Riksantikvarieambetet
Avdelningen for arkeologiska undersokningar
UVSyd
Odlarevagen 5, 22660 Lund
Telefon 046-329500
Fax 046-329539
Internet www.raa.se
Skanska spar - arkeologi langs Vastkustbanan
Jarna'lder vid Oresund. Band 2. Metod- och materialstudier
Formgivning Staffan Hyll och Anna Astrom
Layout Thomas Hansson
Kart- och bildbearbetning Staffan Hyll och Henrik Pihl
Engelsk sprakgranskning Alan Crozier
Papper Inlaga Eurobulk 115 g
Omslag Efalin Laid
Tryck Grahns Tryckeri AB
Copyright © 2006 Riksantikuarieambetet
1:1
ISSN 1650-2787
ISBN 91-7209-402-8
Platsbeskrivningar utmedVastkustbanan 10Anne Carlie
Kustzonen(block 1-2) 11
Saxan- och Valabacken: Block 3-4. 21
Summary 42
Referenser 42
Fakta: Hvad Valabacken gemte 44Jes Martens
Usynlige strukturer 48Jes Martens
Indledning 49
Hvor kommer fosfaterne fra? 49
Malemetoder 50
Provetagningsmetodik 52
Resultatet af karteringerne 53
Fosfatkartering af jernalderbopladser langs
Vastkustbanan 57
Fosfatkarterede objekter fra Bronzealder 86
Fosfatkarterede objekter fra yngre stenalder 92
Vurdering og sammenfatning 97
Konklusion 102
Summary 104
Referencer 107
Flintorfran jarnalderBo Knarrstrom
Inledning
Metod
Flintmaterialet
Avslutande diskussion
Summary
Referenser
no
inin112
116
120
121
Morphology and chronology 161
Framework for a Pre-Roman pottery chronology
in western Scania 164
Gathering the threads
A renewed pottery chronology?
Footnotes
Sammanfattning
References
168
169
170
173
174
Pottery and Space 122O/e Stilborg
Introduction 123
Pottery as garbage 123
Ceramics as indicators 125
The Klorup example 125
Case studies 129
Kvarlov - the missing pottery 134
Ovre Glumslov - a specialized craft area? 138
Settlement structures and ceramic refuse 146
Sammanfattning 147
References 150
Pottery and Time 152O/e Stilborg
Introduction 153
A Danish chronology 153
The ceramic relation to Zealand 157
The sites and the character of their ceramic refuse 157
Dyrkningsspor i landskabet?
Jes Martens
Indledning
Mai, metode og afgrasnsning
Forskningsoversigt
Skelindrammede dyrkningsfelter
Kungsmarken
Agersystemer langs Vastkustbanan
Omradebeskrivelse
Konklusion
Fremtidsperspektiver
Summary
Referenser
Katalog
176
177
178
178
179
180
181
183
195
200
200
201
205
Bilaga 1. Tabeller over 14C-varden 214
Bilaga 2. Tabeller over makrofossil 222
V a l a b a c k e n
F A K T A :
44
Hvad Valabacken gemtej e s a r t e n s
Nord0st for Dosjebro slog Valabacken i sit gamle 10ben bue mod nord, og i svingets yderside havde baskkengravet sig ind i det Iwjereliggende land mod vest. VedVastkustbanans passage af omradet matte der ske om-fattende forandringer i landskabet, idet aen skulle fa etbelt nyt slynget for!0b syd for banen. Dalbunden be-star af sand og grus, og omradet bar vasret attraktivtfor bebyggelse gennem det meste af historic og forhis-torie. Som en f01ge deraf matte tre store udgravningergennemf0res pa stedet. En af disse, VKB SU20 (Gr0n-negaard 2000a), foregik delvis i b£ek!0bet, delvis paland 0st for dette. Arsagen til, at bsek!0bet blev gen-nems0gt, var, at man ved forundcrs0gelserne havdepatruffet skeletdele af bade hunde og mennesker. Udfra fore!0bige dateringer syntes de at stamme fra denaeldre jernalder. I denne tidsperiode var det en udbredtskik at ofre dyr og mennesker i fugtige omgivelser(Glob 1965; Stjernquist 1997). Det var derfor habet,at der kunne vsere tale om en sadan offerplads, somville vasre unik pa grund af sin tastte relation til deomkringliggende bebyggelser fra asldre jernalder. Detviste sig desvasrre ikke at holde stik. Trods denne skuf-felse b0d udgravningen alligevet pa flere interessanteenkeltfund. Disse skal kort prassenteres her.
