KULTURLAGET1991

Redaktion:Mogens Bo HenriksenJes MartensArne Tubaik Naamansen

Subskription og bestilling af enkeltnumre af LAG kan fas ved henvendelse pa forlagets adresse.

B0ger til anmeldelse samt manuskripter til oplagelse i LAG sendes til redaktionen.

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er ikke tilladtif01ge gaeldende dansk lov om ophavsret.

© 1991KulturlagetMoesgardDK-8270 H0jbjerg.

Tryk:Aarhus Universitets trykkeri,Aarhus Universitet,DK-8000 Aarhus C.

Oplag: 250 stk. ISBN 87-88674-02-9

AARHUS UNIVERSITETTrykkerietH.F.

Bygning328-0208000 Aittus C

Indhold (Contents).

Forord 3Foreword 3

Studier (Studies).

Berit Valentin Eriksen: Den naturmasssige baggrund for den senglaciale Bromme bosEettelse iSydskandinavien 5

Summary: The Natural Environment of the Late Glacial Bromme of Southern Scandinavia 25

Jes Martens: Gensyn med Borremose - om baggrunden for genoptagelsen af unders0gelseme 30Summary: Borremose Revisited - a Never-Ending Story 34

01eNieisen:Unders0gelsenafdanskejernalderbuerog-pile 36Summary: An Investigation of Danish Iron Age Bows and Arrows 72

Debat (Debate).

Gitte Varde & Ulrich Kleiminger: Museerne og 0konomien 90Summary: Museums and Economy 98

Peter Thorup: Udstilling ar 2001? 99Summary: Exhibition 2001 AD? 102

Anmeldelser (Reviews).

Lise Bender J0rgensen: Forhistoriske textiler i Skandinavien. K0benhavn 1986.(Anne Hedeager Krag) 104

Griechische und Lateinische Quellen Zur Friihgeschichte Mitteleuropas. Bd. 1: Von Homer bis Plutharch.Bd. 2: Tacitus - Germania. Akademie-Verlag, Berlin 1988 og 1990 Red Joachim Herrmann.

(Jes Martens) 105

mange tilfeelde sammenlignes med danske og skan-dinaviske stoffer. Den vcesentligste forskel mellem0st og vest skyldes gravskikken, hvor ligbrasndingvar almindelig i NV-Europa, medens de fleste 0st-europaeriske textiler stammer fra jordfEestegrave.Desuden er h0rstoffer mere almindelige i Central- og0steuropa end i Skandinavien. Alligevel konklu-deres, at textilproduktionen i 0steuropa har vserctncert beslsegtet med den skandinaviske, idet man ogsaher i tidiig jernalder har haft en dominans af kiper-vtevede stoffer.

Sk0nt Lise Bender J0rgensen hovedsageligt haranvendt textiler fra grav- og mosefund i Skandina-vien, behandler him med rette sasrskilt textilfund franordvesttyske og hollandske bopladser i yngre jern-alder. Herved udskilles forskelligt materiale fra grav-fundene. De nsvnte bopladser fra 6.-8. arh, e. Kr.viser en tydelig dominans af kiperstoffer, hvorimodde skandinaviske gravfund opviser et stort antallasrredsvasvede stoffer. Hvorfor denne forskel? Ja deter op til arkasologer at ga videre derrned. Skyldesdet, at den afd0de fik den fine dragt pa i graven,medens hverdagsdragterne gik videre i familien?Eller er der tale om sociale forskelle, hvor det blotvar de mere velhavende, der blev gravlagt meddragt- og dragtudstyr? Nu bevares netop mange tex-tiler i forbindefse med dragtsmykker, idet metalsaltederfra ofte har en konserverende virkning, sa fund-billedet vil aldrig blive helt korrekt.

Det sidste afsnit, som ogsa er det st0rste, er detkonkluderende afsnit. Det er for omfattende at ga idetaljer, men fremhgeves skal de mange udbredel-seskort over de enkelte textiltyper. Her har vi etbrugbart materiale, der sammen med 0vrigt arkaeo-logisk materiale kan give en mere nuanceret opfat-telse af den eller de perioder, vi arbejder med.

