Biblioteket på Rentemestervej

1 1

Biblioteket - København Nordvests nye kulturcentrum

Abstract

The main topic of this paper is Copenhagen’s new public

library, 76 Rentemestervej – “Biblioteket”. This new

library is worthy of attention, not only as a

architectual novelty, but also as purpose-built

combination of a public library and a cultural center.

The scope of this paper also encompasses the current,

shifting role of the Danish public library. While the

loan of books remains a central function, there is a

growing demand for libraries to do more than that. Built

as an Icon, a Placemaker and Public domain Biblioteket is

an example of the efforts put into adjusting to this

role.

This paper describes and discusses central elements of

this new public library, including the background and

plans for the library. As the architecture and library

room are significantly different from the average libray

these are also described and analyzed.

2 2

Biblioteket – København Nordvests nye kulturcentrumaf Jon Aslak Plitt Hansen

Furthermore, the question if Biblioteket has achieved the

set goals is raised. Also, to what extent has Biblioteket

become an Icon, a Placemaker and a Public domain?

Lastly, is this a model library for the future, or not?

Indholdsfortegnelse Abstract s.1

Problemformulering s.3

Indledning s.4

Teori og metode s.6

”Huset på toppen” s.8

Oplevelser i oplevelsesrummet s.11

Empowerment, Public Domain og mødested s.18

Ikon, Placemaker, drivkraft s.25

Konklusion s.31

Kildefortegnelse s.32

3 3

1: Biblioteket, Rentemestervej 76, København NV

Problemformulering Fokus for denne opgave er Biblioteket på Rentemestervej 76,

København NV. Jeg vil gøre rede for Bibliotekets baggrund,

visioner og projekterede mål, samt funktioner og muligheder for

udvikling.

Jeg vil beskrive og analysere bibliotekets arkitektur og

biblioteksrummets indretning og muligheder for oplevelse.

Jeg vil anvende Biblioteket som udgangspunkt for en

perspektivering af folkebibliotekernes udvikling og rolle i

4 4


Danmark anno 2011, sideløbende med en beskrivelse og analyse af

Bibliotekets som Ikon, Placemaker og Public domain (mødested og

kulturcentrum).

På dette grundlag vil jeg søge svar på spørgsmålene:

- Er de projekterede visioner og mål for Biblioteket blevet

realiseret?

- Er Biblioteket en model for fremtidens danske folkebibliotek?

IndledningBiblioteksrummet under forvandling. Dahlkilds overskrift slår fast at

biblioteksrummet er under forvandling, men det samme gælder

folkebiblioteket som helhed. Dette skyldes ikke mindst samfundets

5 5

og informationsteknologiens hurtige udvikling.1 For bare 15-20 år

siden, var der næppe mange der kunne forestille sig hvor

dominerende informationsteknologien ville blive.

Selv efter introduktionen af Internettet i slutningen af 1990erne,

var det svært at forudsige hvor dominerende det ville blive. I

2011 foregår meget kommunikation online, og denne tendens påvirker

også folkebiblioteket.

”[et] grundlæggende og provokerende spørgsmål er, om der i det

hele taget i fremtiden vil være behov for et fysisk biblioteksrum

– eller vil bibliotekernes væsentligste funktioner overgå til

digitale og virtuelle rum? Ændringer i biblioteksbrugen er

allerede undervejs.”2

Dahlkild understreger desuden at disse års nye byggeri af

folkebiblioteker, er både omfattende og bemærkelsesværdige. Det

taget i betragtning er der næppe grund til at afskrive det fysiske

folkebibliotek.3 Byggeriet af Københavns nyeste – og mest

iøjnefaldende biblioteksbyggeri, Biblioteket på Rentemestervej 76

i Københavns Nordvestkvarter, er et godt eksempel på et sådant

byggeri. Ikke mindst pga. Bibliotekets dobbeltrolle som og

bibliotek og kulturcentrum i København NV.

Et andet aktuelt eksempel på at folkebibliotekerne virkelig er

under forandring, fandt jeg i Berlingske Tidende, torsdag 17/11

1 Dahkild, Nan (2006), s.1212 Dahlkild, Nan (2006), s.1213 Dahlkild, Nan (2006), s.121

6 6


2011: En kort artikel i sektionen ”Byens puls”, med overskriften:

Bibliotekerne i oprør mod fordomme. Artiklen indledes med:

”Bibliotekerne bliver set som en bogcentral. Folk kommer. Finder

bogen på hylden. Låner den. Går igen. Men det skal være slut. 24

kommuner omkring København og deres biblioteker danner i uge 47

fælles front i Bibliotekernes Temauge – BITE.”

Dette er en del af kampagnen ”OPRØR”, og kampagneleder Stig

Grøntved Larsen udtaler om formålet: ”Vi vil gerne pege på

bibliotekerne som kulturhuse, der kan en hel masse andet end at

låne bøger ud.” Han beskriver desuden bibliotekerne som

”kulturelle centre i en bredere forstand, som danner rammer om

begivenheder.”4

Denne kampagne er et interessant eksempel på at

folkebibliotekernes udvikling lige nu, og på tendensen i retning

af folkebiblioteker som andet og mere end ”bogcentraler”.

Jeg ønsker at rette en særlig tak til lederen af

”Kulturdiagonalen” i København NV, Jan Lindboe.

”Kulturdiagonalen” er det fælles navn for Bispebjerg Nordvest

kulturelle institutioner og tilbud, herunder Biblioteket.

4 ”Biblioteker i oprør mod fordomme”, Berlingske Tidende, 17/11 2011

7 7

Teori og metodeI min research til denne opgave har jeg primært anvendt tre

metoder til dataindsamling: interviews, aktiv observation og

fotografi.

