Hospitalsenhed Midt

MED HJERNE, HJERTE OG VILJE - FREMTIDENS SYGEPLEJE PÅ HOSPITALS ENHED MIDT 2017-2019

VISION OG STRATEGI FOR SYGEPLEJEG

rafis

k Se

rvic

e 31

44 B

Godkendt af Det Sygeplejefaglige Råd den 08/12-2016

Udarbejdet af: Tove Kilde - Klinisk Sygeplejespecialist/kvalitetskoordinator, Hammel Neurocenter Anne Storgaard – Projektsygeplejerske, Ortopædkirurgisk afsnit Birgitte Egholm Jacobsen – Oversygeplejerske, Ortopædkirurgisk afsnit Kirsten Krabsen - Klinisk sygeplejespecialist, Medicinsk AfdelingRaymond Kolbæk – Forskningslektor, Center for Forskning i Klinisk Sygepleje Bente Dam – Oversygeplejerske, Akutafdelingen.

2

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

INDHOLD

FORORD 3

1. INDLEDNING 4

2. STRATEGISPOR FOR SYGEPLEJEN PÅ HE MIDT 52.1 På patientens præmisser .............................................................................................................52.2 Sådan arbejder vi med kvalitet, uddannelse og forskning .................................................6

2.2.2 Uddannelse og kompetenceudvikling .................................................................................. 62.2.3 Forskning sker gennem integreret samarbejde ................................................................. 8

2.3 Vi arbejder for en effektiv og attraktiv organisation ............................................................8

3. IMPLEMENTERING AF VISION OG STRATEGI FOR SYGEPLEJE PÅ HE MIDT 93.1 Afdelinger og Centres opgaver .................................................................................................93.2 Sygepleje Fagligt Råds opgaver ................................................................................................9

4. KILDER 10

BILAG 1: THE FUNDAMENTALS OF CARE FRAMEWORK 13Rammeværkets Model 1 ................................................................................................................... 14Rammeværkets Model 2 .................................................................................................................. 15Opdatering marts 2017 ..................................................................................................................... 15Kilder ...................................................................................................................................................... 16

3

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

FORORD

I det daglige kliniske arbejde på Hospitalsenhed Midt (HE Midt) bidrager du til at opfylde Region Midtjyllands og Hospitalsenhed Midts visioner for det specialiserede sundhedsvæ-sen. Med udgangspunkt i ”Hospitalsenhed Midt med hjerne · hjerte · vilje” er du med til at sikre et tæt og fleksibelt samarbejde om klinisk sygepleje og behandling til den enkelte patient.

Patientens behov for sygepleje, behandling og rehabilitering er omdrejningspunktet for den indsats, du bidrager med, og for hvordan sygepleje ledes, formidles og udvikles med udgangspunkt i hospitalets mission: ”Vi udvikler specialiserede sundhedsydelser, hvor patienterne oplever sammenhæng og høj faglig kvalitet.”

Vision og strategi for sygeplejen på HE Midt tager udgangspunkt i de til enhver tid gælden-de strategispor, der for nuværende er ”På patientens præmisser”, ”Kvalitet, uddannelse og forskning” samt ”Effektiv og attraktiv organisation”

Vi har udarbejdet denne vision og strategi for klinisk sygepleje på Hospitalsenhed Midt 2017-2019 for at synliggøre, hvordan vi inden for de enkelte strategispor arbejder med udvikling og forskning af sygepleje på HE Midt.

Sygeplejefagligt Råd udvikler vision og strategi for den kliniske sygepleje på HE Midt og sætter fokus på relevante indsatsområder i forbindelse med dens implementering. Den konkrete implementering sker primært gennem lokale initiativer på afdelings/center niveau, monofaglige uformelle netværksdannelser på tværs af afdelinger/centre og matrikler samt gennem formaliserede temadage, arrangeret af SFR, på HE Midt niveau.

Det er SFRs ambition at inspirere dig til aktivt at bidrage til udvikling af og forskning i klinisk sygepleje på HE Midt, så vi kan yde sygepleje på patientens præmisser med høj faglig kvalitet døgnet rundt.

Tove Kristensen Sygeplejefaglig direktør

4

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

1. INDLEDNING

Vi vil løse vores opgaver, så patienten oplever sammenhæng, høj faglig kvalitet, og at behandlingsindsatsen ydes på patientens præmisser. 1,2 (1)

Sygepleje på HE Midt er primært båret af den kliniske sygepleje, der også omfatter forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering og bygger på såvel klinisk erfaring som teoretisk- og forskningsbaseret viden. (2,3,4)

Vi vil sætte patientens interesser før sektorinteresser. Patienten skal behandles værdigt og opleve os som et team med et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde. Vi værdsætter hinandens og patientens viden, kompetencer, erfaringer og input. (5)

Patientforløb er i dag kendetegnet ved tværfaglige indsatser. I den internationale syge-plejefaglige forskning anføres, at for at sygepleje kan bidrage i det tværfaglige kliniske og videnskabelige samarbejde til fordel for patienten, forudsættes at sygeplejeprofessionen afklarer eget værdigrundlag, ansvarsområder og særlige praksis i relation til de sundheds-professioner vi samarbejder med. (6)

Vi tør bryde vanetænkning og arbejder sammen om at udvikle nye løsninger til gavn for borgere for at tilgodese den enkeltes situation og behov. Med udgangspunkt i de 8 nye nationale mål for sundhedsvæsenet3 sætter vi sammen lokale og konkrete mål for vores indsatser, og følger op derpå, i et tæt samarbejde mellem patienter, medarbejdere og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Med den treårige vision og strategi for sygepleje på HE Midt sætter vi fokus på den mo-nofaglige udvikling af og forskning i faget sygepleje.

