Vikingetidsgravpladser på Langeland (with English summary)

GNY-139NY1 yd

XJSCIV'-IdAV219SGILLDNINIA

a)lluuag c.1)1 JaSuapall auuv `uø.10 010

J' I/i 7, I dP " #""<gral* "."'"""""M"'''"

":";""".."'"1"1""'""""%

Vikingetidsgravpladser på Langeland

MEDDELELSER FRA LANGELANDS MUSEUM Udgivet af Langelands Museum, Rudkøbing

Vikingetidsgravpladser på Langeland

af

Ole Grøn, Anne Hedeager Krag og Pia Bennike

Med bidrag fra Bjarne Lønborg.

English summaries

Langelands Museum 1994

Udgivet med støtte fra: Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse

Statens Museumsnævn

Udgivet af• Langelands Museum, 5900 Rudkøbing, Danmark

Omslag: Vikingetidsgravene S og T fra Bogøvejgravpladsen, Langeland Udsmykning på kniv fra Bogøvejgravpladsen, Langeland

Cover: Graves from Bogøvej, Langeland Ornamentation on kmfe from grave Bogøvej, Langeland

Titelbladsvignet: Trekantet bronzebeslag fra grav GH, Kaagården, Langeland Triangular bronze mount from grave Kaagården, Langeland

©1994, Langelands Museum, Rudkøbing Sat med Times ordinær hos Langelands Centraltrykkeri, Rudkøbing

Omslag: Grafisk Produktion, Tranekær Lay-out: Jørgen Skaarup, Gitte Jensen og forfatterne

Trykt af Langelands Centraltrykkeri, Rudkøbing ISSN 0903-2274 ISBN 87-88509 12 5

Indhold

1.1. Indledning til kapitleme 1-9 6.20. Kontakter 135 Af Ole Grøn og Anne Hedeager Krag 7 6.A. Summary 136

1.2. Praktiske bemærkninger 8 7.1. Gravskikken generelt 143 1.A. A guide to the catalogue (chapters 2-5) 7.2. Brandgrave, bålrester og ildspor 143

and an introduction to the chapters 1-9 7.3. Jordfæstegrave 145 By Ole Grøn and Anne Hedeager Krag 8 7.4. Kammergrave 145

2.1. Bogøvej 10 7.5. Mærkelige gravlæggelser 147 2.2. Topografi 10 7.6. Markering af gravene over jorden 147 2.3. Udgravningen 10 7.7. Organisation af gravpladserne, kronologisk 147 2.4. Gravene 11 8.1. Gravskikken som reflektion af 3.1. Hesselbjergmarken 48 vikingetidens sociale organisation 148 3.2. Topografi 48 8.2. Gravtyperne som udtryk for status. 3.3. Udgravningen 48 Generelle overvejelser 148 3.4. Gravene 48 8.3. Grave uden træspor kontra grave med

4.1. Kaagården 53 spor af kister og kamre 148

4.2. Topografi 53 8.4. Grave med kistespor kontra kammergrave 149

4.3. Udgravningen 53 8.5. Gravenes prestigeordning 150

4.4. Gravene 54 8.6. Diskussion 151 8.6.1. Trællegrave 151

5.1. Kappelsbjerg 110 8.6.2. Gravpladsernes organisation og dynamik 151 5.2. Topografi 110 7.A .- 8.A. Summaries of chapters 7 and 8 153 5.3. Udgravningen 111 5.4. Gravene 111 9. Litteraturliste for kapitleme 1-8 160

6.1. Gravgaverne 120 10.1. Rekonstruktion af en unik kniv og et skrin

6.2. Økser 120 Af Bjarne Lønborg 162

6.3. Ildstål 121 10.2. Kniven fra Bogøvejgravpladsen 162

6.4. Ringnåle af bronze 122 10.3. Et skrin fra grav DM, Kaagården 164

6.5. Ringspænder af bronze 122 10.4. Litteraturliste for kapitel 10 165

6.6. Bæltespænder af jern 123 10.A. Summary 165

6.7. Andet bæltetilbehør 124 11.1. Vikingetidens skeletmateriale fra Langeland 6.7.1. Remendedopper af bronze 124 - et antropologisk studium (dansk resume) 6.7.2. Bronzeøsken med rester af isiddende lædersnor... 124 Af Pia Bennike 166 6.8. Skålformede spænder 125 11.A. An anthropological study of the skeletal remains 6.9. Trefligede spænder 126 of vikings from Langeland 6.10. Perler 126 By Pia Bennike 168 6.10.1. Glasperler 126 11.A.1. The danish viking skeletal material 168 6.10.2. Perler af bjergkrystal 127 11.A.2. Sex distribution 168 6.10.3. Ravperler 127 11.A.3. Preservation 170 6.10.4. Perler af sølvtråd 127 11.A.4. Children 170 6.10.5. Små bronzespiraler 127 11.A.5. Stengade II 171 6.10.6. Uforarbejdede molluskskaller 128 11.A.6. Age 172 6.11. Tenvægte 128 11.A.7. Anthropometry 173 6.12. Nøgler 128 11.A.8. Skull measurements 176 6.13. Knive og hvæssesten 130 11.A.9. Dentition 177 6.14. Stegegaffel 133 11.A.10. Caries and loss of teeth 177 6.15. Kamme 133 11.A.11. Bone mineral 180 6.16. Fragmenter og svært bestemmelige stykker 134 11.A.12. Conclusion and resume 181 6.17. Keramik 134 11.A.13. References for chapter II 183 6.18. Mønter 134 11.A-14. Catalogue of viking skeletons from 6.19. Datering af gravpladseme 135 Langeland 184

INDLEDNING Kap.1.1.

I perioden 1982-1989 undersøgte Langelands Museum 4 gravpladser med jordfæstegrave fra vikingetiden på lokaliteterne Bogøvej (LMR j.nr.12077, sb 28 Lindelse sogn), Hesselbjergmarken (LMR j.nr. 11163, sb 35 Magleby sogn), Kaagården (LMR j.nr.11563, sb 60 Lindelse sogn) og Kappelsbjerg (LMR j.nr. 12001, sb 109 Humble sogn).

Som udgravningsledere fungerede på forskellige tidspunkter Jørgen Skaarup, Annemarie Kruuse, Ole Grøn og Anne Hedeager Krag. Pia Bennike, der har foretaget den antropologiske efterbearbejd-ning af materialet, deltog i længere perioder i grav-ningerne. Ulf Nåsmann og Jørgen Skaarup har hjulpet med diskussion og korrekturlæsning af manuskriptet. Jens Kortermann Jauch har stået for tegning af oldsagerne. David Robinson har oversat til engelsk, bortset fra kap. 11, der er oversat af Susan Peters. Georg Nygaard har bestemt dyreknoglerne fra gravene. Konservator Bjarne Lønborg har rekonstrueret det ene skrin fra grav DM på Kaa-gården og fremstillingsmetoden for pragtdolken fra grav BA på Bogåvej. Klaus Malmros har foretaget vedanatomiske bestemmelser af knivskafter og træ-rester fra det ene skrin i grav DM. Bodil Christensen, Kim Nyborg, Olav Bjørn og Fritz Jørgensen var i perioder ansat som gravere og tegnere i felten og førstnævnte har rentegnet gravene. Konservatorerne Knud Botfeld, Simon Botfeld, Hans Lange og Marianne Thorling hjalp med optagning af præparater. Christian Viulms Maskinstation foretog den maski-nelle afrensning af fladerne, og mange frivillige og langtidsledige ydede en fin indsats i forbindelse med det omfattende arbejde.

De fire undersøgte lokaliteter er alle placeret på små morænebakker med kalkholdig fyld, således at der har været mulighed for bevaring af skeletterne. Ialt er fundet 105 skeletter i en bevaringstilstand, så det har været muligt antropologisk at bestemme alder og eventuelt køn. 56 af gravene har ikke givet antropologiske oplysninger. Sammen med de 86 skeletter fra Stengade II-gravpladsen på Nordlange-land, der har givet antropologiske oplysninger (Skaarup 1976:226), er der altså fremdraget et meget omfattende skeletmateriale fra et ganske begrænset område. For at få sammenlignelige data fra alle disse pladser, har Pia Bennike, gennemgået materialet fra Stengade II påny.

Materialet fra Langeland synes at afspejle en dårligt ernæret landlig befolkning, som det er svært at forbinde med de historiske kilders beskrivelser af tårnhøje kæmper.

Gravskikken fremtræder på baggrund af de nye undersøgelser langt mere kompleks end hidtil antaget

i det langelandske materiale. Over 40 anlæg fortolkes som sikre eller sandsynlige kammergrave, 22 som brandgrave, og i 10 tilfælde forekommer brændte menneskeknogler i større eller mindre mængde i forbindelse med spor af afbrænding og/eller bålre-ster i jordfæste- og kammergrave. Ihvertfald i nogle af tilfældene forekommer det overvejende sandsyn-ligt at der sammen med ubrændte begravelser er deponeret brændte individer - og i nogle tilfælde brændte hunde. Tilstedeværelsen af strandsand og strandskaller i gravfylden indikerer i flere tilfælde kraftigt at afbrændingerne på Kaagården kan være foregået på den nærliggende strand. En 18-20 årig mand er begravet i hvad der fortolkes som en smal vognfading, mens en 16-18 årig kvinde (hvis antropologiske bestemmelse ikke kan drages i tvivl) er begravet i en lille kammergrav med en økse. Overgangen mellem kammergrave og almindelige jordfæstegrave forekommer glidende og er svær at præcisere rent definitorisk. Kammergravene kan være ganske små, og en del (specielt de senere) er ikke særligt rigt udstyrede. Det forekommer sand-synligt, at kammersporene i en række tilfælde, på grund af en undergrund med meget svære iagttagel-sesforhold, ikke har kunnet observeres. I forbindelse med nogle af gravene har markeringer af anlæggene over jorden kunnet konstateres sikkert. I et tilfælde f.eks. i form af et "bådleje" eller en skibssætning.

Mens vi har et ret godt billede af de ubrændte ske-letter i gravene, er det ikke muligt at belyse den population, der optræder som findelte brændte knog-ler i brandgrave og i nogle jordfæstegrave. Man skal være opmærksom på at dette kan give et skævt billede af den totale population, hvis det er bestemte køns-og aldersgrupper, der er blevet brændt.

Det store materiale med flere totaludgravede gravpladser på lokaliteter med en markant topografi, har gjort det muligt at gå ind i en diskussion af hvordan gravpladsernes rumlige organisation af-spejler de gravlagtes køn og status. Der har her vist sig nogle ret gennemgående tendenser. En faktor, der har kompliceret fortolkningen af gravanlæggene, er at deres udformning såvel afspejler sociale og status-mæssige forhold, som kronologiske. Da præcis datering af en stor del af gravene i mange tilfælde er umulig, bliver det selvsagt svært at holde disse to aspekter ud fra hinanden i en fortolkning. I den her fremlagte organisations-analyse har vi derfor valgt at betragte de enkelte gravpladser som kronologiske enheder. På trods af den grove tidsmæssige "opløsning" synes der at kunne iagttages en tids-mæssig ændring i gravpladsernes organisations-mønster.

7

Bevillinger fra Rigsantikvaren muliggjorde denne serie undersøgelser af en række truede vikingetids-gravpladser på Langeland. Udgivelsen af denne publikation er bekostet af Langelands Museum med tilskud fra Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse.

1.2. PRAKTISKE BEMÆRKNINGER Udover de publicerede oldsager, der findes på Lange-lands Museum, er det humane skeletmateriale inclu-sive brændte knogler deponeret på Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet i København mens det zoologiske materiale er deponeret på Universitetets Zoologiske Museum sammesteds. Kun få stykker af de brændte knogler, der er meget fragmenterede, har sikkert kunnet bestemmes som stammende fra menneske eller dyr. Opgivelserne i kataloget angiver, at der er fundet rimeligt sikkert bestembare menneske og/eller dyreknogler i det brændte knoglemateriale fra et bestemt fyldskifte. Gennemgående vil størstedelen af de brændte knogle-stykker imidlertid være ubestemmelige.

Anlæg, der ikke har relevans for vikingetidens grav-anlæg er ikke medtaget i kataloget (f.eks gruber fra bronzealder og yngre stenalder). I tvivlstilfælde er anlæggene medtaget. På Bogøvej fandtes et kraftigt bronzealderindslag med mange gruber, på Kaa-gården en del stenalder og på Kappelsbjerg noget stenalder og bronzealder.

Udgravningerne foretoges ved at overj orden maskinelt fjernedes ned til undergrund. Fladen afrensedes med skovl og tegnedes. Den blandede undergrund i hatbakkerne gjorde at iagttagelsesfor-holdene ofte var meget dårlige. Som målesystemer er i alle tilfælde anvendt retvinklede koordinatsy-stemer med x-værdierne voksende mod Ø og y-værdierne voksende mod N.

Genstandsnumre opgives i teksten som et jour-nalnummer ved Langelands Museum og et gen-standsnummer, f.eks. er (9665:196) vikingetidsøkse nr.196 overdraget til Langelands Museum fra Skovsgård, Lindelse sogn, Langelands Sdr. Herred (LMR journal-nummer 9665). Hvor journalnum-meret fremgår umid-delbart af konteksten, er dette udeladt i selve katalogteksten.

Verdenshjørner angives i teksten som N,Ø,S,V,NV etc. Nivellementer for et anlæg kan angives som fx.: Topniv.: 208(V), 213(M), 221(0), hvor der er tale om varierende topniveauer i anlæggets vest-del, midte og øst-del.

1.A. INTRODUCTION AND GUIDE TO THE CATALOGUE (CHAPTERS 2-5)

In the period between 1982 and 1989 Langeland Museum excavated four Viking Age cemeteries: Bogøvej (LMR j.nr. 12077. sb 28 Lindelse Parish), Hesselbjergmarken (LMR j.nr. 11163, sb 35 Magleby Parish), Kaagården (LMR j.nr. 11563, sb 60 Lindelse Parish) and Kappelsbjerg (LMR j.nr. sb 109 Humble Parish). The excavations were directed at different times by Jørgen Skaarup, Annemarie Koruse, Ole Grøn and Anne Hedeager Krag.

The cemeteries are all located on small drumlins of very mixed moraine material with a high chalk content; there were thus varying, but often good, conditions for the preservation of skeletons. In the case of 105 skeletons the age, and in some instances the sex of the deceased, could be determined, whereas 56 graves gave no anthropological information. Together with the 86 skeletons from the Stengade II cemetery, the skeletal material forms an important base for anthropological studies of Danish Vikings. In order to ease comparison, the material from Stengade II has been re-examined by Pia Bennike, who also carried out the anthropological analyses of the material presented here.

This new material provides us with an impression of much more complex burtal customs in the Viking Age than hitherto assumed. Out of the total material from Langeland, more than 40 graves are now interpreted as chamber-graves and 22 as cremations. In ten cases bumt human bone appears associated with traces of burning in ordinary inhumation- and chamber-graves. In at least some cases, it seems very likely that parts of burnt individuals (and in a couple of instances also of dogs) were placed in inhumation-graves. The presence of sand and the shells of marine mollusca in some of these graves at Kaa-gården, strongly indicates that the human skeletons were cre-mated on the nearby beach. An 18-20 year-old man was buried in a wooden structure interpreted as the body of a wagon, whereas a 16-18 year-old woman (the identification is certain) was buried in a chamber-grave together with a battle-axe. The bor-der between ordinary inhumation-graves and chamber-graves is blurred and impossible to formulate in a concise definitive way. Chamber-graves can be very small, and especially in later phases can contain very sparse grave-goods. Some chamber structures have probably been overseen due to difficulties of observation in the mixed moraine material. Some graves have remains of structures preserved above the original surface. In one case there were eight stones formting an oval. These are interpreted as a ship-setting or a berth for a boat.

The size of the material and the characteristic topographical features associated with cemeteries, make it possible to enter into a discussion of how the spatial organisation of the cemete-ries reflects the sex and status of the deceased. Dating of the cemeteries is a problem, since few graves contain items which can be dated more closely than late Iron Age. Assuming that the dates arrived at represent the main periods of use of the cemeteries, a chronological change in their spatial organisation appears to be observable.

All the excavations were rescue excavations made possible by funds from the Danish State Antiquary. Langeland Museum and Hielmstieme-Rosencrone Foundation financed the publi-cation of this book.

In general only a few of the bumt bone fragments could be identified (human, mammal, fish, bird ...). Mention in the cata-logue that, for example, burnt human bones were found in a grave, thus implies that some of the burnt bone fragments could be identified as possible human, the majority remainexl unidentified.

Structures of no relevance to the Viking Age, such as pits from other periods, have been omitted from the catalogue.

Find numbers used in the text consist of the Langeland Museum's site number followed by an object number. Where the site number is obvious from the context, it may be omitted.

8

de.

Stengade II RUDKØI3i

Bogøvej

Xaleby H4.rri

RII n,t

No,dtr >Ilt

Kaagården

Kappelsbjer g

Hesselbjergmarken

8,3,chkcip

01tru p LejVHC

Helle foil

boialte ranthaer

Stengade I Op

Spcdelyeeg

Logt se

fart 41[1 v

In the Danish text, directions arrer given as N for north, Ø for coat, fl ror south, V ror west andk ror northwest etc.

Point one contains a short description of the type of structure, a unique letter code (A, B..., AA, AB, ..., BA, BB) and where relevant it's orientation. Points two and three give the minimum and maximum x- and y-values of the structure respectively. X-values increase to the east, y-values to the north. Point four is a short description of the structure in plan. Point five is a short description of the structure in section. Points six to eight (L, B and D) give the length, breadth and depth in centimetres respectively. If the structure is circular, L and B can be substituted by the diameter: Diam. Points nine and ten give one or more top- and bottom-levels

for the structure respectively, e.g. Topniv.:208(V), 213(M), (top-level or the western, central and southern parts of

the structure) or Bundniv.: 307(N), 312(S) (bottom-level of the northern and southern parts of the structure). Point eleven is a short description of the fill of the structure. Point twelve destribes the sub-soil, where this is described in the excavator's notes. Point thirteen is a more general description of the observations and finds made. Point fourteen is a brief summary of the observable anthropolog-ical data recorded by Pia Bennike: age and sex of deceased. Finally, a description of all the objects found in the strutture is given.

9

B OGØVEJ Kap. 2.1.

Det vides at der omkring 1875 ved mergelgravning dukkede menneskeskeletter op på den grus- og mergelholdige bakke. Den placerede sig mere kon-kret på det arkæologiske kort, da der i 1924 ved grusgravning nær toppen dukkede menneskeskelet-ter op. Jens Winther tilkaldtes omgående fra Rud-købing og undersøgte på stedet to grave. Grav 1 med tre skeletter var beliggende 10 m NNØ for bakkens højeste punkt og grav 2 med et skelet 3.5 m S for grav 1.

En henvendelse d. 5. maj 1987 fra tømrer Flem-ming Jensen, der ved kysten ud for Illebølle skov havde fundet et menneskekranium i en dynge nylig aflæssede sten, gav anledning til en efterlysning af den oprindelige finder i avisen. Dette resulterede i at vejmand Poul Nielsen d.14. maj kunne fortælle, at hans folk havde hentet kraniet (som de ikke havde erkendt som tilhørende et menneske) sammen med et læs marksten fra ejendommen Bogøvej 21, Lindelse. Et besøg af Jørgen Skaarup på stedet samme dag godtgjorde, at der var tale om oven-nævnte banke, og at ejeren, Aage Ambo Rasmussen, gennem flere år havde pløjet kranier og andre skelet-rester af mennesker op på stedet. Skønsvis fra 10 forskellige individer. Museet var ikke blevet under-rettet, fordi man regnede med der blot var tale om begravelser fra svenskekrigene.

Systematisk udgravning af lokaliteten foregik i årene 1987-1989 med Ole Grøn, Jørgen Skaarup og Anne Hedeager Krag som udgravningsledere, og med økonomisk støtte fra Rigsantikvaren.

2.2. TOPOGRAFI Gravpladsen er placeret på toppen af en lille mar-kant hatbakke 500 m S for Lindelse Nor. Gravom-rådet har et aflangt omrids på ca.70x30 m, med ori-entering NØ-SV. Den synes at have været placeret symmetrisk omkring bakkens højeste punkt.

Bakken ligger som nummer 2 fra SV i en NØ-SV løbende række af hatbakker med højder fra 12 til 21 m, der idag markerer den sydøstlige afgræns-ning af Lindelse Nor. Den er ca. 80 m i diameter og hæver sig godt 5 m over det omgivende land-skab. Mod NV og V falder landskabet jævnt ned mod Lindelse Nor. Fra bakkens top er der godt udsyn over noret, mens den på grund af det høje bagland, ikke fremstår særlig markant set derfra.

Bakkefylden skifter, som det er typisk for hitbak-ker, mellem sten, grus, sand, mergel og ler. Et gen-nemgående højt kalkindhold, gør at bevaringsforhol-dene for skeletter de fleste steder er fine. Det kan dog forekomme, at der i forbindelse med grusstriber i

undergrunden intet er tilbage af skeletterne. Bevarings-graden af de enkelte skeletter kan variere markant med undergrundens sammensætning.

Fig.l. Bogøvej-gravpladsen afsat på kortblad 1311 I SØ. Gen-givet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen (A403/85). The Bogøvej cemetery Reproduced with permission from The National Survey and Cadastre (A403/85). 1:25000.

Som en konsekvens af nyere tids pløjning, var de mindre dybe grave på bakkens top svært beskadi-gede. Nogle kunne kun observeres som svage farv-ninger i undergrunden og spredte knogler i pløjelaget. Det må anses for sandsynligt, at der har eksisteret grave der ikke ved udgravningen har kunnet obser-veres overhovedet. Det nedpløjede materiale har haft en beskyttende effekt på de lavereliggende fyldskifter, der ved undersøgelsen forekom langt mere velbevarede.

2.3. UDGRAVNINGEN Indledende blev gravplads-området afgrænset ved udlæggelse af N-S-gående 1.5-2.0 m brede søge-grøfter. Der undersøgtes et så stort område omkring grav-anlæggene, at pladsen med rimelighed kan anses for totalundersøgt.

Der undersøgtes ialt 49 grave, hvoraf 3 var `dob-beltgrave' med to ikke samtidige gravlæggelser i det samme fyldskifte. Af skeletterne var 48 så vel-bevarede, at alder og eventuelt køn kunne konstateres. I fire grave kunne skeletter ikke iagttages eller kun ses som farvninger. De sidste gav selvsagt ingen antropologiske oplysninger.

10

36 af de gravlagte lå gennemgående med hovedet i V indenfor intervallet VNV-VSV, med en let overvægt i afvigelserne mod VNV. 13 individer lå med hovedet i andre retninger, bla.a. i tre tilfælde mod ØNØ.

De døde var gennemgående lagt i udstrakt rygleje (35 stk). Enkelte lå i hocker-stilling eller med benene let optrukne. Et par tilfælde afveg markant fra normen. En lå udstrakt på maven med et par sten på ryggen og en lå i udstrakt rygleje, men med hovedet placeret mellem benene.

Gravlæggelserne var overvejende foregået i jord-fæstegrave med eller uden kistespor (48 stk), mens en begravelse i jordfæstegrav med bulkiste og en af en mand i en sandsynlig, smal vognfading udgør undtagelserne. To kammergrave, hvoraf den ene var stavbygget, og en nær parallel til Hørning-graven, repræsenterer denne kategori. Brandgrave er ikke observeret.

Gravpladsens brugsperiode synes at være be-grænset til en ret snæver periode omkring slutningen af det 10. århundrede og måske op i starten af det 11. Dette afspejler sig bla.a. i at gravene er ret fat-tigt udstyrede. At brændte menneskeknogler kun forekommer i gravene i meget begrænset omfang sammenlignet med for eksempel den noget ældre gravplads, Kaagården, kan også afspejle den sene kronologiske placering.

Gravpladsen er anlagt i et område, hvor der fordes talrige anlæg og gruber fra bronzealderens senere del. Der er tale om større lertagningsgruber og mindre markildsteder. Disse anlæg har dog ikke været svære at holde ud fra vikingetidens.

2.4. GRAVENE Grav C, Ø-V-orienteret x: 192.40 - 194.40 y: 185.85 - 186.88 Form i fladen: rektangulært omrids med V-enden bredere end Ø-enden Form i snit: stejle sider og flad bund. L: 200 cm B: 100 cm(V); 72 cm(Ø) D: 5-11 cm(V); 20-25 cm(Ø) Topniv.: 205(SV); 176(NØ) Bundniv.: ca. 200(V); 205(M); 177(0) Fyld: Mørkebrunt til gulbrunt muld/mergelblandet moræneler og -grus med enkelte mindre sten

Midt i gravgruben afdækkedes på dennes bund et rimeligt velbevaret skelet liggende i udstrakt rygleje. Ligets hoved lå i V. Der kunne ikke iagttages spor af en kiste. Over højre halvdel af ligets brystkasse lå et par 10-15 cm store marksten. En tredie, mindre sten fandtes løst i fylden i gravens SØ-lige del. Gravgodset udgjordes af en lille jernkniv (:22) lig-gende inden for ligets venstre overarm i retning Ø-V med grebtungen mod Ø.

+ 192/186 -I>

Fig. 2. Grav C, Bogøvej. Grave C, Bogøvej. 1:20

Antropologisk: mand. 20-30 år.

Jernkniv (12077:22), 10.2 cm lang. Tangen er 4.5 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen tange blad forløber jævnt (uden markerede skuldre). Bladet er 5.9 cm langt med trekantet snit, let opadbøjet (til rygsiden), hvorved kniven får et svajet forløb.

Dobbelt(?)grav D, Ø-V-orienteret x: 201.10 - 203.41 y: 191.15 - 192.00 Form i fladen: Uregelmæssigt aflang med rundede ender Form i snit: Jævnt rundet bund L: 234 cm B: 68 cm D: 5-10 cm Topniv.: 110 Bundniv.: 121(V); 132(M); 124(0) Fyld: Brunt, muldholdigt, leret sand Undergrund: lyst brunt grus

Pløjelaget over graven (x: 201.05-203.15, y: 190.80-191.80), rummede tænder og kraniefrag-menter fra en totalt forstyrret kvindebegravelse (D-Ø) med kraniefragmenter i V og fodknogler i Ø, mens den bevarede del af graven rummede et pånær det manglende hoved næsten intakt mandsskelet (1341)

11

liggende in situ, også med hovedet i V. Nedgrav-ningen var ikke meget større, end det var nødvendigt for at få en krop ned i den. Der var ingen iagttage-lige kistespor. I og omkring det nederste skelets cen-trale del lå en koncentration af sten med dimensioner 3-12 cm, tilsyneladende placeret med overlæg oven på liget.

+ 201/191

Fig. 3. Grav D, Bogøvej. Grave D, Bogøvej. 1:20

I den forstyrrede hovedende i V fandtes et frag-ment af en jernkniv (:15) liggende med spidsen mod N. Et par cm herunder og delvist ind under stykket, fandtes den tilhørende skafttunge (:20). Denne kniv kunne tænkes at stå i forbindelse med den øverste begravelse, mens en anden (:19), der fandtes under det nedre skelets øvre højre lårben må høre til sidstnævnte. Denne kniv var 18 cm lang, velbevaret og lå med spidsen mod SØ. I for-bindelse med graven fandtes også et slibestensfrag-ment (:21).

Antropologisk: øverst: kvinde. >21 år Nederst: mand. 25-35 år

Jernkniv (12077:15 og 12077:20 tilsammen), 9.5 cm lang. Tangen er 4.0 cm lang, tilspidset med rektangulært omrids. Overgangen tange/bladryg er på rygsiden markeret med en 2 mm høj skulder op til bladets ryg, vinkelret på stykkets læng-deakse. Bladet er 5.5 cm langt med trekantet tværsnit. Jernkniv (12077:19), 17.4 cm lang. Tangen er 7.0 cm lang,

tilspidset med rektangulært snit. Overgangen til bladet er mar-keret af en 2 mm lang skulder på rygsiden og en 3 mm lang en på ægsiden, begge vinkelrette på stykkets længdeakse, ud til det noget bredere blad. Dette er 10.3 cm langt med trekantet tværsnit. Rhombisk slibestensfragment af skifer (12077:21), 4.8x5.6x1.6 cm.

Grav G, VSV-ØNØ-orienteret x: 181.09 - 183.36 y: 202.42 - 203.72 Form i fladen: Rektangulær Form i snit: Stejle sider og flad bund L: 218 cm B: 98 cm D: 30 cm Topniv.: 183(N), 172(S) Bundniv.: 199(V), 202(M), 193(0) Fyld: brunt leret sand blandet med muld

181/203 +

-I- 183.5/203

Fig. 4. Grav G, Bogøvej. Grave G, Bogøvej. 1:20

Fylden indeholdt en del mindre trækulsstykker og nister samt et enkelt stykke brændt knogle uden artsindikatorer (:18). På niveau 189-196 kunne iagttages kistespor som to mørkebrune striber parallelt med nedgravningens sider. I enderne var ingen tilsvarende spor. En større mørkebrun plamage

12

202 /1 97 201/197 + •

- • •,\ •

•

•

• •

•

• •

• • • •

• •

\ \11

• •

• • •

•,

• • • • •

• • • • • ‘‘

• • • •

•\

•

•

•

\\\

‘, Q

• • • •

• • , • • • • • • • • • • • • • •

•

\ \ •

• •

• •

i fylden på niveau 193, formodes at være farvning fra liget. I gravens V-ende fandtes en smule tandemaille. Midt for den N-lige langside S for kistesporet fandtes en jernkniv (:17) med rester af træ-skaftet bevaret. Spidsen var orienteret mod Ø.

Antropologisk: intet

Jernkniv (12077:17), 12.0 cm lang. Tangen er ca.6.5 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit gående fra 5x3 mm 1 cm fra spidsen til 10x4 mm ved overgangen til bladet. Overgangen forløber jævnt, uden skuldre, på begge sider. Tilsyneladende har det 6.3 cm lange blad været omtrent lancetformet med tre-kantet snit. Trækul og et stykke brændt knogle (12077:18), større portion trækul og 1 stk brændt knogle uden artsindikatorer, fra fylden.

Grav N, NØ-SV-orienteret x: 200.98 - 203.10 y: 195.20 - 196.92 Form i fladen: aflang oval Form i snit: jævnt rundet L: 253 cm B: 92 cm Undergrund: lyst, mergelagtigt ler, der mod Ø afløstes af groft gulbrunt grus indeholdende en lille naturlig stenrevle

Fig. 5. Grav N, Bogøvej. Grave N, Bogøvej. 1:20

Stærkt forstyrret jordfæstegrav. Graven afslørede sig allerede i pløjelaget gennem en koncentration af oppløjede menneskeknogler, heriblandt en hel overarmsknogle samt dele af lår- og skinneben. Et enkelt kraniefragment opsamledes også. For om

muligt at påvise skeletrester i uforstyrret leje fore-toges en mindre udvidelse mod V, hvorefter fladen lige under pløjelaget afrensedes. Bunden af plovfur-erne tegnede sig som tydelig, muldblandede bælter diagonalt ind over feltfladen med pløjeretning NV-SØ. Der fremkom på den afrensede flade yderligere en del skeletrester, men intet i primært leje. Alle spor af den oprindelige gravgrube var ligeledes slettet af markredskaberne. Alligevel synes det muligt ud fra placeringen af de sidst afdækkede ligrester med fund af hælben og flere tåknogler imod Ø, et lårbensfragment ca. midt i det fund-førende område samt ribben, skulderblad og en stærkt medtaget kindtand i dets vestlige del at afgøre at graven har rummet &I voksen person. Det lykkedes ikke at finde gravgods i den itupløjede grav.

Antropologisk: mand. >21 år (sandsynligvis 36-50/55).

Grav 0, VSV-ØNØ-orienteret x: 180.82 - 181.65 y: 193.25 - 194.30 Form i fladen: oval Form i snit: Lodrette sider, jævnt rundet bund L: 195 cm B: 77 cm D: 30 cm(V), 60 cm(Ø) Topniv.: 212(V), 208(0) Bundniv.: 245(V), 260(M), 271(0)

Graven viste sig i første omgang som et ca. 1.4x0.8 m stort VSV-0N0-orienteret mørkfarvet fyldskifte - med meget trækul og enkelte uornamenterede skår. Fyldskiftet lå midt i grube F og antoges pri-mært at markere en slutfase i grubens tilfyldning.

Udgravningen af gruben afslørede, at der i stedet var tale om en sekundær anlæggelse af en ret snæver VSV-ØNØ-orienteret jordfæstegrav midt i den godt 1.500 år ældre bronzealdergrube. Gravens omrids kunne tydeligt følges som et fyldskifte i fladen V for tværbalken og nedgravningen til graven sås også klart i profilet.

På nedgravningens bund lå et skelet i udtrakt ryg-leje med let adskilte ben, strakte fødder, arme og hænder ned langs siderne. Ansigtet vendte mod syd. Orienteringen på liget var VSV-ØNØ med hovedet i V. Liget lå ikke helt udstrakt, idet grav-grubens bund mod V skrånede let opad og åbenbart har været af så begrænset udstrækning, at gravlæggerne har valgt at placere liget med over-kroppen vinklet let mod S og hovedet hvilende skråt opad nedgravningens ende. Gravende smådyr havde flyttet 2 af ligets fortænder til henholdsvis venstre skulder og venstre hånd. En del af denne hånds småknogler fandtes ligeledes i en dyregang ca. 15 cm under og lidt N for den.

13

-->

181/193

Fig. 6. Grav 0, Bogøvej. Grave 0, Bogøvej. 1:20

Graven var uden gravgods. <10 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske kan stamme fra grav 0 (:29). Direkte under venstre overarms midte optoges et randskår af et lerkar (:38), der må dateres til bronzealder, og med al sandsynlighed stammer fra den keramikfyldte bronzealdergrube graven var placeret oveni. Skelet-tets bevaringstilstand, gravformen og ligets oriente-ring taler for en henføring af grav 0 til vikingetid.


Brændt knogle (12077:29), <10 gram, med identificerbare stykker af menneske, kan stamme fra grav 0. Lerkarskår (12077:38), randskår med bølgeliste og negle-ornamentik samt vinkler/trekanter i kamornamentik. Sandsyn-ligvis bronzealder.

Grav P, ø-V-orienteret x: 196.70 - 198.80 y: 187.81 - 188.78 Form i fladen: uregelmæssigt rektangulær Form i snit: ret stejle N- og ø-vægge og jævnt skrånende til udfladende S- og vestvægge. Bunden plan L: 215 cm B: 80 cm D: 13 cm(V), 20 cm(ø) Topniv.: 149(V), 140(ø) Bundniv.: 162(V), 160(0) Fyld: mørkt, al-præget grus og sand isprængt mindre muldlommer, mergelklumper (især i Sø) og 5-6 sten i størrelsesordenen 10-15 cm. Undergrund: graven var anlagt i en ca. 1 m bred,

naturlig, revlelignende forekomst af småsten, groft grus og enkelte indtil godt hovedstore sten. Stenrev-len strakte sig i Nø-SV ind over hele feltfladen.

Fig. 7. Grav P, Bogøvej. Grave P, Bogøvej. 1:20

Som følge af mørke aludskillelser i gruset lykkedes det først at identificere gravgrubens ret diffuse, ligeledes mørktfarvede fyldskifte, efter at gravema-skinen havde strejfet pandebenet på det iøvrigt vel-bevarede kranium i gravens ø-ende. Tre 15-30 cm store sten i gravens S-side syntes at udgøre urørte rester af revlens stenindhold.

Fig. 8. Grav P, Bogøvej, set fra vest. Grave G, Bogøvej, from the west.

14

/

I fylden fandtes 2 større sten, der tilsyneladende bevidst var placeret oven på liget. Den største, ca.

35x25 cm, lå direkte ovenpå venstre side af den gravlagtes sædeparti og havde fremkaldt et tryk-brud på venstre lårben. Over venstre arm var anbragt endnu en sten, ca. 20x15 cm. Gravfylden indeholdt ingen kulturlevn i form af skår, trækul ell. lign. Fyldens sammensætning gav ikke mulig-hed for at iagttage spor af dyregange, men tilstede-værelsen af en rottefortand (:66) og en løsrevet tåknogle i gravens V-ende indicerer klart, at der har været gnavere i graven. Gravgrubens form viser sammen med placeringen af de jordfaste sten i gru-bens S-side, at liget må have været nedlagt direkte i gruben uden nogen form for kiste.

På gravgrubens bund afdækkedes et ret velbevaret skelet. Det lå på maven med hovedet i Ø og fødderne i V, med højre hånd anbragt i skridtet og venstre hånd lige under halsen. Benene og fødderne lå samlede og strakte. Ligets ansigt lå presset ind mod en jordfast sten i den snævre gravgrubes SØ-hjørne. Kraniet lå let skråstillet og opadpresset med en påfaldende stærk vridning af halvhvirvlerne. Endelig viste rygsøjlens hvirvelrække en kraftig bueformet forskydning mod N. Eneste gravgods var en lille opskærpet jernkniv (:65), der fandtes skråt "nedstukket" med grebtungen pegende skråt opad mod Sø ud for ligets højre ankel.


Jernkniv (12077:65), 10.7 cm lang. Tangen er 4.5 cm lang til-spidset og med rektangulært tværsnit. Overgangen til bladet markeres på ægsiden af en 3 mm lang skulder der danner en vinkel på 45° med længdeaksen ned til æggen. Bladet er 6.1 cm langt med en ryg, der er en ret fortsættelse af tangens for-løb, mens ægsiden p.gr.a. kraftigt slid/opskærpning har et kon-kavt forløb på de inderste 3 cm. Dets tværsnit er trekantet. Der mangler tilsyneladende lidt af spidsen. Rottetand (12077:66), formodentlig recent.

Grav Q, NV-SØ-orienteret x: 196.25 - 197.70 y: 185.45 - 187.08 Form i flade: oval Form i snit: stejle sider, flad, lidt rundet bund. L: 180 cm B: 87 cm D: ca. 25 cm Topniv.: 167(NV), 189(SØ) Bundniv.: 192(NV), 203(SØ) Fyld: mørkt, brunt grus Undergrund: morænegrus varierende fra mørk brun, jernholdig til lys gulbrun

I graven fandtes et menneskeskelet samt en jern-kniv (:101). Kniven lå orienteret NØ-SV i gravens SØ-ende. Skelettet lå på venstre side med hovedet i Sø og front mod SV i hocker-stilling. Alle lemme-knogler forefandtes. Ligets placering i den snævre

gravgrube viser, at der ikke kan have været anvendt kiste ved begravelsen.

X 198/186

196/186 X

Fig. 9. Grav Q, Bogøvej. Grave Q, Bogøvej. 1:20

Antropologisk: kvinde. 35-45 år.

Jernkniv (12077:101), 12.5 cm lang. Tangen er 5.3 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til det 7.2 cm lange blad er markeret af en 3 mm lang skulder dannende en vinkel på 45° fra tangen op til ryggen af bladet. Dette har et symmetrisk omrids med let konvekse sider og trekantet snit.

Grav R, NNØ-SSV-orienteret x: 199.30 - 201.20 ca. y: 180.95 - 185.15 ca. Form i flade: uregelmæssig Form i snit: uregelmæssig L: ca. 450 cm B: ca. 110 cm D: 30-40 cm Topniv.: 169(N), 234(S) Bundniv.: 200(N), 250(S) Fyld: blandet undergrundsgrus og muld gennemrodet af rævegange. Undergrund: grus (lys til mørk brun farve samt mergelstriber) Fylden indeholdt trækulspartikler og bearbejdet flint (:105).

Fyldskiftet hænger sammen med fyldskifte L (for-modet rævegang udgravet i 87). En struktur med 6 store sten (30-60 cm) midt i fyldskiftet virker ikke naturlig. Stenene stod ikke i ren undergrund, men i omrodet fyld, der mest så ud til at være forstyrret af dyr. Stenrækken er knap 2 m lang, og kan være rester af en stenramme fra en grav. Indenfor sten-lægningens område fandtes et humant knoglefrag-

15

ment samt en slibesten (:103). Indenfor dette område fandtes også ved afskovling et aflangt jernstykke (:106). S-ligt i fyldskiftet fandtes en under-

Dmiuwgle, 1/2 m 5 for den S-ligste sten. N. ligt i fyldskiftet fandtes på grænsen til pløjelaget et rørknoglefragment. Der var på intet tidspunkt sik-kerhed for, at der var tale om et regulært fyldskifte. Overvejende virkede det som om farvningen stam-mede fra ræve- og muldvarpegange. Ingen af de fundne genstande syntes at ligge in situ. Stenstruk-turen virker dog ikke naturlig. Formodentlig er der tale om en svært beskadiget grav.

Antropologisk: ubestemmeligt køn. >21 år.

Fragment af skifer-slibesten (12077:103), 7.8x3.8x1.6 cm. Trækul og humane afslag (12077:105). 4 afslag, samt trækuls-stykker op til 1.9 cm. Aflangt jernstykke (12077:106), fladt med dimensionerne 11.3x4.0x 18.0-22.0 mm, afbrudt i ene ende.

Grav S-Ø: Nedgravningen til det øvre, mandlige lig, grav S-ø, var placeret meget præcist oveni den ældre grav, grav 5.11, hvis skelet (en kvintk) vir IN16vet en del forstyrret af den sidst foretagne begravelse. Det nedre skelet må have været skeletteret på tidspunktet for den seneste begravelse. Placeringen af de 2 lig direkte ovenpå hinanden må være bevidst og mulig-gjort af en markering over jorden af den første grav.

-->

193/190

Grav S, to begravelser i samme fyldskifte (S-ø og S-U), VNV-ØSØ-orienteret x: 192.70 - 195.05 y: 189.70 - 191.15 Form i fladen: afrundet rektangulær L: 238 cm B: 118 cm D: 25-30 cm(S-Ø), 31-37 cm(S-V) Topniv.: 153(V), 141(0) Bundniv.: ca. 175(N), ca. 173(0) Fyld: let muld- og mergelspættet sandblandet ler med en del mindre sten Undergrund: gulbrunt, kalkrigt moræneler

Fig. 10. Grav S, Bogøvej, set fra øst Grave S, Bogøvej, from the east.

195/190

Fig. 11. Grav S-Ø, Bogøvej. Grave S-ø, Bogøvej. 1:20

I gravens NV-hjørne skar en mindre, recent ned-gravning sig lidt ind i den øvre del af gravfylden. Umiddelbart efter den første afrensning af gravfylden iagttoges der i denne langs N- og S-sideme af graven samt i V nogle delvis sammenhængende, 3-5 cm brede, mørkfarvede striber, der i NV dannede et vinkelret hjørne. Striberne er antagelig spor efter en formuldet trækiste, der i givet fald har været ca. 180 cm lang og 85 cm bred. Såfremt tolkningen af sporene som kistespor er korrekt, må kistens NV-gavl været trykket ind over ligets hoved, der kom til syne blot 10 cm dybere end gavlaftegningen, men med issen liggende 15 cm uden for denne! Tilsvarende fortsatte den formodede kisteaftegning i NØ ca. 10 cm udenfor den egentlige grav-grube, der kun havde en ca. 15 cm bred og kun 10 cm dyb, trinformet, øvre udvidelse.

16

Til 941 ZS Wil ilede i nedgravningen afdækkedes et velbevaret skelet, der lå udstrakt på ryggen med

hovedet i VNV, armene ned langs siden og benene strakte. Hovedet hvilede på venstre tinding med ansigtet mod NNØ. På højre hofte, kilet ned mellem hofteskål og korsben, lå en jernkniv (:97) med tangen mod VNV og spidsen i ØSØ. Udfor højre håndled lå et svært bronzespænde med jerntorn (:96). Spændets placering synes at harmonere dårligt med dets formodede funktion som bæltespænde. Muligvis stammer det oprindelig fra den underliggende grav S-U og er ved gravlæggelsen af manden blevet genplaceret i hans grav. En lille løsfundet tåknogle fra gravens SØ-hjørne kan være havnet d& på samme vis. I gravens ø-ende fandtes mellem ligets fødder sneglehuset af en stor landsnegl. Den udgør næppe gravgods, men er snarere en snylter, der har søgt ned i graven, mens denne var friskgravet. Tilsvarende sneglehuse optrådte i flere af gravene på gravpladsen.

Grav S-U: Denne grav fremkom direkte under det øvre skelet. Ligene i de 2 grave adskiltes i lår- og brystregionen kun af et 4-6 cm tykt lag gravfyld. Ved bækkenerne nåede ligene sammen. Det lykkedes ikke at udskil-le sikre spor af omridset af den nedgravning, der har rummet skelet S-U. Ved gravlæggelsen af det øvre lig har gravlæggerne øjensynlig gravet så dybt ned i og så nøjagtigt oveni den oprindelige grav-grube, at ethvert spor af denne er blevet slettet.

193/1 90

-I-

Fig. 12. Grav S-U, Bogøvej. Grave S-U, Bogøvej. 1:20

På bunden af den oprindelige ravgrube, dvs. 31- 37 cm under omgivende feltflade, fandtes resterne

af et velbevaret, spinkelt skelet, nedlagt på ryggen med hænderne i skødet og benene drejet ud i en let vinkel mod N. Skelettet var beskadiget p.g.a. ind-greb i forbindelse med anlæggelsen af grav S-Ø. Således manglede hovedet, højre skulder og over-arm, højre underben og fod samt venstre fod. Der fandtes ingen spor af disse skeletdele i fylden i grav S. Dvs. at kraniet og lemmeknoglerne må være fjernet helt ved anlæggelsen af graven S-Ø. Et par løse tænder i fylden udfor skelet S-U's hals-region udgør de eneste spor af det fjernede kranium. Der blev ikke fundet gravgaver ved skelet S-U, men som nævnt kan bronzespændet (:96) oprinde-lig have hørt til dette lig.

Antropologisk: øverst: mand. 50-60 år. Nederst: kvinde. 16-20 år.

Bronzespænde med jerntorn (12077:96). Selve spændet er C-formet 7.6 cm højt og 7.6 cm dybt, formet af bronze med fladt sekskantet snit. Begge enderne er bukket opad, vinkelret på bøjlens plan og fortykkede til to firkantede knapper med kon-kave sider og plane overflader parallelle med bøjlens plan. Tornen, der består af jern og har rektangulært snit er bukket om bøjlen i den ene ende. Jernkniv (12077:97), 15.1 cm lang. Tangen er tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til bladet har haft et jævnt forløb på rygsiden, mens der på ægsiden optræder en skulder på 5 mm vinkelret på længdeaksen, ned til æggen. Denne er ca. 8.3 cm lang med trekantet snit. Ryggen og æggen (der er meget uregelmæssig p.g.a. slid/nedbrydning og opblæring af metallet) må oprindelig have været rette og parallelle indtil 2 cm fra spidsen. Denne er regelmæssigt symmetrisk, dannet ved jævne konvekse forløb af ryg og æg.

Grav T, Ø-V-orienteret x: 192.10 - 194.53 y: 180.08 - 181.03 Form i fladen: afrundet rektangulært. Form i snit: let skrånende sider og plan bund L: 240 cm B: 85 cm D: ca. 20-30 cm Topniv.: 255(NØ), 265(SØ), 259(NV), 265(SV) Bundniv.: 282(V), 284(0) Fyld: muld- og småstensblandet mørkspættet sand Undergrund: lyst, sandblandet ler/mergel

Graven tegnede sig tydeligt i feltfladen efter aftag-ning af overjorden. Bortset fra et par mindre dyre-gange i gravens Ø-lige halvdel var fylden uden spor af forstyrrelser. I S og særlig i SØ, strakte grav-grubens blandede fyld sig i en bred tunge et stykke udenfor den egentlige nedgravning. Fyldlaget i tungen var kun 5-8 cm tykt. Ud for gravens SØ-hjørne indeholdt det et fragmenteret, halvmåneformet jern-stykke (:63), sandsynligvis et låsebeslag til et skrin.

På bunden af gruben afdækkedes et rimeligt bevaret skelet liggende i udstrakt rygleje med fød-derne i Ø. Gravens hovedende i V var tom. Det

17

c,J.) c53

manglende hoved var placeret på siden lige under venstre knæ med ansigtet vendende mod Ø og med overkæbe og halsåbning overlappende med venstre tibias som kraniet hvilede på. Ved kraniets isseparlIi og ansigt sås tydelige spor af en muldvarpe- eller rottegang, der havde forstyrret højre overkæbedel og bragt flere tænder op i niveau med kraniets opadvendte venstre tinding. Graveaktiviteterne havde desværre også bragt et par halshvirvler og underkæben ud af leje og placeret dem lidt V for kraniet. Underkæben var brækket på midten og i højre led som følge af denne omrokering.

+ 192/180

musling (:85) liggende med den konkave del opad og umboen mod Ø. I modsætning til middelalde-rens pilgrimstegn, Ibsskallen, var der ingen gen-

muninring til opliwfigning i skallen heri Den har kan meget vel have været placeret på siden af hovedet, eventuelt bag V øre som det er tilfældet med mollusker i gravene AP, AX og BZ på Kaa-gården. Udover disse gravgaver lå i fylden 10 cm SV for kraniets nakkeben og i niveau med kraniets overside, et lille uornmenteret sideskår (:70). Ende-lig fremkom der ud for højre underarm et lille jernsøm (:73) liggende ca. N-S med hovedet i S. Sømmet kan eventuelt stå i forbindelse med nogle ret diffuse og derfor ikke sikre spor af en formuldet trækiste, der blev iagttaget og indmålt i niveau 271 i gravgrubens NV-lige hjørne.

quip

+ 194.5/180

Fig. 13. Grav T, Bogøvej. Grave T, Bogøvej. 1:20

Gravgaverne bestod af en lille, opskærpet jern-kniv (:75), der lå næsten vandret, orienteret NNØ-SSV med tangen i NNØ, ovenpå ligets højre over-arm. 4 cm fra tangeafslutningen og i NNØ-lig for-længelse af denne optoges i samme niveau som kniven et lille vinkelbøjet jernstykke (:74), der antagelig har hørt til knivens skaft eller ophæng. På ligets højre skulderparti, ca. 6 cm under nøglebe-net, fandtes under afrensningen af skelettet en lille hvid millefioriglasperle (:84). Knap 20 cm VNV for den øverste halshvirvel i hovedenden fremkom en orange glasperle (:87) sammen med 4 fragmen-ter af en halshvirvel. Mellem lårbenene dukkede et usædvanligt fund frem: skallen af en kraftig hjerte-

Fig. 14. Grav T, Bogøvej, set fra øst. Grave T, Bogøvej, from the east.

Det forhold at de to glasperler lå i 'hoveden-den', den ene i forbindelse med fragmenter af en halshvirvel, kunne tyde på at hovedet oprindelig har ligget her. At det fandtes mellem benene kan skyldes at det har været afhugget, og under begravelsen er trillet ud af position. På den anden side kan glasperlerne have været fastgjort til klæde-dragten. Afhuggede hoveder placeret mellem bene-ne på gravlagte er desuden fundet ved Halleby Å på Vestsjælland (Bennike og Christoffersen 1981).


Låsebeslag af jern til skrin (12077:63), 9.7 cm langt, 5.2 cm højt, af 3 mm tyk jemplade. Sandsynligvis fragment af oprin-delig plade med længde og bredde over de henholdsvis 9.7 og 4.4 cm, stykket måler. Højre og venstre hjørne er brækket af, så der kun er 2.3 cm tilbage af overkanten. De to nederste hjørner er hver gennembrudt af et vejnet søm eller en nitte på

18

4 mm i diameter, hver, 2-3 mm fra basis. 2 mm fra overkanten er endnu et søm eller en nitte på 4 mm i dism, 8 mm herfra ses muligvis resterne af en til. Det er ikke usandsynligt at over-kanten oprindelig har været gennembrudt af nitter/søm med ca.8 mm imellem. Lerkarskår (12077:70) fundet i fylden. Datering usikker. Jernsøm (12077:73), 1.2 cm langt. Stilk 0.5 mm lang, rund med snit på 3x4 mm. Hovedet er rundt med diameter 1.2 cm og 6 mm tykt. Vinkelbøjet jernstykke (12077:74), af ca 1.5 mm tyk jerntråd. Sættes af udgraver i forbindelse med kniv (:75). Jernkniv (12077:75), 11.6 cm lang. Tangen med rester af træs-kaftet er 5.5 cm langt, tilspidset med rektangulært snit. Over-gangen til bladet markeres af en ca. 2 mm lang skulder fra tangen op til bladets rygside, vinkelret på stykkets længdeakse. Bladet er 6.0 cm langt med trekantet snit. Dets omrids er lancetformet med noget uregelmæssigt ægforløb. Millefiori-perle (12077:84), af lyst grågrønt glas med to pålagte partier med mørke brune striber. Diameter 9 mm, tykkelse 5 mm, hullet har parallelle sider og diameter 5 mm. Set fra siden er omridset rundet rektangulært til ovalt. Hjertemusling (12077:85), 4.3x3.7x1.4 cm. Tøndeformet orange glasperle (12077:87). 10 mm i diameter på midten, 8 mm i enderne, 7 mm høj og med centralt hul med diameter på 4 mm og parallelle sider.

Grav V, omlejret?, SV-NØ-orientering x: ca. 198.00 - 199.50 y: ca. 200.50 - 202.15 Form i flade: tilsyneladende oval, men svær at iagt-tage. Form i snit: tilsyneladende jævnt rundet bund. L: ca. 190 cm B: ca. 80-90 cm D: ca. 20 cm Topniv.: 35(NØ), 61(SV) Bundniv.: 59(NØ), 77(SV)

Fig. 15. Grav V, Bogøvej. Grave v, Bogøvej. 1:20

Graven var delvist ind-/omlejret i pløjelaget nær bankens højeste punkt. Overkanten af pløjelag NØ og Ø er henholdsvis i niveau 22 og 21. Grav-bunden ligger her i niveau 59. I V og SV, hvor gra-vens fodende var helt afpløjet, lå feltfladen i niveau 77.

Gravgrubens oprindelige længde må have været ca.2 m. Grubens afgrænsning mod feltfladen i V og SV og S var yderst diffus. Bredden af gruben kan derfor kun anslås til ca. 80 - 90 cm. Oprindeligt har gruben formentlig haft rektangulært omrids.

På bunden af den afpløjede gravgrube afdækkedes resterne af et skelet i udstrakt rygleje med oriente-ring ca. øNø-VSV og hovedet i Ø. To dybe plov-furer havde skåret sig ned på begge sider af kraniet og derved beskadiget dette og skulderpartiet stærkt. Yderligere forstyrrelser var forårsaget af dyregange, som der fandtes talrig spor af under gravbunden, især i gravens ø-lige og Sø-lige del, hvor graven overlejrede en ældre grube. Brystpartiet og lænde-partiet var til gengæld næsten intakt.

Eneste gravgods til det stærkt splittede lig var en jernkniv (:86) og en hvæssesten (:90). Kniven lå in situ ved venstre hånd og ligets ødelagte venstre skulder. Kniven lå næsten vandret, VSV-øNø med tangen i V. Hvæssestenen af sortgrå skifer med ophængningshul lå på siden, Ø-V med hullet i V og parallelt med kniven, men 15 cm N-ligere.


Jernkniv (12077:86), 11.0 cm lang. Tangen er 5.6 cm lang til-spidset med rektangulært tværsnit. Overgangen markeres af en skulder på 2 mm vinkelret på længderetningen op til bladets ryg, mens omridset på ægsiden glider jævnt over i æggens ure-gelmæssige, let konkave forløb. Bladet er 5.4 cm langt, med spidsen afbrudt. Det har på den bevarede del næsten parallelle sider og trekantet tværsnit. Hvæssesten af skifer (12077:90), 6.7 cm lang med rektangu-lært tværsnit. På den ene side er en klar konkav slidfacet. Det centrale parallelsidede ophængningshul i den ene ende har en diameter på 3 mm. I forhold til det firkantede tværsnit, er dets placering let diagonal.

Grav X, Ø-V-orienteret x: 193.37 - 195.75 y: 201.58 - 202.73 Form i fladen: rektangulær med rundede hjørner Form i snit: stejle sider og næsten plan bund L: ca. 235 cm B: 110 cm D: 20-25 cm Topniv.: 90(V), 86(ø) Bundniv.: 117(V), 111(ø) Fyld: let muldspættet, gulbrunt til gråbrunt ler med en del mindre sten. Undergrund: gulbrunt, stift moræneler

Fyldskiftet tegnede sig efter aftagning af overjor-den tydeligt mod den omgivende undergrund. Fylden indeholdt lidt bearbejdet flint, 3 lerkarskår og 1 stk

19

trækul (:300). I gravfylden aftegnede der sig få centimeter under feltfladen et tydeligt kiste- eller gravkammerspor i form af en ca.5 cm tyk, mørk muldholdig stribe, der kunne følges langs gravgru-bens langsider i N og S med en forbindelsesstribe i V. Aftegningen synes at markere tilstedeværelsen af en min. 1.8x1.0 m stor rektangulær trækiste eller måske snarere træramme omkring liget. I dybere niveau, dvs. 15-20 cm under feltfladen, suppleredes de først iagttagne kiste- eller trærammespor af klart aftegnede 3-5 cm tykke, mørke farvede, "muldede" striber, der tilsammen dannede en regelmæssig, rektangulær aftegning, 1.85x0.95 m stor, omkring liget. Trærammen/kisten, der har omgivet liget, har altså ved bunden haft disse dimensioner.

Fig. 16. Grav X, Bogøvej. Grave X, Bogøvej. 1:20

På bunden af den 20-25 cm dybe nedgravning, afdækkedes resterne af et dårligt bevaret skelet, der lå i udstrakt rygleje. Hovedet, der lå i V, var sunket fremover og ned over den itutrykkede underkæbe.

Gravgodset bestod af en jernkniv (:93), der lå på ligets højre hofte orienteret Ø-V med tangen i V, samt en aflang skiferhvæssesten (:92), der lå ovenpå kniven parallelt med denne og med ophængnings-hullet i vest. Et lille jernsøm (:77) fundet i forbin-delse med den nedre aftegning af trærammen i N-vest har antagelig tilknytning til denne. Et andet (:78) fandtes S for bækkenpartiet.

Antropologisk: kvinde. >21 år (sandsynligvis 36-50/55).

Jernsøm (12077:77), 2 fragmenter af bukket jernsøm, 4.6 cm langl, silken har r)<anlel salt tocg mm. lloveclet er linse/Ormet i snit og 7 mm tykt på midten. Jernsøm (12077:78), 5.8 cm langt, stilken med firkantet snit på 7x7 mm. Hovedet er ovalt 1.7x2.0 cm, 2-3 mm tykt. Hvæsesten af skifer (12077:92) 7.9 cm lang med firkantet snit og ophængnigshul i ene ende. Ophængningshullet er bikonisk med ydre diametre på 6 mm og i midten 3 mm. I forhold til det firkantede tværsnit, er dets placering let diagonal. Jernkniv (12077:93), 10.6 cm lang. Tangen er 5.5 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til det 5.0 cm lange blad er markeret af en 3 mm lang skulder på ægsi-den, ned til æggen, vinkelret på længdeaksen. Bladet har tre-kantet snit. Dets omrids består af konkavt forløbende linier. Lerkarsklu; trækul og afslag (12077:300), 7 flint-afslag, 3 lerkarskår af ubestemmelig alder og et lille ubestemmeligt stykke med mørk brun skærv samt 1 stk trækul på 8 mm.

Grav Y, N-S-orienteret x: 195.59 - 196.55 y: 209.75 - 211.95 Form i flade: afrundet rektangulær. Form i snit: flad bund, lodrette sider L: 221 cm B: 75 cm D: 12 cm Topniv.: 127(S), 145(N) Bundniv.: 139(S), 145(N) Fyld: mørkt, brunt, sandet ler med enkelte små trækulspartikler. Undergrund: lyst, brunt, sandblandet morænele

+ 196/212

196/210

Fig. 17. Grav Y, Bogøvej. Grave Y, Bogøvej. 1:20

20

I graven fandtes et søm (:71) i den N-lige ende. Her lå også resterne af et kraftigt beskadiget kranie.

Rygrad og ribben tegnede sig som farvninger i fyl-den. Lidt N for midten af graven var to steder opløste rester af bækkenet og midt i, to opløste lårbensknogler. Mellem disse lå en jernkniv (:82). Liget har ligget i udstrakt rygleje. Armenes position kunne ikke iagttages. Et ubestemmeligt jernstykke (:83) fandtes ud for midten af gravens østligt lang-side. Kistespor i N-enden viser, at liget har ligget i kiste. Ovenpå brystkassen lå en stor sten. Ligeledes lå oven på bækkenet en aflang (30x7-13 cm) stor sten. Der er tilsyneladende nær sammenhæng mel-lem stenenes placering og ligets position. Dette synes at tyde på, at stenene har været lagt direkte ovenpå liget, og ikke ovenpå et eventuelt kistelåg.

Antropologisk: ubestemmeligt køn. 25-35 år.

Jernsøm (12077:71), bevaret i 2.5 cm's længde. Stilk med ube-stemmeligt snit, 7 mm i diameter. Hovedet uregelmæssigt ovalt 1.6x1.9 cm, 5 mm tykt. Jernkniv (12077:82), 15.5 cm lang. Tangen er 9.3 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til bladet er udformet som et S-formet svaj, med en ca. 5 mm lang skulder på ægsiden, 45° på stykkets længdeakse og op til æggen, der ligger nær tangens midterakse. På rygsiden er der en 10 mm lang skulder, ca. 40° på stykkets længdeakse, op til bladets ryg. Selve bladet er 6.1 cm langt med trekantet snit. Æggen er ret, mens ryggen har et konvekst forløb. Ubestemmeligt jernstykke (12077:83), af uregelmæssig form. 0.9x2.3x3.7 cm.

udstrakt rygleje med hovedet i N og ansigtet vendt mod V. Venstre arm lå ned langs kroppen, højre

underarm ind over maven. Fra maven og nedefter var skelettet forstyrret af grube AB, hvis anlæggere imidlertid hensynsfuldt havde placeret de optagne benknogler i en dynge ind over højre underarm. En bækkenknogle fundet løst i fylden i nabograven AB, stammer antagelig også fra det forstyrrede barneskelet i grav AA. Det samme må gælde en samling spinkle fingerknogler, der blev fundet i en dyregang ca. 25 cm fra ligets venstre underarm.

Der fandtes ikke gravgaver i graven.

Grav AA, NNØ-SSV-orienteret x: <199.73 - 200.59 y: <186.40 - 187.26 Form i flade: ifølge den bevarede del afrundet rekt- angulær Form i snit: jævn flad bund B: ca. 72 cm D: ca. 10 cm Topniv.: 165(N), 172(M) Bundniv.: 177(N), 179(M) Fyld: lys brunlig mergel blandet med sand Undergrund: lys mergel blandet med sand

Diffust aftegnet fyldskifte der først erkendtes, da gravemaskinen i forbindelse med afrensningen af nabogruben AB kom til at strejfe og blotlægge kra-nietoppen i grav AA. Gravfylden adskilte sig kun fra den omgivende undergrund ved en lidt mørkere brunlig farve - formentlig en følge af lidt muldind-blanding i fylden. Graven må oprindelig have haft afrundet rektangulært omrids med længdeakse i NNO-SSV. Dens S-lige halvdel var ødelagt af den recente nedgravning AB, der strakte sig helt op til den gravlagtes brystparti.

Der blev ikke påvist kistespor i den gulbrune mergelfyld i graven. Fylden indeholdt kun nogle få mindre sten. På den jævne gravbund afdækkedes i urørt leje overkroppen af et barn, der har ligget i

tt)

-F 200/185

Fig. 18. Grav AA, Bogøvej. Grave AA, Bogøvej. 1:20

Antropologisk: ubestemmeligt køn. 8 år.

Grav AE, VSV-0N0-orienteret x: 175.47 - 177.55 y: 197.98 - 199.24 Form i flade: rektangulær. Form i snit: lodrette sider, flad bund L: 202 cm B: 106 cm D: 15-30 cm Topniv.: 238(V), 203(0) Bundniv.: 245(V), 233(0) Fyld: lyst, brunt, sandet ler Undergrund: meget varierende fra lyst brunt, leret sand til mørkt brunt, alholdigt grus

21

Jernsøm (12077:153), 5.4 cm langt, stilken med firkantet snit 175/198 175/199 på 8x9 mm. Hovedet er ovalt 1.2x1.9 og 3 mm tykt.

Jernsøm (12077:154), (2 stk). Et, 4.2 cm langt, med stilk med firkantet snit 7x7 mm. Spids afbrudt. Hovedet er af ure- §61~§§,;13 ferm Ilx11 cm os mm Under drensning af præparatet dukkede et andet mindre sømfragment op med firkantet stilk 3x3 mm og 8 mm langt, hovedet uregelmæssigt op-blæret 1.6x1.6 mm og ca. 2 mm tykt. Jernsøm (12077:155). Bevaret i 6.2 cm's længde, med stilk med rundt snit på 8 mm i diameter, hovedet uregelmæssigt ovalt 1.9x2.4 cm, 7 mm tykt. Jernsøm (12077:156), 6.7 cm langt, stilken med firkantet(?) snit på 6x6 mm. Hovedet er rundt, ca. 2.1 cm i diameter, let linseformet i snit med tykkelse på 3 mm på midten. Jernsøm (12077:157). Bevaret i 5.7 cm's længde, stilken med firkantet snit på 8x8 mm. Hovedet er uregelmæssigt ovalt 2.8x2.7 cm med linseformet snit og tykkest på midten hvor det måler 4 mm. Trækulspartikler (12077:158), 3 stk trækul op til 0.8 mm. Jernkniv (12077:159), 11.5 cm lang. Tangens spids er afbrudt. Den er ca.3.2 cm lang tilspidsende med rektangulært tværsnit. Bladet er 8.1 cm langt. Ved overgangen tange/blad er det mar-keret af en forøgelse af bredden med ca. 1 mm på hver side. Det har trekantet snit og er nærmest symmetrisk lancetformet. Jernsøm (12077:160). Bevaret i 4.8 cm's længde, stilken med firkantet tværsnit på 8x8 mm. Hovedet er uregelmæssigt ovalt 2.2x2.6 cm med linseformet snit, 6 mm tykt på midten. Jernsøm (12077:161), 5.7 cm langt, stilken med firkantet snit på 7x7 mm. Hovedet er uregelmæssigt ovalt 1.7x2.2 cm, 3 mm tykt. Jernsøm (12077:162), 6.0 cm langt, stilken med firkantet snit på 8x8 mm. Hovedet er uregelmæssigt ovalt, 2.1x3.2 cm, og 7 mm tykt. Jernsøm (12077:164), bevaret i 6.5 cm's længde, stilken 8x8 mm. Hovedet er uregelmæssigt ovalt 2.1x2.5 cm, 5 mm tykt.

Fig. 19. Grav AE, Bogøvej. Grave AE, Bogøvej. 1:20

Øverst i fyldskiftet kunne iagttages et kistespor, der tegnede sig som en mørkere, brun, ca. 4 cm bred stribe i den omgivende fyld, ca. 10 cm fra kanten af fyldskiftet. I forbindelse med dette spors ender fandtes 11 jernsøm - koncentrerede omkring hjør-nerne (:152, :153, :154(2 stk), :155, :156, :157, :160, :161, :162, :164).

I gravens N-side, lidt Ø for midten lå en jernkniv (:159). I V-enden, en halv meter fra fyldskiftets afslutning og centralt i dette lå en sten på ca. 20x10 cm, med undersiden ca. 8 cm over gravbunden. Denne kan have været placeret ovenpå den gravlagte, men synes at ligge lidt for højt til dette.

I midten af fyldskiftet parallelt med dette lå en skarpt afgrænset struktur - 40 cm bred - afgrænset af to 3-4 cm brede striber, der meget lignede kiste-spor. Et snit på tværs af bunden viste med al ønske-lig tydelighed, at der her var tale om et geologisk fænomen, så kun de i toppen observerede kistespor anses for regulære. Fylden indeholdt trækulspartikler (:158).

Antropologisk: intet.

Jernsøm (12077:152), 5.6 cm langt, stilken har rundt snit, 8 mm i diameter. Hovedet er uregelmæssigt rundt, ca. 2.0 cm i diameter.

Grav AH, to begravelser i samme fyldskifte (AH-Ø og AH-U), VNV-ØSØ-orienteret x: 183.09 - 185.18 y: 187.48 - 188.80 Form i flade: rektangulær - afrundet Form i snit: stejle, næsten lodrette sider og flad bund L: 210 cm B: 95 cm D: ca. 55 cm Topniv.: 208(V), 202(0) Bundniv.: 260(V), 259(0) Fyld: brunt, muldet ler med lidt trækulsnister Undergrund: lyst brunt, sandet let til moræne sand/ grus

Graven skærer ind over grube AJ.

AH-Ø: Heri lå et dårligt bevaret skelet i udstrakt rygleje med benene over kors - venstre over højre. Højre arm lå ret ned langs siden, mens venstre var bøjet, så hånden lå under højre kind. Hovedet lå i V med ansigtet let mod S. Under bækkenet fandtes ved afrensning i konserveringen et lille hænge-smykke af rav (:317), der nok skal henføres til den underliggende grav.

AH-U: Under det øvre skelet fandtes et ekstremt velbevaret barneskelet. Det lå i udstrakt rygleje

22

med benene rette og armene ned langs siden. Hovedet lå i V med drejning mod syd. Over rygra-dens nederste del lå en kniv (:141). Barneskelettet kunne fra 2-3 cm over undergrunden ses at ligge i et rektangulært (145x65 cm stort), mørkt brunt, muldet fyldskifte, der tegnede sig i gravfylden. Der kunne ikke iagttages noget kistespor omkring dette mørke fyldskifte, men det må markere fyldning af en kiste med mørkere materiale end det omgivende. 3 sten på ca. 20 cm i diameter, 2 midt for den S-lige lang-side og en midt for den ø-lige ende af dette formo-dede kistespor kan have tjent som støtte for en sådan lille kiste. I fylden fandtes et par lerkarskår og en brændt knogle (<10 gram) uden artsindikatorer (:314).

183/188 + -► 183/189 +

Fig. 20. Grav AH-Ø, Bogøvej. Grave AH-ø, Bogøvej. 1:20

Antropologisk: øverst: mand. 18-20 år. Nederst: ubestemmeligt køn. 7 år.

Jernkniv (12077:141), 8.0 cm lang. Tangen er ca.4.0 cm lang med retlinet omrids og rektangulært omrids gående fra 4x2 mm, 1 cm fra spidsen, til 6x3 mm ved bladet. Overgangen til dette er jævn (uden markerede skuldre) og det er nedadbøjet (til ægsiden), så stykket får et svajet forløb. Bladet er ca. 4.2 cm langt og lancetformet med trekantet snit. Lerkarskår og en brændt knogle (12077:314). 2 lerkarskår og et stykke brændt knogle (<10 gram) uden artsindikatorer. Hængesmykke af rav (12077:317) 1.9 cm langt. Form som pyramidestub med grundflade på 8x9 mm og let afrundet top-flade på 7x7 mm. I toppen er en dobbeltkonisk gennemboring på den smalle led med diametre på 4.2 og 4 mm. Dens center er 4 mm fra toppen og midt i stykket.

183/188 183/189

• •

•

, •

Fig. 21. Grav AH-U, Bogøvej. Grave AH-11, Bogøvej. 1:20

Fig. 22. Grav AH, Bogøvej, set fra øst Grave AH, Bogøvej.

from the east.

23

185/193 -Ø>

Fig. 23. Grav AK, Bogøvej. Grave AK, Bogøvej. 1:20

sølvtråd. Over fødderne lå en stor (max. diam. 35 cm) og to mindre sten. I hovedenden ved halsregionen lå 5 glasperler (:125, :126, :127, :128, :129), hvoraf tre i millefiori teknik og to ensfarvede.


Glasperle (12077:125), millefioriperle af hvidt glas. 8 mm i diameter, 6 mm tyk med centralt parallelsidet hul 3 mm i dia-meter. Fra siden rektangulært til ovalt omrids. Tre 'kors' hver bestående af 3 brunlige stave af pålagt glas. Glasperle (12077:126), millefioriperle af blåt klart glas, tønde-formet med diameter på 7 mm, 9 mm (midt) og 7 mm. Højden er 6 mm. Centralt parallelsidet hul 2.5 mm i diameter. Tre ste-der pålagt hvidt glas med 'kors' bestående af 3 brunlige stave. Glasperle (12077:127), gul tøndeformet glasperle. Diametre

185/194 på 8 mm, 10 mm (midt) og 8 mm. 7 mm høj med let konisk hul med diameter fra 3 til 4 mm. Glasperle (12077:128), klar blå glasperle 10 mm i diameter. 4 mm høj og med centralt parallelsidet hul på 6 mm i diameter. Set fra siden har den en afrundet rektangulær form. Glasperle (12077:129), klar grøn millefioriperle. 12 mm i dia-meter, 6 mm høj, med centralt parallelsidet hul på 4 mm i dia-meter. Set fra siden har den rektangulær form. På siden for-løber et pålagt zigzagmønster af rødbrunt og orange glas. Trækul, lerkarskår og bearbejdet flint (12077:135). 10 ube-stemmelige lerkarfragmenter, 14 stk trækul op til 1.7 cm, 1 blok 4.8x4.3x2.6 cm, 5 afslag. Jernkniv (12077:136), 9.8 cm lang med træskaft bevaret i hele tangens længde (5.7 cm). 4.1 cm og 5.1 cm fra spidsen af tan-gen er skaftet omviklet med sølvtråd, henholdsvis et 2.5 mm bredt bånd med 5 beviklinger og et 2 mm bredt med 3 bevik-linger. Bladet er 4.2 cm langt med ret ryg, uregelmæssigt kon-veks æg og trekantet snit.

Grav AK, Ø-V-orienteret x: 185.50 - 187.51 y: 192.48 - 193.40 Form i flade: rektangulær Form i snit: lodrette sider, flad bund L: 195 cm B: 121 cm D: 10 - 26 cm Topniv.: 175(V), 154(0) Bundniv.: 186(V), 180(0) Fyld: brunt, sandet ler Undergrund: lyst, brunt, sandet moræneler

Fylden indeholdt trækul, lerkarskår og bearbejdet flint (:135). I graven fandtes et meget opløst skelet. Kun tænderne og de større benknogler med meget nedbrudte ledender kunne optages. Højre hånd og venstre underarm var bevarede som ganske opløste knogleskaller, der ikke kunne optages. Den grav-lagte har ligget i udstrakt rygleje med hovedet i V og benene og - med al sandsynlighed - også begge arme udstrakte.

Omkring højre side af brystregionen fandtes en kniv (:136) med omtrent 6 cm af træskaftet - og ca. 4 cm af bladet bevaret. Hvor bladet var indsat i skaftet kunne iagttages en dobbelt bevikling med

Grav AM, Ø-V-orienteret x: 188.17 - 190.53 y: 189.67 - 190.87 Form i flade: afrundet rektangulær Form i snit: lodrette sider, flad bund L: 234 cm B: 107 cm D: ca. 25 cm Topniv.: 168(0), 172(V) Bundniv.: 185(0), 187(V) Fyld: brunt, let muldet, sandet ler Undergrund: lyst gulbrunt, sandet moræneler

Skelettet lå i udstrakt rygleje med armene ret ned langs siderne og benene strakt. Hovedet var i V, drejet let mod S. Bevaringstilstand af knoglerne var generelt dårlig. Collagenen var for en stor dels ved-kommende udvasket og ryghvirvler og ledender dårligt bevarede. Venstre skinneben og fod samt højre fod var forstyrrede af en dyregang. Kniven (:123) lå ovenpå overgangen venstre lårben/hoften. I dyregangens Ø-ende fandtes nogle sekundært aflej-rede knoglestykker.


24

1 8 8 / 1 9 0 -I' 188/191

UO

193 / 195 +

194/195 +

0

Fig. 24. Grav AM, Bogøvej. Grave AM, Bogøvej. 1:20

Jernkniv (12077:123), 17.9 cm lang. Tangen er 9.5 cm lang med opadbøjet/vajnet ende (ca. 5 mm langt stykke) tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen tange/blad er jævn. Bladet er 8.5 cm lang med trekantet tværsnit. Det har oprinde-lig været lancetformet, men er på grund af opskærpning blevet konkavt på ægsiden.

Fig. 25. Grav AO, Bogøvej. Grave AO, Bogøvej. 1:20

En større sammenhængende skårflage (:119) fandtes i gravens Sø-hjørne samt lidt yderligere keramik med samme nummer. Desuden fandtes en skårflage (:118) liggende over venstre hoftehalvdel, midt i graven. Skelettet var i middelmådig bevaringstil-stand. Kraniet var beskadiget ved den maskinelle afdækning. Gravlagte var nedlagt med hovedet i V, på højre side med front mod S.


Skinflage (12077:118) på 6.7x11.6x1.0 cm samt 2 ubestemme-lige småfragmenter. Skårflage (12077:119) på 7.2x12.9x1.0 cm. Passer med (:118).

Grav AO, ø-V-orienteret x: 192.65 - 194.36 y: 193.75 - 194.59 Form i flade: rektangulær - dog noget afrundet i V-enden Form i snit: let skrå sider, flad bund L: 170 cm B: 80 cm D: 10-25 cm Topniv.: 136(V), 119(ø) Bundniv.: 145(V), 143(Ø) Fyld: lyst, gulligt, sandet ler - øverst fuldstændig som omgivende undergrund, længere nede med nogen trækulsstykker, farvning og mergelstriber Undergrund: lyst, gulligt, sandet ler

Graven har ligget midt i en af de N-S gående søge-grøfter fra 1987 uden at blive opdaget på grund af den undergrundsagtige fyld.

Grav AP, ø-V-orienteret x: 180.18 - 182.10 y: 195.86 - 196.75 Form i flade: oval til rundet rektangulær Form i snit: stejle sider, flad bund L: 193 cm B: 88 cm D: ca. 38 cm Topniv.: 182(ø), 191(V) Bundniv: 225(ø), 226(V) Fyld: brunt, sander ler med en del mergel Undergrund: lyst, gult sandet undergrundsler

Fylden indeholdt sneglehuse, lerkarskår (bl.a. fra bronzealder med beklaskning) samt et enkelt stykke bearbejdet flint (:134).

I graven lå et skelet i udstrakt rygleje. Hovedet var i Ø, ikke drejet til nogen af siderne. Benene var udstrakte. Armene var let bøjede (120° - 130°) med

25

hænderne i siden ved hoften. Bevaringstilstand gene-relt meget fin. Ved venstre side af hoften lå under hånden en kniv (:130). Mellem et par af halshvirv-

terne f4ndles Q1 pir jerntr4cle (;131),

180/196 -Ø> 180/197

Fig. 26. Grav AP, Bogøvej. Grave AP, Bogøvej. 1:20


Jernkniv (12077:130), 11.2 cm lang. Tangen er 4.7 cm lang, tilspidset med rektangulært snit. Overgangen til bladet er mar-keret af en 4 mm lang skulder fra tangen op til ryggen af bladet, vinkelret på stykkets længdeakse. Bladets snit er trekantet. Et lille stykke af spidsen synes afbrudt. Omridset består af rette linier og en ret, stump spids. Jernfragmenter (12077:131), 2 små runde, trådformede jern-fragmenter 1 mm i diameter, henholdsvis 9 og 7 mm lange Lerkarskår, sneglehuse og bearbejdet flint (12077:134). 11 ler-karskår, 1.3-4.1 cm, et med rester af pålagt liste med finger-mærker, sandsynligvis alle yngre bronzealder. I sneglehus af landsnegl, 1 stk bearbejdet flint.

Grav AQ, 0N0-VSV-orienteret x: 186.25 - 188.12 y: 183.89 - 185.05 Form i flade: afrundet rektangulær Form i snit: stejle sider, flad bund L: 193 cm B: 90 cm D: ca. 23 cm Topniv.: 235(V), 231(0) Bundniv.: 261(V), 252(0) Fyld: let brunt, muldet ler Undergrund: lyst, gulbrunt, sandet moræneler

186/184 186/1 85

Fig. 27. Grav AQ, Bogøvej. Grave AQ, Bogøvej. 1:20

Fylden indeholdt skår og trækul (:117). Skelettet lå i udstrakt rygleje med armene ret ned langs siden. Kraniet, der var beskadiget ved fladeafrensningen, lå i VNV, med ansigtet drejet let mod NNØ. Knog-lernes ledender var generelt noget nedbrudte. De fleste fod- og håndknogler var bevarede og in situ. Lidt V for gravens midte lå en jernkniv (:120).


LerkarsIdm trækul (12077:117), 1 lerkarskår, 7 stykker trækul op til 1 cm. Jernkniv (12077:120), 8.8 cm lang med lidt trærester på tan-gen. Tangen er ca. 3.5 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Bladet er ca. 5.4 cm langt med trekantet tværsnit. Ryggen har tilsyneladende været ret.

Grav AS, NØ-SV-orienteret x: 192.29 - 193.44 y: 199.00 - 200.05 Form i flade: oval Form i snit: flad bund L: 130 cm B: 75 cm D: 3- 10 cm Topniv.: 119(SV), 124(NO) Bundniv.: 130(SV), 128(NO) Fyld: mørkt, let trækulsspættet moræneler, mergelstriber og sandblandet ler Undergrund: blandet bakkefyld med moræneler, mergelstriber og sandblandet ler

26

9° Nc ±

Fig. 28. Grav AS, Bøgøvej. Grave AS, Bogøvej. 1:20

Gruben viste sig ved aftagning af overjorden som et meget diffust fyldskifte, på hvis bund der iagttoges et mørkfarvet, 40 cm bredt område centralt i ned-gravningen og med samme længdeakse som denne. I SV-enden afsluttedes det mørkebrunt farvede om-råde af en cirkulær aftegning med diameter på 20 cm, og ligeledes mørkebrun. 30 - 40 cm fra ned-gravningens NØ-ende afdækkedes en ca. 20 cm lang, N-S orienteret kniv (:114). Dette fund gør det nærliggende at tolke nedgravning AS som en grav, hvor det centrale mørktfarvede parti udgør de sidste rester af et opløst lig med hovedet i SV.


Jernkniv (12077:114), 15.4 cm lang. Tangen er 8.3 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til bladet markeres på rygsiden af en 4 mm lang skulder vinkelret på længdeaksen op til bladets ryg. På ægsiden er forløbet jævnt. Bladet er 7.2 cm langt med retsidet trekantet omrids og trekan-tet tværsnit.

Grav AU to begravelser i samme fyldskifte (AØ-Ø og AØ-U), Ø-V-orienteret x: 185.94 - 188.40 y: 180.00 - 181.32 Form i flade: rektangulær Form i snit: stejle, næsten lodrette sider i S, Ø, V. I N konstateredes mod Ø, ca. 25 cm under feltfladen en trappelignende afsats, der reducerede bredden af gravbunden med ca. 10 cm Bunden var jævn

L: 220 cm B: 110-120 cm

D: 40-50 cm(V), ca. 60 cm(Ø) Topniv.: ca. 290(V), ca. 278(0) Bundniv.: ca. 335(V), ca. 338(0) Fyld: mørkt brunligt til gråbrunt fast ler Undergrund: lyst gulbrunt moræneler

-P>

Fig. 29. Grav AU, Bogøvej. Grave AU, Bogøvej. 1:20

Den faste lerede fyld i graven viste kun spor af få og mindre dyregange. Fylden indeholdt enkelte småsten og 5 større sten. De 3 største lå på række i gravens N-lige halvdel. De var alle store hellelig-nende sten, specielt den Ø-ligste havde udpræget fliseform. Stenene lå på skrå, hvilende på den ene smal-side, som om de nordfra var skredet ned i graven i forbindelse med sammensynkninger i fyl-den.

Gravgruben har ligesom grav S og grav AH været benyttet 2 gange. Dette konstateredes under tøm-ningen af graven, idet der indlejret i gravfylden i gravens S-lige del - og specielt i gravens S-V-lige fjerdedel - fremkom et stort antal totalt omlejrede menneskeknogler (fra AU-U) fra ca. 15 cm under feltfladen til 40-45 cm under denne. Af kraniet var kun underkæben bevaret liggende i fylden i gravens Ø-lige del.

27

186/180

• O

188/18

+ 186/180

+ 188/180

Fig. 30. Grav AU-ø, Bogøvej. Grave AU-ø, Bogøvej. 1:20

Fig. 31. Grav AU-U, Bogøvej. Grave AU-U, Bogøvej. 1:20

Grav AU-Ø: Forklaringen på de omlejrede skelet-dele øverst i graven kom dybere i gravgruben, hvor det velbevarede skelet af den senest gravlagte, afdækkedes. Gravlæggerne må i f9rVill4ls denne begravelse bevidst have gravet ned præcis

oveni den ældre grav, der formentlig har haft en markering over jorden. Derved har de fjernet væs-entlige dele af skelettet af den først gravlagte, mens andre dele er havnet i fylden over den seneste. Manglen på kistespor i nedgravningen tyder på, at den sidst begravede straks er blevet dækket af jord.

Den sidst begravede, var nedlagt i udstrakt rygleje på gravbunden med hovedet i gravens V-ende. Hovedet lå drejet lidt over på højre side. Ansigt og tænder var forstyrret af en dyregang. På venstre hofte lå i retning VNV-ØSØ en jernkniv (:147) med tangen i V. På maven afdækkedes en lille remendedop af bronze (:143) liggende ca. Ø-V med den karnis-profilerede ende i V. Endelig fandtes ved skridtet et jernsøm (:146) orienteret ca. NV-Sø.

Grav AU-U: Under skelettet fra AU-Ø fandtes et jernsøm mellem nederste ryghvirvel og korsbenet, orienteret NV-SØ (:149), en del af et underben og under kraniet endnu et stykke jern orienteret SV-NØ (:148). Under den store sten fremkom et jernsøm (:151). Fyldskiftet smalnede til nedefter, idet den først begravedes gravgrube fremkom. I den Ø-lige ende forsvandt fyldskiftet meget hurtigt p.g.a. for-styrrelser af gravfylden. Jorden var meget hård og leragtig. Efterhånden fremkom et par næsten kom-plette underben. De lå i vestlig retning, begge fødder lå drejet i N-lig retning. Fødderne var tydeligt urørte og meget velbevarede. I den N-lige side lå en hånd (antagelig højre), også meget velbevaret, men lidt omrodet. Ved venstre knæ imod N lå et søm (:150).

I fylden fandtes to flinteafslag (:315).

Antropologisk: øvre: mand. 45-55 år. Nedre: kvinde. 25-35 år.

Remendedop af bronze (12077:143), 5.0 cm lang. Nederste 3.4 cm har cirkulært tværsnit, let tilspidset ned mod enden (diame-ter 4-5 mm). 28-33 mm over den fortykkede nedre ende, der har form som en kamisprofil med diameter 8 mm og 12 mm lang, er der 3 forbundne omløbende vulster: en 1 mm bred og 0.5 mm høj, en 3 mm bred og 1 mm høj og atter en 1 mm bred og 0.5 mm høj. Stykkets tværsnit glider nu jævnt over i den rektangulære øvre del på op til 8x6 mm. Det er her gennem-skåret i længde-retningen på den brede led af en 10 mm dyb og 1 mm bred rille til fæste af remenden. Den ene side af dette remfæste er brækket af. Den anden har centralt resten af en bronzenitte med diameter 2 mm, der har holdt remmen fast gennem dem begge. Jernsøm (12077:146), 3.5 cm langt. Stilken med rundt snit på 5 mm i diameter. Hovedet uregelmæssigt rundt med diameter på ca.1.6 cm og 2-3 cm tykt. Jernkniv (12077:147), 15.1 cm lang. Tangen er ca.7 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til bladet er kun markeret af et skift til trekantet tværsnittet. Rygforløbet er næsten ret, mens ægforløbet er uregelmæssigt konvekst. Jernsøm (12077:148), 3.4 cm langt. Stilken har firkantet snit på 4x4 mm. Hovedet er ovalt 1.2x1.5 mm og 2 mm tykt.

28

Jernsøm (12077:149), 4.0 cm langt med firkantet stilk på 5x5 num. Spidsen er ombukket (vejnet. Hovedet er uregelmæssigt

rundt ca. 8 mm i diameter og 2 mm tykt. Jernsøm (12077:150), 2 fragmenter af & søm, 5.0 cm langt. Stilken ca. 5 mm i diameter, hovedet uregelmæssigt ovalt 1.1x1.3 cm. Jernsøm (12077:151), bevaret i 2.9 cm's længde. Stilken med firkantet snit ca. 7x7 mm. Hovedet uregelmæssigt rundt ca. 3 mm tykt. Flintafslag (12077:315), 2 stykker.

Grav AV, Ø-V-orienteret x: 190.80 - 193.14 y: 176.68 - 177.85 Form i flade: rektangulær Form i snit: ujævnt rundede sider mod S og V, rette sider mod N og Ø, dog viste der sig et "terrasse-hak" mod Ø ca.12 cm over grubens bund. Bunden plan til svagt rundet L: 230 cm B: 85-105 cm D: ca. 20 cm Topniv.: 308(V), 305(0) Bundniv.: 328(V), 326(0) Fyld: leret, gråbrunt sand med enkelte trækulspar- tikler Undergrund: morænegrus i NØ - moræneler i SV, varierende fra lyst gult til mørkebrunt (jernholdigt)

191/177 +

Fig. 32. Grav AV, Bogøvej. Grave AV, Bogøvej. 1:20

I graven fandtes et rimeligt velbevaret menneskeskelet samt to glasperler i brystregionen. Skelet-

tet lå på ryggen i udstrakt rygleje med hovedet i V og ansigtet mod NØ.

På brystet fremkom 2 glasperler i samme niveau, liggende pænt side om side (på en linie N-S). Den N-ligste var rød (:144), den S-lige hvid og stærkt opløst (:145). I fylden fandtes et enkelt lerkarskår, et enkelt afslag og et par sneglehuse af landsnegle ( :312).


Glasperle (12077:144), rød tøndeformet. Diametre 9 mm, 10 mm (midt) og 9 mm. 7 min høj, med centralt parallelsidet hul på 3 mm i diameter. Glasperle (12077:145), hvid, smuldrende glasperle. 12 mm i diameter, 7 mm høj, med centralt hul med parallelle sider og 4 mm i diameter. Fra siden med afrundet rektangulær form. Lerkarskåt; flintafslag og skaller af landsnegl (12077:312). 1 lerkarskår, 1 flintafslag og skaller af almindelig landsnegl.

Grav AX, ø-V-orienteret x: 191.07 - 193.00 y: 175.41 - 176.68 Form i flade: uregelmæssig Form i snit: jævnt rundede sider, flad bund L: 190 cm B: 125 cm D: ca. 30 cm Topniv.: 311(V), 314(ø) Bundniv.: 331(V), 332(0) Fyld: gulbrunt ler med let sandindhold og enkelte trækulsnister Undergrund: gulbrunt moræneler med en mergel- linse mod N

I graven fandtes et opløst menneskeskelet. Den døde var placeret i udstrakt rygleje med hovedet i V og ansigtet mod S, alle lemmeknogler forefandtes i stærkt nedbrudt grad. Af kraniet var kun noget opløst materiale bevaret, mens underkæbe og ven-stre kraveben var nogenlunde godt bevaret. Der fandtes ingen gravgaver. Omkring skelettet kunne iagttages et kistespor, der tegnede sig som en mørke-brun stribe i forhold til den omgivende fyld. Det var ca. 5 cm bredt og havde et 176 cm langt og 74 cm bredt, nærmest ovalt, forløb med afrundede ender. I fylden fandtes 1 lerkarfragment, rester af huse fra landsnegle og lidt trækul (:311).


Lerkarslulr, trækul og skal af landsnegl (12077:311). Lidt trækul, et enkelt lerkarskår og lidt skaller af landsnegl.

29

4- 191/176 191/177

Fig. 33. Grav AX, Bogøvej. Grave AX, Bogøvej. 1:20

+ 176/185.5

-►

Fig. 34. Grav AY, Bogøvej. Grave AY, Bogøvej. 1:20

30

+ Grav AY, VSV-0N0-orienteret x: 176.40 - 178.51 y: 185.58 - 186.95

Form i flade: rektangulu Form i snit: lodrette sider med flad bund L: 205 cm B: 105 cm D: 13 cm(V), 26 cm(Ø) Topniv.: 294(V), 278(0) Bundniv.: 307(V), 304(0) Fyld: Mørkt, gråbrunt, sandet ler Undergrund: brunt al- og mergelholdigt sand og grusholdigt ler

I graven fandtes et skelet liggende i udstrakt rygleje med hovedet i V, benene strakte. Ansigtet var orien-teret mod N. Skelettets bevaringstilstand var generelt dårlig. Kraniet var beskadiget ved den maskinelle jord-afrømning. Der fandtes ingen gravgaver.


Kammergrav BA med vognfading, Ø-V-orien-teret x: 168.85 - 171.9 y: 190.75 - 192.5 Form i flade: afrundet, rektangulært Form i snit: skrånende sider (30-45°) og flad bund L: 295 cm B: 170 cm D: 40-45 cm (V), 58 cm (Ø) Topniv.: 315(V), 295(0) Bundniv.: 360(V), 365(0) Fyld: grusspættet, muldholdig mørk brun, sandet fyld Undergrund: lyse, gulbrune til grågule aflejringer af moræneler og -grus

Langs fyldskiftets kanter fandtes en 10-12 cm bred bræmme bestående inderst af mørkebrunt, muldet sand, yderst af rødligt, okkerfarvet sandblandet ler. I fyldskiftets V- og ø-ende lå Øverst henholdsvis 3 og 2, ca. 15 cm lange sten. Ved afgravning i 5-10 cm tykke lag, kunne i fladen gøres en del observationer vedrørende gravens struktur. I fylden sås øverst en del gråsorte til sorte trækulsfarvede træspor. Disse korresponderede med gråsorte/grå/ mørke brune muldede spor dybere i fyldskiftet. Ud fra fladeob-servationerne kan disse sikkert siges at have ind-gået i den trækonstruktion, der har dækket graven. Et element i konstruktionen har været rafter med en diameter på 8-10 cm, der har ligget på tværs af gravens længderetning for ca. hver 30 cm. Dette kunne på nogen niveauer iagttages sikkert i gravens østlige halvdel. Forløbet af en sammenhængende organisk flade, der har ligget i forbindelse med raf-terne - sandsynligvis et tag/dække der har været båret af dem - ses i fladerne som et rektangulært

organisk spor, der indsnævres nedefter. I profilen %,1,11 GiCt ses, hvorcian dette lag er sunket netl, så Jet

i midten kun er 10-20 cm over gravhunden. I profi-len samt i fladeobservationerne er også spor af en -25 cm bred og 20 cm tyk rektangulær bjælke, der fremtræder som en lys gråbrun til mørk sortbrun farvning. Den har ligget i gravens længderetning. To lodrette, 35 cm brede, mørke, brune spor af muldet sand - et midt i hver af gravens ender, mar-kerer sandsynligvis støtter for denne midterås' ender. Trækulsfarvningen i sporene af gravdækket skyldes formentlig, at der af rituelle årsager har været sat ild til det, eller at man har 'svitset' tøm-meret af konserveringshensyn.

Højt i gravfylden, mellem niveauerne 318 og 327 la ith-C ti IT1A jernsørn)-nitter A9, i 9 i, på en ca. 45 cm lang række, Ø-V, parallelt med gravens N-side, 20-25 cm S for denne. I samme niveau, men 15 cm S for midten af sømrækken lå endnu et søm (:190). Et sjette søm (:203) fremkom lidt S for sømrækken, men ca. 20 cm under denne. Sømrækken faldt sammen med en firkantet, mørke-brun, rammeformet aftegning ca. 40 cm i tværmål N-S. Aftegningen lod sig i profilen følge næsten ned til niveau 330. Søm og aftegning kan meget vel tilsammen være spor af et lille opløst træskrin, der har været placeret ovenpå gravkammeret og som sammen med loftet er sunket lidt ned i graven.

168.5/191.5

172/191.5

Fig. 35. Grav BA, Bogøvej. Grave BA, Bogavej. 1:20

31

Ved gravens N-side og i Sø-hjørnet afdækkedes på niveau 340-350 et par små samlinger af 10-20 cm store sten. De første kistesøm dukkede op i dette

ll1Q4 verkantm a åen grul4gW§ kranium.

Den fortsatte udgravning af den store gravgrube gav - suppleret af en ca. 30 cm bred grøft, der i bunden fulgte grubens kanter - fuld klarhed over kammerets vægopbygning. Langs indersiderne af den store gravgrube, der var gravet ned til niveau 360-363, dvs. indtil 0.5 m under den afrensede undergrundsoverflade, iagttoges sporene af en ræk-ke udkløvede, nederst mejselformet "skærpede", planker nedbanket til ca. 70 cm under undergrunds-overfladen. Hvor tværsnittet kunne iagttages klart, var det halvmåneformet, med den rundede side indad og den plane udad. Bredden af sporene varierer fra 10 til 15 cm, tykkelsen fra 3 til 10 cm. Sporene står med få cm imellem, og må oprindelig have dannet et tæt kammer med rektangulært omrids og længde-akse i Ø-V. Det har udvendigt målt 2.9x1.6 m. Dybden må oprindeligt have været mindst 0.8 m. Kammerets V-gavl bestod af mindst 5 planker,

hvoraf de 3 nordligste muligvis skal splittes op i 2 hver. De 2 S-ligste stavplanker har været delvist forkullede i den nedbankede ende. Plankerne gik 20-33 cm ned under kammerets gulvplan. N-siden har været opbygget af 15 stavplanker, hvoraf 2 har været svitsede. Plankerne nåede 13-28 cm ned under kammerets gulvniveau. Ø-gavlen i kammeret udgjordes af 7 udkløvede planker, hvoraf den brede midterplanke med sikkerhed kan siges ikke at repræsentere 2 tætstillede planker, idet et klart rekt-angulært forløb af dens spor kunne iagttages på niveau 355. Indenfor og tæt op mod dette planke-spor fandtes iøvrigt endnu et stolpespor, ovalt 13x27 cm stort. Muligvis kan der h& have været placeret en extra støtte for den tagbærende midterås. Hjørneplanken i S samt den næstnordligste planke var svitsede forneden. Plankernes bund befandt sig 15-19 cm under bunden af gravrummet. I kamme-rets S-væg har indgået 14 planker, hvoraf 3 har været delvist forkullede på ydersideme. Tredie planke-spor fra Ø, er meget bredt, og skal muligvis opfattes som to sammenfaldende. 2 af plankesporene mod V stod meget svagt aftegnede. De gik i denne side ned til mellem 12 og 32 cm under gravrummets bund.

I gravens NØ hjørne omkring niveau 349 - 350 dvs. ca. 10 cm over gravbunden iagttoges en rekt-angulær, lys, gyldenbrun farvning. Der er tale om et vandret, rektangulært træspor på ca. 40x45 cm. Dets bredde er 4-8 cm. Det havde tilsyneladende ingen kontakt med gravbunden. Der kan være tale om et lille bord som det fra Hørning-graven, der var af samme størrelse og havde en kraftig træramme.