14/10 2011 interviewede jeg lederen af Kulturdiagonalen i

København NV., Jan Lindboe, dvs. områdets kulturelle chef.

4/10 2011 var jeg på ekskursion til Biblioteket i forbindelse med

mit hold og undervisere. Jan Lindboe viste os rundt på

Biblioteket, og ved denne anledning gjorde jeg første gang brug af

aktiv observation i forbindelse med denne opgave, dvs. observation

hvor jeg tager skriftlige noter, og ser, hører, kommenterer og

stiller spørgsmål.

Mine egne fotografier indgår som illustrationer til denne opgave.

Nogle dage senere fik jeg arrangeret et interview med Jan Lindboe.

Ved dette interview indsamlede jeg meget virkelig brugbar

information. Bl.a. med hensyn til Bibliotekets baggrund, visioner

og planlægningen af Biblioteket.

Såfremt ingen anden kilde er angivet vedrørende konkrete fakta,

bør det antages at egen research er kilden.

8 8


Desuden har jeg interviewet to bibliotekarer samt flere brugere i

biblioteksrummet, omend disse samtaler har været kortere og mindre

formelle end mit 1½ time lange interview med Jan Lindboe.

Min teori består primært af udvalgte tekster fra pensum i det frie

kandidatmodul “Biblioteket i byen, byen i biblioteket”, efterår

2011 ved Det Informationsvidenskabelige.

Blandt mine kilder findes Nan Dahlkilds tekster Biblioteksrummet

under forandring (2006) samt Dahlkilds Biblioteket som byrummet

(2007).

Jeg har fundet Dahlkilds tekster særdeles passende i denne

anledning.

I forbindelse med mit interview med Jan Lindboe, lånte jeg hæftet

Lidt mere Nordvest, udgivet i forbindelse med planlægningen af

Biblioteket, og som indeholder mange fakta om planlægning og

vision.

En anden vigtig kilde er Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og

Jochumsens tekster fra 2011, da disse rummer væsentlige aspekter

af den nyeste danske forskning omkring folkebiblioteket som bl.a.

drivkraft, ikon, placemaker og public domain.

Blandt mine andre kilder er Skot-Hansens bog Byen som scene? (2007),

kilder af Jan Gehl omkring aktivitetstyper i fællesrum og

udemiljø, Gerhard Schulze om oplevelsesøkonomien samt Hajer &

Reijndorp om Public Domain.

9 9

”Huset på toppen”Man kunne skrive mange sider bare om de generelle udfordringer i

de danske folkebibliotekers udviklingsproces. Dette er da også

blevet gjort af såvel danske som udenlandske forskere,

bibliotekarer og andre. I det ovenstående har jeg allerede berørt

emnet. I det nedenstående vil jeg primært rette blikket mod

Biblioteket på Rentemestervej.

Dette kapitel tjener primært som introduktion til Bibliotekets

historiske og dets vision, med det formål at give læseren et

10 1


udgangspunkt for den efterfølgende refleksion over Biblioteket

status som folkebibliotek, kulturelt centrum, ikon mv.

Ved omtalte interview med Jan Lindboe, lånte jeg (som nævnt) et

eksemplar af hæftet Lidt mere Nordvest - Bibliotek + kulturhus på toppen.

Udgivet af Københavns kommune i november 2008, dvs. noget før

Biblioteket åbnede sine døre i foråret 2011.

”Det skal være et lokalt demokratihus, hvor det lokale demokrati

lever i huset og mennesker skal mødes. Et hus med mangfoldighed.”5

Bibliotekets historie starter i juli 2008, da

borgerrepræsentationen i Bispebjerg Nordvest besluttede en

forbedring og udbygning af kulturlivet i bydelen.

I første omgang samledes en række kulturaktiviteter på Dorotheavej

61, hvor Kulturhuset Bispebjerg Nordvest og Ungdomshuset ligger i

dag.

Et nyt bibliotek blev imidlertid også planlagt; en samling af de

to eksisterende biblioteker i en ny og tidssvarende bygning.6

Et hus ”på toppen” - ”det centrum som Bispebjerg mangler”. Dette

nye bibliotek/kulturhus skal ifølge planen:

”...skabe en unik ramme for kulturel udfoldelse, refleksion,

udvikling og debat, der kan generere energi og styrke kulturlivet

i bydelen…drømmen om et bibliotek + kulturhus på toppen.”7

5 Lidt mere Nordvest (2008), s.46 Lidt mere Nordvest (2008), s.87 Lidt mere Nordvest (2008), s.5

11 1

Biblioteket er således ikke bare bygget som et alment

folkebibliotek, men som stedet der skal puste nyt liv og styrke i

bydelens kulturliv.

Hajer og Reijndorp skriver om udvikling og nyskabelse ”the public

space”:

”The design and spatial organization of public space tells us a

lot about cultural ambitions. [About] cherished wishes and innate desires … We also make cultural policy through types of design and

through opting for a certain ”theme”.”8

Det “theme” i Bibliotekets tilfælde er kombinationen af

folkebibliotek og kulturhus, mens kulturel udfoldelse, refleksion,

udvikling og debat er de ”cultural ambitions” der ligger bag.

Som kulturelt knudepunkt i Nordvest varetager Biblioteket

administration og håndtering af formidling, oplysning og ikke

mindst håndhævelsen af bibliotekets demokratiske grundtanke.

Desuden tilbydes borgerservice, bydelslokaler, bydelssal og

bydelsplads i forbindelse med Biblioteket. Egentlig sagsbehandling

sker dog ikke på Biblioteket.

