<-

red / A n n e c a r I i e

Riksantikvarieambetet

Avdelningen for arkeologiska undersokningar

UVSyd

Akergranden 8, 22660 Lund

Telefon 046-329500

Fax 046-329539

Internet www.raa.se

Skanska spar - arkeologi la'ngs Vastkustbanan

Jarnalder vid Oresund. Band 1. Specialstudier odi syntes.

Formgivning Staffan Hyll och Anna Astrbm

Layout Thomas Hansson

Kart- och bildbearbetning Staffan Hyll och Henrik Pihl

Engelsk sprakgranskning Alan Crozier

Papper Inlaga Eurobulk 115 g

Omslag Efalin Laid

Tryck Grahns Tryckeri AB

Copyright © 2005 Riksantikvarieambetet

1:1

ISSN 1650-2787

ISBN 91-7209-400-1

Innehall DEL' INTRODUKTION n

Jarnalder vid Oresund - Inledning 12Anne Carlie

Oresundsregionen - nu och da 13

Tidigare forskning i Skane 14

Projekthistorik 16

De undersokta platserna 17

Boplatsernas datering 23

Kallkritik och representativitet 23

Metoder 27

Kort om innehallet 30

Summan/ 34

Referenser 35

Fakta: En skjoldbule af trae 38Jes Martens

DELIIBEBYGGELSE 43

En Hdbuk fra Kvarlov 44

Jes Martens

Skansk huskronologi 46

Jes Martens

Indledning 47

Tiden 1929-1970 - den manuelle periode 47

Cirka 1970-1975 - introduktionen af maskinel

fladeafdaekning 51

Sten Tesch's hustypologi fra 1993 54

Huse dateret til asldre romersk jernalder 57

Fosie IV og Bjorhem-Safvestads huskronologi 65

Konklusion 70

Summary 72

Referencer 73

Bondernas hus 76

Magnus Artursson

Inledning 77

Forromersk jarnalder period l-ll, 500-150 f. Kr. 78

Forromersk jarnalder period 111 och aldre

romersk jarnalder, 150 f. Kr.-150 e.Kr. 90

Yngre romersk jarnalder och folkvandringstid,

150-5506. Kr. 104

Vendel- och vikingatid, 550-1050 e. Kr. 122

En generell bild - byggnadstraditionen under

ISOOar 147

Summary 151

Referenser 153

Bondernas gardar 162

Anne Carlie & Magnus Artursson

Inledning 163

Gardsperspektiv 163

Om gardens byggnader och funktioner 164

Sociala hierarkier 165

Syfte, material och metod 166

Jarnaldersgardar i Skane 167

Summary 240

Referenser 242

DEL III NARING OCH

SPECIALISERING 247

: En fossil aker i Dagstorp 248

Nathalie Becker

Metallhantverk och specialisering 250

Nathalie Becker

Inledning 251

Material 251

Metallhantering och forskningshistorik 253

Jarnhantering - tillverkning och teknik 257

Bronsgjutning - tillverkning och teknik 262

Arkeometallurgiska analyser

- metoder och begrepp 264

Tre jarnaldersboplatser och deras

metallurgiska verksamhet 266

Dagstorp - en yngre jarnaldersboplats

med spar av metallhantverk 280

Regionala utblickar kring bronsgjutning 292

Avslutning 298

Summary 301

Referenser 302

Grophus och hantverk 306

Tyra Ericson

Inledning 307

Forskningshistorik 307

Material, kallkritik och metod 309

Crophusets konstruktion 312

Grophusen i Vastskane - en karakteristik 313

Diskussion - grophusens typer och funktion 317

Summary 324

Referenser 329

Na'ring fran havet 332

Annica Cardell

Inledning 333

Tafonomi, sallning och slump 335

Fiskbensmaterialen fran vastra Skane 340

Avstandet till kusten och dess inverkan pa

artforekomst 345

Torsk och sill - var mans mat 347

Fiskrens i gropar - matrester pa golv 351

Fiskerattigheter, fiskemetoder och vidare

hantering av fisken 352

Preferenser i fodovalet, selektivt fiske eller

handel med fisk? 355

Summary 357

Referenser 359

DELIVLANDSKAPOCHSAMHALLE 363

Vadstallet vid Tagerup

Magnus Artursson

364

Jarnaldersbygder i bronsaldernslandskapsrum 366

Bo Stromberg

Inledning 367

Tidigare forskning 368

Teoretisk bakgrund 370

Material och metod 371

Arvda landskapsrum 374

Bebyggelsekontinuitet vid Attekulla och Blirslov? 379

Bebyggelsediskontinuitet pa Glumslovs backar 383

Centrala platser vid DagstorpScisen och

Vastra Karaby 390

Omgestaltning av landskap under jarnalder 399

Summary 402

Referenser 404

Samhallen och rikedomsmiljoer 408

Anne Carlie

Bakgrund 409

Att sb'ka hierarkier i arkeologiskt material 409

Material och metod 414

Omradets avgransning och landskapsbild 417

Aldre kommunikationer till lands och vatten 421

Vastskanes jarnalderssamhallen 423

Bebyggelse och centralitet - 500 f.Kr.-800 e.Kr. 456

Summary 461

Referenser 463

Pa troskeln till historienAnne Carlie

Inledning

Arvet fran bronsaldern

I det "fria" Germaniens utkanter

Stamforbundens tid

Maktens landskap - bland storgardar

och residens

Pa troskeln till historien...

