Viden – hvordan den skabes og anvendes i praksis

Viden – hvordan den skabes og

anvendes i praksis

Lars Uggerhøj

Aalborg Universitet

Socialrådgiverdage 2013

Hvordan skabes og anvendes viden i praksis?

Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan vi anvender den til at handle anderledes og bedre

Lars Uggerhøj Aalborg Universitet


Viden skal ofte reguleres og tilpasses en ny kontekst

Fordi rammerne i selv nogenlunde ens institutioner og kommuner er temmelig forskellige

Fordi mennesker trods umiddelbar sammenlignelige opvækstvilkår og livsvilkår reagerer forskelligt på næsten enslydende påvirkninger



Vilde problemer

Vilde organiseringer



Praksis forskning



Vi er ikke plaget af ’distance åget’

- at forskningen pine død skal foregå så langt fra de fænomener der undersøges, at der ikke er risiko for nogen påvirkning

Udnytte nærheden fremfor at begræde den



Man får mulighed for at medtage mere af den viden, der eksisterer



Forskningen må i højere grad fokusere på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt på behov og forståelser i forskning



Det er vigtigt at supplere top-down vidensproduktion med bottom-up vidensproduktion



Det er i praksis – og af praktikerne – forskningsresultaterne og den øgede kundskab skal implementeres



Det skal være noget, der handler om noget af det, jeg kan bruge til noget. Det skal ikke blive for flyvsk, det skal være praksisnært på en eller anden måde, det synes jeg er vigtigt

Socialrådgiver



Socialrådgiverne ønsker forskning

Som tager udgangspunkt i specifikke problemstillinger

Hvor de bliver inddraget i, hvilken viden, der skal understøttes



Det konkretes videnskab pragmatisk, kontekstafhængig og praksisorienteret viden, som går tæt på virkeligheden, fokuserer på praktisk aktivitet, praktisk viden og konkrete cases

Modus 2 vidensproduktion anvendelsesorienteret, resultaterne diskuteres og vurderes af flere forskellige interessenter, er præget af en relativ flad netværks- og samarbejdsstruktur



Der eksisterer en anerkendt forskningsform, som passer rigtig godt til ønsket om udvikling af forskning i partnerskab mellem praksis og forskning



Hvad er praksisforskning?



Praksisforskning er ikke et mål men en proces og et middel

Praksisforskning har ikke en fast ramme, men skal forhandles hver gang det etableres



Forhandlingen om praksisforskningen er omdrejningspunktet i processen



Nedskrivningen skaber mulighed for at også andre kan deltage i afklaringen



Forskning i socialt arbejde – ikke med

Forskningsspørgsmål, design, dataindsamling, analyse og formidling er styret og gennemført af eksterne forskere

Der er ikke tale om partnerskab vedr. undersøgelsens øvrige elementer

Praksis har ingen reel indflydelse på forskningsprocessen



Praksisforskning er typer af forskning, evalueringer og undersøgelser udført af praktikere



Praksisbaseret forskning … udspringer af praksis og svarer på måder, der informerer praksis

Epstein

Praksisforskning er et fænomen, der opstår, når praktikere bedriver noget, de kalder for forskning i deres praksis, samtidig med at de går på arbejde

Ramian



Praksis (og ikke universitetet) er forskningsinstitutionen



Praktikerne behøver ikke at være uddannede forskere

de skal dog besidde viden om forskning

de kan indgå i videnskabende netværk



Praksisforskning er typer af forskning, hvor der udføres forskning i et tæt samarbejde mellem praksis og forskning

- under ledelse af uddannede forskere og af forskningsinstitutioner



Udgangspunktet er, at der eksisterer et behov og et krav om et tæt – og ofte lokalt funderet – samarbejde mellem praksis og forskning

Begge parter skal primært ”gøre det de er bedst til”

Der eksisterer forskellige interesser i praksis og i forskning



Forskning som planlægges og udføres af forskere, og som ikke bygger på et forpligtende samarbejde mellem forskning og praksis kan defineres som Forskning i Socialt arbejde

Forskning som fokuserer på, at praktikerne selv skal gennemføre forskning kan defineres som Praktikerforskning

Forskning som har samarbejdet mellem praksis og forskning som omdrejningspunkt kan defineres som Praksisforskning



Forskning i soc. arb Praksisforskning Praktikerforskning

Forskning Praksis

Forskningsspørgsmål Problem

Data indsamling Udredning

Analyse Refleksion

Konklusion Handling

Perspektivering Forbedringer

Nye spørgsmål Nye problemer



Praksisforskning er både en del af traditionelle forskningsprocesser og en del af processer i udførelsen af socialt arbejde

Praksisforskningen kan nemt indeholde praktikerforskning, men det har sin egen position midt imellem forskning i socialt arbejde og praksis



Praksis skal være nysgerrig, kritisk reflekterende samt kritisk tænkende for at indgå i praksisforskning

Austin, Dal Santo og Lee



Centrale elementer i praksisforsking: • En kritisk forskning, som beskriver, analyserer og udvikler

praksis • En forskningsproces præget af nysgerrighed, kritisk

refleksion og kritisk tænkning hos både forskere, praktikere og brugere

• Et tæt og forpligtende lokalt baseret samarbejde mellem forskere og praktikere i tilrettelæggelse, gennemførelse og formidling

• En deltagerorienteret og dialog baseret forskning, som er relevant for udviklingen af praksis og som vægter forskellige typer ekspertise i partnerskabet



Der anvendes metodiske tilgange karakteriseret ved:

• Typer af forskning som bygger på et anerkendt forskningsteoretisk og –metodisk fundament

Typer af forskning som bygger på aktuelle erfaringer, viden og behov i praksis

Typer af forskning hvor ansvaret for selve forskningsprocessen er placeret hos anerkendte forskningsinstitutioner

Typer af forskning hvor forskningsspørgsmål, analyser og resultater drøftes i en dialog mellem forskere, praktikere og brugere

Typer af forskning som knytter sig til læreprocesser i praksis

Typer af forskning som – med udgangspunkt i socialt arbejdes kontekst - analyserer og beskriver aktuelle konkrete problemstillinger i såvel en empirisk som en teoretisk generaliserende sammenhæng



Forsknings-mindede praktikere

Praksis-mindede forskere



Det er ledelsen, der skal tage ansvaret for valget af tilgang og det er ledelse og medarbejdere i samarbejde, der skal implementere formen i praksis



Begge parters viden respekteres

Beslutninger træffes i fællesskab

Forskelligheder udgør en styrke fremfor en konflikt



Forhandlingerne

Kvalificerer forskningsprocessen

Sikrer at forskningsresultaterne ikke blot får informativ karakter, men bliver en del af en udviklings- og læreproces



Forhandlingerne i praksisforskningsprocessen gør forskningen nærværende for praktikerne og praksis nærværende for forskerne


Viden – hvordan den skabes og anvendes i praksis

Documents

Transcript of Viden – hvordan den skabes og anvendes i praksis