Biblioteket er desuden sæde for bydelens Idealudvalg.

Disse aspekter af Bibliotekets virke er med til at konsolidere

Bibliotekets status som bydelscentrum. Ikke bare for kultur og

biblioteksfunktion, men også mht. Varetagelse af

lokalbefolkningens almene velfærd.

8 Hajer & Reijndorp (2001)

12 1


Fem konsortier har været involveret i processen med Bibliotekets

tilblivelse, og desuden er repræsentanter for brugere,

lokaludvalgene, biblioteker og kultur og ”mange flere” blevet

taget med på råd.9

Dog er det fremgået af min research ”i felten”; i.e. ved

Biblioteket, ved interviews med bibliotekarer at personalegruppen

som nu arbejder på Biblioteket savner at være blevet taget med på

råd. Hvilket er kritisabelt og har haft nogle negative

konsekvenser, som jeg vil vende tilbage til i det følgende.

9 Lidt mere Nordvest (2008), s.5

13 1

Oplevelser i oplevelsesrummet Biblioteksrummet på Biblioteket rummer mange mindre rum. Der er

noget næsten labyrintisk, og så ganske afgjort spændende ved

Bibliotekets indretning.

At Biblioteket kan synes næsten labyrintisk, men ikke på nogen

generende måde; det føjer kun til biblioteksrummets charme, og er

medvirkende til et indtryk af et større bibliotek end det egentlig

er tilfældet.

Formålet her er ikke en fuldstændig og minutiøs gennemgang af

Bibliotekets rum i alle detaljer. Hensigten er derimod, ved brug

af eksempler, at give læseren et indtryk af oplevelsen af

biblioteksrummet. Hertil kommer de mere konkrete oplevelser i

biblioteksrummets oplevelsesrum.

Det er min opfattelse at der på Biblioteket med dets anderledes,

spændende og bruger-udfordrende indretning og look, føjes en helt

ny dimension til begrebet “oplevelsesrummet”. Her findes der ikke

14 1


blot oplevelser i biblioteksrummene; rummene er en oplevelse i sig

selv.

Et godt eksempel er Bibliotekets indgang, så lad os begynde der.

Udefra ligner Biblioteket faktisk en stak af bøger lagt ovenpå

hinanden, eller i hvert fald en række “blokke” lagt oven på og ved

siden af hinanden. Det er mit klare indtryk at arkitekten, med

bygningens formål i tankerne, bevidst har søgt at give betragteren

associationer til en stak bøger.

Når man står og går under én sådan “bogs” underside, dvs. under et

lavthængende udhæng, at man får en fornemmelse af allerede at være

indenfor.

Selve Bibliotekets facade er domineret af en høj og imponerende

glasfront.

Efter at have passeret gennem Bibliotekets glasfront, kommer man

til et åbent og lyst område, hvorfra man kan overskue en relativt

stor del af den høje bygning. Man er i hvert fald ikke i tvivl om

at man netop har bevæget sig ind i en høj og rummelig bygning. Et

sted med god plads.

Glasfacaden, bygningens udhæng og det markedspladsinspirerede

indgangsparti giver en særlig ”inde/ude fornemmelse”; man er

kommet ind på biblioteket, men befinder sig samtidig stadig ude.

Man kan tegne Bibliotekets indgang som en transzone mellem by og

bibliotek.

15 1

Denne transzone-effekt er uden tvivl helt bevidst. Overgangen fra

at være ude til inde, er gjort flydende og behagelig, mens de

forskellige synsindtryk set fra indgangen giver en fornemmelse af

at være kommet ind i en enorm bygning med mange muligheder.

En flydende og blid overgang mellem byrum og biblioteksrum, som

gennem sanserne får de to rum til at smelte sammen for den

besøgende. Herved opleves biblioteket i højere grad som en del af

byen, byen som en del af biblioteket.

Man er kommet ind i et rum, som hverken helt er byrum eller helt

det man forbinder med et traditionelt biblioteksrum. Rummet er:

Biblioteket i Byen, Byen i Biblioteket; et rum man instinktivt får

lyst til at udforske nærmere.

Umiddelbart til højre for indgangen findes en skranke, ind- og

udlån, reoler med reserverede materialer mv.

Fremme og lidt til venstre ligger Bibliotekets café, mens de

solide ståltrapper zigzaggende tårner sig op ligefremme.

Allerøverst kan himlen (og måske solen) skimtes gennem de store

vinduer på øverste etage.

Man fyldes omgående med en følelse af at have begivet sig ind i en

slags ”new age slot”. Stort, anderledes, udfordrende og dog

hjemligt.

I modsætning til ”et-rums-biblioteket” - en ellers meget anvendt

indretningsstrategi på danske folkebiblioteker, rummer Biblioteket

en række adskilte rum/afdelinger, hvoraf nogle yderligere er

delvist opdelt. Denne indretningsstrategi giver plads til noget

16 1


som et-rums-biblioteket ikke gør: stor forskellighed og

differentiering fra den ene afdeling til den anden.

Det er tilstræbt at der, i så mange rum som muligt, kommer

naturligt lys ind fra alle, eller i hvert fald, forskellige

vinkler. Dette er med til at fastholde samme fornemmelse som

beskrevet i forbindelse med indgangen.

Denne effekt er stærkt medvirkende til at få byrum og

biblioteksrum til at smelte sammen, med den fordel at få det

bedste fra begge verdener.

Da Biblioteket har i alt fire planer(stueplan + første til tredje

sal), har det været muligt at indrette nogle af rummene på de øvre

etager, så der kommer lys både fra oven, nedefra og siderne.