Indenfor det omhyggeligt konstruerede stavkam-mer fremkom mod Ø i niveau 348-350, dvs. ca. 10 cm over gravbunden, 2 tætstillede, lyst gråbrune, muldspættede striber, ca. 5 cm brede og orientere-

de ca. N-S. Den Ø-ligste stribe var placeret 45-55 cm V for indersiden af kammerets Ø-væg. Striber, sandsynligvis markerende samme struktur, iagttoges på flere forskellige niveauer 4 StØÅg 917 mervæggen mod N. Mod S syntes de 2 striber at

have forbindelse til en Ø-V orienteret ca. 10 cm bred, mørkebrun aftegning, der kunne følges over en ca. 0.5 m lang strækning. De 3 striber indram-mede herved et ca. 1.3 m bredt og 2.2 m langt firsidet areal af kammeret. Præcist sammenfaldende med de 2 Ø-ligste aftegninger i strukturen afdækkedes et større antal kraftige jernsøm placeret på en N-S-lig række (:173, :174, :176, :177, :181, :182, :183, :184, :186, :187, :188). De yderste søm i N og i S lå med de flade hoveder vendende ud mod kam-mervæggene og spidserne pegende mod hinanden, mens de 4 midterste søm vendte spidserne opdad. Sømmenes niveauer dannede tilsammen et fladt cirkeludsnit med de dybestliggende søm i midten og de højestliggende yderst. Forskellen mellem sømhovedernes niveau i N og ved midten af rækken var 12 cm. Den tilsvarende forskel fra S til midten var 4-6 cm. I gravens vestlige del lykkedes det ikke at finde fortsættelsen af den rammelignende for-muldede struktur, men til gengæld afdækkedes der en helt tilsvarende sømrække (:193, :194, :195, :196, :197, :198, :199, :200, :201, :202) med søm-mene placeret i et cirkeludsnit præcist svarede til rækken mod Ø. Den vestlige sømrække lå umid-delbart op mod kammerets formuldede V-væg, og afstanden til sømrækken mod Ø måltes til ca. 2.15 m. Både i den ø-lige og den vestlige sømrække fordelte sømmene sig over en 1.2 m lang strækning. Niveauforskellen mellem det midterste, dybestlig-gende søm i den vestlige række og det N-ligste søm var 13 cm, og i S tilsvarende 19 cm. Det kon-kave forløb af de 2 sømrækker må sammen med sømmenes placering, tilstedeværelsen af de for-muldede træspor mod ø, dimensionerne på den samlede struktur (2.15x1.2 m) samt strukturens placering som ramme om et ubrændt kvindelig anbragt i et stort stavbygget trækammer, tilsammen give grundlag for en rimelig sikker tolkning af søm og træspor som rester af en vognfading. De smalle bræddespor, der iagttoges lidt N for den sydlige Ø-V-forløbende S-afgrænsning samt den måde struktu-rens V-ende deler sig i to tynde bræddespor nederst, må afspejle bordene i en sammenfalden vognfading.

Den gravlagte, var placeret i udstrakt rygleje med hovedet i V. Kraniet var faldet lidt over på venstre side. Liget var anbragt direkte ovenpå et 2-5 cm tykt, gråhvidt, linseformet lag af sand indeholdende et ribben af et pattedyr (:185). Laget må bevidst være anbragt i vognfadingen som underlag for liget. Det kan repræsentere et omdannet lag af organisk materiale - for eksempel halm. At de dele af skelettet, der lå i det gråhvide lag var væsentligt dårligere bevaret end de der lå over, kan tyde på at en kom-posteringsproces har forbrugt noget af kalken. Som gravgods havde kvinden fået medgivet en lille jernkniv (:206), der lå på højre side af brystet, NV-

32

SØ, med grebet i SØ. På brystet lå også resterne af en perle/emde med glasperler (:209. :210, : 1 1, :212) og 1 sølvtrådsperle (:213). Ved sølvtrådsperlen var bevaret lidt tekstilrester. En pragtfuld dolk (:204) lå i den dødes skød, VNV-ØSØ med grebet i V. Lidt N for denne kniv lå på den dødes venstre hånd en lille hvæssesten (:205). Stenen lå på skrå, ca. ø-V med en hældning på 45° og den gennem-borede ophængningsende mod V.

På gravbunden ca. 60 cm S for ligets højre hånd lå en fugleknogle (:208), eventuelt af tamhøne. Den kan være en del af et gravmåltid. Endnu en lille knoglesamling (:207) afdækkedes på gravbunden 20 cm længere mod S - og dermed udenfor vognfa-dingen. Udover 4 små ubestemmelige knogler, bestod den af knogler fra tamhøne. Lidt lerkarskår og et enkelt afslag (:214) fandtes i fylden i gravens syd-vestlige kvadrant. Desuden fandtes en sideskraber, en meget flot fossil hajtand og et skår i fylden (:310).


Jernnitte, jernsøm og muligt jemsømfragment (12077:165). Nitte, 3.4 cm lang med rund stilk og diameter 5-7 mm. Både hoved og skive er påsiddende, begge uregelmæssigt runde henholdsvis 2.1 og 1.7 cm i diameter og 3 og 2 mm tykke. Søm, 1.5 cm langt, stilken har rundt snit 6 mm. Hovedet er rundt 1.4 cm i diameter og 4 mm tykt. Muligt fragment af buk-ket søm, 2.0 cm langt med firkantet snit 2x3 mm. Jernsøm (12077:173), 4.0 cm langt. Stilken har firkantet tværsnit på 6x6. Hovedet er uregelmæssigt rundt, ca. 2.8 cm i diameter med linseformet snit, 4 mm tykt i kanten og 7 på midten. Jernsøm (12077:174), 6.0 cm langt. Stilkens tværsnit er umu-ligt at bestemme, tværmål 7 mm. Hovedet er rundt, 2.9 cm i diameter og 11 mm tykt på midten på grund af opblæring af jernet. Stilken udgår acentralt, 4 mm fra dets kant. Jernsøm (12077:176), 7.4 cm langt. Stilkens tværsnit er rekt-angulært 5x6 mm. Hovedet er firkantet 3.0x3.1 og op til 0.5 mm tykt. Jernsøm (12077:177), 7.1 cm langt. Stilkens tværsnit er firkan-tet, 6x6 mm. Hovedet er uregelmæssigt ovalt 2.5x3.0 cm med linseformet snit, 9 mm tykt på midten. Jernsøm (12077:181), 4.0 cm langt. Stilken er uregelmæssig flad/oval 7x11 mm. Hovedet er uregelmæssigt ovalt 1.9x2.6 cm stort og 4 mm tykt. Kan også være en nitte hvis hoved er næsten helt nedbrudt, og nittepladen bevaret. Jernsøm (12077:182), 6.3 cm langt. Stilken har diameter på 8 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt med diameter på ca. 2.8 cm og er ca. 10 mm tykt. Jernsøm (12077:183), 5.7 cm langt. Stilken har diameter på 8 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt med diameter på ca. 2.5 cm og er ca .9 mm tykt. Jernsøm (12077:184), 5.5 cm langt. Stilken har firkantet snit på 8x7 mm. Hovedet er rundt med diameter på ca. 2.5 cm og har linseformet snit. Det er 9 mm tykt på midten. Ribben af pattedyr (12077:185). Jernsøm (12077:186), 6.0 cm langt. Stilken har diameter på 7 mm. Hovedet er uregelmæssigt ovalt 1.4x1.9 cm, 2-4 mm tykt. Jernsøm (12077:187), 6.9 cm langt. Firkantet snit på 8x8 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt, ca. 2.5 cm i diameter og 1.1 cm tykt. Jernsøm (12077:188), 5.5 cm langt. Stilken har firkantet snit på 6x6 mm. Hovedet er uregelmæssigt ca. 1.7x2.0 cm og 5 mm tykt. Jernnitte (12077:189), 2.4 cm lang. Stilken er 6 mm i dia-

meter. Hovedet er rundt ca.1.0 cm i diameter og 3 mm tykt,

nitteplgcren er firkutet 7x9 mm 1 mm tyk. Jernnitte (12077:190), 2.5 cm lang. Stilken er 7 mm i dia-meter. Hovedet er dårligt bevaret, ca. 1.7 cm bredt og 4 mm tykt, nittepladen har sandsynligvis oprindeligt været firkantet men er kun bevaret med en trekant på 1.5x1.6 cm, 2 mm tyk. Jernnitte (12077:191), 3.1 cm lang, stilken er 7 mm i diameter. Hovedet er uregelmæssigt firkantet, ca .1.4x1.8 cm og 4 mm tykt, nittepladen er firkantet 1.4x2.2 cm og 3 mm tyk. Jernsøm (12077:192). 3 fragmenter af et søm med rund stilk med diameter på 4-5 mm. Det ene er 1.4 cm langt med et ure-gelmæssigt rundt hoved på ca.1.1 cm's diameter og 4 mm's tykkelse. De to andre er begge 1.4 mm lange. Jernsøm (12077:193), 6.0 cm langt. Stilken med rundt snit, jævnt tilspidset med maksimalt diameter på 9 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt med diameter på ca. 3.0 cm og tykkelse op til 4 mm. Jernsøm (12077:194), 7.5 cm langt. Stilken formodentlig fir-kantet med snit på 8x8 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt med diameter på ca.2.0 cm og med linseformet snit, 6 mm tykt på midten. Jernsøm (12077:195), 3.9 cm langt. Stilken er bevaret i en længde af 3 cm med et firkantet tværsnit på 8x8 mm. Hovedet er rundt med en diameter på 2.5 cm, linseformet i snit, 7 mm tykt i kanten og 10 mm på midten. Jernsøm (12077:196), 8.5 cm langt. Firkantet snit på 6x7 mm. Hovedet er rundt, ca. 2.6 cm i diameter med linseformet snit, 8 mm tykt på midten Jernsøm (12077:197), 4.9 cm langt. Firkantet stilk på 8x8 mm ved hovedet. Hovedet er uregelmæssigt rundt ca. 2.0x2.0 mm og 3 mm tykt. Jernsøm (12077:198), 6.6 cm langt, med firkantet stilk på 7x7 mm. Hovedet er uregelmæssigt firkantet, 2.0x2.2 cm og 7 mm tykt. Jernsøm (12077:199), 5.1 cm langt. Bukket, med rund stilk med diameter 7 mm. Hovedet er uregelmæssigt rhombisk, 1.4x1.4 cm og 3 mm tykt. Jernsøm (12077:200), 4.9 cm langt. Stilken med rundt snit med diameter på 7 mm. Hovedet er regelmæssigt ovalt 1.6x2.3 cm, op til 3 mm tykt. Jernsøm (12077:201), 5.4 cm langt. Stilken med firkantet snit på 7x7 mm. Hovedet er uregelmæssigt firkantet, 2.1x2.2 cm, 3 mm tykt. Jernsøm (12077:202), 6.2 cm langt. Stilken med rundt snit, med diameter på 0.8 cm. Hovedet er ovalt 1.8x2.2 cm og 4 mm tykt. Jernsøm (12077:203), 2.1 cm langt. Stilken med rundt snit på 3x4 mm. Hovedet er firkantet 2.0x2.0 cm og 3 mm tykt. Stil-ken sidder forskudt mod ene hjørne. Jernkniv (12077:204), 20.8 cm lang. Tangen er ca. 9.5 cm lang, ret og regelmæssigt tilspidset med det meste af træskaftet bevaret ind mod bladet og også dækket af træ ud til spidsen. På skæftet ind mod bladet er bevaret rester af indlagte mønstre i tosnoet sølvtråd. Nærmest bladet er skæftet omviklet med sølvtråd i en 4 mm bred bevikling med 12 omviklinger. Bladet er 11.5 cm langt med let konveks ryg og en æg der forløber parallelt med denne over 9.5 cm, hvorefter den buer opad til spidsen. Det har trekantet tværsnit med bredde-tykkelsesindex gående fra 17x5 mm ved tangen til I 2x3 mm 1 cm fra spidsen. Siderne er nærmest ryggen omamenterede med inkrusteret kobberblik med indfældede ornamenter i sølvtråd. Motivele-menterne er liggende S-formede figurer og vandret liggende stave indrammet af en 1 mm bred bort af skråtliggende stave omkransende et ornamentikfeltet på 9 cm's længde og 6 mm's højde, jævnt tilspidset mod bladets spids. Ryggen er omamen-teret med tværgående bånd, skiftevis af sølv og kobber, ved tauschering (se 10.2.). Hvæssesten af skifer (12077:205), 6.7 cm lang med ophæng-ningshul på ca.2 mm i diameter, 4 mm fra ene ende. Tværsnit-tet er rektangulært til ovalt på ca. 4x11 mm. Stykket er let dråbeformet.

33

Jernkniv (12077:206). Kniven er 8.8 cm lang med træskaft bevaret i hele tangens længde - 5.2 cm. I afstandene 4.1 cm og 4.7 cm fra spidsen af tangen er skaftet omviklet med sølvtråd, henholdsvis et 3 mm bredt bånd med 5 beviklinger og et 2.5

mm bredt med 3 beviltliner, l wDiden a de to forbundet med en sammensnoning af to sølvtråde, der fortsætter mod spidsen. Bladet er 3.8 cm langt med ret ryg og æg der forløber parallelt hermed til 1.5 cm fra spidsen, som den jævnt buer op til. Det har trekantet snit. Dyreknogler (12077:207). Knogler af tamhøne. Dyreknogle (12077:208). Knogle af fugl, muligvis tamhøne. Glasperle (12077:209). Perle af mat gult glas, tøndeformet, 11 mm i diameter på midten, 9 mm i enderne, 5-6 mm høj med parallelsidet hul på 3.5 mm i diameter forskudt 0.5 mm i for-hold til midten. Glasperle (12077:210). Fragmenter af knust, muligvis rørformet, gullig glasperle. Glasperle (12077:211). 2 fragmenter af perle af gråblåt glas, 10 mm i diameter, 5 mm høj og med centralt parallelsidet hul på 4 mm i diameter. Glasperle (12077:212). Perle af gulbrunt glas, afrundet rektan-gulær set fra siden, 10 mm i diameter, 4 mm høj, centralt konisk hul på 5.5-4.0 mm i diameter. Perle af sølvtråd (12077:213). Ringformet perle af sølvtråd, perlen ca. 1 cm i diameter, selve tråden ca. 1 mm i diameter, med enderne snoet sammen. Lerkarskår og et afslag (12077:214). 5 små skår og t afslag af flint. Skraber, hajtand og lerkarskår (12077:310). Sideskraber på 5.4x3.0x1.9 cm, 1 lille lerkarfragment samt en meget flot fossil hajtand.

Kammergrav BB, kammergrav, SV-NØ-orienteret x: 171.99 - 174.25 y: 181.65 - 183.10 Form i flade: rektangulær Form i snit: let skrånende sider, flad bund L: 225 cm B: 130 cm D: 10-25 cm Topniv.: 335(V), 330(0) Bundniv.: 365(V), 363(0) Fyld: meget mørk, muldet jord med et næsten sort,

meget tydeligt træspor

I fylden kunne iagttages et meget bredt træspor, 10-15 cm hele vejen rundt. Der var meget lidt trækul i fylden, kun langs det trækulsfarvede (svit-sede/afbrændte?) spor kom af og til stykker frem. I den V-lige halvdel lå en stor sten, under den var jorden meget mørk og trækulsholdig. Det kan være resterne af låget på kisten. I gravens Vende lå to jernsøm (:167, :168), et i hvert hjørne lidt inden for kistesporet. I graven lå et meget dårligt bevaret skelet på ryggen med benene vendt mod N-Ø, let bøjede. Hovedet lå vendt mod V med ansigtet mod S-Ø. Overkroppen var lidt drejet mod syd. På bækkenet lå sammen et ildstål og en arabisk dirhem præget 945 e.Kr (:172). Med sig havde den gravlagte en jernøkse (:170). Den lå S for højre lårben, ca. 10 cm oven for knæet. Omkring øksen lå i fylden lidt flint samt et stykke rosenkvarts. Midt på brystet, lidt mod N, lå en jernkniv (:171). Den var sunket ned

over rygsøjlen og pegede med spidsen mod N-Ø og skaftet mod S-V. I fylden lå lerkarskår, brændt flint samt et mineralsk stykke (:175).

Fig. 36. Grav BB, Bogøvej. Grave BB, Bogøvej. 1:20


Jernsøm (12077:167), 5.3 cm langt. Stilken med firkantet snit på 8x8 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt ca.1.6 cm i dia-meter og 3 mm tykt. Jernsøm (12077:168), 3.8 cm langt. Stilken med firkantet snit på 7x7 mm. Hovedet er ovalt, 2.0x2.5 cm og må oprindelig have været ca. 5 mm tykt. Jernøkse (12077:170), med tekstilrester. 17.1 cm lang, æggen 7.9 cm lang let konveks og tilbagetrukket forneden. Oversi-dens forløb er let konkavt, næsten ret. Æggens underkant for-løber næsten parallelt med dens overkant over de forreste 3.5 cm. Ellers er undersidens forløb kraftigt konkavt. 9.5 cm fra æggen er bladets rektangulære tværsnit 1.3 cm højt og 1.5 cm bredt. Bredden vokser herfra jævnt mod skafthullet og når 4.2 cm, 2.0 cm fra nakken, hvorefter det runder jævnt til bagtil. Skafthullet er 3.3 cm bredt og 3.2 cm langt med største bredde bagtil. Stykkets højde når et lokalt maksimum 2.5 cm fra nak-ken ved et par skaftlapper, der går ned til 3.5 cm under over-kanten. Herefter går underkanten opad 1.5 cm, i ca. 45° på længdeaksen til nakken. Nakken udgøres af en lodret støtte-skinne 7.8x2.0x0.4 cm, der har støttet skaftet. Den stikker 3.0 cm ned fra øksens omrids. Øksens overside har muligvis for-løbet jævnt op til skinnens overkant, men stykket er så ned-brudt at dette ikke kan afgøres sikkert. Støtteskinnen er bagpå dækket af tekstilrester. Jernkniv (12077:171), 17.2 cm lang. Tangen er 9 cm lang og tilspidset med de 4 yderste mm ombugningetivajnet til ægsi-den i spidsen. Tværsnittet er rektangulært. Overgangen til bla-det markeres af en 2 mm lang skulder på rygsiden vinkelret på

34

længdeaksen op til bladet. Det 8.3 cm lange blad har trekantet tværsnit og et urcgeirnwss!gt ornrlds rneti noget lonvelcse sider. Ildstål og fragment af arabisk dirhem af sølv (12077:172). Fragment af kufisk dihrem præget 33(34?) e.H. (945 e.Kr), formodentlig under Nuh ibn Nasr (331-43). Ca. 1/3 af mønten bevaret. Diameter 2.4 cm, tykkelse ca.0.5 mm. Ensidigt præg. Ildstål af jern, 7.3x3.5x0.8 cm, består af symmetrisk stykke med trekantet midterparti 2.0 cm højt ca.4 cm langt og oprin-deligt 0.5 cm tykt med rektangulært snit. Trekantens grundlinie fortsætter ud i to ben med rektangulært tværsnit startende ved 5x8 mm og spidsende helt til i enderne til 1x2 mm. Benene er bukket fladt tilbage, parallelt med stykkets rette underkant, og mødes over trekantens top, hvor de er snoet opad i to spiraler med diameter omkring 1.2 cm. Lerkarskår og brændt flint (12077:175). 11 små fragmenterede skår. 6 stk brændt flint.

Grav BD med bulkiste, Ø-V-orienteret x: 160.75 - 162.91 y: 197.11 - 197.92 Form i flade: rektangulær Form i snit: lodrette sider, flad bund L: 216 cm B: 75 cm D: ca. 20 cm Topniv.: 325(V), 312(0) Bundniv.: 351(V), 345(0) Fyld: lyst, gråt, muldspættet ler Undergrund: grågult undergrundsler

Graven fremtrådte ved afrensning som et klart trækulsfarvet kistespor. Mørkfarvning i fylden an-tydede, at liget havde ligget i udstrakt rygleje med hovedet i Ø. Dette bekræftedes på dybere niveau af forekomsten af en smule tandemalje i V-enden. Trækulssporet snævredes ind nedefter på en måde, der viste, at der var tale om en bulkiste med 1.5 -3.0 cm tykke sider. Lidt over hoftepartiet lå en kniv med træskaft og rester af sølvtråd om dette (:180). Under kisten kunne iagttages to sorte trækulsfarv-ninger på tværs af længderetningen. De fremtrådte som 6-8 cm brede og 2-4 cm tykke. Der må være tale om "ruller" eller en anden form for underliggere/ støtter til kisten. I fylden lå en beskadiget skiveskraber (:304).


Jernkniv (12077:180). 11.5 cm lang med del af træskaf-tet og sølvtrådsbevikling bevaret. Tangen er ca. 5.6 cm lang, tilspidset med rektangulært snit. Den er næsten totalt indkapslet i træskaftet. 4.1 til 4.4 cm fra spidsen er træskaftet omviklet med sølvtråd i et 3 mm bredt bånd med 5 beviklinger. Overgangen tange-blad markeres af en skulder på ca. 3 mm, op til bladets ryg. Denne og for-løbet på ægsiden kan ikke beskrives nøjere p.gr.a. træ-og textilrester. Bladet er ca. 6.1 cm langt med trekantet snit. De dele af ryg og æg der er synlige for rester af tekstil og læderskede, antyder let konvekse forløb. Skiveskraber (12077:304), 4.7x4.3x1.1 cm, med beska-diget æg.

161/197

163/197

Fig. 37. Grav BD, Bogøvej. Grave BD, Bogøvej. 1:20

Jordfæstegrav BE, med smal vognfading(?) NØ-SV-orienteret x: 203.35-204.80 y: 209.59-211.37 Form i flade: Rektangulær, dog pløjet helt i bund i NØ-enden Form i snit: Stejle sider og flad bund L: 187 cm B: 75 cm D: 17 cm(SV), 4 cm(NØ) Topniv.: 87(SV), 104(NØ) Bundniv.: 103(SV), 107(NØ) Fyld: mørk, brunsort, muldblandet grusfyld Undergrund: lyst mergelblandet grus

Gravgruben var temmelig nedpløjet. I NØ-enden havde ploven beskadiget ligets underben og fødder, der nu kunne opsamles som fragmenter i det afgra-vede pløjelag. Sammen med disse fandtes spredt i overjorden over gravens NØ-ende en del søm og jernstumper og fragmenter af vættelys (:219), der synes at stamme fra fodenden af en forstyrret kiste. 2 søm (:216, :217) fra den NØ-lige del af gravens SØ lige langside har formentlig også indgået i kisten, hvis helt formuldede rester lå som en krattig mørkfarvning omkring skelettet. Kistens SV-gavl markeredes af en række søm og beslag, der dannede

35

204/211

til Ketting gravpladsen (Brøndsted 1936:128ff.), hvor 204/209 bl.a. tre 0.6 meter smalle kister med nitter og ringe

også må anses for vognfadinger. Fra denne plads

tyder en formodet voimfdinø afilmet alk gravlagt kvinde også på større variation i anvendelsen af vognfadinger i gravskikken end normalt antaget (Jan Bill, personlig meddelelse).

Det velbevarede skelet lå i udstrakt rygleje med hovedet i SV, armene ned langs siderne og samlede, strakte ben. Markredskaber havde beskadiget dele af højre arm samt begge underben og fødder, men ellers var liget uforstyrret. Kraniet var væltet skråt fremover og ned mod brystet, som underansigt og næseben hvilede imod. Denne noget atypiske stil-ling kan skyldes, at ligets nakke ved gravlæggelsen er blevet presset op mod vognfadingens ende.

Gravgodset bestod af en ringnål af bronze (:220), der lå N-S ved ligets hagespids med ringenden i N og den lodret opad bøjede ende af den meget lange nål i S. Metalsalt havde bevaret lidt sortfarvede tekstil-rester omkring nålen. Et ca. 10x20 cm stort område af gravfylden lidt SØ for ligets hoved var i de øvre 5 cm stærkt præget af meget mørk, trækulblandet fyld. Denne kan muligvis stamme fra et rituelt offermåltidsbål.

/

Fig. 38. Grav BE, Bogøvej. Grave BE, Bogøvej. 1:20

en linie tæt op til gravgrubens kant (:225, :226, :227, :228, :229, :230 samt :232, :233, :234, :235, :236, :238, :239). De yderste søm ligger i vandret leje med spidserne pegende mod hinanden. De lig-ger i højere niveau end de midterste søm, der (bort-set fra det højtsiddende midtersøm :227) ligger med spidserne pegende op ad eller (for 229-230's vedkommende) ind mod gravmidten. Endnu et søm/ jernbeslag (:218) lå trukket lidt ud af leje nogle få centimeter V for gravens SV ende. Også dette/ beslag har antagelig indgået i kisten. Tilsvarende gælder for et søm fundet i højt niveau i gravens Sø lige langside (:231).

Ifølge Jan Bill indikerer tilstedeværelsen af bånd-formede jernbeslag, der er særdeles sjældne i bådgrave, at den anvendte kiste, har været en smal vognfading, hvis NØ-ende er ødelagt af ploven. Tilstedeværelsen af den allerede nævnte række jernsøm i forbindelse med den flade SV-gavl og en række søm og nitter på en ret linie ned gennem gravens midterakse (:221, :222, :223, :224 samt :216, :217) og ind under den gravlagte, understøt-ter ifølge Jan Bill denne tolkning, idet søm i både kun forekommer i større antal i stævnene, mens de i vognfadingerne har været anvendt til at spigre plankerne fast til gavlene. Med hensyn til det for-hold, at vognfadingen er smallere end de der nor-malt findes i forbindelse med vikingetidens kvinde-grave og at den rummer en mand, henviser Jan Bill


Jernsøm (12077:216). Bevaret i 2.2 cm's længde med spidsen afbrudt, stilken er firkantet på 6x6 mm. Hovedet er rundt med en diameter på ca. 1.8 cm og 4 mm tykt. Nitteplade af jern (12077:217), 1.5x1.8 cm, 6 mm tyk på mid-ten. Ubestemmeligt jernbeslag (12077:218), bestående af et stykke båndjern 4.5x1.7x(0.3-0.4) cm, med et søm med firkantet stilk slået igennem fra den ene side. Sømmet har tværsnit fra 4x5 mm og er afbrudt 1.3 cm fra båndjernet. Hovedet kan svagt iagttages som uregelmæssigt rundt med diameter på ca.1.3 cm og linseformet snit, 2 mm(?) tykt på midten. Jernbeslag, søm og fossiler (12077:219). 2 fragmenter af sam-menhørende båndformet beslag på tilsammen 7.3x3.3x0.4 cm. I hver ende, 5 og 9 mm fra hver af enderne samt midt på styk-ket er det tilsyneladende gennembrudt af nitte-/sømhuller med en diameter på ca. 6-7 mm. Stykket lå løst i pløjelaget over graven, og behøver ikke at høre til denne. Her fandtes også 3 spidser af søm med rund stilk, 3.1, 3.3 og 3.5 cm lange og dia-metre på 8 mm samt 1 søm, 6.3 cm langt med firkantet snit på 6x6. Hovedet på det sidste er uregelmæssigt ovalt 1.7x2.0 cm stort og 3 mm tykt. 3 fragmenter af vættelys. Ringnål af bronze (12077:220), 15.7 cm lang. Snittet er 2 cm fra spids ovalt 3x2 mm, 8 cm fra spids ovalt 8x2 mm, 10 cm fra spids ovalt 3x4 mm, 11 cm fra spids cirkulært 4 mm i dia-meter, 15 cm fra spids cirkulært 4 mm i diameter. Enden er banket flad (tværsnit 7x1 mm) og bukket om som et rør (dia-meter 6 mm) der fungerer som holder for ringen. Rørets yder-side er ornamenteret med 3 parallelle indpunslede furer i nålens længderetning med 2 mm imellem. Ringen er oval 2.8x3.2 cm fremstillet af 2 mm tyk bronzetråd, der i enderne dog kun er 1 mm. Den er fremstillet ved at tvinde enderne sammen. Fragment af jernnitte (12077:221). Nitte bevaret i 3.3 cm's længde (afbrudt i enden), med rund stilk på 6 mm. Nittepladen er fragmenteret, ca. 2.8 cm i diameter og 5 mm tyk. Jernsøm (12077:222), 2.9 cm langt. Stilk med diameter på 7 mm. Hovedet uregelmæssigt ovalt 1.5x2.2 cm og 5 mm tykt. Jernsøm (12077:223), 3.6 cm langt, stilken har rundt snit med

36

diameter på 6 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt med dia-

Al> fV(thiM .141(4. Jernnitte (12077:224), fragmenter af ca. 2.0 cm lang nitte med rund stilk med diameter på ca. 5 mm. Hovedet er rundt, ca. 1.6 cm i diameter, 3 mm tykt og en firkantet nitteplade 2.0x2.5x0.4 cm. Fragmenter af jernsøm (12077:225). 2.1, 1.1 og 2.4 cm lange med diametre fra 5 til 2 mm. Jernsøm (12077:226). Spids af jernsøm, 3.8 cm lang, diameter 8 mm. Jernsøm (12077:227). Fragment af bukket søm, 2.7 cm langt, rektangulært snit på 5x3 mm. Jernsøm (12077:228), 6.9 cm langt. Stilken har firkantet snit på 6x6 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt ca.2.0 cm i dia-meter og 4 mm tykt. Jernsøm (12077:229). Spids af jemsøm, 4.4 cm lang, diameter på 7 mm. Jernsøm (12077:230). Spids af jernsøm. 4.0 cm lang, diameter på 8 mm. Jernsøm (?)(12077:231). Formodentlig stilk (2.7 cm lang, dia-meter 5-6 mm) med vajnet spids (1.2 cm ombukket vinkelret og fladhamret til rektangulært tværsnit på ca. 2x5 mm). Jernsøm (12077:232), 4.7 cm langt. Stilk med firkantet snit på 4x7 mm. Hovedet er uregelmæssigt trekantet, ca. 1.9x1.9 cm. Jernsøm (12077:233). Spids af jernsøm, 5.2 cm lang, diameter på 6 mm. Jernsøm (12077:234), 6.7 cm langt. Stilk med firkantet snit på 4x6 mm. Hovedet er uregelmæssigt firkantet 2.3x2.9 og 4 mm tykt. 3 fragmenter af jernsøm (12077:235). Et med firkantet snit på 8x8 mm. Hovedet er rundt med diameter på 1.7 cm og tykkelse 2 mm. To er 3.8 og 2.8 mm lange med firkantede snit på ca. 3x4 mm. Jernsøm (12077:236). 3 meget små fragmenter af jernsøm med firkantet snit på ca. 4x4 cm. Ubestemmeligt jernbeslag (12077:237) bestående af et stykke båndjern 9.2x2.1x(0.3-0.4) cm, med to søm med firkantet stilk slået igennem fra den ene side. Sømmene har tværsnit fra 7x7 mm og er afbrudte henholdsvis 1.8 og 3.2 cm fra båndjernet. Hovedet på det længste kan iagttages, og er uregelmæssigt rundt med diameter på ca. 1.4 cm og linseformet snit, 3 mm tykt på midten. Til beslaget hører 3 meget små fragmenter af jernsøm med firkantet snit på ca. 4x4 mm. Jernsøm (12077:238) bevaret i 4.9 cm's længde, stilken har rundt snit med diameter på 5 mm. Hovedet er rundt med dia-meter på 1.8 cm og 5 mm tykt. Jernsøm (12077:239). 2 små fragmenter af jernsøm med fir-kantede snit på henholdsvis 4x4 og 4x4-3x4 mm og 1.5 og 2.2 cm's længde.

Grav BG, Ø-V-orienteret x: 204.77-206.85 y: 197.85-198.65 Form i flade: uregelmæssigt afrundet rektangulært Form i snit: plan bund L: 208 cm B: 70 cm D: ca. 1-2 cm Topniv.: 60(V), 65(Ø) Bundniv.: 64 Undergrund: finkornede grus og ler/mergellag

204.5/198

207/198

Fig. 39. Grav BD, Bogøvej. Grave BD, Bogøvej. 1:20

Graven lå på den højeste del af den dyrkede banke og var som følge deraf kraftigt afpløjet. Der var ikke bevaret noget fyldskifte over skelettet, hvis for-styrrede rester afdækkedes lige under (og i) pløjelaget. Den gravlagte lå (3-V med fødderne i Ø. Ved af-rensning omkring skeletresterne lykkedes det at lokalisere den N-lige afgrænsning af gravgruben samt at påvise minimumudstrækningen af gruben mod S, Ø og V. Gravgruben har øjensynlig været ret smal. Den skar sig mod N stadig lidt ned i undergrunden. Ingen kistespor iagttoges. Der var ikke bevaret gravgods i graven.

Den gravlagte var anbragt i udstrakt rygleje tæt op mod gravgrubens N-side. Benene lå strakte og samlede med nu udrettede fødder. Kun underben og fødder var (delvist) intakte. Fra knæene og op efter var skelettet stærkt ødelagt af markredskaberne. Lårben og bækkenregionen manglede, og af over-kroppen fandtes kun et 35 cm langt parti af rygsøj-len samt en del ribben in situ. En overarmsknogle og nogle fragmenter af lemmeknogler lå løsrevet S for brystregionen. Bunden af en plovfure skar sig tværs hen over det sted, hvor kraniet havde ligget.

Antropologisk: mand(?). 30-50 år.

37

Grav BH, NV-SØ-orienteret x: 202.16->203.40 y: <193.00-194.51 Form i flade: rektangulært Form i snit: plan bund

L: 175 cm B: 100 cm D: 5-6 cm Topniv.: 91(NV), 96(SØ) Bundniv.: 97(NV), 102(SØ) Fyld: mørkt, muldblandet grus Undergrund: lyst, mergelblandet grus

Topniv.: 85(N), 89(S) Bundniv.: 93 Fyld: mørkt, brunsort muldlag iblandet grus Undergrund; svitig; 511t1

202/194 +

Fig. 40. Grav BH, Bogøvej. Grave BH, Bogøvej. 1:20

BH var, som de øvrige grave i dette område for-styrret af pløjeredskaber. Den fremstod som et noget diffust fyldskifte. I Sø-enden, var afpløjningen nået helt ned til ligets hoved, og havde fjernet kra-niet.

Trods den ringe gravdybde rummede graven stadig en intakt krop pånær hovedet af den gravlagte. Der er opsamlet dele af ligets kæbeparti på stedet. Liget var placeret i udstrakt rygleje med hovedet mod SØ og fødderne mod NV, med armene strakte ned foran sig og med hænderne i skødet. Der fandtes ingen spor af gravgaver.


Grav BJ, SSV-NNØ-orienteret x: 207.5-209.12 y: 194.7-196.20 Form i flade: afrundet rektangulær Form i snit: flad bund og stejle sider L: 215 cm B: 110 cm D: 8-12 cm

208/193.5

209'193.5

Fig. 41. Grav BJ, Bogøvej. Grave BJ, Bogøvej. 1:20

Med undtagelse af den S-lige del af fyldskiftet markeredes omridset meget tydeligt. I fladen sås inderst en mørk rektangulær farvning (205x65-75 cm), der tegnede sig meget skarpt og lige. Den var omgivet af en 10-15 cm bred bræmme af lysere fyld, der sandsynligvis afspejlede mellemrummet mellem kisten og gravgrubens afgrænsning.

Graven indeholdt et velbevaret skelet med hovedet mod NNØ og fødderne mod SSV. Skelettet er intakt på nær kraniet, der blev snittet af gravemaskinen og derved viste sig at være tomt. Liget var lagt ned i udstrakt rygleje med armene langs siderne. Ovenpå bækkenpartiet var placeret 3 mindre sten. Der fand-tes ingen spor af gravgaver.

Under skelettet er registreret et 3 - 4 cm tykt muld-lag før undergrunden, hvilket anses for at være kiste-bunden. Langs den SV-lige langside kunne tydeligt ses spor af lodrette sider.


38

+ 204/191.5 • / ,

..,./ , 2- _...,-%":' / I 7 / ,

7 , ,

, , g

Grav BK Ø-V-orienteret x: ca. 202 .65->204 .10 y: 187.40-188.40 Form i flade: ? Form i snit: ? L: ? B: 67 cm D: 0-2 cm Topniv.: 141 Bundniv.: 145

203/188

205/188

Fig. 42. Grav BK, Bogøvej. Grave BK, Bogøvej. 1:20

Graven var meget forstyrret af pløjning. Fyldskif-tets form kunne mod V anes som en svag skygge. Graven fremstod tydeligst ved fund af ryghvirvler og en anelse af bækkenpartiet der lå på plads. Des-uden opsamledes en del løse knogler, bl.a. finger-led.


Grav BL, Ø-V-orienteret x: 203.78-205.64 y: 191.98-192.91 Form i flade: afrundet rektangulær Form i snit: flad bund med stejle sider L: 185 cm B: 70-90 cm D: 8-11 cm Topniv.: 96 Bundniv.: 105 Fyld: mørk, muldspættet, gruset Undergrund: lyst gulligt grus og ler

+ 206/191.5

Fig. 43. Grav BL, Bogøvej. Grave BL, Bogøvej. 1:20

Graven lå et stykke nede af bankens S-skråning i et område med mange grave. Som hovedparten af disse var den ret medtaget af pløjning. Den fremstod som et ca. 185 cm langt og 70-90 cm bredt fyld-skifte. Særlig fyldskiftets N- og Ø-sider stod tyde-ligt, mens V-enden og den S-lige langside var stærkt forstyrret af brede, brunsorte plovstriber, der skar sig diagonalt gennem gravens vestlige del. I plovstriberne lå adskillige stumper af skelettets overkrop. Dybden var p.g.a. afpløjningen reduceret til kun 8-11 cm under feltfladen.

På trods af den ringe dybde rummede graven en intakt underkrop og dele af overkroppen. Knoglerne var møre på grund af dårligt bevaring. Liget var placeret i udstrakt rygleje med armene ned langs siden. Hænderne lå ved hofterne. Benene var let adskilte, parallelle. Længderetningen var VNV - ØSØ med fødderne i Ø. Armknoglerne var forstyr-rede, men fandtes delvist bevarede i den udpløjede gravfyld. Kraniet var revet op af ploven og manglede helt. Der fandtes hverken gravgaver eller kistespor.

Antropologisk: mand. >21 år (sandsynligvis >50/55)

39

Grav BN, ø-V-orienteret x: 207.09->208.60 y: 200.40->209.45

Formi flade' afrundet rektammlffir Form i snit: stejle sider og flad bund L: 105 cm B: ca. 80 cm D: ca. 18 cm Topniv.: 63 Bundniv.: 81 Fyld: mørkt, brunsort muldlag iblandet småsten. Undergrund: lyst gulligt mergelblandet sand og moræneler

Grav BM, VNV-0S0-orienteret x: 203.50-205.45 y: 189.25-190.55 Form i flade: afrundet rektangul2r Form i snit: flad bund L: 200 cm B: 70-80 cm D: 2-13 cm Topniv.: 116 Bundniv.: 120 Fyld: mørk, muldspættet, gruset fyld Undergrund: lyst gulligt grus og ler

-►

Fig. 44. Grav BM, Bogøvej. Grave BM, Bogøvej. 1:20

Graven var som de fleste af gravene i området for-styrret af pløjning. Især N- og V-afgrænsningerne stod tydeligt, mens de S- og ø-lige var stærkt beska-diget af gennemgående plovfurer/-striber. I plovstri-berne lå adskillige af skelettets dele løst.

Alligevel rummede graven en næsten intakt over-krop og bevarede dele af underkroppen. Dog var underkroppens skeletdele spredt i synlig uorden. Liget var placeret i udstrakt rygleje (benene kan have været lagt i hockerstilling, men p.g.a. plov-striberne er det umuligt at afgøre dette forhold sik-kert). Ansigtet var vendt mod Nø. Der fandtes ingen gravgaver eller kistespor. De bevarede, skelet-dele var meget møre. Der fandtes nogle forsteninger: vættelys og søpindsvinepigge i graven (:301). Disse er dog naturligt forekommende på stedet i så store mængder, at de ikke kan tillægges nogen kultur-historisk betydning.


Fossiler (12077:301). Vættelys og søpindsvinepigge.

+ 208.5/200

Fig. 45. Grav BN, Bogøvej. Grave BN, Bogøvej. 1:20

Graven BN, hvis skelet mangler den nederste halv-del, overlejredes af den N-S-orienterede grav BO. Denne, der også rummer rester af et skelet, går vin-kelret N-S indover BN.

Den gravlagte var nedlagt i rygleje med hovedet mod V. Venstre arm ligger in situ, højre arm og den nedre del af kroppen mangler. Halvdelen af rygsøj-len var bevaret. Hovedet var bevaret med kranium og kæbeparti med tænder. I V-enden iagttoges mulige kistespor, men da der efter optagelsen af skelettet ikke sås kistespor, kan der have været tale om dyregange. Fylden indeholdt et enkelt potteskår (:303).


Lerkarskår (12077:303).

40

VRY (7) PAS x: 209.40-211.15

y: 197.70-201.35 Form i fladen: rektangulær med rundede hjørner Form i snit: ? L: 350 cm B: 150 cm D: 25 cm Topniv: 69 Bundniv: 94 Fyld: mørkt, brunsort muldlag, meget homogent iblandet, en hel del trækul Undergrund: lyst gulligt mergelblandet sand og moræneler

Graven (?) lå midt på bankens top, og registreredes som et N-S orienteret fyldskifte. Et N-S snit viste at BO var nedgravet i den Ø-V-orienterede grav BN.

Tilsyneladende er grav BN blevet ødelagt, da grav BO blev anlagt. I fyldskiftets S-lige del iagttoges kistelignende spor, der var ca.10 cm dybe. På bunden i dets S-lige del var 6 håndstore sten placeret. Fylden i BO var ikke særlig spættet (hvilket er normalt ved recente forstyrrelser). Dette kunne tyde på en gammel forstyrrelse af fyldskiftet. Det rummede ganske få humane knogler, heriblandt kæbeparti og overarme. Knoglerne var meget forstyrrede og lå sammen med en fugleknogle (:251). I fylden lå lidt bearbejdet flint (:305) og 3 lerkarskår (:306).

Antropologisk: mand. >21 år (sandsynligvis >50/55)

Fugleknogle (12077:251). Flint (12077:305). 7 afslag. 3 lerkarskår (12077:306).

Grav BP, Ø-V-orienteret x: 208.40-210.38 y: 204.15-204.75 Form i fladen: afrundet rektangulær til oval Form i snit: flad bund og lodrette sider L: 190 cm B: 60-90 cm D: 4-8 cm Topniv.: ca.80 Bundniv.: 83(V), 89(Ø) Fyld: Fyldskiftet bestod af mørk, brunsort muld iblandet grus. I den S-lige langside forekom en grus- og muldblandet lomme, der ikke havde forbindelse med graven Undergrund: lyst mergel-blandet sand

Graven lå på bakketoppen og var kraftigt nedpløjet. Fyldskiftet var klart tegnet. Der var meget få beva-rede skeletrester, heriblandt nogle knogler af tåled, underben og ankelknogler mod Ø. Længere mod V - i gravens V-ende - fandtes halshvirvler. Dette indikerer, at liget er lagt ned med hovedet mod V, formentlig i udstrakt rygleje.

Der fandtes inden oldsager i graven; og heller inden kistespor.

Antropologisk: mand(?). >21 år.

4- 208.5/205

Fig. 46. Grav BP, Bogøvej. Grave BP, Bogøvej. 1:20

Grav BQ, N-Ø-orienteret x: ca. 208.00-209.50 y: ca. 206.50-207.50 Form i flade: afrundet rektangulært Form i snit: ? L: ca. 150 cm B: ca. 30-70 cm D: 2-4 cm Topniv.: 70 Bundniv.: 76 Fyld: mørk, brunsort muldblandet grusfyld Undergrund: lyst mergelblandet grus

Graven lå på bankens N-side nær bakketoppen og var meget forstyrret af pløjning. Fyldskiftet var tyde-ligst mod Ø, hvor det også aftegnedes med afrundet rektangulær form. Da udgravningen påbegyndtes var det p.g.a. optørring ikke mere muligt at afgrænse fyldskiftet præcist.

Graven rummede kun få bevarede skeletrester. Trods de store forstyrrelser må de anses for at repræ-sentere et skelet, der har været nedlagt i udstrakt ryg-leje. Lårbenene ser ud til at ligge på plads, hvori-mod underbenene er flyttet. Bækkenpartiet er del-vist bevaret, og det samme gælder for flere hals-hvirvler. Længst mod V har hovedet været placeret. Der er ingen rester af kranium og kæbeparti, udover to tænder.

208.5/204 +

41

a • ; D b

'5, 5

208.5/206.5 209.5/206.5

Fig. 47. Grav BQ, Bogøvej. Grave BQ, Bogøvej. 1:20

Af gravgaver fandtes en hvæssesten (:240), der lå nær halshvirvlerne, med retning NV-SØ. En jern-kniv brudt i to stykker (:241, :242) lå vandret tæt ved hvæssestenen, ca. 14.1 cm lang. Tangen (:241), der målte 4.8 cm pegede mod Sø. Knivens afbrudte blad (:242), på 9.4 cm, stod lodret. Ø for disse to jern-genstande optoges en uidentificeret jerngenstand (:243).

Antropologisk: ubestemmeligt køn. >21 år (sand-synligvis 22-35).

Hvæssesten (12077:240). 2 samhørende fragmenter af ene side af flækket hvæssesten til kniv, 7.9 cm lang, 4 mm tyk i ene ende, 7 mm tyk i anden. Jernkniv (12077:241 og 12077:242). Jernkniv, 9.4 cm lang samt afbrudt tange (:241) 4.8 cm lang, ialt 14.1 cm. Tangen tilspidset med rektangulært snit. På rygsiden markeres over-gangen fra tange til blad af et 1 mm højt hak vinkelret på længdeaksen op til bladets ryg. På ægsiden er forløbet et 4 mm højt hak nedad, vinkelret på længdeaksen. Bladet har trekantet snit. Ryggen har et let konvekst forløb mens æggen er lidt kraftigere konveks. Uidentificeret jerngenstand (12077:243). Muligt fragment af jernbeslag, eller hoved af nål. Jernstang ca.5 mm i diameter og 2.5 cm lang med oprullet ende i lille spiral 8 mm i diameter.

Grav BR, VNV-ØSØ-orienteret x: 212.19-214.00 y: 208.63-209.63 Form i fladen: rektangulær, afrundet i VNV-enden Form i snit: stejle sider og flad bund L: 185 cm B: 40-45 cm D: 15 cm Topniv.: 121(V), 126(0) Bundniv.: 125(V), 137(0) Fyld: Gruset mørkt, brunsort muldlag iblandet lidt større sten og lidt trækul Undergrund: Lyst gulligt mergelblandet sand og moræneler

Fig. 48. Grav BR, Bogøvej. Grave BR, Bogøvej. 1:20

Der iagttoges ingen kistespor.

Skelettet var meget velbevaret og nedlagt med hovedet i VNV og fødderne mod ØSØ. Gravlagte lå i rygleje med armene ned langs siden og hænderne samlet i skødet. Kraniet lå på højre side med ansigtet mod S. I bækkenpartiet under hænderne lå en benkam (:246). På højre inderlårbensknogle lå et bæltes-pænde af jern (:247). N for kraniet fandtes en opløst perle (?) (:248).


Fragmenter af benkam (12077:246). Meget fragmenterede rester af kam med oprindeligt 1.5 cm lange tænder og 4 nitter. Bæltespænde af jern (12077:247). Bestående af jernring med diameter ca. 3.3 cm og afrundet rektangulært tværsnit på 4-10 mm's bredde og 4 mm tykt. Hvor bredden er mindst, har den kun delvist bevarede torn været bukket om ringen. Tornen er 3.7 cm lang og har et rundt tværsnit på 5 mm i diameter. Opløst perle (12077:248). Ubestemmeligt smulder, sandsyn-ligvis opløst glasperle.

Grav BS, VNV-ØSØ-orienteret x: 209.67-211.96 y: 211.08-212.22 Form i flade: rektangulær med afrundede hjørner Form i snit: flad bund og stejle sider L: 230 cm B: 70-95 cm D: 5-8 cm Topniv.: 128(V), 130(0) Bundniv.: 133 Fyld: let brunt, mørkt muldlag iblandet grus og trækulspartikler Undergrund: lyst gulligt mergelblandet sand

42

211.5/211

209.5/211

Topniv.: 97(SV), 87(NØ) Bundniv.: 1 12

Fyld: mørkt, brunsort grusholdigt muldlag Undergrund: Lyst gulligt mergelblandet sand og moræneler i striber

Fig. 49. Grav BS, Bogøvej. Grave BS, Bogøvej. 1:20

Graven var forstyrret af pløjeredskaber, hvorfor af- grænsningen mod NV, stod ret uklart.

Skelettet lå i udstrakt rygleje med hænderne sam-let ovenpå bækkenpartiet, og begge fødder med tæerne mod S. Hovedet lå i VNV, tilsyneladende faldet mod N med ansigtet mod Ø. Knoglernes ledender var generelt noget nedbrudte. De fleste fod- og håndknogler var bevarede og in situ. Kraniet var beskadiget og flyttet lidt mod N ved markarbejde. En 15x20 cm stor sten var placeret umiddelbart N for venstre knæskal.

Antropologisk: mand(?). 35-45 år.

Grav BT, NØ-SV-orienteret x: 208.26-209.89 y: 196.13-198.02 Form i flade: aflang, rektangulær med let rundede hjørner Form i snit: flad bund der hælder mod S og stejle sider - med undtagelse af SV-enden, hvor fyldskiftet var diffust L: 220 cm B: 90 cm D: ca. 22 cm

Fig.50. Grav BT, Bogøvej. Grave BT Bogøvej. 1:20

Graven indeholdt et velbevaret skelet med hovedet mod NØ og fødderne mod SV. Liget er nedlagt i udstrakt rygleje med hænderne samlet i skødet. Bemærkelsesværdigt er, at venstre arm og øvre del af kroppen ligger højere end den øvrige del og at rygsøjlen slår et nærmest vinkelret knæk 4 led under halshvirvlerne. Hvirvlerne var uskadte, hvilket nok ikke ville være tilfældet hvis der var tale om en læsion, der har medført døden. Mere sandsynligt er der tale om en forskubbelse kort efter at graven er anlagt.

Ved venstre bækkenparti er fundet et bæltespæn-de af jern (:254). NØ for venstre bækkenparti en flække (ildsten?) af flint (:252), og nedenfor denne en kniv (:253).

Der iagttoges ikke kistespor i grav BT.


Flække (ildsten?) (12077:252), 1.3x4.8x0.6 cm. Jernkniv (12077:253), 17.2 cm lang. Tangen tilspidset med afrundet rektangulært snit. På rygsiden markeres overgangen fra tange til blad med et ca.7 mm langt hak op til det sidstes ryg på 35° på længdeaksen. På ægsiden er forløbet et kraftigt konkavt hak på 15 mm op mod rygsiden. Bladet har trekantet snit. Ryggen har et let konvekst forløb mens æggen er konkav, kraftigst nær tangen, på grund af opskærpning. Bæltespænde af jern (12077:254). D-formet remspænde af jern. Den rette side 2.0 cm med diameter på 2 mm, buen er 2.0 cm dyb med fladt rektangulært tværsnit 2x(3-5) mm Tornen er ikke bevaret.

43

Grav BU, VSV-0N0-orienteret x: 213.67-215.31 y: 200.90-201.90 F91111 i flw49; Fref9rmet, bredeste i V-enden Form i snit: bunden plan og siderne er diffuse. Star dog skarpe og meget stejle i S L: 220 cm B: ca. 90 cm D: ca. 22 cm Topniv.: 96(V), 110(0) Bundniv.: 110(V), 115(0) Fyld: gruset og stenet gråsort fyld uden muld Undergrund: som fyldskiftet, dog med enkelte mer-gelstriber

-1>

Grav BV, SV-NØ-orienteret x: 213.95-215.98 y: 202.97-204.61 Form i flade: et aflangt uregelipM§ig fyl«sitki bredest i SV-enden

Form i snit: siderne er let skrånende og svære at udskille fra undergrunden L: 230 cm B: 60-100 cm D: 20 cm Topniv: 98(SV), 114(NØ) Bundniv: 114(SV), 118(NØ) Fyld: meget gruset og stenet gråsort grus, uden muld Undergrund: som fyldskiftet, dog en anelse lysere og med lyse mergelstriber

214/203

214/202

215/202

Fig. 51. Grav BU, Bogøvej. Grave BU, Bogøvej. 1:20

Graven har ligget i et bredt grusbælte, hvilket har medført at fyldskiftet står noget diffust og at knog-lerne er ret dårligt bevarede.

Graven indeholdt et meget ødelagt skelet med hovedet mod V og fødderne mod Ø. Ansigtet er vendt mod S, og liget ligger i udstrakt rygleje med armene langs siderne. Kun enkelte ryghvirvler og ganske få ribben er bevarede, bækkenpartiet er ødelagt og håndledsknogler mangler fra venstre arm. Venstre knæskal og højre fod er delvist opløste. Ved højre hofteskål fandtes en jernkniv (:266). Ingen kistespor er registreret.


Jernkniv (12077:266), 13.9 cm lang. Tangen er tilspidset med rektangulært snit. På rygsiden markeres overgangen fra tange til blad med et 5 mm langt hak op til det sidstes ryg på 45° på længdeaksen. På ægsiden er forløbet et kraftigt konkavt hak på 8 mm op mod rygsiden. Bladet har trekantet snit. Ryggen har et let konvekst forløb mens æggen er konkav, kraftigst nær tan-gen, på grund af opskærpning.

+ 216/203

Fig. 52. Grav BV, Bogøvej. Grave BV, Bogøvej. 1:20

Graven lå i et grusbælte, hvorfor fyldskiftets grænser stod ret diffust. Graven indeholdt et skelet med hovedet i SV og fødderne i NØ. Ansigtet vendte mod S og tænderne var velbevarede. Knoglerne var meget skrøbelige, formentlig fordi de har ligget i grus. En plovfure kunne anes gående N-S ved bryst-kassen, og ved maskinafdækningen er knæpartierne blevet beskadiget. En kniv (:267) fandtes ved højre underarm. Kistespor observeredes ikke.


Jernkniv (12077:267), 13.5 cm lang. Tangen tilspidset med afrundet rektangulært snit. På rygsiden markeres overgangen fra tange til blad med et 5 mm langt hak op til det sidstes ryg

44

på 45° på lændeaksen. På ægsiden er forløbet ,jævnt. Bladet har trekantet snit. Det har et symmetrisk forløb med jævne, let

konvekse sider.

Fossil (12077:307). Formodentlig stykke forstenet træ. Ubestemmeligt mineralsk fragment (12077:308). 4 fragmenter af vættelys (12077:309).

Grav BX, Ø-V-orienteret x: 212.83-214.54 y: 205.80-ca.206.25 Form i flade: aflangt rektangulært, meget diffust mod N og V, tydeligere afgrænset mod Ø og S. Form i snit: bunden er plan og siderne meget diffuse mod N og V. De står tydeligt og stejlt aftegnede mod ø og S L: ca. 170 cm B: ca. 70-50 cm D: 5-13 cm Topniv.: 104(V), 107(0) Bundniv.: 106(V), 116(0) Fyld: gråsort og stenet grus med lidt muld Undergrund: som fylden, dog enkelte steder med lyse mergelstriber

-♦

Fig. 53. Grav BX, Bogøvej. Grave BX, Bogøvej. 1:20

Graven lå i et grusbælte, umiddelbart S for og op til en stor jordfast sten. Den indeholdt et relativt velbevaret skelet med hovedet mod V og fødderne mod Ø. Liget lå i udstrakt rygleje med hænderne langs siden. Ansigtet vendte mod N, men er mulig-vis faldet om efter nedlæggelsen. Højre fod pegede mod S, mens venstre har peget opad. En sten er placeret på venstre side af bækkenet. Fra fylden stammer et formodet stykke forstenet træ (:307), et mineralsk fragment (:308) og 4 fragmenter af vætte-lys (:309), alle kan meget vel være naturlig ind-blanding fra den meget fossilrige undergrund.


Grav BY, N-S-orienteret x: 215.28-216.45 y: 207.50-209.82 Form i flade: afrundet rektangulær Form i snit: lodrette sider med svag runding mod plan bund L: 235 cm B: 70-95 cm D: 38 cm Topniv: 150(N), 124(S) Bundniv: 167(N), 162(S) Fyld: spættet gulligt-brunt sand og grusblandet muld med en del mergel- og okkerklumper Undergrund: gulligt-hvidt grus med mergelstriber. I N-enden overvejende lyst gult undergrundssand

Enkelte trækulsnister fandtes omkring ligets hoved. Graven indeholdt et skelet med hovedet mod N , fødderne mod S, og ansigtet mod Ø. Liget er tilsyne-ladende nedlagt i udstrakt rygleje. Armene ligger langs siderne, benene parallelt, let bøjede mod V, med fødderne pegende "nedad" mod SSV. En stor flad sten var placeret under hovedet og herpå blev fundet 4 perler (:268, :269, :270, :271), der lå tæt sammen, formodentlig ved halspartiet. Perlerne (:268, :269) lå hul mod hul. Ved siden af perlerne var et lille stykke knoglefragment bevaret, ellers manglede det meste af overkroppen, der har ligget hen over stenen. Der registreredes mange dyregange i nærhe-den af stenen. Mellem korsben og venstre under-arm fremkom en kniv (:289), 11 cm lang, liggende NNV-SSØ, med odden mod NNV.

Ved tømning af graven fremkom jernsøm (:257, :259, :263, :264, :276, :290) og i forbindelse her-med tydelige spor af et opløst skrin. I forbindelse med skrinsporet fremkom et hængsel (:275). I for-længelse af skrinsporet fandtes en jernlås (:277), liggende vandret i fylden, bestående af flere små-dele med træaftryk på oversiden samt en aflang jern-genstand (:274), sandsynligvis et skrinbeslag. Under optagelse af (:277) fremkom en smukt ornamenteret, N-S-orienteret benkam (:281), liggende vandret i fylden og afbrækket i begge ender. Umiddelbart Ø for kammen lå et jernoverfald (:282) til låsen og derunder et aflangt jernbeslag, der toges op sammen med (:282) samt et søm (:283).

Efter optagning af (:281) i præparat blev (:282) fotograferet og taget op. Her fremkom ved afrensning 4 jernsøm (:284, :286, :287, :291), liggende parvis overfor hinanden, vandret i fylden med spidserne mod hinanden. I forbindelse hermed fremkom skrin-spor fra V- og S- siden af skrinet (under kam og jern-overfald/beslag), sandsynligvis repræsenterende bunden af skrinet. Skrinets størrelse har været: L: 25-30 cm B: 15-20 cm H: 15-18 cm.

45

Indover begge skinneben fremkom en dyreknogle (:292). Kistespor kunne kun sikkert iagttages i gra-vens S-ende.

Antropologisk: kvinde(?). 15-17 år.

216/210

\ ofr C o

Fig. 54. Grav BY, Bogøvej. Grave BY, Bogøvej. 1:20

Jernsøm (12077:257), 3.0 cm langt. Diameter på 4 mm ved hovedet. Hovedet er afrundet rektangulært 8x12 mm og 2 mm tykt. Jernsøm (12077:259). 1.4 cm langt fragment af søm(?), ca. 3 mm i diameter. Jernsøm (12077:263), 3.6 cm langt. Firkantet snit på 4x4 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt, ca. 1.2 cm i diameter, og har haft en tykkelse på ca. 3 mm. Jernsøm (12077:264). 3 fragmenter af stilken 1.7, 1.9 og 2.3 cm lange med firkantet snit fra 3x3 til lx] mm Grøn glasperle (12077:268). 10 mm i diameter, 3 mm høj med centralt paralleltsidet hul på 6 mm i diameter. Fra siden nær-mest oval i form. Glasperle (12077:269). Flad aflang perle af hvidt materiale (nedbrudt glas?), 17 mm lang, med fladt D-formet snit, 4x9 mm i ene ende og 6x9 mm i den anden, med gennemgående parallelsidet hul på 1.5 mm i diameter lidt forskudt til den ene side i forhold til midteraksen. Glasperle (12077:270). Cylindrisk perle af hvidt nedbrudt glas, diameter 9 mm, højde 7 mm med parallelsidet centralt hul med diameter på 4 mm. Fra siden regulært firkantet. Glasperle (12077:271). Flad aflang perle af hvidt materiale (nedbrudt glas?), 23 mm lang, med fladt D-formet snit, 5x8 mm i ene ende og 4x10 mm i den anden, med gennemgående parallelsidet hul på 1.5 mm i diameter lidt forskudt til den ene side i forhold til midteraksen.

Skrinbeslag (12077:274). 2 stk jern med rektangulære snit 2x(3-4) mm, bukket i ret vinkel, det ene med ben på 1.6 og 1.3 cm, det andet med ben på 2.8 og 0.7 cm. Desuden et par løse småfragmenter. Sandsynligvis er der tale om beslag til skrin. Jernhængsel (12077275), beAende af ticrampel og 0-1-1,kei hængselbeslag. Krampen er et ca. 3.8 cm langt stykke jern med firkantet snit 4x4 mm. I hver ende er et vinkelret bukket ben på 1.7 cm's længde og firkantet snit på 2x2 mm. Det ene ben ser ud til at have været vajnet i spidsen. Omkring krampen sidder et kun delvist bevaret ombukket søm/jernstykke med firkantet tværsnit på ca. 2x3 mm Jernsøm (12077:276). Bevaret i 2.2 cm's længde, stilken med diameter på 4 mm. Hovedet er rektangulært 9x12 mm og 2 mm tykt med stilken i det ene hjørne. Jernlås til skrin (12077:277). 10 små jernfragmenter, der til-sammen sandsynligvis har udgjort låsen til skrin. Næsten intakt benkam (12077:281), 16.8 cm lang. Består af to benskinner med D-formet snit 3x8 mm i ene ende, 4x14 mm på midten, med spor og rester af 6 nitter, der har sammenholdt dem. Symmetrien tyder på at der oprindelig har været 7. De to skinner er på den buede side ornamenteret med skakmønster med 0.5 mm brede og dybe furer, således at hver side på langs er delt i to halvdele med en fure. På hver side af denne er anbragt alternerende omtrent kvadratiske, ca. 0.5 cm lange, felter dannede af 6 jævnt fordelte furer vinkelret på længdeaksen, modsvaret af modstillede blanke felter. Nær enderne er denne ornamentik afsluttet af fureomamenterede felter, der dækker begge halvdele af skinnerne. Det der kan iagttages helt består af 10 furer vinkelret på længdeaksen, ca. 10 mm langt. De bevarede 2.4 cm herudfor er uornamenterede. De bevarede tænder er udskåret af knap 2 mm tykke plader, op til 1.5 cm lange (tilsy-neladende den oprindelige længde på dem alle). De har en tæthed på ca. 5 tænder pr. .cm. Et lille søm er fundet sam-men med kammen: 1.8 cm langt, firkantet stilk fra 3x3 til 2x2 ved brud. Hovedet er ovalt og 9x10 mm, 2 mm tykt og bukket om, så det ligger parallelt med stilken. Jernoverfald til lås og aflangt jernbeslag (12077:282). I over-fald, 6.4 cm langt, består af 2.2 cm dyb, 1.4 cm bred slyngning med rundt tværsnit og diameter 3 mm, der har dannet kontakt til selve låsen. Denne sidder vinkelret på et 5.4 cm langt næsten ret stykke med afrundet afslutning, hvis tværsnit går fra rundt og 3 mm i diameter til fladt, rektangulært på 4x14 mm. Enden er gennembrudt af et 7 mm bredt og 14 mm langt hul, hvorigennem en 3.0 cm lang og 1.8 cm bred krampe til fastgørelse i låget sidder. I forbindelse med overfaldet fandtes også selve den stærkt forrustede lås med skyder etc. der måler ca. 7.5x2.7x2.0 cm. Jernsøm (12077:283). 2 fragmenter af et jernsøm, 11 og 14 mm lange og 3 mm i diameter. Jernsøm (12077:284). Bevaret i 2.6 cm's længde (spids afbrudt), stilken med rektangulært snit på 3x4 mm. Hovedet er uregelmæssigt rundt med en diameter på ca. 1.3 cm og tykkelse på 2 mm. Stilken er assymetrisk anbragt. Jernsøm (12077:286), 4.4 cm langt. Stilk med firkantet snit på 4x4 mm. Hovedet uregelmæssigt ovalt/firkantet 1.0x1.5 cm og 2 mm tykt. Jernsøm (12077:287). Spids af jernsøm, 1.9 cm lang med fir-kantet snit på 2x2 mm. Jernkniv (12077:289), 7.6 cm lang. Tangen tilspidset med rek-tangulært snit. På rygsiden markeres overgangen fra tange til blad med et 3 mm langt hak op til bladets ryg vinkelret på længdeaksen. På ægsiden er forløbet et kraftigt konkavt hak på 6 mm op mod oversiden 35° på længdeaksen. Bladet har tre-kantet snit. Ryggen har et let konvekst forløb mens æggen er konkav, kraftigst nær tangen, på grund af opskærpning. Jernsøm (12077:290), 2.5 cm langt. Stilken har diameter på 4 mm. Hovedet er rundt med diameter 1.2 cm og 4 mm tykt. Jernsøm (12077:291), 2.1 cm langt. Stilken har diameter på 4 mm. Hovedet er ovalt 9x11 mm og 2 mm tykt med stilken i den ene ende. Fugleknogle (12077:292).

46

Grav BZ, Ø-V-orienteret 220.50-222.50

y: 206.58-207.41 Form i flade: afrundet rektangulær Form i snit: lodrette sider og plan bund, der skråner let mod Ø L: 200 cm B: 72 cm D: 8-10 cm Topniv: 188 Bundniv: 208 Fyld: mørkt gråbrunt muldblandet sand og grus Undergrund: lyst gråbrunt sand og gruset moræne-ler med sten

Grav BÆ, Ø-V-orienteret x: 215.37-216.66

y: 197.64-198.44 Form i flade: aflangt med afrundede hjørner Form i snit: Flad bund og næsten lodrette sider L: 130 cm B: 60 cm D: 5 cm Topniv.: 127 Bundniv.: 132 Fyld: brunsort muld spættet med mergel Undergrund: sand/grus undergrund med lyse mergelstriber

221/208 +

Fig. 55. Grav BZ, Bogøvej. Grave BZ, Bogøvej. 1:20

I gravens S-side er der en diffus udvidelse af fyld-skiftet midt på langsiden. Graven indeholdt et skelet nedlagt i rygleje med hovedet i V og fødderne i Ø. Skelettet var dårligt bevaret. Især hofteparti, ribben og ryghvirvler var porøse og smuldrende. Kraniet var beskadiget af maskinen ved afdækningen. Ansigtet var vendt mod S.

Af oldsager fandtes en kniv (:285) liggende mellem de to lårben, med tangen vendt mod SSV og bladet mod NNØ. Der registreredes ingen kistespor.


Jernkniv (12077:285), 10.3 cm lang. Tangen tilspidset med afrundet rektangulært snit. På rygsiden markeres overgangen fra tange til blad med et 4 mm langt hak op til det bladets ryg på 45° på længdeaksen. På ægsiden er der et tilsvarende, let rundet, 5 mm langt hak op mod oversiden. Bladet har trekantet tværsnit. Ryggen er ganske let konveks mens æggen er kon-kav, specielt nærmest tangen, på grund af opskærpning.

-f- 216/199

Fig. 56. Grav BÆ, Bogøvej. Grave BÆ, Bogøvej. 1:20

Fyldskiftet var i toppen tydeligt afgrænset i V-enden og mere diffust i Ø-enden på grund af pløjning.

Graven indeholdt et forholdsvis velbevaret barne-skelet. Kraniet var helt knust af ploven. Barnet var gravlagt i hockerstilling på højre side, med hovedet i Ø. Rundt om kroppen er registreret ligfedt. Der registreredes ingen kistespor. På bunden var graven tydeligt afgrænset.


47

HES SELBJERGMARKEN Kap. 3.1.

I 1860 fandtes på den lille stenede morænebakke mindst to jordfæstegrave. I 1981 meldte Preben Skafte til museet, at der atter var fremkommet ske-letter på bakken i forbindelse med efterårspløjning. En besigtigelse foretaget umiddelbart efter af Jørgen Skaarup og Annemarie Kruuse, godtgjorde at der var tale om den allerede tidligere registrerede loka-litet, nu truet af total udpløjning.

En systematisk undersøgelse med udlægning af søgegrøfter indenfor et mindre område lededes i ef-teråret 1982 af Anne-Marie Kruse. Der lokaliseredes og undersøgtes to grave, før udgravningen på grund af den stramme økonomi måtte indstilles.

3.2. TOPOGRAFI Pladsen ligger på vestskråningen af en lav stenet morænebakke mellem banken Hesselbjerg og vejen til Nordenbrogård. Den lave morænebakke må nærmest ses som en udløber af Hesselbjerg, der er en markant hatbakke i en N-S-gående række af sådanne, beliggende i et ellers ret fladt landskab.

Fig. 57. Hesselbjergmark-gravpladsen afsat på kortblad 1311 II NØ. Gengivet med tilladelse fra Kolt- og Matrikelstyrelsen (A403/85). The Hesselbjergmark cemetery. Reproduced with permission from The National Survey and Cadastre (A 403/85). 1:25000.

Bakkefylden skifter, som det er typisk for hatbakker, mellem sten, grus, sand, mergel og ler. Et gennem-gående højt kalkindhold gør, at bevaringsforholdene for skeletter er fine.

3.3. UDGRAVNINGEN Gravplads-området søgtes afgrænset ved udlæggelse af NNØ-SSV-gående 1.5-2.0 m brede søgegrøfter. På grund af de begrænsede midler måtte undersøgel-sen begrænses til at omfatte et område på 30x25 m, hvorfor der ikke er nogen sikkerhed for at pladsen er afgrænset.

Der lokaliseredes og undersøgtes ialt 2 grave. Begge skeletterne var så velbevarede, at alder og køn med rimelig sikkerhed kunne bestemmes. De lå begge med hovedet i V i udstrakt rygleje, det ene i en regulær jordfæstegrav, det andet sandsynligvis i en kammergrav. Spor af brandbegravelser obser-veredes ikke.

3.4. GRAVENE Grav A, ø-V-orienteret x: 95.10 - 97.50 y: 118.90 - 120.00 Form i fladen: Rektangulær Form i snit: uregelmæssige sider og flad bund L: 240 cm B: 90 cm D: 13 cm Topniv.: 130 Bundniv.: 158 Fyld: mørkt gulbrunt, let humusholdigt, meget mergelblandet sand og grus Undergrund: rødbrunt, mergelblandet grus med 20 cm store sten

Fylden adskildte sig kun svagt fra den omgivende undergrunds bakkefyld. Da graven desuden var kraftigt beskadiget af pløjning, og jordbunden på udgravningstidspunktet var stærkt udtørret, var det vanskeligt at erkende fyldskiftets afgrænsning klart.

Af skelettet, der har ligget i udstrakt rygleje med hovedet i V, lå kun pelvis og underben in situ. Fra kraniet fandtes et underkæbefragment med tre tænder. Resten af kraniet, hele overkroppen og dele af armene, var totalt knuste og lå som småfragmenter og 'smuld' i fylden i et ca. 10 cm tykt lag, hvor de manglende dele skulle have ligget. På S-siden af dette område lå fragmenter af (højre?) radius og ulna (i sekundært leje). Mellem disse fragmenter og pelvis lå 4 større rørknoglefragmenter (humerus). Pelvis var noget ødelagt, men lå dog i primært leje. Der er ingen tvivl om, at det er femurfragmenter fra dette individ, der blev fundet ved rekognosce-ringen i 1981, ca. 20 cm N for grav A. De nederste ender af begge femurer, samt to større fragmenter

48

Tv.: Grav B, Hessel-bjergmarken. Left: Grave B, Hessel-bjergmarken

T.h.: Grav AY, Kaa-gården. Right: Grave AY, Kaa-gården.

Mand og hund, grav CA, Kaagården. Man and dog, grave CA, Kaagården.

Fyld: mørkbrunt fast, meget mergelholdigt, let sand-blandet humus, dog i en bræmme langs S-siden sortbrun, fast, meget mergelholdig humus

Undergrund: rødbrunt såndblAndet ler OQ grus med 10-20 cm store sten

af samme, fandtes stadig i graven. Ved pelvis S-side fandtes en lille jernkniv (:4) med spidsen mod SV. Ca. 5 cm Ø for kniven fandtes en ca. 2 cm lang

krampe (:3). -->

4----

4-

97/120 97/119

Fig. 58. Grav A, Hesselbjergmarken. Grave A, Hesselbjergmarken. 1:20

Antropologisk: mand (?). >22 år.

Jernkrampe (11163:3) 2.2x1.0 cm. Bukket jernstykke med rund diameter på 3 mm på midten, tilspidset mod enderne. Ene ben er 3 mm længere end det andet. Jernkniv (11163:4), 10,5 cm lang. Tangen er 4.1 cm lang, til-spidset med nærmest trekantet snit. Overgangen til det 6.4 cm lange blad er markeret af et 3 mm langt og ca. 90° hak fra bredste side af tangen op til bladets ryg. Ryggen forløber ret til ca. 2 cm fra spidsen, hvor den 'bøjer nedad'. Æggen er tilsyne-ladende ret og kraftigt opskærpet.

Kammergrav(?) B, ø-V-orienteret x: 103.70 - 106.20 y: 119.50 - 120.90 Form i fladen: rektangulær Form i snit: uregelmæssige sider og flad bund L: ca. 212 cm B: ca. 140 cm D: 21 cm Topniv.: 73 Bundniv.: 97

Fig. 59. Grav B, Hesselbjergmarken. Grave B, Hesselbjergmarken. 1:20

Fyldskiftet bestående af fyldskifterne B og E, der her fortolkes som et sammenhængende fyldskifte, stod skarpt mod undergrunden. Den lysere rektangu-lære del antages at markere placeringen af en kiste eller en ramme i et større kammer. I dette område af graven fandtes et næsten intakt skelet i udstrakt rygleje, med arme og ben langs siden, hovedet i Ø og fødderne i V. Kraniet, hvis højre tinding er en del beskadiget med greb, ligger på siden med ansigtet mod N. Mellem højre arm og overkrop fandtes en kniv med træskaft (:5), indsvøbt i lærredsvævet tekstil - samt en lille hvæssesten (:5). Ved venstre hofteskål lå resten af en læderpung med jernbøjle(?) (:7) indeholdende nogle intakte og fragmenterede sølvmønter (:6). Udover kufiske var der et fragment af en byzantinsk. Der var 5 frag-menter med præg, 2 fragmenter af blindmønter samt en intakt mønt. De er alle dateret til starten af 900-tallet. Ca. 15 cm V for skelettets V fod fandtes en del knogler fra en svanevinge. Det kunne ikke afgøres om de lå øverst i gravfylden eller nederst i pløjelaget.


50

Jernkniv og hvæssesten (11163:5). Kniven 13.7 cm lang. Tan- gen heraf 9.0 cm lang, tilspidset med rektangulært snit. over-

gangen til det 4.7 cm lange blad med trekantet tværsnit, mar-keres af et 1 mm langt 90°hak op til bladets ryg samt et 3 mm langt 45° hak op til æggen. Ryggen er ret. Æggen er ret til den 2 cm fra spidsen 'bøjer op' til ryggens forløb. Hvæssestenen er af skifer med rektangulært snit og 4.4 cm lang. Den er afbrudt i den ene ende. I den intakte ende måler den 5x3 mm i snit, i den afbrudte 9x3 mm. Smalsidernes for-løb er let konvekst. Samanidemønt (11163:6a). 1 sølvmønt, hel. Ahmed ibn Ismail (903-13), dirrhem, al Sash (?). 911.

Samanidemønt (11163:6b). 1/2 sølvmønt. Ahmed ibn Ismail (4M- 3S. dirrhem, al hash 1S. Dl I . Samanidemønt (11163:6c). 1/4 sølvmønt. Præget mellem 908 og 932. Fragment. Ubestemmelige Samanidemønter (11163:6d-g). 4 fragmenter af sølvmønter. 2 fragmenter af mønter og 2 blindmønter. Byzantinsk mønt (11163:6h). 1/4 sølvmønt. BMC nr. 67. Con-statin VIII og Romanus II (945-959), Byzantinske rige. Jernbøjle fra læderpung(?) (11163:7). 1 stykke 2.9x1.6x4 mm. Set fra enden fladt på den ene side og konkavt på den anden med tykkelse på midten på 1-2 mm.

51

Tv.: Nederste skelet, grav AH, Bogøvej. Left: Lower skele ton, grave AH, Bogøvej.

T.h.: Grav Q, Bogøvej. Right : Grave Q, Bogøvej.

Kvinde med benkam, grav BR, Bogøvej. Woman with a bone comh, grave BR, Bogøvej.

l(AAGÅRDEN Kap. 4.2.

Gennem 1800-tallet blev ved flere lejligheder observe-ret grave på Kaagårdsbanken. Før 1898 undersøgtes uprofessionelt en grav med en mand og en hund, lig-gende under en kraftig stenlægning med en jernøkse og bæltebeslag. I 1898 fjernedes en tilsvarende sten-dynge, så man kunne pløje.

Ved et besøg i 1900 observerede Jens Winther nær bakkens top endnu en stendynge, der ved en hurtig udgravning viste sig at være en kammergrav med en mand og en hest og adskillige dårligt beva-rede jerngenstande.

I 1984 genoptog Langelands Museum undersøgelsen af lokaliteten, da det stod klart at der var tale om en større gravplads og pløjning med moderne land-brugsmaskiner truede store dele af den med total udslettelse.

Systematisk udgravning af lokaliteten foregik i perioden 1984-1987 under ledelse af Anne-Marie Kruse, Jørgen Skaarup og Ole Grøn.

4.2. TOPOGRAFI Kaagårds-gravpladsen er beliggende på Ø-siden af den lille hatbakke, Kaagårdsbanken, 100 m fra Langelands østkyst. Bakken hæver sig ca. 4.5 m over det omgivende landskab og måler omtrent 75x50 m med længdeakse Ø-V. Fra toppens østlig-ste del breder gravområdet sig nærmest i vifteform ud til en bredde på 40 m, 45 m mod ØSØ.

54-‘4ry'st

Fig. 60. Kaagårds-gravpladsen afsat på kortblad 13111 Sø. Gengivet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen (A 403/85). The Kaagård cemetery. Reproduced with permission from The National Survey and Cadastre (A 403/85). 1:25000.

Oprindelig har banken fra N strakt sig som en ØSØ-orienteret halvø, ud i et nu inddæmmet lille lavvandet vådområde, der tidligere har afskåret Påø fra Langeland. Fra bakkens top er fint udsyn over Langelands Bælt, mens den fra søsiden ikke frem-træder særlig markant på grund af det højere bag-land.

B efylden skifter, mellem sten, grus, sand, mergel og ler Et gennemgående højt kalkindhold, gør at

bev gsforholdene for skeletter de fleste steder er fine, ens de i gravene Ø for bakkefoden dog er dårlige.

Så vidt det er muligt at vurdere ud fra ældre opmålinger, samt resterne af det i 1900 opmålte fyldskifte, har den ret markante bakketop år 1900 været godt 1 m højere, og altså hævet sig ca. 5.5 m over landskabet. Den reducerede højde er uden tvivl en konsekvens af nyere tids pløjning. Det anses på grund af gravpladsens regulært afgrænsede form for sandsynligt, at der ikke på toppen har ligget grave, der er blevet destrueret af pløjningen, men at afgrænsningen modsvarer den oprindelige.

1. s .3. UDGRAVNINGEN

' dledende afgrænsedes gravplads-området ved ud-ggelse af NØ-SV-gående 1.5-2.0 m brede søge-fter. Der undersøgtes et så stort område omkring

av-anlæggene, at det med rimelighed må antages adsen er totalundersøgt. Der undersøgtes ialt 95 grave, hvoraf 2 var 'clob-Itgrave' med to ikke samtidige gravlæggelser

oveni hinanden, i det samme fyldskifte. Af skelette.rne var 47 så velbevarede, at alder og eventuelt køn kunne konstateres. 48 kunne ikke iagttages e'ler kunne kun ses som farvninger og gav derfor ingen antropologiske oplysninger.

37 af de gravlagte lå med hovedet i V indenfor intervallet V-NV, med flest VNV. 28 individer lå nied hovedet i andre retninger, heraf udgjorde 14 en samling med hovederne mod NØ i intervallet NNØ-NØ.

De døde var gennemgående lagt i udstrakt rygleje (38 stk). Enkelte lå i hocker-stilling eller med benene let optrukne.

Jordfæstegrave med eller uden kistespor udgør langt hovedparten af gravene (75 stk), mens brand-grave i forskellige udformninger er repræsenteret med 13 stykker. Forekomsten af koncentrationer af brændte menneskeknogler i nogle af jordfæstegra-vene gør at disse to typer kan være svære at adskil-le klart. 6 anlæg tolkes som kammergrave af den ene eller anden form.

53

Gravpladsens brugsperiode synes at være lang. En dyrehovedfibula daterer en af gravene til det 6. århundrede og en stor del af vikingetidsmaterialet skal placeres i det 9. århundrede. Gruppen af grave med NV-lig orientering af hovedet kan meget vel udgøre en 'gammel' gruppe. At brændte menne-skeknogler forekommer i en meget stor del af gra-vene, kan også afspejle en ikke alt for sen kronolo-giske placering.

Indenfor gravpladsområdet findes en del spor af aktivitet i mesolitikum og neolitikum, bl.a. som materiale i fylden fra vikingetids-anlæggene.

4.4. GRAVENE Grav A, ØNØ-VSV-orienteret x: ca. 214.75 - 216.53 y: 178.52 - 179.71 Form i fladen: Afrundet rektangulært omrids (?) Form i snit: Bunden plan. Siderne stejle i den bedst bevarede østlige del L: ca. 184 cm B: 106 cm D: 0 cm(V), ca. 20 cm(ø) Topniv.: 475 cm(V), 450 em(ø) Bundniv.: 475 cm Fyld: gruset, let stenblandet Undergrund: gruset, mod Øst lidt lerblandet

\C

C OC

V1

-I- 1-

Fig. 61. Grav A, Kaagården. Grave A, Kaagården. 1:20

Graven var delvist dækket af en lidt diffus stenlæg-ning med uregelmæssigt fliget omrids, forskudt ca. en halv meter mod nord i forhold til den underlig-gende gravgrube. Stenene var fra 10-20 cm, og tilsy-neladende lidt nedsunkne i selve gravgruben ved gravens sammenfald. I øst iagttoges 10-20 cm grav-

fyld under stenlægningens bund. Stenlægningen og gravens vestlige ende, der tegnede sig uklart, var beskadigede af pløjning på stedet. Der iagttoges ikke kistespor.

Den døde var nedlagt i udstrakt rygleje med hovedet i NØ, og fødderne i SV. Bortset fra kraniet, var skelettet dårligt bevaret, for deles vedkommende næsten opløst. Gravgodset udgjordes af en jernkniv (:8), der lå ud for højre hofte omtrent Ø-V med odden i V, samt en mille-fioriperle (:2), der frem-kom i en dyregang ovenfor ligets halsregion.

Antropologisk: Kvinde. 25-30 år

Glasperle (11563:2). Tøndeformet grønsort millefioriperle med diameter på 11 mm, 15 mm (midt) og 12 mm samt højde på 7 mm i ene side og 10 mm i anden. På ydersiden udsmykket med 3 røde pletter ca. 6x5 mm. Hullet er let konkavt og retsidet med diameter fra 5 til 6 mm Jernkniv (11563:8) med rest af træskaft og skedebeslag af jern. Længde fra spids til ende af tange 10.2 cm. Bladet er ca. 5 cm langt med trekantet tværsnit, men ellers er formen svær at bestemme p.gr.a. kraftig korrosion. Nærmest skaftet måler det 1.4 cm i højden og 4 mm i bredden. Fra tangens begyndelse er over 1.8 cm i længderetningen bevaret rester af en oprindelig 2.1 cm lang konisk jernmuffe fra skeden, fladklemt i den ene ende. Mellem muffen og skaftet er et mindst 1.5 cm langt stykke med rester af en tæt et-lags bevikling med tynd sølv-tråd. Udover i selve muffen, er der lidt trærester bevaret på tangen. Dens yderste ende er afbrudt, men der mangler sand-synligvis ikke ret meget.

Grav B, NV-SØ-orienteret x: 215.60 - 217.37 y: 180.88 - 182.68 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: plan bund L: 210 cm B: 94 cm D: 30 cm(NV), 15 cm(SØ) Topniv.: 429 Bundniv.: 470 Fyld: gråsort til gråbrunt, let muldblandet grusfyld, i SØ spættet Undergrund: grus

Der iagttoges ikke kistespor eller spor af ligsvøb i graven. Den indeholdt to voksne individer, en mand og en kvinde, begge gravlagte med hovederne i NV i udstrakt rygleje. Det øverste skelet var temmelig dårligt bevaret.

Kraniet lå med issen opad, sunket ned over under-kæben og med ansigtet mod SØ. Toppen af kraniet var beskadiget af en dyregang. Skelettet var gene-relt meget opløst. Ca. 20 cm mod syd fra højre knæ lå en togrenet jerngaffel (:12) orienteret NV/SØ.

Det nederste skelet lå direkte under det øvre, men forskudt lidt mod N. Det er ud fra fundforholdene sandsynligt, at de gravlagte er nedlagt samtidig i graven. Kraniet lå på venstre side med ansigtet mod

\

54

217/282

+ 215/282

I

Grav C, SSV-NNØ-orienteret x: 216,81 - 218,05 y: 183,06 - 185,02 Form i fladen: oval Form i snit: plan bund og lige, let indadskrånende sider L: 205 cm B: 123 cm D: ca. 15 - 20 cm Topniv.: 429(S) Bundniv.: 449(N), 451(S) Fyld: let muldblandet, mørkt gult, grovkornet sand, indeholdende enkelte småsten Undergrund: V og N for graven hvidgult finkornet sand, ø og S for graven lysebrunt ler

218%1\85

-}- 217/185

Fig. 62. Grav B, Kaagården. Grave A, Kaagården. 1:20

Ø. På højre hofte og ned over lårbenet lå en jernkniv (:13) med odden i SØ og rester af træskaftet bevaret.

Skeletternes dårlige bevaringstilstand gav ingen muligheder for at opklare dødsårsagerne. Der er ingen sikre holdepunkter for formodninger om trælleoffer eller lignende som årsag til tilstedeværelsen af to lig i samme grav.

SØ-enden af graven overlejrede en mindre grube.

Antropologisk: øverst: mand. 45-55 år. Nederst: kvinde. >45 år.

Togrenet jerngaffel (11563:12), 20,3 cm lang med rest af træs-kaft bevaret. Selve gaflens grene består af en U-formet bøjet jernstang, 11 cm lang, 4.6 cm bred ved spidserne og 4.4 cm bred umiddelbart før bøjningen. Jernstangen er på midten 9 mm i diameter og i spidserne 5 mm i diameter med lidt ure-gelmæssig form af snittet. På de to grene er svejset en ca.9 cm lang tange, der er omgivet af en bevaret rest af træskaftet. Skaftets nederste del er låst omkring tangen af en cirkulær 2.7 cm høj muffe af jernblik med en diameter på 2.7 cm. Genstan-den er blevet betegnet som "stegegaffel", en betegnelse, der virker meget sandsynlig. Jernkniv (11563:13) med tange og blad intakt 16.7 cm lang. Tangen er 6.8 cm lang, tilspidset med rektangulært snit. 5 cm fra dens ende sidder en nitte, der har holde skæftets træ, på tværs gennem tangen. Her er en smule skafttræ bevaret af metalsaltene. Skulderen er 1.4 cm lang, også med rektangulært snit. Bladet er 8.5 cm langt med trekantet snit. Kniven er let bøjet ved overgangen tange-skulder.

Fig. 63. Grav C, Kaagården. Grave C, Kaagården. 1:20

Graven var dækket af en næsten oval SV-NØ-ori-enteret stenlægning af 10 - 20 cm store sten (med fire på 50 cm), der især i den vestlige del lå i to lag (de store sten i øverste). På det øverste lag fandtes, under afrensningen, ganske få uomamenterede sort-brændte skår (:5). På stenlægningens centrum fandtes en rund koncentration af sod/aske samt enkelte hele stykker trækul med diameter 50 cm, indehol-dende 13 gram brændt knogle med idientificerbare stykker af menneske (:10). Fyldskiftets grænse stod skarpt, undtagent på gravens NV-side, hvor under-grundssandet blandede sig med gravfylden. Ved oprensning af denne fyld fandtes ca. ved højre skulder af den gravlagte en 10x10 cm stor koncentration af trækul. Spor af en eventuel kiste kunne ikke erken-des. Det dårligt bevarede skelet lå i udstrakt rygleje med hovedet i nord og fødderne i syd. Kraniet, der

55

var godt bevaret, lå med ansigtet mod V og issen mod N.

Af gravgods fandtes under højre hofteskål en lille (1 cm stor) velbevaret dobbeltkonisk bronzeøsken med isiddende rester af en læderstrop (:18). Sø for venstre caput femuris lå de stærkt forrustede rester af et lille 4 cm stort rektangulært jernspænde(?) (:11). Endelig lå i gravens NØ-del, omtrent der hvor V humerus har ligget, en lille 3 mm stor bronze-dråbe (:17), hvis betydning er uvis.

Antropologisk: mand. >21 år (sandsynligvis >50/55).

2 små lerkarskår (11563:5) fra afrensning af C. Brændt knogle (11563:10). 13 gram brændt knogle med kogler med identificerbare stykker af menneske i. Jernspænde(?) (11563:11). De forrustede rester af hvad udgra-veren beskriver som et jernspænde. Såvidt stykkerne kan lægges sammen danner de et 5 cm langt, 0.5 cm bredt og 1 mm tykt spidsovalt stykke, hvis yderste spidser er trukket nedad. Lille bronzedråbe (11563:17) på ca. 3 mm i diameter. Lille bronzeøsken (11563:18) med jernnitte til fæstning til underlag. øskenen er oval i omkreds (14x12 mm). Selve rin-gen er 3-5 mm bred, 2-2.5 mm tyk og i snit flad på indersiden og tagrygsformet på ydersiden. Den ene "langside" er hamret ud til en 1 mm tyk flig, der 4 mm ud til den ene side. Den er her gennembrudt af resterne af en lille jernnitte med diameter omkring 2 mm, så den flade flig har kunnet udgøre anlægget mod det øskenen var fæstet på. 3 stykker af en læderstrop. der sad bundet omkring øksenen da den fandtes, liggende ved den.

Grav F, VNV-ØSØ-orienteret x: 219.40 - 219.90 y: 183.00 - 183.65 Form i fladen: oval Form i snit: let indadskrånende sider og let nedad- hvælvet bund L: 70 cm B: 30 cm D: 14 cm Topniv.: 475 Bundniv.: 489 Fyld: stærkt sod/askeblandet muld

Fylden indeholdt enkelte stumper brændt ben (<10 gram) uden sikre artsindikatorer, og et sømhoved af jern (recent?)(:9).


Brændt knogle og sømfragment (11563:9). 6 stk brændte knogler, <10 gram uden sikre artsindikatorer, 6-23 mm. 1 sømfragment med hoved bevaret i 1.3 cm's længde. Stilken rund (4 mm i diameter), hovedet bevaret i ubestemmelig form (15x9 mm, ca. 2 mm tykt).

Grav G, Ø-V-orienteret x: 222.72 - 224.57 y: 194.33 - 196.22 Form i fladen: uregelmæssigt rektangulær Form i snit: lige indadskrånende sider og plan bund L: 182 cm

B: 72 cm D: 33 cm(V), 41 cm(Ø) Topniv.: 428(V), 423(0) Bundniv,; 461(V), 464(0) Fyld: i S mørkebrunt ler, i N af meget lerholdigt brunt groft grus og sand, med partikler af trækul/aske Undergrund: rent gult undergrundsler

Graven var dækket til af en rektangulær stenlæg-ning på 143x50 cm af hånd- til hovedstore sten, der lå i to lag med enkelte stykker trækul imellem. Stenlægningen lå så den dækkede det dårligt beva-rede skelet, der lå ved gravens N-kant. Der fandtes ikke egentlige kistespor eller gravgods. Den grav-lagte har ligget med hovedet i gravens V-ende. Udover en enkelt tand, samt en del skeletsmuld på kraniets plads, fandtes kun meget begrænsede rester af lemmeknoglerne. På gravbunden, ved S-kanten, lå en 20 cm stor sten (v. højre humerus). Den kan muligvis være anbragt til støtte for den gravlagte.

Antropologisk: køn ubestemt, >21 år.

Grav H, NNØ-SSV-orienteret x: 214.15 - 215.90 y: 193.66 - ca. 196.20 Form i fladen: uregelmæssigt oval Form i snit: lige, stejle sider og plan bund L: ca. 270 cm B: 125 cm D: 38 cm Topniv.: 367 Bundniv.: 405 Fyld: brunt, muldblandet (let lerholdigt) sand Undergrund: stærkt mergelholdigt, finkornet, gult sand

Anlægget overlejres i N-enden af grav BF. Stenene i den dækkende stenlægning målte op til 60 cm i tværsnit. Af de 8 store lå 7 i primært leje, mens en var undergravet af en graveivrig praktikant og væltet ned i graven. Allerøverst i graven lå 17 gram brændt ben uden artsindikatorer og lidt trækul (:194), i fylden lå iøvrigt lidt keramik, 1 human tand, dele af skelet af muldvarp, forsteninger og havesnegle (:194). Havesneglene overvintrer gemt under løv og græs. De kan om vinteren tilfældigt være kommet med jorden ved gravning af graven. De kan også være medgivet som madgave, men skulle så forventes af ligge mere samlet. Kistesporet kunne iagttages under stenlægningen fra omkring niveau 56 og næsten til gravbunden. Det ret velbevarede skelet lå med hovedet i N og ansigtet mod ø i udstrakt ryg-leje med armene strakt langs kroppen. Højre hånd og højre fod manglede ligesom de yderste led på venstre hånd og venstre fod. På H skulder lå en jernkniv NØ-SV (:218) med spidsen mod SV. Nederst

56

til højre på brystkassen lå en hvæsse-sten (:219) NV- sø med ophængningshul mod SØ. Ø for venstre tibia ligger 3 knogler af fugl i gåsestørrelse (:216).

Fig. 64. Grav H, Kaagården. Grave H, Kaagården. 1:20

Antropologisk: mand, 50-60 år.

Brændt ben, human tand, keramik havesnegle, forsteninger, museskelet (11563:194). 20 stykker brændt knogle op til 2 cm, sandsynligvis menneske. 1 stk human(?) knogle samt en human tand. 1 muldvarpeskelet (recent). 5 forsteninger af kiselalger m.m., der forekommer naturligt i stort antal på stedet. 2 lerkarskår. 5 skaller af havesnegle. 3 fugleknogler (11563:216). Ravnebensnæb og skulderblad af fugl i gåsestørrelse samt en ubestemmelig. Jernkniv (11563:218), 12.3 cm lang. Tangen er ca. 7.0 cm lang, skulderen, der danner overgang til bladet er ca. 0.5 cm lang og bladet ca. 4.9 cm langt. Der er lidt rester af træskaftet bevaret på tangen. På ægsiden er forløbet omkring skulderen ret, mens den på rygsiden markeres som et ca.2 mm langt hak op til bladets ryg i en vinkel af ca. 45°. Bladet har trekantet snit. Det har retlinet omrids - evt med en smule konveks ryg. Hvæssesten til kniv (11563:219). Består af grå skifer. Måler 12.0x1.1x0.3-0.6 cm. Det bikoniske ophængningshul har center 0.9 cm fra ene ende, 0.6 mm fra ene side, 0.5 cm fra anden.

Grav J, Ø-V-orienteret x: 203.27 - 205.85 y: 201.07 - 203.23 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: plan bund L: 260 cm B: 130 cm D: 10 cm Topniv.: 260

Bundniv.: 270 Fyld: brun, stærkt lerblandet muld Undergrund: i N og i V ren mergel, i Ø mørkt gult ler og i S groft stenblandet grus

Graven lokaliseredes i bunden af et større moderne fyldskifte på 3.6x2.6 m, der med stor sikkerhed kan siges at modsvare Jens Winthers udgravning af ryttergraven fra 1900. De nederste 10 cm af graven var urørte. Heri fandtes resterne af hesten (heraf en enkelt større lemmeknogle) (:67), samt et område i V-enden indeholdende tre opløste jernfragmenter og et fragment af en bronzeskive (:14) optaget som præparat - sandsynligvis resterne af Jens Winthers genstand C 55. Af menneskeknogler fandtes ingen spor.

Ved afrømning af overjorden S for graven fand-tes, under en 80 cm stor sten, et ca. 40 cm tykt og 0.5 m2 stort område med urørt primærfyld, beståen-de af meget mørkebrun, let leret homogen humus (x: 202.46 - 203.76, y: 200.30 - 201.30). Dette til-hører området indenfor Jens Winthers udgravning. I denne fyld lå to bronzenålsfragmenter (:58, :61), okkerklumper (:59), uornamenterede lerkarskår (:60, :65) samt en del nedbrudt knoglemateriale af hesten, der allerede var observeret af Jens Winther (:67). I "fylden" fandtes 50 cm NØ for nedgravnin-gen et skiferfragment (:70) samt 75 cm NØ for den en samling forkullet træ (:71).

Ifølge Jens Winther var graven dækket af en 3.40x1.90 m stor stendynge, 0.7 m tyk i Ø og 0.9 m mod V med en forsænkning langs midten, for-modentlig fra gravens sammensynkning. Gravbunden har ligget mindre end 1 m under markoverfladen. I bunden af gravgruben, under den nordligste del af stendyngen, iagttog han et 1.3x2.4 m stort rektan-gulært plant område, indenfor hvilket gravfundene ligger. Det må afspejle tilstedeværelsen at et kam-mer på samme størrelse. Stendyngen ligger tilsyne-ladende helt ned over gravbunden, hvad der viser at gravdækket har givet efter for stenlagets enorme vægt, før nedsivende materiale begyndte at fylde kammeret. Genstandenes dårlige bevaringstilstand skal nok tildels ses som en konsekvens, af at de er blevet knust at det nedfaldende stendække. Sand-synligvis er kun de dele, der er blevet presset ned i undergrunden bevaret. Et dårligt bevaret humant skelet lå i udstrakt rygleje med hovedet i Ø langs kammerets S-væg. Umiddelbart N for og ind under det højre lårben iagttoges et 1 mm tykt sort lag, der syntes at være træ med årerne gående Ø-V. Langs N-væggen og Ø-enden, med hovedet i SØ-hjørnet, iagttog Jens Winther det dårligt bevarede `forvre-dene og sammenpressede' hesteskelet.

I graven lå flere jerngenstande i så dårlig beva-ringstilstand, at de var umulige at bestemme sik-kert. Jens Winther iagttog i kammerets centrale N-lige del rester af et rideudstyr (C 64) med et bidsel, samt lidt Ø-ligere et 7.5 cm bredt og 6 cm dybt D-

57

formet spænde (C 57), der også må høre til rideud-styret. Fem jerngenstande (C 50-C 54) liggende overvejende V for hovedet er rester af hank, hanke-beslag og ringe fra en bødkret træspand. Hanken har været halvcirkelformet med en diameter på ca. 30 cm. Dens tværsnit har været afrundet firkantet med et tværsnit på ca. 7 mm i enderne og 10 mm på midten. Enderne er ombukkede vinkelret ind mod spanden, her med et cirkulært tværsnit på 5 mm i diameter. Båndresterne har trekantet snit. De er 10 mm brede og har en højde på 4 mm. Et lille bukket stykke 2.5 cm bredt og 2.5 cm højt med

rundt tværsnit på ca. 6 mm, er sandsynligvis et hankebeslag. Der har altså stået en træspand med mindst en jernring og jernhank NV for ligets hoved. En N-S-orienteret 'smal strimmel jern' 15 cm lang og 2 cm bred, var så opløst at den ikke kunne optages. J.W. fortolkning af den som et rem-beslag evt et endestykke, tyder, ligesom dens totalt opløste tilstand, på at den var ret tynd. En fortolk-ning som et rem- eller kistebeslag virker rimelig.

