Harald Scavenius:en dansk gesandt i Rusland, Italien og Nederlandene om det totalitære Europa

Verdenskrigen og det moderne værdisammenbrud

Bernadette Preben-HansenGolden Days, Copenhagen11-9-2014

01

Det Kongelige Bibliotek

Otto Scavenius

1875-1945

Erik Scavenius

1877-1962

02

Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek

Tre fætre

HS blev født i 1873 på Gjorslev gods. Han var af dansk politikerslægt, Scavenius-familien, søn af Jakob Scavenius, der var kulturminister igennem 1880'erne.Harald var en fætter til Erik Scavenius, der var udenrigsminister under beggeverdenskrige og statsminister nogle år under besættelsen. En tredje fætter varOtto Scavenius, der også gjorde karriere i dansk diplomati og blev enovergangsudenrigsminister efter påskekrisen i 20. De tre fætre sad solidtplantet i dansk udenrigspolitik. Det hører med til historien, at de to fætre Erik og Harald ikke kunne døje hinanden, samt at Erik anså Harald for uegnet tildiplomatiet.

03

04HSf. 1873 Gjorslev, †1939 Haag

1900 KU: cand.mag. fransk og spansk

1904 St. Petersborg: legationssekretær

1909 Paris: legationssekretær

1911 London: legationssekretær

1912-18 St. Petersborg/Petrograd: gesandt

1920-22 udenrigsminister: 2. Neergaard regering

1924-28 Rom: gesandt

1928-39 Haag og Bern: gesandt

Det Kongelige Bibliotek

HS og AC

I modsætning af resten af Scavenius-familien var Harald katolik; påvirkningen kom fra hans franske moder Louise Castonier. Som ungstuderende ved KU meldte Harald sig i september 1896 ind i AcademicumCatholicum, en i maj samme år nystiftet katolsk akademikerforening under de tyske jesuitter i København.

Harald deltog i AC's første bestyrelsesmøde, og der fik han endegyldigt nok. Den indspiste Københavner-katolicisme havde intet at byde på, og den unge europæisksindede Scavenius mistede interessen. Næste gang Harald satte sine ben i AC var i 1920, hvor han som udenrigsminister holdt et foredrag om Kerenskijs provisoriske regering i Rusland til publikums store skuffelse. Det havde forventet et foredrag om bolsjevismen.

05

Katolsk kuriosum

AC's første bestyrelsesmøde 1896: ”Derefter gaves ordet til hr. HS, som fremlagdeen plan til et socialt kristeligt ugeblad og bad AC's medlemmer interessere sig derfor, særligt ved at danne et agitationskorps”. Forslaget blev afvist.

”Her svarer Rasmussen: ”Kritik af nye ideer er netop noget, der falder ind under vor interessekreds, men bladet kommer i øvrigt ikke os ved. Vi kan ikke have nogetmed det at gøre”. D'Auchamp: ”Det må ikke være for billigt”. Nielsen: ”Det måsælges summarisk”. Pater Friedrich Esser SJ: ”Det må ikke udbrede artikler, der erligefrem ukristelige. I hvert fald må disse med det samme refuteres”. Pater Amandus Breitung SJ delte denne anskuelse. Carl Frederik Pechüle spurgte, hvorfor man ikke ville slå det nye blad sammen med Ugebladet. Scavenius oplyste,at biskoppen ikke ville have en sådan sammenslutning”. Hermed endte den diskussion. Katolsk Historisk Arkiv: AC's bestyrelsesprotokol, nr. 1: maj 1896 tildecember 1908.

Det skal nævnes, at HS var katolik hele livet. Han var kirkegænger i Europas katolske kirker, insisterede på et katolsk ægteskab og her er altså tale om enbevidst livsholdning på livstid. Med tiden konverterede hustruen Sofie.

06

Haralds karriere i diplomatiet

I 1900 blev Harald magister i fransk og spansk fra KU. Han gik derefteri UM's tjeneste og indledte en livslang karriere i dansk diplomati: førstsom legationssekretær i St. Petersborg, Paris og London, siden som gesandt i St. Petersborg, Rom og Haag.