Summary

Referenser

468

469

469

473

477

485

492

495

497

I I d b U k K v a r I 6 v

F A K T A :

En ildbuk fra Kvarlovj e s M a r t e n s

Fra samme boplads som den omtalte skjoldbule af

Hjortspringtype (se faktarude del I) foreligger en i!d-

buk af en usa;dvanlig form. Den fremkom i en grube

(A34396), som la lidt neden for selve den bebyggede

44 bakketop pa vej ned mod det fugtigc brandomrade

vest for bebyggelsen (Thorn Pihl 2000). Bukken var

stasrkt beskadiget og nassten gaet i oplesning ved frem-

dragelsen. Dette forhindrede dog ikke, at man allerede

under udgravningen kunne erkende, at der var tale om

et ganske usa^dvanligt fund og derfor investerede lidt

mere tid end sasdvanligt pa at udgrave gruben, hvori

den blev fundet. Ildbukken kan dermed siges at vsere

blevet optaget sa hel og komplet, som det var muligt.

Fra gruben foreligger der i 0vrigt en 14C-datering til

410-90 f0r Kristi f0dsel (Ua-9993).

Der er gennem tiderne fremsat mange teorier om ild-

bukkens rette brug og tolkning, spamdende fra kultgen-

stand til praktisk stotte for gryder og lignende ved

ildstedet (Becker 1970; Babes 1993). Da gruppen opvi-

ser en meget stor formvariation, fra massive lerblokke

til opretstaende, hule cylindre, kan det vasre svasrt at

finde en fadlesnasvner. Typen findes over et meget stort

geografisk omrade omfattende det raeste af Europa og

det meste af et artusind omkring Kristi fodsel. Det er

derfor muligt, at den heterogene genstandsgruppe, som

sammenfattes under denne betegnelse, ikke nedvendig-

vis b0r tiilasgges samme funktion og forklaring. En ting

synes dog at vsere fadles: tilknytningen til ildstedet.

Pa grund af Kvarlov-ildbukkens fragmentariske til-

stand er det ikke muligt at rekonstruere den hclt n0-

jagtigt. Det kan imidlertid fastslas, at der er tale om en

massiv ildbuk af groft magret ler, hvor en af siderne

synes at vaere blevet pavirket af sasrdeles h0je tempera-

turer. 10vrigt kan bukken med tanke pa dens bedrove-

lige tilstand ikke siges at vasre sa^rlig hardt brasndt.

Tre fragmenter er vigtige for forstaelsen af bukkens

oprindelige form. Alle har det til faelles, at de viser, at

bukken har vseret massiv, og at den mindst pa en side

har va^ret ornamenterct med stempelornamentik i

form af knapt 2 cm store, nassten 1 cm dybe runde ind-

tryk med flad bund. Et stykke, hvor to sider er bevaret,

viser, at bukken har haft en flad standflade, medens de

tilstodende sider tilsyneladende har vseret hvxlvede. Et

andet vigtigt stykke viser, at bukken har vasret hornet.

Hornet er afbrudt ved basis, og kun tre sider er bevaret.

Hornet virker ikke spidst, hvilket betyder, at det kan

have vseret lige sa bredt som bukken i 0vrigt. Den ene

side pa hornet er konkav, de to evrige hvaslvet. Det tred-

je vigtige stykke har tre sider bevaret, de to hvselvede,

den tredje konkav. Dermed er denne side sikkert fort-

sasttelsen af hornets konkave side. Dette bekrasfter, at

hornet har vasret bredt. Samtidig viser det bukkens ful~

de bredde, der har vasret omkring S cm. Om der bare er

tale om et, eller om der kan have vaeret to horn, kan

ikke siges ud fra det fragmenterede materiale. Det kan

heller ikke med sikkerhed afgores, om den konkave

side, der har vseret udsat for h0j varme, har udgjort ryg-

gen eller en af smalsiderne pa bukken. Dermed kan der

i princippet bade have va?ret tale om en opretstaende

tohornet buk eller en liggende, enhornet blok.

