Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

Ændringer og udfordringer

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010

Ændringer og udfordringer

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010

Copyright © Nationalmuseet og forfatterne

Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne Layout Anne Marie BrammerTryk: Rosendahls - Schultz Grafisk

ISBN: 978-87-7602-159-7

Udgivet med støtte fra Augustinusfonden og Nationalmuseet

En digital version af publikationen findes på Nationalmuseets hjemmeside:http://nordligeverdener.natmus.dk/

Forsidefoto:Landskab på Flatøy, Helgeland, Norge.Foto: Flemming Kaul

Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit RønneKøbenhavn 2011

Nordlige Verdener – ændringer og

udfordringer

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010

Indhold4

6

18

202630

34

37

46

50

5256

59

69

71

• Ændringer og udfordringer – status for Nordlige Verdener Hans Christian Gulløv

• Perspektiver og skalaer: Analytiske udfordringer til ’Nordlige Verdener’ | Kirsten Hastrup

• Senistidens Danmark | Morten Fischer Mortensen• ’Små træer’ fra Nordøstgrønland | Claudia Baittinger• Qajaa, en frossen arkæologisk perle

Jørgen Hollesen, Henning Matthiesen og Jan Bruun Jensen• Konserverings- og tørringsmetoder tilpasset arkæologiske

materialer fundet i nordlige områder | Poul Jensen• Kampen om Vejret – Den tyske snehulestation på

Shannon Ø 1943/44 | Tilo Krause og Jens Fog Jensen• Samfundsændringer i Sydgrønland 1900-1950

– fra fangst til fiskeri | Einar Lund Jensen

• Agrarsamfundenes ekspansion i Norden | Flemming Kaul• Landbruget på grænsen – agrarsamfundenes ekspansion

og kompleksitet i Neolitikum i Norden | Lasse Sørensen• Landbrug på grænsen 4000-3000 f.v.t. – Nogle træk af

yngre stenalder på Shetlandsøerne | Ditlev Mahler• Ressourcer, mobilitet og kulturel identitet i det norrøne

Grønland 2005-2010 | Jette Arneborg og Christian Koch Madsen• Landskab og levevej, økonomi og hierarki – pastoralt

landbrug i det norrøne Grønland | Christian Koch Madsen

Forskningssøjle A Klimaændringer og samfund: Når klimagrænser flytter sig

Forskningssøjle B Landbrug på grænsen: Nordlige kulturlandskaber

2

Nordlige VerdenerWorkshop 1

Landskab og levevej, økonomi og hierarki – pastoralt landbrug i

det norrøne GrønlandChristian Koch MadsenDanmarks Middelalder og Renæssanc

Ved indgangen til det 1. årtusinde e.Kr. satte islandske pionerer kursen vestover imod nye lande. Disse var forfædrene til de norrøne grønlændere, der senere med rette er blevet beskrevet som arkti-ske bønder, for de bragte den skandina-viske landbrugstradition til den ekstreme, nordvestlige grænse af den da kendte verden: Syd- og Sydvestgrønland. Igen-nem de næste godt 500 år blev de grøn-landske nybyggere således til indbyggere, landnáma udvikledes til pastoralt land-brug og hierarkier dannedes i takt med at de hidtil ubebyggede områder trans-formeredes til komplekse socioøkono-miske taskscapes. Disse kontinuerlige og dynamiske processer har næsten ude-lukkende efterladt sig spor i form af ar-kæologiske kilder, måske fremmest de tusinder af ruiner af gårde, stalde og ud-huse, der selv den dag i dag ligger syn-lige i det særegne grønlandske kultur-landskab. Men trods al denne øjensynligt

kulturlandskabelige overflod og et stort forskningsmæssigt potentiale, er vores arkæologiske viden om gårdene og de-res tilbygninger mangelfuld, hvilket især skyldes at udgravningsaktiviteten i Grøn-land igennem de sidste 50 år har været meget begrænset. I samme tidsrum har Grønland dog udviklet sig til et centralt omdrejningspunkt for naturvidenskabe-lig forskning i klima- og miljøforandrin-ger på både lokalt og globalt plan og specielt i Holocæn, hvorfor vores viden om de naturgivne betingelser for aktivi-teterne i de norrøne bebyggelser er be-lyst i hidtil uset detaljeringsgrad.

