Post on 28-Jan-2023
V <y:M[
- - -
dr •«*?•<j{j^ '‘nit . An *r'T • % .
'y ... wT*^ lrw 'A K *
v *•t<
J|tr
Iu <
|^lyj .
'v
illsnu*^Sj^inLj i ' Jfrf;
^ • , ’ jiAiW* .
t< JLr[ fcl* ^|Q Tjiy* T-
(f * if
KRAKAS MAALELLER KVAD OM
KONG RAGNAR LODBROKSKRIGSBEDRIFTER OG HELTED0D
EFTER
EN GAMMEL SKINDBOG OG FLERE H1DTIL UBENYT-TEDE HAANDSKRIFTER MED DANSK
,LATINSK OG
FRANSK OYERSjETTELSE?FORSKJELLIGE LjESEMAA-
DER, SAMT KRITISKE OG PHILOLOGISKEANMjERKNINGER
UDGIVET
AF
C. C. RAFN, Phil.Professor, Larer red Landkadet - Akademlet, Sekretffir i det nor-
diske Oldskrift-Selskab;
/Eresmedlera af Danevennernes Selskab
ved Donau i Ulm , det kongelige preussiske Selskab for tydsk Sprog
og Eiteratur i Konigsberg og det slesiske Selskab for faedrelandsk
Kultnr i Breslau; ordentligt Medlem af det skandlnaviske Literatur-
Selskab, det fyenske literare Selskab i Odense, det islandske lite-
rare Selskab i Rejkevig og Kjobenhavn, det kongelige norske Viden-
skabers Selskab i Trondkjera , det kongelige svenske Videnskabers
og talende skjiinne Kunsters Selskab i Gothenburg, Selskabet for
pommersk Hlstor ie og Oldkyndighed i Stettin og det thyringisk-sach-
siske Selskab for fadrelandsk Oldkyndighed og Oldsagers Bevaring
i Halle; corresponderende Medlem af det kongelige Selskab for Nor-
t
KJ0BENHAVN 1826-
TRYKT HOS DIRECTEUR JENS IiOSTRUP SCHULTZ,KONGELIG OG UNIVERSITETS—BOGTRYKKER.
LONDON,I COMMISSION HOS JOHN OG ARTHUR ARCH,
Nr. 61, CORNHILL.
Glasde kommer lig G,i susenda Viiid over Kougens
S)ael ,ilii hau miiides Oldtids Slag, de Dage, hyori
hans Faedre strede.
O * 3 i a rt.
TILEGNES
MED ALLERNAADIGST TILLADELSE
DENNE UDGAVE
AF
DEN DANSKE SAGAS
jELDSTE fuldst^ndige mindeskrift
ALLERUNDERDANIGST
AF
CARL CHRISTIAN RAFN.
*
FORORD.iwvui/w\rwwvvxv\
Ragnar Lodbrok par een af Danmarks navnkundigste Kon-ger i den hedenske Old
,og lepede efter al Rimelighed i den
sidste IIalpdeel af det ottende Aarhundrede,
eller maaskeenoget ind i det niende, Ilan par Jfirst gift med Thora, enHatter af den magtige Herrfid, lari over Gotland, livem han
,
som Sagnet fortaller, tilkampede sig ved at drcebe den Orm,
der laa uden om hendes Borg, upaatpiplelig en allegorisk
Fremstilling af en Kcempe, der bar Napnet Orm, Efter Tho-ras tidlige Dfid agtede Ragnar Aslfig
,en Mfi af Sigurd
Fafnersbanes beromte AEt, der
,paa Grund af Forffilgelser,
under Napnet Kraka,
opdroges i usle Omstandigheder paaSpangarcjde
, en Landtunge ncer Lindesnces i Norge,hpor
man endnu trcoffer Napnene Krakebak og Guldpig,hpilke ef-
ter Folkesagnet skulle pare opkaldte efter hin Kongedatter,der
i en Guldharpe par ffirt til dette Sted% Ved Aslfig blep Rag-nar Fader til de beromte Sonner Ivar Beenlfis
,Bjorn Jarn-
side, Hpidsctrk
, Rfignvald og Sigurd Orm i Oje ,hpilke al-
lerede i Faderens lepende Lipe piste sig som tapre Helte %
Ragnar gjorde sig napnkundig saapel ped Krige i Nabolande-ne, som ped Toge til Kysterne af Bjarmeland , de brittiske
(fer og andre fjarnerc Lande,men blep omsider tagen fan-
gen af Ella, Jarl oper Northumberland
, der lod ham satte1 €n Ormegaard , hpor han under den langsomme gyseligeDfidskamp med mandig Stemme kpad om sine markelige Krigs
-
bedrifter og om den Hapn, han pcentede
,at hans Sonner
vilde tage over hans Fjende. Det er den Drapa, som han i
denne kpalfulde Stilling, med den pisse Dfid for Ojne, holdes
for at hape sunget, der i en ny kritisk Udgape efter hidtil
ubenyttede Hjcelpemidler herped trader frem for Lyset
,
At Ragnar kan pare blepen kastet i en Ormegaard,
d.
et med giftigt ICryb opfyldt Fangsel, er ikke utroligt,da
man i Oldhistorien finder fiere Exempler paa lignende ud
-
tankte gruelige Straffe , og endogsaa selpe Ormegaarde nap
-
nes i fiere gamle Kpad og Beretninger,
t. Ex, i Brynhildsondet Kpads 55de Strophe (i den aldre Edda) tiltaler Bryn-'llld saaledes Gunnar
:
j>ik mun Atli
Illu beita,
Muu J)u i ongau
Ormgartf lagitfr.
Jfr. den 33de Strophe i Digitt Gudruns Hcevn
:
Dig vil Atle
Oudt tilfoje,
Skal da i Kii^eu
Ormegaard kastes.
Lifauda gram
Lagfli i garfr Jiaiin,
Er skrittinn var
Skatna meugi
In u an ormum,Eu einu Gunnarr
Heiptmottr horpu
Hencli kuifti
Folkenes Masngde
Lagde Kongen
Levende i Gaarden,
Som indeu var
Med Orme opfyldr,
Men Ginniar eue
Opbragt Harpen
Med Ankelen slog.
I denne Ormegaard , altsaa i samme kvalfulde Stilling
som Ragnar ,skal Gunnar ift&lge Eddasangene have kvcedet
det nu tabte Digt Gunnars Slag,
Da Omfanget af Ragnars Kvad tillader det,lader jeg
f0rst ffilge den efter de kritiske Underspgelser forhedrede
Tcext,
ledsaget af en metrisk dansk Overscettelse i Grund-
skriftens Versemaal med Iagttagelse afBogstavrimene og stun-
dum af Linicrimene,dog af de sidste kun, ligesom i Grand-
skriften,uden nogen Tvang ; hvorefter fplger en ordret latinsk
Overscettelse ,hvori jeg har helioldt Grundskriftens Metapho-
rer,
hvis Betydning i korte Anmcerkninger er angiven, For
at give desto jlere Adgang til dette mcerkelige Digtervcerk,
ledsages Udgaven ogsaa af en fransk Overscettelse,
der er
forfattet efter min ordrette danskc og latimkc af L, 8, Bor-
ring,Cand. Theol, og Lcerer ved Landkadetakademiet, Der-
ncest ffilger en kritisk Undersftgelsc om Kvadets Alder og
Forfatter sarnt Efterretning om de tidligere Udgaver og
Overscettelser og om de ved denne Udgave brugte Hjcelpemid-
ler ,og til Slutning gives Tcexten igjen stropheviis nojagtig
efter den til Grund lagte Oldbog med forskjellige Lcesemaa-
der af andre Haandskrifter og de tidligere Udgaver samt
kritiske og philologiskc Anmcerkninger , hvortil jeg har Dr
*
G. Brynjulfson paa Island at takke for adskillige Oplysnin-
ninger ; over nogle faa Udtryk har ligeledes Adjunct Sv, Egils-
son paa Island og til eet Udtryk Prof, Graeter i Ulm meddeelt
mig deres Betcenkninger,som jeg har anfort paa vedkommen-
de Steder,
'
» '.I*^'V'v’t'f •» vSl'*'
. ;'r
<*>.M - 1 V 'l^* iV
* **« /
& 3
(& -u fti’i ft ~i£i>^ycv inn vj-ueab
(jathi Tie 4& feft ^Ottl r»yf»)
Shitaii^ auwwm‘Otfcfl
mt>)
VtfS. \ V \i
'S^wjn u in> .^ttr V W*| faxrngu&ffl
j|.^awtl&n^ . ftfc Jvnx-mp
c. r
,./;J)''
i-v d'O'm. jiaSfm l^ctu mils l}wr$ Oa^ &i
wftta. 4g|
p
ilb'a.'vnt#
Ifv;
) tf An^& 9etVA*^ Wfc£r. a 6 xtv
4 ht« 0 tmflt
saStESMujta^omreVc i)cT
Si^a&ia . ^r-
\J Mm&emt»ft tu^xirt (in&W..
ipj,*
' * \
KRAKUMAL.
rv«/wv/vw\a/vvvmu
Ujuggu ver meft Iijorvi!
Hitt var ei fyrir laungu,
Er a Gautlandi gengum
At grafvitnis morfti;
pa fengu ver poru,
paftan hetu mik fyrftar,
pa er ek lyngal umlagfta’k,
Loftbrok, at pvi vigi;
Stakk ek a storftar lykkju
Stali bjartra mala.
2 .
Hjuggu ver meft hjorvi!
Heldr var ek ungr, fa er skifftum,
Austr l Eyrasundi,
Undurn frekum vargi;
Ok fotgulum fugli
Fengu ver, par er sungu
Vift liaseymda lijalma
Horft jarn, mikils verftar;
Allr var segir sollinn,
Oft rafn i valblofti.
KRAKAS MAAL.
Svunge yi med Svaerdet!
Svandt ej mange Tider,
Siden i Gotland vi ginge
Til Grafvitners Bane;
Thora til Brud vi toge,
Tilnavn Kaemper mig gave
Lodbrok, da jeg den lede
Lyngaal gjennembored;
Stak jeg til staerken Drage
Staalets rungende Tunge.
2 .
Svunge vi med Svaerdet!
Svart var jeg ung, da vi skaffed,
0ster i 0resundet,
Ulven blodigt Maaltid;
Guulbenet Fugl vi gave
Goden F^de i Maengde,
Hvor mod de lioje Hjaelme
Haarde Svaerde sjunge;
Svullen var Valens Vove,
Vadede Ravnen i Blodet.
4
3 .
Hjuggu ver meS lijorvi
!
Hatt barum fa geira,
Er tvitugir toldumst,
Ok tyr rucfum vicfa;
Unnum atta jarla
Austr fyrir Dinumynni,
Gera fengum fa gnoga
Gisting at fvi vigi;
Sveiti fell i sollinn
Soey
tyndi lie? aefi.
4 .
Hjuggu ver me® lijorvi!
Heftins kvanar varft aueftt,
pa er yer Helsingja heimtum
Til heimsala O&ins*
Log&um npp i Ifu,
Oddr na&i * fa bita.
Oil yar unda gjalfri
A su roftin heituj
Grenja&i brandr vi$ brynjur,
Bensliildr klufust skildir.
5 »
Hjuggu ver meft lijorvi!
Hygg engan fa fly&i,
A&r enn a Heflis hestum
Herrauftr i styr felli;
5
3 .
Svunge vi med Svaerdet
!
Svaevede hojt vore Spyd, da
Tyve Aar vi talte,
Tumled i Strid os vide;
Otte Jarler vi sloge
0ster i Dynas Munding,
Ulven fuldt af F^de
Fik i denne Drabning;
Sved faldt i den svulne
S <(>, og Kaemper d<ide.
4.
Svunge vi med Svaerdet!
Svigted ej Hedins Kone,
Da til Herjans Haller
Helsinger lijem vi kraeved;
Op i Ifa vi lagde,
Odden kunde da bide,
R0dnede Vunders varme
Vove liele Floden;
Tudede Branden i Brynjer,
Brast for 0xen Skjolde.
5 .
Svunge vi med Svaerdet!
Svigted da, veed jeg, ingen,
Forend paa Heflers Heste
Herr0d faldt i Striden;
6
Klyfr ei Eigils ondrum
Annarr jarl enn fraegri
Lunda voll til laegis/
A langskipum si&an
;
Sa bar siklingr viSa
Snart fram i styr hjarta. ,
6 .
Hjuggu ver hjorvi!
Herr kasta&i skjoldum,
pa er raegagar rendi
Raestr at gumna brjostumj
Beit 1 Skarpaskerjum
Skeribildr at hjaldri;
RoSinn yar randar mani,
A&r Rafn komingr felli;
Dreif or holda hausum
Heitr a brynjur sveiti.
7.
Hjuggu yer me& hjorvi!
Hatt grenjo&u hrottar,
A&r enn a Ullarakri
Eysteinn komingr felli;
Gengu gulli fa&ir
Grundar vals at bryndum;
Raekindill smaug rauftar
Ritur at hjalma motij
Svira vin or sarum
Sveif of hjarna kleifar.
7
Kllver ej med Egils
Aarer beromtere H^vding
Siden paa lange Skibe
S^fugls Mark til Havnen;
Haardt bar Helten vide
Hjaertet frem i Kampen.
6 .
Svunge vi med Svasrdet!
Skjoldene kasted Haeren,
Udsendt,Aadseldyret
Ilte mod Kaempers Bryster;
Bed paa Skarpaskasret
Skaerejaernet i Kampen;
R^dnet blev Randemaanen,
For Rafn Konning faeldtes;
Flid af Heltes Hjaerner
Hed paa Brynjer Sveden.
7 .
Svunge vi med Svaerdet!
Saslsomt tudede Kaarder,
Forend paa Ullarager
Eysten Konning faeldtes;
Pryded med Guld de ginge
Graadige Falk at maette,
Liglys risted de r0de
Rande i Iljaslmem^de
;
Yiin af Nakkens Vunder
Vaedede Hjaernens Kl^fter.
8
8 .
Hjuggu ver meJf hjorvi
!
Hafa gatu pa hrafnar,
Fyrir Einderis eyjum,
^Eraa braft at slita;
Fengum Falu hestum
Fullan verft at sinni;
flit var eins at gseta
Me& uppruna solar,
Streingvolur sa ek stiga,
Stakk malmr a skor hjalmi.
9 .
Hjuggu ver meft hjorvi!
Haftum rendr i dreyra,
pa er benpvara bendum
Fyrir Borgundarholmi;
Hreggsky slitu hringa*
Hratt almr af ser rnalrni;
Yulnir fell at vigi,
Varat einn konungr meiri;
Val rak vitt of strandir,
Vargr fagna&i tafni.
10.
Hjuggu ver ine& hjorvi!
Hildr var synt i vexti,
Aftr Freyr konungr felli
I Flaemingja veldi;
9
; 8 .
Svunge vi med Svserdet!
Svselge kunde da Rayne,
Ud for Ejnderis 0er
Overfl^dig F$de;
Finge Falas Heste
Foder da i Msengde;
Vanskeligt var det sig at
Vogte ved Solens Opgang;
Strengm^er saae jeg stige,
St0dte paa Hjselmen Malmet
9.
Svunge vi med Svserdet!
Skjolde med Blod vi vseded,
Vundeboret vi bojed
Foran Borgundarholmen
;
Regnskyer slede Ringe,
Rendte fra Almen Malmet;
Vulner faldt paa Valen,
Var ej en Konning storre;
Lig laa str0ed ved Stranden,
Staal gav Ulven Maaltid.
10 .
Svunge vi med Svserdet!
Saae man ej Stridens Udfald,A
Inden Freyr Konning foeldtes
I Flaeinmingers Rige;
10
Ndfti blarr at bita
Blo&i smeltr i gyltan
Hogna kufl at hjaldri
Har&r bengrefill for&um;
Maer gret morginskaeru,
Morg fa er tafn fekst vorgum.
11 .
Hjuggu ver meS lijorvi!
Hundro&um fra ek liggja/
A Eynefis ondrum,
par er Englanes heitir;
Sigldu ver til snerru
Sex daegr, aftr li& felli;/
Attum odda niessu
Vift uppruna solar;
Varft fyrir vorum svercSum
Val^jofr 1 styr liniga.
12 .
Hjuggu ver meS lijorvi!
Hrundi dogg af sverftuin
Bryn i Barfrafirfti,
Bleikan na fyrir hauka;
Unidi almr, pa er oddar
Allhratt slitu skyrtur,
At sliftrloga sennu
Svelnis hamri paef&ar;
Rendi ormr til unda,
Eitrhvass , drifinn sveita.
11
Bed den blaa og haarde
Blodige Saargravstikke
Heftig i H$gnes gyldne
Harnisk i Kampen fordum;
grsed for Morgenstriden,
M^dig bley Ulyen af F$de.
11 .
Syunge vi med Svaerdet!
Saae jeg Utallige ligge
Ej langt fra Englenaesset
Paa Ejnefers Skier;
Sejled i Dage sex til
Slag vi, for Haeren faeldtes,
Maend lioldt Oddes Messe,
Medens Solen oprandt
;
Maatte for vore Vaaben
Valthjof i Striden falde.
12.
Svrnige vi med Svaerdet
!
Sydede Dug af Kaarder
Bradt i Bardefjorden,
Blege Lig fik Htf>ge;
Tudede Almen, da Odde
llsomt bede de Skjorter,
Som til Svaerdetraetten
Svelners Hammer yirked;
Ormen ilte til Vunder,
Edderlivas, spraengt med Sveden.
12
13.
Hjuggu ver me^ hjorvi!
Heldum Hlakkar tjoldum
Hatt at Hildar leiki
Fyxir Henninga vagi;
Sja knattu fa seggir,
Er sundru#um skjoldu,
At hraesilna hjaldri
Hjalm slitna#an gotna;
Varat sem bjarta bru#i
I bing hja ser leggja.
14.
Hjuggu ver meS hjorvi!
Hor# kom hri# a skjoldu,
Nar fell nic5r til jar#ar
A NorSimbralandi;
Varat um eina ottu
Oldum forf at fryja
Hildar leik, far er hvassir
Hjalmstofh bitu skjdmar;
Eau&nana sa ek bresta
Bra fvi fira lifi.
15.
Hjuggu ver me# hjorvi!
Herfjofi var# au#it
I Su#reyjum sjalfum
Sigurs a vorum monnum;
13
13 .
Svunge vi med Svaerdet!
Svaevede Hlakkas Telte
Hojt i Hildes Lege
Foran Hedningevigen
;
Kunde Kaemper, da vi
Klovede Skjolde, masrke
Staerkt i Aadselsilds Stojen
Sledne Maendenes Hjaelme;
Det var ej paa bidden Bolster
Brud at favne bin prude.
14 .
Svunge vi med Svaerdet!
Stormede Regn mod Skjolde,
D^de til Jorden daaned
Da i Nordliumberlandet *
Man ej ntfdtes den Morgen
Maend til Strid at aegge,
Der livor skarpe Straaler
Skare Hjaelmens Flade;
Kampmaaner saae jeg ktyves,
Kaemperne misted Livet.
15 .
Svunge vi med Svaerdet!
Skjenked da Herthjof blev i
Selve Syder^er
Sejer over vore Kaemper?
14
VarS at randar regni
Rognvaldr fyrir hrn'ga,
Sa kom haestr of holda
Harmr at sver&a gusti;
Hvast kasta&i hristir
Hjalms streinglogar palmi.
16 .
Hjuggu ver me& hjorvi!
Hverr la pverr of annann;
Glaftr var& gera bro&ir
Getu vift soknar lsetij
Let ei orn ne ylgi
Sa er Irlandi styr&i
(Mot var& malms ok ritar)
Marstann komingr fasta;
Yarfr i Yeftrafir&i
Valtafn gefit hrafni.
17.
Hjuggu ver meft hjorvi!
Hundmarga sa ek falla
Morginstund fyrir meifti
Menn at odda sennuj
Syni minum hneit snemma
Sli&ra porn vi& hjarta,
Eigill let Agnar raentan
Oblauftan lial lifi;
Glumdi geirr vi& Ilamdis
Granserk,
bliku merki.
15
Maatte i Randeregnen
R^gnvald for ham falde.
Hojest Harm kom da oyer
Helte i Svaerdeblaesten
;
Hvast de liaarde Psele
Hjaelmens Ryster kasted.
16 .
Svunge vi med Svserdet!
Sank Mand over anden,
Haab ved Slagets Hylen
Hagens Broder glaeded;
Malm og Skjolde m0dtes,
Marstan, han som styred
Irland, lod ej Ulven,
Ikke Orne, hungre,
Vordt i Vedrafjord til
Valf0de Ravnen kaldet.
17.
Svunge vi med Svaerdet!
Saae jeg i Oddes Traette
Mangen Mand at falde
Morgenstund for Ksempen;
Skedetornen tidlig
Traf min Son paa Hjaertet,
Egil den uforsagte
Agnar Livet r^vedj
Kaarder paa Hamders Kjortel
Klingrede, Banre glindsed.
16
18 .
Hjuggu ver meS hjorvi!
Haldorfta sa ek brytja
Ekki smatt fyrir ulfa
Endils nifta brondumj
Varat a vik a Skaefti,
Sem yin konur baeri,
Roftinn var iEgis asni/
Ofarr i dyn geira;
Skorin var Skoglar kapa
At skjoldunga hjaldri.
19-
Hjuggu ver meS hjorvi!
Haftum su&r at morni
Leik fyrir Lindiseyri
Vift lof&unga frenna;
Farr atti J>vi fagna,
(Fell margr i gyn ulfi,
Haukr sleit hold rnefr vargi
At hann heill pa&an kaexni
;
Ira blo& i segi
iErit fell inn skaera.
20.
Hjuggu ver me& hjorvi!
Harfagran sa ek hrokkva
Meyjar dreing at morni
Ok malvini ekkju;
17
18.
Svunge yi med Svaerdet!
Saae jeg for Ulve hugge
Endils ordholdne Sonner
Ikke smaat med Brande;
Var det ej i Vigen ved Skaede,
Som naar Vinen af Kyinder
Baeres, iEgers ^Esler
Ikke faa blev rydded;
Skaaret yar Sk^guls Kappe
I Skjoldungers Kampgny.
19 .
Svunge yi med Svaerdet!
Sjunge en Morgen yi Kaarders
Leg, ud for Lindes^re,
Med Lofdunger trende;
Faa kunde fryde sig oyer
Frelste bort at komme,
Aad da Ulven mange,
Ornen sled Kjtfd med H^gen;
Irers Blod i den blanke
BdJgeflade sig baded.
20*
Svunge vi med Svaerdet!
Saae jeg, at liaarfagre Kaempe,
M^ernes Elsker, en Morgen
Maatte af Valen vige;
18
Varat, sem varmar laugar
Vinkers njorun baeri,/
Oss l Alasundi,
Aftr enn Orn konungr felli
Varat sem unga ekkju
I ondvegi kyssa.
21 .
Hjuggu ver me^5 lijorvi
!
Ha sver£ bitu skjoldu,
par er gullro&inn glumdi
Geirr vift Hildar naefri;
Sja mun i Aungulseyju
Ofaldr mega si&an?
Hvi yer at log&is leiki
Lof&ungar framgengum
;
Roftinn yar lit fyrir eyri/
Ar flugdreki sara.
22-
Hjuggu ver me^ lijorvi!
Hvi se dreingr at feigri,
At hann i odda eli
Ondur&r latinn verfti;
Opt sftir sa aefi,
Er aldreigi nistir;
lilt kvefta argan eggja
Orum at sverfta leiki;
Hugblauftiim kernr hvergi
Hjarta sitt at gagni.
19
Det yar ej, som varmen Vaedske
Viinkarrets os frembar,
Inden Orn Konning faldt i
Alasund i Kampen
;
Ej det yar, som ungen Pige
I Ondyege at kysse:
21 .
Svunge vi med Svaerdet!
Svart bed Kaarder i Skjolde,
Klang mod Hildes Klaedning
Klart de skinnende Landser;
Det vil paa Anguls^en,
Aldre igjennem,
skues,
Hvor yi Helte fremginge
Heftig i Svaerdelegen;
R^dnet yar ud for 0ret
Aarle Vunders Drage.
22 .
Svunge yi med Svaerdet!
Svaever for Kaempen vel D0den
Naermere, om han i Oddes
Uvejr end slides forrest?
Den, som aldrig aengstes,
Ofte Liv begraeder;
Ondt er det at egge
Usling til Hildes Lege;
Bl0dbjaertede i Barmen
Baader aldrig Model.o*
20
23 .
Hjuggu ver meS hjorvi!
Hitt tel ek jafnt, at gangi,
At samtogi sver&a.,
Syeinn 1 moti sveini;
Hrokkv’at f>egn fyrir Jegni!
pat var dreings afral leingi;
JE skal astvinr meyja
Einharftr I dyn sver&a
!
JEt skal astvinr meyja
Einharfrr i dyn sverfra !
!
24 .
Hjuggu yer me& hjorvi!
Hitt synist mer raunar,
At forlogum fylgjum,
Farr gengr of skop Norna;
Eigi hug&a’k Ellu
At aldrlagi minu,
pa er ek bloftvali braedda,
Ok bor& a log keyr&a’k;
Vitt fengum J>a vargi
Vercf l Skotlands fjorcSum.
25 .
Hjuggu yer me& hjorvi!
Hitt hlaeir mik jafnan,
At Baldurs foftur bekki
Buna veit ek at sumlum;
21
23 .
Svunge vi nied Svaerdet!
Slig Faerd jeg kalder billig.
At i Svaerdes Samtog
Svend gaaer imod Svenden;
Yige ej Karl for Karlen!
Det var Kaempers Loy laenge
M^ernes Elsker ile
Altid frejdig til Valen!
M(pernes Elsker ile
Altid frejdig til Valen!!
24 .
Svunge vi med Svaerdet!
Synes det mig vises,
At vi 0det f6lge,
Undgaaes ej Norners Lovej
Ej tiltdenkte jeg Ella
Over min D$d at raade,
Da Blodfalken jeg feded,
F^rte K$1 gjennem S/>en;
F^de i Skotlands Fjorde
Fuldelig gav vi da Ulve.
25 .
Svunge vi med Svaerdet
!
Svart det mig fryder altid,
Balders Faders Baenke
Bredte jeg veed for Gjaester;
22
Drekkum bjor at brag&i
Or bjugvi&um hausa;
Sytir ei dreingr vift daufra
Dyrs at Fjolnis liusum;
Eigi kem ek me& ae&ru
Or& til ViSris hallar.
26 .
>
Hjuggu ver meft hjorvi!
Her yildu mi allir/
Burir Aslaugar brondum
Bitrum Hildi vekja,
Ef vandliga vissi
Of vi&farar ossar,
Hvi ufair ormar
Eitrfullir mik slitaj
Mofternis fekk ek mmumMogum, sya’t hjortu duga.
27.
Hjuggu ver me& hjorvi!
Har&a lifrr at arfi,
Grimt stendr grand af naftri,
Goin byggir sal hjarta;
Vaentum bins at Vi&ris
Yondr i Ellu standi, *
Sonum minum man svella
Sinn fodur ra&inn verfta,
Ei munu snarpir syeinar
Sitt kyrt vera lata.
23
Ud af Hoveders Krumtrae’r
01 vi snart skal drikkej
Klager ej Kaempe ved DM i
Kostelige Fjolners Bolig;
Ikke jeg kommer med Angstens
Ord til Yidrers Borde.
26.
Svunge vi med Svaerdet!
Snart nu Asl0gs Sonner
Vilde med skarpe Yaaben
Yaekke Hildes Lege,
Hvis kun nu de vidste
Vore store Kvaler^
At en Flok af Orme,
Edderfulde, mig slide;
Moder gav jeg mine Born, som
Modige Helte fr&dte.
27.
Svunge vi med Svaerdet!
Svart mod min Dtf>d det lider,
iEngster mig voldsomt Ormen,
0glen mil Hjaerte bebygger;
Vaenter jeg, at Vidrers
Vaand flux Ella traeffer,
Svulne vil mine Sonner
Svart ved Faderens Bane;
Ej ville kjaekke Kaemper
Kaare roligt Saede.
24
28.
Hjuggu ver meS hjorvi!
Hefi’k fimtigum sinna
Folkorrostur framdar,
Fleinpings bo&i, ok eina;
Minst hug&i ek manna.
At mer yera skyldi
(Ungr nam’k odd at rjofta)
Annarr konungr fremri;
Oss munu ^Esir bjo&a,
Erat sytandi daufti.
29 .
Fysumst bins at hsetta
!
Heim bjofta mer Disir,
Sem fra Herjans hollu
Hefir O&in mer sendar;
Glaftr skal ek 61 meft Asum
I ondvegi drekka;
Lifs eru li&nar stundir,
Laejandi skal ek deyja!
Lifs eru li&nar stundir,
Laejandi skal ek deyja!!!
25
28 -
Svunge yi med Syaerdet!
Samlet til een og femti
Hovedkampe har jeg
Haere paa Pilens Budskab;
Jeg blandt Maend ej meente
Meer end mig fortrinlig
(Ung jeg Odden r$dned)
Anden Konning fandtes;
Os monne Aser byde,
Ej skal jeg D$6den begraede,
29.
Onske vi nu at ende!
Indbyde hjem mig Diser,
Sora fra Herjans Haller
Har mig Odin tilsendt;
Glad skal jeg 01 med Aser
I Ondvege drikke;
Ledne er Livets Timer,
Leende gaaer jeg i D$den!
Ledne er Livets Timer,
Leende gaaer jeg i D^den!!!
MELOS ORACLE
AA/WVWVWWWWWX
Fercussimus gladio ! Haud longo abhinc tem-
pore in Gothlandia ad necem serpentis accessi-
mus. Tunc Tlioram obtinuimus;hinc nomina-
vere me yiri Lodbrocum I),qyum ericeti angvil-
lam 2)transfoderem illo certamine. Terrae fibu-
lam 3
)chalybe nitida inscriptione [ornato] trans-
fixi.
II.
Percussimus gladio! Admodum juvenis eram,
qvum ad orientem in freto Helsingorano 4)yo-
raci lupo cibum dissecuimus, flayisqve pedibus
volucri 5
), ubi altis galearum compagibus dura
ferra obsonuere, multam escam comparayimus.
Totum erat mare tumidum 6); corvus in caeso-
rum sangvine yadabat.
III.
Percussimus gladio! Alte gestayimus tunc
lanceasj lateqve gladium rubefecimus, qyum bis
3) i. e. braccis hirsutis indutum. colubrum.
s) angvem. 4
) s. Oeresundo. 5) aqvil*.
6) sc. eruore.
denos annos numerabamus. In oriente ad ostium
Dunse octo comites superayimus; lupo suffi-
ciens epulum eo proelio praebuimus. Sudor 1
)
in tumidum mare delabebatur, perdebat vitam
exercitus.
IV.
Percussimus gladio ! Turn Hedini sponsa 2)
[nobis] contigit, qyum ad Odini aedes 3
) Hel-
singos citabamus. In Ivam appulimus, tunc mu-
cro mordebat; totus liic amnis calido vulnerum
susurro rubefactus erat. Loricis ensis obgannie-
batj yulneris Bellona 4)
clypei diffindebantur.
' V.
Percussimus gladio! Neminem turn fugisse
arbitror, anteqyam in eqyis Hefleris 5
)in proe-
lio Herraudus caderet. Neqve postea alius etiam
celebrior comes calopodiis Egilli 6)campum al-
carum sulcabit 7)
ad portum longis navibus.
Acre in proelium cor iste princeps passim agi-
tabat.
VI.
Percussimus gladio ! Abjecere milites scuta,
qyum ensis in lieroum pectora, [arcu] emissus,\
ruebat. In proelio ad Scarpasceros gaesum mor-
z) Sangvis. Hilda, Bellona veterum Scandi-
nayorum, per lnetonyixnam:
pugna. s)
Val-
hallam, hello caesorum domicilium. 4) secun.
5) navihus. 6
) carinis. 7) Hose tola
phrasis notat: yelifieahitur.
31
debat. Rubida erat clypei luna?anteqyam Raf-
nus Rex occumberet. Fluxit ex virorum capi-
tibus calidus in loricas sudor 1).
VII.
Percussimus gladio! Alte rugiere lancese,
anteqyam in Ullaragro 2)
Eisteinus Rex occum-
beret. Auro splendentes ad aestuantes campe-
Stris accipitris epulas 3
) gradiebantur. Rubra
scuta in galearum consursu cadayeris candela 4)
penetrayit. Ex saucia ceryice in cerebri cli-
yos 5
)yinum destillayit.
VIII.
Percussimus gladio! Ante insulas Einderis
corvi superfluam escam dilaniandam obtinuere.
False eqvis 6)ea yice plenum prandium compa-
ravirnus. Difficile erat singula attendere oriente
sole. Sagas nervi 7)ascendere yidebam
;cassidis
nmbellam metallum percussit.
IX.
Percussimus gladio! Sangvine clypeos ma-
defecimus, qvum ante Borgundiae insulam spa-
tliam yulneris 8)
yibravimus. Pluviosa nubes
annulos 9)discerpsit; ulmus 10
)metallum 1 x
)con-
lorsit. Vulner in proelio cecidit; non erat illo
x) sangvis. 2
) in Campo laneo apud Saxonem .
8) prcelium. 4
) ensis. 5) humeros.
6) Furias eqvis i. e. lupis. 7
)tela nervo evo-
lantia. 8)
gladium. 9) sc. thoracis.
1o) arcus. 12
) jaculum.
32
Rex praestantior. Cadavera caesorum in littora
late ejiciebantur;
praeda. lupus gaudebat.
X.
Percussimus gladio! Anceps erat pugna,
anteqyam Freyus Rex in Flaemingorum regno
occumberet. Caelum vulneris x
)caeruleum, sang-
vine infectum, durum, inauratam Hoegnii clila-
mydem 2)
in proelio olim corrosit. Virgo ma-
tutinam pugnam deploravitj multa enim esca
lupis dabatur.
XI.
Percussimus gladio! Centuriatim ad Eng-
lanesum [bellatores] in xylosoleis Einefris 3
)pro-
stratos jacere narro. In pugnam sex dies na-
vigavimus, anteqvam milites caderent. Sole ori-
ente mucronum missam 4)peregimus. Nostris
gladiis in pugna occumbere Valtliiofo destina-
tum est.
XII.
Percussimus gladio! In Bardorum sinu ex
ensibus prasceps ros 5)
destillavit; pallidum ca-
daver accipitribus [offerebamus]. Murmurabat
ulmus 6),
qvando mucrones in rixa flammae va-
ginae 7)indusia Svelneris malleo fabricata 8
)fe-
x) ensis. a
) thoracem. s) navibus.
4) prcelium. 5
) sangvis. 6) arcus.
7) rixa ensis i. e. pngna. 8
) loricas.
33
stinanter discerpserunt. Veneno acutus, sudore
conspersus, ad vulnera vermis 1
)proruebat.
XIII.
Percussimus gladio! Ad Hedningorum si-
num Hlachse tentoria 2') in Hildas ludo 3
) alte
tenuimus. Diruptam bellatorum galeam, qvum
in cadavera-facientium halecum 4)fremitu cly-
peos dissecabamus, viris tunc videre contigit.
Non idem erat ac splendidam sponsam in toro
juxta se collocare.
XIV.
Percussimus gladio! Dura in scuta venit
procella 5); in Nordumbria cadaver humi pro-
cumbebat. Tempore matutino non opus erat,
viros in Hildae ludum, ubi galearum fulcrum
fulgentes gladii mordebant, ciere. Bellicas lu-
Has 6)
dissilire et homines animam efflare vidi.
XY.
Percussimus gladio! Herthjofo in Hebridi-
bus ipsis a nostratibus victoriam reportare con-
tigit. In clypei pluvia 7)occumbere Roegnvaldo
destinatum est. Hie maximus luctus in gladio-
rum turbine 8)
militibus accidit. Amentationis
palum 9)concussor galeae acriter jactavit.
x) hasta. 2
) scuta. s) prcelio.
4) lancearuni. 6
) sc. belli. 6) scuta.
7) pugiia s. multitudine sagittaruin. 8
) certa-
mine. 9) telum.
3
34
XYI.
Percussimus gladio ! Alius super alium acer-
vatim jacuit; laetus fiebat captura in fremitu
pugnse lupi frater. Nec aqvilam nec alces Mar-
stanus Rex, qyi Irlandiam gubernavit, esurire
sivit; occursus fiebat metalli 1)
et clypei. In
Vedrae sinu esca funebris corvo dabatur.
XVII.
Percussimus gladio! Permultos vidi secan-
ti2)occumbere yiros matutino tempore in mu-
cronum rixa 3). Meo filio yaginarum spina 4
)
praemature cor perfricuit; Egillus Agnarem, im-
pavidum virum, vita privavit. In griseo Ham-
deris indusio 5
)resonabat lancea; yexilla mi-
cabant.
XVIII.
Percussimus gladio! Promissorum tenaces
yidi Endilli filios6)
lupis 7)[escam] non minu-
tim gladiis dissecare. Non erat in sinu Scaedae
ac si vinum [nobis] virgines propinarent. Eva-
cuabantur baud pauci ^Egeris asini 8)
in lancea-
rum fragore 9). Dissecabatur in Scoeldungo-
rum 10)certamine Scoegulae chlamys 11
).
2) teli.
z) viro aut gladio. s
)pugua.
4) ensis. 5
) lorica. s) bellatores raa-
ritimos. 7) piscibus rapacibus. °) naves.
9) prcelio. IO
) regunu XI) tborax.
35
XIX.
Percussimus gladio! Matutina liora ad au-
strum Lindisoerae [gladii] ludum cum tribus re-
gibus peregimus. Paucis contigit gaudere (multi
in rictum lupi ceciderunt; carnem accipiter cum
fera discerpsit), qyod inde salvi evasissent. Hi-
bernorum sangvis in mare limpidum copiose de-
fluebat.
XX.
Percussimus gladio! Pulcliricomum puellse
amatorem et confabulatores virginis mane ce-
dere yidi. Non erat in Alae freto?anteqvam
Oernus Rex caderet, ac si calida layacra schy-
plii nymplia nobis gestaret. Non erat ac si ju-
venem virginem in primaria sede oscularer.
XXI.
Percussimus gladio ! Sublime vibrati enses
scuta mordebant, ubi obaurata Iancea cortici
Hildae 1
)obsonuit. In Anglorum insula 2
)per
futura secula yidere licebit, qvomodo ad ensis
ludum 3
)nos principes processimus. Rubefac-
tus erat mane ante lingulam yolans yulnerum
draco 4).
XXII.
Percussimus gladio! Qvi sit Iieros mortem
propior?
si in cuspidum procella 5) inter prima-
x) loricjE. 2
)Mona. s
) prcelium. ja-
culum. ‘) pugna.
3*
36
rios collocatus sit. Qvi nunqvam conflictatur,
vitam saepe luget. Difficile esse, ferunt, ad
alacrem gladiorum ludum x
)ignayum excitare.
Timido nusqvam cor suum usui est.
' XXIII.
Percussimus gladio! Illam aeqvam pugnam
dico , ubi in ensium contactu 2)
yir virooccui**-
rit; nec cedat railiti miles! ea erat diu fortis
viri indoles. In gladiorum fremitu 2)semper se
fortem [praestare] debet yirginum amator!
XXIV.
Percussimus gladio! Caeterum compertum
lioc mihi videtur, qvod fata seqvimur; pauci
decreta Parcarum eyadunt. Non credideram,
Ellam meae yitae finem impositurum, cum sang-
yinolentis falconibus cibum praebui, ac trabes
in mare detrusi. Tunc late in Scotiae sinubus
lupo escam dabamus.
XXV.
Percussimus gladio ! Hoc mihi perpetuo
arridet, qvod sedilia patris Balderis 3
)sympo-
sio parata scio. Breyi cerevisiam ex curyis ar-
boribus craniorum 4)bibemus. Heros mortem
non moeret in palatio magnifici Fjoelneris *)•
proelium. 2) pugua. 3
)Odiui.
*) coriubus. s) Odini.
Mdes Vidreris 1
)non meticulosis verbis in-
grediar.
XXVI.
Percussimus gladio ! Hie vellent nunc om-
Hes filii Aslaugas acutis gladiis pugnam exci-
tare, si nostra commercia accurate scirent, qvo-
lnodo non pauci serpentes venenosi me velli-
cent. Maternum genus tale meis filiis dedi, ut
cordibus valeant.
XXVII./
Percussimus gladio ! Res ad liaereditatem 2)
Valde properat. Crudelis mihi est a serpente
noxa. Penetralia cordis vipera inhabitat. Spe-
remus, Vidreris virgam 3)
Ellas cito fore infi-
Xam. Ira intumebunt filii mei ob caedem pa-
tris, nee acres juvenes, qvod in illis est, qviete
fruentur.
XXVIII.
Percussimus gladio! Semel et qvinqvagies
^nagna proelia, hastae feeialis nuntio indicta
commisi. Neqvaqvam putaram, ullum regem
(teneris enim ab annis mucronem rubefacere
^idici) me celebriorem fore. Nos Asi inyita-
^^nt* non est mors lugenda.
x) Qclini.
2) mortem. 3
) hastam.
38
XIXX.
Cupimus nunc cessare ! Domum inyitant
me Disae, qvas ab aula Herjani 1
)mihi Odinus
misit. Cerevisiam cum Asis laetus in sede prin-
cipal! bibam. Elapsae sunt vitae boras; ridens
ego moriar ! !
!
J) Odini.
*
*
ARGUMENT.
V ER3 la flu du huitieme siecle de l’Ere Chretienne,
Raguar Lodbrok, roi de Dauemarck, fut fait prisouuier par
sou euuemi Ella, roi d'uue partie d'Angleterre. Le vaiu-
queur se vengea sur le captif d’une raauiere a faire fremir.
II le fit Jeter daus uue prison qu’il avait fait remplir de
reptiles venimeux. On a dit que Raguar composa daus
cette horrible prison cette ode, daus laquelle il chaute ses
exploits et exhorte ses fils a venger sa mort, mais, a s’en
rapporter au commeutaire ci-apres, il parait evident que les
viugt-trois premieres strophes out servi de chanson guer-
riere a Raguar et a ses guerriers,et que les deruieres stro-
phes y out ete ajoutees, apres la mort du roi, peut-dtre
nidme par sa reine Kraka. On retrouve dans cette ode
les mdmes expressions que lui attribue l’ancienne liistoire;
il n’y a que le style qui eu soit plus poetique.
— Quant a la version de ce poeme,les metaphores du
texte ue sont pas traduites litteralement , toules les fois
qu’elles out paru eu empdcher ^intelligence , mais, en do
tels cas, les expressions originales se trouvent traduites a
la lettre au bas du texte.
ODE DE KRAKA|VVVV\/VVV\fVVVVVVVV\
iNfous avons frappe du glaive! II n’y a pas
long-temps que nous exterminames le reptile 1
en Gothland;alors Thora nous fut livree. Dans
ce combat je transpergai d’un coup d’epee
Tanguille de la bruyere. On nTen donna le
liom de Lodbrok .2 J’enfongai le fer flam-
boyant dans le corps du serpent qui, tortille
en forme d’anneau, se reposait sur la terre.
n.
Nous avons frappe du glaive!
j’etais encore
bien jeune, lorsque j’allai avec mes guerriers
vers l’orient du Sund, ou nous epaisames la
faim des animaux yoraces. 3 Quand Lacier de
Tepee fit gemir la haute crete du morion,
1 On conjecture qu’il peiise a un guerrier nomineOrmr, nom qui designe la denomination danoise d’un reptile.
2 Lodbrok signifie des culottes velues. On le nommaainsi a cause de l'espece de chausses qn'il portait au
combat.3 ”Au loup affame.” Le nom du loup s’emploie dans
le poeme pour indiquer toute sorte de bdtes carnassieres
;
iiiais comme il est question ici d’un combat naval, j’ai pre-fere le nom general a celui de l’origiual.
42
nous offrimes une nourriture abondante aux oi-
seaux de proie. 1 La mer s’etait enflee. Le
corbeau marcha dans le sang des tues.
III.
Nous avons frappe du glaive! J’avais vu
s^ecouler vingt hivers, quand nous couchames
les lances, et baignames de tous cotes Pepee
dans le sang. Vers Forient a Fembouchure
du fleuve de Duna, nous emportames la victoire
sur liuit comtes ennemis. Dans ce combat
nous regalames les animaux de proie 2 d’un
bon repas. Le sang decoulait dans la mer
bruyante; bien des homines y perdirent la vie.
IV.
Nous avons frappe du glaive! La femme de
Hedin 3 etait de notre partie, quand nous en-
voyames les peuples d’Helsingie dans les sa-
lons d’Odin. Nous montames le fleuve dTva,
et tandis que les fleches per§aient les armu-
res, les flots furent rougis dans les torrents
de sang qui jaillissaient des blessures .4 Le
fer etincelant frappa a grand bruit les cot-
1 5,Aux oiseaux aux jambes jauiies.’'
