27

Vandet som forbindende elementSiden tidernes morgen har våd-områderne i Tissø-Åmose-dalenfungeret som forbindelsesled. I de første mange årtusinder(ældre stenalder) var de trafik-forbindelse mellem kysten ogindlandet. I de efterfølgende femårtusinder, fra introduktionen afbondekulturen til kristendom-mens indførelse, var de stedet,hvor egnens beboere søgte kon-takt med åndelige magter. Mankan således sige, at vandet iTissø og Åmoserne gennem årtu-sinder har udgjort et forbinden-de element i egnens praktiske ogåndelige liv.

Boede ”med fødderne i vand”Det vestsjællandske landskabvar i ældre stenalder præget afmange flere åbne vandflader, endvi kender i vore dage. Halleby Åog Åmose Å forbandt en rækkesøer, som for de flestes vedkom-mende nu er blevet til tørvemo-ser. Det gælder Lille Åmose ligenord for Tissø og Store Åmose,

som strækker sig fra Bromølle og14 km mod øst (se fig. 12). Endnulængere oppe ad åsystemet fin-des Vanløse Mose og Skee Mose.Fra sydsiden af Tissø var deromfattende vandflader ind langsnutidens Bøstrup Å helt tilMullerup Mose. Hertil kommerVinde Helsinge Mose, som havdeafløb til Halleby Å vest for Tissø.I stenalderen var alle disse områ-der yndede opholdssteder formennesker. I de efterfølgendeårtusinder er de blevet til moser,som byder på usædvanligt man-ge og velbevarede spor efterdatidens levevis.

Ved Tissø ligger der bopladserbåde oven for og under nuværen-de vandoverflade. Det afspejler,at søens vandstand skiftede gen-nem tiderne. Af samme årsag lig-ger der bopladser såvel oven forsom under tørven i de nu tilgroe-de søbassiner. De mest interes-sante er dem, der skjuler sigunder tørven, fordi de ofte harvelbevarede rester af organiskematerialer, f.eks. måltidsrester,

træredskaber og hyttegulve. Afog til er der også bevaret knogleraf beboerne selv – menneskenesåvel som deres hunde1.

Bopladserne i Åmose-dalen blevnormalt anlagt lige oven forvandkanten (fig. 1 og 2). Trangentil at bo tæt ved vandet var så

Tissø og Åmoserne som trafikforbindelse ogkultsted i stenalderenAnders Fischer

0 2 m

Mødding

Ildsted

Hytte med barkgulv

Åre

Sø

Fig. 1. Rekonstrueret grundplan af den9000 år gamle sommer-boplads ”Ulke-strup Lyng I” i Store Åmose. Bopladsenvar adskilt fra fast bund af et ca. 700meter bredt bælte af elle- og rørsump.Vandvejen må derfor have været denletteste forbindelse til omverdenen2.

stor, at man ikke gik af vejen for atslå sig ned på gyngende grundude i rørsumpen eller endog påflydende tørveøer. På sådannesteder var jordbunden så blød ogvåd, at det kunne være nødven-digt at fundamentere beboelses-arealerne med vandrette lag aftætliggende grene4 eller at dækkehytternes gulve med flere lag afkrydslagte barkflager (fig 1).

Menneskene kom til Åmose-dalens søer for at fiske og jage.Der er fundet hundredvis af spid-ser fra fiskespyd i mosens søaf-lejringer5 (fig. 3). På enkelte af

28

Fig. 3. Afbrækkede forender af spidsertil fiskespyd, fundet på fiskepladser iStore Åmose. Spidsen til venstre er fun-det ved Brokøb og er dateret vha. kul-stof-14-metoden til ca. 6800 f.Kr. Spidsentil højre er fra Bodal og dateres til ca.9200 f. Kr3. Foto Kit Weiss.

Fig. 2. Rekonstruktion af dagliglivet i Åmose-dalen for 9000 år siden, baseret bl.a. påoplysninger fra bopladsen ”Ulkestrup Lyng”. Forlæg A. Fischer, tegning Henrik VesterJørgensen.

29

bopladserne er også fundet res-ter af fiskekroge af ben6. Fiske-ruser, flettede af vidjer, hørteogså til datidens udstyr7 (fig. 4).Fartøjer var noget nær en nød-vendighed ved fiskeri med disseformer for udstyr. En båd kunneogså være til stor gavn ved hjem-transport af jagtbytte – ikkemindst når bopladserne lå langtude i sumpen.

Og det gjorde de ofte. I StoreÅmose er der eksempler påbopladser, som har ligget 7-800meter fra fast bund – omgivet afrørskov og ellesump. De harværet næsten utilgængelige tilfods, men kunne let nås ad vand-vejen.

Man kan skelne mellem to slagssøbredsbopladser: Dem som isin tid lå på fast bund, og demder lå på gyngende grund. Den første gruppe lå på næs ogholme af mineraljord (fortrinsvissand), mens den sidste lå påblød bund af tørv eller dynd.Begge typer af pladser har sæd-vanligvis ligget så tæt ved sø-bredden, at man kunne brugevandet som losseplads for mål-tidsrester og affald, man ikkeønskede at lugte til eller snubleover.

De mest velbevarede bopladser kan sæsondateres ved hjælp af deefterladte måltidsrester. Knogler af dyreunger, knækkede skaller af hasselnødder og ekskrementermed frugtsten af jordbær og hind-bær tyder på, at bopladserne pågyngende grund kun var beboede i den varme halvdel af året8.Sandsynligvis stod søens vandspejlså højt om vinteren, at det slet ikkevar muligt at bo på disse steder pådenne årstid.

Der er kun få oplysninger om,hvornår på året bopladserne påfast bund har været benyttet. Deklareste data stammer fra Konge-mosebopladsen, som har væretopsøgt både sommer og vinter9.

Lige siden 1940’erne har arkæo-loger overvejet, hvor beboerneaf Åmosernes sumppladser droghen om vinteren. Der var tilsyne-ladende to muligheder. Entenflyttede man op på den fastebund ved søbredden eller ogsådrog man ud til havet og opholdtsig der en betragtelig del af året.Der er argumenteret for beggesynspunkter10, men hidtil er detikke lykkedes at nå frem til nogenform for afklaring.

Ting der er flyttet fra kysten til indlandetDer er flere vidnesbyrd om for-bindelser mellem Åmose-dalenog kysten i ældre stenalder. Detgælder for eksempel en pig afpighaj samt nogle knogler af sælog hval, som er fundet på bo-pladser helt inde i den østligeende af Store Åmose11. Piggen,som er fra Præstelyng-boplad-sen, må være fragtet ind til områ-det af mennesker, da denne artudelukkende hører til i saltevande. Sandsynligvis er denbragt ind fra kysten, fordi denvar velegnet som redskab.

Fig. 4. Del af en fiskeruse fra ældre ste-nalder, fundet ved Niløse i Store Åmose.På fundtidspunktet var den ca. 1 1⁄4 mlang; men det lykkedes kun at bevaredette 52 cm lange fragment. Rusen erfremstillet af pinde af birk, som er holdtsammen af spaltede rødder, vist nok affyr. Foto Nationalmuseet.