En ca. 20x10 cm stor sammenhængende flad, 2 mm tyk N-S-orienteret jernplade (C 55) lå i kam-merets N-side, lidt V for midten. Til den var med

+ 203/200

+ 205/200 ,

Fig. 65. Grav J, Kaagården. Grave J, Kaagården. 1:20

58

flere 5 - 15 mm lange og 5 mm tykke nitter (en havde fladt bronzehoved prydet med to koncentriske cirkler) fastgjort et meget dårligt bevaret lag træ med åreretning Ø-V. Sammenrustet med denne plades østlige kant lå en uregelmæssig jernring med dia-meter ca. 5.5 cm og en tykkelse på 1.2 cm og med ovalt snit, et fragment at en mindre jernring med diameter på 3.9 cm, tykkelse på 0.8 cm og ovalt snit samt et firkantet stykke jern 3x3 cm og 1 cm tykt. Dette sidste må høre til det umiddelbart Ø herfor liggende rideudstyr (C 64), mens jern-pladen kun kan fortolkes som et beslag til et skrin.

Midt i kammerets Ø-ende fandtes resterne af et lille uornamenteret lerkar af ubestemmelig form (C 58).

I graven fandtes to sammenhørende fragmenter af et skålspænde af bronze af type P 37 (C 61 og 62), det ene dog i fylden udenfor selve gravgruben, og det andet ret højt i stenlægningen, hvorfor der med al sandsynlighed er tale om stykker, der ikke direkte hører til gravinventaret. Højt i stenlægningen lå også et lerkarskår (C 63).

Antropologisk: køn ubestemmeligt, >21 år.

Opløste jernstykker og fragment af bronzeskive (11563:14). 3 ubestemmelige stykker 1.3x1.2x0.7 cm, 1.1x1.1x0.7 cm og 1.6x1.5x0.2 cm. Det sidste er et stykke jernblik. 1 fragment af yderdelen af en bronzeskive, 14 mm langt, 10 mm bredt med anslået diameter på 23 mm. Yderkanten er 1,5 mm tyk, mens tykkelsen 7 mm inde på skiven - ud fra frag-mentet at dømme - tiltager til mindst 3 mm, sandsynligvis mere. Skiven, der er støbt, er på den ene side uornamenteret, mens den på den anden er ornamenteret med 1 mm brede kon-centriske fremstående bånd markeret som tosnoet snor 0,5 mm, 2,0 mm og 6,0 mm fra kanten. Sno-retningen varierer fra yderkanten: s, z og s. Genstanden lå i forbindelse med et område med en del opløst jern, udgraveren mener kan stå i for-bindelse med Jens Winthers genstand :7 fra samme fyldskifte. Bronzenålsfragment (11563:58). 2,8 cm langt fragment af bronzenål med diameter på ca. 2,5 mm. Okkerklumper (11563:59) 1 lerkarskår (11563:60). Bronzenålsfragment (11563:61). 4,9 cm langt fragment af bronzenål, 2,5 mm i diameter på midten, 2,0 mm i enderne. 1 lerkarskår (11563:65). Knogler (11563:67) af hest. Mange. Bevaringstilstanden dårlig. Meget fragmenterede. Skiferfragment (11563:70). Ingen spor af brug som slibesten. Forkullet træ (11563:71). Prøve udtaget fra lag af forkullet træ.

Brandgrav(?) K x: 197.6 - 198.2 y: 204.3 - 204.9 Form i fladen: omtrent cirkulær Form i snit: lige sider og spids bund Diam: ca. 50 cm D: 22 cm Topniv.: 192 Bundniv.: 214 Fyld: rent rødt ler Undergrund: stærkt mergelblandet lyst gråbrunt ler, øst for gruben med en del trækul

I grubens ø-lige del fandtes 1 meget nedbrudt ravperle (:1).


Ravperle (11563:1). Stærkt smuldrende. Har ifølge konserva-tor Knud Botfeldt oprindelig udgjort &I uforarbejdet naturper-le, der har været omtrent cirkulær, ca. 5 cm i diameter og 1-1.5 cm tyk. Udgraveren oplysning om at der skulle være 3 perler må skyldes, at stykket allerede før udgravningen var spaltet op i flere.

Grav AJ, Ø-V-orienteret x: 208.10 - 209.25 y: 198.33 - 199.79 Form i fladen: nærmest pæreformet, med den brede ende i V delt i to "bløde" flige Form i snit: let indadskrånende sider af let nedad- hvælvet bund (afgrænsningen dog noget diffus pga. den bløde undergrund) L: 163 cm B: 144 cm D: 10 - 20 cm Topniv.: 261(V), 283(0) Bundniv.: 280(V), 293(0) Fyld: rødbrun, lerblandet, gruset muld med enkelte 1-3 cm store småsten Undergrund: lyst gråbrunt, gruset sand

±

209/200

Fig. 66. Grav AJ, Kaagården. Grave AJ, Kaagården. 1:20

Graven var dækket af en Ø-V-orienteret stenlæg-ning af 10-20 cm store sten, der lå i to lag. Det underste lag sten lå direkte over skelettet. Udover 2 stk trækul i NV-hjørnet, fandtes ingen spor af grav-offer/-måltid. Kistespor iagttoges ikke.

Det meget kraftige skelet, hvis overkrop var dårligt bevaret, lå Ø-V i hocker, med hovedet i Ø og benene i V. Kraniet, stod lodret med ansigtet mod N. Det

59

var usædvanligt kraftigt, men temmelig beskadiget af markredskaber. Venstre arm har ligget tværs over brystet med hånden hvilende på højre over-arm, I-løjre arm har muligvis hvilet langs kroppen med hånden på venstre knæ (fundet af 3 fin-gerknogler nederst på V femur tyder herpå, men da de ikke ligger i primært leje, kan de være dyre-transporterede). Begge ben var bøjede og trukket op under kroppen, således at underbenene lå vin-kelret (N/S) på overkroppen. Gravgodset udgjordes af en jernkniv (:16) ved pelvis' venstre side, lig-gende NV/SØ med odden mod S og spidsen mod NV. Desuden fandtes et lille knoglefragment ca. 10 cm SØ for venstre hofteskål. Det hører ifølge udgraveren ikke med til skelettet.

Antropologisk: kvinde, 21-35 år.

Jernkniv (11563:16) 25.5 cm lang. Et lille stykke af spidsen mangler. Tangen er 8 .cm lang med retlinet omrids og rektan-gulært snit. Tangen bøjer blødt op mod rygsiden af bladet, der med skarpe knæk (8.8 cm fra tangens spids på rygsiden og 9.4 cm på ægsiden) bryder forløbet og genoptager en retning næsten parallel med tangens, dog forskudt ca.5 mm i rygsidens retning. Bladet er 6.6 cm langt med trekantet snit. Dets rygfor-løbet er ret, mens ægforløbet er ujævnt.

Grav AK, VNV-ØSØ-orienteret x: 203.91 - 206.52 y: 189.00 - 189.97 Form i fladen: uregelmæssigt aflang Form i snit: lige, let indadskrånende sider og plan/let nedadhvælvet bund L: 173 cm B: 72 cm D: ca. 35-40 cm Topniv.: 254(V), 266(0) Bundniv.: 292(V), 291(0) Fyld: stærkt rødbrunt (pga. stort al-indhold) leret groft sand med let muldblanding Undergrund: i S gult finkornet løst sand, i N gult stift ler, der i gravens NV-hjørne omslutter en større al-linse

Graven var dækket af en halvmåneformet NV-SØ-orienteret stenlægning (140x72 cm) af ca. 20 cm store sten, der i NV-hjørnet lå i 3 lag. Stenlægningen dækkede næsten liget, der dog var orienteret ca. 15° nærmere mod Ø-V. På grund af undergrunds-forholdene var det svært sikkert at udskille den oprindelige gravgrube. Tilsyneladende har graven været ret smal, med en udvidelse mod V, for at få plads til arme og overkrop.

Den gravlagte var placeret med hovedet i gravens V-ende og ansigtet mod S (kraniet var dårligt bevaret), liggende på højre side i en let hocker med højre fod hvilende på venstre fod. Underekstremiteterne var

+ 204/190

206/190 +

Fig. 67. Grav AK, Kaagården. Grave AK, Kaagården. 1:20

relativt velbevarede, hvorimod hofte, brystkasse og arme var stærkt nedbrudte. Højre arm har ligget under skelettet. Den opad (mod SV) bøjede under-arm samt albuens bagud (mod NØ) bøjede vinkel indikerer, at armene har været bukket op foran brystet. På den nederste del af brystkassen (S for venstre albue) fandtes en jernkniv (:38) med odspidsen mod N.

Antropologisk: mand (?), 35-55 år.

Jernkniv (11563:38), 14.5 cm lang. Tangen er 9.5 cm lang med retlinet omrids og rektangulært snit. På rygsiden markeres overgangen til det 4.8 mm lange blad med et ca. 3 mm vinkel-ret hak op til dets ryg. Bladet har trekantet snit med et omrids, der består af næsten rette, let konkave linier.

Grav AL, Ø-V-orienteret x: 201.66 - 205.3 y: 182.90 - 183.98 Form i fladen: rektangulær Form i snit: stejle, næsten lodrette sider, plan bund L: 235 cm B: 80 cm D: 40 cm Topniv.: 336(V), 347(0) Bundniv.: 373(V), 370(V) Fyld: brungult, muldspættet sand Undergrund: gult sand og grus

60

Gravens SV-hjørne overlejrer srav BP's NV-hjørne. Fyldskiftet tegnede sig klart. I den muldspættede gravfyld fandtes lidt humant flint og flere steder små stykker hvidbrændt knogle med identificerbare humane stykker - ialt ca. 30 gram (:21). Spredt i fylden og især i gravens sydlige del fandtes omkring 25 sten i størrelsen 5-15 cm. Desuden iagttoges flere gange store skarpkantede lerklumper i fylden, hvor klumperne må være havnet i forbindelse med til-kastning af graven.

Udover en human fortand (:21) var intet bevaret af den gravlagte. En mørkfarvning i fylden på gravbunden langs N-siden kan udgøre de sidste helt opløste rester af liget. Gravgods var der intet af, men i gravens østlige del, ca. 30 cm fra gravens ø-ende og 8 cm over gravbunden fremkom en jern-nitte, der sad med hovedet opad (:22). Den kan have haft en funktion i forbindelse med en kiste, selvom det ikke lykkedes at finde andre tegn på til-stedeværelsen af en sådan i graven.


Brændt knogle og bearbejdet flint (11563:21). Knapt 30 gram brændt knogle med identificerbare humane stykker. Bearbejdet flint. Jernnitte (11563:22) med stilk (3.5 cm lang med firkantet snit 5x5 mm) og nitteplade (firkantet 2.0x1.9 cm, 5 mm tyk). Nittens hoved mangler.

Grav AO, Ø-V/ØNØ-VSV-orienteret x: 202.33 - 203.52 y: 184.45 - 184.99 Form i fladen: rektangulær Form i snit: ret stejle sider og flad bund L: 182 cm B: 82 cm (V), 60 cm (Ø) D: 22 cm(V), 13 cm(ø) Topniv.: 363(V), 347(0) Bundniv.: 373(V), 370(0) Fyld: let muldspættet gulbrunt sand med enkelte mindre marksten

Gravbunden lå i V 76 cm under overkanten af pløjelaget på banken. I fylden fremkom <10 gram brændte og ubrændte knogler med identificerbare animalske stykker og lidt trækul (:24) samt lidt tan-demaille. Af den gravlagte var kun bevaret nogle få og små smuldrende kraniefragmenter samt tænderne. En mørkfarvning på gravbunden stammer antagelig fra det opløste lig og synes at vise, at dette har ligget i højresidet hocker med hovedet i V. På trods af omhyggelig fladeafrensning lykkedes det ikke at påvise spor af en kiste.


Brændt og ubrændt knogle og trækul (11563:24). Under 10 gram små stykker brændt og ubrændt knogle med identificer-bare animalske stykker og et enkelt stykke trækul.

Grav AP, Ø-Y-orienteret x: 205.33 - 207.97 y: 198.35 - 199.28 Form i fladen: rektangulær med rundede hjørner Form i snit: lige let indadskrånende sider og plan bund, der skrånede jævnt (5%) nedad mod V L: 200 cm B: 82 cm D: 35 cm Topniv.: 250(V), 260(0) Bundniv.: 285(V), 276(0) Fyld: lyst rødbrunt gruset let lerblandet sand Undergrund: stærkt mergelblandet, beige, let lerholdigt undergrundssand

Fig. 68. Grav AP, Kaagården. Grave AP, Kaagården. 1:20

Mod NØ sløredes fyldskiftets grænse af en stor grus-/alrevle i undergrunden. I gravens NV-hjørne lokaliseredes et 17 cm langt og 2 cm bredt sort-brunt, let fedtet kistespor. De øverste 10 cm af gravfylden indeholdt små stykker trækul og brændt ben. I gravens S-side (ved hoften) fandtes en cirkel-rund brunsort koncentration (ca. 20 cm i diameter, ca. 8 cm tyk) af let muldblandet sod/aske/trækul og <10 gram brændt og ubrændt knogle med identificer-bare stykker af både menneske og dyr samt trækul (:34). En kniv (:39) fandtes 15 cm S for højre humerus.

Det særdeles velbevarede, kraftige mandsskelet lå i udstrakt rygleje med hovedet i gravens V-ende og ansigtet mod SØ. Bag venstre øre lå en østers-skal (:45). Et 3 cm langt vættelys (:37) lå på gra-vens bund umiddelbart S for den gravlagtes hals. Et muligt slibestensfragment (:46) lå i fylden over ligets højre skulder.

206/198

61


Knogler (11563:34). <10 gram brændt og ubrændt knogle, 6-28 mm, med identificerbare stykker af menneske, hund og tamokse. 1 stykkke trækul. Vættelys (11563:37), kan meget vel være tilført med den lokale undergrund, der indeholder mange forsteninger. Jernkniv (11563:39), 11.6 cm lang, hvoraf en del af 'tangen' tilsyneladende består af ikke afrenset sammenkittet sand. Tangen er tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til bladet markeres af at ryggen knækker ca. 20° "nedad" og herefter for-løber ret, mens forløbet på ægsiden er jævnt konkavt. Bladets tværsnit er trekantet. Østersskal (11563:45). Muligt slibestensfragment (11563:46) 1.9x2.1x5.0 cm.

Grav AX, Ø-V-orienteret x: 205.85 - 207.95 y: 196.80 - 197.62 Form i fladen: rektangulær med rundede hjørner Form i snit: stejle sider og plan/let nedadhvælvet bund L: 210 cm B: 80 cm D: 49 cm Topniv.: 240(V), 263(0) Bundniv.: 288 Fyld: lys brun sandet, let trækulsblandet muld, med en større koncentration af trækul i de nederste 2 cm Undergrund: lys, stærkt mergelholdigt, sandet ler

—►

206/198

208/198 +

Fig. 69. Grav AX, Kaagården. Grave AX, Kaagården. 1:20

Fig. 70. Grav AX, Kaagården, set fra øst. Grave AX, Kaagården, from the east.

Den gravlagte har været nedlagt i en kiste (ca. 145x65 cm), der kunne iagttages som en mørkere brunfarvning af gravfylden omkring skelettet. I gravens ø- og V-ende var nedlagt pakninger af sten med naturligt plane sider - sat på højkant med de plane sider ind mod kisten. Der fandtes <20 gram brændt og ubrændt knogle i fylden med identificer-bare humane og animalske stykker, bl.a. af patte-gris (:42, :52). I fylden fandtes også huse af have-snegl (:42).

Skelettet, der var rimeligt velbevaret, lå i udstrakt rygleje, med hovedet i gravens Vende (ansigtet mod Ø). Ved kraniet (bag venstre øre) fandtes en blåmuslingeskal (:55). Ved bækkenet blandt stenene i Ø-enden af graven lå et uornamenteret skår (:56). Under højre skulderblad lå en stærkt opløst ravperle (:63) og på højre side af brystkassen lå en knogle af ringdue (:64). I stensætningen i gravens Ø-ende lå et hårdtbrændt lerkarskår (:57).


Brændt knogle og snegleskaller (11563:42). 1 stk. brændt knogle af menneske og 6 snegleskaller fra fylden i grav AX. Knogler af pattegris (11563:52). Skal af blåmusling (11563:55). / lerkarskår (11563:56). I lerkarskår (11563:57). Ravperle (11563:63), uregelmæssigt linseformet med diameter 10 mm, tykkelse 6 mm og gennemboring med let konvekst forløb med diameter på 4,0 i enderne og 2,5 mm midt på. Knogle (11563:64) af ringdue.

62

Grav AY, ØNP-YSY-orienteret x: 202.39 - 204.59 y: 197.28 - 198.20 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: lige indadskrånende sider og plan bund L: 228 cm B: 57 cm(V), 47 cm(Ø) D: 30 cm(V), 19 cm(Ø) Topniv: 202(V), 216(0) Bundniv: 224(V), 235(0) Fyld: meget homogen fyld af let lerblandet sand, hvoraf de øverste 3-5 cm var iblandet trækul/ brændte dyreben Undergrund: stærkt mergelblandet mørkbeige, leret sand

202/197

• • s

Fig. 71. Grav AY, Kaagården. Grave AY, Kaagården. 1:20

Graven var meget smal, hvilket udelukker at liget har ligget i kiste. Den gravlagte lå i udstrakt rygle-je, med hovedet i gravens V-ende, ansigtet mod SØ. For at få plads til liget i den smalle gravgrube, har det været nødvendigt at "løfte" skuldrene, så de hvilede mod gravens sider. Bemærkelsesværdigt var tandsættet med et kraftigt angreb af tandsten. Den totale mangel på gravgaver og gravens små dimensioner tyder på at der er tale om et individ med en lavere placering i samfundet. I fylden fand-

tes <l0 gram brændt knogle uden artsindikatorer, lidt trækul og et hus af landsnegl (:53). I fylden over gravens (3-lige en de lå lidt billevinger (:49).

Antropologisk: kvinde . 25-35 år.

Billevinger (11563:49). Brændt knogle, trækul og hus af landsnegl (11563:53). <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer, 3 stk trækul og et hus af landsnegl.

Grav AZ, Ø-V-orienteret x: ca. 202.43 - ca. 205.34 y: ca. 191.66 - ca. 193.02 Form i fladen: graven havde en meget uregelmæssig form. Øverst aftegnede den sig tilnærmelsesvis som et uregelmæssigt rektangel, hvor V-enden bøjede let mod NØ. Gravbunden derimod, var nær- mest ellipseformet med den brede ende i ø Form i snit: uregelmæssigt L: ca. 286 cm(top), ca. 223 cm(bund) B: ca. 114 cm(top), ca. 110 cm(bund) D: ca. 65 cm(V), ca. 40 cm(Ø) Topniv.: 222(V) Bundniv.: 287(V), 284(0) Fyld: mørkbeige, løst sand, i de øverste 5 cm stærkt trækulsblandet Undergrund: rent, hvidgult, løst sand

——--- — — —

Fig. 72. Grav AZ, Kaagården. Grave AZ, Kaagården. 1:20

63

214/198 +

215/198 ±

Gravens V-ende var delvist dækket af en meget dif-fus "stenlægning" bestående af 5 ca. 20 cm store sten, hvorimellem fandtes en del trækul. De angiv-ne gravgrænser er noget usikre, da det var vanske-ligt klart at fastlægge fyldskiftets afgrænsning. Det meget opløste skelet lå i udstrakt rygleje, med hovedet i V. På venstre femur lå en stor jernkniv med odden pegende mod NØ og <10 gram brændte knogler uden identificerbare artsindikatorer (:75).


Jernkniv og brændte knogler (11563:75) 14.0 cm lang. Tange 6.0 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. 6.5 cm fra tangens spids knækker forløbet tange-bladryg ca. 20° nedad, så bladets æg "hænger" i forhold til tangen. Bladets længde er 7.6 cm, i en retlinet spids form med trekantet snit. <10 gram brændte knogler uden identificerbare artsindikatorer.

Brandgrav(?) BE, NNØ-SSV-orienteret x: 212.02 - 213.36 y: 190.36 - 192.44 Form i fladen: uregelmæssigt rektangulært Form i snit: lige sider og plan bund L: 175 cm B: 113 cm D: ca. 30 cm Topniv.: 296(V), 319(0) Bundniv.: 330(N), 343(0) Fyld: ler- og muldblandet, mergelholdigt, beigefarvet sand Undergrund: lerblandet, mergelholdigt, lyst sand

Langs fyldskiftet fandtes en ræve/grævlingegang. Et jernsøm (:76) fandtes ifølge rapporten på over-gangen mellem "sekundær" og "primær" fyld. Fylden rummede udover nogle spredte humane knogler, <10 gram brændt knogle med identificerbare ani-malske stykker og et par skaller af landsnegl (:73). Desuden et jernsøm og kæben af en mosegris (:74). Derudover fandtes ingen genstande eller skeletdele i gruben. Der er sandsynligvis tale om en grav, der er kraftigt forstyrret af dyreaktivitet.


Brændte og ubrændte knogler uden artsindikatorer og skaller af landsnegl (11563:73). <10 gram brændt knogle uden identi-ficerbare artsindikatorer, >50 gram ubrændt knogle af dyr og et par skaller af landsnegl. Jernsøm og kæben af en gnaver (11563:74). Jernsøm bevaret i 0.9 cm's længde med firkantet snit 3x3 mm og rektangulært hoved 1.3x1.0x0.2 cm med stilken placeret i den ene side. Kæbe af mosegris, sandsynligvis recent. Jernsøm (11563:76).

Grav BF, VNV-ØSØ-Orienteret x: 213.70 - 215.52 y: 196.60 - 197.75 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: lige indadskrånende sider og plan bund

L: 192 cm B: 75 cm D: 20-30 cm Topniv:. 321(Y), 343(e) Bundniv.: 334(V), 362(0) Fyld: mergelholdigt, lysbrunt, let muldblandet sand, der i det øverste lag indeholdt få stykker spredt trækul Undergrund: lys, let leret, stærkt mergelholdig sand-undergrund

Fig. 73. Grav BF, Kaagården. Grave BF, Kaagården. 1:20

Gravens Sø-hjørne overlejrer grav H's N-ende. Gravens SØ-hjørne fjernedes sammen med den gravlagtes yderste tåknogler under afrensning af grøft IH, p.gr.a. dårlige iagttagelsesforhold. Der iagttoges tydelige kistespor (ca. 2 cm brede mørke striber). Skelettet lå i udstrakt rygleje, med hovedet i gravens VNV-ende og ansigtet mod S. Skelettet var relativt velbevaret, bortset fra brystkassen og højre arms albueparti. På højre hofteskål lå resterne af en dårligt bevaret kam, et vættelysfragment og et hus af landsnegl (:131) og på venstre hofte lå et bæltespænde af jern (:132).


Kam, vættelysfragment og hus af landsnegl (11563:131). 13 fragmenter af kam (stykker af udskåret tak med nitter) samt 5 fragmenter af tænder. 1 fragment af et vættelys (talrigt forekommende i undergrunden) og et sneglehus fandtes sammen med kammen. Bæltespænde af jern (11563:132). D-formet bøjle 3.0 cm høj og 2.6 cm dyb. Bøjlen har et fladt til rektangulært tværsnit på 5x3 mm i enderne til 9x3 mm på midten. Dens ender er for-bundet af et ret, rundt stykke, på ca. 4 mm i diameter. Tomen er 2.8 cm lang af ubestemmeligt tværsnit (ca. 5 mm), og affladet mod spidsen. Et par rektangulære jernplader (1.6x1.8 cm og 1.4x1.7 cm), den første med resten af et par nitter, der sand-synligvis har holdt dem sammen og begge med spor af tekstil på ydersiden og en smule på indersiden, har tilsyneladende oprindeligt udgjort en plade, der har været bukket om stangen og fastholdt læderremmen fra begge sider ved hjælp af nitterne.

64

Grav BG, VNV-ØSØ-orienteret x: 207.87 - 210.32 y: 192.66 - 194.00 Form i fladen: rektangulær Form i snit: lodrette sider og plan bund L: 246 cm B: 88 cm D: ca. 20 cm Topniv.: 262(V), 282(Ø) Bundniv.: 284(V), 298(0) Fyld: trækulsblandet, mørkbeige, let leret sand med mergelstriber Undergrund: gruset, lerblandet lyst, stærkt mergelholdigt sand

Fig. 74. Grav BG, Kaagården. Grave BG, Kaagården. 1:20

Gravens Ø-lige halvdel var dækket af en diffus spredt stenlægning af mindre sten (ca. 10 cm). Dens SØ-hjørne var forstyrret af en dyregang. I dens NV-hjørne fandtes en ca. 10 cm dyb, 30x50 cm stor koncentration af bålrester, >50 gram brændte knogler med identificerbare stykker af får/ged og svin samt, et ubrændt sneglehus og et fragment af et jernsøm (:80), alt liggende i fylden over kistesporet, der kunne iagttages i denne ende. Ud over skelettet af gravlagte, lå i graven en del ubrændte knogler af et barn. Langs venstre hofte-kam sad kæben og mellem benene lå ribbenene samt en del småknogler.

De gravlagte har ligget i en kiste, der stod afteg-net som et tydeligt brunsort spor i V-enden. Det velbevarede skelet af en kraftigt bygget mand, lå i udstrakt rygleje med hovedet i gravens V-ende og ansigtet mod S. Ryggen (især lændehvirvel og korsben) var stærkt deformeret af slidgigt. På højre overarm og brystkasse lå en stor 22 cm

lang jernkniv (:88) orienteret N-S. Under denne, langs ribbenene, lå en flad hvæssesten med ophæng-ningshul i V-enden (:89) orienteret Ø-V under kniven. På højre hånds yderste fingerled lå et ringspænde af bronze med kvadratiske endeplader (ca. 6 cm i diameter) (:87). På ringen, der daterer graven til 2. halvdel af 10. århundrede, sad ganske få tekstiltråde. Mellem venstre hofte og underarm lå et meget for-rustet ildstål (:91) sammen med en ildslagningssten af flint med butslidte ender (:92). På gravbunden, midt mellem de to femurer, fandtes en remendedop af bronze (:102).

Antropologisk: mand. 50-60 år. Køn ubestemmeligt. Nyfødt.

Trækul, brændte knogler og fragment af jernsøm (11563:80). Trækul og >50 gram brændte knogler med identificerbare stykker af får/ged og svin. Et hus af landsnegl. Jernsøm - fragment af stilk med spids, 3.9 cm lang, tværsnittet er rundt/ovalt 5x(4-5) mm. Bæltespænde af bronze (11563:87) består af en C-formet bøjle (6.7x5.4 cm) af en bronzestang, der på midten er udhamret til et rhombisk/ovalt snit (7x4 mm), bredest i bøjlens plan, og som mod enderne tynder ud til et kvadratisk snit (3x3 mm). Selve enderne er udhamrede til flade kvadrater (8x8 mm) - lidt lig hovederne på hesteskosøm - der er bukket opad så de ligger parallelt med bøjlens plan. Afstanden mellem dem er 5 mm. Bøjlen er omtrent cirkulær. Den 6.7 cm lange torn er ca. 1,5 mm bred ved spidsen. Ved basen, der er bukket omkring bøj-len i en 11x8 mm stor slyngning, er den udhamret til en bredde af 6 mm. Jernkniv (11563:88), bestående af tange og blad der på trods af at de ikke kan passes sammen stammer fra samme store kniv, med lidt træ bevaret på skaftet. Tangen er mindst 12.4 cm lang bestående af et stykke på 8.8 mm samt et på 3.2 cm sid-dende på bladet. Tværsnittet er svært at iagttage p.g.a. påsid- dende trærester, men tilsyneladende rundt ved spidsen. Over-gangen til det trekantede blad markeres af et 5 mm langt hak vinkelret på stykkets længderetning op til bladets ryg. Bladet er 10.2 cm langt med trekantet snit. Rygforløbet er retlinet mens æggcns forløb er let konvekst op til spidsen. Hvæssesten (11563:89), 9,3 cm lang, 1,6 cm bred 0,5 mm tyk i ophængningsenden, resten slidt ned til 2-4 mm. Gennemboringen er dobbeltkonisk med diametre 5 mm, 3.5 mm (midt) og 6 mm. Gennemboringen er 7 mm fra enden og 4 mm fra den ene og 5 mm fra den anden side. Ildstål (11563:91). Ildstål på 4.6x2.4 cm. Det består af et jern-stykke med trekantet snit (ca. 5 mm højt og 4 mm bredt), der er bukket op i enderne, hvoraf den ene virker fladbanket. Sam-men med ildstålet lå 3 små bøjede stykker jern med firkantet (?) snit på ca. 2 mm og længder på 1.2, 1.5 og 2.1 cm, hvoraf de sidste to passer sammen. De kan have udgjort et par opad-bøjede ender, der har givet stykket omega-form. Sammen med ildstålet lå en 12.9 cm langt, meget fomistet jern-genstand. Tilsyneladende symmetrisk med let skrånende "skuldre" i brede ende, der afviger ca.20° fra vinkelret, og spor af en afbrudt tange. Snittet er rektangulært fra 19x4 mm i den brede-ste ende til 12x2 mm 1 cm fra den anden tilspidsede, der dan-

65

nes af de jævnt rundede fortsættelser af sideforløbene. Der er muligvis tale om tilbehør til ildstålet. Ildslagningssten (11563:92) af flintafslag 6.0x3.4x1.2 cm, med nyere retouche (plov) langs siderne og en meget lille slid-faceti spidsen. Renendedop af bronze (11563:102), 2,2 cm lang. Tilspidset med firkantet snit på 2,5x2,5 mm i spids og 5x5 mm i tykke ende, hvorfra en 1 mm bred rille er savet 1,2 cm ned midt i stykket, parallelt med dets længderetning. 2 mm fra den tykke ende sidder en nitte med diameter ca. 2 mm gennem de to halvdele, der er dannet ved gennemsavningen. Stykket er let bøjet, men har sandsynligvis oprindelig haft sider med et retlinet forløb.

Grav BH, Ø-V-orienteret x: 207.84 - 209.87 y: 191.44 - 192.55 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: lige, en anelse indadskrånende sider og plan bund L: 200 cm B: 91 cm D: 47 cm Topniv.: 269(V), 286(0) Bundniv.: 326(V), 330(0) Fyld: gult, let leret, finkornet sand Undergrund: gruset, lerblandet lyst mergelholdigt sand

208/193

210/193

Fig. 75. Grav BH, Kaagården. Grave BH Kaagården. 1:20

Graven ligger parallelt med BG, 0.5 m S for denne. I gravens SØ-hjørne var en pakning af 15-50 cm store sten op til kisten, og i gravens Ø-ende lå en enkelt 15 cm stor sten, Kistens langsider stod som tydelige spor i fylden. Skelettet, lå i udstrakt rygleje, med hovedet i gravens V-ende og ansigtet mod N. Kraniet og de meget spinkle knogler var, pånær over-kroppen, relativt velbevarede. Under højre caput femuris lå en NØ-SV-orienteret jernkniv (:105) med odden mod NØ. Det må formodes, at gravene BG og BH er næsten samtidige, ihvertfald at den ene har haft en markering, der var synlig, da man gravede den anden. Jævnt fordelt i gravfylden fandtes bål-rester, lidt bearbejdet flint samt 14 gram brændt knogle med identificerbare humane stykker (:78). Grav BH sættes af udgraveren i forbindelse med den umiddelbart S derfor liggende brandgrav eller grube BJ, der kan være en bålplads knyttet til graven.


Trækul, brændt knogle, bearbejdet flint og et fossil (11563:78). 14 gram brændt knogle med identificerbare humane stykker. 115 stk trækul op til 2.3 cm. 3 mikroflækker. 1 fossil af muslingetype. Jernkniv (11563:105), 12.5 cm lang, med en del af træskaft bevaret. Tange ca. 7.3 cm lang, tilspidset med rektangulært snit. Spidsen tilsyneladende afbrudt. Overgangen til bladet er skjult af skaftresterne. Bladet er 4.8 cm langt og har omrids med let konvekse linier, der udgør sider og spids. cm 1 cm fra spidsen.

Brandgrav(?) BJ x: 206.94 - 207.47 y: 190.80- 191.21 Form i fladen: nærmest cirkulær Form i snit: indadskrånende sider og spids bund L: 54 cm (Ø-V) B: 42 cm (N-S) D: 10 cm Topniv.: 264 Bundniv.: 274 Fyld: mørkbeige sand Undergrund: lyst sand

Fyldskiftet indeholdt 8 stykker 5-10 cm store sten samt <10 gram brændte knogler med både identifi-cerbare humane og animalske stykker (:103).


Brændte knogler (11563:103), <10 gram, af menneske samt ubestemmelige dyreknogler.

Grav BK, VNV-ØSØ-orienteret x: 200.38 - 202.05 y: 189.44 - 190.72 Form i fladen: smalt rektangulært, nærmest banan-formet

66

Form i snit: lige lodrette sider og plan bund 172 cm

B: ca. 80-90 cm D: ca. 25 cm Topniv.: 238(V), 254(Ø) Bundniv.: 259(V), 264(Ø) Fyld: stærkt trækul/aske-blandet brunsort kompakt klistret/fedtet masse Undergrund: Lyst brunt stift ler

200/191 +

200/193

Fig. 76. Grav BK, Kaagården. Grave BK, Kaagården. 1:20

I fylden var et vist indslag af trækul og brændte knogler (<10 gram) med identificerbare humane stykker (:85). Fyldens konsistens ledte tanken hen på tilstedeværelsen af en bulkiste, men noget sådant kunne ikke bekræftes ved snitning. Af den gravlagte var kun få dele bevaret. Af kraniet i gravens V-ende fandtes få tænder, der lå i et skålformet område, hvor fylden var "løsere" end ellers i graven. Yderligere var bevaret de opløste rester af en humerus, en femur og et lille stykke tibia. På ven-stre humerus lå de stærkt opløste rester af en jern-kniv (:84).


Jernkniv (11563:84), 15.0 cm lang. Tangen er 8.9 cm lang, tilspidset med rektangulært snit og har i enden en ombukning (vajning) til ægsiden på 4 mm. Bladet er 5.9 cm langt. Over-gangen til tangen er markeret med et 5 mm højt hak på rygsiden gående vinkelret fra tangen op til bladets ryg. Bladet har tre-kantet snit og næsten parallelle sider indtil 1.8 cm fra spidsen. Brændt knogle (11563:85), <10 gram med identificerbare humane stykker.

Grav BN, SV-Nø-orienteret x: 214.00 - 215.60 y: 199.26 - 200.76 Form i fladen: afrundet rektangulær/trapezoid Form i snit: lige, svagt indadskrånende sider og plan bund L: 187 cm B: 70 cm D: ca. 15 cm Topniv.: 365(V), 378(Ø) Bundniv.: 381(V), 389(Ø) Fyld: stift mørkebrunt, let muldblandet ler indeholdende mange småsten (stor grusstørrelse) Undergrund: rødbrun, stærkt alblandet, leret, groft grus og sand

+ 216/200

216/201

Fig. 77. Grav BN, Kaagården. Grave BN, Kaagården. 1:20

Spor af kiste kunne ikke konstateres. Det dårligt bevarede skelet lå i udstrakt rygleje med hovedet mod SV, ansigtet mod NØ. Kun kranium samt spor af de store rørknogler var bevaret. Langs S-siden af venstre underarm lå på hoften, en næsten Ø-V-ori-enteret jernkniv (:95) med odspidsen pegende mod NØ. Hen over knivskæftet lå en flad, spids hvæsse-sten med ophængningehul (:96) orienteret næsten N-S. I gravens SØ-side (ved hoften) optoges en ringnål af bronze (:98).


67

Jernkniv (11563:95), 10.6 cm lang med rester af træskaftet bevaret. Tangen er 4.7 cm lang tilspidset med rektangulært tværsnit. På ægsiden forløber overgangen tange-blad ret, mens overgangen til bladet på rygsiden markeres af et ca. 8 mm langt hak på 45° op til dets ryg, der herfra forløber ret, parallelt med tangens midterakse. Det regulære blad er 5.5 cm langt, med meget uregelmæssigt ægforløb. Hvæssesten (11563:96) af skifer, 8.4 lang, 1.7 cm bred, 4 mm tyk i øvre ende, 9 mm tyk i nedre. Det dobbeltkoniske ophængningshul er 3 mm i diameter og placeret midt i den øvre ende, hvis øverste kant er afbrudt. Ringnål af bronze (11563:98), 12.7 cm lang og ca. 4.5 mm i diam. Fladbanket til et rektangulært snit på 5x1.5 mm i øvre ende, der er rullet op til den ene side i et øje med indre diame-ter på ca. 5 mm. Lige under og på modsatte side af øjet er ind-punslet fire 0.5 mm brede riller med ca. 1 mm imellem som ornamenter. Herfra og til den øverste del af hovedet er den flade ende, der er rullet op som ring, forsynet med to paralleltløbende 0,5 mm brede furer på ydersiden, så den inddeles i 3 ca. 1 mm brede "lister". Bronzeringen, der har gået gennem nålens øje, fandtes bevaret i 3 stykker. Diameteren har været ca. 3,2 cm. Den er fremstillet af en bronze-tråd (diameter 2 mm på midten aftagende til 1 mm i enderne), der er bøjet til en regulær ring med de tynde ender tvundet sammen. I forbindelse med ringnålen fandtes ved afrensning i konserveringen et lille stykke bølgeslynget bronzetråd, under 1 mm tykt og ca. 2,0 cm langt.

Grav BO, NV-SØ-orienteret x: 206.70 - 207.92 y: 182.70 - 183.93 Form i fladen: rektangulær afrundet Form i snit: rette sider og plan bund L: 140 cm B: 54 cm D: 13 cm Topniv.: 357(NV), 376(SØ) Bundniv.: 370(NV), 380(SØ) Fyld: mørkebrunt trækuls/aske-blandet let gruset ler Undergrund: gult ler

+ 207/184 208/184 4-

Fig. 78. Grav BO, Kaagården. Grave BO, Kaagården. 1:20

Gravens Sø-ende var bortpløjet, og resten af den kraftigt beskadiget af pløjning, hvorfor fyldskiftets grænser var meget diffuse. Det meget nedbrudte skelet lå i udstrakt rygleje med hovedet i NV. Som

gravgods var medgivet en germanertids bronze-korsfibula (:100), der lå mellem højre hånd og hofte. På venstre hofte/femur lå et stykke af en jernkniv (:93), der var orienteret N-S,

Antropologisk: mand(?). >21 år (sandsynligvis >50/55).

Jernkniv (11563:93), 10.6 cm lang med rester af træskaftet bevaret. Tangen er 4.7 cm lang tilspidset med retlinet rektan-gulært tværsnit. På ægsiden forløber overgangen tange-blad ret, mens den på rygsiden markeres af et ca. 8 mm langt hak på 45° op til ryggen, der herfra forløber ret, parallelt med tan-gens midterakse. Det regulære blad er 5.5 cm langt, med meget uregelmæssigt ægforløb. Bronze korsfibula (11563:100) med fod, bøjle og plade i bron-ze bevaret, mens nål og spiral (jerndelene) er væk. Længde er 7.9 cm. Foden er 3.8 cm fra bøjlen, med et 17 mm langt stili-seret dyrehovede i spidsen. Oversiden er ornamenteret med 4 stykker 2 mm brede tværgående furer med ca.2 mm og to smalle riller mellem hver. En del af oversiden til den side hvor nålen er gået ind i nåleholderen er bortkorroderet. Bøjlen er 2,7 cm lang og 1,4 cm høj i ydermål. Dens overgange til fod og plade er markerede med 1 kraftig tværgående rille lige i knækket og 3 mm herover 2 tilsvarende med ca.I mm imel-lem. Mellem den første og de 2 andre riller er i begge tilfælde en indskæring i hver side. Mellem disse to ornamentale ele-menter er bøjlens ryg jævnt rundet i tre langsgående flade facetter og dens overside er udsmykket med 6 små cirkelslag (diameter ca. 3 mm) hver omkring en lille grube (diam. 0,5 mm). Cirkelslagene er placeret i to trekanter - en i hver ende. Bøjlens bredde er 10 mm, tykkelsen ca.3 mm. Pladens omrids er lidt uklart på grund af de korroderede jernrester fra knop-pernes fæster.

Grav BP, SSV-NNØ-orienteret x: 202.89 - 204.15 y: 181.47 - 183.20 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: lige let indadskrånende sider og plan bund L: 186 cm B: 75 cm D: ca. 40 cm Topniv.: 379(S), 361(N) Bundniv.: 415(S), 410(N) Fyld: gråbeige, stærkt trækulsblandet, finkornet sand Undergrund: Finkornet gult undergrundssand

Gravens NV-lige hjørne overlejres af grav AL's SØ-hjørne. BP's SV-ende var nedgravet i en større NV-SØ-gående ca. 70 cm bred stenrevle, der begynder ved AL's SV-hjørne og ender ved bakke-foden (ved AN). Øverst i fylden lå et midterfrag-ment af en flintøkse (:122), der dog ikke daterer graven. Øvrige fyldfund var lerkarskår og trækul (:122). På gravbunden, på højre skulders plads, fandtes en meget velbevaret jernkniv (:145). Midt i graven, langs dens Ø-side, fandtes en trekantet koncentration af trækul/aske. Liget var helt opløst. Kun nogle svage, let brunlige spor på bunden i gra-vens NØ-ende indicerede, at hoved og overkrop har ligget i denne ende af graven.

68

Fig. 79. Grav BQ, Kaagården. Grave BQ, Kaagården. 1:20


1 lerkarskår, trækul og flint (11563:122). Lerkarskår fra rand-parti af kar. Stykket har et knæk der viser, at det ikke kan have siddet langt fra randen. Udover dette fandtes i fylden på grav BP en mindre portion trækul samt 11 afslag. 1 fragment af tyndnakket sleben flintøkse, 5.3x1.5x2.2 cm Jernkniv (11563:145), 7.9 cm lang. Tangen er bevaret i ca. 4.0 cm's længde med rektangulært snit. Overgangen tange-blad er meget utydelig på grund af skaftrester og stykkets dårlige bevaringstilstand. Bladet er ca. 4.0 cm langt.

Grav BQ, N-S-orienteret x: 216.39 - 217.50 y: 188.90 - 190.88 Form i fladen: øverst uregelmæssigt rektangulær, under 10 cm nærmere pæreformet, med den brede ende mod S Form i snit: lige indadskrånende sider og neda-dhvælvet bund L: ca. 200 cm B: ca. 100 cm D: ca. 40 cm Topniv.: 353(N), 394(S) Bundniv.: 417(N), 407(S) Fyld: brun, meget gruset muldblandet sand, iblandet enkelte stykker trækul Undergrund: lyst brunt gruset (grovkornet) sand

I gravens S-ende fandtes i toppen af fylden en oval, 80(N-S)x50(Ø-V) cm stor, sort koncentration af bålrester. Liget lå i hocker N for denne koncentration med hovedet i N og ansigtet i Ø. På højre tibia sås

røde udfældninger (metalsalte fra bronze?). Direkte på venstre caput femuris' plads lå et bæltespænde af jern (:116).

Antropologisk: mand. 45-55.

Bæltespænde af jern (11563:116), ovalt til D-formet 3.4x2.8 cm, tilsyneladende med rundt tværsnit (5 mm i diam), dog midt på buen i D-et med ovalt-fladt tværsnit på 4x5 mm. Tornen er 2.2 cm lang, op til 5 mm i diam, tilspidset og bukket omkring den rette side i D-et. En stærkt forrustet blikplade (2.6x2.0 cm) kan have udgjort et remfæste.

Grav BR, NV-SØ-orienteret x: <214.75 - 215.89 y: <214.90 - 215.40 Form i fladen: rektangulær med skarpe, retvinklede hjørner Form i snit: Meget stejle sider og plan bund, der skrånede nedad mod SV L: >113 cm B: ca .90 cm D: ca. 15 cm Topniv.: 371(N) Bundniv.: 384(N) Fyld: rødbrunt let muld- og sandblandet groft sand Undergrund: rødbrunt alholdigt gruset sand

Gravene BR, BZ og BY har intern stratigrafi. Ved anlæggelsen af BZ er den S-lige del af BR fjernet. Herved er den i BR gravlagtes underkrop fjernet fra hoften og ned. Et tibia-fragment og 2 patellaer fra BR, er endt i BZ's fyld. Ved anlæggelsen af BY har man gravet ned i BZ's SV-hjørne. Tilsynela-dende har man nu udvist større veneration for gam-le grave end ved anlæggelsen af BZ, idet der er skovlet fyld i det forstyrrede hjørne, og BY er gravlagt på et så højt niveau, at den nu er næsten bortpløjet. En skålsten/knusesten (:169) fundet i jordbunkerne stammer sandsynligvis fra området BR, BY, BZ.

Under og omkring kraniet i gravens NØ-ende var anbragt en stenpakning af en stenhelle og 10 mindre (ca. 10 cm store) sten, således at den skråtstillede helle (bag hovedet i SØ) samt den mindre sten (under højre processus) mod V, støttede kraniet, der stod lodret med ansigtet mod SV, hvilende på den let fremskudte underkæbe. Skelettet, der var delvist opløst (smuldrede kraftigt), lå på ryggen på gravbunden. På brystkassen i venstre side, lå en jernkniv (:148) let NV-SØ-orienteret med spidsen mod SØ. I fylden fandtes 2 slibestensfragmenter, et flintafslag og et sneglehus af landsnegl (:111).


Slibestensfragmenter, flintafslag og hus af landsnegl (11563:111). 2 fragmenter af slibesten, 5.7x3.7x1.2 cm og 5.7x4.7x2.8 cm. I flintafslag og et sneglehus af landsnegl.

69

Jernkniv (11563:148), 9.3 cm lang. Tangen er 4.6 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til bladet markeres af en 3 mm lang skulder vinkelret på længdeaksen, op til ryggen. På ægsiden er forløbet jævnt. Bladet er 4.6 cm langt, symmetriski form med let konvekse sider og trekantet snit. Skålsten/knusesten (11563:169) (se også BZ og BY) 8.6 x 5.5 x4.3 cm. På en jævnt rundet aflang sten af kvartsit er indhug-get 4 ovale gruber eller skåltegn, regelmæssigt omkring dens midterparti. De måler henholdsvis 4.3x3.3 cm og 4 mm i dyb-den, 3.7x2.9 cm og 5 mm i dybden, 4.1x3.4 mm og 5 mm i dybden og 3.5x2.4 mm og ca. 4 mm i dybden. I enderne af ste-nen er afknuste facetter der viser at stenen - eventuelt sekundært - har været anvendt som slag/knuse-sten.

Grav BS, Ø-V-orienteret x: 211.36 - 215.20 (selve gravgruben: 212.70 - 214.55) y: 180.60 - 184.60 (selve gravgruben: 183.08 - 183.92) Form i fladen: (gravgruben:) rektangulær til oval Form i snit: (Gravgrubens nederste 13 cm:) runde-de sider, jævnt rundet bund L: (gravgruben:) 185 cm B: (gravgruben:) 82 cm D: (gravgruben:) 65 cm Topniv.: 411(V), 387(0), 375(N), 421(S) (Gravgruben:) 373(V), 373(0) Bundniv.: (Gravgruben:) 437(V), 440(0) Fyld: mørkegråt let sod/aske/sandblandet muld Undergrund: mod N: grovkornet gult sand, mod S: lysebrunt rent ler

Selve gravgruben var dækket af en 2.15(0-V) x1.60(N-S) m stor, oprindeligt rektangulær, sten-lægning (oprindeligt x: ca. 212:50-214.65, y: ca. 182.40-184.00), hvis SV-hjørne var ødelagt af pløjning. Stenene lå i 3 lag. De i det øverste var omkring 20 cm store, mens der i det underste lag lå 5 meget store sten (50-80 cm). Omkring det Øverste lag sten sås, i overfladen, et meget stort, nærmest firkantet ca.2.9(Ø-V)x4.0(N-S) m stort brun-sort fyldskifte. Det var klart nedgravet i gravene CD og CA og dækkede den første og delvist den sidste. Det store fyldskifte må være anlagt i forbindelse med grav BS, som det omgav helt, da det indeholdt den hertil hørende stenlægning. Efter afrensning fremtrådte fyldskiftet som afrundet rektangulært (x: 211.36 - 214.72, y: 181.96 - 184.20) med målene 3.26(0-V)x1.84(N-S) m og orientering ØSØ-VNV. Allerede ved afrensningen af det Øverste lag af stenlægningen konstateredes i gravens ø-ende til-stedeværelsen af en særdeles kompakt sort koncen-tration af bålrester indeholdende 37 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske og hund (:189). Denne koncentration kunne følges gennem alle lag i graven, og fandtes også omkring ligets ben (jvf. tegninger og fotos). Selve gravgruben var kun 13 cm dyb. Som fyldfund fandtes bearbejdet flint, beg/tjærerester, trækul, lerkarskår/keramik, en forstening samt 381 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske og hund og ikke-brændte knogler af får/ged (:110, :155).

215/184

Fig. 80. Grav BS, Kaagården. Grave BS, Kaagården. 1:20

Den gravlagte har været begravet i kiste, hvilket kunne konstateres pga. fund af en del små jernnagler (:118, :121, :125, :126, :152) og en velbevaret jern-nitte (:179) - især i gravens N-side.

Liget har ligget i udstrakt rygleje, med hovedet i gravens V-ende, ansigtet mod NØ. Omkring hofte-partiet var en del mindre sten og flintknolde tryk-ket ned i det dårligt bevarede skelet.

I den stort anlagte grav fandtes kun et beskedent gravgods. Under stenlægningen i gravens V-ende fandtes 3 små stykker bronze (:128, :154), hvoraf den ene var kugleformet (hovedet fra en nål?), og fra venstre skulders plads optoges nogle milime- tersmå bronzepartikler (:181). Yderligere lå der i V-enden et fragment af et jernsøm og en del små uomamenterede bugskår (:127). Fra V-enden optoges også et jernsøm (:129) liggende lodret i fylden.


Bearbejdet flint, beg/tjærerester, slibestensfragmenter, kera-mik, brændt knogle og trækul (11563:110). 381 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske og hund. 28 flintafslag (neolitisk/bronzealder-karakter). 2 fragmenter af slibesten af sandsten (6,5x2,9x2,3 cm og 4,5x3,2x1,8 cm). 4 flager af sort materiale med aftryk af træ på indersiden og besat med mængder af fastsiddende sandskorn fra fylden på ydersiden, synes at være rester af beg/tjære. 4 lerkarskår. Et er et randskår, med en indtrukket, afrundet/let tilspidset snit, sandsynligvis fra et kuglekar. Skårene kan meget vel stamme fra samme kar.

70

3 stk trækul. fylden fandtes også et fragment af en hårdtbrændt teglsten,

der må være ført ned med dyreaktivitet. 5 tegl/lerkar-fragmenter. Jernsøm (11563:118), 2.6 cm lang, med firkantet stilk 3 mm i tværsnit ved hovedet. Hovedet er ca. 8 mm i diam, rundt og i snit linseformet. Jernsøm (11563:121) stærkt forrustet, bevaret i 1.8 cm's længde, stilk nok oprindelig firkantet og 3 mm i tværsnit. Hovedet er 1.3x1.0 cm, med ubestemmelig oprindelig form. Jernsøm (11563:125), 2.0 cm langt, med firkantet snit (2x2 mm) og fladt rundt hoved (5 mm i diam). Fragment af jernsøm (11563:126) stærkt forrustet hoved, rundt, 10 mm i diam. Jernsøm og keramik (11563:127) hoved af nagle, rundt, ca. 2.2 cm i diam, 4 mm tykt. 21 lerkarskår og 14 fragmenterede små, ubestemmelige stykker. Lille bronzekugle (11563:128), 7x6x5 mm. Funktion ubestem-melig. Fragment af søm( ?) (11563:129) bevaret i 3.7 cm's længde, med firkantet tværsnit på 5x3 mm. Tilspidset i begge ender. Fragment af jernsøm(?) (11563:152) 2.2 cm langt, bukket stykke jern med firkantet tværsnit (2x2 mm). Bronzestykker (11563:154), måler få millimeter. Funktion ube-stemmelig. Brændt og knogle (11563:155), 10-19 gram, ingen identificer-bare artsindikatorer. Jernnitte (11563:179), 2.6 cm lang jernnitte med rundt(?) tværsnit på 4 mm. En uregelmæssig rest af hovedet på 5x9 mm er bevaret. Bronzepartikler (11563:181), millimetersmå. Funktion ubeste-melig. Brændt knogle, trækul, flintafslag, keramik og forstening (11563:189). 37 gram (109 stk) brændt knogle, 2-21 mm, med identificerbare stykker af menneske og hund. 5 stk trækul 4-12 mm 15 flintafslag, 1 ildskømet afslag samt 1 flis af en sleben økse (2.8x1.2x0.4 mm). 14 lerkarskår hvoraf det ene tilsyneladende er fra randen af et kuglekar. 3 lerkarskår. De to udgør kanten af bundpladen fra et kar. Alt virker meget groft. I keramikfragment der virker for kraftigt til at have indgået i et kar. Et vættelys, der dog ikke nødvendigvis indikerer menneskelig aktivitet, da forsteninger forekommer naturligt på lokaliteten.

Grav BT, NNV-SSØ-orienteret x: 210.30 - 211.54 y: ca. 181.20 - 183.24 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: flad bund L: ca. 210 cm B: 87 cm D: 12 cm Topniv.: 393(N), 403(S) Bundniv.: 403(N), 409(S) Fyld: let trækulsblandet rødbrunt groft sand Undergrund: beigefarvet groft sand

Fylden indeholdt 13 gram brændt og ubrændt knogle med identificerbare humane stykker samt enkelte små uornamenterede bugskår (:124). En okkerklump og en slibesten under samme nummer må henføres til grav CA. Graven er nedgravet i den

Ø-V-orienterede grav CA's stenlægning, der oprinde-lig har været rektangulær 1.92(Ø-V)x0.70(N-S) m og opbygget af mindre (10 - 20 cm store) flade sten i 2 til 3 lag. Ved anlæggelsen af BT har man fjernet en del af stenene (hovedsagelig Sø-hjørnet), og genanvendt dem som dække (i 2 lag) på den nye gravs NV-hjørne, således at stenlægningen nu fremstod som et uregelmæssigt rektangel direkte over grav CA, med en SØ-orienteret "tunge" dæk-kende en del af BT's hovedende. CA's gravgrube er derimod ikke forstyrret, da grav BT kun er 12 cm dyb. BT's SØ-ende kunne ikke erkendes, men graven var bevaret i 190 cm's længde.

Skelettet var meget opløst. Slibestenen opgives at være fundet NV for kraniet.

Ca. 1,5 m S for BT fandtes et uornamenteret skår (:101) i feltfladen.

21 1 /1 84

Fig. 81. Grav BT, Kaagården. Grave BT; Kaagården. 1:20

Antropologisk: kvinde. 35-45.

I lerkarskår (11563:101). LerIcarskem brændt knogle, slibesten og okkerklump (11563:124). 13 gram brændte og ikke brændte knogler med identificerbare humane stykker. En okkerklump (8,0x5,5x2,9 cm). Enden af en aflang slibesten med afrundet rombisk/rektangu-lært snit (6,4x2,9x2,5 cm) og brugsfacetter på alle sider.

71

Grav BU, NNV-SSØ-orienteret. x: 213.28 - 214.06 (fyldskifte med stenlægning 212.64 - 214.60) y; 177.80 - 178.80 (fyldskifte med stenlægning 176.80 - 179.33) Form i fladen: rektangulær gravgrube, ovalt fyld-skifte med stenlægning Form i snit: gravgruben tilsyneladende flad bund L: 96 cm (gravgrube); 256 cm (fyldskifte med stenlægning) B: 68 cm (gravgrube); 155 cm (fyldskifte med stenlægning) D: ca. 12 cm for gravgrube; 50 cm for det samlede anlæg Topniv.: 437 Bundniv.: 487; ca. 475 for fyldskifte med stenlæg-ning Fyld: lyst gråt muldblandet, finkornet sand Undergrund: finkornet gult sand

Graven var dækket af en NNØ-SSV-orienteret sten-lægning med sten i 3 lag, hvorimellem fandtes bålrester, keramik og flintafslag (:157). Øverste lag bestod af 6 ca. 40 cm store sten liggende på række på gravens midterakse. Alle havde naturlige plane sider, og var sat med plansiderne mod Ø. En syvende sten af samme størrelse var sat Ø for den S-ligste sten i rækken, således at der her dannedes et "hjørne" mellem stenene. I "hjørnet" lå en vandtallet for-hugget kærneøkse (:160). De 2 nederste stenlag bestod af 15 - 20 cm store sten. Stenene lå i et 256 cm langt og 155 cm bredt fyldskifte, hvis NV-hjørne er bortgravet ved anlæggelsen af grav CE.

Centralt under stenlægningen iagttoges et rekt-angulært (94x65 cm stort) mørkt NNV-SSØ-orien-teret fyldskifte, langs hvis N- og Ø-side man kunne ane et svagt kistespor. I gravgrubens NØ-hjørne fandtes en kraniekalot. Yderligere spor af liget var det desværre ikke muligt at finde, selv ved yderst nænsom udgravning.

60 cm S for kisten lå et stort fossilt søpindsvin (:165) indlejret (bevidst nedsat ?) i gravfylden, med den flade side nedad.

Antropologisk: ubestemmeligt køn. Ubestemmelig alder.

Keramik og flintafslag (11563:157). 2 ubestemmelige lerkar-skår samt 1 stk brændt flint, lå mellem stenene i stenlægningen. 22 flintafslag. Mesolitisk kærneøkse (11563:160), 10,3 x4,5x3,5 cm, hvidpati-neret bortset fra opskærpningsafslag, der må være frembragt længe efter dens fremstillings-periode (plov?). Forstenet søpindsvin (11563:165), meget fint eksemplar.

Grav BY, NV-SØ-orienteret x: 213.07 - ca. 214.50 y: ca. 186.80 - 188.54 Form i fladen: oprindeligt rektangukt Form i snit: uregelmæssigt L: 180 cm bevaret B: 76 cm bevaret D: ca. 10 cm Topniv.: 343(NV), ca. 350(SØ) Bundniv.: 368(NV), 360(SØ) Fyld: fedtet mørkt rødbrunt, leret sand og grus Undergrund: skiftende striber af rødbrunt groft grus og let leret mørkbeige groft sand og småstens- revler

Gravene BR, BZ og BY har intern stratigrafi. Ved anlæggelsen af BZ er den S-lige del af BR fjernet. Herved er den i BR gravlagtes underkrop fjernet fra hoften og ned. Et tibia-fragment og 2 patellaer fra BR, er endt i BZ's fyld. Ved anlæggelsen af BY har man gravet ned i BZ's SV-hjørne. Tilsynela-dende har man nu udvist større veneration for gamle grave end ved anlæggelsen af BZ, idet der er skov-let fyld i det forstyrrede hjørne, og BY er anlagt på et så højt niveau, at den nu er næsten bortpløjet. En skålsten/knusesten (:169) fundet i jordbunkerne stammer sandsynligvis fra området BR, BY, BZ.

Da undergrund og gravfylden fra BY var meget vanskelige at adskille, var det derfor ikke muligt at fastlægge gravens Ø-lige afgrænsning. I fylden fandtes 10-19 gram brændt og ikke-brændt knogle med identificerbare humane stykker samt et frag-ment af en slibesten og et hus af landsnegl (:108).

Det meget ødelagte skelet har ligget i udstrakt rygleje, med hovedet i gravens V-ende. 8 cm ØSØ for bækkenresten, fandtes det eneste stykke muligt gravgods: en perle (?) af en rørformet forstening (:112).

Antropologisk: mand: >21 år.

Slibestensfragment, brændt og ubrændt knogle, hus af land-snegl (l 1563:108). 10-19 gram brændt og ubrændt knogle med identificerbare humane indikatorer, heriblandt 1 styk brændt rørknogle, 4 cm langt. 1 fragment af en slibesten af skifer 3.3x2.5x1.7 cm med klare brugsspor på to sider. 1 fragmenteret sneglehus. Perle(?) af forstening (11563:112). Lille rørformet fossil (2.1 cm langt, 7 mm i diameter), skråt afbrudt i begge ender. Det gennemgående hul ser ud til at være 'renset' ved en gennem-boring. Skålsten/knusesten (11563:169)(se også BR og BZ) 8.6x 5.5x 4.3 cm. På en jævnt rundet aflang sten er indhugget 4 ovale gruber eller skåltegn. Den på siden med nummeret måler 4.3x3.3 cm og er 4 mm dyb, den på kanten ved nummeret måler 3.7x2.9 cm og er 5 mm dyb, den på den modsatte side måler 4.1x3.4 mm og er 5 mm dyb og den på modsatte kant måler 3.5x2.4 mm og er ca.4 mm dyb. I enderne af stenen, der er af kvartsit, er afknuste facetter, der viser at stenen - eventuelt sekundært - har været anvendt som slag/knuse-sten.

72

BZ

BR

Fig. 82. Grav BR, BY og BZ, Kaagården. Grave BR, BY and BZ, Kaagården. 1:20

BY

CO CO

C:7

C s.

Grav BZ, NNV-SSØ-orienteret x: 213.75 - 215.81 y: 187.08 - 188.85 Form i fladen: rektangulær med rundede hjørner, hvoraf de to i gravens NV-ende fremstod som "rundede flige" Form i snit: let indadskrånende sider og plan bund L: 215 cm B: 90 cm D: 50 cm, heraf selve gravgruben de nederste 30 Topniv.: 343(NV), 394(SØ) Bundniv.: 402(NV), 405(SØ) Fyld: den brune gravfyld bestod af undergrunds- materiale blandet let op med muld Undergrund: lyst brunt, let leret, gruset sand

Gravene BR, BZ og BY har intern stratigrafi. Ved anlæggelsen af BZ er den S-lige del af BR fjernet. Herved er den i BR gravlagtes underkrop fjernet fra hoften og ned. Et tibia-fragment og 2 patellaer fra BR, er endt i BZ's fyld. Ved anlæggelsen af BY har man gravet ned i BZ's SV-hjørne. Tilsynela-dende har man nu udvist større veneration for gamle grave end ved anlæggelsen af BZ, idet der er skovlet fyld i det forstyrrede hjørne, og BY er gravlagt på

et så højt niveau, at den nu er næsten bortpløjet. En skålsten/knusesten (:169) fundet i jordbunkerne stammer sandsynligvis fra området BR, BY, BZ.

Grav BZ har været dækket af en rektangulær 190(NV-Sø)x90(SV-NØ) cm stor stenlægning af ca. 20 cm store sten i 1-2 lag. I S-siden af stenlæg-ningen sad 2 ca. 50 cm store sten. Dens SV-hjørne er fjernet i forbindelse med anlæggelsen af grav BY. Fra toppen af stenlægningen til gravbunden var der ca. 50 cm. Selve gravgruben var ca. 30 cm dyb.

I stenlægning og fyld fandtes huse af landsnegle, skaller af blåmuslinger, forsteninger (der er hyppige på lokaliteten, og derfor meget vel kan være tilfæl-dig indblanding i fylden) spredt trækul og et brænd kraniefragment uden artsindikatorer (:114). Spor af kiste kunne ikke påvises.

Skelettet var meget velbevaret. Det lå i udstrakt rygleje med hovedet i gravens Vende. Ansigtet mod S, overkroppen let bøjet mod S. På kraniet konstateredes et kraftigt kæbesvind - især under-kæben var kraftigt angrebet. Under kraniet, på V øres plads lå et smukt sneglehus og i dette område lå også en blåmusling (:120). Der fandtes yderligere 2 patella og et tibiafragment i graven. Disse må

73

stamme fra BR. Tæt ved H albues yderside lå en dyreknogle. Yderligere gravgods var en 24 cm lang jernkniv (:141), der sad fastkilet mellem H overarm og brystkasse, og en lille glasperle (..114), der blev fundet i bækkenpræparatet under afrensning på museets konserveringsafdeling. To stykker bronze (:142) fandtes N for kraniet og Ø for V fod hen-holdsvis. Et tredie fandtes i fyldskiftet i højde med de omlejrede skeletdele (:115).

Antropologisk: Kvinde. 40-50 år.

Glasperle, trækul, brændt knogle samt forstening (11563:114) brændt kraniefragment uden artsindikatorer, lidt trækul, snegle og muslingeskaller (få) samt forsteninger fra fylden i grav BZ. Glasperle (diam. 0.9 cm, højde 1.0 cm) ret nedbrudt med på-lagt alternerende zigzagmønster udgående fra hullerne, nogle steder udfyldt med gul, huldiameter 2.5-3 mm. Rest af bronze (11563:115), ubestemmelige partikler på få mm's snit ("bronzesmuld"). Ligger sammen med bronzesmuld :142 fra samme grav. Sneglehus og blåmusling (11563:120). Jernkniv (11563:141), 14.5 cm lang. Tangen er 5.6 cm lang, tilspidset og rektangulært tværsnit. Overgangen til bladet markeres af et 8 mm langt hak i ca. 45°'s vinkel op til ryggen af bladet, mens forløbet på ægsiden er ubrudt. Bladet er 8.5 cm langt med næsten parallelle sider og trekantet snit. Spidsen er symmetrisk, næsten rund. 2 stykker bronze (11563:142). Ubestemmelige partikler på få mm i snit ("bronzesmuld"). Lå sammen med bronzesmuld :115 fra samme grav. Skålsten/knusesten (11563:169)(se også BR og ZB) 8.6x 5.5x4.3 cm. På en jævnt rundet aflang sten er indhugget 4 ovale gruber eller skåltegn. Den på siden med nummeret måler 4.3x3.3 cm og er 4 mm dyb, den på kanten ved nummeret måler 3.7x2.9 cm og er 5 mm dyb, den på den modsatte side måler 4.1x3.4 mm og er 5 mm dyb og den på modsatte kant måler 3.5x2.4 mm og er ca.4 mm dyb. I enderne af stenen, der er af kvartsit, er afknuste facetter, der viser at stenen - eventuelt sekundært - har været anvendt som slag/knuse-sten.

med en Sø-orienteret "tunge" dækkende en del af BT's hovedende. Grav BS' V-ende overlejrer CA's ø-ende, og beskadiger her stenlægningen. CA's gravgrube er derimod ikke forstyrret, da arm BT kun er 12 cm dyb, og BS ikke har særlig stor dybde her. De øverste ca. 5 cm af CA's fyld indeholdt brændte ben uden artsindikatorer og trækul (Inde-holdt i :189 fra grav BS).

209/182

Grav CA, Ø-V-orienteret x: 209.55 - 211.60 y: 182.40 - 183.46 Form i fladen: rektangulær med rundede hjørner Form i snit: lige let indadskrånende sider og let nedadhvælvet bund L: 206 cm B: 97 cm D: 42 cm, hvoraf selve gravgruben udgør de nederste ca. 15 cm Topniv.: gravgrube 402(V), 408(0) (stenlægning 387(V) Bundniv.: 425 Fyld: rødbrunt leret grus og sand Undergrund: lyst brunt finkornet grus

Ved anlæggelsen af BT har man fjernet en del af stenene fra CA's dække (hovedsagelig Sø-hjørnet), og genanvendt dem som dække (i 2 lag) på BT's NV-hjørne, således at stenlægningen fremstod som et uregelmæssigt rektangel direkte over grav CA,

Fig. 83. Grav CA, Kaagården. Grave CA, Kaagården. 1:20

Der iagttoges ingen spor af kiste. Graven indeholdt det meget velbevarede skelet af en mand i udstrakt rygleje med hovedet i gravens V-ende (ansigtet mod N).

Som gravgods var bl.a. medgivet en kniv (:137) og en hund. Kniven lå SV-NØ (med spidsen mod NØ) under rygraden og venstre underarm. Hunden lå parallelt med højre underben i gravens S-side; med snuden mod V. Knoglernes lejring viser, at den har været snøret eller svøbt sammen. Ved højre tibia fandtes en 0.5 cm stor bronzedråbe (:136). En okkerklump og en slibesten (:124) fundet NV for kraniet i grav BT, i overgangsfylden mellem de to grave, hører sandsynligvis til grav CA's inventar, mens brændt og ikke brændt knogle under dette nummer må henføres under grav BT. Løsfund fra fylden ( :140).


74

Fig. 84. Grav CA, Kaagården, set fra øst. Grave CA, Kaagården, from the east.

Okkerklump og slibesten (11563:124). 13 gram brændte og ikke brændte knogler med identificerbare stykker af menneske (henføres til grav BT). En okkerklump på 8,0x5,5x2,9 cm (henføres til grav CA). Enden af en aflang slibesten med afrundet rombisk/rektangu-lært snit (6,4x2,9x2,5 cm) og brugsfacetter på alle sider (hen-føres til grav CA). Bronzedråbe (11563:136), 0.5 cm stor. Jernkniv (11563:137), 18.7 cm lang. Tangen er 11.0 cm lang, tilspidset med rektangulært snit og en 4 mm lang ombugning (vajning) af spidsen til ægsiden. Der mangler et lille stykke af bladets spids mens 7.6 cm er bevaret. På rygsiden markeres overgangen tange/blad med et 3 mm langt hak i en vinkel af 45° fra tangen og op til bladets ryg, der forløber næsten retlinet, en anelse konvekst. På ægsiden er overgangen jævn. Æggens forløb er retlinet men en smule uregelmæssigt. Bladets tværsnit er trekantet. Flint, keramik, okker og forsteninger (11563:140). 11 stykker bearbejdet flint - afslag og grove kærner. 1 afslag af en sleben økse (4.2x4.0x0.4 cm). 1 randskår. 1 lille stykke okker. 2 forsteninger, der dog ikke behøver at være udtryk for human aktivitet, da sådanne forekommer naturligt i undergrunden på lokaliteten. Brændt knogle, trækul, flintafslag, keramik og forstening (11563:189). 37 gram (109 stk) brændt knogle, 2-21 mm, med identificerbare stykker af menneske og hund. 5 stk trækul 4-12 mm (noget kan tilhøre grav CA). 15 flintafslag, 1 ildskørnet afslag samt 1 flis af en sleben økse (2.8x1.2x0.4 mm)(grav BS).

14 lerkarskår hvoraf det ene tilsyneladende er fra randen af et kuglekar (grav 13S). 3 lerkarskår. De to udgør kanten af bunden fra et kar. Alt vir-ker meget groft (grav BS). 1 keramikfragment der virker for kraftigt til at have indgået i et kar (grav BS). Et vættelys, der dog ikke nødvendigvis indikerer menneskelig aktivitet, da forsteninger forekommer naturligt på lokaliteten (grav BS).

Brandgrav(?) CC, struktur N-S-orienteret x: 211.60 - 211.70 y: 179.92 - 181.75 Form i fladen: Uregelmæssigt rektangulær L: 198 cm B: ca. 100 cm Topniv.: 410(N), 433(S) 20 cm V for fyldskiftets midte fandtes et bronzefragment (:153) på overfladen. Fylden indeholdt 11 gram brændt knogle uden identificerbare artsindikatorer (:130).


Brændt knogle (11563:130), 11 gram, uden identificerbare artsindikatorer. Bronzefragment (11563:153) på 10x7x5 mm. Ubestemmeligt. Fundet på overfladen 20 cm V for fyldskifte CC.

Grav CD, ø-V-orienteret x: 212.04 - 214.45 y: 180.60 - 182.06 Form i fladen: tilnærmelsesvis rektangulær, dog med skrå V-ende Form i snit: lige, kraftigt indadskrå'nende sider og plan bund, der skrånede let nedad mod Ø L: 240 cm B: 140 cm D: 40 cm, heraf selve gravgruben på de nederste 15 cm Topniv.: 421(V), 436(0) Bundniv.: 439(V), 461(0) Fyld: gråsort sod/askeblandet finkornet sand Undergrund: finkornet gult sand

Graven er nedgravet i CC's NØ-hjørne, mens dens NV-hjørne er forstyrret af BS. Jævnt spredt i fylden fra hele graven fandtes trækul og 13 gram brændt knogle uden artsindikatorer (:155). 23 mindre søm (:133) fra de øverste fyldlag, er for små til at kunne have sammenholdt en kiste. Deres funktion er uklar.

Liget lå overraskende nok med hovedet i gravens Ø-ende. Kraniet kunne kun erkendes som en svag fordybning, hvori lå en kindtand. Liget har ligget i udstrakt rygleje med benene let bøjede. Skelettet er meget nedbrudt (kun dele af de store rørknogler er bevaret) og en del omrodet af dyr. Som gravgods var medgivet en jernkniv (:170), liggende på en stump nedbrudt rygrad V for højre underarm, ori-enteret NV-SØ med spidsen mod NV.

75

21 3/1 82

21 2/1 82

Fig. 85. Grav CD, Kaagården. Grave CD, Kaagården. 1:20

Antropologisk: mand. >21 år (sandsynligvis 22-35 år).

Jernsøm (11563:133). 23 stk mindre søm, 8 intakte, 8 hoveder, 7 spidser, 1.5-2.5 cm lange jævnt tilspidsede med øvre diame-ter på 3.5 cm og flade hoveder på 6-11 mm. Trækul og brændt knogle (11563:155). 13 gram brændt knogle uden artsindikatorer samt 19 stykker trækul fra fylden. Jernkniv (11563:170) 10.5 cm lang kniv. Der er træskaft på tangen i dens fulde bevarede længde - 4 cm. Nærmest bladet har det bevarede træ et ovalt snit på 18x9 mm, og spidser her-fra til mod enden. Bladet er ca. 6.5 cm, og har et trekantet snit. Bladet har nærmest parallelle sider mens spidsen dannes ved jævn runding af ryg og æg-forløb.

Kammergrav CE, NØ-SV-orienteret x: 210.79 - 212.90 y: 177.87 - 179.85 Form i fladen: parallelle sider, afrundede ender Form i snit: lige, let udskrånende sider og plan bund L: 250 cm B: 115 cm D: 35-45 cm Topniv: 391(N), 4 I6(S) Bundniv: 438(N), 441(S) Fyld: gråt, let muldblandet, finkornet sand Undergrund: finkornet, hvidgult undergrundssand

213/181

Fig. 86. Grav CE, Kaagården. Grave CE, Kaagården. 1:20

Graven er nedgravet i CC's SØ-hjørne og i NV-hjørnet af BU. Fylden indeholdt lidt bearbejdet flint (:147). Af kisten sås svage spor især på langsi-derne og i S-enden, øverst omkring niveau 194. På niveau 200-204 fremtrådte et spor ganske klart i S. Det dobbelte træspor tyder på at vi har at gøre med et lille kammer. Liget var på nær en enkelt knogle totalt opløst og kunne iagttages som mørkere fyld, samt i NØ-enden et tandsæt i en mørk aftegning af ligfedt, der må repræsentere hovedet. En Hækkekniv (:161) fandtes indenfor kistesporet i dettes N-hjørne. Den kan være sekundær. Centralt i kistesporet fandtes en jernkniv (:279) med spidsen mod SSØ sammen med en hvæssesten (:281) orienteret NNV-SSØ med hul i S-enden, en bronzenøgle med filigranhoved (:280), 2 klumper jern/metaludskil-lelser og et rørknoglefragment i stærkt nedbrudt textil (:282). Dette må have ligget omkring ligets hofte. Under 85-kampagnen iagttoges i gravens S-ende på et relativt højt niveau en 25x80 cm stor koncentration af sodfarvet sand.


Bearbejdet flint (11563:147). 3 afslag Flækkekniv (11563:161), 6.2x2.3x0.9 cm, afbrudt i distalen-den. I proximalenden er ene kant retoucheret over 2.5 cm til det sted, hvor stykket er afsluttet i en skrå tronchature ca. 20° fra vinkelret på stykkets længderetning. Jernkniv (11563:279), 17.9 cm lang. Tangen er ca. 9.3 cm lang, tilspidset med rundt snit i spidsen, skiftende til rektangu-lært efter 2 cm. Der er lidt rester af træskaftet bevaret nærmest bladet. Overgangen tange-blad markeres af et ca. 5 mm langt

76

hak på rygsiden 45° på længderetningen fra tangen op til det rette. ty dortø6. tit ægsiden er et markant tak på 5 mm og 45° op til æggen. Bladets har trekantet tværsnit og dets omrids for-løber omtrent retlinet. Bronzenøgle med filigranhoved (11563:280). Støbt bronzenøg-le med størstedelen af filigranhoved bevaret. Sidstnævnte har været rundt med en diameter på ca. 4.5 cm, omkranset af en 6 mm bred, 1-3 mm tyk kant, der udgøres af et dyr hvis hoved rører stangen til selve låsedelen. Den ene tredjedel af kanten mangler. Dyret kan meget vel have været symmetrisk med to hoveder, der har mødtes omkring stangen. Øverst på hovedet er en øsken vinkelret på hovedets plan. Fra hovedet er stangen 1 cm lang, 6 mm bred og 4 mm tyk med ovalt tværsnit. Den går over i selve låsehovedet der er symmetrisk, 2.1 cm bredt og 1.7 cm langt. Det har en gennembrydning i T-form, hvor benet danner åbning midt i dets forreste del. Fragment af hvæssesten af skifer (11563:281). øvre ende af hvæssesten af skifer 7.8x1.4 cm, 6 mm tyk på midten, 3 mm i øvre ende, 4 mm i ende med brud. Ophængningshullet er 4 mm i diameter, dobbelt-konisk, 5 mm fra hver side, 6 mm fra øvre ende. Jern/metalilter og nedbrudt tekstil (11563:282). Flere flager af op til 2 cm i tværsnit vævet af ca. 0.7 mm tyk z-spundet tråd.

Grav CG, Ø-V-orienteret x: 220.40 - 222.30 y: 168.14 - 169.16 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: rundede sider og let nedadhvælvet bund L: 188 cm B: 95 cm D: 28 cm Topniv.: 530(V), 524(0) Bundniv.: 560(V), 558(0) Fyld: spættet fyld af lysgråt strandsand, gult ler, sort sodblandet ler og lidt muld Undergrund: stift gult undergrundsler

Der iagttoges ingen kistespor. Skelettet var helt opløst og kunne end ikke erkendes som farvning af fylden. Midt i gravens N-lige halvdel fandtes de stærkt opløste rester af en jernkniv (:173). Endvi-dere fandtes i NV-hjørnet en lille klump ubestem-meligt opløst jern (:146). I fylden lå lidt (<10 gram) brændte knogler uden artsindikatorer samt en del flintafslag og trækulsstykker (:138).


Brændt knogle, bearbejdet flint og trækul (11563:138). <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer. 19 afslag der dateringsmæssigt skal placeres i yngre stenalder-bronzealder. 21 stykker trækul fra 2 til 21 mm. Ubestemmelige jernudfældninger (11563:146) 2 ubestemmeli-ge udfældninger med bevarede trærester. Jernkniv (11563:173), 9.4 cm lang. Tangen er 4.5 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til det 5.8 cm lange blad forløber jævnt. Det er i forhold til tangen let opadbøjet, lancetformet med trekantet snit.

Kammergrav CH, NV-SØ-orienteret x: 219.61 - 222.34 y: 182.20 - 184.50 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: lige, stejle sider og plan bund L: 280 cm B: 214 cm D: 53 cm Topniv: 463 Bundniv: 516 (NV), 514(SØ) Fyld: blanding af grus og muld, iblandet større klumper af gult moræneler Undergrund: gult moræneler - dog langs N-siden lerholdigt, finkornet sand

Over graven var en symmetrisk stensætning be-stående af 8 sten med dimensioner omkring 50 cm. Disse stod i to NV-Sø orienterede rækker med 4 i hver, konkave mod et fælles midtpunkt, så de udgjorde en elliptisk form uden ender, med sym-metriakse NV-Sø. Desuden indgik 6 mindre sten på ca. 20 cm i dette anlæg. 5 af disse var placerede umiddelbart NV for stenrækkerne. Ved udgravningen kunne det oprindelige vegetationslag iagttages som et ca. 2 cm tykt organisk lag. Af de store sten har ca. 10 cm været under jorden, hvorved de har raget 19-37 cm op. Omkring stensporene kunne iagttages ca. 10 cm tykke pakninger af gult moreæneler, der fremtrådte som store klatter. Til stensætningen er primært valgt sten med en plan bredside, der er vendt ind mod graven. De er placerede, så de hælder 20-30° udad. Da stensætningen tilsyneladende ikke har haft stævne, er det nok forkert at betegne den som en "skibssætning". Det virker imidlertid sand-synligt, at den symboliserer en båds form - eller eventuelt har været et bådleje.

Umiddelbart V for anlæggets midte lå 3 sten med dimensioner ca. 20 cm. Her fandtes også ved afrensning et side/bundskår (:223) i niveau med de store stens bundniveau. Fylden indeholdt 36 gram brændte knogler med identificerbare humane stykker (:202) og større stykker trækul (:518), samt et ikke indmålt sømfragment (:292).

Stensætningen har været placeret direkte ovenpå et plankedække. Dette bestod af: nederst en NNØ-SSV-orienteret tværplanke ca. midt i graven. Her-over 3 NV-SØ orienterede langsgående planker. Over disse lå i gravens NV-ende en NS-orienteret tværplanke. Under "midter-tværplanken" lokalise-redes - under de langsgående stykker - endnu en stump NNØ-SSV-orienteret planke. Plankerne var ca. 14 cm brede og 6-8 cm tykke. Det ser ud som om deres overfladen har været forkullet (prøve :518). Plankedækket lå på en ramme af kantstillede planker, der har været holdt på plads af 4 hjørne-stolper, hvoraf kun rester af de 2 kunne erkendes i gravens Sø-ende.

Stolpen i S-hjørnet er 4-6x12 cm i tværsnit og 47 cm høj. Stolpen i Ø-hjørnet er 6x13 cm i tværsnit

77

0

O 0,

220/182 +

Fig. 87. Grav CH, Kaagården. Grave CH, Kaagården. 1:20

og 48 cm høj. De kantstillede planker er 6 cm tykke. Ved snitning af hjørnestolper og sideplanker kunne det iagttages at ihvertfald S-stolpen var svedet på den del, der var banket ned i undergrunden. Endvi-dere lokaliseredes en pløk til fastholdelse af side-plankerne i gravens S-side. Fra plankedækket til gravbunden var ca. 20 cm. Et NNV-SSØ-orienteret snit viste, at gravbunden var lokaliseret korrekt.

Skelet-/ligspor kunne ikke erkendes. Som grav-gods var medgivet en kniv og et jernbeslag - mulig-vis et skedebeslag - (:329) med spidsen mod NV, samt en mindre skiveformet genstand af jern (:303). I gravens Ø-hjørne fandtes et sammen krøllet stykke nål/jerntråd (:301) med spidsen mod Sø. På gravens bund, ca. 50 cm ø for midten, kunne iagttages to pletter med ler der fortolkes som mulige spor af ler-pakkede stolper. De vil med denne placering være svære at forene med de iagttagelser, der iøvrigt er gjort om graven, hvorfor de - hvis fortolkningen er korrekt, må være kronologisk tidligere end graven.

Anne Marie Kruse nævner, at en stor jernkniv og et stykke brændt knogle, der ikke kan artsbestemmes (:151) ved jordafrømningen i 1985 fandtes liggende på

en af stenene i anlæggets sydlige halvdel. På tegning 60 er kniven angivet liggende ca. 30 cm N for den vestligste sten i denne række på niveau 119 (efter 1986 fix-værdi), hvilket svarer til denne stens topni-veau: 121. Det forekommer ikke usandsynligt, at kniven ved afrømning/ afskovling kan være fjernet fra sit oprindelige leje, der meget vel kan have været toppen af denne sten. Man må imidlertid så undre sig over, at dens oprindelige leje ikke er angivet. Da kniven ikke kan have hvilet på væksthorisonten omkring niveau 140 er mulighedene: a) at kniven er tilført senere og ikke har noget med grav CH at gøre, b) at kniven er fjernet fra sit oprindelige leje og regi-streret i sin nye position under afrensningen, hvorfor den er registreret i omtrent samme niveau som den lå i oprindeligt, eller c) at der er sket en fejl ved registrering af knivens horisontale placering; hertil skal bemærkes, at der tilsyneladende er en generel fejl på 50 cm på plan 60, der tilsyneladende er fremstillet i stor hast. Et stykke brændt knogle har samme nummer som kniven (:151). Det må være fundet i præparatet.

78

219/190

c

+ 219/188

Fig. 88. Grav Cl, Kaagården. Grave CJ, Kaagården. 1:20

Antropologisk: intet. +

Jernkniv (11563:151), 10.9 cm lang, sammenrustet med brændt knogle? Et stykke af tangen og lille stykke af spidsen afbrudt. Stykket er sammensat af tre fragmenter. Tangen er afrundet, let tilspidset og rektangulær i snit. Overgangen tange-blad er på rygsiden 5.2 cm fra spidsen markeret som en skarp skulder op til bladets ryg, mens den på ægsiden 6.6 cm fra spidsen er markeret som en let rundet skulder op til æggen. Bladets har trekantet snit. 1 stykke brændt knogle uden artsindikatorer. Brændt knogle (11563:202), 36 gram, med identificerbare humane stykker. 1 lerkarskår (11563:223) med del af bund, 7.8x6.4x(0.8-1.4) cm. Fragment af jernsøm (11563:292), 3.5 cm langt med firkantet snit på 6x6 mm. Nål/metaltråd af jern (11563:301). 2 stk af nål/metaltråd. Det ene 3.0 cm langt, med rundt snit med diameter gående fra 2 mm i ene ende til 3 mm i den anden. Det andet: ubestemmelig sammenkrøllet, ca. 1.8x1.5x1.1 cm. Stykkerne har været sam-menhørende. Skiveformet genstand af jern (11563:303). Cirkulær jernskive ca. 2.2 cm i diameter, 1-2 mm tyk, flad med svag bukkel udhamret på midten (1 mm dyb, 4 mm i diam). Kniv og skedebeslag (11563:329). 14.6 cm lang jernkniv med rester af træskaft bevaret. Tangen, der er 5.8 cm lang, er totalt dækket af trærester. Bladets længde er 8.7 cm med trekantet tværsnit. Spidsen snævres markant ind på den sidste cm, 'så ægforløbet danner en vinkel. Ved konservering udskiltes en `dobbelt-skinne' bestående af et ca.19.4 cm langt og 0.6-0.7 cm bredt, sammenlagt og sammennittet 1 mm tykt jernbånd. Den ene arm er 9.9 cm og let tilspidset i enden, den anden er 9.2 cm. De forløber med 2 mm imellem. 3 nitter (diam ca. 1.5 mm) er placeret med 3.1 cm imellem, den ene 2.5 cm fra styk-kets ombøjning. Der er sandsynligvis tale om et beslag fra kni-vens læderskede. Trækul (11563:518).

Grav CJ, VNV-ØSØ-orienteret x: 218.33 - 220.25 y: 187.90 - 189.33 Form i fladen: rektangulær Form i snit: lige, let nedadskrånende sider og plan bund L: 206 cm B: 86 cm D: ca. 16 cm Topniv.: 404(V), 415(0) Bundniv.: 425 Fyld: let muldblandet, lysebrunt sand Undergrund: på S-siden finkornet gulhvidt sand, på N-siden stift gult ler

På N-kanten af graven lå en spredt samling 10-20 cm store sten, muligvis nedsat som støtte for en kiste. Spor af en sådan kunne ikke iagttages.

Skelettet var meget opløst. Det lå i udstrakt ryg-leje med hovedet i gravens V-ende, ansigtet mod SØ. Kun kranium og et par femurfragmenter var bevaret. Emaille fra et par tænder fandtes i fylden, der desuden rummede lidt bearbejdet flint (:159).


Bearbejdet flint (11563:159). 8 flintafslag.

Kammergrav CK, NV-SØ-orienteret x: 216.64 - 219.55 y: 185.23 - 188.35 Form i fladen: rektangulær med afrundede hjørner Form i snit: stejle til lodrette sider og plan bund L: ca. 260 cm B: ca. 200 cm D: ca. 50 cm Topniv: 451(N), 476(S) Bundniv: ca. 508 Fyld: mørk muldspættet sandjord med enkelte mindre sten og lerklumper blandet Undergrund: Formodentlig sand/grus. Det nævnes at en okkerudskillelse har gjort gravbunden meget hård

Fylden indeholdt ganske få stykker (<10 gram) brændt knogle med identificerbare humane stykker, trækul, lerkarskår og flintafslag (:163) samt i ø et par håndstore sten. I fylden fandtes et par små bronzestykker (:167, :168), hvoraf positionen ikke er registreret på den sidste. I profilbalken, der oprettedes tværs over graven, sås tydelige spor af sammensynkning efter et bortrådnet trækammer -især i S. Kammeret er formentlig opført i bulkon-struktion uden spor af hjørnestolper. De formuldede vandrette planker tegnede sig fra niveau 160 til niveau 170 som mørkebrune til gråsorte, 3-4 cm brede striber langs gravgrubens kant. Særlig tydelig var kammervæggene i gravens V-hjørne, hvor planke-sporene mødtes i en ret vinkel. N for kammerets midterakse lå resterne af den gravlagte.

79

Skelettet, hvoraf dele af arme og ben kun var bevaret som brune spor, lå i udstrakt rygleje med hovedet i NV (ansigtet mod S) og fødderne i Sø. Gravgodset var meget spartansk: en jernkniv (121) anbragt på ligets højre brystside samt - ud for venstre skulder - en lille spånæske, der viste sig som en tydelig afrundet rektangulær, mørkebrun aftegning, og med ca. 1 cm tykke sider på niveau 165. Ved afrensning af skelettet i konserveringen fremkom et fragment af en slibesten (:164).


Brændt knogle, lerkarskår, trækul og bearbejdet flint (11563:163). 10 lerkarskår.

4 stk trækul. 5 afslag. <10 gram brændt knogle med identificerbare humane stykker. Fragment af slibesten af lagdelt skifer (11563:164) med rek-tnngulært snit 11)112 «n. tig 5.2 em lånp.Dån årekrål afbrudt i den ene ende. Bronzefragment (11563:167), 7 x7x 5 mm. Kan være hovedet af en nål - eller regulær bronzedråbe. Ene side har spor af afbrudt stilk. Bronzefragment (11563:168), ubestemmeligt millimeterstort stykke. Jernkniv (11563:221), 12.0 cm lang. Tangen er ca. 5 cm lang, og har en stor del af træskæftet bevaret op til 2 cm fra bladet samt ved spidsen. Selve tangens form er derfor ikke direkte iagttagelig. Bladet, der er ca. 7 cm langt, har retlinede sider og påsiddende rester af læderskeden. Det er trekantet i snit.

+ 217 /1 86 •

-Ø> + 217 /188 **-

•

J

• •

• •

• • •

•

•

Fig. 89. Grav CK, Kaagården. Grave CK, Kaagården. 1:20

80

Grav/grave? CL, orienteret NV-SØ x: 217.44 - 221.28 y: 177.68 - 181.06 Form i fladen: uregelmæssig, tenderende rektangulær Form i snit: tilsyneladende uregelmæssigt L: 440 cm B: 186 cm D: 1 -22 cm Topniv: 495(V), 500(M), 497(0) Bundniv: 503(V), 518(M), 517(0) Fyld: let, muldspættet ler Undergrund: stift, gult moræneler

Fyldskiftet beskrives som "et område med enkelte "klatter" af gravfyld". Fylden indeholdt <10 gram brændte knogler uden identificerbare artsindikatorer og trækul (:372), samt fra 85-kampagnen en ube-stemmelig jernudfældning og et lerkarskår (:175). Der kan være tale om det nederste af en/flere ellers bortpløjede grave. For at afklare sikkert, om der kunne påvises en lerpakket grav, anlagdes et NØ-SV-gående snit. Dette viste ikke tegn på noget sådant.


1 lerkarskår og ubestemmelig jernudfældning (11563:175). 1 lerkarskår. 1 stk ubestemmelig jernudfældning. Trækul, brændte knogler og forstening (11563:372). <10 gram (4 små stykker) brændt knogle uden artsindikatorer, I stk trækul og fragmenter af en forstenet kiselalge.

Grav CM, NV-Sø-orienteret x: 216.70 - 218.75 y: 173.00 - 174.82 Form: rektangulær med afrundede hjørner Form i snit: lige, indadskrånende sider og plan bund Fra gravens vestlige hjørne og ca. 2 m langs sydsiden iagttages en op til 16 cm bred "hylde" (- eller eventuelt et "trin") ca. 35 cm over gravens bund L: 214 cm B: 130 cm D: ca. 60 cm Topniv: 526 Bundniv: 578 Fyld: øverst omkring kisten: gråt strandsand. Ellers: mørkebrunt muld/ler Undergrund: rent gult moræneler

Graven var dækket af en uregelmæssig stenlægning af 6 sten med dimensioner omkring 50 cm samt en del mindre. En stor sten i gravens S-hjørne var en kværnligger. Stenlægningen kan meget vel have været mere regulær oprindeligt. I fylden, tilsynela-dende specielt i et øvre lag af strandsand, fandtes mange stykker trækul, 131 gram brændt og ubrændt knogle med identificerbare stykker fra

menneske, et par lerkarskår og lidt brændt flint (:316) desuden 1 lerkarskår, 1 stk brændt ben, et teglfragment og en del flintafslag (:188).

Fig. 90. Grav CM, Kaagården. Grave CM, Kaagården. 1:20

Kisten tegnede sig tydeligt øverst i graven. Ske-lettet var, udover rester af et skulderblad og et par ribben, kun bevaret som et rimeligt tydeligt spor. Den døde har ligget i udstrakt rygleje med hovedet i NV. Mellem overkroppen og højre arm lå en jernkniv med spidsen mod SØ (:325). Til venstre for hoften sås et cirkulært muldfyldt fyldskifte. På trods af, at der ikke ved snitning kunne iagttages en entydig kar-facon, tyder fylden (gråbrunt, tørveag-tigt smuldrende muld) på at der er tale om en helt opløst trægenstand - formodentlig et trækar. I graven fandtes et T-formet jernfragment (:308) og et jernsøm (:307).


Keramik, knogle og flintafslag (11563:188). 1 lerkarskår. 1 teglfragment. 1 stk brændt knogle uden artsindikatorer. 7 flintafslag, heraf 1 ildskørnet. Jernsøm (11563:307), 4.2 cm langt spidsfragment med firkantet snit på 4x4 mm. Jernfragment (11563:308). T-formet fragment, 1.3 cm højt og 1.4 cm bredt med ovalt tværsnit på 4x(2-3) mm. 131 gram brændt ben, trækul, keramik og brændt flint (11563:316) 131 gram (236 stykker) brændt ben, 2-40 mm, med identificerbare humane stykker. 36 stk trækul 4-20 mm. 5 lerkarskår. 4 stk brændt flint 6-25 mm. Jernkniv (11563:325), 12.9 cm lang. Tangen er 7.5 cm lang,

81

tilspidset, med spor af ombukning (vajning) i enden og rektan-gulært tværsnit. Bladet er forrykket 2 mm i retning af rygsiden med 2 mm lange vinkelrette hak på begge sider af stykket. Det er 5.5 cm langt og har trekantet snit. Spidsens omrids udgøres ar let konvekse linier.

Grav CN, NV-SØ-orienteret x: 214.10 - 216.40 y: 172.52- 174.30 Form i pladen: rektangulær med rundede hjørner Form i snit: lige indadskrånende sider (jævn skråning i Ø-enden) og plan bund (ret ujævn i Ø-enden) L: 270 cm B: 120 cm D: ca. 30 cm Topniv: 438 Bundniv: 465(V), 461(Ø) Fyld: gråsort, stærkt muldblandet, finkornet sand med iblandede klumper af ler Undergrund: gult moræneler

216/174

Fig. 91. Grav CN, Kaagården. Grave CN, Kaagården. 1:20

Fylden indeholdt mange større stykker trækul, 120 gram brændt knogle med identificerbare human stykker samt enkelte stykker keramik og lidt bear-bejdet flint (:185, :314) især i den øvre del af fylden. Liget har ligget med hovedet i gravens V-ende. Skelettet er kraftigt nedbrudt. I brystkasse-området lå en Ø-V-orienteret kniv (:318). Kisten kunne ikke erkendes som spor, men 6 søm (:310, :311, :317,

:319, :320) indikerer dens tilstedeværelse. To yderligere ubestemmelige jernstykker en nitte og mulig-vis et søm (:312, :321).

Antropologis 1.- ubestemmerIgk

Lidt brændt knogle og flinteflækker fra fyld (11563:185). <10 gram brændt knogle med identificerbare humane stykker. 5 flækker. Jernsøm (11563:310), 2.2 cm langt med stilk af ubestemmeligt tværsnit på ca. 7 mm i diameter. Hovedet er rektangulært 2.7x2.2 cm med stilken placeret 0.5 cm fra den ene ende. Jernsøm (11563:311), 2.2 cm langt med rundt(?) snit på 7 mm i diameter. Rundt hoved 2.7x2.2x0.4 cm. Nitte (11562:312), 3.9 cm lang, med firkantet oprindeligt 4.8 cm lang stilk. Hovedet er nærmest uregelmæssigt ovalt 13x20 mm, 3 mm tykt, med stilken anbragt 1 mm fra den ene ende. Nittepladen er firkantet 16x16 mm og 2 mm tyk. Nitten er bukket i vinkel, så spidsen forløber parallelt med nittepladen. Brændt knogle, trækul, keramik og flintafslag (11563:314). 110 gram brændt knogle med identificerbare humane stykker. 24 stykker trækul. 5 lerkarskår, hvoraf et let udsvajet randskår, der har siddet på en indadskrånende skulder/overdel. Muligvis Østersøtype. 2 små flinteafslag, det ene let ildskørnet. Jernsøm (11563:317), 4.6 cm langt, stilken med firkantet snit på 6x6 mm. Hovedet rundt med diameter ca. 2.0 cm, fladt på undersiden, hvælvet overside, 8 mm tykt på midten. Jernkniv (11563:318), 14.1 cm lang. En del af træskaftet er bevaret, hvorfor forløb blad-tange ikke kan beskrives præcist. Tangen er ca. 7 cm lang, retsidet tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgang til blad svagt er S-formet. Bladet er ca. 7 cm langt med trekantet snit. Det har lancetformet omrids. Jernsøm (11563:319), 2.2 cm langt. Stilk med rundt snit med diameter på 8 mm. Hovedet er rundt 2.7x2.5 cm og 6 mm tykt. Jernsøm (11563:320), 16x6x6 mm stort fragment af jernsøm, der oprindelig har haft firkantet tværsnit på 3x3 mm. Sømfragment (11563:321), kraftigt korroderet, 4,3 cm langt med diameter på 7 mm, tilsyneladende med oprindeligt firkan-tet snit på 3x3 mm.