Harald erhvervede sig grundige sprogkundskaber. Han mestredeengelsk, fransk, spansk og tysk, og havde lært sig russisk i sine unge åri St. Petersborg. Her havde han også været vidne til 1905-revolutionen.

07

Charles Maurras 1868-1952Action Française

Grundlagt 1899 under Dreyfusaffæren. Den antisemitiske og højrenationale bevægelse fandt sine støtter i den katolske ognationaltsindede middelklasse i 20'ernes Frankrig. I 26 fordømte pave Pius XII bevægelsen, hvis eksistens ophørte efter 44, da dagbladet Action Française blev forbudt

HS sad som legationssekretær i Paris 1909-11. Hvad mente han om Action Française?

08

HS og sociale spørgsmål

HS var stærkt interesseret i sociale spørgsmål. Han havde iParis skrevet en bog om fagforeningsbevægelsen i Frankrig, og i London én om den engelske arbejderbevægelseshistorie. Han fulgte med i marxismen og i de politiskeideologier. Det gjorde han muligvis også fra et katolsksynspunkt.

Katolicismen er principielt afvisende overfor det tyvendeårhundredes totalitære - ateistiske - ideologier.

09

Gesandt i Rusland

Under første verdenskrig og oktober/november revolutionen i 17 var Harald altsåDanmarks gesandt i Rusland med residens i St. Petersborg. Han overtog posten frafætter Otto. Jobbet som gesandt omfattede at rapportere til udenrigsministeren iKøbenhavn om de politiske forhold og udviklinger i Rusland. Harald skrev altsåpolitiske indberetninger til fætter Erik.

I 17 blev Harald i tilgift leder af en gigantisk opgave: krigsfangehjælpen i Ruslandog Sibirien. USA havde hidtil varetaget Østrig-Ungarns interesser i Rusland. Menda USA gik ind i verdenskrigen, overtog Danmark nu som neutral stat USA's opgaver. Hovedopgaven vedrørte forholdene for de østrig-ungarske krigsfanger iRusland og Sibirien. I april 17 oprettede UM i al hast en dansk krigsfangetjeneste, der skulle varetage halvanden million østrig-ungarske krigsfangers tarv. De sad ilejre rundt om i Rusland og Sibirien, under stadigt mere kummerlige forhold. Dansk Røde Kors var en vigtig deltager i opgaven, der placerede Danmarkinternationalt som en stormagt for humanitært hjælpearbejde. Sverige varetogsom beskyttelsesmagt for Tyskland de tyske krigsfangers tarv.

10

11

de historiske, sociale og økonomiske forudsætninger for kommunismen, fascismen og nazismen i det tyvende århundrede er vel nok vigtigere end Europas diktatorer som personer; dog kan man vel næppe forestille sig sovjetkommunismen uden Lenin, den italienske fascisme uden Mussolini og den tyske nationalsocialisme uden Hitler, derfor:

Vladimir Uljanov Lenin1870-1924studerede jura, marxistisk teoretiker, Sovjetstatens grundlægger og første regeringschef.

1895 arresteret og eksileret til Sibirien1900-17 ophold i Vesteuropa1917 leder af oktober/november statskuppet, leder af Folkekommissærernes Råd,1919 leder af KommunistiskeInternationale og verdensrevolutionen

HS og bolsjevismen/kommunismen

Harald så tidligt faren ved den totalitære ideologi, hvis konsekvenser han i sin tid i St. Petersborg flittigt indberettede om til UM i København. Han iagttogtidens ideologiske strømninger, selvom han først sent indså, at bolsjevikkerne, altså Lenin & Co., var kommet for at blive i Rusland.

Efter Danmarks brud med Sovjetrusland i 18, gik Harald internationalt – somprivatmand - imod bolsjevismen, og ved taler i London og Paris (som den franske regerings gæst) opfordrede han i januar 19 vestmagterne til en allieretmilitær intervention i Rusland. Lenin og sovjetregimet burde væltes. Bolsjevismen var en trussel ikke blot for Rusland, men for hele Europa: ”entrussel mod afgørende åndelige værdier i de vestlige samfund” (HS).