30

Sæler og hvaler svømmer af og tilpå opdagelse ind i større vand-løb. Den stærke strøm og denlave vandstand i åen på stræk-ningen oven for Lille Åmose gørdet dog usandsynligt, at eksem-plarer af disse arter kan værenået frem til Store Åmose vedegen kraft. Sæl- og hvalknoglerne(fig. 5) er derfor givetvis bragt indaf mennesker. Måske er de resteraf rejseproviant, som er med-bragt fra kysten. I hvert tilfældestammer de fra særligt kødfuldedele af de pågældende dyr12.

På bopladserne i Store Åmosefinder man jævnligt store flinte-flækker, som næppe er fremstil-

let på stedet (f.eks. fig. 6). Dels erde fremstillet af flintknolde af enstørrelse og kvalitet, som sjæl-dent ses i området. Dels er dernormalt ikke affaldsprodukter frafremstilling af sådanne store flæk-ker på bopladserne i mosen13.Sandsynligheden taler således for,at de i stort omfang er fragtet indfra kysten, hvor havets erosiongjorde det lettere at fremskafferåmateriale til fremstilling af stor-flækker.

Af og til finder man smykker af ravpå stenalderbopladserne i Åmo-sen. Også i disse tilfælde talersandsynligheden for, at råmateria-let er opsamlet ved havet.

Endelig er der de såkaldte sko-læstøkser (fig. 7). De er fremstilletaf en karakteristisk stribet stenartfra Central-Europa eller Balkan15.Fra Store Åmose kendes relativtmange eksemplarer af dennetype, som tilhører den sidste delaf ældre stenalder og evt. den tid-ligste fase af yngre stenalder16.Flere af eksemplarerne fra dennemose er hele og er fundet underomstændigheder, der kan antyde,at det drejer sig om offergenstan-de. Vi kender ikke deres nøjagtigeimportrute. På daværende tids-punkt var Sjælland imidlertid en ø(se fig. 8c), så de må være nåetfrem til Åmose-dalen via havet ogden sjællandske kyst.

Fig. 6. Depot af 13 usædvanligt store ogregelmæssige flækker på bopladsen”Flækkemagle” i østlige Store Åmose14.De elegante, indtil 21 cm lange flækkerhar tilsyneladende været indpakket ivegetabilsk materiale – måske for atsikre, at de ikke blev beskadiget undertransport fra kysten. Foto A. Fischer.

Fig. 5. Rejseproviant? Sælknogle fra ”Øgårde” (øverst) og hvalknogler fra ”Kildegård”i Store Åmose. Foto Geert Brovad, Zoologisk Museum.

31

Hvilken karakter havde disseforbindelser mellem kyst og ind-land så? Er de nævnte fundudtryk for handel mellem adskil-te befolkninger, som levede hen-holdsvis ved Storebælt og vedÅmoserne? Eller er de bragt indtil moserne af mennesker, somlevede ved havet en del af året?

Knoglernes vidnesbyrdDet har vist sig, at velbevaredeknogler rummer oplysninger om,hvad de pågældende individerhar spist. Hvis de i større stil harindtaget mad fra havet (skaldyr,fisk, sæl eller hval) kan det påvi-ses ved måling af isotopen kul-stof-13 i knoglernes limstof (kolla-gen)17. Måleværdierne vil væreudtryk for et gennemsnit af kos-tens sammensætning i en længe-re periode før pågældendes død18.

Åmose-dalen er enestående rigpå fint bevarede knogler fraældre og yngre stenalder. Intetandet indlandsområde i Nord-vest-Europa har leveret så man-ge velbevarede menneske- oghundeknogler fra så mange afstenalderens perioder. Disse res-ter af områdets fortidige be-boere gør Åmoserne til det mestoplagte sted at efterprøve denudbredte teori om sæsonvan-dring mellem kyst og indland iældre stenalder i Vesteuropas

kystregioner. Derfor er der i deseneste år foretaget måling af kul-stof-13 i et udvalg af disse knog-ler, samtidig med at de er blevetdateret ved hjælp af kulstof-14-metoden19. Projektet omfatterogså måling af isotopen kvælstof-15, som gør det lettere at skelnemellem kost fra havet og kost frafast land. Her skal dog kun omta-les de foreløbige resultater af kul-stof-13-målingerne af den del afmaterialet, som stammer fra æl-

dre stenalder. De viser – kort for-talt – at Åmosernes beboere iældre stenalder i høj grad levedeaf kost fra havet (se tabel 1).

Mulighederne for transport ogopbevaring af mad var stærktbegrænset i ældre stenalder. Etmålbart indslag af marint materi-ale i knoglerne fra Åmoserne måderfor betyde, at de pågældendeindivider har opholdt sig vedkysten en del af deres tilværelse.

Fig. 7. Skolæstøkse fra Bodal i Store Åmose. Øksen er importeret fra Central-Europaeller Balkan og er muligvis endt i mosen som en offergave til åndelige magter. Den er15 cm lang. Foto Lennart Larsen.

32

Dette er i god overensstemmelsemed, at datidens bosættelse varmeget mere omfattende ved kys-ten end i indlandet, og at destore kystbopladser tilsynela-dende har været befolkede påalle tider af året21.

Alle individerne fra de tre sidsteepoker af ældre stenalder iDanmark har tilsyneladendespist mad fra havet (fig. 8). Denmest oplagte forklaring på detteer, at de har fulgt en års-cyklus,hvor man boede skiftevis vedkysten og i indlandet. De fleste afÅmose-individerne fra Konge-

mose- og Ertebølle-epokerne harspist så megen marin kost (mereend en fjerdedel af det konsume-rede protein), at de sandsynlig-vis har levet ved kysten detmeste af året.

Isotopmålinger af et antal men-neskeknogler fra Argusgrundenog Vedbæk-Bøgebakken (se fig.8b og 8c) antyder en vis kønsbe-stemt variation i kostens sam-mensætning blandt beboerne pådisse kystlokaliteter. Kvinderneog nogle af hundene har indtagetoverordentligt megen mad frahavet. Mændene har tilsynela-

dende suppleret den marine kostmed et ikke ubetydeligt kvantumferskvandsfisk og en ung hundsynes hovedsagelig at have levetaf skovens vildt22. Disse resulta-ter kan tyde på, at mændene ognogle af hundene har væretborte fra kystpladserne en del afåret for at fiske og jage i ind-landet. Det er nærliggende atforestille sig, at det samme møn-ster gjorde sig gældende i Åmo-serne i Kongemose- og Erte-bølletid – altså at området over-vejende blev frekventeret af kyst-befolkningens mest rørige perso-ner af hankøn.

Andel af Kulstof-13- Maglemosekultur Kongemosekultur Ertebøllekulturmarin kost værdi (�13C ‰)

Ca. 9000 – 6400 f.Kr. Ca. 6400 – 5400 f.Kr. Ca. 5400 – 3950 f.Kr.

Dominerende, mere end 70% ≥ -14,0 Kongemose* Bodal AL

Betydelig,mere end 40% -14,1 til -18,0 Mullerup Kongemose* Bodal K

En del, Kongemose Undløse Bromere end 25% -18,1 til -20,0 Ulkestrup Lyng* Bodal A

Nogen, op til 25% -20,1 til -23,5 Bodal E

Ingen -23,6

Tabel 1. Mad fra havet spillede en stor rolle for Åmose-dalens beboere i ældre stenalder. Det fremgår af målinger af kulstof-13-isotop-er i knogler af mennesker og hunde fra dette område. Hvert stednavn i tabellen markerer en måling på en knogle fra et menneske(normale typer) eller en hund (kursiv). Et individ er fra Mullerup Mose, syd for Tissø. De øvrige stammer fra den østlige ende af StoreÅmose. De fleste af knoglerne er dateret vha. kulstof-14-metoden. Prøver afmærket med en stjerne er kun dateret på grundlag af old-sagstyperne på de pågældende bopladser20.