Dette giver desuden en anderledes oplevelse af lys og skygge end

den man almindeligvis oplever i et planbyggeri.

Hvert rum i Biblioteket er ny og anderledes oplevelse.

Bibliotekets rum er distinkt forskellige i både ”look” og ”feel”,

således at den enkelte afdeling appellerer direkte til den

intenderede bruger.

Fx er børneafdelingen fyldt med firkantede blå plastikkasser,

mange af dem fyldt med bøger. Andre er stablet ovenpå hinanden, og

alle kan, og må, samles op og flyttes på af brugerne som disse har

lyst. Dette giver en let kaotisk stemning, men samtidig en følelse

der appellerer til leg og aktivitet.

17 1

Anderledes er afdelingen for voksenlitteratur præget af

”gammeldags” reoler i lyst træ langs væggene. Dette giver et

indtryk af orden og stil, og vil appellere til mange

biblioteksbrugere ved at anlægge netop den stemning som mange

forbinder med ”det gammeldags bibliotek” med bøger, og kun bøger,

på reolerne.

Dog er der installeret små skærme rundt omkring indbygget i

reolerne, som tilbyder brugeren oplysninger om bibliotekets

tilbud, arrangementer mv.

Men hvad forstås der egentlig med “oplevelsesrummet” i denne

forbindelse? Der er ikke tale om ét enkeltstående fysisk rum når

vi taler om oplevelsesrummet. Der er derimod tale om en flersidet

størrelse, der omfatter biblioteket som helhed samt hele dets

virkefelt. Oplevelsesrummets formål er formidlingen af

bibliotekets indhold på forskellig vis, fx gennem oplevelser,

inspiration og til tider overraskelse.

I bogen Byen som Scene? (2007) skriver Skot-Hansen endvidere om

biblioteket som oplevelsesrum:

“Kulturinstitutionerne udfordres af tendensen til, at alt nu er

oplevelsesbåret, for i sin bredeste forstand er stort set alle

virksomheder i dag en del af oplevelsesøkonomien. Når vi

bombarderes med oplevelser allerede fra cornflakespakken ved

morgenbordet, får de egentligt oplevelsesproducerende og -

formidlende institutioner kamp til stregen.”10

10 Skot-Hansen, Dorte (2007)

18 1


Med andre ord ligger en kulturproducerende og formidlende

institution som folkebiblioteket i skarp konkurrence med andre

aktører i oplevelsessamfundet og -økonomien.

I dag kan man stort set ikke gå nogen steder uden at blive

præsenteret for kulturen i én eller anden form. Derfor er

bibliotekets spændende udstilling eller den gode bog ikke længere

nok til at fange og fastholde brugerens opmærksomhed. End ikke

tilbuddet om kompetent formidling fra specialister (bibliotekarer)

er altid nok.

I Die Erlebnisgesellschaft (tysk for: Oplevelsessamfundet) skriver

Gerhard Shulze at oplevelse ikke længere i sig selv er interessant

for mennesket i oplevelsessamfundet. Det er nydelsesværdien der

bestemmer hvorvidt vi gider at beskæftige os med den enkelte

oplevelse.11

Ikke mindst IT-revulotionens og Internettets hastige fremmarch i

de seneste år har givet folkebiblioteket kamp til stregen når det

gælder brugernes gunst. Jf. Dahlkild, 2006:

“Der kan søges informationer på lokale bibliotekers hjemmesider,

og materialer kan søges og bestilles på bibliotek.dk. En række

klassiske biblioteksfunktioner har hermed fået elektronisk form,

og for nogle brugere er biblioteket reduceret til et

afhentningssted.” 12

11 Schulze, Gerhard (2005)12 Dahlkild, Nan (2006, s.121)

19 1

Dette er præcis hvad folkebibliotekerne anno 2011 ønsker at gøre

op med og ændre. Kampagnen “OPRØR” er et eksempel på denne

tendens.

Jeg opfatter Biblioteket som et andet, omend anderledes, eksempel

på denne tendens.

Ved at skabe et ny type folkebibliotek med et anderledes

oplevelsesrum, tilstræbes det at skabe et fornyet og tidssvarende

folkebibliotek, i tråd med denne udvikling.

2: Afdelingen for spil, tegneserier mv. Opstillet i reoler med hjul.

20 2


3: Afdelingen for skønlitteratur. Bøgerne er opstillet i enkle reoler med god plads i mellem reolerne. Bemærk belysningen -

kunstig og naturlig - som oplyser læsepladsen midt i rummet.

21 2

Empowerment, Public Domain og mødestedDen del af København hvor Biblioteket er geografisk placeret,

Bispebjerg Nordvest, er beliggende i overgangen mellem

hovedstadens brokvarterer og kommunens udkant primært bestående af

villakvarterer.

Matriklen på Rentemestervej hvor Biblioteket ligger nu, er

centralt placeret i bydelen, i et område som er et blandet

erhvervs- og boligkvarter.

Ifølge den tidligere nævnte konkurrenceplan, Lidt mere Nordvest, er

der indenfor de seneste 10 år bygget omkring 1000 nye boliger i

området, og der bor knap 47,000 mennesker i bydelen som desuden er

hjemsted for cirka 20,000 arbejdspladser.13

Disse tal fra Lidt mere Nordvest er fra 2008 hvor projektplanen er

skrevet og udgivet.

Biblioteket er som nævnt ikke geografisk placeret i Københavns

mest spændende kvarter, men jeg har også erfaret gennem min

research og mine interviews at Biblioteket er tænkt som et

”kvarter-løft”.

Dette ”løft” af kvarteret udsprang oprindeligt af det kulturelle

pilot-projekt fra 1996-2001, som blev gennemført under ledelse af

Jan Lindboe.