Målet med ph.d.-projektet Landskab og levevej, økonomi og hierarki – Pastoralt landbrug i det norrøne Grønland under Nationalmuseets satsningsområde Nord-lige verdener er at begynde at forene de arkæologiske og naturvidenskabelige vidnesbyrd, så bebyggelsestopografien

71

behandles som et integreret element i skiftende social og landbrugsmæssig praksis og virke – et landbrugssystem og en terrestrisk ressourceudnyttelse – der videre udspillede sig i en periode med betydelige klimatiske og miljømæssige forandringer. Sagt med andre ord, er det også et forsøg på at kortlægge rummet imellem de meget bredt syntetiserende betragtninger og snævert fagspecifikke analyser, så vi kan begynde at tilnærme os de egentlige samfundsmæssige re-aktioner, eller manglen på samme, på de til stadighed forandrende fysiske omgi-velser. Frem for blot at hævde at ”det

blev koldt og de døde”, nærmer vi os nu et punkt, hvor vi f.eks. kan begynde at fremføre at ”i perioderne 1260-1265 og 1277-1298 oplevede nordboerne i Grøn-land en række særligt hårde vintre, hvil-ke sandsynligvis medførte et øget fokus på en mere intensiv driftsform og foder-produktion, der videre førte til…”. Ved en sådan forståelse af, hvad der egent-lig udspillede sig i de norrøne grønland-ske bygder, vil nordboarkæologien med fornyet styrke kunne bidrage til de nu meget aktuelle diskussioner af menne-skelig respons på klimatiske og miljø-mæssige forandringer.

7272

Nordlige VerdenerWorkshop 1

Ph.d.-projektet prøver at opnå denne målsætning, ved at arbejde med en ræk-ke fokusområder:

• I dag er der registreret ca. 500 nord-boruingrupper – lokaliteter med norrøne bygninger – i Østerbygden i Sydgrøn-land og ca. 95 i Vesterbygden i Sydvest-grønland. Disse ruingrupper er af meget forskellig udformning og beliggenhed; nogle er tydeligvis egentlige gårde med tilknyttede økonomibygninger, men man-ge andre lokaliteter har en mere specia-liseret funktion, dvs. de er forskellige anlæg opført med udnyttelsen af en spe-cifik ressource for øje. Ligeså varieret er ruingruppernes arkæologiske dokumen-tationsniveau, idet de er beskrevet ved brug af snart 200 års meget forskelligar-tede metoder. I forbindelse med Vatnahverfi-pro-jektet, et forskningsprojektet udført i forbindelse med Det Internationale Po-larår, er der igennem de sidste 6 år ind-samlet et stort og ensartet digitalt data-sæt over ruingrupperne i Vatnahverfi regionen, Sydgrønland (fig.1) (Arneborg

et al. 2009; Madsen 2008, 2009; Møller & Madsen 2006, 2007; Møller et al. 2007). Igennem forskellige GIS-analyser af disse data, samt ved reaktivering af - og sammenligning med - arkivarisk ma-teriale fra andre dele af de grønlandske bygder, kan man på baggrund af de nye data begynde at besvare sådanne spørgsmål som, hvad udgjorde egentlig, strukturelt og økonomisk set, en nordbo-gård? Hvilken funktion havde de andre typer anlæg, og hvordan var de funktio-nelt og ejermæssigt tilknyttet de egent-lige gårde? Hvorfor og hvordan indgår de forskellige placeringer i såvel land-skab som samfundshierarki? Hvad angår det sidste forhold, arbejdes der specielt med foldanlæg, en stort set overset og ubehandlet anlægsgruppe, der dog umiddelbart kan ses som en afspejling af den enkelte gårds økonomiske status – jo flere dyr der ejedes, desto større indhegninger krævedes der – derudover vidner de om funktion og driftsformer på de enkelte ruingrupper. Projektets mål-sætning er således, at fremlægge en detaljeret dokumentation og fortolkning af de regionale mønstre i nordbobebyg-gelsen og den dertil knyttede terrestri-ske ressourceøkonomi.

• Med den eftermiddelalderlige koloni-sation af Grønland fra 1721 blev husdyr-holdet gradvist genindført til landet. I første omgang af de danske og tyske ko-lonister, i senere tider videreført af inuit

Figur 1 Oversigt over projektets geografiske ho-vedfokusområde, Vatnahverfi-halvøen i Sydgrøn-land, og de 115 ruingrupper opmålt i forbindelse med Vatnahverfi-projektet. Man bemærker at ru-ingrupperne strækker sig fra fjord til fjord og fra indlandsis til ydre kyst, hvorfor det indsamlede materiale altså afspejler et totalt og samlet terre-strisk ressourceområde.