�

33

ErtebøllekulturCa. 5.400-3.950 f.Kr.

kyst indland

menneske hund

ekstremt marinudpræget marinen del marineventuelt noget marin

Skateholm I-III

Vedbæk

Åmose

Vængesø

Flynderhage &Norsminde

Ringkloster

Ertebølle

0 100km

AFi 2004

Sværdborg

Holmegård

Køge SønakkeMullerup

Åmose

Koelbjerg

Ageröd I

Bredgård

Barum

0 100km

Hedegård

MaglemosekulturCa. 9.000-6.400 f.Kr.

kyst indland

menneske hund

ekstremt marinudpræget marinen del marineventuelt noget marin

AFi 2004

TågerupNivå

Åmose

Argus

Rønbjerg

KongemosekulturCa. 6.400-5.400 f.Kr.

kyst indland

menneske hund

ekstremt marinudpræget marinen del marineventuelt noget marin

0 100km

AFi 2004

Fig. 8. Sjælland og omegn i Maglemose-, Kongemose- ogErtebøllekulturernes epoker. Hvert punkt repræsenterer et indi-vid – et menneske eller en hund. Sort omrids betyder, at det eret menneske. Individer, der er fundet på lokaliteter i indlandet,er afmærkede med runde symboler. Fund fra kystbopladser erafmærket med firkanter. Da hele tidsrummet var kendetegnetved hastigt stigende havniveau, skal angivelsen af kystens pla-cering i de enkelte epoker kun tages som en grov generalise-ring. Samlet set er knoglerne af mennesker og hunde fra indlan-det nogenlunde lige så marine som dem fra kystbopladserne.Det tyder på, at området var beboet af en kystbaseret befolk-ning, som kun udnyttede indlandet sporadisk23.

Transport ad vandvejenSer man på bopladsernes place-ring i datidens landskab, kan derikke være tvivl om, at transportad vandvejen var meget udbredti ældre stenalder. I mange af dag-liglivets gøremål har det væreten afgørende nødvendighed atråde over et fartøj. En båd kunneogså øge ens kapacitet til at frag-te udstyr og jagtudbytte, nårman flyttede mellem kyst og ind-land og omvendt. Målt i trans-porttid har vandvejen mellemStorebæltskysten og Åmosernenok også været at foretrække iforhold til transport til fods gen-nem datidens landskab, hvor detsjældent var muligt at gå den lige

vej på grund af udstrakte sumpeog tæt skovvegetation.

Fra Åmoserne kendes 25 stam-mebåde, som dateres til yngrestenalder og evt. slutningen afældre stenalder24. Disse 5 1⁄2 til 9meter lange, udhulede træstam-mer af el, lind og eg (fig. 9) harværet velegnede til sejlads påindvande med ringe søgang. Manved ikke med sikkerhed, hvadÅmose-folkene rådede over affartøjer i de forudgående tidsaf-snit. Fund af en padleåre på denca. 9000 år gamle boplads Ulke-strup Lyng (fig. 1 og 10), beviserdog eksistensen af fartøjer ogsåpå dette tidspunkt.

Muligvis har man ikke kun haftstammebåde, men også fartøjerbestående af sammensyede skindover et træskelet. To karakte-ristisk tildannede træstykker frastenalderbopladsen Magleø iStore Åmose (fig. 11) er tolketsom mulige tværstivere til ensådan skindbåd25. Fig. 9. Forenden af en stammebåd fra Verup i Store Åmose, frilagt (og let beskadiget)

ved tørvegravning. Båden er fremstillet af elletræ og er dateret til yngre stenalder. Foto J. Troels-Smith, Nationalmuseet.

34

Fig. 10. Til venstre. Padleåre fra boplad-sen Ulkestrup Lyng. Den bevarede del er90 cm lang. Efter Andersen 1982.Tegning E. Koch.Fig. 11. Til højre. Tværstivere til skind-båd eller udspilet stammebåd? Fundetved Magleø i Store Åmose. Det heleeksemplar er 47 1⁄2 cm langt. FotoNationalmuseet.

35

Halleby Å’ens vandsystem frem-står som den mest oplagte for-bindelseslinie mellem kyst ogindland (fig. 12). Selv i de tidlig-

ste tider (Maglemosekulturensepoke), hvor havet stod megetlavere end nu, og hvor kystenderfor lå længere borte (fig. 8a),

har man givetvis kunnet sejle frakysten og ind til bopladserne iMullerup Mose og Åmoserne påfå dage. I Kongemose- og Erte-

Storebælt

Saltbæk Vig

10

10

10

20

20

20

20

10 20

Isefjord

0 10 km

Store Åmose

Lille Åmose

Mullerup Mose

Halleby Å

Bregninge Å

Tissø

Fig. 12. Mulige vandveje mellem kysten og Åmoserne. Den mest oplagte rute gik via Halleby Å og Tissø. I Maglemosekulturens tidbefandt kysten sig dybere end nutidens 10-meter-dybdekurve. I løbet af Kongemosekulturens epoke flyttede kysten fra 10-m-kurven tilomkring den nuværende kystlinie. Åernes forløb gennem de nu havdækkede områder kan anes som sænkninger i den nutidigehavbund.

bøllekulturernes epoker, hvorkysten befandt sig i nærheden afnutidens, har man kunnet klareturen endnu hurtigere – måske iheldige tilfælde på blot en enkeltdag.

En anden forbindelse mellemÅmoserne og havet kan havegået via Bregninge Å (fig. 12).Den udspringer af Avnsø, hvorfrader kun er knap en kilometerover svagt skrånende terræn tilHalleby Å. Man kan forestille sig,at der har været slidt et frem-kommeligt spor på dette sted,hvor man kunne bære sine fartøj-er eller trille dem på træstokke.Måske har der i nedbørsrige

perioder også været en praktiskmulighed for at færdes ad vand-vejen det meste af strækningenmellem Store Åmose og Isefjord.

Tiden efter ældre stenalder- fra fiskevand til offermoseGrænsen mellem ældre og yngrestenalder er defineret ved indfø-relsen af landbrug. I Nordvest-sjælland fandt denne skelsætten-de fornyelse sted omkring 3950f.Kr.28. På nogenlunde samme tidindtrådte der en gradvis ændringi menneskenes brug af det vådeelement. Store dele af bosæt-telsen rykkede efterhånden vækfra bredderne af de salte og fer-ske vande.

De monumentale stendysser, somligger strøet ud over bakkelandetslettere landbrugsjorde, giver etfingerpeg om, hvor de tidlige land-brugere slog sig ned29. De viser, atbakkerne omkring Åmose-dalenvar relativt tæt befolket i den tidli-ge bondestenalder. Åmoserne blev fortsat frekvente-ret, men varigheden af ophold-ene på de enkelte lokaliteter blevtilsyneladende kortere med tid-en. I hvert tilfælde ses der en ten-dens til, at bopladsernes affalds-lag efterhånden blev tyndere,lige som koncentrationen af flint-affald og hyppigheden af knogleraf skovens storvildt aftog i løbetaf de første tusind år af yngrestenalder. Til gengæld fandt deren optrapning af kultiske aktivi-teter sted30.

