Teologisk uddannelse i islam i Danmark – indledende behovs- og interessentundersøgelse blandt...

Teologisk uddannelse i islam i Danmark ndash indledende behovs- og interessentundersoslashgelse blandt udvalgte

grupper i det danske samfund med perspektivering til teologisk uddannelse i kristendom

Udarbejdet paring vegne af Kristent Muslimsk Samtaleforums styringsgruppe

af Mogens S Mogensen Maj 2012

Teologisk uddannelse i islam i Danmark Udarbejdet paring vegne af Kristent Muslimsk Samtaleforums styringsgruppe af M S Mogensen 2012

ͳ

Indholdsfortegnelse

Indledning helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 3 1 Moskeacuteernes behov for imam- eller islamuddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 6

11 Danske imamers uddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 6 12 Islamuddannelse i Danmark helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 8 13 Islamuddannelse i Europa helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 9 14 Holdningen blandt muslimer mv til en evt dansk imam-

eller islamuddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 13 15 Interviews med repraeligsentanter for muslimske organisationer helliphelliphelliphelliphellip 15

2 Det danske samfunds behov for imam- eller islamuddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 20 21 Faeligngselsimamer helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 20 22 Hospitalsimamer helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 27

23 Uddannelseskrav til faeligngselsimamer hospitalsimamer mv i andre lande helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 29 24 Interviews med repraeligsentanter for kriminalforsorgen og hospitalsvaeligsenet mv helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 30

3 Praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse i kristendom og kirkernes behov for praeligsters uddannelse i islam helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 38

31 Krav til praeligsteuddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 38 32 Praeligsteuddannelse og teologisk uddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 39 33 Typer af teologisk undervisning helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 40 34 Inkluderingen i teologiske uddannelser af undervisning i islam

(og andre religioner) helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 42 35 Finansiering af praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse helliphellip 42 36 Interviews med repraeligsentanter for kirkerne helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 43

Afslutning helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 45


ʹ

Indledning Paring den sjette konference i Kristent Muslimsk Samtaleforum (KMS) den 18-19 november 2011 blev KMSs styringsgruppe opfordret til at undersoslashge rdquohvilke muligheder der kan vaeligre i Danmark naringr det handler om teologisk uddannelse for praeligster og imamer hellip [og] mulighederne for teologisk uddannelse eller efteruddannelse i Danmarkrdquo Det blev foreslaringet at styringsgruppen til dette formaringl skulle ldquonedsaeligtte en arbejdsgruppe der skal arbejde videre med uddannelserdquo og i den forbindelse inddrage centralt placerede personer1 Paring KMSs styringsgruppemoslashde den 7 februar 2012 konkluderede styringsgruppen rdquoat en fuldstaeligndig imamuddannelse i Danmark ikke er praktisk mulig ndash men at det i stedet er formaringlstjenstligt at undersoslashge muligheder for andre loslashsninger saringsom efteruddannelse moduler faeliglles kurser professionsuddannelse osvrdquo og vedtog at rdquoforud for nedsaeligttelse af en arbejdsgruppe skal vi lave en behovs- og interessentundersoslashgelse Denne undersoslashgelse skal sikre at vi kender de reelle behov og oslashnsker blandt baringde muslimer og kristne Men det vil ogsaring vaeligre gavnligt at afdaeligkke hvilke behov det danske samfund har vedr imamuddannelse og praeligsteuddannelserdquo Til styringsgruppemoslashdet den 8 marts 2012 blev Mogens S Mogensen som Folkekirke og Religionsmoslashde stillede til raringdighed for en undersoslashgelse indkaldt til et moslashde der skulle saeligtte rdquorammerne for en behovs- og interessentundersoslashgelse som skal lede frem mod udfaeligrdigelse af et kommissorium for arbejdsgruppenrdquo Paring baggrund af en laeligngere droslashftelse af indhold og omfang af en indledende behovs- og interessent-undersoslashgelse vedr teologisk uddannelse for imamer og praeligster i Danmark blev Mogens S Mogensen bedt om at udarbejde et udkast til en plan for en saringdan undersoslashgelse Efter udkast fra Mogens S Mogensen blev foslashlgende plan for undersoslashgelsen godkendt af styringsgruppen Fra muslimsk side interviewes repraeligsentanter for Muslimernes Faeligllesraringd Dansk Muslimsk Union Diyanet og Imam Ali Islamic Centre Hovedsposlashrgsmaringlene i denne del af undersoslashgelsen er

x Hvor godt fungerer det nuvaeligrende system med uddannelse af imamer og teologisk islamuddannelse i det hele taget

x Hvilke behov ser I med hensyn til udvikling af en imamuddannelse for kommende imamer i Danmark Er der behov for i uddannelsen af imamer en undervisning om kristendom og andre religioslashse grupper i det multireligioslashse samfund

x Hvilke planer har I for hvor og hvordan jeres fremtidige imamer skal uddannes x Hvilken holdning har I til udvikling af en dansknordiskeuropaeligisk islamimamuddannelse x Hvilke krav maring der set fra jeres synspunkt stilles til en saringdan uddannelse

Fra kristen side interviewes biskop Elisabeth Dons Christensen Ribe Stift formand for Praeligsteforeningen Per Buchholdt Andreasen formand for Landsforeningen af Menighedsraringd Inge

aw Kozon Den Katolske Kirke Hovedsposlashrgsmaringlene i denne del af Lise Pedersen og biskop Czeslundersoslashgelsen er


͵

1 Folkekirke og Religionsmoslashde Rapport fra den sjette konference i Kristent Muslims Samtaleforum 2011 s 16

x Hvilken rolle spiller moslashdet med mennesker med en muslimsk eller anden ikke-kristen

religioslashs baggrund for praeligsters daglige arbejde i dag x Hvilke kompetencer skal en praeligst vaeligre i besiddelse af for at kunne fungere som forkynder i

et multireligioslashst samfund x Hvilken viden om islam og andre religioslashse bevaeliggelser har praeligster brug for i dag x Er praeligster med den nuvaeligrende teologiske uddannelse og pastorale efteruddannelse godt nok

forberedt til at forholde sig til muslimerislam og andre religioslashse stroslashmninger i samfundet i dag

x Hvilke oslashnsker har du til en fremtidig uddannelse af praeligster paring dette omraringde Repraeligsentanter for foslashlgende institutioner og organisationer interviewes Kriminalforsorgen Sygehusvaeligsenet i Region Midt Etnisk RessourceteamRigshospitalet Hovedsposlashrgsmaringlene i denne del af undersoslashgelsen er

x Er I tilfredse med det nuvaeligrende system vedr uddannelse af imamer og teologisk islamuddannelse for at kunne moslashde rsquoinstitutionensrsquo og danske muslimers behov

x Hvilke behov ser I med hensyn til uddannelse af imamer der skal virke i Danmark x Hvilke krav stiller I til imamer I har ansat eller oslashnsker at ansaeligtte x Hvilken holdning har I til udvikling af en dansknordiskeuropaeligisk islamimamuddannelse x Hvilke krav maring der set fra jeres synspunkt stilles til en saringdan uddannelse

Desuden indhentes oplysninger fra boslashger og rapporter inklusive dokumenter som interviewpersoner stiller til raringdighed Interviewene blev gennemfoslashrt i perioden 13april - 3 maj 2012 Referaterne af interviewene er blevet sendt til de interviewede som har foretaget korrektioner i referaterne og godkendt den endelige ordlyd af referaterne og accepteret at de indgaringr i rapporten og dermed ogsaring bliver offentliggjort Af tidsmaeligssige og andre praktiske aringrsager lykkedes det ikke at gennemfoslashre interviews med repraeligsentanter for Dansk Muslimsk Union formanden for Praeligsteforeningen og formanden for Landsforeningen af Menighedsraringd Rapporten falder i tre hovedafsnit

1 Moskeacuteernes behov for imam- eller islamuddannelse 2 Det danske samfunds behov for imam- eller islamuddannelse 3 Praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse i kristendom i Danmark og kirkernes

behov for praeligsters uddannelse i islam Rapporten er opbygget saringledes at hvert af de tre hovedafsnit indledes med en laeligngere praeligsentation af de gaeligldende forhold paring omraringdet ndash primaeligrt baseret paring skriftligt kildemateriale ndash og efterfoslashlges af interviews hvor forskellige centralt placerede personer giver deres vurdering af situationen og behovene paring omraringdet I det tredje hovedafsnit om rdquo Praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse i kristendom i Danmark og praeligsters behov for uddannelse i islamrdquo er der i den indledende praeligsentation ikke kun


Ͷ

fokuseret paring praeligsters uddannelse i islam (og andre religioner) men hovedvaeliggten er her lagt paring en praeligsentation af den aktuelle uddannelsessituation vedr praeligster i Danmark Formaringlet med dette er at muliggoslashre en sammenligning af hvordan uddannelsessituationen er for imamer og praeligster Paring grund af undersoslashgelsens karakter og begraelignsede omfang goslashres der ikke forsoslashg paring at konkludere fx med hensyn til behov og oslashnsker vedr teologisk uddannelse af fx imamer og praeligster


ͷ

1 Moskeacuteernes behov for imam- eller islamuddannelse Indvandringen af muslimer begyndte i slutningen af 1960rsquoerne og lige siden er antallet af muslimer vokset saring der i dag er over 220000 muslimer i Danmark En lang raeligkke muslimske foreninger og trossamfund er opstaringet og allerede i 2006 var der 115 moskeacuteer og bedesteder Til moskeacuteer og bedesteder er der knyttet imamer og sposlashrgsmaringlet er hvilken uddannelse disse imamer i praksis har og hvilken uddannelse disse imamer ideelt set havde behov for 11 Danske imamers uddannelse Lene Kuumlhle har i bogen rdquoMoskeer i Danmark ndash islam og muslimske bedestederrdquo fra 2006 givet en oversigt over imamerne i de danske moskeacuteer og deres uddannelse (eller mangel paring samme)

x Organisationsmoskeacuteerne (sunni-muslimske) (37) er knyttet til en udenlandsk muslimsk organisation har ofte en fast imam og denne imam er ofte veluddannet Diyanets 21 uddannede og (af den tyrkiske stat) afloslashnnede imamer udgoslashr ca 23 af de uddannede og fuldtidsbeskaeligftigede imamer i Danmark

x Laeliggmoskeacuteerne (sunni-muslimske) (59) ledes af folk uden en religioslashs uddannelse x Sheikhmoskeacuteer (7) har fast bosiddende imamer der oftest er uddannede x Shirsquoa-muslimske moskeacuteer (10)

Kun de faeligrreste imamer ved danske moskeacuteer havde altsaring i 2006 nogen egentlig islamisk teologisk uddannelse og naeligsten alle de uddannede imamer har enten faringet deres uddannelse i deres eller deres families rdquooprindelseslandrdquo eller i et andet muslimsk land Denne situation synes ikke at have aeligndret sig afgoslashrende siden da Imamer ved organisationsmoskeacuteer

x Diyanet I 2006 var der 21 Diyanet-imamer ansat i Danmark Imamer udsendt af Diyanet oslashuacuteleri Baskanlıdivideı (Direktoratet for religioslashse forhold Diyanet) uddannes paring en af tre maringder (1) Uddannelse paring Imam Hatip skoler der er en slags religioslashse gymnasieskoler der uddanner folk til stillinger som regeringsansatte imamer (2) Uddannelse paring tyrkiske universiteter Siden 2005 har Diyanet prioriteret at sende imamer til udlandet som har faringet en akademisk grad paring et universitet (3) rdquoProgram of International Theologyrdquo blev etableret i 2006 i Ankara og Istanbul Tyrkiske immigranter fra fx europaeligiske lande tilbydes en klassisk BA-uddannelse i islamisk teologi under Diyanets supervision Der er endnu ingen af imamerne i Danmark som har gennemgaringet denne uddannelse

x DMGT ndash knyttet til Milli Goumlrus I 2006 var der omkring 5 imamer ansat i tilknytning til DMGT-moskeacuteer men det er ikke oplyst hvilken uddannelse de har


x Suumlleymanci I 2006 var der kun en imam ansat en norskfoslashdt og -talende imam som har studeret islam paring en privat institution i Istanbul

x Minhaj ul-Quran I 2006 var der tre imamer som opholdt sig paring forkyndervisum og som alle var uddannet i Pakistan

x Jamarsquoat Tabligh-imamer I 2006 var der kun en imam Han er fra Pakistan og opholder sig paring forkyndervisum Der er intet oplyst om hans uddannelse

x Abbas I 2006 havde Abbas moskeacuteer ikke imamer paring forkyndervisum men benyttede sig af herboende veluddannede imamer Der er intet oplyst om hvilken uddannelse de havde

x Muslim World League I 2006 var antallet af moskeacuteer i MWL der er en saudisk organisation faldet til to og kun den ene moskeacute havde en MWL-imam mens den anden havde en Diyanet-imam

Imamer ved laeliggmoskeacuteer Det typiske traeligk ved laeliggmoskeacuteer er at man ikke har religioslashst uddannede imamer tilknyttet moskeacuteen paring fuld tid men er afhaeligngig af imamer der opholder sig i moskeacuteen i kortere tid eller af uddannede imamer ved organisations- eller sheikhmoskeacuteer Der er dog mindst eacutet eksempel paring en imam ved en laeliggmoskeacute som i de senere aringr sideloslashbende med sit arbejde har gennemfoslashrt en imamuddannelse i Frankrig Imamer i sheikhmoskeacuteer Sheikhmoskeacuteer har ofte en eller flere veluddannede imamer som enten er i Danmark paring forkyndervisum eller som er kommet til landet som flygtninge eller indvandrere I 2006 var situationen saringdan

x Islamisk Kulturcenter paring Horsebakken i Koslashbenhavn Imam Khalil Jafar har en islamisk uddannelse fra et universitet i Mellemoslashsten

x Islamisk Trossamfund paring Dortheavej i Kbh Ahmed Abu Laban palaeligstinenser oprindeligt uddannet som ingenioslashr derefter fik han religioslashs uddannelse (i Mellemoslashsten)2

x Islamisk Trossamfund i Odense I 2006 var der fem imamer knyttet hertil heraf to med en universitetsuddannelse i islamisk teologi

x Ligheds- og Broderskabsmoskeacuteen paring Grimhoslashjvej i Aarhus Imam Raed Hlayhedl og imam Abu Bilal Intet oplyst om hvor de havde deres uddannelse fra


2 Efter Abu Labans doslashd er Mustafa Chendid hovedimamen i moskeacuteen (Uddannelse ukendt)

x Islamisk Forbund paring Hejrevej i Koslashbenhavn Imam og mufti Fouad Al-Barazi den hoslashjest uddannede imam i Danmark har bla hvad der svarer til en phd-grad fra Al-Azhar Universitetet i Cairo

x Muslim Cultural Institute paring Amerikavej Har saeligdvanligvis haft to imamer knyttet til sig med uddannelse fra Pakistan