På HE Midt er der nedsat et Sygeplejefagligt Råd, som er et forum for inspirations- og udviklings-drøftelser om klinisk praksis i relation til den sygeplejefaglige kerneopgave.SFR har til opgave at skabe sammenhæng mellem udviklings-, forsknings- og uddannel-sesmæssige initiativer. Gennem disse initiativer medvirker vi til sygeplejens fortsatte udvik-ling, såvel nationalt som internationalt. For konkretisering af forskningsdelen, henvises til SFR’s strategi for forskning i Klinisk sygepleje. (7)

Vi arbejder ud fra evidens. En evidensdrevet klinisk praksis skal hvile på patientens præferencer, tilgængelige ressourcer, sygeplejerskens viden/erfaringer, samt de nyeste resultater fra klinisk forskning. (8)

1 For læsevenlighedens skyld anvendes begrebet patient inkluderende, så det omfatter borgeren i rollen som patient, ligesom pårørende/næsten også er medtænkt.2 Begrebet ”behandling” betegner undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundheds-faglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, men nævner ikke rehabilitering. (IKAS: Akkrediterings-standarder for sygehuse. 2.version, 2. udgave Juni 2013 s. 13) 3 Bedre sammenhængende patientforløb, Styrket indsats for kronikere og ældre patienter, Forbedret overlevelse og patientsik-kerhed, Øget patientinddragelse, Behandling af høj kvalitet, Flere sunde leveår, mere effektivt sundhedsvæsen. (13) Sundheds- og ældreministeriet, KL og Danske Regioner: Nationale mål for sundhedsvæsenet. (2016) http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Nationale-maal/SUM-Nationale-maal-L-april-2016.ashx

5

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

2. STRATEGISPOR FOR SYGEPLEJEN PÅ HE MIDT

Vi tager udgangspunkt i HE Midt’s 3 strategispor, der skal understøtte udvikling, forskning og uddannelse i sygepleje på HE Midt i perioden 2017– 2019. De tre strategispor:– På patientens præmisser – Kvalitet, uddannelse og forskning– Effektiv og attraktiv organisation er pejlemærker både i forhold til nuværende praksis, og når vi sætter nye initiativer i gang. Disse skal sikre udvikling og forskning inden for og imellem strategisporene. Vi bidrager med vores professionelle viden i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen i et tæt samar-bejde med andre faggrupper med øget fokus på patient- og pårørendeinvolvering. (9)

2.1 På patientens præmisser Et sundhedsvæsen på borgerens præmisser kræver en grundlæggende ændring i vores samarbejde med patienten. Patienter har forskellig viden, holdning og indstilling til, hvad målet for deres behandlingsforløb er. Patienten skal præsenteres for sundhedsfaglige be-handlingsmuligheder i det omfang, patienten evner og ønsker det og træffe egne informe-rede valg, som efterfølgende skal respekteres af de sundhedsprofessionelle. (10)

Forskning viser, at når tilrettelæggelsen af behandlingen sker med inddragelse af patientens viden og ressourcer og i overensstemmelse med patientens behov, ønsker og værdier, så klarer patienterne sig bedre og oplever bedre livskvalitet. (11, 12, 13)

Ved at involvere patienter, via metoderne ”Fælles beslutningstagning” og ”Brugerstyret behandling”, kan vi skabe mere lighed i sundhed samt bedre balance mellem resultater og ressourcer (14)

SFR vil understøtte, at du har en aktiv rolle i involveringen af patienten, gennem at ud-vikle, implementere og evaluere systematiske metoder til at arbejde patientinvolverende.

Vi vil involvere patienter og pårørende på to måder:– Hver enkelt patient i sit eget forløb. –  Patient- og pårørendegrupper, der kan give os viden og sparring, så vi kan udvikle nye

og bedre tiltag.

6

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

2.2 Sådan arbejder vi med kvalitet, uddannelse og forskning2.2.1 Kvalitet – perspektiver og mål ”Nyt nationalt kvalitetsprogram”(15) danner den overordnede ramme for arbejdet med udvik-ling af den faglige-, organisatoriske-, og patientoplevet kvalitet.

SFR har særligt fokus på, at synliggøre hvordan sygepleje kan bidrage aktivt i udvikling og implementering af den nye kvalitetsdagsorden. Vi vil arbejde for at der udvikles resul-tatindikatorer, som specifikt måler og synliggør sygeplejens andel i det gode patientforløb, hvor udgangspunktet altid er patientens oplevelser. Vi vil dagsordensætte kvalitetsarbej-det som en naturlig del af det daglige kliniske arbejde, ved at fokusere på at kvalitet er alles ansvar og indgår i alt arbejde.

2.2.2 Uddannelse og kompetenceudviklingUddannelse og kompetenceudvikling er for os et højt kontinuerligt og systematisk priorite-ret indsatsområde. (16, 17) Området er organiseret under et Strategisk Uddannelsesråd, som forholder sig til såvel grunduddannelser, efter- og videreuddannelse som kompetenceudvikling på tværs af fag og afdelinger/centre på Hospitalsenhed Midt. Uddannelsesrådet har en række uddannel-sesudvalg tilknyttet.

Sygeplejeprofessionens videngrundlag er afgørende for, at vi kan udvikle specialise-rede sundhedsydelser, hvor patienterne oplever sammenhæng, inddragelse og høj faglig kvalitet. (19, 20). Uddannelse og videndeling er grundlaget for hverdagens læringsmuligheder, både når det er formelt og systematisk organiseret og når det bliver uformelt praktiseret.

I »Strategiske sigtelinjer 2017 – 2018« (18) beskriver Uddannelsesrådet de aktuelle strate-giske indsatser for uddannelsesområdet.

I læringsmiljøet er der særligt fokus på at styrke innovative, tværprofessionelle, tvær-sektorielle læringsmiljøer. Det sker gennem forpligtende samarbejder mellem professioner og tværsektorielle kolleger i relation til både uddannelses- og kompetenceudviklingsfor-løb. Vi benytter systematisk feedback som metode i det pædagogiske arbejde og til at understøtte hverdagens arbejdsopgaver og udvikling, på tværs af fag og afdelinger/centre og sektorer.

