1

Spor i kirkegulve

De sidste 50 års arkæologiske undersøgelser i kirkegulve

som kilde til sognekirkernes indretning og brug

i middelalder og renæssance.

Ph.d.-afhandling ved Henriette Rensbro

November 2007 Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Institut for Arkæologi, Antropologi og

Lingvistik, Aarhus Universitet.

Stipendium på Nationalmuseet 1/9 2004 –31/10 2007.

Hovedvejleder lektor Jens Vellev, Aarhus Universitet, bivejleder inspektør Poul Grinder-

Hansen, Nationalmuseet.

2

Forsidens illustrationer er registreringer i forbindelse med begivenheder i Sønder Felding

(stednr.180317), Annisse (010101), Toksværd (050410) og Skamstrup (030710) Kirker.

Bagsidens illustration er en opmåling af Høve Kirke 040408 udført af Birgit Als Hansen,

Morten Aaman Sørensen og Peter Kristiansen i forbindelse med udgravningen i 1991.

Oprindelig målestok 1:100, her formindsket. Tegning Peter Kristiansen.

3

1 Forord

Denne afhandling om arbejdet med arkæologiske kilder til sognekirkernes indretning og brug

i middelalder og renæssance er resultatet af to års forskning. Hvilket indbefatter gennemgang

af Antikvarisk-Topografisk Arkiv (ATA), udvikling af databasedesign, bearbejdning af

kilderne og udarbejdelse af afhandlingen. Ph.d.-stipendiets tredje år er anvendt til kurser og

pligtarbejde, som foruden undervisning og kirkekonsulentarbejde har omfattet enkelte

arkæologiske undersøgelser, hvoraf den sidste trak ud og foranledigede 2 måneders

forlængelse af stipendiet. Projektet er sat i gang og betalt af Nationalmuseet, hvis interesse i

denne forskning er at få en sammenfatning og et grundlag for det videre arbejde med kirkerne.

Kilderne er de sidste 50 års arkæologiske undersøgelser i kirkegulve.

Arbejdet med kirkearkæologi har været en spændende tid, hvor kirkerne og faghistorien har

åbnet sig for mig. Jeg har ikke tidligere arbejdet med kirker, og først med projektet kom jeg

rigtigt ind på livet af dem. Jeg har under arbejdet med projektet haft mit skrivebord dør om

dør med museets Antikvarisk-Topografisk Arkiv, hvor alle sager vedrørende kirker

opbevares, og som mine nærmeste kolleger har jeg haft Nationalmuseets kirkekonsulenter.

Tre år på Enheden for Danmarks Middelalder og Renæssance er et privilegium, og jeg

har nydt det. Det har på alle måder været optimale arbejdsbetingelser i et inspirerende miljø,

hvor der altid er nogen med kendskab til og interesse for kirker og/eller arkæologi at spørge

og diskutere med. Jeg har mødt en enestående hjælpsomhed fra kollegerne i stort og småt.

Det er et stort held, at kirkearkæologiens mest produktive og vidende personlighed

gennem mere end 30 år, Birgit Als Hansen, først lod sig pensionere, da to af mine tre

projektår var gået. Hermed har jeg haft rig mulighed for at spørge og lære. Megen praktisk

arkæologi er det ikke blevet til, men vi har talt om det meste fra strategi til metode og

prioriteringer. Jeg skylder Birgit stor tak for den entusiasme, hun har udvist i at videregive sin

viden. Nationalmuseets IT enhed skal også have en stor tak. Per Enggaard hjalp med

databasedesignet, Bodil Quistgaard med kataloget og Klaus Støttrup med MapInfo, generel

rådgivning og kritiske spørgsmål, som ofte tvunget mig til at se mine kilder og spørgsmål på

nye måder. En særbevilling til forskning på baggrund af salget af UMTS frekvenser, gjorde i

2004 Nationalmuseet i stand til at oprette hele seks ph.d.-stipendier. Det var været en

uvurderlig fornøjelse og støtte at have hinanden undervejs.

4

Under projektet har jeg været indskrevet på Afdeling for Middelalder- og

Renæssancearkæologi på Moesgård, Aarhus Universitet. Der er fra Afdelingen lagt vægt på at

holde mig tilknyttet trods den fysiske afstand. Jeg har således undervist om Kirkearkæologi

for et hold af venlige og opmærksomme studerende, som forhåbentlig lærte lige så meget,

som jeg gjorde. Og jeg har deltaget i Afdelingens forskningsmøder. Først og fremmest har jeg

haft det umådelige held, at afdelingens anden ph.d.-studerende Thomas Bertelsen også har

arbejdet med kirker (Bertelsen 2007), og vi har haft stor glæde af hinanden undervejs. Mine to

vejledere lektor Jens Vellev og museumsinspektør Poul Grinder-Hansen har udvist en

interesse og et initiativ, som ofte er misundt mig.

Det faldt så heldigt, at Kulturarvens Forskerskole blev oprettet samtidig med mit

projekt. Og i det regi deltog jeg i de to første projektår i veltilrettelagte og lærerige ph.d.-

kurser, som var al den investerede tid værd. En bedre introduktion til projekttilrettelæggelse,

forskning og kulturarv kan næppe gives. Den arkæologiske Forskerskole kan jeg især takke

for min skrivegruppe, som jeg har haft stor glæde af det sidste halve år.

Mit projekt og emnet kirkearkæologi har undervejs mødt megen velvilje og

hjælpsomhed også hos kolleger i Norge og Sverige. Det kan ikke lade sig gøre at nævne alle,

men Inger Karlberg på Riksantikvarens miljøkontor i Oslo, Petter Karlsson på Regionsmuseet

Kristianstads kontor i Lund og Alice Öberg på Länsstyrelsen i Malmø skal have ekstra stor

tak for gæstfrihed og beværtning.

Rejser til Norge og Sverige samt utallige rejser rundt i Danmark har været mulige ved

støtte fra Dronning Margrethe II‘s Arkæologiske Fond og Christian og Ottilia Brorsons

Rejselegat for yngre videnskabsmænd- og kvinder.

Tak for gennemlæsninger og kommentarer til mit arbejde i forskellige stadier og i

forskelligt omfang til Birgit Als Hansen, Morten Aaman Sørensen, Thomas Bertelsen, Mette

Svart Kristiansen, Michael Rotvig Kristiansen, Ulla Kjær, Lisbeth Imer, Jørgen Steen Jensen,

Alice Öberg, Hans Mikkelsen, Margrethe Dahlerup Koch, Rikke Ærtebjerg Koefod og Lone

Flügge.

Til slut tak til min mand Michael for samarbejdet med at få alt derhjemme til at glide,

med alt hvad det indebærer af børnepasning, istandsættelse af hus m.m., samtidig med, at han

selv afsluttede sin uddannelse. Og tak til min mor Fanny for altid beredvillig hjælp, når det

brænder på.

5

Indhold

1 Forord ............................................................................................ 3

Indhold ............................................................................................... 5

2 Indledning .................................................................................... 8

2.1 Problemformulering og formål ....................................................... 9

2.2 Afhandlingens opbygning ............................................................. 11

2.3 Afgrænsning .................................................................................. 12

2.4 Kilder og Antikvarisk-Topografisk Arkiv .................................... 22

3 Teoretiske overvejelser og metode .................................. 29

3.1 Baggrund og teoretiske overvejelser............................................. 29

3.1.1 Faget Middelalderarkæologi og projektet .................................... 29

3.1.2 En kirke er en kirke .................................................................. 31

3.1.3 Man finder det man ... .............................................................. 37

3.2 Metode ........................................................................................... 39

3.2.1 Kildekritik .............................................................................. 39

3.2.2 Præsentation og analyse af spor ................................................. 41

4 Indsamlings- og forskningshistorie .................................. 43

4.1 Historisk overblik .......................................................................... 43

4.2 Rammer og udførelse .................................................................... 47

4.2.1 Metoder .................................................................................. 48

4.2.2 Monopol ................................................................................. 54

4.2.3 Økonomi ................................................................................. 55

4.2.4 Harpning ................................................................................. 57

4.2.5 Naturvidenskab ........................................................................ 59

4.2.6 Personfortællinger .................................................................... 69

4.2.7 Forskning og formidling ........................................................... 76

4.3 Eksempler på udgravninger .......................................................... 80

4.3.1 Hagested Kirke ........................................................................ 81

4.3.2 Vig Kirke ................................................................................ 82

4.3.3 Hørdum Kirke ......................................................................... 84

4.3.4 Trans Kirke ............................................................................. 86

4.3.5 Vejle Skt. Nikolaj Kirke ........................................................... 88

6

4.3.6 Allested Kirke ......................................................................... 89

4.3.7 Mørkøv Kirke .......................................................................... 91

4.3.8 Toksværd Kirke ....................................................................... 92

4.3.9 Problemer og mangler .............................................................. 93

4.4 Kirkearkæologi i dag ..................................................................... 96

4.4.1 Kirkekonsulentfunktionen ......................................................... 96

4.4.2 Bemanding .............................................................................. 99

4.4.3 Økonomi ............................................................................... 100

4.4.4 Oplæg til evaluering ............................................................... 101

4.5 Kirkearkæologi i udlandet ........................................................... 102

4.5.1 Sverige ................................................................................. 103

4.5.2 Norge ................................................................................... 105

4.5.3 Sammenligning med Danmark ................................................. 106

4.6 Sammenfatning ............................................................................ 108

5 Database og katalog ............................................................. 111

5.1 Opbygning og anvendelse ........................................................... 111

5.1.1 Databasens opbygning ............................................................ 111

5.1.2 Databasens oplysninger .......................................................... 114

5.1.3 Databasens anvendelse ........................................................... 116

5.1.4 Katalog ................................................................................. 118

5.2 Resultater i tabeller...................................................................... 119

5.2.1 Tabeller ................................................................................ 120

5.2.2 Sammenfatning ...................................................................... 127

6 Udvalgte sportyper og emner ........................................... 129

6.1 Gulve ........................................................................................... 129

6.1.1 Kildekritik ............................................................................. 130

6.1.2 Typer .................................................................................... 132

6.1.3 Udvikling og regionale forskelle .............................................. 137

6.2 Forgængere .................................................................................. 139

6.2.1 Forgængere af træ .................................................................. 141

6.2.2 Forgængere af sten ................................................................. 143

6.2.3 Tidligere aktiviteter ................................................................ 143

6.3 Genstande .................................................................................... 144

6.3.1 Baggrund og udvikling ........................................................... 145

6.3.2 GenReg................................................................................. 146

7

6.3.3 Genstandstyper ...................................................................... 148

6.3.4 Kildekritik og metodiske overvejelser ...................................... 156

6.3.5 Sammenfatning ...................................................................... 163

6.4 Trin .............................................................................................. 164

6.5 Vestarrangementer ...................................................................... 166

6.6 Diverse sportyper ........................................................................ 169

6.7 Datering ....................................................................................... 175

6.8 Sammenfatning ........................................................................... 177

7 Kirkegulvsarkæologi i fremtiden .................................. 180

7.1 Kritik af hidtidig praksis ............................................................. 180

7.2 Overordnede prioriteringer og forskning .................................... 182

7.3 Metoder og registrering ............................................................... 184

7.4 Naturvidenskabelige undersøgelser ............................................ 187

7.5 Udgravningstyper ........................................................................ 189

8 Konklusion .............................................................................. 191

8.1 Teser ............................................................................................ 191

8.2 Formål ......................................................................................... 193

8.3 Hovedspørgsmål .......................................................................... 194

8.3.1 Hvad ved vi i dag ................................................................... 194

8.3.2 Hvorfor ved vi det .................................................................. 196

8.3.3 Hvad vil vi gerne vide mere .................................................... 198

8.4 Perspektivering ............................................................................ 199

9 Ordliste ...................................................................................... 201

10 Resuméer ............................................................................... 211

10.1 Resumé .................................................................................. 211

10.2 English summary................................................................... 212

11 Litteratur ................................................................................ 215

Bilag 1 ‖Harpecirkulæret‖ ............................................................... 226

Bilag 2 Nationalmuseets kirkekonsulentfunktion ............................ 228

Bilag 3 Kort over danske stednumre ................................................ 230

Bilag 4 Katalog ................................................................................ 232

Bilag 5 Diverse formalia .................................................................. 413

8

2 Indledning

Kirkerne er de ældste bevarede bygninger i landskabet, og de ser sådan ud. De er meget

synlige. Oftest ligger de placeret midt i bebyggelser, tit højt i landskabet. De fleste mennesker

har et mere eller mindre bevidst forhold til kirker. Enten til den lokale kirke, deres barndoms

kirke eller kirker i al almindelighed. Ikke af religiøse årsager, men fordi de symboliserer

historien og rummer så mange udtryk: tryghed i form af uforanderlighed, eventyr og p.g.a.

alderen en skrøbelighed, som appellerer til beskyttelse.

Der er i dag 2121 sogne i Danmark. Ca. 1700 sogne har middelalderlige kirker (2.3),

hvoraf de fleste dateres til perioden 1100-1250. Kirkerne har en dobbeltrolle dels som

kulturarv dels som brugsbygninger. På den ene side er de en del af hele verdens kulturarv på

linje med akvædukter i Italien og pyramider i Ægypten. På den anden side er kirkerne

nutidige rammer om Den danske Folkekirkes gudstjenester og skal som sådan fungere

tilfredsstillende. Set fra et kulturarvs perspektiv rummer dette og har altid rummet potentielle

farer for bygningerne, men er samtidig selve årsagen til, at de trods alderen er så bevarede og

velholdte (3.1.2).

Denne afhandling tager udgangspunkt i spor (9) i kirkegulve. Gulvet er naturligvis kun

en del af en større sammenhæng, nemlig kirkebygningen, som igen bør ses som en del af

omgivelserne, både den omkransende kirkegård og sognet som helhed. Kirkerne har haft stor

betydning for bebyggelsesudviklingen. Og den skiftende brug af kirkerne har op gennem tiden

været en væsentlig del af kulturen. Derfor er kirkebygningerne vigtige historiske kilder. Og

studiet af spor i kirkegulvene er en naturlig del af studiet af kirker, fordi der her er unikke spor

d.v.s. kilder til bygningernes tidligere indretning og brug. Afhandlingen beskæftiger sig altså

med et brudstykke af kirkerne og skal derfor forstås som et skridt på vejen mod en bedre

helhedsforståelse af kirkerne, hvor oplysningerne fra de arkæologiske kilder optræder på lige

fod med oplysninger fra de øvrige kildetyper (6.8).

Indretning og brug forstås som to ligestillede størrelser, som gensidigt har påvirket

hinanden og kan være kilder til hinanden. Både indretning og brug har udviklet sig gennem

tiden. Det må formodes, at brug og ønsket om brug har været en afgørende faktor for

indretningen. På den anden side har den givne indretning formodentlig i et vist omfang

påvirket brugen af kirken. Det antages, at de fysiske rammer har tendens til at være forsinkede

i forhold til udviklingen af indholdet og at den samme indretning kan fungere med forskellig

9

brug. Derfor er det heller ikke nødvendigvis sådan, at en ændring af indretning bør tolkes som

en samtidig ændring af brug. Ønsket om ændringer, enten af brug eller af indretning, kan have

været der længe, før de blev ført ud i livet. De fleste arkæologiske spor bevidner indretningen

og i nogle tilfælde også brugen.

Spor kan være ældre gulvbelægninger, nedbrudte altre, podier til døbefonte og grave.

Og det kan være spor af større ombygninger eller genstande som mønter, skår fra vinduesglas

m.m. Spor i kirkegulve omfatter også de såkaldte forgængere, dvs. ældre kirker på stedet og

spor efter profane aktiviteter på stedet før kirkebyggeriets tid, også selv om de er fra før

middelalderen, hvilket dog forekommer meget sjældent (6.2). Spor fra før den nuværende

kirkes tid har sjældent betydning for forståelsen af kirkernes indretning og brug, men de

havde en central placering i problemstillinger og prioriteringer, særligt i 1950‘erne (4.1).

Disse spor er i alle kirker mere eller mindre ødelagt af senere tiders begravelser og

anlægsarbejder (Olsen 1966 s. 236), som i sig selv er spor. Forstyrrelser og omrodning af

gulvlag i nyere tid regnes ikke som spor i denne sammenhæng. Hvilke spor, der er set i den

enkelte arkæologiske undersøgelse, afhænger ud over bevaringsgraden af

udgravningsmetoden og de aktuelle problemstillinger.

Der er siden 1953 foretaget 588 arkæologiske udgravninger og besigtigelser i det

følgende kaldet begivenheder (9) af spor i 506 sognekirkers gulve. Resultaterne fra disse

undersøgelser er registreret i beretninger og notater, som befinder sig i Antikvarisk-

Topografisk Arkiv på Nationalmuseet, og de er dette projekts kilder.

2.1 Problemformulering og formål

Afhandlingens hovedspørgsmål er:

- Hvad ved vi i dag om sognekirkernes indretning og brug i middelalder og

renæssance? Om udpegning af faste holdepunkter og svagheder.

- Hvorfor er det lige det, vi ved? Om arkæologihistorisk kritik og den formodede

repræsentativitet af kildernes oplysninger.

- Hvad andet og mere vil vi gerne finde ud af i fremtiden og hvordan skal vi bære

os ad med det? Om fremtiden.

10

Det er afhandlingens teser,

- At det er nødvendigt og forsvarligt at fokusere på gulvarkæologien alene, for på den

måde at koncentrere fokus og synliggøre fordele og problemer.

- At der ved kvantitativ analyse og kritisk gennemgang af kilderne kan opstilles en

‖Stand der Forschung‖, som er umiddelbart anvendelig i det daglige

kirkearkæologiske arbejde på Nationalmuseet.

- At en systematisk og søgbar fremstilling af kildernes oplysninger anvendt til

kvantitative og sammenlignende studier, er et godt grundlag for arbejdet med spor i

kirkegulve.

- At præsentation og analyse af omstændighederne for kildernes frembringelse vil gøre

det muligt at udpege fordele og ulemper ved den hidtidige praksis.

- Og at dette kan bruges som udgangspunkt for anbefaling til at vælge fremtidige

problemstillinger, prioriteringer og metoder.

Derfor er afhandlingens formål:

- At beskrive og analysere kildematerialets kvalitet og baggrunden for denne.

- At beskrive og analysere nutidige vilkår for kirkegulvsarkæologien.

- At afprøve kildegrundlaget til enkeltdele af indretningen ved at foretage kvantitative

analyser af kilderne.

- At foreslå ændringer af anvendte metoder og prioriteringer til brug for museets

kirkearkæologer.

- At gøre kildematerialet lettere tilgængeligt for kommende forskningsprojekter.

Afhandlingens strategi er at fokusere på Nationalmuseets rolle og kirkegulvsarkæologernes

indflydelse på, hvilken viden vi i dag har om kirkernes indretning og brug i middelalder og

renæssance. Derfor er kildeindsamlingen begrænset til Antikvarisk-Topografisk Arkiv (ATA)

på Nationalmuseet.

Emnet for afhandlingen er bestemt af det faktum, at spor efter ældre tiders indretning

og brug kun er (delvist) bevarede i kirkegulvene og fortløbende udsættes for ødelæggelser i

forbindelse med kirkerne brug og vedligeholdelse. I forbindelse med disse ødelæggelser

foregår lovbestemte udgravninger, hvis resultater udgør en stor og stadigt voksende

11

kildegruppe. Og der er i udførelsen af den fortsatte udgravningsvirksomhed og rådgivning et

behov for sammenfattende konklusioner og forslag til fremtidige prioriteringer.

Spor i kirkegulve er et pilotprojekt indenfor området kirkegulvsarkæologi, hvilket

indebærer, at al kildeindsamling er implicit i projektet. P.g.a. mængden af kilder er det

nødvendigt at strukturere og præsentere dem i en let tilgængelig databaseform, som

indeholder søgbare detailoplysninger og muliggør kvantitative og sammenlignende analyser.

2.2 Afhandlingens opbygning

Afhandlingen består af en indledende del med kap. 1-3 samt 5.1. Her beskrives afhandlingens

formål, baggrund og metoder. Herefter er den analyserende del kap. 4, 5.2, og 6 . Og sidst den

konkluderende og perspektiverende del kap. 7 og 8. Kap. 9 er en ordliste, hvor mange af

afhandlingens ord er forklaret og defineret. Kap. 5 handler om projektets database KirkeArk

og katalog (5.1) og fremlægger et udvalg af databasens oplysninger i kommenterede tabeller

(5.2). Afhandlingens opbygning præsenterer en fremadskridende udvikling i argumentationen,

som nogenlunde afspejler projektets arbejdsproces.

Kapitler og underkapitler er struktureret i tre niveauer. I nogle tilfælde er kapitler i

andet og tredje niveau (f.eks. kap. 2.3 og 3.1.2) desuden opdelt i afsnit, som hver er markeret

med understregning af det første og samtidig mest centrale ord. Kapitlernes omfang varierer

meget. Det afspejler både den vægt, emnet er tillagt i projektet og den mængde af

informationer, som kan udledes af kilderne.

Bilag 1 er en kopi af ‖Harpecirkulæret‖. Bilag 2 er et print fra Nationalmuseets

hjemmeside www.natmus.dk om kirkekonsulentfunktionen. Bilag 3 er et Danmarkskort med

stednumre. Bilag 4 er kataloget, som er et uddrag af databasen KirkeArk.

Antikvarisk-Topografisk Arkiv forkortes herefter ATA. Henvisninger til andre steder i

afhandlingen, hvor samme emne er behandlet, skrives kapitelnummeret i parentes, f.eks. (3.2).

Henvisninger til figurer skrives i parentes og forkortes til fig., f.eks. (fig. 4). Hvor kapitler

omtales direkte i teksten forkortes de til kap., f.eks. kap. 3.2. Litteraturhenvisninger skrives i

parentes med angivelse af forfatterens efternavn og udgivelsesåret og evt. en sidehenvisning,

f.eks. (Hansen 1976 s. 44-46). Kirker identificeres ved deres stednummer, hvis seks cifre

angiver amt (før 1970), herred og sogn. F.eks. viser Værslev Kirkes stednr. 030610, at kirken

12

ligger i Holbæk Amt (03), Skippinge Herred (06), Værslev Sogn (10) (fig. 1). Bilag 3 er et

kort over amters og herreders placering.

Fig. 1. Værslev Kirke identificeres i Afhandlingen ved sit stednr. 030610, som oplyser, at kirken ligger i Holbæk

Amt (før 1970), Skippinge Herred, Værslev Sogn.

2.3 Afgrænsning

Afhandlingens afgrænsning i tid, rum og fokus er et kunstigt udsnit, som hverken afspejler

kilderne, kirkearkæologiens organisering eller lovgivningen (fig. 4). Dette nødvendiggør en

del forklaringer og definitioner undervejs. Desuden må der i flere forbindelser gås udenfor

afgrænsningen, når sammenhænge og årsager skal forklares. Det er således ikke muligt helt at

adskille kirkearkæologien og arkæologerne fra Nationalmuseets kirkekonsulentfunktion og

konsulenterne (4.4.1) og jordarkæologi i kirker fra den øvrige kirkearkæologi (se nedenfor).

Der kan naturligvis ikke være tvivl om, at for kirkernes bevaring og formidling som

kulturarv og for vores forståelse af dem er det mest optimalt at arbejde med et helhedssyn,

hvor mange kildetyper inddrages i analyser af kirker (4.2.1). Alligevel er det valgt at

13

koncentrere projektet om spor (9) i kirkegulve, d.v.s. om det udsnit af bygningen og af

kilderne, som kirkegulvsarkæologien repræsenterer. Det har flere årsager. For det første er

begrænsning af kilder og et snævert fokus en nødvendighed for et ph.d.-projekt. For det andet

er de arkæologisk baserede oplysninger som regel overfladisk behandlet eller udelukkende

brugt som eksempler i den eksisterende litteratur som tilstræber et helhedssyn på kirkerne.

Det skyldes formodentlig, at det har været stort set umuligt for alle andre end

kirkegulvsarkæologerne at skaffe sig et overblik over de eksisterende arkæologiske kilder.

Hvilket denne afhandling forsøger at råde bod på. For det tredje er hensigten med denne

anderledes tilskæring af problemstillingerne at undgå for megen vanetænkning for lettere at

kunne gennemskue problemer i det hidtidige arbejde. Ulempen er så, at dele af

kirkegulvsarkæologien kan komme til at fremstå unødigt løsrevet fra sin sammenhæng,

hvilket naturligvis ikke er formålet og søges begrænset mest muligt. For det fjerde er

organiseringen af bevaring og undersøgelse af denne del af kirkernes antikvariske værdier i

disse år midt i en omstillingsproces. Det er derfor lige nu meget vigtigt at gøre status, lære af

fortiden og lægge strategier for fremtiden. For det femte er det den jordarkæologiske vinkel,

som ligger nærmest for hos forfatteren til afhandlingen, hvilket skyldes en baggrund, som

både består af en uddannelse som middelalderarkæolog (3.1.1) og af erfaring med praktisk

arkæologisk arbejde langt fra kirkearkæologiens område.

Det var i udgangspunktet en af ambitionerne med denne afhandling at udfordre de

velkendte hypoteser, hvilket også kan kaldes den herskende konsensus, omkring kirkernes

indretning. Og at gøre dette ved at sammenholde de arkæologiske resultater i kap. 5.2 og 6

med skriftlige kilder og især publikationer om kirker med udgangspunkt i forskellige

fagområder. Men indsamlingen af kilderne i ATA og overførslen af deres oplysninger til

databasen KirkeArk har vist sig at være en større udfordring end først antaget p.g.a. kildernes

uensartethed m.h.t. kvalitet, omfang og detaljeringsgrad. Desuden er det tidligt blevet klart, at

omstændighederne for produktionen af de arkæologiske kilder er nøglen til en påkrævet

kildekritisk analyse. Derfor er afhandlingens fokus drejet over på at tilgængeliggøre, vurdere

og præsentere den nuværende viden om arkæologiske spor i kirkegulve. Mens sammenligning

med andre kildetyper og dekonstruktion af de kendte hypoteser er blevet til en ambition for

fremtidig forskning.

Spor i kirkegulvene er kun sporadisk bevarede. Meget er for længst ødelagt af

begravelser, ombygninger og ændringer af indretningen. Bevaringstilstanden er et givet vilkår

14

for afhandlingens resultater. Nedenfor beskrives de begrænsninger, som skyldes valg og

fravalg foretaget af mange forskellige årsager, hvor den tidsmæssige grænse for projektets

varighed er en af de væsentligste.

Sognekirker forstås her som alle de kirker, som ikke på et eller andet tidspunkt har været

kloster- eller domkirke. For afhandlingens dele om udgravningernes omstændigheder og

fremtidsperspektiver er denne udelukkelse ikke strengt nødvendig, om end den forenkler

problemstillingerne. Men for delen om kirkernes indretning og brug og de kvantitative

analyser (kap. 6) er det helt grundlæggende, at der kun arbejdes med kirker, som ikke på et

tidspunkt har haft en ekstraordinær funktion og indretning. Det, man kender til dom- og

klosterkirkers indretning og brug (Møller 1950; Johannsen 1999), er meget anderledes, end

det man ved og må forvente af sognekirkerne. Derfor ville det formodentlig have sløret

resultaterne af de kvantitative analyser og kompliceret problemstillingerne at have medtaget

andet end sognekirker i projektet.

Der gøres intet forsøg på at adskille, hvad der oprindeligt var gårdkirker, herredskirker

eller dåbskirker (Nyborg 1998). Ligesom der ikke skelnes mellem sognekirker og kapeller. De

latinske betegnelser ‖eclesia‖ og ‖capella‖ bruges i de skriftlige kilder fra middelalderen

tilsyneladende lidt i flæng og kan ikke bruges til at adskille kirkerne i to forskellige typer

(Pedersen 2006).

Middelalder og renæssance er afhandlingens tidsmæssige afgrænsning. I årstal er det perioden

ca. 1000–1650. Starten ved år 1000 dækker over det faktum at stenkirkerne forgængerne af

træ formodentlig er opført i slutningen af 900-tallet og i 1000-tallet (Thaastrup-Leth 2004).

Det var interessen for disse trækirker, som satte skub i den moderne kirkegulvsarkæologi,

som er afhandlingens anden tidsmæssige afgrænsning (se nedenfor om de sidste 50 år). Det er

vigtigt at pointere, at de fleste spor er meget upræcist dateret (6.7). Der er derfor ikke gjort

forsøg på at udskille spor fra nyere tid. Afhandlingens øvre tidsgrænse ved ca. 1650 er af

samme årsag kun en angivelse af, at fokusperioden er til og med renæssancen. At der er en del

spor fra nyere tid blandt databasen KirkeArks registreringer, påvirker resultaterne i kap. 6 i et

ukendt omfang. Den overvejende del af spor fra nyere tid består i gravkamre, grave og gulve.

15

De sidste 50 år er tidsrammen for indsamling af begivenheder (9) i kirker i form af

udgravninger, besigtigelser m.m. Perioden er valgt, fordi der i 1950‘erne startede en ny

periode for kirkegulvsarkæologien i Danmark. Efter verdenskrigen kom en bølge af

kirkerestaureringer, hvor nystøbning af betongulve nærmest var standard. Det afstedkom, at et

ukendt antal kirkegulve blev gravet op og materialet kørt bort uden undersøgelse. Samtidig

foregik der på Nationalmuseet et generationsskifte, som betød, at kirkerne og destruktionen af

spor i gulvene fik stor bevågenhed og afstedkom mange udgravninger og besigtigelser.

1953 var det år, hvor Nationalmuseet med udgravningerne i Skt. Jørgensbjerg og

Snoldelev Kirker fik øjnene op for de kulturhistoriske værdier, som gemmer sig i

kirkegulvene. Inspirationen kom fra undersøgelser i Jelling Kirke i 1947-48 og Åstrup Kirke i

1952 (4.2.6). Men det var i 1953, at den moderne kirkearkæologi på én gang opstod og tog et

vældigt spring fremad (3.1.3). I kap. 4.1 behandles dette nærmere. Begivenheder fra før 1953

er ikke medtaget i projektet og databasen.

Nogle af de nyeste kirkeudgravninger er ikke med i databasen KirkeArk (5.1) og er

derfor heller ikke inddraget i analyserne (6). Det skyldes, at kirkesager først afsluttes, når hele

byggeprojektet er færdigt og beretningen er skrevet. Uafsluttede og nyligt afsluttede sager

befinder sig enten hos den ansvarlige kirkekonsulent eller i et midlertidigt arkiv, som

gennemgås og tømmes for afsluttede sager nogle gange om året. Dette midlertidige arkiv er

ikke inddraget i projektets indsamling (4.4.4). Derfor er databasen og kataloget kun

fuldstændigt, d.v.s. dækkende for hvad der findes af kilder i ATA, frem til og med 2003, som

er året før dette projekts gennemgang af ATA startede.

Den geografiske afgrænsning for projektet er defineret af kirkekonsulenternes arbejdsområde,

nemlig det nuværende Danmark (4.4.1). De tidligere danske områder i Sydsverige er del af

samme kultur og samfund, og kirkerne der burde i princippet inkluderes i et projekt som dette.

Mange af de skånske kirker er arkæologisk undersøgt,1 og resultaterne herfra er et supplement

til de danske resultater. Men p.g.a. den decentrale organisering af kirkekonsulentarbejdet og

arkæologien i Sverige (4.5.1) vil en indsamling af de sydsvenske kilder være for kompliceret

og tidskrævende. Og da der i projektet lægges stor vægt på at undersøge udgravningernes

omstændigheder og at analysere fremtidsperspektiver for kirkegulvsarkæologien i Danmark,

ville det være misvisende at inkludere udenlandske udgravninger i de kvantitative analyser.

1 I 1990‘erne optaltes ca. 100 større og mindre arkæologiske undersøgelser i Skånske kirker, så langt tilbage der

findes optegnelser. Oplyst af Barbro Sundnér i august 2007 (4.5.1).

16

Udbredelseskortene viser med sorte prikker de kirker, hvor det pågældende korts begivenhed,

spor, kilder eller andet forekommer. Fig. 2 illustrerer kirketætheden i middelalder og

renæssance. Kortet viser med prikker i alt 1732 kirker. Størstedelen af disse kirker, nemlig de

1725 er hentet fra afhandlingen Danmarks senmiddelalderlige kirketårne (Bertelsen 2007 s.

30-31) Her har Thomas Bertelsen har foretaget en optælling og geografisk stedfæstelse af

eksisterende middelalderlige kirker i det nuværende Danmark, som er bygget før 1550. Listen

med de 1725 kirker inkluderer klosterkirker og domkirker og enkelte særligt udvalgte

nedlagte kirker (under tag) og renæssancekirker, som har relevans for projektet om kirketårne.

100 km

Fig. 2. Udbredelseskortet illustrerer med 1732 prikker kirketætheden i middelalder og

renæssance. Sammenlign med fig. 3.

Der er ca. 1700 eksisterende kirker, som er bygget før 1550. I forbindelse med dette projekt

om kirkegulve er til listen føjet syv kirker, som i deres nuværende form er bygget i

renæssance eller nyere tid. De 1732 prikkerne viser altså ikke udbredelsen af sognekirker i

17

Danmark på et bestemt tidspunkt i middelalder eller renæssance, heller ikke alle de kirker,

som vi ved, har eksisteret i middelalderen og renæssancen og heller ikke kun kirker, som altid

har været sognekirker. Alligevel giver prikkerne et udmærket indtryk af kirketætheden i

forskellige egne. Bertelsens kirkeliste er anvendt i digital form og koblet til databasen. Den

bruges til stedfæstelse af de 493 registrerede kirker, som ikke er ødekirker (9), d.v.s. nedlagte

kirker. Kirkeministeriets digitale liste over nuværende sognekirker i Danmark, som også er

koblet til databasen (5.1.1), indeholder så mange nyere og helt moderne kirker på steder, hvor

der aldrig har været kirker før, at den ikke egner sig til at illustrere kirketæthed i middelalder

og renæssance.

100 km

Fig. 3. Dette udbredelseskort viser med prikker de 493 af databasen KirkeArks kirker, som er eksisterende

sognekirker. Databasens 13 ødekirker vises med firkanter. Det fremgår, at spredningen af undersøgelser

nogenlunde svarer til kirketætheden i middelalderen (fig. 2). Dog er Fyn og Lolland-Falster

underrepræsenterede med antal af undersøgelser af kirkegulve (5.2).

Fig. 3 viser med prikker de 493 af databasens kirker, som er eksisterende sognekirker og med

firkanter ■ vises databasens 13 ødekirker, heraf de to i Roskilde. Ødekirkerne figurerer ikke

18

på de øvrige udbredelseskort.1 Dette skyldes, at flere af ødekirkerne ikke har kunnet

stedfæstes tilstrækkeligt nøjagtigt til uden videre at kunne indgå i databasens tabeller. Og da

antallet af ødekirker er så lille har deres fravær ikke betydning for forståelsen af

udbredelseskortene. Ødekirkernes spor er inkluderet i alle optællinger og sammenligninger.

Ødekirker er nedlagte kirker. De er kun medtaget i databasen KirkeArk (5.1) og kataloget,

hvis der i ATA er oplysninger om, at der er foretaget udgravninger i dem, og hvis der er

fundet mindst ét spor i gulvet. Heri adskiller ødekirkerne sig fra de eksisterende kirker, hvor

alle former for begivenheder medtages, blot der er fundet spor i gulvene og hvor udgravninger

medtages, også når der ikke er fundet spor. Grave regnes ikke som spor, hvis de er alene. Det

er fordi, det uden nogen former for bevarede lag er umuligt at sandsynliggøre, om gravene er

fra kirkens eller en forgængers tid. Dette kan også være tilfældet med grave i eksisterende

kirker, men ikke i samme omfang. Hvis grave uden stratigrafiske forhold til en udgravet

ødekirkes mure eller fundamenter, havde talt som et spor, ville gruppen af ødekirker i

databasen have været meget større, men uden nogen anvendelsesværdi for projektet.

Det drejer sig om en lille gruppe på 13 ødekirker. De fleste udgravninger af ødekirker

har haft det specifikke formål at lokalisere bygningen og/eller kirkegården og ikke at lede

efter spor i gulvet. Og i de tilfælde, hvor der er foretaget egentlige udgravninger inde i

kirkerne, er det ofte konstateret, at der ikke er bevaret gulvlag eller andre spor. Ødekirkerne

og det potentiale de udgør for den fremtidige kirkeforskning behandles i kap. 7.5.

Kirkegulve forstås i dette projekt, som kulturlagene mellem en kirkes vægge (9).

Udgravninger udenfor en kirkebygning er ikke medtaget i indsamlingen. Derfor er de mange

undersøgelser af funderings- og dræningsforholdene langs kirkernes ydersider og øvrige

udgravninger på kirkegårde ikke registreret i databasen og kataloget.

Spor i gulvene er kun én af flere typer spor efter kirkernes indretning og brug, som findes i

kirkebygningerne selv. Med projektets problemformulering og formål (2.1) er det valgt at

sætte fokus på omstændighederne for undersøgelsen, registreringen af sporene i gulvene,

vurdering af kildeværdien og at gøre kilderne mere tilgængelige for fremtidig forskning. I

stedet kunne det have været valgt at fokusere på at sammenligne spor i gulvene med

1 Mårup Kirke (stednr. 100609) er ikke talt med i de 13 ødekirker, selv om den er nedlagt. Dette skyldes, at den

er indeholdt i listen med de 1725 kirker. Derfor figurerer Mårup Kirke også på de øvrige udbredelseskort.

19

bygningsarkæologiske undersøgelser af spor i resten af bygningen og kunsthistoriske

undersøgelser af inventar og kalkmalerier. Men p.g.a. tidsbegrænsningen ville en sådan

vægtning have været på bekostning af kildekritikken og de fremtidige prioriteringer. Det er

dette projekts formål at undersøge, hvad vi egentlig har af spor i gulvene, hvad de kan fortælle

os og hvordan vi kan få mere at vide i fremtiden. Det er også et formål at gøre kilderne til

sporene i gulvene lettere tilgængelige, således at jordarkæologiens nabodiscipliner fremover

har bedre muligheder for at inddrage arkæologiske kilder, og at de i højere grad kan blive

inddraget i fremtidige, samlede fremstillinger af kirker. Og selv om fokuseringen på gulve er

begrænsende, gør den det også muligt at foretage kvantitative analyser med inddragelse af alle

kendte spor i gulvene fra kirker i hele landet.

kirkearkæologer

kirkearkæologi

kirkebygninger

Jordarkæologi

foretaget af

kirkearkæologer inde

i kirker

Fig. 4. Projektet om spor i kirkegulve beskæftiger sig med et udsnit af virkeligheden. Kirkegulvsarkæologi er

jordarkæologi foretaget af kirkearkæologer inde i kirker. Med kirkearkæologer menes både fagfolk og ikke-

fagfolk (9). Den tidsmæssige dimension, hvor projektet er afgrænset til middelalder og renæssance, fremgår

ikke.

20

Kirkearkæologi er et bredt begreb, som dækker mange former for undersøgelser af forskellige

objekter. Undersøgelser kan både være jordarkæologi, d.v.s. udgravning af kirker og dele af

kirker, som er dækket af jord, og af kirkegårde. Det kan være bygningsarkæologi, d.v.s.

undersøgelser af murværk. Og det kan være bebyggelsesarkæologiske undersøgelser af

kirkernes placering i landskabet, i bebyggelsesstrukturen og i forhold til andre kirker.

Kirkerne kan være i brug, ligge som ruiner, være helt dækket af jord og evt. kun kendes fra

skriftlige kilder eller fra identifikation af en kirkegård eller en gammel sognegrænse. I ATA

findes oplysninger om kirker i alle bevaringstilstande og undersøgelser af alle slags, dog kun

undtagelsesvis bebyggelsesundersøgelser. Nationalmuseets kirkekonsulenter beskæftiger sig

med alle antikvariske aspekter af kirker, som er i brug og er mere end 100 år gamle og med de

kirkenære omgivelser, først og fremmest kirkegårde.

Dette projekt har fokus på kirkegulvsarkæologi foretaget inde i kirkebygninger (fig.

4). Men i de sidste 50 års praktiske kirkearkæologiske arbejde har der ingen adskillelse været.

Derfor inddrages i gennemgangen af baggrundshistorie, forudsætninger og historie aspekter af

de andre sider af kirkearkæologien.

Kildeindsamlingen er udelukkende foregået i ATAs Beretningsarkiv og Tegningsarkiv.

Fotoarkivet og kirkekonsulenternes lommebøger er ikke gennemgået. I arbejdet med kilderne

har det vist sig, at en tilsvarende systematisk gennemgang af det parallelle Korrespondance

Arkiv ville have været en stor fordel for projektet. Der ligger mange supplerende oplysninger

‖gemt‖ i den administrative korrespondance om byggesager, økonomi m.m. Oven i købet er

der en hel del begivenheder i kirker, som kun findes registreret i Korrespondancearkivet. En

stikprøve udført i januar 2007 viste, at dette ikke kun er en formodning. Et eksempel på

supplerende oplysninger kan være, at en møntliste findes i ATA, mens den håndtegnede skitse

over, hvor i kirken mønterne er fundet, findes i Korrespondancearkivet, fordi det er en del af

et brev fra arkitekten om et økonomisk mellemværende med museet. Et eksemplet på, at

oplysningen kun findes i Korrespondancearkivet, kan være et brev fra murermesteren, hvori

der står en tak for besøget og instruktionen om harpning af jorden i skibets sydøstlige hjørne,

og at der som ventet sås et fundament til et sidealter, som er skitseret nedenfor, og at

genstandene opbevares af graveren indtil næste besøg.

Når oplysninger af antikvarisk interesse i nogle tilfælde er havnet i

Korrespondancearkivet, skyldes det som oftest, at de står blandet med administrative

21

oplysninger i samme dokument. Der har, især før fotokopimaskinens tid, ofte måttet foregå en

afvejning af væsentligheden af de to forskellige typer indhold. Desuden har procedurerne i

forbindelse med opdeling og arkivering af afsluttede kirkesager formodentlig ændret sig i

tidens løb. Set fra et antikvarisk synspunkt har vægtningen undertiden været forkert.

Det har af tidsmæssige årsager ikke været muligt at gennemgå Korrespondancearkivet

systematisk på samme måde som ATA. Kun i forbindelse med kap. 4.3 inddrages

Korrespondancearkivet i begrænset omfang. Det er en svaghed for afhandlingens analyser og

konklusioner, at disse oplysninger mangler i databasen. På den anden side er det næppe

beretninger og ubearbejdet registreringsmateriale, som findes i beretningsarkivet, men i stedet

typisk indberetninger og notater fra arkitekter, håndværkere og præster. Og selv om disse ofte

har værdi, som eneste kilde til en begivenhed eller til eksistensen af et bestemt spor i en

bestemt kirke, så er det generelt set ikke kildemateriale af en kvalitet, som kan bruges til

omtolkninger og til at øge detaljeringsgraden af viden om sportypen. Derfor er tabet for

afhandlingens konklusioner trods alt begrænset. Om end beklageligt.

Der er en mange begivenheder i kirker de sidste 50 år, som ikke fremgår af kataloget,

fordi der ikke er oplysninger om dem i ATA. Nogle af disse er kendes fra andre kilder bl.a.

Arkæologiske udgravninger i Danmark og Danmarks Kirker. Et eksempel er Danmarks

Kirker, Holbæk Amt, s. 1430, hvor resultaterne af en undersøgelse i Tømmerup Kirke (stednr.

030108) foretaget af Henrik Græbe omtales. Sådanne oplysninger ville være tidsmæssigt

krævende at indsamle, og grænsen er trukket ved oplysninger fra ATA (2.4).

GenReg, som er Nationalmuseets genstandsdatabase, er ikke anvendt som kilde i dette projekt

om spor i kirkegulve. Problematikken om GenReg og kirkegulve behandles i kap. 6.3.2. Det

skal her blot opsummeres, at GenReg er uegnet til søgninger og behandling af fund fra

kirkegulve, ikke mindst fordi databasen er indrettet, så det ikke er muligt at foretage en

søgning på genstande fra kirker og derfor heller ikke på genstande fra kirkegulve. Det er

således ikke muligt at opgøre, hvor mange genstande, der er i museets magasiner, som

stammer fra kirkegulve. Og heller ikke antallet af genstande i GenReg, som rent faktisk er

registreret som kommende fra en kirke.

Liturgi er her forstået som regler og traditioner for den middelalderlige messes og andre

kirkelige handlingers fysiske udførelse og om de idéer og idealer, som ligger bag. Liturgi var

22

ved projektets start tænkt som en vigtig faktor, som sporene i gulvene skulle sammenlignes

med, ved at anvende fagene historie, religionsvidenskab og teologis viden om liturgi i

middelalderens og renæssancens sognekirker. Det har dog vist sig at være umuligt at inddrage

liturgi på denne måde, idet fagene Historie, Kirkehistorie, Kunsthistorie, Religionsvidenskab

og Arkitektur ikke producerer facitlister til de arkæologiske problemstillinger vedrørende

handlingernes fysiske udførelse,1 men arbejder med helt andre spørgsmål. Desuden er de

bevarede skriftlige kilder til liturgi ikke udformet som drejebøger, som detaljeret fortæller,

hvor i kirken, hvor langt og hvor ofte man gik og stod. Spor efter forskellige perioders liturgi

kan være slidspor i gamle gulvoverflader, som kan vise, hvor man har færdedes, og hvor der

har været barrierer f.eks. i form af møbler. Fravalget af liturgiproblemstilling skyldes ikke

mindst, at der stort set aldrig er set og registreret slidspor i gulvoverflader (6.6).

Udlandet er kun inddraget i forbindelse med de administrative forhold og da kun Sverige og

Norge (4.5). En overfladisk sondering af forholdene i England godtgjorde at organiseringen

dér, bl.a. p.g.a. en ganske anderledes historisk baggrund, er så forskellig fra Danmark, at

sammenligning er uden mening. Inddragelse af de tyske forhold er opgivet af tidsmæssige

hensyn, fordi det antikvariske arbejde foregår decentralt og et nationalt tysk overblik ikke

foreligger.2 Der er dog ingen tvivl om, at hvad angår spor i kirkegulve, koblingen til skriftlige

kilder og tolkninger om kirkernes indretning og brug, vil der være store gevinster at hente for

fremtidige forskningsprojekter ved at sammenligne med de nordeuropæiske lande.

I kap. 5.1.3 er en kort gennemgang af databasen KirkeArks begrænsninger.

2.4 Kilder og Antikvarisk-Topografisk Arkiv

Ved projektets indledende indsamling er ATAs Beretningsarkiv og Tegningsarkiv

gennemgået sogn for sogn. Arkivet er opbygget topografisk, og der findes ingen andre

søgemuligheder end den topografiske, hvor sognet er mindste enhed. En systematisk søgning

efter en bestemt type begivenhed (9) kan kun foregå ved at se mapperne for alle sogne

igennem. Oplysninger fra arkivet om begivenheder, kilder og spor i kirkegulve er overført til

1 En undtagelse er Knud Ottosens artikel om liturgi og ritualer i middelalderen, hvori der præsenteres

beskrivelser af indvielse af kirkegårde og begravelsesritualer (Ottosen 2004). 2 Oplyst mundtligt af den nu pensionerede prof. Barbara Scholkman fra universitetet i Tübingen, Tyskland , da

hun i 2004 var gæsteprofessor på Aarhus Universitet.

23

databasen KirkeArk, som er grundlaget for projektets kvantitative undersøgelser. Et mindre

udvalg af databasens oplysninger fremlægges i afhandlingens katalog (5.1; bilag 4).

Kilderne i ATA er både første- og andenhånds kilder til projektets problemstillinger og

databasen KirkeArk udgør et yderligere filter mellem spor i gulvene og projektets brug af

dem, fordi der ved overførslen til databasen er udvalgt og sorteret i kildernes oplysninger

(3.2.1).

Der er ikke i forbindelse med dette projekt foretaget nye udgravninger. Derfor er projektets

kilder udgravningsberetninger m.m., som er indsamlet ved en systematisk gennemgang af

Antikvarisk-Topografisk Arkiv på Nationalmuseet, Enheden for Danmarks Middelalder og

Renæssance, kaldet ATA. Arkivets topografiske opbygning efter amt (før 1970), herred og

sogn (bilag 3) stammer tilbage fra arkivets oprettelse under Oldsagskommissionen i

begyndelsen af 1800-tallet. Arkivet er opdelt i Beretningsarkivet, Tegningsarkivet,

Billedarkivet og Fotoarkivet. Desuden findes flere mindre arkiver og diverse særsamlinger

(Jensen 1996). Det parallelle Korrespondance Arkiv og Nationalmuseets genstandsdatabase

GenReg omtales som fravalgte kilder i kap. 2.3. Kilderne til projektet kommer fra

Beretningsarkivet og Tegningsarkivet. ATAs centrale betydning som leverandør af kilderne

afspejler projektets fokus på Nationalmuseets rolle og kirkekonsulenternes indflydelse på,

hvilken viden vi i dag har om kirkernes indretning og brug i middelalder og renæssance.

Langt den største del af ATAs indhold omhandler kirkerne, hvilket vil sige bygninger,

inventar, kalkmalerier og arkæologiske undersøgelser i og udenfor kirker. En betydelig del af

arkivets tilvækst stammer fra sager, hvor Nationalmuseets kirkekonsulenter er inddraget i

istandsættelse og modernisering af kirker og inventar, som er ældre end 100 år (4.4.1; bilag

2).

Det har stor indflydelse på kildematerialets anvendelighed hvilken arkæolog, der stod for en

udgravning, hvordan den er udført og hvorfor. Kvaliteten af udgravningsberetninger m.m.

afhænger af registreringsmetoden. Og der er stor forskel på deres udformning, graden af

detaljering, anvendelighed og kvalitet. Registreringer er ofte det eneste, som er tilbage, når

udgravningen er slut. Det er de eneste tilgængelige kilder til de arkæologiske spor, hvad enten

disse er ødelagt eller bevaret under jorden (4). Hvis registreringer ikke er foretaget eller ikke

er bevaret eller forståelige, så er der kun udgraverens hukommelse tilbage.

24

I princippet dækker begrebet ‖registreringer‖ alle oplysninger vedrørende gravemetode,

omfang, prioriteringer, fund, fundomstændigheder m.m. Mange af disse oplysninger kan

indgå i en beskrivelse af undersøgelsen eller noteres på en opmåling, mens andre af

oplysningerne rummer så mange data, at de efter moderne arkæologiske standarder

nødvendigvis kræver nummereringer og lister. For kirkeudgravninger spænder

registreringsgraden lige fra, at udgravninger uden positive resultater i nogle tilfælde

simpelthen slet ikke figurerer nogen steder til, at alt er minutiøst opmålt og beskrevet i en

beretning, således at udgravningen om nødvendigt uden videre kan genoptages årtier senere.

Forskellene i dokumentationens udformning og kvalitet gør sammenligning af spor i

forskellige kirker, landsdele og på forskellige tidspunkter vanskelig (4.2.1; 5.1.3).

De store variationer i registreringerne og betydningen af dette for kildeværdien

nødvendiggør, at der som et middel til at afdække kildernes værdi og anvendelsesmuligheder

lægges vægt på den arkæologihistoriske kritik (3.2.1; 9).

Publikationer, som beskriver spor i kirkegulve, anvendes som supplement til kilderne i ATA,

når de kan give væsentlige anderledes informationer. Oftest er det tidsskriftsartikler skrevet af

udgraveren selv. I artiklerne har baggrundshistorien for udgravningen og især tolkninger af

sporene en mere fremtrædende plads end i de fleste beretninger. Publikationerne har som

kilder til dette projekt den store fordel, at de ofte sætter arkæologien ind i en større

sammenhæng og derfor beskriver årsager i form af anlægsarbejde, overvejelser om relevans,

sammenligningsmateriale, historiske begivenheder m.m. Og at de stort set altid rummer

tolkninger og begrundelser for tolkninger af sporene. Til gengæld savnes i publikationerne

ofte en beskrivelse af udgravningsmetode. Fremlæggelsen af udgravningsresultaterne giver

sjældent mulighed for at omtolke og stille nye spørgsmål, fordi der mangler oplysninger om

de grundlæggende registreringer så som lagbeskrivelser, tolkning af stratigrafi og felternes

nøjagtige placering. Forskellen på beretninger og publikationer har naturligvis især betydning

i de tilfælde, hvor publikationen ‖erstatter‖ en egentlig udgravningsberetning. Som oftest

skyldes dette fænomen, at tiden til efterbearbejdning er blevet opbrugt på publikationen. Og

der var da også tidligere en almindelig accept af, at der enten blev produceret en beretning

eller en artikel. Ideelt set findes naturligvis begge dele. For selv om hver eneste udgravning

ikke kan have sin egen publikation, så kan resultaterne ofte bruges i en bredere anlagt

publikation eller som sammenligningsmateriale (f.eks. Olsen 1966; Als Hansen 1995). Ud af

25

588 begivenheder i databasen er det kun 11, som er publicerede, men mangler en beretning.

Og der er kun yderligere 11 begivenheder, hvor en publikation er inddraget i registreringen til

databasen, fordi den væsentligt forøger mængden af oplysninger.

De dele af ATAs Beretningsarkiv og Tegningsarkiv, som er kilder til dette projekt er

først og fremmest udgravningsberetninger, notater fra besigtigelser, genstandslister,

møntlister, indberetninger fra arkitekter og præster, opmålinger og skitser. Også avisartikler

har vist sig i mange tilfælde at indeholde oplysninger, som ellers ikke er registreret.

‖Beretninger m.m.‖ er en samlebetegnelse for alle disse kildetyper i ATA.

Udgravningsberetninger er rapporteringer af arkæologiske undersøgelser. I bedste fald

indeholder en beretning oplysninger om baggrund for undersøgelsen, omfanget,

udgravningsmetoden, målesystemet, registreringsmetoden, resultater og tolkning, samt

opmålinger og lister over lag, konstruktioner, genstande og fotos. Det er dog sjældent, at

beretninger fra undersøgelser i kirkegulve indeholder alle disse elementer, og tit er de skrevet

i en form, hvor oplysningerne er underforstået eller i en uigennemskuelig rækkefølge.

Generelt er beretningerne meget forskelligt bygget op og med vægt på forskellige typer

oplysninger. Det vanskeliggør sammenligninger. Som oftest savnes baggrundshistorien for,

hvorfor der blev gravet og en forklaring af, hvilke dele af undersøgelsen, der var

nødvendiggjort af et byggeprojekt, og hvilke, der skyldes udgraverens prioriteringer. Ligesom

der i beretninger sjældent er oplysning om oprindelige tolkninger, ændringer af disse under

udgravningen og om alternativer til den udvalgte sluttolkning. Både for forskningsprojekter, i

tilfælde hvor der senere skal graves i samme kirke og hvor lignende spor findes i en anden

kirke, er oplysninger om sammenlignelige tilfælde, baggrundshistorie og alternative

tolkninger vigtige.

Notater er som oftest kortfattede beskrivelser af et hændelsesforløb eller resultaterne af en

mindre undersøgelse. Tit er de skrevet i forbindelse med besigtigelser. Det kan være svært at

se forskel på en lille udgravningsberetning og et stort notat. Der hører ikke lister og sjældent

opmålinger til et notat, men skitser forekommer ofte. Notater kan have en form, som minder

om en erindringsskrivelse til forfatteren selv eller et bevis for, at en begivenhed, en samtale

eller en aftale er forekommet. Ikke sjældent bruges notater dog som erstatning for en egentlig

26

udgravningsberetning. I sådanne tilfælde forekommer de frustrerende mangelfulde på

oplysninger og dokumentation. Men de er trods alt bedre end ingenting.

Lister er absolut mest velegnede til at være en del af en beretning. Det er desværre hyppigt

forekommende, at især møntlister er eneste dokumentation i ATA for en begivenhed, som har

berørt et kirkegulv. Enkeltstående lister, som ikke er en del af en beretning, er oftest

genstandslister eller møntlister. Enkeltstående fotolister er sjældnere. På mange lister

indskrænker oplysningerne sig til et årstal og et kirkenavn, eventuelt med navnet på

indsenderen og et par ord om begivenheden. En enkeltstående møntliste og/eller

genstandsliste er som regel resultatet af harpning af et kirkegulv eller dele heraf. I den

numismatiske forskning tillægges sådanne møntfund fra kirker stor betydning (Steen Jensen

1977; Lindahl 1963). Men for kirkearkæologien rummer de først og fremmest den oplysning,

at i den pågældende kirke har der måske været andre spor, som ikke blev registreret, da

mønterne blev indsamlet. Af i alt 588 begivenheder i kirker er 84 alene registreret i ATA med

en møntliste (4.3.5; 6.3).

100 km

Fig. 5. Udbredelseskortene viser begivenheder, hvortil eneste kilde er henholdsvis en møntliste eller en

avisartikel.

Opmålinger og skitser, planer, tegninger. Betegnelserne bruges i flæng. I dette projekt skelnes

mellem to typer, nemlig opmålinger og skitser. Opmålinger er målfaste tegninger. De kan

være tilføjelser på trykte planer eller være opmålinger foretaget helt fra bunden,

fladeopmålinger af hele kirkegulve eller dele heraf, profilopmålinger, og arbejdstegninger,

udført på stedet, eller rentegninger og sammentegninger, evt. udarbejdet til en publikation.

møntliste avisartikel

27

Skitser derimod er oftest ikke målfaste og er sjældent rentegnede. Der kan være mange gode

grunde til at tegne skitser i stedet for egentlige opmålinger. Bl.a. kan de vise sammenhængen

mellem flere spor og felter, som ellers kun er registreret på detailopmålinger, og de kan vise

målesystemet eller illustrere en tolkning. Der er også enkelte tilfælde af rekonstruerede

profiler. Det er en forringelse af kildemateriale, at skitser somme tider er anvendt, hvor det

burde have været reelle opmålinger. Dette skyldes formodentlig tidsmangel under

udgravningen. Opmålings- og skitsematerialet fra kirkeudgravninger er generelt professionelt

og overskueligt. Men desværre er der for hele 57 begivenheder i databasen opmålinger

og/eller skitser uden tilhørende tekstdel.

Indberetninger har som regel form af breve fra arkitekter og præster om fund, som de ønsker

Nationalmuseet skal besigtige, udgrave eller blot kende til. Oftest foreligger der en aftale

mellem museet og arkitekt om, at museet skal tilkaldes, hvis der dukker noget op, eller at

museets folk rejser hjem igen og skal have besked om eventuelle nye fund og iagttagelser.

Indberetninger er således ofte gode kilder til indsigt i kirkekonsulenternes tilrettelæggelse af

deres begrænsede tid til at være i kirkerne. Somme tider er en indberetning eneste kilde til, at

der er set spor i en kirke. I sådanne tilfælde mangler der fagfolks vurdering af, om der er set

rigtigt, og om der er andre spor, som blev overset i første omgang. Og ikke mindst er det som

regel en stor svaghed, at ikke-fagfolk (9) sjældent ser og beskriver finere detaljer og

stratigrafiske sammenhænge.

Avisartikler udgør en overraskende stor del af kilderne til spor i kirker og Nationalmuseets

engagement. Indtil en gang i 1990‘erne abonnerede ATA hos skiftende leverandører på

avisudklip med artikler, hvor ord som ‖kirke‖ og ‖Nationalmuseet‖ optrådte. Det var arkivets

personale, som vurderede, om en artikel skulle gemmes i arkivet eller kasseres1. Anledningen

til en artikel er i mange tilfælde fund af spor i gulvet og Nationalmuseets besøg i den

anledning. I artikler står det som regel, hvornår og hvorfor der er udført arbejde i kirkegulvet.

Desværre er detaljer, som hvor stor en del af gulvet det drejer sig om, og hvor dybt der er

gravet, sjældent oplyst. Sporene er tit beskrevet ganske kortfattet, og museets vurdering af

fundet er gengivet. Avisartiklerne er således et glimrende supplement til de øvrige kilder. Men

1 Mundtlig oplysning april 2007 fra Hanne Errebo-Knudsen, tidligere bibliotekar ved enheden. I dag er det et

meget lille og tilfældigt udvalg af avisartikler, som finder vej til arkivet. Som oftest sker det kun, hvis en

medarbejder på Enheden tager et udklip med hjemmefra.

28

ganske ofte står de desværre alene. Af databasens 588 begivenheder i kirker er 17 registreret i

ATA med en avisartikel som eneste kilde. Uden avisartiklerne ville de begivenheder ikke

have været registreret i databasen. For yderligere 31 begivenheder er der bl.a. en avisartikel

som kilde og ingen beretning eller notat, men f.eks. opmålinger, lister og/eller breve. I 18

tilfælde heraf er de eneste kilder til en begivenhed en avisartikel og en

møntliste/genstandsliste. Omkring 1980 ændrede det sig. Der kom herefter færre avisartikler i

arkivet, og de står sjældnere alene. Årsagerne til dette er sandsynligvis både en ændret

prioritering af avisartikler hos arkivpersonalet og en tilsvarende ændret indstilling til

formidling gennem dagspressen fra kirkearkæologernes side.

Fig. 6. Trans Kirke (Stednr. 180910) (4.3.3). Eksempel på en avisartikel, som må erstatte det manglende

registreringsmateriale. Fra Vejle Amts Folkeblad 18. dec. 1965.

29

3 Teoretiske overvejelser og metode

Afhandlingen bygger ikke på en eller flere eksisterende teorier, som skal præsenteres og

argumenteres for. Der er derfor ikke noget teorikapitel i gængs forstand. I stedet behandles i

kap. 3.1 emner, som har stor indflydelse på projektets tilblivelse, fokus og metoder. I kap. 3.2

gennemgås projektets arbejdsmetoder, og der argumenteres for de valg, der er foretaget.

3.1 Baggrund og teoretiske overvejelser

Projektet om spor i kirkegulve har sin umiddelbare årsag i kirkegulvsarkæologiens behov for

at få bearbejdet resultaterne fra en stor mængde arkæologiske undersøgelser (2.1). Men

hermed er ikke alt sagt om årsagen til projektets fokus og prioriteringer. Også den faglige

baggrund, synet på kirkernes rolle som kulturarv og kirkegulvsarkæologiens særegenheder

spiller en stor rolle for afhandlingens udformning. Kap. 3.1 omhandler universitetsfaget

middelalderarkæologi, kulturarv, erindringssteder og inspiration til nye spørgsmål. Stilen er

essayistisk og alle holdninger er forfatterens personlige.

3.1.1 Faget Middelalderarkæologi og projektet

Projektet om spor i kirkegulve har sit faglige udgangspunkt i faget Middelalderarkæologi,

som det er udøvet på Aarhus Universitet.1 Det er derfor relevant, som indledning til kapitlet

om teoretiske overvejelser og metode, at sætte projektet ind i sin faglige sammenhæng ved at

beskrive faget og dets historie. Ordet metode bruges i det følgende om analyse- og

forskningsmetoder, ikke om udgravnings- og registreringsmetoder.

Faget Middelalderarkæologi blev oprettet i 1971 på initiativ af to studerende ved

Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet, Jens Vellev og Jan Kock, som i dag begge er

lektorer på faget. Daværende inspektør på Nationalmuseet Olaf Olsen blev den første

professor. Første generation på faget bestod altså af en historie-metodisk orienteret underviser

(4.2.6) og forhistorisk arkæologisk skolede studerende. Rekrutteringen ændredes dog snart,

således at overvægten af studerende kom fra historiefaget og senere blev det mest almindeligt,

1 I 2006 ændrede faget navn til Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi, og har siden 2004 været en

del af Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL), Aarhus Universitet.

30

at studerende startede deres universitetsuddannelse på afdelingen. Fagets nuværende professor

Else Roesdahl blev den første undervisningsassistent. Hendes uddannelsesmæssige baggrund

var Historie og Forhistorisk Arkæologi.

Historie og til dels også Forhistorisk Arkæologi tilhører den kategori af humanistiske

fag, som har sin definerende faktor i metode(r). Og hvor teori og metode anses for at kunne

være resultater i sig selv (Becher 2003). Fra Historie fik Middelalderarkæologi dog først og

fremmest kildekritikken, som stadig er en af fagets store styrker. Den historiefaglige

indflydelse på faget blev noget ‖gammeldags‖. Årsagen til dette er formodentlig, at faget først

blev oprettet efter studenteroprøret og med en professor, som ikke kom fra

universitetsverdenen. Trods den store påvirkning fra faget Historie kom

Middelalderarkæologi alligevel fra starten til overvejende at tilhøre en anden humanistisk

fagkategori, nemlig den hvor fagene har definerende faktor i emnet. Det vil sige, at

emneområdet er veldefineret og tilegnelse af viden og vidensproduktion er højt prioriteret,

mens teori og metode rangerer lavere. Denne kategori af humanistiske fag er inspireret af

naturvidenskab, de har ofte en direkte relation mellem fag/uddannelse og profession, og de er

generelt tværfagligt orienterede (Becher 2003).

For faget Middelalderarkæologis vedkommende er undersøgelsesobjektet da også

emnet Middelalderen, og fokus er på at løse problemkomplekset: Hvad kan vi få at vide om

middelalderen gennem de materielle efterladenskaber? Samtidig er faget traditionelt dybt

forankret i tværfaglighed. Eksempelvis er gennem årene undervist i inddragelse af skriftlige

og billedlige kilder i vekslende omfang. Og af kandidater forventes at have en vis indsigt i

arkitektur, konservering og naturvidenskab. Den grundlæggende ekspertise ligger imidlertid

indenfor arkæologien, som i fagets selvforståelse er bredt defineret som både jordarkæologi,

bygningsarkæologi og genstandsanalyser, hvilket også inkluderer ikke-jordfundne genstande.

Som alle andre arkæologiske fag arbejder Middelalderarkæologien både med kulturhistorisk

forskning i arkæologiske kilder og med produktion af den samme type kilder i forbindelse

med udgravninger. Produktionen er på én gang forskningsmæssigt baseret og en teknisk

disciplin.

Teori og metode hører altså ikke til blandt fagets kerneområder. Det er ikke

ensbetydende med, at der ikke eksisterer en fagmetode i betydningen analyse- og

forskningsmetoder. Men da den sjældent er beskrevet, er den meget svær at diskutere og

forholde sig til på et generelt plan, hvilket har betydning for mulighederne for udvikling, også

31

af det tværfaglige samarbejde. Begrebet metode bruges inden for faget Middelalderarkæologi

oftest i forbindelse med produktion af kilder, d.v.s. udgravnings-, registrerings- og

bearbejdningsmetoder, hvori der både undervises, forskes og diskuteres. Det sidste ikke

mindst i Det Middelalderarkæologisk Metodenetværk, som siden 1998 har afholdt åbne møder

med metodiske temaer (Bodilsen m.fl. 2001).

I fagets nye studieordning lægges vægt på at give de studerende metodiske

kvalifikationer og indsigt (Studieordning for Middelalder- og Renæssancearkæologi, AU

2007). I denne udviklingsproces i retning af et mere metodisk orienteret fag er det vigtigt at

huske at fastholde de traditionelle styrker, som ikke mindst er kildekritikken og den snævre

sammenhæng mellem teorier og empiri.

Dansk kirkegulvsarkæologi har ikke sit udspring i faget Middelalderarkæologi (4.1).

Der er snarere tale om to parallelle discipliner, som begge med 20 års mellemrum havde Olaf

Olsen som første leder og derfor på nogle områder minder om hinanden. Fremover vil

tilknytningen muligvis blive tættere, idet den p.t. fungerende kirkearkæolog på

Nationalmuseet er faguddannet middelalderarkæolog (4.4.2). Også dette projekt om spor i

kirkegulve har sit udgangspunkt i faget, hvilket er en del af årsagen til vægtningen af

kildekritikken. Til gengæld er projektets fokusering på kirkegulvene, som behandles løsrevet

fra den øvrige kirkebygning (2.3), bestemt ikke i fagets ånd.

3.1.2 En kirke er en kirke

Kirkebygningerne og deres brug både i dag og i tidligere tider er kulturarv. Kulturarv (9)

forstås her som materielle og immaterielle levn fra tidligere tider og nutiden. Enkeltpersoners

og gruppers identitet er afhængig af at have et forhold til historien. Om dette forhold bygger

på kendskab, forståelse eller følelser er underordnet for vigtigheden. Der er en udbredt

overbevisning om, at der i historien findes noget essentielt, som erfaringsmæssigt giver

mulighed for fællesskabsfølelse, fordybelse og selvindsigt. Kirkebygningerne er meget

synlige symboler på og kilder til tidligere tider.

Til gengæld kan det være svært at

gennemskue kirkernes rolle i den nutidige danske kultur, så at sige at afkode betydningen af

danskernes brug af kirkerne.

Kirkerne har overfladisk betragtet altid haft samme brug, som de har i dag. Men

bygningernes symbolske betydning og begrundelsen for at være i en kirke under

32

gudstjeneste/messe eller ved andre lejligheder har skiftet meget gennem tiden. I

middelalderen og renæssancen tvivlede man ikke på Guds eksistens (Ingesman 1999). Det var

først noget som kom med oplysningstiden i 1700-tallet. Før da var Gud en realitet, som

manifesterede sig i verdensordenen. Man kunne være mere eller mindre gudfrygtig, men man

kunne ikke forestille sig verden eksistere uden religionen, som forklarede og understøttede

samfundets opbygning. I den katolske middelalder var bygningen et ‖gudshus‖, hvor Gud var

til stede og delte ud af sin magt og nåde på en måde, som vi i dag ser som magisk. Og

bygningen var i sig selv hellig, som et billede på Gud og Paradiset. I løbet af middelalderen

blev kirken også et andagtssted, hvor man kunne rense sin sjæl ved at meditere over Jesu

lidelseshistorie. Efter reformationen blev kirke til en fysisk ramme for tilbedelse. Her man

søgte trøst og tilgivelse for sit per definition syndige menneskeliv. Og her var menigheden på

‖skolebænken‖ og blev fra prædikestolen oplært i religion, moral m.m. Desuden ændrede

Kirken sig fra at være universel til at være tæt forbundet med staten og kongen. Det sidste

manifesterede sig ikke mindst i Christian IV‘s mange pålæg om anråbelser i kirkerne om fred,

sejr m.m. (Wittendorff 1988 & 1989).

Vel var reformationen et brud. Men der var også mange af ændringerne, som var del

af en glidende udvikling gennem senmiddelalder og renæssance. Bl.a. personliggørelsen af

gudsforholdet. At kirken var et sted, hvor man viste sin underdanighed for både Gud og

samfundsordenen gjaldt både før og efter reformationen. Ligesom forståelsen af, at en

udelukkelse fra kirken var det samme som at miste sit liv efter døden og sin plads i

samfundet. Det store skel i den mentale brug af kirkerne ændredes med oplysningstiden i

1700-tallet, hvor religionen ikke længere var forklaringen på alt, og hvor man begyndte at

tvivle på Guds eksistens.

Det kan være svært i dag at forestille sig, hvorledes det hang sammen, at man i 1400-

tallet på én gang betragtede kirken som et sted fyldt af magiske kræfter og samtidig kunne

føre proces for at fravriste en kirke eller et alter en arv, som man mente tilkom en selv

(Dahlerup 1989 s. 266). Ligesom det umiddelbart kan forekomme modstridende, at

mennesker i 1600-tallet kunne rumme at være brødebetyngede syndere for Gud og alligevel

møde stangberusede op til gudstjeneste i forbindelse med bryllupper og fastelavn (Koch 1903

s. 674).1 Det er meget grundlæggende forskelle i mentalitet og kultur, der her er tale om. Og

der bør ikke skeles meget til vore dages søndagsgudstjenester og menighedsarbejde, når der

1 Muligvis skyldes denne undren delvist forfatterens manglende erfaring med gudstjenester i socialt belastede

kvarterer, væresteder m.v.

33

skal gisnes om kirkernes brug, rumudnyttelse og betydning i middelalder og renæssance. Det

er ikke muligt for et moderne menneske at få fuld indsigt i tidligere tiders

virkelighedsopfattelse. Men man kan nærme sig en forståelse på forskellige måder. Dette

projekt nærmer sig ved at se nærmere på kirkegulvenes kilder til kirkebygningernes

indretning og brug.

Kirkebygningerne har formodentlig altid haft flere funktioner end de rent religiøse, så længe

de har været lokalsamfundets eneste fælles bygning. I renæssancen blev de brugt som

møderum og skolestuer (Rasmussen & Riising 1995 s. 18). Samfundets hierarki blev

demonstreret via siddepladserne. Forordninger og indstævninger er læst op, og forsvundne

sager efterlyst (Appel 1999 s. 495). Og der findes oplysninger om, at fester og markeder blev

holdt i kirker og på kirkegårde (Kjær & Grinder-Hansen 1988). Tidligere var kirkerne det

centrale sted for menneskers møde med kunst og farver. Langt op i tiden var det for de fleste

dér, man havde muligheden for at opleve større musikværker. Også i dag bruges kirkerne i vid

udstrækning til musikarrangementer. Og selv om denne moderne brug er accelereret de

seneste årtier, er det altså ikke, som man måske kunne tro, nyt at bruge kirkerne til andet end

gudstjenester. Lige som det heller ikke er nyt, at det kan være svært at lokke menigheden i

kirke om søndagen (Rasmussen & Riising 1995 s. 17; Koch 1903 s. 182).

Kirkerne spiller ikke kun én, men mange forskellige roller i historien og i den levende

kultur, og som al anden kulturarv kan kirkerne inddrages på meget forskellige måder i

kulturdebatten. I medierne fremstilles det i disse år ofte, som om der foregår en duel mellem

nationalisme og internationalisme, og denne forsimpling fungerer fint i en illustration af, at

kirkerne kan ‖bruges‖ på mange måder. Set fra en nationalistisk vinkel er kirkerne danske,

fordi de ligger og bruges i Danmark. De er gamle og lå der allerede, da de historiske

begivenheder, som skabte vores samfund og kultur, fandt sted. Selv om bygningerne ved et

nærmere studium er meget forskellige, så har vi som en del af vores kultur et fælles ‖billede‖

af den typiske danske landsbykirke, som den gengives på julekort o.lign. (fig. 7). Kirketypen

findes kun i ringe omfang udenfor landegrænserne; og oven i købet huser kirkerne den danske

Folkekirke og har hermed en aktuel kulturel brugsværdi. Mere ægte dansk kan det næppe

blive.

Ser man på kirkerne ud fra en kosmopolitisk kulturarvsopfattelse, hvor verdens

kulturarv (9) er alles uden hensyntagen til nutidige landegrænser, så kan kirkerne også bruges

34

i den sammenhæng. De blev bygget som en del af en kultur, som er lige så fremmed for

nutidens danskere som tyrkiske bjergbønders kultur. De nationale landegrænser var på den

tid, hvor kirkerne blev bygget og ombygget, anderledes end i dag. Og den religionsdyrkelse,

som kirkerne oprindeligt husede, var en del af den katolske pavekirke, som i høj grad var en

overnational konstruktion med en fælles kultur. Set i det perspektiv er det eneste, som gør

kirkerne danske, at de ligger indenfor den nuværende nationalstats grænser.

Fig. 7. Dette gratulationskort fra firmaet Scancom er købt i oktober 2007. Originalen er i røde, grønne og blå

farver.

Det er fristende at parallelisere disse modstridende syn på kirkebygningernes

kulturelle rolle med den indbyggede modsætning, der er i lovgivningen omkring vore gamle

kirker. Kirkebygningerne er ikke fredede sådan som mange andre fortidsminder. De er i stedet

underlagt en særlig kirkelov. På den ene side betragtes kirkerne som brugsbygninger, som

skal tilpasses de skiftende behov i forbindelse med gudstjenesternes fysiske udførelse og

menighedens øvrige aktiviteter. På den anden side anerkendes de som kilder til historien. Og

35

det pålægges de kirkelige instanser fra menighedsråd til stifter at passe på bygningernes

historiske værdier og benytte sig af rådgivning fra kirkeministeriets kirkekonsulenter i dette

arbejde (Lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde 1992). Det er ikke

udspecificeret, hvad der skal gøres i tilfælde, hvor de to interesser strider mod hinanden. Det

er stiftsadministrationerne, som træffer beslutninger om, hvad der må og skal gøres ved kirker

(bilag 2).

Med udgangspunkt i dette projekts kulturhistoriske emne er det oplagt at læne sig op

ad det kosmopolitiske syn på kulturarv og agitere for, at de gamle kirkers historiske værdier

bør vægtes langt højere end de nutidige religiøse behov. Et argument for en sådan

opprioritering af kirkerne som kulturarv på bekostning af religionen er, at det kun er et

mindretal af befolkningen, som bruger kirkerne til andet end rammer om mærkedage og

højtider. Mens det formodentlig er et stort flertal, for hvem kirkerne har betydning som

kulturarv. Et vigtigt modargument er, at den kontinuerlige brug af kirkebygningerne til

religiøse formål er hovedårsagen til, at de er bevarede i dag. Ligesom det er det særegne og

særligt meningsfulde ved som kulturhistoriker at beskæftige sig med kirker, at de også er en

levende del af kulturen og altid har været det (Kjær m.fl. 1998). Kirkebygningerne står hele

og velholdte i modsætning til de gårde, huse, borge, skibe, møller m.v. som de gennem tiden

har været omgivet af, og som for længst er gået til og i bedste fald ses i landskabet som ruiner.

Desuden er den nutidige religionsudøvelse jo også en del af den immaterielle kulturarv (9).

Modsætningen mellem kirkerne som kulturarv og kirkerne som brugsbygninger vil

altid være der, selv om vægtningen kan skifte. I kap. 4.5 sammenlignes de danske forhold

med den norske og den svenske model, som er alternative løsninger af den samme

problemstilling. Men i virkeligheden er dette tosidede modsætningsforhold en meget

forsimplet udlægning af dilemmaerne omkring kirkebygningernes rolle i nutiden. Nedenfor

præsenteres to andre syn på kirkerne, som ikke bør overses, nemlig kirkerne som

erindringssteder og kirkerne som overleveringer fra en ikke længere interessant virkelighed.

En kirke er ikke bare en kirke. Både på det religiøse plan og m.h.t. andre aktiviteter har

brugen og opfattelsen af bygningerne skiftet gennem tiden. De gamle kirkers dobbeltsidighed

som på én gang velkendte og uforståelige virker dybt fascinerede på mange kulturhistorikere,

præster og andre særligt interesserede. For mennesker i al almindelighed er tiltrækningen dog

ikke så dobbeltsidet og kan bedst beskrives ved at kategorisere de gamle kirkebygninger som

36

erindringssteder (9) på linje med Dannebrog og genforeningssten. Kirkerne har altid været

erindringssteder. De, som betalte for bygningen i første omgang, har sandsynligvis haft flere

forskellige intentioner med at gøre det, hvoraf én har været at sætte et minde over sig selv og

sin slægt. Desuden har det ikke taget mange år, før kirken var den ældste bygning i en landsby

og blev et værdiladet symbol på gamle dage. I dag er kirker betydningsfulde erindringssteder

for de fleste med en dansk kulturbaggrund. Også for det flertal af borgere, som ikke aktivt

dyrker den kristne religion, men som i stedet bekender sig til ateisme eller, som de fleste, er

bevidst eller ubevidst kulturkristne. Muligvis gælder det også for borgere med en anden

religiøs baggrund. Betydningen som erindringssted har den effekt, at rigtigt mange ønsker

kirkerne bevaret, som de er i dag, og at forandringer opleves som skamfering. Bygningerne

skal være, som man husker dem, heri ligger en stor del af deres værdi. Behovet for kirken som

et evigt uforanderligt erindringssted må ikke forveksles med de antikvariske interesser, som

ønsker, at kirkerne tillægges størst vægt som kulturarv og kilder til historien. Idet udøvelsen

af denne interesse kan indebære ændringer, f.eks. i inventarets farveholdninger i forbindelse

med istandsættelse eller i særlige tilfælde i tilgængeligheden til klenodier, som bør beskyttes

mod berøring.

Der er igen andre, som har det standpunkt, at kirkerne er uden kulturel værdi, og at

bygningerne bør bruges til verdslige formål, da der alligevel ikke kommer ret mange til de

almindelige søndagsgudstjenester. Holdningen forfægtes med mellemrum i medierne, men

der findes ingen opgørelse over, hvor udbredt den er. Aktuelt er der røster fremme om at

omdanne en kirke til ungdomshus i København. Synspunktet om at Folkekirkens berettigelse

og kirkebygningernes værdi som kirker kan måles på antallet af kirkegængere om søndagen

bygger på en misforstået opfattelse af den rolle, kirkerne har og har haft i samfundet og

kulturen. Gudstjenester har til alle tider blot været én ud af mange aktiviteter. Og

religionsudøvelse er godt nok den væsentligste, men langt fra den eneste funktion kirkerne har

haft. Bl.a. har informationsspredning og folkeoplysning fra prædikestolene spillet en stor rolle

i opbygningen af en fælles dansk kultur.

Der er nu, ganske overfladisk, skitseret fire forskellige interesser i kirkebygningernes

rolle og brug i nutiden. De tre første er 1) ønsket om at lægge størst vægt på kirkernes værdi

som kulturarv og kilder til historien. 2) Ønsket om at udvikle og ændre kirkerne af hensyn til

den religiøst udøvende del af menigheden og ønsket om at tiltrække flere. Og 3) er behovet

for at have en uforandret kirke som erindringssted. Disse tre interesser tilgodeses i dag på en

37

sådan måde, at ingen svigtes helt. Herved er forholdene i det store og hele velfungerende.

Men det betyder ikke, at alt går så godt, at der ikke er mere at diskutere. Der dukker hele tiden

nye behov og nye interesser op. Ofte er det de religiøst udøvende, som bringer nyt på banen.

Det kan f.eks. være ønsker til ændret udsmykning, forbedret arbejdsmiljø eller udvidet

komfort for kirkegængerne. Også repræsentanter for de antikvariske interesser kan have

ønsker om ændringer, f.eks. i form af regulering af indeklimaet eller restaurering af inventar

og udsmykning. Disse interesser diskuteres og behov stilles op over for konsekvenser. At der

tit er modeprægede strømninger bag ønsker om ændringer, både letter og komplicerer

forhandlingerne (Kjær m.fl. 1998). Det er i forhandlingsprocesserne ikke praktisk muligt at

inddrage den tredje interesse, nemlig flertallet, hvoraf mange formodes at støtte status quo for

at bevare kirken som erindringssted. Og det er derfor vigtigt, at den interesse ikke helt overses

af de øvrige.

Den fjerde interesse er ønsket om at lukke en del af kirkerne og anvende bygningerne

til andre formål. Indtil videre har fortalerne ikke nogen større tilslutning. Og måske spiller de

deres største rolle ved at sprede usikkerhed blandt de kulturkristne om, hvorvidt det er

moralsk forsvarligt at anvende kirken i forbindelse med højtider og mærkedage, når man ikke

kommer der om søndagen.

Det er i spændingsfeltet mellem disse forskellige ønsker til kirkebygningerne, at dette

projekt er udviklet. Begrundelsen og anvendeligheden har naturligvis først og fremmest med

det antikvariske arbejde at gøre. Men de øvrige interessegrupper har også indflydelse både på

kildernes beskaffenhed og på ønsket om at præsentere kirkegulvene som de fantastiske og

bevaringsværdige kilder, de er.

3.1.3 Man finder det man ...

”Det var da en Guds lykke, at den undersøgelse ikke kom i min tid, for vi havde ikke begreb

om stolpehuller.” Sagt af Mackeprang, da han som pensionist besøgte udgravningen i

Snoldelev Kirke i 1953 (Møller 1967 s. 24).

”Frugten falder først, når den er moden…i virkeligheden står vi på deres skuldre og

har derfor et bedre udsyn”. Er Elna Møllers refleksion over det faktum, at stolpehuller før

udgravningerne på trelleborgene var et ukendt fænomen på 2. Afdeling. Fra artiklen Fra

Snoldelev til Vorgod (Møller 1967 s. 25) om ‖de hektiske trækirkeår‖ mellem 1953 og 1957.

38

Videnskabelig erkendelse forgår ofte som spring, hvor (ofte lange) perioder med

konsolidering af allerede accepterede teorier og/eller hypoteser (9) mere eller mindre

pludselig afløses af et spring fremad. Springet kan starte med fremlæggelsen af en teori,

hypotese eller med en empirisk opdagelse, som søges forklaret med en teori eller hypotese.

Herefter følger stadiet, hvor det afprøves og bliver almindeligt accepteret. Og så er der igen en

periode med konsolidering af den accepterede teori/hypotese. Indenfor kirkearkæologien var

fundet af stolpehuller fra to trækirker under den stående stenkirke i Snoldelev i 1953 starten

på et spring fremad i erkendelse. Hypotesen om, at der har været en eller flere forgængere af

træ under de fleste af de nuværende stenkirker, og at det oftest har været enkle og forholdsvis

små bygninger med rektangulært skib, smallere kor og stavvægge, blev i de følgende år

formuleret, afprøvet og almindeligt accepteret. Det er vanskeligt at forestille sig, at der med

de nuværende udgravningsmetoder (4.2.1) kan gøres empiriske opdagelser, som kan forårsage

forkastelse af denne hypotese. Men den vil naturligvis kunne nuanceres. Et tilsvarende spring

fremad i erkendelse var Olaf Olsens fremlæggelse af den foreløbige viden om den romanske

sognekirkes indretning i sin artikel fra 1967 (Olsen 1967) (4.2.7). Fremlæggelsen bestod bl.a.

af en rekonstruktionstegning som gengives i fig. 44. Også her har konsolideringsperioden

varet helt frem til i dag. Der er foretaget justeringer, først og fremmest vedr. døbefontens

placering (Als Hansen 1995) og flisegulvenes datering og udbredelse (Als Hansen og Aaman

Sørensen 2003), og helhedsbilledet af kirkerummets indretning er udvidet til at omfattes

ændringer, som formodes at foregå i 1300-tallet (Als Hansen 1989).

Indsamling af empirisk materiale til et undersøgelsesemne gennemgår som regel en

udvikling mod forfinelse af teknikken, hvor ny erkendelse afføder nye spørgsmål og nye

teknikker, som afføder erkendelse o.s.v. I starten er det gerne de ‖grove‖ spor (9), de som er

lette at se, og hvor der ikke skal bruges specialudstyr, som opdages. Ved bearbejdningen af

det sete kan der vise sig åbenlyse ‖huller‖, eller der kan udvikles hypoteser, som ansporer

efterfølgende undersøgelser til mere og mere forfinede indsamlingsteknikker. Inspirationen til

udvikling af hypoteser kan komme fra arbejdet med det empiriske materiale selv, men vil ofte

i en vis grad komme udefra, fra viden om andre typer undersøgelsesobjekter, fra andre

forskningsmiljøer og fra andre fag. Da Olaf Olsen i 1967 skrev om den romanske

landsbykirkes indretning var det de ‖grove‖ spor, han tog udgangspunkt i. Det var de spor af

den stående stenkirkes tidlige indretning, som man var stødt på undervejs ned til sporene efter

de trækirker, som interessen samlede sig omkring i 1950‘erne (4.1). Billedet af kirkernes

39

indretning er som nævnt siden blevet nuanceret og udvidet. Og naturligvis er

udgravningsmetoden udviklet (4.2.1). Men metoderne er ikke i væsentlig grad blevet mere

forfinede og mere velegnede til at finde spor, som er let forgængelige eller svære at få øje på.

Om forsøgene med og resultaterne af at inddrage naturvidenskabelige undersøger se kap

4.2.5.

Det er en velkendt side af arkæologien, at man finder det, man leder efter. Det kan

være endog meget svært at løsrive sig fra de eksisterende hypoteser. Dette gælder både for

forskning og for indsamling af kilder. Videreførelse af forgængernes metoder og spørgsmål

fastholder efterfølgende generationer i mere eller mindre bevidst at bekræfte eller afkræfte de

kendte ‖sandheder‖. I hvilket omfang, det er sket for kirkearkæologien, har betydning for

strategien for den fremtidige kirkearkæologi. Og det er en af dette projekts hovedspørgsmål,

at finde ud af Hvorfor der er lige det vi ved? Og det er et af formålene, at analysere

baggrunden for kildematerialets kvalitet (2.1). Derfor fremlægges i kap. 4 store dele af

indsamlings- og forskningshistorien med henblik på at kunne afgøre, hvorfor de registrerede

sportyper er forblevet de samme op til i dag og hvorfor Olaf Olsens hypoteser ikke er

forkastet endnu. Som det vil fremgå, er en del af forklaringen, at hypoteserne er gode (6.8).

3.2 Metode

Projektets metode er bygget op omkring systematisering af ATAs kilder i databasen KirkeArk

(5.1). Databasen danner grundlag for kvantitative og sammenlignende analyser af udvalgte

sportyper og emner (6) og for en gennemgang af kirkegulvsarkæologiens udvikling og

forudsætninger, hvilket er kernen af projektets kildekritik (4). Kap. 4 og 6 er baggrunden for

at kunne anbefale fremtidige prioriteringer og strategier i kap. 7.

3.2.1 Kildekritik

Kildekritik er en vigtig del af al forskning, ikke mindst forskning som bygger på andres

kildeindsamling. I arkæologiske forskning er kritikken en grundsten, fordi de arkæologiske

kilder i vid udstrækning er produceret af arkæologer i en bestemt tid og under specifikke

omstændigheder. Desuden er det et grundvilkår for arkæologien, at de primære (førstehånds)

kilder oftest helt eller delvist destrueres i forbindelse med produktionen af de sekundære

40

(andenhånds) kilder, som er registreringerne. Derfor er processen, metoderne og baggrunden

for valg og prioriteringer af stor betydning for kildernes anvendelsesmuligheder.

Problemstillinger og metoder udvikler sig med tiden og omstændighederne (9). Når

kilder skal bruges i en senere tid og på en anden måde end oprindeligt tiltænkt, vil de blive

udsat for megen kritik, som kan opfattes som personlig kritik af arkæologernes arbejdsindsats.

Selv om det naturligvis ikke er formålet med kildekritikken. I projektet om spor i kirkegulve

lægges stor vægt på at beskrive og analysere årsagerne til kildernes tilstand og værdi. Og

forhåbentlig skinner beundringen for kirkearkæologernes opfindsomhed, engagement og

vedholdenhed igennem.

Kilder til kirkernes indretning og brug har forskellig værdi alt efter, hvad de bruges til og hvor

mange ‖filtre‖ de har været igennem, før deres oplysninger anvendes. Selve sporene i

kirkegulvene er førstehånds kilder til kirkernes indretning og brug i ældre tider. Beretninger

m.m. i ATA er på den ene side andenhånds kilder til kirkernes indretning og brug. På den

anden side er de førstehånds kilder til de omstændigheder begivenhederne (9) er foretaget

under og til de problemstillinger, som udgraverne har fokuseret på. Den samme dobbelthed

gælder for publikationerne. Databasen KirkeArks (5) registreringer er tredjehåndskilder til

sporene og sekundære kilder til begivenhedernes forudsætninger, fordi der i forbindelse med

udvælgelse og sortering i databasen lægges et yderligere ‖filter‖ mellem indretning og brug i

middelalder og renæssance og projektets analyser af det. Men med en datamængde på 588

begivenheder i 506 kirker er en kvantitativ bearbejdningsform dog så klar en fordel for

resultaterne, at den sløring af førstehånds kilderne, som databasen repræsenterer, må anses

for et nødvendigt onde.

Den arkæologihistoriske kildekritik spiller en meget stor rolle i denne afhandling. Hermed

menes, at de historiske om omstændigheder for produktionen af de arkæologiske kilder

analyseres og bruges som baggrundsoplysning, forklaringsramme og værdisætning af

kildernes oplysninger. Indkredsning af kildernes udsagnsværdi er nødvendiggjort af kildernes

meget forskellige udformninger og indhold (2.4). Og samtidig kompliceres værdisætningen af

samme årsager. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at gennemanalysere de 1126 kilder,

som er registreret i databasen for at udrede deres værdi og pålidelighed og udlede, hvad der

ikke står i beretningerne. Men det er muligt at udøve en overordnet arkæologihistorisk

41

kildekritik. Dette gøres i kap. 4, hvor forskellige sider af kirkegulvsarkæologiens

omstændigheder, organisering og metoder fremlægges. På den baggrund vises hvor vanskeligt

det er at arbejde med et så forskelligartet materiale. Og der fremlægges en generel vurdering,

som er møntet på den samlede mængde af projektets kilder, og som bl.a. er baseret på

databasens oplysninger om kilder til begivenheder og analyse af forskellige udgravningstyper.

De store forskelle i udgravnings- og registreringsmetoder udgør et grundlæggende metodisk

problem for arbejdet med kirkegulvsarkæologien, som præsenteres i kap. 4.3 med

fremlæggelsen af otte udgravninger. De tekniske vanskeligheder ved at udforme en database,

som kan rumme så mange forskellige typer udgravninger og registreringer, er forsøgt løst ved

at udarbejde et kompliceret og detaljeret databaselayout, som derfor er tungt at arbejde med

(5.1.1). Problemerne med at få brugbare og troværdige resultater ud af analyserne, som er

forårsaget af manglende sammenlignelighed kilderne imellem, kan ikke løses, hvilket bør

fungere som en advarsel til de fremtidige registreringsprocedurer.

Et andet grundvilkår for arbejdet med kirkegulvsarkæologien er, at den menneskelige

faktor spiller en væsentlig rolle i kildekritikken, hvilket vil sige, at den enkelte arkæologs

baggrund, interesser og kompetencer har betydning som forklarende faktor på linje med

omstændigheder som lovgivning, økonomi og den generelle metodeudvikling. Det er derfor

nødvendigt at fokusere en del på de enkelte kirkearkæologers forskelligheder, men det

forsøges at skubbe personfokuseringen til side til fordel for mere overordnede sammenhænge.

Kap. 4.2.6 er rene personbeskrivelser.

Da en stor del af kildekritikken i kap. 4 bygger på oplysninger fra kilderne, er risikoen

for ringslutninger til stede. Fordi det bl.a. er oplysninger fra kilderne selv, som bruges til at

vurdere deres værdi. Men kilderne i ATA er de bedste kilder til kirkegulvsarkæologiens

forhold, og risikoen minimeres trods alt ved, at der er flere kirkegulvsarkæologer, som

beskriver forhold og resultater på hver sin måde.

3.2.2 Præsentation og analyse af spor

I kap. 5 præsenteres oplysningerne fra databasen KirkeArk i kommenterede tabeller. Og i kap.

6 behandles forskellige sportyper, som der er ledt efter ved de sidste 50 års arkæologiske

undersøgelser af kirkegulve. Med udgangspunkt i databasen KirkeArk analyseres i hvilket

42

omfang den enkelte sportype er fundet, om der er oplysninger om datering og sammenhæng

med andre spor, om der er ny viden om sportypen f.eks. om geografisk spredning, og om der

er sammenfald i udgravningsmetoder og personer på de pågældende udgravninger. Formålet

med præsentationer og analyser er, at de skal frembringe et billede af, hvor langt vi er

kommet i vores viden om den enkelte sportype, hvad der mangler viden om og hvorfor.

Resultaterne bruges som en del af baggrunden for anbefalinger til fremtiden i kap. 7. Desuden

er det på denne måde, afhandlingen fremlægger den nuværende viden baseret på

kirkegulvsarkæologi, som hermed er tilgængeliggjort for fremtidige forskningsprojekter.

43

4 Indsamlings- og forskningshistorie

I dette kapitel beskrives og analyseres kilderne og de forhold, hvorunder

kirkegulvsarkæologien er foregået. Formålet er at få indsigt i forudsætninger, midler og mål

for at lære af fortidens fejl og triumfer og lægge en fremtidig strategi. I kap. 4.1 gives et rids

af den moderne kirkegulvsarkæologis udvikling fra 1953 og frem. I kap. 4.2 præsenteres

nogle vigtige aspekter af kirkegulvsarkæologiens rammer og udførelse. Og i kap. 4.3

præsenteres eksempler på problematiske udgravninger med hver deres forudsætninger og

metoder og de resultater og mangel på samme, som er kommet ud af det.

Kapitlets sidste del handler om den nutidige situation. I kap. 4.4 præsenteres

kirkegulvsarkæologiens forhold lige nu og konsekvenserne af det nyligt overståede

generationsskifte analyseres. Og i kap. 4.5 præsenteres den norske og svenske model for

kirkekonsulentvirksomhed og kirkearkæologi og de sammenlignes med den danske model.

I kap. 4.6 gives foruden en sammenfatning også en generel vurdering af

kildematerialet og dets anvendelighed.

4.1 Historisk overblik

Den moderne kirkegulvsarkæologis epoke startede i begyndelsen af 1950‘erne. Men kirker

har altid været en vigtig del af Nationalmuseets arbejdsområde. Siden Antikvarisk-

Topografisk Arkivs oprettelse i 1846 har registreringer af kirkernes arkitektur,

bygningshistorie, inventar og kalkmalerier udgjort størstedelen af arkivets indhold (Jensen

1996). I 1861 nedsattes ‖Det særlige Kirkesyn‖, som tog vare på de større og udvalgte kirker.

Og fra omkring 1885 blev museet systematisk inddraget som rådgiver i kirkeministeriets

arbejde med kirkebygningernes ændringer og istandsættelse. I 1922 blev denne rolle

indskrevet i den nye kirkelov (Kjær m.fl. 1998). Frem til 1950‘erne spillede museet,

personificeret af overinspektøren på 2. Afdeling, sin største rolle som rådgiver i forbindelse

med de kirker, som blev anset som kulturhistoriske monumenter. Der blev fra slutningen af

1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet foretaget spredte arkæologiske undersøgelser i og

omkring kirker bl.a. af C.G. Schultz, C.A. Jensen (4.3.1) og C. Christensen. Baggrunden for

udvælgelsen af hvilke kirker, som blev undersøgt, kan ikke aflæses af kildematerialet. Det var

sandsynligvis en blanding af bygningens og stedets kulturhistoriske betydning, personlige

44

interesser og praktiske muligheder. Anerkendelsen af hver enkelt, almindelige landsbykirkes

betydning både i sin egen ret og som en brik i det store billede rækker langt tilbage. Det

fremgår af M. Mackeprangs forskningsindsats i første halvdel af 1900-tallet (bl.a.

Mackeprang 1920 og 2003) og af søsætningen i 1927 af bogværket Danmarks Kirker, som

systematisk gennemgår og beskriver hver enkelt kirke i Danmark (Johannsen 1992). Men det

var først i begyndelsen af 1950‘erne, at dette syn på kirkerne fik fodfæste i Nationalmuseets

kirkearkæologiske arbejde.