Traditionen med at ofre særligtværdifulde eller særligt symbol-ladede genstande i mosen eksis-terede muligvis i det små allere-de i de senere århundreder afældre stenalder. Der tænkes herisær på et antal hele og fint orna-menterede økser af hjortetak ognogle hele skolæstøkser (f.eks.fig. 7)31. Måske hører megaøksenfra Tissøs mudderbund (se om-tale andetsteds i årbogen) ogsåtil denne fundkategori. I samtligetilfælde er der tale om personligeværdigenstande, som det kan

36

Fig. 13. Offerkar fra yngre stenalder, fundet ved Tømmerup i Store Åmose. Forkulledemadrester på indersiden af begge kar tyder på, at de har været brugt til madlavning.Kulstof-13-værdien af belægningen på karret til venstre tyder på, at ca. 80% af denpåbrændte mad stammede fra havet26. Madskorpen på karret til højre ser derimod udtil at være fra landjorden – evt. i et vist omfang også fra ferskvand. I dette kar blev fun-det den fint udskårne ske af hasseltræ. Man kan derfor forestille sig, at der var serve-ringsklar mad i karret, da det blev sat ud i sumpen27. Højden af de to kar er hhv. 29 og24 cm. Reproduceret efter E. Koch 1998 tavle 68 og 73.

37

være svært at tro alle bare erglemt eller gået tabt på lavt vandud for bopladserne. Fra begyndelsen af yngre stenal-der blev det almindeligt at sættemad- og drikkebægre af keramikud på lavt vand ud for opholds-stederne i sumpen32 (fig. 13 og14). Enkelte fint forarbejdede

arbejdsøkser og smukt formedestridsøkser havnede også i mo-sen. Det samme gjaldt et stortantal tamokser. Ja, ofte var detendda menneskene selv, dermåtte lade livet til ære for over-naturlige magter i mosen33. Vedovergangen fra ældre til yngrestenalder skiftede mosen såle-des status fra de levendes til dedødes rige. På figur 15 gengives en rekon-struktion af et offerfund. Ud-graveren, Jørgen Troels-Smith,tolkede fundet som en kultiskdeponering af et menneske i enstammebåd, som var fastholdtmellem nedstukne pæle. Detpågældende områdes karakter afkultsted understreges af, at derumiddelbart omkring båden varnedsænket adskillige lerkar ogtamokser34.

Måske forestillede egnens førstebønder sig, at vådområderne iÅmose-dalen var hjemsted forforfædrenes ånder. I historisk tidhar forestillinger om mytologi-ske ånders eller forfædres til-knytning til særlige lokalitetereller landskaber været vidt ud-bredte hos ”primitive” samfundverden over35. I tilfældet Åmoser-ne kan den slags forestillingerhave haft rødder i den forhisto-riske virkelighed – nemlig i ældrestenalders årtusinder lange tra-dition for årligt tilbagevendendefangstophold i området.

Man kan tænke sig, at der i ældrestenalder er blevet fortalt mangeeventyrlige beretninger, når ras-ke svende vendte hjem til bo-pladserne langs de nordvestsjæl-landske kyster efter veloverståe-

Fig. 15. Rekonstruktion af fund fra ”Øgårde III” i Store Åmose, dateret til yngre stenalder. Tegning B. Brorson Christensen.

Fig. 14. I yngre stenalder blev Åmosernehjemsted for åndelige magter, som detgjaldt om at holde sig på god fod medved at nedsænke offergaver i sumpen.Dette 8 1⁄2 cm høje drikkebæger fra dentidligste del af yngre stenalder var sat udpå søbunden lige uden for bopladsenÅkonge i Store Åmose. Foto A. Fischer.

de ekspeditioner til søerne i lan-dets indre. Med tiden kan dissehistorier gradvis have ændretkarakter. Deres hovedpersonerkan være blevet til mytologiskeskikkelser, som hørte hjemme ivådområderne i Åmose-dalen.Hvis egnens beboere i den efter-følgende del af oldtiden havdebrug for at sikre sig disse overna-turlige væsners velvilje, kan detderfor have været nærliggendeat nedsænke offergaver til dem isumpen.

Hvor om alting er, så fortsatte tra-ditionen med ofring i vådområ-derne gennem årtusinder, samti-dig med at tyngden af disse kultiske handlinger med tidenrykkede vestover i Åmose-dalen. IStore Åmoses østlige bassin (østfor Skellingsted Bro), er dermange offerfund fra yngre stenal-der, men ingen fra ældre bronze-alder (ca. 1700 – 1000 f.Kr.). IStore Åmoses vestlige bassin og iLille Åmose blev der nedsænketmennesker, lerkar, smykker, økserog sværd frem til omkring Kristifødsel (fig. 16). Og på Tissø ved-blev de hedenske handlinger til etstykke ind i middelalderen (1100-årene e.Kr.), uagtet at man på dentid officielt var gået over til kris-tendommen36.

38

Fig. 16. Eksempler på våben af bronze, som er ofret i Åmoserne i slutningen af yngrestenalder (c) og i begyndelsen af bronzealderen (a, b og d). Økserne (b og c) er fundet i Lille Åmose hhv. ved Jorløse og på Trudstrupgården, mens dolken (a) ogsværdet (d) er fra den vestlige del af Store Åmose – nærmere betegnet Skeldal Mose iHolmstrup sogn og Rævebjerggårds Mose i Niløse sogn. Målestoksforhold 2:5 bortset fraomridstegningen af d, som er i 2:10. Efter Aner & Kersten 1976 tavle 20, 58, 59.

a b

c

d

39

Måske skal den påfaldende kon-centration af gamle middelalder-kirker i umiddelbar nærhed afTissø forstås i lyset af denne år-tusinder gamle forbindelse mel-lem vand og tro. Hele seks sognegrænser direkte op til søen. I femaf dem ligger kirkerne monumen-talt på bakketoppe umiddelbartoven for søen og langt fra de tilhørende sognes geografiskemidtpunkter (Lille Fuglede, StoreFuglede, Bakkendrup, Hallenslev,

og Sæby). Den sjette (Jorløse) ligger noget tilbagetrukket, mendog synligt fra søen. Skyldesdenne påfaldende geografiskeplacering af kirkerne, at deresgrundlæggere valgte at knyttepositivt an til den lokale reli-gionsudøvelse ved at opføre dennye trosretnings helligsteder tætved den traditionsrige helligsø?Eller forestillede man sig, at krist-ne monumenter på dominerendepositioner omkring søen kunne

sætte en stopper for dyrkelsen afde hedenske magter i vandet?Hvis det sidste var tilfældet, kanman konstatere, at målet blevnået. Når nutidens menneskersøger til Tissø er det ikke for atære åndelige magter i søens dyb,men for at glæde sig ved stedetshåndgribelige kvaliteter – dyreli-vet, landskabet og de synligeminder om menneskers virke påegnen i årtusinder (fig. 17).

Fig. 17. Monumentale kultanlæg ved Tissø: En 5000 år gammel dysse og en knap 1000 år gammel kirke tæt ved søbredden ved Sæby.Gennem årtusinder har der været nær forbindelse mellem vand og religion i Åmose-dalen. Foto A. Fischer.

