r e d / A n n e c a r ' i e

NT11 12 13 14 15

RiksantikvarJeambetet

Riksantikvarieambetet

Avdelningen for arkeologiska undersokningar

UVSyd

Odlarevagen 5, 22660 Lund

Telefon 046-329500

Fax 046-329539

Internet www.raa.se

Skanska spar - arkeologi langs Vastkustbanan

Jarna'lder vid Oresund. Band 2. Metod- och materialstudier

Formgivning Staffan Hyll och Anna Astrom

Layout Thomas Hansson

Kart- och bildbearbetning Staffan Hyll och Henrik Pihl

Engelsk sprakgranskning Alan Crozier

Papper Inlaga Eurobulk 115 g

Omslag Efalin Laid

Tryck Grahns Tryckeri AB

Copyright © 2006 Riksantikuarieambetet

1:1

ISSN 1650-2787

ISBN 91-7209-402-8

Platsbeskrivningar utmedVastkustbanan 10Anne Carlie

Kustzonen(block 1-2) 11

Saxan- och Valabacken: Block 3-4. 21

Summary 42

Referenser 42

Fakta: Hvad Valabacken gemte 44Jes Martens

Usynlige strukturer 48Jes Martens

Indledning 49

Hvor kommer fosfaterne fra? 49

Malemetoder 50

Provetagningsmetodik 52

Resultatet af karteringerne 53

Fosfatkartering af jernalderbopladser langs

Vastkustbanan 57

Fosfatkarterede objekter fra Bronzealder 86

Fosfatkarterede objekter fra yngre stenalder 92

Vurdering og sammenfatning 97

Konklusion 102

Summary 104

Referencer 107

Flintorfran jarnalderBo Knarrstrom

Inledning

Metod

Flintmaterialet

Avslutande diskussion

Summary

Referenser

no

inin112

116

120

121

Morphology and chronology 161

Framework for a Pre-Roman pottery chronology

in western Scania 164

Gathering the threads

A renewed pottery chronology?

Footnotes

Sammanfattning

References

168

169

170

173

174

Pottery and Space 122O/e Stilborg

Introduction 123

Pottery as garbage 123

Ceramics as indicators 125

The Klorup example 125

Case studies 129

Kvarlov - the missing pottery 134

Ovre Glumslov - a specialized craft area? 138

Settlement structures and ceramic refuse 146

Sammanfattning 147

References 150

Pottery and Time 152O/e Stilborg

Introduction 153

A Danish chronology 153

The ceramic relation to Zealand 157

The sites and the character of their ceramic refuse 157

Dyrkningsspor i landskabet?

Jes Martens

Indledning

Mai, metode og afgrasnsning

Forskningsoversigt

Skelindrammede dyrkningsfelter

Kungsmarken

Agersystemer langs Vastkustbanan

Omradebeskrivelse

Konklusion

Fremtidsperspektiver

Summary

Referenser

Katalog

176

177

178

178

179

180

181

183

195

200

200

201

205

Bilaga 1. Tabeller over 14C-varden 214

Bilaga 2. Tabeller over makrofossil 222

V a l a b a c k e n

F A K T A :

44

Hvad Valabacken gemtej e s a r t e n s

Nord0st for Dosjebro slog Valabacken i sit gamle 10ben bue mod nord, og i svingets yderside havde baskkengravet sig ind i det Iwjereliggende land mod vest. VedVastkustbanans passage af omradet matte der ske om-fattende forandringer i landskabet, idet aen skulle fa etbelt nyt slynget for!0b syd for banen. Dalbunden be-star af sand og grus, og omradet bar vasret attraktivtfor bebyggelse gennem det meste af historic og forhis-torie. Som en f01ge deraf matte tre store udgravningergennemf0res pa stedet. En af disse, VKB SU20 (Gr0n-negaard 2000a), foregik delvis i b£ek!0bet, delvis paland 0st for dette. Arsagen til, at bsek!0bet blev gen-nems0gt, var, at man ved forundcrs0gelserne havdepatruffet skeletdele af bade hunde og mennesker. Udfra fore!0bige dateringer syntes de at stamme fra denaeldre jernalder. I denne tidsperiode var det en udbredtskik at ofre dyr og mennesker i fugtige omgivelser(Glob 1965; Stjernquist 1997). Det var derfor habet,at der kunne vsere tale om en sadan offerplads, somville vasre unik pa grund af sin tastte relation til deomkringliggende bebyggelser fra asldre jernalder. Detviste sig desvasrre ikke at holde stik. Trods denne skuf-felse b0d udgravningen alligevet pa flere interessanteenkeltfund. Disse skal kort prassenteres her.