Efter 2. verdenskrigs afslutning nærmest eksploderede antallet og omfanget af

istandsættelser af kirker. Og i 1950‘erne og 60‘erne var sænkning af gulvet og udstøbning af

en dækkende betonflade nærmest standard i forbindelse med kirkerestaureringer. Det var

baggrunden for opblomstringen af kirkegulvsarkæologien, mens selve startskuddet var Elna

Møller og Olaf Olsens udgravninger i 1953. Elna Møller var redaktør på Danmarks Kirker.

Da Snoldelev Kirke (stednr. 020509) skulle restaureres og stolestaderne blev fjernet, tog hun

initiativ til den første af de moderne kirkeudgravninger og ansatte den nyuddannede Olaf

Olsen som assistent (Møller 1968; Als Hansen og Rensbro 2007). Inspirationen til

undersøgelsen kom fra E. Dyggves fund af stolpehuller i Jelling Kirke i 1947-48 (Dyggve

1954) og amatørarkæolog (9) og sognepræst Knud Høgsbro Østergaards fund af en forgænger

af sten i Åstrup Kirke i 1952 (Høgsbro Østergaard 1953).1 Senere i 1953 blev Skt.

Jørgensbjerg Kirke i Roskilde (stednr. 020412) på initiativ af den lokale provst udgravet forud

for en omfattende restaurering. Olaf Olsen stod for undersøgelsen, som blev finansieret via en

særbevilling fra Undervisningsministeriet og forlænget med tilskud fra menighedsrådet. Den

foregik som en kombination af totaludgravning af gulvet og bygningsarkæologiske

undersøgelser af den eksisterende stenkirke (Olsen 1960). Resultaterne fra udgravningerne i

Snoldelev og Skt. Jørgensbjerg var overvældende og vakte stor offentlig opmærksomhed. Og

det blev betragtet som påvist, at alle kirkegulve potentielt rummer interessante arkæologiske

spor (9). Det har siden vist sig, at så gode bevaringsforhold kan man ikke forvente at finde i

alle kirker, om end i rigtigt mange (6).

1950‘erne var den moderne kirkegulvsarkæologis pionertid. Formålet med

udgravningerne var at undersøge og registrere så meget som muligt, før det blev ødelagt. Den

primære problemstilling var til at begynde med at finde ud af, hvad der var på stedet før

stenkirken (Møller 1968), hvilket vel var årsagen til, at man dengang ikke tøvede med at

1 Undersøgelserne i Jelling Kirke (stednr. 170904) i 1947-48 og Åstrup Kirke (stednr. 190208) i 1952 er ikke

medtaget i database/katalog, fordi de er foretaget før 1953.

45

totaludgrave og dermed fjerne gulvlag fra stenkirkens tid. Heldigvis var man trods det

uomtvistelige fokus på trækirker opmærksomme på at registrere spor fra de stående

stenkirkers tid. Allerede efter få år kunne det afvises, at vore stenkirker er bygget på hedenske

kultpladser (Olsen 1966). Til gengæld blev det påvist, at de fleste stenkirker har en eller flere

forgængere af træ (Møller og Olsen 1961) (6.2). Interessen samledes herefter om spor fra

stenkirkernes første tid (Olsen 1967).

I de første år kæmpede kirkearkæologerne mod tiden. Langt fra alle truede kirkegulve

kunne undersøges, og det stod tidligt klart, at noget måtte gøres for at mindske omfanget af

ødelæggelserne. Bevaring (9) kom i fokus og der blev nu arbejdet på at minimere

ødelæggelserne – både restaureringsarbejdets og arkæologiens. Inspektørerne gennemførte en

paladsrevolution på 2. Afdeling, hvorefter arbejdet med kirkekonsulentvirksomheden (4.4.1)

ikke længere sorterede under afdelingens leder, Aage Roussell, men blev et fælles anliggende

for afdelingens inspektører. De stadigt fungerende fordelingsmøder blev indført og

kirkekonsulentsagerne fordelt efter inspektørernes ekspertise og tid (Jørgen Steen Jensen

2007). Kirkekonsulent har traditionelt aldrig været en titel, men en funktion (9), men i denne

sammenhæng giver det god mening at omtale de museumsinspektører, som har arbejdet med

kirkekonsulentsager, som kirkekonsulenter. Kirkegulvsarkæologien og

konsulentvirksomheden har fra starten været tæt knyttet til hinanden (fig. 4). Arkæologerne

var kirkekonsulenter og de fleste konsulenter foretog udgravninger, selv om det for nogle var i

begrænset omfang (4.2.6).

I 1956 udsendte Nationalmuseet med Kirkeministeriets godkendelse det såkaldte

‖Harpecirkulære‖, som påbød harpning af al jord, som fjernes fra kirker (4.2.4). Allerede

samme år begyndte det at strømme ind med genstande og især mønter fra kirkegulve (6.3).

Men at harpe jorden var kun et første skridt, for de mange fund var jo netop et yderligere

bevis på, hvor meget andet der stadig blev gravet væk og ødelagt i kirkerne. Den eneste

effektive løsning på problemet var at stoppe de mange sænkninger af gulve. På kort sigt blev

der arbejdet på at udbrede forståelsen for, at gulvsænkninger ikke længere burde være en

almindelig del af en kirkerestaurering. Mens kirkekonsulenternes langsigtede strategi helt

frem til i dag har været og stadig er at satse en stor del af arbejdsindsatsen på vejledning i

bygge- og restaureringsarbejdernes projekteringsfase.

Kirkearkæologerne har altid haft svært ved at overkomme arbejdsmængden. I

1950‘erne og op i 1960‘erne gravede de så meget som muligt selv (4.3.3; 4.3.4), men

46

størstedelen blev udgravet af håndværkere evt. under restaureringsarkitektens ledelse og i

nogle tilfælde af præster eller menighedsråd med eller uden Nationalmuseets forudgående

instruktioner. Nogle gange udførte disse udgravere beskrivelser og opmålinger, andre gange

blev registreringer udført af museets folk på besigtigelse (4.3.2), og i endnu andre tilfælde

mangler registreringer helt (4.3.5). I begyndelsen af 1960‘erne oprettedes to nye stillinger og

arkitekterne Knud Krogh og Morten Aaman Sørensen blev ansat som museumsinspektører

med kirkerne som primært arbejdsområde.

I 1970‘erne havde billedet efterhånden ændret sig. Langt størstedelen af

undersøgelserne var nu mere begrænsede i omfang, og arkitekter og håndværkere foretog

sjældnere selvstændige undersøgelser. I takt med det stadigt øgede fokus på bevaring (9) og

rådgivning er udgravningsfelterne blevet stadig mindre (4.2.1). Der er siden 1970‘erne

foretaget hundredvis af små arkæologiske undersøgelser med det formål at fastslå, hvor

rørføringer bedst kan lægges, og hvor dybt nye gulve kan isoleres med mindst mulig

ødelæggelse af kulturlag og konstruktioner.

I den moderne kirkegulvsarkæologis første tid bestod staben af kirkekonsulenter på 2.

Afdeling foruden af overinspektør Aage Roussell af Hans Stiesdal og Olaf Olsen. Allerede i

1956 blev Erik Skov ansat. I 1957 kom Morten Aaman Sørensen til, omkring 1960 Knud

Krogh og siden Henrik Græbe. Birgit Als Hansen overgik i 1960‘erne gradvist fra

administrativt arbejde til at være fuldtids udgraver. Da Roussell i 1968 blev afløst af Harald

Langberg som leder af afdelingen, fik det tilsyneladende ikke afgørende indflydelse på

kirkearbejdet. Kirkekonsulentvirksomheden var i høj grad et selvkørende maskineri med

fordelingsmøderne som omdrejningspunkt og Olaf Olsen for bordenden. I 1971 forlod Olsen

museet for at blive professor på den nyoprettede uddannelse i middelalderarkæologi ved

Aarhus Universitet (3.1.1), og Skov overtog rollen som ledende kirkekonsulent.

Siden 1980‘erne hvilede kirkegulvsarkæologien næsten alene på Birgit Als Hansen og

Morten Aaman Sørensen. Flere unge medarbejdere1 deltog i adskillige arkæologiske

undersøgelser som føl. Men ingen af dem fortsatte i det lange løb karrieren som

kirkekonsulenter. De økonomiske omstændigheder har sjældent givet mulighed for at

studenter kunne deltage i udgravninger (4.2.3). Der var derfor ingen oplagte arvtagere, da Als

Hansen ved årtusindeskiftet nærmede sig pensionsalderen. Se også kap. 4.2.6 med

1 Dette gælder først og fremmest Peter Kristiansen og Peter Pentz, som i længere perioder i 1980‘erne og 90‘erne

var ansat som vikarer, bl.a. i forbindelse med Knud Kroghs orlov.

47

supplerende oplysninger om personerne. Kirkegulvsarkæologiens nutidige situation behandles

i kap. 4.4.

100 km

Fig. 8. Udbredelseskortene viser de kirker, hvor fire udvalgte begivenhedstyper er foregået. Bemærk at fagfolk

inkluderer bl.a. ansatte fra lokalmuseer og redaktører fra Danmarks Kirker (se også fig. 19). Ikke-fagfolk

inkluderer arkitekter og amatørarkæologer (se fig. 23). Ukendt kan dække over en hvilken som helt type

begivenhed. Samme spredning vises i tabel B (5.2.1).

4.2 Rammer og udførelse

I følgende fremlægges de væsentligste sider af kirkegulvsarkæologiens rammer og udførelsen

af det praktiske arbejde. Andre relevante sider og mange detaljer forbigås, fordi det har vist

sig for vanskeligt at indhente og analysere kilderne. Det gælder ikke mindst udviklingen i

Nationalmuseets ledelses syn på og styring af konsulentvirksomheden og kirkearkæologien.

Der gøres i kapitlet forsøg på at trække linjer og give forklaringer. Men det er

forbløffende vanskeligt at generalisere, især om prioriteringer og metoder. Det skyldes, at de

involverede kirkearkæologer har haft meget forskellige kompetencer og mål. Og det er ganske

betegnende, at det er nødvendigt med et kapitel med personfortællinger (4.2.6).

ukendt

begivenhed

udgravning eller

besigtigelse ved

ikke-fagfolk

besigtigelse

ved fagfolk

udgravning

ved fagfolk

48

4.2.1 Metoder

Der fokuseres i dette kapitel på to sider af kirkegulvsarkæologien, nemlig hensynet til

bevaring (9) og vægten på registrering. Metodiske overvejelser er først og fremmest foretaget

og publiceret af Olaf Olsen og Birgit Als Hansen (Olsen 1958; Als Hansen 1990b).

Udgravningsmetoden er tæt knyttet til de hypoteser (9) om kirkerummets indretning, som især

kendes fra artiklerne Rumindretning i romanske landsbykirker (Olsen 1967) og Medieval

Painted Window Glass from Denmark (Als Hansen 1989 og 1992). Det er et grundvilkår for

den kirkegulvsarkæologiske metode, at næsten alle udgravninger er nødudgravninger (9;

4.2.3). Det har den betydning, at tilbygningerne i form af tårn, våbenhus, sakristi og kapel kun

sjældent er udgravet, fordi langt det meste byggearbejde, som berører gulvene, er foregået i

skib og kor. Tilbygningerne er i det hele taget dårligt belyst, og flere arkæologiske

udgravninger i gulvene kunne være en måde at finde ud af mere om deres funktion og

datering (5.2).

Der er ingen stor forskel på de metoder, hypoteser og spørgsmål, som Olsen

formulerede omkring 1960 og dem Als Hansen arbejdede med frem til år 2006, bortset fra at

de med tiden blev mere detaljerede. Men den praktiske udførelse har udviklet sig en hel del på

de 50 år. Det altoverskyggende hensyn til bevaring (9) af kulturlagene i kirkegulvene har

gennem hele perioden været afgørende for metodeudviklingen (6.8). Allerede ved

afslutningen af ‖de hektiske trækirkeår‖ omkring 1957 (Møller 1968 s. 7) kom Olsen i

forbindelse med kirkeudgravninger til den erkendelse, at bevaring for fremtiden var vigtigere

end undersøgelser i nutiden. Siden udviklede denne holdning sig til noget nær en ‖doktrin‖

om maksimum udbytte ved minimum ødelæggelse (9), som i Olaf Olsens tid som rigsantikvar

(4.2.6) fik stor betydning for dansk arkæologi (Olsen 1979). For kirkegulvsarkæologien slog

betydningen igennem tidligt. Og bevaring af spor i kirkegulvene kom til at spille en mere

fremtrædende rolle end bevaring af kirkebygningernes øvrige spor. Dette skyldes, at der

generelt i konsulentarbejdet er forståelse for nutidens trang til at sætte et synligt præg på

kirkerummet, om end det ofte søges begrænset til et mere beskedent omfang end oprindelig

projekteret (Kjær m.fl. 1998). Anlægsarbejder i gulvene drejer sig om almindeligvis skjulte

tekniske forbedringer, som, hvis det er praktisk muligt, kan ændres, uden at det bemærkes af

menigheden.

I 50 år er bortgravning og hermed destruktion af kulturlag hele tiden søgt begrænset

mest muligt. Det gælder naturligvis først og fremmest den del af en undersøgelse, som

49

udføres alene af arkæologiske årsager og ikke skyldes kommende anlægsarbejder. De såkaldte

‖gratisprofiler‖, som fremkommer ved at tømme jorden ud af eksisterende forstyrrelser som

grave og moderne ledningsgrøfter, har derfor spillet en meget stor rolle i de arkæologiske

undersøgelser (Olsen 1962 s. 69; Als Hansen og Aaman Sørensen 1975 s. 121, Liebgott 1989

s. 142).

Størst har udviklingen været indenfor størrelsen af udgravningsfelterne. De er ofte

ganske små, ned til 30 cm på hvert led forekommer. Og de graves ikke til bunds, hvis det

indebærer fjernelse af et velbevaret kulturlag. At det har kunnet lade sig gøre at indskrænke

udgravningsfelternes størrelse mere og mere gennem tiden, skyldes delvist

kirkekonsulenternes (4.4.1) forarbejde med at argumentere for at byggeprojekter

tilrettelægges med hensyntagen til kulturlag i gulvene. Kirkegulvsarkæologerne så det selv,

som deres fornemste opgave at forhindre udgravninger ved at bruge oplysninger i ATA eller

generel viden om kirker som argumenter for at ændre byggeprojekter, hvilket man så som en

fordel for alle involverede parter.

Udgravningsfelternes størrelse hænger også i høj grad sammen med den gennem

1980‘erne og 90‘erne voksende brug af prøvegravninger forud for selve anlægsarbejdet.

Prøvegravningerne er et redskab til at optimere tilrettelæggelsen af byggearbejder, så disse

kan gennemføres mest effektivt og kulturlagene bevares i størst muligt omfang. Efter

indførelse af brugerbetaling er prøvegravninger ikke længere så anvendte (4.4.3). En

forudsætning for at kunne anvende minimale udgravningsfelter er, at udgraveren besidder stor

erfaring i at placere dem og i at tolke lag og strukturer. To eksempler på undersøgelser, hvor

felterne er små og ikke gravet til bunds er Randlev Kirke (stednr. 150211) i 1987 (fig. 9) og

Toksværd Kirke (stednr. 050410) i 1994 (fig. 22). I Randlev Kirke besigtigede og registrerede

arkæologen de spor, som anlægsarbejde havde blottet. Der blev ikke undersøgt yderligere. I

Toksværd blev fyldlaget (9; 6.3.4) under det eksisterende gulv fjernet og harpet. Overfladen

af gulvlagene her under blev punktvist undersøgt (4.3.8).

Der er naturligvis problemer forbundet med denne fokusering på bevaring frem for

undersøgelse (9). Ikke mindst bliver det næsten udelukkende anlægsarbejdet, både det

aktuelle og de tidligere, som bestemmer de arkæologiske resultater og kun i meget ringe grad

hensynet til den arkæologiske forskning og vidensudviklingen. Desuden er små felter per

definition sværere at tolke end større felter, og de leverer sjældent revolutionerende nye

oplysninger.

50

3 m

Fig. 9. Randlev Kirke (stednr. 150211) 1987. Udgravningsfeltet er skråskraveret på grundplanen af kirken til

venstre. Til højre er opmålingen af udgravningens resultater. Oprindeligt i målestok 1:50, her formindsket.

Olaf Olsen var aldrig alene som kirkearkæolog, og selv om Birgit Als Hansen og Morten

Aaman Sørensen siden 1970‘erne stod for størstedelen af de arkæologiske undersøgelser,

kunne de langt fra nå alt. Og de øvrige kirkearkæologer gravede derfor fortsat. Det er meget

begrænset, hvad de har skrevet om metodisk praksis og teoretiske overvejelser, og det ligger

på linje med Olsen og Als Hansens holdninger. Men derfor kan man ikke antage, at al

kirkegulvsarkæologi har været ens udført i 50 år. Kirkearkæologerne var en uhomogen

gruppe, som udfyldte jobfunktionen meget forskelligt (kap. 4.2.6). Sammenligner man deres

udgravninger, er det tydeligt, at Henrik Græbe og Morten Aaman Sørensen bestræbte sig på at

grave efter Olsens ‖doktrin‖ om bevaring frem for alt (9). Det gjaldt til dels også Hans

Stiesdal, som dog nemmere lod sig gribe af begejstring og ville se mere. Erik Skov har i de

fleste tilfælde ‖kun‖ registreret spor, som allerede var blotlagt af bygningsarbejdere og

arkitekter. Knud Krogh og amatørarkæologen Knud Høgsbro Østergaard derimod gik deres

egne veje. De har sjældent beskrevet hvor stor en del af deres udgravninger, som skyldtes

anlægsarbejder (nødudgravning) og hvor stor en del, som var forskning. Og det kan derfor

51

være vanskeligt at bedømme, hvorvidt de i arbejdet skelnede mellem de to typer

undersøgelser. I hvert fald vægtede de ikke bevaring (9) så tungt som Olsen og Als Hansen.

Fig. 10. Konstrueret profil, som viser stratigrafiske forhold og i hvilke lag mønterne blev fundet i Malt Kirke i

1958. Efter Krogh 1971 s. 537.

Kroghs udgravningsmetoder adskilte sig i markant fra de øvrige kirkearkæologers ved den tid,

han forbrugte på en undersøgelse. Alene på baggrund af bedre tid må mulighederne for

registrering af detaljer og efterprøvning af hypoteser formodes at have været bedre. Og i nogle

af de tilfælde, hvor resultaterne kendes, peger det også i den retning. Et eksempel er

udgravningen i Malt Kirke (stednr. 190307) i 1958 (Krogh 1971), hvor 4 mønter blev fundet i

lag, som hermed kunne dateres relativt. (fig. 10). Det er en uhørt høj frekvens af mønter

fundet i et ikke-omrodet lag på en kirkeudgravning (6.3). Høgsbro Østergaard var

amatørarkæolog. Han lærte gravehåndværket undervejs ved at konsultere og samarbejde med

Nationalmuseet. Efter fagfolkenes smag var hans undersøgelser, trods stort talent og gode

52

resultater, for omfattende og ustrukturerede. Og især i de første år fik han muligvis gravet for

meget væk uden registrering (4.2.6).

En arkæologisk udgravning er ikke bedre end sine registreringsmetoder.

Registreringerne er, sammen med arkæologens hukommelse ofte det eneste, der er tilbage af

det undersøgte, når udgravningen er slut. Og det er som regel umuligt at vende tilbage og se

det bevarede igen. Derfor er registreringerne grundlaget for at kunne forske, formidle og ikke

mindst for at kunne vende tilbage og genoptage den arkæologiske undersøgelse ved en senere

lejlighed (2.4). At registrere er med andre ord en lige så vigtig del af arkæologien som at

grave og tolke. Både Olaf Olsen og Birgit Als Hansen er til dels autodidakte arkæologer, men

det fremgår af materialet fra deres hånd i ATA, at de begge til fulde forstod registreringens

betydning. Til gengæld tyder det ikke på, at de øvrige kirkegulvsarkæologer havde samme

forståelse for registreringens formål. For vel registrerede de, men ikke altid og ofte ikke de

mest relevante oplysninger. Tilsyneladende blev registrering anset for en arbejdsopgave, som

kunne skæres ned eller væk i tilfælde af tidsnød. Knud Krogh er igen en undtagelse. Flere af

de beretninger/registreringer, som findes fra Kroghs hånd er af høj standard. Men desværre

efterlod han ved sin pensionering mange uafsluttede sager uden registreringsmateriale i ATA

(4.2.6).

Gennem de 50 år raffineredes metoden med at være på ‖pletten‖, når et byggeprojekt

startede og sammen med håndværkerne få et overblik over den praktiske del af arbejdet og

evt. foretage såkaldte sonderinger i form af prøvehuller i gulvene. Herefter blev så meget som

muligt overladt til håndværkerne i henhold til stramme aftaler om beføjelser, og hvornår

arkæologerne skulle tilkaldes. Denne metode omfattede udstrakt brug af notater om aftaler og

observationer og orden i systemet for opfølgning, da der ofte var flere undersøgelser kørende

på én gang. Måske skyldes nogle af begivenhederne uden registreringer (2.4) tilfælde af

forkert anvendelse af denne metode.

Som tidligere nævnt udgjorde kirkegulvsarkæologerne en lille, men også temmelig

uhomogen gruppe af personer med hver deres forhold til arkæologien. Forskellighederne blev

yderligere understøttet af kirkekonsulenternes meget flade organisationsstruktur. Desuden har

det formodentlig haft betydning, at Birgit Als Hansen blev den mest aktive og bedst

kvalificerede inden for den praktiske udførelse af kirkegulvsarkæologien efter Olaf Olsen

afrejs. Men samtidig var hun formelt set den lavest rangerende i det akademiske hierarki

53

(4.2.6) og kunne derfor næppe bestemme over de øvriges individuelle udførelse af

arkæologiske undersøgelser.

Der er dog visse fællestræk vedrørende udførelsen og formålet med

kirkegulvsarkæologien, som har haft betydning for udviklingen. For det første deltog alle

kirkekonsulenter i større eller mindre grad i den arkæologiske del af kirkearbejdet som

kirkearkæologer. For Skovs vedkommende var det dog kun ganske undtagelsesvis, at det

arkæologiske blev til andet end besigtigelser og evt. tilkaldelse af assistance. Også redaktører

på Danmarks Kirker har ikke sjældent leveret oplysninger om arkæologiske iagttagelser til

arkivet. Alle kirkegulvsarkæologerne var i lige så høj grad kirkeeksperter, som de var

arkæologer – og for nogles vedkommende mere end de var arkæologer. Det havde den

betydning, at der i højere grad blev fokuseret på at tolke udgravningsresultaterne og på at

bruge dem i en større sammenhæng til forståelse af hele kirkebygningen end på at undersøge

og registrere efter strikte arkæologiske metoder. Man har været rigtigt gode til at løfte blikket

op fra jorden. Men ofte var det på bekostning af kvaliteten af det arkæologiske arbejde. Det er

en af kirkegulvsarkæologiens store styrker, at udgravninger altid er udført af kirkeeksperter og

oftest med et stort islæt af refleksion (9). Selv det mindste spor i gulvet er undervejs forsøgt

tolket i sammenhæng med spor i resten af bygningen og med spor i andre kirkebygninger. Der

er så at sige udført forskning på udgravningskanten, og vel at mærke forskning, som ser

kirkebygningen i et helhedsperspektiv.

For det andet har kirkekonsulenterne, samtidig med at konsulentarbejdet var et

selvstændigt arbejdsområde, altid været en integreret del af Enheden for Middelalder og

Renæssance. De fleste kirkekonsulenter har deltaget i de øvrige museumsaktiviteter og har

haft andre ekspertiseområder end lige kirker (4.2.6). Dette har gennem tiden tilført

kirkekonsulenterne og hermed kirkearkæologien inspiration og indsigt i andre metoder. Også

dag er der både kirkekonsulenter, som arbejder fuld tid med kirkerne, samtidig med at de

fleste af Enhedens øvrige inspektører i vekslende omfang tager del i kirkekonsulentarbejdet

(4.4.2). Som det fremgår nedenfor (4.2.3), har det på grund af kirkegulvsarkæologiens

økonomiske situation tidligere ikke været muligt at benytte den mest oplagte måde at tilføre

miljøet inspiration og kendskab til nye metoder, nemlig at ansætte fagfolk og studerende i

midlertidige stillinger som medhjælpere på udgravninger.

54

4.2.2 Monopol

Nationalmuseet har monopol på at foretage arkæologiske udgravninger i forbindelse med i-

brug-værende kirker (bilag 2). Al anden nødarkæologi (9) er ophørt på Nationalmuseet, som i

dag alene foretager forskningsudgravninger. Arkæologi i Danmark blev i 1970‘erne

omorganiseret til decentral udførelse af lokalmuseer med central styring først i

Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat, RAS og senere fra 2002 i Kulturarvsstyrelsen,

KUAS (9). Kun kirkegulvsarkæologien er udenfor denne struktur. Årsagen til at

kirkegulvsarkæologien indtager en særstilling er både organisatorisk og faglig.

Kirkegulvsarkæologerne er samtidig kirkekonsulenter (4.4.1) og hermed eksperter i kirker på

mange andre niveauer end det arkæologiske. Betydningen af dette i udgravningssituationen er

beskrevet i kap. 4.2.1. Men den nære sammenhæng mellem konsulentvirksomhed og

arkæologi har en anden og lige så vigtig betydning for både arkæologien og kirkens brugere.

Konsulenter med arkæologisk viden kan give bygherren d.v.s. menighedsrådet rådgivning i

forbindelse med udformningen af et anlægsprojekt og kan siden give stiftet en kvalificeret

udtalelse vedrørende projektets arkæologiske konsekvenser. Desuden fungerer systemet ofte

så fleksibelt, at overraskelser af arkæologisk art kan afstedkomme ændringer af

anlægsprojektet, som forhandles på stedet under arbejdet. Inden for de rammer, som

kirkebygningernes status og loven giver (4.4.1), er det en optimal sikring af kirkens

antikvariske værdier. En lige så væsentlig begrundelse for, at det er nødvendigt at holde det

antikvariske arbejde vedrørende kirker samlet, er Antikvarisk-Topografisk Arkiv. ATA

benyttes i det daglige af alle Enhedens medarbejdere, både kirkekonsulenter, arkæologer og

redaktionen på Danmarks Kirker, som alle løbende bidrager med nye arkivalier, ikke mindst

om kirker. Det fælles arkiv er en stor fordel i det praktiske arbejde, for forskningen og for

samarbejdet, som vi misundes i vore nabolande (4.5.3).

Det er kirkegårdsmuren, som er grænsen for Nationalmuseets ansvarsområde. Og

naturligvis ansporer den skarpe grænse til de lokale museers ansvarsområder ind imellem til

samarbejde. Det drejer sig oftest om, at tilsyn med anlægsarbejder overdrages til det lokale

museum. Ansvaret er dog stadig Nationalmuseets. Tidligere hændte det, at udgravninger

udførtes i samarbejde. Men dette ebbede ud, formodentlig i takt med, at forskellene på de

økonomiske rammer blev for store (4.2.3). Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem

kirkegulvsarkæologien, d.v.s. Nationalmuseet, og den omgivende arkæologi, d.v.s.

lokalmuseerne, er til tider blev bremset af forskellene i både organisering,

55

arbejdstilrettelæggelse og økonomi. Ofte er kirkegulvsarkæologerne rykket ud til en

udgravning med dags varsel. Og da undersøgelserne som regel er ganske kortvarige, er det

mere undtagelsen end reglen, at lokalmuseet har fået besked om, at der foregik noget i kirken.

Ødekirker (9) er ikke en del af Nationalmuseets ansvarsområde. Museet har dog

foretaget en del udgravninger, selv om langt de fleste undersøgelser er foretaget af

lokalmuseerne eller i et samarbejde. Det er kun undtagelsesvis, at der registreret spor i

gulvene i ødekirker (2.3).

4.2.3 Økonomi

Inden for ganske få år har den økonomiske forudsætning for udførelsen af

kirkegulvsarkæologi ændret sig markant. Situationen, som den er i dag, beskrives i kap. 4.4.3.

I dette kapitel forklares, hvordan økonomien hang sammen i den moderne

kirkegulvsarkæologis første 50 år frem til 2004. Det skal igen understreges, at det er et

grundvilkår for kirkegulvsarkæologien, at næsten alle udgravninger er nødudgravninger og

ikke forskningsgravninger (4.2.1). I pionertiden var udgravningerne ofte understøttet af

særbevillinger fra menighedsrådet, Kirkeministeriet eller fonde. Man får det indtryk, at

udgravninger i de første år kun lod sig gøre, når der var sådanne ekstratilskud, hvilket vel ikke

var så meget anderledes end for den øvrige arkæologi. Siden indrettede

kirkegulvsarkæologien sig uden penge udefra med spartansk udført arkæologi.

Udgravninger inden for Nationalmuseets ansvarsområde inden for kirkegårdsmuren

(4.2.2) var indtil år 2004 en gratis ydelse. Kirkearkæologien var en del af Enheden for

Middelalder og Renæssances almindelige drift, hvilket betød at investeringer i udstyr blev

holdt på et minimum, og at betalt assistance udefra sjældent var en mulighed. Til gengæld var

kirkearkæologerne fastansatte og kunne prioritere deres tid efter opgavernes omfang.

Transport blev dækket af kirkekonsulenternes generelle udgiftskonto. Til sammenligning var

forholdene for den øvrige danske arkæologi indtil 2003 noget anderledes. For private

bygherrer var udgravninger en gratis ydelse, som blev udført af lokalmuseer og betalt af RAS,

senere KUAS (9). Derimod betalte offentlige bygherrer, hvortil kirker og menighedsråd

regnedes, selv for arkæologiske udgravninger, som blev udført af lokalmuseerne. Frem til

2004 var situationen derfor den lidt absurde, at en arkæologisk udgravning forud for byggeriet

56

af et graverhus indenfor kirkegårdsmuren var gratis. Mens en tilsvarende udgravning forud for

opførelsen af et menighedshus lige udenfor kirkegårdsmuren kostede menighedsrådet penge.

I kirkegulvsarkæologernes selvforståelse var deres arbejde en service, som museet

leverede til menighedsrådene på linje med rådgivning, og som derfor blev udført uden

beregning (4.4.1). Man sammenlignede sig ikke med Nationalmuseets brugerbetalte ydelser

på det konserveringsfaglige område i form af arbejde med kalkmalerier og istandsættelse af

inventar. I sammenhæng med selvopfattelsen som serviceorgan var den anden grundlæggende

indstilling til økonomi, at der skulle spares på kirkernes og menighedsrådenes penge.

Kirkegulvsarkæologerne gjorde sig store anstrengelser og indgik mange kompromiser på

arkæologiens bekostning for ikke at sinke anlægsarbejder mere end absolut nødvendigt.1

På trods af en konstant mangel på ressourcer til udgravninger, blev det af

kirkearkæologerne opfattet som en fordel, ja ligefrem en forudsætning for samarbejdet med

menighedsrådene, at der ikke var økonomi indblandet. Hermed kunne man i forhandlinger om

arbejdets praktiske udførelse spille på, at arkæologien var en service, som blev ydet

vederlagsfrit. Til gengæld havde museet visse forventninger til modydelser. Først og

fremmest i form af en positiv holdning til de arkæologiske undersøgelser, hvilket bl.a. indebar

at man skulle kunne stole på menighedsråds, præsters og arkitekters tilsyn med

byggearbejder, og at de tilkaldte museet, når der var behov. Ganske ofte blev det desuden

arrangeret, at de tilstedeværende bygningshåndværkere eller specielt ansatte arbejdsmænd på

byggeprojektets regning deltog i den arkæologiske undersøgelse og harpede den opgravede

jord. Hermed løstes to ressourcekrævende arbejdsopgaver for de underbemandede

kirkearkæologer: overvågning og harpning.

Set udefra og i bakspejlet var dette en overlevelsesstrategi, som var udviklet i tiderne,

før professionaliseringen af den øvrige arkæologi slog igennem i 1980‘erne. Og at holde fast i

den indebar at afskrive sig muligheden for at medbringe professionel medhjælp for i stedet at

kunne få ikke-fagfolk stillet til rådighed. Foruden de ovenfor beskrevne fordele ved den

gunstige forhandlingssituation, var det naturligvis også en fordel, at mange af disse

medhjælpende håndværkere kunne flytte rigtigt meget jord, meget hurtigt og havde en

praktisk og teknisk viden, som kunne inddrages, når anlægsprojekterne måtte ændres

undervejs. Men ulemper var der også. Først og fremmest havde man ikke mulighed for at

have udefrakommende fagfolk og studenter med på udgravningerne, hvilket betød, at man gik

1 Knud Krogh var i forlængelse af sin mere tidskrævende udgravningsmetode (4.2.1) en undtagelse også på dette

område (4.2.6).

57

glip både af den inspiration og fornyelse, som påvirkning udefra kan give og af at få spredt

interessen for kirkearkæologi blandt yngre arkæologer. Desuden må det formodes, at det man

– p.g.a. gratis service og villighed til at underordne de arkæologiske interesser – vandt i

velvilje hos nogle bygherrer og arkitekter, tabte man til gengæld i respekt hos andre. Det har

nemlig vist sig, at også arkæologien er underlagt de almindelige samfundsnormer om, at

gratis ydelser anses for at være af dårlig kvalitet og af lav status. Derfor medførte indførelse af

brugerbetaling for udførelse af den øvrige danske arkæologi i 2003, at mange bygherrer nu

udviser større respekt og samarbejdsvilje i forhold til arkæologien. I 2004 overgik

kirkearkæologien til også at være en bygherrebetalt (9) ydelse (4.4.3). Fra menighedsråd og

stifter var reaktionen velvillig.

4.2.4 Harpning

I 1956 rundsendte Nationalmuseet det såkaldte ‖Harpecirkulære‖, som herefter i en årrække

blev vedlagt udtalelser og breve til kirkearkitekter og menighedsråd. En formodentlig original

kopi fra 1956 er gengivet som afhandlingens bilag 1. Cirkulæret blev forfattet af Olaf Olsen

og underskrevet af Aage Roussell (Olsen 1958; Jensen 1977). Heri stod, at al jord, som blev

fjernet fra en kirke, skulle harpes, d.v.s. sies gennem et trådnet, og de fundne genstande

afleveres til Nationalmuseet.

Trods ihærdig eftersøgning på museet, i arkivalier på Rigsarkivet fra perioden 1950-

1960 og i Kirkeministeriets arkiv lykkedes det først at se et eksemplar af ‖Harpecirkulæret‖,

da pensioneret arkitekt Poul Brøgger, Ålborg (4.2.6), ved Jens Vellevs mellemkomst, i juli

2007 venligst sendte en fotokopi af eksemplaret fra sit private arkiv (gengivet i bilag 1).

Hverken dette eksemplar eller en øjensynligt yngre afskrift, som Jørgen Steen Jensen kort tid

efter kunne fremvise, er dateret. De to tekster er stort set identiske, kun er linjeafstanden,

skrifttypen og to ord forskellige. Jørgen Steen Jensens eksemplar er på tredje side i nederste

venstre hjørne påskrevet initialerne ‖HA‖. Ifølge JSJ betyder det sandsynligvis at afskriften er

udført af kontormedarbejder Hanne Alstrup, som blev ansat efter 1959.1 Harpecirkulæret gav

under overskriften ‖Undersøgelse af jordfyld i kirker ved harpning‖ praktiske anvisninger på

netstørrelse, lyskilder m.m. og lagde stor vægt på møntfundenes vigtighed.

1 Begge kopier er nu arkiveret i Korrespondancearkivet med journalnummeret 1210/2007.

58

Allerede i 1956 begyndte det at strømme ind med genstande og især mønter fra

kirkegulve. Det blev klart, at der i en almindelig sognekirke med gennemsnitlige

bevaringsforhold findes 100-200 mønter i gulvet, foruden hvad der ellers er af vinduesglas,

bogspænder, knapper, potteskår med mere. Også stumper af krucifikser og gyldne altre blev

fundet i overraskende beskedne landsbykirker (Krogh 1971, Wienberg 1995). Møntfund fra

kirker fik stor betydning for numismatikerne, som på baggrund af disse samlede fund fra

veldefinerede lokaliteter kunne analysere sig frem til lokale forskelle, udbredelser og

udmøntningssteder (Lindahl 1963; Møller 1967 s. 10; Bendixen 1972; Jensen 1977;).

Fig. 11. Håndværker harper jord fra Ubby Kirke (stednr. 030109) 2006.1

‖Harpecirkulæret‖ var dog kun et midlertidigt instrument. Efterhånden blev

kirkekonsulentvirksomheden (4.4.1) mere effektiv, og den direkte rådgivning om behandling

af opgravet jord var at foretrække frem for de generelle retningslinjer i ‖cirkulæret‖. Desuden

havde det muligvis den utilsigtede virkning, at det kunne opfattes som en opfordring til at

bortgrave og harpe mere jord end strengt nødvendigt. I 1960‘erne ophørte brugen af

‖Harpecirkulæret‖ på skrift. Men harpning af jord fra kirker bliver stadig håndhævet. I

1 Forud for nyt gulv i Ubby Kirke undersøgte Birgit Als Hansen og Henriette Rensbro v.h.a. sonderinger de

øverste 10 cm af løst sandfyld, som herefter blev harpet af murerlærlingene. Beretningen var ikke færdig, da

ATA blev gennemgået, og begivenheden er derfor ikke med i kataloget.

59

cirkulærets første linjer står ‖Undersøgelsen må opfatte al den jord, der afgraves, også det

øverste sandlag under gulvet”(bilag 1). I de efterfølgende årtier er denne regel blevet

fortolket som al jord, der fjernes fra en kirke, skal harpes. Og det er ikke gennemskueligt i

hvor mange tilfælde og i hvilket omfang det i tidens løb er undladt at harpe jord, som ikke

fjernes og i stedet i forbindelse med anlægsarbejde er redeponeret i kirkerne. Eksempelvis er

det i beretningen om afgravning af gulvfyld i Borbjerg Kirke (stednr. 180502) i 2005 oplyst,

at ‖For at minimere arbejdet med harpningen… blev det øvre løse sandlag i uharpet stand

udlagt i midtergangen…‖. Men på baggrund af kildematerialets inkonsekvente udformning

(2.4) kan det næppe forventes, at en oplysning som denne altid er registreret i ATA. Dette

medfører en svækkelse af de kvantitative undersøgelsers anvendelighed, idet

fundspredningsanalyser har størst interesse, hvis de kan formodes at vise, hvor genstandene

blev deponeret eller evt. redeponeret i ældre tider (6.3.4).

I den almindelige arkæologiske terminologi kaldes dette at si jord gennem et net for at

solde, og der skelnes mellem vådsoldning og tørsoldning. I kirkearkæologien valgte man at

bruge ordet harpe. Det er kun rent undtagelsesvis hændt, at der er anvendt vand i forbindelse

med harpning af jord fra kirkegulve. I ‖Harpecirkulæret‖ er vådharpning ikke nævnt som en

mulighed, og det står, at det er bedst at solde indendørs.

Eftersom mange genstandsfund fra kirker er helt uden oplysninger om fundomstændigheder

(6.3), er det ofte ikke muligt at afgøre, om der er tale om harpefund, eller om genstanden er

opsamlet direkte fra gulvet af opmærksomme håndværkere. De fleste harpefund tilhører

kategorien ‖løsfund‖, som beskrives og værdisættes i kap. 6.3.4.

4.2.5 Naturvidenskab

”Alle skeletter optoges og undersøgtes – inden genbegravelse – af overlæge, dr.med. J.

Balslev Jørgensen (se beretning). Jordprøver udtoges af botanikeren Søren Ødum. Prøver på

tekstil fra gravene blev overgivet konservator, fru Else Østergaard til analysering og

konservering (se vedlagte beretning). En prøve af blykisten fra grav I blev overdraget

Statsprøveanstalten (ingeniør, frk. Anna Søndergaard) til analysering. Træprøver oversendt

til NM’s 8. afdeling (se vedanatomisk bestemmelse af 25.10.1971). Dyreknogler fra grav

bestemt på Universitetets zoologiske Museum, jfr. Brev af 7.10.1970, fra Ulrik Møhl.”

Ovenstående er et citat fra beretningen om ‖Undersøgelser foran alteret i Sorø kirke –

sommeren 1970‖ ved Hans Stiesdal. Åbningen af Hvidernes grave i Sorø1 var et

1 Sorø Kirke var i middelalderen en cistercienserklosterkirke og indgår derfor ikke i afhandlingen i øvrigt.

60

prestigeprojekt, som skabte stor opmærksomhed. Derfor var omfanget af naturvidenskabelige

undersøgelser højden af, hvad man kunne præstere med et objekt af denne art, hvor også hver

eneste kistesøm og krampe blev tegnet. Men dette er en undtagelse. Almindeligvis er brugen

af naturvidenskabelige undersøgelser af materiale fra kirkegulve langt mere begrænset.

I dette kapitel fremlægges først en oversigt over udvikling og prioriteringer i brugen af

naturvidenskab indenfor kirkegulvsarkæologien. Derefter gennemgås de analysemetoder, der

har været anvendt, og resultaterne, der er kommet ud af det. I denne gennemgang inddrages

også naturvidenskabelige undersøgelser, som er foretaget på materiale fra andre dele af kirken

end gulvet. Dette gøres for at fremlægge i hvilket omfang, der har været interesse for og gjort

brug af de forskellige metoder fra kirkearkæologernes side. Faktuelle data bygger først og

fremmest på personlige oplysninger fra Birgit Als Hansen i foråret 2007 og i mindre grad på

litteratur, kilderne i ATA og andre personlige oplysninger. Vurderingerne af resultater og

årsagsforklaringer er projektets egne. I kapitel 7.4 gives en vurdering af

undersøgelsesmetodernes fremtidige anvendelighed på materiale fra kirkegulve.

Kirkearkæologien har fulgt den almindelige udvikling indenfor arkæologiens brug af

naturvidenskabelige undersøgelser fra håb om, at naturvidenskaben ville kunne bidrage med

nye spændende oplysninger til en stigende erkendelse af, at der til rekvirerede undersøgelser

skal stilles præcise spørgsmål, hvis resultaterne skal kunne bruges i sammenhæng med

analysen af de arkæologiske fund. Og at resultaterne af naturvidenskabelige undersøgelser

oftest ikke er meget værd, hvis ikke deres fundkontekst er afklaret.

Kirkearkæologien har på den ene side formelt haft adgang til NNU, Nationalmuseets

Naturvidenskabelige Undersøgelser, og haft museets navn i ryggen i forsøgene på at finde

naturvidenskabelige samarbejdspartnere i andre institutioner. Men på den anden side har der

været ingen eller få økonomiske midler afsat til naturvidenskab (4.2.3), hvilket har sat snævre

grænser for arkæologernes indflydelse på hvilke undersøgelser, der blev foretaget. De fleste

undersøgelser er kommet i stand som enkeltstående ‖vennetjenester‖ eller som samarbejder

med det formål at begge parter skulle have noget fagligt ud af det. Fra

naturvidenskabsfolkenes side kunne det være metodeudvikling eller finjustering ved hjælp af

undersøgelser med et på forhånd kendt resultat. Ofte har det været problematisk for

arkæologerne at forklare, hvilken form for resultater, der var relevante, og undersøgelserne

har derfor tit udviklet sig væk fra arkæologisk interessante vinkler. Ganske tit er

samarbejdsprojekterne også gledet ud i sandet, før der forelå resultater.

61

Allerede i 1950‘erne var der opmærksomhed på at anvende naturvidenskabelige

undersøgelser i forbindelse med udgravninger i kirker. De første mange år var det

overvejende antropologiske skeletundersøgelser og analyser af slagger og mørtel, som blev

foretaget. Fra 1970‘erne og frem var det i vid udstrækning forskellige metoder til datering og

proveniensbestemmelse, der blev eksperimenteret med. Mørtel har i hele perioden haft en

særlig bevågenhed hos både arkæologer, naturvidenskabsfolk og ikke-fagfolk, og i tidens løb

er der taget mange initiativer til indsamling og undersøgelse af mørtel. Omdrejningspunktet

for fascinationen er potentialet i at kunne bruge dette udbredte materiale til noget, at få

oplysninger ud af det, når det nu findes alle vegne og i så store mængder i alle gamle murede

bygninger. Hovedinteressen har samlet sig om to problemstillinger, den ene er brugen af

mørtel til datering af bygninger, og den anden er forskellige typer af materialeundersøgelser.

Der er jævnt hen over perioden blevet indsamlet en stor mængde materialeprøver (især

mørtel, slagger og brændt ler fra blystøbergruber), hvoraf kun en meget lille del er blevet

undersøgt. I hvilken udstrækning, der er formuleret problemstillinger i forbindelse

indsendelse af prøver til undersøgelse, fremgår ikke af ATA. Ligesom det kun sjældent

fremgår, hvis der aldrig er kommet svar med resultatet af undersøgelsen. Af materiale

vedrørende naturvidenskabelige undersøgelser rummer arkivet almindeligvis kun

undersøgelsesresultater og oplysninger på genstandslister om prøveindsamling eller som

kommentarer i beretninger. Og da der gælder samme forhold for prøver som for andre

genstandsfund, er registreringsgraden meget vekslende (6.3). Ofte er eneste registrering af

naturvidenskabelige undersøgelser en brevveksling mellem udgraveren og

naturvidenskabsfolkene. Brevvekslinger af denne art befinder sig oftest i

Korrespondancearkivet, hvilket blev bekræftet ved en stikprøveundersøgelse foretaget i

februar 2007. Og da dette projekt alene bygger på materiale fra ATA (2.4), er der stor

usikkerhed vedrørende antallet af naturvidenskabelige undersøgelser. Det er derfor ikke i

relevant at inddrage databasen KirkeArks registreringer som statistisk baggrund i forbindelse

med dette kapitel.

Følgende er bygget op som en gennemgang af forskellige analysemetoder og

problemstillinger. Afsnittene er opdelt med udgangspunkt i arkæologiens syn på og brug af

naturvidenskab, som det er opstået gennem tiden. F.eks. handler ét afsnit om metallurgiske

undersøgelser i bred forstand og et andet specifikt om C14 datering. Det er ikke strengt logisk

set med naturvidenskabelige øjne, men afspejler et ‖arkæologisk verdenssyn‖. For hvert afsnit

62

opregnes i hvilket omfang, problemstillingen/metoden har været anvendt i forbindelse med

kirkearkæologi, og hvilke resultater der er kommet ud af det.

Antropologiske undersøgelser af skeletter fra grave i kirkegulve er ikke så hyppige, som man

måske kunne forestille sig, og resultaterne har sjældent indflydelse på den arkæologiske

tolkning af den enkelte kirke. Dette skyldes først og fremmest at begravelser (9) kun

udgraves, når de er truede af ødelæggelse og at alle grave rent principielt ønskes bevaret

uforstyrret. Desuden betragter arkæologerne grave fra nyere tid, som jo i stort omfang har

fjernet de ældre grave, som forholdsvis uinteressante. Dog har det været hovedreglen gennem

hele perioden, at er et skelet først gravet frem, så undersøges det. Ved undersøgelser af

enkeltindivider, kan der i bedste fald fremkomme oplysninger om alder, køn, højde og sår,

skader og sygdomme. Men det ændrer oftest ikke ved den arkæologiske tolkning, om et skelet

er en 20-årig eller en 40-årig, eller om det er en mand eller en kvinde. Antropologiske

undersøgelser har generelt størst værdi som kvantitative og statistiske analyser anvendt på

store mængder skeletter/grave. Vores viden om, at der er både mands-, kvinde- og barnegrave

i kirkerne stammer netop fra sammenligning af en større mængde antropologiske

undersøgelser. Men der er stadig meget tilbage at undersøge, f.eks. om der findes en

tidsmæssig udvikling inden for køns- og aldersfordeling af de begravede mennesker i

kirkegulve (7.3). Sådanne analyser vil først kunne foretages, når der er en større mængde

skeletter/grave at arbejde med.

Zoologiske undersøgelser af dyreknogler er foretaget i flere tilfælde, men yderst sjældent med

et resultat, som har haft betydning for den arkæologiske tolkning. To undtagelser fra dette er

‖Danmarks ældste sild‖ fra Sorø Kirke og knoglerne fra Skt. Ib i Roskilde. Begge dele er

undersøgt af Ulrik Møhl fra Zoologisk Museum, og hans resultater beskrives nedenfor.

De dyreknogler, som nævnes i citatet i starten af dette kapitel, er fiskeknogler fra en

muret grav i Sorø Kirke. Knoglerne viste sig at være fra sild, og de blev tolket som rester af

murernes måltid i forbindelse med opmuring af graven.

Ved udgravningerne af Skt. Ibs Kirke i Roskilde i 1959-61 blev der i muldlaget og

gravene, som er ældre end den stående stenkirke, fundet omkring 1000 keramikskår af

østersøtype og enkelte knogler af okse, svin, får og høns. Undersøgeren Ulrik Møhl fandt, at

de ikke adskilte sig fra, hvad der almindeligvis findes af affald snart sagt alle vegne. Og på

63

den baggrund blev det af udgraveren afvist, at skår og knogler kunne stamme fra

gravmåltider, d.v.s. rituelle måltider over den tilkastede grav (Olsen 1962 s. 74-75). At

muldlaget rent faktisk var et bebyggelseslag fra ældre middelalder kunne først erkendes ved

omfattende udgravninger i Vindebodekvarteret i 1990‘erne (Ulriksen 2000).

Metallurgiske undersøgelser er stort set kun foretaget på slagger, som er en almindelig

genstandstype i kirkegulvene. Der er fundet en hel del slagger i kirkernes kor. Dette har ført

til overvejelser om, hvorvidt der i forbindelse med kirkebyggeri og restaurering er repareret

og skærpet jernværktøj i koret (6.3.3). Hidtidige metallurgiske undersøgelser har ikke kunnet

be- eller afkræfte dette. Der er i arkivet ingen registreringer af, at der gjort forsøg på at påvise

smedeaktivitet i kirker ved at lede efter hammerskæl v.h.a. en magnet. Der er fortaget et lille

antal metallurgiske undersøgelse på andre metalgenstande fra kirkegulve. Resultaterne herfra

har ikke kunnet anvendes i den arkæologiske tolkning.

Et eksempel på, hvor svært det kan være at bruge resultaterne fra naturvidenskabelige

undersøgelser i tolkningen af udgravningsresultater, er undersøgelsen af slagger fra Rimsø

Kirke (Stednr. 140114. Journalnr. 27/55). Ved udgravning af tre mindre felter i kirken i 1955

blev der fundet tre formodede slagger. Slaggerne blev sendt til undersøgelse hos

afdelingsingeniør E. Høeg på Statsprøveanstalten, hvor de blev bestemt således: Slaggen fra

brandlaget i skibet er en smedeslagge med hammerskæl. Klumpen fra samme lag består af

kobberlegering forvitret sammen med kildekalk. Mens slaggen fra sydmurens fundament er

en jernudvindingsslagge (muligvis vandrullet). Beskrivelsen af fundsteder kendes kun fra

svarbrevet med undersøgelsesresultater fra E. Høeg. Udgravningens resultater er af Olaf

Olsen i et brev til sognepræsten beskrevet som skuffende, hvilket måske er årsagen til, at der

er ikke gjort meget ud af at registrere dem. Det omtalte brandlag i skibet er dog registreret i en

skitse af profilen. Laget strækker sig over kun ca. ½ meter og er vanskeligt at tolke. Det er

stratigrafisk yngre end kirkens fundament, men ældre end det oprindelige gulvlag og er

således i kirkebyggeriets tid enten dannet på stedet eller bragt ind i kirken som

opfyldningsmateriale. Hvilket betyder, at der muligvis er forekommet smedeaktiviteter i

skibet i forbindelse med byggeriet. Jernudvindingsslaggen fra fundamentet er efter al

sandsynlighed bragt til kirken med byggemateriale, selv om det naturligvis ikke kan

udelukkes, at den stammer fra jernudvindingsaktiviteter på stedet før kirkens tid. Nærmere

kan vi ikke komme tolkningen, når lagenes tilblivelse ikke kendes (6.3.4).

64

Termoluminescens, TL, anvendes i dag mest i sammenhæng med proveniensbestemmelse (se

nedenfor). Tidligere blev TL undersøgelser udført af Vagn Mejdahl på Forskningscenter Risø,

alene som dateringsmetode. Men dengang blev metoden ikke anvendt til datering af tegl i

bygninger, da baggrundsstrålingen på stedet for brændingen skulle kendes, for at metoden

kunne virke. Da blystøbergruber næppe har været opvarmet til 600 grader, er det brændte ler i

disse heller ikke antaget for egnet til målinger. Derfor var metoden i mange år ikke relevant

for kirker, men derimod for tegl- og keramikovne, hvor der i flere tilfælde er opnået gode

resultater.

Tilsyneladende er det eneste eksempel på anvendelse af TL-datering i forbindelse med

Nationalmuseets arbejde i kirker dateringen af granitsten i nordsiden af Vrejlev Kirke (Stednr.

100116).1 Sporene i væggen antyder, at de nuværende hvælv ikke er kirkens første. Inspireret

af Elnas Møllers artikel om årsager til hvælvsammenstyrtninger (Møller 1983) ønskede Birgit

Als Hansen og Morten Aaman Sørensen at få dateret væggens granitsten, som uden en

eventuel varmepåvirkning fra en brand, burde være millioner af år gamle. Mejdahl på Risø

daterede v.h.a. TL-stenprøverne til at være kraftigt opvarmede for ca. 800 år siden, og hermed

var årsagen til fornyelsen af kirkens hvælv fastlagt til at være ildebrand i kirken.

I dag er termoluminescensdatering udviklet så vidt, at også tegl i bygninger kan

dateres. Senest har den været anvendt på Skt. Nikolaj Kirke i Svendborg, Vor Frue Kirke i

Kalundborg og Randers Klosterkirke i forbindelse med forskningsprojekter uden deltagelse af

Nationalmuseet. Usikkerheden af dateringerne er dog stadig så stor, at den bedst anvendes til,

i sammenhæng med proveniensbestemmelse, at adskille byggefaser på baggrund af mange

prøver af samme bygning (Kristensen og Rasmussen 2002). Desværre duer termoluminescens

stadig ikke som dateringsmetode på materialer, som har ligget i jord.2

Kulstof 14-datering, C14, har traditionelt været anset som uegnet til materiale fra historisk tid,

fordi metodens usikkerhed er stor i forhold til den præcision, som kræves af disse dateringer.

Alligevel har metoden ofte været brugt i mangel af bedre. C14-datering anvendes på organisk

materiale, som oftest træ eller trækul, men alt kulstof kan dateres, blot der er nok af det til en

prøve, således også knogler, planterester m.m. I princippet kan også kulstoffet i mørtel

dateres. Den konventionelle C14-dateringsmetode har m.h.t. kirkegulve kun været anvendt på

1 Vrejlev Kirke var i middelalderen en præmonstratensernonneklosterkirke og indgår derfor ikke i kataloget.

2 Oplyst af Kaare Lund Rasmussen januar 2007.

65

mørtel fra Svend Nordmands Kirke i Ringsted. Der var resultaterne helt misvisende (se

nedenfor). Årsagen til den manglende brug er ikke mindst, at det er vanskeligt at finde nok

materiale til en undersøgelse. Metoden udføres i dag kun i udlandet.

C14 med accelerator, AMS-metoden, behøver kun meget små prøver og kan anvendes

på mørtel. Men den er meget dyr, bl.a. fordi der kræves mange prøver for at øge dateringernes

præcision til et acceptabelt niveau. Metoden er anvendt til datering af kirker på Åland, hvor

resultaterne dog er meget omdiskuterede (Heinemeier m.fl. 1995, Ringbom 2004). Hidtil er

AMS C14 ikke anvendt på materiale fra danske kirker.1

Dendrokronologi er i forbindelse med kirker særligt forbundet med tagværker. Der er de

seneste årtier gennemført talrige dateringer af kirkers tagværker. Også vinduesrammer og

døroverliggere er undertiden søgt dateret. Dateringerne er dels udført som et led i

bygningsarkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaurering, dels som særlige

projekter (f.eks. Madsen 2005) og dels på initiativ af redaktionen af ‖Danmarks Kirker‖ i

forbindelse med deres analyser af kirkers bygningshistorie (Bertelsen 2007 s. 299).

Dendrokronologi har ikke nogen stor betydning for kirkegulvsarkæologi, da der yderst

sjældent findes bevaret træ i de ældre lag og konstruktioner i gulvene.

Et eksempel på en datering, som har en indirekte sammenhæng med

kirkegulvsarkæologi er Knud Kroghs initiativ til at få dateret to planker fra Snoldelev Kirke

(Stednr. 020509). De har været indmuret som døroverliggere og formodes at stamme fra den

yngste af de to stavkirker, som Elna møller udgravede i 1953 (6.2). Desværre mangler

plankerne splintved og en senere dendrodatering viste sig for upræcis til at be- eller afkræfte

formodningen.

Proveniensbestemmelse foretages i dag som en kombination af målinger af termoluminescens

og af magnetisk susceptibilitet, både hvad angår undersøgelsernes praktiske udførelse i

laboratoriet og i tolkningerne af resultaterne (Feveile m.fl. 1998; Rasmussen 2007). Der er i

1998 gjort forsøg på proveniensbestemmelse af gulvfliser fra kirker (Als Hansen og Aaman

Sørensen 2005 s. 21). Men resultaterne var ubrugelige, hvilket sandsynligvis skyldes

fejlvisning som følge af, at materialet har befundet sig lang tid under jorden. Prøvematerialet

behøver ikke nødvendigvis at være brændt, hvilket indebærer store perspektiver for

1 Oplyst af Jan Heinemeier januar 2007.

66

undersøgelser af mørtel. Her er problemstillingen almindeligvis ikke, som med keramik og til

dels med tegl, om det er fremstillet lokalt, men byggefaser. Desværre har der vist sig store

tekniske og tolkningsmæssige problemer i proveniensbestemmelse af mørtel. Og der skal

arbejdes en del mere med det, før pålidelige og let tolkelige resultater bliver almindelige.1 Der

er ikke foretaget forsøg med proveniensbestemmelse af vinduesglas fra kirker.

Neutronaktiveringsanalyser blev tidligere foretaget af Risø forsøgsstation på materiale fra

tegl- og keramikovne. Målet var proveniensbestemmelse, og metoden gik ud på at kortlægge

lerets grundstofsammensætning. I den forbindelse blev teglfliser fra forskellige kirkegulve

sammenlignet med fliser fra ovnene i Blistrup. Resultaterne af undersøgelserne var gode og er

de bedst publicerede af alle naturvidenskabelige undersøgelser af materiale fra kirkegulve.

Det viste sig, at fliserne fra Ishøj og de nærliggende kirker stammer fra Blistrup teglværk,

mens kirkerne længere væk må have fået deres fliser fra andre teglværker (Als Hansen m.fl.

1977; 1978; 1980a; 1982 og 2005 s.21). I dag udføres undersøgelsesmetoden ikke længere i

Danmark.

Materialeundersøgelser er for kirkegulvenes vedkommende forsøgt på prøver af mørtel og

glas. For mørtlens vedkommende skyldes de gentagne tilløb til undersøgelser en undren over

den middelalderlige mørtels gode kvalitet sammenlignet med det mørtel, vi kan fremstille i

dag. Ofte er det middelalderlige mørtel hårdt som beton. I 1980‘erne indledte Knud Krogh og

Kgl. Bygningsinspektør Werner Kjær et samarbejde om kalkundersøgelser, hvortil der blev

indsamlet og leveret prøver gennem flere år. Desværre døde Kjær før projektet for alvor kom i

gang. Prøverne overgik herefter til NNU.

I 1994 gravede Nationalmuseet i Ringsted Kirke og fandt i vestenden rester af Svend

Normands Kirke (Stednr. 040212. Journalnr. 28/93 og 15/94).2 I første omgang blev

løsfundne brokker antaget for cementrester fra en nyere understøbning af fundamentet evt. fra

Storcks restaurering i begyndelsen af 1900-tallet. Men da rester af den oprindelige

frådstensmur i den midterste del af vestpartiet dukkede op bevaret i to skifter, sås det, at

murkernen bestod af den samme cementhårde mørtel. Der blev udtaget prøver til Werner

Kjær. Men da der flere år senere kom svar fra Kaare Lund Rasmussen på NNU, var det ikke

en materialeundersøgelse, mørtlen var udsat for, men en C14-datering. Dateringen var

1 Oplyst af Kaare Lund Rasmussen i januar 2007.

2 Ringsted Kirke var i middelalderen en benediktinerklosterkirke og indgår derfor ikke i kataloget.

67

desværre ubrugelig, da den lød på år 2920 f.kr. Sandsynligvis skyldes dette materialets ophold

under jorden (Rasmussen 1999 s. 324).

Der har været talt meget om mørtelundersøgelser, og der er indsamlet mange prøver.

Men der er endnu ikke foretaget ret mange undersøgelser. Hvor mange kan ikke gøres op,

fordi oplysninger ikke konsekvent er gemt i ATA. Og analyser af materialesammensætning

har sjældent haft nogen betydning for den antikvariske viden. Men måske kan det en dag

lykkes at bruge oplysninger om sammensætning og kornstørrelser i arkæologiske

sammenhænge. Interessen for middelalderlig mørtel har også i tidens løb vendt sig mod

fremstillingsmetoden. Forsøg med forskellige metoder til at brænde og læske kalk og

efterfølgende forskellige opbevaringsforhold er foretaget af firmaet Rødvig Kalk. Resultaterne

af disse forsøg er ikke entydige, men peger i retning af, at læskning af kalken på

byggepladsen frem for industriel langtidslæskning er en del af forklaringen1 (Vellev &

Kristensen 1999) (6.3.3).

Middelalderligt vinduesglas bevares langt bedre end det efterfølgende renæssanceglas.

Der er flere hypoteser (9) om årsagen til dette. Sandsynligvis spiller forskelle i ingredienser en

stor rolle, hvilket muligvis har noget at gøre med fremstillingssted (Jexlev m.fl.1970). I et

forsøg på at få oplysninger om udvalgte glasfragmenters kemiske sammensætning indledte

Birgit Als Hansen i 1980‘erne et samarbejde med Polyteknisk Læreanstalt. Der var opstillet

flere spørgsmål, bl.a. hvorfor grønt og til tider blåt glas bedre tåler ophold i jorden end andet

glas. Desværre måtte dette forsøg på samarbejde opgives, da indsatsen fra læreanstaltens side

overgik til at blive et undervisningsforløb om udvikling af analysemetoder, som ikke havde

relevans for arkæologi.2 Tidligere kneb det med sammenligningsmateriale, da der ikke var

foretaget ret mange undersøgelser af europæisk glas. I dag stiller sagen sig meget anderledes,

idet der de sidste årtier er forsket en hel del i ældre europæisk vinduesglas (Brill and Rising

1999). Og analyser af materialesammensætning kan udføres pris i udlandet for en

overkommelig. I Danmark er et forskningsprojekt om fremstilling af ældre vinduesglas under

projektering på Aarhus Universitet, Moesgård. Se også kap. 6.3.3.

1 Oplyst af direktøren for Rødvig Kalk marts 2007.

2 Oplyst af Birgit Als Hansen 2005.

68

Arkæobotaniske undersøgelser er kun sjældent foretaget i kirker. Der har været enkelte

eksempler på, at stratigrafisk dateret jord fra kirkegulve har været anvendt til analyser af

tidligere tiders bonitet og til spiringsforsøg.1

Spiringsforsøgene i Uggeløse og Sorø Kirker i første halvdel af 1970‘erne var et led i en

større undersøgelse af forskellige plantefrøs spiringsevner efter x antal års fravær af mulighed

for spiring. I gravfylden fra en mindst 850 år ‖gammel‖ grav i Uggeløse Kirke (Stednr.

010313) spirede kun en enkelt planteart, nemlig kongelys. Mens der i jordprøver fra gravfyld

fra Sorø Kirkes kor ikke var nogen spiring (Ødum 1978). Det fremgår i samme publikation, at

i en udendørs opbevaret bunke af opgravet jord fra Sorø Kirkes kor spirede efter kort tid 5

forskellige planter, nemlig gråbynke, almindelig hønsetarm, Hvidmelet gåsefod, Læge-

jordrøg og Fuglegræs. Ved tjek efter 2 måneder var der yderligere 4 planter i jordbunken,

nemlig Glat Dueurt, Enårig rapsgræs, Brandbæger og Almindelig mælkebøtte. Resultatet fra

denne del af undersøgelsen er naturligvis meget usikkert, fordi jordbunken har været udsat for

nutidig frøspredning gennem luften.

Uden en kulturhistorisk tolkning af en ekspert er værdien af sådanne undersøgelser

stærkt begrænset for arkæologer. Specifikt for kirkearkæologien må det vigtigste resultat

være, at der tilsyneladende er mulighed for, at der er bevaret organisk materiale i lag i

kirkegulvene. Desværre fremgår det ingen steder, hvor jordbunken udenfor Sorø Kirke kom

fra, sandsynligvis er det dog ikke nærmere defineret fyld fra grave.

Makrofossilundersøgelser er aldrig foretaget på jord fra kirker. Dette skyldes, at de tørre

forhold formodes at være uegnede til bevaring af organisk materiale. Der er heller ikke

foretaget analyser af madskorper på potteskår (6.3.3). Der er flere gange påvist blomster i

kister fra nyere tid (Hvass 2001), men undersøgelserne er ikke foretaget for middelalder og

renæssancegrave i kirkegulvene. Heller ikke lagundersøgelser og pollenanalyser er foretaget

på materiale fra kirkegulve.

Arkæomagnetiske undersøgelser kan ikke udføres i kirker, da der ikke må være bygninger i

nærheden ved disse målinger. Og således kunne her opremses mange typer

1 Mundtlig oplysning fra BAH: Bonitetsundersøgelserne blev foretaget af Dahlerup. I forbindelse med et projekt

om kortlægning af jordens bonitet i ældre tider havde han ved Johannes Hertz‘s mellemkomst i undersøgt jord

fra Karlslunde Kirke. Da der senere i den nærliggende (Gundsømagle eller Karlstrup) kirke i blev udgravet et

usædvanligt tykt muldlag fra før kirkens tid, tilkaldtes Dahlerup, som tog prøver. Men der kom aldrig noget

resultat tilbage.

69

naturvidenskabelige undersøgelser, som ikke er foretaget på materiale fra kirker. Men er de

ikke nævnt, har de ikke været anvendt. I kap. 7.4 fremlægges et forslag til, hvordan

naturvidenskabelige prøver bør prioriteres i fremtiden.

Sammenfattende kan det konstateres, at datering er kirkearkæologiens akilleshæl (6.7), og at

alle metoder, som kan hjælpe til at datere lag og strukturer i kirkegulve, er meget velkomne.

Det gælder for datering som for materiale- og proveniensbestemmelse og arkæobotaniske

analyser, at kirkegulvsarkæologien i det lange løb vil have stor fordel af at støtte

metodeudviklingen. Materialeprøver er ud over byggematerialer også relevante for genstande

af bl.a. metal og glas. Proveniensanalyser af byggemateriale kan p.t. bedst bruges til at

adskille byggefaser. Laganalyser kan utvivlsomt være en stor hjælp i analyser af lagenes

dannelseshistorie. Men også andre arkæobotaniske analyser, som makrofossil- og pollen, kan

vise sig brugbare. Og det kan ikke afgøres, om der er et potentiale, før det er afprøvet, ikke én

men mange gange. Ny viden vedrørende begravelsesmønstrets udvikling og de begravedes

køn, alder og status vil skulle bygge på mange antropologiske undersøgelser.

4.2.6 Personfortællinger

De enkelte kirkearkæologers prioriteringer, interesser og kompetencer har stor betydning for

kirkearkæologihistorien (3.2.1). Derfor består dette kapitel af personoplysninger, som har

betydning for forståelsen af kirkegulvsarkæologien i de sidste 50 år. Der er ikke tale om

fyldestgørende portrætter, og rækkefølgen afspejler nogenlunde, hvornår personerne startede

deres kirkegulvsarkæologiske arbejde. For flere oplysninger henvises til Henrik Lerdam 1998

og Jørgen Steen Jensen 2008. Forskning og publikationer gennemgås i kap. 4.2.7. Fig. 15

viser omfanget og udbredelsen af begivenheder i kirker, hvor de enkelte kirkegulvsarkæologer

var leder af arbejdet.

Olaf Olsen (1928-) arbejde som student på 2. afdeling og deltog bl.a. i udgravningerne på

Fyrkat. Som nyuddannet historiker blev han ansat som museumsinspektør i 1954. Fra starten

var kirkerne hans vigtigste område. I 1955 overgik tilrettelæggelsen af kirkekonsulentarbejdet

til inspektørerne, og Olaf Olsen var den uformelle leder af fordelingsmøderne. I 1971 forlod

han den praktiske kirkearkæologi for at blive professor i middelalderarkæologi på Aarhus

Universitet (3.1.1). Fra 1953 til 1971 var Olaf Olsen den ubestridte leder af dansk

70

kirkegulvsarkæologi. Han udviklede metoder, havde stor indflydelse på prioriteringerne

(4.2.1) og stod for de centrale publikationer (4.2.7). I tiden som rigsantikvar og direktør for

Nationalmuseet i 1981-1995 havde han nok indflydelse på kirkearkæologien, men da på et

plan, hvor kilderne til det ikke falder indenfor projektets rammer

Olsens forskningsmæssige interesse drejede sig som sagt i starten først og fremmest

om stenkirkernes forgængere af træ. Og det var nærliggende at sammenligne de fundne

stolpehuller med de bevarede stavkirker i Norge. I 1954 tog Olaf Olsen på en to ugers

rundrejse i Norge for at studere kirkerne der. Rundrejsen fik dog en brat afslutning, da han

ankom til Urnes og ved et tilfælde indlogerede sig på samme pensionat som et lille

udgravningshold med Håkon Christie i spidsen. De var i gang med den første rigtige

undersøgelse af gulvet i en stavkirke og fandt stolpehuller fra kirkens forgænger. Olaf Olsen

blev og deltog i det, som endte med at blive forundersøgelsen for omfattende udgravninger i

forskellige stavkirker, hvor man fandt de forgængere til de stående kirker, som de danske

trækirker rettelig bør sammenlignes med (Christie 1988). Det blev starten på et langvarigt

norsk-dansk forskningssamarbejde om stavkirker, som på den danske side snart blev overtaget

af Knud Krogh.

Elna Møller (1913-1994) var uddannet arkitekt. Hun arbejdede på Nationalmuseet i sin

studietid og blev i 1944 redaktør på bogværket Danmarks Kirker. Hun tog initiativet til

udgravningen i Snoldelev Kirke (stednr. 020509) i 1953, som i dag regnes som starten på

moderne kirkegulvsarkæologi (4.1). Hendes publikation om Vorgod Kirke, som i tolkning og

rekonstruktionsforslag1 inddrager både bygningsarkæologiske undersøgelser af vægge og

lofter samt arkæologiske undersøgelser af gulvet, har været et forbillede for kirkearkæologien

lige siden (Møller 1968). Elna Møller vedblev i en årrække at besøge kirkeudgravninger og

var en værdsat sparringspartner i fortolkningerne.

Sognepræst Knud Høgsbro Østergaard (1900-1987) ‖ingen her inde underkender Deres

arkæologiske talent, og vi glemmer heller ikke, at De var den første, der gik i gang med de

systematiske kirkegulvsundersøgelser.‖ Citat fra brev fra Olaf Olsen til Høgsbro Østergaard

vedr. Billum Kirke (stednr. 190701). Høgsbro Østergaard var amatørkirkearkæolog, primært

med aktionsradius i Ribe amt og helst i nærmeste omegn af sine hjemsogne Åstrup-Starup. I

1 Rekonstruktionstegningerne af Vorgod Kirkes bygningshistorie er en del af Nationalmuseets udstilling i rum

103.

71

Åstrup (stednr. 190208), havde han sin første kirkeudgravning i 1952, hvor han fandt en

forgænger af sten. Han spillede en stor rolle i at henlede opmærksomheden på de antikvariske

værdier i kirkegulve, ikke mindst kirkegulvsmønterne og fordelene ved at harpe jorden (4.1)

(Høgsbro Østergaard 1953 s. 619 & 1962 s. 2; Jensen 1977 s. 296 & 2007 s. 5). Allerede i

1953 udgravede Høgsbro Østergaard stolpehuller fra en forgænger af træ i Brørup Kirke

(stednr. 190301) (Høgsbro Østergaard 1962 s.16). Helt fra starten samarbejdede han med

Nationalmuseet, og nok var han amatør, men teknikken lærte han undervejs. Der var gennem

årene uenighed om nogle af tolkningerne. Men der stod altid respekt om hans resultater og

ikke mindst om hans omfattende registreringsmateriale og samvittighedsfulde publicering af

sine udgravninger.

Fig. 12. Knud Høgsbro Østergaard præst ved Åstrup-Starup sogne gravede i 1950’erne i ni kirkegulve og i

yderligere to omkring 1970.

Hans Stiesdal (1922-1998) var historiker af uddannelse. Han arbejdede på museet fra sin

studietid til sin død i 1998. Fra 1954 til 1992 var han ansat som inspektør på 2. Afdeling.

Stiesdal var en alsidig museumsmand, og for ham var kirkerne kun ét af flere arbejdsområder.

Ét af hans specialer var at undersøge sammenhænge i placeringen af kirker, voldsteder, møller

m.m. Hvor hans indsats som kirkekonsulent var omfattende, var den kirkegulvsarkæologiske

side begrænset, og han fik ikke stor indflydelse på metodeudviklingen. I ATA foreligger

materiale fra 8 udgravninger, 2 besigtigelser og 4 begivenheder af ukendt type i kirkegulve.

72

Erik Skov (1926-2004) blev som nyuddannet historiker ansat som vikar for Stiesdal under

dennes sygdom i 1956, blev i 1958 museumsinspektør med kirker som eneste arbejdsområde

og gik på pension i 1996. Han efterfulgte Olaf Olsen som uformel leder af kirkekonsulenterne

og blev i 1971 formand for Det særlige Kirkesyn (9). Han havde derfor en vis indflydelse på

kirkegulvsarkæologien. Og da Skov var kendt som sparsommelig, må det formodes, at han

ikke har taget initiativer til at ændre på arkæologiens spartanske forhold (4.2.3). Kirkerne var

hans hjertebarn, og han tillagde uden tvivl kirkekonsulentfunktionen stor betydning og tog sin

og andres indsats alvorligt. I ATA foreligger materiale fra ni besigtigelser, en udgravning og

tre begivenheder af ukendt type i kirkegulve. Udgravningen er i Gurreby Kirke (stednr.

070506) i 1964 sammen med det lokale museum Lolland-Falsters Stiftsmuseum.

Knud Krogh (1932- ) kom ind i arbejdet som kirkearkæolog, da han som militærnægter blev

tilknyttet udgravningen i Billum (stednr. 190701) og Nørre Nebel (stednr. 190709) Kirker i

1955 og 1956 (Høgsbro Østergaard 1955; Krogh 1957). Han var uddannet arkitekt, blev fast

ansat på 2. Afdeling i 1963 og gik på pension i 2002. Knud Krogh er altid af kollegerne blevet

anset for en ualmindeligt dygtig arkæolog, og hans udgravningsresultater kan da også være

forbløffende detaljerede og klare. Eksempler på dette er udgravningerne i Malt (stednr.

190307) (Krogh 1971) (fig. 10) og Trans Kirke (stednr. 180910) (Krogh 1965) (4.3.4). De

gode resultater skyldes sandsynligvis ikke mindst Kroghs metode. Han brugte simpelthen

meget længere tid på de enkelte arkæologiske undersøgelser end de øvrige

kirkegulvsarkæologer (4.2.1). Desværre hørte han i årenes løb op med at færdiggøre

registreringer og arkivere sine arkæologiske undersøgelser og var dårlig til at koordinere med

kollegerne, som ikke altid vidste hvor og hvad, han arbejdede med. Det sidste havde

konsekvenser for kirkearkæologien som helhed p.g.a. manglen på tid og arbejdskraft. Der er

meget lidt materiale fra Knud Kroghs hånd i ATA, og alle vurderinger af hans arbejde og

resultater skal tages med det forbehold, at der ikke er set ret meget af det i forbindelse med

indsamlingen til databasen KirkeArk, hvis oplysninger for en stor del stammer fra ældre

publikationer, avisartikler eller overfladiske notater.

Morten Aaman Sørensen (1931- ) arbejdede som studerende og nyuddannet arkitekt for flere

af Nationalmuseets afdelinger. Han blev ansat som museumsinspektør på 2. Afdeling i 1964

73

og gik på pension i 2000. Hans speciale var først og fremmest tagværker. Desuden deltog han

sammen med Birgit Als i eksperimentalarkæologiske forsøg med flise- og pottemagerovne.

Og i det hele taget var deres interesse og ekspertise meget teknisk orienteret, både hvad angår

de gamle håndværk ,og hvad angår nutidige ændringer og restaureringer af kirker. Således

satte de begge fokus på, at omsorgen for de antikvariske værdier bl.a. kræver teknisk

rådgivning af bygherrerne også hvad angår byggematerialer, funderingsteknikker med mere.

Ligesom de påtog sig at være eksponenter for den generelle udvikling af kirkekonsulenternes

selvforståelse i retning af serviceorgan for brugerne d.v.s. kirkerne, menighedsrådene,

arkitekterne og håndværkerne (4.2.2). Begge var engageret i de fælles nordiske

kirkearkæologiske møder (4.5).

Fig. 13. Morten Aaman Sørensen afprøver vægbænk i Vemmelev Kirke (stednr. 040320) i 1992. Fotos med

personer og arbejdssituationer er ellers en mangelvare i det kirkearkæologiske materiale.

74

100 km

Fig. 14. Udbredelseskortene viser de kirker, hvor de 8 kirkearkæologer har udgravet eller besigtiget spor i

kirkegulve. Bemærk at det kun er begivenheder, hvor personen er leder af arbejdet, som vises her. BAH & MAaS

er begivenheder, som Birgit Als Hansen og Morten Aaman Sørensen har foretaget sammen. Sammenlign med

fig. 23.

Erik Skov Hans Stiesdal

Henrik Græbe Knud Krogh

Olaf Olsen BAH & MAaS

Morten Aaman Sørensen Birgit Als Hansen

75

Birgit Als Hansen (1937-) var oprindeligt uddannet bibliotekar. Hun startede sin mangeårige

karriere på Nationalmuseet i Antikvarisk-Topografisk Arkiv i 1958. En halv snes år senere

overgik hun til at arbejde med fundregistrering, og begyndte herefter, nu som

museumsassistent, at deltage i udgravninger. Efter Olsens afrejse til Moesgård i 1971 fik hun

snart rollen som førende kirkegulvsarkæologi, om end hun formelt forblev museumsassistent.

Birgit Als Hansen udviste et naturtalent for arkæologi, som både omfattede gravning, tolkning

og omhyggelig registrering. Hendes specialer var ud over selve det udgravningsmæssige:

glasmalerier, gulvfliser, teglovne og pottemagerovne. Desuden foretog hun også

bygningsarkæologisk undersøgelser. I 1970 arbejdede hun ved udgravningen i Ishøj Kirke

(stednr. 020208) for første gang sammen med sin mand og mangeårige kirkearkæologiske

partner Morten Aaman Sørensen. Hun gik på pension som 69-årig i januar 2007.

Fig. 15. Udklip fra Sjællands Tidende, Slagelse 6/12 1975. Et sjældent arkivalie med den ellers pressesky Birgit

Als Hansen i centrum.

Henrik Græbe (1934-2005) var uddannet kunsthistoriker i Sverige. Han arbejdede som

kirkekonsulent fra sidst i 1960‘erne til sin pensionering i 1998. Hans speciale var kalkmalerier

og deres brug i bygningen. Men han trådte til som arkæolog, når Birgit Als og Morten Aaman

76

måtte aflastes. I ATA er materiale fra syv udgravninger og 13 besigtigelser, som er foretaget

af Græbe. Heriblandt er udgravningen af Aggersborg Kirke (stednr. 100701), som han foretog

i samarbejde med Else Roesdahl (Græbe og Roesdahl 1977). Tallene er dog ikke helt

repræsentative for hans indsats, da de gange, hvor han assisterede, ikke figurerer i databasen.

Det drejer sig f.eks. om udgravningen i Gundsømagle Kirke (stednr. 020403) i 1988 (Græbe

m.fl. 1990).

Arkitekt Poul Brøgger (1932-) er medtaget i denne liste som eksempel på en typisk

kirkearkæolog. For ti begivenheder i jyske kirker mellem 1977 og 1999 er han registreret som

eneste aktør. Brøgger foretog ikke arkæologisk udgravninger, men harpede ‖løs fyld‖ med

systematisk inddeling af kirkerummet i felter. Derfor er det næsten kun genstande og enkelte

gravkamre, som er registreret af ham med lister og opmålinger. Der foreligger ingen

beretninger eller notater. I mange tilfælde tilkaldte han museet, når andre sportyper dukkede

frem og undersøgelsen blev så overtaget af kirkegulvsarkæologerne. Han har flere gange i

stifternes årbøger publiceret små artikler om sine iagttagelse i forbindelse med

kirkerestaureringer (Brøgger 1982).

4.2.7 Forskning og formidling

I denne sammenhæng arbejdes med det snævre arkæologibegreb, som kun omfatter

jordarkæologi foretaget i kirker og på kirkegårde. Forskning, som bygger på topografiske

analyser og bygningsarkæologi, er ikke medtaget.

Kun få personer har i tidens løb haft kirkearkæologien som deres primære arbejdsfelt.

Det drejer sig om Olaf Olsen, Knud Krogh, Birgit Als Hansen og Morten Aaman Sørensen.

Kun mændene var ansat i stillinger med forskningsret og -pligt, mens Birgit Als var

museumsassistent. Morten Aamans primære forskningsfelt var tagværker. For de øvrige

kirkekonsulenter var arkæologien kun en mindre del af deres arbejdsområde, og deres

forskning lå derfor uden for kirkegulvsarkæologien. Til gengæld har Elna Møller, som ikke

var kirkekonsulent, men redaktør på Danmarks Kirker, bedrevet forskning i spor i 1950‘erne

og 60‘erne. Og Nils Engberg har i de seneste år arbejdet med ødekirker med udgangspunkt i

arkæologiske kilder, hvoraf en del er produceret af Nationalmuseet, men kun undtagelsesvis

af kirkekonsulenter.

77

Uanset ansættelsesvilkår har tiden til forskning altid været knap og størstedelen af

publikationer om kirkegulvsarkæologi i de sidste 50 år er skrevet udenfor arbejdstiden. Set i

det lys er listen over publikationer slet ikke så lille. Hvad angår tidsnød i forbindelse med

forskning og formidling, adskiller gulvarkæologien sig ikke fra den øvrige kirkearkæologi og

arkæologi i al almindelighed. Men inden for Nationalmuseets mure er det en usædvanlig

omstændighed, at næsten al kirkegulvsarkæologi har været og er nødudgravninger (4.2.1), og

at undersøgelserne er foregået løbende, ofte uden pauser mellem de enkelte udgravninger.

Man kan derfor ikke sammenligne mængden af forskning fra kirkegulvsarkæologernes

hænder med museets øvrige inspektørers. Og man kan i forlængelse heraf slet ikke tage

mængden af udgravninger som parameter for den forventede mængde af forskning. Det er

ikke let at formidle nødudgravninger på et højt fagligt niveau. Ikke desto mindre er det det,

der hele tiden gøres i bogværket Danmarks Kirker, hvor alle kirkearkæologiske resultater

inddrages i beskrivelser af de enkelte kirker.

Publikationerne tegner kun til en vis grad et rigtigt billede af den forskning, som er

bedrevet, da en del af arbejdet aldrig er blevet offentliggjort. Men under alle omstændigheder

er upubliceret forskning desværre oftest tabt for eftertiden. Af publikationerne fremgår det

ikke overraskende, at Olaf Olsen og Elna Møller i de tidlige år arbejdede med forgængere til

de nuværende stenkirker (Møller 1968; Møller og Olsen 1961; Olsen 1966). Herudover

beskæftigede Elna Møller sig med spor efter byggearbejder (Møller 1961), og Olaf Olsen med

indretningen af stenkirkerne i middelalderen (Olsen 1966 og 1967). Allerede i 1950‘erne

havde Olsen et klart begreb om kirkerummets indretning i ældre middelalder, og han

formåede at udvikle en sammenhængende hypotese og metode, som siden har dannet

grundlaget for udgravninger og forskning (3.1.3). Knud Krogh arbejdede og arbejder fortsat

som pensionist med Jelling Kirke og forholdet mellem kirken og højene. Kun en del af

arbejdet er indtil videre publiceret (Krogh 1966; 1983; 1986; 2007). Herudover ligger hans

kirkearkæologiske forskning primært i det nordatlantiske område. Morten Aaman oparbejdede

gennem sit arbejdsliv en kolossal viden om tagværker, som han desværre ikke har publiceret.

På det jordarkæologiske felt var hans forskningsfelt fliser. I 2005 udkom hans og Birgit Als‘s

fælles bog, som indbefatter et katalog over middelalderlige gulvfliser (Als Hansen og Aaman

Sørensen 2005). Begge arbejdede de i hele deres karriere med at efterprøve og nuancere Olaf

Olsens hypoteser om middelalderkirkens indretning (4.2.1). Desuden har hun qua sin

kærlighed til teknik og håndværk forsket i fremstilling og brug af tegl, mørtel, glas og

78

keramik. Igennem årtier er glasskår fra middelalder og renæssance undersøgt og registreret.

Problemstillingen har ikke mindst været de forskellige perioders skiftende typer af

vinduesmaleriers betydningen for kirkerummet. Dette arbejde er indtil videre kun afspejlet i

mindre artikler (Als Hansen 1974, 1989 og 1992) og i det rekonstruerede østvindue i Hjerl

Hedes ‖romanske‖ kirke, som hun designede og var konsulent på fremstillingen af (6.3.3

rudeglas)1.

Det er lykkedes Birgit Als og Morten Aaman at nuancere Olsen hypoteser. Der er

blevet ændret ved mange detaljer, og vage forestillinger er cementeret. Således er hypotesen

om døbefontens oprindelige placering midt i kirkerummet påvist flere steder (Als Hansen

1995) og nuanceret med fundet af en ophøjet rampe fra kor til døbefont (Als Hansen og

Aaman Sørensen 1975). Og ikke mindst er hypotesen om ændringer i kirkerummets

indretning igennem middelalderen underbygget (Als Hansen 1989 og 1992). Men der er ikke

ændret i den grundlæggende opfattelse og i de spørgsmål, som stilles til de arkæologiske

kilder. Selv ikke Kroghs forbrug af tid og Høgsbro Østergaards mere løsslupne forhold til

tolkninger har kunnet producere resultater, som udfordrer den gældende hypotese.

Der er naturligvis foregået kirkearkæologisk forskning udenfor Nationalmuseet. Men

disse arbejder omfattes ikke af projektet, ligesom forskning i klostre og domkirker og

hovedparten af publikationer om kirkearkæologi, som er præsentationer af en enkelt kirke

eller en enkelt udgravning, heller ikke er medtaget (2.3).

Fig. 16. I ATAs mappe om udgravningerne i Jelling 1976-79 ligger dette avisudklip. Kilde og dato mangler.

1 Et kommenteret katalog med alle Birgit Als Hansen registreringer af middelalderligt vinduesglas er under

udarbejdelse og vil i 2008 blive udgivet af forlaget Hikuin.

79

I 1985 konstaterede historikeren Michael Gelting at ‖Dansk middelalderforskning har været

kendetegnet af en ejendommelig mangel på interesse for kirken‖ (Gelting 1985 s. 11). Det er

fristende at omskrive det til: Dansk kirkearkæologi har været kendetegnet af en ejendommelig

mangel på interesse for religion.

Det er, set med moderne øjne påfaldende, hvor forsvindende lidt religion og

kristendom overhovedet er nævnt i forskningen, endsige anvendt som forklaringsfaktor. Der

er to sandsynlige forklaringer på dette. Den første er, at kirkearkæologerne også er

kirkekonsulenter (4.4.1; bilag 2), og i den funktion har rollen som de antikvariske værdiers

forsvarer. I forhandlinger med menighedsråd og arkitekter, som hver især kæmper for andre

værdier bl.a. de religiøse, må kirkekonsulenter holde en professionel distance og altid sætte de

materielle levn i første række. I den forbindelse er en areligiøs grundindstilling sandsynligvis

oplevet som en neutral tilgang til kirkekonsulentarbejdet. Og dette fravalg af religion har så

smittet af på forskningen i kirkearkæologi.

Den anden sandsynlige forklaring er, at kirkearkæologerne simpelt hen var en del af

deres tid. Efterkrigstidens intellektuelle var kraftigt påvirket af tesen om religionens snarlige

død og stadigt mindre betydning i samfundsudvikling. Religion var ikke i høj kurs, og bedre

blev det ikke af den historiske materialismes udbredelse fra 1960‘erne, hvor religion

almindeligvis blev opfattet som helt betydningsløs for den historiske udvikling. Lars Bisgaard

har formuleret det således: ‖den materialistiske forskningstradition har været en hæmsko for

forståelsen af det senmiddelalderlige religiøse liv‖ (Bisgaard 1992 s. 356). Også ikke-

marxister var påvirket af dette areligiøse syn på historien. Og det var en almindelig opfattelse

i anden halvdel af det 20. århundrede, at man nok kunne være troende i sin fritid, men ikke

indblandede religiøse vinkler i forskning og andet arbejde.

Begge forklaringsmodeller er formodentlig en del af årsagen til, at religion har spillet

så lille en rolle i problemstillinger og hypoteser, og til at nogle af kirkekonsulenterne havde

meldt sig ud af Folkekirken. I deres sene år på museet gav de udtryk for, at det var den første

forklaring om neutralitet i arbejdet med kirker, der var årsag til udmeldelsen.

Otto Norn var en undtagelse fra fraværet af religiøse forklaringer. Allerede i sin tid

som museumsinspektør på Nationalmuseet (1949-68) var han optaget af kirkens symbolske

rolle (Norn 1982 og 2003). Også i formidlingen af Nationalmuseets akkumulerede viden om

kirker, som er produceret af yngre forskere, spiller religionen karakteristisk nok en

80

betydningsfuld rolle i forklaringerne (Kjær & Grinder-Hansen 1988; Adrian & Grinder-

Hansen 1995). Et ændret syn på religion, spiritualitet og magiens betydning har længe været

undervejs i historiefaget (Henningsen 2004). I dag er det anerkendt, at det var en del af livet

og samfundet i ældre tider. Og det må formodes, at en ny generation af kirkearkæologer vil

interessere sig mere for brugen, den religiøse betydning og kirkebygningernes rolle på det

mentale plan. Således at arkæologerne kan leve op til et 15 år gammelt citat af Lars Bisgaard,

som det her vælges at opfatte som en profeti for fremtiden: ‖ekspertisen i det religiøse liv i

senmiddelalderen ligger hos … og hos de dygtige og udfarende kirkearkæologer.‖ (Bisgaard

1992 s. 361). Forhåbentlig kan dette projekt om spor i kirkegulvene med fremlæggelsen af de

arkæologiske kilder fungere som en platform for sådan fremtidig forskning.

4.3 Eksempler på udgravninger

Denne afhandling er bygget op omkring en kvantitativ analyse af udgravningsresultater og er

derfor afhængig af en vis grad af ensartethed i undersøgelserne (3.2.1). Det gælder for

kirkearkæologi som for alle andre former for undersøgelser, der har fundet sted gennem årtier,

at praksis og fokusområder har ændret sig. For kirkearkæologiens vedkommende skærpes

dette forhold af arkæologernes store faglige og interessemæssige forskelligheder (4.2.1;

4.2.6). Som et led i vurderingen af materialets egnethed til kvantitative analyser (3.2.1; 5.1.2)

fremlægges otte forskellige udgravninger, som hver især repræsenterer forskellige problemer

og mangler m.h.t. omfang, metode, registrering og resultater. De otte udgravninger udgør ikke

et repræsentativt udsnit af de sidste 50 års udgravninger. De er udvalgt til at demonstrere

problemer og mangler. Derfor skal de ikke opfattes som typer, som de øvrige 588 af

databasen KirkeArks begivenheder kan henføres til.

For at få et dækkende billede af bredden i dansk kirkearkæologi, skal til det noget

negative billede, som tegnes i dette kapitel, lægges de berømte og veludførte udgravninger i

Skt. Jørgensbjerg i Roskilde (4.1), Hørdum (4.3.3), Gundsømagle (stednr. 020402), Ishøj

(stednr. 020208) og mange flere. Også disse udgravninger rummer naturligvis hver deres

problemer og mangler. Sådan vil det uundgåeligt være, fordi spørgsmålene til objekter og

kilder ændrer sig med tiden og efter hvilket projekt de anvendes i. Følgende kritik er en del af

projektets kildekritik (3.2.1).

81

4.3.1 Hagested Kirke

Tuse Hrd., Holbæk Amt. Stednr. 030703.1 Journalnr. 90/26.

I 1925 foretog C. A. Jensen i anledning af altertavlens istandsættelse en undersøgelse

af alterbordet og gravede med velvillig bistand fra kirkeværge og kirkegårdsgraver et mindre

hul i korets sydøstlige hjørne. Der foreligger en 2 sider lang håndskrevet beretning og en

profilskitse (fig. 17), som er en rekonstruktion af snit gennem korets nedre del. Præcist hvor

stort udgravningsfeltet var fremgår ikke. Man så et mørtelgulv, som mindede om

‖Asnæsgulvet (prøve på Nationalmuseet)‖2. På dette mørtelgulv, som var 52 cm under det

‖nuværende‖ gulv, hvilede den gotiske hvælvingspilles syldsten. Desuden nåede mørtelgulvet

ind under ‖nuværende‖ murede gulv i apsis, hvorpå alterbordet står. Det antydes, at et

romansk alter kan have været placeret øst herfor, hvor der nu er en forhøjning i apsis. I

udgravningsfeltets vestligste del sås desuden på mørtelgulvet en uidentificerbar ‖svær

mørtelpakning‖, hvis top er 18 cm under det ‖nuværende‖ gulv. I alterbordets nyere mørtel/ler

overflade var ‖en brunglaseret, senromansk reliefflise, 23,5 x 18,5 [cm]‖3. 4 fragmenter af en

tilsvarende sortglaseret flise lå sammen med nymodens gule tegl i ler på alterbordets

nordvestlige hjørne. De 4 flisefragmenter blev ‖midlertidig deponerede på Holbæk museum‖.

Der nævnes ingen andre genstande og GenReg (9) indeholder ingen fund fra Hagested

Kirkes gulv. Det er sagtens muligt, at der slet ingen genstandsfund var i det lille

udgravningsfelt. Men da det ikke omtales, kan det også være tilfældet, at der er fundet

genstande, som blev vurderet til at være for uinteressante til at hjemtage og nævne. På samme

måde som kun de lag og konstruktioner, som enten kunne funktionsbestemmes (mørtelgulvet,

det ‖nuværende‖ gulv og hvælvpillens fundamentsten) eller vakte undren (mørtelpakningen

på mørtelgulvet) er beskrevet i beretningen. Mens det (eller de?) 50 cm tykke lag, som var

mellem mørtelgulvet og det nuværende gulv, end ikke er nævnt. Der er kan være tale om ét

samtidigt opfyldslag fra hvælvslagningens tid, men det er også muligt, at korgulvet er hævet

af flere omgange. Fundet af senromanske gulvfliser tolkes ikke i beretningen. Måske stammer

de fra et gulv, som er yngre end mørtelgulvet og ældre end opførelsen af det gotiske hvælv.

1 Undersøgelsen i Hagested Kirke (stednr. 030703) i 1925 er ikke medtaget i database/katalog, fordi den er

foretaget før 1953. 2 Denne prøve er ikke bevaret.

3 Denne flise har siden været hjembragt til Nationalmuseet til registrering og er siden genanbragt i alteret (Als

Hansen og Aaman Sørensen 2005 s. 184).

82

Registreringsmetoden, hvor genstande, lag og iagttagelser, som anses for uinteressante, ikke

nævnes, er desværre ikke ualmindelig, heller ikke i den moderne kirkearkæologis tid efter

1953.

Fig. 17. Hagested Kirke 1925. Rekonstrueret snit i kor. Originalen er i målestok 1:20, her formindsket. Uden

signatur.

4.3.2 Vig Kirke

Ods Hrd., Holbæk Amt. Stednr. 030412. Journalnr. 518/61.

I 1960 blev kirkeskibets øvre kulturlag afgravet i forbindelse med istandsættelse og

renovering. Der foreligger i arkivet en planopmåling i målestok 1:50 med to snit af detaljer af

Aage Roussell 17/7 1960 og en tilsvarende rekonstruktionstegning af kirkens oprindelige

indretning af Morten Aaman Sørensen 1966 (Olsen 1967, s. 248). Desuden er der en

møntliste, en tilhørende spredningsplan for mønterne og 3 breve. De 40 mønter, som er

fremkommet ved harpning, er indsendt af provsten i 1961. I følgebrevet er oplysninger om

fundsted v.h.a. numre, som henviser til planen, hvor kirkegulvet er opdelt i felter i forhold til

hvælvingskapper. Det nævnes kort, at der med mønterne er sendt ‖en del småting, som også

83

er fundne‖, for disse er der ingen fundoplysninger. Der er ingen beretning, men der er i

GenReg 19 genstande fra Vig kirke med j.nr. 518/61, heriblandt 2 bogspænder, en ravperle, et

fingerbøl og et malmstykke. Der er ingen potteskår. Arkitekt og provst var forudgående

instrueret i at fremgrave, ikke fjerne faste konstruktioner fra ældre tider, samt at harpe

opgravet jord.

I juli måned kom Aage Roussell og Olaf Olsen på et kort besøg, hvor de fremgravede

strukturer blev undersøgt og opmålt1. Det drejer sig om sidealtre i østenden, vægbænke langs

nord- og sydvæg med henholdsvis et og to trin foran, forhøjning vest for indgangsdørene og et

fontepodium omtrent midt i skibet, lidt forskudt mod vest. Forstyrrelser i form af grave og

andet er ikke registreret.

I et brev til provst Chr. Petersen, Vig Præstegård vedrørende de indsendte mønter

bemærker Olaf Olsen, at de fleste er nyere mønter ‖- en naturlig følge af, at man kun har

fjernet de øverste fyldlag” og han ærgrer sig over, ‖at vi ikke havde tid til at foretage en

egentlig arkæologisk undersøgelse i kirken. Den ældre begravelse, som vi fandt under det

romanske gulv, tyder unægtelig på, at der har været en trækirke‖. De bortgravede lag blev

altså tolket som fyldlag og derfor ikke værd at beskrive, selv om det er her genstande og

mønterne kommer fra.