2 ”Le loup.,>
3 Hilde, femme de Hedin, etait la Bellone des anciens
peuples du Nord.4 ’’Dans la source bouillante des blessures.”
43
tes do mailles, et la hallebarde fendit les
boucliers.
V.
Nous avons frappe du glaive! Je sais que
personne ne s’en alia avant que Herroed eut
succombe sur le bord de son vaisseau .1 Jamais
comte plus vaillant n’ira avec de longs vais-
seaux sillonner la plaine liquide. z\
Partout
dans la guerre ce roi faisait voir un cou-
rage intrepide.
VI.
Nous avons frappe du glaive! Les soldats
jeterent les boucliers, quand les Hedies partant
de nos arcs vinrent assaillir la poitrine des he-
ros. Dans le combat sur les brisants de Skarfe,
les lances percerent les boucliers ronds, 3 qui
devaient rougir avant que le roi Rafn tombat.
Le sang qui decoulait des fronts des guerriers,
venait comme une sueur rouge arroser les cot-
tes de mailles.
VII.
Nous avons frappe du glaive ! Dans la
melee a Ullarager les coups d’epees retentis-
saient dans le lointain, avant que le roi Eisten
I&
g
-'-v? - /
1 ”Sur les chevaux de Hefler.” Hefler etait un roi
maritime.
2 ”Les plaines des oiseaux aquatiques.”
3 ”La lune des boucliers.”
44
succombat. Replendissants d’ox* les ennemis se
rendirent au repas fumant des vautours. La
Damme de l’epee 1 exterminate se fit jour
au trayers des boucliers rougis dans la ren-
contre des casques. Le sang 2 ruissela des
plaies de la nuque, et inonda les epaules.
Yirr.
Nous ayons frappe du glaive! Deyant les
lies d’Einderis, les corbeaux eurent a declarer
une riclie proie. Nous donnames cette fois un
bon repas aux cheyaux de Fala. 3 II etait
difficile d’avoir Toeil a tout. Au lever du so-
leil j’entendis les fiedies 4 siffier dans les airs.
Le fer volant perca le bord du morion.
IX.
Nous avons frappe du glaive! Les boucliers
furent teints de sang, quand, devant Pile de
Bornholm, nous agitames l’aiguillon de la bles-
sure. Les nuages de la grele meurtriere
decliirerent les annelets des armures. L’arc 5
langa le fer. Voulner perit dans le combat;
jamais roi ne fut plus vaillant. Au liaut et
1 ”La lueur mortelle.”
2 ”Le vin.”
3 Fala etait une des sorcieres cjni, selon la tradition,
voyageaient a travers Pair montees sur des loups.
4 "Les vierges enchanteresses de la corde.”
5 ’’L^orme.”
45
au loin les corps morts furent jetes sur le
riyage. Le loup se regala de la proie.
X.x
Nous ayons frappe du glaive! Dans le
pays des Flamands le combat etait douteux,
jusqu’a ce que le roi Frey fut tue. Infecte de
sang, l’aiguillon bleu de la blessure perga la
cotte d’armes doree. 1 La vierge pleura le
combat de la matinee. On rassassia la faim de-
yorante du loup.
XI.
Nous avons frappe du glaive ! Devant Eng-
lanese les guerriers etaient tombes par centai-
nes sur le bord des vaisseaux. Nous luttames
pendant six jours avant que l’armee ennemie
fut vaincue. Au lever du soleil nous livrames
le dernier combat. a Le sort voulut que Val-
thiof tombat sous les coups de nos armes.
XII.
Nous ayons frappe du glaive ! Un torrent 3
de sang toinbait a grands flots de nos epees dans
le golfe de Barda. Nous offrlmes aux vau-
tours 4 les pales victimes de la mort. La cor-
1 5,La cotte d’armes doree de Hoeglle.,, Hoe«;ue etait uu
aucien guerrier celebre. .
2 ”Nous celebrdiues la rnesse des filches
3 ,;une rosee."
4 ”Aux eperviers.” Les eperviers lie se nourrisseut pas
de cadavres.
46
de de Pare
1
retentit, quand le fer trancliant
perga dans la melee 2, les cottes de mailles, for-
goes par le marteau de Syelner.3 La fleche,
4
arrosee de sang et infectee de venin, volait a
travers Pair, portant les blessures sur ses ailes.
XIII.
Nous avons frappe du glaive! Nous leva-
mes bien liaut les boucliers 5 dans le jeu de
Hilde, que nous jouames a la baie de Hedning.
On y yoyait se fendre les casques des guer-
riers, quand, au milieu du fracas des epees,
6
nous romplmes en mille pieces les boucliers.
C’etait autre chose que de coucher au lit nup-
tial avec une tendre epouse d’une beaute eblou-
issante.
XIV.
Nous aVons frappe du glaive! En Nort-
humberland la grele meurtriere perga les bou-
cliers, et la terre fut joncliee de morts. Le
matin de cette journee on n’eut pas besoin d’ex-
1 ’’L’orme.”
1 ’’Dans la mdlee de la flamme du fourreau.”
3 On croit que Svelner etait uu des noms d’Odin, ou
peut-^tre uu de ces magiciens que forgeaient et encliantaient
les armes.
4 ”Le reptile.”
5 ”Les tentes de Hlaka.” Illaka etait une des deesses
nominees Valkuries, lesquelles Odin envoyait dans les com-
bats pour dispenser la victoire, ou pour choisir ceux qui de-
vaient 4tre tues pour venir chez lui.
6 ”Des harengs de la mort.”
47
horter les hommes au jeu de Hilde. Les lances
etincelantes 1 fracasserent les tetes. Je vis dans
ce combat les boucliers se rompre, et les hommes
tnordre la poussiere.
XV.
Nous avons frappe du glaive! Dans les
lies des Hebrides le destin donna a Herthiof
de remporter la victoire sur nos hommes. Une
grele de traits abattit Roegnvald; cela mit le
comble a la douleur qui atteignit les combat-
tants au milieu du fracas des epees. Le guer-
rier 2 langa avec force son javelot.
XVI.
Nous avons frappe du glaive! Les morts
faisaient un enorme monceau. Le vautour 3 se
rejouissait dans l’esperance que fit naitre le
bruit du combat. Le roi Marstan, qui regnait
sur Pile d’lrland, rassassia de carnage les aigles
et les loups, pendant que les fleches mordaient
sur les boucliers. Le golfe de Vedra engraissa
les corbeaux par de bons repas.
XVII.
Nous avons frappe du glaive! Un matin
je vis tomber une foule d’hommes sous les
coups d’epee du guerrier dans la melee des fle-
x 5,Les rayons tranchants.”2
’’Celui qui ebraule les casques.”
”Le frere du loup.,#
48
ches. I/epine du fourreau penetra trop tot
jusqu’au coeur de mon fils. I^gil fit mordre la
poussiere a Agnar, ce heros intrepide. La lance
perga a grand bruit la chemise demailles grise. 1
Les enseignes resplendirent au soleil.
XVIII.
Nous ayons frappe du glaive! Je vis les
braves mariniers aguerris 2 eventrer la proie,
avec les epees resplendissantes, pour en regaler
les animaux carnassiers. Ce n'etait pas dans le
golfe de Skede conime quand les vierges nous
presentent le nectar. Bien des vaisseaux 3 fu-
rent vides de guerriers au fracas des lances.
Les chemises de mailles
4
furent mises en pieces
dans la melee des rois.
XIX.
Nous avons frappe du glaive! Au sud de
Lindesoere nous jouames un matin le jeu de
Hilde avec trois rois. Peu de personnes echa-
perent au carnage;
la plupart des ennemis fu-
rent sacrifies aux betes feroces. * Les vau-
1 ”La chemise de mailles grise de Hamder.” Hamder etait
un ancien fameux guerrier.
2 ”Les fils loyaux d’Endil.” Endil etait un ancien roi
maritime.r f
3 ”Des Anes d’Egir.” Egir etait le dieu de la mer.4 ”Le manteau de Skoegul.” Skcegul etait une des \al-
kuries. Yoyez pag. 46.
5 ’’Toinberent dans la gueule des Ixkes feroces.”
49
tours
1
et les loups s’arrachaient la proie. Le
sang d’Hiberniens coulaient a grands Hots dans
la mer agitee.
XX.
Nous ayons frappe du glaive! Je vis s’en-
fuir un matin les favoris des femmes et l’aimant
de la vierge, lui qui etait fier de sa belle che-
Velure. Avant la chute du roi Oern, ce n’etait
pas dans le detroit d’Ala, comme quand la fillea
vient nous presenter des bains cliauds. Ce n’e-
tait pas comme quand assis aux premieres pla-
ces nous embrassons d’aimables vierges.
XXI.
Nous avons frappe du glaive! Nous agi-
tames avec force les epees qui allaient trancher
les boucliers, quand la lance doree fit flechir
les cuirasses 3. L’ile d’Angul montrera encore
pendant des siecles comment nous rois nous nous
sommes comportes dans le jeu des epees. De-
Vant la langue de terre le dragon qui apporte
les blessures sur ses ailes fut de grand matin
rougi de sang.
XXII.
Nous avons frappe du glaive 4! Pourquoi
la mort frappera-t-elle le lieros, au choc des
1 ”Les eperviers.” Yoyez pa". 45.
a ”La vierge du pressoir.”3 "L’ecorce de Hilde.”4 Au lieu des premieres lignes de cette strophe, on
4
50
fleches,
parce qu’il s’ayance au premier rang.
II arrive souvent que la mort surprend plus
tot celui qui ne fait jamais face a Pennemi. II
est bien difficile d’emmener un poltron dans le
jeu divertissant des epees. Le lache ne tire
jamais avantage de son coeur.
XXIII.
Nous avons frappe du glaive! II est de
la justice du combat que dans la rencontre des
armes nn liomme en attaque un autre, et que
le guerrier ne fuit jamais devant son ennemi;
telle etait, depuis long -temps, la loi du vrai
guerrier. Celui qui aspire a Pamour de sa mai-
tresse, doit toujours se montrer intrepide au
bruit des armes.
XXIV.
Nous avons frappe du glaive! 11 me solu-
ble que j’eprouve que nous sommes entraines
par le destin. Jamais personne n’echappa aux
decrets des Nornes 1. Quand je mis les vais-
seaux a la mer pour aller rassasier les cor-
beaux affames 2,je ne croyais point qu’Ella me
fit toucher a la fin de la vie. Dans les gol-
pourrait lire selon uue variante: ^Quel sort plus heureux
peut attendre le heros que d’etre place au premier rang
dans Porage des ildches. Celui qui ne fait jamais face a
l’ennemi doit mener une triste \ie.”
1 Les Nornes etaient les Parques du Nord.
2 ”Les faucons sauguinaires.”
51
fes d’i!Ccosse nous avons abondamment regale
les animaux de carnage x.
XXV.
Nous avons frappe du glaive! Je me re-
jouis toujours en pensant qu’un festin se
prepare pour les heros sur les bancs du salon
du pere de Balder 2. Bientot nous boirons de
la biere dans des cornes de betes 3. Un liom-
me brave qui arrive dans le palais magnifique
de Fiolner 4?ne regrette point d’avoir perdu
la vie. On ne m’entendra pas prononcer des
paroles d’effroi en entrant dans la salle de
Vidrer
XXVL
Nous avons frappe du glaive ! Si les fils
d’Asloeg 6 connaissaient bien mes tourments, et
qu’ils sussent comment nombre de serpents
Venimeux me decliirent, ils saisiraient leurs ar-
mies et voleraient au combat. La mere que
j’ai donnee a mes fils leur a donne en heritage
Un coeur vaillant.
1 ”Le loup.,>
2 Balder etait le second fils d’Odiu.3 ”Dans des branches recourbees de crdnes.”4- 5 Fioelner et Vidrer etaient des uoms d’Odin.
* Asloeg etait la femme de Ragnar; son premier nomKraka.
4*
0
52
XXVII.
Nous avons frappe du glaive! La mort
approche a grands pas; le serpent m’a fait
une blessure profonde; la vipere liabite deja
les recoins du coeur. J’espere que la lance
1
penetrera bientot jusqu’au coeur d’Ella. Mes
fils seront enflammes de colere a la nouvelle
de 1’assasinat de leur perej la bouillante jeu-
nesse ne leur laissera point de repos.
XXVIII.
Nous avons frappe du glaive ! Cinquante
et une fois j’ai livre des batailles sanglantes*.
Je n’aurai jamais cru rencontrer un roi plus
vaillant que moi. Des ma jeunesse j’appris
a rougir le fer trenchant. Les Ases 3 vien-
nent m’inviterj il ne faut pas se plaindre de
la mort.
XXIX.
II me tarde a present de finir. Les dees-
ses 4 que m’a envoyees Odin m’invitent a en-
trer dans son salon. Plein de joie je vais
boire de la biere, assis avec les Ases aux
premieres places. Les lieures de la vie tou-
client a leur fin* je meurs avec joie.
1 ”La hart d’Odin.”
2 J,Des hatailles proclamees par la fleche-messagere (I3ud-
stikkelI).’ ,
3 Les Ases etaieut des heros qui acconipagnaient Odin.
4 ”Lcs Dises.” Ces deesses etaieut les messag^res d Odin*
UNDERS 0GELSE
OM
KRAKUMALSALDER og FORFATTER
SAMT
EFTERRETNINGOM
DE TIDLIGERE UDGAVER OG OVERSA2TTELSER AFKVADET OG DE YED DEKNE UDGAVE BRUGTE
HJjELPEMIDLER
HVOREFTER F0LGER
KVADETGRUNDSKJRIFT EFTER SKINDBOGEN MED
FORSKJELLIGE LiESEMAADER
SAMT
KRITISKE OG PHILOLOGISKE ANMASRKNINGER.
De aeldre Fortolkere have ikke taget i Cetacnkmug at
ansee Ragnar for Forfatter af Kvadet om hans Bedrifter og
D0d , sandsynligen ledede mest ved det,
at hau indf0res
selv deri talende. JVorm giver Kvadet Overskrift: Bjarka-
inal er orti Ragnar Loftbrok, og at Sandpi
g
var af samme
Memug, yttrer hail ved disse Ord:{cJeg liar saa noje som
mueligt fulgt hver Linie, ja endog oversat liver Translation,
i hvor uforstaaelig den end maatte falde,
for at give eu
nogenledes Idee om denne store Skjalds Smag i Digtekun-
sten, thi at den virkelig er forfattet af den Helt, hvis
Navn den f0rer, troer jeg vist og fast;” ja saa fast er hau
endog i denne Mening, at han antager,
at den sidste Stro-
phes Mangel paa 2 Verslinier er foraarsaget{Cved D0dens
Ncennelse til den syngeude Helt.” Dog ! hvo der er Forfat-
ter, er et Sporgsmaal, hvis Besvarelse kraiver forudskikket
Unders0gelse om Kvadets Alder. I dens Angivelse ere Me-
ningerne ulige, og adskillige grundige,dyhsindige og i den
oldnordiske Sprogkyndiglied meget hevandrede Lasrde have
hensat Kvadets Forfattelse til en langt sildigere Old. Her
m0der mauNavnene Gram,Arne Magnusen^ Erichsen
,Nyerup ,
E. Milller, Deres Meninger vil jeg fremsectte og siden
overveje i Forbindelse nied min Unders0gelse. I en Recen-
sion over Mallets Monumens de la Mytliologic et de la
Boesie des Celtes,
der fmdes indrykket i Eftcrretninger omnye B0ger og Icerde Sager i Danmark og Norge for 1756
S. 332? udtrykker den lasrde Erichsen sig saaledes : „Kong
Ragnar Lodbroks Svanesang, Bjarkamdl kaldet, hvori han
lioldes for at have,kort for sin D0d i England ,
indbefattct
alle sine Bedrifter; — Hr. Mallet mener, at allene liogle af
de f0rste Stropher af det Vers, vi nu have, ere Kong Rag-
nars eget Arhejde, men de 0vrige tilsatle af den Poet, som,
efter de Tiders Maade, liar vieret sat til at gjdre, ved hans
Begravelse, en Sang over hans Heltebedrifter ; men vi tvivle
om hegge Dele; vi kau vel med Saxo og Ragnars Saga
56
troe, at Kongen liar gjort saadant et Vers, udeu tillige at
troe med Worm, Bjorner og andre, at dette , som vi nu
have, er det rette. Salig Etatsraad Gram liar anseet det for
eii sindrig Islseuders Arbejde 2 til 300 Aar efter Kong Rag-
nars D0d, og Otto Sperling har gjort sig megen Umage for
at bevise, at det ikke er fra Kong Ragnars Tid; dog er
ikke det Ord Northymbraland
,
som han deraf anf0rer,
noget Bevis paa , at det er yngre, thi Beda, som d0de 735
naevner (Hist, eccl. , Lib . II. c. 9J Northan-LIumbros
j
Spro-
get og Stilen derudi seer altfor ung ud, og svarer ikke
til andre Vers, som endnu haves af den Alder, og Poesien
er temmelig fuskeragtig og krybende, saa at dets Forfatter
synes ikke at have ret forstaaet den Kunst, at narre Folk;
det kail da ikke vcere blevet gjort tildeels af Kongen selv,
tildeels af een af bans Hofpoeter. I det Navn JEgis asneo: Soens (skal vzere S0ens) Asen, istedenfor et Skib (jfr.
mine BemaDrkninger til Str. 18) ligger altfor nedrig og bon-
deagtig en Talemaade , baade for denne formeente HofpOet
og Kong Ragnar selv, der uden Modsigelse var een af de
Tiders store Skjaldrer ; om man videre ved H arfa gr anmeyjardreng (Str. 19) skal forstaae Kong Harald Ilaarfa-
ger efter Worms Mening, hvilket vi dog ikke troe, da det
strider imod Tidsregningen, saa f0lger deraf, at dette Vers
ikke er bleven gjort forend efter eller i bans Tid. Det
Ord odd a messa o: Spidsernes Messe (Str. H) ,* iste-
denfor et Feldtslag, viser, at Forfatteren har vasret en Kri-
sten, og undskyldes forgja^ves af Worm, med at Kongen
derved har villet sp0ge med den kristelige Religion, hviK
ken han liadede, thi det smager ret af det nye islandske
\ ersmageri, hvis Esprit i 0vrigt overalt er kjendelig i denne
forfalskede Heltesang.” Efterat have anf0rt denne Bedbin-
melse og billigen dadlet Erichsens haarde Dorn om Sangeus
aistlietiske Vaord, yttrer Nyerup (i Bildur Lanskur,S. 497~99>
505) sig saalunde om den: ^Resultatet vilde blive et Spil-
lerum for Kritiken af ikke mindre end 4 a 5 Aarhuudreder,
da man enten med Gram, Suhm og Thorlacius kan sastte
den oppe i det lode eller med Erichsen dybt ned i det
I4de Aarhundrede. Der m0de Omstamdigheder,som bo-
styrke den Erichsenske Hypothes. F0rst og fremmerst, at
han har Medhold af Arnas Magnams}
et Navn, soin ved
57
deslige Unders0gelser cr af allerstorste Vaegt. Af ham har
jeg f0lgende Anmasrkning for mig, skreveu med hans egeu
Haand (den fandtes paa en ]0s Seddel, der laa i Nr. 764 i
4 af hans Haandskriftsamling): tt
I Ragnars Lo&broks drapu,
(Hjuggum ver meS hjavryi) er allr hinn sami genius, sem i• •
Orvarodds drapu, og [Dess Slags effictis carminibus . Ilia om-
nia longe recentiora sunt temporibus Uriel et Haqvini, fra-
trum,Norvegice regum i” Saugens Forfattelses Tid hensasttes
altsaa efter hans Paastand til henimod Slutningen af det 14de
Aarhundrede. Den anden Omstasndighed, der kan paaheraabes
som et Argument fovSangens uuge Alder, er, at Ragnars Saga,
hvortil den h0rer, eller hvori man forefinder den indlem-
met, ikke haves i nogen gammel Codex. Man har den vel
i ikke faa Afskrifter, men de ere alle paa Papir og saa nye,
at man vel naeppe kan regne dem for hojere end fra Begyn-
delsen af det 17de Aarhundrede. Det kunde derfor vel vane,
at Hr. Prof. Muller, naar han i Sagabibliotheket antager, at
llagnars Saga er forfattet i det 13de Aarhundrede, har gjort
den et Sekulum celdre,end den virkelig er. Min Mening
bliver det: at naar man istedenfor med Gram at erklane
det for et Produkt af en snild islaudsk Skjald fra det 10de
eller llde Aarhundrede , ndjes med at lade det vane for-
fondiget af en vittig Islander i det 13de eller 14de, saa skjon-
ner jeg ikke rettere, end at dets Vaerd, dels Interesse, dets
Hasderliglied paa det fuldkomneste er harvdet.” Saavidt
Nyerup om denne Sag. P. P. Mullers Mening findes i
bans beromte Sagabibliothek, 2 B. S. 479“ 480 : ««Flere Laerde
have meent, at Ragnar Lodbrok selv havde forfattet denne
Sang i Ormetaarnet,
uden at tage Hensyn til, at det
dog var laugt rimeligere, at en Skjald i dette, som i saa
mange lignende Tilfailde, havde digtet en Sang i Heltens
Kavn, end at den d0ende Konge havde haft Lyst til at im-
provisere mellem Slangerne og de tilstedevanende Fjender
Bvne og Yillie til at forstaae og mindes hans Kvad. Des-
nden er Saugens yElde heel uvis. Vel kunde det tale for
samme, at Saxo har kjendt en saadan Sang (9 B. S. 176),
°g at dens Indhold er saa afvigende baade fra Sagaens ogSaxos Beretninger
,at den ej kan vane digtet efter disse.”
anf0res Erichsens Paastand samt Udtrykkene harfagraullleyjardreng og odda messa: «,If0lge dette kunde vel San-
58
gen heuf0res til det Ute eller 12te Aarliundrede, til hvilkeu
Tid Digtereu kunde have benyttet flere nu forsvundne
Sagn.” Jfr. Dansk Literatur- Tidende for 1824 S. 342*
Af de acldste Kvad, mod hvis JEgthed som olddanske og
i Danmark forfattede ingen gyldig Indvending bar vaeretan-
f0rt, vil jeg her najvne til Sammenligning : Brudstykkerne
af Bjarkamdl hit forna i Ueimskringla II. S. 347 og i Sk&lda
(Rasks Udgaoe af Snorra Edda S. 154-5); Brudstykkerne
af Brage hin Gamles JEredigt til Thor i Skalda,
S. 98>
101 , 102, 145, samt et Brudstykke i Ynglingasaga,
Ilk
.
I.
S. 9 ;Brudstykker af samme Forfatters Ragnars drdpa Lo&-
brokar,
Sk. S. 145, 165, 340; et andet Brudstykke af
samme Forfatter i Sk, S, 175 ; et Brudstykke af selve Rag-
nar Lodbrok i Bragarhcettir i Sk. S. 252* Fra de efterf0l-
gende Tider frembyde Snorres Noregs Konunga Sogur og
disses Fortsaittelser, saavelsom de historiske Sagaer, l0se Yi-
ser og hele Kvad i tilstrsekkelig Maengde til Sammenligning.
For nu at bestemme Kvadets Alder, vil jeg f0rst be-
tragte og overveje de indvortes Kriterier, der kunne tale
for eller imod dets ASgtlied , og kommer saaledes f0 rst til
Formeu, og vil der scerskilt omtale: Versbygningen,hvor-
under indbefattes den ved Stavelsemaalet bestemte Yerseart,
Ailiterationen og Assouancen; Skjaidesproget , livorunder
h0rer eukelte charakteriserende Ord, Omskrivninger og om-
vendte Talebrug (Tropi); og endelig det poetiske Fore-
drag.
Kr cikum a l er forfattet i den Yerseart, som kaldes
DrottkvasSi, hvis Vers bestaae af 3 Trocliaeer eller Spondaeer,
af hvilke de to f0rste kunne afvexle med Daktyler. Doger Krakumal ingenlunde regelmeessigt DrottkvaeSi, thi ikke
sjaelden traeffer man et Vers FomyrcSalag med 0geord;der
ere faa Stropher, hvor saadaut Yers ikke findes, i adskih
lige Cades eiidogsaa Here,
saaledes ere der 3 i den 13de,
24de og yel ogsaa i den 26de Strophe, om man ikke vil
bogstavrime hv i Vers 7 med Yokalerne ; i det Ilele er
den 7de Deel af Yersene FornyrSalag med 0geord;jeg vil
til Pr0ve nedtegne eukelte Exempler: Str. I. v. 4: at graf-
yitnis morSi ; Str. II. v. 5 *. ok fotgulum fugli; v. 7: viS ha-
seymda hjalma; Str. XXIY. v. 3: at forlogum fylgjum.
v. 6 : at aldrlagi minii; v. 8 : ok borcS a log keyrcSa’k;
59
Str. XXV. v. 5: or bjugvicSum hatisa. Alliterationen for-
byder her at skandere anderledes end o|
- w •|
- For-
udeu denne masrkvaerdige Uregelnuessighed finder man ogsaa,
somvel fortjener at bemaerkes, skjont det ikke er noget, hvor-
ved Krakumal saa masrkeligen adskiller sig fra andre Kvad,
mange Vers, som mangle en Stavelse i f0rste Fod eller Takt,
eller hvor Forfatteren, om man hellere vil forklare det
saa, hvilket jeg dog ikke antager, liar hjulpet sig med en
Diastole; t. Ex. I. 5: |}a fengu ver poru;
III. 10: Sae, tynSi
li8 ash; XXIX. 2: Heim bjo&a mer disir, hvor der ef-
ter min Mening bor skauderes -|- « -
|
- «. Ligeledes finder
man ogsaa enkelte Gauge en Stavelses Mangel i anden Fod,
som man dog ogsaa kan forklare ved at antage en anvendt
Systole; t. Ex. XV. 2: Her|}j6fi varcS auc5it; XXI. 8: lofS-
uugar framgengu ; her var der vel mere Grund til at skau-
dere— |—
|
- Men hvad der er uicErkeligere enddenne Stavelsemangel er Brugen af et 0geord i et Vers,
som er fuldstauidigt DrottkvajSi , nemlig XXV. 3 : at Bald-
urs fecSur bekki.
Hvad demist angaaer Alliteration en, da finder
man Rimbogstaverne heelt igjennem anvendte efter den i
Drottkvae&i almindelige Brug, undtageu i Str. IV. v. 5 og 0,
hvor de ganske fattes,saafremt man f0lger den til Grund
lagte Oldbogs Lcesemaade, og 2det Vers i den 7, 8, 13, 16
og 20de Strophe, hvor der findes et Rimbogstav for mange.
I Henseende til Rimbogstavernes Plads liar jeg intet sa3re-
get bemasrket, undtageu at Hovedstaven stundum falder paa
anden Fod; t. Ex.
XI, 3*- a Eynefis ondrum, XVI, 5 ; Let ei orn ne ylgi
4: ]oar er Englanes heitir. 6*- sa er Irlandi styrSi.
Dog maa man her hellere ogsaa antage de paagjasldende
Vers 4 og 6 for FornyrSalag med tostavelset 0geord.
I Assonancens Brug har Kvadet langt storre Ure-
gelmaessighed ,saa at det li0rer til det Slags Drottmajlt, der
af de Garnle kaldtes Hattleysa; det har i nogle af de f’0rste
Stroplier Halvassonance i nasst sidste og Heelassonance i sid-
ste Vers; dog iagttages ikke engang dette heelt igjenneni
;
men af de 29de Stroplier findes det kun anvendt i io, nem-
lig i den 1 , 2 , 3 , 4 ? 7, 11 , 12 , 15, 16, l7de Strophe; dog
findes, uden at den stedvanlige Orden iagttages, suart Heel-
60
assonance,snart ITalvassonance enten i eet eller i begge de
tvernle sidste Yers i den 5, 6 , 8, 10, 19, 21 , 23, 24, 26, 27,
29de Strophe, hvoraf sees, at Assonaucerne falde mest, dog
uregelmaessig , i det sidste Distichon. Desuden findes gan-
ske enkelte, snart Heelassonancer, snart Halvassonanccr, og-
saa i de 0vrige Yers, og Omkvasdet Yers 1 : Hjuggu \er
me (5 hjorvil maa ogsaa regnes for en Ilalvassouance ,efter-
som v
,
som tiltaget ved Flexionseudelsen,
ikke kan gjiire
Hinder.
A f disse Betragtninger skjoimes, at Poesien, thi derved
mcner Erichsen upaatvivlelig nsermest Versbygniugen, er
heel uregelnuessig, eller livad han kalder ^temmelig fusker-
agtig.” Og oin man nu sammenligner Iivadet med island-
ske Digte af det llte og 12te Aarliundrede, som med hvil-
ketsomhelst OlTer have heelt igjenuem vedligeholdt Asso-
naucens Tvang, saa at man nu maa glaede sig ved, med
spamdt Opmserksomhed, af og til
, i afbrudte Lyd at kuune
opfange,som Digteren synger:
af Gudernes Sprog det Echo , Barbarers
klingende Bjaslde med klirrende Rim fra Dalene bortjog;
livor aldeles forskjellig finder man da ikke her liele Vers-
bygningeu; jeg vil opstille eet Exempel af mange, og der-
til tage f0lgende Vise af Ottar Svarte, Eh. I, S. 160 *•
Gegn ero (mr at JiegTzum Eiugi var<5 a jurcSu
]3j(iSskj61diinga goiSra ognbraSr ac$v fier ndSum\\aldit hasft a. veldi oustr sa er Eyom vestau.
Iljaltlezzdingar ke/zdir; ^/zglingr und sik \>ryngvi»
Dog er det isa'r den hyppige Afvexling med FornyrS’alag,
saint UregelmEessigheden i Alliterationens og Asscnaucens
Brug, hvorved Krakumal adskiller sig fra det 10de, llte og
12te Aarliundvecles Digtuinger ; thi paa de 0vrige Afvigelser
fra den almindelige Brug vil man ogsaa kunne finde ikke
faa Exempler i disse.
Fremstiller man dernacst de os levnede Brudstykker af
Brage hifl Gamles poetiske Vaerker, saa finder man, at og-
saa i dem Drottkvaj'Si hyppig afvexles af FornyrSalag i«et'
0geord, t. Ex. af Brudstykkerne af Ragnar Lodbroks Drapa
Yersene, Sk. S. 145 • meS dreyrfar drottir; ok blaserkjan
hirkis ; S. 1G5: til far huga fa3 ri ; sent orosta letti ;m®cS
algifris lil’ru ; er (aryni regin firemja. I A&sonaucen finder
61
man i denne Digters Vairker naestea samme Mangel og Ure-
gehnsessighed som i Krakumal ,t. Ex. Sk. S. 102*
Hamri forsk i hasgri eygir Avilug-barcSa
hond )^a er allra \anda. endi skeiSs of-ke/zdi.
Den i Sk. S. 252 opbevarede Strophe af selve Ragnar Lod-
brok er mere regelmaessig, da hvert andet Vers er Drott-
kvjeSi udeu Assonance, og hvert andet heelliuierimet Forn-
yrSalag med 0geord.
I Ragnars Saga LonSbrokar Andes 41 Viser, som jeg har
udgivet i Grundsproget med Yarianter og kritiske Aumaerk-
ninger hag ved min Fordanskning af deime Saga (Nordiskc
Kasmpe-Historier 1 B. 3 H. S. 177-251)* Ogsaa disses Yers-
hygning ligner ved ovenmaeldte Afvigelser Krakumal og Bra-
ges Kvad; til Exempel vil jeg nedsastte det f0rste Distichon
af den 27de Strophe S. 223, Ragnars Ord i Ormegaarden, omhvis ASgthed der saa meget mind re kan vaere Tvivl, da de
ogsaa opbevares os af Saxo
:
GniSja mundu grisir,
ef galtar hag vissi,
hvilke Ord nu ere hlevne til et almindeligt Ordsprog paa
Island. Her er f0rste Vers DrottkvacSi, sidste derimod Forn-
yrSalag med 0geord. Det vilde r0be en altfor overdreven
./Engstelighed i kritisk Tidsbestemmelse , at antage den gan-
ske maerkelige Lighed i Versbygning af disse paa saa heelt
forskjellige Yeje, ved Krakumal, Skalda og Ragnars Saga,
til os forplantede Skjaldekvad for aldeles tilfaddig,
Fornyrftalag er som bekjendt Wordens asldste Digteart;
af den dannedes henimod Ilarald ITaarfagers Tid, ved at for-
lsenge Yerset, DrottkveeSi, der upaatvivlelig i Begyndelsen,
ligesom hin f0rste Digteart, har vceret uden Linierim, der
siden efterhaauden mere og mere fuldstaendig ere tilkomne.
Upaatvivlelig paa Grund af de samme Uregelinasssigheder
i Brages Kvad, som jeg ovenfor har autydet, mener ogsaa
John Olafsen (Wordens gamle Digtekunst, S. 15) at deime
Skjald har taget Deel i Opflndelsen af den senere Verseart.
Men Yersbygningen i Krakumal sees af de anf0rte Betragt-
linger at indeholde ligesaa mange, ja endog Here Maerker, end
bine Kvad, paa at h0re til denne Overgangsperiode, da Forn-
y^Salag udvidede sig til DrottkvasSi, og efterhaauden mere
°5 mere fuldstamdig uddannedes med halve og hele Linierim.
62
Dernaest maa jeg betragte selve S pro get, ug vil be-
gynde min derpaa grundede Unders0gelse med at overveje
enkelte masrkelige Ord, Kvadet frembyder.
I llte Strophe forekommer Ordet messa,
i Omskrivnin-
gen odda messa,Oddenes eller Spidsernes Messe, paa Grund
af lwilket Udtryk Erichsen antager, at en Kristen er For-
fatter til Kvadet, og reeut ud erklaerer,
at det forgjasves
undskyldes af AYorin med, at’Morgenkampen er bleven saa-
ledes henoevuet med et foragteligt Sidehlik paa de Kristnes
Fromesse. Jeg kan ikke vaere enig i denne Mening, i det
jeg foriuener, at suarere dette Ord maatte \idne om, at en
Odiniauer er Forfatter, eftersom denne Oinskrivniug af Kara-
pen synes at b«ere altfor meget Praeg af Kiugeagt mod bin
de Kristnes hellige Ritus, til at en Kristen kuude have til—
ladt sig den. Kristeudommen var, som bekjendt, alt i det
Bde Aarhundrede udbredt i England og ilere af de Lande,
paa hvilke Ragnar uadadelig fejdede, og hail kan altsaa paa
ingen Maade antages at have Vceret ubekjendt med de Krist-
nes hellige Skikke og deres Benjevnelser. Hensyn dertil sy-
nes mig maa give ovemnceldte Forklaring fuldkommen Gyl-
diglied; og om man ikke vilde antage det, kan dog et en-
kelt nyt Ord ikke bevise et Kvads senere Forfattelse ; da
man har saamange Exempler paa, at en Afskriver bar sat et
nyt Ord for et gammelt, kuude her 30 paa samme Maade
\ocre sat odda messa for odda senna eller hvilkensomhelst
anden her passende Benasvnelse paa Kampen. Har Kvadet,
som har al Rimelighed for sig, vasret brugt som Krigssang
for Ragnars Sonner og deres Krigere, som ogsaa fejdede
idelig paa kristne Folkefserd, kunde Ordet i alt Fald ligesaa
godt vaare tilsat i deres Tid, og man beh0ver ikke engaag
at antage det for senere indkommet. Men at Ordet messa er
ja-vntidigt med selve Kvadet, vinder end videreBestyrkelse af,
at dette Ord, i Omskrivningen vapna messa, Vaabneues Mes-
se, ligeledes en Benasvnelse paa Kampen,ogsaa forekommer
i Thord Ilredes Saga (Bjorn Markussons Saga-Samling i 4»
S. 70), i det Kvad ,hvormed Thord opilammer sig til KamP
mod Indrid og bans 5 Ledsagere. Kvadet skal siden anf0”
res. Sagaens Begivenheder henf0res til Slutningen af det
lOde Aarhundrede, en Tid, da Kristendommen vel var be-
hjendt, men ikke almindelig udbredt her i Nordcn. A ersc-
63
arten i dette Kvad er forskjellig fra den Verseart, hvori Sa-
gaens 0vrige Yiser ere forfattede, hvilken Forskjellighed er
et Tegn paa,
at de ikke For tilskrives Sagaskriveren,
og
adskillige i det forekommende Archaismer, saasom faldin,
og gegn i den Betyduing, det der raaa tages,bestyrke An-
tagelsen af dets ASgthed.
I Sir. 14 Andes Ordet otta
,
sorn jeg var tilbojelig til at
antage for tilsat af en Afskriver,
hellere end det forrige,
da saadant her knnde have vanet skeet for at fuldstaendig-
gjbre Alliterationen. Stephan Bjornsen (i Corollaria
,
hag
ved Rymbegla S. 61) holder det dog for nieget rimeligt, at
dette Ord kan have va^ret kjendt og brugt her i Korden i
Slutningen af det gde Aarhundrede.
Flere Ord , der r0be Ivundskab til Kristendommen,
fin-
der jeg ikke \ Kvadet; thi at fasta (Str. 16) ikke h0rer
derhen,viser Tilvaerelsen af Ordets Grundlyde i den slavo-
niske Sprogklasse, t. Ex. Russisk post, Polsk ligeledes post
,
Fasten.
Ericliseu antager, besynderlig nok , Udtrykket liarfagr-
an meyjardreng (Str. 20) som et Bevis for, at Kvadet er
yngre end Harald Haarfager. Haarfager er ikke saa besyn-derligt et 0genavn ,
at jo mange kunne have baaret det for
hin Norges f0rste Enehersker. P. E. Miiller anf0rer i sin
Unders0gelse om Suorres Kilder S. 197, at et Iiaandskrift
kalder Halfdan Svartes anden Kone Helga hin Haarfagre.
Efter saaledes at have , som jeg haaber, tydeliggjort
Urigtigheden af, paa Grund af ovenmasldte enkelte Ord at
tvivle om Krakumals JEgthed, vil jeg anf0re nogle af de
mcerkeligste af de mange foraddede, tildels nu ganske dunk-
le og naesten uforklarlige Ord, der Andes i dette Kvad;
t.Ex. mdl (Str. 1); undurn (Str. 2); tyr (Str.3)> Streing-lavgar (Str. 15) o.ll. Dog llest findes saadanne Ord i Om -
skrivninger og omvendte Talebrug, hvoriblandt jeg vil n$v-lie: gr afvitnir
,lyngdl og storftar lyhhja (Str. 1);
hens hildr (Str. 4) ; Heflis hestum; Eigils ondr-um ; lunda volt (Str. 5); r ceg a g ar ,
she rib il dr (S’r.
6); st r eingv olur (Str. 8); hen]pvara eller beinst ar a
(Str. 9)> Eynefis bn drum (Str. 11), som ogsaa forekom-Jner i et Kvad af Brage (Sk. S. 101); skyrtur Svelnishamri
|i&fftar (Str. 12) ;
rinJcers njbrun (Str. 20) J Ili Id-
64
ar ncsfri (Str. 21), o. 11. Jeg nsevner Llot disse Ord og
Omskrivuinger her, og henviser Granskeren til mine Un-
ders0gelser desaugaaende paa vedkommende Steder, og han
vil give min Mening Medhold, at saadan en Maengde af saa-
daime Arcliaismer, hvoraf faa traelFes i islandske Digte fra en
sildigere Tid, fuldkomraen. hestyrker Kvadets hdje Alder.
Hvad ellers Omskrivningerne og de omvendte Talebrug
angaaer, da finder man dem langtfra ikke i Krakumal af den
udsvasvende Vidtl0ftighed,eller saa vidt s0gte, som de, der
saameget bidrage til at gjbre de sildigere Tiders Digtnin-
ger, hvori de lindes opdyngede paa hinanden, hbjst vanske-
lige at forstaae, og, formedelst den deraf fulgte Mangel paa
Tanker, traeltende at laese;men de idelige Afvexlinger af
let fattelige og smagfulde Omskrivniuger,
give Beskrivel-
seruo Liv og Ynde.
Yed at betragte det poetiske Fore dr ag m0der os
f0rst Omkvajdet : *€ljuggu ver meS hjorvi. Denne Anaphor
staaer kuu i svag Forbindelse med Stropliernes Indhold, isoer
fra den 22de til den 29de, hvor Indholdet gaaer over fra at
vrcre beskrivende til at blive belasrende. Dog er den heel
overensteinmende med Kvadets Indhold, og bestyrker iscer
den Mening, at det liar va?ret brugt som Krigssang. Dette
Omkvasde kan ikke voere et Bevis mod Sangens A^gthed, da
der af liguende OmkvaAe netop i de alleraeldste Digte An-
des mange,
f. Ex. i IIauamdJ)Vaf\)ru$5nism&l og Here Digte
i den addre Edda. Naar Johnstone antager dette OmkvaAefor et Chor
, og selve Sangen for eu Tvesang, saa kan jeg
ikke give bans Mening Medhold.
Yi kornnie nu til Ord still in gen, som til at bestein-
me et Kvads Alder er af megen Yigtighed. Naar enkelte
Ord, ved Kvadets Fovplantelse fra Mund til Maud eller gjen-
nem Here Afskriveres Penne, mueligen kimne vaire oinbyt-
tede med andre,saa bestaaer Ordstillingen uforandret i den
saa besteinte Verseart; og det er isaer ved denne, at den
odinske Olds Digtninger saa raaerkeligen adskille sig fra dc
sildigere Tiders poetiske Frembriugelser. Efterat de nordi-
ske Skjalde foruden Bogstavrimene enduu paalagde sig -^s“
sonanceus Tvang, og denne blev en n0dv^ndig Fordring
et Kvads Skjonhed, s0gte de at gjdre sig fyldestgjorte f° l
dette poetiske Traddoms Aag ved eu hojst vilkaarlig Frihcd
65
med Synchysis, saa at de ofte omkastede Ordene i Flamg
hvor de bedst kunde passe, iudenfor det Meningen udgjo-
'ffende Halvvers’s Enemaerker; herved blev Meningen i disse
Kvad hojst indviklet og vanskelig at udfinde. Til Exempel,
vil jeg anf0re det f0rste Hemistichium af en Vise af Gut-
torm Sindre , som opbevares i Hakon Adelsteensfostres Saga
(Hkr. I. 146)
:
Almdrogar varS asgis barma old fyrir baldri
opt sinu fjess ek minnumst, ben-siks yita rikis.
Constr. Almdrogar asgis barma old varcS optsinn rikis fyrir
bensiks vita baldri; J^ess minnumst ek.
I Krakumal forliolder det sig derimod i denne Henseende
heel anderledes ; her f0lge Ordene ganske jaevut med Tan-
ken; hvor hbjligen adskiller sig ikke f. Ex. nedenstaaende
Hemistichium fra det ovenanf0rte:
Fysumst hins at haetta, sem fra Herjans hollu
heim bjoSa mer Disir, he fir Oc5in mer sendar.
Hisse frie og ilydende Yers staae i en maerkelig Modsatniug
til bine kunstlede og tvungne. Vel trseffer man i Kraku-
mal, dog ganske enkelte, Melleinsaetninger og indskudte Sa^t-
ninger, saasom i den 1, 12, 13, 16, 19de Strophe; men de
have ikke foranlediget nogen voldsom Omsaetning af Or-
dene. Det eneste Sted i hele Kvadet, hvor nogen masrkelig
Omsstnlng findes, er i Str. 10:
KaSi blarr at bita Hogna kufl at hjaldri
blocSi sraeltr i gyltau har&r bengrefill forSum;og hvor let falder dog ikke her Constructionen, da Epithe-
terne til Hovedordet bengTefi.il, hvilke udgjore de omsatte
Ord, ere udmasrkede baade ved Bogstavrim og ved at have
faaet Plads foran i Versene.