At grave og dokumentere et bseklob er en kom-pliceret og vanskelig opgave. Dels er der de rent prak-tiske problemer som indtreengende vand, og at vand-f0rende lag er meget mobile, hvilket medf0re.r en evigrisiko for sammenskridning og forstyrrelse af Iagf01gen.Noget andet er, at lagene i et b^ekleje er afsat under pa-virkning af det rindende vand og derfor 10bende er ble-vet omlejret, overlejret, gravet frem og atter overlejret. Iperioder kan et ba;kleje vasre afsn0ret og langsomt gro

til, rnedens vandstrammen bar fundet nye veje. Sa endag, hundrede eller tusind ar senere finder baskkenpludselig tilbage til sit gamle leje og begynder at gravesig ned i det igen. At finde sammenhamg og mening isadanne aflejringer kra^ver derfor ikke blot stor n0jag-tighed i udgravningsmetoder og dokumentation, menen fort!0bende diskussion og tolkning af iagttagel-serne og 10bende justeringer af udgravningsstrategien.Alligevel er det ikke sikkert, at man far alt med sig.Udgravningen ved Dosjebro var ingen undtagelse idenne retning, og der blev diskuteret ivrigt bade mel-lem udgravningens deltagere og bes0gende fagfolk.Ikke mindst var diskussionen med UV Syds arka3O-botaniker Mats Regnell vserdifuld.

Udgravningens rnal var som nsevnt at unders0ge,om der pa dette sted havde foregaet ofringer af men-nesker og dyr i den seidre jernalder. Dette kunne efterendt unders0gelse besvares med et klart nej. Ganskevist kunne der pavises gentagne deponeringer af helehusdyr i form af hest, svin og hund, men alle disse dyrvar blevet nedlagt i nyere tid mellem 1500-tallet ogmoderne tid. Fundet af en kraniekalot fra en asldremand skabte store forventninger, men pa trods af storeudvidelser af undersogelsesomradet forblev det deteneste spor af menneskeskeletter inden for dette. Enefterf01gende 14C-datering til vikingetid (680-980 e.Kr.f., Ua-9669) gjorde, at det ikke kunne knyttes tildet skelet af et spasdbarn fra tiden omkring Kristi f0d-sel (Ua-8868), som blev fundet bare en snes meterlamgere mod syd. Dette ma antages at vsere vidnesbyrdom, at svangerskab og f0dsel ikke var risikofrit padenne tid. Efter alt at d0mme har barnet va;ret d0d-f0dt eller er d0d kort efter fedslen, og forseldrene, der

H v a d V a l a b a c k e n c e m t e

45

Udgravning af det gamle bsekleb. Foto Jes Martens.

har boet i en af de omliggende jernalderbosasttelser pa

SU20 (Gr0nnegaard 2000a) eller SU19 (Grannegaard

2000b), har i fortvivielse skilt sig af med liget ved at

kaste det i baskken. En anden mulighed er, at barnet

har vasret u0nsket og derfor er havnet i baskken.

Den gamle mand har muligvis mistet sit hoved ved en

brutal handling. I alle fald viser kraniekalotten tegn pa

brud som ikke er helet. Det er dog ogsa muligt, at dettc

er sket Isenge efter mandens d0d, idet kraniet er havnet i

vand!0bet. Meget tyder i hvert fald pa, at kraniekalottcn

V a l a b i i c k e n e m t e

46

er kommet flydende med stremmen til findestedet,hvor den er skyllet ind I en lomme af roligt vand. Dettekan dog ikke vasre sket mange ar efter mandens ded,da der star psele fra samme rid lige ind til kraniet. Der-med far man fornemmelsen af, at det ikke er helt til-feldigt, at kraniet er havnet i bsekken. Menneskekra-niet er et meget stasrkt symbol i de fleste kulturer ogikke noget man taber tilfaddigt, slet ikke nar det stam-mer fra en person, som man bar kendt. Eftersorn kra-niet ved Dosjebro er blevet aflejret i baskken relativtkort dd efter mandens d0d, ma det antages, at denafd0de enten har vasret udsat for en forbrydelse ellerslet og ret er blevet henrettet som simpel forbryder, ibegge tilfaslde med det til f01ge, at liget er blevet kasteti bsekken.

