Krakas maal eller Kvad om kong Ragnar lodbroks ...

V <y:M[

- - -

dr •«*?•<j{j^ '‘nit . An *r'T • % .

'y ... wT*^ lrw 'A K *

v *•t<

J|tr

Iu <

|^lyj .

'v

illsnu*^Sj^inLj i ' Jfrf;

^ • , ’ jiAiW* .

t< JLr[ fcl* ^|Q Tjiy* T-

(f * if

d'H-fi

#1

411.1%

Kra*

#t

$ ^

f

•

KRARUMALsite

EPICEDIUM

RAGNARIS LODBROCI

REGIS DANIAE.

/

KRAKAS MAALELLER KVAD OM

KONG RAGNAR LODBROKSKRIGSBEDRIFTER OG HELTED0D

EFTER

EN GAMMEL SKINDBOG OG FLERE H1DTIL UBENYT-TEDE HAANDSKRIFTER MED DANSK

,LATINSK OG

FRANSK OYERSjETTELSE?FORSKJELLIGE LjESEMAA-

DER, SAMT KRITISKE OG PHILOLOGISKEANMjERKNINGER

UDGIVET

AF

C. C. RAFN, Phil.Professor, Larer red Landkadet - Akademlet, Sekretffir i det nor-

diske Oldskrift-Selskab;

/Eresmedlera af Danevennernes Selskab

ved Donau i Ulm , det kongelige preussiske Selskab for tydsk Sprog

og Eiteratur i Konigsberg og det slesiske Selskab for faedrelandsk

Kultnr i Breslau; ordentligt Medlem af det skandlnaviske Literatur-

Selskab, det fyenske literare Selskab i Odense, det islandske lite-

rare Selskab i Rejkevig og Kjobenhavn, det kongelige norske Viden-

skabers Selskab i Trondkjera , det kongelige svenske Videnskabers

og talende skjiinne Kunsters Selskab i Gothenburg, Selskabet for

pommersk Hlstor ie og Oldkyndighed i Stettin og det thyringisk-sach-

siske Selskab for fadrelandsk Oldkyndighed og Oldsagers Bevaring

i Halle; corresponderende Medlem af det kongelige Selskab for Nor-

t

KJ0BENHAVN 1826-

TRYKT HOS DIRECTEUR JENS IiOSTRUP SCHULTZ,KONGELIG OG UNIVERSITETS—BOGTRYKKER.

LONDON,I COMMISSION HOS JOHN OG ARTHUR ARCH,

Nr. 61, CORNHILL.

Glasde kommer lig G,i susenda Viiid over Kougens

S)ael ,ilii hau miiides Oldtids Slag, de Dage, hyori

hans Faedre strede.

O * 3 i a rt.

DE DANSKES ELSKEDE KONGE

Frederik den Sjette

TILEGNES

MED ALLERNAADIGST TILLADELSE

DENNE UDGAVE

AF

DEN DANSKE SAGAS

jELDSTE fuldst^ndige mindeskrift

ALLERUNDERDANIGST

AF

CARL CHRISTIAN RAFN.

*

FORORD.iwvui/w\rwwvvxv\

Ragnar Lodbrok par een af Danmarks navnkundigste Kon-ger i den hedenske Old

,og lepede efter al Rimelighed i den

sidste IIalpdeel af det ottende Aarhundrede,

eller maaskeenoget ind i det niende, Ilan par Jfirst gift med Thora, enHatter af den magtige Herrfid, lari over Gotland, livem han

,

som Sagnet fortaller, tilkampede sig ved at drcebe den Orm,

der laa uden om hendes Borg, upaatpiplelig en allegorisk

Fremstilling af en Kcempe, der bar Napnet Orm, Efter Tho-ras tidlige Dfid agtede Ragnar Aslfig

,en Mfi af Sigurd

Fafnersbanes beromte AEt, der

,paa Grund af Forffilgelser,

under Napnet Kraka,

opdroges i usle Omstandigheder paaSpangarcjde

, en Landtunge ncer Lindesnces i Norge,hpor

man endnu trcoffer Napnene Krakebak og Guldpig,hpilke ef-

ter Folkesagnet skulle pare opkaldte efter hin Kongedatter,der

i en Guldharpe par ffirt til dette Sted% Ved Aslfig blep Rag-nar Fader til de beromte Sonner Ivar Beenlfis

,Bjorn Jarn-

side, Hpidsctrk

, Rfignvald og Sigurd Orm i Oje ,hpilke al-

lerede i Faderens lepende Lipe piste sig som tapre Helte %

Ragnar gjorde sig napnkundig saapel ped Krige i Nabolande-ne, som ped Toge til Kysterne af Bjarmeland , de brittiske

(fer og andre fjarnerc Lande,men blep omsider tagen fan-

gen af Ella, Jarl oper Northumberland

, der lod ham satte1 €n Ormegaard , hpor han under den langsomme gyseligeDfidskamp med mandig Stemme kpad om sine markelige Krigs

-

bedrifter og om den Hapn, han pcentede

,at hans Sonner

vilde tage over hans Fjende. Det er den Drapa, som han i

denne kpalfulde Stilling, med den pisse Dfid for Ojne, holdes

for at hape sunget, der i en ny kritisk Udgape efter hidtil

ubenyttede Hjcelpemidler herped trader frem for Lyset

,

At Ragnar kan pare blepen kastet i en Ormegaard,

d.

et med giftigt ICryb opfyldt Fangsel, er ikke utroligt,da

man i Oldhistorien finder fiere Exempler paa lignende ud

-

tankte gruelige Straffe , og endogsaa selpe Ormegaarde nap

-

nes i fiere gamle Kpad og Beretninger,

t. Ex, i Brynhildsondet Kpads 55de Strophe (i den aldre Edda) tiltaler Bryn-'llld saaledes Gunnar

:

j>ik mun Atli

Illu beita,

Muu J)u i ongau

Ormgartf lagitfr.

Jfr. den 33de Strophe i Digitt Gudruns Hcevn

:

Dig vil Atle

Oudt tilfoje,

Skal da i Kii^eu

Ormegaard kastes.

Lifauda gram

Lagfli i garfr Jiaiin,

Er skrittinn var

Skatna meugi

In u an ormum,Eu einu Gunnarr

Heiptmottr horpu

Hencli kuifti

Folkenes Masngde

Lagde Kongen

Levende i Gaarden,

Som indeu var

Med Orme opfyldr,

Men Ginniar eue

Opbragt Harpen

Med Ankelen slog.

I denne Ormegaard , altsaa i samme kvalfulde Stilling

som Ragnar ,skal Gunnar ift&lge Eddasangene have kvcedet

det nu tabte Digt Gunnars Slag,

Da Omfanget af Ragnars Kvad tillader det,lader jeg

f0rst ffilge den efter de kritiske Underspgelser forhedrede

Tcext,

ledsaget af en metrisk dansk Overscettelse i Grund-

skriftens Versemaal med Iagttagelse afBogstavrimene og stun-

dum af Linicrimene,dog af de sidste kun, ligesom i Grand-

skriften,uden nogen Tvang ; hvorefter fplger en ordret latinsk

Overscettelse ,hvori jeg har helioldt Grundskriftens Metapho-

rer,

hvis Betydning i korte Anmcerkninger er angiven, For

at give desto jlere Adgang til dette mcerkelige Digtervcerk,

ledsages Udgaven ogsaa af en fransk Overscettelse,

der er

forfattet efter min ordrette danskc og latimkc af L, 8, Bor-

ring,Cand. Theol, og Lcerer ved Landkadetakademiet, Der-

ncest ffilger en kritisk Undersftgelsc om Kvadets Alder og

Forfatter sarnt Efterretning om de tidligere Udgaver og

Overscettelser og om de ved denne Udgave brugte Hjcelpemid-

ler ,og til Slutning gives Tcexten igjen stropheviis nojagtig

efter den til Grund lagte Oldbog med forskjellige Lcesemaa-

der af andre Haandskrifter og de tidligere Udgaver samt

kritiske og philologiskc Anmcerkninger , hvortil jeg har Dr

*

G. Brynjulfson paa Island at takke for adskillige Oplysnin-

ninger ; over nogle faa Udtryk har ligeledes Adjunct Sv, Egils-

son paa Island og til eet Udtryk Prof, Graeter i Ulm meddeelt

mig deres Betcenkninger,som jeg har anfort paa vedkommen-

de Steder,

'

» '.I*^'V'v’t'f •» vSl'*'

. ;'r

<*>.M - 1 V 'l^* iV

* **« /

& 3

(& -u fti’i ft ~i£i>^ycv inn vj-ueab

(jathi Tie 4& feft Ôttl r»yf»)

Shitaii^ auwwm‘Otfcfl

mt>)

VtfS. \ V \i

'S^wjn u in> .^ttr V W*| faxrngu&ffl

j|.âwtl&n^ . ftfc Jvnx-mp

c. r

,./;J)''

i-v d'O'm. jiaSfm l^ctu mils l}wr$ Oa^ &i

wftta. 4g|

p

ilb'a.'vnt#

Ifv;

) tf An^& 9etVA*^ Wfc£r. a 6 xtv

4 ht« 0 tmflt

saStESMujtaômreVc i)cT

Siâ&ia . ^r-

\J Mm&emt»ft tu^xirt (in&W..

ipj,*

' * \

krakumAl,

ER SITMIR KALLA

LODBROKARKVIDU.

KRAKUMAL.

rv«/wv/vw\a/vvvmu

Ujuggu ver meft Iijorvi!

Hitt var ei fyrir laungu,

Er a Gautlandi gengum

At grafvitnis morfti;

pa fengu ver poru,

paftan hetu mik fyrftar,

pa er ek lyngal umlagfta’k,

Loftbrok, at pvi vigi;

Stakk ek a storftar lykkju

Stali bjartra mala.

2 .

Hjuggu ver meft hjorvi!

Heldr var ek ungr, fa er skifftum,

Austr l Eyrasundi,

Undurn frekum vargi;

Ok fotgulum fugli

Fengu ver, par er sungu

Vift liaseymda lijalma

Horft jarn, mikils verftar;

Allr var segir sollinn,

Oft rafn i valblofti.

KRAKAS MAAL.

Svunge yi med Svaerdet!

Svandt ej mange Tider,

Siden i Gotland vi ginge

Til Grafvitners Bane;

Thora til Brud vi toge,

Tilnavn Kaemper mig gave

Lodbrok, da jeg den lede

Lyngaal gjennembored;

Stak jeg til staerken Drage

Staalets rungende Tunge.

2 .

Svunge vi med Svaerdet!

Svart var jeg ung, da vi skaffed,

0ster i 0resundet,

Ulven blodigt Maaltid;

Guulbenet Fugl vi gave

Goden F^de i Maengde,

Hvor mod de lioje Hjaelme

Haarde Svaerde sjunge;

Svullen var Valens Vove,

Vadede Ravnen i Blodet.

4

3 .

Hjuggu ver meS lijorvi

!

Hatt barum fa geira,

Er tvitugir toldumst,

Ok tyr rucfum vicfa;

Unnum atta jarla

Austr fyrir Dinumynni,

Gera fengum fa gnoga

Gisting at fvi vigi;

Sveiti fell i sollinn

Soey

tyndi lie? aefi.

4 .

Hjuggu ver me® lijorvi!

Heftins kvanar varft aueftt,

pa er yer Helsingja heimtum

Til heimsala O&ins*

Log&um npp i Ifu,

Oddr na&i * fa bita.

Oil yar unda gjalfri

A su roftin heituj

Grenja&i brandr vi$ brynjur,

Bensliildr klufust skildir.

5 »

Hjuggu ver meft lijorvi!

Hygg engan fa fly&i,

A&r enn a Heflis hestum

Herrauftr i styr felli;

5

3 .

Svunge vi med Svaerdet

!

Svaevede hojt vore Spyd, da

Tyve Aar vi talte,

Tumled i Strid os vide;

Otte Jarler vi sloge

0ster i Dynas Munding,

Ulven fuldt af F^de

Fik i denne Drabning;

Sved faldt i den svulne

S <(>, og Kaemper d<ide.

4.


Svigted ej Hedins Kone,

Da til Herjans Haller

Helsinger lijem vi kraeved;

Op i Ifa vi lagde,

Odden kunde da bide,

R0dnede Vunders varme

Vove liele Floden;

Tudede Branden i Brynjer,

Brast for 0xen Skjolde.

5 .


Svigted da, veed jeg, ingen,

Forend paa Heflers Heste

Herr0d faldt i Striden;

6

Klyfr ei Eigils ondrum

Annarr jarl enn fraegri

Lunda voll til laegis/

A langskipum si&an

;

Sa bar siklingr viSa

Snart fram i styr hjarta. ,

6 .

Hjuggu ver hjorvi!

Herr kasta&i skjoldum,

pa er raegagar rendi

Raestr at gumna brjostumj

Beit 1 Skarpaskerjum

Skeribildr at hjaldri;

RoSinn yar randar mani,

A&r Rafn komingr felli;

Dreif or holda hausum

Heitr a brynjur sveiti.

7.

Hjuggu yer me& hjorvi!

Hatt grenjo&u hrottar,

A&r enn a Ullarakri

Eysteinn komingr felli;

Gengu gulli fa&ir

Grundar vals at bryndum;

Raekindill smaug rauftar

Ritur at hjalma motij

Svira vin or sarum

Sveif of hjarna kleifar.

7

Kllver ej med Egils

Aarer beromtere H^vding

Siden paa lange Skibe

S^fugls Mark til Havnen;

Haardt bar Helten vide

Hjaertet frem i Kampen.

6 .

Svunge vi med Svasrdet!

Skjoldene kasted Haeren,

Udsendt,Aadseldyret

Ilte mod Kaempers Bryster;

Bed paa Skarpaskasret

Skaerejaernet i Kampen;

R^dnet blev Randemaanen,

For Rafn Konning faeldtes;

Flid af Heltes Hjaerner

Hed paa Brynjer Sveden.

7 .


Saslsomt tudede Kaarder,

Forend paa Ullarager

Eysten Konning faeldtes;

Pryded med Guld de ginge

Graadige Falk at maette,

Liglys risted de r0de

Rande i Iljaslmem^de

;

Yiin af Nakkens Vunder

Vaedede Hjaernens Kl^fter.

8

8 .

Hjuggu ver meJf hjorvi

!

Hafa gatu pa hrafnar,

Fyrir Einderis eyjum,

^Eraa braft at slita;

Fengum Falu hestum

Fullan verft at sinni;

flit var eins at gseta

Me& uppruna solar,

Streingvolur sa ek stiga,

Stakk malmr a skor hjalmi.

9 .


Haftum rendr i dreyra,

pa er benpvara bendum

Fyrir Borgundarholmi;

Hreggsky slitu hringa*

Hratt almr af ser rnalrni;

Yulnir fell at vigi,

Varat einn konungr meiri;

Val rak vitt of strandir,

Vargr fagna&i tafni.

10.

Hjuggu ver ine& hjorvi!

Hildr var synt i vexti,

Aftr Freyr konungr felli

I Flaemingja veldi;

9

; 8 .

Svunge vi med Svserdet!

Svselge kunde da Rayne,

Ud for Ejnderis 0er

Overfl^dig F$de;

Finge Falas Heste

Foder da i Msengde;

Vanskeligt var det sig at

Vogte ved Solens Opgang;

Strengm^er saae jeg stige,

St0dte paa Hjselmen Malmet

9.


Skjolde med Blod vi vseded,

Vundeboret vi bojed

Foran Borgundarholmen

;

Regnskyer slede Ringe,

Rendte fra Almen Malmet;

Vulner faldt paa Valen,

Var ej en Konning storre;

Lig laa str0ed ved Stranden,

Staal gav Ulven Maaltid.

10 .


Saae man ej Stridens Udfald,A

Inden Freyr Konning foeldtes

I Flaeinmingers Rige;

10

Ndfti blarr at bita

Blo&i smeltr i gyltan

Hogna kufl at hjaldri

Har&r bengrefill for&um;

Maer gret morginskaeru,

Morg fa er tafn fekst vorgum.

11 .

Hjuggu ver meS lijorvi!

Hundro&um fra ek liggja/

A Eynefis ondrum,

par er Englanes heitir;

Sigldu ver til snerru

Sex daegr, aftr li& felli;/

Attum odda niessu

Vift uppruna solar;

Varft fyrir vorum svercSum

Val^jofr 1 styr liniga.

12 .

Hjuggu ver meS lijorvi!

Hrundi dogg af sverftuin

Bryn i Barfrafirfti,

Bleikan na fyrir hauka;

Unidi almr, pa er oddar

Allhratt slitu skyrtur,

At sliftrloga sennu

Svelnis hamri paef&ar;

Rendi ormr til unda,

Eitrhvass , drifinn sveita.

11

Bed den blaa og haarde

Blodige Saargravstikke

Heftig i H$gnes gyldne

Harnisk i Kampen fordum;

grsed for Morgenstriden,

M^dig bley Ulyen af F$de.

11 .

Syunge vi med Svaerdet!

Saae jeg Utallige ligge

Ej langt fra Englenaesset

Paa Ejnefers Skier;

Sejled i Dage sex til

Slag vi, for Haeren faeldtes,

Maend lioldt Oddes Messe,

Medens Solen oprandt

;

Maatte for vore Vaaben

Valthjof i Striden falde.

12.

Svrnige vi med Svaerdet

!

Sydede Dug af Kaarder

Bradt i Bardefjorden,

Blege Lig fik Htf>ge;

Tudede Almen, da Odde

llsomt bede de Skjorter,

Som til Svaerdetraetten

Svelners Hammer yirked;

Ormen ilte til Vunder,

Edderlivas, spraengt med Sveden.

12

13.

Hjuggu ver me^ hjorvi!

Heldum Hlakkar tjoldum

Hatt at Hildar leiki

Fyxir Henninga vagi;

Sja knattu fa seggir,

Er sundru#um skjoldu,

At hraesilna hjaldri

Hjalm slitna#an gotna;

Varat sem bjarta bru#i

I bing hja ser leggja.

14.

Hjuggu ver meS hjorvi!

Hor# kom hri# a skjoldu,

Nar fell nic5r til jar#ar

A NorSimbralandi;

Varat um eina ottu

Oldum forf at fryja

Hildar leik, far er hvassir

Hjalmstofh bitu skjdmar;

Eau&nana sa ek bresta

Bra fvi fira lifi.

15.

Hjuggu ver me# hjorvi!

Herfjofi var# au#it

I Su#reyjum sjalfum

Sigurs a vorum monnum;

13

13 .


Svaevede Hlakkas Telte

Hojt i Hildes Lege

Foran Hedningevigen

;

Kunde Kaemper, da vi

Klovede Skjolde, masrke

Staerkt i Aadselsilds Stojen

Sledne Maendenes Hjaelme;

Det var ej paa bidden Bolster

Brud at favne bin prude.

14 .


Stormede Regn mod Skjolde,

D^de til Jorden daaned

Da i Nordliumberlandet *

Man ej ntfdtes den Morgen

Maend til Strid at aegge,

Der livor skarpe Straaler

Skare Hjaelmens Flade;

Kampmaaner saae jeg ktyves,

Kaemperne misted Livet.

15 .


Skjenked da Herthjof blev i

Selve Syder^er

Sejer over vore Kaemper?

14

VarS at randar regni

Rognvaldr fyrir hrn'ga,

Sa kom haestr of holda

Harmr at sver&a gusti;

Hvast kasta&i hristir

Hjalms streinglogar palmi.

16 .

Hjuggu ver me& hjorvi!

Hverr la pverr of annann;

Glaftr var& gera bro&ir

Getu vift soknar lsetij

Let ei orn ne ylgi

Sa er Irlandi styr&i

(Mot var& malms ok ritar)

Marstann komingr fasta;

Yarfr i Yeftrafir&i

Valtafn gefit hrafni.

17.


Hundmarga sa ek falla

Morginstund fyrir meifti

Menn at odda sennuj

Syni minum hneit snemma

Sli&ra porn vi& hjarta,

Eigill let Agnar raentan

Oblauftan lial lifi;

Glumdi geirr vi& Ilamdis

Granserk,

bliku merki.

15

Maatte i Randeregnen

R^gnvald for ham falde.

Hojest Harm kom da oyer

Helte i Svaerdeblaesten

;

Hvast de liaarde Psele

Hjaelmens Ryster kasted.

16 .


Sank Mand over anden,

Haab ved Slagets Hylen

Hagens Broder glaeded;

Malm og Skjolde m0dtes,

Marstan, han som styred

Irland, lod ej Ulven,

Ikke Orne, hungre,

Vordt i Vedrafjord til

Valf0de Ravnen kaldet.

17.


Saae jeg i Oddes Traette

Mangen Mand at falde

Morgenstund for Ksempen;

Skedetornen tidlig

Traf min Son paa Hjaertet,

Egil den uforsagte

Agnar Livet r^vedj

Kaarder paa Hamders Kjortel

Klingrede, Banre glindsed.

16

18 .


Haldorfta sa ek brytja

Ekki smatt fyrir ulfa

Endils nifta brondumj

Varat a vik a Skaefti,

Sem yin konur baeri,

Roftinn var iEgis asni/

Ofarr i dyn geira;

Skorin var Skoglar kapa

At skjoldunga hjaldri.

19-


Haftum su&r at morni

Leik fyrir Lindiseyri

Vift lof&unga frenna;

Farr atti J>vi fagna,

(Fell margr i gyn ulfi,

Haukr sleit hold rnefr vargi

At hann heill pa&an kaexni

;

Ira blo& i segi

iErit fell inn skaera.

20.


Harfagran sa ek hrokkva

Meyjar dreing at morni

Ok malvini ekkju;

17

18.


Saae jeg for Ulve hugge

Endils ordholdne Sonner

Ikke smaat med Brande;

Var det ej i Vigen ved Skaede,

Som naar Vinen af Kyinder

Baeres, iEgers ^Esler

Ikke faa blev rydded;

Skaaret yar Sk^guls Kappe

I Skjoldungers Kampgny.

19 .


Sjunge en Morgen yi Kaarders

Leg, ud for Lindes^re,

Med Lofdunger trende;

Faa kunde fryde sig oyer

Frelste bort at komme,

Aad da Ulven mange,

Ornen sled Kjtfd med H^gen;

Irers Blod i den blanke

BdJgeflade sig baded.

20*


Saae jeg, at liaarfagre Kaempe,

M^ernes Elsker, en Morgen

Maatte af Valen vige;

18

Varat, sem varmar laugar

Vinkers njorun baeri,/

Oss l Alasundi,

Aftr enn Orn konungr felli

Varat sem unga ekkju

I ondvegi kyssa.

21 .

Hjuggu ver me^5 lijorvi

!

Ha sver£ bitu skjoldu,

par er gullro&inn glumdi

Geirr vift Hildar naefri;

Sja mun i Aungulseyju

Ofaldr mega si&an?

Hvi yer at log&is leiki

Lof&ungar framgengum

;

Roftinn yar lit fyrir eyri/

Ar flugdreki sara.

22-

Hjuggu ver me^ lijorvi!

Hvi se dreingr at feigri,

At hann i odda eli

Ondur&r latinn verfti;

Opt sftir sa aefi,

Er aldreigi nistir;

lilt kvefta argan eggja

Orum at sverfta leiki;

Hugblauftiim kernr hvergi

Hjarta sitt at gagni.

19

Det yar ej, som varmen Vaedske

Viinkarrets os frembar,

Inden Orn Konning faldt i

Alasund i Kampen

;

Ej det yar, som ungen Pige

I Ondyege at kysse:

21 .


Svart bed Kaarder i Skjolde,

Klang mod Hildes Klaedning

Klart de skinnende Landser;

Det vil paa Anguls^en,

Aldre igjennem,

skues,

Hvor yi Helte fremginge

Heftig i Svaerdelegen;

R^dnet yar ud for 0ret

Aarle Vunders Drage.

22 .


Svaever for Kaempen vel D0den

Naermere, om han i Oddes

Uvejr end slides forrest?

Den, som aldrig aengstes,

Ofte Liv begraeder;

Ondt er det at egge

Usling til Hildes Lege;

Bl0dbjaertede i Barmen

Baader aldrig Model.o*

20

23 .


Hitt tel ek jafnt, at gangi,

At samtogi sver&a.,

Syeinn 1 moti sveini;

Hrokkv’at f>egn fyrir Jegni!

pat var dreings afral leingi;

JE skal astvinr meyja

Einharftr I dyn sver&a

!

JEt skal astvinr meyja

Einharfrr i dyn sverfra !

!

24 .


Hitt synist mer raunar,

At forlogum fylgjum,

Farr gengr of skop Norna;

Eigi hug&a’k Ellu

At aldrlagi minu,

pa er ek bloftvali braedda,

Ok bor& a log keyr&a’k;

Vitt fengum J>a vargi

Vercf l Skotlands fjorcSum.

25 .


Hitt hlaeir mik jafnan,

At Baldurs foftur bekki

Buna veit ek at sumlum;

21

23 .

Svunge vi nied Svaerdet!

Slig Faerd jeg kalder billig.

At i Svaerdes Samtog

Svend gaaer imod Svenden;

Yige ej Karl for Karlen!

Det var Kaempers Loy laenge

M^ernes Elsker ile

Altid frejdig til Valen!

M(pernes Elsker ile

Altid frejdig til Valen!!

24 .


Synes det mig vises,

At vi 0det f6lge,

Undgaaes ej Norners Lovej

Ej tiltdenkte jeg Ella

Over min D$d at raade,

Da Blodfalken jeg feded,

F^rte K$1 gjennem S/>en;

F^de i Skotlands Fjorde

Fuldelig gav vi da Ulve.

25 .

Svunge vi med Svaerdet

!

Svart det mig fryder altid,

Balders Faders Baenke

Bredte jeg veed for Gjaester;

22

Drekkum bjor at brag&i

Or bjugvi&um hausa;

Sytir ei dreingr vift daufra

Dyrs at Fjolnis liusum;

Eigi kem ek me& ae&ru

Or& til ViSris hallar.

26 .

>


Her yildu mi allir/

Burir Aslaugar brondum

Bitrum Hildi vekja,

Ef vandliga vissi

Of vi&farar ossar,

Hvi ufair ormar

Eitrfullir mik slitaj

Mofternis fekk ek mmumMogum, sya’t hjortu duga.

27.


Har&a lifrr at arfi,

Grimt stendr grand af naftri,

Goin byggir sal hjarta;

Vaentum bins at Vi&ris

Yondr i Ellu standi, *

Sonum minum man svella

Sinn fodur ra&inn verfta,

Ei munu snarpir syeinar

Sitt kyrt vera lata.

23

Ud af Hoveders Krumtrae’r

01 vi snart skal drikkej

Klager ej Kaempe ved DM i

Kostelige Fjolners Bolig;

Ikke jeg kommer med Angstens

Ord til Yidrers Borde.

26.


Snart nu Asl0gs Sonner

Vilde med skarpe Yaaben

Yaekke Hildes Lege,

Hvis kun nu de vidste

Vore store Kvaler^

At en Flok af Orme,

Edderfulde, mig slide;

Moder gav jeg mine Born, som

Modige Helte fr&dte.

27.


Svart mod min Dtf>d det lider,

iEngster mig voldsomt Ormen,

0glen mil Hjaerte bebygger;

Vaenter jeg, at Vidrers

Vaand flux Ella traeffer,

Svulne vil mine Sonner

Svart ved Faderens Bane;

Ej ville kjaekke Kaemper

Kaare roligt Saede.

24

28.


Hefi’k fimtigum sinna

Folkorrostur framdar,

Fleinpings bo&i, ok eina;

Minst hug&i ek manna.

At mer yera skyldi

(Ungr nam’k odd at rjofta)

Annarr konungr fremri;

Oss munu ^Esir bjo&a,

Erat sytandi daufti.

29 .

Fysumst bins at hsetta

!

Heim bjofta mer Disir,

Sem fra Herjans hollu

Hefir O&in mer sendar;

Glaftr skal ek 61 meft Asum

I ondvegi drekka;

Lifs eru li&nar stundir,

Laejandi skal ek deyja!

Lifs eru li&nar stundir,

Laejandi skal ek deyja!!!

25

28 -

Svunge yi med Syaerdet!

Samlet til een og femti

Hovedkampe har jeg

Haere paa Pilens Budskab;

Jeg blandt Maend ej meente

Meer end mig fortrinlig

(Ung jeg Odden r$dned)

Anden Konning fandtes;

Os monne Aser byde,

Ej skal jeg D$6den begraede,

29.

Onske vi nu at ende!

Indbyde hjem mig Diser,

Sora fra Herjans Haller

Har mig Odin tilsendt;

Glad skal jeg 01 med Aser

I Ondvege drikke;

Ledne er Livets Timer,

Leende gaaer jeg i D$den!

Ledne er Livets Timer,

Leende gaaer jeg i D^den!!!

MELOS CRACvE

SIVE

EPICEDIUM LODBROCI.

MELOS ORACLE

AA/WVWVWWWWWX

Fercussimus gladio ! Haud longo abhinc tem-

pore in Gothlandia ad necem serpentis accessi-

mus. Tunc Tlioram obtinuimus;hinc nomina-

vere me yiri Lodbrocum I),qyum ericeti angvil-

lam 2)transfoderem illo certamine. Terrae fibu-

lam 3

)chalybe nitida inscriptione [ornato] trans-

fixi.

II.

Percussimus gladio! Admodum juvenis eram,

qvum ad orientem in freto Helsingorano 4)yo-

raci lupo cibum dissecuimus, flayisqve pedibus

volucri 5

), ubi altis galearum compagibus dura

ferra obsonuere, multam escam comparayimus.

Totum erat mare tumidum 6); corvus in caeso-

rum sangvine yadabat.

III.

Percussimus gladio! Alte gestayimus tunc

lanceasj lateqve gladium rubefecimus, qyum bis

3) i. e. braccis hirsutis indutum. colubrum.

s) angvem. 4

) s. Oeresundo. 5) aqvil*.

6) sc. eruore.

denos annos numerabamus. In oriente ad ostium

Dunse octo comites superayimus; lupo suffi-

ciens epulum eo proelio praebuimus. Sudor 1

)

in tumidum mare delabebatur, perdebat vitam

exercitus.

IV.

Percussimus gladio ! Turn Hedini sponsa 2)

[nobis] contigit, qyum ad Odini aedes 3

) Hel-

singos citabamus. In Ivam appulimus, tunc mu-

cro mordebat; totus liic amnis calido vulnerum

susurro rubefactus erat. Loricis ensis obgannie-

batj yulneris Bellona 4)

clypei diffindebantur.

' V.

Percussimus gladio! Neminem turn fugisse

arbitror, anteqyam in eqyis Hefleris 5

)in proe-

lio Herraudus caderet. Neqve postea alius etiam

celebrior comes calopodiis Egilli 6)campum al-

carum sulcabit 7)

ad portum longis navibus.

Acre in proelium cor iste princeps passim agi-

tabat.

VI.

Percussimus gladio ! Abjecere milites scuta,

qyum ensis in lieroum pectora, [arcu] emissus,\

ruebat. In proelio ad Scarpasceros gaesum mor-

z) Sangvis. Hilda, Bellona veterum Scandi-

nayorum, per lnetonyixnam:

pugna. s)

Val-

hallam, hello caesorum domicilium. 4) secun.

5) navihus. 6

) carinis. 7) Hose tola

phrasis notat: yelifieahitur.

31

debat. Rubida erat clypei luna?anteqyam Raf-

nus Rex occumberet. Fluxit ex virorum capi-

tibus calidus in loricas sudor 1).

VII.

Percussimus gladio! Alte rugiere lancese,

anteqyam in Ullaragro 2)

Eisteinus Rex occum-

beret. Auro splendentes ad aestuantes campe-

Stris accipitris epulas 3

) gradiebantur. Rubra

scuta in galearum consursu cadayeris candela 4)

penetrayit. Ex saucia ceryice in cerebri cli-

yos 5

)yinum destillayit.

VIII.

Percussimus gladio! Ante insulas Einderis

corvi superfluam escam dilaniandam obtinuere.

False eqvis 6)ea yice plenum prandium compa-

ravirnus. Difficile erat singula attendere oriente

sole. Sagas nervi 7)ascendere yidebam

;cassidis

nmbellam metallum percussit.

IX.

Percussimus gladio! Sangvine clypeos ma-

defecimus, qvum ante Borgundiae insulam spa-

tliam yulneris 8)

yibravimus. Pluviosa nubes

annulos 9)discerpsit; ulmus 10

)metallum 1 x

)con-

lorsit. Vulner in proelio cecidit; non erat illo

x) sangvis. 2

) in Campo laneo apud Saxonem .

8) prcelium. 4

) ensis. 5) humeros.

6) Furias eqvis i. e. lupis. 7

)tela nervo evo-

lantia. 8)

gladium. 9) sc. thoracis.

1o) arcus. 12

) jaculum.

32

Rex praestantior. Cadavera caesorum in littora

late ejiciebantur;

praeda. lupus gaudebat.

X.

Percussimus gladio! Anceps erat pugna,

anteqyam Freyus Rex in Flaemingorum regno

occumberet. Caelum vulneris x

)caeruleum, sang-

vine infectum, durum, inauratam Hoegnii clila-

mydem 2)

in proelio olim corrosit. Virgo ma-

tutinam pugnam deploravitj multa enim esca

lupis dabatur.

XI.

Percussimus gladio! Centuriatim ad Eng-

lanesum [bellatores] in xylosoleis Einefris 3

)pro-

stratos jacere narro. In pugnam sex dies na-

vigavimus, anteqvam milites caderent. Sole ori-

ente mucronum missam 4)peregimus. Nostris

gladiis in pugna occumbere Valtliiofo destina-

tum est.

XII.

Percussimus gladio! In Bardorum sinu ex

ensibus prasceps ros 5)

destillavit; pallidum ca-

daver accipitribus [offerebamus]. Murmurabat

ulmus 6),

qvando mucrones in rixa flammae va-

ginae 7)indusia Svelneris malleo fabricata 8

)fe-

x) ensis. a

) thoracem. s) navibus.

4) prcelium. 5

) sangvis. 6) arcus.

7) rixa ensis i. e. pngna. 8

) loricas.

33

stinanter discerpserunt. Veneno acutus, sudore

conspersus, ad vulnera vermis 1

)proruebat.

XIII.

Percussimus gladio! Ad Hedningorum si-

num Hlachse tentoria 2') in Hildas ludo 3

) alte

tenuimus. Diruptam bellatorum galeam, qvum

in cadavera-facientium halecum 4)fremitu cly-

peos dissecabamus, viris tunc videre contigit.

Non idem erat ac splendidam sponsam in toro

juxta se collocare.

XIV.

Percussimus gladio! Dura in scuta venit

procella 5); in Nordumbria cadaver humi pro-

cumbebat. Tempore matutino non opus erat,

viros in Hildae ludum, ubi galearum fulcrum

fulgentes gladii mordebant, ciere. Bellicas lu-

Has 6)

dissilire et homines animam efflare vidi.

XY.

Percussimus gladio! Herthjofo in Hebridi-

bus ipsis a nostratibus victoriam reportare con-

tigit. In clypei pluvia 7)occumbere Roegnvaldo

destinatum est. Hie maximus luctus in gladio-

rum turbine 8)

militibus accidit. Amentationis

palum 9)concussor galeae acriter jactavit.

x) hasta. 2

) scuta. s) prcelio.

4) lancearuni. 6

) sc. belli. 6) scuta.

7) pugiia s. multitudine sagittaruin. 8

) certa-

mine. 9) telum.

3

34

XYI.

Percussimus gladio ! Alius super alium acer-

vatim jacuit; laetus fiebat captura in fremitu

pugnse lupi frater. Nec aqvilam nec alces Mar-

stanus Rex, qyi Irlandiam gubernavit, esurire

sivit; occursus fiebat metalli 1)

et clypei. In

Vedrae sinu esca funebris corvo dabatur.

XVII.

Percussimus gladio! Permultos vidi secan-

ti2)occumbere yiros matutino tempore in mu-

cronum rixa 3). Meo filio yaginarum spina 4

)

praemature cor perfricuit; Egillus Agnarem, im-

pavidum virum, vita privavit. In griseo Ham-

deris indusio 5

)resonabat lancea; yexilla mi-

cabant.

XVIII.

Percussimus gladio! Promissorum tenaces

yidi Endilli filios6)

lupis 7)[escam] non minu-

tim gladiis dissecare. Non erat in sinu Scaedae

ac si vinum [nobis] virgines propinarent. Eva-

cuabantur baud pauci ^Egeris asini 8)

in lancea-

rum fragore 9). Dissecabatur in Scoeldungo-

rum 10)certamine Scoegulae chlamys 11

).

2) teli.

z) viro aut gladio. s

)pugua.

4) ensis. 5

) lorica. s) bellatores raa-

ritimos. 7) piscibus rapacibus. °) naves.

9) prcelio. IO

) regunu XI) tborax.

35

XIX.

Percussimus gladio! Matutina liora ad au-

strum Lindisoerae [gladii] ludum cum tribus re-

gibus peregimus. Paucis contigit gaudere (multi

in rictum lupi ceciderunt; carnem accipiter cum

fera discerpsit), qyod inde salvi evasissent. Hi-

bernorum sangvis in mare limpidum copiose de-

fluebat.

XX.

Percussimus gladio! Pulcliricomum puellse

amatorem et confabulatores virginis mane ce-

dere yidi. Non erat in Alae freto?anteqvam

Oernus Rex caderet, ac si calida layacra schy-

plii nymplia nobis gestaret. Non erat ac si ju-

venem virginem in primaria sede oscularer.

XXI.

Percussimus gladio ! Sublime vibrati enses

scuta mordebant, ubi obaurata Iancea cortici

Hildae 1

)obsonuit. In Anglorum insula 2

)per

futura secula yidere licebit, qvomodo ad ensis

ludum 3

)nos principes processimus. Rubefac-

tus erat mane ante lingulam yolans yulnerum

draco 4).

XXII.

Percussimus gladio! Qvi sit Iieros mortem

propior?

si in cuspidum procella 5) inter prima-

x) loricjE. 2

)Mona. s

) prcelium. ja-

culum. ‘) pugna.

3*

36

rios collocatus sit. Qvi nunqvam conflictatur,

vitam saepe luget. Difficile esse, ferunt, ad

alacrem gladiorum ludum x

)ignayum excitare.

Timido nusqvam cor suum usui est.

' XXIII.

Percussimus gladio! Illam aeqvam pugnam

dico , ubi in ensium contactu 2)

yir virooccui**-

rit; nec cedat railiti miles! ea erat diu fortis

viri indoles. In gladiorum fremitu 2)semper se

fortem [praestare] debet yirginum amator!

XXIV.

Percussimus gladio! Caeterum compertum

lioc mihi videtur, qvod fata seqvimur; pauci

decreta Parcarum eyadunt. Non credideram,

Ellam meae yitae finem impositurum, cum sang-

yinolentis falconibus cibum praebui, ac trabes

in mare detrusi. Tunc late in Scotiae sinubus

lupo escam dabamus.

XXV.

Percussimus gladio ! Hoc mihi perpetuo

arridet, qvod sedilia patris Balderis 3

)sympo-

sio parata scio. Breyi cerevisiam ex curyis ar-

boribus craniorum 4)bibemus. Heros mortem

non moeret in palatio magnifici Fjoelneris *)•

proelium. 2) pugua. 3

)Odiui.

*) coriubus. s) Odini.

Mdes Vidreris 1

)non meticulosis verbis in-

grediar.

XXVI.

Percussimus gladio ! Hie vellent nunc om-

Hes filii Aslaugas acutis gladiis pugnam exci-

tare, si nostra commercia accurate scirent, qvo-

lnodo non pauci serpentes venenosi me velli-

cent. Maternum genus tale meis filiis dedi, ut

cordibus valeant.

XXVII./

Percussimus gladio ! Res ad liaereditatem 2)

Valde properat. Crudelis mihi est a serpente

noxa. Penetralia cordis vipera inhabitat. Spe-

remus, Vidreris virgam 3)

Ellas cito fore infi-

Xam. Ira intumebunt filii mei ob caedem pa-

tris, nee acres juvenes, qvod in illis est, qviete

fruentur.

XXVIII.

Percussimus gladio! Semel et qvinqvagies

^nagna proelia, hastae feeialis nuntio indicta

commisi. Neqvaqvam putaram, ullum regem

(teneris enim ab annis mucronem rubefacere

^idici) me celebriorem fore. Nos Asi inyita-

^^nt* non est mors lugenda.

x) Qclini.

2) mortem. 3

) hastam.

38

XIXX.

Cupimus nunc cessare ! Domum inyitant

me Disae, qvas ab aula Herjani 1

)mihi Odinus

misit. Cerevisiam cum Asis laetus in sede prin-

cipal! bibam. Elapsae sunt vitae boras; ridens

ego moriar ! !

!

J) Odini.

ODE DE KRAKA

CHANT DU CYGNE DE LODBROK.

*

*

ARGUMENT.

V ER3 la flu du huitieme siecle de l’Ere Chretienne,

Raguar Lodbrok, roi de Dauemarck, fut fait prisouuier par

sou euuemi Ella, roi d'uue partie d'Angleterre. Le vaiu-

queur se vengea sur le captif d’une raauiere a faire fremir.

II le fit Jeter daus uue prison qu’il avait fait remplir de

reptiles venimeux. On a dit que Raguar composa daus

cette horrible prison cette ode, daus laquelle il chaute ses

exploits et exhorte ses fils a venger sa mort, mais, a s’en

rapporter au commeutaire ci-apres, il parait evident que les

viugt-trois premieres strophes out servi de chanson guer-

riere a Raguar et a ses guerriers,et que les deruieres stro-

phes y out ete ajoutees, apres la mort du roi, peut-dtre

nidme par sa reine Kraka. On retrouve dans cette ode

les mdmes expressions que lui attribue l’ancienne liistoire;

il n’y a que le style qui eu soit plus poetique.

— Quant a la version de ce poeme,les metaphores du

texte ue sont pas traduites litteralement , toules les fois

qu’elles out paru eu empdcher ^intelligence , mais, en do

tels cas, les expressions originales se trouvent traduites a

la lettre au bas du texte.

ODE DE KRAKA|VVVV\/VVV\fVVVVVVVV\

iNfous avons frappe du glaive! II n’y a pas

long-temps que nous exterminames le reptile 1

en Gothland;alors Thora nous fut livree. Dans

ce combat je transpergai d’un coup d’epee

Tanguille de la bruyere. On nTen donna le

liom de Lodbrok .2 J’enfongai le fer flam-

boyant dans le corps du serpent qui, tortille

en forme d’anneau, se reposait sur la terre.

n.

Nous avons frappe du glaive!

j’etais encore

bien jeune, lorsque j’allai avec mes guerriers

vers l’orient du Sund, ou nous epaisames la

faim des animaux yoraces. 3 Quand Lacier de

Tepee fit gemir la haute crete du morion,

1 On conjecture qu’il peiise a un guerrier nomineOrmr, nom qui designe la denomination danoise d’un reptile.

2 Lodbrok signifie des culottes velues. On le nommaainsi a cause de l'espece de chausses qn'il portait au

combat.3 ”Au loup affame.” Le nom du loup s’emploie dans

le poeme pour indiquer toute sorte de bdtes carnassieres

;

iiiais comme il est question ici d’un combat naval, j’ai pre-fere le nom general a celui de l’origiual.

42

nous offrimes une nourriture abondante aux oi-

seaux de proie. 1 La mer s’etait enflee. Le

corbeau marcha dans le sang des tues.

III.

Nous avons frappe du glaive! J’avais vu

s^ecouler vingt hivers, quand nous couchames

les lances, et baignames de tous cotes Pepee

dans le sang. Vers Forient a Fembouchure

du fleuve de Duna, nous emportames la victoire

sur liuit comtes ennemis. Dans ce combat

nous regalames les animaux de proie 2 d’un

bon repas. Le sang decoulait dans la mer

bruyante; bien des homines y perdirent la vie.

IV.

Nous avons frappe du glaive! La femme de

Hedin 3 etait de notre partie, quand nous en-

voyames les peuples d’Helsingie dans les sa-

lons d’Odin. Nous montames le fleuve dTva,

et tandis que les fleches per§aient les armu-

res, les flots furent rougis dans les torrents

de sang qui jaillissaient des blessures .4 Le

fer etincelant frappa a grand bruit les cot-

1 5,Aux oiseaux aux jambes jauiies.’'

2 ”Le loup.,>

3 Hilde, femme de Hedin, etait la Bellone des anciens

peuples du Nord.4 ’’Dans la source bouillante des blessures.”

43

tes do mailles, et la hallebarde fendit les

boucliers.

V.

Nous avons frappe du glaive! Je sais que

personne ne s’en alia avant que Herroed eut

succombe sur le bord de son vaisseau .1 Jamais

comte plus vaillant n’ira avec de longs vais-

seaux sillonner la plaine liquide. z\

Partout

dans la guerre ce roi faisait voir un cou-

rage intrepide.