Langt de fleste mønter er fundet ved indgangsdøren syd og lige nord herfor i

midtergangen. Og således kan Danmarks Kirkers oplysning om, at kirkens pengeblokke i

1800-tallet stod henholdsvis ved indgangsdøren og ved en af nordsidens stolegavle over for

indgangen (Danmarks kirker IV, 4. bd. s. 2232) suppleres med, at i det område har

pengeblokken sandsynligvis stået siden engang i middelalderen. Kun 3 mønter er fundet i

skibets østligste fag. Resultaterne fra Vig Kirke danner en del af grundlaget for Olaf Olsens

artikel Rumindretning i romanske landsbykirker (Olsen 1967).

Den her valgte metode til udgravning og registrering skyldes formodentlig alene

mangel på tid (4.1). Et anlægsarbejde, hvor kun øvre fyldlag skulle fjernes, måtte

nødvendigvis nedprioriteres i forhold til arbejder, hvor alle kulturlag blev gravet væk. Ved at

instruere arkitekten om kun at fjerne løs fyld (9) og at harpe denne og ved selv at opmåle de

fundne spor, gjorde kirkearkæologerne det bedst mulige i situationen. Men fravalget af en

grundigere registrering, hvor også forstyrrelser figurerer, er uheldig. Hermed er der f.eks.

ingen mulighed for at tjekke, om fraværet af et lægmandsalter skyldes forstyrrelser (6.6).

1 Mundtlig oplysning fra Olaf Olsen 2005.

84

Genstandene er muligvis alle sammen harpefund og sandsynligvis er de sorteret og nogle

kasseret, før de er indført i Nationalmuseets protokol. Men vi ved ikke, om det er

arbejdsmændene, arkitekten, arkæologerne eller personalet på museet, som foretog

sorteringen og efter hvilke præmisser. Dette fravær af oplysninger om, hvordan og efter

hvilke aftaler det arkæologiske arbejde er ‖udliciteret‖, er almindeligt for de først årtier af den

moderne kirkearkæologi. Og Vig kirke er et godt eksempel på en begivenhed, hvor kun de

tydeligste og mest solide spor har haft en chance for at blive set og registreret. Slidspor i

gulvoverflader og forskellige faser af reparationer vil aldrig blive opdaget i en undersøgelse

som denne.

4.3.3 Hørdum Kirke

Hassing Hrd., Thisted Amt. Stednr. 110106. Journalnr. 407/56.

I januar og februar 1955 foretog Olaf Olsen på foranledning af Nationalmuseets

direktør Johannes Brøndsted og for en særbevilling fra undervisningsministeriet en

totaludgravning af Hørdum Kirke. Formålet var at finde eventuelle spor efter den romanske

kirkes forgænger: en stavkirke eller en hedensk kultbygning. Den direkte anledning til

undersøgelsen var fundet af en billedsten i skibets vestmur, forestillende Thors fiskedræt med

Midgårdsormen (Brøndsted 1955). I hele udgravningen deltog foruden graveren to

arbejdsmænd og i den sidste halvdel stud.mag. Mogens Bencard og Jean Olsen. I 1956

suppleredes udgravningen med en mindre undersøgelse langs kirkens ydersider betalt af

Statens almindelige Videnskabsfond. Formålet var at finde grave fra stavbygningens tid og

hermed funktionsbestemme den som en kirke.

Der foreligger i arkivet to siders beretning og syv siders kladde til beretning, som

omhandler begge års udgravninger, men er uafsluttet, hvorfor resultaterne fra udgravningen i

1956 ikke er med. Der er desuden en udførlig anlægsliste med anmærkninger om

genstandsfund, en liste over glasskår (99 stk.) med angivelse af hvilket (fyld)lag de er fundet i

og tre A2 planopmålinger. Det drejer sig om en arbejdstegning med anlægsnumre og

nivelleringer, en rentegning med alle anlæg, d.v.s. lag og nedgravninger. Der er også en

opmåling kun med anlæg vedrørende stavbygningen. Der er en møntliste med 66 mønter uden

angivelse af fundomstændigheder, en håndskrevet liste over genstande fra henholdsvis skib og

kor, hvoraf nogle har oplysning om nærmere fundomstændigheder, og en liste med genstande

kasseret i 1970. Der er et notat om et brandlag med slagger i koret, laget er ældre end

85

stenkirken, mens det stratigrafiske forhold til træskibet ikke kan fastslås. Sammenhørende

hermed er et brev fra Statsprøveanstalten, hvor der står, at det tyder på, at den indsendte

slagge fra Hørdum Kirkes kor stammer fra jernudvinding. I GenReg er 83 genstandsnumre fra

Hørdum Kirke (D305-D388/1956), de er uden oplysning om fundomstændigheder.1

Fig. 18. Hørdum Kirke 1955. Set fra vest. Langs skibets sydmur ses vægrille til de nedgravede stavplanker i

forgængerens sydvæg.

1 Bortset fra notater på genstandenes indpakning i magasinskuffen.

86

Ved udgravningens start var kirkens daværende murstensgulv taget op og de øverste ca. 30

cm fyldlag var kørt ud af kirken og lagt på omegnens markveje. Herved var rester af kirkens

ældste gulv, en pikstensbrolægning blotlagt, hvor det var bevaret forskellige steder langs

skibets og korets mure, samt i apsis. Under dette gulvs afretningslag (kaldet skibets ‖nedre

fyldlag‖) og et byggelag blev fundet vægriller fra en rektangulær øst-vest orienteret bygning

med nedgravede stavvægge (fig. 18). Den manglende østvæg og andre tegn på, at

træbygningen først var revet ned i forbindelse med opførelsen af stenskibet, overbeviste snart

udgraverne om, at der var tale et provisorisk skib til det stenbyggede kor.

Tilsyneladende blev skibets nedre fyldlag anset for at være ét stort, samtidigt lag uden

mulighed for at genstandenes mere præcise placering kunne rumme informationer af

interesse. I hvert fald har genstandene herfra kun laget som fundomstændighed.

Hørdum er et godt eksempel på en udgravning, hvor registreringen af genstandes

fundomstændigheder havde høj prioritet i forbindelse med arbejdet i feltet. Men hvor arbejdet

delvist er spildt, fordi efterbearbejdning gik i stå, før den var færdig.

100 km

Fig. 19. Udbredelseskortet viser udgravninger foretaget af fagfolk (se også fig. 8) med åbne cirkler ○ og

beretninger i ATA med udfyldt cirkel ●. Mange af de udgravninger, som ikke har en beretning, er i stedet

dokumenteret ved et notat og/eller en publikation, hvilket ikke vises her.

4.3.4 Trans Kirke

Vandfuld Hrd., Ringkøbing Amt. Stednr. 180910. Journalnr. 391/64 og 637/67.

Omkring 1964 gravede Knud Krogh i en ukendt periode i Trans Kirke i forbindelse

med kirkens hovedrestaurering, som stod på i 3 år. D.v.s. Knud Krogh var der ikke hele tiden

selv. Han gravede bl.a. samtidig i Hviding Kirke (stednr. 210103)og lod sin assistent Birgit

Als Hansen passe Trans imens.

87

Der foreligger i ATA ingen beretning og ingen opmålinger. Der er dele af en håndskrevet

genstandsliste, hvor nr. 99-126 beskrives. Der er oplysninger om fundomstændigheder som:

‖Fundet … i det stolpehul, der viste sig som aftryk i mørtlen i den midterste del af korets

nordside.” Desuden er et print fra GenReg i forbindelse med indførsel af genstandene fra

Trans i 2004. Under generelle oplysninger står, at der ved genstandene er små sedler med

oprindeligt udgravningsnummer og fundomstændigheder. Ingen af disse oplysninger er

indført i GenReg. Der er to møntlister, som refererer til en liste, som er indleveret sammen

med mønterne og af hvilken oplysninger om mønternes fundsteder fremgår. Denne liste findes

ikke i ATA. Desuden er tre større avisartikler om udgravningen i Trans kirke (fig. 6) og en

artikel i tidsskriftet Skalk (Krogh 1965), som handler om hasselkæppe i de tidlige

middelalderbegravelser.

Der blev under udgravningen fundet to til tre forgængere af træ, grave bl.a. fra den

første trækirkes tid, stenkirkens oprindelige mørtelgulv, stolpehuller fra et ciborie over alteret,

sidealtre, vægbænke af træ, en blysmeltegrube under mørtelgulvet, et fontepodium i skibets

vestende, spor efter smedevirksomhed i koret, 166 mønter, 50 materialeprøver og diverse

genstande bl.a. keramik fra kuglepotter, kam og bogbeslag.

Denne undersøgelse adskiller sig fra flertallet af udgravninger ved, at det fremgår af

avisartiklerne, at den stod på i en længere periode. Der er desuden flere usædvanlige fund,

som kun er fundet ganske få andre steder, nemlig hasselkæppe i begravelser, vægbænke af træ

og stolpehuller fra ciboriestolper. De sidste er særligt interessante, fordi der på

Nationalmuseets magasin findes dele af et bevaret ciborie fra Trans Kirke.1 Trans er eksempel

på, at en udgravning af et kirkegulv kan være nok så godt udført og medføre nok så

interessante resultater. Men det er ikke meget værd, hvis der ikke foreligger hverken

registreringsmateriale eller beretning i ATA.

Trans Kirke er eksempel på at en arkæologisk udgravning ikke er bedre end sin

registrering. Og at når der stort set ingen registreringer er, kunne udgravningen næsten lige så

godt ikke være foregået. Det er et held, at der findes to meget detaljerede avisartikler om

udgravningen. Men der er ingen muligheder for at omtolke sporene. Undersøgelsen af

gulvlagene i Trans Kirke var en af de mere langvarige kirkegulvsudgravninger. Vi ved ikke,

om der blev udgravet mere end strengt nødvendigt, og hvilke dele af kirker, der eventuelt er

1 Inv.nr. D.5436.

88

uberørte. For kirkegulvsarkæologien og forskning i kirkerne indretning og brug havde det

været bedre, om kirken slet ikke var undersøgt endnu.

4.3.5 Vejle Skt. Nikolaj Kirke

Vejle Amt. Stednr170615. Journalnr. 141/67.

Skt. Nikolaj Kirke blev restaureret i 1965. Der foreligger i Antikvarisk-Topografisk

Arkiv ingen oplysninger om Nationalmuseets rolle i den forbindelse. Der er kun en møntliste

med 58 mønter og oplysning om, at ‖Ovennævnte mønter, der er fundet ved

hovedrestaurering, er indsendt november 1965 - januar 1966 af arkitekt, M.A.A. Helge

Andreassen …‖. Desuden er en supplerende møntliste med 4 mønter og et vægtlod, dateret

1968 og en ‖liste over fund fra St. Nikolai kirke i Vejle 1965‖ (fig. 20). Listen er udført i 1973

af Fritze Lindahl. Fundene består af 46 numre (D56-D91/1965), heraf bl.a. ‖diverse lerskår‖,

3 knapper, 2 fingerringe, en signet, ‖ubestemmelige genstande‖ af forskellige materialer og

rudeglasfragmenter. Der er ikke oplyst fundomstændigheder.

Ved krydstjek i Korrespondancearkivet (kap 2.3) er fundet en knap 3 cm tyk stak

papirer vedrørende restaureringen af kirken. Sagen blev fra Nationalmuseets side ført af Aage

Roussell på brevpapir fra Det særlige Kirkesyn (9). Det eneste i sagen, som drejer sig om

gulvet, er diskussion af varmeinstallationstypen og fliserne. Kun i en ansøgning fra kirken til

museet om at måtte låne og udstille de indsendte mønter er det nævnt, at de er fremkommet

ved ‖siningen [harpning] af jorden i kirken‖. Indholdet af fundlisten tyder på, at alle

genstande, som er fundet ved harpningen, er opsamlet og indleveret. Men hvor i kirken, de

kommer fra, vides ikke. Hermed er de mange fine og formodentlig daterbare tings

udsagnværdi stærkt begrænset. Det er ikke udsædvanligt, at den eneste kilde til, at der er

foregået noget af antikvarisk interesse i et kirkegulv er en mønt- og/eller en genstandsliste

(2.4).

89

Fig. 20. Genstandsliste fra restaureringsarbejder i Vejle Kirke i 1965. Der er ingen oplysninger om

fundomstændigheder.

4.3.6 Allested Kirke

Sallinge H., Svendborg A. Stednr. 090401. J.nr. 260/59.

I Antikvarisk-Topografisk Arkiv ligger en møntliste med 24 mønter og en tilhørende

spredningsplan fra 1958, hvoraf det fremgår, at hele kirken er berørt. Der er ikke flere

oplysninger om, hvad der er foregået i kirken. På spredningsplanen står ‖angivelse af

kontrolopdeling under arbejdet med sigtning af jorden‖. Der er ingen genstande fra Allested

kirke i GenReg. I Korrespondancearkivet er en sag om hovedrestaurering af kirken i 1958

samt brevveksling mellem Olaf Olsen, Aage Roussell og arkitekten om aflevering af fundne

mønter og en udlånsaftale i forbindelse med udstilling af mønterne i kirken. Der er ingen

oplysning om, hvorvidt Nationalmuseet prøvegravede før harpningen eller om en eventuel

aftale med arkitekten om harpning.

90

Fig. 21. Møntliste fra Allested Kirke med tilhørende spredningsplan. Fra harpning af jorden sidst i 1950'erne.

Alle mønter er fundet i kirkens nordside. Det oplyses på planen, at skibets sydside tidligere

havde været gennemgravet. Der er en jævn tidsmæssig fordeling af de i alt 12 mønter i skibets

nordside. I koret er der ingen mønter fra nyere tid. Der er i nordsiden ni mønter fra

middelalder og renæssance og yderligere 2 middelaldermønter midt i koret.

Ved harpning af hele kirken, må der været fundet andet end mønter. Men som i Vig

Kirke (4.3.2) vides det ikke, om fundene er sorteret ved harpningen eller ved ankomsten til

museet. Den tidligere gennemgravning af skibets nordside har måske omfattet bortfjernelse af

jord, da en omrodning i sig selv ikke ville have fjernet mønter. Det er også muligt, at man i

slutningen af 1950‘erne helt har undladt at harpe den sydlige side og midtergangen, hvor der

sandsynligvis har været begravelser. Dette fremgår dog ikke af oplysningerne. Måske har det

tidligere arbejde også omfattet korets sydside, hvor der heller ikke er fundet mønter.

At en større del af kirken tidligere har været forstyrret uden undersøgelse er i sig selv

begrænsende for mønternes kildeværdi. Og dette forstærkes kraftigt af, at der mangler

oplysninger om, hvor omfattende disse forstyrrelser var. Det har stor betydning for tolkning af

91

møntspredningen at vide, om området omkring korbuen og midtergangen var forstyrret i

samme omfang som skibets sydside, og om jorden herfra rent faktisk blev soldet i slutningen

af 1950‘erne. Men disse oplysninger findes ikke.

Allested er eksempel på at selv harpning ved inddeling af felter kan gøres mere eller

mindre godt. Her er det rigtigt, at det ikke oplyses hvor dybt, der blev gravet, hvilken type lag,

der blev harpet, om de omrodede områder også blev harpet, hvad der skete med de øvrige

genstande, som må have været der o.s.v.

4.3.7 Mørkøv Kirke

Tuse Hrd., Holbæk Amt. Stednr. 030708. Journalnr. 787/81.

Mørkøv kirke blev istandsat i 1979. I den forbindelse foretog Henrik Græbe

undersøgelser af vægge og gulve. Der foreligger et notat ‖Bygningshistoriske notater i

forbindelse med Mørkøv kirkes istandsættelse 1979‖ på to sider. Der er ingen opmålinger. Af

notatet fremgår det ikke, hvor omfattende undersøgelserne i gulvene var og det er heller ikke

klart, hvor stor en del Græbe selv medvirkede til og i hvor høj grad de beskrevne spor er

gravet frem af bygningsarbejdere. Der blev fundet et ældre 10 cm tykt lergulv i skibet ca. 15

cm under ‖nuværende‖ gulv. Under dette var et over 35 cm tykt fyldlag med teglflis (bunden

blev ikke nået). Et tilsvarende lergulv sås i samme niveau i det søndre våbenhus og i tårnbuen

et teglstensgulv også i samme niveau. På teglstensgulvet var opført en hvidkalket ‖støttemur‖.

Desuden var i tårnrummet et fundament til døbefonten i form af en stor flad sten. Stenen, hvis

vestlige del er forhugget, har et cirkelrundt mørtelaftryk på overfladen med en diameter på 85

cm.

Det fortælles ikke, hvorvidt en del blev harpet og genstandsfund nævnes ikke. Der er i

GenReg 13 indførsler fra Mørkøv. Det er ikke oplyst, hvornår de er indkommet til museet.

Mørkøv er eksempel på en dårligt registreret begivenhed, hvor et notat erstatter en

egentlig beretning med opmålinger. Metode og arbejdsgang er ikke beskrevet, genstandene er

end ikke omtalt, og de i notatet omtalte spor kan ikke placeres nøjagtigt. Kildernes værdi er

med andre ord dårlig, ikke mindst i forbindelse med en evt. fremtidig undersøgelse i kirken.

92

4.3.8 Toksværd Kirke

Hammer Hrd., Præstø Amt. Stednr. 050410. Journalnr. 653/94.

I 1994 blev gulvkonstruktionen foran alteret og under stolestaderne i Toksværd kirke

fornyet. Det medførte en afgravning af sandfyld (9), der overalt i kirken kunne foretages uden

indgreb i gamle gulvlag. Over 4 dage udførte Birgit Als Hansen punktvise gulvundersøgelser.

Der foreligger i ATA en beretning med fotoliste og fund- og møntlister med angivelse af

fundomstændigheder. Desuden er der en opmåling med udgravningsfelternes afgrænsning,

lagenes udstrækning (forskellige gulvlag af mørtel, kalk og tegl) og konstruktioner

(vægbænke, gravkammer og trin i kor).

Figur 22. Kirkegulvsudgravning i Toksværd Kirke i 1994. Pilen viser fundstedet for mønt nr. 5 på kalkgulv vest

for syddør. Oprindelig i målestok 1:50, her formindsket. Tegning Birgit Als Hansen.

93

Af fundlisten fremgår, at det afgravede sandfyld er harpet.1 Alle genstande bortset fra én mønt

og 2 fragmenter af vinduesglas stammer fra fyldlaget ‖sandfyld‖ under de nyere gulve, som

blev udskiftet i 1994. I skibet er opsamlet og harpet 14 genstande, hvoraf de 6 er tegl

(gulvfliser, mursten og tagsten) og de 5 er mønter. I koret er ved harpning fundet 17

genstande, hvoraf de to er slagger af henholdsvis jern og kobber og de 7 er mønter. Én

genstand har optimale fundomstændigheder. Det er en mønt, som er trådt ned i overfladen af

det mørtelgulv, som formentlig er det tidlige gulv i skibets senromanske vestforlængelse.

Toksværd er et eksempel på en moderne kirkegulvsarkæologiundersøgelse, hvor

bevaring af ældre gulvlag er højt prioriteret (4.2.1). Selv blotlæggelse af de ældre gulves

overflade er begrænset til mindre sonderinger på strategiske steder, hvor der kan findes svar

på problemstillinger eller erfaringsmæssigt forekommer interessante spor. Ved denne metode

er sandsynligheden for at finde ret meget stærkt begrænset alene på grund af

udgravningsfelternes størrelse og dybde. Og sandsynligheden for at finde overraskelser er

endnu mindre (3.1.3). I en sådan punktvis udgravning er genstandsmængden som regel

begrænset, og genstandene stammer næsten udelukkende fra harpning af øvre fyldlag (9).

Fundet af mønten i mørtelgulvets overflade er derfor en usædvanlig begivenhed (6.3.4), som i

dag 12 år senere tydeligt huskes af finderen.

4.3.9 Problemer og mangler

I analysen af de otte udgravninger ses nogle problemer og mangler, som genkendes fra de

øvrige kilder og derfor anses for generelle. I det følgende gennemgås de vigtigste. Der kan

ikke sættes tal på udbredelsen af de forskellige typer, da mangler kun er overfladisk registreret

i databasen KirkeArk. Derfor bygger det følgende på en subjektiv opfattelse af problemer og

mangler i forbindelse med gennemgangen af kilderne i ATA.

Det er først og fremmest mangler i registreringen, som springer i øjnene. Det skyldes

nok, at mangler ved udgravningsmetoder er svære at gennemskue, hvis registrering af

metoder er mangelfulde. Der er en udbredt mangel på registrering af undersøgelsernes omfang

og især afgrænsninger. Det er, især for de tidlige af de moderne udgravningers vedkommende,

ofte umuligt at vide, hvor der er gravet og hvor ikke. Det er som regel beskrevet og opmålt,

1 Harpningen blev foretaget en søndag af præstens søn og dennes kammerat under Nationalmuseets vejledning

(mundtlig oplysning fra BAH sept. 2007).

94

når der er fundet spor i gulvene, mens det til gengæld tilsyneladende ikke har haft samme

bevågenhed at registrere, hvor der ikke er nogle spor, og hvor der er forstyrrelser.

Ofte begrænser lagbeskrivelser sig til enten at være en beskrivelse af udsende og

indhold eller til at være en ren tolkning f.eks. gulvlag (6.1) eller fyldlag (9; 6.3.4).

Fyldestgørende lagbeskrivelser i moderne forstand med beskrivelse og tolkninger af

dannelseshistorie og funktion optræder helt fra starten i 1950‘erne, men bliver først mere

almindeligt udbredte fra 1980‘erne. En fast bestanddel af udgravningsberetninger er

lagbeskrivelser dog aldrig blevet. Nummerering af lag og konstruktioner har heller aldrig fået

nogen særlig udbredelse indenfor kirkegulvsarkæologien. Der er hellere brugt betegnelser

som ‖nedre mørtelgulv‖. Dette vanskeliggør, at andre end udgraveren kan sætte sig ind i

materialet og forstå den stratigrafiske sammenhæng og formodede sammenhænge mellem

gulvlag fundet i forskellige dele af kirken.

Opmålinger er en vigtig del af kildematerialet og ved en nærmere analyse af

opmålinger fra 1980‘erne og fremefter fås et indblik i to forskellige grundopfattelser af, hvad

registrering gør godt for. Opmålinger, som er udført af arkitekter i forbindelse med

restaurerings- og byggeprojekter af redaktørerne fra Danmarks Kirker og af flere af

kirkearkæologerne, er i deres udgangspunkt er tænkt todimensionelle. Det er opmålinger over

konstruktioners placering i kirkerummet, oftest er der ingen stratigrafiske bemærkninger,

hverken på planen eller i en evt. beretningstekst. Formen peger i retning af, at hovedformålet

med opmålingen har været at dokumentere det, man har set uden overvejelser om, hvad det

skal kunne bruges til af andre. Birgit Als Hansen, Knud Krogh og Olaf Olsen har

tilsyneladende tænkt tredimensionelt, d.v.s. rumligt i bygningen, i forbindelse med

opmålinger, både deres egne og dem andre udførte for dem. I tilfælde, hvor der f.eks. kun er

en fladeopmåling og ingen profilopmåling, beskrives de stratigrafiske forhold gerne i teksten.

En væsentlig baggrund for deres registreringer har øjensynligt været at dokumentere

grundlaget for tolkninger. Set med moderne og meget kritiske øjne mangler der mere streng

ensartethed og endnu større vægt på at registrere med henblik på senere omtolkninger.

Forskellen på de to groft skitserede måder at opmåle spor skyldes formodentlig den første

gruppes manglende træning i arkæologisk metode og -tolkninger.

De generelt mangelfulde oplysninger om genstandes fundomstændigheder kan være på

mange forskellige niveauer. En del af problemet skyldes tids- og ressourcemangel, en anden

del at nogle vigtige oplysninger ikke er registreret, og en tredje del at selv de grundigste

95

metoder ikke kan ændre på, at oplysningerne om et lag bliver meget usikre, når felterne er for

små.

100 km

Fig. 23. Aktørtype. Udbredelseskortene viser nogle af de kirker, hvor det ikke er Nationalmuseets

kirkearkæologer, som har stået for begivenheder. Bemærk at det kun er begivenheder, som ikke senere blev

overtaget eller blev ledet af en kirkearkæolog, som vises her. Amatør inkluderer ikke sognepræster som kun har

stået for udgravningen af deres egen kirke. Ukendt kan dække over en hvilken som helt aktør. De 13

begivenheder, hvis vigtigste aktører er håndværkere, vises ikke.

Den udbredte mangel på oplysninger om baggrunden for undersøgelsen, metoder og valg er

nok særligt mærkbar i dette projekt, som lægger stor vægt på sådanne oplysninger. Men det

betyder ikke, at de er ligegyldige i al almindelighed. Især i forbindelse med omtolkninger og

sammenligninger er det vigtigt at kende til udgravningsmetode, tidsforbrug, problemstillinger

og aftaler om faglige emner med bygningsarbejdere m.m.

Den største mangel ved både de otte udgravninger og kildematerialet i ATA som

helhed er dog de fraværende dateringer. Det er kun undtagelsesvis, at et spor, f.eks. et gulvlag,

eller en ændring af en højdeforskel kan placeres i et århundrede. Som oftest er dateringer

meget upræcise som ‖senmiddelalder‖ eller ‖eftermiddelalderlig‖ (6.7).

arkitekt lokalmuseum

ukendt aktør amatørarkæolog

96

I kap. 4.6 er en samlet vurdering af kilderne og deres forudsætninger, som det er fremlagt i

kap. 4.

4.4 Kirkearkæologi i dag

Dette kapitel handler om nutiden og er en opdatering af de forudgående dele af kap. 4, hvis

formål er bagudrettede informationer og analyser. Der vil, for sammenhængens skyld,

forekomme en del gentagelser. Nogle af vurderingerne bygger også på erfaringer og viden fra

pligtarbejde som kirkekonsulent i 2005-06, hvilket er en del af ph.d.-projektet om spor i

kirkegulve.

Meget har ændret sig i løbet af de sidste 50 år, både m.h.t. bemanding, økonomi og

prioriteringer. Og i det store og hele har udviklingen været glidende. De eneste store brud er

Olaf Olsens overgang fra pionertidens totaludgravninger til ‖doktrinen‖ om bevaring frem for

undersøgelse (9) og hans afrejse fra Nationalmuseet i 1971 (4.1). Men netop i disse år foregår

et brud, som er mindst lige så markant. Faktisk er der tale om flere omtrent samtidige brud. I

2004 indførtes brugerbetaling for kirkearkæologiske udgravninger (4.2.3), og ved årsskiftet

2006/2007 gik Birgit Als Hansen som den sidste af den gamle generation af kirkearkæologer

på pension (4.2.6). Der er i disse år en enestående mulighed for at revurdere, modernisere og

effektivisere praksis. Men der er også en overhængende fare for at miste de kvaliteter ved

dansk kirkearkæologi og kirkearkæologer, som har gjort de sidste 50 år særlige.

I kap. 4.4.1 gives en forklaring af den kirkekonsulentfunktion, som kirkearkæologien

er en del af. I kap. 4.4.2 beskrives bemandingssituationen og usikkerheden i fremtiden. I kap.

4.4.3 beskrives de nye økonomiske vilkår og deres potentialer. Og i kap. 4.4.4 tages forskud

på en evaluering af resultaterne af det igangværende brud.

4.4.1 Kirkekonsulentfunktionen

Nationalmuseets kirkekonsulentvirksomhed er en rådgivende funktion, som er begrundet i

Lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde 1992, §8 (9). Rådgivningen har foregået

siden 1885 (3.1.2). Kirkekonsulentarbejdet varetages af museumsinspektører på Enheden for

Danmarks Middelalder og Renæssance og af konservatorer fra Nationalmuseets

Bevaringsafdeling. Omkring 1990 blev udskilt en særlig kirkekonsulentenhed, som var en del

af den daværende afdeling OMA (Oldtid og Middelalder). I dag er

97

kirkekonsulentvirksomheden igen en mere integreret del af Enheden for Middelalder og

Renæssance. Funktionen er grundigt beskrevet i bilag 2 og skal nedenfor blot gennemgås

ganske kort.

Kirkeministeriet, stiftsøvrighederne1 og menighedsrådene har forskellige konsulenter

og rådgivere. Det er bl.a. De kongelige Bygningsinspektører, akademirådet, kirkegårds-,

klokke- og varmekonsulenter (Kirkeministeriet 1999). Nationalmuseet varetager de

antikvariske, arkitektoniske, bevaringsmæssige og kulturelle spørgsmål og skal inddrages i

sager der vedrører kirkebygninger eller inventar, som er ældre end 100 år. I dag består

kirkekonsulentgruppen af kunsthistorikere, historikere, middelalderarkæologer og

konservatorer. Rådgivning af kirker og stifter er en lovbestemt ret og pligt.

I fig. 24 vises hvordan kirkerne d.v.s. menighedsrådene, ofte i samarbejde med en

restaureringsarkitekt, rådfører sig med Nationalmuseets kirkekonsulenter og ansøger om

tilladelse til et projekt hos stiftsøvrigheden. Herefter sender stiftet en forespørgsel vedrørende

projektet til høring hos stiftets konsulenter, som svarer med udtalelser. Og på baggrund af

konsulenternes udtalelser træffer Stiftsøvrigheden en afgørelse. De projekter, som kirker

ønsker udført og derfor ansøger om, kan være alt fra nymaling af kirkestolene, genåbning af et

tilmuret vindue, udskiftning af klokkestol eller af varmesystem i gulvet, nedgravning af

drænrør omkring bygningen og udvidelse af graverfaciliteter i form af frokoststuer og

komposteringspladser.

1 En stiftsøvrighed består af biskoppen og en stiftsamtmand.

98

Den jordarkæologiske del af kirkekonsulentfunktionen indgår både i rådgivning og

udtalelser. Herudover kommer selve de arkæologiske udgravninger. Både rådgivning og

udtalelser gives på baggrund af generel viden om kirker og kirkegulve og eventuelt med

oplysninger fra en tidligere udgravning i kirken. Desuden kan det aftales med kirken, at der

foretages en prøvegravning, hvis resultater så bruges i projekteringen. I de tilfælde, hvor

stifterne giver tilladelse til, at der udføres anlægsarbejde i kirkegulve eller på kirkegårde, vil

det samtidig fremgå af tilladelsen, at Nationalmuseet enten skal udgrave forud for

anlægsarbejdet og/eller overvåge dette.

Nationalmuseet

stiftsøvrighed/

biskop

kirke

udgravningsvirksomhed

rådgivning

ansøgning forespørgsel

udtalelse afgørelse

fig. 24. I Danmark ligger den besluttende myndighed vedrørende kirkebygninger og kirkegårde hos biskoppen og

stiftsadministrationen. Nationalmuseet er konsulent for stiftet og rådgiver for kirkerne og foretager desuden

arkæologiske udgravninger. Rådgivningen er gratis og omfatter alle aspekter af bevaring af kirkens antikvariske

værdier bl.a. klimastyring og kunsthistoriske vurderinger. Nederst vises udgravningsvirksomheden, som kirkerne

betaler museet for at udføre. Museets øvrige brugerbetalte ydelser i form af kalkmalerirestaurering og

inventarundersøgelser vises ikke i figuren. Sammenlign med fig. 25 og 26.

Kirkekonsulenterne har siden 1970‘erne lagt stor vægt på at kunne rådgive også i

byggetekniske spørgsmål, fordi der er sammenfald mellem varetagelse af de antikvariske

interesser og optimering af byggearbejdet. Baggrunden for rådgivningen er sammensparede

erfaringer. Et typisk eksempel er, at kirkekonsulenterne må gøre opmærksom på, at det næppe

er hensigtsmæssigt at følge en teknisk beskrivelse af at grave ned til ‖fast grund‖ i forbindelse

99

med fundering af et orgel. P.g.a. grave kan det i en kirke nemlig ofte betyde, at der skal graves

et to meter dybt hul. Til gengæld kan der henvises til fortilfælde af tekniske løsninger på

samme problem. Ligeledes er det ofte kirkekonsulenterne, som må instruere håndværkerne i

at banke hul i sløjfede varmekanaler, før de fyldes op og dækkes til. Dette er af hensyn til

kondens, fugt og svampefare.

I kap. 4.5 sammenlignes den danske organisering af kirkekonsulentvirksomheden og

arkæologien med den tilsvarende organisering i Norge og Sverige.

4.4.2 Bemanding

De seneste 10 år er der ved pensionering sket en større udskiftning, således at kernen af

fastansatte, som helt eller delvist arbejder med kirkekonsulentopgaver i dag består af Sissel F.

Plathe, Karin Vestergård Kristiansen, Ulla Kjær og Kirsten Trampedach. De øvrige

inspektører på Middelalder- og Renæssance Enheden deltager i arbejdet efter en samlet

vurdering af arbejdspresset. Tidligere var den uddannelsesmæssige baggrund hos

konsulenterne almindeligvis historie og arkitektur (4.2.6). I dag er den hos

fuldtidskonsulenterne overvejende kunsthistorie og konservering. De løsere tilknyttede

inspektører fra Enheden er fortrinsvis historikere og middelalderarkæologer. Hans Mikkelsen

har siden 2005 af flere omgange været ansat som kirkearkæolog i tidsbegrænsede stillinger. I

første omgang som kollega til Birgit Als Hansen og siden hendes pensionering ved årsskiftet

2006/2007 som eneste arkæolog. Den faste stilling som kirkearkæolog er p.t. stillet i bero.

Kirkearkæologien står altså lige nu i et vadested. Der er optimale muligheder for

forandringer. Arbejdsgange, metoder, prioriteringer og spørgsmål kan forbedres og justeres

efter behov. Men der er også lige nu en alvorlig risiko for at smide barnet ud med badevandet

og hermed miste både ekspertisen og kirkearkæologiens traditionelle kvaliteter. Her tænkes

ikke mindst på, at kirkegulvsarkæologerne de sidste 50 år var kirkeeksperter, som i teori og

praksis så kirkebygningen som en helhed og ikke fortabte sig i gulvene (4.2.1). At de så også

kunne falde for arkæologiens evige narresut med at foretage ureflekteret registrering og

indsamling af data (4.3) er en anden side af sagen, som netop viser, hvor krævende det kan

være at arbejde refleksivt (9). Helhedssyn på kirkerne er ikke noget, som kommer af sig selv.

Der skal vilje og strategi til fra Nationalmuseets side, hvis kirkearkæologien i fremtiden skal

fastholde kvaliteterne i fortidens metoder. Den mest grundlæggende forudsætning er, at

bemandingen har mulighed for at oparbejde ekspertise og at give den videre. Og dette er kun

100

muligt ved at opbygge en fast stab af kirkearkæologer, som bl.a. arbejder med

gulvundersøgelser.

I kap. 4.4.4 opstilles en række spørgsmål, som bør besvares ved en fremtidig

evaluering af det igangværende brud indenfor kirkearkæologien. I kap. 7 gives bud på de

ændringer, som set på baggrund af dette projekt, er nødvendige og ønskelige.

4.4.3 Økonomi

I 2004 skete en brat ændring af kirkearkæologiens økonomiske situation ved indførelsen af

bygherrebetalte (9) udgravninger. D.v.s., at menighedsrådene skal betale udgifterne til

arkæologiske undersøgelser på linje med, at de betaler for restaurering af kalkmalerier og

inventar (NMII Journalnr. 502/2007). Tidligere var kirkegulvsarkæologerne fastansatte

medarbejdere på museet (4.2.3). I dag er der kun én midlertidigt ansat arkæolog, som har sit

primære arbejdsområde i arkæologiske undersøgelser i kirker og på kirkegårde (4.4.2). I 2006

tog museet sig betalt for 1228 timers arkæologisk virksomhed i kirker1. Hvilket nogenlunde

svarer til at halvdelen af hans løn. Det betyder dog ikke, at så stor en andel som 50 % af en

udgifterne til en kirkearkæologs aflønning kan dækkes af den indtægtsdækkede virksomhed.

En del af arbejdet i 2006 blev nemlig udført af projektansatte assistenter, da jordarkæologien i

og ved kirker ikke kan overkommes af én person.

De økonomiske vilkår før og nu er så forskellige, at det ikke kan lade sig gøre at

bedømme, hvad der er/var bedst. Og de nye vilkår kan i det lange løb udvikle sig til både

forbedringer og forværringer for kirkearkæologien. Mulige forbedringer består i, at det

fremover vil være muligt at hente assistenter ind i midlertidige ansættelser i forbindelse med

større projekter, som det skete med undersøgelser i Vor Frelser Kirke på Christianshavn

(København) i 2007 og at have studenter med på udgravninger, som det skete på

udgravningen ved Sorø Kirke i 2006 (stednr. 040111).2 Forbedringer kan også være, at

anlægsprojekter, som vil medføre store ødelæggelser af kulturlag i gulve, i nogle tilfælde vil

blive trukket tilbage alene på baggrund af de budgetterede udgifter til arkæologi. Og den

største og bedste forbedring kan blive, at der i fremtiden igen er mere end én arkæolog på

Nationalmuseet med sit primære arbejdsområde indenfor kirker, hvilket er yderst vigtigt for

1 Jvf. museets antikvariske årsrapport 2006.

2 Hverken Vor Frelser Kirke eller Sorø Kirke er medtaget i databasen, fordi Sorø er en klosterkirke og beretning

fra undersøgelsen i Vor Frelser ikke var skrevet, da indsamlingen til databasen foregik.

101

den faglige udvikling (7.2). Den størst mulige forværring af vilkårene for kirkearkæologien,

med årsag i den økonomiske situation, er status quo. Det vil medføre et definitivt farvel til

kirkearkæologien, som den var, hvis bemandingen i en længere årrække alene skal bestå af,

sandsynligvis skiftende, løst personale.

I det følgende opstilles en række spørgsmål, som bør besvares ved en fremtidig

evaluering af det igangværende brud indenfor kirkearkæologien.

4.4.4 Oplæg til evaluering

En egentlig evaluering af konsekvenserne af det igangværende brud indenfor

kirkearkæologien kan endnu ikke foretages, da der ikke endnu kan præsenteres faktuelle

oplysninger om effekten af ændringer i bemanding og økonomiske vilkår (2.3). Derfor

præsenteres i stedet nogle spørgsmål, som det vil være relevant at besvare ved en senere

evaluering. Det vil sandsynligvis blive meget svært at adskille effekten af de to forskellige

sider, idet eventuelle ændringer lige så godt kan skyldes personskiftet (4.4.2), som de kan

skyldes indførelsen af bygherrebetaling af udgravninger. Derfor vil ellers meget interessante

spørgsmål som: Hvordan har den ændrede økonomiske situation påvirket det faglige udbytte

af kirkeudgravningerne? næppe kunne besvares. Man må forsøge at nærme sig ved hjælp af

tekniske og kvantitative spørgsmål.

De første spørgsmål drejer sig om, hvorvidt de økonomiske ændringer, d.v.s.

bygherrebetalingen, har ændret ved prøvegravningernes centrale placering (4.2.1):

- I hvilket omfang er antallet af prøvegravninger steget eller faldet?

- Er den procentvise andel af prøvegravninger som munder ud i egentlige udgravninger

ændret?

Følgende spørgsmål om mulige konsekvenser for de antikvariske værdier drejer sig om

den samlede undersøgelse:

- Er størrelsen og dybden af udgravningsfelterne generelt ændret?

- Er antal af registrerede spor og andelen af de forskellige sportyper ændret i forhold til

perioden ‖1990- ‖, som den vises i tabellerne i kap. 5.2 ?

- Er fordelingen af undersøgelser mellem Jylland, Fyn og Sjælland ændret i forhold til

perioden ‖1990- ‖, som den vises i tabellerne i kap. 5.2 ?

102

- Er prioriteringen af bevaring neddæmpet til fordel for mere undersøgelse?

- Er frekvensen af forsøg på at undgå arkæologiske undersøgelse ved at bygherre

‖glemmer‖ at aftale dato med museet steget eller faldet?

Relevante spørgsmål vedrørende bemandingssituationen er:

- I hvilken udstrækning er der siden 2004 udført bygningsarkæologiske undersøgelser i

forbindelse med eller uden udgravninger i gulvet?

- Fungerer princippet om, at bygherre eller arkitekt skal aftale dato for udgravningens

eller overvågningens start mindst en måned i forvejen til alles tilfredshed?

- Hvor stor en andel af en undersøgelse er almindeligvis forskning og ikke direkte

bestemt af anlægsprojektet (og derfor ikke betalt af bygherre)?

- Er der tid til at skrive udgravningsberetninger og gøre opmålingsmaterialet

tilgængeligt? Er der tid til at formidle resultaterne?

- Og er der udarbejdet en strategi for kirkearkæologiens prioriteringer og beskrivelse af

metoden?

I kap. 7 gives bud på hvordan svarene, set på baggrund af dette projekt, helst bør blive.

4.5 Kirkearkæologi i udlandet

Udlandet er i denne forbindelse Sverige og Norge (2.3). Der har længe været tæt kontakt

mellem kirkearbejdere og kirkeforskere i Norden. Starten på den arkæologiske side af

kontakten til Norge er beskrevet i kap. 4.2.6 om Olaf Olsen. I mange år blev kontakten fra

dansk side videreført af Knud Krogh, som lagde et stort arbejde i studiet af norske stavkirker.

Kontakten med det svenske kirkearkæologiske miljø bestod tidligere af gensidige besøg med

ekskursioner til kirker. I 1981 blev kontakten formaliseret, da Jens Vellev fra Aarhus

Universitet tog initiativ til det første Nordiske Kirkearkæologiske Symposium. Lige siden har

møderne været afholdt hvert tredje år på skift i de nordiske lande. I 2007 var det

Nationalmuseets tur til at være vært ved arrangementet, som blev afholdt i Kalundborg.

Symposiernes foredrag publiceres i tidsskriftet Hikuin som en selvstændig kirkearkæologisk

række (Vellev 1983 ff.).

I de skandinaviske lande har man valgt hver sin struktur til styring af det antikvariske

kirkearbejde og kirkearkæologien. De norske og svenske strukturer beskrives og vurderes for

103

fordele og ulemper i kap. 4.5.1 og 4.5.2. Fig. 25 og 26 er grafiske fremstillinger af de to

nationale systemer. Fig. 24 i kap. 4.4.1 er en tilsvarende fremstilling af den danske struktur.

Systemerne er på én gang ens og meget forskellige. Som med så mange andre systemer, er det

også her lige så meget fortolkningen og udførelsen, som det er de formelle rammer, som har

betydning for, hvor godt det fungerer og hvilke resultater, der kommer ud af det. I Danmark

kan vi lære af de andres erfaringer med anderledes løsninger, hvilket bliver overvejet i kap.

4.5.3.

4.5.1 Sverige

I Sverige1 blev kirke og stat adskilt i 2000. I den forbindelse blev varetagelsen af kirkernes

antikvariske interesser decentraliseret, så de lokale länsstyrelser2 er den besluttende

myndighed. På länsstyrelserne er det særlige sagsbehandlere, de såkaldte kyrkoantikvarier

med kulturhistorisk uddannelsesbaggrund, som behandler ansøgningerne og træffer

afgørelserne. Når länsstyrelsen modtager en ansøgning om et byggeprojekt, kan de vælge at

sende sagen til udtalelse hos det lokale regionsmuseum, som bliver betalt for

konsulentydelsen. Eller sagsbehandleren kan selv foretage vurderingen af projektets

konsekvenser for kirken. Alle de regionsmuseer, som fungerer som kirkekonsulenter, har

kirkeeksperter ansat. Disse kan i begrænset omfang yde rådgivning til kirkerne, men er ikke

forpligtet til det gennem lovgivningen og økonomiske tilskud. Nogle stifter har ansat

kulturhistorikere, som kan vejlede stifter og menighedsråd.

Når länsstyrelsens afgørelse indebærer en arkæologisk undersøgelse, udføres den af

den bedst egnede arkæologiske institution, hvilket oftest vil sige regionsmuseet eller eventuelt

Riksantikvarens Utgrävningsvirksomhet (UV)3. Udgravningerne er bygherrefinansierede.

Men länsstyrelserne administrerer en pulje til antikvarisk arbejde i kirker.

Hvis kirken, d.v.s. menighedsrådet, er utilfreds med en afgørelse, kan det anlægge en

retssag, hvilket ganske ofte forekommer. I de tilfælde træffes afgørelserne om vægtningen af

beskyttelse af kirkernes antikvariske værdier af en retssal.

1 Afsnittet bygger primært på interview af kyrkoantikvarie Alice Öberg Länsstyrelsen i Malmö, 1.antikvarie

Petter Jansson Regionsmuseet i Kristianstad kontoret i Lund og antikvarie Ann Cathrine Bonnier og Markus

Dahlberg Riksantikvarieämbetet i Stockholm. 2 Hvilket svarer til de tidligere danske amtsadministrationer.

3 I Sverige er i disse år to private arkæologiske firmaer, som konkurrerer med de offentlige institutioner om

udgravningerne. Indtil videre har de ikke været involveret i kirkearkæologi.

104

Fra et antikvarisk synspunkt er fordelene ved den svenske struktur bl.a., at

länsstyrelsernes sagsbehandlere, som træffer beslutningerne i bygge- og anlægssager, har en

kulturhistorisk uddannelsesbaggrund, og at de ikke varetager religiøse interesser. Desuden har

konsulenterne på regionsmuseerne et detaljeret kendskab til deres lokalområde. Men det er en

ulempe, at ekspertisen vedrørende kirker er opdelt, således at regionsmuseernes kirkefolk kun

ser nogle af sagerne og ikke deltager som rådgivere i projekteringsfasen af byggeprojekter.

Desuden er arkiverne spredte. Oplysninger om tidligere udgravninger og/eller anlægsarbejder

i en kirke kan enten befinde sig på Riksantikvarens Antikvariske Arkiv (ATA) i Stockholm,

hvor de endte før decentraliseringen af det antikvariske arbejde med kirker. Eller de kan være

på Riksantikvarens regionale UV kontorer, på det lokal regionsmuseum eller hos den lokale

länsstyrelse. Denne opsplitning besværliggør adgangen til arkivmateriale både for forskere,

länsstyrelsen og stifternes egne rådgivere.

regionsmuseum

Länsstyrelsen

kirke

udgravningsvirksomhed

rådgivning

ansøgning forespørgsel

udtalelse afgørelse

Fig. 24. I Sverige er det den regionale länsstyrelse, som træffer afgørelser vedrørende bevaring af kirkernes

antikvariske værdier. Regionsmuseerne konsulteres efter behov. Som i fig. 24 vises kun den jordarkæologiske del

af det antikvariske arbejde i kirken i forbindelse med f.eks. byggesager. Mens arbejdet med bl.a. inventar,

tagværker m.m. ikke fremgår af figuren. Ligesom det ikke fremgår, at kirkerne henter rådgivning i antikvariske

spørgsmål hos stiftsadministrationen.

105

4.5.2 Norge

I Norge1 varetages kirkernes antikvariske interesser centralt af Riksantikvarens Seksjon for

arkeologiske kulturminner, som er den besluttende myndighed. Behandlingen af kirkesager

deles af tre sagsbehandlere, som tager sig af hver sin del af landet. Tidligere var

konsulentvirksomhed og rådgivning en del af Riksantikvarens arbejdsområde. Men nu er det

skilt fra og rekonstrueret som en semiprivat virksomhed NIKU, Norsk Institut for

Kulturminneforskning (9), som driver indtægtsdækket virksomhed. Dette er bl.a. i form af

rådgivning af kirker i projekteringsfasen og forskellige former for arbejde med bevaring og

registrering af de antikvariske værdier, herunder arkæologiske udgravninger.

NIKU

Riksantikvaren

kirke

udgravningsvirksomhed

rådgivning

ansøgning forespørgsel

udtalelse afgørelse

Fig. 25. I Norge er det Riksantikvarens seksjon for arkeologiske kulturminner, som træffer afgørelser vedrørende

bevaring af kirkernes antikvariske værdier. NIKU konsulteres efter behov. Kirkerne betaler NIKU for

rådgivning. Som i fig. 24 vises kun den jordarkæologiske del af det antikvariske arbejde i kirken i forbindelse

med f.eks. byggesager. Mens arbejdet med bl.a. inventar, tagværker m.m. ikke fremgår af figuren.

1 Afsnittet bygger primært på interview af Inger Karlberg Riksantikvarens Miljøkontor og studiebesøg på

Riksantikvarens Antikvarisk-Topografiske i Oslo samt NIKUs hjemmeside (www.niku.no).

106

Kirker fra før 1650 er fredede, kirker fra før 1850 er listede og udvalgte kirker fra efter 1850

er listede. Ændringer, restaureringer og byggeprojekter i og ved fredede og listede kirker skal

behandles og godkendes af Riksantikvaren. Ansøgninger sendes ofte, men ikke altid, til

udtalelse hos NIKU, som bliver betalt for konsulentydelsen. Riksantikvarens administration

træffer afgørelserne, og når de indebærer en arkæologisk undersøgelse, udføres den ofte, men

ikke nødvendigvis af NIKU. Udgravningerne er bygherrefinansierede. Ikke al vejledning fra

NIKU koster penge. Bl.a. leverer instituttet på skrift og på sin hjemmeside (www.niku.no)

vejledninger i både den administrative side af ansvaret for fredede og listede bygninger og

praktisk information om behandling, istandsættelse m.m. af bl.a. bygninger og inventar.

Fra et antikvarisk synspunkt er fordelene ved den norske struktur bl.a., at

embedsmændene i Riksantikvarens administration, som træffer beslutningerne i bygge- og

anlægssager, har en kulturhistorisk uddannelsesbaggrund, og at de ikke varetager religiøse

interesser. Desuden har NIKU konsulenter, som er kirkeeksperter og både rådgiver kirker,

besvarer riksantikvarens forespørgsler og foretager arkæologiske udgravninger. Ulemperne er

bl.a., at det forringer effektiviteten, at de to centre for ekspertise i kirkernes antikvariske

værdier er fysisk adskilte, ikke mindst fordi arkiverne er i hver sin ende af Oslo.

4.5.3 Sammenligning med Danmark

I både Sverige og Norge er beslutningstagerne antikvarisk uddannede og behandler derfor en

del af kirkesagerne uden bistand fra konsulenter. Kun i Danmark er den besluttende

myndighed og konsulentfunktionen fuldstændigt adskilt både formelt og fysisk. Danmark

skiller sig også ud ved, at de besluttende myndigheder (stifternes administration) ikke har

antikvariske kompetencer, men er ansat af og har arbejdssted hos de kirkelige myndigheder

og skal varetage både religiøse og antikvariske interesser. Til gengæld har disse besluttende

myndigheder pligt til at indhente udtalelser hos Nationalmuseets kirkekonsulenter.

Det må i princippet være til de antikvariske interessers fordel, at beslutningstagerne i

Sverige og Norge både gennem uddannelse og arbejdsplads er knyttet til den antikvariske

verden. Set fra et dansk antikvarisk synspunkt kan en struktur med fagfolk i toppen virke

tillokkende. Men de svenske og norske strukturer viser, at prisen for at have antikvariske

fagfolk på beslutningstagerniveauet kan være høj. Begge steder er ekspertisen i kirkernes

antikvariske værdier spredt på flere institutioner, og ikke mindst i flere arkiver. Og det er jo

107

netop fordelene ved det danske system, at kirkekonsulenterne er eksperter de er samlede på ét

sted, og de bruger ét arkiv.

Der er aldrig foretaget beregninger af de økonomiske, antikvariske og religiøse

konsekvenser af de forskellige strukturer i Skandinavien. Sammenligning af de økonomiske

forhold vanskeliggøres af, at Den danske Folkekirke og Den norske kirke er dele af staten,

både hvad angår økonomi og ejerskab. Mens Svenska kyrkan er en selvstændighed

organisation, hvis kirkebygninger ejes af menighedsrådene, således at hvert menighedsråd

ejer og styrer adskillige kirker. Dog stadig med økonomisk tilskud fra staten. Alene at dømme

ud fra strukturerne ser det ud til, at de antikvariske interesser bedst tilgodeses i Sverige og

Norge, mens de religiøse interesser har fortrinsret i Danmark. Men så simpelt er det ikke. I

Sverige ender kirkesager ikke sjældent i retten, hvor den endelige afgørelse så træffes udenfor

den antikvariske ekspertises kontrol. Og I Danmark styres stiftsadministrationerne af loven,

som påpeger det antikvariske ansvar.

Den rent jordarkæologiske side af sagen viser en stor forskel på de tre lande. I Sverige

kan ikke alle dele af landet d.v.s. alle regionsmuseer og udgravningskontorer nødvendigvis

altid mønstre arkæologer med stor ekspertise i kirker. Det har betydning for rådgivningen af

den lokale länsstyrelse og ikke mindst for kvaliteten af udgravninger i kirker i området. Med

andre ord spredes ekspertisen så meget, at den let udvandes. I Danmark er situationen lige

modsat. Her er ekspertisen koncentreret i en sådan grad, at den er sårbar. Økonomiske

nedskæringer, som forårsager reduktion af personalegruppen, bringer ekspertisen i fare for at

forsvinde helt. I Norge er situationen en mellemting. Her er kirkeeksperterne samlet to

centrale steder, som til gengæld fungerer temmelig adskilt. Kun specifik forskning med det

formål at sammenligne byggesager, ansøgninger og beslutninger i de tre lande ville kunne

besvare spørgsmålet om, hvilken struktur der fungerer bedst set fra et antikvarisk synspunkt.

Den religiøse side af sagen skal ikke berøres her.

Den vigtigste lære af sammenligningen med forholdene i Sverige og Norge er, at

tingene kan gøres på mange måder, som har hver sine fordele og ulemper. Det står dog klart,

at vi i Danmark skal påskønne de fordele, vi har af, at det antikvariske arbejde med kirker

foregår centralt, og at ekspertise og registreringer vedrørende kirker er samlet på ét sted. Det

højner effektiviteten af kirkearbejdet og letter forskning og samarbejde.

108

4.6 Sammenfatning

Databasen KirkeArks 588 begivenheder i kirker er både interessante som kilder til udførelsen

og organiseringen af kirkegulvsarkæologien, og fordi de er rammer om fremgravning af

sporene i kirkegulvene på samme måde, som kirkearkæologiens omstændigheder og

organisering er rammer om begivenhederne. Både spor og begivenhedernes registreringer er

kilder, og kildeværdien af begge dele vurderes på baggrund af registreringernes kvalitet og

udsagn. I kap. 4 fremlægges og analyseres kildernes udsagnsværdi og de omstændigheder,

hvorunder kirkearkæologien er foregået.

Kildernes beskaffenhed og kvalitet er meget svingende. Parametrene er ressourcer,

personer, metoder og problemstillinger og sandsynligvis flere ting, som ikke kan

gennemskues, fordi oplysningerne mangler. Ressourcer er ikke mindst tid og økonomi. Begge

dele har kirkegulvsarkæologien altid haft for lidt af og det har sat sit præg på udgravningernes

udførelse og på omfanget af registreringerne. Rammerne for kirkegulvsarkæologien har indtil

de seneste år været temmelig forskellige fra den øvrige jordarkæologi. På den negative side

har de økonomiske forhold været dårlige og udførelsen derfor uhyre spartansk, både m.h.t.

tidsforbrug, udstyr og inddragelse af eksperter. Desuden var flere af de praktiserende

kirkegulvsarkæologer uden nogen stor jordarkæologisk indsigt. På den positive side er

kirkegulvsarkæologien udført under optimale forhold, hvad angår fagligt miljø og ambitionen

om at se de arkæologiske spor i en større sammenhæng.

Det er i vid udstrækning ikke muligt at generalisere om metoder og problemstillinger.

Og dog er det beskrevet, hvorledes Olaf Olsens metoder, problemstillinger og prioriteringer

siden 1971 er blevet videreført af Birgit Als Hansen i en finpudset og rendyrket udgave. Og

det fremgår, at der er visse fællestræk, hvad angår kildernes mest grundlæggende problemer

og mangler, set i lyset af dette projekts problemstillinger. Det er mangler i registreringerne,

som får mest opmærksomhed. Det skyldes, at disse mangler selvsagt fremgår af kilderne,

mens eventuelle mangler i udgravningsmetoderne jo netop skjules af mangelfulde

beskrivelser. En hel del kilder mangler registreringer af omfanget af felterne, og hvor der er

forstyrrelser. Det er desuden indtrykket, at det tidligere var en almindeligt udbredt opfattelse,

at undersøgelser uden interessante resultater ikke nødvendigvis behøvede at blive registreret i

ATA. Således er der mange eksempler på, at eneste kilde til en undersøgelse er udklippet fra

en notits i en avis.

109

Opmålinger er en vigtig del af kilderne, og af dem fremgår det, at der har været

forskellige hensigter med at registrere, og at bevidstheden omkring, hvad de efterfølgende

skal kunne bruges til, er på forskellige niveauer. Derfor er nogle opmålinger ikke særligt

velegnede som kilder til et projekt som dette. Og det står helt klart, at det ikke er muligt at

konkludere noget som helst ud fra fravær af spor. Manglende dateringer er et stort problem

for kirkearkæologien. Det næsten umuligt at besvare spørgsmål om udviklingen i indretning

og brug, når kun de færreste gulvlag og konstruktioner er dateret mere præcist end blot f.eks.

‖efterreformatorisk‖, ‖senmiddelalder‖ eller ‖før hvælvslagningen‖. Det er bl.a. på den

baggrund de forskellige eksperimenter med at inddrage naturvidenskabelige analyser skal ses.

Blot er det dog endnu ikke lykkedes at finde frem til brugbare dateringsmetoder for lag og

konstruktioner i kirkegulve. I det hele taget har det vist sig meget vanskeligt at anvende

naturvidenskabelige undersøgelser indenfor kirkegulvsarkæologien. Trods mange og

tidskrævende projekter er der ikke kommet så mange resultater ud af det. Muligvis havde

succesraten været større og sandsynligvis havde tidsforbruget været mindre, hvis der havde

været en bedre økonomi bag projekterne. Der er ikke gjort væsentlige forsøg siden

begyndelsen af 1990‘erne.

Det er et stort og uens kildemateriale, som er til rådighed for dette projekt om spor i

kirkegulve. Registreringsmetoderne og -omfanget har varieret meget, hvilket vanskeliggør

den kvantitative undersøgelsesmetode, som projektet bygger på. Mange spørgsmål angående

kirkernes indretning og brug, som ville være relevante for projektet, kan slet ikke besvares.

Enten er der ikke bevaret spor, som kan bruges til det, eller også er der ikke set efter dem,

fordi problemstillingerne har været nogle andre. Traditionelt er det især indretningen, som har

interesseret kirkearkæologerne, mens brugen ikke har spillet så stor en rolle. Sandsynligvis

ikke mindst fordi det er vanskeligere at finde spor efter brug.

Undersøgelsen af rammerne for udførelsen af kirkearkæologien kan ikke kun bruges

til at forklare kildernes beskaffenhed. Den er også en del af selve kvalitetsvurderingen. F.eks.

er det en vigtig oplysning, at ved mange af kirkeundersøgelserne er selve udgravningen, eller

rettere fremgravningen, af de registrerede spor foretaget af anlægsarbejdere og ikke af

arkæologerne selv.

110

De personalemæssige forhold og personsammensætningen har ikke siden Olaf Olsens

dage understøttet forskning og formidling1. Men det ville have været til stor glæde for det

fremtidige arbejde og forskning, om alle kirkearkæologer havde haft tid og overskud til at

publicere noget eller mere af deres gennem mange år samlede viden, før de gik på pension.

Situationen for kirkearkæologien er radikalt ændret indenfor de sidste få år.

Økonomien er forbedret og personalet udskiftet. Det giver selvsagt en unik mulighed for

forbedringer og moderniseringer af både metoder og problemstillinger. Men der er også en

alvorlig risiko for forværringer. Det er nemlig ikke alle ændringer, som nødvendigvis er af det

gode og de farligste forværringer er de, som sker, uden man er opmærksom på det. De

ovenfor nævnte optimale forhold for de sidste 50 års kirkearkæologi er ikke en given sag. Der

skal en bevidst indsats til for at fastholde dem i fremtiden. Og helt grundlæggende for

sikringen af en høj kvalitet i kirkegulvsarkæologien er en fastansat stab. Sammenligningen af

den danske måde at beskytte kirkernes antikvariske værdier med den svenske og norske måde

peger på, at den vigtigste fordel ved det danske system er den centrale struktur, hvor

ekspertise og kilder holdes samlet.

I kap. 7.1 gives en overordnet kritik af den hidtidige praksis, som grundlag for

overvejelser om kirkearkæologi i fremtiden.

1 Igen er Knud Krogh et særtilfælde, idet han har gennem flere orlovsperioder har haft usædvanligt gode forhold

til forskning og formidling.

111

5 Database og katalog

Databasen KirkeArk og afhandlingens katalog (bilag 4) består næsten udelukkende af et

udtræk af oplysninger fra ATA. Den eneste undtagelse er de 11 begivenheder (9), hvor der af

mangel på tilstrækkeligt materiale i ATA er inddraget publikationer. Databasens indhold og

potentialer er resultatet af overvejelser, beslutninger og udvælgelser, som blev foretaget ved

projektets start. Kataloget består af en del af databasens oplysninger. Både databasen og

kataloget er tredjehånds kilder til kirkernes indretning og brug. Og de er andenhånds kilder til

sporene (9) i kirkegulvene og andenhånds kilder til oplysninger om de arkæologiske

undersøgelsers omstændigheder (3.2.1).

I kap. 5.1 forklares opbygning og udvælgelse til database og katalog, ligesom

muligheder og begrænsninger analyseres. I 5.2 gives en kort oversigt over resultaterne af den

kvantitative bearbejdning.

5.1 Opbygning og anvendelse

Forskellen på databasen KirkeArk og afhandlingens katalog (bilag 4) er altså ikke kun den

digitale og den trykte form. Det har af pladshensyn været nødvendigt at skære kraftigt ned på

mængden af oplysninger i kataloget. De fleste sammenhænge mellem oplysningerne kan

heller ikke vises i den trykte form. Det drejer sig f.eks. om, hvilke kilder der er til det enkelte

spor. Det trykte katalog er altså en reduceret udgave af databasen. Kataloget er udarbejdet til

at være en del af afhandlingen, men det er databasen, som ligger til grund for de kvantitative

undersøgelser af mængder og udbredelser (5.2; 6).

I det følgende (5.1.1; 5.1.2) gælder de valg, forbehold og problemer, som behandles i

forbindelse med databasen, også for kataloget. Og de gentages derfor ikke i behandlingen af

kataloget (5.1.4). Her forklares i stedet de særlige omstændigheder ved kataloget, som

adskiller det fra databasen.

5.1.1 Databasens opbygning

KirkeArk er en Access database bygget op med udgangspunkt i ATA (2.4). Derfor er den

enkelte kirke i centrum. Begivenheder (udgravninger, besigtigelser og byggearbejder), kilder

112

(beretninger, avisartikler m.m.) og spor (gulvlag, alterfundamenter, genstande m.m.) knytter

sig til kirken og samtidig til hinanden. Rent teknisk er kilderne bindeleddet mellem den

enkelte kirke på den ene side og begivenheder og spor på den anden side. Det har betydning

for udformningen af forespørgslerne, som ligger til grund for de oplysninger, som fremlægges

i kap. 5.2 og kap. 6. Og det gør det f.eks. muligt, at registrere, hvis et spor kendes fra flere

kilder og/eller er set i forbindelse med flere begivenheder. I denne sammenhæng betyder

registreret, at det er indført i databasen.

Databasens tekniske del og overførslen af data til udbredelseskort er udført med hjælp

fra Nationalmuseets IT Enhed, mens den indholdsmæssige del med dens valg og fravalg

vedrørende indhold, detaljeringsgrad og søgemuligheder helt og holdent er en del af

afhandlingen. Resultatet er en Access database med mange søgemuligheder og en temmelig

kompliceret struktur. For analyserne har det betydet mulighed for mange forskellige

informationer og søgemuligheder. Men det har også medført hårdt arbejde og tilegnelse af

megen ny viden om programmering og databasehåndtering for at kunne udforme de rette

forespørgsler om diverse antal og sammenhænge og for at fremstille afhandlingens katalog.

Fig. 26. Grafisk fremstilling af hovedtabellerne og deres indbyrdes relationer i databasen KirkeArk. Det

fremgår, at kilderne er bindeleddet mellem kirke, begivenheder og spor. KirkeKilde og SporKilde er tekniske

forbindelsestabeller.

113

Den indholdsmæssige del af KirkeArk er udvalgt og prioriteret i projektets første halvår,

hvilket i skrivende stund er mere end to år og mange overvejelser siden. Og ikke mindst var

det før, kilderne i ATA blev gennemgået. Bortset fra en kortvarig afprøvning på en tilfældigt

valgt arkivskuffe, har det ikke siden været muligt at ændre væsentligt i de oprindelige

prioriteringer, når der undervejs i registreringen dukkede nye problemstillinger op, og andre

blev kasseret. Optimalt set bør indsamlingen til et forskningsprojekt bestå af flere faser, hvor

første fase er gennemgang af kilderne, og anden fase er udvælgelse af vinkler og spørgsmål

og udvikling af et registreringssystem. Tredje fase er så selve overførslen af data fra kilderne

til den valgte registreringsform (oftest en database). Men når det drejer sig om større mængder

af kilder, er der ikke tid til en sådan arbejdsgang. Første gennemgang af kilder falder derfor

ofte sammen med overførsel af data. Og da registreringerne af data skal være ensartede for at

kunne anvendes i kvantitative og sammenlignende analyser, er der ingen mulighed for

ændringer, efterhånden som man lærer kilderne nærmere at kende (Carlsen 2006). Effekten af

den manglende fortrydelsesret mærkes endnu tydeligere, når et projekt ikke bygger videre på

et tidligere arbejde med samme kilder. Sådan som det er tilfældet med dette projekt om spor i

kirkegulve, der som et pilotprojekt indenfor området kirkegulvsarkæologi kun i begrænset

omfang kan bygge videre på tidligere undersøgelser. Dette indebærer blot at KirkeArk

beklageligvis mangler oplysninger om visse emner (5.1.2), hvilket påpeges i afhandlingen,

hvor det er relevant.

Databasen KirkeArk er med fuldt overlæg udformet med det perspektiv, at dens

indhold eller dele heraf kan gøres offentligt tilgængeligt og/eller overføres til andre databaser,

f.eks. på Nationalmuseets hjemmeside, sognekirkers hjemmesider, som en del af Fund &

Fortidsminder (9), Kirkeministeriets Find dit sogn (9) eller på anden vis. Derfor er KirkeArk,

foruden det traditionelle stednummersystem, koblet til Kirkeministeriets aktuelle liste over

eksisterende sognekirker i Danmark1 og til Thomas Bertelsens database over eksisterende

sognekirker i Danmark, som er bygget før 1550 (Bertelsen 2007) (2.3). Stednumre (bilag 3)

består af oplysning om sogn, herred og amt (før reformen i 1970) og afspejler derfor ATAs

opbygning. Samtidig udgør de en mulighed for direkte forbindelse til Fund & Fortidsminder.

Koblingen til Kirkeministeriets liste bidrager med nutidige oplysninger om kirkernes adresser

m.v. og sikrer muligheden for fremtidige koblinger til moderne og administrative systemer,

1 Ministeriet har venligst, gennem databaseadministratoren, udleveret deres database til brug i projektet om spor i

kirkegulve. Listen er anvendt i 2005-udgaven.

114

som ikke bygger på stednumre. Listen kan ses og søges i på Kirkeministeriets hjemmeside

(www.km.dk/findsogn.html). Kobling til Thomas Bertelsens liste medfører en nøjagtig

geografisk stedfæstelse af den enkelte kirke, således at kirkens placering ikke kun er defineret

af sognet (stednummeret). Det har ikke den store effekt på afhandlingens udbredelseskort,

hertil er størrelsesforholdet for lille. Men det har betydning for en evt. senere brug på

interaktive kort.

Der er en del en-til-en relationer i databasen, hvor det alene er muligt at registrere én

oplysning og ingen alternativer. Denne struktur er valgt for at begrænse databasens omfang

d.v.s. begrænse antallet af tabeller. Og det er vurderet, at muligheden for at registrere f.eks.

flere personnavne i forbindelse med begivenheder og kilder ikke ville have tilført væsentlige

anderledes resultater af undersøgelsen. Men det er vigtigt at holde sig denne og alle øvrige

begrænsninger for øje, da de har en vis betydning. Der er dog også, især i forbindelse med

registrering af spor, adskillige en-til-mange relationer. F.eks. er det muligt at angive flere

placeringer i kirkerummet, hvilket er relevant, når sporet er et gulvlag, og flere

konstruktionstyper.

Langt de fleste registreringer bygger på opslagslister, mens fritekstfelter kun er

supplerende. Opslagslisterne er tilstræbt korte, d.v.s. med få valgmuligheder. Denne

forenkling, som skyldes hensynet til at lette søgningerne i databasen, har uundgåeligt også

den negative effekt, at detaljer mistes. Disse kan læses i et tilknyttet fritekstfelt, men er ikke

søgbare.

5.1.2 Databasens oplysninger

I det følgende gennemgås de af databasen KirkeArks oplysningsmuligheder, som kræver en

nærmere forklaring.

Kirken er udgangspunktet for databasen, lige som den er det for ATA. Alle oplysninger

relateres til kirken. Databasen rummer mulighed for at registrere mange forskellige

oplysninger om kirken og sognet bl.a. kirkens alder og sognets størrelse. Men den slags

oplysninger findes ikke i udgravningsberetningerne, og det er ikke kommet på tale at sætte tid

af til at finde oplysningerne andre steder for alle 506 kirker og sogne. Mangel på oplysninger i

kilderne er ligeledes årsag til, at det ikke er registreret, hvor mange m2 og % af

kirkebygningens forskellige dele, som er undersøgt, forstyrret og formodentlig urørt. Der er

115

derfor kun ganske få oplysninger om kirkerne selv i databasen. Det drejer sig ud over

postadressen og den nøjagtige geografiske placering om, hvorvidt kirken i dag er en

fungerende sognekirke eller er nedlagt d.v.s. er en ødekirke (9) og hvorvidt den i middelalder

og renæssance var en landkirke eller bykirke. Før gennemgangen af kilderne i ATA blev det

formodet, at der kunne være en del udgravninger i ødekirker, som er relevante for dette

projekt. Det viste sig dog, at kun 13 udgravninger i ødekirker lever op til kravene om, at der

skal være registreret mindst ét bevaret spor i kirkegulvet, for at kirken er blevet registreret i

databasen. Begravelser tæller ikke med som eneste spor. Dette skyldes, at en grav inde i en

ødekirke, som i øvrigt er helt uden bevarede kulturlag, ikke kan placeres stratigrafisk i forhold

til kirkebygningen. En bykirke er en kirke, som i løbet af middelalderen og renæssancen har

ligget inden for en købstads bygrænse. Der skelnes ikke mellem tidlige og sene købstæder og

deres tidlige og sene kirker.

Begivenheder knyttes til en kirke. Der kan høre flere begivenheder til én kirke. Men der kan

ikke være flere kirker involveret i én begivenhed. Der er mange typer begivenheder. De

almindeligste er arkæologiske udgravninger og besigtigelser ved fagfolk. Med fagfolk menes

ikke kun faguddannede arkæologer eller andre meget erfarne udgravere. Betegnelsen dækker i

denne sammenhæng forskellige udgaver af kulturhistorikere, som dog alle har det til fælles, at

de får løn for at udføre undersøgelsen. Undersøgelser ved ikke-fagfolk kan være alt fra

udgravninger til systematisk harpning af løs fyldjord, mens byggearbejde/restaurering uden

udgravning/besigtigelse betyder, at der er foretaget byggearbejder uden tilsyneladende

hensyntagen til arkæologiske interesser, d.v.s. også helt uden genstandsindsamling. Dem er

der ikke mange af, og de figurerer derfor ikke i kap 5.2.

En begivenhed kan også være af ukendt type, hvis en kilde afslører fund af spor i en

kirke uden at oplyse andet. Der kan kun være én aktørtype og ét aktørnavn knyttet til en

begivenhed. Dateringen af en begivenhed, som strækker sig over mere end et kalenderår, er

altid det år, den er afsluttet. Det er registreret, hvilken del/dele af kirkebygningen, der er

berørt af begivenheden f.eks. kor eller skib. Desuden rummer databasen mulighed for at

registrere en udgravnings omfang, d.v.s. felternes størrelse i m2 og mere nøjagtige placering.

Men den slags oplysninger er så ofte udeladt i kilderne, at det ikke gav mening at bruge tid på

den registrering.

116

Kilder er, bortset fra enkelte publikationer, fra ATA. Kilderne er ved registreringen i

databasen knyttet til både kirke, begivenhed og spor. Der kan således både være flere kilder

knyttet til en kirke, til en begivenhed og til et spor. Og samtidig kan der være flere

begivenheder og spor knyttet til en kilde. Men der kan kun være én kirke knyttet til en kilde.

Kildetyper kan f.eks. være beretninger, opmålinger, breve og avisartikler. Der kan kun være

én kildetype og kun ét personnavn knyttet til hver kilde.

Spor er det ‖emne‖ i databasen, som er registreret mest detaljeret. Dette skyldes at sportype

sammen med kirkens navn er de mest centrale oplysninger i hele databasen. Et spor kan kun

have tilknyttet én Sportype, som kan være et gulvlag, stolpehuller, genstande m.m. Enkelte

sjældent sete spor optræder som andet og forklares i friteksten. Et spors placering er

registreret på tre forskellige måder. For det første er det angivet, i hvilken del af

kirkebygningen sporet er set f.eks. i kor eller skib. Der er mulighed for at registrere flere dele.

For det andet er det, som et supplement til første, registreret i hvilket verdenhjørne, og for det

tredje er der et fritekstfelt. Der kan knyttes flere konstruktionstyper til et spor.

Konstruktionstype rummer bl.a. oplysninger om, hvorvidt der er fundament, kassemur eller

fuld mur, om sporet er i forbandt med væggen m.m. Der er her registreret forskellige

oplysninger, som ikke passer andre steder, men som skal være søgbar og derfor ikke skal stå i

fritekstfelterne. Samtidig med første gulv er det samme som oprindelig, d.v.s., at sporet er en

del af kirkens oprindelige indretning. Denne konstruktionstype er også registreret for det

første gulv selv, for på denne måde at vise, at det er det oprindelige. Et spors dateringer kan

være registreret på tre forskellige måder. For det første i Nationalmuseets almindelige

opslagsliste, som bl.a. også anvendes til GenReg (6.3), men som ikke er særligt velegnet til

middelalder og renæssance. Dette skyldes, at listens begrænsede valgmuligheder for ofte

gennemtvinger valg, hvor dateringerne er så brede, at det bliver intetsigende. Databasens

anden dateringsmulighed er at angive fra og til dateringer, og for det tredje er der et

fritekstfelt. Ingen af mulighederne er dog udnyttet i nogen særlig grad (6.7).

5.1.3 Databasens anvendelse

Databasen KirkeArk giver mulighed for kvantitative og sammenlignende analyser af mange

forskellige typer oplysninger om de sidste 50 års kirkearkæologi. Kombinationsmulighederne

117

er mange. Således er det bl.a. muligt at se en sammenhæng mellem årstal og aktørtype,

mellem aktørtype og hvilke sportyper, der er registreret i kirkerne, mellem årstal og

frekvensen af begivenheder og meget mere.

Der er visse søgninger og resultater, som databasens indhold ikke kan matche. En del

af dette skyldes, at der ikke fra projektets start og databasens udformning er taget højde for

alle de problemstillinger, som senere er blevet relevante. F.eks. er der kun registreret én

begivenhedstype, én aktørtype og ét aktørnavn pr. begivenhed. Det er altid den vigtigste og

mest fagligt interessante oplysning, som figurerer i databasen. Derfor er det ikke muligt at se,

hvad der er sket forud for en besigtigelse ved fagfolk, om der f.eks. er fjernet jord af

bygningsarbejdere eller om amatørarkæologer har været i gang. Ligesom det ikke kan ses,

hvis en arkitekt eller håndværker har gravet sammen med en fagperson. Og databasen leverer

et lidt fordrejet billede af, hvor mange kirkeudgravninger de forskellige kirkekonsulenter

deltog i, fordi kun lederens navn er registreret. F.eks. fremgår det ikke af databasen, hvor

mange udgravninger Henrik Græbe (4.2.6) og de unge vikarer (4.1) har deltaget i uden at

være ledere.

Andre huller i databasens muligheder skyldes, at nogle oplysninger generelt eller ofte

mangler i kilderne (2.4). Bl.a. er det af denne årsag ikke muligt at undersøge udviklingen i

årsagerne til den enkelte arkæologiske undersøgelse/begivenhed. Det er desværre heller ikke

muligt at lede efter en sammenhæng mellem udgravningernes størrelse i m2 og hvilke

sportyper, der er set. Ligesom det ikke kan afgøres, om slaggerne, som til tider findes i

kirkerne, oftest er smedeslagger eller jernudvindingsslagger. Eller om stratigrafien kan

forklare forskelle på spor i Vest- og Østdanmark.

Endnu andre huller i databasens muligheder skyldes projektets tidsbegrænsning, som

ikke har tilladt at tilføje oplysninger fra andre kilder end ATA. F.eks. kunne oplysninger om

kirkernes topografiske placering nok være med til at nuancere nogle af de andre oplysninger.

Her tænkes f.eks. på, hvor langt en kirke ligger fra vandtransport, og om der er en renæssance

herregårdsplads i sognet. Men sådanne oplysninger har det, ligesom europæisk materiale og

skriftlige kilder, altså ikke været muligt at inddrage i forbindelse med dette projekt (2.3).

Det største hul i databasens oplysninger er dog de manglende dateringer (6.7). Sporene

er meget sjældent daterede, og når de er, er det meget brede dateringer, der er tale om. Det er

derfor desværre kun i begrænset omfang muligt at arbejde med udviklinger i sportyper,

materialer, indretning og brug. For en del kirkers vedkommende er det dog muligt at udskille

118

nogle af de spor, som er oprindelige, d.v.s. fra kirkens allerførste tid. De oprindelige spor

kendes i databasen og kataloget ved, at de som konstruktionstype har registreret samtidig med

første gulv, hvilket er det samme som i analyserne kaldes oprindelig (5.2; 6).

Databasen er særligt egnet til at undersøge hvilke sportyper, der er set hvor i

kirkebygningen og hvor i landet. Og hvor godt de forskellige kildetyper er dokumenteret.

5.1.4 Katalog

Kataloget (bilag 4) består af en udvalgt del af databasen KirkeArks oplysninger.

Pladsbegrænsning er et væsentligt kriterium for udvælgelsen af, hvilke oplysninger der er

med i kataloget. I sin endelige form fylder kataloget 181 sider. Med bare få oplysninger mere

ville kataloget have fyldt det dobbelte. Det sværeste fravalg var oplysninger om sporenes

placering i kirken og hvilke spor, der omtales i hvilken kilde. I nogle tilfælde er oplysninger

om placering indeholdt i fritekstfeltet, som vises til højre for hver sportype.

Kirkerne er opført i rækkefølge efter sognets stednummer (bilag 3), som står øverst til

venstre efterfulgt af kirkens navn (fig. 28). For tre af katalogets 13 nedlagte kirker/ødekirkers

(9) vedkommende er der også registreret begivenheder i den eksisterende sognekirke. I de

tilfælde forekommer der to kirker med samme stednummer. Når det er en nedlagt kirke, står

det i øverste linje. På anden linje står navnet på sogn, herred og amt, som det fremgår af ATA

og stednummerfortegnelsen. Herunder begynder en lodret liste af registrerede spor i den

pågældende kirke. Til venstre står sportypen og til højre er teksten fra det tilhørende

fritekstfelt. Heri står mange forskellige typer oplysninger, som ved indtastningen blev anset

for særligt vigtige og derfor er registreret her foruden i diverse opslagslister. Under sporene er

begivenheder. I langt de fleste tilfælde er der kun én begivenhed pr. kirke. Begivenhedstypen

står med fed skrift til venstre, herefter følger årstal, institution og aktørnavn. Kun for de

mange begivenheder, som Birgit Als Hansen og Morten Aaman Sørensen har udført i

fællesskab, er navnene forkortet til: BAH & MAaS.

Under begivenheden er en liste over kilder. Det fremgår ikke, hvilke kilder, der

‖omtaler‖ hvilke spor. Hver kildetype er kun skrevet én gang.

119

010308 Lynge Lynge Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt Andet formuldede strøer efter stoleværk eller gulv. På lerlag

Vægbænk langs nor, syd og vestvæg i skibets vestende. Spor efter nedrevne

vægbænke

Gravkammer i sakristi

Ikke-fagfolk udgravning/ 1963 Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse J.nr.. 784/63

Kilder: Skitse

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1002/87

Kilder: Beretning, Opmåling

Identifikation af

kirken

Spor fundet i denne kirke

Begivenheder i kirken Kilder til hver begivenhed

Fig. 27. Kataloget er opbygget med kirken og stednummeret som udgangspunkt. Herefter følger en liste over

spor fundet i den pågældende kirke og en liste over begivenheder, som har fundet sted i kirken og de kilder, der

er til begivenhederne. Begivenheder og kilder i er kataloget ikke koblet til det enkelte spor.

Dette udsnit fra kataloget viser Lynge Kirke. Der er i alt registreret tre spor i kirken, nemlig: andet

(formuldede rester af trægulv), vægbænk og gravkammer. Sporene er registreret ved en af to begivenheder (det

fremgår ikke hvilken af dem), hvoraf den ene foregik i 1963 og den anden i 1987. Til den første begivenhed er én

kilde, nemlig en skitse. Til den anden begivenhed er to kilder, nemlig en beretning og en opmåling.

5.2 Resultater i tabeller

Den geografiske spredning af begivenheder (9) i sognekirker de sidste 50 år (fig. 3) svarer

nogenlunde til den formodede spredning af kirker i middelalder og renæssance (fig. 2), og der

er derfor ikke grundlag for nærmere analyser af dette forhold. Kun Fyn og Lolland-Falster er

tilsyneladende i en vis grad forbigået m.h.t. antallet af begivenheder, hvilket har den

120

betydning, at tallene for Fyn som region er temmelig små og derfor ikke så pålidelige. Heller

ikke spredningen af de enkelte arkæologers undersøgelser (fig. 15; 4.2.6) giver anledning til at

skulle inddrages i de følgende analyser. Men der er andre mønstre af spredning i tid og rum,

som er interessante at se nærmere på. I de følgende syv tabeller A-G præsenteres et udvalg af

de mange mulige sammenstillinger af databasen KirkeArks oplysninger.

For overskuelighedens skyld arbejdes her med tre geografiske regioner: Sjælland (med

Lolland-Falster og Bornholm), Fyn (med øer) og Jylland. Ligeledes arbejdes med tre

tidsperioder: før 1970, 1970-1989 og efter 1989. En opdeling i årtier kunne have givet mere

detaljerede oplysninger. Alternativt kunne en opdeling i tre nøjagtigt lige lange perioder, have

givet mere direkte sammenlignelige antal. Den valgte periodeinddeling prioriterer

overskuelighed. Af begivenheder vises de fire typer, som er næsten enerådende, idet kun 3 %

er registreret som ‖andet‖. De fire typer er: Udgravning ved fagfolk, Besigtigelser ved

fagfolk, Ikke-fagfolk,1 udgravninger + besigtigelser og Ukendt. Der vises 12 sportyper. Af

disse består nogle af flere af databasens typer. Bl.a. består ‖altre‖ både af hovedaltre, sidealtre

og lægmandsaltre. De få sportyper, som ikke vises i tabellerne er grave, fontepodier, gruber,

byggelag og døre.

5.2.1 Tabeller

Tabel A præsenterer hovedtallene. Det er her vi ser, at hele 44 % af sporene er fundet i

kirkegulve på Sjælland, selv om kun 34 % af begivenhederne er foregået på Sjælland.

Modsvarende er kun 51 % af sporene fundet i Jylland, selv om hele 58 % af begivenhederne

er foregået dér. Forskellen bliver en tak større, hvis det i stedet for begivenheder er kirker, der

sammenholdes med sporenes antal. Der er altså en overvægt af registrerede spor ved

begivenheder på Sjælland. De fynske tal viser en tendens som de jyske tal.

1 For definitioner af begreberne fagfolk og ikke-fagfolk se ordlisten i kap. 9.

121

Sjælland Fyn Jylland I alt

Antal % Antal % Antal %

Kirker 163 32 42 8 301 60 506

Begivenheder 201 34 46 8 341 58 588

Spor 785 44 81 5 903 51 1769

Tabel A. Databasen KirkeArks og analysernes grundtal. I de efterfølgende tabeller er tallene nogle gange lidt

større eller mindre end grundtallene. Dette skyldes både søgetekniske omstændigheder, og at det ikke er alle

begivenhedstyper og alle spor, som vises i tabellerne. Alle tal er er afrundede.

I tabel B vises hyppigheden af de fire forskellige begivenhedstyper i de tre regioner. Det

fremgår, at udgravning og besigtigelse ved fagfolk i procenttallene svarer ganske nøje til

fordelingen af spor i tabel A. På Sjælland er der flere udgravninger og besigtigelser ved

fagfolk (42-40 %) end den samlede andel af begivenheder (34 %) i denne region retfærdiggør

mens der i Jylland er færre (51-52 %) end regionens samlede andel (58 %). Ikke-fagfolk

udgravninger + besigtigelser og begivenheder af ukendt type viser af gode grunde, da det er

procenttal, et modsat billede. Der er flere i Jylland (71-73 %) end andelen af begivenheder i

alt (58 %). På Sjælland er der færre (28-20 %) af disse typer begivenheder end den samlede

andel af begivenheder (34 %) i denne region. Igen lægger Fyn sig op ad de jyske tal.

Sjælland

%

Fyn

%

Jylland

%

I alt antal

begivenheder

I alt i % af 588

begivenheder

Udgravning

v. fagfolk

42 7 51 276 47

Besigtigelser

v. fagfolk

40 8 52 77 13

Ikke-fagfolk

udgravninger

+

besigtigelser

28 11 71 101 17

Ukendt 20 7 73 120 20

I alt 574

Tabel B. De fire vigtigste begivenhedstypers geografiske fordeling i procent. Tallene i de to kolonner til højre er

i alt mindre end 588 og 100%, fordi der er enkelte ubetydelige begivenhedstyper, som udgør 3 % og ikke er vist i

tabellen.

Der er tilsyneladende en sammenhæng mellem begivenheder, hvor fagfolk er involveret, og

antallet af de registrerede spor. Og der er altså forholdsvis færre professionelle udgravninger

ved kirkearkæologer og flere udgravninger ved håndværkere og arkitekter i Jylland. Det

122

billede understøttes af spredningskortet fig. 8, hvor det også ses tydeligt, at der er forholdsvis

flere begivenheder af ukendt type i Jylland end på Sjælland.

Tabel C viser den tidsmæssige fordeling af begivenheder i hver af de tre regioner. Det

kan ikke af tabellen udledes, hvorledes fordelingen er mellem regionerne i den enkelte

tidsperiode. Det fremgår af nederste række, at der i alt foregik forholdsvis flest begivenheder

før 1970 (37 %), idet denne tidsperiode er kortere end den midterste periode, som har samme

procenttal (37 %). Mens der i den sene periode er foregået en mindre andel (26 %)

begivenheder. Det sidste skyldes sabdsynligvis, at denne tidsperiode er den korteste, idet

databasen kun er fuldstændig op til 2003 (2.3). Ser man isoleret på de enkelte regioner,

varierer billedet noget. De fleste begivenheder i de sjællandske kirkegulve foregik i den

midterste og længste periode og de jyske kirker i den tidlige periode. Fyn er nogenlunde midt

imellem.

Disse oplysninger hænger godt sammen med tabel A og B. Og således tegner der sig et

billede, hvor Jylland har flest af de tidlige begivenheder, flest udgravninger ved ikke-fagfolk

og færrest registrerede spor.

Begivenheder i

%

-1970 1970-89 1990- Antal begivenheder i alt

Antal. Fra

tabel A

I alt i % af 588

begivenheder

Sjælland 30 41 29 201 34

Fyn 37 33 30 46 8

Jylland 41 35 24 341 58

I alt 37 37 26 588 100 Tabel C. Sammenhænge mellem tidsperioder og begivenhedernes geografiske fordeling. Her vises i procent

fordelingen af begivenheder i de tre geografiske områder i tre tidsperioder. Nederste række er sammenlignelig

med nederste række i tabel D.

I tabel D vises den tidsmæssige fordeling af begivenheder med registrering af 12 forskellige

sportyper. Til højre vises, i hvor mange begivenheder den pågældende sportype er registreret.

Det fremgår, at gulve og genstande er de hyppigst registrerede spor (44-59 %). I den anden

ende af skalaen er vestarrangementer, forgængere1 og blysmeltegruber, som er registreret ved

færrest begivenheder (3-7 %). Mens gulvene er registreret med nogenlunde jævn fordeling i

de tre tidsperioder og kun ganske lidt hyppigere i den nyeste tid, er begivenheder med

registrering af genstande og forgængere dalet kraftigt med tiden. Det samlede antal af

vestarrangementer er så lille, at udviklingen, som den fremstilles her, ikke er pålidelig.

1 Som spor efter forgængere regnes kun direkte spor i gulvet efter bygningen (6.2).

123

Sportype

registreret v.

begivenhed

Begivenheder

-1970

1970-89

1990-

I alt antal

begivenheder

med reg. af

sportypen

Sportypen er

reg. i andel

af 588 begi-

venheder i %

Gulv 83 85 92 260 44

Gravkammer 40 47 30 118 20

Fundament +

mur

41 34 30 106 18

Genstand 154 115 75 348 59

Trin +

højdeforskel

23 17 22 62 11

Vestarrangement 5 3 10 18 3

Alter 34 35 28 98 17

Vægbænk 15 24 24 63 11

Andet + specielt 32 31 27 90 15

Forgænger 20 13 6 39 7

Blysmeltegrube 19 12 12 43 7

Stolpehul 32 12 12 57 10

I alt

begivenheder i

tidsperioden

212 214 153

Tabel D. Sammenhænge mellem tidsperioder og fund af sportyper vist i antal. Her vises, for tre forskellige

tidsperioder, ved hvor mange begivenheder, der er registreret et eller flere af 12 forskellige sportyper.

Tabel E viser fordelingen af de 12 sportyper på de fire forskellige begivenhedstyper.

Procenttallene kan sammenholdes med yderste højre kolonne i tabel B, som viser den samlede

procentvise fordeling af de fire begivenhedstyper på henholdsvis 47, 13, 17 og 20 %.

Eksempelvis er gulve registreret ved 70 % af udgravninger ved fagfolk, selv om disse kun

udgør 47 % af begivenhederne. Og gulve er kun registreret ved 3 % af begivenhederne af

ukendt type, selv om disse udgør hele 20 % af begivenhederne.

Det er tydeligt, at den procentvise fordeling af sporene afviger fra den procentvise

fordeling af begivenhederne. Der er fundet langt flere spor af næsten alle typer ved

udgravninger ved fagfolk end de 47 % denne begivenhedstype udgør. Ved besigtigelser ved

fagfolk er der store udsving i, hvilke sportyper der oftest er registreret. Begivenheder ved

ikke-fagfolk viser derimod en nogenlunde overensstemmelse mellem den andel

begivenhedstypen udgør (17 %) og hvor stor en del af sporene, der er registreret i den

forbindelse. Ved begivenheder af ukendt type er det kun genstande, som ikke er registreret

ved langt færre begivenheder, end den andel begivenhedstypen udgør (20 %). Det skyldes

124

sandsynligvis delvist, at disse begivenheder kun kendes fra meget overfladiske registreringer

eller beskrivelser, hvor der heller ikke er oplyst meget om sporene.

Udgravning v.

fagfolk

(47 %)

Besigtigelser

v. fagfolk

( 13 %)

Ikke-fagfolk

udgravninger

+

besigtigelser

(17 %)

Ukendt

begivenhed

(20 %)

I alt antal

begivenheder

med reg. af

sportypen

Sportype

Antal

begivenheder

med reg. af

sportypen

%

af

Antal % Antal % Antal %

Gulv 182 70 28 11 42 16 8 3 260

Gravkammer 55 47 28 24 24 20 10 9 118

Fundament +

mur

68 64 20 19 14 13 4 4 106

Genstand 141 41 29 8 77 22 100 29 348

Trin +

højdeforskel

45 72 9 15 6 10 2 3 62

Vestarrangement 16 88 1 6 1 6 0 18

Alter 61 63 18 18 17 17 2 2 98

Vægbænk 51 81 5 8 6 10 1 1 63

Andet + specielt 61 68 7 8 16 18 4 4 90

Forgænger 29 74 5 13 5 11 0 0 39

Blysmeltegrube 29 67 4 9 9 21 1 3 43

Stolpehul 38 67 6 11 12 21 0 57 Tabel E. Sammenhænge mellem begivenhedstyper og fund af sportyper vist i antal og procent. Her vises for de

fire vigtigste begivenhedstyper, ved hvor mange begivenheder, der er registreret et eller flere af 12 forskellige

sportyper.

I tabel A-E er vist de sammenhænge, som er mest relevante for denne afhandling. Men der er

mange andre sammenligner, som kan uddrages af databasen KirkeArk. Det drejer sig f.eks. om

sammenhæng mellem den enkelte kirkearkæologs undersøgelser og registrering af bestemte

sportyper og sammenhæng mellem registrering af forskellige sportyper ved samme

begivenhed. Flere af sådanne sammenligninger er afprøvet og p.g.a. manglende resultater

fravalgt til denne fremstilling i tabeller. To sammenligninger er dog så relevante, at de vises i

tabel F og G, selv om de ikke viser særligt interessante resultater. Det drejer sig om forskellen

på begivenheder og registreringer af spor i sognekirker i by og på land i tabel F og om de

samme forskelle mellem de to centrale bygningsdele skib og kor i tabel G. Det er for

overskuelighedens skyld tilstræbt at holde Tabel F og G i et mere begrænset omfang end de

foregående tabeller D og E. Der er derfor ved granskning af tabel D og E udledt fem

125

sportyper: gulv, genstand, vestarrangement, forgænger og trin + højdeforskel. De er

tilsammen repræsentative for den samlede mængde af sportyper. Idet de er markante enten i

antal, udbredelse eller de begivenhedstyper, de knyttes til. Desuden er det de fem sportyper,

som behandles i kap. 6.

Sportypen gulv er den næsthyppigste idet den er registreret i 44 % af begivenhederne.

Der er kun et lille tidsmæssigt udsving i registreringen. Men gulvene er først og fremmest

fundet ved arkæologiske udgravninger ved fagfolk. Genstande er registreret ved 59 % af

begivenhederne og er hermed den hyppigst registrerede sportype. Der er et markant fald i

antallet af begivenheder med registrering af gulve fra 154 i den tidlige periode til 75 i den

sene periode. Desuden er genstande registreret forholdsvis oftere ved begivenheder ved ikke-

fagfolk og begivenheder af ukendt type. Vestarrangementer er kun registreret i alt 18 gange (3

%) og er hermed den mest sjældne sportype. Desværre er tallet for lille til, at der kan lægges

vægt på tabellens oplysning om, at sportypen er registreret dobbelt så ofte i den sene

tidsperiode som i den tidlige. Trods det lille antal er det meget markant, at 88 % af

begivenhederne med registrering af vestarrangementer er udgravninger ved fagfolk.

Forgænger er en af de mindre sportyper, som kun er registreret ved 7 % af begivenhederne, og

som er markant ved at være tre gange så hyppig i den tidlige periode som i den sene. Desuden

er forgængere primært registreret ved udgravninger ved fagfolk. Det samme gælder for

sportypen trin + højdeforskel, som til gengæld har en jævn tidsmæssig fordeling af

registreringerne.

Tabel F viser, at der er 17 gange så mange begivenheder i landkirker som i bykirker.

Men med kun 31 begivenheder i bykirker er tallene her så små, at forskelle kun kan tillægges

betydning som mulige tendenser. Hvad angår antal begivenheder med registrering af de

forskellige sportyper, er forholdet mellem dem også nogenlunde 17:1. Begivenheder med

registrering af forgængere skiller sig ud ved, at der kun er knap fem gange så mange af dem i

landkirker som i bykirker. Hvad angår begivenhedstyper er udgravninger ved fagfolk

overrepræsenterede i bykirker

126

Land By

Begivenhedstyper

Udgravning v. fagfolk 257 18

Besigtigelser v. fagfolk 73 4

Ikke-fagfolk udgravninger

+ besigtigelser

104 5

Ukendt begivenhed 113 4

Fem sportyper

Gulv 246 14

Genstand 328 19

Vestarrangement 17 1

Forgænger 32 7

Trin + højdeforskel 63 4

Begivenheder i alt 547 31

Spor i alt (alle spor i kirkegulve, ikke kun de

fem udvalgte sportyper)

1639 116

Tabel F viser forskellen mellem landkirker og bykirker, hvad angår begivenhedstyper og antal begivenheder med

registrering af hver af de fem markante sportyper.

Tabel G viser, at der er flere begivenheder i kirkeskibenes gulve end i korenes gulve. Men at

forskellen kun udgøres af ca. 50 udgravninger ved fagfolk, hvilket svarer til knap 10 % af det

samlede antal begivenheder i skibe og kor. De øvrige begivenhedstyper har ens udbredelse i

skibe og kor. Overrepræsentationen af udgravninger ved fagfolk i skibene afspejles kun til

dels i de sportyper, som er registreret. Således stemmer begivenheder med registrerede gulve

og forgængere i henholdsvis skibe og kor nogenlunde overens med overvægten af

arkæologiske udgravninger ved fagfolk, hvilket passer godt sammen med, at begge disse

sportyper hyppigst registreres netop ved denne begivenhedstype. At der er nogenlunde lige

mange begivenheder med registrering af genstande passer med, at sportypen er knyttet til

begivenheder ved ikke-fagfolk og begivenheder af ukendt type, som der også er lige mange

af. Det er bemærkelsesværdigt, at kun ved tilsammen 165 begivenheder er der registreret spor

i form af genstande. Det hænger sammen med, at der ved 292 begivenheder er registreret

genstandsfund uden opgivelse af fundsted i kirken. Det er de mange harpefund, som viser sig

i dette tal (4.2.4; 6.3.1). Trin + højdeforskelle er overrepræsenterede i korene. Idet sportypen

er registreret nogenlunde lige hyppigt ved begivenheder skibe og i kor, selv om den især er

knyttet til udgravninger ved fagfolk og derfor kunne forventes at være registreret hyppigere i

skibe.