Shirsquoa-muslimske moskeacuteer Kun Ali-Moskeacuteen paring Vibevej og Islamic Center Jaffairya i Raringdmandsgade er efter shirsquoa-muslimsk opfattelse egentlige moskeacuteer Ali-moskeacuteen ledes af imam Sayyeed Mohammed Mehdi Khademi der er uddannet ved Mustafa universitetet i Qom Iran hvorfra han har en doktorgrad i tafsir og fikh3 Der er intet oplyst om uddannelsen af imamer ved de resterende otte bedesteder (moskeacuteer) De uddannede imamer i Danmark I 2005 interviewede Lene Kuumlhle 14 fremtraeligdende uddannede og hoslashjt respekterede danske imamer 12 fra hovedstadsomraringdet 1 fra Aarhus og 1 fra Odense 12 var sunni- (heraf dog ingen Diyanet-imamer) og 2 var shirsquoa-muslimer 12 af imamerne har en laeligngerevarende formel uddannelse 7 af disse har taget uddannelsen i deres eller deres families oprindelsesland mens 5 har uddannet sig i et andet muslimsk land De to sidste imamer har gennemfoslashrt en traditionel mesterlaeligre-uddannelse hos en muslimsk laeligrd der har indfoslashrt dem i de islamiske discipliner Den ene hos en sheikh i Danmark den anden i den arabiske verden Kun 6 af disse uddannede imamer var fastansatte som imam heraf en som faeligngselsimam Resten ernaeligrer sig paring anden vis og varetager imam-opgaverne paring frivillig basis4 12 Islamuddannelse i Danmark Der findes ikke nogen dansk imamuddannelse men der er flere uddannelsesinstitutioner i Danmark som tilbyder akademisk uddannelse i islam Institut for Tvaeligrkulturelle og Regionale Studier Carsten Niebuhr Afdelingen ved Koslashbenhavns Universitet

x Arabisk ndash en BA- og MA-uddannelse i arabisk der omfatter sprog litteratur historie religion og samfundsforhold i Mellemoslashsten5

x Kandidat i Islamiske Studier er en toaringrig uddannelse hvor det anbefalede studieforloslashb indeholder foslashlgende elementer

Ǧ Islamfor

skningens historie (15 ECTS)

3 Hele afsnittet om rdquoDanske imamers uddannelserdquo bygger paring Lene Kuumlhle Moskeer i Danmark ndash islam og muslimske bedesteder Hoslashjbjerg Forlaget Univers 2006 suppleret med oplysninger fra interviews 4 Lene Kuumlhle Moskeer i Danmark ndash islam og muslimske bedersteder Hoslashjbjerg Forlaget Univers S 153-161


ͺ

5 httparabiskkudkomuddannelsen

Ǧ Koran hadith Sira og Tafsir eller kandidattilvalg (15 ECTS) Ǧ Islamisk jura (15 ECTS) ǦǦ Valg af to moduler aacute 15 ECTS Feks

Islam i det 20 og 21 aringrh Islam i Europa og DK Levet islam Islam kristendom og joslashdedom Projektorienteret forloslashb

Shirsquoa-islam eller kandidattilvalg (15 ECTS)

Ǧ Speciale (30 ECTS) 6

Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier Arts ved Aarhus Universitet

x rdquoArabisk- og islamstudier er et humanistisk fag der studerer arabisk sprog kultur og religionen islam i bredere forstand Der laeliggges saeligrlig vaeliggt paring studiet af islam og paring det arabiske sprog (med hovedvaeliggten paring moderne standardarabisk) som islams internationale sprogrdquo Her tilbydes baringde BA- og MA-uddannelse i arabisk- og islamstudier7

Center for Europaeligisk Islamisk Taelignkning (CEIT) ved Koslashbenhavns Universitet I 2008 aringbnedes CEIT som forskningscenter under Det Teologiske Fakultet ved Koslashbenhavns Universitet Forskningsfelt er islamisk religioslashs taelignkning i Europa rdquoMaringlet med forskningen er at afsoslashge og forstaring denne form for taelignkning baringde i en historisk islamisk kontekst og i forhold til den samtidige islamiske taelignkningrdquo og blandt forskningsomraringderne har vaeligret udviklingen af den islamiske teologi og filosofi CEIT udbyder en lang raeligkke forelaeligsninger om islam8 Islamstudier indgaringr desuden i en raeligkke bredere BA- og MA-uddannelser paring flg uddannelsesinstitutioner

x Institut for Filosofi Paeligdagogik og Religionsstudier og Center for Mellemoslashststudier Syddansk Universitet

x Institut for Sprog og Kultur Roskilde Universitetscenter x Akademiet for Migrationsstudier i Danmark Aalborg Universitet

13 Imam- og islamuddannelse i Europa I 2005 gennemfoslashrte Birgitte Schepelern Johansen paring vegne af Koslashbenhavns Universitets Satsningsomraringde rdquoReligion i det 21 Aringrhundrederdquo en undersoslashgelse om rdquoImamuddannelse i Europa

rdquo I rapporten redegoslashr Johansen for de ldquobetydelige erfaringer med ndash udfordringer og perspektiver

6 httpstudierkudkkandidatuddannelserislamiskestudier 7 httpteoaudkenhedafdelingerrvomafdelingenomrv Se ogsaring for BA-uddannelsen httpstudieordningaudkstudieordningHTML135_11-10-2010_Bacheloruddannelse20i20arabisk-20og20islamstudierhtmlenkelte


ͻ

8 httpwwwteolkudkceit

forskellige former for uddannelse ndash med forskelligt indhold og sigte ndash i privat eller offentligt regi eller en kombination af disserdquo som forskellige lande i Europa har gjort I en efterfoslashlgende rapport om ldquoIslam at the European Universitiesrdquo fra 2006 praeligsenterede og analyserede Birgitte Schepelern Johansen den islamiske teologiske uddannelse som foregaringr paring Vrije Universiteit i Amsterdam Erlangen-Nuumlrnberg Universitaumlt og Islamische ReligionsPaumldagogische Academie i Wien og herunder ogsaring hvordan disse institutioner har samarbejdet med muslimske organisationer om uddannelsen Johansen inddeler imam-uddannelserne i Europa i foslashlgende kategorier

x Model 1 Islamiske uddannelsesinstitutioner der er dannet paring initiativ af muslimer oftest uden ekstern indblanding for at imoslashdekomme de videns- og uddannelsesmaeligssige behov typisk blandt 2 og 3 generations efterkommere af indvandrere fra muslimske lande Ingen statsgodkendelse og ingen statslig finansiering

x Model 2 Initiativer ved europaeligiske universiteter hvor der oprettes en laeligrerstol i islamisk teologi ved eksisterende fakulteter typisk de teologiske undertiden i samarbejde med en islamisk organisation der er med til at forme uddannelsens indhold Ofte er der tale om kortere forloslashb der kan indgaring i en bredere uddannelse Typisk statsgodkendte og statsfinansierede

x Model 3 En islamisk teologisk uddannelse ofte med et professionssigte som et delt arbejde mellem eksisterende muslimske institutioner og de europaeligiske universiteter I denne model staringr universiteterne for den human- eller samfundsvidenskabelige del (den ikke-konfessionelle tilgang) mens den muslimske institution bidrager med de islamisk videnskabelige discipliner (den konfessionelle tilgang)

Siden Schepelern Johansens rapport i 2005 er der paring dette omraringde bla sket flg

Storbritannien Som et resultat af generelle bekymringer om uddannelse og omkring sikkerhedssposlashrgsmaringl tog premiereminister Gordon Brown i efteraringret 2007 initiativ til at ivaeligrksaeligtte en uafhaeligngig undersoslashgelse af uddannelsen af muslimske religioslashse ledere og laeligrde

Our consultations with Muslim communities emphasise the importance of the training of imams ndash including English language requirements ndash and the Secretary of State for Communities and Local Government will be announcing an independent review to examine with the communities how to build the capacity of Islamic seminaries learning from other faith communities as well as from experience overseas


ͳͲ

Rapporten konkluderede at

hellip the majority of Muslim faith leadership training programmes belong at present the right hand side of the map in Figure 1 and to its lower half for a) their content is mainly theological as distinct from practical and b) they are not validated by publicly-funded institutionsrdquo [and that] ldquothis imbalance does not exist to the same extent in other religious traditions in the UK nor in other countries

Blandt rapportens anbefalinger er det i denne sammenhaeligng vaeligrd at laeliggge maeligrke til flg

Programmes of initial training and continuing professional development need to include not only theology and spirituality but also reflection on practical experience counselling and pastoral skills and contextualising Islam in contemporary society

There would be substantial advantages if programmes of Muslim faith leadership training were to be validated in accordance with the levels in the national qualifications framework (NQF) At present only a small number of mainly degree-level qualifications are validated hellip

There is a need to expand and develop the courses programmes and modules in Islamic pastoral care and counseling which already exist and to integrate these with study of theological and spiritual issues The relatively new role of Muslim chaplain in institutions such as hospitals universities prisons and the armed services makes this development increasingly important9

9 Mohamed Mukadam and Alison Scott-Baumann with Ashfaque Chowdhary and Sariya Contractor


ͳͳ

rdquoThe training and development of Muslim Faith Leaders Current practice and future possibilitiesrdquo (London Community and Local Governments 2010)

Frankrig Efter kraftig opfordring fra den franske regering aringbnede det katolske universitet i Paris Institut Catholique de Paris i samarbejde med det muslimske raringd i Frankrig et program for uddannelse af imamer Tidligere havde man forsoslashgt at faring Sorbonne Universitetet til at udbyde dette undervisningsprogram men rdquoThe imam training project never got off the ground at the Sorbonne and the other section of the University of Paris because professors there thought it would violate laiumlciteacute Francersquos legal separation of church and staterdquo Regeringen var interesseret i at faring programmet soslashsat rdquoas a way to ensure imams in France are properly educated It thinks the fact that 34 of the 1200 imams in France are not French citizens 13 of them donrsquot speak French and almost all have little or no real religious training is a potential source of radical ideologyrdquo10

Tyskland Den tyske regering besluttede i 2010 at den ville finde midler til at tre statsuniversiteter kunne uddanne imamer og religioslashse laeligrere nemlig Osnabruumlck som allerede i 2010 aringbnede et kursus for imamer med 30 studerende og Tuumlbingen og Muumlnster universiteter der if planerne skulle aringbne programmer i efteraringret 2011 ldquoWe want as many imams as possible to be educated in Germanyrdquo said Education Minister Annette Schavan on Thursday ldquoImams are bridge builders between their congregations and the communities in which their mosques standrdquo 11 I en forelaeligsning paring Koslashbenhavns Universitet den 13 april 2011 med titlen rdquoIntroducing Islamic Theology at German Universities Aims and Proceduresrdquo konkluderede prof Albrecht Fuess at

The process of introduction Islamic theology at German universities is well on its way and it is irreversible In the years to come even more institutes for Islamic Theology will be founded especially after the full nationwide implementation of Islamic Religious Education for the 700000 Muslim pupils in public schools which calls for approximately 2000 teachers of Islamic Religious Education in the years to come

However it will develop in the German institutional framework set by the churches Security issues and the ongoing immigration debate will contribute as well to its future appearance German officials and society will look closely at what is taught and researched in the new faculties Public funding will direct its topics towards a liberal open-minded and even enlightened Islam On the other hand one has to predict as well that serious and profound debates will take place as well which will have repercussions in the Muslim world German Islam will become highly professional and very rich to the envy of its European Muslim neighbouring communities

Moreover Islamic theology will provide young Muslims in Germany with a positive s their religion hellipapproach toward

12

10 Tom Heneghan rdquo French student imams study at Catholic universityrdquo Reuters Faith World httpblogsreuterscomfaithworld20080201french-student-imams-study-at-catholic-university February 1 2008

11 Reuters Faith World rdquoGerman Universities to Train Muslim Imamsrdquo 14 Oktober 2010 httpblogsreuterscomfaithworld20101015german-universities-to-train-muslim-imams-teachers


ͳʹ

12 Albrecht Fuess rdquoIntroducing Islamic Theology at German Universities Aims and Proceduresrdquo Copenhagen University Islam Lectures Series April 13 2011

14 Holdningen blandt muslimer mv til en evt dansk imam- eller islamuddannelse

Regeringens opfordring til muslimerne Baggrunden for den undersoslashgelse om rdquoImamuddannelse i Europa ndash udfordringer og perspektiverrdquo som Birgitte Schepelern Johansen gennemfoslashrte i 2005 var regeringens integrationsudspil rdquoInitiativ 56rdquo fra 2003 hvor der staringr at regeringen

hellip vil opfordre trossamfundene i Danmark til at droslashfte med de relevante universiteter om det danske samfund i hoslashjere grad selv boslashr soslashrge for at imoslashdekomme eftersposlashrgslen efter kvalificerede praeligster i de stoslashrre trossamfund her i landet Formaringlet kunne blandt andet vaeligre at undgaring at menigheder vejledes af ukvalificerede praeligster eller praeligster med ringe kendskab til det danske samfund13

Trods ordlyden handlede det om imamuddannelse men som lektor Hans Raun Iversen Teologisk Fakultet Koslashbenhavns Universitet skriver i forordet til rapporten saring var status den at rdquoingen repraeligsentanter fra islamiske trossamfund siden har henvendt sig til Koslashbenhavns Universitet med oslashnske om en rsquoimam-uddannelsersquo Saring vidt vides har andre universiteter heller ikke modtaget nogen saringdan henvendelserdquo14 Naringr der i 2005 ikke var kommet nogen henvendelse til universiteterne fra repraeligsentanter for islamiske trossamfund om etablering af en imamuddannelse forklarer Hans Raun Iversen at der ikke (paring dette tidspunkt) fandtes nogen repraeligsentativ organisering af de islamiske grupperinger i Danmark (s 3) Siden da har der imidlertid fundet en organisering af de muslimske grupperinger sted i form af Muslimernes Faeligllesraringd og Dansk Muslimsk Union Derfor kunne det vaeligre relevant at undersoslashge hvordan holdningerne til en eventuel dansk imamuddannelse er i dag

Lene Kuumlhles undersoslashgelse af muslimers holdning til dansk imamuddannelse Lene Kuumlhle der i 2005 i arbejdet med bogen rdquoMoskeer i Danmarkrdquo sonderede holdningen til en dansk imamuddannelse noterer at rdquomangelen paring islamisk uddannede personer i Danmark er noget de faeligrreste muslimer laeliggger skjul paring og som de fleste ndash inklusive de ikke-uddannede imamer ndash beklagerrdquo Og videre at rdquomange ikke-uddannede imamer giver udtryk for at de gerne saring en imamuddannelse i Danmark saring danske muslimer fik mulighed for at erhverve sig den noslashdvendige videnrdquo (s157) Grunden er bla at rdquode oplever selv helt konkret at komme til kort over for saeligrligt de yngre generationers behov og ser en danskbaseret imamuddannelse som en loslashsning paring det problemrdquo (s 160)

De uddannede imamer forholder sig mere skeptisk over for en imamuddannelse der er placeret i Danmark rdquoImamerne er ikke principielt imod at oprette en islamisk uddannelsesinstitution i Danmark men en saringdan skulle betjene sig af undervisere fra den muslimske verden og de fleste

13httpwwwnyidanmarkdkbibliotekpublikationerregeringsinitiativer2003regeringens_vision_og_strategiervision_og_strategierkap04_4htm


ͳ͵

14 Birgitte Schepelern Johansen Imamuddannelse i Europa ndash udfordringer og perspektiver (2005) s 3

betvivler at det er muligtrdquo Deres skepsis haelignger ogsaring sammen med en modstand mod at der etableres en imamuddannelse i statsligt regi (s 160) Oslashvrige holdninger Birgitte Schepelern Johansen fra Institut for Tvaeligrkulturelle og Regionale Studier ved Koslashbenhavns Universitet udtalte om en dansk uddannelse af imamer (i forbindelse med tegningekrisen i 2006) at

Det ville lette processen hvis man oprettede en bredere uddannelse i islamiske studier ligesom at kirkens praeligster jo i foslashrste omgang laeligser teologi paring universitetet Den model har man haft succes med i feks Frankrig og Tyskland og jeg tror man ville komme laeligngere med en saringdan model i Danmark hvor universiteterne ikke har tradition for at udbyde professionsuddannelser til feks praeligst eller imam

Lene Kuumlhle lektor ved Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet er principielt aringben for en dansk imamuddannelse rdquomen det er en lang og kompliceret proces at lave en uddannelse der baringde har autoritet i det muslimske samfund og samtidig accepteres af det officielle danskerdquo Joslashrgen Baeligk Simonsen fra Institut for Tvaeligrkulturelle og Regionale Studier ved Koslashbenhavns Universitet understreger at en evt dansk imamuddannelse ikke giver mening hvis den er defineret af ikke-muslimer