40

Noter1 I kulturlag fra ældre stenalder

er der ofte fundet løstliggendeknogler af mennesker (f.eks.Degerbøl 1943; Fischer m.fl.1987; Grøn & Skaarup 1993).Der kan være mange årsagertil, at de er havnet der. Ennærliggende mulighed er, atde stammer fra forstyrredegrave. Regulære begravelseraf såvel mennesker somhunde kendes fra ældre sten-alders kystbopladser (f.eks.Larsson 1989).

2 Rekonstruktion ved A. Fischer;grafisk præsentation BendtNielsen, Ry på grundlag afoplysninger i Andersen 1982og Grøn 1987.

3 Lystertanden, der gengivessom figur 3a, er fundet medsystematisk markrekognosce-ring i Kalundborg og OmegnsMuseums regi og er dateretpå AMS-Laboratoriet i Århus:AAR-6867.1, 7890+-65 BP,7040-6665 ± 1 standard devia-tion f.Kr. (kallibreret); AAR-6867.2, 7940+-65 BP, 7030-6650 f.Kr. Figur 3b, er fundetved drænarbejde af Niels M.Hansen, Bodal Gods. Den erfremstillet af ben eller tak afet større pattedyr. Dateringener udført af AMS-Laboratorieti Århus: AAR-6868, 9660+-75BP, 9220-8840 f. Kr.

4 Fischer 1985: 173.5 Andersen 1983: 155ff.6 Sarauw 1903: 259-261; Ma-

thiassen 1943: 90. 7 Becker & Troels-Smith 1941;

Pedersen 1995. 8 Troels-Smith 1957 (Muldbjerg

I); Noe-Nygaard 1995 (Ulke-strup Lyng og Præstelyng);Gotfredsen 1998 (Vejkonge,Nøddekonge og Åkonge).

9 Noe-Nygaard 1995: 264 ff(Kongemose-bopladsen, ”locusclassicus”). Muligvis har Ø-gårde-bopladsen også væretfrekventeret om vinteren(Degerbøl 1943: 191 og 204.

10 Mathiassen 1943: 139; Troels-Smith 1960; Noe-Nygaard1971; Andersen 1983: 195 og202; Grøn 1987; Fischer 1993,2003; jf. Schilling 1997;Andersen 1998.

11 Noe-Nygaard 1971 (pig af pig-haj fra Præstelyng-boplad-sen). Degerbøl 1943 (sæl- oghvalknogler fra Øgårde- ogKildegård-bopladserne).

12 Fra Øgårde-bopladsen et lår-ben af en gråsæl (Degerbøl1943). Fra Kildegård-boplad-sen tre brysthvirvler og enknogle fra nakken (atlas), sand-synligvis alle fra den indtil 3meter lange delfin-art hvidnæ-se (Lagenorhynchus albirostris -ifølge udateret optegnelse fraU. Møhl i arkivet på Zoologisk

Museum i København). De trehvirvler er knyttet til fileten,og de to andre knogler er lige-ledes fra kødfulde dele af depågældende dyr (personligmeddelelse J. Møhl, ZoologiskMuseum 2000).

13 Jf. Stafford 1999: 71-72, 80.14 Bopladsen ”Flækkemagle”

(Stenmagle sogn, sognebe-skrivelsesnummer 282) erundersøgt for Nationalmuse-et af tandlæge Tom Bræd-strup-Holm i samarbejde meddenne artikels forfatter.

15 Pedersen m.fl. 1997.16 Fischer 1983, 2002; Klassen

2002. Skolæstøksen, der afbil-des som figur 7 i den forelig-gende artikel, er fundet på enlille oppløjet boplads. Det kanikke bevises, men er i detmindste en oplagt mulighed,at den er samtidig med bo-pladsmaterialet fra dennelokalitet. Flintinventaret ogdet meste af det begrænsedekeramikmateriale fra pladsener i udpræget Ertebølle-tradi-tion (yngste Ertebøllekulturefter terminologien i P. VangPetersen 1982 og 1984). Etenkelt randskår af et tidligttragtbæger samt flere C14-dateringer, hvoraf en aftamokse, antyder at boplad-sen tilhører den tidligste delaf yngre stenalder.

41

17 Tauber 1981; Noe-Nygaard1988.

18 Martin m.fl. 1998.19 Dateringerne er udført under

ledelse af Jan Heinemeier,AMS-Laboratoriet i Århus.Målingerne af kulstof- ogkvælstofisotoper (�13C og�15N) er udført under ledelseaf Mike Richards, Departmentof Archaeological Sciences,Bradford University, Englandog Jesper Olsen, AMS-Labo-ratoriet i Århus.

20 Kilder til tabel 1: Data om dekulstof-14-daterede menne-sker og hunde fra Åmosernevil blive offentliggjort iFischer m.fl. under forbere-delse b: Coast-inland mobilityin the Danish Stone Age - evi-dence from stable isotopevalues of humans and dogs.Oplysninger om hunde, somkun er daterede ud fra deresfundsammenhæng (afmærketmed stjerne) stammer fraNoe-Nygaard 1988 og Clutton-Brock & Noe-Nygaard 1990.Kulstof-13-målte knogler, somikke med sikkerhed kan hen-føres til en af de tre epoker afældre stenalder, er udeladt aftabel 1 og figur 8. Dette gæl-der blandt andet et antal kul-stof-14-daterede hundeknog-ler, som enten er fra denseneste del af Ertebøllekul-

turen eller fra den tidligstedel af yngre stenalders førsteepoke, tragtbægerkulturen.

21 Se f.eks. Mathiassen 1959;Møhl 1987; Rowley-Conwy1983.

22 Fischer m.fl. under forbere-delse a.

23 Kortet er udarbejdet af A.Fischer og rentegnet af BendtNielsens Tegnestue, Ry.

24 Troels-Smith 1946; Christen-sen 1990.

25 Mathiassen 1943: 106.26 Fischer & Heinemeier 2003: 462.27 Tegningerne af lerkarrene er

udført af E. Koch, National-museet og er offentliggjort iE. Koch 1998. Skeen er tegnetaf A. Noll Sørensen.

28 Fischer 2002.29 Mathiassen 1959: 27-31.30 Koch 1998, 2003.31 F.eks. Mathiassen 1943: 132-

133; Fischer 1985: 170-171.Åmoserne udmærker sig veden usædvanlig koncentrationaf ornamenterede ben- ogtakredskaber (Nash 1998 fig.3.1), lige som denne mose harden største koncentration afskolæstøkser pr. arealenhed iDanmark (Klassen 2002 fig.20.1; Fischer 2002 fig. 22.1).