Vi tager del i den kliniske uddannelse af fremtidens sygeplejefaglige kolleger. Uddannel-serne retter sig mod ændringer i befolkningens sundhedstilstand, mod den nye kvalitets-dagsorden og mod sundhedsvæsenets udvikling.

Vi bidrager til klinisk uddannelse af andre professioner og kolleger, hvor det er relevant og meningsfuldt for fag og profession. Det gør vi med kompetenceudvikling af vejledere og gennem læringsforløb for elever og studerende med fokus på de uddannelsesmæssige fællesnævnere bl.a. inddragelse af patient og pårørende i en fælles beslutningstagen og den patientoplevede sammenhæng og kvalitet.  Vi understøtter udviklingen og implementeringen af ny viden, nye behandlingsmuligheder, forventninger og krav fra patienter og pårørende og det sundhedspolitiske niveau gennem kontinuerlig formaliseret kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse og ved strate-gisk videreuddannelse af sygeplejefaglige ledere og nøglepersoner.

De strategiske kompetenceområder er omdrejningspunkt for kompetenceudviklingen og vi gør en særlig indsats for at kompetenceudviklingen bygger på interprofessionel læ-ring og samarbejde i det integrerende sundhedsvæsen ved bl.a. at tilrettelægge undervis-ning og praktikophold på tværs af hospitaler, afdelinger/centre og sektorer.

7

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

2.2.3 Forskning sker gennem integreret samarbejdeForskningen er et højt prioriteret indsatsområde, og på den baggrund er ”Vision og stra-tegi for forskning i klinisk sygepleje på HE Midt 2017-2019” godkendt i SFR regi og danner baggrund for den strategiske indsats på området de kommende år.

Den monofaglige kliniknære professionsforskning sker gennem et integreret samarbej-de med Center for Forskning i Klinisk Sygepleje og de tværfaglige forskningsmiljøer på HE Midt’s matrikler. Sygeplejefaglige udviklings-, innovations- og forskningsinitiativer skal ses som en integreret del af den eksisterende sundhedsvidenskabelige forskning, der forgår på HE Midt. (7)

2.3 Vi arbejder for en effektiv og attraktiv organisationVi skal være en arbejdsplads, hvor ledelserne skaber rum for, at medarbejderne oplever at de er med til at gøre en forskel for den enkelte patient. Der skal være mulighed for, at vo-res kompetencer både udvikles og anvendes til gavn for den enkelte patient og pårørende og organisationen som helhed. (21)

Vi vil i hver afdeling/center beskrive, hvilke grundlæggende og komplekse kompetencer, der skal være tilstede i plejen af de enkelte patientgrupper.

Vi vil løbende vurdere og fastlægge behovet for nye kompetencer, så vores kompeten-cer kontinuerligt matcher fremtidige behov, både i forhold til patientgrupper, -forløb og fysiske rammer. (22, 23)

For at yde kvalificeret behandling og rehabilitering til den enkelte patient har arbejds-miljø og trivsel stor betydning i forhold til indfrielse af mission og vision for HE Midt.

Gennem ajourføring af viden og kompetencer og individuel hensyntagen har vi indfly-delse på eget jobindhold. Samtidig skal vi sikre en solidarisk forpligtigende tilgang til at varetage afdelingens opgaver. (24)

Vi har en ambition om, at påvirke udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen med afsæt i HE Midts værdier, der giver mulighed for et øget samspil mellem medarbejdere og den formelle ledelse. Derfor vil den sygeplejefaglige ledelse arbejde målrettet med at udbygge relationerne både på tværs imellem sektorerne, internt på HE Midt og i forhold til de for-skellige afsnit i den enkelte afdeling/det enkelte center i tæt samarbejde med de øvrige faggrupper på HEM. (25)

8

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

3. IMPLEMENTERING AF VISION OG STRATEGI FOR SYGEPLEJE PÅ HE MIDT

3.1 Afdelinger og Centres opgaverImplementeringen forankres primært på afdelings/centerniveau, som gennemfører initiati-ver der gør udvikling og forskning mulig i den kliniske hverdag.

Som grundlag for en tidssvarende og fremtidsrettet implementering inspireres vi af det sundhedspolitiske billede, samt den seneste medicinske og sygeplejefaglige litteratur.

Vi anvender tre centrale temaer: ”Patientdeltagelse og engagement”, ”Forholdet mel-lem patient og den sundhedsprofessionelle”, og ”Den sammenhæng, hvori pleje leveres til patient og pårørende”, som udgør fælles begrebsmæssige temaer for alle faggrupper.

Vi vil deltage i udviklingen af en videnbase.4 Denne skal indeholde både forskningsem-ner og eksempler på robuste metoder, der kan sikre, at de relationelle dimensioner ikke tabes, og ny viden bliver brugt i daglig praksis. (26)

På baggrund af afdækning af disse tre temaer er der i et internationalt samarbejde udarbejdet en rammemodel for udøvelse af kompleks sygepleje, hvor relationen mellem patient og sygeplejerske er central. (27, 29)

Formålet med rammemodellen, kaldet ”The fundamentals of care framework” (Bilag 1), er at fungere som en faglig ramme for at beskrive og begrunde sygepleje og som en guide for, hvilke sygeplejefaglige teorier, der kan udgøre det faglige fundament for at praktisere sygepleje på HEM.

Dermed kommer den til at fungere som et slags metrokort, der både giver overblik og forståelse, samt guider for udførelse af faglig praksis i den kompleksitet sygepleje udøves i.

3.2 Sygepleje Fagligt Råds opgaverSåvel centre som afdelinger og SFR er centrale aktører for udbredelsen af vision og stra-tegi for klinisk sygepleje på HE Midt.

Ved at afholde møder, temadage og nedsætte arbejdsgrupper, der løser opgaver i relation til de til enhver tid gældende strategier, arbejder SFR for at udbrede kendskab og ejerskab til denne vision og strategi, internt på HE Midt via intranetbaseret videndeling.