Lise Bender J0rgensen har i sin bog fremlagt etsystematisk indsamlet materiale af veldokumente-rede, gravfundne textiler, og det er den f0rste af sinart, der er udgivet herhjemrne. Desuden er bogenudstyret med et glimrende katalog, hvilket for0gerdens vserdi som referencevairk.

Fortsat er den nordeuropasriske textilproduktion iforhistorien et darligt oplyst emne, sS der er nok attage fat pa. Dog har vi i dc senere ar fact vserdifuldetextiloplysninger fra et bopladsfund, idet der i Hede-bys havn er udgravet flere dragt- og mange textilres-ter, som har haft en sekundasr anvendelse ved tcet-ning af skibe, og det ville have vasret godt, om dissehavde vasret ngevnt i Lise Bender J0rgensens bog. Al-ligevel udfylder bogen en vigtig plads, ikke blot tilde, der arbejder med arka;ologiske dragt- og textil-fund, men ogsa til alle andre, der 0nsker at belyseeventuelle problem stillinger med supplerende mate-riale. Man beh0ver ikke at vsere vgeveekspert for atbruge bogen, for med Lise Bender J0rgensens klareog systematiske gennemgang, kan man hurtigt ud-drage oplysninger, som kan vasre til gavnlig hjselp.

Anne Hedeager Krag.

Griechische und Laieinische Quellenzur Frtihgeschichte Mitteleuropas.Bd. 1: Von Homer bis Plutarch. Bd. 2: Tacitus -Germania. Akademie-Verlag, Berlin 1988 og1990. Sed. Joachim Hermann.

SkrifUige kilder spiller sjseldent en st0rre rolle inordisk &ldre jernaldersarkasologi. Det har nok tohovedarsager: dels stammer kilderne fra egne safjernt fra astedet, at de med rette b0r behandles medforsigtighed, dels og maske mindst i lige sa h0j grader skriftstedeme spredte, ofte utilgEengeiige og svaertgennemskuelige. I Tyskland har man i modsanningtil i Norden en lang tradition for at anvende skrift-lige kilder, og nu har man oven i k0bet berigetverden med en kildesamling i handbogsform, hvorien stor del af de skriftsteder, der omtaler forhold iTyskland og Nordeuropa (pa tysk "Mitteleuropa") itiden fra S.ende arhundrede BC til 5.te arhundredeAD, er medtaget.

Vasrket har va?ret undervejs i en Isengere arnekke,og da man startede for godt en snes ar siden, havdeman nasppe forestillet sig, at det skulle markere af-slutningen pa en asra, pa et land og pa personenJoachim Herrmanns karriere. Det f0rste bind udkom i1988 - aret f0r Berlinmurens fald - det andet bind i1990 - DDK's sidste levear - og nu ma vi habe, at detforenede Tyskland vil tage opgaven op og udgive desidste to bind, der er planlagt til at indeholdekilderne fra 1.-4. arh. AD (bd.3: "Von Tacitus bisAusonius") og 4.-5. arh AD (bd. 4: "Von AmmianusMarcellinus bis Zosimos").

Professor Joachim Hermann - den nu afgangneleder af Akademie der Wissenschaften der DDR -indleder begge de hidtil udkomne bind. Herrmannvar et fremmedende medlem af den 0sttyske nomen-klatura, og derfor var det naturligt, at ban som en afde f0rste bad om sin afsked i DDR's sidste turbulenteop!0sningstid. Det skal dog ikke rokke ved, at nanogsa var en dygtig videnskabsmand, der ubetvivleligthar sat sine varige spor i historieforskningen og iarksologien. Hans partitilh0rsforhold afspejler sigdog klart i alle hans skrifter i form af den obligate,0steurop32iske marxismes terminologi, der, set ibakspejlet, kan synes bade rigid og naiv, men somfor store dele af endog vor egen intellektuelleverden for blot et decennium siden syntes avanceretog uan-gribelig. Det drejer sig f0rst og fremmest omover-tagelsen af Engels* udgave af Morgans historie-opfattelse, hvorfra bla. begreber som "vildskab","barbari", "pairing i flseng", "gentilsamfund", "mili-tscrdemokrati" mv. stammer (Engels 1884). Herr-mann er nassten ufrivilHgt komisk ved at lade enkritisk behandling af de antikke forfatteres fordommeog klicheforestillinger efterf01ge af en akkurat lige saukritisk anvendelse af sin egen tids kommunistisketopoi og klicheforestilligner om de fortidige sam-fund. Ser man bort fra disse spor af en svunden tid,er indledningen interessant og oplysende. Blandt

105

andet kommer Herrmann ind pa et af sine hjerteb0rn:antikkens opdagelse af det nordlige Europa - et emneban ogsa bar behandlet andet steds (Herrmann 1985).