13 Lidt Mere Nordvest (2008), s.8

22 2


Kvarterløftet, som Biblioteket således er centrum for, er del af

bydelens ”empowerment”, og har til formål at ”klæde borgeren på”

til at være an aktiv del af lokalsamfundets sociale og kulturelle

liv.

Som nævnt i det ovenstående kapitel ”Huset på toppen”, rummer

Biblioteket bl.a. bydelslokaler, bydelssal og bydelsplads.

Disse faciliteter til kulturelle og sociale arrangementer er

naturligvis med til at understøtte nævnte empowerment af

lokalsamfundet og dets indbyggere.

Et særdeles nærliggende og relevant spørgsmål i denne kontekst er:

hvem bor så i denne bydel? Hvem nyder godt af dette nye

empowerment?

En signifikant del af bydelens indbyggere har anden etnisk

oprindelse end dansk, og en signifikant del af disse er unge.

Ifølge den officielle statistik og demografi om bydelen (Kilde:

Københavns kommune), er næsten halvdelen af indbyggerne (i alt

47,000) under 30 år gamle. 26,3 % er 20 til 29. I 2015 vil denne

andel aldersgruppe være steget til over 30 %. Kun godt 5000 er

over 65 (7,5 %)i 2010. Det er desuden værd at bemærke at de 30-39-

årige udgør 18,3 %, da det er i denne aldersgruppe i fleste

familier med små børn befinder sig.14

Dette er tallene, men hvem er disse mennesker egentlig? Dette er

et nok så væsentligt spørgsmål i denne sammenhæng, da et

14 Lidt mere Nordvest, s.8-9

23 2

folkebibliotek naturligvis ikke bare skal tage hensyn til

brugernes alder – selvom dette naturligvis har en vis betydning.

Som nævnt udgør mennesker med anden etnisk herkomst end dansk en

betydelig del af brugergruppen på Biblioteket. Derfor er

integration en væsentlig del af Bibliotekets agenda.

Desuden er mange brugere socialt dårligt stillede borgere. Brugere

som mangler uddannelse og i mange tilfælde kæmper med alvorlige

sociale problemer som fattigdom, arbejdsløshed og/eller fysisk

og/eller psykisk sygdom; herunder misbrug af alkohol og/eller

narkotika.

Set i lyset af aldersfordelingen i bydelen, kan det ikke overraske

at en signifikant del af Bibliotekets brugere er børn og

småbørnsfamilier. Den høje procentvise andel af unge betyder at en

del studerende anvender Biblioteket som studieplads og kilde til

studiematerialer.

Biblioteket er planlagt på henblik på de især disse brugergruppers

behov, men det tilstræbes at Biblioteket kan fungere ”Public

Domain”; et offentligt domæne. I litteraturen finder man

adskillige forskellige begreber som dækker det offentlige domæne;

Hajer og Reijndorp bruger begrebet ”public space”. Jan Gehl

skriver om ”fællesrum” og ”udemiljøer”.

Det er diskutabelt om disse begreber dækker over præcis samme

mening, men dette spørgsmål vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

24 2


Uanset valg af term og begreb, er en af hovedfunktionerne for

Public Domain at virke som et ”open-minded” mødested for alle.

Biblioteket fungerer som ”det konfliktfri rum”, i.e. et neutralt

frirum hvor man kan opholde sig, studere, læse etc. Som

enkeltperson, men også som sted for såvel det formelle som

uformelle møde.

Begrebet ”det konfliktfri rum” bruger jeg således som en anden

formulering af det som den amerikanske sociolog Ray Oldenburg

kalder ”Det Tredje Sted” i sin bog The Great Good Place. I

Oldenburgs terminologi er der ikke nødvendigvis tale om

folkebiblioteket, men derimod stederne mellem hjem og arbejde. Fx

caféer, restauranter, barer, frisørsaloner, boghandler eller

”other hangouts at the heart of the community.”15

Dahlkild (2007) påpeger at selvom begrebet ”Det Tredje Stedet”, så

er ideen om folkebiblioteket som et Tredje Sted blevet meget

populær.16

Jeg foretrækker selv ideen om folkebiblioteket som ”det

konfliktfri rum”, selvom dette er nært relateret Oldenburgs begreb

– om end de ikke er direkte synonyme.

I denne kontekst beskæftiger vi os imidlertid hverken med barer

eller frisørsaloner, men biblioteksrummet som Public Domain og

mødested.

15 Dahlkild, Nan (2007), s.116 Dahlkild, Nan (2007), s.1

25 2

”Frisættelsen af bibliotekernes klassiske funktioner giver nye

muligheder arkitektur og indretning. Samtidig giver den anledning

til grundlæggende spørgsmål om, hvilke kvaliteter der er

nødvendige for fortsat udnyttelse og opretholdelse af det fysiske

biblioteksrum?”17

Bibliotekets ”frisatte” og anderledes indretning har vi allerede

beskæftiget os med i det ovenstående afsnit ”Oplevelser i

oplevelsesrummet”.

Men hvilke kvaliteter bør et miljø have for at appellere til såvel

længere og møde; såvel det formelle møde som det mindre formelle?

I den forbindelse skal det i øvrigt nævnes at Biblioteket i høj

grad anvendes til begge typer møde.

Et eksempel på det uformelle møde er kæresteparret som mødes på

Biblioteket - måske fordi de ikke har andre steder at mødes, idet

de beklageligvis må holde deres forelskelse hemmelig - hvilket i

så fald ofte har relation til de blandede etniske grupper i

bydelen; en pige af muslimsk herkomst har måske ikke mulighed for

at bringe sin danske kæreste med hjem - eller vice versa.