Vision og strategi for sygeplejen er 3-årig og strategisporene evalueres årligt i regi af SFR.4 Videnbase skal forstås som summen af alle de aktiviteter, begivenheder, informationer, politikker, dokumenter og medier, hvor viden om det kliniske sygepleje debatteres og cirkuleres på HEM.

9

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

4. KILDER

1.  Region Midtjylland: Sundhedsplan – Fælles ansvar for Sundhed – Region Midtjylland Sundhedsplan 2013 https://www.rm.dk/sundhed/fremtidens-sundhedsvasen/sundhedsplan/ [Besøgt 24-08-2017]

2.  Christensen & Seneca, ”Kend din kerneopgave – Innovation til hverdag”, 2012

3.  Holm-Petersen, Asmussen & Willemann: Sygeplejerskers fagidentitet og arbejdsopgaver på medicinske afdelinger DSI Institut for Sundhedsvæsen. September 2006

4.  DASYS: Dansk Sygeplejeselskabs syn på sygeplejefaglighed. S.a. København http://www.dasys.dk/media/12552/sygefaglighed_dansk.pdf [Besøgt 14-08-2017]

5.  Sundhedskoordinationsudvalget: Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser - Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner. Politiske visioner, mål og værdier for sundhedsaftalen 1. februar 2015 http://www.sundhedsaftalen.rm.dk/siteassets/om-sundhedsaftalen/politiske_enkeltsider_korr17.pdf [Besøgt 14-08-2017]

6.  Kitson A.L., A. M. Athlin, & T. Conroy.: Anything but Basic: Nursing’s Challenge in Meeting Patients’ Fundamental Care Needs. J Nurs Scholarsh. 2014 Sep;46(5):331-9.

7.  Sygeplejefagligt råd Hospitalsenhed Midt: Strategi for forskning i klinisk sygepleje 2016 Sygeplejefagligt Råd.

8.  DiCenso A., N Cullum & D. Ciliska: Implementing evidence-based nursing: some misconceptions. Evid. Based Nurs. 1998;1;38-39 http://ebn.bmj.com/content/1/2/38.full [Besøgt 14-08-2017)

9.  Hospitalsenhed Midt: Virksomhedsgrundlag. http://www.hospitalsenhedmidt.dk/om-os/virksomhedsgrundlag/ [Besøgt 14-08-2017]

10.  Debatpapir: Regionale indsatser i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 16. marts 2016/Region Midtjylland https://www.rm.dk/api/NewESDHBlock/DownloadFile?agendaPath=%5C%5CRMAPPS0221.onerm.dk%5Ccms01-ext%5CESDH%20Data%5CRM_Internet%5CDagsordener%5CPatientinddragelsesu%202016%5C16-08-2016%5CAaben_dagsorden&appendixId=141311 [Besøgt 14-08-2017]

11.  Lomborg, K. et.all. Patientinvolvering - et begreb med praktisk potentiale. I: Sygeplejersken 2015(12): 70-73)

12.  Kirsten Lomborg: Patientinddragelse – Hvordan? Oplæg på heldagsseminar 11. dec. 2014

13.  Videncenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet: Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse. København 2014 Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) Danske Patienter https://danskepatienter.dk/files/media/Publikationer/vibis/undersoegelser/sundhedspersonale_om_bi_rapporten.pdf [Besøgt 14-08-2017]

10

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

14.  Nationale mål for sundhedsvæsenet. Sundheds- og ældreministeriet, KL og DanskeRegioner. 2017. http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2017/Juni/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Nationale-maal-23062017/Nationale-Maal-2017-juni-2017.ashx [Besøgt 14-08-2017]

15.  Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed: Nationalt kvalitetsprogram forsundhedsområdet 2015-2018 april 2015

16.  Hospitalsenhed Midt: Personalehåndbogen (incl. Kompetencekonceptet)https://hemidt.intranet.rm.dk/personale/personaleh%c3%a5ndbogen

17.  Region Midtjylland: Region Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik:https://www.rm.dk/siteassets/om-os/organisation/hr-afdelingen/politikker-og-generelle-retningslinier/kompetenceudviklingspolitikken/region-midtjyllands-kompetenceudviklingspolitik.pdf [Besøgt 14-08-2017]

18.  Hospitalsenhed Midt: Strategiske sigtelinjer for uddannelsesområdey 2017-2018.Uddannelsesrådet http://www.hospitalsenhedmidt.dk/contentassets/2a7b919b9ed3492ba0722cda235ed7fc/2017-03-14-strategiske-sigtelinjer-2017--2019.pdf[Besøgt 14-08-2017]

19.  Hospitalsenhed Midt: Personalehåndbogen inkl. Kompetencekonceptet:http://www.hemidt.intranet.rm.dk/personale/personalehandbogen/

20.  Region Midtjylland: Region Midtjyllands politik for grunduddannelserhttp://www.rm.dk/siteassets/om-os/organisation/koncern-hr/sundhedsuddannelser/region-midtjyllands-politik-for-grunduddannelser_godkendt-af-regionsradet_27.-april-2016.pdf [Besøgt 14-08-2017]

21.  Hospitalsenhed Midt: Virksomhedsgrundlag http://www.hemidt.intranet.rm.dk/om+hospitalsenheden/virksomhedsgrundlag?#1022_55892

22.  Ingerslev, K, B. Eg & V. Krøll: Teori T - om bredde- og dybdefaglighed hossygeplejersker. Sygeplejersken 2014 ; (8) : 76-81. https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2014-8/teori-t-om-bredde-og-dybdefaglighed-hos-sygeplejersker[Besøgt 14-08-2017]

23.  Pallesen T.: Distribueret ledelse i offentlig serviceorganisationer. Institut forStatskundskab 2015. Internt materiale fra forskningsprojekt på HE Midt.Udsendt til HMU- seminaret 2015.