32 Koch 1998.33 Koch 1998, 1999; Bennike

1999.34 Troels-Smith 1946.

35 F.eks. Vorren & Manker 1976:169-171; Baglin & Mullins 1999:17-19; Flood 2001: 140-141.

36 Aner & Kersten 1976; Jør-gensen & Pedersen 1996;Koch 1998: 155.

TakArtiklens forfatter ønsker atudtrykke stor tak til en rækkeamatørarkæologer, som har ind-berettet nogle af de fund og leve-ret en del af de knogler af hundeog mennesker, der danner basisfor denne artikel. En stor tak skalligeledes bringes til Kalundborgog Omegns Museum, som i denseneste snes år har stået forudførelsen af omfattende mark-rekognosceringer og stikprø-veudgravninger i Åmoserne.Museumsleder Lisbeth Pedersenfra Kalundborg og OmegnsMuseum og gårdejer GunnarJørgensen, Ubby takkes desudenfor forslag til forbedring af en tid-ligere version af dette manu-skript. Endvidere tak til projekt-forsker Søren H. Andersen,Moesgård/Nationalmuseet, foroplysninger om hidtil upublice-rede kulstof-13-analyser fra øst-jyske lokaliteter, til museumsin-spektør Charlie Christensen,Nationalmuseet, for udlån af illu-strationer og til Bendt Nielsen,Ry, for grafisk færdiggørelse affigurerne 1, 8 og 12.

LitteraturAndersen, K: 1982: Magle-

mose hytterne ved Ulkestrup Lyng.Nordiske Fortidsminder Serie b,in quarto 7. Det KongeligeNordiske Oldskriftselskab. Kø-benhavn.

Andersen, K. 1983: Stenalder-bebyggelsen i Den VestsjællandskeÅmose. Fredningsstyrelsen. Kø-benhavn.

Andersen, S.H. 1998: Ring-kloster. Ertebølle trappers andwild boar hunters in easternJutland. A survey. Journal ofDanish Archaeology 12: 13-59.

Aner, E. & Kersten, K. 1976:Die Funde der älteren Bronzezeitdes nordischen Kreises in Däne-mark, Schleswig-Holstein undNiedersachen. Bd. II Holbæk, Sorøund Præstø Amter. National-museet København. Karl Wach-holtz Verlag Neumünster.

Becker, C.J. & Troels-Smith,J. 1941: Fund af ruser fraDanmarks stenalder. Aarbøger forNordisk Oldkyndighed og Historie1941: 131-154.

Bennike, P. 1999: The earlyneolithic Danish bog finds: astrange group of people. In:Coles, B., J. Coles and M. SchouJørgensen (eds): Bog Bodies,Sacred Sites and Wetland Archaeo-logy: 27-32. WARP OccasionalPapers 12. Exeter, Department ofArchaeology, University of Exeter.

Christensen, C. 1990: StoneAge Dug-out Boats in Denmark:Occurence, Age, Form andReconstruction. In Robinson,D.E. (ed.): Experimentation andReconstruction in EnvironmentalArchaeology. Oxbow. Oxford.

Clutton-Brock, J. & Noe-Nygaard, N. 1990: New osteologi-cal and C-isotope evidence onMesolithic dogs: companions tohunters and fishers at Star Carr,Seamer Carr and Kongemose.Journal of Archaeological Science17: 643–653.

Degerbøl, M. 1943: Dyrelivet iAamosen i Stenalderen. I Ma-thiassen, M. 1943: Stenalder-bopladser i Aamosen. NordiskeFortidsminder III, 3. Det Konge-lige Nordiske Oldskriftselskab.København.

Fischer, A. 1983: Handel medskolæstøkser og landbrugetsindførelse i Danmark. Aarbøgerfor Nordisk Oldkyndighed og Histo-rie 1981: 5-16.

Fischer, A. 1985: Den vest-sjællandske Åmose som kultur-og naturhistorisk reservat.Fortidsminder. Antikvariske Studier7: 170-176. København. Fred-ningsstyrelsen.

Fischer, A. 1993: Mesolithicinland settlement. In Hvass, S.and B. Storgaard (eds) 1993: 58-63.

Fischer, A. 2002: Food forfeasting? An evaluation of expla-nations of the neolithisation inDenmark and southern Sweden.In: Fischer, A. & Kristiansen, K.(eds.) The Neolithisation ofDenmark – 150 Years of Debate.Sheffield.

Fischer A. 2003: Trapping upthe rivers, trading across thesea. In Larsson, L. et al. (eds)2003: 393-401.

Fischer, A., Møhl, U., Bennike,P., Tauber, H., Malmros, C.,Hansen, J.Schou & Smed, P. 1987:Argusgrunden – en undersøiskboplads fra jægerstenalderen Kø-benhavn. Skov- og Naturstyrelsen.

Fischer, A., Richards, M.,Olsen, J., Robinson, D., Bennike,P., Kubiak-Martens, L. & Heine-meier, J. under forberedelse a:Mesolithic Menu. Food remainsand stable isotopes in bonesfrom the submerged settlementon the Argus Bank, Denmark.

Fischer, A.,Olsen, J., Ri-chard, M., Heinemeier, J., Svein-björnsdóttir, A.E. & Bennike, P.under forberedelse b: Coast-inland mobility in the DanishStone Age – evidence from stableisotope values of humans anddogs.

Flood, J. 2001: Archaeology ofthe Dreamtime. The story of prehis-toric Australia and its people.Angus & Robertson. Sydney.

42

43

Gotfredsen, A.B. 1998: Enrekonstruktion af palæomiljøetomkring tre senmesolitiskebopladser i Store Åmose,Vestsjælland – baseret på patte-dyr- og fugleknogler. I: Noe-Nygaard, N., C.H. Abildtrup, T.Albrechtsen, A.B. Gotfredsen & J.Richter 1998: Palæobiologiske,sedimentologiske og geokemiskeundersøgelser af Sen Weichel ogHolocæne aflejringer i Store Åmose,Danmark. Geologisk Tidsskrift1998(2): 92-104. Dansk GeologiskForening. København.

Grøn, O. & J. Skaarup 1993:Møllegabet II. A submergedmesolithic site and a “boat buri-al” from Ærø. Journal of DanishArchaeology 10: 38-50.

Grøn, O. 1987: Dwelling orga-nization – a key to understan-ding of social structure in OldStone Age societies? An examplefrom the Maglemose Culture. In:Kozlowski, J.K. & Kozlowski, S.K.(eds.): New in Stone Age Archaeo-logy. Archaeologica Interregi-onalis. Warsaw.

Hvass, S. & B. Storgaard(eds) 1993: Da klinger i Muld.Aarhus. Aarhus University Press.

Jørgensen, L. & Pedersen, L.1996: Vikinger ved Tissø. Gamleog nye fund fra et handels- oghåndværkscenter. NationalmuseetsArbejdsmark 1996: 22-36.

Klassen, L. 2002: The ErtebølleCulture and neolithic continentalEurope: traces of contact andinteraction. In: Fischer, A. &Kristiansen, K. (eds.): TheNeolithisation of Denmark – 150Years of Debate: 305-317.Sheffield.

Koch, E. 1998: Neolithic BogPots from Zealand, Møn, Lolland andFalster. Nordiske Fortidsminder.Serie B, Vol. 16. København.

Koch, E. 2003: Stenalder-bønder på sommerjagt – boplad-sen Storelyng VI i Åmosen. Natio-nalmuseets Arbejdsmark 2003: 209-229.

Larsson, L. 1989: LateMesolithic Settlements andCemeteries at Skateholm, Sou-thern Sweden. In: Bonsall, C.(ed.) 1989, The Mesolithic inEurope. Papers Presented at theThird International Symposium:367-378. Edinburgh. John Donald.

Martin, R.B, Burr, D.B. &Sharkey, N.A. 1998: Skeletal TissueMechanism. Springer.