Ligesaa kraftfuldt et Bevis for Krakumals Allde og JEgt-
hed, som det Formen afgiver, frembyder ogsaa selve Ind-holdet. Navngivelsen af de forskjellige Kamppladsc og
•Beskrivelsen af de der holdte Traefninger vidne tilfulde om,^t Forfatteren bar haft fuldstamdig Underre tiling om Begi-venhederne
;og at ban bar vaeret samtidig med disse, ja selv
^eeltaget i de maerkelige Bedrifters Udf0relse synes hans
Anelse om F0lgerne af Kampen paa Anguls0 (Strophe 21):Sja muu i Aungulseyju hvi ver at logSis leiki
aldr mega si&an LofSiingar framgengu,
5
66
gauske tydelig at stille os for Ojne. Og nu Aaiiden, som,
sig selv ganske lig, traeuger igjennem det hele Kvad; hvor al-
deles oldtidsagtigt og mythisk er her ikke alt: vore odinske
Foidiedres Lyst til Kamp aabenbarer sig tydelig i de skjouue
og afvexlende Kampbeskrivelser ; deres Manddom og Kasm-
peadel i de kraftfulde, saa gauske med Fortidens Begreber
steinmeude Vers i deu 23de Strophe:
Hitt tel ek jafnt, at gaugi sveinu imoti sveini o. s. v.
at samtogi sverSa
jfr. Sir. 22 o. 11. St. ; deres Fortr0stning til deres Tapperhed
i de skjouue Linier i deu 22de Strophe:
Hvi se dreiugr at feigri, opt sytir sa asfi,
at haun i odda eli er aldreigi nistir;
bndurcSr latimi verSi,
deres Tro paa en uundgaaelig Skjaebne i f0lgeudc Linier i
den 24de Strophe:
Hitt synist mer raunar, farr gengr of skdp Norna;
at forlognm fylgjum,
deres krigerske Haardhed i Sander saavel i den hele Beskri-
velsc af Kanipen som af dens F0lge , de maugfoldige Om-skrivninger paa den hlodige Val ,* og deres Iliugeagt for D0-
den i de Tr0stens Ord, hvormed Ragnar i de sidste Stropher
forblider sine Yoldsomme Smerter, og de Beundriug vaekken-
de dejlige Linier, hvormed hail if0lge Kvadet ender sin be-
driftfulde L0bebane :
Lifs eru liSuar stundir, Lsejandi skal ek deyja.
Ilvad der i den lste Strophe besynges om Ormen, Ragnar
drrebte, for han ilk Thora, der maa forklares allegorisk, kau,
som aldeles iiassende med Tidens Smag og Taenkemaade,
naturligviis ikke tale mod Kvadets iEgthcd. Det Mythiske
viser sig isojr i den Maade ,livorpaa Kvadet narvner Odin
med forskjellige Navne og Omskrivninger, og livorpaa det
beskriver Kydelsen af Valhals Glaeder:
Fysumst bins at hsetta! heflr Oc5in mer sendar,
lieim bjb&i mer Disir, glacSr skal ek bl mec$ Asuin
sent fra Herjans hollu i. bndvegi drekka,
synger Helten i den sidste Strophe, og i de 0vrige (see i srrl
den 10, 24» 25, 28de) trailer man ikke faa liguendc jnythi-
ske Iientydniiiger.
67
Saa mange Trask i Hensyn til Form og Materie, der ere
fremmede for de sildigere Tiders Digtemaade og S»der, maae
vel ansees for tilstraskkelige,ikke blot til at godtgjore Kva-
dets yEgtlied som forfattet, medens Odindommen endmi her-
skede her i Norden, men ogsna, formedelst dels paafaldende
Lighed i alle Henseender saavel, som vi have seet i Versbyg-
ning, som i Sprog, Foredrag og Indhold, med Brudstykker-
ue af Brage bin Gamles Vanker, til at henf0re det til selve
Begiveuhederues Old.
Jeg gaaer dermcst over til at betragte de udvortes K ri-
te rier, og m0der der f0rst Nyerups Indveiiding,<{at Raguars
Saga, hvortil Kvadet h0rer eller hvori det findes iudlemmet,
ikke haves i nogen gammel Codex.” Herved maa jeg f0rst 7ie-
macrke, at det ved at sammenligue Sagaens og Kvadets For-
tadlinger bliver bjensynligt, at Forfatteren til hill ikke har
kjendt dette. Adskillige Afskvifter af Sagaen (de magncean-
ske Nr. 5) 8? 28l, 282), have ogsaa aldeles ikke Kvadet, og i
de 0vrige staaer det bagved Sagaen, og dels lndlemmelse i
deime, saaledes som i Bjoruers Udgave , er mcppe seldre end
Begyudelsen af det lgde Aarhundrede. Fra Sagaens Forfat-
telse kan altsaa aldeles intet sluttes til Kvadets Forfattelse.
Og den Indveiiding, at Kvadet ikke findes i nogen Oldbog,
kan ikke laenger gjadde, efterat denne, som er lagt til Grundfor naervaerende Udgave, lykkeligviis er funclen. Da denne
Oldbog, som efter al Rimelighed er fra Begyndelsen af det
15de Aarhundrede , er Afskrift af en aeldre,hvorpaa deu
har tydelige Maerker, t. Ex. Ordet ham pi (Str. 12), der ty-
deligen sees at vane eftermalet efter en aeldre Oldbogs ulai-
selige hamri, saa f0res Kvadets Opskrivning i Pennen medteinmelig Sikkerhed op i det 13de Aarhundrede, til hvjlken
Tid ikkun nogle faa af de aeldste Haandskrifter ,Tiden har
levnel os,
kunne henf0res. Desuden er "Worms Afskrift,
som siden skal omtales, tagen af en andeu nu tabt Oldbog,
der formedelst Pergamentets Sorthed og Skriftens yElde i Be-
gyndelsen. af det 17de Aarhundrede, da Afskriften toges,
^fcsten var ulaeselig. Fra Haandskrifternes Beskaffenhed kan
^hsaa ingen Indveiiding hentes.
Da Forfatterne af Ragnars Saga og Skalda, som efter
E. Mullers Meniug (Sagabibl. 2 R. S. 482 °g Skand. Lit.
^ ehk. Skr. for 1812, S. 57) ere skrevne i Begyndelsen af
5*
68
det 13de Aarhundrede, aldeles ikke have kjendt til Kraku-
ma'I, kan deraf rimeligen sluttes, at dette Kvad ikke har vaj-
ret bekjendt paa Island til den Tid ,Irvoraf vel igjen maa
%
f0lge,
at det heller ikke kan have Y®ret forfattet paa denne
O . At det ikke gaaer an at antage det forfattet paa Island
efter denne Tid , og saaledes henf0re det til en Old, da den
islandske Digtekunst, i det mindste forsaavidt Krigsbedrifter
vare dens Gjenstaud, var aldeles forfalden, og til hvilken
den saa heel forskjellige Kaempevisesmag nied Rimur var be-
gyndt at trasde isteden for den addre Poesi,
vaenter jeg, at
de forudskikkede Betragtninger fritage mig fra at f0re Be-
vis for. Til Danmark henf0res saaledes Kvadets Forfattelse.
Det er af Ivampbeskrivelserne lios Saxo bjeusynligt, hvad
P. E. Muller i sin Unders0gelse om Saxos Kilder S. 160
ogsaa bestemt antager, at denne Forfatter, som skrev i
det 12de Aarhundrede ,har benyttet det. Der er intet utro-
ligt i, at et Kvad, der besang een af Oldtidens mest navn-
kuudige Kongers daadfulde L0bebane og moerkvKrdige D0d,
kan gjennem Here Aarhundreder vrere forplantet fra Muiul
til Mund , og saameget mindre, da det upaatvivlelig har vae-
ret brugt som Krigssang for denne Konges beromte .^Etlinge,
men henimod Saxos Tid maa det rimeligen allerede have
vasret gaaet af Brug som Krigssang. Til hans Tid har det
upaatvivlelig allerede lamge van-et opskrevet, sandsynlig i
Begyndelsen med Uuner paa en Tavle, ligesom Egil Skalla-
grimssons S0rgedigt over hans Son (jfr. Magnusens Fordansk-
ning af Edda I, Fortalen S. XXY. Efterat det, ligesom ikke
for, saa rimeligen heller ikke sildigere end i det 13de Aar-
hundrede var bragt til Island,
liar en Afskrivev af Ragnars
Saga, da dette Kvad tjente til at oplyse dens Begivenheder,
troet det passende at sastte det bag ved denne ,og saaledes
reddet for Efterverdenen denne kostelige Skat.
Forinden jeg gaaer over til Unders0gelsen om Kvadets
Forfatter vil jeg niijere omtale dets forskjellige Titler.
Hos den ieldste Udgiver 'Worm beiicevnes Kvadet Bjar-
kamal, i den her til Grund lagte Oldbog f0rer det allene
Titel af Krakuraal; i de 0vrige Haandskrifter betitles det
Krakumal, er sumir kalla LoSbrokarkviSu, hvilken
sidste Titel Johnstones Udgave har beholdt. Hvad nu angaaer
Benaevnelsen Bj arkamal o; Bjarkes Kvad ellerSang, thi mM
69
bemserker ikko blot Talc, Sprog, men ogsaa Sang (jfr. det
grasske fiiloe), da meuer ‘Worm, og efter ham Per Syv, at
Kvadet er saa kaldet „efter Paafinderen (qvi hoc genus car-
minis excogitavit), eller at det er gjort efter den Maade sora
Bjarkemaal.” Men det forekommer besynderligt at benasvne
et Kvad med et andets Navn blot formedelst Liglied i For-
lnen, og desuden flndes denne Lighed netop ikke her, da
Bjarkamaal hit forna er digtet i FornyrSalag, noervserende
Kvad derimod er Drottkva2cfr.
Vil man antage, at Navnet Bjarkamal har i addre Tider
VEeret brugt om Ragnars Kvad, og om Tilvan’elsen af et yng-
re Bjarkemaal synes Tillajgsordet til det addre hit forna
at vidne, da er det min Formening, at saadan Opnrcvnelse
liiaa liidr0re fra Digtets Anvendelse. Hint gamle Bjarke-
maal, der begynder med de dejlige Linier:
Dagr er uppkomiun, o : Hagen er opruinlen,
dynja hana ijaSrar, ryste Hauens Fjedre,
mal er vilmogum Tid er for Kasmper
at vinna erhSi, til Daad at gauge,
liar upaatvivlelig ligefra dets Forfattelse vasret almindelig
brugt som Morgensaug i Kampen, ligesom Thormod i sildi-
gere Tider kvad det Morgenen for Slaget ved Stiklestad, og
hertil var det fortrinlig skikket, saavel formedelst denne
Begyndelse , som ved Here af dets Udtryk , iscer disse i an-
den Strophe
:
Yekkat ek yc$r at vini o: Yadvker jeg eder ej til Yiiu,
ne at vifs rununi, ej til Kvinders Tale,
heldr vek eky&r athbrSum men jeg eder til Hildes
Hildar leiki ; haarde Leg liu vadvker.
Ragnars Kvad kan,
som en passende Krigssang, have for
Ragnars Sdnner og deres Krigere afl0st liin addre, og kan
saaledes,som brugt i samme Anledniug, have belioldt den
addre Krigssangs Navn.
Benaavnelsen LoSbrokarkviSa kan vasre meget pas-
sende,da Kvadet i f0rste Strophe naevner Anledniugen til
Ragnars Tilnavn LocSbrok og siden heelt igjennem omhand-
ler bans Bedrifter og Helted0d, men lindes blot i Papirs-
Haaudskrifterne , og forskriver sig saaledes fra en sildigero
I'id. Men vi liolde os til det Navn, Kvadet f0rer i vor Old-
^°g, livor der staaer tydelig med r0d Farve Krakumal
70
(jfr. Bartholin Ant. Dan. S. 424)» I at forklare dette Navn
kan jeg ikke va?re af Skulo Thorlacius’s Mening ,naar ban
i sine Ant. boreal. Spec. II, S. XVI, ved at fortolke Rafns-
jnal antager, at ogsaa yort Krakumal skal, fordi Forfasdrcne
tillagde disse Fugle Spaadomsevne, have faaet Navn af Fug-
len Krage. Krakumdl er upaatvivlelig saa kaldet af Krdka,
det Navn Ragnars Dronning Asl0g bar, medens liun levedc
paa Spangarejde (jfr. Ragnars Saga Loftbrokar ; min Over-
saottelse i Nordiske Kaimpe-Hist. 1 B. 3 H. S. 10)» Her i
Danmark kalder man endnu et Slags D0lgesprog med Nav-
net Kragemaal,og det er
,formedelst de mange i Ragnars
Kvad indeholdte vauskelige og foraddede Udtryk, ikke aldeles
usandsynligt, hvad Brynjulf Svendsen i sine Observations
tumultuarice acl Danicam literaturam Olai TVormii (TVormii
Bjnst. S. 1061) antager, at dette Kragemaal ikke liar faaet
Nayn af Kragens Skrig men af Ragnars Kvad.
Nu staaer tilbage at efterforske,hyem der rimeligeu er
Forfatter. Skule Thorlacius (Antiqv. boreal. Sp. VII p.70-71)
yttrer sig herom bestemt saaledes: u Verum non ipse (Rag’-
narus) sed Bragius Boddii Jilius verus est carminis autor,
qvamvis illud a Ragnari uxore Kraka nomen subinde sortiatur
vulgo Krakumal , Graculcs melos dictum,
eo qvod in ejus
jam viducUf gratiam a Brago fuerit compositunu>> Finn Mag-
nuscn er af samme Mening,* hans Ord ere disse (Forklaring
af nogle Steder af Ossiau,Skand. Lit. Selsk. Skr. for 1813
S. 324): < tDen var efter Suhms Beretning, der yistnok har
den storste Sandsynlighed for sig, skjont jeg ikke kjender
dens Kilde , forfattet af Brage den Gamle efter Begjering
af Ragnars Enke Asl0g eller Kraka,for at ophidse lians
Sdnner til at liasvne hans grusomme Mord.” Skule Thorla-
cins hygger sikkert ogsaa sin heslemte Paastand allene jiaa
denne Suhms Beretning, der Andes i hans Hist, af Danmark
1,574; men at Suhm her hav fremsat, sow en hjemlet histo-
risk Beretning, hvad der ikke er mere end hans egen For-
moduing, skjonnes af f0lgende Sted i hans kritiske Historie
III, S. 654. «Dette Vers af Brage (det, som anf0res i Skalda
under Navn af Raguar Lodbroks Drapa) kan bringe En paa
de Tanker, at han og har gjort Krakumal, Raguar til JBre,
efter Asl0gs Befaliug.”
71
Graeter raener, at Asl0g selv er Forfatterinde, da hun
ttefter forskjellige Vidnesbyrd af trovaerdige Skribenter
selv var en stor Digteriude*” Forudeu de Kvad, der tillacg-a
ges hende i Ragnars Saga, siger ogsaa det i den arnamag-
naeauske Haaudskriftsamling Nr. 761 i 4. opbevarede Skalde-
tal udtrykkelig: „Ragnar Lodbrok ogAsl0g og deres Sumier
vare Skjalde,” livorefter det naevner aBrage deuGanile, Bod-
des Son.”
Kvadets eneste Titel i den gamle Codex: Kr&kum&l o:
Krakas Sang, hvilken det uua3gtelig har faact af det Navn
Kraka, som Drouning Asl0g bar, for hun blev Ragnars
Dronning, anseer jeg for et aldeles sikkert Bevis, som i
Forbindelse med den forudskikkede Unders0gelse maa be-
rettige til at henf0re Kvadets Forfattelse til bendes Tidsal-
der; thi hvorledes vilde man ellers forklare denue Titel?
Men at slutte deraf til, at hun selv er Forfatterinde, er alt-
for dristigt; thi det er ikke altid, saaledes som ved Titleu
Bjarkamal t Tilfaddet, at det med Ordet mdl sammensatte
Egennavn beraaerker Kvadets Forfatter, t. Ex. Hakonarmal
og il. Det kunde ogsaa vasre,
at det har faaet Dronningens
Navn,cnten
, som bine Lserde ville, fordi det var digtet paa
heudes Befaling, eller fordi hun fortrinlig yxidedc og maa-
skee ofte selv sang det, eller lod det synge for sig.
De aeldre Portolkere meente, som ovenfor anf0rtcs, at
Ragnar selv har forfattet denue Sang i Ormegaarden. Saxo
beretter (ed. Stephan . S. 173) » at Ragnar, da Bjavmernes
Konge var drasbt og Finnernes dreven paa Flugt, lod, til et
evigt Miudesmaerke om sin Sejer, sine Bedrifter udhugge i
Steenst0tter; hvilken Indskrift sandsynlig efter de Gamles
Maade har vzeret i Vers. Hvor rimeligt er det ikke, at den
Konge,som saaledes viste sin Lyst til at vedligeliolde Min-
det om sine Bedrifter, ogsaa kail have, lacnge for sin D0dopbevaret dem i et Kvad. I Beretningen om Ragnars D0dHaevner Saxo heller slet intet om, at Ragnar i Ormegaarden
har forfattet Efterretningen om sine Bedrifter. Det hedder
Hemlig hos ham saaledes (a. St. S. 176) : tlComprehehsus
enim atque in carcerem conjectus noxios artus colubris con-
sumendos advertit ,atque ex viscerum suorum fikris triste
viperis alimonium prcehu.it. Cujus adeso jecinore, cum cor
%
lpsum funesti carnificis loco coluber obsideret omnem ope
-
72
rum suorum cursum animosa voce recensuit\ su *
periori rerum contextui lianc adjiciens clausulam\ Si suculce
verris supplicium scirent, haud dubio,irruptis haris
,ajjlictum
absolvere properarent Saxo siger her med FJid receusuit,
og tilkjendegiver netop ved dette Ords Yalg, at det var et
alt tilva2reude Kvad (thi i hunden Stiil maa man antage, at
det har vseret), som Ragnar der med mandig Stemme reci-
terede for at styrke sit Mod til at udholde de udlamkte
gruelige Pinsler, under hvilke hans Fjende vilde lade hamende Livet. Paa saadan Uforsagthed, under de voldsomste
Smerter, hvorved yore Forfajdre vzentede at vinde et be-
rommeligt Eftermsele, fremstiller den nordiske Oldhistorie
for mange Exempler, til at vi beh0ve at tvivle ora Saiul-
fandigheden af denne Saxos Beretning; og da nu Tiden har
levnet os et Kvad , for hvis JEgthed saa mange Beviser
tale, hvorfor da antage, at det har v$ret et andet og ikke
dette,
hvortil Saxo sigter. Dog her er kun Talen om de
21 f0rste Stropher, som jeg er tilbojelig til at antage for
Ragnars eget Arbejde,
ligesom ogsaa de tvende na;stf0l-
gende dejlige Stropher den 22de og 23de, der passende ende
Krigssangen, saaledes som jeg autager den at have vauet
hrugt i selye Ragnars Tid. Det, at netop den 23de Strophe er
2 Vers kortere end de 0vrige, synes at tale stankt for denne
min Formodiiing, og vil jeg ikke skrive denne Mangel paa
en Afskrivers Regning, men autager, at det sidste saa skjou-
ne Distichon.
JE skal astyinr meyja Einhar&r i dyn svercSa!
har i Sangen vaeret gjentaget, hvorved altsaa Strophenfik sin
beh0rige Lamgde (lignende Gjentagelser omtaler Jon Olaf-
sen i Nordens gamle Digtekunst S. 147) ;hvilket jeg ogsaa
troer har vceret Tilfaeldet med det sidste moerkvan-dige Disti-
chon i den 29de Strophe, hvormed Sangen efter sit nuvas-
rende Omfang slutter.
Med de 6 sidste Stropher heir sammenholdes de 0vrige
Beretninger om Ragnars sidste Ord, som man har tilbage,
nemlig Saxos, som jeg desaarsag ovenfor anf0rte ftildstceu-
dig og Ragnars Sagas. I Pergaments - Oldbogen af denne
Saga berettes, at, da Ormene hceftede ved ham paa alle Sider,
sagde han: GniSja inundu nu grisir, ef (jeir vissu, hvaS
himi gamli t>yldi (al. li&i), og kvad si den:
73
Orrustur hefi’k dttar,
j}aer er agaetar Jd6uu,
(ger&a’k morgum moimurn
mein) fimtigi ok eiua;
d. e. Jeg liar holdt 51 Slag,
gjorde mange Maend Meen) ;ej
vorde min Bane ; det haendes
Ilian selv mindst vamter.
Ok enn kvaS hann:
eigi hugSa’k orraa
at aldrlagi minu,
|iat verSr mjok morgu sinni
er minust varir sjalfan.
som tyktes beroramelige (jeg
jeg troede, at Orme skulde
meget mange Gauge, hvad
GniSja mundu grisir ok harSliga hrina,
ef galtar hag vissi, hafa mik sogit ormar,
mer er gnat at [granSi] nu mun ek narr at bragcft
grafa inn rbuum sinum, ok nasrr dyrum deyja.
d. e. Grynte yilde Grisene,om de yidste Galtens (Omens)
Tilstand ; mig er (Onnenes) Biden til D0d ; de grave ind medderes Brodde, hvisle haardelig, og have mig suget, nu er
jeg snart ct Lig, og d0er den herlige D0d. (jfr. mine Nor-
diske Kasmpe-Historier I. y. S. 58-59. 163-164 og S. 222-225,
paa hvilket sidste Sted disse tvende Viser med Yarianter og#
kritiske Anman-kninger ere aftrykte).
I det f0rste Distichon af den anden Strophe, som i An-lialerne Nr# 417 i 4. af den arnamagnceanske Samling
, ud-
. trykkes lidet auderledes: grina numdi grisir, ef galta hoi
vissu ,opdager man Kilden til de Ord, si suculce verris sup-
plicium scirent o. s. v., som Saxo beretter, at Ragnar har
fojet til, efter at han havde opregnet sine Bedrifters Raekke.
I den forudgaaende Beretning om Ormenes Sliden synes
Saxo derimod at have taget mest Hensyn til det 2det Disti-
chon i den 27de Strophe af Krakumal. Sammenholder mandernaest de tvende ovenauf0rte Viser med Krakumals Slut-
niug, saa finder man den f0rste Yises f0rste Iiemistichiuni
med liden Forandring i Krakumals 28de Strophe Y. 2-4; og
V. 5 og 6 af samme Vise findes i Krakumals 24de Strophe
V. 5-6, blot med Varianteh, Ellu isledenfor oriua,
Begyndelsen af den anden Vise:
GnicSja mundu grisir ef galtar hag vissu o. s. v#
er udf0rt i et hojere Skjaldesprog i Krakumals 26de Strophe
:
Her vildu nu allir ef vandliga vissi
burir Aslaugar brondum of viSfarar ossar o. s. v.
hitrura Hildi vekja,
74
Beretningerne om Ormenes Slideu i samme Vises V. 3-4 °S
i deu 27de Strophes V. 3 4 staae omtreut i sanime Forliold til
liinanden. Det samme er muelig ogsaa TiHrcldet med del
sidste temmelig ufortolkelige Distichon af den anden Vise
sammenlioldt med det sidsle Distichon af Krakumals sgde
Strophe.
Da nu de tvende mcerkelige udtryksfulde Vers:
Grynte vilde Grisene, om Galtens Kaar de vidste,
ved at de gjentages haade i Saxos Kronnike, i alle Afskvifterne
af Ragnars Saga,det af Thorkelin udgivne historiske Brud-
stykke Nordymra, S. 8i og de ovenanf0rte Annaler, fortjene
Trovan-dighed som aigte, saa synes samme at burde tilla;gges
ogsaa de 0vrige Vers saavel i denne som i den foregaaende
Vise,
saa at Ragnar antages under sine Pinsler at have
brugt do i disse tvende Viser forekommende Udtryk, der
ogsaa ligne meget efter at viere improviserte.
Disse Viser kunne da antages at have tjent som Grund-
lag for selve Dronuing Aslfig eller JBragc hin Gamle eller
hvilkensomhelst anden ypperlig Digter, der liar for0get
Krigssangen om Ragnars Bedrifter med de skjonue Stropher
om hans Helted0d, for som eet sammenhasngeiide Drapa at
sjunges i Dronningens Hal og i Fremtids Kampe.
Da saaledes denne Unders0gelse har ledet til at erkjende
Krakumals Aigthed og endogsaa afgivet Sandsynlighed for,
at selve Kong Ragnar tildeels kan have vceret Forfatter, saa
synes dette Kvad, som eet af de allcrmcerkeZigsteMindesin&r
-
ker, der ere levnede os fra den hedenske Oldtid, og som
det addste os opbevarede fuldstamdige historiske Kilde-
skrift i det danske Tungemaal, vel at kunne fortjene en
omhyggelig krilisk Udgave, og for at give denne her frem-
trasdende, saavidt det stod til mig, den stdrst niuelige Fuld-
suendighed og Kbjaglighed,hat jeg omhyggeligen benyttet
alle de Hjaelpemidler, jeg til dette Vrerks Oplysning i de
hervaerende offentlige og private Bibliotheker og Haandskrift-
samlinger havde Lejlighed til at overkomme. Men for jeg
gaaer over til at omhandle disse, vil jeg forudskikke en Op-
tegnelse eftev Tidsf0lgen og Uuderretning om de tidligere
Udgaver og Overszettelser af Kvadet, saavidt jeg er kommentil Kundskab om dein.
75
Udgaver og Oversaettelser.
1) A.llerf0rst blev Lodbrokskvadet udgivet af den lasrde
Ole Worm i hans RnnR Seu Danica litcratura anti-
qvissima,vulgo Gothica dicta
,cui accessit de prised Da-
norum Poesi dissertatio . Ilafnice 1636 i 4. Her findes
Originalen trykt med Runer og ledsaget med ordret la-
tinsk Overscettelse samt .Anmasrkninger tilfojede. Saavel af
Udgaven, som af sin 0 versa2ttelse har ‘Worm, der maatte
bryde Isen til dette vauskelige Digts Fortolkning, megen
Fortjeneste,og man maa suarere beundre, at hail med
de Hjadpemidler, som da vare for Haanden, liar bragt
det saavidt, end opholde sig over, at Udtagningen paa%
ilere Steder er forfejlet.
2) Af detie Ole Worms Vairk udkom 1651 en ny Udgave i
Folio ,livor Kvadet findes ligesom i den forrige. Autal-
let af Trykfejl, som findes i den, for0ges her med ad-
skilligc is$r ved Forvexling af Runerne Ma&r og YrY* /k. Anniairkningerue ere paa enkelte Steder for-
0gede.
3) Aaret derpaa har man allerede en scerskilt nydansk
Oversaittelse under Titel : Bildur D anskur
:
Det er
den Danske Bilde eller Kaarde,preesenterende en gamle
Kjempe-Vise om danske Mands Tapperhed oc mandelige
Gjerninger,dictet af Regner Lodbrog
,en Pnevolds-Kongc
udi Danmark;paa det danske Sprog
,som nu brugelig
er , af den gamle uscodvanlige danske udscet, med smaae
Porklaringcr udi Brederne lwor behov gjores af Chri-sten B er nt szon Wiborg : (o : Viborgenseren).
Med Motto:
Il0r danske Mand! gak ej forbl,
Et Oje kast kun f0rst herii
Om du har Lyst til Pris og Dyd,
Lees mig, det skal Dig ej fortryd\
Prentet Aar 1652.
Trykkestedet er ikke angivet. Skriftet bestaaer af 6 Blade
i 4 . Af dette Skrift gives der, saavidt bckjeudt, nu kun
76
eet Exemplar, der opbevares paa det store Kongelige
Bibliothek,ttog hvis Blade ere saa m0hedte, mugne, skj0re
og forraadnede, at Tidens Tand meget snart vil kuime
faae Bugt med deni.” Paa Titelbladets omvendte Side
lapses blandt andet f0lgende: «Thi saadau Lystiglied (Yi-
ser til tapre Maends Pris) er ligesom Yadvkeren udi
et Sejervaerk, der lader Ungdommen ikke sove lien udi
Vanartigheds og Fulheds slennne lastelige og forgiftige
Sovn. Iblandt andre saadanne yore ganileDigte og Viser
er denne efterf0lgende en meget besynderlig, bvilken en
af vore gamle hedenske Konger ved Navn Regner Lodbrog,
i sit Fajngsel, kort for sin D0d haver lagt om sin og
sine danske Maends Manddom og Krigsbedrifter. Der
fmdes udi hende mange vigtige og synderlige Stykker,
som ere ligesom Stacrkodders gloendeMijlkul for den lieb-
habende og cavallerske Ungdom. Og efterdi den gamle
Danske, som tilforn var brugelig her i Danmark, er nu
her ubrugelig, kan ikke lettelig forstaaes, samt og efter-
som der fiudes udi dette Rige mange acrlige Knaber, somhar stor Lyst til saadau Videnskab, da haver jeg niig fo-
retaget , den paa saadau Danske, som nu i Brug hos os
er, at oversale, og dog efter hasderlig og hojlaerde MaudD. Oluf Worms Raad lempet niig ogsaa nogenledes efter
den gamle Stil, det meste mueligt var,” Dette lille Skrift har
haft den betydelige Lykke at blive afhandlet i en egen Fore-
lsesning af vor beromte Literator Prof. JR. Nyerup,hvilken
under Titel:(lBildur DansJcur
, en Bogruin eller Regner
Lodbrogs D&d&sang fuides i Maanedsskriftet Dansk
Minerva for 1819 S. 481-524* Hans Yttring om Skriftet
lyder saaledes:
(S. 490-491) «Uagtet man maa tilstaae,
at Christen Berntszons Arbejde for os nu har foje Vaerd,
forholdt det sig,da det f0rst kom frem
,ganske ander-
ledes. Man betaenke,. at danske Latere derved deelagtig-
gjortes i Nydelsen af et Digtervaerk, hvis poetiske Vaerd
det ene Folkeslag efter det andet, Evropa rundt, har
erkjendt ved at iudlemme sainine liver i sit Lands Li-
teratur.”
4) Denne Christen Berntszons Oversadtelse blev med nogle
Forbedringer indrykket i Peter Syvs Udgave af Kcevi-
peviserne 1695* uEog er Oversaettelaeu endiui her saa
77f
fri, at ikke blot den poetiske Kraft, men endog Origi-
nalens Mening er gaaet ganske tabt.”\
5) I Aaret 1723 udgav den hollandske Sproggransker Lam-bert ten Kate sin Anleiding tot de ICennisse van het ver-
hevene Deel der Nederduitsche Sprake,Amsterdam . st. 4*
I dette sit beromte Vajrk (Erste Deel S. 79-108) opiog
Forfatteren den Wormiske Text og latinske Oversajttelse,
og vedfojede desuden en ordret liollandsk Oversajttelse og
en Deel Anmajrkniuger (jfr. S. 51-520 Titelen lyder
her: Oud-Noords Gedigt van Regner Lodbrog. uMen da
ban ikke gjorde sin Oversajttelse for at vise Sangens
poetiske Kraft, men for at anstille en Sprogsammenligning
mellem det Nordiske og Hollandske, saa liavde Kritikeu
og Smagens Historie kun vundet lidet derved.”
6) 1737 udgav Erik Julius Bjorner sine Nordiska Karnpa-
Dater,
i en Sagajlock samlade om forna Kongar ochlljdl-
tar ,Stockholm. Fol. Her findes Sagan af Ragnari Loja-
brok og sonum bans, hvori (S. 43-51) Lodbrokskvadets
Original med svensk og latinsk Oversajttelse.
7) 1756 udkom: Monumens de la Mythologie et de la Poesie
des Celtes et particulierement des anciens Scandinaves ;
pour servir de Supplement et de Preuves a VIntroduction
d histoire de Dannemarc,par Mallet ; Copenhague , in 4 .
Blandt de her vairendo Skjaldekvad har Lodbrokskvadet
den f0rste Plads; dog findes her ikke nogen fuldstajndig
Oversajttelse, men et, dog med Smag gjort, Udvalg af de
skjonneste Tanker. De 22 f0rste Stropher ere sanimen-
smeltede i 4 , og det Hele udgjor her ikkun 10. Enkort Indledning er forudskikket S. 150-151 ; dermest f0l-
ger selve Ode du Roi Regner Lodbrog,S. 152-154*
8) Five Pieces of runic poetry,
translated from the islan-
die language,London 1763? 8 * Her findes en aandrig,
men fri ,engelsk Oversajttelse, betitlet : The Dying Ode
of Regner Lodbrog S. 27~42> efter en forudgaaende kort
Indledning S. 23-26. Bag i S. 88-92 er Originalen af-
trykt efter Ole Worms Literatura Runic, llafnice 1636.
Forfatteren til dette Vajrk er den beromte irlandske Biskop
Thomas Percy (jfr. Nyerups Bildur Danskur, S. 501-504).
9) TvQraiov tci aoj^opsva, Tyrtad qvee supersunt omnia,col-
legit, commentario illustravit , edidit C, A> Klotzius. Alien~
78
burgi 1767* I den bag i tilfojede Afhandling De carmi'
nibus bellicis qvorundam populorum bar den laerde Udgi-
ver til Sammenligning met! Tyrtaeus’s Krigssange ogsaa
S. 211-221 indf0rt Lodbrokskvadet i Bjorners latinske
Oversaettelse med tilfojede Anmaerkuinger tildeels efter
"Worm, og enkelte Parallelster af Mallets franske Over-
saettelse.
10) Northern Antiquities : or, a description of the Manners,
Customs,
Religion and Laws of the ancient Danes ,and
other Northern Nations ; including those of our own Sa-
xon Ancestors. With a translation of the Edda, or Sy-
stem of Runic Mythology,and other Pieces from the An-
cient Islandic Tongue. Translated from Mons. Mallets
Introduction a VHistoire de Dannemarc. With Additiont
7ial Notes by the English Translator. Volume II. Lon-
don 1770’ Her findes S. 228-233*. Extracts from the
ode of King Regner Lodbrog, og S. 234 - 236 Remarks
on the preceding Ode. Forfatteren er den foran omtalte
irlandske Biskop Thomas Percy.
11) Die Isldndische Edda, Das ist : Die geheime Gottes-Lehre
der dltesten Ilyperboraer , im Jahr 1070 bis 1075 aus al-
ien runischen Schriften mit lateinischen Buclistaben zuerst
edirt von Sarnund Froden ; hierndchst im Jahr 1664 von
dem IConigU Ddnischen Rath Resen in die Ddnische und
Lateinische Sprache iibersetzt besotget, und nun in die
Hochteutsche Sprache,
mit einem Vcrsuch zur rechten
Erklarung iibersetzt und edirt von Jacob Schimmelmann
,
Stettin 1777. 4* Her findes S. 72-81*. Ode des Konigs,
Regnar Lodbrugs, so im Gefdngnisz zu London an den
Stichen der Schlangen Anno 817 gestorben ist. Forfatte-
ren siger vel S. 69, at hau vil give en tro Oversaettelse
af dette Digt, men man finder dog, hvilket hau ogsaa
selv bemasrker S. 76, ikke uden en tydsk Oversaettelse
af Mallets Udtog; hvorhos dog bag ved ere fojede nogle
Here Uddrag af Worms Oversaettelse. Saavel bin Over-
saettelse som disse Uddrag ere forfattede uden tilstraekke-
lig Iudsigt og Flid.
12)Dajiske Sange af det celdsle Tidsrum, indeholdende blandt
andet nogle Danske og Norrske Kongers Bedrifter . Af det
gamle Sprog oversatte [af Sandvig], K)0benhavn 1779* 8*
V
79
Heri flndes S. 37-51 Bjarkemaal,sjunget afRegner Loth-
hrog. Ojn denne med saa megen Flid udarhejdede Over-
scettelse vil jeg lade Forfatteren selv tale: „Jeg har saa
nbje* som mueligt,” siger lian, Ufulgt liver Linie, ja end-
og oversat liver Translation,
i hvor uforstaaelig den end
maatte falde , for at give en nogenledes Idee om denne
store Skallds Smag i Digtekunsten.”
13 )Essai sur la musique ancienne et moderne. Tome second,
a Paris 1780* Chapitre IX indeholder Chansons da JJan-
nernark, de la Norvege et de Vlslande. Iblandt disse fm-
des : Chansons anciennes Scandinaves, comme on les chant
e
encore en Islande ,som begynde S. 402 med Noder til
Lodbroks-Kvadets 25de Strophe,
efter den Melodi, som
den lasrde Istandcr John Olafson tonede for Concertme-
ster Hartmann og Conferentsraad Jacobi (jfr. Kyerups Ud-
sigt over Nordens Poesi og dens Literatur S. 43)* Afden 25de og 29de Strophe findes en tro fransk Oversast-
telse, som upaatvivlelig ogsaa skyldes samme La?rde. Hele
Mallets Overscettelse or desudeu aftrykt S. 412-414* Disse
i dene Ya3rk opbevarede Noder lader jeg her f0lge ud-
f0rte til Sang, som skyldes Hr. Lieut. Keypers Beredvil-
lighed.
14) The death song of Regnar Lodhrock, by Hugh iJownman
1781 »I 4* Denne Udgavc har jeg ikke kunnet traeffe paa.
15) Lodbrokar-Quida ; or the deathsong af Lodbroc ; now first
correctly printed from various manuscripts , with a free
English translation . To which are added , the various
readings ; a literal Eatin version ; an Islando-Latino glos-
sary; and explanatory notes . By James Johnstone. Frin-
ted [Kj0benhavn lios Aug. Fred. Stein] 1782. Ill Sider
i B* Forfattereu var Praist hos den engelske Minister i
I\j0benhavn. Til dette sit Arbejde havde han, som han
selv siger, megen Hjadp af en land Iskender, som han
dog ikke naevner,men som man veed , var niivaerende
Etatsraad Thorkelin. Den latinske Oversscttelse er tro og
aandrig, den engelske er med Behold af Originalens Aaud
lidt mere fri. Glossariet er nbjagtigt, og gjennemgaaer
hele Sangen Ord for Ord. Dot Hele er et Arbejde, hvor-
ved Kvadets Fortolkning har vundet ueudelig lueget.
t
80
16) Nordische Blumen von Friedrich David Graeter. Leipzig
1789. 8* Spidsen i dettc skjonne Yaerk optager : Regner
Lodbroks Todesgesang,aus dem Original ubersetzt
, S. 4"22,
ledsaget med Anmasrkninger S. 22-40.
17) Neue Schriften von Karl Viktor Bonstetten,
zweiter Theil,
Kopenhagen 1800. Det tredie Stykke i denne Samling
udgjor : Einleitung zu Ragnar Lodbroks Saga S. 165-200?
hvorefter i det fjerde Stykke selve denne Sagas For-
tydskniug f0lger under Titel : Saga von Ragnar Lodbrock
und seinen Sohnen S. 204-306. Sagaen er oversat efter
Bjorners svenske og latinske Oversajttelse,
dog tildeels
efier Originaleu, med en indf0dt Islamders Hjsclp. Den
prosaiske Overssettelse af Lodbrokskvadet, som her ved
en Skrivefcjl liar faaet den urigtige Overskrift Bjarmala
for Bjarkemaal, staaer S. 267-280, ledsaget med enkelte
korte Anmasrkninger. Forfatteren har benyttet Etatsraad
Thorkelins Raad. Oversaettelsen er meget aandrig, men,
skjont i Prosa, aldeles fri og unojagtig.
1$) Lodbrokar- Qvida,carmen gotliicum
, famam Regis Rag-
nari Lodbrochi celebrans [Disputationes sex editce Prcesi-
de Nic, Ilejir. Sjoborg], Lundce, 1802. 77 Sider i 4. Ef-
ter en kort Indledning f0lger Kvadet i Grundsproget medliosfojet, paa Here Steder forbedret, latinsk Oversaettelse
og Glossarium, livilket for storste Deel f0lger JTohnstones.
19)Miscellaneous Poetry by the lion, IV, Herbert
, Vol. IT,
London 1806 > ogsaa med Titel: Select Icelandic poetry
,
translated from the originals with notes, I anden Deel
heraf, S. 34-49, findes the dying song of Regner Lodbrock
i en aandrig engelsk metrisk Oversaettelse af denne vort
gamle Bogvresens Beundrer og heldige Dyrker, af livis i
vort Modersmaal forfattede Tilegnelseskvad til K. Anker,
jeg her tillader mig at nedskrive f0lgende dejlige Linier
:
Forlader mig, o Muser, om jeg her
Opvaskke tor den danske Lires Sang
F0rst i et fremmed Land! Yel kjender jeg
Min Svaghed til at synge Danmarks Roes
I Danmarks skjonne Sprog!
Mig er det nok,
At jeg fra Island og fra Norges Kyst
Kan friske Krandse bringe til min Yen.
81
20) Saggio istorico su gli Scaldi o antichi poeti scandinavi di
Jacopo Graberg di Ilemso. Pisa 1811* 8. X dette Skrift,
som er tilegnet Drowning Carolina Napoleone af begge
Sicilierne,
findes en italiensk Oversaattelse af Lodbroks-
kvadet S. 65 ^ 68 ,dog ikke efter Originaleu ,
men efter
Mallets franske. Ogsaa enkelte Anmankniuger ere til—
fojede,
deels under Overssettelsen , deels bag i S.
208-210 * Forfatteren, der ved Here aandrige Skrifter
bar gjort Sydboerne nsermere bekjendte med Nordens
Oldskrifter, er nu kgl. svensk Consul i Tripolis.
21) Nordische Blumen von Friedrich David Graeter . Zweite
Ausgabe 1812* Her findes den af Nordens gamle Bog-
vasseu saa uendelig meget fortjente Forfatters Oversast-
telse af Lodbrokskvadet noget forbedret og ledsaget af
indledende og kritiske Anm®rkninger S. 9-82, et koste-
ligt Arbejde, der er forfattet med ligesaa dyb Sprog- og
Sagkundskab, som sand nordisk Skjaldeaand. Hvad der
her is$r ogsaa maa glasde enliver det gamle Kordens
Ven, er, at der bebudes en ny Udgave af Kvadet for
Tydskland efter Jolmstones M0nster, med kritisk Ind-
leduing, forbedret islandsk Text og en rytlunisk Over-
siEttelse ved Siden, samt fortl0bende historiske, kritiske
og philologiske Anmaerkninger,
og et fuldstamdigt is-
landsk-tydsk Glossarium. De bag Fortydskningen tilfoje-
de Kritische Zusdtze vise fuldelig, hvor sasrdeles meget
der ved selve Udgaveu vil vasre yundet til Kvadets Op-
lysning; og det vil ghede mig saare meget, om min najr-
vsereude Udgave af Kvadet vil fremskynde hint Vaerks
Udgivelse, for at ogsaa den tydske Lrcseverden kan lettes
Adgangen til at skatte dette kostelige Mindeskrift.
22) Altnordisclie Sagen und Lieder,
ivelche zum Fdbelkreis
des Ileldenbuchs und der Nibelunge/i gehoren, Ilerausge-
gelen durch Friedrich Heinrich von der Hagen . Breslau
1814-1815* I Zweite Sammlung findes Bj timers Text
af Ragnar Lodbroks Saga aftrykt og i samine Lodbroks-
kvadet S. 161-171 med tilfojede Variauter efter 'VYorms
og Johnstoues Udgaver.
23) Iceland or the Journal of a Residence in that Island du-
ring the years 1814 and 1815 by Ebenezer Henderson .
Edinb. 1818* X 2det Bind findes baade Grundskriften
6
82
og engelsk Oversasttelse af Lodbrokskvadet,begge tagne
af Johnstones Udgave.
24) Bildur Danskur, eii Bogruin eller Reguer Lodbrogs
D0dssang. (Eii Forelassniug af R. Nyerup),indrykket i
Dansk Minerva, Junii 1819. Til Slutning lader vor for-
tjente Literator her f0lge : Skyggerids eller Paraphrase
af Reguer Lodbrogs Bjarkemaal, forfattet fra Tid til an-
den af Christen Berntzon, Peder Syr, og Rasmus Nye-
rup. S. 511-524* Om dette sit Arbejde yttrer han sig:
t{Jeg Yil vsere saare glad,hvis mit Flikkeri fik af Kunst-
dommere det Skudsmaal, at saa meget som Syvs UdgaYC
overgaaer Yiborgs, saa meget er Nyerups bedre end
Syvs.” Jeg haaber , at enhver Kunstdommer vil erkjen-
de, at Sangen i denne Form har ved den sidste Omarbej-
delse Yundet betydelig mere end ved den f0rste, baade
i Henseende til digterisk Yard og til Overensstemmelse
med Originalen. Dog, da Forfatteren har, for at gjore
Sangen cantabel efter den gamle Tone til Syvs Fordansk-
ning, fulgt dennes Yerseart, er det naturligviis en fri
Oversasttelse, man her har for sig.
25) I mine Nordiske Kcempe-IIistorier ± B. 3 H. Kblivn. 181 9»
S. 82-96, bag ved Ragnar Lodbroks Saga, har jeg udgivet
en dansk Oversasttelse af Krakumal , som her er indf0rt
med adskillige Forbedringer.
26) Fie rtil kommer, at Bartholin i sit beromte Yasrk Anti-
qpitates danicce anf0rer mange Steder af Kvadet. At
han har fulgt et eget Manuscript antyder han S. 425*
Ligeledes anf0rer Stephanius i sine Not® in Saxonem et
Par Stroplier, jfr. Olai JVormii et ad eum doct.
epist. Ilfn. 1751, S. 157, 15S, 160, 163.
Af Kvadets 8 sidste Stroplier lindes en tydsk metrisk
Oversajttelse i Ossians und Sineds Lieder. Fritter Bandt
Jl ien 1784, i den der forudskikkede Hugo Blairs Kritische
Abhandlung iiber die Gedichte Ossians, p. XII - X^r
*
Denne Oversasttelse er tagen af Neue Bibliothek der scho-
nen Wissenschaften und der freien Kiinste, Lpz. 1765*
Vol. II. S. 250. Den er forfattet efter den latinske
Oversa3ttelse af en Unasvnt.