24.  Rendsbæk T.S. Internt notat vedr. ledelsesstrukturen på HE Midt. Februar 2015.

25.  Jeppesen H.J & T. Jønsson: Participation som organisatorisk praksis. Psyke & Logos2009, 30, s. 432-452.

26.  Kitson A., Marshall A. , Bassett K. & Zeitz K. (2013) What are the core elementsof patient-centred care? A narrative review and synthesis of the literature fromhealth policy, medicine and nursing. Journal of Advanced Nursing 69(1), 4–15. doi:10.1111/j.1365-2648.2012.06064.x

27.  The International Learning Collaborative. http://intlearningcollab.org/[Besøgt 14-08-2017]

28.  Hospitalsenhed Midt: Kommissorium for Sygepleje Fagligt Råd 2016

29.  Sørensen E.E., Bahnsen I.B., Pedersen P.U. & Uhrenfelt L. (2017) Sygepleje tilbage tildet basale. Sygeplejersken Fag & Forskning nr. 1 s. 52-57 https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2017-1/sygepleje-tilbage-til-det-basale [Besøgt 14-08-2017]

11

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

Fag & Forskning 2017 ; (1): 52-57. Sygeplejefaglige artiklerErik Elgaard Sørensen , sygeplejerske, cand.cur., ph.d., professor MSOIben Bøgh Bahnsen , sygeplejerske, cand.cur.Preben Ulrich Pedersen , sygeplejerske, ph.d., professor MSOLisbeth Uhrenfeldt , sygeplejerske, cand.cur., ph.d.

Sygepleje tilbage til det basaleFundamentals of Care er en ny teoretisk forståelsesramme for sygepleje. Rammen har fokus påplanlægning og udøvelse af situationsorienteret og individualiseret sygepleje, dvs. en back tobasics-model, der også arbejdes med i et internationalt perspektiv.

BILAG 1:

12

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

ResumeDen internationalt udviklede begrebsramme om sygepleje kaldet ”Fundamentals of Care” skal ses ifortsættelse af Virginia Hendersons oprindelige tænkning om sygeplejefagets unikke og centraleopgaver. Begrebsrammen er et modsvar på, at der verden over ikke altid leveres sygepleje aftilstrækkelig kvalitet.

En ny kritisk revideret begrebsramme kan hjælpe sygeplejersken til at prioritere nogle elementer føreller frem for andre og forstå, hvilke elementer der hører sammen, og hvilke der kan høre sammen.Begrebsrammen er under fortsat udvikling, og den er ikke knyttet an til diagnoser, institutioner ellerbehandling. Den fokuserer derimod på, hvordan patient og sygeplejerske i en tryg og kompetentatmosfære foretager en fælles vurdering af patientens situation, sætter en fælles handleplan op,udfører samt monitorerer den hen imod en evaluering og afslutning af indsatsen inden forrammerne af Fundamentals of Care.

De enkelte begreber mv., der tilsammen udgør begrebsrammen, skal fremadrettet gøres til genstandfor en lang række videnskabelige undersøgelser med henblik på en fortsat udvikling af rammen.

Dansk introduktion afFundamentals of CareFundamentals of Care (FoC) blev førstintroduceret på grunduddannelsen tilsygeplejerske på University College Nordjylland(UCN) ved efterårssemestrets studiestart 2016.Aktuelt introduceres FoC på AalborgUniversitetshospital (AAUH) efter en nøjeplanlagt udbredelsesmodel. Herefter sættesforskning i FoC i regi af Klinisk Institut, AalborgUniversitet (AAU), Forskningsenhed for KliniskSygepleje AAUH, Enhed for klinisk forskning isygepleje AAU og sygeplejerskeuddannelsen UCNigang i 2017. Sidst, men ikke mindst er detplanen, at begrebsrammen senere skalintroduceres i Aalborg Kommune (AAK) og iCenter for Kliniske Retningslinjer, AAU.

Der eksisterer i stigende grad dokumentation fra patienter og fra offentligheden for, at sygeplejerskerverden over ikke så konsekvent som nødvendigt leverer tilstrækkelig kvalitet i sygepleje (1-3). Det på trodsaf mange initiativer, standarder, forskning, politiske rapporter og anbefalinger (1). Det betyder ikke, atsygeplejersker ikke længere ved, hvordan man yder sygepleje. Faktisk er det vigtigt at bemærke, at mangesygeplejersker hver dag over hele verden yder fremragende sygepleje. Men i takt med densundhedsteknologiske udvikling og øgede specialisering er der set en tendens til, at der oprettesincitamenter for at stimulere sygeplejersker til at fokusere mest på løsning af specialiserede opgaverfremfor at fokusere på planlægning og udøvelse af situationsorienteret og individualiseret sygepleje.

Virginia Henderson identificerede tilbage i 1950’erne 14 almenmenneskelige behovsområder, lige fra ”attrække vejret” (respiration), ”at spise og drikke passende” (ernæring), ”udskille affaldsstoffer”, ”bevæge sigog opretholde gode legemsstillinger” til ”at sove og hvile” og ”at lege eller deltage i forskellige former foradspredelse” (4).

Hendersons beskrivelse byggede på psykologAbraham Maslows originale fremstilling afmenneskets behov. Mange af aktiviteterne irelation til de 14 behovsområder anskues somukomplicerede og simple hos det raske menneske.Det er hos det syge menneske, aktiviteterne blivermangfoldige og komplekse. Således kræver det atbørste tænder ingen anstrengelse for det raskemenneske. Men når mennesket er blevet patientog f.eks. sederet, intuberet og tilkoblet enrespirator, står sygeplejersken overforudfordringer, der kræver viden, planlægning ogsituationsorientering samt en sikker udførelse(5).

Viden, planlægning og sikker udøvelse af sygeplejefølges ikke altid ad i praksis. Ifølge e GarlingReport (6) og e Francis Report (7) førermangelfuld sygepleje til utilsigtede hændelser og isærlige tilfælde til uacceptable patientdødsfald.F.eks. pådrager patienter sig lidelser på grund af

utilstrækkelig opmærksomhed om infektionshygiejne, mobilisering, ernæring og hydrering (1).

13

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

Debat

Hvordan kan øget brug af tænkningenbag FoC bidrage til at forebygge en negativoplevelse og dermed en klage fra enpatient?