Mathiassen, M. 1943: Sten-alderbopladser i Aamosen. Nordis-ke Fortidsminder III, 3. DetKongelige Nordiske Oldskrift-selskab. København.

Mathiassen, T. 1959: Nordvest-sjællands Oldtidsbebyggelse. Natio-nalmuseets Skrifter. Arkæolo-gisk-Historisk Række VII. Køben-havn.

Møhl, U. 1987: Faunalevn fraArgusgrunden. Fortidsminder ogkulturhistorie, Antikvariske studier8: 59-93.

Nash, G. 1998: Exchange,Status and Mobility. Mesolithic por-table art of southern Scandinavia.BAR International Series 710.Oxford.

Noe-Nygaard, N. 1971: Spurdog spines from prehistoric andearly historic Denmark. Bulletinof the Geological Society ofDenmark 2: 18-33.

Noe-Nygaard, N. 1988: �13C-values of dog bones reveal thenature of changes in man's foodresources at the Mesolithic-Neolithic transition, Denmark.Chemical Geology (IsotopeGeoscience Section) 73: 87-96.

Noe-Nygaard, N. 1995: Eco-logical, sedimentary, and geochemi-cal evolution of the late-glacial topostglacial Åmose lacustrine basin,Denmark. Fossils and Strata 37.Oslo.

Pedersen, L. 1995: 7000 yearsof fishing: stationary fishingstructures in the Mesolithic andafterwards. In: Fischer, A. (ed.)1995: Man and Sea in theMesolithic. Coastal settlementabove and below present sea level:75-86. Oxford. Oxbow.

Pedersen, L., Fischer, A. &Hald, N. 1997: Skolæstøkse –fjerntransport og introduktion af

landbrug i Danmark. I: Pedersen,L., Fischer, A. & Aaby, B. (red.)Storebælt i 10.000 år. Mennesket,havet og skoven: 201-205. Kø-benhavn.

Petersen, P. V. 1982: Jæ-gerfolket på Vedbækbopladserne.Kulturudviklingen i Kongemose-og Ertebølletid. NationalmuseetsArbejdsmark 1982: 179-189.

Petersen, P. V. 1984: Chrono-logical and regional variation inthe Late Mesolithic of EasternDenmark. Journal of DanishArchaeology 3, 7–18.

Rowley-Conwy, P. 1983: Se-dentary hunters: the Ertebølleexample. In: Bailey, G. (ed.):Hunter-gatherer in Prehistory. AEuropean Perspective: 111-126.Cambridge University Press.London.

Sarauw, G.F.L. 1903: En sten-alders boplads i Maglemose vedMullerup. Aarbøger for NordiskOldkyndighed og Historie 1903:148-315.

Schilling, H. 1997: På sporetaf stenalderens jægere og fiskerei Sydsjællands indland. Kultur-historiske Studier 1997: 27–37.Vordingborg.

Tauber, H. 1981: Kostvaner iforhistorisk tid – belyst ved C-13målinger. I: Egevang, R., C. Ejlers,B. Friis, O. Højrup & E. Munks-gaard (red.) 1981: Det Skabende

Menneske. Kulturhistoriske skitsertilegnet P.V. Glob 20. februar 1981 1:112-126. Nationalmuseet. Her-ning.

Troels-Smith, J. 1946:Stammebaade fra Aamosen. Franationalmuseets Arbejdsmark1946: 15-23.

Troels-Smith, J. 1957: Muld-bjerg-bopladsen. Som den så udfor 4500 år siden. De første sporaf agerbrug i Danmark. NaturensVerden, juli 1957.

Troels-Smith, J. 1960: Erte-bølletidens Fangstfolk og Bøn-der. Fra Nationalmuseets Arbejds-mark 1960: 95-119.

Vorren, Ø. & Manker, E. 1976:Samekulturen. En kulturhistoriskoversikt. Universitetsforlaget.Oslo.

44

45

Fascination og andagtsfuld yd-myghed var den følelse, der grebmig, da jeg første gang fik mega-øksen fra Tissø i hænderne. Vækvar den professionelle uimpone-rethed, som har indfundet sigefter årtiers erhvervsmæssigomgang med oldsager. Jeg stodmed den største oldsag af flint,som kendes fra Danmark og

omegn. Den er helt uden side-stykke i sin udformning. Des-uden er der tale om et hånd-værksmæssigt mesterværk, pågrænsen af det teknisk mulige.Med andre ord et unikum.

Unikummet er en lang slank gen-stand af flint med noget, der lig-ner en udsvunget økse-æg i den

ene ende (fig. 1 og 2 samt forsi-den af denne bog). Det er 50 cmlangt, vejer 2,9 kilo og afgiver ensprød klokkeklingende lyd, nårman banker forsigtigt på det.Hele stykket har en flot orange-gul farve, som nogle steder eroverlejret af en tynd blålig tilhvidlig tone (fig. 1). Disse farverer kommet til længe efter, at

En megaøkse fra Tissøs mudderbundAnders Fischer

Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen, Næstved Museum.

46

øksen blev fremstillet. Det frem-går af et sted, hvor der i nyere tider slået nogle småskaller af kan-ten, så man kan se flintensoprindelige grå farve. Det gyldneudseende skyldes udfældning afjernforbindelser i flintens over-flade, og de blåhvide toner erresultat af udludning i det kalk-holdige søvand.

Megaøksen er fremstillet af enimponerende stor flintskive, sommed et gevaldigt slag er spaltetaf en usædvanligt velvoksenflintknold. Materialet er relativsprød senonflint med små parti-er af lidt grovere materiale. Deleaf flintknoldens ujævne overfla-de - ”barken” - er bevaret på denene side af stykkets æg. Denanden æg-dannende flade udgø-res af afspaltningsfladen. Der erfra barksiden foretaget en grovtilhugning af kanten for at opnåen jævnt krummende æg. Herveder æggen blevet så tyk oguskarp, at genstanden har væretubrugelig som arbejdsøkse. Denmå fra starten have været til-tænkt en anden funktion.

Det er nærliggende, at megaøk-sen er skabt som paradevåben. Iså fald kan den sidestilles medde elegant tilhuggede og fintslebne storøkser fra første del afyngre stenalder. De længste

Fig. 2. Megaøksen fra Tissø. Her gen-givet i Magnus Petersens streg. 1:3. EfterMüller 1896.

47

eksemplarer af disse flintøksermåler 46-47 cm1, og er sandsyn-ligvis ikke fremstillet med hen-blik på praktisk anvendelse. Deer tydeligvis ofte havnet i jordensom led i ceremonielle handling-er2. Ser man på megaøksens formog dens grove huggeteknik erder imidlertid ingen oplagteparalleller til de slebne storøk-ser.

De foreliggende fundoplysningergiver ikke megen hjælp til at fast-lægge megaøksens funktion ogalder. Nationalmuseet købte deni 1885 sammen med andre oldsa-ger fra forskellige perioder afstenalderen, især slebne flintøk-ser fra yngre stenalder. I dettemuseums oldsagsprotokol sigessammenfattende om alle gen-standene, at de er fundet i densydlige ende af Tissø – nærmerebetegnet ved Nyavl-Husene un-der Sæby Lund i nærheden afTissøs afløb til Halleby Å3. End-videre er det i protokollen note-ret, at de blev fundet under lavvandstand i foråret 1884, ca. 12favne (dvs. godt 20 meter) fraden almindelige søbred. Om dether omtalte stykke oplyses yder-ligere, at det lå fladt på søbun-den – hvilket i øvrigt bekræftesaf pletvist forekommende belæg-ninger af kalkmudder, som tyderpå, at det har ligget vandret med

hele den ene bredside stikkendeop over søbunden.