VI.

Nous avons frappe du glaive! Les soldats

jeterent les boucliers, quand les Hedies partant

de nos arcs vinrent assaillir la poitrine des he-

ros. Dans le combat sur les brisants de Skarfe,

les lances percerent les boucliers ronds, 3 qui

devaient rougir avant que le roi Rafn tombat.

Le sang qui decoulait des fronts des guerriers,

venait comme une sueur rouge arroser les cot-

tes de mailles.

VII.

Nous avons frappe du glaive ! Dans la

melee a Ullarager les coups d’epees retentis-

saient dans le lointain, avant que le roi Eisten

I&

g

-'-v? - /

1 ”Sur les chevaux de Hefler.” Hefler etait un roi

maritime.

2 ”Les plaines des oiseaux aquatiques.”

3 ”La lune des boucliers.”

44

succombat. Replendissants d’ox* les ennemis se

rendirent au repas fumant des vautours. La

Damme de l’epee 1 exterminate se fit jour

au trayers des boucliers rougis dans la ren-

contre des casques. Le sang 2 ruissela des

plaies de la nuque, et inonda les epaules.

Yirr.

Nous ayons frappe du glaive! Deyant les

lies d’Einderis, les corbeaux eurent a declarer

une riclie proie. Nous donnames cette fois un

bon repas aux cheyaux de Fala. 3 II etait

difficile d’avoir Toeil a tout. Au lever du so-

leil j’entendis les fiedies 4 siffier dans les airs.

Le fer volant perca le bord du morion.

IX.

Nous avons frappe du glaive! Les boucliers

furent teints de sang, quand, devant Pile de

Bornholm, nous agitames l’aiguillon de la bles-

sure. Les nuages de la grele meurtriere

decliirerent les annelets des armures. L’arc 5

langa le fer. Voulner perit dans le combat;

jamais roi ne fut plus vaillant. Au liaut et

1 ”La lueur mortelle.”

2 ”Le vin.”

3 Fala etait une des sorcieres cjni, selon la tradition,

voyageaient a travers Pair montees sur des loups.

4 "Les vierges enchanteresses de la corde.”

5 ’’L^orme.”

45

au loin les corps morts furent jetes sur le

riyage. Le loup se regala de la proie.

X.x

Nous ayons frappe du glaive! Dans le

pays des Flamands le combat etait douteux,

jusqu’a ce que le roi Frey fut tue. Infecte de

sang, l’aiguillon bleu de la blessure perga la

cotte d’armes doree. 1 La vierge pleura le

combat de la matinee. On rassassia la faim de-

yorante du loup.

XI.

Nous avons frappe du glaive ! Devant Eng-

lanese les guerriers etaient tombes par centai-

nes sur le bord des vaisseaux. Nous luttames

pendant six jours avant que l’armee ennemie

fut vaincue. Au lever du soleil nous livrames

le dernier combat. a Le sort voulut que Val-

thiof tombat sous les coups de nos armes.

XII.

Nous ayons frappe du glaive ! Un torrent 3

de sang toinbait a grands flots de nos epees dans

le golfe de Barda. Nous offrlmes aux vau-

tours 4 les pales victimes de la mort. La cor-

1 5,La cotte d’armes doree de Hoeglle.,, Hoe«;ue etait uu

aucien guerrier celebre. .

2 ”Nous celebrdiues la rnesse des filches

3 ,;une rosee."

4 ”Aux eperviers.” Les eperviers lie se nourrisseut pas

de cadavres.

46

de de Pare

1

retentit, quand le fer trancliant

perga dans la melee 2, les cottes de mailles, for-

goes par le marteau de Syelner.3 La fleche,

4

arrosee de sang et infectee de venin, volait a

travers Pair, portant les blessures sur ses ailes.

XIII.

Nous avons frappe du glaive! Nous leva-

mes bien liaut les boucliers 5 dans le jeu de

Hilde, que nous jouames a la baie de Hedning.

On y yoyait se fendre les casques des guer-

riers, quand, au milieu du fracas des epees,

6

nous romplmes en mille pieces les boucliers.

C’etait autre chose que de coucher au lit nup-

tial avec une tendre epouse d’une beaute eblou-

issante.

XIV.

Nous aVons frappe du glaive! En Nort-

humberland la grele meurtriere perga les bou-

cliers, et la terre fut joncliee de morts. Le

matin de cette journee on n’eut pas besoin d’ex-

1 ’’L’orme.”

1 ’’Dans la mdlee de la flamme du fourreau.”

3 On croit que Svelner etait uu des noms d’Odin, ou

peut-^tre uu de ces magiciens que forgeaient et encliantaient

les armes.

4 ”Le reptile.”

5 ”Les tentes de Hlaka.” Illaka etait une des deesses

nominees Valkuries, lesquelles Odin envoyait dans les com-

bats pour dispenser la victoire, ou pour choisir ceux qui de-

vaient 4tre tues pour venir chez lui.

6 ”Des harengs de la mort.”

47

horter les hommes au jeu de Hilde. Les lances

etincelantes 1 fracasserent les tetes. Je vis dans

ce combat les boucliers se rompre, et les hommes

tnordre la poussiere.

XV.

Nous avons frappe du glaive! Dans les

lies des Hebrides le destin donna a Herthiof

de remporter la victoire sur nos hommes. Une

grele de traits abattit Roegnvald; cela mit le

comble a la douleur qui atteignit les combat-

tants au milieu du fracas des epees. Le guer-

rier 2 langa avec force son javelot.

XVI.

Nous avons frappe du glaive! Les morts

faisaient un enorme monceau. Le vautour 3 se

rejouissait dans l’esperance que fit naitre le

bruit du combat. Le roi Marstan, qui regnait

sur Pile d’lrland, rassassia de carnage les aigles

et les loups, pendant que les fleches mordaient

sur les boucliers. Le golfe de Vedra engraissa

les corbeaux par de bons repas.

XVII.

Nous avons frappe du glaive! Un matin

je vis tomber une foule d’hommes sous les

coups d’epee du guerrier dans la melee des fle-

x 5,Les rayons tranchants.”2

’’Celui qui ebraule les casques.”

”Le frere du loup.,#

48

ches. I/epine du fourreau penetra trop tot

jusqu’au coeur de mon fils. I^gil fit mordre la

poussiere a Agnar, ce heros intrepide. La lance

perga a grand bruit la chemise demailles grise. 1

Les enseignes resplendirent au soleil.

XVIII.

Nous ayons frappe du glaive! Je vis les

braves mariniers aguerris 2 eventrer la proie,

avec les epees resplendissantes, pour en regaler

les animaux carnassiers. Ce n'etait pas dans le

golfe de Skede conime quand les vierges nous

presentent le nectar. Bien des vaisseaux 3 fu-

rent vides de guerriers au fracas des lances.

Les chemises de mailles

4

furent mises en pieces

dans la melee des rois.

XIX.

Nous avons frappe du glaive! Au sud de

Lindesoere nous jouames un matin le jeu de

Hilde avec trois rois. Peu de personnes echa-

perent au carnage;

la plupart des ennemis fu-

rent sacrifies aux betes feroces. * Les vau-

1 ”La chemise de mailles grise de Hamder.” Hamder etait

un ancien fameux guerrier.

2 ”Les fils loyaux d’Endil.” Endil etait un ancien roi

maritime.r f

3 ”Des Anes d’Egir.” Egir etait le dieu de la mer.4 ”Le manteau de Skoegul.” Skcegul etait une des \al-

kuries. Yoyez pag. 46.

5 ’’Toinberent dans la gueule des Ixkes feroces.”

49

tours

1

et les loups s’arrachaient la proie. Le

sang d’Hiberniens coulaient a grands Hots dans

la mer agitee.

XX.

Nous ayons frappe du glaive! Je vis s’en-

fuir un matin les favoris des femmes et l’aimant

de la vierge, lui qui etait fier de sa belle che-

Velure. Avant la chute du roi Oern, ce n’etait

pas dans le detroit d’Ala, comme quand la fillea

vient nous presenter des bains cliauds. Ce n’e-

tait pas comme quand assis aux premieres pla-

ces nous embrassons d’aimables vierges.

XXI.

Nous avons frappe du glaive! Nous agi-

tames avec force les epees qui allaient trancher

les boucliers, quand la lance doree fit flechir

les cuirasses 3. L’ile d’Angul montrera encore

pendant des siecles comment nous rois nous nous

sommes comportes dans le jeu des epees. De-

Vant la langue de terre le dragon qui apporte

les blessures sur ses ailes fut de grand matin

rougi de sang.

XXII.

Nous avons frappe du glaive 4! Pourquoi

la mort frappera-t-elle le lieros, au choc des

1 ”Les eperviers.” Yoyez pa". 45.

a ”La vierge du pressoir.”3 "L’ecorce de Hilde.”4 Au lieu des premieres lignes de cette strophe, on

4

50

fleches,

parce qu’il s’ayance au premier rang.

II arrive souvent que la mort surprend plus

tot celui qui ne fait jamais face a Pennemi. II

est bien difficile d’emmener un poltron dans le

jeu divertissant des epees. Le lache ne tire

jamais avantage de son coeur.

XXIII.

Nous avons frappe du glaive! II est de

la justice du combat que dans la rencontre des

armes nn liomme en attaque un autre, et que

le guerrier ne fuit jamais devant son ennemi;

telle etait, depuis long -temps, la loi du vrai

guerrier. Celui qui aspire a Pamour de sa mai-

tresse, doit toujours se montrer intrepide au

bruit des armes.

XXIV.

Nous avons frappe du glaive! 11 me solu-

ble que j’eprouve que nous sommes entraines

par le destin. Jamais personne n’echappa aux

decrets des Nornes 1. Quand je mis les vais-

seaux a la mer pour aller rassasier les cor-

beaux affames 2,je ne croyais point qu’Ella me

fit toucher a la fin de la vie. Dans les gol-

pourrait lire selon uue variante: ^Quel sort plus heureux

peut attendre le heros que d’etre place au premier rang

dans Porage des ildches. Celui qui ne fait jamais face a

l’ennemi doit mener une triste \ie.”

1 Les Nornes etaient les Parques du Nord.

2 ”Les faucons sauguinaires.”

51

fes d’i!Ccosse nous avons abondamment regale

les animaux de carnage x.

XXV.

Nous avons frappe du glaive! Je me re-

jouis toujours en pensant qu’un festin se

prepare pour les heros sur les bancs du salon

du pere de Balder 2. Bientot nous boirons de

la biere dans des cornes de betes 3. Un liom-

me brave qui arrive dans le palais magnifique

de Fiolner 4?ne regrette point d’avoir perdu

la vie. On ne m’entendra pas prononcer des

paroles d’effroi en entrant dans la salle de

Vidrer

XXVL

Nous avons frappe du glaive ! Si les fils

d’Asloeg 6 connaissaient bien mes tourments, et

qu’ils sussent comment nombre de serpents

Venimeux me decliirent, ils saisiraient leurs ar-

mies et voleraient au combat. La mere que

j’ai donnee a mes fils leur a donne en heritage

Un coeur vaillant.

1 ”Le loup.,>

2 Balder etait le second fils d’Odiu.3 ”Dans des branches recourbees de crdnes.”4- 5 Fioelner et Vidrer etaient des uoms d’Odin.

* Asloeg etait la femme de Ragnar; son premier nomKraka.

4*

0

52

XXVII.

Nous avons frappe du glaive! La mort

approche a grands pas; le serpent m’a fait

une blessure profonde; la vipere liabite deja

les recoins du coeur. J’espere que la lance

1

penetrera bientot jusqu’au coeur d’Ella. Mes

fils seront enflammes de colere a la nouvelle

de 1’assasinat de leur perej la bouillante jeu-

nesse ne leur laissera point de repos.

XXVIII.

Nous avons frappe du glaive ! Cinquante

et une fois j’ai livre des batailles sanglantes*.

Je n’aurai jamais cru rencontrer un roi plus

vaillant que moi. Des ma jeunesse j’appris

a rougir le fer trenchant. Les Ases 3 vien-

nent m’inviterj il ne faut pas se plaindre de

la mort.

XXIX.

II me tarde a present de finir. Les dees-

ses 4 que m’a envoyees Odin m’invitent a en-

trer dans son salon. Plein de joie je vais

boire de la biere, assis avec les Ases aux

premieres places. Les lieures de la vie tou-

client a leur fin* je meurs avec joie.

1 ”La hart d’Odin.”

2 J,Des hatailles proclamees par la fleche-messagere (I3ud-

stikkelI).’ ,

3 Les Ases etaieut des heros qui acconipagnaient Odin.

4 ”Lcs Dises.” Ces deesses etaieut les messag^res d Odin*

UNDERS 0GELSE

OM

KRAKUMALSALDER og FORFATTER

SAMT

EFTERRETNINGOM

DE TIDLIGERE UDGAVER OG OVERSA2TTELSER AFKVADET OG DE YED DEKNE UDGAVE BRUGTE

HJjELPEMIDLER

HVOREFTER F0LGER

KVADETGRUNDSKJRIFT EFTER SKINDBOGEN MED

FORSKJELLIGE LiESEMAADER

SAMT

KRITISKE OG PHILOLOGISKE ANMASRKNINGER.

De aeldre Fortolkere have ikke taget i Cetacnkmug at

ansee Ragnar for Forfatter af Kvadet om hans Bedrifter og

D0d , sandsynligen ledede mest ved det,

at hau indf0res

selv deri talende. JVorm giver Kvadet Overskrift: Bjarka-

inal er orti Ragnar Loftbrok, og at Sandpi

g

var af samme

Memug, yttrer hail ved disse Ord:{cJeg liar saa noje som

mueligt fulgt hver Linie, ja endog oversat liver Translation,

i hvor uforstaaelig den end maatte falde,

for at give eu

nogenledes Idee om denne store Skjalds Smag i Digtekun-

sten, thi at den virkelig er forfattet af den Helt, hvis

Navn den f0rer, troer jeg vist og fast;” ja saa fast er hau

endog i denne Mening, at han antager,

at den sidste Stro-

phes Mangel paa 2 Verslinier er foraarsaget{Cved D0dens

Ncennelse til den syngeude Helt.” Dog ! hvo der er Forfat-

ter, er et Sporgsmaal, hvis Besvarelse kraiver forudskikket

Unders0gelse om Kvadets Alder. I dens Angivelse ere Me-

ningerne ulige, og adskillige grundige,dyhsindige og i den

oldnordiske Sprogkyndiglied meget hevandrede Lasrde have

hensat Kvadets Forfattelse til en langt sildigere Old. Her

m0der mauNavnene Gram,Arne Magnusen^ Erichsen

,Nyerup ,

E. Milller, Deres Meninger vil jeg fremsectte og siden

overveje i Forbindelse nied min Unders0gelse. I en Recen-

sion over Mallets Monumens de la Mytliologic et de la

Boesie des Celtes,

der fmdes indrykket i Eftcrretninger omnye B0ger og Icerde Sager i Danmark og Norge for 1756

S. 332? udtrykker den lasrde Erichsen sig saaledes : „Kong

Ragnar Lodbroks Svanesang, Bjarkamdl kaldet, hvori han

lioldes for at have,kort for sin D0d i England ,

indbefattct

alle sine Bedrifter; — Hr. Mallet mener, at allene liogle af

de f0rste Stropher af det Vers, vi nu have, ere Kong Rag-

nars eget Arhejde, men de 0vrige tilsatle af den Poet, som,

efter de Tiders Maade, liar vieret sat til at gjdre, ved hans

Begravelse, en Sang over hans Heltebedrifter ; men vi tvivle

om hegge Dele; vi kau vel med Saxo og Ragnars Saga

56

troe, at Kongen liar gjort saadant et Vers, udeu tillige at

troe med Worm, Bjorner og andre, at dette , som vi nu

have, er det rette. Salig Etatsraad Gram liar anseet det for

eii sindrig Islseuders Arbejde 2 til 300 Aar efter Kong Rag-

nars D0d, og Otto Sperling har gjort sig megen Umage for

at bevise, at det ikke er fra Kong Ragnars Tid; dog er

ikke det Ord Northymbraland

,

som han deraf anf0rer,

noget Bevis paa , at det er yngre, thi Beda, som d0de 735

naevner (Hist, eccl. , Lib . II. c. 9J Northan-LIumbros

j

Spro-

get og Stilen derudi seer altfor ung ud, og svarer ikke

til andre Vers, som endnu haves af den Alder, og Poesien

er temmelig fuskeragtig og krybende, saa at dets Forfatter

synes ikke at have ret forstaaet den Kunst, at narre Folk;

det kail da ikke vcere blevet gjort tildeels af Kongen selv,

tildeels af een af bans Hofpoeter. I det Navn JEgis asneo: Soens (skal vzere S0ens) Asen, istedenfor et Skib (jfr.

mine BemaDrkninger til Str. 18) ligger altfor nedrig og bon-

deagtig en Talemaade , baade for denne formeente HofpOet

og Kong Ragnar selv, der uden Modsigelse var een af de

Tiders store Skjaldrer ; om man videre ved H arfa gr anmeyjardreng (Str. 19) skal forstaae Kong Harald Ilaarfa-

ger efter Worms Mening, hvilket vi dog ikke troe, da det

strider imod Tidsregningen, saa f0lger deraf, at dette Vers

ikke er bleven gjort forend efter eller i bans Tid. Det

Ord odd a messa o: Spidsernes Messe (Str. H) ,* iste-

denfor et Feldtslag, viser, at Forfatteren har vasret en Kri-

sten, og undskyldes forgja^ves af Worm, med at Kongen

derved har villet sp0ge med den kristelige Religion, hviK

ken han liadede, thi det smager ret af det nye islandske

\ ersmageri, hvis Esprit i 0vrigt overalt er kjendelig i denne

forfalskede Heltesang.” Efterat have anf0rt denne Bedbin-

melse og billigen dadlet Erichsens haarde Dorn om Sangeus

aistlietiske Vaord, yttrer Nyerup (i Bildur Lanskur,S. 497~99>

505) sig saalunde om den: ^Resultatet vilde blive et Spil-

lerum for Kritiken af ikke mindre end 4 a 5 Aarhuudreder,

da man enten med Gram, Suhm og Thorlacius kan sastte

den oppe i det lode eller med Erichsen dybt ned i det

I4de Aarhundrede. Der m0de Omstamdigheder,som bo-

styrke den Erichsenske Hypothes. F0rst og fremmerst, at

han har Medhold af Arnas Magnams}

et Navn, soin ved

57

deslige Unders0gelser cr af allerstorste Vaegt. Af ham har

jeg f0lgende Anmasrkning for mig, skreveu med hans egeu

Haand (den fandtes paa en ]0s Seddel, der laa i Nr. 764 i

4 af hans Haandskriftsamling): tt

I Ragnars Lo&broks drapu,

(Hjuggum ver meS hjavryi) er allr hinn sami genius, sem i• •

Orvarodds drapu, og [Dess Slags effictis carminibus . Ilia om-

nia longe recentiora sunt temporibus Uriel et Haqvini, fra-

trum,Norvegice regum i” Saugens Forfattelses Tid hensasttes

altsaa efter hans Paastand til henimod Slutningen af det 14de

Aarhundrede. Den anden Omstasndighed, der kan paaheraabes

som et Argument fovSangens uuge Alder, er, at Ragnars Saga,

hvortil den h0rer, eller hvori man forefinder den indlem-

met, ikke haves i nogen gammel Codex. Man har den vel

i ikke faa Afskrifter, men de ere alle paa Papir og saa nye,

at man vel naeppe kan regne dem for hojere end fra Begyn-

delsen af det 17de Aarhundrede. Det kunde derfor vel vane,

at Hr. Prof. Muller, naar han i Sagabibliotheket antager, at

llagnars Saga er forfattet i det 13de Aarhundrede, har gjort

den et Sekulum celdre,end den virkelig er. Min Mening

bliver det: at naar man istedenfor med Gram at erklane

det for et Produkt af en snild islaudsk Skjald fra det 10de

eller llde Aarhundrede , ndjes med at lade det vane for-

fondiget af en vittig Islander i det 13de eller 14de, saa skjon-

ner jeg ikke rettere, end at dets Vaerd, dels Interesse, dets

Hasderliglied paa det fuldkomneste er harvdet.” Saavidt

Nyerup om denne Sag. P. P. Mullers Mening findes i

bans beromte Sagabibliothek, 2 B. S. 479“ 480 : ««Flere Laerde

have meent, at Ragnar Lodbrok selv havde forfattet denne

Sang i Ormetaarnet,

uden at tage Hensyn til, at det

dog var laugt rimeligere, at en Skjald i dette, som i saa

mange lignende Tilfailde, havde digtet en Sang i Heltens

Kavn, end at den d0ende Konge havde haft Lyst til at im-

provisere mellem Slangerne og de tilstedevanende Fjender

Bvne og Yillie til at forstaae og mindes hans Kvad. Des-

nden er Saugens yElde heel uvis. Vel kunde det tale for

samme, at Saxo har kjendt en saadan Sang (9 B. S. 176),

°g at dens Indhold er saa afvigende baade fra Sagaens ogSaxos Beretninger

,at den ej kan vane digtet efter disse.”

anf0res Erichsens Paastand samt Udtrykkene harfagraullleyjardreng og odda messa: «,If0lge dette kunde vel San-

58

gen heuf0res til det Ute eller 12te Aarliundrede, til hvilkeu

Tid Digtereu kunde have benyttet flere nu forsvundne

Sagn.” Jfr. Dansk Literatur- Tidende for 1824 S. 342*

Af de acldste Kvad, mod hvis JEgthed som olddanske og

i Danmark forfattede ingen gyldig Indvending bar vaeretan-

f0rt, vil jeg her najvne til Sammenligning : Brudstykkerne

af Bjarkamdl hit forna i Ueimskringla II. S. 347 og i Sk&lda

(Rasks Udgaoe af Snorra Edda S. 154-5); Brudstykkerne

af Brage hin Gamles JEredigt til Thor i Skalda,

S. 98>

101 , 102, 145, samt et Brudstykke i Ynglingasaga,

Ilk

.

I.

S. 9 ;Brudstykker af samme Forfatters Ragnars drdpa Lo&-

brokar,

Sk. S. 145, 165, 340; et andet Brudstykke af

samme Forfatter i Sk, S, 175 ; et Brudstykke af selve Rag-

nar Lodbrok i Bragarhcettir i Sk. S. 252* Fra de efterf0l-

gende Tider frembyde Snorres Noregs Konunga Sogur og

disses Fortsaittelser, saavelsom de historiske Sagaer, l0se Yi-

ser og hele Kvad i tilstrsekkelig Maengde til Sammenligning.

For nu at bestemme Kvadets Alder, vil jeg f0rst be-

tragte og overveje de indvortes Kriterier, der kunne tale

for eller imod dets ASgtlied , og kommer saaledes f0 rst til

Formeu, og vil der scerskilt omtale: Versbygningen,hvor-

under indbefattes den ved Stavelsemaalet bestemte Yerseart,

Ailiterationen og Assouancen; Skjaidesproget , livorunder

h0rer eukelte charakteriserende Ord, Omskrivninger og om-

vendte Talebrug (Tropi); og endelig det poetiske Fore-

drag.

Kr cikum a l er forfattet i den Yerseart, som kaldes

DrottkvasSi, hvis Vers bestaae af 3 Trocliaeer eller Spondaeer,

af hvilke de to f0rste kunne afvexle med Daktyler. Doger Krakumal ingenlunde regelmeessigt DrottkvaeSi, thi ikke

sjaelden traeffer man et Vers FomyrcSalag med 0geord;der

ere faa Stropher, hvor saadaut Yers ikke findes, i adskih

lige Cades eiidogsaa Here,

saaledes ere der 3 i den 13de,

24de og yel ogsaa i den 26de Strophe, om man ikke vil

bogstavrime hv i Vers 7 med Yokalerne ; i det Ilele er

den 7de Deel af Yersene FornyrSalag med 0geord;jeg vil

til Pr0ve nedtegne eukelte Exempler: Str. I. v. 4: at graf-

yitnis morSi ; Str. II. v. 5 *. ok fotgulum fugli; v. 7: viS ha-

seymda hjalma; Str. XXIY. v. 3: at forlogum fylgjum.

v. 6 : at aldrlagi minii; v. 8 : ok borcS a log keyrcSa’k;

59

Str. XXV. v. 5: or bjugvicSum hatisa. Alliterationen for-

byder her at skandere anderledes end o|

- w •|

- For-

udeu denne masrkvaerdige Uregelnuessighed finder man ogsaa,

somvel fortjener at bemaerkes, skjont det ikke er noget, hvor-

ved Krakumal saa masrkeligen adskiller sig fra andre Kvad,

mange Vers, som mangle en Stavelse i f0rste Fod eller Takt,

eller hvor Forfatteren, om man hellere vil forklare det

saa, hvilket jeg dog ikke antager, liar hjulpet sig med en

Diastole; t. Ex. I. 5: |}a fengu ver poru;

III. 10: Sae, tynSi

li8 ash; XXIX. 2: Heim bjo&a mer disir, hvor der ef-

ter min Mening bor skauderes -|- « -

|

- «. Ligeledes finder

man ogsaa enkelte Gauge en Stavelses Mangel i anden Fod,

som man dog ogsaa kan forklare ved at antage en anvendt

Systole; t. Ex. XV. 2: Her|}j6fi varcS auc5it; XXI. 8: lofS-

uugar framgengu ; her var der vel mere Grund til at skau-

dere— |—

|

- Men hvad der er uicErkeligere enddenne Stavelsemangel er Brugen af et 0geord i et Vers,

som er fuldstauidigt DrottkvajSi , nemlig XXV. 3 : at Bald-

urs fecSur bekki.

Hvad demist angaaer Alliteration en, da finder

man Rimbogstaverne heelt igjennem anvendte efter den i

Drottkvae&i almindelige Brug, undtageu i Str. IV. v. 5 og 0,

hvor de ganske fattes,saafremt man f0lger den til Grund

lagte Oldbogs Lcesemaade, og 2det Vers i den 7, 8, 13, 16

og 20de Strophe, hvor der findes et Rimbogstav for mange.

I Henseende til Rimbogstavernes Plads liar jeg intet sa3re-

get bemasrket, undtageu at Hovedstaven stundum falder paa

anden Fod; t. Ex.

XI, 3*- a Eynefis ondrum, XVI, 5 ; Let ei orn ne ylgi

4: ]oar er Englanes heitir. 6*- sa er Irlandi styrSi.

Dog maa man her hellere ogsaa antage de paagjasldende

Vers 4 og 6 for FornyrSalag med tostavelset 0geord.

I Assonancens Brug har Kvadet langt storre Ure-

gelmaessighed ,saa at det li0rer til det Slags Drottmajlt, der

af de Garnle kaldtes Hattleysa; det har i nogle af de f’0rste

Stroplier Halvassonance i nasst sidste og Heelassonance i sid-

ste Vers; dog iagttages ikke engang dette heelt igjenneni

;

men af de 29de Stroplier findes det kun anvendt i io, nem-

lig i den 1 , 2 , 3 , 4 ? 7, 11 , 12 , 15, 16, l7de Strophe; dog

findes, uden at den stedvanlige Orden iagttages, suart Heel-

60

assonance,snart ITalvassonance enten i eet eller i begge de

tvernle sidste Yers i den 5, 6 , 8, 10, 19, 21 , 23, 24, 26, 27,

29de Strophe, hvoraf sees, at Assonaucerne falde mest, dog

uregelmaessig , i det sidste Distichon. Desuden findes gan-

ske enkelte, snart Heelassonancer, snart Halvassonanccr, og-

saa i de 0vrige Yers, og Omkvasdet Yers 1 : Hjuggu \er

me (5 hjorvil maa ogsaa regnes for en Ilalvassouance ,efter-

som v

,

som tiltaget ved Flexionseudelsen,

ikke kan gjiire

Hinder.

A f disse Betragtninger skjoimes, at Poesien, thi derved

mcner Erichsen upaatvivlelig nsermest Versbygniugen, er

heel uregelnuessig, eller livad han kalder ^temmelig fusker-

agtig.” Og oin man nu sammenligner Iivadet med island-

ske Digte af det llte og 12te Aarliundrede, som med hvil-

ketsomhelst OlTer have heelt igjenuem vedligeholdt Asso-

naucens Tvang, saa at man nu maa glaede sig ved, med

spamdt Opmserksomhed, af og til

, i afbrudte Lyd at kuune

opfange,som Digteren synger:

af Gudernes Sprog det Echo , Barbarers

klingende Bjaslde med klirrende Rim fra Dalene bortjog;

livor aldeles forskjellig finder man da ikke her liele Vers-

bygningeu; jeg vil opstille eet Exempel af mange, og der-

til tage f0lgende Vise af Ottar Svarte, Eh. I, S. 160 *•

Gegn ero (mr at JiegTzum Eiugi var<5 a jurcSu

]3j(iSskj61diinga goiSra ognbraSr ac$v fier ndSum\\aldit hasft a. veldi oustr sa er Eyom vestau.

Iljaltlezzdingar ke/zdir; ^/zglingr und sik \>ryngvi»

Dog er det isa'r den hyppige Afvexling med FornyrS’alag,

saint UregelmEessigheden i Alliterationens og Asscnaucens

Brug, hvorved Krakumal adskiller sig fra det 10de, llte og

12te Aarliundvecles Digtuinger ; thi paa de 0vrige Afvigelser

fra den almindelige Brug vil man ogsaa kunne finde ikke

faa Exempler i disse.

Fremstiller man dernacst de os levnede Brudstykker af

Brage hifl Gamles poetiske Vaerker, saa finder man, at og-

saa i dem Drottkvaj'Si hyppig afvexles af FornyrSalag i«et'

0geord, t. Ex. af Brudstykkerne af Ragnar Lodbroks Drapa

Yersene, Sk. S. 145 • meS dreyrfar drottir; ok blaserkjan

hirkis ; S. 1G5: til far huga fa3 ri ; sent orosta letti ;m®cS

algifris lil’ru ; er (aryni regin firemja. I A&sonaucen finder

61

man i denne Digters Vairker naestea samme Mangel og Ure-

gehnsessighed som i Krakumal ,t. Ex. Sk. S. 102*

Hamri forsk i hasgri eygir Avilug-barcSa

hond )^a er allra \anda. endi skeiSs of-ke/zdi.

Den i Sk. S. 252 opbevarede Strophe af selve Ragnar Lod-

brok er mere regelmaessig, da hvert andet Vers er Drott-

kvjeSi udeu Assonance, og hvert andet heelliuierimet Forn-

yrSalag med 0geord.

I Ragnars Saga LonSbrokar Andes 41 Viser, som jeg har

udgivet i Grundsproget med Yarianter og kritiske Aumaerk-

ninger hag ved min Fordanskning af deime Saga (Nordiskc

Kasmpe-Historier 1 B. 3 H. S. 177-251)* Ogsaa disses Yers-

hygning ligner ved ovenmaeldte Afvigelser Krakumal og Bra-

ges Kvad; til Exempel vil jeg nedsastte det f0rste Distichon

af den 27de Strophe S. 223, Ragnars Ord i Ormegaarden, omhvis ASgthed der saa meget mind re kan vaere Tvivl, da de

ogsaa opbevares os af Saxo

:

GniSja mundu grisir,

ef galtar hag vissi,

hvilke Ord nu ere hlevne til et almindeligt Ordsprog paa

Island. Her er f0rste Vers DrottkvacSi, sidste derimod Forn-

yrSalag med 0geord. Det vilde r0be en altfor overdreven

./Engstelighed i kritisk Tidsbestemmelse , at antage den gan-

ske maerkelige Lighed i Versbygning af disse paa saa heelt

forskjellige Yeje, ved Krakumal, Skalda og Ragnars Saga,

til os forplantede Skjaldekvad for aldeles tilfaddig,

Fornyrftalag er som bekjendt Wordens asldste Digteart;

af den dannedes henimod Ilarald ITaarfagers Tid, ved at for-

lsenge Yerset, DrottkveeSi, der upaatvivlelig i Begyndelsen,

ligesom hin f0rste Digteart, har vceret uden Linierim, der

siden efterhaauden mere og mere fuldstaendig ere tilkomne.

Upaatvivlelig paa Grund af de samme Uregelinasssigheder

i Brages Kvad, som jeg ovenfor har autydet, mener ogsaa

John Olafsen (Wordens gamle Digtekunst, S. 15) at deime

Skjald har taget Deel i Opflndelsen af den senere Verseart.

Men Yersbygningen i Krakumal sees af de anf0rte Betragt-

linger at indeholde ligesaa mange, ja endog Here Maerker, end

bine Kvad, paa at h0re til denne Overgangsperiode, da Forn-

y^Salag udvidede sig til DrottkvasSi, og efterhaauden mere

°5 mere fuldstamdig uddannedes med halve og hele Linierim.

62

Dernaest maa jeg betragte selve S pro get, ug vil be-

gynde min derpaa grundede Unders0gelse med at overveje

enkelte masrkelige Ord, Kvadet frembyder.

I llte Strophe forekommer Ordet messa,

i Omskrivnin-

gen odda messa,Oddenes eller Spidsernes Messe, paa Grund

af lwilket Udtryk Erichsen antager, at en Kristen er For-

fatter til Kvadet, og reeut ud erklaerer,

at det forgjasves

undskyldes af AYorin med, at’Morgenkampen er bleven saa-

ledes henoevuet med et foragteligt Sidehlik paa de Kristnes

Fromesse. Jeg kan ikke vaere enig i denne Mening, i det

jeg foriuener, at suarere dette Ord maatte \idne om, at en

Odiniauer er Forfatter, eftersom denne Oinskrivniug af Kara-

pen synes at b«ere altfor meget Praeg af Kiugeagt mod bin

de Kristnes hellige Ritus, til at en Kristen kuude have til—

ladt sig den. Kristeudommen var, som bekjendt, alt i det

Bde Aarhundrede udbredt i England og ilere af de Lande,

paa hvilke Ragnar uadadelig fejdede, og hail kan altsaa paa

ingen Maade antages at have Vceret ubekjendt med de Krist-

nes hellige Skikke og deres Benjevnelser. Hensyn dertil sy-

nes mig maa give ovemnceldte Forklaring fuldkommen Gyl-

diglied; og om man ikke vilde antage det, kan dog et en-

kelt nyt Ord ikke bevise et Kvads senere Forfattelse ; da

man har saamange Exempler paa, at en Afskriver bar sat et

nyt Ord for et gammelt, kuude her 30 paa samme Maade

\ocre sat odda messa for odda senna eller hvilkensomhelst

anden her passende Benasvnelse paa Kampen. Har Kvadet,

som har al Rimelighed for sig, vasret brugt som Krigssang

for Ragnars Sonner og deres Krigere, som ogsaa fejdede

idelig paa kristne Folkefserd, kunde Ordet i alt Fald ligesaa

godt vaare tilsat i deres Tid, og man beh0ver ikke engaag

at antage det for senere indkommet. Men at Ordet messa er

ja-vntidigt med selve Kvadet, vinder end videreBestyrkelse af,

at dette Ord, i Omskrivningen vapna messa, Vaabneues Mes-

se, ligeledes en Benasvnelse paa Kampen,ogsaa forekommer

i Thord Ilredes Saga (Bjorn Markussons Saga-Samling i 4»

S. 70), i det Kvad ,hvormed Thord opilammer sig til KamP

mod Indrid og bans 5 Ledsagere. Kvadet skal siden anf0”

res. Sagaens Begivenheder henf0res til Slutningen af det

lOde Aarhundrede, en Tid, da Kristendommen vel var be-

hjendt, men ikke almindelig udbredt her i Nordcn. A ersc-

63

arten i dette Kvad er forskjellig fra den Verseart, hvori Sa-

gaens 0vrige Yiser ere forfattede, hvilken Forskjellighed er

et Tegn paa,

at de ikke For tilskrives Sagaskriveren,

og

adskillige i det forekommende Archaismer, saasom faldin,

og gegn i den Betyduing, det der raaa tages,bestyrke An-

tagelsen af dets ASgthed.

I Sir. 14 Andes Ordet otta

,

sorn jeg var tilbojelig til at

antage for tilsat af en Afskriver,

hellere end det forrige,

da saadant her knnde have vanet skeet for at fuldstaendig-

gjbre Alliterationen. Stephan Bjornsen (i Corollaria

,

hag

ved Rymbegla S. 61) holder det dog for nieget rimeligt, at

dette Ord kan have va^ret kjendt og brugt her i Korden i

Slutningen af det gde Aarhundrede.

Flere Ord , der r0be Ivundskab til Kristendommen,

fin-

der jeg ikke \ Kvadet; thi at fasta (Str. 16) ikke h0rer

derhen,viser Tilvaerelsen af Ordets Grundlyde i den slavo-

niske Sprogklasse, t. Ex. Russisk post, Polsk ligeledes post

,

Fasten.

Ericliseu antager, besynderlig nok , Udtrykket liarfagr-

an meyjardreng (Str. 20) som et Bevis for, at Kvadet er

yngre end Harald Haarfager. Haarfager er ikke saa besyn-derligt et 0genavn ,

at jo mange kunne have baaret det for

hin Norges f0rste Enehersker. P. E. Miiller anf0rer i sin

Unders0gelse om Suorres Kilder S. 197, at et Iiaandskrift

kalder Halfdan Svartes anden Kone Helga hin Haarfagre.

Efter saaledes at have , som jeg haaber, tydeliggjort

Urigtigheden af, paa Grund af ovenmasldte enkelte Ord at

tvivle om Krakumals JEgthed, vil jeg anf0re nogle af de

mcerkeligste af de mange foraddede, tildels nu ganske dunk-

le og naesten uforklarlige Ord, der Andes i dette Kvad;

t.Ex. mdl (Str. 1); undurn (Str. 2); tyr (Str.3)> Streing-lavgar (Str. 15) o.ll. Dog llest findes saadanne Ord i Om -

skrivninger og omvendte Talebrug, hvoriblandt jeg vil n$v-lie: gr afvitnir

,lyngdl og storftar lyhhja (Str. 1);

hens hildr (Str. 4) ; Heflis hestum; Eigils ondr-um ; lunda volt (Str. 5); r ceg a g ar ,

she rib il dr (S’r.

6); st r eingv olur (Str. 8); hen]pvara eller beinst ar a

(Str. 9)> Eynefis bn drum (Str. 11), som ogsaa forekom-Jner i et Kvad af Brage (Sk. S. 101); skyrtur Svelnishamri

|i&fftar (Str. 12) ;

rinJcers njbrun (Str. 20) J Ili Id-

64

ar ncsfri (Str. 21), o. 11. Jeg nsevner Llot disse Ord og

Omskrivuinger her, og henviser Granskeren til mine Un-

ders0gelser desaugaaende paa vedkommende Steder, og han

vil give min Mening Medhold, at saadan en Maengde af saa-

daime Arcliaismer, hvoraf faa traelFes i islandske Digte fra en

sildigere Tid, fuldkomraen. hestyrker Kvadets hdje Alder.

Hvad ellers Omskrivningerne og de omvendte Talebrug

angaaer, da finder man dem langtfra ikke i Krakumal af den

udsvasvende Vidtl0ftighed,eller saa vidt s0gte, som de, der

saameget bidrage til at gjbre de sildigere Tiders Digtnin-

ger, hvori de lindes opdyngede paa hinanden, hbjst vanske-

lige at forstaae, og, formedelst den deraf fulgte Mangel paa

Tanker, traeltende at laese;men de idelige Afvexlinger af

let fattelige og smagfulde Omskrivniuger,

give Beskrivel-

seruo Liv og Ynde.

Yed at betragte det poetiske Fore dr ag m0der os

f0rst Omkvajdet : *€ljuggu ver meS hjorvi. Denne Anaphor

staaer kuu i svag Forbindelse med Stropliernes Indhold, isoer

fra den 22de til den 29de, hvor Indholdet gaaer over fra at

vrcre beskrivende til at blive belasrende. Dog er den heel

overensteinmende med Kvadets Indhold, og bestyrker iscer

den Mening, at det liar va?ret brugt som Krigssang. Dette

Omkvasde kan ikke voere et Bevis mod Sangens A^gthed, da

der af liguende OmkvaAe netop i de alleraeldste Digte An-

des mange,

f. Ex. i IIauamdJ)Vaf\)ru$5nism&l og Here Digte

i den addre Edda. Naar Johnstone antager dette OmkvaAefor et Chor

, og selve Sangen for eu Tvesang, saa kan jeg

ikke give bans Mening Medhold.

Yi kornnie nu til Ord still in gen, som til at bestein-

me et Kvads Alder er af megen Yigtighed. Naar enkelte

Ord, ved Kvadets Fovplantelse fra Mund til Maud eller gjen-

nem Here Afskriveres Penne, mueligen kimne vaire oinbyt-

tede med andre,saa bestaaer Ordstillingen uforandret i den

saa besteinte Verseart; og det er isaer ved denne, at den

odinske Olds Digtninger saa raaerkeligen adskille sig fra dc

sildigere Tiders poetiske Frembriugelser. Efterat de nordi-

ske Skjalde foruden Bogstavrimene enduu paalagde sig -^s“

sonanceus Tvang, og denne blev en n0dv^ndig Fordring

et Kvads Skjonhed, s0gte de at gjdre sig fyldestgjorte f° l

dette poetiske Traddoms Aag ved eu hojst vilkaarlig Frihcd

65

med Synchysis, saa at de ofte omkastede Ordene i Flamg

hvor de bedst kunde passe, iudenfor det Meningen udgjo-

'ffende Halvvers’s Enemaerker; herved blev Meningen i disse

Kvad hojst indviklet og vanskelig at udfinde. Til Exempel,

vil jeg anf0re det f0rste Hemistichium af en Vise af Gut-

torm Sindre , som opbevares i Hakon Adelsteensfostres Saga

(Hkr. I. 146)

:

Almdrogar varS asgis barma old fyrir baldri

opt sinu fjess ek minnumst, ben-siks yita rikis.

Constr. Almdrogar asgis barma old varcS optsinn rikis fyrir

bensiks vita baldri; J^ess minnumst ek.

I Krakumal forliolder det sig derimod i denne Henseende

heel anderledes ; her f0lge Ordene ganske jaevut med Tan-

ken; hvor hbjligen adskiller sig ikke f. Ex. nedenstaaende

Hemistichium fra det ovenanf0rte:

Fysumst hins at haetta, sem fra Herjans hollu

heim bjoSa mer Disir, he fir Oc5in mer sendar.

Hisse frie og ilydende Yers staae i en maerkelig Modsatniug

til bine kunstlede og tvungne. Vel trseffer man i Kraku-

mal, dog ganske enkelte, Melleinsaetninger og indskudte Sa^t-

ninger, saasom i den 1, 12, 13, 16, 19de Strophe; men de

have ikke foranlediget nogen voldsom Omsaetning af Or-

dene. Det eneste Sted i hele Kvadet, hvor nogen masrkelig

Omsstnlng findes, er i Str. 10:

KaSi blarr at bita Hogna kufl at hjaldri

blocSi sraeltr i gyltau har&r bengrefill forSum;og hvor let falder dog ikke her Constructionen, da Epithe-

terne til Hovedordet bengTefi.il, hvilke udgjore de omsatte

Ord, ere udmasrkede baade ved Bogstavrim og ved at have

faaet Plads foran i Versene.

Ligesaa kraftfuldt et Bevis for Krakumals Allde og JEgt-

hed, som det Formen afgiver, frembyder ogsaa selve Ind-holdet. Navngivelsen af de forskjellige Kamppladsc og

•Beskrivelsen af de der holdte Traefninger vidne tilfulde om,^t Forfatteren bar haft fuldstamdig Underre tiling om Begi-venhederne

;og at ban bar vaeret samtidig med disse, ja selv

^eeltaget i de maerkelige Bedrifters Udf0relse synes hans

Anelse om F0lgerne af Kampen paa Anguls0 (Strophe 21):Sja muu i Aungulseyju hvi ver at logSis leiki

aldr mega si&an LofSiingar framgengu,

5

66

gauske tydelig at stille os for Ojne. Og nu Aaiiden, som,

sig selv ganske lig, traeuger igjennem det hele Kvad; hvor al-

deles oldtidsagtigt og mythisk er her ikke alt: vore odinske

Foidiedres Lyst til Kamp aabenbarer sig tydelig i de skjouue

og afvexlende Kampbeskrivelser ; deres Manddom og Kasm-

peadel i de kraftfulde, saa gauske med Fortidens Begreber

steinmeude Vers i deu 23de Strophe:

Hitt tel ek jafnt, at gaugi sveinu imoti sveini o. s. v.

at samtogi sverSa

jfr. Sir. 22 o. 11. St. ; deres Fortr0stning til deres Tapperhed

i de skjouue Linier i deu 22de Strophe:

Hvi se dreiugr at feigri, opt sytir sa asfi,

at haun i odda eli er aldreigi nistir;

bndurcSr latimi verSi,

deres Tro paa en uundgaaelig Skjaebne i f0lgeudc Linier i

den 24de Strophe:

Hitt synist mer raunar, farr gengr of skdp Norna;

at forlognm fylgjum,

deres krigerske Haardhed i Sander saavel i den hele Beskri-

velsc af Kanipen som af dens F0lge , de maugfoldige Om-skrivninger paa den hlodige Val ,* og deres Iliugeagt for D0-

den i de Tr0stens Ord, hvormed Ragnar i de sidste Stropher

forblider sine Yoldsomme Smerter, og de Beundriug vaekken-

de dejlige Linier, hvormed hail if0lge Kvadet ender sin be-

driftfulde L0bebane :

Lifs eru liSuar stundir, Lsejandi skal ek deyja.