Hvilke begreber i FoC er umiddelbartforståelige? Er der nogle, jeg kunne tænkemig at få uddybet eller drøfte med minekolleger?

Hvem kunne jeg tænke mig atsamarbejde med om nytænkningen afsygepleje i fremtiden?

Hvor synes jeg især, nytænkningen eraktuel i forhold til min praksis?

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed (8) relateres en del af de i gennemsnit 175.000 årligt indberettedeutilsigtede hændelser til mangelfuld sygepleje. Det er dog uklart hvor mange, idet pleje og behandlingregistreres sammen. Utilsigtede hændelser relateret til mangelfuld sygepleje kan bestå af manglendeobservation af og reaktion på patienters vitale værdier som vejrtrækning, hudens farve og temperatur,bevidsthedsniveau og/eller hydreringstilstand. Der er konkrete eksempler på manglende observation af enpatients væskebalance (dehydrering) eller mangelfuld observation af eller reaktion på knæk på enurinslange, der i begge tilfælde fik livstruende konsekvenser for patienter.

Sygepleje af høj kvalitet er en udfordring

For nærmere at udforske patienters og sygeplejerskers udfordringer med sygepleje blev der i 2012 aoldtet todages seminar omhandlende Fundamentals of Care (FoC) på Oxford Universitet, UK, i regi afInternational Lear-ning Collaborative (ILC). ILC blev under ledelse af professor Alison Kitson, University ofAdelaide, Australien, etableret i 2008 og omfatter en række eksperter i patientcentreret sygepleje,sundhedspolitik, forskning og ledelse. Formålet med seminaret var specifikt at diskutere, hvordanpatienter oplever FoC, og om patienters oplevelser med FoC kan forbedres (1).

Gennem drøftelserne stod det klart, at sygeplejeprofessionens udøvere, forskere og ledere har en rækkeudfordringer med at yde og fremme en ensartet, sikker og respektfuld sygepleje af høj kvalitet til patientersamt med at påtage sig en aktiv førerposition i udviklingen af en handlingsplan for patientcentreretsygepleje og formidling af viden om denne. Fokus skulle være sygepleje, når den udøves af sygeplejersker.Ikke for at udelukke andre sundhedsprofessionelle eller pårørende, der beskæftiger sig med sygepleje, menfor indledningsvist at fokusere på sygeplejerskers virksomhed. Det stod samtidig klart, at der var brug fornye måder at anskue udfordringerne på.

Sygeplejeprofessionen måtte og må på nyengagere sig i patientens lidelser forud for etkommende udviklings- og forskningsarbejde. Kortog godt kaldte Oxford-mødet i 2012 på handling,hvorfor der i løbet af det efterfølgende år blandtILC-medlemmerne blev udformet et dokument,der indeholdt en opdateret begrebsramme forfremtidens professionelle sygepleje.

Begrebsrammen, som udlægges i det følgende, erudviklet induktivt på baggrund af forskning, deromfattede udtalelser fra patienter, pårørende ogsygeplejersker og er i tråd med review publiceretom patientcentreret sygepleje (1,9-11).Udlægningen er en dansk oversættelse af centralebegreber og deres sammenhænge, som de indgår irammen. Der er i oversættelsen ikke inddragetdanske begreber eller for-forståelser af sygeplejesom f.eks. grundlæggende og specialiseretsygepleje. Fundamentals of Care er i oversættelsenudlagt som sygepleje.

Begrebsramme som hjælp til prioritering

Hensigten med FoC er beskrevet i forlængelse af Virginia Hendersons oprindelige tænkning omsygeplejefagets unikke og centrale opgaver og lyder således:

”At assistere de(t) enkelte menneske(r), syg eller rask, i at udføre de aktiviteter/handlinger/opgaver, derhjælper dem til øget sundhed, velvære, rehabilitering eller en fredfyldt død. Aktiviteter eller handlinger,som den enkelte selv gerne havde udført, såfremt den nødvendige styrke, vilje eller viden havde været tilstede” (1:14).

14

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

En kritisk revideret begrebsramme kan hjælpe sygeplejersken til at prioritere nogle elementer før eller fremfor andre og forstå, hvilke elementer der hører sammen, og hvilke der kan høre sammen. Begrebsrammener under fortsat udvikling, og den er ikke knyttet an til diagnoser, institutioner eller behandling. Denfokuserer derimod på, hvordan patient og sygeplejerske i en tryg og kompetent atmosfære foretager enfælles vurdering af patientens situation, sætter en fælles handleplan op, udfører samt monitorerer denhen imod en evaluering og afslutning af indsatsen inden for rammerne af FoC.

I FoC-begrebsrammen indgår en bevidst tilpasning af tre dimensioner for samarbejde, der udgør trekoncentriske cirkler, se figur 1: 1) en central dimension for etablering af relationen omgivet af 2) endimension for integrering af sygepleje og 3) en perifer dimension, der omhandler konteksten for sygepleje.

1. Etablering af relationenEtablering af relationen er central for forholdet mellem patient og sygeplejerske. Den hviler påsygeplejerskens faglige vidensniveau, praktiske håndelag og evne til at indgå i en dialog med patienten; endialog og relation, som kan være udfordret af korte, arudte eller sjældne møder. I relationen indgår femkerneelementer, ekspliciteret af sygeplejersken til patienten som:

Opmærksomhed: Hvordan giver jeg dig min udelte opmærksomhed?

Viden: Hvad har jeg brug for at vide om dig, og hvorfor du er her?

Tillid: Hvordan kan vi udvikle en tillidsfuld relation?

Forudseenhed: Hvordan kan jeg bedst hjælpe dig i forløbet?

Vurdering: Hvordan ved vi, om det fungerer? (1:14).

Relationen bygger på et sæt af værdier, ekspliciteret af patienten som:

”Vær god ved mig.”

”Få mig til at føle mig sikker.”

”Hjælp mig med at få det bedre.”