Kun 63 begivenheder ud af 588 er ikke foregået i skib eller kor. Dette skyldes, at

næsten alle udgravninger i kirkegulve er nødudgravninger og at byggearbejder i gulvene som

oftest foregår i skib og kor (4.2.1). Alt i alt er der ingen store overraskelser i tabel F og G.

127

Skib Kor

Begivenhedstyper

Udgravning v. fagfolk 169 118

Besigtigelser v. fagfolk 37 38

Ikke-fagfolk udgravninger

+ besigtigelser

58 53

Ukendt begivenhed 22 26

Fem sportyper

Gulv 165 91

Genstand 85 80

Vestarrangement 18 0

Forgænger 34 14

Trin + højdeforskel 25 28

Begivenheder i alt 288 237

Spor i alt (alle spor i skibenes og korenes

gulve, ikke kun de fem udvalgte sportyper)

819 492

Tabel G viser forskellen mellem skib og kor, hvad angår begivenhedstyper og antal begivenheder med

registrering af hver af de fem markante sportyper.

5.2.2 Sammenfatning

Tallene i tabellerne stammer fra databasen KirkeArk, hvis oplysninger stammer fra kilderne i

ATA. Disse kilder varierer meget i omfang, detaljerigdom, kvalitet og oplysningsgrad i det

hele taget, og deres oplysninger er ikke altid sammenlignelige (2.4; 4.2.1). Tabellerne skal

derfor læses med forsigtighed, og udsving i små tal bør ikke tillægges for megen vægt.

Først og fremmest viser tabellerne sammenhænge. Hvad der er årsag, og hvad der er

virkning afhænger af tolkninger. I det følgende og i kap. 6 inddrages oplysninger fra kap. 2-4 i

tolkningen af tabellerne. De sammenhænge, som først springer i øjnene, er, som tidligere

nævnt, at Jylland har flest af de tidlige begivenheder, flest udgravninger ved ikke-fagfolk og

færrest registrerede spor. Desuden er der stor forskel på, hvilke sportyper, der er registreret

flest og færrest af i de forskellige tidsperioder og ved de forskellige begivenhedstyper.

Genstande, forgængere og stolpehuller er de sportyper, som forholdsmæssigt blev registreret

oftest i den tidlige tidsperiode, og hvis registreringsfrekvens er faldet siden. Gulve, vægbænke

og vestarrangementer er de eneste sportyper, som er registreret hyppigst i den sene

tidsperiode. Men da vægbænke og vestarrangementer er de to mest sjældne sportyper og

tallene derfor er meget små, er det gulvene, som er de mest interessante at analysere.

Der er samlet set registreret flest spor i den tidlige tidsperiode (tabel D), hvilket ikke

kan overraske, da det også er i den tidlige tidsperiode, der samlet set er flest begivenheder i

128

kirkegulve (tabel C). Men der er en lille overvægt af begivenheder med registrerede gulve i

den sene periode (tabel D). Det passer godt sammen med, at der registreres flest gulve ved

udgravninger ved fagfolk (tabel E), at der er forholdsmæssigt flest udgravninger ved fagfolk

på Sjælland (tabel B), og at der findes flere spor ved begivenhederne på Sjælland, og at på

Sjælland er ⅓ af begivenhederne foregået i den sene tidsperiode, mens det i Jylland kun er ¼

af begivenhederne (tabel C). Forenklet kan man sige, at der er en sammenhæng mellem

Sjælland, udgravninger ved fagfolk og gulve. Eller omvendt, at der er en sammenhæng

mellem Jylland, færre udgravninger ved fagfolk og færre registrerede gulve. I kap. 6.1.3 gives

nogle forslag til årsager til disse forskelle.

Der kan ikke være tvivl om, at en del af årsagen til de regionale forskelle i

registreringerne er af nyere dato. Her tænkes på begivenhedstypernes forskellige udbredelse i

regionerne i de sidste 50 år. I Jylland er der, som sagt, foregået flere begivenheder uden

fagfolks medvirken og ved den type begivenheder registreres færre spor. Udgravnings- og

registreringsmetoderne har både indflydelse på, hvilke og hvor mange spor der registreres ved

den enkelte begivenhed. Det ‖grove‖ skel mellem fagfolk og ikke-fagfolk er naturligvis kun

interessant i den overordnede statistisk som indikation på sammenhænge. Aktørerne er langt

mere forskelligartede end om så. Fig. 23 viser de vigtigste aktørtyper ud over Nationalmuseets

kirkearkæologer. Det fremgår, at alle disse typer er mindst udbredte på Sjælland. Ofte har der

været mere end én aktørtype involveret i en begivenhed, personlige interesser og evner har

stor betydning, og de ydre omstændigheder for begivenhederne har skiftet. Det hele har haft

indflydelse på begivenhedens forløb, og valg af de metoder har stor betydning for kvaliteten

af resultaterne og kilderne.

Det er dog vigtigt at fastholde, at valget af metoder tilsyneladende ikke er tilfældigt

fra den ene begivenhed til den anden. Der er, som påpeget ovenfor, et regionsopdelt mønster,

som passer godt sammen med udbredelseskortenes forskelle på sportyper i Jylland og på

Sjælland (6). Det er derfor meget usikkert i hvilket omfang de geografiske forskelligheder,

som vises i tabellerne og i udbredelseskortene, viser reelle forskelle på, hvilke spor der er og

har været i kirkerne. Og i hvilket omfang de i stedet viser forskelle i begivenhedstyper og

metoder. I kap. 6 omgås de geografiske forskelle derfor med forsigtighed.

129

6 Udvalgte sportyper og emner

I det følgende gennemgås fem sportyper (6.1-6.5). De er udvalgt, enten fordi de ofte findes i

kirkegulve, ofte ses i kirkegulve, har stor vægt i kirkearkæologernes problemstillinger eller er

almindeligt kendte. Det er de samme fem sportyper, som i kap. 5.2.1 vises i tabel F og G. I

kap. 6.6 nævnes nogle af de øvrige sportyper mere kortfattet. Kap. 6.7 handler om datering,

som er et af kirkearkæologiens svageste punkter, og kap. 6.8 er sammenfatning.

Fordi kapitel 6 er bygget op omkring sportyperne, er der mere generelle

problemstillinger, som vedrører kirkegulvsarkæologi i almindelighed, men som behandles

under den sportype, hvor de er mest relevante. Det drejer sig først og fremmest om stratigrafi,

fundomstændigheder, fundoplysninger og lagenes dannelseshistorie i kap. 6.3.4. Og det drejer

sig om uvisheden om evt. geografiske og tidsmæssige forskelle på, om sløjfede gulvlag

fjernedes eller blot blev dækket af de nye gulve i kap. 6.1.3. Kapitlerne 6.1-6.7 er struktureret

forskelligt. Det er emnet, niveauet af viden og de interessante problemstillinger, som

bestemmer det enkelte kapitels struktur.

Det vil fremgå af det følgende, at næsten intet af den velkendte viden om de

forskellige sportyper kan tilbagevises, men at der kan stilles spørgsmål til grundlaget.

6.1 Gulve

I dette kapitel er først en generel indledning om gulve som sportype, herefter følger en

vurdering af kildernes værdi til oplysning om gulve (6.1.1). I kap. 6.1.2 præsenteres de

forskellige gulvtyper, og i kap. 6.1.3 sluttes af med en kort gennemgang af mønstre i

udvikling og spredning.

Det fremgår af kap. 5.2, at gulvlag er en af de mest markante sportyper i kirkegulve. I

databasen er registreret 459 gulve i 240 kirker, hvilket udgør 25 % af sporene og 47 % af

kirkerne. Af de 459 gulve er det for de 370 oplyst, hvilket materiale overfladen originalt

bestod af. Det er dog ikke altid entydigt, hvad der i kilderne og litteraturen menes med ordene

gulv og gulvlag. Som oftest bruges begge ord om gulvoverfladen, men de kan også betyde

gulvkonstruktionen som helhed eller ét af lagene under overfladen. Det sidste er især tilfældet,

hvis overfladen er meget nedslidt og det bedst bevarede lag derfor er et underlag. Her

henviser et materiale til gulvoverfladen, hvis ikke andet er forklaret. Et mørtelgulvs

konstruktion kan således f.eks. bestå af ler som underlag og mørtel som overflade. Med til et

130

gulv hører ofte et smudslag og reparationer bl.a. efter begravelser. Det er et

definitionsspørgsmål, hvornår der er tale om en stor reparation, og hvornår det er et nyt

gulvlag. I små udgravningsfelter må tolkningen bero på et skøn. Her overtages i stort set alle

tilfælde udgraverens/beretningsskriverens tolkninger af gulvene. Der er dog enkelte

undtagelser, som især gælder tilfælde, hvor beskrivelsen sandsynliggør, at gulvets

konstruktion er fejltolket.

Vi kender ikke til gulvene i forgængerne af træ, de såkaldte stavkirker (6.2). Den mest

udbredte viden om stenkirkernes gulve går ud på, at de oprindelige gulve oftest var af mørtel.

Dette gjaldt især på Sjælland, mens der i Jylland også var kirker, der havde jord- eller

lergulve. Også 1200-tals gulvene med de fornemme glaserede teglfliser er et østdansk

fænomen (6.1.3). Teglgulvene bliver først udbredt i løbet af middelalderen. Velkendt er også

den påfaldende ændring fra højmiddelalderens solide og jævne gulvoverflader til

senmiddelalderens sammenflikkede og ujævne gulve af mange forskellige slags materialer.

Med til den almindelige viden om kirkegulve hører, at gulvlagene ofte er lagt ovenpå

hinanden, og overfladen derfor hævet gennem tiden. Det er er særligt udbredt på Sjælland

(Als Hansen 2003). Ordet oprindelig bruges om kirkens eller bygningsdelens første gulv.

6.1.1 Kildekritik

Der må for analyser af forskellige gulvmaterialers udbredelse i kirken, i forskellige landsdele

og gennem tid tages de generelle forbehold overfor oplysningerne i databasen (2.4; 4.2.1;

5.2.2). Det drejer sig først og fremmest om kildematerialets forskelligheder, som vanskeliggør

sammenligninger og om de fraværende dateringer. Desuden er de i nogle tilfælde meget små

antal et problem for pålideligheden af spredningsmønstrene. Herudover er der adskillige

forbehold og problemer, som drejer sig specifikt om gulve, og som vil blive gennemgået her.

Det er ganske ofte tilfældet, at et gulv udelukkende er beskrevet efter sin overflade

uden bemærkninger om den øvrige konstruktion, eller at det er ikke gjort klart, om fyldlagene

under gulvoverfladen tolkes som en del af gulvets konstruktion. Det svækker mulighederne

for at identificere forskellige konstruktionstyper blandt gulve med samme overflademateriale,

og for at arbejde med konstruktionstyper i det hele taget. Det er heller ikke altid

overfladematerialet, som identificerer en gulvtype i beskrivelsen. Måske er der en tendens i

kilderne til at ville understrege de formodede egnsforskelle, således at den samme type gulv i

en sjællandsk kirke kaldes et mørtelgulv på et tykt underlag af ler, mens det i Jylland kaldes et

131

lergulv med en tynd mørteloverflade. I Jyllinge Kirke har der været i tvivl i forbindelse med

registreringen af et formodentlig oprindeligt gulv, som enten er et lergulv med kalk eller et

mørtelgulv med lerunderlag. De tydelige tilfælde er i registreringen til databasen ensrettede,

således at det er overfladematerialet, som bestemmer typen. Men der er sandsynligvis

eksempler, som ikke er så åbenlyse og derfor ikke er korrigeret. Omfanget af dette kan ikke

gøres op og er blot medvirkende til den generelle usikkerhedsfaktor.

100 km

Figur 28. Kirker hvor der er fundet spor efter gulvoverflader i fem udvalgte materialer. Hver kirke vises kun én

gang på hvert kort. Det ses altså ikke, hvis der er flere gulve med samme overflademateriale i samme kirke.

Bemærk at der ikke er skelnet mellem munkesten og andre typer tegl.

stenbrolægning

ler

fliser

munkesten/tegl

mørtel

132

Katalogets lister over antallet af gulve må tages med forbehold, da de siger mere om

udgravningsmetoder og bevaringsforhold end om antallet af forskellige gulve i den enkelte

kirke. Tallene kan først og fremmest bruges til grove sammenligninger af forskelle på

landsdele og tidsperioder. Dette skyldes, at der i nogle kilder er gjort meget ud af at tolke

sammenhørigheden af de registrerede pletter af gulve og gulvlagenes originale udbredelse,

mens andre kilder beskriver og tolker hver plet gulv isoleret. Desuden er der en del eksempler

på, at det ikke har kunnet afgøres, om et mørtellag er et gulv, en gangflade eller et affaldslag

fra opførelsens tid, som f.eks. i Nørre Kongerslev (stednr. 120307), hvor det pågældende lag

af kalkblandet ler ligger direkte på den oprindelige muldoverflade. Forekomsten af teglfliser

og flisefragmenter som løse genstande skal heller ikke tillægges for megen vægt som

indikation på gulve, da oplysningerne i ATA om genstandsfund er meget svingende (6.3).

6.1.2 Typer

Gulvene gennemgås efter deres overflademateriale. Rækkefølgen er vilkårlig. Smudslag

behandles under trægulve.

Mørtelgulve er ikke primitive løsninger, som er anvendt i mangel af bedre. Mange tidlige

mørtelgulve er af en konstruktion, som har været både solid og tidskrævende at lægge. Typisk

er en stenbro lagt i ler og herover er udstøbt et lag mørtel. Et sådant stenarmeret mørtelgulv

har kunnet holde i adskillige hundrede år. Der er mange eksempler på, at det oprindelige

mørtelgulv først er erstattet af et nyt gulv i forbindelse med hvælvslagningen. Da stenkirkerne

var nybyggede og gulvbelægningen skulle vælges, har mørtel været et oplagt valg, som på én

gang passede til stenbygningen og var jævne og fine. Den tidlige mørtel er mat lysebrun i

kuløren, men nogle af gulvene har, i hvert fald med mellemrum, været kalkede (se nedenfor).

Der er eksempler på, at en stenbrolægning har enkelte rester af mørtel mellem stenene, som

indikerer, at det fra starten har været et mørtelgulv, men at overfladen er blevet slidt væk med

tiden. Hvor længe, stenbrolægningen herefter har fungeret som gulvoverflade, vides ikke.

Oftere kan der med et ‖nyt‖ gulv blot være tale om, at et slidt mørtelgulv blot får et nyt lag

mørtel på toppen. Et sådant dækkende læg er registreret som et selvstændigt gulv, mens

partielle udlægninger af ny mørtel betragtes som reparationer af det eksisterende. Et

133

mørtelgulv har ofte utallige reparationer, og i små udgravningsfelter kan det være umuligt at

afgøre, om der er flere gulve eller blot ét med reparationer. Et stenarmeret mørtelgulv kan

også bestå af lidt spredte sten med et lag mørtel over og underlaget kan i stedet for sten være

ler, byggeaffald eller blot jord. Der er i databasen oplysning om mørtelgulve, d.v.s. gulve med

mørteloverflader, i 101 kirker, og der er ialt 136 mørtelgulve. I yderligere 33 gulve indgår

mørtel i konstruktionen som underlag for munkesten, tegl og fliser.

Figur 29. Gulvlag, trin og højdeforskelle i Høve Kirke (stednr. 040408) 1988-92. Opmåling af Morten Aaman

Sørensen. Oprindelig målestok 1: 20, her formindsket.

Kalkgulve er i tre tilfælde brugt som et andet ord for mørtelgulv. Og i otte tilfælde er gulve

kaldet kalkgulve p.g.a. tydelige rester af kalkning på overfladen. Endnu flere steder er der

registreret spor af tynde kalklag på toppen af mørtelgulve, i enkelte tilfælde på lergulve, og i

bl.a. Ulsted Kirke (stednr. 120611) og Vor Frue Kirke i Skive (stednr. 130409) er der

adskillige lag. I et tilfælde er der så mange lag kalk, at man må undre sig over, hvad der er

foregået. Det er gulvlag ‖lag 3‖ i Søndersted Kirke (stednr. 030313). I 1970 stod kirkens

præst for en mindre undersøgelse af gulvlagene foran den tilmurede norddør forud for

134

placeringen af et orgelfundament (6.3.3). Med som assistent var bl.a. Svend Jørgensen, som

efterfølgende leverede pollenanalyser af gulvlagene (Bruun Jørgensen 1971). Men han holdt

sig ikke kun til pollen og undersøgte materialeprøver af lagene nøje, hvorefter han forsøgte at

tolke lagenes dannelseshistorie. Det eneste interessante resultat er i denne sammenhæng

opdagelsen af, at lag 3 er dannet på stedet og består af mange tynde lag dette fremgår af

pollenanalysen. Nogle af lagene er papirtynde kalklag. De tolkes som drys fra kirkeloftet,

mens hyppig kalkning af gulvet også nævnes som en mulighed.1

Måske har kalkning af gulvene til nogle tider og måske på bestemte tider af kirkeåret

været mere udbredt end fundfrekvensen afslører, da sådanne kalklag let slides af og man

næppe har nykalket gulvet, kort før det blev dækket med et nyt. Det kunne måske nuancere

vores opfattelse af det mørke romanske kirkerum, hvis gulvet, i hvert fald nogle gange, har

været skinnende hvidt.

Lergulve er mindre udbredt i kirker, end man måske skulle forvente af det gulvmateriale, som

var meget almindeligt i beboelseshuse i middelalder og renæssance. Det kan bl.a. skyldes, at

fundne lerlag ikke er identificeret som gulve. Erfaring fra udgravninger af landbebyggelse

viser, at lergulve i ældre middelalder ofte var meget tynde, at lergulve slides ned, og at når de

udgraves, ofte har mistet den hårdhed, som man vil forbinde med en gulvoverflade. Desuden

kan de smudslag, som ofte er den bedste indikation på gulv, være papirtynde. Det er dog også

muligt, at lergulve ikke rigtigt har hørt hjemme i kirker, og at det netop er en gulvtype, som

blev forbundet med verdslig bebyggelse. Der er i 53 kirker 64 gulve, hvori ler indgår af disse

er 37 tolket som lergulve med leroverflader, og 16 er tolket som underlag for andre gulve.

Jordgulve er der kun 26 af, som er ligeligt fordelt på Øst- og Vestdanmark. Kun godt ti er

egentlige jordgulve, idet knap halvdelen, ved nærmere eftersyn, nok er gulvunderlag og fire af

dem nok i virkeligheden er smudslag.

Stenbrolægninger er gulve, hvis overflade har bestået af små toppede brosten, større flade

marksten og forskellige blandinger af utildannede eller ganske let tildannede sten. Der er stor

forskel på disse gulve. Nogle er glimrende gangflader, mens andre er mildt sagt ujævne.

Stenunderlag for f.eks. lergulve og mørtelgulve regnes ikke som stenbrolægninger. Men de

1 Svend Jørgensen foreslår som en tredje mulighed, at laget eller dele af det er aflejret under et tidligere

bræddegulv.

135

uvisse stenflader, hvorom det ikke vides, om de har været et underlag eller en overflade, er

medtaget. Der er 16 stenbrolægninger, som er tolket som overflader, og knap så mange som

ikke er tolket. Yderligere 30 stenbrolægninger er tolket som underlag. I fig. 29 er overflader

og de ikke-tolkede vist på samme kort. Kun 6 af stenbrolægningerne er tolket som oprindelige

gulve. Og det er en udbredt formodning, at denne gulvtype er mest udbredt i senmiddelalder

og renæssance. Men kilderne rummer ikke mulighed for at påvise det.

Flisegulve består af teglfliser. Gulve af stenfliser figurerer ikke i databasen. Løsfundne fliser

er registreret som genstande, med mindre de af udgraveren anvendes direkte til tolkning om

tidligere flisegulv. Dette forekommer i fem kirker. Det er naturligvis kun en del af de 34

flisegulvene, som er af cisterciensertypen fra glansperioden i 12- og 1300-tallet (6.3.3). Hvor

mange kan ikke opgøres. Der er udgravet 15 gulve eller dele af gulve. I fire tilfælde er fliser

genanvendt i senere sammensatte gulve (se nedenfor). Disse og fem fund af mørtel med

fliseaftryk er i databasen registreret som spor efter flisegulve. Der er i 27 kirker fundet løse

fliser, som er registreret som genstande. Der er, i forhold til den i 2005 udkomne bog om

flisegulve, ikke meget nyt at tilføje her.

Der er enkelte tilfælde af gulve lagt med frådstens- eller kridtfliser. I Soderup Kirke

(stednr. 030308) er registreret et gulv af frådstensfliser og i tre andre sjællandske kirker er

registreret spor af kridtstensfliser. Det kan ikke udelukkes, at fænomenet har været mere

udbredt. Men tilsyneladende er her tale om rene undtagelser.

Munkestensgulve kan være af meget forskellige af kvalitet. I den ene ende af skalaen er

resterne af det oprindelige og meget fine munkestensgulv i Gadbjerg Kirke (stednr. 170902)

(fig. 31). Her ses undtagelsesvis, at stenene er lagt, så det er fremhævet, hvor døbefonten stod.

Mange andre gulve er lagt langt mere sjusket og er ofte iblandet andre materialer. Nogle

steder ses, at oversiden af vægbænkene er genanvendt som gulvoverflade langs væggene,

mens resten af gulvet er af tegl. I fig. 29 vises de 96 munkestensgulve og 33 teglstensgulve i

97 kirker på samme kort. Dette skyldes, at det er uvist, i hvilket omfang kildernes

teglstensgulve er af munkesten. Teglstensgulve kan også bestå af små renæssancesten og

nyere tids normalsten. 11 af munkestens/teglgulvene er tolket som oprindelige. Det er som

med stenbrolægningerne en fornemmelse, at munkestensgulve ofte er fra senmiddelalder og

renæssance. Men heller ikke her kan det påvises.

136

N

Figur 30. Oprindeligt munkestensgulv i Gadbjerg Kirke (stednr. 170902). Udsnit af opmåling fra 1991 med spor

efter placering af fontepodium med rampe fra podium til kor. Der er desuden spor efter vestforhøjning (10 cm

højt trin) og to blystøbergruber. Munkestensgulvet er kun undersøgt i den udstrækning gulvlagene ovenpå var

ødelagte. Tegning af MAaS og BAH, rentegnet af AA. Oprindelig målestok 1:20, her formindsket.

Trægulve er der ingen af i kildematerialet. Men det er oplagt at forestille sig, at der har været

trægulve i nogle kirker (Liebgott 1989 s. 143). Måske især før det i senmiddelalderen blev

udbredt med begravelser inde i kirkerne (6.6). Der er kun i to kirker fundet spor efter strøer,

som er den nederste del af selve trækonstruktionen. De er sandsynligvis begge fra gulve under

stolestader. Vi ved stort set intet om frekvensen af trægulve i landsbyernes beboelseshuse i

middelalder og renæssance. I byers og borges stenhuse er der ofte kældre, hvilket gør

trægulve i stueetagen mere oplagte end i kirkerne, hvor der ikke er kældre. Og i det hele taget

er kirkerne så specielle bygninger, at der næppe skal ledes efter paralleller i profan

bebyggelse. De sene stavkirker i Norge, som er samtidige med de danske stenkirker, har

trægulve, men er i øvrigt så forskellige fra stenkirker, at også denne form for sammenligning

forekommer ufrugtbar m.h.t. om der har været trægulve i danske kirker i middelalderen.

Interessant er det til gengæld, at se på mængden af genstandsfundene under de norske

stavkirkegulve, som for mønter og andre småting er meget større end i de fleste danske

137

kirkegulve (Berg 1985). Måske kan mængden af mønter i et fyldlag bruges som indikation på

et trægulv herover. I det hele taget kaster hypotesen om, at trægulve kan have forekommet i

kirker, et anderledes lys over lag og genstandes deponeringshistorie (6.3.4).

Hvis trægulve har været udbredte, er direkte spor efter dem åbenbart svære at finde

Den indtil videre bedste indikation på et trægulv er fraværet af smudslag. Det er påfaldende,

hvor ofte der ikke er nævnt noget om smudslag i forbindelse med gulve. Dette skyldes sikkert

ofte, at smudslaget ikke har kunnet ses, eller at opmærksomheden har ikke været rettet mod

det. Men det kan jo også i nogle tilfælde skyldes, at det lag, som er tolket som gulvoverflade i

virkeligheden har været underlag for et trægulv. Det er næppe troligt, at et ler-, jord- eller

mørtelgulv har været helt uden smudslag den dag, det blev dækket af et fyldlag, som skulle

hæve overfladeniveauet for næste gulv. Man fristes til at give manglende årvågenhed fra

udgraverens side skylden for de manglende spor efter smuds eller et trægulv. På den anden

side kendes det fra middelalderens bondegårde at smudslagene over ler- og jordgulve kan

være meget tynde. Her tolkes fænomenet som resultatet af jævnlig og grundigt rengøring af

gulve. Og hvorfor skulle det være anderledes i kirker?

Sammensatte gulve kaldes også sammenflikkede gulve. De er karakteriseret ved, at deres

overflader består af flere slags materialer, enten i partier med én slags materiale eller helt

blandet mellem hinanden. Ofte kan et sådant gulv bestå af større flade marksten, munkesten,

brolægninger af mindre sten og partier af ler eller mørtel. Det kan som regel ikke ses, hvad

der evt. er en reparation af hvad. En stor del af materialet er ofte åbenlyst genbrugt fra

tidligere gulve, hvilket bl.a. ses af mørtelrester og slidmærker. Der er en flydende grænse

mellem de helt igennem sammensatte gulve og så f.eks. et munkestensgulv, som indeholder

mange piksten og partier af mørtel. I små felter er det ikke let at se, om gulvet fra starten er

lagt af blandet overflademateriale, eller om blandingen skyldes reparationer. Der er ikke i

databasen registreret gulvmaterialer med henblik på at kunne søge på blandet materiale.

6.1.3 Udvikling og regionale forskelle

Eneste mulighed for at undersøge en tidsmæssig udvikling i gulvtypernes udbredelse er at

sammenligne de oprindelige gulve med de øvrige ikke-oprindelige. Af de 136 registrerede

mørtelgulve er 68 tolket som oprindelige, heraf er godt 1/3 i Jylland og er hermed kraftigt

underrepræsenteret i de jyske kirker. Ingen af de andre gulvtyper er repræsenteret som

138

oprindelige i et antal, som er tilstrækkelige til regionale analyser. Men det er da værd at notere

at alle tre oprindelige jordgulve og alle seks oprindelige stenbrolægninger er i Jylland og alle i

øvrigt er i bygningernes ældste dele skib og kor. Til gengæld er sjællandske kirker

overrepræsenteret med omkring halvdelen af de 19 oprindelige jordgulve og de ni oprindelige

munkestensgulve. Under halvdelen af de ikke-oprindelige mørtelgulve er i jyske kirker.

Næsten alle munkestens- og teglgulve er ikke-oprindelige, og af disse er halvdelen i Jylland,

hvilket betyder, at der er en overrepræsentation af munkesten- og teglgulve på Sjælland. Også

af de kun 24 ikke-oprindelige lergulve er 2/3 på Sjælland.

De eneste konklusioner, som med rimelighed kan udledes om udviklingen i gulvtyper,

er derfor, at mørtelgulve er i overtal blandt de oprindelige gulve og er underrepræsenteret i

Jylland både blandt de oprindelige og de ikke-oprindelige. At munkestens- og teglgulve er i

overtal blandt de ikke-oprindelige gulve på Sjælland. På den anden side er hverken mørtel-

eller munkestens- og teglgulve noget særsyn i Jylland. Tilsyneladende er sammenhængen, at

på Sjælland var først mørtelgulvene og senere munkestens- og teglgulvene dominerende,

mens det jyske billede både oprindeligt og senere var mere jævnt fordelt på flere gulvtyper.

Der er ikke noget nyt at tilføje om flisegulve, som er et sjællandsk fænomen.

I kap. 5.2.2 anvendes sportypen gulve som eksempel på regionale forskelle. Og det

konkluderes, at der er en sammenhæng mellem Jylland, færre udgravninger ved fagfolk og

færre registrerede gulve. Der er i gennemsnit knap 2 gulve pr. kirke, hvis man kun tæller de

kirker med, hvor der er registreret gulve. Ser man isoleret på Sjælland, er der 2,5 gulv pr.

kirke, i Jylland er 1,5 gulv pr. kirke og på Fyn blot 1 gulv pr. kirke. Det er ikke muligt på

baggrund af kildernes oplysninger at afgøre, i hvilket omfang udgravningernes omfang

sandsynliggør, at alle bevarede gulve er registreret. Bl.a. af den årsag kan det ikke afgøres,

hvorvidt de regionale forskelle afspejler forskelle på gulvmaterialer og anlægsprocedurer i

ældre tider. Det kan heller ikke afgøres i hvilket omfang årsagen skal findes i

udgravningsmetoderne, som er kap. 5.2 illustreres af begivenhedstyper (9) og aktører (9).

Måske er der simpelthen færre spor efter gulve i de jyske kirkegulve. Dette kan

skyldes, at man sjældnere har udskiftet gulvene i de jyske kirker. Måske har der været lige så

mange gulve som på Sjælland, men de er dårligere bevarede i Jylland. Dette kan skyldes, at

man oftere har gravet de ældre gulve væk ved anlæggelsen af nye. Måske har man haft andre

gulvtyper af konstruktion og materialer, som ikke efterlader tydelige spor til arkæologerne

f.eks. jordgulve eller trægulve.

139

Der er mange mulige forklaringer på forskellen mellem Jylland og Sjælland. Men ikke

mindst er det meget sandsynligt, at begivenhedstyperne og de anvendte udgravnings-,

besigtigelses- og registreringsmetoder har en stor betydning for, at der er registreret gulve ved

færre begivenheder i Jylland end på Sjælland.

Kilderne rummer ikke oplysninger, som muliggør analyser af, i hvilket omfang, i

hvilke tidsperioder og med hvilken geografisk udbredelse det var almindeligt at lægge nye

gulve ovenpå de ældre. Måske er der perioder, hvis gulvlag vi stort set ikke kender. Og indtil

videre må alle gulve behandles med lige vægt i statistikken. Gulve af blandet materiale passer

ikke til databasens indretning og har derfor ikke kunnet analyseres i det ønskede omfang.

Derfor er der intet nyt at tilføje om den geografiske udbredelse. Mørtelgulvenes dateringer er

der ikke kommet meget nyt frem om. Der er ikke mulighed for at finde ud af, hvor længe de

forblev i brug. Men i hvert fald falder frekvensen af brugen fra den allerførste tid til senere.

Og det kan godt undre, idet mørtel netop må anses for særdeles velegnet overflademateriale,

efterhånden som begravelser inde i kirken bliver mere almindelige, og gulvene derfor ofte

brydes op og repareres.

6.2 Forgængere

I dette kapitel gøres ikke forsøg på at analysere og underopdele de forskellige typer af

forgængere. Hertil egner oplysningerne i databasen KirkeArk sig ikke. For hvert af de tre

emner præsenteres sportyperne, og kildernes oplysninger diskuteres. Først gennemgås spor

efter forgængere af træ (6.2.1), herefter forgængere af sten (6.2.2) og sidst spor efter andre

typer tidligere aktiviteter på stedet (6.2.3).

Med forgænger menes spor efter en tidligere kirkebygning på stedet. Her og i kap. 5.2

medregnes kun forgængere, som er registreret som direkte spor i gulvet efter bygningen, d.v.s.

stolpehuller, vægriller, fundamentgrøfter og mure. Spor i arkitekturen og genanvendte

bygningsdele regnes ikke med. Eksempler på dette er stavplankerne, som var genanvendt som

døroverliggere i Snoldelev Kirke (stednr. 020509) (4.2.5) og stavplanken i Sæby Kirkes

(stednr. 030214) murkerne (Danmarks Kirker, Holbæk Amt s. 896).1 Indirekte spor i form af

grave, som er ældre end den nuværende bygning, regnes heller ikke med her og i kap. 5.2. Det

skyldes, at kildernes tolkningsniveau er for varierende. Der er i kataloget (bilag 4) en

1 Sæby Kirke er ikke i kataloget.

140

håndfuld eksempler på forgængere, hvortil ældre grave er eneste kilde. F.eks. Tamdrup Kirke

(stednr. 160306) og Vallekilde Kirke (stednr. 030411). Men katalogets eksempler er

sandsynligvis hverken repræsentative for antal eller udbredelse. Og det kan ikke i denne

forbindelse lade sig gøre at gennemgå og tolke de mange tilfælde, hvor det ikke har været

muligt eller ikke er prioriteret at tolke, om grave i gulvet er ældre end kirken eller ej. Derfor

er de ladt ude af betragtning. De kendte eksempler på, at grave eller genanvendte

bygningsdele indikerer eksistensen af en forgænger, er præsenteret og analyseret i et

hovedfagsspeciale om Trækirker i det middelalderlige Danmark indtil ca. 1100 (Thaastrup-

Leth 2002 og 2004).

Grænsen mellem nybyggeri og ombygning er almindeligvis ikke svær af sætte.

Forgængerne er kirker, som er revet ned, og hvor en helt ny kirke er bygget ovenpå. Der er

dog grænsetilfælde. Ravnkilde Kirke (stednr. 120810) er et af dem. Her er dele af den ældre

kridtstenskirkes skib genanvendt som kor i den nye kvaderstenskirke (fig. 32). Det er valgt at

registrere dette som en ny kirke og ikke som en ombygning. Datering af en forgænger hviler

stort set altid på dateringen af efterfølgeren.

Figur 31. Rekonstruktion af Ravnkilde Kirke. Den krydsskraverede del er forgængeren og de skråskraverede

dele er tilbygninger til forgængeren. Alt dette, bortset fra forgængerens oprindelige skib, blev revet ned, da den

nuværende Ravnkilde Kirke blev bygget. Den er på planen vist med blank signatur. Oprindelig målestok 1:100.

Her formindsket. Tegning Birgit Als Hansen og Morten Aaman Sørensen.

141

I fig. 33 vises udbredelsen af forgængere af træ og af sten hver for sig. Desuden vises mur

eller fundament, som er rester af den nuværende bygnings tidligere bygningsdele, som er

sløjfet ved ombygninger. Ganske ofte drejer det sig om den oprindelige vestmur fra før en

udvidelse af skibet mod vest eller før gennembrydning ind til tårnrummet. Der er også en del

fundamenter fra oprindelige korvægge, og strækmure under korbuer er ligeledes almindelige.

6.2.1 Forgængere af træ

Stolpehuller er de mest almindelige, kendte spor efter forgængere af træ og sammen med

vægriller de eneste registrerede sportyper hertil. Der er aldrig fundet stenspor eller gulve, som

knyttes til forgængere af træ. Fraværet af stenspor kan undre, ligesom det er påfaldende, at der

stort set ikke er fundet stolpehuller fra forgængere ved de sidste mange års udgravninger.

Begge dele skyldes sandsynligvis både udgravningsmetoder og problemstillinger (4.2.1). I

den moderne kirkearkæologis pionertid i 1950‘erne og 60‘erne var der ofte tale om

totaludgravninger af hele kirken eller hele skibet, og man var ikke bange for at fjerne yngre

gulvlag for at finde spor efter en evt. forgænger herunder (4.1). Hermed var chancen for at

finde en forgænger naturligvis langt større end ved de seneste årtiers mindre udgravninger

med stor hensyntagen til bevaring (9) af gulvlag. I pionertiden var det desuden i

kirkesammenhæng en ny erkendelse, at pletterne i jorden kunne være stolpehuller (4.1).

Måske var man simpelthen bare ikke opmærksomme på, at diffuse pletter af ringe dybde kan

være stenspor, bl.a. efter stolpesten, som har ligget under tagbærende stolper.

Før 1970 blev der registreret stolpehuller i 15 % af begivenhederne, mens der kun er

registreret stolpehuller i knap 7 % af begivenhederne siden 1970. Ingen af de sidste er tolket

som spor efter en forgænger. Blandt de seks forgængere, som ifølge tabel D er registreret efter

1990, er kun én af træ. Det er stavkirken, som blev udgravet under Lisbjerg Kirke (stednr.

150604) i 1994.

Det fremgår af fig. 33, at når der alene ses på arkæologiske spor efter ældre

kirkebygninger i kirkegulve, så er forgængere af træ et jysk fænomen. Det passer godt

sammen med, at der registreret flest forgængere og stolpehuller i den tidlige tidsperiode (tabel

D) og flest begivenheder i Jylland i den tidlige tidsperiode (tabel C). Måske har der rent

faktisk været flest forgængere af træ i Jylland. Eller måske har forgængerne af træ på Sjælland

og Fyn været af en anden konstruktion. Det er muligt, at det var mere almindeligt at bygge på

syld eller stolpesten på Sjælland. Vi ved ikke meget om det profane byggeri før 1200. Men

142

efter 1200 var det udbredt at bygge bondegårde på syld på Sjælland. De tre forgængere af træ,

som kendes på Sjælland i Værløse Kirke (stednr. 020216) og to i Snoldelev Kirke (stednr.

020509) har dog alle jordgravede stolper.

Udgravningsmetoder og problemstillinger må som sagt være de vigtigste forklaringer

på, at der i snart mange år ikke er fundet spor efter forgængere af træ, og at de som kendes,

næsten alle har jordgravede stolper og er jyske. Men det hører med til billedet, at

kirkearkæologerne i 1950‘erne ikke kun var dygtige og entusiastiske. De var også heldige, for

de gulvlag og spor efter forgængere, som blev udgravet dengang, er nogle af de bedst

bevarede, der kendes (Als Hansen og Rensbro 2007). Pionertidens formodning om, at de

fleste stenkirker har en eller flere forgængere af træ (4.1) må tages med forbehold, indtil flere

spor graves frem. Men det kan heller ikke på det nuværende grundlag udledes, at der ikke har

været forgængere af træ til de fleste middelalderlige stenkirker. Ved eftersøgning af

forgængere er det ikke nok at lede i kirkegulve, idet forgængere ikke nødvendigvis ligger lige

under den nuværende kirke. Desuden kan sporene være af en anden type end det forventes,

f.eks. stenspor.

100 km

Figur 32. Udbredelseskortene viser de kirker, hvor der er spor efter forgængere og tidligere bygningsdele.

Bemærk, at det kun er de direkte spor efter bygninger, som vises.

forgænger af sten forgænger af træ

mur eller

fundament

143

6.2.2 Forgængere af sten

Spor efter forgængere af sten er som regel fundamenter, plyndrede grøfter og mure. Kun i

sjældnere tilfælde er det gulve, som i Skt. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde (stednr. 020412), og

alterfundamenter, som i den nedlagte Vor frue Kirke i Nykøbing Falster (stednr. 070207). Det

betyder, at de fleste forgængere kender vi kun som grundplaner. Hermed er de som gruppe

ikke gode kilder til kirkernes indretning og brug.

Hvor forgængere af træ tilhører en ældre type af bygninger end efterfølgerne af sten,

så er forgængere af sten i de fleste tilfælde jævngamle med nabokirkerne (af sten), selv om de

naturligvis er ældre end deres egen efterfølger, som derfor er yngre end nabokirkerne. Det er

kun undtagelsesvis, at der er registreret spor efter stenkirker, som tilhører en ældre type

bygninger end flertallet af stenkirker. Det drejer sig om Skt. Jørgensbjerg i Roskilde og Skt.

Mikkel i Slagelse (stednr. 040314). Trækkes disse to kirker fra de sjællandske eksempler, er

spredningsmønsteret nogenlunde det samme for forgængere af sten som for forgængere af træ

(fig. 33). Nemlig at det er en jysk sportype. Men igen er tallene så små, at det kun kan opfattes

som en tendens, som er værd at undersøge nærmere.

6.2.3 Tidligere aktiviteter

Der er ganske få eksempler på, at der er registreret spor efter ældre, ikke-kirkelige aktiviteter

i kirkegulvene. Hørning Kirke (stednr. 141006), Brørup Kirke (stednr. 190301) og Skt.

Jørgensbjerg Kirke i Roskilde er alle tre bygget på hedenske gravhøje, mens der i Fåborg

Kirke (stednr. 190504) er fundet kulturlag med dyreknogler og en grube med slagger, som

begge dele er ældre end kirken. I den nedlagte Skt. Ibs Kirke i Roskilde (stednr. 020412) er

registreret kulturlag med genstande, og i Nr. Onsild Kirke (stednr. 140707) er set pløjespor i

bunden af en grav.1 Registreringer af oprindelige muldlag eller oprindelige jordoverflader,

d.v.s. fra før kirkebyggeriets tid, er ret almindelige og temmelig upåagtede, da der ikke er

mange oplysninger at udlede af dem med det blotte øje. Og der er tilsyneladende aldrig gjort

forsøg på foretage makrofossilanalyser (9) eller andre arkæobotaniske undersøgelser (5.2.5)

af sådanne tidligere jordoverflader. Når der i kirkegulve findes slagger fra jernudvinding, og

det generelt kan udelukkes, at der er foregået jernudvinding inde i kirkebygningen, så er der

kun to muligheder tilbage. Enten er slaggerne bragt ind med redeponerede lag (6.3.4), eller

1 Mundtligt oplyst af BAH sept. 2007.

144

også er der foregået jernudvinding på stedet, før kirken blev bygget. I de fleste tilfælde er

slagger dog løsfund (9) og det er sjældent undersøgt, om de smedeslagger eller

jernudvindingsslagger.

Allerede i 1950‘erne kunne det konkluderes, at mange stenkirker har en eller flere

forgængere af træ (Møller og Olsen 1961 s. 37), og at vores kirker ikke er bygget på hedenske

kultpladser (Olsen 1966) (4.1). I dag er disse emner så småt ved at blive taget op til

diskussion, bl.a. fordi der er tegn på at jernaldergårdenes kultsteder og -bygninger med god

vilje kan sammenlignes med tidlige gårdkirker.1 Hvis kirkearkæologien igen skal bidrage til

diskussionen, kræver det ændringer af metoder og problemstillinger, som kan blive

vanskelige at gennemføre, fordi de vil gå imod princippet om bevaring frem for undersøgelse

(4.2.1; 9).

6.3 Genstande

Genstandsfundene er et af kirkearkæologiens store paradokser. For arkæologi i almindelighed

er genstande den mest udbredte kilde til datering og funktionsbestemmelse af udgravede

strukturer. Også for kirkegulvsarkæologien spiller genstande en meget central rolle, fordi de

fleste andre analyse- og bestemmelsesteknikker oftest kommer til kort (4.2.5; 6.7). Men

samtidig er genstandsfundene af forskellige årsager meget svære at tolke. Det gælder ikke

mindst, når problemstillingen er kirkernes indretning og brug. I det følgende bruges ordet

funktionsbestemmelse om et trin på vejen mod tolkning af kirkers brug.

Der er på Nationalmuseet titusinder af genstande fra kirkegulve. Genstandene er

fundet og hjemtaget/modtaget under vidt forskellige forhold, både når det gælder

kulturlagenes bevaringstilstand og omstændighederne, hvorunder indsamlingerne er foretaget.

Kvaliteten af fundoplysningerne, d.v.s. registreringsmetoderne, er desuden meget vekslende

(4.2.1). Hertil kommer, at dateringer af genstandene i sig selv ofte er meget brede. Det vil

fremgå af det følgende, at den generelle kildeværdi af Nationalmuseets kirkegulvsfund er

temmelig lav, og at de bedst egner sig til grove sprednings- og mængdeanalyser. Der gøres

derfor heller ikke forsøg på at udrede, hvilke genstandstyper og med hvilke metoder brugen af

kirkerne bedst ville kunne udforskes, hvis genstandenes kildeværdi havde været tilstrækkelig

god.

1 Lars Jørgensen, Nationalmuseet: foredrag på Dansk Museums Årsmøde 2005. Ikke publiceret.

145

Kap. 6.3.1 bygger på kap. 4.1, men har fokus på genstandsindsamlingen. Kap. 6.3.2 behandler

Nationalmuseets genstandsdatabase GenReg og forklarer de omstændigheder, som er årsagen

til, at genstande fra kirkegulve er meget vanskelige at arbejde med. I kap. 6.3.3 gennemgås

nogle af de mest almindelige genstandstyper fra kirkegulve, og i kap. 6.3.4 vurderes

fundomstændighedernes (9) og udgravningsmetodernes betydning for genstandenes

kildeværdi.

6.3.1 Baggrund og udvikling

Mange genstandsfund og mønter er tilsendt Nationalmuseet fra arkitekter, præster eller

menighedsråd, som efter aftale med museet samvittighedsfuldt har harpet (9) alt bortgravet

materiale fra kirkegulve (4.2.4). Andre fund er hjemtaget af kirkekonsulenter i forbindelse

med besigtigelse af ombygninger og restaureringer af kirker, mens andre igen er fundet ved

regulære arkæologiske udgravninger. Det er ofte ikke gennemskueligt, under hvilke

omstændigheder især de ældre fund er indkommet. Og de mange tilfælde, hvor det er arkitekt

og byggearbejdere, som stod for opsamling og harpning, er der som oftest ingen oplysninger

om, hvilke instrukser fra museet de arbejdede efter.

Som det fremgår af kap. 4.1, var der frem til midten af 1900-tallet kun få og spredte

undersøgelser i kirkegulve. Som i det meste middelalderarkæologi på den tid, var interessen

for fragmenter af hverdagsting ikke stor og selv i de tilfælde, hvor keramikskår og kistesøm

nævnes i udgravningsberetninger, er de ofte ikke hjemtaget. Mønter og andre småsager fandt

man ikke mange af, da jorden ikke blev harpet (4.3.1). I 1950‘erne kom der fokus på de

mange og omfattende anlægsarbejder og restaureringer i kirker. Men ofte måtte man

indskrænke sig til at instruere entreprenør eller arkitekt om bevaring af strukturer og harpning

af jorden for derefter at besigtige og registrere det fremgravede og modtage genstandshøsten

fra harpningen (4.3.2). I Antikvarisk-Topografisk Arkiv er mange mønt- eller genstandslister

fra afgravninger, som tilsyneladende er foregået uden arkæologers tilstedeværelse. Som regel

er der ingen beskrivelse af omstændighederne for disse fund (4.3.5). Ud af databasen

KirkeArks i alt 1769 spor er de 271 spor helt uden oplysning om fundsted i kirkebygningen,

og heraf er hele 192 af sporene genstande. Der ses dog også i nogle tilfælde omhyggeligt

gennemtænkte metoder, hvor kirkegulvet er opdelt i større eller mindre felter før harpningen

(4.3.6). Denne samvittighedsfuldhed og interesse gjaldt dog næsten udelukkende mønter. Der

er stort set ingen eksempler på, at f.eks. potteskårs fundomstændigheder er registreret således,

146

ligesom det er helt usædvanligt, hvis der gøres opmærksom på, at genstandene kommer fra et

bestemt lag eller over/under dette. En del undersøgelser var dog omfattende, arkæologiske

totaludgravninger af skib, kor eller begge dele (4.3.4). Forståelsen for genstandssiden af det

arkæologiske arbejde varierer øjensynligt, og der er sjældent gjort bemærkninger om

indsamlingsmetoden i udgravningsberetningerne. Men i nogle undersøgelser fremgår

vægtningen af genstandenes senere anvendelighed af en nøje ført genstandsliste med

beskrivelse af fundomstændigheder (4.3.3).

I 1970‘erne var kirkearkæologien kommet i faste rammer. Til gengæld var de store

totaludgravningers tid ved at rinde ud. For perioden som helhed gælder det, at fund- og

møntlister ofte ikke er sammenhængende med udgravningsberetninger og besigtigelsesnotater

(4.3.7). Fra 1980 til i dag er der i de fleste undersøgelser gjort ihærdige anstrengelser for at

bruge genstandsfund til datering af lag og konstruktioner. Derfor springer det i øjnene hvor få

genstande, der er fundet under omstændigheder, hvor de kan datere og funktionsbestemme lag

og konstruktioner. Et samlet fund fra en kirkeundersøgelse sorteres almindeligvis efter

hjemtagningen, og genstande, der vurderes som uinteressante, kasseres. Kriterierne for denne

sortering er ikke altid gennemskuelig i kildematerialet. Desuden er det et generelt problem, at

de fleste arkæologiske undersøgelser er meget begrænsede i omfang og ikke mindst dybde, og

at det af den grund tit er svært at definere sammenhæng mellem og adskillelse af lag (4.3.8).

I forbindelse med dette projekt om kirkegulve er fremdraget nogle af de aspekter, som

det ville være relevant at undersøge vedrørende genstande bl.a. hvilke genstandstyper, der

findes i det oprindelige byggelag, i det første gulv, i koret, i nedbrydningslaget fra en

vestforhøjning m.m. Det ville også være interessant at udskille de genstande som er havnet i

kirken i forbindelse med anlægsarbejder og reparationer. Også spredningen af genstande, som

tyder på verdslig brug af kirkebygningen så som spiseredskaber og spredningen af

skriveudstyr og legetøj, kan have betydning for tolkning af indretning og brug. Desværre vil

det fremgå af det efterfølgende, at det ikke lader sig gøre at behandle disse emner.

6.3.2 GenReg

Enheden for Danmarks middelalder og renæssance afsluttede i 2006 en kampagne, hvor et

efterslæb af ‖gamle‖ genstandfund blev registreret og nummereret i Nationalmuseets

genstandsdatabase GenReg. En stor del af dette efterslæb bestod af samlede fund fra

kirkegulve. Alle genstandsfund fra kirker er nu i princippet blevet søgbare. Desværre er der

147

flere problemer med at søge oplysninger om kirkefund. De fleste problemer skyldes tidernes

vekslende registreringsmetoder, hvoraf nogle egner sig meget dårligt til at overføre til en

moderne database, mens andre blot ved overførslen afsløres i deres mangelfuldhed. GenReg

rummer ikke mulighed for at registrere anlægstyper (9). Der er således intet søgbart felt, hvor

ordet kirke, kirkefund eller kirkegulvsfund kan registreres. Derfor er det kun i tilfælde, hvor

ordet kirke indgår i angivelsen af fundsted f.eks. Hørve Kirke, at genstanden(e) kan søges som

kirkefund. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, at der står sådan i stedsangivelsen. Mange

fund er derfor (i de søgbare felter) blot registreret som værende fra sognet. En bred søgning

efter stedsangivelser med tilføjelsen ‖kirke‖ resulterer i en stor gruppe, hvori der også findes

alle genstande fra steder, hvor ‖kirke‖ indgår i stednavnet f.eks. løsfund fra Kirke Hvalsø by

og fund fra en arkæologisk udgravning, som er navngivet efter den nærliggende kirke.

De kirkefund, som har ordet kirke i stedsangivelsen eller som findes frem i GenReg

via et journalnummer i ATA, er desværre (i GenReg) ofte uden oplysning om, hvorvidt de er

fundet i gulvet, eller hvorvidt det i virkeligheden drejer sig om hjemtaget kirkeinventar eller

om smågenstande fra kirkelofter. Desuden var det før 1980 ikke almindeligt at registrere i

ATA, når der blev hjemtaget eller modtaget genstande fra kirkegulve. Dette gælder både, når

der i øvrigt ligger en beretning/notat om en undersøgelse/besigtigelse, og når der ikke er

oplysning om aktiviteter i en kirke. Her kan eneste mulighed for at koble en gruppe genstande

fra en kirke sammen med byggeaktiviteter i samme kirke være, at årstallet er det samme.

Mønterne er en undtagelse, idet der siden 1950‘erne er tilflydt ATA kopier af møntlister fra

Mønt- og medaljesamlingen (6.3.3).

Et andet eksempel på forskellige tiders forskellige registreringsmetoder er, at man i

ældre tider ofte tildelte ét nummer til en hel gruppe genstande. I GenReg modsvares dette af

én post indeholdende flere genstande. I dag får hver genstand sit eget unikke nummer og

hermed hver sin post i GenReg. Heraf kan man udlede, at det samlede antal genstande er

højere end antallet af poster i GenReg, mens antallet af undersøgte kirker er mindre end

antallet af poster.

Der blev i maj 2006 på foranledning af dette projekt om spor i kirkegulve foretaget et

‖udtræk‖ af GenReg, som indbefatter alle de poster i GenReg, som på det tidspunkt rent

fysisk befandt sig i det såkaldte ‖Kirkemagasin‖. Denne liste er det bedste overblik, der indtil

videre findes af Nationalmuseets genstande fra kirker. Det nærmeste, vi kan komme et

overblik over alle genstandsfund fra kirkegulve, er at kombinere denne liste med en

148

gennemgang af både ATA1 og det parallelle korrespondancearkiv for oplysninger og at

sammenkoble resultaterne med en søgning i GenReg på alle kirker i landet én ad gangen. På

denne måde vil de fleste, men ikke alle genstande fra kirker kunne findes. Og der vil være en

stor gruppe, hvorom det er ukendt, om de er fra gulvet eller et andet sted i kirken f.eks. loftet,

kirkebøssen eller en tilmuring i væggen.

6.3.3 Genstandstyper

Spektakulære genstandsfund forekommer i kirkegulve (Wienberg 1995), men ikke i store

mængder. Andre genstandstyper som knappenåle, keramik, knapper og mønter er der til

gengæld gode chancer for at finde mange af. Der er kun ganske få genstandstyper, som

udelukkende findes i kirker og kun få, som det er utænkeligt at finde i en kirke. Men

genstandsfund fra kirkegulve adskiller sig fra fund i andre arkæologiske anlægstyper som

bylag, fladeudgravninger af landbebyggelse og borge både tidsmæssigt og ved den

forholdsvise sammensætning af typer. Mønter er den mest karakteristiske

kirkegulvsgenstandstype, både fordi den er overrepræsenteret i kirker, og fordi den har fået

opmærksomhed og særbehandling i forbindelse med indsamling og efterfølgende

bearbejdning. Fragmenter af rudeglas er et andet eksempel på en genstandstype, som i

kirkegulve forekommer langt oftere og i ældre lag, end det ses i andre anlægstyper. De få

arkæologiske genstandstyper, som stort set kun findes i kirker, er fragmenter af altre,

krucifikser, chrismatorier, røgelseskar og andet, som udelukkende har at gøre med

religionsudøvelsen i og omkring kirken. En særlige gruppe af kirkefund er genstande i grave.

Disse behandles af Hanne Dahlerup Koch i et igangværende projekt Gravgaver i kristne

middelaldergrave i det nuværende Danmark.2 De specielle ‖kirkefundstyper‖ udgør dog kun

en lille andel af de genstande,som findes i kirkegulvene. Og den generelle overensstemmelse

mellem genstandstyper, som findes i kirker, og arkæologiske genstande i al almindelighed

betyder, at kirkearkæologien kan støtte sig op ad og supplere de gængse typologier og

dateringer, selv om der altid skal tages forbehold for kirkernes specielle omstændigheder

m.h.t. behov, mode og økonomisk formåen.

1 Databasen KirkeArk (5) indeholder kun genstande, som er fundet efter 1952. Derfor ville et sådant arbejde med

at skabe det bedst mulige overblik, kræve fornyet gennemgang af ATA på jagt efter ældre fund. 2 De fleste kristne gravgaver forekommer i grave på kirkegårde. Oplyst af HDK aug. 2007.

149

Nedenstående kortfattende gennemgang af nogle af de mest almindelige genstandstyper fra

kirkegulve bygger kun delvist på studier i forbindelse med dette projekt. De fleste oplysninger

stammer fra litteratur og almindelig kendt viden om genstandene. En fyldestgørende

bearbejdning af genstandsmaterialet i sin helhed kan ikke lade sig gøre inden for rammerne af

dette projekt, men da flere af genstandstyperne nævnes i det følgende, er en præsentation på

sin plads.

Gulvfliser af brændt ler i kirker er et østdansk fænomen (6.1), som kendes helt tilbage fra

1100-tallet, men som havde sin storhedstid i 12- og 1300 tallet, hvor en masseproduktion af

høj håndværksmæssig standard fandt sted. Udgangspunktet var cistercienserklostrene, men

gulvene kendes fra almindelige sognekirker (Als Hansen og Aaman Sørensen 2005). Enkelte

steder ligger dele af gulve på sin oprindelige plads, andre steder er fliser genanvendte i yngre

gulve, men ofte findes fliserne som løse genstande (6.1).

Fig. 33. Fra udgravningsberetning Aggersborg Kirke (stednr. 100701) 1976 ved Henrik Græbe og Else

Roesdahl. Udsnit af liste over glas ved Birgit Als Hansen.

Rudeglas findes som fragmenter i stort set alle middelalderkirkers gulvlag. Der kan næppe

være tvivl om, at alle stenkirker siden opførelsen har haft blyindfattede ruder, og

150

tilsyneladende havde alle romanske kirker mindst et vindue med farvet eller bemalet glas med

mønstre, figurer eller skrift (Als Hansen 1974). I østvinduer har en form for lysdæmpning

været nødvendig, hvis eventuelle kalkmalerier i koret har skullet kunne skimtes fra skibet.

Den såkaldte ‖grisaille‖ bemaling, hvor et lag sort glas smeltes på det lyse glas i et ujævnt lag,

fungerer netop som lysdæmpende (Als Hansen 1992), og det var denne effekt, som blev

afprøvet af Birgit Als Hansen, da hun i 1980‘erne designede rekonstruktionen af østvinduet i

Hjerl Hedes romanske kirke. Blot blev det pålagte sorte lag for tyndt, så lysdæmpningen ikke

kom til at fungere tilfredsstillende.1

Vi har ingen spor efter middelalderlig glasfremstilling i Danmark. Vi ved ikke engang,

om man i en kirke modtog glasvinduer som hel- eller halvfabrikata. Glas fra oldtid,

middelalder og renæssance bevares meget forskelligt. Det må skyldes ukendte forskelle i

ingredienser og fremstillingsmetoder. Det er tidligere uden held forsøgt at få udført

naturvidenskabelig undersøgelse af kirkerudernes materialesammensætning. Et sådant forsøg

kan med fordel genoptages i dag, hvor sådanne undersøgelser og forskning udføres i udlandet

(4.2.5). I arbejdet med fragmenter af rudeglas fra kirkegulve skelnes mellem to overordnede

fundomstændigheder, de løsfundne fragmenter og de, som er fundet i grupper inde ved

væggen, gerne under et vindue. De sidste kan næsten sidestilles med glas, som findes

indmuret i tidligere vinduesåbninger.

Keramik findes der en del af i kirkegulve (Olsen 1967 s. 28), men skårene har ikke fået nogen

særlig bevågenhed. En mindre undtagelse er, at der endnu i begyndelsen af 1980‘erne var

steder i landet, hvor den lokale keramik ikke var identificeret af de lokale museumsfolk, som

derfor med interesse så på, hvad der blev fundet i kirkegulvene i området. Men denne

vidensudveksling gled ud i takt med, at ældre keramik gik fra at være et etnologisk til at være

et arkæologisk fagområde, og kontakten mellem den centraliserede kirkearkæologi og den

øvrige decentraliserede arkæologi blev svagere (4.2.2). Ved enkelte kirkeudgravninger er der i

den efterfølgende bearbejdning gjort noget ud af at typebestemme og datere keramikskårene

(bl.a. ved udgravningen af Aggersborg kirke (stednr. 100701) i 1976 Men sammenligning

mellem kirker og egne er det aldrig blevet til. Keramikskår findes alle vegne i kirker. Somme

tider ligger skårene i lag, som er ældre end kirken og må stamme fra ældre bebyggelse på

stedet, hvilket f.eks. er tilfældet med Skt. Ib i Roskilde (stednr. 020412) (6.1.2). Eller de

1 Oplyst af Birgit Als Hansen 2006. Østvinduet omtales ikke i Jes Wienbergs aktuelle artikel om

rekonstruktioner på bl.a. Hjerl Hedes Frilandsmuseum (Wienberg 2007).

151

findes i byggelaget fra tiden for stenkirkens opførelse og kan være efterladenskaber af

byggearbejdernes måltider. Nogle har ligefrem, som i Gimming Kirke (stednr. 140904) og

Kousted Kirke (stednr. 140606), madskorper på indersiden. Skår findes i alle dele af kirken,

men som alle andre genstande findes de kun sjældent i og på gulve og oftest i fyldlag (9) med

de problemer for tolkningen, som det medfører (6.3.4).

Mønter er den mest karakteristiske kirkegenstandstype. I kap. 6.3.4 bruges de derfor som en

slags pejlemærke for lagenes dannelseshistorie (9) og genstandenes fundomstændigheder og

kildeværdi. Her skal blot gives en introduktion til mønterne som arkæologiske genstande. De

var allerede i fokus i den moderne kirkearkæologis pionertid, ikke mindst på baggrund af

Høgsbro Østergaards udgravninger først i 1950‘erne (4.2.6). Den Kgl. Mønt- og

Medaljesamling deltog i udarbejdelsen af ‖Harpecirkulæret‖ (bilag 1) og fra 1956, hvor

cirkulæret trådte i kraft, begyndte det at strømme ind med mønter til museet (4.2.4). I dag

findes, p.g.a. de mere begrænsede anlægsarbejder, færre mønter, og de overgås som regel i

antal af andre genstandstyper som keramik og søm. Men der findes stadig ofte mønter. Alle

mønter uanset datering og fundsted sorterer under Nationalmuseets Kgl. Mønt - og

Medaljesamling. Og netop fordi mønter varetages af en anden enhed på museet, er der indført

den praksis at tilsende ATA en møntliste (2.4) som kvittering for hver aflevering. Listen

oplyser om datering, konge og udmøntningssted. Fundomstændigheder er nævnt kortfattet i

den udstrækning, de er oplyst ved afleveringen, hvilket langt fra altid er tilfældet. Tidligere

hændte det, at oplysninger om mønternes fundomstændigheder gik tabt, fordi den enkelte

mønts fundomstændigheder kun var registreret på møntens emballage, som blev kasseret

under behandlingen på Møntsamlingen. Senest siden 1980 er udgravningens nummerering

eller andre fundoplysninger dog konsekvent anført på alle møntlister.

De første mange år resulterede harpning af gulvlag ofte i, at det udelukkende var

mønter, der blev sendt ind til Nationalmuseet (4.3.5). Somme tider fulgte mere eller mindre

præcise beskrivelser eller planer med angivelser af mønternes fundsteder i to dimensioner

(fig. 21) (4.3.6), og somme tider kom mønterne først til museet efter nogle år. Men mønter var

der næsten altid. Det skyldes nok ikke mindst mønternes særlige fascinationskraft. Møntfund

har en særlig effekt ikke mindst på lægmænd, som i denne sammenhæng er håndværkere,

arkitekter, præster og gravere. Mønter vil altid blive samlet op med eller uden arkæologernes

indblanding og uanset tidspres. Det samme gælder åbenlyst ikke for genstande som

152

keramikskår, kistesøm og synåle. Også for fagfolk er møntfund i en klasse for sig, for ingen

andre genstande daterer sig selv så præcist som mønter. Men hvor numismatikere kan bruge et

stort samlet møntfund, hvorom den eneste kendte fundoplysning er, at de kommer fra en

bestemt kirke, til at sammenligne med tilsvarende fund i andre kirker og udlede oplysninger

om udmøntningssteder og spredning af mønttyper (Steen Jensen 1977; Lindahl 1963), så er et

sådant møntfund uden værdi for arkæologer. Lidt bedre forholder det sig med nummererede

møntfund med et tilhørende spredningskort. De har værdi som kilder til, hvor man på

forskellige tider håndterede mønter i kirkerne. Og sådanne kildeinformationer kan med

forsigtighed hjælpe til at datere kirkens tilbygninger. Men almindeligvis er én mønt, som er

fundet i et gulvlag og er omhyggeligt registreret, mere værdifuld end 100 løsfundne mønter.

Der er fundet mønter i 269 kirker og mønter med gode fundomstændigheder i 13 kirker (fig.

43). I kap. 6.3.4 behandles mønternes rolle for forståelsen af kirkegenstandes kildeværdi.

Slagger er almindelige genstande i kirkegulve. Somme tider findes én slagge, andre gange

mange. Ofte er dog netop slagger og uidentificeret jern kasseret efter udgravningens

afslutning. Som alle andre genstande kan slagger sjældent placeres stratigrafisk i forhold til

kirkebygningen og gulvlagene. Således hersker der i flere tilfælde tvivl om, hvorvidt slagger

er havnet på stedet, før kirken blev bygget, og om de er tilvirket i kirken eller tilført udefra.

Slagger fra kirker er kun i enkelte tilfælde analyseret med henblik på at afgøre, om det er

smedeslagger, raffineringsslagger eller udvindingsslagger. Det er dog bemærkelsesværdigt, at

så stor en del af slaggerne er fundet i kirkernes kor. Der er fundet slagger i 18 kirker. Heraf er

der i seks kirker fundet slagger i koret, i en kirkefundet slagger i skibet og i tre kirker fundet

slagger i andre dele af kirken. Sandsynligvis er tallene for små, idet det må formodes, at en

hel del fund af slagger ikke er registreret i ATA.

Det er sandsynligt, at nogle af slaggerne i kirker er spor efter byggeaktiviteter, hvor

håndværkerne har haft en esse i kirken under byggearbejdet, og der skærpet og repareret

værktøj. Men det kan ikke på det nuværende grundlag afgøres, hvor stor en andel af

slaggerne, og hvor mange af kirkerne det drejer sig om. Der er ingen steder fundet spor efter

esser, hverken i form af esserne selv eller af hammerskæl. Esser ville næppe være overset, da

der altid har været opmærksomhed på at registrere blystøbergruber, som i anlægstype minder

om de få middelalderlige esser, som kendes. Og en generel forveksling af esser og

blystøbergruber er næppe sandsynlig, da blystøbergruberne oftest findes i skibets vestlige del.

153

Men da slagger næsten altid findes i omrodede lag, kan fraværet af esser ikke anvendes som

bevis for, at de har været der. Og det kan naturligvis ikke udelukkes, at håndværkerne har

anvendt transportable esser, som ikke har efterladt spor. At der ikke er fundet hammerskæl i

kirkegulve beviser heller ingenting, da der ikke er kigget efter dem.

Proveniensbestemmelse og datering af jern (værktøj, beslag m.m.) fundet i kirkegulve

kan muligvis være en kilde til håndværkernes proveniens. Lige som bestemmelse af, hvilken

type slagger (smede-, raffinerings- eller jernudvindingsslagger) det er, som findes i kirkerne,

kan have lige så stor værdi for vores viden om råstofudnyttelse i middelalder og renæssance

som slagger fra verdslig bebyggelse. Her er et af de spændende spørgsmål, hvor i landet, der

blev udvundet jern.

Materialeprøver er hjemtaget fra kirkegulve i store mængder. Det er både gulvoverflader af

mørtel og ler, mørtel fra muret inventar, teglsten, skorper fra blystøbegruber m.m. Der er i

databasen KirkeArk registreret indsamling af materialeprøver i forbindelse med 47 ud af 588

begivenheder. Mange er dog senere kasseret (6.3.1), både i forbindelse med udgraverens

sortering af arkæologiske genstande efter hjemkomsten til museet og senere i forbindelse med

indføring af genstandene i protokoller og senere GenReg.

Mængden af materialeprøver afspejler den tro på, at naturvidenskabelige

undersøgelser en dag vil kunne bidrage med afgørende nye resultater, som altid har hersket

indenfor kirkearkæologien, og som i 1970‘erne og 80‘erne fik kirkearkæologerne til at

investere en stor del af deres tid på at understøtte eksperimenterende analyser.

Mørtel udgør en betydelig del af materialeprøverne, men de analyser, som er foretaget,

viser ikke andet end det præcise indhold af forskellige mineraler og kornstørrelser, hvilket

indtil videre ikke har kunnet anvendes til at udvide vores viden om mørtels anvendelse og

datering (4.2.5). Mørtel blev i kirker brugt som bindemiddel mellem byggesten, som puds på

vægge og muret inventar og som gulvoverflader. Mørtlen bestod af læsket (brændt) kalk, grus

og vand i forskellige blandingsforhold alt efter anvendelsen. Mørtel hærder almindeligvis med

ilt, idet den læskede kalk, som har mistet ilt (O2) i forbindelse med læskningen, optager CO2

og afgiver vand H2O. Tilsætning af ler giver mørtel den egenskab, at den kan hærde uden ilt

(Kristensen og Vellev 1999) (fig. 35).

154

Figur 34. Kalkcirklen viser, hvorledes kalken ved brænding afgiver CO2. Ved læskning tilsættes den brændte

kalk vand. Denne proces er varmeudviklende. Den læskede kalk anvendes til mørtel og kalkpuds i forskelligt

blandingsforhold med sand og grus, som kan være mere eller mindre lerholdigt. Og ved den efterfølgende

udtørring afgives vand og optages CO2. Hvorefter kalken igen har sit oprindelige kemiske indhold.

Knappenåle findes ofte i kirkegulve og nogle gange i stort antal. Der er dog også mange

eksempler på, at der trods harpning af store mængder jord, kun findes et begrænset antal nåle.

Som regel falder knappenåle for ‖væsentlighedsprincippet‖, d.v.s. at det under udgravningen

vurderes, at nålenes kildeværdi er for ringe til, at det er umagen og tiden værd at registrere

deres nøjagtige fundomstændigheder. I to tilfælde er der brugt megen tid og opmærksomhed

på at indsamle og registrere knappenåle. Det ene tilfælde er udgravningen af Hørdum kirke

(stednr. 110106) i 1955 (4.3.3), hvor der blev fundet mange knappenåle. De første blev

indtegnet på opmålingen Men derefter gik man over til blot at sammentælle dagens høst. Det

andet tilfælde er udgravningen af Søndersted Kirke (stednr. 030313) i 1970. Her var det

kirkens sognepræst, som forestod undersøgelsen (6.1.2). Med som assistent var bl.a.

stud.mag. Birgitte Bruun Jørgensen, som registrerede opsamlingen af 151 Knappenåle og

155

efterfølgende analyserede spredningsmønsteret og beskrev fundtypen (Bruun Jørgensen

1971). Hendes konklusion er, at nålene ikke kan dateres, at det er påfaldende, at der findes så

mange lige foran norddøren og at de i nyere tid har været brugt både til ligklæder og til at

fastholde dele af kvinders beklædning, som en senere tids sikkerhedsnåle.

Til spredningsanalysen må påpeges, at der kun blev gravet foran norddøren ved denne

undersøgelse. Men den øvrige fremlæggelse om brug af knappenåle er interessant. Måske

skyldes den store forskel i mængden af knappenåle i kirkegulve forskelle i kvindedragten på

forskellige tider og i forskellige egne. Men før der kan drages sammenligninger af antallet af

fundne knappenålene, skal registreringsmetoder og lagenes dannelseshistorie og dateringer

være kendte og sammenlignelige. Hvilket nok kan være svært at opnå, som det fremgår af

næste kapitel.

Andre genstande, som der findes mange af i kirkegulve, er bl.a. knapper, kridtpiber, spænder

og beslag til bøger og tøj, kistebeslag, perler og blysprodser til rudeglas. Flere af disse

genstandstyper kan bruges til datering, når blot deres fundomstændigheder kendes.

Fig. 35. Udsnit af Nationalmuseets kirkegulvsgenstande, udstillet i rum 118.

156

6.3.4 Kildekritik og metodiske overvejelser

Når en genstand eller et samlet funds kildeværdi skal vurderes er genstanden(e) selv,

fundomstændigheder, udgravnings- og registreringsmetoder alle vigtige faktorer. Begrebet

fundomstændigheder dækker over oplysninger om, hvor og i hvilken kontekst en genstand

befandt sig, da den blev fundet. D.v.s. om den lå i eller på et lag/konstruktion, hvilken type

lag/konstruktion der er tale om og dets stratigrafiske forhold til de øvrige lag og

konstruktioner. Udgravnings- og registreringsmetoder er afhængige af flere forhold, hvoraf de

to vigtigste er den tid, der er til rådighed og udgravernes forståelse for og ønske om, hvad

oplysningerne senere skal kunne bruges til. Som det fremgår af kap. 4.2.1 og 4.3 er de

metoder, hvorved genstandene er udgravet og registreret, vidt forskellige. Hertil kommer den

store gruppe af genstande, som slet ikke er udgravet, men indsamlet i forbindelse med

harpning uden adskillelse af lag.

En afgørende ‖ukendt faktor‖ i analyser af kirkegulvsfund, deres fundomstændigheder

og kildeværdi er fyldlag (9). Fyldlag er lag, som er lagt ud på/mellem/under gulve. Oftest er

formålet at skabe et stabilt underlag for et nyt gulv eller at hæve niveauet for gulvoverfladen.

Lagenes dannelseshistorier har stor betydning for værdisætningen af genstandsfundene fra

kirkegulve. Nogle fyldlag består af ‖rent‖ d.v.s. genstandsfrit materiale, som f.eks. kan være

nyopgravet bakkegrus, men det kan kun gælde for nogle af fyldlagene. Det fremgår jævnligt

af udgravningsberetningers beskrivelser af fundomstændigheder, at en del, tit en stor del, af

fundene stammer fra et eller flere fyldlag. At genstande, som tabes, i tidens løb kan synke

længere og længere ned for til sidst at ligge i et stratigrafisk ældre fyldlag, kan kun være en

del af forklaringen. Og hvis størstedelen af genstandene ligger i toppen af laget, vil den

oplysning sandsynligvis oftest være noteret i udgravningsberetningerne, hvilket den da også

er i nogle tilfælde. Den umiddelbart mest indlysende forklaring på, at genstande er set og

registreret som liggende i et fyldlag, er, at det er et redeponeret (9) kulturlag, som er dannet

andetsteds og er bragt ind i kirken med et indhold af genstande, hvis spredning i kirken og

funktion intet har med kirkens indretning og brug at gøre. Men der kan også være andre

forklaringer. Fyldlaget kan bestå af nedrivningsmateriale fra et tidligere gulv, eller der kan

være ikke-registrerede yngre forstyrrelser i fyldlaget. Det er også muligt, at kirken har haft

trægulv (6.1.1), og at genstandene er faldet ned gennem revner i dette og indlejret i

underlaget, d.v.s. fyldlaget, som måske helt eller delvist er dannet på stedet af nedsivende

smuds, sandstrøelse m.m. Det kan heller ikke udelukkes, at fyldlaget består af flere lag, hvoraf

157

det yngste i virkeligheden er nedrivningsmateriale fra den tilhørende gulvoverflade, som

oftest kun er delvist bevaret. I Jerslev kirke (stednr. 100106) blev der fundet både

pilgrimstegn og møntblanketter ved harpning af et fyldlag af tilsyneladende ‖rent‖ sand. Og i

Hee Kirke (stednr. 180403) harpede en skolelærer på eget initiativ et lag af tilsyneladende

‖rent‖ grus og fandt en hel del glas.1

Desværre er der i mange beretninger temmelig overfladiske lagbeskrivelser, og ofte er

der ikke gjort forsøg på at analysere og tolke fyldlagenes dannelseshistorie (4.2.1).

Genstande i kirkegulve kan opdeles i tre kategorier efter deres fundomstændigheder.

Kategori 1 er genstande i omrodede lag eller lag, som ikke kan adskilles og tolkes

tilfredsstillende. Ofte er fundomstændigheden svær at afgøre i selve udgravningssituationen,

fordi lag ikke kan afgrænses fra hinanden, dateres eller placeres stratigrafisk, og

dannelseshistorien ikke kan bestemmes. Nogle genstande i kirkegulve ligger i redeponerede

fyldlag, som ofte er meget vanskelige at afgrænse fra de mange forstyrrelser bl.a. i form af

begravelser. Det kan være svært at definere en klar nedgravningskant på en grav, hvis fyld jo i

sig selv er redeponeret og desuden kan indeholde genstande fra begravelsestidspunktet, som

kan være flere hundrede år efter føromtalte fyldlags udlæggelse i kirken. Såkaldte fyldlag kan

i virkeligheden bestå af flere forskellige lag. Sådanne udgravningstekniske problemer og

uklarheder i tolkningerne er det næsten umuligt at korrigere for i en efterfølgende

bearbejdning af udgravningsresultaterne. Derfor ender genstande fra uafklarede områder og

lag i kategori 1.

Genstandene i kategori 2 og 3 har fundomstændigheder, som knytter dem til lag og

strukturer fra ældre tider. Men disse lag/konstruktioner har meget forskellige

dannelseshistorier. Hermed menes, hvordan og hvor lagene er dannet.

Kategori 2 er genstande fra lag, som er redeponeret. Lagene kan være dannet andet

steds i eller udenfor kirken og er senere flyttet til det sted, hvor de nu findes. I

kirkearkæologien kaldes dette ofte for fyldlag (9). Årsagen til lagets udlægning i kirken vil

oftest være ønsket om at skabe et stabilt underlag for et nyt gulv eller at hæve gulvniveauet.

Redeponerede lag kan også være dannet ved omrodning af jordlagene i ældre tider. Kategori 2

er den vanskeligste at arbejde med. For naturligvis kan en genstand altid datere lag og

konstruktioner, som stratigrafisk ligger over, til at være yngre end denne. Men almindelig

1 Mundtligt oplyst af BAH sept. 2007. For ingen af begivenhedernes vedkommende er det i ATA oplyst, at der er

harpet jord, og hvad der er harpet.

158

viden om brugsperioder for f.eks. smykketyper eller omløbstid for mønter træder ud af kraft,

når genstandene er redeponeret.

Kategori 3 er genstande fra lag (eller konstruktioner), som er dannet på stedet.

Genstandene er bevidst eller ubevidst lagt, smidt eller tabt på det sted, hvor arkæologerne

finder dem. Disse fund er de mest værdsatte og desværre også de mest sjældne (fig. 43). Med

den type fundomstændighed kan en genstand med held både datere og funktionsbestemme.

Men selv om det kan være umådeligt fristende at datere og funktionsbestemme hele gulve og

ombygninger på baggrund af en enkelt kategori 2 genstand fra et kirkegulv, er der naturligvis

mange forbehold at tage. En genstand er jo ikke altid tabt et sted, fordi den almindeligvis blev

brugt lige dér, den kan have lige så brede dateringsrammer som et løsfund, og der skal

naturligvis tages hensyn til risiko for fejltolkning af fundomstændigheder eller af typen og

dens datering. I de tilfælde hvor tolkningerne er ‖sikre‖, er det som regel den

dateringsmæssige side af sagen, som giver de store resultater. Hvilket i de fleste udgravninger

også er tiltrængt, fordi dateringen af strukturerne næsten altid er et problem (6.7). Det er ikke

altid let at identificere lag af kategori 3. Det kan f.eks. være den øverste del af et fyldlag, som

i virkeligheden er et selvstændigt lag, som er dannet på stedet via neddrysning gennem et

trægulv (6.1.1)

Disse tre overordnede kategorier har kun med genstandenes fundomstændigheder at

gøre. Vi ved ikke, hvor stor andel hver kategori udgør i en typisk kirke. Men alt tyder på, at

der er flest i kategori 1 og færrest i kategori 3. Men fundomstændigheder er som sagt kun én

side af sagen, når genstandes kildeværdi skal vurderes. Udgravnings- og registreringsmetoder

er lige så vigtige. I det følgende karakteriseres de genstande fra de sidste 50 års

kirkeudgravninger kirkegulvsudgravninger, som i dag befinder sig på Nationalmuseets

kirkemagasin (9). Genstandene inddele i tre grupper: løsfund, genstande med halvgode

fundoplysninger og genstande med gode fundoplysninger. Alle beskrivelser af andele og

mængder beror alene på skøn baseret på stikprøver.

Løsfund udgør størstedelen af de hjemtagne genstande. Løsfund vil side genstande,

som angiveligt er fundet i en kirke, men hvortil der ikke er tilknyttet oplysninger om

fundomstændigheder. Og det er genstande, som er fremkommet ved harpning uden adskillelse

af lag. Det er også genstande, fra arkæologiske udgravninger, hvor fundomstændighederne

ikke har kunnet fastslås (kategori 1), eller hvor lagene er omrodet/forstyrret (9) i nyere tid.

Desuden er det genstande fra undersøgelser, hvis udgravnings- og registreringsmetoder ikke

159

levner mulighed for at adskille genstande fra kategori 1, 2 og 3, herunder bl.a. fremharpede

genstande helt uden oplysning om fundsted. Løsfund kan ikke datere andet end sig selv og

kan kun i meget begrænset omfang anvendes i analyser af brug. Der er naturligvis en

overvægt af løsfund fra den moderne kirkearkæologis første tid, hvor undersøgelserne ikke

var sat i system endnu, og hvor harpecirkulæret var i brug. Men løsfund udgør altid en

betydelig del af genstandene fra kirker, fordi store partier af gulvene er forstyrrede (Liebgott

1989 s. 142). Præcist hvor store dele af gulvene, der er omrodet/forstyrret i en

gennemsnitskirke og derfor af mindre eller ingen arkæologisk værdi, vides ikke.

Fig. 36. Kategorierne angiver genstandenes fundomstændigheder. Stregpilene er udgravnings- og

registreringsmetoder. Til højre ses genstandenes kildeværdi, som er stigende nedefter.

Genstande med halvgode fundoplysninger er den næststørste gruppe af genstandsfund

i magasinet. Det er genstande fra omrodede lag (kategori 2), og det er genstande, som er

fundet under udgravninger med mangelfulde metoder (kategori 2 og 3), herunder fremharpede

160

genstande med fundoplysning i form af udbredelseskort. Blandt disse vil der altid være en

andel af kategori 1 fund. Hvilke og hvor stor en andel kan ikke afgøres, og det er derfor blot

en usikkerhedsfaktor, som skal regnes med i den store sammenhæng. Det vil fremgå nedenfor,

at det er genstande med halvgode fundoplysninger, som er de mest anvendte af genstandene i

Nationalmuseets kirkemagasin.

Genstande med gode fundoplysninger udgør den sidste gruppe af genstandsfund i

Nationalmuseets kirkemagasin (9). Den består af genstande, som kommer fra veldefinerede

lag og konstruktioner, hvis dannelseshistorie og stratigrafiske forhold til andre lag og

konstruktioner har kunnet erkendes og er registreret. Der er i databasen kun registreret 20

begivenheder i kirker de sidste 50 år, hvor der er fundet genstande, som tilhører denne gruppe

(fig. 37). 20 er ikke det korrekte tal for genstande, som er fundet i veldefinerede lag.

Oplysningen om gode fundoplysninger er kun registreret i databasen, når det er pointeret i

beretningsteksten, at der er fundet en eller flere genstande i et eller flere specifikke lag.

Desuden dækker nogle af de 20 begivenheder flere genstande. Men antallet 20 ud af i alt 588

begivenheder kan bruges som en indikator på hvor relativt sjældent, der er fundet genstande,

som kan datere og funktionsbestemme lag. Eksempler på genstande, som er fundet i

veldefinerede lag er mønten, som var trådt ned i mørtelgulvets smudslag i Toksværd Kirke

(4.3.8), og mønterne i Malt Kirke (4.2.1) (fig. 10).

I det følgende analyseres i hvilket omfang genstandene fra de tre grupper kan bruges som

kilder til kirkernes indretning og brug, ligesom relevansen af spredningsanalyser diskuteres.

Der kan ikke herske tvivl om, at for den enkelte kirke og den enkelte udgravning har

hver eneste genstand med gode fundoplysninger en stor værdi. Men der er så få af dem, at de

ikke som gruppe kan spille nogen stor rolle i kirkearkæologien.

Genstande med halvgode fundoplysninger kan som regel kun bruges til at datere lag

og konstruktioner, som stratigrafisk ligger over, til at være yngre (såkaldte post quem

dateringer). Det er dog tvivlsomt hvor mange genstandsfund, der egentlig findes, som på én

gang har halvdårlige fundoplysninger og kan indplaceres stratigrafisk i forhold til de yngre

lag. Men med til gruppen af genstande med halvgode fundoplysninger hører de genstande,

hvis fundsted er registreret indenfor et vist område, hvilket først og fremmest er mønter. Og

disse halvgode genstande er de mest anvendte af fundene fra kirkegulve, idet det er dem, som

anvendes i langt de fleste spredningsanalyser.

161

Fundspredningsanalyser bygger på en formodning om, at uanset fyldlagenes

dannelseshistorie er i hvert fald en stor del af de små genstandsfund tabt i kirken og ligger så

nogenlunde, hvor de blev håndteret. Denne antagelse bygger på møntfundene. Mønterne er

den mest karakteristiske kirkegenstandstype (6.3.3), og i det følgende ses nærmere på, hvad

mønterne kan oplyse om fundomstændigheder og genstande i kirker i almindelighed. For den

enkelte mønt hersker den samme usikkerhed som for andre genstandsfund, m.h.t. om den er

bragt til kirken liggende i udefra kommende jord (kategori 2) eller er tabt/deponeret i kirken

(kategori 3). Men i kirkegulve findes ofte så mange mønter, at fundtætheden overstiger, hvad

der må anses for det normale for en hvilket som helst type kulturlag bortset fra områder som

markedspladser, helligkilder og lignende. Den eneste troværdige forklaring på dette er, at i

hvert fald størstedelen af mønterne er tabt i kirken, hvilket også er det argument, som ligger til

grund for at foretage kvantitative analyser af fundspredning og datering. Sådanne

spredningsanalyser viser ofte et nogenlunde ensartet mønster (4.3.6) (fig. 21), som kun kan

tolkes således, at mange mønter så nogenlunde ligger, hvor de er tabt. Det er da også

sandsynligt, at en vis del af de mønter, som i tidens løb er tabt i kirker, har forputtet sig i

sprækker i gulvoverfladen og i tidens løb er indlejret i toppen af fyldlaget under selve gulvet.

Og en stor del er vel redeponeret inden for samme lille område i forbindelse med opgravning

og efterfølgende tilkastning af grave i kirkegulvet. I Norges stavkirker, hvor tabte mønter

lettere, hurtigere og mere uigenkaldeligt er forsvundet ned i trægulvenes revner end i de

danske gulvtyper (6.1) ser spredningsmønsteret nogenlunde ud som i Danmark, om end der er

langt flere mønter pr. kirke (6.1.2). Således er det gennem mønteksemplet sandsynliggjort, at

kirkegulvsgenstande i en vis udstrækning er tabt i kirken og så nogenlunde ligger, hvor de

blev håndteret, og at kvantitative analyser kan bruges til at sige noget om indretningen af

kirken i ganske grove træk. At det er i grove træk skyldes, at det må formodes at genstandenes

størrelse spiller en stor rolle for, om de har kunne forputte sig i gulvene, at der kan være en vis

afstand fra stedet, hvor de er tabt til stedet, hvor de er indlejret, og at

fundstedsregistreringerne er grove.

Fundspredningsanalyser kan i princippet foretages med alle fundtyper, men

analyserne bør være kvantitativt baserede for at have nogen troværdighed. Derfor skal der en

vis størrelse udgravning og en vis mængde genstande til, før spredningsmønstret er

interessant. Da de sidste årtiers udgravninger ofte er meget små (4.2.1), må man vende sig

mod de tidlige og mere omfattende undersøgelser. Men de fleste store samlede fund med

162

mange mønter stammer fra undersøgelser, hvor arkæologien er nedprioriteret, mens al jorden

er harpet. Og i de tilfælde er der som tidligere nævnt ikke ført regnskab med fundsted for

andet end mønter. Heller ikke i forbindelse med ellers omhyggelige arkæologiske

undersøgelser er der almindeligvis ført registrering med kvantitative analyser for øje. Ud over

den tidligere omtalte spredningsanalyse af knappenåle i Søndersted Kirke (6.3.3) findes der to

eksempler på, at det er forsøgt med spredningsanalyser af andre genstande end mønter. Der

blev i forbindelse med bearbejdningen af udgravningen af skibet i Skt. Ib kirke i Roskilde i

1959-60 (stednr. 020412) udarbejdet et skema over spredningen af glaserede gulvfliser.

Tilsvarende forsøgte man sig med en spredningsanalyse af keramikskårene fra udgravningen

af Nørre Onsild kirke i 1979 (stednr. 140707).1 Ingen af de to undersøgelser gav noget

bemærkelsesværdigt resultat, men det gjorde den tilsvarende spredningsanalyse af mønterne i

Skt. Ib heller ikke. Måske er kirken blot en nitte m.h.t. spredningsmønstre i det hele taget. Og

det er oplagt at gøre lignende forsøg med spredningsanalyser af andet end mønter, når et

samlet fund byder sig med et tilstrækkeligt antal genstande, de rette fundomstændigheder og

en tilstrækkelig registrering.

Spørgsmålet er naturligvis, hvad der er tilstrækkeligt. Hvis genstandene kommer fra

lag, som er dannet på stedet (kategori 3), behøver mængden ikke være ret stor, før en

spredningsanalyse er relevant. Men hvis genstandene kommer fra redeponerede lag (kategori

2), eller lag hvis dannelseshistorie ikke er afklaret (kategori 1), så må mængden af genstande

skille sig ud på den ene eller den anden måde, før der er grundlag for at foretage en

spredningsanalyse. Det kan være ved, at genstandstypen er ‖overrepræsenteret‖ i forhold til

de andre genstandstyper i laget eller i kirken, i forhold til hvad der er almindeligt på egnen

eller i forhold til, at anlægstypen er en kirke. Men at tolke en genstandstype som

overrepræsenteret er både vanskeligt og yderst usikkert, fordi vi ikke ved, hvad vi skal

forvente af en kirke. Må der være mange keramikskår, mange søm, mange slagger, før vi

anser det for en afvigelse fra normalen? Og hvorledes skal afvigelsen tolkes? Sandsynliggør

en overrepræsentation, at laget og genstandene er redeponerede udefra, eller at de netop ikke

er det? Sådanne mængdeanalyser (9) må indgå i alle spredningsanalyser, således at

usikkerheden omkring, hvorledes genstandene er havnet i kirken, altid tages i med i

tolkningerne.

1 Mundtligt oplyst af BAH.

163

Når de sidste årtiers udgravninger i kirkegulve kun sjældent har frembragt

fundmængder, som ville kunne bære kvantitative analyser, skyldes det, at udgravningsfelterne

er blevet meget små. Og muligvis skyldes det også, at jord som ikke fjernes fra kirken, men i

stedet redeponeres i kirken, ikke konsekvent harpes (4.3.4). Derfor er der i dag meget fokus

på genstande med fundomstændigheder som kategori 3, altså genstande som bevidst eller

ubevidst er lagt, smidt eller tabt på det sted, hvor arkæologerne finder dem, og som i

princippet kan bruges til at datere og/eller funktionsbestemme lag og konstruktioner og på

længere sigt bruges som kilder til kirkernes indretning og brug. Hermed er det blevet endnu

tydeligere end ved de tidligere undersøgelser, hvor sjældent denne slags genstande rent faktisk

findes, og hvor svært det er at datere enkeltfund. I de forhold er kirkearkæologien dog ikke

væsentligt dårligere stillet end f.eks. landsbyarkæologien.

6.3.5 Sammenfatning

Kildeværdien af Nationalmuseets genstandsfund fra kirkegulve er ringe. Der er naturligvis

undtagelser, hvor både enkeltstående genstande og fundgrupper repræsenterer værdifulde

bidrag til viden om kirkers indretning og brug. Men kvantitativt baserede analyser på tværs af

kirker kan ikke foretages. Generelt er kvaliteten og mængden af fundoplysningerne for

svingende til, at en registrering og analyse, som den der kan foretages med databasen, er

relevant for den del af kirkearkæologien, som udgøres af allerede udgravede genstande.

Det kan ikke på det nuværende grundlag lade sig gøre at sige, hvor store dele af

genstandene i kirkegulvene, som kan rubriceres i en bestemt kategori med tilhørende

kildeværdi. Men der er i det foregående sandsynliggjort, at i en ‖typisk‖ sognekirke fra

middelalderen befinder de fleste genstande i gulvet sig i omrodede lag og i områder i kirken,

hvor der ikke kan adskilles lag og opstilles stratigrafiske relationer (kategori 1). Den

næststørste gruppe består af genstande i redeponerede lag (kategori 2), og den absolut mindste

gruppe er genstande i veldefinerede lag og konstruktioner (kategori 3). Det er ligeledes

sandsynliggjort, at svingende kvalitet af udgravningsmetoder og omfanget af registreringerne

har forstærket dette mønster. Genstandene fra kirkegulve i Nationalmuseets kirkemagasin

består derfor af en dominerende gruppe af løsfund med meget lille kildeværdi, af en mindre

gruppe fund med halvgode fundoplysninger og en forsvindende lille gruppe af værdifulde

genstandsfund, som kan datere lag og konstruktioner og kan anvendes til analyser af kirkens

brug. Denne sidste gruppe spiller en meget lille rolle i kirkearkæologien. Mens de halvgode

164

genstandsfund er dem, som anvendes i forbindelse med de udbredelseskort, som indtil videre

er den eneste både realistiske og troværdige måde, hvorpå allerede udgravede genstandsfund

fra kirkegulve kan anvendes.

Trods de store problemer med de allerede indsamlede genstandsfund og erkendelsen

af, at værdifulde genstandsfund fra kategori 3 sandsynligvis er sjældne, har genstande i

kirkegulve en stor rolle at spille i fremtidens kirkegulvsarkæologi. De naturvidenskabelige

dateringsmetoder er indtil videre kommet til kort for gulvenes vedkommende og andre

teknikker, som moderne materialeanalyse og arkæobotanik, er ikke afprøvet på materiale fra

kirkegulve (4.2.5). Derfor er genstandene stadig den bedste kilde til både datering og

funktionsbestemmelse af lag. De vigtigste opgaver i det fremtidige arbejde med genstande fra

kirkegulve er at optimere analyser af lagenes dannelseshistorie under udgravningerne, at

arbejde hen mod at kunne foretage sprednings- og mængdeanalyser på kategori 3 genstande,

og at forbedre dateringerne.

6.4 Trin

Trin markerer en forskel, en overgang eller en grænse. Trin kan være en praktisk eller teknisk

løsning, hvis f.eks. to bygningsdele ikke er samtidige og derfor har forskelligt gulvniveau.

Men ofte vælger vi at tolke trinnene som ønskede markører og stempler dem hermed som

gode kilder til kirkerne indretning og brug.

I databasen KirkeArk er trin og trapper slået sammen. Men da der næsten ingen trapper

er, har det ingen betydning for analyserne. I tabellerne i kap. 5.2 er trin slået sammen med

højdeforskelle. Det er gjort for at begrænse antallet af sportyper og er rimeligt, fordi de to

sportyper minder meget om hinanden i udbredelse. Blot er der den store forskel, at trin er

registreret ved 53 begivenheder og højdeforskelle kun ved 17 begivenheder (6.6).

Der er registreret 68 trin ved 53 begivenheder i 51 kirker. Af de 68 trin er de 19 i

Jylland og de 49 på Sjælland. Af de 51 kirker er 18 i Jylland og de 33 på Sjælland. 21 trin er

oprindelige, og af dem er 3 i Jylland og de 18 på Sjælland. Fig. 38 viser udbredelsen af de

kirker, hvor der er registreret trin. Af de 68 trin tolkes ca. 40 % som oprindelige. De øvrige 60

% består både af trin, som er tolket som ikke-oprindelige, og de som enten ikke har kunnet

placeres i den relative kronologi på udgravningen, eller hvor kilderne ikke omtaler emnet. De

sidste er de fleste.

165

Forskellen på udbredelsen af kirker, hvor der er registreret trin, i Jylland og på

Sjælland, er ikke større end at den kan forklares med, at der er udbredelsen af

begivenhedstyper som spiller ind. Idet trin (og højdeforskelle) er af den type spor, som er

tættest knyttet til udgravninger ved fagfolk (tabel E), som jo er underrepræsenteret i Jylland

(fig. 8; tabel B). Det er bemærkelsesværdigt, at der er registreret så få af de tidlige trin i

Jylland, men tallene er så små, at udbredelsesmønstret kan være tilfældigt.

Trin hører altså ikke til de sportyper, som primært forbindes med stenkirkers tidligste

indretning og brug. Set fra den kildekritiske vinkel er det vel oven i købet mest sandsynligt, at

de ældste trin er de bedst bevarede og derfor er overrepræsenteret i kilderne. Ofte registreres

trin som sløjfede ved at et yngre gulv udjævner højdeforskellen. Til sammenligning er der

ikke mange sene gulve, som er bevarede i så stort et omfang, at det med sikkerhed kan

udelukkedes, at der har været trin. Sene trin er sandsynligvis ofte sløjfet ved simpelthen af

blive fjernet, i modsætning til de ældre trin, som vel oftere blev dækket til. Det er desværre

ikke muligt at bruge kilderne til at oplyse om, hvor og hvornår det var mest udbredt at hæve

niveauet i forbindelse med anlæggelse af nye gulve, og hvor og hvornår man i stedet fjernede

de sløjfede gulve eller i hvert fald de øverste dele af dem (6.1.3).

100 km

Fig. 37. Udbredelseskortene viser de kirker, hvor der er fundet spor af trin i kirker. Kortet til højre viser

udbredelsen af kirker, hvor trinene enten er tolket som ikke-oprindelige eller ikke har kunnet placeres i den

relative kronologi på udgravningen, eller hvor kilderne ikke omtaler emnet datering. Trin op til vestforhøjninger

vises ikke her.

Det er nærliggende at forestille sig, at brugen af trin hænger sammen med gulvtypernes

udbredelse. Alt andet lige er det måske sværere at anlægge et holdbart trin, når gulvoverfladen

er jord eller ler, end når det er stenarmeret mørtel. I den forbindelse er det interessant at netop

teglsten må anses for et særdeles velegnet overflademateriale til anlæggelse af trin, og at

øvrige samtidig med

første gulv

166

teglgulve er den mest markante ikke-oprindelige gulvtype (6.1.2), som med forbehold kan

anses for en fortrinsvis senmiddelalderlig gulvtype. Det må formodes, at hvis der ikke er trin i

forbindelse med senmiddelalderlige teglgulve, så er det, fordi det ikke er ønsket. Desværre er

det ikke muligt på baggrund af kildernes oplysninger at sammenholde hyppigheden af trin

med gulvtyperne.

Hvor i kirkebygningen trinnene har været på forskellige tider, kan der i dag kun tegnes

et uklart billede af. Af de 68 trin er de 25 i kor (heraf seks oprindelige), 16 i skibe (seks

oprindelige), 18 mellem skib og kor (syv oprindelige) og et mellem skib og tårnrum (ikke

oprindeligt). Desuden er der i fire kirker trin foran indgangsdørene (to oprindelige) og i tre

kirker trin mellem kor og apsis (ingen oprindelige). Trin til vestforhøjninger medregnes ikke

her. Trinnene ved overgange mellem bygningselementer udgør således 22 ud af 68 trin. Det er

sandsynligt, at denne del af trinnene er overrepræsenterede, fordi der på overgange vil være

en tendens til at tolke selv svage spor som trin, mens samme spor andre steder i bygninger

nok lettere vil blive overset.