Ilvad der i den lste Strophe besynges om Ormen, Ragnar

drrebte, for han ilk Thora, der maa forklares allegorisk, kau,

som aldeles iiassende med Tidens Smag og Taenkemaade,

naturligviis ikke tale mod Kvadets iEgthcd. Det Mythiske

viser sig isojr i den Maade ,livorpaa Kvadet narvner Odin

med forskjellige Navne og Omskrivninger, og livorpaa det

beskriver Kydelsen af Valhals Glaeder:

Fysumst bins at hsetta! heflr Oc5in mer sendar,

lieim bjb&i mer Disir, glacSr skal ek bl mec$ Asuin

sent fra Herjans hollu i. bndvegi drekka,

synger Helten i den sidste Strophe, og i de 0vrige (see i srrl

den 10, 24» 25, 28de) trailer man ikke faa liguendc jnythi-

ske Iientydniiiger.

67

Saa mange Trask i Hensyn til Form og Materie, der ere

fremmede for de sildigere Tiders Digtemaade og S»der, maae

vel ansees for tilstraskkelige,ikke blot til at godtgjore Kva-

dets yEgtlied som forfattet, medens Odindommen endmi her-

skede her i Norden, men ogsna, formedelst dels paafaldende

Lighed i alle Henseender saavel, som vi have seet i Versbyg-

ning, som i Sprog, Foredrag og Indhold, med Brudstykker-

ue af Brage bin Gamles Vanker, til at henf0re det til selve

Begiveuhederues Old.

Jeg gaaer dermcst over til at betragte de udvortes K ri-

te rier, og m0der der f0rst Nyerups Indveiiding,<{at Raguars

Saga, hvortil Kvadet h0rer eller hvori det findes iudlemmet,

ikke haves i nogen gammel Codex.” Herved maa jeg f0rst 7ie-

macrke, at det ved at sammenligue Sagaens og Kvadets For-

tadlinger bliver bjensynligt, at Forfatteren til hill ikke har

kjendt dette. Adskillige Afskvifter af Sagaen (de magncean-

ske Nr. 5) 8? 28l, 282), have ogsaa aldeles ikke Kvadet, og i

de 0vrige staaer det bagved Sagaen, og dels lndlemmelse i

deime, saaledes som i Bjoruers Udgave , er mcppe seldre end

Begyudelsen af det lgde Aarhundrede. Fra Sagaens Forfat-

telse kan altsaa aldeles intet sluttes til Kvadets Forfattelse.

Og den Indveiiding, at Kvadet ikke findes i nogen Oldbog,

kan ikke laenger gjadde, efterat denne, som er lagt til Grundfor naervaerende Udgave, lykkeligviis er funclen. Da denne

Oldbog, som efter al Rimelighed er fra Begyndelsen af det

15de Aarhundrede , er Afskrift af en aeldre,hvorpaa deu

har tydelige Maerker, t. Ex. Ordet ham pi (Str. 12), der ty-

deligen sees at vane eftermalet efter en aeldre Oldbogs ulai-

selige hamri, saa f0res Kvadets Opskrivning i Pennen medteinmelig Sikkerhed op i det 13de Aarhundrede, til hvjlken

Tid ikkun nogle faa af de aeldste Haandskrifter ,Tiden har

levnel os,

kunne henf0res. Desuden er "Worms Afskrift,

som siden skal omtales, tagen af en andeu nu tabt Oldbog,

der formedelst Pergamentets Sorthed og Skriftens yElde i Be-

gyndelsen. af det 17de Aarhundrede, da Afskriften toges,

^fcsten var ulaeselig. Fra Haandskrifternes Beskaffenhed kan

^hsaa ingen Indveiiding hentes.

Da Forfatterne af Ragnars Saga og Skalda, som efter

E. Mullers Meniug (Sagabibl. 2 R. S. 482 °g Skand. Lit.

^ ehk. Skr. for 1812, S. 57) ere skrevne i Begyndelsen af

5*

68

det 13de Aarhundrede, aldeles ikke have kjendt til Kraku-

ma'I, kan deraf rimeligen sluttes, at dette Kvad ikke har vaj-

ret bekjendt paa Island til den Tid ,Irvoraf vel igjen maa

%

f0lge,

at det heller ikke kan have Y®ret forfattet paa denne

O . At det ikke gaaer an at antage det forfattet paa Island

efter denne Tid , og saaledes henf0re det til en Old, da den

islandske Digtekunst, i det mindste forsaavidt Krigsbedrifter

vare dens Gjenstaud, var aldeles forfalden, og til hvilken

den saa heel forskjellige Kaempevisesmag nied Rimur var be-

gyndt at trasde isteden for den addre Poesi,

vaenter jeg, at

de forudskikkede Betragtninger fritage mig fra at f0re Be-

vis for. Til Danmark henf0res saaledes Kvadets Forfattelse.

Det er af Ivampbeskrivelserne lios Saxo bjeusynligt, hvad

P. E. Muller i sin Unders0gelse om Saxos Kilder S. 160

ogsaa bestemt antager, at denne Forfatter, som skrev i

det 12de Aarhundrede ,har benyttet det. Der er intet utro-

ligt i, at et Kvad, der besang een af Oldtidens mest navn-

kuudige Kongers daadfulde L0bebane og moerkvKrdige D0d,

kan gjennem Here Aarhundreder vrere forplantet fra Muiul

til Mund , og saameget mindre, da det upaatvivlelig har vae-

ret brugt som Krigssang for denne Konges beromte .^Etlinge,

men henimod Saxos Tid maa det rimeligen allerede have

vasret gaaet af Brug som Krigssang. Til hans Tid har det

upaatvivlelig allerede lamge van-et opskrevet, sandsynlig i

Begyndelsen med Uuner paa en Tavle, ligesom Egil Skalla-

grimssons S0rgedigt over hans Son (jfr. Magnusens Fordansk-

ning af Edda I, Fortalen S. XXY. Efterat det, ligesom ikke

for, saa rimeligen heller ikke sildigere end i det 13de Aar-

hundrede var bragt til Island,

liar en Afskrivev af Ragnars

Saga, da dette Kvad tjente til at oplyse dens Begivenheder,

troet det passende at sastte det bag ved denne ,og saaledes

reddet for Efterverdenen denne kostelige Skat.

Forinden jeg gaaer over til Unders0gelsen om Kvadets

Forfatter vil jeg niijere omtale dets forskjellige Titler.

Hos den ieldste Udgiver 'Worm beiicevnes Kvadet Bjar-

kamal, i den her til Grund lagte Oldbog f0rer det allene

Titel af Krakuraal; i de 0vrige Haandskrifter betitles det

Krakumal, er sumir kalla LoSbrokarkviSu, hvilken

sidste Titel Johnstones Udgave har beholdt. Hvad nu angaaer

Benaevnelsen Bj arkamal o; Bjarkes Kvad ellerSang, thi mM

69

bemserker ikko blot Talc, Sprog, men ogsaa Sang (jfr. det

grasske fiiloe), da meuer ‘Worm, og efter ham Per Syv, at

Kvadet er saa kaldet „efter Paafinderen (qvi hoc genus car-

minis excogitavit), eller at det er gjort efter den Maade sora

Bjarkemaal.” Men det forekommer besynderligt at benasvne

et Kvad med et andets Navn blot formedelst Liglied i For-

lnen, og desuden flndes denne Lighed netop ikke her, da

Bjarkamaal hit forna er digtet i FornyrSalag, noervserende

Kvad derimod er Drottkva2cfr.

Vil man antage, at Navnet Bjarkamal har i addre Tider

VEeret brugt om Ragnars Kvad, og om Tilvan’elsen af et yng-

re Bjarkemaal synes Tillajgsordet til det addre hit forna

at vidne, da er det min Formening, at saadan Opnrcvnelse

liiaa liidr0re fra Digtets Anvendelse. Hint gamle Bjarke-

maal, der begynder med de dejlige Linier:

Dagr er uppkomiun, o : Hagen er opruinlen,

dynja hana ijaSrar, ryste Hauens Fjedre,

mal er vilmogum Tid er for Kasmper

at vinna erhSi, til Daad at gauge,

liar upaatvivlelig ligefra dets Forfattelse vasret almindelig

brugt som Morgensaug i Kampen, ligesom Thormod i sildi-

gere Tider kvad det Morgenen for Slaget ved Stiklestad, og

hertil var det fortrinlig skikket, saavel formedelst denne

Begyndelse , som ved Here af dets Udtryk , iscer disse i an-

den Strophe

:

Yekkat ek yc$r at vini o: Yadvker jeg eder ej til Yiiu,

ne at vifs rununi, ej til Kvinders Tale,

heldr vek eky&r athbrSum men jeg eder til Hildes

Hildar leiki ; haarde Leg liu vadvker.

Ragnars Kvad kan,

som en passende Krigssang, have for

Ragnars Sdnner og deres Krigere afl0st liin addre, og kan

saaledes,som brugt i samme Anledniug, have belioldt den

addre Krigssangs Navn.

Benaavnelsen LoSbrokarkviSa kan vasre meget pas-

sende,da Kvadet i f0rste Strophe naevner Anledniugen til

Ragnars Tilnavn LocSbrok og siden heelt igjennem omhand-

ler bans Bedrifter og Helted0d, men lindes blot i Papirs-

Haaudskrifterne , og forskriver sig saaledes fra en sildigero

I'id. Men vi liolde os til det Navn, Kvadet f0rer i vor Old-

^°g, livor der staaer tydelig med r0d Farve Krakumal

70

(jfr. Bartholin Ant. Dan. S. 424)» I at forklare dette Navn

kan jeg ikke va?re af Skulo Thorlacius’s Mening ,naar ban

i sine Ant. boreal. Spec. II, S. XVI, ved at fortolke Rafns-

jnal antager, at ogsaa yort Krakumal skal, fordi Forfasdrcne

tillagde disse Fugle Spaadomsevne, have faaet Navn af Fug-

len Krage. Krakumdl er upaatvivlelig saa kaldet af Krdka,

det Navn Ragnars Dronning Asl0g bar, medens liun levedc

paa Spangarejde (jfr. Ragnars Saga Loftbrokar ; min Over-

saottelse i Nordiske Kaimpe-Hist. 1 B. 3 H. S. 10)» Her i

Danmark kalder man endnu et Slags D0lgesprog med Nav-

net Kragemaal,og det er

,formedelst de mange i Ragnars

Kvad indeholdte vauskelige og foraddede Udtryk, ikke aldeles

usandsynligt, hvad Brynjulf Svendsen i sine Observations

tumultuarice acl Danicam literaturam Olai TVormii (TVormii

Bjnst. S. 1061) antager, at dette Kragemaal ikke liar faaet

Nayn af Kragens Skrig men af Ragnars Kvad.

Nu staaer tilbage at efterforske,hyem der rimeligeu er

Forfatter. Skule Thorlacius (Antiqv. boreal. Sp. VII p.70-71)

yttrer sig herom bestemt saaledes: u Verum non ipse (Rag’-

narus) sed Bragius Boddii Jilius verus est carminis autor,

qvamvis illud a Ragnari uxore Kraka nomen subinde sortiatur

vulgo Krakumal , Graculcs melos dictum,

eo qvod in ejus

jam viducUf gratiam a Brago fuerit compositunu>> Finn Mag-

nuscn er af samme Mening,* hans Ord ere disse (Forklaring

af nogle Steder af Ossiau,Skand. Lit. Selsk. Skr. for 1813

S. 324): < tDen var efter Suhms Beretning, der yistnok har

den storste Sandsynlighed for sig, skjont jeg ikke kjender

dens Kilde , forfattet af Brage den Gamle efter Begjering

af Ragnars Enke Asl0g eller Kraka,for at ophidse lians

Sdnner til at liasvne hans grusomme Mord.” Skule Thorla-

cins hygger sikkert ogsaa sin heslemte Paastand allene jiaa

denne Suhms Beretning, der Andes i hans Hist, af Danmark

1,574; men at Suhm her hav fremsat, sow en hjemlet histo-

risk Beretning, hvad der ikke er mere end hans egen For-

moduing, skjonnes af f0lgende Sted i hans kritiske Historie

III, S. 654. «Dette Vers af Brage (det, som anf0res i Skalda

under Navn af Raguar Lodbroks Drapa) kan bringe En paa

de Tanker, at han og har gjort Krakumal, Raguar til JBre,

efter Asl0gs Befaliug.”

71

Graeter raener, at Asl0g selv er Forfatterinde, da hun

ttefter forskjellige Vidnesbyrd af trovaerdige Skribenter

selv var en stor Digteriude*” Forudeu de Kvad, der tillacg-a

ges hende i Ragnars Saga, siger ogsaa det i den arnamag-

naeauske Haaudskriftsamling Nr. 761 i 4. opbevarede Skalde-

tal udtrykkelig: „Ragnar Lodbrok ogAsl0g og deres Sumier

vare Skjalde,” livorefter det naevner aBrage deuGanile, Bod-

des Son.”

Kvadets eneste Titel i den gamle Codex: Kr&kum&l o:

Krakas Sang, hvilken det uua3gtelig har faact af det Navn

Kraka, som Drouning Asl0g bar, for hun blev Ragnars

Dronning, anseer jeg for et aldeles sikkert Bevis, som i

Forbindelse med den forudskikkede Unders0gelse maa be-

rettige til at henf0re Kvadets Forfattelse til bendes Tidsal-

der; thi hvorledes vilde man ellers forklare denue Titel?

Men at slutte deraf til, at hun selv er Forfatterinde, er alt-

for dristigt; thi det er ikke altid, saaledes som ved Titleu

Bjarkamal t Tilfaddet, at det med Ordet mdl sammensatte

Egennavn beraaerker Kvadets Forfatter, t. Ex. Hakonarmal

og il. Det kunde ogsaa vasre,

at det har faaet Dronningens

Navn,cnten

, som bine Lserde ville, fordi det var digtet paa

heudes Befaling, eller fordi hun fortrinlig yxidedc og maa-

skee ofte selv sang det, eller lod det synge for sig.

De aeldre Portolkere meente, som ovenfor anf0rtcs, at

Ragnar selv har forfattet denue Sang i Ormegaarden. Saxo

beretter (ed. Stephan . S. 173) » at Ragnar, da Bjavmernes

Konge var drasbt og Finnernes dreven paa Flugt, lod, til et

evigt Miudesmaerke om sin Sejer, sine Bedrifter udhugge i

Steenst0tter; hvilken Indskrift sandsynlig efter de Gamles

Maade har vzeret i Vers. Hvor rimeligt er det ikke, at den

Konge,som saaledes viste sin Lyst til at vedligeliolde Min-

det om sine Bedrifter, ogsaa kail have, lacnge for sin D0dopbevaret dem i et Kvad. I Beretningen om Ragnars D0dHaevner Saxo heller slet intet om, at Ragnar i Ormegaarden

har forfattet Efterretningen om sine Bedrifter. Det hedder

Hemlig hos ham saaledes (a. St. S. 176) : tlComprehehsus

enim atque in carcerem conjectus noxios artus colubris con-

sumendos advertit ,atque ex viscerum suorum fikris triste

viperis alimonium prcehu.it. Cujus adeso jecinore, cum cor

%

lpsum funesti carnificis loco coluber obsideret omnem ope

-

72

rum suorum cursum animosa voce recensuit\ su *

periori rerum contextui lianc adjiciens clausulam\ Si suculce

verris supplicium scirent, haud dubio,irruptis haris

,ajjlictum

absolvere properarent Saxo siger her med FJid receusuit,

og tilkjendegiver netop ved dette Ords Yalg, at det var et

alt tilva2reude Kvad (thi i hunden Stiil maa man antage, at

det har vseret), som Ragnar der med mandig Stemme reci-

terede for at styrke sit Mod til at udholde de udlamkte

gruelige Pinsler, under hvilke hans Fjende vilde lade hamende Livet. Paa saadan Uforsagthed, under de voldsomste

Smerter, hvorved yore Forfajdre vzentede at vinde et be-

rommeligt Eftermsele, fremstiller den nordiske Oldhistorie

for mange Exempler, til at vi beh0ve at tvivle ora Saiul-

fandigheden af denne Saxos Beretning; og da nu Tiden har

levnet os et Kvad , for hvis JEgthed saa mange Beviser

tale, hvorfor da antage, at det har v$ret et andet og ikke

dette,

hvortil Saxo sigter. Dog her er kun Talen om de

21 f0rste Stropher, som jeg er tilbojelig til at antage for

Ragnars eget Arbejde,

ligesom ogsaa de tvende na;stf0l-

gende dejlige Stropher den 22de og 23de, der passende ende

Krigssangen, saaledes som jeg autager den at have vauet

hrugt i selye Ragnars Tid. Det, at netop den 23de Strophe er

2 Vers kortere end de 0vrige, synes at tale stankt for denne

min Formodiiing, og vil jeg ikke skrive denne Mangel paa

en Afskrivers Regning, men autager, at det sidste saa skjou-

ne Distichon.

JE skal astyinr meyja Einhar&r i dyn svercSa!

har i Sangen vaeret gjentaget, hvorved altsaa Strophenfik sin

beh0rige Lamgde (lignende Gjentagelser omtaler Jon Olaf-

sen i Nordens gamle Digtekunst S. 147) ;hvilket jeg ogsaa

troer har vceret Tilfaeldet med det sidste moerkvan-dige Disti-

chon i den 29de Strophe, hvormed Sangen efter sit nuvas-

rende Omfang slutter.

Med de 6 sidste Stropher heir sammenholdes de 0vrige

Beretninger om Ragnars sidste Ord, som man har tilbage,

nemlig Saxos, som jeg desaarsag ovenfor anf0rte ftildstceu-

dig og Ragnars Sagas. I Pergaments - Oldbogen af denne

Saga berettes, at, da Ormene hceftede ved ham paa alle Sider,

sagde han: GniSja inundu nu grisir, ef (jeir vissu, hvaS

himi gamli t>yldi (al. li&i), og kvad si den:

73

Orrustur hefi’k dttar,

j}aer er agaetar Jd6uu,

(ger&a’k morgum moimurn

mein) fimtigi ok eiua;

d. e. Jeg liar holdt 51 Slag,

gjorde mange Maend Meen) ;ej

vorde min Bane ; det haendes

Ilian selv mindst vamter.

Ok enn kvaS hann:

eigi hugSa’k orraa

at aldrlagi minu,

|iat verSr mjok morgu sinni

er minust varir sjalfan.

som tyktes beroramelige (jeg

jeg troede, at Orme skulde

meget mange Gauge, hvad

GniSja mundu grisir ok harSliga hrina,

ef galtar hag vissi, hafa mik sogit ormar,

mer er gnat at [granSi] nu mun ek narr at bragcft

grafa inn rbuum sinum, ok nasrr dyrum deyja.

d. e. Grynte yilde Grisene,om de yidste Galtens (Omens)

Tilstand ; mig er (Onnenes) Biden til D0d ; de grave ind medderes Brodde, hvisle haardelig, og have mig suget, nu er

jeg snart ct Lig, og d0er den herlige D0d. (jfr. mine Nor-

diske Kasmpe-Historier I. y. S. 58-59. 163-164 og S. 222-225,

paa hvilket sidste Sted disse tvende Viser med Yarianter og#

kritiske Anman-kninger ere aftrykte).

I det f0rste Distichon af den anden Strophe, som i An-lialerne Nr# 417 i 4. af den arnamagnceanske Samling

, ud-

. trykkes lidet auderledes: grina numdi grisir, ef galta hoi

vissu ,opdager man Kilden til de Ord, si suculce verris sup-

plicium scirent o. s. v., som Saxo beretter, at Ragnar har

fojet til, efter at han havde opregnet sine Bedrifters Raekke.

I den forudgaaende Beretning om Ormenes Sliden synes

Saxo derimod at have taget mest Hensyn til det 2det Disti-

chon i den 27de Strophe af Krakumal. Sammenholder mandernaest de tvende ovenauf0rte Viser med Krakumals Slut-

niug, saa finder man den f0rste Yises f0rste Iiemistichiuni

med liden Forandring i Krakumals 28de Strophe Y. 2-4; og

V. 5 og 6 af samme Vise findes i Krakumals 24de Strophe

V. 5-6, blot med Varianteh, Ellu isledenfor oriua,

Begyndelsen af den anden Vise:

GnicSja mundu grisir ef galtar hag vissu o. s. v#

er udf0rt i et hojere Skjaldesprog i Krakumals 26de Strophe

:

Her vildu nu allir ef vandliga vissi

burir Aslaugar brondum of viSfarar ossar o. s. v.

hitrura Hildi vekja,

74

Beretningerne om Ormenes Slideu i samme Vises V. 3-4 °S

i deu 27de Strophes V. 3 4 staae omtreut i sanime Forliold til

liinanden. Det samme er muelig ogsaa TiHrcldet med del

sidste temmelig ufortolkelige Distichon af den anden Vise

sammenlioldt med det sidsle Distichon af Krakumals sgde

Strophe.

Da nu de tvende mcerkelige udtryksfulde Vers:

Grynte vilde Grisene, om Galtens Kaar de vidste,

ved at de gjentages haade i Saxos Kronnike, i alle Afskvifterne

af Ragnars Saga,det af Thorkelin udgivne historiske Brud-

stykke Nordymra, S. 8i og de ovenanf0rte Annaler, fortjene

Trovan-dighed som aigte, saa synes samme at burde tilla;gges

ogsaa de 0vrige Vers saavel i denne som i den foregaaende

Vise,

saa at Ragnar antages under sine Pinsler at have

brugt do i disse tvende Viser forekommende Udtryk, der

ogsaa ligne meget efter at viere improviserte.

Disse Viser kunne da antages at have tjent som Grund-

lag for selve Dronuing Aslfig eller JBragc hin Gamle eller

hvilkensomhelst anden ypperlig Digter, der liar for0get

Krigssangen om Ragnars Bedrifter med de skjonue Stropher

om hans Helted0d, for som eet sammenhasngeiide Drapa at

sjunges i Dronningens Hal og i Fremtids Kampe.

Da saaledes denne Unders0gelse har ledet til at erkjende

Krakumals Aigthed og endogsaa afgivet Sandsynlighed for,

at selve Kong Ragnar tildeels kan have vceret Forfatter, saa

synes dette Kvad, som eet af de allcrmcerkeZigsteMindesin&r

-

ker, der ere levnede os fra den hedenske Oldtid, og som

det addste os opbevarede fuldstamdige historiske Kilde-

skrift i det danske Tungemaal, vel at kunne fortjene en

omhyggelig krilisk Udgave, og for at give denne her frem-

trasdende, saavidt det stod til mig, den stdrst niuelige Fuld-

suendighed og Kbjaglighed,hat jeg omhyggeligen benyttet

alle de Hjaelpemidler, jeg til dette Vrerks Oplysning i de

hervaerende offentlige og private Bibliotheker og Haandskrift-

samlinger havde Lejlighed til at overkomme. Men for jeg

gaaer over til at omhandle disse, vil jeg forudskikke en Op-

tegnelse eftev Tidsf0lgen og Uuderretning om de tidligere

Udgaver og Overszettelser af Kvadet, saavidt jeg er kommentil Kundskab om dein.

75

Udgaver og Oversaettelser.

1) A.llerf0rst blev Lodbrokskvadet udgivet af den lasrde

Ole Worm i hans RnnR Seu Danica litcratura anti-

qvissima,vulgo Gothica dicta

,cui accessit de prised Da-

norum Poesi dissertatio . Ilafnice 1636 i 4. Her findes

Originalen trykt med Runer og ledsaget med ordret la-

tinsk Overscettelse samt .Anmasrkninger tilfojede. Saavel af

Udgaven, som af sin 0 versa2ttelse har ‘Worm, der maatte

bryde Isen til dette vauskelige Digts Fortolkning, megen

Fortjeneste,og man maa suarere beundre, at hail med

de Hjadpemidler, som da vare for Haanden, liar bragt

det saavidt, end opholde sig over, at Udtagningen paa%

ilere Steder er forfejlet.

2) Af detie Ole Worms Vairk udkom 1651 en ny Udgave i

Folio ,livor Kvadet findes ligesom i den forrige. Autal-

let af Trykfejl, som findes i den, for0ges her med ad-

skilligc is$r ved Forvexling af Runerne Ma&r og YrY* /k. Anniairkningerue ere paa enkelte Steder for-

0gede.

3) Aaret derpaa har man allerede en scerskilt nydansk

Oversaittelse under Titel : Bildur D anskur

:

Det er

den Danske Bilde eller Kaarde,preesenterende en gamle

Kjempe-Vise om danske Mands Tapperhed oc mandelige

Gjerninger,dictet af Regner Lodbrog

,en Pnevolds-Kongc

udi Danmark;paa det danske Sprog

,som nu brugelig

er , af den gamle uscodvanlige danske udscet, med smaae

Porklaringcr udi Brederne lwor behov gjores af Chri-sten B er nt szon Wiborg : (o : Viborgenseren).

Med Motto:

Il0r danske Mand! gak ej forbl,

Et Oje kast kun f0rst herii

Om du har Lyst til Pris og Dyd,

Lees mig, det skal Dig ej fortryd\

Prentet Aar 1652.

Trykkestedet er ikke angivet. Skriftet bestaaer af 6 Blade

i 4 . Af dette Skrift gives der, saavidt bckjeudt, nu kun

76

eet Exemplar, der opbevares paa det store Kongelige

Bibliothek,ttog hvis Blade ere saa m0hedte, mugne, skj0re

og forraadnede, at Tidens Tand meget snart vil kuime

faae Bugt med deni.” Paa Titelbladets omvendte Side

lapses blandt andet f0lgende: «Thi saadau Lystiglied (Yi-

ser til tapre Maends Pris) er ligesom Yadvkeren udi

et Sejervaerk, der lader Ungdommen ikke sove lien udi

Vanartigheds og Fulheds slennne lastelige og forgiftige

Sovn. Iblandt andre saadanne yore ganileDigte og Viser

er denne efterf0lgende en meget besynderlig, bvilken en

af vore gamle hedenske Konger ved Navn Regner Lodbrog,

i sit Fajngsel, kort for sin D0d haver lagt om sin og

sine danske Maends Manddom og Krigsbedrifter. Der

fmdes udi hende mange vigtige og synderlige Stykker,

som ere ligesom Stacrkodders gloendeMijlkul for den lieb-

habende og cavallerske Ungdom. Og efterdi den gamle

Danske, som tilforn var brugelig her i Danmark, er nu

her ubrugelig, kan ikke lettelig forstaaes, samt og efter-

som der fiudes udi dette Rige mange acrlige Knaber, somhar stor Lyst til saadau Videnskab, da haver jeg niig fo-

retaget , den paa saadau Danske, som nu i Brug hos os

er, at oversale, og dog efter hasderlig og hojlaerde MaudD. Oluf Worms Raad lempet niig ogsaa nogenledes efter

den gamle Stil, det meste mueligt var,” Dette lille Skrift har

haft den betydelige Lykke at blive afhandlet i en egen Fore-

lsesning af vor beromte Literator Prof. JR. Nyerup,hvilken

under Titel:(lBildur DansJcur

, en Bogruin eller Regner

Lodbrogs D&d&sang fuides i Maanedsskriftet Dansk

Minerva for 1819 S. 481-524* Hans Yttring om Skriftet

lyder saaledes:

(S. 490-491) «Uagtet man maa tilstaae,

at Christen Berntszons Arbejde for os nu har foje Vaerd,

forholdt det sig,da det f0rst kom frem

,ganske ander-

ledes. Man betaenke,. at danske Latere derved deelagtig-

gjortes i Nydelsen af et Digtervaerk, hvis poetiske Vaerd

det ene Folkeslag efter det andet, Evropa rundt, har

erkjendt ved at iudlemme sainine liver i sit Lands Li-

teratur.”

4) Denne Christen Berntszons Oversadtelse blev med nogle

Forbedringer indrykket i Peter Syvs Udgave af Kcevi-

peviserne 1695* uEog er Oversaettelaeu endiui her saa

77f

fri, at ikke blot den poetiske Kraft, men endog Origi-

nalens Mening er gaaet ganske tabt.”\

5) I Aaret 1723 udgav den hollandske Sproggransker Lam-bert ten Kate sin Anleiding tot de ICennisse van het ver-

hevene Deel der Nederduitsche Sprake,Amsterdam . st. 4*

I dette sit beromte Vajrk (Erste Deel S. 79-108) opiog

Forfatteren den Wormiske Text og latinske Oversajttelse,

og vedfojede desuden en ordret liollandsk Oversajttelse og

en Deel Anmajrkniuger (jfr. S. 51-520 Titelen lyder

her: Oud-Noords Gedigt van Regner Lodbrog. uMen da

ban ikke gjorde sin Oversajttelse for at vise Sangens

poetiske Kraft, men for at anstille en Sprogsammenligning

mellem det Nordiske og Hollandske, saa liavde Kritikeu

og Smagens Historie kun vundet lidet derved.”

6) 1737 udgav Erik Julius Bjorner sine Nordiska Karnpa-

Dater,

i en Sagajlock samlade om forna Kongar ochlljdl-

tar ,Stockholm. Fol. Her findes Sagan af Ragnari Loja-

brok og sonum bans, hvori (S. 43-51) Lodbrokskvadets

Original med svensk og latinsk Oversajttelse.

7) 1756 udkom: Monumens de la Mythologie et de la Poesie

des Celtes et particulierement des anciens Scandinaves ;

pour servir de Supplement et de Preuves a VIntroduction

d histoire de Dannemarc,par Mallet ; Copenhague , in 4 .

Blandt de her vairendo Skjaldekvad har Lodbrokskvadet

den f0rste Plads; dog findes her ikke nogen fuldstajndig

Oversajttelse, men et, dog med Smag gjort, Udvalg af de

skjonneste Tanker. De 22 f0rste Stropher ere sanimen-

smeltede i 4 , og det Hele udgjor her ikkun 10. Enkort Indledning er forudskikket S. 150-151 ; dermest f0l-

ger selve Ode du Roi Regner Lodbrog,S. 152-154*

8) Five Pieces of runic poetry,

translated from the islan-

die language,London 1763? 8 * Her findes en aandrig,

men fri ,engelsk Oversajttelse, betitlet : The Dying Ode

of Regner Lodbrog S. 27~42> efter en forudgaaende kort

Indledning S. 23-26. Bag i S. 88-92 er Originalen af-

trykt efter Ole Worms Literatura Runic, llafnice 1636.

Forfatteren til dette Vajrk er den beromte irlandske Biskop

Thomas Percy (jfr. Nyerups Bildur Danskur, S. 501-504).

9) TvQraiov tci aoj^opsva, Tyrtad qvee supersunt omnia,col-

legit, commentario illustravit , edidit C, A> Klotzius. Alien~

78

burgi 1767* I den bag i tilfojede Afhandling De carmi'

nibus bellicis qvorundam populorum bar den laerde Udgi-

ver til Sammenligning met! Tyrtaeus’s Krigssange ogsaa

S. 211-221 indf0rt Lodbrokskvadet i Bjorners latinske

Oversaettelse med tilfojede Anmaerkuinger tildeels efter

"Worm, og enkelte Parallelster af Mallets franske Over-

saettelse.

10) Northern Antiquities : or, a description of the Manners,

Customs,

Religion and Laws of the ancient Danes ,and

other Northern Nations ; including those of our own Sa-

xon Ancestors. With a translation of the Edda, or Sy-

stem of Runic Mythology,and other Pieces from the An-

cient Islandic Tongue. Translated from Mons. Mallets

Introduction a VHistoire de Dannemarc. With Additiont

7ial Notes by the English Translator. Volume II. Lon-

don 1770’ Her findes S. 228-233*. Extracts from the

ode of King Regner Lodbrog, og S. 234 - 236 Remarks

on the preceding Ode. Forfatteren er den foran omtalte

irlandske Biskop Thomas Percy.

11) Die Isldndische Edda, Das ist : Die geheime Gottes-Lehre

der dltesten Ilyperboraer , im Jahr 1070 bis 1075 aus al-

ien runischen Schriften mit lateinischen Buclistaben zuerst

edirt von Sarnund Froden ; hierndchst im Jahr 1664 von

dem IConigU Ddnischen Rath Resen in die Ddnische und

Lateinische Sprache iibersetzt besotget, und nun in die

Hochteutsche Sprache,

mit einem Vcrsuch zur rechten

Erklarung iibersetzt und edirt von Jacob Schimmelmann

,

Stettin 1777. 4* Her findes S. 72-81*. Ode des Konigs,

Regnar Lodbrugs, so im Gefdngnisz zu London an den

Stichen der Schlangen Anno 817 gestorben ist. Forfatte-

ren siger vel S. 69, at hau vil give en tro Oversaettelse

af dette Digt, men man finder dog, hvilket hau ogsaa

selv bemasrker S. 76, ikke uden en tydsk Oversaettelse

af Mallets Udtog; hvorhos dog bag ved ere fojede nogle

Here Uddrag af Worms Oversaettelse. Saavel bin Over-

saettelse som disse Uddrag ere forfattede uden tilstraekke-

lig Iudsigt og Flid.

12)Dajiske Sange af det celdsle Tidsrum, indeholdende blandt

andet nogle Danske og Norrske Kongers Bedrifter . Af det

gamle Sprog oversatte [af Sandvig], K)0benhavn 1779* 8*

V

79

Heri flndes S. 37-51 Bjarkemaal,sjunget afRegner Loth-

hrog. Ojn denne med saa megen Flid udarhejdede Over-

scettelse vil jeg lade Forfatteren selv tale: „Jeg har saa

nbje* som mueligt,” siger lian, Ufulgt liver Linie, ja end-

og oversat liver Translation,

i hvor uforstaaelig den end

maatte falde , for at give en nogenledes Idee om denne

store Skallds Smag i Digtekunsten.”

13 )Essai sur la musique ancienne et moderne. Tome second,

a Paris 1780* Chapitre IX indeholder Chansons da JJan-

nernark, de la Norvege et de Vlslande. Iblandt disse fm-

des : Chansons anciennes Scandinaves, comme on les chant

e

encore en Islande ,som begynde S. 402 med Noder til

Lodbroks-Kvadets 25de Strophe,

efter den Melodi, som

den lasrde Istandcr John Olafson tonede for Concertme-

ster Hartmann og Conferentsraad Jacobi (jfr. Kyerups Ud-

sigt over Nordens Poesi og dens Literatur S. 43)* Afden 25de og 29de Strophe findes en tro fransk Oversast-

telse, som upaatvivlelig ogsaa skyldes samme La?rde. Hele

Mallets Overscettelse or desudeu aftrykt S. 412-414* Disse

i dene Ya3rk opbevarede Noder lader jeg her f0lge ud-

f0rte til Sang, som skyldes Hr. Lieut. Keypers Beredvil-

lighed.

14) The death song of Regnar Lodhrock, by Hugh iJownman

1781 »I 4* Denne Udgavc har jeg ikke kunnet traeffe paa.

15) Lodbrokar-Quida ; or the deathsong af Lodbroc ; now first

correctly printed from various manuscripts , with a free

English translation . To which are added , the various

readings ; a literal Eatin version ; an Islando-Latino glos-

sary; and explanatory notes . By James Johnstone. Frin-

ted [Kj0benhavn lios Aug. Fred. Stein] 1782. Ill Sider

i B* Forfattereu var Praist hos den engelske Minister i

I\j0benhavn. Til dette sit Arbejde havde han, som han

selv siger, megen Hjadp af en land Iskender, som han

dog ikke naevner,men som man veed , var niivaerende

Etatsraad Thorkelin. Den latinske Oversscttelse er tro og

aandrig, den engelske er med Behold af Originalens Aaud

lidt mere fri. Glossariet er nbjagtigt, og gjennemgaaer

hele Sangen Ord for Ord. Dot Hele er et Arbejde, hvor-

ved Kvadets Fortolkning har vundet ueudelig lueget.

t

80

16) Nordische Blumen von Friedrich David Graeter. Leipzig

1789. 8* Spidsen i dettc skjonne Yaerk optager : Regner

Lodbroks Todesgesang,aus dem Original ubersetzt

, S. 4"22,

ledsaget med Anmasrkninger S. 22-40.

17) Neue Schriften von Karl Viktor Bonstetten,

zweiter Theil,

Kopenhagen 1800. Det tredie Stykke i denne Samling

udgjor : Einleitung zu Ragnar Lodbroks Saga S. 165-200?

hvorefter i det fjerde Stykke selve denne Sagas For-

tydskniug f0lger under Titel : Saga von Ragnar Lodbrock

und seinen Sohnen S. 204-306. Sagaen er oversat efter

Bjorners svenske og latinske Oversajttelse,

dog tildeels

efier Originaleu, med en indf0dt Islamders Hjsclp. Den

prosaiske Overssettelse af Lodbrokskvadet, som her ved

en Skrivefcjl liar faaet den urigtige Overskrift Bjarmala

for Bjarkemaal, staaer S. 267-280, ledsaget med enkelte

korte Anmasrkninger. Forfatteren har benyttet Etatsraad

Thorkelins Raad. Oversaettelsen er meget aandrig, men,

skjont i Prosa, aldeles fri og unojagtig.

1$) Lodbrokar- Qvida,carmen gotliicum

, famam Regis Rag-

nari Lodbrochi celebrans [Disputationes sex editce Prcesi-

de Nic, Ilejir. Sjoborg], Lundce, 1802. 77 Sider i 4. Ef-

ter en kort Indledning f0lger Kvadet i Grundsproget medliosfojet, paa Here Steder forbedret, latinsk Oversaettelse

og Glossarium, livilket for storste Deel f0lger JTohnstones.

19)Miscellaneous Poetry by the lion, IV, Herbert

, Vol. IT,

London 1806 > ogsaa med Titel: Select Icelandic poetry

,

translated from the originals with notes, I anden Deel

heraf, S. 34-49, findes the dying song of Regner Lodbrock

i en aandrig engelsk metrisk Oversaettelse af denne vort

gamle Bogvresens Beundrer og heldige Dyrker, af livis i

vort Modersmaal forfattede Tilegnelseskvad til K. Anker,

jeg her tillader mig at nedskrive f0lgende dejlige Linier

:

Forlader mig, o Muser, om jeg her

Opvaskke tor den danske Lires Sang

F0rst i et fremmed Land! Yel kjender jeg

Min Svaghed til at synge Danmarks Roes

I Danmarks skjonne Sprog!

Mig er det nok,

At jeg fra Island og fra Norges Kyst

Kan friske Krandse bringe til min Yen.

81

20) Saggio istorico su gli Scaldi o antichi poeti scandinavi di

Jacopo Graberg di Ilemso. Pisa 1811* 8. X dette Skrift,

som er tilegnet Drowning Carolina Napoleone af begge

Sicilierne,

findes en italiensk Oversaattelse af Lodbroks-

kvadet S. 65 ^ 68 ,dog ikke efter Originaleu ,

men efter

Mallets franske. Ogsaa enkelte Anmankniuger ere til—

fojede,

deels under Overssettelsen , deels bag i S.

208-210 * Forfatteren, der ved Here aandrige Skrifter

bar gjort Sydboerne nsermere bekjendte med Nordens

Oldskrifter, er nu kgl. svensk Consul i Tripolis.

21) Nordische Blumen von Friedrich David Graeter . Zweite

Ausgabe 1812* Her findes den af Nordens gamle Bog-

vasseu saa uendelig meget fortjente Forfatters Oversast-

telse af Lodbrokskvadet noget forbedret og ledsaget af

indledende og kritiske Anm®rkninger S. 9-82, et koste-

ligt Arbejde, der er forfattet med ligesaa dyb Sprog- og

Sagkundskab, som sand nordisk Skjaldeaand. Hvad der

her is$r ogsaa maa glasde enliver det gamle Kordens

Ven, er, at der bebudes en ny Udgave af Kvadet for

Tydskland efter Jolmstones M0nster, med kritisk Ind-

leduing, forbedret islandsk Text og en rytlunisk Over-

siEttelse ved Siden, samt fortl0bende historiske, kritiske

og philologiske Anmaerkninger,

og et fuldstamdigt is-

landsk-tydsk Glossarium. De bag Fortydskningen tilfoje-

de Kritische Zusdtze vise fuldelig, hvor sasrdeles meget

der ved selve Udgaveu vil vasre yundet til Kvadets Op-

lysning; og det vil ghede mig saare meget, om min najr-

vsereude Udgave af Kvadet vil fremskynde hint Vaerks

Udgivelse, for at ogsaa den tydske Lrcseverden kan lettes

Adgangen til at skatte dette kostelige Mindeskrift.

22) Altnordisclie Sagen und Lieder,

ivelche zum Fdbelkreis

des Ileldenbuchs und der Nibelunge/i gehoren, Ilerausge-

gelen durch Friedrich Heinrich von der Hagen . Breslau

1814-1815* I Zweite Sammlung findes Bj timers Text

af Ragnar Lodbroks Saga aftrykt og i samine Lodbroks-

kvadet S. 161-171 med tilfojede Variauter efter 'VYorms

og Johnstoues Udgaver.

23) Iceland or the Journal of a Residence in that Island du-

ring the years 1814 and 1815 by Ebenezer Henderson .

Edinb. 1818* X 2det Bind findes baade Grundskriften

6

82

og engelsk Oversasttelse af Lodbrokskvadet,begge tagne

af Johnstones Udgave.

24) Bildur Danskur, eii Bogruin eller Reguer Lodbrogs

D0dssang. (Eii Forelassniug af R. Nyerup),indrykket i

Dansk Minerva, Junii 1819. Til Slutning lader vor for-

tjente Literator her f0lge : Skyggerids eller Paraphrase

af Reguer Lodbrogs Bjarkemaal, forfattet fra Tid til an-

den af Christen Berntzon, Peder Syr, og Rasmus Nye-

rup. S. 511-524* Om dette sit Arbejde yttrer han sig:

t{Jeg Yil vsere saare glad,hvis mit Flikkeri fik af Kunst-

dommere det Skudsmaal, at saa meget som Syvs UdgaYC

overgaaer Yiborgs, saa meget er Nyerups bedre end

Syvs.” Jeg haaber , at enhver Kunstdommer vil erkjen-

de, at Sangen i denne Form har ved den sidste Omarbej-

delse Yundet betydelig mere end ved den f0rste, baade

i Henseende til digterisk Yard og til Overensstemmelse

med Originalen. Dog, da Forfatteren har, for at gjore

Sangen cantabel efter den gamle Tone til Syvs Fordansk-

ning, fulgt dennes Yerseart, er det naturligviis en fri

Oversasttelse, man her har for sig.

25) I mine Nordiske Kcempe-IIistorier ± B. 3 H. Kblivn. 181 9»

S. 82-96, bag ved Ragnar Lodbroks Saga, har jeg udgivet

en dansk Oversasttelse af Krakumal , som her er indf0rt

med adskillige Forbedringer.

26) Fie rtil kommer, at Bartholin i sit beromte Yasrk Anti-

qpitates danicce anf0rer mange Steder af Kvadet. At

han har fulgt et eget Manuscript antyder han S. 425*

Ligeledes anf0rer Stephanius i sine Not® in Saxonem et

Par Stroplier, jfr. Olai JVormii et ad eum doct.

epist. Ilfn. 1751, S. 157, 15S, 160, 163.

Af Kvadets 8 sidste Stroplier lindes en tydsk metrisk

Oversajttelse i Ossians und Sineds Lieder. Fritter Bandt

Jl ien 1784, i den der forudskikkede Hugo Blairs Kritische

Abhandlung iiber die Gedichte Ossians, p. XII - X^r

*

Denne Oversasttelse er tagen af Neue Bibliothek der scho-

nen Wissenschaften und der freien Kiinste, Lpz. 1765*

Vol. II. S. 250. Den er forfattet efter den latinske

Oversa3ttelse af en Unasvnt.

En ny engelsk Udgave af Ragnar Lodbroks Saga,

og altsaa formodentlig tillige af Sangen, omtaler F. II

83

v. d, Hagen i Fortalen til Altnordisclie Sagen und Lieder,

Zweite Samml. ,S, XXVI, men en saadan har

jeg ikke

kuiiiiet komme paa Spor efter.