Grav CP, VNV-ØSØ-orienteret x: 120.11 - 122.17 y: 170.34 - 171.86 Form i fladen: rektangulær Form i snit: lige stejle sider og plan bund L: 200 cm B: 94 cm D: 25-30 cm Topniv: 441 Bundniv: ca. 468(V), ca. 473(ø) Fyld: spættet blanding af rødbrunt ler, muld og sand Undergrund: gult moræneler

Fylden indeholdt 89 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske og hund, trækulstykker og keramik (:340), samt 5 skiveaf-slag, der kasseredes. Der jagttoges ingen kistespor, men et lille jernbeslag (:328), kan afspejle en kistes eksistens. Af liget var kun bevaret svage, noget usikre spor. Hovedet må have ligget i V-enden, og tilsyneladende har benene været let bøjede med

82

kozeene mod syd. Som gravgods var medgivet en kniv (:323), der må have ligget omkring ligets højre skulder, samt et kraftigt søm, der lå NV for hovedet (:322). Gravens N-side skærer sydenden af grav (?) DH.

220/172 4-

Fig. 92. Grav CP, Kaagården. Grave CP, Kaagården. 1:20


Fragment af jernsøm (11563:322). Et 5.5 cm langt stykke af spids og stilk af kraftigt søm med firkantet tværsnit (7x8 mm). Jernkniv (11563:323), 13.7 cm lang. Tangen er 6.8 cm lang, tilspidset med rektangulært snit. Overgangen tange-blad for-løber let S-svajet. Bladet er 6.9 cm langt med trekantet snit, et stykke af spidsen afbrudt og et retlinet sideforløb. Jernbeslag (11563:328), 4.6 cm lang, 1.4 bred, 4 mm tyk, oval plade med spidst `fodsporsagtige omrids (ovalt med konkavi-tet i ene side af ene ende) og lille (3x3x3 mm) rund jerndup lidt forskudt fra midten. Beslaget er i to stykker. Trækul, brændt ben, flint og keramik (11563:340). 89 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske og hund. Trækul. 2 lerkarskår.

Grav(?) CQ, orienteret NNØ-SSV-orienteret x: 222.45 - 224.90 y: 168.69 - 171.76 Form i fladen: uregelmæssigt rektangulærrpære-formet" Form i snit: jævnt indadskrånende sider og kuperet bund L: 257 cm

B: 192 cm D: max. 12 cm Topniv: 429(N), 434(S) Bundniv: 434(N), 447(S) Fyld: spættet rødbrunt ler med et lille islæt af grå muld, med en del 10-50 cm store sten Undergrund: gult moræneler

I fylden lå ca. 50 gram brændte knogler med iden-tificerbare stykker af menneske samt keramik og lidt trækul (:186, :190, :330). I gravens SØ-hjørne fandtes ved afdækningen dele af et lerkar (bl.a. bunden) i fylden (:341). Spor af kiste og skelet kunne ikke erkendes i denne temmelig ukarakteri-stiske grav.


Brændt knogle, trækul og bearbejdet flint fra fyld (11563:186). <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer. En lille portion trækul. 8 sti bearbejdet flint: 6 afslag, 1 flække og I stykke ildskørnet flint. Brændt knogle og keramik (11563:190). <10 gram brændt knogle med identificerbare humane stykker. Randskår af kuglekar(?). Brændt knogle, lerkarskår, bearbejdet flint og trækul fra fyld (11563:330). 5 lerkarskår, heraf 1 neolitisk randskår. To små flintafslag og en skiveskraber på 4,5x4,7x1,2 cm, og med 4,7 cm bred regelmæssig skraberæg. En større portion trækul fra fylden. Ca. 50 gram brændt knogle med identificerbare humane stykker. Keramik (11563:341). Bund og side af lerkar, nærmest af form som en lille urtepotte. Bunddiameter 10.8 cm og tykkelse ca. 1.8 cm. Højden har været omkring 11 cm og randdiameteren omkring 13 cm med en sidetykkelse omkring 9-11 mm, side-forløbet er let konkavt forneden og let konvekst foroven.

Kammergrav CR, NNØ-SSV-orienteret x: 126.96 - 129.34 y: 172.54 - 175.56 Form i fladen: uregelmæssigt afrundet rektangulært Form i snit: lige indadskrånende sider og plan bund L: 302 cm B: 192 cm D: ca. 55 cm Topniv: top af stenlægn.: 391, top af fyldsk. ca.423 Bundniv: 465 Fyld: Gulliggråt til hvidligt lerblandet sand og lyst gult muldspættet ler med op til hovedstore sten -dækket af 30 cm tyk "nedstyrtet" pakning af gult ler og gråligt leret sand Over denne atter et lag lyst gråt muld Undergrund: Gult moræneler

Graven var dækket af en ca. 1.8x1.0 m stor, NNØ-SSV-orienteret stenlægning af ca. 30-40 cm store sten. Ved afrensningen fandtes heri nogle lerkar-skår og hovedet af et stort søm (:291). Omkring stenlægningen var hvad udgraveren beskriver som en "ringgrøft", en ca. 20 cm bred mørkfarvning, der omgiver anlægget. Ifølge et snit er denne

83

"grøft" imidlertid yderkanterne af et "sortgråt til gråsort sandet kompakt lag af formuldet træ", der ligger ind under en lerpakningen i fyldskiftets cen-trale del. Det må formodes, at den 30 cm tykke ler-pakning oprindelig har ligget ovenpå et trædække afspejlet i det gråsorte lag. På et tidspunkt er den bærende struktur brudt sammen og lerpakning samt stenlægningen er styrtet ned i kisten/kammeret. I graven kunne under sporet af trædækket iagttages sporet af et skelet med en smule kranierester. Det lå i udstrakt rygleje med hovedet i NNØ. En jern-kniv (:382) lå mellem højre overarm og brystkassen. Et jernsøm (:383) lå i området, der må svare til brystkassens venstre side. En ca. 10 cm høj lodret cylinderformet skygge Ø for venstre albue knap 20 cm i diam. må repræsentere et trækar. I graven NØ-

+ 128/176

hjørne fandtes tre jernsøm (:347, :363) og 1 ube-stemmelig genstand (:356), i NV-hjørnet et (:346) og i SV-hjørnet fandtes et (:355). Alle disse lå så højt, at de må have ligget i lerNititillp11, Fot Qt muligt romertids lerkarskår (:357) gælder det samme. Der kan meget vel være tale om genstande, der er tilført anlægget med leret. I SØ-hjørnet lå en sam-ling 6-12 cm store sten. Et "lodret træspor" iagttoges i profil og tolkes som et kistespor. Det må dog undre, at man ikke har iagttaget tilsvarende spor i fladen ved nedgravningen af anlægget - hvor der dog iagttoges overbevisende skeletspor. I NØ-hjørnet fandtes ved bunden en koncentration af brændt knogle med identificerbare humane stykker (11 gram) på ca. 20 cm i diameter (:390) - tilsyneladende indenfor kistesporet. I S-enden fandtes et stykke

+ 129/176

t

Fig. 93. Grav CR, Kaagården. Grave CR, Kaagården. 1:20

84

brændt menneskeknogle (:358). I fylden fandtes 109 gram brændte knogler med identificerbare

stykker af menneske og hund, samt trækul og ler-karskår (:386). 8 skiveafslag og 1 stykke brændt flint medtoges ikke.


Keramik og jernsøm (11563:291). 6 stykker lerkarskår, heraf 3 randskår. 1 sømhoved med 7 mm af en firkantet stilk på 6x6 mm bevaret. Hovedet rundt med diameter ca. 29 mm og tykkelse 10 mm. Jernsøm (11563:346), med 1.6 cm af stilken bevaret. Sidst-nævnte har haft rundt(?) snit og diameter på 6 mm Hovedet er uregelmæssigt rundt 2.5x2.2 cm, 3 mm tykt. Jernsøm(?) (11563:347), kraftigt korroderet jerngenstand 16x9x5 mm. Muligvis søm. Jernsøm/nål(?) (11563:355). 3 kraftigt korroderede stykker (9, 6 og 11 mm lange) af aflang jerngenstand. Selve genstanden fremstår blot som en hulhed på 1,5 - 2 mm omgivet af en rust-kappe. Der kan være tale om et søm eller en nål. Genstandens længde og dens form (om den har været ret, krum etc.) kan ikke afgøres. Ubestemmeligt jernfragment (11563:356), 1.8x1.2x0.5 cm. I lerkarskår (11563:357), randskår. Brændt menneskeknogle (11563:358). 1 stk 3.9x1.9x1.2 cm (10 gram). Jernsøm (11563:363). Stilk af 3,2 cm langt søm !hed firkantet snit på 4x4 mm. Jernkniv (11563:382), 16.7 cm lang kniv med blød S-svajet overgang mellem tange og blad. Bladet forløber som en "side-gren" til tangeforløbet, med æggen på den konkave side. Tan-gen har en lille ombukning (vajning) til ægsiden i enden. Den er tilspidset og har rektangulært snit fra enden til 6.5 cm fra denne. Over de næste 3.7 cm ændrer snittet sig fra firkantet til trekantet. Dette forløb har en samlet længde på 10.3 cm. Bladet er ca. 6.3 cm langt, og har efter svajet et retlinet forløb. Jernsøm (11563:383), ca. 3.5 cm langt. Stilken har rundt snit og diameter på 5 mm. Hovedet er uregelmæssigt firkantet med stilken siddende i den ene side 1.3x1.8 cm, 6 mm tykt. Brændt knogle af menneske og hund, trækul, lerkarskår og bearbejdet flint (11563:386). 109 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske og hund. Større portion trækul i større stykker. 39 lerkarskår. 12 stk brændt ler - lerkarskår/dårligt brændt tegl ? 24 stykker trækul op til 2 cm. 4 stykker bearbejdet flint, heraf 2 flækker. Brændte knogler (11563:390), 11 gram, med identificerbare humane stykker.

Grube(?) CS, N-S-orienteret x: 224.34 - 226.16 y: 171.95 - 175.72 Form i fladen: uregelmæssigt aflang L: 378 cm B: 156 cm Dybde af selve gruben: 10 cm; incl. stenlægn.: 20- 30 cm Topniv.: 396 Bundniv.: 442 Fyld: Meget rent ler med meget begrænset muld- indhold

Fyldskiftet dækkedes af en stenlægning af 20-30 cm store sten liggende i & lag. Tilsyneladende lig-ger de urørte sten i området y = 173-174, mens de nord og syd for, for en dels vedkommende, er pløjet ud af leje. Ca. 50 cm nord for fyldskiftet fandtes en "klump gravfyld" indeholdende keramik (:336) og 2 sten. I fylden fandtes et teglfragment og et jernsøm/en nitte (:370). 3 jernnagler (:371, :373) fandtes i fyldskiftets V-side, to i nordenden, en midt for. Der fandtes hverken kistespor, skelet-spor, gravgods iøvrigt, trækul eller brændt ben i anlægget.

I lerkarskår (11563:336). Teglfragment (:370). 1 lerkarskår. I jernsøm/nitte 2.6 cm langt med ubestemmeligt tværsnit på 6 mm i diameter, hovedet fladt, tilsyneladende beskadiget på 1.1x1.0x0.3 mm. Jernsøm (11563:371). 2 stykker henholdsvis 1.2 og 1.6 cm lange. Det første kun bestående af et stykke stilk med rundt tværsnit, 4 mm i diameter, det andet bestående af stilk med 5-kantet til rundt snit på 5 mm i diameter og en lille rest af hove-det, ca. 7 mm i diam og 2 mm tykt. Jernsøm (11563:373). 2.9 cm langt, 5-7 mm i tværsnit der til-syneladende er fladt/afrundet til rektangulært. Hoved er ikke bevaret.

Brandgrav(?) CT, orienteret SV-NØ x: 222.44 - 223.90 y: 172.34 - 173.68 Form i fladen: afrundet/rektangulær Form i snit: rundede sider og let nedadhvælvet bund L: 144 cm B: 116 cm D: 20 cm Topniv.: 430 Bundniv.: 453 Fyld: Gråligt muldblandet ler Undergrund: Gult moræneler

Fyldskiftet skærer (overlejrer) DH ved sydenden. Fylden indeholder en del (45 gram) brændt knogle med identificerbare stykker af menneske, trækul, samt 2 sideskår, heraf et muligvis ornamenteret (:331). Der iagttoges hverken spor af skelet eller kiste.


Keramik, brændt knogle, flint og trækul (11563:331). 45 gram (67 stk) brændt knogle med identificerbare stykker af menneske. 17 stk trækul op til 1.5 cm. 6 stk keramik. Et heraf muligvis ornamenteret med furer, der dog bare kan være aftryk fra 'bankningen'.

Brandgrav(?) DF, orienteret NV-SØ x: <223.10 - 224.79 (selve gravgruben: 223.47 - 224.72) y: 171.16 - >172.87 (selve gravgruben: 171.76 - 172.87) Form i fladen: Uregelmæssig (selve gravgruben: rektangulær)

85

Form i snit: Selve gravgruben havde stejle, lige sider mod N, V og S(?), mens den mod Ø skrånede jævnt indad. Den rektangulære gravgrube fremtræder som den dybeste del af et større uregelmæssigt fyldskifte. Dette skæres og overlejres i NV af CT, der ikke berører selve gravgruben. Kun NØ-siden af den rektangulære gravgrube i DF, følger nøje den øvre del af fyldskiftets omrids. Bunden er let kuperet L: >206 cm B: 124 cm D: ca. 20 cm Topniv.: 430(N) ca. 432(S) Bundniv.: 447-451 Fyld: Stærkt spættet fyld af ler/muld. Selve gravgruben tegnede sig som fyld med større muldind- hold Undergrund: Stift gult moræneler

Fylden indeholdt større stykker trækul og 34 gram brændt knogle med identificerbare stykker af men-neske (:369) samt 7 flintafslag, der ikke medtoges. Hverken kiste-, ligspor eller tandemaille observere-des.


Brændt menneskeknogle og trækul (11563:369). 34 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneskem, samt en del større stykker trækul.

Grav(?) DH, orienteret SV-NØ x: 221.30 -222.80 y: 171.20 -172.10 Form i fladen: parallelle sider. Enderne beskadigede af CT og CP Form i snit: stejle, rette sider og plan bund L: min 174 cm B: 76 cm D: 10-25 cm Topniv.: 427(N), 439(S) Bundniv.: 454(N), 455(S) Fyld: let muldspættet ler

Der var hverken spor af lig, kiste eller gravgods. Kun fyldskiftets form indikerer at der kan være tale om en grav.


Brandgrav(?), DK x: 219.80 - 221.93 y: 201.28 - 203.15 Form i fladen: rundt - uregelmæssigt cirkulært Form i snit: 5-10 cm dybt; breder sig og bliver mere diffust mod Ø Diam.: ca. 2 m D: 5-10 cm Topniv.: ca. 318 Bundniv.: ca. 328

Fyld: muldblandet ler Undergrund: rent gult moræneler

Øverst i fyldskiftet, ragende op over dette, lå nogle sten med dimensioner omkring 20 cm. I NØ-hjørnet fandtes et lerkar stående med bunden opad (:332), ellers var fyldskiftet fundtomt. Da et snit Ø-V gennem fyldskiftet ikke afslørede tilstedeværelse af grav-bund, gravgrube m.m. på dybere niveau, blev undersøgelsen indstillet. Kan ifølge udgraveren være et grubesystem.


Keramik (11563:332) 7 lerkarskår. To er skår fra kanten af bunden.

Barnegrav DL, Ø-V-orienteret x: 226.08 - 227.10 y: 193.68 - 195.46 Form i fladen: oval Form i snit: lige, let indadskrånende sider og plan bund L: 180 cm B: 100 cm D: 10 cm Topniv.: 451 Bundniv.: 467 i S-enden; 462 i N-enden Fyld: spættet, gråbrun muld iblandet alholdigt grus og gult ler Undergrund: gult moræneler

I fylden fandtes få stykker trækul (:196). I området x = 226.52-226.78; y = 195.10-195.35 fandtes en koncentration af tandemaille fra ca. 6-7 tænder i gravens V-ende. Ved hoften (?) lå en stor jernkniv med spidsen pegende mod Sø (:195). Der iagttoges meget svage skeletspor.


Jernkniv (11563:195), 15.9 cm lang. Tangen er ca.9.7 cm lang, tilspidset med rektangulært snit og en 4 mm lang ombugning til højre set fra ryggen og fra tangeenden af kniven. Der er lidt trærester af skaftet bevaret på den - specielt på de 3.5 cm nær-mest bladet. Overgang tange-blad er på rygsiden markeret med et ca. 3 mm langt hak i en vinkel på 45° fra tangen og op til bladets ryg. Bladet er ca. 6 cm langt, har trekantet tværsnit og et retlinet rygforløb. Æggen forløber parallelt hermed til 2.5 cm fra, hvorfra den går næsten ret op til ryggen. Trækulsstykker (11563:196).

Kammergrav(?) DM, VNV-ØSØ-orienteret x: 217.38 - 219.68 y: 196.54 - 198.12 Form i fladen: rektangulær med afrundede hjørner Form i snit: stejle sider og flad bund L: 234 cm B: 120 cm D: 20-25 cm Topniv.: 375 Bundniv.: 404(V), 412(Ø)

86

Fyld: gråsort sand/grus og muldet fyld sammenkittet jernudfældninger og indeholdt talrige små sten

Undergrund: gulbrun ler- og grusmoræne

Graven var dækket af en stenlægning eller stensæt-ning af sten i dimensionerne mellem 40 og 60 cm.

-ø>

0°0

r

Fig. 94. Grav DM, Kaagården. Grave DM, Kaagården. 1:20

I fylden fandtes spredt 50 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske samt trækul og keramik (:206) - benene især i den østlige del. Af den gravlagte var kun bevaret det ret nedbrudte tandsæt samt enkelte metalsaltkonserverede knogle-stumper fra overkroppen. Liget har tilsyneladende ligget udstrakt på ryggen med hovedet i gravens vestlige ende. Om halsen har den døde båret en perlekæde med mindst 7 glas-, krystal- og ravperler der lå på en lidt forskudt række i retning SV-NØ (:237, :238, :239, :240, :241, :242, :243). Af ligets dragt var bevaret en del brunsort farvede rester omkring og under 2 skålformede spænder og et tre-fliget spænde (:234, :235, :236), alt støbt i bronze. Spænderne lå ved ligets opløste skuldre. Det sydlige spænde (:234) lå med oversiden opad, N-siden lidt dybere end S-siden og længdeaksen orienteret Ø-V. Op ad spændets NØ-side lå på skrå det omamenterede trefligede bronzespænde (:236) med ophøjet orna-ment. 12 cm N for det trefligede spænde afdækkedes endnu et skålformet spænde (:235). Det lå næsten parallelt med (:234) men med bunden opad. Også dette var omgivet af textilrester. Umiddelbart Ø

herfor fandtes stærk formuldede knoglerester fra ligets overkrop.

Det var ikke muligt at påvise kistespor i gravens hårde grusede fyld. Tydelige spor af et træskrin med rektangulært omrids ca. 40x18 cm i fladen og 15 cm højt, afdækkedes indenfor og klods op ad gravgrubens sydvæg, anbragt på højde med ligets brystparti. Skrinets gråbrune muldede omrids teg-nede sig klart mod den omgivende gravfyld. Af træet var intet bevaret, men adskillige jernsøm og en nitte viste, hvordan siderne havde været sam-menholdt (:228, :229, :230, :231, :232, 233, :244, :245, :246, :247, :249, :250, :251, :252, :253, :254). Enkelte lodretstående søm med hovederne opad tyder på at et låg har lukket skrinet foroven. Hvor-ledes dette lukke har fungeret, eller hvorledes skrinets bund har været fastgjort, fremgik ikke af de iagt-tagne rester.

Ved ligets helt opløste fødder fremkom i gravens NØ-lige del spor af og beslag til endnu et træskrin. Dette østlige skrin i grav DM har ligesom det syd-lige haft en rektangulær grundflade på ca. 40x20 cm. Det var anbragt med længdeaksen vinkelret på gravens, og med låsen vendende ind mod gravmid-ten. Skrinet har været sømmet sammen med 2 søm anbragt over hinanden i hvert hjørne af langsiderne (:257, :258, :261, :262, :265, :266, :269, :270, :271, :272). I den østlige langside fandtes 2 simple jern-hængsler (:263, :264) af samme type som har været anvendt i 17/1800-tallets brudekister. Enderne af de krampelignende hængsler var fint vajnede. På skrinets forside har været anbragt et stort rektangu-lært låsebeslag af jernblik (:260), hvortil der mod N og V synes at høre forskellige forrustede dele af låsens bevægelige dele. V for lå et spinkelt jernsøm (:273) delvis dækket af låseblikket. N for lå et lille jernsøm med rundt tværsnit (:274). Ca. midt i aftegningen af det østlige skrin lå et let krummet forrustet jernbeslag (:267), skrinets bøjlehank. Se endvidere 10.3.

I skrinet afdækkedes mod N og S, 2 dobbelt koniske tenvægte af brændt ler (:275, :277). Ind over den nordlige tenvægt, der ikke havde gennem-boring, lå et stykke bronzeoxideret stof (lærred?) (:276), der synes at markere resterne af en cirkulær, hul, skålformet bronzegenstand med diameter 8-9 cm, muligvis en vægtskål (:437). Mellem tenvægtene stod (oprejst) et lille fladbundet uornamenteret lerkar (:268). Ved udgravning af præparatet fandtes jern-søm (:435). I gravens N-side fandtes ved den fort-satte afrensning af gravbunden en stærkt forrustet jernkniv (:278) liggende ØNØ-VSV tilsyneladende med grebenden i V. Kniven må have ligget på ligets venstre hofte. Ud for de forsvundne rester af ligets højre ben afdækkedes en jernnøgle (:259) liggende Ø-V med grebet i V. Nøglen lå direkte på gravbunden og var meget forrustet.


87

Brændt knogle, trækul og keramik (11563:206). 15 lerkarskår. Ca. 50 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske. Jernsøm (11563:228) med firkantet stilk på 5x5 mm bevaret i 4.4 em's længde. Hovedet uregelmæssigt firkantet 2.5x2.3 cm. 4 mm tykt og let hvælvet. Jernsøm (11563:229). 2 stilkfragmenter af jernsøm med fir-kantet snit på ca. 5x5 mm, 1.3 og 3.5 cm lange. Nittefragment (11563:230). Fragment af 8-kantet stilk med 'diameter' på 8x8 mm bevaret i 3.2 cm's længde. Hovedet mangler, men nittepladen er påsiddende. Den har sandsynlig-vis været firkantet på ca. 30x30 mm og 4 mm's tykkelse. Jernsøm (11563:231), 2.6 cm langt med afbrudt stilk med fir-kantet(?) snit på 6x6 mm og firkantet(?) hoved 2.6x2.7x0.4 cm. Jernsøm (11563:232), bevaret i 2.2 cm's længde, stilken med firkantet snit på 6x7 mm. Hovedet er firkantet 1.8x2.9 cm og 0.8 cm tykt. Jernsøm (11563:233), 5.2 cm langt med firkantet tværsnit. Hovedet er ovalt (8x10 mm) og 3 mm tykt med jævnt rundede kanter. Skålspænde (11563:234) af bronze med forgyldt overside. Grundformen er oval 11.4 cm lang, 7.1 cm bred og 3 cm høj. øverst er en støbt plade i gennembrudt dyreornamentik, med 5 ophævede gennembrudte partier, 3 i stykkets længdeakse og en til hver side for den midterste. Mellem de yderste har de fire 'nitter' der har fastholde dækpladen været anbragt. To stilke i den ene ende er stadigvæk bevaret, mens alle hovederne, der normalt er af tyndt presblik af sølv fyldt med tin er bortkorro-derede. En række små huller (ca. 1 mm i diameter, i dækpladel såvel som i plade ), forbundet med render, ser ud til at have udspændt omamentel tråd (sandsynligvis sølv) over dækskal-len. Fra dækpladen til stykkets kant er 12-13 mm. Dette bånd er udfyldt med et bånd med dyreornamentik i 8 sektioner adskilt af let ophævede trapezoide partier. Kanten er ca.1.5 mm tyk og 2-5 mm bred i det vandrette plan. På undersiden sidder midt i stykkets længdeakse en 7.5 cm lang nål dækket af tekstilrester. Den indre hvælving er 2.5 cm dyb. Skålspænde (11563:235) af bronze med forgyldt overside. Grundformen er oval 11.0 cm lang, 7.1 cm bred og 3 cm høj. Øverst er en støbt plade i gennembrudt dyreornamentik, med 5 ophævede gennembrudte partier, 3 i stykkets længdeakse og en til hver side for den midterste. Mellem de yderste har de fire 'nitter' der har fastholde dækpladen været anbragt. To stilke i den ene ende er stadigvæk bevaret, mens alle hovederne, der normalt er af tyndt presblik af sølv fyldt med tin er bortkorro-derede. En række små huller (ca. I mm i diameter, i dækplade såvel som i plade), forbundet med render, ser ud til at have udspændt ornamentel tråd (sandsynligvis sølv) over dækskal-len. På dækpladen er et 2.5x3.5 cm stort stykke tekstil bevaret. Fra dækpladen til stykkets kant er 12-13 mm. Dette bånd er udfyldt med et bånd med dyreornamentik i 8 sektioner adskilt af let ophævede trapezoide partier. Kanten er ca. 1.5 mm tyk og 2-5 mm bred i det vandrette plan. På undersiden sidder midt i stykkets længdeakse en 7.5 cm lang nål dækket af tekstilrester. Den indre hvælving er 2.5 cm dyb. Trefliget spænde (11563:236) af bronze, med flige der er 4 cm lange fra midt til spids og 2.0-2.5 cm brede. Overfladen er for-gyldt. Fladerne er ornamenterede med karvsnit. Zonen hvor fligene støder sammen er markeret med et opstående Y-formet dyr, hvis tre hoveder sidder på randen. Fligenes spidser er også markerede med et dyrehoved på hver. Bagsiden er forsølvet. På de tre flige er her henholdsvis nåle-holder med nål (4.5 cm lang, fastholdt af en træsplint), nåle-skede og en holder med en bronzering (1.7 cm i diam, 1 mm tyk). Tekstilrester forefandtes på stykket. Grøn glasperle (11563:237), ensfarvet. Diameter 8 mm, højde 5 mm, hul centralt 2mm i diam.

Klar facetslebet bjergkrystalperle (11563:238), diameter ca. 9 mm, højde 8 mm, med central gennemboring. Omkring begge gennemboringshuller er på hver side slebet 6 facetter, mens perlens omkreds er slebet i 7, så den får et 7-kantet omrids. Hvid giosnPAP 11 )56121O). rund. 0 mm ; c1;~«. 5 mm afrundet rektangulær set fra siden. Den centrale gennemboring er konisk med diametre på 2 henholdsvis 3 mm i enderne. Bjergloystalperle (11563:240), kuglerund. Diam. 9 mm, gen-nemboringen 1,5 mm i diam, placeret 0,5 mm fra stykkets cen-ter. Omkring dens ene ende er en afsprængning, der kan skyl-des gennemboringen. Bjergkrystalperle (11563:241), uregelmæssigt kuglerund, diam. 10 mm. med central gennemboring 1,3-1,5 mm i diam. Firkantet glasperle (11563:242) med tværsnit på 7x8 mm, længde 10 mm og parallelsidet gennemgående hul på langs med diameter 4 mm. Glasset er hvidt, formodentlig på grund af kemisk nedbrydning. Ravperle (11563:243), linseformet ravperle med diameter 10 mm, tykkelse 2 mm og central retsidet gennemboring med dia-meter på 2,5 mm. Stykke på 8x1 mm af kant afsprængt. Jernsøm (11563:244) med vajned spids, oprindelig ca. 3.0 cm langt med firkantet snit. Fladt, firkantet hoved på 14x13 mm og 2 mm tykt. Jernsøm (11563:245) bevaret i 2.0 cm's længde. Stilken tilsy-neladende oprindeligt med firkantet snit på 8x7 mm. 1.5 cm fra hovedet sidder en 'krans' af jernudfældning omkring stilken, dette er sandsynligvis udfældet på indersiden af det træ sømmet har været slået igennem. Hovedet er af ubestemmelig form, 1.3-1.6 cm i tværsnit og ca. 2 mm tykt. Jernsøm (11563:246), 6.3 cm langt med firkantet, spatelformet tilspidset stilk med tværsnit 5x6 mm ved hovedet, der tilsyne-ladende har været rundt med diameter på 2.4 cm. Tykkelsen er ubestemmelig på grund af opblæring. Jernsøm (11563:247), 3.8 cm langt med rundt(?) tværsnit med diameter på 4-6 mm. Hovedet er rundt 1.2 cm i diameter og 2 mm tykt. Jernsøm med trærest (11563:249). Hovedet måler 2,2x1,5 cm, men er brudt af på den ene side af selve stilken. Oprindelig har det været omtrent cirkulært med en diameter på ca. 2,2 cm og tykkelse på 1,5 mm. Selve stilken er kvadratisk ca. 5x5 mm og bevaret i en længde af 2,8 cm. Umiddelbart under hovedet er en 2,7 cm lang (i åreretningen), 1,5 cm bred og 1,1 cm tyk træ-rest bevaret. Dens ene ende sidder ind omkring sømmet, umid-delbart under hovedet, med åreretningen parallelt med dettes plan. Rest af jernsøm (11563:250). 2.7 cm langt fragment af søm med firkantet tværsnit. Afbrudt i begge ender. Lidt trærester i ene ende. Jernsøm (11563:251), 2.8 cm langt med firkantet snit 5x5 mm ved hovedet, der er forrustet og måler 1.1x1.3 cm. Jernsøm (11563:252), vajned med fladt hoved. Har før ombuk-ning været 2.5 cm langt med firkantet tværsnit. Hovedet rundt med diameter 1.0-1.1 cm. Jernsøm (11563:253), jernsøm 4.5 cm langt med firkantet snit på 6x6 mm. Hovedet er uregelmæssigt 1.7x1.5x0.4 cm. Jernsøm (11563:254), 3.3 cm langt med rundt(?) tværsnit på 6 mm i diameter, fladt rundt hoved på 1 cm i diameter. Fragment af jernsøm (11563:257). Afbrudt spids, 2.0 cm lang med firkantet(?) snit på 6x6 mm. Jernsøm (11563:258), 2.2 cm langt med rundt tværsnit på 5 mm i diameter. Rektangulært hoved 1.6x1.6 cm, med stilken placeret i den ene side. Jernnøgle (11563:259), 10.7 cm lang og 4.1 cm bred. Hovedet har dråbeform 4.1x7.9 cm med spidsen i retning af den ombukkede ende, og er dannet af en jernstang med rektangu-lært snit (6-10)x4 mm, fladt i nøglens plan. 1 cm fra 'dråben' er selve nøglens ombukkede del, der er uregelmæssig og måler ca. 1.6x3.0 cm vinkelret på omdrejningsaksen og har en tyk-kelse på 5 mm. Låsebeslag fra skrin med påsiddende træ (11563:260). Låse-

88

beslag med overfald og lås fra ene skrin. Selve låsebeslaget er crt trapczoid pladc mcd grundlinie ph. 19 cm, top på 16.5 cm,

7.5 cm's højde og 1.5 mm's tykkelse. Nøglehullet, der er vin-kelformet, sidder centralt, ca.0.5 cm forskudt til højre set for-fra. Overfaldet går gennem beslaget og ind til låsen gennem en udskæring venstre side, 2-3.5 cm fra den venstre kant. Langs kanten har beslaget været fastholdt af en række små søm, 1 i hver side, 3 foroven, 4 forneden og 1 i hvert hjørne (ialt 13). Overfaldet er 13.5 cm langt og består af et 1.5 cm bredt og 2 mm tykt bånd. I den øvre ende er det bukket om en krampe, der har gået gennem låget og været vajnet på dettes inderside. Dets nedre ende vider sig kort ud til en 2.7 cm bred og ca.4.5 cm høj rombe, der nedadtil fortsætter i en oprullet spids. På det rombiske stykke er det U-formede beslag, der går gennem beslaget for at kunne gå i kontakt med selve låsen. Lås og skyder er fastgjort på og kan tildels glide i beslag fast-gjort på bagsiden. 3 små fragmenter af skrinlås. Prøve af træ fra låsebeslag (11563:260A). Prøve af træ fra låsebeslag (11563:260B). Fragment af jernsøm (11563:261), 2.5 x0.2x [0.2-0.5] cm. Jernsøm (11563:262) 6 fragmenter af småsøm, 4 stilke (1.3-1.5 cm, jævnt tilspidsede med firkantet snit og 2-5 mm i tværsnit ved hoved) og 2 fragmenter med hoved (rundt, linse-formet i snit og 8-9 mm i diam). Jernhængsel (11563:263) bestående af jernstang, der er bukket sammen til at danne øje ca. 4 mm i diameter. De to ben for-løber først parallelt og bøjer så udad til 5.5 cm fra hinanden. Højden er 6.2 cm. Tværsnittet er fladt (4-6)x3 mm, undtagen i selve øjet, hvor det er rundt, 3 mm i diameter. Spidserne er afbrækkede, men har oprindelig været bukket i vinkel og stuk-ket gennem skrinets bagside. Yderligere har fastgørelsen været sikret ved et 3.9x0.8x0.2 cm stort jernbånd, der 1.2 cm under øjets top er spændt over hængslet med to søm ind i skrinets bagside. Hovederne er runde, ca. 7 mm i diameter. Gennem øjet går resten af en krampe, der har været fæstet i låget, med rundt tværsnit ca. 3 mm i diameter. Jernhængsel (11563:264) bestående af jernstang, der er bukket sammen til at danne øje ca.4 mm i diameter. De to ben for-løber først parallelt og bøjer så udad til 2.0 cm fra hinanden. Højden er 4.8 cm. Tværsnittet er fladt (4-6)x3 mm, undtagen i selve øjet, hvor det er rundt, 3 mm i diameter. Spidserne er afbrækkede, men har oprindelig været bukket i vinkel og stuk-ket gennem skrinets bagside. Yderligere har fastgørelsen været sikret ved et 3.5x0.9x0.2 cm stort jernbånd, der 1.4 cm under øjets top er spændt over hængslet med to søm ind i skrinets bagside. Hovedernes form kan ikke skelnes længere. Gennem øjet går resten af en krampe, der har været fæstet i låget, med rundt tværsnit ca. 3 mm i diameter. Fragmenter af jernsøm (11563:265). 2 fragmenter af 0.7 og 0.8 cm's længde og firkantet snit, 2x3 mm. Fragmenter af jernsøm (11563:266), 2 stykker stilk af 1.5 cm's længde, snit ovalt/rundt(?) med tværsnit 2x3 mm, hen-holdsvis 3x3 mm. Hoved uregelmæssigt ovalt 14x10 mm, 2 mm tykt. Bøjlehank af jern fra skrin med påsiddende træ (11563:267) fremstillet af firkantet jernstang med snit 5x5 mm på midten og 2x2 mm i enderne. Her har den været fastholdt til låget af to kramper med 6.5 cm imellem. Mellem disse har hankens overkant forløbet parallelt med låget, ca. 2.5 cm over dette. Enderne, udenfor kramperne, er bukket lodret opad henholdsvis 1.8 og 2.0 cm, og drejer 'opad' i to små spiraler på ca. 7 mm i diameter. Til nummeret hører de to vajnede kramper, der har fastholdt hanken gennem skrinets låg. De har haft ret rundet, firkantet tværsnit på 4 mm på midten og 2 mm i enderne. Før de blev vajnede har de været ca. 4.3 cm lange, 1.5 cm brede og jævnt rundede foroven. Ved vajningen er ca. 1 cm ombukket.

Prøve af træ fra hank (11563:267A). Lerkar (11563:268). Lille lerkar med diam 7.5 cm og højde 4.7 cm. Bunden er flad, let hvælvet, og siden let konveks, lodret. Karret er uornamenteret og bevaret i sin fulde højde (størstedelen af randen bevaret). I den ene side er karvæggen tilsyneladende trykket i vinkel af vægten. Sidens tykkelse er 6 mm, bundens det samme. Skærven er lys brun, magret med grus og knust granit op til 5 mm. Et par sandsynlige korn- eller pindeaftryk ses. Fragment af jernsøm (11563:269), 3.1 cm langt med firkantet tværsnit fra 5x4 mm til 5x1 mm ved spidsen. Jernsøm (11563:270), bevaret i 3.3 cm's længde, stilken rund og 5 mm i diameter ved hovedet. Hovedet er 2.1x1.7 cm, rekt-angulært. Jernsøm (11563:271), 2.2 cm langt, forrustet jernsøm (har sandsynligvis været længere) med firkantet snit 6x6 mm og fladt hoved af ubestemmelig form. Jernsøm (11563:272), bevaret i 3.2 cm's længde, stilk oval, ca. 5x10 mm. Hovedet er aflangt 1.7x0.9 cm og 4 mm tykt. Jernsøm med påsiddende træ (11563:273), 2.4 cm langt med rund stilk fra 3 mm i diameter ved hovedet til under 1 ved spidsen. Hovedet er rundt, 7 mm i diameter og linseformet, op til 2 mm tykt. Prøve af træ fra jernsøm (11563:273A). Prøve af træ fra jernsøm (I 1563:273B). Jernsøm med påsiddende træ (11563:274), 4.2 cm langt med rund stilk (7 mm i diam), spidsen fladbanket til 2x13 mm. Hovedet er rundt (18 mm i diam, 4 mm tykt) og fladt. Prøve af træ fra sømmet (11563:274B). Tenvægt af brændt ler (11563:275), uden gennemboring. Den er 1.8 cm høj, topdiameter 2.0 cm, bunddiameter 3.1 cm, afskåret med en 3 mm bred facet. Bronzeoxideret tekstilrest/vægtskål? (11563:276+:437), 8.7x 8.0 cm, jævnt rundet skålform 2.2 cm dyb, kan markere resterne af en opløst vægtskål, men forekommer lidt for stor. Fra præparatet foreligger også lidt bronzeoxideret træ. Tenvægt af brændt ler (11563:277), 2 cm høj, 3.2 cm i nedre diameter, 1.5 cm i øvre ende. Nedre kant skråt afskåret med 4 mm bred facet. Centralt hul er 7 mm i diameter med parallelle sider. Jernkniv (11563:278), 13.8 cm lang jernkniv med rest af træs-kaft. Tangen er ca. 5.4 cm, tilspidset med rektangulært snit. Der sidder rester af træskaftet på rygsiden og den ene side på dens sidste 2 cm før overgangen til bladet. På ægsiden flugter æggens forløb omtrent med tangens på samme side. Skulderen markeres af en 3 mm høj 12 mm langt hak op til æggen. På rygsiden er skulderen ca. 8.2 cm fra bladets spids. 1.7-4.5 cm fra denne er en 2.8 cm lang og 2 mm høj let forhøjning på bladets ryg, der eventuelt kan have tjent som fingerleje. Ryggen er 5.5 mm bred fra skulderen til midten af denne, herefter går den jævnt ud i spidsen. Jernsøm med påsiddende rester af træ (11563:435), 3.7 cm langt med firkantet tværsnit på 6x4 mm. Sidstnævnte er fladt, bukket til den ene side, firkantet 4-5x4-5 mm. Prøve af træ fra sømmet (11563:435A). Prøve af træ fra sømmet (I 1563:435B). Jernsøm med påsiddende rester af træ (11563:436), 1.5 cm langt, bukket, med jævnt tilspidset rund stilk, 3 mm i diameter ved hovedet, der er rundt, 9 mm i diameter og linseformet i snit. Prøve af træ fra sømmet (I 1563:436A). Jernsøm med påsiddende rester af træ (11563:438), 4.0 cm lang, stilk jævnt spidset fra rund og 6 mm i diam ved hovedet til flad 6 mm bred ved spidsen. Hovedet er 2.2x1.3 cm ovalt og forrustet, muligvis oprindelig rektangulært. Prøve af træ fra naglen (11563:438A).

89

Barnegrav DN, Ø-V-orienteret x: 227.03 - 227.88 y: 195.80 - 196.34 Form i fladen; rektangulzer (trapezord: bredest i V-enden) Form i snit: lige udadskrånende sider og plan bund L: 83 cm B: 48 cm (V), 38 cm (Ø) D: ca. 6 cm Topniv.: 454 Bundniv.: 476(V), 462(Ø) Fyld: mørkegråt spættet muldblandet alholdigt ler Undergrund: gult ler

I fylden fandtes få stykker trækul (:197). Af skelet-tet var kun tandemalje bevaret indenfor området x: 227.21 - 227.30 og y: 196.08 -196.18 i gravens V-ende.


Trækul (11563:197).

Grav DO, NNØ-SSV-orienteret x: 215.65 - 217.05 y: ? - 193.64 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: stejle, let indadskrånende sider og plan bund L: ca. 190 cm B: 98 cm D: ca. 25 cm Topniv.: 366 Bundniv.: 389(N), 393(S) Fyld: brun, muldblandet, alholdigt grus og groft sand, som i DM Undergrund: groft sand iblandet grus

I fylden fandtes få stykker trækul og <10 gram brændte knogler med identificerbare stykker af dyr (:209).

Skelettet lå i udstrakt rygleje med armene paral-lelt langs siderne, tæt ind til kroppen. Hovedet i gravens N-ende. Kraniet er meget ødelagt af tryk. Det stod lodret med ansigtet mod SØ, hvilende på højre skulder og overarm - en stilling, der skyldes, at graven har været så snævert gravet, at hovedet har været "klemt" op ad N-enden. Knoglernes bevaringstilstand er god. Under V underarm lå en sten (understøtning?). Der fandtes ingen gravgaver, og der iagttoges ingen kistespor.


Brændte knogler og trækul (11563:209). <10 gram knogler med identificerbare dyreknogler.

+ 216/195

Fig. 95. Grav DO og DP, Kaagården. Grave CN, Kaagården. 1:20

Brandgrav(?) DP, NV-SØ-orienteret x: 215.78 - 217.22 y: ca. 190.49 - 192.60 Form i fladen: parallelle sider, afrundede ender Form i snit: lige, stejle sider og plan bund L: 230 cm B: 86 cm D: 6-32 cm Topniv.: 372(N), 404(S) Bundniv.: 404(N), 410(S) Fyld: brun, let, muldblandet, alholdigt sand/grus, som i DO Undergrund: stærkt alblandet, rødbrunt grus/sand

90

I fylden fandtes <10 gram brændte knogler uden identificerbare artsindikatorer (:212). Der var intet

spor af skelet eller kistespor. Sandsynligvis er det anlæggelsen af DP, der er skyld i fjernelsen af rørknoglerne fra skelettet i DO's venstre ben. Dele af dette skelets fod lå på grænsen mellem de to anlæg. DP ligner en grav. Hvis den nogensinde skulle have indeholdt et skelet, er det tankevæk-kende, at der overhovedet ikke er spor af dette i en fyld, hvor selv tåknogler er bevaret. En forklaring kan være, at man har opgivet at anvende gruben til begravelse, da man stødte på det ældre skelet.


Brændte knogler (11563:212). To knoglefragmenter (2,3x1,2 cm og 1,9x1,0 cm), <10 gram, uden artsindikatorer.

Grav DQ, NNV-SSØ-orienteret x: 221.35 - 224.60 (selve graven 222.25-223.50) y: 191.47 - 195.39 (selve graven 191.94-193.80) Form i fladen: uregelmæssigt rektangulært fyld-skifte, fra niveau ca.145 tegnede det sig som en rektangulær, uklart afgrænset nedgravning med afrundede hjørner, på 190x70 cm, stærkt forstyrret af dyregange Form i snit: "gruben": fladt forløbende, ure-gelmæssige sider, "nedgravningen": tilsyneladende stærkt skrånende sider og rundet bund L: 250 cm (grube)/190 cm (grav) B: 180 cm (grube)/70 (grav) D: ca. 7 cm (grube)/ca. 55 cm (grav) Topniv.: 341 Bundniv.: 396 Fyld: øverst gråsort muldspættet sand, nedad aftog farven til gråbrun. "Nedgravningen": mørkebrunt til gråsort muldspættet sand

Over fyldskiftet lå spredt enkelte større sten, der kan være resterne af en sten-lægning/-sætning. På fyldskiftets nordlige del lå en human fortand. Fyld-skiftet var udformet som en stor 180x250 cm stor rektangulær og 7 cm dyb, fladbundet grube, der kan afspejle tilstedeværelsen af et stort trælåg til graven. Den regulære gravgrube på 70x190 cm lå indenfor denne. Fyldskiftet indeholdt udover enkel-te sten en del keramik, 63 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske samt noget trækul (:227). 2 bearbejdede afslag medtoges ikke. Mod S lå nogle tykvæggede uornamenterede side-skår (:225) og et forrustet jernsøm (:226). Yderli-gere 1 skår, et par stykker (<10 gram) brændt knogle uden artsindikatorer (:293) og et ekstra jernsøm (:294) fremkom ved gravningen. Trods omhyggelig afrensning lykkedes det hverken at påvise skeletspor eller gravgods på gravgrubens flade bund.


Keramik (11563:225). 3 skår. Sandsynligvis fra samme kar. Jernsøm (11563:226). 2 jernsøm. Det ene er 1.5 cm langt med 0.7 mm ombukket spids (vajned) og firkantet snit på 5x5 mm. Hovedet er uregelmæssigt rektangulært 1.7x1.6x0.6 cm. Det andet er 2.9 cm langt stykke med vajned spids og firkantet tværsnit på 5x5 mm. Keramik, brændt menneskeknogle, flint og trækul (11563:227). 7 stk lerkarskår. 63 gram (142 stykker), op til 3 cm, brændt knogle med identi-ficerbare stykker af menneske. 16 stykker trækul op til 2 cm. 2 afslag ikke medtaget. Keramik og brændt knogle (11563:293). 1 lerkarskår. <10 gram (2 stk) brændt knogle uden artsindikatorer. Hoved af jernsøm (11563:294). Hoved af jernnagle, rundt, 2.0x1.9 cm. Tværsnittet tilsyneladende linseformet og 0.7 cm tykt på midten.

Grav DR, VNV-ØSØ-orienteret x: 222.18 - 224.50 y: 188.90 - 190.50 Form i fladen: rektangulær med afrundede hjørner Form i snit: lige indadskrånende sider og let nedad- hvælvet bund L: 224 cm B: 120 cm D: ca. 43 cm Topniv.: 333(V), 344(0) Bundniv.: 380(V), 391(0) Fyld: let muldblandet finkornet sand Undergrund: mørkegult grovkornet undergrundssand med alstriber til gravens bund, der bestod af stift gult moræneler

Fylden indeholdt få stykker trækul samt et enkelt bugskår (:300). Af skelettet sås kun et muligt lig-spor, der kan tyde på, at hovedet har ligget i V.


Keramik, barkrulle (?) og forsteninger (11563:300). 1 lerkar-skår. 1 Lille rulle af forkullet bark (?). 3 forsteninger, der er naturligt forekommende i stor mængde på stedet, og derfor ikke behøver at afspejle menneskelige aktiviteter.

Grav DS, NV-Sø-orienteret x: 219.91 - 220.84 y: 194.30 - 195.26 Form i fladen: afrundet ovalt til dråbeformet Form i snit: lige, let indadskrånende sider og plan bund L: 115 cm B: 70 cm D: ca. 14 cm Topniv.: 312(V), 322(0) Bundniv.: 329(V), 331(0) Fyld: lysebrunt, let muldblandet, finkornet sand Undergrund: gult finkornet sand

91

Fig. 96. Grav DS, Kaagården. Grave DS, Kaagården. 1:20

I niveau med - i nogle tilfælde ragende få cm op over den afrensede overflade (ca. niveau 60) - iagt-toges en halvcirkel af 6 sten i størrelsesordenen 15-20 cm, der forløb langs gravens NV-ende (og var åben mod SV). I gravens fyld fandtes en del større stykker (24 gram) brændt og ubrændt knogle uden artsindikatorer (:298) samt to stykker brændt flint, der ikke medtoges. I gravens NV-ende fandtes den gravlagtes kranium med underkæbe, et armknogle-fragment, 2-3 ribbens- og 4-5 vertebrafragmenter. Der fandtes intet gravgods.

Antropologisk: barn. 5-6 år.

Lerkarskår, brændt knogle og forsteninger fra fyld (11563:298). 2 lerkarskår. 2 små stykker (24 gram) brændt knogle uden artsindikatorer. 3 forsteninger, der dog er naturligt forekommende på stedet og derfor ikke behøver at afspejle menneskelig aktivitet.

Fyldskifte DT - se under grav DU

Grav DU, N-S(?)-orienteret x: 220.40(?) - 222.85(?) y: 185.70(?) - 188.54(?) Form i fladen: ? Form i snit: ? L: ? B: ? D: ca. 48 cm

Topniv.: 347 Bundniv.: ca. 395 Fyld: ler, ganske let muldblandet Undergrund; ler

Fylden indeholdt et slibestensfragment af skifer og et par lerkarskår (:296, :302). Øverst i fylden fandtes to hestetænder (:299), samt et lille fragment af et skålspænde (:255). Dybere iagttoges to kistespor(?) orienteret Ø-V på niveau 118 henholdsvis 157. Tænder og kraniefragmenter lå indenfor et cirku-lært område på ca. 15 cm i diam. Tænderne lå syd-ligt indenfor dette område.

Fyldskiftet var meget svært at erkende præcist på grund af dets svage farvning i forhold til under-grunden og generelt diffuse karakter. I overfladen fremtrådte det som et uregelmæssigt område på 2-3 m i diameter. Dybere kunne det iagttages som be-grænset til et kvadratisk område på 0.8x0.8 m. Fyldskiftet kunne ikke p.gr.a. kraftig soludtørring graves i bund. Det forekommer sandsynligt, at det svært iagttagelige fyldskifte har været kraftigt for-styrret af dyreaktiviteter, og at den aflange udløber mod NØ, der først tolkedes som et selvstændigt fyldskifte - DT - er en rævegang. DT indeholdt en hestetand (:299).


Fragment af skålformet spænde (11563:255). 1 lille 1.8x1.8 cm stort rand-fragment med gribedyrsomamentik. Lerkarskår og slibestensfragment (11563:296). 1 nærmest rektangulært slibestensfragment af skifer (6.6x3.0x1.3 cm) med slibespor på ene brede side. 1 lerkarskår. 2 hestetænder (11563:299). Keramik (11563:302). Lille flis fra inderside af lerkar.

Brandgrav(?) DV, ø-V-orienteret x: 220.17 - 221.10 y: 196.06 - 196.77 Form i fladen: ovalt Form i snit: lige, stejle sider og plan bund L: ca. 92 cm B: ca. 64 cm D: ca. 18 cm Topniv.: 301 Bundniv.: 322 Fyld: lyst gråt, let muldblandet sand Undergrund: rødbrunt, stærkt al-blandet sand Fylden indeholdt få stykker trækul og <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer (:306) - nummereret som det fra DX og DY. DV, DX og DY aftegnede sig øverst som et anlæg. DV er muligvis en sekundært anlagt 10-20 cm dyb grube. Ingen spor af skelet og intet gravgods observeredes.


Trækul og brændt knogle (11563:306). <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer.

92

Brandrav(?) DX, VSV-ØNØ-orienteret x-. 220.44 - ca. 221.40

y: 195.37 - ca. 196.15 Form i fladen: nærmest oval Form i snit: lige let indadskrånende sider og plan bund L: ca. 70 cm B: ca. 56 cm D: ca. 14 cm Topniv.: 311 Bundniv.: 323 Fyld: lyst gråt, let muldblandet sand Undergrund: rødbrunt, stærkt alfarvet sand

Fylden indeholdt få stykker trækul og brændte knogler uden artsindikatorer (:306) - nummereret som det fra DV og DY. DV, DX og DY aftegnede sig øverst som et anlæg. DX er muligvis en sekundært anlagt 10-20 cm dyb grube. DX blev i ø-enden skåret af barnegrav DY. Ingen spor af skelet og intet gravgods observeredes.


Trækul og brændt knogle (11563:306). <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer.

Barnegrav DY, N-S-orienteret x: 221.23 - 221.83 y: 194.98 - 196.40 Form i fladen: uregelmæssig aflang Form i snit: afgrænsning diffus, men tilsyneladende lige, let indadskrånende sider og plan bund L: 150 cm B: 58 cm D: ca. 18 cm Topniv.: ca. 312 Bundniv.: 330(S), 317(N) Fyld: lysgråt, let muldblandet, finkornet sand Undergrund: lyst, rødbrunt, alfarvet undergrunds-sand

Graven skar i vest brandgrav DX. øverst i fylden lå 8 mælketænder i gravens N-ende. Af skelettet var der udover spredte knogler og mulige spor af lig-fedt intet bevaret. Spredt i fylden over DX/DV/DY, der øverst tegnede sig som & anlæg fandtes noget trækul og <10 gram brændte uden artsindikatorer (:306) og en del større knogler. I fylden lå også 3 skiveafslag og 5 stykker brændt flint som ikke er medtaget.


Trækul og brændt knogle (11563:306). <10 gram brændte menneske(?) knogler uden artsindikatorer.

Brandgrav(?) DÆ x: 218.04 - 220.22 y: 192.00 - 193.26

Form i fladen: uregelmæssigt oval Form i snit: jævnt rundet bund L: 220 cm B: 116 cm D: ca. 49 cm Topniv.: ca. 278 Bundniv.: ca. 327 Fyld: de øvre lag er `pakket' af ildsprængt granit, trækul, sod og aske (let muldblandet)

For yderligere beskrivelse, se under Dø, som DÆ skærer sig ind i fra Ø. I grubens fyld fandtes et rib-ben, der sandsynligvis stammer fra grav DØ.


Plyndret grav(?) DØ, NNØ-SSV-orienteret x: 217.88 - 219.74 y: 191.58 - 194.20 Form i fladen: rektangulær Form i snit: flad bund, stejle sider L: 268 cm B: 127 cm D: 55 cm (N), 43 cm (S) Topniv.: 278(N), 280(S) Bundniv.: 333(N), 323(S)

I overfladen fremtrådte graven som del af en større plamage, der udover DØ omfattede grube DÆ, der fra Ø skærer sig ind over DØ, samt EB - et plynd-ringshul V for Dø. I toppen af fyldskifterne fandtes en hvirvel af torsk (:200). Fylden i DØ var fyldt med 10-20 cm store sten, der i overfladen virkede som et stentæppe, kraftigt forstyrret ved anlæggelsen af grube DÆ. I resterne af stenlægningen fandtes et D-formet jernspænde (:335), et sømfragment (:343) og to tåknogler. 4 større sten N for DÆ's Ø-ende anses for udpløjede fra grav DØ's stenlægning. Gravens fyld tolkes som kraftigt omrodet i forbindelse med en mulig plyndring. Omkring niveau 65 fandtes et par fingerknogler, en halshvirvel og et fragment af en rørknogle. Her fandtes også en kniv (:353). Lidt syd for midten lå resten af et vajnet jernsøm (:351). I gravens sydende fandtes et område med urørt gravfyld. Her fandtes V fod, H fod, samt de nedre ender af H fibula og H tibia. De øvre ender af disse lemmeknogler var klart hugget af. Langs den nordli-ge del af gravens V side iagttoges en stribe af brændt træ, der dog kan stamme fra gruben. Det var her umuligt at afgøre om det lå i urørt fyld. Midt for Ø-siden fandtes en stribe trækul, der må stamme fra grube DÆ (:365). Det samme gælder trækul fundet i 'snittet i DÆ' (DØ's Østside). Under en 50x50 cm stor sten i gravens N-ende fandtes fragmenter af et kranie. Desuden fandtes en mellemfodsknogle. En 10-20 cm dyb, 80 cm lang og ca.30 cm bred N-S-gående rektangulær nedgravning langs gravens V-side (EB) tolkes som resultatet af et forsøg på at finde yderligere gravgods. I fylden fandtes også 1

93

220/194

0

0 0

218/194

Fig. 97. Grav DØ, Kaagården. Grave DØ, Kaagården. 1:20

ubrændt dyre-knogle og lidt brændt knogle uden artsindikatorer (<10 gram ialt) (:350) og 2 stykker brændt flint der ikke blev medtaget. Grav EJ er gravet ned gennem Dø før anlæggelsen af grube DÆ.


Hvirvel af torsk (11563:200). D-fortnet remspænde (11563:335). Bøjlen er ca. 2,4 cm høj og 2,0 cm bred (i dornens retning). Selve dornen har været mindst 1,8 cm. Yderligere detailler er umulige at iagttage på grund af den kraftige korrosion. Sømfragment (11563:343), 11x8 mm af hovedet der er 2-3 mm tykt, og ca. 4 mm af selve sømmet der har en diameter på ca. 5 mm. Knogle (11563:350), <10 gram, uden artsindikatorer. Jernsøm (11563:351). 2 fragmenter af vajnet jernsøm med 4-kantet snit (3x3 mm) i henholdsvis 3.0 og 1.3 cm's længde. Hoved ikke bevaret. Jernkniv (11563:353), 15.2 cm lang. 9.2 cm lang, tilspidset tange med rektangulært snit. Det yderste 4.3 cm lange frag-ment af tangen er sekundært nogen bøjet. Bladet er ovalt til lancetformet 6x1.5, så kniven får et symmetrisk forløb omkring midteraksen. Det har trekantet tværsnit. Forkullet træ og trækul (11563:365).

Grav DÅ, Ø-V-orienteret x: 227.18 - 229.10 y: 199.04 - 200.03 Form i fladen: uregelmæssigt aflang/oval Form i snit: lige stejle sider, plan bund L: 192 cm B: 92 cm

D: ca. 30 cm Topniv.: 373(V), 378(0) Bundniv.: 405(V), 404(0) Fyld: lysegråt, let muldblandet sand Undergrund: sydlige del i moræneler; nordlige del: finkornet sand

I fylden fandtes <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer og få små trækulspartikler (:362). Over fyldskiftet lå et ovalt dække af 15-20 cm sto-re sten, tykkest på midten (ca. 40 cm) og smalnen-de af ud mod kanterne. Stenlægningen virker ret velbevaret, bortset fra den nordlige del, der er let udpløjet. I gravebogen nævnes, at der i den østlige del af stenlægningen skulle være tale om "store lodretstillede heller". Dette støttes ikke af nivelle-menterne af de enkelte sten. I stenlægningen fand-tes nogle få stykker brændt ben (:362). Kistespor kunne ikke iagttages. Skelettet kunne erkendes som et svagt, sortbrunt spor med hovedet i V. Her var en del tænder bevaret. I gravens NV-hjørne fandtes i en dyregang en enkelt bronzenål (:379), der kan stamme både fra DÅ eller EH, som skærer DÅ netop i dette hjørne. Syd for hoftens plads lå endnu et lille fragment af en støbt prydplade af bronze (:385). Midt i graven lå 3 større genstande (:375, :376, :377) i forlængelse af hinanden. De to (:375, :376) er en kniv og en hvæssesten. Den tredje (:377) lå i forlængelse heraf, og er et ildstål. I ø-enden lå et stykke Østersø-keramik (:378).


94

Brændte knoglestykker fra fyld (11563:362), <10 gram (10 aty(dteA tNeranck knogle -'3,6 cn uden artainciikatorer, fra stenlægningen over grav DÅ. Jernkniv med hvæssesten (11563:375). 16.4 cm lang jernkniv med ca. 8.5 cm lang tange med trærester gående fra nærmest rundt tværsnit til rektangulært ved overgangen til bladet. Denne overgang er ret både på ryg og ægside. Kun tværsnittet skifter til trekantet. Ryg- og ægforløbet er ret til 1.5 fra spidsen. Her-fra bøjer begge ind med et blødt knæk og danner en symme-trisk spids. Har sandsynligvis tilhørt ombukket tange (:376). Hvæssestensfragment af skifer lå sammenrustet med kniven, rektangulært, 7.2x1.5x1.0 cm, afbrudt i begge ender. Knivtange af jern (11563:376) med ombukket spids. 2.8 cm lang, tilspidset med rektangulært tværsnit. Har sandsynligvis tilhørt kniv (:375) Aflangt ildstål (11563:377) med afrundet, firkantet snit og spor af afbrudt ombukket ophængningsøsken. 8.8 cm langt kraftigt stykke. Tykkelse konstant ca. 4 mm. Form nærmest langoval. Bredde 12 mm 1 cm fra spidsen, og ca. 15 mm 2 cm fra den afbrudte ende. Her ses 8 mm bredt brud fra et stykke, der har fortsat jævnt langs den ene side men dannet en næsten retvinklet skulder med den anden. Østersøkeramik(?) (11563:378), 1 bundskår. Bronzenål (11563:379), 7,7 cm lang, ca. 3 mm i diam. bortset fra spidsen, hvor den er tyndere. Sandsynligvis er noget den-brudt af den tykke ende. Fragment af bronzeplade (11563:385), 2,5 cm bredt, 1,4 cm bredt, 1,5 cm tykt, let hvælvet fragment af støbt bronzeplade, formodentlig del af smykke/prydplade.

Grav(?) EA, ca. NØ-SV-orienteret x: ca. 220 - 221.51 y: ca. 183 - 184.78 Form i fladen: afrundet Form i snit: sider og bund er let rundede L:? B: ca. 84 cm C: ca. 25 cm Topniv.: 372 Bundniv.: 397 Fyld: let muldblandet finkornet lysegråt sand Undergrund: lerholdigt, finkornet, gult under-grundssand

På nær gravens NØ-ende, var den helt ødelagt af den senere anlagte grav CH. Der iagttoges hverken kiste eller ligspor, ej heller fandtes gravgaver.


Plyndringshul(?) EB, N-S-orienteret x: 217.57 - 218.20 y: 192.40 - 194.00 Form i fladen: aflangt, rektangulært Form i snit: lige, stejle sider. Bund ikke beskrevet L: 160 cm B: >50 cm D: ca. 20 cm Topniv.: ca. 285 Bundniv.: ca. 305 Fyld: lysebrunt, let muldblandet groft sand. I bunden lå et lag lyst, groft sand Undergrund: se grav EC

EB fortolkes af udgravenen som et "plyndringshul". Det har imidlertid samme orientering som den grav (EC), det overlejrer. Det er nok rimeligt at betragte EB-fyldskiftet som identisk med grav EC's øvre del.

Grav EC, NNØ-SSV-orienteret x: 216.95 - 219.00 y: 192.80 - 196.47 Form i fladen: rektangulær, afrundet Form i snit: lige, stejle sider og plan bund L: 192 cm B: 65 cm D: ca. 30 cm (under afrenset undergrundsoverflade) Topniv.: 309 Bundniv.: 334 Fyld: I "bunden" af plyndringshul EB lå et 5 cm tykt lag lyst, groft sand. Herunder iagttoges et 5 cm muldet lag og nederst et 5 cm tykt sort "organisk" lag, der forede hele graven (udgraveren fortolker dette som spor af "bark eller hud"). "Indenfor" det-te sorte lag bestod fylden af let muldblandet, fin-kornet sand, indeholdende få stykker trækul, men ingen brændte ben Undergrund: øverst alblandet grus, derunder stærkt mergelholdigt finkornet sand

217/192 218/192

Fig. 97. Grav EC, Kaagården. Grave EC, Kaagården. 1:20X:

Fra det sorte organiske lag udtoges en jordprøve (:396). Det indeholdt desuden 36 gram brændte knog-ler med identificerbare stykker af menneske (:395).

95

Gravgruben indeholdt et særdeles velbevaret ske-let med hovedet i N. Han har været 165 cm høj og lå i udstrakt rygleje. Ansigtet vendte opad, oriente-ret en smule mod Ø. Samtlige knogler var bevare-de. Under V hofteskål lå en stor jernkniv (:394) med odspidsen mod syd, og liggende ind under venstre lårben (spor af metal på hofte og lårben). Som nævnt ovenfor, fortolkes fyldskifte EB af udgraveren som et "plyndringshul", mens det her anses for at være identisk med grav EC's Øvre del.


Jernkniv (11563:394), 14.4 cm lang. Tangen er 3.9 cm lang, tilspidset og tilsyneladende med rundt snit i spidsen til spidso-valt ved overgang til tangen. Bladet er ca.10.3 cm langt lancet-formet og tveægget med største bredde-tykkelsesindex 20x4 mm på midten. Brændte og ubrændte knogler (11563:395), 36 gram, med identificerbare stykker af menneske. Jordprøve (11563:396).

Barnegrav ED, NØ-SV-orienteret x: 225.45 - 226.90 y: 186.67 - 188.26 Form i fladen: afrundet rektangulært Form i snit: lige, let indadskrånende sider og let kuperet bund L: 170 cm B: 84 cm D: 15 cm Topniv.: ca. 381 Bundniv.: ca. 390 Fyld: lysegrå, let muldblandet lerholdigt sand Undergrund: lyst, lerblandet sand

I gravens NØ-hjørne stod et trapez-formet fyldskifte på 108x56 cm indeholdende en gråsort fyld af humus og muld. Dette tolkes af udgraveren som spor af en barnekiste. I dennes N-ende lå de eneste ligrester: et tandsæt. Gravens NV-hjørne skæres af og overlejres af EE. ED var, pånær hvor den over-lejredes af EE, dækket af en stenlægning af sten på 20-40 cm samt en skålsten på 70 cm i SV-enden. I fylden fandtes 35 gram brændte knogler med iden-tificerbare stykker af dyr og menneske, trækul, en del keramik og en tvivlsom spillebrik (:424).


Keramik, trækul, brændt ben og mulig 'spillebrik' (11563:424), 35 gram (83 stk), brændt ben med identificerbare stykker af dyr og menneske, op til 2.5 cm 8 stk trækul op til 1 cm. 21 lerkarskår 3.2x3.8x0.8 cm (med neolitisk ornamentik - TN?), 5.9x2.6x0.8 cm, 4.6x3.1x0.9 cm, 3.9x4.2x0.9cm, 2.2x 1.7x1.0 cm, 2.2x1.9x0.9 cm, 1.7x2.5x0.8 cm med lys skærv og magret med sand og knust granit op til 3 mm. 1 stk 2.7x1.8x1.0 cm er mere rødbrunt og med en 4 mm tyk sortre-duceret zone på indersiden. Resten er små ubestemmelige fragmenter. 3 stykker flint, 1 rygflække 12.5x3.3x1.3 cm og 2 små stykker brændt flint. 1 tvivlsom 'spillebrik' af en udkløvet rund sten.

Barnegrav EE, VSV-ØNØ-orienteret x: 226.42 - 227.92 y: 188.09 - 188.90

Formi fladen: afrundet rektanDlzriowil Form i snit: lige stejle og meget kuperet bund L: 156 cm B: 52 cm D: 22 cm Topniv.: ca. 373 Bundniv.: ca. 393 Fyld: lysegråt, lerholdigt, let muldblandet sand Undergrund: lerblandet sand, mørkbeige

Fylden indeholdt få stykker trækul og <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer (:422). Fra den overlejrende moderne forstyrrelse, EF, foreligger <10 gram brændte knogler med stykker af menneske (:387), der også må stamme fra grav EE. Liget kunne ikke erkendes som andet end en 120 cm lang, smal aflang mørkegrå farvning af humus/ muld. Fund af en større jernkniv (:421) i gravens NØ-ende indicerer, at overkroppen har ligget i denne ende. EE skærer ind i og overlejrer grav ED's NØ-ende. Gravens V-ende skæres og overlejres af moderne forstyrrelse EF.


Brændt knogle (11563:387), <10 gram, med identificerbare humane indikatorer. Jernkniv (11563:421), fragmenteret. Selve bladet med den nederste ca. I cm af tangen er bevaret i to sammenstødende stykker (tilsammen i 8.6 cm's længde), mens et yderligt stykke af tangen (3.1 cm langt) er bevaret. Det sidste må have siddet ca. 3-4 cm fra de første. Tangen er tilspidset med rektangulært til trapezformet snit. På rygsiden er en jævn overgang til skul-deren, der går skarpt 2 mm op til bladet. På ægsiden ser det ud til at en symmetrisk skulder har gået ned til æggen, men tilsyne-ladende har opskærpning medført at tangen her går mere direkte over i æggen. Selve bladet er 7.5 cm. Det har største bredde 2.8 cm fra spidsen og smalner ind mod tangen. Trækul og brændt knogle (11563:422). <10 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske.

Grav EG, VNV-ØSØ-orienteret x: 225.72 - 227.88 y: 163.53 - 164.81 Form i fladen: rektangulært Form i snit: lige stejle sider og plan bund L: 214 cm B: 94 cm D: ca. 20 cm Topniv.: ca. 446 Bundniv.: 466(V), 462(ø) Fyld: gråt/gult spættet fyld af let muld/sandblandet ler Undergrund: gult moræneler

Fylden indeholdt få stykker trækul og <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer samt et par stykker uornamenteret keramik (:432). Liget, hvoraf kun svage spor var bevaret lå i udstrakt rygleje med hovedet i V. Lidt N for midten af fyldskiftet kunne

96

227/1 65 +

det meste af gravens læn&de kistens N-side iagtta-ges som spor. Det samme var tilfældet i V-enden.

Der fandtes et jernsøm (:426) samt tangen til en kniv (:428). Gravens NV og NØ hjørner er tilsyne-ladende opbygget i terrasser.

Fig. 99. Grav EG, Kaagården. Grave EG, Kaagården. 1:20


Jernsøm(?) (11563:426), 4.0 cm langt og med tværsnit på 5 mm. Fladtrykt(?) i enderne. Tange til jernkniv (11563:428). 5.0 cm lang, tilspidset tange med 6 mm ombukket spids og rektangulært tværsnit, afbrudt i brede ende. Keramik, brændt knogle og trækul (11563:432). 17 stykker (<10 gram) brændt knogle uden artsindikatorer, op til 2.4 cm. 12 stk trækul op til 1.8 cm. 2 lerkarskår.

Grav EH, NNV-SSØ-orienteret x: 226.30 - 228.12 y: 200.50 - 203.17 Form i fladen: aflangt med rundede ender Form i snit (Ø-V): trugformet med jævnt rundet bund L: 227 cm B: 129 cm D: ca. 40 cm Topniv.: 458 Bundniv.: 498 Fyld: lyst gulbrunt sand af samme farve som

undergrunden Undergrund: lyst, gulbrunt sand

I fyldskiftets sydlige-ende lå en stenpakning, der i toppen fremtradte hestesiopPormet, ølgencle gravens kant; dybere som en stenforing af fyldskiftets bund. Graven var til niveau 229 beskadiget af en NNV-SSØ-gående 1.5 m bred søgegrøft, hvad der først gav anledning til formodning om, at den øvrige del af en dækkende stendynge herved var blevet fjernet. Da stenpakningen imidlertid også på dybere niveau var begrænset til gravens S-ende, må det formodes, at den ved undersøgelsen var nærmest ubeskadiget. I fylden fandtes <10 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske og <10 gram ubrændte knogler af dyr (en dyretand) samt trækulsstykker (:470).

Ved bortskovling af fylden i den søgegrøft, der skar graven fandtes umiddelbart øverst i den urørte gravfyld en bronzespiral. Herunder lokaliseredes indenfor et begrænset område af gravbunden 10 sådanne spiraler samt rester af et stykke klæde i tweedvævning (:464). Der fandtes yderligere et bronzefragment (:471) nær ved spiralerne. I forbin-delse med bronzespiralerne og textilstykket lå lidt metaloxiderede menneskeknogler.


Bronzespiraler og tekstilrester (11563:464). 10 rørformede spiraler af bronzetråd med diameter fra 1.0 - 1.5 mm. Deres længde og diameter (målt for hver ende) er: 23.0x6.0-6.5 mm (13 vindinger), 19.0x5.5-6.0 mm (12 vindinger), 17.0x5.5-6.0 mm (10 vindinger), 16.0x6.0-6.0 mm (10 vindinger), 14.0x 5.5-5.5 mm (9 vindinger), 14.0x5.5-6.0 mm (8 vindinger), 13.0x5.5-5.5 mm (10 vindinger), 12.0x5.0-5.0 mm (8 vindinger - skævtrykte i ene ende), 6.0x6.0-6.0 mm (4 vindinger), 11.0x5.5-? mm (5 vindinger - skævtrykte og -trukne i ene ende). De længste af spiralerne kan være intakte, mens de mindre sandsynligvis er overbrudte (2 er skævvredne i den ene ende -sandsynligvis i forbindelse med beskadigelse). Spiralerne lå i forbindelse med rester (bla.a. 2.8x2.6 cm, 2.6x1.6 cm) af hvad der må være et groft tweed vævet stykke stof. På stoffets forsi-de fremtræder 2 mm brede og ca.1 mm høje paralleltløbende ribber med en afstand af 2 mm. Tilsyneladende kan iagttages 6 sådanne. På bagsiden forløber det plant. Trækul, brændte menneskeknogler og lerkarskår (11563:470). <10 gram brændte knogler med identificerbare stykker af men-neske, <10 gram ubrændte dyreknogler (bla.a. en tand) og en mindre portion trækul. 4 lerkarskår. 1 flintafslag. Bronzefragment (11563:471), ubestemmeligt. 10x9 mm i fla-den og 1 mm tykt.

Grav EJ, NNØ-SSV-orienteret x: 218.23 - 219.56 y: 192.12 - 194.07 Form i fladen: oval Form i snit: V-siden svagt skrånende fra EC's kant. Bunden beskrives som havende plan bund, der skråner opad mod enderne og nedad mod Ø L: 202 cm (ved bund: 186 cm) B: 124 cm (ved bund: 70 cm) D: ca. 63 cm Topniv.: ca. 278 Bundniv.: ca. 341

97

Fyld: mørkebrunt, let leret, let sandblandet muld med et lille al-indhold. Den indeholder lidt trækul Undergrund: finkornet, lyst undergrundssand

Fig. 100. Grav EJ, Kaagården. Grave EJ, Kaagården. 1:20

I fylden fandtes trækul samt <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer (:419).

EJ er gravet ned gennem DØ og er så senere selv blevet forstyrret ved anlæggelsen af grube DÆ (sten fra denne fandtes i fylden omkring skelettet). EJ har været dækket af en stenlægning, hvoraf en 50 cm stor sten var bevaret i hver ende. Resten af stenlægningen (20 cm store sten) lå omrodet sam-men med kogegrubesten. En del løse fingerknogler i fylden i gravens Ø-side kan stamme fra DØ. En "løs arm" kan muligvis stamme fra forstyrrelsen af DØ, der ligger umiddelbart i nærheden. Grav EC (inclusive EB) må være anlagt først. Kun et lille område ved venstre hånd er her berørt af nedgrav-ningerne til DØ og EJ.

EFs kistespor stod tydeligt i de øvre fyldlag. Af skelettet lå kraniet i gravens N-ende. Det var knust af den store sten i stenlægningens N-ende og lå med nakken mod Ø. Skelettet ligger i udstrakt ryg-leje. Kun større lemmeknogler og fragmenter af hoften, samt fødderne er bevaret. Som gravgave var medgivet en kniv liggende Ø-V på/under højre hofte-skål med odden pegende mod Ø (:418). Et jernsøm (:351) lå ved venstre knæ og en jernnål (:425) på brystkassens venstre side. En benskinne med nitter (:397) fandtes langs kistesporet i gravens østside. Ved knæene lå et beslagfragment(?) med spidsovalt snit, 15x6 mm, 2.1 cm langt, afbrudt i begge ender

med indlagte sølvmønstre på den ene side ( :4 1 7). Et større randskår af et Østersøkar (:411) fundet Ø for kraniet kan ikke med sikkerhed relateres til graven,

idet det 1 omgivet af §ten fra DrE. Antropologisk: køn ubestemmeligt. Alder ubestemmelig.

Fragmenter af jernsøm (11563:351). 2 fragmenter af vajnet jernsøm med 4-kantet snit (3x3 mm) i henholdsvis 3.0 og 1.3 cm's længde. Hoved ikke bevaret. Sammennittet benskinne (11563:397). 17,1 cm lang skinne bestående af tre med 11 nitter sammennittede benskinner. På midten måler den 11 mm i bredden og 10 mm i højden, mens den mod enderne jævnt smalner til 8 mm i bredden og 9 mm i højden. Den er meget nedbrudt og - sandsynligvis fordi skin-nerne har arbejdet forskellige - let buet. Den ene af de ydre skinner er bevaret i sin fulde længde, mens den anden mangler over et stykke af ca. 5 cm nær den ene ende. På trods af den nedbrudte tilstand viser resterne af bevaret oprindelig glatsleben overflade at genstandens snit har været afrundet. Der er ingen spor efter tandudskæringer i den midterste skinne, der kunne tyde på en kam-funktion. Skinnen afviger både mht. til dimen-sioner og form fra de kendte kamme fra vikingetid. Der synes nærmere at være tale om et skaft til et eller andet redskab. Østersøkeramik (11563:411). 1 stolt randskår af Østersøkeramik. 9.5x6.3 cm stort 5-11 mm tykt. 7.5 cm af randen bevaret. 0.5-0.7 cm under denne ca.2 cm høj 'bølgeornamentik' af ca. 1.7 cm brede bølger udført med et 0-7 cm bredt bånd af 4 parallel-le ca.1 mm brede furer. Skærven lys gråbrun de yderste 4 mm (ved randen kun 2 mm) og længere inde helt sortreduceret. Indersiden sort med forbrændte 'madrester'. Magret med sand og grus op til 2 mm. Fragment af jernbeslag med sølvindlægning (11563:417). Jemstykke med spidsovalt snit på 15x6 mm, 2.1 cm langt, afbrudt i begge ender. Indlagte sølvmønstre på den ene side. Der kan have været tilsvarende - nu afrensede - mønstre på den anden side. Selve ornamentikken udgør den ene ende af et rektangulært felt af ubestemmelig længde. Det måler 16 mm i bredden og er bevaret i 17 mm's længde. Afgrænsningen i den bevarede ende består yderst af en 1 mm bred sølv to-snoet 'z-spundet' sølvtråd, bestående af to 0.6 mm tykke sølvtråde samt inderst af en tilsvarende `s-spundet'. Langs kanterne har de to snoede tråde nu udgjort afgrænsningen, idet den højre set fra endeafgrænsningen har 'z-spindingen' inderst, mens den venstre har 's-spindingen' inderst. Fladen indenfor rammen er udfyldt med rhomber, hver bestående af fem 0.7 mm tykke sølvtråde forløbende på tværs af stykket, 1.5-5.5 mm i tråde-nes længde. Rhomberne er adskilt af ca.1 mm brede bånd, hvor jernet træder frem, så de danner et skråternet mønster. Sandsynligvis er der tale om et fragment af et beslag. Jernkniv (15633:418) med størstedelen af træskaftet bevaret. Længde 12.1 cm. Tangen har en længde på 8.0 cm, dækket af rester af træskaft. Bladet måler 4.3 cm og har trekantet snit. Nærmest tangen har æggen et konkavt forløb, der sandsynlig-vis skyldes kraftig opskærpning. Brændt knogle (11563:419) uden artsindikatorer. <10 gram. Fragmenter af jernnål (11563:425). 3 stykker af jernnål med diameter på 1-2 mm og rundt tværsnit. De er 1.9 cm, 0.7 cm og 0.3 cm lange.

Kammergrav(?) EK, Ø-V-orienteret x: 223.92 - 227.00 y: 183.57 - 185.27 Form i fladen: uregelmæssigt område Form i snit: ? L: 326 cm

98

B: 278 cm D: ca. 30 cm Topniv.: ca. 380(V), 399(0) Bundniv.: ca. 418 Fyld.: mørkebrunt, muldblandet ler/sand indeholdende med meget trækul Undergrund: lerholdigt, lysebrunt, finkornet sand

I fyldens N-lige halvdel fandtes en koncentration af trækul med del brændt ben, keramik og flintafslag. En del heraf må tidligere være bortgravet fra fyld-skiftets nordlige halvdel. Under den regulære fyld iagttoges en lysere brun, mere lerholdig fyld, der strækker sig mod syd i det oprindelige fyldskiftes udstrækning. Videre undersøgelse af fyldskiftet i 87 viste, at denne nedre fyld var en naturlig leraf-lejring, der lå som en lomme omkring det egentlige fyldskifte.

Fyldskiftet - den egentlige grube - rummede som nævnt brændt ben, jernalderkeramik (:348, :402, :404, :407, :408, :409) og flintafslag. I toppen lå store mængder trækul, 32 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske samt keramik og en blåmusling (:410). I dets sydlige del lå en ø-V-orienteret 192x108 cm stor koncentration af sort sod/aske/trækulsblandet muld. Indenfor dette område fandtes også nakken af en spidsnakket økse (:401).

SV for fyldskiftet fandtes sideskår (:203). NV for det fandtes skårkoncentration (:204).

Alt tyder på at fyldskiftet repræsenterer den 3.20x2.00 m store grav, der i 1880'erne blev under-søgt uden professionel medvirken (omtalt som grav 1 i Brøndsted 1936:178 f.). Dennes placering beskrives som "ved foden af bakken mod øst". Ud fra placeringen og størrelsen er kun fyldskifterne EO og EK mulige. EO fremtrådte som et i nyere tid uforstyrret fyldskifte, mens EK i 1986 ifølge gravebogen viste sig allerede at være "delvist udgravet". Det må være rimeligt forbinde fyldskifte EK og Brøndsteds grav 1.

Ifølge finderens beskrivelse var graven dækket af en 3.20x2.00 m stor stendynge. Den indeholdt ske-lettet af et menneske og ved dets fødder skelettet af en hund. Der fandtes desuden en bredægget økse dækket af tekstilrester, en jernkniv, et remendebe-slag af forgyldt bronze, et rembeslag (glider) af forgyldt bronze samt en vægtarm af bronze. Der foreligger ingen oplysninger om disse genstandes placering. Brøndsted daterer genstandene til 900-950 (Brøndsted 1936:179).

Antropologisk: intet. Skelettet har ikke kunnet lo-kaliseres.

I lerkarskår (11563:203). Keramik (11563:204). 14 meget ensartede lerkarskår, sandsynligvis fra samme kar. / lerkarskår (11563:348). Nakkefragment af tyndnakket sleben flinteøkse (11563:401), afbrudt med hængselfraktur. Keramik (11563:402). 2 sammenhørende randskår.

1 lerkarskår (11563:404). Glittet på yderside. (11gb1:487).

1 lerkarskår (11563:408). 2 lerkarskår (11563:409). Brændt kogle, trækul, flint, keramik og en blåmusling (11563:410). 191 stykker trækul 2-23 mm, 32 gram (102 stk) brændt knogle med identificerbare stykker af menneske 2-24 mm, 17 skår, heraf 1 randskår. 1 blåmusling. 1 teglfragment 1.0 cm. 67 afslag, heraf 3 ildskørnede. 3 mikroflækker. 15 stk brændt flint. 1 blok, 3.6x3.6x3.0 cm. 1 tresidet tilhugget spids 5.5 cm lang med sider på 1.6, 1.6 og 1.8 cm.

Stolpehul EL x: 223.69 - 223.94 y: 181.81 - 182.10 Form i fladen: cirkulært Form i snit: lodrette sider, flad bund Diam.: opgives til max. 15 cm, men er ifølge plan- tegningen 26-28 cm Dybde: 30 cm Fyld: lerblandet muld indeholdende større stykker trækul

Stolpehullet kan repræsentere en overflademarke-ring for grav CH (sandsynligst) eller grav EK.

Brandgrav(?) EM+EN x: 228.20 - >229.70 y: <193.00 - 195.76 Ubestemmelig form

I de to sandsynligvis sammenhørende ganske tynde fyldpletter EM og EN, fandtes lerkarskår, <10 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske (:414) og en tand.

Antropologisk: intet. 1 lerkarskår og brændt ben (11563:414). <10 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske og 1 lerkar-skår.

Brandgrav(?) EO x: 226.72 - 229.60 y: 189.78 - 192.50 Form i fladen: fyldskiftet fremtrådte som et stort afrundet rektangel orienteret NV-Sø L: 294 cm B: 240 cm Form i snit: jævnt rundet bund uden overgang til sider D: ca. 18 cm Topniv.: 459 Bundniv.: 477 Fyld: sort til gråt trækulsfarvet sand

99

0 00

O

+ 238/175

Fyldskiftet indeholdt 18 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske og trækulsstykker (:469) samt en brændt knogle af tamsvin (:207).


Knogle (11563:207). En brændt knogle af tamsvin. Trækul og brændte knogler (11563:469). Trækul og 18 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske.

Brandgrav(?) EÆ, Nø-SV-orienteret x: 237.12 - 239.35 y: 172.30 - 174.90 Form i fladen: aflangt, uregelmæssigt med uklar afgrænsning. Sø-siden let konkav Form i snit (Sø-NV): Fyldskiftet var næsten tragt- formet med svagt hældende sider ned til ca. niveau 290. Herfra gik de næsten lodret ned til den flade bund L: 336 cm B: 130 cm D: ca. 30 cm Topniv.: 508 Bundniv.: 539(SV), 540(NØ) Fyld: mørkt, gråbrunt, sort sandet ler med mange store trækulstykker

Ved afskovling i 1986 fandtes et ubestemmeligt bronzefragment i forbindelse med fyldskiftet (:389). Fyldskiftet gravedes i 1987. Specielt i bunden var sortfarvningen kraftig med meget trwitul. Den ØM del af fylden indeholdt en del sten med dimensioner: 7-32 cm.

Fyldskiftets SV-del var forstyrret af en rævegang, der gik ud fra fyldskiftet i retning stik S. Udenfor fyldskiftet, formodentlig trukket med af ræven, lå i rævegangen en orange glasperle (:476). Fyldskiftet indeholdt 65 gram brændte knogler med identifi-cerbare stykker af menneske i samt en del trækul (:494). Desuden fandtes nogle lerkarskår (:495).


Ubestemmeligt bronzefragment (11563:389). 10x8x5 mm stort. Kraftigt oxideret med en ret frisk brudflade. Orange glasperle (11563:476), diameter 10 mm, højde 6 mm, "tøndeformet" med plan over og underside (hver med diameter 8 mm). Hul konisk med diameter faldende fra 4 mm på ene side til 3 mm på den anden. Brændte knogler og trækul (11563:494). 65 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske i samt en større portion trækul.

1--

O

Fig. 101. Grav EÆ, Kaagården. Grave EÆ Kaagården. 1:20

100

238/172

Brandgrav(?) EØ, VNV-ØSØ-orienteret x: 235.95 - 239.20 y: 167.70 - 169.75 Form i fladen: uregelmæssigt oval/aflang Form i snit (N-S): jævnt rundet uden markeret overgang mellem sider og bund L: 350 cm B: 178 cm D: ca. 25 cm Topniv.: 502 Bundniv.: 526 Fyld: mørkt, brunt, trækulsfarvet, let sandet ler. øverst lå en del sten med dimensioner: 5 - 35 cm

Fyldskiftet indeholdt ca. 35 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske i og en del trækul (:516), <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer. 1 randskår formodentlig af et kuglekar. 1 flække fra ældre stenalder (:431).


Brændt knogle, lerkarskår og flække (11563:431). 4 stykker (<10 gram) brændt knogle uden artsindikatorer. 1 randskår, formodentlig af kuglekar. 1 flække fra ældre stenalder. Brændt knogle og trækul (11563:516). 31 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske og en større portion trækul.

Brandgrav(?), EÅ x: 240.04 - 241.46 y: 167.08 - 168.63 Form i flade: cirkulær Form i snit: jævnt rundet uden markeret overgang sider/bund Diam: 136-164 cm D: ca. 25 cm Topniv.: 515 Bundniv.: 541 Fyld: mørkt, brunt, trækulsfarvet, sandet ler. I fyld-skiftets øverste del lå en del sten med dimensioner fra 5 til 60 cm I fyldskiftets SØ-lige del, nær kanten, lå en rusten jernnål(?) (:512). Centralt i fyldskiftet, lige over bunden, lå en kniv (:513). I fylden fandtes en del trækul samt <10 gram brændte knogler uden artsin-dikatorer (:514). Desuden fandtes i fylden 2 lerkar-skår (:515), 1 stykke kugleflint samt 5 afslag og 1 stykke brændt flint, der ikke medtoges. Der er muligvis her tale om en brandgrav eller eventuelt en jordfæstegrav uden bevarede kiste- og ligspor.


Jernsøm/nål (11563:512), 6.1 cm langt 6 mm i diameter med ubestemmeligt tværsnit. Ene ende tilspidset, anden fortykket som hesteskosøm til 9x8 mm. 9 mm fra den tykke ende er en `udvækst' til siden, vinkelret på længderetningen, 1 cm lang og med rektangulært snit 7x4 mm.

Jernkniv (11563:513), meget fragmenteret. Tangen, der har været tilspidset med rektangulært tværsnit, har tilsyneladende været ombukket. Bladet har været omtrent 7 cm langt, symme-trisk med trekantet tværsnit. Trækul og brændt knogle (1563:514). 23 stykker trækul. <10 gram knogler uden artsindikatorer. Keramik (11563:515). 2 lerkarskår.

Grav FA, NV-SØ-orienteret x: 235.40 - 236.80 y: 196.20 - 198.00 Form i flade: aflang oval Form i snit (SØ-NV): lodrette sider og flad bund L: 200 cm B: 87 cm D: ca. 40 cm Topniv.: 478 Bundniv.: 520(NV), 518(SØ) Fyld: varierende: fra niveau 240-255 - gulbrunt lyst ler i NØ-siden; i SV-siden blandet gulbrunt lyst ler/lyst gråbrunt sand/mørkebrunt sand. Niveau 255-280 - rødbrunt sandet ler. På niveau 255-265 lå 5 sten med dimensioner 10-15 cm spredt i fylden

Fig. 102. Grav FA, Kaagården. Grave FA, Kaagården. 1:20

Fra niveau 265 kunne sammenhængende kistespor iagttages som en lys grå stribe i den rødbrune lere-de fyld. I NV-endens V-side tegnede kistesporets yderkant sig som en 2 cm bred trækulsstribe på niveau 267-275. Fra niveau 276 kunne sporene af den gravlagte, der lå i venstresidet hocker med hovedet i NNV, iagttages i form af ligfedt med enkelte dårligt bevarede rørknogler, overvejende i fodenden. Ved bæltestedet lå en kniv (:456) samt et bæltespænde (:457). I fylden fandtes desuden et stk. rød okker (:450), der dog forekommer naturligt

101

på lokaliteten. I fylden lå enkelte stykker brændt knogle, (<10 gram), uden artsindikatorer og trækuls-stykker på op til 0.5 cm (:452).

Antropologisk! intet.

Stykke rød okker (11563:450), der måler 1,8x1,8x1,4 cm. Brændt knogle og trækul (11563:452). <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer samt trækul. Jernkniv (11563:456), 14.2 cm lang, kraftigt bøjet. Tangen er 8.5 cm lang, kraftigt bøjet sekundært, tilspidset og med rektan-gulært snit. Overgangen til bladet markeres blot af et skift fra rektangulært til trekantet tværsnit. Bladets oprindelige omrids kan ikke bestemmes præcist, men det har tilsyneladende været dannet af let konvekse æg- og ryg-linier. Bæltespænde af jern (11563:457). Ovalt til D-formet bælte-spænde 2.9x2.4 cm tilsyneladende med rundt (3-5 mm i diam) tværsnit. Tornen er 2.3 cm lang, op til 5 mm i diam, tilspidset og bukket om spændets lige side.

Grav FB, NV-SØ-orienteret x: 223.98 - 235.20 y: 195.04 - 196.37 Form i flade: Afrundet rektangulær Form i snit: Lodrette sider og flad bund L: 140 cm B: 68 cm D: ca. 30 cm Topniv.: 465 Bundniv.: 496(NV), 494(SØ) Fyld: mørkt brunt/sort sandet fyld med kraftig trækulsfarvning

Tandemaille fandtes på niveau 251 i gravens NV-ende (op til 5 cm fra punkt 243.26/195.90). I fyl-den fandtes trækul og ca. 20 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske (:453). En jernkniv (:454) lå NV-SØ, antagelig lidt over bælte-stedet, med den tyndeste ende pegende mod SØ.


Trækul og brændte knogler (11563:453). Ca. 20 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske. 11 stykker trækul. Jernkniv (11563:454). Et 5.0 cm langt fragment med trærester på tangen, der er afbrudt 2 cm fra bladet. Overgangen til bladet er udformet som et s-svaj på rygsiden, med en 6 mm lang skulder, 20° på længdeaksen op til ryggen, og en 10 mm lang skulder, 45° på længdeaksen op til æggen. Bladet er kraftigt opskærpet og ikke længere end 2.1 cm. Det har ret ryg og kon-kav æg.

Grav FI, NV-SØ-orienteret x: 239.58 - 241.62 y: 190.45 - 192.63 Form i flade: afrundet rektangulært Form i snit: jævnt rundede sider og flad bund L: 245 cm B: 120 cm

D: ca. 35 cm Topniv.: 501 Bundniv.: 541 Fyld: spættet gråsort og lyst grat sand med trwkuls- farvning

Fig. 103. Grav FI, Kaagården. Grave FI, Kaagården. 1:20

24 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske og en del trækulsstykker (:459) fand-tes i fylden, samt nogle lerkarskår (:460). Få cm under topniveau kunne iagttages kistespor i form af ca. 2 cm brede sortgrå til sorte striber. Disse kunne iagttages til niveau 291. Fra niveau 294-296 frem-trådte sporene af den gravlagte, der lå i udstrakt rygleje med hovedet i NV, meget klart. Lemme-knoglerne stod som 3-5 cm brede mørke brune striber. Ved ligets bæltested lå en kniv (:466). I gravens SV-hjørne lå en 17 cm stor sten.


Brændt knogle og trækul (11563:459), 24 gram, med identifi-cerbare stykker af menneske og 15 stykker trækul. Keramik (11563:460). 8 lerkarskår. Jernkniv (11563:466). Meget fragmenteret kniv, oprindelig 10-11 cm lang. Tangen har været 5-6 cm lang og tilspidset med rektangulært tværsnit. Overgangen til det ca. 5 cm lange blad betegnes ved et 4 mm langt hak på 90° op til ryggen og et ca. 10 mm langt hak på 40° op til æggen. Bladet har trekantet snit.

102

Grav FJ, VNV-ØSØ-orienteret x: 236.97 - 239.00

y: 192.90 - 194.56 Form i flade: rektangulær Form i snit: let skrånende sider (nær lodret) og flad bund L: 200 cm B: 92 cm D: ca. 30 cm Topniv.: 497 Bundniv.: 529 Fyld: mørkt brunt sand

Barnegrav FO, NNØ-SSV-orienteret x: 229.95 - 231.48

y: 190.26 - 192.25 Form i flade: rektangulær Form i snit: afrundede sider og flad bund L: 192 cm B: 96 cm D: ca. 20 cm Topniv.: 468 Bundniv.: 490 Fyld: I S-enden svær at skelne fra undergrundens lyse gulbrune sand. I nordenden mørk brun sandet fyld

/

,

I ,

230/191 -F + 231/191

Fig. 104. Grav FJ, Kaagården. Grave FJ, Kaagården. 1:20

Trækulsstykker og 12 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske (:465) fandtes i fylden. I Sø-enden kunne på niveau 286-290 som en gulbrun farvning iagttages skeletspor: ben og bækkenparti. Den gravlagte har ligget i udstrakt rygleje med hovedet i NV. En jernkniv (:458) lå til højre for positionen for bæltested/brystkasse.

Grav FJ overlejres af grube FQ.


Jernkniv (11563:458), 13.5 cm lang. Tangen er 12 cm lang og tilspidset med rektangulært tværsnit, der mod bladet bliver tre-kantet. Af selve bladet er kun en nedbrudt/opskærpet stump på 1.5 cm's længde bevaret. Overgangen til bladet er på rygsiden markeret med et ca. 7 mm langt knæk nedad på ca. 30°. Bladet har trekantet snit. Trækul og brændt knogler (11563:465). En smule trækul. 12 gram knogler med identificerbare stykker af menneske.

Fig. 105. Grav FO, Kaagården. Grave FO, Kaagården. 1:20

Trækulsstykker og <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer (:462) fandtes i fylden. Desuden et randskår (:463). Fra niveau 244 kunne iagttages sporene af en ca.70x80 cm stor rektangulær kiste i gravens N-ende, som mørkt brune til sorte striber. Centralt i kisten lå to fragmenter af en kniv (:467, :468). I kistens N-hjørne lå i området indenfor 5 cm fra 230.90/191.85 tandemaille.


Trækul og brændte knogler (11563:462). 6 stk trækul. <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer. I lerkarskår (11563:463). Randskår af et kuglekar 2.3x2.8 cm stort. Jernkniv (11563:467 og :468). To stykker 1.9 og 3.1 cm lange med rektangulært snit, 7x5 mm af tange fra kniv. Passer sammen.

103

Grube FQ x: 238.40 - 239.18 y: 193.46 - 194.27

Ferm i fl4de; 9Y4i1 ingSt NY-50 Form i snit: jævnt rundet bund

Diam: ca. 80-90 cm D: ca. 21 cm Topniv.: 507 Bundniv.: 528 Fyld: lyst, gråt, ensartet sand

Brandgrav(?) FT, NØ-SV-orienteret x: 230.00 - 231.82 y: 173.02 - 175.02 Form i fladen: afrundet rektangulært Form i snit: jævnt rundede sider, der gik over i den flade bund L: 224 cm B: 104 cm D: ca. 10 cm Topniv. (udenfor område med sten): 488 Bundniv.: ca. 498 Fyld: mørkt brunt sand

232/174

Fig. 106. Grav FT, Kaagården. Grave FT, Kaagården. 1:20

Øverst i fylden lå to sten, en vandret liggende stor flad udkløvet sten med dimensioner: 38x24x5 cm og centrum i 230.65/173.90. Omkring denne lå en klar koncentration af 43 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske (:472) samt lerkarskår (:473) - bl.a. to forskellige rand-

skår. Trækul, og keramik samt yderligere <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer (:474) fandtes i den øvrige fyld. Her fandtes også yderligere 2 ler-

kankår (:475). Det virker som om flere potter med brændte knogler har stået på den flade sten. Der kunne ikke iagttages kiste- eller ligspor i fyldskiftet.


Brændt knogle (11563:472) 43 gram brændt knogle med iden-tificerbare stykker af menneske. Lerkarskår (11563:473) 10 lerkarskår. 3 stykker heraf udgør et 5,0x4,6 cm, 8-9 mm tykt stykke af let indadbøjet, rand af kar -sandsynligvis kuglekar. 1 randskår med kraftigt udsvajet rand, danner vinkel på 1000 med karsiden og er bukket 9 mm ud fra denne. Overfladen er glittet, men står ikke med glasagtig karakter da den er brudt af de grove magringskorn ved tørringen. 1 cm fra randknækket ses rester af ubestemmelig ornamentik. Karret kan meget vel være beslægtet med Østersøkarrene, og derfor have en datering indenfor sen vikingetid. Brændt knogle, trækul og keramik (11563:474) <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer, 9 stk trækul. 3 meget nedbrudte små lerkarfragmenter. 2 lerkarskår (11563:475).