Interventioner fandt faktisk sted fra vestmagternes side, men det lykkedes ikkeat vælte bolsjevikkerne fra magten. Vestmagterne var krigstrætte og satte ikkeind med fuld styrke. De stod stationeret i hver sin ende af kontinentet, i Nordrusland og ved Stillehavet.

12

HS forlader Quai d’Orsay (Paris), 21-1-1919.Han har netop talt for de fire store: Lloyd George (Storbritannien), Orlando (Italien), Clemenceau (Frankrig), og Wilson (Amerikas Forenede Stater)Det Kongelige Bibliotek

13

I Danmark var det en hovedopgave for HS at værne om de massive danskeerhvervsinteresser i Rusland og Sibirien, der var skabt siden 1890'erne. {enlinje om, hvad HS gjorde, og hvordan han så på opgaven}.

The International Russian Relief Committee, en antibolsjevikisk organisation, blev oprettet i København i 19. Den var finansieret og ledet af Harald Plum, direktøren for Transatlantisk Kompagni, der havde store økonomiskeinteresser i Rusland. Plum ville oprette en frivillig interventionsstyrke imodbolsjevikkerne. Harald støttede ideen, og blev præsident for organisationen,til UM's udelte bekymring. Styrken skulle bl.a. rekrutteres fra de omtrent to millioner udsultede russiske krigsfanger i Tyskland og det nu fhv. Østrig-Ungarn. Planen var helt urealistisk. Verden var krigstræt efter fire årsopslidende industriel verdenskrig.

14

Haralds internationale agitation i privat regi i 19 blev efterhånden for meget for den danske regering. Danske erhvervsmagnater advarede UM, og Harald fik mundkurv på. I 19 satte Erik Scavenius sin idealistiske og udiplomatiske fætter uden for nummer. Harald havde udset sig posten som gesandt i Warszawa, centralt politisk placeret under den polsk-sovjetiske krig (februar 19 til marts 21), men Erik tilbød ham posten som gesandt i Oslo, en post meget langt fra brændpunktet: ”det russiske spørgsmål”. Harald ville absolut ikke til Oslo, det var en forvisning, og privatbrevene mellem de to fætre er syrlige. {citer fra de værste gensidige fornærmelser}.

Nu sad Harald og surmulede på et sjællandsk gods efter sin fejlslagne agitation imod bolsjevismen. Han skrev på udkaster til sine private og politiskeerindringer; de er ikke publiceret.

15

Harald sprællede altså i fætter Eriksnet. Men inden længe rykkede hanselv ind i det udenrigsministeriellekontor på Kongens Nytorv. Christian X fyrede ministeriet Zahle under påskekrisen i 20. Ogregeringsmagten gik til ministerietNeergaard, anden embedsperiode.

Harald var nu Danmarksudenrigsminister. To år seneremåtte han gå efter pres fraerhvervsmanden H.N. Andersen, ØK's grundlægger. Harald trak sig tilbage og skrev en bog om danskpolitik i Sønderjylland i de første år af 20'erne.

16

Det Kongelige Bibliotek

17

Benito Mussolini1883-1945

Journalist, chefredaktør for Il Popolo d'Italia, der skulle blivefascismens officielle organ.

1914 ekskluderet af detsocialistiske parti PartitoSocialista Italiano og meldte sig til fronten, hvor han blev let såret.

1919 stiftede detnationalfacistiske parti PartitoNazionale Fascista, og i 21 blevhan og fireogtredve andrefascister valgt ind i Parlamentet.

1921-45 Il Duce

Gesandt i Rom

I 24 rejste Harald som gesandt til Rom. Her havde han privataudienser med pave Pius XI og plejede uofficielle kontakter med Vatikanet. Mussolinis fascistiske regime gik ham snart på nerverne. Nu var han havnet i et andet totalitært regime.

Flittigt indberettede han advarende til UM i København. Han diskuterede jævnligt Italiens styre med sin ven Johannes Jørgensen, AC's første og da fhv. formand, der holdt hof af danske katolikker i Assisi. Et gennemgående tema i Haralds politiske indberetninger, i depecherne er relationen mellem pavestolen og fascisterne.