Ved denne naeryserende Udgave af

Grundskriften ere f0lgen.de Hjaelpe-

midler afbenyttede:

1) En Pe rgaments-Codex afRagnars Sa g a Lo (5-

broker i Haandskriftsamlingeu paa det store kongelige

Bibliothek , efter al Rimelighed ikke yngre end Begyn-

delsen af det 15de Aarhundrede. Denne Oldbog, som

i na?rva?rende Udgaye benasvnes med Bogstavet M, blev

i Aaret 1821 funden i en Krog paa Kunstkammeret. Et

nbjagtigt kobberstukket Facsimile af en heel Side i den

lader jeg f0lge. Det iudeholder foroven Slutningen

af Ragnar Lodbroks Saga og dernasst Begyndelsen af

Krakumal. Af det paa dens sidste Side staaende Bo-

maerke L L o : Lupus loricatus eller JB ry njulf og

Aarstallet 1641 seer man,

at det er den samme Codex,

som Biskop Brynjulf Svendsson nedsendte til Kong Fre-

derik deu Tredie, men som allerede kort Tid efter JSed-

sendelsen koin bort, saa at Kongen nogle Gauge forgje-

ves lod den efters0ge , ora livilket Torfceus (Torfceana

p. 51-52) giver denne Underretning: uNullum auteni

membraneum exemplar,quantum scio , historice Ragnaris

superest, Bis de illo omni seculo gloriosiss . memorice Re-

gent JDominum meum clementiss. Fridericum tertium ju-

uenis interpellare non eruhescebam , eo conjidentius,quod

Tliorarinus £iriciusf

qui Ilalfdani Nigri uitam scriptis

promulgauit,

mild confirmasset , se ab episcopo Scalhol-

tensi insigni uiro , Mag . Brynjolfo Suenonio transmissum

ei tradidisse ,quod deinde ipse Rex aliquoties requirere

dignatus non inuenit.” Kvadet f0rer her allene den Ti-

tel: Krakumal,skreven med r0d Farve, livilket end me-

re bestyrker Identiteten af nasrvasrende Codex og den,

Brynjulf Svendsson ejede , eftersom ban i et Biev til

84

Olaus Worm, dat. Skalholt den 28de Juli 1651 (O. JVot-

mii et ad cum doctorum virorum epistolce T» II, S, 1057?

jfr. 1061) siger ora Lodbrokskvadet : (iEt poema in mem-

branaceo codice meo titulum hunc [Kr&kumal] rubrica

scriptum prce/erl’

:

Kvadet indtager Codexens to sidste

Blade , dog saaledes , at Sagaens Slutniug optager de tre

0verste Linier paa det f0 rste af disse Blades forreste Si-

de. Krakumal flndes ikke her fuldstaendigt ; f0rst fattes

den 16de Strophe, dernsest raekker Codexen ikkun til

den 22de Strophes 5te Yers, saa at det sidste Ord, den

liar, er „sytir.” Det sidste Blad med Resten er desvcerre

horte, men er dog allerede gaaet taht, for Biskop Bryn-

julf Svendsson fik Codexen til Eje, thi det ovenanf0rte

Bomaerke og Aarstal staae nederst paa den sidste af de

tilvaerende Sider. Codexen er , saavidt den raekker, lagt

til Grund for den herefter f0lgende Udgave, saaledes at

endog dens Orthographi med straengNbjagtighed er fulgt.

Ved at forfatte den Afskrift, hvorefter Trykningen er

skeet, har jeg straebt at bruge al den Forsigtighed,som

Arhejdets Vaerd fort) elite, og hvortil dets Interesse op-

muntrede mig, og siden har jeg, for at vedligeholde og

for0ge tro Nojagtighed,here Gauge sammenholdt min

Afskrift og ligeledes hvert Correcturark med Memhra-

nens Grundtext. Hvor eet eller here Bogstaver eller

Ord ere ulaeselige ,har jeg angivet det ved Punkter.

Dette er is«r Tilfaeldet ved Membraneiis sidste Side, som

paa enkelte Steder er udslidt af noget Traebindet sam-

menholdende Seglgarn, der indvendig danner trende Foi*-

hojninger. Hvor derimod et Ords Lcesning er uvis ,har

jeg tilfojet det i Aumaerkniugerne.

Afskrifter, hvor Kvadet fremdeles flndes i Forhin-

delse med Ragnar Lodbroks Saga:

2) Et Papirs - Haandskrift Nr. 6 i Folio af den Arnamag-

liaeanske Haandskriftsamling,

skreven af Prassten Jon

Erlendsson i Villiugaholt med latinske Bogstaver. Kva-

det findes hag ved den her indeholdte Ragnar Lodbroks

Saga under Titel: Krdku mdlj er sumer kalla Lo^brok-

arqvidu.. Efter dette Haandskrift er den Deel af Kva"

det, som fattes i Membranen, nemlig den 16de Strophe

og fra Ordet usa” i den 22de Strophes 5te Vers til Eu-

85

den, tagen, livilket alt er indslultet i Parenthestegn.

Haandskriftet har Yarianter tilfojede 1 Rauden med Af-

skriverens Haand for det meste efter Worms Udgave.

Den 0vrige Deel af Kvadet i denne Afskrift er,

ligesom de f0lgende Afskrifter , der alle ere paa Papir,

og Udgaverne afbenyttede til de under liver Strophe

staaende Varianter. Ved at auf0re disse har jeg ikke ta-

get Hensyn til den Forskjellighed, som blot vedkommer

Orthographien, undtagen hvor den er meest maerkelig el-

ler sasregen. At jeg heri ,saavelsom i ogsaa at anf0re

• •

Yarianter, der endog ved f0rste Ojekast af den Kyndige

sees at vaere aldeles meniugsl0se,har vacret mere vidt-

l0ftig end det ved et Vasrk af storre Omfang var mue-

ligt elier onskeligtj er skeet for desto tydeligere at

fremstille de forskjellige Udgavers og Afskrifters Beskaf-

fenhed og Yajrd. Hvor der findes Yarianter tilfojede i

Rauden paa Afskrifterne, tilkjendegives det ved et til

Afskriftens Maerke fojet m,

3 ) Afskriften Nr. 7 i Folio af deu Arnamagnaeanske Sam-

ling, med Asgejr Jonssons Haand. Med samrne Titel

som i forrige Afskrift, staaer Kvadet her som Sagaens

62de Kapitel.

4) Nr- 1006 i Folio af den aeldre kongelige Haandskriftsam-

liug [R], hvor Ragnar Lodbroks Saga staaer forrest i

den der vasrende Sagasamliug.

5) Nr. 2 i Folio af den Arnamaguasauske Samling.

6) Nr. 3 i Folio af samme Samling ,der er en temmelig

ny Afskrift, og hvori findes adskillige Rettelser med Arne

Magnusens Iiaaud tildeels efter "Worms Udgave.

7) En Afskrift i 4 * ,hvilken Etatsraad B. Thorlacius af sin

Samling godhedsfuld havde udlaaut mig [Th.] I denne

staaer Kvadet , ligesom i Bjorners Udgave, inde i selve

Sagaen,

isteden for at det i alle de foregaaende staaer,

som en saerskilt, af Sagaen uafhaengig, Behandling af

Ragnars Levnet, bag ved Sagaen. Foran Kvadet i denne

Afskrift staae de tvende Yiser, som vel ikke findes i

Bjorners Udgave, men som ellers i alle de 0vrige Haand-

skrifter af Sagaen, saavel i de ,der have Krakumal bag

ved, som i de, der aldeles ikke have dette Kvad,findes

ved Fortadlingen om Ragnars D0d. Kvadet f0rer her

86

Overskrift: Bjarka-Mal, og har f0lgende Indledning,

svarende til Stedet: I fêssum ormagarcft orte Ragnar

Kongur Bjarkamal, er sumer kalla Krakumal ecSr LoS-

brokarqviSu, sem so hlj6|3ar. Efter Kvadets Slutning staaer

:

W. Th. J. s.

Ragnar Rander slegnar, Elle Englands stiller

Riste i Jele mistur,

Hrotta hordum beitte

hlaut bol linna sjole,

Olle dauda 6-hollum,

Kvala i kvolldum scliola

qvad malBjarka gladur;

oc voru ini menu tilsetter at rista [oetta kvasde epter hon-

um a ferstrend kjelle, oc mi lsetur liann lif sitt oc er

fterdur ibrott Jâdan;

d„ e. Ragnar ristede de slagne Skjolde i det taage-

de Krigsuvejr, Kongeu hug med det haarde Svierd,

[og] erhvervede sig Ormens Leje [o: Guldet] ;Elle, Eng-

lands Kouning, forvoldte ham den umilde D0d; i Kva-

lers kvalte [kva3lende] Skole kvad han glad Bjarkes Maal.

Og bleve nu Maend satte til at riste dette Kvad ef-

ter ham paa en firkantet Krevle, og nu lader hau sit Liv,

og blev f0rt bort derfra.

Laeser man i Y. 4. bol, hvilket dog Heelassonancen

forbyder, da blev det at oversaette : erholdtKval af Ormene.

Denne Afskrift f0lger en meget s0gt og archaiseren-

de Orthographi. Den harVersene opstillede linieviis li-

gesom alle de 0vrige Papirsafskrifter,men meget fejl-

fuldt, da Afskriveren ikke tilstraekkelig har kjendt den

islandske Metrik.

Hertil kommer

:

8) Udgaven i Bjorners Nordiska Kampa-Dater [B]. Kvadet

staaer her inde i Sagaen ved Fortaallingen om Ragnars

D0d med f0lgende Indledning og Titel : I fsessum or-

magarcJe orte Ragnar LoSbrok Bjarkamal,

Jâug er her

eptir fylgja. Orthographien er archaiserende og slet. Afat Here af Trykfejlene i Worms sidste Udgave ogsaa fm-

des her ligesom i den foran naevnte Afskrift Th. ,sees

det, at disse have fulgt denne Udgave.

Afskrifter og Udgaver, livor Kvadet ikke findes i

Forbindelse med Ragnar Lodbroks Saga:

9) Nr. 276 i 4 - af den kongelige Ilaandskriftsamling [K]»

som er en Afskrift af et Exemplar med Assessor Arne Mag-

87

misens Haaud, som faudtes i bans Samliug i Nr. 761i 4.

10) Nr. 738 i 4 af den Arnamagna^anske Samliug', som in-

deholder Ed da e^nr Samtok fornra aefintyra og Daeme-

sagna ; hvori og findes en Deel af Lodbrokskvadet, uem-

lig fra Regyndelsen indtil Strophe 17, Vers 5 [UJ. I

samtlige disse Afskrifter, hvor Titelen ikke er anf0rt,

er den den samme, som i Nr. 6 i Folio.

11 ) Kvadets Udgave i Worms Danica literatura antiqvissima

Hafnise 1636 [W]. Da man maa antage, at Worms Text

er tagen af en umiddelbar Afskrift af en Pergamentsco-

dex , som nu er tabt, saa liar denne Udgave for os me-

get Vaerd, og maa is$r komrne i fortrinlig Betragtning

i de Stropher,som fattes i vor Membran. At der Iig-

ger en nu tabt Membran til Grund for den, kan sluttes

af et Brev fra Magnus Olafsen til Ol. Worm (OL JVor-

mii et ad eum doctorum virorum epistolce S. 363) dateret

Laufasii in Islandia den 28 Aug. 1632, hvori det hed-

der: ttVerum hisce diebus fortuito ad manus erat libel-

lus,

qvi ad calcern habebat Ra gnar

i

L o db r ok,prisci

Danorum regis fatalem Cantilenam , sed ob nigrorem

membranes et vetustissimam scriptionem lectu difficillimam.

Ram demum laboriose erutam , /me, qvo vides,modo ex-

plicui — Danica interpretatio , ut facile cernitur , mi-

hi vix favet. Declarationem ergo hujus cantilence poterit

aliqvis Islandus,

Idafnice agens,qvi lingvam bene norit

danicam, facere &c.”;

jfr. Ol. Worms Svar paa dette

Brev, a. St. S. 364* Om dette Exemplar af Raguar Lod-

broks Saga giver Magnus Olafsen ogsaa Underretniug i

sin Enodatio Cantilenarum qvarundam, som opbevares i

Haaudskrift i den Arnamagnaeanske Samliug Nr. 762 i 4*

Efter at have auf0rt den 1 , 3, 4 og 5*e Vise af Ragnars

Saga (see Nord. Ksempe-Hist. I. y. S. 251) siger han:

tiPlures hujusmodi Rhythmi exstant in historia Ragnari

— sed exemplar,

quod nactus sum,

ob vetustatem et

maculas legi nullo modo poterit. Pauca hcec cum R. epice

-

dio cegre tandem erui.” Hin table Membran, hvorom,

her er Talen ,liar altsaa indeholdt Ragnars Saga og bag

ved den Ragnars Kvad.

I

88

12) Et Brudstykke,nemlig den 29de Strophe

,i en Papirs-

afskrift i 4. Nr. 616 i den Kallske Haandskriftsamling

paa det store Kongelige Bibliothek [KIJ. Deune Stro-

phe Andes i den der va:rende Ragnar Lodhroks Saga ved

Eortaellingen 0111 Ragnars D0d.

Johnstones Udgaves Varianter ere ogsaa anf0rte paa

enkelte Steder, hvor de ere forskjellige fra de andres,

men de kuuiie da lueppe ausees for andet, en Udgive-

rens egne Gisninger.

Et Par Afvigelser i Strophernes Orden i disse for-

skjellige Haandskrifter og Udgaver maa benuerkes, nem-

lig; Strophe 7 og 8 f0lge i B, Th, W og Strophe 19

og 20 > i 6, 7, R, 2, 3, K, U, B, Th, "W i omvendt Or-

den af den de have i M. I Anledniug af, at den 16de

Strophe fattes i M, bemicrkes det, at Oldbogens 3die

Side slutter med Strophe 15 og den 4de begynder medStrophe 17, saa det er sandsynligt

, at denne Mangel

blot hidr0rer fra Afskrivereus Forglemmelse.

KRAKY MALEFTER

SKJNDBOGEN MED FORSKJELLIGE LA3SEMAADEROG ANMyERIvKIKGER.

I.

liiuggul) uer med hiorfe.2)

hilt var ei3) fyrer laungv. 4)

er m gautlande gengv. 5)

at grauitnif6) morde.

fa 7) fengv ver foru.

fadan hetuS) mik fyrdar,9)

faio) er ekll) lungolum^) lagdag.

lodborki3) at fui vig. 14)

Rakk ek 15) a ftordar lykkiu. 16)

iiali biartrai?) mala,

1) Hiuggitm, 6, 2, 5, U, TV, 2) hiorvi, 6 og Jl. 3) aei, 5m,Th, TV* 4) longu, Th, TV. 5) geingum; 6 og Jl. 6) graf-vituis, 6, 7, R, B, K; grafvitins

, i, Th, TV; grafoffnis, TJ.

7) far, TJ. 8) heitu, 2ft, 9) firdar, 2 B, TV; firar, K.10) fattes i 6

, 7 , 2 , 5, 2?, X, TJ, H) fattes i 6, 7, 2,

3, B ,AT, 12) e//er limgolum

, iH; lyugaal um, 6, 7,K, 2; liiigal um, 3, lingaulum, 2ft, B, TV. 13) Lodbrok,6 og 0vrige. 14) vige , cle 0pr. 15) Jattes i R. 16) likiu,'Th; licke, Km. 17) biarta, TJ

, L

Vers l. Hjuggu bor foretra?kkes hjuggum, da det ereu almindelig vedtageu Regel, at bortkaste Endekonsouan-teu af Persouernes Fleertal , naar Pronomet kommer uinid-

delbar efter. Hjorfi eller hjorvi, Vat. sing, af hjorr

,

et Svserd; svensk /tor, augelsaxisk heor,m0sogothisk hai-

rus, graisk hog., jfr. Gloss. Eddae P. I.

V. 4. For at tydeliggjore Grunden til mit Valg blaiult

de forskjellige Lajsemaader i dette Vers, yil jeg fremsameBetragtiiing af hver enkelt for sig: Gr avit n is ,

M, Genit.^ Gravitnir. Grd- kommer af grarr

, graa. At vitnir er enf°etisk Beiiasvnelse paa en Ulv, tarer Skalda (Snorra-Eddaasai*tt SkaLdu utgeflu af Rask) S. 17§, jfr. 222. Deraf Ud-

90

trykket i Njals Saga (latine reddita) S. 72 (jfr. Glossar. S.

824) at rjofra vitnis varrar (varir) , at r0dne Bivens L$ber,

en Omskrivning paa at stride. Ligeledes Bruges vitnir Here

Steder i Sasmuuds Edda (Grimnismal XXIII 6, jfr. XXI. 2?

Vafprutfuismdl LIU. Q) til at betegne Feniisulveu ;Gr&~

vitnir bliver altsaa Graaulven. Men det var en Orm ell® 1"

Slange,der if0lge Sagnet laa om Thoras Sal ,

og dette Dyr

synes ikke passende at kuune tillaegges Benaevnelsen Graa-

ulv. Torde man udla2gge vitnir ved Slange (jfr. Prof. Mag-nusens Den celdre Edda I. S. 179 Anm. 81) ,

saa fib man e11

Bencevnelse Graaslangen , der, skjont den ikke var saa pas-

sende soni Grdbakr , Graaryg (i Grimnismal XXXIV 7, jir*

Snorra Edda S. 20, 180) dog lod sig h0re, men en saadan

Bemaerkelse af vitnir er aldeles usikker. — Gr afoffills,Genit. af Grdfojfnir ,

hvilket Ords Brug om en Orm eller

Slange paa to forskjellige Maader kan forklares. Entenmaa man, naar man med U’s Afskriver accentuerer n, tacnke

Ordets Samraensastning Gra-fojfnir ,eller man kan, naar

man lader a vaere naccentueret , taeuke Ordet sammensatgraf-offnir. Fofnir eller JFdfnir forestries i en Orms Skik-kelse

,og bruges i Skjaldesproget om enhver Orm

,hvorfor

det ogsaa fiudes blandt Ormaheiti i Sk. S. 180. Blandt disse

ilndes ogsaa Ofnir. Grafoffnir kan altsaa udlaegges Graaor-lnen eller Gravormen. — G r afv it ins

,bbr ansees for en

Skrivefejl eller Trykfejl for Grafvitnis . — Grafvitnis Genit.

af Grafvitnir. Gravulven synes ikke at vaere en passendeBenaevnelse paa en Orm; men det bar megen Grund for

sig ,at forklare vitnir (af at vita eller af vit) viis ,

kyndig,snild , bvilken Bemaerkelse af Ordet mueligen ved en Meto-nymi, da Ulven tillsegges Snildhed, kan have ledet til og"saa at bruge det om dette Dyr. Hvad enten man nu udle-

der Graf- af at grafa eller af grof ,faaer man en passende

Slaugebenaevnelse den Gravekyndige (Johnstones vafrifossor')

eller den Gravkyndige. Grafvitnir Ilndes og blandt Ormaheiti i Sk. S. 180, og som en mythologisk Ormebenaevuelsei Grimnismal XXXIV

, hvor de under Asken Ygdrasil lig-

gende Orme Goin og Moiu siges at vaere Grafvitners Son'

ner. Denne Ormens Benaevnelse er endog saa almindelig,

at den er brupt, til Guldets poetiske Omskrivning. Saaledes

i et i Sk. S. \(50 opbevaret Kvad af Ejnar Skulason ,hvor

Guldet kaldes Grafvitnis bed' ,Grafvitners Leje eller Sa?ng.

Det hedder der

:

Era ek at ErbJ)a meyjar (laetr stillir grift gulli)

fullgoliga moiu Grafvitnis beif (slitna).

d. e. Siger jeg, at Frodes M0er med megen Allarm malede

Grafvitners Saeng (d. e. Guldet, hvorover Ormeu rugede).

Ej skaanede Kongen Guld. Ligeledes kaldes Guldet i Bjar-

kemaal hint Gainle dun Grafvitnis o: Grafvitners Duun. Da

saaledes baade Grafvitnir lader sig godt forklare om en On11 *

og Ordet i denne Bemaerkelse tillige er hjemlet ved en hyP'pig Brug, saa tager jeg ikke i Betaenkniug at forkaste d®

0vrige Laesemaader, endogsaa Membranens,der sandsymig

er fremkommen, ved at Afskriveren har forglemt f

91

V. 6* Fyrfraroc firar oc verar heita landvarnarmennRedder det i Sk. S. 195, men skjont disse Ord egentlig be-tyde Laudvasrnsmasud , milites prcesidiarii,

findes de dog ofteaf Skjaldene brugte om Masnd i Almindelighed

, og meddem fortjene at jaevnf0res det latiuske vir9 viri og maaskeedet danske Fyr.

7. 'Worm forklarer sin Ljesemaade lingaulum somen Benasvnelse paa Ormen af aulurn

,lente incedens ,

som.

den der kryber langsomt gjennem Lynget; et saadant Ordaulum kjeuder jeg ikke, men Lassemaaden tjener til at vise,

at der iM kunde lasses lungolum, som kan va^re Dativ. plur.

af lungalr , hvilket Ord jeg dog ej veed at forklare. Derstaaer da tilbage at adskille Ordet, og lade um h0re til lagfr-

a >k. Lungol kunde forklares som lung-dl ,den krybende

Aal, om SJangen, men langt hellere gaaer jeg dog endnuet Skridt videre , og vaslger den anden Lassemaade lyng-dl

,

da Lyngaal er en meget passende Omskrivning paa en Orm,tagen af dens Opholdsted i Lynget, og man just finder iig-

nende Ormebenaevnelser, saasom lyngfiskr i Edda II. S. 306,jfr. Yblsunga Saga, 41 Cap.

V. 8* L o tr b or it er en Metathesis eller rettere Skrive-fejl for Lo'Jbrok

,hvilket Navn Ragnar ifplge Sagnet skal

have faaet af de lodne Buxer, han i denne Kamp betjentesig af for at modstaae Ormens Gift, vig maa naturligvissuppleres til vigi.

V. 9. st o r&ar lykkju ; lykkja o: fibula ,

L0kke,Hasgte. Efter Worms Mening angvis

,qvod tortuose per ter-

rain serpat. ten Kate overszetter Kronkelworm ,Johnstone

annulus terrce , Graeter Erdschlinge eller Erdenwurm . Mankunde tasnke sig Benasvnelsen Jordl0kke af Slangens kreds-formige Leje paa Jorden, men sindrigt forklarer Boustettenden ved Erdumgiirter

,Jordomringer

,som et Navn paa Mid-

gardsormen og dernasst paa en Orm i Almindelighed.

V. 10. stdli ,Dativ; man underforstaa mefr ! stdli er

en Metonymi for spjoti. stdli bj art r

a

mala

.

Af dette

TJdtryk m0der man formedelst Uvisheden af Betydningen afmala saare forskjellige Fortolkninger. Worm kalder det:

ferro lucidorum stipendiorum,qvia stipendium

,qvod ferruni

meret ,lucido auro vel argento solvitur ; og efter ham Bior-

ner: Sthi,som klaran Ion gifwer. Boustetten udtrykker

det, dog vel udeu at tage Ordene saa noje: Der Stahlstrahlt noch unsterblichen lluhm J Graeter, f0lgende Johnsto-

iles Glossarium, der udlasgger mdl ved Metal, Guld, over-setter: itMit dem Stahl

,der gldnzte von Gold.” For at

briuge noget Lys i dette Morke, er det n0dvendigt at sam-menstille Udtryk af andre Skrifter

, i hvilke det sammedunkle Ord forekommer. Saadanne ere: Mdlaspjot i GisleSurzsons Saga, Cap. VI, livor det bedder: peir rista par

*fppur jorfru jar'&armen , svo at bdiPir endar voru fastir

1 jor'Ju , ok settu par undir mdlaspjot,pat er mafrr mdtti

*aka hendi sinni til geirnagla,

o : De opskare af JordenGtdnsvasr saaledes

,at begge Ender vare faste paa Jorden,

satte derunder et Mdlaspjot,hvis Bladnagler man kunde

92

I

ber0re med sin Haand; hvilket nogle nasrmere forklare:

hvis Blad var af eii Alens Lamgde eller af et Menneskes i

Yejret rakt Arms Laengde,hvoraf Laugmand Paul Vidaliu

har villet slutte , at Benaevnelsen mdl hidr0rer fra et yist

Maal paa Spydbladet, og kunde dernasst yed en MetonymiVcEre brugt om selve Bladet. Dog denne Gisniug syncs ikkeat vrere heldig. — Mal i eller a spjoti. Det hedder i VigaGlums Sagas 8 Cap. S. 46 *

tiEn er porsteinn sa ger'dar lians,

er hann hafdi ,bcedi feld oh spjot

,])d fann harm blod i

mdlunum , oh spyrr, ef hann hefdi hoggvit med' pvi fyT^r

shbmmn” o: Men da Tliorstejn saae lians Rustniug, baadePeltsen og Spydet, da mserkede ban, at der yar Blod i

mdlunum, og spurgde, om ban nylig bavde bugget med det.

Om dette Sted afgiver Laugmand Magnus Olalson (Olavius)

i et Brev til Udgiveren af Viga Glums Saga, G. Petersen(see denne Sagas Index, S. 211 ) f0lgende Erklseriug : ttmdli spjoti

”

bolder jeg for intet andet end nogle Bogstavei*

eller Runer , med byilke Spydene vare maerkede som IOiiv-

blade eller Kaardeklinger ; thi ligesom Bladet eller Klingenaa Spydet ofte yar indlagt med Guld, som Kaardeklinger10s os, saaledes bave og nogle, men ej alle Spyd vasret

prydede med nogen saerdeles Inscription, hvoraf jeg troer,

at mdlaspjot bar faaet Navn. Denne Mening bar jeg f0rst

truffet paa i et Brev fra Sal. Arne Magnusen til TbormodTorfesen (Torfseus) om det anf0rte Sted af Viga Glums Sa-ga, bvilken Mening tykkes mig langf rimeligere end Laug-maud Paul Vidalius, naar ban siger , at mdlaspjot bar sit

Navn af et yist Alental eller Laengde.” Denne Fortolkningaf dette Sted antager dog Udgiveren ikke, men bolder for,

at mdl,

pi. der bemoerker et tveegget Spyds tvende Egge

;

og dersom ikke mdl i mdlaspjot er det sainine som fjo^r

i fjadraspjdt ,troer ban dog, at der kun er liden Forskjel

derimellem ,og at de begge sandsynlig bave bestaaet af

Staal eller det reneste Jasrii, og vaeret af en meget skarp

Klang baade formedelst Materien og den Tyndbed, hvortil

det var strakt. Dette sidste anmaerker ban, da ban har hen-

tydet til ,at mdl i de tvende Sammensastninger i Eddaerne,

som siden skulle naevnes , kunde betyde Klang.Mdlajdrn . I Hervarar Saga hedder det om SvafurlajP.1 *

da ban red vild i en Skov, og ved Solens Nedgang fik Ojc

paa en stor Steen, ved bvilken der stode to Dverge: harmvigdi pa utan steins med mdlajarni ; hann bra sverdi yfiT

pd o: ban forhexede dem med Mdlajarni saaledes, at de ikke

kunde komme ind i Steueu. Han svang Svacrdet over dem*

I Fortaellingen om Orm Storolfson (see Appendix til den

islandske Udgave af Olaf Tryggvasous Saga S. 16)siges

der, at Orm lagde mdlajdrn i Indgangen til Bruses Hul e,;

ithann gech pd inn i hellin oh lagdi mdlajdrn i dyrnar >

sandsynlig for at disse ikke skulde tillukkes. Her overs 33 *'

ter en ikke navngiven Forfaiter til et paa islandsk skrevct

physisk-theologisk Brudstykke om Tingenes Grundstofle 0cj

Tilblivelse ligesom Stephen Bjornsen i sin Oversaettelse a

det anf0rte Sted af Hervarar Saga mdl ved Staal, chalyvs*

93

Maifan ,Accus. sing, af mdlfdinn , bruges i Skirnis For

XXIII. 2 og XXV. 2, som et Epithetou til et Svserd. Detbedder der:

Ser pu penna mceki,mcer\

mjofan, malfan,

som Gudmund Magnusen oversaetter

:

Vides hanc machceram, virgO /

tenuem (ferro) politam

:

vel acutam ,clarisonam ;

og Finn Magnusen:Seer du denne Klinge

,M0 ! *

Spiels ,skinnende blank.

Gunnar Paulsen forklarer mal-fainn ved malm-jainn,og an-

f0rer til Bestyrkelse af denne Mening Ordene mallindi,

mdlbelti,

malfrifrr, i hvilke trende Ord Gudmund Magnu-sen derimod antager, at mdl beniEerker det samme som det

danske Malle ,franske maille

,engelske mail

,fibula , Og-

saa John Olafsen er af den Mening,

at mdl er beslaegtet

ined disse Ord, see Viga Glums Sagas Index, hvis Forfaiterog anstiller en Sammenligning af disse Ord med det latin-

barbariske maculae, macla,

plur. , Brynjeringe eller Led i

en Lamke,men er tvivlraadig out, til hvad Nytte og paa

bvilket Sted saadanne Ringe eller Mailer kunde have vasret

anbragte paa et Spyd. Prof. Magnusens Mening om Ordetmdlfainn sees bestemtere af Glossariet til den magnaeanskeUdgave af Edda P. II

,hvor malfdinn o: malfdginn udledes

af mdl, sermo og fdga,polire

,ornare

,

og forklares ligesomaf Magnus Olafson ved : prydet med Paaskrift. ISasr derveder Bjorn Haldorsons Udljegning i bans Lexicon af mala-

spjot ved et Spyd med udpuklet, drevet Arbejde og af

mdllindi ved et udgraveret S0lvbelte.Blandt Sverifaheiti i Skalda S. 214 Rudes Ordet mdl-

vitnir

,

hvilket Ord vel den af en Unaevnt i Viga Glums Sa-gas Index anf0rte Fortolkning gja?lder, naar ban mener, at

mdl benuerker et Faeste, uden dog at anl0re nogen andenGrund derfor, end at Skedens Maal eller Ende er vedFaistet.

Af disse forskjellige Fortolkniuger af Ordet mdl menerjeg, at de 0vrige uden videre Unders0gelse maa falde foroen af disse tre : Johnstones og Graeters ved Guld, G. Pe-tersens ved Staalegge ,

eller Magnus Olafsons og Finn Mag-nusens ved Paaskrift.

Til at mdl maatte bemasrke Metal eller Guld kan manpaa Here Veje ledes. Man kan saaledes jajvnf0re Ordet meddet angelsaxiske mcel , det kymriske mael

,malen

,Metal,

det kymriske mal

,

Mynt, det persiske og arabiske JUhigdom. Men man kunde ogsaa tamke sig denne Berncer-kelse af Ordet fremkommen ved dets tidligere Brug meta-Pborisk i Omskrivning. I Sk. S. 134 angives Omskrivnin-

|en af Guld ved ord" efra rodd jotna , Jastters Ord eller

^emme, og til Bestyrkelse anf0res et Kvad af Brage. Grun-til denne Bemevnelse var Fortadlingen om, at Jaetterne

bjasse, Ide og Gang skiftede det efter deres Fader 01vald

94

arvede Guld ved hver at tage ligemange Mundfulde. Paa

det sarame Sted af Bragarceifur,hvor denne Fortaelling er

opbevaret (Suorra Edda S. 83) tilfbjes . at Guldet deraf er

kaldet mdl efra tal pessa jotna,hvilken Omskrivning ogsaa

er anveudt i det gamle Bjarkemaal (see Bartholins Antiqvi-

tates S. 181), Hvor det hedder Itrja glismalum o: med Ides

favre (eller maaskee glimrende) Ord. At et Ord , som op-

rindeligen er brugt i Omskrivning til at betegne een eller

anden Gjenstaud,

ogsaa sideii bruges ora samme Gjenstaud,

uden at det til Omskrivniugen h0rende Bestemmelsesord til-

fdjes ,er ikke uden Exempel

,(saaledes haddr for haddf

Sifjar ,jfr. Nordiske Ksempe-Historier I. y ; S. 231) , og at

saadan Frihed netop i det paagjaddende Sted af uaervserende

Strophe var brugt,kunde med megen Rimelighed forklares

af den ved Assonancen stdli- mdla Forfatteren paalagte

Tvang. Denne Ordets Fortolkning lod sig ogsaa passende

anvende ved nogle af de oveimsevnte Udtryk,men ved an-

dre derimod, isasr ved mdlvitnir ,vilde den vist najppe vasre

anvendelig.I hvor sindrig den anden Udltegning af mdl ved Staal-

egge end er, og hvor passende den end kail anvendes vednogle af de liaevute Udtryk, mdlaspjot ,

jndl d spjdti, mala-

jam ,saa viser dog selve Udtrykket Stdli bjartra mdla

Urigtigheden deraf; tlii om end stdli er en Metonymi for

spjoti,

saa tamkes der dog ved Ordets Brug paa Materien,

og hvor upassende var det ikke at sige : Staal med blaukeStaalegge. Ogsaa mdlvitnir lader sig ikke vel herved for-

klare. — Der staaer altsaa tilbage den tredie Udlasgning af

mdl ved en Inscription, hvilken jeg vil udvide til en ina-

gisk Inscription med Runer eller andre Tegn. At mdlajdrnliar vajret brugt i magisk Hensigt er klart af de ovenanf0rte

Steder af Hervarar Saga og Orm Storolfssons Saga ,hvor

det anvendes til at dasmpe Dvergeues og Jotunen BrusesTrolddora. At mdlaspjot i Gisle Surzsons Saga bruges ved

hojtideligen efter oldnordisk Skik at indgaae Fostbr0drelag,

synes ogsaa at lede til, at mdl maa have haft noget Magisk

ved sig. Denne Bemasrkelse lader sig ogsaa heel vel an-

vende ved alle de 0vrige Udtryk: mdl i spjoti,mdlfdinn,

mdlbeIti , mdlfrifrr i og Svaerdbenajvnelsen malvitnir kan og-saa meget passende forklares : den ved Paaskrift snilde eller

overnaturlige Krsetter besiddeude. At Ordet mdlrunar i

Edda (Brynhildar Qvifta I. 12* og Gufirmiar Qvfifa I. 22)

har noget med vort mdl at gjbre , tor jeg ikke antage

;

men da det er bekjendt, at magisk Egenskab forbandtes medVaabeu og andre Redskaber

,isajr ved at man indgravede

Runer eller andre Tegn paa dem (jfr.Brynjulfsens JPericulum

Runologicum §. 49b °o da Tale, Ord, ogsaa maa kun»e

bemaerke de ’Skrifttegn , hvormed man fremstiller Ordene

synlige for Ojet,

saa er det hbjst rimeligt , at mdl J* l® a

forklares ved en Paaskrift af eet eller Here magiske Ord.

Saadan Paaskrift kan mueligen have vajret udfyldt

Guld (jfr. i Forbigaaende det Franske dmail); saaledes hed-

der det i Didrik af Berns Saga om Hejmer Studassou 5

95

Syasrd Nagel ring, at dets gullmdl luede favert (see Nord.Kajiupe-Hist. 2 B. S. 609); meu er Yel snarere allene tyde-liggjort ved Polering (jfr. det ovenanf0rte eddiske Ordmdlfainri); og til mere tor jeg heller ikke slutte i det paa-gjaeldende Sted, hvorfor jeg oversastter Stdli bjartrani ala ved Chalybe nitida inscriptione [ornato]

,hvilken Ud-

laegning vinder end mere Bestyrkelse ved at see hen til, at

Hagnar og med god Grund maa heist have valgt et Spyd,der besad magiske Kraefter, til Kamp mod et ikke saa gan-ske ligefrem uaturligt Vassen*

II.

Hjuggu ver med liiorfe.

lielldr var ek vngr J>al) er lkifdvm.2)

aultr i3) eyra4) fvnde.

vndvrnS) frekum yargi.

ok fotli gvlum fvgle.

fengv yer £ar6) er 7)fvngv.

vid liafeymda liialma.

liaurd iarn mikilf verdar.

allr var seger follinn.8)

od rann.9) i valblodi.

i) Fattes i Th ,B, K , TV. 2) fengum, 3m, 2?, J; Th

,JV$

skyffdum, U. 3) a, 6, 7 , 3, If. 4) Eyrar, Th

, 2?, isf, U, TV, J5) undarn, B, K', undarm, 5m, Th, TV ; undorn, J. 6) e]), j.

*) ba3r, U. 8) sollium, TV. 9) der Iceses tydelig ran, med en

Tunlct over n , hvilken plejer at fordre Fordolling,M ; rafn,

6, 7 ,

It, 2, 5, Th, 2?, K, TV, J ; hafu

, 27; hrafn, J.

F". 2* feingum 0 : vi skaffede; skif&um af at skifa,flrckke

,liugge ,

vi huggede.^.4. Undurn. Bartholin, som anf0rer denne Stro-

phe i sine Antiqvitates S. 428, oversaetter undarn ved cadave-ra. Af samme Mening, finder jeg, at Arne Magnusen er,

paar han paa en 10s Seddel,som fandtes ved lians Afskrift

1 hans Sanding Nr. 761 i 4« ,udlasgger undarn ved cadaver

,

quasi sub aqvila, hvilken Fortolkning ikke synes heldig.

Vorm udleder sin Lajsemaade undarm,af und

,Saar, og dr,

Phir. af d, en Aa, hvortil m skal vsere fojet ob euphoniameher de Gamles Brug, og han oversaitter det vulnerum am—nes. Efter ham giver Sandvig det ved Saarstrom, ten Kate^ed TVondenvloed, og Bonstetten ved die blutstromende TVun-

Dog en saadan Velklangs -Regel iagttoges aldrig af de^aude. Johnstone antager undorn for Acc. plur. af und.

96

Saar, og oversaetter truncata membra

;

men denne Accusa-tivform er urigtig. Graeter hentyder til, at orn kuude xxresammentrukket af drunn

, Navnet paa en Flod i Edda,og

da blev det ogsaa vulnerum amnes ; men da han ikke voverat gjdre Yalg mellem de tidligere Fortolkniuger

, troer hanat gjdre Digtereu miudst Uret ved at oversaette undorn vedblodigt Bytte.

Ordet undorn forekommer to Steder i den aeldre Edda;iVoluspa, Strophe 6 hedder det:Morgin settu d. e. Morgen de bestemteok miftjan dag, og Middag,aptn ok undorn, Aften og Undorn,drum at telja. for Aar at beregne.

Her syncs Morgen og Aften,Middag og Undorn at svare

mod hinanden, hvilket bevreger Gudmund Magnusen (Edda,

P. I. 8. 225, Not. 75) til at antage, at undorn (udledt af

und ,under og at drna

,at gaae) bemaerker noget bestemt

Tidsrum, maaske det, i hvilket Solen er under Horizonteneller snarere Midnat. I Glossariet S. 701 derimod udlederhan undorn af und ,

under og orn, Forretninger

,og holder

for, at det bemaerker Tiden strax for Dag. Det Udtryk,soul hans Fortolkning gjaelder, findes i Hrafna Galdr Otfins,

20de Strophe: Undorn ofram ,ora hvis Udlaeguing Fertol-

kerne have va3ret meget uenige. Gunuar Paulsen laeser

snart undr,

snart undorn,hvilket han antager at vasre sam-

mentrukket af undrin,undorin

,undurin

,prodigia ,

og paa

et andet Sted troer han undorn sammeiisat af und, ved en

Apocope for ujulr og dm,den demonstrative Partikel pan

arna ; men han liar vistnok i begge Udlaegninger forfejlet

Meningen. Finn Magnusen forklarer det:from yfir undorn ,

og oversaetter: til Spisetidens Elide.

I Here beslaegtede Sprog traeffer man med liden For-skjellighed det samme Ord: det angelsaxiske undern

,udlaeg-

ges i Lyes og Mannings Lexicon ved J0dernes tredie Time,som er vor niende, Klokken 9 ora Formiddagen. Det m0-sogothiske undaurni udlaegger Reimvald i Glossariet til Ul-

philas Gothische Bibelubersetzung, herausgegeben von Zahn,

2 Th. S. 161 , ved Mellemmads-Tid,tempus refectionis ,

der

var forskjellig efter de l'orskjellige Folks Saeder. Det er i

St. Lucoe Evaugelium, 14 Cap. 12 V. (1 Th. S. 163) at dette

Ord forekommer,

hvor det hedder:

Quap uppaji jahpamma haitandin sik

,pan vaurkjais undaurnirnat (uqicoj’)

aippau nahtamat (Ssinvov), o: Men han sagde og til den, somham havde budet : naar du gjbr Middags eller Aftens Maal-

tid. Ordet er endnu tilbage i Almuesproget paa Here Ste-

der her i Norden. Hos Jaemterne bemasrker undan efter

Ihre det samme som vort Davre (jentaculum)

;

Smaalaender-

nes under o: Midaftensmaaltid (merenda) ; Yermelasndernes

sofwa unda o: sove Middagss0vn; Ditraarskernes unner~

meet holen o: at udhvile sig fra Arbejdet ved Klokken tre;

Juliaceusernes onder og ongher,

o: Middag; onderen oggheren , o: at spise til Middag; Nord-Frisernes undren be-

mserker Middagsmaaltid ligesom medundren ,Frokost, son1

97

spistes Klokken 10; efter [Hans lessens] Neue Curiositaten-Sammlung, Flensburg 1780 ?

uddraget af Iter Risummorense,see Nyeste Skilderie af Kbhavn, 1823? S. 1592-93. Jydernesundern eller ynden

,ligesom Fynboernes line eller dnde bety-

der, som Arne Magnusen paa den oveunaevnte Sedel inegetrigtig anma3rker, ikke Spisetiden, men selve Middagsmaden.Pastor Lyngbye HKvner i Tillagget af jydske Ord til hansUdgave af Fser0iske Qvaider dette Ord Ynnen

, Unnen eller -

(ftjen, men hans Udledning af det fra det isl. non kail jegikke bifalde. I 0vre-Tellemarken i Norge liedder det und-aalen,

; jfr. Rasks Oplysninger til nogle slesvigske Land-skabsord

,i Tidskiift for nord. Oldk. 2 B. S. 64.

Da dette Ord saaledes naesten blot bruges om en vis

Spisetid eller et vist Maaltid, saa knnde man maaskee medIhre jarvnf0re det med det grasske dvdQEiov

, Navnet paaLacedeemonernes og Kretensernes offentlige Maaltid. Af deGamles forskjellige Brug i Henseende til Spisetid og TidensInddeling lader sig den Forvirring let forklare, at Ordetbruges 'om forskjellige Tider paa Dagen. Ved at betragtedenne Brug af Ordet bliver det rimeligt, at det oprindeli-gen har bemaerket en vis Tid paa Dognet, isaer en vis Spi-setid , og deriiajst Maaltidet og da ogsaa selve Maden ogDrikken

;og ligesom undarn i et i Skalda S. 182 opbevaret

Kvad af Ottar Ejnarson maa bemasrke Drik eller Blod,naar

det#liedder

:

Orn drekkr undarn, d. e. Ornen drikker Blod,

ylgr faerr at hra?m sylg, Eigen svadger Aadsler,opt ry-frr ulfr kept, ofte r0dner Ulven Kja;ften,

ari getr vertf Jiar. Ornen erholder F0de der,

saaledes mener jeg, at undurn i nasrvaerende Strophe maaUdla2gges ved Mad eller F0de.

frekum vargi er Dativ sing, og ej plur. , som John-stone og Sj0borg ville.

V. 5. fotgulum fugli , den guulbenede Fugl o:

Ornen.Y. 7. vitr haseymda hjalma

,mod hojsbmmede

eller hojkantede Iljaelme. Graeter oversaetter An hochver-

bramte Ilelme , Og Sj0borg prominentes galece compages,

Hjadmens fremstaaende Sammenfaddinger.V. 9. cegir

,Iiavets Gud, er her en Metonymi for

Iiavet selv.

sollium hos Worm er en TrykfejhV* 10. ran* Antog man den Punkt, der i Membranen

staaer over n for en Skrivefejl, saa tastes her ran ; menman kunde ogsaa tamke sig, at der i den addre Codex, hvor-

efter M er afskreven,

har staaet rafn,og at f bar vaeret

saa utydeligt, at Afskriveren har taget det for n. Det sy-

nes ikke nogen passende Idee, om det end er en S0tr®fning

ber beskrives,

at fremstille Iiavets Gudinde Ran som va-dende i de Slagnes Blod; meu paa na3rva;rende Sted var det

end mere upassende, da hendes Maud ALgers Navn i det

forrige Vers brugtes for Havet. Jeg tager derfor ikke i

Betcenkning at foretraskke Lxsemaaden rafn . U's Laesemaa-

7

98

de hafn raaa naturligviis betragtes som en Uagtsomheds-Fejl h’afn for hrafn .