Grav FV, VNV-ØSØ-orienteret x: 231.63 - 233.63 y: 177.97 - 179.20 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: trugformet med rund bund, der gik jævnt over i de skrånende sider (ca. 20° afvigelse fra lodret) L: 195 cm B: 105 cm D: ca. 40 cm Topniv.: 493 Bundniv.: 523(0), 522(N). Fyld: mørkt, brunt sand med trækulsfarvning Undergrund: gulbrunt, sandet ler

Graven var dækket af en del store sten - (dimensioner 15-60 cm), der i V-enden syntes at udgøre en regulær ramme. Toppen af nogle af disse lå i niveau. Fra niveau kunne kistespor iagttages: en 150 cm lang og 90 cm bred kiste, der i N-enden tegnede sig som en mørk brun til sort bræmme, men i resterne af forløbet fremstod som en lys grå sandstribe. Spor af den gravlagte kunne ikke observeres. V for midten af graven, langs dens N-side, lå en kniv (:478) og lidt S herfor fremkom et bæltespænde (:479). I fylden fandtes trækul, 19 gram brændte knogler med iden-tificerbare stykker af menneske, lerkarskår og flint-afslag fra fylden (:482) samt lerkarskår (:483).


Jernkniv (11563:478) 15.3 cm lang. Tangen er 7.5 cm lang, tilspidset med rektangulært snit. Overgangen tange-blad mar-keres af et par ca. 2 mm lange hak, vinkelret på stykkets læng-deretning, der danner overgang til det ca. 4 mm bredere 7.8 cm lange blad, der har trekantet tværsnit og et let uregelmæssigt, konvekst ægforløb.

104

234/178

Fig. 107. Grav FV, Kaagården. Grave FV, Kaagården. 1:20

Bæltespænde af jern (11563:479) med 2 D-formede bøjler henholdsvis 2.6 cm høj, 2.0 cm dyb og ca. 5 mm i tværsnit af ubestemmelig form og 2.6 cm høj, 2.1 cm dyb og ca.5 mm i tværsnit af ubestemmelig form. Om den yderste bøjle sidder en tom bevaret i ca. 1.2 cm's længde med rundt(?) snit, 4 mm i diameter ved basis. Konstruktionen er sammenholdt af en ombukket blikplade, hvorigennem tornen stikker. Pladen er i sammenlagt tilstand 3.0 cm lang, 1.7 cm bred med lidt skråt afskåret ende. Nitter i metalpladen kan ikke skelnes. Brændte knogler, trækul, lerkarskår og flintafslag (11563:482) 19 gram brændte knogler med identificerbare stykker af men-neske. 40 stk trækul. 1 lerkarskår. 4 små flintafslag. Keramik (11563:483) 6 skår (heraf et randskår af kuglekar).

Dobbeltgrav FX, VSV-ØNØ-orienteret x: 224.59 - 226.91 y: 176.97 - 178.45 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: lodrette sider, uregelmæssig flad bund L: 242 cm B: 137 cm D: ca. 40 cm Topniv.: 503 Bundniv.: 544 Fyld: gråsort, trækulsagtig, spættet, sandet ler

_-- + 227 /1 77

+ 227/178

Fig. 108. Grav FX, Kaagården. Grave FX, Kaagården. 1:20

På niveau 537-537 kunne iagttages kistespor som en sammenhængende 4-5 cm bred, mørk brun stribe. På samme niveau kunne aftegningerne af to ben iagttages i Ø-enden på niveau 540-542. I V-enden sås aftegningen af et hoved med lidt dårligt bevaret tandemaille som en mørk brun farvning på niveau 537. Den gravlagte har ligget i udstrakt rygleje med hovedet i VSV. I hvad der må svare til brystre-gionen lå en kniv med meget nedslidt klinge (:504) og spidsen pegende mod Ø. Lidt dybere og få cm under det øverste ligspor kunne på niveau 544-547 iagttages endnu et ligspor med ben, arme og krop markeret som mørke brunfarvede skygger, samt hovedet markeret med tandemaille. Denne gravlagte har ligget i nedgravningens Ø-ende i udstrakt ryg-leje med benene i ØNØ og hovedet lidt V for fyld-skiftets midte. I fylden fandtes en del trækul og 103 gram brændte knogler med identificerbare styk-ker af menneske (:511). Under det nederste lig var i hele dets udstræning i gravens bund, der ellers lå omkring niveau 543-545 her, et fordybet område af afrundet rektangulær form x: 225.28-226.80, y: 177.65-178.33, bundniveau: 551-553, med mange store stykker trækul. I gravens V-ende, hvor bund-niveauet lå omkring niveau 539, forekom en tilsva-rende, men mindre fordybning, under det øverste ligs hoved (bundniv.: 545), dog her uden speciel

105

forekomst af trækul. Det skønnes at de to lig, der begge ligger indenfor det konstaterede kistespor kan være nedlagt i samme kiste. At det øverste ikke tilhører en senere sekundær begravelse indikeres 4f at det øverstes ben kunne iagttages 1 - 1.5 cm over det nederstes ene arm, uden at det nederste spor var forstyrret. At den store fordybning i Ø-enden skulle repræsentere bunden af en tidlig grav, er ikke nød-vendigvis korrekt, idet en tilsvarende fordybning forekommer i V-enden. Det kan dog ikke udelukkes at kistesporet kan være sammensat af to kistespor, og således markere to ikke samtidige begravelser. Lidt ø for gravens midte, nær fyldskiftets S-side, fandtes en iagttagelig, men ikke overvældende koncentration af brændt knogle. SØ-hjørnet var udformet som en 'hylde'.

Antropologisk: øverst: intet Nederst: køn ubestemt. 14-18 år.

Jernkniv (11563:504) 7.5 cm lang. Tangen er 3.5 cm lang, til-spidset med rektangulært snit. Overgangen tange/blad er udformet som et S-formet svaj, med en 6 mm lang skulder, 20° på længdeaksen op til bladets ryg og en 3 mm lang skulder, 20° på længdeaksen op til æggen. Selve bladet er da 3.5 cm langt med trekantet snit, ret ryg og let konveks æg. Trækul, brændte knogler og I lerkarskår (:511). Stor mængde trækul med mange store stykker. 103 gram brændt knogle med identificerbare stykker af men-neske. 1 randskår.


Jernsøm (11563:492). 2 fragmenter af 1.6 og 2.9 cm's længde, tilsyneladende med firkantet tværsnit på 4-5x4-5 mm. hedt knoplø pø tffikul (115€.3!496). 111 ftmw, Ismn.:11 knogle med identificerbare stykker af menneske samt en større portion trækul.

Brandgrav(?) FZ x: 237.60 - 238.91 y: 178.30 - 179.44 Form i fladen: uregelmæssigt aflang Form i snit: uregelmæssigt lige sider og spids bund L: 294 cm B: 100 cm D: ca. 25 cm Topniv.: 507 Bundniv.: 532 Fyld: mørkt, sortbrunt til sort sandholdigt ler Undergrund: lyst, brunt ler

I fylden fandtes trækulsstykker og 12 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske (:498).


Brændt knogle og trækul (11563:498). 12 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske og en mindre portion trækul.

Brandgrav(?) FY, VNV-ØSØ-orienteret x: 237.36 - 240.06 y: 179.32 - 181.05 Form i fladen: afrundet rektangulært Form i snit: på niveau 523 var gruben snævret ind til under halvdelen af størrelsen - med omtrent ret-linet sideforløb. Herunder fremtrådte det som en uregelmæssig grube med bundniveau omkring 542. Stensporene gik som fordybninger i denne ned til niveauer omkring 547 L: 270 cm B: 135 cm D: ca. 35 cm Topniv.: 507 Bundniv.: 542 Fyld: mørkt, sortbrunt til sort sandholdigt ler Undergrund: lyst, brunt ler

Øverst i fyldskiftet - ragende op til niveau 496 - lå 6 sten med dimensioner fra 30-60 cm som en dækkende stendynge. Her var fyldskiftet regelmæssigt afrundet rektangulært. På niveau 523 var det snævret ind til under halvdelen af størrelsen, og havde fået et uregel-mæssigt omrids. De dybestliggende sten var tilsyne-ladende presset ned i undergrunden før gruben fyld-tes, idet de lå direkte mod denne - presset ned i den. Der fandtes trækul og 213 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske (:496) samt et jernsøm (:492) i fylden.

Grav(?) GH, VNV-ØSØ-orienteret x: 231.26 - 233.13 y: 182.94 - 183.95 Form i flade: aflang oval Form i snit: afrundede sider og uregelmæssigt flad bund L: 188 cm B: 88 cm D: ca. 15 cm Topniv.: 490 Bundniv.: 506 Fyld: brunt sand med trækulsfarvning, spættet Undergrund: gulbrunt, sandet ler

I fylden fandtes 11 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske (:485) og i gravens V-ende et bronzebeslag (:480). Desuden fandtes en mulig slibesten (:481). Ingen spor af kiste- eller lig-spor kunne iagttages.


Bronzebeslag (11563:480). Støbt bronzebeslag med trekantet omrids. Basislinien har oprindelig været ca. 42 mm og højden er ca. 43 mm. Fra den nedre del af en let konisk, ringformet struktur i trekantens top (10 mm høj med ca. 1,5 mm tykke sider, øvre indre diameter 16 mm, nedre indre diameter 21 mm) der antyder gennemgang af et rundt emne vinkelret på det ellers flade beslag, udgår det 1,5 mm tykke beslag viftefor-met. Det er støbt i gennembnidt ornamentik. Selve ornamentet er optegnet med bånd bestående af dobbelte og tredobbelte

106

furer af ca. 0,5 mm's bredde og adskilt af ca. 0,7 mm brede Ilrygge". PLIen er gennemkrudt af 9 kuli& (1.§ - 3.§ ffirt1 diam). oprindelig har der sandsynligvis været 12, men 1 er for-svundet ved at et lille stykke nær den ringformede struktur er afbrudt, mens 2 er forsvundet ved at de to "bøjleformede" basishjørner i trekanten er afbrudt. Størstedelen af et af disse stykker foreligger. Ornamentet forestiller sandsynligvis to dyr i en udformning, der leder tanken hen på germanertidens sene dyreornamentik. Selve ring-strukturen er på ydersiden orna-menteret med 26 små fordybninger på ca. 1 mm i diameter omgivet af et let markeret cirkelslag på 3 mm i diameter. Af disse, der ikke er præcist symmetrisk anbragt, ses en del kun som svage fordybninger hvor genstandens overflade er ned-brudt. På den side af ring-strukturen, der vender væk fra den flade beslag-del, har den været gennembrudt af et hul på ca. 4 mm i diam startende ca. 4 mm fra dens underkant. Den øvre del, der har udgjort hullets øvre grænse, mangler. I forbindelse med afrensningen i konserveringsafdelingen fandtes et lille løst ubestemmeligt bronzefragment, der ligger sammen med beslaget. Slibesten(?) (11563:481). Fragment af udkløvet sandstensplade 6,2x4,4 cm stor og 1,2 cm tyk. Brændt ben og trækul (11563:485), <10 gram, med identificer-bare stykker af menneske. 39 stk trækul. 11 gram brændte knogler uden artsindikatorer.

Grav GI, VNV-ØSØ-orienteret x: 231.50 - 233.52 y: 184.40 - 185.52 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: uregelmæssig flad bund, der rundede over i siderne L: 200 cm B: 90 cm D: ca. 20 cm Topniv.: 509(V), 508(0) Bundniv.: 529 Fyld: brunt sand med trækulsfarvning, spættet Undergrund: gulbrunt ler

I fylden fandtes små stykker brændt ben uden arts-indikatorer (<10 gram), trækul, flintafslag, keramik og lidt tegl (det sidste sandsynligvis fra dyregange) (:486). Et sammenhængende spor af en 120 cm lang kiste iagttoges østligt i den 200 cm lange ned-gravning på niveau 515-513 som en mørk brun stribe 3-4 cm bred. Der var ingen spor af den gravlagte. En kniv (:484) fandtes i kistesporets absolutte V-ende.


Jernkniv (11563:484). 10.0 cm lang med et stykke af spidsen afbrudt. Tangen er 6.7 cm lang, med en del af træskaftet bevaret, hvorfor dens form ikke kan iagttages præcis. Den har rektan-gulært snit og er tilspidset. Overgangen tange-blad forløber som en let S-svajning med konkavt forløb på æg-siden og kon-vekst på rygsiden. På ægsiden markeres denne overgang med et næsten vinkelret hak på ca. 1 mm op til æggen. På den anden side markeres den af et ca. 10 mm langt hak ca. 45° op til ryggen af bladet, der herefter forløber parallelt med tangens længde-akse. Skulder og blad (uden det manglende spidsfragment) har en længde på 3.8 cm. Æggen er klart konkav - formodentlig på grund af kraftig opskærpning.

Brændt ben, trækul, flintafslag og lidt tegl (11563:486), <10

2/91/1 øl/1 hrmnult knogle. 2-2S mm alen artsindikatorer. 21 stk trækul, 3-21 mm. 1 fintafslag. 3 lerkarskår. 2 rødbrændte teglfragmenter.

Grav GJ, VNV-ØSØ-orienteret x: 228.24 - 230.32 y: 180.87 - 181.94 Form i fladen: aflangt oval Form i snit: flad, let rundet, trugformet bund L: 218 cm B: 88 cm D: ca. 12 cm Topniv.: 487 Bundniv.: 498(V), 497(0) Fyld: brunt, leret sand med trækulsfarvning, spættet Undergrund: gulbrunt ler

Fig. 109. Grav GI og GK, Kaagården. Grave GJ and GK, Kaagården. 1:20

I fylden fandtes trækulsstykker og <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer (:488) og 1 lerkarskår (:490). Kistespor konstateredes på niveau 498-503 som en mørk brun bræmme, 3-5 cm bred. Der var ingen spor af gravlagte. En kniv (:487) lå lidt NV for gravens midte. Grav GJ overlejredes af grav GK.

107


Jernkniv (11563:487), 11.7 cm lang. Den 5.8 cm lange, tils-pidsede tange er meget fragmenteret, og stykkerne kan ikke helt sikkert placeres i korrekt rækkeføre. Den har rektangu- lært snit. Overgangen til bladet er markeret med en 3 mm lang

skulder, 30° på længdeaksen op til æggen og en 4 mm lang skulder, 45° på længdeaksen op til ryggen. Bladet er 5.5 cm langt med uregelmæssigt symmetrisk forløb med let konvekse sider og trekantet tværsnit. Trækul og brændt knogle fra fyld (11563:488). Mindre portion trækul. <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer. I lerkarskår (11563:490).

Grav GK, Ø-V-orienteret x: 228.56 - 230.79 y: 181.82 - 182.70 Form i fladen: aflangt oval Form i snit: lodrette sider og flad bund L: 228 cm B: 78 cm D: ca. 22 cm Topniv.: 482 Bundniv.: 501(V), 504(0) Fyld: brunt, leret sand med trækulsfarvning, spættet Undergrund: gulbrunt, sandet ler

230/182

231 /182

Fig. 110. Grav GK, Kaagården. Grave GK, Kaagården. 1:20

I fylden fandtes trækul og <10 gram brændt knogle uden artsindikatorer (:491). Kistespor konstateredes på niveau 492-498 som en sammenhængende, mørk, brun bræmme, 1-6 cm bred. Sporene af ‘Ign lagte liggende i udstrakt rygleje med hovedet i V, kunne iagttages på niveau 500-506. Sporene af en skål af organisk materiale (med al sandsynlighed træ) med diameter 16-17 cm og vægtykkelse ca. 1 cm tegnede sig som en mørk skygge i en højde af 4 cm. Den havde flad, let rundet bund, der i yderkanterne gik buet over i de lodrette sider og må have stået på den dødes brystkasse. Grav GK overlejrer grav GJ.


Trækul og brændt ben (11563:491). En smule trækul. <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer.

Uregelmæssigt fyldskifte/rævegrav GL x: 235.70 - 243.52 y: 183.10 - 188.13 D: max. 20 cm Fyld: mørkt, brunt, trækulsfarvet, sandet ler

Trækulsstykker og <10 gram brændte knogler uden artsindikatorer, og lerkarskår fra fylden (:502, :503) samt to hestetænder (:500) og (:501). Hele fyldskif-tet er sandsynligvis en rævegrav (det snittedes flere steder). I den vestlige del ligger en regelmæssig stenbræmme, der dog også' må være tilfældig.

Rester af 2 hestetænder (11563:500, :501). Trækul (11563:502). 2 trækulsstykker. Brændt knogle, trækul og lerkarskår (11563:503): <10 gram brændt knogle fra pattedyr (uden artsindibatorer) og noget trækul. 5 lerkarskår, sandsynligvis fra et og samme kar.

Grav(?) GM, NØ-SV-orienteret x: 233.15 - 234.78 y: 190.84 - 192.70 Form i flade: aflang - oval, let konkav på SØ-siden Form i snit: V-formet med let rundet bund L: 225 cm B: 73 cm D: ca. 20 cm Topniv.: 493 Bundniv.: 516(SV), 513(NØ) Fyld: mørkt, brunt, spættet sand Undergrund: lyst, gråt sand

I fylden lå 42 gram brændt knogle med identificer-bare stykker af menneske (:508, :510).:508 stammer både fra GM og GN. På hver side af og umiddel-bart op til GN's gravgrube og kistespor, hvor denne skar GM, lå i GM to sten med dimensioner 15-20 cm på niveauerne 514-524 og 507-521. De kan meget vel have fungeret som støtte for kisten i GN. I GM's fyld fandtes en blå glasperle (:489). Kisten i

108

234/1 90 +

grav GN kan oprindelig være nedsat i en korsformet Antropologisk: intet. nedgravning, så OM ikke skal betragtes som et

selvstændigt fyldskifte.


Blå glasperle (11563:489) med diameter 8 mm, højde 2 mm og hul med tværsnit på 4x5 mm. Brændt knogle og trækul (11563:508). 30 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske og noget trækul. Brændt knogle (11563:510). 12 gram brændt knogle med iden-tificerbare stykker af menneske.

Brændt knogle og trækul (11563:508). 30 gram brændt menneskeknogle, samt noget trækul. Keramik og trækul fra fyld (11563:509) 3 lerkarskår. 1 stk trækul.

Grav GN, NV-SØ-orienteret x: 232.95 - 234.55 y: 191.31 - 192.95 Form i flade: afrundet rektangulær Form i snit: jævnt rundet bund L: 183 cm B: 75 cm D: ca. 22 cm Topniv.: 513(NV), 521(SØ) Fyld: mørkt, brunt, spættet sand Undergrund: lyst, gråt sand

Brandgrav(?) GO x: 233.32 - 234.96 y: 180.54 - 181.81 Form i fladen: uregelmæssigt oval (længst Ø-V) Form i snit: V-formet med afrundet bund L: 163 cm B: 126 cm D: ca. 0 cm Topniv.: 505 Bundniv.: 526 Fyld: mørkt, brunt, trækulsfarvet, sandet ler Undergrund: lyst, brunt, sandet ler

Fig. 111. Grav GN, Kaagården. Grave GN, Kaagården. 1:20

I fylden fandtes trækulsstykker og brændt ben (:508) samt yderligere trækul og lerkarskår (:509). Nr. :508 stammer både fra GM og GN. Fra niveau 508 kunne iagttages kistespor i siderne og i NV-enden. I siderne gik de helt ud til nedgravningens grænse. I fylden fandtes også en del sten i dimensionerne 5-35 cm. Fyldskiftet skar sig ned i det NØ-SV-gående fyld-skifte GM. Det er også muligt, at det blot er kisten og dens indhold, der markerer sig som et selvstæn-digt fyldskifte, og at kisten har været nedsat i en korsformet nedgravning med 2 støttesten i GM.

Øverst i fylden fandtes bunden af et lerkar (:506). Desuden indeholdt fylden trækulsstykker og <10 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske (:507) samt et par sten med dimensioner 10-25 cm.


Keramik (11563:506). Bund af fladbundet lerkar med "udhvælvet underdel". Brændt knogle og trækul (11563:507). <10 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske samt en smule trækul.

109

KAPPELS B JERG Kap. 5.1.

I forbindelse med berejsningen af Humble sogn i 1875, noteredes en meddelelse om, at der på bakken Kappelsbjerg skal være truffet fundamenter af en teglstensbygning samt at der nogle favne Ø herfor skal være fundet et menneskeskelet.

To store moderne fyldskifter (I og N) ca. 5x4 og 4.5x>2 m store, 57 og 39 cm dybe og begge inde-holdende rester af menneskeskeletter undersøgt i 1987, kan meget vel være kammergrave udgravet uautoriseret i slutningen af forrige århundrede. I fyldskifte I fandtes en kunststofkam, der skal dateres til ca. 1880-1900 samt et stykke af en stengreb. Ca. i 1870 udgravedes 400 m SV for Kappelsbjerg af ukendte personer 3 små stenomkransede høje på toppen af en bakke (sb. 48, Humble sogn). Den vestligste var 7 m i diameter, en 13 m ØSØ herfor liggende 5.5 m i diameter og en lille en imellem dem har været få meter i diameter. I den første lå i 2 m's dybde under `sammenhobede sten' et skelet med rideudstyr og lanse. I den anden lå i samme dybde men uden sten, `menneskeben', 5 perler og en sømglatter. I den midterste lå kun lidt potteskår.

Fyldskifterne I og N på den stærkt nedpløjede top af Kappelsbjerg, var ved udgravningen inklusive pløjelaget ca. 80 og 60 cm dybe. De kan meget vel oprindeligt have været op til 1 m dybere. Fyldskifte I var gravet ned i stift, stenet og uregelmæssigt grusblandet gråbrunt ler, som det er svært at fore-stille sig man kan have brugt som råstof, og som det har været utroligt besværligt at grave i. Det må anses for sandsynligt, at de samme ukendte personer, som omkring 1870 gravede de tre stenomsatte høje, også undersøgte to større kammergrave på toppen af Kappelsbjerg.

Anledningen til museets undersøgelse på stedet var en meddelelse fra Jørgen Lynggård, Ore, og efterfølgende besigtigelse fra Langelands Museum i 1986, der viste at bakkens topflade rummede en koncentration på ca. 20x30 m af munkesten, små fragmenter af tagtegl i form af munke og nonner samt få skår fra senmiddelalder/rennaissance. Pløjelaget i dette område havde en mørkere farve end i det omgivende. Indenfor et større område opsamledes flere itupløjede dele af menneskeske-letter.

Navnet "Kappels"-bjerg, samt et bevaret sagn om at Humble kirke oprindelig skulle have ligget på en anden bakke, men at det nybyggede nedbrødes om natten, toges til indtægt for den mulighed, at der kunne være tale om en gravplads med kontinuitet fra tidlig middelalder, eventuelt anvendt siden sen vikingetid.

Systematisk udgravning af lokaliteten foregik i årene 1987-1988 med Jørgen Skaarup og Ole Grøn

som udgravningsledere, og med økonomisk støtte fra Rigsantikvaren.

5.2. TOPOGRAFI Gravpladsen ligger 550 m Ø for bakken med Humble kirke, på toppen af en lille markant hatbakke. Pløjning og i nogle tilfælde også uprofessionel gravning, har beskadiget flere af gravene i væsent-lig grad. Det er tvivlsomt om den spredning af anlæggene, der kunne iagttages ved undersøgelsen, er repræsentativ for deres oprindelige fordeling.

Bakken ligger som en af de mange karakteristiske hatbakker i området omkring Humble. Den måler ca. 180x100 m med længdeakse Ø-V og hæver sig godt 7.5 m over det omgivende landskab. Fra bak-kens top er der godt udsyn over det omgivende landskab, mens den selv ikke fremstår særlig mar-kant.

Fig. 112. Kappelsbjerg-gravpladsen afsat på kortblad 1311 1, SØ. Gengivet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen (A 403/85). The Kappelsbjerg cemetery. Reproduced with permission from The National Survey and Cadastre (A 403/85), 1:25000.

Bakkefylden skifter, som det er typisk for hat-bakker, mellem sten, grus, sand, mergel og ler. Et gennemgående højt kalkindhold, gør at bevarings-forholdene for skeletter mange steder er fine. Det kan dog forekomme, at der i forbindelse med grus-striber i undergrunden, intet er tilbage af skeletter-ne. Til tider kan bevaringsgraden af de enkelte ske-letter ses at variere markant med undergrundens sammensætning.

Som en konsekvens af nyere tids pløjning, er de

110

mindre dybe grave på bakkens top svært beskadigede. Nogle kunne kun observeres som svage farvninger i

undergrunden og spredte knogler i pløjelaget. Det må anses for sandsynligt, at der har eksisteret grave, der ikke ved udgravningen har kunnet observeres overhovedet.

-Ø>

D

5.3. UDGRAVNINGEN Indledende søgtes gravplads-området afgrænset ved udlæggelse af N-S-gående 1.5-2.0 m brede søgegrøfter. Da mange af gravene i yder-områderne er næsten bortpløjede kunne der imidlertid ikke opnås en sikker repræsentativ afgrænsning.

Der undersøgtes ialt 14 mere eller mindre beska-digede grave, hvoraf 1 bestod af to ikke samtidige gravlæggelser oveni hinanden. Der var dog her tale om to fyldskifter vinkelret på hinanden. Af de gravlagte var 8 så velbevarede, at alder og eventuelt køn kunne konstateres. 4 kunne ikke iagttages eller kunne kun ses som farvninger. De sidste gav selv-sagt ingen antropologiske oplysninger.

10 af de gravlagte lå gennemgående med hovedet i V indenfor intervallet V-VNV, med en let ovevægt i afvigelserne mod V. 1 individ lå med hovedet i SØ. Hvor det kunne iagttages, lå de døde i udstrakt ryg-leje (3 stk) eller i venstresidet hocker-stilling (2 stk).

Jordfæstegrave med eller uden kistespor udgør langt hovedparten af gravene (12 stk). To anlæg, muligvis begge forstyrret ved gennemgående ukyndig undersøgelse i slutningen af 1800-tallet, fortolkes som rester af kammergrave. Brandgrave er ikke observeret. Gravpladsens brugsperiode synes overvejende at

ligge i det 10. århundrede. En grav er dog sandsynlig-vis fra sen germanertid. Det er dog farligt på grundlag af materialet fra denne kraftigt nedpløjede gravplads at postulere en for snæver kronologisk afgrænsning.

Gravpladsen er anlagt i et område, hvor der findes anlæg og gruber fra neolitikum og bronzealderens senere del. Der er tale om gruber, mindre markild-steder og kulturlagsrester. Disse anlæg har dog ikke været svære at holde ud fra vikingetidens.

5.4. GRAVENE Grav A, Ø-V-orienteret x: 198.48 - 200.76 y: 186.58 - 187.85 Form i fladen: Regelmæssigt oval Form i snit: lodrette sider og flad bund L: >230 cm B: 127 cm D: 15 cm Topniv.: 168 Bundniv.: 185(V), 180(0) Fyld: lys brun spættet, sandet fyld, der kun var lidt mørkere end det lyse brun-gule undergrundssand Undergrund: lyst brunt sand

0

c=1

c

a

Fig.113. Grav A, Kappelsbjerg. Grave A, Kappelsbjerg. 1:20

I gavens Ø-ende fandtes et par fødder samt over-brudte skinnebensknogler som eneste del af skelettet in situ. En del mindre knoglefragmenter lå spredt i fylden. I en rævegang i gravens V-ende (x=198.95-199.15, y=187.10-187.50) lå en del små knogler og fragmenter, der med al sandsynlighed skal henføres til skeletet. Resten af skelettet, der må have været i god bevaringstilstand, var revet op ved pløjning. To metalgenstande, en jernnøgle (:24) og en kniv med en lille bronzering (:30), fandtes umiddelbart V for gravens midte. I fylden fandtes 4 tænder af tamokse (:49).

Antropologisk: ubestemt køn. 21-35 år. desuden: ubestemt køn. 6-8 år.

Jernnøgle (12001:24), 7.2 cm lang. Den bevarede del af "stil-ken" er 4.8 cm lang med rundt snit på ca. 7 mm i diameter. Hovedet er cirkulært, udformet af den fladbankede (5x8 mm) fortsættelse af stilken. Dets diameter er på 2.5 cm. Hullet i midten er ca. 8 mm i diameter. Jernkniv og fingerring af bronze (12001:30). Jernkniv, 12.7 cm lang. Tangen er 4.3 cm lang, tilspidset med rektangulært snit. Rygforløbet er ret ved ovegangen tange-blad, men har et 'kon-vekst' knæk 5 cm fra overgangen. På ægsiden markeres over-gangen af et 8 mm langt hak på 50° fra længdeaksen, ned til æggen. Ægforløbet er ellers ret, men bøjer opad på de sidste 1.5 cm. Bladet er 8.5 cm langt med trekantet snit hvis højde-bredde index går fra 15x4 mm ved tangen til 17x4 mm 4.5 cm fra overgangen til tangen.

111

En fingerring, 2.6 cm i diameter, er lavet af lille sammenbuk-ket kobberstang med rundt snit og diameter 4 mm på midten og 3 mm i de sammenstødende ender. Tænder (12001:49). 4 tænder af tamokse.

Grav(?) B, Ø-V-orienteret x: ca. 198.90 - 200.70 y: ca. 192.60 - 193.50 Form i fladen: afrundet rektangulært Form i snit: flad bund L: ca. 180 cm B: ca. 80 cm D: 2 cm Topniv.: 120 Bundniv.: 122 Fyld: mørkbrunt sand/grus Undergrund: gulbrunt sand/grus

Det mulige fyldskifte tegnede sig som en svag mørkfarvning• i undergrunden, gennemskåret af plovspor, kun iagttagelig i 1-2 cm's dybde på over-gangen mellem pløjelag og undergrund. På denne overgang fandtes et enkelt ribensfrag-ment, der kan være tilført fra en anden beskadiget grav.


Stolpespor C, ø-V-orienteret x: 188.90 - 191.10 y: 204.40 - 204.90 Form i fladen: haletudseformet med hovedet i Ø Form i snit: se nedenfor L: 220 cm B: 50 cm D: 25 cm Topniv.: 136 B undn iv. : (stolpehul)161, (plankespor)139 Fyld: mørkt gråt leret sand Undergrund: lyst gulbrunt ler

I Ø-enden bestod fyldskiftet af et cirkulært stolpe-hul med diameter på 50 cm, dybde 25 cm med jævnt rundet bund i snit. Herfra udgår præcis mod V et meget lige afgrænset planke/bjælkespor, 25 cm bredt og max 2 cm dybt. Fylden var ens i stolpe-hul og bjælkespor og indeholdt få humane fod-knogler, og teglfragmenter (:37) liggende i fylden i plankesporet. Ved tømning af det sidste viste det sig, at være aftrykket af en skarpt markeret firkan-tet planke, der med al sandsynlighed er af nyere dato.


I knogle (12001:36). Keramik (12001:37). Teglfragmenter (vingetegl ?).

Grav D, Ø-V-orienteret x: >210.43 - 212.19 y: 199.50 - 200.50

Form i fladen' ffrundet relamulffir. Qkråt ftkItMlat i V Form i snit: lodrette kanter og plan bund L: 190 cm B: 65 cm D: 8 cm Topniv.: 170 Bundniv.: 179 Fyld: muldblandet gulbrunt leret grus Undergrund: gulbrunt sandet ler

210/200 +.

Fig.114. Grav D, Kappelsbjerg. Grave D, Kappelsbjerg. 1:20

Fyldskiftet viste sig allerede ved afgrømning af pløjejorden som et ca. 1.5x2.0 m stort fyldskifte med udflydende grænser og indeholdende spredte humane knoglefragmenter. Ved tømning viste det sig at dække over en klart afgrænset gravgrube. Det solide skelet, hvoraf de V-lige 2/5 var forstyrrede dels af pløjning og dels af en moderne nedgravning, der havde fjernet ligets overkrop, lå i udstrakt rygleje og var uforstyrret fra ca. 3. vertebrae lumbale/radius/ ulna til fodrodsknoglerne. Mellemfod og tåknogler var forstyrrede/fjernede dels af dyregange, dels af pløjning. Langs ligets højre underben fremkom et ca. 60 cm langt afbrudt kistespor ca. 2 cm bredt.

I det NØ-lige hjørne fremkom en 8x10 cm stor kvartsitsten og langs venstre tibia et jernsøm (:38) og et aflangt, ubestemmeligt jernstykke (:39), lig-gende vandret med spidsen mod V. Der kunne ikke konstateres kistespor i forbindelse med disse to.

I forbindelse med skelettets venstre hånd (x: ca.

112

0

210,32, y: ca.198.90) konstateredes en trækulsk9n-centration. Tæt over venstre hofteskål fremkom et jernbæltespænde (:40) med bøjlen mod NNV. Mel-lem højre underarm, højre hofteskål og lændehvirv-lerne afdækkedes en ubestemmelig jerngenstand (:5) og en jernkrampe (:6). Mellem og under højre radius og jernkrampen fremkom en benkam (:8), orienteret NNV-SSØ. Mellem :5 og højre hofte-skål, lå en jernkniv (:7), orienteret Ø-V med odden tilsyneladende mod Ø. Genstandene (:5, :6, :8 og :40) optoges i præparat sammen med bækkenparti.


Ubestemmeligt jernfragment (12001:5), 2.3x0.7x0.4 cm.

Jernkrampe (12001:6). Krampe til at holde to sidestillede brædder ind mod hinanden? 3.3 cm langt med rektangulært snit på 3x6-7 mm. Enderne, der er 1.5 og 1.7 cm lange er buk-ket omtrent vinkelret til den ene side og spidser til i enderne til 2x2 mm. Jernkniv (12001:7), 6.1 cm lang. Tangen er 4.6 cm lang, tils-pidset med rektangulært snit. Bladet er 1.2 cm langt med tre-kantet snit hvis højde-bredde index er på 12x5 mm ved tangen. Overgangen tange-blad, er jævn på begge sider. Bladet er næsten totalt opskærpet. Benkam (12001:8). 12.0 cm langt stykke (ca. halvdelen) af meget nedbrudt benkam. De to skinner, der holder tænderne sammen har cirkelsegmentformet snit og går fra 8 mm's bredde og 3 mm's tykkelse i enden til 1.3 cm's bredde og 4 mm's tyk-kelse ved bruddet. Der er svage spor efter en fure forløbende midt på ydersiden af dem begge samt på hver side af disse furer af en række små borede gruber (0.5 mm i diameter) hver omgivet af et cirkelslag (2 mm i diameter), placeret med 4 mm mellem centrene. 4 nitter er bevarede i afstandene: 0.5, 2.6, 5.5 og 8.7 cm fra enden. Ved enden er tænderne bevaret over 7.2 cm i en længde af op til 1.3 cm. Der er 5 løse stykker 5-10 mm lange fragmenter af tænder. Jernsøm (12001:38), 4.7 cm langt, stilken, der har ubestemme-ligt snit og trærester på. 7 mm i diameter ved hovedet. Hovedet er uregelmæssigt rundt, ca.1.6 cm i diameter, 3 mm tykt. Jerngenstand (12001:39). Muligvis tange af kniv eller søm, med trærester på. 6.1 cm lang, afrundet rektangulær 2x4 mm i ene ende, rund 11-12 mm i diameter i anden. Bæltespænde af jern (12001:40) dårligt bevaret bæltespænde af jern. De 3 sider af den firkantede bøjle, der har målt ca. 2.8x2.8 cm og haft et rektangulært snit på 3-5x2 mm er bevaret, ligesom 2.0 cm af spidsen af tornen, der har haft rektangulært snit op til 3x5 mm, hvor starten til øje-ombukningen kan anes. 2 fragmenter af jernblikplade (1.2x1.3x0.2 og 1.1x2.3x0.2) må være dele af det oprindelige beslag til fæstning til bæltet.

Grav E, Ø-V-orienteret x: 211.25 - ca. 213.00 y: 197.78 - 198.62 Form i fladen: afrundet rektangulært Form i snit: flad bund L: >176 cm B: ca. 80 cm D: ca. 18 cm Topniv.: 164 Bundniv.: 185 Fyld: lyst brunt spættet sand Undergrund: lyst gult sand

0

D

0

Fig.115. Grav E, Kappelsbjerg. Grave E, Kappelsbjerg. 1:20

I fylden lå et af pløjning kraftigt beskadiget skelet med ribben og skulderparti i V. Her fandtes også en slibesten (:13) med den afrundede ende liggende mod V og et jernblikbånd og en kniv (:14) med spidsen pegende mod Ø, formodentlig oprindelig liggende i venstre armhule.

Det var på grund af den kraftige nedpløjning van-skeligt at fastslå fyldskiftets præcise udstrækning -specielt mod Ø - ned ad bakke. Her så det ud som om graven var overlejret af bunden af en anden jord-fæstegrav (grav 0), hvorfor nogle af knoglerne Ø for grav E kan stamme fra denne.

Skelettet har tilsyneladende ligget i udstrakt ryg-leje med hovedet i V.

211/199 —F

113


Hvæssesten af skifer (12001:13), 7.0 cm lang, rektangulært snit på 5x6 mm i øvre ende, der er affaset med 1 mm brede facetter, og 6x1 ; nedre ende. Der er intet ophængningshul. Jernkniv og jernblikbånd (12001:14). En afbrudt tange af en jernkniv, 3.9 cm lang, tilspidset, med rektangulært snit. Et stykke jernblikbånd, 9.6 cm langt, op til 1.6 cm bredt med sømhuller på 1-2 mm i diameter 0.7, 2.6, 6.8 og 8.3 cm fra den ende. Det er bevaret i sin fulde bredde.

Grube G x: <200.30 - >202.00 y: 213.00 - 215.00 Form i fladen: uregelmæssig, ikke afdækket totalt i Ø og V Form i snit: næsten lodrette sider og flad uregel-mæssig bund B: 200 cm D: ca. 40 cm Topniv.: 191 Bundniv.: 240 Fyld: trækulsfarvet fyld med ildskørnede sten Undergrund: lyst brunt undergrundsler

Kun den del af gruben, der var indenfor søgegrøften undersøgtes. ø - og V - enderne undersøgtes ikke. Grubens største dybde var i området x: 200.70-201.30, y: 213.80-214.40, hvor der også fandtes en klar koncentration af trækul på niveau 225-240. Der udtoges trækul samt et stykke tegl (:12).

Trækul og tegl (12001:12).

Stenspor/stolpehul H x: 180.50 - 190.00 y: 202.55 - 203.10 Form i fladen: cirkulært Form i snit: jævnt rundet bund Diam: 50 cm D: 15 cm Topniv.: 189 Bundniv.: 204 Fyld: mørkt, brunt sandet, muldet ler Undergrund: lyst brunt sand/grus

Fyldskiftet kan være en pendant til stolpehullet i fyldskifte C, men må rimeligvis betragtes som et stenspor.

Kammergrav(?) I x: 193.30 - 197.00 y: 204.20 - >209.00 Form i fladen: uregelmæssigt aflangt fyldskifte Form i snit: jævnt skrånende sider og uregelmæs-sigt rundet bund L: >400 cm B: 360 cm D: 57 cm

Topniv.: 154(NV), 142(SØ) Bundniv.: 207 Fyld: mørk brun muld Undergrund! gråbrunt ler

Fyldskiftet tømtes til bunden syd for linien 193.30/208.30; 195.50/207.70; 196.80/208.00. Det indeholdt tegl, glaserede lerkarskår, glas, 1 styk kridtpiberør, porcelain, I stk. træ samt en kam af kunststof (ca. 1880-1900) (:16), 1 stykke af en hestesko, 1 fragment af en stengreb, søm og noget jernblik (:17), knogler af husdyr og fisk (:18) samt trækul, en fåretand og nogle stykker grov keramik formodentlig fra vikingetid (:19).

Knogler af menneske (muligt humant kraniefrag-ment samt mindre knogler) forekom klart koncentreret indenfor området x: 194.50-196.00, y: 206.50- 208.0. Menneskeknoglerne og den formodede vikingetids-keramik tyder på at fyldskiftet repræsenterer en vikingetidsgrav forstyrret i moderne tid. Hullets størrelse indikerer en ganske målrettet indsats, og de efterladte menneskeknogler tyder på, at der ikke er tale om en professionel arkæologs indsats. Det er svært at se at en så stor grube, gravet ned i undergrundens ler til ihvertfald 90 cm under pløje-lagets top, kan have haft nogen praktisk funktion i nyere tid. Sandsynligvis afspejler den opgravningen af et større gravanlæg.


Keramik, kunststofkam (12001:16). Fragmenter af tegl (bla.a. Flensborgsten), glaseret keramik og glasskår af nyere dato, kridtpibefragmenter og et træstykke. Jerngenstande (12001:17). 13 fragmenter af søm og hestesko-søm, 1 skaftbeslag til greb eller hakke(?), 1 stykke blik, 1 stykke af afbarkningskniv(?), alt tilsyneladende af nyere dato. Knogler af husdyr og fisk (12001:18). Keramik, trækul og tand (12001:19). 9 lerkarskår. 2 stykker trækul op til 1.5 cm. Tand af hest?

Grav K, Ø-V-orienteret x: 180.40 - 182.40 y: 210.60 - 211.63 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: lodrette sider og blød overgang til den flade bund L: 200 cm B: 103 cm D: 30 cm Topniv.: 203 Bundniv.: 235(V), 238(M), 226(0) Fyld: mørkt brunt sandet ler indeholdende lidt trækul Undergrund: gråbrunt til sortbrunt grus

Fylden indeholdt lidt lerkarskår (:26). Kistespor kunne klart iagttages fra niveau 210-230 med uændret forløb. I bundniveauet fandtes to perler (:22 og :23) i V-enden. Ingen ligspor kunne iagttages.

114

199/204

181/212 +

Fig.116. Grav K, Kappelsbjerg. Grave K, Kappelsbjerg. 1:20


Lys grøn glasperle (12001:22). Tøndeformet med diameter 12 mm på midten og 9 mm i top og bund, højde 8 mm. Hullet er parallelsidet med diameter på 5 mm. Blå glasperle (12001:23) med firkantet snit i længderetningen 7x8 mm, 9 mm lang med skrå afslutning i ene ende. Hullet er parallelsidet med diameter på 3 mm. Keramik og trækul (12001:26). Et par små ubestemmelige ler-karfragmenter.

Grav(?) M, N-S-orienteret x: 198.22 - 199.40 y: 200.96 - 203.52 Form i fladen: oval/aflang Form i snit: jævnt rundet bund uden markeret over-gang til sider L: 255 cm B: 112 cm D: ca.16 cm Topniv.: 126 Bundniv.: 142 Fyld: mørk, brun, spættet, sand Undergrund: lyst, gulbrunt sand

Centralt i aftegningen var en mørkere rektangulær aftegning, der kan opfattes som skyggen af en kiste. At dette skulle være tilfældet er dog langtfra givet. øverst i fylden fandtes i en dyregang, i for-bindelse med en koncentration af sten, nogle små fragmenter af et par humane ribben.

Det betragtes som sandsynligt at aftegningen ikke repræsenterer en grav.


+ 199/200.5

Fig.1 17. Grav M, Kappelsbjerg. Grave M, Kappelsbjerg. 1:20

Opgravet/forstyrret kammergrav(?) N x: <210.00 - >211.90 y: 202.20 - 206.70 Form i fladen: kun afdækket delvist Form i snit: jævnt rundet bund uden markeret overgang til sider D: 39 cm Topniv.: 185 Bundniv.: 224 Fyld: gråligt, brunt, sandet ler Undergrund: lyst, gulbrunt sand

115

Gruben snittedes i kassen 210.00/206.70; 210.50/ 206.70; 210.60/204.65; 210.20/204.60. Der fandtes jernsøm og en human underbensknogle, der synes at markere at gruben har forstyrret en vav. Der kan være tale om et plyndringshul svarende til fyldskifte

I. N synes dog at stå endnu skarpere i kanterne, og kan på grund af den sandede undergrund meget vel være en lille sandgrav, der ellers ifølge ejeren skulle ligge lidt længere mod Ø.


Grav(?) 0, Ø-V-orienteret x: 212.50 - >214.00 y: 197.64 - 198.56 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: flad bund L: >150 cm B: 85 cm D: 2-4 cm Topniv.: 170(V), 188(0) Bundniv.: 174(V), 190(0) Fyld: mørkt, brunt sand, lidt mørkere end fylden i grav E Undergrund: lyst gult sand

Fyldskiftet kunne kun konstateres som en farvning på grænsen mellem pløjelag og undergrund. Det var gennemtrukket af plovfurer, og en stor del af de humane knogler fundet i det lå på grænsen til eller i pløjelaget. Alle knoglerne kan være pløjet ud fra grav E, men der kan også være tale om rester fra et selvstændigt skelet i grav 0.


Grav P, 0-V-orienteret x: 198.45 - >200.00 y: 185.20 - 186.45 Form i fladen: afrundet rektangulær Form i snit: formodentlig flad bund L: >155 cm B: 125 cm D: 40 cm Topniv.: 180 Bundniv.: 224(V), 184(0) Fyld: mørkt, brunt, spættet, leret sand Undergrund: lyst, gulbrunt, gruset sand

I gravens fyld lå resterne af et af pløjning og ræve-aktivitet kraftigt forstyrret skelet bla.a. med et kæbe-fragment med en tand i V og 3 spredte ryghvirvler indenfor et mørkt, brunt kistespor. Under skelettet fandtes et stykke tegl. Dette og andre moderne objekter i fylden (:34) er sandsynligvis tilført gennem dyreaktivitet.

Ved 1988-kampagnen lokaliseredes en grube under gravens Vende. der er her sandsynligvis tale om den ovenfor omtalte rævegrav indeholdende et par humane knoglefragmenter.

Fig.118. Grav P, Kappelsbjerg. Grave p, Kappelsbjerg. 1:20


Keramik og bronzeblik (12001:34a). 3 teglfragmenter, 1 skår af en stjærtpotte samt et stykke moderne bronzeblik (2.6x3.2x0.03 cm).

Rævegrav eller ødelagt grav R, N-S-orienteret x: 198.25 - 199.80 y: 181.25 - 183.10 Form i fladen: uregelmæssigt rundet "bønneformet" omrids Form i snit: stejle sider i S, skrånende i S L: 180 cm B: 175 cm D: 55 cm (N), 34 cm (S) Topniv.: 243(N), 263(S) Bundniv.: 298(N), 297(S) Fyld: mørk sand- og lerblandet muld Undergrund: lyst, gråbrunt, leret, sand

Nedgravningen/rævegraven havde en gang/udløber mod syd. Fylden havde i overfladen en vis lighed med den i et gravfyldskifte. Den indeholdt spredte menneskeknogler, der må stamme fra en jordfæste-grav i dette område.


Grav S, 0-V-orienteret x: 206.20 - 207.80 y: 204.78 - 205.47 Form i fladen: afrundet rektangulær

C/ ± 199/186.5

+ 200/186.5

116

Form i snit: stejle sider med jævn, næsten vandret bund L: 160 cm B: 70 cm D: 12 cm Topniv.: 153(V), 162(0) Bundniv.: 165 Fyld: gråbrunt, muldblandet ler Undergrund: kalkholdigt moræneler og -sand

+ 206/205 206/206

Jordfæstegrav Y, VNV-ØSØ-orienteret x: 179.60 - 182.05 y: 184.00 - 185.80 Form i fladen: rektangulær Form i snit: stejle sider og plan bund L: 240 cm B: 140 cm D: 25 cm(V), 40 cm(Ø) Topniv.: 290(V), 275(0) Bundniv.: 315 Fyld: mørk, muldblandet lerfyld Undergrund: gulbrunt moræneler

I midterbalken kunne iagttages tydelige spor af en bred kegleformet sammensynkning i fylden med samme længdeakse som graven. Den må stamme fra kistens sammensynkning. Svage spor af den forsvundne kiste tegnede sig som en ca. 2.2 m lang og 0.9 m bred, gråsort rammelignende figur på gravbunden. Indenfor denne aftegning iagttoges en mørkere brunsort figur, der synes at repræsentere spor af et helt opløst lig liggende i højresidet hocker med hovedet i V og ansigtet vendt mod S. Ikke engang tandemalje var bevaret. På ligsporets bryst fandtes 8 glasperler, heraf 3 millefiori (:50, :51, :52, :53, :54, :55, :56, :59), der tilsammen dan-nede sporet af en opløst perlekæde.

Bag ligets sæde lå en lille jernkniv orienteret VNV-ØSØ med tangen i V (:57). Kniven må have ligget på ligets hofte. Rester af den dødes beklæd-ning (eller ligsvøbet) var bevaret indenfor et ca. 5x8 cm stort område N for knivens midte. De stærkt medtagne textilrester (:58) lå i en aflang blåviolet aftegning, der formentlig skyldes en kemisk reaktion mellem kniven og fosforet i det opløste lig.


Hvid glasperle (12001:50) uden mønster. 6 mm lang, 8 mm i diameter og med afrundet firkantet form set fra siden. Det koniske hul har i enderne diameteren 2 og 3 mm. Rødbrun glasperle (12001:51) uomamenteret. Tøndeformet med højde på 6.5 mm og diametre på 7 mm i enderne og 9 mm på midten. Midt på 3 mm bredt omløbende bånd af blåt, hvidt, gulgrønt og mørkt brunt i symmetrisk mønster. Let konisk hul med ydre diametre på 4-3 mm Stor mørk blågrøn glasperle (12001:52) med mønster. Tønde-formet med højde på 11 mm og diametre på 7 mm i enderne og 9 mm på midten. Centralt let konisk hul med ydre diametre på 3 og 3.5 mm. Ornamenteret med langsgående rhomber i hvide og rødbrune stave, hver med en central rødbrun klat omgivet af en hvid ring på 2-3 mm i diameter. Orange glasperle (12001:53) ensfarvet. Tøndeformet med høj-de på 7 mm og diametre på 8 mm i enderne og 10 mm på mid-ten. Centralt let konisk hul med ydre diametre på ca. 4 mm. Hvid glasperle (12001:54) med øjemønster. Tøndeformet med højde på 5.5 mm og diametre på 7 mm i enderne og 8 mm på midten. Er ornamenteret med to ovale øjne på 5x4 og 7x5 mm, hvert bestående af radiære rødbrune og hvide stave omkring en mørk-brun 1-2 mm stor mørk brun plet i midten. Det koniske hul har ydre diametre på 2-3.5 mm. Glasperlefragment (12001:55). Ca. halvdelen af nu hvid glas-perle med diameter på ca. 8 mm, højde 3 mm og rundet til ovalt snit set fra siden. Parallelsidet hul med diameter på ca. 3 mm.

117

Fig.119. Grav S, Kappelsbjerg. Grave S, Kappelsbjerg. 1:20

Graven, der lå lige under pløjelaget, blev lettere beskadiget ved den maskinelle fjernelse af pløjela-get. Den tegnede sig som et fyldskifte, der var ret skarpt afgrænset mod den omgivende undergrund. 2 sten, 30-35 cm store, fandtes naturligt indlejrede i moræneleret SV for gravens hovedende.

På bunden af graven lå et rimeligt velbevaret ske-let på højre side med hovedet i V og de optrukne ben i Ø. Den dødes kranium vendte ansigtet mod Ø og var faldet fremover, ned på brystet. Det var noget sammentrykket i ansigtsregionen og ramt i issen af gravemaskinen. Eneste gravgave var en jernkniv (:63), der lå NNV-SSØ direkte oven på korsbenet, med tangen i N. Den snævre gravgrube indeholdt ingen spor af en kiste. Gravens form og dimensioner tyder sammen med ligets stilling på, at der er tale om en simpel jordfæstelse med liget svøbt i et tæppe eller et skind.


Jernkniv (12001:63), 8.5 cm lang. Tangen er 4.9 cm lang, til-spidset med rektangulært snit. Bladet er 3.8 cm langt med tre-kantet snit. Rygforløbet er ved overgangen tange-blad markeret af et 0.4 cm langt, 40° hak op til bladets overside, og er derefter ret. På ægsiden er overgangen jævn. Æggen er let konkav.

Brun glasperle (12001:56), tøndeformet med højde på 7 mm og diametre på 9 mm i enderne og 10 mm på midten. Midt på 3 mm bredt omløbende bånd af blåt, hvidt, gulgrønt og mørkt brunt i symmetrisk mønster. Let konisk hul med ydre diametre på 4-3 mm. Jernkniv (12001:57), 9.5 cm lang. Tangen er 6.8 cm lang, til-spidset med rektangulært snit. Rygforløbet er ved overgangen tange-blad markeret af et 0.2 cm langt, 45° hak op til bladets overside, og er derefter ret. På ægsiden er et 1.0 cm langt, 80° hak op til æggen. Bladet måler til bruddet i spidsenden 2.7 cm og har trekantet snit. Æggen er let konkav. Tekstilrester (12001:58). Grøn glasperle (12001:59), 5 mm lang med sekskantet snit i længderetningen med diameter hjørne til hjørne på 6 mm. Hullet, der er let konisk, er centralt placeret med diameter på ca. 2 mm.

Fig.121. Grav AC, Kappelsbjerg. Grave AC, Kappelsbjerg.

Fyldskiftet fremtrådte i feltfladen med en del hånd-store samt en enkelt større sten i den sydlige del. Det viste sig at indeholde 2 grave, hvoraf den ene overlejrede den anden.

Nedgravningen til den ældste grav (AC-I) var næsten helt spoleret af anlæggelsen af den yngre. Spor kunne dog endnu iagttages af dens NØ-lige og SV-lige dele. Denne ældste gravs SV-ende inde-holder en del sodsværtede håndstore sten og havde meget mørk, trækulsblandet (:72) muldfyld samt et uornamenteret sideskår (:71). Dette kan skyldes, at den tilfældigvis er anlagt oven i en ældre kogegrube. Graven har været orienteret NØ-SV og har haft en længde på ca. 210 cm og en bredde på 80-90 cm. Dybden var i SV ca. 40 cm og i NØ ca. 45 cm. Gravgruben har efter de bevarede ender at dømme tilsyneladende haft plan bund og ret stejle sider. På bunden af graven har ligget et ubrændt lig med hovedet i V/NV. Af dette var kun den øvre del af kraniet bevaret in situ. Dele af skelettet, bl.a. lårben, ansigtsknogler og tænder fandtes spredt i gravfylden i den sidst anlagte grav. Det var ikke muligt at afgøre om liget fra den ældste grav havde ligget i kiste, men fyldskiftets udstrækning i NØ tyder sammen med placeringen af kraniet snarere på en kisteløs begravelse. Af gravgods var der anbragt 3 lerkar (:65, :68, :69) tæt sammen på en Ø-V-gående linie, med samme bundniveau, i gravens hovedende, S for ligets isse. Det midterste og det vestlige af karrene var stærkt sammentrykte, idet en aflang stenblok, 60x40x40 cm stor, og oprinde-lig kantgejst, var sunket ned over dem, og lå skråt henover det østligste. Stenen kan meget vel oprin-deligt have været placeret bevidst øverst i gravfylden i gravens hovedende som en lille bauta over den

Fig.120. Grav Y, Kappelsbjerg. Grave Y, Kappelsbjerg. 1:20

Grav AC 2 overlejrende jordfæstegrave, øverste: AC I: VNV-ØSØ, nederste: AC II: NØ-SV x: 206.00 - 207.90 y: 212.00 - 213.70 Form i fladen: uregelmæssigt `rundagtige fyldskifte Form i snit: uregelmæssig L: 210 cm B: 190 cm D: 40-50 cm Topniv.: 182 Bundniv.: ca. 224 Fyld: mørk, trækulsblandet muld- og grusfyld

118

døde. En 25x30 cm stor blok, der lå umiddelbart op dl vestsiden af den første, må formodes af have

støttet den. Lerkarrene daterer graven til germansk jernalder.

Tværs hen over den ældste grav i fyldskiftet lå i et mørkfarvet rektangulært fyldskifte (AC-II) på 185x85 cm, 40 cm dybt (bundniv.: 233(V), 226(0)), med længdeakse VNV-ØSØ et velbevaret skelet af en ung mand. Liget var anbragt på ryggen med hovedet i NV (ansigtet mod SV og issen opad). Formen på det omgivende rektangulære muld- og grusblandede fyldskifte tyder på at liget har ligget i en 180x80 cm stor kiste. Spor af denne kunne dog ikke iagttages i den grove grusede fyld. En større forskubning af venstre overarm og højre hofteskål henholdsvis ned på maven og op under brystet synes at støtte antagelsen om en kiste, idet forskydning af så store knogler må forudsætte et jordfrit rum. Et par rottetænder og flere dyregange ved ligets venstre side og ved fødderne afslørede andre graveaktiviteter. Den eneste gravgave i den yngste grav var en jernkniv (:70), der lå ved venstre side af ligets bryst i vandret leje med tangen i SØ og odden i NV.

Antropologisk: AC-II: mand. 18-21 år. AC-I: mand(?). 35-55

Lerkar (12001:65). Over halvdelen (den ene side) af et germa-w4idt ktmlAmr. Rrintidiffil4tår! 15.0 em! l .11 8m undr mild ved blødt konkavt knæk diameter: 14.0 cm; jævnt, konvekst, buet forløb til bunden med maximal diameter 5 cm under ran-den: 15 cm; bunden 11 cm under randen med diameter: 7.5 cm. Godstykkelsen er 6-8 mm med grå skærv magret med sand op til 1 mm Lerkar (12001:68). Intakt lerkar af germanertidstype. Rand-diameter: 11.5 cm; 1 cm under rand ved blødt konkavt knæk diameter: 10.8 cm; retlinet forløb til markeret konvekst knæk ved overgang til bug 4.8 cm under rand med diameter: 11.5 cm; næsten ret, let konvekst forløb til bundfladen 8.2 cm under rand og med diameter 4.0 cm. Godstykkelse 0.5 cm med grå skærv magret med sand op til 1 mm. Ydersiden er glittet og ornamenteret med to vandrette, 2 mm brede og ikke særligt dybe og tydelige furer 1.5-1.7 cm og 2.3-2.5 cm under randen. Fra den nederste fure til bugknækket løber lodrette bundter af 3 parallelle tilsvarende furer med 3 mm imellem. Disse bundter er anbragt med ca. 1 cm imellem. Lerkar (12001:69). Sammentrykket lerkar. Bunddiameter 7.5 cm, bugen jævnt rundet i profil med diameter op til 14.5-15.0 cm. Godstykkelsen er 0.6 cm med grå skærv magret med sand op til 1 mm. Yder og inderside har tilsyneladende været glittet. Der kan iagttages dele af to 2 mm brede vandrette furer 4.0-4.2 og 5.2-5.4 cm over bunden, tilsyneladende med en eller anden form for fureornamentik ovenfor. Jernkniv (12001:70), 12.3 cm lang. Den tilspidsede tange har rektangulært snit. Overgangen tange-blad markeres på oversiden af et 6 mm langt, 45° hak op til bladets overkant og på undersiden af et 1.1 cm langt 45° hak op til æggen. Bladet har trekantet snit. Det har retlinet forløb på over- og underside. 1 lerlcarskår (12001:71). Trækul (12001:72). Trækulsstykker op til 5.1 cm.

119

GRAVGAVERNE Kap. 6.1.

Gravgaverne er i databasen, der ligger til grund for analysen, søgt betragtet som hele enheder, da dette synes at være en indfaldsvinkel, der modsvarer virke-ligheden langt mere end antallet af objekter i dem. Et sæt rideudstyr er f.eks. registreret som rideud-styr, selvom det omfatter sporer, stigbøjler, spænder, beslag m.m. Det meste af dette har jo været forbundet med læderremme og har funktionsmæssigt fungeret som en enhed. At betragte det som utallige enheder, ville ikke være i overensstemmelse med den for-historiske virkelighed.

Med hensyn til forsteninger, kan en del af dem sagtens være gravgaver. Imidlertid er undergrunden på de langelandske lokaliteter så fyldt med fossiler, at de ofte vil forekomme naturligt i fylden. Da ingen af dem sikkert, ud fra fundomstændighederne, kan siges at være medgivne er de derfor ikke her betragtet som medgivne.

I en del grave forekom skaller af almindelige havesnegle i fylden. De skulle ikke naturligt findes i sådanne nedgravninger. De overvintrer gemt under blade m.m. og kan være blevet fanget ved gravning af graven. I så fald er det en mulig vinter-indikator. De kan også være medgivet madgave, men skulle så forventes af ligge samlet. Da deres placering ikke tyder på at de er medgivet, betragtes de ikke som gravgaver.

I analysen af gravgaverne har det ikke været muligt at udskille faste sæt af sammenhørende objekter. Dette kan skyldes at gravskikken ændrer sig hurtigt gennem den sidste del af vikingetiden samtidig med at kronologisk findatering af langt den overvejende del af gravene er umulig.

6.2. ØKSER Blandt de nypublicerede vikingetidsgrave fra Lange-land findes blot en våbengrav (Bogøvej grav BB). Meget usædvanligt er den gravlagte her sikkert bestemt som en 16 til 18-årig kvinde, der udover en økse af sen type (12077:170), er medgivet ildstål og 1/3 af en arabisk dirrhem fra 945 e.Kr (12077:172). Grave med økse bliver ellers normalt anset for klare mandsgrave (Roesdahl 1977;150; 1978:28ff.; Hallinder 1986; Andersen 1987:168; Nåsman 1991:167, fig.4.) Jan Petersen sætter både økse og ildstål i forbindelse med mandsgrave (Petersen 1951:436). De mange grave med økse som det eneste våben tyder på at øksen var et alminde-ligt symbol på social position, især umiddelbart efter kristendommens indførelse indtil også økserne forsvandt i 1000-tallet (Nåsman 1991:174). I for-bindelse med de komplicerede skikke med flere begravelser i et fyldskifte, der synes at være typiske for vikingetiden (Skaarup 1989), kan man ikke se bort fra den mulighed, at graven repræsenterer en ubrændt begravelse af en ung kvinde og en sym-bolsk brandgrav af en ikke tilstedeværende mand. Trækulsfarvningen af kammer-sporet kunne repræ-sentere en sådan symbolsk brandgrav for en fra-værende. Der iagttoges ingen brændte knogler i fyldskiftet. Sølvmønten daterer øksegraven til efter midten af 900-tallet.

En slående parallel til Bogø-øksen kendes fra grav 1077 i Birka (Arbman 1940:Taf.14,3). Det er en såkaldt "skægøkse". Skaftshulsøksen med "skæg" tilhører en østlig smedetradition, og den forekommer

Fig. 122. Øksen fra grav BB, Bogøvej. The axe from grave BB, Bogøvej. 1:2

120

3 L

talrig i Østbaltikum og i Østpreussen. I Sverige kendes fem af typen, der dateres til slutningen af vikingetid (Hallinder 1986:47). De er alle fundet i velstående grave, eksempelvis kammergrave med mange grav-gaver, og regnes for stridsøkser. Udaf 19 fund af økser i Birka kan de 15 henføres til mandsgrave (Hallinder 1986).

Af våbengrave på Langeland skal fremhæves grav EK fra Kaagaarden, udgravet i 1880 og senere oplyst til Jens Winther (Brøndsted 1936:178ff.). Graven har været dækket af et stenlag, ca. 3.2x2.0 m. Den har indeholdt et menneskeskelet og ved fød-derne af det, et hundeskelet. Gravgods bestod af en fragmenteret jernøkse (9665:196) med vævede stoffragmenter. Den manglende ene side af skaft-hullet så efter bruddets struktur ikke ud til at være en nyere skade, hvorimod den manglende øvre del af æggen sandsynligvis er et recent brud. Udover øksen indeholdt graven et tungeformet beslag (9665:196) og en remglider (9665:200) af forgyldt bronze, der begge nærmest må betegnes som sen Borre stil, dateret til første del af 900-tallet (Brønd-sted 1936:178-179) samt en bronzearm til en skål-vægt (9665:198) (se også Brøndsted 1936:172).

Fra Stengade II-gravpladsen kendes 3 våbengrave med økser (gravene T, ES og FÅ) (Skaarup 1976: 177). Alle tre grave formodes at være mandsgrave, og de henføres til 900-tallet. På Ærø er ligeledes fundet en grav med en økse, dateret 900-tallet (Skaarup 1988:14).

Fra Stengade I-gravpladsen kendes 2 våbengrave med økser, der dateres til omkring midten af 900-tallet (gravene 2 og 3) (Brøndsted 1936:149-164).

Fig. 123. Øksen fra barnegraven, Søvertorp The axe from the child's grave, Søvertorp 1:2

På en lille gravplads ved Søvertorp, Skrøbelev sogn, på Langeland (LMR j.nr.12572), blev i 1990 udgravet en grav med skelettet af en ca. 8-årig dreng med en lille økse. øksen er meget lille (barne-økse?), relativt smalægget og umulig at datere præcist. Alle 3 grave på pladsen var orienteret Ø-V. Den ene, der undersøgtes i slutningen af forrige århundrede, kan med 3 Nydamfibler, en perle og en ciseleret bronzeskål, der siden er bortkommet, dateres sikkert til germanertid. I en kammergrav, der allerede var undersøgt af Jens Winther i 1923, fandtes i 1990, mellem det uforstyrrede skelets rib-ben, syv glasperler sandsynligvis fra det 10. årh. og

en bronzekæde. Graven med øksen bør i denne sammenhæng nævnes med Lerbehold, da den ikke under disse omstændigheder sikkert kan dateres til vikingetid.

Der kendes desuden usagkyndigt fremdragne våbengrave med økser fra Viemarken i Tranekær sogn, Hesselbjergmarken i Magleby sogn og Magleby i Magleby sogn (Skaarup 1976:185). Fra Frederiks-berg i Humble sogn (LMR j.nr.11522) kendes også en økse, der må stamme fra en vikingetidsgrav.

6.3. ILDSTÅL Ildstål af jern kendes fra de 3 grave: BB (12077: 172), Bogøvej, BG (11563:91), Kaagården og DÅ (11563:377), Kaagården. De 2 første har indad-bøjede ender, den første med spiraler der mødes på midten. Det er almindelige typer i vikingetiden. Længden kan variere fra 4 til ca. 14 cm. Den mest almindelige størrelse er 7-9 cm (Petersen 1951: 433ff.,fig.231). Bogø-ildstålet har en længde på 6.3 cm, mens det fra Kaagårdens grav BG kun er 4.6 cm.

2

Fig. 124. Ildstål fra 1) grav DÅ, Kaagården, 2) grav BG, Kaagården og 3) grav BB, Bogøvej. Strikes-a-light from I) grave DÅ, Kaagården, 2) grave BG, Kaagården and 3) grave BB, Bogøvej.1:2

Ildstålet fra Kaagårdens grav DÅ er ret, 8.8 cm langt og 4 mm tykt stykke med nærmest langovalt omrids med spor af en afbrudt ophængningsøsken i den ene side af enden. Enkelte lignende typer kendes fra Trelleborg (Nørlund 1948:tavle=,12 og 15).

I Norge kendes godt 200 ildstål fra vikingetids-grave, alle fra mandsgrave (Petersen 1951:436). Som nævnt ovenfor eksisterer den mulighed, at udstyret i Grav BB afspejler en symbolsk begravelse

121

af en ikke tilstedeværende mand. Ildstålet d& med indadbøjede spiralender kan, på grund af den arabiske dirhem, der er præget 945 e.Kr., tidligst være nedlagt år 945.

Ildstål af jern med indadbøjede ender, deriblandt

nogle med indbøjede spiralender, kendes fra Danmark fra Fyrkat, Trelleborg, Århus (Nørlund 1948:129, tavleXXIX,14 og 16; Andersen m.fl. 1971: 141; Roes-dahl 1977:25,fig.17). Endelig kendes der flere fund af ildstål i Birka-gravene, hvoraf også en del har indadbøjede spiralender (Arbman 1940,Taf.144).

6.4. RINGNÅLE AF BRONZE Der er fundet en hel ringnål på Kaagaarden (grav BN, 11563:98) samt en på Bogøvej (grav BE, 12077: 220). De består begge af en tynd bronzenål, der for-neden er udfladet og spids, medens et lille oprullet øje foroven holder en lille ring af tynd bronzetråd med sammensnoede ender.

1

2

Fig. 125. Ringnåle fra 1) grav BN, Kaagården og 2) grav BE, Bogøvej. Bronze ringed-pins from 1) grave BN, Kaagården and 2) grave BE, Bogøvej. 1:2

Enkle ringnåle af bronze kendes fra øvrige danske gravfund: Lindholm Høje og Hesselbjerg i Jylland, Ladby på Fyn, Bregninge på Falster og Forlev på Sjælland (Brøndsted 1936:186,190; Thorvildsen 1957:93,afb.80; Andersen og Klindt-Jensen 1970:35; Ramskou 1976:44,afb.133,afb.134). Det er dog kun Bregninge- og Hessebjergringnålene, der har en tynd ring med sammensnoede ender, de øvrige har en glat rund ring.

I forhold til de øvrige kendte ringnåle i danske fund fra vikingetiden, er der relativt mange fra Langeland.

Fra Birka kendes ialt kendes 33 ringnåle eller dele deraf. De er opdelt i fem typer. De langelandske ringnåle kan placeres i type III: ringnåle med luk-ket, forskydelig dragtring (Thunmark-Nyl&I 1984:7). Denne type ringnål er desuden fundet på den

sydslesvigske gravplads Thumby-Bienebek og i Hedeby i gravene og i havnen (Müller-Wille 1987:51; Fanning 1990:135).

Udbredelsen af denne type ringnål viser et tyde• ligt tyngdepunkt i Danmark og i østersøområdet samt i Hedeby (Fanning 1990:187). De opfattes som import østfra (Brøndsted 1936:187), hvad mangelen på dem i det vestlige område, omfatten-de de britiske øer, synes at støtte. De dateres som hjemmehørende i 900-tallet.

Nålen på ringnålen er som regel mere end dob-belt så lang som selve ringen. Nålen er enten lige eller svagt bøjet (Thunmark-Nyl&I 1984:5). Oftest findes typen i mandsgrave, hvor den er placeret ved den dødes skulder, men den forekommer også i kvindegrave (Fanning 1990:159). Ringnålene anses for at være anvendt til kappelukning, oftest ved højre skulder. Således at højre arm var fri til at bære våben. I Birka viser ringnålenes placering et tydeligt tyngdepunkt på højre side af de gravlagte (Thunmark-NylM 1984:11). I Ladby-graven sås ringnålen ligeledes placeres ved højre skulder (Thorvildsen 1957:92).

Ringnålen fra grav BE på Bogøvej (12077:220) har tilhørt en mand, der antropologisk er bestemt til at være 18-20 år. Dragtnålen lå ved skelettets hagespids, og kan således have lukket kappen foran. Bemærkelsesværdigt er, at han tilsyneladende er gravlagt i en smal vognfading.

Ringnålen fra grav BN på Kaagaarden (11563:98) lå på højre side af skelettets hofte. Antropologisk er den gravlagte kønsbestemt som en mand på 35-45 år, gravlagt i en enkel jordfæstegrav uden kistespor.

6.5. RINGSPÆNDER AF BRONZE Ringspænder af bronze er sjældne i danske vikinge-fund. Faktisk kendes udover de 2 langelandske eksemplarer (11563:87 fra grav BG på Kaagården

1 2

Fig. 126. Ringspænder fra 1) grav BG, Kaagården og 2) grav S, Bogøvej. Bronze disc-brooch from 1) grave BG, Kaagården, and 2) grave S, Bogøvej. 1:2

122

1

3

og 12077:96 fra grav S på Bogøvej) blot 2 andre eksemplarer, hvoraf det ene er fra Trelleborg og af Nørlund beskrives: "Mindre hestesko-spænde af bronze med firkantede, på oversiden flade (ikke facetterede) endeknopper og en enkelt perlerad langs ringens overside. D: 5 cm. Ringens tværsnit er spidsovalt. Spændetypen er østskandinavisk, gotlandsk-baltisk, og tilhører fortrinsvis 900-årene, i dette tilfælde muligvis århundredets slutning. Sammenlignende spænde fra Birka (Arbman 1940:taf.56,2)", (Nørlund 1948:128-129,p1.XXV,6). Det andet, der er fra Ludvigshave på Lolland, grav 2, har facetterede endeknopper. Formen kendes fra det 10. årh. i de baltiske områder. Det betragtes som et svensk (gotlandsk) importstykke. (Brønd-sted 1936:181-182,fig.91). De langelandske eksem-plarer er helt glatte og uden ornamentik på ringen og på de flade endeknopper, men modsvarer ellers præcist det fra Trelleborg.

I Skåne er fundet flere ringspænder. De betragtes hovedsageligt som udstyr til mandsdragten, men kan dog forekomme i kvindegrave. Typen svarende til de langelandske, anses her for at være af østlig, baltisk oprindelse (Strdmberg 1961:148-149,Taf.68). Videre kendes 5 ringspænder i det gammeldanske område fra Hedeby (Capelle 1968:106,Taf.26), og 2 fra Thumby-Bienebek gravpladsen (Muller-Wille 1987:Taf.66,7,Taf.67,8).

Det største antal ringspænder kendes fra Birka, hvor de forekommer i 94 af 1100 undersøgte grave. 61 i mandsgrave, 22 i kvindegrave samt 11 i uiden-tificerede grave. Sædvanligvis er de større spænder mandsudstyr, medens de mindre tilhører kvindeud-styr (Arbman 1940:Taf.47-56; Thålin 1984:15ff.). De fleste ringspænder er tilbehør til dragten. De mindre har formodentlig holdt en tunika sammen, hvorimod de større er anvendt på skulderen, ved hofterne eller ved knæet til at holde en frakke eller kappe sammen. Alle Birka-spænderne hører, pånær et enkelt eksemplar dateret til 800-tallet, hjemme i 900-tallet.

Også fra Norge kendes ringspænder, der hører hjemme i 900-tallet. Der er imidlertid her tale om en type med kugleformede ender, som har en vestlig udbredelse (Petersen 1928:194ff.). Ringspænderne udviser således både østlige og vestlige elementer (Ginters 1984:23ff.). Endelig er hesteskoformede ringspænder med tapper ofte blevet brugt af finske mænd (Lehtosalo-Hilander 1992:284,no.215).

De to langelandske ringspænder kan sættes ind i en typeopdeling udarbejdet på grundlag af Birka-spænderne (Thålin 1984:15ff.). Type II består af ringspænder med mangekantede ender, hvorunder type 11.2. med ender udvidede foroven (Arbman 1940:Taf.56,3) svarer til spændet fra Bogøvej (12077:96) og type 11.3. med skiveformede ender (Arbman 1940:Taf.56,4) svarer til spændet fra Kaa-gården (11563:87). Begge de langelandske spænder er fundet ved 50-60-årige mænd.

6,6, BÆLTESPÆNDER AF JERN Samlet er i det her fremlagte materiale fundet 10 bæltespænder på gravpladserne. Heraf er 1 rundt, 5 D-formede, 1 med to D-formede bøjler og endelig 3 af ubestemmelig form, alle enleddede.

Fig. 127. Bæltespænder af jem fra 1) grav BF, Kaagården, 2) grav BQ, Kaagården, 3) grav FV, Kaagården, 4) grav Dø, Kaagården, 5) grav FA, Kaagården og 6) grav BR, Bogøvej. Iron buckles from 1) grave BF, Kaagården 2) grave BQ, Kaa-gården, 3) grave FV, Kaagården, 4) grave DØ, Kaagården, 5) grave FA, Kaagården and 6) grave BR, Bogøvej. 1:2

Bogøvej: grav BR 12077:247 Rundt kvindegrav grav BT 12077:254 D-formet mandsgrav

Kaagaarden: grav C 11563:11 Kraftig kor. mandsgrav grav J C M D-formet grav BF 11563:132 D-formet mandsgrav grav BQ 11563:116 D-formet mandsgrav grav Dø 11563:335 Kraftig kor. grav FA 11563:457 D-formet grav FV 11563:479 dobbelt D-formet ?

Kappelsbjerg: grav D 12001:40

Kraftigt kor. mandsgrav

Enleddede D-formede spænder af jern er desuden fundet på Stengade II gravpladsen (Skaarup 1976: 174) og kendes desuden fra talrige andre vikingetids-grave (Brøndsted 1936:161,177,184; Nørlund 1948: pl.XXXV,8). Der er således mange paralleller i det danske vikingetidsmateriale. En nøjere datering indenfor vikingetiden synes ikke at være mulig, hvorfor de ikke kan bruges kronologisk.

Det vides ikke, om spænderne altid har været bæltespænder, eller om de har haft en anden funktion, som tilbehør til heste. En del spænder fra Trelle-borg er tolket som tilhørende hesteudstyr, ligesom enkle spænder af jern i Birka oftest forekommer i grave med hesteudstyr ( Nørlund 1948:134,Taf.)0CV; Forsåker 1986:132). Spændet fra ryttergrav J på Kaagården har helt sikkert tilhørt rideudstyret, mens de øvrige ud fra deres position i forhold til

123

gravene og de gravlagte samt fraværet af øvrigt hesteudstyr sikkert kan betragtes som bælte-spænder, der har holdt dragten sammen. Den samme funktion er iagttaget på gravpladsen Hesselbjerg i Jylland, hvor to små jernspænder er fundet i grave med per-sonligt udstyr (Andersen & Klindt-Jensen 1970:34).

Det er hævdet, at der ikke i vikingetidens fore-kom bælte til kvindedragten (Blindheim 1947; Petersen 1951:32). Derfor er det interessant at bæl-tespændet (12077:247) fra grav BR på Bogøvej fandtes ved et kvindeskelet. I modsætning til de øvrige kendte bæltespænder, der er D-formede eller rektangulære, er sidstnævnte rundt. Tilstede-værelsen af bælter som et tilbehør til kvindedrag-ten er ligeledes påvist på Stengade II gravpladsen (Bender Jørgensen 1976:215), men har ellers ikke været almindeligt tilbehør til kvindedragten i Dan-marks vikingetid.

6.7. ANDET BÆLTETILBEHØR. 6.7.1. REMENDEDOPPER AF BRONZE.

Remendedopper af bronze er fundet i grav AU på Bogøvej (12077:143) og grav BG på Kaagården (11563:102). Den første er stavformet og har nære paralleller i de fra Stengade II, grav DW, Stengade I, grav 3, og Mammengraven (Brøndsted 1936:157; Skaarup 1976:174; Iversen og Nåsman 1991:52). Remendedoppen fra grav BG på Kaagården er ganske lille, tilspidset og med firkantet snit og nært be-slægtet med de flade brede med firkantet snit, der kendes fra Birka (Arbman 1940:taf.86-87). Hver-ken de stavformede remendedopper eller de flade brede, er almindelige i sydskandinaviske vikinge-tidsgrave.

OD 0

Langeland, så tyngdepunktet af denne type i området er Hedeby/Langeland. I Birka er kun fundet et enkelt eksemplar af denne type (Arbman 1940: Taf.86). I Yestslayisk område kendes typen fra Oldenburg og Ralswiek (Gabriel 1989:227,Abb.47).

De stavformede remendedopper findes i 2 varianter, en, der er profilerede hele vejen rundt, og en, der har flad bagside og ender i et tydeligt dyrehovede med snude, øjne og ører. De stavformede remende-dopper fra Bogøvej, Stengade I og II, Mammen, Dover, Oldenburg og mindst et fra Hedeby er profi-lerede hele vejen rundt. Gabriel mener, at de alle er fremstillet i Hedeby, da & af eksemplarerne herfra har støbesømme (Gabriel 1989:229). Da der er stor variation i detaljerne på den enkelte form, er det imidlertid ikke indlysende, at der kun har hersket & produktionscentrum (Iversen og Nåsman 1991:53).

Mammen-stykket er nedlagt år 971 (Iversen og Nåsman 1991:52). Stengade remendedoppen er udfra kombinationsfund dateret til midten af 900-tallet (Skaarup 1976:174). De øvrige grave med remendedopper dateres bredt til 900-tallet.

De to remendedopper fra Bogøvej og Kaagaarden stammer begge fra veludstyrede mandsgrave. Den fra Bogøvej er fra dobbeltgrav AU, der rummer en mand på 45-56 år. Den fra Kaagaarden stammer fra den rige grav BG, der rummer en mand på 50-60 år.

6.7.2. BRONZEØSKEN MED RESTER AF ISIDDENDE LÆDERSNOR

En bronzeøsken med rest af lædersnor fandtes i grav C på Kaagården (11563:18). Stykket fortolkes som en såkaldt "glidelukker", der har holdt et læderbælte sammen. I samme grav fandtes ingen remendedop af bronze, men derimod en kraftigt korroderet, aflang, oval genstand af jern, der er for-tolket som et bæltespænde, men som også kan have

2

Fig. 128. Remendedopper af bronze fra 1) grav BG, Kaagård-en og 2) grav AU Bogøvej. Bronze belt-ends from 1) grave BG, Kaagården and 2) grave AU, Bogøvej. 1:2

De stavformede remendedopper kendes i Syd-skandinavien, udover de ovennævnte eksempler, fra Brandstrup ved Viborg, Dover i Sønderjylland, Hedeby og Thumby-Bienebek (Capelle 1968:Taf.24, Katalog:124-129; Steuer 1974:Taf.18:9-10; Müller-Wille 1976a:40,Taf.29; Petersen 1989:fig.11; Iversen og Nåsman 1991:61). Ialt kendes 16 eksemplarer af den stavformede remendedop i Sydskandinavien, hvoraf halvdelen er fra Hedeby og en fjerdedel fra

Fig. 129. Bronzeøsken med rest af lædersnor fra grav C, Kaa-gården. Bronze eyelet with remains af leather strap from grave C, Kaagården. 1:2

haft funktion som remendedop (11563:11). I gravene 17 og 19, Oldenburg, samt grav DW, Stengade II, optræder "glidelukker" og remendedop sammen. Rekonstruktionen af deres funktion som samhørende elementer i bælter virker sandsynlig (Gabriel 1989: Abb.47:6).

Bronzeøskenen fra Kaagårdens grav C er fundet i en mandsgrav, under højre hofteskål, hvilket passer med at den kan have haft en "glidelukkers" funktion.

124

Fig. 130. Skålspænder fra grav DM,Kaagården. Oval brooches from grave DM, Kaagården. 1:1

6.8. SKÅLFORMEDE SPÆNDER Et intakt sæt skålformede spænder fandtes ved de her fremlagte undersøgelser kun i grav DM på Kaagården (11563:234 og :235) sammen med et trefliget spænde. Et fragment fandtes desuden i grav DU sammesteds (11563:2551). Ryttergraven, J, herfra rummede også 2 fragmenter (Brøndsted 1936:179-180). Det skålformede spænde er et karakteristisk kvinde-dragtsmykke i yngre germansk jernalder og vikingetid i Skandinavien, lige bortset fra Gotland, hvor man havde lokalt fremstillede dragtsmykker (Thunmark-Nyl&I 1983:306ff.).

Udbredelsen af skålformede spænder strækker sig fra de skandinaviske bebyggelser i vest (Irland og Island), til Dnjepr og Volgaområdet i øst (Gjessing 1934:159ff.). Deres oprindelse er ukendt, og bortset fra de nævnte østlige fund og fund i de skandinaviske bebyggelser mod vest, kendes hverken udenlandske forbilleder eller paralleller.

700-årenes skålformede spænder er mindre end vikingetidens, oftest under 10 cm lange, og de er mere individuelt udformede samt udsmykket med bl.a. dyreornamentik. Et gravfund fra Tranekjær sogn, Langeland, indeholdt to skålformede spænder med dyreornamentik (Brøndsted 1936:148), type 3b (Ørsnes 1966:224). Jansson benævner typerne som vendeltids-overgangstyperne (Jansson 1985:13).

I 800-årene slår en standardisering igennem. Spænderne bliver større, sædvanligvis over 10 cm lange og kraftigt hvælvede. De er fortsat forskellige i udseende, men typisk for århundredet er P 37 (Jansson 1985) med reliefmønster. Et fragment af P 37 kendes fra Kaagaarden, grav J (Brøndsteds grav 2), som i 1900 blev undersøgt af Jens Winther (Brønd-sted 1936:180). Fragmentet (11563:255) fra grav DM på Kaagaarden tilhører formentlig også type P 37.

900-årenes skålformede spænder er normalt dob-beltskallede med ornamentikken helt eller delvist placeret på en gennembrudt overskal. Spænderne er ofte forgyldte, og kan være belagt med hvidmetal, sølvpresblik, sølvsnoninger osv. (Jansson 1985:13).

Den mest udbredte type i 900-årene er P 51 (Jansson 1985). De to skålformede spænder (11563:234 og :235) fra grav DM på Kaagaarden er af denne type.

Alle kendte skålformede spænder er udført i bronze, lige med undtagelse af et par fra Hedeby, der er lavet af sølvblik med filigran-dekorationer (Steuer 1974:Taf.17:1). I 1000-årene er spænderne faktisk gået af brug i Skandinavien. Dog er de fortsat i brug i Finland og i områderne omkring Ladogasøen og i Letland. De har givet inspiration til små, oftest spidsovale spænder, der tilhører sen vikingetid og tidlig middelalder (Jansson 1985:13).

Fra Ladby-gravpladsen på Fyn kendes ligeledes et par skålformede spænder fra 900-tallet (Thor-vildsen 1957:91; Miiller-Wille 1987:73). Grav nr. 1 indeholdt dragtsmykker, to skålformede spænder (P 51) og et trefliget spænde. Der var bevaret textiler i det ene skålformede spænde, heriblandt en strop (Bender Jørgensen 1986:224ff.), hvilket antyder, at kvinden har båret en selekjole, holdt oppe af de skålformede spænder. Herover har hun åbenbart båret en kappe, der blev holdt sammen med det tre-fligede spænde.

Et lignende fund kendes fra den nærliggende gravplads, Køstrup. Her er udgravet 15 jordfæste-grave fra vikingetid. En rig kvindebegravelse inde-holdt to skålformede spænder (P 51) og otte perler. I forbindelse med spænderne var her ligeledes bevaret en del textilfragmenter, bl.a. stropper der sad i spænderne, og som også her anses for at at have tilhørt en selekjole. Derimod fandtes ikke det trefligede spænde, som i Ladby og på Kaagaarden. (beretningen venligst stillet til rådighed af museums-inspektør Asger Lorentzen, Fyns Stiftsmuseum).

Dateringsmæssigt hører de to fynske og det lan-gelandske fund med skålformede spænder til 900-årene. Alle tre gravfund indeholdt skålformede spænder, af typen P 51, der er altdominerende i 900-tallet. Udaf 102 eksemplarer i Sydskandinavien (Madsen 1988) udgør den de 75 eller ca. 75%. I hele Skandinavien er P 51 den mest almindelige af alle skålformede spænder i vikingetid (Jansson 1985:81).

125

6.9. TREFLIGEDE SPÆNDER Et trefliget spænde (11563:236) fandtes i grav DM på Kaagaarden i samme grav, som de to skålformede

spænder. Det må opfattes som et kappespænde til den mere velstående kvindes dragt.

Fig. 131. Trefliget spænde fra grav DM,Kaagården. Trefoil brooch from grave DM, Kaagården. 1:1

Det trefligede spænde er et skandinavisk vikinge-tids-smykke, og det virker rimeligt at typen, som Sophus Müller hævder, skulle have sin oprindelse i de trefligede sværdrembeslag, der findes afbildet i frankiske miniaturer (Müller 1880:349). De ældste trefligede spænder med den fremmede akantusor-namentik opfattes ofte som af frankisk oprindelse (Wamers 1985:75). Planteornamentikken på de skandinaviske fund kan dog også stamme andet-steds fra, fx. de britiske øer (Hårdh 1984:85).

Grundlag for studiet af de trefligede spænder er Jan Petersens kronologiske analyse (Petersen 1928:114) og Birgitta Hårdh's typeopdeling af dem. På grundlag af Birka-materalet er opstillet seks grupper (Hårdh 1984:84ff.). Kaagaardens spænde hører til gruppe 1, som består af spænder med spiral-ornamentik og er dateret til 900-årene. Dette er den hyppigst forekommende gruppe i Birka, og svarer dateringsmæssigt til de skålformede spænder (type P 51), der også er fundet i grav DM.

6.10. PERLER På de undersøgte pladser fandtes forarbejdede perler i følgende grave:

Fra Bogøvej: gravene T (2 stykker), AH-ø$ (1 styk), AK (5 stykker), AV (2 stykker), BA (5 styk-ker) og BY (4 stykker).

Fra Kaagaarden: gravene A (1 styk), AX (1 styk), BY (1 styk), BZ (1 styk), DM (7 stykker), EÆ (1 styk), GM (1 styk).

Fra Kappelsbjerg: gravene K (2 stykker), Y (8 stykker).

Ialt fordeler 42 forarbejdede perler sig altså på 15

grave. De fordeler sig således: 34 glasperler (heraf 10 millefiori), 3 perler af bjergkrystal, 3 perler af rav, 1 ringformet perle af sølvtråd og 1 perle af gennemboret fossil. I 8 ud af 9 tilfælde, hvor perler forekom ved skeletter, der kunne kønsbestemmes,

fandtes de ved kvinder, kun en enkelt perle lå ved et mandsskelet.

Det fremgår herved, at 81% af de forarbejdede perler er glasperler, hvilket stemmer overens med øvrige fund fra vikingetid. De fleste af glasperlerne er enkle og ensfarvede (24 stykker). De resterende 10 er millefioriperler med farvede, indlagte mønstre.

På Stengade II gravpladsen fandtes 82 glasperler fordelt i 11 grave (Skaarup 1976:171). Det er flere pr. grav end i det her fremlagte materiale. Perler er blevet båret som smykke i både jernalder og vikinge-tid. Der er dog en tendens til at antallet af perler til & smykkesæt er formindsket betydeligt i vikingetid i forhold til yngre germansk jernalder (Lind 1984:25). Efter gravmaterialet at dømme er perler overvejende kvinders ejendom. Tilsyneladende værdsatte mænd dog også perler. Ihvertfald skriver araberen Ibn Fadlan efter sit møde med vikinger ved Volgafloden omkring år 920 e.Kr., at "...Det mest værdifulde smykke hos dem er grønne kera-mikperler, som findes på skibene. De købslår om dem og betaler en dirham stykket. De trækker dem på en kæde og giver dem til deres kvinder som halskæder..." (Simonsen 1981:52).

I vikingetid kendes flere eksempler på perler i gravfund med skålformede spænder. Som regel er antallet af perler fra 1-8 stykker. Fremhæves skal et gravfund fra Kjølvejen ved Randers, hvor der er fundet 2 perler og 1 900-tals skålformet spænde af type P 51 i en kvindegrav (Nielsen 1985:12ff.). Ligeledes fandtes på gravpladsen Køstrup, Fyn, en rig kvindegrav med 8 perler og 2 skålformede spænder af type P 51 (Bender Jørgensen 1986: 225). Fra den rige kvindegrav DM på Kaagaarden er fundet 7 perler samt 2 skålformede spænder (P 51). hvilket daterer graven til 900-årene. Perlerne i grav DM er bemærkelsesværdige, idet kun tre af dem er fremstillet af glas. 1 er af rav mens de 3 øvrige er af bjergkrystal (2 små runde med gen-nemboring og 1 facetslebet).

6.10.1. GLASPERLER

Glasperler, også de kunstfærdige millefiori perler, fremstilledes herhjemme i vikingetid. I Ribe er det lykkedes at påvise perlemagerens værksted (Jensen 1991:37ff.). Der er fundet affaldsprodukter fra perle-fremstillingen. Selve råmaterialet er importeret i form af mosaikstifter, der fandtes i store mængder. Oprindelig er de beregnet til kirkeudsmykninger i de sydlige egne. Klumper af råglas importeredes også. Millefioriperler fremstilledes af glasstænger af forskellig farve, der smeltedes sammen i et mønster, fx. skakbrætmønster (Lamm 1981:171). Herefter kunne de skæres ud til små perler.

126

§, 9,2, FERLER AF BJERGKRYSTAL Perler af bjergkrystal kendes i Danmark fra Stengade II og Lindholm Høje, med en facetsleben perle fra hver af disse lokaliteter (Gabriel 1988:175; Skaarup

Fig. 132. Bjergkrystalperler fra grav DM,Kaagården. Crystal besda from grave DM, Kaagården. 1:1

1976:61,62,256). Desuden kendes kugleformede perler af bjergkrystal fra vikingetidsgravpladserne Kjølvejen ved Randers og Træhede-gravpladsen i Sønderjylland, der dateres til første halvdel af 900-tallet (Nielsen 1986:12; Andersen 1987:176). I Birka og Skåne forekommer facetterede perler af bjerg-krystal og karneol sammen i kæder (Arbman 1940:Taf.116; Strbmberg 1961:161).

Både de facetterede og de kugleformede bjerg-krystalperler menes at stamme fra Kaukasus, hvorfra de er kommet til videre bearbejdning i Kiev (Roes-dahl 1976:38; Ambrosiani 1981:19, 210;). Deres ud-bredelse følger handelsvejene fra Kiev til Mellem-og Nordeuropa. Et andet synspunkt er, at bjergkrystal-perlerne er kommet til Skandinavien som halv-fabrikata, og at de er blevet færdigproduceret på værksteder i byerne (Jansson 1987:794). Der er fund af bjergkrystalperler uden huller, eller med ikke færdiggjorte huller i bopladslag fra Birka, Kaupang og Hedeby. Endelig kan fund af halvfærdige bjergkrystalperler også forklares ved at perlerne kom mere eller mindre direkte fra producenten, og ved et uheld kunne være pakket sammen med ufærdige perler, eller at de delvist er produceret i Skandinavien af tilflyttede orientalske håndværkere.

Den facetslebne perle af bjergkrystal (11563:238) fra grav DM på Kaagaarden udviser så stor lighed med de facetslebne perler fra Birka (Arbman 1940:Taf.116,3) at den må betragtes som import øst-fra.

6.10.3. RAVPERLER

Linseformede ravperler fandtes i gravene DM (11563:243) og AX (11563:63) på Kaagaarden. I grav AH-U, på Bogøvej, fandtes 1, der var fint formet som en pyramidestub (12077:317).

I Birkas kvindegrave med perleudstyr forekommer ofte en enkelt ravperle, i sjældne tilfælde et par stykker (Arwidsson 1989:54). Som regel er rav-perlerne i Birka små og kun groft bearbejdede, heraf mange linseformede (Arbman 1940:Taf.115), svarende til de fra Kaagaarden. Ravperlen fra Bogøvej er et hængesmykke, der også har sine paralleller i Birka, hvor enkelte ravperler er velforarbejdede og fint

slebne (Arwidsson 1989:54). Ravperlerne er sand-synligvis forarbejdet i Østersøområdet, hvor store ravforekomster kendes. F.eks. er i Hedeby fundet et ravværksted med en del af affaldsmaterialet, og i den polske vikingeby, Wollin, kendes såvel talrige vedhæng og amuletter af rav, som både halvfabrikata og råmateriale til videre forarbejdning (Arwidsson, 1989,p.55).

6.10.4. PERLER AF SØLVTRÅD

Den ringformede perle af sølvtråd fra grav BA på Bogøvej (12077:213), har ikke umiddelbare paral-leller. På gravpladsen Fyrkat er dog fundet en sølv-trådsring lukket med en snoning (Roesdahl 1977:139ff.). Formentlig har den været ophængs-

Fig. 133. Sølvtrådeperle fra grav BA, Bogøvej. Bead af stiver wire from grave BA, Bogøvej. 1:1

ring for et hængesmykke. På Fyrkat er fundet perler i syv grave, overvejende perler af glas, men også enkelte rav- og sølvperler (Roesdahl 1977:139). På gravpladsen Thumby-Bienebek er blandt 8 perler i kammergrav 54 A fundet et fragment af en sølv-blikperle (Muller-Wille 1987:55). Perler af sølv og sølvtrådsringe forekommer i vikingetiden i særligt veludstyrede grave, uden at typen kan knyttes til nogen mere afgrænset kronologisk kontekst end vikingetid.

6.10.5. SMÅ BRONZFSPIRALER

I grav EH på Kaagården fandtes 10 rørformede spi-raler (11563:64) af bronzetråd i længder varierende fra 6 til 23 mm liggende i forbindelse med resterne af et kraftigt tweedvævet stykke stof. De længste bronzespiraler synes intakte.

Kæder fra jern-, bronze-, eller sølvspiraler, tilsyne-ladende anvendt til at hænge nøgler, knive m.m. i, kendes fra 58 kvindegrave og &I mandsgrav i Birka (Arbman 1940:Taf.113; Arwidsson 1989:73-74). Her er spiralenderne, modsat de langelandske, drejet sammen i øskener, der griber ind i hinanden. Kæder af bronzespiraler fra Fyrkat og Trelleborg består af kæder samlet af dobbelt ringe og afviger således også fra de på Kaagården (Nørlund 1948:128,Taf.XXXV; Roesdahl 1977:38; Arwidsson 1989:24).

Bronzespiraler som dekoration på vævede pande-bånd kendes fra flere finske gravfund (Lehtosalo-Hilander 1984:24ff.), og i det hele taget var spiral-dekoration uhyre almindelig i hele Baltikum i vikingetid, således også som kantafslutning på kapper. Bronzespiralerne og det vævede bånd fra Kaagården synes således at have sine nærmeste paralleller i Birka og videre østpå i Baltikum.

127

6.11. TENVÆGTE 2 koniske tenvægte af brændt ler (11563:275 og :277), henholdsvis med og uden gennemboring, f4114WS "syskrinet" i grav DM på Kaagården.

Fig. 134. Bronzespiraler og texstilrester fra grav EH, Kaagården. Bronze spirals and textile remains from grave EH, Kaagården.

6.10.6. UFORARBEJDEDE MOLLUSKSKALLER

En anden type perler er uforarbejdede molluskskaller. I 3, sandsynligvis 4, tilfælde kan uforarbejdede molluskskaller ses at have været placeret ved den gravlagtes venstre øre. På Kaagården lå i grav AP en østersskal (11563:45) ved gravlagte mands venstre øre. I grav AX lå skallen af en blåmusling (11563:55) ved gravlagte kvindes venstre øre og i grav BZ var et smukt sneglehus og en blåmuslingeskal (11563:120) placeret ved den gravlagte kvindes venstre øre. I grav T på Bogøvej lå den ellers i udstrakt rygleje liggende kvindes hoved mellem benene. Her fandtes også skallen af en hjertemusling (12077:85) liggende ganske nær kraniet. På grundlag af de 3 øvrige tilfælde må skallen her antagelig også have været placeret ved venstre øre. At den ligger lidt fra sin oprindelige position, og at der ikke fore-kommer spor af huller til fæstning af disse "perler" kunne tyde på at de er gravgaver, der ikke har været båret i levende live. En enlig blåmuslingeskal (11563:410) fra grav EK på Kaagården, kan også meget vel have være placeret ved øret på en gravlagt.

128

Fig. 135. Tenvægt af brændt ler fra grav DM, Kaagården. Spindle whorl of fired clay from grave DM, Kaagården. 1:1

Fra grav Bø på Stengade II gravpladsen kendes to tenvægte af henholdsvis klæbersten og brændt ler (Skaarup 1976:176). Både på Kaagaarden og Stengade II dateres tenvægtene udfra fundkombi-nationer til 900-tallet.

Den koniske tenvægt af rødbrændt ler er typisk for vikingetid og tidlig middelalder. Typen kendes fra Århus, Fyrkat og Trelleborg (Nørlund 1948:141, pl.LI; Andersen m.fl. 1971:225; Roesdahl 1977: 31). Ligeledes dominerer koniske tenvægte af brændt ler i Birka. Ved udgravninger i 1970-71 fandtes flere af denne type i Birka •sorte jord (Danielsen 1973:15011ff.).

Tenvægten uden gennemboring (11563:275) kan også tolkes som en spillebrik, da den har samme form som nogle af tidens kendte spillebrikker (Andersen m.fl. 1971:212). De kendte spillebrikker, bl.a.fra Birka, er imidlertid oftest fremstillet af ben, gevir eller glas (Lindquist 1984:125), hvorfor meget taler for, at den trods det manglende hul, er en ten-vægt.