En ny engelsk Udgave af Ragnar Lodbroks Saga,
og altsaa formodentlig tillige af Sangen, omtaler F. II
83
v. d, Hagen i Fortalen til Altnordisclie Sagen und Lieder,
Zweite Samml. ,S, XXVI, men en saadan har
jeg ikke
kuiiiiet komme paa Spor efter.
Ved denne naeryserende Udgave af
Grundskriften ere f0lgen.de Hjaelpe-
midler afbenyttede:
1) En Pe rgaments-Codex afRagnars Sa g a Lo (5-
broker i Haandskriftsamlingeu paa det store kongelige
Bibliothek , efter al Rimelighed ikke yngre end Begyn-
delsen af det 15de Aarhundrede. Denne Oldbog, som
i na?rva?rende Udgaye benasvnes med Bogstavet M, blev
i Aaret 1821 funden i en Krog paa Kunstkammeret. Et
nbjagtigt kobberstukket Facsimile af en heel Side i den
lader jeg f0lge. Det iudeholder foroven Slutningen
af Ragnar Lodbroks Saga og dernasst Begyndelsen af
Krakumal. Af det paa dens sidste Side staaende Bo-
maerke L L o : Lupus loricatus eller JB ry njulf og
Aarstallet 1641 seer man,
at det er den samme Codex,
som Biskop Brynjulf Svendsson nedsendte til Kong Fre-
derik deu Tredie, men som allerede kort Tid efter JSed-
sendelsen koin bort, saa at Kongen nogle Gauge forgje-
ves lod den efters0ge , ora livilket Torfceus (Torfceana
p. 51-52) giver denne Underretning: uNullum auteni
membraneum exemplar,quantum scio , historice Ragnaris
superest, Bis de illo omni seculo gloriosiss . memorice Re-
gent JDominum meum clementiss. Fridericum tertium ju-
uenis interpellare non eruhescebam , eo conjidentius,quod
Tliorarinus £iriciusf
qui Ilalfdani Nigri uitam scriptis
promulgauit,
mild confirmasset , se ab episcopo Scalhol-
tensi insigni uiro , Mag . Brynjolfo Suenonio transmissum
ei tradidisse ,quod deinde ipse Rex aliquoties requirere
dignatus non inuenit.” Kvadet f0rer her allene den Ti-
tel: Krakumal,skreven med r0d Farve, livilket end me-
re bestyrker Identiteten af nasrvasrende Codex og den,
Brynjulf Svendsson ejede , eftersom ban i et Biev til
84
Olaus Worm, dat. Skalholt den 28de Juli 1651 (O. JVot-
mii et ad cum doctorum virorum epistolce T» II, S, 1057?
jfr. 1061) siger ora Lodbrokskvadet : (iEt poema in mem-
branaceo codice meo titulum hunc [Kr&kumal] rubrica
scriptum prce/erl’
:
Kvadet indtager Codexens to sidste
Blade , dog saaledes , at Sagaens Slutniug optager de tre
0verste Linier paa det f0 rste af disse Blades forreste Si-
de. Krakumal flndes ikke her fuldstaendigt ; f0rst fattes
den 16de Strophe, dernsest raekker Codexen ikkun til
den 22de Strophes 5te Yers, saa at det sidste Ord, den
liar, er „sytir.” Det sidste Blad med Resten er desvcerre
horte, men er dog allerede gaaet taht, for Biskop Bryn-
julf Svendsson fik Codexen til Eje, thi det ovenanf0rte
Bomaerke og Aarstal staae nederst paa den sidste af de
tilvaerende Sider. Codexen er , saavidt den raekker, lagt
til Grund for den herefter f0lgende Udgave, saaledes at
endog dens Orthographi med straengNbjagtighed er fulgt.
Ved at forfatte den Afskrift, hvorefter Trykningen er
skeet, har jeg straebt at bruge al den Forsigtighed,som
Arhejdets Vaerd fort) elite, og hvortil dets Interesse op-
muntrede mig, og siden har jeg, for at vedligeholde og
for0ge tro Nojagtighed,here Gauge sammenholdt min
Afskrift og ligeledes hvert Correcturark med Memhra-
nens Grundtext. Hvor eet eller here Bogstaver eller
Ord ere ulaeselige ,har jeg angivet det ved Punkter.
Dette er is«r Tilfaeldet ved Membraneiis sidste Side, som
paa enkelte Steder er udslidt af noget Traebindet sam-
menholdende Seglgarn, der indvendig danner trende Foi*-
hojninger. Hvor derimod et Ords Lcesning er uvis ,har
jeg tilfojet det i Aumaerkniugerne.
Afskrifter, hvor Kvadet fremdeles flndes i Forhin-
delse med Ragnar Lodbroks Saga:
2) Et Papirs - Haandskrift Nr. 6 i Folio af den Arnamag-
liaeanske Haandskriftsamling,
skreven af Prassten Jon
Erlendsson i Villiugaholt med latinske Bogstaver. Kva-
det findes hag ved den her indeholdte Ragnar Lodbroks
Saga under Titel: Krdku mdlj er sumer kalla Lo^brok-
arqvidu.. Efter dette Haandskrift er den Deel af Kva"
det, som fattes i Membranen, nemlig den 16de Strophe
og fra Ordet usa” i den 22de Strophes 5te Vers til Eu-
85
den, tagen, livilket alt er indslultet i Parenthestegn.
Haandskriftet har Yarianter tilfojede 1 Rauden med Af-
skriverens Haand for det meste efter Worms Udgave.
Den 0vrige Deel af Kvadet i denne Afskrift er,
ligesom de f0lgende Afskrifter , der alle ere paa Papir,
og Udgaverne afbenyttede til de under liver Strophe
staaende Varianter. Ved at auf0re disse har jeg ikke ta-
get Hensyn til den Forskjellighed, som blot vedkommer
Orthographien, undtagen hvor den er meest maerkelig el-
ler sasregen. At jeg heri ,saavelsom i ogsaa at anf0re
• •
Yarianter, der endog ved f0rste Ojekast af den Kyndige
sees at vaere aldeles meniugsl0se,har vacret mere vidt-
l0ftig end det ved et Vasrk af storre Omfang var mue-
ligt elier onskeligtj er skeet for desto tydeligere at
fremstille de forskjellige Udgavers og Afskrifters Beskaf-
fenhed og Yajrd. Hvor der findes Yarianter tilfojede i
Rauden paa Afskrifterne, tilkjendegives det ved et til
Afskriftens Maerke fojet m,
3 ) Afskriften Nr. 7 i Folio af deu Arnamagnaeanske Sam-
ling, med Asgejr Jonssons Haand. Med samrne Titel
som i forrige Afskrift, staaer Kvadet her som Sagaens
62de Kapitel.
4) Nr- 1006 i Folio af den aeldre kongelige Haandskriftsam-
liug [R], hvor Ragnar Lodbroks Saga staaer forrest i
den der vasrende Sagasamliug.
5) Nr. 2 i Folio af den Arnamaguasauske Samling.
6) Nr. 3 i Folio af samme Samling ,der er en temmelig
ny Afskrift, og hvori findes adskillige Rettelser med Arne
Magnusens Iiaaud tildeels efter "Worms Udgave.
7) En Afskrift i 4 * ,hvilken Etatsraad B. Thorlacius af sin
Samling godhedsfuld havde udlaaut mig [Th.] I denne
staaer Kvadet , ligesom i Bjorners Udgave, inde i selve
Sagaen,
isteden for at det i alle de foregaaende staaer,
som en saerskilt, af Sagaen uafhaengig, Behandling af
Ragnars Levnet, bag ved Sagaen. Foran Kvadet i denne
Afskrift staae de tvende Yiser, som vel ikke findes i
Bjorners Udgave, men som ellers i alle de 0vrige Haand-
skrifter af Sagaen, saavel i de ,der have Krakumal bag
ved, som i de, der aldeles ikke have dette Kvad,findes
ved Fortadlingen om Ragnars D0d. Kvadet f0rer her
86
Overskrift: Bjarka-Mal, og har f0lgende Indledning,
svarende til Stedet: I f^essum ormagarcft orte Ragnar
Kongur Bjarkamal, er sumer kalla Krakumal ecSr LoS-
brokarqviSu, sem so hlj6|3ar. Efter Kvadets Slutning staaer
:
W. Th. J. s.
Ragnar Rander slegnar, Elle Englands stiller
Riste i Jele mistur,
Hrotta hordum beitte
hlaut bol linna sjole,
Olle dauda 6-hollum,
Kvala i kvolldum scliola
qvad malBjarka gladur;
oc voru ini menu tilsetter at rista [oetta kvasde epter hon-
um a ferstrend kjelle, oc mi lsetur liann lif sitt oc er
fterdur ibrott J^adan;
d„ e. Ragnar ristede de slagne Skjolde i det taage-
de Krigsuvejr, Kongeu hug med det haarde Svierd,
[og] erhvervede sig Ormens Leje [o: Guldet] ;Elle, Eng-
lands Kouning, forvoldte ham den umilde D0d; i Kva-
lers kvalte [kva3lende] Skole kvad han glad Bjarkes Maal.
Og bleve nu Maend satte til at riste dette Kvad ef-
ter ham paa en firkantet Krevle, og nu lader hau sit Liv,
og blev f0rt bort derfra.
Laeser man i Y. 4. bol, hvilket dog Heelassonancen
forbyder, da blev det at oversaette : erholdtKval af Ormene.
Denne Afskrift f0lger en meget s0gt og archaiseren-
de Orthographi. Den harVersene opstillede linieviis li-
gesom alle de 0vrige Papirsafskrifter,men meget fejl-
fuldt, da Afskriveren ikke tilstraekkelig har kjendt den
islandske Metrik.
Hertil kommer
:
8) Udgaven i Bjorners Nordiska Kampa-Dater [B]. Kvadet
staaer her inde i Sagaen ved Fortaallingen om Ragnars
D0d med f0lgende Indledning og Titel : I fsessum or-
magarcJe orte Ragnar LoSbrok Bjarkamal,
J^aug er her
eptir fylgja. Orthographien er archaiserende og slet. Afat Here af Trykfejlene i Worms sidste Udgave ogsaa fm-
des her ligesom i den foran naevnte Afskrift Th. ,sees
det, at disse have fulgt denne Udgave.
Afskrifter og Udgaver, livor Kvadet ikke findes i
Forbindelse med Ragnar Lodbroks Saga:
9) Nr. 276 i 4 - af den kongelige Ilaandskriftsamling [K]»
som er en Afskrift af et Exemplar med Assessor Arne Mag-
87
misens Haaud, som faudtes i bans Samliug i Nr. 761i 4.
10) Nr. 738 i 4 af den Arnamagna^anske Samliug', som in-
deholder Ed da e^nr Samtok fornra aefintyra og Daeme-
sagna ; hvori og findes en Deel af Lodbrokskvadet, uem-
lig fra Regyndelsen indtil Strophe 17, Vers 5 [UJ. I
samtlige disse Afskrifter, hvor Titelen ikke er anf0rt,
er den den samme, som i Nr. 6 i Folio.
11 ) Kvadets Udgave i Worms Danica literatura antiqvissima
Hafnise 1636 [W]. Da man maa antage, at Worms Text
er tagen af en umiddelbar Afskrift af en Pergamentsco-
dex , som nu er tabt, saa liar denne Udgave for os me-
get Vaerd, og maa is$r komrne i fortrinlig Betragtning
i de Stropher,som fattes i vor Membran. At der Iig-
ger en nu tabt Membran til Grund for den, kan sluttes
af et Brev fra Magnus Olafsen til Ol. Worm (OL JVor-
mii et ad eum doctorum virorum epistolce S. 363) dateret
Laufasii in Islandia den 28 Aug. 1632, hvori det hed-
der: ttVerum hisce diebus fortuito ad manus erat libel-
lus,
qvi ad calcern habebat Ra gnar
i
L o db r ok,prisci
Danorum regis fatalem Cantilenam , sed ob nigrorem
membranes et vetustissimam scriptionem lectu difficillimam.
Ram demum laboriose erutam , /me, qvo vides,modo ex-
plicui — Danica interpretatio , ut facile cernitur , mi-
hi vix favet. Declarationem ergo hujus cantilence poterit
aliqvis Islandus,
Idafnice agens,qvi lingvam bene norit
danicam, facere &c.”;
jfr. Ol. Worms Svar paa dette
Brev, a. St. S. 364* Om dette Exemplar af Raguar Lod-
broks Saga giver Magnus Olafsen ogsaa Underretniug i
sin Enodatio Cantilenarum qvarundam, som opbevares i
Haaudskrift i den Arnamagnaeanske Samliug Nr. 762 i 4*
Efter at have auf0rt den 1 , 3, 4 og 5*e Vise af Ragnars
Saga (see Nord. Ksempe-Hist. I. y. S. 251) siger han:
tiPlures hujusmodi Rhythmi exstant in historia Ragnari
— sed exemplar,
quod nactus sum,
ob vetustatem et
maculas legi nullo modo poterit. Pauca hcec cum R. epice
-
dio cegre tandem erui.” Hin table Membran, hvorom,
her er Talen ,liar altsaa indeholdt Ragnars Saga og bag
ved den Ragnars Kvad.
I
88
12) Et Brudstykke,nemlig den 29de Strophe
,i en Papirs-
afskrift i 4. Nr. 616 i den Kallske Haandskriftsamling
paa det store Kongelige Bibliothek [KIJ. Deune Stro-
phe Andes i den der va:rende Ragnar Lodhroks Saga ved
Eortaellingen 0111 Ragnars D0d.
Johnstones Udgaves Varianter ere ogsaa anf0rte paa
enkelte Steder, hvor de ere forskjellige fra de andres,
men de kuuiie da lueppe ausees for andet, en Udgive-
rens egne Gisninger.
Et Par Afvigelser i Strophernes Orden i disse for-
skjellige Haandskrifter og Udgaver maa benuerkes, nem-
lig; Strophe 7 og 8 f0lge i B, Th, W og Strophe 19
og 20 > i 6, 7, R, 2, 3, K, U, B, Th, "W i omvendt Or-
den af den de have i M. I Anledniug af, at den 16de
Strophe fattes i M, bemicrkes det, at Oldbogens 3die
Side slutter med Strophe 15 og den 4de begynder medStrophe 17, saa det er sandsynligt
, at denne Mangel
blot hidr0rer fra Afskrivereus Forglemmelse.
KRAKY MALEFTER
SKJNDBOGEN MED FORSKJELLIGE LA3SEMAADEROG ANMyERIvKIKGER.
I.
liiuggul) uer med hiorfe.2)
hilt var ei3) fyrer laungv. 4)
er m gautlande gengv. 5)
at grauitnif6) morde.
fa 7) fengv ver foru.
fadan hetuS) mik fyrdar,9)
faio) er ekll) lungolum^) lagdag.
lodborki3) at fui vig. 14)
Rakk ek 15) a ftordar lykkiu. 16)
iiali biartrai?) mala,
1) Hiuggitm, 6, 2, 5, U, TV, 2) hiorvi, 6 og Jl. 3) aei, 5m,Th, TV* 4) longu, Th, TV. 5) geingum; 6 og Jl. 6) graf-vituis, 6, 7, R, B, K; grafvitins
, i, Th, TV; grafoffnis, TJ.
7) far, TJ. 8) heitu, 2ft, 9) firdar, 2 B, TV; firar, K.10) fattes i 6
, 7 , 2 , 5, 2?, X, TJ, H) fattes i 6, 7, 2,
3, B ,AT, 12) e//er limgolum
, iH; lyugaal um, 6, 7,K, 2; liiigal um, 3, lingaulum, 2ft, B, TV. 13) Lodbrok,6 og 0vrige. 14) vige , cle 0pr. 15) Jattes i R. 16) likiu,'Th; licke, Km. 17) biarta, TJ
, L
Vers l. Hjuggu bor foretra?kkes hjuggum, da det ereu almindelig vedtageu Regel, at bortkaste Endekonsouan-teu af Persouernes Fleertal , naar Pronomet kommer uinid-
delbar efter. Hjorfi eller hjorvi, Vat. sing, af hjorr
,
et Svserd; svensk /tor, augelsaxisk heor,m0sogothisk hai-
rus, graisk hog., jfr. Gloss. Eddae P. I.
V. 4. For at tydeliggjore Grunden til mit Valg blaiult
de forskjellige Lajsemaader i dette Vers, yil jeg fremsameBetragtiiing af hver enkelt for sig: Gr avit n is ,
M, Genit.^ Gravitnir. Grd- kommer af grarr
, graa. At vitnir er enf°etisk Beiiasvnelse paa en Ulv, tarer Skalda (Snorra-Eddaasai*tt SkaLdu utgeflu af Rask) S. 17§, jfr. 222. Deraf Ud-
90
trykket i Njals Saga (latine reddita) S. 72 (jfr. Glossar. S.
824) at rjofra vitnis varrar (varir) , at r0dne Bivens L$ber,
en Omskrivning paa at stride. Ligeledes Bruges vitnir Here
Steder i Sasmuuds Edda (Grimnismal XXIII 6, jfr. XXI. 2?
Vafprutfuismdl LIU. Q) til at betegne Feniisulveu ;Gr&~
vitnir bliver altsaa Graaulven. Men det var en Orm ell® 1"
Slange,der if0lge Sagnet laa om Thoras Sal ,
og dette Dyr
synes ikke passende at kuune tillaegges Benaevnelsen Graa-
ulv. Torde man udla2gge vitnir ved Slange (jfr. Prof. Mag-nusens Den celdre Edda I. S. 179 Anm. 81) ,
saa fib man e11
Bencevnelse Graaslangen , der, skjont den ikke var saa pas-
sende soni Grdbakr , Graaryg (i Grimnismal XXXIV 7, jir*
Snorra Edda S. 20, 180) dog lod sig h0re, men en saadan
Bemaerkelse af vitnir er aldeles usikker. — Gr afoffills,Genit. af Grdfojfnir ,
hvilket Ords Brug om en Orm eller
Slange paa to forskjellige Maader kan forklares. Entenmaa man, naar man med U’s Afskriver accentuerer n, tacnke
Ordets Samraensastning Gra-fojfnir ,eller man kan, naar
man lader a vaere naccentueret , taeuke Ordet sammensatgraf-offnir. Fofnir eller JFdfnir forestries i en Orms Skik-kelse
,og bruges i Skjaldesproget om enhver Orm
,hvorfor
det ogsaa fiudes blandt Ormaheiti i Sk. S. 180. Blandt disse
ilndes ogsaa Ofnir. Grafoffnir kan altsaa udlaegges Graaor-lnen eller Gravormen. — G r afv it ins
,bbr ansees for en
Skrivefejl eller Trykfejl for Grafvitnis . — Grafvitnis Genit.
af Grafvitnir. Gravulven synes ikke at vaere en passendeBenaevnelse paa en Orm; men det bar megen Grund for
sig ,at forklare vitnir (af at vita eller af vit) viis ,
kyndig,snild , bvilken Bemaerkelse af Ordet mueligen ved en Meto-nymi, da Ulven tillsegges Snildhed, kan have ledet til og"saa at bruge det om dette Dyr. Hvad enten man nu udle-
der Graf- af at grafa eller af grof ,faaer man en passende
Slaugebenaevnelse den Gravekyndige (Johnstones vafrifossor')
eller den Gravkyndige. Grafvitnir Ilndes og blandt Ormaheiti i Sk. S. 180, og som en mythologisk Ormebenaevuelsei Grimnismal XXXIV
, hvor de under Asken Ygdrasil lig-
gende Orme Goin og Moiu siges at vaere Grafvitners Son'
ner. Denne Ormens Benaevnelse er endog saa almindelig,
at den er brupt, til Guldets poetiske Omskrivning. Saaledes
i et i Sk. S. \(50 opbevaret Kvad af Ejnar Skulason ,hvor
Guldet kaldes Grafvitnis bed' ,Grafvitners Leje eller Sa?ng.
Det hedder der
:
Era ek at ErbJ)a meyjar (laetr stillir grift gulli)
fullgoliga moiu Grafvitnis beif (slitna).
d. e. Siger jeg, at Frodes M0er med megen Allarm malede
Grafvitners Saeng (d. e. Guldet, hvorover Ormeu rugede).
Ej skaanede Kongen Guld. Ligeledes kaldes Guldet i Bjar-
kemaal hint Gainle dun Grafvitnis o: Grafvitners Duun. Da
saaledes baade Grafvitnir lader sig godt forklare om en On11 *
og Ordet i denne Bemaerkelse tillige er hjemlet ved en hyP'pig Brug, saa tager jeg ikke i Betaenkniug at forkaste d®
0vrige Laesemaader, endogsaa Membranens,der sandsymig
er fremkommen, ved at Afskriveren har forglemt f
91
V. 6* Fyrfraroc firar oc verar heita landvarnarmennRedder det i Sk. S. 195, men skjont disse Ord egentlig be-tyde Laudvasrnsmasud , milites prcesidiarii,
findes de dog ofteaf Skjaldene brugte om Masnd i Almindelighed
, og meddem fortjene at jaevnf0res det latiuske vir9 viri og maaskeedet danske Fyr.
7. 'Worm forklarer sin Ljesemaade lingaulum somen Benasvnelse paa Ormen af aulurn
,lente incedens ,
som.
den der kryber langsomt gjennem Lynget; et saadant Ordaulum kjeuder jeg ikke, men Lassemaaden tjener til at vise,
at der iM kunde lasses lungolum, som kan va^re Dativ. plur.
af lungalr , hvilket Ord jeg dog ej veed at forklare. Derstaaer da tilbage at adskille Ordet, og lade um h0re til lagfr-
a >k. Lungol kunde forklares som lung-dl ,den krybende
Aal, om SJangen, men langt hellere gaaer jeg dog endnuet Skridt videre , og vaslger den anden Lassemaade lyng-dl
,
da Lyngaal er en meget passende Omskrivning paa en Orm,tagen af dens Opholdsted i Lynget, og man just finder iig-
nende Ormebenaevnelser, saasom lyngfiskr i Edda II. S. 306,jfr. Yblsunga Saga, 41 Cap.
V. 8* L o tr b or it er en Metathesis eller rettere Skrive-fejl for Lo'Jbrok
,hvilket Navn Ragnar ifplge Sagnet skal
have faaet af de lodne Buxer, han i denne Kamp betjentesig af for at modstaae Ormens Gift, vig maa naturligvissuppleres til vigi.
V. 9. st o r&ar lykkju ; lykkja o: fibula ,
L0kke,Hasgte. Efter Worms Mening angvis
,qvod tortuose per ter-
rain serpat. ten Kate overszetter Kronkelworm ,Johnstone
annulus terrce , Graeter Erdschlinge eller Erdenwurm . Mankunde tasnke sig Benasvnelsen Jordl0kke af Slangens kreds-formige Leje paa Jorden, men sindrigt forklarer Boustettenden ved Erdumgiirter
,Jordomringer
,som et Navn paa Mid-
gardsormen og dernasst paa en Orm i Almindelighed.
V. 10. stdli ,Dativ; man underforstaa mefr ! stdli er
en Metonymi for spjoti. stdli bj art r
a
mala
.
Af dette
TJdtryk m0der man formedelst Uvisheden af Betydningen afmala saare forskjellige Fortolkninger. Worm kalder det:
ferro lucidorum stipendiorum,qvia stipendium
,qvod ferruni
meret ,lucido auro vel argento solvitur ; og efter ham Bior-
ner: Sthi,som klaran Ion gifwer. Boustetten udtrykker
det, dog vel udeu at tage Ordene saa noje: Der Stahlstrahlt noch unsterblichen lluhm J Graeter, f0lgende Johnsto-
iles Glossarium, der udlasgger mdl ved Metal, Guld, over-setter: itMit dem Stahl
,der gldnzte von Gold.” For at
briuge noget Lys i dette Morke, er det n0dvendigt at sam-menstille Udtryk af andre Skrifter
, i hvilke det sammedunkle Ord forekommer. Saadanne ere: Mdlaspjot i GisleSurzsons Saga, Cap. VI, livor det bedder: peir rista par
*fppur jorfru jar'&armen , svo at bdiPir endar voru fastir
1 jor'Ju , ok settu par undir mdlaspjot,pat er mafrr mdtti
*aka hendi sinni til geirnagla,
o : De opskare af JordenGtdnsvasr saaledes
,at begge Ender vare faste paa Jorden,
satte derunder et Mdlaspjot,hvis Bladnagler man kunde
92
I
ber0re med sin Haand; hvilket nogle nasrmere forklare:
hvis Blad var af eii Alens Lamgde eller af et Menneskes i
Yejret rakt Arms Laengde,hvoraf Laugmand Paul Vidaliu
har villet slutte , at Benaevnelsen mdl hidr0rer fra et yist
Maal paa Spydbladet, og kunde dernasst yed en MetonymiVcEre brugt om selve Bladet. Dog denne Gisniug syncs ikkeat vrere heldig. — Mal i eller a spjoti. Det hedder i VigaGlums Sagas 8 Cap. S. 46 *
tiEn er porsteinn sa ger'dar lians,
er hann hafdi ,bcedi feld oh spjot
,])d fann harm blod i
mdlunum , oh spyrr, ef hann hefdi hoggvit med' pvi fyT^r
shbmmn” o: Men da Tliorstejn saae lians Rustniug, baadePeltsen og Spydet, da mserkede ban, at der yar Blod i
mdlunum, og spurgde, om ban nylig bavde bugget med det.
Om dette Sted afgiver Laugmand Magnus Olalson (Olavius)
i et Brev til Udgiveren af Viga Glums Saga, G. Petersen(see denne Sagas Index, S. 211 ) f0lgende Erklseriug : ttmdli spjoti
”
bolder jeg for intet andet end nogle Bogstavei*
eller Runer , med byilke Spydene vare maerkede som IOiiv-
blade eller Kaardeklinger ; thi ligesom Bladet eller Klingenaa Spydet ofte yar indlagt med Guld, som Kaardeklinger10s os, saaledes bave og nogle, men ej alle Spyd vasret
prydede med nogen saerdeles Inscription, hvoraf jeg troer,
at mdlaspjot bar faaet Navn. Denne Mening bar jeg f0rst
truffet paa i et Brev fra Sal. Arne Magnusen til TbormodTorfesen (Torfseus) om det anf0rte Sted af Viga Glums Sa-ga, bvilken Mening tykkes mig langf rimeligere end Laug-maud Paul Vidalius, naar ban siger , at mdlaspjot bar sit
Navn af et yist Alental eller Laengde.” Denne Fortolkningaf dette Sted antager dog Udgiveren ikke, men bolder for,
at mdl,
pi. der bemoerker et tveegget Spyds tvende Egge
;
og dersom ikke mdl i mdlaspjot er det sainine som fjo^r
i fjadraspjdt ,troer ban dog, at der kun er liden Forskjel
derimellem ,og at de begge sandsynlig bave bestaaet af
Staal eller det reneste Jasrii, og vaeret af en meget skarp
Klang baade formedelst Materien og den Tyndbed, hvortil
det var strakt. Dette sidste anmaerker ban, da ban har hen-
tydet til ,at mdl i de tvende Sammensastninger i Eddaerne,
som siden skulle naevnes , kunde betyde Klang.Mdlajdrn . I Hervarar Saga hedder det om SvafurlajP.1 *
da ban red vild i en Skov, og ved Solens Nedgang fik Ojc
paa en stor Steen, ved bvilken der stode to Dverge: harmvigdi pa utan steins med mdlajarni ; hann bra sverdi yfiT
pd o: ban forhexede dem med Mdlajarni saaledes, at de ikke
kunde komme ind i Steueu. Han svang Svacrdet over dem*
I Fortaellingen om Orm Storolfson (see Appendix til den
islandske Udgave af Olaf Tryggvasous Saga S. 16)siges
der, at Orm lagde mdlajdrn i Indgangen til Bruses Hul e,;
ithann gech pd inn i hellin oh lagdi mdlajdrn i dyrnar >
sandsynlig for at disse ikke skulde tillukkes. Her overs 33 *'
ter en ikke navngiven Forfaiter til et paa islandsk skrevct
physisk-theologisk Brudstykke om Tingenes Grundstofle 0cj
Tilblivelse ligesom Stephen Bjornsen i sin Oversaettelse a
det anf0rte Sted af Hervarar Saga mdl ved Staal, chalyvs*
93
Maifan ,Accus. sing, af mdlfdinn , bruges i Skirnis For
XXIII. 2 og XXV. 2, som et Epithetou til et Svserd. Detbedder der:
Ser pu penna mceki,mcer\
mjofan, malfan,
som Gudmund Magnusen oversaetter
:
Vides hanc machceram, virgO /
tenuem (ferro) politam
:
vel acutam ,clarisonam ;
og Finn Magnusen:Seer du denne Klinge
,M0 ! *
Spiels ,skinnende blank.
Gunnar Paulsen forklarer mal-fainn ved malm-jainn,og an-
f0rer til Bestyrkelse af denne Mening Ordene mallindi,
mdlbelti,
malfrifrr, i hvilke trende Ord Gudmund Magnu-sen derimod antager, at mdl beniEerker det samme som det
danske Malle ,franske maille
,engelske mail
,fibula , Og-
saa John Olafsen er af den Mening,
at mdl er beslaegtet
ined disse Ord, see Viga Glums Sagas Index, hvis Forfaiterog anstiller en Sammenligning af disse Ord med det latin-
barbariske maculae, macla,
plur. , Brynjeringe eller Led i
en Lamke,men er tvivlraadig out, til hvad Nytte og paa
bvilket Sted saadanne Ringe eller Mailer kunde have vasret
anbragte paa et Spyd. Prof. Magnusens Mening om Ordetmdlfainn sees bestemtere af Glossariet til den magnaeanskeUdgave af Edda P. II
,hvor malfdinn o: malfdginn udledes
af mdl, sermo og fdga,polire
,ornare
,
og forklares ligesomaf Magnus Olafson ved : prydet med Paaskrift. ISasr derveder Bjorn Haldorsons Udljegning i bans Lexicon af mala-
spjot ved et Spyd med udpuklet, drevet Arbejde og af
mdllindi ved et udgraveret S0lvbelte.Blandt Sverifaheiti i Skalda S. 214 Rudes Ordet mdl-
vitnir
,
hvilket Ord vel den af en Unaevnt i Viga Glums Sa-gas Index anf0rte Fortolkning gja?lder, naar ban mener, at
mdl benuerker et Faeste, uden dog at anl0re nogen andenGrund derfor, end at Skedens Maal eller Ende er vedFaistet.
Af disse forskjellige Fortolkniuger af Ordet mdl menerjeg, at de 0vrige uden videre Unders0gelse maa falde foroen af disse tre : Johnstones og Graeters ved Guld, G. Pe-tersens ved Staalegge ,
eller Magnus Olafsons og Finn Mag-nusens ved Paaskrift.
Til at mdl maatte bemasrke Metal eller Guld kan manpaa Here Veje ledes. Man kan saaledes jajvnf0re Ordet meddet angelsaxiske mcel , det kymriske mael
,malen
,Metal,
det kymriske mal
,
Mynt, det persiske og arabiske JUhigdom. Men man kunde ogsaa tamke sig denne Berncer-kelse af Ordet fremkommen ved dets tidligere Brug meta-Pborisk i Omskrivning. I Sk. S. 134 angives Omskrivnin-
|en af Guld ved ord" efra rodd jotna , Jastters Ord eller
^emme, og til Bestyrkelse anf0res et Kvad af Brage. Grun-til denne Bemevnelse var Fortadlingen om, at Jaetterne
bjasse, Ide og Gang skiftede det efter deres Fader 01vald
94
arvede Guld ved hver at tage ligemange Mundfulde. Paa
det sarame Sted af Bragarceifur,hvor denne Fortaelling er
opbevaret (Suorra Edda S. 83) tilfbjes . at Guldet deraf er
kaldet mdl efra tal pessa jotna,hvilken Omskrivning ogsaa
er anveudt i det gamle Bjarkemaal (see Bartholins Antiqvi-
tates S. 181), Hvor det hedder Itrja glismalum o: med Ides
favre (eller maaskee glimrende) Ord. At et Ord , som op-
rindeligen er brugt i Omskrivning til at betegne een eller
anden Gjenstaud,
ogsaa sideii bruges ora samme Gjenstaud,
uden at det til Omskrivniugen h0rende Bestemmelsesord til-
fdjes ,er ikke uden Exempel
,(saaledes haddr for haddf
Sifjar ,jfr. Nordiske Ksempe-Historier I. y ; S. 231) , og at
saadan Frihed netop i det paagjaddende Sted af uaervserende
Strophe var brugt,kunde med megen Rimelighed forklares
af den ved Assonancen stdli- mdla Forfatteren paalagte
Tvang. Denne Ordets Fortolkning lod sig ogsaa passende
anvende ved nogle af de oveimsevnte Udtryk,men ved an-
dre derimod, isasr ved mdlvitnir ,vilde den vist najppe vasre
anvendelig.I hvor sindrig den anden Udltegning af mdl ved Staal-
egge end er, og hvor passende den end kail anvendes vednogle af de liaevute Udtryk, mdlaspjot ,
jndl d spjdti, mala-
jam ,saa viser dog selve Udtrykket Stdli bjartra mdla
Urigtigheden deraf; tlii om end stdli er en Metonymi for
spjoti,
saa tamkes der dog ved Ordets Brug paa Materien,
og hvor upassende var det ikke at sige : Staal med blaukeStaalegge. Ogsaa mdlvitnir lader sig ikke vel herved for-
klare. — Der staaer altsaa tilbage den tredie Udlasgning af
mdl ved en Inscription, hvilken jeg vil udvide til en ina-
gisk Inscription med Runer eller andre Tegn. At mdlajdrnliar vajret brugt i magisk Hensigt er klart af de ovenanf0rte
Steder af Hervarar Saga og Orm Storolfssons Saga ,hvor
det anvendes til at dasmpe Dvergeues og Jotunen BrusesTrolddora. At mdlaspjot i Gisle Surzsons Saga bruges ved
hojtideligen efter oldnordisk Skik at indgaae Fostbr0drelag,
synes ogsaa at lede til, at mdl maa have haft noget Magisk
ved sig. Denne Bemasrkelse lader sig ogsaa heel vel an-
vende ved alle de 0vrige Udtryk: mdl i spjoti,mdlfdinn,
mdlbeIti , mdlfrifrr i og Svaerdbenajvnelsen malvitnir kan og-saa meget passende forklares : den ved Paaskrift snilde eller
overnaturlige Krsetter besiddeude. At Ordet mdlrunar i
Edda (Brynhildar Qvifta I. 12* og Gufirmiar Qvfifa I. 22)
har noget med vort mdl at gjbre , tor jeg ikke antage
;
men da det er bekjendt, at magisk Egenskab forbandtes medVaabeu og andre Redskaber
,isajr ved at man indgravede
Runer eller andre Tegn paa dem (jfr.Brynjulfsens JPericulum
Runologicum §. 49b °o da Tale, Ord, ogsaa maa kun»e
bemaerke de ’Skrifttegn , hvormed man fremstiller Ordene
synlige for Ojet,
saa er det hbjst rimeligt , at mdl J* l® a
forklares ved en Paaskrift af eet eller Here magiske Ord.
Saadan Paaskrift kan mueligen have vajret udfyldt
Guld (jfr. i Forbigaaende det Franske dmail); saaledes hed-
der det i Didrik af Berns Saga om Hejmer Studassou 5
95
Syasrd Nagel ring, at dets gullmdl luede favert (see Nord.Kajiupe-Hist. 2 B. S. 609); meu er Yel snarere allene tyde-liggjort ved Polering (jfr. det ovenanf0rte eddiske Ordmdlfainri); og til mere tor jeg heller ikke slutte i det paa-gjaeldende Sted, hvorfor jeg oversastter Stdli bjartrani ala ved Chalybe nitida inscriptione [ornato]
,hvilken Ud-
laegning vinder end mere Bestyrkelse ved at see hen til, at
Hagnar og med god Grund maa heist have valgt et Spyd,der besad magiske Kraefter, til Kamp mod et ikke saa gan-ske ligefrem uaturligt Vassen*
II.
Hjuggu ver med liiorfe.
lielldr var ek vngr J>al) er lkifdvm.2)
aultr i3) eyra4) fvnde.
vndvrnS) frekum yargi.
ok fotli gvlum fvgle.
fengv yer £ar6) er 7)fvngv.
vid liafeymda liialma.
liaurd iarn mikilf verdar.
allr var seger follinn.8)
od rann.9) i valblodi.
i) Fattes i Th ,B, K , TV. 2) fengum, 3m, 2?, J; Th
,JV$
skyffdum, U. 3) a, 6, 7 , 3, If. 4) Eyrar, Th
, 2?, isf, U, TV, J5) undarn, B, K', undarm, 5m, Th, TV ; undorn, J. 6) e]), j.
*) ba3r, U. 8) sollium, TV. 9) der Iceses tydelig ran, med en
Tunlct over n , hvilken plejer at fordre Fordolling,M ; rafn,
6, 7 ,
It, 2, 5, Th, 2?, K, TV, J ; hafu
, 27; hrafn, J.
F". 2* feingum 0 : vi skaffede; skif&um af at skifa,flrckke
,liugge ,
vi huggede.^.4. Undurn. Bartholin, som anf0rer denne Stro-
phe i sine Antiqvitates S. 428, oversaetter undarn ved cadave-ra. Af samme Mening, finder jeg, at Arne Magnusen er,
paar han paa en 10s Seddel,som fandtes ved lians Afskrift
1 hans Sanding Nr. 761 i 4« ,udlasgger undarn ved cadaver
,
quasi sub aqvila, hvilken Fortolkning ikke synes heldig.
Vorm udleder sin Lajsemaade undarm,af und
,Saar, og dr,
Phir. af d, en Aa, hvortil m skal vsere fojet ob euphoniameher de Gamles Brug, og han oversaitter det vulnerum am—nes. Efter ham giver Sandvig det ved Saarstrom, ten Kate^ed TVondenvloed, og Bonstetten ved die blutstromende TVun-
Dog en saadan Velklangs -Regel iagttoges aldrig af de^aude. Johnstone antager undorn for Acc. plur. af und.
96
Saar, og oversaetter truncata membra
;
men denne Accusa-tivform er urigtig. Graeter hentyder til, at orn kuude xxresammentrukket af drunn
, Navnet paa en Flod i Edda,og
da blev det ogsaa vulnerum amnes ; men da han ikke voverat gjdre Yalg mellem de tidligere Fortolkniuger
, troer hanat gjdre Digtereu miudst Uret ved at oversaette undorn vedblodigt Bytte.
Ordet undorn forekommer to Steder i den aeldre Edda;iVoluspa, Strophe 6 hedder det:Morgin settu d. e. Morgen de bestemteok miftjan dag, og Middag,aptn ok undorn, Aften og Undorn,drum at telja. for Aar at beregne.
Her syncs Morgen og Aften,Middag og Undorn at svare
mod hinanden, hvilket bevreger Gudmund Magnusen (Edda,
P. I. 8. 225, Not. 75) til at antage, at undorn (udledt af
und ,under og at drna
,at gaae) bemaerker noget bestemt
Tidsrum, maaske det, i hvilket Solen er under Horizonteneller snarere Midnat. I Glossariet S. 701 derimod udlederhan undorn af und ,
under og orn, Forretninger
,og holder
for, at det bemaerker Tiden strax for Dag. Det Udtryk,soul hans Fortolkning gjaelder, findes i Hrafna Galdr Otfins,
20de Strophe: Undorn ofram ,ora hvis Udlaeguing Fertol-
kerne have va3ret meget uenige. Gunuar Paulsen laeser
snart undr,
snart undorn,hvilket han antager at vasre sam-
mentrukket af undrin,undorin
,undurin
,prodigia ,
og paa
et andet Sted troer han undorn sammeiisat af und, ved en
Apocope for ujulr og dm,den demonstrative Partikel pan
arna ; men han liar vistnok i begge Udlaegninger forfejlet
Meningen. Finn Magnusen forklarer det:from yfir undorn ,
og oversaetter: til Spisetidens Elide.
I Here beslaegtede Sprog traeffer man med liden For-skjellighed det samme Ord: det angelsaxiske undern
,udlaeg-
ges i Lyes og Mannings Lexicon ved J0dernes tredie Time,som er vor niende, Klokken 9 ora Formiddagen. Det m0-sogothiske undaurni udlaegger Reimvald i Glossariet til Ul-
philas Gothische Bibelubersetzung, herausgegeben von Zahn,
2 Th. S. 161 , ved Mellemmads-Tid,tempus refectionis ,
der
var forskjellig efter de l'orskjellige Folks Saeder. Det er i
St. Lucoe Evaugelium, 14 Cap. 12 V. (1 Th. S. 163) at dette
Ord forekommer,
hvor det hedder:
Quap uppaji jahpamma haitandin sik
,pan vaurkjais undaurnirnat (uqicoj’)
aippau nahtamat (Ssinvov), o: Men han sagde og til den, somham havde budet : naar du gjbr Middags eller Aftens Maal-
tid. Ordet er endnu tilbage i Almuesproget paa Here Ste-
der her i Norden. Hos Jaemterne bemasrker undan efter
Ihre det samme som vort Davre (jentaculum)
;
Smaalaender-
nes under o: Midaftensmaaltid (merenda) ; Yermelasndernes
sofwa unda o: sove Middagss0vn; Ditraarskernes unner~
meet holen o: at udhvile sig fra Arbejdet ved Klokken tre;
Juliaceusernes onder og ongher,
o: Middag; onderen oggheren , o: at spise til Middag; Nord-Frisernes undren be-
mserker Middagsmaaltid ligesom medundren ,Frokost, son1
97
spistes Klokken 10; efter [Hans lessens] Neue Curiositaten-Sammlung, Flensburg 1780 ?
uddraget af Iter Risummorense,see Nyeste Skilderie af Kbhavn, 1823? S. 1592-93. Jydernesundern eller ynden
,ligesom Fynboernes line eller dnde bety-
der, som Arne Magnusen paa den oveunaevnte Sedel inegetrigtig anma3rker, ikke Spisetiden, men selve Middagsmaden.Pastor Lyngbye HKvner i Tillagget af jydske Ord til hansUdgave af Fser0iske Qvaider dette Ord Ynnen
, Unnen eller -
(ftjen, men hans Udledning af det fra det isl. non kail jegikke bifalde. I 0vre-Tellemarken i Norge liedder det und-aalen,
; jfr. Rasks Oplysninger til nogle slesvigske Land-skabsord
,i Tidskiift for nord. Oldk. 2 B. S. 64.
Da dette Ord saaledes naesten blot bruges om en vis
Spisetid eller et vist Maaltid, saa knnde man maaskee medIhre jarvnf0re det med det grasske dvdQEiov
, Navnet paaLacedeemonernes og Kretensernes offentlige Maaltid. Af deGamles forskjellige Brug i Henseende til Spisetid og TidensInddeling lader sig den Forvirring let forklare, at Ordetbruges 'om forskjellige Tider paa Dagen. Ved at betragtedenne Brug af Ordet bliver det rimeligt, at det oprindeli-gen har bemaerket en vis Tid paa Dognet, isaer en vis Spi-setid , og deriiajst Maaltidet og da ogsaa selve Maden ogDrikken
;og ligesom undarn i et i Skalda S. 182 opbevaret
Kvad af Ottar Ejnarson maa bemasrke Drik eller Blod,naar
det#liedder
:
Orn drekkr undarn, d. e. Ornen drikker Blod,
ylgr faerr at hra?m sylg, Eigen svadger Aadsler,opt ry-frr ulfr kept, ofte r0dner Ulven Kja;ften,
ari getr vertf Jiar. Ornen erholder F0de der,
saaledes mener jeg, at undurn i nasrvaerende Strophe maaUdla2gges ved Mad eller F0de.
frekum vargi er Dativ sing, og ej plur. , som John-stone og Sj0borg ville.
V. 5. fotgulum fugli , den guulbenede Fugl o:
Ornen.Y. 7. vitr haseymda hjalma
,mod hojsbmmede
eller hojkantede Iljaelme. Graeter oversaetter An hochver-
bramte Ilelme , Og Sj0borg prominentes galece compages,
Hjadmens fremstaaende Sammenfaddinger.V. 9. cegir
,Iiavets Gud, er her en Metonymi for
Iiavet selv.
sollium hos Worm er en TrykfejhV* 10. ran* Antog man den Punkt, der i Membranen
staaer over n for en Skrivefejl, saa tastes her ran ; menman kunde ogsaa tamke sig, at der i den addre Codex, hvor-
efter M er afskreven,
har staaet rafn,og at f bar vaeret
saa utydeligt, at Afskriveren har taget det for n. Det sy-
nes ikke nogen passende Idee, om det end er en S0tr®fning
ber beskrives,
at fremstille Iiavets Gudinde Ran som va-dende i de Slagnes Blod; meu paa na3rva;rende Sted var det
end mere upassende, da hendes Maud ALgers Navn i det
forrige Vers brugtes for Havet. Jeg tager derfor ikke i
Betcenkning at foretraskke Lxsemaaden rafn . U's Laesemaa-
7
98
de hafn raaa naturligviis betragtes som en Uagtsomheds-Fejl h’afn for hrafn .