III.

Jrliuggu ver mecl hiorfe.

halt barum fa geira.

er tuitugir tauldumzt. l)

ok tir2) rudum 3)

vida.

vnnumA) attaS) jarla.

auiir fyrer6) dino') minni.8)

gera fengumQ) fa gnoga.

gifting at fui vigi.

sveitiio) fell i follinn.H)

ssel2) tyndi lid sell.

1) tavldunft, 6 og fere ; taldunz, J. 2) tyr , 7 ,

5, 2'h, B,

Jf, JV, J ; tijr, 2 . 3) endumrn, U. 4) vunnum, B. 5) alia,

U. 6) i, 6, 7 ,

2,J. 7) fimi, B ; dynu, U. 8) myimi,

5, B, J. 9) feigum, TV i f&rste Udgave ; men i sidste er

det rettet til feingum. 10) fveit, B. 11) follium, Tliy TVi

folium, B. 12) faf, U.

V. 4* tyr ru&um. ’Worm oversaetter : celebrem lau-

dem comparavimus. tyr kail vel bemaerke et berommelig*Ilygte, men Worms Forklaring af eh ryfr tl

proprie navein

exonerare,qvasi diceret laude se exonerasse eos

,qvos debeV

laverat kail ingen billige. Eh ryiY af at ryfrja bemasrkervel at rydde, men eh ryfr af at rjofra eller ryfra bemaerkerat farve med Blod; og skjont jeg ikke finder tyr blandt de

166 Benaevnelser paa Svaerdet, der opregnes i Skalda S. 214-

215, saa holder jeg det dog udenfor al Tvivl, at den nordi-ske Krigsgud Tyr her har maattet laane sit Navn til det

Vaaben, der fortrinligen afgjor Kampeu, og jeg vil til den"lie Menings Fremrne med Graeter jaevnf0re AngantyrsHervarar Saga bekjendte Svaerd Tyrfing og Ulf Uggaso»sSvajrd Manna- Tyr

,

Menneske-Tyr. Accusativet tyr for ty

kail forklares som en gammel Form af Nomiuativet tyrTm

endum af at enda , finire ,giver ingen Mening ; det maatte

da vasre ved en Aphaeresis, hvortil dog her ingen Gruiid

var,for hcndum (af hojid, en Haand) vi f0rte.

V. 6. fy rir Din u my 11 n i. F0lgende WormsDimini portum kalder ten Kate det voor Dimmer-liaveih °&

Schimmelmann griber Lejligheden til at omhandle denPeene beliggende Stad Demmins Yigtighed i aeldre Tide/

med megen Udf0rlighed , fordi,som han til Slutniug g)

ul

99

Undskyldning for, det var bans F0dested. Dog har alleredeBrynjulf Svendsson i sine Observations tumultuarice adDajlic. liter. Olai JVormii (see JVormii Epistolce

, S. 1061)gjort opmaerksom paa den rigtige Udlasgning: for DynasMunding (af munnr ).

V. 7- Gera, Dativ af gcri,hvilket uassten alle have

udlagt ved en Orn, Grib eller anden llovfugl. Johnstoneinener, at et Slags H0ge, som paa Engetsk hedde ger-falconhave deres Navn af dette Ord

,og Graeter troer, at geri er

den Fugl ,som paa Tydsk hedder Geyer. Dog da een af

Odins Ulve ban-er Kavnet Geri, spm det hedder i Grimnis-mal XIX. 1. (jfr. Snorra Edda, S. 42) *•

Gera ok Freka d. e. Gere og Frekesetfr gunutamvttr matter den krigsvantehrotfigr herjafofir; haedrede Ileltes Fader:

saa har Bartholin (Antiqvitates Danicce, S. 424) deraf slut-tet til, at geri i uasrvanende Strophe ogsaa maa betyde Ul-veu, og da disse eddiske Ulvenavne i den gamle Poesie til-

lcegges alle Ulve overhoved (jfr. Finn Magnusens Den aildreEdda I. S. 240 og John Olafsen orn Nordens gamle Digte-kuust, S. 160), saa vil jeg ogsaa i dette Ords Udkegningtiltrasde Bartholins Mening.

V. 9. solium og sollium maa ansees for Trykfejl.

V. 10‘ see; U har, for at folds tamdiggjore Assonancen,hjulpet sig med en Paragoge

,og sat scef svarende til cef-i.

IV.

Hiuggu ver med hiorfe.

lieidinfl) kvanar2) vard audit. 3)

pa er ver 4) hellingia heimtum.5)

til lieimsalaG) odinf.

lavgdvm vpp i')modo. 8)

fioclr9) nadi pa bita.

oil var vnda gialfri.

afyio) rodin heitu.

r

100

Greiuiarll) brandr vid 12)

bryniur.13)

beiif hilldrH) klufuztl5)

fkillder. 16)

11) gveimar, 6, 7, 7?, (saaledes og ved et Jlygtigt Ojeknst 1

M) ; gueinar, 2; greniade, 7?, A,Z7, J; grenjapi, af Jrns

Jdagnusen rettet til gveimar, 5; greniaf>a, 6m, 7m, 3m, 77/»

12) i, 27/, 7?, Z7, J. 13) briuiu, 27/ ; bryniu,

7i, J

>

brynu, /F. 14) Benfilldur, 2, 27/, 1?, Ar,IT, /F; Benfillr,

7m; Ben-filder, /. 15) klufu, 27/, 7?, A, U,JV, J; klufuz, 7*

16) Ikillde, 27/, 13, A, Z7, J.

V* 2* He if ins kp ana r par tf outfit. kvanar for-

klarer Skule Thorlacius (Antiqvit. boreal. obserp. miscell

•

Spec

.

VII. S. 1257 som Genitiv af kpan, eu gammel Formfor kvona eller kona

,engelsk queen

,grassk yw'j). Om He-

dins Kone giver Skalda (S.. 163-165) os Underretning, at det

var Kong H0gnes Hatter Hilde , hvem Kong Hedin bort-

r0vede. Da Kong H0gno forfulgde ham ,kora det til et

svasrt Manddrab imellem dem; men Hilde gik 0111 Rattenhen paa Valpladsen, og vsekkede ved sin Trolddom de fald-

ne Helte, som igjen nasste Dag fornyede Kampen, og saa-

ledes, berettes der, skulde det vare ved til Ragnarokkr.Deraf have Skjaldene taget Anledning til at omskrive Kam-pen ved Hildes Navn, hvorpaa det ikke beli0ves at anf0reExempler; og Hilde er da igjen oranavnt Hedius Kone.Saaledes kvad Sturla i Thveraavisen (Sturluuga Saga, If. B.

I. D. S. 246) s

£ik sa ek J>orgils vekja d. e. Dig Thorgils! saae jeg vaskke

hingmot Heflins snotar. Hedius Kvindes Traefning.

Men Hildes Navn saettes ofte uden Omskrivning med Traef-

ning, Leg, Yejr o. d. 1. ved en gatiske enkelt Omnaevnelsefor Kampen; saaledes bruges hyppig for at begynde Kam-pen det Udtryk: at vaekke Hilde. Paa samme Maade finder

man ogsaa «Hedius Kone” audensteds brugt ligefrem for

Kampen, som det hedder i et Kvad af Gitsur for Slaget vedStiklestad (Heimskringla H. S. 345, jfr. Fostbrasflra Saga,

S. 196):segi vAn Heflins kvanar, d. e. sige, at Kampen stunder til.

outfit forklarer Johnstone somPartic. pass, af det \ er-

bum neutrum at autfnast , som maa udledes af autfna1Skjaeb-

ne. Skjont Meningen bliver den samme, vil jeg hellere

med John Olafsen (Gloss. Syntagm. hist . eccles . de Baptis-

mo, S. 35) udlede autfin, neutr outfit, af et obsolet Verbumautfa, utfa, nu unna ,

concedere,yde, ynde. Den Talemaadc:

mer pertfr pess outfit eller unt beinserker: mig vorder det

til Deel, ligesom det hedder et Sted i Olaf Tryggvasou5

Saga : aef per yrtfi pess outfit at eiga son.” Iletfins kvanar

(01 orrostu) partf outfit bemaerker altsaa : Iledins Kone (°*

Kampen) blev [os] til Deel, eller netop som Bjorner over-

sastter : Hard hcrstrid part da ode,proelium ingens contigdy

eller som Boustetten friere giver det: Ha! schrecklich w°rdie Schlacht .

101

V, 3 . Lagerbring (Svea Rikes Hist. I. D. S. 151) for-staaer ved H el sin ge rne Indbyggerue i Helsingborg ogderomkring. Johnstone meuer, at man ved Iielsiugerue maaforstaae Indbyggerue af Helsiugeland ved den finske Bugt.Denne Mening modsiger Bjorner i Fortalen til sine Nordi-ska Karapadater, S. 29 • uemedan Sturleson (som bade Hel-siugar och Jamtar ibland besokt ocli saledes bast fatt veta

deras ratta norrska harkomst) antyder Ilalsingarne vara af

laugt senare alder.” Dog JBjorners Mening, at ved Helsin-

ger forstaaes Helte , hyilke fordum kaldtes Halsar eller Hel-sar kan ingen bifalde.

^. 4 . h ei ms a la; da s begynder i Skindbogen en nyLinie, og desaarsag er utydelig og udslidt, har sandsynligen Afskriver af Uagtsomhed laest d for s

,hvilke tvende

Bogstaver have i den gamle Skrift megen Lighed, og hardeite da;foraarsaget den altsaa forkastelige Lresemaade heim-dala.

V. 5« mo fro. Her er i Membranen aldeles ingen Al-literation. De 0vrige have derimod denne fuldstaendig vedVarianterne Ifa for mdfru og oddr for fjofrr . Mod"a iindes

blandt aheiti i Skalda, S. 218. Ha Ifa ,udledt af Ver-

bet at yfa , sastte i Bevregelse,opirre (jfr. Magnusens For-

dauskuing af Edda, I. S. 103) vel kan betyde en Vandhvir-vel og deruasst en brusende Elv, kunde man tasuke paa, herblot at trasffe et Nomen appellativum, hvorpaa ogsaa Varian-ten mofra synes at pege ; dog da Kampstedet i de fleste af

Stropherne augives, og filmed Ifa ikke findes blandt aheiti

i Sk. S. 217-218* er det vel alligevel rimeligere lier at s0geNavnet paa Stedet , hvor denne Karap holdtes. 'Worm ogefter ham Per Syv, Schimmelmaun, Nyerup og Here for-

klare det om Iva ved Veixelen (jfr. Kasmpeviserne, Kbhvn.1764 ,

S. 431 1 437); sandsynlig er her taenkt paa VeixelensBiflod Ilfng, som omtales i Ulfstens Reiseberetniuger (see

Prof, llasks Udgave i Skand. Lit. Selsk. Skr. 1815 ,S. 55),

og hvorafByeu Elbing har Nava; dog, da Kampen var imodHelsiugerue , bdr man vel ikke s0ge dette Kampsted saa langtborte. Lagerbring paa oveuanf0rte Sted , finder Ifa i 7/0i Skaaue, og kunde denne Mening synes at bestyrkes, ved at

i Orm Storolfsons Saga i Asbjorn Prudes D0dssang (Olafs

Saga Tryggvasonar, isl. Udg. P. 2. App. S. 13 jfr. BartholinAnt. Dan. S. 160) naevnes Slaget at Ifa minni mellem et Slag,

Orm holdt i 0resund og et ved Elfaskjaer. Sulim meuer(Historie af Danmark T. I. S. 533), at Ifa er Jio, som 11y-der i 0sterbotn ud i Ulaborgs Lehn. Johnstone holder Ifafor en Flod i Nordland

,maaskee lby i Angermanland. Ifa

inevnes ogsaa i jiorsdrapa,

12te Strophe, og forstaaer SkuleThorlacius (Antiqv. boreal Spec. VII. S. 117) ved dennePlod, som er beliggeude i Sverrig hint Kolde eller Jotun-hejm

,Objloden

,men holder dog for, at selve denne lians

^lening otn Ifas Beliggenhed er en Bestyrkelse af Johns to-Jl es om Beliggenheden af Ifa i najrvaerende Strophe, thi

Bgesom denne Ifa var en Flod i det Ggentlige Sverrig, saa-

ledes var hiu Ifa eu Flod i Sverrig hint Kolde eller Jolun-

102

hejm. Det, at deu i forrige Strophe besjungne Kamp hold-

tes i Dyuas Munding,

og at Saxo ogsaa lader Ragnar ,el-

terat have slaaet Bjarmelauds Konge, kamipe imod og f° rJa'

ge Finnerne, kan ogsaa tjene til en Bestyrkelse af den al

Johnstone anf0rte Mening.V. 7 og 8 * "Worm forklarer sin Lassemaade OdinsHus-

tru og ved Omua;vnelse Jorden. Vor er vel en szcdvaulig

Kvindeuavne-Endelse,saaledes Geirvor, Glaumvor

, jfr# Edda

11. S. 871 ; nien deime Forklaring af Asver bliver dog tvivl-

som , og det er desuden en S0ti*$fning her omtales. Mankunde og udlede dsuer af ver, en Elv, og da fortolke asver,

Odius Elv o: en Elv, y.ar i&xyv, men da ver er Masc., maatte

der da laeses allr istedenfor oil . Jeg holder asver for frem-kommet af asv, ved at en Afskriver har af Uagtsomhed til'

fbjet Market for Endelsen er,livorved asv’ blev if0lge Li'

gaturen asver. Membranens Lcesemaade asv bliver at fore-

triekke, og, naar den forklares d su , bliver begge YersenesConstruction oil d su var ro'&in gjalfri heitu undo, o: verbo-

tenus : totus ajnnis hie erat rube/'actus susurro calido vulne-

rum

;

jfr. Ejuar Skulasoas Kvad i Iik. Ill 392*V. 9« Gveimar er urigtigt og stridende mod Sproget;

greinjar for grenjar og bedre Imperfectum grenja'fri af a*

grenja,gannire , tude ,

basrer Fortriuet.brandr

, en Svaerdbenasvnelse , med hvilken man kanjaivnf0re det skotske brandy angelsaxiske brond

,italienske

brando.V* 10* Johnstone teser her b ensilde r hlufu ski Id”

i; bensildir udleder han af ben,vulnus og slid, halec,

og meuer at Kastespydene have faaet denne Bensevnelse en-ten formedelst deres Danuelse og Hurtighed, eller fordi enstor Mamgde Kastespyd, skudte i Skjolde, ligne Fiske ,

der

bryde igjennem Garn. Sildir er Rom. pi. og sildur,som

Here lasse, maa ogsaa ansees for et auomalt Nominativ pi#

I Gunnlaug Onnstungas Sagas Index fortolkes hrymfiskr ,pi-

scis vulnificus,ved et Svaerd. Da Stikvaahen, lagvdpn

,il’0l'

ge Sk. S. 160 kunne benaivnes ved Fiske,

synte5 bensild,

Saarsild vel at vasre en passende Benfovnelse paa et Spyd,livorfor jeg ogsaa var tilbojelig til med Graeter her at s0ge

dette Vaaben,forneinmelig ogsaa paa deu Grund, han anf0-

rer, at Digteren alt i denne Strophe har talt ora Pile ogSvaerd, og at man altsaa her kunde veeute et tredie SlagsVaaben, om ikke Ordet klufu ,

der ej passende kan brugesom Spyd eller Landser, men derimod om Svaerd, var til

Hinder. Hvad Johnstone auf0rer , at der i nogle Ifaand-skrifter staaer bensilla

, er ikke Tilfaddet, og den Laesemaa-

de var desuden urigtig, eftersom det, da klufu er Fleertal,

ogsaa maatte wxre Fleertal og hedde bensillur , hvilken Lae-

semaade ogsaa staaer i Randen paa Nr. 7« DerYed fik manaltsaa ogsaa Saarpade eller Landser ud af det.

Membranen har her en heel anden Laesemaade, hvorSsetningen er bleven passivisk og skildir Subject ;

bens-hildr

maa altsaa vasre Dativ ; hildr beh0ver man ikke at antage for

en Skrivefejl for hildi,men maa hellere holde det for en

103

obsolet Form, der ikke er uden Exempel; saaledes traffer

man ceifr, en Edderfugl, ogsaa i Dativ ce'frr ; bens-hildr anaa

upaatvivlelig udleegges 0xen ; thi det hedder i Sk. S. 160

:

tten eyxar kalla menu trollkvenna heitum,

oc kcnna vifr blofefra benjar efra skog efra vift a: men 0xer kalder man medTroldkvinders IVavne, os' omnarvner dein med Blod eller

Saar eller Skov eller Tras. Hilde fiudes vel ikke naevut

blandt trollkvenna lieiti i Sk. S. 210? men kau dog, if0lge

Beretningerne om heude, i det mindste til Brug for en Om-liarvuelse, ansees lige med dem. Ved deime Fortolkniug af

ffyrirj bens-hildr faaer man ogsaa et nyt Slags Vaaben, dergiver Beskrivelsen mere Afvexling.

v.

Hivggu ver med hiorfe.

liygg 1)engan2) £a frydo.3)

adr enu4) a heflifS) helium,

herrudr 6) i Ityr felli.7)

klyfr8) ei cigilf9) aundrom.#

annar jarll emilO) fraegri. H)

lyndar!2) voll til legif.13)

alangfldpum sidan. 14)

sax bar siklingr 15) vida.

£nart fram i ftyr liiarta.

1) hygg ek, alle de 0vrige. 2) ongvan, Th,B, If, TV

;

eng-

inn, J. 3) eller fryde, M, 6, 7, R, 3, If ; fridi,K

;

Hype,

Th, B, JV

,

2, J. 4) fattes i Th,B, K, JV. 5) heiils

K, J; Hemlis, 2, Th, B, K, V, JV. 6) Heraudur, Th, IV;Herraudur, 6 og de pvrige. 7) folle, 2. 8) klift, 7. 9) egils,

K; acis ,Th; a5gis , 2, B, Km, U, JV T. 10 )

jarlinii, 6 og

jlere . H) fcegre, JV. 12) lundar, J

;

liudar, If;luuda, Km,

B, JV

;

13) lsegis, 6 og de 0vr. 14) sudau, B; 45) sicl-

uugur, Th, JV.

V. 2. Fry if i eller bedre fri&i udledes af at fria ;

at fria hugar bemaurker at bebrejde en anden Fejghed; det

bliver altsaa: ,<Troer jeg, at Ingen da bebrejdede hinaiiden

Fejghed,

eller : da vare alle ved raskt Mod. Men skjont

dette giver en antagelig Mening, synes dog fiftSi at burde

foretraekkes.

V. 3 . Hemlir fiudes hlandt Scckonunga heiti i Skalda,

S. 208. Altsaa bemasrker Hemlirs Heste Skibe (jfr. Sk. S.

166). Hverken Hejlir eller Hefill fiudes blaudt bine S0kou-

geuavne. Jeg vil hellere ,formedelst den lette Overgaug af

104

jl til ml, holde Hejlir for den asldre Form af llemlir

,

hvoi'v

ved altsaa Fortolkniugen Oliver den samme,

end at nnsee

det ved en Metathesis literarum fremkommet af hefill, hvihket Ord dog ogsaa i denne Forbindelse meget vel lader sig

forklare, thi he/ill, udledt af at hefja bemsrker,som Glos-

sariet til IS j ala vil trochlea o: en Tridse eller efter BjornHaldorsons Lexicon et Tov til at ophidse Sejlene med, oget Skib kail ogsaa omnaevnes ved hest skiprei&a o: Skibs-

redskabers Hest (Sk. 166).4« Herru '&r bor hedde Herrau&r

,

og menes hersandsynlig Kagnars Svigerfader.

V* 5. sEgir, Havguden. Eigil maa sandsynlig vaere

en S0konge, skjont han ikke nasvnes blandt de i Skaldaopregnede,

ondrum Hat. pi. af anfrur eller andra (af at andra

,

vandre, italiensk andare) i Fleertal ondrur,

xylosolece. Skier,

en traeffende Metaphor i Omskrivuing med JEgir eller Eigil

paa Ski be. Med denne Metaphor, der vel ineget har sin

Grund i ICj0lens Lighed med en Skie, kan ja2vuf0res KjalsSaga (latine reddita, S. 224^, hvor Ekkils vallar andur9

S0kongens Slettes Skie, fortolkes om et Skib,! ligeledes Guuu-laug Onus tungas Saga

,hvor Skibe benarvnes Eynefs ondrur

o: S0kongens Skier, jfr. ogsaa Hk. II. S. 263* I 'Randenpaa U fortolkes ogsaa ondrur ved ski& ,

der er et andet old-

nordisk Navn paa Skier, med selve hvilket Ord ogsaa Skibeofte omnEvnes, t. Ex. i Hk. I. S. 133, N. K. S. V, S. 293, 358*ten Kate har her, jeg veed ikke hvorfra

,den urigtige Lce-

semaade ei cevin lundrum, som oversaettes : ej i Evighed paa

S0fugle. Johnstone giver ondrum mindre rigtigt ved Heste,

der desuden allerede er brugt forud i denne Strophe til

Omskrivning paa Skibe. Graeter kaldev det "Wandrern des

Meers, men helder dog meest til ovenmaeldte Fortolkning.

V. 7. lyndar eller rettere lindar kan forklares soitt

Geuitiv af lind, f. en Kilde, og lindar roll, Kildens Marksom en Beuaevuelse paa S0en. Man kunde ogsaa taenke sig

lind

,

skjont det ikke nasvnes blandt Skipa helti i Skalda, S»

219, ligesom askr, som en Beuaevuelse paa et Skib, og Ski'bets Mark som en Omskrivning paa S0en, om Skibe ikkeforhen i denne Sammenhamg havde vaeret omtalte. Jeg fo -*

retraskker at vadge Laeseraaadeii lunda,Genit. sing, eller pi#

af lundi

,

en Art S0fugl (efter Johnstone alca arctica, efter

Bjorn Haldorson psittacus marinus,pica marina

,

S0pape-goje, men efter Faber i Prodromus der islandischen Orui-thologie S. 50. mormon fratercula). S0fugles Mark er ensnmk Omskrivning paa Havet ,

der baade har Hjemmel for

sig i Skalda S. 124, og trslfes ofte brugt af Skjaldene; t. Ex.i JN

T. K. S. Y. S. 316, hvor lunda poll ogsaa udlsegges

campus alcarum .

Icegi (af at liggja) o: Havn, Skibsred.V. g. Graeter foreslaaer, at sastte Punktum efter Icegi5*

og lade V. 8 h0re til det f0lgende Distichon, holdende £oU

at det umuelig kan h0re til den foregaaende Mening, formdet Udtryk: at sejle med S0kongens Skier o: Skibe Paa

105

hangskibe,

var upasseude. Dette Forslag tor jeg clog ikkebifalde; thi da Herraud faldt i Kampen , kan Ordet sifran

ikke bruges om ham, ligesom ogsaa det Udtryk,

at bareet fyrigt Hjicrte paa Langskibe vide frem i Kampen, sy-

lies lidet poetisk. Nasrvaereude tiversede Drottkvaefli lader

desuden nassten overalt det sidste Distichon vsere et Tillaeg

til de 8 Vers , i hvilke ogsaa Meningen adskilles efter detvende sasdvanlige Hemistichia. Ved at forklare Rgils

ondrur om Kj0lerue ,hvormed ogsaa Ordet klyfr stemmer,

bortfalder det Upasseude i Udtrykket, ved hvis Brug Dig-teren dog ogsaa kunde antages f0rst at tale metaphorisk ogsiden at forklare sig nojere.

V* 10* Snar t kau udledes af snar

,

hurtig, rask, meuforklares rettere ved en Syncope at staae for snarpt af snarpr

,

heftig, skarp, modig.

VI.


her 1)kastade ski olidvm.

J>a er lirse gagar2) rendi.

rsclli*3) at gvmiia*) briollum.

beit i fkarpa^) fkerrium.6)

fkseri 7)billdr 6

)at hialldri.

rodin var randar9) mane,

adr rafn konungr felli.

dreif or havlda liayfvm.

lieitr*0) a breynu 11)

sveiti.

Herr, J

,

liar, 2 . 2) hrasgagare, 2,R, Km, TV, J ; hrasgari,

V; hra»g ag ari, Th; rajgarar, K

.

3) reistr, 2 , Km, Th, U,W, J ; restur, 6, 7, R

,

3, K; Reistum, R, og i IV, sidste Ud-4) gunna Th, TV. 5) Skarfa, 2 ,

Th, R, K; Skarfua,!V. 6) skerium, 6 og Jlere

;

scirfum, Th. 7) skeri, 6 og jl.

*0 bildum, Th, og i JV, sidste Udgave . 9) randa, K, U.heitum, TV* 11) i M Iceses breynu, jnaaskee breymi ; bryn-

i°r,6, y, R

,

2, 3, R ,K, TV, Th, U.

V. 3. lircegagar: gagr bruges om en, som er uskik-, ustadig, uordentlig, som gaaer den urigtige Vej, efter

ibre om grassator, en R.0ver; saaledes bar man Taleniaader-lle

: hestrinn er gagr 0 : naar man ikke kan holde den paa.it rigtige Vej; pafr er gagurt, om Vers, naar man tillader

s*8 for mange Friheder; solgagr

,

om Tov i Hk., see OJaf-5G »ts Digtek. S. 159, kan forklares skrumpent og skjasvt af*lt Soleu havde skinnet derpaa. Af gagr kommer Verbet at

106

8agra, rave, hvoraf man i Analogi t. Ex. skrifari a£ skrifa

kan taenke sig dannet et Substantiv gagrari , der ob euph°~

niam ved eu Syncope var bleven til gagari,hvis Betydning

da bliver En, som farer vild, eller et vildt Dyr

;

og har manogsaa delte Substantiv tilbage i Sanmiensaetningen gagar?~Ijdfr ,

der bemasrker et vildt Metrum. Ben-vargr ,Saar-Ul-

ven, og hrce-ljomi, Aadsel-Straalen, ere Sva;rdbeiia“v«elser,

altsaa kan ogsaa Aadseldyret va;re en passeude Omskrivningpaa et Svasrd. Ordet lircegagari har, da det maatte vasre en

Dactylus, lidt en Apocope, og jeg har endnu for Allitera-

tionen maattet anvende eu Aphaeresis paa det. Yariautenlircegari kunde maaskee ved en Skrivefejl vaere fremkommetaf hrcegeri , Aadselulven.

Om dette Sted har den i det nordiske Skjaldesprog saa

kyndige Laerde, Adjunkt Egilson, meddeelt mig f0lgende sin

Betaenkning,som jeg f0rst erholdt, efterat jeg liavde udar-

bejdet min ovenmEeldte Fortolkning: hras- gagar ,verifr a#

skrifast og lesast rce-gagar, so aft kveftandi haldist. Rettara

mun vera gagar (e*ffa gagarr

)

eun gagari (Jvi gari og gar~ar alit eg or&skripi her), J>vi hjdlm-gagarr kallast vopn i

Njalu, bis. 276 ogiHkr. 01. Tr. S. bis. 47 belt sol-gagar seil-

ar,

hvar eg tek seilar-sol-gagar, sverfr, J)6 Jiaft leggist oiSr-

uvis ut i Jieirri latinsku utleggingu. Rcestr, sem Skinnbok-in les

,gasti veri Partic. pass. v. at rcesa , koma einlivorju

a ras, hasta (nuer rcesa brukaif uin aft gera skurif og hleypavatni frara , einsog i Hattalykli 7 er.) ; en at rcesa JjyiJi

kasta,

sest af Hakonar Sogu Gotta Cap. 5, v. 1 og Cap. 20>

hvar rcesir rogeisu , er sa sem skytr skotvopnum,og kaun^

ske rcesa d liendr einum i Jomsvikiuga-Sogu C. 4 ed, Kh. se

sama sem aft bera upp a eiun efra bera fram ; rcestr rcegag

~

arr,

er J>a skotift svertt. rendi er af Verbet: eh rennU

rendi,heji rent

,llyye, styrte , og ikke af Yerbet: eh rennij

rami , liefi runnitr,rende, l0be.

V. 4* reistr , oprejst, hasvet; rcestr forklarer jeg heist

med Egilson om tludskudt.”

V, 5. Sharpa-sherrjum . 'Worm forklarer Sharfus

ved et Slags Strandmaage (efter Faber, a. St. S. 53 Carbo

graculus), der gjerne opholder sig paa Ivlipper, og derved

har givet Klipper i Havet Navn af Skjcer. Sandvig oversawter Maageskjaer’ne. Bjbrner overssetter ligesom Worm: pet'

cussit Skarforum scopulos,men da maatte det jo hedde :

1

skarfa sker,og ikke skerjum . Skarpa-sker bemaerker lige

"

frem et skarpt Skjasr eller Klippe, og kan saaledes passe Paa

mange Steder, men her har man upaatvivlelig et Nome11

propr. for sig. Johnstone mener, det kunde vaere Sharp#'na?r Spaugarejde i Norge. Suhm (krit. Hist. III. 629)regne det til den gotlandske Krig, da naervjerende KaJjP

iKEvnes mellein den, hvor Herraud og den, hvor Ejsten fal dt*

I sin Historic af Danmark I. 556 derimod logger han ^et »

ligesom Arne Magnusen (Mscpt. Nr. 760 i 4 > S* 67) i ^^ot“

land. I Beskrivelsen over Ejsten Haraldsous Ledingstog Paa

England (Hk. HI, 358) nasvner et Kvad af Ejnar Skulason

Skarpa-sker (Skorpo-sker eller Skarfa- skcr) ,hvor K°nge*

107

holdt et Slag mod liogle Ryttere. Heimskriuglas Udgiverformener, at det er Scarboroughs Kastel, der er beliggende

paa eii Klippe, eftersom selve Englasnderne forklare Scar-borough ved: a bourg upon a steep rock

,

som svarer libje til

vor Etymologi af Skarpa-sker. Det er sandsynlig det sam-me Sharpa-sker

,

som najrvaerende Strophes Kampplads hen-sasttes til.

V. 6» Skeri-b ildr af ek sker , jeg skjaerer, og bildr

,

et Ladejasrn, Piil, Kastespyd (jfr. det engelske bill,en Skjae-

rekuiv). Johnstone oversastter det: bipennis,‘Worm: securis

,

Graeter : die spaltcnde Axt. Mig synes Landser at burdeforetraekkes. Den Wormske Lassemaade: bildum

,

som dogkun Andes i den sidste Udgave, er en Trykfeji ved Forvex-

ling af Runen Maftr for Runen Yr ligesom paa Acre

Steder.

Hjaldr (af at hjala

,

pluddre) fortolkes i Randen paaU ved shvaldr

,

o: Sladder. Det benuerker, if0lge dets Op-rindelse, concentus

,og metaphorisk Krigsraab eller Kamp-

guy, og derna?st selve Kampen.V. 7* randar mani

;

rond ,Skjolde-Randen , bruges

ved en Synecdoche, ligesom baugr, for Skjoldet selv. Lige-som Synecdoche sa2dvanlig meest bruges i Omskrivning, saa-

ledes og her, og randar mani,Skjolderaiulens Maane, eller

randa mani, Skjolderandenes Maane, bemasrker : runde Skjol-

de. Udtrykket randar mani fiudes ogsaa i Egils Saga S. 491,hvor Gunnar Paulson ligefrem udlajgger det ved Skjoldet.Den senere Udgiver foretraskker der at vaelge Lasseinaadeu

:

raufrar mani, og fortolke det: rau\Y , et Skib, dets Maane,

Skjoldet, men jeg indseer ikke denne Fortolknings Fortrin.

V• 10* Der er ingen Gruud til at antage breynu for enmed Flid udf0rt Metathesis literarum for brjneu

,men &na-

rere er det en Skrivefejl. sveiti ,Sved, en Metaphor for

Blod.

VII.

Hivggu yer med liiorfe.

hattl) greinudv 2)

hrottar.

adr3) enn4) ax vllar akri.

eylleinnS) konungr felli.

gengv 6)

gvlli fadar. 7)

grundar 8)

valf at bryndvm.s)

1) hett, Th, TV ;hitt, hos Stephanius in not, in Sax . S. 189 .

2) greujudo, 6, 7 , R, 2

, 3, Th, K, TV, J

;

greniadu, R. 3) aud-it r, 2 . 4) fattes i de &ur. 5) Eysteirn , 6

, og JL 6) geing-

Uni, Th, U, IV, J; feingum, B, 7) fader, 6, 7 ,

R, 2,3, K,

U, j ; faejnir, B, Th, TV. 8) grandur, RfTh, TV. 9) brond-

Uln, U

;

braundum, Th, B, TV.

108

rekyndillo) fmaugH) raudar.

*

2)

riltrl3) at liiallma moti.

sviral*) yin 15) or farum.

sueif!6) of hiarna klcifar. 17)

40) rakindil, 6, 7 , 5; raekindil, 6777

, og Jl.; hraskinjhll, Th,By

U, TV. 11) sucid, 6m, 77/1 ,

2,

T/z, if, if, /T, i; klauf, V-

12) raudar, 6, 7 ,

R , 2, 5, if, Z7; ranjia, T/z, if, /Z"; raiidir, /•

13) ritur, Szzz, Th, B,

/i/‘. 14) snira, /i^, iegge Udgaver•

15) virtual, if; vyrtur, T/z; virtr, Z7, eller virt, 6m, 77/1 ,5//z«

16) sveit, X. 17) kleifa, T/z, if, TP, og maaskee M.

V. 2* gr e inufru,

bedre grcnjofru. hrotti n&vnestilligemed /z/or f0rst blandt Sverfra - heiti i Skalda S. 214*

John Olafseu (a. St. S. 80) forklarer hrotti: uden som st0-

der,” og naevner det blandt Skjaldenes hjemmegjorte Ord,

if0lge deres Frihed til at naevne eu Ting forstaaelig efter

dens Vilkaar og Katur. Istedenfor Johlistones Udledniugaf Ordet af at hrokkva, Imp. hrdkkti , drive haardt frera

,fo-

retraikker jeg at udlede det af at hrinda (hratt,

hrotinn)-,

eller af det deraf koinmende ek hryt,jeg st0des hen. Aar-

sagen til at hrotti er bleven en af Skjaldene saa hyppigbrugt Svaerdbenasvnelse er, at Fafners Svaerd bar dette ^avn(Sk. S. 137)* Skjdnt Percy S. 89 erklaerer, at ban l0lger

Worm, bar hau dog her den urigtige Lassemaade: Bum gren*

iuda hrottarn.V. 3* Ora Ullar akur bemaerker Sjoborg , at det var

et kongeligt Landsted i Upland, naer Upsal, hvis Beliggen-bed, da der ikke er miudste Spor deraf tilbage, dog nu er

ubekjendt. Om Heltinden Tborberg i Ullarager taler La-gerbriug i Svea-Rikes Hist. I. S. 92, jfr. Gotbriks og lirolfs

S. Cap. 17, og Peringskjolds Monumenta Ullarakur ,Stockh.

1719 i Fob Saxo naevner laneus campus, som det Sted, hvorRagnar boldt et Slag mod Harald. Det er upaatvivlelig vort

Ullarakur ; jfr. Sulims krit. Hist. III. S. 625. (Hk. I. 99-100)*

V. 5. Bjorners Laesemaade feingum er naturligviis

foranlediget ved , at ban bos Worm bar laest Runen Fe

for den stungue Rune Kaun J7, og bans besynderlige Ud-

laegning af dette og det f0lgende Vers : ((accepimus auri mag-

jiam vim in monumentum ccosorum ensibus,1> beli0ver saaledes

ingen videve Unders0gelse.Naar Ordet fafrar bor h0re til det i geingu liggende

Subjekt peir, liiaa Laesemaaden fafrir foretraekkes. Ordet ud-ledes af at fcegja (hvoraf vort Svaerdfosger)

; fagfrr for fag-

a'&r

,

contracte fafrr, poleret, glimrende (jfr. Thorlacii Ant*bor. Sp. VI. S. 29)-

V. 6* Her construerer jeg at bryndum grundar-vals; bryndr (af bruni

,Brand) bemaerker egentlig det sai»'

me som brundr,Brunst (at brynda hedder admittere pccora)y

og kan dernaest ved en Metaphor forklares Graadighed.

109

Valr , en Falk; grund L Mark, Slette; Slette-Falken kauvaere en Omnaivnelse paa Omen (jfr. Sk. S. 181 )

;

til Slette-

Falkens Graadighed bliver da at forklare : til det Sted, hvorOrnen yttrer sin Graadighed, eller til Omens rygende Maal-tid, o: Yalpladsen. Johnstone faaer samine Mening ud afdet ad en anden Yej; han antager nemlig, at valr her be-masrker ccedes

,en Yal, og bryndr czstus

,og fortolker det:

ad planitiem fatalem ccede cestuantem . Skjdnt jeg fore-

traekker den ovenmajldte Fortolkning, vil jeg dog her frem-srette en anden, som foruden mere bar det for sig, at Mem-branens Lassemaade gengu beholdes

:grund

,Jorden, kan va?re

en Ivviudebenasvnelse (jfr. Edda I. S. 534, 222), grundar,en

obsolet Nomin. pi. for grundir,ligesoni der ofte bndes t. Ex.

runar for runir ; fcifrar er da samine Casus, og gengu er 3Person pi. Grundar vals kan vsere en Oinskrivning paa Val-kyrier, eller som de ogsaa kaldes Yalm0erne (Sk. S. 159);de tvende Yers blive da at udkegge: smykkede med Guldginge Valkyrierne til Kampens Hede.

V. 7. hr cehindilly ved hvilket Ord Membranen for

Alliterationens Skyld har anvendt Apliasresis ,er sainmen-

sat af hrce og kindill (af at kinda , ligesom candela af can-dere) en Fakkel. Ligfaklen kaldes rimeligviis Spydet, for-medelst dets Lighed med en Fakkel.

sneifr bemaerker skar, klauf , kl0vede, men smaug (afat smjiiga

,ek smig) som bur beholdes: kr0b eller trasngte

igjennem.V. 8. rittr for rcittr, udledt af reita, irritare , kan

bemsErke opliidset, men det synes upassende her. Maaskee(jfr. ritingr

,

en Daggert) kan det og bemasrke hvas, skjae-

rende , som passede bedre, dog ikke uden at Lajsemaadenlandar eller randir valgdes; men naar Membrauens raufrarbeholdes, maa upaatvivlelig Lrcsemaaden rittr forkastes, ogWorms Lassemaade ritur

, hvorved der tillige bliver Halvas-sonance, antages

;dog ikke med den Udlasguing, Worm gi-

ver, naar han oversastter: randa ritur clypeorum picturas,

hvilket ten Kate kalder der rondassen beschilderungen, og

Sandvig Skjoldes Masrker; thi rit , udledt af at rita, male,

skrive, er Neutrum, og maatte altsaa i Fleertallets Accusa-tiv ogsaa hedde rit ,

men ikke ritur . Jeg holder ritur forAcc. pi. af rit , et lidet Skjold, som er Foerain., saa at Ad-jectivet raufrar altsaa passer til det, og bliver at foretraskkefor Worms randa

,da Randenes Skjold er et upassende Ud-

tryk.

V. 9- sviriycervix. Vin bdr beholdes, da det staaer

i M; men virt lader sig og godt h0re ; det bemserker nem-lig ikke, som Graeter xnener, og hvorfor han forkaster det,

Druemost, men derimod Urt (Engelsk TFort), o: cerevicia

nondum jermentata , 01, der ei endnu har gjsret. Ku lied-der det virt og ikke virtur , men at det og har hedt saale-des, skjbunes af de Fasr0iske Qvaeder S. 231 ,

men ob eupho-riant maa man alligevel foretraskke virt

, 0g forklare virtur

virt ur,og bortkaste det audet ur%

noV. 10. sveif bur ikke blot lor Assonancens SkyM

foretraekkes sveit.

Kleif ,eller som det egentligen, da det kommer af at

kljufa, burde skrlves kleyf f. hemserker en Bjergkl0ft. Hj®r-

nen staaer her ved eu Synecdoche for Hovedet, veil hvis

Kl0fter menes Skuldrene formedelst den af Hovedet og Skul-

drene dannede Yinkels Lighed med en Bjergkl0ft. Laese-

maaden kleifa og Bjorners Udlaigniug klufna skallar maaforkastes, da der ikke gives noget Adjectiv kleifr, kl0vet.

I sin Beskrivelse over Karapen in Campo laneo 1‘ortaeller

Saxo (ed. Steph • S. 170)? at Sivard, ((dum hosti vim adversocorpore ingerit, humi collapsus prono vulnus excepit ” og laeg-

ger til , at denne Omstamdiglied naer havde bragt hele Has-

reu til at tage Flugten. Tor man uu med Grundtvig (For-danskning S. 249) forstaae dette prono saaledes , at Sivardsaaredes i Nakkeu, saa er det meget rimeligt, at KvadetsForfatter ved Udtrykket:

<tYiin af Kakkens Yuuder strora-

mede paa Skuldrene, ” sigter til denne maerkelige Omstaen-dighed, der noer havde givet Slaget en auden Vending,

VIII.


liafa f) gatu fa hrafnar. 2)

fyrer einderif3) eyio.4)

serna brad at flita.

fengvm falu befium.

fiillannS) yerd at sinni.

illt var cinfO) at gseta.')

med 8) ypp runa folar.

ftrengli haumlur 9) sa ek ftiga. 10)

Back malmrll) a lkorl2) liialmi. *3)

1) haft, 27/, B, 27, TV

;

hast, 3m. 2) rafnar,

27/, V, TV,

3) [linjjyris, 22, "NY; Indyris, J; Inndiris, 27*,- Yndyris,

1/ ;

Einderis,

J. 4) eller snarere eyiom, da en Si>ag Streg sy~nes at vise sig over o-ct

,hvilken

,da der paa Bladets anden

Side paa dette Sted ikke findes nogen Skrift , hvorfra den

kunde skinne igjennem, vel maa vcere et halvudslcettet Til"

Mcerke ,M , 27/, B, TV, J. 5) fullum, TV; fullan, J-

6) ens , 2, Km ;enis, 6, 7. 7) eller geta, M

;

2, 27/ , B ,Km*

TV

.

8) i , 2 , 5 ,B

,Km , Z7, TV, 9) egentlig staaer i Jd :

hanliir, som vel burde lapses haumlumr, eller om man ik^tager Hensyn paa Stregerne

:

liaulur; haulur, B; havmh11’*

27/, TV; homlur, TJ\ haumium, B; raulur, C, 5, K; ra^lr >

7; vaulor, J; fiaudur, 2, Km , 10) stinga, 6m, 2, 27/, ^ 71lt

U, TV. H) almur, 2, B, U, TV, Km, J; alur, 27/. I2)ai

ser, 2, Th,

B, Km, U, TV, J. 13) Det sidste i kan ncepf

*

Ill

skimtes, da Pergamentet her slaaer en Fold

, M; malmi 2,

2ft, ii, ICm, U, IF, /.

T7". 3. Johnstone rnener , at Einderis-0 kan v®re In-

der0 i Trondhjemsbugten, Suhm er aldeles uenig med sig

selv om denne eller disse 0ers Beliggenhed. I sin kritiske

Historie III. S. 629 regner han dette Slag med til den got-landske Krig, fordi det opregnes niellem det, hvori Herr0dog det, hvori Eystejn faldt, men i Memhranen f0lge Stro-

pherne 7 og 8 i anden Orden, saa at denne Grund bortfal-

der. I sin Historie af Danmark I. 556 siger hau udtrykke-lig

, at det er Tyre0 ved Skotland. Den anden La?semaadeInpyris ejum har inegen Lighed med Ossians Inisto-

re, der efter Macphersen er 0rken0erne. Inistore bemankeri det Galiske Hvalfiske-0erne, og da 0rken0erne bem$rkeri det Islandske Sadhunde - 0erne

,have altsaa disse 0ers

Navne i de tvende Sprog omtreut eens Betydning; og me-get mueligt er det, at de Danske ligesaa vel kunde havebenasvnet disse 0er med deres galiske som med deres nor-ske Navn.

V. 5* Fdla nasvnes hlandt Troldkvinderne i SkaldaS. 210« Ordet Fal bruges endnu if0lge Johnstone hos Wal-lenserne om mam y drwg : mater dcemonis , som troes at

ride paa eu Hest igjennem Luften. I et Kvad af Orm Svin-felling i Sturhinga Saga II. S. Ill naevnes Ulven FdluhlahJcr 0: Troldkvinden Fales sortebrune Hest, ligesom detogsaa ere Ulvene, her meues

,paa hvilke Troldkvinden Fala

Iroedes at ride gjeunem Luften.