6.12. NØGLER En bronzenøgle med filigranhoved (11563:280) fandtes i grav CE på Kaagården. Gravene DM fra Kaagården og A fra Kappelsbjerg rummede hen-holdsvis jernnøglerne (11563:259) med dråbeformet og (12001:24) med cirkulær øsken.

Formmæssige paralleller til Kaagaardens nøgle-kam af bronze kendes i det danske materiale fra Fyrkat, Århus og Trelleborg (Nørlund 1948:126; Andersen m.fl. 1971:187; Roesdahl 1977:99). Des-uden kendes en del løsfund af nøgler fra Danmark (Almgren 155:111) samt af bronzenøgler fra Hede-by og Birka (Arbman 1940,Taf.274-275; Ulfhielm 1989:126ff.).

Bronzenøglen fra Kaagaarden har en kam, der passer til en hængelås som de, der brugtes til skrin. En lignende kam fra Fyrkat er rekonstrueret (Roes-dahl 1977:99). Det er en symmetrisk T-kam, der

FF

øverst t.v.: Rembeslag fra grav EK, Kaagården.

Upper Belt accessories from grave EK, Kaagården.

Midt t.v.: Skålspcender og trefliget spolende fra grav DM, Kaagården.

Middle : Oval and trefoil brooches from grave DM,

Kaagården.

Nederst t.v.: Kam fra grav BY, Bogåvej. Lower : Comb from grave BY, Bogøvej.

Højre: Kniven fra grav BA, Bogøvej.

Right: The knife from grave BA, Bogøvej.

tidspunkt, kan nøgler - lig torshamre - være anvendt som amuletter. Dog synes nøglerne samtidig at have haft en praktisk funktion.

6.13. KNIVE OG HVÆSSESTEN Enæggede jernknive er den hyppigste gravgave i vikingetidsgrave. I de 161 grave der er fremlagt her forekommer sådanne i de 80, altså i 50%. Desværre er knivenes tidsmæssige udviklingsforløb så diffust, at de ikke kan bruges som daterende elementer.

Der er registreret 5 knive med sølvtrådsomviklet træskaft på gravpladserne Kaagården og Bogøvej. Det er (11653:8), Kaagården, grav A; (12077:136), Bogøvej grav AK; (12077:204 og 12077:206), Bogøvej, grav BA, den første med sølv- og tinind-lagt blad; (12077:180), Bogøvej, grav BD.

Knive med træskaft, der er omviklet med tynd sølvtråd kendes fra flere skandinaviske og nordty-ske gravpladser, f.eks. Stengade II, Sdr. Onsild, Fyrkat, Ladby, Trelleborg, Thumby-Bienebek og Birka (Arbman 1940:Taf.179; Nørlund 1948:109, Taf.VII; Thorvildsen 1957:93,abb.80 Roesdahl 1976: 47,abb.14;1977:116,abb.185; Skaarup:1976:175, Taf. 44,3,Taf.45,6; Müller-Wille 1987:58).

Til "pragtkniven" fra kammergrav BA på Bogø vej (12077:204) kendes ingen direkte paralleller. Pragtstykkets indlagte mønstre i sølv og kobber på begge sider af bladet, på dets ryg samt på resterne af træskaftet, giver ingen umiddelbar datering. Se iøvrigt 10.2.

Grav BA, Bogøvej, er antropologisk bestemt til at have indeholdt en kvinde på 55-65 år, med den gravlagte placeret i en vognfading.

Knive med sølvindlagt blad kendes kun fra ganske få nordiske fund. Fremhæves skal et nyudgravet eksemplar fra Brandstrup ved Viborg (Nielsen 1992:4). I en kvindegrav, lagt i en vognfading, fandtes en kniv med sølvindlagt blad og sølvtråds -omviklet skaft.

I materialet findes 20 hvæssesten, hvoraf 6 er med ophængningshul, mens nogle af de fragmenterede eksemplarer kan have haft et.

Hvæssesten fundet sammen med kniv er almin-deligt forekommende i både mands- og kvinde grave fra vikingetiden (Arbman 1940:Taf.186-187; Petersen 1951:251; Stnimberg 1961:159,Taf.25; Mtiller-Wille 1976:40; 1987:58; Skaarup 1976:176; Roesdahl 1977:78ff.; Andersen 1986:180). Sædvanligvis er de af skifer sandsynligvis importeret fra Norge, sjældnere af sandsten, og ofte forsynet med hul eller rille til ophængning. Placeringen er tit ved bæltestedet (Brøndsted 1936:222ff.; Nørlund 1948:129; Roesdahl 1977:59).

1

2

Fig. 136. Nøgler fra 1) grav DM, Kaagården (jern) og 2) grav CE, Kaagården (bronze). Keys from I) grave DM, Kaagården (iron) and 2) grave CE, Kaagården (brnoze). 1:2

dateres til 900-årene. En nøgle med T-kam fandtes også på gravpladsen i Sdr. Onsild (Roesdahl 1978:34,fig.11.).

Jernnøglen (12001:24) med lille øsken fra grav A på Kappelsbjerg har paralleller på Trelleborg og i Birka (Nørlund 1948:125,tav.XXIII)

Jernnøglen (11563:259) med stor dråbeformet øsken fra grav DM på Kaagården, har ikke paral-leller i Birka, men kendes fra Trelleborg, Fyrkat, Sigtuna, Lund, Helgb og ellers fra spredte fund i Danmark og et par fund i Finland og Ladogaområ-det. De dateres til omkring år 1000 (Nørlund 1948:125-126,tav.XXII; Roesdahl 1977:124,134-135).

Bronzenøglerne synes oprindelig at stamme fra Vesteuropa. For eksempel er i Dorestad og nord-hollandske gravfelter fundet bronzenøgler fra 700-800 årene (Almgren 1955:97). Kaagaardens bronze-nøgle med filigranhoved, har en nær parallel i SH 16 fra Hedeby (Almgren 1955:p1.1). Ialt er regi-streret syv bronzenøgler i Hedeby.

Dateringsmæssigt hører bronzenøglerne overvejende hjemme i vikingetidens ældre faser, dog med fore-komst i hele perioden (Almgren 1955:96; Ulfhielm 1986:38). Jernnøgler kendes derimod helt fra romersk jernalder.

I Birka er fundet 92 nøgler i 75 af de undersøgte grave (Ulfhielm 1989:123). Det er 7% af antallet af undersøgte grave. Heraf er de 23 (= 25%) helt eller delvist af bronze. De kommer fra syv kammer-grave, fire jordfæstegrave med kiste, fire jordfæstegrave og fem brandgrave. Bronzenøglen fra Kaa-gaarden kan henregnes til Birka, gruppe III, som består af nøgler med rektangulær kam til hængelås (Ulfhielm 1989:126ff.).

Nøgler har hovedsageligt tilhørt kvinder og været en del af det personlige udstyr, sammen med bl.a. kniv og kam (Ulfhhielm 1989:38). Endvidere anser nogle forskere nøgler for at være et religiøst tegn, en slags amulet båret af fornemme kvinder i Central-europas merovingertid, f.eks. som et symbol på Sct. Peter, der åbner himmerigets port (Steuer 1982; 188). I Skandinavien, der ikke var kristnet på dette

130

Fig. 137. Pragtkniven fra grav BA, Bogøvej. The ornamented knife from grave BA, BogØvej. 1:1

131

Tv.: Sidemønster af kniv fra grav BA, Bogøvej. Left: Side decoration of knife from grave BA, Bogøvej.

T.h.: Rygmønster af kniv fra grav BA, Bogøvej. Right: Back decoration of knife from grave BA. Bogøvej.

Syskrin fra grav DM, Kaagården, rekonstrueret af Bjarne Lønborg. Chest from grave DM, Kaagården, reconstructed by Bjarne Lønborg.

6.14 STEGEGAFFEL Stegegafler eller kødgafler lig den fra•grav B, Kaa-gården, (11563:12) kendes fra flere fund fra vikinge-tiden, f.eks. fra Fyrkat, Trelleborg og Hedeby (Jahn

Fig. 138. Stegegaffel fra grav BA, Bogøvej. Roasring fork from grave BA, Bogøvej. 1:2

kuhn 1938:132; Nørlund 1948:125,Taf.XIX,fig.8-9; Roesdahl 1977:25,fig.16). Fra Norge kendes 19 eksem-plarer fra grave, 15 kan kønsbestemmes, heraf 12 fra mands og 3 fra kvindegrave. Gennemgående dateres de til sidste halvdel af 900-årene med den ældste norske gaffel placeret i første halvdel af 800-tallet (Petersen 1951:421ff.).

6.15. KAMME Fem kamme, herunder fragmenter samt en sammen-nittet benskinne uden tænder, er registreret i mate-rialet. På Bogøvej (12077:246 og :281 fra gravene BK og BY), Kaagaarden (11563:131 fra grav BF og

1156:»7 - sammennittet benskinne - fra grav EJ) og Kappelsbjerg (12001:8 fra grav D).

Kammenes smukke og ensartede udførelse i vikingetiden må skyldes, at de fremstilledes af pro-fessionelle kammagere (Jensen 1991:25ff.). Skønt kammaterialet fra perioden er stort, finder man over et stort område overensstemmelser i deres størrelse og udsmykning, fra Dublin i vest til Staraja Ladoga i øst (Ambrosiani 1984:161). Under ud-gravninger ved Århus Søndervold fandtes ialt 69 større eller mindre fragmenter af kamme fra en lokal kamproduktion (Andersen m.fl.1971:149). Fra Trelleborg kendes også en del kamme (Nørlund 1948:131).

Fig. 140. Benskinne fra grav EJ, Kaagårdenj. Comb-like bone object from grave EJ, Kaagården. 1:2

På grundlag af Birka-materialet, der omfatter brudstykker af 325 kamme fra 269 grave, er opdelt to hovedgrupper, A og B, der igen har flere under-grupper (Ambrosiani 1984:161).

Benkammen (12077:281) fra grav BY på Bogø-vej kan henføres til gruppe B1:2 - kamme med grebsliste, hvorpå er mere eller mindre parallelle linier eller enkle krydsstreger. Typen forekommer i

2

Fig. 139. Kamme fra 1) grav BY, Bogøvej og 2) grav D, Kappelsbjerg. Comb from 1) grave BY, Bogetvej and 2) grave D, Kappelsbjerg 1:2

133

800-årene, men hører overvejende hjemme i 900-årene (Ambrosiani 1984:170).

Fragmentet (12077:246) fra grav BK på Bogøvej

er Så fr4gmentml, ii yderligere bestemmelse og datering er umulig.

Benkammen (11563:131) fra grav BF på Kaa-gården, består af 13 fragmenter af kam, stykker af udskåret tak med nitter, samt fem fragmenter af tænder. De kan ligeledes henføres til gruppe B1:2, idet der er registrereret stregornamentik, bestående af parallelle linier.

Benkammen (12001:8) fra grav D på Kappels-bjerg består af halvdelen af et meget nedbrudt eksemplar med nogle tænder bevaret i op til 13 mm's længde. Der er svage spor af en fure for-løbende midt på greblisterne omgivet af små borede gruber med cirkelslag. Stykket må henføres til gruppe A2, der har greblisteudsmykning med cirkler og parallelle linier. Gruppen lader til at have sin hovedvægt i 800-årene (Ambrosiani 1984:169). Nørlund regner et nært beslægtet eksemplar til gruppen af "ældre" kamme (Nørlund 1948:132, Taf.XXX-8a).

Den "sammennittede benskinne" fra Kaagaar-den, 11563:397, har ligheder med DMY fra Århus Søndervold (Andersen m.fl.1971:148-149), og kan repræsentere en meget nedbrudt kam.

6.16. FRAGMENTER OG SVÆRT BESTEMMELIGE STYKKER

Der forekommer mange fragmenter og kraftigt nedbrudte stykker i materialet, det ikke er muligt at bestemme sikkert. En del formodede fragmenter af "nåle" af bronze (11563:58 og :61 fra grav J, Kaa-gården, og 11563:379 fra grav DÅ, Kaagården) kan rumme ringnålsfragmenter. Den lille bronze-kugle (11563:128) fra grav BS på Kaagården, kan være hovedet af en lille nål. Tre fragmenter (11563:425), sandsynligvis fra samme "jernnål", stammer fra grav EJ. Fra grav DÅ, Kaagården et fragment af en bronzeplade (11563:376), formodent-lig del af smykke/ptydplade. Fra grav GH et tre-kantet bronzebeslag med dyreornamentik (11563: 480). Den oprullede ende af et tyndt jernstykke (12077:243) fra grav BQ på Bogøvej, kan være det afbrudte hoved af en nål.

h

Fig. 141. Trekantet bronzebeslag fra grav GH, Kaagården. Triangular bronze mount from grave GH, Kaagården. 1:2

En meget opløst bronzeskal (11563:437) fra grav DM på Kaagården kan være resterne af en vægtskål eller et lille kar.

1 .13. Ulsestemmoligt firagtmcnt meci sølvindliegning fra grav

EJ, Kaagården. Silver-inlaid fragment from grave EJ, Kaagården. 1:2

Fra grav EJ på Kaagården stammer et ubestem-meligt fragment med sølvindlagt mønster (11563: 417). Stykket er spidsovalt i snit, 6 mm tykt, 15 mm bredt og 21 mm langt, afbrudt i begge ender. Materialet er jern, og der er indlagt sølvmønstre på den ene side. Sølvindlagte mønstre på jerngenstande kendes i en del tilfælde fra Langeland. Fremhæves kan bla.a. fund fra Stengade I og Nørre Longelse (Brøndsted 1936,p111-X).

6.17. KERAMIK En meget stor del af den keramik der er fundet i vikingetidsgravene på de her behandlede gravpladser, stammer fra tidligere faser og er kommet ned i fylden ved tilfældigheder. Da en del af vikingetidens keramik ikke er særlig karakteristisk, er det kun muligt at udskille den meget begrænsede del af keramikken, der har klare vikingetidstræk, som hørende til peri-oden. Da størstedelen af de skår, der har vikinge-tidskarakter, synes at være tilfældig opblanding i fylden, er det udsagn de giver om gravskikken meget begrænset. Kun hvor der er tale om nedlæg-ning af intakte kar i gravene er der en sandsynlig sammenhæng mellem anlæg og objekter.

Østersøkeramik er repræsenteret med et sandsyn-ligt og et sikkert skår i henholdsvis grav EJ og DÅ (11563:378, :411) på Kaagården.

Fragmenter af kuglekar forekommer i 6 grave på Kaagården: BS, CQ, EØ, FO, FT og FV (11563:110, :189, :190, :431, :463, :473, :483). Et intakt eksem-plar (12001:65) fandtes i grav AC fra germanertid sammen med to andre kartyper.

6.18. MØNTER På Bogøvej grav BB er fundet en arabisk dirhem (12077:172), præget 945 e. Kr., formodentlig under Nub ibn Nasr. På Hesselbjergmarken grav B to samanidemønter (1 I I 63:6a-b), præget under Ahmed ibn Ismail (903-13), en tredje (11163:6c) er præget mellem 908 og 932. Fire fragmenter (11163:6d-g) er ubestemmelige. Endelig er et byzantinsk mønt-fragment (11163:6h) præget under Constantin VIII og Romanus II (945-959).

Som kilde til vikingetiden kan mønterne siges at være alle andre typer kilder overlegne (Malmer 1991:209ff.). De er samtidige, de er skriftlige, og de forekommer i meget store mængder. Orientalske mønter, importeret fra øst, begyndte i 700-årene og nåede sit højdepunkt i begyndelsen og midten af 900-årene, derefter ebbede importen ud.

Mønter som betalingsmiddel har en betydning i

134

økonomisk og social sammenhæng. Tilsyneladende blev de importerede mønter brugt til betaling,

f.eks. er flere af mønterne fra Hesselbjergmarken brudt i halve og kvarte stykker. Desuden lå de åbenbart i en pung. På Langeland er iøvrigt fundet 15 arabiske mønter i grav CC, Stengade II-grav-pladsen (Kromann 1976:192ff.). Det er ellers typisk for gravfund, at de ikke indeholder mange mønter. Som regel højst 10-15 stykker, og de allerfleste grave indeholder kun en enkel mønt eller brudstykker af &I, til trods for, at de iøvrigt er veludstyrede.

På grund af dette opfattes enkelte møntfund i vikingetidsgrave som en ceremoniel handling (Kromann 1976:198). Den tradition, der består i at lægge en mønt i den dødes mund til færgemanden Charon, som besørgede sjælenes transport over Styx til dødsriget, menes at være opstået blandt grækerne i Lilleasien. Derfra har skikken bredt sig videre til Rom og det øvrige Europa. I Skandinavien kendes grave med charonmønt i munden på den afdøde fra yngre romersk jernalder og folkevand-ringstid. Der er ingen eksempler fra germansk jern-alder, men i vikingetid tyder de mange gravfund med enkelt-fundne mønter på, at charonskikken er vendt tilbage. Dog ser det ud til, at man i vikingetiden ikke har lagt så meget vægt på møntens placering, kun i et enkelt tilfælde er mønten fundet i den afdødes mund (Kromann 1976:198). Bogøvejens grav BB's enkeltfundne mønt (12077:172) blev fundet på den afdødes bækkenparti. Hvorfor skikken tilsyneladende er vendt tilbage vides ikke præcist, men da skikken mest er iagttaget i de egne af Skandi-navien, der har stærkest kontakt mod øst, tyder det på en sammenhæng. Netop i Konstantinopel har brugen af charonsmønter været levende fra antikken til forrige århundrede (Gråslund 1966:178ff.).

Sammenfattende ser det ud til, at Bogøvejens enkeltfundne mønt har haft en ceremoniel betydning, hvorimod Hesselbjergmarkens mønter har været gravgaver af mere verlig karakter.

6.19. DATERING AF GRAV-PLADSERNE

Da mængden af daterende typer generelt er be-grænset på de behandlede gravpladser, må man regne med at de brugsperioder gravgaverne indikerer, kan være for snævre. Bogøvej-gravpladsen synes at være sen. øksen i grav BB hører kronologisk til i slutningen af vikinge-tid, og lå sammen med en dirhem fra 945 e.Kr. Kammergrav BA synes på grund af sit sparsomme udstyr, men utvivlsomt høje status, også at være sen. Ringnålen fra grav BN, ringspændet fra grav S og remendedoppen fra grav AU dateres til det 10. århundrede. Benkammen fra grav BY hører udfra ornamentikken at dømme til i det 10. århundrede. Brugsperioden synes altså at ligge i det 10. århund-rede og muligvis starten af det 11.

Gravene fra Hesselbjergmarken placeres udfra de medgivne mønter i grav B til flørste halvdel J Jet

10. århundrede. Kaagården har klart en lang brugsperiode med en

mulig start i germansk jernalder indikeret af den korsformede bronzefibula fra grav BO. Bronzenøglen fra grav CE er muligvis fra det 9., eventuelt det 10. århundrede. Benkammen fra grav BF kan være fra det 9., men er sandsynligvis fra det 10. århundrede. Grav EK med økse og ornamenterede bæltebeslag dateres til første halvdel af 10. århundrede. Ring-nålen fra grav BN, ringspændet fra grav BG, stege-gaflen fra grav B og dragtspænderne fra grav DM hører til det 10. århundrede. Jernnøglen fra grav DM dateres til omkring år 1000, og kan således være meget sen. Pladsen må altså have været anvendt som gravplads gennem det meste af vikin-getiden, muligvis helt fra den tidlige germanske jernalder.

Kappelsbjerg rummer kun få daterende elementer. Disse ligger til gengæld meget spredt i tid. Lerkar-rene fra grav AC-U peger mod ældre germanertid, mens benkammen fra grav D sandsynligst hører til i det 9. århundrede (Nørlund 1948:132,Taf.XXX-8a; Ambrosiani 1984). Som navnet antyder, kan pladsen have spillet en rolle op i kristen tid.

6.20. KONTAKTER Genstandsmaterialet ovenfor afspejler en markant østlig indflydelse. Ringspænderne, skægøksen, den facetterede og de runde perler af bjergkrystal samt de små bronzespiraler er klart genstande man vil forbinde med østskandinavisk/baltisk tradition. Den relativt kraftige repræsentation af stavformede remendedopper synes dertil at indikere nær kontakt med Hedeby-miljøet. Det synes nærliggende, at man på Langeland har haft en rolle i handlen på ruten fra Hedeby og østover, der jo har passeret lige syd om øen få timers rejse fra Sliens munding. Langeland har kunnet fungere som et naturligt støtte-punkt for denne rute. Det samme har gjort sig gæl-dende for ruten fra Hedeby og nordover, idet den oplagte sejlrute her er op langs Langelands kyster.

Materialet på Langeland antyder, at østhandelen har været dominerende. Man skal være opmærksom på at Langeland på grund af sin strategiske belig-genhed på det sted, hvor øst- og nord-ruterne til Hedeby mødtes, samtidig kan have været et godt udgangspunkt for handel på datidens internationale ruter. Dette kan forklare forekomsten på øen af luksusgenstande som den unikke sølv- og tinind-lagte dolk (12077:204) fra grav BA på Bogøvej-gravpladsen og det exceptionelle udstyr fra gravene på Stengade I og Nørre Longelse (Brøndsted 1936: 149-176). Selv målt med datidens internationale standard, er der tale om genstande af meget høj standard, som det ikke har tilkommet enhver stor-mand eller stormandsfrue at være i besiddelse af.

135

Summary

6.1. THE GRAVE-GOODS

In the analy5i5 of the Krayelood5 it haN not been possible to identify fixed sets of objects which belong together. This could be due to the faet that burial practices change rapidly through the latter part of the Viking Period, whilst a fine chronological dating of the great majority of the graves is impossible.

An attempt has been made to treat the grave-goods as integral units, as this appears to be a much more realistic approach than looking at the number of objects in each unit. A set of riding gear is for example registered as riding gear, despite the faet that it is made up of spurs, stirrups, buckles, fittings etc. Most of these were linked together by leather straps and functioned as an integral unit. It would therefore be inconsistent with prehistoric reality to consider them as separate individual items.

With regard to fossils in the graves, some of them could quite possibly be grave-goods. However Langeland's soils are so rich in these fossils that they often occur naturally in the grave fills. As none of them can be said with certainty to have been placed in a grave, they are not considered here as grave-goods.

Shells of the ordinary garden snail were found in a number of graves, which is an unnatural situation for this species. They over-winter hidden under leaves and could have been incorporated during the digging of the grave, in which case they are a possible winter. indicator. They could also have been put in the grave as food, but would then be expecied to lie grouped together. As this was not the case, they are not considered as grave-goods here.

6.2. AXES Among the newly published Viking Age graves from Langeland there is only one weapon grave (Bogøvej grave BB). The skeleton in the grave has been positively identified as that of a 16-18 year-old woman, which is very unusual. In addition to an axe of a late type (12077:170), the grave-goods include a strike-a-light and a third of an Arabic dirhem from AD 945 (12077:172). Graves containing axes are normally always con-sidered as certain men's graves ( Petersen 1951:436; Andersen 1987:168; Hallinder 1986; Nåsman 1991:167,fig.4; Roesdahl 1977:150;1978:28ff.). The many graves with an axe as the only weapon suggest that axes were a common symbol of social status, in particular in the period from just after the introduction of Christianity until axes disappeared in the course of the 11 th century (Nåsman 1991:174). With regard to the complicated practice of several burtals in a single grave, which appears to be typical of the Viking Age (Skaarup 1989), the possibility cannot be excluded that this grave represents the inhumation of a young woman and the symbolic cremation of an absent man. Charcoal traces associated with the remains of the chamber could represent just such a symbolic cremation. No bumt bone was seen in the feature. The silver coin dates this grave to the middle of the 10th century.

A striking parallel to the Bogøvej axe is to be found in grave 1077 at Birka (Arbman 1940:Taf.14,3). A similar axe is also known from Revhøj on Ærø (Skaarup 1988:14). It is a so-talled "bearded-axe". It belongs to an eastem black-smithing tradition and occurs abundantly in the eastem Baltic and eastem Pnissia. Five axes of this type, which is dated to the end of the Viking Period, are known from Sweden. They were all found in rich graves, for example chamber-graves containing many grave-goods, and are considered to be battle axes. Out of the 19 axes from Birka, 15 are from men's graves (Hallinder 1986).

One of Langeland's weapon graves which deserves doser attention is grave EK from Kaagården, excavated in 1880 and later described to Jens Winther (Brøndsted 1936:178ff.). The grave was covered by a layer of stones measuring c. 3.2 x 2.0 metres. It contained a human skeleton at the feet of which lay the skeleton of a dog. The grave-goods consisted of a fragmented

iron axe (9665:196) with scraps of woven cloth. One side of the axe-head was missing. This appeared not to be recent damage, whereas the missing upper part of the edge probably was recent. In addition to the axe, the grave contained a ton-

gue.§haped mount (9665196) and a helt-laets (9665!2001 ef gilt-bronze, both decorated in the late Bone style, which dates them to the first part of the 10th century (Brøndsted 1936:178-179), and the bronze arm of a balance (9665:198) (see Brøndsted 1936:172).

Three weapon graves containing axes were found at the Stengade II cemetery (graves T, ES and FÅ) (Skaarup 1976:177). All three graves are presumed to be men's graves and are dated to the 10th century. On Ærø a similar grave has been found containing an axe dated to the 10th century (Skaarup 1988:14).

Two weapon graves containing axes are known from the Stengade I cemetery; these date from the middle of the 10th century (graves 2 and 3) (Brøndsted 1936:149-164).

In 1990 a grave containing the skeleton of an approximately eight year-old boy buried with a small axe was excavated at a small cemetery at Søvertorp, Skrøbelev Parish, on Langeland (LMR j.nr. 12572). The axe is very small (a child's axe?), with a relatively narrow edge and is impossible to date precisely. All three graves at the site were orientated east-west. One of them, which was investigated at the end of the last century, can, on the basis of the three Nydam fibulae, a bead and a chased bronze bowl (since lost), be dated with certainty to the Germanic Iron Age. In 1990, a chamber-grave already investigated by Jens Winther in 1923, was re-discovered. Its excavation revealed reven glass beads and a bronze chain lying between the ribs of the undisturbed skeleton. In the light of the above, the axe-grave should be treated with caution, as it is impossible to be certain that it dates from the Viking Age.

In addition to the examples mentioned above, there are weapon graves containing axes which have seen the light of day through the actions of non-professional hands. These include those from Viemarken, Tranekær Parish, Hesselbjergmarken and Magleby, both Magleby Parish (Skaarup 1976:185). There is also an axe from Frederiksberg, Humble Parish (LMR j.nr. 11522) which mult come from a Viking Age grave.

6.3. STRIKE-A-LIGHTS Iron strike-a-lights were found in three graves: BB (12077:172), Bogøvej, BG (11563:91) and DÅ (11563:377), both Kaagården. The first two have inwardly-curved ends, of which the former has spirals which meet in the middle; these are common Viking Age types. The length can vary from 4 to c. 14 cm, but most commonly lies between 7 and 9 cm (Petersen 1951:433ff.,fig.231). The strike-a-light from Bogøvej measures 6.3 cm in length, whilst that from Kaagården's grave BG measures only 4.6 cm. The strike-a-light from Kaagården's grave DÅ is straight, 8.8 cm in length and 4 mm thick with an almost oval outline. There are traces of a broken hanging lug at one end. A few similar types are known from Trelleborg (Nørlund 1948: tavleXXIX,12 and 15).

In Norway over 200 strike-a-lights are known from Viking Age graves, all of them men's graves (Petersen 1951:436). As mentioned above, it is possible that the presence of a man's accessories in grave BB from Bogøvej reflects the symbolic burial of an absent man. The strike-a-light with the inwardly-curved spiral ends, was found together with an Arabic dirhem struck in AD 945, and cannot therefore have been placed in the grave earlier than this date.

Iron strike-a-lights with inwardly-curving ends, including some spiral examples, are known from the Danish sites of Fyrkat, Trelleborg and Århus (Andersen et al. 1971:141; Nørlund 1948:129,tavleXXIX,14 and 16; Roesdahl 1977:25,fig.17). Finally, there are several findl of strike-a-lights from graves at Birka, some of which have inwardly-pointing spiral ends (Arbman 1940,Taf.144).

136

6.4. BRONZE RINGED-PINS ampl et e ringaeftsing wara fdllhd åt Kfiukelån (Limv@ RN.

11563:98) and at Bogøvej (grav BE, 12077:220). In both cases these consist of a thin bronze pin, flattened and pointed at the tip, with a small ring of thin bronze wire, with its ends twisted together to form a ring, running through a rolled-up eye at the base.

A few examples of bronze ringed-pins are known from other Danish grave finds: Lindholm Høje and Hesselbjerg in Jutland, Ladby on Funen, Bregninge on Falster and Forlev on Zealand (Andersen & Klindt-Jensen 1970:35; Brøndsted 1936:186, 190; Ramskou 1976:44,afb.133,afb.134; Thorvildsen 1957:93,afb.80). It is however only the examples from Bregninge and Hessel-bjerg which have a thin loop of wire with the ends twisted together; the others have a smooth circular ring.

Relative to the other known Danish finds of ringed-pins from the Viking Age, they are relatively numerous on Langeland.

From Birka a total of 33 ringed-pins or parts of ringed-pins are known. These have been grouped into five types. The ringed-pins from Langeland correspond to type III: ringed-pins with a closed sliding costume ring (Thunmark-NylM 1984:7). This type of ringed-pin has also been found at the cemetery at Thumby-Bienebek in southern Slesvig and at Hedeby, in graves and in the harbour (Fanning 1990:135; Müller-Wille 1987:51).

The distribution of this type of ringed-pin shows clear con-centrations centred on Denmark, the Baltic area and in Hedeby (Fanning 1990:187). They are thought to have been imported from the east (Brøndsted 1936:187), and their absence in western areas, i.e. the British Isles, tends to support this assertion. They are dated to the 10th century.

The length of the pin in a ringed-pin is normally more than twice the diameter of the ring and it is either straight or slightly turved (Thunmark-NyMn 1984:5). They are most commonly found in men's graves, where they lie at the deceased's shoulder, but the also occur in women's graves (Fanning 1990:159). Ringed-pins are seen as having been used to fasten capes or cloaks, usually at the right shoulder. This left the sword-arm free for combat. At Birka the majority of ringed-pins clearly lie to the right side of the deceased (Thunmark-NyMn 1984:11), and in the Ladby grave the ringed-pin was similarly placed at the right shoulder (Thorvildsen 1957:92).

The ringed-pin from grave BE at Bogøvej (12077:220) be-longed to a man who was between 18 and 20 years of age. It lay below the deceased's chin and could therefore have fastened a cape at the neck. Remarkably, he appears to have be buried in a narrow body of a wagon.

The ringed-pin from grave BN at Kaagården (11563:98) lay at the deceased's right hip. He is identified as having been 35-45 year-old man. His is a simple inhumation-grave with no traces of a coffin.

6.5 BRONZE RING-BROOCHES Bronze ring-brooches are a rare find in the Danish Viking Age. Apart from the two Langeland examples (11563:87 from grave BG at Kaagården and 12077:96 from grave S at Bogøvej) only two other examples are known. One of these, from Trelleborg, is described by Nørlund as "a small horseshoe brooch with rectangular terminals, flat on the upper side (unfa-cetted) and with a single row of beading on the upper side of the ring. Diameter 5 cm. The ring has a pointed oval cross-section. The brooch type is eastern Scandinavian, Gotlandic-Baltic and belongs in particular to 10th century, in this case possibly the latter part. Comparable brooches are known from Birka (Arbman 1940:Taf.56,2)", (Nørlund 1948:128-129, pl.XXV,6). The other brooch, which is from Ludvigshave on Lolland, grave 2, has facetted terminals as known from Baltic areas in the 10th century. It is seen as a Swedish (Gotlandic) import (Brøndsted 1936:181-182;fig.91). The examples from Lange-land are quite smooth and without ornamentation on either the ring itself or the flattened terminals, otherwise they correspond precisely to that from Trelleborg.

Several ring-brooches have been found in Scania. The are

teen nrit112rilY as belonging to a man's costume. but can occur in women's graves. Types corresponding to the Langeland examples are seen here as being of eastern, Baltic origin (Strbmberg 1961:148-149,Taf.68). A further five ring-brooches are known from the old Danish area, from Hedeby (Capelle 1968:106, Taf.26), and two from the Thumby-Bienebek cemete-ry (Muller-Wille 1987:Taf.66,7,Taf.67,8).

The largest number of ring-brooches come from Birka, where they occur in 94 of the 1100 graves which have been investigated. Of these, 61 are from men's graves, two from women's graves and 11 from graves of indeterminate gender. Usually the larger brooches belong to men's equipment whilst the smaller belong to that of women (Arbman 1940:taf.47-56;Thålin 1984:15ff.). The majority of ring-brooches are dress accessories. The smaller versions were probably used to fasten a tunic, whereas the larger ones were used either at the shoulder, the hips or at the knee to hold a coat or cape fastened. With the exception of a single example from the 9th century, all the Birka brooches are from the 10th century.

Ring-brooches are also known from Norway. These too are dated to the 10th century. They are however of a type with spherical (ball-shaped) terminals, which has a western distri-bution (Petersen 1928:194ff.). Ring-brooches exhibit therefore both western and eastern elements (Ginters 1984:23ff.). Finally, horseshoe-shaped ring-brooches with pins were often used by Finnish men (Lehtosalo-Hilander 1992:284,no.215).

The two ring-brooches from Langeland can be fitted into the typology devised for the Birka brooches (Thålin 1984:15ff.). Type iI consists of ring-brooches with polygonal terminals. A sub-type of this is 11:2, with the ends expanded above (Arbman 1940:Taf.56,3), corresponds to the brooch from Bogøvej (12077:96) and sub-type 11.3 with disc-shaped ends (Arbman 1940:Taf.56,4) corresponds to the brooch from Kaagården (11563:87). Both the brooches from Langeland were found in the graves of 50-60 year-old men.

6.6. IRON BELT-BUCKLES There are a total of ten belt-buckles from the sites presented here; one is round, five are D-shaped, one has two D-shaped braces and a further three, all single-armed, are of indeterminate form.

Bogøvej:

grave BR 12077:247

Round grave BT 12077:254

D-shaped

Kaagården:

grave C 11563:11

very corroded grave J C 64

D-shaped grave BF 11563:132

D-shaped grave BQ 11563:116

D-shaped grave DØ 11563:335

very corroded grave FA 11563:457

D-shaped grave FV 11563:479

double D-shaped

Kappelsbjerg:

grave D 12001:40 very corroded

Single-armed D-shaped iron buckles were also found at the Stengade II cemetery (Skaarup 1976:174) and are known from a large number of Viking Age graves (Brøndsted 1936:161, 177,184; Nørlund 1948:pl.XXXV,8). There are thus many parallels from the Danish Viking Age. It does not however appe-ar possible to date them more closely within the Viking Period, and for this reason they cannot be used chronologically.

It is not known whether the buckles were always associated with belts, or whether they had other functions, such as on riding gear. A number of buckles from Trelleborg were inter-preted as belonging to riding equipment. Similarly, simple iron buckles occur most commonly at Birka in graves containing riding gear (Forsåker 1986:132; Nørlund 1948:134,Taf.XXV).

woman's grave man's grave

man's grave 9

man's grave man's grave

9 9

9

man's grave

137

The buckle from the horseman's grave J at Kaagården has clearly belonged to riding equipment, whilst the others, on the basis of their position in the graves relative to the deceased and the lack of riding gear, can probably be considered as belt- buckles used to fasten a costume, The same was oksemi at the FleaselbJerg cemetery tu Jutland, whcrc two small Iron

buckles were found in graves containing personal belongings (Andersen & Klindt-Jensen 1970:34).

It has been maintained that there were no belts on women's costumes in Viking times (Blindheim 1947; Petersen 1951:32). It is therefore interesting that the belt-buckle (12077:247) from grave BR at Bogøvej was found with a woman's skeleton. In contrast to the other known belt-buckles, which are D-shaped or rectangular, the latter is round. The presence of belts associated with women's costumes has similarly been shown at the Stengade II cemetery (Bender Jørgensen 1976:215), but otherwise was not normal practice in the Danish Viking Age.

6.7. OTHER BELT ACCESSORIES 6.7.1. BRONZE BELT-ENDS Bronze belt-ends were found in grave AU at Bogøvej (12077:143) and grave BG at Kaagården (11563:102). The first of these is stave-shaped and there are close parallels from grave DW at Stengade II, grave 3 at Stengade I and from the Mammen grave (Brøndsted 1936:157; Iversen and Nåsman 1991:52; Skaarup 1976:174). The belt-end from Grave BG at Kaagården is small, pointed and rectangular in cross-section. It is closely related to examples from Birka which are broad, flat and simil-arly rectangular in cross-section (Arbman 1940:Taf. 86-87). Neither the stave-shaped nor the broad, flat types of belt-end are common in Viking Age graves in southern Scandinavia.

In addition to the above-mentioned examples, stave-shaped belt-ends from southern Scandinavia comprise those from Brandstrup near Viborg, Dover in southern Jutland, Hedeby and Thumby-Bienebek (Capelle 1968:Taf.24,Katalog:124-129; Iversen and Nåsman 1991:61; Miiller-Wille 1976a:40,Taf.29; Petersen 1989:fig.11; Steuer 1974:Taf.18:9-10). A total of 16 examples of this type are known from southern Scandinavia, of which half are from Hedeby and a further quarter are from Langeland. The distribution pattem for this type in the area is therefore centred on Hedeby/Langeland. Only a single example has been found at Birka (Arbman 1940:taf.86). In the western Slavic area the type is known from Oldenburg and Ralswiek (Gabriel 1989:227,abb.47).

Stave-shaped belt-ends occur in two forms, one which is contoured the whole way round and one which is flat on the obverse and ends in a well-defined animal head with nose, eyes and ears. The stave-shaped belt-ends from Bogøvej, Stengade I and II, Mammen, Dover, Oldenburg and at least one from Hedeby are contoured all the way round. In Gabriel's view, they were all made in Hedeby, as one of the examples from here shows casting seams (Gabriel 1989:229). However as there is great variation in the details of the individual forms, it is not certain that there was only one centre of production (Iversen and Nåsman 1991:53).

The piece from Mammen was placed in the grave in AD 971 (Iversen and Nåsman 1991:52). The belt-ends from Stengade I are, on the basis of associated finds, dated to the middle of the 10th century (Skaarup 1976:174). The other graves containing belt-ends are dated broadly to the 10th century.

The two belt-ends from Bogøvej and Kaagården both come from well-equipped men's graves; double grave AU at Bogøvej and grave BG at Kaagården.

6.7.2. A STRAPSLIDE OF BRONZE WITH REMAINS OF LEATHER THONGS IN SITU

A strapslide of bronze with the remains of a leather thong was found in grave C at Kaagården (11563:18). The piece is inter-preted as a so-called "sliding fastener" for fastening a leather bett. No bronze bett-end was found in the grave, but there was

a heavily-corroded elongate oval object interpreted as a belt-buckle, but which could also have functioned as a belt-end (11563:11). In graves 17 and 19 at Oldenburg, as well as grave DW at Stengade II, "sliding fasteners" and belt-ends occur

tupther. The rZGOEIStfUCtiOn of their function as belonuinu together on a bett appears feasible (Gabriel 1989:abb.47:6).

Grave C is a man's grave and the strapslide af bronze lay below the right hip, which is consistent with it having functioned as a "sliding fastener".

6.8. OVAL BROOCHES In the investigations presented here the only intact set of oval brooches was found in grave DM at Kaagården (11563:234 and :235), together with a trefoil brooch. A fragment was also found in grave DU and the horseman's grave J, at the same site, also contained two fragments (Brøndsted 1936:179-180). Oval brooches are a characteristic ornament on women's costumes from the Germanic Iron Age and Viking Period in Scandinavia, with the exception of Gotland, where there were locally-produced costume ornaments (Thunmark-NyMn 1983:306ff.).

The distribution of oval brooches extends from Scandinavian settlements in the west (Ireland and Iceland) to the Dniepr and Volga area in the east (Gjessing 1934:159ff.). Their origin is unknown and with the exception of above-mentioned eastem and western finds, foreign prototypes or parallels are unknown.

Oval brooches from the 8th century are smaller that those of the Viking Age. They are usually lers than 10 cm in length, are more variable in shape and exhibit, among other things, animal omamentation. A grave from Tranekjær Parish, Langeland, contained two oval brooches with animal ornamentation (Brøndsted 1936:148), type 3b (Ørsnes 1966:224). Jansson designates these as transitional types from the Vendic Period (Jansson 1985:13).

In the 9th century there was a greater degree of standardisation as mass-production made inroads. The brooches were larger, usually exceeding 10 cm in length and became prominently domed. They continued to vary in appearance, but a typical piece for this century is P 37 (Jansson 1985) with its pattem in relief. A fragment of P37 is known from Kaagården, grave J (Brøndsted's grave 2) which was investigated by Jens Winther in 1900 (Brøndsted 1936:180). The fragment (11563:255) from grave DM at Kaagården presumably also belongs to type P 37.

Oval brooches in the 10th century are normally double-shelled with the ornamentation wholly or partially concentrated on the perforated outer shell. The brooches were often gilded and can be coated with babbitt (white metal), silver leaf, silver spirals etc. (Jansson 1985:13). The most widespread type in the 10th century is P 51 (Jansson 1985). The two brooches (11563:234 and :235) from grave DM at Kaagården are of this type.

All the known oval brooches are made of bronze with the exception of a pair from Hedeby which are made of sheet sil-ver with filigree decoration (Steuer 1974:Taf.17:1). In the llth century these brooches went out of use in Scandinavia. Although they continued to be used in Finland, in the areas along Lake Ladoga and in Latvia. They inspired the small, most commonly pointed oval, brooches of late Viking times and the early Middle Ages (Jansson 1985:13).

A pair of oval brooches from the 10th century are similarly known from the Ladby cemetery on Funen (Thorvildsen 1957:91; 1987:73). Grave no. 1 contained a costume omament, two oval brooches (P 51) and a trefoil brooch. Textile remains were preserved in association with one of the oval brooches, including a strap (Bender Jørgensen 1986:224 ff.), which suggests that the woman wore a dress with straps held together with the two oval brooches. Over this she apparently wore a cape which was fastened with the trefoil brooch.

A similar find is known from the adjacent cemetery at Køstrup, where 15 Viking inhumation-graves were excavated. A rich women's grave contained two oval brooches (P 51) and

138

eiiht beads. Also here textile remains were preserved in association with the brooches, including straps still lying in situ.

These too are interpreted as being the straps of a dress. There was however no trefoil brooch as had been the case at Ladby and Kaagården (report kindly made available by museum curator Asger Lorentzen, Fyns Oldtid).

With regard to dating, the finds from Funen and Langeland with oval brooches belong to the 10th century. All three graves contained oval brooches of type P 51, which dominates in the 10th century. Out of 102 examples from southem Scandinavia (Madsen 1988) 75 (i.e. c. 75%) are of this type. P 51 is the commonest oval brooch type in the Viking Period in the whole of Scandinavia, (Jansson 1985:81).

6.9. TREFOIL BROOCHES A trefoil brooch (11563:236) was found in grave DM at Kaa-gården in the same grave as the two oval brooches. It is to be seen as a cloak fastener on H the costume of a wealthy woman.

The trefoil brooch is a Scandinavian Viking Age ornament, and it seems reasonable, as Sophus Müller maintains, that it had its origins in the trefoil baldric mounts which are depicted in Frankish miniatures (Müller 1880:349). The oldest trefoil brooch with its strange acanthus (foliage) ornamentation is often considered to be of Frankish origin (Wamers 1985:75). The plant ornamentation on Scandinavian finds could however have other origins, in the British Isles for example (Hårdh 1984:85).

The basis used in studying trefoil brooches is Jan Petersen's chronological analysis (Petersen 1928:114) and Birgitta Hårdh's typology. On the basis of the Birka material, six groups have been proposed (Hårdh 1984:84ff.). The brooches from Kaagården belong to group 1, consisting of brooches with spiral omamentation, dated to the 10th century. This is the most tommon type at Birka and corresponds in date to the oval bro-oches (type P 51), which were also found in grave DM.

6.10. BEADS Beads were found at Bogøvej, Kaagården and Kappelsbjerg in the following graves (the number of beads found in each case is given in brackets): Bogøvej: T (2), AH-f3 (1), AK (5), AV (2), BA (5) and BY (4). Kaagården: A(1), AX(1), BY(1), BZ(1), DM(7), EÆ(1), GM(1). Kappelsbjerg: K(2), Y(8).

A total of 42 beads were recovered from 15 graves. These are as follows: 34 glass (of which ten were millefiori beads), three crystal, three amber, one ring-shaped bead made of silver wire and one fossil with a hole bored through. In eight of the nine cases where the gender of the skeleton could be determined, the beads were associated with women's graves; only one was found in a man's grave.

As can be seen from the above, 81% of the beads are of glass, which is in agreement with other Viking Age finds. The majority of the glass beads (24) are self-coloured and simple. The remaining ten are millefiori beads with inlaid coloured patterns.

At the Stengade II cemetery 82 glass beads were recovered from 11 graves (Skaarup 1976:171). The number per grave is greater than at the sites presented here. Beads were worn as jewellery in both the Iron Age and Viking Periods. There is however an tendency for the number of beads in a set of jewellery to decrease significantly in Viking times relative to the late Germanic Iron Age (Lind 1984:25). On the basis of the finds from graves it appears that beads were predominantly a woman's domain, although men apparently also valued them. The Arab Ibn Fadlan writes the following after his meeting with Vikings on the Volga River around AD 920: "... The most valuable jewellery among them is green ceramic beads, which are found on the ships. They bargain for them and pay one dirhem per piece. They thread them together and give them to their women as necklaces..." (Simonsen 1981:52).

In the Viking Age there are several examples of beads found in graves together with oval brooches. There are usually hetween one and eight beads per grave. A woman's grave from Kjølvejen in Randers contained two beads and one 10th century oval brooch of type P 51 (Nielsen 1985:12ff.). Similarly, a rich woman's grave at the Køstrup cemetery on Funen, was found to contain eight beads and two oval brooches of type P 51 (Bender Jørgensen 1986:225). Seven beads and two oval brooches (P 51) were found in the rich woman's grave DM at Kaagården; these date the grave to the 10th century. The beads in grave DM are remarkable in that only three of them are made of glass. One is of amber and the other three are of crystal (two small round examples with holes bored through and one with ground facets).

6.10.1. GLASS BEADS Glass beads, including the elaborate millefiori beads, were locally produced in the Viking Period. In Ribe the bead-maker's workshop has been found (Jensen 1991: 37ff.) Bead-making waste has also been found. Raw materials for bead-making were imported in the form of mosaic tiles which were found in great numbers. They were originally intended to be used to decorate the churches of southem Europe. Clumps of raw glass were also imported. Millefiori beads were made using rods of different coloured glass which were melted together to produce various patterns, for example that of a chess board, (Lamm 1981:171). Afterwards they could be cut up into small beads.

6.10.2. CRYSTAL BEADS Crystal beads are known from Denmark from Stengade II and Lindholm Høje; there is a ground facetted bead from each of these localities (Gabriel 1988:175; Skaarup 1976:61,62,256). In addition, spherical crystal beads are known from the Viking Age cemeteries at Kjølvejen near Randers and Træhede in southem Jutland, which are dated to the first half of the 10th century (Andersen 1987:176; Nielsen 1986:12). At Birka and in Scania facetted beads of crystal and tornelian are found strung together (Arbman 1940:Taf.116; Stnimberg 1961:161).

Both the facetted and the spherical crystal beads are thought to originate from the Caucasus, from where they went to Kiev to be finished off (Ambrosiani 1981:19,210; Roesdahl 1976:38). Their distribution in Europe follows the trade routes from Kiev to central and northern Europe. Another view is that the crystal beads came to Scandinavia in a half-finished form and that they were finished off in workshops in the towns (Jansson 1987:794). Beads have been found without holes or with half-finished holes in the settlement layers at Birka, Kaupang and Hedeby. These may however have been accidentally included in consignments of finished beads sent directly from the manufacturers or there could have been some production in Scandinavia by immigrant oriental craftsmen.

The ground facetted crystal beads (11563:238) from grave DM at Kaagården show such great similarity to those from Birka (Arbman 1940:Taf.116,3) that they must be seen as imports from the east.

6.10.3. AMBER BEADS Lense-shaped amber beads were found in graves DM (11563:243) and AX (11563:63) at Kaagården. In grave AH-U at Bogøvej there was a bead finely shaped as a the base of a pyramid (12077:317).

In women's graves with beads at Birka there is often a single amber bead (or very occasionally two) (Arwidsson 1989:54). As a rule the amber beads from Birka are small and only roughly worked. Many of them are lense-shaped (Arbman 1940: taf.115), corresponding to those at Kaagården. The amber bead from Bogøvej is in the form of a pendant and has also parallels at Birka where occasional beads are finely worked and polished (Arwidsson 1989:54). The amber beads were probably produced in the Baltic area, where there are large

139

natural occurrences of amber. An amber workshop containing amounts of waste material has for example been found at Hedeby. Similarly, in the Polish Viking town of Wolin there are large numbers of amber pendants and amulets, both in the farin af hftlf_finighed INraduet1 and fåkV Wb& (Årw;cisson 1989:55).

6.10.4. BEADS OF SILVER WIRE The ring-shaped bead made of silver wire from grave BA at Bogøvej (12077:213) has no immediate parallels. A ring of silver wire closed with a twist was however found at the Fyrkat cemetery (Roesdahl 1977:139ff.). Presumably it had functioned as a loop for a pendant. Beads were found in seven graves at Fyrkat. They were mostly of glass with some occasional examples in amber and silver (Roesdahl 1977:139). At the cemetery at Thumby-Bienebek a fragment of a silver foil bead was among the eight beads from chamber-grave 54 A (Mtiller-Wille 1987:55). In the Viking Age, silver beads and rings of silver wire occur in particularly rich graves, without it being possible to date this type more closely than to the Viking Age.

6.10.5. SMALL BRONZE SPIRALS In grave EK at Kaagården ten tube-shaped spirals of bronze wire (11563:64) were found, varying in length from 6 to 23 mm. They lay associated with the remains of a heavy tweed-woven piece of cloth. The longest spirals are thought to be complete.

Chains of iron, bronze and silver spirals, on which keys, knives etc. were apparently hung, are known from 58 women's graves and one man's grave at Birka (Arbman 1940:Taf.113; Arwidsson 1989:73-74). At Birka, the spiral ends, in contrast to those from Langeland, are twisted to form loops which are hooked together. Chains of bronze spirals from Fyrkat and Trelleborg consist of double rings and thus also deviate from those at Kaagården (Nørlund 1948:128,Taf. XXXV; Roesdahl 1977:38; Arwidsson 1989:24).

Bronze spirals as ornamentation on woven headbands are known from several Finnish graves (Lehtosalo-Hilander 1984:24ff.), and spiral decoration as a whole was very common in the whole Baltic region during the Viking Period, also as edging on the borders of capes. The bronze spirals and the woven band from Kaagården are considered therefore to have their closest parallels in Birka and further east in the Baltic.

6.10.6. UNWORKED MOLLUSC SHELLS Three another kind of bead takes the form of unworked mollusc shells. In three, perhaps four, cases, unworked mollusc shells can be seen to have been placed at the deceased's left ear. At Kaagården this applies to an oyster shell (11563:45) in a man's grave AP, a mussel shell (11563:120) in grave AX and a beautiful snail shell and a mussel shell (11563:120) in grave BZ. In grav T at Bogøvej, the head of the otherwise prostrate woman lay between her legs. Here too there was a cockle shell (12077:85) lying close to the skull. On the basis of the other three finds, the shell here may also have been placed at the left ear. The fact that they lie slightly displaced from their original position and that there are no holes for attaching these "beads" could suggest that they are grave-goods which were not wom in life. A single mussel shell (11563:410) from grave EK at Kaagården, could also have been placed at the ear of the deceased

6.11. SPINDLE WHORLS Two conical spindle whorls of fired clay (11563:275 and :277), with and without a hole through the centre respectively, were found in the "sewing box" in grave DM at Kaagården.

In grave BØ at the Stengade II cemetery there were two spindle whorls, one of soapstone and one of fired clay (Skaarup 1976:176). At both Kaagården and Stengade II, the spindle whorls are dated on the basis of associated finds to the 10th century.

The conical spindle whorls of fired clay are typical of the Viking Age and early Middle Ages. The type is known from Århus, Fyrkat and Trelleborg (Andersen et al. 1971:225; Nørlund 1948:141,p1.LI; Roesdahl 1977:31). Conical spindle whorls also dorn!nate at Birica. nuring the excatvations in

1970-71, several of this type were found in Birka's black earth (Danielsen 1973:15011ff.).

The spindle whorl without the hole (11563:275) can also be interpreted as a gaming piece, as it has the same shape as some of those known from the period (Andersen et al. 1971:212). These, including those from Birka, are however most com-monly made of bone, antler or glass (Lindquist 1984:125), in the light of which it seems most likely that this piece is a spindle whorl, despite the lack of a hole.

6.12. KEYS A bronze key with a filigree head (11563:280) was found in grave CE at Kaagården. Graves DM from Kaagården and A from Kappelsbjerg contained iron keys with drop-shaped (11563:259) and circular (12001:24) heads respectively. Morphological parallels to Kaagården's bronze key are known from Danish finds at Fyrkat, Århus and Trelleborg (Andersen et al. 1971:187; Nørlund 1948:126; Roesdahl 1977:99). In addition there are a number of stray finds from Denmark (Almgren 1955:111) as well as bronze keys from Hedeby and Birka (Arbman 1940,Taf.274-275; Ulfhielm 1989:126ff.).

The bronze key from Kaagården belongs to a padlock like those used on caskets. A similar key from Fyrkat has been reconstructed (Roesdahl 1977:99). It is a symmetrical T-key dating to the 10th century. A T-key was also found at the Sdr. Onsild cemetery (Roesdahl 1978:34,fig.11).

The iron key (12001:24) with the small head from grave A at Kappelsbjerg has parallels at Trelleborg and Birka (Nørlund 1948:125,tav.XXIII).

The iron key with the large drop-shaped head from grave DM at Kaagården has no parallel at Birka but the type is known from Trelleborg, Fyrkat, Sigtuna, Lund, Helgii and a few other isolated finds from Denmark, plus a couple of finds from Finland and the Ladoga area. These are dated to around AD 1000 (Nørlund 1948:125-126,tav.XXII; Roesdahl 1977: 124,134-135).

Bronze keys are thought to originate from western Europe. At Dorestad and the cemeteries of the northern Netherlands, for example, there are bronze keys dating from the 8th and 9th centuries (Almgren 1955:97). The bronze key from Kaagården with the filigree head, has a close parallel in SH 16 from Hedeby (Almgren 1955:p1.1). A total of seven bronze keys have been registered from Hedeby.

Although they occur throughout the whole period, the majority of bronze keys belong to the earlier part of the Viking Age (Almgren 1955:96; Ulfhielm 1986:38). Iron keys on the con-trary are known as early as the Roman Iron Age. At Birka, 92 keys were found in 75 (7%) of the graves examined (Ulfheim 1989:123). Of these, 23 (or 25%) are of bronze. They come from seven chamber-graves, four inhumation-graves with cof-fins, four inhumations and five cremation-graves. The bronze key from Kaagården can be assigned to Birka's group III, whi-ch consists of rectangular-ended keys intended for a padlock (Ulfhielm 1989:126ff.).

Keys belonged primarily to women and were part of their personal belongings together with items such as knives and combs (Ulfhielm 1989:38). Some researchers consider further-more, that keys were a religious symbol, a kind of amulet wom by high-bom women in central Europe's Merovingian Period, for example as a symbol of St. Peter who opens Heaven's Gate (Steuer 1982:188). In Scandinavia, which was not Christian at this time, keys, like Thor's hammers, could have been used as amulets. Keys do however appear at the same time to have had a practical function.

140

6.13. KNIVES AND WHETSTONES P;ngie-edged kn;ves are the commonest grave-wwic in Viking Age graves. In the 161 graves dealt with here there was a knife in 80 of them, i.e. 50%. Unfortunately the development of knives through time is so diffuse that they cannot be used for dating purposes.

At Kaagården and Bogøvej, five knives have been recorded with wooden shafts wound with silver wire. These are (11653:8), Kaagården, grave A; (12077:136), Bogøvej, grave AK: (12077:204 and 12077:206), Bogøvej, grave BA, the former has a blade inlaid with silver and copper; (12077:180), Bogøvej, grave BD.

Knives with wooden shafts wound with thin silver wire are known from a number of Scandinavian and north German cemeteries, for example Stengade II, Sdr. Onsild, Fyrkat, Ladby, Trelleborg, Thumby-Bienebek and Birka (Arbman 1940: Taf.179; Roesdahl 1976:47,abb.14; 1977:116,abb.185; Skaarup 1976:175,Taf.44,3,Taf.45,6; Miiller-Wille 1987:58; Nørlund 1948:109,Taf.VII; Thorvildsen 1957:93,abb.80).

No direct parallels are known to the magnificent knife from chamber-grave BA at Bogøvej (12077:204). The inlaid decoration in silver and copper on both sides and on the back of the blade, and on the remains of the wooden shaft do not however date the piece.

The skeleton in grave BA has been identified as being of a woman between 55 and 65 years of age; she was buried in the body of a wagon.

Knives with blades inlaid with silver are only known from a very few Nordic sites. One newly-excavated example which should be mentioned is from Brandstrup near Viborg (Nielsen 1992:4). A woman's grave in a wagon body was found to contain a knife with a blade inlaid with silver and a shaft wound with silver wire.

In graves at the sites dealt with here, 20 whetstones were found, six of which had a hole by which they could be hung; this could also have been the case for some of the fragmentary examples.

Whetstones found together with knives are common in both men's and women's graves from the Viking Period (Andersen 1986:180; Arbman 1940:Taf.186-187; 1976:40; 1987:58; Petersen 1951:251; Roesdahl 1977:78ff.; Skaarup 1976:176; Striimberg 1961:159,Taf.25). Usually they are made of slate imported from Norway, rarely of sandstone, and often have a hole or groove by which they can be hung. They often lie in a grave where the belt would have been (Brøndsted 1936:222ff.; Nørlund 1948:129; Roesdahl 1977:59).

6.14. ROASTING FORKS Spits or roasting forks, like that from grave B at Kaagården (11563:12), are known from several other Viking Age sites including Fyrkat, Trelleborg and Hedeby (Jahnkuhn 1938:132; Nørlund 1948: 125,Taf.XIX,fig.8-9 ; Roesdahl 1977: 25,fig.16). There are 19 known examples from Norway, of which 12 are from men's graves and four from women's graves. Generally, they are dated to the second half of the 10th century, with the oldest Norwegian example being placed in the first half of the 9th century (Petersen 1951:421ff.).

6.15. COMBS Five combs have been registered, including fragments and a rivetted bone plate lacking teeth. At Bogøvej (12077:246 and :281 from graves BK and BY), at Kaagården (11563:131 from grave BF and 11563:397 - rivetted bone plate - from grave EJ) and Kappelsbjerg (12001:8 from grave D).

The beauty and uniformity of comb-making in the Viking Period results from them having been produced by professional comb-makers (Jensen 1991:25ff.). Despite the large number of finds from the period, their size and ornamentation are remarkably uniform over a large area; from Dublin in the west to Staraja Ladoga in the east (Ambrosiani 1984:161). During the excavations

at Århus Søndervold, a total of 69 various-sized comb fragments were found from the lem] comb industry (Andersen et el. 1971:149). A number of combs are also known from Trelleborg (Nørlund 1948:131).

On the basis of the finds from Birka, which tomprise frag-ments of 325 combs from 269 graves (Ambrosiani 1984:161), the following main groups can be defined;

1. A-combs with a decorated grip and lines running parallel to the edge. Flat cross-section.

2. B-combs without lines running parallel to the edge. Raised cross-section.

The bone comb (12077:281) from grave BY at Bogøvej can be assigned to group B1:2 - combs with a grip, on which there are more or less parallel lines or a few transverse examples. This type does occur in the 9th century, but belongs predomi-nantly in the 10th century (Ambrosiani 1984:170).

The fragment (12077:246) from grave BK at Bogøvej is so degraded that further identification or dating is impossible.

The bone comb (11563:131) from grave BF at Kaagården, consists of 13 fragments of comb, pieces of carved antler with rivets as well as five fragments of teeth. They can be assigned to group B1:2, as ornamentation in the form of parallel lines were registered. This type does occur in the 9th century but belongs predominantly in the 10th century (Ambrosiani 1984:170).

The bone comb (12001:8) from grave D at Kappelsbjerg consists of half of a very degraded example with some teeth preserved up to 13 mm in length. There are faint traces of a furrow running down the centre of the grip, this is surrounded by small pits and circular punch-marks. The piece can be assigned to group A2 which appears to belong mostly in the 9th century (Ambrosiani 1984:169). Nørlund considers that a closely related example belongs to the group of "early" combs (Nørlund 1948:132,Taf.XXX-8a).

The rivetted bone plate from Kaagården (11563:397) is similar to DMY from Århus Søndervold (Andersen et al. 1971:148-149) and could represent a very degraded comb.

6.16. FRAGMENTS AND PIECES DIFFICULT TO IDENTIFY There are many fragments and heavily degraded pieces among the finds, which it is not possible to identify with certainty. A number of the presumed fragments of bronze "pins" (11563:58 and :61 from grave J and 11563:379 from grave DÅ, both Kaagården) can include fragments of ringed-pins. The small bronze sphere (11563:128) from grave BS at the same site, could be the head of a small ball-headed pin. Three fragments (11563:425), probably from the same "iron pin", come from grave EJ. In grave GH there was a triangular bronze mount with animal ornamentation (11563:480). The rolled-up end of a thin piece of iron (12077:243) from grave BQ at Bogøvej could be the broken head of a pin.

A very fragmentary bronze bowl (11563:437) from grave DM at Kaagården could be the remains of a balance-pan or a small pot.

Grave EJ at Kaagården produced an unidentifiable fragment with a pattem in silver inlay (11563:417). The piece has a pointed oval cross-section, is 6 mm thick, 15 mm broad and 21 mm long, and is broken at both ends. It is made of iron with silver inlay on one side. There are a number of cases from Langeland of iron objects with patteml in silver inlay. These include finds from Stengade I and Nørre Longelse (Brøndsted 1936, p1.11-X).

6.17. POTTERY A very large part of the pottery found in the Viking Age graves dealt with here comes from earlier periods and it found its way into the graves by chance. As much of Viking pottery is not very characteristic it has only been possible to separate out the very limited portion showing clear Viking features as being

141

definitely from the period. As the majority of the sherds showing Viking features are thought to be chance inclusions in the grave filis, the evidence they give conceming burtal practices is very limited. Only in cases where intact pots have been placed in the graves, is there a probable connection between the feature and the object.

Baltic pottery is represented by one possible and one definite sherd in graves EJ and DÅ (11563:378 and :411) both at Kaa-gården.

Fragments of ball (spherical) pots were present in six graves at Kaagården: BS, CQ, EØ, FO, FT and FV (11563:110, :189, :190, :431, :463 ,:473, :483). An intact example (12001:65) was found together with two other types of pot in grave AC which is dated to the Germanic Iron Age.

6.18. COINS An Arabic dirhem (12077:172), which was minted in AD 945, presumably by Nub ibn Nasr, was found at Bogøvej. At Hessel-bjerg, three Samanidian coins were found. Two of them (11163:6a-b) were minted under Ahmed ibn Ismail (903-13) and the third (11163:6c) was minted between AD 908 and AD 932. Four fragments (11163:6d-g) were unidentifiable. Finally there is a fragment of a Byzantinian coin (1163:6h) minted under Constantine VIII and Romanus II (AD 945-959).

As a Viking Age source, coins can be said to be superior to all other sources (Malmer 1991:209ff.). They are contemporary, bear text and occur in great numbers. Oriental coins, imported from the east, appeared first in the 8th century, reaching a peak in the early and mid-10th century, before ebbing away to a trickle again. Coins as a means of payment are of both economic and social significance. The imported coins were apparently used as a means of payment, several of the coins from Hessels-bjergmarken have, for example, been cut in half or quartered: they apparently also lay in a purse. From the rest of Langeland, 15 Arabic coins were found in grave CC at the Stengade II cemetery (Kromann 1976:192ff.). It is typical of graves that they do not contain large numbers of coins, as a rule just 10-15 pieces. The majority of graves contain only a single coin or a fragment of one despite the faet that in other respects they are well-equipped.

On the basis of this, coins found singly in Viking Age graves are considered to be of ceremonial importance (Kromann 1976:198). The tradition of placing a coin in the deceased's mouth to pay the ferryman Charon, who was responsible for transporting souls over the River Styx to the Kingdom of the Dead, is thought to have originated among the Greeks in Asia Minor. From here the practice spread to Rome and then on to the rest of Europe. In Scandinavia, graves are known from the late Roman Iron Age and Migration Period where the deceased has a Charon coin in the mouth. There are no examples from the Germanic Iron Age, but in the Viking Age the many graves containing single coins suggest that the Charon tradition had returned. It appears however that in the Viking Age not so much importance was attached to the position of the coin; only in one case has a coin been found in the mouth of the deceased (Kromann 1976:198). The single coin in grave BB at Bogøvej was found in the deceased's pelvic region. Why this tradition returned is not known exactly, but as the practice is mostly seen in those parts of Scandinavia which have the strongest links with the east, there could be a connection here. The use of Charon coins in Constantinople survived from classical times up into the last century (Gråslund 1966:178ff.).

To summarise, it would appear that the single coins in the graves at Bogøvej are of ceremonial significance, whereas the coins in the graves at Hesselbjergmarken are of a more secular nature.

6.19. DATING THE CEMETERIES As the number of datable items at the cemeteries dealt with here is rather limited, we should allow for the faet that the

periods of use which the grave-goods indicate may be too narrow. The Bogøvej cemetery is thought to belong to the later part of the Viking Age. The axe in grave BB belongs to the close of the period and it lay with a dirhem from AD 945.

Chamber-grave RÅ. en 11% nuis of it sparle equipmenk bul undoubted high status, also appears to be late in date. The ringed-pin from grave BN, the ring-brooch from grave S and belt-end mount from grave AU all date from the 10th century. The bone comb from grave BY, on the basis of its ornamentation, also belongs to the 10th century. The cemetery is therefore thought to have been in use in 10th and possibly the beginning of the llth century.

The graves at Hesselbjergmarken are, on the basis of the coins contained in grave B, dated to the first half of the 10th century.

Kaagården has clearly a long period of use, starting possibly as early as the Germanic Iron Age, as indicated by the cruciform fibula in grave BO. The bronze key from grave CE is possibly from the 9th or maybe the 10th century. The bone comb from grave BF could be from the 9th century but is more probably from the 10th. Grave EK, with its axe and omamented belt-mount, dates from the first half of the 10th century. The ringed-pin from grave BN, the ring-brooch from grave BG, the roasting fork from grave B and the brooches from grave DM all belong to the 10th century. The iron key from grave DM dates from around AD 1000 and could actually be very late. The site must therefore have been used as a cemetery throughout most of the Viking Period, possibly even starting as early as the early Ger-manic Iron Age.

Kappelsbjerg produced very few datable items. These are however very widely distributed in time. The pots from grave AC-U indicate late Germanic Iron Age, whilst the bone comb from grave D most probably belongs in the 9th century (Ambrosiani 1984: Nørlund 1948:132,Taf.XXX-8a). As the name suggests (translated: Chapelhill), the site could have been used up into Christian times.

6.20. CONTACTS The finds outlined above clearly reflect eastern influences. Ring brooches, the bearded-axe, the facetted beads of crystal and the small bronze spirals are all items which one would associate with an eastem Scandinavian/Baltic tradition. The relative abundance of the stave-shaped belt-end mounts is thought in addition to indicate close contacts with Hedeby. It seems obvious that the inhabitants of Langeland played a role in trade along the route running from Hedeby to the east, which passed just south of the island, only a few hours travel from the mouth of the Slien. Langeland would have been able to function as a natura] support base for this route. The same applies to the trading links from Hedeby to the north, as the most obvious route was to sail up along Langeland's coasts.

The finds on Langeland suggest that it was trade with the east which dominated. One has to be aware that Langeland, due to its strategic position, was the place where the Hedeby's trading routes to and from the east and the north met. At the same it would have been a good starting point for trade on contemporary international routes. This could explain the occurrence on the island of luxury items such as the unique silver and copper inlaid dagger (12077:204) from grave BA at Bogøvej and the exceptional equipment from the graves at Stengade I and Nørre Longelse (Brøndsted 1936:149-176). Even measured against the international standards of the day, these are items of extremely high quality, which not every chieftain or chieftain's wife would have had in their possession.

142

GRAVSKIKKEN GENERELT Kap.7. 1.

Gravmaterialet fra den hedenske vikingetid er en vigtig kilde til viden om samfundets økonomiske og sociale struktur, samt om religiøse forhold. Gravene kan desuden anvendes som indikator på bebyggelse og som grundlag for befolkningsudregning. Grav-materialet udviser stor variation socialt som regionalt. Både brand-, jordfæste- og kammergrave forekommer (Skaarup 1976:165). De sidste to typer forekommer med og uden kiste. Kisten kan være udformet af brædder, sømmet sammen eller uden søm eller som en bulkiste af en udhulet træstamme. Den kan også udgøres af vognfadinger og både.

Kristendommens indførelse i Skandinavien var en langvarig proces, der først var fuldt gennemført ved vikingetidens slutning. I gravskikken kan pro-cessen imidlertid følges gennem hele vikingetiden, ved at jordfæstegrave med Ø-V-orientering efter-hånden vinder indpas, og ved at gravgaverne i den seneste fase bliver færre. Dette sker sandsynligvis både som et udslag af religiøs overbevisning, og som et udslag af mode (Gruslund og Mfiller-Wille 1992:186-187).

I Danmark, store dele af Norge samt Sydsverige og Gotland praktiseredes brandgravskikken og jordfæsteskikken ved siden af hinanden, med dominans af jordfæstegrave. Brandgravene viser rig variation med forekomst af runde, firkantede og trekantede stensætninger, rejste sten og høje. Da brandgravene generelt ikke er så dybe som de andre typer, er de gennemgående langt mere sårbare over for pløjning end jordfæste- og kammergravene. Da de tilmed kan være meget svære at erkende som grave, må man nok se i Øjnene, at de er kraftigt underrepræsenterede i det arkæologiske materiale i forhold til deres oprindelige mængde.

7.2. BRANDGRAVE, BÅLRESTER OG ILDSPOR

Brandgravene er en svær gruppe at behandle. På den ene side er de ofte svære at erkende, når de i form af uregelmæssige gruber optræder som selv-stændige anlæg, specielt når de forekommer uden daterende genstande i, sammen med gruber fra andre perioder. På den anden side forekommer de i flere tilfælde kombineret med jordfæstegravene, så der er tale om en kombination af brand- og jord-fæstebegravelse i et anlæg. Dette svarer til iagtta-gelser gjort i Lejre og sandsynligvis også Fyrkat (Andersen 1960:28-29; Roesdahl 1977:145-146).

En række gruber med brændte menneskeknogler i, overvejende fra Kaagården, synes at rumme en del brandgrave, selvom de muligvis ikke alle til-hører denne kategori. Grube FY fra Kaagården er nok en af de mest sikre. Der er tale om et 270x135

cm stort rektangulært og 35 cm dybt fyldskifte med fyld af sort til sortbrunt sandholdigt ler. Dets størrelse snævredes hurtigt ind nedefter. I det lå 6 sten med dimensioner fra 30-60 cm, hvoraf nogle kunne ses at være presset ned i undergrunden før gruben fyldtes. Den rummede 213 gram brændte menneskeknogler, en del trækul og et jernsøm. Sandsynligvis er de 'ildsteder' med trækul og brændte ben, Andersen iagttog i Lejre, grave af samme art (Andersen 1960:28).

Tre anlæg (DK og FT fra Kaagården og DZ fra Stengade II) repræsenterer muligvis en anden gen-nemgående type: en større, flad grube med et eller et par lerkar stillet ned i midten. I FT har der tilsyne-ladende stået et eller flere lerkar på en stor ud-kløvet stenflade, hvorom de brændte knogler klart var koncentreret. Der er ingen brændte knogler observeret omkring DZ (Skaarup 1976:105-106), men dette kan meget vel skyldes, at de meget fin-delte brændte knogler kan være svære at observere som andet end små hvide partikler, specielt hvis de p.gr.a dårlige bearingsforhold på stedet er opløste.

På Kaagården indeholder ialt 22 meget forskellig-artede gruber, der ikke tolkes som jordfæstegrave, brændte knogler i varierende mængde (hyppigt under 10 gram) med identificerbare stykker af menneske, eller i få tilfælde gravgaver som perler, knive etc. Det er umuligt på et rimeligt grundlag at sætte grænser for, hvad der bør betragtes som brandgrave, og hvad der ikke gør det. Har der været tale om gruber, hvori de døde var brændt, skulle man dog have forventet en rødoxidering af undergrunden i de tilfælde hvor denne indeholder ler.

I et par tilfælde forekommer på Kaagården, brændte menneskeknogler og trækul i regulære sandlag eller i sandet fyld øverst i jordfæstegrave, der er gravet ned i en undergrund af rent ler (gravene CM, CP og EC med henholdsvis 131, 89 og 36 gram brændte knogler med identificerbare stykker af menneske og grav CG med <10 gram brændt knogle med mulige stykker af menneske). I kammergrav CR, der også er gravet ned i rent ler, er registreret 11 gram brændt knogle med identificerbare stykker af menneske i sandet fyld. Det forekommer nærlig-gende, at man i disse tilfælde har foretaget lig-brændingerne på stranden, blot 100 m fra gravpladsen. Udgraveren beskriver de øverste lag med bålrester i CM og CG som strandsand. Resterne fra ligbålet, eller blot en del af det, har man så i disse tilfælde deponeret i fylden i en jordfæste- eller kammergrav.

Dette er sandsynligvis tilfældet med langt flere af gravene fra Kaagården, hvor bålrester optræder. Hvor undergrunden er sandet, har vi imidlertid ingen sikkerhed for at sandet i fylden er tilført.

143

At mange "brandgravene" kun indeholder om-kring 10 gram brændte knogler, kan forklares ved, at der er tale om en rituel deponering af nogle

rester fra et ligbal andetsteds. Den mert sparsomme mængde gravgaver i brandgravene kan ligeledes være en konsekvens af, at det kun er en del af resterne fra ligbålet, der er deponeret i brandgraven. Denne mulighed gør forsøg på at sammenligne brandgravene med jordfæste- og kammergravene ud fra genstandsinventaret meget problematiske.

Man må være opmærksom på den mulighed, at et brændt menneskeskelet kan være fordelt på flere anlæg, hvorved brandgravsbegrebet, der i forvejen er svært at indkredse, bliver endnu mere diffust.

Dobbeltgravlæggelser med ubrændte begravelser i samme fyldskifte, som vi kender dem fra jord-fæste- og kammergrave (Skaarup 1989), lader altså til også at forekomme som en kombination af brændte og ubrændte begravelser.

Udover de allerede nævnte grave, har jordfæste-gravene AP, AZ, BQ, BU og BG fra Kaagården koncentrationer af bålrester med brændte knogler øverst i fylden (de 2 første med sikre, de 3 sidste med mulige menneskeknogler).

Om kammergrav 2 fra Stengade I skriver Winther i beretningen: "I gravfylden i den vestlige ende af graven forekom forskellige klumper kulblandet muld samt enkelte brændte ben (disse kan efter Hr. Inspektør H. Winges bestemmelse temmelig sik-kert anses for menneskeben)... Da det tilmed oplystes at arbejderne umiddelbart vest for gravens hoved-ende (der også var i vest) havde bortgravet en "stor klump kul" så må det sikkert antages at der her på stedet har ligget en brandplet fra en tidligere periode i jernalderen. Denne er bleven delvis ødelagt ved anlæget af grav No.2 og den af brandgraven afgra-vede fyld er ved tilkastningen af graven bleven blandet med den anden fyld." Det er her langt fra usandsynligt, at der i virkeligheden er tale om en vikingetids brandgrav placeret i kammergraven umiddelbart vest for den gravlagtes hoved. En for-styrret brandplet ville med al sandsynlighed ligge mere spredt fylden i det 90 cm dybe kammer, end beretningen antyder.

I jordfæstegravene AP, AX og FX fra Kaagården samt BQ fra Stengade II (Skaarup 1976:90), fore-kommer helt sorte klatter eller koncentrationer af bålrester med sikre eller mulige menneskeknogler i det nederste af fylden. Da der i de 3 sidste tilfælde ikke er registreret trækulsspor højere i fylden, kunne det tyde på, at fyldskifterne primært kan være brandgrave, hvori man sekundært har nedlagt ubrændte døde.

Dette må være tilfældet i den dobbelte jordfæste-grav FX fra Kaagården, hvor der i gravbunden iagt-toges en 5-10 cm dyb, fladbundet grube på 155x50 cm med helt sort trækulsholdig fyld og lidt brændte menneskeknogler i gravens nordøstligste del. Direkte ovenpå denne iagttoges skyggen af et kun 135 cm

stort skelet med lidt tandemaille (formodentlig et barn) og på samme niveau midt for fyldskiftets sydlige langside en lille koncentration af brændt menneskeknogle. Uficimpunfigfi. tim Is6_,40,1 af gulbrunt, sandet ler, var ikke rødbrændt omkring den helt trækulsfyldte grube, hvorfor bålresterne her må være sekundært deponerede. På et lidt høje-re niveau og overlejrende det lille ligspor iagttoges skyggen af et ihvertfald 175 cm stort skelet med lidt tandemaille og omgivet af et kistespor på 225x75 cm. Kistesporet overlejrede ikke direkte den sydli-ge koncentration af brændte menneske-knogler, der kan være deponeret samtidig med bålresterne i gru-ben. Vi har altså 2 ubrændte og 1 eller 2 brændte begravelser i denne grav, med en brandgrav som den tidligste.

Fyldskifte EK fra Kaagården må på grundlag af observationer fra 1986 kampagnen kunne identifi-ceres som den i 1880'erne uprofessionelt under-søgte grav, der under en stenlægning på 320x200 cm rummede et skelet med økse, kniv, remendebe-slag og en remglider af forgyldt bronze, en vægt-arm af bronze og hund (Brøndsted 1936:178). Med al sandsynlighed er der tale om en kammergrav. I bunden af det forstyrrede fyldskifte iagttoges ved udgravningen i 1986 et uforstyrret 100x200 cm stort sort lag bålrester med brændte knogler inde-holdende menneskeknogler. Disse må have ligget under det iagttagne skelet.

Harald Andersen observerede i Lejre bålrester med brændte knogler i jordfæstegravene fra Lejre. Disse bålrester må være aflejrede, mens graven stod åben (Andersen 1960:28), og må altså være tidligere eller samtidige med de ubrændte gravlagte.

I flere tilfælde er observeret koncentrationer af bålrester i fylden af jordfæste- og kammergrave uden at brændte knogler er registreret. Hvis de brændte knoglestykker har været få og små, og samtidig har haft den askegrå farve, de kan antage, kan de let være overset.

Spor af afbrænding eller "svitsning" af træstruk-turerne i jordfæste- og kammergravene forekommer i en del tilfælde. Ved kammergravene BA og BB fra Bogøvej tegnede henholdsvis tagkonstruktionen og kammervæggen sig som sortbrændte træspor. Ved jordfæstegrav FA fra Kaagården stod kistesporet som en sortbrændt stribe, og bulkisterne i gravene AL og EØ på Stengade II var sortbrændte (Skaarup 1976:74-75,112-113). I denne sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at der normalt i de russiske vikinge-kammergrave er spor af afbrænding/svitsning af træstrukturerne (dr. Vladimir Petrakhin, person-lig meddelelse).

Bådgravene kan også være brændte. Der er fundet en del svenske brandgrave med båd. Skikken med brænd-ing i båd og derefter begravelse i en høj er beskrevet af den arabiske udsending Ibn Fadlan, der i 920'erne overværede begravelsen af en vikingehøvding i nær-heden af Bulgar ved Volgafloden (Simonsen 1981).

144

7.3. JORDfiESTEGRAYE Selvom mange af vikingetidens jordfæstegrave sikkert er langt mere komplekse anlæg end hidtil antaget, anses jordfæstegraven med &I ubrændt begravelse for den tids "normale" begravelsesform i Danmark, Norge og Sverige.

Hvor kistespor er bevarede i jordfæstegrave, kan dette enten fremstå som en farvet bræmme af omdannet organisk materiale, eller som bevarede jernsøm, der med deres placering markerer kistens forløb. I jordfæstegrave uden kiste kan til tider ses spor af, at liget har været svøbt i huder eller klæder, f.eks i grav AV, Stengade II (Skaarup 1976:78-79). I andre tilfælde viser gravgrubens begrænsede størrelse og form omkring den gravlagte, at der ikke har været plads til en kiste som f.eks. i grav S fra Kappelsbjerg, grav P fra Bogøvej og grav BM fra Stengade II (Skaarup 1976:86-87). I nogle til-fælde forekommer udhulede træstammer (bulkister) eller både som kister. En bulkiste findes i grav BD på Bogøvej, mens grav BE, samme sted, lader til at rumme en smal vognfading. Til tider har man udstyret gravgruben med en regulær stenramme.

Som allerede nævnt i forbindelse med brandgravene har vi dobbeltbegravelser, hvor 2 ubrændte begravede er placeret ovenpå hinanden i samme jordfæstegrav (Andersen 1960; Ramskou 1965:84-85; Skaarup 1976:56ff.-1989). Det er bemærkelsesværdigt, at den sidst nedlagte i de 6 kendte ubrændte dobbeltbe-gravelser i jordfæstegrave fra Langeland (gravene: 1A, AH, AU og S fra Bogøvej samt B og FX fra Kaagården) i 5 tilfælde var mænd og i et ubestemme-ligt køn. De først begravede har i 2 tilfælde kunnet bestemmes som børn, hvis køn ikke kunne bestem-mes, og i 4 som kvinder. I fem af tilfældene er den tidligst begravede yngre end den sidst begravede. I grav B fra Kaagården er den først begravede en kvinde >45 år og den sidst begravede en mand på 45-55 år. I grav BG fra Kaagården ligger en 50-60 årig mand med resterne af et noget omlejret, nyfødt barn mellem benene. Her kan begravelserne være samtidige. I trællegraven fra Lejre lå en halshugget mand over sin herre (Andersen 1960:26,28). Fra gravpladsen ved Trelleborg-ringborgen fandtes to dobbeltgrave. Grav 50 rummede et barn, hvis køn ikke er bestemt, nedlagt efter en kvinde, således at det er adskildt fra hende af et tyndt muldlag. De havde begge hovederne i V. Grav 75 rummede en mand og en kvinde, sandsynligvis samtidig ned-lagt, han med hovedet i V, hun i Ø. Adskillige andre grave rummede imidlertid "knogler fra ældre forstyrrede begravelser". Trelleborg-gravpladsen rum-mer massegrave, der sandsynligvis rummer faldne fra kamphandlinger (Nørlund 1948:105-109). Udover de to fra grav 50, der kan være samtidigt nedlagte, synes gravene med flere individer at rumme begravelser, der ikke synes at være samtidige (Petersen og Woller 1989:268; Skaarup 1989).

De 2 mænd i trællegraven fra Lejre og de to i den

fro teng4cle II, ;ycier S. t åer i cli§§e grue i en clel af tilfældene indgår medgivne trælle. Det sandsyn-ligste er nok at se jordfæstegravene med flere gravlagte som udtryk for flere forskellige traditioner (Skaarup 1989).

De gravlagte i de langelandske jordfæstegrave har overvejende hovedet mod vest, dog således at mens gravene med kistespor overvejende har hovendenden mod VNV, så har de uden kistespor overvejende hovedenden mod V, mens færre af dem har den mod VNV.

7.4. KAMMERGRAVE Vikingetidens kammergrave betragtes som en grav-form knyttet til de højere samfundslag. De findes i stort tal indenfor det gammeldanske område, først og fremmest i Jylland og på de danske øer. Størst er koncentrationen i og omkring Hedeby, hvor de er kraftigt repræsenteret på gravpladserne (Miiller-Wille 1991:fig.1). Kammergravene er i flere tilfælde rigt udstyrede med f.eks. våben, dragtsmykker og -udstyr samt personligt tilbehør. Gravgaverne i de senere kammergrave kan dog være ganske puritanske, selvom de har rummet personer af allerhøjeste rang. Et eksempel er den sene stavbyggede kammer-grav BA med vognfading fra Bogøvej. En 55-65 kig kvinde var medgivet 5 perler og 2 knive. Her fremgår den høje status imidlertid af den ene, der er en helt unik dolk med indlagte mønstre i sølv og kobber på begge sider, på ryggen af bladet, og i træskaftet. Kvinden havde spor af højrehåndet tandstangning. Gravformen og gravgaverne viser, at hun har hørt til i samfundets øverste lag. Det ser ud som om det i de senere faser mere er kammer-graven som gravform, end gravgaverne, der markerer status.

I kammergravene kan vognfadinger være anvendt som kister for kvinder. Her synes det i nogle tilfælde som om "brædde-kisterne" blot har været udformet som en simpel ramme om den døde. På grund af det omgivende kammer, har der ikke været helt det samme behov for en lukket kiste som i jordfæste-gravene. Kammergravene er oftest store og dybe med spor af faste trækonstruktioner, som hjørne-stolper, vægbeklædning, gulv og tag. Både mænd og kvinder er begravet i kammergrave, ofte med rigt udstyr.

Kamrene kan være 180-675 cm lange og 110-280 cm brede. Væggene består overvejende af vandret liggende bjælker eller planker, som kan være forstærkede med hjørnestolper (Skaarup 1976:122-128; Miiller-Wille 1991:183), sjældnere synes der i det danske materiale at være tale om stavbyggede kamre med vægge af lodrette planker (Kornerup 1875:18,tavleXII; Iversen 1991; Voss 1991). Overdækningen synes gennemgående at have bestået af brædder, der har hvilet på tværgående planker med et vist mellemrum. Dette kunne iagttages ved den

145

stavbyggede kammergrav BA fra Bogøvej, hvor forekomsten af lodrette stolper midt for gavlenderne (dog uden hjørnestolper) og skyggen af en svær rygås, støtter den tanke, at nogle kammergrave har haft saddeltag (Iversen 1991). Svære stendynger placerede på dækket af andre (f.eks. ryttergrav J fra Kaagården, ryttergraven fra Brandsby gravpladsen, begge Langeland, samt kammeret i den nordre Jellinge-høj) (Kornerup 1875:17,tavleX; Brøndsted 1936:178-179; Beretning for Brandsby gravpladsen, sb.48, Humble sogn) viser, at andre må have haft et fladt dække. Den oprindelige dybde er ofte svær at vurdere på grund af den kraftige afpløjning af bakkerne de lig-ger på. Dybder på 1.1-1.5 m har ikke været unor-male for kammergrave under høj (Iversen 1991:38; Krogh og Voss 1961; Kornerup 1875:17; Voss 1991: 189; Beretning for Brandsby gravpladsen, sb.48, Humble sogn). Eksempler på dybder af kammer-grave, der må formodes at have været uden høj, er: kammergrav 3 fra Stengade I: 1.2 m (inclusive pløje-lag); kammergravene GÆ og JN fra Stengade II: 1.0 og 1.1 m (eksklusive pløjelag) (Brøndsted 1936: 150; Skaarup 1976:167). Det er nok ikke urealistisk at regne med at en del kammergrave har været omkring 1.4 m dybe.

Begravelser med vognfading som kiste kendes kun fra vikingetiden. Den eneste fuldstændigt bevarede vogn, der kendes, er fra Oseberggraven i Norge, hvor den var medgivet som gravgave, modsat vognfadingerne i de danske grave, der anvendtes som kister (Willemoes 1982:55). En kvinde ned-lagt i en vognfading påvistes første gang på Sdr. Onsild gravpladsen (Roesdahl 1977:131). Siden er gravformen erkendt ved udgravninger i Thumby-Bienebek (Muller-Wille 1987:31). Herefter er de tidligere udgravninger gennemgået, med det resultat, at vi i dag kender over 20 vognfadinggrave i Dan-mark. Udfra gravudstyret er de fleste af gravene tolket som kvindegrave, mens nogle få ikke rummer kønsindikatorer. Grav BE fra Bogøvej rummer til-syneladende en smal, atypisk vognfading med en 18-20-årig mand. Vognfadinggravene kendes fra Jylland, Slesvig-Holsten, Ralsviek, Langeland og Skåne, men er endnu ikke observeret på Sjælland, Fyn, Lolland-Falster og Bornholm (Nåsman 1991: 165). Næsten alle grave med vognfadinger dateres til 900-årene (Willemoes 1982:53).

Netop i 900-årenes Danmark ses i mange grav-fund en kraftig social markering. Et eksempel er fra Fyn, hvor Ladbygravpladsen indeholder den rige skibsgrav og 11 mere jævne grave (Thorvild-sen 1957:11ff.; Miiller-Wille 1987:Abb.24). Fra 900-årene findes rige kammergrave i Jylland, Slesvig, Fyn, Langeland og Lolland, medens sikre fund på Sjælland har magtet indtil for nylig.

Kammergravsskikken blev tidligere opfattet som svensk indflydelse (Becker 1953:163; Skaarup 1976:181). I dag er man mere tilbøjelig til at se det som en skik, der markerer Danmarks samhørighed

med det øvrige hedenske Skandinavien og udtrykker afstand til den vesteuropæiske kristne samfunds-form (Nåsman 1991:163ff.). Efter kristendommens indførelse i Danmark ophørte kgnmerwavukikkan og de rige nedlæggelser af gravgaver herhjemme.

På Langeland er i tidens løb påtruffet mindst 40 sikre og sandsynlige kammergrave fra vikingetiden (Skaarup 1976:184-185). Nogle er dårligt oplyste fund fra forrige århundrede, hvorfra intet eller kun lidt er bevaret. 29 er dog blevet udgravet og registreret regulært i nyere tid. En del af disse har ikke været erkendt som kammergrave tidligere. Arbejdet med komparativ analyse af det her fremlagte udgravede materiale samt det fra gravpladserne Stengade I og II, har afsløret at flere store kistegrave med "sammenstyrtede langsider" (dobbelte brædde- forløb i siderne), i virkeligheden er små kammergrave. Flere store og dybe grave med lodrette sider, helt plan bund og en fordeling af gravgaverne, som om de ikke har været begrænset til en enkelt krops- stor kiste samt store grave, hvor sporene af det sammenstyrtede trædække viser, at der faktisk har dækket et stort åbent rum, fortolkes nu også som kammergrave. Den efterfølgende analyse (afsnit 8) vil vise, at den foretagne inddeling også ud fra andre kriterier er rimelig, selvom det nok må anses for sandsynligt, at der blandt de store jordfæstegrave befinder sig uerkendte kammergrave.

At så mange rige vikingetidsgrave er observeret på Langeland skyldes flere faktorer. Den bakkede topografi, og skikken med at placere rige grave med let genkendelige genstande som sværd, ride-udstyr, m.m. på toppen af bakkerne, hvor truslen fra pløjning er størst, er en faktor, der ikke må undervurderes. Hatbakkernes indhold af sand, grus, kalk og mergel har haft to medvirkende effekter. På den ene side har den kalkholdige undergrund virket bevarende på skeletterne, hvad der selvfølgelig har gjort anlæggene langt lettere at observere. På den anden side har undergrunden givet mulighed for at grave sand, grus og mergel i disse bakker, hvilket har øget mulighederne for observation. Jens Win- thers tidlige arkæologiske indsats i området har også spillet en rolle. Selv disse forhold taget i betragtning synes forekomsten af kammergrave på Langeland dog stor i forhold til andre områder. Det er sandsynligvis rimeligt at se denne koncentration af rige grave som udtryk for øens centrale position i forhold til tidens handelsruter (afsnit 6.17.).

Kammergrav F II fra Stengade II rummer to ubrændte gravlagte, en yngre mand og en yngre mandlig halshugget træl (Skaarup 1976:56-59), noget der støtter opfattelsen af at flere begravelser i samme fyldskifte i nogle tilfælde er udtryk for at man har medgivet trælle og ikke for familierelationer.

Kammergravene fra Langeland ligger helt gen-nemgående med hovedenden mod VNV, altså som jordfæstegravene med kistespor og lidt nordligere orienteret end jordfæstegravene uden kistespor.

146

7.5. MÆRKELIGE GRAVLÆGGELSER Et par begravelser på Bogøvej vakte undren. I grav P lå en 30-40 årig mand på maven med hovedet i Ø og et par kampesten ovenpå. I grav T, ikke langt derfra, lå en 30-40 årig kvinde pænt nedlagt i udstrakt rygleje med benene mod Ø og hovedet mellem benene.

Som paralleller til den sidste, er ved Halleby Å i Vestsjælland fundet to mænd begravede med de afhuggede hoveder liggende mellem benene (Bennike og Christoffersen 1981:10ff.).

Det vides, at begge disse gravformer i tidlig historisk tid anvendtes indenfor det russiske vikinge-område for at undgå, at troldmænd og troldkvinder gik igen efter døden (dr. Vladimir Petrukhin, per-sonlig meddelelse).

7.6. MARKERING AF GRAVENE OVER JORDEN

Markering af gravene over jorden med små høje, stendynger, skibssætninger, træstrukturer og andet har sandsynligvis for alle gravtyperne været langt mere almindelig end vor tids oftest kraftigt ned-pløjede anlæg lader ane. Sjældne tilfælde som Lindholm Høje, hvor flyvesand har beskyttet marke-ringerne, giver sandsynligvis en ide om sådanne gravfelters almindelige karakter (Ramskou 1976:12-15; Roesdahl 1977:145). Den måde gravene i meget vid udstrækning undgår at berøre hinanden, og f. eks på Trelleborg-gravpladsen ligefrem ligger opmarcherede i rækker (Nørlund 1948:106), mere end antyder, at man umiddelbart har kunnet se tidligere graves placering ved efterfølgende gravlæggelser.

På trods af de generelt dårlige bevaringsforhold for synlige markeringer af gravene, er der udover en del mere eller mindre itupløjede dækkende sten-dynger, i nogle tilfælde observeret heller, der må have stået enkeltvis eller parvis over gravene (Y og BB, Bogøvej; ED, FI, Kaagården; EØ, Stengade II) samt en skibssætning eller et "bådleje" af 8 store sten (grav CG, Kaagården). Dette kan kun betragtes som en begrænset, ikke repræsentativ, del af de oprindelige synlige strukturer.

7.7. ORGANISATION AF GRAV- PLADSERNE OG KRONOLOGI

Nåsman har bl.a. ud fra de topografiske forhold fortolket situationen på gravpladsen Stengade I, hvor den 410x280 cm store og 120 cm dybe, rige kammergrav med hest, rideudstyr, sværd, skjold, træspand og meget andet, fandtes sammen med tre enkle jordfæstegrave, som en stormand omgivet medlemmer af stormands-husholdningen på toppen af den lille bakke (Nåsman 1991:163). Man må i forbindelse med Stengade I gravpladsen være opmærksom på at alle 4 vikingetidsgrave blev opdaget i kanten af en ca. 20x30 m stor mergelgrav (Brøndsted 1936:149; beretning C-195, Langelands Museum). Dette sammenholdt med at Winthers og Bergs senere gravninger kun dækkede meget be-grænsede arealer, betyder at vi nok ikke har noget repræsentativt billede af den oprindelige gravplads. Grav 2, der målte 240x125 cm og var 90 cm dyb indeholdt en lanse, en økse, en kam, 3 knive og en slibesten. Det er nok rimeligst at tale om endnu en mindre kammergrav. Winther kan under den forcerede gravning i 1905 meget vel have overset kistespor i et sådant kammer (beretning C-195, Langelands Museum).

Omtrent 400 m fra Stengade I ligger Stengade II med 83 mere jævnt udstyrede grave og kammer-grave fra vikingetid. Den er blevet tolket som en gravplads, der kan opdeles i seks rumligt adskilte familiegrupper (Skaarup 1976:182).

Stengade I og II er blevet anset for at repræsentere et mønster, hvor ledende familier har sat pris på social distance ved at have en fysisk afstand til de mere normale gravpladser (Randsborg 1980:132; Skaarup 1976:179-186; Nåsman 1991:164). Den følgende analyse (afsnit 8) tyder på, at der på Lange-land eksisterer et ret fast mønster for organisationen af disse gravpladser, afspejlende samfundets sociale organisation, men at dette mønster er mere kom-plekst end hidtil antaget.

147

GRAVSKIKKEN SOM REFLEKTION AF VIKINGETIDENS SOCIALE ORGANISATION Kap. 8.1.

I forbindelse med så stort et materiale med antro-pologiske oplysninger fra så mange af gravene, er det oplagt at søge at udskille grupper, der modsvarer sociale, kønslige og statusmæssige grupperinger i vikingetidens samfund. For at få så omfattende basis for analysen som muligt, er der oprettet en database, der udover det her fremlagte materiale, rummer tilsvarende data fra Stengade II gravpladsen samt fra de første 4 vikingetidsgrave fra Stengade I gravpladsen, hvis præcise placeringer kendes og hvis topografiske positioner dermed kan vurderes. I en vis udstrækning trækkes også på gravene fra Longelse Møllebakke og Kumble høje, der, selvom de ikke er registreret så de kan anvendes i databasen, rummer vigtige oplysninger.

I det langelandske område, hvor flere meget rige grave er fundet på markante bakketoppe er det ind-lysende, udover gravgaver, gravtyper m.m., også at inddrage gravpladsernes markante topografi i ana-lysen. Hele materialet behandles under et, da det på grund af den begrænsede mængde daterende grav-gaver er umuligt at foretage præcis datering af størstedelen af gravene. Det vil sige at eventuelle tendenser der kan udskilles, enten har været til stede gennem længere afsnit af vikingetiden og eventuelt også i den senere germanske jernalder, eller repræ-senterer tendenser, der har gjort sig meget kraftigt gældende i kortere perioder.

8.2. GRAVTYPERNE SOM UDTRYK FOR STATUS. GENERELLE OVERVEJELSER

Det er almindeligt accepteret at vikingetidens kam-mergrave, som er den gravtype hvori de virkelige højstatus-objekter som regel findes, repræsenterer høj status. Det er derfor oplagt at analysere forholdet mellem de gennemgående gravtyper: jordfæstegrave uden kistespor, jordfæstegrave med kistespor og kammergrave ud fra deres indhold af gravgaver og skeletter fra forskellige køns- og aldersgrupper.

Tre jordfæstegrave med bulkister og en med en smal vognfading (grav BE Bogøvej) er så specielle i sammenhængen, at de ikke kan tages til indtægt for nogen tendens. De holdes udenfor den kompa-rative analyse.

Da brandgravene kun indeholder en meget be-grænset og muligvis ikke-repræsentativ mængde gravgaver (afsnit 8.2.) og samtidig på grund af knoglernes findelte tilstand ingen antropologiske oplysninger giver, kan de ikke på rimelig vis ind-drages i den sammenlignende analyse, der gennem-føres for de ubrændte begravelser. Undersøgelserne

148

af brandgrave i høje som f.eks. Grydehøj viser, at denne gravform ikke nødvendigvis udtrykker lav status (Andersen 1960:30-32). Materialet fra brand-gravene kan udgøre en forstyrrende faktor i analysen. Hvis for eksempel kun en bestemt, af-grænset social gruppe er blevet brændt, vil denne gruppe mangle i det ubrændte skeletmateriale fra jordfæstegravene.