Et eksempel på det formelle møde kan være personalegrupper udefra,

som finder det hensigtsmæssigt at holde deres personalemøder på

neutral grund - igen i det konfliktfri rum.

Men for at vende tilbage til udgangspunktet: hvilke kvaliteter

sætter man pris på i et miljø når man skal vælge et mødested -

17 Dahlkild, Nan (2007), s.1

26 2


eller simpelthen bare et sted hvor man kan være i nærheden af

andre.

I besvarelsen af dette spørgsmål vil jeg bringe Jan Gehls teorier

om bl.a. fællesrum og forskellige aktivitetstyper på banen:

”Meget forenklet kan udeaktiviteterne i de offentlige rum opdeles

i tre kategorier … nødvendige aktiviteter, valgfrie aktiviteter og

sociale aktiviteter.”18

Gehl skriver om dette i Livet mellem husene – udeaktiviteter og udemiljøer;

i.e. aktiviteter udenfor hjemmet. Dette kunne være på

folkebiblioteket eller i andre sociale og/eller kulturelle

kontekster.

Mens de nødvendige aktivitet ifølge Gehl, er ”… de aktiviteter,

der er mere eller mindre påtvungne eller nødvendige …”, i.e.

arbejde, mens de valgfrie aktiviteter udenfor hjemmet er dem vi

vælger fordi vi har lyst til det. Fx at gå en tur.

Gehl fokuserer på at valgfrie aktiviteters omfang i høj grad er

betinget at de ydre vilkår for dem. Med andre ord, vi vælger kun

disse når forholdene i ”fællesrummene” (fx i byrummet) er

”virkelig gode”.

Mht. sociale aktiviteter er disse en følge af de valgfrie, som

altså først forekommer når vi finder at forholdene gode nok. Gehl

skriver endvidere om de sociale aktiviteter: 19

18 Gehl, Jan (2003), s.719 Gehl, Jan (2003), s.8-10

27 2

”Gruppen af sociale aktiviteter omfatter alle de aktiviteter, der

har tilstedeværelsen af mennesker i fællesrummene som

forudsætning. Det er aktiviteter som f.eks. børns leg med andre

børn, hilsener og samtaler, fællesaktiviteter af forskellig slags

samt endelig, som den mest udbredte sociale aktivitet – de passive

kontakter – dette at se og høre andre mennesker

… De sociale aktiviteter har så i øvrigt en meget forskellig

karakter afhængig af den sammenhæng, de forekommer i. I

boliggaden, ved skolen, ved arbejdspladsen, hvor der kun færdes et

begrænset antal mennesker, og ofte mennesker med et vist mål af

fælles interesser og forudsætninger, vil de sociale aktiviteter i

fællesrummene kunne være temmelig alsidige …”20

Jeg finder sidste linje særlig interessant, idet biblioteksrummet

netop er et miljø hvor der færdes et begrænset antal mennesker med

et vist mål af fælles interesser og forudsætninger. Godt nok kan

man komme på folkebiblioteket med mange forskellige hensigter og

interesser, men biblioteksrummet er dog ubestrideligt et forum for

sociale aktiviteter. Et sted hvor både aktive og passive kontakter

finder sted.

Som beskrevet ovenfor er de ydre vilkår essentielle for at

valgfrie, og dermed sociale aktiviteter, opstår.

Herunder den passive kontakt – en kontaktform man ifølge Gehl ikke

bør underkende værdien af; selvom man måske ikke direkte

interagerer med de andre biblioteksbrugere, virker disses blotte

tilstedeværelse stimulerende og giver den enkelte lyst til at

opholde sig på biblioteket.

20 Gehl, Jan (2003), s.10

28 2


Således er biblioteksrummets indretning, arkitektur og øvrige

forhold af den største betydning for at brugerne opsøger det og

indgår i både valgfrie og sociale aktiviteter.

Som beskrevet i ”Oplevelser i oplevelsesrummet” er Bibliotekets

rum indrettet på en spændende og stimulerende måde, som jeg

absolut finder fordrende for de valgfrie og sociale aktiviteter

som foregår her.

Sidstnævntes validitet understøttes af faktum : Bibliotekets

besøges hver da af ca. 1600 brugere – og er således (efter

Hovedbiblioteket) det næstmest besøgte bibliotek i København. Det

fastsatte mål er 1000/dag. Med en tilvækst på 60 % til dette, må

Biblioteket siges at være en succes mht. besøgende. Selvom dette

besøgstal skulle falde lidt når nyhedens interesse falder, er det

tydeligt at Biblioteket er en succes som kulturelt samlingspunkt

og mødested.

29 2

3: Situationsbillede fra Bibliotekets nærområde. Den befærdede Tomgårdsvej løber tæt forbi Biblioteket.

30 3


Ikon, Placemaker, drivkraft? Det danske folkebibliotek står anno 2011 i en situation som kan

synes vanskelig. Når oplevelserne findes overalt, og i en grad så

folk, så at sige, kan vælge og vrage - er der så overhovedet nogen

fremtid for et folkebibliotek?