Den eneste maringde hvorparing en imamuddannelse kan blive en succes er hvis man inddrager det muslimske samfund hellip Der er brug for en aringben invitation og aringben debat om hvorvidt vi overhovedet skal have en imamuddannelse og i givet fald hvordan den saring skal se ud 15

Integrationskonsulent Fahmy al-Majid gav i 2007 udtryk for at der var behov for en officiel imamuddannelse i Danmark

Flertallet af imamerne herhjemme har ikke tilstraeligkkeligt kendskab til dansk kulturhistorie og samfundsforhold Mange taler ikke engang danskhellip En af de stoslashrste fejl vi har begaringet herhjemme er at vi ikke har oprettet en imamuddannelse Vi har brug for nogle hoslashjtuddannede repraeligsentanter for muslimerne i Danmark som er bedre til at foslashre en dialog med pressen med regeringen og med befolkningen Man kan kun vaeligre brobygger mellem den danske og muslimske kultur hvis man har et ben i hver lejr16

Paring KMS konferencen i november 2011 udtrykte professor Joslashrgen S Nielsens CEIT sin skepsis mht det realistiske i at forsoslashge at etablere en egentlig dansk imamuddannelse

I forhold til uddannelse af imamer i Danmark vil jeg gerne stille sposlashrgsmaringlstegn ved om det kan betale sig at ligge tid og kraeligfter i det For hvor mange moskeacuteer har raringd til at ansaeligtte en imam ndash nok ikke ret mange Samtidig tror jeg heller ikke at behovet er

e man taelignke i en form for professionsuddannelse der har med der I stedet kunn

15 Lars Borkink rdquoUnge muslimer eftersposlashrger imamuddannelserdquo Information den 4 oktober 2012


ͳͶ

16 Rasmus Bo Soslashrensen rdquoImamer undgaringr helst politikrdquo Information den 25 Juli 2007

samfundet at goslashre Man kan fx begynde paring islamstudiet ved siden af som tillaeligg til den uddannelse man er i gang med Det kan man goslashre i Danmark eller i Europa17

15 Interviews med repraeligsentanter for muslimske organisationer Muslimernes Faeligllesraringd Interview med Asmat Mojaddedi (AM) formand for Muslimerne Faeligllesraringd (MFR) fredag den 20 april 2012 Der er for nylig blevet uddannet to unge muslimer som imamer efter den traditionelle rdquomesterlaeligrerdquo-model som blev brugt i gamle dage Det er i Muslim Culture Institute paring Amerikavej i Koslashbenhavn To unge der er foslashdt og opvokset i Danmark er blevet undervist af moskeacuteens klassisk laeligrde imamer og af besoslashgende laeligrde fra udlandet Disse to imamer Abdul Wahid Pedersen og AM holder paring skift praeligdiken i MFRs nye lokaler i Roslashdovre De fire der praeligdiker i Roslashdovre praeligdiker alle paring dansk iblandt koranrecitation paring arabisk Bortset fra de tyrkiske imamer sendt fra Tyrkiet er der stort set faring hoslashjtuddannede imamer AM forklarer at problemet ogsaring er at hvis man ansaeligtter hoslashjtuddannede imamer har man ikke raringd til at give dem en tilsvarende loslashn Maringlet maring vaeligre at alle imamer i Danmark selv kan udforme deres praeligdikener dog efter en vejledende ramme I MFR arbejder man paring at udarbejde en vejledning for praeligdikenen saring den ikke bliver for emotionel Khutbarsquoen skal efter AMs mening vaeligre en aringndelig praeligdiken der kan goslashre folks hjerter bloslashde og tilnaeligrme dem Gud Hvis man politiserer praeligdikenen vil det garing ud over den aringndelige del af budskabet Politiske sposlashrgsmaringl kan man behandle og diskutere i andre fora I khutbarsquoen tager AM udgangspunkt i et bestemt tema fx taringlmodighed taknemlighed oprigtighed pralende religioslashsitet sandfaeligrdighed og lign emner og inddrager baringde koranvers hadith og historier med tilknytning til islams foslashrste periode Maringlet er at tiltraeligkke folk til at tilnaeligrme sig Gud Der er flere unge som er foslashdt og opvokset i Danmark der i oslashjeblikket faringr teologi og imamuddannelse i udlandet inkl kvinder fx AMs datter rdquoFlere og flere vil garing den vej Jeg er kommet til den konklusion at det ikke paring nuvaeligrende tidspunkt er realistisk med en dansk imamuddannelse DTIS (Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse) er allerede begyndt at uddanne unge danske muslimer med tyrkisk baggrund i Tyrkiet Dette er et vigtigt og fornuftigt skridt Vi oslashnsker SU til de unge som uddanner sig uden for Danmark ndash hvis de studerer paring et fornuftigt universitet med islamisk uddannelse dvs regulaeligre BAMA-uddannelser MFR har planer om at udvikle kurser til at opkvalificere imamer isaeligr hvad angaringr en bedre

nd den gaeligldende lov og de gaeligldende regler i Danmark forstaringelse af det danske samfu


ͳͷ

17 Folkekirke og Religionsmoslashde Rapport fra den sjette konference i Kristent Muslimsk Samtaleforum (2011) S 12

En reel teologisk efteruddannelse af imamer forudsaeligtter at der kommer nogle meget laeligrde udefra I fremtiden skal vi overveje at goslashre det bedre Det ville vaeligre en god ide hvis imamer laeligrer mere om kristendom rdquo uddyber AM Mht faeligngsels- og hospitalsimamer naeligvner AM tre kriterier

x Det er vigtigt at de har en anerkendt uddannelse x Det er vigtigere at de ikke har ekstremistiske holdninger x Imamer skal foslashlge en af de fire traditionelle lovskoler

AM ser foslashlgende som kvalifikationer for imamer

x De skal have nogenlunde uddannelse x De skal have kommunikationsevner og tale flydende dansk x Det er vigtigt at de har en mild tilgang til islam baseret paring profetens tradition og ikke en

fanatisk tilgang baseret paring emotioner og ekstremisme x De skal vaeligre i stand til at videregive denne milde tilgang til andre x De skal have en god karakter og empati x Det er vigtigt at de ikke er ekstremister og ikke tilhoslashrer den lille gruppe som kalder sig

salafister x Det er vigtigt hvor de er uddannet (for at undgaring ekstremisme)

AM mener at det ville vaeligre en god ide at staten forlaeligngede DTIS-imamers opholdstilladelse og oslashnskeligt hvis der blev indfoslashrt en slags rdquomoskeacute-skatrdquo saring man kunne finansiere ansaeligttelse af imamer Danish Turkish Islamic Foundation (Diyanet) Interview with Ahmet Onay (AO) Chairman of Danish Turkish Islamic Foundation (Diyanet) in his office in Glostrup Friday April 13 2012 Ahmet Onay appreciated the initiative taken by KMS to look into theological education ldquoWe have to invest in the future of our society we have to collaborate Christians and Muslims We like to collaborate like to discuss things and contribute wherever we canrdquo AO says Today there are 29 imams sent to Denmark from Turkey All these imams are graduated from a divinity faculty (for five years religious studies) Currently 5 of them have a PhD 13 of them have master degrees and the rest are also engaged with some academic works and 17 of them completed second level of Danish courses in Denmark Diyanet-imams may be trained in three different ways

1 Traditional system in Turkey Five years training One year preparation 4 years in various disciplines plus practical training Working under supervision of a senior imam After five years work as an imam they may apply to be sent abroad They will have to sit for a written and an oral exam Then they are evaluated In Turkey those selected are given a six months preparation course related to three main areas


ͳ

x Country Information Main figures about the proposed country including brief history culture way of living etc and some outstanding specifications of both region and local inhabitants

x Special Religious Issues On questions related to their work in Denmark On Christianity How to respond to questions about food drinking homosexuality What Islamic message to give about such issues not only to Muslims but also to Christians

x Language Those going to Scandinavia are trained in English

2 International Divinity Faculty Program Training of young Turkish immigrants or children of immigrants at a department of religious studies in one of three different universities in Turkey

x They must be Danish citizens x They must be high school graduates or its equivalents x Five years studies in religious studies on a special international line scholarship paid by the Danish Turkish Islamic Foundation For both men and women After completion they are free to choose career Imam hospital chaplain

prison chaplain religious instructor in school Today there are seven from Denmark but we need many more

3 Training in a department of religious studies which was established by one of Turkish and German or France universities in Germany or France (Strassbourg) accordingly These programs work in a partnership manner through exchanging lecturers and so on

ldquoToday Diyanet imams may stay in Denmark for five years Some of them may like to stay in Denmark if they were given a chance The legislation ought to be changed so imams can stay longer than five years Who will pay the salary for those trained acc to model 2 Ideally a religious tax may be introduced or a system like salary of vicars may be introduced or the community may payrdquo AO proposes Concerning requirements on Islamic education AO highlights two criteria

x The content of Islamic education must be given in its authenticity It should not be designed for the sake of a security purpose or an integration objective like a social engineering

x The community requires a good practising Muslim both graduates and their lecturers particularly in Islamic theology like Quran tafsir hadith creed and so on (and their religious and moral qualifications) for them to accept candidates coming from this institution

AO would be ready to consider joint work about preparing imams to come to Denmark Lecturers could come from Denmark to assist in preparing imams to go to work in Denmark Further training of imams in Denmark Danish Turkish Islamic Foundation has conducted a number of one day seminars for imams in Denmark four to six times per year (Leaders of mosque societies and women and youngster activity branch representatives also attend these seminars) Moreover last year in cooperation with Joslashrgen S Nielsen Lissi Rasmussen Naveed Baig Safet Bektovic and others one day seminars were given


ͳ

every week during April and May 2011 Topics Islam in Denmark Muslim groups in Denmark private schools hospital and prison consultancies health care etc Dialogue ldquoAt the public level there is no point to discuss political theological and demagogical issues We each have our beliefs and dogmas and no need to discuss these and it is useless to overcome one to another But very useful to have dialogue about practical things concerning our way of living and social and community affairsrdquo Training of Imams in Denmark AO does not believe in social engineering But says that it may come naturally as some of the Danish students trained in international program in Turkey reach an academic level (PhD) where they can be entrusted to teach others here in Denmark ldquoThe basis for our cooperation is that we see each other ndash Christians and Muslims ndash as human beings It is a problem in Denmark that anybody can call himself an imam There are no common standard We are ready to help other Muslim communities in training their imams if they want to in Turkey or in Europerdquo Considering current social events and the community issues religioussocial messages in Khutbas are prepared for every Friday by a committee of imams who work in Denmark and distributed to all mosques All imams will then read this sermon aloud Imam Ali Islamic Centre Interview med imam S Khademi Imam Ali Islamic Centre Vibevej Koslashbenhavn onsdag den 25 april 2012 Omkring emner som uddannelse har vi mange erfaringer og meget at sige Mustafa universitetet i Qom har studerende fra over 95 lande Man kan bruge deres erfaringer i udvikling af islamuddannelser Det er et problem i det danske samfund at mange af dem der siger at de er imamer ikke har nogen dokumenterede uddannelser der kvalificerer dem til at vaeligre imamer Jeg har studeret og undervist i islam i 25 aringr har en doktorgrad i fikh og tafsir Alligevel kan jeg ikke tillade mig at sige at jeg ved alt om islam Nogle saringkaldte imamer har en ekstrem holdning som er skadelig for det danske samfund Nogle af dem har ikke nogen uddannelse andre er uddannet i Medina Saudi Arabien eller i Pakistan og har wahhabistiske holdninger og er farlige for samfundet Ogsaring Hizb ut-Tahrir er en trussel mod det danske samfund Vi bliver noslashdt til at saeligtte en stopper for disse ekstremistiske holdninger som er en trussel mod Danmark Disse ekstremistiske imamer giver deres holdninger videre til muslimske grupper i Danmark


ͳͺ

Hvis der skal etableres en imamuddannelse i Danmark saring maring man traeligkke paring sunni-muslimske laeligrde fra Al-Azhar universitetet i Egypten og shirsquoa-muslimske laeligrde fra Mustafa universitetet i Qom (der har afdelinger i andre dele af verden) Hvis man skal etablere en uddannelse i Danmark er det vigtigt at se hvordan man underviser disse steder Der burde vaeligre kurser for imamer Imamer skal laeligre det danske sprog dansk historie dansk lovgivning Profeten siger soslashg viden fra foslashdsel til doslashd Der er ikke noget galt ved at imamer skal hen og laeligre noget nyt Jeg studerer hele tiden og har alligevel behov for at studere videre Den eneste mulighed for at etablere en islamuddannelse i Danmark er at faring laeligrere ind fra udlandet Generelt er imamers niveau i Danmark ikke saring hoslashjt i dag at de kan undervise paring en saringdan uddannelse En saringdan islamuddannelse skal ikke kun vaeligre for imamer men vaeligre en mere generel uddannelse i islam som ogsaring kan tiltraeligkke andre Det eneste land hvor man har gjort noget ved imamuddannelse er England og til en vis grad Frankrig Aringrsagen er at de har en forhistorie med kontakt til muslimske lande Der er i dag ca 8 personer fra det shirsquoa-muslimske miljoslash i Danmark som har studeret islam paring et hoslashjt niveau selvom de ikke er faeligrdiguddannede endnu Der er 10 personer som er foslashdt og opvokset her i Danmark som pt studerer islam paring Mustafa universitetet i Qom De kan senere bidrage til islamundervisningen her i Danmark De taler det danske sprog kender danske historie og kultur og kan blive vigtige for en saringdan islamuddannelse i Danmark i fremtiden Nogle af dem er etniske danskere (konvertitter) I den henseende tegner fremtiden lys Om maks 30 aringr vil der ikke vaeligre noget muslimsk center hvor der bliver talt arabisk urdu eller persisk Den nuvaeligrende generation paring 50+ aringr er om 30 aringr vaeligk Vore boslashrn taler dansk og er danskere Fremover kan vi goslashre brug af dem der er opvokset i Danmark og har studeret i udlandet saring der ikke laeligngere vil vaeligre behov for at hente udlaeligndinge til Danmark for at undervise Imamer skal ogsaring have undervisning i kristendom Der kan etableres et uddannelsessamarbejde mellem universiteter fx i Koslashbenhavn og Qom Der er ogsaring mulighed for online-studier Uddannelsesniveauet skal vaeligre hoslashjt De fleste der studerer islam paring Mustafa universitetet er sunni-muslimer De kommer som sunni-muslimer og rejser efter studierne hjem som sunni-muslimer Vi har principper som sunni og shirsquoa er faeliglles om Koranen profeten Gud dommedag Vor uenighed handler om profetens efterfoslashlgere (kaliffer) For over 50 aringr siden blev der skabt shirsquoa kurser paring Al-Azhar og der blev ogsaring sendt sunni-undervisere til Qom Det blev afsluttet pga politiske emner efter revolutionen Problemet er ved at blive loslashst igen Jeg har skrevet en afhandling som er blevet accepteret Den handler om insemination naringr et par ikke kan faring et barn Den er godkendt i Qom og sendt videre til Al-Azhar Der er behov for kortere kurser for imamer i Danmark Det er vigtigt at imamer har kendskab til landet og dets kultur Imamer burde ogsaring have kendskab til psykologi Det er en imams pligt at lade folk goslashre brug af ham Det er hans pligt at fortaeliglle at man skal samarbejde mellem kristne og muslimer