I vurderingen af de tre gennemgående gravformer har det været nødvendigt at se bort fra strukturer over jorden som skibssætninger, heller, m.m., da forekomsten af disse, som tidligere nævnt, ikke vil være repræsentativ på grund af den varierende effekt pløjningen har haft forskellige steder på gravpladserne.

Spor af kister eller kamre forekommer generelt i fyldskiftets nederste del. Dvs. at der skulle være gode muligheder for at iagttage sådanne strukturer, selvom der kun er lidt tilbage af fyldskiftet. Den meget varierende undergrund i hatbakkerne må have medført at kiste- og kammerspor i nogle tilfælde ikke har kunnet iagttages på grund af dårlige lokale iagttagelsesforhold. Denne effekt må imidler-tid være ligeligt fordelt på alle gravtyperne, og kan ikke forventes at give nogen systematisk forskyd-ning af eventuelle tendenser.

At skelne mellem "kammergrave" og "kistegrave" kan være vanskeligt. Et forsøg på ud fra dimensio-nerne at finde et naturligt skel mellem kister og kamre, gav det resultat, at de to grupper med hensyn til størrelse overlapper hinanden. Et par større kistegrave med "sammenstyrtede langsider" (fx. BB fra Bogøvej og EN fra Stengade) viste sig ved nærmere eftersyn med stor sandsynlighed at kunne fortolkes som smalle kammergrave med kister eller rammer om ligene. Grave med spor af træstrukturer som kister, rammer eller vognfadinger indenfor større kamre, opfattes som kammergrave. Store dybe grave uden spor af kamre eller kister men med: a) skarp rektangulær form i fladen og helt rette lodrette sider og flad bund b) gravgaver fordelt over en så stor del af bunden, at de ikke kan have ligget indenfor en kiste eller c) spor af trælåg der efter deres nedsynkning kan ses at have spændt over ganske store kamre, anses ligeledes for kammergrave.

8.3. GRAVE UDEN TRÆSPOR KONTRA GRAVE MED SPOR AF KISTER OG KAMRE

Ud fra databasen gennemanalyseredes alle faktorer, der kunne vise ligheder og forskelle mellem jord-fæstegrave uden kistespor, jordfæstegrave med kistespor og kammergrave. Mens der ikke fandtes

klare tendenser i kombinationerne af medgivne gravgaver, viste de antropologiske data en ganske

interessant og markant tendens. Forneden er vist fordelingen af sikre og sandsynlige mandsskeletter, sikre og sandsynlige kvindeskeletter samt ubestemme-lige skeletter for hver gravtype.

M ? K jordfæstegr. u. kiste 46 30 21 jordfæstegr. m. kiste 14 24 15 kammergrave 5 18 4

Mens kammergravene og jordfæstegravene med kistespor viser en fin balance mellem mænd og kvinder, viser jordfæstegravene uden kistespor en markant overvægt af mænd i forhold til kvinder: 68% af de bestembare skeletter er mænd, mens 32% er kvinder. Overvægten af mænd i jordfæste-gravene uden kistespor er gennemgående for alle de langelandske gravpladser med bare et rimeligt antal grave:

M ? K Bogøvej 19 8 8 Kaagården 13 7 8 Kappelsbjerg 4 3 1 Stengade 9 12 4 Hesselbjergmarken 1 0 0

De individer, der kan bestemmes som børn (0-12 år) ligger langt overvejende i jordfæstegravene uden kistespor. Mens 11 individer, eller 12% (X=93), af skeletterne der kan aldersbestemmes antropologisk fra disse er børn, er dette kun tilfældet med 1 styk, eller 2% (Z=47), af de skeletter, der kan alders-bestemmes fra jordfæstegravene med kistespor. Ud fra sporene af meget små kister kan gruppen af børn i jordfæstegravene med kistespor forøges. Da dette ikke ville kunne modsvares af en tilsvarende forøgelse af mængden børn fra de adskillige små fyldskifter, der sandsynligvis repræsenterer børnegrave uden kistespor, inkluderes denne gruppe ikke.

På Trelleborg-gravpladsen fandtes ifølge Petersen og Wollers revision af Nørlunds resultater 133 grave (heraf 3 'massegrave' med 5-10 individer og 2 dobbeltgrave) med over 100 bevarede skeletter, hvoraf 92 har givet antropologiske oplysninger. Der er 14 mænd, 4 kvinder og 74 af ubestemmeligt køn. 4 er børn, hvis køn ikke kan bestemmes. Der synes langt overvejende at være tale om begravelser uden kistespor. Nørlund nævner, at kistespor er observeret i 40 tilfælde, men medtager her fundene af enkelte søm som kisteindikatorer. Ud af de over 154 gravlagte, har altså nok færre end 40 været fundet i forbindelse med regulære kistespor (Nørlund 1948: 105-114; Petersen og Woller 1989: 269).

8.4. GRAVE MED KISTESPOR KONTRA KAMMERGRAVE

Markant for flere rige kammergrave på Langeland har været, at de lå på toppen af bakker. Dette var

tilfældet med ryttergravene fra Stengade I, Longelse MølleGaicice og TZaagården, og sancisynllgvis også med en række af de andre dårligt oplyste fund som f.eks Viemarken i Tranekær sogn og Kumble Høje i Lindelse sogn (Brøndsted 1936:149-165,166-180; Skaarup 1976:185). For at se, om der er system i gravenes placering i forhold til toppen af bakken de lå på, udregnedes for hver grav afstanden fra bakke-toppen til gravens topniveau. Da de nivellementer, der forelå, var taget efter pløjelagets fjernelse, er det disse, der er anvendt til udregning af anlæggenes relative højde i forhold til toppen af bakken de lå på. Der kan naturligvis ikke ved sådanne vurderinger tages højde for den ændring af bakkernes form, pløjning gennem tiden har medført.

De her fremlagte kammergrave og de fra Stengade II deler sig i to grupperinger. 14 ligger fra 0 til 1 m under bakketoppens niveau, mens 13 ligger fra 1.60 m til 3.20 m. I den øvre gruppe findes 4 (CR, ES og JA fra Stengade II samt B fra Hesselbjerg-marken) med antropologisk bestembare mænd og ingen med kvinder. Kammergrav FÅ på 240x180 fra Stengade II, der rummer en økse, anses for at være en mandsgrav, mens JD på 270x180 cm, der er fra samme gravplads og rummede vognfading og thorshammer, regnes for en kvindegrav. En række mindre velregistrerede fund af rige kammergrave fra toppene af forskellige morænebakker kan bidra-ge til at belyse problemstillingen yderligere. Fra Stengade I gravpladsen kendes 1 sikker kammer-grav på 410x282 cm (rytter-graven) med en voksen mand ca. 35 cm under bakkens topniveau og endnu 1 kammergrav på 240x125 cm, med en midaldrende mand ca. 15 cm under bakkens topniveau. Fra toppen af Longelse Møllebakke kendes en stor ryttergrav med en 35-55 årig mand samt en yderligere stor ryttergrav med skelettet af en 20-60 årig person, sandsynligvis en mand. Der må også her være tale om et par kammergrave beliggende på bakkens øverste top. Det dårligt bevarede skelet fra den 260x130 cm store ryttergrav, J, fra toppen af Kaagårde-banken, må på grund af udstyret regnes for et mandsskelet. På topfladen af en lille bakke ved Kumble Høje er undersøgt en ryttergrav, der også med stor sandsynlighed må stamme fra en mands-kammergrav. Den øvre gruppe af kammergrave rummer altså udover 8 skeletter, der antropologisk kan bestemmes som mænd, derudover 3 med mandsudstyr og 1 med kvindeudstyr. I de fremlagte kammergrave og de fra Stengade II beliggende 160 cm eller mere under bakketoppene findes 4 grave (AY fra Stengade II, BA og BB fra Bogøvej samt CK fra Kaagården) med antropologisk bestembare kvinder og 1 mandsgrav (den noget atypiske dobbeltgrav med træl fra Stengade II). 3 yderligere må efter gravgaverne med rimelig sikkerhed kunne bestemmes som kvindegrave: DM og CE fra Kaagården, den første på 235x118 cm med nøgler, skålspænder, et trefliget spænde, 2 skrin hvoraf det ene med 2 ten-

149

vægte, den sidste på 240x120 cm med en bronze-nøgle; samt grav V fra Stengade II på 255x148 cm med to nøgler. Fra Kaagården er desuden den 326x278 cm store grav EK med bla.a. Økse pg hund. Den anses for at være en mandsgrav, men

som allerede nævnt tyder observationerne fra 1986 på at den indeholder en brandgrav i bunden som den første gravlæggelse. Dens bestemmelse som mandsgrav er derfor ikke entydig.

Vi ser at den øverste gruppe af kammergrave rummer en høj relativ andel af mandsgrave (92%, 1=12) mens den nederste rummer en næsten tilsvar-ende høj andel af kvindegrave (78%, E=9). Dette tyder på, at der indenfor kammergravene på de behandlede gravpladser har været to grupper, hvoraf den ene, placeret øverst på bakkerne, var klart domineret af mandsgrave, mens den anden, der lå et par meter under bakketoppenes niveau, var domineret af kvindegrave. De to grupper synes at markere et skel, der overvejende, men ikke helt konsekvent, fulgte de begravede personers køn. At det er mandsgravene der på Langeland dominerer de 'tilfældige' fund af rige vikingetidsgrave, skal nok netop ses i sammenhæng med disses mere udsatte placering på bakketoppene, hvor truslen fra pløjning er maksimal.

På Stengade gravpladsen ligger de to grupper af kammergrave i to adskilte koncentrationer, de øverste på pladsens højeste del i gravpladsens østlige periferi og de lavere vestligt derfor, centralt i forhold til jordfæstegravene. På Kaagården ligger ryttergraven på bakkens top, i gravpladsens vestlige yderkant og den lavere gruppe i en koncentration øst herfor, centralt blandt jordfæstegravene. På Bogøvej fandtes ingen kammergrave på bakkens top, men i grav-pladsens vestlige periferi fandtes to sikre kvinde-kammergrave et par meter under bakketoppens niveau, lige ved siden af hinanden. Jordfæstegravene lå spredt omkring bakketoppen og kammergravene. På Kappelsbjerg ligger jordfæstegravene omkring og på selve bakketoppen, hvor et par store ned-gravninger sandsynligvis repræsenterer kammer-grave, bortgravet i slutningen af forrige århundrede.

Generelt synes vikingetidens grave at ligge orien-teret mod vand i form af kyster, vandløb, søer (Sørensen 1991:29). På Kaagården, Bogøvej og Stengade II, hvor man får det bedste indtryk af grav-pladsernes totale topografiske situation, ses det at de lavtliggende kammergrave ligger ned ad den side, der er nærmest vand. På Kaagården ligger stranden umiddelbart Ø for pladsen, og de lavere kammergrave Ø for bakketoppen. På Bogøvej ligger Lindelse Nor N og V for pladsen mens havet, noret støder ud til, ligger mod V. De lave kammergrave ligger her V for bakketoppen. På Stengade II ligger de lave kammer-grave V for det højeste område, ned mod vandløbet Ålerenden' (Skaarup 1976:12,plan 1)

I modsætning til kammergravene ligger jordfæste-grave med og uden kistespor jævnt fordelt over

gravplads-områderne uden forskel i fordelingen af mands- og kvindegrave. Noget tyder derfor på, at kammergravene på en anden måde end de øvrige grave ved cl9N§ topygraiske placerinz markerer nogle statusforhold.

8.5. GRAVENES PRESTIGEORDNING Den generelle antagelse er, ud fra forekomsten af højstatus-objekter, at jordfæstegravene uden kistespor udtrykker lavere status end jordfæstegravene med kistespor, der igen markerer lavere status end kammer-gravene. Dette er i det langelandske materiale søgt belyst ud fra de almindeligst forekommende typer. Knive forekommer her som gravgaver i 38% (=45 stk) af de første (1=118), 58% (=45 stk) af de næste (1=76) og 74% (=20 stk) af de sidste (1=27). Knive må i den sene yngre jernalder siges at være den mindst kronologisk følsomme type, der forekommer som gravgaver.

Sammen med knive er perler af glas, rav og bjergkrystal den mest gennemgående oldsagstype. De forekommer i 3% (=4 stk) af jordfæstegravene uden kistespor (1=118). I 3 tilfælde er der tale om forekomsten af en enkelt perle, kun i & om 5-7 perler. I 21% (=16 stk) af jordfæstegravene med kistespor er der perler (X=76). Kun i 3 tilfælde er der tale om en enkelt. I 9 tilfælde er der tale om 2-4 stk og i 5 tilfælde om over 5 stykker. I 11% (=3 stk) af kammergravene er der perler (1=27). Perlerne forekommer her ikke enkeltvis. I alle 3 tilfælde er der 5 stykker eller mere.

Nøgler forekommer i 1% (=1 stk) af jordfæste-gravene uden kistespor (X=118), 3% (=2 stk) af jordfæstegravene med kistespor (1=76) og 11% (=3 stk) af kammergravene (1=27). Bortset fra en nøgle af bronze, der fandtes i en kammergrav, er de alle af jern.

Selvom mængden af medgivne perler synes noget kronologisk følsom, understøtter den relative hyppighed hvormed knive, perler og nøgler fore-kommer, den forventede 'rangfølge' af gravtyperne. Specielle gravgaver som våben (sværd, lansespidser, økser og skjoldbuler), rideudstyr, bødkrede træ-spande, skrin, vognfadinger, skålspænder og den sølvind-lagte dolk, der må markere en speciel status, knytter sig i det langelandske materiale klart til kammer-gravene.

Bålrester med eller uden humane knogler findes i 4% (=5 stk) af jordfæstegravene uden kistespor (1=118), i 13% (=10 stk) af jordfæstegravene med kistespor (1=76), og i 30% (=8 stk) af kammergravene (X=27). Dette viser en klar forskel i ritualernes relation til de forskellige gravformer. Hvis bål-resterne overvejende repræsenterer medgivne trælle i brandgrave, er der en klar forskel på lavstatus-gruppen i den første gravform, der ikke får trælle med og gruppen i de to sidste, der får det.

Den relative overvægt af børn i jordfæstegrave

150

uden kistespor (afsnit 8.3.? kan tages til indtægt for synspunktet, at det overvejende er denne gravform,

der rummer individer afgået ved døden, før de har opnået status i samfundet, og at den altså er udtryk for relativt lav status. At 2 antropologisk bestem-melige børn er fundet i kammergrave, kan være et udtryk for høj arvelig status.

Forholdene på Fyrkat-gravpladsen tyder på, at jordfæstegrave uden kistespor også her har lav status i forhold til de med kistespor (Roesdahl 1977:149).

Nørlund har på fornemmelsen, at Trelleborg-gravpladsen overvejende rummer lavstatus-individer. Han skriver: "Det er muligt, at de fornemste krigere fra Trelleborg slet ikke er begravet her, og at grav-pladsen fortrinsvis rummer smaafolk og trælle. Høvdinge og høvdingesønner fik maaske mere anselige begravelser på højtliggende steder i nærheden. I den lange grusaas, som, nu til dels afgravet og udjævnet, strækker sig mod nord omtrent fra Trelleborggaardene, er der gennem mange aar af og til fundet ryttergrave. Kun a af disse fund er indgået til Nationalmuseet, et typisk 900-tals fund med sporer, stigbøjler og stangbid. Maaske er storfolk fra Trelleborg begravet her." (Nørlund 1948:114). I relation til de meget få bålrester i forbindelse med jordfæstegravene uden kistespor fra Langeland, er det interessant, at Nørlund pointerer, at brandgrave ikke forekommer på Trelleborg-gravpladsen (Nørlund 1948:105).

8.6. DISKUSION 8.6.1. TRÆLLEGRAVE

Det er tankevækkende, at der i forbindelse med &I gravtype, nemlig jordfæstegravene uden kistespor, er så markant en overvægt af mænd, som det er tilfældet i det langelandske materiale, mens der synes at være rimelig ballance mellem kønnene blandt de individer, der ligger i grave med kistespor eller i kammergrave. Den markante skævhed på Trelleborg-gravpladsen kunne forklares ved, at det drejer sig om en speciel befolkningsgruppe, f.eks. forbundet med forsvaret af ringborgen (Nielsen 1990:137-143). På Langeland må vi imidlertid gå ud fra, at vi har med en almindelig befolkning at gøre. Som på Trelleborg-gravpladsen synes skæv-heden at forekomme i forbindelse med lavstatusgrave der kun i meget ringe grad, hvis overhovedet, har efterbegravelser i form af brandgrave.

En social gruppe med så stor en overvægt af mænd er ustabil og kan ikke bestå naturligt. De krige-riske aktiviteter vikingerne var berygtede for, skulle man nærmere tro, ville medføre en mangel på mænd i lokalsamfundet. En forklaring kunne være, at det lokale samfund tilførtes et stort antal mandlige trælle. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at vi i gravene med to ubrændte gravlagte gennem-gående har en mand som den senest nedlagte, altså øverste. De to halshuggede trælle, der er medgivet i

gravene fra Lejre og Stengade II, er begge mænd (Andersen 1960:26,28; Skaarup 1976:56-58).

Med de to sikre trællegrave vi kender samt den række af sammenfaldende indicier, der er fremlagt i det foregående in mente, forekommer det ikke urimeligt, at mandlige trælle skulle præge den populationsgruppe vi finder i jordfæstegravene uden kistespor, mens kvindelige trælle er svagt repræsenteret her. Den antropologiske undersøgelse viser tendenser der kan reflektere både etnisk og ernæringsmæssige forskelle mellem grupperne i jordfæstegrave med og uden kiste (11.A.7. og 11. A.11). I forbindelse med gravpladsen på Trelleborg kunne dette stemme fint overens med lokalitetens navn, som navneforskeren Gunner Knudsen også mener må stamme fra ordet træl i betydningen "slave, livegn" (Nørlund 1948:213). Det er i denne sammenhæng ikke uinteressant, at man ved Trelle-borg i Skåne har fundet en tilsvarende vikingetids ringborg, dog tilsyneladende med en mere civilt udseende bebyggelse indenfor volden end de "militaristisk organiserede" kvadratiske huskarreer, de danske eksemplarer har rummet (Jacobsson 1990; 1991).

Selvom brandgravene ikke statusmæssigt kan sammenlignes med de andre gravtyper ud fra inventaret (afsnit 8.2.) tyder noget på, at de "følger" jordfæstegravene med kistespor og kammergravene (afsnit 8.5.), og således synes "underordnet" disse. Man kan forestille sig, at brandgravene kunne være en gravform knyttet til bestemte etniske, religiøse eller sociale grupper.

En brandgravsskik, der i kompleksitet fuldstændig synes at svare til, hvad der er iagttaget på Langeland er nylig observeret på Kjølvejen ved Randers og Rytterkær ved København (Jønsson 1992; Nielsen m.fl 1986)

8.6.2. GRAVPLADSERNES OG SAMFUNDETS ORGANISATION OG DYNAMIK

Af kammergravene og jordfæstegravene er størst status forbundet med de første. Med hensyn til en afbalanceret kønsfordeling samt forekomsten af bålrester med brændte menneskeknogler, står disse to typer imidlertid sammen i klar kontrast til jord-fæstegravene uden kistespor. Meget tyder på, at de repræsenterer en sammensætningsmæssigt stabil gruppe med højere status og mere omfattende begravelsesritualer, end gruppen repræsenteret ved jordfæstegravene uden kistespor.

På et punkt adskiller kammergravene sig, som de er udskilt her, fra jordfæstegravene af begge typer. Mens de sidstnævnte som regel er spredt jævnt indenfor gravpladsområderne, uden forskel på mands- og kvindegrave, skiller kammergravene sig i en klart mandsdomineret gruppe, der ligger på toppen af gravpladsbakkerne og en klart kvinde-domineret gruppe fra ca. 1.6 m og ned til omkring

151

3.2 m under toppen. Dette tyder for det første på, at kammergravene gennemgående er udskilt korrekt, i og med de udviser et konsistent adfærd, der afviger fra de andre gruppers, FQr det andet synes denne deling at signalere en rumlig polarisering mellem det mandlige og det kvindelige, som kun er markeret indenfor den højeste statusgruppe. Mon ikke det er her vi finder storgårdens husbond - og husfruen med folkene om sig?

På Stengade II og Kaagården, der synes at repræsentere henholdsvis det 10. årh. og det 9.-10. årh., har vi mændenes kammergrave liggende på bakketoppene i gravpladsens udkant, mens jord-fæstegravene samler sig om gruppen af kvindeligt dominerede kammergrave. På Bogøvej, der synes at ligge sidst i det 10. årh., ligger jordfæstegravene samlet på og omkring bakketoppen, hvor der ingen kammergrave er, mens de to kvinde-kammergrave ligger i gravfeltets yderkant. På gravpladsen Lille Kirkebakke, der sandsynligvis skal placeres i tidlig kristen tid, lader det til, at jordfæstegravene har ligget jævnt spredt på bakkens top og sider (Skaarup 1988).

De almindelige jordfæstegraves massive opdukken på gravpladsernes øverste bakketoppe synes på Langeland at være kronologisk bestemt. Det kunne tænkes at afspejle at jordfæstegravene med tiden blev dybere, og derfor bevaredes bedre på de udsatte bakketoppe. Ud fra fundene af tidlige kristne grave ved Sebbersund og i Ribe, (Birkedal og Johansen 1992:206-208; Klaus Feveile, Erik Johansen, person-lig meddelelse), synes de kristne jordfæstegrave generelt ikke at være dybere end vikingetidens, og måske endda ikke helt så dybe. På denne baggrund må de ovenfor beskrevne fænomen med en vis sandsynlighed kunne anses for reelt.

Ændringen kan reflektere en ændring af grav-pladsernes organisationsmønster med den kristne påvirkning. Hvor de magtfulde stormænd med deres våben har behersket gravplads-bakkernes toppe, og sandsynligvis stået i forbindelse med de dertil knyttede hedenske magter, gør de kristne ideer nu disse områder tilgængelige for alle.

Ladby-gravpladsen ved Kerteminde er placeret på en lille markant bakke og hører tidsmæssigt til i det 10. århundrede. På toppen fandtes, i en høj, en usædvanligt rig grav. Efter udstyret at dømme var det en mandsgrav, placeret i et vikingeskib, der har været dækket med et lag træ som et kammer. Højen havde en "ejendommelig sortagtig" fyld og i den fandtes fra top til bund "små Lerkarskår sammen med brændte Ben, som fandtes i små Portioner spredt i Højfylden helt ned til Skibsbunden". Ned ad østsiden på det lille højdredrag lå 11 jordfæste-grave. Den rigeste var en kvindegrav med et tre-fliget og to skålformede spænder, der har ligget ca 1 m under højfoden (Thorvildsen 1957:22-32,90-95). Fra det øvrige land kendes fra vikingetiden kun et par systematisk undersøgte gravpladser med tilsva-rende markant topografi, der kan anvendes til sam-menligning med de langelandske. Rytterkær fra

Københavns-området dækker tidsmæssigt perioden fra yngre germansk jernalder til lidt ind i det 10. årh. I pladsens NV-ligste udkant på et lokalt, ikke Urligt markant højdepunkt, findes en koncentration af 1 stor, rig mandsgrav og 3 rige, heraf 2 store, kvindegrave. En koncentration af jordfæstegrave ligger NØ herfor, med et par rige, men mindre kvindegrave. En tilsyneladende selvstændig kon-centration af grave mod Ø-NØ, der synes at knytte sig til et højere område mod S, rummer blandt andet et par rige kvindegrave. Denne er ikke medtaget i vurderingen, da den ikke er totaludgravet, og derfor svær at vurdere. Tendensen, at en gruppe store, rige grave ligger på toppen og i udkanten af det egentlige gravfelt, synes gentaget. Imidlertid er det både mands-og kvindekammergravene vi finder på toppen her (Jønsson 1992; Jønsson personlig meddelelse).

Andre systematisk undersøgte vikingetidsgrav-pladser i Danmark er ikke placeret i forbindelse med så markante små bakker, som det synes at være normen på Langeland og på Ladby-gravpladsen. Gennemgående ligger de i forbindelse med svagere og mere udflydende højninger, som tilsyneladende ikke har inspireret til samme form for social stratigrafi (Buus Eriksen 1992:185-187; Nørgård Jørgensen 1992:125; Roesdahl 1977:8,145; 1978:38).

Den iagttagne organisation af en række gravpladser fra vikingetid synes topografisk at afspejle en polarise-ring af samfundet, der forekommer i det 9. og 10. årh., men som i det 11. årh. forsvinder. Før det 11. årh. synes stratigrafien ikke så meget at gå på høj kontra lav status, som det er foreslået (Muller-Wille 1978:651; 1987,abb.24; Randsborg 1980:132; Nåsman 1992:154), men mere at sætte mandligt i kontrast til kvindeligt indenfor højstatus-gruppen. Gravformerne synes at reflektere de gravlagtes status mere stabilt gennem tiden end gravgaverne, således at jord-fæstegrave uden kistespor markerer en lavstatus-gruppe, der sjældent har sekundærbegravelser (med-givne trælle?), mens jordfæstegravene med kistespor og kammergravene repræsenterer stigende prestige-trin og rummer temmelig mange sekundærbe-gravelser.

Der må tages visse forbehold for de usikkerheds-faktorer, der er i materialet. Væsentligst er, at ikke alle grave med sikkerhed kan henføres til en bestemt type, og at brandgravene kan tilføre materialet uigennemskuelige skævheder. Meget tyder dog på, at de observerede regelmæssigheder i materialet er holdbare, og vil vise sig også i nyt materiale fra samme lokalområde. Selvom den iagttagne organi-sation af gravpladserne kan vise sig at være en overvejende lokal tradition, må man gå ud fra, at den reflekterer nogle generelle træk ved vikingetidens samfund, og derfor kan have værdi udenfor det sydfynske område.

152

Summaries of the chapters 7 and 8.

7.1 BURIAL PRACTICES IN GENERAL The finds from heathen Viking graves are an important source of information about the economic and social structure of society as well as the religious circumstances. The graves can, further-more, be used as an indication of settlement and as a basis for calculations regarding the size of the population. The grave finds exhibit great variation both socially and regionally; cremation-graves, inhumations and chamber-graves are all represented (Skaarup 1976:165). The latter two types occur both with and without coffins. Coffins can be made up of planks, with or without the use of nails to assemble them, or from hollowed-out tree trunks. Boats and the bodies of wagons have also been used.

The introduction of Christianity into Scandinavia was an extended process which was first complete at the end of the Viking Period. The process can however be followed through the prevailing burtal practices throughout the whole of the Viking Age; inhumation-graves orientated east-west gradually win favour and grave-goods become rare in the latest phases. This happens probably both as a result of changes in religious persuasion and fashion (Gruslund & Mtiller-Wille 1992:186-197.).

In Denmark, large parts of Norway, as well as southem Sweden and Gotland, cremation-graves and inhumations were carried out in the same periods side by side. The cremation-graves show great variation, being marked by round, rectangular and triangular stone-settings, standing stones and mounds. As cre-mation-graves are not normally as deep as the others, they are generally much more vulnerable to ploughing than inhumation-and chamber-graves. They are also difficult to recognise as gra-ves and it must be acknowledged that they are very under-repre-sented in the archaeological record relative to their original abundance.

7.2. CREMATION-GRAVES, FUNERAL PYRES AND BURNT REMAINS

Cremation-graves are a difficult group to deal with. On the one hand they are often difficult to recognise when they occur as isolated irregular pits, in particular when they contain no datable objects and occur together with pits from other periods. One the other hand, there are several instances where they occur in association with inhumation-graves as a combined feature. This was the case at Lejre and probably also at Fyrkat (Andersen 1960:28-29; Roesdahl 1977:145-146).

A series of pits containing bumt human bone, primarily at Kaagården, are thought to include a number of cremation-graves, although they may not all belong to this category. Pit FY from Kaagården is probably one of the most certain. The feature in question is a large (270 x 135 cm) rectangular feature with a fill of black to black-brown sandy clay. It decreases rapidly in size with depth. In the pit there were six stones measuring 30-60 cm in diameter, of which some of them could be seen to have been pushed down into the underlying soil before the pit was back-filled. The pit contained 213 g of burnt bone, some charcoal and an iron nail. The "hearths" with charcoal and burnt bone, which Andersen observed at Lejre, are probably graves of the same type (Andersen 1960:28).

Three features (DK and FT from Kaagården and DZ from Stengade II) possibly represent another general type: a large flat-bottomed pit with one or two pots placed in the middle. In FT one or more pots had apparently stood on the split surface of a large stone, about which the burnt bone was concentrated. No bumt bone was observed around DZ (Skaarup 1976:105-106) but finely-fragmented bumt bone can be difficult to see as anything other than small white particles, particularly if they have disinte grated due to poor conditions for preservation.

At Kaagården there are 22 very heterogeneous pits. These are not interpreted as inhumation-graves, but contained varying quantities of burnt bone including pieces of human

bone or in a few cases grave-goods such as beads, knives etc. h is ;rnoo..;kle i0 arnve a[ a oloå? &fitittimi fer tdw ki1811111 and should not be seen as a cremation-grave. 1f however, these are the pits in which the dead were burned, then we should expect to see oxidation of the underlying soil, where this con-tains clay.

In a couple of cases at Kaagården, bumt bone containing pieces of human bone occurs in indisputable sand layers or in the sandy fill uppermost in inhumation-graves, which have been dug in pure clay soil (graves CM, CP and EC contained 131 g, 89 g and 36 g of burnt bone respectively; grave CG contained less than 10 g of bumt bone possibly containing human bone). In chamber-grave CR, also dug in pure clay, 11 g of bumt human bone was registered in the sandy fill. An obvious conclusion in these cases, is that the cremation took place on the beach a mere 100 metres distant. The excavator describes the uppermost layers containing bumt remains in CM and CG as "beach sand". The remains of the funeral pyre or just a part of it was in these instances deposited in the fill of an inhumation- or chamber-grave.

This is probably also the case with many other of the graves from Kaagården where bumt remains occur. Where the under-lying soil is sandy we cannot however be certain that the sand in the fill has been added.

The fact that many of the cremation-graves "only" contained around 10 g of bumt bone, can be explained in terms of there having been a ritual deposition of some, but not all, of the remains from the funeral pyre which was located elsewhere. The very sparse grave-goods in the cremation-graves could similarly be a consequence of only part of the funeral pyre being deposited in the cremation-grave. This eventuality makes it very difficult to compare inhumation- and chamber-graves on the basis of the equipment they contain.

We must be aware of the possibility that a single bumt human skeleton could have been disiributed over several features, in which case the term "cremation-grave", which is already difficult to define, becomes even more diffuse.

Double graves with unbumt burials in the same fill, as we know them from inhumation- and chamber-graves (Skaarup 1989) appear to also occur as a combination of bumt and unburnt burials.

In addition to the graves mentioned above, the inhumation-graves AP, AZ, BQ, BU and BG from Kaagården, have also concentrations of bumt remains, including bumt bone, uppermost in their fill. (The first two contained definite human bone, in the latter three the identification is slightly less certain).

In his report on chamber-grave 2 from Stengade I, Winther writes the following: In the grave fill at the western end of the grave there were various clumps of charcoal-rich soil and a few bumt bones (according to Inspector H. Winges identification these are fairly definitely human bone)...As it was also revealed that the workman had dug away a "large clump of charcoal" immediately west of the grave's head end (which also lay to the west) it quite proper to assume that there had lain the remains of a cremation from an earlier period in the Iron Age. This had been partly destroyed during the construction of grave no. 2 and fill from the cremation-grave became mixed-in during back-Pilling of the later grave". It is not impossible that in reality there was a Viking Age cremation placed in the chamber-grave immediately west of the deceased's head. A disturbed cremation would almost certainly have been more extensively spread throughout the fill of the 90 cm deep chamber than the report suggests.

The inhumation-graves AP, AX and FX from Kaagården and BG from Stengade II also contain black patches or concentrations of bumt remains, with certain or possible human bones in the lower part of the fill. In the latter three cases, no traces of charcoal are recorded from higher up in the fill, and this could suggest that these are primarily cremation-graves with secondary inhumations on top.

This must be the case with the double inhumation-grave FX

153

at Kaagården, where a 5-10 cm deep flat-bottomed pit with a black charcoal-rich fill and a few bumt human bones was observed in the bottom of the grave in its northeastemmost part. Directly over this could be seen the shadow of a skeleton

together with a little tooth enml. ThM fiffilMml waQ enly 115 cm in height and was presumably that of a child. At the same level, mid in the fill on the southem (long) side of the grave, there was a small concentration of burnt human bone. The underlying soil, which here comprised yellow-brown sandy clay, showed no reddish coloration resulting from the effects of heat anywhere around the charcoal-filled pit. This means that these bumt remains must have been deposited secondarily. A little higher up and overlying the traces of the small skele-ton, the shadow of another skeleton, at least 175 cm in height, could be seen. It was accompanied by some tooth enamel and surrounded by coffin-traces measuring 225 x 75 cm. The coffin-traces did not directly overly the southem concentration of burnt human bones which could have been deposited at the same time as the bumt remains in the pit. There are therefore two inhumations and one or two cremations in this grave; the first burial was a cremation.

Feature EK at Kaagården can, on the basis of observations made during the 1986 excavation, be identified as the grave which was unprofessionally investigated in the 1880s. Under a layer of stones measuring 320 x 200 cm, the grave contained a skeleton with an axe, a knife, a belt-end and belt-loop of gilt bronze, a bronze balance arm and a dog. In all probability this is a chamber-grave. During the 1986 excavation, an undisturbed black layer of burnt remains and burnt human bone measuring 100 x 200 cm was observed at the bottom of this disturbed feature. This must have lain under the skeleton which was recorded earlier.

At Lejre, Harald Andersen observed bumt remains with bumt bones in inhumation-graves. These remains must have been deposited whilst the graves stood open (Andersen 1960:28), and must therefore be earlier than, or contemporary with the unburnt burials.

In several cases concentrations of burnt remains have been observed in the filts of inhumation- and chamber-graves without burnt bone having been registered. If the pieces of bumt bone were few in number, small and also ash-grey in colour, they could easily have been overlooked.

Traces of burning or "singeing" of the wooden structures in chamber-graves occur in a number of cases. In chamber-graves BA and BB at Bogøvej, both the roof construction and the walls of the chamber were visible as traces of charred wood. The inhumation-grave FA at Kaagården had coffin-traces in the form of a charred stripe and the hollowed-out tree-trunks in graves AL and EØ at Stengade I were also charred (Skaarup 1976:74-75, 112-113). With respect to this phenomenon, it is important to note that Russian Viking chamber-graves normally show traces of charring or singeing of the wooden construction (Dr Vladimir Petrakhin, personal communication)

The boat burials can also have been bumt. There are a number of Swedish cremation-graves which contain boats. The practice of burning in a boat, followed by burial in a mound was des-cribed by the Arab emissary Ibn Fadlan, who in the 920s expe-rienced the burial of a Viking chieftain in the vicinity of Bulgur on the Volga River (Simonsen 1981).

7.3. INHUMATION-GRAVES Despite the fact that Viking Age inhumation-graves are pro-bably much more complex features than previously supposed, they are seen as the contemporary "norm" in Denmark, Norway and Sweden.

Where traces of a coffin are preserved in inhumation-graves, this is either seen as a discoloured band of degraded organic material or as preserved iron nails marking the position of the coffin. In inhumation-graves without coffins, it is occasionally possibly to see traces showing that the body was wrapped in

hides or cloth, for example grave AV at Stengade II (Skaarup 1976:78-79). In other cases the grave's modest size and shape around the corpse shows that there was no room for a coffin, for example grave S at Kappelsbjerg, grave P at Bogøvej and grue RM at SIMINti@ (Sicaarut% 197U6_ .Ti. In some cases. hollowed-out tree-trunks or boats were used as coffins. A tree-trunk coffin is present in grave BD at Bogøvej, whilst grave BE at the same site appears to contain the body of a small wagon. Occasionally the grave was equipped with a proper border of stone.

As already mentioned in connection with cremation-graves, there are double burials where two unburnt corpses have be placed in the same grave (Andersen 1960; Ramskou 1965:84-85; Skaarup 1989). It is remarkable that in five of the six known double inhumation-graves from Langeland (graves 1A, AH, AU and S from Bogøvej and graves B and FX from Kaagården) the last burial in the graves was that of a man (in the sixth grave the gender could not be determined). The first burials were in two cases identified as children and in four cases as women. In five graves the first burial is that of a younger person than the last. In grave B from Kaagården the first buried is a woman of more than 45 years of age and the last is a man between 45 and 55. Grave BG from Kaagården contained a man between 50 and 60 with the remains of a newbom child between his legs. They may be buried at the same time. In the slave grave at Lejre the beheaded body of a man lay over that of his master (Andersen 1960:26,28). Two double graves were found in the cemetery at the Trelleborg ring fort. Grave 50 contained a child of indeterminate gender, buried after a woman, such that a thin layer of soil separated them. Both of them have their heads to the west. Grave 75 contained a man and a woman, probably buried at the same time. The man lay with his head to the west the woman with her's to the east. Many other graves contained however "bones from older disturbed burials". The Trelleborg cemetery includes mass graves which probably contain those killed in battle (Nørlund 1948:105-109). With the exception of to the two corpses in grave 75, which may have been buried together, graves containing several individuals are not thought to represent contemporary burials (i.e. they were not buried at the same time)(Petersen and Woller 1989:268; Skaarup 1989).

The double "slave-graves" at Lejre and Stengade II suggest that, at least in some instances, sacrificed slaves were put in the graves. The most reasonable interpretation of the inhumation-graves is that they are an expression of several different burial traditions.

The inhumation-graves on Langeland are mostly orientated with the head to the west, although in those graves with traces of a coffin, the majority have the head pointing west-northwest. Those lacking coffin-traces have the majority pointing west, with only a few pointing west-northwest.

7.4.CHAMBER-GRAVES Viking Age chamber-graves are seen as a form of burial linked with the highest echelons of contemporary society. They are found in large numbers in the old Danish areas, first and fore -most Jutland and on the Danish Islands. The concentration is greatest around Hedeby, where they are very well-represented in the cemeteries (Muller-Wille 1991:fig.1). Chamber-graves were in several instances richly-equipped with weapons, costume ornaments, equipment and personal belongings. The grave-goods in later chamber-graves can however be quite puritanical, despite the fact that the graves contain a person of the highest rank. An example is the late stave-built chamber-grave BA containing a wagon body at Bogøvej. A 55-65 year-old woman was buried together with five beads and two knives. Her status is apparent from one of the knives, a quite unique dagger with an inlaid pattem in silver and copper on both sides and the back of the blade as well as on the wooden shaft. The womans teeth showed traces from the use of toothpicks held in the right hand. The type of grave and the grave-goods show that she betonged to the highest social level. It appears that in

154

the tater phases it is the chamber-grave as a grave-type, rather than the grave-goocis, svh:ch sagnt tes status.

In chamber-graves, bodies of wagons could be used as coffins for women. In some of these cases it appears as if "plank-coffins" were used to form a simple frame around the deceased. Due to the enclosing chamber, there was not the same need for a closed coffin as in ordinary inhumations. Chamber-graves are usually large, deep and show traces of fixed wooden constructions such as corner-posts, wall-coverings, a floor and a roof. Both men and women were buried in chamber-graves often with a rich array of equipment.

The chambers can be between 180-675 cm in length and 110-280 cm in breadth. The walls usually consist of horizontal planks or beams, sometimes strengthened with corner posts (Skaarup 1976:122-128; Muller Wille 1991:183). Less frequently at Danish sites, the chamber is stave-built with walls of vertical planks (Iversen 1991; Kornerup 1875:18,tavleXII; Voss 1991). The roof is thought generally to have consisted of planks, resting on regularly-spaced cross-pieces. This could be seen in the stave-built chamber-grave BA at Bogøvej, where the presence of vertical posts mid in the gable ends (though without corner posts) and the shadow of a heavy ridge-beam, supports the conclusion that some chamber-graves had a pitched-roof (Iversen 1991). Large heaps of stones placed over other graves (e.g. the horsemen's graves J at Kaagården and the Brandsby cemetery, both Langeland, and the chamber in the north mound at Jelling) (Brøndsted 1936:178-179; Kornerup 1875:17, tavleX; Beretning for Brandby gravpladsen, sb. 48, Humble sogn) show that others must have had a flat covering. The original depth is often difficult to estimate because of the loss of soil due to ploughing on the slopes where the graves lie. Depths of 1.1-1.5 m were not unusual for chamber-graves under mounds (Iversen 1991:38; Krogh and Voss 1961; Kornerup 1875:17; Voss 1991:189; Beretning for Brandby gravpladsen, sb. 48, Humble sogn). Examples of the depths of chamber-graves, which are presumed not to have had mounds are: chamber-grave 3 from Stengade I: 1.2 m (including the ploughsoil); chamber-graves GÆ and JN from Stengade II: 1.0 and 1.1 m (excluding the ploughsoil) (Brøndsted 1936: 150; Skaarup 1976:167). It is not unreasonable to assume that a large number of chamber-graves had a depth of about 1.4 m.

Burials in which the body of a wagon was used as a coffin are only known from the Viking Age. The only known fully-preserved wagon is from the Oseberg grave in Norway, where it was included among the grave-goods, in contrast to the Danish graves where wagon bodies are used as coffins (Wille - moes 1982:55). A woman buried in a wagon body was first registered at the Sdr. Onsild cemetery (Roesdahl 1977:131). Since then this type of burial has been recognised in excavations at Thumby-Bienebek (Muller-Wille 1987:31). Subsequent to this, earlier excavations were re-examined with the result that today there are over 20 known burials in wagon bodies from Denmark. On the basis of the grave-goods the majority of these are interpreted as female graves, but some of them give no indication as to the sex of the deceased. Grave BE at Bogøvej apparently contained an atypically narrow wagon body with the remains of a 18-20 year-old man. Wagon-body graves are known from Jutland, Slesvig-Holstein, Ralsviek, Langeland and Scania, but as yet have not been seen on Zealand, Funen, Lolland, Falster or Bornholm (Nåsman 1991:165). Nearly all these graves date from the 10th century (Willemoes 1982:53).

In many 10th century Danish burial finds we see a clear indication of social standing. One example is from Funen, where the Ladby cemetery contained a rich ship burial and 11 more ordinary graves (Thorvildsen 1957:1 I ff.; Muller-Wille I987:abb.24). Rich chamber-graves from the 10th century have been found in Jutland, Slesvig, Funen, Langeland and Lol-land whilst finds from Zealand were lacking until recently.

The tradition of chamber-graves was earlier seen as being a Swedish influence (Becker 1953:163; Skaarup 1976:181). Today there is more of a tendency to see it as indicating Den-

mark's integral part of heathen Scandinavia and expressing eligoeintinn with western European Christin societies (Nåsman 1991:163ff.). After the introduction of Christianity to Denmark the tradition of chamber-graves and the rich grave-goods came to an end.

On Langeland a total of at least 40 certain and probable Viking Age chamber-graves have been encountered through the years (Skaanip 1976: 184-185). Some of these are poorly-registered finds from the last century, from where nothing or very little has been preserved. There are however 29 examples which have been excavated and recorded in an acceptable way in recent times. A number of these were not earlier recognised as chamber-graves. Work on a comparative analysis of the material presented here and from the cemeteries at Stengade I and II has revealed that several large coffin-graves, with "col-lapsed sides" (a double row of planks) are in reality small chamber-graves. Several large deep graves with vertical sides, completely flat bottoms and a distribution of grave-goods showing that they were not confined by a single body-sized coffin, as well as graves with traces of a collapsed wooden covering, showing that it spanned a large open room, are also now interpreted as chamber-graves. The following analysis (section 8) will show that this division is acceptable, also on the basis of other criteria, despite the fact that it is likely that there are still unrecognised chamber-graves among the large inhumation-graves.

The fact that so many rich Viking graves are observed on Lan-geland is due to a number of factors. The hilly topography and the practice of placing rich graves containing easily-recognis-able items such as swords, riding equipment etc. on the tops of hills should not be under-estimated. The hills are composed of sand, gravel, chalk and mart and this composition has also had two contributory effects. Firstly, the chalk-rich soil has had a preservative effect on the skeletons, which has made the graves much easier to see. Secondly, the presence of these natural raw materials (sand, gravel, chalk and mart) has led to digging in the area which has further increased the chances of detection and observation. Jens Winther's early archaeological efforts have also played a role. Even taking these factors into account, the abundance of chamber-graves on Langeland appears unusually great, relative to other areas. It is probably not unre-asonable to see this as an expression of the island's central position relative to the contemporary trade routes (section 6.17.).

Chamber-grave F II from Stengade II contained two inhum-ations, a young man and a young male slave who had been be-headed (Skaarup 1976:56-59). This supports the idea that several burials in the same feature reflect the sacrifice of slaves rather than re-uniting of family members.

Chamber-graves on Langeland generally have the head-end to the west-northwest, i.e. the same as inhumation-graves with coffin-traces and more northerly-orientated than inhumation-graves lacking coffin-traces.

7.5. STRANGE BURIALS A couple of burials at Bogøvej provoked amazement. Grave P contained the body of 30-40 year-old man who lay on his stomach with his head to the east. On top of him were two large stones. Not far away in grave T, lay a 30-40 year-old woman, lying prostrate with her legs to the east and her head between her legs.

A parallel to the latter is seen at Halleby Å in western Zealand, where two men were found who had been beheaded and their heads placed between their legs. (Bennike and Christofferson 1981:10ff.).

It is known that both of these practices were used in early historical times in the Russian Viking areas to prevent wizards and sorceresses from coming back from the dead (Dr Vladimir Petrukhin personal communication).

155

7.6. GRAVE-MARKERS ABOVE GROUND Marking of graves above ground with small mounds, heaps of stones, ship-settings, wooden structures and the like was pro-bably much more common for all types of graves than the present

day heavily ploughed-over remains suggest. Rare instances, such as at Lindholm Høje, where blown sand has protected the

markers, probably give some idea of the normal appearance of these cemeteries (Ramskou 1976:12-15; Roesdahl 1977:145). The way that the graves, to a very great extent, avoid touching one another and for example the Trelleborg cemetery, where they are arranged in rows (Nørlund 1948:106), more than sug-gests that the position of previous graves could be seen when carrying out subsequent burials.

Despite the poor conditions for the preservation of visible grave-markers, there are, in addition to a number of more-or-less ploughed-up stone heaps, in some cases upright stones. which stood singly or in pairs over the graves (Y and BB at Bogøvej; ED, FI, at Kaagården; EØ at Stengade II) as well as a ship setting or a "berth" for a boat consisting of eight large stones (grave CG at Kaagården). This must be seen as a very limited and unrepresentative fraction of the original assemblage of visible structures.

7.7. ORGANISATION OF THE CEME I hRIES AND CHRONOLOGY (DATING)

The Stengade I cemetery, with its large (410 x 280 x 120 cm) chamber-grave, containing a horse, riding gear, sword, shield, wooden bucket and much more, and with three simple inhuma-tions associated with it, has been interpreted by Nåsman, on the basis of among other things, the topographic situation, as a chieftain surrounded by members of his household on the top of the small hill (Nåsman 1991:163). With regard to the Stengade 1 cemetery one must be aware that all four Viking Age graves were found on the edge of a c. 20 x 20 m mart-pit (Brøndsted 1936:149; beretning C-195, Langeland Museum). This, together with the faet that Winther's and Berg's later excavations only covered very limited areas, probably means that we do not have a very representative picture of the original cemetery. Grave 2, which measured 240 x 125 cm and was 90 cm deep, contained a lance, an axe, a comb, three knives and a whetstone. It is probably most reasonable to see this as yet another small chamber-grave. Winther could quite well have overlooked the coffin-traces from just such a chamber in the rushed excavation in 1905 (beretning C-195, Langeland Museum).

About 400 m from Stengade I, lies Stengade Il with 83 more modestly-equipped graves and chamber-graves from the Viking Age. It has been interpreted as a cemetery which can be divided up into six areas, representing spatially-distinct family groups (Skaarup 1976:182).

Stengade I and II are thought to represent a pattem whereby leading families emphasised social distance through physical distance from more ordinary cemeteries (Nåsman 1991:164; Randsborg 1980:132). The following analysis (section 8) sug-gests that on Langeland there is a very fixed pattem for the organisation of these cemeteries. This reflects the social orga-nisation of society, but is much more complex than previously supposed.

8.1. BURIAL PRACTICES AS A REFLECTION OF SOCIALORGANISATION IN THE VIKING AGE

With such a large body of evidence and with anthropological information from so many of the graves, it is obvious to try to separate out groups which correspond to the divisions in Viking Age society based on social relationships, gender and status. In order to achieve as comprehensive a basis as possible for the analysis, a database has been constructed, which in addition to the material presented here, contains corresponding data from the Stengade II cemetery as well as the first four Viking Age graves from the Stengade I cemetery. The precise

locations of the latter are known and their topographic relation-ships can therefore be evaluated. Important information from the graves at Longelse Møllebakke and Kumble Høje is also drawn upon to a certain extent, although this has not been regi-

sted in such a way that it can be uged in the dfttaba§e. On Langeland, where several very rich graves have been

found on striking hilltops, it is clear that in addition to grave-goods, grave-type etc., we also have to include the cemeteries' characteristic topography in the analysis. The evidence from all the sites is treated as a single group, as the limited number of datable grave-goods make it impossible to date the majority of the graves precisely. Accordingly, any tendencies which can be identified were either valid throughout a large portion of the Viking Period and possibly also the later Germanic Iron Age, or were very prominent over shorter periods of time.

8.2. GRAVE-TYPES AS AN EXPRESSION OF STATUS. GENERAL CONSIDERATIONS

It is generally accepted that Viking Age chamber-graves, in which very high status objects usually are found, represent high status. It is therefore obvious to analyse the relationship between the various grave-types: inhumation-graves lacking coffin-traces, inhumation-graves with coffin-traces and chamber-graves, on the basis of their content of grave-goods and skeletons of various age and gender.

Three inhumation-graves with hollowed-out tree trunks and a narrow wagon body (grave BE at Bogøvej) are so unusual in this respect that they cannot be taken to represent general ten-dencies. They are therefore excluded from the comparative analysis.

As cremation-graves only contain a very limited and possibly non-representative amount of grave-goods (section 7.2.) and at the same time give no anthropological evidence because of the very fragmented state of the bones, they cannot reasonably be included in the comparative analyses carried out for the unbumt burials. lnvestigations of cremations in burtal mounds such as for example Grydehøj, show that this grave-type does not necessarily express low status (Andersen 1960; 30-32). The evidence from the cremation-graves could be a disrupting factor in the analysis. If, for example, only a definite delimited social group were cremated, this group will be missing in the unbumt skeletal material from the inhumation-graves.

In evaluating the three grave-types it was necessary to ignore structures on the surface such as ship-settings, standing stones etc., as the occurrence of these, as mentioned earlier, will not be representative due to the varying effect ploughing has had over different areas of the cemeteries.

Traces of coffins or chambers generally occur in the lower part of the feature. There is therefore a good chance of observing these structures despite the fact that little remains of the feature. It is likely that the very variable soil composition of Lange-land's hills has lead, in some instances, to coffin and chamber-traces not being seen due to the locally poor conditions for observation. This factor applies equally to all grave-types and cannot be expected to give a systematic shift in the evidence.

It can be very difficult to differentiate between a "chamber-grave" and a "coffin-grave". An attempt to find a natural division on the basis of size revealed some degree of overlap. A couple of large coffin-graves with "collapsed sides" (e.g. BB at Bogøvej and EN at Stengade 11) on Gloser examination, can quite probably be interpreted as narrow chamber-graves with coffins or frames around the corpses. Large deep graves with no traces of a chamber or coffin but with: a) sharp rectangular shape in plan, completely vertical sides and a flat bottom, b) grave-goods distributed over such a large part of the bottom that they cannot have been confined in a coffin or c) traces of a wooden lids which on the basis of their obvious collapse must have spanned over quite a large chamber, are similarly seen as chamber-graves.

156

8.3. GRAVES LACKING WOOD TRACES VERSUS GRAVES tun TRACES OP COWINK AND CI4AMMS

Using the database, an analysis was carried out into all factors which could show similarities and differences between inhumation-graves lacking coffin-traces, inhumation-graves with traces of coffins and chamber-graves. Whilst there were no clear ten-dencies with regard to the combinations of grave-goods, the anthropological data showed a marked and interesting tenden-cy. The table below shows the distribution of certain and pro-bable male skeletons, certain and probable female skeletons and skeletons of indeterminate gender, for each grave-type.

Male Female

Inhumation lacking coffin 46 30 21

Inhumation with coffin 14 24 15

Chamber-grave 5 18 4

Whilst chamber-graves and inhumation-graves with coffin-traces show a fine balance between men and women, inhumation-graves without coffin-traces show a clear majority of males relative to females: 68% of the determinable skeletons are of men, whilst only 32% are of women. The dominance of men in the inhumation-graves lacking coffin-traces is seen at all the cemeteries on Langeland which contain a reasonable number of graves.

Male ? Female

Bogøvej 19 8 8

Kaagården 13 7 8

Kappelsbjerg 4 3 1

Stengade 9 12 4

Hesselbjergmarken 1 0 0

Those individuals which can be identified as children (0-12 years old) lie almost exclusively in inhumation-graves without coffin-traces. 11 individuals or 12% (E = 93) from these graves have been identified as children, whereas there is only one individual or 2% (E = 47) identified as a child among the skele-tons from inhumation-graves with coffin-traces. On the basis of very small coffin-traces the number of children in inhumation-graves with coffin-traces can be increased. However as it not possible to carry out the same procedure on small graves without coffins, this group has not been included.

At the Trelleborg cemetery, according to Petersen and Woller's revision of Nørlund's results, there were 133 graves (including three mass-graves with five-ten individuals and two double graves) with over 100 preserved skeletons, of which 92 have provided anthropological information. There are 14 men, four women and 74 of indeterminate gender. Four skeletons are of children, the sex of which cannot be determined. It appears that the great majority of the graves are inhumations without coffin-traces, Nørlund mentions that coffin-traces were observed in 40 cases, but includes the finding of a single nail as indicating the presence of a coffin. Out of the over 154 burials, probably less than 40 were found associated with proper coffin-traces (Nørlund 1948:105-114; Petersen and Woller 1989:269).

8.4. GRAVES WITH COFFIN-TRACES VERSUS CHAMBERGRAVES

A striking feature of several rich chamber-graves on Langeland is that they lie on the tops of hills. This was the case with the horsemen's graves from Stengade 1, Longelse Møllebakke and Kaagården, and probably also with a series of poorly documented

finds such as Viemarken in Tranekær Parish and Kumble Høje

in Lindelse Parish (BrOndsted 1930; 149-10J; 100-1B Slwrup 1976: 185). In order to investigate it the graves were located

systematically relative to the top of the hill on which they lay, the distance from the hilltop to the top level of the grave was measured for each grave. As the two levels available were taken after removal of the ploughsoil, it is these which are ured to calculate the height of the graves relative to the hilltop. It is of course impossible to take account, in an evaluation such as this, of changes in the shape of the hill brought about by later ploughing.

Chamber-graves fall into two groups, 14 lie between 0 and 1 m of the hilltop, whilst 13 lie between 1.6 and 3.2 m. In the upper group there are four graves which contained identifiable men and none with women. Chamber-grave FÅ from Stengade II which measured 240 x 180 cm, and contained an axe, is taken to be a man's grave, whilst JG from the same cemetery, which measured 270 x 180 cm and contained a wagon body and a Thor's hammer, is thought to be a woman's grave. A series of less well-documented finds of rich chamber-graves from the tops of various drumlins can help to shed some light on this question. A definite man's chamber-grave is known from Stengade I (the horseman's grave), it measured 410 x 282 cm, with an adult man lying c. 35 cm under the top level of the hill and a further chamber-grave measuring 240 x 125 cm containing a middle-aged man c. 15 cm under the top level of the hill. A large horseman's grave is known from the top of Longelse Møllebakke. It contained the remains of a 35-55 year-old man as well as a further large horseman's grave with the skeleton of a 20-60 year-old person, probably a man. Here too, these two chamber-graves must have lain on the very top of the hill. The horseman's grave J from the top of Kaagårde-banke measured 260 x 130 cm and on the basis of the equip-ment, the poorly preserved skeleton is thought to be that of a man. On the top of a small hill at Kumble Høje, a horseman's grave has been investigated which is also very probably a man's chamber-grave. The upper group of chamber-graves contained, in addition to eight skeletons, which anthropologically can be identified as men, three with men's accessories and one with woman's accessories. In the group lying 160 cm or more below the hilltop, there are four graves containing anthropologically-identifiable women and one man's grave (the rather atypical double grave with a slave from Stengade II). A further three can, on the basis of the grave-goods, be identified as women's graves: DM and CE from Kaagården, the first of these measu-red 235 x 118 cm and contained keys, oval brooches and a tre-foil brooch and two caskets, one containing two spindle whor-ls, the second grave measured 240 x 120 cm and contained a bronze key. The third grave, grave V from Stengade II, measu-red 255 x 148 cm and contained two keys. From Kaagården there is also grave EK, which measured 326 x 278 cm and contained among other things an axe and a dog. The latter is seen as a man's grave, but as already mentioned, the observati-ons from 1986 suggest that the grave contained a cremation at the base as the first burial. The identification as "male grave" is therefore not unequivocal.

We can see that the upper group of chamber-graves contained a relatively high proportion of men (92%, E = 12), whilst the lower group contained an almost correspondingly high proportion of women (78%, E = 9). This suggests that within chamber-graves at the sites dealt with here, there were two groups, of which one, placed uppermost on the hills, was clearly dominated by men, whilst the other, which lay c. two metres below the level of the top of the hill was, dominated by women. These two groups appear to mark a division, which predominantly but not quite consistently followed the gender of the deceased. The fact that on Langeland it is men's graves which dominate the "chance" finds of rich Viking Age graves, should be viewed in the light of their more exposed location on the hilltops, where the threats from ploughing are greatest.

At the Stengade II cemetery two groups of chamber-graves

157

form two separate concentrations. The uppermost of these is found on the site's highest point, at the eastern edge of the cemetery and the lowermost lies west of this, in a central positi-on relative to the inhumation-graves. At Kaagården the horse-men's graves lie on the IQ" y vf the hill at the cemetery's western margin and thc tower group are concentrated to the

east of this, in the centre of the inhumation-graves. At Bogøvej there are no chamber-graves on the top of the hill, but at the cemetery's western margin two certain women's chamber-graves were found beside each other c. two metres under the level of the hilltop. The inhumation-graves lay spread about the hilltop and around the chamber-graves. At Kappelsbjerg, inhumation-graves lie on and around the hilltop, where there are a couple of large disturbances which probably represent chamber-graves removed at the end of the last century.

In contrast to the chamber-graves, inhumation-graves both with and without coffin-traces lie evenly spread over the cemeteries with no difference in the distribution of men's and women's graves. The evidence suggests therefore that chamber-graves, in contrast to the other grave-types, indicate status through their topographic position.

8.5. THE PRESTIGE RANKING OF THE GRAVES On the basis of finds of high-status objects, the general supposition is, that inhumation-graves lacking coffin-traces are an expression of lower status that inhumation-graves with coffin-traces, which again indicate lower status than chamber-graves. An attempt has been made, using the evidence from Langeland, to shed some light on this. The most commonly occurring types of grave-goods have been used. Knives occur as grave-goods in 38% (45 out of 118) of the former, 58% (45 out of 76) of the next and 74% (20 out of 27) in the latter. In the late Iron Age, knives are said to be least chronologically-sensitive type occurring as grave-goods.

Together with knives, beads of glass, amber and crystal are the most common types of object. They occur in 3% (4 out of 11 ) of inhumation-graves lacking coffin-traces. In three cases there is a single bead and only in one case are there 5-7 beads. Beads are present in 21% (16 out of 76) of inhumation-graves with coffin-traces. Only in three cases is there a single bead. In nine cases there are between two and four beads and in five case there are more than five. 11% (3 out of 27) of chamber-graves contained beads. The beads are not present singly, in all three cases there are five or more.

Keys occur in 1% (one out of 118) inhumation-graves without coffin-traces, 3% (2 out of 76) of inhumation-graves with coffin-traces and 11% (3 out of 27) chamber-graves, With the exception of a bronze key found in a chamber-grave, all the keys were of iron.

Although the number of beads given as grave-goods is thought to be somewhat chronologically-sensitive, the relative abundance with which knives, beads and keys occur, supports the expected ranking of the grave-types. Special grave-goods such as weapons (swords, lance heads, axes and shield bossess, riding gear and harness, stave-built wooden buckets, caskets, wagon bodies, oval brooches and the silver-inlaid dagger, which must signify a very special status, are very clearly linked to chamber-graves on Langeland.

Burnt remains with or without human bones are found in 4% (five out of 118) of inhumation-graves lacking coffin-traces, in 13% (ten out of 76) inhumation-graves with coffin-traces and in 30% (8 out of 27) of chamber-graves. This shows a clear difference in the relationship of this ritual to the various grave-types. If burnt remains predominantly represent sacrificed slaves in cremation-graves, there is a clear difference between the low status group with the first grave-type, who are not accompanied by sacrificed slaves, and the latter two groups who are.

The relatively large number of children buried in inhumation-

graves lacking coffin-traces (section 8.3.) supports the idea that it was largely this form of burial which was used for indi-viduals who died before achieving status in society and that it is therefore an expression of relatively low status. The fact that

twv Sets of termins in chaffiberegraves were identified anthro-pologically as being of children tould be an expression of their high inherited status.

The situation at the Fyrkat cemetery suggests that here too, inhumation-graves lacking coffin-traces have a low status relative to those with coffin-traces (Roesdahl 1977:149).

Nørlund suspects that the Trelleborg cemetery largely contained individuals of low-status. He writes: "It is possible that the finest warriors from Trelleborg are not buried here, and that the cemetery largely contained ordinary people and slaves. Chieftains and cheiftain's sons were possibly given a much finer burial on higher ground nearby. Occasional horseman's graves have been found over the years in the long gravel esker, now partly removed and levelled, which stretches to the north from about the Trelleborg farms. Only one of these finds has been submitted to the National Museum. It is a typical 10th century find, with spurs, stimops and bit. Perhaps the important people from Trelleborg are buried here." (Nørlund 1948:114). In the light of the very few burnt remains associated with the inhumation-graves without coffin-traces from Langeland, it is interesting that Nørlund points out that cremation-graves do not occur in the Trelleborg cemetery (Nørlund 1948:105).

8.6. DISCUSSION 8.6.1. SLAVE' S GRAVES It is thought-provoking that there is, in association with one grave-type, notably inhumation-graves without coffin-traces, such a marked dominance of men, as is the case on Langeland, whilst there appears to be a reasonable balance in the sexes among individuals buried in graves with coffin-traces or chamber-graves. The marked bias seen at the Trelleborg cemetery could be explained in terms of it being a special section of the popu-lation, connected for example, with the defence of the ring fort. On Langeland however we must presume that we are dealing with the whole population. As at Trelleborg the bias appears to occur in connection with low status graves which only to a very limited extent if at all have secondary burials in the form of cremations.

A social group with so great a predominance of men is unstable and cannot anse naturally. The warring activities for which the Vikings were notorious are more likely to lead to a lack of men in the local population rather than the reverse. The explanation could be that the local society was supplemented by a large number of male slaves. In this respect it is worth noting that in graves with two uncremated burials it is usually a man who is buried last i.e. uppermost. The two beheaded slaves in the graves at Lejre and Stengade II are both men (Andersen 1960:26,28; Skaarup 1976:56-58).

With the two slave graves and the coincident factors outlined above in mind, the not unreasonable thought occurs that it is male slaves who characterise the section of the population we find in inhumation-graves without coffin-traces, whilst female slaves are poorly represented here. In connection with the cemetery at Trelleborg, this fits in very well with the name of the place, which Gunner Knudsen, a specialist in placenames, considers must originate from the word "træl" which means "slave" (Nørlund 1948:213). It is interesting in this respect that a similar Viking Age ring fort has been found at Trelle-borg in Scania, although apparently with a settlement within its defences more civilian in character than the "regimented" qua-dratic blocks of the Danish version (Jacobsson 1990; 1991).

Although the status of cremation-graves cannot be compared with the other grave-types on the basis of the grave-goods (section 8.2.), the evidence suggests that they "follow" the inhumation-graves with coffin-traces and chamber-graves

158

inhumation-graves with coffin-traces and chamber-graves (section 8.5.) and are thus "subservient" to these. h Is possa3le that cremation-graves could as a type be linked to particular ethnic, religious or social groups.

A tradition of cremation, which in complexity appears to correspond totally to what has been seen on Langeland, has recently been observed at Kjølvejen near Randers and Rytterkær near Copenhagen (Jønsson 1992; Nielsen et al. 1986).

8.6.2. THE ORGANISATION AND DYNAMICS OF THE CEMETERIES AND SOCIETY

Of chamber-grave and inhumation-graves, the former have the highest status. With regard to the balanced distribution of the sexes as well as the occurrence of bumt remains with bumt human bones, these two types stand together however in clear contrast to inhumation-graves without coffin-traces. There is a great deal that suggests that they represent a compositionally-stable group with higher status and more extensive burial rituals than the group represented by inhumation-graves without coffin-traces.

As they are defined here, there is one point on which chamber-graves distinguish themselves from inhumation-graves of both types. Whereas the latter are, as a rule, spread over the whole of the cemetery, with no difference between the distribution of men's and women's graves, chamber-graves separate quite clearly out into a male-dominated group lying at the top of the cemetery hill and a female-dominated group lying between c. 1.6 and 3.3 m below the hilltop. This suggests first and foremost that chamber-graves generally have been separated out correctly, in that they show consistent behaviour which deviates from that of the other groups. Secondly, the division appears to signal a polarisation between males and females, which is only expressed in the group with the highest status. It must be here that we find the chieftain and his wife with the ordinary people around them.

At Stengade II and Kaagården, which are thought to represent the 10th and the 9th-1Oth centuries respectively, the men's chamber-graves lie on the top of the hill at the edge of the cemetery, whilst the inhumation-graves are grouped around the group of female-dominated chamber-graves. At Bogøvej which is thought to date from the late 10th century, the inhumation-graves lie grouped around and on top of the hill, where there are no chamber-graves, whilst the women's chamber-graves lie on the margin of the cemetery. At the "Lille Kirkebakke" cemetery, which probably dates from early Christian times, it appears that the inhumation-graves lay spread over the top and sides of the hill (Skaarup 1988).

The massive appearance of ordinary inhumation-graves on the highest areas of the cemeteries is thought to be chronologi-cally determined on Langeland. It is possible that it reflects the fact that inhumation-graves became deeper with time and were therefore better preserved on the exposed hilltops. On the basis of early Christian graves at Sebbersund and in Ribe (Birkedal and Johansen 1992:206-208; Claus Feveile, Erik Johansen perso-nal communication) however, there is nothing which suggests that Christian inhumation-graves are deeper than those of the Viking Age. They may even be shallower. On this basis it appears that the phenomenon described above can be considered to be real.

It could reflect a change in the organisational pattem of the cemeteries due to Christian influences. Where the powerful chieftains with their weapons ruled the top of the cemetery hills and were probably in touch with the heathen powers associated herewith, the new Christian ideas rendered these areas open to all.

The Ladby cemetery at Kerteminde is located on a small characteristic hill and dates from the 10th century. On the top of the hill, in a burial mound, an extremely rich grave was found. On the basis of the equipment it was a man's grave, placed in a Viking ship that had been covered with a layer of wood like a chamber. The mound had a "strangely blackish"

fill and in it from top to bottom there were "small pots together with burtit bom whieh wng found in smil Portions soread throughout the fill of the mound right down to the level of the bottom of the ship". Down the east side of the little ridge lay 11 inhumation-graves. The richest of these was a woman's grave with one trefoil and two oval brooches, which lay c. I meter below the foot of the mound (Thorvildsen 1957:22-32,90-95).

From the rest of the country there are only two other syste-matically-investigated Viking Age cemeteries situated in correspondingly distinctive termin, and which can thus be compared to those on Langeland. Rytterkær from the Copenhagen area covers the period from that Late Germanic Iron Age to some way through the 10th century. At the site's northwesternmost margin, on a loval and not particularly characteristic area of high ground, a concentration of rich graves was found. It comprised one large man's grave and three women's graves, two large, one smaller. A concentration of inhumation-graves lay to the northeast of this, with a couple of rich but smaller women's graves. An apparently independent concentration of graves lay to the east-northeast, appears to be linked to a higher area to the south which contained among other things a couple of rich women's graves. This concentration has not been included in the evaluation as it not been excavated in full and is therefore difficult to evaluate. The tendency that groups of large rich graves lie at the upper margins of the cemetery appears to be repeated at Rytterkær. However it is both men's and women's chamber-graves we find here (Jønsson 1992; Jønsson personal communication).

Other Danish Viking Age cemeteries which have been systematically investigated are not located in such characteristic terrain, as appears to be the norm on Langeland and at the Ladby cemetery. In general they lie in association with lower, rather less distinct areas of high ground, which apparently has not inspired the same degree of "social stratigraphy" (Buus Eriksen 1992:185-187; Nørgård Jørgensen 1992:125; Roesdahl 1977:8, 145; 1978:38).

The observed organisation of a series of Viking Age cemete-ries appears to reflect topographically a polarisation of society, which occurs in the 9th and 10th centuries, but which disappears in the 1 lth century. Prior to the I lth century the stratigraphy does not appear to depend so much on high versus low status as previously suggested (Muller-Wille 1978:651; 1987, abb. 24; Nåsman 1992:154; Randsborg 1980:132)., but rather on male versus female within the high status group. The grave- types appear to reflect the status of the deceased in a more stable fashion through time than is the case with the grave-goods, such that inhumation-graves lacking coffin-traces signify a low-status group, which seldom have secondary budals (sacrificed slaves?), whilst inhumation-graves with coffin-traces and chamber-graves represent increasing status and contain a good number of secondary budals.

One must however take into account a certain amount of uncertainty in the evidence. Most important of all is that not all the graves can be allocated to a certain type and that the cremation-graves can add unknown and unpredictable bias to the evidence. A great deal suggests however that the observed trends in the evidence are real and will also apply to new matedal from the same loval area. Even though the observed organisation of the cemeteries can tum out to be largely a loval tradition, we can presume that it reflects some general tendencies in Viking Age society and is therefore of relevance beyond the area of southem Funen.

159

LITTERATURLISTE FOR KAPITLERNE 1-8 Kap.9. Airngren, Bertil 1955: Eironsnycklar och djurornameniik. Vid

åvergången från vendeltid til vikingatid. Uppsala.

Ambrosiani, Kristina 1981. Pårlor. Vikinga-tidens ABC. (eds.) Lena Thunmark-Nylh m.fl. Statens Historiske Museum, Stockholm, p.201-202.

Ambrosiani, Kristina 1984: Kåmme. (ed.) Greta Arwidsson. Birka 11:1. Systematische Analysen der Graberfunde. Stock-holm, p.161-176.

Andersen, Steen Wulff 1987: Træhede - en nord-slesvigsk vikingegravplads. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, p.165-186.

Andersen, Harald 1960: Hovedstaden i Riget. Fra National-museets Arbejdsmark 1960, p.13-35.

Andersen, H. Hellmuth, Crabb P.J. og Madsen H.J. 1971: Århus Søndervold. En byarkæologisk undersøgelse. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter. Bind IX, København.

Andersen, H. Hellmuth og Klindt Jensen, Ole 1970: Hesselbjerg. En gravplads fra vikingetid. KUML, p.31-41.

Arbman, Holger 1940: Birks I. Die Gruber. Tafeln. Stockholm.

Arwidsson, Greta 1989a: Verschiedene Schmuck-gengen-stånde/ Amulette in Form von Menschenfiguren, Reitern, Pferden, Vierfilsslern, Vdgeln und Schlangen. (ed.) Greta Arwidsson. Birka 11:3. Systematische Analysen der Gråbezfunde, Stock-holm, p.55-61.

Arwindsson, Greta 1989b: Spangen, Fibeln und Beschlåge/ Anhånger verschiedener Formen. (ed.) Greta Arwidsson. Birka 11:3. Systematische Analysen der Grabezfunde. Stockholm, p.67-71.

Becker, Carl Johan 1953: Lousgaard 28. Ein Kammergrab des 10. Jahrhunderts aus Bornholm. Acta Archaeologica 24, p.155-163.

Bender Jørgensen, Lise 1986: Forhistoriske textiler i Skandi-navien. Nordiske Fortidsminder, serie B, bind 9, København.

Bender Jørgensen, Lise 1976: Textilfundene i Stengade p.200-216 i: (ed. Skaarup). Stengade 11. En langelandsk gravplads med grave fra romersk jernalder og vikingetid, Rudkøbing.

Bennike, Pia og Christoffersen, Jørgen 1981: Et hoved kortere. SKALK 1981(3), p.10-13.

Blindheim, Charlotte 1947: Drakt og Smykker. Viking 11, Oslo, p.1-140.

Blomqvist, Ragnar 1942: Kammar från Lunds Medeltid. Kulturen 1942. Lund.

Brøndsted, Johannes 1936: Danish inhumation graves of the Viking Age. Acta Archaeologica VI, p.81-228.

Capelle, Torsten 1968: Der Metallschmuck von Haithabu. Neumiinster.

Christensen, Peter Birkedahl og Johansen, Erik 1992: En handels-plads fra yngre jernalder og vikingetid fra Sebbersund. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1991, p.199-229.

Danielsson, Kristiana 1973: Slåndtrissor och Våvtyngder. Birka, svarta jordens hamneområde. Arkeologisk undersåkning 1970-71. (eds.) Bjdrn Ambrosiani m.fl.: Riksantikvarieambetet, Rapport Cl.

Eriksen, Lars Buus 1992: Vikingetidsgrave fra Ottestrup. Et sjældent smukt trefliget spænde. Aarbøger for Nordisk Old-kyndighed og Historie 1991, p.185-197.

Fanning, Thomas 1990: Die bronzenen Ringkopfnadeln aus

der Ausgrabung im Hafen von Haithabu. Berichte fiber die Aus-grabungen in Haithabu. Bericht 27. Das Archaeologische Fund-material, NeumOnster.

Forsåker, Anna-Lena 1986: Zaumzeug, Reitausdistung und Beschirrung. (et) Greta Arwidsson: Birka 11:2. Systematische Analysen der Gråbelfunde. Stockholm, p.113-136.

Gabriel, Ingo 1988: Hof- und Sakralkultur sowie Gebrauch-und Handelsgut im Spiegel der Kleinfunde von Starigard/ Oldenburg. Berich der Råmisch-Gennanischen Kommission, Bd. 69, p.103-291.

Ginters, Valdemar 1984: Der Ursprung der Ringspangen von dstlichen Typ. (ed.) Greta Arwidsson. Birka 11:1. Systematische Analysen der Gråbezfunde, Stockholm, p.23-30.

Gjessing, Guttorm 1934: Studier i Norsk Merovingertid. Krono-logi og Oldsaksformer. Oslo.

Grå.slund, Anne Sofie 1966: Charonsmynt i vikinga-tida gravar? TOR vol.XI, p.178-188.

Gråslund, Anne Sofie og Mdller-Wille 1992: Gravskicket i Skandinavien under vikingatiden. Viking og Hvidekrist. Norden og Europa 800-1200. p.186-187.

Hallinder, Pår 1986: Streit- und Arbeitsåxte. (ed.) Greta Arwidsson: Birka 11:2. Systematische Analysen der Gråberfunde. Stockholm, p.45-50.

Hågg, Inga 1974: Kvinnodråkten i Birka. Livplaggens rekon-struktion på grundval av det arkeologiska materialet. AUN 2, Uppsala.

Hårdh, Birgitta 1984: Kleeblattfibeln. (ed.) Greta Arwidsson. Birka 11:1. Systematische Analysen der Gråbetfunde, Stockholm, p.85-94.

Iversen, Mette 1991: Genudgravning af Bjerringhøj 1986. Mam-men, grav, kunst og samfund i vikingetid (ed.) Mette Iversen. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXVIII, Århus, p.27-42.

Iversen, Mette & Nåsman, Ulf 1991: Mammengravens indhold. Mammen, grav, kunst og samfund i vikingetid (ed.) Mette Iver-sen. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXVIII, Århus, p.45-66.

Jacobsson, Bengt 1990: Visst har det funnits en borg i Trelle-borg! Popultir Arlceologi vol.8(2) 1990, p.7-10.

Jacobsson, Bengt 1991: Port funnen i ringvallen. Populv r Arkeologi vol.9(1) 1990, p.33.

Jahnkuhn, Herbert 1938. Haithabu. Neumtinster.

Jansson, Ingmar 1985: Ovala Spånnbucklor En studie av vikingatida Standardsmycicen med utgångspunkt från Bkirk6-fynden. AUN 7, Uppsala.

Jansson, Ingmar 1987: Communications between Scandinavia and Eastern Europe in the Viking Age. Untersuchungen zu Handel und Verkehr der vor- und friihgeschichtlichen Zeit in Mittel- und Nordeuropa. Teil IV. Giittingen, p.773-807.

Jensen, Stig 1991: Ribes vikinger. Ribe.

Jønsson, Jens Henrik 1992: Rytterkær. Gravplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid i Smørum sogn, Københavns amt. Sjællands Jernalder, København, p.37-50.

Jørgensen, Anne Nørgård 1992: Kobbeågravpladsen, en yngre jemaldergravplads på Bornholm. Aarbøger for Nordisk Old-kyndighed og Historie 1991, p.123-183.

Kornerup, J. 1875: Kongehøiene i Jellinge og Deres Under-søgelse efter Kong Frederik VII's Befaling i 1861. København.

160

Krogh, Knud og Voss, Olfert 1961: Fra hedenskab til kristen-dom Wrning. IVadzIonalmuseeds Arbelisinark 1011.

Kromann, Anne 1976: Stengadegravpladsens mønter. I Skaarup, J.: Stengade IL Rudkøbing, p.192-198

Lamm, Jan Peder 1981: Millefiori. Vikingatidens ABC (ed) Lena Thunmark-Nyl&I m.fl. Borås, p.171.

Lehtosalo-Hilander, Pirkka-Liisa 1992: Hesteskoformede spænder. Viking og Hvidekrist. Norden og Europa 800-1200, no.215, p.284.

Lind, Birgit 1984: Ellegaard - en bornholmsk kvinde-grav fra yngre germansk jernalder med smykkeopsætning. Hikuin 10, p.247-260.

Lindquist, Malin 1984: Spielsteine, &fel und Spielbretter. (ed.) Greta Arwidsson. Birka 11.1. Systematische Analysen der Gråber-funde, Stockholm, p.215-218.

Malmer, Brita 1991: Om vikingatidens betaling-smedel. Fra Stamme til Stat i Danmark. (ed.) Peder Mortensen og Birgit M. Rasmussen. Aarhus, p.209-216.

Miiller, Sophus 1880: Dyreornamentiken i Norden. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, p.349-405.

Müller-Wille, Michael 1976: Das wikingerzeitliche Gråberfeld von Thumby-Bienebek, Kr. Rendsburg-Eckernfdrde. I. Offa-Bticher 36, Neumtinster.

Müller-Wille, Michael 1978: Friihmittelalterlicher Prunk-gråber im stidlichen Skandinavien. Bonner Jahrbiicher 178, p.633-652.

Michael 1987: Das Wikingerzeitliche Griiberfeld von Thumby-Bienebek (Kr. Rendsburg-Eckernfdrde). II. Offa-Bticher 62. Neumiinster.

Mtiller-Wille, Michael 1991: Wikingerzeitliche Kammergråber. Grav, kunst og samfund i vikingetid Mammen. (ed.) Mette Iver-sen. Jysk Arkæologisk .Selskabs Skrifter XXVIII, p.181-188.

Nielsen, Bjarne Henning, Kjær Kristensen, I. og Stidsing, E. 1985: Kjølvejen - en vikingetids gravplads ved Over Hornbæk. Historisk Aarbog for Randers Amt, vol.79, p.5-15.

Nielsen, Bjarne Henning, Kjær Kristensen, I. og Stidsing, E. 1986: Vikingetidsgravpladsen Kjølvejen. Undersøgelser 1985. Historisk Aarbog for Randers Amt, vol.80, p.5-16.

Nielsen, Bjarne Henning, Iversen Mette 1992: Troens lys. SKALK (5)1992, p.3-8.

Nåsman, Ulf 1991: Grav og økse Mammen og den danske vikingetids våbengrave. Mammen. Grav, kunst og samfund i vikingetid. (ed.) Mette Iversen. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXVIII, Århus, p.163-180.

Nørlund, Poul 1948: Trelleborg. Nordiske Fortidsminder, IV, I. København.

Petersen, Jan 1928: Vikingetidens Smykker. Stavanger.

Petersen, Jan 1951: Vikingetidens redskaper. Stavanger

Petersen, Jan 1919: De norske Vikingesværd. Kristiania.

Petersen, Susanne Bøtker 1989: Trelleborggravpladsen til revi-sion. Simlegård-Trelleborg. Danske gravfund fra førromersk jernalder til vikingetid. København 1989, p.262-317.

Petersen, Søren Tilgaard 1989: Dover. (ed.) L. Jørgensen. Sim-legård-Trelleborg. Arkæologiske Skrifter 3. Arkæologisk Insti-tut, Københavns Universitet, København, p.36-58.

Ramskou, Thorkild 1965: Vikingerne ofrede mennesker. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1965, p.'79-86.

Ramskou, Thorkild 1976: Lindholm Høje Gravpladsen. Nordi-

ske Fmtidsmitidm sårig D. bd. 2. Kalmnhnun. Randsborg, Klavs 1980: The Viking Age in Denmark. The forma-tion of a State, London, p.121-135.

Roesdahl, Else 1978: Otte vikingetidsgrave i Sdr. Onsild. Aar-bøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1976, p.22-49.

Roesdahl, Else 1977: Fyrkat, en jysk vikingeborg II. Oldsagerne og gravpladsen. Nordiske Fortidsminder, serie B, nr. 4, Køben-havn.

Simonsen, Jørgen Bæk 1981: Vikingerne ved Volga. !bn Fad-lam rejsebeskrivelse, resumeret, deloversat og kommenteret. Wormianum, Højbjerg.

Skaarup, Jørgen 1976: Stengade IL En langelandsk gravplads med grave fra romersk jernalder og vikingetid, Rudkøbing.

Skaarup, Jørgen 1988: Vikinger på Ærø. Ærø-mosaik. Ærøskøbing, p.8-16.

Skaarup, Jørgen 1989: Dobbeltgrave. SKALK nr.3, 1989, p.4-8.

Steuer, Heiko 1974: Die Siidsiedlung von Haithabu. Die Ausgra-bungen in Haithabu 6, Neumtinster.

Steuer, Heiko 1982: Schliisselpaare in friihgeschichtlichen Gråbern. Studien zur Sachsenforschung 3, Hannover.

Steuer, Heiko 1987: Der Handel der Wikingerzeit zwischen Nord- und Westeuropa aufgrund Archaeologischen Zeugnisse. Untersuchungen zu Handel und Verkehr der vor- und friihge-schichtlichen Zeit in Mittel- und Nordeuropa. Teil IV: Der Handel der Karolinger- und Wikingerzeit, p.113-197.

Strdmberg, Mårta 1961: Untersuchungen zur fangeren Eisenzeit in Schonen, bd. I + II. Acta Archaeologica Lundensia, series in 4to, no. 4, Lund.

Thorvildsen, Knud 1975: Ladbyskibet. Nordiske Fortidsminder VI, 1. København.

Thunmark-Nylffi, Lena 1983: Drat och dråcktnycken på Gotland under vikingatiden. Gutar och vikingar. (ed.) Ingmar Jansson, Stockholm, p.153-182.

Thunmark-NyMn, Lena 1984: Ringnadeln. (ed.) Greta Arwidsson: Birka II:1, Systematische Analysen der Gråberfunde. Stock-holm, p.5-14.

Thålin, Harry 1984: Ringspangen. (ed.) Greta Arwidsson. 11:1. Systematische Analysen der Gråberfunde. Stockholm,

p.15-21.

Ulfhielm, Anna 1986: Vikingatida nycklar från Gotland. Insti-tut fdr Arkeologi. Stockholms Universitet. Seminar papers from St.UB.

Ulfhielm, Anna 1989: Schltissel. (ed.) Greta Arwidsson. Birka 11:3. Systematische Analysen der Gråberfunde. Stockholm, p.122-132.

Voss, Olfert 1991: Hørning-graven. En kammergrav fra 0.1000 med kvinde begravet i vognfading. Mammen. Grav, kunst og samfund i vikingetid. (ed.) Mette Iversen: Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter XXVIII, Århus, p.189-205.

Wamers, Egon 1985: Insularer Metallschmuck in wikingerzeit-lichen Gråbem Nordeuropas. Untersuchungen zur skandinavi-schen Westexpansion. Neumtinster.

Willemoes Anette 1982: En analyse af et udvalgt kildestof fra Danmarks vikingetid med henblik på en vurdering af ændringer i samfundsforholdene. Upubliceret hovedgagsspeciale. Aarhus Universitet.

Ørsnes, Mogens 1966: Form og stil. Nationalmuseets Skrifter. Ark.-Historisk Række XI, København.

161

Fig.2. Pålægningsteknik (inkrustation). Application of ornaments (incrustation). Charlotte Louise Hansen

REKONSTRUKTION AF EN UNIK KNIV OG ET SKRE Kap. 10.1.

To af de fundne genstande i materialet har af forfat-teren til dette afsnit været genstand for detaillerede analyser. I det ene tilfælde, kniven fra grav BA på Bogøvej-gravpladsen, er formålet at belyse frem-stillingsprocessen for udsmykningsarbejderne på bladet. I det andet, det bedst belyste af skrinene i grav DM på Kaagård-gravpladsen, er formålet at foretage en præcis rekonstruktion af et sådant skrin fra vikingetiden.

10.2. KNIVEN FRA BOGØVEJ-GRAVPLADSEN

Kniven (12077:180) fra grav BA på Bogøvej-grav-pladsen er unik både på grund af metaldekoratio-nerne på bladets sider og ryg og den sjældent fore-kommende sølvtrådsindlægning i træskæftet. Ind-lægning med sølvtråd i et knivskæfte kendes i et tilfælde fra Lindholm Høje (AHM 129x1466). Her er dog meget lidt af den indlagte sølvtråd bevaret,

Fig. 1. Rekonstruktion af den store kniv fra grav BA, Bogøvej. Figuren på skæftet er muligvis en fugle-fremstilling. Reconstruction of the big krufe from grave BA, Bogøvej. The Design on the handle may represent a bird. 1:2. Simon Botfeld/ Bjarne Lønborg.

hvorfor det er umuligt at sige noget om mønstrets udformning.

Kniven er idag bevaret i ca. 15 cm's længde, hvor-af bladet udgør 11.5 cm. Bladets sider og ryg er dækket af metaldekoration. Fra 0.5 cm til 1.0 cm før bladet er de bevarede rester af træskæftet omviklet med snoet sølvtråd. Skæftets overflade må antages oprindelig at have været mere eller mindre udfyldt af et mønster i indlagt, snoet sølv-tråd. Da størstedelen af skæftet blev ødelagt under konservering, kan dekorationen kun gengives efter en frihåndstegning, udført før konserveringen.

Ornamentikken på bladets to sider er ensartet og består af kobberblik med indfældede ornamenter i sølvtråd. Disse er udført skiftevis som liggende S-formede figurer og vandret liggende stave. Kobber-blikket er indrammet af en bort bestående af skråtliggende stave, skiftevis af sølv og kobber. Ryggens ornamentik er helt enkel og består af tværgående bånd, skiftevis af sølv og kobber.

Dekorationerne er udført i forskellige teknikker. På bladets sider er anvendt pålægning (inkrustation), mens der på ryggen er anvendt indlægning (tauche-ring)(Untracht 1982:315).

Pålægning kræver et hårdere underlag (oftest jern) end pålægningsmaterialet og udføres ved, at man først med stikkel eller mejsel indgraverer/ind-hugger et tætliggende krydsmønster i den del af underlagets overflade der skal dekoreres. I kryds-mønstrets ru overflade kan pålægningsmaterialet

162

A

B

fasthamres og bliver således fastholdt rent fysisk. Cirriamendeltes kort er frerns;l1e4 af 4. snoede &Ide, henholdsvis af sølv og kobber, der ligeledes er fasthamret i den ru overflade. Herved fremkommer et bånd, der ser ud som skråtstillede stave, skiftevis af sølv og kobber.

Indlægning udføres ved, at der i underlaget udar-bejdes riller, hvori indlægningsmaterialet skal fast-gøres. Ved nutidige indlægninger udarbejdes der underskæring i rillerne (fig.4B), hvorved det ind-lagte materiale fastholdes rent fysisk. Vikingetids-genstande med indlægninger viser imidlertid ikke underskæringer i rillerne, der her har form som cirkel-segmenter (fig.4A). Da indlægningsmaterialet såle-des ikke kan være fastholdt fysisk, må det være fastholdt på en anden måde.

Den følgende fastgørelses-procedure forekommer forfatteren at være den mest sandsynlige: efter udarbejdelse (f.eks. ved gravering) af rillerne, fortin-nes den del af overfladen, der skal modtage indlæg-ningsmaterialet. I de nu tinfyldte riller, fastloddes indlægningsmaterialet (i form af tråde). Når alle riller på denne måde er fyldt op, slibes des over-skydende indlægnings- og loddemetal bort, indtil man er nået ned i plan med jernoverfladen. Herved vil de indlagte metaltråde fremtræde som jævne, indlagte striber og riller med tværsnit som cirkel-segmenter. I tilfælde hvor de indlagte metaltråde skal ligge helt tæt op ad hinanden, må indlægningen have foregået trinvis (fig.3). Det er dog ikke nød-vendigt med en total fortinning af overfladen, idet

en pletvis fortinning (punktvis blødlodning) er til-s&ælckel;g.

Da tin i løbet af opholdet i jorden vil nedbrydes, ofte til tinoxid med en lavere massefylde og større volumen end tin, er det umuligt at afgøre om kon-stateret tinoxid stammer fra en direkte fastlodning af indlægningstråden eller fra en eventuel fortin-ning af jernoverfladen. Yderligere er det potentielle analysemateriale stærkt begrænset, da denne type genstande som regel har gennemgået en konserve-ringsproces (glødning), som ændrer metallernes nedbrydningsprodukter irreversibelt, hvorfor sene-re udførte analyser ikke afspejler de oprindelige forhold.

For at disse teknikker skal kunne udføres, må områderne under dekorationerne bestå af ikke-hærdbart jern. Hvis en sådan udsmykket kniv samtidig har skulle kunne anvendes, må æggen nødvendigvis bestå af hærdbart og hærdet stål. Æggen kan derfor være fremstillet af et stykke påsvejset stål. Place-ringen af ornamentikken passer med udformningen af en sammensvejset, såkaldt trelags-kniv, af den type, hvor det anvendte stykke stål ikke går fra ryg-gen til æggen, men kun er fremme i æggen (mundt-lig meddelse fra Arne Jouttijkvi).

Knivens træskæfte er dekoreret med indlagte toslåe-de sølvtråde. Mønstret er først indskåret som riller i træet, hvorefter den snoede sølvtråd er opdelt i pas-sende længder efter mønstret. Sølvtrådens ender er derefter ombukket og indpasset i huller i rillerne.

Fig.3. Indlægningsteknik (Tauchering), A: fra Kniven, B: nutidig. lnlaying of ornaments (Tauching), A: from the knife, B: modem. Charlotte Louise Hansen.

163

10.3. ET SKRIN FRA GRAV DM, KAAGÅRDEN

Ved udgravningen af grav DM fandtes resterne af to skrin. Da placeringen af de bevarede metaldele i fylden sammenholdt med de bevarede trærester gav et godt indblik i det enes størrelse og konstruktion, gav dette mulighed for at foretage en troværdig rekonstruktion af det. Efter indholdet har det muligvis tjent som syskrin: 2 dobbeltkoniske ten-vægte af brændt ler, et stykke metaloxideret lærred, der synes at markere resterne af en cirkulær, hul, skålformet bronzegenstand med diameter 8-9 cm, muligvis en vægtskål samt et lille fladbundet uor-namenteret lerkar.

Af skrinet er bevaret et låseblik med fastrustet overfald, en bærehank, to hængsler og 16 søm af uens størrelse, alt i jern. På alle jerndele er der bevaret træspor i rusten. Sømmenes nivellementer viser, at de ligger i to niveauer, begge et stykke over gravbunden.

Fig.4. Rekonstruktion af det ene skrin fra grav DM, Kaagården-Øverst set skråt forfra, nederst set bagfra. Reconstruction of one of the chests from DM, Kaagården. Above: a frontal wiev, below: it's back. Bjarne Lønborg.

Låseblikket er trapezformet og har et vinkelformet nøglehul samt desuden et rektangulært hul, der modsvarer overfaldets ring. Langs kanten af låse-blikket sidder rester af 13 småsøm, hvoraf et er ubeskadiget og med vejnet spids. Iagttagelser under undersøgelsen tyder på, at alle småsømmenes hove-der har været fortinnede. På låseblikkets bagside sidder fastrustet den velbevarede låsemekanisme, bes-tående af fjeder og låserigel. Fjederen er V-formet og dens ene ende er forlænget. Den forlængede ende er drejet 90° og fæstnet på låseblikket med to nitter. Låserigelen holdes på plads af to jernblikstrimler

(bukket omkring rigelens ender), der er nittet fast på låseblikket. Midten af låserigelen er smedet bredt ud og bukket, så tværsnittet har facon som et 9111vellt VI I U'ets Y411dIQU Stykke, 5e5 to tappe. Låserigelens ene ende er voldeligt bukket (den ende, der skulle gå ind i overfaldets ring).

Overfaldets øvre del er jævnt buet og afsluttet med en ombukning, hvorigennem der sidder en krampe med vejnede spidser. Overfaldets ring (hvorigennem låserigelen skal gå) er nittet fra yder-siden og viser desuden rester af kobberoxid på ydersiden.

Skrinhanken har rudeformet tværsnit og oprullede ender, hvorom der sidder rester af kramper med vejnede spidser.

De to hængsler er nærmest V-formede, hvor midter-delen er bukket som en ring, hvorigennem der sidder en krampe. De frie ender i V-erne er tilspidsede og ombukkede, endvidere er spidserne vejnede. Lige under hængslernes sidder en rektangulær plade med et søm i hver ende.

Ifølge bestemmelser foretaget af Claus Malmros, Nationalmuseets Naturvidenskablige Afdeling, af træsporene i rusten, har bunden og skrinets ende-stykker været af bøg, mens resten bestod af løn, formentlig af arten navr.

En forudsætning for rekonstruktionen er, at alle trædele (front- og bagplade, de to endestykker, bund og låg), hver har været fremstillet af et stykke træ. Skrinet er under træets formuldning i graven blevet trykket sammen af den overliggende jords vægt. Mens bunden er blevet stående nogenlunde på samme sted, er skrinkassen blevet trykket lidt bagover. Det øverste "sømlag", hængslerne og skrinhanken er herved endt lidt østligere end det nedre. Låsen og overfaldet er ved sammentrykningen endt med forsiden opad, over skrinkassens bund.

Ved at sammenholde træsporene bevarede i jern-delenes rust med graveplaner, udtegninger af røntgen-billeder af det optagne præparat og nivellementer, bliver følgende rekonstruktion mulig: Ud fra søm-menes placering i graven, kan skrinkassens størrelse i fladen bestemmes til ca. 15 x 38 cm. Denne størrelse optræder både i øverste og nederste sømlag, hvorfor kassens sider må have været lodrette.

Kassens højde må have været mindst 8,5 cm, målt ud fra afstanden mellem stedet, hvor overfaldets plane del begynder, til det nederste af låseblikket, samt ud fra afstanden mellem sømmene, der holder frontplade og bund sammen.

De bevarede trærester på frontpladens søm viser, at dennes tykkelse har ligget mellem 0,8 og 0,95 cm, mens samme målinger på bagpladens søm og målinger på hængslernes vejnede afslutninger viser, at bagpladens tykkelse har ligget mellem 0,7 og 0,9 cm. Endestykkerne har været mindst 1,5 cm tykke, der er den største bevarede bredde af deres spor. Hverken bundens tykkelse eller hvorledes den har været fæstnet på endepladerne kan afgøres ud fra de forhåndenværende informationer.

164

Ved rekonstruktionen er endepladerne forlænget ned under bunden, et forhold, der antydes af, at

skrinkassens nederste sømlag var hævet lidt over gravbunden. Samlingen mellem endestykker og bunden er taget fra Måstermyrkisten (Arwidsson og Berg 1983:P1.15.).

Låget må ud fra overfaldets delvist buede form at dømme have været buet fortil, mens dets bagkant har været lodret. Overfaldets afslutning har været delvist forsænket i låget, hvor træsporene på over-faldets krampe viser, at lågets tykkelse her har været 1,4 cm. Skrinhankens kramper viser, at låget midtpå har været 2,1-2,2 cm tykt. Ud fra overfal-dets bue må låget have været ca. 5-6 cm højt. Hængslernes forlængede ender har været ført gen-nem bagpladen og været vejnede på indersiden. Hængslernes anden halvdel består af kramper, der har været slået ind i lågkanten. Kobberoxidsporene på ydersiden af overfaldet, ved dennes ring, viser, at ringen ud over nitningen har været hårdloddet med kobber eller med en kobber-legering. Låseblikkets placering kan ikke afgøres med nøjagtighed. Låsen har ikke været indpasset i frontpladens træ, træet har blot været gennembrudt for at give plads til fjederen og låseriglen. Låsen er konstrueret, så den ene af låserigelens to tappe har været fastsiddende, mens den anden har været bevægelig. Den faste tap har passet til et hul i nøglens kam (sikkerhedslås!), mens den bevægelige, ved hjælp af nøglen, har skullet skubbe fjederen fri af låserigelen, så denne har kunne fjernes fra overfaldets ring. Denne konstruktion viser, at nøglen i graven ikke passer til låsen. Dette kan være årsag til, at låsen bærer spor af at have været åbnet voldeligt.

10.4. 11 ri ERATURLISTE FOR KAPITEL 10

Arwidsson, G. og Berg, G. 1983: The Mastermyr find. A viking Age Tool Chest from Gotland. Stockholm.

Untracht, Oppi 1982: Jewelry, Concepts and Technology. London.

Summary

Two of the objects found have been analyzed in detail. The knife from grave BA, Bogøvej was examined in order to clarify how the application of metals on the blade was produced. The chest from grave DM, Kaagården could be reconstructed almost totally.

The knife has silver and copper ornamentation on both sides of the blade and on the back and silver ornamentation on the handle. The decoration on the sides of the blade was produced using incrustation while the back of the blade was decorated with inlay.

Incrustation was carried out by hammering wire into previ-ously cut crosshatching where it is held purely physically. Inlaid decoration from the Viking Age is, in contrast to that of today, made in grooves without undercuts. The most likely method of attachment seems to be that the grooves were tinned, after which the wire was soft soldered in the grooves. The sur-face was then ground down to that of the iron. It was probably sufficient only to tin the grooves at intervals.