Det sidste interessante fund, som skal fremhasves, eren tilsyneladende almindelig tilspidset pind, som blandtet stort antal forarbejdede trxgenstande blev frem-draget fra bask!0bet. Pinden er rat forarbejdet og karak-teristisk for den er et kort skaft markeret ved en afsatsved spidsens rod, hvorved den far et bajonetlignendeudseende. Denne type spidser var frem til dette fundkun kendt fra en lokalitet: den befestede boplads i Bor-remose i Nordjylland. Denne plads daterer sig til a;ldreog mellemste f0rromersk jernalder (Martens 1994). Detvar derfor ventet, at spidsen fra Dosjebro skulle have entilsvarende alder. En HC-datering placerer den imidler-tid i vikingetid eller tidlig middelalder (950-1250e.Kr.f., Ua-9695). Eunktionen af denne type spidser ernoget uklar. Alt har vseret forslaet lige fra fodangler ogprimitive spydspidser til konstruktionsdetaljer i buse el-ler tag (Brandsted 1960, 53; Martens 1994, 264f). PaBorremose la nassten 200 sadanne spidser pa bunden afden voldgrav, som omgiver landsbyen samt i mosenomkring den. Pa Lyngsmose blev lignende spidser fun-det in situ nedgravet i bunden af en voldgrav. Tolknin-gen var i dette tilfaslde enkel. Spidserne har fungeretsom fodangler. Pa Borremose er der imidlertid ikke

dokumenteret en eneste nedgravet spids. Videre variererspidsernes lasngde (15-50cm) og tykkelse sa meget (jvf.Martens 1994, fig. 17), at det kan vasre vanskeligt atforestille sig et enkelt anvendelsesomrade. Dateringenaf Dosjebrospidsen til vikingetid g0r ikke sagen letteremen antyder, at typen ikke er knyttet specifikt til Borre-mose eller f0rromerske forsvarsanlasg (jvf. diskussionenmellem Eriksen &; Rindel 2003, 133ff og Martens2003, 299f). Sandsynligvis er der tale om en multifunk-tione! genstand som blandt andet kan have fungeretsom en praktisk konstruktionsdetalje i tagkonstruktio-nen pa strataskte huse (jvf. Brogaard et al. 1980, fig.side 32, konstruktionsdetalje g).

ReferencerBrogard, P., Lund, H. & Nerregard-Nielsen, H. E. 1980.

Danmarks arkitektur, I'..andbrugets huse. K0benhavn.Br0ndsted, J. 1960. Danmarks Oldtid, bd. Ill, Jernalderen.

K0benhavn.Eriksen, P. & Rindel, P. O. 2003. Eine befestigte Siedlung der

jiingeren vorromischen Eisenzeir bei Lyngsmose. Ein neu-entdeckte Anlage vom Typ Borremose in Jutland, Dane-mark. Archijologisches Korrespondenzblatt 33, s. 123-143.

Glob, P. V. 1965. Mosefolket - Jernalderens Mennesker beva-ret I 2000 dr. K0benhavn.

Grannegaard, T. J. 2000a. Yngre jernalders enkeltgard og fos-silt a!0b. Skane, Dagstorps sn, Dagstorp 17:10 och 17:12,VKB SU 20. Riksantikvarieambetet UV Syd Rapport1999:100.

Gr0nnegaard, T. J. 2000b. Landsby i folkevandringstid. ! An-dersson, M., Gr0nnegaard, T. J. & Svensson, M. Mellan-neolitisk pallisadinhagnad och folkvandringstida boplats.Skane, Vastra Karaby sn, Vastra Karaby 28:5, Dagstorp17:1, VKB SU19. Riksantikvarieambetet UV Syd Rapport1999:101,5.25-40.

Martens, J. 1994. Borremose - Refuge - Fortified Settlement -Central Place? Ethnograpbiscb-Archaologiscbe Zeitschriftvol. 35, 1994-2, s. 241-276.

Martens, J. 2003. Interpreting the Unexpected. Reflections onFailure and Success in Phosphate Mapping. Probleme derKustenforschung itn sudlicben Nordseegebiet, Band 28, s.293-320.

Stjernquist, B. J997. The Roekillorna Spring. Spring-cults inScandinavian Prehistory. Acta Regiae Societatis Humanio-rum Litterarum Lundensis LXXXII, Lund.

H v a d V i i l a b a c k e n e e m f e

47

•err)

Tegning af traspidsen.