III.
Jrliuggu ver mecl hiorfe.
halt barum fa geira.
er tuitugir tauldumzt. l)
ok tir2) rudum 3)
vida.
vnnumA) attaS) jarla.
auiir fyrer6) dino') minni.8)
gera fengumQ) fa gnoga.
gifting at fui vigi.
sveitiio) fell i follinn.H)
ssel2) tyndi lid sell.
1) tavldunft, 6 og fere ; taldunz, J. 2) tyr , 7 ,
5, 2'h, B,
Jf, JV, J ; tijr, 2 . 3) endumrn, U. 4) vunnum, B. 5) alia,
U. 6) i, 6, 7 ,
2,J. 7) fimi, B ; dynu, U. 8) myimi,
5, B, J. 9) feigum, TV i f&rste Udgave ; men i sidste er
det rettet til feingum. 10) fveit, B. 11) follium, Tliy TVi
folium, B. 12) faf, U.
V. 4* tyr ru&um. ’Worm oversaetter : celebrem lau-
dem comparavimus. tyr kail vel bemaerke et berommelig*Ilygte, men Worms Forklaring af eh ryfr tl
proprie navein
exonerare,qvasi diceret laude se exonerasse eos
,qvos debeV
laverat kail ingen billige. Eh ryiY af at ryfrja bemasrkervel at rydde, men eh ryfr af at rjofra eller ryfra bemaerkerat farve med Blod; og skjont jeg ikke finder tyr blandt de
166 Benaevnelser paa Svaerdet, der opregnes i Skalda S. 214-
215, saa holder jeg det dog udenfor al Tvivl, at den nordi-ske Krigsgud Tyr her har maattet laane sit Navn til det
Vaaben, der fortrinligen afgjor Kampeu, og jeg vil til den"lie Menings Fremrne med Graeter jaevnf0re AngantyrsHervarar Saga bekjendte Svaerd Tyrfing og Ulf Uggaso»sSvajrd Manna- Tyr
,
Menneske-Tyr. Accusativet tyr for ty
kail forklares som en gammel Form af Nomiuativet tyrTm
endum af at enda , finire ,giver ingen Mening ; det maatte
da vasre ved en Aphaeresis, hvortil dog her ingen Gruiid
var,for hcndum (af hojid, en Haand) vi f0rte.
V. 6. fy rir Din u my 11 n i. F0lgende WormsDimini portum kalder ten Kate det voor Dimmer-liaveih °&
Schimmelmann griber Lejligheden til at omhandle denPeene beliggende Stad Demmins Yigtighed i aeldre Tide/
med megen Udf0rlighed , fordi,som han til Slutniug g)
ul
99
Undskyldning for, det var bans F0dested. Dog har alleredeBrynjulf Svendsson i sine Observations tumultuarice adDajlic. liter. Olai JVormii (see JVormii Epistolce
, S. 1061)gjort opmaerksom paa den rigtige Udlasgning: for DynasMunding (af munnr ).
V. 7- Gera, Dativ af gcri,hvilket uassten alle have
udlagt ved en Orn, Grib eller anden llovfugl. Johnstoneinener, at et Slags H0ge, som paa Engetsk hedde ger-falconhave deres Navn af dette Ord
,og Graeter troer, at geri er
den Fugl ,som paa Tydsk hedder Geyer. Dog da een af
Odins Ulve ban-er Kavnet Geri, spm det hedder i Grimnis-mal XIX. 1. (jfr. Snorra Edda, S. 42) *•
Gera ok Freka d. e. Gere og Frekesetfr gunutamvttr matter den krigsvantehrotfigr herjafofir; haedrede Ileltes Fader:
saa har Bartholin (Antiqvitates Danicce, S. 424) deraf slut-tet til, at geri i uasrvanende Strophe ogsaa maa betyde Ul-veu, og da disse eddiske Ulvenavne i den gamle Poesie til-
lcegges alle Ulve overhoved (jfr. Finn Magnusens Den aildreEdda I. S. 240 og John Olafsen orn Nordens gamle Digte-kuust, S. 160), saa vil jeg ogsaa i dette Ords Udkegningtiltrasde Bartholins Mening.
V. 9. solium og sollium maa ansees for Trykfejl.
V. 10‘ see; U har, for at folds tamdiggjore Assonancen,hjulpet sig med en Paragoge
,og sat scef svarende til cef-i.
IV.
Hiuggu ver med hiorfe.
lieidinfl) kvanar2) vard audit. 3)
pa er ver 4) hellingia heimtum.5)
til lieimsalaG) odinf.
lavgdvm vpp i')modo. 8)
fioclr9) nadi pa bita.
oil var vnda gialfri.
afyio) rodin heitu.
r
100
Greiuiarll) brandr vid 12)
bryniur.13)
beiif hilldrH) klufuztl5)
fkillder. 16)
11) gveimar, 6, 7, 7?, (saaledes og ved et Jlygtigt Ojeknst 1
M) ; gueinar, 2; greniade, 7?, A,Z7, J; grenjapi, af Jrns
Jdagnusen rettet til gveimar, 5; greniaf>a, 6m, 7m, 3m, 77/»
12) i, 27/, 7?, Z7, J. 13) briuiu, 27/ ; bryniu,
7i, J
>
brynu, /F. 14) Benfilldur, 2, 27/, 1?, Ar,IT, /F; Benfillr,
7m; Ben-filder, /. 15) klufu, 27/, 7?, A, U,JV, J; klufuz, 7*
16) Ikillde, 27/, 13, A, Z7, J.
V* 2* He if ins kp ana r par tf outfit. kvanar for-
klarer Skule Thorlacius (Antiqvit. boreal. obserp. miscell
•
Spec
.
VII. S. 1257 som Genitiv af kpan, eu gammel Formfor kvona eller kona
,engelsk queen
,grassk yw'j). Om He-
dins Kone giver Skalda (S.. 163-165) os Underretning, at det
var Kong H0gnes Hatter Hilde , hvem Kong Hedin bort-
r0vede. Da Kong H0gno forfulgde ham ,kora det til et
svasrt Manddrab imellem dem; men Hilde gik 0111 Rattenhen paa Valpladsen, og vsekkede ved sin Trolddom de fald-
ne Helte, som igjen nasste Dag fornyede Kampen, og saa-
ledes, berettes der, skulde det vare ved til Ragnarokkr.Deraf have Skjaldene taget Anledning til at omskrive Kam-pen ved Hildes Navn, hvorpaa det ikke beli0ves at anf0reExempler; og Hilde er da igjen oranavnt Hedius Kone.Saaledes kvad Sturla i Thveraavisen (Sturluuga Saga, If. B.
I. D. S. 246) s
£ik sa ek J>orgils vekja d. e. Dig Thorgils! saae jeg vaskke
hingmot Heflins snotar. Hedius Kvindes Traefning.
Men Hildes Navn saettes ofte uden Omskrivning med Traef-
ning, Leg, Yejr o. d. 1. ved en gatiske enkelt Omnaevnelsefor Kampen; saaledes bruges hyppig for at begynde Kam-pen det Udtryk: at vaekke Hilde. Paa samme Maade finder
man ogsaa «Hedius Kone” audensteds brugt ligefrem for
Kampen, som det hedder i et Kvad af Gitsur for Slaget vedStiklestad (Heimskringla H. S. 345, jfr. Fostbrasflra Saga,
S. 196):segi vAn Heflins kvanar, d. e. sige, at Kampen stunder til.
outfit forklarer Johnstone somPartic. pass, af det \ er-
bum neutrum at autfnast , som maa udledes af autfna1Skjaeb-
ne. Skjont Meningen bliver den samme, vil jeg hellere
med John Olafsen (Gloss. Syntagm. hist . eccles . de Baptis-
mo, S. 35) udlede autfin, neutr outfit, af et obsolet Verbumautfa, utfa, nu unna ,
concedere,yde, ynde. Den Talemaadc:
mer pertfr pess outfit eller unt beinserker: mig vorder det
til Deel, ligesom det hedder et Sted i Olaf Tryggvasou5
Saga : aef per yrtfi pess outfit at eiga son.” Iletfins kvanar
(01 orrostu) partf outfit bemaerker altsaa : Iledins Kone (°*
Kampen) blev [os] til Deel, eller netop som Bjorner over-
sastter : Hard hcrstrid part da ode,proelium ingens contigdy
eller som Boustetten friere giver det: Ha! schrecklich w°rdie Schlacht .
101
V, 3 . Lagerbring (Svea Rikes Hist. I. D. S. 151) for-staaer ved H el sin ge rne Indbyggerue i Helsingborg ogderomkring. Johnstone meuer, at man ved Iielsiugerue maaforstaae Indbyggerue af Helsiugeland ved den finske Bugt.Denne Mening modsiger Bjorner i Fortalen til sine Nordi-ska Karapadater, S. 29 • uemedan Sturleson (som bade Hel-siugar och Jamtar ibland besokt ocli saledes bast fatt veta
deras ratta norrska harkomst) antyder Ilalsingarne vara af
laugt senare alder.” Dog JBjorners Mening, at ved Helsin-
ger forstaaes Helte , hyilke fordum kaldtes Halsar eller Hel-sar kan ingen bifalde.
^. 4 . h ei ms a la; da s begynder i Skindbogen en nyLinie, og desaarsag er utydelig og udslidt, har sandsynligen Afskriver af Uagtsomhed laest d for s
,hvilke tvende
Bogstaver have i den gamle Skrift megen Lighed, og hardeite da;foraarsaget den altsaa forkastelige Lresemaade heim-dala.
V. 5« mo fro. Her er i Membranen aldeles ingen Al-literation. De 0vrige have derimod denne fuldstaendig vedVarianterne Ifa for mdfru og oddr for fjofrr . Mod"a iindes
blandt aheiti i Skalda, S. 218. Ha Ifa ,udledt af Ver-
bet at yfa , sastte i Bevregelse,opirre (jfr. Magnusens For-
dauskuing af Edda, I. S. 103) vel kan betyde en Vandhvir-vel og deruasst en brusende Elv, kunde man tasuke paa, herblot at trasffe et Nomen appellativum, hvorpaa ogsaa Varian-ten mofra synes at pege ; dog da Kampstedet i de fleste af
Stropherne augives, og filmed Ifa ikke findes blandt aheiti
i Sk. S. 217-218* er det vel alligevel rimeligere lier at s0geNavnet paa Stedet , hvor denne Karap holdtes. 'Worm ogefter ham Per Syv, Schimmelmaun, Nyerup og Here for-
klare det om Iva ved Veixelen (jfr. Kasmpeviserne, Kbhvn.1764 ,
S. 431 1 437); sandsynlig er her taenkt paa VeixelensBiflod Ilfng, som omtales i Ulfstens Reiseberetniuger (see
Prof, llasks Udgave i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1815 ,S. 55),
og hvorafByeu Elbing har Nava; dog, da Kampen var imodHelsiugerue , bdr man vel ikke s0ge dette Kampsted saa langtborte. Lagerbring paa oveuanf0rte Sted , finder Ifa i 7/0i Skaaue, og kunde denne Mening synes at bestyrkes, ved at
i Orm Storolfsons Saga i Asbjorn Prudes D0dssang (Olafs
Saga Tryggvasonar, isl. Udg. P. 2. App. S. 13 jfr. BartholinAnt. Dan. S. 160) naevnes Slaget at Ifa minni mellem et Slag,
Orm holdt i 0resund og et ved Elfaskjaer. Sulim meuer(Historie af Danmark T. I. S. 533), at Ifa er Jio, som 11y-der i 0sterbotn ud i Ulaborgs Lehn. Johnstone holder Ifafor en Flod i Nordland
,maaskee lby i Angermanland. Ifa
inevnes ogsaa i jiorsdrapa,
12te Strophe, og forstaaer SkuleThorlacius (Antiqv. boreal Spec. VII. S. 117) ved dennePlod, som er beliggeude i Sverrig hint Kolde eller Jotun-hejm
,Objloden
,men holder dog for, at selve denne lians
^lening otn Ifas Beliggenhed er en Bestyrkelse af Johns to-Jl es om Beliggenheden af Ifa i najrvaerende Strophe, thi
Bgesom denne Ifa var en Flod i det Ggentlige Sverrig, saa-
ledes var hiu Ifa eu Flod i Sverrig hint Kolde eller Jolun-
102
hejm. Det, at deu i forrige Strophe besjungne Kamp hold-
tes i Dyuas Munding,
og at Saxo ogsaa lader Ragnar ,el-
terat have slaaet Bjarmelauds Konge, kamipe imod og f° rJa'
ge Finnerne, kan ogsaa tjene til en Bestyrkelse af den al
Johnstone anf0rte Mening.V. 7 og 8 * "Worm forklarer sin Lassemaade OdinsHus-
tru og ved Omua;vnelse Jorden. Vor er vel en szcdvaulig
Kvindeuavne-Endelse,saaledes Geirvor, Glaumvor
, jfr# Edda
11. S. 871 ; nien deime Forklaring af Asver bliver dog tvivl-
som , og det er desuden en S0ti*$fning her omtales. Mankunde og udlede dsuer af ver, en Elv, og da fortolke asver,
Odius Elv o: en Elv, y.ar i&xyv, men da ver er Masc., maatte
der da laeses allr istedenfor oil . Jeg holder asver for frem-kommet af asv, ved at en Afskriver har af Uagtsomhed til'
fbjet Market for Endelsen er,livorved asv’ blev if0lge Li'
gaturen asver. Membranens Lcesemaade asv bliver at fore-
triekke, og, naar den forklares d su , bliver begge YersenesConstruction oil d su var ro'&in gjalfri heitu undo, o: verbo-
tenus : totus ajnnis hie erat rube/'actus susurro calido vulne-
rum
;
jfr. Ejuar Skulasoas Kvad i Iik. Ill 392*V. 9« Gveimar er urigtigt og stridende mod Sproget;
greinjar for grenjar og bedre Imperfectum grenja'fri af a*
grenja,gannire , tude ,
basrer Fortriuet.brandr
, en Svaerdbenasvnelse , med hvilken man kanjaivnf0re det skotske brandy angelsaxiske brond
,italienske
brando.V* 10* Johnstone teser her b ensilde r hlufu ski Id”
i; bensildir udleder han af ben,vulnus og slid, halec,
og meuer at Kastespydene have faaet denne Bensevnelse en-ten formedelst deres Danuelse og Hurtighed, eller fordi enstor Mamgde Kastespyd, skudte i Skjolde, ligne Fiske ,
der
bryde igjennem Garn. Sildir er Rom. pi. og sildur,som
Here lasse, maa ogsaa ansees for et auomalt Nominativ pi#
I Gunnlaug Onnstungas Sagas Index fortolkes hrymfiskr ,pi-
scis vulnificus,ved et Svaerd. Da Stikvaahen, lagvdpn
,il’0l'
ge Sk. S. 160 kunne benaivnes ved Fiske,
synte5 bensild,
Saarsild vel at vasre en passende Benfovnelse paa et Spyd,livorfor jeg ogsaa var tilbojelig til med Graeter her at s0ge
dette Vaaben,forneinmelig ogsaa paa deu Grund, han anf0-
rer, at Digteren alt i denne Strophe har talt ora Pile ogSvaerd, og at man altsaa her kunde veeute et tredie SlagsVaaben, om ikke Ordet klufu ,
der ej passende kan brugesom Spyd eller Landser, men derimod om Svaerd, var til
Hinder. Hvad Johnstone auf0rer , at der i nogle Ifaand-skrifter staaer bensilla
, er ikke Tilfaddet, og den Laesemaa-
de var desuden urigtig, eftersom det, da klufu er Fleertal,
ogsaa maatte wxre Fleertal og hedde bensillur , hvilken Lae-
semaade ogsaa staaer i Randen paa Nr. 7« DerYed fik manaltsaa ogsaa Saarpade eller Landser ud af det.
Membranen har her en heel anden Laesemaade, hvorSsetningen er bleven passivisk og skildir Subject ;
bens-hildr
maa altsaa vasre Dativ ; hildr beh0ver man ikke at antage for
en Skrivefejl for hildi,men maa hellere holde det for en
103
obsolet Form, der ikke er uden Exempel; saaledes traffer
man ceifr, en Edderfugl, ogsaa i Dativ ce'frr ; bens-hildr anaa
upaatvivlelig udleegges 0xen ; thi det hedder i Sk. S. 160
:
tten eyxar kalla menu trollkvenna heitum,
oc kcnna vifr blofefra benjar efra skog efra vift a: men 0xer kalder man medTroldkvinders IVavne, os' omnarvner dein med Blod eller
Saar eller Skov eller Tras. Hilde fiudes vel ikke naevut
blandt trollkvenna lieiti i Sk. S. 210? men kau dog, if0lge
Beretningerne om heude, i det mindste til Brug for en Om-liarvuelse, ansees lige med dem. Ved deime Fortolkniug af
ffyrirj bens-hildr faaer man ogsaa et nyt Slags Vaaben, dergiver Beskrivelsen mere Afvexling.
v.
Hivggu ver med hiorfe.
liygg 1)engan2) £a frydo.3)
adr enu4) a heflifS) helium,
herrudr 6) i Ityr felli.7)
klyfr8) ei cigilf9) aundrom.#
annar jarll emilO) fraegri. H)
lyndar!2) voll til legif.13)
alangfldpum sidan. 14)
sax bar siklingr 15) vida.
£nart fram i ftyr liiarta.
1) hygg ek, alle de 0vrige. 2) ongvan, Th,B, If, TV
;
eng-
inn, J. 3) eller fryde, M, 6, 7, R, 3, If ; fridi,K
;
Hype,
Th, B, JV
,
2, J. 4) fattes i Th,B, K, JV. 5) heiils
K, J; Hemlis, 2, Th, B, K, V, JV. 6) Heraudur, Th, IV;Herraudur, 6 og de pvrige. 7) folle, 2. 8) klift, 7. 9) egils,
K; acis ,Th; a5gis , 2, B, Km, U, JV T. 10 )
jarlinii, 6 og
jlere . H) fcegre, JV. 12) lundar, J
;
liudar, If;luuda, Km,
B, JV
;
13) lsegis, 6 og de 0vr. 14) sudau, B; 45) sicl-
uugur, Th, JV.
V. 2. Fry if i eller bedre fri&i udledes af at fria ;
at fria hugar bemaurker at bebrejde en anden Fejghed; det
bliver altsaa: ,<Troer jeg, at Ingen da bebrejdede hinaiiden
Fejghed,
eller : da vare alle ved raskt Mod. Men skjont
dette giver en antagelig Mening, synes dog fiftSi at burde
foretraekkes.
V. 3 . Hemlir fiudes hlandt Scckonunga heiti i Skalda,
S. 208. Altsaa bemasrker Hemlirs Heste Skibe (jfr. Sk. S.
166). Hverken Hejlir eller Hefill fiudes blaudt bine S0kou-
geuavne. Jeg vil hellere ,formedelst den lette Overgaug af
104
jl til ml, holde Hejlir for den asldre Form af llemlir
,
hvoi'v
ved altsaa Fortolkniugen Oliver den samme,
end at nnsee
det ved en Metathesis literarum fremkommet af hefill, hvihket Ord dog ogsaa i denne Forbindelse meget vel lader sig
forklare, thi he/ill, udledt af at hefja bemsrker,som Glos-
sariet til IS j ala vil trochlea o: en Tridse eller efter BjornHaldorsons Lexicon et Tov til at ophidse Sejlene med, oget Skib kail ogsaa omnaevnes ved hest skiprei&a o: Skibs-
redskabers Hest (Sk. 166).4« Herru '&r bor hedde Herrau&r
,
og menes hersandsynlig Kagnars Svigerfader.
V* 5. sEgir, Havguden. Eigil maa sandsynlig vaere
en S0konge, skjont han ikke nasvnes blandt de i Skaldaopregnede,
ondrum Hat. pi. af anfrur eller andra (af at andra
,
vandre, italiensk andare) i Fleertal ondrur,
xylosolece. Skier,
en traeffende Metaphor i Omskrivuing med JEgir eller Eigil
paa Ski be. Med denne Metaphor, der vel ineget har sin
Grund i ICj0lens Lighed med en Skie, kan ja2vuf0res KjalsSaga (latine reddita, S. 224^, hvor Ekkils vallar andur9
S0kongens Slettes Skie, fortolkes om et Skib,! ligeledes Guuu-laug Onus tungas Saga
,hvor Skibe benarvnes Eynefs ondrur
o: S0kongens Skier, jfr. ogsaa Hk. II. S. 263* I 'Randenpaa U fortolkes ogsaa ondrur ved ski& ,
der er et andet old-
nordisk Navn paa Skier, med selve hvilket Ord ogsaa Skibeofte omnEvnes, t. Ex. i Hk. I. S. 133, N. K. S. V, S. 293, 358*ten Kate har her, jeg veed ikke hvorfra
,den urigtige Lce-
semaade ei cevin lundrum, som oversaettes : ej i Evighed paa
S0fugle. Johnstone giver ondrum mindre rigtigt ved Heste,
der desuden allerede er brugt forud i denne Strophe til
Omskrivning paa Skibe. Graeter kaldev det "Wandrern des
Meers, men helder dog meest til ovenmaeldte Fortolkning.
V. 7. lyndar eller rettere lindar kan forklares soitt
Geuitiv af lind, f. en Kilde, og lindar roll, Kildens Marksom en Beuaevuelse paa S0en. Man kunde ogsaa taenke sig
lind
,
skjont det ikke nasvnes blandt Skipa helti i Skalda, S»
219, ligesom askr, som en Beuaevuelse paa et Skib, og Ski'bets Mark som en Omskrivning paa S0en, om Skibe ikkeforhen i denne Sammenhamg havde vaeret omtalte. Jeg fo -*
retraskker at vadge Laeseraaadeii lunda,Genit. sing, eller pi#
af lundi
,
en Art S0fugl (efter Johnstone alca arctica, efter
Bjorn Haldorson psittacus marinus,pica marina
,
S0pape-goje, men efter Faber i Prodromus der islandischen Orui-thologie S. 50. mormon fratercula). S0fugles Mark er ensnmk Omskrivning paa Havet ,
der baade har Hjemmel for
sig i Skalda S. 124, og trslfes ofte brugt af Skjaldene; t. Ex.i JN
T. K. S. Y. S. 316, hvor lunda poll ogsaa udlsegges
campus alcarum .
Icegi (af at liggja) o: Havn, Skibsred.V. g. Graeter foreslaaer, at sastte Punktum efter Icegi5*
og lade V. 8 h0re til det f0lgende Distichon, holdende £oU
at det umuelig kan h0re til den foregaaende Mening, formdet Udtryk: at sejle med S0kongens Skier o: Skibe Paa
105
hangskibe,
var upasseude. Dette Forslag tor jeg clog ikkebifalde; thi da Herraud faldt i Kampen , kan Ordet sifran
ikke bruges om ham, ligesom ogsaa det Udtryk,
at bareet fyrigt Hjicrte paa Langskibe vide frem i Kampen, sy-
lies lidet poetisk. Nasrvaereude tiversede Drottkvaefli lader
desuden nassten overalt det sidste Distichon vsere et Tillaeg
til de 8 Vers , i hvilke ogsaa Meningen adskilles efter detvende sasdvanlige Hemistichia. Ved at forklare Rgils
ondrur om Kj0lerue ,hvormed ogsaa Ordet klyfr stemmer,
bortfalder det Upasseude i Udtrykket, ved hvis Brug Dig-teren dog ogsaa kunde antages f0rst at tale metaphorisk ogsiden at forklare sig nojere.
V* 10* Snar t kau udledes af snar
,
hurtig, rask, meuforklares rettere ved en Syncope at staae for snarpt af snarpr
,
heftig, skarp, modig.
VI.
Hiuggu ver med hiorfe.
her 1)kastade ski olidvm.
J>a er lirse gagar2) rendi.
rsclli*3) at gvmiia*) briollum.
beit i fkarpa^) fkerrium.6)
fkseri 7)billdr 6
)at hialldri.
rodin var randar9) mane,
adr rafn konungr felli.
dreif or havlda liayfvm.
lieitr*0) a breynu 11)
sveiti.
Herr, J
,
liar, 2 . 2) hrasgagare, 2,R, Km, TV, J ; hrasgari,
V; hra»g ag ari, Th; rajgarar, K
.
3) reistr, 2 , Km, Th, U,W, J ; restur, 6, 7, R
,
3, K; Reistum, R, og i IV, sidste Ud-4) gunna Th, TV. 5) Skarfa, 2 ,
Th, R, K; Skarfua,!V. 6) skerium, 6 og Jlere
;
scirfum, Th. 7) skeri, 6 og jl.
*0 bildum, Th, og i JV, sidste Udgave . 9) randa, K, U.heitum, TV* 11) i M Iceses breynu, jnaaskee breymi ; bryn-
i°r,6, y, R
,
2, 3, R ,K, TV, Th, U.
V. 3. lircegagar: gagr bruges om en, som er uskik-, ustadig, uordentlig, som gaaer den urigtige Vej, efter
ibre om grassator, en R.0ver; saaledes bar man Taleniaader-lle
: hestrinn er gagr 0 : naar man ikke kan holde den paa.it rigtige Vej; pafr er gagurt, om Vers, naar man tillader
s*8 for mange Friheder; solgagr
,
om Tov i Hk., see OJaf-5G »ts Digtek. S. 159, kan forklares skrumpent og skjasvt af*lt Soleu havde skinnet derpaa. Af gagr kommer Verbet at
106
8agra, rave, hvoraf man i Analogi t. Ex. skrifari a£ skrifa
kan taenke sig dannet et Substantiv gagrari , der ob euph°~
niam ved eu Syncope var bleven til gagari,hvis Betydning
da bliver En, som farer vild, eller et vildt Dyr
;
og har manogsaa delte Substantiv tilbage i Sanmiensaetningen gagar?~Ijdfr ,
der bemasrker et vildt Metrum. Ben-vargr ,Saar-Ul-
ven, og hrce-ljomi, Aadsel-Straalen, ere Sva;rdbeiia“v«elser,
altsaa kan ogsaa Aadseldyret va;re en passeude Omskrivningpaa et Svasrd. Ordet lircegagari har, da det maatte vasre en
Dactylus, lidt en Apocope, og jeg har endnu for Allitera-
tionen maattet anvende eu Aphaeresis paa det. Yariautenlircegari kunde maaskee ved en Skrivefejl vaere fremkommetaf hrcegeri , Aadselulven.
Om dette Sted har den i det nordiske Skjaldesprog saa
kyndige Laerde, Adjunkt Egilson, meddeelt mig f0lgende sin
Betaenkning,som jeg f0rst erholdt, efterat jeg liavde udar-
bejdet min ovenmEeldte Fortolkning: hras- gagar ,verifr a#
skrifast og lesast rce-gagar, so aft kveftandi haldist. Rettara
mun vera gagar (e*ffa gagarr
)
eun gagari (Jvi gari og gar~ar alit eg or&skripi her), J>vi hjdlm-gagarr kallast vopn i
Njalu, bis. 276 ogiHkr. 01. Tr. S. bis. 47 belt sol-gagar seil-
ar,
hvar eg tek seilar-sol-gagar, sverfr, J)6 Jiaft leggist oiSr-
uvis ut i Jieirri latinsku utleggingu. Rcestr, sem Skinnbok-in les
,gasti veri Partic. pass. v. at rcesa , koma einlivorju
a ras, hasta (nuer rcesa brukaif uin aft gera skurif og hleypavatni frara , einsog i Hattalykli 7 er.) ; en at rcesa JjyiJi
kasta,
sest af Hakonar Sogu Gotta Cap. 5, v. 1 og Cap. 20>
hvar rcesir rogeisu , er sa sem skytr skotvopnum,og kaun^
ske rcesa d liendr einum i Jomsvikiuga-Sogu C. 4 ed, Kh. se
sama sem aft bera upp a eiun efra bera fram ; rcestr rcegag
~
arr,
er J>a skotift svertt. rendi er af Verbet: eh rennU
rendi,heji rent
,llyye, styrte , og ikke af Yerbet: eh rennij
rami , liefi runnitr,rende, l0be.
V. 4* reistr , oprejst, hasvet; rcestr forklarer jeg heist
med Egilson om tludskudt.”
V, 5. Sharpa-sherrjum . 'Worm forklarer Sharfus
ved et Slags Strandmaage (efter Faber, a. St. S. 53 Carbo
graculus), der gjerne opholder sig paa Ivlipper, og derved
har givet Klipper i Havet Navn af Skjcer. Sandvig oversawter Maageskjaer’ne. Bjbrner overssetter ligesom Worm: pet'
cussit Skarforum scopulos,men da maatte det jo hedde :
1
skarfa sker,og ikke skerjum . Skarpa-sker bemaerker lige
"
frem et skarpt Skjasr eller Klippe, og kan saaledes passe Paa
mange Steder, men her har man upaatvivlelig et Nome11
propr. for sig. Johnstone mener, det kunde vaere Sharp#'na?r Spaugarejde i Norge. Suhm (krit. Hist. III. 629)regne det til den gotlandske Krig, da naervjerende KaJjP
iKEvnes mellein den, hvor Herraud og den, hvor Ejsten fal dt*
I sin Historic af Danmark I. 556 derimod logger han ^et »
ligesom Arne Magnusen (Mscpt. Nr. 760 i 4 > S* 67) i ^^ot“
land. I Beskrivelsen over Ejsten Haraldsous Ledingstog Paa
England (Hk. HI, 358) nasvner et Kvad af Ejnar Skulason
Skarpa-sker (Skorpo-sker eller Skarfa- skcr) ,hvor K°nge*
107
holdt et Slag mod liogle Ryttere. Heimskriuglas Udgiverformener, at det er Scarboroughs Kastel, der er beliggende
paa eii Klippe, eftersom selve Englasnderne forklare Scar-borough ved: a bourg upon a steep rock
,
som svarer libje til
vor Etymologi af Skarpa-sker. Det er sandsynlig det sam-me Sharpa-sker
,
som najrvaerende Strophes Kampplads hen-sasttes til.
V. 6» Skeri-b ildr af ek sker , jeg skjaerer, og bildr
,
et Ladejasrn, Piil, Kastespyd (jfr. det engelske bill,en Skjae-
rekuiv). Johnstone oversastter det: bipennis,‘Worm: securis
,
Graeter : die spaltcnde Axt. Mig synes Landser at burdeforetraekkes. Den Wormske Lassemaade: bildum
,
som dogkun Andes i den sidste Udgave, er en Trykfeji ved Forvex-
ling af Runen Maftr for Runen Yr ligesom paa Acre
Steder.
Hjaldr (af at hjala
,
pluddre) fortolkes i Randen paaU ved shvaldr
,
o: Sladder. Det benuerker, if0lge dets Op-rindelse, concentus
,og metaphorisk Krigsraab eller Kamp-
guy, og derna?st selve Kampen.V. 7* randar mani
;
rond ,Skjolde-Randen , bruges
ved en Synecdoche, ligesom baugr, for Skjoldet selv. Lige-som Synecdoche sa2dvanlig meest bruges i Omskrivning, saa-
ledes og her, og randar mani,Skjolderaiulens Maane, eller
randa mani, Skjolderandenes Maane, bemasrker : runde Skjol-
de. Udtrykket randar mani fiudes ogsaa i Egils Saga S. 491,hvor Gunnar Paulson ligefrem udlajgger det ved Skjoldet.Den senere Udgiver foretraskker der at vaelge Lasseinaadeu
:
raufrar mani, og fortolke det: rau\Y , et Skib, dets Maane,
Skjoldet, men jeg indseer ikke denne Fortolknings Fortrin.
V• 10* Der er ingen Gruud til at antage breynu for enmed Flid udf0rt Metathesis literarum for brjneu
,men &na-
rere er det en Skrivefejl. sveiti ,Sved, en Metaphor for
Blod.
VII.
Hivggu yer med liiorfe.
hattl) greinudv 2)
hrottar.
adr3) enn4) ax vllar akri.
eylleinnS) konungr felli.
gengv 6)
gvlli fadar. 7)
grundar 8)
valf at bryndvm.s)
1) hett, Th, TV ;hitt, hos Stephanius in not, in Sax . S. 189 .
2) greujudo, 6, 7 , R, 2
, 3, Th, K, TV, J
;
greniadu, R. 3) aud-it r, 2 . 4) fattes i de &ur. 5) Eysteirn , 6
, og JL 6) geing-
Uni, Th, U, IV, J; feingum, B, 7) fader, 6, 7 ,
R, 2,3, K,
U, j ; faejnir, B, Th, TV. 8) grandur, RfTh, TV. 9) brond-
Uln, U
;
braundum, Th, B, TV.
108
rekyndillo) fmaugH) raudar.
*
2)
riltrl3) at liiallma moti.
sviral*) yin 15) or farum.
sueif!6) of hiarna klcifar. 17)
40) rakindil, 6, 7 , 5; raekindil, 6777
, og Jl.; hraskinjhll, Th,By
U, TV. 11) sucid, 6m, 77/1 ,
2,
T/z, if, if, /T, i; klauf, V-
12) raudar, 6, 7 ,
R , 2, 5, if, Z7; ranjia, T/z, if, /Z"; raiidir, /•
13) ritur, Szzz, Th, B,
/i/‘. 14) snira, /i^, iegge Udgaver•
15) virtual, if; vyrtur, T/z; virtr, Z7, eller virt, 6m, 77/1 ,5//z«
16) sveit, X. 17) kleifa, T/z, if, TP, og maaskee M.
V. 2* gr e inufru,
bedre grcnjofru. hrotti n&vnestilligemed /z/or f0rst blandt Sverfra - heiti i Skalda S. 214*
John Olafseu (a. St. S. 80) forklarer hrotti: uden som st0-
der,” og naevner det blandt Skjaldenes hjemmegjorte Ord,
if0lge deres Frihed til at naevne eu Ting forstaaelig efter
dens Vilkaar og Katur. Istedenfor Johlistones Udledniugaf Ordet af at hrokkva, Imp. hrdkkti , drive haardt frera
,fo-
retraikker jeg at udlede det af at hrinda (hratt,
hrotinn)-,
eller af det deraf koinmende ek hryt,jeg st0des hen. Aar-
sagen til at hrotti er bleven en af Skjaldene saa hyppigbrugt Svaerdbenasvnelse er, at Fafners Svaerd bar dette ^avn(Sk. S. 137)* Skjdnt Percy S. 89 erklaerer, at ban l0lger
Worm, bar hau dog her den urigtige Lassemaade: Bum gren*
iuda hrottarn.V. 3* Ora Ullar akur bemaerker Sjoborg , at det var
et kongeligt Landsted i Upland, naer Upsal, hvis Beliggen-bed, da der ikke er miudste Spor deraf tilbage, dog nu er
ubekjendt. Om Heltinden Tborberg i Ullarager taler La-gerbriug i Svea-Rikes Hist. I. S. 92, jfr. Gotbriks og lirolfs
S. Cap. 17, og Peringskjolds Monumenta Ullarakur ,Stockh.
1719 i Fob Saxo naevner laneus campus, som det Sted, hvorRagnar boldt et Slag mod Harald. Det er upaatvivlelig vort
Ullarakur ; jfr. Sulims krit. Hist. III. S. 625. (Hk. I. 99-100)*
V. 5. Bjorners Laesemaade feingum er naturligviis
foranlediget ved , at ban bos Worm bar laest Runen Fe
for den stungue Rune Kaun J7, og bans besynderlige Ud-
laegning af dette og det f0lgende Vers : ((accepimus auri mag-
jiam vim in monumentum ccosorum ensibus,1> beli0ver saaledes
ingen videve Unders0gelse.Naar Ordet fafrar bor h0re til det i geingu liggende
Subjekt peir, liiaa Laesemaaden fafrir foretraekkes. Ordet ud-ledes af at fcegja (hvoraf vort Svaerdfosger)
; fagfrr for fag-
a'&r
,
contracte fafrr, poleret, glimrende (jfr. Thorlacii Ant*bor. Sp. VI. S. 29)-
V. 6* Her construerer jeg at bryndum grundar-vals; bryndr (af bruni
,Brand) bemaerker egentlig det sai»'
me som brundr,Brunst (at brynda hedder admittere pccora)y
og kan dernaest ved en Metaphor forklares Graadighed.
109
Valr , en Falk; grund L Mark, Slette; Slette-Falken kauvaere en Omnaivnelse paa Omen (jfr. Sk. S. 181 )
;
til Slette-
Falkens Graadighed bliver da at forklare : til det Sted, hvorOrnen yttrer sin Graadighed, eller til Omens rygende Maal-tid, o: Yalpladsen. Johnstone faaer samine Mening ud afdet ad en anden Yej; han antager nemlig, at valr her be-masrker ccedes
,en Yal, og bryndr czstus
,og fortolker det:
ad planitiem fatalem ccede cestuantem . Skjdnt jeg fore-
traekker den ovenmajldte Fortolkning, vil jeg dog her frem-srette en anden, som foruden mere bar det for sig, at Mem-branens Lassemaade gengu beholdes
:grund
,Jorden, kan va?re
en Ivviudebenasvnelse (jfr. Edda I. S. 534, 222), grundar,en
obsolet Nomin. pi. for grundir,ligesoni der ofte bndes t. Ex.
runar for runir ; fcifrar er da samine Casus, og gengu er 3Person pi. Grundar vals kan vsere en Oinskrivning paa Val-kyrier, eller som de ogsaa kaldes Yalm0erne (Sk. S. 159);de tvende Yers blive da at udkegge: smykkede med Guldginge Valkyrierne til Kampens Hede.
V. 7. hr cehindilly ved hvilket Ord Membranen for
Alliterationens Skyld har anvendt Apliasresis ,er sainmen-
sat af hrce og kindill (af at kinda , ligesom candela af can-dere) en Fakkel. Ligfaklen kaldes rimeligviis Spydet, for-medelst dets Lighed med en Fakkel.
sneifr bemaerker skar, klauf , kl0vede, men smaug (afat smjiiga
,ek smig) som bur beholdes: kr0b eller trasngte
igjennem.V. 8. rittr for rcittr, udledt af reita, irritare , kan
bemsErke opliidset, men det synes upassende her. Maaskee(jfr. ritingr
,
en Daggert) kan det og bemasrke hvas, skjae-
rende , som passede bedre, dog ikke uden at Lajsemaadenlandar eller randir valgdes; men naar Membrauens raufrarbeholdes, maa upaatvivlelig Lrcsemaaden rittr forkastes, ogWorms Lassemaade ritur
, hvorved der tillige bliver Halvas-sonance, antages
;dog ikke med den Udlasguing, Worm gi-
ver, naar han oversastter: randa ritur clypeorum picturas,
hvilket ten Kate kalder der rondassen beschilderungen, og
Sandvig Skjoldes Masrker; thi rit , udledt af at rita, male,
skrive, er Neutrum, og maatte altsaa i Fleertallets Accusa-tiv ogsaa hedde rit ,
men ikke ritur . Jeg holder ritur forAcc. pi. af rit , et lidet Skjold, som er Foerain., saa at Ad-jectivet raufrar altsaa passer til det, og bliver at foretraskkefor Worms randa
,da Randenes Skjold er et upassende Ud-
tryk.
V. 9- sviriycervix. Vin bdr beholdes, da det staaer
i M; men virt lader sig og godt h0re ; det bemserker nem-lig ikke, som Graeter xnener, og hvorfor han forkaster det,
Druemost, men derimod Urt (Engelsk TFort), o: cerevicia
nondum jermentata , 01, der ei endnu har gjsret. Ku lied-der det virt og ikke virtur , men at det og har hedt saale-des, skjbunes af de Fasr0iske Qvaeder S. 231 ,
men ob eupho-riant maa man alligevel foretraskke virt
, 0g forklare virtur
virt ur,og bortkaste det audet ur%
noV. 10. sveif bur ikke blot lor Assonancens SkyM
foretraekkes sveit.
Kleif ,eller som det egentligen, da det kommer af at
kljufa, burde skrlves kleyf f. hemserker en Bjergkl0ft. Hj®r-
nen staaer her ved eu Synecdoche for Hovedet, veil hvis
Kl0fter menes Skuldrene formedelst den af Hovedet og Skul-
drene dannede Yinkels Lighed med en Bjergkl0ft. Laese-
maaden kleifa og Bjorners Udlaigniug klufna skallar maaforkastes, da der ikke gives noget Adjectiv kleifr, kl0vet.
I sin Beskrivelse over Karapen in Campo laneo 1‘ortaeller
Saxo (ed. Steph • S. 170)? at Sivard, ((dum hosti vim adversocorpore ingerit, humi collapsus prono vulnus excepit ” og laeg-
ger til , at denne Omstamdiglied naer havde bragt hele Has-
reu til at tage Flugten. Tor man uu med Grundtvig (For-danskning S. 249) forstaae dette prono saaledes , at Sivardsaaredes i Nakkeu, saa er det meget rimeligt, at KvadetsForfatter ved Udtrykket:
<tYiin af Kakkens Yuuder strora-
mede paa Skuldrene, ” sigter til denne maerkelige Omstaen-dighed, der noer havde givet Slaget en auden Vending,
VIII.
Hiuggu ver med hiorfe.
liafa f) gatu fa hrafnar. 2)
fyrer einderif3) eyio.4)
serna brad at flita.
fengvm falu befium.
fiillannS) yerd at sinni.
illt var cinfO) at gseta.')
med 8) ypp runa folar.
ftrengli haumlur 9) sa ek ftiga. 10)
Back malmrll) a lkorl2) liialmi. *3)
1) haft, 27/, B, 27, TV
;
hast, 3m. 2) rafnar,
27/, V, TV,
3) [linjjyris, 22, "NY; Indyris, J; Inndiris, 27*,- Yndyris,
1/ ;
Einderis,
J. 4) eller snarere eyiom, da en Si>ag Streg sy~nes at vise sig over o-ct
,hvilken
,da der paa Bladets anden
Side paa dette Sted ikke findes nogen Skrift , hvorfra den
kunde skinne igjennem, vel maa vcere et halvudslcettet Til"
Mcerke ,M , 27/, B, TV, J. 5) fullum, TV; fullan, J-
6) ens , 2, Km ;enis, 6, 7. 7) eller geta, M
;
2, 27/ , B ,Km*
TV
.
8) i , 2 , 5 ,B
,Km , Z7, TV, 9) egentlig staaer i Jd :
hanliir, som vel burde lapses haumlumr, eller om man ik^tager Hensyn paa Stregerne
:
liaulur; haulur, B; havmh11’*
27/, TV; homlur, TJ\ haumium, B; raulur, C, 5, K; ra^lr >
7; vaulor, J; fiaudur, 2, Km , 10) stinga, 6m, 2, 27/, ^ 71lt
U, TV. H) almur, 2, B, U, TV, Km, J; alur, 27/. I2)ai
ser, 2, Th,
B, Km, U, TV, J. 13) Det sidste i kan ncepf
*
Ill
skimtes, da Pergamentet her slaaer en Fold
, M; malmi 2,
2ft, ii, ICm, U, IF, /.
T7". 3. Johnstone rnener , at Einderis-0 kan v®re In-
der0 i Trondhjemsbugten, Suhm er aldeles uenig med sig
selv om denne eller disse 0ers Beliggenhed. I sin kritiske
Historie III. S. 629 regner han dette Slag med til den got-landske Krig, fordi det opregnes niellem det, hvori Herr0dog det, hvori Eystejn faldt, men i Memhranen f0lge Stro-
pherne 7 og 8 i anden Orden, saa at denne Grund bortfal-
der. I sin Historie af Danmark I. 556 siger hau udtrykke-lig
, at det er Tyre0 ved Skotland. Den anden La?semaadeInpyris ejum har inegen Lighed med Ossians Inisto-
re, der efter Macphersen er 0rken0erne. Inistore bemankeri det Galiske Hvalfiske-0erne, og da 0rken0erne bem$rkeri det Islandske Sadhunde - 0erne
,have altsaa disse 0ers
Navne i de tvende Sprog omtreut eens Betydning; og me-get mueligt er det, at de Danske ligesaa vel kunde havebenasvnet disse 0er med deres galiske som med deres nor-ske Navn.
V. 5* Fdla nasvnes hlandt Troldkvinderne i SkaldaS. 210« Ordet Fal bruges endnu if0lge Johnstone hos Wal-lenserne om mam y drwg : mater dcemonis , som troes at
ride paa eu Hest igjennem Luften. I et Kvad af Orm Svin-felling i Sturhinga Saga II. S. Ill naevnes Ulven FdluhlahJcr 0: Troldkvinden Fales sortebrune Hest, ligesom detogsaa ere Ulvene, her meues
,paa hvilke Troldkvinden Fala
Iroedes at ride gjeunem Luften.