At grave og dokumentere et bseklob er en kom-pliceret og vanskelig opgave. Dels er der de rent prak-tiske problemer som indtreengende vand, og at vand-f0rende lag er meget mobile, hvilket medf0re.r en evigrisiko for sammenskridning og forstyrrelse af Iagf01gen.Noget andet er, at lagene i et b^ekleje er afsat under pa-virkning af det rindende vand og derfor 10bende er ble-vet omlejret, overlejret, gravet frem og atter overlejret. Iperioder kan et ba;kleje vasre afsn0ret og langsomt gro
til, rnedens vandstrammen bar fundet nye veje. Sa endag, hundrede eller tusind ar senere finder baskkenpludselig tilbage til sit gamle leje og begynder at gravesig ned i det igen. At finde sammenhamg og mening isadanne aflejringer kra^ver derfor ikke blot stor n0jag-tighed i udgravningsmetoder og dokumentation, menen fort!0bende diskussion og tolkning af iagttagel-serne og 10bende justeringer af udgravningsstrategien.Alligevel er det ikke sikkert, at man far alt med sig.Udgravningen ved Dosjebro var ingen undtagelse idenne retning, og der blev diskuteret ivrigt bade mel-lem udgravningens deltagere og bes0gende fagfolk.Ikke mindst var diskussionen med UV Syds arka3O-botaniker Mats Regnell vserdifuld.
Udgravningens rnal var som nsevnt at unders0ge,om der pa dette sted havde foregaet ofringer af men-nesker og dyr i den seidre jernalder. Dette kunne efterendt unders0gelse besvares med et klart nej. Ganskevist kunne der pavises gentagne deponeringer af helehusdyr i form af hest, svin og hund, men alle disse dyrvar blevet nedlagt i nyere tid mellem 1500-tallet ogmoderne tid. Fundet af en kraniekalot fra en asldremand skabte store forventninger, men pa trods af storeudvidelser af undersogelsesomradet forblev det deteneste spor af menneskeskeletter inden for dette. Enefterf01gende 14C-datering til vikingetid (680-980 e.Kr.f., Ua-9669) gjorde, at det ikke kunne knyttes tildet skelet af et spasdbarn fra tiden omkring Kristi f0d-sel (Ua-8868), som blev fundet bare en snes meterlamgere mod syd. Dette ma antages at vsere vidnesbyrdom, at svangerskab og f0dsel ikke var risikofrit padenne tid. Efter alt at d0mme har barnet va;ret d0d-f0dt eller er d0d kort efter fedslen, og forseldrene, der
H v a d V a l a b a c k e n c e m t e
45
Udgravning af det gamle bsekleb. Foto Jes Martens.
har boet i en af de omliggende jernalderbosasttelser pa
SU20 (Gr0nnegaard 2000a) eller SU19 (Grannegaard
2000b), har i fortvivielse skilt sig af med liget ved at
kaste det i baskken. En anden mulighed er, at barnet
har vasret u0nsket og derfor er havnet i baskken.
Den gamle mand har muligvis mistet sit hoved ved en
brutal handling. I alle fald viser kraniekalotten tegn pa
brud som ikke er helet. Det er dog ogsa muligt, at dettc
er sket Isenge efter mandens d0d, idet kraniet er havnet i
vand!0bet. Meget tyder i hvert fald pa, at kraniekalottcn
V a l a b i i c k e n e m t e
46
er kommet flydende med stremmen til findestedet,hvor den er skyllet ind I en lomme af roligt vand. Dettekan dog ikke vasre sket mange ar efter mandens ded,da der star psele fra samme rid lige ind til kraniet. Der-med far man fornemmelsen af, at det ikke er helt til-feldigt, at kraniet er havnet i bsekken. Menneskekra-niet er et meget stasrkt symbol i de fleste kulturer ogikke noget man taber tilfaddigt, slet ikke nar det stam-mer fra en person, som man bar kendt. Eftersorn kra-niet ved Dosjebro er blevet aflejret i baskken relativtkort dd efter mandens d0d, ma det antages, at denafd0de enten har vasret udsat for en forbrydelse ellerslet og ret er blevet henrettet som simpel forbryder, ibegge tilfaslde med det til f01ge, at liget er blevet kasteti bsekken.