Dahlkild (2006) diskuterer samme spørgsmål, og sin besvarelse

tager han bl.a. udgangspunkt i det postmoderne samfunds

biblioteksbyggeri:

“Betragter man årtusindsskiftets omfattende og iøjenfaldende

biblioteksbyggeri både internationalt og i Danmark, er der dog

ikke meget, der aktuelt tyder på, at det fysiske biblioteksrum er

ved at forsvinde. Tværtimod er der tale om en lang række meget

store og prestigefyldte projekter og byggerier.” 21

21 Dahlkild, Nan (2006, s.121)

31 3

4: Seattle Public Library

Dahlkild nævner her de nye “omfattende og iøjenfaldende

biblioteksbyggerier, både internationalt og i Danmark”. Udover

Biblioteket som endnu ikke var bygget i 2006 da Dahlkild skriver

dette, leder dette tankerne hen på biblioteker som Seattle Public

Library eller Stadsbibliotekerne i hhv. Malmö og Halmstad. Desuden

kan fremhæves folkebibliotekerne i Dortmund, Amsterdam eller

Vancouver, Canada.

Seattle Public Library er et prominent eksempel på

folkebiblioteket som ikon i storbyen.

En by med et “cool image”, et aktivt kulturliv og en afslappet

livsstil. Ifølge Skot-Hansen, Hvenegaard og Jochumsen desuden en

32 3


læsende by, en tendens som er relateret til et højere antal

college graduates end nogen anden amerikansk by.

Det nye hovedbibliotek er blevet til som en del af det ti-årige

“Libraries for All”-program iværksat i midten af 1990erne, og har

kostet 155,5 millioner dollars. Seattle Public Library er tegnet

af den hollandske arkitekt Rem Koolhaas. 22

Seattle Public Library og Biblioteket har helt klart begge

ikoniske kvaliteter i deres arkitektur, og på hver deres måde

skiller de to biblioteker sig ud ved deres futuristiske look.

I sin anmeldelse af Seattle Public Library, skriver

arkitekturkritikeren Regina Hacket bl.a.:

“Aesthetically, the building has a split personality. All the

brutal chic is on the outside, its diamond-shaped steel and glass

skin sketched over muscle. Had he spotted it from the sky, Darth

Vader could easily have mistaken it for his personal refueling

station. (Hacket 2004:5)”23

Selv hvis man ikke selv har haft den fornøjelse at besøge dette

monumentale ikon af et folkebibliotek i Seattle, kan man ud fra

fotos som det jeg har medtaget her, forstå hvad Hacket mener!

Biblioteket på Rentemestervej 76 springer også i øjnene set udefra

- på en særdeles positiv måde.

22 Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen (2011): Seattle Public Library,s.123 Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jocumsen (2011): Seattle Public Library, s.2

33 3

Biblioteket ligger i en del af København hvor der bor en del

danskere med anden etnisk oprindelse end dansk. Mange af disse

mennesker kommer fra en kultur der sætter pris på bygninger og

andet som er en fryd for øjet; ikke mindst det forgyldte - og det

er jo lige præcis hvad Biblioteket er.

I et ellers lidt kedeligt kvarter præget af industri, ligger

Biblioteket og knejser højt op over gadeplan som en gylden perle.

Et sted man får lyst til at besøge, uanset ens etniske oprindelse!

Et landmark i bybilledet, der som nævnt formår at forene byzone og

bibliotek.

Selvom Biblioteket befinder sig i en mindre storby og i et mindre

land, vil jeg imidlertid også fremhæve at dette bibliotek som ikon

på linje med Seattle Public Library. Desuden ved jeg fra min

research, at Biblioteket i høj grad er ment som sådan; et ikon i

bybilledet som de lokale finder tiltrækkende og som de er stolte

af.

Herhjemme kan vi, udover Biblioteket, også finde andre spændende

og ambitiøse biblioteksbyggerier, fx i Hjørring Bibliotek og

Kulturværftet i Helsingør.

En del af værdien af tilstedeværelsen af ikoniske byggerier er, at

byggerier som disse (inklusiv Biblioteket) i kraft af deres

ikoniske og iøjnefaldende fysiske fremtoning kan blive

“Placemakers” i deres bydel.

34 3


Med begrebet Placemaker menes en institution eller lignende som i

kraft sin tilstedeværelse, er med til trække det omkringliggende

område opad – i mere end kulturel forstand. Et sted som formår at

få byen til at ”vokse op” omkring sig.

Tilstedeværelse af et byggeri af Biblioteket er med til at gøre

lokalområdet mere attraktivt; i økonomisk såvel som

oplevelsesøkonomisk forstand idet det er mere sansynligt at både

virksomheder og andre kulturelle institutioner vil blive

tiltrukket af området i fremtiden. Det samme gælder turisme. Et

ikon vil ofte virke som turist-magnet, hvilket naturligvis giver

nærområdet nyt liv i mere end én forstand.

Således kan et byggeri som Biblioteket være med at sætte sin bydel

“på landkortet”, så at sige.

I det ovenstående har vi allerede været inde på Bibliotekets værdi

som Public Domain. Jeg mener at der er vis sammenhæng mellem dette

begreb og Placemaker, idet et populært Public Domain har øget

potentiale som Placemaker. Hvor mennesker er, kommer mennesker til

– i social såvel som forretningsmæssig sammenhæng.

Som et eksempel på denne tendens er Skot-Hansen et.al., som

skriver om Seattle Public Library:

“Der er ingen tvivl om, at SPL fungerer som ikon for byen, og det

er samtidig en Placemaker, der trækker liv og forretningskunder

til den tidligere hendøende Downtown. Med sin kolossale dagligstue

udvider biblioteket byens offentlige rum med et public domain ...

Det er næsten en by i byen.”24

24 Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen: Seattle Public Library – et ikon, s.4

35 3

Et undersøgelse viser at åbningen af Seattle Public Library i 2004

har haft en gunstig virkning på byens økonomiske vitalitet,

bydelens karakter/”livability” samt image/identitet.25

En sådan udvikling tager naturligvis tid, og om Biblioteket vil

blive en Placemaker i København NV er for tidligt at sige i

skrivende stund. Dette er intentionen med Biblioteket, og jeg

vurderer at Biblioteket har et signifikant potentiale som

Placemaker.