18

Fascismen blev efterhånden for meget for vor idealistiske katolik. Han havde i de første år som gesandt i Rom tegnet et portræt af Mussolini som en lille hidsig mand med en brølende stemme til mængden i et bundkorrupt styre; efter attentatet i april 26 en periode ”med et stort hæfteplaster tværs over næsen” (HS).

Men efterhånden indså Harald, at også fascismen var et længerevarende politisk fænomen i Italien. Han skrev hjem ved fascismens femårs jubilæum i 27:

19

”Fascismen er efter fascistisk opfattelse ikke navnet på noget parti. Det er en sammenfattende betegnelse for et nyt livsideal, for en fuldkommen omvurdering af alle åndelige, sociale og politiske værdier. Det er derfor kun naturligt at det andet europæiske land, der ligeledes har foretaget en omvurdering af alle værdier, Rusland nemlig, særlig er blevet taget frem til beskuelse og bedømmelse af dettes og egne resultater”

HS, depeche til UM, København ved fascismens femårsjubilæum i 27

20

HS indberettede en hån over den fascistiske trosbekendelse, kalket over det katolske credo, brugt i de italienske fascistiske ungdomsorganisationer:

Jeg tror på det evige Rom, mit lands moder,og på Italien, Roms førstefødte,som ved Guds nåde fødtes af Roms jomfruelige skød,som led under barbarernes indfald, blev korsfæstet, dræbt og begravet,som nedsteg til de døde og genopstod i det nittende århundrede,som for til himmels i sin herlighed i 1918 og 22 (marchen til Rom),som sidder ved sin moder Roms højre hånd,som af denne grund skal komme og dømme levende og døde.Jeg tror på Mussolinis ånd,og på vor hellige fader fascismen og på samfundet med dens martyrer,på italienernes omvendelse,og på kejserdømmets opstandelse, amen.

Balilla, grundlagt i 26, opløst 37, var en italiensk fascistisk ungdomsorganisation med afdelinger for drenge og piger inden og i teenageårene.

21

Preghiera BalillaIo credo nel sommo duce, creatore delle camicie nere, e in Gesù Cristo suo unicoprotettore. Il nostro salvatore fu concepito da buona maestra e da laborioso fabbro. Fu prode soldato, ebbe dei nemici. Discese a Roma, il terzo giorno ristabilì lo Stato. Salìall'alto ufficio. Siede alla destra del nostro Sovrano. Di là ha da venire a giudicare ilbolscevismo. Credo nelle savie leggi. La comunione dei cittadini. La remissione dellepene. La resurrezione dell'Italia, la forza eterna, così sia.

22

Opera Nazionale Balilla

det nikæno-konstantinopolitanske credo/trosbekendelse (år 325/381)

credo in unum deum,

patrem omnipotentem, factorem caeli et terrae,

visibilium omnium et invisibilium.

et in unum dominum iesum christum,

filium dei unigenitum,

et ex patre natum ante omnia saecula.

deum de deo, lumen de lumine, deum verum de deo vero,

genitum, non factum, consubstantialem patri:

per quem omnia facta sunt.

qui propter nos homines et propter nostram salutem

descendit de caelis.

et incarnatus est de spiritu sancto

ex maria virgine, et homo factus est.

crucifíxus etiam pro nobis sub pontio pilato;

passus et sepultus est,

et resurrexit tertia die, secundum scripturas,

et ascendit in caelum, sedet ad dexteram patris.

et iterum venturus est cum gloria, iudicare vivos et mortuos,

cuius regni non erit finis.

et in spiritum sanctum, dominum et vivificantem:

qui ex patre filioque procedit.

qui cum patre et filio simul adoratur et conglorificatur:

qui locutus est per prophetas.

et unam, sanctam, catholicam et apostolicam ecclesiam.

confiteor unum baptisma in remissionem peccatorum.

et exspecto resurrectionem mortuorum,

et vitam venturi saeculi. amen.

23

I længden kunne Harald ikke holde Mussolini & Co. ud. Han bad om forflyttelse og rejste fra Italien i 28, til en ledig post som gesandt i Haag, med en sideakkreditering til Bern.