De åbne spørgsmål vedrørende trin i kirkerummet er, hvilken funktion de har haft,

hvor i kirkerne de har været placeret, og i hvilke tidsperioder de har været almindelige. Det

første spørgsmål om funktion er et af den type, hvor jordarkæologien har mest brug for hjælp

fra andre discipliner, ikke mindst fra studier af ældre tiders liturgi, forstået som de kirkelige

handlingers drejebog og scenografi.

6.5 Vestarrangementer

Spor i kirkegulve efter vestarrangementer er næsten altid forhøjede plateauer i kirkeskibenes

vestende, kaldet vestforhøjninger. Der er i alt registreret spor efter 18 vestarrangementer, som

hermed er den mest sjældne sportype (tabel D). De fleste er tolket som oprindelige. For de 16

er det eneste spor efter, at skibets vestende har haft en særlig funktion eller i hvert fald rent

fysisk har adskilt sig fra resten af skibet, at gulvet ligger et trin eller to højere, hvilket svarer

til en højdeforskel mellem skibets vestforhøjning på 10-40 cm. I Højby (stednr. 030405) og

Ishøj Kirker (stednr. 020208) er vestarrangementet undtagelsesvis ikke en forhøjning, men en

mur af ukendt højde, som adskiller skibets vestligste ende. Nogle gange ses også en muret

vægbænk langs skibets vestmur, evt. også langs nord- og sydmuren vest for indgangsdørene.

Om der har været noget ‖standardudstyr‖ i forbindelse med en vestarrangement vides ikke.

167

Der er aldrig fundet spor i bygningernes vægge, som kan sættes i forbindelse med forhøjelsen

af gulvet.

Fig. 38. Vestforhøjningen i Asnæs Kirke (stednr. 030401) er bevaret i form af spor efter munkestenstrin (ved

pilen). Trinnet er placeret ud for indgangsdørenes vestvange, og er sekundært i forhold til det oprindelige

mørtelgulv. Opmålingen er oprindeligt i målestok 1:20, her formindsket. Tegning Birgit Als Hansen og Morten

Aaman Sørensen.

N

168

Der er kun registreret seks vestarrangementer i Jylland. Hermed er sportypen

overrepræsenteret på Sjælland. Det passer sammen med, at vestarrangementer er den

sportype, som er nærmest knyttet til begivenhedstypen udgravninger ved fagfolk (tabel E),

som er overrepræsenteret på Sjælland (tabel B). Derfor behøver overrepræsentationen på

Sjælland ikke være udtryk for, at vestarrangementer var mest almindelige der. Tallene er

desuden så små, at det sagtens kan være et tilfældigt spredningsmønster.

Et vestarrangement kan også være et galleri indbygget i tårnet, som det velkendte i

Fjenneslev, eller et pulpitur, som der dog aldrig er registreret spor af i gulve. Det er oplagt at

forbinde et område, som er højere, med magt og fornemhed, og det er lige så oplagt at tolke

vestforhøjningerne som økonomiudgaven af et tårngalleri som f.eks. det velkendte i

Fjenneslev Kirke (stednr. 040104). Det er muligt, at det var her den lokale stormand, som

måske også var kirkeejer, opholdt sig, når han var i kirken. Det er vigtigt at påpege, at der er

lige så mange eksempler på, at der ikke har været vestarrangementer i kirker. Det var altså

ikke en nødvendig del af den oprindelige indretning af kirken. Måske havde man kun nogle

steder brug for funktionen, eller måske havde man i nogle kirker tilsvarende indregninger,

som ikke har sat sig spor i gulvene, f.eks. tømrede højsæder.

Alle vestarrangementer er sløjfet i løbet af middelalderen. Det passer godt med en

generel opfattelse af, at kirkerummets indretning, brug og udseende ændredes i århundrederne

omkring 1300 (Als Hansen 1989 og 1992; Johannsen og Smidt 1981 s. 91), således at det

blev attraktivt at opholde sig længere mod øst, nærmere koret og nærmere udførelsen af

messeunderet.

100 km

Fig. 39. Udbredelseskortet viser de kirker, hvor der er fundet spor af vestarrangementer, oftest i form af et enkelt

trin eller to.

169

Alt dette er dog tolkninger, som ikke kan underbygges af de arkæologiske spor. Der er ikke

registreret fund af genstande, som kan funktionsbestemme forhøjningerne. Og havde det ikke

været for parallellen til tårngallerier, kunne vestforhøjningerne lige så godt have været en

særlig afdeling til småbørn og mødre, som på én gang blev holdt i baggrund, havde et lidt

ophøjet udsyn og undgik træk ved gulvet.

Det er vanskeligt at se, hvordan der via jordarkæologi kan kommes videre med

forståelsen af vestarrangementernes funktion i kirkerummet, bortset fra at der er en væsentlig

opgave i at be- eller afkræfte billedet af den skæve geografiske spredning.

6.6 Diverse sportyper

Ud over de fem sportyper, som er gennemgået i kap. 6.1-6.5 er der en lang række andre

sportyper i kirkegulve, hvoraf mange er opremset i tabel D og E. Nogle af dem gennemgås

ganske kort nedenfor.

Blysmeltegruber er linseformede fordybninger i gulvene med lerforing, som er kraftigt

varmepåvirket. Ofte findes også rester af bly. Gruberne er gravet ned i gulvet og siden dækket

af en reparation eller et nyt gulv. Set i udgravningsfladen er blystøbergruberne cirkelrunde og

har en diameter på op til 1,5 meter. I Ølgod Kirke (stednr. 190806) er på to af fem gruber

bevaret en rand af ler rundt langs kanten. Som regel er den øverste del dog ødelagt og

diameteren af det bevarede derfor mindre.

Der er registreret blysmeltegruber i 43 kirker i KirkeArk, nogle registreringer drejer sig

om en enkelt grube andre op til seks gruber i samme kirke. Af disse ligger næsten alle i skibe

og langt de fleste lige inden for dørene. Enkelte ligger midt mellem dørene i midtergangen.

Kun en er registreret i et kor, nemlig i Toftlund Kirke (stednr. 200405). Dateringer kendes

kun for ganske få. Men de stratigrafiske registreringer tyder på, at blysmeltegruberne har

været anlagt og brugt (og umiddelbart efter brugen sløjfet igen) gennem mange hundrede år.

Således er gruben i Åsted Kirke (stednr. 130211) anlagt og sløjfet, mens det oprindelige

mørtelgulv var i brug. Og gruben i Aggersborg Kirke (stednr. 100701) er dateret af en

underliggende mønt fra 1769.

170

Figur 40. Plan over Haubro Kirke (stednr. 120806) med punktvise undersøgelser i 1992. Indsat i øverste venstre

hjørne er opmåling af øst-vest orienteret snit indenfor skibets syddør. bl.a. blysmeltegrube. På planen vises

desuden spor af en forgænger af sten og et gravkammer.

Det er uden tvivl, at kirketagenes blyplader er støbt om inde i kirkerummet, vel i forbindelse

med en indre istandsættelse af bygningen. Blyet er omsmeltet i gruberne ved først at ophede

gruben med et bål og herefter lægge de slidte blyplader heri. I beretningen fra udgravningen i

Ølgod Kirke (j.nr.321/59) fremlægger Mogens Bencard overvejelser om den tekniske brug af

blysmeltegruber.

Lægmandsaltre og korbueskranker er et af kirkearkæologiens store mysterier, som der er

fundet ganske få spor efter. At eventuelle lægmandsaltre ikke er bevaret skyldes den intense

begravelsesaktivitet i korbuen og i gangarealet mellem skibets stolerækker. Disse altre er

nemlig defineret ved at være placeret foran korbuen som lægfolkenes alter i modsætning til

højalteret, der som i dag var placeret i koret. Koret antages ofte for, at have været mere eller

mindre afskærmet fra skibet, evt. med en korbueskranke af træ eller murværk eller blot med et

korbuekrucifix (Johannsen og Smidt 1981 s. 46 f.; Kjær og Grinder-Hansen 1988, I s. 17).

Bygningsarkæologiske undersøgelser har påvist, at en lille håndfuld kirker tidligere har haft

171

murede korbueskranker. Det drejer sig bl.a. om Tikøb Kirke (stednr. 010412). Desuden er der

i to kirker fundet stolpehuller, som tolkes som spor efter korbueskranker. Det er i Tyrsting

Kirke (stednr. 160408) og Gundsømagle Kirke (stednr. 020403). Måske er korbueskranker

primært et fænomen, som hører ældre middelalder til. Måske har fænomenet aldrig været

særligt udbredt i danske sognekirker. Eller måske skal nogle af strækmurene under korbuer

omtolkes som fundamenter for skranker.

Hvis det via jordarkæologi skal afklares, om tømrede korbueskranker og

lægmandsaltre har været udbredte, må det primært ske ved udgravninger af ødekirker, som på

én gang er nedlagt før den intense begravelsesaktivitet i korbueområdet startede, og hvis

gulvlag er velbevarede.

Hovedaltret i kortes østende er i adskillige tilfælde flyttet. Det er sket både i middelalderen og

op i nyere tid. Det er ved 56 begivenheder i kirker registreret spor af alterets tidligere

placering.

Ofte er flytningen sket i forbindelse med ombygning af koret. Men andre gange er alteret blot

flyttet lidt mod øst eller vest. Oplysningerne i kildematerialet er ikke af en mængde og

kvalitet, som muliggør analyser af hovedaltrenes oprindelige placering, og om der er et

generelt mønster i, at de blev flyttet mod øst.

Sidealtre i skibets østhjørner er registreret ved 57 begivenheder i kirkegulve. De er næsten

altid oprindelige, og somme tider ses det, at de er udvidet. Der er i to tårnrum fundet spor,

som kan tolkes som altre og rummene dermed som kapeller. Det er i Tune Kirke (stednr.

020511) og Egebjerg Kirke (stednr. 030402). Når der ikke er fundet spor flere af den slags

‖ekstra sidealtre‖ i sognekirker, er det måske fordi de er sjældne, fordi de almindeligvis var af

en konstruktion, som ikke har sat spor i gulvet eller ikke forventes, eller fordi der ikke er

foregået ret mange begivenheder i tårnrum og kapeller (4.2.1), og der i det hele taget ikke er

fundet ret mange spor dér.

Vægbænke er murede bænke, hvor væggen bruges som ryglæn. Det mest almindelige er at

finde dem eller spor efter dem langs skibets langvægge. Det er ikke altid, de fortsætter vest

for indgangsdørene. Der kan også være vægbænke ved skibets vestmur, i tårnrummet og i

koret. Vægbænke langs skibets langmure er oftest ikke i forbandt med væggene, men er gerne

172

opmuret før det oprindelige gulv. Somme tider er der et trin foran bænken, f.eks. i Skamstrup

Kirke (stednr. 030710) (Als Hansen og Rensbro 2007). Der er en overvægt af vægbænke på

Sjælland (fig. 42), hvilket som sædvanlig passer godt sammen med, at det er den sportype,

som næstmest hænger sammen med udgravninger ved fagfolk, idet 81 % af de besigtigelser,

hvor der er registreret vægbænke, er udgravninger ved fagfolk (tabel E). Nogle steder er

vægbænkene sløjfet i middelalderen, andre steder er deres oversider indgået som dele af gulve

med blandede overflader, ofte er hele eller partier af bænkene brugt som fundament for

hvælvpiller. Enkelte steder er de der endnu.

Vægbænke kan have været siddepladser til menigheden under de kirkelige handlinger.

Muligvis suppleret med siddemøbler af træ. Og vægbænkene kan have været beklædt med

træsæder eller paneler, og de kan primært være anvendt til siddepladser i forbindelse med

profan brug af kirken til møder og rådslagninger (Danmarks Kirker, Holbæk amt 4 s. 2230).

Det er sandsynligt, at brugen har skiftet med tiden, og det er ikke kun den oprindelig brug,

som er interessant.

100 km

Fig. 41. Udbredelseskortene viser de kirker, hvor der er fundet spor af vægbænke i henholdsvis kor og skib.

Vægbænke i kirkens kor er usædvanligt og udelukkende et sjællandsk fænomen (fig. 42).

Antallet er dog så lille, at der ikke kan lægges stor vægt på dette udbredelsesmønster. Af de

kun otte registrerede vægbænke i kor er de to i Nykøbing Sj. (stednr. 030407) og Butterup

(stednr. 030301) Kirker oprindelige, d.v.s. samtidige med det første gulv i koret. Det er ikke

helt let at forstå, hvilken funktion vægbænkene har haft i kirkens kor, hvis det skulle være

rigtigt, at denne del af kirken udelukkende var forbeholdt præsten. Vægbænke er en af den

type spor i kirkegulve, hvor tolkningen vil kunne nyde godt af input fra andre discipliner.

kor skib

173

Fontepodier er der registreret 31 Spor af i 28 kirker. I Gundsømagle (stednr. 020403) og Slots

Bjergby Kirker (stednr. 040315) er der både spor efter podier i skib og i tårnrum. I Thisted

Kirke (stednr. 110308) er der både spor efter podier i skib og kor, hvilket er det eneste spor

efter et fontepodium i et kor. I 20 Kirker er der spor efter fontepodier i skibet. De er stort set

alle placeret midt i skibet, øst for dørene, og der hvor kilderne omtaler emnet, er de

oprindelige. Flere af de 10 spor i tårnrum er usikre og kan også være altre. Der er ikke

fremkommet oplysninger, som ændrer ved konklusionen af Birgit Als Hansens artikel om

Arkæologiske spor efter døbefontens placering i kirkerummet gennem middelalderen. Her slås

det fast, at alt tyder på, at døbefontens oprindelige placering er midt i skibet øst for dørene, og

at fonten i løbet af middelalderen blev flyttet ned i skibets vestende eller ud i tårnrummet (Als

Hansen 1995). Der er ikke registreret andre spor efter ramper fra kor til fontepodium end de

velkendte fra Ishøj (stednr. 020208) og Gadbjerg Kirker (stednr. 180902).

Grave eller begravelser, som de også kaldes (9), tages som en selvfølge i og omkring kirker.

Men i virkeligheden ved vi ikke ret meget om dem inde i kirkerne. Vi ved at både mænd,

kvinder og børn blev begravet i kirker. Men vi ved ikke, hvornår det blev almindeligt, om der

var kønsbestemte placeringer af gravene. Og før 1600-tallet vides det ikke, hvilke dele af

kirkerummet, som blev foretrukket til begravelser, og om det ændrede sig over tiden. Der er

behov for systematiske undersøgelser af grave i kirker, både for at få de oplysninger, som

antropologiske undersøgelser af skeletterne kan give (4.2.5) og for at kortlægge

begravelsesmønsteret i kirker og så vidt muligt få dette opdelt i tidsperioder. På en sådan

baggrund vil det måske være muligt at udlede oplysninger om kirkerummets indretning til

forskellige tider. Grave, som er ældre end kirkebygningen, er ganske kort kommenteret i kap.

6.2 om forgængere.

Gravkamre er en af de mest almindelige sportyper i kirkegulve, idet der er registreret et eller

flere gravkamre ved 20 % af begivenhederne i kirkerne (tabel D). I alt drejer det sig om 125

gravkamre i 111 kirker. Kun i Thisted Kirke (stednr. 110308) er registreret mere end to

gravkamre, nemlig seks, som dog ikke er nærmere undersøgt. Med gravkammer menes i

denne sammenhæng alt fra overhvælvede kældre med pudsede mure og trappenedgang til

mere primitive opmurede grave med loft af planker som gravkamre. Middelalderlige murede

grave regnes også med, men er kun registreret ved 11 begivenheder. Gravkamre er ikke lette

174

at overse, og bortset fra genstande er de den sportype, som forholdsmæssigt oftest er

registreret af ikke-fagfolk og ved begivenheder af ukendt type (tabel E). Gravkamre findes

overalt i kirken bortset fra våbenhuset, men er oftest i kor og skib. Nogle gravkamre kan

dateres, og enkelte er fra renæssancen. Det er dog en fornemmelse, at de fleste hører til i

1700-tallet.

Højdeforskelle

Med højdeforskelle menes almindeligvis glidende ændringer af gulvniveauet fra øst mod vest

som en del af skibets oprindelige indretning. Det er dog ikke altid, det af kilderne fremgår, om

højdeforskellen er påvist eller bare formodet som glidende. I nogle tilfælde ses det af

opmålingerne, at tolkningen bygger på fund af mørtelgulve i begge ender af skibet og i

forskellige højder. Og andre gange er det anført, at det er en usikker tolkning.

Der er ved 16 begivenheder registreret spor af højdeforskelle. Heraf er de tre mellem

skib og kor og en mellem skib og vestforlængelsen af skibet. Disse 4 tilfælde er sandsynligvis

udtryk for, at der har været trin, som ikke er registreret. Det samme gælder en højdeforskel i

et kapel mellem området lige inden for døren og resten af kapellet. Af de øvrige 11 tilfælde af

højdeforskelle er nogle glidende ændringer i gulvoverfladens niveau. Præcist hvor mange kan

ikke opgøres med sikkerhed. Alle er stigende fra vest mod øst. De fire tilfælde er i kor, hvor

højdeforskellene er 10-40 cm. Og de syv er i skibe, hvor højdeforskellene er 10-50 cm. Alle

11, undtaget to af tilfældene i skibe, er tolket som oprindelige.

Slidspor var en af projektets problemstillinger indtil det blev afklaret, at kilderne ikke rummer

oplysninger af den slags. Kortlægning og analyser af slidspor i gulve, i trin, på bænke, på altre

og gravsten kan muligvis give oplysninger om, hvor man har færdedes til forskellige tider, og

hvor man netop ikke har færdedes, måske fordi området har været blokeret af inventar.

Hermed kan det blive en vigtig vej hen mod, at der i fremtiden kan opstilles tolkninger af

indretning og brug af kirkerne i middelalder og renæssance. Men undersøgelser af slidspor i

bl.a. gulve kræver større felter end de, som almindeligvis er til rådighed for arkæologerne nu

om dage. Det er derfor vigtigt at chancen gribes, når den er der, og de større udgravningsfelter

med ujævne mellemrum pludselig byder sig til.

175

6.7 Datering

Datering er et meget væsentligt aspekt af alle former for arkæologi. Og manglende dateringer

indsnævrer spillerummet for hvilke spørgsmål, der kan stilles, hvis der skal være en realistisk

mulighed for at kunne besvare dem. Dette er ekstra ærgerligt, fordi det ofte er forandringer,

kulturhistorikere er interesseret i og forsøger at forklare. Datering er, som det allerede har

været nævnt mange gange, kirkegulvsarkæologiens svage punkt. Dette kapitel fungerer

primært som en opsummering af den betydning de fraværende dateringer har for fagområdets

muligheder.

I den bygningsarkæologiske del af kirkearkæologien er dendrokronologien de senere

år kommet til at spille en rolle (4.2.5). Og alt tyder på, at den bliver større fremover, idet

Danmarks Kirker i de senere år oftere anvender dendrokronologi som dateringsmetode i

bygningsundersøgelser. Til direkte datering af kirkegulve kommer dendrokronologien dog til

kort, fordi organisk materiale sjældent er bevaret i de tørre kirkegulve. Det samme gælder

konventionelle C14-dateringer, hvortil der kræves ret store mængder organisk materiale.

For kirkegulvsarkæologien har det naturligvis betydning, når bygningen og

tilbygninger kan dateres på den ene eller anden måde. Hermed bliver også de oprindelige

gulve og alle de spor, som er samtidige med de oprindelige gulve, dateret. Da det desuden må

formodes, at nye gulve ofte anlægges i forbindelse med istandsættelser af bygningen (Als

Hansen 2003), kan også reparationer af træværk i princippet sættes i forbindelse med gulvlag

og andre tilknyttede spor. Derfor hilses bedre dateringer af tagværker m.m. velkommen. Men

indtil videre er de fleste kirkebygninger stadig så bredt og usikkert dateret, at der ikke er

megen hjælp at hente her til dateringer af gulvene.

Generelt er det først og fremmest dateringen som samtidig med første gulv eller ikke

samtidig med første gulv – d.v.s., om det er oprindeligt eller ikke-oprindeligt – som spiller den

største rolle i studiet af udvikling i kirkernes indret og brug. Dette fremgår af kap. 6.1-6.6,

hvor der er opstillet flere spørgsmål end svar. Kategorien ikke samtidig med første gulv er

problematisk at arbejde med, fordi det sjældent er direkte anført i kildematerialet, at et lag

eller en struktur (9) ikke er oprindeligt. Derfor er det nødvendigt at rubricere alle spor, som

ikke er samtidig med første gulv, i kategorien ikke samtidig med første gulv. Det er en brug af

kilderne, som ligger på grænsen af det rimelige. Men der er desværre ikke andre måder at

‖tvinge‖ kilderne til at afgive oplysninger, som kan bruges til analyser af udvikling. Oven i

købet er det desværre ikke mange konklusioner, der kan drages på denne baggrund. Men der

176

er opstillet kritiske spørgsmål, som kan få indflydelse på fremtidige problemstillinger. Det

drejer sig bl.a. om gulvtypernes udvikling i Jylland og mulige tidsbestemte forskelle i

tendensen til bevaring af ældre gulve ved at lægge de nye ovenpå eller modsat at fjerne hele

eller dele af de ældre gulvlag ved nylægning af gulvet i kirken. Det drejer sig også om, hvor i

kirkerummet man begravede hvilket køn på hvilke tider, og hvilken rolle social position

spillede. Og det drejer sig bl.a. om, hvor stor andelen af genstande med gode

fundomstændigheder, der egentlig er i kirkegulvene og kan findes og gøres værdifulde bl.a.

med de rette udgravningsmetoder.

På grund af alternativernes utilstrækkelighed, og på trods af den massive kritik i kap.

6.3, må allerede udgravede genstande fra kirkegulve inddrages som kilde til datering. De kan

simpelthen ikke undværes. Men de skal anvendes med stor forsigtighed, og det kræver seriøse

kildekritiske vurderinger. I fremtiden bør lægges meget stor vægt på at producere

genstandsfund af stor værdi og så få løsfund som muligt (6.3.4) (fig. 36).

100 km

Figur 42. Udbredelseskortet viser kirker, hvor der er fundet genstande i lag og konstruktioner, d.v.s. med gode

fundoplysninger. I 13 ud af 20 kirker drejer det sig om mønter. Bemærk at det, der vises, kun er de begivenheder,

hvor et sådant fund er påtalt i beretningsteksten og derfor er kommet med i databasen.

I fig. 43 vises de genstande, som har gode fundoplysninger, og som er registreret i databasen

med dette særkende, fordi det er beskrevet i beretningstekst og ikke kun i fundlisten. Ved en

gennemgang af GenReg ville der være dukket flere op (6.3.2). Antallet er så lille og så

tilfældigt, at spredningsmønstret ikke er pålideligt. Men det er alligevel påfaldende, at de

fleste virkelig værdifulde genstandsfund (fig. 36) er i Jylland, hvor andelen af udgravninger

ved fagfolk er mindst (tabel B).

Det er muligt, at en af vejene frem mod bedre dateringer er at foretage nærstudier af

nogle af de genstande, som er specielle for kirker. På denne måde kan det måske opnås at få

177

nogle daterbare genstandstyper, som kan være til hjælp på samme måde som visse typer

gulvfliser er det i dag efter mange års intense studier (Als Hansen og Aaman Sørensen 2005).

Her tænkes f.eks. på vinduesglas og kistesøm. For begge disse typer gælder, at

naturvidenskabelige undersøgelser må spille en stor rolle, hvis man skal bruge dem til

datering.

6.8 Sammenfatning

Der er i kap. 6 foretaget en opremsning af nogle af de almindeligste spor i kirkegulve. For

hvert af dem er det gennemgået, hvad der er af oplysninger i ATA og hvad analyser af

procenter, begivenhedstyper m.m. kan oplyse. Det skal igen understreges, at kilderne er uens i

kvalitet og detaljeringsgrad (2.4), og at mængder og udbredelser derfor skal læses med

forbehold, især når tallene er små. Der er ikke kasseret ret meget af den kendte viden om

sporene i kirkegulve, og Olaf Olsens billede af kirkerummet (fig. 44), står stadig i det store og

hele uændret. En vigtig undtagelse er dog punktering af myten om, hvilket stort

forskningspotentiale kirkegulvsgenstandene i Nationalmuseets magasin udgør. Det er desuden

præsenteret, hvorledes noget af den kendte viden om sporene i kirkegulve er baseret på et

meget lille eller kildekritisk usikkert grundlag, f.eks. at lægmandsaltre foran korbuen var

almindelige, og at trin i kirkerummet primært hører til den tidlige middelalder. Det er

præsenteret, at der er en stor mængde af spørgsmål, som kræver nye, flere eller anderledes

undersøgelser, før de kan besvares. Det gælder f.eks., hvor almindeligt det er, at den

nuværende stenkirke har en forgænger af træ og om alt, som handler om udvikling i

indretning og brug.

Den markante forskel på Jylland og Sjælland, som blev præsenteret allerede i kap. 5.2,

har været som en rød tråd gennem hele gennemgangen af sportyper. I Jylland er færrest

begivenheder ved fagfolk (tabel B), færrest registrerede spor (tabel A) og færrest

begivenheder i den seneste tidsperiode (tabel C). Det eneste, der er flest af i Jylland, er

forgængere af træ (6.2.1) (fig. 33) og genstande med gode fundoplysninger (6.7) (fig. 43).

Men i begge tilfælde er det meget små antal, det drejer sig om, og spredningsmønstret er

derfor ikke pålideligt.

Hver gang det skal forklares, hvorfor en sportype er underrepræsenteret i Jylland, er de

store spørgsmål: Har de aldrig været særligt udbredte i Jylland ? Har der været tradition for at

178

fjerne ældre gulve ved nyanlæggelser? Eller er det simpelthen begivenhedstyperne og hermed

metoderne, der er skyld i, at sportypen er underrepræsenteret i Jylland? Svaret er næppe enten

eller. Det kan ikke på baggrund af den nuværende viden afklares, i hvor høj grad

underrepræsentation af spor skyldes begivenhedstyperne og hermed undersøgelses- og

registreringsmetoderne, og i hvor høj grad tallene afspejler en reel forskel i brug, indretning

og/eller bevaringsforhold i Vest- og Østdanmark.

En meget påfaldende fællesnævner for de fleste af de spor, som er gennemgået i kap.

6, er, at de er fysisk bastante og svære at overse med det blotte øje. De er det, som i kap. 3.1.3

kaldes ‖grove‖ spor, og som samme sted karakteriseres som typiske for et nyopdyrket

forskningsfelt. Der er ingen af de hyppigst registrerede eller mest kendte sportyper i

kirkegulve, som er svære at se, som kræver specialudstyr for at opdage, eller som i det hele

taget kræver andet end erfaring og viden inden for det kirkearkæologiske felt at finde og

registrere. Der er ingen arkæobotaniske (9) undersøgelser af lag med henblik på at finde spor

efter formuldet træ fra f.eks. paneler foran vægbænke og trægulve. Der er heller ikke foretaget

DNA test af skeletter begravet inden i kirken eller foretaget nærmere undersøgelser af, om der

er tegn på smedeaktiviteter i kirken. Og dette er blot eksempler på veldefinerede

undersøgelsestyper, som ikke er foretaget. Det er straks vanskeligere, når det drejer sig om et

eventuelt fravær af de undersøgelser, som blot går ud på at se efter visse ting. Og det kan kun

blive gætteri og postulater, hvorvidt aktørerne ved en bestemt begivenhed ikke har haft blik

for bestemte spor. Også generelt indikerer fraværet af registrering af visse sportyper, at der

ikke har været opmærksomhed på dem. Det gælder f.eks. slidspor i gulvoverflader og

stenspor, som der stort set ikke er registreret nogen af. Det er også smudslag på

gulvoverflader, som påfaldende ofte ikke er registreret, selv om der er gulve. Og det er

analyser af stratigrafien, som ikke foreligger. Således er der i kilderne ikke grundlag for

analyser af, hvor og hvornår det var almindeligt at bevare ældre gulvlag ved at lægge de nye

ovenpå, og hvor og hvornår det var almindeligt at foretage afgravninger forud for

nyanlæggelse af gulve.

Alt i alt peger disse ‖huller‖ i registreringerne i retning af, at der nok er sket en

rendyrkning af udgravningsmetoderne (4.2.1). Og nok blev der i 1970‘erne og 80‘erne gjort

forsøg på at inddrage naturvidenskabelig analyser (4.2.5), men metoderne ikke er blevet

forfinede med henblik på at finde ‖svagere‖ og dårligt bevarede spor. Dette skyldes

179

sandsynligvis ikke mindst, at hensynet til bevaring frem for undersøgelse overskyggede alt

(4.2.1; 9), og at der ikke er blevet stillet nok nye spørgsmål (3.1.3).

Gennemgangen af de arkæologiske spor i gulvene nærmest kalder på at blive

sammenlignet med de velkendte hypoteser, hvilket også kan kaldes den herskende konsensus,

omkring kirkernes indretning, som den kendes fra litteraturen. Og det er lige så oplagt, at

ønske at sammenholde denne viden om spor i kirkegulvene med oplysninger fra skriftlige

kilder for på denne måde at nå frem til nye resultater og kirkernes indretning og brug. Dette

videre arbejde kan ikke rummes indenfor denne afhandlings rammer (2.3), men er oplagte

emner for fortsat arbejde med kirkearkæologi.

180

7 Kirkegulvsarkæologi i fremtiden

Dette kapitel bygger på de redegørelser, analyser og overvejelser, som er fremlagt i kapitel 4-

6 om henholdsvis kirkearkæologiens historie, databasens oplysninger og udvalgte emner.

Kap. 7.1 er en overordnet kritik af hidtidig praksis. I kap. 7.2 fremlægges forslag til justering

af de overordnede retningslinjer og prioriteringer for kirkearkæologien i Danmark. Kap. 7.3

og 7.4 er forslag til fremtidig praksis vedr. udgravningsmetoder, registreringspraksis og brug

af naturvidenskabelige undersøgelser. Og i kap. 7.5 foreslås at satse på udvalgte

forskningsudgravninger som supplement til nødudgravningerne.

7.1 Kritik af hidtidig praksis

Det meste af den kritik, som her rettes mod den hidtidige praksis indenfor

kirkegulvsarkæologien, er resultatet af akademiske kildekritiske analyser, som har til formål

at blotlægge styrker og svagheder ved forudsætninger, prioriteringer og metoder. Kritikken er

primært en vurdering de forudsætninger og prioriteringer, som ligger bag det arkæologiske

arbejdes udførelse (3.2.1).

På baggrund af den arkæologihistoriske kritik og analyser af de registrerede spor er

den overordnede kritik af hidtidig praksis, at kirkegulvsarkæologien ikke har udviklet nye

hypoteser (9) og problemstillinger. I 1967 publicerede Olaf Olsen sin artikel om

Rumindretningen i romanske landsbykirker (Olsen 1967) (fig. 44). I dag, 40 år og flere

hundrede arkæologiske udgravninger senere, må vi erkende, at det meste af det, Olaf Olsen

dengang fremlagde på baggrund af et begrænset antal udgravninger, har holdt stik, og at der er

kommet meget lidt nyt frem. Åbenlyst er Olsens hypotese og metode så overbevisende og

sammenhængende, at det lige siden har været meget svært at løsrive sig herfra og stille nye

spørgsmål. Derfor er det gået således, at det, der fra starten var en nyskabelse og en stor fordel

for videreudviklingen af kirkegulvsarkæologien, med tiden blev en hæmsko for nytænkning

og metodeudvikling.

Også faktorer som tidsnød og manglende økonomisk grundlag har haft betydning for,

at der er kun i meget begrænset omfang er udviklet nye spørgsmål og nye

undersøgelsesmetoder. Derfor er fokus forblevet på de ‖grove‖ spor i stedet for at

videreudvikles mod opdagelse af svagere spor, nye problemstillinger og inddragelse af

specialister til komplicerede analyser. Og idet de positive og berigende sider af det

181

kirkearkæologiske miljø på Nationalmuseet her springes over, må det desuden konstateres, at

det rent kirkegulvsarkæologiske forskningsmiljø har været meget snævert. Hvilket uden tvivl

er en væsentlig medvirkende årsag til den manglende udvikling, og som i dag er skyld i, at

generationsskiftet indenfor kirkegulvsarkæologien forekommer unødigt brat.

Figur 43. Den berømte rekonstruktionstegning af Blistrup Kirkes (stednr. 010102) oprindelige indretning. Fra

Olsen 1967 s. 256. Tegning Morten Aaman Sørensen.

‖Doktrinen‖ om bevaring frem for undersøgelse (9) er kirkegulvsarkæologiens anden

spændetrøje. Fra starten var Nationalmuseets målsætning, om bevaring frem for undersøgelse

og destruktion, redningen for mange kulturlag i kirkegulve, som ellers ville være blevet

bortgravet uden undersøgelse. Med tiden blev budskabet om bevaring indarbejdet i

kirkearkitekternes planer og i stiftsøvrighedernes afgørelser. Sideløbende vedblev

kirkekonsulenterne at arbejde for mere bevaring. Derfor er omfanget og dybden af de områder

i kirkegulvene, som bliver berørt af anlægsarbejder, blevet mindre og mindre med tiden. Og

182

da der stort set kun udføres nødudgravninger, d.v.s., at kun de berørte områder udgraves

arkæologisk, er også udgravningsfelterne blevet mindre og mindre. Ofte er de så små, at det er

umuligt at foretage en kvalificeret arkæologisk udgravning. Når man kommer dertil, er det

ikke længere forsvarligt at måle destruktionens omfang i m² eller cm³. For en ødelæggelse,

hvor arkæologerne ikke har mulighed for at forstå og registrere det ødelagte, er i realiteten

langt mere destruktiv end en større ødelæggelse, som medfører brugbare arkæologiske

resultater. Kritikken går her både på, at godt nok bestemmer de antikvariske interesser langt

hen ad vejen over anlægsprojekternes størrelse og placering, men i sidste ende er det alene

anlægsarbejderne, der bestemmer over de arkæologiske undersøgelser.

Ud over disse meget overordnede kritikpunkter skal også de hidtidige

registreringsmetoder kritiseres. Det kan virke malplaceret at kritisere gamle undersøgelser for

at være gamle. Men der er nødvendigt, fordi dette kapitel også er en optakt til anbefalinger til

fremtidige metoder. Og igen skal det påpeges, at kritikken ikke drejer sig om, hvorvidt

arbejdet dengang blev ordentligt udført. Set med moderne øjne mangler de

kirkegulvsarkæologiske registreringer først og fremmest ensartethed, hvilket betyder, at de er

alt for vanskelige at sammenligne, og ikke mindst egner de sig ofte ikke til at blive brugt af

andre end udgraveren selv. I mange tilfælde mangler registreringsmaterialet

metodebeskrivelse, stratigrafiske udredninger, lagbeskrivelser og laganalyser. Og beskrivelser

er blandet sammen med eller erstattet af tolkninger.

7.2 Overordnede prioriteringer og forskning

De kortsigtede mål for kirkegulvsarkæologien må være at justere de problemstillinger, som

der arbejdes på at løse på de daglige opgaver i kirkerne, og at justere metoderne efter moderne

standarder, samt at fastholde de positive sider af de sidste 50 års kirkegulvsarkæologi. På

længere sigt må målet være, at arbejde frem mod opstilling af nye hypoteser om kirkens

indretning og brug og dertil hørende spørgsmål og metoder.

Forudsætningen for at vedligeholde og udvikle kirkegulvsarkæologien på optimal vis

er at skabe et aktivt miljø bestående af en stab af fast personale og økonomiske muligheder

for at hente assistance og inspiration ind i arbejdet. Kun ved at skabe et forum for

diskussioner, kan det lade sig gøre at udvikle nye problemstillinger og at formulere de nye

spørgsmål og metoder, som er så tiltrængte i det praktiske arkæologiske arbejde. Og kun ved

183

at der er personale nok kan det rent praktisk lade sig gøre, at nogen i perioder kan koncentrere

sig om den forskning, som er nødvendig for at udvikle de nye hypoteser, som er savnet længe.

For at fastholde ekspertisen i arbejdet med kirker er det nødvendigt, at

kirkearkæologerne er fastansatte. Og for at fastholde traditionen blandt Nationalmuseets

kirkekonsulenter med at betragte, undersøge og undres over kirkerne som en helhed, er det

vigtigt, at kirkegulvsarkæologerne også fortsat deltager i de andre sider af arbejdet med

kirker. Museet må med andre ord undlade at smide barnet ud med badevandet i forbindelse

med det igangværende generationsskifte. Der er nu mulighed for at få faglærte arkæologer ind

i kirkearbejdet. Men samtidig er der skåret ned i antallet af stillinger, således en enkelt

midlertidigt ansat person p.t. står for at klare hele kirkegulvsarkæologien og har svært ved at

overkomme andet end at grave hele tiden.

Der bør udvikles langsigtede strategier for det kirkegulvsarkæologiske arbejde, således

at der udvikles en fælles forståelse af, hvor der er huller i vores viden, og hvad der er de

vigtigste problemstillinger for tiden. Og på denne baggrund må metoderne fastlægges og

ensrettes i et rimeligt omfang, så de er sammenlignelige og lever op til moderne standarder,

men altid er til diskussion. Sidst men absolut ikke mindst bør ‖doktrinen‖ om bevaring frem

for undersøgelse (9) blødes op. Det skal ikke længere være det højest prioriterede mål at

mindske ødelæggelser og hermed også mindske udgravningsfelterne. Det rimelige fysiske

mindstemål for en arkæologisk undersøgelse må hele tiden være til debat og i den forbindelse

må der holdes regnskab og foretages analyser af det arkæologiske udbytte af de mindste felter.

Nye problemstillinger og hypoteser skal udvikles gennem forskning, som kan tage

udgangspunkt i denne afhandlings analyser af, hvad vi ved i dag, idet resultaterne vedrørende

de arkæologiske kilders værdi og udsagn bør sammenlignes med andre kildetypers

oplysninger og andre fagområders hypoteser vedrørende kirkernes indretning og brug. På

denne måde kan man vurdere og eventuelt dekonstruere nogle af de velkendte hypoteser, som

de bl.a. kendes fra litteraturen. En fælles forskningsstrategi som en del af Nationalmuseets

kirkearkæologiske arbejde er en oplagt mulighed og måske vejen frem mod en større

produktivitet. Og det bør prioriteres at etablere samarbejder med kirkeforskere uden for

Nationalmuseet, med det formål at etablere fælles forskningsprojekter om brug, liturgi og

betydning, da det formodentlig er herved, at kirkegulvsarkæologien og kirkearbejdet på

Nationalmuseet i det hele taget kan tage de længste skridt fremad m.h.t. både ny viden og nye

184

spørgsmål. Ved sådanne samarbejder vil det også være muligt at udvide spektret af

spørgsmål, som kan og bør stilles til kirkerne.

En del af kirkearkæologiens egne fremtidige spørgsmål og hypoteser om kirkernes

indretning og brug vil kunne dreje sig om den rolle, som kirkebygningen og dens brug har

spillet i samfundet og for de enkelte brugere. Og brug vil kunne anvendes både på det fysiske

plan og med meningen: som garant og støtte for samfundsgrupper, slægter og politiske eller

kirkelige sider i konflikter. En anden del af de fremtidige problemstillinger bliver muligvis

inspireret af den blandt arkæologer fremvoksende interesse for gender, hvilket vil sige

brugernes status, økonomi, alder og køn, samt omkring hvordan disse faktorer har betydning

for hyppigheden af og måden at bruge kirkebygningen på til forskellige tider. Her vil

antropologiske undersøgelser af skeletter uundgåeligt spille en rolle. Det er vel også

sandsynligt, at der i takt med tidens interesse for religiøsitet og spiritualitet, vil blive fokuseret

på disse aspekter, når der skal formuleres nye spørgsmål til kirkernes indretning og brug.

7.3 Metoder og registrering

Som omtalt i kap. 7.2 bør metoderne ensrettes af hensyn til sammenlignelighed. Det gælder

både udgravningsmetoder og registreringsmetoder. Udgravningsmetoderne må udvikles med

henblik på at finde andre spor end de som allerede kendes. Og i den udstrækning der

produceres nye hypoteser, må metoderne tilpasses, så hypoteserne kan afprøves. Det er vigtigt

at være bevidst om den metode, der anvendes, og at beskrive den for andre, som senere skal

bruge undersøgelsens resultater.

En udgravningsmetodisk justering, som ligger lige for, er at fokusere på de såkaldte ‖fyldlag‖.

Det er nødvendigt at investere tid og opmærksomhed på at beskrive, analysere og bestemme

fyldlagenes funktion og dannelseshistorie. Det sidste bl.a. med det formål at give disse lag

mere funktionsbeskrivende kaldenavne end fyld. Fokuseringen på fyldlag hænger sammen

med ønsket om at få mere ud af genstandsfundene i kirkegulvene. Her tænkes på fremtidige

fund.

Der skal naturligvis stadig findes så mange genstandsfund som muligt med kategori 3

fundomstændigheder, d.v.s. genstande i lag, som er dannet på stedet, og altså genstande, som

har stor kildeværdi (fig. 37). Alt tyder dog på, at der normalt ikke er mange af disse

genstandsfund i kirkegulve. Men i det forhold er kirkegulvsarkæologien ikke dårligere stillet

185

end den øvrige danske arkæologi. For alle lagtypers vedkommende bør genstandenes nærmere

fundsted registreres med henblik på spredningsanalyser. For de fundrige, redeponerede lag

kan dette med fordel gøres ved at inddele udgravningen i ruder/felter. Dette bør principielt

udføres så snart udgravningen har et vist omfang.

Genstande fra omrodede, forstyrrede og redeponerede lag bør i det hele taget fremover

udsættes for nye udgravnings- og indsamlingsmetoder, som fokuserer på at hale så mange

oplysninger som muligt ud af dem. Dette kan først og fremmest gøres ved at fokusere på at

underopdele, også omrodede og redeponerede lag, i så mange lag som muligt og udgrave dem

stratigrafisk. Forhåbentlig vil dette fokus på genstande fra redeponerede lag i nogle tilfælde

kunne hjælpe med tolkningen af lags dannelseshistorie, datering og funktion. Genstande fra

redeponerede lag er også interessante, hvis de f.eks. kan dateres af et overliggende gulv. Det

er sådanne dateringer, som gør, at det kan være interessant at finde jernudvindingsslagger i

kirkegulve i egne, hvor det ikke vides, om der var jernudvinding i middelalderen.

En anden metodejustering, som umiddelbart kan tages i brug uden omfattende

teoretiske overvejelser, er at ændre vægtningen af grave i kirkerne. D.v.s. at genoverveje,

hvorvidt de helst bør lades i fred, og om der ikke kan være interessante oplysninger at hente

der om udviklingen af kirkernes brug. Hidtil er grave kun undersøgt i den udstrækning, de er

truet af ødelæggelse. Og det er antaget, at det ikke er tidsforbruget værd at foretage

udgravninger af grave og foranstalte antropologiske analyser af skeletterne. Men i realiteten

ved vi ikke engang, hvor i kirken man placerede begravelser til forskellige tider, eller om der

er udvikling i køn og alder af de begravede i kirker. Fremover bør ved udvalgte udgravninger

foretages undersøgelser af en større andel eller alle påtrufne grave, også de som ikke

forstyrres af anlægsarbejde. Gravene skal undersøges med alle tilgængelige metoder. Og de

skal registreres både med opmålinger og med stratigrafiske relationer, således at det kan ses,

hvordan de forholder sig til lagene og hvor i kirkerummet, de er placeret.

Valg af udgravningsmetoder er vigtigt for resultaterne. Men valg af registreringsmetoder er

afgørende for, om resultaterne overhovedet bliver kendt og kan anvendes. Ensartethed i

registreringsmetoder er meget vigtigt for brugbarheden af resultaterne. Derfor må det

foretrækkes at slække på ambitionerne om registreringsgraden frem for at acceptere, at ikke

alle kirkegulvsarkæologerne anvender nogenlunde samme metoder. Der må løbende foregå en

afvejning af hensynet til størst muligt udbytte og hensynet til, at det skal være realistisk at

186

gennemføre i det daglige arbejde. I tvivlstilfælde må metoderne afprøves og tilpasses. Et godt

udgangspunkt for tilpasning af registreringsmetoderne er at gå ud fra, at arkæologerne måske

vender tilbage en dag og vil have brug for at kunne hægte nye resultater på de gamle. I praksis

vil det sige, at stratigrafiske analyser og klare registreringer heraf er en forudsætning for, at

den nye og den gamle udgravning kan kobles sammen. I princippet behøves blot ét lag at

figurere i begge registreringer. En anden forudsætning for at kunne anvende resultaterne fra

en tidligere udgravning i samme kirke er, at lag og konstruktioner er fyldestgørende beskrevet

og registreret med en unik betegnelse, f.eks. et nummer. Det går ikke an, at et lag kun er

registreret på en profiltegning som ‖mørtel‖ eller ‖fyldlag‖. Beskrivelser, nivellementer og

udstrækning (og tolkninger i den udstrækning, det overhovedet giver mening) skal eksistere

for hvert eneste lag, ligesom det er vigtigt at registrere felternes udstrækning og dybde. Alt

dette er også vigtigt, når det er andre end udgraveren selv, som skal bruge resultaterne i

forbindelse med sammenlignende studier, publikationer m.v. Og her har det også, som nævnt

ovenfor, stor betydning, at de anvendte metoder er beskrevet.

På baggrund af det ovenfor anførte krav til ensartethed og det ønskelige i at kunne

koble flere udgravningsfelter i samme kirke til hinanden, er det oplagt at indføre brug af

Harris matrix (Harris 1979), som en del af standardregistreringerne på

kirkegulvsudgravninger. Matrixer har i den øvrige danske arkæologi i årevis været anvendt

som arbejdsredskab under udgravninger, analyseværktøj i bearbejdningen og som visuel

præsentation af de stratigrafiske forhold i forbindelse med formidling. Kirkegulve er et af den

type udgravningsobjekter, som med stor fordel kan anvende en matrix, fordi der oftest er tale

om mange lag, hvis stratigrafiske relationer kan afgøres. Og fordi der en forholdsvis stor

sandsynlighed for, at der ved en senere lejlighed skal graves i samme kirke, hvorved

muligheden for sammenkædning til tidligere udgravninger er vigtig. Der kan let udarbejdes et

simpelt supplement til Harris matrix med signaturer for gulvlag, grave, forskellige typer

fyldlag og recente forstyrrelser.

Opmålinger bør udføres efter moderne standarder, hvilket vil sige, at de enkelte lags

udstrækning bør fremgå af opmålingerne i den udstrækning, det kendes, at alle lag og

konstruktioner er opmålt i tre dimensioner, og at opmålingerne foreligger i digital form eller

som minimum let kan digitaliseres. Det sidste er en forudsætning for moderne

sammenlignende analyser. Og desuden letter det arbejdet med formidling på alle planer fra

foredrag til publikationer.

187

Udfærdigelse af beretning, notat, opmålinger m.v. er ikke noget arkæologer i vore

dage kan vælge at undlade, da manglende eller mangelfulde registreringer svarer til, at

undersøgelsen aldrig er foretaget eller er mangelfuldt udført. Blot med den forskel at

førstehåndskilderne i form af spor i gulvene nu ikke eksisterer længere. Det må altid

prioriteres højt både fra museet og fra kirkegulvsarkæologerne selv, at der afsættes tid og

ressourcer til at bearbejde registreringerne til egentlige beretninger. Blot nogle få år hvor

beretningerne ikke bliver skrevet, vil betyde et ‖hul‖ i ATA, som næppe senere kan lukkes.

Det er vigtigt i princippet at sondre mellem udgravningsrapporten, som er forskernes

og eventuelt kommende udgravningers redskab, og bygherrerapporten, som ofte vil have

færre spørgsmål og flere tolkninger. Ofte kan disse to: beretningen og bygherrerapporten uden

problemer være en og samme tekst. Men det forholder sig ikke altid sådan. Og i hvert fald må

der ikke undlades bemærkninger om tvivl eller gøres forsøg på at forenkle komplicerede

sammenhænge i en beretning, fordi den også skal bruges som bygherrerapport.

Der er mange justeringer af både udgravnings- og registreringsmetoder, som presser sig på i

disse år. Helt overordnet er det af meget stor vigtighed, at fremtidens kirkegulvsarkæologiske

udgravningsmetoder ikke skyldes tilfældigheder og traditioner, men at metoderne udvælges

på baggrund af diskussioner og overvejelser om problemstillinger, muligheder og brugbarhed

i forskningsprojekter. Krav og standarder bør opdateres, så de svarer til den øvrige arkæologis

helt moderne teknikker og metoder. Én meget væsentlig forandring af kirkegulvsarkæologien

står ikke til diskussion. Det er inddragelse af specialister og naturvidenskabelige

undersøgelser, som i fremtiden må være en integreret del af de arkæologiske undersøgelses-

og registreringsmetoder (7.4). Der er simpelthen oplysninger, som arkæologerne selv hverken

kan se eller registrere forsvarligt. Det går ikke længere an at tro, at man kan klare det hele selv

på forsvarlig vis. Arkæologerne må ud over det traditionelle arkæologiske håndværk også

optræde som generalister og koordinatorer af specialisternes bidrag til undersøgelserne.

7.4 Naturvidenskabelige undersøgelser

I nutidige kirkegulvsudgravninger er udgravningsfelterne ofte meget små, og netop af den

grund behøves i høj grad hjælp fra andre fagområder. Men naturvidenskaben er ikke bare den

nemme løsning på alle problemer, for også i forbindelse med naturvidenskabelige

188

undersøgelser afhænger resultaternes værdi af mængden af kulturhistoriske informationer om

stratigrafiske placering, dannelseshistorie og datering.

Naturvidenskab er i dag blevet en integreret del af den øvrige arkæologi i Danmark.

Naturvidenskabelige undersøgelser indregnes i budgetter og udgravningers arbejdsplaner.

Naturvidenskab bruges på linje med f.eks. stratigrafi og fundspredning, som

registreringsmetode og som hjælp til tolkning af arkæologiske strukturer.1 Som en del af

samme udvikling specialiserer flere naturvidenskabsfolk sig i teknikker og metoder, som er

direkte rettet mod arkæologisk-kulturhistoriske undersøgelser, hvilket illustreres af den

begyndende brug af begrebet arkæometri som fællesnævner for naturvidenskab med et

arkæologisk-kulturhistorisk sigte.2 Kirkearkæologien bør blive en del af denne udvikling, og

som en investering i fremtiden, tage sin del af ansvaret for at nye og allerede kendte

naturvidenskabelige metoder udvikles og forfines. Kirkegulvsarkæologien har tidligere været

en del af denne udvikling, og det bør ske igen. Forskellen på brug af naturvidenskab for 30 år

siden og i dag er, at der i dag er langt flere specialister i arkæometri, som kender til

arkæologiske problemstillinger. De ved hvad, de kan tilbyde. Og de behøver ikke at få

forklaret, at det, kulturhistorikere har brug for, er tolkninger om signifikante ligheder og

forskelle i tallene og ikke bare utolkede lister. Men alligevel er det stadig vigtig, at

arkæologerne selv stiller spørgsmål til naturvidenskabelige undersøgelserne. Det er ikke altid,

de kan besvares. Men uden spørgsmål kan resultaterne blive intetsigende i kulturhistorisk

sammenhæng.

Helt konkret bør kirkegulvsarkæologien fremover benytte naturvidenskabelige

undersøgelser i forbindelse med udgravninger på linje med KUASs retningslinjer. Ikke mindst

metoder under udvikling bør støttes. De umiddelbare fordele ved at få foretaget

naturvidenskabelige undersøgelser er hjælp til tolkningen og en tidssvarende registrering. På

længere sigt kan fordelene vise sig at være meget større, når undersøgelserne kan gentolkes,

efterhånden som metoderne udvikles, og sammenligningsgrundlaget vokser. I det hele taget er

det vigtigt at tænke langsigtet, idet det er på baggrund af en større mængde undersøgelser, at

eventuelle afvigelser i materialebrug, dateringer eller andet kunne identificeres for en kirke,

1 Der eksisterer ingen statistik, som kan påvise en stigning i brugen af naturvidenskabelige undersøgelser inden

for arkæologien. KUAS kan for nødudgravningers vedkommende levere statistik over antal prøver (uspecificeret

art) og pris på disse tilbage til 2003. 2 I 2005 oprettedes Dansk arkæometriske Center, DArC i Esbjerg og i 2006 afholdt centeret et seminar med

titlen ‖Arkæometri i Danmark – aktiviteter nu og i fremtiden‖. I 2006 afholdt Foreningen af Fagarkæologer, FaF

et seminar med titlen ‖Naturvidenskabelige veje i dansk arkæologi‖. Og i 2007 inviterede Det Arkæologiske Råd

Naturvidenskabskonference og –messe.

189

en del af en kirke eller for kirkerne i et geografisk område. Derfor vil det også for den enkelte

kirke være en langtidsinvestering, at eksperter udtager og bestemmer prøver.

7.5 Udgravningstyper

Nødudgravninger sætter og har altid sat dagsordenen for dansk arkæologi, her er

kirkegulvsarkæologien ingen undtagelse.1 Men det vil være en stor styrke i bestræbelserne for

at udvikle nye hypoteser om kirkernes indretning og brug i ældre tider, og for forskningen i

kirker i det hele taget, hvis nødudgravninger og besigtigelser med mellemrum kan afløses af

forskningsudgravninger. Deres placering i landet og kirkebygningen og deres omfang og

varighed skal være styret af de aktuelle problemstillinger og ikke som nødudgravninger af

byggeprojekterne. Det er ønskeligt og samtidig realistisk, om sådanne forskningsprojekter

med udgangspunkt i forskningsudgravninger kan startes med ca. fem års mellemrum. Og

sammenlagt skal der hver gang afsættes et årsværk til arbejdet inklusiv forberedelse og

bearbejdning. Projekterne må nødvendigvis blive eksternt finansierede.

I heldige tilfælde vil et forskningsprojekt i al hast kunne kobles på en nødudgravning.

Således at museet udvider og forlænger en allerede projekteret nødudgravning. Dette vil oftest

være relevant for mindre omfattende undersøgelser og begrænsede problemstillinger. Og

sådanne museumsbetalte udvidelser og forlængelser bør foregå ofte og både kunne være

planlagte og kunne iværksættes med få dages varsel, fordi der under selve nødudgravningen

kan dukke spændende ting og spor op, som det ikke var muligt at forudse under

forberedelsen.

En anden side af den kirkegulvsarkæologiske forskning kan være at se nærmere på

ødekirkerne. Ødekirker er nedlagte kirker. Langt de fleste ligger i dag skjult under

jordoverfladen, nogle er synlige ruiner, og et fåtal står mere eller mindre bevarede. Der er 13

nedlagte kirker i databasen KirkeArk. Flere ødekirker er undersøgt arkæologisk, men heraf

kun en del af Nationalmuseet, og heraf er der kun fundet kulturlag i de 13. De fleste

arkæologiske undersøgelser har haft som primært formål af stedfæste bygningen og afgrænse

kirkegården. I de seneste år har Nils Engberg arbejdet med et forskningsprojekt om ødekirker,

som afsluttes ved udgangen af 2007. (Engberg 2007). Herfra ved vi, at der er mere end 400

sikkert stedfæstede ødekirker i det nuværende Danmark, hvoraf ca. halvdelen er fredede, og at

over halvdelen er nedlagt i reformationstiden i 1500-tallet og mange af de øvrige i 13-og

1 Bygningsarkæologiske undersøgelser, som de udføres af Danmarks Kirker er derimod en undtagelse.

190

1400-tallet. De sidste 50 års kirkegulvsarkæologiske arbejde har vist, at vi savner oplysninger

om centrale dele af kirkerummet i middelalderen. Ikke mindst fordi den intensive udnyttelse

af kirkegulvet som begravelsesplads i 16- og 1700-tallet har slettet ældre spor især i skibets

midtergang og dele af koret. Det er derfor oplagt at vende sig mod ødekirkerne i håb om at

nogle af disse nedlagte kirker, som har undgået de efterfølgende tiders ombygninger og

begravelser, også har undtaget omfattende ødelæggelse i forbindelse med nedrivning og

senere overpløjning. Den vanskeligste del af forskningsudgravninger i ødekirker vil være at

finde den eller de kirker med bedst bevarede gulvlag.

191

8 Konklusion

En del af konklusionen og perspektiveringen er foregrebet af kap. 7, som er afhandlingens

anbefalinger til kirkearkæologiens udvikling i fremtiden. Der er det særligt understreget, at

det er påkrævet med en modernisering af kirkegulvsarkæologiens problemstillinger, teknikker

og metoder. Desuden skal der ydes en aktiv indsats fra Nationalmuseets og

kirkegulvsarkæologernes side for at fastholde kvaliteterne ved de sidste 50 års arbejde, og

begge dele kun kan opnås ved en rimelig bemandingssituation og ved at bruge tid og penge på

den forskning, som skal udvikle nye teorier og problemstillinger.

Nedenfor gennemgås afhandlingens problemformulering, teser og formål, som de

kendes fra kap. 2.1. De kommenteres og besvares på baggrund af resultaterne i kap. 3-7.

Afhandlingens analyser og konklusioner bygger på kilderne i ATA. Kildernes

oplysninger er databasen KirkeArk omdannet til 1769 spor, som registreret ved 588

begivenheder i 506 kirker.

8.1 Teser

Afhandlingen bygger på fem grundlæggende antagelser.

At det er nødvendigt og forsvarligt at fokusere isoleret på gulvarkæologien, for på den måde

at koncentrere fokus og synliggøre fordele og problemer.

At resultaterne vil være anvendelige i det daglige kirkearkæologiske arbejde.

At systematiske og kvantitative analyser er et godt grundlag for arbejdet.

At det er muligt at anvende omstændighederne for kildernes frembringelse til at udpege

fordele og ulemper ved den hidtidige praksis.

Og at det kan bruges som grundlag for anbefalinger til fremtidens kirkegulvsarkæologi.

Det har ikke været uproblematisk at arbejde med et udsnit af et arbejds- og fagområde.

Kilderne er produceret og hypoteserne fremstillet på baggrund af et helhedssyn på kirker.

Hvilket betyder, at argumentationer for tolkninger og årsager til prioriteringer og valg af

metode væver sig ind i de tilgrænsende områder, især bygningsarkæologi og kunsthistoriske

analyser af kalkmalerier. Derfor har det ikke kunnet lade sig gøre at have fuldstændigt klare

grænser til det øvrige kirkearkæologiske arbejde og Nationalmuseets kirkekonsulentfunktion.

192

Men trods dette er der, af hensyn til en nødvendig afgrænsning og stringens i afhandlingens

formål, stædigt fokuseret på gulvarkæologien. Og det har givet resultater i form af indsigt og

forståelse af netop jordarkæologiens forhold og metoder. Resultater som er en nødvendig

baggrund for den arkæologihistoriske kritik og for forslag til fremtidige forhold og metoder.

I afhandlingen fremlægges oplysninger og vurderinger af niveauet for viden om de

kendte sportypers udbredelse, konstruktion og placering. Det er præsenteret i en emnebaseret

opslagvenlig form, som sikrer at resultaterne umiddelbart kan anvendes som redskab i

kirkekonsulenternes sagsbehandling.

Systematisk gennemgang af kilderne har vist sig meget effektiv til at afsløre mængden

og karakteren af de oplysninger om spor i kirkerne, som findes i ATA. Den kvantitative

analysemetode, i form af ensretning af kildernes oplysninger med det formål at gøre dem

sammenlignelige og søgbare, er uomgængelig og uden alternativer. Men kildematerialets

meget forskellige kvalitet og detaljeringsgrad har vanskeliggjort indsamlingen til databasen

og i nogen grad svækket udsagnskraften af analyser og udbredelseskort. Og der er derfor

mange relevante spørgsmål om udbredelser, placeringer, stratigrafi m.m., som ikke har kunnet

besvares på det nuværende grundlag. Alligevel må det konkluderes, at uden kvantitative

analyser ville præsentation og vurderinger af kildeværdi og sportypernes udbredelse ikke være

mulig. Og uden en database ville kvantitative analyser ikke være mulig. Derfor har databasen

KirkeArk været et uundværligt redskab i arbejdet med kilderne til de sidste 50 års

udgravninger i kirkegulve.

Det har været muligt at sammenstykke et sammenhængende billede af

kirkegulvsarkæologiens baggrund og forhold i de sidste 50 år. Dette er gjort ved at beskrive

og analysere forskellige vinkler som økonomiske og administrative forhold, prioriteringer,

personligheder m.m., og ved at fokusere på omstændighederne for kildernes frembringelse. På

baggrund af denne arkæologihistoriske kritik er de sidste 50 års gode og de dårlige sider af

kirkegulvsarkæologiens metoder, praksis og resultater udpeget og udsat for en subjektiv

vurdering, som forhåbentlig vil blive diskuteret fremover.

Det er muligt at bruge denne kritik og erkendelse af fordele og ulemper ved den

hidtidige praksis som udgangspunkt for anbefalinger i valget af fremtidige problemstillinger,

prioriteringer og metoder. Det ikke kan understreges kraftigt nok, at fornyelse i sig selv ikke

er tilstrækkeligt. Det skal også gøres en indsats for at fastholde og vedligeholde fordelene ved

de sidste 50 års arbejdsform. Og det er vigtigt, at kirkegulvsarkæologiens fremtidige mål,

193

metoder og forhold debatteres og fastlægges efter bevidste valg. Der er intet grundlag for at

lade tingene gå nogenlunde, som de altid har gået. Det er hverken ønskeligt eller muligt, da

vilkårene vedrørende økonomi og bemanding har ændret sig fundamentalt.

Det har indflydelse på arbejdets fokus, at der i disse år er en stor omvæltning i gang

for kirkegulvsarkæologien. Men det har i arbejdet med afhandlingen vist sig, at det brud, som

foregår i forbindelse med et generationsskifte, har præget arbejdets fokus. Således at analyser

og kritik er ikke mindst er udført med henblik på fremtiden.

8.2 Formål

Afhandlingens formål er

at beskrive og analysere kildematerialets kvalitet og baggrunden for denne.

At beskrive og analysere nutidige vilkår for kirkegulvsarkæologien.

At afprøve kildegrundlaget til enkeltdele af indretningen ved at foretage kvantitative og

sammenlignende analyser af kilderne.

At foreslå ændringer af anvendte metoder og prioriteringer til brug for museets

kirkearkæologer.

Og at gøre kildematerialet lettere tilgængeligt for kommende forskningsprojekter.

Formålene er opfyldt således, at kildematerialets kvalitet er beskrevet og vurderet i store træk

Det er de generelle forhold og metoder, der er fokuseret på i analyserne. Katalogets

oplysninger om kildetyper giver et indblik i registreringsgraden for hver begivenhed, men der

leveres ingen vurdering af de enkelte kilder. Ved fremtidige nærstudier af f.eks. sportyper

eller begivenhedstyper bør kildekritikken efterprøves med henblik på nye problemstillinger.

Nutidige vilkår for kirkegulvsarkæologien er beskrevet så godt, det lader sig gøre at

beskrive en midlertidig løsning under forandring. Der er muligvis udeladelser og

misforståelser i denne del af afhandlingen. Men det har ingen betydning, for anbefalingerne til

fremtiden.

Kildegrundlaget til viden om enkelte sportyper og dele af indretningen er afprøvet

v.h.a. af analyser af antal, udbredelse og oplysninger i øvrigt. Det er påpeget, hvor der er

‖huller‖ i vores viden. Det drejer sig bl.a. om sammenhænge mellem bl.a. materialer og

udbredelse. F.eks. hvilke typer gulve, der var almindelig i Jylland på forskellige tider. Det

drejer sig også om, hvorvidt geografiske forskelle på de registrerede spor skyldes forskelle i

194

ældre tiders byggeteknikker, forskelle i bevaring eller forskelle i begivenhedernes anvendte

undersøgelsesmetoder.

Der er foreslået ændringer af kirkegulvsarkæologiens metoder og prioriteringer. Det er

påpeget, at det er tiltrængt at opdatere de kirkearkæologiske metoder, og at et udviklende

miljø kræver gode rammer. Desuden er kildematerialet i ATA med databasen KirkeArk gjort

lettere tilgængelig for fremtidige forskningsprojekter.

8.3 Hovedspørgsmål

Afhandlingens tre hovedspørgsmål drejer sig om, hvad vi ved i dag, hvorfor vi ved det og om

hvad vi gerne vil vide mere.

8.3.1 Hvad ved vi i dag

På sin vis ved vi temmelig meget om kirkernes indretning i middelalderen. Det meste har vi

vidst i årtier, og der fremkommer sjældent nye typer jordarkæologiske spor efter indretning i

gulvene. P.g.a. meget ringe muligheder for datering af sporene er det ofte umuligt at skelne

mellem spor fra middelalder og fra renæssance. I de få tilfælde, hvor der fundet spor efter

stolestader, er det dem, som daterer gulvlagene, ikke omvendt. De sportyper, der er fokuseret

på og registreret frem til i dag er temmelig ‖grove‖ spor eksempelvis fundamenter til bænke

og altre og gulvoverflader. Disse kan kun i begrænset omfang anvendes som kilder til

kirkernes brug. Og spørgsmålet er i det hele taget, hvor langt vi kan komme med at undersøge

kirkernes brug alene ud fra arkæologiske kilder, det være sig både jordarkæologisk og

bygningsarkæologiske kilder.

Kirkearkæologien er i dag på et stade, hvor det er tiltrængt med en systematisk

gennemgang af kilderne og opsummering af, hvad vi ved. Det er påbegyndt med denne

afhandling, som fremover vil kunne være platform for mange former for forskningsprojekter

om kirkearkæologi, kirkehistorie, indretning og brug.

Det gulvarkæologiske kildegrundlag for udvalgte dele af kirkernes indretning er

analyseret. De eksisterende hypoteser om kirkernes indretning er ikke udfordret

grundlæggende. Men der er stillet spørgsmålstegn ved, om lægmandsaltre var så udbredte,

som det ofte fremstilles. Og i hvilket omfang kor og skib i romansk tid var adskilt af

forskellige former for korbueskranker eller lignende. De arkæologiske belæg er ganske få og

195

usikre. Dette skyldes muligvis ikke kun, at området omkring korbuen er forstyrret af senere

begravelser. Det er også påvist, at vestarrangementer kun er registreret i meget begrænset

omfang, mens det desværre er muligt at foretage en lignende sammentælling af de kirker,

hvor der påviseligt ikke har været en forhøjning i vest. Det har ikke kunnet påvises, om der

har været en tendens til at flytte hovedaltrene enten mod øst eller vest i eller efter

middelalderen. En hel del altre er dog flyttet eller blot rykket lidt. Der er ikke fundet spor efter

sidealtre ud over de to i skibets østhjørner, som må sige at være standardudstyr. Heller ikke i

bykirkerne er der fundet spor efter senmiddelalderens gildealtre. Disse og afhandlingens

øvrige analyseresultater må i første omgang stå alene. Men det er oplagt i fremtiden at

sammenligne sporene efter de enkelte sportyper med, hvad vi eller har af oplysninger.

De registrerede spor har en slagside m.h.t. ‖fine‖ spor. Dem er der ikke mange af. Der

er påfaldende ofte ikke beskrevet og registreret smudslag oven på gulvlag, også når det

fremgår, at overfladen er bevaret. Der er næsten ingen slidspor fundet i gulve, hvilket måske

ellers kunne oplyse om både møblering og faste færdselsruter inde i kirkerne. Stenspor er der

ikke registreret ét eneste af, hvilket især er påfaldende for pionertiden, hvor der blev fokuseret

så meget på stolpehuller. Der er ingen tvivl om, at ‖fine‖ spor forholdsvis sjældnere er

bevaret, og at det er muligt, at f.eks. stenspor aldrig har været i kirker. Men

udgravningsmetoder og problemstillinger må også være en del af forklaringen.

Der er ikke mange spor, som peger direkte på kirkernes brug. De mange tusinder af

hjemtagne genstandsfund har vist sig at være en problematisk kilde til funktionsbestemmelse

af lag og til kirkernes brug. De fleste af dem er uden oplysninger om fundomstændigheder og

derfor at betragte som løsfund. Desuden er det sandsynliggjort, at en stor del af genstandene i

kirkegulve er bragt derind med redeponerede lag, hvilket yderligere svækker genstandenes

værdi som kilder til brug. Udviklingen af begravelsesskik inde i kirkebygningerne ved vi

fortsat ikke ret meget om. Oplysninger om, hvor i kirkerummet man begravede hvem til

hvilke tider, er en potentiel kilde til både indretning og brug.

Der er ikke overraskende absolut ingen registrerede jordarkæologiske spor, som kan

bruges i tolkningen af, hvorvidt norddøren var en kvindedør eller en processionsdør, og om

man opholdt sig i kirkerummet i familiegrupper eller kønsopdelt. Der er heller ingen spor,

som peger på, om man under kirkelige handlinger stod op, sad ned og havde egen stol med.

Eller hvilke ikke-religiøse aktiviteter, der foregik i kirkerne.

196

Kildematerialet har en regionale skævhed, som viser sig ved, at der er konstateret en

sammenhæng mellem Jylland, begivenheder (udgravninger og besigtigelser) udført af ikke-

fagfolk (arkitekter, håndværkere og amatørarkæologer) og færre registrerede spor pr.

begivenhed. Og omvendt en sammenhæng mellem Sjælland, flest begivenheder udført af

fagfolk (museumsansatte, især kirkegulvsarkæologer fra Nationalmuseet) og flere spor pr.

begivenhed. Gulve er et godt eksempel på skævheden. Der er i kirker, hvor der er fundet

gulv(e), på landsplan gennemsnitligt registreret to gulve. I Jylland for sig selv er det

gennemsnitligt 1,5 gulve og på Sjælland for sig selv 2,5 gulve. Samtidig er det svært at se et

mønster i udbredelsen og udviklingen af gulvtyper i Jylland. Muligvis forholder det sig

således, at på Sjælland var først mørtelgulvene og senere munkestens- og teglgulvene

dominerende, mens det jyske billede både oprindeligt og senere var mere jævnt fordelt på

flere gulvtyper. Og muligvis har man af byggetekniske årsager i Jylland fjernet ældre gulve,

før de nye blev lagt. På det nuværende grundlag kan det ikke undersøges. Men det er i

analyserne sandsynliggjort, at den geografiske forskel på mange af sportypernes udbredelse i

Vest- og Østdanmark i høj grad skyldes begivenhedstypernes forskellige udbredelse.

8.3.2 Hvorfor ved vi det

Det, vi ved om spor i kirkegulve, er kun et udsnit af, hvad der potentielt er at finde ud af.

Derfor er det med afhandlingen stillet spørgsmålstegn ved, hvor repræsentative vores

oplysninger er for de spor der findes i gulvene og for det, som en gang har været. For at finde

et svar på det, er omstændighederne for produktionen af de arkæologiske kilder afdækket og

analyseret i afhandlingens kapitler, som behandler den arkæologihistorisk kritik. Fra

forskellige vinkler er spurgt, hvorfor det lige er det, vi ved.

At vi ved så meget om forgængere af træ, skyldes de år i 1950‘erne, hvor en hel del

kirkegulve blev totaludgravet af kirkearkæologerne forud for ødelæggelse i forbindelse med

byggesager. Hvis ikke dette var sket, så havde vores viden om spor i kirkegulve i dag været

langt mindre. Til gengæld er det sandsynligt, at hvis ‖doktrinen‖ om bevaring frem for

undersøgelse og ødelæggelse, ikke var blevet indført, så havde vi i dag kendt til langt flere

spor i kirkegulve. Men vi havde også haft en væsentlig mindre mængde uberørt kulturarv at

give videre til de kommende generationer. ‖Doktrinen‖ har sikret, at så stor en mængde

kulturlag som muligt er bevaret. Men den har samtidig været en spændetrøje for den

metodiske udvikling. Polemisk kan man sige, at kirkegulvsarkæologien er ved at sejre sig selv

197

ihjel, fordi udgravningsfelterne er blevet så små, at de er meget vanskelige at udgrave, så der

kommer tilfredsstillende og tolkbare resultater ud af det. Og for nu at blive ved den politiske

sprogbrug, så er det salamimetoden, som i årevis har været benyttet i forbindelse med

ødelæggelser af kirkegulve. Hver ødelagt bid er så lille, at der ikke kommer arkæologiske

resultater ud af det.

Det er dog ikke sikkert, at den samlede viden om kirkernes indretning og brug havde

været meget større, hvis der blot var blevet gravet mere. Kirkegulvsarkæologien har nemlig

været karakteriseret ved i høj grad at have bibeholdt de samme hypoteser om indretningen, de

samme problemstillinger og prioriteringer og langt hen ad vejen også de samme metoder og

teknikker. Resultatet af det er et iøjefaldende behov for nyskabelse. Årsagerne er knap så

enkle at præsentere. Kvaliteten af de eksisterende hypoteser fra årene op til 1970 og den tætte

sammenhæng med metoderne er en af årsagerne. En anden årsag er kirkegulvsarkæologiens

dårlige økonomiske forhold, som har betydet, at der altid var tidsnød, og det var nødvendigt at

prioritere hårdt og uddelegere en del af mange undersøgelser til håndværkerne. Desuden var

naturvidenskabelige undersøgelser tidligere en omstændelig affære at arrangere og holde i

gang, og der har i meget lille grad været anvendt assistance af arbejdskraft og medfølgende

inspiration udefra. Og endelig har de fleste kirkegulvsarkæologer været mere kirkeeksperter

end arkæologer, og deres primære engagement har ligget over jorden. Det

kirkegulvsarkæologiske fag- og forskningsmiljø har derfor været langt smallere, end det har

synet. Og der har ikke været grobund for generelle ændringer og udviklinger. Derfor er fokus

forblevet på de ‖grove‖ spor.

Nogle af de samme årsager er dog også en af kirkegulvsarkæologiens store fordele

gennem 50 år. At kirkegulvsarkæologerne var kirkeeksperter har inkluderet et helhedssyn på

kirkebygningerne, som, når det var bedst, medførte interessante resultater, hvor

bygningsarkæologi naturligt blev samarbejdet med de jordarkæologiske spor. Det er en af de

sider af det klassiske kirkearkæologiske arbejde, som bør holdes i hævd i fremover. En anden

værdifuld, men sårbar del af den kirkegulvsarkæologiske tradition, er et stort, om end ikke

konsekvent islæt af refleksion både i forbindelse prioriteringer, forberedelse og under selve

den praktiske udførelse af udgravningerne. En tredje stor fordel ved den måde

kirkearkæologien hidtil har fungeret er koncentrationen af kirkeekspertise på ét og samme

sted som det enerådende arkiv med oplysninger om kirkernes kulturhistoriske værdier. Der er

åbenlyse fordele ved det delte arkiv, både for kirkekonsulenternes sagsbehandling, for

198

arkæologernes forberedelse, for kirkeforskere og for publikum. For vel kan oplysninger være

mangelfulde. Men de er lette at finde. Med den nye database KirkeArk som nøgle, kan der

fremover oven i købet søges på emner, personer, årstal m.m.

Begrænsninger i vores arkæologisk baserede viden om kirkernes indretning og brug,

skyldes i vid udstrækning kildematerialets meget svingende kvalitet og detaljeringsgrad, som

betyder, at oplysningerne er vanskelige at sammenligne. Her er ikke kun tale om, at det ældre

kildemateriale ikke lever op til moderne krav til omfang og teknikker. For selv om der er

mange særdeles veludførte og velregistrerede undersøgelser, er der også en stor andel af

undersøgelser, som er udført og/eller registreret for ringe. Årsagerne er igen manglende tid til

at færdiggøre undersøgelserne på ret vis og til bearbejdning og beretningsskrivning.

Vekslende kompetencer hos kirkearkæologerne har også spillet en rolle, og ikke mindst har

undladelsen af at ensrette metoder, arbejdsgange og rutiner i forbindelse med både

undersøgelse, besigtigelse og registrering haft betydning. Den flade organisationsstruktur

blandt kirkegulvsarkæologerne har en stor del af skylden for de uensartede kilder.

Ikke-fagfolk har stået for halvdelen af de sidste 50 års begivenheder i kirker. I nogle

tilfælde er arbejdsopgaven overbevisende udført, andre gange er der udvist vilje til at ville

gøre det godt. Og så er der de mange begivenheder, hvor ikke-fagfolk forståeligt nok ikke har

haft tilstrækkelig viden til at producere tilfredsstillende resultater og registreringer.

Der er meget vi ikke ved og enten formoder eller slet ikke tør gætte på, når det drejer

sig om kirkernes indretning og brug i middelalder og renæssance. At ændre balancen, så der

bliver mere, vi ved, formoder og tør gætte på, det er den udfordring, som venter den næste

generation af kirkegulvsarkæologer.

8.3.3 Hvad vil vi gerne vide mere

Set i denne afhandlings perspektiv er det naturligvis kirkens indretning og brug i middelalder

og renæssance, der ønskes mere viden om. Og helt overordnet er det, som virkelig betyder

noget, hvordan kirkerne blev brugt i ældre tider, hvad der foregik i kirkerne, og hvilken

betydning kirkebygningerne havde for samfund og det enkelte individ. Arkæologiens bidrag

til at finde ud af den slags er oftest at undersøge indretningen, fordi det er sværere at finde

arkæologiske kilder (spor) til brugen og betydningen. Ved fokusering på de ‖finere‖ spor så

som slidspor og laganalyser vil det måske være muligt at se direkte på fragmenter af kirkernes

199

brug. Men i sidste ende er det næppe muligt alene v.h.a. arkæologiske kilder at besvare

spørgsmålene om brug og betydning.

På den grundlæggende plan er der masser af arbejde at fortsætte med. Det vil være et

langt bedre grundlag for det videre antikvariske arbejde med kirker, hvis den herskende

konsensus omkring kirkernes indretning bliver udfordret for alvor. Alle sportyper og alle

velkendte hypoteser om indretning og brug bør forsøges dekonstrueret med udgangspunkt i

denne afhandling og med inddragelse af andre kildetyper. Og i det praktiske

udgravningsarbejde bør der være opmærksomhed på de særligt usikre dele af vores viden så

som korbueområdets indretning, forskelle på Vest- og Østdanmark, mønstre i og årsager til

flytninger af hovedalteret m.m.

8.4 Perspektivering

I kap. 7.2-7.5 er afhandlingens forslag til fremtidige prioriteringer, metoder og forskning

beskrevet detaljeret. Her opsummeres blot de vigtigste dele.

Arbejdet med spor i kirkegulve bør ikke stoppe med denne fremlæggelse, analyse og

vurdering af kildernes oplysninger. Afhandlingens afgrænsning til isoleret at fokusere på

gulve skyldes flere årsager, hvoraf de vigtigste er ph.d.-projektets tidsbegrænsning og behovet

for at isolere kirkegulvsarkæologien for bedre at kunne vurdere fordele og ulemper,

begivenhedernes forudsætninger og kildernes værdi. Ved sammenligning af afhandlingens

resultater med andre kilder og med de velkendte hypoteser, vil der sandsynligvis fremkomme

nye erkendelser.

Kirkearkæologien har et stort behov for fornyelse, som kan lede til nye hypoteser og

metoder, nye sportyper og til at stille nye spørgsmål til jordlagene. Men det er ikke let at

udlede hverken nye oplysninger eller nye hypoteser om indretning og brug af kilderne, som jo

alle er produceret på baggrund af problemstillinger, som underbygger de eksisterende

hypoteser. Det udviklende og nyskabende inden for fagområdet skal udspringe af forskning.

En væsentlig forudsætning for udvikling og nytænkning inden for disciplinen er, at rammerne

for et forskningsmiljø er i orden.

Nye metoder baseret på nye hypoteser og grundige overvejelser og diskussioner om

fokus og prioriteringer er ikke nok i sig selv. Metoderne skal også ensrettes, så både

undersøgelser og registreringer fremover bliver sammenlignelige. Det vil sandsynligvis være

en fordel for kirkearkæologernes anvendelse af ATA, hvis en forenklet version af databasen

200

KirkeArk i en årrække vedligeholdes ved indtastning af oplysninger fra nye undersøgelser.

Men inden længe vil registreringer i form af udgravningsberetninger m.m. formodentlig

skulle udfærdiges i digital og søgbar form. Også her vil ensretning og sammenlignelighed

være en fordel.

Denne afhandling vil forhåbentlig blive en platform for mange og spændende projekter om

kirkearkæologi. Der er nu nogenlunde klarhed over, hvad vi ved og hvorfor. Nu mangler blot

diskussionerne af, hvordan det egentlig var, hvordan vi bedst finder ud af mere, og hvad det er

vigtigst at finde ud af.

201

9 Ordliste

Listen indeholder ord, som bruges i afhandlingens tekst og katalog. Fagudtryk bruges ofte

med små og store variationer, som er årsag til uklarheder og misforståelser. Derfor forklares

her også ord og udtryk, som nogle måske vil betragtes som unødvendige.

2. Afdeling Se Enheden for Middelalder og Renæssance.

Afhandlingen Om spor i kirkegulve er resultatet af ph.d.-projektet med samme titel.

Da afhandlingen i høj grad afspejler projektets arbejdsgang er der

meget lidt forskel på de to.

Aktør Er i databasen KirkeArk den person, som lægger navn til

begivenheden. Der er kun mulighed for at registrere én aktørtype

(f.eks. Nationalmuseet eller arkitekt) og ét aktørnavn. Derfor figurer

assistenter eller samarbejdspartnere ikke hverken i databasen eller

kataloget.

Amatør Amatørarkæolog kaldes de ikke-fagpersoner (se denne), som ikke er

kirkearkitekter, håndværkere eller præster, som kun graver i egen

kirke. D.v.s. interesserede personer, som i deres fritid, med eller uden

Nationalmuseets billigelse, har gravet eller foretaget besigtigelse i en

kirke, oftest i forbindelse med istandsættelse. Præster, som foretager

undersøgelser i egen kirke, er i en kategori for sig ligesom

håndværkere og arkitekter og regnes derfor ikke som amatører.

Præster, som ha rgravet i mange kirker, regnes som amatører (4.2.6;

fig. 8; fig. 23).

Antropologisk

undersøgelse

Ved en almindelig antropologisk undersøgelse bestemmes antal

individer, køn, alder, højde og patologiske forandringer så som

skader, sår og sygdomme (de fleste sygdomme kan ikke observeres).

Ved sammenligning af flere individer i en gruppe kan variationer

opdeles i genetisk betingede og miljøbestemte (Arkæologisk

felthåndbog O).

Arkæobotanik Samlebetegnelse for flere af de nyere botanisk baserede

arkæometriske metoder som undersøger bl.a. makrofossiler, lag og

træ med metoder, som ikke er tilgængelige for almindelige

arkæologer.

Arkæolog Bruges i her = fagperson og i modsætning til ikke-fagperson.

Arkæolog/fagperson kaldes alle kulturhistorikere, som foretager en

arkæologisk undersøgelse i embedes medfør. Det gælder

kirkekonsulenter, redaktører på Danmarks Kirker og museumsansatte.

202

Ikke-fagpersoner er arkitekter, præster, amatører (se denne) m.m.

Arkæologihistorisk

kritik

Er analyse af de historiske om omstændigheder for produktionen af de

arkæologiske kilder, med henblik på at etablere en forklaringsramme

for begivenheder og værdisætte kilder (3.2.1).

Arkæologisk

undersøgelse

= arkæologisk udgravning. Her bruges udtrykket om jordarkæologi

med mindre andet er udtrykkeligt forklaret. Se også kirkearkæologi.

Arkæometallurgi Naturvidenskabelige undersøgelser af jern og jernfremstilling.

Arkæometri Fællesbetegnelse for naturvidenskab med et

arkæologisk/kulturhistorisk sigte. Se Naturvidenskabelig

undersøgelse.

Begivenhed Er betegnelsen for hændelser, som er registreret i databasen KirkeArk.

I princippet gælder det alle hændelser, som har betydning for

bevaringen og opdagelsen af spor i kirkegulve og som er registreret i

ATA. Det kan være udgravninger, besigtigelser, harpning af jord uden

adskillelse af lag, byggearbejder uden forudgående undersøgelse m.m.

Beretning En udgravningsberetning (=udgravningsrapport) består af afsnit om

bl.a. undersøgelsens forhistorie og resultater og af lister over lag,

anlæg eller strukturer og registreringer. Alternativet til en beretning er

et kortfattet notat.

Besigtigelse Er et diffust begreb, som omfatter mange grader af omhyggelighed i

undersøgelse og registrering i tilfælde, hvor undersøgeren ikke selv

graver.

Bevaring frem for alt Se ‖Doktrinen‖

Bygherrebetalt udgravningsvirksomhed blev indført i dansk arkæologi i 2003 og i

kirkearkæologien i 2004. Bygherren er indenfor kirkearkæologiens

verden altid et menighedsråd, som dog ofte lader sig repræsentere af

en arkitekt (4.2.3; 4.4.3).

Bygherrerapport En revideret udgave af udgravningsberetningen, som henvender sig til

lægfolk og evt. udelader lister.

C14 datering Kulstofforbindelser, der er dannet i levende organismer, kan dateres

ud fra deres indhold af den radioaktive isotop 14C. Dateringen angiver

dannelsestidspunktet for kulstofforbindelserne, ikke dødstidspunktet

for organismen. (Arkæologisk felthåndbog N2).

Dannelseshistorie Når et lags dannelseshistorie skal undersøges, er den væsentligste

problemstilling som oftest, om laget kan formodes at være dannet på

203

stedet (ved hurtig eller langsom tilvækst) eller om det er flyttet dertil

og ‖læsset af‖. Det sidste kaldes for redeponering. Dannelseshistorien

kan ofte ses på placeringen af dele som pinde og sten, som i kraft af

deres facon ville lægge sig ned, hvis de havnede på stedet alene. Står

disse dele lodret eller skråt på en måde, som nødvendiggør støtte fra

det øvrige lag, tyder det på, at laget er dannet et andet stedet og flyttet

samlet til fundstedet. Analyser af lag kan ofte med fordel udføres af

arkæobotanikere.

Sådanne lagbestemmelser er særdeles brugbare i kirkegulve, hvor

daterende og funktionsbestemmende genstande oftest findes i fyldlag

(se denne) mellem gulve og det derfor er væsentligt at afgøre, om de

er tabt der eller er kommet med laget ind i kirken (6.3.4).

Databasen KirkeArk er udarbejdet som en del af projektet om spor i kirkegulve og findes

på Nationalmuseet. Kataloget (se denne) indeholder et udvalg af

oplysningerne fra databasen.

Dendrokronologi Egetræs årringe kan dateres på grundlag af variationer i ringenes

brede. De enkelte årringe kan dateres og i heldigste fald, hvis der er

bevaret splintved, kan fældningsåret udpeges.

Det særlige Kirkesyn Har eksisteret siden 1861. Tidligere blev kirker af særlig

kulturhistorisk værdi udvalgt af kirkeministeren til at være under

tilsyn af Det særlige Kirkesyn, som består af udpegede eksperter. I

dag er kun Grundtvigs kirke i København under denne ordning, idet

de øvrige ca. 40 kirker alle er dækket af 100-årsreglen (Lov om

Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde 1992) (bilag 2).

‖Doktrin‖ Om bevaring frem for alt. Eller bevaring frem for undersøgelse og

ødelæggelse. Eller bevaring for fremtiden er vigtigere end

undersøgelser i nutiden. Eller maksimum udbytte ved minimum

ødelæggelse. Der er mange måder at sige det på. Men pointen er den

samme: Kirkegulvsarkæologernes vigtigste opgave er arbejde for at

får bevaret så mange m³ kulturjord i kirkerne som muligt.

‖Doktrin‖ er denne afhandlings kaldenavn for det overordnede

princip om bevaring, som blev indført i kirkegulvsarkæologien af Olaf

Olsen omkring 1960 og er holdt i hævd lige siden.

Enheden for Middelalder og Renæssance dækker i dag stort set samme

arbejdsområder (bl.a. kirkearkæologien) på Nationalmuseet som

tidligere tiders 2. Afdeling. I 1990‘erne var samme arbejdsområder

del af det større OMA (Oldtid og Middelalder). Disse administrative

ændringer har ikke haft større betydning for kirkearkæologien,

kirkekonsulentvirksomheden og ATA.

Erindringssted 3.1.2 Erindringssteder defineres ved at være steder, genstande eller

begreber, som bærer en fælles erindring, som er en del af kulturarven.

Det behøver ikke at være fysiske steder (Jensen 2003).

204

Fagperson Er kirkekonsulenter, museumsansatte, redaktører på Danmarks Kirker

og assistenter for samme. Se også ikke-fagperson.

Find dit sogn www.km.dk/findsogn.html er den offentligt tilgængelige adgang til at

søge i Kirkeministeriets database over nuværende sogne og kirker

med oplysninger om adresser, præster, menighedsråd m.m. Der er link

til sognenes/kirkernes egne hjemmesider, når sådanne eksisterer.

Fund og Fortidsminder www.dkconline.dk er en offentligt tilgængelig database over alle

registrerede fortidsminder, løsfund, udgravninger, besigtigelser m.m. i

Danmark. Som en undtagelse medtager den ikke kirker og

begivenheder i forbindelse med kirker. Udvalgte oplysninger fra

KirkeArk vil med fordel og meget let kunne føjes til Fund &

Fortidsminder (5.1.1).

Fundomstændighed Er det samme som fundkontekst. Det er først og fremmest placering,

de stratigrafiske forhold, lagets eller strukturens dannelseshistorie og

oplysninger om, hvad der ellers var samme sted (6.3.4).

Fyldlag Betegnelsen bruges som regel i kirkearkæologien uden videre

definition. Som regel dækker ‖fyldlag‖ over, at et lag er lagt ud på én

gang som underlag eller for at hæve gulvniveauet. Hvilket i moderne

terminologi vil sige, at laget er redeponeret (se denne).

Fyld eller løs fyld bruges i kirkearkæologien som karakteristik af

uinteressant jord. Ofte er det tilsyneladende omrodet jord eller

redeponerede lag, som kaldes således. (6.3.4).

GenReg er Nationalmuseets genstandsdatabase, som har været under

opbygning siden slutningen af 1980‘erne (2.3; 6.3.2).

Genstande med gode

fundoplysninger

Udgør formodentlig den mindste del af genstandene i

Nationalmuseets kirkemagasin (se denne), i modsætning til løsfund

(se denne), som formodentlig udgør den største gruppe (fig. 37).

Genstande med

halvgode

fundoplysninger

Er de mest anvendte af de allerede udgravede genstande fra

kirkegulve. Fordi det er dem, ikke mindst mønterne, som bruges til

spredningsanalyser (fig. 37).

Geobotanik Samlebetegnelse for flere botanisk baserede arkæometriske metoder,

som bruges til undersøgelser af bl.a. pollen og lag.

Harpe = solde, sigte, si. Bruges om at si jord gennem et net for at opfange

genstande over en vis størrelse. Ved kirkearkæologiske undersøgelser

bruges en netstørrelse på 0,8 cm. Herved sikres det erfaringsmæssigt

at selv halve mønter opfanges. I kirker gælder det, at al jord som

fjernes fra sit leje, skal harpes inden den køres bort eller redeponeres i

kirken. ‖Harpecirkulæret‖ blev indført i 1956 (bilag 1; 4.2.4).

205

Hypotese Er en årsagsforklaring. Eller er et forslag til, hvordan ting er/var eller

udvikler sig. Eller hvordan forskellige faktorer hænger sammen. I

denne sammenhæng er der tale om hypoteser om kirkernes indretning,

brug og møblering.

Ofte bruges begrebet teori synonymt med hypotese. Men her forstås

teori som en overordnet forklaringsramme.

Ikke-fagperson Er en fælles betegnelse for kirkearkitekter, håndværkere, præster,

amatørarkæologer m.fl. Se også amatør.

Katalog Bilag 4 er afhandlingens trykte katalog, som præsenterer de 506

kirker, hvor der er foregået 588 begivenheder og registreret 1769 spor.

Kataloget indeholder et udvalg af oplysningerne fra databasen

KirkeArk.

Kildeværdi Til kirkernes indretning og brug er sporene i kirkegulvene førstehånds

kilder og kilderne i ATA er andenhånds kilder. Men kilderne i ATA

er samtidig førstehånds kilder til de omstændigheder, hvorunder

begivenhederne (se denne), d.v.s. bl.a. udgravningerne, er foregået og

hermed også kilder til hvorledes, kilderne selv er produceret (3.2.1).

KirkeArk Se database.

Kirkearkæologi er et bredt begreb, som dækker mange former for undersøgelser af

forskellige objekter. Dette projekt er indskrænket til kun at beskæftige

sig med jordarkæologiske undersøgelser inde i kirker.

Kirkegulv Betyder arealet mellem en kirkes vægge og som er under det

nuværende gulvs overflade. Et spor i form af et ældre gulv omtales

gulv eller gulvlag.

Kirkegulvsarkæologi Er jordarkæologi foretaget i kirkegulve (fig. 4).

Kirkekonsulent Nationalmuseet varetager den del af konsulentarbejdet for

Kirkeministeriet, stiftsøvrigheder og kirker/menighedsråd, som har

med kirkernes antikvariske værdier at gøre og som vedrører

bygninger og inventar, som er ældre end 100 år.

Kirkekonsulentarbejdet udføres af museumsinspektører og teknikere.

Det har gennem tiden været skiftende, hvor mange af museets

kirkekonsulenter, som udelukkende har beskæftiget sig med kirker

(4.4.1; bilag 2). Titlen Kirkekonsulent benyttes af Nationalmuseets

konservatorer i forbindelse med konsulentarbejde. Mens de øvrige

konsulenter er museumsinspektører.

Kirkemagasin 2. afdelings magasiner var traditionelt inddelt i tematisk.

Kirkemagasinet består af nummererede kasser, som rent fysisk

befinder sig to forskellige steder på museet. Med tiden vil også

kirkegenstandene blive flyttet fra de gamle temaopdelte magasiner til

206

større magasiner udenfor Prinsens Palæ. Kirkemagasinet indeholder

alle mindre genstande fra kirker, ikke kun genstande fra gulve.

Kontekst Se fundomstændigheder.

KUAS Kulturarvsstyrelsen blev oprettet i 2002. Al anden arkæologi end

kirkearkæologien koordineres og kontrolleres af KUAS. Se også

www.dkconline.dk som bl.a. indeholder KUAS‘ definition af

kulturarv og retningslinjer for arkæologiske udgravninger.

Kulturarv UNESCOs definition

Cultural Heritage.

Extend the concept of cultural heritage to include the true cultural

modes of today and yesterday.

The term ‗cultural heritage‘ has not always meant the same thing.

Recent decades have seen the concept of heritage—much like that of

culture— undergoing a profound change.

Having at one time referred exclusively to the monumental

remains of cultures, heritage as a concept has gradually come to

include new categories such as the intangible, ethnographic or

industrial heritage. A noteworthy effort was subsequently made to

extend the conceptualization and description of the intangible

heritage. This is due to the fact that closer attention is now being paid

to humankind, the dramatic arts, languages and traditional music, as

well as to the informational, spiritual and philosophical systems upon

which creations are based.

The concept of heritage in our time accordingly is an open one,

reflecting living culture every bit as much as that of the past.

(http://portal.unesco.org/culture/en/ev.php-

URL_ID=2185&URL_DO=DO_TOPIC&URL_SECTION=201.html)

Definitionen bygger på to konventioner fra 1972 (Verdensarven)

og 2003 (Den immaterielle kulturarv).

I dansk sammenhæng behandler Kulturarvsstyrelsens definition

af kulturarv kun den materielle side.

(http://www.kulturarv.dk/kulturarv/index.jsp). Og Wikipedia skriver:

Kulturarv er et begreb, der bruges som betegnelse for kulturelle

elementer, som anses for at være med til at danne en fælles erindring

om fortiden. Erindringen kan være fælles for hele verden eller en

mindre gruppe som en nation eller et folk

(http://da.wikipedia.org/wiki/Kulturarv).

Se også Verdens kulturarv

207

Kvantitativ analyse Analyser som udføres på et stort materiale. Ofte har kvantitative

analyser enkle problemstillinger og prioriterer at klarlægge store linjer

og overordnede sammenhænge frem for detaljer og nøjagtighed. Dette

gælder også for dette projekt om kirkegulve.

Loven Kirkebygningerne og deres antikvariske værdier er beskyttet af Lov

om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde fra 1992.

Kirkeministeriets lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. Juni 1992 med

indarbejdede ændringer kan findes på ministeriets hjemmeside:

http://147.29.40.90/_GETDOCM_/ACCN/A20070000729-REGL

Løsfund Er genstandsfund uden- eller med meget dårlige fundoplysninger, i

modsætning til genstandsfund med gode fundoplysninger (se denne)

(fig. 37).

Makrofossilundersøgelse Planterester, som frø, frugter, stængler m.m. kan bevares i fugtige

omgivelser, i forkullet tilstand eller som aftryk. Undersøgelser kan

give oplysninger om lokal vegetation før kirkebyggeriets tid, om

planter, som har været bragt ind i kirken som buketter, mad m.m.

(Arkæologisk Felthåndbog N8).

Materialeundersøgelse Mange forskellige typer af undersøgelser af materialers kemiske

sammensætning og fysiske egenskaber dækkes af overskriften

materialeundersøgelse. Det er derfor særligt vigtigt at formulere

præcise problemstillinger ved inddragelse af sådanne undersøgelser.

Metode Bruges om tre forskellige ting.

- om projektets og afhandlingens metode (3.2)

- om fagmetode d.v.s. analyse- og forskningsmetode (3.1.1)

- om udgravnings- og registreringsmetoder (4.2.1)

Mængdeanalyse Er en vurdering af, hvorvidt en genstandstype udgør en

bemærkelsesværdig lille eller stor mængde. Sammenligningen kan

foretages med de øvrige fund i et samlet fund, med lokalområdet, med

anlægstypen, hvor de er fundet og med andre fund af samme

genstandstype. En mængdeanalyse kan stå for sig selv og anvendes i

tolkninger. Men ofte vil den være et redskab til at vurdere relevansen

af at foretage en spredningsanalyse (se denne).

Naturvidenskabelig

undersøgelse

Alle undersøgelser som foretages på naturvidenskabelig baggrund

hører i princippet med i denne kategori. Overgangen mellem

arkæologi og naturvidenskab er dog flydende, da mange af de enkle

tests kan udføres af arkæologer under udgravningen. Se Arkæometri.

Neutronaktivering Et materiales sammensætningen kan aflæses, når det beskydes med

neutroner (Als Hansen m.fl. 1982).