ͳͻ

2 Det danske samfunds behov for imam- eller islamuddannelse I det danske samfund er der opstaringet en tradition for en saeligrlig gejstlig betjening paring en raeligkke samfundsinstitutioner nemlig faeligngselsvaeligsenet sygehusvaeligsenet forsvaret og de hoslashjere uddannelser I disse institutioner virker i dag en raeligkke institutionspraeligster (som man i engelsktalende lande ville kalde rdquochaplainsrdquo) under tilsyn af biskopperne i fuldtids- eller deltidsstillinger De fleste af disse institutionspraeligster er ansat og loslashnnet af folkekirken Siden 2007 har loslashnnen til disse institutionspraeligster ndash i kirkeministeriets terminologi kaldet saeligrpraeligster ndash vaeligret ordnet paring samme maringde som loslashnnen til sognepraeligster dvs at 60 har vaeligret betalt af folkekirkens faeligllesfond og 40 af staten I 2006 var der hvad der svarede til ca 99 praeligstestillinger paring dette omraringde Efterharingnden som der kommer flere og flere borgere med en anden religioslashs baggrund en kristendom ind paring ovennaeligvnte institutioner synliggoslashres behovet for en gejstlig betjening af disse af muslimer som i dag udgoslashr over 4 af befolkningen Det er derfor forventeligt at der ikke kun fra muslimers side men ogsaring fra disse institutioners og hele samfundets side eftersposlashrges imamer som har de uddannelsesmaeligssige forudsaeligtninger for at kunne varetage saringdanne gejstlige opgaver i disse sammenhaelignge I det foslashlgende fokuseres der kun paring de to af omraringderne nemlig faeligngselsvaeligsenet og hospitalsvaeligsenet men det maring formodes at der ogsaring er tilsvarende behov inden for de oslashvrige institutioner

21 Faeligngselsimamer Den lovmaeligssige baggrund for gejstlig betjening af indsatte med muslimsk baggrund If rdquoDe Europaeligiske Faeligngselsregler fra 11 januar 2006rdquo har de indsatte rdquoret til at taelignke frit og til samvittigheds- og religionsfrihedrdquo dvs

rdquo291 De indsattes ret til at taelignke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed skal respekteres

292 Opholdsvilkaringrene skal saring vidt muligt organiseres saringledes at de indsatte kan praktisere deres religion og foslashlge deres tro deltage i gudstjenester eller moslashder der ledes af godkendte repraeligsentanter for den paringgaeligldende religion eller tro modtage ukontrollerede besoslashg af disse repraeligsentanter for deres religion eller tro samt have boslashger eller litteratur vedroslashrende deres religion eller tro i deres besiddelse

293 De indsatte maring ikke tvinges til at praktisere en religion eller en tro deltage i gudstjenester eller religioslashse moslashder deltage i religioslashse skikke eller modtage besoslashg af en repraeligsentant for en religion eller en trordquo

If rdquoStraffuldbyrdelseslovenrdquo par 35 stk 2 har en indsat i et dansk faeligngsel rdquoret til samtale med en praeligst eller lignende fra sin egen trordquo Derfor er der da ogsaring til alle landets 16 faeligngsler og 36 arresthuse knyttet faeligngselspraeligster En undersoslashgelse fra


ʹͲ

2006 viste at 19 af alle indsatte var muslimer18 og derfor er der i dag ogsaring brug for faeligngselsimamer

Faeligngselsimamer i 2006 ndash en oversigt I 2006 var status for betjeningen af muslimer i danske faeligngsler som flg19

Lukkede faeligngsler

x Vridloslashselille (30 tugtl) x Nyborg (3 tugtl) x Ringe (14 tmdl) x Horsens ndash imam tilkaldes efter behov x Midtjylland (det lukkede afsnit) ndash imam tilkaldes efter behov x Anstalten ved Herstedvester ndash imam tilkaldes efter behov

De deltidsansatte imamer afloslashnnes af Kriminalforsorgen Aringbne faeligngsler

x Nogle faeligngsler transporterer indsatte til naeligrliggende moskeacute mhp deltagelse i fredagsboslashn x Andre faeligngsler hidkalder imam fra naeligromraringdet mhp fredagsboslashn i faeligngslet

I nogle tilfaeliglde daeligkker faeligngslet transportudgifter for hidkaldt imam

Arresthuse

x Imam tilkaldes efter behov I visse tilfaeliglde daeligkkes transportudgiften

Koslashbenhavns Faeligngsler

x Siden 1996 har der vaeligret ansat en imam paring fuld tid udgifter hertil afholdt af Kriminalforsorgen

I dag er der fire faeligngselsimamer ansat v danske faeligngsler

Faeligngselsimamers uddannelse Der er i dag ingen specifikke krav til faeligngselsimamers uddannelse I praksis har de ansatte imamers uddannelsesbaggrund varieret

x Jan Leon Soudari-Hansen (Abu Yousuf al-Funi) som siden 1997 arbejdede som konsulent oslashbenhavns Faeligngsler blev i 2002 som den foslashrste faeligngselsimam fastansat paring paring deltid ved K

18 Kriminalforsorgen rdquoGejstlig betjening af indsatte der tilhoslashrer andre trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirkerdquo 2006 s 4


ʹͳ

19 Oplysningerne er hentet fra Kriminalforsorgen rdquoGejstlig betjening af indsatte der tilhoslashrer andre trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirkerdquo 2006

fuldtid ved Vestre Faeligngsel hvor omkring en tredjedel af de indsatte havde muslimsk baggrund hvor han arbejdede frem til sin doslashd i 2012 Han var uddannet cand mag og har studeret islam i Saudi Arabien i seks aringr20

x Abu Bashar der var ansat som faeligngselsimam ved Nyborg Statsfaeligngsel 2002-2007 er uddannet i Libanon

x Naveed Baig der i en periode var ansat som faeligngselsimam ved Koslashbenhavns Faeligngsler har dels en imamuddannelse fra Pakistan og en rdquochaplainrdquo-uddannelse fra Leicester

x Mohammed El Sayed Abdou der siden 2006 har vaeligret faeligngselsimam i Ringe Statsfaeligngsel er uddannet som jurist og har laeligst islam i Egypten

x Waseem Hussain der siden november 2011 har vaeligret ansat i en fuldtidsstilling ved Koslashbenhavns Faeligngsler har en 3-aringrig teologisk uddannelse fra Jordan

x Fatih Alev der i aringr blevet ansat paring deltid ved Blegdamsvejens Faeligngsel har ikke nogen formel islamisk teologisk uddannelse

Anbefalinger og politiske initiativer mht gejstlig betjening af muslimske indsatte I marts 2006 nedsatte Direktoratet for Kriminalforsorgen en arbejdsgruppe med henblik paring dels at undersoslashge grundlaget for anden gejstlig betjening og dels at udarbejde en vejledning herom for indsatte der er tilknyttet andre trossamfundtrosretninger ndash paring tilsvarende vis som der i 2005 blev udarbejdet en vejledning for indsatte der er tilknyttet den evangelisk-lutherske danske folkekirke Det har endvidere vaeligret formaringlet at sikre en mere ensartet gejstlig betjening af indsatte der er tilknyttet andre trossamfundtrosretninger i faeligngsler og arresthuse Arbejdsgruppen har set det som sit overordnede maringl at beskrive en minimumsstandard for den gejstlige betjening med retningslinjer for hvorledes straffuldbyrdelseslovens sect 35 rdquopraeligst eller lignenderdquo skal defineres for normering og for ansaeligttelse og introduktion af praeligster eller lignende fra andre trossamfundtrosretninger21

Lukkede faeligngsler Arbejdsgruppen anbefaler at der i statsfaeligngslerne Vridsloslashselille Nyborg Ringe og HorsensOslashstjylland ansaeligttes en imam paring deltid med ca 15 timer pr maringned med henblik paring varetagelse af fredagsboslashnfaeligllesboslashn sjaeliglesorgpersonlige samtaler og eventuelt studiekredsvirksomhed med indsatte Arbejdsgruppen anbefaler at der til de lukkede afsnit i statsfaeligngslerne Midtjylland og Kragskovhede ansaeligttes imamer med 5-10 timer pr maringned til de samme arbejdsopgaver som er naeligvnt ovenfor

Aringbne faeligngsler Arbejdsgruppen anbefaler at den gejstlige betjening af indsatte i aringbne faeligngsler som udgangspunkt sker ved udgang fra faeligngslet Hvis udgang ikke kan finde sted fx af disciplinaeligre aringrsager anbefaler arbejdsgruppen at den gejstlige betjening

c tilkaldt imam sker ved en ad ho 20 Malene Fenger-Groslashndahl rdquoFaeligngsel fastansaeligtter imamrdquo Information den 1 Maj 2002 rdquoFaeligngselsimam Resocialisering er min vigtigste opgaverdquo Ny I Danmark 2008


ʹʹ


Arresthuse Arbejdsgruppen anbefaler at der til de otte stoslashrste arresthuse med en kapacitet paring mere end 40 ansaeligttes imamer 5-10 timer pr maringned For alle andre arresthuse anbefaler arbejdsgruppen at den gejstlige betjening sker ved ad hoc tilkaldte imamer Koslashbenhavns Faeligngsler og Sandholmlejren Arbejdsgruppen anbefaler at der til varetagelse af den muslimske gejstlige betjening af indsattefrihedsberoslashvede i disse to institutioner ansaeligttes 1frac12 aringrsvaeligrk og at aringrsvaeligrkene placeres paring Koslashbenhavns Faeligngsler med en forpligtelse til at betjene Sandholmlejren Naringr arbejdsgruppen anbefaler denne loslashsning haelignger det sammen med at antallet af frihedsberoslashvede med muslimsk baggrund i Sandholmlejren ofte er meget svingende I perioder med et lavt antal frihedsberoslashvede vil det frac12 aringrsvaeligrk kunne supplere den fuldtidsansatte imam paring Koslashbenhavns Faeligngsler der har et stort og stadigt stigende antal muslimske indsatte

Rapporten anbefaler rdquoat gejstlige handlinger saring som fredagsboslashnnenfaeligllesboslashnnen som altovervejende udgangspunkt foregaringr paring dansk baringde fordi det foregaringr i Danmark i danske institutioner og af hensyn til orden og sikkerhed i institutionerne Det er en grundforudsaeligtning at selve boslashnnen skal siges paring arabisk men at selve praeligdikenen skal ske paring danskrdquo

Arbejdsgruppen anbefaler at der ansaeligttes imamer paring fuld tid eller deltid

Ud over gejstlig betjening af de muslimske indsatte er det arbejdsgruppens opfattelse og forventning at de ansatte imamer kan vaeligre raringdgivende i religioslashse muslimske sposlashrgsmaringl i forhold til faeligngselsledelserne og oslashvrige ansatte Arbejdsgruppen anbefaler at der ansaeligttes imamer i lukkede faeligngsler i aringbne faeligngsler med lukkede enheder i de otte stoslashrste arresthuse paring Koslashbenhavns Faeligngsler og i Institutionen for frihedsberoslashvede asylansoslashgere i Sandholmlejren (Sandholmlejren)

Det anbefales ldquoat de gejstlige repraeligsentanter som ansaeligttes som udgangspunkt skal vaeligre tilknyttet et anerkendtgodkendt trossamfund Da imamer kan have funktion som rollemodel for muslimske indsatte er det vigtigt at disse personers danskfaeligrdigheder kendskab til Kriminalforsorgen og viden om og indsigt i danske samfundsforhold afdaeligkkesrdquo

I de foslashlgende aringr kom der meget fokus paring radikalisering og ekstremisme I en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier fra 2008 rdquoRadikalisering i danske faeligngslerrdquo er konklusionen den at den bedste indsats Kriminalforsorgen kan goslashre for at forhindre radikalisering i danske faeligngsler er at ansaeligtte flere kvalificerede imamer og tilbyde bedre forhold to praktiserende muslimer

Derfor er det vigtigt at der i faeligngslerne er en god og stabil repraeligsentation af imamer der kan formidle en inkluderende religionsforstaringelse over for de indsatte saringledes at de ikke bruger deres religioslashsitet til at tage afstand fra det omkringliggende samfund En maeligrkbar tilstedevaeligrelse af en imam i faeligngslet vil ligeledes goslashre det svaeligrere for andre indsatte med et radikalt religioslashst verdensbillede at paringtage sig en autoritativ rolle over for de unge konvertitter Dette kraeligver et oslashget fokus og en koordineret indsats paring


ʹ͵

omraringdet22

I 2008 blev der fra politisk side indgaringet en aftale om at der skulle etableres et fleraringrigt projekt til rdquobekaeligmpelse af ekstremisme og radikaliseringrdquo Om projektets baggrund og formaringl siges det at

bull Projektet skal ses i sammenhaeligng med implementering af rapport om gejstlig betjening af indsatte der tilhoslashrer andre trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirke hvor der inden aringrets udgang skal udarbejdes retningslinjer for ansaeligttelsetilknytning af gejstlige repraeligsentanter og retningslinjer for indsattes udoslashvelse af religion

bull Efter straffuldbyrdelsesloven og De Europaeligiske Faeligngselsregler har indsatte ret til at deltage i gudstjenester med en praeligst eller lignende fra eget trossamfund Baringde praeligster i Folkekirken og forkyndere fra andre trossamfund spiller en vigtig rolle i faeligngselslivet der for mange indsatte er forbundet med usikkerhed og psykiske belastninger Det er imidlertid helt afgoslashrende at trosdyrkelse og forkyndelse i faeligngslerne foregaringr paring en saringdan maringde at forkyndelsen bidrager til at modvirke enhver form for ekstremisme og radikalisering og at faeligngslernes ledelse har mulighed for at kontrollere dette

bull Gejstlige herunder imamer der virker i faeligngslerne skal underkastes en grundig godkendelsesprocedure som sikrer de noslashdvendige danskfaeligrdigheder kendskab til Kriminalforsorgen og viden om og indsigt i danske samfundsforhold Personalet i faeligngslerne skal have mulighed for at foslashlge med i alle gejstlige handlinger og eventuelt optage disse hvis det skoslashnnes noslashdvendigt fx med henblik paring oversaeligttelse Vedkommendes holdninger til Kriminalforsorgens arbejde skal vurderes og der skal foretages en egentlig sikkerhedsvurdering i hvert enkelt tilfaeliglde

bull Formaringlet med projektet er at udarbejde en godkendelsesprocedure i forbindelse med ansaeligttelsetilknytning af gejstlige repraeligsentanter samt indstilling om den loslashbende kontrol af gejstlige handlinger evt i form af mulighed for optagelse og evt oversaeligttelse23

I projektindstillingen (fra juni 2009) vedr dette projekt foreslaringr projektgruppen at

de gejstlige repraeligsentanter [for islam] boslashr ansaeligttes da en kontrakt har en psykologisk forpligtende virkning En ansaeligttelse sender desuden signal om at man oslashnsker at imamerne skal vaeligre en del af Kriminalforsorgen og samtidig er det med til at sikre en forventningsafstemning mellem de ansatte og Kriminalforsorgen

For at sikre et tilsyn med faeligngselsimamer ndash ligesom biskopperne foslashrer tilsyn med faeligngselspraeligsterne ndash foreslarings det at der etableres et ekspertudvalg som de lokale ansaeligttelsesudvalg kan raringdfoslashre sig med

Projektgruppen f

oreslaringr at eksperterne er en repraeligsentant fra feks Muslimernes

22 Jon A Olsen rdquoRadikalisering i danske faeligngsler ndash Hvad sker der og hvad kan der goslashresrdquo Danish Institute for International Studies Januar 2008 Forside


ʹͶ

23 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Projektbeskrivelse for Fleraringraftaleprojekt 31 Bekaeligmpelse af ekstremisme og radikalisering Projektansvarlig Straffuldbyrdelseskontoretrdquo (27 Juni 2008)