The wooden handle of the knife is decorated with pieces of twisted silver wire set in grooves in the wood. Both ends of each piece of wire have been bent and anchored in holes in the grooves.

The chest is the most well-preserved of two from grave DM, Kaagården. It is preserved due to rust from the many iron fit-tings. The direction of the grain could be seen in the rust. The chest contained two spindle whorls of fired clay, a piece of linen in tabby weave, preserved by cobber oxide, apparently the remains of a bowl from a balance, and a small unomamented clay pot. IN contents may indicate the use of the chest as a sewing box.

The lock plate is trapezoid, has an angled keyhole and a rectangular hole corresponding to a ring on the hasp. Along its edge are the remains of 13 smallnails, probably with tinned heads. The upper part of the hasp is turved, corresponding to the front part of the lid. Where the ring of the hasp and the hasp are rivetted together there are traces of copper oxide, pre-sumably deriving from hard soldering.

A basic assumption for the reconstruction is that all wooden parts (ends, front, back, bottom and lid) each were made out of one piece of wood.

According to analysis of the wooden remains carried out by Claus Malmroos, The Danish National Museum, the bottom and the end parts of the chest consisted of beech, whereas the remaining parts were of maple, probably common maple.

The key found in the grave cannot fit into the lock, possibly the reason why the lock shows evidence of having been forced open.

165

VIKINGETIDENS SKELETMAI ERIALE FRA LANGELAND - ET ANTROPOLOGISK STUDIUM kap. 11.1.

I.

Gennem de seneste 50 år er mængden af humant skeletmateriale fra vikingetiden langsomt øget. Det er dog de seneste udgravninger på Langeland, som i særlig grad har kunnet bidrage til et udvidet kend-skab om vikingernes antropologi. Vi behøver ikke længere alene at være henvist til de mange popu-lære beskrivelser, som ganske har manglet et påli-deligt grundlag.

Nærværende antropologiske analyse fokuserer primært på skeletmateriale fra de to større vikinge-gravpladser, Kaagården og Bogøvej fra Langeland med henholdsvis 53 og 52 bevarede skeletter repræsenteret. Kønsfordelingen viste et ensartet resultat, nemlig et flertal af mandlige skeletfund, henholdsvis 63% fra Kaagården, 61% fra Bogøvej. Fra den tidligere udgravede langelandske grav-plads, Stengade II, var ligeledes en overvægt af 55 % mænd. Divergerende arkæologiske teorier ved-rørende kønsfordelingen på skandinaviske vikinge-gravpladser er blandt andre blevet fremlagt af Randsborg (1980) og Gråslund (1980). Fra antro-pologisk side ses det ofte anført, at en overvægt af mandlige skeletfund kan skyldes en hurtigere ned-brydning af de spinklere kvindelige skeletter. En test af de langelandske skeletters bevaringsmæssi-ge forhold viste imidlertid, at den procentvise andel af mandlige og kvindelige skeletter stort set var den samme i kategorien med både de dårligst og de bedst bevarede fund. Hvis den nævnte teori om nedbrydning var korrekt, skulle der forventes at være overvægt af kvindelige skeletter i kategorien med de dårligst bevarede skeletter samtidig med en overvægt af mandlige skeletter i kategorien med de bedst bevarede. Da det ikke var tilfældet her, skyl-des overvægten af mandlige skeletfund fra Lange-land næppe tafonomiske (nedbrydningsmæssige) forhold, og en diskussion om eventuelle årsager til at mændene er i overtal, skal overlades til arkæolo-gerne. Skeletmaterialet fra Bogøvej var gennem-snitlig noget bedre bevaret end det fra Kaagården, men samtidig var skeletmaterialet fra den tidligere udgravede langelandske gravplads (Stengade II) betydeligt dårligere bevaret end materialet fra både Kaagården og Bogøvej. Endelig var der en tendens til, at skeletter fundet med kistespor fra de to sidst-nævnte gravpladser gennemsnitlig var bedre bevaret end de skeletter, der blev fundet uden kistespor.

Kun 8 af de ialt 105 skeletter fra Kaagården og Bogøvej stammede fra børn. Det fremkalder en række spørgsmål, som desværre viste sig umulige at besvare udfra det foreliggende materiale. Det bør for eksempel overvejes, om begravelser af mindre børn kan være sket udenfor gravpladsen, eller om

børnedødeligheden vitterlig var så lav, som antallet af børneskeletter indikerer.

Gennemsnitsalderen for de voksne skeletter kunne udregnes til 42 år for mænd og 37 år for kvinder. Disse gennemsnitsaldre er noget højere end tidligere demonstreret udfra andre danske skeletfund fra samme periode (Bennike 1985), men udgør ingen signifikant forskel. En højere gennemsnitsalder blandt mænd ses iøvrigt ofte i de forhistoriske perioder og middelalderen. Det har medført en heftig debat om årsagen til kvindernes lavere gennemsnitsalder og større dødelighed i ung alder i fortiden til forskel fra nutidens moderne samfund. Endnu foreligger der ingen klare belæg for det, der ofte anføres, at risiko ved graviditet og børnefødsler alene er årsagen.

Gennemsnitsalderen for de voksne skeletter, som var begravet med kiste viste sig at være lidt højere end for de skeletter, som var begravet uden kiste, uden der dog var tale om signifikante forskelle. Dette forhold var tilstede både for mænd og kvinder. Den konstaterede højere gennemsnitsalder blandt skeletfund begravet med kiste i forhold til dem uden kistespor kan måske være et udtryk for bedre levevilkår og en højere social status. Legemshøjden kan også til en vis grad være udtryk for sådanne sociale forhold. Kun på 26 skeletter fra Bogøvej og Kaagården kunne legemshøjden udregnes efter lårbenets længde. Blandt 21 mandlige skeletter var den gennemsnitlige legemshøjde 172,5 cm, mens den var 158,5 cm for de kvindelige skeletters ved-kommende. Der var en ret klar tendens til, at lårbens-længden for mændenes vedkommede gennemsnitlig var mindre blandt de skeletter, som var begravet med kiste end blandt dem, der var begravet uden. Det støtter ikke ligefrem en teori om bedre levevilkår for gruppen begravet med kiste. For kvindernes ved-kommende var der en ganske svag tendens til det modsatte forhold. Sammenlignet med målinger af legemshøjde fra de tilstødende perioder og med tid-ligere målinger af vikingeskeletter bliver det klart, at den populære beskrivelse af meget høje vikinger ikke holder, tværtimod er der snarere tendens til, at legemshøjden netop går ned i vikingetiden, hvilket ses både i forhold til den forudgående yngre romersk jernalder og den efterfølgende middelalder. Med hensyn til vikingernes udseende iøvrigt viser de til-gængelige skeletter så store variationer, at der ikke kan tegnes et klart og særligt generelt billede af Lange-lands vikinger. Kraftige og spinkle skeletter, lang-skallede og mellemskallede kranier er alle repræsen-terede. Figure 2 illustrerer klart det varierede billede, der tegner sig af de bedst bevarede kranier.

Ved den antropologiske gennemgang af vikingernes

166

tandforhold var det i første omen hensiten blandt andet at foretage en måling af udvalgte

tandtyper og registrere tilstedeværende emalje-defekter, såkaldte emaljehypoplasier, men begge undersøgelser blev umuliggjort på grund af et udbredt tandslid og tandtab, som prægede mange tandsæt. Desuden medførte usædvanlig mange små løstliggende rødder en række vanskeligheder ved en sådan registrering og identifikation.

Tilstedeværelsen af tandcaries kan dels registreres i relation til antallet af tænder og dels i relation til antallet af individer. Det viste sig, at carieshyppig-heden var lidt højere blandt mænd end blandt kvinder, både når den udregnes i forhold til antal tænder (5% versus 3%) og i forhold til antal skeletter (34% versus 31%). Det kunne skyldes, at kvinderne havde et mere udbredt tandtab, hvilket hurtigt blev afvist, fordi mænd også havde et mere udbredt tandtab, både når det blev udregnet i forhold til antal tænder (15% versus 7%) og i forhold til antal individer (37% versus 30%). Da både caries-forekomst og tandtab øges med alderen, kan det ikke afvises, at årsagen til mændenes højere carieshyppighed såvel som tandtab skyldes den højere gennemsnitsalder. Desværre tillader materialets størrelse hverken en analyse med inddeling i aldersgrupper eller en efterfølgende inddeling af skeletter begravet med og uden kiste.

Billedet af disse vikingers tandforhold viser imidlertid, at mange mænds og kvinders tandsæt har været præget af et udtalt tandtab, et markant, undertiden ekstremt tandslid samt relativt mange helt eller delvist carieseroderede tandkroner. Dette billede afviger imidlertid ikke meget fra en tidligere undersøgelse af samtidige danske skeletfund fra vikingetiden (Bennike 1985), selv om det dog er mere markant. Vikingernes dårlige tandforhold sammen med den mindskede legemshøjde kan ikke undgå at præge billedet af skeletterne fra vikingetiden, som hermed synes at ligge langt fra populære gengivelser

af de store stærke vikinger. Lav højde, tandløshed og tandpine hører ikke rigtig med til et heltebillede.

Også andre sygdomsspor prægede skeletterne, men det viste sig at være en langt større opgave end de tidsmæssige ressourcer og materialets beva-ringsgrad tillod, hvis der skulle udføres en egentlig detaljeret analyse. Kun meget sjældent var for eksempel hele rygsøjlen bevaret, hvilket må kræves for en registrering af de enkelte hvirvler med hen-blik på tilstedeværende slidgigt.

Af tids- og ressourcemæssige årsager måtte kon-centrationen ved den antropologiske undersøgelse fortrinsvis lægges på en gennemgang af de senest udgravede vikingeskeletter fra gravpladserne ved Kaagården og Bogøvej på Langeland. Denne basale antropologiske undersøgelse af de langelandske vikingeskeletter har måske ikke medført særlig mange nye eller betydningsfulde konklusioner, men den har alligevel ført os nærmere målet. Dette mål består i at kunne give et så fyldestgørende billede af vikingerne som overhovedet muligt, belyse de livsbetingelser, som prægede deres liv, deres leve-vilkår inklusiv helbred og ernæring, familieforhold og livslængde, det vil sige alt det, der tilsammen udgør, hvad vi kan kalde den "biologiske livskvalitet".

Efterfølgende studier bør imidlertid ske på grundlag af det samlede skeletmateriale, der nu foreligger fra perioden og som yderligere bør sammen-holdes med lignende fund fra vore nabolande. Det bør tilmed ske i en tværvidenskabelig sammen-hæng, hvor antropologiske, arkæologiske og mange øvrige data analyseres som en helhed. En sådan oversigtsanalyse, som her skitseret, vil sandsynligvis kunne medføre, at nogle af de tendenser, der med denne undersøgelse af langelandske skeletfund kun svagt har kunnet antydes, vil kunne blive endelig af- eller bekræftet. Det vil kunne lade sig gøre, fordi hele det samlede materiale efterhånden udgør en til-strækkelig stor enhed, som tillader statistiske ana-lyser.

167

AN ANTHROPOLOGICAL STUDY OF THE SKELETAL REMAINS OF VIKINGS FROM LANGELAND.

11.A.1. THE DANISH VIKING SKELETAL MATERIAL

Numerous publications contain detailed descriptions of the cultural and archaeological aspects of the Viking Period, whereas the most central figures, the Vikings themselves, have only been rather poorly described from a biological/anthropological point of view. This is mainly due to the relatively small number of well preserved Viking skeletal remains available for such studies. In contrast to the missing anthropological descriptions, popular literature contains very viv id descriptions of the Vikings as tall and stout people. With the continuous repetition of this image, it has ultimately become accepted as being real and is almost impossible to alter. However, earlier studies of the existing Viking skeletons from Denmark have shown that stature declined in the Viking Period (Bennike 1985:50-53). The following anthropological study of the Viking skeletal remains from Langeland will enable us to determine whether the popular image of the Viking can be confirmed.

The first large skeletal collection from the Viking Period in Denmark was found when 132 graves were excavated at Trelleborg on Zealand (Nørlund 1948:105-114). More excavations of relatively large Viking cemeteries followed in 1953-68, revealing 49 graves at Lejre, Zealand, in 1963-70, 43 graves at Hesselbjerg, Djursland, Jutland (Hellmuth Andersen et al. 1971) and finally in 1971-73, 86 graves at Sten-gade II, Langeland (Skaanip 1976).

In the 1980s, Langeland Museum initiated the excavation of three Viking cemeteries with skeletal material at Kaagården, Bogøvej and Kappelsbjerg, all located in the centre of the long, narrow island, Langeland, south of Funen. The number of graves at each site was 95, 49 and 12 respectively and the following study will mainly be based on the preserved skeletal material excavated from the first two sites.

In spite of the fact that the total number of pre-served skeletons is not sufficient to produce indis-putable statistical results, the excavated material from Langeland provides us with new insights into the health and physical conditions of the Danish Vikings. Less than 50 years ago, our knowledge of these conditions was almost non-existent.

Separate odontological and anthropological studies of Danish skeletons from the Viking Period have been carried out by the dentist K.-M. Christophersen (1941a, 1941b) who studied the jaws and teeth from Trelleborg, Zealand and by R. Gilberg (1976) and J. Jakobsen (1976) who worked on the skeletal and dental material from Stengade II, Langeland.

168

About 10 years ago, all the Danish skeletons from the Iron Age and Viking Period were used in a coordinated anthropological/archaeological study (Sellevold et al. 1984) which includes a catalogue of all uncremated skeletal material from the respective periods. While the anthropological part mainly consists of a comparative study of measurements and descriptive traits, the archaeological part con-centrates mainly on burial practials. Later, all pre-historic Danish skeletal remains were registered on computer and included in a palaeopathology study of demography, diseases and injuries (Bennike 1985).

In addition to skeletal material from areas within the present borders of Denmark, results from two related cemeteries at Birka, Sweden (Graslund 1981) and Hedeby, Germany (Schaefer 1963) will be included whenever possible for comparative reasons.

From other parts of Northern Europe, Icelandic skeletons from Skeljastadir, probably from the Viking Period, were studied by J. Steffensen (1943, 1958). A few very poorly preserved Viking bones from Tjørnubygd, Faroe Islands were described by P. Andersen (Bennike) in 1979. Finally, two Viking skeletons from the famous Oseberg ship were des-cribed by K.E. Schreiner (1927). Other descriptions of Scandinavian Viking skeletons are rather few in number and based on limited material from small excavations and cemeteries.

It is known that the Scandinavian Vikings settled in Greenland around 985 A.D., but as the skeletal material consists only of Norsemen dated to the Middle Ages after the introduction of Christianity, it will not be included here. For further reference, the relatively large Viking cemeteries in Denmark are listed together with Hedeby (Germany) and Birka (Sweden) with an indication of the number of graves and skeletons, table 1.

11.A.2. SEX DISTRIBUTION Table 1 also gives the sex distribution of the Viking skeletons from the large sites, but the various pattems give rise to many interpretative difficulties. The problems are to some extent due to the relatively small number of well preserved skeletons in each group. Even though some of the cemeteries contained more than 100 graves, the number of determinable skeletons was often rather small. Of the 132 graves from Trelleborg, 101 contained skeletal remains, but the state of preservation was so poor that the sex of only 23 skeletons (23%) could be determined. Similar conditions were found at other sites and it

GRAVES SKEL,. ? SEKEL? SKEL.

MALES FEMALES

*HESSELBJERG 43 34 7 26 11 (42%) 15 (58%) 1 ( 3%) *LEJRE 49 39 16 23 9 (39%) 14 (61%) 0 ( 0%)

STENGADE H (GILBERG 1976) 83 78 43 28 16 (57%) 12 (43%) 7 ( 9%)

*(SELLEVOLD) 83 62 25 30 16 (53%) 14 (47%) 7 (11%) (BENNIKE) 63 32 22 12 (55%) 10 (45%) 9 (14%)

*TRELLEBORG 132 101 66 23 19 (83%) 4 (17%) 12 (12%) *HEDEBY 76 47 (62%) 29 (38%) 21 (23%)

**BIRKA (UNCREM) 308 128 (42%) 180 (58%) (17%) **BIRKA (CREM.) 107 41 (39%) 66 (61%)

KAAGÅRDEN 53 18 30 19 (63%) 11 (37%) 5 ( 9%)

BOGØVEJ 52 8 41 25 (61%) 16 (39%) 3 ( 6%)

* (Sellevold et al. 1984:214-15) ** (Gruslund 1980:82)

Table 1: Sex distribution of Viking skeletons from eight different sites. Kønsfordeling på vikingeskeletter fra otte forskellige lokaliteter.

almost seems to be a general trait that skeletal material from the Viking Period is poorly preserved. From an archaeological point of view, the locations of the cemeteries and the depth of the graves are not significantly different when compared to the period following the Viking Period; this may be a re-flection of long-standing traditions ( section 8.6.2.).

The following discussion of the sex distribution is naturally restricted to include only those skeletons that could be sex-determined. Prior to the latest excavations on Langeland, there were only 74 Viking skeletons from other sites that could be sex-determined. Of these, only 44% were male skeletons (Bennike 1985:33-36). However, the distribution of male and female skeletons from the individual cemeteries showed large differences.

At Trelleborg there was a clear majority of male skeletons. As Trelleborg was believed at one time to have functioned as a fort, it was concluded that the graves mainly contained soldiers and a few of their family members. This idea has, however, recently been contested (Nielsen 1990:137-143). If the Trelleborg material is excluded, the distribution at the other individual sites is between 39-63% men and 37-61 % women, table 1.

A majority of 58% women was found at Birka in Sweden (180 women and 128 men) as opposed to 38% female skeletons (29 women and 47 men) at Hedeby. These distribution patterns have been interpreted very differently. Klaus Randsborg (1980: 81ff.) holds the opinion that one should not expect to find an equal number of men and women in trading centers like Hedeby and Birka. He argues that there was less need for women in such societies than in those based on agriculture. The number of women

should then be expected to be larger outside the tra-ding areas. Gråslund (1980:82-83) disagrees with this theory and states that one should expect to find the same number of men and women in all the cemeteries from the Viking Period. It is her opinion that the women's graves are presumeably easier to distinguish by the ornaments they often contain. This could explain why the female skeletons out-number the males at Birka which was a trading center.

The earlier excavated Danish Viking cemeteries at Hesselbjerg and Lejre contained more female than male skeletons, which supports both theories. In contrast, the average sex distribution in the two larger sites on Langeland showed the opposite pattern with 63% and 61% male skeletons respectively (19 males and 11 females at Kaagården, 25 males and 16 females at Bogøvej and finally 55% male skeletons (12 males and 10 females) at the earlier excavated site, Stengade II, table 2. However, there is no reason to believe that these sites functioned primarily as trading centres. It has been suggested that the female skeletons are in a poorer state of preservation than the male skeletons, but rather few ornaments were found at these sites, and with Gråslund's theory in mind, one would not expect to find a majority of female graves.

The question is now, whether those graves without human skeletal remains could be identified as female graves, based on the recovered artifacts. It is up to the archaeologists to discuss, whether the sites on Langeland were wealthy or predominantly agricultural communities. From Randsborg's point of view they should be expected to contain at least as many women as men and probably a maj ority of

169

KAAGÅRDEN

19 MALES 19/30 63 % 11 FEMALES 11/30 37 % 18 ? 18/53 34 % 5 CHILDREN 5/53 9%

53 TOTAL

BOGOVEI

25 MALES 25/41 61% 16 FEMALES 16/41 39% 8 ? 8/52 15% 3 CHILDREN 3/52 6%

52 TOTAL

STENGADE II

12 MALES 12/22 55% 10 FEMALES 10/22 45% 32 ? 32/63 51% 9 CHILDREN 9/63 14%

63 TOTAL

women. The Stengade II site, which is considered to be very similar to the new sites, contained almost equal numbers of the two sexes. However, preservation of the material seeros to have hm poorer at Stengade II than at Kaagården and Bogøvej. If the statement is true, that the poorer the preservation, the more women there are among the undetermined skeletons, the difference in dis-tribution could thus be explained. The following will illustrate whether this is the case.

and only 8 (15%) at Bogøvej. In the excavated material from Stengade II it was 32 (51%), table 2. The discrepancy in the percentages of poorly pre- kerved dtglotom from lembdall Damtv/±i probably reflects a difference in preservation con-ditions. Kaagården had 65% poorly preserved ske-letons, Bogøvej had only 27%, whereas the percen-tage of well preserved skeletons at the two sites was almost identical, about 20%.

60

50

40

30

20

10

-• MEN

WOMEN

POOR MEDIUM GOOD

Fig. 1: Graphic percentage distrition of skeletal preservation state from the Viking sites Kaagården & Bogøvej, Langeland . Grafisk procentfordeling af skeletternes bevaringstilstand på vikingetidsgravpladserne Kaagården & Bogøvej, Langeland.

Table 2: Sex distribution of Viking skeletons from Kaagården, Bogøvej & Stengade II, Langeland Kønsfordeling på vikingeskeletter fra Kaagården, Bogøvej & Stengade II, Langeland

11.A.3. PRESERVATION An analysis of the preservation of the sexed skeletons shows that there is no difference in the degree of preservation in female and male skeletons, figure 1. The distribution percentages in three preservation categories: good, medium and poor shows that the majority of skeletons of both sexes fall into the medium category, 56% female and 41% male ske-letons respectively. It is also interesting to note that the percentages of the well and poorly preserved skeletons are almost identical. If the reason for finding fewer female skeletons was due to diagenetic changes, one would expect the smaller female skeletons to be in a lower category of preservation than the larger male skeletons, which is not the case with regard to this material. The analysis also showed that the unsexed skeletons all belonged to the poorly pre-served group. The number of skeletons of undeter-mined sex from the Kaagården site was 18 (34%)

The skeletal preservation in graves with and without coffins showed that 50% of the skeletons buried without coffins fall into the medium category, while the poorly and well preserved groups are almost equal in size. The majority of skeletons buried with coffins fell into the well preserved category (44%). This may lead to the conclusion, that skeletons buried in coffins are, on the average, better preserved than those without, table 3.

11.A.4. CHILDREN The relatively few skeletons of children found at the two sites, Kaagården and Bogøvej, raise three questions, which are not easily answered. 1) Were Viking children buried at separate sites? 2) Was infant mortality very low as indicated by the num-ber of recovered skeletons? and 3) Is the degree of preservation at Viking sites generally so poor that the small bones of children had completely decom-posed?

On average the individual Danish Viking skeletal collections contain 0-15% children, table 6, whereas the Viking Period as a whole, shows an average of

170

BENNIKE GILBERG SELLEVOLD

MALES (CODE 1) n= 12 n= 8 n=13

FEMALES (CODE 2) n= 10 n= 7 n= Il

MALES? (CODE 3) n= 8 n= 6 n= 5

FEMALES? (CODE 4) n= 4 n= 9 n= 3

LINDETERM. ADULTS (CODE 5) n= 20 n= 44 n= 24

NON-ADULTS <21 Y (CODE 6) n= 9 n= 10 n= 7

TOTAL n= 63

n=84* n= 63 * Including skeletal remains not excavated.

(Gilberg 1976:225-26) (Sellevold et al. 1984:116-121)

6% (Bennike 1985:44-47), which is very low com-pareci tc, okser peT4c,cls.

The state of preservation of the eight skeletal remains of children from the Kaagården and Bogøvej sites varied. The 3 skeletons from Bogøvej were rather well preserved (1 good, 2 medium) whereas the 5 skeletons from Kaagården were all poorly preserved. This pattem again indicates that the skeletal material from Bogøvej was generally in a better state of preservation than the material from Kaagården.

WITHOUT COFFIN

POOR PRESERVATION 13 27% MEDIUM PRESERVATION 24 50% GOOD PRESERVATION 11 23% TOTAL 48

WITH COFFIN

POOR PRESERVATION 3 17% MEDIUM PRESERVATION 7 39% GOOD PRESERVATION 8 44% TOTAL 18

Table 3: Skeletal preservation state in graves with and without coffins (males and females fmm Kaagården & Bogøvej combined). Bevaringsgrad af skelletter i grave med og uden kistespor (mænd og kvinder fra Kaagården & Bogøvej).

It becomes clear, that the three questions cannot be answered on the basis of the existing material. In all probability the above mentioned low percentage of children from the Viking Period is not represen-tative but partly reflects poor preservation and partly problems in distinguishing small pits, often without gravegoods, as graves. Several small grave-like pits, occasionally with traces of a small coffin, were found in the cemeteries on Langeland.

11.A.5. STENGADE II The reliability of anthropological research is dependent on the state of preservation of the skeletal material at hand, and the consensus is, the more criteria that are included, such as the determination of age and sex, the better the accuracy of the results. When the bone samples are of poor quality and only a single or very few characteristics can be studied, the results may be unreliable. Generally speaking, the material from Stengade II on Langeland is rather poorly preserved. It is therefore not sur-prising that there are several discrepancies between the two studies on the skeletal material (Gilberg 1976:225-26 and Sellevold et al. 1984:116-121, respectively).

Unfortunately, it became evident that the age-range in the material from Stengade II was incom-parable with that of the Kaagården and Bogøvej collections, making comparative studies impossible.

It was therefore decided to carry out a renewed and ;ndopondont doiornnna;on of sox and age on the Stengade II material.

Even though as many criteria as possible were included, only few turned out to be applicable for comparison due to the poor level of preservation. The renewed examination of the material on which others had based their conclusions, did, however, reveal enough new information, to make a compa-rative study of the Stengade II and the Kaagården/ Bogøvej material possible.

The new evaluation of the Stengade II material was made without reference to the first two. Sub-sequently, the results of all three studies were com-pared and the discrepancies re-evaluated. It is no secret that more weight was attached to the results from the last study which to a certain degree could be attributed to bias. This evaluation was initially based on the skulls, followed by an examination of other bones of the corresponding skeletons - few in number due to poor preservation. The determinations based exclusively on the study of the skulls could for the most part be confirmed. The results show the final sex distribution of the Stengade II skeletal material. It is interesting to note that the latest exa-mination resulted in the sex determination of more skeletons than achieved by Gilberg, table 4.

Table 4: A comparison of sex determinations af Viking skele-tons from Stengade II, Langeland. Sammenligning af kønsbestemmelser af vikingeskeletterne fra Stengade II, Langeland.

171

KAAGÅRDEN MALES 18 ~ALES

14 TOTAL 43

BOGØVEJ n= MALES 25 FEMALES 15

8 TOTAL 48

KAAGÅRDEN & BOGØVEJ n=

MALES 43 FEMALES 26

STENGADE H n= MALES 8 MALES? 6 FEMALES 10 FEMALES? 4

19 TOTAL 47

average 46 years average 39 ycars

average 30 years average 39 years




average 36 years average 42 years average 40 years average 41 years average 36 years average 38 years

Table 5: Age distribution of Viking skeletons from Kaagården & Bogøvej, Langeland (subadults not included). Aldersfordeling af vikingeskeletter fra Kaagården & Bogøvej, Langeland (børn og unge ikke medregnet).

prehistoric skeletons, see Bennike (1985:36-38). The results showed that the average age of each Langeland group seemed to be somewhat higher - males 4Z years, females 37 years • than indicated in the previous publication on material from the same period (Bennike 1985:38-44), table 5. When considering the individual Viking sites, the age pat-terns vary and are therefore difficult to interpret, table 6, which is probably a reflection of the small number of samples from the individual sites.

The age pattem of the Trelleborg skeletons is an exception. Here the age distribution is lower than among the skeletons from other Danish sites. What this particular site was used for is currently being discussed by archaeologists and there is as yet no plausible interpretation of this deviation. However, the skeletons from Hedeby showed almost the same age distribution as seen in the Trelleborg material. It should be kept in mind however, that the age determination within the various skeletal groups was calculated by different people and that the results may reflect an inter-observer bias.

An attempt was made to compare the average age of two groups of the Langeland material: those buried with and those buried without coffins. The results showed a somewhat higher age of both the male and female skeletons buried with a coffin, al-though the difference is not statistically significant, table 7.

n= CHILD.% AD% MAT% SEN% UNDETERM.

GROWN UP% YEARS <20 21-34 35-54 >55 >20

*HEDEBY 84 22 47 27 4

*HESSELBJERG 34 3 9 68 20 *LEJRE 35 0 20 51 29 *STENGADE II 63 5 36 36 8 20 *TRELLEBORG 101 12 47 31 10 KAAGÅRDEN 53 9 28 36 19 8 BOGØVEJ 52 6 37 46 11

* from (Sellevold et al. 1984:215)

Table 6: Age distribution of Viking skeletons from seven different sites. Aldersfordeling af vikingeskeletter fra syv forskellige lokaliteter.

11.A.6. AGE Considering the existing material, the age determi-nation was based on the following traits: Pubic symphysis, costal ends, auricular surfaces, dental attrition, cranial sutures and all types of degenerati-ve changes of the joints and bones. For comparati-ve studies, the average age of the different groups of the Langeland skeletons was calculated on the same principles as in an earlier study of Danish

WITHOUT COFFIN: n=

MALES 32 FEMALES 14

WITH COFFIN: n=

MALES 8 FEMALES 9

42 YEARS 39 YEARS

46 YEARS 41 YEARS

Table 7: Average age distribution of Viking skeletons buried with and without coffins from Kaagården & Bogøvej, Langeland Gennemsnitsalder af vikingeskeletter begravet med og uden kiste fra Kaagården & Bogøvej, Langeland.

172

11,A►7► ANTHRQPQMETRY For more than a century, the traditional study of physical anthropology has been closely connected to anthropometry. This has produced innumerable measurements of both skeletons and of living people. The measurements are and were used in studies related to functional anatomy, social aspects, growth patterns and comparative primate anatomy, as well as in studies of population biology in order to elucidate ethnic differences or adaptative responses to ecological conditions such as climate and food.

Most people to-day, regard detailed descriptions of the different human types and subtypes based on the many measurements with some scepticism and consider them to be of rather little significance. Whether one is classified as dolichocephal with an oblong skull or brachycephalic with a round skull is considered to be of limited importance. Many modem anthropologists consider the analysis of the various measurements to be biased and often so difficult to interpret that any conclusions are ques-tionable, especially when the material studied is limited.

Contrary to cranial measurements, one single measurement, the stature, is the object of great interest all over the world. It has repeatedly been shown, that being short is of some importance to most people, and may be a discriminating factor in many situations. Studies on Danish skeletal material reveal that there are several periods where stature decreases and increases occurring simultaneously in males and females and that the average height of women is usually about 93% of that of men (Bennike 1985:49-54).

It has been of special interest to examine whether

the tall stature of the Vikings usually described in popular literature can be confirmed. Previous studies

of Viking skeletons from Denmark (Sellevold et al. 1984:227, Bennike 1985:50) have already shown lower stature during the Viking Period, (171.2 cm for males and 156.7 cm for females), than in the periods before and after (Bennike 1985:50). The relatively few Viking skeletons (23 males, 27 females) on which this assumption is based, span a period of 250-300 years and may be too few to be representative. The newly excavated skeletons from Kaagården and Bogøvej do however confirm these rather low values, table 8.

The average stature of 21 male skeletons from Langeland was 172.5 cm, while it was 158.5 cm for the 15 female skeletons, table 9.

When comparing the two Langeland sites, the average stature of the male skeletons at Kaagården was somewhat lower (170.8 cm) than that at Bogøvej (174.9 cm), whereas the female skeletons from the two sites were of similar height (159.1 cm and 158.3 cm), table 9. It is interesting to note that the male skeletons buried with a coffin were remark-ably shorter than those buried without, 168 cm and 173.8 cm respectively. Those buried with a coffin could be expected to have had a higher social status and better living conditions. As for the females, the stature is almost the same in both groups. It would have been interesting to compare the stature of the unsexed skeletons with the average of the males and females, but this was not possible as none of the former had intact femora.

The stature of the skeletons from Trelleborg would have provided us with interesting comparative information, but due to the poor degree of preser-vation, measurements and calculations could only be made on two of the skeletons.

ROMAN IRON AGE: 0- 400 AD

n n

MALES

52 24

174.3 177.4

n n

FEMALES

31 162.3 20 162.3

*EARLY ROMAN IRON AGE *LATE ROMAN IRON AGE

VIKING PERIOD: 800-1050 AD

*VIKING DENMARK n 23 171.2 n 27 156.7 **HEDEBY SLESVIG n 13 170.4 n 8 158.8 KAAGÅRDEN/BOGØVEJ n 21 172.5 n 15 158.5

MIDDLE AGES: 1050-1536 AD

EARLY: ***LØDDEKC/PING 1050-1250 AD n 158 170.4 n 125 156.6 ***TIRUP 1100-1320 AD n 82 174.6 n 50 161.6 ***SVENDBORG 1200-1600 AD n 20 174.0 n 16 163.0

* (Bennike 1985:51) ** (Sellevold et al. 1984:226) *** (Boldsen 1993:52ff)

Table 8: Average stature in cm. Distribution of skeletons from different periods and various sites. Middelhøjde i cm. Fordeling af skeletter fra forskellige perioder og forskellige lokaliteter.

173

Fig. 2.1: Skull from grave BE, Bogøvej of an 18-20 year old man. The skull is dolichocephalic with an index of 69.9. This grave contained one of the best preserved skeletons of the Langeland Viking-collection. The height was 181 cm and the skeleton had no pathological traces. All teeth were perserved and only slightly wom. Kranium fra en 18-20 årig mand (grav BE, Bogøvej). Kraniet er langskallet med et bredde-længdeindex på 69.9. Denne grav inde-holdt et af de bedst bevarede skeletter fra Langeland. Den unge mand har været ca. 181 cm høj, og der var ingen sygdomsspor.

Fig. 2.2: Skull from grave BH, Kaagården of a 35-45 year old woman. The skull is mesocephalic, index 74.2. Extreme dental wear of the upper frontal teeth and ante morrem loss of many teeth. The height was 156 cm and she was buried with a coffin. Kranium fra en 35-45 årig kvinde (grav BH, Kaagården). Kraniet er mellemskallet med et bredde-længdeindex på 74.2. Tandsættet er præget af et kraftigt slid af tænderne fortil i overkæben samt af tandtab. Kvinden har været ca. 156 cm høj. Hun var begravet i en kiste.

Fig. 2.3: Skufl from grave H, Kaagården of a 50-60 year old man. The skull is dolichoephalic, index 71.7. Traces of heavy spondy-losis of the few preserved vertebrae. The height was 166 cm and he was buried in a coffin. Kranium fra en 50-60 årig mand (grav H, Kaagården). Kraniet er langskallet med et bredde-længdeindex på 71.7. Der er kraftige slidgigtforandringer i de bevarede hvirvler. Manden har været ca. 166 cm høj. Han var begravet i en kiste.

174

Fig. 2.4: Skull from grave EC, Kaagården of a 45-55 year old man. The skull is mesocephalic, index of 77.3. Osteoarthritis is seen in the spine and several joints. Loss of several teeth mostly frontal teeth and molars. The height was 169 cm and he was buried without a coffin. Kranium fra en 45-55 årig mand (grav EC, Kaagården). Kraniet er mellemskallet med et bredde-længdeindex på 77.3. Der var slidgigtforandringer i rygsøjlen og et markant tandtab. Manden har været ca. 169 cm høj. Han var begravet uden kiste.

Fig. 2.5: Skull from grave BF, Kaagården of a 45-55 year old man. The skull is very dolichocephalic,index 66.8. Spondylosis is seen in the spine with the fusion of two vertebra bodies. All upper teeth were lost ante morfem which has caused an extreme vertical lingual wear of the frontal teeth. The height was 165 cm and he was buried with a coffin. Kranium fra en 45-55 årig mand (grav BF, Kaagården). Kraniet er meget langskallet med et bredde-længdeindex på 66.8. Der var slidgigt i rygsøjlen med sammenvoksning af to hvirvler. Samtlige fortænder i overkæben var tabt, mens manden var i live. Det har medført et eks-tremt lodret slid på indersiden af underkæbens fortænder. Manden har været ca. 165 cm høj. Han var begravet i en kiste.

Fig. 2.6: Skull fmm grave AK, Kaagården of a 35-55 year old man. The skull is dolichocephalic,index 73.3. The man had an extreme overbite and therefore much less attrition of the upper frontal teeth. The height was 165 cm and he was buried with a coffin. Kranium fra en 35-55 årig mand (grav AK, Kaagården). Kraniet er langskallet med et bredde-længdeindex på 73.3. Der fandtes et ekstremt overbid. Overkæbens fortænder var derfor kun slidt i et begrænset omfang. Manden har været ca. 165 cm høj. Han var begravet i en kiste.

175

KAAGÅRDEN MALES (n=12) 170.8 cm FEMALES (n.-- 5) 159.1 cm

BOGØVEJ

MALES (n= 9) 174.9 cm FEMALES (n= 10) 158.3 cm

KAAGÅRDEN & BOGØVEJ

MALES (n=21) 172.5 cm FEMALES (n=15) 158.5 cm

KAAGÅRDEN & BOGØVEJ with coffin

MALES FEMALES

(n= 6) 168.0 cm (n= 7) 159.0 cm

without coffin (n=14) 173.8 cm (n= 8) 158.3 cm

Table 9: Average stature in cm. Distribution of the Viking skeletons from Kaagården & Bogøvej, Langeland. Middelhøjde i cm. Fordeling af skeletter vikingeskeletteme fra Kaagården & Bogøvej, Langeland.

A comparative study of the femoral length with the size of the teeth has in other studies revealed patterns of variation in living conditions.

However, as it will be discussed in the following, the dental condition of most of the Langeland Vikings was marked by loss of teeth and extreme, heavy dental wear permitting neither reliable tooth measurements nor studies of enamel hypoplasia.

11.A.8. SKULL MEASUREMENTS Only a few skulls in the Viking Age material from Langeland (males, max. 15, females, max. 10) are well preserved and wiilhouf Jeformat;on clue to son pressure. For comparative reasons it was decided to restrict the material to the few well preserved and undeformed skulls (the definition of Martin and Saller 1957:1152-1478) and only to use the same measure-ments as applied in the publication "Iron Age Man in Denmark" (Sellevold et al. 1984:148ff.). As for statu-re, an increasing number of critical analyses of studies based on skull measurements from very limited mate-rial reveal that many of the conclusions are based on random distributions. In this study it was therefore decided not to continue this rather misleading proce-dure, and to present the average measurements only. In a previous study, all the Danish Viking skulls (males max. 19, females max. 30), both males and females were described as "long and narrow, although not as narrow as the Roman skulls, in faet bordering on mesocrany. The skulls are of medium height relati-ve to their length. The proportions of the face are also medium, including the orbits and the nasal aperture" (Sellevold et al. 1984, 178ff.). This is partly confirmed by the few measurements made on the new material from Langeland, with the exception that most measu-rements of both males and females seem to be some-what smaller than the average measurements of the rest of the Danish Viking skeletons, table 10. Figure 2 illustrates the values from some of the best preserved skulls from Langeland, showing various appearances of the Vikings. Furthermore, it should be added that the respective measurements of the skeletons buried with and without a coffin did not show any significant differences.

K+B n=

MEN OTHER VIKINGS

n=

WOMEN K+B OTHER VIKINGS

n= n=

M1 (15) 189 (15) 191 (10) 180 (28) 183 MAX LENGTH

M5 (6) 100 (10) 101 (7) 95 (23) 98 NAS-BASION

M8 (15) 135 (15) 144 (9) 134 (25) 136 BREADTH

M9 (14) 95 (17) 96 (9) 95 (28) 94 FRONT.BR.

M11 (10) 125 (14) 128 (6) 115 (20) 118 BIAUR.BR.

M17 (6) 136 (6) 136 BAS-BRE H

M23 (14) 520 (13) 539 (8) 509 (22) 512 CIRCUMF.

M45 (4) 128 (7) 134 (4) 116 (12) 122 BIZYG.BR.

M47 (5) 112 (2) 109 FAC. H.

M48 (6) 63 (6) 69 (5) 65 (15) 64 UP.FAC.H.

M8/M1 (14) 71.4 (14) 74.6 (9) 74.4 (15) 74.6 B/L INDEX

M17/M1 (6) 74.0 (10) 71.2 (6) 75.7 (24) 70.7 H/L INDEX

M47/M45 (5) 86.9 (4) 85.9 (2) 92.5 (7) 85.7 FAC.INDEX

Table 10: Skull measurements of the Viking skeletons from Kaagården & Bogøvej (K+B), Langeland and other sites (from Sellevold et al. 1985). Kraniemål fra skeletterne fra Kaagården & Bogøvej (K+B), Langeland og andre lokaliteter (fra Sellevold et al. 1985).

176

11,42, DENTITION The general dental condition of the Vikings from Langeland was as already mentioned marked by tooth loss and heavy wear, exposure of the dental roots and carious cavities, figure 3. Only one had dental wear from mechanical stress, figure 4. Many teeth were separated from the jaws and very often only the roots remained. Thus, in many cases, no sockets were left for the dental roots. The teeth were registered using the same procedure as in an earlier study (Bennike 1985:141-182).

Fig. 4: The lower jaw of the skull from grave BA, Bogøvej of a 55-65 year old woman. Mechanical dental wear from tooth-picks is seen between several of the teeth. Underkæbe af kraniet fra grav BA, Bogøvej, af en 55-65 år gammel kvinde. Mekanisk slid fra brug af tandstikkere ses mellem flere af tænderne.

11.A.10. CARIES AND LOSS OF TEETH Relatively more male than female skeletons had carious teeth, 34,4% and 30,8% respectively, table 11. In addition, the number of carious teeth in relation to all recovered teeth was higher for the males (5%) than for the females (3%). At first it was reason-able to ask whether fewer carious teeth in the females could be due to a higher rate of tooth loss. This theory was rather easily rejected, as it became clear that the male skeletons had a higher rate of ante mortem loss of teeth, 37.0% versus 29.7% in females, table 12. This was also the case, when the tooth loss frequency was calculated not per skeleton, but per tooth, defined as the number of teeth lost ante mortem in relation to the total number of pre-served teeth and teeth lost post mortem (open alveoles). The results were then 15.2% for males and 6.6% for females. These percentages differ from previously published results from other Viking sites (Bennike 1985:164-171) and may mainly be due to the extremely heavy loss of teeth in one skeletal group from a particular site: The

Fig. 3: The skull and dention from grave AP, Kaagården of a 35-45 year old man. The teeth are extremely worn. Several apical abscesser and ante mortem loss af the left upper molars are seen. The skeleton is also marked with spondylosis and fusion of the left sacro-iliaca joint. The height was 162 cm and the man was burled with a coffin. Kranie og tandsæt fra grav AP, Kaagården fra en 35-45 årig mand. Tænderne er meget slidte. Der ses adskillige apicale absesser og ante mortem tab af kindtænder i venstre overkæbe.

177

KAAGARDEN

CARIES/INDIVIDUAL CARIES/TOTAL NUMBER OF TEETH

MALES 6/13 46.0% 13/245 5.3% FEMALES 3/11 27.2% 5/164 3.1% ? 0/7 0/47 ALL 9/31 29.0% 18/456 4.0%

BOGØVEJ

MALES 5/19 26.3% 7/361 4.7% FEMALES 5/15 33.3% 9/306 2.9% ? 0/ 5 0/ 54 ALL 10/29 34.5% 26/621 4.2%

(ALL) KAAGÅRDEN & BOGØVEJ

19/60 31.7% 44/1077 4.1%

(MEN) KAAGÅRDEN & BOGØVEJ

11/32 34.4% 30/606 5.0%

(FEMALES) KAAGÅRDEN & BOGØVEJ

8/26 30.8% 14/470 3.0%

Table 11: Distribution of dental caries in Viking skeletons from Kaagården & Bogøvej, Langeland. Fordeling af caries på vikingeskeletter fra Kaagården & Bogøvej, Langeland.

KAAGÅRDEN:

TOOTH LOSS/INDIVIDUAL TOOTH LOSS/ TOTAL NUMBER OF TEETH

MALES 10/24 41.7% 77/362 21.2% FEMALES 5/ 16 31.3% 17/198 8.6% ? 0/ 7 0/ 47 ALL 15/47 31.9% 94/607 15.5%

BOGØVEJ:

MALES 10/30 33.3% 48/459 10.5%

FEMALES 6/21 28.6% 19/344 5.5% ? 0/ 5 0/ 57 ALL 16/56 28.6% 67/860 7.8%

(ALL) FROM KAAGÅRDEN & BOGØVEJ

31/103 30.1% 161/1467 11.0%

(MALES) FROM KAAGÅRDEN & BOGØVEJ

20/54 37.0% 125/821 15.2%

(FEMALES) FROM KAAGÅRDEN & BOGØVEJ

1/37 29.7% 36/542 6.6%

Table 12: Distribution of dental loss (ante mortem) in Viking slceletons from Kaagården & Bogøvej, Langeland. Fordeling af tandtab (før døden) på vikingeskeletter fra Kaagården & Bogøvej, Langeland.

178

TOOTH CARIES/

TOOTH CARRIESI

WITHOUT COFFIN:

INDIVIDUAL TOTAL NUMBER OF TEETH

MALES 7/33 21.2% 22/447 4.9% FEMALES 5/15 33.3% 11/222 5.0%

WITH COFFIN:

MALES 4/ 9 44.4% 9/199 4.5% FEMALES 3/12 25.0% 3/255 1.2%

Table 13: Distribution of dental caries in Viking skeletons from graves with and without coffins (Kaagården & Bogøvej, Langeland combined). Fordeling af caries på vikingeskeletter fra grave med og uden kistespor (Kaagården & Bogøvej, Langeland).

TOOTH LOSS/

TOOTH LOSS/ INDIVIDUAL

TOTAL NUMSER OF TEETH

WITHOUT COFFIN:

MALES 15/33 45.5% 83/590 14.1% FEMALES 7/15 46.6% 33/276 12.0%

WITH COFFIN:

MALES 5/ 9 55.5% 47/282 16.7% FEMALES 4/12 33.3% 43/313 13.7%

Table 14: Distribution of dental loss (ante mortem) in Viking skeletons from graves with and without coffins (Kaagården & Bogøvej, Langeland combined). Fordeling af tandtab (før døden) på vikingeskeletter fra grave med og uden kistespor (Kaagården & Bogøvej, Langeland).

large number of females from Hesselbjerg, Djurs-land, Jylland increased the frequency for females, whereas the skeletons from Trelleborg (mainly young men), may have influenced the results by lowering the average in the male group.

At first glance, the general dental condition of the Langeland Vikings seemed to be extremely poor, with carious teeth being most frequent. For males and females combined, the percentage of skeletons with carious teeth was 31.7% versus 25.6% from other Danish Viking sites. The frequency of caries in all recovered teeth from Langeland was also higher: 4.1% as opposed to 3.4% (Bennike 1985:162). However, without considering the average age of the skeletons, the dental condition cannot be discussed. The somewhat poorer dental condition of the male skeletons could simply be due to the higher average age of the males compared to that of the females. But when the material is divided into age groups, the number in each is too small to exclude the possibility of random distribution, making it inadvisable to draw any conclusions. The same situation anses, when the material is divided into the groups of those buried with and those without coffins, tabels 13, 14.

Although very interesting, a registration of the dental wear in the Viking skeletons could not be included in this study partly due to the fact that it was more complicated than originally anticipated

and partly due to limited time and funds. A rather superficial rating of the dental wear was carried out by dividing the molar wear into three groups, slight, medium and heavy. It soon became clear that the extreme dental wear must be attributed to particular conditions which might have been specific to the Viking Period. Teeth were not only worn down by food, but also by their intermovement and by being used as a tool. One or more of the following factors could have played a role in the extreme dental wear.

1) Bread made with barley hardens quickly. Combined with stone dust, especially from the basalt lava querns it could have been an important factor. 2) Flax became popular during the Viking Period and to some extent replaced wool. Softening and separating the flax fibres may well have been enhanced by using especially the upper frontal teeth which thus would have been worn by this process. One would expect to find increased dental wear of this type in women, which, however, was not the case. 3) Numerous other aspects which may have resulted in sex-dependent dental wear must also be considered. The many tasks involved in sailing such as the preparation of sails may, as it is to-day, have been a male occupation. 4) The food at sea may have consisted of dried components such as hard bread, tough meat and fish, which may also have influenced dental wear.

179

d

d

9

9

9 RECENT MEDIEVAL/ NEOLITHIC

VIKING AGE Between all groups p < 0.05 Sex differences p < 0.001

6

3

11.A.11. BONE MINERAL It has recently been proven that the amount of bone mineral and the risk of bone fractures are closely related. Today'R intereRt in bone mineral iz rnainly due to the fact that the number of bone fractures has increased dramatically over the last decades especially in the industrialized part of the world. This is partly due to an increase in life-span and partly to a change of lifestyle factors such as diet and physical activity. The new interest in bones has led to the development of a number of new techniques for measuring the bone mineral content in living people. The same techniques are applicab-le to archaeological samples of bones.

The intact and well preserved femoral bones from the two Viking sites on Langeland have been measured with a dual photonabsorptiometry scanner (Gammatec). Both the right and left femoral midshaft and the femoral neck were measured. Subsequently, the geometrical proportions of a transversal section of the midshaft were then measured and compared with the mineral values to determine the reliability of the scanner measurements of the bone mineral.

A comparison with Neolithic, the Mediaeval and contemporary material (forensic cases) revealed that both the males and females from the Viking Period had less mineral content in the bones than observed in the Neolithic and contemporary material, whereas their values did not differ from those of the Mediaeval material. The Neolithic bones contained the highest values, whereas those of the contemporary bones lay between the Neolithic values and those of the Viking and Mediaeval material, figure 5.

Fig. 5: Graphic distribution of bone mineral content in males and females from different periods. Grafisk fremstilling af mineralindholdet i knogler hos mænd og kvinder fra forskellige perioder.

One aspect of the study was to compare the diffe-rence in the bone mineral content between males and females in earlier periods and today. Due to the assumed hiVIer birthrate and lon§er periods of breast- feeding - in the past - which results in a loss of cal-cium- we expected to find a greater difference in bone calcium between men and women in their fertile years in the earlier periods than today. It was there-fore surprising to find that the male-female diffe-rences observed were almost identical in all four groups. The possibility that differences in average age within the four groups may have influenced the results has partly been eliminated by excluding people older than 60. Furthermore, if we restrict

BONE MINERAL CONTENT FEMORAL MIDSHAFT

4.78 - coffin (n=8) MALES (n=16) 4.80 DIFF. 0.14

4.92 + coffin (n=4)*

3.27 - coffin (n=7) FEMALES (n=14) 3.40 DIFF. 0.26

3.53 + coffin (n=7)*

DIAMETER FEMORAL MIDSHAFT

2.91 - coffin (n=8)* MALES (n=16) 2.85 DIFF. 0.10

2.81 + coffin (n=4)

2.60 - coffin (n=7)* FEMALES (n=14) 2.54 DIFF. 0.13

2.47 + coffin (n=7)

BONE MINERAL CONTENT FEMORAL NECK

2.94 - coffin (n=8) MALES (n=14) 3.08 DIFF. 0.50

3.44 + coffin (n=3)*

2.04 - coffin (n=6) FEMALES (n=11) 2.25 DIFF 0.44

2.48 + coffin (n=5)*

FEMORAL LENGTH

46.8 - coffin (n=8)* MALES (n=17) 46.4 DIFF. 2.6

44.2 + coffin (n=4)

42.7 - coffin (n=5)* FEMALES (n=12) 42.3 DIFF. 0.6

42.1 + coffin (n=7)

* highest values

Table 15: Bone mineral content in femoral shaft and neck, femo-ral length and diameter of Viking skeletons (Kaagården & Bogøvej, Langeland combined). Mineralindhold i lårbensskaft og lårbenshals. Lårbenslængde og diameter af lårbenet midtpå for vikingeskeletter (Kaagården & Bogøvej, Langeland).

180

thw wvatvutpvt-ity grm» vitty tv those wntivr IQ, the results show the same.

In the material from Langeland there is a tendency towards a slightly higher bone mineral content in the skeletons buried in a coffin than in those buried without, table 15. This may either reflect better preservation conditions in coffins or that the former group had better living conditions than the latter. As previously shown, both males and females buried in coffins had a somewhat higher average age than those buried without, table 7. Together with the higher levels of bone mineral in the former, the dis-crepancy might be explained by better living con-ditions. However, these results do not concur with other results such as the femoral measurement, the length and the midshaft circumference, the values of which were lower than those of the bones of skele-tons buried with a coffin, table 15. Tempting as it may be, one cannot conclude that the two different burtal traditions stem from different ethnic groups within the population. Such a conclusion requires a the analysis of substantially larger number of well preserved skeletons or collection of bone material.

11.A.12. CONCLUSION AND RESUM: The number of recovered human skeletal remains from the Viking Age has slowly increased over the past 50 years. The latest excavations of the graves on Langeland are largely responsible for this increase and have contributed significant new knowledge about the anthropology of the Vikings. We no longer have to depend on the poorly documented descrip-tions presented in much of the popular literature.

This anthropological analysis is to a great extent based on the skeletal remains found in two Jate Viking cemeteries, Kaagården (53 skeletons) and Bogøvej (52 skeletons) on Langeland. The sex distribution at both sites showed a majority of males: 63% at Kaagården and 61% at Bogøvej. This concurs with the distribution at the earlier excavated site, Stengade II, where there was a majority of 55% males.

Among others, Randsborg (1980:81) and Gråslund (1980:82) have presented diverging archaeological theories on the sex distribution in Scandinavian Viking cemeteries. Anthropologists often present the theory that a majority of males may be the result of a faster decomposition of the less robust female skeletons.

With regard to the preservation condition of the Langeland skeletons the percentual distribution of males and females was identical among the well preserved and poorly preserved skeletons. If the "disintegration" theory is coffect, one would expect to find a higher percentage of female skeletons among the poorly preserved specimens and a majority of male skeletons among the well preserved. This was, however, not the case with the Langeland ske-

IMMI al the §n§wer tv why there is 4 preåvrr of male skeletons, remains in the hands of

the archaeologists. The skeletons found at Bogøvej were better pre-

served than those at Kaagården, but at both sites those that had been buried in coffins were in a better state than those buried without. The skeletal remains found in an earlier excavation on Langeland (Stengade II) were in much poorer condition.

Only 8 of the 105 skeletons from Bogøvej/Kaa-gården were of children. Whether children were buried at a separate site or whether infant mortality was in fact as low as the number of skeletons indi-cates, are questions that cannot be answered on the basis of the existing material.

The average age of the adult skeletons was 42 for men and 37 for women, which is slightly, but not significantly, higher than for skeletons from the same period found in other areas of Denmark (Bennike 1985).

In prehistoric eras and in the Middle Ages, the average age of males seems to have been higher than that of women. This has given rise to a vigorous debate about why the lower average age and the higher mortality rate among young females in these periods deviates so much from that in present societies. There is still no concrete proof that the discrepancy can be explained by the risks of pregnancy and childbirth alone.

Although the differences were not significant, it is interesting to note that the average ages of both male and female skeletons were higher among those buried in coffins compared to those buried without.

The discrepancy in the state of preservation among the skeletons buried with or without a coffin is more likely an expression of the rate of decompo-sition rather than of social status, whereas the higher average age among those buried in coffins might be attributed to a higher standard of living and better social circumstances.

The stature may to a certain degree be related to social conditions. The length of the femur (and there-by the stature) could only be measured on 36 of the Bogøvej and Kaagården skeletons. For 21 males the average stature was calculated as 172.5 cm and for 15 females as 158.5 cm.

There was a tendency towards a smaller average femur length among those males buried in a coffin than among those buried without. This certainly does not coincide with the theory that those buried in coffins had a higher standard of living. Among the few females there was a slight tendency towards the opposite.

The popular description of the very tall Viking does not seem to be based on any verifiable evidence. On the contrary, when comparing the calculations of stature with both the preceding early Roman Iron Age and the succeeding Middle Ages there is a tendency towards a slow decline in stature in the Viking Age. With regard to appearance, the existing

181

material does not paint a clear picture of the Lange-land Vikings. The variations are great; there are both slightly - and heavily - built skeletons and both

dolichocenhalie and mesocenhalie 5kulls; the latter are illustrated in figure 2.

This study was originally intended to include an examination of the dental condition among the Vikings, with measurements of various teeth and the registration of defects in the enamel (enamel hypo-plasia). Both these examinations were impossible to carry out due to widespread attrition and loss of teeth in many of the specimens and an exceptional number of small randomly spread dental roots.

Tooth caries could be registered both in relation to the number of recovered teeth and partly in relation to the number of skeletons. The frequency of caries was slightly higher among men than women in both cases: 5% male versus 3% female when cal-culated on the total number of teeth and 34% male versus 31% female when based on the number of skeletons.

The hypothesis that the discrepency between the percentages among males and females was due to a more widespread loss of teeth among females tur-ned out not to be true, as the percentage of tooth-loss was also higher among males: 15% among males versus 7% among females, when based on the number of individuals. As both the frequency of caries and of tooth-loss increases with age, it is possible that the above results can be explained by the higher average age among males. Unfortunately, the excavated material is not large enough to carry out an analysis based on age-groups or groups buried with or without a coffin respectively.

The overall picture of the dental condition of these Vikings is, however, one of widespread loss of teeth,

heavy and at times extreme attrition with a relative-ly high number of teeth with partially or complete-ly caries-induced erosion of the crowns in both

males and females, This doer flot that' mob from a previously published study on all Danish Viking skeletons (Bennike 1985) but is more pronounced among the Langeland Vikings. These conditions, probably very painful to the individual, together with the tendency towards a small stature, do not exactly support the popular description of very tall and healthy Vikings.

Traces of other diseases were found on the skeletons but a planned detailed analysis of these had to be abandoned partly due to the rather poor preservation of the specimens, and partly through lack of time and financial ressources. The material includes only very few complete spinal columns of which the individual vertebrae would have to be catalogued and examined for degenerative arthritis.

This basic study of the Langeland Vikings has brought us a step doser to our aim of revealing as complete a picture as possible of the Vikings. The conditions they were exposed to, their health, their nutrition, family relations, lifespan, all constitute what one might define as their "Biological Quality of Life". Subsequent investigations should be carried out on the complete collection of Viking skeletons found throughout Denmark and include comparative studies with material from neighburing countries. Furthermore, anthropological, archaeological and other data should be closely combined in a complete analysis of the Viking material. The extent of the material is now large enough to justify such an analysis which would be helpful in confirming or disproving the many trends found in the examination of the Langeland material.

Acknowledgement: The author is most grateful to Susan Peters for her corrections of the manuscript and the translation of summary. I would like to thank Kirsten Andersen, The University of Chicago, USA, who, as a student helped me with skeletal registration.

182

11.A.13. REFERENCES Andersen, H., H.& 0. Klint-Jensen 1971: Hesselbjerg - en gravplads fra vikingetid. KUML 1970. p.31-41.

Andersen, P. 1979: Antropologiske undersøgelser af skeletter udgravet på Færøerne. (Thesis) Antropologisk Laboratorium, København.

Bennike, P. 1985: Palaeopathology of Danish Skeletons. A Comparative Study of Demography, Disease and Injury. Akademisk Forlag, København.

Boldsen, J. 1993: Height variation in Denmark A.D. 1100-1988. Populations of the Nordic countries. Human population biology from the present to the Mesolithic. (eds.) Iregren, E. and Lilie-kvist, R. Lund. p.52-60.

Christophersen, K.-M. 1941a: Odontologiske Undersøgelser af Danmarks Befolkning. III. Om Tændernes Tilstand hos en Vikingetids Befolkning. Undersøgelser fra Gravpladsen ved Trelleborg, Sjælland. Tandlægebladet 1941(1). p.1-20.

Christophersen, K.-M. 1941b: Odontologiske Undersøgelser af Danmarks Befolkning. IV. Om Tændernes Tilstand i Jernal-deren. Tandlægebladet 1941(4). p.304-329.

Gilberg, R. 1976: Stengade-vikingernes skeletter. Stengade I!. (ed.) Skaarup, J. Rudkøbing. p.220-227.

Gråslund, A.S. 1980: The Burial Customs. Birka IV. Almqvist & Wiksell, Stockholm.

Jakobsen, J. 1976: Stengade-vikingernes tænder. (ed.) Skaarup, J. Stengade II. Rudkøbing. p.228-231.

Krogh, K. 1967: Viking Greenland. Copenhagen.

Nielsen, L.C. 1990: Trelleborg. Aarbøger for Nordisk Oldkyn-dighed og Historie 1990. p.105-178.

Martin, R. & Saller, K. 1957: Lehrbuch der Anthmpologie 1-III. 3rd ed. Stuttgart.

Nørlund, P. 1948: Trelleborg. Nordiske fortidsminder, vol. IV,1. København.

Randsborg, K. 1980: The Viking Age in Denmark. The Forming of a State. London.

Roesdahl, E. 1982: Viking Age Denmark. London.

Schaefer, U. 1963: Anthropologische Untersuchung der Skelette von Haithabu. Die Ausgrabungen in Haithabu 4. Neumiinster.

Schreiner, K.E. 1927: Menneskeknoklene fra Osebergskibet og andre norske jernalderfund. Osebergfundet, vol.V. Oslo.

Sellevold, B.J., Hansen, U.L. and Balslev Jørgensen, J. 1984: Iron Age Man in Denmark. Prehistoric Man in Denmark vol.III. Copenhagen.

Skaarup, J. 1976: Stengade IL En langelandsk gravplads med grave fra romersk jernalder og vikingetid. Rudkøbing.

Steffensen, J. 1943: Knoglerne fra Skeljastadir i Djorsardalur. Forntida Gårdar i Island. (ed.) Steenberger, M. Copenhagen. p.227-260.

Steffensen J. 1958: Stature as a criterion of the nutritional level of the Viking Age Icelanders. Third Viking Congress. Pridji. Vikingafundur.

183

11.A.14. CATALOGUE OF VIKING SKELETONS FROM LANGELAND BOGØVEJ, LINDELSE sb.28, LMII j.nr. 12077

GRAVE: C Incomplete skeleton Skull fragm., 32 teeth present Postcranial: Humeri ulnae r/l, radius r, femora dl, tibiae fibulae dl, os coxae dl, sacrum all fragm., scapulae dl, claviculae dl, many vertebrae, costae, sternum, patella r, hand and foot bones. Sex: male (both male/female characteristics) Age: 20-30 years Heavy dental wear of frontal upper teeth Without coffin

GRAVE: D-Ø (Upper) Incomplete skeleton No skull, no teeth Postcranial: Tibiae r/l, fibulae r/1 all fragm., foot bones. Sex: female Age: > 21 years Without coffin

GRAVE: D-U (Lower) Incomplete skeleton Skull fragm., 2 teeth present Postcranial: Humeri dl, ulnae dl, radii dl all intact, femur 1 fragm., tibiae r/l, fibulae dl all intact, os coxae r/l, sacrum fragm., scapulae r/l, claviculae r/l, several vertebrae, costae, patellae dl, hand and foot bones. Sex: male Age: 25-35 years Distal part of left humerus with pathol. changes from fracture and/or infection. Without coffin

GRAVE: N Incomplete skeleton Skull very fragm., no teeth Postcranial: 1) Humerus 1, femur r, tibia r all fragm., hand and foot bones. 2) Ulna 1, radius 1, femur 1, tibia 1 all fragm., clavicula 1, foot bone. 2 persons?? Sex: male Age: > 21 years (probably maturus) Without coffin

few missing bones. Sex: male Age: 35-45 years Fused left sacroiliac joint High palate.

Without coffin

GRAVE: P Incomplete skeleton Skull incomplete, 32 teeth present Postcranial:Skeleton almost complete except for a few missing vertebrae. Sex: male Age: 30-40 years Large claviculae. Metopic suture Without coffin

GRAVE: Q Incomplete skeleton Skull fragm., 30 teeth present, 3 carious, 2 abscesses Postcranial: Humeri r/l, ulnae dl, radii femur r, tibiae dl, fibulae r/l, coxae r/1 all fragm.,sacrum intact, scapulae dl, claviculae dl,all vertebrae, costae, patellae r/l, hand bones. Sex: female Age: 35-45 years Without coffin

GRAVE: R Very fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: Femur r fragm. Sex: ? Age: > 21 years Without coffin

GRAVE: S-Ø (Upper) Incomplete skeleton Skull incomplete, 22 teeth present, 4 lost a.m., 3 lost p.m., 1 carious, 1 abscess Postcranial: Skeleton almost complete except for a few missing fragments of humerus r, fibulae dl and os coxa 1. Sex: male Age: 50-60 years Osteoarthritis in lower part of vertebral column. Without coffin

GRAVE: 0 Incomplete skeleton Skull complete, 26 teeth present, 6 lost p.m. Postcranial: Skeleton almost complete except for a

GRAVE: S-U (Lower) Incomplete skeleton No skull., 2 teeth present Postcranial: Humerus 1 fragm., ulna r intact, ulna 1

184

fragm., radius r intact, radius 1 fragm, femora dl, tibia aU fragm., os coxae r intact, os coxae 1 fragm., claviculae dl, several vertebrae, costae, sternum, patellae dl, hand bones. Sex: female Age: 16-20 years With coffin

GRAVE: T Incomplete skeleton Skull incomplete, 19 teeth present, 1 lost p.m. Postcranial: Humeri rå, ulnae rå, radii dl, femora dl, tibiae rå, fibulae dl, os coxae r/l, sacrum all fragm., claviculae r/l, few vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: female Age: 30-40 years Skull between legs: no present marks from decapi-tation With coffin

GRAVE: V Fragmented skeleton Skull fragm., 11 teeth present Postcranial: Humerus 1, ulna 1, radius 1, femur 1, coxa I all fragm., scapula 1, several vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: male Age: 21-30 years Without coffin

GRAVE: X Fragmented skeleton Skull fragm., 22 teeth present Postcranial: Humerus r fragm., ulna r intact, radius r, femur 1 all fragm., hand bones. Sex: female Age: >21 years (probably maturus) With coffin

GRAVE: Y Very fragmented skeleton Skull fragm., 14 teeth present, 3 lost p.m. Postcranial: Diaphysis fragm. of femur? Sex: ? Age: 25-35 years With coffin

GRAVE: AA Incomplete skeleton. Skull incomplete, 10 permanent, 9 deciduous teeth present and a small extra tooth? Postcranial: Humeri ulnae rå, radii dl, femora rå, tibiae dl all intact without fused epiphyses, fibula 1, os coxa r fragm., scapulae dl, claviculae

dl, many vertebrae, costae. Sex: child Age: 8 years Without coffin

GRAVE: AH-ø (Upper) Fragmented skeleton Skull very fragmented, 12 teeth present, 3 lost p.m. Postcranial: Humeri dl, ulnae dl, radii dl, femora r/l, tibia r, fibula 1, os coxae all fragm., scapulae many vertebrae, costae, sternum, hand bones. Sex: male Age: 18-20 years Without coffin

GRAVE: AH-U (Lower) Incomplete skeleton Skull complete, 10 permanent and 11 deciduous teeth present. Postcranial: Humeri rå, ulnae radii dl, femora rå, tibiae rå, fibulae rå all intact, os coxae fragm., claviculae many vertebrae, costae, sternum, hand and foot bones. Sex: ? child Age: 7 years Without coffin

GRAVE: AK Very fragmented skeleton No skull, 16 teeth present Postcranial: Femora dl, tibiae r/l, fibula r all fragm. Sex: ? Age: 22-35 years Without coffin

GRAVE: AM Incomplete skeleton Skull incomplete, 1 tooth present, 8 lost a.m., 3 lost p.m., 1 carious Postcranial: Humeri dl, ulnae r/1 all fragmented, radius r intact, femora dl, tibia r, fibula r, os coxae rå, scapula r, sacrum all fragmented, several vertebrae, costae, patella r/l, hand and foot bone. Sex: female/male Age: 35-55 years Mandibula has an unusual form. Sacralized lumbar vertebra. Without coffin

GRAVE: AO Incomplete skeleton Skull fragm., 21 teeth present, 3 carious. Postcranial: Humerus r fragm., humerus 1 intact, ulnae dl, radius 1, femora r/l, tibiae r/l, fibula 1, os coxae r/1 all fragm., claviculae rå, many vertebrae,

185

costae, sternum, patella 1, hand and foot bones. Sex: female Age: 30-50 years Irregular and Iwan, dental attritien Traces of animal teeth on several diaphyses. Without coffin

GRAVE: AP Incomplete skeleton Skull incomplete, 19 teeth present, 2 teeth lost a.m., 1 lost p.m., 1 carious Postcranial: Skeleton almost complete: very few bones missing. Sex: male Age: 55-65 years Extreme dental wear Symmetrical fusion of proximal fibula and tibia. Fusion of right sacro-iliaca joint. Severe osteoarthritis in both hips. Left side has probably a fibrous anchylosis. Without coffin

GRAVE: AQ Incomplete skeleton Skull fragm., 17 teeth present, I lost a.m., 1 lost p.m. Postcranial: Humeri dl, ulnae dl, radii dl, femora r/l,tibae rul, fibula 1, coxae dl, sacrum all fragm., claviculae dl, many vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: female Age: 30-40 years Angled roots of third molars Without coffin

GRAVE: AV Incomplete skeleton Skull incomplete, 31 teeth present, 1 lost p.m. Postcranial; ulnac radii femora

tibiae fibilae rul, os coxae dl, sacrum all fragm, scapulae dl, claviculae dl, several vertebrae, costae, patella r, hand and foot bones. Sex: female Age: 21-35 years With coffin

GRAVE: AX Very fragmented skeleton No skufl, 20 teeth present Postcranial: Humerus 1, ulna 1, radius 1, femora ril, os coxae r all fragm., clavicula r. Sex: ? Age: 45-55 years Mechanical dental wear of central upper incisor With coffin

GRAVE: AY Fragmented skeleton Skull fragm., 25 teeth present Postcranial: Humeri ulnae dl, radius r, femora

tibia 1, sacrum all fragm., claviculae dl, several vertebrae, few hand bones. Sex: male Age: 35-55 years Fused thoracic vertebrae and osteophytes on verte-bral column. Without coffin

GRAVE: AU-ø (Upper) Incomplete skeleton Skull incomplete Postcranial: Humeri dl, ulnae dl, radii dl, femora dl, os coxae dl, sacrum all fragm., scapulae dl, claviculae many vertebrae, costae, sternum. Sex: male Age: 45-55 years Fracture of a right rib, osteoarthritis in lower part of vertebral column. Without coffin

GRAVE: AU-U (Lover) Incomplete skeleton Skull fragm.,(only the mandibula), 10 teeth present, 2 lost a.m., 4 lost p.m. Postcranial: Humerus 1, ulna 1, radius 1 all intact, femur 1 fragm., tibiae fibulae dl, os coxa 1 all intact, sacrum fragm, scapula 1, several vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: female Age: 25-35 years Without coffin

GRAVE: BA Incomplete skeleton Skull incomplete, 20 teeth present, 5 lost a.m., 1 carious Postcranial: Humeri dl, ulnae radii dl, femora dl, tibia r all fragm., tibia 1 intact, fibulae coxae dl, sacrum all fragm., scapula 1, clavicula 1, several vertebrae, patellae dl, hand and foot bones. Sex: female Age: 55-65 years Mechanical dental wear from tooth-picks, fracture of 1+ Symmetric atrophy of parietal bones Osteophytes on lumbar vertebrae Buried in a chamber grave

GRAVE: BB Incomplete skeleton Skull fragmented, 31 teeth present Postcranial: Humeri dl, ulnae dl, radius 1, femora dl, tibiae dl, fibula 1, coxae dl all fragm., scapula r, claviculae dl, many vertebrae, costae, foot bones.

186

Sex: female Age: 16-18 years

Buried in a chamber grave

GRAVE: BE Incomplete skeleton Skull complete, 32 teeth present Postcranial: Skeleton almost complete except for missing parts of ulna r, femur r, fibulae dl. Sex: male Age: 18-20 years Very sturdy bones, hole in sternum bone

GRAVE: BG Incomplete skeleton Skull missing, no teeth Postcranial: Humeri dl, tibiae dl, fibula rå, sacrum all fragm., several vertebrae, costae, patella 1, foot bones. Sex: male? Age: 30-50 years Without coffin

GRAVE: BH Incomplete skeleton Skull fragm. (only mandibula), 1 tooth present, 2 lost a.m., 9 lost p.m. Postcranial: Humerus r fragm., ulnae rå, radii r/l, femora r/1 tibiae rå, fibulae dl all intact, os coxae

fragm., sacrum intact, scapula r, clavicula r, many vertebrae, costae, sternum, patella 1, hand and foot bones. Sex: male Age: 35-55 years Without coffin

GRAVE: BJ Incomplete skeleton Skull incompl., 14 teeth present, 9 lost a.m., 6 p.m. Postcranial: Skeleton almost complete except for missing parts of femur 1, os coxae, sacrum and one vertebra. Sex: male Age: 40-60 years Underbite, osteoarthritis of lower vertebral column. With coffin

GRAVE: BL Fragmented skeleton

Skull fragm., no teeth Postcranial: Humeri r/l, ulnae dl, radius r, femora dl, tibiae dl, fibulae r/l, os coxa 1 all fragm., several vertebrae, costae, patella 1, hand and foot bones. Sex: male Age: > 21 years (probably senilis) Without coffin

GRAVE: BM Very fragmented skeleton Skull fragm., 26 teeth present, 1 carious Postcranial: Humerus r intact, humerus 1, ulnae all fragm., radius 1 intact, femur 1, tibia r, os coxae rå all fragm., scapulae rå, claviculae r/l, many verte-brae, costae, sternum, patella r/l, hand and foot bones. Sex: male Age: 25-35 years Two fused ribs Without coffin

GRAVE: BN Fragmented skeleton Skull incomplete, 27 teeth present, 1 lost a.m., 2 lost p.m., 1 carious Postcranial: Humerus 1, ulna 1, radius 1 all fragm., scapulae rå, claviculae dl, several vertebrae, costae, hand bones. Sex: female Age: 30-40 years Large mental foramina of the lower jaw, dental wear much heavier in upper than lower jaw. With coffin

GRAVE: BO Very fragmented skeleton Skull (only mandibula) fragm., 2 teeth present, 2 lost a.m., 12 lost p.m. Postcranial: Humerus 1 fragm. Sex: male Age: > 21 years (probably senilis) With coffin

GRAVE: BK Very fragmented skeleton No skull, 3 teeth present Postcranial: Femur r, os coxa r, sacrum all fragm., several vertebrae, costae. Sex: ? Age: 21-35 years Without coffin

GRAVE: BP Very fragmented skeleton Skull (mandibula) fragm., no teeth Postcranial: Cervical vertebra, patella r, foot bones Sex: male? Age: > 21 years Without coffin

187

GRAVE: BQ Very fragmented skeleton No skull, 1 tooth

Postcranial: Unidentified fragments Sex: ? Age: > 21 years (probably adultus) Without coffin

GRAVE: BR Incomplete skeleton Complete skull, 26 teeth present, 3 lost p.m. Postcranial: Skeleton almost complete except for missing fragments of os coxae, a few vertebrae and sternum. Sex: female Age: 35-45 years Agenesi of 2+2 Without coffin

GRAVE: BS Incomplete skeleton Skull fragm., 29 teeth present, 1 lost a.m., 10 carious, 4 abscesses Postcranial: Skeleton almost complete except for missing humerus 1 and coxae dl fragm. Sex: male? Age: 35-45 years Extreme amounts of plaque. Healed fracture of Thi2 . Without coffin

GRAVE: BT Incomplete skeleton Skull incomplete, 23 teeth present, 6 lost a.m., 1 lost p.m. Postcranial: Complete skeleton Sex: male Age: 25-35 years Sternum and manubrium deformed due to impression from soft tissue. Healed fracture of a rib. Molars with extreme amount of plaque. Without coffin

GRAVE: BU Incomplete skeleton Skull fragm., 12 teeth present, 4 lost a.m. Postcranial: Humeri 111, ulnae, radii dl all fragm., femur r intact, femur 1 fragm., tibia dl intact, fibula I, os coxae dl, sacrum all fragm., clavicula r, one vertebra, patellae dl, hand and foot bones. Sex: female Age: 35-45 years Tooth loss in frontal part of maxilla. Ante mortem holes in skull? Tibia with marks from animal teeth. Without coffin

GRAVE: BV Incomplete skeleton Skull fragm., 30 teeth present, 1 lost p.m., 4 carious Fosteranial: Humeri dl. ulnae dl. radii dl all iIMAt. femora dl, tibiae rå, os coxae dl, sacrum all fragm., scapulae dl, claviculae dl, all vertebrae, costae, stemum, patella dl, hand and foot bones. Sex: male Age: 35-45 years Large amounts of dental plaque. Osteoarthritis of lower vertebral column. Without coffin

GRAVE: BX Incomplete skeleton Skull fragm., 11 teeth present, 2 lost a.m., 5 lost p.m., 1 carious Postcranial: Humeri dl fragm., ulnae dl, radii rå, femora rå, tibiae dl, fibulae r/1 all intact, os coxae r/l, sacrum all fragm., scapulae rå, claviculae dl, all vertebrae, costae, stemum, patella dl, hand and foot bones. Sex: female Age: 40-50 years Heavy frontal wear of upper teeth Osteoarthritis of vertebral column Without coffin

GRAVE: BY Incomplete skeleton Skull incomplete, 27 teeth present, 1 lost p.m. Postcranial: Humerus 1, femora r/l, tibiae dl, fibula r/1 all fragm. and several with unfused epiphysis, patella r/l, hand and foot bones. Sex: female? Age: 15-17 years Unusual form of facial bone (broad and flat nasal bones), microdont? With coffin

GRAVE: BZ Fragmented skeleton Skull fragm., 23 teeth present, 3 lost a.m., 1 lost p.m. Postcranial: Humeri dl, ulnae rå, radius I, femora dl, tibia 1, fibula 1, os coxae dl all fragm., claviculae dl, many vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: male Age: 45-55 years Osteoarthritis in cervical part of vertebral column Without coffin

GRAVE: BÆ Incomplete skeleton Skull fragm., 5 perm. teeth, 11 deciduous teeth present

188

Postcranial: Humeri r/1 intact, ulnae ril fragm., radius r intact, radius I fragm., femora ril intact,

tibiae r/l, fibulae r/l, os coxae all fragm., scapulae ril, clavicula 1, several vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: ? child Age: 6 years

KAAGÅRDEN, LINDELSE sb.60, LMR 11563

GRAVE: A Very fragmented skeleton Skull fragm., 28 teeth present, 1 lost p.m. Postcranial.: Femur r fragm. Sex: female Age: 25-30 years Without coffin

GRAVE: B-ø (Upper) Fragmented skeleton Skull fragm., 7 teeth present, 5 lost a.m., 15 lost p.m. (3 carious), 1 abscess Postcranial: Femora ril fragm., few upper vertebrae Sex: Male Age: 45-55 years agenesi of +3, extreme dental wear of frontal region of upper jaw. Without coffin

GRAVE: B-U (Lower) Very fragmented skeleton Skull fragm., 2 teeth present, 7 lost a.m., 7 lost p.m. Postcranial: Humerus r, femora ril all fragm. Sex: female Age: >45 years Mechanical wear of molar teeth of lower jaw, few unidentified dental roots (heavy wear) Without coffin

GRAVE: C Incomplete skeleton Skull incomplete, no teeth Postcranial: Femora tibia r, ossa coxae all fragm., few vertebrae. Sex: male Age: >21 years (probably senilis) Without coffin

GRAVE: G Very fragmented skeleton No skull, no teeth

Postcranial: Humerus r, ulna r, radius r all fragm. Sex: ?

Age: > 21 years Without coffin

GRAVE: II Incomplete skeleton Skull complete, 27 teeth present, 4 lost p.m. Postcranial: Skeleton almost intact except for missing fibilae r/l, os coxae fragm., hand and foot bones. Sex: male Age: 50-60 years Without coffin

GRAVE: J Very fragmented skeleton No skull, two teeth Postcranial: ulna 1 fragm. Sex: ? Age: > 21 years Buried in a chamber grave

GRAVE: AJ Incomplete skeleton Skull fragm., 1 tooth present (1 carious). Postcranial: Humeri ulnae ril, radius r, femora r/l, tibiae fibulae r/l, os coxae ril all fragm, scapulae ril, hand and foot bones. Sex: female Age: 21-35 years

GRAVE: AK Incomplete skeleton Skull incomplete, 28 teeth present, 1 lost a.m., 3 lost p.m. (2 carious) Postcranial: Humerus r, ulna r, radius r all fragm, femora tibiae ril, fibulae ril all intact, os coxae ril fragm., cervical vertebra, patellae r/l, hand and foot bones. Comm.: Extreme overbite, high and narrow palate, heavy wear of molar teeth. Sex: male? Age: 35-55 years Without coffin

GRAVE: AO Very fragmented skeleton No skull, 3 teeth present Postcranial: Femora fragm. Sex: female Age: 35-55 years Without coffin

189

GRAVE: AP Complete skeleton Skull complete, 22 teeth present, 8 lost a.m., 2 lost

pin (Z wious)1 wyeNlå§mwsi Postcranial: Skeleton almost complete except a few missing hand and foot bones. Sex: male Age: 35-45 years Comm.: Morbus Bechterew? (anchylosis of left sacroiliac joint, slight spondylosis). Slight torus mandibularis, calcified cartilage of right costa III, left side normal. Extreme wear of the frontal teeth. Without coffin

GRAVE: AX Incomplete skeleton Skull incomplete, 9 teeth present, 23 lost a.m. (1 carious), abscess. Postcranial:Skeleton almost complete except for a few missing vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: female Age: 45-55 years Osteoporotic bones, osteophytes of vertebrae, L4 and L5 fused Without coffin

GRAVE: AY Incomplete skeleton Skull incomplete, 32 teeth present Postcranial: Skeleton almost complete except several missing vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: female Age: 25-35 years With coffin

GRAVE: AZ Very fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: Femur 1 (colored by metal) Sex: ? Age: > 21 years Without coffin

GRAVE: BE Very fragmented skeleton Skull fragm., no teeth Postcranial: Ulna r fragm., single hand og foot bones. Sex: ? Age: >21 years

GRAVE: BF Incomplete skeleton Skull incomplete, 8 teeth present, 18 lost a.m., 2

lyst pal (1 wrivu§) Postcranial: Humeri ril, ulnae ril, radii rul, femora rfl, tibiae ril, fibulae ril, all fragm., scapulae ril, several vertebrae, few hand og foot bones. Sex: male Age: 45-55 years Extreme wear on the lingual side of lower frontal teeth (upper jaw without teeth). Osteophytes of lumbar vertebrae. Without coffin

GRAVE: BG-1 Incomplete skeleton Skull fragm., 25 teeth present, 4 lost p.m. Postcranial: Humeri r/l, ulna r all intact., ulna 1 fragm., radii til, femora ril, all intact, tibia ril fragm., fibula r intact, fibula 1, os coxae lir all fragm., scapulae r/l, claviclae ril, costae ril, stemum, patella r/l, hand and foot bones. Sex: male Age: 50-60 years Extreme dental wear of upper frontal teeth. 3- not erupted. Arthritis in left metatarsal I? Osteophytes in left sacro-iliaca joint. Fusion of L3 and L4 and of Th9 and Thio. Without coffin

GRAVE: BG-2 Very fragmented skeleton Skull (mandibula) fragm., no teeth Postcranial: No bones Sex: ? Age: newborn

GRAVE: BH Incomplete skeleton Skull complete, 12 teeth present, 14 lost a.m., 4 lost p.m. 2 abscesses Postcranial: Humerus r fragm., humerus 1, ulna 1, radius 1 all intact, femora ril fragm., tibiae ril intact, fibulae ril, os coxae ril all fragm., scapula 1, claviculae ril, patellae r/l, foot bones. Sex: female Age: 35-45 years Extreme wear at upper frontal teeth. With coffin

GRAVE: BK Very fragmented skeleton No skull, 4 teeth present Postcranial: Femur 1 fragm.

190

Sex: ? Age: 16-21 years

Without coffin

GRAVE: BN Very fragmented skeleton Skull fragm., 25 teeth present Postcranial: No bones Sex: male Age: 35-45 years Without coffin

GRAVE: BO Fragmented skeleton Skull fragm., no teeth present, 4 lost a.m., 4 lost p.m. Postcranial: Humeri ulna 1, femur ? all fragm., one vertebra Sex: male? Age: > 21 years (probably senilis) Without coffin

GRAVE: BQ Incomplete skeleton Skull incomplete, 17 teeth present, 8 lost a.m., 1 lost p.m. 1 abscess Postcranial: Humeri ulnae radii femora

tibiae dl all fragm., scapula 1, clavicula 1, few upper vertebrae, patellae few foot bones. Sex: male Age: 45-55 years Extreme dental wear of frontal and molar teeth. With coffm

GRAVE: BR Incomplete skeleton Skull incomplete, 31 teeth present Postcranial: Humeri ulnae rå, radii r/1 all fragm., ossa coxae fragm., upper and lower ver-tebrae Sex: female Age: 18-20 years Without coffin

GRAVE: BS Incomplete skeleton Skull incomplete, 27 teeth present, 5 teeth lost a.m., (4 carious), 1 abscess Postcranial: Humeri ulna 1, radius 1, femur r all fragm., femur 1 intact, ossa coxae fragm., vertebrae. Sex: male Age: 35-45 year Dental wear of lingual upper frontal teeth (overbite?) With coffin

GRAVE: BT Incomplete skeleton Skull incomplete, 23 teeth present, 1 lost a.m., (3 carious), 1 abscess Postcranial: Humeri ulnae femora rå, tibiae

ossa coxae dl all fragm., vertebrae, costae Sex: female Age: 35-45 years Without coffin

GRAVE: BU Very fragmented skeleton Skull fragm., no teeth Postcranial: No bones Sex: ? Age: ? With coffin

GRAVE: BY Very fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: Femur 1, tibia 1, fibula 1 , os coxae 1, all fragm., foot bones. Sex: male Age: > 21 years Without coffin

GRAVE: BZ Incomplete skeleton Skull incomplete, 7 teeth present, 16 lost a.m. Postcranial: Humeri ulnae radii r/l, femora dl all intact, tibiae rå, fibula 1, ossa coxae r/1 all fragm., scapulae rå, claviculae patella r, many vertebrae, costae, hand and foot bones. Sex: female Age: 40-50 years Without coffin

GRAVE: CA Incomplete skeleton Skull incomplete, 21 teeth present, 3 lost a.m., 1 lost p.m. Postcranial: Humeri ulnae radii r/l, femora

tibiae fibulae rå all intact, scapulae claviculae dl, all vertebrae, costae, sternum, patellae hand og foot bones Sex: male Age: 45-55 years Without coffin

GRAVE: CD Fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: Femora tibiae r/l, os coxa I all

191

fragm. Sex: male Age: >21 years (probably adultus)

Without coffin

GRAVE: CE Very fragmented skeleton No skull, 6 teeth present Postcranial: No bones Sex: ? Age: 16-25 years Buried in a chamber grave

GRAVE: CJ Very fragmented skeleton Skull fragm, 8 teeth present Postcranial: Femur I fragm., upper vertebrae Sex: male Age: 45-55 years Heavy dental wear. Without coffin

GRAVE: CK Very fragmented skeleton Skull fragm., 16 teeth present, 5 lost p.m. Postcranial: Femur r fragm. Sex: female Age: 45-55 years Buried in a chamber grave

GRAVE: CM Very fragmented skeleton No skull, 32 teeth present Postcranial: No bones Sex: ? Age: 20-25 years With coffin

GRAVE: DL Very fragmented skeleton No skull, dental enamel remains

Postcrånial: No bona Sex: ? child Age: 6-8 years Without coffin

GRAVE: DM Very fragmented skeleton No skull, several unidentified teeth Postcranial: No bones Sex: ? Age: 16-20 years Without coffin

GRAVE: DN Very fragmented skeleton No skull, remains of dental enamel. Postcranial: No bones Sex: ? Age: ? Without coffin

GRAVE: DO Incomplete skeleton Skull incomplete, 16 teeth present, 14 teeth lost a.m., 2 lost p.m., 1 abscess. Postcranial: Humeri ril, ulnae r all intact, ulna 1 fragm., radius r intact, radius 1 fragm., tibia r, fibula r both intact, ossa coxae fragm., scapulae clavicula ril, all vertebrae, costae, patella 1, hand and foot bones. Sex: male Age: 45-60 years Lingual dental wear of the lower frontal and molar teeth (upper jaw without teeth). Without coffin

GRAVE: CN Very fragmented skeleton No skull, 2 teeth present Postcranial: Unidentified bones Sex: ? Age: 20-25 years With coffin

GRAVE: DS Very fragmented skeleton Skull fragm., 24 teeth present Postcranial: No bones Sex: ? child Age: 5-6 years Without coffin

GRAVE: CR Very fragmented skeleton No skull, 1 tooth present Postcranial: No bones Sex: ? Age: 20-30 years Buried in a chamber grave

GRAVE: DU Very fragmented skeleton Skull fragm., 2 teeth present Postcranial: No bones Sex: ? Age: > 21 years With coffin

192

GRAVE; DY Very fragmented skeleton No skull, several teeth/fragments present Postcranial: No bones Sex: ? child Age: 7 years Without coffin

GRAVE: DØ Very fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: tibia r, foot bones. Sex: ? Age: > 21 years Periostitis of tibia, changes of the first right metatarsal bone With coffin

GRAVE: DÅ Very fragmented skeleton No skull, unidentified dental enamel Postcranial: No bones Sex: ? Age: ? Without coffin

GRAVE: EC Incomplete skeleton Complete skull, 12 teeth present, 11 lost a.m., 2 lost p.m. Postcranial: Skeleton almost complete. Sex: male Age: 45-55 years Agenesi of 2+2, fusion of L1 and L2, osteoarthritis bilaterally in the wrist, rheumatoid arthritis?, possible fracture of right distal fibula. Without coffin

GRAVE: ED Very fragmented skeleton No skull, few teeth fragments Postcranial: no bones Sex: ? Age: 15-25 years With coffin

GRAVE: EJ Very fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: Sex: ? Age: ? With coffin

GRAVE; EN Very fragmented skeleton No skull, enamel of one tooth Postcranial: No bones Sex: ? Age: 20-30 years

GRAVE: FB Very fragmented skeleton No skull, dental enamel Postcranial: No bones Sex: ? child Age: 6 years Without coffin

GRAVE: FO Very fragmented skeleton No skull, dental enamel Postcranial: No bones Sex: ? child Age: 4 years With coffin

GRAVE: FX Very fragmented skeleton No skull, several remains of teeth Postcranial: No bones Sex: male Age: 14-18 years With coffin

KAPPELSBJERG, HUMBLE sb.109, LMR j.nr. 12001

GRAVE: A Very fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: Left and right foot bones and distal part of tibia/fibula. Fragments of scapula, vertebrae, costae, metacarpal bone, diaphysis of radius and smaller undeterminable bones. Sex: ? Age: 21-35 years Central upper left permanent tooth of child Sex: ? Age: 6-8 years Fragment of animal bone.

POSTHOLE: C Small fragments of bones. Age: ? Sex: ?

193

GRAVE: D Incomplete skeleton No skull, no teeth. Puteranial! Femara r11, tilifte ril. fibulae ril. tswl_ lae rul, ulnae radii ril and pelvic bones all intact. Several vertebrae. Sex: male Age: 35-65 years

GRAVE: E Very fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: Fragments of humerus, radius, scapula, patella, femur, tibia, fibula, hand and foot bones, pelvic bones, costae and vertebrae. Sex: male Age: 21-35 years

GRAVE: I Small fragments of undeterminable bones. Sex: ? Age: ?

GRAVE: M Few and small fragments of bone. Sex: ? Age: ?

GRAVE: 0 Very fragmented skeleton No skull, no teeth Postcranial: Smaller fragments of the foot and lower limb, clavicula, radius and vertebra. Sex: ? Age: 21-35

GRAVE: P Very fragmented skeleton Fragments of skull, 2 teeth. AMt8MiAliåh FiååÅir'neni ot hancl Lones, pelv;s, vertebrae and costae. Sex: ? Age: 21-35 years

GRAVE: R Postcranial: Fragments of tibia, hand bones and humerus. Sex: ? Age: ?

GRAVE: S Incomplete skeleton Fragments of skull, 18 teeth, 4 lost a.m. Postcranial: Fragments of humerus I, ulna 1, radii ril, pelvic bones, vertebrae, femur ril, patella 1, tibi-ae ril, fibulae r/l, hand og foot bones. Sex: female Age: 35-55 years

GRAVE: AC-ø (Upper) Very fragmented skeleton Fragments of skull, 5 teeth. Postcranial: Part of left pelvic bone. Sex: male? Age: 35-55 years

GRAVE: AC-N (Lower) Incomplete skeleton Fragments of skull, no teeth. Postcranial: Humeri ulnae rul, radii all intact, pelvic bones dl, vertebrae, costae fragm., femora

intact, fibulae r/I fragm. Sex: male Age: 18-21 years separate neural arch of L5

194

PRELEVIINARY CATALOGUE OF CREMA1 ED BONES FROM KAAGÅRDEN, LINDELSE sb. 60, LØ 11563 by Georg Nyegaard & Pia Bennike

Amount of Grave No. Human Animal Weight Fragments Cremation Charcoal Comments

C 10 3 1 3 1 1 0 F 9 1 1 1 1 1 0 H 216 1 3 1 I 2 0 Fugl i gåsestørrelse H 194 1 1 2 1 0 0 Sneglehuse H 0 1 3 0 0 2 0 Muldvarp H 194 3 3 1 I 2 0 Homotand, vert. muldvarp J 0 I 3 6 0 2 0 Hest AL 21 3 1 1 1 1 0 Phalanx AL 21 3 1 3 2 1 0 Homo fortand AO 24 1 3 1 1 3 0 Anim. ubest AP 34 3 3 1 1 3 0 Kvæg (ubr) hund (br) AX 52 I 3 1 1 2 0 Pattegris AX 64 1 3 1 1 2 0 Ringdue AX 42 3 1 1 1 1 0 Sneglehuse AY 53 1 1 1 1 0 0 Sneglehuse AZ 75 1 1 1 1 0 0 BE 73 3 3 6 2 2 0 Homo (vert, cranie), hund, svin, sn BE 73 3 1 1 1 1 0 Os frontale BE 74 1 3 1 1 2 0 Mosegris BG 80 1 3 2 1 0 0 Sneglehus BH 78 3 1 2 1 0 0 BJ 103 3 3 1 1 1 2 BK 85 3 1 1 1 1 2 BS 189 3 3 4 2 1 0 Homo tand, hund BS 110 3 3 6 2 3 0 Homo: (mange), hund (br), får (ubr) BS 110 3 3 6 2 1 0 Hund flere kn. BS 110 1 1 1 10 0 BS 155 3 1 2 1 0 0 BT 124 3 1 2 1 3 0 Homo: tand (ubr), hvirv (ubr) BY 108 3 1 1 1 3 0 Sneglehus BZ 114 1 1 1 1 0 0 Sneglehus, musl., fossile rester BZ 120 3 1 5 1 2 0 Homo: hviv (ubr) snegle, musl. CC 130 1 1 2 1 0 0 CD 0 1 1 2 1 0 0 CG 138 1 1 1 1 0 0 CH 151 1 1 1 1 0 0 CH 518 3 1 4 2 0 0 CK 163 3 1 1 1 1 0 Homo: os temp CL 372 1 1 1 1 0 0 Fossil CM 316 3 1 1 1 1 0 Homo (br) tand, uglegylp CN 314 3 1 6 0 1 0 CN 185 3 1 1 1 1 0 CP 340 3 3 6 2 1 0 Hund CQ 330 3 1 4 2 0 0 CQ 186 1 1 1 1 1 0 CQ 190 3 1 1 1 1 0 CQ 390 3 1 2 1 1 0 CR 358 3 1 2 0 1 0 CR 386 3 3 6 2 1 0 CR 386 3 3 6 0 1 0 Hund CT 331 3 1 5 2 1 0 DF 369 3 1 4 0 1 0 Homo: tand DM 206 3 1 6 2 1 0

195

Amount of Grave No. Human Animal Weight Fragments Cremation Charcoal Comments

DM 206 3 1 6 2 I 0 1X) 209 1 3 I I I 0 DY 212 1 1 I 1 1 0 DP 214 3 1 1 1 2 0 Homo: phalanx DP 215 3 1 0 0 2 0 Homo: phalanx DP 216 3 1 0 0 2 0 Homo: phalanx DQ 224 3 1 0 0 2 0 Homo: tand DQ 227 3 I 6 2 0 0 DQ 293 1 1 1 1 1 0 DS 298 1 1 3 1 3 0 DS 298 1 1 1 1 1 0 DXX 306 1 1 1 1 2 0 Dø 350 1 1 1 1 3 0 Anim: (ubr) DØ 200 1 3 1 1 2 0 Torskefisk (ubr) DØ 290 3 1 1 I 2 0 DÅ 362 1 1 1 1 i 0 EC 395 3 1 4 2 3 0 Fossiler EC 424 3 3 4 1 1 0 EE 422 1 1 1 I I 2 EF 378 3 1 1 I 1 0 EG 432 1 1 1 1 1 0 EM 470 3 1 1 1 1 0 EH 470 1 3 1 1 2 0 Anim (ubr) tand EJ 419 1 1 1 1 3 0 Fossil EK 410 3 1 4 2 1 0 EK 410 1 1 I I 1 0 Musling EM 414 3 I I 1 I 0 EO 469 3 I 2 2 1 0 EO 207 1 3 1 1 1 0 Svin, søpindsvin EÆ 494 3 1 6 2 1 0 EØ 0 3 I 4 2 1 0 Eø 431 1 I I 1 I 0 EÅ 514 1 1 I 1 1 0 FA 452 1 I I 1 1 0 FB 453 1 I I 1 1 0 FB 453 3 I 2 1 1 0 Homo, kraniumfr. FJ 465 3 1 2 1 1 0 FJ 459 3 I 3 1 I 0 FO 462 1 1 1 1 1 0 FT 474 1 1 1 1 i 0 FT 472 3 i 5 2 1 0 FV 482 1 I i 1 0 2 FV 482 3 1 2 1 I 0 FX 511 3 1 6 0 1 2 FY 496 3 1 6 2 1 0 FZ 498 3 1 2 1 1 0 GH 488 3 1 2 1 1 0 GH 485 1 1 1 1 1 0 GJ 488 1 1 1 1 1 0 GK 491 1 1 1 1 1 0 GL 502 1 I I I I 0 GL 500 1 3 I 1 1 0 GM 508 3 1 4 2 1 0 GM 510 3 1 -) _ 1 1 0 GO 507 3 1 I 0 I 0 LØS 182 3 1 I 1 1 0

196

CODE SYSTEM USED FOR THE CATALOGUE OF CREMATED BONES 8

FROM KAAGARDEN.

Human 1 = Unidentifiable 2 = Uncertain identification 3 = Identified

Animal 1 = Unidentifiable 2 = Uncertain identification 3 = Identified

Weight 0 = No information 1 = < 9 grams 2= 10- 19 grams 3 = 20 - 29 grams 4 = 30 - 39 grams 5 = 40 - 49 grams 6 = > 50 grams

Amount of fragments 0 = No information 1 = Few 2 = Many

Cremation 0 = No information 1 = Cremated 2 = Uncremated 3 = Cremated and uncremated

Charcoal 0 = No charcoal 2 = Charcoal

197

Vikingetidsgravpladser på Langeland (with English summary)

Documents

Transcript of Vikingetidsgravpladser på Langeland (with English summary)