V. 7. at geta, der med Genitiy bemeerker at omtale,
tacnke paa , synes ikke at give tilfredsstillende Mening, isacr
da der staaer var og ikke er. Johnstone, som har Lreseraaa-den at gceta
,oversretter difficile erat cuivis se defendere.
Det hedder ligefrem efter Ordene: Det var ondt at tage sigi Agt for een Ting, som vel kan forklares: Man havdemange Ting at tage sig i Agt for, eller maaskee ogsaa, detvar ondt at vogte paa Een, da nemlig Solstraalerne ved So-lens Opgang blamdede de Stridendes Ojne , thi jeg foretrask-ker dog at lade Vers 8? som saedyanlig, li0re til det Fore-gaaende
,skjont det unsegtelig er et meget skjont Billede,
Graeter har antydet , ved at lade dette Vers h0re til efter-f0lgende Distichon, saa Meningen blev : I det Solen steg oppaa Himmelen, saae jeg Pile stige fra Buestrengen.
V. 9« Det er heel vanskeligt her at gjdre Valgethlandt de forskjellige Lassemaader ; havlur maa vasre Plur.®f et Ord hala , der udledt af liali
,en Hale, kunde benjaer-
ke den med Hale forsynede, livilket kunde passe sig paaPilen ; men paa Grund af Usikkerheden om et saadant OrdsTilvasrelse maa Laesemaaden forkastes. Jeg indseer ikke,hvorledes Ordet hamla i nogen af dets forskjellige Beuner-helser, der alle udledes af at hamla
, cohibere,kan vasre au-
p*Qdelig her, og kan ikke bifalde 'Worms Forklaring, atfilen skulde vacre kaldet saa, qvia ex nervo arcus attract
o
112
et relaxato propellitur. Yilde man lade rat>lur> f, vaire Plui'*
af ravl,u, saa fik man her Benaevnelsen:
<{Strengbrumlere
for Pile ; men raplur er upaatvivlelig en Skrivefejl for vavl-
ur , og vil jeg med det Antageude, ligesom Johnstone, gisue
denne Lajsemaade, der ikke findes i nogen af Haandskrif-terne , saameget mere bevceget dertil,
tda det samme Udtrjk
findes audensteds, nemlig i ASfidrapu Orvarodds (Rasks Syn-ishorn, S. 129)* At antage med Johnstone og Graeter, at
polur oh euphoniam staaer for spolur , anseer j eg for dristigt,
men tilstaaer, at det er en meget skjdn Figur at sammenlignePilene med Svaler. Heller ikke synes Euphonien enten hereller i Stedet af 0rvarodds Drape at fordre nogen Aphaere'sis, thi Rimhogstaverne St kunne meget vel taale det bl0-dere sp i Bistavelserne. Vala bemaerker KnEeknokkelen paaFaarene. Denne Knokkel hrugtes i aeldre Tider meget til
at spaae til Vejret med, og det saaledes, at man lagde denpaa IJovedet med de Ord : Seg'fru mer
,spakona min! ek
spyr pik,og lod den dernaest falde. Yendte mi den con-
cave Side opad , var det et godt Tegn, og man sagde: uppgopp a. polu minni
,pa ver'frr gott iiti a morgun . Af dettc
Vala har sandsynlig en Spaakvinde faaet JVavnet Vala.
Ordet Vala i den f0rst anf0rte Bemaerkelse synes ikke vel
anvendelig om Pile,men ligesaavel som disse stundum kal-
des ahndrosir o: puellce arcus
,
kunne de vel ogsaa narvnes
Strengens Tryllepiger.stiga
,er et skjounere Udtryk, og maa derfor, da M og-
saa har det, beholdes, skjont den Halvassouauce, som stingo.
dauner, derved gaaer tabt.
V. 10- stakk maa forklares ligefrem, uagtet det, anta-get, ved en Antithesis at staae for stokk
,
fik en mere poe-tisk Bemaarkelse : sprang.
malrjir staaer ved en Synecdoche for jhrn, og dette igjen
ved en Metonymi for or,
a skdr hjalmi,paa den forreste Rand eller Skyggen paa
Hjaelmen.
IX.
Hiuggu ver med Idorfe.
hadvm 1)rendr2) i dreyra.3)
pa er bein llara4) brendvm.5)
fyrer borgbvndarG) holmi.
hreggfky slitv hringa. 7)
1) hofdum, 2, Th, 15, 5m, Km
,TV, 2) ronfmr, B. 3) blo<b>
2, 5m, Th, B,Am, U, TV, 4) heustara, K; heii^vara, i,
Km , Uy J
;
hen £ver a, Thy TV; men i sidste Udgat
hen^vera. 5) bendum, 6, 7, A, 2, 5, K, J; brasddum, ’
Thy Uy TV, 6) Borgundar, de 0prige, T) Reggsky sU 1
rander, Th, B, U, TV; (reggski, 5m).
1
113
hratt 8) almr af ser malmi.
vvlnir9) fell at vigi.
varat einnio) konuiigr meiri.
val rak vtH) of*2) strander.
yargr fagnade tafne.
8) Halt, Th, B, Z7, JV. 9) Volnir, JV ; Folner, 6 ttz, 2;Eolner, 7m, Km; Follner, B; Follir, Th. 10) ad, 2%, J3,
77^. 11) vitt, 2,
T/i, B,
J5T, Z7, 77^. 12) af, um, 2 '/?, B .
F". 2* b ein- st ar a brendum; Yar Stara et Nom.pr., da blev det : Vi bramdte Stares Been. Stara eller rettere
starra kunde vaere Gen. pi. af starri eller storr,accipenser
,
Stor-Fisken; men <tStorenes Been” giver nacppe nogetResul-tat; bedre var det at lade stara vasre Acc. sing., og antagebein
,som da ikke vilde passe, for en Skrivefejl for ben
,som
kan let forklares ved, at en aeldre Codex muelig kanliave lasst
been . Da Stikvaaben if0lge Sk. S. 160 kunne benaevnes medFiskenavne
,saa blev Saar-Storen en passende Benarvnelse
paa et Spyd ;men bendum
,som under alle Omstamdigheder
lnaa foretraikkes brendum,passede da ikke, og "Worms Laj-
semaade breeddum af at breefra, smore, salve, syues ikke at
burde optages fremfor det til Kampens poetiske Afinaling
mere passende bendum .
Den anden Laesemaade benpvara maa udledes af pvarit
(af at pvara, ivaere) der egentlig bemaerker en Stikke til at
r0re om i noget med; og benpvari bliver altsaa Vundetvasre-ren, Saarstikken eller den
,som roder i Saarene , der kan
Vaere en Benzevnelse paa Svaerdet, ligesaavel som vind~pvarit
der findes blandt Sverfta heiti i Sk. S. 214; og vil jeg hel-lere forklare benpvari om Svaerdet, da bendum
, krurame, og-saa kan bemaerke svinge, end med Johnstone, Sandvig ogGraeter at forklare Saarboret, der ’Wundenbohrer
, omBuen paa Grund af Ordet bendum; men jeg tilstaaer, atdet har meget for sig, ligesom ogsaa en Afskriver i Randenpaa U har gjort, at udlaegge benpvara ved et Spyd, da pvaribruges om en Stang i Helgakvifta Haddinga skata, Strophe 18.Herom Egilsou : Her ertim tvennt aft velja: 1 ,
pa er benstarabreeddum 0 : |>a ver gafura varginum braft ;
bree'&a er algengtog benstarier hrafnetia dm; stari keinr fyrir i hrasfuglskenn-ingu i Haralds S. Harftrafta, Kap. 43, og S. af Sigurfti, IngaokEysteini, Kap. 5? 5> hvar Jjaft utleggst hoffringi, sem eg heldbaefti ovist og enga nauftsyn a. 2 ,
pa er benpvara bendum0 : J>a Ver brugftum sverfti (borftumst). pvari,
m, kemr fyrir i
Helgakviftu HatingjaSk.18. er;nu er briikaft pvara
, f. stautr,
(rudicula) ; bendavopn s. s. svegja, er annars opt brukast, fyriraft bregfta
,sveifla vopni. Hvort af Jmssu tvenuu se sa
^pprunalegi lestrarmati, J)ori eg ei aft segja, J>vi mer finn-®st baftir jafngoftir ; og vikja hartnair baftir jafumikift fra
^hinubokinni; aft skilia orft Skinnbokarinnar beinlinis, finust
ltter ogjorligt.” Romund Gridssons Svasrd bed brynpvari,
8
114
V. 4» Borgundarhdlmi d. e. Bornholm.V, 5. hr e g g sky ,
Pladsregusky, bruges ved en Me-taphor for en Maengde af Pile.
bring a, ved en Synecdoche for Ringebrynjer ,pas-
ser bedre med Ordet slitu end /YYorms Lzesemaade randiry
Skjolde.
V• 7, Vulnir eller Folnir, maaskee en Konge paa Born-
holm.
X.
Hiuggu uer med liiorfe.
hillclrl) var synt 2) i yexfti.3)
adr freyr konungr felle.
il) fltemingla 5) \ elide. 6)
nade blai‘7) at bita.
bio . .8) fmelltr i gylltan.9)
liaugpa kylflO) at hialdri.
harctr baen grefillH) fordvm. *2)
Mer 13) gret morgin lkarru.14)
morg pa erl5) tafa fukzt*6) yorgum.
1) hylldr, Z7. 2) siut, Th. 3) vehste, Th, TV; vekste,
B; vegsti, G? 7, R, 2,3; vexti, Kt 27, J. 4) a, -B, Jfr.
5) Flemingia, B, W; flamyngia, 27. 6) lande, Th, i?, Tfr
.
7) blzer, 2ft, i?, TT'. 8) blode, 7ft, B, 77^; blod-, de tfvrige*
9) gilltum, 27. 10) kufl, alle de $vrige, 11) bengretill,
27; bengrefill, de tfvrige. 12) faerdum, Th, 13) maer, 6
og jlere, 14) skaeru, Th, 2?, .XT, TT''; skaeu, 2 , JT/ra ; sksera, /•
15) jFbr ])a er, 2ft, 2?, 7/^, eim. 16) gafst, Th, B, JV%
V, 2« Hildr ved en Mytonymi (Virkningen ved .Aar-
sagen) for Kampen. De aeldre Fortolkere have udlagt synt
(af at syna, monstrare) ved seet; saaledes kalder John-stone det: bellona erat conspecta in incremento .
Dervedfandt jeg den Betaenkelighed
,at, da Hildr er Foeinininum,
burde der staae synd; jeg taeukte derfor ,at synt kunde
staae for synjat, som kunde lede til min foranf0rteUdla2gni«£
af dette Sted. Imidlertid da man kan antage Hildr for en
obsolet Dativ for Hildi, og synt, staaende abuerbialiter,con-
strueres med Dativ, t. Ex. mer er synt um J)afr 0:
jeg ef
sikker i det, overssetter jeg det nu hellere : Kampen var 1
V. 4. Fleming) alandi: 0: Flandern;
jfr.Snhms
Hist, af Danmark I, 556, hvor anmzerkes, at Beiicevnelsen hi6 '
mingi om Flanderns Indbyggere ogsaa forekonuuer hos en udcn
115
laudsk Skribent, uemlig Thorne hos Twisden, col. 919; jfr.
ogsaa Hk. I, S. 221.V. 5. nafri at hit a o: det samme som heit, ligesom
nafri vega o: vo jfr. Hk. Ill, 234 na&i herr at hrjdfra', Sk.S. 245 spjot nafru bid hita.
V. 6‘ hid & smeltr, eller som jeg for Metrets Skyldforetra^kker hid'd'i smeltr
,
forklares i Randen paa U vedlaugafrr
,
Johnstones sangvine udus . smeltr bemajrker egent-
ligen indbramdt, og antyder altsaa det ved Solheden ind-torrede. Rust bevirkende Blod, hvorfor jeg hellere haroversat det ved infectus
.
V. 7* Bo gna-kylf; jeg kjeuder iutet Ord kylfr,og vaelger derfor Laesemaaden kujl
,
som ogsaa kylf
,
deruden Tvivl er eu Skrivefejl, leder til. kujl, Kaabehaetten, bru-ges ved eu Synecdoche for Kaabeu selv, og forbuudetmed Hildes Fader Hogues Navn (see Sk. S. 161, 163) be-lnaerker det Brynjeu.
V* 8. h engr ef ill o: Saargravstikke:
grefill d. s. 8.
grafall
,
af at grafa
,
bemaerker eu Gravstikke,Mejsel. Til
-bengrcjill henf0res de treude Epitheta hlar , bldfri smeltr ogliarfrr.
V. 9* mor gin skcsr u oversastter Worm matutinam la-
nienam
,
ham f0)ger ten Kate : de morgensche manslagting ogHere. Johnstone gisner skcera
,
og overssetter aurora serend
,
om skjtcren Morgen. Da jeg ikke veed at forklare skarru(undtagen maaskee skarra
,
udledt af skarr, et Svaird, kundebemaerke Kamp), saa beholder jeg Worms Lassemaade skceru,
og overScEtter det Morgen-Kampeu,
thi skcerur
,
f. pi.,be-
mserker Tvist, og at det ogsaa er brugt i Eeutallet sees
af Sturlunga Saga I, S. 225 >hvor skccru-old maa udlasgges
Kamp - Tid.
XI.
Hiuggu ver med hiorfe.
hundrodvm fral) ek liggia.
a eynefif2) aundrum.
far ei*3) engla4) nef heiter.
sigldv 5) ver til snerrii. 6
)
sex 7)
daegrS) adr lid felli.
attum 9) odda melTu.
' vid 10) vpp runa solar.
1) sa, Tht 23, U, 7V. 2) Einefis, 6, 7 ; eyrefis, V ; Eireis,
3/tz, Thy 23,TV. 3) fattes i Th, B. U,
IV. 4) Eingla, 7 ,
UdSngla, Th, TV• 5; seilfum, B. 6) snau'u, 2
,Th, 23, Km,
W. 7) sehs, B, TV. 8) dasg, 6,R, 2 ;
degur, £. 9) Atto,
40) fyrer, 3m, Th, 23.
8*
'•i
116
vard fyrer uorum sverdum.
valpiofr H) i llyr hniga.12)
11) Veljiiofur, 2, 12) falla, J,
Tr. 2* hundrofrum sc. saman 0 : i hundredviis*
V. 3. Johnstone forklarer dette Vers : insularuni pro-
montoriorum eqvis,hvorved Skibe bemcvntes, fordi Vikin-
gerne plejede at ligge foran 0klinterne, for desto lettere
at oversee Havet. I Strophe 5 forekom Udtrykket: Eigils
avndrum,med Egils Skier o: med Skibe. Da Skalda S-
166 l*rer, at Skibe kunue omnaivnes ved skip scvkonunga,
og Eynefr S. 208 nasvnes blandt S0kongerne, saa bemasr-
ke hans Skier altsaa Skibet Denne sjaelden forekommeiuleBenaevnelse paa Skibe findes i Eentallet „a Eynefls avndri”
i et Kvad af Brage Skjald, der opbevares i Skalda, S. 101-
V. 4. Suhm holder for (Hist, af Danmark 1 , 556)
,
at
Englanccs uden Tvivl er et Forbjerg i Keut.
y, 5. snerr a eller sncera o : Kampen.V* 6« Vi sejlede til Kampen i sex Dage, for Haeren
faldt 0 : Vi holdt Slag i sex Dage.^.7. odd a messu
,Oddenes eller Pilenes Messe, en
Benasvnelse paa Kampen , der har sin Oprindelse allerede
fra hine Tider, da Kristendommen endnu ikke var iudf0rt
her i Norden , men Nordboerne dog kjendte den ved deres
idelige Samfaerdsel med Britter, Skotter, Irlaender, Belger ogandre allerede i det ottende Aarhundrede kristnede Folke-
faerd- Efter Skjaldenes Brug kuude Kampen omnasvnes vedVaabnenes Guy eller Sang (saungr vopna)
, (jfr.J Sk. S. 159)*
Det er liojst rimeligt, hvad ogsaa alle aeldre Fortolkere i
Anledning af na^rvaerende Sted have antaget, at her Mor-genkampen er bleven saaledes benacvnet med et foragteligt
Heublik paa de Kristnes Froiuesse, (jfr. isaer Rymbegla i de
bagtil fojede Corollarier S. 61; Graeter, S. 53; Percy, S. 32)*
Sideu kan Udtrykket vaere bleven brugt mere almindelig;
dog har jeg kun truffet det tvende Steder med lignende Be-imerkelse. I et Kvad af Thord Hrede, der levede i Slut-
ningen af det tiende Aarhundrede, hvilket findes i hans
Saga 9de Cap. (i Bjorn Marcussons Sagasamling i KvartS. 70) traeffes saaledes
{ii vopna messu” for ui orrostu”, Kva-
det lyder saaledes:Eigi skal fyrir itum flya!Unda-lags a hessum fundi,
Gegnir skulu batt fyrtfar fregna,
Flaflar bals a {jessum halsi
;
Heldr ostia ek hjalrni faldinn,
Hrotta saung at fremja laungum,Eyki kjols J)6 at mer saeki
Itar sex i vopna messu.
0 : Ej skal man for Ka2mper flygte ] I dette Vunde-LaXeils
(a : Landsens) M0de skulle S0gangens Baals (0: Guldets} raske
Kosmper det sporge paa dctme Fjacldvej. Heller agter je»
117
hjadinbedaikket tenge at udf0re Svajrdesang ; uagtet sex Ege-kols Folk (o: Krigere) angribe mig i Vaaben-Messen.
I Heimskringla T. II S. 397 (Saga Olafs hins Helga,Cap. 263) fortaelles, at Tryggve Olafsou i det Slag’, hvorihail faldt, i Haau til sine Fjender, der havde udspredt, at
bau var en Praestesdn, udbr0d : usvd kendi minn fafrir mtr
at messaV. 10. Det kunde vel tjene til Eestyrkelse af den Me-
ning, at naervcerende Karap holdtes ved Bretland, at man og-saa andensteds traeffer en engelsk Jarl af dette Navn nemligi Harald Haardraades Saga Hk. Ill 154.
hniga ,som et aeldre Udtryk, beholder jeg, da falla
synes mindre passende,
eftersom felli forekommer saa nsrforan, og naar Johnstone troer ved at same falla for hniga ,
at skaffe VersetHeelassonauce, saa fejler ban meget; tlii saa-
dant et Rim som al,
all taalte intet oldnordisk 0re.
XII.
Hiuggu ver med hiorfe.
lirunde davgg 1)
af sverdvm.
bryn i barda firde.
bleikan na fyr2) bavka.
vmdi 3)almr*) pa er 5
)oddar.
all brat 6) llitu7) fkyrtur.
at 8) flidr9) loga fennu.
fvclniflO) hanpeD) pefdar.12)
rende ormris) til uiida.
eitr bvalT drifinnll) sueita.
1) I)0£g 5 IV. 2) fyrer , 6 og de Qvrige; dog: flur, U.3) undi, V. 4) almu, 6, 7, R. 5) pa’r, 6, R ; par, 7, 2, 3,
ThyB
,K, U, TV; par er, J. 6) alistritt, Th
,B
,U, TV
;
inaaskee allhart, eller allsart, 6/n, 7/71, TJm. 7) bitu, Th, B,V, TV, J; skutu, 6. 8) a, U ; apr, 7 ; 1, /. 9) slidum, TV
,
sidste Udgave. 10) svolnis, Th, 2, W, Km, J
;
svalnis, U;ad Svolnis, B. 11) Bette Ord sees tydelig at vcere efterma-let
, da Afshriveren ikke har kunnet Icese Ordet i den celdre
Codex ; det tredie og fjerde Bogstav ere iscer skrevne med enmeget usikker Haand ; M; hanpe, R; hanye, 6, 7, 3, Um,K; hauye 1 hamri, Km; hatti, Th, B, U, TV, J. 12) pafdar,de 0vrige
.
13) almur, 6m, 2, 5m, Th, B, Km, TV. 14) prif-
hun, Th, B, TV; i M synes fra ffirst af at have staaet drip-
som senere er rettet til drifinn.
V. 2. Mallet oversamer her : Une rosce de sang degout-
*°it de nos epees, hvilket Schiramelmaun,som allenc f0lger
118
ham, forvexlende Ordene rosie,Dug, og rose, en Rose, gl“
ver ved: Eine Rose von Blut tropfelte von unsern Degen-i
hvilket uoksom viser haiis Overssettelses Ya3rd.
V. 3» Johnstone logger Bardefjord ved Byen Perth ,
der i gamle Tider kaldtes Bertha,
qvod oppidum situm est
ad cestuarium Tai , atque circa tempora Lodbrochi vastatumerat a Danariis
,qui per Dunkelden usque ad jolclum i, e.
montes (Atholiam nunc) penetravere . I Noregs konunga Sog-ur, T. Y. S. 44, i Saga Hakonar komings Hakonar sonarCap. 36, najvnes eu Bardefjord i Hallaud, hvor Birkebener-ne bemregtigede sig Slittungernes Skibe; og for deime an-tager ogsaa Suhm (Hist, af Damn, I. 556) uasrvoerende Stro-phes Bardefjord.
V- 4* bleikan nd; da disse Ord ere Accusativ ,kau
man ikke, uden at lade Digteren have glemt Constructionen,
henf0re deni til hrundi; at autage det som Objekt for hjogguver med' hjorvi
,synes ikke passende, da hint f0rste Yers
plejer at staae uafhamgig af det 0vrige; jeg vil derfor hel-
lere forklare det som (Jbjekt for et uuderforstaaet feldum ver.
V. 6. allhr at t,meget iilsomt, bor skrives med to t, .
,eller kan maaskee vaere en Skrivefejl for allhart ; allstritt,
meget heftigt, er miudre passende. slitu bor beholdes ,• bitu,
kunde ogsaa passe ; men Lassemaaden skutu,sk0de, er upas-
sende. skyrtur, ved eu Metaphor for Brynjur.V . 7» at slifrr loga sennit, i Skede-Luens (o : Svaerdets)
Trsette, en Omskrivning for Kampen; at} som bor foretradt-
kes for a eller i, er her et 0geord.V. 8» Svelnis hanpe j) cef<? ar. Svelnir eller Svoln-
ir, er eet af Odins Navne. Johnstone, som liar hatti, over-
sajtter dette Yers: thoraces (skyrtur) galeis Odini arctos,
Graeter ligeledes : die Pantzer,
zusammengedrangt von den
Ilelmen. Bonstetten, som ikke tager Ordene saa noje, over-
sietter det: die Hemder,die unter Odins heissem Panzer trief-
ten. Constructioucn bliver, hvilken Lassemaade man endvselger: skyrtur
, pcefdar h .... Svolnis ; at pcefa ,o: densare,
tramge samnien , valke. Af Sk. 159 vide vi ,at Hjaelmeu
omskrives passende ved hott Odins (jfr. S. 160 og YigaGlums Saga, Cap. 27: med' hottu Hdnga-tyss). Det bliver da
at udlasgge, ligesom ovennasvute Fortolkere have det: Bry11"
jer, sammentramgte af Hjaelmeu, eller og, om man tamkte
paa Tojbrynjer, Skjorter, valkede med Odins Hat, der dogogsaa kunde betyde: bestemte til Krigen, og saaledes kundeforklares som en Omskrivning paa Brynjer; gisnede manhcetti for hatti
, da blev det: Skjorter, valkede paa Odins
Viis.
Jeg vil her, for jeg gaaer over til at betragte Mein-branens Lsesemaade lianpi
,underrette om de forskjellige Yal'
kemaader, der endnu bruges paa Island. Islamderne valke
nemlig enten med Haenderne, eller med F0dderne, ofte
Tvende i en bundl0s T0nde med F0dderne mod hinanden,
eller med Brystet. Dette kunde lede til ,at der for 1ianVl
burde laeses hanpi , der igjen kunde van*e en Skrivefejl for
hendi,hvorved man da ilk : Skjorter, valkede med Odins
119
Haand, som en Omskrivning for Brynjer. At hanye er
urigtigt, beh0ves nasppe at bemairkes, udeu det skulde va3re,
for at det kuude lede til den Gisning haugi, hvorved maudog heller ikke fik noget Fyldestgjbrende (paa Odins Hbj),
ligesaa licit som ved at gisne : Jiausi,med miudre der skulde
have givets noget os nu ubekjendt Yalkeredskah, der var
ben$vnt haus. Ved at betragte Ordet hampa ,der, udledt
af hond,
opriudeligeu maa have veeret skrevet hanpa eller
handpa , og hemaerker : at kasie noget hid og did mellemHamderne
,ledes man til at tamke paa Substantivet hamp,
opriudelig hanp ,Haandtagen
,der da passende kunde hru-
ges om Valken eller Valkemaade. Dog disse forskjellige
Gisniuger, som jeg ikke har villet uudlade her at anmasvke,
synes alle for dristige, og forudsa?tte Ting, der ere os ube-kjendte. Jeg foretraikker derfor, fremfor hiue Fortolknin-ger, at forklare hanpi ligefrem som Dativ af hanpr ,
canna-bis, Hamp, og da at pcefa meget vel kail udlasgges conficere
,
hliver det : indusia ex Odini cannabe confecta .
Jeg vil her tilfoje Bemasrkuinger af tveiule med det
nordiske Skjaldesprog saerdeles fovtrolige Laerde ,hvis Be-
tamkuinger over dette vanskelige Sted jeg, i det jeg opgavdem de forskjellige Yariauter, havde assket. Professor Grac-ter i Ulm tilskriver mig saaledes
: a‘\\ras die Stelle der 12ten
Strophe Skyrtor spolnis hatti J)ceffrar, oder nach der vonIhuen in den Text genommenen Leseart: skyrtur Spolnis
hanpe paffrar betrifft, so gestehe ich Ilmen aufrichtig, dass
mir bey raemer ersten Bearheitung dieses Gesangs, so wiebey der zweyten (1812» da Haldorsons Lexicon noch nichtin meinen Handen war) die Bedeutung des AYalkens von at
posfa noch ganzlich unbekannt war. Ich kaunte bloss die all-
geineinere: dichten, zusammendrangen. Auch war mir die
Leseart spolnis hatti anstdssig,
insolern pc&ffar doch anfskyrtor musste bezogeu werden. Die Leseart lianpe pcef&arscheint mir daher allerdings vorziiglicher, nur muss ich auf-
richtig gestehen ,das mir dieses Bild
,wie ein anal; hyops-
vov vorkommen wiirde. Gelesen wenigstens hahe ich dieses
Gleiclmiss sonst nirgends. Allein es lasst sich vollkommenmit der ganzeu damaligen Denkart der Skalden ,
so diinkt
lnich, in Uebereiiistimmung bringen. Hingegen die Conjec-tur: Spolnis hamri pcef&ar , so selir auch die angefuhrtenParallelstellen dafiir zu sprechen seheinen, ist meines Lrach-tens gewiss verwerflich , oh sie gleich von dem grossenArnas Magnams herriihrt. Nirgend findet sich doch in deni
ganzeu Gebiete der nordisclien Mythologie und Dichtkunst,so weit ich es wenigstens kenne , irgend eine Anspielungauf einen Hammer Odins, und Gott Thor kann unter Spol-
far hier unmoglich gemeint seyn. Ich halte daher Ihre Ue-bersetzung: t4
indusia ex Odini caniiahe confecta” fiir die
einzig richtige ,und lobe vorztiglich auch das confecta
,
wofiir zur Noth wohl auch densata stehen konnte; nur dieBedeutung ivalken, wenn sie unnothiger AYeise in der Ueber-setzuug wirklich urgirt wiirde, inbchte dem aesthetischenf*iudruck nachtheiliger seyn, als sie es in der Ursprache
120
und ziir Zeit der Verfertigung dieses Gedichts je gewesenseyn wird.” Saayidt heroin Graeter, Egilson, Adjunkt ved
Bessestasd Skole paa Island, meddeler saalunde i Kortlied
sin Betainkuing: {tOr&amunir : hatti
,hanpi (hanye er niein-
ingar laust, liklega raugt skrifaft fyrir hanpe) hamri : hatti
synist mer her ekki ega vift;
Jivi J)6 Svolnis hattr geti veri'ft
hjalmr, J>a kemr mattr hvorki hiuu vel saman, etta pessii
hagauliga vitt meininguna. pceffrar hanpi,g$ti veritt, urn
haup- (efta heir-) brynjur, J>o eg ei viti, hvtirt or$i*tt hanprse so gamalt i islendsku; hamri pceffrar
,er venjuligt um
iarnbrynjur , sja Olafs Sdgu Tryggyasonar Cap. 250, og *
Knytlinga Sogu S. 14, 2, kallast brynjau, hamri scefr ; pceffrr
kemr lika fyrir i mjbg gamalli yisu i Suorra Eddu, Stockh.bis. 98, 4. v. hvar Mifrgarfrsoriurinn kallast uri peeffrr•” Dcher meddelte Parallelsteder
, navnligen del af Olaf Tryggva-sons Saga ,
i Forbindelse med nogle Here , som jeg havdeopgivet Graeter, og her yil tilftije, give Arne Magnu-sens Gisning megen Va^gt. I et Kvad af Halfred, der op-
bevares i Sk. S. 173 kaldes nemlig Brynjerne ligeledes vdp-ir slegnar hamri Hogna, o : vestes fahricatas malieo Hogni
;
og i et Kvad, der fiudes i Hakon Hakonsons Saga, N. K. S.V. S. 250, kalder Olaf Hvitaskjald dem : hamri ojna Hildarserhi o : indusia Hildce , malieo texta . Dog kau den urigtige
Laesemaade, hanye,der ogsaa fiudes i Arne Magnusens Afskrift,
ikke saa vel efter den nordiske Palseographi forklares , somfremkommen ved en Skrivefejl for hamri . Derimod er Skri-vefejlen hanpi for hamri ,
if0lge de auldre Afskriveres Brugat traskke den sidste Streg af m nedeu for BogstavernesLinie meget let at forklare Ved nu at hetragteOrdet i selve Membranen, hvor, som jeg liar bemasrket,det er eftermalet, uden at Afskriveren liar kunnet laese det
i den addre Codex , saittes jeg nu ud af al Tvivl om ,at
hin ajldre Codex liar haft hamri; i Dannelseu af den sidste
Streg af p og dens Forbindelse med e sporer jeg nemligtydelig, at et r her liar ligget til Grand for Eftermalningen
;
og det maa have vasret et urigtigt Sving af mis sidste Streg
,
forenet sandsynlig med en ved Afilde og Slid frembragtUtydelighed i den addre Codex, der liar givet Auledning til
vor Membrans Lresemaade.Ved Valget af Laisemaaden hamri m0der os Graeters
grundede Indvending, at man intet Sted i den nordiske Hfy-
thologi eller Digtekiiust finder antydet, at Odin skal havehrugt en Hammer. Jeg mener derfor, at Svelner ikke her
er Odin, men derimod Navnet paa en Jaette (jfr. Bjorn Ilal-
dorsons Lexicon; (mon ikke snares t Svelnir er en Jadtes
Navn ,Spolnir eller Svolnir derimod Odius JVavn ?) ; og da
har vort mervan-ende Udtryk et fuldstamdigt Parallelsted *
det ovenanf0rte Udtryk af Halfred ,hvori H0gue ,
Krigereneller S0kongen (jfr. Sk. S. 163 og 209) har maattet laa» c
sit Navn til Benasvnelsen af det Bedskab, hvormed Bryu"
jen blev smedet. Jeg tager saaledes nu ikke lamgere i
taankning at oversale Udtrykket*- indusia Sveneris malieo fa'hricata .
121
V. 9» Ormr forklarer jeg liellere om Spydet eller Laud-sen, eftersom Stikvaaben if0lge Skalda benaivnes ved Ormeog Fiske, eud som Johnstone ved Svaerdet.
y, IQ* e it r kvass (af eitr, Edder ,graask l&gvi) vil
her ikke udtrykke, at Lamlsen var forgiftet, men Digterenudvider Metaphoren ved at auveiule et Epitheton, der passer
til Ormr i dets egentlige Bemaerkelse, ogsaa ved sanune i
dets figurlige Bemairkelse.
XIII.
Hiuggu ver mecl hiorfe.
lielldvm lilackar tiollclvm.
liatt at liilldarl) leiki.
fyrer hedninga 2) vaghi.3)
sea knattu4) pa sekgir.5)
er fvndrudvm 6)
ikiolldv.
at liresilna?) liialldri.
liialm flitnadar&) gotna.
varat sem biarta brude. 9)
i bing Ilia ser leggia.
4) hildur, TV 2) Iljadninga, Th, 73, 27, W, J* 3) vake, B.4) nuEttu, Thy B, TV; mattu, 27. 5) seggir, 6, W, J, og Jlere
;
seggi, 27. 6) sverd rifo,Tk
,B
,Kmy 77, TV* 7) hra?silna
Jlere; hraisilldr, Th, 13, IV; hrcesilldiini, Km, 77. 8) slilnad-
aun, 2, Th,By Uy TVy 7m, J. 9) eller brudo.
V. 2. Varianterne Hildar for lilackar og travldum fortjavldum, som Graeter auf0rer efter Johnstone, ere ikke an-det end Trykfejl eller Skrivefejl, og ere saaledes, som Grae-ter ogsaa bemauker, aldeles urigtige. travldom kau desudenheller ikke vasre Dativ af trolldomr.
Telte bruges metapliorisk for Skjolde; sandsynligen crdenne Metaphor nan-mest foranlediget af disses Brug paa,Skibene. Graeter formener, at, da Metaphoren er tagen af,Qt Teltet daikker Krigeren, kunde i Almindelighed etbvertHaekningsvaaben benaevnes med dette Ord, og han forelraek-ker her at give det ved Hjzelme, som det hedder: Iloch ivehteder Helmbusch empor. Heriinod strider dog Ordet heldum.Hesuden angiver ikke blot Skalda S. 160 tjald
,som Skjol-
dets saidvanlige Benasvnelse, men ogsaa mange Skjaldekvadlldvise det saiume; til Exempel et Kvad af Gretter (Sk. S.
^60), hvor det hedder:
Heldu Hlakkar-tjalda Hilda r-veggs ok lijoggnsthefjendr saman ne/jum, kregg-Nir]>ir til skeggjum.
122
son
i
jeg udlsegger: Hoeverne af Hlakkas Tel te (o: Krigerne)lioldt Hildes Vasgs (o : Skjoldets) Naeb sammeu (o: kom hin-anden iud paa Livet) og Uvejrs (o: Kampens) Helte hug til
Mseudeue. Her har man ogsaa Hlahkar tjold,ligesom i ncer-
vaerende Strophe. Hlahkar kail ikke, som Prof. Sjoborg an-
giver, udledes af at hlahha
,der heller ikke har den angiv-
ne Bemaerkelse vituperare, men er Genitiv af Hldkh, een af
Odins M0er (see Sk. S. 212)* Ligesom denne ValkyriesNavn paa utallige Steder fiudes brugt til Omskrivning af
Kamp og Vaaben Qfr. Sk. S. 159, 163, 189, 229, 238, 248, 251,
254, 258,* Hk. I, 174, 204, 210); saaiedes hruges det her til
Skjoldets poetiske Benaevnelse; og man behpver ikke med
'Worm og haus Efterf0lgere at forbinde noget magisk Be-greb denned (‘Worm : magica scuta
,Percy : magic shields,
Sandvig: fortryllede Skjolde , ten Kate: de Toover-schilden)•
F. 3* Hildur er en urigtig Laesemaade.V. 4* Fy r ir H e & ni n g a vagi . Worm henvi ser
her til Hja&ninga vig i Edcla (see nu Sk. S. 163-165, jfr.
Fajr0iske Qvaeder i Brinilda Thaattur v. 18). ^At han dogkun forvexler vig
,Kamp, med vagr, en Vig eller Bugt, og
derimod ikke mener,
at her benaevnes noget Slags Kamp,men ligesom i de andre Stroplier Stedet, hvor den besjungneKamp holdtes, yiser hans strax tilfojede Udlasgning: sinus
qvidam maris ita dictus . Hedins og H0gnes under NavnHja'&ninga vig beromte Kamp holdtes if0lge Edda (Sk. a. St.)
paa 0en Hdey eller Hoj0 blandt Orken0erne , og rimeligenkan det Sted, hvorfra de giuge op paa Land til Strid, on*
det har va?ret en Bugt, faaet Navn af Hjafrninga-vdgr. Hedn-
inga-vagr,som vor Membran har, synes at vaere opkaldt
efter Hefrin, og har altsaa rimeligen vaeret dette Steds aeld-
ste Navn. Suhm (kritisk Hist. IIL 687) mener, at det maas0ges i England, og i sin Hist, af Danmark 1. 556 l*©ger
han det paa Syder0erne. Johnstone mener, at det enten ei*
en Bugt paa Orkenperue eller maaskee Haddingtonbay iSkot-
land.
V. 5. mdttu er det sarame som hndttu,men Conjunc-
tivet mcettu synes ikke passende; sehgir er en Skrivefejl f° r
seggir.
V, Q. Ved sundrud'um underforstaaes ver,er ver suna-
rud'um, d: da vi s0nderhug, bor foretraekkes er sver& rifu
o: da Svaerd reve eller s0nderslede.V• 7. hrcesilna forklarer Johnstone som Gen. pi. a*
hrasilla, trabs, hostile
,Aadselpaelen, Spydet. Da Skjalde»e
pleje at benaevue Stikvaaben , lagvdpn,ved Orme eller Fisk®
(Sk. S. 160) saa er hrcesili , Aadselsild, en passende BenajV"
nelse paa Spydet eller Landsen. Worms Lassemaade hrcesildut
kan forklares som en Skrivefejl for Genitivet hrcesildar ’
da hed det
:
Aadselsildens eller Landsens Tuinmel o :dam-
pen. Dog foretraekker jeg langt hrcesilna,
Genitivus p^u'
ralis af hrcesili eller af det samiiie Ord hrcesild,
saa
hrcesilna staaer for hrcesildna ,der baade ob euphonic 111 ®
fordi Ordet, da Verset er et Fornyrifalag, skal v&re
Dactylus, har lidt denne Syncope.
123
V. 8* Membranens slit nafrar kan forklares som Gen.af slitna&r
,Subst., Sliden, attritio
;
da kau man coustruere:Seggir knattu pa, sjci , er [per] sundrudum skjoldu gotna athjdlmslitnadar hrcesilna hjaldri o : Viris tunc videre contigit,
quod in galearum fremitu ,cadaverum clupeis (o : lanceis) at-
tritarum,bellatorum clypeos dissecaremus. Dog foretrackker
jeg Worms Lzesemaade slitnadan, der kail forklares som Ac-
cusativ af slitna'frr, der, udledt af at slitna , dirumpi
,kan be-
tyde det samme som slitinn ; da bliver Constructionen mere let.
F". 9 og 10 . Yarat sem bjarta brufti
i hing hja ser leggja.
Med disse tvende Vers kau j<evnf0res et Parallelsted i Frift-
thjofs Saga Cap. 6:Ei er sem bjarta brirfri, i Baldurshaga kyssum.
De aeldre Fortolkere have, fordi de oversaae, at var-at, for-
medelst den negative Partikel at bemserker<cvar ikke,” faaet
en modsat Mening ud deraf. F0lgende Worm giver saaledes
Percy det ved : The pleasure of that day was like havinga fair virgin placed beside one in the bedf og ten Kate ved:f<Dit was zo lustig als eene edele bruid in Y bedde nefj'ens zigte leggen Johnstone bemaerker vel den negative Partikel-at
, men forklarer Saetningen spdrgsmaalsviis,hvorved ban
faaer samme Mening ud deraf. Sj0borg anveuder her detlatiuske Ordsprog
:jucundi acti labores , og Graeter over-
saetter
:
Wonne wars mir,als ob ich eine gldnzende Jungfrau
Auf meinern Lager umarmte
.
SkjOnt Kong Ragnar vel glajdede sig ved Kamp og Vaa-benbrag, saa troer jeg dog, at samtlige hiue og 0vrige For-tolkere have her forfejlet Meningeu.
XIY.
Hiuggu ver mcd hiorfe.
havrd kom lirid 1)
a fkiolldv. 2)
user 3) fell nidr til jardar.
a nordhnbra^) landi.
varat vrn eina ottv.
avlldum pavrf5)
at fryia.6)
liilldar leik par er hvafiir.7)
hiaim itofn8) hitv fkiomar. 9)
*) rid, J. 2) scioldum, Th, TV; skyolpum, B, 3) nar, Th,Jl, 6m, ym, Km ,
U, J. 4) Nordymbra, 6m, y, 2 , 3m, K, J
;
Korpumbra, B, TJ
;
Norphumbra , Th
;
Norphumra,
TV.5> tarf, B. 6) ilya, Th, 7?, V, TV. 7) hvassar, 2 . 8) tun,T'h, B, Km, V, TV. 9) skiolmar, B.
124
Baenio) mana sa ek Lreila.
bra Jrvi fira lili. 11)
10) eller: Ram, Bon, Bon? M
;
Ram, 6, 7, Rf 2, Km; Baen,
K
;
llend, J, p . 54. 11) .For F 9 og 10 22m, 2m, 5m,
Th, B, U, /F, J: varat sem uuga ekkiu i aundvegi kyssa;dog kyste, 22m, 2m, 5m; kissa, if; kista’c, J; jfr, Str. 20.
F. 2. skjoldu,
Accusativ , maa foretraskkes shjoldum,
Dativ, da d styrer hiin Casus, naar det bemasrker til Stedet.
F. 3. for nor er snarere en forskjellig Udtale af
Ordet end en Skrivefejl.
F. 5. Ottu . Johnstone og Sj0borg forklare det vedKlokken ot/e. Dette lvlokkeslet passer ikke her. StephanBjornsen har i sin Sciagraphia horologii islandici veteris et
noui , S. 9 (bagved Rymbegla) godtgjort, at otta var densidste Deel af Natten, og at Natten dermed endtes Klokken4§ efter de Gamles Regniug.
F* 6* "Worms Lajsemaade Jlyja passer ikke; det komved dens Anvendelse til at liedde
:„Det var ikke den Mor-
gen n0dvendigt for Folkene at ilye Kampen,” Derimod giverMembranens fryja , eller som det ellers staves fria ,
entilfredsstlllende Mening
: uDet var ikke den Morgen n0d~vendigt at freraskynde Folkene til Kamp.” Graeter laegger
ViEgt paa eina og forklarer det: MDet var ikke en cnesteMorgen;” men jeg troer, at her kun tscnkes paa den Mor-gen, da det i Strophen besjuiigne Slag holdtes.
F. 8. I HymiskviiFa Strophe XIX (Edda J, 131) findea
Benaevnelsen hdtun horna , Hornenes hoje Mark, om OxensHoved. Hjalmtun, Hjaslm-Marken, maa altsaa ogsaa forklares
om Hovedet, ligesom det Redder i Sk. S. 203, at Hovedetkan benajvnes Hjaelmens eller Flattens Land. Dog synes det
skjounere, som Graeter vil ,
at forklare det om Hjaelmensudvendige Flade. Hjalm-stofn , Hjaelm-Bull eller Hjaelm-
Stamme,
bemasrker Hovedet, paa hvilket Hjaelmen sidder?
jfr. et Kvad i Sturlunga Saga, II. S. 213, og et af Harald Si~
gurdson (Hk. III. S. 162)> hvor tveude Codexer have hjdlm-stofn , istedeufor den til Tajxteu brugte Codex’s hjdlmstoU*I Randen paa Nr. 6, hndes tilfdjet Yarianten stomn, der or
det samme som stofn.
skjomi,Glands, Straale, metaphorisk (blinkende) Svamd,
findes blandt Sverfraheiti i Skalda S. 214. slcjolmar bos Bjbr-
ner ,der danner Halvassonance i Verset, skal ,
oin det ikke
snarere er en Trykfejl, maaskee va?re skjalmar , der burde
liedde skdlmar (af skdlm, gr. oxilpy,
et Slags kort Sv«r<l
eller Spyd), hvilket kunde forklares som en gammel Nonu-
nativ pi. for skalmir. Herved ftk Verset endogsaa Heelas-
sonance,men denne Fordeel kan i nxrvxreude Kvad ,
s0Jl.
1
sjaslden og uregelmccssigen har Assonancen , ikke komn»e 1
Betragtning, til derfor at forkaste Membranens Lassemaade*
F. 9* been mana,udlagt Maanens Bon, giver i"© 0 **
Mening, og andcrledes veed jeg ikke at udlsegge det. M«c-
125
lig kan der alluderes til nogcn os ubekjendt Mythe, og
vil jeg her jaevnf0re den I5de Strophe i Brynhilds audet
Kvad (Edda II. S. 200) :
a skildi kvatt ristnar
peiin er stendr fur skinanda gotti.