Kæmpeøksens form og fremstil-lingsmåde giver nogle antydning-er af, hvor gammel den er, oghvilken anvendelse den i sin tidvar tiltænkt. I nakkeenden harden et groft, tilnærmelsesvisttrekantet tværsnit, som er frem-kommet ved afspaltning i to ret-ninger fra tre langsgående kan-ter. To af tilhugningskanterneløber hele vejen fra nakke til æg.Flintsmeden har fjernet de mestskarpe fremspring og kanter pådisse længdesømme ved at gnub-be dem med en sten.

Man må nære betydelig beun-dring for den arbejdsindsats ogdet håndværksmæssige snilde,som ligger bag fremstillingen afdenne genstand. For det førstehar det hørt til sjældenhederneat finde et råemne af flint, der varstort nok til at fremstille en gen-stand af denne størrelse. Det hardesuden krævet betydelig erfa-ring at kunne fremstille denlange tynde øksekrop, uden atder opstod så kraftige vibratio-ner, at stykket knækkede mellemhænderne på flintesmeden. Sam-tidig må man undre sig over, atflintmesteren valgte at bearbejdedette sjældent store stykkeråmateriale med den simplest

tænkelige teknik – direkte slagmed en sten. Det havde væretbetydeligt nemmere at opnå enregelmæssig form, hvis arbejdetvar foretaget med et redskab afhjortetak – et materiale, somsandsynligvis har været til atskaffe på egnen gennem hele old-tiden.

Når man ser bort fra ægpartiet,har mega-øksen betydelig lighedmed de store spidsvåben, som eren relativt sjælden type fra dentidlige og mellemste del af Kon-gemose-epoken - ca. 6400 til 5700f. Kr.4. Disse spidsvåben er oftegroft tresidede i tværsnit. De erfremstillet ved direkte slag medslagsten og udmærker sig vedderes betragtelige længde. Destørste hele eksemplarer måler36 cm. Da typen ofte findes iknækket tilstand, er det tænke-ligt, at der har eksisteret eksem-plarer, som har været op mod enhalv meter lange. Nogle har enrelativt spids ende. Andre har frabegyndelsen været tildannetmed en stump afslutning, så dethar næppe været afgørende forderes funktion, om de var syles-pidse. Forskerne er enige om, atde må have fungeret som våben,og at de måske samtidig har tjentsom en art værdighedstegn5.

48

Kongemosekulturens store spids-våben er givetvis udviklet afMaglemosekulturens kortere ogofte lidt mere spinkle spidsøkser.Store eksemplarer af denne typeer ret sjældne. Det er derforbemærkelsesværdigt, at der vedudgravningen af den store vikin-geboplads ved vestsiden af Tissø– inden for synsafstand fra fund-stedet for megaøksen – er fundetet depot af ikke mindre end firelange, slanke spidsøkser afMaglemose-type (fig. 3). De lå ien lille og kun svagt synlig ned-gravning, som sandsynligvis eranlagt allerede i Maglemose-kulturens tid6. Det er svært at seen praktisk grund til, at de blevlagt i jorden, og en religiøs/kul-tisk/ceremoniel forklaring kanderfor overvejes. En sådan bliverdesto mere plausibel, hvis mankan antage, at disse genstandehar fungeret som værdigheds-tegn, eller haft en form for sym-bolsk betydning.

Størrelsen og udformningen afæggen gør det nærliggende, atkæmpeøksen fra Tissø har haften udpræget symbolsk funktion.Dermed er det heller ikke utæn-keligt, at den er placeret på ste-det som led i en symbolsk hand-ling – en offernedlæggelse. Denslags handlinger er der foregåetmange af i Tissø og i andre våd-

Fig. 3. Depot af fire spidsøkser fra ældre stenalder, fundet tæt ved Tissø ved udgrav-ningen af vikingebopladsen ved søens vestbred. Spidsen af den ene er brudt af ogforsvundet i forbindelse med udgravningen. Foto John Lee, Nationalmuseet.

49

områder i Åmose-dalen gennemsenere dele af oldtiden – hvadder fremgår af de to forudgåendeartikler.

Det var typisk symbolladedegenstande, der blev ofret til deåndelige magter i søen og moser-ne. Ofte var der tale om sjældneog værdifulde sager, ikke mindstvåben.

Megaøksen passer godt ind idette selskab: En unik genstand,skabt til symbolske formål ogefterladt på et sted, hvor manformodede, at den kunne påvirkestærke åndelige kræfter.

Noter1 Müller 1886: 220; 1896: 377.2 Nielsen 1981: 71; Taffinder

1998: 79-80. 3 Genstanden har nummer

A6210 i Nationalmuseetsfundprotokol. Se Müller 1896:377-379.

4 Mathiassen 1943: 69-70; Jør-gensen 1956: 29 og 37; Ander-sen 1983: 199; Fischer 1987: 29og 39; Sørensen 1996: 61-62.

5 Müller 1896: 341-345; Ma-thiassen 1943: 69-70; Mathias-sen 1948: 20; Troels-Smith1957: 132; Andersen 1983:Petersen 1993: 98.

6 Mundtlig meddelelse fra Lis-beth Pedersen, Kalundborgog Omegns Museum, i forbin-delse med udgravningen.Lars Jørgensen, Nationalmu-seet, takkes for at have stilletfotografiet, figur 3, til rådig-hed.

LitteraturAndersen, K. 1983: Stenalder-

bebyggelsen i Den VestsjællandskeÅmose. Fredningsstyrelsen. Kø-benhavn.

Fischer, A. 1987: Stenalderbo-pladsen på Argusgrunden. For-tidsminder og Kulturhistorie, Anti-kvariske Studier 8: 11-58.

Jørgensen, S. 1956: Konge-mosen. Endnu en Aamose-bo-

plads fra ældre stenalder. Kuml1956: 23-40.

Mathiassen, T. 1943: Sten-alderbopladser i Aamosen. Nor-diske Fortidsminder III, 3. DetKongelige Nordiske Oldskrift-selskab. København.

Mathiassen, T. 1948: DanskeOldsager. Ældre Stenalder. Gyl-dendal. København.

Müller, S. 1886: Meddelelserfra Det Kgl. Museum for deNordiske Oldsager. Aarbøger forNordisk Oldkyndighed og Historie1886: 215-308.

Müller, S. 1896: Nye stenal-ders former. Aarbøger for NordiskOldkyndighed og Historie 1896:303-419.

Nielsen, P.O. 1981: Danmarks-historien. Stenalderen. Bondesten-alderen. Sesam.

Petersen, P. Vang 1993: Flintfra Danmarks Oldtid. Høst & Søn.København.

Sørensen, S.A. 1996: Konge-mosekulturen i Sydskandinavien.Egnsmuseet Færgegården. Fre-derikssund.

Taffinder, J. 1998: The Allureof the Exotic. The social use of non-local raw materials during the StoneAge in Sweden. Aun 25. Uppsala.

Troels-Smith, J. 1957: Magle-mosetidens jægere og fiskere. FraNationalmuseets Arbejdsmark1957: 101-133.