Uanset hvilken rekonstruktion, der vselges, er der

imidlertid tale om et unikum i lokal skansk sarnmen-

hamg. Ildbukke eller lerblokke fra Skane og Sjadland

er normalt rektangulsere blokke, enten massive eller

hule, ofte ornamenteret med udskseringer eller snit

(jvf. Vifot 1934; Becker 1948; Stjernquist 1969). Mas-

sive, opretstaende, hornede ildbukke skal man til Jyl-

land eller kontinentet for at finde. Disse dateres til

yngre f0rromersk eller addre romersk jernalder (ca.

250 for til 150 efter Kristi fodsel), medens ildbukke

fra seldre f0rromersk jernalder ogsa her er blokforme-

de omend af anden udformning end de skanske (Steyer

1973; Becker 1961; 1970; Martens 1990; Babes 1993,

s. 76ff), Dette er ikke i modstrid med HC-dateringen

fra gruben, som i 0vrigt ma betragtes som den tidligst

mulige for ildbukken.

Pa trods af sin fragmentariske tilstand er ildbukken

fra Kvarlov dermed vidnesbyrd om langtr^ekkende

1 0 V

Figur 1. De to mulige rekonstruktioner af ildbukken (del. A. Jeppsson)

kulturforbindelser til det vestlige 0sters0omrade. Kva-

litcten taget i betragtning ma Kva'rlov-bukken dog vsere

et lokalt produkt, omend fremstillet efter fremmed for-

billede. En ildbuk fundet ved Dybb01 ud for den s0nder-

jyske 0 Als giver et indtryk af, hvordan ildbukken op-

rindeJigt kan have set ud (J0rgensen 1987). Denne ild-

buk er fundet ikke langt fra Hjortspring mose, hvor

skjoldbulen fra Kvarlov finder sine bedste og nasrmeste

paralleller. Selvom det ville vsere fristende at se en for-

bindelse mellem fundene fra Kvarlov og de to sender-

jyske fund, er det dog vigtigt at huske, at de er adskilt i

tid af mindst et par arhundreder, dvs mindst 6-7 genera-

tioner, sa nogen simpel sammenhseng kan der ikke vsere

tale om. Hvad ildbukken og skjoldbulen alligevel bar til

faslles, er, at de viser at bopladsen pa h0jen syd for Kvar-

lov ikke var nogen alniindelig boplads, og at den fast-

holdt denne sasrlige rolle gennem flere arhundreder.

ReferencerBabes, M. 1993: Die Paienesti-Lukasevka-Kultur. Ein Beitrag

zur Kulturgescbtchte im Raum ostlicb der Karpaten in denletzten Jahrbunderten vor Christi Geburt. Bonn.

Becker, C. J. 1948: Den rtdlige jernalderbebyggelse pa Trelle-borg, I: N0rtund, P. Trelleborg. Nordiske FortidsrainderIV. 1, K0benhavn s. 223-240.

Becker, C. J. 1961: F0rromersk jernalder i Syd- og Midtjyl-land, Nationalmuseets Skrifter, Store Beretninger VI, K0-benhavn.

Becker, C. J. 1970: De gadefulde lerbiokke fra teldre jernalder,Kwm/, Aarhus, s. 145-156

Jergensen, E. 1987. 1666. Dybbel N, Sb. 36. i: Danmarksl&ngste udgravning. Ark&ologi pa naturgassens vej 1979-86, s.416.

Martens, J. 1990. Studier over keramikken fra Borremosefun-det, Konferensafhandling ved Institut for ForhistoriskArkieologi, Aarhus Universitet.

Steyer, H. 1973. Germanische "Feuerbocke" aus dem Hanno-verische Wendland, Archaologisches Korrespondenzblatt3,s. 213-217.

Stjernquist, B. 1.969. En boplats fran aldre jarnalder i Hotof-ta, sydvastra Skane. Fornvannen 64, 1969, s. 161-179.

Thorn Pihl, A. 2000. En valbebodd kulle i Kvarlov. Riksantik-varieambetet UV Syd Rapport 1999:105.

Vifot, B. M. 1934. En hustomrnirsg fran forromersk jarnalderi Skane, Medd. LUHM 1933-34, s. 174-187.

45

arnalder vid Oresund. Band 1 spectaistudter och syntesar den forsta av tva volymer som behandlar jarnaldersmaterialen som

undersoktes i samband med utbyggnaden av den nya Vastkustbanan i

Skane. I boken bjuds lasaren pa flera intressanta och djuplodande ar-

tiklar, dar olika aspekter av samhalle, bebyggelse, hantverk och naringar

behandlas. I band 1 tas aven fragan upp om Oresunds betydelse for

kontakter och utbyten mellan Skane och Sjalland, samt vad de arkeo-

logiska kallorna berattar om samhallsutveckling och centralitet i regio-

nen fram till vikingatidens borjan. Den "lilla" historien speglas ha'r mot

de stora politiska skeendena pa kontinenten, dar sarskilt det romerska

imperiets expansion norrut vid tiden fore Kristi fodelse fick avgorande

betydelse for den sociala, ekonorniska och politiska utvecklingen i sodra

Skandinavien.