Ekspliciteret af sygeplejersken som:

”Jeg vil være god ved dig.”

”Jeg vil få dig til at føle dig sikker.”

”Jeg vil hjælpe dig med at få det bedre.” (1:15).

Gennem denne relation skal sygeplejersken kunne opfylde eller hjælpe patienten med at opfylde dennesbehov gennem sygepleje, der er empatisk, indlevende, respekt- og samvittighedsfuld samt personlig.Relationen er baseret på sygeplejerskens forpligtelse til at ville pleje patienten. Desuden er det vigtigt bådeat sikre sammenhæng og en patientfokuseret tilgang i løbet af den tid, patienten er i kontakt medsundhedsvæsenet, herunder når sygeplejersken overdrager ansvaret for sygepleje til kolleger på tværs afskift, afdelinger eller institutioner. I det forpligtende samarbejde inddrages patientens erfaringer med detat være syg, og hvilken hjælp vedkommende har brug for:

Hvad er der i vejen med mig?

Hvorfor har det været nødvendigt at opsøge hjælp?

Hvor er jeg?

Hvad har jeg brug for hjælp til?

Hvad kan jeg spørge om hjælp til?

15

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

Denne vurdering er ikke en formel klinisk, sygeplejefaglig vurdering af patienten, men handler snarere omat etablere en tillidsfuld og fælles forståelse af patientens oplevelse af situationen, så sygeplejersken er istand til at tilvejebringe den rette type og det rette niveau for hjælp i takt med, at relationen udvikler sig.

2. Integrering af sygeplejeEfter det første møde, der afspejler sygeplejerskens forpligtelse til at etablere en relation til patienten, følgerdet videre forpligtende samarbejde mellem patient og sygeplejerske om integrering af sygepleje.Sygeplejerskens rolle er at foretage en vurdering sammen med patienten om behov for sygepleje og derpåudvikle en individuel, realistisk plan for sygepleje sammen med patienten. Planen integrerer fysiske,psykosociale og relationelle elementer af sygepleje, og endelig forhandles patientens oplevelse af forløbetfra aængighed til uaængighed eller personlig håndtering af aængighed. Planen omsættes direkte afsygeplejersker ved at udføre sygepleje omhandlende f.eks.:

at hjælpe med fysiske opgaver såsom at holde patienten ren, varm, smertefri, ernæret, hydreret,mobil, udhvilet, påklædt og sikker.

at hjælpe patienten med psykosociale opgaver såsom at bevare ro, håb og magte situationen, føle sigrespekteret, involveret, informeret, værdig og rolig.

Det handler om at sikre integriteten mellem de fysiske, psykosociale og relationelle elementer af enhveroplevelse af sygepleje. Har patienten en ydmygende oplevelse, f.eks. at være inkontinent, fordi ensygeplejerske ikke har responderet på patientens kald, eller ikke at have fået sin mad, fordi patienten ikkekunne nå maden, vil patientens tillid og tiltro til sygeplejersken og troen på, at omgivelserne er til for athjælpe én til at få det bedre, undermineres.

Sygeplejersken er bevidst og metodisk i måden, hvorpå hun støtter patientens behov for sygepleje ogpatientens uaængighed eller tilbagevenden til velbefindende. Sygeplejersken indtager en koordinerenderolle, hjælper, underviser, støtter patienten og/eller andre medlemmer af patientens nærmeste netværk.

Det er velkendt, at nogle patienter vil forblive aængige eller blive mere aængige under mødet, og atdisse muligheder skal håndteres omhyggeligt, respektfuldt og værdigt. Tilsvarende vil der være patientermed nedsat kognitiv funktion eller med vanskeligheder i at kommunikere og/eller danne en relation. Enfølge af dette er, at der stilles større krav til sygeplejersken, ligesom der kan være behov for, at der inddragesandre parter for at højne sygeplejen.

Den logiske begrundelse i anvendelsen af begrebsrammen FoC er, at hvis den indledende relation mellemsygeplejersken og patienten er etableret med et positivt, nært forhold, så er sandsynligheden for, atpatientens behov for sygepleje imødekommes på en konsistent og hensigtsmæssig måde, større. Detbetyder, at en af de afgørende faktorer – sygeplejerskens evne til at etablere relationen – adresseres. Dogved vi, at en lige så betydningsfuld påvirkning er konteksten.

3. Konteksten for sygeplejeDen perifere dimension, konteksten for sygepleje, handler om den konkrete patient-sygeplejerske-relationog integrering af sygepleje belyst fra en organisatorisk og politisk kontekst. Ingen af disse kontekster erukendte. Hvad der er ukendt, er behovet for, at ethvert sundhedsvæsen engagerer sygeplejersker ogpatienter i at udtrykke, hvordan væsenet vælger at allokere ressourcer for at kunne tilbyde sygepleje af højkvalitet.

16

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

Den organisatoriske kontekst omfatter aspekter som ressourcer, kultur, lederskab, evaluering og feedback.Ressourcer inkluderer fysiske ressourcer udtrykt i omgivelser, udstyr og infrastruktur såvel sommenneskelige ressourcer inklusive komplementære færdigheder og bemanding. Kultur omfatter værdierog normer og angiver organisationens mål, hvordan personalet respekteres og værdsættes ogorganisationens eksplicitte forpligtelse i forhold til innovation og læring. Lederskab relaterer sig tillederstile, som understøttes i organisationen: Hvordan ledelse skaber muligheder, hvordan roller defineresog støttes, og hvordan personale vejledes og instrueres.

Evaluering og feedback kræver processer på et individuelt, team- og organisatorisk niveau, somtilvejebringer feedback på en støttende, konstruktiv måde. Det indbefatter også patient- ogpersonalesensitive måleværktøjer omkring FoC.Den politiske kontekst omfatter lovgivning og økonomi, kvalitet, sikkerhed, regulering og akkreditering.Den kan opfattes som at være uden for den individuelle sygeplejerskes eller patients indflydelse. Ikke destomindre må den identificeres og diskuteres i debatten om, hvordan sygepleje forbedres.