Faeligllesraringd og en sagkyndig fra universitetsverdenen som ansaeligttelsesudvalget kan raringdfoslashre sig med og bruge som sparring i forbindelse med afklaringen af ansoslashgerens religioslashse kvalifikationer herunder ansoslashgerens evne til at anvende religionen i dialogen med den indsatte saeligtte religionen i en samfundsmaeligssig kontekst risiko for ekstremisme og radikalisering mv

Med hensyn til ansaeligttelsesvilkaringr anbefaler projektgruppen

at de gejstlige repraeligsentanter ansaeligttes tidsbegraelignset med mulighed for fastansaeligttelse saringledes at man sikrer at der skete en forhandling af kontrakten efter en periode saring ansaeligttelsesforholdet kan evalueres Stillingen som imam i Kriminalforsorgen foreslarings tidsbegraelignset i indtil 2 aringr med mulighed for eventuel fastansaeligttelse De foslashrste 3 maringneder af ansaeligttelsesforholdet er proslashvetid og ansaeligttelsesforholdet kan i denne periode bringes til ophoslashr med 14 dages varsel fra Kriminalforsorgens side Projektgruppen er blevet gjort opmaeligrksom paring at det er tvivlsomt hvorvidt en stilling med en normering mindre end ca 1frasl2 aringrsvaeligrk er attraktiv hvorfor en regionsmodel hvor en imam betjener flere institutioner kan vaeligre en mulighed

Mht krav til kvalifikationer for faeligngselsimamer oslashnskede projektgruppen

oprindeligt at stille uddannelsesmaeligssige krav til de gejstlige (imamerne) samt krav om at de som udgangspunkt skulle tilhoslashre et anerkendtgodkendt trossamfund Projektgruppen er blevet opmaeligrksom paring at det kan blive overordentlig svaeligrt at faring disse krav opfyldt og finder at en individuel vurdering af den gejstlige er vigtigere end at den paringgaeligldende tilhoslashrer et godkendt trossamfund

Ansaeligttelsessamtalerne skal afdaeligkke

hvorvidt ansoslashgeren har uddannelsesmaeligssig baggrund og erfaring med sjaeliglesorgssamtalerden personlige samtale Ansaeligttelsesudvalget kan stille krav om at ansoslashgeren enten har en saringdan uddannelsesmaeligssig baggrund eller erhverver sig den sideloslashbende med ansaeligttelsen Under ansaeligttelsessamtalen skal ansoslashgerens danskkundskaber endvidere vurderes da alle gejstlige handlinger som udgangspunkt skal foregaring paring dansk

Med de meget forskellige muslimske trosretninger i Danmark er det vigtigt

at imamen kan manoslashvrere i dette brogede felt hvorfor projektgruppen finder at man kan tillaeliggge ansoslashgerens sociale og kulturelle kompetencer samt evne til at vide hvor i de religioslashse tekster man kan soslashge efter svar eller hvem man kan raringdfoslashre sig med stoslashrre vaeliggt end feks formelle uddannelsesmaeligssige kompetencer Projektgruppen finder dog at solid faglig fundering er vigtig for at blive respekteret og anerkendt som religioslashs forkynder Det forhold at der findes mange forskellige muslimske trosretninger er ikke til hinder for at der i faeligngslerne kun tilknyttes eacuten imam som kan yde bistand til alle de muslimske indsatte i institutionen24

I et svar fra justitsminister Mo

rten Boslashdskov paring et sposlashrgsmaringl fra Martin Henriksen Dansk


ʹͷ

24 Justitsministeriet Direktoratet of Kriminalforsorgen rdquoProjektindstilling vedroslashrende bekaeligmpelse af ekstremisme og radikalisering Projekt nr 31rdquo (19 juni 2009)

Folkeparti om radikalisering af muslimer i faeligngsler og problemet med ekstreme faeligngselsimamer hvor han beder ministeren genoverveje regerings opbakning til faeligngselsimamer i danske faeligngsler redegoslashr ministeren de sidste fire aringrs rapporter og initiativer mht radikalisering i faeligngsler og oplyser bla at regler for ansaeligttelse herunder en saeligrlig godkendelsesprocedure vedroslashrende imamer mv vil traeligde i kraft medio 201225 Mentorordning for indsatte Islamisk-Kristent Studiecenter har i samarbejde med foreningen Vores Unge taget initiativ til Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge saeligrligt med etnisk baggrund i Koslashbenhavnsomraringdet dvs primaeligrt Vestre og Blegdamsvejens Faeligngsel Vridsloslashselille og Herstedvester Projektledere er faeligngselsimam Waseem Hussain faeligngselspraeligst og leder af IKS Lissi Rasmussen og leder af rdquoVores Ungerdquo Jan Mansur Hussain Maringlet er at opbygge et fast samlingssted paring Indre Noslashrrebro hvortil faeligngselspraeligster og imamer og andet faeligngselspersonale kan henvise unge indsatte primaeligrt med etnisk baggrund der har besluttet at forlade det kriminelle miljoslash Der knyttes en mentor til den unge mens han stadig sidder i faeligngsel26 Dette arbejde kan ses som et supplement til eller i forlaeligngelse af faeligngselspraeligsternes og faeligngselsimamernes arbejde

Holdninger til faeligngselsimamers uddannelse I et moslashde paring Koslashbenhavns Faeligngsler i 2006 gav faeligngselsimamerne Jan Leon Soudari-Hansen og Mohammed El Sayed Abdou udtryk for den opfattelse

at der skal stilles krav til de imamer som bliver ansat i Kriminalforsorgen Det er vigtigt at de har forstaringelse for deres tavshedspligt og den respekteres Desuden er kendskab til og forstaringelse for det danske samfund af stor betydning da imamens funktion i et faeligngsel ogsaring er at kunne garing i dialog og clinch med de indsatte Det betyder at der ikke boslashr ansaeligttes en imam som kommer direkte fra udlandet

Ved samme moslashde foreslog Jan Leon Soudari-Hansen

at der centralt blev ansat en person hvis opgaver skulle vaeligre at loslashse religioslashse problemstillinger for an- og indsatte paring landsplan paring samme maringde som man har gjort det i England hvor der centralt er ansat 3 imamer paring fuld tid Det er Leons opfattelse at personen ikke noslashdvendigvis skal vaeligre imam Vedkommende skulle lave et netvaeligrk med henvisninger til hvor Kriminalforsorgens institutioner kan finde navne paring rdquogodkendterdquo religioslashse personer som institutionerne kan tilkalde27

Saliha Marie Fettah som paring Syddansk Universitet forsker i mellemoslashstlige forhold og har specialiseret sig saeligrligt i kvinders vilkaringr og som tidligere har bla undervist indsatte i Nyborg Statsfaeligngsel i arabisk efterlyser en dansk imamuddannelse saring man kan stille de samme krav til imamer som man i dag goslashr til praeligster Baggrunden er en kritik af en faeligngselsimam der var

25 Sposlashrgsmaringl nr 210 (Alm Del) fra Folketingets Udvalg for Udlaeligndinge og Integrationspolitik 31 januar 2012 Svar fra justitsministeren 2 marts 2012 26 Mail fra Lissi Rasmussen den 25 april 2012


ʹ

27 Rapport om gejstlig betjening af indsatte der tilhoslashrer andre trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirke (2006) Bilag 2 rdquoReferat af moslashdet paring Koslashbenhavns Faeligngsler den 14 juni med to imamerrdquo

uddannet i Saudi Arabien og derfor staeligrkt paringvirket af wahhabismen28

Imam Naveed Baig der selv tidligere har vaeligret faeligngselsimam og som ved siden af sin imamuddannelse fra Pakistan har taget en uddannelse i Leicester for rdquochaplainsrdquo er af den opfattelse at det er noslashdvendigt at faring ansat flere faeligngselsimamer rdquomen det skal goslashres med maringde og med bedre struktur Det skal vaeligre kompetente og kvalificerede imamer ligesom det skal vaeligre kvalificerede mennesker man ansaeligtter i andre faggrupper i faeligngselssystemet29

22 Hospitalsimamer

Ved landets hospitaler og sygehuse er der i dag ansat ca 100 sygehus- eller hospitalspraeligster de allerfleste paring deltid med varierende beskaeligftigelsesgrad Det er foslashrst inden for de senere aringr at man har begyndt at forholde sig til at ogsaring patienter med muslimsk baggrund har brug for en saeligrlig gejstlig betjening

I august 2009 blev Den Danske Kvalitetsmodel som er et nationalt og tvaeligrgaringende kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvaeligsenet der udvikles i et samarbejde mellem stat regioner kommuner og erhvervsliv udsendt af Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering i Sundhedsvaeligsenet til alle offentlige og private hospitaler mhp implementering Akkrediteringsstandard 214 har titlen rdquoReligioslashs og kulturel stoslashtte til patienterrdquo Standarden garingr ud paring at rdquoinstitutionen respekterer og understoslashtter patientens religioslashse og kulturelle behovrdquo og maringlet er rdquoat sikre at institutionens ydelser tager hoslashjde for patientens og paringroslashrendes religioslashse og kulturelle behovrdquo Her vejledes man om retningslinjer som rdquoomfatter fx institutionens tilbud til opfyldelse af patientens kostoslashnsker haringndtering af patientens blufaeligrdighed pastoral stoslashtte og religioslashse behov ved doslashdsfaldrdquo30

Bla paring basis heraf maringtte man forvente at sundhedsvaeligsenet lagde til rette for en gejstlig betjening af muslimske patienter fx gennem ansaeligttelse af hospitalsimamer Ved landets hospitaler og sygehuse er der i dag som tidligere naeligvnt ansat omkring 100 sygehus- eller hospitalspraeligster med varierende beskaeligftigelsesgrad mens der pt ikke er nogen hospitalsimamer ansat I de senere aringr er man dog begyndt saring smaringt at forholde sig til at ogsaring patienter med muslimsk baggrund har brug for en saeligrlig gejstlig betjening

Etnisk Ressourceteam I 2003 blev Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) kontaktet af to hospitalspraeligster mhp samarbejde om sjaeliglesorg blandt muslimske patienter og efterfoslashlgende etablerede IKS en ressourceliste med 10 muslimer med forskellig etnisk baggrund heraf 4 imamer med saeligrlige evner til at tale med mennesker i krise som personalet paring Herlev Hospital og Glostrup Sygehus kunne traeligkke paring Det

28 Agnete Stoffregen rdquoFaeligngselsimam opfordrer til kvindeundertrykkelserdquo Jyllands-Posten den 2 februar 2010 29 Naveed Baig rdquoTidligere faeligngselsimam Ansaeligt flere kompetente faeligngselsimamerrdquo Religiondk den 30 januar 2012


ʹ

30 httpikasdkSygehuseAkkrediteringsstandarder-for-sygehuseGenerelle-patientforlC3B8bsstandarder-281629Patientinddragelse-28429214-ReligiC3B8s-og-kulturel-stC3B8tte-til-patienter-284429aspx

har foslashrt til dannelse af Etnisk Ressourceteam31 Projektets sigte var

x At patienter og paringroslashrende faringr mulighed for at tale med et menneske der forstaringr deres baggrund og at personalet faringr den hjaeliglp og stoslashtte de har brug for i forhold til at varetage patienternes behov

x At de frivillige med forskellig etnisk baggrund bliver bedre i stand til at samtale med mennesker i krisesituationer og formidle deres erfaringer og viden til andre og dermed inspirerer til at andre tager lignende opgaver op

x At der skabes en bedre forstaringelse blandt sundhedspersonaler for de problemer der kan opstaring i forbindelse med muslimske indlagte og at hospitalspersonalet dermed bliver bedre i stand til at varetage arbejdet med patienter der har muslimsk baggrund

Kort sagt var der her tale om at Etnisk Ressourceteam paring frivillig basis tog opgaver op som man maringtte forvente ville blive loslashst af hospitalsimamer Fra 2005 til 2008 blev Etnisk Ressourceteam integreret i koslashbenhavnske hospitalers virke og ordningen blev endog godkendt paring direktionsniveau I 2008-11 blev der gennemfoslashrt et egentligt projekt i et samarbejde mellem Rigshospitalet Herlev Hospital og Islamisk-Kristent Studiecenter og med Naveed Baig som koordinator for projektet Projektet afsluttedes og en fast ordning introduceredes fra 2011 forankret i Rigshospitalet og med Naveed Baig ansat som koordinator for Etnisk Ressourceteam paring fire koslashbenhavnske hospitaler32 Hospitalsimamer Der er i dag ingen hospitalsimamer ansat i det danske sygehusvaeligsen Hospitalspraeligster og andre kan paring opfordring tilkalde imamer fra de lokale moskeacuteer I 2007 blev imam Naveed Baig ansat paring Rigshospitalet som leder af projekt rdquoEtnisk ressourceteamrdquo og havde i en periode titel af hospitalsiman men i hans nuvaeligrende ansaeligttelse paring deltid er hans titel projektleder og koordinator for det etniske ressourceteam33

Krav til uddannelse af hospitalsimamer Pt er der ingen retningslinjer for evt ansaeligttelse og uddannelse af hospitalsimamer

Til sammenligning kan naeligvnes at der til hospitals- og sygehuspraeligster stilles samme uddannelseskrav som til sognepraeligster Desuden faringr de tilbud om en 2-aringrige efteruddannelse som de fleste vaeliglger Uddannelsen der udbydes af Teologisk Paeligdagogisk Center foregaringr over 2 aringr med internatskurser 31 rdquoEtnisk Ressourceteam hoslashrer under IKS og bestaringr af 20 maelignd og kvinder i forskellige aldre og med forskellig etnisk og religioslashs baggrund De har alle gennemgaringet kurser i omsorgsarbejde og er blevet udvalgt efter modenhed og evne til at samtale med mennesker hellip En ressourceperson kan tilkaldes til hospitaler i Koslashbenhavnsomraringdet efter oslashnske fra en patient dennes paringroslashrende eller sygehuspersonaletrdquo (Naveed Baig Den muslimske patient En indfoslashring i emner relateret til moslashdet mellem muslimer og ansatte i sundhedsvaeligsenetrdquo Islamisk-Kristent Studiecenter 2007 s 2 32 Etnisk Ressourceteam rdquoOmsorg og stoslashtte til patienter og paringroslashrende med etnisk minoritetsbaggrund paring danske hospitaler Rapport om Etnisk Ressourceteams projektperiode 2008-2011rdquo (2011)


ʹͺ

33 Naveed Baig mfl (red) Tro omsorg og interkultur erfaringer fra social- og sundhedsomraringdet

Behov for hospitalsimamer Allerede i 2003 udtalte Tom Andersen Kjaeligr der er hospitalspraeligst paring Herlev Hospital

Vi har i stigende grad brug for kompetente imamer som kan mere end deres koran og som har fornemmelse for den virkelighed etniske patienter befinder sig i paring et dansk sygehus Nogle etniske patienter tror for eksempel ikke de maring tage medicin fordi det er imod Allahs vilje I de situationer er det en stor fordel at have en imam der kan fortaeliglle at de har brug for medicinen og at det ikke strider mod deres religion34

I 2007 udtalte hospitalspraeligst Henning Nabe-Nielsen at

Eftersposlashrgslen er stor baringde fra patienter og hospitalets personale som ikke altid forstaringr de muslimske patienters vaner og ritualer Der er rigtig mange unge indvandrere indlagt som spejler sig i hvordan danskere bruger praeligsten og de er glade for at kunne tale med en imamrdquo

Henning Nabe-Nielsen begrunder fravaeligret af hospitalsimamer med at det er vanskeligt at finde folk som baringde kan og vil paringtage sig opgaven som muslimsk sjaeliglesoslashrger 35

Maher El-Badawi som er kulturel medarbejder i Vollsmose Kirke udtalte i 2007 at

Det er godt at en imam kan faring lov at besoslashge muslimske patienter paring hospitalet Men det ville vaeligre endnu bedre hvis man tilknyttede en imam fast Saring er det hans arbejde og man kunne bruge hans ressourcer og tid bedrehellip Jeg tror ogsaring at det ville vaeligre godt for integrationen og hjaeliglpe paring dialogen mellem sygehuspersonalet og patienten hvis man tilknytter en imam fast For nogle gange er det to forskellige kulturer der moslashdes36