208

NIKU Norsk Institutt for Kulturminneforskning er oprettet ved at gøre en del

af det tidligere Riksantikvarens kontor til en selvstændig virksomhed,

som er baseret på indtægtsdækket virksomhed og rent fysisk ikke er

placeret hos Riksantikvaren. NIKU rådgiver om bl.a. bevaring,

restaurering, projektering og materialebrug og udfører arbejde inden

for samme områder. Se www.niku.no

Notat Et notat er en kortfattet beskrivelse at en begivenhed eller en

observation . Alternativet er en beretning (se denne).

Nødudgravning Er modsætningen til forskningsudgravninger. Nødudgravninger

foretages alene for at undersøge og registrere kulturlag forud for

bygge- og anlægsaktiviteter. Og derfor er det disse aktiviteter, som

bestemmer omfanget af den arkæologiske undersøgelse. I kirker er

aktiviteterne ofte istandsættelser og moderniseringer f.eks. ved

nedlægning af varmerør, fundamenter under orgler eller nye gulve. De

sidste 50 års arkæologiske undersøgelser i kirkegulve har næsten

udelukkende været nødudgravninger (4.2.1).

Omrodet = forstyrret. D.v.s. lag eller hele områder, hvor lagdelingen

(stratigrafien) er ændret ved en fysisk påvirkning, som har

sammenblandet tidligere adskilte lag. Ofte vil der være tale om, at den

samme jord er gravet op og smidt ned i hullet igen, evt. efter at være

iblandet nyt materiale.

Omstændigheder For begivenheder i kirker og for produktion af kilder forstå meget

bredt, som bl.a. administration, lovgivning, økonomi, samfundets

holdning og teknisk- og metodisk udviklingstrin.

Oprindelig bruges om spor, som er fra kirkens eller bygningsdelens første tid. I

databasen KirkeArk bruges udtrykket samtidig med første gulv om det

samme.

Problemstilling I forbindelse med kirkearkæologernes arbejde bruges problemstilling

= fokus = de spørgsmål, som kirkearkæologerne stiller til en konkret

udgravning eller generelt til arbejdet med kirkearkæologi og kirker.

Projekt Se afhandling

Proveniensbestemmelse Nogle typer materialeundersøgelser egner sig til

proveniensbestemmelse. Det kan f.eks. lade sig gøre om leret til en

teglsten eller et keramikskår stammer fra en bestemt lergrav.

RAS Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat er forgængeren til KUAS,

se denne.

Redeponeret Når et lag flyttes til et andet sted bliver det redeponeret. Et

redeponeret lag kan bestå af flere andre lag, som er flyttet dertil. Se

Dannelseshistorie.

209

Refleksiv arkæologi Er betegnelsen for postprocessuel arkæologi i praksis. Som

udgravningsmetode går refleksiv arkæologi ud på, at lægge vægt på

overvejelser, diskussioner og revurdering af alle tolkninger undervejs

i selve udgravningsprocessen og at dokumentere og dokumentere

disse refleksioner. Modsætningen er ureflekterede registreringer, som

først tolkes og diskuteres ved den efterfølgende bearbejdning.

Refleksiv arkæologi er blev diskuteret og afprøvet i årene efter

årtusindeskiftet (bl.a. Jensen 2005).

I kirkegulvsarkæologien har refleksion i udgravningssituationen

altid spillet en stor rolle. Men med den hage, at arkæologerne nok har

prioriteret refleksionen højt, men ofte har nedprioriteret registreringen

(4.2.1).

Registreringsmetode Under en udgravning registreres lag, strukturer, genstande, fotos,

midlertidige tolkning m.m. Måden, disse registreringer er struktureret

= registreringsmetoden er afgørende for kvaliteten af beretningen og

for andres mulighed for at bruge resultaterne.

Samlet fund Hermed menes en gruppe af genstande fra en udgravning eller

harpning af jorden fra en kirke. Ofte vil man indenfor arkæologien

bruge ordene fund eller fundgruppe om det samme. Det kan være et

problem at skelne mellem genstande, der er fundet ved samme

begivenhed og grupper af samme genstandstype. I denne forbindelse

menes med samlet fund, at det de har til fælles er begivenheden i

kirken, hvorved de er fundet.

Spor Er en bred samlebetegnelse for det, som kan ‖ses‖ i kirkegulvene.

D.v.s. rester af og tegn på aktiviteter, indretning og brug. I denne

afhandling bruges ordet ‖spor‖ om det, der kan identificeres. D.v.s.

det vi kender i forvejen og det som afhandlingen drejer sig om. Mens

ordet ‖struktur‖ bruges mere udefinerbart om arkæologiske

fænomener i al almindelighed. Nyere tids forstyrrelser kaldes ikke

spor.

Spredningsanalyse Foretages på baggrund af oplysninger om genstandes fundsted. Disse

oplysninger, som kan være mere eller mindre præcise, registreres

oftest på et udbredelseskort. Kortene er en visuel gengivelse af

spredningen, som kan danne grundlag for tolkninger om aktiviteter,

brug, dateringer m.m.

Struktur Struktur bruges bl.a. som en fællesbetegnelse for arkæologiske

fænomener som jordlag, mure, gulve, stolpehuller m.m. En struktur

kan bestå af flere strukturer. Se Spor.

Termoluminescens Visse mineraler kan optage og oplagre energi fra den radioaktive

stråling de modtager fra omgivelserne. Ved at måle denne energi kan

det tidspunkt, hvor materialet sidst var udsat for mindst 500 graders

varme, dateres (arkæologisk felthåndbog N6).

210

Udgravningsmetode Den metode hvorved et felt, et objekt eller noget jord undersøges har

afgørende betydning for, hvad der kan ses og hvilke muligheder der

under udgravningen og efterfølgende er for at afprøve nye

problemstillinger. Metoden bør altid beskrives i

udgravningsberetningen, da den spiller en stor rolle for tolkningen af

resultaterne.

Undersøgelse Begrebet ‖Undersøgelse‖ dækker enten en arkæologisk udgravning

eller en undersøgelse af en kirkebygning, hvor udgravning kan være

en del af undersøgelsen. ‖Undersøgelse‖ bruges også om

naturvidenskabelige undersøgelser, idet begrebet ‖Analyse‖

forbeholdes det arbejde, som bygger på undersøgelser og munder ud i

tolkninger.

Verdens Kulturarv UNESCOs definition:

Heritage is our legacy from the past, what we live with today, and

what we pass on to future generations. Our cultural and natural

heritage are both irreplaceable sources of life and inspiration. Places

as unique and diverse as the wilds of East Africa‘s Serengeti, the

Pyramids of Egypt, the Great Barrier Reef in Australia and the

Baroque cathedrals of Latin America make up our world‘s heritage.

What makes the concept of World Heritage exceptional is its

universal application. World Heritage sites belong to all the peoples

of the world, irrespective of the territory on which they are located.

Efter http://whc.unesco.org/en/about/ 10/8 2007

Zoologisk undersøgelse Dyreknogler, som findes i kirkegulve er oftest enkeltfundne og der er

ikke foretaget prøveudtagninger af jordlag med det formål at finde

små knogler (f.eks. fra fisk, mus og fugle), som normalt ikke kan ses

under en udgravning. En zoologisk undersøgelse har som

hovedformål at artsbestemme og at undersøge om skader og brud er

udført af mennesker med bestemte formål.

Ødekirke En ødekirke er en nedlagt kirke, som ikke fungerer som kirke

længere. Der er i dag en håndfuld middelalderlige kirker, som er øde

d.v.s nedlagte, men stadig er under tag. Herudover er der en del

ruiner, som kan ses over jordoverfladen. Men de fleste er i dag skjulte

fortidsminder, som kun kan undersøges arkæologisk. I kataloget til

denne afhandling (bilag 4) er 13 ødekirker, hvortil der er kilder i

ATA. De 13 ødekirker vises i fig. 3, men optræder i øvrigt ikke i

udbredelseskortene (2.3). Ødekirkernes fremtidige rolle i

kirkearkæologien behandles i kap. 7.5.

211

10 Resuméer

Det danske resumé og det engelske summary er to selvstændige tekster.

10.1 Resumé

Spor i kirkegulve

De sidste 50 års arkæologiske undersøgelser i kirkegulve

som kilde til sognekirkers indretning og brug

i middelalder og renæssance.

Kirkerne er vores ældste bevarede bygninger. Omkring 1700 af vore sognekirker er opført i

middelalderen, de fleste af dem mellem 1050 og 1200. Kirkebygningernes nuværende brug

som rammer om Folkekirkens religiøse liv, svarer til deres oprindelig brug som hellige steder

og rammer om tilbedelse. Siden 1953 har Nationalmuseets kirkearkæologer arkiveret

materiale fra 588 udgravninger og besigtigelser i 506 kirkers gulve med registrering af 1769

spor. Dette kildemateriale består af udgravningsberetninger, notater, opmålinger m.m., som

befinder sig i Nationalmuseets Antikvarisk-Topografiske Arkiv. Spor er i afhandlingen

opfattet som gulve, alterfundamenter, genstandsfund m.m.

Afhandlingens hovedspørgsmål er:

- Hvad ved vi i dag om sognekirkernes indretning og brug i middelalder og

renæssance?

- Hvorfor ved vi det?

- Hvad andet og mere vil vi gerne finde ud af i fremtiden, og hvordan finder vi ud af

det?

Med udgangspunkt i arkæologihistorisk kritik er omstændighederne for produktionen af

kilderne analyseret og vurderet. På denne baggrund er kilderne værdisat, og der er fremlagt

anbefalinger til kirkegulvsarkæologiens fremtidige prioriteringer og metoder. Desuden er

kildernes oplysninger systematiseret i databasen KirkeArk, som er designet i forbindelse med

ph.d.-projektet. På dette digitale grundlag er der foretaget kvantitative og sammenlignende

212

analyser af bl.a. sportypernes udbredelse, ‖hullerne‖ i vores viden om dem og

begivenhedstypernes indflydelse på, hvilke spor, der er registreret hvor og hvornår.

Kirkegulvsarkæologien er en veldefineret og velfungerende disciplin med en effektiv

administration og en stor ekspertise vedrørende kirker, kirkegulve og kirkegulvsarkæologi

koncentreret på få personer, som både har fungeret som udgravere og rådgivere for kirker og

menighedsråd. Koncentrationen af ekspertisen har vist sig at have store fordele for det

antikvariske arbejde med kirker, men den indebærer også, at der p.g.a. stram økonomi,

manglende tid til forskning og en lille personkreds, ikke er udviklet væsentlige nye hypoteser

og metoder indenfor kirkegulvsarkæologien i de sidste 40 år. I denne afhandling anbefales det

derfor, at der i fremtiden satses på metodeudvikling og på forskningsprojekter, som skal have

til formål at udvikle nye hypoteser.

10.2 English summary

Traces in Church Floors

Archaeological excavations and surveys of traces in church floors of the last decades,

as a source in the analysis of the layout and use of the parish church

in the Medieval Ages and the Renaissance.

This thesis focuses on archaeological excavations and surveys of the last 50 years recorded in

the Topographic Archive in the Danish National Museum. Around 1,700 of the Danish church

buildings are medieval, most of them built before 1200 AD. The term ―church archaeology‖

specifically means the practice of digging in the ground. Investigations of the building fabrics

and of written records are not included. Furthermore only parish churches and investigations

inside the buildings are dealt with.

The objects of the project are to

- Present an up-to-date version of what traces in the floors have told us about the layout

and use of the Danish parish church in the Medieval Ages and the Renaissance.

- Understand why we know this, and point out the advantages and disadvantages of the

methods of investigations and registrations of the last 50 years.

213

- Propose how to carry out church archaeology in the future by introducing new

methods and priorities.

The theories of the layout and use of the medieval parish church have not changed much since

they were published 40 years ago, despite that several hundreds of excavations have been

carried out since then. This project has not been able to dismiss them either. Probably this is

partly due to the fact, that the theories are solid. And partly to the fact, that for decades very

few new questions have been asked by church archaeologists to church floors. The reasons for

this are many, as both the background, i.e. the law, economy, time to spend, and the methods,

and the personal preferences, interests, and skills of the archaeologists play a role for the

results of each investigation and for the value of the archaeological sources in the archive.

These subjects are presented and debated as a basis of evaluating the information of the

archive before analysing the traces.

The basis of the project is a database, which was designed for the purpose of sorting out and

analysing the information of the archive by the means of a quantitative approach. The

contents of the archive turned out to be 588 investigations in the floors of 506 churches, with

a total of 1,769 recorded traces. These traces are mostly substantial and easy to find. While

delicate and hard-to-see traces are either not preserved in churches or not focused on by the

excavators. Less than 50% of the investigations in churches were carried out by

archaeologists and the rest by amateurs, architects or by unknown operators. Furthermore

there is a geographical aspect of this, as in western Denmark only 40% of the investigations

were carried out by archaeologists. Certain traces, i.e. floors, stairs, and stone benches are

mainly recorded by archaeologists. And these traces are mainly recorded in Eastern Denmark.

Floors are a good illustration of these circumstances, as in the investigated churches of eastern

Denmark 2.5 floors have been recorded per church, as in western Denmark less than 1.5

floors are recorded per church. Unfortunately it is not possible to tell, whether this

geographical difference is caused only by the difference in operators in east and west. Or if

there also has been differences in the medieval layout and the methods of building and

rebuilding of churches.

Some of the well-known traces as burials, altars, and difference of floor levels have to

be focused on more carefully in the future. And new traces have to be looked for. Modern

214

techniques of investigation and registration have to be introduced into archaeology of church

floors as well as the use of experts. First of all natural science have to be taken in to use again

after a long absence.

These years a change of generation is taking place among the Danish church archaeologists.

In the near future the National Museum will have to take steps to ensure stability of expertise

and not to loose the advantages of the methods of the last 50 years.

215

11 Litteratur

Adrian, Henrik & Poul Grinder-Hansen: Den romanske kirke – billede og betydning.

København 1995.

Albrethsen, Svend Erik: Mordstedet. Skalk 1971:6, s. 11-15

Als Hansen, Birgit: Middelalderlige glasmalerier. Hikuin 1, 1974, s. 87-96.

–: Et flisegulv fra teglens barndom. Hikuin 8, 1982, s. 155-164.

–: På sporet af et kirkerum. Danske kalkmalerier. Tidlig gotik 1275-1375 (red. Ulla

Haastrup). København 1989, s. 108-109.

–: Arkæologiske undersøgelser i Gundsømagle kirke 1988. Hikuin 17, 1990, s. 33-48.

–: På sporet af en forsvunden frådstenskirke i Himmerland. Hikuin 17, 1990, s. 27-32.

–: Medieval Painted Window Glass from Denmark. Medieval Europe. Art & Symbolism 7,

1992, s. 73-78.

–: Arkæologiske spor efter døbefontens placering i kirkerummet gennem middelalderen.

Hikuin 22, 1995, s. 27-40.

–: Gulve – i kirker. Bolig og familie i Danmarks Middelalder (red. E. Roesdahl). Højbjerg

2003, s. 247-253.

Als Hansen, Birgit & Morten Aaman Sørensen: Ishøj kirke. Et kirkerum fra 1100-årene og

op gennem middelalderen. Nationalmuseets Arbejdsmark 1975, s. 118-128.

–: Den usynlige kirke. Butterup kirkes indre i middelalderen. Strejflys over Danmarks

bygningskultur. Festskrift til Harald Langberg (red. R. Egevang). København 1979, s.

65-82.

–: Bistrup teglværk. Arkæologiske undersøgelser af en middelalderlig teglværkstomt ved

Roskilde. Hikuin 6, 1980, s. 221-26.

–: Kunsten under fødderne. Skalk 1980:1, s. 9-12.

–: Appendiks: Fjenneslev. Kirkebygning, restaureringer og arkæologi. Civitas Hierusalem.

Til alters med Biskop Absalon (forf. O. Norn 2003). 2003, s. 51-68.

–: Ornamenterede middelalderlige gulvfliser iDanmark. København 2005.

216

Als Hansen, Birgit, Morten Aaman Sørensen, Hugh McKerrell & K. Conradsen: Comparison

of Medieval Decorated Floor-tiles with Clay and Til Fragments from the Kilns at

Bistrup. Proceedings of the Nordic Conference on Thermoluminescence Dating and

Other Archaeometric Methods, held at Uppsala University, Sweden, 25.-26. Nov. 1976.

Risø 1977, s. 134-142.

Als Hansen, B., M. Aaman Sørensen, K. Heydorn, V. Mejdahl & K. Conradsen: Provenance

Study of Medieval, Decorated Floor-Tiles carried out by means of neutron activation

analysis. Archaeo-Physika 10. Proceedings of the 18th International Archaeoletry and

Symposium on Archaeological Prospection. Bonn 1978, s. 119-140.

Als Hansen, B., M. Aaman Sørensen, K. Heydorn, L. Højslet Christensen, V. Mejdahl,

M. Winther-Nielsen & K. Conradsen: The Bistrup project: A comparison of floor-tiles

from Medieval churches by means of neutron activation analysis. Second Nordic

Conference on the Application of Scientific Methods in Archaeology. Strasbourg 1982,

s. 383-39.

Als Hansen, Birgit & Henriette Rensbro: Kirkearkæologi fra pionertid til nutid – De sidste 50

års arkæologiske undersøgelser af kirkegulve. Nationalmuseets Arbejdsmark. 2007, in

print.

Andersen, Michael: Stormandsgårde ved kirkerne i Rye og kirke-Hyllinge. Medeltida

husbyggande –Symposium i Lund November1989. Lund Studies in Medieval

Archaeology. 1992, s. 184-190.

Antikvarisk-topografisk Arkiv. Nationalmuseets vejledninger (red. J.S. Jensen). København

1996.

Appel, Hans Henrik: Tinget, magten og æren. Studier i sociale processer og magtrelationer i

et jysk bondesamfund. Odense 1999.

Arkæologisk Felthåndbog (Museumstjenesten, Fortidsminderådet). Viborg, København

1980-.

Arkæologiske Udgravninger i Danmark (AUD). Det arkæologiske Nævn. København 1984-.

Becher, Tony & Paul R. Trowler: Academic Tribes and Teritory.2. ed., Buckingham 2001.

Bencard, Mogens: Arkæologiske undersøgelser i Ølgod Kirke. Fra Ribe Amt 1961,

s. 355-372.

Bendixen, Kirsten: Middelaldermønter i de sidste 10 års danske kirkefund. Nordisk

Numismatisk Årsskrift 1972, s. 49-70.

217

Berg, Karin: Mynter fra en stavkirke i Gudbrandsdalen. Hikuin 11, 1985, s. 249-260.

Bertelsen, Thomas: Kirkerne på landet. Vejle Amts årbog 1999, s. 110-132.

Bisgaard, Lars: Det religiøse liv. Middelalderens Danmark (red. P. Ingesman m.fl.).

København 1999, s. 118-135.

Blair, J og C. Pyrah (red.): Church Archaeology. Research Directions for the future. CBA

Research Report 104. London 1996.

Bodilsen, Ann, Susanne N. Gram, Marie F. Klemmensen, Janne F. Sørensen & Turi

Thomsen: Det Middelalderarkæologiske Metodenetværk. Arkæologisk Forum 4, 2001,

s.30.

Bonde, Niels, Aoife Daly & Kaare Lund: Nyborg Slot i nyt lys. Naturvidenskab og

bygningsarkæologi. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2000, s.137-152.

Borg, Kaj: Eketorp III: et medeltidsarkeologisk projekt. Report Series 72, Lund 2000.

Brill, Robert H & Brand A. Rising: Chemical Analysis of Early Glasses. Corning 1999.

Brøgger, Poul: Nørre Onsild kirke, Hobro kommune. Meddelelser fra Århus Stift. 1982,

s. 133-137.

Bruun Jørgensen, Ove, Svend Jørgensen, Knud Rosenlund og Birgitte Bruun Jørgensen:

Udgravning i Søndersted Kirke. Fra Holbæk Amt 1977, s. 53-93.

Brøndsted, Johannes: Thors fiskeri. Nationalmuseets arbejdsmark 1955, s. 92-104.

Carlsen, Elisabeth Barfod: Ting og typer. Arkæologisk Forum 15, 2006, s. 32-35.

Christensen, Charlie, Claus Malmros, Niels Bonde & Sabine Karg: Menneske og miljø –

naturvidenskab på Nationalmuseet gennem 70 år. Nationalmuseets Arbejdsmark 2007,

in print.

Christie, Håkon: Opp av hullene. Festskrift til Olaf Olsen på 60-års dagen den 7. juni 198

(red. A. Andersen m.fl.). København 1988, s. 273-279

-: Kirkearkæologi og kirkekunst. Studier tilegnet Sigrid og Håkon Christie. Øvre Ervik

1993.

Dahlerup, Troels: De fire stænder. 1400-1500. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie

bd. 6 (red. Olaf Olsen). 1989.

Danmarks Kirker. København 1933-.

Dyggve, Ejnar: Gorms temple and Harald's stave-church at Jelling. Acta Archaeologica 25,

1954, s. 221-239.

218

Engberg, Nils: Danske ødekirker: et kommenteret og perspektiveret katalog over

nedlagte middelalderkirker. Under udarbejdelse.

-: Sct. Mikkels kirke i Roskilde. Romu. Årsskrift fra Roskilde Museum 1980, s. 40-58.

-: Ødekirker. Arkæologiske Udgravninger i Danmark 1999, s. 7-19.

-: Ødekirker og middelalderen i Nordvestsjælland. Historisk Samfund 1905-2006.

Årbogen for kulturhistorien i Nordvestsjælland 2005-2006. Kalundborg 2006, s. 99-130.

Fabricius, L.P: Danmarks Kirkehistorie bd. 1-3. København 1934-36.

Feveile, Claus, Stig Jensen & Kaare Lund Rasmussen: Produktion af drejet keramik i

Ribeområdet i sen yngre germansk jernalder. Kuml 1997-98, s. 143-159.

Fuglsang, Signe H.: Kirkens utstyr i kristentiden. Fra hedendom til kristendom (red. M.

Rindal). Oslo 1996, s. 78-104.

Gelting, Michael: Mellem udtørring og nye strømninger. Omkring en symposierapport om

dansk middelalderhistorie. Fortid og Nutid 32, 1985, s. 1-12.

Græbe, Henrik & Else Roesdahl: Kirken ved Aggersborg. Nationalmuseets Arbejdsmark

1977, s. 14-26.

Græbe, Henrik, Birgit Als Hansen & Hans Stiesdal: Gundsømagle kirke. En

bygningshistorisk undersøgelse. Nationalmuseets Arbejdsmark 1990, s. 141-156.

Hansen, Poul: Thisted Kirke. Thisted 1978.

Harald Kent: Brændpunkter i reformationstidens gudstjenesteordning. København 1937.

Harris, Edward C.: Principles of archaeological stratigraphy. London 1979.

Heinemeier, Jan og Högne Jungner: C-14 datering af kalkmørtel. Arkæologiske udgravninger

i Danmark 1994, s. 23-34.

Henningsen, Peter: Rejsen mod virkeligheden : interview med Alex Wittendorff. Mentalitet

& historie : om fortidige forestillingsverdener (red. Charlotte Appel m.fl.). Ebeltoft

2002, s. 355-366.

Herleik Baklid: Nær folkje kallar på gud. Myntfunn under kirkegolv i socialhistorisk

perspektiv. Oslo 1993.

Hikuin. Kirkearkæologisk række. Resultater fra møder holdt i Danmark 1981 (=hikuin 9),

Sverige 1984 (=hikuin 12), Finland 1987 (=hikuin 17), Norge 1990 (=hikuin 20),

Danmark 1993 (=hikuin 22), Sverige 1997 (=hikuin 24). Finland 2001 (=hikun 30) og

Norge 2004 (=hikuin 33).

219

Hvass, Lone: Skt. Olai Kirke : Restaureringen af Helsingør Domkirke 2000-2001 og

undersøgelserne af de borgerlige begravelser. Helsingør 2001.

Høgsbro Østergaard, Knud: Undersøgelser i Aastrup Kirke. Fra Ribe Amt 1953,

s. 277-311.

–: Arkæologiske undersøgelser i Faaborg Kirke ved Varde. Fra Ribe Amt 1954,

s. 454-482.

–: Arkæologiske undersøgelser i Billum Kirke. Fra Ribe Amt 1955, s. 601-24.

–: Arkæologiske undersøgelser i Viv kirke. Vejle Amts Årbog 1957, s.5-25.

–: Arkæologiske undersøgelser i Brørup Kirke 1953-54 og maj 1962. Aarbøger for

Nordisk Oldkyndighed og Historie 1962, s.1-36.

–: Vester Starup Kirke. Starup sogn. Spredte træk af et hedesogns historie (red. L.S.

Jespersen). 1972, s. 243-45.

–: Nogle iagttagelser i Kalvslund Kirke under Restaureringen 1952-53. Fra Ribe Amt 1974,

s. 404-42.

–: Bække kirke og Ravnunge-Tues runesten. Fra Ribe Amt 1975, s. 340-361.

Ingesman, Per: Middelalderen - en introduktion. Middelalderens Danmark. Kultur o

samfund fra trosskifte til reformation (red. P. Ingesman m.fl.). København 1999,

s. 8-15.

Jacobsen, Grethe og Nanna Damsholt: Indledning. Kirkehistorier. Rapport fra et

middelaldersymposium (red. N. Damshol m.fl.). København 1996, s. 9-18.

Jacobsen, Henrik: En statistik over de eksisterende middelalderkirker i Danmark. Medeltiden

och arkeologin. Festskrift til Erik Cinthio (red. A. Andrén m.fl.). Lund 1986, s. 145-55.

Jensen, Bernard Eric: Historie - livsverden og fag. København 2003.

Jensen, Chr. Axel: Alterstolper fra Jydske landsbykirker. Aarbøger for Nordisk

Oldkyndighed og Historie 1911, s. 206-32.

Jensen, Claus Kjeld: Refleksiv feltarkæologi. Arkæologisk Forum 12, 2005, s.21-24.

Jensen, Jørgen Steen: Et møntfund fortæller om Aarup valfartskapel i Sønderjylland.

NNUM 1973:5, s. 131-13.

–: Foredrag om mønter fra Sønderjyske kirkegulve. Numismatisk forening for Nord- og

Sydslesvig 15. Årg., nr. 7. 1976, s. 2-3.

–: Mønter fra kirkegulve i det gamle Holbæk. Fra Holbæk Amt 1976, s. 115-130.

–: Kirkegulvsmønter. Hikuin 3, 1977, s. 295-30.

220

–: Møntfund fra kilder og brønde i Danmark - en skitse. Nordisk Numismatisk Unions

Medlemsblad 2007:1, s. 3-7.

Jexlev, Thelma,Peter Riismøller & Mogens Schlüter: Dansk glas i renæssancetid 1550-1650.

København 1970.

Johannsen, Birgitte Bøggild: Billeder i brug. Lidt om andagt, kult og sjælestiftelser i

senmiddelalderens Odense. Hikuin 26, 1999, s. 83-100.

Johannsen, Hugo: Danmarks Kirker. Baggrund og historie. Från romantik till nygotik.

Studier i kyrklig konst och arkitektur tillägnade Evald Gustafsson. Stockholm 1992, s.

205-215.

Johannsen, Hugo og Claus M. Smidt: Kirkens Huse. Danmarks Arkitektur 5. København

1981.

Johannsen, Willy: Et gravfund i Højby Kirke. Fra Holbæk Amt 1963, s. 53-66.

Jørgensen, Hans Henrik Lohfert: Fra sløret glimt til åbenbaret syn. Kirkerummet som ramme

for den visuelle oplevelse af det hellige fra tidlig til sen middelalder. Undervejs mod

Gud. Rummet og rejsen i middelalderlig religiøsitet (red Mette Birkedal Bruun m.fl.).

København 2004, s. 169-187.

Kieffer-Olsen, Jakob: Grav og gravskik i det middelalderlige Danmark – 8

kirkegårdsudgravninger. Højbjerg 1993.

Kjær, Ulla: Indledning. Folkekirkens konsulentordning. Rapport fra Kirkeministeriet. 1999,

s. 5-9.

Kjær, Ulla og Hans Krongaard Kristensen: Fromhedslivet. Dagligliv i Danmarks

middelalder (red. Else Roesdahl). København 1999, s. 288-323.

Kjær, Ulla og Poul Grinder-Hansen: Kirkerne i Danmark 1-2. København 1988.

Kjær, Ulla, Karl Søndergaard Nielsen & Kirsten Trampedach: Nationalmuseet i kirken.

Nationalmuseets Arbejdsmark 1998, s. 167-182.

Koch, L.: Gudstjenesten i den danske kirke efter reformationen. Kirkehistoriske Samlinger

5. rk. 1. Bd. 1901-03, s. 1-, s. 161-, s. 337- & s. 647-.

Koch, L. og H.F. Rørdam: Fortællinger af Danmarks Kirkehistorie fra 1517 til 1848.

København 1889.

Kristensen, Hans Krongaard: Kirker og klostre. Middelalderens Danmark. København 1999,

s. 254-27.

221

Kristensen, Hans Krongaard og Kaare Lund Rasmussen: Sct. Nicolai Kirkes

Bygningshistorie. Årbog for Svendborg og omegns Museum 2000, s. 70-85.

–: Proveniensbestemmelse af brændt ler i middelalderlige bygninger.Bygningsarkæologiske

Studier 2001-2002, s. 83-93.

Kristensen, Hans Krongaard og Jens Vellev: Teknik. Dagligliv i Danmarks middelalder. En

arkæologisk kulturhistorie (red. Else Roesdahl). København 1999, s. 206-238.

Krogh, Knud: Kirken mellem højene. Skalk 1966:2, s. 5-10.

–: Arkæologiske undersøgelser i Nørre Nebel kirke. Fra Ribe Amt 1957, s. 293-33.

–: Sandager kirke. Lidt om bygningen og dens historie. Festskrift i anledning af

restaurering af Sandager Kirke. Odense 1958, s. 10-15.

–: De faldt ned midt udi sommeren. Skalk 1964:3, s. 14-20.

–: Det grønne æg. Skalk 1965:4, s. 13-15.

–: Gyldent alter, glasmalerier og andre fund fra Malt kirkes kor. Fra Ribe Amt 1971,

s.513-47.

–: Gåden om Kong Gorms grav : historien om Nordhøjen i Jelling .Vikingekongernes

monumenter i Jelling, bd. 1. 1993.

Krogh, Knud og Olfert Voss: Fra hedenskab til kristendom i Hørning. Nationalmuseets

Arbejdsmark 1961, s. 5-34.

Knud J. Krogh & Bodil Leth-Larsen: Hedensk og Kristent. Fundene fra den kongelige

gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling, bd. 2. 2007.

Lausten, Martin Schwarz: Danmarks kirkehistorie. København 1987.

Lausten, Martin Schwartz (red.): Palladius, Peder. En visitatsbog. Udgivet på nudansk med

indledning og noter af Martin Schwarz Lausten. København 2003.

Levin, Erik: Arkæologisk kirkebeskrivelse. Illustrationer til brug i undervisningen.

Moesgård 1986. Upubl.

Liebgott, Niels-Knud: Dansk Middelalderarkæologi. København 1989, s. 137-169.

Lindahl, Fritze: Valdemarernes mønter, især ANNO DOMINI MCCXXXIIII-mønter

belyst ved løsfund fra kirkerne. Nordisk Numismatisk Årsskrift 1963, s. 50-60.

Lov om Folkekirkens kirkebygninger og Kirkeministeriets lovbekendtgørelse nr. 454 af

11. Juni 1992 med indarbejdede ændringer. På internettet:

http://147.29.40.90/_GETDOCM_/ACCN/A20070000729-REGL

222

Mackeprang, M.: Vore landsbykirker. København 1920.

–:Danmarks Middelalderlige døbefonte. Højbjerg 2003.

Madsen, Per Kristian: Pest, krige, borge en uægte søn og et nyt tag på Arrild Kirke.

Nationalmuseets Arbejdsmark 2005, s. 125-138.

Møller, Elna: Om danske lektorier. NationalmuseetsArbejdsmark 1950, s. 129-138.

–: Den middelalderlige kirke som byggeplads. Fortid og Nutid bd.XXI, hft.4, 1961,

s. 260-27.

–: Fra Snoldelev til Vorgod. Videbæk Sparekasse 1868-1968 (A. Kaae red.). Videbæk

1968, s. 7-25.

–: Kirkernes fjender – Brand? Tryk? Fugt? Varme m.m.? Hikuin 9, 1983, s. 79-82.

Møller, Elna og Olaf Olsen: Danske trækirker. Nationalmuseets Arbejdsmark 1961, s. 35-58.

Møller, Elna & Henrik Græbe: Uggeløse kirke i søgelyset. Nationalmuseets Arbejdsmark

1972, s. 67-76.

Müller, Inger Helene Vibe: Kirkefunn som arkeologisk og kulturhistorisk kildemateriale.

Universitetets Oldsaksamling Årbok 1982-83, s. 183-198.

Nielsen, Karl Kristian: Undersøgelserne i Værløse kirke 1956. Årsskrift. Udgivet af historisk

forening for Værløse 1956, s. 5-14.

–: En undersøgelse i Farum kirke. Årsskrift. Udgivet af historisk forening for Værløse 1960,

s. 30-32.

Nilsson, Bertil: Kvinnor, män och barn på medeltida begravningsplatser. Uppsala 1994.

Norn, Otto: Lys af lys - kirkekunst og liturgi i romansk tid. AC revu. Academicum

Catholicum 3, 1994, s. 7-19.

–: Civitas Hierusalem. Til alters med Biskop Absalon. Herning 2003.

Nyborg, Ebbe: Mikaels-altre. Hikuin 3, 1977, s. 157-182.

–: Om kirkekunsten, kirkearkitekturen og middelalderens virkelighed. Tradition og

Historieskrivning, Acta Jutlandica LXIII:2 (red. U. Haastrup m.fl.). Århus 1987,

s. 85-93.

–: Kirke og kloster. Da klinger i muld. 25 års arkæologi i Danmark (red. S. Hvass m.fl.).

1993, s. 242-47.

–: Kirke, sogn og bebyggelse o. 1000-1300. Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen

gennem 10.000 år (red. S. jensen m.fl.). Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 1998,

s. 191-210.

223

–: Kirkernes indretning og skatte. Vejle Amts årbog 1999, s. 133-157.

Ødum, Søren: Dormant Seeds in Danish Ruderal Soils. Hørsholm 1978.

Olsen, Olaf: Kirkegulvet som arkæologisk arbejdsmark. Nationalmuseets Arbejdsmark 1958,

s. 17-30.

–: Skt. Mikkel i Slagelse. Om en nyfunden 1000-tals kirke og dens forhistorie.

Nationalmuseets Arbejdsmark 1958, s. 131-15.

–: St. Jørgensbjerg kirke. Arkæologiske undersøgelser i murværk og gulv. Aarbøger for

Nordisk Oldkyndighed og Historie. 1960, s.1-68.

–: Sankt Ibs kirke i Vindebode. Et bidrag til Roskildes ældste historie. Fra Københavns

Amt 1962, s. 61-87.

–: Hørg, hov og kirke : historiske og arkæologiske vikingetidsstudier. København 1966.

–: Middelalderkirkens møblering. Skalk 1966:5, s. 11-15.

–: Rumindretning i romanske landsbykirker. Kirkehistoriske Samlinger 1967, s. 235-258.

–: Rabies archaeologorum. Fortid og nutid 1979, s. 276-281.

–: Elna Møller. Kirkens bygning og brug. Studier tilegnet Elna Møller (red. H. Johannsen).

1983, s. 1-7.

Olsen, Olaf og Palle Friis: Sankt Olai i Hjørring. Glimt af en nordjysk købstads ældste

historie. Nationalmuseets Arbejdsmark 1966, s. 119-127.

Ottosen, Knud: Liturgien i Danmark 1540-1610. Reformationens konsolidering i de

nordiske länderna 1540-1610 (red. Ingmar Brohed). Oslo 1990, s. 258-278.

–: Liturgi og ritualer i middelalderen. Kristendommen i Danmark før1050. Et symposium i

Roskilde den 5.-7. februar 2003. Roskilde 2004, s. 13-19.

Pantzar, Cecilia: Kyrkan som spegel av samhället - Reflektioner kring Södrum och Slättåkra

(C-uppsats i Medeltidsarkeologi). Lund.

Pedersen, Morten: Brugen af kapelbetegnelsen i det middelalderlige Slesvig Stift.

Aspekter af det slesvigske sognemønsters etablering og udvikling. Hikuin 33, 2006,

s. 29-60.

Pentz, Peter: Vore gamle våbenhuse og deres tidlige brug. KUML 1982-83, s. 223-43.

Rasmussen, Carsten Porskrog og Lennart S.: Herremænd og borge. Middelalderens

Danmark (red. P. Ingesman m.fl.). København 1999, s. 82-99.

Rasmussen, Kaare Lund: C14-dateringer. Arkæologiske udgravninger i Danmark.

København 1998, s. 310-26.

224

Rasmussen, Jens & Anne Riising: Biskop Jacob Madsens visitatsbog 1588-1604. Odense

1995.

Riising, Anne: Danmarks middelalderlige prædiken. København 1969.

Riising , Anne & Mogens Seidelin: Biskop Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641. Odense

1991.

Ringbom, Åsa: Ännu en gang Markus Hiekkanen. Tieteessä tapahtuu 2004:5, s. 44-45.

Rodwell, Warwick: English heritage book of Church Archaeology. London 1989.

Roesdahl, Else: Om middelalderarkæologi og historie - replik. Historisk Tidsskrift 100,

hft. 1, 2000, s. 238-240.

–: En gravplads fra tidlig kristen tid - Fyrkat. Kristendommen i Danmark før1050. Et

symposium i Roskilde den 5.-7. februar 2003 (red. N. Lund). Roskilde 2004, s.153-158.

–: Hvornår blev kirkerne bygget ? Kristendommen i Danmark før1050. Et symposium i

Roskilde den 5.-7. februar 2003 (red. N. Lund). Roskilde 2004, s. 201-206.

Rosell, Ingrid: Att forska om kyrkor. Vägledning om arkiv. Stockholm 1979.

Roussell, Aage: Nationalmuseet og kirkerne. Nationalmuseets Arbejdsmark 1955, s. 5-25.

Skov, Erik: Almuebænk eller herremandsstol. Strejflys over Danmarks Bygningskultur.

Festskrift til Harald Langberg (red. R. Egevang). København 1979.

–: Kirkerestaurering - set gennem Nationalmuseets briller. Viborg Stifts Årbog 1980,

s. 47-70.

Stiesdal, Hans: Ligger neden for sin broders grav. Skalk 1970:6, s. 3-8.

–: Stenløse kirke og dens restaurering 1956-57. Fra Frederiksborg Amt 1962 , s. 3-54.

–: Hvidernes grave i Sorø. Nationalmuseets Arbejdsmark 1970, s. 209-11.

–: Gård og kirke. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1980, s. 166-170.

–: Grave i tidlige vesttårne, nogle nyere iagttagelser. Hikuin 9, 1983, s. 7-26.

Thaastrup-Leth, Anne Katrine: Trækirker i det middelalderlige Danmark indtil ca. 1100.

Hovedfagsspeciale i Middelalderarkæologi, Aarhus Universitet 2002. Upubl.

–: Trækirkerne i det middelalderlige Danmark indtil ca. 1100. Hvornår blev de bygget ?

Kristendommen i Danmark før1050. Et symposium i Roskilde den 5.-7. februar 2003

(red. N. Lund). Roskilde 2004, 207-21.

Ulriksen, Jens: Vindeboder - Roskildes tidlige havnekvarter. Cuvitas Roscald – fra byens

begyndelse (red. T. Christensen & M. Andersen). Roskilde 2000, s. 145-199.

225

Ulsig, Erik: Højmiddelalder (1050-1350). Middelalderens Danmark (red. Ingeman m.fl.).

København 1999, s. 28-39.

Vellev, Jens: Altre og alterindvielser. Særligt i Odense stift. Fynske Minder 1975, s. 23-61.

Voss, Olfert og Mogens Ørsnes: Alfabetisk register til stednummerfortegnelsen.

Nationalmuseets 1. Afd. 1963.

Wienberg, Jes: Den gotiske labyrint. Middelalderen og kirkerne i Danmark. Lund Studies in

Medieval Archaeology. 1993.

–: Gyldne altre, kirker og kritik. Hikuin 22, 1995, s. 59-76.

–: Pseudoarkeologi och sakral topografi. Folkvett 2002:3, s. 6-34.

–: Kirkearkæologi - fra stil til kulturarv. META 2006:3, s. 19-29.

–: Time travelling. On the Road. Studies in honour of Lars Larsson. Acta

Archaeologica Lundensia. 2007, s. 110-11.

Wittendorff, Alex: ”Fire stolper holder et skidehus”. Christian IVs Verden (red. S. Ellehøj).

København 1988, 214- 248.

–: På Guds og Herskabs nåde. Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie bd. 7 (red. Olaf

Olsen). 1989.

www.kulturarv.dk: Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.

www.km.dk/findsogn.html: Kirkeministeriets Liste over kirker.

www.natmus.dk: Nationalmuseets hjemmeside

www.niku.no: Norsk Institutt for Kulturminneforsknings hjemmeside

www.portal.unesco.org: Unesco‘s hjemmeside om Kulturarv.

www.riksantikvaren.no: Den norske Riksantikvarens hjemmeside

www.raa.se: Det svenske Riksantikvarieämbetets hjemmeside

www.m.lst.se: Länsstyrelsen i Skånes hjemmeside.

226

Bilag 1 ”Harpecirkulæret”

227

Denne kopi af ‖harpecirkulæret‖ er sandsynligvis den originale version fra 1956. Teksten er

forfattet af Olaf Olsen (4.2.4).

228

Bilag 2 Nationalmuseets kirkekonsulentfunktion (fra Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk 19. okt. 2004)

Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion

Nationalmuseet er Kirkeministeriets konsulent i antikvariske, arkitektoniske,

bevaringsmæssige og kulturelle spørgsmål.

Når et menighedsråd planlægger ændringer eller istandsættelser af kirkegård, kirkebygning,

inventar eller gravminder - alt med en alder på over 100 år - skal projektet godkendes af

vedkommende stiftsøvrighed. Dette gælder også, hvis det drejer sig om nybyggeri på

kirkegården eller umiddelbart uden for denne.

Som grundlag for sin beslutning indhenter stiftsøvrigheden udtalelser fra sine faglige kon-

sulenter, og det er her, Nationalmuseet kommer ind i billedet. Museets medarbejdere tager

stilling til projektet ud fra et overordnet hensyn til kirkens karakter og bevaringen af kirkens

kunst- og kulturhistoriske værdier. I sidste ende træffes afgørelsen af stiftsøvrigheden.

Men da Nationalmuseet er antikvarisk forpligtet over for hele den danske nation, kan museet

også yde direkte rådgivning til det enkelte menighedsråd, evt. på stedet. Denne rådgivning

koster ikke menighedsrådet noget.

Museet deltager endvidere i f.eks. møder arrangeret af de kirkelige myndigheder i forbindelse

med igangværende sager eller for at tage evt. problemer i opløbet.

Nationalmuseet har desuden ansvaret for at foretage arkæologiske udgravninger i kirkerne og

på kirkegårdene, f.eks. i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.

Nationalmuseet foretager konserveringsfaglige vurderinger af kalkmalerier og inventar.

Museets kalkningstjeneste rådgiver menighedsråd, der står over for at skulle have kalket

deres kirke, og sikrer, at nykalkningen sker på den mest hensigtsmæssige måde. For denne

type opgaver gælder, at den første besigtigelse og den deraf følgende rapport udføres uden

udgifter for menighedsrådet. Hvis Nationalmuseet herefter anmodes om at forestå arbejdet,

udføres dette efter regning.

Uanset hvilket konserveringsværksted, menighedsrådet måtte vælge, må restaureringer af

kalkmalerier og inventar kun udføres i henhold til et forslag, der er tilvejebragt gennem

Nationalmuseet og godkendt af stiftsøvrigheden.

Nationalmuseet varetager undervisningen om kirkernes historie og om den daglige

vedligeholdelse på de løbende kurser for gravere og kirketjenere, og museets medarbejdere

inddrages ofte som foredragsholdere i forbindelse med konventer, møder for

provstiudvalgsmedlemmer etc.

Resultaterne af Nationalmuseets kirkekonsulentfunktion arkiveres i museets Antikvarisk-

Topografiske Arkiv. Dette arkiv, der rummer både skriftligt og billeddokumentarisk materiale

om de enkelte sogne siden begyndelsen af 1800-tallet, har en læsesal med åbningstid for alle

interesserede tirsdag-fredag 13-16.

Nationalmuseets kirkekonsulentfunktion. Det daglige arbejde Nationalmuseets engagement i de danske kirker er begrundet i lovgivningen om folkekirkens

kirkebygninger og kirkegårde. Inden for den almindelige bygningsfredning gælder, at enhver

bygning opført før middelalderens officielle udløb i 1536 automatisk er fredet. Men

229

Danmarks største og bedst bevarede gruppe bygninger fra denne tid: folkekirkens næsten

1700 middelalderlige kirkebygninger, er undtaget fra denne regel. Ligesom de knap 1000

nyere kirker er de i første række defineret som brugshuse.

Men loven sidestiller menighedsrådenes pligt til at sørge for, at kirkerne danner de bedst

mulige rammer om de kirkelige handlinger, med pligten til at "sikre, at der ikke sker en for-

ringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde". Derfor bakker

både de bygningsmæssige myndigheder - med de kongelige bygningsinspektører - og de

kulturelle - med Nationalmuseet og Det kongelige Akademi for de skønne Kunster - op om

Kirkeministeriet.

Nationalmuseets rådgivningsfunktion har siden 1861, da de antikvariske aspekter blev en del

af den kirkelige lovgivning, været knyttet til de medarbejdere, der har Danmarks middelalder

og renæssance som deres primære arbejdsfelt. At den museumsfaglige ekspertise har rod i

netop denne periode skyldes, at langt de fleste af de danske kirkebygninger, deres

kalkmalerier og meget af deres inventar, stammer fra enten middelalderen eller renæssancen.

Men arbejdet med kirkerne rækker langt udover såvel de faglige som de kronologiske

grænser. Det lader sig heller ikke lære gennem én bestemt uddannelse. De museums-

inspektører, der i dag er tilknyttet kirkearbejdet, er således uddannet som historikere, kunst-

historikere, middelalderarkæologer eller arkitekter. De har gradvis fået greb om det anti-

kvariske kirkearbejde ved praktisk erfaring og masser af diskussioner med kollegerne. I dag

er der også tilføjet en konserveringsfaglig ekspertise i form af konservatorer med specialer i

kalkmalerier og forskellige typer kirkeinventar.

I praksis bliver de sager, der er sendt ind til Nationalmuseet fra stiftsøvrigheder, menig-

hedsråd, arkitekter osv. over hele landet, fordelt ved ugentlige møder. Fordelingen sker til en

vis grad ud fra hver enkelt medarbejders speciale. Men det er en oplagt fordel, ikke alene i

diskussionerne om sagerne, men også for sikringen af en ensartet sagsbehandling, at alle véd

så meget som muligt om alt. Derfor kommer alle også over hele landet, både på papiret og i

praksis.

230

Bilag 3 Kort over danske stednumre

Amter med fed skrift 1-23 og herreder med lille skrift . På efterfølgende side er en liste over

de 23 amter med deres herreder. Kort og liste er kopieret fra Alfabetisk register til

stednummerfortegnelse (Voss og Ørsnes 1963).

231

232

Bilag 4 Katalog

Katalog

Oplysninger i Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv

Spor i sognekirkers gulve registreret 1953-2004 Uddrag af databasen KirkeArk

(Forklaring er i kap. 5.1.4)

010101 Annisse Annisse Sogn, Holbo Hrd., Frederiksborg Amt

Andet Ildsted i tårnets SV hjørne. Brandlag i grube. Granitkvadrene i

hjørnet var tydeligt varmepåvirkede. Stratigrafisk over gruslag

(gråbrunt grus, som ellers er øverste lag).

Grav 12 grave. Heraf nogle fra før tårnets tid.

Andet Vestportal eller niche.

Udgravning ved fagfolk 1984 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 164/84

Kilder: Beretning, Opmåling

010102 Blistrup Blistrup Sogn, Holbo Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 88 mønter, 2 stk. vinduesglas

Sidealter I de østlige hjørner. Uden fundamenter. Ældre end det ældste

gulv

Gulv Mørtelgulv med enkelte sten under. Foran syddør med

forstærkning af sten

Vægbænk I begge skibets sider fra sidealtre til døre. Og i vesthjørnerne

(ikke midt på vestvæg). Uden fundament, før opr. gulv.

Trappe/trin Trin foran dørene, 22 cm højt. Forsætter i vest som forhøjning.

Overflade er mørtel.

Fontepodium Øst for dørene. Ovalt (max 140 cm). På opr. Gulv. Kun et trin

er bevaret.

233

Gulv Munkestensgulv, hovedsagelig i sildebensmønster.

Udligner højdeforskel.

Gulv Munkestensgulv. Eftermiddelalderligt. Dækker de nedbrudte

sidealtre og vægbænke.

Gravsten Lille, 1200-tal.

Andet Underlag for pulpiturstolper fra nyere tid.

Vestforhøjning

Udgravning ved fagfolk 1966 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 441/65

Kilder: Beretning, Møntliste, Opmåling, Notat

010107 Mårum Mårum Sogn, Holbo Hrd., Frederiksborg Amt

Gulv Stenbrolægning lagt i ler. Herunder opr. overflade.

Sandsynligvis ikke opr. gulv.

Genstand 54 mønter

Stolpehul Pælehuller efter tilspidsede og nedbankede pæle. Under gulv.

Mønster kunne ikke erkendes i grøfterne

Udgravning ved fagfolk 1960 Nationalmuseet Mogens Bencard

J.nr. 661/60

Kilder: Beretning, Møntliste

010108 Nødebo Nødebo Sogn, Holbo Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 27 mønter, hvoraf nogle er harpefund

Sidealter 2 stk. i skibets østende. Genbrugt som underlag for prædikestol.

Med kvaderindridsning på opr. Puds (lige som kirken

indervægge)

Gulv Grov mørtel. 10 cm over flisegulv. Også på forsiden af sidealter.

3. bevarede gulvlag. Er muligvis underlag for et gulv.

Gulv Flisegulv af glaserede fliser med cirkelformet stempeldeko. Lagt

i mørtel

Gulv Oprindeligt. Materiale oplyses ikke.

234

Vægbænk Bevaret østligst i skibets nordside

Udgravning ved fagfolk 1981 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 113/81

Kilder: Notat, Opmåling, Møntliste

010109 Ramløse Ramløse Sogn, Holbo Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 10 mønter, heraf en fundet i grav og de øvrige fundet i jordfyld i

tårnrummet

Udgravning ved fagfolk Nationalmuseet

J.nr. 180/72

Kilder: Møntliste

010110 Søborg Søborg Sogn, Holbo Hrd., Frederiksborg Amt

Gravkammer Muret grav i sakristi. Under flisegulv

Gulv Flisegulv. Kvadratiske, røde munkestensfliser 11x11".

Ukendt 1953 Arkitekt Hardie-Fischer

J.nr.

Kilder: Opmåling

010112 Valby Valby Sogn, Holbo Hrd., Frederiksborg Amt

Grav

Sidealter Placering er usikker. Måske i korbuen.

Vægbænk Ved skibets nord, syd og oprindelig vestmur.

Fundament Oprindelig vestmur.

Gulv Mørtelgulv, oprindeligt. 47 cm under nuv. Gulv.

Trappe/trin I norddør 3-4 cm over opr. Gulv.

Genstand 17 mønter, harpefund.

235

Ukendt 1965 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr.

Kilder: Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1969 Nationalmuseet Morten Aaman

Sørensen

J.nr. 575/68

Kilder: Skitse, Møntliste

010113 Vejby Vejby Sogn, Holbo Hrd., Frederiksborg Amt

Mur Fra nedrevet apsis.

Gulv Mørtelgulv i kor.

Gulv Flisegulv. Ældre end hvælv.

Gulv Murstensgulv, yngre end hvælv.

Gulv Pikstensgulv. Kommentar: i niveau med alterbordets underkant.

Det er ikke indtegnet.

Andet Fyldlag af nedrivningsaffald eller byggelag.

Gulv Munkestensgulv. Sandsynligvis efter hvælv.

Vægbænk Langs vestforlængelsens nord- og sydmur. Med pudset

overflade. Opr. 35 cm høj.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt

Gulv Mørtelgulv, sekundært.

Stolpehul 3 stolpehuller i vestforlængelsen sydside. Yngre end

mørtelgulve.

Andet Trappe ? Til vestforlængelsens øvre stokværk med trin foran.

Samtidig med opr. Gulv.

Genstand 11 mønter, gulvfliser, bogspænde, perle, mørtelprøve af opr.

gulv.

Udgravning ved fagfolk 1969 Nationalmuseet Elna Møller

J.nr.

Kilder: Skitse

236

Udgravning ved fagfolk 1997 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1272/97

Kilder: Beretning, Opmåling

010202 Ferslev Ferslev Sogn, Horns Hrd., Frederiksborg Amt

Grav Grave. Ældre end sakristiet.

Byggelag

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1404/87

Kilder: Beretning, Skitse

010203 Gerlev Gerlev Sogn, Horns Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 3 mønter i skib og 1½ mønt i tårnrum. Harpefund.

Ikke-fagfolk udgravning/

iagttagelse 2003 Vides ikke

J.nr. 853/03

Kilder: Notat

010204 Krogstrup Krogstrup Sogn, Horns Hrd., Frederiksborg Amt

Gravkammer Under kor med 3 kister. Tøndehvælvet.

Genstand Kistebeslag.

Besigtigelse ved fagfolk 1971 Nationalmuseet Niels Knud Liebgott

J.nr. 142/71

Kilder: Beretning, Genstandsliste, Opmåling

010206 Selsø Selsø Sogn, Horns Hrd., Frederiksborg Amt

Mur Væg af teglsten (vinkel) i skibets nv hjørne.

Sandsynligvis gravkammer.

Gulv Mørtelgulv i skibet.

Gravkammer I kor og apsis.

237

Fontepodium Øst for dør. Midt i skibet.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1996 Arkitekt Krogh Hansen

iagttagelse J.nr. 819/96

Kilder: Opmåling

010304 Gørløse

Gørløse Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt

Fundament I tårnbuen. Skibets vestmur.

Hovedalter 180 x 80 cm. 70 cm fra østmuren.

Gravkammer Muret begravelse i kor.

Besigtigelse ved fagfolk 1977 Nationalmuseet Niels Jørgen Poulsen

J.nr. 845/76

Kilder: Notat

010306 Jørlunde Jørlunde Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 44 mønter med nummererede fundområder, men der er ingen

plan, som viser områdernes placering.

Gulv Lergulv i skibets NØ hjørne. Ældre en hvælvingspiller.

Højdeforskel Oprindeligt har skibets gulv skrånet mod øst. Derfor er der

bevarede gulvlag i vest.

Gulv Flisegulv. Bevaret som mørtelunderlag med spor efter fliser.

Gulv Mørtelgulv. Under flisergulv, over teglgulv. Med smudslag.

Gulv Teglgulv under mørtelgulv. Med smudslag.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt. Under teglgulv. 13 cm tykt.

Grav Flere i skibet.

Stolpehul Ved triumfvæggen. Tolkes som fra en spinkel stilladsstolpe.

Mur Oprindelig vestmur.

Gulv Flisegulv af kvadratiske fliser 16½ x 16½ cm. I tårn.

238

Gulv Murstensgulv i tårn i sildebensmønster.

Gulv Jordgulv i tårn.

Gulv Lergulve i tårn. Over mørtelgulv. Under jordgulv.

Gulv Mørtelgulv i tåårn. Nedertse. Herover er lergulve.

Udgravning ved fagfolk 1964 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr.

Kilder: Andet, Opmåling, Møntliste

010308 Lynge Lynge Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt

Andet Formuldede strøer efter stoleværk eller gulv. På lerlag.

Vægbænk Langs nor, syd og vestvæg i skibets vestende. Spor efter

nedrevne vægbænke.

Gravkammer I sakristi.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1963 Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse J.nr.. 784763

Kilder: Skitse

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1002/87

Kilder: Beretning, Opmåling

010309 Nørre Herlev Nørre Herlev Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 17 mønter. Harpefund.

Gravsten Fundet under prædikestol.

Gulv Flisegulv i skibets SØ hjørne. Kvadratiske 18-19 cm Med klar

blygalsur, én med indstemplet ornamentik.

Besigtigelse ved fagfolk 1974 Arkitekt Rolf Graae

J.nr. 278/74

Kilder: Avis, Møntliste, Notat, Skitse

239

010310 Oppe Sundby Oppe Sundby Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt

Andet Trappe i skibets sø hjørne.

Sidealter Muligvis rest af sidealter i skibets sø hjørne.

Byggelag I tårnrum.

Grav I tårnrum.

Udgravning ved fagfolk 1982 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 68/82

Kilder: Opmåling

010312 Slangerup Slangerup Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand Mørtelgulv, 30 cm under nuv. gulv.

Fontepodium Midt i tårnrummet, diam 60 cm, 25 cm højt.

Andet Centralgrav i gravhøj, som kirken er bygget ovenpå. 3 m lang

forgænger sten, fundamenter fra den middelalderlige kirke. Inkl.

apsis.

Byggelag Fra nuv. Kirke og nedbrydningslag fra.

Fundament Østforlængelse af middelalderkirkens kor.

Fundament Vestforlængelse af middelalderkirkens skib.

Genstand Alle løsfund. 334 mønter, præstesignnet.

Udgravning ved fagfolk 1978 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 85/81

Kilder: Beretning, Opmåling

Besigtigelse ved fagfolk 1986 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr.

Kilder: Notat

240

010313 Uggeløse Uggeløse Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 33 mønter, vindueglas

Fundament Skibets oprindelige østmur.

Fundament Korets oprindelig østmur og apsis.

Gulv Munkestensgulv i kor og skib (højdeforskel ca. 35 cm).

Højdeforskel Munkestensgulvet ligger ca, 35 cm højere i koret end i skibet.

Vægbænk Ved koret syd- og nordvæg.

Vægbænk Ved skibets nordside. Bevaret i vestenden.

Højdeforskel Fra vestenden af skibet til østenden af skibet.

Trappe/trin Podium foran korbuen. Herpå står sidealtre. Der er 2 trin ned til

skibet. Fra korbuen er 1 trin ned til koret.

Gravkammer 2 murede grave og andre grave i tårnrum.

Frådstensgraven Er ældre end tårnet og yngre end.

Udgravning ved fagfolk 1971 Nationalmuseet Elna Møller

J.nr. 366/73

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste, Notat

010314 Uvelse Uvelse Sogn, Lynge-Frederiksborg Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand Harpefund: 12 mønter, 1 kridtpibe, 1 potteskår, fliser og en

materialeprøve af opr. gulvlag.

Gulv Munkestensgulv blandet med fliser. Respekterer tilsyneladende

vægbænk langs skibets sydmur, denne kunne dog ikke påvises.

Gulv Lergulv med teglsmulder. Oprindeligt.

Sidealter Niche i væg. Og foran en plint (i forband med mur), d.v.s. meget

smal og derfor ikke et bord.

Vægbænk I tårnrummet nord og sydside.

241

Udgravning ved fagfolk 2000 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 793/01

Kilder: Beretning, Opmåling

010412 Tikøb Tikøb Sogn, Lynge-Kronborg Hrd., Frederiksborg Amt

Stolpehul 3 stolpehuller i kirkens sydside.

Mur Skibets vestmur sås under tårnbuen.

Grav Flere grave.

Genstand 80 mønter, kistebeslag, vinduesglas.

Besigtigelse ved fagfolk 1958 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 824/57

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste, Genstandsliste

010505 Melby Melby Sogn, Strø Hrd., Frederiksborg Amt

Gulv Munkestensgulv. Lagt på 5 cm sand. Formodentlig

oprindelige.

Gulv Munkestensgulv, sekundært. Bevaret som mørtellag med spor

efter munkesten.

Byggelag Oversmurt med et lag mørtel. Under opr. gulvlag.

Genstand 1 mønt og 1 potteskår.

Udgravning ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Henrik Jacobsen

J.nr.

Kilder: Notat, Møntliste

010508 Tjæreby Tjæreby Sogn, Strø Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 137 mønter.

Ukendt 1961 Vides ikke

J.nr. 492/60

Kilder: Møntliste

242

010509 Torup Torup Sogn, Strø Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 54 mønter.

Gulv Jordgulv i tårntrappens indgang.

Gulv Munkestensgulv fra hvælvslagningens tid.

Grav Flere grave i tårn og skib.

Udgravning ved fagfolk 1971 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 166/72

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

010601 Farum Farum Sogn, Ølstykke Hrd., Frederiksborg Amt

Genstand 292 mønter, perler, keramik, flisefragm., kridtpiber.

Fundament Oprindeligt vestfundament (skib).

Fundament I tårnbue. Tolkes som strækmur.

Andet Kakkelovnsfundamenter ved skibets nord- og sydmur.

Vægbænk Ses af gulvets afgrænsning.

Gulv Mørtelgulv med sten. Kaldet: romansk gulv. Set i skibets

sydside og i nord ved dør og i vestudvidelsen.

Gulv Flisegulv. Kaldet: middelaldergulv. Kvadratiske teglfliser. Set

ved skibets norddør.

Højdeforskel Mellem skibet og vestudvidelsen. Ca. 10 cm.

Gravsten 2 stk. i tårnrum.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1960 Amatør Karl Kristian Nielsen

iagttagelse J.nr. 201/59

Kilder: Beretning, Notat, Brev, Opmåling, Møntliste

243

010605 Stenløse Stenløse Sogn, Ølstykke Hrd., Frederiksborg Amt

Fundament Apsis ? Set ved korets væg.

Genstand 75 mønter.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt. På lerunderlag.

Lægmandsalter Eller trin/podium foran korbuen. Det er podiets nv hjørne, som

er ses, af det opr. Gulvs afgrænsning. Herunder er undergulv af

ler.

Vægbænk Langs skibets nord-, syd- og vestmure. Lerunderlaget er under

vægbænkene, men mørtelgulvet lagt efter.

Fundament Opr. triumfmur.

Gulv Mørtelgulv i opr. Kor. Mere magret end i skibet. Men i samme

højde.

Gulv Flisegulv. Af kvadratiske fliser 14 x14 cm, lagt i mørtel i

mønster med gl. og ugl.

Sidealter I begge sider er opført efter lægmandsalteret er nedlagt. Der er

en grav, som er yngre end lægmandsalteret og yngre end

sidealteret.

Udgravning ved fagfolk 1956 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr. 164/56

Kilder: Litteratur, Opmåling, Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 847/96

Kilder: Notat, Opmåling

010607 Ølstykke Ølstykke Sogn, Ølstykke Hrd., Frederiksborg Amt

Gravkammer Frådstensgrav med pudset inderside.

Udgravning ved fagfolk 1984 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 342/84

Kilder: Notat, Opmåling

244

020101 Borup Borup Sogn, Ramsø Hrd., Københavns Amt

Genstand 2 mønter.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 67/91

Kilder: Møntliste

020107 Køge Køge Sogn, Ramsø Hrd., Københavns Amt

Genstand 34 mønter.

Fontepodium I tårnrum. Cirkelrundt ommuret af kridtsten. Diam. 240

cm. Tangerer næsten Syd- og vestmuren. Spor efter trin med

diam 180 cm. Delvist muret af kileformede sten, som muligvis

stammer fra tilsvarende men mindre podium i den tidligere

kirke.

Gulv Kvadratiske teglfliser 20 x 20 cm. Ligger op til fontepodium.

Genstand Gulvflise.

Gravkammer Sandsynligvis viser tegningen et snit i et gravkammer.

Ukendt 1988 Nationalmuseet Jesper Sort

J.nr.

Kilder: Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr.

Kilder: Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1997 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 620/97

Kilder: Beretning, Opmåling

020109 Rorup Rorup Sogn, Ramsø Hrd., Københavns Amt

Gulv Munkestensgulv i sildebensmønster.

Andet To rækker teglsten. Formodentlig vederlag for bænkerækker i

tårnrummet.

245

Trappe/trin 70 cm bredt trin af tegl foran alteret. Sandsynligvis

oprindelig i korudvidelsen sammen med munkestensgulv.

Gulv Munkestensgulv i kor. Sandsynligvis oprindeligt i

korudvidelsen.

Gulv Munkestensgulv i sakristi. Sandsynligvis oprindeligt.

Genstand 6 mønter, knap, kridtpibe, perler, glaseret gulvtegl, vinduesglas.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 184/92

Kilder: Beretning, Møntliste, Genstandsliste, Opmåling

020111 Ølsemagle Ølsemagle Sogn, Ramsø Hrd., Københavns Amt

Genstand 7 mønter.

Gulv Munkestensgulv i skibets sydside og sydsiden af

vestforlængelsen. Samtidig med blandet gulv i nordsiden. Yngre

end vestforlængelsen.

Gulv Blandet materiale, munkesten, fliser , kalksten m.m. i skibets

nordside. Samtidig med munkestensgulvet i sydsiden.

Fundament Skibets oprindelige vestfundament.

Gulv Lergulv i skibets vestende.

Byggelag Mørtel.

Vægbænk Ved skibets oprindelige vestmur. Set som afgrænsning af lergulv

35 cm fra fundament.

Gravkammer Kridtstensgrav.

Udgravning ved fagfolk 1984 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 29/85

Kilder: Beretning, Møntliste, Opmåling

020204 Glostrup Glostrup Sogn, Smørum Hrd., Københavns Amt

Gravkammer I korets sø hjørne.

246

Hovedalter Fundament til tidligere alter. Knap 1 meter fra østvæg.

Fundament Ældre våbenhus under nuværende. Set som fundament og

teglgulv.

Besigtigelse ved fagfolk 1973 Nationalmuseet Peder Fuglsang

J.nr. 364/73

Kilder: Notat, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 2004 Nationalmuseet Hanne Dahlerup Koch

J.nr. 4/2004

Kilder: Opmåling, Notat

020205 Herstedvester Herstedvester Sogn, Smørum Hrd., Københavns Amt

Gulv Mørtelgulv i tårnet. Ældste af 3.

Gulv Lergulv. 2. Af 3.

Gulv Mørtelgulv. Yngste af 3.

Udgravning ved fagfolk 2005 Nationalmuseet Hans Mikkelsen

J.nr. 613/2005

Kilder: Beretning, Opmåling

020208 Ishøj Ishøj Sogn, Smørum Hrd., Københavns Amt

Gulv Flisegulv. Udjævner trin i kor og i korbuen.

Trappe/trin Dørtærsklerne lå 20 cm over oprindeligt gulv i skibet.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt i kor (vestende) og skib. Med samme

højde.

Trappe/trin Trin foran alter.

Hovedalter Fundament.

Vægbænk Ved skibets nord- og syd- og vestmur. I vest så bred, at det er

muligt, at der har været et trin foran.

Trappe/trin I korbuen. 1 trin op fra både skib og kor.

Vestforhøjning Ikke forhøjning. Mur vest for dørene. Vestarrangement. Set som

spinkelt fundament.

247

Fontepodium Midt i skibet lige øst for dørene. Med rampe til koret.

Andet Rampe fra fontepodium til kor.

Gulv Lergulv. Sekundært. Respekterer fontepodium og vægbænke. Er

ikke i kor og skibets vestende. Som nu altså må have ligget 13

cm lavere end skibets østende.

Gulv Jordgulv. Dækker vægbænke og fontepodium.

Sidealter Yngre end hvælvinger.

Udgravning ved fagfolk 1973 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr.

Kilder: Litteratur, Opmåling

020209 Ledøje Ledøje Sogn, Smørum Hrd., Københavns Amt

Grav Fra nyere tid.

Besigtigelse ved fagfolk 2004 Nationalmuseet Henriette Rensbro

J.nr. 869/2004

Kilder: Notat, Opmåling

020216 Værløse Værløse Sogn, Smørum Hrd., Københavns Amt

Gulv Mørtel og ler gulv i skibet. Oprindeligt.

Gulv Flisegulv af kvadratiske flise. Uglaserede.

Vægbænk Ved skibets vægge. Set ved gulvlaget afgrænsning.

Gulv Store kampestensheller.

Gulv Munkestensgulv. Oprindeligt i våbenhuset.

Vægbænk I våbenhus. Oprindelige.

Gravkammer Flere grave bl.a. en muret i våbenhuset.

Forgænger træ Trækirke. Set i form af stolpehuller og grøft.

Genstand 77 mønter, materialeprøve af trækul fra stolpehul, keramik,

glasskår, kridtpiber, kistebeslag, perler.

248

Stolpehul Stilladshuller fra stenkirkens tid.

Udgravning ved fagfolk 1957 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 212/56

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1994 Lokalmuseum Jørgen Seit Jespersen

J.nr. 1621/93

Kilder: Beretning, Naturvidenskabelig undersøgelse

020303 Gladsaxe Gladsakse Sogn, Sokkelund Hrd., Københavns Amt

Gravkammer Muret af gule flensburger teglsten.

Genstand Teglfliser og grønglaserede tagtegl, puds med bemaling.

Udgravning ved fagfolk 2004 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 713/04

Kilder: Notat, Genstandsliste

020310 Søllerød Søllerød Sogn, Sokkelund Hrd., Københavns Amt

Genstand 36 mønter + ikke beskrevne genstande.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1974 Arkitekt

iagttagelse J.nr. 465/75

Kilder: Møntliste

020311 Tårnby Tårnby-Kastrup Sogn, Sokkelund Hrd., Københavns Amt

Genstand 24 mønter.

Ukendt 1973 Nationalmuseet Robert Egevang

J.nr. 467/75

Kilder: Møntliste

020401 Fløng Fløng Sogn, Sømme Hrd., Københavns Amt

Genstand 1 mønt, flisestumper.

249

Vægbænk Langs tårnets syd- og vestmur.

Fontepodium I tårnrum. Af marksten og mørtel. Diam. ca. 150 cm. På

jordgulv. Lergulvet respekterer podiet.

Gulv Lergulv. Over jordgulvet. Dækker vægbænkene, men

respekterer fontepodiet.

Gulv Jordgulv. Med 2-3 cm ler i overkanten og formodentlig udløbet

med et tyndt lag mørtel. Under fontepodiet og lergulvet.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt. 10 cm tykt uden.

Vægbænk I skibets SV hjørne.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt.

Gulv Tynde smuds og kalklag.

Trappe/trin Foran tårnbuen. Stratigrafisk forhold til or. Gulv er ikke

beskrevet. Pudset.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 29/92

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

020403 Gundsømagle Gundsømagle Sogn, Sømme Hrd., Københavns Amt

Gulv Grus og træstrøer. Underlag for tidligere stolerækker.

Specielt Korgitter, Set som spinkelt fundament i korbuen, som

begravelser respekterer.

Genstand 37 mønter, vinduesglas, materialeprøver, bogspænde, flise,

spænde, keramik, vinduesglas,blysprodse,slagger, blyplombe,

kridtpibe.

Gulv Stenbrolægning i kor. Efter apsidens nedbrydning.

Gulv Stenbrolægning i skib. Fra omkring hvælvslagningens tid.

Hovedalter Sekundært. Efter nedbrydning af apsis. Står på flisegulv. Her

foran et trin.

Trappe/trin I kor. Foran sekundært alter. Overflade af fliser.

250

Gulv Flisegulv i kor. Sekundært. Fra før apsis er nedrevet. Ældre end

trin og sekundært alter.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt i kor.

Trappe/trin Mellem kor og skib. 12 cm højt af frådstenskvadre.

Gulv Mørtelgulve i skib.To mørtelgulve. Her imellem et lag med

støbeaffald.

Andet Kulturlag med metalslagger mellem de to sekundære

mørtelsgulve.

Vægbænk

Gulv Mørtelgulv i skib. Oprindeligt. Mørtel på sten på ler.

Sidealter Oprindelige.

Fontepodium Midt i skib. Oprindeligt. Diam. ca. 200 cm.

Stolpehul Ved triumfbue. Fra skranke. Samtidig med muret inventar.

Andet Fritstående bænke i Nord, syd og vest. Sekundære.

Andet Stort stenfyldt hul i midtergang. Uberørt af begravelser. Gravet

efter opr. gulv og før murede.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt i tårn.

Vægbænk I tårn.

Fontepodium Eller alter i tårnrum. Først midt på gulvet siden flyttet til

vestvæggen.

Grav Nogle ældre end kirken.

Udgravning ved fagfolk 1988 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 232/90

Kilder: Beretning, Genstandsliste, Møntliste, Opmåling

020405 Himmelev Himmelev Sogn, Sømme Hrd., Københavns Amt

Genstand 28 mønter.

Gulv Stenbrolægning i våbenhuset.

251

Gravkammer

Fundament Tidligere kor.

Gulv Oprindeligt gulv i tårnrum. Materiale er ikke oplyst.

Grav Mange grave.

Gravkammer Muret grav i tårnrum.

Udgravning ved fagfolk 1973 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr. 162/73

Kilder: Notat, Opmåling, Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1988 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 232/90

Kilder: Beretning, Genstandsliste, Møntliste, Opmåling

020406 Hvedstrup Hvedstrup Sogn, Sømme Hrd., Københavns Amt

Genstand 26 mønter.

Fundament Oprindeligt kor.

Gulv Mørtelgulv i skib.

Oprindeligt Vestforhøjning, forhøjning i vestende. Højdeforskel på 10-12

cm. Selve trinnet er ikke set.

Sidealter I skibets østhjørner. Ikke i forbandt. Sat op før opr.

Trappe/trin Sekundær fra skib til kor. 2 trin. Lagt i forbindelse med nyt kor.

Byggelag

Gulv Munkestensgulv i kor. Stratigrafisk under nuværende alterbord.

Hovedalter Fundament. Vest for nuværende.

Udgravning ved fagfolk 1966 Nationalmuseet Morten Aaman

Sørensen

J.nr. 204/66

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

252

020407 Jyllinge Jyllinge Sogn, Sømme Hrd., Københavns Amt

Genstand 19 mønter.

Vægbænk Østligst i skibets sydside. I forbandt med væggen.

Sidealter I skibets SØ hjørne.

Gulv Lergulv med kalk på eller mørtelgulv med lerunderlag.

Oprindeligt.

Mur Fundament til nedbrudt triumfmur.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1979 Amatør

iagttagelse J.nr. 97/80

Kilder: Notat, Møntliste, Skitse

020410 Sankt Mikkel Nedlagt

Roskilde Sogn, Sømme Hrd., Københavns Amt

Vægbænk

Gulv Mørtelgulv i skib.

Gulv Flisegulv i skib. Underlag af muldblandet ler.

Grav Flere. Bl.a. en som er yngre end fundamentet og ældre end

mørtelgulvet.

Genstand 2 mønter.

Udgravning ved fagfolk 1980 Nationalmuseet Nils Engberg

J.nr. 1142/81

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

020412 Sankt Ib Nedlagt

Sankt Jørgensbjerg Sogn, Sømme Hrd., Københavns Amt

Genstand 77 Mønter, keramik, gulvfliser.

Gulv Lergulv på udstøbt mørtel.

Stolpehul Stilladshuller.

Vægbænk Ved skibet nord-, syd- og vestvægge. Ældre end opr. gulv. På

beskedent fundament af småsten.

253

Sidealter Set som afslutning af opr. gulv.

Andet Kalkkule fra nyere tid.

Trappe/trin 2 trin fra skib til kor.

Stolpehul Pulpiturstolper 160 cm fra skibets sydvæg.

Udgravning ved fagfolk 1960 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr.

Kilder: Beretning, Genstandsliste, Opmåling, Møntliste

020412 Sankt Jørgensbjerg Sankt Jørgensbjerg Sogn, Sømme Hrd., Københavns Amt

Grav Mange og undersøgte.

Forgænger sten Stenkirke.

Andet Bronzealderhøj med gravkammer si skib og randsten i tårn.

Genstand 134 mønter, ring, signet, perle, bogspænde, knapper,

vinduesglas, keramik.

Stolpehul Muligvis fra forgængers hovedalter.

Gulv Lergulv med mørtel overflade fra forgænger.

Gulv Lergulv.

Andet Møntskat i forgænger.

Gulv Mørtelgulv.

Udgravning ved fagfolk 1953 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 141/53

Kilder: Litteratur, Opmåling, Møntliste, Genstandsliste,

Naturvidenskabelig undersøgelse

020502 Havdrup Havdrup Sogn, Tune Hrd., Københavns Amt

Gulv Flisegulv i kor, set som mørtelunderlag med flisespor.

Andet Fontefod begravet i tårnrum.

254

Besigtigelse ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 694/87

Kilder: Notat, Opmåling

020504 Karlslunde Karlslunde Sogn, Tune Hrd., Københavns Amt

Gulv Munkestensgulv i sildebensmønster.

Vægbænk I tårnrummets vestniche.

Fontepodium I tårnrummets vestende. Ikke hævet. Men viser sig som en

mørtelflade i et munkestensgulv. I mørtlen er

spor efter en rund ting. Muligvis er podiet ældre end

munkestensgulvet, som har udlignet en opr. højdeforskel.

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1670/96

Kilder: Beretning, Opmåling

020505 Karlstrup Karlstrup Sogn, Tune Hrd., Københavns Amt

Gulv Munkestensgulv i sildebensmønster. Ældre end udvidelse af

sidealtre.

Vægbænk I korets nordside. Af kridtstenskvadre.

Trappe/trin Et to skifter højt trin 70 cm foran alter. Samtidig med

munkestensgulvet.

Andet Norddøren er lukket før gulvet er lagt.

Trappe/trin Foran syddør er munkestensgulvet et skifte lavere end i resten af

skibet, for at døren skal kunne åbnes. Trinnet er rundet.

Gulv Mørtelgulv i skib. Oprindeligt.

Gulv Mørtelgulv sekundært. Respekterer fontepodium.

Fontepodium Af munkesten i skibets vestende. Diam. 130 cm.

Trappe/trin Trin i kor lige vest for triumfbuen. Muligvis både i 1. og 2.

mørtelgulv.

Genstand 2 mønter, materialeprøver.

255

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 77/89

Kilder: Beretning, Opmåling

020506 Kildebrønde Kildebrønde Sogn, Tune Hrd., Københavns Amt

Genstand Gulvfliser genanvendt som undergulv under .

Byggearb/rest. uden 1999 Håndværker

udgravn./besigt. J.nr. 586/99

Kilder: Notat, Genstandsliste

020507 Kirke Skensved Kirke Skensved Sogn, Tune Hrd., Københavns Amt

Gulv Mørtelgulv. Muligvis det oprindelige i skib.

Udgravning ved fagfolk 1972 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr.

Kilder: Notat, Skitse

020509 Snoldelev Snoldelev Sogn, Tune Hrd., Københavns Amt

Forgænger træ Jordgravet stavvæg og stolpehuller fra ældste forgænger af træ.

Forgænger træ Stolpehuller fra yngste forgænger af træ.

Udgravning ved fagfolk 1953 Nationalmuseet Elna Møller

J.nr.

Kilder: Litteratur, Opmåling

020510 Solrød Solrød Sogn, Tune Hrd., Københavns Amt

Gravkammer I kor af gule, rødmamorerede tegl. Plankeloft.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 76/92

Kilder: Notat, Skitse

256

020511 Tune Tune Sogn, Tune Hrd., Københavns Amt

Fontepodium Eller alter ved tårnrummets vestside.

Gulv Flisegulv. Omlagt og suppleret med tegl og kalksten.

Gulv Flisegulv oprindeligt. Set som mørtellag med spor efter fliser

Vægbænk Ved skibets ydermure.

Sidealter Sekundært alterbord foan niche. I forbandt med hvælvpille.

Genstand 17 mønter.

Gulv Munkestensgulv i vestforlængelsen, 25 cm under nuværende.

Mur Skibets oprindelige vestmur.

Besigtigelse ved fagfolk 1970 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr. 518/69

Kilder: Notat, Skitse

Udgravning ved fagfolk 1983 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 82/84

Kilder: Notat, Møntliste, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1999 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 684/99

Kilder: Notat

020602 Gershøj Gershøj Sogn, Volborg Hrd., Københavns Amt

Grav Flere.

Fundament Skibets opr. vestmur.

Gulv Flisegulv af glaserede tegl, som ud for døren var erstattet med

tegl og uglaserede fliser.

Trappe/trin Spor efter trin lige indenfor syddør. I forbindelse med flisegulv.

Gulv Mørtelgulv. Skråner op mid tærskelsten af pudset frådsten (ved

syddør). Oprindeligt.

257

Andet Tærskelsten af pudet frådsten ved syddør. Samtidig med

mørtelgulvet, som skråner op mod tærsklen.

Besigtigelse ved fagfolk 1986 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 230/86

Kilder: Notat, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 333/89

Kilder: Notat, Opmåling

020605 Kirke Hyllinge Kirke Hyllinge Sogn, Volborg Hrd., Københavns Amt

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt. Med smudslag. Herover er vægbænk og sekundært

mørtelgulv.

Gulv Mørtelgulv, sekundært. Sammehørende med vægbænk.

Vægbænk Samtidigt med sekundært gulv.

Udgravning ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 701/94

Kilder: Notat, Skitse

020606 Kirke Sonnerup Kirke Sonnerup Sogn, Volborg Hrd., Københavns Amt

Trappe/trin 4 trin foran korbue. Samtidig med opr. mørtelgulv.

Gulv Mørtelgulv i skib. Oprindeligt.

Gulv Lergulv. 2. Gulv. Med lag af kalk og smuds på overfladen. Med

mønt i overfladen.

Genstand 1 mønt in situ på på 2. gulv.

Gulv Lergulv. 3. gulvlag i skib. Med kalk og smudslag på toppen.

Gulv Lergulv. 4. Gulv i skib. Overflade bortgravet.

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 474/91

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

258

020608 Kisserup Kisserup Sogn, Volborg Hrd., Københavns Amt

Gravkammer

Gulv Flisegulv i kor. Set som mørtelaftryk foran alter.

Mur Skibets oprindelige vestmur.

Gulv Mørtelgulv udstøbt over marksten. Oprindeligt.

Genstand 2 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1964 Arkitekt Marinus Andersen

iagttagelse J.nr.

Kilder: Skitse

Ukendt 1991 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 832/93

Kilder: Opmåling, Møntliste

020609 Lyndby Lyndby Sogn, Volborg Hrd., Københavns Amt

Gulv Munkestensgulv 13 cm under det daværende i 2000.

Udgravning ved fagfolk 2000 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 588/00

Kilder: Notat, Skitse

030103 Raklev Raklev Sogn, Ars Hrd., Holbæk Amt

Gravkammer Registrering af kendt gravkammer.

Besigtigelse ved fagfolk 1985 Vides ikke Anders Alsløv

J.nr. 1035/84

Kilder: Notat

030107 Svallerup Svallerup Sogn, Ars Hrd., Holbæk Amt

Hovedalter Ældre alter har stået længer mod vest med afstand til østmur. Er

sandsynligvis flyttet til nuværende plads i senmiddelalderen.

259

Trappe/trin Trin i kor (desuden er stadig i brug trin mellem skib

og kor).

Fundament Fundament fra ældre og mindre tårn.

Gulv Pletter af middelalderligt gulv.

Andet Kalkgrube i sideskibet.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1965 Præst Erik Kyndal

iagttagelse J.nr. 442/65

Kilder: Beretning, Avis

030110 Årby Årby Sogn, Ars Hrd., Holbæk Amt

Gulv Rester af gammelt mørtelgulv i koret.

Andet Kamin i våbenhuset.

Forgænger Af kampesten. Set af KdFL i kor og ifølge avis i skibet.

Sidealter I nord og syd i skibet.

Genstand 11 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1965 Marinus Andersen

iagttagelse J.nr.

Kilder: Skitse, Avis, Møntliste

030206 Gørlev Gørlev Sogn, Løve Hrd., Holbæk Amt

Genstand 77 mønter fra skib, kor og våbenhus, kridtpiber, keramikskår.

Gulv Oprindeligt gulv af ler og munkesten i skibet.

Andet Kalkgrube i sideskib.

Andet Kvindeindgang ses i fundament.

Fundament Ældre tårn.

260

Udgravning ved fagfolk 1964 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr.

Kilder: Beretning, Opmåling

Ikke-fagfolk udgravning 1964

/iagttagelse J.nr. 252/65

Kilder: Møntliste, Avis

030215 Ørslev Ørslev Sogn, Løve Hrd., Holbæk Amt

Genstand 10 mønter.

Ukendt 1964 Vides ikke

J.nr. 95/64

Kilder: Møntliste

030301 Butterup Butterup Sogn, Merløse Hrd., Holbæk Amt

Genstand 28 mønter.

Vægbænk oprindelige, men ikke i forbandt med væggene, skib syd, nord,

øst og vest, kor syd og nord. Korets sydbænk er forhøjet 2

gange som følge af.

Genstand Materialeprøve mørtel. Oprindeligt grågult med noget

grus og meget kalk. Ombygningens mørtel er hvid med fint

gråsort grus.

Gulv Mørtelgulv udstøbt over håndstore sten. 3-5 cm tykt.Støbt op ad

bænkene.

Fontepodium I midtakse øst for dørene. Gulvet under podiet viser tegn på slid.

Af sten og mørtel.

Højdeforskel Gulvet hævedes 10 cm fra øst for vestforhøjning til foran

triumfmur.

Vestforhøjning

Trappe/trin 50 cm = 3 trin fra skib til kor.

Gulv Reparation af første gulv med lerholdig mørtel. Næsten helt slidt

bort.

261

Gulv Rester af trægulv over mørtelgulvet.

Andet Fritstående bænke i nord, syd og vest.

Sidealter Ikke oprindeligt. I nordsiden.

Gulv Tykt mørtelgulv. Samtidig med fritstående bænke. Meget tykt.

Udligner vestforhøjning og lidt af højdeforskellen til koret.

Gulv Flisegulv. Sandsynligvis omlagt og forhøjet flere.

Udgravning ved fagfolk 1979 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 270/79

Kilder: Møntliste, Litteratur, Opmåling

030302 Grandløse Grandløse Sogn, Merløse Hrd., Holbæk Amt

Fundament Tidligere tårn.

Udgravning ved fagfolk 1960 Nationalmuseet Elna Møller

J.nr.

Kilder: Notat, Skitse

030307 Nørre Jernløse Nørre Jernløse Sogn, Merløse Hrd., Holbæk Amt

Genstand Harpning: 1 mønt og gulvfliser.

Gulv Mørtelgulv i tårn og skibets vestende + skibets østende.

Oprindeligt. Mod sædvane er gulvet et par cm lavere i øst end i

vest.

Vægbænk Ved skibets vestvæg. 40 cm bred.

Trappe/trin Højdeforskel på gulv i tårn (højest) og skibets vestende på 15

cm.

Andet Opr. smallere triumfbue.

Andet Tårntrappe. Det fremgår ikke om den er oprindelig. Senere

nedbrudt.

Gulv Munkestensgulv.

Fontepodium Eller alterfundament i tårnrum midt for vestmuren.

262

Gulv Teglstensgulv over munkestensgulvet i tårnet.

Gulv Jordgulv, fast. Muligvis rest af trægulv over teglstensgulvet.

Genstand 9 mønter og diverse småfund.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1960 Amatør Hans Bak Jensen

iagttagelse

J.nr.

Kilder: Brev

Udgravning ved fagfolk 1980 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 141/80

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

030308 Soderup Soderup Sogn, Merløse Hrd., Holbæk Amt

Fundament Romansk kor. Med meget sporadisk fundament.

Vestforhøjning Vestforhøjning. Sporene er svære at tolke og dette er et forsøg.

Forhøjningen er i så fald bevaret efter en ombygning. Trinkant i

syd af kvader og i nord af teglsten.

Gulv I skibets vestende (vidst nok foran og under trin til

vestforhøjning). Med frådstensbrokker.

Gulv Fedt mørtelgulv på vestforhøjning.

Gulv Fliser, kvadratiske røde teglfliser. Ældre eller samtidige med

hvælv.

Udgravning ved fagfolk 1968 Nationalmuseet Elna Møller

J.nr. 778/68

Kilder: Notat, Skitse

030310 Store Tåstrup Store Tåstrup Sogn, Merløse Hrd., Holbæk Amt

Gulv Yngste af 4 gulvlag. Munkesten.

Gulv Næstyngst gulv af 4. Dette gulvs overflade mangler. Men

pudsspor på hvælvingspillen viser, at der på dette sted må have

været et gulvniveau.

Gulv 3. yngste gulv af 4. munkesten. Muligvis samtidig med

overhvælvingen.

263

Gulv Oprindeligt mørtelgulv.

Udgravning ved fagfolk 1988 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 44/88

Kilder: Beretning

030311 Sønder Asmindrup

Sønder Asmindrup Sogn, Merløse Hrd., Holbæk Amt

Genstand Harpefund: 9 mønter fundet i skibets sydside, mørtel,

pudsskaller, blysprodse, 5 stk. vinduesglas. Fundet

øst for syddøren.

Vægbænk Skibets sydside (set af Græbe mod øst i 1975 og af BAH mod

vest i 1992). Stedvist bevaret i fuld højde 35

cm med pudset overflade. Desuden vest for syddør i skibets SV

hjørne (i den tidligere dobbelte tårnarkade).

Gulv Mørtelgulv foran vægbænk. Udstøbt over flade marksten. Støder

op til vestforhøjning.

Vestforhøjning Vestforhøjning. Trin på 10 cm vest for syddør. Forhøjningens

flade er mørtel

Gulv Kalkgulv i tårnrummet.

Gulv Spor efter strøer fra trægulv i overfladen på underliggende

kalkgulv.

Gulv Munkesten under kalkgulv, kan være rester af tidligere gulv.

Gulv Munkestensgulv i skib. 10 cm levere end overkant af vægbænk.

Gravkammer I skibets midtergang. Ikke undersøgt nærmere.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1958 Arkitekt I. Arthur-Nielsen

iagttagelse J.nr.

Kilder: Beretning, Opmåling

Besigtigelse ved fagfolk 1975 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 395/75

Kilder: Notat

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1183/92

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

264

030313 Søndersted Søndersted Sogn, Merløse Hrd., Holbæk Amt

Gulv Stenbrolægning som strækker sig fra skib (lige nord for døren)

ud i våbenhuset. Inkl. en stor tærskelsten.

Fra våbenhusets tid.

Gulv Lergulv. Nord for stenbrolægning ved dør. Slidt. Slidspor i

midten (N-S). Yngste lergulv.

Andet Slidspor i lergulvet, som er nord for brolægningen ved

indgangsdøren. Viser slid i spor syd-nord.

Dør Vederlag for dørstolper i døråbningen viser, at der tidligere har

været en smallere syddør.

Stolpehul 3 stolpehuller ud for syddør.

Genstand 18 mønter, potteskår, perle, knap, skår af vinduesglas +

materialeprøver fra alle lag.

Gulv Lergulv. Ældste. Ikke så slidt.

Gulv Stenbrolægning i norddørens åbning og under hvælvingspille.

Gulv Munkestensgulv i tilslutning/ nord for brolægning ved norddør.

En større klat mørtel får udgraveren til at

tolke at hele gulvet har været kalket hvidt.

Genstand Knogler ca. 300 = måltidsrester (lignende kendes fra Ramløse

og Hornslet), 151 knappenåle, søm, glas,

hægte,knap, knogler, materialeprøver, pollenprøver

Ikke-fagfolk udgravning/ 1960 Præst Ove Bruun Jørgensen

iagttagelse J.nr. 763/65

Kilder: Opmåling, Naturvidenskabelig undersøgelse,

Genstandsliste, Beretning, Møntliste

Ikke-fagfolk udgravning/ 1975 Præst Ove Bruun Jørgensen

iagttagelse J.nr. 214/75

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste, Naturvidenskabelig

undersøgelse, Genstandsliste

265

030315 Tersløse Tersløse Sogn, Merløse Hrd., Holbæk Amt

Gravkammer Under kor. Fladt tøndehvælv. Tomt. Trappe fra skibets

midtergang.

Hovedalter Fundament fra romansk hovedalter.

Fundament Romansk kor.

Genstand 2 mønter, fragm. af glaserede gulvfliser, kistebeslag og andre

småting.

Besigtigelse ved fagfolk 1961 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr. 717/60

Kilder: Notat, Opmåling

030401 Asnæs Asnæs Sogn, Ods Hrd., Holbæk Amt

Trappe/trin 3 trin fra skib til kor. Mørteloverflade på et trin bevaret. Spor af

plankekant foran et trin. Højdeforskel kan ikke ses af planer.

Vestforhøjning Vest for dørene. Vestforhøjning ? Ikke oprindelig. Der er

gulvlag under. Muligvis 2 trin.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv.

Gulv Yngre mørtelgulv.

Sidealter I NØ og SØ i syd med trin foran (vest for).

Trappe/trin Foran sidealter i SØ.

Vægbænk Fundament til vægbæn i skibets sydside.

Genstand 6 mønter, materialeprøver af mørtelgulv.

Genstand 52 mønter, 5 ornamenterede gulvfliser.

Gulv Munkesten, uglserede fliser og glaserede kvadratiske fliser.

Gotisk.

Besigtigelse ved fagfolk 1957 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 213/56

Kilder: Notat, Møntliste

266

Udgravning ved fagfolk 1976 Nationalmuseet Morten Aaman

Sørensen

J.nr. 385/77

Kilder: Møntliste, Opmåling

030402 Egebjerg Egebjerg Sogn, Ods Hrd., Holbæk Amt

Gulv Stenbrolægning, som er yngre end hvælvingspillerne. Forholdet

til podiet omtales ikke.

Fontepodium Eller alter op ad vestvæg i tårn.

Besigtigelse ved fagfolk 1982 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr. 1596/82

Kilder: Notat, Opmåling

030405 Højby Højby Sogn, Ods Hrd., Holbæk Amt

Genstand 93 mønter, tekstil fra biskobsgrav.

Gulv Mørtelgulv, romansk. I vest armeret med småsten.

Sidealter I NØ og SØ. Med trin foran.

Vægbænk Ved skibets nord, syd og vestvæg. Velbevarede. Med pudet for

og overside og rundet kant. 30-33 cm høje.

Fontepodium I skibets midtakse, lige øst for dørene. 2 trin højt. Diam. 180 cm.

Sat på det romanske gulv.

Andet Skranke som afskærmer skibets vestligste del.

Vestanlæg. Opført på romansk gulv.

Trappe/trin 2 trin på tværs af koret.

Gulv Mørtelgul på store kampesten, som ligger på byggelag.

Byggelag Under romansk gulv.

Forgænger Ses i form af grav, som er ældre end romansk gulv.

Gravkammer Muret grav fra nyere tid i korbuen.

267

Grav I skibets nord- og sydside er flere smalle grave, som formodes at

være middelalder. Ingen er udgravede.

Grav Biskop grav.

Mur Nederste skifte af tidligere korbue (gotisk ?) er.

Dør Vestindgang. Set som nederste skifte af karm.

Fundament Alter eller evt. Fontepodium i vestdel af tårnrum. Kan have haft

afstand til vestmur.

Besigtigelse ved fagfolk 1962 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr. 344/62

Kilder: Notat, Skitse

Udgravning ved fagfolk 1962 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 344/62

Kilder: Møntliste, Naturvidenskabelig undersøgelse, Beretning,

Opmåling, Litteratur, Notat

030406 Hørve Hørve Sogn, Ods Hrd., Holbæk Amt

Forgænger sten Spor efter rundkirke i skibets hjørner og i korets vestlige ende.

Udgravning ved fagfolk 1986 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr.

Kilder: Opmåling

030407 Nykøbing Sj. Nykøbing Sj. Sogn, Ods Hrd., Holbæk Amt

Genstand 211 mønter.

Hovedalter Opr. hovedalter lå længere mod øst, nær korets gulv

Munkestensgulv i mønster. Formodentlig korets

oprindelige.

Trappe/trin 2 trin tværs over koret. Muret i forbandt med vægbænk ved

præstedøren (prælatsæde ?).

Formodentlig oprindelig.

Vægbænk Ved vestlige del af korets nord- og syd væg + nordlige del af

triumfmuren. På sydsiden stoppet af .

Fundament Tidligere kor. Østmuren.

268

Genstand Fra harpning i koret: mønter, malet vinduesglas fra

middelalderen, enkelte andre genstande af sekundær

interesse er deponeret på Nyk. Museum.

Besigtigelse ved fagfolk 1957 Nationalmuseet

J.nr. 91/57

Kilder: Møntliste, Notat

030408 Nørre Asmindrup Nørre Asmindrup Sogn, Ods Hrd., Holbæk Amt

Fundament Ældre tårn.

Byggelag Fra opførelsen af nuværende tårn.

Udgravning ved fagfolk 1982 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 384/82

Kilder: Beretning, Opmåling

030411 Vallekilde Vallekilde Sogn, Ods Hrd., Holbæk Amt

Genstand 2 mønter.

Genstand 10 mønter.

Gulv Mørtelgulv på store kampesten.

Forgænger Spor i form af to grave, som er ældre end stenkirken.

Genstand 2 mønter.

Gulv Ældre teglgulv (under et yngre !).

Fontepodium Aftryk i skibets NØ hjørne.

Udgravning ved fagfolk 1976 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 131/76

Kilder: Møntliste, Opmåling

Ukendt 1992 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr.

Kilder: Møntliste, Opmåling

269

030412 Vig Vig Sogn, Ods Hrd., Holbæk Amt

Vestforhøjning Vestforhøjning.

Vægbænk I skibets nord- og sydside med trin foran (2 i syd).

Trappe/trin Foran vægbænke. 1 trin i nord og 2 i syd.

Sidealter I skibets NØ og SØ hjørner.

Genstand 40 mønter og fingerbøl, knap, perle, geværkugle og kistebeslag.

Fontepodium I skibets længdeakse , øst for dørene. Ovalt. Mål: 190 - 220 cm.

Opmuret på romansk gulv af kampesten

med puds.

Gulv Materiale omtales ikke. Romansk. Oprindeligt.

Forgænger Spor i form af grav, som er ældre end stenkirken.

Besigtigelse ved fagfolk 1960 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 518/61

Kilder: Brev, Møntliste, Opmåling, Litteratur

030502 Kolby Kolby Sogn, Samsø Hrd., Holbæk Amt

Genstand 57 mønter og 10 stk. bemalet romansk glas.

Forgænger Spor i form af grav ældre end stenkirken.

Ukendt 1965 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr.