Det sidste interessante fund, som skal fremhasves, eren tilsyneladende almindelig tilspidset pind, som blandtet stort antal forarbejdede trxgenstande blev frem-draget fra bask!0bet. Pinden er rat forarbejdet og karak-teristisk for den er et kort skaft markeret ved en afsatsved spidsens rod, hvorved den far et bajonetlignendeudseende. Denne type spidser var frem til dette fundkun kendt fra en lokalitet: den befestede boplads i Bor-remose i Nordjylland. Denne plads daterer sig til a;ldreog mellemste f0rromersk jernalder (Martens 1994). Detvar derfor ventet, at spidsen fra Dosjebro skulle have entilsvarende alder. En HC-datering placerer den imidler-tid i vikingetid eller tidlig middelalder (950-1250e.Kr.f., Ua-9695). Eunktionen af denne type spidser ernoget uklar. Alt har vseret forslaet lige fra fodangler ogprimitive spydspidser til konstruktionsdetaljer i buse el-ler tag (Brandsted 1960, 53; Martens 1994, 264f). PaBorremose la nassten 200 sadanne spidser pa bunden afden voldgrav, som omgiver landsbyen samt i mosenomkring den. Pa Lyngsmose blev lignende spidser fun-det in situ nedgravet i bunden af en voldgrav. Tolknin-gen var i dette tilfaslde enkel. Spidserne har fungeretsom fodangler. Pa Borremose er der imidlertid ikke
dokumenteret en eneste nedgravet spids. Videre variererspidsernes lasngde (15-50cm) og tykkelse sa meget (jvf.Martens 1994, fig. 17), at det kan vasre vanskeligt atforestille sig et enkelt anvendelsesomrade. Dateringenaf Dosjebrospidsen til vikingetid g0r ikke sagen letteremen antyder, at typen ikke er knyttet specifikt til Borre-mose eller f0rromerske forsvarsanlasg (jvf. diskussionenmellem Eriksen &; Rindel 2003, 133ff og Martens2003, 299f). Sandsynligvis er der tale om en multifunk-tione! genstand som blandt andet kan have fungeretsom en praktisk konstruktionsdetalje i tagkonstruktio-nen pa strataskte huse (jvf. Brogaard et al. 1980, fig.side 32, konstruktionsdetalje g).
ReferencerBrogard, P., Lund, H. & Nerregard-Nielsen, H. E. 1980.
Danmarks arkitektur, I'..andbrugets huse. K0benhavn.Br0ndsted, J. 1960. Danmarks Oldtid, bd. Ill, Jernalderen.
K0benhavn.Eriksen, P. & Rindel, P. O. 2003. Eine befestigte Siedlung der
jiingeren vorromischen Eisenzeir bei Lyngsmose. Ein neu-entdeckte Anlage vom Typ Borremose in Jutland, Dane-mark. Archijologisches Korrespondenzblatt 33, s. 123-143.
Glob, P. V. 1965. Mosefolket - Jernalderens Mennesker beva-ret I 2000 dr. K0benhavn.
Grannegaard, T. J. 2000a. Yngre jernalders enkeltgard og fos-silt a!0b. Skane, Dagstorps sn, Dagstorp 17:10 och 17:12,VKB SU 20. Riksantikvarieambetet UV Syd Rapport1999:100.
Gr0nnegaard, T. J. 2000b. Landsby i folkevandringstid. ! An-dersson, M., Gr0nnegaard, T. J. & Svensson, M. Mellan-neolitisk pallisadinhagnad och folkvandringstida boplats.Skane, Vastra Karaby sn, Vastra Karaby 28:5, Dagstorp17:1, VKB SU19. Riksantikvarieambetet UV Syd Rapport1999:101,5.25-40.
Martens, J. 1994. Borremose - Refuge - Fortified Settlement -Central Place? Ethnograpbiscb-Archaologiscbe Zeitschriftvol. 35, 1994-2, s. 241-276.
Martens, J. 2003. Interpreting the Unexpected. Reflections onFailure and Success in Phosphate Mapping. Probleme derKustenforschung itn sudlicben Nordseegebiet, Band 28, s.293-320.
Stjernquist, B. J997. The Roekillorna Spring. Spring-cults inScandinavian Prehistory. Acta Regiae Societatis Humanio-rum Litterarum Lundensis LXXXII, Lund.
Top Related