23 Uddannelseskrav til faeligngselsimamer hospitalsimamer mv i andre lande

I nogle lande i vesten stilles der saeligrlige uddannelseskrav til muslimske rdquochaplainsrdquo som skal arbejde i offentlige institutioner

x I Holland kraeligves en akademisk grad i islam paring et anerkendt universitet for at blive ansat som faeligngselskapellan

x I USA kraeligves der en MA i islamiske studier og et Graduate Certificate in Islamic Chaplaincy for at blive ansat som muslimsk rdquochaplainrdquo i haeligren Anden uddannelse eller erfaring kan dog ogsaring vaeligre tilstraeligkkeligt

34


ʹͻ

Martin Torpe og Laurits Nansen rdquoBrug for imamer paring hospitalernerdquo Information den 31 december 2003 35 Tobias Stern Johansen rdquoMuslimer oslashnsker flere hospitalsimamerrdquo Kristeligt Dagblad den 13 februar 2007 ͵ǡǳsectǡsectǤsectǳǤAvisendkǡͳͶǤʹͲͲ

24 Interviews med repraeligsentanter for kriminalforsorgen og hospitalsvaeligsenet mv

Kriminalforsorgen Interview med souschef Tove Broslashchner og projektmedarbejder Mette Lindgaard Adamsen Direktoratet for Kriminalforsorgen torsdag den 19 april 2012

Historik

x Anbefalingerne i rdquoRapport om gejstlig betjening af indsatte der tilhoslashrer andre trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirkerdquo fra december 2006 naringede ikke at blive implementeret inden fleraringrsaftalen for Kriminalforsorgen 2008-2011 blev indgaringet I fleraringrsaftalen er der et afsnit om bekaeligmpelse af ekstremisme og radikalisering jf rdquoProjektindstilling vedroslashrende bekaeligmpelse af ekstremisme og radikaliseringrdquo 2009 Det forventes at direktoratet i aringr faringr faeligrdiggjort regler om ansaeligttelse af religioslashse forkyndere der betjener indsatte der tilhoslashrer andre trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirke Derefter kan der inden for Kriminalforsorgens oslashkonomiske ramme etableres en raeligkke stillinger som faeligngselsimam i forlaeligngelse af anbefalingerne i rapporten fra 2006

x Der har vaeligret meget fokus paring kontrol og overvaringgning af religioslashs radikalisering Det politiske oslashnske som fremgaringr af fleraringrsaftalen soslashges loslashst gennem transmission af fredagsboslashn og gudstjenester Kriminalforsorgen har til hensigt at etablere mulighed for at transmittere de gejstlige handlinger som afholdes i institutionen direkte paring institutionens interne tv-kanal saring de indsatte kan se de gejstlige handlinger paring cellens tv Denne loslashsning forventes paring sigt implementeret landsdaeligkkende Loslashsningen giver mulighed for at kontrollere at de gejstlige repraeligsentanters forkyndelse modvirker ekstremisme og radikalisering og vil forbedre tilbuddet om gejstlig betjening for de indsatte der af ordens- og sikkerhedsmaeligssige aringrsager ikke fysisk kan deltage i de gejstlige handlinger

x Det fremgaringr af De Europaeligiske Faeligngselsregler at naringr antallet af indsatte fra et bestemt trossamfund berettiger det skal staten overveje at ansaeligtte religioslashse forkyndere I Kriminalforsorgens institutioner er der en stor gruppe indsatte med muslimsk baggrund

x Straffuldbyrdelsesloven er lige blevet revideret og traringdte i kraft den 1 april 2012 Her fremgaringr det at Kriminalforsorgen arbejder mod at etablere transmission af gudstjenester mv saring indsatte der ikke kan vaeligre til stede alligevel kan foslashlge gudstjenesterboslashn paring cellens tv

Uddannelse

x Det ville vaeligre en fordel hvis faeligngselsimamer ndash ligesom faeligngselspraeligster ndash har en universitetsuddannelse i teologi herunder sjaeliglesorg Hvis der kommer et


͵Ͳ

uddannelsesinitiativ fx udvikling af en dansk eller nordisk uddannelse af imamer vil det vaeligre hensigtsmaeligssigt Det vil goslashre det meget lettere at vurdere den teologiske faglighed

x Uddannelsesinstitutioner har givet udtryk for at det er muligt at sammensaeligtte en overbygningsuddannelse eller en etaringrs uddannelse i islamisk teologi

Vigtige kvalifikationer og egenskaber hos faeligngelsimamer

x Faeligngselsimamen forudsaeligttes at have en resocialiserende rolle Kendskab til Kriminalforsorgen og indsigt i det danske samfund er vigtige kvalifikationer

x Grundigt kendskab til danske samfundsforhold Det er afgoslashrende at imamen kan vejlede de indsatte i hvor de kan faring loslashst de forskellige problemer og hvem de skal tale med i institutionen

x Forstaringelse for Kriminalforsorgens opgaver herunder resocialisering

x Radikalisering og ekstremisme Naringr der er indsatte med radikale holdninger er det vigtigt at imamen kan garing i dialog med de indsatte om deres holdninger og at imamen har kompetencen til at argumentere lige saring rdquoradikaltrdquo den anden vej for at medvirke til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

x Forstaringelse for hvilken kontekst man som religioslashs forkynder indgaringr i Forstaringelse for de sikkerhedsmaeligssige forhold At nogle ting kan lade sig goslashre og andre ting ikke kan lade sig goslashre under frihedsberoslashvelsen

x Den teologiske faglighed ndash at imamerne forstaringr de forskellige aspekter af islam formaringr at rumme de forskellige trosretninger

x Sjaeliglesorgden personlige samtale ndash er meget vigtig for mange indsatte Imamer har ikke noslashdvendigvis tradition for den opgave Det er afgoslashrende at de religioslashse forkyndere kan garing den indsatte i moslashde og vaeligre et forsonende mellemled mellem systemet og det menneske som den indsatte er

x Fredagsboslashnnen er ogsaring en meget vigtig aktivitet som skal varetages

Rekruttering og godkendelsesprocedure

x Koslashbenhavns Faeligngsler har vaeligret gode til at finde dygtige personer til stillingerne som faeligngselsimamer Det er formentlig lettere i de stoslashrre byer at finde kvalificerede personer

x Med de kommende ansaeligttelsesregler er det forventningen at der inden for de oslashkonomiske rammer skal ske deltidsansaeligttelse af imamer i faeligngsler og de stoslashrste arresthuse Som et led i udmoslashntningen af fleraringrsaftalen skal der etableres en godkendelsesprocedure for de imamer der skal ansaeligttes Fremadrettet forventer vi at tilknytte et ekspertpanel baringde med


͵ͳ

universitetsfolk og med personer fra muslimske miljoslasher som kan bistaring Kriminalforsorgen i forbindelse med ansaeligttelsessamtaler mv

x Vi foslashlger med internationalt og lader os inspirere bla af England

Stillinger

x Direktoratet vil foreslaring faeligngsler og arresthuse at samle timer fra flere institutioner i samme stilling saring der evt kan etableres fuldtidsstillinger Imamerne skal saring betjene flere institutioner Mange institutioner siger i dag at de indsatte ikke eftersposlashrger faeligngselsimamer men det kan dog ogsaring skyldes at de indsatte ikke er klar over muligheden for dette tilbud Det er noget andet hvis imamen regelmaeligssigt er i institutionen saring de indsatte laeligrer ham at kende og finder ud af at imamen kan bruges

x Man kan godt forestille sig at en person baringde kan vaeligre faeligngsels- og hospitalsimam

Efteruddannelse

x Det ville vaeligre oplagt paring et senere tidspunkt hvis vi faringr stoslashrre grupper af faeligngsels- og hospitalsimamer at samle dem til kurser mv da de arbejder med mange af de samme problemstillinger

Samarbejde mellem faeligngselsimamer og faeligngselspraeligster

x Faeligngselspraeligster er populaeligre blandt mange muslimske indsatte som af og til benytter en religioslashs forkynder uden for den kulturelle sammenhaeligng de kommer fra Det er afgoslashrende at praeligsten og imamen faringr et arbejdsfaeligllesskab

x Mange faeligngselspraeligster ser frem til at faring faeligngselsimamkolleger Det vil give sparring paring det religioslashse felt som de ofte staringr alene med

Rigshospitalet og Etnisk Ressourceteam Interview med Naveed Baig og Henning Nabe-Nielsen Rigshospitalet 20 april 2012

Naveed Baig Paring hospitalsomraringdet er man endnu ikke kommet i gang officielt med gejstlige ansaeligttelser for muslimer mens man paring faeligngselsomraringdet er kommet meget laeligngere Forskellen haelignger sikkert sammen med flere forhold

x Religion og kriminalitetsbekaeligmpelse danser bedre sammen i dag end religion og helbredelse


͵ʹ

x I kriminalforsorgen har man fokus ogsaring paring sociale dimensioner og her kommer religionen ind ndash isaeligr mhp resocialisering mens man i sundhedsvaeligsenet har en mere teknisk tilgang

x Hospitalspraeligster betales stort set alle af folkekirken mens faeligngselspraeligster og imamer betales af staten Derfor vil ansaeligttelse af hospitalsimamer udgoslashre en oslashkonomisk udfordring for hospitalerne

x Faeligngselsvaeligsenet og Kriminalforsorgen er mere centralt organiseret end sundhedsvaeligsenet Ganske vist er der en national sundhedsstyrelse

x Paring hospitalerne i direktionerne og hos politikere der beskaeligftiger sig med hospitaler ligger praeligferencerne et andet sted

Hospitaler er egentlig forpligtet paring at yde aringndelig omsorg og gejstlig betjening

x IKASdk akkreditering af hospitaler indeholder bestemmelser omkring religion og aringndelig omsorg

x Joint Commission ndash akkrediterer ligesaring x WHO har standarder om varetagelse af patienters aringndelige behov x Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed mv

NB var i projektperiode 2008-11 ansat som projektleder og tilknyttet som hospitalsimam Efterfoslashlgende blev NB ansat som koordinator for Etnisk Ressourceteam i en stilling paring Rigshospitalet som i dag er paring 30 timer ugtl men han er ikke ansat som hospitalsimam NB er ansat paring fem hospitaler i Koslashbenhavn Rigshospitalet Herlev Hvidovre Bispebjerg Glostrup der alle er tilknyttet Etnisk Ressourceteam Pt er der ingen hospitalsimamer ansat paring noget dansk sygehus Eneste ansaeligttelse inden for omraringdet er Etnisk Ressourceteam og NB I Aarhus er der en imam knyttet til Psykiatrisk Hospital i Risskov rdquoI de store byer er der behov for ca et aringrsvaeligrk ved de stoslashrste hospitaler i de store byer (Koslashbenhavn Odense Aarhus) Dog skal de enkelte hospitaler selv afdaeligkke hvad behovene er Desuden kan der taelignkes et behov for deltidsstillinger ndash maringske 4-5 steder i landetrdquo forklarer NB NB fremhaeligver at en hospitalsimam skal

x vaeligre velfunderet i teologi x vaeligre dansktalende x besidde medmenneskelige egenskaber til at tale med mennesker i krisesituationer x kunne indgaring i tvaeligrfagligt samarbejde x kunne udfoslashre ritualer som er relevante for hospital og boslashn x besidde arabiskkundskaber ndash for koranrecitation x have god kontakt til moskeacuteer x besidde viden om sygdom sundhed og hospitalsvaeligsen i Danmark x kunne opmuntre folk til hensigtsmaeligssige livsstilsvaner og vaeligre agenter for bedre helbred

(sundhedsformidling sundhedsagenter) x besidde viden om bioetik vaeligre velfunderet i etik og kunne besvare sposlashrgsmaringl om islams

syn paring sposlashrgsmaringl om abort organtransplantation osv samt give refleksion over etiske dilemmaer


͵͵

x kunne raringdgive og undervise det oslashvrige personale ndash vaeligre brobyggere Ogsaring muslimske kvinder skal kunne vaeligre ansatte paring hospitaler med rdquochaplainrdquo-funktioner Naveed Baig og Henning Nabe-Nielsen Det er vanskeligt at vurdere imamers faglighed Derfor ville det vaeligre godt med en form for akkreditering Paring laeligngere sigt ville det vaeligre hensigtsmaeligssigt hvis der kunne stilles uddannelsesmaeligssige krav til rdquochaplainsrdquo ndash a la rdquochaplainrdquo-uddannelsen i Leicester Der er en lang og staeligrk sjaeliglesorgstradition i kirken Oprindeligt var den forankret i gudstjenesten Foslashrst senere udviklede det sig til en rsquomand til mandrsquo-sjaeliglesorg samtidig med at forkyndelsen ogsaring blev individualiseret Det samme vil ske for islam i Danmark ndash der vil vaeligre en forventning om at imamer ogsaring tager sig af den enkeltes problem Isaeligr unge vil oslashnske sig imamer der kan fungere paring samme maringde som praeligster for kristne Danskkundskaber paring et godt niveau er vigtige for hospitalsimamer Efteruddannelse og supervision er vigtig Det ville vaeligre muligt at etablere et samarbejde mellem institutionsimamer i forskellige institutioner Islamisk-Kristent Studiecenter har arbejdet med noget saringdant Man kunne godt forestille sig kombination af faeligngsels- og hospitalsimamstillinger Aringndelig omsorg ndash som den hospitalsimamer kan give ndash er en del af patientstoslashtten Men der skal ressourcer til det Paring Rigshospitalet er der allerede etableret et Videnscenter for Patientstoslashtte som hospitalspraeligst Chr Busch er med i Der er behov for kurser i islamisk teologi Man kunne bede om at faring etableret en master i islamisk teologi Der findes allerede en fleksibel master i sjaeliglesorg paring Koslashbenhavns Universitet som NB er tilmeldt Den indeholder ogsaring tvaeligrkulturelle og tvaeligrreligioslashse elementer Oven paring en universitaeligr uddannelse kunne der vaeligre en konfessionel tilbygning med praktik

Aarhus Universitetshospital Interview med organisationskonsulent Joan Uhrenholt og hospitalspraeligst Anne Mette Berg Aarhus Universitetshospital den 1 maj 2012

Pt er der seks hospitalspraeligster plus en praeligst for psykiatriske patienter en af dem i fuldtidsstilling de andre i deltidsstillinger i Aarhus Tidligere havde chefsygeplejerske Vibeke Kroslashll ansvaret for kontakten til hospitalspraeligsterne men dette ansvar er nu overgaringet til Joan Uhrenholt (JU) der bla er candmag i religionsvidenskab og minoritetsstudier og er ansat i HR-afdelingen Der er ikke tilknyttet gejstlige fra andre religioner Den gejstlige betjening varetages af hospitalspraeligsterne der henviser til lokale imamer (og repraeligsentanter for andre religioslashse trossamfund) Hospitalspraeligsterne har en liste over gejstlige fra de andre trossamfund som kan tilkaldes Det er dog oftest familien som selv soslashrger for at tilkalde gejstlige fra andre trossamfund Sygehuspraeligsterne er sjaeligldent involveret i det Anne Mette Berg (AMB) fortaeligller at hun undertiden kommer i kontakt med fx muslimer I visse situationer kan man godt forestille sig at afdelingerne ville have god hjaeliglp af at der var et ressourceteam (i lighed med Rigshospitalets eller Oslo-