Men det var at bygge paa noget aldeles Uvist. Man kunde
for been gisne ben
,
men Saarskjoldet giver ingeu Meniug,
og at construere eh sa mdna bresta [fyrir] ben
,
jeg saae
Skjoldene briste for Saaret, o: Hugget, er altfor tvungent.
At licse det paagjaeldende Ord i Membranen Keen eller Ron^
tillader Alliterationen ikke ,ligesaalidt som at autage den
hos Johnstone anf0rte Lecsemaade Rend, som maa holdes
for en Skrivefejl for rond, der saavel selv er en brugt
Skjoldebenaevnelse , som ogsaa kunde vasre det i Samrnen-
sastning med m&ni.
I Strophe 20, hvis 9de og 10de Vers ere hos Worm og
ilere ombyttede med mErvaerende Strophes 9de og lOdeVers,
fmdes Laesemaaden baud' ,som Worm og bans Efterf0lgere
udlaegge ved Blod; Johnstone derimod ved tutela, oversajt-
tende: the warding shield . Begge disse Udlajgninger finder
jeg uhjemlede. Blandt Skjoldets Bemcvnelser i Sk. S. 210findes baudskylir
,
der, da skylir bemserker Skjuleren eller
Beskjaermeren ,henviser til , at baud maa bemserke Kamp,
hvilket ogsaa Skule Thorlacius augiver (Antiqv . boreal. Spec.
II. S. 47) i Auledning af en i Sturle Thordarsous Hakonar-kvifta forekommende Svasrdbenaevnelse baud'var tys eldr o
:
Kampgudens (o: Odins) lid.
V . 10* Skjout der er iugen Grund til her at forkaste
Membranens Laesemaade ,giver dog den anden ved Strophe
20 anf0rte Brd paid fira li&i ogsaa en tilfredstillende Me-aling: Det ber0vede Folk Hjaelp; o: derved, nemlig at Skjol-
dene brast, sattes Folket ud af Stand til at forsvare sig.
XV.
Hiuggu ver med hiorfe.
herfiofe Yard audit,
i sudr eyium sialfvm.
sigrf a vorum monnym.
yard at 1)randar 2) raegne. 3
)
raugnvalldi' fyrr 1)hniga.
sa kom 5)
lieftr 6) of7
)liavlda. 8
)
i, Th, B, U,TV. 2) ranf>a, B, J; raujia, Th, TV. 3) regni,de pvrige. 4) fyrer, de Qvrige ; i styr. J, p . 34. 5) kara,
C) hasstur, Th, V,
TV, J, K; haestum, B, og TV, sidste
Udgave, T) yfer, Th, B, TV
.
8) hauka, Th, B, Um, TV, J.
126
harm 9)
at syerda gvlie.io)
hvafl; kaftade hrifter. 14)
almr^) flreinglavgar 13) palmi.
9) eller harmr, M, 6, 72, 2, 5, Th
, 7?, U, D7,X 40) leike, am,
Th. B, 11) hreister, Z7. 12) hialms, Th, B, W; aim, J.
43) stvemglaugar, 77; lijalmstreing logar, U
•
streing-laga, X
V. 2. Suhm mener, at Hertlijof var Kouge i Ilalo-
geland.Sandvig oversaetter
:
Hertlijof blev nedlagt,
Den syndre 0ers Hersker,Sejren kom paa vor Side ;
men agter man paa Talemaadeu honum var'fr pess ciu'frit, hamblev det til Deel, saa falder Constructionen let, og bliver da,
Herpjdji varfr sigurs autiit o. s. v., at udlaegge Hertlijof sej-
rede over yore Mamd.V. 3 » Syder0erne, soin ellers nu kaldes Hebriderne,
Ilk hint Navn, fordi de laa mod Syd, naar man koni nordfra 0rkeii0erne.
sjdlfum kan ogsaa ligesaa vel lienf0res til Ilerpjofi somtil Sy'frreyjum,
V• 5. at er smukkere end i,
randar er Genitiv. sing., randa derimod Genitiv. pi. af
rond. Band
,
ved en Synecdoche sat for Skjold. Skjolde-
Kegnen er en alinindelig BenzEvnelse paa Kampen.V,. 6 * Rognualdr, een af Bagnar Lodbroks yngste Son-
ner med Asl0g.
fyrr
,
som Membranen liar, bemaerker
,forud
, men da
Verset ellers mangier en Stavelse, maa dette Old l'orandres
til fyrir.
V• 7. hestr bor lasses hcestr , hbjest.
of (eller yfir) liolda,over Krigere. Worm og Here
have her hauka . Ogsaa H0gene ktinne meget passende si-
ges at s0rge overTabet af enHelt, der havde skaffet dem saa
rigelig F0de paa Valen, som det liedder i Nyerups F°r~
dauskuiug.Da greb stor Kvide Thi lian i StridenDen H0gellok, Den skaffed' uok.
Dog finder jeg ikke Grund til her at fravige MembranenSLaesemaade.
harmr ,Nominativ, som Subject, har oh euphoniam Kdt
en Apocope ,man construere sa harmr kom hcestr of holda •
at sverfra gusti,
i Svaerde - Blaesten, det samrne som :
at
sverfra leiki , i Svaerde - Legeu. r
y, 9 og 10 » Worm forklarer laugar som Genitiv 4
^laug, et Bad, og holder Buestrengbadet for en Omskrivn^o
paa Blodet. Ham f0lger Sandvig , naar ban oversaetter
:
Vist traeffed’ Hjaelmryst’ren
Med Buebadets Pile.
127
Denne Forklaring falder vel dristig ,og selve Omskrivnin-
ge11 synes lidet poetisk.
Johnstone gisner istedenfor laugar : laga, som da for-
klares som Genitiv. pluralis af lag,Melodi, Tone. Saaledes
giver Graeter det:
Schoss der Schiitze mit Sehnen - GesumseDen Wurfpfeil scharf von dem Ulm ab.
Da Johnstone laser aim,,construerer ban vel: hristir streing-
laga kasta&i aim palmi o
:
Strengtonernes (o : den klirrendeBuestrengs) Hyster kastede Buen med Spydet o: Spydetfra Buen. Bedre var det dog da at lasse aim-, saa at dette
Ord forbandtes med det f0lgende, hvorved man undgik det
tvungiie, om ikke urigtige Udtryk: kasta&i aim palmi .
Da jeg ikke kan udfmde nogen Mening ved at beholdecilmr, og da desudeu dette Ord, som er Hoyedordet i ncervce-
rende Distichon, mangier Rimhogstavet, saa foretraekker jeg
Worms Lcesemaade Hjalms. Hjcelmens Ryster bliver at for-
klare som en Bencevnelse paa en Kriger. .Afskriveren af
Nr. 6 bar i Randen gisnet alms for hjalms;Buens Ryster
maatte ogsaa vasre en Krigerbenasvnelse. Lavg,f. (af at legg-
jaj kan bemajrke, Lasgning, Skydning j deraf er lavgar,
eller som det egentligen burde hedde lagar,Genitiv. Streng-
skydnings-Palmen kan forklares som en Bencevnelse paa et
Kastespyd. Denne Fortolkning vil jeg hylde i Mangel afnogen bedre. Dog vil jeg ogsaa fremsastte en anden Gis-ning, der har faldet mig ind: Man kunde nentlig tcenke sig
lavgar ved en Skrivefejl, da t og 1 i nogle Membraner lig-ne binanden meget, for tavgar, Genitiv af tavg
,Tov. I
Tborsdrapes 15de Strophe forekonuner Udtrykket dlmtavg-ar cvgir
,som Skule Thorlacius (Antiqv . boreal. Spec. S. 35)
forklarer (almtavg o: nervus arcuarius) qvi nervum arcustorqvendo tremefacit ,
en Bencevnelse paa en Bueskytte, deromtrent svarer til den bekjendte pambarskelfir . Gog! dastreing ved denne Gisniug synes at staae overfl0dig, maaden vel forkastes.
Om dette vanskelige Sted yttrer Egilson sig saaledes
:
<tHer verftr endiliga aft lesa hjalms istadinn fyrir cilmr,so
kveftaudi haldist ;hristir lijdlms
,held eg geti verift ber-
ftianns kenning. Streinglavgar,held eg egi aft umbreytast i
streingflaugar ; streingjlaug alit eg vera sama orft og streing-jlug (i Olafs S. Tryggvasonar, ed. Skalb. P. II, S. 264); ogbeli eg tekift fyrir skoru aptan i orvar skaptinu til aft
^ata bogastreinginn liggja i; streingjlavgar pdlmr er £a or.”I bvor siudrig denne Gisniug end er, synes mig dog .Anta-gelsen af saadan Epentliesis vel dristig.
XVI.
[Hiuggu ver med liiorfe.
Hver*) la pvcr of 2)annan. 3
)
1) *dvor, B, JV. o) urn, Th, B
, TV, 3) anna, Th,W.
128
gladur vard gera*) broder. 5)
geto 6) vid foknar late. 7)
let 8) ei aurn ne ylge.
5a er lrlande 9) llyrde.
mot vard malms og ritar.
mariteinnlO) kougurll) fasta.
vard i vedra firde.
val tafnl2) gefit!3) brafne.]
4) geira, B, TV
;
geyra, Th
,
5) brudr, Gm, 7m, 5m; hripur, Th ;
hryjmr, TV; hrijmiu, B% 6) gaukur, Th, B, TJ, TV
;
gaukuin,TVs sidste Udgave
;
gautr, Km; glukum, 5m, overstrpget af
Arne Magnusen, 7; at sverj>a leike, Th, B, TV; ad hilldar
leyke, Km, U, S) leist, U. 9) Yrlandi, V. 40) Marsteirii,
B; Marstan, Th, B. TV. 11) kougum, B, TVs sidste Udga-ve. 12
) tafenu, 2 . 18) giefinn, U
V, 3 og 4 * F0lger man ’Worms Laesemaade i bans sid-
ste Udgave, geira hritFum gaukr,da lied det: Glad blev ved
Spydes Uvejr Gj0gen. Havde der, staact hratgaukr eller
bld&gaukr,
sorn kunde bemaerke Ornen (jfr. Sk. S. 181),
da kunde den udbragte Mening i saa Henseende have ladet
sig h0re, men Gjogen selv er en altfor tibetydelig Fugl til
her at spille nogen Rolle. Desuden mindes der i Vers 4ved: sdknar leuti
,om Kampen, saa at man uniuelig kan
ogsaa i det foregaaende denned i Forbindelse staaende Vers
s0ge nogen Kampbenaevnelse ; denne sidste Indvendiug kun-de man dog undgaae ved at beholde Gera brofrir og taenke
sig gaukr at staae i Apposition dertil. hridum er upaatviv-
lelig ikke andet end en Trykfejl i Worms sidste Udgave,
livilken Bjorner liar fulgt, af Runerne malfr Y for yr A>
der staaer i Worms a3ldre Udgave, og hrifrur er nasppe an-
det end en Skrivefejl for brofrir. Laesemaaderne gautr ogglukum beli0ve ikke at omtales ; brufrr viser sig ogsaa , i
hvorvel Spydenes Brud kunde yasre en..passende Bencevnelsepaa Kampgudinden Hilde , ved f0rste Ojekast at Vffire urig-tigt, baade fordi det er et Eenstavelsesord og her fordrcs
en Spondeus eller i det mindste en Trochseus, og fordi det
er Foemininuin , saa at dets tilsvareude Adjectiv burde hed"
de glop og ikke gla&r. Membranens Laesemaade synes saa
-
ledes at staae fast.
Geri er efter Sk. S. 178? 222, Benaevnelsen paa Ulveu;
Ulvens Broder er, soni ogsaa U's Afskriver i Uanden be-
masrker, Ornen eller bedre Rovfuglen i Almindelighed, der
broderligen deeltager i Ulvens graadige Syssel paa Val®11 *
Worm overseetter geri ved aqvila , Johnstone ved corvuS>
Sjbborg ved falco, Graeter forOrdlighedens Skyld ved den
Fugl, der paa Tydsk hedder der Geyer , en Gleute; antog
129
man een af disse Beraaerkelser, hvis Rigtighed dog vist naep-pe skal kunne godtgjores, saa burde man i mine Tankerudlaegge gera brofrir ved Ulven; og ikke kan jeg bifalde
Johnstones og Graeters Mening, naar de, i det de oversalegera brofrir the kindred of the falcon
,die Brut von Geyern
,
holde for, at bro'&ir antyder hele denne Rovfugls Slsegt.
Naar man, som jeg foretraskker,
forklarer gera brofrir veden Rovfugl, og da ved en Synecdoche ved Rovdyr i Al-lnindelighed ,
saa maa den Indvending bortfalde, at der i
det f0lgeude Vers af nasrvasrende Strophe tales om Ornen ;
thi naar Skjalden i Vers 3 og 4 antyder Rovdyrenes Glasde
ved Kampens Begyndelse, falder det meget naturligt, at
ban ved at beskrive Opfyldelsen af deres ^Forhaabninger,siger os
,at Rovdyrenes tvende Hovedarter Ornen og Ulven
bleve fuldt op maettede.
V. 4» Man kunde tasnke sig getu vifr, for getum ver,
og forklare det som en Parenthesis : Vi slutte os til , hvor-dau Kampen har vasret; dog foretraekker jeg at antage getusom Dativ af geta
,Gisning, Forhaabning , hvilket Ord, (af
at geta,at faae) ogsaa maa kunne bemanke Fangst.
sdknar Iceti, Angrebets Guy eller Kampens Ttimmel
oplyses ved de somVarianter anf0rte mere bekjeudte Kamp-bensevnelser sverfra leikr og Ilildar leikr. Det hedder da:over Haabet ved den begyndende Kamp , eller bedre : overFangsten i Kampen.
V, 5. Varianten leist,
skulde vel vsere liest eller lest,
der egentligen ligesom qvafrst for qvafr sik , kan staae forlet sik
,men ogsaa kan vsere det samme som lit , til hvis
Forkastelse iugen Gruud gives.
y/gr, der egentligen benuerker et Elsdyr, alee mas,
bemasrker her Ulven (jfr. Sk. S. 179, 222)*V. 7 indeholder en indskudt Sxtuing: Malmen (a:
Svasrdet eller Pilene) m0dtes med Skjoldet.
V. 8* fasta,at faste ,
jejunare. De zeldre OverScettere
have besynderligen forvirret udlagt dette ikke vauskeligeSted; saaledes hedder det lios Sandvig:
Ej gjorde Irers Hersker Kong Marstan lilev givetPaa Fjeuden Oru, ej Vildsvin. I Vedra-Fjorde sultne
Der m0dtes Svserd og Skjolde, Ravne til laskkert Bytte.Det maa construeres : Marsteinn konungr
,sd er Irlandi styrfri,
let ei avrn ne ylgi fasta; hvilket Johnstone sindrig for-
klarer ved, at hans Krop skaffede Rovdyrene F0de , efterat
han, da Pilene havde gjennemboret hans Skjold (Vers 7)var bleven drsebt. Bonstetten maelder, at Thorkeliu, hvemhan har raadspurgt, vil optage Lajsemaaden kongum ,
somdog sikkert ikke er andet end den seedvanlige Trykfejl i
Worms sidste Udgave af Runen mafrr forRunen yr, og der-
hos gisue fresta for fasta. Det maatte da hedde : Marstanlod hverken Ornen eller Ulvene vamte paa Konger, livilken
Mening dog kun er lidet passende,og Bonstettens Fortolk-
ning af denne Gisning saaledes: 4l
Konig Marstan mussteLeiden (fresta) , dass Konig gegen Konig mit dem kurzen
9
130
Schwerdt (ritar) zu streiteu kam,” er heelt urigtig, og kaualdrig, i det mindste saaledes, vasre komraen fra Thorkelin.
V 9. Ve&ra-fjor&r
,
maa vel, soiu Johnstone mener,
yaere det nu naevnte ’Waterford i Irian d.
V. 10. Valtafn , Yalf0de, jfr. Ilk. II. 348, N, S.
365, Sturlunga Saga III. 87.
gefin er urigtigt, undtagen man vilde lsese valtofn.
XVII.
Hivggu ver med liiorfe.
liunmargan 1) sa ek falla.
morgin Bund fyrer 2) meidi. 3)
menn 4) at 5) odda sennu.6)
fyni minu7) hneit fnemma.flidraS) porn vid hiarta.
eigill 9)
let 10) ... .11) raentan.
v blaudan lial life,
glumdi geir vid ham. . .12)
gran 13) serk . . . kvll) merki.
1) Man fristedes let til at Icese Ordets forste Stavelse h'un
d: hrun, naar man ikke lagde Mcerke til,
at dette Tegti
(’) ikke er andet end Gjennemskinnet af den tfverste Krum-ning af et a paa Bladets modsatte Side
;
hrun margan, 6, 7,
R, 2, 5, K ; her margan [ 11], 27/, 2?, Km, XT, W ; hundmarga,
J. 2) for , 5m. 3) maskir, 5m , Th
,B
,W. 4) maun?
Th, B, JV. 5) i, Th, B, Km, TV. 6) senuiu,Th, TV.
7) miuu, M, skal formodentlig vcere minu 0: minum,som 1
de 0vrige. Mueligen kan en Fold i Pergamentet paa dette
Sted have hevirket , at Mcerket over u er udslettet, 8) slip**,
J. 9) Egill, 7. 10) riet, B; gjet, ten Kate . 11) Agnar, de
0vrige. 12) Hamdis, de <f>vrige. 13) grann, Th, TV, 14) blik-
u, de 0vrige>
V. 2. hrunmargan kunde man udlede af hrun, ruina ,
hvorved man noget tvuuget fik ud, at Mamdene styrtede
hoheviis d0de ned ; men da det , som ovenfor bemaerkedes,
er kun en Skrivefejl , maa vi dvasle ved de tvende andi*e
Lsesemaader:hermargr forekommer
, foruden andre Steder, i Bjarka-
mal hit forna (Sk. S. 154) og bemasrker permultus.hundmargr
,
eller som vor Membrau efter Udtalen ,1
livilken d opsluges , heser hunmargr
,
eller rettere,
da e
Punkt over n rimeligen er glemt eller ndslidt ,hunninarg^
fiudes hyppig i gamle Kvad; t. E. Knytlinga Saga, S. 38’
131
Alfs Saga hos Bjorner S. 3> Hk. III. S. 3> Edda i Helga kvifta
Hundingsbana I. Strophe 21 , i VaffruiJuis mal, Strophe 29,hvor der ligesom her lasses hunnmargr . hund (jfr, det au-gelsaxiske og m0sogothiske hund og det gammeltydskehunt) er det obsolete gammeldanske Ord for det islaudskehundra.fr ,
som lindes i pusund d. e. pus-hund.. hundmargrbemaerker alts’aa meget mange eller i liundredviis, og bru-ges hund i denne Sammeusaetniug som et rundt Tal til at
for0ge Maeugden ,ligesom det i audre Sammenscctniuger er
blot et Begrebet for0gende Tilkegsord , t. Ex. hundvisegentlig centiscius
,
meget viis, hundforn,hundgamall
\
egent-lig centiantiqvus
,
liuudredaarig, meget gaiuiuel (jfr. «Skulii
Thorlacii Antiqv . boreal. Sp. VII. S. 129),
E-
. 3- Worms Laesemaade mcekir kail forklares som euobsolet Dativ for mceki af mcekir, machcera
,et Svaerd.
meifrr forklarer Johnstone at vrere det sanirae som mafrrformedelst disse tvende Ords Lighed
; men denne er ikkeGrunden til, at meifrr kau bemosrke en Maud, hvilket blotkau finde Sted i Poesi. Meifrr bemaerker egentligen etTras, en Bjelke, og i Skjaldesproget (jfr. Sk. S. 158) enMand ,
eller en Kriger (jfr, Glossariet til Olafsens gamlenordiske Digtekunst),
V* 4* Her maatte man vaslge Varianteu mann
,
saafremtman vil beholde hundmargan
,
sing. ; beholder man derimodmenu
,
maa Varianteu hundmarga haevdes.
V. 6* ten Kate laeser her slida-porn og Sjbborg slip-porn, som begge ere Trykfejl. Joliustones slipr porn kanderimod vaere rigtigt , og forklares som staaende for slifrrs
porn, hvor s ved Sammensaetningen ob euphoniam er bort-faldet. slifrra er Genitiy pluralis. Skede-Tornen er lige-som Skede-Tungen , slifrr-tunga (Hk. I. 135) og Skede-Vaanden, slifrr-vondr (Orkneyiuga S. S. 268) et poetiskUdtryk for Svaerdet.
V. 7. Agnar, een af Ragnars Soiiner med Thora, somif0lge Ragnars Saga, jfr. min Fordauskning i Nord. Kamipe-Hist. I.y. S. 32, 201) drasbtes af den svenske Kong Eystejn
;
Egil har mueligen vaeret een af Eystejns Krigere. Det hed-der her ligefrem efter Ordene : Egil efterlod Agnar, ber0-Yet sit Liv o : ber0vede ham Livet.
V. 8* ublaufrr
,
tibl0d ,ukvindagtig o: kjaek.
V. 9* Hamdir var en herkongr, livis Klaeder efter Sag-net ikke kuude gjennemtraenges , og derfor bruges i Skjal-desproget til Omskrivning paa Harnisket; t. Ex. Hamdisskyrta
,
Sk. S. 161 ,0rvarodds Saga i Rasks Synishorn S.
106 ; Hamdis klcefri
,
Hk, I. 211 ,III. 375 , ligesom hans
Havn ogsaa bruges til Omskrivning paa Kampen, t. Ex,Hamdis vefrr i Sturlunga S. II. 68, Hamdis saung Sk. 228»Hamders Graasasrk staatr altsaa her ved en Synecdoche forBrynjen, og fortrinligviis Jaernbrynjen.
V. 10. gran,sammentrukket af graan
,Accusatiy af
grarr.
blika,mico , scintillo
,
skinner, blinker, glindser.
9"
132
XVIII.
Hiuggu ver med hiorfe.
halldorfa fa ek Lrytia.
eckil) smatt fyrir vlfa.
endilf nida2) braundvm.
varat a vikaS) fkerdi.*)
sem yin konvr 5) bceri.
rodinnC) var egiD) afne.8)
ofar i dyn gcira.
skorinn^) var skauglar kappa. 10)
at ikiolldungiaH) hialldre.
1) ege, TV; egi, J. 2) nij>ar, 27/, E, TV i nid a, A. 3)a, 6, 7, if, a, K; vikar, B, TV; vikur, 3m, 27/; a-vik a, J »
4) skasde, 6, 7, i2, 2, K, J; skeide, 3m; skeyjrn, Th, 5) viu-
konur, 7, TV, 6) hrojuu, B, W,Th
,5m. 7) iegis, pvrige*
8) Aske, 27/. 9) skoriu, A og fere, 10) kapa, 27/, 21, A»
J. 11) skjolduuga, de? Qvrige.
V, 2 • haldorfrr (jfr< Hk. III. 162) ordhohleu.
V. 4* Urigtigheden af Worms Lassemaade nifrar og a*
haus og Efterf0lgeres Fortolkuing indsees let. Berntzon gVver det efter sin JMaade
:
Wi hugge med Kaarde Oc Endils Ulffcier
De Heldte saa haarde De leckere SmulerNock brockede i, Opslugde fri.
Worm udleder nemlig nifrar af Nifr , den Elv,ved hvilke11
Nifrar6s,nu Trondhjem, er beliggende
,og vil at Ordet
her staaer ved en Synecdoche for Havet selv ;saa at det
hedder sora hos Saudvig ,tfor Endils S0-Ulve.” Nifr-Eiv6**
iixynes vel blandt aheiti. i Skalda S. 217 >men dog vj1
man finde det heel besynderligt at bruge den til at betegne
ovenmaddte Udtryk, is®r ved at betragte Ordets Plads. Des-
liden staaer ved den Fortolkuing Adjectivet haldorfra blot"
tet uden Substantiv. Det uheldigviis tilkomne r har void 1
denne Forvirring. nifra er Accusativ pluralis af nifrr, eU
Son ; her maa da naturligviis construeres : JSk sd haldorft a
nifra Endils brytja hrondum ekki smdtt fyrir iilfa o:
saae Endils ordholdue Sonner s0uderhugge med bliukende
Svasrd ikke smaat for Ulve. Emdil var en beromt S0kong e
(jfr. Sk. S. 208). Med Navn af haus Sonner, en poetisk Be-
nsevnelse paa S0helte, betegges her Raguars Krigere.holdne kaldes de , fordi de nu opfyldte deres L0fter 01
vffildig Krigerdaad. Skule Thorlacius (Ant, boreal, $re '
Ylf. S. 71) gisner nifrja for nifrar, da hedder det Eft®r*-°er
mere (af nifrjar); Meningeu bliver den samme. Ulve staa^
ved en Synecdoche for de Aadsel sedende Dyr i Almiude *=>
133
hed , der pleje at gjzeste Valen , og da navnligen her Rov-fiskene.
V. 5. ‘Worm, som laeser: a vikar skeifri, oversaet-
ter per heldomadce spatium; det burde da hedde viku
;
menman f0ler strax, at dette ikke passer til det 0vrige. John-stones Fortolkning synes mig heller ikke heldig. Han laeser
d-pik d Skcefri, og fortolker civile, ved negotium,men en For-
retning Redder at pile.,og ikke dvik , og tilmed falder dette
Ord noget upoetisk, som ikke maerkes i Johnstones skjbnneOversajttelse : 1Delightful was the strife at Scaia, as whenthe damsels bring the purple wine; og endelig for at frem-szette en ganske afgjorende Grund, tilintetgjor Johnstonesog Graeters Fortolkning Alliterationeu
,da man naturligviis
xtiaa skandere varat a|
vika|
Skcefri, som ikke gaaer an, naarman lader avik vzere eet Ord. Membranens LzEsemaadea pika sker&i (skerfrir
, af at skerfra,afstudse, iudskjaere, en
Indskjaerer) kunde vel udlasgges in sinuoso mari , men det
er rlmeligere,at man her har et Stedsnavn for sig ligesom
i de 0vrige Stropher. Da nu een af Syder0erne Skaia ,nu
Seay eller Scy har Navnelighed med Skce'fri , og Kampen ri-
meligeu bar staaet der vester paa, saa vzelger jeg ligesaa
gjerne, da dog Stedets Beliggenhed altid bliver noget uvis,
deune Lzesemaade ; og er det maaskee det samme Sted, hvor-oin der miudes i 0rvarodds Levnetskvads 42de Strophe(Basks Synishorn S. 129) 5
naar det hedder:
Dog er a Sky&u taget audensteds fra ,thi som der lasses i
Synishorn a skifri bliver det at oversale paa Skibet ogtilkjendegiver iutet Stedsnavn.
Del var mueligt, at Vikarsskeifr kunde vzere et Steds-navn; ligesom der paa Island nzevnes et saadaut i Olafs S.
Tryggvasonar (Kh* 1825) 1 B. S. 247.
V. 6* Lzeser man vinkonur i eet Ord, da hed det: somman kunde baere Vennekvinder
,Elskovsm0er; men om end
disses Byrde kan vzere behagelig, saa vadger jeg dog heist*lt adskille Ordene
, saa det bliver, som om Kvinder frem-b«re [os] Yiin.
F". 7* ro'&inn kan vel udledes af at riofra ,og da be-
maerke farvet med Blod,men ogsaa af at hrj6‘&a y
udtbmme,da det bliver
,ryddet,
& pi s asni. I Skalda S. 166-168 siges , at Skibe kuu-iie benajvnes ved Spkongers eller S0ens, altsaa ogsaa $0gu-dens Heste eller Dyr, og anf0res der adskillige Dyr, hvor-
Skibe af Skjaldene ere bensevnede, saasom Rensdyret,
Lraetfr bolharfta,
ok at bana urtfu*
Forum vestan
feingjar vitja,
bleyitt kendu;
unz a Skyifuskatnar fundu,
svzt at bragnar iner
d. e. Fore vi fra YestenAt s0ge Bytte,Saa at Folk migFejghed bebrejdedIndtil paa SkydaKaemper fuudeKamphaarde Br0dre,Og til Bane dem bleve.
• , LilOU J I'-*' ^ ^ VU5
VJ X f 'wax ,
'““ctrug, Alm-Krik eller Alm-0g a : Trs-Krik (Hk- I. 146) *#•
134
S. 186 onmzEviies Skibet ved visundr ,en B0fFel. Det vil
saaledes ikke fmdes besyuderligt, at Skibe ere kaldte JEgers
JEsler , fordi de ligesom AEslerne paa Landjorden baere Byr-der; og er dette ingen uasdel Metaphor, da Nordboernesandsynligviis intet usedelt Begreb forbandt med dette Dyr,som de kun kjendte af deres Faerd til de sydlige Lande.
Jeg tor ikke her med Bonstetten henvise til, at ./Eselet hos
Homer var et redelt Billede, da saadant ikke kan sluttes al
Iliadens XI Rhapsodi 558-9 v., som udeu Tvivl er det Sted>
hvortil Bonstetten sigter.
V. 8. ofar forvexler Bjorner med ofur, og oversastter
det nimis ; men det er naturligviis ii-fdr,
ikke faa. Man}a3Viil'0re Ilk. II. 53 *• ndr Jlaut ut vid' eyri , iifhr o. s. v.
V. 9- kappa maa yel forandres til kdpa . Sktfgul
,
en
Valkyrie; liendes Kappe bemasrker Harnisket. (Sk. 160)»
V. 10. Skjoldunger kaldes de som nedstamme fra Skjold•
Dette Navn er sideu brugt som eu .TErestitel for Skjolds
Efterkommere paa den danske Trone og i Almindelighedom Konger (j fr. Sk. S. 193).
XIX.
Hiuggu ver med hiorfe.
liadvm svdrl) at morne.2)
leik fyrer3) lindis eyri. 1)
vid lofdvnga.5)
far 6) atli') Jjui fagna.
fell margr i gin vlfe. 8)
liavkr sleit holld med varge.9)
at hann lieill Jiadan ksemi.lo)
Ira Llod i icgi.H)
cerit 12) fell 13)
1) sucrds, Th, J3, TV; sverdtir, 2 ; sverd-glam, J. 2) morgnb
J; mordi , Th,
7i, TV. 3) a, Th, B, TV. 4) eyio,
Kvi>
5) Jirenna, tilfoje de 0vrige ; freinna, Th, TV. C) faer, TV17, TV* 7) nafe, Th
,W
;
nafo, B. 8)vavge, 2
,Th, B, A»
TV. 9) ulfe, 2 , Th,B
,K
, TV. 10) kiasmist, B; kva3ini st ’
Th,TV. 11) ffigiu, 6
,R, 2
, 3, K, J
;
asginn, 7 . 12) aerin,
13) syncs dog at skimtes i M
;
of skasro, 6, 7 ,
11, ^5, K; uiu scyru, Th; um skiru, B, TV
;
in scasra, J.
V. 2. Vaslger man Worms Lajsemaade sver'&s og ino^ 1 '
da hedder det: vi holdt Svasrdleg (o : Kamp) ved ^01i*
Johnstones Gisning sverfrgldm, skal vel va?re svenYgld^,a
hedder det: vi holdt Svaerdklirrens Leg om Morgenem
135
re er vistnok Membranens Laesemaade, hvor der ved leik
maa underforstaaes sverfrs,Hildar eller deslige; det bliyer
da : vi udf0rte Legen s0udenfor Lindes0re. morni er detsamme som morgni.
y. 3 . 'Worms Laesemaade d er urigtig, da det omhand-lede Slag var et S0slag. Zindiseiri
;
nogle mene, at det er
Lindesnces i Norge,men da her omtales et Slag med Irer-
ne,maa dette Sted rimeligere s0ges i Irland. Johnstone
holder det for Tjeinster,
eller 0 eii Lindisfarne, som oftere
var 0 delagt af de Danske. Worm kalder det eu Slette paaen 0 af samme Nava ved Irland. Arne Magnusen gisuerfor eyri, eyju
;
eu Lindisey omtales i Knytlinga Saga S. 14.V• 4* Lofdanger , ./Etmaend af Halfdan den Ganiles~Son
Lofde ,eu BeiiEevnelse paa Kouger (jfr. Sk. S. 192).
V. 5 maa forbindes med V, S’ Faa kunde glaede sig
oyer, at de kom frelste derfra. faer hos Worm er Fleertal.
V. 9. cegin , med Artiklen i Enden,
basrer Prpsg af ensildigere Tid.
V. 10* cerin , udlagt den opr0rte ,skulde vel henf0res
til cegi,men burde da hedde ceran
;
eller maa antages, at
staae for Adverbiet cernay overmaade. Lassemaadeu cerit
,i
Bemaerkelsen tilstraekkeligt, bor foretraekkes og henf0res til
im.Yil man antage iVersets Slutning, hvor Ordene i Mem-
branen ere udslidte, Worms Laesemaade um skiru,
saa seerj eg ikke at forklare den anderledes, end som et Nomen pr.
;
men da Kampens Sted allerede i Strophen er angivet, vil
jeg hellere forkaste deune Laesemaade. De tvende andre, ofskceru og in skcera, kunne begge passe ; of skceru (jfr. A 11-
inaerkuingerne til Strophe 10 ,V. 9 ovenfor) bliver at ud-
laegge , i Kampen; in skcera derimod maa henf0res til cegi,
i det klare Hav ;hvilket sidste Udtvyk, som mere poetisk,
jeg, paa Grand af Membranens Utydelighed,
troer mig be-rettiget til at foretraekke
,skjont det kuu er at betragte som
Johns tones Gisning.
Hinggu ver med liiorfe.
liarfagran fa ek hrauckva. 1)
meyiar dreing^) at 3) morin. 4)
ok mal vini 5) eckiv.
varat sent varmarG) laugar.7)
I) raukva,7?, Th, 2) enn tilfoje de tfvrige. 3) um, 27/, 7?, TV,
ymorni, 6
, 7 , 7?, 2,3; morgiu, 3m; morgun, Th; morgnm,
7*? IV
i
morgni, J. 5) vin, 6, 7 , 2%, 7?, JV,
J, 6) vormar,varmur, B. 7) laugur, JVy
B,
136
vin kerf 8) niurn 9) beri.10)
off i ala 11) sviide.
adr enal2) aurnl3) konungr felli.
varat sem vnga eckiu
i aundvgi kyiTa. 14)
8) vinkiors, B. 9) nioruu, 27/, J2, JV, J. 10) baeri, de fivrige.
11) Ila, Th, B , W\J. 12) fattes i de pvrige. 13) auru, TV,
begge Udgaver. 14) Isteden for V* 9 og 10 have de pvrige
:
Baud mana sa ek bresta Bra fad fira lide.
Bog har J J)vi for patt; Th
,J5, W, J lii'e.
V, % IIdrfa gran, den haarfagre, et Adjectiv. Herkail liaturligviis ikke, som Worm vil, menes Harald Haar-fager, c-er, som bekjendt, levede i en sildigere Tid.
ravkkva udleder Worm af roller, Tusmorke, og giverdet ved crepusculascere . Bedre er det uimodsigelig ,
somJohnstone, at udlede det af ek hrdhh
,cedo.
V. 3. meyjar dreing har jeg oversat ved M0ens Elsker.Dog, da mey i det asldre Sprog ogsaa bemasrker en gift
Kvinde (jfr. Gloss. Eddas P. II), kan det ligesaavel forklares:
Kvindens raskc Son . morin maa forklares morni for morgni,
Dativ af morgun.V• 4. malvini
, Acc. pi. af mdlvinr , Maalven, 0: Veil,
man har Fornojelse af at tale med. Dette Ord er ikke sjasl-
dent; t. Ex. i et Kvad af Kormak, Sk. S. 321
:
j>viat malvinu minnar mildr J>orketill vildi,
og i Grottesangen (Sk. S. 148) , hvor Frode kaldes mdlvinrmanna; ligeledes hedder det i den celdre Edda, i Gudrunsf0rste Kvad Str. 19:Sakna ek i sessi d. e. Savner jeg paa Sasdetok i saeingo og i Sasngenmins malvinar, min Hjcerteven;
ekkja bemasrker vel i det sildigere Sprog en Enke ,men
brugtes i det asldre Skjaldesprog om enhver voxen Kvinde
;
jfr. Hk. II, 358, in, 119, 120, 195 o. A. St.
V. 5-6. laugar er Accusativ pluralis. Johnstone og Grae-ter coustruere : varat sem njorun ba.ri oss varmar laugarvinkers
,o: det var ikke, eller var det ikke, som Njorun frem-
bar os Viinkarrets varme Bade. Dog, de Gamle drak nasppevarme Drikke,. Johnstone kalder Njorun Hebe septentrionalisy
og efter ham siger Graeter, at hun skal have vasret Gudindefor Ungdom. Til at antage dette, veed jeg ikke tilstraek-
kelig Grund.Njavrn Andes blandt Troldkvinderne i Sk. S. 210>
Njorun sammesteds S. 211 blandt Asynierne . Skule Tho f"
lacius (Ant. bor. Sp. VI, S. 57-58, jfr Sp. VII, S. 94) Jl\e'
ner, at Navnet Njorun, som ban vil kese det, er oprindf*
1-
gen tillage Tjasses Datter Shade,
efter hendes Maud Nj°rd
(Njorun,Ilunkjonsord af Njorud'r, sammentrukket Nj°T$T)'
137
Njdrun kan (la vaare sammentrukket til Njorn,
tier fra at
have vasret brugt om Skade, der ogsaa var af Jcetteajt, kanvaere gaaet over til at bruges om eu Jasttekvinde i Almin-delighed.
John Olafsen udleder Njdrun af at njdra, mi at
njorua,connecters
,og Finn Magnuseu udlasgger draum-njdr
-
un i Alvismal, Strophe 31 , ved Drom-Yaeverinde,
ligesom
Gudmund Magnuseu (Edda P. I. S. 272) sojnnia nectens , ogholder han denne Udlaegning for bedre end at udlede njorun
,
som det er skeet i Glossariet til Njala, af at ncera,
og dakalde det Naererinde, nutrix .
Med Ordet Njdrun maa sammenligues Graskernes vq-
Qei’ty eu Havnymphe, og Latinemes Neriene,hvilket Ord dog
Gellius (Lib. 13, Cap. 21) holder for at vasre sabiusk, og at
betegne Tapperhed,det celtiske njon, Argo, Njorun findes
brugt til Kvindens poetiske Benarvnelse, t. Ex. i Njala (In
-
terpr. lat. S. 194-195), hvor hun kaldes Pveinglafrs dynunjorun ,
Onnens Dynes (o: Guldets) Njdrun,
jfr. Gloss. Eddai
I, S. 633.Vinkers njdrun
,Viinkarrets Nymphe, er saaledes ogsaa
en Benaivnelse paa Kviuden, som frembasrer Yiinpokalen forHellene, med hvilket kan sammenligues Benaevnelsen bjora>
Skja3iikerske i Eyrbyggja Saga. Meningen bliver altsaa her:Det var ikke i Alasund, som Yiinkarrets Nymphe, (o: Kvin-den) frembar os varme Bade
,nemlig til at toe sig i.
V. 7. Worm liar her II a sun d; Bjorner (i Fortalentil Nordiska Kampadater S. 30) mener, at det er Ilasund, somSaxo kalder Hcllespontus
,hvorfor ogsaa Bjorner oversaetter
det saaledes, menende at vore Forfasdre ere rejste did igjen-
nem Dynafloden.Johnstone og Herbert holde Ilasund for Sundet mellem
den paa Skotlands vestre Side beliggende store 0 Ila ogSkotland. Denne 0 gjaestede Magnus Barfod
,see Hkr. Ill,
S. 210, hvor det i et Kvad af Bjorn hin Krumhaendedehedder
:
Rauk uni II, j>a er jokuAlvalds menu a brennur,
Membranen laser Alasund
o: R0gen dampede om II, daKongeus Maend for0gede II-
den.
; saaledes kaldtes den Arm af
Limfjorden, som straekker sig til Aalborg og nu kaldes Aal-borgsund (see Werlaufs Symbolas ad geographiam medii aeviS. 15, jfr. S. 34, n. 20).
Et andet Alasund fandtes paa Hjaltland, hvor R0gnvaldJarl og H0vdingerne S0lmund og Jon engang, da der op-stod en stasrk Modvind, lagde deres Skibe; see OrkneyingaSaga S. 176, og er det vel snarere dette Alasund her me-lies, da forrige Strophe talte om et Slag med Irerne, ogden f0lgende om et i sarame Egn.
V, 8. Orn . Bjorner er her uefterrettelig, i det han iden svenske Oversaettelse kalder denne Kongo (psten
, i denlatinske derimod Ormus, Johnstone mener, at det mueligenkan have v*ret Orre
,Konge paa Man.
138
V, 10. ondvegi , det ypperste Sted, Hojsasdet i eu Sal;see Teguingerne i Guunlaug Ormstuuges Sagas Udgave, ogderefter hos Bonstetten og i Liljegrens Hjaltasagor.
kysti er Conjunctiv, kissa, eller rettere kjssa,Infinitiv;
Meniugen bliver i begge Tilfadde deu samme, som, uaar mail
vaelger Johnstones Gisning, kista’k.
XXI.
Hiuggu yer med liiorfe.
lia sverd bitvl) fki.lldv.2)
Jar 3) er gvllrodin*) glumde.
geirr vid5) liilklar ncefri.
sea ravn 6) i aungvlf?) cygiu.
of8) all dr mega fijan.
hy . . . .
9)at laygJiflO) leiki.
lofdvngar fram gengv.U)
rodinn var ut fyrer eyre,
ar flugdreki fara.
1) bita, 3. 2) skilldu, 6, 7 , 2?, 2
;skiolldu, 3, K; skyollju*
B; sciolljum, Th, TV ; scilldi, J. 3) Ja, tie pvrige, 4) gull-
rodinn, de tivrige. 5) nij, Th, B, TV, 6) man, B ,TV ; var,
Th, 7) Onluugs, B; Onlugs, Th,TV, S) mu, Th, B.
9) live ver, 6, 7 , R, 2
, 3, K , J
;
Jar er, 27/, J5, TV, 10) logj-
is, Th,7F; laugju , 6
, 7 , 2?, 2, 5, .AT; laugdom, J, 11) geng'
om, 6, 7 , 2?, 2
, 3, K.
J7. 2» sperfjr oversastter teu Kate rigtig: Be hoogop-
gehevene zwaerden, uagtet "Worm giver det vedi Eentallet. Zu7a er Prsesens, AiVw, Imperf., er bedre. skjold-
um er urigtigt, da hita styrer Accusativ.F- 3« gullrofrinn
,guldr0duet o: forgyldt.
F. 4 . Worms Lassemaade nifr, som ban oversastter frl'
cahat,sees strax at vaere en Skrivefejl; nua liedder be "
ler ikke i Imperfectum nifr, men ek nufri.
jicefr, o: cortex hetulae,Bark af Birketras, som nu bru-
ges til Huustaekuing. Deu indvendige Hinde eller Bast, som
vi ogsaa kalde Ncever,
bar isajr vasret brugt til Kl®dnings-
stykker; saaledes hedder det i Aasla Rujma Str. 20 (F&r$l~
ske Qvader S. 350)
:
Kjedling slou sujna dottur aa grygvu,Taa dat eav henni najvur-hygva ,*
o : Kjellingen slog sin Datter med Gruen,Da faldt af hende Nsever-Hueu.
139
Birkebenerne brugte, som bekjeudt, denne Bark sora Fod-toj, og flk deraf deres Navn. I et Kvad i Hk. (see Olafsens
Nordens gainle Digtekuust S. 132) Andes Beuaevnelseu band-ar nafr eller ncefr , Ilaandens Bedafluiing, en Metaphor for
Bingen, der igjen staaer ved en Metonymi for Guldet.Upaatvivlelig bar denne Nasver i Oldtiden vasret brugt
til Klaeder i Almindelighed, og maaskee til Brynjer, og bli-
ver da Hildes Nasver passende at forklare om dette Dask-ningsvaahen,
V, 5. Aungulsey ,de roraerske Skribenters Mona
,
mi Anglesey i No rd-Wales , hvilken 0 Magnus Barfod ind-
tog, og siges der i den Anlcdning i Hk. Ill, 212, at den var
den tredie Deel af Bretland, som er for meget.Onlugs hos Worm sees at vajre en Trykfejl , da ban i
Anmcerkningerne nacvner den Onguls ; ban bolder den for
een af 0rken0erne, som vel er mindre sandsynligt.
V, °f aldr,per secula.
V. 7 . Bjorner oversastter her heel besynderligt : ubi adnectar dearum bellicarum reges properarunt
;
ban maa alt-
saa fortolke det laug dis, som dog da burde bedde disa.
Johustones Laesemaade, eller rettere Gisniug, at log¨eiki , bliver at udlasgge : til den bestemte Leg.