24

25

Adolf Hitler1889-1945

Efter knuste kunstmalerambitioner i Wien 1907- og ophold i München i 1913, meldte Hitler sig som frivillig frontsoldat i verdenskrigen, korporal. Efterretningsagent for den bayerskehær i 1919, hvilket i München bragteham i kontakt med Deutsche ArbeiterPartei DAP, fra 1920Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei NSDAP

1921 leder af det tyske naziparti,1933 Tysklands rigskansler i enhøjrenational koalitionsregering

1934-45 Der Führer

Gesandt i Haag

Fra sin post i Haag betragtede handen gryende nationalsocialisme iTyskland. Et af Hitlersprogrampunkter i hans mange taler er skarpe opgør med verdensrevolutionen, bolsjevismen, kommunismen. Hitlers mission var ”gegen demMarxismus!”

26

HS i Haag 1933

Totalitarismen

Men hvor kom det tyvende århundredes politiske ideologier egentlig fra? I 33 skrev HS om den åndelige baggrund for nationalsocialismen. Nu havde de totalitære ideologier grebet om Europa: leninismen i Rusland, fascismen i Italien, og nazismen i Tyskland. Idealer som politisk demokrati, parlamentarisme, frihed, intellektuel selvstændighed var kastet over bord. Tiden var til førerkult, og Europa var blevet en slagmark for diktatorer.

Verdenskrigen havde skabt grobunden for bolsjevismen, men også for fascismen og nationalsocialismen/nazismen. Harald skrev:

27

”Det er kun naturligt at denne bevægelse <nationalsocialismen> først greb om sig i de lande, der havde taget del i verdenskrigen. Ungdommen vendte hjem fra skyttegravene med et nyt sjæleligt indhold. Havde skyttegravene avlet råhed, havde de også frembragt nye idealer og nye forhåbninger og en stærk trang til at være med til at omforme og genskabe hjemlandet, hvis åndelige og materielle forhold de nu var kommet til at se på med nye øjne. De hjemvendte soldater lignede i åndelig henseende ikke mere de unge, enten umodne eller af deres beskæftigelse og lokale forhold prægede individer, der drog ud. De var blevet afvante med de gamle omgivelser og deres krigsoplevelser havde gjort dem fremmede for deres tidligere livsførelse”

HS. Efterkrigstidens sociale og åndelige rørelser. 33

28

Ferdinand Foch 1851-1929 var en franskofficer, og marskal af Frankrig, Storbritannienog Polen. Han kommenterede resultatet af Versailles-konferencen i 1919:

”Ce n'est pas une paix, c'est un armistice de vingt ans”

29

Foch 1921

HS mente altså, at det tyvende århundredes totalitære ideologer var opståede i kølvandet på første verdenskrigs meningsløse skyttegravskrig. Ideologierne var så at sige kravlet op af skyttegravene og ud af krigsfangelejrene, som konsekvens af millioner af mænd meningsløse død, og af de elendige levevilkår, der ventede andre millioner mere eller mindre fysik og psykisk lemlæstede krigsveteraner i form af arbejdsløshed, bolignød, fattigdom osv. i 20'ernes Europa. Det er påfaldende, hvor mange af de tyske nationalsocialistiske topledere (bemærk flere deltagere i Wannsee-konferencen 42: Roland Freisler, Otto Hofmann), der havde siddet i flerårigt russisk krigsfangenskab under og efter første verdenskrig. I Danmark blev Frits Clausen leder af DanmarksNationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP. Også han havde siddet i russisk krigsfangenskab 1915-18.

Og som den franske marskal Ferdinand Foch kommenterede efter Versailles-konferencen i 19: ”Ce n'est pas une paix, c'est un armistice de vingt ans”.

30

Tyske topnazister, der havde siddet irussisk krigsfangenskab under førsteverdenskrig, f. eks. Roland Freisler. Han sad interneret i Sibirien i 15.

Under november-revolutionen 17 sluttede han sig til de bolsjevikiskestyrker. Han lærte sig flydende russisk, blev kommunist og lejrkommissær. I 20 vendte han tilbage til Tyskland somfanatisk kommunist.

I 25 blev han medlem af NSDAP, gjorde karriere i det preussiskejustitsministerium i 30'erne og var 1934-42 statssekretær irigsjustitsministeriet.