͵Ͷ

modellens ressourceteam der er multireligioslashst) tilknyttet hospitalet der kunne tilgodese mennesker af andre religioners behov samt vejlede personalet AMB er i besiddelse af et materiale rdquoAringndelige og religioslashse behov knyttet til fremmede kulturerrdquo udarbejdet af sygeplejerske Gitte Ernst Madsen sygeplejerske Lena Holmstrup hospitalspraeligst Bente Jensen og klinisk sygeplejelaeligrer Annegrete Venborg i april 1998 der er udarbejdet for medicinsk-epidemiske afsnit og har til hensigt rdquoat kaste lys over hvilke oslashnsker og behov patienter med en anden etnisk oprindelse kan have i forbindelse med doslashdsfald og dermed hvilke plejemaeligssige hensyn der skal tagesrdquo I afsnittet om islam gives der orientering om spiseregler plejeregler sygdomsbesked doslashd og begravelse I april 2010 blev repraeligsentanter for alle trossamfund for foslashrste gang indbudt til dialogmoslashde paring Skejby Sygehus og der vil i fremtiden blive afholdt et aringrligt moslashde paring det fusionerede Aarhus Universitetshospital I indbydelsen til dialogmoslashdet den 9 februar 2012 praeligsenteres formaringlet paring flg maringde

Dialogmoslashdet har to formaringl For det foslashrste vil vi gerne informere alle borgere uanset religioslashst tilhoslashrsforhold om de muligheder vi paring hospitalet kan tilbyde for aringndelig omsorg Naringr vi mennesker rammes af alvorlig sygdom kan vi ofte komme i kontakt med nogle eksistentielle problemstillinger hvor vi har brug for et menneske at tale med Paring hospitalet har vi praeligster der er ansat i Den Danske Folkekirke Praeligsterne har tavshedspligt og staringr til raringdighed for samtaler med alle patienter uanset hvilken tro man maringtte have For det andet er det ogsaring vigtigt for os at lytte til om man som patient paringroslashrende eller trossamfund har nogle saeligrlige religioslashsekulturelle oslashnsker og behov vi som hospital kan blive mere opmaeligrksomme paring37

JU gjorde opmaeligrksom paring at det var vanskeligt at finde frem til de relevante repraeligsentanter for de forskellige trossamfund Ved det sidste moslashde var der repraeligsentanter for 5-6 forskellige trosretninger Paring moslashdet i februar redegjorde hospitalspraeligst Steen Bonde Christensen for rdquoHospitalspraeligsternes arbejderdquo og Rabih Azad-Ahmad medlem af Aarhus Byraringd talte om rdquoSundhedssektoren og de religioslashsekulturelle udfordringer i et sekulaeligrt samfundrdquo og der blev foslashrt en rdquoDroslashftelse af problemstillinger og oslashnsker vedr patienters aringndelige behovrdquo Paring moslashdet blev der givet udtryk for stor tilfredshed med den maringde hvorparing Aarhus Universitetshospital moslashdte patienternes aringndelige og religioslashse behov Som et resultat af moslashdet blev der paring basis af de oslashnsker og behov som man havde konstateret hos patienter nedsat to grupper der skulle arbejde med

x Etablering af et multireligioslashst refleksionsrum x Udarbejdelse af en pjece om en vaeligrdig afslutning paring livet om hvad man fra hospitalets side

kan tilbyde forskellige trossamfund i den henseende (der findes allerede et muslimsk vaskerum)


͵ͷ

37 rdquoIndbydelse til dialogmoslashde paring Aringrhus Universitetshospitalrdquo ndash udsendt 16122011

Hvis der en gang skulle ansaeligttes en hospitalsimam ved Aarhus Universitetshospital saring ville man laeliggge vaeliggt paring flg krav

x Det skulle vaeligre en person som var vokset op i den danske kultur saring han havde den danske kultur inde under huden og havde gode danskkundskaber

x Vedkommende skulle have et grundlaeligggende kendskab til danske samfundsforhold lovgivningen forholdet mellem stat og religion osv

x Det skulle vaeligre en person med gode menneskelige egenskaber en aringben og rummelig person en person som var villig til at laeligre og forholde sig til etiske og eksistentielle problemstillinger uden at ville missionere

x Det skulle vaeligre en person som kunne moslashde mennesker i kriser og oslashve sjaeliglesorg (altsaring en faglighed omkring sjaeliglesorg)

x Vedkommende skulle kunne forrette de rituelle handlinger fx omkring doslashd x Vedkommende skal have en relevant islamisk-teologisk uddannelse

Der naeligvnes at det ideelle maringske imidlertid ville vaeligre at straeligbe efter at der blev ansat en person i en stilling som i Oslo eller ved Rigshospitalet som ressourceperson ved de fem store supersygehuse JU og AMB opridser fire krav til uddannelse af hospitalsimam

x Ideelt set en dansk hospitalsimamuddannelse x Grundlaeligggende uddannelse i udlandet (helst Norden eller det oslashvrige Europa) men saring skulle

der bygges noget ovenparing her i Danmark x Evt noget tilsvarende uddannelsen af danske hospitalspraeligster der oven paring deres danske

teologiske og pastorale uddannelse faringr en efteruddannelse x Eller noget lig den sjaeliglesorgsuddannelse som Teologisk Paeligdagogisk Center tilbyder i form

af kurser over to aringr rdquoIdeelt set skulle hver af landets fem store supersygehuse (inkl Aarhus Universitetshospital) have en deltidshospitalsimam I Region Midt ville det vaeligre hensigtsmaeligssigt med en hospitalsimam baringde ved Aarhus Universitetshospital og ved Goslashdstrup Det er svaeligrt at forestille sig at hospitalerne ville investere i at ansaeligtte imamer Der er saring mange andre behov og dagsordener i spil paring hospitalerne i dag Opfattelsen er nok den at man har lagt behovet for aringndelig omsorg ndash ogsaring for patienter med andre religioner ndash over til hospitalspraeligster De kan godt betjene patienter selv om disse ikke er kristne De kan vaeligre behjaeliglpelige med at videregive informationer om tilkald af lokale imamer mv Hvis der skulle ansaeligttes hospitalsimamer maringtte loslashnnen komme fra staten fx i form af loslashn til en faeligngselsimam i hver region Fordelen ved at vi ansaeligtter og loslashnner dem (enten af hospital eller stat) vil vaeligre at vi sikrer os at ingen fundamentalisteryderligtgaringende eller andre med ekstreme holdninger der ikke passer til det danske samfund vil blive ansat Sposlashrgsmaringlet er om der er udaeligkkede behov mht gejstlig betjening af muslimer (og folk med andre religioner) Indtil videre har der ikke paring dialogmoslashderne eller andre steder vaeligret fremsat saeligrlige oslashnsker Ideelt set skulle der laves en behovsundersoslashgelse Maringske kommer behovene ikke frem fordi der ikke er fx hospitalsimamer ansat ved hospitalerne som patienterne dagligt moslashder paring samme maringde som det er tilfaeligldet med hospitalspraeligster For 20 aringr siden var der kun faring saeligrlige


͵

hospitalspraeligster men patienterne blev betjent af deres sognepraeligster Dengang var der maringske heller ikke noget udtrykt behov for egentlige hospitalspraeligster men i dag ndash hvor de er der ndash erkendes behovetrdquo Der blev foslashrt en droslashftelse af Etnisk Ressourceteam i Koslashbenhavn rdquoMaringske kunne det ogsaring vaeligre relevant at soslashge at etablere noget tilsvarende i Aarhus Det kunne evt starte som et projekt Forudsaeligtningen er at der paring og omkring Aarhus Universitetshospital er ildsjaeligle som vil skubbe paring I givet fald skal forslaget paring et tidligt tidspunkt i processen sendes til ledelsen som saring vil forholde sig til det og evt nedsaeligtte et udvalg til at arbejde videre med det Det kunne vaeligre hospitalspraeligster der kunne drive dette frem Det er dem der har kontakten til patienter med en anden religioslashs baggrundrdquo ndash Den ide blev fremsat at man paring naeligste dialogdag kunne indkalde Naveed Baig til at komme og fortaeliglle om Etnisk Ressourceteam rdquoDer er maringske et behov for en efteruddannelse af imamer mht sjaeliglesorg og betjening af muslimske patienter paring sygehusene Man kunne forestille sig at der fra sygehusets side kunne organiseres kursusdag for imamer om deres virke paring sygehusenerdquo


͵

3 Praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse i kristendom i Danmark og kirkernes behov for praeligsters uddannelse i islam

31 Krav til praeligsteuddannelse Uddannelseskravene til praeligster varierer meget fra kirkesamfund til kirkesamfund

Uddannelseskrav til praeligster i folkekirken De generelle krav til praeligster er

x 3 aringrs BA- og 2 aringrs MA-uddannelse (candtheol) paring Det Teologiske Fakultet v Koslashbenhavns Universitet eller paring Arts v Aarhus Universitet eller en tilsvarende teologisk uddannelse fra et andet universitet som kan aeligkvivaleres med den danske candtheol uddannelse38 For de fleste studerende kommer dertil et aringrs studier i graeligsk og latin

x frac12 aringrs pastoralteologisk efteruddannelse paring Folkekirkens Institut for Praeligsteuddannelse Under kurset er kandidaten tilknyttet et sogn hvor hun eller han faringr mulighed for at undervise konfirmander og laeligre menighedslivet at kende39

x Foslashr en teologisk kandidat kan soslashge praeligsteembede skal vedkommende bestaring en bispeeksamen Bispeeksamen sikrer at de vordende praeligster varetager deres embede i overensstemmelse med folkekirkens laeligregrundlag idet universiteternes teologiske fakulteter ikke i deres undervisnings- og eksamensvirksomhed er forpligtet til dette Bispeeksamen former sig som en samtale med biskoppen paring baggrund af normalt tre skriftlige opgaver

x Inden for de foslashrste aringrs ansaeligttelse deltager praeligster i et obligatorisk efteruddannelsesforloslashb arrangeret af Folkekirkens Institut for Praeligsteuddannelse bestaringende af nogle ugers internatkursus 40

Uddannelseskrav til praeligster i Den Katolske Kirke En stor del af praeligsterne i Den Katolske Kirke i Danmark har udenlandsk baggrund Uddannelsen af nye praeligster foregaringr i dag paring to maringder

x Danske teologistuderende (pt 2) sendes til et praeligsteseminarium i Rom hvor de faringr en 5-aringrig uddannelse ndash 2 aringrs filosofi og 3 aringrs teologi Der er soslashgt om SU til de teologistuderende

odtaget afslag Bispedoslashmmet i Danmark betaler uddannelsen men man har m

38 Den teologiske uddannelse opdelt paring BA og MA bestaringr af (1) de eksegetiske fag Gammel Testamente og Ny Testamente (2) de historiske fag teologihistorie kirkehistorie samt praktisk teologi og (3) de systematiske fag dogmatik etik og religionsfilosofi og missions- og oslashkumenisk teologi 39 Paring Pastoralseminariet undervises der bla i liturgik homiletik hymnologi kateketik poimenik (sjaeliglesorg) sang kirkebogsfoslashring kirkeret kirkekundskab retorik kirkemusik og kommunikation


͵ͺ

40 Der er dog ogsaring to andre muligheder for at bliver praeligst i folkekirken Biskopper kan i enkelte tilfaeliglde godkende personer med andre relevante uddannelser og med relevante arbejdserfaringer som praeligster ligesom en menighed paring et menighedsmoslashde har ret til at kalde en person til praeligst selvom vedkommende ikke er candtheol (karingring)

x Udenlandske studerende med europaeligisk baggrund (pt 10) uddannes i et seminar i Vedbaeligk

Undervisningen varetages af laeligrere der kommer ind og har undervisningen i seminarform Der afsluttes med et aringrs studier i Rom

For begge uddannelsers vedkommende er der sideloslashbende en pastoral formation af de studerende samt praktikforloslashb Uddannelseskrav til praeligster i frikirkerne De uddannelsesmaeligssige krav til praeligster varierer meget fra frikirke til frikirke og ofte vaeliggtes personlige kvalifikationer mere end formel uddannelse

Metodistkirken Det Danske Missionsforbund og Baptistkirken har haft en lang tradition for formelle praeligsteuddannelser paring bachelorniveau For Metodistkirkens vedkommende i Sverige (Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium i Oumlverarings uden for Goumlteborg) for Missionsforbundets vedkommende i henholdsvis Sverige (Lidingoslash) og Norge (Ansgar) og for Baptistkirkens vedkommende paring deres davaeligrende Baptistkirkens Teologiske Seminarium i Toslashlloslashse Pinsekirkerne og Apostolsk Kirke har i 2002 indgaringet et samarbejde med det australske Harvest Bible College om en BA-uddannelse I perioden 2000-2010 samarbejdede en raeligkke frikirker om en praeligsteuddannelse paring BA-niveau paring SALT (Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi)

Nogle frikirkepraeligster har dog taget en candtheol-uddannelse paring universiteter i Danmark og nogle frikirkepraeligster har taget deres uddannelse i andre vestlige lande paring forskellige uddannelsesinstitutioner

Uddannelseskrav til praeligster i migrantmenigheder Mange af praeligsterne i migrantmenighederne har ikke nogen egentlig formel teologisk uddannelse Nogle har en praeligsteuddannelse med sig fra deres hjemland Enkelte har taget en uddannelse her i landet

32 Praeligsteuddannelse og teologisk uddannelse i Danmark Praeligsteuddannelse og teologisk uddannelse foregaringr i dag paring en raeligkke forskellige institutioner i Danmark

De vigtigste teologiske uddannelser er flg

x BAMAphd-uddannelse i teologi ved de teologiske fakulteter og institutter paring Koslashbenhavns og Aarhus Universiteter

x BAMAphd-uddannelser i kristendomshistorie og religion paring universiteterne

x BA-uddannelse i teologi ved Menighedsfakultetet i Aarhus og Dansk Bibelinstitut i


͵ͻ

Koslashbenhavn ndash uddannelserne er akkrediteret af udenlandske universiteter Dertil kommer undervisning paring MA-niveau i teologi paring disse institutioner som i praksis er et supplement til de teologiske fakulteters undervisning da der ikke paring MF og DBI kan aflaeliggges eksaminer paring dette omraringde

x BA i Ministry og MA i Applied Theology udbydes i faeligllesskab af Kolding Internationale Hoslashjskole (Apostolsk Kirke) og Mariager Hoslashjskole (Pinsekirken) i samarbejdede med det australske universitet Harvest Bible College Dele af uddannelsen foregaringr i Australien

x BA-uddannelse i Kristendom Kultur og Kommunikation paring Diakonhoslashjskolen i Hoslashjbjerg og Diakonissestiftelsen i Frederiksberg Der er tale om en professionsuddannelse som tilbydes i samarbejde med professionshoslashjskolerne VIA og Metropol

x Pastoralteologisk uddannelse og efteruddannelse af praeligster ndash Folkekirkens Institut for Praeligsteuddannelse i Koslashbenhavn Aarhus og Loslashgumkloster tilbyder obligatorisk semester for candtheoler inden de kan ansaeligttes i praeligsteembede i folkekirken obligatorisk efteruddannelse for nye praeligster samt kurser for praeligster i embede

x Diakonuddannelser paring Diakonhoslashjskolen i Hoslashjbjerg og paring Diakonissestiftelsen i Frederiksberg

x Hoslashjskoler som fx Boslashrkop Bibelskole

x Teologi for Laeliggfolk er et trearingrigt ikke eksamensrettet kursusforloslashb i teologi for voksne TFL drives af Foreningen Teologi for Laeliggfolk der har til formaringl at rdquodrive fritidsundervisning for voksne i teologiske kirkelige oslashkumeniske kulturelle og samfundsmaeligssige emnerrdquo