73

selv. Således er der i dag et omfattende fårehold, specielt i hjertet af den norrøne Østerbygd i Sydgrønland. Denne landbrugs-mæssige kontinuitet er påfaldende: de moderne fåreavlergårde ligger side om side med de norrøne, og hjemmemarkerne, der dyrkes, er de samme, hvilket viser at Grønlands særegne natur og miljø sæt-ter snævre grænser for den landbrugs-mæssige aktivitet og bæreevne (fig. 2). Det historiske og moderne grønland-ske landbrug, først og fremmest fåreavl, kan derfor også betragtes som et ekspe-rimentarium for en landbrugsmæssig ressourceudnyttelse og for driftsformer, der i betydelig grad kan tænkes at over-lappe en række norrøne forhold. Det gælder særlig de lavpraktiske (f.eks. landbrugsaktiviteter som foderindsam-ling, sankning, jordforbedring, hyrderu-ter i landskabet etc.) og naturgivne for-hold, som inddrivning af får fra fjeldet igennem fordelagtige ”hyrdekorridorer”, jordens bonitet og bæreevne, fluktuatio-ner i fårebestanden som følge af miljø-mæssige forhold etc. Fordelen ved at sammenholde det norrøne landbrug med det historisk grønlandske er, at sidst-nævnte udvikledes relativt sent og i en periode, hvor temperatur- og miljøfor-hold til stadighed blev grundigere og grundigere moniteret og dokumenteret. Endelig er kontinuiteten imellem det norrøne og nuværende landbrugsvirke et gunstigt afsæt for formidling af for-tidsminder og historie, idet mange fåre-

avlere nærer en stor interesse for de gamle foregangsmænd, der ligesom de selv i dag stod overfor en række klimati-ske og miljømæssige forandringer.

7474

Nordlige VerdenerWorkshop 1

• I takt med nordboarkæologiens me-todiske udvikling, er der sideløbende blevet foretaget mange og successivt forbedrede naturvidenskabelige studier med fokus på nordbotidens natur og mil-

jø, ofte i form af meget specifikke analy-ser af vegetations-, nedbørs- eller klima-forhold etc. i bygderne generelt eller om kring de enkelte gårde. Hertil kommer forbedrede naturvidenskabelige resulta-

Figur 2. Vue over ruingrup-pen Ø66 i Vatnahverfi og den nuværen-de fåreholder-gård med til-stødende marker, der omgiver de norrøne ruiner.

Foto: Christian K

och Madsen

75

ter fra de ligeledes forbedrede arkæolo-giske udgravninger, hvor zooarkæologi, zoobotanik, arkæoentomologi, isotop- og DNA-analyser etc. vedvarende giver os nye svar, men også fordrer en række nye spørgsmål.

Sjældent har disse naturvidenskabelige undersøgelser været sammenholdt og aldrig tværfagligt sammenlignet, hvor-for projektet stræber efter at sammen-fatte og diskutere resultaterne af disse tidligere miljømæssige arbejder i relati-on til nordbogårdene og landbruget. Det drejer sig først og fremmest om at for-søge at genskabe nordboernes terrestri-ske ressourcelandskab, dels baseret på den samlede sum af vores nuværende miljømæssige viden, dels ved at trække på det grønlandske landskabs specielle beskaffenhed, der kendetegnes ved en betydelig grad af vegetations- og miljø-mæssig stabilitet. Ved siden af de alle-rede nævnte undersøgelser kan fjernmå-ling af vegetationstyper og over svøm mede dyrkningsarealer fra satellitfotos være

med til at give os ny og central indsigt i nordbotidens landbrugsmæssige forhold.

Nordbobygderne i Grønland var ingen-lunde en isoleret kulturenklave, men stod tværtimod i kontinuerlig kontakt med det øvrige Nordatlanten og deri-gennem med strømninger i det konti-nentale Europa. Projektet vil derfor også tilstræbe at tolke og placere det grøn-landske landbrugssystem i den større oversøiske sammenhæng. Igennem ge-nerelle sammenligninger og udvalgte case studies vil materialet således blive behandlet med et bestandigt udsyn til de øvrige nordatlantiske bebyggelser og udviklingen her. Kun herved kan også det grønlandske nordbomateriale med for-nyet relevans inddrages i diskussioner af bebyggelsesmønstre og ressourceudnyt-telse i det middelalderlige Nord atlanten og bidrage til de store, internationale forskningssamarbejder, hvor tværfaglig-hed gradvist nuancerer og præciserer, delvist omskriver, historien om den nord-atlantiske kulturtradition.

7676