V. 7. at geta, der med Genitiy bemeerker at omtale,

tacnke paa , synes ikke at give tilfredsstillende Mening, isacr

da der staaer var og ikke er. Johnstone, som har Lreseraaa-den at gceta

,oversretter difficile erat cuivis se defendere.

Det hedder ligefrem efter Ordene: Det var ondt at tage sigi Agt for een Ting, som vel kan forklares: Man havdemange Ting at tage sig i Agt for, eller maaskee ogsaa, detvar ondt at vogte paa Een, da nemlig Solstraalerne ved So-lens Opgang blamdede de Stridendes Ojne , thi jeg foretrask-ker dog at lade Vers 8? som saedyanlig, li0re til det Fore-gaaende

,skjont det unsegtelig er et meget skjont Billede,

Graeter har antydet , ved at lade dette Vers h0re til efter-f0lgende Distichon, saa Meningen blev : I det Solen steg oppaa Himmelen, saae jeg Pile stige fra Buestrengen.

V. 9« Det er heel vanskeligt her at gjdre Valgethlandt de forskjellige Lassemaader ; havlur maa vasre Plur.®f et Ord hala , der udledt af liali

,en Hale, kunde benjaer-

ke den med Hale forsynede, livilket kunde passe sig paaPilen ; men paa Grund af Usikkerheden om et saadant OrdsTilvasrelse maa Laesemaaden forkastes. Jeg indseer ikke,hvorledes Ordet hamla i nogen af dets forskjellige Beuner-helser, der alle udledes af at hamla

, cohibere,kan vasre au-

p*Qdelig her, og kan ikke bifalde 'Worms Forklaring, atfilen skulde vacre kaldet saa, qvia ex nervo arcus attract

o

112

et relaxato propellitur. Yilde man lade rat>lur> f, vaire Plui'*

af ravl,u, saa fik man her Benaevnelsen:

<{Strengbrumlere

for Pile ; men raplur er upaatvivlelig en Skrivefejl for vavl-

ur , og vil jeg med det Antageude, ligesom Johnstone, gisue

denne Lajsemaade, der ikke findes i nogen af Haandskrif-terne , saameget mere bevceget dertil,

tda det samme Udtrjk

findes audensteds, nemlig i ASfidrapu Orvarodds (Rasks Syn-ishorn, S. 129)* At antage med Johnstone og Graeter, at

polur oh euphoniam staaer for spolur , anseer j eg for dristigt,

men tilstaaer, at det er en meget skjdn Figur at sammenlignePilene med Svaler. Heller ikke synes Euphonien enten hereller i Stedet af 0rvarodds Drape at fordre nogen Aphaere'sis, thi Rimhogstaverne St kunne meget vel taale det bl0-dere sp i Bistavelserne. Vala bemaerker KnEeknokkelen paaFaarene. Denne Knokkel hrugtes i aeldre Tider meget til

at spaae til Vejret med, og det saaledes, at man lagde denpaa IJovedet med de Ord : Seg'fru mer

,spakona min! ek

spyr pik,og lod den dernaest falde. Yendte mi den con-

cave Side opad , var det et godt Tegn, og man sagde: uppgopp a. polu minni

,pa ver'frr gott iiti a morgun . Af dettc

Vala har sandsynlig en Spaakvinde faaet JVavnet Vala.

Ordet Vala i den f0rst anf0rte Bemaerkelse synes ikke vel

anvendelig om Pile,men ligesaavel som disse stundum kal-

des ahndrosir o: puellce arcus

,

kunne de vel ogsaa narvnes

Strengens Tryllepiger.stiga

,er et skjounere Udtryk, og maa derfor, da M og-

saa har det, beholdes, skjont den Halvassouauce, som stingo.

dauner, derved gaaer tabt.

V. 10- stakk maa forklares ligefrem, uagtet det, anta-get, ved en Antithesis at staae for stokk

,

fik en mere poe-tisk Bemaarkelse : sprang.

malrjir staaer ved en Synecdoche for jhrn, og dette igjen

ved en Metonymi for or,

a skdr hjalmi,paa den forreste Rand eller Skyggen paa

Hjaelmen.

IX.

Hiuggu ver med Idorfe.

hadvm 1)rendr2) i dreyra.3)

pa er bein llara4) brendvm.5)

fyrer borgbvndarG) holmi.

hreggfky slitv hringa. 7)

1) hofdum, 2, Th, 15, 5m, Km

,TV, 2) ronfmr, B. 3) blo<b>

2, 5m, Th, B,Am, U, TV, 4) heustara, K; heii^vara, i,

Km , Uy J

;

hen £ver a, Thy TV; men i sidste Udgat

hen^vera. 5) bendum, 6, 7, A, 2, 5, K, J; brasddum, ’

Thy Uy TV, 6) Borgundar, de 0prige, T) Reggsky sU 1

rander, Th, B, U, TV; (reggski, 5m).

1

113

hratt 8) almr af ser malmi.

vvlnir9) fell at vigi.

varat einnio) konuiigr meiri.

val rak vtH) of*2) strander.

yargr fagnade tafne.

8) Halt, Th, B, Z7, JV. 9) Volnir, JV ; Folner, 6 ttz, 2;Eolner, 7m, Km; Follner, B; Follir, Th. 10) ad, 2%, J3,

77^. 11) vitt, 2,

T/i, B,

J5T, Z7, 77^. 12) af, um, 2 '/?, B .

F". 2* b ein- st ar a brendum; Yar Stara et Nom.pr., da blev det : Vi bramdte Stares Been. Stara eller rettere

starra kunde vaere Gen. pi. af starri eller storr,accipenser

,

Stor-Fisken; men <tStorenes Been” giver nacppe nogetResul-tat; bedre var det at lade stara vasre Acc. sing., og antagebein

,som da ikke vilde passe, for en Skrivefejl for ben

,som

kan let forklares ved, at en aeldre Codex muelig kanliave lasst

been . Da Stikvaaben if0lge Sk. S. 160 kunne benaevnes medFiskenavne

,saa blev Saar-Storen en passende Benarvnelse

paa et Spyd ;men bendum

,som under alle Omstamdigheder

lnaa foretraikkes brendum,passede da ikke, og "Worms Laj-

semaade breeddum af at breefra, smore, salve, syues ikke at

burde optages fremfor det til Kampens poetiske Afinaling

mere passende bendum .

Den anden Laesemaade benpvara maa udledes af pvarit

(af at pvara, ivaere) der egentlig bemaerker en Stikke til at

r0re om i noget med; og benpvari bliver altsaa Vundetvasre-ren, Saarstikken eller den

,som roder i Saarene , der kan

Vaere en Benzevnelse paa Svaerdet, ligesaavel som vind~pvarit

der findes blandt Sverfta heiti i Sk. S. 214; og vil jeg hel-lere forklare benpvari om Svaerdet, da bendum

, krurame, og-saa kan bemaerke svinge, end med Johnstone, Sandvig ogGraeter at forklare Saarboret, der ’Wundenbohrer

, omBuen paa Grund af Ordet bendum; men jeg tilstaaer, atdet har meget for sig, ligesom ogsaa en Afskriver i Randenpaa U har gjort, at udlaegge benpvara ved et Spyd, da pvaribruges om en Stang i Helgakvifta Haddinga skata, Strophe 18.Herom Egilsou : Her ertim tvennt aft velja: 1 ,

pa er benstarabreeddum 0 : |>a ver gafura varginum braft ;

bree'&a er algengtog benstarier hrafnetia dm; stari keinr fyrir i hrasfuglskenn-ingu i Haralds S. Harftrafta, Kap. 43, og S. af Sigurfti, IngaokEysteini, Kap. 5? 5> hvar Jjaft utleggst hoffringi, sem eg heldbaefti ovist og enga nauftsyn a. 2 ,

pa er benpvara bendum0 : J>a Ver brugftum sverfti (borftumst). pvari,

m, kemr fyrir i

Helgakviftu HatingjaSk.18. er;nu er briikaft pvara

, f. stautr,

(rudicula) ; bendavopn s. s. svegja, er annars opt brukast, fyriraft bregfta

,sveifla vopni. Hvort af Jmssu tvenuu se sa

^pprunalegi lestrarmati, J)ori eg ei aft segja, J>vi mer finn-®st baftir jafngoftir ; og vikja hartnair baftir jafumikift fra

^hinubokinni; aft skilia orft Skinnbokarinnar beinlinis, finust

ltter ogjorligt.” Romund Gridssons Svasrd bed brynpvari,

8

114

V. 4» Borgundarhdlmi d. e. Bornholm.V, 5. hr e g g sky ,

Pladsregusky, bruges ved en Me-taphor for en Maengde af Pile.

bring a, ved en Synecdoche for Ringebrynjer ,pas-

ser bedre med Ordet slitu end /YYorms Lzesemaade randiry

Skjolde.

V• 7, Vulnir eller Folnir, maaskee en Konge paa Born-

holm.

X.

Hiuggu uer med liiorfe.

hillclrl) var synt 2) i yexfti.3)

adr freyr konungr felle.

il) fltemingla 5) \ elide. 6)

nade blai‘7) at bita.

bio . .8) fmelltr i gylltan.9)

liaugpa kylflO) at hialdri.

harctr baen grefillH) fordvm. *2)

Mer 13) gret morgin lkarru.14)

morg pa erl5) tafa fukzt*6) yorgum.

1) hylldr, Z7. 2) siut, Th. 3) vehste, Th, TV; vekste,

B; vegsti, G? 7, R, 2,3; vexti, Kt 27, J. 4) a, -B, Jfr.

5) Flemingia, B, W; flamyngia, 27. 6) lande, Th, i?, Tfr

.

7) blzer, 2ft, i?, TT'. 8) blode, 7ft, B, 77^; blod-, de tfvrige*

9) gilltum, 27. 10) kufl, alle de $vrige, 11) bengretill,

27; bengrefill, de tfvrige. 12) faerdum, Th, 13) maer, 6

og jlere, 14) skaeru, Th, 2?, .XT, TT''; skaeu, 2 , JT/ra ; sksera, /•

15) jFbr ])a er, 2ft, 2?, 7/^, eim. 16) gafst, Th, B, JV%

V, 2« Hildr ved en Mytonymi (Virkningen ved .Aar-

sagen) for Kampen. De aeldre Fortolkere have udlagt synt

(af at syna, monstrare) ved seet; saaledes kalder John-stone det: bellona erat conspecta in incremento .

Dervedfandt jeg den Betaenkelighed

,at, da Hildr er Foeinininum,

burde der staae synd; jeg taeukte derfor ,at synt kunde

staae for synjat, som kunde lede til min foranf0rteUdla2gni«£

af dette Sted. Imidlertid da man kan antage Hildr for en

obsolet Dativ for Hildi, og synt, staaende abuerbialiter,con-

strueres med Dativ, t. Ex. mer er synt um J)afr 0:

jeg ef

sikker i det, overssetter jeg det nu hellere : Kampen var 1

V. 4. Fleming) alandi: 0: Flandern;

jfr.Snhms

Hist, af Danmark I, 556, hvor anmzerkes, at Beiicevnelsen hi6 '

mingi om Flanderns Indbyggere ogsaa forekonuuer hos en udcn

115

laudsk Skribent, uemlig Thorne hos Twisden, col. 919; jfr.

ogsaa Hk. I, S. 221.V. 5. nafri at hit a o: det samme som heit, ligesom

nafri vega o: vo jfr. Hk. Ill, 234 na&i herr at hrjdfra', Sk.S. 245 spjot nafru bid hita.

V. 6‘ hid & smeltr, eller som jeg for Metrets Skyldforetra^kker hid'd'i smeltr

,

forklares i Randen paa U vedlaugafrr

,

Johnstones sangvine udus . smeltr bemajrker egent-

ligen indbramdt, og antyder altsaa det ved Solheden ind-torrede. Rust bevirkende Blod, hvorfor jeg hellere haroversat det ved infectus

.

V. 7* Bo gna-kylf; jeg kjeuder iutet Ord kylfr,og vaelger derfor Laesemaaden kujl

,

som ogsaa kylf

,

deruden Tvivl er eu Skrivefejl, leder til. kujl, Kaabehaetten, bru-ges ved eu Synecdoche for Kaabeu selv, og forbuudetmed Hildes Fader Hogues Navn (see Sk. S. 161, 163) be-lnaerker det Brynjeu.

V* 8. h engr ef ill o: Saargravstikke:

grefill d. s. 8.

grafall

,

af at grafa

,

bemaerker eu Gravstikke,Mejsel. Til

-bengrcjill henf0res de treude Epitheta hlar , bldfri smeltr ogliarfrr.

V. 9* mor gin skcsr u oversastter Worm matutinam la-

nienam

,

ham f0)ger ten Kate : de morgensche manslagting ogHere. Johnstone gisner skcera

,

og overssetter aurora serend

,

om skjtcren Morgen. Da jeg ikke veed at forklare skarru(undtagen maaskee skarra

,

udledt af skarr, et Svaird, kundebemaerke Kamp), saa beholder jeg Worms Lassemaade skceru,

og overScEtter det Morgen-Kampeu,

thi skcerur

,

f. pi.,be-

mserker Tvist, og at det ogsaa er brugt i Eeutallet sees

af Sturlunga Saga I, S. 225 >hvor skccru-old maa udlasgges

Kamp - Tid.

XI.


hundrodvm fral) ek liggia.

a eynefif2) aundrum.

far ei*3) engla4) nef heiter.

sigldv 5) ver til snerrii. 6

)

sex 7)

daegrS) adr lid felli.

attum 9) odda melTu.

' vid 10) vpp runa solar.

1) sa, Tht 23, U, 7V. 2) Einefis, 6, 7 ; eyrefis, V ; Eireis,

3/tz, Thy 23,TV. 3) fattes i Th, B. U,

IV. 4) Eingla, 7 ,

UdSngla, Th, TV• 5; seilfum, B. 6) snau'u, 2

,Th, 23, Km,

W. 7) sehs, B, TV. 8) dasg, 6,R, 2 ;

degur, £. 9) Atto,

40) fyrer, 3m, Th, 23.

8*

'•i

116

vard fyrer uorum sverdum.

valpiofr H) i llyr hniga.12)

11) Veljiiofur, 2, 12) falla, J,

Tr. 2* hundrofrum sc. saman 0 : i hundredviis*

V. 3. Johnstone forklarer dette Vers : insularuni pro-

montoriorum eqvis,hvorved Skibe bemcvntes, fordi Vikin-

gerne plejede at ligge foran 0klinterne, for desto lettere

at oversee Havet. I Strophe 5 forekom Udtrykket: Eigils

avndrum,med Egils Skier o: med Skibe. Da Skalda S-

166 l*rer, at Skibe kunue omnaivnes ved skip scvkonunga,

og Eynefr S. 208 nasvnes blandt S0kongerne, saa bemasr-

ke hans Skier altsaa Skibet Denne sjaelden forekommeiuleBenaevnelse paa Skibe findes i Eentallet „a Eynefls avndri”

i et Kvad af Brage Skjald, der opbevares i Skalda, S. 101-

V. 4. Suhm holder for (Hist, af Danmark 1 , 556)

,

at

Englanccs uden Tvivl er et Forbjerg i Keut.

y, 5. snerr a eller sncera o : Kampen.V* 6« Vi sejlede til Kampen i sex Dage, for Haeren

faldt 0 : Vi holdt Slag i sex Dage.^.7. odd a messu

,Oddenes eller Pilenes Messe, en

Benasvnelse paa Kampen , der har sin Oprindelse allerede

fra hine Tider, da Kristendommen endnu ikke var iudf0rt

her i Norden , men Nordboerne dog kjendte den ved deres

idelige Samfaerdsel med Britter, Skotter, Irlaender, Belger ogandre allerede i det ottende Aarhundrede kristnede Folke-

faerd- Efter Skjaldenes Brug kuude Kampen omnasvnes vedVaabnenes Guy eller Sang (saungr vopna)

, (jfr.J Sk. S. 159)*

Det er liojst rimeligt, hvad ogsaa alle aeldre Fortolkere i

Anledning af na^rvaerende Sted have antaget, at her Mor-genkampen er bleven saaledes benacvnet med et foragteligt

Heublik paa de Kristnes Froiuesse, (jfr. isaer Rymbegla i de

bagtil fojede Corollarier S. 61; Graeter, S. 53; Percy, S. 32)*

Sideu kan Udtrykket vaere bleven brugt mere almindelig;

dog har jeg kun truffet det tvende Steder med lignende Be-imerkelse. I et Kvad af Thord Hrede, der levede i Slut-

ningen af det tiende Aarhundrede, hvilket findes i hans

Saga 9de Cap. (i Bjorn Marcussons Sagasamling i KvartS. 70) traeffes saaledes

{ii vopna messu” for ui orrostu”, Kva-

det lyder saaledes:Eigi skal fyrir itum flya!Unda-lags a hessum fundi,

Gegnir skulu batt fyrtfar fregna,

Flaflar bals a {jessum halsi

;

Heldr ostia ek hjalrni faldinn,

Hrotta saung at fremja laungum,Eyki kjols J)6 at mer saeki

Itar sex i vopna messu.

0 : Ej skal man for Ka2mper flygte ] I dette Vunde-LaXeils

(a : Landsens) M0de skulle S0gangens Baals (0: Guldets} raske

Kosmper det sporge paa dctme Fjacldvej. Heller agter je»

117

hjadinbedaikket tenge at udf0re Svajrdesang ; uagtet sex Ege-kols Folk (o: Krigere) angribe mig i Vaaben-Messen.

I Heimskringla T. II S. 397 (Saga Olafs hins Helga,Cap. 263) fortaelles, at Tryggve Olafsou i det Slag’, hvorihail faldt, i Haau til sine Fjender, der havde udspredt, at

bau var en Praestesdn, udbr0d : usvd kendi minn fafrir mtr

at messaV. 10. Det kunde vel tjene til Eestyrkelse af den Me-

ning, at naervcerende Karap holdtes ved Bretland, at man og-saa andensteds traeffer en engelsk Jarl af dette Navn nemligi Harald Haardraades Saga Hk. Ill 154.

hniga ,som et aeldre Udtryk, beholder jeg, da falla

synes mindre passende,

eftersom felli forekommer saa nsrforan, og naar Johnstone troer ved at same falla for hniga ,

at skaffe VersetHeelassonauce, saa fejler ban meget; tlii saa-

dant et Rim som al,

all taalte intet oldnordisk 0re.

XII.


lirunde davgg 1)

af sverdvm.

bryn i barda firde.

bleikan na fyr2) bavka.

vmdi 3)almr*) pa er 5

)oddar.

all brat 6) llitu7) fkyrtur.

at 8) flidr9) loga fennu.

fvclniflO) hanpeD) pefdar.12)

rende ormris) til uiida.

eitr bvalT drifinnll) sueita.

1) I)0£g 5 IV. 2) fyrer , 6 og de Qvrige; dog: flur, U.3) undi, V. 4) almu, 6, 7, R. 5) pa’r, 6, R ; par, 7, 2, 3,

ThyB

,K, U, TV; par er, J. 6) alistritt, Th

,B

,U, TV

;

inaaskee allhart, eller allsart, 6/n, 7/71, TJm. 7) bitu, Th, B,V, TV, J; skutu, 6. 8) a, U ; apr, 7 ; 1, /. 9) slidum, TV

,

sidste Udgave. 10) svolnis, Th, 2, W, Km, J

;

svalnis, U;ad Svolnis, B. 11) Bette Ord sees tydelig at vcere efterma-let

, da Afshriveren ikke har kunnet Icese Ordet i den celdre

Codex ; det tredie og fjerde Bogstav ere iscer skrevne med enmeget usikker Haand ; M; hanpe, R; hanye, 6, 7, 3, Um,K; hauye 1 hamri, Km; hatti, Th, B, U, TV, J. 12) pafdar,de 0vrige

.

13) almur, 6m, 2, 5m, Th, B, Km, TV. 14) prif-

hun, Th, B, TV; i M synes fra ffirst af at have staaet drip-

som senere er rettet til drifinn.

V. 2. Mallet oversamer her : Une rosce de sang degout-

*°it de nos epees, hvilket Schiramelmaun,som allenc f0lger

118

ham, forvexlende Ordene rosie,Dug, og rose, en Rose, gl“

ver ved: Eine Rose von Blut tropfelte von unsern Degen-i

hvilket uoksom viser haiis Overssettelses Ya3rd.

V. 3» Johnstone logger Bardefjord ved Byen Perth ,

der i gamle Tider kaldtes Bertha,

qvod oppidum situm est

ad cestuarium Tai , atque circa tempora Lodbrochi vastatumerat a Danariis

,qui per Dunkelden usque ad jolclum i, e.

montes (Atholiam nunc) penetravere . I Noregs konunga Sog-ur, T. Y. S. 44, i Saga Hakonar komings Hakonar sonarCap. 36, najvnes eu Bardefjord i Hallaud, hvor Birkebener-ne bemregtigede sig Slittungernes Skibe; og for deime an-tager ogsaa Suhm (Hist, af Damn, I. 556) uasrvoerende Stro-phes Bardefjord.

V- 4* bleikan nd; da disse Ord ere Accusativ ,kau

man ikke, uden at lade Digteren have glemt Constructionen,

henf0re deni til hrundi; at autage det som Objekt for hjogguver med' hjorvi

,synes ikke passende, da hint f0rste Yers

plejer at staae uafhamgig af det 0vrige; jeg vil derfor hel-

lere forklare det som (Jbjekt for et uuderforstaaet feldum ver.

V. 6. allhr at t,meget iilsomt, bor skrives med to t, .

,eller kan maaskee vaere en Skrivefejl for allhart ; allstritt,

meget heftigt, er miudre passende. slitu bor beholdes ,• bitu,

kunde ogsaa passe ; men Lassemaaden skutu,sk0de, er upas-

sende. skyrtur, ved eu Metaphor for Brynjur.V . 7» at slifrr loga sennit, i Skede-Luens (o : Svaerdets)

Trsette, en Omskrivning for Kampen; at} som bor foretradt-

kes for a eller i, er her et 0geord.V. 8» Svelnis hanpe j) cef<? ar. Svelnir eller Svoln-

ir, er eet af Odins Navne. Johnstone, som liar hatti, over-

sajtter dette Yers: thoraces (skyrtur) galeis Odini arctos,

Graeter ligeledes : die Pantzer,

zusammengedrangt von den

Ilelmen. Bonstetten, som ikke tager Ordene saa noje, over-

sietter det: die Hemder,die unter Odins heissem Panzer trief-

ten. Constructioucn bliver, hvilken Lassemaade man endvselger: skyrtur

, pcefdar h .... Svolnis ; at pcefa ,o: densare,

tramge samnien , valke. Af Sk. 159 vide vi ,at Hjaelmeu

omskrives passende ved hott Odins (jfr. S. 160 og YigaGlums Saga, Cap. 27: med' hottu Hdnga-tyss). Det bliver da

at udlasgge, ligesom ovennasvute Fortolkere have det: Bry11"

jer, sammentramgte af Hjaelmeu, eller og, om man tamkte

paa Tojbrynjer, Skjorter, valkede med Odins Hat, der dogogsaa kunde betyde: bestemte til Krigen, og saaledes kundeforklares som en Omskrivning paa Brynjer; gisnede manhcetti for hatti

, da blev det: Skjorter, valkede paa Odins

Viis.

Jeg vil her, for jeg gaaer over til at betragte Mein-branens Lsesemaade lianpi

,underrette om de forskjellige Yal'

kemaader, der endnu bruges paa Island. Islamderne valke

nemlig enten med Haenderne, eller med F0dderne, ofte

Tvende i en bundl0s T0nde med F0dderne mod hinanden,

eller med Brystet. Dette kunde lede til ,at der for 1ianVl

burde laeses hanpi , der igjen kunde van*e en Skrivefejl for

hendi,hvorved man da ilk : Skjorter, valkede med Odins

119

Haand, som en Omskrivning for Brynjer. At hanye er

urigtigt, beh0ves nasppe at bemairkes, udeu det skulde va3re,

for at det kuude lede til den Gisning haugi, hvorved maudog heller ikke fik noget Fyldestgjbrende (paa Odins Hbj),

ligesaa licit som ved at gisne : Jiausi,med miudre der skulde

have givets noget os nu ubekjendt Yalkeredskah, der var

ben$vnt haus. Ved at betragte Ordet hampa ,der, udledt

af hond,

opriudeligeu maa have veeret skrevet hanpa eller

handpa , og hemaerker : at kasie noget hid og did mellemHamderne

,ledes man til at tamke paa Substantivet hamp,

opriudelig hanp ,Haandtagen

,der da passende kunde hru-

ges om Valken eller Valkemaade. Dog disse forskjellige

Gisniuger, som jeg ikke har villet uudlade her at anmasvke,

synes alle for dristige, og forudsa?tte Ting, der ere os ube-kjendte. Jeg foretraikker derfor, fremfor hiue Fortolknin-ger, at forklare hanpi ligefrem som Dativ af hanpr ,

canna-bis, Hamp, og da at pcefa meget vel kail udlasgges conficere

,

hliver det : indusia ex Odini cannabe confecta .

Jeg vil her tilfoje Bemasrkuinger af tveiule med det

nordiske Skjaldesprog saerdeles fovtrolige Laerde ,hvis Be-

tamkuinger over dette vanskelige Sted jeg, i det jeg opgavdem de forskjellige Yariauter, havde assket. Professor Grac-ter i Ulm tilskriver mig saaledes

: a‘\\ras die Stelle der 12ten

Strophe Skyrtor spolnis hatti J)ceffrar, oder nach der vonIhuen in den Text genommenen Leseart: skyrtur Spolnis

hanpe paffrar betrifft, so gestehe ich Ilmen aufrichtig, dass

mir bey raemer ersten Bearheitung dieses Gesangs, so wiebey der zweyten (1812» da Haldorsons Lexicon noch nichtin meinen Handen war) die Bedeutung des AYalkens von at

posfa noch ganzlich unbekannt war. Ich kaunte bloss die all-

geineinere: dichten, zusammendrangen. Auch war mir die

Leseart spolnis hatti anstdssig,

insolern pc&ffar doch anfskyrtor musste bezogeu werden. Die Leseart lianpe pcef&arscheint mir daher allerdings vorziiglicher, nur muss ich auf-

richtig gestehen ,das mir dieses Bild

,wie ein anal; hyops-

vov vorkommen wiirde. Gelesen wenigstens hahe ich dieses

Gleiclmiss sonst nirgends. Allein es lasst sich vollkommenmit der ganzeu damaligen Denkart der Skalden ,

so diinkt

lnich, in Uebereiiistimmung bringen. Hingegen die Conjec-tur: Spolnis hamri pcef&ar , so selir auch die angefuhrtenParallelstellen dafiir zu sprechen seheinen, ist meines Lrach-tens gewiss verwerflich , oh sie gleich von dem grossenArnas Magnams herriihrt. Nirgend findet sich doch in deni

ganzeu Gebiete der nordisclien Mythologie und Dichtkunst,so weit ich es wenigstens kenne , irgend eine Anspielungauf einen Hammer Odins, und Gott Thor kann unter Spol-

far hier unmoglich gemeint seyn. Ich halte daher Ihre Ue-bersetzung: t4

indusia ex Odini caniiahe confecta” fiir die

einzig richtige ,und lobe vorztiglich auch das confecta

,

wofiir zur Noth wohl auch densata stehen konnte; nur dieBedeutung ivalken, wenn sie unnothiger AYeise in der Ueber-setzuug wirklich urgirt wiirde, inbchte dem aesthetischenf*iudruck nachtheiliger seyn, als sie es in der Ursprache

120

und ziir Zeit der Verfertigung dieses Gedichts je gewesenseyn wird.” Saayidt heroin Graeter, Egilson, Adjunkt ved

Bessestasd Skole paa Island, meddeler saalunde i Kortlied

sin Betainkuing: {tOr&amunir : hatti

,hanpi (hanye er niein-

ingar laust, liklega raugt skrifaft fyrir hanpe) hamri : hatti

synist mer her ekki ega vift;

Jivi J)6 Svolnis hattr geti veri'ft

hjalmr, J>a kemr mattr hvorki hiuu vel saman, etta pessii

hagauliga vitt meininguna. pceffrar hanpi,g$ti veritt, urn

haup- (efta heir-) brynjur, J>o eg ei viti, hvtirt or$i*tt hanprse so gamalt i islendsku; hamri pceffrar

,er venjuligt um

iarnbrynjur , sja Olafs Sdgu Tryggyasonar Cap. 250, og *

Knytlinga Sogu S. 14, 2, kallast brynjau, hamri scefr ; pceffrr

kemr lika fyrir i mjbg gamalli yisu i Suorra Eddu, Stockh.bis. 98, 4. v. hvar Mifrgarfrsoriurinn kallast uri peeffrr•” Dcher meddelte Parallelsteder

, navnligen del af Olaf Tryggva-sons Saga ,

i Forbindelse med nogle Here , som jeg havdeopgivet Graeter, og her yil tilftije, give Arne Magnu-sens Gisning megen Va^gt. I et Kvad af Halfred, der op-

bevares i Sk. S. 173 kaldes nemlig Brynjerne ligeledes vdp-ir slegnar hamri Hogna, o : vestes fahricatas malieo Hogni

;

og i et Kvad, der fiudes i Hakon Hakonsons Saga, N. K. S.V. S. 250, kalder Olaf Hvitaskjald dem : hamri ojna Hildarserhi o : indusia Hildce , malieo texta . Dog kau den urigtige

Laesemaade, hanye,der ogsaa fiudes i Arne Magnusens Afskrift,

ikke saa vel efter den nordiske Palseographi forklares , somfremkommen ved en Skrivefejl for hamri . Derimod er Skri-vefejlen hanpi for hamri ,

if0lge de auldre Afskriveres Brugat traskke den sidste Streg af m nedeu for BogstavernesLinie meget let at forklare Ved nu at hetragteOrdet i selve Membranen, hvor, som jeg liar bemasrket,det er eftermalet, uden at Afskriveren liar kunnet laese det

i den addre Codex , saittes jeg nu ud af al Tvivl om ,at

hin ajldre Codex liar haft hamri; i Dannelseu af den sidste

Streg af p og dens Forbindelse med e sporer jeg nemligtydelig, at et r her liar ligget til Grand for Eftermalningen

;

og det maa have vasret et urigtigt Sving af mis sidste Streg

,

forenet sandsynlig med en ved Afilde og Slid frembragtUtydelighed i den addre Codex, der liar givet Auledning til

vor Membrans Lresemaade.Ved Valget af Laisemaaden hamri m0der os Graeters

grundede Indvending, at man intet Sted i den nordiske Hfy-

thologi eller Digtekiiust finder antydet, at Odin skal havehrugt en Hammer. Jeg mener derfor, at Svelner ikke her

er Odin, men derimod Navnet paa en Jaette (jfr. Bjorn Ilal-

dorsons Lexicon; (mon ikke snares t Svelnir er en Jadtes

Navn ,Spolnir eller Svolnir derimod Odius JVavn ?) ; og da

har vort mervan-ende Udtryk et fuldstamdigt Parallelsted *

det ovenanf0rte Udtryk af Halfred ,hvori H0gue ,

Krigereneller S0kongen (jfr. Sk. S. 163 og 209) har maattet laa» c

sit Navn til Benasvnelsen af det Bedskab, hvormed Bryu"

jen blev smedet. Jeg tager saaledes nu ikke lamgere i

taankning at oversale Udtrykket*- indusia Sveneris malieo fa'hricata .

121

V. 9» Ormr forklarer jeg liellere om Spydet eller Laud-sen, eftersom Stikvaaben if0lge Skalda benaivnes ved Ormeog Fiske, eud som Johnstone ved Svaerdet.

y, IQ* e it r kvass (af eitr, Edder ,graask l&gvi) vil

her ikke udtrykke, at Lamlsen var forgiftet, men Digterenudvider Metaphoren ved at auveiule et Epitheton, der passer

til Ormr i dets egentlige Bemaerkelse, ogsaa ved sanune i

dets figurlige Bemairkelse.

XIII.

Hiuggu ver mecl hiorfe.

lielldvm lilackar tiollclvm.

liatt at liilldarl) leiki.

fyrer hedninga 2) vaghi.3)

sea knattu4) pa sekgir.5)

er fvndrudvm 6)

ikiolldv.

at liresilna?) liialldri.

liialm flitnadar&) gotna.

varat sem biarta brude. 9)

i bing Ilia ser leggia.

4) hildur, TV 2) Iljadninga, Th, 73, 27, W, J* 3) vake, B.4) nuEttu, Thy B, TV; mattu, 27. 5) seggir, 6, W, J, og Jlere

;

seggi, 27. 6) sverd rifo,Tk

,B

,Kmy 77, TV* 7) hra?silna

Jlere; hraisilldr, Th, 13, IV; hrcesilldiini, Km, 77. 8) slilnad-

aun, 2, Th,By Uy TVy 7m, J. 9) eller brudo.

V. 2. Varianterne Hildar for lilackar og travldum fortjavldum, som Graeter auf0rer efter Johnstone, ere ikke an-det end Trykfejl eller Skrivefejl, og ere saaledes, som Grae-ter ogsaa bemauker, aldeles urigtige. travldom kau desudenheller ikke vasre Dativ af trolldomr.

Telte bruges metapliorisk for Skjolde; sandsynligen crdenne Metaphor nan-mest foranlediget af disses Brug paa,Skibene. Graeter formener, at, da Metaphoren er tagen af,Qt Teltet daikker Krigeren, kunde i Almindelighed etbvertHaekningsvaaben benaevnes med dette Ord, og han forelraek-ker her at give det ved Hjzelme, som det hedder: Iloch ivehteder Helmbusch empor. Heriinod strider dog Ordet heldum.Hesuden angiver ikke blot Skalda S. 160 tjald

,som Skjol-

dets saidvanlige Benasvnelse, men ogsaa mange Skjaldekvadlldvise det saiume; til Exempel et Kvad af Gretter (Sk. S.

^60), hvor det hedder:

Heldu Hlakkar-tjalda Hilda r-veggs ok lijoggnsthefjendr saman ne/jum, kregg-Nir]>ir til skeggjum.

122

son

i

jeg udlsegger: Hoeverne af Hlakkas Tel te (o: Krigerne)lioldt Hildes Vasgs (o : Skjoldets) Naeb sammeu (o: kom hin-anden iud paa Livet) og Uvejrs (o: Kampens) Helte hug til

Mseudeue. Her har man ogsaa Hlahkar tjold,ligesom i ncer-

vaerende Strophe. Hlahkar kail ikke, som Prof. Sjoborg an-

giver, udledes af at hlahha

,der heller ikke har den angiv-

ne Bemaerkelse vituperare, men er Genitiv af Hldkh, een af

Odins M0er (see Sk. S. 212)* Ligesom denne ValkyriesNavn paa utallige Steder fiudes brugt til Omskrivning af

Kamp og Vaaben Qfr. Sk. S. 159, 163, 189, 229, 238, 248, 251,

254, 258,* Hk. I, 174, 204, 210); saaiedes hruges det her til

Skjoldets poetiske Benaevnelse; og man behpver ikke med

'Worm og haus Efterf0lgere at forbinde noget magisk Be-greb denned (‘Worm : magica scuta

,Percy : magic shields,

Sandvig: fortryllede Skjolde , ten Kate: de Toover-schilden)•

F. 3* Hildur er en urigtig Laesemaade.V. 4* Fy r ir H e & ni n g a vagi . Worm henvi ser

her til Hja&ninga vig i Edcla (see nu Sk. S. 163-165, jfr.

Fajr0iske Qvaeder i Brinilda Thaattur v. 18). ^At han dogkun forvexler vig

,Kamp, med vagr, en Vig eller Bugt, og

derimod ikke mener,

at her benaevnes noget Slags Kamp,men ligesom i de andre Stroplier Stedet, hvor den besjungneKamp holdtes, yiser hans strax tilfojede Udlasgning: sinus

qvidam maris ita dictus . Hedins og H0gnes under NavnHja'&ninga vig beromte Kamp holdtes if0lge Edda (Sk. a. St.)

paa 0en Hdey eller Hoj0 blandt Orken0erne , og rimeligenkan det Sted, hvorfra de giuge op paa Land til Strid, on*

det har va?ret en Bugt, faaet Navn af Hjafrninga-vdgr. Hedn-

inga-vagr,som vor Membran har, synes at vaere opkaldt

efter Hefrin, og har altsaa rimeligen vaeret dette Steds aeld-

ste Navn. Suhm (kritisk Hist. IIL 687) mener, at det maas0ges i England, og i sin Hist, af Danmark 1. 556 l*©ger

han det paa Syder0erne. Johnstone mener, at det enten ei*

en Bugt paa Orkenperue eller maaskee Haddingtonbay iSkot-

land.

V. 5. mdttu er det sarame som hndttu,men Conjunc-

tivet mcettu synes ikke passende; sehgir er en Skrivefejl f° r

seggir.

V, Q. Ved sundrud'um underforstaaes ver,er ver suna-

rud'um, d: da vi s0nderhug, bor foretraekkes er sver& rifu

o: da Svaerd reve eller s0nderslede.V• 7. hrcesilna forklarer Johnstone som Gen. pi. a*

hrasilla, trabs, hostile

,Aadselpaelen, Spydet. Da Skjalde»e

pleje at benaevue Stikvaaben , lagvdpn,ved Orme eller Fisk®

(Sk. S. 160) saa er hrcesili , Aadselsild, en passende BenajV"

nelse paa Spydet eller Landsen. Worms Lassemaade hrcesildut

kan forklares som en Skrivefejl for Genitivet hrcesildar ’

da hed det

:

Aadselsildens eller Landsens Tuinmel o :dam-

pen. Dog foretraekker jeg langt hrcesilna,

Genitivus p^u'

ralis af hrcesili eller af det samiiie Ord hrcesild,

saa

hrcesilna staaer for hrcesildna ,der baade ob euphonic 111 ®

fordi Ordet, da Verset er et Fornyrifalag, skal v&re

Dactylus, har lidt denne Syncope.

123

V. 8* Membranens slit nafrar kan forklares som Gen.af slitna&r

,Subst., Sliden, attritio

;

da kau man coustruere:Seggir knattu pa, sjci , er [per] sundrudum skjoldu gotna athjdlmslitnadar hrcesilna hjaldri o : Viris tunc videre contigit,

quod in galearum fremitu ,cadaverum clupeis (o : lanceis) at-

tritarum,bellatorum clypeos dissecaremus. Dog foretrackker

jeg Worms Lzesemaade slitnadan, der kail forklares som Ac-

cusativ af slitna'frr, der, udledt af at slitna , dirumpi

,kan be-

tyde det samme som slitinn ; da bliver Constructionen mere let.

F". 9 og 10 . Yarat sem bjarta brufti

i hing hja ser leggja.

Med disse tvende Vers kau j<evnf0res et Parallelsted i Frift-

thjofs Saga Cap. 6:Ei er sem bjarta brirfri, i Baldurshaga kyssum.

De aeldre Fortolkere have, fordi de oversaae, at var-at, for-

medelst den negative Partikel at bemserker<cvar ikke,” faaet

en modsat Mening ud deraf. F0lgende Worm giver saaledes

Percy det ved : The pleasure of that day was like havinga fair virgin placed beside one in the bedf og ten Kate ved:f<Dit was zo lustig als eene edele bruid in Y bedde nefj'ens zigte leggen Johnstone bemaerker vel den negative Partikel-at

, men forklarer Saetningen spdrgsmaalsviis,hvorved ban

faaer samme Mening ud deraf. Sj0borg anveuder her detlatiuske Ordsprog

:jucundi acti labores , og Graeter over-

saetter

:

Wonne wars mir,als ob ich eine gldnzende Jungfrau

Auf meinern Lager umarmte

.

SkjOnt Kong Ragnar vel glajdede sig ved Kamp og Vaa-benbrag, saa troer jeg dog, at samtlige hiue og 0vrige For-tolkere have her forfejlet Meningeu.

XIY.

Hiuggu ver mcd hiorfe.

havrd kom lirid 1)

a fkiolldv. 2)

user 3) fell nidr til jardar.

a nordhnbra^) landi.

varat vrn eina ottv.

avlldum pavrf5)

at fryia.6)

liilldar leik par er hvafiir.7)

hiaim itofn8) hitv fkiomar. 9)

*) rid, J. 2) scioldum, Th, TV; skyolpum, B, 3) nar, Th,Jl, 6m, ym, Km ,

U, J. 4) Nordymbra, 6m, y, 2 , 3m, K, J

;

Korpumbra, B, TJ

;

Norphumbra , Th

;

Norphumra,

TV.5> tarf, B. 6) ilya, Th, 7?, V, TV. 7) hvassar, 2 . 8) tun,T'h, B, Km, V, TV. 9) skiolmar, B.

124

Baenio) mana sa ek Lreila.

bra Jrvi fira lili. 11)

10) eller: Ram, Bon, Bon? M

;

Ram, 6, 7, Rf 2, Km; Baen,

K

;

llend, J, p . 54. 11) .For F 9 og 10 22m, 2m, 5m,

Th, B, U, /F, J: varat sem uuga ekkiu i aundvegi kyssa;dog kyste, 22m, 2m, 5m; kissa, if; kista’c, J; jfr, Str. 20.

F. 2. skjoldu,

Accusativ , maa foretraskkes shjoldum,

Dativ, da d styrer hiin Casus, naar det bemasrker til Stedet.

F. 3. for nor er snarere en forskjellig Udtale af

Ordet end en Skrivefejl.

F. 5. Ottu . Johnstone og Sj0borg forklare det vedKlokken ot/e. Dette lvlokkeslet passer ikke her. StephanBjornsen har i sin Sciagraphia horologii islandici veteris et

noui , S. 9 (bagved Rymbegla) godtgjort, at otta var densidste Deel af Natten, og at Natten dermed endtes Klokken4§ efter de Gamles Regniug.

F* 6* "Worms Lajsemaade Jlyja passer ikke; det komved dens Anvendelse til at liedde

:„Det var ikke den Mor-

gen n0dvendigt for Folkene at ilye Kampen,” Derimod giverMembranens fryja , eller som det ellers staves fria ,

entilfredsstlllende Mening

: uDet var ikke den Morgen n0d~vendigt at freraskynde Folkene til Kamp.” Graeter laegger

ViEgt paa eina og forklarer det: MDet var ikke en cnesteMorgen;” men jeg troer, at her kun tscnkes paa den Mor-gen, da det i Strophen besjuiigne Slag holdtes.

F. 8. I HymiskviiFa Strophe XIX (Edda J, 131) findea

Benaevnelsen hdtun horna , Hornenes hoje Mark, om OxensHoved. Hjalmtun, Hjaslm-Marken, maa altsaa ogsaa forklares

om Hovedet, ligesom det Redder i Sk. S. 203, at Hovedetkan benajvnes Hjaelmens eller Flattens Land. Dog synes det

skjounere, som Graeter vil ,

at forklare det om Hjaelmensudvendige Flade. Hjalm-stofn , Hjaelm-Bull eller Hjaelm-

Stamme,

bemasrker Hovedet, paa hvilket Hjaelmen sidder?

jfr. et Kvad i Sturlunga Saga, II. S. 213, og et af Harald Si~

gurdson (Hk. III. S. 162)> hvor tveude Codexer have hjdlm-stofn , istedeufor den til Tajxteu brugte Codex’s hjdlmstoU*I Randen paa Nr. 6, hndes tilfdjet Yarianten stomn, der or

det samme som stofn.

skjomi,Glands, Straale, metaphorisk (blinkende) Svamd,

findes blandt Sverfraheiti i Skalda S. 214. slcjolmar bos Bjbr-

ner ,der danner Halvassonance i Verset, skal ,

oin det ikke

snarere er en Trykfejl, maaskee va?re skjalmar , der burde

liedde skdlmar (af skdlm, gr. oxilpy,

et Slags kort Sv«r<l

eller Spyd), hvilket kunde forklares som en gammel Nonu-

nativ pi. for skalmir. Herved ftk Verset endogsaa Heelas-

sonance,men denne Fordeel kan i nxrvxreude Kvad ,

s0Jl.

1

sjaslden og uregelmccssigen har Assonancen , ikke komn»e 1

Betragtning, til derfor at forkaste Membranens Lassemaade*

F. 9* been mana,udlagt Maanens Bon, giver i"© 0 **

Mening, og andcrledes veed jeg ikke at udlsegge det. M«c-

125

lig kan der alluderes til nogcn os ubekjendt Mythe, og

vil jeg her jaevnf0re den I5de Strophe i Brynhilds audet

Kvad (Edda II. S. 200) :

a skildi kvatt ristnar

peiin er stendr fur skinanda gotti.

Men det var at bygge paa noget aldeles Uvist. Man kunde

for been gisne ben

,

men Saarskjoldet giver ingeu Meniug,

og at construere eh sa mdna bresta [fyrir] ben

,

jeg saae

Skjoldene briste for Saaret, o: Hugget, er altfor tvungent.