Nu nedlagte uddannelser For faring aringr siden blev flg uddannelser nedlagt

x Baptisternes praeligsteseminarium i Toslashlloslashse Nedlagt i 2000 i forbindelse med aringbningen af SALT

x SALT ndash Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi i Koslashbenhavn som i en kortere aringrraeligkke uddannede praeligster til en raeligkke frikirker I 2000 indgik Baptistkirken Dansk Oase og Pinsekirken Koslashbenhavn (siden kom Missionsforbundet og Apostolsk Kirke ogsaring med) i et samarbejde om en faeliglles praeligsteuddannelse paring SALT der tilboslashd en trearingrig BA-uddannelse kaldet Menighedsbaseret Teologisk Lederuddannelse akkrediteret af Oslashrebro Teologiska Houmlgskola Uddannelsen kunne gennemfoslashres paring deltid i op til seks aringr SALT tilboslashd desuden en toaringrig Menighedsbaseret Teologisk Ungdomslederuddannelse hvor det var muligt paring tredje aringr at faring en BA paring Centre for Youth Ministry i Bristol SALT lukkede i 2010

33 Typer af teologisk undervisning Man kan skelne mellem fire typer teologisk undervisning


ͶͲ

x En empirisk undervisning x En teologisk undervisning som inddrager normativitet x En konfessionel undervisning x En praktisk pastoral undervisning

Uddannelsen af praeligster til tjeneste i folkekirken inddrager alle fire tilgange

En empirisk baseret undervisning

x Beskrivelse Anvender traditionelle humanistiske samfundsvidenskabelige og lingvistiske metoder

x Eksempel Fagene kirkehistorie tidshistorie religionsfilosofi x Kan foregaring paring danske universiteter og andre offentligt stoslashttede laeligreanstalter

En teologisk undervisning som inddrager normativitet

x Beskrivelse Prof Svend Andersen udtrykker det paring den maringde rdquohellipnormativiteten ligger i at teologien undersoslashger sit emne ndash kristendommen ndash med henblik paring dens iboende gyldighedsantagelsehellip Teologiens opgave er derimod at sposlashrge paring hvilke maringder man kunne formulere kristendommen som en nutidigt gyldig tankegang rdquo41

x Eksempel dogmatik etik og delvist eksegese x Kan foregaring paring danske universiteter og andre offentligt stoslashttede laeligreanstalter

En konfessionel undervisning

x Beskrivelse Undervisningens sker i overensstemmelse med normative konfessionelle dokumenter

x Eksempel den undervisning som ligger implicit i bispeeksamen x Kan ikke foregaring paring danske universiteter og andre offentligt stoslashttede laeligreanstalter

En praktisk pastoral undervisning

x Beskrivelse undervisning som har praktisk rdquoharingndvaeligrksmaeligssigrdquo karakter x Eksempel undervisning i kirkebogsfoslashring liturgi x Kan ikke foregaring paring danske universiteter og andre offentligt stoslashttede laeligreanstalter

41 Svend Andersen rdquoTeologi og akademisk frihedrdquo Kristeligt Dagblad 10 Juli 2010 Svend Andersen skelner her mellem tre former for normativitet i teologi (1) den faglige normativitet dvs faglige normer forskrifter for fremgangsmaringder (2) den konfessionelle normativitet hvor man opererer med normative autoriteter som fx Bibelen bekendelsesskrifterne traditionen det kirkelige laeligreembede osv (3) gyldighedsnormativiteten Her adskiller teologien sig fra religionsvidenskaben hvis maringl er at vaeligre neutralt beskrivende i forhold til emnet Teologiens opgave derimod er at undersoslashge paring hvilken maringde man kunne formulere kristendommen som en nutidigt gyldig tankegang


Ͷͳ

34 Inkluderingen i teologiske uddannelser af undervisning i islam (og andre religioner) Paring Teologisk Fakultet ved Aarhus Universitet blev studieordningen for nogle aringr siden aeligndret saringledes at der paring bachelorstudiet blev indfoslashrt et obligatorisk religionsfag og det kan indeholde undervisning om islam Paring Teologisk Fakultet ved Koslashbenhavns Universitet indgaringr studiet af andre religioner og religionsteologi ikke som en obligatorisk del af candtheol-uddannelsen Paring Menighedsfakultetets bacheloruddannelse er der under praktisk teologi et obligatorisk fag om rdquoSamtidig religionrdquo der giver rdquokort indfoslashring i moderne danskeres tanker om kristendom og religionrdquo Paring Kristendom Kultur og Kommunikation-bacheloruddannelsen er der et obligatorisk fag om rdquoKulturhistorie kulturteori kulturmoslashde og religionsmoslashderdquo hvor islam typisk indgaringr Paring Dansk Bibelinstituts bacheloruddannelse er der et obligatorisk fag om rdquoReligionskundskabrdquo

35 Finansiering af praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse

Modellerne for finansiering af praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse i kristendom varierer meget

Uddannelse af teologiske kandidater paring de teologiske fakulteter og alle andre uddannelser i kristendom ved universiteterne

x Staten betaler uddannelsen x Staten betaler SU til studerende i studietiden paring universitetet

BA-uddannelse i Kristendom Kultur og Kommunikation

x Staten betaler SU til de studerende i hele studieperioden

Den pastoralteologiske uddannelse af praeligster (et semester)

x Folkekirken betaler driften af uddannelsen x Kursisterne modtager SU fra staten i dette semester

For alle de andre uddannelser gaeliglder flg

x Udgifterne til drift af uddannelsen finansieres af private x Der ydes ikke SU til nogle af disse uddannelser

Nogle af uddannelserne kommer dog ind under hoslashjskoleloven og modtager derigennem statsstoslashtte


Ͷʹ

36 Interviews med repraeligsentanter for kirkerne Folkekirken Interview med biskop Elisabeth Dons Christensen Ribe Stift torsdag den 3 maj 2012

Det er vigtigt for os praeligster at kende til kulturen hvordan folk taelignker naringr vi skal moslashde mennesker og ogsaring forkynde evangeliet for dem Derfor var det tidligere vigtigt at forholde sig til sekularisering og sekularisme Det er det for saring vidt ogsaring stadig i dag men det er nu ogsaring paring grund af den kulturelle situation vigtigt for praeligster at kende til fx islam og buddhisme Praeligster er noslashdt til at vide hvad muslimer fra forskellige retninger taelignker hvad de taelignker om Gud om livet om doslashden frelse ja om meningen med livet i det hele taget Det er vigtigt specifikt at kende til muslimers eksegese af koranen koranens historie dogmer og religioslashs praksis de forskellige tolkninger af islam moderne og traditionelle muslimer Det er vigtigt at vide at muslimer er lige saring mangfoldige som kristne Praeligster er i dag generelt overhovedet ikke klaeligdt paring til at moslashde muslimer Der kan vaeligre enkelte praeligster som har engageret sig i moslashdet med muslimer og som derfor har laeligst noget om islam Jeg tror vi er mere tilboslashjelige til at laeligse om nyaringndelige bevaeliggelser Naringr en praeligst ikke ved nok om islam ved han eller hun heller ikke hvad man skal sposlashrge ind til og samtale om Viden goslashr at man kan have en dialog paring et kvalificeret plan og stille de relevante sposlashrgsmaringl Hvis kendskab til islam (og andre religioner) ikke indbygges i en religionsvidenskabelig grunduddannelse i teologistudiet saring maring vi opprioritere det i efteruddannelsen Men det bliver vanskeligt at gennemfoslashre for kun de praeligster der allerede er engageret i moslashdet med muslimer vil sandsynligvis deltage i saringdanne kurser Mange mennesker er i dag paringvirket af andre religioslashse stroslashmninger end kristendommen fx buddhismen (se fx Morten Thomsen Hoslashjsgaards bog rdquoDen tredje reformationrdquo om google-buddhisme) og de stiller deres sposlashrgsmaringl derudfra Derfor maring disse religioner ogsaring inddrages i den teologiske refleksion Der er behov for mere eftertaeligkning paring dette omraringde baringde i selve den teologiske uddannelse og i efteruddannelsen Egentlig er der stoslashrre forskelle mellem kristendommen og buddhismen og de andre oslashstlige religioner end mellem kristendom joslashdedom og islam Det gaeliglder ikke kun sposlashrgsmaringlet om guds- og verdensopfattelse men ogsaring noget saring specielt som tiden som i joslashdisk-kristen sammenhaeligng er en lineaeligr tid der krydses af det cirkulaeligre og ikke kun en cirkulaeligr tid Vi maring forholde os til de store lighedspunkter paring flere omraringder i teologien uden at forklejne de kulturelle forskelle Kristendommen er en inkarnatorisk religion som maring faring koslashd og blod i menneskers liv og det afgoslashrende er det personlige moslashde Men skal det lykkes for os praeligster ndash med vores teologiske baggrund ndash med dette personlige moslashde saring er det afgoslashrende at vi har tilstraeligkkelig viden om islam


Ͷ͵

Den katolske Kirke Interview med biskop Czeslaw Kozon Den katolske Kirke onsdag den 25 april 2012

Moslashdet med mennesker med muslimsk baggrund har ikke den store betydning for katolske praeligster i Danmark Det er folkekirken som er den primaeligre samtalepartner Praeligster kommer ind paring emnet i enkelttilfaeliglde I moslashdet med kaldaeligiske kristne og kristne fra Irak som er flygtet fra en usikker tilvaeligrelse I moslashdet med enkelte katolske kristne (oftest kvinder) som er gift med muslimer Der er ogsaring enkelte eksempler paring muslimer (i blandede aeliggteskaber) som er konverteret til katolsk kristendom Islam og andre religioner er ikke et obligatorisk emne i uddannelsen af katolske praeligster Der laeliggges vaeliggt paring det oslashkumeniske aspekt i uddannelsen af katolske praeligster Den indfaldsvinkel skal vaeligre der Man kan ikke vaeligre katolik i dag uden et oslashkumenisk sindelag Katolske praeligster burde faring stoslashrre viden om islam da det er den religion som fylder mest i den offentlige debat ogsaring selv om de ikke kommer i direkte kontakt med muslimer Men vi har egentlig stoslashrre behov for at vide mere om buddhisme og hinduisme som appellerer mere til danskere end islam og folk som kommer fra nyreligioslashse bevaeliggelser Det behoslashver vi for bedre at kunne forsvare og forklare kristendom Men vi har ikke noget formaliseret studieforloslashb om det Naringr folk kommer til den katolske kirke har de tit vaeligret forbi en nyreligioslashs bevaeliggelse buddhisme eller hinduisme Praeligster i Den katolske Kirke i Danmark har forskellig uddannelse

x Udenlandske praeligster med uddannelse fra udlandet Italien Spanien Tyskland Polen mv x Danske praeligster som har studeret i Rom London Frankfurt mv x Praeligster som har studeret i Vedbaeligk paring det kursus som den neokatekumenale bevaeliggelse staringr

for Nogle af de praeligster som har studeret i udlandet har faringet SU til en del af deres studier


ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning

Det giver ikke mening paring baggrund af denne indledende undersoslashgelse at drage nogen konklusioner mht teologisk uddannelse i det multireligioslashse danske samfund i dag Men en raeligkke observationer vil her bliver fremdraget

x Dansk imamuddannelse Alle er positive over for en dansk imamuddannelse men der er stor skepsis mht hvor realistisk det er i dag at etablere en saringdan uddannelse

x Danske muslimer uddannet i udlandet Mens der ikke er udsigt til imamer uddannet i Danmark er der udsigt til imamer som er foslashdt og opvokset i Danmark men uddannet ved universiteter i muslimske lande som fx Tyrkiet og Iran

x Ekstremisme og radikalisering Fra flere sider fremhaeligves det at det er af afgoslashrende betydning at fremme en islamisk teologisk uddannelse der forebygger ekstremisme og radikalisering

x Faeligngselsimamer En daeligkkende faeligngselsimamordning ser ud til at vaeligre paring vej med ansaeligttelse af flere nye faeligngselsimamer

x Hospitalsimamer Der er i dag ingen hospitalsimamer og der er heller ikke umiddelbart planer om at etablere en hospitalsimamordning Det eneste organiserede tiltag paring omraringdet er Etnisk Ressourceteams samarbejde med hospitaler i Koslashbenhavn

x Praeligsters uddannelse i islam Begge interviewede biskopper anerkender at der i det multireligioslashse danske samfund er behov for at praeligster faringr mere uddannelse i islam (og andre religioner)

x Imamers uddannelse i kristendom Der er ogsaring paring muslimsk side en anerkendelse af behovet for at undervisning i kristendom indgaringr i imamers uddannelse

Indholdsfortegnelse

Indledning helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 3 1 Moskeacuteernes behov for imam- eller islamuddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 6

11 Danske imamers uddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 6 12 Islamuddannelse i Danmark helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 8 13 Islamuddannelse i Europa helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 9 14 Holdningen blandt muslimer mv til en evt dansk imam-

eller islamuddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 13 15 Interviews med repraeligsentanter for muslimske organisationer helliphelliphelliphelliphellip 15

2 Det danske samfunds behov for imam- eller islamuddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 20 21 Faeligngselsimamer helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 20 22 Hospitalsimamer helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 27

23 Uddannelseskrav til faeligngselsimamer hospitalsimamer mv i andre lande helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 29 24 Interviews med repraeligsentanter for kriminalforsorgen og hospitalsvaeligsenet mv helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 30

3 Praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse i kristendom og kirkernes behov for praeligsters uddannelse i islam helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 38

31 Krav til praeligsteuddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 38 32 Praeligsteuddannelse og teologisk uddannelse helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 39 33 Typer af teologisk undervisning helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 40 34 Inkluderingen i teologiske uddannelser af undervisning i islam

(og andre religioner) helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 42 35 Finansiering af praeligsteuddannelse og anden teologisk uddannelse helliphellip 42 36 Interviews med repraeligsentanter for kirkerne helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 43

Afslutning helliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphelliphellip 45


ʹ








͵













Ͷ



ͷ

























Ǧ Islamfor




ͺ















ͻ










ͳͲ









ͳͳ







12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning
















͵













Ͷ



ͷ

























Ǧ Islamfor




ͺ















ͻ










ͳͲ









ͳͳ







12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning




















Ͷ



ͷ

























Ǧ Islamfor




ͺ















ͻ










ͳͲ









ͳͳ







12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning











ͷ

























Ǧ Islamfor




ͺ















ͻ










ͳͲ









ͳͳ







12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning

































Ǧ Islamfor




ͺ















ͻ










ͳͲ









ͳͳ







12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning






















ͻ










ͳͲ









ͳͳ







12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning

















ͳͲ









ͳͳ







12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning

















ͳͳ







12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning














12




ͳʹ










ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning

















ͳ͵













ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning




















ͳͶ






ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning













ͳͷ











ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning


















ͳ













ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning





















ͳ



ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning











ͳͺ



ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning











ͳͻ








ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning
















ʹͲ








Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning
















Arresthuse









ʹͳ













ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning




















ʹʹ










ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning

















ʹ͵

omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning









omraringdet22









Projektgruppen f




ʹͶ














ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning





















ʹͷ










ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning

















ʹ




22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning











22 Hospitalsimamer







ʹ










ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning

















ʹͺ













34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning




















34


ʹͻ




Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning











Historik





Uddannelse



͵Ͳ
















͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning
























͵ͳ



Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning











Stillinger



Efteruddannelse









͵ʹ













͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning





















͵͵





͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning













͵Ͷ







͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning















͵ͷ














͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning





















͵



͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning











͵













͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning





















͵ͺ














͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning





















͵ͻ













ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning





















ͶͲ
















Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning
























Ͷͳ














Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning






















Ͷʹ




Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning












Ͷ͵






ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning














ͶͶ


Ͷͷ

Afslutning










Ͷͷ

Afslutning









Teologisk uddannelse i islam i Danmark – indledende behovs- og interessentundersøgelse blandt...

Documents

Transcript of Teologisk uddannelse i islam i Danmark – indledende behovs- og interessentundersøgelse blandt...