Her er vi således inde på folkebiblioteket som drivkraft i

byudviklingen. Det er et veldokumenteret fakta at folkebiblioteker

bruges som faktorer i byudvikling.

Brugen af kulturskabt fornyelse og revitalisering af økonomien -

og derved levevilkårene i urbane byrum, er kommet på dagsordenen

mange steder i verden. Miles & Paddison skriver om kultur som

“driver” for økonomisk vækst:

“The idea that culture can be employed as a a driver for economic

growth has become part of the new orthodoxy by which cities seek

to enhance their competitive position ... The initiation of

culture-driven urban (re)generation has come to occupy a pivotal

position in the new urban entreneurialism.” 26

25 Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen: Seattle Public Library – et ikon, s.4

26 Miles, Steven & Paddison, Ronan (2005), s.833

36 3


Jochumsen, Hvenegaard Rasmussen og Skot-Hansen (2011) påpeger at

bibliotekets rolle som faktor i byudvikling, samt som drivkraft i

social, økonomisk og politisk forstand, ingenlunde er ny:

”Det nye er, at biblioteket ses som en katalysator for forandring

i mere overordnede kulturbaserede strategier for sociale og

økonomiske ”løft”, hvor de skal skabe sammenhængskraft og styrke

lokal image og identitet.”27

I det ovenstående har jeg allerede diskuteret Bibliotekets værdi

som katalysator for et ”kvarter-løft” og empowerment, og kan

hermed understrege Biblioteket som potentiel ”løftestang” for

Nordvestkvarterets byudvikling og økonomiske udvikling.

27Skot-Hansen, Hvenegaard Rasmussen og Jochumsen(2011): ”Biblioteket som drivkraft”, s.15

37 3

5: Bibliotekets facade.

Konklusion Er de projekterede visioner og mål for Biblioteket blevet

realiseret?

Biblioteket er projekteret som IKON, PLACEMAKER og ikke mindst

PUBLIC DOMAIN. Biblioteket er et ikonisk som i høj grad fungerer

som Public Domain. Det har potentialet til at blive en Placemaker.

Det er dog for tidligt i Bibliotekets historie at konkludere om

dette.

38 3


Er Biblioteket en model for fremtidens danske folkebibliotek?

Biblioteket er projekteret som en ”unik ramme” og denne model vil

sandsynligvis ikke blive fuldstændigt eftergjort. Den arkitektoniske

udformning er kostbar og i øvrigt særligt møntet på Nordvest.

Biblioteket opfylder desuden mange funktioner, fx sociale, som der

ikke vil være brug for på alle kommende biblioteker.

Formidlingen på Biblioteket fungerer tilsyneladende, men

kvaliteten af formidlingen er ikke væsentligt øget i forhold til

andre biblioteker.

Desuden rummer denne fysiske ramme for folkebiblioteket også nogle

problematiske aspekter: støjende og besværligt arbejdsmiljø for de

ansatte og manglende overblik over bibliotekets mange rum.

Dette er en anden grund til at denne udformning af

biblioteksrummet ikke vil fungere universelt, og ved alle

biblioteker.

Med hensyn til spørgsmålet om folkebiblioteket stadig har et

levegrundlag i oplevelsessamfundet og oplevelsesøkonomien - så lad

svaret på dette spørgsmål være ja!

Hvis vi i Danmark (og udenlands) kan fortsætte med at sætte en

lige så høj standard for oplevelsesrum og formidling, som det

bliver gjort på Rentemestervej, så er folkebibliotekets tidsalder

først lige startet for alvor: Som andet og mere end en

opbevaringshal for bøger, og fortsat som en central del af

oplevelseskulturen.

Kildefortegnelse

39 3

Berlingske Tidende, 17/11 2011:

Biblioteker i oprør mod fordomme (avisartikel)

Dahlkild, Nan (2006):

Biblioteksrummet under forandring

Fra: Folkebiblioteket som forvandlingsrum – Perspektiver på folkebiblioteket i kultur- og medielandskabetRed.: Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Leif

Emerek

Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole

Dahlkild, Nan (2007):

Biblioteket som byrum

Fra: Danmarks Biblioteker, nr.8

Hajer, Maarten og Reijndorp, Arnold (2001):

In Search of New Public Domains

NAi Publishers, Rotterdam

Lidt mere Nordvest – Bibliotek + kulturhus på toppen (2008)

Konkurrenceprogram udgivet af Københavns kommune, november 2008

Malling, Gitte et.al. (2009):

Experience City.dk

Aalborg Universitetsforlag

Miles, Steven og Paddison, Ronan (2005):

40 4


Introduction: The Rise and Rise of Culture-led Urban Regeneration

Fra: Urban Studies, Vol.42, Nos.5-6, pages 833-839

Schulze, Gerhard (2005):

Die Erlebnisgellschaft, Kultursoziologie der Gegenwart

Campus Verlag

Skot-Hansen, Dorte & Andersson, Marianne (1994):

Det lokale bibliotek - afvikling eller udvikling

(flere oplysninger?)

Skot-Hansen, Dorte (2007):

Byen som scene? Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet.

Bibliotekarforbundet, København

Skot-Hansen, Dorte, Hvenegaard Rasmussen, Casper og Jochumsen,

Henrik:

Biblioteket som drivkraft og Seattle Public Library – et ikon

2011 – endnu ikke publiceret

Biblioteket på Rentemestervej

Documents

Transcript of Biblioteket på Rentemestervej