At licse det paagjaeldende Ord i Membranen Keen eller Ron^

tillader Alliterationen ikke ,ligesaalidt som at autage den

hos Johnstone anf0rte Lecsemaade Rend, som maa holdes

for en Skrivefejl for rond, der saavel selv er en brugt

Skjoldebenaevnelse , som ogsaa kunde vasre det i Samrnen-

sastning med m&ni.

I Strophe 20, hvis 9de og 10de Vers ere hos Worm og

ilere ombyttede med mErvaerende Strophes 9de og lOdeVers,

fmdes Laesemaaden baud' ,som Worm og bans Efterf0lgere

udlaegge ved Blod; Johnstone derimod ved tutela, oversajt-

tende: the warding shield . Begge disse Udlajgninger finder

jeg uhjemlede. Blandt Skjoldets Bemcvnelser i Sk. S. 210findes baudskylir

,

der, da skylir bemserker Skjuleren eller

Beskjaermeren ,henviser til , at baud maa bemserke Kamp,

hvilket ogsaa Skule Thorlacius augiver (Antiqv . boreal. Spec.

II. S. 47) i Auledning af en i Sturle Thordarsous Hakonar-kvifta forekommende Svasrdbenaevnelse baud'var tys eldr o

:

Kampgudens (o: Odins) lid.

V . 10* Skjout der er iugen Grund til her at forkaste

Membranens Laesemaade ,giver dog den anden ved Strophe

20 anf0rte Brd paid fira li&i ogsaa en tilfredstillende Me-aling: Det ber0vede Folk Hjaelp; o: derved, nemlig at Skjol-

dene brast, sattes Folket ud af Stand til at forsvare sig.

XV.


herfiofe Yard audit,

i sudr eyium sialfvm.

sigrf a vorum monnym.

yard at 1)randar 2) raegne. 3

)

raugnvalldi' fyrr 1)hniga.

sa kom 5)

lieftr 6) of7

)liavlda. 8

)

i, Th, B, U,TV. 2) ranf>a, B, J; raujia, Th, TV. 3) regni,de pvrige. 4) fyrer, de Qvrige ; i styr. J, p . 34. 5) kara,

C) hasstur, Th, V,

TV, J, K; haestum, B, og TV, sidste

Udgave, T) yfer, Th, B, TV

.

8) hauka, Th, B, Um, TV, J.

126

harm 9)

at syerda gvlie.io)

hvafl; kaftade hrifter. 14)

almr^) flreinglavgar 13) palmi.

9) eller harmr, M, 6, 72, 2, 5, Th

, 7?, U, D7,X 40) leike, am,

Th. B, 11) hreister, Z7. 12) hialms, Th, B, W; aim, J.

43) stvemglaugar, 77; lijalmstreing logar, U

•

streing-laga, X

V. 2. Suhm mener, at Hertlijof var Kouge i Ilalo-

geland.Sandvig oversaetter

:

Hertlijof blev nedlagt,

Den syndre 0ers Hersker,Sejren kom paa vor Side ;

men agter man paa Talemaadeu honum var'fr pess ciu'frit, hamblev det til Deel, saa falder Constructionen let, og bliver da,

Herpjdji varfr sigurs autiit o. s. v., at udlaegge Hertlijof sej-

rede over yore Mamd.V. 3 » Syder0erne, soin ellers nu kaldes Hebriderne,

Ilk hint Navn, fordi de laa mod Syd, naar man koni nordfra 0rkeii0erne.

sjdlfum kan ogsaa ligesaa vel lienf0res til Ilerpjofi somtil Sy'frreyjum,

V• 5. at er smukkere end i,

randar er Genitiv. sing., randa derimod Genitiv. pi. af

rond. Band

,

ved en Synecdoche sat for Skjold. Skjolde-

Kegnen er en alinindelig BenzEvnelse paa Kampen.V,. 6 * Rognualdr, een af Bagnar Lodbroks yngste Son-

ner med Asl0g.

fyrr

,

som Membranen liar, bemaerker

,forud

, men da

Verset ellers mangier en Stavelse, maa dette Old l'orandres

til fyrir.

V• 7. hestr bor lasses hcestr , hbjest.

of (eller yfir) liolda,over Krigere. Worm og Here

have her hauka . Ogsaa H0gene ktinne meget passende si-

ges at s0rge overTabet af enHelt, der havde skaffet dem saa

rigelig F0de paa Valen, som det liedder i Nyerups F°r~

dauskuiug.Da greb stor Kvide Thi lian i StridenDen H0gellok, Den skaffed' uok.

Dog finder jeg ikke Grund til her at fravige MembranenSLaesemaade.

harmr ,Nominativ, som Subject, har oh euphoniam Kdt

en Apocope ,man construere sa harmr kom hcestr of holda •

at sverfra gusti,

i Svaerde - Blaesten, det samrne som :

at

sverfra leiki , i Svaerde - Legeu. r

y, 9 og 10 » Worm forklarer laugar som Genitiv 4

^laug, et Bad, og holder Buestrengbadet for en Omskrivn^o

paa Blodet. Ham f0lger Sandvig , naar ban oversaetter

:

Vist traeffed’ Hjaelmryst’ren

Med Buebadets Pile.

127

Denne Forklaring falder vel dristig ,og selve Omskrivnin-

ge11 synes lidet poetisk.

Johnstone gisner istedenfor laugar : laga, som da for-

klares som Genitiv. pluralis af lag,Melodi, Tone. Saaledes

giver Graeter det:

Schoss der Schiitze mit Sehnen - GesumseDen Wurfpfeil scharf von dem Ulm ab.

Da Johnstone laser aim,,construerer ban vel: hristir streing-

laga kasta&i aim palmi o

:

Strengtonernes (o : den klirrendeBuestrengs) Hyster kastede Buen med Spydet o: Spydetfra Buen. Bedre var det dog da at lasse aim-, saa at dette

Ord forbandtes med det f0lgende, hvorved man undgik det

tvungiie, om ikke urigtige Udtryk: kasta&i aim palmi .

Da jeg ikke kan udfmde nogen Mening ved at beholdecilmr, og da desudeu dette Ord, som er Hoyedordet i ncervce-

rende Distichon, mangier Rimhogstavet, saa foretraekker jeg

Worms Lcesemaade Hjalms. Hjcelmens Ryster bliver at for-

klare som en Bencevnelse paa en Kriger. .Afskriveren af

Nr. 6 bar i Randen gisnet alms for hjalms;Buens Ryster

maatte ogsaa vasre en Krigerbenasvnelse. Lavg,f. (af at legg-

jaj kan bemajrke, Lasgning, Skydning j deraf er lavgar,

eller som det egentligen burde hedde lagar,Genitiv. Streng-

skydnings-Palmen kan forklares som en Bencevnelse paa et

Kastespyd. Denne Fortolkning vil jeg hylde i Mangel afnogen bedre. Dog vil jeg ogsaa fremsastte en anden Gis-ning, der har faldet mig ind: Man kunde nentlig tcenke sig

lavgar ved en Skrivefejl, da t og 1 i nogle Membraner lig-ne binanden meget, for tavgar, Genitiv af tavg

,Tov. I

Tborsdrapes 15de Strophe forekonuner Udtrykket dlmtavg-ar cvgir

,som Skule Thorlacius (Antiqv . boreal. Spec. S. 35)

forklarer (almtavg o: nervus arcuarius) qvi nervum arcustorqvendo tremefacit ,

en Bencevnelse paa en Bueskytte, deromtrent svarer til den bekjendte pambarskelfir . Gog! dastreing ved denne Gisniug synes at staae overfl0dig, maaden vel forkastes.

Om dette vanskelige Sted yttrer Egilson sig saaledes

:

<tHer verftr endiliga aft lesa hjalms istadinn fyrir cilmr,so

kveftaudi haldist ;hristir lijdlms

,held eg geti verift ber-

ftianns kenning. Streinglavgar,held eg egi aft umbreytast i

streingflaugar ; streingjlaug alit eg vera sama orft og streing-jlug (i Olafs S. Tryggvasonar, ed. Skalb. P. II, S. 264); ogbeli eg tekift fyrir skoru aptan i orvar skaptinu til aft

^ata bogastreinginn liggja i; streingjlavgar pdlmr er £a or.”I bvor siudrig denne Gisniug end er, synes mig dog .Anta-gelsen af saadan Epentliesis vel dristig.

XVI.

[Hiuggu ver med liiorfe.

Hver*) la pvcr of 2)annan. 3

)

1) *dvor, B, JV. o) urn, Th, B

, TV, 3) anna, Th,W.

128

gladur vard gera*) broder. 5)

geto 6) vid foknar late. 7)

let 8) ei aurn ne ylge.

5a er lrlande 9) llyrde.

mot vard malms og ritar.

mariteinnlO) kougurll) fasta.

vard i vedra firde.

val tafnl2) gefit!3) brafne.]

4) geira, B, TV

;

geyra, Th

,

5) brudr, Gm, 7m, 5m; hripur, Th ;

hryjmr, TV; hrijmiu, B% 6) gaukur, Th, B, TJ, TV

;

gaukuin,TVs sidste Udgave

;

gautr, Km; glukum, 5m, overstrpget af

Arne Magnusen, 7; at sverj>a leike, Th, B, TV; ad hilldar

leyke, Km, U, S) leist, U. 9) Yrlandi, V. 40) Marsteirii,

B; Marstan, Th, B. TV. 11) kougum, B, TVs sidste Udga-ve. 12

) tafenu, 2 . 18) giefinn, U

V, 3 og 4 * F0lger man ’Worms Laesemaade i bans sid-

ste Udgave, geira hritFum gaukr,da lied det: Glad blev ved

Spydes Uvejr Gj0gen. Havde der, staact hratgaukr eller

bld&gaukr,

sorn kunde bemaerke Ornen (jfr. Sk. S. 181),

da kunde den udbragte Mening i saa Henseende have ladet

sig h0re, men Gjogen selv er en altfor tibetydelig Fugl til

her at spille nogen Rolle. Desuden mindes der i Vers 4ved: sdknar leuti

,om Kampen, saa at man uniuelig kan

ogsaa i det foregaaende denned i Forbindelse staaende Vers

s0ge nogen Kampbenaevnelse ; denne sidste Indvendiug kun-de man dog undgaae ved at beholde Gera brofrir og taenke

sig gaukr at staae i Apposition dertil. hridum er upaatviv-

lelig ikke andet end en Trykfejl i Worms sidste Udgave,

livilken Bjorner liar fulgt, af Runerne malfr Y for yr A>

der staaer i Worms a3ldre Udgave, og hrifrur er nasppe an-

det end en Skrivefejl for brofrir. Laesemaaderne gautr ogglukum beli0ve ikke at omtales ; brufrr viser sig ogsaa , i

hvorvel Spydenes Brud kunde yasre en..passende Bencevnelsepaa Kampgudinden Hilde , ved f0rste Ojekast at Vffire urig-tigt, baade fordi det er et Eenstavelsesord og her fordrcs

en Spondeus eller i det mindste en Trochseus, og fordi det

er Foemininuin , saa at dets tilsvareude Adjectiv burde hed"

de glop og ikke gla&r. Membranens Laesemaade synes saa

-

ledes at staae fast.

Geri er efter Sk. S. 178? 222, Benaevnelsen paa Ulveu;

Ulvens Broder er, soni ogsaa U's Afskriver i Uanden be-

masrker, Ornen eller bedre Rovfuglen i Almindelighed, der

broderligen deeltager i Ulvens graadige Syssel paa Val®11 *

Worm overseetter geri ved aqvila , Johnstone ved corvuS>

Sjbborg ved falco, Graeter forOrdlighedens Skyld ved den

Fugl, der paa Tydsk hedder der Geyer , en Gleute; antog

129

man een af disse Beraaerkelser, hvis Rigtighed dog vist naep-pe skal kunne godtgjores, saa burde man i mine Tankerudlaegge gera brofrir ved Ulven; og ikke kan jeg bifalde

Johnstones og Graeters Mening, naar de, i det de oversalegera brofrir the kindred of the falcon

,die Brut von Geyern

,

holde for, at bro'&ir antyder hele denne Rovfugls Slsegt.

Naar man, som jeg foretraskker,

forklarer gera brofrir veden Rovfugl, og da ved en Synecdoche ved Rovdyr i Al-lnindelighed ,

saa maa den Indvending bortfalde, at der i

det f0lgeude Vers af nasrvasrende Strophe tales om Ornen ;

thi naar Skjalden i Vers 3 og 4 antyder Rovdyrenes Glasde

ved Kampens Begyndelse, falder det meget naturligt, at

ban ved at beskrive Opfyldelsen af deres ^Forhaabninger,siger os

,at Rovdyrenes tvende Hovedarter Ornen og Ulven

bleve fuldt op maettede.

V. 4» Man kunde tasnke sig getu vifr, for getum ver,

og forklare det som en Parenthesis : Vi slutte os til , hvor-dau Kampen har vasret; dog foretraekker jeg at antage getusom Dativ af geta

,Gisning, Forhaabning , hvilket Ord, (af

at geta,at faae) ogsaa maa kunne bemanke Fangst.

sdknar Iceti, Angrebets Guy eller Kampens Ttimmel

oplyses ved de somVarianter anf0rte mere bekjeudte Kamp-bensevnelser sverfra leikr og Ilildar leikr. Det hedder da:over Haabet ved den begyndende Kamp , eller bedre : overFangsten i Kampen.

V, 5. Varianten leist,

skulde vel vsere liest eller lest,

der egentligen ligesom qvafrst for qvafr sik , kan staae forlet sik

,men ogsaa kan vsere det samme som lit , til hvis

Forkastelse iugen Gruud gives.

y/gr, der egentligen benuerker et Elsdyr, alee mas,

bemasrker her Ulven (jfr. Sk. S. 179, 222)*V. 7 indeholder en indskudt Sxtuing: Malmen (a:

Svasrdet eller Pilene) m0dtes med Skjoldet.

V. 8* fasta,at faste ,

jejunare. De zeldre OverScettere

have besynderligen forvirret udlagt dette ikke vauskeligeSted; saaledes hedder det lios Sandvig:

Ej gjorde Irers Hersker Kong Marstan lilev givetPaa Fjeuden Oru, ej Vildsvin. I Vedra-Fjorde sultne

Der m0dtes Svserd og Skjolde, Ravne til laskkert Bytte.Det maa construeres : Marsteinn konungr

,sd er Irlandi styrfri,

let ei avrn ne ylgi fasta; hvilket Johnstone sindrig for-

klarer ved, at hans Krop skaffede Rovdyrene F0de , efterat

han, da Pilene havde gjennemboret hans Skjold (Vers 7)var bleven drsebt. Bonstetten maelder, at Thorkeliu, hvemhan har raadspurgt, vil optage Lajsemaaden kongum ,

somdog sikkert ikke er andet end den seedvanlige Trykfejl i

Worms sidste Udgave af Runen mafrr forRunen yr, og der-

hos gisue fresta for fasta. Det maatte da hedde : Marstanlod hverken Ornen eller Ulvene vamte paa Konger, livilken

Mening dog kun er lidet passende,og Bonstettens Fortolk-

ning af denne Gisning saaledes: 4l

Konig Marstan mussteLeiden (fresta) , dass Konig gegen Konig mit dem kurzen

9

130

Schwerdt (ritar) zu streiteu kam,” er heelt urigtig, og kaualdrig, i det mindste saaledes, vasre komraen fra Thorkelin.

V 9. Ve&ra-fjor&r

,

maa vel, soiu Johnstone mener,

yaere det nu naevnte ’Waterford i Irian d.

V. 10. Valtafn , Yalf0de, jfr. Ilk. II. 348, N, S.

365, Sturlunga Saga III. 87.

gefin er urigtigt, undtagen man vilde lsese valtofn.

XVII.

Hivggu ver med liiorfe.

liunmargan 1) sa ek falla.

morgin Bund fyrer 2) meidi. 3)

menn 4) at 5) odda sennu.6)

fyni minu7) hneit fnemma.flidraS) porn vid hiarta.

eigill 9)

let 10) ... .11) raentan.

v blaudan lial life,

glumdi geir vid ham. . .12)

gran 13) serk . . . kvll) merki.

1) Man fristedes let til at Icese Ordets forste Stavelse h'un

d: hrun, naar man ikke lagde Mcerke til,

at dette Tegti

(’) ikke er andet end Gjennemskinnet af den tfverste Krum-ning af et a paa Bladets modsatte Side

;

hrun margan, 6, 7,

R, 2, 5, K ; her margan [ 11], 27/, 2?, Km, XT, W ; hundmarga,

J. 2) for , 5m. 3) maskir, 5m , Th

,B

,W. 4) maun?

Th, B, JV. 5) i, Th, B, Km, TV. 6) senuiu,Th, TV.

7) miuu, M, skal formodentlig vcere minu 0: minum,som 1

de 0vrige. Mueligen kan en Fold i Pergamentet paa dette

Sted have hevirket , at Mcerket over u er udslettet, 8) slip**,

J. 9) Egill, 7. 10) riet, B; gjet, ten Kate . 11) Agnar, de

0vrige. 12) Hamdis, de <f>vrige. 13) grann, Th, TV, 14) blik-

u, de 0vrige>

V. 2. hrunmargan kunde man udlede af hrun, ruina ,

hvorved man noget tvuuget fik ud, at Mamdene styrtede

hoheviis d0de ned ; men da det , som ovenfor bemaerkedes,

er kun en Skrivefejl , maa vi dvasle ved de tvende andi*e

Lsesemaader:hermargr forekommer

, foruden andre Steder, i Bjarka-

mal hit forna (Sk. S. 154) og bemasrker permultus.hundmargr

,

eller som vor Membrau efter Udtalen ,1

livilken d opsluges , heser hunmargr

,

eller rettere,

da e

Punkt over n rimeligen er glemt eller ndslidt ,hunninarg^

fiudes hyppig i gamle Kvad; t. E. Knytlinga Saga, S. 38’

131

Alfs Saga hos Bjorner S. 3> Hk. III. S. 3> Edda i Helga kvifta

Hundingsbana I. Strophe 21 , i VaffruiJuis mal, Strophe 29,hvor der ligesom her lasses hunnmargr . hund (jfr, det au-gelsaxiske og m0sogothiske hund og det gammeltydskehunt) er det obsolete gammeldanske Ord for det islaudskehundra.fr ,

som lindes i pusund d. e. pus-hund.. hundmargrbemaerker alts’aa meget mange eller i liundredviis, og bru-ges hund i denne Sammeusaetniug som et rundt Tal til at

for0ge Maeugden ,ligesom det i audre Sammenscctniuger er

blot et Begrebet for0gende Tilkegsord , t. Ex. hundvisegentlig centiscius

,

meget viis, hundforn,hundgamall

\

egent-lig centiantiqvus

,

liuudredaarig, meget gaiuiuel (jfr. «Skulii

Thorlacii Antiqv . boreal. Sp. VII. S. 129),

E-

. 3- Worms Laesemaade mcekir kail forklares som euobsolet Dativ for mceki af mcekir, machcera

,et Svaerd.

meifrr forklarer Johnstone at vrere det sanirae som mafrrformedelst disse tvende Ords Lighed

; men denne er ikkeGrunden til, at meifrr kau bemosrke en Maud, hvilket blotkau finde Sted i Poesi. Meifrr bemaerker egentligen etTras, en Bjelke, og i Skjaldesproget (jfr. Sk. S. 158) enMand ,

eller en Kriger (jfr, Glossariet til Olafsens gamlenordiske Digtekunst),

V* 4* Her maatte man vaslge Varianteu mann

,

saafremtman vil beholde hundmargan

,

sing. ; beholder man derimodmenu

,

maa Varianteu hundmarga haevdes.

V. 6* ten Kate laeser her slida-porn og Sjbborg slip-porn, som begge ere Trykfejl. Joliustones slipr porn kanderimod vaere rigtigt , og forklares som staaende for slifrrs

porn, hvor s ved Sammensaetningen ob euphoniam er bort-faldet. slifrra er Genitiy pluralis. Skede-Tornen er lige-som Skede-Tungen , slifrr-tunga (Hk. I. 135) og Skede-Vaanden, slifrr-vondr (Orkneyiuga S. S. 268) et poetiskUdtryk for Svaerdet.

V. 7. Agnar, een af Ragnars Soiiner med Thora, somif0lge Ragnars Saga, jfr. min Fordauskning i Nord. Kamipe-Hist. I.y. S. 32, 201) drasbtes af den svenske Kong Eystejn

;

Egil har mueligen vaeret een af Eystejns Krigere. Det hed-der her ligefrem efter Ordene : Egil efterlod Agnar, ber0-Yet sit Liv o : ber0vede ham Livet.

V. 8* ublaufrr

,

tibl0d ,ukvindagtig o: kjaek.

V. 9* Hamdir var en herkongr, livis Klaeder efter Sag-net ikke kuude gjennemtraenges , og derfor bruges i Skjal-desproget til Omskrivning paa Harnisket; t. Ex. Hamdisskyrta

,

Sk. S. 161 ,0rvarodds Saga i Rasks Synishorn S.

106 ; Hamdis klcefri

,

Hk, I. 211 ,III. 375 , ligesom hans

Havn ogsaa bruges til Omskrivning paa Kampen, t. Ex,Hamdis vefrr i Sturlunga S. II. 68, Hamdis saung Sk. 228»Hamders Graasasrk staatr altsaa her ved en Synecdoche forBrynjen, og fortrinligviis Jaernbrynjen.

V. 10. gran,sammentrukket af graan

,Accusatiy af

grarr.

blika,mico , scintillo

,

skinner, blinker, glindser.

9"

132

XVIII.


halldorfa fa ek Lrytia.

eckil) smatt fyrir vlfa.

endilf nida2) braundvm.

varat a vikaS) fkerdi.*)

sem yin konvr 5) bceri.

rodinnC) var egiD) afne.8)

ofar i dyn gcira.

skorinn^) var skauglar kappa. 10)

at ikiolldungiaH) hialldre.

1) ege, TV; egi, J. 2) nij>ar, 27/, E, TV i nid a, A. 3)a, 6, 7, if, a, K; vikar, B, TV; vikur, 3m, 27/; a-vik a, J »

4) skasde, 6, 7, i2, 2, K, J; skeide, 3m; skeyjrn, Th, 5) viu-

konur, 7, TV, 6) hrojuu, B, W,Th

,5m. 7) iegis, pvrige*

8) Aske, 27/. 9) skoriu, A og fere, 10) kapa, 27/, 21, A»

J. 11) skjolduuga, de? Qvrige.

V, 2 • haldorfrr (jfr< Hk. III. 162) ordhohleu.

V. 4* Urigtigheden af Worms Lassemaade nifrar og a*

haus og Efterf0lgeres Fortolkuing indsees let. Berntzon gVver det efter sin JMaade

:

Wi hugge med Kaarde Oc Endils Ulffcier

De Heldte saa haarde De leckere SmulerNock brockede i, Opslugde fri.

Worm udleder nemlig nifrar af Nifr , den Elv,ved hvilke11

Nifrar6s,nu Trondhjem, er beliggende

,og vil at Ordet

her staaer ved en Synecdoche for Havet selv ;saa at det

hedder sora hos Saudvig ,tfor Endils S0-Ulve.” Nifr-Eiv6**

iixynes vel blandt aheiti. i Skalda S. 217 >men dog vj1

man finde det heel besynderligt at bruge den til at betegne

ovenmaddte Udtryk, is®r ved at betragte Ordets Plads. Des-

liden staaer ved den Fortolkuing Adjectivet haldorfra blot"

tet uden Substantiv. Det uheldigviis tilkomne r har void 1

denne Forvirring. nifra er Accusativ pluralis af nifrr, eU

Son ; her maa da naturligviis construeres : JSk sd haldorft a

nifra Endils brytja hrondum ekki smdtt fyrir iilfa o:

saae Endils ordholdue Sonner s0uderhugge med bliukende

Svasrd ikke smaat for Ulve. Emdil var en beromt S0kong e

(jfr. Sk. S. 208). Med Navn af haus Sonner, en poetisk Be-

nsevnelse paa S0helte, betegges her Raguars Krigere.holdne kaldes de , fordi de nu opfyldte deres L0fter 01

vffildig Krigerdaad. Skule Thorlacius (Ant, boreal, $re '

Ylf. S. 71) gisner nifrja for nifrar, da hedder det Eft®r*-°er

mere (af nifrjar); Meningeu bliver den samme. Ulve staa^

ved en Synecdoche for de Aadsel sedende Dyr i Almiude *=>

133

hed , der pleje at gjzeste Valen , og da navnligen her Rov-fiskene.

V. 5. ‘Worm, som laeser: a vikar skeifri, oversaet-

ter per heldomadce spatium; det burde da hedde viku

;

menman f0ler strax, at dette ikke passer til det 0vrige. John-stones Fortolkning synes mig heller ikke heldig. Han laeser

d-pik d Skcefri, og fortolker civile, ved negotium,men en For-

retning Redder at pile.,og ikke dvik , og tilmed falder dette

Ord noget upoetisk, som ikke maerkes i Johnstones skjbnneOversajttelse : 1Delightful was the strife at Scaia, as whenthe damsels bring the purple wine; og endelig for at frem-szette en ganske afgjorende Grund, tilintetgjor Johnstonesog Graeters Fortolkning Alliterationeu

,da man naturligviis

xtiaa skandere varat a|

vika|

Skcefri, som ikke gaaer an, naarman lader avik vzere eet Ord. Membranens LzEsemaadea pika sker&i (skerfrir

, af at skerfra,afstudse, iudskjaere, en

Indskjaerer) kunde vel udlasgges in sinuoso mari , men det

er rlmeligere,at man her har et Stedsnavn for sig ligesom

i de 0vrige Stropher. Da nu een af Syder0erne Skaia ,nu

Seay eller Scy har Navnelighed med Skce'fri , og Kampen ri-

meligeu bar staaet der vester paa, saa vzelger jeg ligesaa

gjerne, da dog Stedets Beliggenhed altid bliver noget uvis,

deune Lzesemaade ; og er det maaskee det samme Sted, hvor-oin der miudes i 0rvarodds Levnetskvads 42de Strophe(Basks Synishorn S. 129) 5

naar det hedder:

Dog er a Sky&u taget audensteds fra ,thi som der lasses i

Synishorn a skifri bliver det at oversale paa Skibet ogtilkjendegiver iutet Stedsnavn.

Del var mueligt, at Vikarsskeifr kunde vzere et Steds-navn; ligesom der paa Island nzevnes et saadaut i Olafs S.

Tryggvasonar (Kh* 1825) 1 B. S. 247.

V. 6* Lzeser man vinkonur i eet Ord, da hed det: somman kunde baere Vennekvinder

,Elskovsm0er; men om end

disses Byrde kan vzere behagelig, saa vadger jeg dog heist*lt adskille Ordene

, saa det bliver, som om Kvinder frem-b«re [os] Yiin.

F". 7* ro'&inn kan vel udledes af at riofra ,og da be-

maerke farvet med Blod,men ogsaa af at hrj6‘&a y

udtbmme,da det bliver

,ryddet,

& pi s asni. I Skalda S. 166-168 siges , at Skibe kuu-iie benajvnes ved Spkongers eller S0ens, altsaa ogsaa $0gu-dens Heste eller Dyr, og anf0res der adskillige Dyr, hvor-

Skibe af Skjaldene ere bensevnede, saasom Rensdyret,

Lraetfr bolharfta,

ok at bana urtfu*

Forum vestan

feingjar vitja,

bleyitt kendu;

unz a Skyifuskatnar fundu,

svzt at bragnar iner

d. e. Fore vi fra YestenAt s0ge Bytte,Saa at Folk migFejghed bebrejdedIndtil paa SkydaKaemper fuudeKamphaarde Br0dre,Og til Bane dem bleve.

• , LilOU J I'-*' ^ ^ VU5

VJ X f 'wax ,

'““ctrug, Alm-Krik eller Alm-0g a : Trs-Krik (Hk- I. 146) *#•

134

S. 186 onmzEviies Skibet ved visundr ,en B0fFel. Det vil

saaledes ikke fmdes besyuderligt, at Skibe ere kaldte JEgers

JEsler , fordi de ligesom AEslerne paa Landjorden baere Byr-der; og er dette ingen uasdel Metaphor, da Nordboernesandsynligviis intet usedelt Begreb forbandt med dette Dyr,som de kun kjendte af deres Faerd til de sydlige Lande.

Jeg tor ikke her med Bonstetten henvise til, at ./Eselet hos

Homer var et redelt Billede, da saadant ikke kan sluttes al

Iliadens XI Rhapsodi 558-9 v., som udeu Tvivl er det Sted>

hvortil Bonstetten sigter.

V. 8. ofar forvexler Bjorner med ofur, og oversastter

det nimis ; men det er naturligviis ii-fdr,

ikke faa. Man}a3Viil'0re Ilk. II. 53 *• ndr Jlaut ut vid' eyri , iifhr o. s. v.

V. 9- kappa maa yel forandres til kdpa . Sktfgul

,

en

Valkyrie; liendes Kappe bemasrker Harnisket. (Sk. 160)»

V. 10. Skjoldunger kaldes de som nedstamme fra Skjold•

Dette Navn er sideu brugt som eu .TErestitel for Skjolds

Efterkommere paa den danske Trone og i Almindelighedom Konger (j fr. Sk. S. 193).

XIX.


liadvm svdrl) at morne.2)

leik fyrer3) lindis eyri. 1)

vid lofdvnga.5)

far 6) atli') Jjui fagna.

fell margr i gin vlfe. 8)

liavkr sleit holld med varge.9)

at hann lieill Jiadan ksemi.lo)

Ira Llod i icgi.H)

cerit 12) fell 13)

1) sucrds, Th, J3, TV; sverdtir, 2 ; sverd-glam, J. 2) morgnb

J; mordi , Th,

7i, TV. 3) a, Th, B, TV. 4) eyio,

Kvi>

5) Jirenna, tilfoje de 0vrige ; freinna, Th, TV. C) faer, TV17, TV* 7) nafe, Th

,W

;

nafo, B. 8)vavge, 2

,Th, B, A»

TV. 9) ulfe, 2 , Th,B

,K

, TV. 10) kiasmist, B; kva3ini st ’

Th,TV. 11) ffigiu, 6

,R, 2

, 3, K, J

;

asginn, 7 . 12) aerin,

13) syncs dog at skimtes i M

;

of skasro, 6, 7 ,

11, ^5, K; uiu scyru, Th; um skiru, B, TV

;

in scasra, J.

V. 2. Vaslger man Worms Lajsemaade sver'&s og ino^ 1 '

da hedder det: vi holdt Svasrdleg (o : Kamp) ved ^01i*

Johnstones Gisning sverfrgldm, skal vel va?re svenYgld^,a

hedder det: vi holdt Svaerdklirrens Leg om Morgenem

135

re er vistnok Membranens Laesemaade, hvor der ved leik

maa underforstaaes sverfrs,Hildar eller deslige; det bliyer

da : vi udf0rte Legen s0udenfor Lindes0re. morni er detsamme som morgni.

y. 3 . 'Worms Laesemaade d er urigtig, da det omhand-lede Slag var et S0slag. Zindiseiri

;

nogle mene, at det er

Lindesnces i Norge,men da her omtales et Slag med Irer-

ne,maa dette Sted rimeligere s0ges i Irland. Johnstone

holder det for Tjeinster,

eller 0 eii Lindisfarne, som oftere

var 0 delagt af de Danske. Worm kalder det eu Slette paaen 0 af samme Nava ved Irland. Arne Magnusen gisuerfor eyri, eyju

;

eu Lindisey omtales i Knytlinga Saga S. 14.V• 4* Lofdanger , ./Etmaend af Halfdan den Ganiles~Son

Lofde ,eu BeiiEevnelse paa Kouger (jfr. Sk. S. 192).

V. 5 maa forbindes med V, S’ Faa kunde glaede sig

oyer, at de kom frelste derfra. faer hos Worm er Fleertal.

V. 9. cegin , med Artiklen i Enden,

basrer Prpsg af ensildigere Tid.

V. 10* cerin , udlagt den opr0rte ,skulde vel henf0res

til cegi,men burde da hedde ceran

;

eller maa antages, at

staae for Adverbiet cernay overmaade. Lassemaadeu cerit

,i

Bemaerkelsen tilstraekkeligt, bor foretraekkes og henf0res til

im.Yil man antage iVersets Slutning, hvor Ordene i Mem-

branen ere udslidte, Worms Laesemaade um skiru,

saa seerj eg ikke at forklare den anderledes, end som et Nomen pr.

;

men da Kampens Sted allerede i Strophen er angivet, vil

jeg hellere forkaste deune Laesemaade. De tvende andre, ofskceru og in skcera, kunne begge passe ; of skceru (jfr. A 11-

inaerkuingerne til Strophe 10 ,V. 9 ovenfor) bliver at ud-

laegge , i Kampen; in skcera derimod maa henf0res til cegi,

i det klare Hav ;hvilket sidste Udtvyk, som mere poetisk,

jeg, paa Grand af Membranens Utydelighed,

troer mig be-rettiget til at foretraekke

,skjont det kuu er at betragte som

Johns tones Gisning.

Hinggu ver med liiorfe.

liarfagran fa ek hrauckva. 1)

meyiar dreing^) at 3) morin. 4)

ok mal vini 5) eckiv.

varat sent varmarG) laugar.7)

I) raukva,7?, Th, 2) enn tilfoje de tfvrige. 3) um, 27/, 7?, TV,

ymorni, 6

, 7 , 7?, 2,3; morgiu, 3m; morgun, Th; morgnm,

7*? IV

i

morgni, J. 5) vin, 6, 7 , 2%, 7?, JV,

J, 6) vormar,varmur, B. 7) laugur, JVy

B,

136

vin kerf 8) niurn 9) beri.10)

off i ala 11) sviide.

adr enal2) aurnl3) konungr felli.

varat sem vnga eckiu

i aundvgi kyiTa. 14)

8) vinkiors, B. 9) nioruu, 27/, J2, JV, J. 10) baeri, de fivrige.

11) Ila, Th, B , W\J. 12) fattes i de pvrige. 13) auru, TV,

begge Udgaver. 14) Isteden for V* 9 og 10 have de pvrige

:

Baud mana sa ek bresta Bra fad fira lide.

Bog har J J)vi for patt; Th

,J5, W, J lii'e.

V, % IIdrfa gran, den haarfagre, et Adjectiv. Herkail liaturligviis ikke, som Worm vil, menes Harald Haar-fager, c-er, som bekjendt, levede i en sildigere Tid.

ravkkva udleder Worm af roller, Tusmorke, og giverdet ved crepusculascere . Bedre er det uimodsigelig ,

somJohnstone, at udlede det af ek hrdhh

,cedo.

V. 3. meyjar dreing har jeg oversat ved M0ens Elsker.Dog, da mey i det asldre Sprog ogsaa bemasrker en gift

Kvinde (jfr. Gloss. Eddas P. II), kan det ligesaavel forklares:

Kvindens raskc Son . morin maa forklares morni for morgni,

Dativ af morgun.V• 4. malvini

, Acc. pi. af mdlvinr , Maalven, 0: Veil,

man har Fornojelse af at tale med. Dette Ord er ikke sjasl-

dent; t. Ex. i et Kvad af Kormak, Sk. S. 321

:

j>viat malvinu minnar mildr J>orketill vildi,

og i Grottesangen (Sk. S. 148) , hvor Frode kaldes mdlvinrmanna; ligeledes hedder det i den celdre Edda, i Gudrunsf0rste Kvad Str. 19:Sakna ek i sessi d. e. Savner jeg paa Sasdetok i saeingo og i Sasngenmins malvinar, min Hjcerteven;

ekkja bemasrker vel i det sildigere Sprog en Enke ,men

brugtes i det asldre Skjaldesprog om enhver voxen Kvinde

;

jfr. Hk. II, 358, in, 119, 120, 195 o. A. St.

V. 5-6. laugar er Accusativ pluralis. Johnstone og Grae-ter coustruere : varat sem njorun ba.ri oss varmar laugarvinkers

,o: det var ikke, eller var det ikke, som Njorun frem-

bar os Viinkarrets varme Bade. Dog, de Gamle drak nasppevarme Drikke,. Johnstone kalder Njorun Hebe septentrionalisy

og efter ham siger Graeter, at hun skal have vasret Gudindefor Ungdom. Til at antage dette, veed jeg ikke tilstraek-

kelig Grund.Njavrn Andes blandt Troldkvinderne i Sk. S. 210>

Njorun sammesteds S. 211 blandt Asynierne . Skule Tho f"

lacius (Ant. bor. Sp. VI, S. 57-58, jfr Sp. VII, S. 94) Jl\e'

ner, at Navnet Njorun, som ban vil kese det, er oprindf*

1-

gen tillage Tjasses Datter Shade,

efter hendes Maud Nj°rd

(Njorun,Ilunkjonsord af Njorud'r, sammentrukket Nj°T$T)'

137

Njdrun kan (la vaare sammentrukket til Njorn,

tier fra at

have vasret brugt om Skade, der ogsaa var af Jcetteajt, kanvaere gaaet over til at bruges om eu Jasttekvinde i Almin-delighed.

John Olafsen udleder Njdrun af at njdra, mi at

njorua,connecters

,og Finn Magnuseu udlasgger draum-njdr

-

un i Alvismal, Strophe 31 , ved Drom-Yaeverinde,

ligesom

Gudmund Magnuseu (Edda P. I. S. 272) sojnnia nectens , ogholder han denne Udlaegning for bedre end at udlede njorun

,

som det er skeet i Glossariet til Njala, af at ncera,

og dakalde det Naererinde, nutrix .

Med Ordet Njdrun maa sammenligues Graskernes vq-

Qei’ty eu Havnymphe, og Latinemes Neriene,hvilket Ord dog

Gellius (Lib. 13, Cap. 21) holder for at vasre sabiusk, og at

betegne Tapperhed,det celtiske njon, Argo, Njorun findes

brugt til Kvindens poetiske Benarvnelse, t. Ex. i Njala (In

-

terpr. lat. S. 194-195), hvor hun kaldes Pveinglafrs dynunjorun ,

Onnens Dynes (o: Guldets) Njdrun,

jfr. Gloss. Eddai

I, S. 633.Vinkers njdrun

,Viinkarrets Nymphe, er saaledes ogsaa

en Benaivnelse paa Kviuden, som frembasrer Yiinpokalen forHellene, med hvilket kan sammenligues Benaevnelsen bjora>

Skja3iikerske i Eyrbyggja Saga. Meningen bliver altsaa her:Det var ikke i Alasund, som Yiinkarrets Nymphe, (o: Kvin-den) frembar os varme Bade

,nemlig til at toe sig i.

V. 7. Worm liar her II a sun d; Bjorner (i Fortalentil Nordiska Kampadater S. 30) mener, at det er Ilasund, somSaxo kalder Hcllespontus

,hvorfor ogsaa Bjorner oversaetter

det saaledes, menende at vore Forfasdre ere rejste did igjen-

nem Dynafloden.Johnstone og Herbert holde Ilasund for Sundet mellem

den paa Skotlands vestre Side beliggende store 0 Ila ogSkotland. Denne 0 gjaestede Magnus Barfod

,see Hkr. Ill,

S. 210, hvor det i et Kvad af Bjorn hin Krumhaendedehedder

:

Rauk uni II, j>a er jokuAlvalds menu a brennur,

Membranen laser Alasund

o: R0gen dampede om II, daKongeus Maend for0gede II-

den.

; saaledes kaldtes den Arm af

Limfjorden, som straekker sig til Aalborg og nu kaldes Aal-borgsund (see Werlaufs Symbolas ad geographiam medii aeviS. 15, jfr. S. 34, n. 20).

Et andet Alasund fandtes paa Hjaltland, hvor R0gnvaldJarl og H0vdingerne S0lmund og Jon engang, da der op-stod en stasrk Modvind, lagde deres Skibe; see OrkneyingaSaga S. 176, og er det vel snarere dette Alasund her me-lies, da forrige Strophe talte om et Slag med Irerne, ogden f0lgende om et i sarame Egn.

V, 8. Orn . Bjorner er her uefterrettelig, i det han iden svenske Oversaettelse kalder denne Kongo (psten

, i denlatinske derimod Ormus, Johnstone mener, at det mueligenkan have v*ret Orre

,Konge paa Man.

138

V, 10. ondvegi , det ypperste Sted, Hojsasdet i eu Sal;see Teguingerne i Guunlaug Ormstuuges Sagas Udgave, ogderefter hos Bonstetten og i Liljegrens Hjaltasagor.

kysti er Conjunctiv, kissa, eller rettere kjssa,Infinitiv;

Meniugen bliver i begge Tilfadde deu samme, som, uaar mail

vaelger Johnstones Gisning, kista’k.

XXI.

Hiuggu yer med liiorfe.

lia sverd bitvl) fki.lldv.2)

Jar 3) er gvllrodin*) glumde.

geirr vid5) liilklar ncefri.

sea ravn 6) i aungvlf?) cygiu.

of8) all dr mega fijan.

hy . . . .

9)at laygJiflO) leiki.

lofdvngar fram gengv.U)

rodinn var ut fyrer eyre,

ar flugdreki fara.

1) bita, 3. 2) skilldu, 6, 7 , 2?, 2

;skiolldu, 3, K; skyollju*

B; sciolljum, Th, TV ; scilldi, J. 3) Ja, tie pvrige, 4) gull-

rodinn, de tivrige. 5) nij, Th, B, TV, 6) man, B ,TV ; var,

Th, 7) Onluugs, B; Onlugs, Th,TV, S) mu, Th, B.

9) live ver, 6, 7 , R, 2

, 3, K , J

;

Jar er, 27/, J5, TV, 10) logj-

is, Th,7F; laugju , 6

, 7 , 2?, 2, 5, .AT; laugdom, J, 11) geng'

om, 6, 7 , 2?, 2

, 3, K.

J7. 2» sperfjr oversastter teu Kate rigtig: Be hoogop-

gehevene zwaerden, uagtet "Worm giver det vedi Eentallet. Zu7a er Prsesens, AiVw, Imperf., er bedre. skjold-

um er urigtigt, da hita styrer Accusativ.F- 3« gullrofrinn

,guldr0duet o: forgyldt.

F. 4 . Worms Lassemaade nifr, som ban oversastter frl'

cahat,sees strax at vaere en Skrivefejl; nua liedder be "

ler ikke i Imperfectum nifr, men ek nufri.

jicefr, o: cortex hetulae,Bark af Birketras, som nu bru-

ges til Huustaekuing. Deu indvendige Hinde eller Bast, som

vi ogsaa kalde Ncever,

bar isajr vasret brugt til Kl®dnings-

stykker; saaledes hedder det i Aasla Rujma Str. 20 (F&r$l~

ske Qvader S. 350)

:

Kjedling slou sujna dottur aa grygvu,Taa dat eav henni najvur-hygva ,*

o : Kjellingen slog sin Datter med Gruen,Da faldt af hende Nsever-Hueu.

139

Birkebenerne brugte, som bekjeudt, denne Bark sora Fod-toj, og flk deraf deres Navn. I et Kvad i Hk. (see Olafsens

Nordens gainle Digtekuust S. 132) Andes Beuaevnelseu band-ar nafr eller ncefr , Ilaandens Bedafluiing, en Metaphor for

Bingen, der igjen staaer ved en Metonymi for Guldet.Upaatvivlelig bar denne Nasver i Oldtiden vasret brugt

til Klaeder i Almindelighed, og maaskee til Brynjer, og bli-

ver da Hildes Nasver passende at forklare om dette Dask-ningsvaahen,

V, 5. Aungulsey ,de roraerske Skribenters Mona

,

mi Anglesey i No rd-Wales , hvilken 0 Magnus Barfod ind-

tog, og siges der i den Anlcdning i Hk. Ill, 212, at den var

den tredie Deel af Bretland, som er for meget.Onlugs hos Worm sees at vajre en Trykfejl , da ban i

Anmcerkningerne nacvner den Onguls ; ban bolder den for

een af 0rken0erne, som vel er mindre sandsynligt.

V, °f aldr,per secula.

V. 7 . Bjorner oversastter her heel besynderligt : ubi adnectar dearum bellicarum reges properarunt

;

ban maa alt-

saa fortolke det laug dis, som dog da burde bedde disa.

Johustones Laesemaade, eller rettere Gisniug, at log&umleiki , bliver at udlasgge : til den bestemte Leg.

Graeter holder denne Lassemaade uimodsigelig rigti-

gere end Worms, som passende med de Gamles Brug, at be-stemme Kamppladsen forud. Dog dette kan jeg aldeles ikkebifalde; lavg&um er kun Johustones Gisning$ lavg&ir er enSvcerdbenarvnelse

,blaudt sverfraheiti i Sk. S. 214, jfr. Be-

naevnelserne : logfris odd i Hk. I, 35? log&is brandr i Njala,Interpr. lat, S. 124, jfr. Eyrbyggja Saga S. 84? log&is leikr

,

Svajrdets Leg, o: Kampen.V. 8. Loffrungar

,o : Konger

, see Sk. S. 192 som for.