Kilder: Møntliste, Avis

030505 Tranebjerg Tranebjerg Sogn, Samsø Hrd., Holbæk Amt

Fundament Ældre tårn. Nors-, syd- og vestvæg. Lille fundament på

ydersiden af vestvæggen kan være trappe.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1955 Arkitekt Marinus Andersen

iagttagelse J.nr. 152/54

Kilder: Brev, Opmåling

270

030603 Bregninge Bregninge Sogn, Skippinge Hrd., Holbæk Amt

Genstand 39 mønter fra 1. og 2. afgravning (10 cm og ned til

32 cm). Og 41 mønter, hvis fundsted (i 2 dimensioner) er

angivet på plan.

Gulv Mørtelgulv i skibets sydside og NV hjørne. Herover

munkestensgulv.

Gulv Munkestensgulv i korets nordside.

Gulv Stenbrolægning langs korets nord- og sydmur.

Vægbænk Ved kortes østvæg og skibets sydvæg

Gulv Flisegulv 32 cm nede i i skibets nordsides 2 vestligste

fag. Herunder mørtelgulv.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1973 Arkitekt Marinus Andersen

iagttagelse

J.nr. 133/73

Kilder: Møntliste, Opmåling

030605 Holmstrup Holmstrup Sogn, Skippinge Hrd., Holbæk Amt

Fundament Tidligere sakristi. Fundament set i skibets gulv i

nordsiden inden for nuv. sakristi.

Fundament Det første kirkeskibs oprindelige NV hjørne.

Fundamentet er lagt i ler.

Fundament Vestforlængelse af første kirkeskib.

Fundament Muligvis tårn bygget samtidig med eller efter den

første kirkes vestforlængelse.

Besigtigelse ved fagfolk 1977 Nationalmuseet Niels Jørgen Poulsen

J.nr. 436/77

Kilder: Notat, Skitse

Udgravning ved fagfolk 1988 Nationalmuseet Nils Engberg

J.nr. 2140/88

Kilder: Beretning, Opmåling, Notat

271

030606 Jorløse Jorløse Sogn, Skippinge Hrd., Holbæk Amt

Genstand 2 mønter. Harpefund fra nordsiden af skibets østende.

Ukendt 1968 Vides ikke

J.nr. 1192/68

Kilder: Møntliste

030608 Særslev Særslev Sogn, Skippinge Hrd., Holbæk Amt

Gulv Munkestensgulv iblandet kvadratiske fliser med

ornament og grøn og brun glasur. Lagt i sand.

Herunder mørtelgulv.

Genstand 25 mønter harpefund fra løst lag over

munkestensgulv, hele og fragmenter af gulvfliser.

Vægbænk Bevaret i fuld højde langs skibets nordside. Delvist

bevaret i skibets SØ hjørne og langs vestvæggen.

Overside i højde med munkestensgulv. Brugt som

fundament for hvælvingspiller.

Gulv Mørtelgulv (nedre). Stenarmeret. Sandsynligvis

oprindeligt. I skibet: 30 cm under overside af

vægbænk. På overfladen en sammentrampet

smudslag. I koret: 1-2 cm tykt. I samme niveau i skib.

Gulv Mørtelgulv (øvre), stenarmeret. Lagt på 8-10 cm tykt

opfyldslag af lerblandet muld.

Gulv Flisegulv. Opbrudt. Spor i form af genbrugte fliser i

teglgulv og fund af kileformede mørtelfuger i sandlag

under teglgulv. Sandsynligvis yngre end .

Fundament Tidligere kor, nord- og sydvæg.

Gulv Murstensgulv ca. 15 cm højere end

munkestensgulvet. De er ikke set samme sted. Derfor

er stratigrafi ikke afklaret.

Genstand 25 mønter + 3 keramikskår. På plan er indtegnet

fundsteder for mønter og skår. Men der er ikke

anvendt numre. Derfor kan det ikke ses, hvilken mønt

der er tale om.

272

Udgravning ved fagfolk 1958 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr.

Kilder: Notat, Opmåling, Møntliste

Udgravning ved fagfolk 2004 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 795/2004

Kilder: Beretning, Opmåling

030609 Viskinge Viskinge Sogn, Skippinge Hrd., Holbæk Amt

Genstand 32 mønter.

Ukendt 1965 Vides ikke

J.nr. 366/65

Kilder: Møntliste, Avis

030610 Værslev Værslev Sogn, Skippinge Hrd., Holbæk Amt

Fontepodium Eller alter i tårnrum op ad vestmur. Består af et skifte

munkestensbrokker. Spor i mørtel på oversiden vider,

at der har været mindst et skifte mere. Kanten er.

Gulv Mørtelgulv på underlag af munkestensbrokker. Kan

også kaldes et pudset munkestensgulv.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt. Stenarmeret.

Gulv Flisegulv. Spor i form af 40-50 glaserede gulvfliser

fra senmiddelalderen. Som sekundært var deponeret

foran alteret.

Genstand 2 mønter.

Udgravning ved fagfolk 1982 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 56/82

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

030705 Hørby Hørby Sogn, Tuse Hrd., Holbæk Amt

Gravkammer Overhvælvet.

Genstand Kistebeslag.

Gulv Mørtelunderlag for murstens- eller flisegulv.

273

Gulv Teglfliser, kvadratiske.

Vægbænk I gravkammer under kapel ved korets sydside. Langs

syd- og nordvæg.

Gulv Stenbrolægning i skibets SV hjørne.

Fundament Kampesten, lagt ned i stenbrolægning. Tolkes som

fundament til vestpulpitur.

Genstand Harpefund: 11 mønter, 1 keramikskår og en knap.

Udgravning ved fagfolk 1978 Nationalmuseet Niels Jørgen Poulsen

J.nr. 97/78

Kilder: Beretning, Skitse, Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1101/79

Kilder: Notat, Naturvidenskabelig undersøgelse, Opmåling,

Beretning

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 32/92

Kilder: Notat, Skitse

030708 Mørkøv Mørkøv Sogn, Tuse Hrd., Holbæk Amt

Gulv Lergulv i skib.

Gulv Lergulv i våbenhus mod syd.

Gulv Teglgulv i skib.

Gulv Teglgulv i våbenhus.

Gulv Teglgulv i tårnbue.

Mur Støttemur hen over teglgulv.

Fontepodium I tårnrum lige inden for vestdør. Med aftryk af font.

Andet Forvaringskiste gravet ned vidst nok i søndre del af

tårnrummet.

Hovedalter Gammelt fundament, ikke op ad østmur.

Gravkammer Under kor. Muret hvælv.

274

Fundament I kor nord og syd. Ikke tolket. Kan være fra opr. kor.

Trappe/trin Eller støttemur. To skifter højt. I korbue. Under

hvælvingspiller (i skib).

Gulv Lergulv i kor. 27 cm højere end i skib.

Besigtigelse ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr.

Kilder: Notat, Opmåling, Avis

030710 Skamstrup Skamstrup Sogn, Tuse Hrd., Holbæk Amt

Vægbænk Ved skibets nord- og sydside. Samtidig med først gulv.

Trappe/trin Foran vægbænk i begge sider.

Vestforhøjning Vestforhøjning.

Gulv Mørtelgulv. Formodentlig oprindeligt.

Fundament Oprindeligt kor.

Udgravning ved fagfolk 2005 Nationalmuseet Hans Mikkelsen

J.nr. 702/2005

Kilder: Beretning, Opmåling

030712 Svinninge Svinninge Sogn, Tuse Hrd., Holbæk Amt

Gulv Mørtelgulv i skib. Herunder grave. Samtidigt med

Vægbænke.

Vægbænk Langs skibets nord- og sydvæg.

Stolpehul 4 stk i skibets nordside (3 på række). Tolkes som

spor efter stole.

Genstand 4 stk ornamenterede og glaserede romanske fliser.

Muligvis fra gravmarkering.

Trappe/trin Højdeforskel på 1 alen fra skib til kor og

fundamentssten tyder på trin mellem skib og kor.

Fundament Opr. kor.

275

Gulv Munkestensgulv i kor. Sikkert det gotiske kor.

Oprindelige.

Udgravning ved fagfolk 1953 Nationalmuseet Elna Møller

J.nr. 328/53

Kilder: Notat, Skitse, Opmåling

030713 Tuse Tuse Sogn, Tuse Hrd., Holbæk Amt

Trappe/trin Trin foran hovedalter. Store marksten med mørtel

over. Samtidig med hovedalter og gulv. Hovedalteret

tyder på ikke at stå oprindeligt.

Gulv Mørtelgul i kor. Samtidigt med trin foran alter og alter .

Gulv Mørtelgulv i kor. Oprindeligt.

Genstand 7 mønter, 7 materialeprøver af mørtel og ler.

Trappe/trin I kor. Samtidig med ældste mørtelgulv.

Trappe/trin I korbuen.

Vægbænk I kor ved syd-, nord- og vestvæg.

Andet Triumfbuen er udvidet. Hvor meget kan ikke fastslås.

Gulv Teglgulv i kor. Efter hvælvslagning.

Sidealter Udvidet med teglsten. Udvidelsen respekteres af ældre

lergulv og er revet ned før yngre lergulvet.

Gulv Øvre lergulv i skib. Dækker nedrevne vægbænke og

trin i korbue.

Vægbænk Ved skibets nord- og sydmure. 40 cm brede.

Fontepodium Midt i skibet. Mindst 2 trin. Diam: 220 cm. Sat

ovenpå opr. mørtelgulv.

Gulv Mørtelgulv i skib. Udstøbt over lerpakning.

Gulv Ældre lergulv i skib. Respekterer vægbænke og

alterudvidelse. 5 cm tykt. Varmepåvirket,

sandsynligvis af brand.

276

Trappe/trin I østenden af skibet, foran sidealtrene.

Vestforhøjning Vestforhøjning på 10 cm. Udlignet af det yngre lergulv.

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 534/91

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

040101 Alsted Alsted Sogn, Alsted Hrd., Sorø Amt

Hovedalter Også forneden opmuret af nyere gule teglsten.

Gulv Mørtelgulv med smudslag. Sandsynligvis det

oprindelige. 45 cm under 2003 gulv (i niveau med

kommende gulv).

Trappe/trin Sekundært trin i kor under nuværende alter og nord

herfor. Set som mørtelspor

Gulv Sekundært mørtelgulv, som udligner trin/højdeforskel i

kor.

Gravkammer Ved korets sydmur. Røde teglsten.

Genstand Ornamenterets gulvflise.

Udgravning ved fagfolk 2003 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 667/04

Kilder: Beretning, Opmåling

040102 Bjernede Bjernede Sogn, Alsted Hrd., Sorø Amt

Gulv Overkirkens oprindelige teglgulv med underlag af

frådstensfliser.

Andet Midterhvælv i underkirken og teglgulvet i overkirken

er oprindeligt.

Udgravning ved fagfolk 1956 Nationalmuseet Tage E. Christiansen

J.nr. 268/58

Kilder: Beretning

040104 Fjenneslev Fjenneslev Sogn, Alsted Hrd., Sorø Amt

277

Genstand 20 mønter, bemalet vinduesglas, blystumper fra tag.

Trappe/trin 2 trin mellem kor og apsis. Nederste in situ, øverste

fjernet.. Af kridtstenskvadre.

Gulv Mørtelgulv i kor foran trappe til apsis. Anlagt over

grube.

Andet Grube på stedet, hvor hovedalter normalt står.

Sandsynligvis plyndringshul fra opgravning af .

Gulv Oprindeligt gulv. Ikke bevaret. Spor i form af pudset

væg ned til 40 cm under senere gulv.

Højdeforskel Efter gruben hæves gulvet i koret med 40 cm (apsis

med 60).

Genstand 10 mønter og ornameterede gulvfliser fra o. 1200.

Gulv Oprindeligt gulv i skib.

Højdeforskel Det opr. gulv i skibet er 10 cm lavere end det opr.

gulv i koret.

Udgravning ved fagfolk 1975 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1447/76

Kilder: Møntliste, Avis, Litteratur, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 2001 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 777/2001

Kilder: Litteratur, Møntliste

040105 Gyrstinge Gyrstinge Sogn, Alsted Hrd., Sorø Amt

Mur Fundament og nederste skifter af nedrevet apsis under

nuv. sakristi. Murens materiale oplyses ikke.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt i apsis.

Gulv Underlag for sekundært gulv af flintesten og mørtel.

Muligvis flisegulv ?

Udgravning ved fagfolk 1985 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 661/85

Kilder: Beretning, Opmåling

278

040109 Pedersborg Pedersborg Sogn, Alsted Hrd., Sorø Amt

Grav Flere grave.

Hovedalter Alterfundament.

Genstand 56 mønter uden fundoplysninger.

Ukendt 1957 Arkitekt I. Arthur-Nielsen

J.nr. 124/57

Kilder: Møntliste, Opmåling

040202 Benløse Benløse Sogn, Ringsted Hrd., Sorø Amt

Gulv Teglgulv i sildbensmønster. Ældste bevarede gulv.

Gulv Ældst bevarede gulv vest for syddør. Antages at være

udskiftning af teglgulvet som sås øst for syddør.

Stolpehul Stolpehul i skibets vestende. Måske stolpe fra

nordpulpitur.

Trappe/trin "Podium foran alterbord‖.

Gravkammer

Besigtigelse ved fagfolk 1960 Nationalmuseet Ole Feldbæk

J.nr.

Kilder: Notat

Ikke-fagfolk udgravning/ 1960 Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse J.nr. 1961:59

Kilder: Opmåling, Møntliste, Naturvidenskabelig undersøgelse

040204 Farendløse Farendløse Sogn, Ringsted Hrd., Sorø Amt

Forgænger sten Forgænger af sten.

279

Udgravning ved fagfolk 1966 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 127/65

Kilder: Beretning, Brev

040206 Haraldsted Haraldsted Sogn, Ringsted Hrd., Sorø Amt

Fundament Ældre kor, fundamenter.

Gravkammer

Sidealter Delvist bevaret under prædikestolen.

Ikke-fagfolk udgravning/ Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse J.nr. 82/68

Kilder: Møntliste, Opmåling

040209 Jystrup Jystrup Sogn, Ringsted Hrd., Sorø Amt

Trappe/trin Sandstenstrin mellem kor og skib.

Trappe/trin Altertrin med mørtelgulv 133 cm under overkant af

Alterbord.

Fundament Fundamenter fra tidligere kor: Triumfmur, nord- og

sydvægge.

Gravkammer Adgang via trappe (95 cm bred) under tårnbuen.

Gulv Mørtelgulv i kor vest for trin. 147 cm under overkant

af alterbord.

Gulv Mørtelgulv i kor øst for trin. 133 cm under overkant

af alterbord.

Besigtigelse ved fagfolk 1977 Nationalmuseet Jens Jørgen Poulsen

J.nr. 186/77

Kilder: Notat, Skitse, Opmåling, Møntliste

040216 Teestrup Teestrup Sogn, Ringsted Hrd., Sorø Amt

Fundament Rester af skibets gamle vestmur.

Gulv Munkestensgulv i sildebensmønster lagt i mørtel.

280

Udgravning ved fagfolk 1984 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 877/84

Kilder: Notat, Opmåling

040217 Terslev Terslev Sogn, Ringsted Hrd., Sorø Amt

Hovedalter Fundament for alter op ad østmur. Muligvis også

altertrin ?

Besigtigelse ved fagfolk 1974 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr.

Kilder: Skitse

040221 Øde Førslev Øde Førslev Sogn, Ringsted Hrd., Sorø Amt

Gulv Ældste gulv, formentlig.

Vægbænk I sparenicherne i nord- og sydvæggen blev fundet

rester af nedbrudte vægbænke. I sparenichen i

vestvæggen er vægbænken bevaret i 4 skifter over det.

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 776/96

Kilder: Beretning

040303 Gudum Gudum Sogn, Slagelse Hrd., Sorø Amt

Genstand Fundet i løs sandfyld over mørtelgulv i kor.

Gulv Mørtelgulv i kor.

Fundament Fundament foran nuværende alter. Fra altertrin eller

ældre alter. Ligger på mørtelgulv.

Gulv Tidligere gulve i tårn har ligget 12-17 cm under

skibets nuværende gulvniveau (= tårnets kommende).

Set på højde (=dybden) for væggenes kalklag.

Udgravning ved fagfolk 1986 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 443/86

Kilder: Notat

281

Besigtigelse ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Morten Aaman

Sørensen

J.nr. 775/96

Kilder: Opmåling, Genstandsliste

040306 Kindertofte Kindertofte Sogn, Slagelse Hrd., Sorø Amt

Gulv Det oprindelige gulv ligger 10 cm under det.

Fundament Fundamenter fra oprindelig triumfmur viser, at

triumfbuen var 1,45 cm bred.

Fundament Fundament til østmur i opr. Kor viser, at der ikke har

været apsis.

Genstand Løsfund.

Besigtigelse ved fagfolk 1971 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 435/73

Kilder: Notat, Skitse

040307 Kirke Stillinge Kirke Stillinge Sogn, Slagelse Hrd., Sorø Amt

Fundament Fundamentet for det tidligere smallere kor.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv i kor.

Højdeforskel Mørtelgulv i skibets vestende er 50 cm lavere end

mørtelgulvet i korets østende.

Udgravning ved fagfolk 1993 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1199/93

Kilder: Beretning, Møntliste, Genstandsliste, Opmåling

040314 Slagelse Sankt Mikkel Slagelse Sogn, Slagelse Hrd., Sorø Amt

Grav Mange grave. Ikke udgravet.

Genstand Harpefund (det var ikke muligt at holde jorden fra

forskellige dele af kirken adskilt): 244 mønter og

diverse genstande.

282

Fundament Fra Svend Normands frådstenskirke med vestfacade

med tvillingetårne.

Fundament Nyere tårn bygget til Svend Normands kirke.

Stolpehul Stokkehuller uden synligt system. Ældre end Svend

Normands kirke.

Gulv Oprindeligt gulvniveau i nuværende kirke er kun 10 cm

under 1970 gulv. Dette ses på søjlerne. Der er

formodentlig foretaget afgravninger. Der er samme

gulvhøjde i skibet og i korets vestlige del.

Højdeforskel Det oprindelig gulv i kor har ligget 2 skifter højere i

øst end i vest.

Gulv Underlag for gulv i kor ved alter. Udslemmet sand.

Gravkammer I skibet. Ikke undersøgt.

Udgravning ved fagfolk 1970 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 549/69

Kilder: Beretning, Opmåling, Brev, Møntliste,

Naturvidenskabelig undersøgelse

040315 Slots Bjergby Slots Bjergby Sogn, Slagelse Hrd., Sorø Amt

Gulv Lergulv set i 1987 og 1991.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv.

Stolpehul 2 stolpehuller. Sandsynligvis fra hvælvingsstillads.

Genstand 6 mønter, vinduesglas.

Gulv Munkestensgulv med sildebensmønster.

Fundament Fundament til nedrevne triumfmur.

Fundament Fundament for det tidligere kors nordmur.

Fontepodium Formodet podium i tårnrum.

Gulv Munkestensgulv i tårnrum. Kan være tårnets

oprindelige gulv. Er kalket mange gange.

Byggelag

283

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 151/87

Kilder: Beretning, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 484/91

Kilder: Beretning, Møntliste, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1995 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 765/95

Kilder: Notat

040316 Sludstrup Sludstrup Sogn, Slagelse Hrd., Sorø Amt

Fundament Fundamentssten (i Tårn) viste sig at ligge for højt til,

at den oprindeligt projekterede gulvsænkning kunne

gennemføres.

Trappe/trin Mellem kor og apsis. Først anset for at være spor af

tidligere alter.

Gulv Mørtelgulv.

Udgravning ved fagfolk 1998 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 613/98

Kilder: Notat, Opmåling

040320 Vemmelev Vemmelev Sogn, Slagelse Hrd., Sorø Amt

Byggelag Fra opførelse af nuværende kor i 1871-73. Betsående

af mørtel og moderne gule teglsten. Ingen gulvlag fra

oprindeligt kor.

Fundament Fundament fra oprindeligt kor.

Gravkammer Må høre til det nedrevne kor, men er ikke undersøgt.

Mur I nordsiden var bevaret en lille rest af triumfmuren i

form af to granitsten med groft tildannet flade mod

skibet.

Vægbænk Oprindelig. Væggen har været pudset før bænkens

opførelse. Stratigrafisk forhold til 1. gulv er ikke

beskrevet. Bevaret i fuld højde i store dele af

længdeudstrækningen. Højde: 35 cm. Bredde: 34-62 cm.

284

Senere brugt som fundament for hvælvingspiller.

Gulv Flisegulv på mørtelunderlag. Diagonalt mønster lagt i

skaktern af brun- og grønglaserede fliser, nogle med

mønster. Underlag/afretning af muldblandet sand har

udlignet den oprindelige vestforhøjning (trin).

Gulv Oprindeligt mørtelgulv.

Vestforhøjning Vestforhøjning. 10 cm højt trin 1 m vest for

indgangsdøre. Forkant af groft tilhugne granitsten.

Fontepodium Cirkulært. Diam: (set i ø-v udstrækning) 120 cm.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 830/94

Kilder: Beretning, Genstandsliste, Møntliste, Opmåling

040405 Gimlinge Gimlinge Sogn, Vester Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Andet Opr. hvælvingspiller i korets østhjørner (i østfag fra

senmiddelalder). Opgivet under byggeri og hvælv

indbygget i murværket.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv i korets vestfag.

Gulv Munkestensgulv i skibets NV hjørne.

Trappe/trin Gulvet i tårnet har været hævet 1 trin over skibets

gulv. Muligvis oprindeligt for tårnet.

Gulv Flisegulv fra 15-1600-tallet. Grønne og brune fliser

lagt i mørtel.

Genstand 7 mønter (heraf 5 ved efterfølgende harpning).

Udgravning ved fagfolk 2000 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 688/2000

Kilder: Notat, Opmåling, Møntliste

040408 Høve Høve Sogn, Vester Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Genstand 16 mønter, materialeprøve af mørtelgulv, brudstykker

af gulvfliser, knap, jernslagge, bogspænde, søm,

granitkvadre med rundbue.

285

Andet Opfyld ældre end kirken. Muligvis udjævnet gravhøj.

Gulv Korets oprindelige lergulv, dækket af tyndt kalk eller

mørtellag.

Trappe/trin På tværs af koret. Oprindeligt.

Gulv Mørtelgulv, sekundært i kor. Samtidig med

trappeforhøjelse til 2 trin og vægbænke i kortes

vestlige del.

Trappe/trin Trin tværs over kor forhøjet til 2 trin samtidig med

sekundært gulv (mørtel).

Vægbænk I korets vestlige del ved nord- og sydvæg. Samtidig

med sekundært gulv og 2. trin.

Trappe/trin Højdeforskel på 25 cm mellem skib og kor passer med

to trin. Oprindeligt.

Gulv Mørtelgulv i skib. Oprindeligt.

Højdeforskel I skib.

Gulv Flisegulv i kor. Sidst i 1200-tallet.

Gulv Flisegulv i skib. Ældre end hvælv. Spor i form af

mørtelflager. Samtidig med udjævning af højdeforskel

Gulv Mørtelgulv i kor med underlag af jord og teglstumper.

Efter hvælvslagning.

Gulv Teglgulv i skib efter hvælvslagning og efter nedrivning

af tårn. Spor i form af sandunderlag.

Byggelag Nedrivningslag formodentlig efter nedrivning af

overdel af tårn.

Fontepodium Midt i skib. På 1. gulv. Består af natursten i mørtel.

Diam : 260-270 cm.

Andet Udjævning af højdeforskel. Afgravning i øst og

opfyldning i vest.

Vægbænk I skib. Spor ved skibets vest og sydmur. 40 cm bred.

Stolpehul Midt i korbuen. Støbt i mørtel.

286

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 783/93

Kilder: Beretning, Opmåling, Genstandsliste, Møntliste

040410 Kirkerup Kirkerup Sogn, Vester Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Genstand 24 mønter.

Ukendt 1979 Vides ikke

J.nr. 251/80

Kilder: Møntliste

040411 Magleby Magleby Sogn, Vester Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Genstand 15 mønter.

Ukendt 1990 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1073/89

Kilder: Møntliste

040417 Ting-jellinge Ting-Jellinge Sogn, Vester Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Genstand 1 mønt.

Ukendt 1999 Vides ikke Birgit Als Hansen

J.nr.

Kilder: Møntliste

040418 Tjæreby Tjæreby Sogn, Vester Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Genstand 5 mønter.

Stolpehul I kortes NØ hjørne 110 cm fra østvæg og 155 cm fra

nordvæg. 11 cm under "flisegulvets øverste kant".

Ikke-fagfolk udgravning/ 1974 Håndværker H. Johannes Hansen

iagttagelse

J.nr. 676/74

Kilder: Opmåling, Møntliste

287

040420 Ørslev Ørslev Sogn, Vester Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Gulv Oprindeligt mørtelgulv, 82 cm under nuværende gulv.

Byggelag Under oprindelige gulv. Dateret af kalkmalerier og

profilsten til 1320'erne.

Gravkammer 1700-tals midt i sydkapel.

Andet Fyldlag bestående af marksten og mørtelstumper.

Muligvis murkerne.

Gulv Sekundært gulvlag af mørtel.

Højdeforskel Det opr. gulv var 20-30 cm højere i vest ved

indgangsdøren end i resten af kapellet. Muligvis p.g.a.

repos. Ved sekundært gulv var højdeforskellen

reduceret til 10 cm, hvilket bebeholdtes ved 3. Gulv

(fra neden).

Gulv 3. gulv. Mørtel på tegl i sand.

Gulv 4. gulv. Munkesten på sand.

Genstand Formsten fra underlag til 3. gulv. Harpefund:

fragment af gulvflise, 11 keramikskår fra glaseret

kande, 2 stk vinduesglas.

Udgravning ved fagfolk 1995 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 613/95

Kilder: Beretning, Opmåling

040501 Fodby Fodby Sogn, Øster Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Fundament Nedrevet apsis. Fundamentet er opmuret af

munkesten i fuld mur, nogle er riffelhuggede.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv på stenbrolægning med ler over.

Stolpehul 2 pælehuller op ad korudvidelsens østmur. Muligvis

støtter til altertavle. Med trærester.

Hovedalter Fundament af romansk hovedalter i apsiden. Muret af

Munkesten.

288

Gulv Gotisk gulv.

Genstand 3 mønter, løsfund.

Besigtigelse ved fagfolk 1957 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 27/57

Kilder: Notat, Opmåling

040507 Ladby Kirketomt Nedlagt

Herlufsholm Sogn, Øster Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Genstand Harpefund fra nedbrydningslag: gulvfliser fra 1300-tal

og 2 mønter fra 1800-tal.

Udgravning ved fagfolk 2003 Lokalmuseum Thomas Roland

J.nr. NÆM

Kilder: Beretning, Opmåling

040513 Tystrup Tystrup Sogn, Øster Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Vestforhøjning Vestforhøjning vest for dørene. 15 cm. Trin af kampesten.

Gulv Mørtelgulv oprindeligt.

Gulv Mørtelgulv, yngre.

Vægbænk Spor ved skibets syd- og vestmur.

Genstand Materialeprøver fra de to mørtelgulve og fra mørtel

mellem fliser.

Gulv Flisegulv af genbrugte fliser i mørtel. Reparation af

opr. Mørtelgulv, senere dækket af yndre mørtelgulv.

Respekterer vægbænk ved vestvæg.

Gulv Munkesten lagt i partier vinkelret på sydmuren. Må

være trædeflader mellem vægbænke.

Sidealter I syd. Tilsyneladende i forbandt med triumfvæg.

Trappe/trin Trin 45 cm vest for triumfmur.

Udgravning ved fagfolk 1988 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 233/88

Kilder: Beretning, Opmåling

289

040514 Vallensved Vallensved Sogn, Øster Flakkebjerg Hrd., Sorø Amt

Genstand 4 mønter.

Ukendt 1978 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr. 806/80

Kilder: Møntliste

050104 Herfølge Herfølge Sogn, Bjæverskov Hrd., Præstø Amt

Gravkammer Muret grav i tårnrum, af kridtsten. Skelet undersøgt

på antropologisk lab.

Gulv Bevaret rundt langs tårnrummets vægge.

Vægbænk Ved den sydlige del af vestvæggen var der bevaret en

40 cm bred vægbænk. Med afslutning 35 cm syd for

den tilmurede vestdør.

Gulv Mørtelgulv.

Vægbænk Under nicherne i vestmuren.

Fundament Rester af skibets vestmur under tårnbuen.

Udgravning ved fagfolk 1985 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 281/86

Kilder: Beretning, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 41/92

Kilder: Beretning, Opmåling, Andet

050111 Valløby Valløby Sogn, Bjæverskov Hrd., Præstø Amt

Gravkammer Tøndehvælv.

Gulv Jordgulv.

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Peter Kristiansen

J.nr. 303/89

Kilder: Beretning, Opmåling

290

050112 Vollerslev Vollerslev Sogn, Bjæverskov Hrd., Præstø Amt

Gravkammer

Besigtigelse ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Peter Kristiansen

J.nr. 718/89

Kilder: Opmåling

050204 Bøgesø ødekirke Nedlagt Everdrup Sogn, Bårse Hrd., Præstø Amt

Fundament Korets, skibets og våbenhus(/tårn?)

fundamentsgrøfter er klart adskilte, hvilket peger på

fundament.

Fundament Leder tanken hen på et tårn. (Tilsvarende placering af

tårn kendes fra Rønnebæk kirke kun 10 km derfra).

Men sandsynligvis skyldes forskellen i

fundamenternes bredde kun forskellen i tid, således, at

det er et almindeligt 1-etagers våbenhus.

Lægmandsalter Men kan lige så godt være spor efter en skranke.

Sidealter ? Meget usikkert. To fyldskifter (AG og AH) i hver

sin side af korbuen tolkes af udgraveren som mulige

rester af sidealtre, men kan lige så godt være spor

efter en skranke.

Fontepodium En diffust afgrænset samling større sten (anlæg AI)

midt i kirken lidt øst for indgangsdørenes formodede

placering.

Forgænger

Udgravning ved fagfolk 1999 Lokalmuseum Thomas Roland

J.nr. NÆM

Kilder: Beretning

050207 Mern Mern Sogn, Bårse Hrd., Præstø Amt

Mur Tidligere kor (tegl), bl.a. strækmur under korbue.

Gulv I korets SV hjørne rester af et gulv af munkesten lagt

på fladen.

291

Gulv I skibets SØ hjørne mørtellag med spor efter sidealter.

Genstand 2 fliser i gravfyld. Den ene med løvemotiv.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 599/88

Kilder: Beretning

050211 Snesere Snesere Sogn, Bårse Hrd., Præstø Amt

Indgang Vestportal i vestforlængelse (tårn?). Tærskel af

kridsten ligger 10 cm højere end opr. Mørtelgulv i

vestforlængelsen.

Specielt Pille (180 x 180 cm) midt i vestforlængelse/tårn? Bag

denne en vestportal. Mellem pillen og portalen kan

have været en smal forhal, hvorfra der var adgang

gennem portaler (på hver side af pillen).

Gulv Oprindeligt mørtelgulv i vestforlængelse (tårn ?).

Ukendt 1959 Vides ikke

J.nr. 588/59

Kilder: Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1982 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1255/82

Kilder: Beretning

050212 Udby Udby Sogn, Bårse Hrd., Præstø Amt

Gravkammer

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 862/91

Kilder: Beretning, Opmåling

050215 Ørslev Ørslev Sogn, Bårse Hrd., Præstø Amt

Genstand 10 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1973

iagttagelse J.nr. 373/73

Kilder: Møntliste

292

050302 Fakse Fakse Sogn, Fakse Hrd., Præstø Amt

Fundament SØ hjørne af bygning? I tårnrummets SV hjørne.

Andet Nedbrydningslag med munkesten og tagsten.

Gulv Underlag for et formodet tidligere teglgulv.

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1438/90

Kilder: Beretning, Opmåling

050304 Karise Karise Sogn, Fakse Hrd., Præstø Amt

Genstand 4 af gulvfliserne er leveret tilbage og nedmuret i gulvet.

Besigtigelse ved fagfolk 1997 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 1159/99

Kilder: Genstandsliste

050308 Sønder Dalby Sønder Dalby Sogn, Fakse Hrd., Præstø Amt

Gravkammer Mur af munkesten i korgulv.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1968 Arkitekt Preben Thorsen

iagttagelse J.nr. 350/68

Kilder: Brev, Opmåling

050309 Tureby Tureby Sogn, Fakse Hrd., Præstø Amt

Fontepodium Diam. 1,90. 12 cm høje, krumhuggede kridtsten med

skrå affasning mod liggefladen.

Gulv Mørtelgulv.

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 92/89

Kilder: Beretning, Opmåling

293

050405 Lundby Lundby Sogn, Hammer Hrd., Præstø Amt

Gulv Munkestensgulv 16 cm under nuværende gulv.

Gulv Lergulv 32 cm under nuværende gulv.

Gulv Munkestensgulv.

Vægbænk 45 cm høj. Bevaret i to skifter (nederst rulleskifte).

Under skjoldbue.

Genstand Mønter.

Genstand

Ukendt 1958 Arkitekt Draiby

J.nr. 395/58

Kilder: Møntliste

Besigtigelse ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 698/96

Kilder: Notat

050410 Toksværd Toksværd Sogn, Hammer Hrd., Præstø Amt

Gulv Mørtelgulv.

Trappe/trin Tværgående trin i kor.

Trappe/trin Højdeforskel mellem skib og kor (trin ikke set).

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt.

Gulv Munkestensgulv.

Vægbænk Vægbænk med pudset side. Bevaret i en højde af

18-19 cm.

Sidealter Sekundært sidealter eller udvidelse af sidealter.

Trappe/trin n sidealtre.

Sidealter Forkant 125 cm fra triumfmuren.

294

Gulv Kalkgulv. Sekundært gulv i opr. Skib og opr. Gulv i

senromansk vestudvidelse af skibet. Samtidig med

vægbænke af munkesten i vestudvidelse.

Vægbænk Vægbænk med front af munkesten i senromansk.

Vestudvidelse Af skib.

Genstand 12 mønter.

Udgravning ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 653/94

Kilder: Beretning, Opmåling

050412 Vester Egesborg Vester Egesborg Sogn, Hammer Hrd., Præstø Amt

Genstand Mønter.

Gravsten Ølandsk kalksten.

Besigtigelse ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 205/92

Kilder: Notat, Møntliste

050504 Elmelunde Elmelunde Sogn, Mønbo Hrd., Præstø Amt

Gulv Munkestensgulv under teglstensgulv. Tilsyneladende

af genanvendte sten.

Ikke-fagfolk udgravning 1968 Præst Bent Gravesen

iagttagelse

J.nr. 856/68

Kilder: Brev, Skitse

050507 Magleby Magleby Sogn, Mønbo Hrd., Præstø Amt

Fundament Muligvis fra ældre kor.

Ukendt 1978 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr. 1178/79

Kilder: Opmåling

295

050604 Holtug Holtug Sogn, Stevns Hrd., Præstø Amt

Gravkammer

Hovedalter Fundament.

Vægbænk Ved tårnrummets nord og vestmur.

Vægbænk

Gulv Skib. Muligvis mørtel (kan ikke ses af tegning).

Mur Oprindelig triumfmur.

Udgravning ved fagfolk 1984 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr.

Kilder: Opmåling

050702 Bavelse Bavelse Sogn, Tybjerg Hrd., Præstø Amt

Vægbænk Øst for syddøren er bevaret lille rest af den opr.

Vægbænk af store, groft tildannede granitsten med

pudset forside. Nedbrudte overside er 20 cm over

mørtelgulv d.v.s. 5 cm under kommende gulv.

Gulv Mørtelgulv foran vægbænk.

Udgravning ved fagfolk 1995 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 827/95

Kilder: Beretning

050707 Næstved Sankt Peder Næstved Sogn, Tybjerg Hrd., Præstø Amt

Gravkammer

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt i kor.

Gulv Mørtelgulv sekundært i kor.

Hovedalter Fundament.

Udgravning ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr.

Kilder: Opmåling

296

050709 Sandby Sandby Sogn, Tybjerg Hrd., Præstø Amt

Genstand 22 mønter.

Ukendt 1957

J.nr. 313/57

Kilder: Møntliste

050711 Tybjerg Tybjerg Sogn, Tybjerg Hrd., Præstø Amt

Gulv Stenarmeret mørtelgulv.

Byggelag

Genstand 1 mønt.

Gravkammer Formentlig muret gravkammer af nyere dato.

Udgravning ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 623/94

Kilder: Beretning, Møntliste

060106 Rutsker Rutsker Sogn, Bornholms Nørre Hrd., Bornholms Amt

Genstand 65 mønter fra kor og omkring døbefont (skib ?).

Ikke-fagfolk udgravning/ 1966 Arkitekt H. Ploug

iagttagelse J.nr. 852/70

Kilder: Møntliste

060301 Knudsker Knudsker Sogn, Bornholms Vester Hrd., Bornholms Amt

Genstand 8 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1976 Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse

J.nr. 549/78

Kilder: Møntliste

297

060302 Nyker Nyker Sogn, Bornholms Vester Hrd., Bornholms Amt

Gulv Mørtelgulv.

Vægbænk

Genstand D324-350/1959. Hvilke er ikke undersøgt. Fra

prøvehuller.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1959 Arkitekt Marinus Andersen

iagttagelse J.nr. 776/59

Kilder: Beretning, Opmåling

060405 Østerlarsker Østerlarsker Sogn, Bornholms Øster Hrd., Bornholms Amt

Genstand 74 + 37 mønter med omtrentlig angivelse af fundsted i

kirken.

Gulv Stenbrolægning med mørtel imellem. Antages at være

det oprindelige gulv, da det "gik i naturligt i

forbindelse med de unfder murene ragende syldsten".

Fundament Fundament (stenkastning) for gulv (stenbrolægning

med mørtel). Stenkastningen er mindst 1½ m dyb

Mur opr. Korbuevanger. Korbuens oprindelige bredde var

2,80 m.

Vægbænk Vægbænken (vest for nordportalen) ses over

gulvniveau. Det nye er at den ved udgravningen kunne

iagttages, at bænken står på det opr. gulv.

Andet Hulrum under kor og østende af skib.

Udgravning ved fagfolk 1955 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr. 458/55

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

Andet 2003 Andet

J.nr.

Kilder: Beretning

298

070102 Eskilstrup Eskilstrup Sogn, Falsters Nørre Hrd., Maribo Amt

Hovedalter Fundament (kampesten) og 4 skifter af munkesten

(lutter løbere) fra ældre alter placeret i apsis med

østkant 97 cm fra nuværende alterbord (bredde: 157

cm).

Gulv Mindst et ældre munkestensgulv (måske et endnu

ældre nedenunder). Øst for ældre alter.

Udgravning ved fagfolk 1982 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 1362/82

Kilder: Beretning

070110 Stadager Stadager Sogn, Falsters Hrd., Maribo Amt

Genstand 19 mønter.

Ukendt 1969 Vides ikke Erik Skov

J.nr. 479/70

Kilder: Møntliste

070204 Horreby Horreby Sogn, Falsters Hrd., Maribo Amt

Genstand 17 mønter, ældste fra 1600-tallet.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1965 Håndværker

iagttagelse J.nr. 413/65

Kilder: Møntliste, Avis

070206 Karleby Karleby Sogn, Falsters Hrd., Maribo Amt

Byggelag Der er grave både over og under dette lag. De ældste

anses for at være ældre end den nuværende kirke.

Grav Disse grave er ældre end den nuværende kirke. Flere

af dem skærer hinanden. Udgravers tolkning er, at der

kan have været 2 trækirker før den nuværende .

Grav Disse grave er yngre end byggelaget til den

nuværende kirke.

299

Stolpehul Muligt stolpehul (eller smal grav), som også markerer

den sydlige afgrænsning for de ældre grave. Er

muligvis del af nordvæg i forgænger af træ.

Genstand 13 mønter med mere.

Udgravning ved fagfolk 1981 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 87/81

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

070207 Vor Frue Nedlagt Nykøbing F. Sogn, Falsters Sønder Hrd., Maribo Amt

Grav 20 grave i koret. De fleste forstyrrede enten af yngre

grave eller af den intense udnyttelse af koret som

begravelsesplads. De fleste med en markant afvigelse

mod SV-NØ i forhold til kirkens retning.

Forgænger Udvidelse af korets bredde.

Forgænger Alter ? og grave. Måske fra forgænger af træ ?

Udgravning ved fagfolk 1982 Lokalmuseum Kjeld Snedker

J.nr. 64/82

Kilder: Beretning

070321 Østofte Østofte Sogn, Fuglse Hrd., Maribo Amt

Mur Apsismuren lige nord for østvinduet er konstateret i

en dybde af 77 cm svarende til 8 skifter under

nuværende (1997) korgulv.

Ukendt 1997 Arkitekt Otto Arp

J.nr. 723/97

Kilder: Notat

Udgravning ved fagfolk 1997 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 723/97

Kilder: Notat

070402 Branderslev Branderslev Sogn, Lollands Hrd., Maribo Amt

Genstand 9 mønter fundet ved restaurering af Branderslev kirke.

300

Ukendt 1974 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 200/76

Kilder: Avis, Opmåling, Møntliste

070504 Gloslunde Gloslunde Sogn, Lollands Hrd., Maribo Amt

Genstand 23 mønter.

Andet Ingen spor.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1966 Arkitekt

iagttagelse J.nr. 462/67

Kilder: Møntliste

Udgravning ved fagfolk 2000 Nationalmuseet Michael Andersen

J.nr. 980/2000

Kilder: Beretning

070505 Græshave Græshave Sogn, Lollands Hrd., Maribo Amt

Gravkammer Der er 3 sammenfaldne kister (fra 1700-tallet) og

flere dele fra mindst 4 kister fra 1600 tallet.

Gulv Af udgraveren tolket som oprindeligt og lavtliggende.

Genstand Mønterne er fundet ved omlægning af trægulv i kirken

i april 1961.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1961 Vides ikke

iagttagelse J.nr. 152/61

Kilder: Møntliste

Besigtigelse ved fagfolk 1977 Nationalmuseet Niels Jørgen Poulsen

J.nr. 16/77

Kilder: Beretning

070506 Gurreby Gurreby Sogn, Lollands Hrd., Maribo Amt

Stolpehul Ét stolpehul (uvist hvor i kirken) er fundet 1. dag.

Ifølge avisen kan det være fra en forgænger af træ.

Genstand 24 mønter. Heraf er 1 fundet i middelalderligt gulvlag i

koret, en under murstensgulv i koret. 19 er fundet i

korets SV-hjørne.

301

Udgravning ved fagfolk 1964 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr.

Kilder: Avis, Møntliste

070513 Tillitse Tillitse Sogn, Lollands Hrd., Maribo Amt

Gravkammer "½ st. opmuring af munkest. Startende ca. 35 cm

under nuv. Gulv og af en højde på i hvert fald 80 cm".

Hestskoformet med "åbning" mod øst. Det er

Sandsynligvis nedgangen (fra vest) til et gravkammer

under skibets østlige del.

Genstand O.O.: "nogle kistehanke af jern og et ukarakteristsik

kistebeslag er kasseret som ….vel 1700-tal".

Ukendt 1964 Arkitekt Laust ørnholt

J.nr.

Kilder: Opmåling

070604 Fjelde Fjelde Sogn, Musse Hrd., Maribo Amt

Andet Ingen spor registreret.

Udgravning ved fagfolk 1997 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 1219/97

Kilder: Notat

070619 Toreby Toreby Sogn, Musse Hrd., Maribo Amt

Dør Dør mellem skib og tårnrum er kirkens opr.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv i tårnrum. Med smudslag.

Gulv Mørtelgulv forstærkning.

Byggelag

Grav

Udgravning ved fagfolk 1988 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 648/88

Kilder: Beretning

302

080109 Munkebo Munkebo Sogn, Bjerge Hrd., Odense Amt

Genstand 10 mønter fra 16-1800-tal.

Ukendt 1966 Vides ikke

J.nr. 240/67

Kilder: Møntliste

080210 Kerte Kerte Sogn, Båg Hrd., Odense Amt

Genstand 23 mønter fra 16-1800-tallet.

Ukendt 1963 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

080211 Kærum Kærum Sogn, Båg Hrd., Odense Amt

Genstand 1 mønt fra 1655.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1982 Vides ikke

iagttagelse J.nr. 801/83

Kilder: Møntliste

080214 Sandager Sandager Sogn, Båg Hrd., Odense Amt

Gravkammer I to dele, én i kor og én i skib. Mod vest ødelagt af

kalorifere. Vægge delvist af kalkede teglsten og delvist

af kampesten med ler og kalk. Bjælkeloft. Bund ca.

175 cm under 1957 gulv.

Genstand 87 mønter, hvoraf nogle fundet i lag. Genstandsliste

omtales, men forefindes ikke. En del af genstandene

er fremkommet ved harpning. Der er bl.a. fragment af

røgelseskar.

Fundament Fra tidligere, smallere korbue.

Fundament Oprindelig vestmur i skib.

Gulv Lergulv.

303

Stolpehul Under lergulv. Der blev søgt efter flere, men det

kunne ikke findes. Diameter: 26 cm i top (48 cm

under 1957 gulv) og 12 cm (73 cm under 1957 gulv).

Bund er 90 cm under 1957 gulv.

Andet Træforet ‖trug‖ med mørtel i. Under lergulv.

Fundament Stensamling i østlige del af koret. Alterfundament ?

Knæfald ?

Trin ?

Udgravning ved fagfolk 1957 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr.

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

080402 Brylle Brylle Sogn, Odense Hrd., Odense Amt

Hovedalter Fundament til alter bygget op ad østvæg efter at

apsisbuen er muret til. Del af nederste skifte er

bevaret. Bredde: 2 m, dybde ca. 1,60 m.

Fundament Stensamling af 3 granitkvadre og 2 flade marksten i

korets NØ hjørne. Muligvis fundament til præstestol

el.lign.

Genstand Ved harpning blev fundet 10 mønter, potteskår,

glasstumper og bogspænde.

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1113/91

Kilder: Beretning

080407 Albani Odense Nedlagt Odense Sogn, Odense Hrd., Odense Amt

Fundament I alt 39 m fundament bevaret. Skib bredde 11 m, kor

bredde 9 m. Granit adslag viset, at kirken har været

bygget af kløvet eller kvaderhugget granit.

Forgænger træ Stolpehuller fra en eller to forgængere af træ.

Forgænger træ Fra forgænger(e) af træ.

Gulv Fra forgænger af træ.

304

Udgravning ved fagfolk 1983 Lokalmuseum Eskil Arentoft

J.nr. MGO 1984

Kilder: Litteratur, Beretning

080407 Vor Frue Odense Odense Sogn, Odense Hrd., Odense Amt

Gravkammer Gravkælder med nu næsten helt nedbrudt ø-v gående

tøndehvælv. Vestvæggen 305-330 cm fra korsarmens

østmur er pudset og kalket.

Udgravning ved fagfolk 1998 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 524/98

Kilder: Notat

080508 Uggerslev Uggerslev Sogn, Skam Hrd., Odense Amt

Genstand 18 mønter.

Ukendt 1977 Arkitekt Lehn Petersen

J.nr. 65/79

Kilder: Møntliste

080612 Vigerslev Vigerslev Sogn, Skovby Hrd., Odense Amt

Vægbænk Tårnets vestvæg. Muret bænk på begge sider af nu

tilmuret vestportal.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1970 Arkitekt Lehn Petersen

iagttagelse J.nr. 751/70

Kilder: Brev

080708 Gelsted Gelsted Sogn, Vends Hrd., Odense Amt

Gulv Munkestengulv. På tegningen angivet som opr.

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr.

Kilder: Skitse

305

080808 Rønninge Rønninge Sogn, Åsum Hrd., Odense Amt

Gravkammer Gravhvælving under nordkapel. Det er overhvælvet.

Men det kan ikke ses, hvilken slags hvælv.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1984 Arkitekt Lehn Petersen

iagttagelse J.nr. 1328/84

Kilder: Opmåling

080810 Sønder Nærå Sønder Nærå Sogn, Åsum Hrd., Odense Amt

Gulv Munkestensgulv i sildebensmønster. Muligvis

oprindeligt i det romanske tårnrum.

Gravkammer Sandsynligvis undersøgt gennem tilmuret glug på

ydersiden.

Besigtigelse ved fagfolk 1980

J.nr. 1339/80

Kilder: Notat

Udgravning ved fagfolk 2002 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 789/02

Kilder: Beretning, Opmåling

090105 Hesselager Hesselager Sogn, Gudme Hrd., Svendborg Amt

Gravkammer Muret og jordfyldt trappe…ca. 30 kister

Genstand Krucifix i kiste i gravkammer under søndre korsarm.

Besigtigelse ved fagfolk 1969 Nationalmuseet Morten Aaman

Sørensen

J.nr. 93/69

Kilder: Beretning, Avis, Brev

090107 Oure Oure Sogn, Gudme Hrd., Svendborg Amt

Andet Ingen spor ved prøvegravning.

306

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Morten Aaman

Sørensen

J.nr. 156/92

Kilder: Notat

090110 Svindinge Svindinge Sogn, Gudme Hrd., Svendborg Amt

Gravkammer Hvælving er nu styrtet sammen. Både hvælv og trappe

er set af graveren som barn.

Hovedalter Forsiden er gravet dybest ned: ‖41 cm ned i gulvet‖.

Genstand 2 mønter fra 1800-tallet.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1973 Arkitekt Lehn Petersen

iagttagelse J.nr. 464/75

Kilder: Møntliste

Besigtigelse ved fagfolk 1974 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr. 1343/73

Kilder: Notat

Udgravning ved fagfolk 2003 Nationalmuseet Michael Andersen

J.nr. 619/2003

Kilder: Beretning, Mundtlig

090111 Vejstrup Vejstrup Sogn, Gudme Hrd., Svendborg Amt

Gulv Munkestensgulv iblandet flade marksten i sand.

Overfladen udjævnet med ler. 15-20 cm under

overkant af nuværende stolestaderem.

Byggelag Jordblandet mørtellag af et par cm tykkelse.

Udgravning ved fagfolk 1990

J.nr. 862/90

Kilder: Beretning

090201 Bøstrup Bøstrup Sogn, Langeland Hrd., Svendborg Amt

Gulv Munkestensgulv. 35 cm under nuværende

gulvoverflade. I midtergang (nedgravningsprofil) vest

for døren.

307

Genstand 6 mønter. ‖Fundoplysninger på poserne i fundarkivet‖.

Udgravning ved fagfolk 1983 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1003/83

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

090205 Skrøbelev Skrøbelev Sogn, Langeland Hrd., Svendborg Amt

Gulv Mørtelgulv i kor.

Hovedalter Kvadratisk opbygning af natursten og enkelte

kvadersten op ad østvæg i kor. Bredde ca. 1/3 af

korets bredde.

Udgravning ved fagfolk 1956 Lokalmuseum Hakon Berg

J.nr. 110/56

Kilder: Opmåling, Litteratur

090207 Stoense Stoense Sogn, Langeland Hrd., Svendborg Amt

Genstand 32 mønter med ca. fundsted. Enkelte med nøjagtig

fundsted. Fremgravet af Hakon Berg indsendt af

arkitekt Rolf Graae.

Stolpehul 2 stolpehuller i kor, muligvis fra ciborie. Stratigrafisk

Forhold til mørtelgulv kan ikke afgøres.

Gulv Ved korets østmur, bag opr. alter. 1956 alter er

bygget op ad østvæggen.

Hovedalter Oprindeligt alter. 75 cm fra østvæg. 1956 alter stod

op ad østvæg. Fundament: stor flad kampesten.

Udgravning ved fagfolk 1956 Nationalmuseet Mogens Bencard

J.nr. 295/56

Kilder: Beretning, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1956 Lokalmuseum Hakon Berg

J.nr. 295/56

Kilder: Møntliste

090303 Humble Humble Sogn, Langeland Hrd., Svendborg Amt

Gravkammer Gravkammer under kor. Grundflade 4 x 3,4 m, højde

308

2 m. Tøndehvælv. Trappe fra vest. Munkestensgulv.

Ældste kendte begravelse er fra 1609.

Udgravning ved fagfolk 1989 Lokalmuseum Jørgen Skaarup

J.nr. 596/89

Kilder: Beretning

090305 Longelse Longelse Sogn, Langeland Hrd., Svendborg Amt

Fundament Oprindeligt kor. Indvendig bredde: 4,1 m.

Gulv Mørtelgulv. 35 cm under nuværende midtergang både

i kor og skib.

Genstand Materialeprøve. Vægpuds fra opr. kor.

Genstand 5 mønter fra løs fyld i skibet (opr. kor).

Udgravning ved fagfolk 1998 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 1223/98

Kilder: Beretning, Opmåling

090401 Allested Allested Sogn, Sallinge Hrd., Svendborg Amt

Genstand 24 mønter fra harpmimg af kor, skib og tårn.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1958 Vides ikke

iagttagelse J.nr. 260/59

Kilder: Møntliste

090408 Gestelev Gestelev Sogn, Sallinge Hrd., Svendborg Amt

Gravkammer Under kirkegulvet. Ældste fundne kiste er fra 1709. I

1912 blev set kisterester.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1957 Håndværker

iagttagelse J.nr.

Kilder: Avis

090413 Hundstrup Hundstrup Sogn, Sallinge Hrd., Svendborg Amt

Gravkammer Under kirken.

309

Genstand 3 mønter. Heraf 2 fundet i gravhvælvingen.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1971 Arkitekt Lehn Petersen

iagttagelse J.nr. 754/72

Kilder: Avis, Møntliste

090414 Håstrup Håstrup Sogn, Sallinge Hrd., Svendborg Amt

Gulv Brolægning, rester af i SV hjørne og under vindue ved

prædikestol. ‖Opmuring under … stolestaderne

markerer tre forskellige gulvhøjder‖.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1967 Arkitekt A. Ploug-Sørensen

iagttagelse J.nr. 45/79

Kilder: Andet, Avis

090422 Ulbølle Ulbølle Sogn, Sallinge Hrd., Svendborg Amt

Andet Ingen spor registreret.

Byggearb/rest. Uden 2000 Arkitekt Alan

udgravn./besigt. J.nr. 644/2001 Havsteen-Mikkelsen

Kilder: Notat

090426 Vester Skerninge Vester Skerninge Sogn, Sallinge Hrd., Svendborg Amt

Gulv Mørtelgulv eller byggelag 80 cm under nuværende

gulv. Op til 3-4 cm tykt. Herunder enkelte håndstore

marksten.

Udgravning ved fagfolk 2002 Lokalmuseum

J.nr. 522/2002

Kilder: Beretning

090428 Øster Hæsinge Øster Hæsinge Sogn, Sallinge Hrd., Svendborg Amt

Gulv Ved nedgravning af varmekanaler sås 3 ældre gulve.

Det nederste var af munkesten. Det mellemste af

grønlandske sten bevares.

310

Ukendt 1965 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Avis

090429 Åstrup Åstrup Sogn, Sallinge Hrd., Svendborg Amt

Gravkammer To sammenhængende gravkamre under kapel (nord

for kor) og under kor. Den sidste med trappe ned.

Begge med tøndehvæln, men forskelligt orienterede.

Genstand Inventar. Diverse fragmenter af inventar, heraf noget

fra 1580-90.

Besigtigelse ved fagfolk 1982 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr. 777/82

Kilder: Beretning

090501 Bjerreby Bjerreby Sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt

Forgænger sten Fundament set i hul til pulpiturstolpe.

Besigtigelse ved fagfolk 2001 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1370/01

Kilder: Notat, Skitse

090506 Kværndrup Kværndrup Sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt

Gulv Flisegulv. Kvadratiske fliser (14 x 14½ x 4 cm).

Ingen beskrivelse i øvrigt. 34 cm under nuværende

gulv og 10 cm under andet gammelt flisegulv (som

ikke er reg. Her). Ingen datering.

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet Peter Kristiansen

J.nr.

Kilder: Skitse

090507 Landet Landet Sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt

Genstand 8 mønter.

311

Ukendt 1958 Vides ikke

J.nr. 91/58

Kilder: Møntliste

090509 Ollerup Ollerup Sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt

Gravkammer Gravkammer under kor.

Gravkammer Gravkammer under tårn. Beskrives også af Poul

Nørlund i notat fra 1926. Nedgangen er under

tårnbuen. Nu tilkastet.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1977 Arkitekt

iagttagelse J.nr. 754/76

Kilder: Avis

090510 Skårup Skårup Sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt

Andet Døbefont. Sokkel til døbefont viste sig at være en

ældre revnet døbefont.

Hovedalter Rester af alter af frådsten blev fundet under senere

alterbord af træ.

Ukendt 1955 Arkitekt Mindedal Rasmussen

J.nr. 414/54

Kilder: Avis

090511 Stenstrup Stenstrup Sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt

Genstand 67 mønter, heraf 10 fra krypten.

Genstand 1 mønt fra krypt. Sandsynligvis er det krypten under

koret.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1963 Vides ikke

iagttagelse J.nr. 561/61

Kilder: Møntliste

090602 Bovense Bovense Sogn, Vindinge Hrd., Svendborg Amt

Fundament Korets sydmurs oprindelige bredde. Korets sydmur er

312

i dag halvt så tyk som nordmuren, men har opr.

Været af samme bredde: 1,25 m. Over det nedbrudte

fundament var et mørtellag, som har været underlag

for et flise- eller teglgulv.

Hovedalter Fundament eller muligvis nederste skifte af opr.

Hovedalter op ad østmur. Opr. Bredde: 1,5 m. Dybte

1,1 m.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv, 25 cm under nuværende gulv.

Tykkelse: et par cm mørtel på ler.

Gulv Flise- eller teglgulv lagt på mørtelunderlag. Yngre end

indskrænkelse af sydmurens bredde.

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 1793/89

Kilder: Beretning

090606 Frørup Frørup Sogn, Vindinge Hrd., Svendborg Amt

Genstand 20 mønter fundet i jordfyldet indenfor syddøren ved

siden af et gammelt stykke træ, sandsynligvis

stammende fra pengeblokken.

Ukendt 1975 Vides ikke Erik Skov

J.nr. 204/76

Kilder: Møntliste

090609 Kullerup Kullerup Sogn, Vindinge Hrd., Svendborg Amt

Hovedalter Muret alterbord med reparationer af Flensburgertegl.

Der nu et nyt alterbord med afstand til østvæggen.

Gulv Munkestensgulv "30 cm under det nyligt fjernede.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1957 Arkitekt Axel Jacobsen

iagttagelse J.nr. 323/58

Kilder: Notat, Opmåling

090616 Ullerslev Ullerslev Sogn, Vindinge Hrd., Svendborg Amt

Andet Bjælke, der tjente til understøtning for altertavlen.

313

Ukendt 1974 Vides ikke Kurt Viggo Nielsen

J.nr. 942/74

Kilder: Notat

090704 Sankt Albert Nedlagt Rise Sogn, Ærø Hrd., Svendborg Amt

Genstand Løsfund bl.a. messeklokke.

Gulv Munkestensgulv, bevaret øverst i grav.

Grav Centralt i kirkens vestende.

Stolpehul Diverse "stolpegruber". Muligvis fra stillads ved

nedrivning/materialetagning.

Udgravning ved fagfolk 1996 Lokalmuseum Jørgen Skaarup

J.nr. LMR 11236

Kilder: Beretning

100101 Brønderslev Brønderslev Sogn, Børglum Hrd., Hjørring Amt

Grav Muligvis grav. Under skålformet sænkning i gulv

(1,5-2,3 m fra nordmur og 4-6 m vest for korbue)

blev i den nordlige ende fundet kranium på siden og

en halv snes natursten 10-20 cm.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1972 Andet

iagttagelse J.nr. 479/72

Kilder: Andet

100105 Hæstrup Hæstrup Sogn, Børglum Hrd., Hjørring Amt

Genstand 6 mønter, heraf en fra oprindeligt gulvlag og 2 andre

in situ.

Genstand Diverse. Heraf nogle in situ. Bl.a. en slibesten fra

fyldlag og bly fra blysmeltegrube.

Blysmeltegrube Ud for syddørs østlige vange.

Sidealter

Vægbænk I skib langs begge sider og muligvis i vestenden. I kor

langs alle vægge.

314

Hovedalter I følge rekonstruktionstegning var alter opr. Op ad

østvæg og med vægbænke på begge sider.

Udgravning ved fagfolk 1982 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr.

Kilder: Andet, Møntliste, Opmåling

100106 Jerslev Jerslev Sogn, Børglum Hrd., Hjørring Amt

Vestforhøjning Trin 145 cm fra vestvæg. I forbandt med væg. Muligvis 12-15

cm højt, da der i denne dybde nedenfor (øst for trinforkant) er et

fast lerlag.

Gulv Lerlag nedenfor trin. Sandsynligvis opr. gulv.

Gulv Munkestensgulv på sand ovenpå lerlag/gulv.

Genstand Diverse opsamlet af håndværkere i løst sand i koret.

Bl.a. fragment af røgelseskar, blysprodse,

pilgrimstegn, bemalet vinduesglas.

Ukendt 1998 Håndværker

J.nr. 1304/98

Kilder: Andet

Udgravning ved fagfolk 1998 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 1304/98

Kilder: Notat

100112 Tise Tise Sogn, Børglum Hrd., Hjørring Amt

Grav 3 grave under tårnrum. Ældre end tårnrum.

Gulv Munkestensgulv.

Gulv Mørtelgulv, sandsynligvis oprindeligt.

Gravkammer Der kendes til en gravkrypt under alteret.

Udgravning ved fagfolk 1971 Lokalmuseum Niels Bendsen

J.nr.

Kilder: Avis

315

100114 Tårs Tårs Sogn, Børglum Hrd., Hjørring Amt

Genstand Diverse bl.a. tekstil, kridtpibestilk og 3 mønter.

Gravkammer Gravkamre i skibets vestende. Set ved etablering af

fundament for orgelpulpitur.

Gravkammer Gravkammer, rektangulært, omtrent midt i kor.

Hvælvet var to kupler med en en fladbuet ribbe

midtfor. I kammeret en kiste fra 1804. Lukket til uden

yderligere undersøgelse.

Besigtigelse ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 786/94

Kilder: Notat

Ikke-fagfolk udgravning 1997 Håndværker

/iagttagelse J.nr. 1155/95

Kilder: Andet

100119 Øster Brønderslev Øster Brønderslev Sogn, Børglum Hrd., Hjørring Amt

Genstand 74 mønter fundet under restaureringsarbejder i

1960-61. Afleveret af præst/provst. Intet om.

Ukendt 1961 Vides ikke Knud Krogh

J.nr. 288/60

Kilder: Notat, Møntliste

100204 Hallund Hallund Sogn, Dronninglund Hrd., Hjørring Amt

Genstand 42 mønter.

Ukendt 1972 Vides ikke

J.nr. 1326/73

Kilder: Møntliste

100208 Karup Karup Sogn, Dronningl Hrd., Hjørring Amt

Genstand 6 mønter fra kirken.

316

Ukendt 1957 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

100212 Understed Understed Sogn, Dronningl Hrd., Hjørring Amt

Gravkammer Gravkammerets vindue i korets nordvæg sås ved

afgravning i koret. Det tyder på, at gulvet senere er

sænket. Ikke undersøgt nærmere

Genstand 40 mønter

Ukendt 1964 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Avis, Møntliste

100301 Bindslev Bindslev Sogn, Horns Hrd., Hjørring Amt

Genstand 19 mønter + diverse bl.a. stump af bemalet glas.

Andet Ingen oplysninger i arkivet.

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 440/90

Kilder: Andet

Ikke-fagfolk udgravning/ 1989 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr. 440/90

Kilder: Andet, Møntliste

100307 Hørmested Hørmested Sogn, Horns Hrd., Hjørring Amt

Genstand 29 mønter. De fleste fra skibets sydside i de vestlige.

Ukendt 1962 Vides ikke

J.nr. 858/65

Kilder: Møntliste

100310 Råbjerg Råbjerg Sogn, Horns Hrd., Hjørring Amt

Andet Der er ingen oplysninger i arkiv.

317

Ukendt 1979 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Avis

100313 Skærum Skærum Sogn, Horns Hrd., Hjørring Amt

Genstand 35 mønter fundet i kirkens kor.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1968 Arkitekt L. Teschl

iagttagelse J.nr.

Kilder: Møntliste

100405 Jetsmark Jetsmark Sogn, Hvetbo Hrd., Hjørring Amt

Genstand 107 mønter. Fundsted kor.

Ukendt 1962 Vides ikke

J.nr. 866/65

Kilder: Møntliste

100406 Saltum Saltum Sogn, Hvetbo Hrd., Hjørring Amt

Fundament Der er ingen tekst.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1959 Arkitekt Erik Hansen

iagttagelse J.nr.

Kilder: Opmåling

100501 Byrum Byrum Sogn, Læsø Hrd., Hjørring Amt

Andet Der er ingen oplysninger i arkivet.

Genstand 91 mønter. Uden angivelse af fundsted.

Ukendt 1959 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

Ukendt 1998 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. Sørensen

Kilder: Andet

318

Ikke-fagfolk udgravning/ 1998 Arkitekt Øjvind Jørgensen

iagttagelse J.nr.

Kilder: Andet

100605 Hjørring Sankt Hans Hjørring Sogn, Vennebjerg Hrd., Hjørring Amt

Gravkammer Krypt under korets vestlige del. Med tøndehvælv.

Genstand 10 mønter fundet ved harpning af gulvfyld.

Ukendt 1980 Vides ikke

J.nr. 1383/80

Kilder: Møntliste

Besigtigelse ved fagfolk 1987 Lokalmuseum

J.nr.

Kilder: Avis

100607 Jelstrup Jelstrup Sogn, Vennebjerg Hrd., Hjørring Amt

Genstand 96 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1978 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr. 213/79

Kilder: Møntliste

100608 Mygdal Mygdal Sogn, Vennebjerg Hrd., Hjørring Amt

Gravkammer Gravkammer fra 1500-tallet under gulvet i sakristiet.

Rester af hvælvinger er bevaret.

Udgravning ved fagfolk 1975 Lokalmuseum Per Lysdal

J.nr.

Kilder: Avis

100609 Mårup Nedlagt figurerer ikke som nedlagt på afhandlingens udbredelskort Mårup Sogn, Vennebjerg Hrd., Hjørring Amt

Blysmeltegrube 4 lerforede blysmeltegruber ud for den tilmurede

norddør. De øvre dele var fjernet ved de tidligere

afgravninger. Med blyslagger. Den ene opmuret af

munkesten.

319

Byggelag Enkelte steder så tynde kalklag, som skulle vise sig at

være de sidste rester af et byggelag fra kirkens

opførelse.

Gulv Munkestensgulv, bevaret i lille område ved

triumfbuens nordre vange.

Gulv Lille parti af munkesten og marksten i skibets

sydøsthjørne under prædikestolen.

Gulv Munkestensgulv i række langs den nordlige del af

skibets vestmur og en lille gulvrest i SV hjørnet.

Hovedalter En stor flad sten i det gravtomme område foran

nuværende alter tyder på, at alteret tidligere har stået

her (med afstand til østvæggen).

Grav I koret 15 grave, hvoraf 2 er ældre end stenkirken. I

skibet kunne adskilles 55 grave, heraf er 4 ældre end

stenkirken. Og en har tykt muldlag, hvilket tyder på

græstue og anlagt i det fri og at kirkens forgænger har

ligget andetsteds, muligvis nord for.

Sidealter I skibets sydøsthjørne lå under senere gulv en del

større og mindre sten i mørtel. Straktse sig 185 cm

mod vest. Hvilket tyder på en platform foran sidealter.

I NØ var enkelte stenspor i mørtel.

Andet Nyere grube i skibets NV hjørne. Formål ukendt. Løs

Fyld.

Genstand Blyslagger fra blysmeltegrube. Inv.nr. 367/1998. 68

keramikskår

Udgravning ved fagfolk 1998 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 588/04

Kilder: Beretning, Opmåling

100612 Hjørring Sankt Olai Sankt Olai Sogn, Vennebjerg Hrd., Hjørring Amt

Genstand 88 mønter med angivelse af "fundfelter"/grave (skibet

er inddelt i 8 felter).

Genstand Kvadersten med relikviegemme fundet som fyld i

sløjfet gravkammer under koret.

Gulv Lergulv. Stenkirkens ældste. Betsår af mange meget

320

tynde lag.

Gulv Sand. Tolkes som afretningslag for teglstensgulv

forgænger træ Gulvlag (trampet jord) og ældre grave indikerer,

at der har været en forgænger af træ?

Grav Bl.a. 1500 talsgrav i sydsiden af skibet. (under

stolerækker ?) og 4 grave ældre end stenkirken.

Udgravning ved fagfolk 1965 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 297/66

Kilder: Beretning, Møntliste, Naturvidenskabelig undersøgelse,

Litteratur, Opmåling

100617 Ugilt Ugilt Sogn, Vennebjerg Hrd., Hjørring Amt

Genstand 20 mønter.

Ukendt Præst

J.nr. 1145/81

Kilder: Møntliste

100619 Vidstrup Vidstrup Sogn, Vennebjerg Hrd., Hjørring Amt

Fundament To store flade sten lå under det fjernede alter.

Genstand Fra nyere tid: 1 mønt og et stk. vinduesglas og

stenkors, som er del af romansk gravsten.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1961 Arkitekt L. Teschl

iagttagelse J.nr. 732/60

Kilder: Notat

Besigtigelse ved fagfolk 1961 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 732/60

Kilder: Notat, Beretning

100701 Aggersborg Aggersborg Sogn, Øster Han Hrd., Hjørring Amt

Forgænger træ Trækirke. Tolkes som midlertidigt skib til stenkoret.

Fundament Ubrugt fundament med en lidt anden orientering end

den nuværende kirke. Ældre end træskibet.

321

Blysmeltegrube Tæt ved norddør. Herunder mønt fra 1769.

Grav Grave ældre end det første stenfundament. Flere med

spor af tynde pæle.

Andet Kirkegårdsgrøft. Skelgrøft som afgrænser gravplads,

som er ældre end kirken.

Gulv Jordgulv. Oprindeligt.

Genstand Mange. Bl.a. hvæssesten, dyreknogler = rest af

bygningsarbejdernes måltid, kridtpiber, synåle,

håndarbejdsgrej, vinduesglas.

Genstand Bæltespænder, blyplombe, pilgrimstegn,

guldfingerring. I alt er fundet 342 mønter fra

middelalder og nyere tid. Heraf er 30 stk fra .

Udgravning ved fagfolk 1976 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 878/84

Kilder: Beretning, Litteratur, Andet, Opmåling

100702 Bejstrup Bejstrup Sogn, Øster Han Hrd., Hjørring Amt

Andet Ingen spor at iagttage.

Besigtigelse ved fagfolk 1976 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr. 724/75

Kilder: Notat

110104 Hassing Hassing Sogn, Hassing Hrd., Thisted Amt

Grav Arbejdsmand bemærkede ved anlægget af kalorifere i

kirken nogle skeletter, som lå på tværs (nord-syd). De

var enten over eller under rigtigt vendte skeletter.

Ukendt 1950 Håndværker

J.nr. 914/54

Kilder: Notat

110106 Hørdum Hørdum Sogn, Hassing Hrd., Thisted Amt

Forgænger træ Stolperhuller og vægriller.

322

Genstand 66 mønter, 99 glasskår, keramik, materialeprøver,

nåle, dyreknogler, slagger (kor).

Gulv Stenbrolægning. Oprindeligt.

Gulv Mørtelgulv på stenbrolægning.

Grav Flere.

Udgravning ved fagfolk 1955 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 407/56

Kilder: Beretning, Opmåling, Genstandsliste

110212 Østerild Østerild Sogn, Hillerslev Hrd., Thisted Amt

Gulv Munkestens gulv i sildebensmønster.

Eftermiddelalderligt.

Fundament Fra opr. Østmur fra før østforlængelse.

Genstand 25 mønter fortrinsvis fra 16-1800-tal, 37

keramikskår. Fundet i fyldlag over munkestensgulv.

Udgravning ved fagfolk 1997 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 673/97

Kilder: Beretning

110301 Hundborg Hundborg Sogn, Hundborg Hrd., Thisted Amt

Gravkammer

Ukendt 1962 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Avis

110308 Thisted Thisted Sogn, Hundborg Hrd., Thisted Amt

Forgænger sten Fundament af romansk kirke: skib, kor, apsis.

Desuden vestforlængelse eller tårn.

Hovedalter Nederste skifte og fundament af den gotiske kirkes

oprindelige alterbord. Der er ikke oplysning om

placering i koret.

323

Fontepodium Faskine bestående af stenbunke af flint og limsten.

NJP har ikke set spor af selve podiet. 2 møllesten

fundet andre steder i kirken tolkes af mange som

rester af et podie.

Gravkammer Muret grav, romansk. Under faskine/Fontepodium.

Gravkammer Med kister fra 1600-tal.

Gravkammer Kun registreret på plan.

Gravkammer Kun registreret på plan.

Gravkammer Kun registreret på plan. Overhvælvet.

Gravkammer Kun registreret på plan.

Fontepodium Kun registreret på plan. Placeret mellem kor og .

Genstand 2 kværnsten, som formodes tidligere at have været

anvendt til Fontepodium.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1976 Arkitekt Poul Hansen

iagttagelse J.nr.

Kilder: Opmåling, Avis

Besigtigelse ved fagfolk 1976 Nationalmuseet Niels Jørgen Poulsen

J.nr. 497/76

Kilder: Beretning

110313 Vang Vang Sogn, Hundborg Hrd., Thisted Amt

Gravkammer Med tøndehvælv og vægmalerier. Til provst i

1700-tallet.

Ukendt 1958 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Avis

110404 Ejerslev Ejerslev Sogn, Morsø Hrd., Thisted Amt

Sidealter I Skibets SØ hjørne. Af granitkvadre sammenmuret

med skibets sydvæg. Under prædikestol.

Hovedalter Fundament til opr. Alter foran det nuværende alter.

324

Gulv Pikstensbrolægning øst og vest for alter. Er det mon

et gulv eller underlag for gulv ? Herunder er moler.

Gulv "det tidligere fundne middelaldergulv af brændte sten

… (ved korets nordvindue)".

Blysmeltegrube Lige ud for norddørens østlige vange. Brændt lerskål/

øs "kage af ler og sand. Overdelen består af .

Ikke-fagfolk udgravning/ 1958 Arkitekt Poul Hansen

iagttagelse J.nr. 353/58

Kilder: Beretning, Opmåling

110407 Galtrup Galtrup Sogn, Morsø Hrd., Thisted Amt

Genstand 12 mønter. Heraf 1 fundet i alteret under omsætning

af kvadre. De øvrige er fra skibets gulv, heraf er 1

middelalderlig de øvrige 16-1700-tal.

Ukendt 1962 Vides ikke

J.nr. 145/62

Kilder: Møntliste

110410 Skallerup Skallerup Sogn, Morsø Hrd., Thisted Amt

Gulv Brolægning af marksten.

Hovedalter Oprindeligt stenalter øst for nuværende, op ad østvæg.

Udgravning ved fagfolk 1985 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 72/85

Kilder: Notat, Opmåling

110508 Mollerup Mollerup Sogn, Morsø Hrd., Thisted Amt

Gulv Grusblandet muldlag med en del kalkmørtel i

overfladen. Ødelagt gulv.

Byggelag Mørtellag 10-15 cm under top af fundamentssten.

Gulv Homogent, gult sandlag, som har været underlag for

teglstensgulv, i koret er bevaret en del af de gule

munkesten.

325

Sidealter 80 cm bred pakning af sten.

Hovedalter Fundament til oprindeligt hovedalter er en anelse

forskubbet mod øst (60 cm fra østvæg) i forhold til

nuværende alter.

Hovedalter Fundament til 2. hovedalter sås op mod østvæggen,

øst for nuværende alter.

Genstand 1 mønt fundet i overfladen af det sorte lag i skibet.

Det kan ikke afgøres, hvilket lag, der er tale om.

Udgravning ved fagfolk 1984 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 199/84

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

110513 Tæbring Tæbring Sogn, Morsø Hrd., Thisted Amt

Gravkammer

Gulv Mørtelgulv 2-3 cm tykt. Herunder 20 cm ler på opr.

markoverflade.

Genstand 3 løsfundne, gråbrændte keramikskår fra koret.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 373/92

Kilder: Beretning, Opmåling

110602 Boddum Boddum Sogn, Refs Hrd., Thisted Amt

Blysmeltegrube Ud for tilmurede norddør.

Gravkammer Udateret. Rummeligt.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1971 Arkitekt Poul Hansen

iagttagelse J.nr.

Kilder: Avis

110703 Hjortdal Hjortdal Sogn, Vester Hrd., Thisted Amt

Genstand 3 mønter, 3 mørtelprøver og fragment af kværnsten.

326

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 362/92

Kilder: Genstandsliste, Møntliste

110704 Kettrup Kettrup Sogn, Vester Hrd., Thisted Amt

Genstand 1 mønter, borgerkrigs-. I løst fyld.

Gulv Gule teglsten. Lige foran triumfbuen.

Gravkammer Sider: små kridtkvadre i lermørtel. Tøndehvælv af tegl

i kalkmørtel.

Blysmeltegrube 2 blysmeltegruber ud for norddør.

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 527/95

Kilder: Beretning, Møntliste, Opmåling

110706 Kollerup Kollerup Sogn, Vester Hrd., Thisted Amt

Hovedalter Tidligere alterbord med granitsøjler og monolit.

Nuværende anbringelse.

Gulv Brolægning over øverste lag kister i koret..

Grav Mange grave i kor.

Genstand Limsten med formodet stolpehul i, fundet ca. ½ m

under alterets Nø hjørne. I fyldet i alterbordet: 100

sortbrændte keramikskår, 9 kulørte skår, 4 stk glas, 1

stoffragment.

Genstand 1 mønt fundet mellem alter og østvæg, kistebeslag og

knogler.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1957 Præst Søren Prahl

iagttagelse J.nr. 23/57

Kilder: Brev, Genstandsliste, Brev, Opmåling, Brev

110708 Tømmerby Tømmerby Sogn, Vester Hrd., Thisted Amt

Genstand 2 mønter. Den ene fundet ved nordre vange i løst

327

sand over et afretningslag af ler.

Gulv Ses som linje på opmåling af alterbord.

Besigtigelse ved fagfolk 1976 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr.

Kilder: Opmåling

Ukendt 1976 Vides ikke

J.nr. 232/76

Kilder: Møntliste

120101 Dall Dall Sogn, Fleskum Hrd., Ålborg Amt

Genstand 27 mønter.

Ukendt 1986 Vides ikke

J.nr. 73/86

Kilder: Andet

120102 Ferslev Ferslev Sogn, Fleskum Hrd., Ålborg Amt

Genstand 1 mønt.

Ukendt 1963 Vides ikke

J.nr. 24/82

Kilder: Møntliste

120105 Klarup Klarup Sogn, Fleskum Hrd., Ålborg Amt

Genstand Matrialeprøve af kulturlag fra før kirkens tid sendt til

analyse på Botanisk Museum. Ingen svar i arkivet.

Byggelag Fra stenkirkens opførelse.

Gulv Muldjord afretningslag, der formentlig har været gulv i

stenkirken. I koret er det bevaret som et tyndt .

Byggelag Fra hvilket byggeri ? Det er før hvælvingernes.

Gravkammer Med fladt bræddeloft.

Stolpehul 2 stolpehuller i kor på hver side af alter. Stratigrafisk

kan det ses, at de er fra byggestillads ved kirkens

328

opførelse.

Hovedalter Nuværende alter er placeret på et podie lige øst for

gravkammer. Det er ikke den oprindelige placering.

Stolpehul tid eller i dens første tid.

Udgravning ved fagfolk 1972 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 86/73

Kilder: Møntliste, Beretning, Beretning, Opmåling

120108 Nørre Tranders Nørre Tranders Sogn, Fleskum Hrd., Ålborg Amt

Byggelag Muligt byggelag. Herover kun omrodet fyld.

Genstand 3 mønter, smedeslagger, nyere vindueglas, kridtpiber.

Alt i omrodet fyld.

Genstand 10 mønter, heraf 1 fra middelalderen. Fundet under

gulvet. Tidspunktet er ikke oplyst. Men kan være i

forbindelse med nyt orgel i 1968.

Ukendt 1968 Vides ikke

J.nr. 469/75

Kilder: Møntliste

Udgravning ved fagfolk 2000 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 601/00

Kilder: Notat

120109 Nøvling Nøvling Sogn, Fleskum Hrd., Ålborg Amt

Specielt Ingen spor ved prøvegravning.

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 72/89

Kilder: Notat

120113 Sønder Tranders Sønder Tranders Sogn, Fleskum Hrd., Ålborg Amt

Gulv Mørtelgulv 25 cm under nuværende gulv.

Byggelag Kan også være nedbrydningslag. Ligger lige over opr.

muldlag.

329

Genstand Keramik, vinduesglas, heraf 6 stykker middelalderligt,

materialeprøver af mørtel med blå farve (nyere tid?).

Alt fundet i øvre omrodede lag (gravfyld ?).

Udgravning ved fagfolk 1993 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 792/93

Kilder: Beretning

120115 Volsted Volsted Sogn, Fleskum Hrd., Ålborg Amt

Genstand 10 mønter.

Ukendt 1977 Arkitekt Poul Brøgger

J.nr. 320/77

Kilder: Møntliste, Opmåling

120202 Binderup Binderup Sogn, Gislum Hrd., Ålborg Amt

Grav Tidligere end stenkirken.

Gravkammer Lige vest for triumfbue.

Fundament Oprindelig vestmur 245-360 cm fra nuværende .

Udgravning ved fagfolk 2002 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 545/2002

Kilder: Beretning, Notat, Opmåling

120212 Strandby Strandby Sogn, Gislum Hrd., Ålborg Amt

Fundament På tværs af kirken.

Ukendt 1954 Vides ikke

J.nr. 602/54

Kilder: Opmåling

120304 Gerding Gerding Sogn, Hellum Hrd., Ålborg Amt

Blysmeltegrube Ved vestmur.

Genstand Materialeprøve af lerkappe fra blysmeltegruben.

330

Gulv Mørtelgulv eller underlag for murstensgulv.

Byggelag Fyldlag med ler og mørtelklumper direkte ovenpå opr.

muldlag. Muligvis byggelag.

Udgravning ved fagfolk 1993 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 592/93

Kilder: Notat, Opmåling

120306 Lyngby Lyngby Sogn, Hellum Hrd., Ålborg Amt

Gulv Gråligt sandet lag over byggelag. Sandsynligvis

færdsels- og smudslag.

Genstand Kniv i muldet fyldlag over gulvlag. Løsfund: blyslagge,

2 keramikskår.

Udgravning ved fagfolk 1995 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 598/95

Kilder: Beretning, Opmåling

120307 Nørre Kongerslev Nørre Kongerslev Sogn, Hellum Hrd., Ålborg Amt

Gulv Tyndt lag af gråhvidt kalkblandet ler med en

forholdsvis jævn overflade. Muligvis gulv. Direkte

ovenpå oprindeligt muldlag.

Udgravning ved fagfolk 1986 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 93/86

Kilder: Notat, Opmåling

120309 Skibsted Skibsted Sogn, Hellum Hrd., Ålborg Amt

Genstand 30 mønter, keramikskår (heraf et i muligt byggelag),

vinduesglas, ravperle, blyslagger, blystumper, pasglas,

spænder.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 25/92

Kilder: Beretning, Genstandsliste, Møntliste

331

120311 Solbjerg Solbjerg Sogn, Hellum Hrd., Ålborg Amt

Fundament Fundament til vestforlængelsens vestmur.

Besigtigelse ved fagfolk 1995 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 683/95

Kilder: Notat

120312 Store Brøndum Store Brøndum Sogn, Hellum Hrd., Ålborg Amt

Genstand 7 mønter, heraf 1 middelalderlig og en fra Mexico.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1975 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr. 205/76

Kilder: Møntliste

120401 Als Als Sogn, Hindsted Hrd., Ålborg Amt

Gravkammer Under kor. Oprindeligt med bræddeloft.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1977 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr.

Kilder: Avis

120405 Hørby Hørby Sogn, Hindsted Hrd., Ålborg Amt

Genstand 2 mønter, et gråbrændte potteskår, jernslagger,

vinduesglas, fragmenter af ben (kamme ?). Harpefund.

Gulv Mørtelgulv som sandsynligvis opr. stiger mod øst.

Byggelag

Sidealter I nord og syd. Overkant af fundament er 10-15 cm

over mørtelgulvet i vest. Hvilket tyder på en oprindelig

gulvstigning i skibet. 60 x 120 cm.

Blysmeltegrube Ud for skibets syddør.

Andet Nedgravninger fra før kirkens tid.

332

Udgravning ved fagfolk 1981 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 496/82

Kilder: Beretning, Opmåling

120407 Rold Rold Sogn, Hindsted Hrd., Ålborg Amt

Genstand 2 mønter.

Hovedalter Gammelt alter.

Udgravning ved fagfolk 1993 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1081/93

Kilder: Møntliste, Opmåling

120409 Skelund Skelund Sogn, Hindsted Hrd., Ålborg Amt

Genstand 1 mønt.

Gravkammer

Genstand Guldring. Løsfund i korets SV hjørne.

Sidealter Udragende sten iskibets NØ hjørne er muligvis.

Vægbænk Udragende sten (munkesten og stenblok) i skibets

nordside er muligvis rester af vægbænk.

Gulv Ældre gulv. Vist nok tegl.

Andet 2 stolpesten til pulpitur i skibets SV hjørne. Kendes fra

1800-tal.

Ukendt 1983 Vides ikke

J.nr. 614/83

Kilder: Møntliste

Ikke-fagfolk udgravning/ 1998 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr. 537/98

Kilder: Andet, Brev

120411 Valsgård Valsgård Sogn, Hindsted Hrd., Ålborg Amt

Byggelag

333

Andet Opfyld eller smudslag ? Mellem byggelag og lergulv.

Tyndt muld eller smudslag med gråbrændte potteskår.

Genstand 22 gråbrændte potteskår i smuds- eller muldlag over

Byggelag.

Gulv lergulv. "kan muligvis repræsentere et tidligt gulv"

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 831/92

Kilder: Beretning

120414 Vive Vive Sogn, Hindsted Hrd., Ålborg Amt

Andet Større sten i tårnets SV hjørne. Ikke tolket. Stenen

blev sænket 10 cm for ikke at genere det nye gulv.

Udgravning ved fagfolk 1988 Lokalmuseum Erik Johansen

J.nr. 319/89

Kilder: Brev

120415 Øls Øls Sogn, Hindsted Hrd., Ålborg Amt

Gravkammer Toppen af øst-vest gående tøndehvælv var afdækket.

Hovedalter ½-1 meter fra østvæg sås en del marksten i mørtel.

Formodentlig rester af fundament for det nedbrudte.

Besigtigelse ved fagfolk 1990 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 414/90

Kilder: Notat

120503 Ellidshøj Ellidshøj Sogn, Hornum Hrd., Ålborg Amt

Grav Gravramme over Jakob Madsen, død 1690.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt gulv af flade sten dækket af

mørtel.

Trappe/trin Tværgående trin, bevaret ( 1 trinsten) midt for korets

sydmur.

Genstand 10 mønter, vinduesglas, materialeprøver.

334

Udgravning ved fagfolk 2004 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 529/04

Kilder: Foto, Opmåling, Beretning

120504 Frejlev Frejlev Sogn, Hornum Hrd., Ålborg Amt

Byggelag Mørtellag under smudslag.

Gulv 25 cm under nuværende gulv er fast jordlag, som

består af tynde lag sandblandede muldlag undertiden

iblandet lidt kalk. Herunder er mørtellag, som tolkes

som byggelag.

Genstand I øvre fyldlag (omrodet): 25 gråbrændt keramik (heraf

skår fra næsten hel rundbundet potte), 10 mønter,

18 vinduesglas.

Sidealter 2 højtliggende fundamentssten i sø hjørnet.

Gulv Brolægning af flade natursten (med et par munkesten)

lagt sandblandet muld.

Gulv Munkestensgulv i midtergang.

Blysmeltegrube I tårnrum ikke undersøgt. Med blyslagger.

Genstand 2 stk. keramikskår.

Genstand 3 keramikskår, 1 vinduesglas, blyslagger.

Udgravning ved fagfolk 1985 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 876/85

Kilder: Beretning, Opmåling

120505 Gravlev Gravlev Sogn, Hornum Hrd., Ålborg Amt

Genstand 10 mønter. Harpefund fra korgulvet.

Ukendt 1974 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 457/75

Kilder: Møntliste

335

120509 Suldrup Suldrup Sogn, Hornum Hrd., Ålborg Amt

Hovedalter Ved østmuren et par store sten, som kunne være den

sydlige del af et nedbrudt alter.

Besigtigelse ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 474/87

Kilder: Notat

120510 Svenstrup Svenstrup Sogn, Hornum Hrd., Ålborg Amt

Byggelag Byggelag eller mørtelgulv. Væg pudsen er fortsat

vandret ud på de øverste, udragende, flade

fundamentssten. Herover opfyld.

Gulv Mørtellag som underlag for et senere gulv. Over .

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 110/90

Kilder: Notat, Opmåling

120511 Sønderholm Sønderholm Sogn, Hornum Hrd., Ålborg Amt

Genstand 30 mønter.

Ukendt 1982 Vides ikke

J.nr. 558/83

Kilder: Møntliste, Opmåling

120514 Vokslev Vokslev Sogn, Hornum Hrd., Ålborg Amt

Byggelag

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 103/89

Kilder: Beretning

120515 Øster Hornum Øster Hornum Sogn, Hornum Hrd., Ålborg Amt

Genstand 2 vinduesglas. & andre glasskår fra nyere tid og et

søm er kasseret.

336

Ikke-fagfolk udgravning/ 1999 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr. 1461/99

Kilder: Brev

120604 Hals Hals Sogn, Kær Hrd., Ålborg Amt

Genstand 7 mønter afleveret af 2 omgange.

Ukendt 1963 Vides ikke

J.nr. 197/64

Kilder: Møntliste

120609 Nørresundby Nørresundby Sogn, Kær Hrd., Ålborg Amt

Blysmeltegrube Plan og snit. Ingen angivelse af hvor i kirken den er

Fundet.

Gulv Diverse gulvlag. Tilsyneladende mørtel. Snit fra lille

hul i skibets nordside viser flere lag, som må være

kalk/mørtel gulve. Snit af blystøbegrube viser også

flere gulvlag.

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 970/90 Sørensen

Kilder: Opmåling

120611 Ulsted Ulsted Sogn, Kær Hrd., Ålborg Amt

Sidealter NØ hjørne 1,25 x 1,00 meter. Fundament.

Gulv Munkestensgulv.

Fundament Fundament til oprindelig vestmur. 1,3 m bredt..

Byggelag

Gulv Oprindeligt gulv af ler med mange tynde kallag over.

Måske er det et lerlag, som er kalket. Måske er det et

kalkgulv med ler underlag.

Genstand 23 mønter. Nogle fra lag, men da allle fra nyere tids .

337

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 1645/93 Sørensen

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

120709 Oudrup Oudrup Sogn, Slet Hrd., Ålborg Amt

Byggelag Alle gulvlag må være fjernet i forbindelse med

etablering af betonunderlag.

Udgravning ved fagfolk 2002 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 891/02

Kilder: Beretning

120802 Brorstrup Brorstrup Sogn, Års Hrd., Ålborg Amt

Sidealter SØ hjørne. Afbrudt mod vest. 105 m bredt.

Gulv Ler/ mørtel. Lerunderlag og tyndt lag mørtel overflade

(med smuds). Kote -25 i SØ hjørne og kote -40 ved

nordvæggen. Kaldet "øvre gulv".

Genstand Emaljefigur fra krucifix. Limoge.

Gulv Mørtel/kalk i tyndelag med smuds imellem. Herunder

mørtel over byggelag. Kote -46 i SØ hjørne og kote

-53 ved nordvæggen.

Vægbænk I nordsiden. Samtidigt med opr. Gulv. Øvre gulv

ligger over bænken. Helt nedbrudt. Erkendes ved at

opr. Gulv stopper 40 cm fra nordmur.

Fundament Rest af skibets vestfundament. I skibets sydside, 90

cm fra dørens vestsmig..

Fundament Vesttårn. Fundament til det nedrevne tårns indre NV

Hjørne.

Hovedalter Fundament op ad østvæg.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv på stenpakning. Overflade i

kote –27.

Genstand 6 smedeslagger (med vedhængende fragment af

rødbrændt smedeesse og trækul balndet med materiale

fra det opbrudne oprindelige gulv . På nordsiden af

338

alteret. Desuden 1 potteskår fra overfladen af

oprindeligt gulvlag. Gråbrændt, uglaseret.

Gravkammer I hele korets bredde. Flugter i vest med triummurens

østvæg. Har haft bræddegulv. 224 x 315 cm.

Genstand Vinduesglas, blysprodse, benknap.

Genstand Indsendt af arkitekt efter udgravning. Fra soldning.

Keramik, vinduesglas.

Genstand Indsendt af arkitekt efter udgravning. Fra soldning.

Tagsøm, metalknapper, blyslagger.

Udgravning ved fagfolk 1999 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 965/99

Kilder: Beretning, Genstandsliste, Andet, Naturvidenskabelig

undersøgelse, Opmåling

120806 Havbro Havbro Sogn, Års Hrd., Ålborg Amt

Forgænger sten Fundamenter fra en mindre bygning fundet i kor og

skib i mindre huller..

Andet Nedbrydningslag. 3-8 cm tykt.

Byggelag

Gulv Munkestensgulv på sand. Set i både skib og kor. I

midtergang ud for dør er bevaret munkesten.

Blysmeltegrube Ud for syddør.

Gravkammer Tøndehvælvet. Optager stort set hele den vestlige del

af koret.

Gravkammer Mur fundet 60 cm fra sydmuren nær skibets SØ.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 28/92

Kilder: Beretning, Opmåling

120807 Haverslev Haverslev Sogn, Års Hrd., Ålborg Amt

Genstand Harpefund. Diverse inkl. vinduesglas, potteskår,

339

kridtpiber, prydbeslag, fiskeben.

Genstand Harpefund. Diverse inkl. vinduesglas, keramik, hank.

Genstand Harpefund. Diverse inkl. keramik, beslag.

Genstand Harpefund. Diverse inkl. vinduesglas, keramik,

kridtpibe, knappenåle.

Genstand Harpefund. Diverse inkl. vinduesglas, keramik,

knappenåle, kridtpiber, 3 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1978 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr. 225/77

Kilder: Brev, Møntliste, Opmåling

120808 Hyllebjerg Hyllebjerg Sogn, Års Hrd., Ålborg Amt

Genstand Harpefund fra skib, kor og tilmuret norddør. 13

mønter, keramik (124 stk), sølvske, fragm. Af

messeklokke, vinduesglas, glasflasker, nål, kridtpibe,

brændt ler med kornaftryk. Det er

bemærkelsesværdigt, at der er fundet keramik i den.

Gulv Rest af pikstensbrolægninmg nord for alteret. Muligvis

Underlag.

Udgravning ved fagfolk 1983 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 761/84 Sørensen

Kilder: Beretning, Opmåling

Ikke-fagfolk udgravning/ 1983 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr.

Kilder: Opmåling, Møntliste, Genstandsliste

120810 Ravnkilde Ravnkilde Sogn, Års Hrd., Ålborg Amt

Forgænger sten Fundamenter fra oprindelig skib af frådsten.

Fundament To vestforlængelser.

Udgravning ved fagfolk 1995

J.nr.

Kilder: Mundtlig

340

120812 Ulstrup Ulstrup Sogn, Års Hrd., Ålborg Amt

Gulv Murstensgulv af håndstrøgne sten, som efter

murermesterens oplysning satmmede fra o. 1900.

Gulv Mørtellag, som rimeligvis har dannet underlag for et

gulv af ukendt materiale. Herunder et fyldlag (20 cm),

som ikke er beskrevet..

Gulv Munkestensgulv lagt i sand. Meget slidt. Herunder de

3 mønter.

Genstand 3 mønter fundet under munkestensgulvet. Fundet ved

harpning af lagene hver for sig. Af øvrige funde var

der kun nyere vinduesglas.

Gulv Løsfundne flade, røgsværtede marksten formodes at

stamme fra et tidligere gulv. Ældre end

munkestensgulvet.

Stolpehul Enligt stolpehul i det opr. Skibs vestende. Andre kan

være ødelagt af begravelser.

Grav Flere begravelser. Ikke udgravet.

Udgravning ved fagfolk 1971 Nationalmuseet Robert Egevang

J.nr. 74/71

Kilder: Beretning, Møntliste, Opmåling

120813 Vester Hornum Vester Sogn, Års Hrd., Ålborg Amt

Genstand Keramikskår fra gråbrændte kar, kakkelpotter også

Gråbrændte.

Gulv Mørtelgulv på underlag af småsten og kavderafslag.

Trappe/trin I korbuen.

Udgravning ved fagfolk 2006 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 569/06

Kilder: Beretning, Opmåling

341

130103 Feldingbjerg Feldingbjerg Sogn, Fjends Hrd., Viborg Amt

Gravsten Gravoverligger af egetræ med årstallet 1652.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1955 Håndværker

iagttagelse J.nr.

Kilder: Brev

130108 Kvols Kvols Sogn, Fjends Hrd., Viborg Amt

Hovedalter Granit alterplade fundet under træalter, ca. 15 cm

under nuværende gulv.

Genstand 7 mønter, heraf 2 fra kor, 3 fra alter og 2 fra tårn.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1979 Arkitekt Poul Erik Jensen

iagttagelse J.nr. 95/79

Kilder: Brev, Møntliste, Opmåling

130112 Resen

Resen Sogn, Fjends Hrd., Viborg Amt

Gulv Munkestensgulv østligst i skibets sydside. Flade sten

som indgår i gulvfladen kan være rest af sidealter.

Sidealter Set som flade sten i munkestensgulvet.

Andet Slidspor i munkestensgulv efter bænkerækker (efter

fødder).

Genstand 9 mønter fra løs sandfyld i skibets sydside.

Udgravning ved fagfolk 2004 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 819/04

Kilder: Notat, Møntliste, Opmåling

130114 Tårup Tårup Sogn, Fjends Hrd., Viborg Amt

Genstand 46 mønter, hvoraf 18 er fundet bag alteret og de

øvrige i 3 forskellige dele af skibet.

342

Ukendt 1968 Vides ikke

J.nr. 761/73

Kilder: Møntliste

130116 Vroue Vroue Sogn, Fjends Hrd., Viborg Amt

Genstand 13 mønter. Fundsteder skulle fremgå af møntposer,

men hvor er de?

Ukendt 1982 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

130118 Ørum Ørum Sogn, Fjends Hrd., Viborg Amt

Genstand 44 mønter fundet i forb. Med restaureringsarbejder og

afl. Af arkitekt Edvard Thomsen.