Graeter holder denne Lassemaade uimodsigelig rigti-
gere end Worms, som passende med de Gamles Brug, at be-stemme Kamppladsen forud. Dog dette kan jeg aldeles ikkebifalde; lavg&um er kun Johustones Gisning$ lavg&ir er enSvcerdbenarvnelse
,blaudt sverfraheiti i Sk. S. 214, jfr. Be-
naevnelserne : logfris odd i Hk. I, 35? log&is brandr i Njala,Interpr. lat, S. 124, jfr. Eyrbyggja Saga S. 84? log&is leikr
,
Svajrdets Leg, o: Kampen.V. 8. Loffrungar
,o : Konger
, see Sk. S. 192 som for.
V. 10. Boustetten oversaitter her efter sin Maade: MitPurpurfittig flog der Drache wundendiirstend jenseits Eirar-eilaud.
jlugdreki bemasrker en flyvende Drage, see Njala S. 183;Jlugdreki sdra , Saarenes Flyvedrage, o: Pilen (jfr. Benzey-nelsen beinjluga i Gunnlaug Ormstunges Saga S. 146).
Johnstone fovklarer dr som Geuitiv af a, en Aa, og
oversaitter: apud promontorium juxta amnem,som vel er en
rimeligere Fortolkning end Worms circa insulam Ar,
eller
Bjorners ut for oren Ar, da her ikke med Grund kan s0gesnogen Stedsbenasvnelse
, men dog forekommer noget tvuu-gen; thi hvad er dog egentlig Aaens 0re eller Naes; jeg ta-
ger derfor ikke i Betaenkniug her at tidlajgge dr, aarle.
XXII.
Hiuggu ver med liiorfe.
hvi 1)se 2
)dreingr 3
)at feigri.4)
i)i
hv <b 6, 7 , 2) 3,K; hverr, J
;
bva]), Th, B, W.
#2) er,
Tf''. 3
) {jrenguiH, If ,sidste Udgave; drengi, Bar-
1holms Ant . S. 4i. 4) eller fergri M; fegri, J.
140
at hann 5) i odda eli.
avndurd .6) 7)verda. 8)
opt sy t .
.
9) [sa aefe,
er alldreigi nifter ; 10)
illt kveda argann eggia
aurum ll) at fverda 12) leiIce;
liugblaudum kemur hvergi
liiai'ta sitt at gagne],
5) hun, TV, begge Udgaver. 6) auudverdur, 6, 7, R, 2, 3 , K,
J; onjmrlmr, Th, B, TV. 7)
latinn, de tfvrige. 8) verdi? /.
9) syter, de 0urige . 10) nester, 5, Th,B
,A, 7F. 11) auru,
jB; auru, Th, /F. 12) hilldar, J.
Nu er Skjalden fcerdig med at besynge sine Kampe oggaaer med denne Strophe over til almindelige Betragtningerover Tapperhed og den uundgaaelige Skjasbne.
V• 2. Sandvig oversaetter her efter Worm
:
Hvad vissere end D0den?Skjdut Maud i Odde-HaglenI f0rste Led er stillet.
Bjdrner
:
Hvad ar hjeltar fegare (magis in fatis)An at i uddastormenFramst ddden underga?
Men drengum er kun en Trykfejl, og desuden burde det da
hedde feigra og ej feigri.
Graeter, f0lgende Johnstones Lassemaade hverr og fegri ,
faaer en heel anden Mening ud af det:AVer mag schdner unter den Jungliugen seyn,
Als wer mitten im PfeilensturmDcm Feind entgegentrosst und bleibt!
Paa den Maade fik man vel en antagelig Mening, og endog"
saa en skjbn Tanke, men den maa dog vige for den, sow den
ligefremme Fortolkning af Oldbogens Ord leder til. livi
bemaerker ikke, som Johnstone i Glossariet vil, qvis,men
derimod qvuniodo; feigr bemaerker, som bekjendt, niorti vi~
cinus
;
det hedder saaledes: hvorlunde skulde vel Helten
vaere vissere D0den, om ban end i Oddenes Uvejr er stillet
forrest.
y, 4* avndurtPr ,d. s. s. ondver&r (af and
,praspos. in-
sep gr. dm) e regione positus. Beholder man ver&a
,
da
maa man heist laese ondur&an lata, og underlorstaae peir ,og
construere: at peir lata hann verfra ondurfran, Jeg lore-
traskker dog at beholde latinn, og hylde Johnstones Gisning
verdi, saa at hann bliver Subject.
V\ 5 °S 6* Graeter oversietter her med Johnstone: OJt
qucilt den des Lebens Kummcr,
der die Gefahren des Brie-
141
ges floh; det er: begr$der den Livet o. s. v.; Livet maaforklares yed Livets Tab paa Sottesaengen, og maa dette Di-stichon tages i Forbiudelse med det Foregaaende.
ttEitt sinn skal hverr deyja;”
denned tr0stede sig Thorer Jokul (Sturlunga Saga II, 224),da haH^lagde sig under sit Banehug. Det er denne sammesaa ofte R;emsatte Tanke, der i nasrvserende Strophe paa saa
skjbn en Maade nojere udvikles. Den allerf0rste Gang jeglasste disse Linier
,og strax fattede deres rette Betydning,
mindedes jeg om bine grzeske Krigsskjalde Tyrtams's ogKallinus’s herlige Kvad
,der har vaeret noget af min Ung-
doms kjjereste Laesning,hvori paa Here Steder ilndes paafal-
dende Lighed i Udtryk aned ua3rva?rende Kvad, og navnli-
gen med denne Strophe. Det var mig derfor behageligt si-
den at erfare,
at baade har Ch. A. Klotz i sin Udgave afTvqtcuov ra ouj^opeva, Altenb. 1767, S. 213-221, ladet aftryk-
ke liele Ragnars Kvad i Bjorners latinske Oversamelse, og
have Johnstone og Graeter ogsaa udtegnet de for ovenmaeldte
Lighed i Udtryk meerkeligste Yers af Tyrtams og Kallinus.
Ved min ovenanf0rte Forklaring af de foregaaende Yers bli-
ver ellers Liglieden af disse med Kallinus’s 13-16 Yers f0rst
paafaldende mankelig. Graskeren kappes med Nordboen i
Udtrykkets Kraft og Skjonhed:
Ov van y.ojs O'dvaroP ys (pvyatv aiuanulvov t<slv
jZvoq ,ovu ti TiQoyovojv ?/ ywos uvavazojv
;
og i de tvende f0lgende Vers:
JTokXdyu SifCoTTjrct. tpvyujv xal Sovnov axorrcuv,r
,iv ftontw /lloiqu y.iyzv ftavarov,
traeffer man netop den selvsamme Tanke, som:opt sytir sa aefi. er aldreigi nistir;
som ogsaa findes i Havamaals I7de Strophe (Edda Saemundarhiuns frotfa ed. Afzelii S. 12), jfr. Magnusens Fordanskn. IH,S. 108*.
d. e. Uklog- MandOsnjallr mattr
hyggst muno ey lifa,
ef haim vitt vig varast;
en elli gefr hdnumengi fritt,
Jiott hdnum geirar gefl.
Troer at kunne evig leve,
Hvis Kampen han uudflyer;
Men Alderdom giver hamIngen Fred,
Skjont Spyd ham den give.V* 7 og 8* kvefra, man siger, nemlig at vera .
Sandvig oversaetter efterWorm ogBjdrner: Det er ondtat va3kke den frygthetagne Orn til Strid
; Orn maatte da i
alt Fald vaere en poetisk Mandshenaevuelse. At forklare denanden Laesemaade auru ,
hvilket man ogsaa kunde falde paa,som Dativ af avr
,en Piil
, saa det kom til at hedde medPiil eller Budstikke, er mindre rigtigt, og Lassemaaden avruer upaatvivlelig fremkommet ved, at m-Masrket over u har va;-ret udslidt i Oldbogen. Graeter forklarer aurum som Sub-stantiv : Det er sv$rt for den Tapre at tegge den Fejge til
Kamp. Jeg foretraskker,
at lade aurum gaae paa leiki ,da
hedder det : Det er ondt, o : det hjselper ikke, eller er spildt^bnage, at segge den Fejge til den raske Svterdelog.
142
V. 9 og 10. gagn > Gavn ,fr. gain
, bemaerker ogsaaSejer
; saaledes udlaegger Sk, Thorlacius gagnsvanir i Thors-drape St. IV (Ant. bor. Sp. VII, S. 73) ved vincere sueti
(heraf det franske gagner). Her bliver det altsaa : deii Bi0d-hjiertede koramer hans Mod iugensteds til Sejer, o: den Fejgevil iugensteds sejre.
XXIII.
Hiuggu ver med liiorfe!
[Hitt tel ek jamtl) at gauge 2),
at famtoge3) sverda,
sveirn i mote sveine 4) $
hraukkvat 5) fegn fyrer fegni,
fat var clrcings adal leingej
ey6) fkal aitvinur meya
einhardur i) i dyn Tverda.
.4
8)d
1) jafut, Th,B
,K, TV, J. 2) gagni, K. 3) samtoger, Th
IV
;
samloger, B. 4) einuni, Th,B
,X, TV* 5) hrokkye ei,
Th, B,TV, 6) ae, 3m, Th,
B, JTto, Z77,/. 7) eiuarfur, Th,
B
,
8) Ligeledes er der paa dette Sted Blads aaben forto Vers i 7, R, 2 , 5, 7l.
2-4 construeres: hitt tel ek jafnt , at sveinn g&ngi i
mbti sveini at samtogi sverda
;
som ogsaa Saxo siger : duoscum uno decernere ut iniqvum ita probrosum est, KampensOniskrivning, at samtogi sverd'a, betjener ogsaa Egil Skalle-grimsson sig af iet i hans Saga (S. 569) opbevaret Kvad
;jfr.
ligeledes Orra Storolfssons Saga, see Bartholins Ant. S. 1G1*V. 5 . pegn, engelsk thane
,
jfr. Faeroiske Qvaeder S. 486o. fl. St.
V. 6. adal, indoles, ingenium.V. 7* skal sc. vera. Stedse skal M0ernes Elskovsven
vasre uforfaerdet i Kampeu. Her traelfer man igjen sammeTanke som bos Tyrtapus I, 28-30^ S. 5 :
”0(pd aga rye ypys dykaov av&os i'xfl,3
Avigaoi pip ftvTjToiotv IStlv tgarbs St yvvai^l
Zojug io)v,xakoe S* tv Tcgopayoioi ntodrp.
I denne Strophe fattes to Vers, som adskillige af Af-skriverne
, ligesom Sandvig, Graeter og Here, holde for at
voere glemte. Jeg har oiu denne Mangel sagt min bestemte
Mening ovenfor S. 72»
143
XXIV.
Hiuggu ver med hiorfe!
[hitt fyneli mer raunar,
at forlaugum fylgiom,
far gengur of 1) fkaup norna$
eigi hugda ek Ellu
at alldurlage nrino,
pa er ek blod vali braeiddak,2)
ok bord a log keyrpakj
vitt fengom pa varge
verd i Skotlands Ijordom].
1) um, J3, W. 2) breiddac, braeppa, Th , JB, TV)
mino, R .
V. 2« raunar,
adverbialiter sc. vegna , formedelst Er-faringen o: profecto
, vistnok, sikkert.
. 3* forlog,
leges ante determinates a Diis.
V, 5« Lagerbring forklarer i sin Svea R. Hist. I. 156,
157 nEllu ved Alderdom, og oversastter: uAldrig trodde jag,
at Alderdomen skulle aga, eller lykta miiia gamla dagar;”Forudeu hvad der ellers kan tale herimod
,hedder ogsaa
Alderdom elli og ej ella. Det er Raguars Fjende Ella, somher inenes
, og siger Ragnar,
efterat hau ved de foregaaen-de 3 Vers liar tr0stet sig ved, at det ikke skede uden dehoje Guders Medvirkiiing : Ej tsenkte jeg Ella ved mit LivsEnde o: at Ella skulde ber0ve mig LWet.
V. 6- aldrlag for aldrs lag 0 : cetatis jactura,
jfr.
Gloss. Eddaj I. og II.
V. 7. Hvorledes Sandvig og de A£ldre have faaet deuMeuing:
t,Da halvd0d jeg Blodet skjulte,” ud af dette Vers,
indseer jeg ikke , og denue Meuiug er desuden uforstaaelig.
Johnstone tager blofrvali for at vsere sammensat (af valr,
Kederlag) og oversastter : Da jeg udbredte et blodigt Neder-lag (i Ellas Laud). Dog masrke man sig, at vali ikke erAcc. sing, men Acc. pi. Graeter derimod forklarer blo'frvalr
meget sindrig (af valr,en Ganger): da jeg udbredte Blod-
hesten 0 : udspaendte min blodige eller efter Blod tragtendeK0ls Sejl. Hvor sindrig denue Mening end er, og hvorme-gen Styrke den end vinder ved den Bemasrkning, at Rag-nar ikke
,for han kom i Land, kunde anrette et Blodbad
der, saa vover jeg dog ikke at tiltraede den. Valgde manLassemaaden breidda ,
kunde man forklare det, bredte Blodfor Falken, dog dette er ikke tilfredsstilleude.
Valr bemaerker en Falk, blo&valr altsaa (jfr. Sk. S. I8l)ei* Ravn eller Orn.
1
144
brcsda (udledt af br&iS) bespise,
til Hjemmel for hvil-keu Bennerkelse af Ordet brcsda )eg vil anf0re Suhstanti-vet brcs&ir , En som giver Rovfugle Aadsler (Hk. see J.
Olafsens Digtekunst S. 90, jfr. selve Yerbet brcefra, S. 74).Nu er det vel sandt, at dette Vers i Forbindelse med
det f0lgeude kommer til at gjbre et vZeyov ttq'oteqov ; men je
troer, at man ikke maa regne Sk jal<fen det saa niije
,o
kan han maaskee ogsaa have taget Ilensyn til Ledingsfaerd 1
Almindelighed og ikke just til nogen enkelt. Ogsaa Raski sin Anvisning til Islandskan, S. 267 oversastter ligeledes
:
Nar jag korpar gddde,Och korde koi paa sjo.
xxv.
Hiuggu yer med hiorfe!
[hitt Rlaeer 1) uxik iafnan,
at 2) Balldurs 3) fedur 4
)bekke
bwna veit ek at sumlumS)-
drekkom bjor at bragde
or bivgvibom liaufa;
syter ei dreingur vid dauda
dyrs6) at fiolnis7) hufum;
eigi kem ek med aedru
ord til vidris liallar.] 8)
1) hlaegir,B
, W. 2) Th,B, W. 3) Baltyur, Th, JV*
4) fodors,
J. 5) sumblom,
J. 6)
durs, Th. 7) fioli*lS »
JV\ Fiavlnis, Jm 6) borda, 6m, 7m, 3m, K,
V 2» Hitt hlceir mih , det glseder mig, jfr. Sturlunga
S. II. 257, Halfs S. S. 28-V. 4. at sumlum
,
til Drikkelag.V. 5. hjdr, augelsaxisk beor, kymrisk beoir
,
tydsk bier
,
engelsk beer
,
fransk biere , italiensk birra.
V
•
6 » Den acldste Udgiver O. AVorm oversastter dette
og det forrige Vers : D r c kk um bjor at b r a g fri ur
bjii gpifrum hausa. Bibemus cereuisiam brevi ex conca-
vis crateribus craniorum , og tilfojer i Anniaerkningerne
:
sperabant heroes,
se in aula Othini bibituros ex craniis co-
rum, quos occiderant. Ham have de sildigere Fortolkere og
ligeledes alle vore Historieskrivere bliudt hen fulgt. * Saa-
ledes oversaetter Christen Berntszon:Yi hugge med Kaarde. Gaat 01 at ty lie
Nu vil vi ej spare Ok Halsen at skyll®
Af Hjasrneskal I Othins Sal.
.05
crq
145
Det er rain Glxde Der vil jeg kvasde
Foruden al Tyst, Ok slykke min T0rst.
Bartholin, hvis Autoritet vel fornemmelig har haft stor
Vaegt,
i Ant. Dan. S. 558 : ex concavis craniorum poculis.
Sandvig :
Snart vi 01 skal drikkeUd af HjEerneskaller.
Graeter i den aeldre Fortydskning *.
Nicht lange mehr, so trinken wir dort
Aus der Feinde geraumigen Schadeln!
Allerede i nordiske Kcempe-Historier I B. 3- S. 173-176 har
jeg fremsat og udviklet Grunden til den rigtige Udlaegniiig
af disse tvende Vers, desto udf0rligere , fordi Prof. Joh.Boye i sit Skrift : Bibelen og Homer, eller MythologiensVasrd i Literaturen, S. 39 ,
og siden i sin Antikritik modRecensionen i dansk Literatur-Tidende, 1822, S. 164, der er
indrykket i sanirae Tidende S. 235, endnu hyldede de JE1-
dres Fortolkniug. Da han siden i Aftenbladet j823 Nr. 46endnu vilde forsvare hin Udlasgning, udviklede jeg Sagenendnu omstaendeligere i Kj0benhavns Skilderi for sanimeAar Nr. 96 og 97, i et Stykke under Overskrift : Noget oraDrikkekarrene i Yalhal
,og beh0ver jeg derfor her kun
at fremsaette, hvad jeg alt der har sagt. Det hedder nemliglige efter Ordene : Yi drikke snart 01 af Hoveders Krum-traeer. bjugr bemarker krum, vifrr
,Trae og haus staaer ved
en Synecdoche for hofufr (see Sk. S. 202)* Hoveders, eller
om man hellere vil, HjxraeskaHers Kruintrocer er en Meta-
phor i Oraskrivning for Dy reborn,
hvilke vore Forfsedre,
som bekjendt, brugte som Drikkekar, Denne Udlaegniug af
disse Ol d, saa naturlig den er, saa er den og ligefrem grun-det i Ordenes Former ; hvorimod den anden er grundetpaa hojst vilkaarlige Gisninger, og saaledes baade tvungeuog unaturlig. Saaledes har Johnstone, som i sit Glossariumnojagtig angiver Formerne, for, som sine Forgjamgere , at
kunne oversastte : Soon from the foe’s capacious scull we’lldrink the amber beverage: mnattet tase bjugpifrum,
og for-klare det cavitatcru lato , og ansee hausa som on obsolet
Ablativ. Han laeser f0rst bjug-vitrum istedenfor bjugvifrum,
og faaer derved (thi bjiigr bemaerker krumbojet, ikke kon-kav) det besynderlige Ol d krumvid eller kroget-bred
;
der-naest antager han hausa som en obsolet Ablativ af haus ,
hvilken Ablativform er aldeles niodstridende Declinations-systemet, og kunde kun vasre rigtig, om Ordets Nasvneformvar hausi
,da derimod haus maa i denne Form hedde hausi
eller haus (Prof. Rashs sinuisuing til Islandskan, S. 78) >
han har derhos, for at underst0tte denne tvungne Fortolk-3jing
, maattet , imod sin Augivelse i Glossariet, oversasttehausa som Fleertal, og desuden tillasgge Fjendcrs , hvortilnaturligvii s aldeles intet tilsvarende Ord findes iOriginalen.Jeg liaaber, saaledes tilstraekkeligen at have tydeliggjortUigtigheden af miu Udla?gning af dette Sted, af hvilken'tflgcr, at vore Historieskriveres Beretning, at Eiuhcrierne
10
146
i Valhal drak 01 af draibte Fjenders Hjaerneskaller, som urig-
tig, aldeles bortfalder.
Flere Lasrde have og, tildeels uden at kjende til hinan-dens Arbej der, til forskjellige Tider udlagt det paagjasldende
Udtryk rigtig, men da det er skeet i Forbigaaende, i tildeels
lidet bekjendte Skrifter, er man f0rst i de sildigste Tider
bleven opmaerksom derpaa.
1769 Spend S&lvesen i Rimiir af Gissuri Jarli por-paldssyni,
hvilke siden ere trykte Leirdrgorfrum, 1800. Ved
at betjene sig af Metaphoren bjugvifr hausa, S. 16, forkla-
rer hau den i en Anmaerkniug nedenunder ved DrikkehonnStedet, som er i den senere islandske Digtekunsts Smag,lyder saaledes:
Baru sveinar bekkjum fyrir bjugvrfc hausa,Goins aft skerjum bragna brusaBrymgarffarnir oldu kriisa;
hvilket lige efter Ordene hedder paa Dansk : Svendene om-bare Hoveders Krumtrseer forved Basukene, og KrusenesB0lges0er bruste mod Folkeues Gaueskjaer.
1780 John Olafsen i Essai sur la musique ancienne et
moderne, T. II. a Paris; ban oversastter nemlig Stedet : Bien-
tot j’y boirai de la cervoise dans de cornes recourbees,
For eller senere af Gunnar Paulsen i Anmaerkningeruetil Egils Saga, S. 212* (Han d0de 1791 og bar formodent-lig skrevet dette Arbejde for 1780). Ved der at udlaeggeUdtrykket: ofrs dyrs eyrna vifrr
,et vildt Dyrs 0re-Trae,
ved Horn, anmaerker han tillige, at hausa bjugvifrir i Krak-umal betyder Hoveders Krumtraeer og dette igjen Horn. Ogendelig 1813 af Prof. Maguusen i Fors0g til Forklaring af
nogle Steder af Ossian (Skand. Lit. Selsk. Skrifter for
1813, S. 323 )
Til Beviis paa, at Forfaedrene troede , at der i Valhalskulde drikkes af Horn , vil jeg kun fremstille et Par Ste-
der af mange; i Grimnismal Str. 36 hedder det:
Ilrist ok Mistvil ek at mer horn beri,
Skeggolld ok Skavgul,Havkk ok Herljotur,Hildi ok J>riiJ>i s. fr.
]>aer bera einherjom avl.
Hrafnagaldur Otfins, Stroph
Skogul at skutlumskaptker Hnikarsmat af mif>i
IMirais hornum.
d. e. Hrist og MistSkulle mig Horn bacre,
Skasg0ld og Sk0gul,H0k og Herfj0t,
Hilde og Thrude o. s. v.
De skjeuke Ejnherier 01.
' 19, S. 226:
d.e. Sk0gul ved BordeSkjeuked af BoilerMed Mimers Mj0dHornene fulde.
I sin senere Fortydskning forklarer ogsaa Graeter den rigti-
ge Udlacgning,og oversaetter :
Nicht lange mehr, so trinken wir dortAus der Haupter gebogenen Aesten.
V. 10. borfra,
var, for Assonancens Skyld, bedre endbailor, som dog sandsynlig er den oprindelige Lassemaade,
147
Balders Fader sanit Fjfilner, den Maugfoldige eller Mangfol-dighedens Frembringer (Magnusen, a. St. I. 157) og Vidrer
,
den Sejrende eller den Kloge (Gloss, til Njala); Vejrfrem-bringeren (Magnusen I. S. 158) ere Benasvnelser paa Odin.
XXVI.
Hiuggu ver mecl liiorfel
[lier villdo nu 1) altar
Burer A.flaugar braundura
biaurtum 2) Hillde vekia, 3)
ef vandliga*) visse
of 5)vid farar6) ossar
;
Hve ufaer“) ormar
eitur fuller mik ili ta 5
modernis fekk ek mfnommaugum sv’at8) hiortu 9)
duga.]
1) mig, 7 ,17, 2) bitrum, Th,
B, TV. 3; vekkia, 37i, B,W.
*) vaudlige,
TV. 5) um,Th
,B
,W. 6
)yihfarer ,
B.ofaer, B. 8) svo at, Tft, IS, VT, 9; hiortun, T/i, B, W.
V. 2- Hos Stephanius {Not. in Sax . S. 192) staaer
villdur.
V. 3» burir jislaugar,Ragnars Sonner med _Asl0g.
V. 4» ’Worm, som laeser bitrum,lader dette Ord gaae
paa ITildi, og overssetter amarum helium excitare, ten Kate
og flere f0lge ham: (i
met krijgsgetveer eenen bittren Oorlogverwekken . Det gaaer ikke an
,hvilket Graeter ogsaa har
bemaerket, thi bitrum raaa liaturligviis henf0res til bravndum,
men hvad Graeter antager, at bitrum her er et npassendeTillaegsord til brondum
,er mindre rigtigt; thi bitr bemaer-
ker her ikke, som Bjorner kalder det: med bittra Svdrd,
men derimod skarp, og det fmdes ogsaa hyppig brugt i
Forbindelse med Svaerdbenaevnelser; t. Ex. Sigurd Fdfners-
banes 2det Kvad, Edda II. S. 165:mi er blbfiugr 6rn Nu er en biodig Ornbitrum hjorvi med skarpen Kaardebana Sigmuudar Sigmuuds Banea baki ristinn. paa Bagen ristet.
bigeledes i et Kvad af Sighvat i Ilk. II. S. 214*- «hjor bi-tran jfr. Knytliuga S. S. 32* En Variant til Hervarar Sa-ga, ed. Hafn . S. 10 siger om Sigurdlames Svasrd Tyrfing, at
det varltallra sverfra bitrast
,og kunde bita jafnt jxrn ok
st*in sem klcefri.” I Olaf Tryggvasons Saga (Forumauna Sog-
10*
148
ur II. S. 255) siges om det Svaerd, Kong Olaf gav Kjartau
Olafsson, pat var hit bitrazta vopn . Ogsaa i den Ia2r0i-
ske Dialekt forekommer Ordet i denue Bemaerkelse ,see
Fser0iske Qvasder S. 376 :
O aj tedr bitru eggjarOg ej de skarpe Egge.
bjartr er vel et raeget passende og tillige,som Graeter ud-
trykker sig, skjont Tillcegsord til Svaerdet, men dog passer
hitr her , hvor der ikke er Tale om en Parade ,men om
den grueligste Haevn,Ragnar yaenter, at hans Sonuer vilde
tage oyer ham,
ulige bedre,hvorfor jeg ikke tager i Be-
tamkuing at foretraskke deune Worms Laesemaade.
V. 6 * ossar er en obsolet Acc, for vorar> yort (o: mit
og Ellas) Mellemvcerende.
V* 7* Bj0rners ufcer er urigtigt og hidr0rer fra, at
ban liar Best Worms Runer som ce istedenfor, at de her
bor lasses ae.
V 8 . Graeter vil her lcese eitr-suilir for eitr-fullir ;
men dels har f i den nordiske Palajographi et fra s gan-ske forskjelligt Udseende, dels hedder svulne sollnir og ej
sullir,der er et Substantiv og beman-ker Bylder, der her ej
kan passe. Om dette ndtrykker Saxo sig saaledes C. 9 :
Comprensus atque in carcerem conjectus,noxios artus colubris
consumendos advertit, utque ex viscerum suorum fibris tri-
ste viperis alimonium prcebuit.
V• 9* md&erni , maternitas,matcrnum genus; man miil-
des at Asl0g efler Beretniugerne holdtes for at vzere enDatter eller A2tling af den navnkuudige Sigurd Fafnersbane.
V. 10* rnogr,en Son, jfr. det angelsaxiske mceg, m0-
sogothiske magus samt det galiske og irske mac
.
PerSyv udlasgger det urigtigen Maager, thi mdgr og rnogr ere
heelt forskjellige Ord. (Jfr. Thorlacii Ant. bor. Sp. IV*
S. 28*)
hjortu bor naturligyiis foretraikkes hjortun•
xxvir.
Hiuggu ver med liiorfe!
[hardla*) lidur 2) at arfe,
gi'imt ftendur grand af nadre, 3)
Goinn4) bygger sal hiarta;
vaentum hins at vidris
vaundur 5)
i Ellu6) ftande,?)
sonum minom man 3)
syella
i) harda, R. 2) li{>um, Th. 3) no|>ru, Th. B, TV. 4) Goin, J.
5) yondum, B. 6) Elle, a, Km . 7) bloj>e, Thy
W**) mun, B ; mune , Th
, JV.
149
sm 9) faudurlO) rad innll) verda,
ei muno^) snapper 13) fveinar
sitt 14) kyrt yera lata.]
9) sinii9 7, J, 10) modur, 5m,
, Th, B . Km, TVi fedr, K.
41) radinn, 7, 2, Km; ropinn, Th, B, TV', radiu , J, 12) mauo,
7 , J. 13) skarpir,
B. 14) sett, Th,B
,JV.
F. 2» Man kunde gisne er^, Arve0l, men arfi, Arv,kan meget vel forklares som eii Metonymi (Aarsagen veddens Virkniug) for daufra
;
det lider haardt mod min D0d.V. 3. nafrr m. og na&ra f
. ,0gle, angelsaxisk jiaderc,
m0sogothisk nafrr, latiusk natrix baade na&ri og no&ru kaualtsaa vaere rigtigt. At na&ra bemaerker vipera sees af, at
den aeldste islandske Bibeloversastter giver t%idva hos Mat-thaus ved dette Ord.
V. 4. Brystet benaevnes if0lge Sk. S. 206 passendeved hits efra garfr hjarta; Hjaertets Sal er altsaa ogsaa enBenaevnelse paa Brystet.
V. 5 og 6« vondr, et Slags Tree, Vaand; Vidrers Vaand,en Benaevnelse paa et Svaerd eller Spyd.
Beholder mail Worms Lcesemaade blofri faaer man ingenMening ud af det, da der fattes Yerbum. Desuden for-
tjener standi at foretrsekkes ogsaa for HalvassonanceusSkyld.
Yariauten elli er aabenbar urigtig; og Lagerbrings Me-ning, (Sv. B. Hist. I. 156) at Ella bemaerker Alderdom, kanher endnu miudre end i Strophe 24 tilfredsstillende godt-
gjores.
V. 7 og 8, Sulim (kritiske Hist. 3 B. S. 641) forme-ner, at Vers 7 bor forklares som afhamgende af vcentum ;
men }eg seer ej, at det hjaslper os noget.
Worm laeser:
sonum minum mune svellasinn mottr rottinn verifa
mune er urigtigt og det bor hedde mdn
;
oversatte mandet: for mine Sonner ville svulne deres Yrede, stod rofrinnrer&a uden Betydning; man kunde give det: For mineSonner vil vorde at (o: komme til at) svulne deres r0dnen-de (blussende) Vrede$ men det bliver dog altid liojst tvun-get, om ikke tillige uiigtigt og utilfredsstillende. Behol-der man derimod Ttextens Ord , da kan V. 8 ligefrem for-klares som en Objectsaetning for Y. 7, og ved rdfrin tui-
derforstaaes af dogum,
saa det komme r til at hedde : mineSonner ville svulne over, at deres Fader vorder tagen afDage.
V. 10. sett, sat, kan kun med tvungen Forklaringanvendes, jlerimod er tlat Ihta sitt (deres Vedkommen-de) vera kyrt” en gammel Talemaade, som her passervet godt.
150
Ragnars Forhaabninger sloge ikke fejl. Hans Souneihaeynede bans D0d paa Ella, see Ragnar Lodbroks Saga i
Nord. Kaempe-Hist. I. y. S. 71.
XXVIII.
Hiuggu ver med hiorfe!
(Hefifki) limtigum2) luma 3)
folk oroliur framdar
flein fings bode ok eina;4)
minnft hugdeS) ek manna,
at mer vera Ikyllde,
ungur namk6) odd at rioda,
annar konungur frsegre, 7)
ofs muno 8) sefer 9) bioda,
er at 10) fytandi daudej.l 1)
1) hefik, R, K; hefek Th,B, TV. 2) fimmtygum, 5; fern-
tigu, Th; fim-tio, J. 3) sinnom, J; sinni, Bartholin S. 52.5.
4) maaskee eiuo, ligesom i Km, J. 5) liugba, Th
;
hugda, J.
6) nam ek, Th,B
,W. 7) fremri, Th, B, VV. 8) mano, 7, J.
9) jEsar Th, TV. 10) ei, Th, B,TV. 11) dauda, 7.
V. 2. hefisk er vel en Plebejisme for hefik.
sinna, Gen. pi. Med ten Kate at forklare det om Tvist
(senna) gaaer naturligviis ej an.
V. 3. folk-orostur framdar; "Worm oversaetter det ved:jjroelia sub signis facta , og ten Kate, f0lgende ham
:
Ik heb vijftigmael Volk-twitstiugenOnder eere-teikens volbragt.
Berntszon forklarer det i Rauden: Eu og halftredsindstyve
Slaktninger hafde Reguer holdet offentlig imod sine Fjender
onder oben og udslagne Fane. Graeter veed ej,hvad der
berettiger 'Worm til her at oversame:proelia sub signis
;
Gruuden hertil ligger i Ordet folk,
der bemcerker acies mi-
litum, see Gloss, til Edda I og II og til Njala; deraf folk-
djarfr, djaerv i Slaget (Gloss. Eddm II); folk-orrusta er alt-
saa pugna regularis,ubi acies instruitur (see Olafsen S. 157,
jfr. Hk. II, 394, HI, 20, 43).
V. 4* fle in-pings- bo fr i udlasgger Graeter Pfeil-
Versammlungs-Entbietung , og forklarer det om Opbud ved
Ledingspilen (heror) ; fein-ping, Pile-thing 0 : Kamp; bod bor
hellere forklares om selve Ledingspiil eller Budstikke, end
om Indbydelse ; det bliver da:jeg har med Budstikken frern-
met 51 Hovedslag; jfr. Benasvnelserne bryn-pings bofrar
0ryarodds Saga (Rasks Syuishorn S. 124) og egg-pings bofar
151
i Gretters Saga (Bjorn Markussons Sagasamling i Kvart S. 159);fieinpings bofri kunde ogsaa udlasgges i Pilethings Gilde, mendet leder her til Tavtologi.
eina kan henf0res til orrostur
,
og hor derfor ikke for-
kastes, skjdut einu henf0rt til fimtigum , var grammatisk rig-
tigere.
V'. 7. nam,Imperf. af at nema
,discere .
V'. 8. fremri,prcestantior
.
F". 10* daufri, Subject; dau'fra kunde og forklares, ogvar da Object for sytandi.
XXIX.
[Fyfunfti) liins2) at 3) haetta!
heim bioda4) mer Diser,^)
sem6) fra Herjans liaullo
liefer OJiinn mer fendar;
Gladur ileal ek aul med Afomi aundvege drekfea;
Lifs ero lidnar ftunder
Hlseande 7)
ileal ek deya].8)
1) fysumz, 7, og Jlere. 2) helms, Kl
;
hiims, 2. ft) fattes i
B, TV. 4) biojie, Th, B, TV. 5) Dyser, Th, B, IV, Kl.
6) soin, Kl. 7) lasgianjje, Th, B, TV
•
8) deigia, Th.
V. 1. Den af Graeter bemasrkede Lassemaade i WormsUdgave, fysu mut
,
falder ten Kate til Last, og er en Forvex-
liug af Runerne fl og;
og det er ikke den, men selve
Versets Betydning, der har bragt ‘Worm til at oversastte:
fert animus Jinire ; ek fysist, cupio
,
af Adjectivet fus, cu-pidus, livoraf det danske Fremfusenhed, Fusentast (Thorl. Sp.VII, S. 58). ^
-
V. 2* Disir kalder ten Kate Dienaressen, det maatte davaere Odins Tjenerinder, men til denne Forklaring er ingen.etymologisk Grund ; iigesaa lid t som Bonstetteu kan haveMedhold
,naar hail kalder dem die Gottinnen der Bache.
Diser, 0: Gudinder, her Gudinder for Kampen, d. e. Val-kyrier.
V. 3. Herjan, 0: Haerf0reren, den Haergende, Stridende
(Magnusens Edda I, 157) er eet af Odins Kavne, jfr. SnorraEdda S. 24*
V. 5. Ol bruges her, som ofte ellers,
for Alliteratio-
ns Skyld, isteden for bjor
,der ogsaa brugtes i den 25de
Strophe, som er denne Driks Benarvnelse blandt Aser, lige-
som den blandt Mennesker kaldes 01; see Sammnds Edda,Alvismal Strophe 35.
152
V. 6* ondvegi, det ypperste Sted i enSal, eller ved et
Bord, ligeover for Doreii.
Ora de Glasder, der vaentede Helte i Valhal, taler Vaf-Jirirfrnismai Str. 41
J
d. e. Alle EinherjerI Odins Vauge
dag, Hugges liver eu Dag,Yal de kaare,
Fra Kampeu de ride,
01 med Aser drikkeOg mantes af S0rimner,Sidde derpaa eiiige samineu.
AUir einherjar
Oftins tunum i
hoggvast hverjanval Jieir kjosa
ok ritfa vigi fra
01 metf Asoin drekkaok sefijast Sashrimni,
sitja meirr urn sattir saman.
Jfr. Haddingja-Qvitfa og 11.
F. 7 og 8« -L ifs e ro lifrnar s t u n dir,
Iceandi skal ek deya.Da disse tvende dejlige Linier isa3r have bidraget til at skaffe
Krakumal megen Auseelse, vil jeg tillade mig her at ned-skrive nogle af de vigtigste Oversasttelser af sainme, somen Pr0ve paa disses Aand i det Hele.
Worm: vitas elapsas sunt horse
ridens moriar.
Berntszbn: Hvor der skal svaellis Mit Liv nu kvafllis.
Baad’ 01 og Mj0d Jeg leer dog s0dt.
Lambert ten Kate: Des Levens stonden zyn verleden,
Lachende zal ik sterven.
Lifsstunder aro lidnaLeende skal jag do.
Les heures de ma vie se sont ecoulees,
je mourrai en riant.
Min Livstid er forl0bet,
Nu skal jeg d0 med Latter,
hvorom han dog siger: uKun den sidste Linie staaer mig ej
an,
Grundskriften har noget hojt ved sig, som Oversasttel-
seu ikke har liaaet den hundrede Deel af.’'
Johnstone : The moments of my life are fled,
The smiles of death compose my placed visage.
Des Lebens Stunden sind nun dahiuIch sterbe mit Lachen.
af Heraso : Suona l’ora estrema della mea vita,
ed io muojo ridendo.The hours of life have glided by;I fall
,but smiling shall I die.
Jeg nu kun tragter Jeg Kval ej agterat d0 med II men d0r med Sniil.
Med dette Udtryk kan jasvnf0res de skjonue Linier oraKong Half, som opbevares i hans Saga:
Bjbrner
:
Mallet
:
Sandvig
Graeter
:
Graberg
Herbert
:
Nyerup
:
jiatf muiiu seggirAft sognum gjbra,
At Halfr konungrHteandi do.
Det monne KsemperKundbart gjbre,
At Half KonningLeende d0de,
y/y/^a raYuiYY'.
_ u+n *7
a/ Ba/d.f<>$_ us- &*d/> _ i
^ /sun s/ rne$ aX- _ «,
^t= —-z- 9
"
«s»
—a ¥3
^ ^ 27
SUBSKRIBENTER.(iu'juui\(vu\rvvu
Expl.
Hk. Abrahamson,
J. N. B. v. , Major, Divisionsadjutant,
Kammerjunker ,Ridder af Danebroge og Danehrogs-
mand, Commandeur af den keiserl. russiske St. Anna-Orden med Brillanter, Ridder af den kongl. storbri-
tanniske Bathorden, den kongl. franske ^Ereslegions-
orden og den kongl. svenske Svserdorden, Vice-Formand
i det nordiske Oldskrift-Selskab, ASresmedlem af Da-
nevenuernes Selskab ved Donau i Ulm m. in 1
— Banner, N, O. v. , Kanimerjunker , Capitain 1
— Bornemann,A . TV, F, v, ,
Justitiarius i Hcijesteret,
Storkors af Danebroge og Danebrogsinand 1— Brummer
, F. ,Universitetsboghandler 10
— Bussiere , Edmund de,Attache ved det kongl. franske
Gesandtskab ved det danske Iiof 1— Buus H., H. 1
— Clementin , P. </. , Capitain, Capitain - Vagtmpstpr vedKj0benhavns Faesming ^
— Fohrmann,S. C. ,
Copiist i det kongl. Rentekammer.. 1
— Hagen,
ilf. /, ±
— Hambro, C. ,
Student 1
— Helgesen,TA. , Cand. phil.
,Mediem af det nordiske
Oldskrift-Selskab og det islandske literaere Selskab 1
— Hoppe,F. *>., Kammerherre, Hofjregermester 1
— Jacobsen , J/. C.,
Justitsraad, Assessor i den kongl.
Landsover- samt Hof- og Stads-Ret, Medlem af det
Hordisk P Oldskrift-Selskabj
— Jacobsen,
/iF.,Cand. juris ^
— Earsen ,X I?.
,Politisekretaer....,
j
— Lund ,X, Justitsraad, Assessor i Directionen for Stats-
gjaslden og den synkende Fond 1
— Magnusen ,F., Professor, Medhjaslper ved det kongl.
Gehejme-Archiv, Medlem af den kongl. arnamagn^eau-
ske Commission og den kongl. Commission til Oldsa-
gers Bevaring, Formand i det islandske literasre Sel-
skah, Medlem af det skandinavisko Literatur-Selskab,
det nordiske Oldskrift-Selskab m. m. \
Expl.
Hr. Mandix, ,
Etatsraad,Deputeret i det kongl. Ren-
tekammer og for Finautserne, Ridder af Danebroge.... 1
— Matzen,H. G . ,
Studiosus Theol 1
— Micha'elsen,
N* v.
,
Oberst 1
— Muller,i. Cftr.
,Stud. Theol..., 1
— Miller , 27*. , Cancellieraad, Kasserer ved Kj0benliavns
Brandforsikrings - Socletet ±
— Nissen,N. C. ,
Etatsraad,Medlem af den afrikanske
Cousulat-Direction ,Ridder af Danebroge og Dane-
brogsmand 1
— Oddson , G. ,Consistorialassessor, Prasst til Domkirken
i Rejkevig, Sekretasr i det islandske literasre Selskab,
Medleiu af det nordiske Oldskrift-Selskab. 1
— Oldenburg,Th . ,
Caud. Theol 1
— Pederson,J» , Studios. Theol 1
— Pontoppidan , C. S. ,Fuldmaegtig ved Kj0benhavns
Magistrat 1
— Rawert,O. J. ,
Kanunerjunker , Assessor i det kougl.
General-Toldkammer og Commerce-Collegium 1
— Rask, jR,,
Professor i Literasrhistorien og Underbi-
bliotheknr ved Kiobenhavns TTnivor.citot , Fm-maud for
det nordiske Oldskrift-Selskab, Vice-Formand i det
islandske literan-e Selskab , /Eresmedlem af Daneven-
ners Selskab ved Donau i Ulm, det kongl. engelske Lite-
ratur-Selskab i London, det ceylouske Lit. Selskab i
Colombo,Medlem af det kongl. danskc Videnskabers
Selskab, det skandinaviske Literatur- Selskab m. ra. 1
— Robert ,Ccusar, Caud. pharmac. ,
i Christiania 1
— Schubothe,J. H. , Hofboghandler 6
Studenterforening ,den danske 1
Hr. Thiesen ,L. ,
Bogliandler - 2
jjrnc y ,lCairm*evj ii“.K.el’
,Assessor i den kongl.
Landsover- samt Hof- og Stads-Rer l
Velschow ,#. 3/., Cand. Theol., Medlem af det nor-
diske Oldskrift-Selskab . ±
— Wegener,C. P.
,Adjunkt ved Sor0-Academiskole 2
Kettelser. S. 67: liampi 1. lianpi. S. 113: Gridssons 1. Gripsson*. '
v !,vjr^> fivfc ^n L\o ft |k*
.
j A Jff «Jl, 1>J“L
\ Z itW — ,’ vi ^ i*£*< l
< !
- .• V ; : r . v-.j
)} i jpt-1 * / A? r t «*f-JJp* * r
w^rW ^ «
k< ^ likv ^.. J-y*
i. y
r>x - !
1 ^ V r"V iff JT' Xf*1
5 1^iiTtl x A \ 7% tf^ *ir^T *ti** i
l
i
- 'N,.-L'yjf *jp^c^a.*^*n ~•^ sf^rr^ ^ ^ wJl ^.- * ..
\ A K~ • Vir Jgf < jfeMpEjCi *
P^V yPftJA1
. 1 $ r\. JaHwfjr-'" 1
if J|'S* 4> *
-
r
_ W • *-/ - « fc . .' >* .
I +aJF-«^K#*TIn< ¥,.^4 1 u Jll
1 kt^ml *iHIM.
k - - Aft? k&*
'k'JiSiUH^nfU i "
M ./ # * A r ^T* •*
‘|
. j • 4 j yr ,^
]jm r v N \ v t *%** flf^Kvf 1
• /*\ .- fcJ i? Sffc^3 -• L
v \ -•‘‘V^ 7^ jp^ ". sack-B#r> / ' g ii.TVgHMWLT^ yv
.
lT •
.
/ • ^ * tf' /nX • « * U
lPf£*< C flL *.H •
f Ijfjfj
Pj Nmgjr v ?
«• j ^r VFT;
.
' .
:^
*Jj^li y>< * &'-«*;. jiSr jfi*A l^n %^7/%* |
*
< » • H *J« n^J
*• * /^A v iFW' ^S^Zra/1*
* •4|» •
*