V. 10. Boustetten oversaitter her efter sin Maade: MitPurpurfittig flog der Drache wundendiirstend jenseits Eirar-eilaud.

jlugdreki bemasrker en flyvende Drage, see Njala S. 183;Jlugdreki sdra , Saarenes Flyvedrage, o: Pilen (jfr. Benzey-nelsen beinjluga i Gunnlaug Ormstunges Saga S. 146).

Johnstone fovklarer dr som Geuitiv af a, en Aa, og

oversaitter: apud promontorium juxta amnem,som vel er en

rimeligere Fortolkning end Worms circa insulam Ar,

eller

Bjorners ut for oren Ar, da her ikke med Grund kan s0gesnogen Stedsbenasvnelse

, men dog forekommer noget tvuu-gen; thi hvad er dog egentlig Aaens 0re eller Naes; jeg ta-

ger derfor ikke i Betaenkniug her at tidlajgge dr, aarle.

XXII.

Hiuggu ver med liiorfe.

hvi 1)se 2

)dreingr 3

)at feigri.4)

i)i

hv <b 6, 7 , 2) 3,K; hverr, J

;

bva]), Th, B, W.

#2) er,

Tf''. 3

) {jrenguiH, If ,sidste Udgave; drengi, Bar-

1holms Ant . S. 4i. 4) eller fergri M; fegri, J.

140

at hann 5) i odda eli.

avndurd .6) 7)verda. 8)

opt sy t .

.

9) [sa aefe,

er alldreigi nifter ; 10)

illt kveda argann eggia

aurum ll) at fverda 12) leiIce;

liugblaudum kemur hvergi

liiai'ta sitt at gagne],

5) hun, TV, begge Udgaver. 6) auudverdur, 6, 7, R, 2, 3 , K,

J; onjmrlmr, Th, B, TV. 7)

latinn, de tfvrige. 8) verdi? /.

9) syter, de 0urige . 10) nester, 5, Th,B

,A, 7F. 11) auru,

jB; auru, Th, /F. 12) hilldar, J.

Nu er Skjalden fcerdig med at besynge sine Kampe oggaaer med denne Strophe over til almindelige Betragtningerover Tapperhed og den uundgaaelige Skjasbne.

V• 2. Sandvig oversaetter her efter Worm

:

Hvad vissere end D0den?Skjdut Maud i Odde-HaglenI f0rste Led er stillet.

Bjdrner

:

Hvad ar hjeltar fegare (magis in fatis)An at i uddastormenFramst ddden underga?

Men drengum er kun en Trykfejl, og desuden burde det da

hedde feigra og ej feigri.

Graeter, f0lgende Johnstones Lassemaade hverr og fegri ,

faaer en heel anden Mening ud af det:AVer mag schdner unter den Jungliugen seyn,

Als wer mitten im PfeilensturmDcm Feind entgegentrosst und bleibt!

Paa den Maade fik man vel en antagelig Mening, og endog"

saa en skjbn Tanke, men den maa dog vige for den, sow den

ligefremme Fortolkning af Oldbogens Ord leder til. livi

bemaerker ikke, som Johnstone i Glossariet vil, qvis,men

derimod qvuniodo; feigr bemaerker, som bekjendt, niorti vi~

cinus

;

det hedder saaledes: hvorlunde skulde vel Helten

vaere vissere D0den, om ban end i Oddenes Uvejr er stillet

forrest.

y, 4* avndurtPr ,d. s. s. ondver&r (af and

,praspos. in-

sep gr. dm) e regione positus. Beholder man ver&a

,

da

maa man heist laese ondur&an lata, og underlorstaae peir ,og

construere: at peir lata hann verfra ondurfran, Jeg lore-

traskker dog at beholde latinn, og hylde Johnstones Gisning

verdi, saa at hann bliver Subject.

V\ 5 °S 6* Graeter oversietter her med Johnstone: OJt

qucilt den des Lebens Kummcr,

der die Gefahren des Brie-

141

ges floh; det er: begr$der den Livet o. s. v.; Livet maaforklares yed Livets Tab paa Sottesaengen, og maa dette Di-stichon tages i Forbiudelse med det Foregaaende.

ttEitt sinn skal hverr deyja;”

denned tr0stede sig Thorer Jokul (Sturlunga Saga II, 224),da haH^lagde sig under sit Banehug. Det er denne sammesaa ofte R;emsatte Tanke, der i nasrvserende Strophe paa saa

skjbn en Maade nojere udvikles. Den allerf0rste Gang jeglasste disse Linier

,og strax fattede deres rette Betydning,

mindedes jeg om bine grzeske Krigsskjalde Tyrtams's ogKallinus’s herlige Kvad

,der har vaeret noget af min Ung-

doms kjjereste Laesning,hvori paa Here Steder ilndes paafal-

dende Lighed i Udtryk aned ua3rva?rende Kvad, og navnli-

gen med denne Strophe. Det var mig derfor behageligt si-

den at erfare,

at baade har Ch. A. Klotz i sin Udgave afTvqtcuov ra ouj^opeva, Altenb. 1767, S. 213-221, ladet aftryk-

ke liele Ragnars Kvad i Bjorners latinske Oversamelse, og

have Johnstone og Graeter ogsaa udtegnet de for ovenmaeldte

Lighed i Udtryk meerkeligste Yers af Tyrtams og Kallinus.

Ved min ovenanf0rte Forklaring af de foregaaende Yers bli-

ver ellers Liglieden af disse med Kallinus’s 13-16 Yers f0rst

paafaldende mankelig. Graskeren kappes med Nordboen i

Udtrykkets Kraft og Skjonhed:

Ov van y.ojs O'dvaroP ys (pvyatv aiuanulvov t<slv

jZvoq ,ovu ti TiQoyovojv ?/ ywos uvavazojv

;

og i de tvende f0lgende Vers:

JTokXdyu SifCoTTjrct. tpvyujv xal Sovnov axorrcuv,r

,iv ftontw /lloiqu y.iyzv ftavarov,

traeffer man netop den selvsamme Tanke, som:opt sytir sa aefi. er aldreigi nistir;

som ogsaa findes i Havamaals I7de Strophe (Edda Saemundarhiuns frotfa ed. Afzelii S. 12), jfr. Magnusens Fordanskn. IH,S. 108*.

d. e. Uklog- MandOsnjallr mattr

hyggst muno ey lifa,

ef haim vitt vig varast;

en elli gefr hdnumengi fritt,

Jiott hdnum geirar gefl.

Troer at kunne evig leve,

Hvis Kampen han uudflyer;

Men Alderdom giver hamIngen Fred,

Skjont Spyd ham den give.V* 7 og 8* kvefra, man siger, nemlig at vera .

Sandvig oversaetter efterWorm ogBjdrner: Det er ondtat va3kke den frygthetagne Orn til Strid

; Orn maatte da i

alt Fald vaere en poetisk Mandshenaevuelse. At forklare denanden Laesemaade auru ,

hvilket man ogsaa kunde falde paa,som Dativ af avr

,en Piil

, saa det kom til at hedde medPiil eller Budstikke, er mindre rigtigt, og Lassemaaden avruer upaatvivlelig fremkommet ved, at m-Masrket over u har va;-ret udslidt i Oldbogen. Graeter forklarer aurum som Sub-stantiv : Det er sv$rt for den Tapre at tegge den Fejge til

Kamp. Jeg foretraskker,

at lade aurum gaae paa leiki ,da

hedder det : Det er ondt, o : det hjselper ikke, eller er spildt^bnage, at segge den Fejge til den raske Svterdelog.

142

V. 9 og 10. gagn > Gavn ,fr. gain

, bemaerker ogsaaSejer

; saaledes udlaegger Sk, Thorlacius gagnsvanir i Thors-drape St. IV (Ant. bor. Sp. VII, S. 73) ved vincere sueti

(heraf det franske gagner). Her bliver det altsaa : deii Bi0d-hjiertede koramer hans Mod iugensteds til Sejer, o: den Fejgevil iugensteds sejre.

XXIII.

Hiuggu ver med liiorfe!

[Hitt tel ek jamtl) at gauge 2),

at famtoge3) sverda,

sveirn i mote sveine 4) $

hraukkvat 5) fegn fyrer fegni,

fat var clrcings adal leingej

ey6) fkal aitvinur meya

einhardur i) i dyn Tverda.

.4

8)d

1) jafut, Th,B

,K, TV, J. 2) gagni, K. 3) samtoger, Th

IV

;

samloger, B. 4) einuni, Th,B

,X, TV* 5) hrokkye ei,

Th, B,TV, 6) ae, 3m, Th,

B, JTto, Z77,/. 7) eiuarfur, Th,

B

,

8) Ligeledes er der paa dette Sted Blads aaben forto Vers i 7, R, 2 , 5, 7l.

2-4 construeres: hitt tel ek jafnt , at sveinn g&ngi i

mbti sveini at samtogi sverda

;

som ogsaa Saxo siger : duoscum uno decernere ut iniqvum ita probrosum est, KampensOniskrivning, at samtogi sverd'a, betjener ogsaa Egil Skalle-grimsson sig af iet i hans Saga (S. 569) opbevaret Kvad

;jfr.

ligeledes Orra Storolfssons Saga, see Bartholins Ant. S. 1G1*V. 5 . pegn, engelsk thane

,

jfr. Faeroiske Qvaeder S. 486o. fl. St.

V. 6. adal, indoles, ingenium.V. 7* skal sc. vera. Stedse skal M0ernes Elskovsven

vasre uforfaerdet i Kampeu. Her traelfer man igjen sammeTanke som bos Tyrtapus I, 28-30^ S. 5 :

”0(pd aga rye ypys dykaov av&os i'xfl,3

Avigaoi pip ftvTjToiotv IStlv tgarbs St yvvai^l

Zojug io)v,xakoe S* tv Tcgopayoioi ntodrp.

I denne Strophe fattes to Vers, som adskillige af Af-skriverne

, ligesom Sandvig, Graeter og Here, holde for at

voere glemte. Jeg har oiu denne Mangel sagt min bestemte

Mening ovenfor S. 72»

143

XXIV.

Hiuggu ver med hiorfe!

[hitt fyneli mer raunar,

at forlaugum fylgiom,

far gengur of 1) fkaup norna$

eigi hugda ek Ellu

at alldurlage nrino,

pa er ek blod vali braeiddak,2)

ok bord a log keyrpakj

vitt fengom pa varge

verd i Skotlands Ijordom].

1) um, J3, W. 2) breiddac, braeppa, Th , JB, TV)

mino, R .

V. 2« raunar,

adverbialiter sc. vegna , formedelst Er-faringen o: profecto

, vistnok, sikkert.

. 3* forlog,

leges ante determinates a Diis.

V, 5« Lagerbring forklarer i sin Svea R. Hist. I. 156,

157 nEllu ved Alderdom, og oversastter: uAldrig trodde jag,

at Alderdomen skulle aga, eller lykta miiia gamla dagar;”Forudeu hvad der ellers kan tale herimod

,hedder ogsaa

Alderdom elli og ej ella. Det er Raguars Fjende Ella, somher inenes

, og siger Ragnar,

efterat hau ved de foregaaen-de 3 Vers liar tr0stet sig ved, at det ikke skede uden dehoje Guders Medvirkiiing : Ej tsenkte jeg Ella ved mit LivsEnde o: at Ella skulde ber0ve mig LWet.

V. 6- aldrlag for aldrs lag 0 : cetatis jactura,

jfr.

Gloss. Eddaj I. og II.

V. 7. Hvorledes Sandvig og de A£ldre have faaet deuMeuing:

t,Da halvd0d jeg Blodet skjulte,” ud af dette Vers,

indseer jeg ikke , og denue Meuiug er desuden uforstaaelig.

Johnstone tager blofrvali for at vsere sammensat (af valr,

Kederlag) og oversastter : Da jeg udbredte et blodigt Neder-lag (i Ellas Laud). Dog masrke man sig, at vali ikke erAcc. sing, men Acc. pi. Graeter derimod forklarer blo'frvalr

meget sindrig (af valr,en Ganger): da jeg udbredte Blod-

hesten 0 : udspaendte min blodige eller efter Blod tragtendeK0ls Sejl. Hvor sindrig denue Mening end er, og hvorme-gen Styrke den end vinder ved den Bemasrkning, at Rag-nar ikke

,for han kom i Land, kunde anrette et Blodbad

der, saa vover jeg dog ikke at tiltraede den. Valgde manLassemaaden breidda ,

kunde man forklare det, bredte Blodfor Falken, dog dette er ikke tilfredsstilleude.

Valr bemaerker en Falk, blo&valr altsaa (jfr. Sk. S. I8l)ei* Ravn eller Orn.

1

144

brcsda (udledt af br&iS) bespise,

til Hjemmel for hvil-keu Bennerkelse af Ordet brcsda )eg vil anf0re Suhstanti-vet brcs&ir , En som giver Rovfugle Aadsler (Hk. see J.

Olafsens Digtekunst S. 90, jfr. selve Yerbet brcefra, S. 74).Nu er det vel sandt, at dette Vers i Forbindelse med

det f0lgeude kommer til at gjbre et vZeyov ttq'oteqov ; men je

troer, at man ikke maa regne Sk jal<fen det saa niije

,o

kan han maaskee ogsaa have taget Ilensyn til Ledingsfaerd 1

Almindelighed og ikke just til nogen enkelt. Ogsaa Raski sin Anvisning til Islandskan, S. 267 oversastter ligeledes

:

Nar jag korpar gddde,Och korde koi paa sjo.

xxv.

Hiuggu yer med hiorfe!

[hitt Rlaeer 1) uxik iafnan,

at 2) Balldurs 3) fedur 4

)bekke

bwna veit ek at sumlumS)-

drekkom bjor at bragde

or bivgvibom liaufa;

syter ei dreingur vid dauda

dyrs6) at fiolnis7) hufum;

eigi kem ek med aedru

ord til vidris liallar.] 8)

1) hlaegir,B

, W. 2) Th,B, W. 3) Baltyur, Th, JV*

4) fodors,

J. 5) sumblom,

J. 6)

durs, Th. 7) fioli*lS »

JV\ Fiavlnis, Jm 6) borda, 6m, 7m, 3m, K,

V 2» Hitt hlceir mih , det glseder mig, jfr. Sturlunga

S. II. 257, Halfs S. S. 28-V. 4. at sumlum

,

til Drikkelag.V. 5. hjdr, augelsaxisk beor, kymrisk beoir

,

tydsk bier

,

engelsk beer

,

fransk biere , italiensk birra.

V

•

6 » Den acldste Udgiver O. AVorm oversastter dette

og det forrige Vers : D r c kk um bjor at b r a g fri ur

bjii gpifrum hausa. Bibemus cereuisiam brevi ex conca-

vis crateribus craniorum , og tilfojer i Anniaerkningerne

:

sperabant heroes,

se in aula Othini bibituros ex craniis co-

rum, quos occiderant. Ham have de sildigere Fortolkere og

ligeledes alle vore Historieskrivere bliudt hen fulgt. * Saa-

ledes oversaetter Christen Berntszon:Yi hugge med Kaarde. Gaat 01 at ty lie

Nu vil vi ej spare Ok Halsen at skyll®

Af Hjasrneskal I Othins Sal.

.05

crq

145

Det er rain Glxde Der vil jeg kvasde

Foruden al Tyst, Ok slykke min T0rst.

Bartholin, hvis Autoritet vel fornemmelig har haft stor

Vaegt,

i Ant. Dan. S. 558 : ex concavis craniorum poculis.

Sandvig :

Snart vi 01 skal drikkeUd af HjEerneskaller.

Graeter i den aeldre Fortydskning *.

Nicht lange mehr, so trinken wir dort

Aus der Feinde geraumigen Schadeln!

Allerede i nordiske Kcempe-Historier I B. 3- S. 173-176 har

jeg fremsat og udviklet Grunden til den rigtige Udlaegniiig

af disse tvende Vers, desto udf0rligere , fordi Prof. Joh.Boye i sit Skrift : Bibelen og Homer, eller MythologiensVasrd i Literaturen, S. 39 ,

og siden i sin Antikritik modRecensionen i dansk Literatur-Tidende, 1822, S. 164, der er

indrykket i sanirae Tidende S. 235, endnu hyldede de JE1-

dres Fortolkniug. Da han siden i Aftenbladet j823 Nr. 46endnu vilde forsvare hin Udlasgning, udviklede jeg Sagenendnu omstaendeligere i Kj0benhavns Skilderi for sanimeAar Nr. 96 og 97, i et Stykke under Overskrift : Noget oraDrikkekarrene i Yalhal

,og beh0ver jeg derfor her kun

at fremsaette, hvad jeg alt der har sagt. Det hedder nemliglige efter Ordene : Yi drikke snart 01 af Hoveders Krum-traeer. bjugr bemarker krum, vifrr

,Trae og haus staaer ved

en Synecdoche for hofufr (see Sk. S. 202)* Hoveders, eller

om man hellere vil, HjxraeskaHers Kruintrocer er en Meta-

phor i Oraskrivning for Dy reborn,

hvilke vore Forfsedre,

som bekjendt, brugte som Drikkekar, Denne Udlaegniug af

disse Ol d, saa naturlig den er, saa er den og ligefrem grun-det i Ordenes Former ; hvorimod den anden er grundetpaa hojst vilkaarlige Gisninger, og saaledes baade tvungeuog unaturlig. Saaledes har Johnstone, som i sit Glossariumnojagtig angiver Formerne, for, som sine Forgjamgere , at

kunne oversastte : Soon from the foe’s capacious scull we’lldrink the amber beverage: mnattet tase bjugpifrum,

og for-klare det cavitatcru lato , og ansee hausa som on obsolet

Ablativ. Han laeser f0rst bjug-vitrum istedenfor bjugvifrum,

og faaer derved (thi bjiigr bemaerker krumbojet, ikke kon-kav) det besynderlige Ol d krumvid eller kroget-bred

;

der-naest antager han hausa som en obsolet Ablativ af haus ,

hvilken Ablativform er aldeles niodstridende Declinations-systemet, og kunde kun vasre rigtig, om Ordets Nasvneformvar hausi

,da derimod haus maa i denne Form hedde hausi

eller haus (Prof. Rashs sinuisuing til Islandskan, S. 78) >

han har derhos, for at underst0tte denne tvungne Fortolk-3jing

, maattet , imod sin Augivelse i Glossariet, oversasttehausa som Fleertal, og desuden tillasgge Fjendcrs , hvortilnaturligvii s aldeles intet tilsvarende Ord findes iOriginalen.Jeg liaaber, saaledes tilstraekkeligen at have tydeliggjortUigtigheden af miu Udla?gning af dette Sted, af hvilken'tflgcr, at vore Historieskriveres Beretning, at Eiuhcrierne

10

146

i Valhal drak 01 af draibte Fjenders Hjaerneskaller, som urig-

tig, aldeles bortfalder.

Flere Lasrde have og, tildeels uden at kjende til hinan-dens Arbej der, til forskjellige Tider udlagt det paagjasldende

Udtryk rigtig, men da det er skeet i Forbigaaende, i tildeels

lidet bekjendte Skrifter, er man f0rst i de sildigste Tider

bleven opmaerksom derpaa.

1769 Spend S&lvesen i Rimiir af Gissuri Jarli por-paldssyni,

hvilke siden ere trykte Leirdrgorfrum, 1800. Ved

at betjene sig af Metaphoren bjugvifr hausa, S. 16, forkla-

rer hau den i en Anmaerkniug nedenunder ved DrikkehonnStedet, som er i den senere islandske Digtekunsts Smag,lyder saaledes:

Baru sveinar bekkjum fyrir bjugvrfc hausa,Goins aft skerjum bragna brusaBrymgarffarnir oldu kriisa;

hvilket lige efter Ordene hedder paa Dansk : Svendene om-bare Hoveders Krumtrseer forved Basukene, og KrusenesB0lges0er bruste mod Folkeues Gaueskjaer.

1780 John Olafsen i Essai sur la musique ancienne et

moderne, T. II. a Paris; ban oversastter nemlig Stedet : Bien-

tot j’y boirai de la cervoise dans de cornes recourbees,

For eller senere af Gunnar Paulsen i Anmaerkningeruetil Egils Saga, S. 212* (Han d0de 1791 og bar formodent-lig skrevet dette Arbejde for 1780). Ved der at udlaeggeUdtrykket: ofrs dyrs eyrna vifrr

,et vildt Dyrs 0re-Trae,

ved Horn, anmaerker han tillige, at hausa bjugvifrir i Krak-umal betyder Hoveders Krumtraeer og dette igjen Horn. Ogendelig 1813 af Prof. Maguusen i Fors0g til Forklaring af

nogle Steder af Ossian (Skand. Lit. Selsk. Skrifter for

1813, S. 323 )

Til Beviis paa, at Forfaedrene troede , at der i Valhalskulde drikkes af Horn , vil jeg kun fremstille et Par Ste-

der af mange; i Grimnismal Str. 36 hedder det:

Ilrist ok Mistvil ek at mer horn beri,

Skeggolld ok Skavgul,Havkk ok Herljotur,Hildi ok J>riiJ>i s. fr.

]>aer bera einherjom avl.

Hrafnagaldur Otfins, Stroph

Skogul at skutlumskaptker Hnikarsmat af mif>i

IMirais hornum.

d. e. Hrist og MistSkulle mig Horn bacre,

Skasg0ld og Sk0gul,H0k og Herfj0t,

Hilde og Thrude o. s. v.

De skjeuke Ejnherier 01.

' 19, S. 226:

d.e. Sk0gul ved BordeSkjeuked af BoilerMed Mimers Mj0dHornene fulde.

I sin senere Fortydskning forklarer ogsaa Graeter den rigti-

ge Udlacgning,og oversaetter :

Nicht lange mehr, so trinken wir dortAus der Haupter gebogenen Aesten.

V. 10. borfra,

var, for Assonancens Skyld, bedre endbailor, som dog sandsynlig er den oprindelige Lassemaade,

147

Balders Fader sanit Fjfilner, den Maugfoldige eller Mangfol-dighedens Frembringer (Magnusen, a. St. I. 157) og Vidrer

,

den Sejrende eller den Kloge (Gloss, til Njala); Vejrfrem-bringeren (Magnusen I. S. 158) ere Benasvnelser paa Odin.

XXVI.

Hiuggu ver mecl liiorfel

[lier villdo nu 1) altar

Burer A.flaugar braundura

biaurtum 2) Hillde vekia, 3)

ef vandliga*) visse

of 5)vid farar6) ossar

;

Hve ufaer“) ormar

eitur fuller mik ili ta 5

modernis fekk ek mfnommaugum sv’at8) hiortu 9)

duga.]

1) mig, 7 ,17, 2) bitrum, Th,

B, TV. 3; vekkia, 37i, B,W.

*) vaudlige,

TV. 5) um,Th

,B

,W. 6

)yihfarer ,

B.ofaer, B. 8) svo at, Tft, IS, VT, 9; hiortun, T/i, B, W.

V. 2- Hos Stephanius {Not. in Sax . S. 192) staaer

villdur.

V. 3» burir jislaugar,Ragnars Sonner med _Asl0g.

V. 4» ’Worm, som laeser bitrum,lader dette Ord gaae

paa ITildi, og overssetter amarum helium excitare, ten Kate

og flere f0lge ham: (i

met krijgsgetveer eenen bittren Oorlogverwekken . Det gaaer ikke an

,hvilket Graeter ogsaa har

bemaerket, thi bitrum raaa liaturligviis henf0res til bravndum,

men hvad Graeter antager, at bitrum her er et npassendeTillaegsord til brondum

,er mindre rigtigt; thi bitr bemaer-

ker her ikke, som Bjorner kalder det: med bittra Svdrd,

men derimod skarp, og det fmdes ogsaa hyppig brugt i

Forbindelse med Svaerdbenaevnelser; t. Ex. Sigurd Fdfners-

banes 2det Kvad, Edda II. S. 165:mi er blbfiugr 6rn Nu er en biodig Ornbitrum hjorvi med skarpen Kaardebana Sigmuudar Sigmuuds Banea baki ristinn. paa Bagen ristet.

bigeledes i et Kvad af Sighvat i Ilk. II. S. 214*- «hjor bi-tran jfr. Knytliuga S. S. 32* En Variant til Hervarar Sa-ga, ed. Hafn . S. 10 siger om Sigurdlames Svasrd Tyrfing, at

det varltallra sverfra bitrast

,og kunde bita jafnt jxrn ok

st*in sem klcefri.” I Olaf Tryggvasons Saga (Forumauna Sog-

10*

148

ur II. S. 255) siges om det Svaerd, Kong Olaf gav Kjartau

Olafsson, pat var hit bitrazta vopn . Ogsaa i den Ia2r0i-

ske Dialekt forekommer Ordet i denue Bemaerkelse ,see

Fser0iske Qvasder S. 376 :

O aj tedr bitru eggjarOg ej de skarpe Egge.

bjartr er vel et raeget passende og tillige,som Graeter ud-

trykker sig, skjont Tillcegsord til Svaerdet, men dog passer

hitr her , hvor der ikke er Tale om en Parade ,men om

den grueligste Haevn,Ragnar yaenter, at hans Sonuer vilde

tage oyer ham,

ulige bedre,hvorfor jeg ikke tager i Be-

tamkuing at foretraskke deune Worms Laesemaade.

V. 6 * ossar er en obsolet Acc, for vorar> yort (o: mit

og Ellas) Mellemvcerende.

V* 7* Bj0rners ufcer er urigtigt og hidr0rer fra, at

ban liar Best Worms Runer som ce istedenfor, at de her

bor lasses ae.

V 8 . Graeter vil her lcese eitr-suilir for eitr-fullir ;

men dels har f i den nordiske Palajographi et fra s gan-ske forskjelligt Udseende, dels hedder svulne sollnir og ej

sullir,der er et Substantiv og beman-ker Bylder, der her ej

kan passe. Om dette ndtrykker Saxo sig saaledes C. 9 :

Comprensus atque in carcerem conjectus,noxios artus colubris

consumendos advertit, utque ex viscerum suorum fibris tri-

ste viperis alimonium prcebuit.

V• 9* md&erni , maternitas,matcrnum genus; man miil-

des at Asl0g efler Beretniugerne holdtes for at vzere enDatter eller A2tling af den navnkuudige Sigurd Fafnersbane.

V. 10* rnogr,en Son, jfr. det angelsaxiske mceg, m0-

sogothiske magus samt det galiske og irske mac

.

PerSyv udlasgger det urigtigen Maager, thi mdgr og rnogr ere

heelt forskjellige Ord. (Jfr. Thorlacii Ant. bor. Sp. IV*

S. 28*)

hjortu bor naturligyiis foretraikkes hjortun•

xxvir.

Hiuggu ver med liiorfe!

[hardla*) lidur 2) at arfe,

gi'imt ftendur grand af nadre, 3)

Goinn4) bygger sal hiarta;

vaentum hins at vidris

vaundur 5)

i Ellu6) ftande,?)

sonum minom man 3)

syella

i) harda, R. 2) li{>um, Th. 3) no|>ru, Th. B, TV. 4) Goin, J.

5) yondum, B. 6) Elle, a, Km . 7) bloj>e, Thy

W**) mun, B ; mune , Th

, JV.

149

sm 9) faudurlO) rad innll) verda,

ei muno^) snapper 13) fveinar

sitt 14) kyrt yera lata.]

9) sinii9 7, J, 10) modur, 5m,

, Th, B . Km, TVi fedr, K.

41) radinn, 7, 2, Km; ropinn, Th, B, TV', radiu , J, 12) mauo,

7 , J. 13) skarpir,

B. 14) sett, Th,B

,JV.

F. 2» Man kunde gisne er^, Arve0l, men arfi, Arv,kan meget vel forklares som eii Metonymi (Aarsagen veddens Virkniug) for daufra

;

det lider haardt mod min D0d.V. 3. nafrr m. og na&ra f

. ,0gle, angelsaxisk jiaderc,

m0sogothisk nafrr, latiusk natrix baade na&ri og no&ru kaualtsaa vaere rigtigt. At na&ra bemaerker vipera sees af, at

den aeldste islandske Bibeloversastter giver t%idva hos Mat-thaus ved dette Ord.

V. 4. Brystet benaevnes if0lge Sk. S. 206 passendeved hits efra garfr hjarta; Hjaertets Sal er altsaa ogsaa enBenaevnelse paa Brystet.

V. 5 og 6« vondr, et Slags Tree, Vaand; Vidrers Vaand,en Benaevnelse paa et Svaerd eller Spyd.

Beholder mail Worms Lcesemaade blofri faaer man ingenMening ud af det, da der fattes Yerbum. Desuden for-

tjener standi at foretrsekkes ogsaa for HalvassonanceusSkyld.

Yariauten elli er aabenbar urigtig; og Lagerbrings Me-ning, (Sv. B. Hist. I. 156) at Ella bemaerker Alderdom, kanher endnu miudre end i Strophe 24 tilfredsstillende godt-

gjores.

V. 7 og 8, Sulim (kritiske Hist. 3 B. S. 641) forme-ner, at Vers 7 bor forklares som afhamgende af vcentum ;

men }eg seer ej, at det hjaslper os noget.

Worm laeser:

sonum minum mune svellasinn mottr rottinn verifa

mune er urigtigt og det bor hedde mdn

;

oversatte mandet: for mine Sonner ville svulne deres Yrede, stod rofrinnrer&a uden Betydning; man kunde give det: For mineSonner vil vorde at (o: komme til at) svulne deres r0dnen-de (blussende) Vrede$ men det bliver dog altid liojst tvun-get, om ikke tillige uiigtigt og utilfredsstillende. Behol-der man derimod Ttextens Ord , da kan V. 8 ligefrem for-klares som en Objectsaetning for Y. 7, og ved rdfrin tui-

derforstaaes af dogum,

saa det komme r til at hedde : mineSonner ville svulne over, at deres Fader vorder tagen afDage.

V. 10. sett, sat, kan kun med tvungen Forklaringanvendes, jlerimod er tlat Ihta sitt (deres Vedkommen-de) vera kyrt” en gammel Talemaade, som her passervet godt.

150

Ragnars Forhaabninger sloge ikke fejl. Hans Souneihaeynede bans D0d paa Ella, see Ragnar Lodbroks Saga i

Nord. Kaempe-Hist. I. y. S. 71.

XXVIII.

Hiuggu ver med hiorfe!

(Hefifki) limtigum2) luma 3)

folk oroliur framdar

flein fings bode ok eina;4)

minnft hugdeS) ek manna,

at mer vera Ikyllde,

ungur namk6) odd at rioda,

annar konungur frsegre, 7)

ofs muno 8) sefer 9) bioda,

er at 10) fytandi daudej.l 1)

1) hefik, R, K; hefek Th,B, TV. 2) fimmtygum, 5; fern-

tigu, Th; fim-tio, J. 3) sinnom, J; sinni, Bartholin S. 52.5.

4) maaskee eiuo, ligesom i Km, J. 5) liugba, Th

;

hugda, J.

6) nam ek, Th,B

,W. 7) fremri, Th, B, VV. 8) mano, 7, J.

9) jEsar Th, TV. 10) ei, Th, B,TV. 11) dauda, 7.

V. 2. hefisk er vel en Plebejisme for hefik.

sinna, Gen. pi. Med ten Kate at forklare det om Tvist

(senna) gaaer naturligviis ej an.

V. 3. folk-orostur framdar; "Worm oversaetter det ved:jjroelia sub signis facta , og ten Kate, f0lgende ham

:

Ik heb vijftigmael Volk-twitstiugenOnder eere-teikens volbragt.

Berntszon forklarer det i Rauden: Eu og halftredsindstyve

Slaktninger hafde Reguer holdet offentlig imod sine Fjender

onder oben og udslagne Fane. Graeter veed ej,hvad der

berettiger 'Worm til her at oversame:proelia sub signis

;

Gruuden hertil ligger i Ordet folk,

der bemcerker acies mi-

litum, see Gloss, til Edda I og II og til Njala; deraf folk-

djarfr, djaerv i Slaget (Gloss. Eddm II); folk-orrusta er alt-

saa pugna regularis,ubi acies instruitur (see Olafsen S. 157,

jfr. Hk. II, 394, HI, 20, 43).

V. 4* fle in-pings- bo fr i udlasgger Graeter Pfeil-

Versammlungs-Entbietung , og forklarer det om Opbud ved

Ledingspilen (heror) ; fein-ping, Pile-thing 0 : Kamp; bod bor

hellere forklares om selve Ledingspiil eller Budstikke, end

om Indbydelse ; det bliver da:jeg har med Budstikken frern-

met 51 Hovedslag; jfr. Benasvnelserne bryn-pings bofrar

0ryarodds Saga (Rasks Syuishorn S. 124) og egg-pings bofar

151

i Gretters Saga (Bjorn Markussons Sagasamling i Kvart S. 159);fieinpings bofri kunde ogsaa udlasgges i Pilethings Gilde, mendet leder her til Tavtologi.

eina kan henf0res til orrostur

,

og hor derfor ikke for-

kastes, skjdut einu henf0rt til fimtigum , var grammatisk rig-

tigere.

V'. 7. nam,Imperf. af at nema

,discere .

V'. 8. fremri,prcestantior

.

F". 10* daufri, Subject; dau'fra kunde og forklares, ogvar da Object for sytandi.

XXIX.

[Fyfunfti) liins2) at 3) haetta!

heim bioda4) mer Diser,^)

sem6) fra Herjans liaullo

liefer OJiinn mer fendar;

Gladur ileal ek aul med Afomi aundvege drekfea;

Lifs ero lidnar ftunder

Hlseande 7)

ileal ek deya].8)

1) fysumz, 7, og Jlere. 2) helms, Kl

;

hiims, 2. ft) fattes i

B, TV. 4) biojie, Th, B, TV. 5) Dyser, Th, B, IV, Kl.

6) soin, Kl. 7) lasgianjje, Th, B, TV

•

8) deigia, Th.

V. 1. Den af Graeter bemasrkede Lassemaade i WormsUdgave, fysu mut

,

falder ten Kate til Last, og er en Forvex-

liug af Runerne fl og;

og det er ikke den, men selve

Versets Betydning, der har bragt ‘Worm til at oversastte:

fert animus Jinire ; ek fysist, cupio

,

af Adjectivet fus, cu-pidus, livoraf det danske Fremfusenhed, Fusentast (Thorl. Sp.VII, S. 58). ^

-

V. 2* Disir kalder ten Kate Dienaressen, det maatte davaere Odins Tjenerinder, men til denne Forklaring er ingen.etymologisk Grund ; iigesaa lid t som Bonstetteu kan haveMedhold

,naar hail kalder dem die Gottinnen der Bache.

Diser, 0: Gudinder, her Gudinder for Kampen, d. e. Val-kyrier.

V. 3. Herjan, 0: Haerf0reren, den Haergende, Stridende

(Magnusens Edda I, 157) er eet af Odins Kavne, jfr. SnorraEdda S. 24*

V. 5. Ol bruges her, som ofte ellers,

for Alliteratio-

ns Skyld, isteden for bjor

,der ogsaa brugtes i den 25de

Strophe, som er denne Driks Benarvnelse blandt Aser, lige-

som den blandt Mennesker kaldes 01; see Sammnds Edda,Alvismal Strophe 35.

152

V. 6* ondvegi, det ypperste Sted i enSal, eller ved et

Bord, ligeover for Doreii.

Ora de Glasder, der vaentede Helte i Valhal, taler Vaf-Jirirfrnismai Str. 41

J

d. e. Alle EinherjerI Odins Vauge

dag, Hugges liver eu Dag,Yal de kaare,

Fra Kampeu de ride,

01 med Aser drikkeOg mantes af S0rimner,Sidde derpaa eiiige samineu.

AUir einherjar

Oftins tunum i

hoggvast hverjanval Jieir kjosa

ok ritfa vigi fra

01 metf Asoin drekkaok sefijast Sashrimni,

sitja meirr urn sattir saman.

Jfr. Haddingja-Qvitfa og 11.

F. 7 og 8« -L ifs e ro lifrnar s t u n dir,

Iceandi skal ek deya.Da disse tvende dejlige Linier isa3r have bidraget til at skaffe

Krakumal megen Auseelse, vil jeg tillade mig her at ned-skrive nogle af de vigtigste Oversasttelser af sainme, somen Pr0ve paa disses Aand i det Hele.

Worm: vitas elapsas sunt horse

ridens moriar.

Berntszbn: Hvor der skal svaellis Mit Liv nu kvafllis.

Baad’ 01 og Mj0d Jeg leer dog s0dt.

Lambert ten Kate: Des Levens stonden zyn verleden,

Lachende zal ik sterven.

Lifsstunder aro lidnaLeende skal jag do.

Les heures de ma vie se sont ecoulees,

je mourrai en riant.

Min Livstid er forl0bet,

Nu skal jeg d0 med Latter,

hvorom han dog siger: uKun den sidste Linie staaer mig ej

an,

Grundskriften har noget hojt ved sig, som Oversasttel-

seu ikke har liaaet den hundrede Deel af.’'

Johnstone : The moments of my life are fled,

The smiles of death compose my placed visage.

Des Lebens Stunden sind nun dahiuIch sterbe mit Lachen.

af Heraso : Suona l’ora estrema della mea vita,

ed io muojo ridendo.The hours of life have glided by;I fall

,but smiling shall I die.

Jeg nu kun tragter Jeg Kval ej agterat d0 med II men d0r med Sniil.

Med dette Udtryk kan jasvnf0res de skjonue Linier oraKong Half, som opbevares i hans Saga:

Bjbrner

:

Mallet

:

Sandvig

Graeter

:

Graberg

Herbert

:

Nyerup

:

jiatf muiiu seggirAft sognum gjbra,

At Halfr konungrHteandi do.

Det monne KsemperKundbart gjbre,

At Half KonningLeende d0de,

y/y/^a raYuiYY'.

_ u+n *7

a/ Ba/d.f<>$_ us- &*d/> _ i

^ /sun s/ rne$ aX- _ «,

^t= —-z- 9

"

«s»

—a ¥3

^ ^ 27

SUBSKRIBENTER.(iu'juui\(vu\rvvu

Expl.

Hk. Abrahamson,

J. N. B. v. , Major, Divisionsadjutant,

Kammerjunker ,Ridder af Danebroge og Danehrogs-

mand, Commandeur af den keiserl. russiske St. Anna-Orden med Brillanter, Ridder af den kongl. storbri-

tanniske Bathorden, den kongl. franske ^Ereslegions-

orden og den kongl. svenske Svserdorden, Vice-Formand

i det nordiske Oldskrift-Selskab, ASresmedlem af Da-

nevenuernes Selskab ved Donau i Ulm m. in 1

— Banner, N, O. v. , Kanimerjunker , Capitain 1

— Bornemann,A . TV, F, v, ,

Justitiarius i Hcijesteret,

Storkors af Danebroge og Danebrogsinand 1— Brummer

, F. ,Universitetsboghandler 10

— Bussiere , Edmund de,Attache ved det kongl. franske

Gesandtskab ved det danske Iiof 1— Buus H., H. 1

— Clementin , P. </. , Capitain, Capitain - Vagtmpstpr vedKj0benhavns Faesming ^

— Fohrmann,S. C. ,

Copiist i det kongl. Rentekammer.. 1

— Hagen,

ilf. /, ±

— Hambro, C. ,

Student 1

— Helgesen,TA. , Cand. phil.

,Mediem af det nordiske

Oldskrift-Selskab og det islandske literaere Selskab 1

— Hoppe,F. *>., Kammerherre, Hofjregermester 1

— Jacobsen , J/. C.,

Justitsraad, Assessor i den kongl.

Landsover- samt Hof- og Stads-Ret, Medlem af det

Hordisk P Oldskrift-Selskabj

— Jacobsen,

/iF.,Cand. juris ^

— Earsen ,X I?.

,Politisekretaer....,

j

— Lund ,X, Justitsraad, Assessor i Directionen for Stats-

gjaslden og den synkende Fond 1

— Magnusen ,F., Professor, Medhjaslper ved det kongl.

Gehejme-Archiv, Medlem af den kongl. arnamagn^eau-

ske Commission og den kongl. Commission til Oldsa-

gers Bevaring, Formand i det islandske literasre Sel-

skah, Medlem af det skandinavisko Literatur-Selskab,

det nordiske Oldskrift-Selskab m. m. \

Expl.

Hr. Mandix, ,

Etatsraad,Deputeret i det kongl. Ren-

tekammer og for Finautserne, Ridder af Danebroge.... 1

— Matzen,H. G . ,

Studiosus Theol 1

— Micha'elsen,

N* v.

,

Oberst 1

— Muller,i. Cftr.

,Stud. Theol..., 1

— Miller , 27*. , Cancellieraad, Kasserer ved Kj0benliavns

Brandforsikrings - Socletet ±

— Nissen,N. C. ,

Etatsraad,Medlem af den afrikanske

Cousulat-Direction ,Ridder af Danebroge og Dane-

brogsmand 1

— Oddson , G. ,Consistorialassessor, Prasst til Domkirken

i Rejkevig, Sekretasr i det islandske literasre Selskab,

Medleiu af det nordiske Oldskrift-Selskab. 1

— Oldenburg,Th . ,

Caud. Theol 1

— Pederson,J» , Studios. Theol 1

— Pontoppidan , C. S. ,Fuldmaegtig ved Kj0benhavns

Magistrat 1

— Rawert,O. J. ,

Kanunerjunker , Assessor i det kougl.

General-Toldkammer og Commerce-Collegium 1

— Rask, jR,,

Professor i Literasrhistorien og Underbi-

bliotheknr ved Kiobenhavns TTnivor.citot , Fm-maud for

det nordiske Oldskrift-Selskab, Vice-Formand i det

islandske literan-e Selskab , /Eresmedlem af Daneven-

ners Selskab ved Donau i Ulm, det kongl. engelske Lite-

ratur-Selskab i London, det ceylouske Lit. Selskab i

Colombo,Medlem af det kongl. danskc Videnskabers

Selskab, det skandinaviske Literatur- Selskab m. ra. 1

— Robert ,Ccusar, Caud. pharmac. ,

i Christiania 1

— Schubothe,J. H. , Hofboghandler 6

Studenterforening ,den danske 1

Hr. Thiesen ,L. ,

Bogliandler - 2

jjrnc y ,lCairm*evj ii“.K.el’

,Assessor i den kongl.

Landsover- samt Hof- og Stads-Rer l

Velschow ,#. 3/., Cand. Theol., Medlem af det nor-

diske Oldskrift-Selskab . ±

— Wegener,C. P.

,Adjunkt ved Sor0-Academiskole 2

Kettelser. S. 67: liampi 1. lianpi. S. 113: Gridssons 1. Gripsson*. '

v !,vjr^> fivfc ^n L\o ft |k*

.

j A Jff «Jl, 1>J“L

\ Z itW — ,’ vi ^ i*£*< l

< !

- .• V ; : r . v-.j

)} i jpt-1 * / A? r t «*f-JJp* * r

w^rW ^ «

k< ^ likv ^.. J-y*

i. y

r>x - !

1 ^ V r"V iff JT' Xf*1

5 1^iiTtl x A \ 7% tf^ *ir^T *ti** i

l

i

- 'N,.-L'yjf *jp^c^a.*^*n ~•^ sf^rr^ ^ ^ wJl ^.- * ..

\ A K~ • Vir Jgf < jfeMpEjCi *

P^V yPftJA1

. 1 $ r\. JaHwfjr-'" 1

if J|'S* 4> *

-

r

_ W • *-/ - « fc . .' >* .

I +aJF-«^K#*TIn< ¥,.^4 1 u Jll

1 kt^ml *iHIM.

k - - Aft? k&*

'k'JiSiUH^nfU i "

M ./ # * A r ^T* •*

‘|

. j • 4 j yr ,^

]jm r v N \ v t *%** flf^Kvf 1

• /*\ .- fcJ i? Sffc^3 -• L

v \ -•‘‘V^ 7^ jp^ ". sack-B#r> / ' g ii.TVgHMWLT^ yv

.

lT •

.

/ • ^ * tf' /nX • « * U

lPf£*< C flL *.H •

f Ijfjfj

Pj Nmgjr v ?

«• j ^r VFT;

.

' .

:^

*Jj^li y>< * &'-«*;. jiSr jfi*A l^n %^7/%* |

*

< » • H *J« n^J

*• * /^A v iFW' ^S^Zra/1*

* •4|» •

*

M/ 3% mkB

- 4^Sk __ .5R*T*

%Um JSL

m

pV | 7 * *U^r Mfri

Krakas maal eller Kvad om kong Ragnar lodbroks ...

Documents

Transcript of Krakas maal eller Kvad om kong Ragnar lodbroks ...