1942 formand for Volksgerichtshofog en berygtet nazistisk dommer.1945 død under bombeangreb i Berlin

31

Roland Freisler 1893-1945

Otto Hofmann 1896-1982

Otto Hofmann deltog - som Roland Freisler - i Wannsee-konferencen 42. Han var SS-Obergruppenführer og chef for SS’ Rasse- und Siedlungshauptamt. Hofmann havde siddet i russisk krigsfangenskab i 1917

32

Men tilbage til HS

I slutningen af 30'erne knebdet med Haralds helbred. De sidste år af sit liv søgte hanhyppigere orlov fra sine forpligtelser som gesandt. Ogægteparret Scavenius rejstepå kurophold til varmereegne, mest Italien. Han varmeget syg det sidste år; ogdøde i Haag i Nederlandene i39 – året da verdenskrigenbrød ud igen – efter de tyveårs våbenhvile, som Foch såpræcist havde forudsagt i1919.

33

HS i Haag 1933 (Grønlandssagen). HS står ved siden af Thorvald Stauning, der her er klippet ud.

HS står i dansk historieskrivning helt i skyggen af Erik Scavenius. Det er dansk historieskrivning med fætter Erik i fokus, der har præget eftertidenssyn på Danmarks rolle under første verdenskrig. Der er ikke publiceret ret meget om Harald: lidt om hans tid i Rusland i tiden op til Lenin ogbolsjevismen; intet om hans tid i Rom under Mussolini og fascismen; intetom hans tid i Nederlandene og Schweiz, mens Hitler ognationalsocialismen kom til magten i Tyskland.

Harald selv skrev ikke meget for publikation. Det blev til nogle artikler idanske aviser, de to bøger om arbejderbevægelsen i Frankrig og England og bogen om det sønderjyske spørgsmål. Men Rigsarkivet har en mængdeaf upublicerede politiske indberetninger til UM i København. Her er stof tilovervejelse om de tre store totalitære regimer i det 20. århundredes Europa, og her er et forskningsemne, der nok vil være værd at tage fat på.

34

På spørgsmålet, hvorfor en godsejer fra samfundets politiske top fra en ung alder interesserede sig for arbejderbevægelsen og arbejderspørgsmål, tror jeg, at katolicismen kan have en rolle at spille i det ideologiske bagland.

HS kan have været påvirket af tidens store pavelige rundskrivelser, eksempelvis Rerum Novarum om det sociale spørgsmål 1891 under pave Leo XIII. Det vil ligeledes være interessant at se, om Harald kan have været påvirket af tidens store antikommunistiske, antifacistiske og antinazistiske rundskrivelser, eksempelvis Quod apostolici muneris 1878, Quadragesimoanno 1931, Divini redemptoris 1937 med flere. Under alle omstændigheder -med eller uden katolsk ideologi og politik – står vi her med en dansk gesandt ef en betydelig intellektuel kaliber, centralt placeret i Europas hovedstæder i mellemkrigstiden, og førstehåndsiagttager af tidens politiske strømninger.

For at besvare disse spørgsmål fyldestgørende må der forskes, og jeg har påbegyndt arbejdet på en biografi over HS <2017>.

35

Kilderne

Rigsarkivet, København:Politiske indberetninger fra gesandtskaberne til Udenrigsministeriet i København, depecher

271 St. Petersborg, Moskva (depecherne 1912-1916 er transskriberet in toto ved Bernadette Preben-Hansen; depecherne 1917-1918 er udgivet ved Bent Jensen)

301 Rom302 Rom225 Haag210 Bern

36

HS' publikationer

Fagforeningsbevægelsen i Frankrig. Kbh. 1911Af den nyere engelske arbejderbevægelses historie. Kbh. 1912Det danske gesandtskabs arbejde for de østrigske fangerDet russiske problem. 1919Et blad af det danske Petrograd gesandtskabs virksomhed under verdenskrigen. Kbh. 1920Af de sidste års sønderjyske politik. Kbh. 1923

Fra kejserdømme til bolsjevisme. Nationaltidende 1929Lenin og de første revolutionære bevægelser i Rusland. Nationaltidende 1929-1930Efterkrigstidens sociale og åndelige rørelser. Dagens Nyheder 1933

25-6-2017

37