Gravkammer Midt i tårnet. Muret med plankeloft.

Blysmeltegrube Midt for tårnets vestgavl, 30-75 cm fra muren. Diam:

45-50.

Genstand Blyslagge fra blysmeltegrube.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1970 Arkitekt Edvard Thomsen

iagttagelse J.nr. 595/72

Kilder: Møntliste

Besigtigelse ved fagfolk 1970 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 252/70

Kilder: Notat

130211 Åsted Åsted Sogn, Harre Hrd., Viborg Amt

Sidealter Lille parti af håndstore sten lagt i mørtel.

Vestforhøjning På tværs af skib lige vest for døre. Oprindeligt.

Vestforhøjning.

Gulv mørtelgulv overfor (vest for) og neden for (øst for

trin). Armeret med småsten 5-10 cm. Oprindeligt

343

Gulv Munkestensgulv øst for trin med overflade i højde

som vestforhøjning.

Blysmeltegrube Anlagt og sløjfet mens det oprindelige mørtelgulv var i

brug.

Genstand Materiale prøver fra blysmeltegrube: aske, trækul.

Gravkammer Under kor med nedgang via lem østligt i skibets

Midtergang.

Udgravning ved fagfolk 2000 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 691/2000

Kilder: Notat, Opmåling, Andet

130302 Engesvang Engesvang Sogn, Hids Hrd., Viborg Amt

Forgænger sten Fundamenter fra den middelalderlige kirkes nord- og

Sydmure.

Besigtigelse ved fagfolk 1966 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 1247/71

Kilder: Notat, Skitse

130304 Gødvad Gødvad Sogn, Hids Hrd., Viborg Amt

Gulv Gulv af munkestensbrokker og flade granitsten.

Granitstenene har på oversiden mørtel med aftryk af

teglsten. Måske er det et gulv, som er genanvendt

som underlag for nyere gulv. 25 cm under nuværende.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 634/87

Kilder: Notat

130310 Svostrup Svostrup Sogn, Hids Hrd., Viborg Amt

Genstand 42 mønter, 32 vinduesglas, 25 jerngenstande, 99

keramikskår, 20 metalslagger.

Ikke-fagfolk udgravning/ 2006 Arkitekt Mogens Svenningsen

iagttagelse J.nr. 942/2006

Kilder: Notat, Genstandsliste

344

130408 Resen Resen Sogn, Hindborg Hrd., Viborg Amt

Andet Sokkel til inventar evt. præstestol op ad korets .

Gulv Flade sten udløbet med lidt mørtel. Under sokkel ved

korets nordmur. 22 cm under nye gulv i koret.

Hovedalter Nordligste del af fundamentet til muret alterbord op ad

østvæggen.

Gulv Mørtelgulv 50 cm under nye gulv nord for

Alterfundament.

Udgravning ved fagfolk 2000 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 621/00

Kilder: Beretning

130409 Lundbro Nedlagt Skive Sogn, Hindborg Hrd., Viborg Amt

Gulv Mørtelgulv, som af udgraveren tolkes som fra en

senere bygning.

Gulv Pikstensbrolægning vestligt i skibet. Tolkes af

udgraveren, som fra en senere bygning.

Forgænger To begravelser overlejres af fundamentsgrøfterne.

Udgravning ved fagfolk 1956 Nationalmuseet Jan Steenberg

J.nr. 734/56

Kilder: Beretning, Opmåling

130409 Vor Frue Skive Skive Sogn, Hindborg Hrd., Viborg Amt

Gravkammer I korets vestlige fag. Opr. med bjælkeloft.

Gravkammer NV hjørnet er afdækket i korets østfag.

Gulv Pikstensbrolægning indenfor nu tilmurede syddør.

Gulv Tynde kalklag ialt ca. 4 cm. Det stratigrafiske forhold

til brolægningen er ikke forståeligt.

Gulv Kalklag.

345

Genstand 90 mønter, seglstampe, pynteblik, bogbeslag , slagge

(kobber).

Gulv Munkestensgulv, stedvist lagt af kvadratiske, røde,

uglaserede fliser. Samtidigt med hvælvslagningen.

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 41/91

Kilder: Notat, Brev, Beretning, Genstandsliste, Opmåling,

Møntliste

130601 Almind Almind Sogn, Lysgård Hrd., Viborg Amt

Genstand 15 mønter fra skibet (henholdsvis vestende og

østende) på 2 møntlister.

Ukendt 1979 Vides ikke

J.nr. 757/83

Kilder: Møntliste

130602 Elsborg Elsborg Sogn, Lysgård Hrd., Viborg Amt

Andet Fyldlag. Skal harpes ved bortkørsel. Ingen opl. om

evt. fund fra harpning.

Hovedalter Muret alterbord af munkesten. Dybden afhugget mod .

Gulv Lerlag, splidt, ca. 10 cm under nuværende gulv.

Besigtigelse ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 764/89

Kilder: Notat

Udgravning ved fagfolk 1998 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 814/98

Kilder: Notat

130608 Bøgelund Karup Nedlagt Karup Sogn, Lysgård Hrd., Viborg Amt

Genstand 10 mønter.

Udgravning ved fagfolk 1980 Lokalmuseum Ole Schmidt

J.nr. VSM 185A

Kilder: Møntliste

346

130610 Lysgård Lysgård Sogn, Lysgård Hrd., Viborg Amt

Gulv Pikstensbrolægning under stolestader i skibets

sydside. Nyere.

Gulv Røde mursten. Ses stikke frem under trægulv ved

orgel. Kan evt. have været i midtergangen samtidig

med pikstensbrolægningen under stolestaderne.

Besigtigelse ved fagfolk 1965 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 289/65 Sørensen

Kilder: Notat

130613 Vinderslev Vinderslev Sogn, Lysgård Hrd., Viborg Amt

Gulv "Kirkens oprindelige gulv blev fundet i koret". Avis

Genstand 1 mønt fundet i løse lag bag alteret.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1974 Arkitekt

iagttagelse J.nr. 95/78

Kilder: Avis, Møntliste

130614 Vium Vium Sogn, Lysgård Hrd., Viborg Amt

Genstand 55 mønter, heraf 4 fundet foran alteret.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1968 Amatør

iagttagelse J.nr.

Kilder: Møntliste

130701 Bjerring Bjerring Sogn, Middelsom Hrd., Viborg Amt

Hovedalter Fundament fra oprindeligt hovedalter i apsis.

Gravkammer I kor med trappe fra apsis.

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 593/96

Kilder: Notat, Opmåling

347

130711 Sønder Rind Sønder Rind Sogn, Middelsom Hrd., Viborg Amt

Gulv Munkestensgulv, 15 cm under nuværende. Ældre

gulve kunne ikke konstateres. Men nordmuren er

pudset ned i 50 cm under nuværende gulv.

Udgravning ved fagfolk 1984 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 409/84

Kilder: Notat

130803 Dollerup Dollerup Sogn, Nørlyng Hrd., Viborg Amt

Genstand 18 mønter fra gulvafgravning.

Hovedalter Alterbords fundamentsrester.

Gravkammer Østligst i skib med nedgang fra vest. Opfyldt.

Overhvælvet.

Gulv Teglfliser fundet som opfyld fra gravhvælving.

Gulv Stenbrolægning vest for muret fundament til

prædikestol. Ved sydvæg.

Gravsten Ligsten over stor grav i kor. Nu opstillet i kor.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1958 Arkitekt

iagttagelse J.nr. 60/58

Kilder: Brev, Møntliste, Opmåling

130804 Finderup Finderup Sogn, Nørlyng Hrd., Viborg Amt

Grav Flere grave ældre end den stående kirke.

Gravkammer Ikke udgravet. Top af øst- og sydvæg set i gulvet.

Byggelag Med en del mørtel. Mod vest går det nærmest over til

at have karakter af mørtelgulv.

Gulv Afretningslag for gulv. Set i alle profiler. Umiddelbart

herover er afretningslag for nyeste gulv.

Genstand 11 mønter med oplysning om fundsteder, nogle gange

Lag.

348

Fundament Rester af fundament til vesttårn, som er tidligere end

vestforlængelsen af skibet.

Udgravning ved fagfolk 1969 Vides ikke Svend Erik

J.nr. 382/70 Albrechtsen

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste, Naturvidenskabelig

undersøgelse

130805 Fiskebæk Fiskbæk Sogn, Nørlyng Hrd., Viborg Amt

Genstand Fra harpning af gulvfyld i kor og våbenhus. 11

mønter, bjælder, bogbeslag, guldtrådsfrynser,

kistebeslag, keramik, vinduesglas, blysprodser. Med

omtrentlige fundsteder.

Ikke-fagfol udgravning/ 1980 Arkitekt Poul Brøgger

iagttagelse J.nr. 740/82

Kilder: Genstandsliste, Møntliste

130809 Pederstrup Pederstrup Sogn, Nørlyng Hrd., Viborg Amt

Andet Syldstok i korbuen. Antages at være fra nyere aflukke

af lerklinet bindingsværk mellem kor og skib ved

ombygningsarbejder i koret.

Genstand Fundet ved harpning af fyld i kor: 5 mønter,

keramikskår, bjergkrystal, bogspænde, vinduesglas.

Besigtigelse ved fagfolk 1980 Lokalmuseum Erik Levin

J.nr. 134/81

Kilder: Beretning

Ikke-fagfolk udgravning/ 1980 Arkitekt Jensen & Klok

iagttagelse J.nr. 190/80

Kilder: Genstandsliste, Møntliste

130810 Ravnstrup Ravnstrup Sogn, Nørlyng Hrd., Viborg Amt

Genstand Fundet ved harpning af løs sandfyld i skibet: 17

mønter, keramikskår, knap, blykugle, hattenål, signet .

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt. I nord og syd ca. 25 cm

under nuværende gulv. Vestligst 7 cm under

349

nuværende gulv. I vest støbt ud over stenpakning.

Foran bænk ved nordmur består gulvet af tynde

kalk/mørtellag med smuds imellem.

Vestforhøjning Vestforhøjning. Selve trinnet er ikke bevaret.. Men der

er højdeforskel på opr. Gulv på 18-20 cm. På

vestforhøningen er vægbænken bredere end langs

nordvæggen.

Vægbænk Bevaret ved nordvæg (bredde: 40-45 cm, anslået

højde 40 cm), og vestvæg (bredde: 50 cm) og

sporadisk ved sydvæg).

Sidealter Under prædikestol i skibets NØ hjørne er bevaret en

stor del af sidealteret i oprindelig højde, som er 102

cm over opr. Gulv. Opr. Bredde 100 cm, dybde 80 .

Blysmeltegrube yngre end opr. Gulvlag. Lige inden for norddør.

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 599/97

Kilder: Beretning

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 598/96

Kilder: Notat

130812 Rødding Rødding Sogn, Nørlyng Hrd., Viborg Amt

Gravkammer Kun lige set i toppen. Lige neden for koret.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1957 Arkitekt Ebbe C. Norn

iagttagelse J.nr. 237/57

Kilder: Brev

130813 Tapdrup Tapdrup Sogn, Nørlyng Hrd., Viborg Amt

Genstand 7 mønter. Helt uden oplysninger.

Ukendt 1963 Vides ikke

J.nr. 126/64

Kilder: Møntliste

350

130901 Fjelsø Fjelsø Sogn, Rinds Hrd., Viborg Amt

Gulv Munkestensgulv i koret.

Sidealter

Blysmeltegrube I midtergang c. 2 meter øst for dørene.

Genstand 1 mønt, 3 potteskår, 8 vinduesglas.

Udgravning ved fagfolk 2004 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1278/03

Kilder: Beretning, Opmåling

130902 Gedsted Gedsted Sogn, Rinds Hrd., Viborg Amt

Genstand 6 mønter. Helt uden oplysninger.

Udgravning ved fagfolk 1993 Vides ikke

J.nr. 1076/93

Kilder: Møntliste

130911 Skals Skals Sogn, Rinds Hrd., Viborg Amt

Genstand 13 mønter. Helt uden oplysninger.

Ukendt 1966 Vides ikke

J.nr. 72/66

Kilder: Møntliste

130912 Testrup Testrup Sogn, Rinds Hrd., Viborg Amt

Gulv Røde munkesten. Kirkens tidligste gulv.

Påvist flere steder. 20 cm under nuværende gulv. I.

Hovedalter Opr. hovedalter, 210 x 150 cm. 1 m fra østvæg.

Kassemur af munkesten.

Gulv 2. munkestensgulv af gule og røde sten. 8-10 cm over

opr. munkestensgulv.

Gulv 3. munkestensgulv.

351

Gulv 1. gulv i skib. Mursten. 65-70 cm under nuværende

gulv.

Højdeforskel Skibets gulv skrånede opr. Jævnt opad fra vest til øst

Trappe/trin Muligvis et enkelt trin mellem korsskæring og kor.

Sidealter På vestsiden af den søndre vange til buen mellem skib

og korsskæring var rester af fundament, som kan

være rester af sidealter. Ikke oprindeligt, lige som

Forgænger sten Fundamenter fra romansk kvaderstenskirke (genanvendte kvadre

kendes). L. 18 m, skibets br: 8 m, korets br. 6 m. Murtykkelse 1

m.

Genstand 3 mønter.

Andet Her er set mange ombygninger. Nye mure, lukkede

døre m.v., som alle kan dateres relativt til før eller

efter den store gulvhævning.

Udgravning ved fagfolk 1980 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 128/82

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

130915 Vesterbølle Vesterbølle Sogn, Rinds Hrd., Viborg Amt

Blysmeltegrube Ud for norddør.

Sidealter Fundamentsrester under prædikestol og hvælvingspille.

Gulv mørtelgulv i begge sider af korbueåbningen.

Grav flere grave i skib. Set i N-S orienteret grøft øst for

dørene.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 330/87 Sørensen

Kilder: Opmåling

352

131210 Vejrum Vejrum Sogn, Sønderlyn Hrd., Viborg Amt

Forgænger træ Vægrille med spor af jordgravede planker og et

stolpehul under den fjernede varmegrav. Bygning.

Muligvis trækirke.

Stolpehul Sandsynligvis sammenhørende med vægrenden.

Besigtigelse ved fagfolk 1967 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 516/71

Kilder: Notat, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1967 Lokalmuseum Peter Seeberg

J.nr. 516/71

Kilder: Brev, Notat

131214 Øster Bjerregrav Øster Bjerregrav Sogn, Sønderlyn Hrd., Viborg Amt

Genstand 10 mønter.

Fundament Nedbrudt vestmur, fra før vestforlængelse.

Vægbænk Delvist nedbrudt vægbænk ved opr. vestmur.

Oprindelig.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv ved vægbænk.

Gulv 2. mørtelgulv.

Byggelag Under opr. gulv.

Gulv 3. mørtelgulv over nedbrudt vestmur.

Udgravning ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 161/82 Sørensen

Kilder: Opmåling

Ukendt 1980 Vides ikke

J.nr. 161/82

Kilder: Møntliste

140101 Anholt Anholt Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Forgænger sten Under nuværende gulvniveau. Uden markering af kor

i grundplanen.

353

Gulv Forgængers gulv af munkesten (mod nord) og

pikstensbrolægning (mod øst).

Andet Intermistisk forrådskælder anlagt af englænderne i

1810. Denne ene side beklædt med dele af .

Udgravning ved fagfolk 1954 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 300/54

Kilder: Beretning

140102 Enslev Enslev Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Gulv Mursten (midt i skibet) liggende løst i sandlag (i hele

skibet ?). Muligvis rest af gulv. Der blev ikke

undersøgt længere nedad.

Mur Opr. vanger fra smallere triumfbue (bredde 210 m)

med nederste skifte af kalksten bevaret.

Trappe/trin Indskæringer i korbuevanger efter trin mellem skib og

kor. Må være sekundært, da gulvet i koret ligger

lavere end trinnet.

Gulv Mørtelgulv. Stenlag med mørtel over foran alter.

Besigtigelse ved fagfolk 1965 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 685/65 Sørensen

Kilder: Beretning, Opmåling

140105 Ginnerup Ginnerup Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Genstand 35 mønter. Fundsteder er beskrevet i beretning. En

del er harpefund.

Fundament Romansk kor. Fundamenter i gotisk kor.

Trappe/trin På tværs i romansk kor. Fundament. Antal trin og

højde kan ikke afgøres.

Hovedalter Østligste del af alter er nedrevet. (delen op ad

østvæggen i gotisk kor). Fundament.

Sidealter Fundament i skibets NØ hjørne. Det SØ-lige hjørne er

forstyrret af grave.

354

Gulv 1 cm ler på 1 cm kalk. Herunder muld, herover

askelag. Muligvis oprindeligt gulv.

Stolpehul 2 slags: med byggeaffald (bl. Tegl) og uden

byggeaffald (fra trækirke ?).

Ikke-fagfolk udgravning/ 1957 Præst Vilhelm Nielsen

iagttagelse J.nr. 76/57

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

140108 Grenå Grenå Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Genstand 8 mønter.

Gravkammer Under gulvet. Placering kendes ikke.

Ukendt Lokalmuseum Niels Axel Boas

J.nr. 1046/2004

Kilder: Møntliste

Ikke-fagfolk udgravning/ 1977 Håndværker

iagttagelse J.nr.

Kilder: Avis

140112 Kastbjerg Kastbjerg Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Fundament Romansk kor. Fundamenter i nuværende kor.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt i gotisk kor.

Hovedalter Oprindeligt i gotisk kor. Fundament. + Nederste

vestlige skifte kvadre.

Sidealter I nord og syd. Fundamenter.

Genstand 2 mønter fra nyere nedgravning i korets nordside.

Besigtigelse ved fagfolk 1973 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 288/72 Sørensen

Kilder: Notat, Opmåling, Møntliste

355

140114 Rimsø Rimsø Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Vægbænk Muligvis vægbænk i skibets sydside. Fundament.

Genstand 33 mønter, skår af bronzefad, 2 stk. vinduesbly, en

del potteskår, skår af glasmosaik. Skår + slagger med

oplysning om lag.

Blysmeltegrube Vest i skibet.

Gulv Pikstensbrolægning i mørtel. Oprindeligt gulv.

Højdeforskel Der er 34 cm forskel på højden af oprindeligt gulv

(piksten) i skibets sydside (lavest) og foran alteret i

koret. Oprindeligt

Byggelag

Udgravning ved fagfolk 1955 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr.

Kilder: Notat, Skitse, Brev, Naturvidenskabelig undersøgelse,

Møntliste

140119 Ørum Ørum Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Genstand 22 mønter.

Ukendt 1966 Vides ikke

J.nr. 461/66

Kilder: Avis, Møntliste

140207 Hyllested Hyllested Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Genstand 39 mønter.

Gravkammer I koret med løngang til kirkegård.

Ukendt 1964 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste, Avis

356

140209 Lyngby Lyngby Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Gravkammer 3 gravkamre. Der er nedgange, men trapper nævnes

ikke. Begge de to østlige kamre har i ældre tider været

let tilgængelige fra kirkegården.

Besigtigelse ved fagfolk 1965 Nationalmuseet Kjeld de Fine Licht

J.nr. 455/65

Kilder: Notat

140214 Ålsø Ålsø Sogn, Djurs Hrd., Randers Amt

Fundament Oprindeligt kor. Flere steder er nederste skifte af

kalksten bevaret.

Mur Skibets skalmure har oprindeligt været af kampesten,

men er i dag en blanding af tegl og kampesten på

indersiden og kun kamp på ydersiden. Kernen er den

samme.

Gulv Oprindeligt kalkgulv i skibets NØ og SØ hjørner.

Åbenbart ingen spor af sidealtre !

Besigtigelse ved fagfolk 1969 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 46/69

Kilder: Beretning, Brev, Opmåling

140302 Hadbjerg Hadbjerg Sogn, Galten Hrd., Randers Amt

Genstand 27 mønter.

Ukendt 1972 Arkitekt Edvard Thomsen

J.nr. 603/72

Kilder: Møntliste

140304 Haslund Haslund Sogn, Galten Hrd., Randers Amt

Vestforhøjning

Genstand 4 mønter. Det er ikke sikkert de er fra gulvet.

357

Ukendt 1962 Vides ikke

J.nr. 860/65

Kilder: Møntliste

Udgravning ved fagfolk 2002 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 729/02

Kilder: Notat

140305 Laurbjerg Laurbjerg Sogn, Galten Hrd., Randers Amt

Gravkammer Krypt under kor med renæssance altertavle. Gravkapel.

Besigtigelse ved fagfolk 1970 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr.

Kilder: Avis

140306 Lerbjerg Lerbjerg Sogn, Galten Hrd., Randers Amt

Genstand Ukendt antal mønter. Listen kan ikke findes i arkivet.

Ukendt 1972 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

140307 Rud Rud Sogn, Galten Hrd., Randers Amt

Genstand Keramikskår samt 2 stk. glasskår.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1956 Arkitekt Aage Mogensen

iagttagelse J.nr. 66/56

Kilder: Brev

140311 Værum Værum Sogn, Galten Hrd., Randers Amt

Genstand 4 mønter.

Gravkammer I skibets midtergang. Ingen spor af overdækning. Med

rester af kiste med beslag fra slutningen af

1600-tallet. Indvendigt pudset og kalket. Bortset fra

gravkammeret var der i hele midtergangen kun opfyld.

Genstand Vinduesglas, kistebeslag fra slutningen af 1600-tallet.

358

Gulv Munkestensgulv over en af gravkammerets murkroner.

Gulv Pikstensgulv i samme niveau som munkestensgulvet.

Ikke-fagfolk udgravning 1973 Arkitekt Niels Sterum

/iagttagelse J.nr. 276/73

Kilder: Beretning, Skitse, Opmåling

Ukendt 1980 Vides ikke

J.nr. 1147/81

Kilder: Møntliste

140312 Ødum Ødum Sogn, Galten Hrd., Randers Amt

Genstand 1 mønt fundet i korgulvet ved indlægning af nyt

varmeanlæg.

Ukendt 1991 Arkitekt Svenning

J.nr. 567/94

Kilder: Møntliste

140314 Ørum Ørum Sogn, Galten Hrd., Randers Amt

Genstand 1 mønt.

Ukendt 1966 Andet H. J. Howarth

J.nr.

Kilder: Møntliste

140406 Kærby

Kærby Sogn, Gjerlev Hrd., Randers Amt

Genstand Jordprøver, brændte dyreknogler, guld fingerring,

øreske, marmorkugler, bennål, bogspænde med

krucifiks, benhåndtag, keramikskår, ravperle,

malmring til røgelseskar,pynteblik, vinduesglas,

kridtpiber, hvæssesten, benpren, blystøbeaffald,.

Forgænger træ Vægrille og stolpehuller (N-S oroenteret række). Der

er tvivl om hvorvidt det er en stavkirke eller et hegn.

Der er flere bebyggelsesspor i form af spredte

stolpehuller og en askegrube med brændte

dyreknogler og et bål på toppen.

Gulv Oprindelig gulv af flade marksten.

359

Stolpehul Stilladshuller.

Blysmeltegrube Mellem de to døre.

Udgravning ved fagfolk 1955 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 239/55

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste, Naturvidenskabelig

undersøgelse

140409 Udbyneder Udbyneder Sogn, Gjerlev Hrd., Randers Amt

Gulv Opfyld.

Stolpehul Stilladshuller i tårnrummets hjørner. Muligvis fra

reparation efter branden i 1892.

Udgravning ved fagfolk 2000 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1474/2000

Kilder: Beretning

140502 Dråby Dråby Sogn, Mols Hrd., Randers Amt

Andet Kalkgrube i våbenhusets gulv. Med vægge af teglsten.

Yngre end norddøørens tilmuring, som er udført med

små gule sten. Der er ingen gulvlag bevaret.

Besigtigelse ved fagfolk 1970 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr. 161/70

Kilder: Notat, Brev

140503 Ebeltoft Ebeltoft Sogn, Mols Hrd., Randers Amt

Gravkammer Mindst 6 gravkamre i skibets 2 østligste fag.

Gravkammer 5 eksisterende og 3 nedlagte i skibets 3 vestligste fag.

Gulv Munkestensgulv.

Gulv Mørtelgulv, 3-5 cm tykt. Herunder flere steder tang ?

Herunder kraftigt lergulv.

Gulv Stenbrolægning ved sydmur i 2. Fag fra vest.

360

Fundament Ældre og smallere kor.

Sidealter I midterste (3. Fra vest) fag i nuværende skib i

NØ-hjørnet. Det har opr. været op ad triumfvæggen.

Gulv De to ældste gulvlag al og ak. Materiale ? Set ved

sidealter i øst.

Gulv Kraftigt lergulv. Formodentlig kirkens første gulv.

Herover er mørtelgulv med tang under.

Fundament Tidligere vestmur. Fundamentet er ud for første

hvælvingspiller fra vest. Det er 1,7 m bredet og 1,5 m

dybt.

Vestforhøjning vestforhøjning 1,5 m bred og 0,2.0,25 m høj med

trinnet lige vest for opr. døre.

Stolpehul I skib.

Genstand Meget forskelligt. Mønter (samlet antal ikke opgjort)

Alt med oplysning om fundsted: lag eller felt.

Udgravning ved fagfolk 1983 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Opmåling, Beretning

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet Turi Thomsen

J.nr. 1076/89

Kilder: Beretning, Opmåling

140505 Egens Egens Sogn, Mols Hrd., Randers Amt

Gulv Mørtelgulv (evt. byggelag), 35 cm under kommende

gulv. Herunder undergrund.

Gravkammer Muret begravelse. I midtergang. Har haft

plankeoverdækning.

Genstand 1 mørtelprøve, 1 keramikskår, 1 knap, 3 skår af

vinduesglas.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 550/92

Kilder: Notat, Opmåling

361

140506 Helgenæs Helgenæs Sogn, Mols Hrd., Randers Amt

Genstand 2 bogspænder, rosetbeslag, hel krukke, rund form

med flad bund, 41 mønter. Harpefund.

Gravkammer I skibets midtergang. opmuret af kampesten,

indvendigt pudsede. 2 rum og tøndehvælv af mursten

Med 4 kister. Formodentlig fra 1700-tallet. Med

Andet Lerpotte, nedsat under ældste gulvs niveau op ad

triumfmurens strækmursfundament. Tom, dækket af

træplade. Muligvis depot for værdigenstande. Daters

til ca. 1400-tal.

Gulv Oprindeligt pikstensgulv af små flade (rå og flækkede)

granitsten lagt i sand og med mellemrum mellem

stenene fyldt ud med mørtel. Herunder er naturlig

muldoverflade.

.

Gulv Mørtelgulvlag, 2 lag i højde med pikstensgulvet.

Stolpehul 2 stilladshuller i skibets østlige del. Begge

gennembryder det oprindelige pikstensgulv, men

gulvet er efterfølgende repareret.

Udgravning ved fagfolk 1957 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 172/57

Kilder: Beretning, Møntliste, Opmåling

140507 Knebel Knebel Sogn, Mols Hrd., Randers Amt

Mur Oprindelig østgavl i koret. Den blev tidligt nedrevet

for at opføre en apsis.

Gulv Ler og mørtel. 8 cm tykt lerlag (på tyndt lag kulturjord,

herunder sand) afrettet med 2 cm mørtel. Næppe

oprindeligt. Bevaret i udstrakte flader.

Blysmeltegrube I skibets Ø-V akse lige ud for syddøren. Tolket som

støbegrube til blysprodser.

Gravkammer Muret, ikke hvælvet.

Fundament Oprindelige korbue var smallere.

362

Genstand 9 mønter fundet under kirkens restaurering i 1956,

vist hovedsagelig i koret.

Besigtigelse ved fagfolk 1956 Nationalmuseet C. G. Schultz

J.nr. 174/56

Kilder: Beretning, Møntliste

140601 Asferg Asferg Sogn, Nørhald Hrd., Randers Amt

Trappe/trin Forhøjning i østenden af koret. 160 cm bred. Intet

spor efter alter. Formodentlig 1 trin ? Højde kendes .

Stolpehul Firkantet 30 x 30 cm lige vest for forhøjningen i koret.

Udgravning ved fagfolk 1992 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 352/9

Kilder: Notat

140605 Hald Hald Sogn, Nørhald Hrd., Randers Amt

Genstand 20 mønter.

Gulv Munkestensgulv under opbrudte gulv og 15 cm over

piksten.

Gulv Pikstensgulv. Muligvis oprindeligt.

Blysmeltegrube

Gulv Mørtelgulv på stenarmering i tårnrum.

Andet Kalkbalje, oval, nedgravet i tårnrummets SV hjørne.

Andet 2 større og flade granitsten i SØ hjørnet. Hvad er det ?

Gulv Pikstensbrolægning i sand.

Ukendt 1966 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Avis, Møntliste

Ikke-fagfolk udgravning/ 1975 Arkitekt Edvard Thomsen

iagttagelse J.nr. 574/74

Kilder: Brev, Opmåling

363

Udgravning ved fagfolk 1985 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1127/85

Kilder: Opmåling

140606 Kousted Kousted Sogn, Nørhald Hrd., Randers Amt

Gulv Mørtelgulv udstøbt på stenpakning. Oprindeligt ?

Trappe/trin Tværs over kor er niveauspring på 12-15 cm.

Formodentlig trin.

Genstand Fundet i konvektorgraven i korets nordlige side.

(Harpning af fyld). 25 gråbrændte potteskår. (med

bølgerand tæt ved skulder, ét med ben). Flere med

fastbrændte madrester. 5 skår af middelalderlige

vindueglas, stump af blysprodse, 2 stk. nyere glas.

Udgravning ved fagfolk 1998 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 542/98

Kilder: Beretning

140609 Tved Tvede Sogn, Nørhald Hrd., Randers Amt

Genstand 40 mønter.

Ukendt 1960 Vides ikke

J.nr. 357/60

Kilder: Møntliste

140702 Hem Hem Sogn, Onsild Hrd., Randers Amt

Byggelag Oprindeligt byggelag uden tegl.

Byggelag Afretningslag ved ombygning af tårn. Med tegl.

Gulv Mørtelgulv på toppen af byggelag fra ombygning.

Udgravning ved fagfolk 1977 Nationalmuseet Hans Stiesdal

J.nr.

Kilder: Beretning

364

140707 Nørre Onsild Nørre Onsild Sogn, Onsild Hrd., Randers Amt

Forgænger sten Fundamenter fra forgænger, som har ligget lidt

parallelforskudt mod syd.

Udgravning ved fagfolk 1979 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr.

Kilder: Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1982 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr.

Kilder: Opmåling

140709 Skjellerup Skjellerup Sogn, Onsild Hrd., Randers Amt

Genstand 44 mønter. Harpefund. Der er en harpeplan. Der er

intet om fund af andre genstande.

Vægbænk Langs nord- og sydvæg i skibet.

Gulv Kaldet "romansk". Er tegnet som sten.

Ukendt 1960 Vides ikke Jens Søndergaard

J.nr. 183/60

Kilder: Opmåling, Skitse, Møntliste, Andet

140711 Kellerup Nedlagt Svenstrup Sogn, Onsild Hrd., Randers Amt

Gulv Der er sandsynligvis fundet rester af gulvlag.

Udgravning ved fagfolk 1969 Lokalmuseum Poul Otto Nielsen

J.nr. 686/69

Kilder: Beretning, Opmåling, Notat

140712 Sønder Onsild Sønder Onsild Sogn, Onsild Hrd., Randers Amt

Blysmeltegrube

Stolpehul 2 stokkehuller.

365

Genstand Harpefund: 15 vinduesglas, hovedsagelig

middelalderligt, 1 fragm. Af blysprodse, 5 potteskår,

materialeprøve af bly fra blystøbegrube.

Besigtigelse ved fagfolk 1987 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 95/88

Kilder: Notat, Opmåling

140801 Estruplund Estruplund Sogn, Rougsø Hrd., Randers Amt

Gulv Gammelt lergulv i forskellige højder.

Gravkammer Mindre.

Gravkammer I skibets nordlige halvdel. Hvælvet.

Fundament Til romansk korbue med åbning på 208 cm.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1953 Arkitekt Edvard Thomsen

iagttagelse J.nr. 547/52

Kilder: Brev

140802 Holbæk Holbæk Sogn, Rougsø Hrd., Randers Amt

Genstand 34 mønter, 1 pilgrimstegn.

Genstand 1 mønt.

Gravkammer

Registrering 1959 Nationalmuseet Knud Holm

J.nr.

Kilder: Beretning

Besigtigelse ved fagfolk 1962 Nationalmuseet

J.nr.

Kilder: Møntliste

Ikke-fagfolk udgravning/ 1966 Arkitekt Graae

iagttagelse J.nr. 458/67

Kilder: Møntliste

366

140805 Ørsted Ørsted Sogn, Rougsø Hrd., Randers Amt

Andet Formodet indendørs kirkebrønd eller stensat.

Gravsten muligvis Horder.

Udgravning ved fagfolk 1970 Lokalmuseum

J.nr.

Kilder: Avis

140901 Albæk Albæk Sogn, Støvring Hrd., Randers Amt

Fundament Vestmur fra tidligere tårn.

Udgravning ved fagfolk 1978 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 502/78 Sørensen

Kilder: Beretning

140904 Gimming Gimming Sogn, Støvring Hrd., Randers Amt

Byggelag

Gulv Flensburgersten i sildebensmønster.

Genstand Skår fra uglaserede lerpotter, gravfliser fra

.

Genstand 40 gråbrændte keramikskår, heraf flere med

madrester, 18 skår fra middelalderligt vindueglas.

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 986/89

Kilder: Beretning

141004 Gjesing Gjesing Sogn, Sønderhald Hrd., Randers Amt

Genstand 8 mønter fundet i skibet, tårnet og våbenhuset.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1964 Arkitekt Edvard Thomsen

iagttagelse J.nr. 460/67

Kilder: Avis, Møntliste

367

141005 Hvilsager Hvilsager Sogn, Sønderhald Hrd., Randers Amt

Genstand 22 mønter fundet i skib og kor.

Ukendt 1958 Vides ikke

J.nr. 58/58

Kilder: Møntliste

141006 Hørning Hørning Sogn, Sønderhald Hrd., Randers Amt

Genstand 73 mønter.

Grav Kammergrav med vognfadingsgrav. Ældre end kirken.

Der er foretaget antropologiske undersøgelser

Andet bord fra vognfading i grav (kunne ikke dateres)

forgænger træ trækirke. Set som stolpehuller.

Udgravning ved fagfolk 1960 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 48/65

Kilder: Møntliste, Naturvidenskabelig undersøgelse, Litteratur

Ikke-fagfolk udgravning/ 1960 Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse J.nr. 1961:59

Kilder: Opmåling, Møntliste, Naturvidenskabelig undersøgelse

141010 Lime Lime Sogn, Sønderhald Hrd., Randers Amt

Genstand 4 mønter, heraf er 3 fundet i koret under restaurering.

Ukendt 1966 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

141013 Nørager Nørager Sogn, Sønderhald Hrd., Randers Amt

Genstand 6 mønter.

Ukendt 1959 Vides ikke

J.nr. 355/60

Kilder: Møntliste

368

141104 Hornslet Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Hrd., Randers Amt

Genstand 23 mønter.

Ukendt 1960 Vides ikke

J.nr. 111/61

Kilder: Møntliste

150101 Borum Borum Sogn, Framlev Hrd., Århus Amt

Gulv Nyere gulv af flensburgertegl.

Gravkammer

Byggelag

Gulv Mørtelgulv i kor.

Gulv Mørtelgul med underlag af stenbrolægning. Muligvis

er der over mørtlen et lergulv ?

Gulv Munkestensgulv som ligger hen over ler. Af

retningslag af lerbalndet sand (!)

Ukendt 1978 Vides ikke

J.nr. 65/78

Kilder: Opmåling

Udgravning ved fagfolk 1979

J.nr. 513/81

Kilder: Notat

150103 Harlev Harlev Sogn, Framlev Hrd., Århus Amt

Genstand 10 mønter.

Ukendt 1961 Vides ikke

J.nr. 493/60

Kilder: Møntliste

369

150104 Sjelle Sjelle Sogn, Framlev Hrd., Århus Amt

Gravkammer Muret af munkesten, pudset indvendig.

Gravsten 2 stk. under gulvet i tårn. Omtalt i DK.

Blysmeltegrube Gravet ned i byggelag (gulvlag mangler).

Fundament Formodentlig skibets nedbrudte vestmur.

Byggelag Oprindeligt.

Byggelag Nyere byggelag, muligvis fra hvælvslagningens tid.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 236/87

Kilder: Beretning, Opmåling

150203 Falling Falling Sogn, Hads Hrd., Århus Amt

Fundament Fundament til søndre apsismur blev lokaliseret i

forbindelse med genopførelse/reparation af muren

Udgravning ved fagfolk 1980 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 168/80

Kilder: Notat

150207 Hundslund Hundslund Sogn, Hads Hrd., Århus Amt

Gravkammer I skibet ved sydmuren. Opmuret af utildannede

marksten og pudset og kalket indvendigt. Uden

trappe. Opr. plankeoverdækket.

Gravkammer I korets SV hjørne. Munkesten, tøndehvælv, nedgang

fra SV.

Besigtigelse ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Niels Jørgen Poulsen

J.nr. 354/79

Kilder: Notat

Udgravning ved fagfolk 1993 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 967/92

Kilder: Notat, Skitse

370

150208 Hvilsted Hvilsted Sogn, Hads Hrd., Århus Amt

Gravkammer I kor.

Gulv Munkestensgulv.

Hovedalter Spor i form af en munkesten i gulvet !

Genstand 15 mønter.

Besigtigelse ved fagfolk 1966 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr. 989/72

Kilder: Avis, Møntliste

150209 Nølev Nølev Sogn, Hads Hrd., Århus Amt

Genstand Harpefund fra kirkens kor ved afgravning af løst fyld,

som skulle bruges andetsteds i kirken: 5 mønter, 17

keramikskår, , 7 fragm. Vinduesglas, blysprodser.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1984 Håndværker

iagttagelse J.nr. 141/83

Kilder: Genstandsliste, Møntliste

150211 Randlev Randlev Sogn, Hads Hrd., Århus Amt

Gravkammer I kor, muret.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 356/89

Kilder: Notat

150404 Kolt Kolt Sogn, Ning Hrd., Århus Amt

Genstand 28 mønter fundet ved harpning af fyld fra kor.

Ukendt 1956 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

371

150405 Malling Malling Sogn, Ning Hrd., Århus Amt

Genstand 11 mønter.

Ukendt 1960 Vides ikke

J.nr. 889/60

Kilder: Møntliste

150413 Viby Viby Sogn, Ning Hrd., Århus Amt

Genstand 22 mønter.

Ukendt 1963 Vides ikke

J.nr. 863/65

Kilder: Møntliste

150501 Foldby Folby Sogn, Sabro Hrd., Århus Amt

Andet Parti af sodede musten. Muligvis bund af ovn ved

korets sydvæg.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 307/87

Kilder: Beretning, Skitse

150503 Over Hadsten Hadsten Sogn, Sabro Hrd., Århus Amt

Genstand Dåbsfad fra 1700-tallet.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1977 Arkitekt Thommesen

iagttagelse J.nr. 405/76

Kilder: Notat, Avis

150504 Haldum Haldum Sogn, Sabro Hrd., Århus Amt

Genstand 10 cm kompakt lag af jernslagger ved korets sydmur.

Set i et meget lille hul. Materialeprøve hjemtaget.

Gulv Stenbrolægning i skibets nordside.

372

Udgravning ved fagfolk 1997 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 917/97

Kilder: Beretning, Opmåling

150507 Sabro Sabro Sogn, Sabro Hrd., Århus Amt

Gulv Lerlag set i nye pulpiturhuller, ca. 35-45 cm under

stolestadegulvet. Muligvis gulv.

Besigtigelse ved fagfolk 2003 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 805/03

Kilder: Notat

150604 Lisbjerg Lisbjerg Sogn, Vester Lisbjerg Hrd., Århus Amt

Vægbænk I skibet med forkant af kridtsten med puds og

murkerne af marksten, frådsten og mørtel.

Sidealter Sidealtre i skibet på solidt fundament. Ydersiden.

Gulv Oprindeligt jordgulv.

Gulv Sekundært mørtelgulv, armeret med sten

forgænger træ trækirke, hvis vægge har været beklædt med

bemalet puds. Set som stolpehuller. Diam og dybde ca.

Genstand Bemalet puds fra trækirke, vinduesglas på opr. gulv.

Stolpehul Vikingetidsbygninger, ældre end trækirken.

Forgænger træ Yngre end gårdens hovedbygning..

Gulv Munkestensgulv, væstentligt senere end mørtelgulvet.

Udgravning ved fagfolk 1994 Lokalmuseum Morten Aaman

J.nr. FHM 3764 Sørensen

Kilder: Andet, Litteratur

160205 Hørning Hørning Sogn, Hjelmslev Hrd., Skanderborg Amt

Vægbænk I skibets nord- og sydside.

Gulv Mørtelgulv.

373

Hovedalter Fundament.

Udgravning ved fagfolk 2004 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 682/04

Kilder: Beretning, Opmåling

160206 Mesing Mesing Sogn, Hjelmslev Hrd., Skanderborg Amt

Gravkammer I skib.

Sidealter Skibets SØ hjørne. Spor i form af en sten.

Besigtigelse ved fagfolk 1966 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr.

Kilder: Avis

160208 Skanderup Skanderup Sogn, Hjelmslev Hrd., Skanderborg Amt

Mur Apsisbuen har været bredere.

Trappe/trin Sekundært kortrin (i korbuen) af munkesten.

Sidealter I skibets SØ hjørne. Frådsten. Oven på nedbrydning

er hvælvpille. Nedbrudt før gotiske hvælvinger.

Fundament Vesttårn med arkade. Spor i skibets 3. Fag fra øst

tyder på, at der oprindeligt har været et vesttårn her.

Genstand Korbuebjælke sekundært anvendt i korbuetrin. Med

taphuller til figurer. Der er også bomhuller i muren.

Gravkammer Murer set af arkitekt. Formodes at være

gravkrypter. Vestlige havldel af skibet. Flere stk.

Genstand 24 mønter uden fundoplysninger, bortset fra, at de er

fundet i kirken i 1962.

Andet Opr. arkade mellem skib og tårn (nedrevet). Iflg. DK

har der sandsynligvis været herskabspulpitur over.

Besigtigelse ved fagfolk 1962 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 346/62

Kilder: Beretning, Møntliste, Opmåling, Naturvidenskabelig

undersøgelse

374

160210 Veng Veng Sogn, Hjelmslev Hrd., Skanderborg Amt

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt.

Trappe/trin Mindst 1 trin fra skib til kor. Oprindeligt.

Trappe/trin Dørtrin inden for norddør. 20 cm højt. Oprindeligt.

Udgravning ved fagfolk 2003 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 1207/03

Kilder: Notat, Skitse

160304 Hvirring Hvirring Sogn, Nim Hrd., Skanderborg Amt

Fundament Tidligere tårn eller styltetårn i tårnrummets østlige del.

Fundamenterne består af genbrugte kvadre.

Genstand Lige under nyt gulv var fyldlag med Nedrivningsmateriale fra

tidligere hvælv. Ved harpning af afgravet fyld under byggeri og ved harpning af arkæologer

fremkom: mange stk forgyldt kobberblik, indfattet bjergkrystal, unduesglas, keramik og 2

mønter.

Byggelag 90 cm under nyt gulv. (kvaderstensmuren var pudset

60 cm ned). Over byggelag var 70 cm tykt.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 188/87

Kilder: Beretning, Opmåling

160306 Tamdrup Tamdrup Sogn, Nim Hrd., Skanderborg Amt

Fundament Apsis. Nedrevet i senmiddelalder.

Fundament Opr. kors østmur.

Gulv Mørtelgulv på knust frådsten på sten. På overfladen et

5 mm tykt smudslag.

Gulv Mørtelgulv, 2. Med smudslag.

Gulv Mørtelgulv, 3. Med smudslag.

375

Gulv Jordgulv, yngste gul i apside.

Genstand Keramikskår (daterer yngste gulv), fragm. Af forgyldt

kobberblik, sandsynligvis fra gyldent alter.

Hovedalter Sekundært. Samtidigt med sidste eller næstsidste gulv i

Apsis.

Forgænger Spor i form af grave, som er ældre end stenkirken. Se

grav.

Grav 1 barnegrav og løse knogler daters strategrafisk til at

være ældre end stenkirken. Men C14 datering af

barneskelet siger 1330-1440.

Andet Opfyld før eller i forbindelse med stenkirkens.

Genstand 9 mønter, nøgel, keramikskår, glasprop, blyplade,

materialeprøve fra stolpehul 5 (med trækul), mørtellag

og jordgulv.

Byggelag Med mørtel øverst. Denne mørtel kan være samme

som 2001-udgravningens opr. Gulvlag i apsis.

Gulv jordgulv udlagt eller udslemmet (over mørtel) af

talrige tynde lag forskellig konsistens. Kan være det

samme som 2001-udgravningens smudslag på opr.

Stolpehul 7 pælehuller foran alteret (tilspidsede) er yngre end

byggelag og ældre end opr. Gulv. MEN hvis

byggelaget i virkeligheden er et mørtelgulv, så hører

de til indretningen.

Gulv Senmiddelalderligt flisegulv. Spor i form af

flisefragmenter.

Gravkammer I korets vestlige del.

Vægbænk Ved nordvæg i tårnrum. Uden fundament. Opmuret af

to skifter munkesten. Bredde: 50 cm, højde: 23 cm.

Mur Skibets opr. vestmur af frådsten.

Dør Oprindelig vestdør i skibets vestmur.

Stolpehul Flere stolpehuller i tårnrummet tolkes som at stamme

fra opførelse af det gotiske tårn.

376

Udgravning ved fagfolk 1967 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 385/67

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1974 Andet Olaf Olsen

J.nr. 1025/74

Kilder: Beretning, Opmåling

Udgravning ved fagfolk 2001 Nationalmuseet Thomas Bertelsen

J.nr. 544/2001

Kilder: Beretning, Opmåling

160401 Bryrup Bryrup Sogn, Tyrsting Hrd., Skanderborg Amt

Stolpehul Indenfor syddør. Overlejret af adskillige opfyldslag og

mulige gulvunderlag.

Blysmeltegrube Indenfor norddør. Overlejret af adskillige opfyldslag

og mulige gulvunderlag. Diam: 1,25 m.

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 888/90

Kilder: Beretning

160405 Gammel Rye Gammel Rye Sogn, Tyrsting Hrd., Skanderborg Amt

Gulv Munkestensgulv set ved kortes sydmur.

Udgravning ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 579/93

Kilder: Notat

160406 Sønder Vissing Sønder Vissing Sogn, Tyrsting Hrd., Skanderborg Amt

Byggelag Eller gulvlag. Men overfladen er under toppen af

fundamentstenene. Kompakt lag af frådsten og

mørtel. Tykkelse kendes ikke. Herover er muld.

Udgravning ved fagfolk 1989 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 86/89

Kilder: Beretning

377

160407 Træden Træden Sogn, Tyrsting Hrd., Skanderborg Amt

Gulv Nedre mørtelgulv på muldlag (det nævnes ikke, om det

er oprindeligt). Op til 5 cm tykt. Herover en tynd

stribe sandblandet muld. Smudslag.

Gulv Yngre mørtelgulv. 1-2 cm tykt.

Genstand Materialeprøver af de to mørtelgulve.

Trappe/trin Tærskelsten. Granitsten indenfor syddør. Herfra trin

ned på skibets gulv. Samtidig med nedre mørtelgulv.

Samtidig med øvre mørtelgulv forhøjes tærskelstenen

med munkesten.

Højdeforskel Øvre mørtelgulv stiger brat opad mod trin ved syddør

(forhøjet med munketsten på kvadren).

Udgravning ved fagfolk 1986 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 58/86

Kilder: Beretning, Opmåling

160408 Tyrsting Tyrsting Sogn, Tyrsting Hrd., Skanderborg Amt

Forgænger sten Nedbrudt granitkvaderkirke. Spor i form af

fundamenter til skibets nord og sydmur i skibets.

Gulv Mørtel og sort jord i ‖kulturlaget‖ tolkes som gulv.

Stolpehul Stolpehul vest for korbuens nordvange. Kan det være

skranke ?

Besigtigelse ved fagfolk 1985 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 1343/85

Kilder: Notat

160505 Lundum Lundum Sogn, Voer Hrd., Skanderborg Amt

Grav 4 kister er skitseret. "Udgravning i kor". Måske er det

i et gravkammer.

Ukendt 1991 Nationalmuseet Peter Kristiansen

J.nr. 1106/91

Kilder: Skitse

378

160507 Ovsted Ovsted Sogn, Voer Hrd., Skanderborg Amt

Genstand 14 mønter med angivelse af fundområde med

bogstaver. Se plan.

Ukendt 1960 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr.

Kilder: Møntliste, Andet, Opmåling

160510 Tåning Tåning Sogn, Voer Hrd., Skanderborg Amt

Mur Mur i tårnrum. 2 rækker munkesten i halvstens bredde

med mørtel på oversiden.

Ukendt 1997 Arkitekt Peder Gram

J.nr. 1041/97

Kilder: Brev, Opmåling

160603 Klovborg Klovborg Sogn, Vrads Hrd., Skanderborg Amt

Mur Korbuemuren er flyttet 40 cm mod vest og den er

udvidet med gule normalsten.

Fundament Det oprindelige kor ses som fundamentsten i koret

SV hjørne. Sydmuren har været 90 cm bred.

Gulv Munkestensgulv fra opr. Kor. Bevaret som et

fragment af en munkesten i mørtel.

Gulv Mørtelgulv fra oprindelige kor.

Vægbænk Murede vægbænke i skibet. Grov brun mørtel uden

Indridsning.

Besigtigelse ved fagfolk 1995 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 1211/96

Kilder: Notat

170103 Bjerre Bjerre Sogn, Bjerre Hrd., Vejle Amt

Gulv Stenbrolægning repareret med tegl og mørtel.

379

Formentlig samtidig med hvælvslagningen. Yngste.

Gulv Mørtelgulv. Sekundært. På pakning af små sten.

Gulv Lergulv. Sandsynligvis oprindeligt. Herunder grus.

Herover vekslende tynde lag af smuds og kalk.

Sidealter Hvælvingspillen i skibets SØ hjørne hviler

formodentlig på rester af sidealter.

Mur Oprindelig korbuemur har sin sydlige vandt mindst 88

cm længere mod nord end den nuværende udvidede.

Udgravning ved fagfolk 1997 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 1098/97

Kilder: Beretning, Opmåling

170105 Hjarnø Hjarnø Sogn, Bjerre Hrd., Vejle Amt

Grav Firkantet grav i midtergang. Med kistespor og skelet.

Genstand 5 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1964 Amatør Bent Sylvest

iagttagelse J.nr. 84/64

Kilder: Naturvidenskabelig undersøgelse, Avis, Møntliste

170106 Hornum Hornum Sogn, Bjerre Hrd., Vejle Amt

Genstand 5 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1967 Håndværker

iagttagelse J.nr.

Kilder: Møntliste, Avis

170109 Rårup Rårup Sogn, Bjerre Hrd., Vejle Amt

Gravsten 2 romanske ligsten som dørunderliggere i våbenhusets

yderdør.

Besigtigelse ved fagfolk 1960 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 409/60

Kilder: Notat, Brev

380

170112 Uth Uth Sogn, Bjerre Hrd., Vejle Amt

Fundament Fundament under piller er fra renæssancekirkens tid.

Der er ikke spor efter en forgænger.

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet Henrik Græbe

J.nr. 1151/91

Kilder: Notat, Andet

170203 Harte Harte Sogn, Brusk Hrd., Vejle Amt

Genstand Afsvavet kohorn med 4 cirkulære huller.

Hovedalter Nederste skifte af kvaderstens alter 20 cm under

kommende gulv.

Trappe/trin Planke (eg?) lige inden for korbuen. Formentlig

tidligere trinoverflade.

Sidealter I skibets SØ hjørne. Forkant 120 cm fra triumfmuren.

Gravkammer I korets SØ-lige del. Munkestensmure.

Genstand 1 mønt.

Ukendt 1966 Arkitekt Helge Andreassen

J.nr.

Kilder: Skitse, Møntliste

Besigtigelse ved fagfolk 2001 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 979/01

Kilder: Notat, Skitse

170204 Herslev Herslev Sogn, Brusk Hrd., Vejle Amt

Gravsten Gravramme af træ.

Ukendt 1983 Nationalmuseet Mogens Larsen

J.nr. 68/83

Kilder: Notat

381

170205 Kolding Sankt Nikolaj Kolding Sogn, Brusk Hrd., Vejle Amt

Genstand 118 mønter.

Gravkammer I sakristi.

Genstand 2 mønter i gravkammer ? Og en tåpotte 1 meter under

gulvet lige inden for døren. Og et krucifix i kiste i.

gravkammer

Ukendt 1969 Vides ikke

J.nr. 1153/69

Kilder: Møntliste, Beretning, Avis

Udgravning ved fagfolk 1975 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr.

Kilder: Møntliste

170208 Sønder Vilstrup Sønder Vilstrup Sogn, Brusk Hrd., Vejle Amt

Genstand Harpefund: 60 mønter, keramik, vinduesglas, kridtpiber

Hovedalter I hvert hjørne var en træstolpe med diam.. 10-15 cm.

Stolpehul Pælehuller i hovedalterets 4 hjørner. Diam. 10-15 cm.

Inde i konstruktionen.

Fundament Af munkesten. Til skab. I korets SV hjørne.

Gulv Under stolestader i skibet. Med slidspor efter rækker.

Sidealter Set som kvader i fundamentet til prædikestolen.

Blysmeltegrube I tårnets NØ hjørne.

Andet Slidspor i gulv.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1959 Amatør Erik Jørgensen

iagttagelse J.nr. 657/59

Kilder: Beretning, Skitse, Møntliste

170210 Viuf Viuf Sogn, Brusk Hrd., Vejle Amt

382

Stolpehul 9 stolpehuller omkring alteret. Tolkes som hedensk

gudehov. Hullerne er stratigrafisk under lergulvet,

som tolkes, som kirkens oprindelige.

Gulv Lergulv med brandlag over og inde.

Genstand 15 mønter, keramikskår, kridtpiber, lyseslukker, glas,

hårnet, dyreben, kistebeslag, søm, smeltet bly,

dørhængsel, jernslagge m.m.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1955 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 485/57

Kilder: Brev, Opmåling, Møntliste, Genstandsliste, Avis

170211 Øster Starup Øster Starup Sogn, Brusk Hrd., Vejle Amt

Genstand 122 mønter.

Udgravning ved fagfolk 1965 Nationalmuseet Otto Norn

J.nr. 104/65

Kilder: Avis,: Møntliste

170301 Kongsted Nedlagt Bredstrup Sogn, Elbo Hrd., Vejle Amt

Sidealter Formodet fundament til sidealter i skibets østende.

Genstand 3 mønter.

Forgænger Spor i form af grav, som er ældre end stenkirken.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Nils Engberg

J.nr.

Kilder: Beretning, Opmåling

170304 Taulov Taulov Sogn, Elbo Hrd., Vejle Amt

Genstand 2 mønter.

Ukendt 1981 Vides ikke

J.nr. 474/82

Kilder: Møntliste, Avis

383

170306 Egeskov Vejlby Vejlby Sogn, Elbo Hrd., Vejle Amt

Genstand 3 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1969 Arkitekt Helge Andreassen

iagttagelse J.nr. 439/68

Kilder: Møntliste

170402 Engom Engum Sogn, Hatting Hrd., Vejle Amt

Gravkammer I kor. af pudsede kampesten med bjælkeoverdækning.

Besigtigelse ved fagfolk 1967 Nationalmuseet Erik Skov

J.nr.

Kilder: Notat, Skitse

170403 Hatting Hatting Sogn, Hatting Hrd., Vejle Amt

Genstand Harpefund: 4 mønter.

Ukendt 1964 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

170405 Korning Korning Sogn, Hatting Hrd., Vejle Amt

Genstand 40 mønter fra harpning af jord fra koret.

Ukendt 1988 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 655/88

Kilder: Møntliste

170409 Torsted Torsted Sogn, Hatting Hrd., Vejle Amt

Genstand 1 mønt fundet i nedgravning ved alterets SV hjørne.

Gravkammer I korets SV hjørne. Med bjælkeoverdækning. Muret af

munkesten.

Gulv Oprindeligt mørtelgulv, 5 cm tykt. Lagt direkte på opr.

Muldoverflade. Alterbordet er sat på dette gulvlag.

384

Byggelag Frådstengrus ? Hårdt, groft grus set helt inde ved

korets nordvæg, under mørtelgulvet.

Andet Halvcirkelformet frådsten, sekundært placeret foran

alteret, muligvis som underlag for trin. Diam: ca. 70

cm. Muligvis opr. Tympanon over smal dør.

Højdeforskel Foran alteret er mørtelgulvet 15 cm højere end

mørtelgulvet i resten af koret. Det er tilsyneladende en

glidende overgang.

Genstand Brandlag ved kortes sydvæg med mange

middelalderlige potteskår, sammenbukket blyplade,

fragm. Af røgelseskar, vinduesglas.

Hovedalter Opr. længere mod øst op ad østvæg eller ½ m fra

denne (nu 1,3 m). Muligvis flytte p.g.a. sengotisk

altertavle o. 1500.

Andet Grube under den vestlige del af alteret. Muligvis spor

efter, at alteret er flyttet mod vest i sengotisk tid. Heri

blev fundet en mønt, hulpenning.

Udgravning ved fagfolk 1972 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 285/72 Sørensen

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

170410 Tyrsted Tyrsted Sogn, Hatting Hrd., Vejle Amt

Gulv Munkestensgulv oversvummet med grov brun mørtel.

Sandsynligvis fra hvælvslagningens tid.

Genstand Fragm. af 20 stumper af vægpuds med spor af

kalkmalerier, 15 keramikskår, 2 materialeprøver af

mørtel på gulv.

Udgravning ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 687/94

Kilder: Beretning, Genstandsliste

170412 Ølsted Ølsted Sogn, Hatting Hrd., Vejle Amt

Gulv Forskellige lag i gulvet i kor og apsis.

385

Trappe/trin Højdeforskel på lag i apsis og kor.

Genstand Gulvfund fra kor: 1 mønt, 68 keramikskår,

bogspænde, 7 stk. middelalderligt vinduesglas.

Ukendt 1995 Nationalmuseet Kirsten Trampdach

J.nr.

Kilder: Notat, Skitse, Genstandsliste

170502 Gårslev Gårslev Sogn, Holmans Hrd., Vejle Amt

Genstand 8 mønter.

Ukendt 1963 Vides ikke

J.nr. 859/65

Kilder: Møntliste

170504 Pjedsted Pjedsted Sogn, Holmans Hrd., Vejle Amt

Andet Hvælvingspiller i skibets vesthjørner. Den SV-lige er

set under gulvet.

Trappe/trin Række af kampesten tværs over koret.

Besigtigelse ved fagfolk 1965 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 113/65

Kilder: Notat

170507 Vinding Vinding Sogn, Holmans Hrd., Vejle Amt

Genstand 29 mønter.

Ukendt 1962 Vides ikke Olaf Olsen

J.nr. 207/62

Kilder: Møntliste

170601 Karbjerg Nedlagt Egtved Sogn, Jerlev Hrd., Vejle Amt

Stolpehul 6 stolpehuller i koret. Muligvis omkring alteret (som

Viuf). Yngre end opfyldslag af ler ovenpå naturligt

muldlag. Diam: 0,2-0,3 m (i bunden ?).

386

Udgravning ved fagfolk 1985 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr.

Kilder: Beretning, Opmåling

170602 Højen Højen Sogn, Jerlev Hrd., Vejle Amt

Gulv Mørtelgulv med smudslag 40 cm under kommende

gulv. Herunder byggelag. Set i smal grøft. Er muligvis

blot sammentrampet byggelag.

Byggelag

Udgravning ved fagfolk 1995 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1063/94

Kilder: Notat, Opmåling

170603 Jerlev Jerlev Sogn, Jerlev Hrd., Vejle Amt

Genstand 1 mønt.

Ukendt 1969 Arkitekt Helge Andreassen

J.nr. 183/69

Kilder: Møntliste

170702 Hejls Hejls Sogn, Nørre Hrd., Vejle Amt

Genstand 18 mønter fundet samlet, opstablet i tårnets SØ hjørne

under gulvstenene.

Genstand Harpefund: 37 mønter.

Ukendt 1958 Arkitekt J. K. Jepsen

J.nr. 265/58

Kilder: Møntliste

170806 Grejs Grejs Sogn, Nørvang Hrd., Vejle Amt

Forgænger sten Nederste skifter og fundamenter fra forgænger.

Romansk stenkirke. Nedrevet og (summarisk) opmålt

i 1881. Frådsten.

Byggelag Fra nuværende kirke.

387

Fundament Forgængerens tilbyggede sakristi.

Gravkammer I nedrevet sakristi.

Udgravning ved fagfolk 2001 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1338/00

Kilder: Beretning, Opmåling

170807 Hornstrup Hornstrup Sogn, Nørvang Hrd., Vejle Amt

Byggelag

Andet Oprindelige korbuevanger fra smallere korbue.

Udgravning ved fagfolk 2003 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 967/03

Kilder: Notat, Skitse

170810 Ringive Ringive Sogn, Nørvang Hrd., Vejle Amt

Gulv Rester af teglstensgulv i sand 25 cm under nuv. Gulv.

Det er ikke det oprindelige gulv.

Udgravning ved fagfolk 1990 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 59/90

Kilder: Beretning

170811 Sindbjerg Sindbjerg Sogn, Nørvang Hrd., Vejle Amt

Genstand 4 mønter.

Ukendt 1965 Arkitekt Helge Andreassen

J.nr. 625/65

Kilder: Møntliste

170815 Vejle Sankt Nikolaj Vejle Sogn, Nørvang Hrd., Vejle Amt

Genstand 63 mønter og keramikskår, bogbeslag, fingerringe,

ørelok, dyretænder, vindueglas, signet m.m.

388

Ikke-fagfolk udgravning/ 1966 Arkitekt Helge Andreassen

iagttagelse J.nr. 141/67

Kilder: Møntliste, Genstandsliste

170818 Øster Nykirke Øster Nykirke Sogn, Nørvang Hrd., Vejle Amt

Grav Lagt i/på ældre fundament i skaibets SV hjørne.

Forgænger sten Forgænger ? I skibets SV hjørne.

Gulv Stenbrolægning i skibets SV hjørne.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1954 Arkitekt Draiby

iagttagelse J.nr.

Kilder: Notat, Skitse

170819 Øster Snede Øster Snede Sogn, Nørvang Hrd., Vejle Amt

Genstand 18 mønter.

Genstand Harpefund i skibets vestende: 3 mønter, fragm. Af

gravflise, vinduesglas, keramik.

Ukendt 1965 Vides ikke

J.nr. 606/66

Kilder: Møntliste

Besigtigelse ved fagfolk 2003 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 561/03

Kilder: Genstandsliste, Skitse

170901 Bredsten Bredsten Sogn, Tørrild Hrd., Vejle Amt

Gulv Mørtelgulv. Sekundært.

Vægbænk 40-45 cm brede.

Stolpehul Stilladsstolpehuller.

Sidealter I NØ og SØ. Længde 145 cm, bredde 105 cm.

Andet Nedgravning under mørtelgulv.

Blysmeltegrube Indenfor norddør.

389

Genstand 12 mønter, heraf 2 indtegnet på plan, pyntebeslag, nål,

3 fragm. af vinduesglas.

Gulv Mørtelgulv. oprindeligt. Stenarmeret. Smudslag 1-1,5

cm tykt. I alt op mod 15 cm tykt.

Andet Trugformet nedgravning, ældre end kirken. Muligvis

begravelse, men uden spor af skelet.

Udgravning ved fagfolk 2002 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 1101/01

Kilder: Foto, Opmåling, Beretning, Genstandsliste

170902 Gadbjerg Gadbjerg Sogn, Tørrild Hrd., Vejle Amt

Gulv Munkestensgulv med slidspor efter placering af

bænke. 4. Gulv. Senmiddelalder. Herunder

afretningslag vekslende fra et par til 10 cm tykt. Jord.

Gulv Lergulv med mørtel/kalk overflade og smudslag. 3.

Gulv Herunder er sandet frådsstenssmuld. Gulvet lagt

efter sløjfning af Fontepodium og vægbænke. I samme

højde som vestforhøjning.

Gulv Lergulv med mørtel/kalk overflade og smudslag. 2.

Gulv. Respekterer vestforhøjning, Fontepodium og

vægbænke. Herover er udjævningslag af sandet

frådsstenssmuld.

Gulv Munkestensgulv. Oprindeligt. Sildebensmønster.

Fuget med mørtel.

Vægbænk Langs skibets nord og sydvæg. Tilsyneladende ikke

vest for dørene. Bredde: 40 cm.

Fontepodium Midt på gulvet, øst for dørene. Diam: 230 cm.

Opmuret før gulvet blev lagt. Skalmur af munkesten.

Andet Gangbro fra Fontepodium til kor (som Ishøj). Svage spor

af at gulvstenene er lagt op ad noget.

Sidealter I skibets SØ hjørne. Bevaret med en del af murkernen.

150 cm bred og 100 cm dyb.

390

Vestforhøjning Vestforhøjning. 1 trin ud for dørenes vestside.

Blysmeltegrube Indenfor norddør. Gravet ned i 1. Munkestensgulv.

Stolpehul 3 pælehuller diam. 8 cm er placeret rundt om

blysmeltegruben. Et fjerde er ikke udgravet.

Blysmeltegrube Inden for norddør. Diam. 90 cm. Gravet ned i 2. gulv

og overlejret af 3. gulv.

Genstand 4 mønter, materialeprøve af trækul fra ældste

blystøbegrube, keramik, vinduesglas.

Andet Slidspor i gulv.

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet BAH & MAaS

J.nr. 487/91

Kilder: Møntliste, Foto, Genstandsliste, Opmåling, Beretning

170904 Jelling Jelling Sogn, Tørrild Hrd., Vejle Amt

Forgænger træ der er 3 forgængere af træ på henholdvis jordgravede

stolper og syld

Stolpehul Fra forgænger.

Gravkammer Gorm den Gamles grav ? Samtidig med første

Forgænger.

Udgravning ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr.

Kilder: Avis, Litteratur, Opmåling

180113 Vorgod Vorgod Sogn, Bølling Hrd., Ringkøbing Amt

Forgænger træ Af træ. Stolpehuller og vægriller.

Genstand 99 mønter med fundsteder.

Blysmeltegrube

Sidealter I skibets NØ hjørne. Ingen gulvlag bevaret.

Genstand 25 mønter.

391

Hovedalter Fundament til romansk hovedalter. Der er også et.

Gulv Lergulv i kor. Lerlag på fundamentsstenene.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1957 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 57/57

Kilder: Beretning, Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1957 Nationalmuseet Elna Møller

J.nr. 78/57

Kilder: Litteratur, Opmåling, Møntliste

180202 Estvad Estvad Sogn, Ginding Hrd., Ringkøbing Amt

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt. 5 cm tykt. Set i lille hul i

korbue ved søndre vange.

Udgravning ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 700/94

Kilder: Notat

180209 Sevel Sevel Sogn, Ginding Hrd., Ringkøbing Amt

Gulv Munkestensgulv med slidspor efter bænkerækker.

Andet Slidspor i gulv.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1974 Vides ikke

iagttagelse J.nr.

Kilder: Avis

180301 Arnborg Arnborg Sogn, Hammerum Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 14 mønter.

Ukendt 1957 Vides ikke

J.nr. 465/57

Kilder: Møntliste

180310 Rind Rind Sogn, Hammerum Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 7 mønter.

392

Ukendt 1963 Vides ikke

J.nr. 164/65

Kilder: Møntliste

180317 Sønder Felding Sønder Felding Sogn, Hammerum Hrd., Ringkøbing Amt

Gravkammer 2 gravkamre i forlængelse af hinanden i midtergangen.

af pudsede kampesten. Den ene med trappe. Har haft

bjælkeoverdækning.

Genstand 29 mønter.

Besigtigelse ved fagfolk 1956 Nationalmuseet Mogens Bencard

J.nr. 49/56

Kilder: Notat, Møntliste

180401 Brejning Brejning Sogn, Hind Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 51 mønter.

Gravsten Gravsten, romansk. I løst fyld i kor.

Gulv Stenbrolægning i lille hul i skib.

Udgravning ved fagfolk 1959 Lokalmuseum Jens

J.nr. 343/59 Dalgaard-Knudsen

Kilder: Brev, Opmåling, Møntliste

180403 Hee Hee Sogn, Hind Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 75 mønter.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1986 Håndværker

iagttagelse J.nr. 566/86

Kilder: Avis

180407 Nysogn Nysogn Sogn, Hind Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 12 mønter.

393

Ukendt 1957 Vides ikke

J.nr. 610/57

Kilder: Møntliste

180408 Nørre Omme Nørre Omme Sogn, Hind Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 17 mønter.

Ukendt 1961 Vides ikke

J.nr. 749/61

Kilder: Møntliste

180412 Sønder Lem Sønder Lem Sogn, Hind Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 4 mønter. Fundet ved alterbordet SV hjørne, lige

under det gamle trægulv.

Genstand 2 mønter. Fundet i jord op mod kortes østvæg i

forbindelse med ommuring af alter.

Ukendt 1971 Arkitekt Draiby

J.nr. 258/72

Kilder: Møntliste

Udgravning ved fagfolk 1976 Lokalmuseum

J.nr. 541/79

Kilder: Møntliste

180416 Velling Velling Sogn, Hind Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 66 mønter.

Ukendt 1958 Amatør Høgsbro Østergaard

J.nr. 275/58

Kilder: Møntliste

180502 Borbjerg Borbjerg Sogn, Hjerm Hrd., Ringkøbing Amt

Gulv Munkestensggulv i skib ved syddør.

Trappe/trin Trin i kor.

394

Gravkammer Med tøndehvælv.

Gulv Pikstensbrolægning i kor over gravkammer.

Udgravning ved fagfolk 2005 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 586/05

Kilder: Beretning, Opmåling

180505 Gimsing Gimsing Sogn, Hjerm Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 8 mønter.

Ukendt 1972 Arkitekt Poul Hansen

J.nr. 1249/73

Kilder: Møntliste

180510 Mejrup Mejrup Sogn, Hjerm Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 27 mønter fundet ved harpning i kor, glas, kridtpibe,

keramik, nål, flint, spænde.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1957 Arkitekt Poul Hansen

iagttagelse J.nr. 413/57

Kilder: Møntliste, Genstandsliste, Skitse

180603 Hoven Hoven Sogn, Nørre Hrd., Ringkøbing Amt

Gulv Pikstensgulv, formodentlig oprindeligt.

Blysmeltegrube 2 stk. En ved hver dør.

Besigtigelse ved fagfolk 1961 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 833/61

Kilder: Notat

180604 Lyne Lyne Sogn, Nørre Hrd., Ringkøbing Amt

Stolpehul Et i hver side af kirkeskibet.

Blysmeltegrube

Gulv Stenbrolægning.

395

Ikke-fagfolk udgravning/ 1966 Vides ikke

iagttagelse J.nr.

Kilder: Avis

180714 Rom Rom Sogn, Skodborg Hrd., Ringkøbing Amt

Gulv Stenbrolægning set i lille hul i skib.

Genstand 1 mønt, skår af en krukke fundet ved alterets NØ .

Ikke-fagfolk udgravning/ 1961 Arkitekt Poul Hansen

iagttagelse J.nr. 230/61

Kilder: Brev, Avis

180808 Timring Timring Sogn, Ulfborg Hrd., Ringkøbing Amt

Andet Opfyld.

Udgravning ved fagfolk 1991 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 809/81

Kilder: Notat

180810 Vind Vind Sogn, Ulfborg Hrd., Ringkøbing Amt

Forgænger sten Romansk kvaderstenkirke. Spor i form af fundament

til kor og kvadre i nuværende gotiske teglsstenskirke.

Gulv Forgængerens gulv af stenbrolægning.

Hovedalter Fundament til forgængerens romanske hovedalter.

Stolpehul I skibets vestlige del: muligvis stilladshul.

Fontepodium Set som forhøjning midt i skibet mellem dørene.

Trappe/trin Foran alter. Podie. I forgængeren.

Udgravning ved fagfolk 1974 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr.

Kilder: Avis, Andet

396

180904 Fjaltring Fjaltring Sogn, Vandfuld Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 6 mønter fundet ved harpning af fyld i skibet.

Ukendt 1973 Vides ikke

J.nr. 1248/73

Kilder: Møntliste

180906 Hove Hove Sogn, Vandfuld Hrd., Ringkøbing Amt

Andet Hul med lerforring i skibets NØ hjørne. Diam. 30 cm,

Bund 117 cm under nuv. Gulv. Muligvis har det noget

at gøre med døbefont.

Udgravning ved fagfolk 1970 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 751/69 Sørensen

Kilder: Notat, Skitse

180910 Trans Trans Sogn, Vandfuld Hrd., Ringkøbing Amt

Genstand 166 mønter, 50 materialeprøver, vinduesglas,

bronzeslagge, jernklumper, nagler, søm, keramik

(heraf kuglepotte i 3 stykker), kam, bogbeslag.

Grav Bl.a. fra den første trækirkes tid. Undersøgt af Jørgen

Balslev. I øvrigt få begravelser i kirken. 5 begravelser

med hasselkæppe.

Andet Stolpehuller fra ciborie.

Stolpehul Fra ciborie.

Vægbænk Af træ.

Fontepodium I skibets vestende.

Gulv Mørtelgulv. Oprindeligt.

Forgænger træ 3 forgængere af træ med jordgravede stolper og

stavplanker. Længere mod syd end stenkirken. Den

ældste bygning er ikke nødvendigvis en kirke.

Sidealter

397

Blysmeltegrube Under stenkirkens ældste gulv.

Andet Smedje i koret.

Udgravning ved fagfolk 1964 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 391/64

Kilder: Avis, Møntliste, Genstandsliste

190102 Bække Bække Sogn, Andst Hrd., Ribe Amt

Genstand 4 mønter.

Gulv Lergulv. Oprindeligt.

Gulv Munkestensgulv lige under seneste gulv.

Blysmeltegrube Ved syddør.

Sidealter

Grav Ældre end stenkirken. Midt i skibet.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1971 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 1247/73

Kilder: Møntliste, Beretning, Brev, Opmåling

190103 Gesten Gesten Sogn, Andst Hrd., Ribe Amt

Genstand 9 mønter.

Ukendt 1970 Præst

J.nr. 212/79

Kilder: Møntliste

190104 Hjarup Hjarup Sogn, Andst Hrd., Ribe Amt

Hovedalter Fundament under trækasse.

Gulv Tynde gule teglsten i kor omkring alter.

Genstand Potteskår i muldlag i koret. Og hel potte med ører.

398

Ikke-fagfolk udgravning/ 1956 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 516/56

Kilder: Beretning, Skitse

Ukendt 1970 Præst

J.nr. 212/79

Kilder: Møntliste

190201 Bramming Bramming Sogn, Gørding Hrd., Ribe Amt

Gulv Munkestengulv i kor 15 cm lavere end 1970-gulv i

skibet.

Genstand 28 mønter. De 11 fra koret.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1970 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 116/70

Kilder: Notat, Brev, Opmåling, Møntliste

190202 Darum Darum Sogn, Gørding Hrd., Ribe Amt

Grav Ældre end nuværende kirke.

Stolpehul 1 stk. Muligvis fra forgænger. Ældre end nuværende

Kirke.

Genstand 12 mønter. Harpefund. Materialeprøve fra trækulslag.

Besigtigelse ved fagfolk 1967 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 645/67

Kilder: Notat

Ikke-fagfolk udgravning/ 1978 Arkitekt

iagttagelse J.nr. 528/78

Kilder: Brev, Møntliste

190301 Brørup Brørup Sogn, Malt Hrd., Ribe Amt

Forgænger træ Stolpehuller og vægriller i skibet.

Stolpehul Fra forgænger.

Fundament Fra tidligere kor. Med anden orientering.

399

Genstand Mønt fundet in situ under lergulv i kor. Mønter,

Kridtpibe, vinduesglas, planker med not og fjer og

Taphuller.

Blysmeltegrube 2 stk.

Andet Dyssekammervest for den opr. Kirke. Nu under

Vestforlængelse.

Gulv Lergulv i koret. Ældste i koret. Ligger op til hovedalter.

Trappe/trin På tværs af koret. "På begge sider af alteret var gulvet

hævet 10 cm over det øvrige korgulv".

Gravkammer

Gulv Røde firkantede teglstensfliser i kor og skib.

Gulv Pikstensbrolægning.

Gulv Lergulv i vestenden af skibet.

Fundament Muligvis tårnfundament i vestlige del af skibet.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1954 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 637/54

Kilder: Notat, Brev, Notat, Opmåling, Litteratur

190305 Lindknud Lindknud Sogn, Malt Hrd., Ribe Amt

Genstand 15 mønter fundet ved harpning af øverste fyldlag i.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1968 Arkitekt R. Gram

iagttagelse J.nr. 466/75

Kilder: Møntliste

190307 Malt Malt Sogn, Malt Hrd., Ribe Amt

Genstand 76 mønter, heraf nogle in situ, signet, messeklokke,

dele af gyldent alter, oliegemme, bemalet vinduesglas,

materialeprøve fra ildsted i SV hjørne.

Gravkammer Midt i koret i vestlige del.

Byggelag

400

Gulv Stenbrolægning i mørk muld (med en del fund).

Andet Ildsted i korets SV hjørne.

Udgravning ved fagfolk 1958 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 856/59

Kilder: Beretning, Litteratur, Møntliste, Brev

Udgravning ved fagfolk 1971 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 1336/71

Kilder: Beretning, Litteratur

190403 Kalvslund Kalvslund Sogn, Ribe Hrd., Ribe Amt

Genstand 16 mønter fundet i skib og kor. Tegnet ind på skitse.

Sidealter I skibets NØ hjørne.

Andet Stolpehuller eller sten i buet linje i skibets nordside.

Gulv Lergulv i skib og kor. Oprindeligt.

Blysmeltegrube

Andet Brandlag. Ældre end stenkirken.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1953 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 122/53

Kilder: Opmåling, Brev

190502 Bryndum Bryndum Sogn, Skast Hrd., Ribe Amt

Gulv Store, flade sten i muld og mørtel. Oprindeligt.

Trappe/trin Østligst i kor. Trinforside af kvadre.

Hovedalter Romansk alter.

Genstand 28 mønter. Heraf 2 fundet in situ i det nuværende alter.

Udgravning ved fagfolk 1959 Nationalmuseet Olaf Olsen

J.nr. 301/58

Kilder: Møntliste, Beretning, Opmåling

401

190504 Fåborg Fåborg Sogn, Skast Hrd., Ribe Amt

Genstand 23 mønter fundet omkring alteret, vinduesglas,

materialeprøver af brandlag (trækul af egetræ),

bæltespænde, keramik, slagger (bl.a. kalotformede) i

grube.

Hovedalter Oprindeligt alter. Ikke op ad væggen.

Gulv Lergulv. I skib og kor. Oprindeligt.

Højdeforskel Mellem vestende og østende af kor. Oprindeligt

lergulv: 10 cm

Andet Grube i kor med slagger (bl.a. kalotformede).

Slaggerne er analyseret til at være fra jernudsmeltning.

Fra før kirkens tid.

Stolpehul Under opr. alter.

Andet Dyreknogler i lag under kirken. Ældre end kirken.

Undersøgt på Zoo. Mus. Stammer fra 11 slags dyr,

tamdyr og fugle.

Fundament Opr. vestmur.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1953 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 103/52

Kilder: Brev, Litteratur, Naturvidenskabelig undersøgelse

190507 Hostrup Hostrup Sogn, Skast Hrd., Ribe Amt

Gulv Lille plet af tynde kalk og pudslag på sandet muld.

Udgravning ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 813/94

Kilder: Notat

190510 Skads Nørre Skast Sogn, Skast Hrd., Ribe Amt

Fundament Opr. østmur.

402

Udgravning ved fagfolk 1985 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 194/85

Kilder: Notat, Skitse

190511 Sneum Sneum Sogn, Skast Hrd., Ribe Amt

Gulv I skibets NV hjørne. Materiale ikke beskrevet.

Genstand 11 mønter, vinduesglas ornamenteret, keramik.

Stolpehul Pælehul ved alter. 16 cm (dybde eller diam ?). Ikke

mulighed for at finde flere.

Gulv Lergulve ? I snit. Kaldet "klæg".

Gravkammer 2 stk i skibets midtergang. Muret af munkesten lagt i.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1956 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr. 533/56

Kilder: Notat, Opmåling

190513 Tjæreborg Tjæreborg Sogn, Skast Hrd., Ribe Amt

Gulv Munkestensgulv.

Gulv Mørtelgulv på stenbrolægning.

Udgravning ved fagfolk 1996 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 827/96

Kilder: Notat, Skitse

190516 Vester Starup Vester Starup Sogn, Skast Hrd., Ribe Amt

Genstand 220 mønter (heraf en del i lag), keramik, nagle, nål,

dyreknogler, hvæssesten.

Forgænger træ Forgænger eller klokketårn.

Blysmeltegrube 6 stk. 2 ved skibets norddør og 4 ved skibets syddør.

Fundament Midlertidig vestvæg midt i skibet. Med døråbning i

syd. Set som plyndret fundamentsgrøft.

Stolpehul 2 stk. Tolkes som lektorievæg.

403

Byggelag I skibets NØ hjørne. Herunder stenbrolægning.

Herover fundament af munkesten.

Gulv Stenbrolægning i skibets Nø hjørne. Under byggelag ?

Og i skibets SØ hjørne.

Sidealter Fundament af munkesten på byggelag.

Andet Ildsted i skibet.Yngre end træbygning. Herunder et

stolpehul..

Udgravning ved fagfolk 1957 Nationalmuseet John Petersen

J.nr. 6/57

Kilder: Beretning, Møntliste, Brev, Opmåling

190701 Billum Billum Sogn, Vester Hrd., Ribe Amt

Genstand 70 mønter. Harpet.

Stolpehul Pælehuller i skibets nordside. Muligvis stilladshuller.

Andet Rille i skibets sydside. Fra stenkirkens tid. Kan have

noget med bænke at gøre.

Blysmeltegrube 2 stk.

Gulv Munkestensgulv, øvre.

Gulv Munkestensgulv, nedre.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1955

iagttagelse J.nr. 592/54

Kilder: Brev, Beretning, Opmåling, Litteratur

190704 Janderup Janderup Sogn, Vester Horne Hrd., Ribe Amt

Byggelag Fra hvælvslagningens tid.

Besigtigelse ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 283/79

Kilder: Notat, Opmåling

404

190707 Lydum Lydum Sogn, Vester Horne Hrd., Ribe Amt

Gravkammer I korets vestende. Muret med tøndehvælv og nedgang

fra midtergang.

Gulv Stenbrolægning i hele skibet. Ikke i gangarealer. Men

afgrænsningen er sekundær. Sandsynligvis oprindeligt.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1963 Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse J.nr.

Kilder: Opmåling, Avis

190709 Nørre Nebel Nørre Nebel Sogn, Vester Horne Hrd., Ribe Amt

Gulv Lergulv i skibets nordside.

Genstand 202 mønter, materialeprøver af lergulv og

blysmeltegruber, blystumper, træstykker i korgulvet,

glas, keramik, dørbeslag, knap, kridtpibe, pyntebeslag,

perle, bogspænde, spillebrik, blysprodser,nåle,

læderstump fra fodtøj, hvæssesten, smykker.

Blysmeltegrube 2 ? Eller flere inden for opr. norddør.

Stolpehul 4 pælehuller si skibets nordside. Ikke på række.

Fundament Opr. vestmur.

Stolpehul Stolper i koret. Tilspidsede og nedbankede.

Andet Nedgravning med sten og jernalderpotte med brændte

Menneskeben.

Fundament Oprindelig østmur i kor.

Udgravning ved fagfolk 1956 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 194/56

Kilder: Beretning, Opmåling, Brev, Møntliste

190806 Ølgod Ølgod Sogn, Øster Horne Hrd., Ribe Amt

Gulv Murstensgulv på sand, som tolkes som underlag for

flere på hinanden førlgende murstensgulve.

405

Gulv Lergulv. Set i skibets sydside. Formodentlig

oprindeligt. Med spor af kalkning.

Stolpehul 4 på række i nordsiden af skibet. I øvrigt mange

nedgravninger og stolpehuller i kirken.

Sidealter I skibets østhjørner. Herunder er det opr. lergulv.

Fundament Oprindelig bredde af korbued var smallere end nuv.

Blysmeltegrube 3 ved syddør og 2 ved norddør. De sidste viser opr.

Udformning over gulvniveau med høje kanter.

Teknisk om blystøbning.

Gravkammer Midt i kor, tidl. Afdækket med planker.

Genstand 171 mønter. Heraf mange med angivelse af

fundområder og lag.

Udgravning ved fagfolk 1959 Nationalmuseet Mogens Bencard

J.nr. 321/59

Kilder: Beretning, Møntliste, Opmåling

200103 Lintrup Lintrup Sogn, Frøs Hrd., Haderslev Amt

Specielt Ingen spor ved prøvegravning.

Udgravning ved fagfolk 1999 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 620/99 Sørensen

Kilder: Notat

200107 Sønder Hygum Sønder Hygum Sogn, Frøs Hrd., Haderslev Amt

Genstand 46 mønter fundet ved restaurering.

Ukendt 1968 Vides ikke

J.nr.

Kilder: Møntliste

200202 Hammelev Hammelev Sogn, Gram Hrd., Haderslev Amt

Genstand 5 mønter , søm, vinduesglas, urnøgle, bogspænde,

kniv, kistebeslag, gulvfliser, kakkelpotter,

trommestikke, keramikskår. Harpefund.

406

Ikke-fagfolk udgravning/ 1975 Præst H. Thykjær Jensen

iagttagelse J.nr. 1212/75

Kilder: Brev, Møntliste, Genstandsliste

200203 Jegerup Jegerup Sogn, Gram Hrd., Haderslev Amt

Genstand 7 mønter fundet i korets vestlige del i øverste 3 cm.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1979 Håndværker

iagttagelse J.nr. 231/81

Kilder: Møntliste, Avis

200205 Magstrup Magstrup Sogn, Gram Hrd., Haderslev Amt

Genstand 12 mønter med angivelse af fundområder.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1956 Arkitekt Hardie-Fischer

iagttagelse J.nr.

Kilder: Møntliste, Skitse

200304 Haderslev Haderslev Sogn, Haderslev Hrd., Haderslev Amt

Gravsten

Ikke-fagfolk udgravning/ 1953 Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse J.nr. 665/52

Kilder: Notat

200307 Moltrup Moltrup Sogn, Haderslev Hrd., Haderslev Amt

Blysmeltegrube 3 stk. indenfor syddør.

Fundament Skibets oprindelige vestmur.

Gulv Munkestensgulv i sand. Herunder byggelag.

Byggelag

Stolpehul Stilladsstolpe.

407

Genstand Mørtel med bemaling, fragm. Af gulvflise, vinduesglas

grønt, bennål, metalnål, materialeprøver af bly og

slagge fra blysmeltegruppe.

Udgravning ved fagfolk 1994 Nationalmuseet Birgit Als Hansen

J.nr. 1265/94

Kilder: Beretning, Opmåling

200308 Starup Sønder Sogn, Haderslev Hrd., Haderslev Amt

Genstand 140 mønter, beslag, ravperle.

Ukendt 1956 Vides ikke

J.nr. 199/57

Kilder: Møntliste, Andet

200405 Toftlund Toftlund Sogn, Nørre Hrd., Haderslev Amt

Genstand 17 mønter, slagger, keramik, vinduesglas.

Gulv Munkestensgulv i apsis.

Gulv Af ler og stenbrolægning af store sten. I apsis.

Stolpehul 2 stk i kor og apsis.

Blysmeltegrube I koret.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1953 Amatør Høgsbro Østergaard

iagttagelse J.nr.

Kilder: Brev, Opmåling, Skitse, Beretning, Møntliste

210103 Hviding Hviding Sogn, Hviding Hrd., Tønder Amt

Genstand 40 mønter, skedebeslag, keramik, perler, spænder,

vinduesglas, kistebeslag, materialeprøver, flise,

tenvægt, synål, bogspænde,klæberstensmorter

Fundament Fra oprindelige tvillingetårne i vest og fra projekterede

Sideskibe.

Gulv Sand, underlag for gulv. Oprindeligt.

Gulv Munkestensgulv i sildebensmønster.

408

Trappe/trin Vest for dørene. 2 munkesten højt.

Gravkammer 3 murede grave af tufsten.

Blysmeltegrube 5 stk, i skibets vestlige del.

Andet Kalkkule i SV hjørnet af skibets vestforlængelse.

Grav Nogle er ældre end stenkirken. Skeletmateriale

undersøges på ant.lab. af Balslev.

Udgravning ved fagfolk 1964 Nationalmuseet Knud Krogh

J.nr. 354/63

Kilder: Beretning, Møntliste, Genstandsliste, Avis, Brev

210104 Højrup Højrup Sogn, Hviding Hrd., Tønder Amt

Genstand 14 mønter.

Ukendt 1968 Vides ikke

J.nr. 184/70

Kilder: Møntliste

210105 Rejsby Rejsby Sogn, Hviding Hrd., Tønder Amt

Gravsten Gravramme fundet på kirkegården i en dynge fyld fra

kirken. Arkitekten mener, den kommer fra kalkgrube i

våbenhuset.

Byggearbejde/restaurering 1962 Arkitekt Rolf Graae

uden udgravning/besigtigelse. J.nr.

Kilder: Brev

210106 Roager Roager Sogn, Hviding Hrd., Tønder Amt

Genstand 23 mønter.

Ukendt 1971 Vides ikke

J.nr. 753/72

Kilder: Møntliste

409

210206 Skast Sønder Sogn, Højer Hrd., Tønder Amt

Genstand ? Mønter, kistebeslag, sølvnål, sølvknap.

Gravkammer I midt i skibet. Fyldt med vand !

Ikke-fagfolk udgravning/ 1978 Arkitekt Rolf Graae

iagttagelse J.nr. 1365/77

Kilder: Brev, Avis, Opmåling

210307 Nørre Løgum Nørre Løgum Sogn, Lø Hrd., Tønder Amt

Mur Oprindelig vestportal.

Blysmeltegrube

Andet Kalkgrube.

Genstand 27 mønter.

Udgravning ved fagfolk 1960 Nationalmuseet Johannes Hertz

J.nr. 292/60

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

210308 Randerup Randerup Sogn, Lø Hrd., Tønder Amt

Grav Mange eftermiddelalderlige begravelser i østenden af

skibet.

Blysmeltegrube I midtergangen ud for døre.

Andet Kulturlag med romertidskeramik. Undersøgt af

Haderslev Museum.

Udgravning ved fagfolk 1987 Nationalmuseet Morten Aaman

J.nr. 1096/92 Sørensen

Kilder: Notat, Opmåling

210309 Rømø Rømø Sogn, Lø Hrd., Tønder Amt

Genstand 30 mønter.

410

Ikke-fagfolk udgravning/ 1978 Arkitekt S.A. Aakjær

iagttagelse J.nr. 620/78

Kilder: Møntliste

210404 Højst Højst Sogn, Slogs Hrd., Tønder Amt

Gulv Munkestensgulv. Øverste.

Gulv Munkestensgulv, nedre.

Forgænger træ Stolpehuller og planker. Af udgraverne tolket som en

trækirke.

Genstand 13 mønter, bemalet vinduesglas, tekstil fra 1400-tallet

(D1672/1975), 130 knappenåle, kridtpibe.

Ikke-fagfolk udgravning/ 1973 Amatør J. C. Bendorff

iagttagelse J.nr. 207/76

Kilder: Beretning, Genstandsliste, Møntliste

210501 Abild Abild Sogn, Tønder Hrd., Tønder Amt

Genstand 18 mønter.

Ukendt 1962 Vides ikke

J.nr. 865/65

Kilder: Møntliste

210502 Møgeltønder Møgeltønder Sogn, Tønder Hrd., Tønder Amt

. Genstand 75 mønter

Gulv Teglstensgulv.

Gulv Munkestensgulv i sildebensmønster. Respekterer

vægbænk.

Vægbænk Muret af tegl, skalmur.

Gravkammer I kor.

Gravkammer 3 stk i skibets østende.

Blysmeltegrube 2 stk i skibet, en ved syddør og en i midtergang.

411

Fundament Sandsynligvis støtte for prædikestol.

Udgravning ved fagfolk 1979 Nationalmuseet Niels Jørgen Poulsen

J.nr. 57/80

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

220103 Årup kapel Nedlagt Ensted Sogn, Lundtoft Hrd., Åbenrå Amt

Forgænger træ Syldsten fra mindre skib.

Hovedalter Fundament til hovedalter.

Sidealter Fundament.

Genstand ? Mønter.

Udgravning ved fagfolk 1959 Nationalmuseet Blanche Holm

J.nr. 675/62

Kilder: Beretning, Skitse, Opmåling

220107 Kliplev Kliplev Sogn, Lundtoft Hrd., Åbenrå Amt

Genstand 6 mønter.

Ukendt 1968 Vides ikke

J.nr. 701/69

Kilder: Møntliste

220109 Rinkenæs Rinkenæs Sogn, Lundtoft Hrd., Åbenrå Amt

Genstand 17 mønter, vinduesglas, kridtpiber.

Gravsten

Grav 4 grave i koret.

Gravkammer Ifølge gravsten anlagt i 1590.

Udgravning ved fagfolk 2005 Nationalmuseet Hans Mikkelsen

J.nr. 808/2005

Kilder: Beretning, Opmåling, Møntliste

412

220204 Rise Rise Sogn, Rise Hrd., Åbenrå Amt

Genstand 94 mønter.

Ukendt 1968 Vides ikke

J.nr. 80/68

Kilder: Møntliste

230208 Sønderborg Sankt Marie Sønderborg Sogn, Sønder Als Hrd., Sønderborg Amt

Gravkammer Ganske tæt. Alle kulturlag er ødelagt af murede grave.

Forgænger sten Muligvisvis rester af N-S orienteret fundament i

skibet. Kan være fra forgænger.

Udgravning ved fagfolk 1960 Lokalmuseum J. Slettebo

J.nr. 286/60

Kilder: Beretning, Opmåling

230302 Dybbøl Dybbøl Sogn, Nybøl Hrd., Sønderborg Amt

Genstand 20 mønter.

Ukendt 1958 Vides ikke

J.nr. 195/58

Kilder: Møntliste

230305 Ullerup Ullerup Sogn, Nybøl Hrd., Sønderborg Amt

Genstand 51 mønter.

Ukendt 1970 Vides ikke

J.nr. 365/70

Kilder: Møntliste

413

Bilag 5 Diverse formalia

Ph.d.-aktiviteter/Ph.d.-activities

Kurser/Courses

Kulturarven i videnskabs- og kulturteoretisk belysning. Modul I og II på Kulturarvens

Forskerskole (10 ECTS points). Okt.-nov. 2004.

Kulturpolitik og kulturformidling I. Prioritering, bevaring og formidling (5 ECTS

points) ved Kulturarvens Forskerskole. April 2005,

Videnskabelig informationssøgning, dokumentation og kildekundskab (3 ECTS points)

ved Kulturarvens Forskerskole. Maj 2005.

Material culture - methods, meaning and use (5 ECTS points) ved Dansk Arkæologisk

Forskerskole. London maj 2005.

Kulturinstitutioner, forskning og samfund (5 ECTS points) ved Kulturarvens

Forskerskole. Okt. 2005.

Stipendiattræf (2 ECTS points) ved Kulturarvens Forskerskole. Okt. 2005.

Videnskabelig fagprosa (2 ECTS points) ved Kulturarvens Forskerskole. Okt. 2005.

Publikationskursus (1 ECTS points) ved Dansk Arkæologisk Forskerskole. Dec. 2005.

Vejlederkursus (1 ECTS point) ved Dansk Arkæologisk Forskerskole. Maj 2006.

Konferencefærdigheder (1 ECTS points) ved Dansk Arkæologisk Forskerskole. Dec.

2006.

Skriveworkshop (4 ECTS points) ved Dansk Arkæologisk Forskerskole. April 2007.

Seminardeltagelse/Seminars

Kirkearkæologisk møde i Norge. September 2004.

Netværksmøde for ph.d. stipendiater med interesse i Middelalderen. Arrangeret af bl.a.

Center for Vikingetids- og Middelalderstudier ved Aarhus Universitet (2 ECTS

points). Maj 2005.

Seminar ‖Byarkæologisk Møde‖ i Ribe. Maj 2006

Seminar for menighedsråd, arkitekter og kulturarbejdere ‖Gamle Kirker‖ på

Nationalmuseet. 2006.

Genstands Workshop. Foredrag: Genstande i kirkegulve. Odense 2005.

Land & By seminar på Øland. Oktober 2006.

‖Naturvidenskabelige veje i dansk arkæologi‖ ved FaF. KU 2007

Workshop ―Buildings and social space in medieval Europe‖. AU 2007.

414

Arrangeret seminar/Planning of seminar

- Afd. For middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus Universitet: ―Kirken I

forandring‖.

Undervisning/Lectures (teaching)

Undervisningsforløb i kirkearkæologi for studerende på afd. For middelalder- og

renæssancearkæologi. Forårssemester 2006.

Dagsarrangement. Introduktion til Nationalmuseet med omvisninger og foredrag for

studerende på Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi. Marts 2006.

Foredrag/Lectures

Kirkearkæologiens udvikling de sidste 50 år på Temadag om kirkearkæologi på Lunds

Universitet. Marts 2006.

Odsherred i Middelalderen på Folkeuniversitetet (Herlev Sommerhøjskole). Juni

2006.

Udgravningerne i og ved Sorø Kirke i 2006 i Sorø Menighedshus. Sept. 2007.

Studierejser/Study tours abroad

Lund: Regionsmuseet Kristiansstad/ Landsantikvariem i Skåne. Filialen i Lund. Nov.

2005.

Malmö: Länsstyrelsen i Skåne. Miljö Afd./ Kulturmiljöen. Nov 2005.

Oslo: Riksantikvaren Distrikskontor Øst. Nov. 2005.

Stockholm: Riksantikvarieämnetets kontor for kirker. Jan. 2006.

Publikationer/Publications

Med Thomas Finderup, T: Træværket fra Stege Borg. KUML 2005.

Med Niels Engberg og Frank Allan Rasmussen: Kobbervalseværket i Frederiksværk.

Fabrik & Bolig 2006.

Kirkearkæologi fra pionertid til nutid. Nationalmuseets Arbejdsmark 2007.

415

416

222

409