I f0rste bind rummer indledningen en generel in-troduktion til va?rket, en diskussion af kildernes tro-vEerdighed samt en historisk oversigt over derestilblivelse. Dette er SEerdeles nyttigt for Ixseren, derogsa vil kunne drage nytte af et stort noteapparat bagi bogen. Rent geografisk bar man afgraenset sig tilfolkene omkring og nord for Rhinen og Donaus 0vre10b, hvilket bla. betyder en udelukkelse af kilderneom forholdene i Karpaterbsekkenet. Denne afgrzens-ning, der angiveligt er foretaget af overskueligheds-grunde, far bla. som konsekvens, at omtalen afBastarnerne ved Sortehavet udelades i det f0rstebind, og, maske endnu alvorligere, at Goterne ude-lades i de kommende bind. Efterhanden kunne manjo nok 0nske, at denne kunstige barrierre blev ned-brudt, og at den samlede m&ngde historiske kildef tilCentral- og Nordeuropas historic blev offentliggjort.Nutidens politiske og sproglige skel er bestemt ikkesammenfaldende med datidens, selvom efterkrigs-tidens forskning bar givet indtryk heraf. I sin af-grsensning er den foreliggende kildesamling desvaerremed til at cementere dette misforhold.

Medtaget er alle "vtesentlige" skrifUige kilder,der omtaler forhold i det nasvnte omrade. Man barsaledes undertiden medtaget brudstykker af politisketaler, af sk0nlitteralur og af digte, dersom disse ogsakan vzere oplysende. I et planlagt "Anhang" til bd. 4vil endvidere medtages visse inskriptioner bla.Monumentum Anchyrum, samt en behandling afdenne sasrlige kildegruppe, I de tilfelde, hvor kil-derne ikke er overleveret i selvstzendig form, barman, hvor det var muligt, S0gt at isolere og extra-

here dem fra senere vterker. Det guelder fx Phyteasfra Massilia - en af de seldste kilder til Skandinavienshistoric. Kildernes fremstillingsform er den klas-siske: bogens venstre sider er en afskrift af denoriginale text, medens de h0jre sider videregiver dentyske overstettelse. Oversasttelsen er ikke "texttro"men "Issebar", og, hvor det er muligt, har man"overeat" stednavne og slammenavne eller angivetmulig tolkning i parantes.

Kilderne i det f0rste bind daekker perioden 8. arh.BC til 1. arh. AD og omhandler informationer omsavel germaner som keltere (i Vesteuropa). Andetbind er endnu en oversasttelse af Tacitus Germaniamen tilsat et grundigt knapt 140 siders noteapparatog en imponerende 70-siders "Einfiihrung" i Germa-nia-forskningens problemer og^historie. Allerede nuer vaerket saledes i stand til at bringe vassentligt nytind i forskningen af jernalderens f0rste arhundreder,og hvem som heist, der beskEeftiger sig med dissetider, vil kunne fa gavn af at have det ved handen.

B0gerne, der saledes b0r pryde enhver jernalder-arkaeologs og ikke mindst ethvert institutbiblioteksboghylder, kan fas for hhv. 95- og 38 -DM vedhenvendelse til Akademie-Verlag Berlin, PSF 1233,Leipzigerstrasse 3-4, Berlin.

Litteratur:

Engels, Friedrich-1884: Der Ursprung der Familie,des Privateigentums und des Staats, her fra Marx-Engels. Ausgewahlte Schriften bd. II, Dietz Ver-lag, Berlin 1952, pp. 155-301.

Herrmann, Joachim-1985: Volksstamme und "no'rd-licher Seeweg" in der alteren Eisenzeit, Zeit-schrift fiir Archaologie 19, pp. 147-153.

Jes Martens

106

ISSN 0109 - 520 XISBN 87 - 88674 - 02 • 2