17

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

Erik Elgaard Sørensen Sygeplejerske 1983, SD 1991,cand.cur. 2001, ph.d. 2006.Leder af Forskningsenhed forKlinisk Sygepleje, AalborgUniversitetshospital, siden

2011. Lektor 2012-2015 og derefter professorMSO, Klinisk Institut, Aalborg Universitetees@rn.dk

Iben Bøgh Bahnsen Sygeplejerske 1996, cand.cur.2005. Uddannelseschef i 2015vedSygeplejerskeuddannelsen,University College Nordjylland.

Preben Ulrich Pedersen Sygeplejerske 1980, ph.d.2000. Leder af Center forKliniske Retningslinjer fra2008 og siden 2013 professorMSO, Health Science and

Technology, Aalborg Universitet.

Lisbeth Uhrenfeldt Sygeplejerske 1976, SD 1982,exam phil. i 1992, cand.cur. i1996. BA i 2001, ph.d. i 2007.Lektor, Enhed for KliniskForskning i Sygepleje, Aalborg

Universitet, og professor, Fakultet i sygepleje-og sundhedsvidenskab, Nord Universitet,Norge.

Begrebsrammen skal fortsat udvikles

Som medlem af ILC har forskere i klinisk sygepleje fra Region Nordjylland deltaget i udvikling afbegrebsrammen og en international handlingsplan (1). Med handlingsplanen følger, at de enkelte begreber,de tre dimensioner og sammenhænge imellem dem, der tilsammen udgør begrebsrammen, fremadrettetgøres til genstand for en lang række videnskabelige undersøgelser med henblik på en fortsat udvikling aframmen. Samtidig skal sygepleje sættes yderligere på dagsordenen. Kliniske sygeplejersker, sygeplejefagligeledere, undervisere og forskere i sygepleje tildeles hver især en række opgaver i henhold hertil (1).

I Region Nordjylland sker det med strukturerede, planlagte aktiviteter på tværs af sektorer, dvs. stat, regionog kommune og institutioner dvs. forskningsenhed, hospital, Universitet, UniversityCollege/sygeplejerskeuddannelse og kommune. Det sker for at udbrede kendskabet til ovenståendetankegang, for at stimulere engagementet samt indarbejde tænkningen i den overordnede planlægning afuddannelse, praksis, forskning og udvikling. Denne artikel er derfor både en orientering og en status overdette arbejde.

Referencer

1. Kitson A, Conroy T, Kuluski K, Lyons R. Reclaiming and redefining the Fundamentals of Care:Nursing’s response to meeting patient’s basic human needs. Adelaide, South Australia: School ofNursing, the University of Adelaide, 2013. Hentet 17. oktober 2016.www.health.adelaide.edu.au/nursing

2. Institute of Medicine, Crossing the Quality Chasm: A New Health System for the Twenty-first Century,National Academy Press, Washington, 2001.

3. Care Quality Commission, State of Care Report 2010/2011, United Kingdom. Hentet 17. oktober 2016.

4. Henderson V. Basic Principles of Nursing Care. Geneva: International Council of Nurses (1959/1960).

5. Dale CM, Wiechula R, Lewis A, McArthur A, Breen H, Scarborough A, Rose L. “Partnerships toImprove Oral Hygiene Practices: Two Complementary Approaches.” Canadian Journal of NursingLeadership 2016;(29):47-58.

18

Visi

on o

g tra

tegi

for s

ygep

leje

på

HE

Mid

t 201

7-20

19

AbstractSørensen EE, Bahnsen IB, Pedersen PU, Uhrenfeldt L.: Fundamentals of Care in a Danish nursingcontext

is article describes the rationale for the initiation of a development and research project in NorthDenmark Region in collaboration with international researchers led by Professor Alison Kitson,University of Adelaide, Australia.

e international project has assumed a lead position with the object of disseminating aninternationally developed conceptual framework for nursing called Fundamentals of Care (FoC). FoCresponds to the fact that standards of nursing care worldwide are not always adequate.

e conceptual framework is being developed, refined and underpinned going forward by the latestresearch with a view to modernising and advancing evidence-based nursing. A standard of nursingneeded by everyone to a greater or lesser extent when they are afflicted by illness or their health is atrisk.

e Danish component of the international collaboration is located in Region of North Denmark andrepresented by Aalborg University Hospital, City of Aalborg, Aalborg University and the nursing degreeprogramme at University College of Northern Denmark. e initiation of the joint research projectcreated demand for a description of Fundamentals of Care in a Danish context, which is provided inthe article.

Keywords: Conceptual framework, nursing practice, Fundamentals of Care, FoC

Kvalitet Sygepleje

6. Garling P. Final Report of the Special Commission of Inquiry, Acute Care Services in NSW PublicHospitals. NSW Department of Premier and Cabinet, 2008.

7. Francis ROC. Report of the Mid Staffordshire NHS Foundation Trust Inquiry. Department of Health.Patients First and Foremost: e Initial Government Response to the Report of the Mid StaffordshireNHS Foundation Trust Public Inquiry. Vol. 8576. e Stationary Office, 2013.

8. Styrelsen for Patientsikkerhed 2016. Dansk Patientsikkerhedsdatabase Årsberetning 2015,København. ISBN (digital): 978-87-998966-0-8.

9. Kitson A, Marshall A, Bassett K, Zeitz K. What are the core elements of patient-centered care? Anarrative review and synthesis of the literature from health policy, medicine and nursing. JournalAdvanced Nursing 2013;69(1):4-15.

10. Kitson A, Conroy T, Wengstrom Y, Profetto-McGrath J, Robertson-Malt S. Defining the fundamentalsof care. International Journal of Nursing Practice 2010;(16):423-34.

11. Kitson A, Robertson-Malt S, Conroy T. Identifying the Fundamentals of Care within CochraneSystematic reviews: e role of the Cochrane Nursing Care Field Fundamentals of care Node.International Journal of Nursing Practice 2013;(19):109-15.

Emneord: