Den forordnede Kirke-Psalme-Bog med hosføyede Collecter ...

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Kingo, Thomas.; Th. Kingo.Titel | Title: Den forordnede Kirke-Psalme-Bog med

hosføyede Collecter, Epistler og Evangelier, ogJesu Christi Lidelses Historie ...

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Det Kongel. Waysen-Huses ...Forlag, 1771

Fysiske størrelse | Physical extent: 306 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere ellerfremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present thework, even for commercial purposes, without asking for permission. Alwaysremember to credit the author.

https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99122397331405763&context=U&vid=45KBDK_KGL:KGL&lang=da



https://creativecommons.org/publicdomain/mark/1.0/deed.da

1.-2.8 4 8°

1 1 0^ 0 8 02083 9

. ,

" X ' ' .

.

^ !

'

'

Dm Forordnede -

K t r k e - ^

sallne-Wog/ li?ed hosfoyede

Tollcctn> Epistlcrog Evangclicr/

og

JEsu Misti Lidelses Historie; Dernæst

(1) Bonner for og ester Guds-Tjenesten: (2) Aarlige Kirke Bonner; (z) Bonner ved Alterens Sacramentes Brug; C4) Daglige Morgen- og Aften-Vsnner; it. for Reys-nde og Syge; (5) Davids syv Poe-lurentsc-P,»liner; (6) Det Apoffoliffe, N'ieeni 5e og Z.'th^.

nastanijke Symbolum; l'7)Den Angsburgiffe Confes-sion; («) Luchen liden Cattchismus;

Til Guds-'Ticncsien P.UI Sondagene, Festerne o.; Bededagene, udi Dannemark og Norge, saaledes indrettet,

som den hidindtil Adi Kirkernc har vCretbulgt, og freindeles bruges.

Selges h»:r u-indbunven for 12. still. ^

Udi det Kongel. Waysen-Huses Bogtrykkene, og paa dets Forlag, ^

Trykt as Gerhard Giese Salikath, A»r 177,.

Almindelige Psalmer/ som

paq Ssndagene, oyFcherne, oq de -ugentlige Vcde-Dage synges i Guds Menighed

ester Rîtualen.

Til Ssndags Fro-.Prcrdikm. For Pradikert synges allerførst.-

store GUd! vi love dig, Vi sige tak evindelig. 2. Den qandffe »iê

verdcil veed, At du est Gud af evighed.

z. Hos Englene dir »avner sti r, Af Eheruhim i himmel-chor, Og ^.rapl'im', som for dig staaer, en daaliq are:sang duscmer.

4. Hellig est du vor Gud! Helmig est dn vor Gud! Hellig est du vsr G»d! Du starke Zebaoth !.

5. Dinere over himlen gaser, Og fu!7er op den gandê jord.

6. Av?stlcrs ral evindelig, Sa.i og propherer g-c?desig, Atdemed niarrnr-staren diz Kand love hoyr i himmerig.

7. Hver christen siel van dcinie jord Forretter om dir GuddomS ord;

8. Dekendervia en Fader from Hvis Son til verdens freise ksm :

s. Samt Hellig A.iNd en Tro, ster sand H'^ylovcr over' alle land.

10. Du eerens Konge, IEl'u ssd! Asevig Fader evig s. d ;

11. Fos jonnrn liv dia er? und-ttogst, Men, os at frelse, mand-do?« t>ogst.

12. Du haver damper d.-'denS magr, Og 06 ril liv og himmel bragt.

1?. Du over alt ovhoyel est, H'uds heyre haand du siddvr

14- Du kommer vist, oq demme stal de levendes oz dodes ral. i;. uiclp 06 nu, ogvorvoe

rre-st, Somû saa iHre har for? l«st.

16. Er sted hos dig du^>5 bereed, ^Blanc helgener salighed.

17. Dir folk ril hielp, o JEsu? tom, BelftZn' din arv og cyen? dom.

NZ. Hold over dem dir ansia? bliid, Og ^>isr dem gvt ti! evig riid.

19. Vi dagligen velsszne dig, Dir navn vi love idelig

-c>. Derar os fra, o gode GUS! Ar lsbe an mod dine bud.

21. Doer naadig, HErre, og frie Afqld^n »od vi komme i.

22. Deviis din store miskundhed, Dor rroe af inxen anden veed.

2Z. Din hieiv, o Gud! vi lide pas; Til flamme lsd oS aldrig « staae.

^ Gud ! ri lov« dig, vi bekende dig en HErre.

Dia en erig FaSer priser dc« gandsse verden.

Det samme gier alle Engle, himlene og alle voltige Engle. "

Din vriis-s-jnze Cherubim og Seraphim meh uafladelig st,>nv me.

Hetlia, bellig, hellig efi du, HErre Gud Zcvaoth. ' A 2 Hi»i

Almindelige Platiner Himmelen oa lorden er opfyldt Mistunde dig over os o l HErre,

inek' din Malcftats crre. > og forbarme dig over os. Den hcrlige forsamling, dine- O! HErre din mistundhed blis

?lpostlers tal, dig love og bekiende ver over os, saasom vi ospaadig «" HErre. ' forlade.

Ligefaa <;i?r i'g altid Der hellige > T>l dig, HErre, staaer alt vor iol dine Propherers. , haab, dcrsor lad os ilke blive til

Den gandffe ffare dine hellige stiendsel crindelig. martyrers Dit hellige navn love »c> plise.

Alle guvfrngnge og ikdvalre love «g bekiende dig i al verden.

Derefter: bede vi den Hellig Amid Alt

vi. »ni den christelizer! oe og ret forstand, Dec os G»d devare, Og sui naade s nde, Naar vi heden fare As dette elende! Kyne elus^

-. Du vcrrdiqe lns, giv o» dit mod dis i Guddom^! / â-r. os at kicnde JEsum mvo nv l uooom. Atvimedhminem

i Hellig Aa«d smide. Vor k.ere Frelsennaud,

En tibegribelig Majestcrts Fa« Der.

Din sande ærefulde eenbaarne Son, JEsum Ehristum, lroevi,! «r v«re Ziig ^ men.

Dertil Sen Hellig Aand sande« ^ tig ar vcrre alles vores Troster« ^ ^ ^ p,..,id. ^forgixrte land. Kyrieeleis.

O ! HEl-re Ehriste, du est arens > I- l?de Zland, ffenk os for« H<'n«mg. , vist , At ri maa drikke af dit kier«

Du est din Faders eviqeSon. '.ighedens drnst, Atri udafhiert^t Jomfruens liv var dig ikke ve« hverandre el>?e ?êd eet sind udi

Vcrstr.ggeligr til at annamme Ehristo, Og kave dagde fred og iiianddom, og forlofe alle fortabte roe. Kyrie eleis. nieniiisser. 4. Du »pperste Tr^ster i alvor

Du kaver overvniidet den" bit« iwd, Hielp, al vi sorsmaae ver« rrepine, dodsens olie som rroe paa

^Ôcrfo'r sidder du nn hos Guds ftnS elende. Kurie .eleis. Hsyre ha and i ?vig MajestaceS Prædiken : Qre med din Fader. . .. En kort psalme, der synges til be«

Og s>'S kroe vi, al Du herefter ^nniiiig i Hoymesse, og findes Lor>.e7 liikommendes en streng herefter ved hver SonHag og Dommne. l,ellia daa iscrr.

Deifo^, o? HErre vi fo:mane den forste dag af de tre ^S- ^lp d!.,c tro nenere , lom h^sjder, forholdes l.l » u ^ o - n t e ^ d i l d n i e b l l l e > s ^ . > Fvo?pr<rdiken med sangen, lige?

Dm« venner gier dce-a.'tige 1! si... ^ ?cn evige cere med Sit hellige og ! z>^^,naade ved communionen

O! 0Ene frels d-t folk', og!' W°es samme »salmer, som velsignede«, somere din arv og-ryendom

viiiid^t den bit« iwo, ^»eip, ar v, ,v,jmaae ver« stu.g, o«opladr dens svot og uselhed, Ar vi be« , dig. himmeri« standig l'l.ve P««' vor ndste ende,

Naar v> med dieselen kive I dsd?

Regier og lar dem, oz ophoye dem nl evig liid.

Vi benedid« dig Gud, a evighed, eg crre'dig dag fra dag;

Og love dir navn nl evig tiid, nu og allid og evindelig.

O! HErre, vardeS al devare »<71 tag og kitid fta synden.

herefter findes anordnede til comwunione« i H«>ymcsse paa

.andre dage. Og da snnges strax efter pradiken, ligesom til Hoymesse paa sannne daê, I>e fcrdvaniige vers.

Paa den samme maade sorl'vlkes og med sangen, imidlertid folket ofrer.

paa Scmdagene: Sondag til 5)symesse:

Til indgang allerforst: L5»>rie, Gud Fader Alsonchoye?

sterrsst, Du est vor glade og iyst, Spar,oS elende, Bevar »6 fra synd , Forbarme dig over os.

2. Ehriste, du esr vor veir, og det sande lys, Sandhedsens porr, KlerlighedsenS speyk, Alle christ-»eS liv og raad, Ou os ril vor fc/. lighed given varsl. Forbarme dig over os.

!j. Kyrie, Hellig Aand i ev'g-hed, Toer hos os mcd tin mistunde; lighed, Vor synd rille vi begrave, Lad os ey forrådes, Vi p«a dig nu haabe Forbarme dig oreros.

Mest fra I«nl risKyndel? misse:

V^yrie Gud Fader af himmeri'K, Du sendte oS diir Ssiiril jor-

drri^, Fordi du vilde vare 06 mi-stundelig.

2. Cln ilte Gnds Son af himmerig, Du lodsr Sig fsde til ior-derlg, 'At vr maarce vorde Guds born incd dig. . ?. O ! Hellig Aanv, som varsr r den ginuing Mestermand, Ar romfru fe-dde uden mand , Lad 05 «» dee i sypdsens baand, Men fod Ehriflnm i os, oHellig Aand :

Fra Paaffe tilPrntse-daq: K>y> ie, Gud Foder, Forbarme

di^g over os. 2. Ehrisre, du est vorrliv, og op

standelse, Forbarme dig.over os. z. KnrieHriliÂsuV. Hiv!? oS,

vor Trosrermand, F01 barme dis over os.

Srraxderpaa synges: ?skleuesre Gud i hiinmeriy P<rxe

lof og pi irs for'al sm'uaade" <>er hånd haver qiorr 1 io>i>erig, ^ disse samme naadelrqe daae ^Paa Ivrdei, cr kommen stor glade 01 fred, Menniff.'n«m«ae ve! g.adeS ved Gi!d-: »ndeft og.goi>e villie.

2. Dik.'ve, vi pine, vi neyediq, ^ 'u.>ceo ^„ ,'eiit-- 5<r.

Al'mg haver du i din magr og , n »vli^, H»aS du rUr hav< frcm,j A5 ' »"Sril ûu.e-da^^

kand inqen forholde) Ve! dennem. der dig iiinde frygre 5

Z. O! IEiu Cbrisr, Guds eeneire Son , Som hos Gud Fader sidder, Du som haver frelst zl men-»istens kiou, <>, ?s med Gud-for-l'gcr, Formedelst dir blod oa kaarbe dod Haver du lost,os af innd 0Cirov, Giv naa.de idin lroe^ at blive.

4- Du est allene vor Frelsere mand. Der os vil himmerig am?. Du est Gud Faders »sspldiKe gam^ Der foros boden vild« lise, Di» e,c auene vor salighed. For di', stnld have »rnaade faazet; Alwsci-ugste IEfu Clirisre. ^

O l Hellig A.v,d »o? Tvi<ler? mand, S m oS ^ faiidh-^kin? loere, Hielp ar blive diu lårdom, GuS FaS'e? os »c; ^ ' Del?ie?m« os lens faljke lit?, H«fp oe« ar rrcv paa IEfum Christ, 0gbllve mjê. amen.

Eiler, l>vor d»k«z bnm,!!'ae: ! F^^', blw tu nu

Efterår ^pistele!. r l»st for alterer.

En Pialme, fom herefterril hver Send,g og hellia da» »s? rer rexrens anledning anordner

Derpasstrarr Nu bede vr den Hellig Aand. p. 4. Mei'fra Iuuk og ril Kyndelmisse' ?s)u lader os alle takk Gud, vor-

. HErre, Hvilleu med „» ft-d-tfe Os haver foilsst Fra treve-le»s magr. LoverHErrcir. Og derpaa str/ir tre gange detre

vers: ttover vare du IEsu Chnst, Ur ^ 1 êiiti-sse vvrr.n est. .'f en lomlru iceii og klar. Thi

sig alle Engle-star'. Kyrie '

^ Medft<s,enrscn c?ii>raug.-hannen, b?r alrid, Ar vi fynqe

Almindelige Psalmcr' indristes IEsus for os ofrets himmels foer, Bor Dommer er '>> D^n love vi alle christne. hand vorven.. Settia

Gnde Lam r.aver igi«nlost fin«! Z- Dr tro>. paa den C jaar. Ehiisinsustyldigh.êr Lvr-»ie,r Gud Fader og alle syndere.

z. Dsb og liv >)a?er nu stind/ Livsens hsvding som var dod, Christus, n>j lever, altid stal res-»kre.

Her<nnzes imellem: Chriii stod op afdsde p. 7^

Paa sine tider: Cbrst li! himmels p. 7-

4. Sii? esnu, Mana, ln>ad ?u bavcr vaa venen seer. Jeg faae Ken ledendes Lhristi grav-, Og jeg

Ak ud Lige med Fadeîi- oq med Sonnen, Sdm alle d.edvov!,'d.'5

kl', HHvcv og naader flieinie: M g/ndffe »ri-steulud?aa jorden E? samfund yiorde m^ds:ê'ovê, voi-e snuder lilqivne vorde, -V-, meuniss.'r stal a>le opstandc. Ester dene elende; Et nyr levner er 06 bereedt i evighed o? «l c'.'io,

Ocrpaa, uanr Pcasten gaaer l rrcrSike-lstslei,, > eller ro vers, som l'ermer l>o^ hv<r Se>uda<>

iieuige dagc ire gauge der forst,: rers «f

Kand stal eder ni?de i Galil«,-.?.

«"ANKNK«?" M, w« °-r° Y.W-A, -> s-d-6 Mari? rerke vidiiei>b:'rd Er ^— for°ospaa »viden, en >vw^

r-n"?r mere troligt, End' aile I » fru recn og hellig, pand vilde^vor »AesfMe ord oa >e.;n. iFr.'l.er vsrde, Havde ^ke GudS

^ ZBSL? TLi WL

ti Ckintte Ke' l'.ui.z', Forbarme du mcnniste vorden est, êgre oL'

^ ! i!e l'adeiig rre'e"kuuSe. At Cl,ri?

î-"I.E.?e^L c-^/as'den H-N-g^ Aandi Nieiig Ken re WW

LNSSSLL^'«!«-^. «iW

paa So,»dagene.

«ivg, Og beder hanS barmhierrig-b'd, At hand vilde os bestierme ^ri falst lcrrdom og ond scrdvaue, D?r vi for lcrnge i vcrrer have, Hand vilde 06 del tilgive! GUD Fader, og Son, og Hellig Aand, !Li kede dig, liaade qoinde og mand : kod os i freden leve. Fra Paaske ril Christi Himmel-

fsrts-dag eengang, men i Paaske helkge dag? rre gange det fyrste vers. af.

^hrist stod o? af dsde, Og frel-ste os alle af node, Thi ville

vi alle vcrre glad, Og love vor HErre i ailenstad. Knrie eleiS.

Varhand ikke opstande,,, Al verden var forgangen, Men esier hand vpstandei! er, Saa love vi Gud vor HErre kiSr. Kirie eleis.

Pga Christi Himmelfarts dag ne gange, men (Søndagen dercfrei.-

eengangderkevers: Christ til himmeiS monne:c. Med fornevnte fegvenls:! O Christa Konnii-g, :e^ I Pjntse hellige dage rre gange

dette sers: f^hrrst de» Hellig Aa»d ftnve> ^ At vi h^ns ord kunde li-'nde,

Ogtrosteosi al.vornod, Destl!-derlig naar vi komme i dod! K"-rie eleis. Pc»a Mikkels-daq, saa vel som pa'a

Taksigelsens-Fcst: O store Gud, v> love dig p. >.

Paa Aiie-Helgcnc.-dag. ^?over Gud, I fromm e cvrn?:'e, ^ O.vad«r og »arer glad', >.7.cd konning David psakmi?e ,>rê

z. HaUeiuia, hallelina, hallelu? GUD i allen stad, Sir Gud- e.d ja, T!?i ville r, alle glade vivre, Og monne klinge Saa vidt ose-- t-!Ie s,!»ê Christs lof med hader og land, Dermed n Christum «rre, .'»vyrieeleis. iVor eeneste Frel^rmaud. Paa Christi Himmelfarts-dag lre! GuS> haver af sin u-iade O»?

gange, mmSsniagen derefter j vakr en chriftcij-mand , GndS 0^ eengang dette ver? : > monne band fremdrage, Dermed

^hri'c til himmels monne fare, > deviser hgnd, ac vi, som kald^ Lit arme folk at bevare, Og chnstne, Have lcrnge faret vlld^

give dem gaverinangelund, Han-iTil alt gor vcrrer visne, det var »em stee lof i allen stuns! Kyrie voreLaeresirdreS ssyld. eleis. Z- Rer vey til himmerige Er I puuse hellige dage rre gange GUds ord uden tvil, Dom Cl'.ri-

derforsteversaf: lstuS felver'sig^r, Hvo Hanne-n Nu hede vi den hellig Aand. p. 4. felger, fat'ey vild; Meti vi »ave Ester prKdiken synges allerforst det foragter, ing^-, rroe fane »t fra Juul til Knndelîsse eengang , derpaa , Gud havde 00 ncrr>hortt

men udi Iule hellige dage lr« > kaster, Og ladt os i morke gaae. gangede« fsrstc v^rsaf: ! 4- Alt der, som vi da giorde. Lover vcrre du IEsu p. 5. I??.ir oH ey »yite!igr, Thi dieevele»

Med leqvenrseii: vS da forde Rer mod GUdS vrd Hannem hsr altid p. ;. jalrid; Med falffe jermegn o>tz

Paa nnt-aars-dag syng, s gandffe dromme Satte haud s>n snare for til enden fog den sidste deel af detioS , At t'iffulde GUds ord glem-sidste vers igienrages tregange) me, Og saa med hannem foreâae.

denne Psalme: ^ 5. Hand haver o-» lader strive Gnds godhed ville vi prise. Mod Guds ord lcrrdom i>n, Dci»

Fra Paaske li! Christi Himmel- med han» monne forgive Alle f>n"s dag eengang , men i Paasse dem, som GndS ord,ffye^ Oa fette hellige dage rre gange, Ver forsteneres haad lil andel, End-(»Kristi

vers'-tf: l pine og d-.'d,De cre af Gud f»rhe.»L Ehrist stod op af d?de, :e. i det. Og komme til helvedes glod.

Me6 sesveiitsen: 1 s. Derpå« stal man dem merk?, > A4 OCHriste K»»»i»g/ x. Som

Almindelige Psalmer Som dyvelens lcerdom sslge, At foruden galde Vov j.-evii-chriske« Ve ville alrid gierne Have deres ar riene, Ler unde os Chriftus egen villie, Os folge dereS egen! ave! fi.id." Og menniskens lårdom falst, I Paa alle Sendage der sidste Guds ord ville de ey nemme, Det vers af: er Lem beeffr og.h»ast. s Nu er os G> d uiiikundelig.

7. De holde mere afderesvane, Ester daabcn synges: Hg gamle sorfcedres digt, End af /Enhver, som rroer/ og blider Gudsord vec sande, OgGuk'F«? dobt, Hand ssal vist salig bliders HelligeSkrifr, Som fordum ve , Thi hanv ved JEsu b!od ec haver v«rer, Dog size de, arder.kiobr, Som vil sig ham indli'se, er nyr, Guds ord have de forlader/ Og blanr GudS born der hellige Dievelens lårdom rit sig dyt. > ral Til kimmeriaes crres val / Med

8- Deklade stokke og stene, Og^rosens blod indstrive. bolde besynderlige dage, Dermed 2. Hi sukke «Ne hjertelig, Og »iiledeGudtienr, Og derfor him- udi kroen sige Med hierrens bsn, werig have, De farlige lad c de > enhvet for sig, O! )El» lad os fryse, Oglivelningerognov, bed , vi stnlle dem spise, HanS bud vi ligevel bred.

s. Er der ikke e? stor blindhed, Zlr de ville Gud ey rroe, Som e? Ven evige sandhed, Og ril z^re «vigro! Alle dem, hans lcrrdoin fs! -e, Dec ha-veu os Cnrii'kns >or-lieiit, Ovbanar paa k'rstrs ga.'. tie, Dnril ear hand udsendt.

iv. Gud- Fader havrc »:n Son stikker Tis aMS vo.^ fillighed', Hand havn- os sin ffrist givct, Den <r fu!dkomm:lig, Dentau?

al sandhed-l,?re. Alr der otg er »vnelig Vi behsvc ey- mesters fiere, Ckristnsgwerhimmerig.

11. Tbi lade v: dennem nn fare, Som stole paa eaeir krast, Vi ville hos Guds ord v»re, Troe, bvadi

stige Ved daabens lr>st I dnder-frem, Og focr os saa ved l.'oe«-hiem Til e.'rcns evig rige.

Eller dek forste vers as^ Clirisrus kom selv ril :c.

L?g somme tidrr derndste versts samme p salme.-

Vore oyue ste a!leneste :c. Elkrder sterdevers af:-

Mir baru ftygr den >aude:c^ Saa-vel. som og tillige mcd dev

sivste oerctafsamme-Psaime, om csmmunionen solgerfrrar paa..

Paa lauder, medens der i^fres med barner:

Christus kom stlv^ ril ic. E ler:

GuS Fader eg Son :c. Ved og underi-ommuuioncn

syndes: 5^1 Cbristusbaver ftgr. I hanii.-m at ^ -

sandbed fil,Se c , Ai naad-: og al ssde hl-tommelt«. Gwr »istund De stal med dieselen g.^de i bietier fift monne kee, ,ving-S, Som hannem rro^ui- u-rec ,edr kommer dcrved, q^lund hand er lelv fas »ar r>l

1:. S<?drane kand-dem ey biel- Ined. ' , . ve. Naar- dormen holdes stal, Uvtet svnges saa lystc.igk,. Og en deres gamle forfadre, Chri- Intet hores saa-gladeligt, Uvlel

bliver over dem al^ ; her tc?nkvs ord da !kal fremgange, Og all stal IL'.is fe« L'^-ds Sl noa Mciid. dunseng sa-.e. So->> hoi.nom b:ii z 2^ u, deres daa'.>, i^m^iore «e gana r ri! ha-nde. Og efter bod, Hvad est du d.m tig bede, ha«? la > doni aaae. god ! Hvor god dem , som lede

,z. rr'is v>i. Gud evindelig, cster dig! Hvad finde de evm-Eo!i'h.'vcr os sine o:d stndr, del'y! -Ved dcm ri k-.ud blive s.ili^ Og 4- IEsu. vu fleste hiertens komxie fra dicvelens tanr, De trsst, ^>vs;tilde, sindsens k)i> og tare gr rroe S«d »>i«ne, Og san ^

paa Søndagene. 9

tyst/ Som anden glade ey nar kand naae, Og al atrraa mou over-S.'.ae.

5. Ingen ninge k«nd udnge >1cr, Ey bogstaver dei tegne ret/ Den der fornam , hand rroer saa vi>i, Hvad der er, arelsteIElum Christ. ^ ,

6. ÊsN'i 1 min seng ssger,eg Inden rillnkre herrens vag, Baa-de eene, ogsaa ho» andre med, Ved sttdsvarendekierii^hed.

7. Med Marta morgen tilig IE-snm vi! jeg s-ge flitteiig I graven oq med luen"iis rost I stuv, og ey til eyen-rr-vft.

8. Hans leyerired leg ovfyld« vil, Med qraad, og dybe sukderlil, IEsu, ar falde dig ril sod, Og komme di^m.d favn imod.

IEsu,du Konge laa underlis, Du Senervrnder saa rii.»derlig, Dins?dt,ed n-»dsigc!ig, Sombe-Aiere« hierrelig af dig.

10. VI v hos oci altid, HErre kier, OplyS o1ig forfangelighed, Indgaaer-brandendes kierlighed.

i:. IEsu kie< lighed er fas sod, Over alting i største ned. Ar intet kand lignes derved, Og ingen muiu. udsige det.

iz. Dcr beviser Han.« pine og d>?d, Hans blod, som blev udost saa rod, Til vor forlem: g suls ac skee , Og ar ri stulde faae Gud ar see.

14. Saa kiender IEium, aUe mand, Begiver hc»i» kierligheds Pand, Soger IEsuin med fyrighed , Laber see, hierter brander

^-5! Slsscr ham, son, ederelffre saa, Gitrer ham iqieu . hvad I ssrmaae, L.'ber med saadan hien renS lngt Med loft'mod loftiare vg tugt.

»s. IEsuv flydd' oS barmhier-kighed Gav alt haab til ar qladeS v«d, Som ni tilde ril naaden

bold, Og hierrens vellyst mangefold.

17. JE»u min kier' lad kndeS ber, Hvad stor kierlighed i dig er, Ladmw fornemme afdig saa nar, '^vorlede^ du ndder i ar'.

18. Om-dn k'Nd seg ey vardeliA Tale, at liedog bsr en mig. Kier-lighed gior mig saa dristig, Z5r>ez glader mig ene ved di«^.

i5> IEsu,di!i stvrekierligdedBes dergvager hierrer og sindei med, Marrer uden kedsommelighed,OK gwr hunger med lyst tilmed.

-c>. De dig sma??, dem hungrer endda, Hvo dril?' af dtg, >»ive r^rst ogsaa, Og finde dvglnst til inrer rer, Uden ril oereo IEsuin iler.

21. Hvo Srvkken blivei' afkitrligs ded, Ti! dig veed arandr IEfn s^'d-hed, Den hand mKcrer,l>am varder sel, Hvad vil haud mere begicre med ftiel?

2:. IEi'u, dn EnalerS herlighed, I orer fang med lifualied, ) m»ni>

boilnin.', cttnuvre« rod, I horret drik af hi ni el ned !

-z. Mir >>ud al?rd efter dig, O? IEsn min, kom rist tik mig , Naar sil dn dsg aisre mi? îad? Mccr mig med dig, ber er min ma!V

24^ Villre til dig b»er riid o? sted Gi 'r mig saa sug ; ji-g ftnder dct< ILi»^,Wni honning-sode lngr, Og alli^> li?!eus beske frugt.

!?. JT>u msd megen sromhe> din , Hryd dn m-t bierce m.er cilv viin Din gadhed ubeanbelig Me» , tierlighcd omfavne i'ig.

2S. Der gisr ang qor, sr clss rcct 7iE>' m him eenearsoze rer, For mig ker ar d >e inderlig, For ham ar leve aandelig.

2-. O k du mi» s?de^? IEs.r Cbrist, Til dig min siel sukker saa vist, Zea s'ger Sig med gudeirg araad , Med mtt sinds raob udeit afia^.

2z. âa kvilken sted ieg sindes bet, Den HErre ZCsus nun længsel er, Hvad er det glade zr sind? dioD>s»rha»e, g^r wigsalig.

^ A 5 29. Da

»v Mnmdclige Psalmcr 29. Da hliverder kys mi!d for

tie rag, Fast seder' e«d nogen hon-»mias snwg / Her med Ehrifio ar sa^leS saa- Varer ey koil, hvo f.egr kand »ane.

zo. Der >eg s?gre, det feer jeq da, Der mig l:/:ed' harirgo^saa. Hvad er jeg »i,g as IEsu lyst! Hvad brander bienen mit dryft!

zn'Naar IEws clstes saa for-1 skud, D^n kreriighxd ey sinkkes kond, Svales og «y, finder ey dob, Men voxcr, oqstcâer steds'iglod.

zz. Den kierlia^d branSer al; rid, D?n lue er ssd og saarevliid, Sm«ger med frvd, formiudstes ry, Horlnster med saligheds vey. j

zz. Sliig viuiekom af himme-j ten ned Ind i » meliren og nunvj ?il med, Opt-rnd mir find saa m-, Herlig, Zianden al fryde evindelig.!

Z4- Hvad er den brmide salig vgaod, Som brccnder indtil hier-»e-rod! Hv.id lcdi'^r der faa fsde-j !iz, Guds S>i'N ax elffe lrygg lig! >

Z5. IEsc, du lomstues blo<i'»^ Krr vist, Vor fodh^ds kierljqb^d og lyst«, Tig bsr al lof og Guddoms av', Ogîgcl med al lylk' »g vcrrd'.

z6. Kom nu. kom nu, du Kon-j nin-g from > En Fader med al herredom, Skin i m't sind faa klar for mig > Iegâr sao rir forrenter d'S-

Z7- IEfu klarer' end solens fflii, S »m lugter bedre end bal-som fiin, Som est std r' end nogen ring, Og kier for alt her trindt omkring.

zz. Hvis smaa aiver anmodiq-hed, Hvis lra' frister og styrker nrd, Som mit find ey kind faire! siet, Dog gier du eene mit hierre mcrt.

^9. D«ek mit findes sode knst, Mir Kurtens ftild' .»di nul bryst , êg reur mig af siia eiirnand, IEfu som verren frelse kkiNd.

4e. Min kiere, kom ixi n ril »igI'.',avnens<vre hsSerlls, Hu av siogst du fiei^den litkelig! Hi.i-melen bertigcriudsiig. -

4i. I»t,vi,rd>« gaaer, jeg fslger «ev, O« hinder ved, du ,«td,i

vel der, Thi dn haver mig fanget ster MeV hiert'og> alt,IEsu v?r«r'.

42. I borgere i himlene, Lsber, lader o>'poi rene. Og siger ril den seyero HErre: Hil dig, IEsu, vor Longe med <rre!

4Z- D«de> ^Koni»'< arens Kon-tjing bold, Du Konge sorcUle med seyer og vold, O! IEsu mig, med na,be !!ig, Vor arves «r' i himmerig !

44. Du kilde til al barmhjertig? l'ed, Du lys til vor fadreue-sted, Driv bort al mork med sor» rg svid' Giv os dic lys med «refaa bliid.

45- Nl himlens chor bcroiumer dia . Med los og priis saa idelig, IEjus gj--r glad' vaa lordcrig, Og f cd med GnZ evindelig.

46 IEfilS herster med'sted oq roe, L man over al sandt stat rros » Der-srer ftsaer mir hicrre og mod, Dertil ^r zeg nu scedi' paa fod.

47'. IEsus kocki til fin Fadfr-.bli^d, Indrog himlenes <?re saa viid, Mit hicrte foer med gai.dffe underlig Ester JLfum, der siger jeg dig

4s. '.'ad os love hannem gltrde-lig, Med lost' og sang og bon ri?.-ilg , Hand vil giex os himmeiig, ?)tev sig ar blive evindeliZ. ^

Eller: Hielp (?'ud, ar jegnu zc.

Eller rre gange. GudS^'am ussnldia, Pa<i kors set varst stagrer, Diu Fader-

varst du li,dig, I hvor du varst sor.Mer, Al synd haver dn bortta-ger, Cilers vare vi sorraber.

Forb rme dig over oS, c! IEfn Mistnnde diq over os, o! IEsu. Eiv os din fred, o! IEsu.

eller : IEsus CliristuZ tr vor:e.

Ester communioi en der ftrste vers af:

/Find »are lovec alri) og benede der, Som os selv haver be

spiser Med fir legem oq med si/ blod > Detpive oZ HErre Gud tit goSe!

HLr-

p.ia Bededagene.

2. HErre ved dit hellige legem , Dcl som afdin moder Maria kom, Dir hellige r>lod og din dod, bielp os, HErle, afalvornsd. Kyrie e l c i f o n . . . . . .

z. Dir hellige legem er for »s givet I d.'deii, 'Ar vi stulle l'vc.

florre gave kunde hand os stcikte, dermed vi hannem og ha..s o?d b.rcn>k»'. Kmie eleison.

4. Kicrlighed, o! HLrre, dig s:a rvnngct haver, Ar dir blod ey over oS klager, Som beralede al vor jiyid-, Ar os Gud er vorden

EUer og d.'r, som ria visse tiser synges n! deyniesse.

?!i beflutîng : Synges en kcrr psalme, som her

efter findes indfort eller naviue til hver S?»d5q.

Soudag ril Tolv. Prædiken. ForPradikti:.

Sr.nqesdec samme. som syngeS. strax efter epistelen er lcrst for alterer ri! Honu! , >.

Ener PrTdil'en, Synges en pnilme, som 01 synges

ri! beilurning r>t Hoymesse.

^'?/Fud'i aue^v-r oL vil vel- Vaa de MeiMige Bededag, o!n frcdac;?!i sq onsd^^n.

fredag Frs ? x/adileii ailerft'i-st: Hane, A^vi pai ha>:S vey skulle blive I rer broderlig kierlighed oq rroe, "?lc den mad tommer os ey til uroe. Kyrie eleison.

6. .o(^'xe, med din Ziand o§ aldrig forlad, Men lad os dig vaakaloe i allen stad, At din arme ehristenheo Maa leve i fam-dragnzhed. Kyrix eleissii.

E.le'r disse ro vcrS under den welodic:

ITsussde h'.:kemmelse. '.IEsu . ssde IC-sn dig Ske c hierten rak evindelig/ Som

wed dir egerki' d og blod Saa kier-lig mia bespis: lod.

T>r»d «d, min skel, med lak og siig: O! hvor er >eg nu bleven rug! Min IEsus i iîr hierrc boer, Tak, rak, hvad er mui glade stor 5

Ti! be'Iulning paa H>?vmessen. Ester velsign .isen er last for alre-

ac?e af >!!,i!iin sinde Ma>» jei med kcni.iug Dc>vid, lea

kand der og beånde. M'i! Gud haud rar mig vred, Jeg d.-r ve? veed, Determin synd urene, Der hannem sga allene Fortorne:^ mangeleed.

2. O! Gud, jeg mig roender En synderefor Ng >.?eq mer!er o» besinder Inrer i inug, CnS ond arrraa, Med l^.;en!etS d.ar.'« ring Til denne- ve.ccnS uaring, Der mi« besvi >e maa.

z. O ! HErre, mig ^n.'.'de, Mi»Gu>vg Skal er bliid br»ic niig vi! forraade, Der er hendes daglia iid , O ! al -?'>u liid, Din »aade lad n::g bevare ' i'a-, ran«! falssesilare, I d^nue naadtt lng-tiiS

4. Ar jeg cy m?ere bortkaster. rer, snnges en korr psalme, ss-n l Mei) synd og on5fla!' p-ln . D!t hcreft.r ril hver Sondag cr! ord. som snilden l.i^r Med al ft -anordner

Soi'da^ Ast-'n-Svng. Til indgang:

En pfalme, som herefter sindes indftrr, cller navner ril hver Condag.

Derraa: Nu bede vi den Hellig A»nd. p. 4.

Men p'>i andre dage. Der som > den sted synges ril

Hsi,messe. Efter Pradiken der sidê rerS.af

krafogsin!>. O! -HLrrôsd, mig fta st.'dig blive, Ar uigen meer k md drive Mig fra din ma?.c oz vold.

c. O! Chriê, som es?'aUene Mi! haab og al min rrost, Du es: G<>dS Ord tct recii.', kZoî borrra. er snntftns broft, Der ^r og vist. Du kandst mig ker forhvei ee, Ar jeg maa kimmeria arve, Miu glade og al min lyst.

6. Hellig A-ind, o! HSrre, Ndaf din Gtlvdvms m.ige Kan!)

!2 Alrm'ndclige Psalmcr Su al sandhed lare, Som Lhri- stKndft'.snarc bortvise, Og over, stus haversagt, All med Sin krast give sig. Mene i^g er her elende, L<ermig hauiicm ret ar kieiid« Af al min hu og agc^

Eller Venner Ijdrvin store vrede, For mine ^ synder led«, Revs mig ey, HErre mild, ) din grumhed lillii ge Med straf »il, du ey fige, Men jlukke din vredes ild.

2. Deviis^ din store naade Mig som er stcrdt i vaade Helbrede mig igien, Thi ieger svag, o! HErre, Og mine becn de cre Forknu>t af forrig og meeu.

Mm aand i mig sig qvider, Og forsardclser lider, Mir hin ke er »ldrig fro, Ach! ach! HErre, hver lange Sk.,l mig saa saare ncenge Min sorrig «ed stor vroe?

4. Isien dig til mig veude, Hielp miu stel af elende, Og red hende af ned , O ! HErre, fortin nae.de, Som er stor overmaade, Devar hente fra d.'d.

5. Thi naar ri cre dode, Og ved d»Scn lsqt ode, Hov aren dig, da »icer? Iimen mand kand dig prise, Og dig dm lof berise, Naarhand degrasen er.

Men paa Langfredag: O ! G"d vor Fader i evighed.

Derpe>a sqnges: ?Iu bede vj. den Hellig Aand.

Efter Pr<rd>ken: ! du Guds Lam, Som bar al verdens si)»der, Forbarme

dig ovee os^ O! dn GuSS Lam, som bar ak

verdens synder, Miffundedig ovec os.

O! du Guds Lam, som bar al verdens synder. Forlene os din-sreS!

Kvrie eleison.. Gud forbarme dig oven os ? .

Mfii paa Lanqfredag 1 den sted Der hellige ksrs vorHErre.

Fredag Hoymesse, allerforst^ ! Htz.rre G»d, bena^de »ug,. For din- store barmhiercigf

hed, Alslet al min uretviished, Jex kiender min fynd, den cr mig lecd On roe mig vel af ondflab min, Og gier mig reen af al min smid, Thr jeg. tiender unn onlsiab »>,i„ Min smid cr aiiid i min hu.

2. O HErre Gild, mod digal^ ^lcne Haver >cq smider, det kiender-

6. Af sonii i«g saa bemeScs,lieg gierne, Oi^r haver ieg giortl! Armin seng hr^r nar blt>de6 Af Sicaasyn, At der er vist , som dir oversedig araad, Af ang^ft jeg i haver sagt, Ar alle digffulle bede saa saare plages, at jeg med lagre, om missund, Thi vor nacur er fuld Aierer mir lene vaad jaffnnd: Hvad havde vi ellers-

7. Min stiksanker tilalder, Og naade vehoi,? Du vinder dem over «f sorrig hcnfaiter, Mineemie sum dig ey iroe morknes stev, Der mine fiender volde, Som i foragt mig holde, Og gisre stor urer.

8. Nu bort, I rnranner alle, Som mig rilde overfalde, Skyn-Ken eder fra mig.: Thi' G d, min HErre fromme, Haver nu ladet komme Mn^suk og bsirfor sig.

z. Ser, HLrre, i snuden jeg nnSsangen er, Min i»oder migj-synden s^dde, Sandhed den giel? der ailid sor dig, Din lenlige viirdoni raad du n ig teede, Du haver viist mig hvordan jeg er,, fuld af onr og snndsens begier/,

WWWWWWW^W ^WW Der kunde ieg ikke ?. Hanv'lod sig gcr^e rit-^?rte. Fsr du lodii mig din viisdom

Min sorrig og store smerte, Og'saae. harer h^rr mm qraad, Der >eg l 4. Bessenk mig se^', o ! HErs begierede saare, Lod hand mia ve- , re, Med din isop og naade, Da blis dtrsare Ja mer^end ieg ombad. ver legreenog bedre, Qvitsraal

10. Miiie fiender derforeSki'l- fynds/ne vaade, Din kiere SznS de stamme sig saare,' Og forferdes blod er ven isop , Der hvider' en»'

D< ffgl-glk tillige Med snee giov siel os krop , Lad mig'.

paa Bededagene.

l i ,

fsae ar hore dine gladeliHe ord, Saa frydes debeen, som forknuste vare ft<r.

Dir ansigl, c? HErre vend fra min synd, Slet ud at mui u-relviiShed, Skav i mig er reenr kicn' iglen , Fornye mir sinN, ser

ve om dinnaade, Saa haver jeg smider mod tig, o HErre! Hvor ffal >eg mig da vest adbare?

Sror forargelse i verden haver jeg drever Og fra min ungdom saare ilde lever, hvad stal jeg gwre? Hvad er mig best?

yd e» mig, T«g ey fra mig din.Ska! ,eg son ri le, HErre IEsu Hellig Aaud, Viv nug slcede i! min Frelsermand, Med c« stcrrk aandgisr mig stadig, Hos dig, ar blive evindelig«.

6. De rrolose vil jeg l«re din vey, Hvorlunde de stu'.le hamiem kiende, Ar de maae undgå.:e den falske sne, Og sig nu ul dig omvende: Bestorme mig, HErre, mm saligheds 'Pud, Fra blodige smider alle. O! HErre^ lad op mil hierre og mund, Din los og «re at rale.

7. Havde dn legemlig offer tlfft, Da vil^s teg der vel-givre. Ln ydmyg aand saa tager du helst, Er angerfuldt hicrre monne

Ehnsti 6. Efterdi du est min Frelser

mand, Barmhjertighed jeg dig nnde kand, Liv og salighed ovcrmaade Haver du at give af dm naade.

7. Derfsr jeg for ingen deel vil Forcvile, i hverd som ncgen ftger til, Jeg sin/.- ru dig, og vil d,rvove, Til dig staaer al min liid og love.

8- Hos dig allene feger jeg med ffiel Tresr, raad oa hielp for niirr arnie siel, Dit creatur og billede vist,.Forsgrerdu ey, HErreIEs« Ehrist.

9. Saa bange og sorrigfuld du hore: Bel e dit folk dui villie kommer >eg lil dia O! HErre! fiod, Og bng tin bristen kirke, forstyd dn ikke mig! For sorrig Saa sscl dn relfttrdiahcdS offer kakd jegneppe tale ellir s^e. O faae, De stal dig cl>ristclig dyrke. , HErre ! dn mig naade delee.

8- ?Cr' vare tig Gudrevi.^hed 10. Mine ooerrr«>elser du ud-Fordin nustund og naate, Vi rak ke din barmhirrtighey, Ac dn vilr oS styre og raate, Derril tin Son vor Frelsermand Skal gives den samme crre Af fattig og riia i > llc land, Den Hellig Agnd bor dem lrg ai vare.

Eticr? 5)fch l"levende Gud, jeg bekien-

der for dig, Ar jey haver lever ugudelig! Ach! hvor uvardig'en funder leg er, Der klager jeg for dig, min HErre kjer.

Inrer menniffe ror jeg see o-ppaa, Det gisr din straf mig trykker' f«a; Jeg harer under wsd himmel oa jord, Og mod dine hellige bnd og rrd'.

z. Hvor >'al ieg da henvende mig ? H»«>ii vil overlig forbarme slg ? Saa ster da er min synd og daad, Hos intet mem.ijke studer jeg raad'.

4. Og naar jeg opl'fter mine »y»« vggve Til himmelen, »t de-

stetle, Og alle mwe store synder forgietto, Gior du mig reen 05 rce mig Hviid Af al min ondskab og udyd.

11. Jeg seer min uretfckrviahed, Min synd den er mia stem og leeS, All, ne haver jea synder mod dig, D^t maa jeg bekiende visselig.

12. Min arme moder mig und«' fan^devisr, Og f?dde i synd, » HErre Ehrist! Vesrcrnk mig HErre med iiop stwn, Og med dirblod, vn Dariss S>»n.

IZ. Som flod af dine saar saa r?te; Dermed forleste du oS alle as mode, Toe mig, cr jeg bliver hvjid, som sner, Din Hellig Aa»ds naade mig beree,

1^.. Giv mig i hierrec qlsede og roe . Ar ,eg kand stadvli.i kaabe og troe, Ar du forlader nua synderne n ine For din hetiige n.arter, dod og pme. ^

>5. En retviis agnd fornye ndt ?l 7 mig,

»4 Umindelig Psalmer .

mig, Forst')) mig en, o! HLrre hir udrevet, Din hielpe - haand feaZig, Tag ^ f.a migdinHelli.' Har sind^ns baand Saa ofre fra Au>d, Men gi? mig naade og ret ai>g drever. forstand: 5. Naar jeg ri'lukre hiertetS

16. Al jeg ogmaa andre syndere dsr Du da med ordets hammer Tit omvende, Ar de dia, H^rre, banled'paa, og sagde ! hsr: D(!i og din naade kieude, Oplad miue ven staa<rfor dir kaunuer, âd t!» wber og runaen min, Ar jeg f.r- - briidqein Faae sted og rom, Du kyndersren din. haanden rir udrakre, Ogrorde mig

17- Hmer vss«-!- cr diy Gud/ saa Heel hf.c!rdelig, Sliigr burde jez kier, C "si cr a>:gnu'.Idr hierts, vel agre, din naade bogier, Be»?ai:kr wcd j 6. Mcn ssg for dig oplukke ey, C!'ri<ti rosens biod, O! HCrre Hvor stcrr-c'di vilde banke. Og »«r mig naad'.g og god. i uden Orers lukre ven kod jeg din

,8- Ne-egle i >1 ir hicrre denne t?!e vgl:le.'HiemssAtlsen Til dig tr^S, Ar du H^rre '<hrist ha:>r min r.-n Mig ey har »under ven? mig forlest: Dir iegem og bôd de, Dog har du^niig Saa mildes stal vare mir panr, Arjegsialrrse lig, D'N s ainiing »itScl kjcnde. vg vide f.-rfandr. > 7. Nu kiinde du med biKghed

i?. Ar alle piiue synder forlad- Forkorte mine dage, Ogstvdemig ne e.re, De o ssee dig prii!>, min med aruirbed »ed Til dirrer hel-» Gud eg HErre, Fra evicked o.;'veds Usge; Skam burde mig, ril evig liid! Gud vt?r-. os alle Som ftaiiimelrg Lod funden hier« naodig-og lsliid. . ^ relircrnke, Doa giver dn Mig riid Eller: Jeg arme sunder tråde :c.! endnu, Mirbesie at bennike.

^^ngesiem: ! 8> Naar hierrer dette pousec Naarieg beranker dcn:c. paa, Samvirriabedcu minder,

cVeg arme snnder rrade maa J>'g si arr ril selver sra mig. gaae, Medhe? bedyrer hierre, Til Min stnrke La forsvinder; Hvad

naadens dor ar banke vaa, Og belved er, Hvad helveds har Af klage der med fmeire, Ar jeg med ftine, n^>d og plage I evighed At fund og ondstavs tynd Fra trp !-ei te vced, Jeg bitlig burde til fode-iaale Har smitter mig, og image. jeg for di«. Har inret r!cd ur vråle. ? Dit creatur ey simmer miq ,

2. De funder er' foruden ral. Ar <eg mie, vilde >:<?»>.'?, Saaplar C om jeg med sorrig finder, Og vandsle?Md jeg fra dig , Ar al na, mizmed birrn hierre - qealJ sind ri rens evne L>iig bu?de »reev vq ranke rinder; Din < drt Mod mig bereed, Jeg friilig Maa air Har vel beralr, Der y?.k l .i bekieude: Om gunst ey maa for biens rerde. Men icg har e ) rerten Kaae, Bor jeg vist evig Ssgr ad den vcy. Som hen ril. brande. , hannen forde. j ic>. Men du al godheds kilde-

z. Min utaknemlighed er f ior,'reli>! Giv naadens ledste-dlâ-Som delze? ii.genlukide, Jeg k:n bev, Herfti^derdu en rorsrig siel, med^dlorre l«. ers ord, Og e., aK Som rrai aer boder, raab<r: O hierrens grunde. Diu rrof'.ftl'ed naade-soel! Jeg ser din stoel Og Din kier ial?ed, Di:; rise naadeS h»ye himmmel-rdrone KedtaAee gever, S.m jeg b^s mig Fandt mig I stov ser diz Med iam>mer6 i undelig, Roest og bckiender ha- grade,rone. »er l>. I truster er der jo paa dig

4. Du har jo med langmodig/.En naadeS sxringe^ ti de O! :> i>-lied Min bod og bedring venlei, de JEfu, dn: du mig I i>ode» aa'os Du har en faders lnerre reer, Og ne vilde; Af den mon fred, Tr.'st^ rir med hevl'.en l-.mter: Di., ei-re.rolighed Til sieliMt »Hflyde, Las f-iid Zra li. d »g firj.S Mig vfke > ' »w

«ug d.5ke'.-, Og c?r>,der Hos dig Vi arme syndere giere vor r>!i ril^ omsidder nvd

Oerpaa syuger Chorel : LFlyrie e!<lson,

Lhriê elcison, ^»rie el^son.

Efter c.: Ep.-'elen er last frr -alt rer :

^ Fader v»r »di 'himmerig.' Csrer ar Eva-eîum cr last for

alter.r -! Nu bete-ri ten HelligAauS.

Clicr: I den !)ed. hv-zd ter synges om SoudaLene paa »isse lider

kâni^vi-' aarcr. Ln-cr cjlrr xradiken og bou«lm:

^.».ft^'vrie eieison. - »Zv (v.id Tcit.-r, forbeiêdi^.

Chrlsre e!.!seu. t Crristefordarme dig.

K>.ri» elcison. HErre Hellig 'Amid, forbarme

dig. > ^»ErrrGrd Fader i himmelen,

Forb'vnie di'oveôs! HErreIEi'u rerdens Frasere,

Forlarme dig over oS! HErre Gud Hellig Aand, sand ^ Trost^riuand,

Forb.u me tig over oS -».sTar o? i>dr>:.hicrk!g,

l SparoS, lkre HErre Gud: !D«er oS darmhirrtig ,

? c!p os ki-.re HErre Gud ! ^ ?!> srr.der /

Fra al ri-dfrrelfe, fsraalrd.r, som ou. er, Fra en uforvarendes ond eg brad

do6, , F>a pesiilentse, hunger og dyr

r«id, Fra lriig og blodsirrrning, Fra orrer oc, n-ekrast, Fra utimmelia varlig -Fra den eri,'^ dod ,

„ 7. (Fr^ o!-., ki-reHErre G»d) ' i?or tinf.^feis styld,

For din U?di. e sreed, êr dii, v!>?e og5?S / Fortiujh^ljge iorde-seerd, Fer kiii hellige opst«udelse og

himmelfart, > I vor s>d?e n'me, Aai de« yêr»ie dommedag , . j

^ p os, klkre^rr! Gud!) i

P

d>^ Snsr oa regier diu hellige christc-

liae Urke. Hc!,d tiiieno tienere »cd dit salige

ord-^z i cr helligt ttvner. For s indre al tarrerie og villfa-i

relse. Og n er dens lrl den rette vey, som

er> fors> rie, Os lad dievc!>'ii og' alle christens^

dosis under snarlig lreedes uns! dervo.e fok der.

,Gi'.'a>Ie d'en! ti.i >Aai'd eg krast,/ sow h^-edit ord,-

Troft all. Sem, som ere bedrevede og r.rdde.

Giv Ki»igcr og Fyrster fred og! eendragrigbed,

Giv ror naadige HErre oa lttNg.Koiiuuiti CHSÎSTIAN,! fredva ec lu'saliqi regii?ie»cc., .

Sr.'dse seyer!)iubittg imod sine ftender,

Giv vor raad oa meenighed velsig-! nclse og bcstierir Ise, Var dem alle bistaudig, som cre n

n?d og fare, Forfersi dem alle, som ere hielpes

lose. Forl'arme dig over alle wcnniêr,! Forlad alle vore finder-, vg hielo^

dennem rt omvende sig, Giv frugt paa jorden, cg bevare

den. / O! HErre Gud hor os naadelig O ! .>Esn C!-r!ste GudS Ssn ,

(Hor os, tiereH^rre G«- !) i O! t.i Guds t.am, som bor verst

dens synde;'. Forbarmen? overoK!

O ! tu Gud^ ham, som bar vc»5 ?en? synder. Mssimde dig over oS l

O! du Guds Lam, som bar ver? dent snuder, Fcrlcve oS din s»d!

Kurie-elîson: Gud, forbarme dig over 06! LV>i have synter med vorc^

ftrdre. Ti dave mishandlet eg havl bs

ugndetiqe. O ! HLrre, h-'udle ikke med os es«

l.-r vore s>)!idvr> Og

Almindelige Mtner Og beral os ikke cfrer vore miS-

gierninqer. O ! HTire, h?rvcr ben, Og lav vor rsst komme tildigt

Oq derpa!<, naar tzerc der rilhe>? rige Collcct er uv>lmige» af Prusten:

Z^llO g've vor Konning og al Svriqhed Fred og gor re^t-

wenre, Al vi med dcnnemalleEr yor, roligr og still" levner svre,^ kunde, ) a! gn'/elighed og ar'.ijj-hed, amen.

Etter dette vers: Vor HC'rr:s Z>tsn C. fred.

Etter derre vers: Spiismin siet, o ILsa -c-Men i Fasten Vene vers:

HvaS heller jeg vaaqe :c. Siler er andet destigevers onr

Christi lidelse, ssm: See til diu Ssn» :c.

Ved eommunikiien br»>aes samme Psalmer, som em Soudagen.

Ester Velsignelsen, er lcrst sor alterer, ui beslutning, hveranden Fredag:

ttzorleen 06 med"fred naadeli>, HErre Gud, i vore tide, Der

er dog ingen anden mere, Som for o4 kunde stride, End du selv vor Tud alkene.

-. Lad os cv srngte inviuuffen, Hanver som grcrs 'oricrngelig. Dn est ror HLrre og »^ka'êr allene, Din magrtencru-endelig, Lad-»S dig aiieiie frogre

z. Om os kommer nogen modgang ril , I hvad som det kand vê-re, Del steer, rhi Gud drrsiia have vil Sin Ssn kand vilde «y spare, Hri vi de vi da sru vcrre?

Hver anden Fredag: Behold os, HErre, ved dir ord.

Men saa lcrnae Fasten varer : O! »i arme smider':c.

Eller: ZEsu Christ dig rakke vi zc.

ElUr: IEs> tine tyde vunder.

Enngeo som Somhwnmmedttrst.

(Êsu, dine dnbe vunder, S? diu smertefulde Sod Troste>7

n.ig i. alle stunder Udi livs og stelens nod; Falder noger onr mig. ind, Strar jeg ranker i mit sind Pac. din pine, som forbyder Mig at Sure siiemr med lyver.

1. Om mir kisd og blod vil sten? ke Sig medsyndsens lysts-staal, Hvad du leedst, >cg monne r«nke. Og strar finder roe os raal; Sers t,r Saran an paa mia , Som mur sti oli) jeg viser diq, Dine saar og blode-stromme, Srrax maa tzand rrlbag« rsmme.

z, O« mig verden vil forlede Hen paa lysters brede plan, Hvor-der er kun syndig glttde, Jeg da stuer i'.soe.'n Dine piners byrde svar, Du for mig u5stan>er har, Caa kand jeg i andagr blive, Og. hver vellyst-vind fordrive.

p. Ja mod alting, som mig kra?!!? ker, Give dine vunder trqst;, Naar sig hjerter i d'em sei ler, Finder jea ny leoe-sasr; Din deir himmel-se'de d?V Vender al min nag og nev, Ar dn salighed mi» bragre, Da d» d?den sor mig smagte.

5 Jeg paa dig m>n troe bae grunder, Dneiin ene lilflugr sand, Og din Ved har deden bunder, Saa ten mia e» dode kand; At jeg haver deeli dig, Tr.'ster, stof-rer, redder mia;. Og din naade mig har giver, Ar staae op nl li)S og liver.

6. Har »eg dia udi mir hierte> i Du al godheds kilde-spring, Jeg

^ da fiodcr insen imerre, End 1 dod-fens sidste stina; Ingen siende flader mig. Naar jec, stiuler mig Ho? tig ; Hvo med dine saar sig datter, Ham ril liver du opvasker. , . ^ . Ved daaben synges samme psalf

mer , som om Sc-ndagen. For aabenbare ssristemaal synges

der sarste vecs af: Bekl 'ge '.s al min sinde p. 11.

EUer der ander verv af: AUeil» lil dig, HLrre

Til Morgen-Pradlkenerne.^ i?

mig^ben, Hand trssted' dem med der gode. .

4. Dernastband n> olie-bierget kom, Stor ffcrlven og bcrven hand der fornam, -vand bad, al de i.nl-de vaage', Er s:er»- kast moinie hand fra dem gaae, Og bad da til sin Fader saa ^ Sraaer det nl 1 liean? kauO tages fra mig? Thi, Fader, alling ermuetigl for dia, Zcg setter der l din rillie. Saaoan en bsn hand kr« gange ba> Saa tit hand tik distipierne traadde/ Dasvrede al>

stille. . ^ 5. Jsove^, sagde hand, og lide

m-'d', I agre ikke mig at faae cr stod, " lenniskcirS S<?» !kal gires i sienders hcnider, staaer »u op, See hisset kommer den fyndige kr«v, T!'i maae I vaaane bliv«^ <2om hand !>a r^lede disse ord, Da

Eller det ncrst sidst« verS af: As dybeste »od lader os:c.

Ester aabenbare strisremaal, der liKst sidste vers af:

Af dybsens n»d raabev :e^ Ettcrde to sidste vers af:

Aet) leoendr Gad, jeg p, rz. Onsdags-Prabiken 7

Snnges ligesom om Fredagen til Hoym.sie, nemlig, hvor der

hoiSes messe :

Syv Slcrtv-Prcrdiken: Paa de andre dage begyndes med

en pfa'.me af dem, ssm ere forordnede til neest farledcn Son?

' Vaas Hoismessemen >aa Ian-g« Fasten varer,syngeo et stykke, fom svarer ti! passions terren, as denne psalme:

>. menniste begrav din innd iror, For hvi!ken Elni- .... ........ ^

s,..-, nedersoer?ra Faderens stisd kom ZudaSuied en ssare stor, ?.ed ,il io'rden'.'.das en >«m"'U reen, spidst legrer og stanger, Et regn oa kle.r, For os er meiiiijste s'der-i d«!! sorroder fra sia gav: ' er »ar, Vor Megle?e ev handvorden.! kue. stnlie I mcrrke mig »s / Hvilken ZV dode dereS liv hand gav , De der I stulle fang« fnges krankhed lagde hand af, Til tiden sig fremtråde, de, Ar hand sorvor siyld ofrer blev, Oa vore >kar« synder bortdrev, Paa koelcc vilde hand hcrnge.

6^ Fordi ^Tsus vel vidste alririg, Gik h.Nid frem, som de stodc omkring, Hand saqde ti! dnn med gode : Hvem led« I. est.r med ss.g magt? De saadepaa ILlu nave ide hand hange. ^ magt? De »agde:-paa aav

2 og Iodernes Paai?e:h?ytid > vi agt; De si lde tilbaee vaa >or kom, ^,Esus sine disciple ti! sig den. Juvss ky re hauvem sorree-

^ ^ Saagreoedel'annem med falstog sviig, O« vredes over al >r a.ide^ Peder sr sverd udrykce da, Bispens svend br^g hand ?retsra, uEsnS da ril hannen sagde:

7. Stik ind dir sterd > balcen , (^kal ji.^. ltke

vle k!lulrede ved, IEsuS vriiedei k<-n mni 5 lao,re n^no'â n)l - ^ ^^ve. De leddeIEsnm ti! Annam

hen, Dernast ril Car^ham han« uven, Monne de hannem bruden f>re. P^trnt falde med i str^n ind, Ar vide enden det var hgnS sind, T-re gnnge forfoer h^nd HErs ren. Disvei'. stinede IEsum sa,r,

nsm, Oc> snai lig lil dem sagde: Meninst.n? Con forraades ftal, Pin.s, ko,s»>sk«s, ogsiaae^'inie!, IVisse ksytid'S ?age. I Simoii'.> h>:uv en gînde kom, Konelia s.>l-re hun me? sia naiv , tôd Ven pa i HErren ncdflyde; Somme disci-

q?!n:en sor det, Dermonne)ndao forrrnde. . ^

Til prcrste-hovdinae hand sig gav, Til sorreedei ie var hans i'ier-re-lag, Toa ti'edue sîv-pcnninge i h<rnde. IEst>s til Sne di> iple kom, Og aad m«d dem dercs Paa sse-lam, Og grorde dcrpaa en en-! D« se>ite fali? vidnesdnrd med en de; Haiid s-itte os er r ftamenr, hast, At omkomme hannem asvers Hans ded ril yderst« ende at b« kante, Deres fsddcr hand og 'tor-te , Om kierlighed «»dcrriiste d«m, H«ud sagde: Ilobe strax fra

8- Ehristns svarede ham i»k«l da: Thi talede Bispen til hannkm

»«»

>L Almindelige salmer.

saa: Hvad vildt du hertil svare? de; En scrdvane have i altiv ?eg maner dig ved den levende havt, I ed^rs heytiid en sangesor« ' V>nd : Est du Chnst GUds S^ i: , ladt, IEsum vil jeg looaive. j»gde/ud; IEsu >agde aabenbn- De raabte alle, som de kunde re- Jeger, ogsigei^ denne riid, At meest: TagIEsum, lad h«m blive 'i skulle ,ee Meunissens Sen srir korSscest, rad Barrabam levendes Freii!konni:e i ffyerne klare, Og blive. 4idde der hos Guds bovre side; i^. Pil,nus JEsum ?udstr«ae Bispen begyndte nne kl-rder at sti- lod, O«, vilde ikke vare den ssare t de/ Nu kand jcg selv forfare. imod, Cl purpur blev i7aud idra«

?. Ar hånd beipornr tziud nu gen, En rorne-krone varede de her, Saadehand, merker, hvad saa, Arden ie.iemiemhans hoved rille vi meer? De stade: man stal ssuldegaae, Med er ror blev ha«H dannem dode; De sm,nede han- stagen. De kaldede hannem en ticm i Han6 oyl.< frir, Sleqe !;am Kouge paa spee, T»espyttede a«s kindheste s'inme riid, Stor spot sigter, det giorde hannem vee. De »naarê ognn^m der mede. De-stoge ha..i paa bans.hoved. Pila>-bn^de for lians An,igtda, Og,lo- ru6 ,agde: see hvilkdn mand! I ge ham med deres naver saa, Giet hannem jea ingen urer finde kand , til, hvem d.rte gwrdk. Om mor-! Det siger jeg p?a min love. Senen kom den gandsse ssare, <>lle ^ 14. Oen?abre alle med ftemn,«-l'evde de IEuim ac ta?e vare; kor.- Korckrst, korsfkst, rag l,an-Alle hannem fordomme lorde. ucm bort! EkerKevlVren din uven

10. Pilaco aiirvord.'d' de han- bliver. Der Pilacus berde diss-nem da. Men der Judas saa- ord, Da sa.'re K.ui? sig ved dom-dant ftae, Da gruede band for merensbord, Med niat sig ussi,l-^-ue synder; De penninge bar dig giver; He.nd aav den morder ha.'.d pi sterne ig> n . ' jeg Darral-am los, Men IEsus stul- > sindige forraadde OiUDS S>n! de korsseFes vist, Alt efter deres M.u udyd ieg nu tienderaa salste rillie. kars klader moune dengle hanv sig, og sylldersprak, ^ de bamiem isere, Hans korsfing.' Prasterne bezyndre da ar snakke: de han rr m ftlr ac berre, De raabre, Hv'rssulle Se penvige hore? En men h-iud gik stille, xerrema-.crs^rddakiobrede, Til 1;. Den liid de s>inge ud med a: be'rave rillear-me udi, Som hannem, Nodde deSimou, som propl--ren knnd^.irrer. gik r>:r frem, At hånd banS kors

11. Da IEn'F for Pilats stod, ffulde l sre, Der stode degvinder, D: vare mange, h.-nnem ftode saa saars de qrcedd?. Lhi kunde imod, Oa hoyligpaa ba-iem klag- ISsuS det ey for. i.de . M<>„ de: Keyseren h^.v.-r haud aiorr vûdres-g dem ar le.re , Og sao.de: imod, oa fiser sig at re.re GudK grader ikke over mig, Zions det-Son god bedrager folk -f"e t-'->ne, ai ecder h.'er for sig, Og faa ge. ''v- ,„5 fritcede liannem da !»r dornene s-z-e; Den dag ssal s-i-rc, Re-n IElus vilde ham in- komme, At I ssulle sige: Saliee

^ retsåre. Der tnkre? hannem onr erc de -^frugtsommelige; Saa ster vare. Ha»^ senre hsm '.il He-l blioer sorrig og pine,

rodem' frem, Hcrsdes glaoes 16. Til Gokaarha bierger komme over Leeulyrashanenm de Ken, D^r >"odke dem ro mic ô:-begiereoe. s der igien , Som ogsaa bleve korss

12. Da "Esus vilde h.im inrer s.rste HoS IEs» honre og vensiie svare Da r -o HuodeS der ri! fa- haand. Som Skrigen aiver ril re, T?l Vil-tiim r.and hauyem fcrstand, Der bad '"lEsus deres fendre '>!tzr:!» siade ril Jod -one be-.ie: Forlad dem Fader, delte

' da: Med dcnne i! gen,aa kai-d ^>>kke, Thi hvad de giore, det vi-faae, Herodes ey heller kunde fiiu > Se

Til Morgenpr.rdikcnem^ !?

de de ikke. Da lod Pilaru's ffrire i bnrd om bar, Skriften monne der Gr-edst, ogsaa Latiue, udtyde

iEsn Isde?Kongi, en Naârcne: Detm?nnePicrstcrne fornode.

i-? DerIEsus nusaa korsfæst 'var', SrriidSmeude«« roge hans klader snart, Dovlede hvem dem finide have. Der I-CiuS nu fin moder saae, Q>, Johannes der H?S h.nde staae, Monne hand hende befale: See, gvi.ide, din Son i sicden min , Johannes see du moder dun Straxmonue hand tiende annamme. Bisperne og Prcr-fserne bespottede GUD. Med andre, se«i der vare komne ud. De gjorde det aliesammen:

2>. Der det nu hart mod aften kom, Afk^ set Joseph, »u mand saa from, Tog JEsum, lod hamsem begrave. Dertil oa Nicvdemu^ k^ni, Mvriha os aloe band med signam, IEsukrop decstulde has ve; De svabre h«m i ec lin ll«ve reeit, Hand blev lagt i engrav af fteen, Deri var ingen begravcn; Saa stor ej, stcen lagde de dec-paa, Saa monne de bort fra gra-/engaae, Derev sabbats-hvile ak chave.

zz. JsSerne giorde sig me?e nm'.g Bevarede hane aravtil tres

,8 s" d' den lcvende GUd^die^.,,H-pd opstod fra dem al-Son .da hi«Iv>diq neder af korser l-, A: and vilde os rctf?rd'S«v-,gieu Roneeen sagde dcsti.ê, re , Og os med sigrils.t nge ss^, Den ene sig til den anden kierde Vreden sia'. os «i, overs^de.^De^ îlLsum uffnldia hand hannem far ville ri glade vau-e, At .>^,us larde. Hand tankte paa Christi ^hrist, vor broder ktcre, H^.ernn rige - HErre, naar du kommer i' overvunder For os vor synd oz rig.tdtt. Jeg beder, du vilde mig al vor ned, He..-ede og deu ey forgiette'; Hand saade: dn stal evige ded, Dievele« haver hand bos mig blive. Et m.'rk kom paa b«ndcr. den sieire stund, Wev ni raabre Cftcr pradiken snngcs en niorgem hand a>' hiertens grund, Svarlig monne band ,1' gire:

19. Min Glid, min Gud! hvi forlodst dn mig? Da bespottede de Hanne« hver for s g, YEdike monne de hannem ssicuke, JE'Us der sm^gde og rigide itte driUe, Hand sagde: det er fnldkonimer

psalme, faisow Jeg takker dig rec :c.

Eiler: Jeg vil ? i» vrns lf.

LUes: O! Gud stee lofki! cv!g?c.

Eller: O! Gud, jeg vt! dia! rise:r.

h'/ert strikke, Sir bovcd lod hand Paa lise n-cade fork>'0eS^meS sane-'Ni til/de andre Morgo:-prcekikencr, som til Stjb-si«tZs prerdik^n. O! Gud, jeg vil dig prise.

' Snngeswin: Arg, vil din vriis udsiunge.

nedsenke: O Fader udi hcnider din' Bil jeg nu befale a.'inen n >n, Med heuer rsst hand raabie , Gav op sin aani>; n>en samme stund Templei-s sorhcrng brast ma..ge-lnnd, Og stenene stoges ti!!>o!>e.

-o. Jorden ssalv og rvsteded^r- ! Gnd , ieg vil dig prift , At af, Der eolod's manden dodcS du mir liv og stel Fra treves vrav, Hovtdt-wavden med fine >.ens lrst med lise I xzar beeaved' knegre Sagde: Haud r..r sande- vel, ar hand frruden'-sti'a Miz lig Guds mand Og G»ds S^n, rryagelig har lad>.r sove, Oa ikke sen, oS rykkes ka»), kunde der rorde «»ve Al friste eli.r flade ikkenegr:. De sonderbr^d da ri'- p.,iq. , vernes been, Mcn IEm giorde de> O! HErre, mrg og bevare

- ^

SO Psalmer paa deir

H !

? O' »n^ du os Iiaaden give, Ar

med , om dn har befaler n>'g, I sand gudSstygr forrerrer. Og alArig dine bud foraierrer Menhaaberfasrpaa d,g ^ '

4, Min rroe lad mig beholde Indtil min sidste end', Og faderlig opholde Baade niit hi us og hiem, Ar,eg i al min riid For m,g og de arme kand dave Tin aode

!a>)/ Vorr hi.ire maarre sniaae Om ssdhed alle dage, Og rurste altid >srerdiz! .4- Ou l?aj'er alrpaa,orden, Oa!

estîii âderS kraft, Regierer der m»d dme orde, Sr^rSelig med hudtoms magt; Din naadeioS opktrnde, Vorr hierre om ril dia^ vende, Ar vj ey rvile paa dig.

MBMSM«««-NN M^NKz^ MK ter be^''r'tSom scve mê/ltt vi nu ikke mere Vorr

M. -lud Eaa ei >eg vel tilfreds, Om iîle>': êg end hev ffal lide Farn«tom. I r?)in, hediuêrs Frelser sand)

En znmfrues barn uden mand son i^ og qoidc, Ha forst>lgelse al-

"7 Q ' ^?r>-.> > iDek al verden undre ma«/GUd ^ '. ""o mig ar ende den f-'dsel ftikked' sea.

^la- Ikke afman?? k'iod ell-rblod^

â»d glad opsraae igien

Forste Goudas r Adrent. Heyr-csse.

For prædiken, strar ester« epi-irelen ei-lasr »er olrcrer:

t?.Erre Cbrist, Gu- FaderS cen-ba.irne Ssn. Son? erhîns

enge Ra,d, Er ^fha»s Uerke udgangen , lig.rviis som sticv.t sraa.r, Hånd er ten morgen-sticr--ne, Vorr kurre oplyser saa girrne ??.ed n» miffuudhevs vrd.

Foros er menniffe er vorden I sidste verdens >ij5 , SanS moder

en forloren Hendes lomfruelig kydsthed; Ticvelcn haver hans

z. Zoni.'uenS liv fiuqcstmmeL l'Krar, Dcg blev kyiMcd reen oq k!-ir, Fremstirincde mnige d»? dcr ssi^n, Der barn er visselig Guds Een.

4. Haiid af sk stlonne kammer gaaer, Denkon.zeliqes.il kydssoss> klar, Er meniMe eg Gud as s,n >.rr Lob som en k<empe, med stor sarr.

Hans udgang fra Fcteren var Til Faderen band -gien gaaer, Hand soer og rit helvede ned, Og opfoer saa rilûto stN».

6. Du som est G»S Fader liiq,. I kioder bcviw sener , Ar Sin

.vige Guddoms vold Vorr ffrobet ligekiob ktUide opholds

> . 7> D»w

i. Ssndag i Advent. 21

7. Diu krybbe stinneraabenbar batten er baade lys og klar, Morkel maa ry komme dertil; Saa skinner troen uden tvivl.

S. Lovet vare Gnd Fader bliid! Lo»er vare Guds S«n alriid! De« Hellig Aand vi allesamme>> Love evindelig, Zlmen.

Naar Pra>ien gaaer i pradike, stolen:

Det foi fie vers af: FHtuds Son er komme« af hun-

nielcn nev, Thi hind os inderlig elffre, Vore Hjerninger ere »ouelig', De kunde oS ikke-frelse; Tbi rroe vi alle ^aa IEsum^ Christ, >Athånd er alvor salighed vist, Og haver vS himmerig for-hvervet.

2. Hvad Gud i loven os budet havSe, Da vi der ikke kunde giere, Thi vare vi »mder Guds vrede alle, Vor bon vilde hand en hore; Vi skulle vare gode af hierrenS

.grund, Men vi ere oude l ailen-KunS, Al vor kraft er fordervet.

z. Dog meenre vi faa i vor blindhed, At Gud havde loven «?giver, Rer ligesom vi selv havde knndcl Alr efcer lians villie lever, Men den cr ikke uden er speyl, Som os vor vanart vise vu, Der lonlig boer i hjertet.

4. Den samme vanart vi ingenlunde Kunde af vor egen magt forlade, Enddog vi det trt forssze monne, Synden vilde dog ovcr

- oS raade: Vi syntes udvmreS ar vare hellig', Men i hiercer var syndsens lost ogsviig, Der Guds lov sier fordominer.

5. Vi ffu'cle Gud frygre af hier-tens grund/ Til ham.em a! »or troe serre, Og clffe him baade med hjerle og mund. Og aldt^g hans bnd fergiitre; Vi ftulle a!l.> mennisser have kier, Saa vel vore ficuder, som vore venner, Af hjertet dem all gor unde.

6. Her maa vi fee vor natures magt. Og syndige art begribe, Den ssulde det giore, som nn er sagt, Om den vilde med Gud blive ; Men de« er her altid imod

Sin siende kand Sen ey vare goS, Og Gud kand den ey frygte.

7. Nu ssulde Guds bud opfyldes liden brost, Ellers maarre vi alle fortabes; Thi udsendte G»d sin Ssli IEsiini Chrjfl, Lod hannem for vor ssyld plages, Hand hiver Guds bud alkne vpfyldr, Dern cd Gud Faders vrede stilt, Der overgik os alle.

8- Og som de nu opfyldte ere AfClu'isto, som dem knndeholde, Saa stulle vi christne mennisser lcrre Bor chrissen-rroes kraft hu, bvlde, IkkeanTerrrse, minHErre ki-.r'. T m vine og d?d min salighed er, Du daver for mig betaler.

9. Derpaa >eg tviler intel med alle, Dine ord kunde ikke bedrage, Du badst intel mennisse i »nshaab false, Der drager du ikke tilbage: Hvo paa dig rroer, og bliver ds^r, Til hannem haver S» himmerig kisbr, Al hand stal ikke fortabes.

10. Denne rroe hielper os for Gud allen', Om vi den i hjerter bevarer, Den giver sxs sig etsaadand ssin, Gode ajerninger kand Se« ey spare, Til G»d aliene sirekker sig en rel troe, Men kierliqhed e.ii'r alle meimisser gor, Om du af Gud est baaren.

>11. Guds bud larer os al riende vor synd, Og slaaer vorr hierre neder; Saa kommer del hellige evangelium , Og trosser os, og sign' : Kommer alle til Lhriss, haud vil eder. glade; Under loren er sorrig og mode ar leve Med hendes gierningn alle.

>». Rer gode gierninzer koikme visselig Af troen den Gud i os ssaber, Guds Asnd haver Sen uden rviil nied sig , Alt.gol hand i oS mager; Dog gisr troen os salig' allene, Gode merninqer ssulle vor jav«i-chrisse» tiene, Derpaa pi den retre rroe merke.

iz. Vorr haab der bier taalmo-delig Efcer del Guds ord os jarler , Saa !«enae Set skeer med glade og fred, Alling j Guds haanv felter, Hand veeS »el, hvad oS

t2

tiytteligr er, Alting lader band os qavnrlig vare, Dcrpaa ssnlle vi ey N'ite. »

14. Og om du fik saa stor mod-qaua , Som over Sig vor GUDS vrede, Dog see dn til at ingen rvang Skal dig fra rroen lede; Mcn bliv fost ved GUDS ord al-rid , Hånd synes pare vreed band er dog liliid, Thii^d dig ikke forfærde.

1^. Glid Fader og Ssn og den Hellig Aand, Hannem ville viprise aiicsammen, for sin godhed i

P salmer paa dm beste, Hosianna ! hcrdc'r og are/ Skal denne vor Konnig var^.

6. Scroe grene paa hans ven, Og spar dine'kladcr ey , Folket stal bene Palmer, Og smige aandclige psalmer, Hosianna ! hader »g are. Skal denne?or Konning vare.

7. Umyndiae bern og smaa Cknlle giore ligesag, Den gansse !x!e ssare Skal synge foruden al fare: Hosianna! h.rder og are Skal denne vor Konning vare.

Aften-sang til indgang: ,e aueiammen, sor ,!N goryeo I l,k,i^.'d«>n c>".,!!nden er alle lund, Og bede. hand v^de fuld-. A'morg^ klar o! ômme , Det hatld i 06 nu hzver! ' b-!,°ndt. Sig selv til priis ev.nde-: Z r ,Iuld af,andhed vg naade delig. Hans navn kunde hell.g-i ^ , os

k^»a!win brudgom, Fryder mig over-

M-' / u' LK-.-S himmelens rhroîe, Lort daglige brod os i dag give, Vore synder »iwe band ssaane, R?r ligesom vi vore ms^brydere qiore, Og rilbe 0^ ikke i n istelse f»re, Men frelf' vSfra onr! amen.

Til beslutning etter at velsigne!, sen er iast for alteret:

^ryd di^, du Cbnsti brund,Imod

herlig, ls?ror og haderlig, Riig vaa gaver, Lys og liv jeg i !iz haver.

Du liNe barn devlig og stion, Gnd Faders ca Maria Sen, S duh?ybaarne Koiimug, Dn eff mir hierreslilium, Dit heNig' E-vanêlium Et' fodr som melk og honning; Kiere HLrre, Hostan-

^ . .. ,na! HinimelS mani'a, Dig til dm H^rre og GUD! For! Glad i aanden vil jeg vare.

Iia.'is >-,a z.Dtt stinnende l'aspis og rnbiin, Indgyd udi mit hierreS stiiii!,<T?l dig kierligkedS brynde, Ar jeg maa dig af hierteus grund Eiffe og crre i allenstund, Og faae bos dig god ynde; Dig stee, Cyriste, Drudgvmkiere, Priisogare, ?lr du vilde Mig fra synd og sorrig

bnanden er dans naade, Som dig Prophcre« fpaaede, Hosianna'! hader og ar« Sk,>l denne vor Konning vare.

Gak ud afdir paulun, Og see er gladeligt siun, Her rider arens Konning, Glad dig. du Aisns Sronning. Hosianna! haZer og <r?e Skal denne vor Konning vare. -stsl'e.

z. Er asen hannem bar. Somj .^.'Minsiel i Gud da fryder sig dogen HEire rar, ^»ddog hans Naar du til mig seer mildcliq «ral synke« ringe . Dog kand band! ?Nrd dir Miflnndhed-6 eye; O', doden tvinge, Hosianna! hader JEsu Cbrist min Frelser god, Dit og are Skal denne ver Konning ord med Aand, legen, cg blod Miq

salighed n'If^ye Tag mig Venlig! Udi din arm, 'At ieg bliver varm Udaf din neade; Paa dtg vil jeg mig forlade.

5. O'. GUd,Fader oy HErre bliid, i din Son du af evig Nid Saa indcrlig mig elffre; Din Son haver trolovet mig, Jcg er

vare 4- Sagtmodig er hand og g d I sind og saa i mod , Naade haver

band at stie. Det <?al hruden tilhore, Hosianna! hader og are Skal denne vor Konning vare.

5. Lad op dine porte vide, Ehri-snis vil ind ril dig ride, Hand aa-rer dig at giefte, Din falMed ril

2.

i^ns brud saa inderlig, Hånd wig tillivet frelste; Eja! Eia! Hand der giver, At jeg blivir I kor glcedeHoS dig i herligheds s»de.

6. Frisk op med indstrumeuters lyd, Either eg lut med l»st og fryd', dadereder nuhere, Arieg med dig, o'. ZEsu kier. Min Brudgom ssion i lugt og a^, Kand mig rer lystig giore! synder, Springer, Iubnerer, Trium-vherer, HErren priser, Som »S stig crre deviser.

7. Jeg er nu glad og meget fro/ Min Frelser er Alpha og O . Be-Mindelse og ende, Som mig ferer wcd lof ogpriis Til himmertz ti! paradis, Fra jammer og elende; Amen, Amen, Kom o! milde IE-sn lille, Tsvey'lcrnge; Lyst til dig Mit hicrre mon rrcenge.

Til bestutiiing: ! stiernerS Skaber i himmel

ske huus, Som est de troendes evige lys, Chiiste, som haver vs alle igienlost, He-r deydmyges bedende re>st.

Dn, som saare ynkede dn tilforn , At verden blev i synden sor-iorn, Da hialpst du verden af sin sygdom, Oz gavstde styldlge sie-le^slcrgedom.

z. Del' verdens aften lakkende kom, Dagikst du ud som en brudgom, Af herberget, hvor du prydet var, Saaôddes dn asen jomfru klar.

4. For din Sore magt' vq Guddoms krast Knæler alting som "du haver ffabr i lu^êlen og »aa lord, Dekiender din viZie og lyder dine ord.

;. Solcn ganger op, og ned iglen, M,ianeii k<riide'<, og stimer slt stin, Planeterne lyse efter aar-sens ride > Hver i sin rene vey van-ten Ves vide.

6. DiH bede vi, o! hellige Christ, Som kommer verdens Dommer vist, Bevar du os i rette tiid, Ar vs ey stader dievelens iid.

7. GUD Fader gnddommtlig «re, Og Sigjians eneste 2>si monne vare! D'estigeste oz den Hellig

! i Advent. ^ 25 Aand V<rre lof nu og i allen stund!

ESer denne? Var glad, du beliige christenhed.

Kaud synges som: JEsu syde hukommelse.

o.r glad du bellige christen« hed , Og prise Guds barm«

l'ierlighed! Gor haver hand m» beviist ViZ, HanS er dig god evindelig.

Er under her paa jorderig Los band os stel s,a mildeiig, Den, som GUD Faders viisbom var, Blev her' i manddom aabenbar. /

z. Marie, moder stier og ren Fsdd« en Son foruden meen, Ingen haver f?r vist eller l«nkt, Ar jomfrn fodde usorkrcenkr.

4. Er nyt n.enniffe fsddeS hv, Den som GNDS eeneste Son er, Hand er os given ril stor rrost, Og haver os alle igienlost.

5. Af Adams synd kom os den nsd, Ar oS stod for den evige de>d, Og kom der nyd i samme stuni» Forbandelse sag mangelund.

6. Der log hand bvrr, som nu fsdr er, IEsus Chrisius vor broder kier, Vor synd og pligr drog handpaasig, Varpiinl oz plagec jammerlig.

7. Helvede, synd og dsdsens krafr, Som os havde for fangen hafr, Vandr han over i sin manddom , Hans dsd »ar os en lcrges dom.

8. Thi virre priis i evighed Guds store barmhjertighed, Som det havde bevjser saa, Og vilde dsdcn nedcrstaae?

Anden Sosdaq r Adveitt. Hoymesse.

For prcrdiken, som sagt er: aager ov I chrîne alle, Va«

«<>r 0v med gandske fliid I dijse jarimerdale , V/ager op, del er nu tiid: HERREN vil snarlig komme, Og c,jor tisse dage s-»>ae, Alle smidn' vjidanS sordemme, Hvem kand for hanuom bestaae?

2. Stor riigdom kand dig e» baade, Dis hi^lp»r ey stor Hos-

ni o.sc

24 Pmlmer paa den »od: Du ffalt der ester dig lade , Naar doden den fender Dig bud, Alrest du ftion oguiit>er, Dertil hofmodig os rug, Gud kand dig snarlig forlemme, Naar du lever syndclig.

z. Derfor I christne alle , Som

jeg ril mig, I himmerig stal De komme, Og leve esindelig.

Eller: t>ErreIEsu Christ, sand Men-^ niffe og Gud, Som banghed, pine eg sorrigfuldt mod For miz leod indrilôrsens dod, Og frelste

leve i denne riid, Lader eders bos- mig fra den esige dod. mod falde, Og vogrer eders liid Jeg beder dig for din pineS med stiiv; Ville I ined HErren ssyld, Var mig arme fnnder naa-leve, Da >e>ger d.r evige gods, dig og kuld, Naar jeg er ftedr i Hand vil der ruudelig give, Og dsdfenS ned, Og strider med de« vare der stedse hos. ^biriredod.

4- Sir ord ha»er hand os giver ^ Naar »ynene briste og synet AffiN nande og store miffrno. Ar forgaacr, Naar orene ey ianger viserener ff>ill>> lere, Foragre der ar bere formaaer, Naar rungen ingenlund; Nu lader os der be< kand en raiemeer) Oz hierrer as vare Slf alt cort ki.'ite sg sind! augest forknuferer; Men ville vi der l,de fare, Da ere vi synlig blind'.

5. O! var hand ikke feder, ôm faa GudS ord forsmaaer! Haus hjerte harer onde redder, Derfor hand i merker gaaer, Hand laster og bespotter Guds navn og hellige ord, Vud derfor fin vrede udseilver, .Hans siel kil evig mord.

6. De fattige hos eder ere. Dem varer miskundelig', Som Ehri-stus selv monne lcrre, I finde der visselig, Naar Kongen sin rsst lader hore: Kommer h<d,alle ril mig, Tilmistund lode I eder rore, Det annammer jeg rakkelig.

7. Til de anvre vil hanv da sige, Som staae vaa den »venstre l>aai>d: I helvede skulle I b!i»e: Thi I giorde ingen mistillid-, Der jeg var rsrstig og nsgen, Il?e sna, og hungrig med, Ikke heller viwe I mi» huse, Men lode wig fore sier.

8. Dertil monne ve saa svare: O! HErre, naar saae vi dig I saa-

4. Naar mig forgaaer al min forstand, Og inrcr menniffe mig hielpe karrS: Dinhieip, o! )E>» Lhrist. mig send, Srar mig bi i miu sidste end'.

Og foer mig af denne jams merdal, Forstak mig ogsaa dod? fens qval, De onde sander fra mig driv Oz med din aand stedse .ho< mig bliv:

6. Indtil r.s legemer yaaer min aand, HErre! annam den da i di» haand, Lad legemer sove »den al plag' I jorden ril den yderste dag.

7. En gladelig opstandelse siiig giv , Min Talsmand du paa dom« medag bliv, Og paa min synd ikke mereiomk, Det evige livmignaa-delig stienk:

8- Som du og haver tilsagt mig I d:t ord, derti! troer ieg dig: Sandelig, s-ndelig eder siger jeg : l'vo mit ord holder, og rroer paa Mig,

9. Tildommen en kommer, sig til »od, Og stal e>) sma^ den evige dod, Om hand endskiemt doer

dan nod og^re Nogen, fattig rimelig, Dog er der hannem ey at vare liig ? Dertil vil hand da si- fladeligr. ge: Zllt det I ikke rist Ewrd' ecu lo. Men jeg vil selv med starker afdifie minSste, Der samme haser haand Udfore hannemaf dodsenS jeg og mist. ^ baand, Og ril mig indtage i mir

9. Endelig vil han? da stille îae, Der stal hand da med mig De geder fra fine faar , Efter fin, rillige. guddommelig villie Siger hauS ,1. I glade og fryd lese evius ril aederne: gaaer Til belveteS Dtttil hielp »6, HErre, UD Hill grumme, Mine fanr raser i

2. Ssndag i Advent. 25

naadelig, O! HErre, forlad os pestilenrfe, Dnr riiS og kinde« ol vor drost, Og styrkos vel med ffrjftensrrost:

12. At vimed god taalmodighed, Med troe,med haab,med flittighed, Dit ord beholde stadelig, Iudlil vi bortfove saliglig.

Nu ar Pr«steii aaaeri prædikestolen :

De to serste vcrZ af: kêft op dit hoved, al christen-^ dom, Va,ag siittiq, og berccnk dig om, Og hsr GndS ord og l«re, SM dig derefter af al din magr, Vaag op af sevne, og giv paa agt, Om du vilt salig vare.

2. Tcenkpaa, at tiden stunder ril At HErreu snarlig komme vil, Og <)iore paa verden en ende, Der kaudst du merke og vel forstaae, ^das de regn der for ffal gaae> Som skriften giver rilkiende.

z.I soel oq msane errcguer^keer,

plage, Hunger og kummer og torpen sverd, So>n vi ev heller er'an« detvard, For synden v! stigt att have. ..

s. Christusgav os advarsel stig. Lader os betænke del hierrelrg, S-nnden alvorlig at fortryde, At band vil vcrre os naadeliq, Oqllce med de »gudelig' Evindelig os jcr-styde.

Ie>. Forgange skal baade mmmet og lord, Aldrig forganger Guds hellige ord, Der vil evindelig duve; Thi laver os rer af hicrrens grund Der hsreog giemmeialleu stcuid, Ar vi maae evig leve.

Til beslutning: cVe«> beder dig, ^>Erre o«

Gud, LaH op dir mistillids ore, Og hor mig nu Djn syndige bruud, Lad satan mig ikke forfere. Sen« mig, o! Gud, tin Hellig ^land, Som min forstand oply/er, Som

Og Som Cbristus sapde, der alting >vecS,J stjerner samniclmide: Stor > kaldes en sand Trosiermaild banghed ogsaa kommen er Dlanr-synden sønderknuser. alle folk baade fiern og nacr, Og vi <reselvcr onde.

4- Haver der stormer og bruser kast, Saa mangr er ffib er der omtast, Folk er' og drukncd' saa main ê, I disse aaringer besynderlig, Som vi maae hore jammeriig, S ligr qior oq folker bange.

5. Orlog og kriig, rviist og op,

2. Hvad heller jeg ^>aage eller sove maa, Din hellige ded og pine Lad aldrig udaf min hugoae, E>» heller vunderne dine; Lad irng ret aldrig rale eller giore , Og cy mei» hierrerrcrnke, Men der, som dig kand komme ril are, Og ey di» lov forkrernke.

z. Herril haver ieg ilde lever ^ I mange land' man ogsaaher, ^ Der kand jeg daglig k5er.de, Ar ie§

Soi,i Ehristus selver omspoaede, baver megen synd bedivvcr. Og I stig blodstyrtning og iammers mod Omkommer manzen i elendig dod, Det er stor sorrig ogvaade. . S.Erfolknu mod cr ånderstaa^r,

Er rige mod det andet ogsaa aaaer. Stader og dyer' desliqe, Som

doden er mig i håndeThi beder jeg dia ser din store miskend, Lad wiq dit renffad fange, Og saaver-ril eri salig stund, Naar >eg af ver« Ven stal gange.

4. Naar mine lemmer sig e« pleye at vare i stark fordnnd, Dc kunde rore, Da kand mig inrer agre nu hverandre onr, Og moiiliit rroste, Uden Ver. du lader mig hverandre svige. i fa ae at bore, Ar din pine mig for-

7. Gud straffer og fuld haardelig leê - Thi unde dri mig, ar je>< Med pe sti lem se saa jammerlig I w-iarre dig Mia gandffe ofre og mange-land' og stcrder, Der er k»dog fuld skarpt er riis; Thi er ven salig og meget »iis, Sit levnet rerrer oq bedrer.

S- Folk ågrer nu ingen poeni-tenrse, Thi straffer »S Gud med

give, Min stel og krop,som du gavst mig Udi n in moders live.

5. Herril hielp mig . min Frelsermand , Du derfor IEsi'.S kaldes , Tl'i uden dig ingen mig frelse kand / Om dig i skriften saa tales;

B Ved

26 Nalmer paa dm Ved dia stol leg me^ stin oa been Jqien af jvrdeii opvlrkkes, Og si-den faae min siel igien, Den stal retaldrig sorsmirgreS.

«. Da ssal jeg see dir ansi«r kiar, O<Lbriste, mi» saliabeds throne, H?anr du ksmmer med din enale-

Og meddin score basune, Da S v!Ie vi alle c.iade freuigaae, Til «>.-ia roe o» lise, Fuldkommelig «>'coa s?lighed faae, Og digesins d.'-ig vrise.

^ftcn-sang, til indgang: Luk syne op , o! christenhed.

Syndes som: Afdylssetis nodraaberjeq.

t>ul ovne op. o! christenhed, Tbi ^ JTsvv vil tig lare, Hvordan S': svvm og vel bereed K'andstmod

. rillomst vcn-e, Ar lys og lampe i?r«nSe maae, Du med din Brudgom ind kand gaae Til evig fryd oa «k-e. i. L!f ffriften kar vi troff og

i>asb Taalwodelig ar lide, Om-si-it'nl blanr trangsel, siik og raah ?!> rite« end st.'l siide: Den tiid er dea saa gandsê kort, Som fug« len 5m'er hastig borr, Saa stal vor sorg henstrite

Z . <^!ud ..... e« sind holde stadig ud, Og landes alie stunde, At vi vor JEsum buride see I skyen, da vor vadens veeSkal eviggaeetilgrvvde'.

4 . Gid vi og kcmd eendragtelig, De a«mlemrd de unge, Den store H-llD i binimeiig Med bierre, wi'.nd oq ruuge For hedningernes rinnd^lalv Til JEsu sa«e-stie »g fiatd,Lof, pi-iis og «re siungel

Til besturmng: : ^kV>it baab og rr»S og al tiliiid

Til ENS staaer med stor trnaae, HErren e> trofast, unld

din kirke stride, Hun tranges hart At dievelens art, Hun monne saa saare forn'vkkeS, O'. HEri-e >?in Meld, Dir ord saa bold Lad ey fr» os »indrykkes.

z. Gudalleneffeelof-, priiS »g are, Som ledst dig det befalde. Mig ved dir ord og i ene lt're, Ti! riget tir at kaldbl O'. Hellig Aaud, Gior mig vistand. Hielp mig i min sidste ende' Tag, HTrre. fra mig, Mm siel til dig Evig i dine handtr.

Trcdie Sond«g i Advent. Hsymesse, forpra^'en:

Otud Fader og Son og Hellig Aand, Hannem bor os at

prise og are> H«u» gier miftu»d ialleland Som vi maa daglig la» re: Hand haver bcriist stor kiers lighed Mod menniffens ti? 11 la« mangeleed, Som »i ville f.iae ar hore.

2 . I dieselens vold jeg fange« laae, Jeg var fordomr til dode, Min smid mig avalde baade nat og Sag , Jeg daviv stor angest og mede, Ou oltid sank jeg dnbere ne>,

, Der var ey raad, en salighed, Jeg

Taalmîgheds ^ trestens! 'W^'qoP^cvnmqer luulpe ^ give, at vi kuiide Med migey, De kunde ky d?den ovcr^

vixde , Den stmke diesel hand sag, de nev, Hand vilde en lade sig bi»5 de AnniqeUer nogcr crearur, Jeg var i lânS vold af min natur, For? dsmcril evig pine.

4. Der var og i»! gen i verden ril, Der rug sorlose knude, Zeg veed rer ciltrig , hvor icg vil, Jeg ma« ril helvedes grunde, For Gud« vrede, der over mig er, Og su»d< sens bvrde, den jeg nu bar, F»r« taber maa Kv blive.

«. Da vnkedes Gnd 1 evighî , r. Min elende "vermaaê, Hanv

va bliid, Paa Han6 ord vil jegiraukre vâ sin da> mmei.igbed, tvaae , At hand sin Son Asheye« ^>a»d vilde mig yi«npe lade, perpron, For mia lo^ korset bare, Der ved sn dod Afîlffeus nod Mig feerril evia <n e.

2. Til dia, HErre Christ, rasler jeg med ha»t I disse sidste tide, At Su af naade »ude fast Tklo f»r

faderlige hierre ve«dre haild til mig, Haud kosted' derpaa lorudc« sviig Der kierestc, han havde.

Hand ralede ril sii> kier^ Son; Del er n« liid ar svrban^

?. Ssnbag i Advettt.

Det stal mi stee efrcr din bsn, Far heden, »g frels de ari>.e, Og i»s dem ud af syndens nsd, Og >1aa ii)ieldenha«rdedsd Og lad, lcm wed dig leve.

7. Guds S?n sin Fader tyvagtig var, Hand kom ril mig vaa jorden, Af en jomfru baade reen »g klar, Hand «we min broder vorde, S«a lonligen forde hand sin magr, Havde Mens nod og tiden pragt, Fsr hand vilde dieve? len fange. .

8. Guds Son haud sagde: kom bid kil mig, Jeg »il mig over dig sovdanue, Jeg raald« den bitrre dsd for dig, Dermed du htmm" rig skcilt arve; Nu er jeg din, og du est min, Og hvor kg er, der stalt dn vare, Oen Hende stalt os «>) adstille. /

s. Hvem haver hsrt stsrre kier-lighed, End doden for uvenner ar lide? Der haver jeg ene giorr for dig, Ac du stlilde med mig leve: Jeg den eene, der hielve kand '» Thi kommer li! mi« , baadeqvinde vq mand, Oi stal rer „igen ad-stille.

10. Mit blod det flyder paa jorden ud, Jeg bar del kors med «e« de, Jeg lider for dig den haarde dod, Tagtroe, og lad dighsbe, Mil liv overvinder de« ded »ved magr, Alverdens snuderne paa Wig lagt; Thi est du salig vorden.

,». Tft himmels igien ril Fader în Far seg fra dcrreeicude > Der vil jeg vare Mester din, Den Hellig Aand dig al sende, Som dig i <mgcsr rrosteffal, Og dig undervise og l«re»«l, I sandheds ve, ar »andre.

»i. Hvad jeg, haver giort, un-derriift os l^rr, Det stalr do Hi>-re og lcrre, Dermed ri<?e op-fnldr bliver-, Mig selv kil lof sg »re. Forvar dig kel for menm-KenS scrl, Som os forvent er den christeliz rct, Der giver jeg dig Mie„de.

'Z. Ou stal prcrdike den christe; Ug' rroe, Som >eg befaler at l«< r«, Slste hverandre baav» silde »g ^ Det stal mir b«V-»t» vare;

For dievelenS lårdom vogte dig, Tl,i h«nd er falst oa stadelig, Guds vrdderbliver evindelig.

>4. Thi rille v- prise i evighed. Og lyve foroden al ende Gud Fader« store barmhjertighed, os den naadc sende, Og n'veriloq i Cl,rist, dod, Helvede, synd o, dsdsens nsd: Hov ka»d os nu fe« Serve?

Naar Proesten gaaer i pr<edike< stolen:

Det ferfte êrs af: Vor HErre JEsus Cl?r. tc.

Synges s»m: Guds Son crkommen af:c.

or HErre ZEfus Christ, G»S6 Se>n, H^nd ksm kilverde«

here, Beviistesiu naade m^d men« nistens ki»n MeS sine jertegn o§ la>re; Thi lode ril hannen- af alle land', DaaSe »nye oq g»wle, qviue de og mand, Vilde hielp af Hanne« have.

z. Caa komme 5er da fora-ldre sre», Havde deres fmaa bsrn at fere, Begiered', ar hand vil?e vardes dem For sin barmhjertig« hed rore, Hand vilde og leqge dem l,«rnderne vaa,Des!igeste gisre bo« fsrdemozfaa, Og denxem deri« velsiane.

z. Disciplene lode da ilde for det, Monne p«a for-rldrene stie«« de, Dem syutes det ikke ar vc»re rer, Deres Mester tog d e-rn i h«?n-de, Hand havde vel andet at r»l»« ke paa, Som Israels rige stnld« sorestaae, End stiewte med b?rn, og lege.

4. DerJEsusder s«ae, Da ble» kand med, ForrornedeS dnfor faare, I maae iugcnluirde forUn-dre det> Sagde hand dem aabens d«e, Men lader smaa born kom« irel id ui mig, Ferdi at dneS ee dimmeng, Detle stulle J b« fitide.

Jeg siger eêr og sandelig I , som smaa d»r» , blive,

Da koma»e I ikke i himmerig, Tom jeg monne stente og. give: S«» rog hand deunew »Si si« favn, Lagde h«,d«Nt p«l »e«,

28 Psalmer paa den nem ril dn es gavn, Hånd monne iz. Dig rakke vi, HErre IEstt rem og velftgne. , Christ, Som born beviiste den

roraldre baade qvin- c?re, Ar leggc dem op alr ril dit ^. 5 .m?"o,Ku,ide alle sce cg lare, bryst; Du os regine og lare^ Sir vi .^r „em Ehrist vor Frelsermand rer bare vore bon, ril dig Optugte «-ere-.>imaa bsrn kunde frembåre ; dem vel og christelig, Forargelse De ingenlnlite der forsømme niaae, Dersom de ville Guds »re<

'^9âe, Og evig straf qvir

„.f- Dvre ben' ffnllevi tilJEfnm <>1iist Ved Laaben fsrst freinbare. Som er etnaa^c-tegn forvist, Ar

demiem e» give. 14. Du ville og dem sordin gods

hed Ved dine En^le devare Fr» dievrlcn deres siende leed, Som serrer sor dem fm snare, Lad ham med dennem e>, fange magt, Men lad dem tanke paa din pagt, De

!>?^< v'" vare, Tilgive med dia i daaben g'vrde. vem al deres sy,,d, I hvilken befo-5 15. Bevar os alle fra synd og »es as mand og qvin". Vil dem last, At vi ey fra dig vige, Men til lenuner annamme. j blive hos dig 1 rroen fast, Med , v> ogsaa ved vor^born faae himmeriges rige; Dig i>on Skulle smaa horn til EllD! stee lsf, priis og herlighed, Alt med fi ems?re, Begierc ar hand ville for j Faderen i erighed, Derril den Hel->'.n ên Dem med den HelligA.'nd ' lig Aand ! Amen. k eiv, Negie^ ?g lede dem i al for-' Til besturning:

> ^ dcm stade /I?t trofast hierre, o ! HErre min ' ' ^^/^^^^!l>ligbl:ve. ^ Skal tig rillede vare, Dnmig

« bg ved christelig forloste, ar jeg er din, Desberdig , born til Gud frem- priis og are; Der krrer sig selv,

^m opfsde Dn under os vel, Paa korset for oS Nvmr, i.^ne lvs, priiS stg are, stog's du ihiel, Vore synder vilde T.l ryd og lårdom holde dem vu bare.

^ '"5"' forargelse give' 2. Dcn kicrlighcd du haver til S'vr utii<zr dcnoem og mig, Haver oS tilsammen bunder,

, 5. r Nu kommer dcn dievel med sui ^ "9iaa befinde fviig, Hand siger, hånd vil have

-uT' Ehristus monne fore-'vunder; Du est dog cy Densalffe om vi ville Gud« rige vcy, Jeg »eed delvist, sviger

m.âe m, som smaa mig en, Lad mig din hielp befinde, hellighed og! z. Elendig, HErre, da gi?r du

»îildlghed, Pdmnqhed og spar- mig, Om du vilt fra mig stilles, wmmengheo, Venlighed, og dqder Men jeg forlader mig paa dig, Mit

hierres aimest maarre stille?. O? il. Lader os derfor alle synder

ffne , Al hofmod «z pnU foi gjetle, Lvers.otiaised og utugt slye, Al avind af hierter boi-tsetie, At vi lunde born rer blive liig',Med dennem indgaae ! himmerig Ved troen «il Gud aUene.

iz. Vi sigc dig lof o§kvig prus, O! Gud, vor Fader kiere, Som agn stabs stat den cere beviis' De maae srngtson^melig' vare, Og bave af bern stor glade og gavn, Derved ar prise dir hellige navn Zor dinc velgerninger alle.

hierrcns rvaug, Og stor verdenS modgang'. Baade u^t ogdageio-res mig saa lang, De agte mm glas de at spilde.

4. Du lover mig got med l^'erte og mund, Der holder du visselige. Ar vare mig huld i allenstuiid'. Dn vilt mig aldrig svige : Dn ågrer vel selv Med fuld gol flicl, Hvad heller det gaaer mig ilde eller vel, Fra dig vil ieg ey vige. ;. Nu er der ingen i verden ril,

Min sorrig kaud fordrive, Fo> i'dni Gud, naar hand saa vil, Haud

k!Mi>

z. Soildag i Advent. 29 kaud mig troste« give: O! HErre JEui si'd, Hielp mig af al ns5, Du ra->lds for mig den biirredod ; Thi lad mi.g salig blive.

Aften sang, til indgang: ! Gud af himmelen see hertil, Og lad dig der forbarme,

Hiandste faa da «re dine rienere til, Besvegne ere vi arme, Dine ord vil man ey give magl Og troen rr stisdk gandffe forladr Hos alie wennisteus son n er.

2. De lare idel falst og fyiig, Hvad deres viisdom paaftndcr, Deres hierre erikkesamdr-rgrelig, Til Guds ord at forkynde;De» ene vil der, den anden vil der, Bedrage °s med mennistens s<rt, Og synes 0og hellig udvorres.

Z. Gud vil den ffrift med roden vprykke, Som f^lst hellighed os larer, Dertil deres runge stolr l>adenbar Talcr stort: vi ville oS

styrk vor tror, Ar vi tilsammen i kierlighed boe, I eer sind cfrer d,l» villie.

Til beflutning: HErre, frc/s mig, og d»m min

^ sag, Mod den uhellig« ffare. Og for Ver menniffe, som er be>1a-Hel Med friigog ondstab f'.are; Thi da est al m>»sti,rke og raad, Hm lader du mig faa bedrovet gaae, Forrrcengr af mine uvenner? ^2. Udfend dirlyS og din sandhed, Som mig kand'lnse og lede, Og sser miq ril dit hellige bierg , Og ttl din bolig og scrde: Saa stal jeg indgase til Guds alter, Til Gud, som fryder min ungdom, oggl<rder,Og takke hannem med stor glcede.

z. Hvi est du saa bedrsver, mm siel ? Hvi gior du mig urye og for« gel Du haabe til Gud Immanuel, Hand kand dig vel husvale; Thi

, >«g stal dog med <rre bestaae, Og »arge, Vi »ave rer og magl i sf^r hans ansigres salighed love; haaud, Hvad vi bestrive, der st«l Thi hind er min Gud og HErre. gaae frem, Hvem er den, der os vil siraffe? ^^-1. Derfor ralcr GNd: ttg^vil

ksS suk og sorrig de mig deree. Jeg v>! deres karemaal hore, Mine salige ord de stulle n« frem, Degiir-"S de annamme dem, Paa dem de orme sig rroste.

5> Man prever selv med ilden vel, Saa bliver det kiarr befunden, ^aa Gnds ord man vel vvgte stal Dcsiigcste i alle stunde; Det vil ved kor>«prsves meest, Dets kraft da lan'd^ ^llerbest, Og lyser i alle

^ 6. O! milde Gud, bevar dine ord Z'l'a alle falske l<rre, Ar alle vi her >^»meu boe, Du ville vor beffier-wer vcere, De Guds forgangne ^vnne du her finde, Dn folk agre ve nu over ar vinde, O ! Gud, for? °yd de>n der, amen. . 7. ?Lre vare dig, Fader, evin-

, Og Ehrist din Ssn vor ^ Dertil vor Trsster den

'^eUiq hjericr vi der *egiere, Giv oS din xaade, og

4. Vreyaredig, Gud F^der, i evighed, Som altirig monnesryre og raade, Hans eeneste Son vcrre lover med, Som os haver frelst af vaade.' Den Hellig Aa»d,vorTrs« stermand, Sk-ee lof og priis udi alle l«nd, Med lak og vardighed! Amen.

Fierdc Sondag i Advent.

Hoymesse, for prcrdiken: <^ra mennisten haver jeg vendr

min hu, Tit dig min siel oplofs ker, o ! HTrre Gud, bevar mig nu, Ar ingen mig mi<?rr5ster ! Al min riiliiS liaver jeg ril dig, Fra ss.im vg stiendiel vogre mig, Ar sig mine uvenner en gl»de.

2. Bess<?mmer bliser inaenqvin« de eller mand, fv'n slg"p-ia dig forlade, Din vcrldlge haand dem frelse kand sra sorria og alst:nS vaade; M»'» stam og skiendsel faae slle de, Som dinerieiiere Foruden aloarsage.

Bz z. ViiS

ZH Psalmer paa den z. Mislig, o? STrre, din ven

Btgaae, Ar ieK din stiemaalcrre I sandhed l«r mig rer at staae. Thi duest Gnd minHErre, Mm Hielp og rrsft og al rilliid, Dertil forlader jeg mig aitiv, Trods dem som mig fsrfolge!

4 MinHErre, lad dig ril hic?-ter gaae Og vardes del ar beranke, > hade»

Clirist/ Thi jeg er arm og usel vi?, Dertil af mange foragtet.

»i. Min hiertens ves ognsdsr kor, Uvaf min sorrig »>ig redde, Ansee, ar jeg vanm«rgtig er, Af rra-ldom fast lagt ode, Asstet al min urerviished', Thimaugc gis? re »>ig ufred, Og af fortrcd mig

.Hvorledes de alle med dig stsae Hvilke du din naadeffenker; Be? <lutler h»?er du forvist Af evig» hed , foruden list, Hvormed d« saks vorde. . ^ .

5. Min ungdoms brost ogufork ««st, O! HErre, ».ltduforgier-

Forlad mig al min store uiugr, L>g miuc synder »dsterre, Fsrme-Selst Ckristi rosens blod , S»m noaen s?r os vas koi'fer stod, O ^ HLrre, ihukom derre.

6. HSrren er fsd, retvils og Kos Alle dem, som hannemp««-^l?e Om de end noget af veyen »aae Hand vil dem dog en unv-talSe, Hand larer dem sin v,«ie Aod Vefttster den i dereS hierre-»od Air efter sin egen villie.

7. HErrens rev: e>.e laudbed »isselig', Godhed miffond og naa-Ke, Sit leue kalder ha»S trygge-vg, Svarlig giver ter lil baade

12. De»ar min siel, og hielp nu mig, Ar jeg ikke nu be!k«mmes, ?ît stadig haab haver jeg ril dig. Din vittie lad hos mig fremmes, Oghielpnu, HErre, af forrig og vee Israel din tienere, Som dis atlene rilhore.

iz- G«d Fader, Soir og HeiliK Aand Vi'le vi til evig riiS prise, For hans naade og velsiernuêc sinS' Som band oS daglig beviser , Til legemer her forseer os vel Og rigelig bcspiser vor siel. Thi sy»ge vi halleluja. Naar Prcesten goaer 1 pradikg,

stoleu: Der sidste vers af:

Stor e Gud og Frelsermand. Synges som:

Mit barn ftyzr den :c. tT^tore Gud og Frelsermand ,

Hvo er den der lignes kand Bed din Guddoms store kraft

«:>!e5cm, hansorS samrykke nu, Ingen har fra Adam havt ^lig LZg elSe hannem af hierre »g hu, Fader, stig gfkwn. Slig en moder ^,om es afskriften kundgiores. stier og strsn, Oer har f^sr err

x. Fordir hellige navn, o! HEr-! Iomfni-Ssn. , »e GuS, Afiler alle mine synder, 2. D»ber«.n, o store Gu^ ôm «êt er s«a meget der onve krud, lsb for kveyen ud, i.il at v!,e ver-Og vorer s«e stunde. Derfor, oden dig, Hand sia heyt un^rldcv HErre, undervise mig, Udi din »rv »andre rettelig, Aldeles efter din villie.

9 Mcnnistens siele, som frygte Vid, De stal hans rige arve, De hannem troe, faae evi, roe. Og Gal ret sldriq forverves; HSrcen

sig, Al hand cr kun blokenrsst. Som mod syndens star og brost Pradtked'al verdens

z. Hand en vardig tiender sig, Til din' ffoe ar tiene dig; Hvad er da jeg Adams barn ? Skyqqe, stvv cg iord og ffarn ? Jeg er ikke vard

«r deres >tU» forsvar, S«c t«st»?' arstaae Paa den iord, du naadde «,knr dem «a'.'<»t>ar, Desltgest den >

» Zi.^nd stienke-. Sode JEiu: Oa'.ios 100, ' ie ^ ' HErie GuS, til dig al- Ieq vil dig^mev bon og bod , Red« I^HErre^-., »id Mine e?ue leg oplvfrer, Zrels niiq af snaren, »eg er udi, Til hel. ed' mip synden forplig-»«p, Z»rb«r»« » ! H<»rre

og berede sted I mi>» siel oghierre me? , Taa det hen og dan der best, K-m derind , og var min giest, Etv en salig 2»lt-Iest.

4. Ssndag i Ndve»6. Til befiiirniiig: vil jeg begi'ere, Mil«? fimder ds

De sire sidste vers af: t maarre borrdse, Det altfor <?ês'.>i! wia HErren love, Som I dm pine, Ogved tmHellig Aand,

aile mme snnder bar, Af rroei Naar hand med naadenie uue oq kl formue Til hannem niit wer? Fornyer mir hierre oq aand. te staaer, HanS navn vil ieg r O! IEsu, mor.geu - stienie ss?ive, Oq bare der lit min d?d, ^ ^ Hand kand min sorrig fordrive, Lg still« mig sr« al nod.

z. Gud give mia der at liere, kom jeg ey selver kand? Di? haves lof, hader ogare, Mrbaade

Som tålsom sodeste ttigt. Ieqvii dig riene saa gierne, O : duvelsig-nede frugt, Min siel gior vit faa rene, Naar jeg for domme« staaer. Svi., guld og »dele stene, Legemer jivm solen klar. viv!0l, yaver VÛl-,

afqvindeogmand: Gud give mig' 10. O! Ztzsn, livsens HErrL, »et i finde, Ar love min Frels, r Du her nu hv»d jeg bad, Du r>i>ie sod, Hvad jeger ude elier inde, stedse hos migvare, Simon!'.'? Handlcdsier mir angerfuld^ mod. mir luerteglad, Oz gis mig

z. Hånd lignes »ed solen den dernedine, Naar/eg borrsove stal, klare, Som skinner over vtt'deu Frels mig fra helvedes pine, Fser bold, Hans naade er aabeaoare, mig ril himmeriges sal. Jeg giser n>ig hannem i vold, Hand tand vel sorgen udslukke, Der haver jeg sundet med mig; Min rienesre vil ieg dig rckke, O ! JEsu, d.'tlS»<»r^c^dlg.

> I De riene W. ^ dine bus r»ge de v.u'e, Og giore hvad dia erkierc; Gnd sarre dig «f »i, naade, Alc red f-ii hinre haand, Vad dig saa styre og raade Dir rige over alle laud.

Asten-sanq, !il indfang: Op'. gladeS alle, glades nu.

Synges son,: Lommer nl mig fazde ?c.

Ane EluUes^mmelsse ffare 5>v! qlades a.le.giad-6-.u, iene dig gandste «ar. P°a lr?d ops..lder sind

HErren eders glade: Thi MfttS hand er nu saa nar, Ogvik, fordi hand harv« kicr, Udivderkuzdfis kl ad«.

2. Bon sorg, og krank ey meer

bryde Med gier.iiV.g , ranke elle?! md, Ar vi kand IEs'.m favne Med ord, Din vardskyld lad m,g nyde, bon og h.errens rak og rroe^ han« For »,is du fyldestgjorde Ieg! »em ffal vorr haab og roe S.» gl« beder dig for dine vunder, Du vor- ^ slSn^ ^vne. der illia itce vred îea sunder i al:. ?- fred, o. Gud, som over/ lensrunde, Min syni> gisres mig ^m nnd og sandS

,..h ^ ' ^formaaer, Bort find «g hierre va-6 ' J'syxden mig »ydfariged^re I Chrifto ATsu, ^ vi»aae

Min moder, der er vist, Jeg harer Saa storen ^ « synden ganger, Der veedsl du, Som al^ng kand fonare. HErre Christ, Min brsst vil du Til beflmmng. fvnade, Som magten haverfn d ^vriff op, min fiel, forsage e», vel, Jeg ernn steder i vaade, Alt ?) Gud „l fig nu forvai n,e, At baade ril liv og siel. h'elpe dig , siger haus en ney ,

Nu flyer jeg ril din naade, Handrr-'ftersaaveldearme, Om Dg gi^r mig i din haand, Du korser er svart, I rosens gcigrd wa-n' vel over mig raade, N!t baa^ KanS man ey altid di»v,e. «»o deril land og vand, Den stund jeg paa Gud rroer, Hånd rryggelig eri live, leg rrsster mig ved din boer, og taber ei) sin skandse. »agr, HoS dir ord vil jeg blive, Der haver Joseph den from-l dig sraaer al min agr. me mand Del ofre og rir forfaret, L- Sao lange som jeg skal va- Om David og Job man lcese kand, P»« dem»e »Ardens se, Af Sig B 4 Hvor

M

52 . Psakmerpaadm Hôr ere de »el bevaret: Dem Hvo paa Gnd troer, Hand tryg,« bialp re! Gad ->f nsden ud, Hra fiendei's haand den hodste. 'Hvo paa Gud rroer, Hand trnggelig doer, Naar fiendenmon kredse

lig boer, Hand l'liver salig, am«ii^

Fyrste Jule-Dag. Honmesse, for prcrdiken 7

er baade ncer, og langt derfra^ Som Skriften fi.'.cr, og undrer devpaa, Vi kaud del ikke besinde,

z. Den, som cilring haver i vold,

drafte. s'SUede dag er os bere?d, z.Trods dig, du dievel,og verden Thi mage vi ftil.g gvirde,

med , om vil wik hierre forfere! Ch'.ist er fodt, der er nu ftecr, Thi Paa Gud jeg barber ril saligbcd, maae vi os nu glccde. Hand er er Min ban vi!'hand vel here: Tb, bani faa underligt, Faun og ffisnr HandafnaadeHielv, nostograad og lvsteligr, Alt inden sin mand« Udi sin S»n har lover. Hvo psa doms «rre,Han§ magr den er utcrn-lh'Uv treer, Hand rrnggelig boer, kelig, Hans kraft den er ukrcenkes Del er vel ofte proven l lig, Alt inden sin Guddoms are.

Om onde folk end spotte mig, 2. Moder hun er daner her, Og ville mig per foragre Saa er Sonnen han erF.'.Ser, Hvo har Soq tz'Ud min bielp sa» riig, Dsn 1 hert flig felivm sirrd ^ End sig fede bor vil jeg en agte; En skyrs herre lader, Svenden haver herre-msgr, »in Er Gud saa fiin, Hannem gi- I hvor hand gaaer, band giver paa »er jeg migivolde, Paa hannem agt, Vi kand detikke besinde. Hand jeg troer, Og trnggelig boer, Hvo »>H sorderve »tuldc?

Om det sticmr lader sig aNfee, Bom Gud rilde mig ey agre, Og »erden ril mig sporre cg belee,>Og himmelen ha'.'er ar vaade,,

efrcr rrciyte, SaajHand fodes i en asen^stold/ For ,'"d jeg do<,, Paa-saadant cog Til l ore» og asen baade Sveiog maane tziitS >>,igey forlade. Hv» pamGuV haver hanv aiort, Al verven ssabre »roer, Sand nnggelig boer, Og hand med er ord, Planerer og alle »ord»r i-irct at skade. stiener; Hand hrulreS i den

6 Derfor glad dig , min kirre desaa trang, For menniffen vilde ficl'^crffaken fare have, Du fnnd, hand lide den tvang, Dig!«de6r »ed7dievci ?g helved', ftr vel! hannem faa gierne. . ^rodS dig med al din plage! For- j < Thinft er- ftdt af en 1 om fru-»i GudS Sen, Deir naadftns r?en, Guds S-n er n enniffe vor-»kroii, Haver ed<>r overvundes. den, Som roien springer a, elie«^ Hvo paa Gud troer, Ss'nS rrng- areea.Overnat»r--:,S ord-n, Hand-qeli^ boer, Hand ha,er os salighed fddes af cn >0!'- nu ung . Hendes sunder !:vrdc var ler og ikke u:ng Oei kuii^

? ând haver do? asdria nogen de.'el ZEnis raaoe. ,?e dr>.>sscr/ s»rl dr, Som stikker s. q efter h,nsêr.med h«ii anv ar die . Der var e« »>i!!ic» Som dannein i rroen haver ftzndig kraft udi ^.aa baruemevie^ kar, Sig taaliynnder korfttn'on m-abe. ilille. Troe.hsab. gor raal, K'-rlia, 5. Som Wien yangn- igiei nem bed over al Giver GudS gunst e z et glar. Og der rorder .»ter ar

Hvo paa Gud rroer, Hand stade , Sa.i er Maria en iomfii»

<? Hro som soger mennisseiisj Som HEnvn Gud gav naadeu »ie^-q kraft, Og ey heS Gud vor >u-r , Lr hnu stuft e ,Esum fode; /»Lrre - D.n er uendelig og f»r- Saligt er der liv, hannem Var , ta^r t>l'd' ig fomnier band ril Hand som>iel»l>vien6 i'>yr!^ var, 5>-e- Tî Gud af pine Vil hielpe'Og frcisie os as m?de. fine I IEsu uavil allesg:n««î «>

i. Jule-Das. 6. Keyf.'ren lod byde over alt fik

land, Hand lod der folk bessrive, ^ll verden stod da ril hans hiand , De Kulde hannen, starttii give, Opstod Joseph og Maria glad', Saa fore de ril Vechlehems stad. De kunde ikke lcn>,er komme, Og der der kom til midnats-lud, Da foddes den HErre baade mild og bliid, Os alle til gl-rde vg fromme.

7,Engelen taler ti! horderne saa. Hand fik saa vel ril orde, Der hand fandt dem paa marken gase, Og vogre dercs hisrde ! Nu er himmeriges Konge f?dc, Alverdensfor-

ZZ lagr, Sôm verden opholder med sin magt. , ..

s. Saa lader os glades 1 hierte og sind, Ar gaae med hyrderne ctt hårnet ind , Og >ee hvad GuZ 06 haver beviist Udi >>n Svn a..>,r>0!u-kierest. . .

7. Mic kncrte, vccrglad, og s-e derhen, Hvad der monne ligge i krybben, Hvis barn er det 5 hvad heder hand? Det er Ehristus,baade G>>d og Mand- ^

8. O ! vcer velkommen, du adle giest, Forsynderes styld du kommen est, I dette elende her ned ril

rig den er forodr, Dct mi ae vi mig, Aldrig kaiid jeg Ûdtakkedig^ visselig agte, Haud er v» HEtte over Engle-chor, En Hsvving over dem vaa jorden boer, Faver i alle suie fagter.

8. HErre Gud, som os haver stabt,Lod sig derrii begvemme, Frelste dem, som vare fortabt', Alr udafdievelens giemme; Forlad?s d>r, som vi have brudt, Und os at Sit>re, som for dig er gor, Nor hu N'a synden vende; Lad os leve i stadelig rroe, Med dig at blive i evig rve, Og fred foruden al ende. ?>aar Procften ganer l prædike

stole^: De to fA sie vers af,:

kdra himmelen hoyt komme vi nu her, En ny tidend'baade god

vy k>er, Er nyt budstab fore vi eder ril, Derom man fige og synge vil.

2. Et barn er fodr afmenniffens ki^'N, Udaf en jomfru i°een sg »i?n,Êi! liden Sen baade faur vg flin,Hand vil vare lyst og glceve din.

Z. Christu5 vor Gud og HErre

9. O! QErre, al vrrdens Skaber god, Hvad est du komaen med stor armod ! Paagra-s og hoe ligger du derned ore og a>en i ufelhed -

10. Var verden end dobbelt saa riid og lang, Da var den dig en seng ve! trang , Og dig ikke ve.rd, »ar den end fuld Med adele stene, perler og guld.

11. Din fødsels - dyne og silkepude, Det var gr<rs, h?>s og arme-klude, Deri du est kiîi og mægtig, Ligesom du varst i hin^merig.

12. Der er dig saa beh,iqe!iat, Din sandhed ar forkynde »ug, Al verdens gode med vold og ma^r Duer inrer for dra, men er foragr.

1?. O ! min ki.re HErre IE,u Cl'rist, >er dig en reen seng udi mit bryst, Og hvii! dig 1 mir hierreS sti lin. Al jeg ey glemmer veigier-»ingdin. , .

14. Derfor kand >eg mig «>tid glcrde, Afhierrens fryd baade synge cg gvcrde, Jeg prije vil din gave j. ^yrlilu? vor^sno og v^rre V ?

er fsd, Hand vil eder frie udaf al god, Med lyft-g lang af hierrens Nid, Hand vil selv vm ceders Frel- rod. <v,,?> i sermand, Oglese (der affyndfens ^5- kover vare Gud i hsyc;.e baand. . rhl on, Som haver os ffenkr ^4. Salighed hand eder give vil, eneste Son! Der glades ved al e Con, Fader beredde cd^r ril, Engle:skar, !.g synge vv er faligr At I allesammen i himmerig Skal "vr aar. Rurums . >cve wed os evindelig. ^ "x.ri - -l, 1

z. Saa giver nu p?l agt der- ^!rbarn er fs>.r t ^>er! ..h.m .s 5>>a, Acsirax hen til Dcthlihem Bethlehcrn^.hi gladcr fig

Dn finde 2 h«rntt i krybben Icrufalem, Halleluja:/ ^ ^

?4 Pfalmer paa hen i. 6. Hvo som Guds Sen vil for-

smaae, Og ey csrer han-i lårdom gaae, Hand kand'aldrig naade fane; Der cr nu ffeer, som spaaer havde EsaiaS.

7. Hvo som synden vil overgive, Og Gud om sill naade bede, Ha»^ faacr naade og himmerig ; Der er nu ffeer, som spaaer havde Esaias.

8. Der ha»er os LhristnS sor-neiir, Dertil havn- haimem Gud udscuvr, Thi vor magten eruitel beveudl.Dcr er r-u ffeer,som spaaer bavde Esaias.

z>. Derfor bor os ar rakke Gud, Frygte h.innem og holde haus bus. Thi hanker den, s« hiclper as nev; O^r er nu ffeer, som spaaer hårde Esaias.

Aftcn-Mg, til indgang: Af hoyhedeu oprunden er p. 22.

Eller: Fra himmelen hvytp.zz.

Til beslutning: Osûerfsdr os IEsus Chriff Af

en jomfru, der crvist, For« nScn mands beblandelfe, Er hanh oskommin afhoyesle, Vor salighed.

2^Gud med os. Immanuel! Den bebudede Gabriel, Der havie spaaer Prophercriie, Hand kom ril os vor Frelsere,Gud Faders Son.

z. Fuldkommen er nu OaviSS diar, D<rril ogsaa ProphererueS skrift, Cdriftus er der. himmelske lys, Som byrderne saae i krybben laaeEt weiî'sts.

4. Oeir, som kon, af himmelen, Hand opsogre menniffen, Ey (svinde eller nogen mand Forderve nogen riid vilde hanS, O! miskundhed :

chrikneborn, forsamles n«, Med Cbrist eders broder vcrrer

êrerliu ffecr, som >»,aa>.llavS». evige priis, Lrm-

5. N» er kommen den salige nid, ^ Der Dropbeterne havde omffr,-! r»er: »er, SlrGud stulde give sin Soul^X? IEsu Chiljr, som mand-de! ned.Oercr n»i stctl,svm sp«iael dvm log I rene jSNlfruîve,

Hand lagdes i er krybbe-rum, Er krybbe-rum, Udeu ende er hans herredom, HsSeluja:,:

z. En oxe og asen derhos stod, Derhos stod, Og saae der denne HErreogGud, Halleluja',:

4. De konger af Cada komme der, Kowme oer, Ofrede guld, ro-xelse og myrrha, Halleluja

5. Hand s?ddes af en jomfru Uier, Jomfru flier, Foruden mand hanS s-dsel er, Hall'lnia :,:

6. Vort ki.'V vg blod hand vaa ffq rog, Hand vaa sig kog , UKadr tif dievelei! blev hand dog, Halleluja

7. I li«d og blod er hand os liig. Er hand os liig , I syndeir cr hand »suliig, Halleluja:,:

z. Dermed «i?r hand oS alle sig «ig, Os alle sig lug, Og fsreros faa »il himmerig, Halleluja:,:

9. For denne samme naaSelig »iid, Naadeligtii^, SkeeHLrren tos i evighed! HaUeluia:,:

10, kof, rriis og <rre i evighed, evighed, Skee den hellig Tref»l-

»ighid! Halleluja^ . lpaa lander, vaar der ostes, ka«d

siinges resten af: Fra himm l.n hoyr komme.

Ircm: H)sl den gandffe chriftenhed Prr-^ ser Guds bar^hierrighed For hans store kierlighed: Der « nu ffesr. som spaaer havde Esaias.

a.Konnme.e« afhimmerig Kom herned ril jorderig, Ar hand vilde «iore s S alle salig', Der er nu fleer, sdm spaaer havde tz^saias.

z. Alr der gandffe menniffenS kien Var forrådt, Guds eencste Sen Nu haver os forpost igien; Der er nu steet, som spaaer havde Ekias.

4. Dievelen h?vde os allegre-der, Med sin tegn os alle sveget, <!hrisrus h-ver hans magt knuser;

htwdt ^sgiaS. Sr»r

dg I

Stor kierliqhed dig dertil Yrog, Vorrhaab saa vilde d» blive; Du saaestvor synd og store »od, Al vsstodfor den evige bod/ Helvede stod os ander.

Det l>'dst du da forbarme dig, Kunde det ey longer lide, Al dievelen log os saa med sig, Der« for saa »ilde d» stride, tzjavst dig saa her til >orden ned, Og giorde vs en evig fred, All med din d»d vg pine.

z. Og saa sagde d« os det til, At b> stal have troen, Thi du est baade Sod og mild, Og vil os alle staane, Om vi serre vor rroe derpaa, Ar vet st,l med os vare saa, Som Su »S siger fore.

4- Du est vorden vor broder k>cr, Os ril stor priis sg <rre, Og olrid vil os vore ncrr, -dvad kand tnanda mere begiere? Er der os <>1 en gl.ede stisn, Vor broder er H«ds eencste Son l Hvo kand os »u sordcroe?

Priis vore dig evindelig', Som os den naade beviiste, At >-i ere Guds born med dig, O kiere broder Chrii'e! Saa maa nu v»er mand vore glad, Og rakke x"d i allen stad, Hand er vor kiere soder.

Anden Jule-Dag. Heymesse, for prodiken:

Atle ting er' underlige :c. Synges som:

Som hiorren med torst. tinq el' lindenigt, Znaen

kaud der grandske ud. Al Giid til jorden stige, For ar foste sig brnud; Hand har brudt fi»

h"»mel-sal, Ligger »ed i ivrdens , Til sir eger folk hand tragter,

Dog kun lider ågrer. 2. Himlens ore, liv og »aade

pore,- dette hinimel-nor, Salighed og ev'" «,aade I hanS barm og Vierte l ». . O! lyksalig er den

Hvor hand serrer sine fied; Stender h^-rte salig bliver, Som >'g til hans bolig giver.

Z. Fadrene var'snart forgrem-5^'d', Forend du min ILsu, kom,

kom, d« d« ftesi-

ile - Dag. zz

med, Saadan vendres blader om; Dig dit eger folk forstod , Og iler ingen crre b?d, Nepve fikst du lov at ligge, Som er barn der gaacr at ligge.

4. Raade-solen af dir.sye Snarer' ey paa jorden stak, For «r misqunst, had oq nioye Blev tin ailerforste tak > Satan , som om jorden!ob, Beed »di dit barnefad, Og ophidsed' sine hunde, At de dig forderve kunde.

5. Blanc din' egne v->r der ikke Een afli, som kieiidre dig, Men de fleste vi!de stikle Efter dig forr?> derli.,;Dine tienere de j1og,MyrV, le, hndstrsg, egforzog, Sladre, stened'eg befporred', Og mod dig sig fammcnroltsd'. .

6. Du i deres barm dig lagde, Og dit rene jomfrustad, Deru-di du dem misbagde, Haan og spor dig derfor bed: Sacan, sygdom, sorg og synd, Drev og logre d» r.xd fynd, Men din lsn blev steen og aviud, Svsber, torne, korS og glavind.

7. Roven i sin lure-b«le Haser mere sikkerhed. Ja paa gvistei, vilde fugle, End som dn paa isr-den veed: Blanr din egen folkefor, Er saa saa, der har dig kier. Hedninger de dig annamme, Og gior Ioderne ti! stamme.

8. Hierre IEsu, er din lykke Blant dir eger folk saaflec, Kom du da min steles smykke, Jeg »il afstaae al min ret Til mig selv, oq give mig , Lille sove ZEsa,'dig, Mig vil jeg dig gandff'e give/ Al du min igien stal blive.

9. Sielen den er dog din egen, Kreppen dannede din haand. Derfor er din rel saa megen Daade til min krop og aand; Ta^ mig da, be-'id migheel,Du m>n »eles gand-stedeel, I dir kors og i din «re Lad mig din liv-egen vore.

Til beslutning: O! JEsu Christ, som p. Z4.

Eller: <^ra himmelen kom den Englt-

star', For hyrderne fynteS av denbar, De sagde kit dem: Lt

W 6 barn

Ml mer paa dm ?. bavn vel stisnI krybiien ligger,der kr Guds Son.

z. I Dnhlehem, i Davids stad , Som Michcras haver derom spaaed, HonS er den H^rre IEsus Chnst -HanS er ederS Zrelsermaird

^^z.'Thi stulte I alle gUdevsre, ?lk

4 Om end Engle-lyS og are Skiliner af hanS oyen-steen, ViU? de dog tcrnder sta're , Til ar knuse ham biaS bien Hand har Gud i syn og sind , Sver af dom er synlig vlmd, Deres sre-hul de stoppe/ O» Guds naad«-vey tilproppe.

5. De paa hannem hart anfalde, Gud mcd edercer vorden er , Handl Oa af staden stod« ham, Hand paa

fast mon kalde, Mrdlerrud ^r hocr ham gram, Grene?, siaaer l?am m.d stor meen Hienicn af bans paudesbeen, SauluS midler? riis sig gi.eder, Tråder paa Guds mariyrs clader. - 6. Der hand vil ttl dsdei: blegne> Og hnr mtNidcii fuid af blod , Beder dand, Gud ey vil regne Den--nem deres smide-flod; Dermed hand. i ITsi! rro« Sov hen ril Guds evig roe. JEfns os den^ naade ki'nSe, Jsiigrcoe vorc l>»> -at ende!

Til bessnriilng: ! trofaste Gud, oIEsu mm

^ HEr^vMr hierte rer fuldt af g!«de mon v?.re, Tlu du min broder vorden est, Om, verden end-skitur bruger sin list.

z.Hvad kind mig stade fynd eller-dsd, Naar dn mig hielper af al miu ned Lad dievelen og helvede

^cstens F>1N^, fnyse med s^'oc, Du est min rillii^

«r nu f?dr eders kisd og blod,Eders broder er vsrdcn der evig« god'.

4. Hvad kand ede? stade s./Nd eNer d.'d? Gud cr med eder i al eders n.'d; >.'ad storme dieveleu og hclvedeS magt, Gnds Son med ev-rvil gi?rep»gr.

5. »and vil og kand eder ikke forlade, Paa kaunem rroer,derff^l eder baade, Der vil eder fnsle man« Hen mand < Trods den, der der ikke 5ade ka»d'. „ >

6. I blive dog uffadt med <rre , ^ ere uu Guds Sons slscgring' sjere, Thi ratker Gud af hierrens yruiO, Taalmodig, lros^g lallen Huud.

Astcn-sa:?g, til i»dgang: S-deILsn, Fest'n^Fyrste.

Synges som: Som yiorren med tsrst.

iSiede IEsa, Fcstens Fi,...., Spire ud af Jesse r-vd , Wii og faste sior. . ^

man dog saa hastig rorste Efter dit z. Du vill og kaiidst mig ey foras dines blod? Vi i gaaer blanr lad?, J«g haaderpaa dig 1 almiit Eiigle?'nd Sang din fsdsel ind med raado; Om mig <nd mange anfeg»« kryd; Ska! »i hyle nu og grave, Og f dag en liig-sang gvcrde <

Esrer du stodst op af dsde, Sreshanforste martyr bles, Hand srisiarg vilde blode Med sit bl»S jii.rroedestrev, Sand var frist og

hart, Og rrodsemod miA, saa hiels per.du snart.

> Zeg haver jo dig, HErre I Es« Christ, Di, est min Gud og Frel,er forvist, Trods verden, dievelen 05 falste lcrre! Mens j<g dig kaver,

»s'ors^rd Til ar f.'re Aaudens lhvad vil jeg mere ? sv«rd ^ Hvo d.r r.'rde vedersige, 5. Jeg vil en have brudt m», rer> Naarre b im medblnsel vige. ,Thi jeg er bleven din byrd og <« »

z. 7,a!st.'rung.rs si iiige-brodde Des rakkep ieq dig i evighed , c Hemmelig vaa hanni:m irak, Og ?ed lsgn bam undcrliqade, Det blev al hans giernings mk, De bc-lsy ham meer og m.-er, Som saa tir i verden steer. HSrrenS lov og »empels «r« Ski»lke?skiul vftt v«re.

hjertelig for din godhed ^ amen.

Tvedie Jule - Dag. Hs»messe, for pro-dikiii :

Enrm igi^i,rages ^1, g/ forb«

og ?. Jule-Dag. 5?

t^.admmGudvil, det ssee al- Min v«ndringS ^ ^-nSviM.'er den veste. Dm«-'adegi». A:ic»i A'r h.^lP- dem alle cr h'^'d bcrecd , - M^ste. ' e^ dil foSe.-spor! Som devcS lroe paa sa- ^ ^ d'^nd, Lad

^'.. .V.^ forlade. ! kaud gaae, Ar ,59 u..v 2. Gud er min tt^st al kittild, Evigt liv .

Mil opl>»lo, liv.o? glîe , . Lsfograrog tvig «re ::. min Gud vil, skeer ung ûd. Dn- ' Si.i.g.s svir : imod jeg ey maa imde, Hans ors^ borten medtorst. er klarc, Alle eders haar forvist ia^cg evig ar-Skee dig, monne hand r<elle> -pand er vor ^ lu^re Son, Som c» borg, B«r for oS-iorg, âa d^ sjêr vil?e vare. Kommen ud af »irer stal verden Davids kisn ! Ssde IEsu, lar du bo r r âee e f t c r GudS villie, Naar mig, 2lt leg vander rettelig , min Gud vil, alr efrer hans ord iduie fodspor tr«der, â »Si dm

helve»ogded Havcr du overvun- i denuevciden piage, .xe» r i >,

4. Endeel, HErre, »iljegdede dia, Lad mig dcnkke miste. ??aar den arriae sacan frister mig , Lad mig da ikke miscrsste, Mm V>elpcr »ar, O! Christ min HEir', T»lt dieselen fra mig drive, Arieg kand faae Med hiertcnS attraa Din »rost, og hoS lig blive. -

5. Lof, «rc og rak vcrre d>a lagt Eiier : her, O! al barmh-ercighcds skader, > s,dste vers af:

dog lnerrelia Elster d,g '»dtil m», dod Og sorlmdrer al min nsd Mev din fodsel, dsd og smerre, Tag de« aldrig fra mil hjerte.

Aften-sang, til indgang: De siiv fsrste vers af:

Ieg vi! mig HEn-en p. zi. Til l'eflulning:

De tre sidste vers as lamme Psa«

'Ngve. gs en lomiru reen save ffion Bor dig ret ar vercnike, Engle-star > Kvr>e Tak Gud n>ed tale Og gierniu-ger alle, For hviS hand dig monne, ^ ' H,udS evige Faders eeneste ffeuke. L?« Er fedt fcr oS ril stor rr<rl-

«..r

JlIEfn navn Skal al vor >e. i nod Ligger i der jomfrueligt stied, «^'1lr"g en vey Ea du, oIC,»zHanSer cr bar« fra l.mden , H sod ! Siig ikke nen, Mi.,M Som hmimel og >ord opholder al-^»iddraa dia en , ^m det end galdr leen'. Kiirie elns. liv og'd?d ! Gck dn kun fort, Hvor i 4- D<t eviZe lyS gaatk haud vil, Og set ril, Du bliver! B 7

?8 Mimer paa S?nd«gen ind, Szm giver al-. erden er nyt j leipcin husvaler, Tager dig saa vel i ffiii, Som ly,er for os om niSnacs forfar, M.d valdig rrsst bestier-tiid, At vi kande kiende vor Fader saabliid, Knneeleis.

5. G»d Faders Son, en Gud af «rr, Er dsdeligrmennifkeer vorden

.snart, Og serde os as Lenne jammerdal, Og gjorde os arvinger i himmeriges sal. Kone eleis.

«. Hand er paa jorden kommen orm, Ar hand vilde ffa over os forbarme, Og os 1 himlen giore rige, Hans hellige Enzle ar vare lige. Kyrie^leis.

7. Saadant monne hand sine >»or>i tilsende, Derpaa vi nu haus

mer , Dig ung so » ornen gror, HErren alle christne vel rrsster, ^om rrcrnzes i verden her. ^2. Sin lov haver hand 06 gioet, Sir hellige ord og sammelund, Sin godhed S« Christne iiidlivet, HanS barmhjertighed see vi allen-stund, Sin vrede lader HanS vel fare, Lsnner ikke, som vi have tienr; Si» mistund hos ingen vil spare, Tilde ydmyge haver hand sig vendt Hans godhed er over dem alle, Som gierne vil frygte hannem, Vor synd lader hand

kierlighed ki.»de, Thi rakker han- dsrtfalde, Og aldrig vil ranke paa nem al chriftenhed, Og ruser dig dem. Eudi'erighed. Kyrie eleis.

Ssndsg imellem Juul og Nyt Aars Dag.

Hsywesse, for prsdiken: Guds Si>n erkommen p, 21.

?kaar Prcesten gaaer i pradike-stolen:

Hsr under stoi Udi vor ,e. Synges som ^

I IEsu navn Skal al vor. t^er under stor Udi vor Festes

Son, Hans rygre groer, Og Eimeon hand troer, Meder med pn hiertenS bsn: Fald og sorder-»elsc stal Uden tal De onde ved ham fane; Men fromme ssulle naae Al oprejsning ved hans arm, Sverde«, gisr dsg saar og harm I

z. Som fig en fader forbarmer Over sine unge bsrn og smaa, Saa gier og HErren 06 arme, Naar vi hai«iem rer frygte fa«. Hand veed vor ffal'ning er ringe, S-let stev sg muld forlist, Ret som noget grås udi enge, Oe> en »rr, som blomstret haver mist, Naar ««rei der harr paasalder. Da findes der ikke meer: Saa gaaer det med vor glder, Vorr e«? deligr er os ncrr.

4- HSrrens miffundhed allene, Bli»ei nu, og saa evindelig, Al« hos sin bruud den rene, Som han-nem frygter hiertelig, Og holder hans bud og »illie ^ Hand bser i himmelen vist, Hans Engle hannem der nene, Og vrise med hoyer rost, Den store HEl're til a-re, Oa synge hans hellige ord. Min stel hans hjerte moders barm. > >>/»»» -,>>>>" '^cin »el

AH! at jegtsaa I faste, ben hans losffal lare Nu og ovcr de« » ^ . gaiidlkeierd.

Aften saug, til iudgang: p>vo som vil leve christelig Oa

hos Gud blive evindelig, Hand bor ar holde te ti Guds bud, S»m oo hiver buder vor HErre og Gud. Gud mjffunde os!

2. Jeg er din Gud og HErre al-len', Til ingen anden hav tilflugt

ogdod,MevAnnZ maaIHErrcns tempei gaae, See ham i mikkiod ogblodl Giv mig «kysse din »und Denne stund, Z tanke,rroe og sind, Kom i mir hierre ind ! Ar jeg fi emmes a!t i dig, Naade, viisdow ide-tig Doxe »ed din Aand i mig!

Til besturning: stel nu loser HErren,

-»v«- Hvad i mig er hans hellige navn, Sin godhed runvellg giver, Thi stolt du altid rakke hannem, Din synd haser hand udflettet, L>g tast t»»e styre kar i Dic arme

din, Meu troe paa mig udafyic'r-rens zrund, Og has mig kier 1 aUc» stunde Gud niistnnde os!

z. Mit navn du en »an«ere?,il. Men pris, »z pgakgld^ i>« i n»-

imellem Juul »g Nyt-aars Dag. ?? den al. Og hettiggwre din sabbats- Dir navn lover jeg saa g>«n>e: O« dna, Atiegi dig haver roe og mag. lsste naa elig verden al Af SldamS ûd miffunde ve ! fald, Dn »ilt os styre og vrrne.

4. Derna-st hcrdre fader og niv-! 5. O ! kunde jeg ættens n:nge-der medfiiid, Sa« gaaer derdig!maal, Og L kr^renu dyb beunde, vel i allen nid, Slaae ins> n ihiel, O! rar min t.uige giorc af staal, ?»v bcvn og bad, Og hold vel Og E»gle-maal derinde, a vils« reen din sgleffabs slat. Gud mi- jeg paa »uine kn« falde Êium stunSe os! p«akald» Bel hundrede tu>inS«

5. En andens gvds stal du ey sinde. ^ stiele Og ey mod hanxem falst s. Mine synder de ere, som sans ^ »idne dcrre ; Du ffalt og ikke hans i M and/ Mangfoldig', >om solen 1 hustru deviere, Qz cy noget sf der, strimer; Gud lcse mig nu af synd-kan'mounc vcrre. Gud mistunSe sensbaûd, Og helst id.'diens ri« vs, ^ me, G»d lade 11.ia aldrig l'live for-

6. Disse bnd os a5^ givne ere, At rabr, So,u mig >-aver ffabr, G>» de ffuXt os vor ondffab Iccre, Og mig af naadenie dine. <ige es, kvad vi ffiille gi?r», Om vi viUe Gudi himmerig tilhore. Gud - ^>aq. qiiffunde os!

7. Hand vil os ikke himmerig Sive, Uden vi ville efter hans bud< ord leve, Og gaae der ikke fra er ^raa l'reedr, H'.'i!ker os alle er u-

Honmeffe forvradiken: Af h»yheden oprnnden er, p.z». Raar Prasten gaaer j pr«hik»«

stolen: ITsu navn (?>kal al vor gie«

. ».Fordikom ril os IEsu-Cl'M, ^ ''-''g stce - 0". stal kvmme Oa l^r"m opfyldt for d^.Lt^

h.?l'p'^?o"e'ge." ma?td'?n?riu- Som hyndes . der^d lytte og ^mgangsaa^ndAdenmaaZ.

^,nah«n^?/«fru rem/d-r^^^ ^ Som flnsten monne bcvife, °°,"^su navn Di vrift ville Hun fodde en Sen foruden mee», -> Haimem ssulle vi lose og vrm, fteer cfrer hanS Haiid haver os all^ as sl,ndeii l» l-/ ^ . /^n^ha'.)er kiort^tore riNnld, Naal vi os veld.n Om vi end det, wa« stal fore!

4 O ! Jesse riiS, og Davids /Huds godhed ville vi prise. Vi 'ivist, Og Jakobs lyse siie.ne, ^ chriM stor? og ,«iia, Med

est û, HEneJEs«, forvist^

vort gavn va stee. I JEsu navn,

40 sang og aandelize viser Himiem aliid tatke saa For sine vtlgieniiu-ger, Hand dette aar forgangen Be-viser haver gaugen, Som vel be-fuuden er.

2. Forst lader os betragte Den HErres stvre mistuiid, Og ikke saa rii!?e agte, Hans relgierninger mangelund, Men altid tanke der, Vaa, Hvadhandiaar hover givet, Til fode at klade livet, Rige,fattige, st^re ogsmaa.

z. Embeder, stoler og kirker Beviser Gud rolighed og fred, Baade gamle og unge bespiser I dette laud og sted, Udaf sin milde haaiid, Sin godhed ha?er hånd os giver, For-dervelsen kaver hand bortdrevet Fra disse stader og land.

4- Hand haver os bevarer Af fcu derlig gunst og naade; Men havde tiand os betaler Efter vor svnd og daad, Med lige straf og pine, Vi kavde lange siden varer ode, Af sorriq og stade dode, Hver for mis-gieruinger fine.

z. Esrer en faders hierre Er band os naadig vist, Naar vi vsr synd begrave, Og troe paa JEsum Ehrist Ude« al ffromcerie, Forlader hand os bred^n, Formindsker dertil moden, Sraaer os saa trolig bi.

6. For saadan din inildbeds Haver, O! Fader i himmerig,/Som du os givet haver, Prise vi dig inderlig ; I JEsu Christi navn Vi bede dig saa saare, Giv os ec fredeligt aare, Dig ril are og os til gavn.

TN beslutning: HV>elsignet vare JEsu navn, Og

vriis foruden al ende! Thi der er den udkaarne havn, Som os kand hi'elp tilvende^ Hund os det jslver kiendte, Og giordeosborn med sig, Som paa hans navn rrsi stadeliz , Sin Aand hand os tilsendte.

-. Alle kna de cre boyelig' I lsimmelen og paa jorden, Helvedes kraft og giver sig, Hvor IEsus navner vocder, Ey er der navn paa jorvcn, Af HM« vi

Psalmer paa saae nogen gavn Til stelen , uden JEsu navu, Og af hanS hellige orde.

z. Os larer skrifte« mangefold. At vi der navn skulde ene; Thi vi ved JEsu krast >^g votd Al diev« lens koust kunde asvarge, Og de, soni dode ere, I JEsu navn da saae de -liv , De syge ved JEsum k.irste blive, I hvad sr,gdom de bare.

4. GUD haver lover salighed Dem, som hans navn pa kalde Med trofast hiettenS stadighed, Ha»d dem bsnhorer alle. Naar haud vil dommen holde,L>g meiilidL fkenestulle for dommen gaae, Hver Ion for sine gicrniuger saae, Sror glade dem monne tilfalde.

5. Her have vi ril stelens gavn I denne christelige vise Alt hvor os alle bor JEsu navn Altid love oz prise, Det kand vor siel vel lise, Hans navn ter - uldes Frelsere, Og alle synders hielpere, Naar vi vor troe bevise.

Eller: ? Gud, efter dig mig forlain ger, Naar sorgen mir hierte

tranger, Til dig staaer al min liid Paa dit ord og hellige »aade, Vil jeg mig altid forlade. O ! HErre, vare mig mild og bliid.

2. Mir hicrie gsores mig ret bange. Der volder mine synder sa» niange, IEsus er dog min rrc-st, Jeg troer hannem vel for alle; Hand vil mig re: »ldrig undfalde, Hand haver mig med fil blod forloft.

z. Skor fristelse monne ieg sinde, Miiie synder de mig hart binde, O! Gud, hiclp mig derfra; kad mig fortaber ey bliv«, Hverken i dei> eller i live, Evig jeg dig vil prise da.

4- O' JEsu, min livsensHErre! Bilde du min IEsus vare, JEsuS er er sodl narn -. Min Frelser er IEsus lille, O! JEsu dig ey fra mig stille,IEsus hand er min trygge havn.

5. Gud Fader, som mig haver stzbet. Lad mig aldrig blive ssr-laber, Mil hasch fttterjeg til dig,

Nytaars-Dag. 41

tzuds Ssn, som mig haver for? > l-st, Du »<rre altid min hielp og tr^st, Styrke der, Lu haver begynd?

' "s^'Den Hellig Aand iligem.iade forlene mig viisdom oa »aade, (3iv lnkke og gode raad, ^ mir kald

med eders harper, Altid med eiers harper, Thi ha»d er msgrig ud, sinekrasrer. Lov.'rnn HErren:,:

z. Hånd ka»!d sin himmel, Hånd kand sin himmel Med skyer b«d«k-k«, Hånd siver regn, naar hans seer gvt ar vcrre / Haiid lader voxe

w M-ig « re, O/ «i- .kaars gr«s p-« rorr« dierge. r°.-r nu taa! modig ar b<cre, Siden f->nge, H2.lr,n.,. himmerig deel og lod

Aften-sang, til indgang: Fra himmelen hvyl p. zz.

Ti! beflutn-nq:

4. Som g'ver all kie>d, Som giver alt kiod, Siu daglig >sde, A t f-esitfoer af faderlige naade, Af faderlige naade, Ja ung< rZvn«, som paa hannem raabe. ôvev NN

^v>i takke dig, o! Gud vor Fader HErren : : ksdre, Som alting haver ffabr ^ Ha»d haver ei) lyst, Hand bas

iverden here, Og os alcsammcn »creylnst Til nogen mands beel^ stilket rilgod-e ttdafdinnaade. Og en behag ril nogen beSes styr-

Bi takke dig ogsaa, o ! IT>u xe, Til nogen heftes styrke, Men Milde, Ar du oS fra snnSen og do- hand behager dem, som hannem den stilde, Alt med dir blod, dod vyrke. Lover nu Herren vg haardc pine, Og sanrene dine. s. Takker den HLn'e, Takker den

z. O' du Hellig Aond, vi dig cy HErre, Som ssaber alting, Hand f»rqiette, Taksigelse vare dig ogsaa xr >jvs fiide af sin Faders hierte, for veire, Ar dn os herudi »ilr un? Af sin Faders hierte, Kommen ar dervise. Ar ri Gud prist. . , , i l.?g? alleS vores smerte. Lover uu

4. S! du Hrklig Trefoldighed HE^'en wed «re' Liv og siel med dir ord! D rdi 7. O ! JTsii Christe> O ! IEsu vilr du os »»re/At vi ey forsaae af Lhriste, Vin Faders ev'ge Dsn, syndens qvide, I hvad vi lide. j , at vi pnie dig altid alleiam-

5. Sprst os vor siel med dine ord , men, Alud allesammen, Med >i-af-rene, Oerril os aandelig hunger ladelige stemme. Amen! Lover nu forl-i'.e, Ar den m>id kand os nyde? Herren >ig smaê, Alle vore dage. > .

s. Lîse oa vort legem med . daqlig s>de, Frie 06 srs dyr riid, Den Søndag »neltem Nyt-hunger, r.-'. st og mede, Giv os Vin »g tz. Tre KoNzjers »aade, ar vi dig !o^c For saadan > Da^. Save. i ^ ^ ' v-.

7.?Tr? varedig.Gnd, for alt det Hoymesse, sor pra-diken : Node, Din Mi?i!!id og usigelige t^vi trodser du, oz bersmmer naade. Som t'.i oS beviser allesam- dig, Ar du i mange maade weu ! Les >^ce t i.i! amen. Med din forrcrderie og !!?iig KandK

Eller: giore stor vold og Kabe? Derank, 9vver »u HErren, l?over nu HEr- al GndS barmhjertighed Er daglig ^ ren, r!?i band er »ei-lig, Det er' mr d h<kns born berecd, Og vil >, ern

rr alud Eud ac rakien gi?rt. Lover uu fslsthcd ar bedrive, Der mangen

^>!rren , Lover nu Herren. i mand er skadelig , Og nier, som -- Synger med hvcr.-.ndrt,!ssa'>pe knive. Og elffer mere onr

^"nger med hverandre STrrens i nd gor, Og taler logn med fviig og '>M>Stlse, Lovcr vor GuS alcid^spot,Men sandhed afdigfordrive-.

42 Psalmer p<ia den Sondog z. Dentale, som er fordervel^z,! monne vare Din klippe og safte

Og v«l Guds b-rn opfluge, Dinisti-Zld " » ' r« 4-Ou ti'rsrcy«nie For natsenS runge, som er ,pfniste medsv.ig,j

Monne dn me.sl elste og bruq>?;>phi>ntasie, Og stud, svui-siue, Om """ sandheds! dagen est du frie: Fo. pesiileiirse,

vrd, Ska. hevne p ra dig din lt'-n som stiiger sig, Og farlige syger og mord , Og dem »i>l pna dig Tcrst du e>> fryore dig :,! srroffe

4- Forderve stal dig HErre»s k>aa«d: AfGuds huuSdig oprykke, Afsette dig af Se levendes land, Og sende dig gi >"',kke. nie stulle del fa » see, Og ad din > store ufard lee, frygte Gud, og fige:

5. See, denne holdt Gud ikke forfin kraft, Sin rrsst yaa Gtid «y h.-.»de, Men dristede paa sin egen n- igt, Sin rrosr hånd der-paa lagde , Hand dristede pai fin riiz^oin bold: Des mere gjorde hand uret og vold, Des mere lod H/nd s,g rykke.

6. M«n som er olie-rraer grsnt, Og frugt udaf siq »iver: San ffal

5. O»I hvo d'kl ude falder er tusind mand, Og flere tillige Zak d.rhosdin honrehaand, Da Ml

, der ikke ramme dig, Lodden stal vist Def omr vtge Til den ng»dclig':,: - ^ 6. HErren dig stnrker. HanS er

dir salte flot, Naar Su hannem dyrker, Dereer band dig ak got. Dig iiiret onr kand komme til, Det, som dig kaud stade, -Hand ey tilsce» de vil:.: -

7- Hand haver budet Sin« Engle, ho^diq.^t aaie P<,g vine veye, Ar vu dig eyft,ilstaae, D« stal bare digvaa handerne, Ar du e» ffal stode Din fod mod nogei« steen:,:

.... ... j;. Dn skal paa »gler Oq paa gim-e mig yerlig og ffwn , At hugorme gaae, Tr«»e ik-iir du ls»

jeg stedse hoo hannen, bliver. I ver Oq Vrager lic-esaa: Thi Gud -> Guds huuS ssal jeg pr,des vel hznd stal bevare dig, Thi du banS > Med mange aaver til liv og ficl, navn monn« kiende, Troe hgnnem Trods alle. mig ville forderre! stadelig:,:

7. Thi forla er jeg mig paa dig« 9. Z dri5velse hannem paakalde, »! Gud, den iiund jeg lever, Og Hand dig bvuhore vil, Hand vil takker dig evindelig, Ar du den dig ey nildfalde, Skaae du din »aade mig giver, Jeg bier, HEr- tiis dertil, Dine dage vil HanS re, efter dic navn, Som er dem forlange san, Og dig dm saligbeS nlle ril e»-Lt gavn, Der sig paa dig vise, Ar bu kandst himmerig forlade. .faae:,:

Etter: Luer: t^vo si« forrrsstcr Paa den ^V>,l Gud vor HErre cn med o< ^ Hm>c>k-s ma^r, HanS sig, staae, ??aar vore fiender

f»rlyster Under hans »?y«ges vagt, komme; Vil Gud vor sag ey rage Og fig:r selv ril HErren bliid : sigpaa, Og stride os ril fromme; Tcoar mrg styl og brsster, Est du Uden hand Israel hielper vist, OK «l min tiuiidselv fors:yrr^r fieildcns list, Da

2. ?eg hannem tilbeder, Zegerlhave vi sorlorer. dans kicre barn, Hand mig t>Sle- Hvad mennistens krast b»F dcr Fra jagerens falste garn, gynde kand, Skulle vi en tage ril Aorkimg vestilenrs og stank Vil fare, Hand sidder hos GudS kenre hand ey rilsleSe Min krop ar giore d.aand. Som deres ra id agendas. kr^nk :,: Naar de stor viisdom bruge

z. Frygt dig en mere, HanZ dig i rjl, Saa bruger Gud et andet bevarer r?l Under sine siere , Den s»il, Oet staaer alt i hans h«nder. ANerh iycste selv, Giv dig kun > z. De storme fgst baave fteni og si«x »di hsne »old, Thi tzand^ntrr, Vizesom de vilde vs«de, T>l

l m»n

imellem Nyt-aars og hellig z Kong. Dag. 4? »norden staaer al VereS begier Gud i Est du der ey vel nok sar, Gok wonne dc plar fmsiadc; Vigcfsml da hen tll Naiar^rh. havs bslger paa vs flaae: Og efter. . 2. O! JEsu, som Ud' landstW« vort liv og levnet staae: Gud lade ! righed Paa sin dcr forbarme! v« fattigdom Her i vctd^n tor

De krasse os for katters la- ong lced; Sodcste Gud, kom!hu. re, Og cfrer vort blod tragre Dog sige de sl» gode chrisrne al vare. Som G»d allene stort agte. O '. HTrre Gud^ dit dnrebare navn Skal var; deres stalkheds stiul »g garn, O! naar vil du op vsggne?

?lt jeg nu I verden fremmed er ; Og har ey hiemme her, Tankpia mig , og hiclv mig frem , Med dn» noade mig e» glem, Feer ung til mir rer« kiem.

Til be!?utn,ng: ,?s^ar Gud ikk- med oS den«t

5 De oplade deres munde viiv,! nid, Saa stal Israel stge Og os ovsiuge ville, Lofog tak stee^Var Gud ikke m<» os denne rnd, Gud allen tiid! Deres grumhed Vi havde liidr angeft og g'?>de: kand ha«d stiN« , Deres snnre vil j Y>ndsaaedc Chriirnestore oq sma» band sonden ive, Deres salste lare ^ls mange vainroe foragred'saa, stal ode blive, Dec kunde de ey for-> Som deiinem monne saare t?r»

s. O? Gud, du rigelig lr?>ee »il, Desiyp^a dig forlave, Dm naadesdorey lukkes til, Fornuft

folge. ^ . i. De mennister ere i hu saq

vrede; De relse sig mod os alle, Saa levende h^vde de fiunker oS

seer ey den baadeDen siq ey irs-! »ed , Med grumhed 06 or erfald't, ske k^«d i n?S , Dog korset haver Nor stei din iqiennem der sre ka»d i Nkd, Dog korset haver »fligen fedt Alle dem, dm hielp forvente.

7. Vore fiender ere alle i din haand, Dtktil li»ad de monne tanke, Deres anssag du vel vide kand, Lad v,introe os en kranke: Fornuft mod troeu fsrerkriig, Bil

Nor siei din gik igiennem der vand, Vi havde forsinket gtle mand, Havde Gud ikke med oS varet.

z. Bentdidtt vare HErreit, der os ey gav Under deres tander fan« gen ! Alt som en fugl, der snaren kommer af, Saa er »or siel uuds

e>> rroe det nlkommelig, Naar dv gangen. Den snare er brusten, og vilt selver triste. ! vi ere frie, Vor HErrcs navn del

8. Du haverffobt baade himmel staser os bi, Som haver ffabt him« vg jord , Det troe vi og bekiende, i?ad stinne klart dic hellige ord, Du ritt vore bierrer oprande I troens rerce kierlighed, Og i en fast bestandighed, La» verden murre og knurre.

Naar Prasten gaaer i pt-adike-stoleil:

Det andet vers af: Kom, IEsu, 11.1, Herodes tc.

Synges som : I IEsu navn Skal al vor :c.

mel og jorden. 4. ?Sre v«re dig > evighed,

Vor Fader iodst du dig kalde, Ve-gave os med din missundhid, M bede. du os ey undfalde. Den are din Se-n stal rsre liig , Fra nu og indril ev g liid, De» Hellig Aa»>

' ey frastilles.

Asten-iang, til indgana: g)sllene til dig,HTrreJLsu Au'ist,

Staser alt mir haab pa-a jor-de.., Jegveed. duest m.nTroster

^>om, NN, Derodet yand ,, ^ ^ Frelser vorden, "V er d-d. Lom laae paa tru. er ded, Som laae paa tru. Blodgieria og nbln, Kom nu hiem, hånd er sorod, SratIo-stvh op. lav dig til. Gud hånd vil, ^ ^ ^ Du ffalr med barnet g->ae, Hans . sj? «»der lises««, Hen t.l Israel dm."«""« VS-

vist, Du est min Frelser vorden. Fra verdens ferske tiid ey kom Cet menniste vaa ivrSei, saa from, Der j min ned kunde hielve mig, Jeg

' Til dig mit hierl«

,. Mia

44 Psalmer paa 2. Min svrid er stor og gandste

svar, Deraf er sorgen mine', O! HErre, gior mig fra den klar, Alr for din dsd og pine, Og siig der lil din Fader god , Ar dl', inig frelste med dir blod, Saa bliver >eg af snnden lost, HErre, vc?rininrrost, Giv d^r, du lovede ined din rost.

z. Giv mig gfdin barmhier:ighed .En christen rroe ril ende, Ar jeg saa maatte din ssdhed Rec inderligen kiende, Og over ctlring elffe dig, Min ncrste ligerviis som mig; Skar mig bi i min sidste end', Din hielp mig send, Og dieselens list sag fra mig vend.

4- Gud Fadkr stee lof, priiscg <kre, Som os alr gor monne give! Og IEfu C^ristvor '.noder kicr. hand hos os vilde blive! Destigest' og den Hellig Aand, Som er vor Trester og Hielper sand, Al vi

Hc-lri Tre Koncers Dag. 5>o>'messe, forpradiken i

Afhoybcdeii oprnnden erv. Raar Pra sten guaer i prirdike^ ^ stolen:

De ro f-rste vcrS af: Herodes vi friigler du tc.

Synges fom: Fra himmelen hoyr -c.

f^ci od^s, hvi frygrer dn saasaa^ re, Ac Chrik den HErre foder

var < Handseger ey dsdeligt Kon« geng. Som giver oS sir himmerig . Den stierne, som de vise manv >aae, tarde dem ril der rerte lns at gaae, Med g«'er lre beviste de de-re, Der dar.-GUd, Mennisteo« Kong'arv,.re. ^Z. Den himmelske Gttd, vor frelser god, Lod sig og dobe i Jordans stod, Athand, fom synded' in-^.reirer og ^?ieiper jano, Al vi iv>„ ,y,ivrv ,„x

Gudcienemedhicrrens fryd, Her!^>""^ Vor,ylid i daaben afro» i denne liid, Og ester doden ..... rvigbed ! > ^ underlig gier, mg ogfaa

steede, I brulllipstodesexffeenkar rede Afvandet fulde, del Lhn st ril

(Veg raabe"sast, o!HErre,Afdn- ^ Gud-^ besten.'dtildig, Du vil. mig ^?os-crre.g lak ssee d.g, GndS

Scii, Som fedes af en jomfru stien! Gud Fader og den Hellig

Til befliinii'ng: feg raaber fast, o! HErre, Afdn-

beste n.>d ril dig, Du vilc mig naadig v«re, Og gierne hore mig; Dineoren du nedbone, Naar jeg min bon frembar, Merkvel udaf det heye Hvad min hegiering cr.

Ach! vii du agt paa give Den smid, fomvibegaae, Mens vi er' her i live, Hvo kand fer dsg dc-st.ize? Men hvem som detb.-gierer, Dem haver du gunst beteek, Des frygter man og arer . Din ho»e M^jeft-cr.

-. Mig l-enges ink-erlize Efttr dig, o! HErre fsd, Dir ord som en land svige Der er min trsst i nod

AKiid Skeelofog priks i alle lanS ! Til bestnrning:

Et barn er fsdl i Dethleh. p. z^.

Aftensang/ til indqang: Bcrr trostig. Zion, IEsu dr.

S»»gessom: Wil Gud vorHErr« ey , :c.

Eller som: Der JEsus havde sin.»c.

» 5s)ar trostig, Aiou, IEsu brnu5, ; Nok har du gradr og qriin-

Mirhierre af lcrngsel rrcrnzes T'l det, Og gisr vig reoe, fee dei ud^ vig med stor allraa, Fan meer end Dir lus er nn ovrunber, Og HEr-

langeS, ^il dagen komme rens store herlighed, Din JEsus er nu kommen ned, Nu har dn naabe fundet.

Vanvittighedens mulm og mork Er storrpaa jorderize, Folk gager som i en taaget ork, Veed lidt af GUd gr sige; Men JEsus vervens lys er seec, Som i dir

kis>

vagnren maa.

4- Israel sig forlade Paa Guds barmtzienighed Og paa hans store liaade, Som hand saa mangeleed Over sir folk udsftr, Den fromme HErre ez Gud. I det hgnd pelincis lofer Afsyvd og sorrig ud.

Hellig tre Kongers Dag. 4? ôd har sig bereer, Thi stal cl 4. Wre ixere Gud Faderihim-Workhed vige. meng, Svm alting haver ar rande!

z. Hand stal for dem , der nu i Desiigest hans Ssn el-indelig, Og siele-b/indhed '.'ank', Vcd Som frels! haver o? af v«atze! Og

badens Evangeliti'n Oplyse sind lovel vare den Hellig Aand, Som vg ranke, Saa ki-'diuu-gerstal efter- giver os af sui naidei Den are k> aae, Udi di! Kore lyS ar gaac, Og haver vairet af evig riid, Og bliver lalig rrost ar sanke. foruden a! e«Se, Hud 06 fin naade

4. Lukonnelvp, giv voye agt, s<,ide! Hvor hedninger d: komme Til Herrens store naade-pagr, Olain ' wongc «!.tre fromme < Som fsn--? >'-> og som dorne. de Ska! a>g«ng . ^ fiiae ril Gud ar jer, O dybe HErs

domm! H-ymesse , for preediken: ^.5. Da stal dir hierre sinde nd I pm h-orren med rorsi defan-nvre aj«de-stv?mme, Naar du Skriger estir kilde-vand/ ståls««" en christen - hr::ud Af li« Saa gier min siel med fvrl^ngeii bn>st berredomm«, Dcr stal med Efrcr dig, min Gud, forsand. Min guld og rogelse Fo» IEsu Lhristo s,el cste:- Gud med hast, Den le« >>gbeiee, HanS manddom ar de- venderener scS, Naar stal jcg kommt. engang fremtråde, Guds ansigr

6- O IEsul du som manddom er j?e med glade s ^bg,Hielp os ar see og diende, Al du 2. Miu modige graad var klag« v« strevst i livsens dog , Gid vi og lig, Nat og dag min spise med, kunde vende Vvrr guld og-gods, Naar man mig adjpurd« daglig: u?rr sind og siel T.l all der, dig de- Hvor er nu din Gud« sonar ? Min âzer vel, Indtil vor sidste ende! siel jeg udose n>aa, Naar ieg rlrns

T7t bcsimmng: ker i s.ok ar gaae Til Guds huuS, n er oS Gud mistundelig, Og ac synge'og q^«?e, Med ftvr almue

hanS vil oS velligne, Sit an- mig dcr ar glade. ngr over jorderig, Der lader hand z. Min stel, hvi vil: du digkran-l^ver os stiline, Ar vi paa jorden kc? Hvi stormer duiaamod mij> ? waae forstaae Hans een og hellige Haa!» paa Gud , jeg vil end ranke

Og IEsu s Chnstus ri.-li- Hannen, ar lakke for dig: HanS ^6 faa Blant folk i mange maade, ansigtforudeu list Idel salighed er ûd stiv.,,' for 06 og raadei vist; Min Gnd, jeg erl-ogasmcrg« 5.2. Vi rakke, Gud, og love dig, rig, Og miu siel i mig . ausiragcig. Dir omvendt'- so>k orer alle, Og 4- Dog hccnger du nu., 1 ranke, ">>e la,,? e glade sig , Dir navn de Mens jeg er i.iordai.s land, Og »u paaKUde.Ar du rerftndig Dom- bos Hc> mons dorn mon vante, An'est, Lad>oS ikke mere vildfare, Paa Misars h^rg u'oekandl. Eel Din« ord kunde oe destierme l>est/ soelg ril der ander grum Raader xi hvo dem vil devare, Hand lever ar bring? mig om, Naar din lyd af foruden al sare. > di>>e v»ndfl»iser Hastelis over mig . Z. Ti takke, Gud , vg lcre dig, > bruses. Ditfoiki mankemaade, Din jord! 5. All« dine storke stromnie, Og dc?r ft ugr, og detr.? s:g, Der kand > dine varidsôSers magr, Over mig Aue ord vel rande. S igtie oS GnS ^ riiiige svomme, Dog ha> HErren nader 0^ Guds S?n'. Og s-ane miq rilsagr Om dagcn sn na«de

drn Hellig Aand l 0: hani-em blud , Ar >ea hannem liarr^tiiv >>U!le fr.qrvaUe lanv, Tki alting Synger lofog med hon arc^ Gud, nand«, hans haaud, Nl synge af som Mia liv gav, og!i«rcr. -'nrel: nmtt? ' ! s. Gud, mmklippe, maajeg fl-

I ^ S«,

Psalmer paa den i. ae, Hvi ha»er du mig forglemt? Hvi gaaer jeg faa mangen stige, Sl-rr med sorg, af ficnden klemt ? Som af morder»s»erder ont Jeg fol'i mine been ^ver stund, Mine fiendertilmin spot raaber: Hvor «r mi din Gud, som du paa liaaber?

7. Min stel, hvi vilr du dig qva-le? Hvi stormer du saa mod mig ? Haab paa Gud, 04 ikke dvale, Jeg »il endnu alvorlig Takke dan-newmedstsr fliiS, Hand er min salighed bliid, Som mir ansigt stal forklar«. Og wm GuS flal mig bevare.

Eller af: VorHErre IT sus Christ

De vi sidste vers, som cre sm bors «e>rugt, og begynde afder vers 1

Lerehorn stulle:c. p.2g. Elter:

Hvorstsrerdozdrnie. Snnges s«m:

Zez raaber sast. o! HTrre. Eller som:

Jeg vil migHCrren love. L>vor ftvr er tog den glade, Al

man xied ZEsu maa I Herrens tempel tr«de, Ogih-ms sor-zaardstaae! Dc« lyst den roe, dcn «re Kand aldrig siges ud , Naar sielen den m«» rare Sin Frelsers ?>rke-brud.

Op siei og agt vel ««n« Di« ZEm iirke-ftttd. Gud gaaer spr hvermauds sne, Og lar sig lede her Udaf foraldrcs hender I ly> dighedsens baanh, Som selv al jerdens ender Og hi«lcn har i hanid.

z. O? tc»pel, hv«d din lykke Paa denne dag er stor , Ar IEsus selv vil smykke Din helligdom og chor! E>d hierrernetin vilde Annamme hannem s«a, Som hand, «l naadenS kilde, I deck vil gier-ve doe

4. Men, ach! GudS tempels »re Er lavt isteren ned, Enhver sig sel,kanS lrre, AfZEKi faa kun reed- Hans ord, dans himmel-,ale / Hans praSiken, H«n6 siiid , M»d dem ker hver ««md gale, Og «>>re munden »iid.

j. Zhlsnl ve skre, Si,

IEsuS setter ned, At hore og for-fare, Hvad de om hannem veed, Defoqe Skriften u >ne, Men IE« suS kiendes ey, Som staaet' for dereS eye, Thi stolthed siger »ey.

e>. O! IEsu, gid du vilde MiL hierne danne saa, Det baade-Kirle og silde Din tempel var« maaZ Du selv min hierne »ende.Fra verdens kloge fist, Og lcer mig dis at kiende, Sas har jeg vii»do» »ok. Naar Prasten gaaer i pradik««

stolen: Derforsteversaf:

it barn, fryat den sande Gud, Misbrug ey bans navn os

bud, Helliggisr din hvile-dag, ?Er' seraldre uden nag, Drab ey »os ! gen, driv ey hocr, Stiel ey, »ar ey falsk i ord, Skye begærlighed paa iord.

i.I«g p^a Gud den Fader rrzer. Som alt stable ved sit ord; Og raa S?nnen, Gud og Mand, Prast, Provhel, Kong', Frelser landOg paa Hellig Aand voF lrost, Som mig belliagier fta drost, Reiser ep til ljvcrs lyst.

z. Fader v»r i himmerig, Dit nav« helligt vorde dig, Lad dirrige komme frir, Ekee din villie i verden viil, Gi» os bred, forlad vor synd, Vred os ey i fristelse ind, Frie os fra out »ned din fynd.

4. O! Tre-enig Gud med navn, Fader, Sen og HkU»g Aand, Som mig dobte med ord og vand, I Hielp, jegbarmirnavn med gavn, Holder din pagt chlistelig , Troev ^ paa dig ret hjertelig, Verber salig

Spiis min siel, o'. IEs-sed , Med dir kisd og sande brsd/ Vedergvag mig, Frelser min. Med dit blod > klaren »iin, Til m,n syndsforladelse, Og din dsds ihukommelse, Di, lof, priis o, «r< stee?

TN bcstutinng: O'. Gud ester dig p. 4!.

Asten-sanq,til moga«,g: p>Erre IEs« Ckrist, Min Frei>

stt du tft, Sig

»Ven?, Jeg treer vaa dig, Korlad ikke mig Saa elendelig, Miglrss ker dir ord der rene.

2. Alrefter din villie, 01 HEr? ike .vig stille, Ar >eg »ig trolie, kand dni-kc: Du esr 5 in Gud, L<rr «ig Sine bud, Al min riid ud, Du wig j rrocn stvrk«.

bevarer, Oq vogter baade lanv og riqe,Og med stnGuddomS m«gt sors».irer, Og holder dem saa ved lige; Uden Gus giver ftlver naade og fred, ForzieveS da vange de rergrere vcd, M ksnst vg raad morinc falde.

1. T>>! seer I ril, som acrle op-N'-> vil jeg oare, O! ITs« staaer, Oq sidde om aftenen sild«/

kiere, Hvsr dn mig KM vil ha»e' I Med sorrig , ardeid: og stor van-êg lukker dig ind Imirhierre og rroe, SaavilleJ gime ederrige! kud, O'. HLrr« min, Med al bin naade »g gave.

4- Saa inderlig Fsrlader leg ^>ig Alrpaa din au«ist oq »aade;

! JEsV sod Hitlp mig t-f al «ed, Tor din ksarde ded Frels mig fra viskens vaade.

>? l min riliiid Nn og altid Ha

Med kummer I <rde Set harmelig« brod; Tbi Gud sender flue baade kl«de»gfsd', Naar d« monne so» delig sove.

4> Seer eders ftsot og bor« ^saa smsa, Dem kaver oLrren stader Alt efterfui e»igei>iisd»mS raad, Og eder med dem begaver,

j?g ril dig , o! HLrre, Du est i Hand ri! og dem saa vel sorsee, Ar Win rrost Dir ord oq rsft I al min > f«de stal vcrre rilrede, De« dwsr, Min hiertens gl«de monne 1 stutte I seivtt definde. ««re. 5. ^'igeroii^ som manz« pilevH

6. Naar soreze«« mig tr<rnger, .stud En striidSmand kaver i hans ^fterdjqmigforlcrnger.DukaiidK xê, Oa eftcr fin riliie og efter sit wiz best husvale. Den du vilt be»> bud Monne dem u!>str,de oksende, dare, H«nd er uden fare, Ds mig Saa gi»r og Gud ved qvinde og forsvare Dig monne ,eg mig be->m-nd, AfaSstillige stader og frem« f»>e. meSe land'Konmer hand dem uns

7. Nu veed ieg vist > HErreIE» derkig samme.n. f»Christ, Du vilr mig aldrig fo --lade, Du fig^rjo saa' Kald du mig Paa , Hielp stal du saa« I «l diu sorrig og vaade. ^.8. O Hi.»« det Tud , Vi efter »ine bud Kunde 06 saa îkke ril-fammen, Ar vi med dig Evindelig 2hi-:!M«ng Kunde lever salighed, anie«.

Til bestntmng: <^t trofast hierre o ! v. -z.

Anden- Søndag ester 5)ellig Tre Konzers Dag.

He»messe, for prcrdiken : 11den HLrren opholder vor huriS ^ og .'amd, Oa staffer. t?vad »er er inde, Og sender sin benedi-delse Hven aar - Ar vi maa alrid Vlnde Hans guddoms qaver, gift vglaan, So« band giver; med sin wilde kaand, Eller« er von »rbeid forlover.

». Ude« HErrc« selv »»»

6. Vel er den mand, êr Gub oil gioe >Ll>g' unge folk og man« ge, Ar VanV fardia »a ruster kan» blise, ZZdod sine fieirder ar stande, Raar KanS taler' »e» dem j vorl« og taarn, D« stal kand alriid gaae dem tilforn, Hand stal ikke bliv« forkaaner.

7. Gud Fader, S»n sg den Hels liz )lind. oauncai b?r os alle at prise, Ar band bevarer vorr huuS oa lanS , Oq os velsignelser bevi« ser, Hand stnrke vor croe og kier« lighed , At ri eu med utaknemm«-liqhed Hans godhed stulle bortt kaste! Naar Prcesten qpaer i preedike,

stelen: Der fsrste<ller sidste verS af: 0 ! segtestand, Du hoy lyks.

Snnqessom: 1 IEsn navn Skal ol »or. ! cegrestand, Du t»»y lyksalig

^ «st, Naot HUD oz Mona Bw

48 §Mmee paa den Din ILsus bydes kandTil din kicr-lig brnlluvssest! Ti i dersom midt i din frud En ii!yd Sif korser falder ind, Som krukker siel og sind; Far? res viin oa glade-stand , Og dir kar er fuld af vaud , IEfus dig dog hielpc kand.

2. Ol ICm, som gisr viin af for-pensaae, V>?r dog saa from, Og ril hvert brylli-p kom, Hvor du bønlig kaldes Lad dog din hielpog din rrost Vcrr'udost For mie crgr.par, I deres tomme rar, Lad din naades rige flod Gire deres.sorrig bod, Signe dein, og vcrr dem god.

Til beslutning: f?>eii som mig f?Ler, det er Gud

min HErre, Mig fattes ey, hvad min nedrci fc mon v.rre, Paa

z. Ovtand i os din CuddomS >ld, Og odeleg vol egen vild, Gi» os et bierre reenr og puurr, Og styrk i os, der du haver giort.

4- Du eft syvsold i gaver stien, Du est Guds ftnger paa den rette ligand , Gud Faders ord giver da vel farr Over alle land' atprcvdikeS siiarc.

5- Drivsvaos nu dievelens l'ff, ?ar oS at kiende retIEsum CI,rist, Og tage korsel af hans milde haand , Hvilket hånd adskillig gis ver alle mand.

6. Lar os Faderen ark/ende vel, Som os forserger baade^ liv og siel; Sin Son for os i dsden gav, . At vi stnlle ikke faae evig straf.

7. GndFader vare lofoghans kiere Son, <V0in os forhvervede den ev-aelen! Dertil vor Troster dui Heiiig Aand, Lof, priiS og

yennen e,ig gier hånd mig roe og li/e, Og qvager mig med vand, som baud mon vise, For sir navns styld! ^re i alle land ! hand og min s-el omvender, Og j Til befturning: naadelig d.n rerre"ey mia kiender. raaber til dig, o! HErre

2. Om ieg end gaaer i dodsens dal hio Milke Vi! jea e>> frugte, Thi du est nijn stvrkc, Du cst med mig, min Gud i allen stunde', Din kiep og stav mig rroster mangelunde , DU vilr for mig diz bord saa vel berede, Og det jyiSd' minefare.

Christ Jeg beder, dn hore min ^lage, Giv mig den rerre troe fors vist, At ,eq dig ikke forsager, Ar jeg sorseer mig gandsse ril dig , Og ril vin store naade, I a' vaade, Cryrk mig i Sin sandhed, Og altid vel be«

fienders vold og vrede. z. Mcd baiwm du^tt hoved

overgnder,Min ssaal er fnld afdct, wir hierte frnder, Din naade og godhed altid hos mig blive, Den gandsse stund, mens ieg er her i live! Saa skal jeg da ril SErrens bolig vende, Naar som mi 11 c dage have uu en ende.

IeAbcder nu meer, o! HErre Gud, Du kaudst mig det vel give, Ar jeg stulde ikke blive til spot, Som mine siender drive, Thi -uo ^ du mig er stadigt haab, Ar jeg kand ^ raalig vare, I verden here , I als stens sorrig og nod, Som mig kand vederfare.

?. Und mig og det af hiertenS grund, Jeg kundemin siende tilgis

Aften-sa»q, til lMang: ve / p? ciffe hannem i allen stund, ^ ^ Og ^ dm ttygt ,aa blive, Ar ieg

^>om, Gud Skaber, o! Hellig maarce vorde dig sacNiiq , Og elste Aand, Dessg vorr hierre med mine uvenner, Og bckiende Dig,

dmmistund, Meddinnaadefornue Fader i himmerig, Nu og foruden vor sind, At vi kunde kieude stab- ålende. ning din. 4. Lad inge^i modgang, lyst eller

2. Du, som kaldes vor Trsster-! ned, Saa stcerk mig komme til mand, Den hoyeste, nogen riid j hamde, Hvad heller ieg stal leve vcrre kand, Med aandelig salve eller dse, Al de mig<ra dig vende, sa'.ve oo meS,'Al vi med dine gaver Lad ingen ring v«re mig saa kier, blive be<ar. Der u«g stal fra dig drage A»«

?. Ssndag efter Helliq tre Kongers Oaq. 4? niine dage, Af alt der i verden

Du stalc mig ene behage. 5. Zeq ligger her i sandelig

striio, Den dievel gisr mig stor vaande, og gisr dnril sinstsrste stiid, Ar komme inig sig rilhaan? de thi hielp' og styrk n-in strobe-lighed, ENers saa maa >eg falde ^u og med alle, Skriften siger, du cst troe i rhi monne du mig husvale.

fra, Skalt du end her baade sukke og grade, Din graad omvender dog Gnd.til glcrde,

7. Skal du end lide sorrig oq ned. Om der end varer ril din dsd, Da rank, der faaei e« salig ende, Din dod vil Gud til boadevmveiu de, Din fiel vil hand saa vel bevare, Ak du skalt leve foruden al fare.

z. Naar dugaaer ind, naar du qaaer nd, Hvad som d» gior efter Guds bud. Hvad riid der er, og

5>ellia paa hvad sted , Si» leyde Gud dig ^rcd»e efter Ar hand er din bestier-tre-Kongers Dag.

H^messe, forpradiken: lofter hoyt op syne mine,

^ Naarjcg er stedt i sorrig og pine, Naar al min cr?st forsvunden er, Til Gud om hielp er min begicr, Ieg rroer paa hannem vift selig, Hand ril og kaud forsvare wiq.

2. Paa megen styrke, magr og kre, Paa riiadom, viisdom, vender flere Vil verdens bsrn forlade sig. Paa min Gud jeg sortrester kna, Hand haver stabl himmel vg iord, Haud hielper mig efter-sir ord.

z. Frygr Gud, saa stalt dust»N diq staae, Din sod ftal dig ey glide fra, Dir kors stal dia ey syn, dig gjere, Dig en fta Gud ril dievelcn fere: Gud holder dig paa ^k'^,'"som derom'bede" Vig Z >andh«dSst>e, ^krstall>.n vandre ^ Sons navn, HErre IEW <r,st »g »rie. " ''

giver med, Ar hand er din bestier? merbliid, Og hielper dig tileviz tiid.

Naar Prcesten gaaeri praiiktt sislen :

De to forstevn's af: ?s)aar vi i storste n^den staae,

Og vide ey, hvc»- vi stuN« gaae, Og sinde hverken hielp eller raad. Der vi end grade hjertens graad:

z. Eaa er vorr haab og rrost allen', At vi tilsammen komme hver og een. Dia ar »aakalde, o ! HEr-ve Gud, Om hielp eftcrtic ord oz bud.

Vore syne og hierrer forng-fuld' L.'fte v, ril dig, o! HLrr-huld, Og foge fynd« forladelse, Og alle straffers mlidelse:

4. Som du forjcerrer naadeli«.

4. Deu Gud , fsm dig berarer vel, Den som befarer Israel, Hair) sovn' ikke nogen tiid, HandsUim-lner er,, men med ttor fliid Han» «ye altid aabner staaer, Seerril, al du en skade faaer.

-5. HErren er selv din Frelser sand, Hvad du givr med din hsyre haand embede dir udi ^Zuds navn, Bestikker- hs»i> til nwe og kunde af hierten« ga^ni Hans styggerr»st , kulv og j bistand G>or, al dig inrer stade , kydaqcig' ar vare med

ZY-M. -- " »ag, O« mkanen ey om narren ^ . vlao' Hvad ont som dig tilkomme T» besiulmng. ^>aa, Vil HErre« selv bevare dig M>n siel nu lover HErren p.^8.

Christ, Vsr Frelser og vor Talsmand vist.

5. Thi komme vi, o ! HErre ssd. Og Tlaae for dig vor store ned, MenS vi nu ere gandste forladt, Med ssn'ig eg fare omkring besat.

6. Skue ikke vor fynd med ene dir, Siig os fta dem af naaden g"ir, Stat es i vor Uendighed bi, Gie^ os fra alle plager fri,

50

Slstcn-scmg, til indgang

2 ch'istne, kvo I ere :c. S'iiiqes som :

Psalmer paa den siver altgor, Min hielp, min rrssr, cg livet, MinHErre s.'d Z al min ned , Alt gor haver ku mg givct.

5. Mig haver verden ilde rilred. Med lssn og sqvalder aiorr stor

svaler I med»nkS mil. 5^ , .?. -A flcnihcd hver be-AK"" - Som det vel staaer og rn"nd ^ ^nsten qviiid' og

Med alle stal I ssge Freds

fra mig Annam den i dine h»nder; O! SCrre fe», Af al min nod Hielp mig i min sidste ende.

7. Glori, lof, en e og herlighed Skee dig/ Gud Fader, i erjgbcd ! Guds Son,og Hellig Aand fleedel

f»i k'n ,> ax foreqe, 'Saa r-iirVom ^>ume! GudS st»i ?e og magt Giv I >elv en eder bevne. Gud Ded IEjuni Chri?

og erne, Ha-,s selv vil j >^-n, amen.

. V ^ 6 bred for ham s-' r-5/ .' "bF-'d >'«; verpaa matter, û« gii.i >om I brr.

^ 5- Vil ,,anv o«, di ikke bede, Da »f-'I I daunem lede Til eders ledsse,

^ ^ f'U.ker udi l a s l i 1-,1 og tanker, Som i., hui.s lnene far.

H?v».el!e, for sr-diien: O ! ILfn hor mig sor din did.

Syndes som : Naar regn er steet ie.

Eller som: Kommer ril mia,sasde GudS Ton. ^ ! IEsu l't-r mig for din dod, bier-e far. ' >5^ ^ 2Esu ber mig for din dod,

5- Ae!, lader onr en finde ên . >^lp ung af min mcgc at overvinde. Oa katte eder Diiv'.llmig str.re egraate; vm, Men onr iLed got'bclolliier her nn n i Da paa Guds naade ffionner S»a - r^st mig afliimmele, ^ hcizhe »i'-cr I vredens dom. Jeg er nu stevri vaate.

. 2. O '. I?su , frUs M!g for di Til besiurniog.

5?>aa dig haaber/cg, minHErre from Lad i»,g ter aldrig blive

tn i.aw, Al spot fra sug r.fvcu ge, ^rg '.'eder d-a, Ophv.'de mig Udi !>in rrsemcda-re.

nu n i II hcizhed

»nstedrivaa ^ I?fu, frUs mig sordin

dod, Lssc m<g af sorrig og ned,Fra livs og stelens fare, Ncgier mit sind, nnt hierres grund, Der beder jeg om i samme ftnnS Med e.lle Er.»s helgens stare.

, z. Som tig ville »ene ti! evig > -niaadkse ore bo?, HErre,! »lid; Jeg beder dig, HCrre Cbriss.

?>l mig Ou !>rr min don der beder vend du diahid, lind s ig din gunst 1^> !.ia, ^knos dig, m« arovrette, jog gave; FrelS alle dine i^ncre

>! i nae?l rer l.or ligger c iler med di>i bsn, Foi^verve dem eein^ ^ ogu'etke. delig lo», Som hielp af dig vil

?. Min Gnd og Bessierêr stat have. nna lu Pcrr dv mm i,org, faa er jeg 4-Fnldkommelig er ieg een af?e, Ni, g kand rer inderlig stride Jeg klager for dis mil hierreS ree.

>moo i: m jiendo. Som med be? Din naade lad over mig flinne, Ar l'^n^ e, M>g f-ovc »il ril side. jeg maarre snnge og rale veroiii,

4. ^ est min sti>rke, n,-n klippe Hvad hielp ef dig ril verden krm rg !'c», Mir stiold, mm krast, ss»: MoZ syndes helvedes pine.

AM

4.Ssnbaa estcr Hel 5. Alle de ring os cre imod, Og kundestade,dem raider d« hvd,

-< er mere med de, mindre, Hvad vi vcgicrc ril liv vg siel, Viir du os ^>»e og uude »el,Du siger lil mand vg avinde: » 6. Jeg er de« soel, son altid >?u', Dir v«ud der vender i^g om l'l viin, Og paradiseS rindende kil-v<!> Hvad jeg riljzisre paa himmel-»gjord, Den magr staaer altid til ^>c vr) , Min Fader gav mig stor oalde.

7. Om dn »arst t?l«.t ril halve? v^sHrl-nd, Oa st'ulde der ned i ssm-

stund, î!de d>z dig til nna vende, Jeg kand dig redde fra V'Ne o? »od, Du fialr e>> friste den evige ded, Min naaSe vil jeg Sig ibiide.

Alle devng, som Gud haver stahr, L-kutle scrsorqaae, og klire sorradr, End nogen as tienerne kune, Som troe paa mig «'.-d gu-dt'lic, air, Ska! Ulve sordon-r, s>.'» !>'g haver sAgr. For brode c lier synder stue.

9. Haver nogen 'sig saa i synden »entr, Ar hånd ser Gud ey var rieiidk, Hans sund vil hamiem av-ilage^ Vildehandi rrccn migfslge >ued ffiel, Fra tvang ril jeg h.?n-vcm hielve vel, Guds venstab stzl hiuid haee. . >0. Men hvo som mig vil sige 'Mod, Hand kand ilkefaaetil sieien rod, Guds vrede ssal over han: ûge, eôm laster der, om mig m-ever staser, Maledidelft e.sGud »ver h«m gaasr, Himmerig stal hånden fang^.

i>. Tki raader jeg ollx baade liore ogsmaa Mir ord I Ial>:< eder ikke uudgaae. Haver deri eders S>emme Udi hierrens ssriin, med troe og arre, I , som mine tienere ville vccre, Dette raad siullc I cv Slemme.

LNer: x. Hso sig forcrrstex p. 4:. .»aar Pr^stui aaaer i prædike

stolen ? Derforsteversaf:

Er stivet siu, Os folk i farx.

tre Kongers Da^. ^ Synges som

ZIEsunasn Skal alvor. f?r stider nu, Og folk i f/re sterd, ^ Hvi sover Sn, O IiLlu! kom ihu Du est inden horde med, Waag dog, o« lzielp^. vi forgaac, Om du saa Vill flamme hielpen êu, O? vaag dog op igi.n ! Agt, m:n sel, hvor hand opsrod. Truede Svi« storme>fisd, Og paas.'rgcngiorde h?d.

-. Jea seer vel, at GlOo 5r?e sinde stal, OZ som forladt, Tit fn,g?e, at den plarDrntne maa as belgersrnl, Dog frndesêg o« er fro Ved den rroe, At IEU-s !e>v cr reaad Udi' ukilk.'-hae.d, ?adl!-n vand og rinde saae M^!?t ar brudt hartdervaa, T-e» st«'>l aldugdoz forgase.

Til befinrm'ng: Naar vi i sterste »c. p. 4S-

Etter 1 fdi min anzest ?g v?d S?ger ieq

dig HErre sed , Dn kandst M!g d?st ,-.nds<tce ) >'.! min sonia oz trerie. Min nlvê laudli »u vniX', Det staaer a'.t i di,ne hvider. :. Om mig hedreser min stti?V»

Som er saa fuul som diznd, Jcg vil dog en forsas«. I alie nnr-v dage, Paa Chrlstum vii jeg haad?, Oz nlrid hanu-m anraahe.

z. vm nug lôrrrager ^>en Z^d, E.l vinding er der i nsd, Christuii mir liv monne vcrre, Jeg >'l mig hann^m forcere . Jeg doer i dsg eller morgen, Mig frelser dog Gud fra sorgen.

4. O '. min HErrc IEsu Chri^, S,ai re.aiig du alruia leed^ Paa korser, der du dsde For mi^ me» storsle mode, Dn mig a! s>!igked heiizeIeg maa »is: i iaunerig vente.

Amen i avi!u'f!u!.d î«,cr i g af hierte/.s yrnn>, Den Hetii» Aand oK fere, Og i vsre. hiercer r»>re! At ri nu allessnimen Msae prise dig altid, amen.

Aften-sang, til indgang: ud Fader udi himmerig Si« Mie hgnd oS kieudre, Der

C , hanS

Psalmer

-band os ned rkljorderig De 11 vuo-v> ^ ndsendie.

2..Der fyrste bud ord der er »n saa, Der bor dig nu ar merke: Afguder stnlr du dia ey fa«e, Men een H-ud >?alr du iu>rke.

z. Du ssaTt og en forfcruzelig End? hellige navn paakalde, Om du v,!r ey evindelig I pinen der midgie'de.

4. Du stal og komme ihu der? ncrst Sabbats dag bellig et gi,'re, Oiriene ('ind, som du kandft btst, Guds ord da stai du bore.

Du ffolt og b«dreoa,rrc Din fader og di« moder De som dig vpfodde med crre, Med Gud du fas !ig vo> der.

6. Du stalt og ingen flaae uhiel, Og en manddrab b^rive, Din broder stalr du unde vel, Sae. maa du tslig blive.

7. Du ssalr og ey bedrive i'ocr, Dctinvnue saa mangen daare, U-kydssheds'snnd den snarrforgaaer, Wen pinen lange varer'.

z. Du ssalr og ingen sZiele fra Han? godS, hans h«?er og are< I verden ssair du leve saa, Ac d,^ rctviis kand vare.

9. On ssalt cg ey falff vidnesbyrd Mod din levn-christ^n be^re, Eller der bliver dig fuld gandske Lyn I evig pine ar vcrre.

.o DernM du skalt og ey atlraae Din brod.rs hustru venne, Meu al den stund du leve man, Din broder skalt du tiene.

ir. Der sidste bud vrd derer vu saa. Der b?? dig nnatmcrke: Din broders gods dn ey attt aa, Hans huns / oaenkans svenne.

i:. Gud Fader, Son cg Hellig Aand, Hand give oS af sin naa-de, Ar ri mârce udi alle land' Hans bud-ord vel bevare!

Til.beslulninq: Jeg raaber fast, o ! HErre p. 44.

Femte Soildag efter Hellig Tre Kongers Dag.

Hvnmesse, forprcediken: ^)sf Adams fald er plat forderv't ^ Al vor ««lur og sinde/ Den

âa den sunds forgift ?r va^ os arv'l, At vi ma» plot forsvinde, Uden Cbris stirrsst, Der os forlog Haver fra ?en store<kade,Der i Adani Os alle kom , GuSs vrede paa 08 lagde. :. Men ormen kaver Lvam fors

raadr, Ar hun er sleraffalde,. Ka Gudsord, og haver det forimaaer, Dermcd hun paa os alle Kom evig dod, Som var i stor nsd , At Gud os vilde aiê Sin tiere S^> Den naadfens thron, I den vi maane leve.

z. Som o5 nn haver den gan le Adam Med s>n synd alle fordervcl, Saa haver Fhrisius vor Keisers mand Ss Gu" b veussal> forbvers ver; Og som vi alle af Adam s salS Den evige dod Have arver, Liges saa ha-ver Gud med Chlisti dav Der alt fornyer oa ferdel/

4. Tb, os nn Gud sin Son has ver ssenkt, Da vi hans kender vas re, Hand blev for es p,:a kcrick dangr, Og saa rjl sjwmels saren, Dermed hand friede Fra dodsens guide Os alle, om.vorrroe smdcs Paa hannem allene, Guds ord det rene, Hvo vil for doven raeddes ?

5. Hand er den recre vey, lys og port, Hand er fanZbed og !i'.>er, Gudfaders Naad og evige Ord, Som hand os haver giver, Der-paa vi 06 Altid med crods Maae visselig forlade. Åringen kaud Os af hans haand Med vold eller magr udtage.

6. Fra Gud vel langt det men-nisse er,Fra salighed og gl«de, Der lrsst hos nogek mennisse sogcr, Oa en dos Gud vorHErre; Hvo anden rrost, El>d IEsuin Lhrist,I s:r hiers re vil ferce,Hand er paa stand I dies velens baand, Og lader sig fnart forstrekke.

7. Men hvo som baaber vq rrocr paaGud^ Hand bliver rrngisau-de Tbi hand paa en fast klippe has ver bugt, Enddog paa hanncin monne komme Modgang og »od, Er dog en feer Er menni-sse saa saU te, Der har sin trost Til IEs>::N Cbrist , Hand bielper jo dem alle.

8. Saa beder jeg nu af hiercen» grM

5. Sondag efter Hellig tre Kongers Dag. Krnud D» en fra mig derriager ^>r hellige ord »daf min mund/ ?lr wig min s»nv ey ffader, Der i miz> boer, Jeg dig vel troer, Du ha-vcr saa goe er rygre, Ak hvo nl ^ Kan?' give sig, Hand ror ey ds-den frygte.

s.Der hellige ord delviser os rer, At vi kunde ey ^.'idfare, Hvv det kand saae i hierret sil/ Del stin' strax aadenbare,Med al aodhed deviser sig Den «dele Gnds gave, Den Hellig Aand regiere dem, Der yaab ril Gud ollene have!

Naar Prcrsten ganer i -.crdikes stolen:

See, hvor hand gaaer :c. Smiges som:

^^JEsunavi, Ekako^ vor. ^!,ee, hvor hand ganer, Den

Himmel>AvlingS:mand, Og serden saaerJ alle siele-vraaer, Og i a»e hierle.'land'; Mensee, hvor satan hand saa Paf,er vaa, Al hand sir urrnd maaDeri dcdlandersaae, Trogh.-ds sov« paa verdens oe, Pir k.'.m icylighed ae stroe Sn ivr. aneerklmre-froe.

Giv, IEsn, mig Dio Aand ril, Arsaran sig ^y sniaer

uuelig ^ ,nii yierre, som yayo vttÎ Lad mig blant ukrud cg ffani, Som tit dan,, Oproxe dag fra dl>g, Dig »il at ve!d«hag, Giv k>-'g > sikn Gud« hvede maae Frugl oa,i!i^ fremgang faae, Til Guds hvst nc an ffalgaae.

Til beilurniug: Zêôldos, HErre, ved dit ord,

Og styr pavens og inrkensj word, Son, IE'umChrist, vor ^r.ise^n anS, Ville styne sradin heyie li> a.ld.

2 Beviis tin magr, o'. IEsu CH, ist, Du en HErre over alle yerrer esr, Beffierme din arme chnstkiihed, Al den dig lorer i evighed.

Z. Di, Hellig Aand, sandTrs--'lermaud, Giv all dir folk rn rer isrand , Stal med os i vor sidste v^d-, os til liver fra denne

4. TU inttt gier Sa deres

siag, Lad komme over dem de,e^ onde sag, Oa styrr dem ndi gr.ire» ned, Som de grave lil din chi i-, sievhed.

z. Saa faae de dog ar komm« ihu, Ar du vores Gud l<>ver endii«, Og hielver dinevtrldelig^ Svm >,g forlade ville paa dig.

Astcn-saiig, til indgang r Hvo som Christi kors vil.

Synges som: Fader vor udi himmerig,

s^vo som Chris« kors vi! pryde, ^ Og deraf evig iaiigykdiuiie.

Fem <rdle stene hand ten serie, Og dereS krcrster hand aldrig forelle , Troe, vt- yghed, chdagng>,ed, Taglmodighed og kier-lighed.

2^ Troen den er den crdle sseen. Som Chriftum ga„Sfte- fattt? a!? len', AsChristi ord er troens krafr, Den agter imet al dieselens-magc, Christi relftrrdigh.d f>r>c-den sig Hvormed den gi.r f,^ synden fri.

z. Ydmyghed selger c?. eu Den naacr sig ned for y'trrei^ k>«r, Dci, frvsk^ ^ stund, Al Hsft.,od!i,!)v0 »aaer :ii grund, Deu Ziender s.u e<?e» synd og last, Derfor bliver ten r troen f. st.

4. Dcn adle steen lydaqkighct , Som fslqer med tro'iis -.e's-ttdig-' hed, Al kiodsenZ r..aL m.nne de« forfmaae, I l>vor d>,l den , ..erên, vil gaae, Hvad OCcreu l«>d>.r, det vil dcn gioie, Af^ verden!a>)er den sig lkkeivi'fore.

z.Der voxer af trcen laalmsdigs hed, Scm agl<r ikke mokân^s dil^rhed, Derr veed, ak HCrren ee huld og rroe, Som den fta! hos i evighed doe, Den ti>ne!lg' p!a^.e >aae. vel en ude, C om Cl.rifti tors giver os lilkiende.

6. Ded ki>riig!?.d l'.der rroe^ffz sce, Og vil siuj êy!ig» trafur ê^ tee . Den t,cnder ^ki iltum i , iie lemmer, OZ aldrig ra.mhiettig?

>ked mod dennem glemmer, Gu>)6 villede monne den altid crre, <ôm alle christne visselig b«re.

7. Skriv

54 Mlmer paa deil 7. Skriv delte kors ndi hjerte-

rvd, Saa kandst du kiende, HErreu er god, Naar denne verden den vil dig Zlippe, Ogdnft.iltriigdom og venner sippe, Da kaver tu krosr i aldinnod Af Ehris»i Syreoz hel-

dod. Tii besnl?.ilig7

kover >m HErrenp. 41.

Slette Soudag ester Hellig Tre Konacrs Daq.

Heymcsse, foror«riken.' himmeriges rige saa ville vi

tale, Hvad srydog glcede, priis «g husvale E«d ril sine venner ter Kive, Sygdom, krankhedbliver ikke der Armod, fariigdom maa der ey vtrre, All onr maa Ser bottvig?, Hvor aNe Guds born blive rige.

2. Al tyrannie gaaer der om? kring, Urerriished kommer ikke pcrnid Vor bienens fryds bezie-riu>'Skulle ri ?er have i alle maa-

, Vor riUie lader sig af Gud km Som i fordum liidm^nne kende, r«ade , Tom Guds boni lydige at Da Peder paa bierget iunde kiende »cre evig fryd og ccre. " 0^ forstaae Eliam, Mosen, l>cu>5

5. Zn?eu dcr en hekser blive aldrig ferfaae; Der IEsus monne vre?, Der er og ikke kseds? »u.^.xlij- sig forklare For deimem faa aaveil^ l' d, Ssvn, lede, fryat etter fnei-'dai-n 5. n!,g . Ser nsscn dedrsve kand, I n. Dem laenaes, ey mere ved tt>> gommes aldrig her I delte land, sliide aar, End oe> den Sag, der vat Oa dodcn l«»d der ey stade, Der- i gaa? , Saa vel der !em behager'

og ro«, Og i denne store husvale', Omdurilcsaa befale.

7. Paulus hånd raleroz deroni, Den gleede den er saa stor og from, Intet hierte k.urd det begribe , E>> noget sye overste, Ey men»i!?e»» ore kand fuld vel hore, Den glcede-Gud os vil give, Om vi ville hos hannem blive.

8. De mure og goder afpuresti guld, De grundvold' as dyrebare stene er'fuld , De porte as perlet hin'klare, Vi stnlle oy allesamn'.cX da Paa gader og srrceder synge hal^ lelnja, Da kiende Gud aabenbark/^ Til evig tiid uden fare.

?. Vi stulle og aile stafferes Som IEsns vor broder Frelser og Gud, Naar hånd ffssmonne,7abe«> bare: Hans Ma>est«teS herlighei'!! Hellig, hellig lil evig tud Sr,iise »> blanr Englc-ssare» Dm gleedesta' evindelig vare.

»o.Dem som dod?n adstiller her, De skulle og kiende hverandre der,

-for vcrrer erig glade 4. De stlitt? og altid ha»e fred ,

I^f»s kiendte c-; den glade rel, Dog levede band l>ers!»n en ira>,

Og deres samvt-.rtghcdS rolighed; gor af verden vilds have I «llr gor de ku: de beg>cre. Der >I<! elle si!!? lives dace. de l ,v' i ane i.iasde Som Guds I ».Jeg r-i'.der eder a»e,Z l-rnkce drrn, sii'tie de styre ograade, I eder om, Bed^r Gnd vu- iraadc/ evig'rrZ og «re, Hvor gct er der inens J have rnm, Den gl«se dcil .. i koster ey mere, End aligre vore

? Snv gang. klarer', end soken snn^er altid og nu , Og os forlade er, C la! hver da blive i sali hed ^f biens og hu Paa J^sum, ve? der, Deii klarheder fi .H af gl<e!>e, hannem Gird bede, S/a er eder Som I'^'us p n bi.rget monne himmerig rede. beiec, Den klarl ed eg herli.Lhld ^ i?. Gndunde os, her"t leve fa<v to'" dem lee Alle, so.-n Ho? hannem . Naar vi af denne verden skulde vioi'i'edie, Den klarhed kuuve del gaae, Vi mapltc af hiertet otti'«

UZe. Slcsde, For alle Guds <s5ver raM 6 ^>e faldt nersgrus paa jor?'da, Saa frydefuld'iiid i himm> >>?)

den ned. Alt ->f hans klarhed og gase , Ped IEstim Ebriiluiii alle^ herlighed , Peder begyndte ar tale: simweu, Det unde os Gud Fa5<r> O H<rrre, her eille ri byage og>awen. Soe, Og^ivc i dcune zlade, fryd>

6. Sonbaq e^ter Yellig tre Kongers Dag. «!5

?>ciar Prcesten gaaer i prcrdike-stolen:

Der.nidelvers af: L>psiel, felgmed, Paoie.

Synges som: -I IEsu navn Skal al vor:c.

5>vs!el, folgmed, Paabierget IEsus er, O! far af sted I

hanS disciples fied^ Hold nu hu og l>>erre nar, Lee h«ordan hans stik-kelse sig Himmerig Jsorer, og hvordan Hans s»n råer solen au , Hvor kan s klager lysekfaaer, Moses og Elias gaaer, Og i tale hvS ham staaer.

2. O! her nu paa Den himmel-rest saa ssion, So» Gudlodgaae, Og kaldte IEsum saa Sin den els stilige Son ^ O ! IEsu, naar stal der stee, Jeg maa see Dig paa din ttrestocl, Du himlens gl«?de-soel? Du Gnds store velbehag Und mig snnrr ar see den dag, Og mig til den Llkde tag.

Eller dets forste vers af^: (5>k!! mir hierte ret inderlig Iu-^ bilerer, Med lyst og fryd s.'.a gladelig Tuumpherer, Naar jeg betanker, <'lr bossens lcrnker Sen-derbmdrer', Og livet migstenkeS Afua.!de. ^ 2. xjfljg mjf hjxrte med stor andagt Sig glater, At IEsus m>n laliyhed j Bereder I hinnvlens r!)rone Mig arens krone , Svor jeg fra elende bliver for-ikânel'êS glade.

?. ligesom seglen red klaren dag iryder, Laa ei,r min fiel

nen.ij?,d, Og lyder: Lof, priis ogare, O! IEsu kiere, (ômkro->!û for alle konger mo.» bare Mcd «re!

Eia mit hier'e med glæden stor Foringer Den fryd, som er udi vu>gl,xchsl', Og troster, Ja gi?r der

, At jeg pas ey paa Den elende, jeg sta! i rerden udstaae Med vi »de. >

Alt haab derfor til IEsum Henserre, ForhqabeudeSvist

en ^.rq^lisc Med rette, Atderre <>e»de Skal sgge en gvd ende, (Lud

stal miu eraad ril glc.de o-nve-ide Rer snarlig.

6.??aadc og barmhjertighed Dem stcnker, Som auzrer syuden nseS bitterhed, Og tank.r- Paa GuSS godhed,Ja naade eg sred.Som â-»er varer af evighed Til syndere.

7. Dersom dir hierre med sorrig bespendt Mon vare, Dig snarlig ril IEsum Christ omvend, Degie-re, Med tolderen slig: Gud var mig naadig, Omvend mir hierce, udlede mig Af snare-,.

8. Enhvcr christen med fn>de-fuldt mod Begrunde, Ar den allermindste draabc blod Udnii.de Af IEsu fide Med smerte og yvide. Alle synder afvasker, gisrys sne«? hvide Og ren<.

9. RecfarSigheds krone saa „lidelig Med are Haver IEsus Cl", i-stus forhverver dig Ar bare I hin--merigesrige Ned Guds bornril-lige, For h-ilken al sorrig maa gandffe undvige Tillige.

10. Stor ar c forei med sig de» dag, Ogzlade, Paa hvilken vi >7al uden alklag Indleder. Med are<>q priis I paradiis, Ler stue Guds ansigt, som er alviis Og naadig.

11. Der stal vi herlig nasseres ud, Og frydes Af ITsn Christo stal haus brnud Da prydes MeS ziret smykke Og ayldenstykke, In« gen stal den glade fra os rylte Evindelig.

12. Alle mure ogaader af luttn' guld Mon vare, Grundvold af adelsten-fuld, Medare, En liflig klana Af Engle-sang Skal l>>>ivs,

' Ar tiden den ey bliver lang For glade.

iz. Trsst og roe uden arêlist, >Mcd prydels' Crlanger dn rist, naar IEsus Christ Dig indtyder

j I himmelens rdrone, Hvor arenS krone Skal gives dig for L/ainmerS thrsne Afnâde.

>4. Eia! lndstinneden srndcful^ de d^g Med fromme, Paa hvilke!, alting saa vel i lag Mo 1 ko-mme, L>mot: d vorelend', O ZEsu. sra-spendV.'r ban.U)eS? a^g, lii g'.ccde omvend Saa frydelig'.

E 4 IZ, N--

?6 Psalmev paa Mar i;. Red cv o n er >eg, o! JEsu

Christ, Allerede, Din yderste tilkomst svrlosip nng vist Jglsde; Komm«grig, ksm proegrig, Lad tkke vani'mcegtes Min s-eli dsden, men hende bedække i gloede.

TU besiutning r aa And allene Haver je<^ sat min Uid, Hans ord del rene

Hielper i rette nid, Mir liv og ok-re, Mit sind og gandste sicl/ Og andet mere, Som du mig undte vel, Vil jeg levere Dig, Gud Immanuel.

Hvad sarans liste Haver fra mig dorrkast. Det haver du, Chri-ste, Igien oprejst med hast, Thi vil ieq give Mig ?!ar udi din vold , O» vilt jo blive Min klippe og faste ffiold Mens jeg maa leve/ OJE-su Christeblvd.

z. Und mig artieneDig, kiere HErre Gud, I rroen rene Efter dir vrd og bud; Naar mig forsager al verden, oq er vred, Og s-'g-dom plager, Da giv taalmzd'H-hed, Og mig ledsage fra vardens »selhed.

4. Du kandst mig troste Udi min store nod, Du mig fvrloste Alt med din haarde dsd, 'At jeg stal fornemme I k.mmcrig stor trost. Og da forglemme Denne vce og siere-drost , Naar som min stemme Klinger, som Engle-rost.

5. O! ZEw fromme Min alsom-ftorste roe, Vad mig ey komme Hos mine u?e mer at boe, L02 du min »aade, Ogfsrmigmed dig bi^m, Hielp mig med din naade, Z-rjeg k-iiid komme frem Til dir der gede Skisune Jerusalem 7

6. Der Ka at blive Hos dig ril evigtiidJ fryd og «re, Hvs a«e Enqle bl'id'; Lad mig faa fere Mit li-.'t denne yal, Ar jeg kand V^re, Du venlig til mig rael, Kom du, min kiere, Med mig ind i min sal.

Men-snng, til indgang: Jeg beter dia zc. p.

Til desturi:in<!.-Guds naade jeg altid pris« vil.

RenMs Dag. Synges som:

N.iar jeg beccrnker den:e. ndci naade jeg altid prise vil; Thi hand mit hx'rte monne

glade, Hand siger mig sin vcnffab ril, Alk gor er miy tilrede, Om jeg hans salige ord vil troe, Som strikken monne sige, Hos hannem i himmerig vil >eg boe, Og aldrig fra hannem vige.

-. Jeg vil og altid vcere ham nar, Og altid om ham tale, Hans salige ord ere mig sa« kier', De kunde mig best husvale, Naar Gud det bestikker, Og der ffeer.ar jeg ril hannem stal fare, Mit sind sig glcr-der, mit hierre leer, Minsiel vil hand bevare.

z. O! Gud, hvad jeg befinde kand, At. det er angest og qvide Hos fattig ogriig , Hos gvjndevgi mand. Sir kors raaimvdig ar lide!' Thi kiod og blod er ffrobelig, Der ku»>k>e vi alle befinde, Gud unde ar stride mandelig, Vore fiendec' over al vinde.

4. Naar' fristeren til min sam-ntiighed gaaer, Mig til sortvilel-se at fore, Ved Guds magr jeg n-forferdek staser, Jeg vil hannem sier mier hore; Saa maa hand vi5 ge,den fule aand,Med sine gloende pile, Min siel befaler jeg i Guds haand, Evig hos halinem al hv le:

Marice Rcnklscs Dag. Hoymesse, for prcrdikui:

Af h^yheden oprunden er, p. Naar Prasten gaeer i pral ike- '

stolen: , . Det forstc vu's af-

Hvor ,iaer der dog, O! :c. SyngeS som:

JJEsu navn Skal al vor. s^vor gaacr der dog, O! rene

iomfru til? Du randrir, og Just efter lovens bog, Og bcfal-ning renses vil; Dm Seiis und-faiigelse er Reen og stier, Hans ssdsel ligesaa Har Guddoms reeu-h.dpaa;Ia dinJEsus vjlde saa LovenS rcgler vndergage, At vi frihed ffulde faae.

og Sendag Septuagesima. 57 Jeg er nreen Fra lop og indtil

"a, JasiMdsensmeeir Mig boer ' marv og been, Og min stiulre yierre vraa! Ondftab har ffiulr "»g mcd dynd, O^ i synd Min modrr mig undsik, Selv var jeg °ndiM: Men o IEsu! r«g vor >kam Oa urene si)ilde?t!am,Toe den rdmblvdv'-d.iw.

EXerde to forsteverSaf:

alle land', Og hver udi sin Nand Kalver ril dir ord og bud, Viv mig ar U)dve dir kald, Ar bcfald Du kandstudi mig faae Naar jegrit gierne gane Til din viinaaards msysomhed, C rane du win siiid o>A sveed , I dm fryzc !»ig stcds, leeo.

2. N?>ar da engang dn omrer ls-nnen ud . T<r»k vi'i min tr u>^, (Min gierning er for svang) Mei? din naade. sedc G>d! Thi naar ie»

Gud l^ver lorernng, D-deii stal> paa , Jegselv iiiretkans formaae, Win so-n vorde. Lad mis len af na.idl fc.4e.

Der gi?r alt JTsuS Ehrist, Guds Ssn. Dei! rroft>sse Frelser-wand, Den haver jeg seer med mi« ueoyen, Jeg rroer jo forvist, ar nand Er vorrliv vg al ve r salighed I ned ogdsdsenKvaande.

Z. De:>. harer du, HErre. nu sal feem, Foralle folk med stor naade, L>g ril hans rige alle land' Lader »ede og raade Med dir dyre og hellige ord, Som sender og »or fast klinger.

4- Hånd er der klare og salige lys For alle hedninge, Ar lvse dem svm ere nviio. Og Gud ikke kunde, Hånd er os diifolkes Israels priis, <Er«; fryd og gl«de.

Til besturning: Maria hun er en :c. p. zs-

Aften-sang, til indgang: Min siel nu lover HErren p. zZ.

Til besiuluing: Var glad dn hellige:c. p. -z.

Eller: O l IEsu Ehrist -.c. p. z^.

Sondag Septuagesima. Hoymesfe, sor pradiken:

Nu er os Gud miskundelig p 45. Naar Pr«st?n gaaer i proedike-

siolen ^ Der svrste vers af:

O? Viingaarde-mand:c^ Synges som:

2 IEsu navn Skal al vor. ViliigaardS - mand , Du

ftomm? tziern GUd^ Som

Til beslrmmig 7

O 5 Fader vor, charmhiei tsg .v.

Snnges soin: ^ ?Zu er os G,id mistnn delig ^ ! Fader vor, barn.h-errig o? ^ god, Som os riide i,l di, kalde, Og ffe?:ke med <5hristi blod. St>m I)orltaqer'.>!idtr alle. Lad koinme iil 06 dir hellige ord. Din villie land detforlar?, S^u, fiabet lx.ver himmel og jord, Der maa vor lat'e vare, Al vi ey stak vildfare.

Saa raabe vi nn ^!ke ril dig, Oseren andet ri! raade, Thi in» gen rager dine ord ril s>a, U?e« håndfaser din naade, O! dcllige Fader, lcrnk derpaa, Atdieveleir ?i?r 00 vaande, Oa vil os rage- ' dine ord borr fra Oa k?mme os-sig ril haande, Thi hielp os fast ar stande.

?. O! Gudog menniste, ITul Ehrrst Som syndni paa dig lagde. Du ridsie vel selv ror Da dn os hielp tilsagde. O!IC« Ehrist vor drodsr kier, Vcrrdev 'ir lesre at kolde, Husvalercn lad komme her Som os larer sandhco aUe, Al vi ikke fra dig falde.

4. O l du gode bellig Aa.i> kom, Sliid sonder dievelenS ina? re, Lad Guds ord faae i vort hm'F te rum , Ar det maane hos osv«« re, Saa blive vi reengicrte, Ot» prise vor Gud i »anden, Af IEw E; Ehriiti

Psalmer paa Sondag Sexagessni.?. Christi evige ord, Den vi rakke ollesammen V!u syngendes alle, amen.

Asteirsan?. til indgang: Jeg raaber tii dig, o! p. 48.

Til desliitniuq: êi, lyse dag forgangen er, Os

JE, alciv Gus.

Du est der eviae Guddoms lyZ, Del troe vi og dekieude. Kom til os i vorr hirrres huus, Med din nsade ov cprainde. Gl^dcoSGud i himmenz!

z. Du est »or v«?ar<r tryg og rroe, Du vilr os aldrig undfalde, ?aa dig saa ville ri byga^ og boe, I al vor nsd d:g paakalde. GlcrSe

VS Hud i himineeiz ! 4. Oasen er st.i'or ril nrbei> og

umag Der k-^rid hrcr hos sig mer-ke, Ti n naiieii er sta!>r ril ree og mag, De rrerte lcmn-er arsterkc. Slade os Gud i kimmerig !

5. iQ.vakos, Gud, i denne nar Fra dievrlei'.sli rige vile, I alstens farednmedos star, Gis rolighed og en god hvile. Glade os Gud i himmerig!

Der ånder verS af:

Nu kommer va ir Og5'.lig.

Synges som : I IEsu navn Skal al.

ihukommer vaar Og salig vcl^ ^ stand snart, Vor IEluS gaat, Og orders s^d udsaar, Med c»

steen, ^'»stcrs rorne gicre mscil/ S-ia Gudo vexr ^r stap og seen.

Gud dyrke saa Mir hierte« ssupe jord, Jeg mcd arir.ia OS anâ.'.l f.:rrc ii.aa Himlens s^d og li.'se-is ord! H»ld, IEsu, l>»ld saranS kloe Fra min troe, A!!. vel< lystgierigl mod fra mir hierlc< rod, Planr du digsaaIE'u, il'd Imikhierre, sielog sind, Ogm>^ fru^t iil korset bind.

Til beflurning: Mir haai> vg rr»st. p. -6.

Men-sang, til indgans: OHLrreGud, hvor, :c.

Synges som: - - . . , Fader vor udi himmerig :c. 6. V, I) fale os 1 IEsu vold,! «. > , »,c

Naar vi vore oyne r'lwvke, Gud -Yîve Gud / hvor gaacrdk vcrrevor vcern, vor klippe c»g stiold Hvqd er nu verdens ild o? Mod alr enr, der os kand rrykkc. W>l 5 -Vv, er hin imale vey ,a» Gl.?de os Gud i himmerig! trang, Med suk og sorrig, ned og

7.Giv o' en rolig »»r og god,Lad vner sig vorr uev

os i synden ey sove, ?ad os ey giore Vg dlo>., Al komme ri. det evig

merig! 8 Saa ville vi

Din godhed ftden foruden himmerig

os 1 synden ei) sove, rad 06 ey giore --s v'vv, rvmmc ver ev>v' der. diz er imod^ Ey heller i sorgen god. , opv,aai!e. Glade os Gud i him? A^r /eg heden ar fai -^ i vel ? Tildiq o ! IEsu , arrraa.k

>'aa ville vi i morgen love dig,' "'in stel, Hss dig >eg harer sunde« odhedekrne dekiende; Og ")nd Trsst, raad og hiclp med« alrid i himmerig Dig prise tillud Thi aldrig nogen oliver so !„ -l e»de. Glade os Gud i >"2t, ôm tin rroe haver ril?>»

Sendag Scxagesllna. Hoyn! sse for prsdiken: Frs meiinijlcn ic. p. -s-

Na,ir Prcesien gaaeri prsedike-stol.n:

sar. z. O! IEsu kier, min are »S

roes. Min hierrens star og rii>^ doms gods, P-ia dig forladet jeg mi? plat, Dig eister jeg ovcc gylden kar, Naarjeg kand inders lig ranke paa dig, Mit hierre og sind fast gl«der sig.

4.

eg TaZelavss Ssndag. 59 4- Naar jeg ferrev mi: haab til

"g, Da faaer jeg rrost og fred i ung, Naarjegl«s, synger og beoer stevs, Da er mir hierre vel <»freds, Tin Aand er vidne, ar ver er mig En forsmag god paa himmerig.

5- Du est den, man maa undre vaa I Sin person og embede saa, Ar vu va'.-st vaade Gud og Mand, Kornufren ey begrunde kand, Ar f^re os med din pine og dsS Saa NiKgrelig fra synd og nsd.

6. JEsu min HErre og Gud for ^»e, Hvad er dir navn s>dr ar paa-raldc! Ey findeS ^ogen ssrg saa nor, DirnavnS rrost den jo over-gager , Ja rimelig elendighed Ey rommer »cd den sulighed.

7. Om liv og stel vilde smelte sier, Agter legey, detveedst du ret, Har leg kun dig, saa har legvel, Hv.,d! hanS lcrre

Sir embede ar opfylde; Er bad HanS stifred' Ser og bed Ar an?i alie vore funder, Og jenke ned d.'ii birire de-d Udi hans blod og vunder, Det galrom er nyrlesn-r.

Saa horer til og merker ker, Hvad GUd monne daaben kalde, Og hvad en christcnS rr)e stal virre, Ar nuds.ye karrer'alle G^d vil, at der skal vare vand, D-'g ikke vand alleiie, Hans fa'.rge ord o>e!> Hellig Aand Er derhos, og »S riene, Hand selv er den oZ dober.

z. Der »ilde End for verden klar Med ord og regen yisre, G»d Faders rvst man aabe»»Lar Da lunde hos Jo.dan hore; Der cc min elstelige S?n, sa§de AUD, Hand monne mig vel befalde, Thi er ril eder min villi: og bud, Ar) hannem here alie, Og folge saa

unz er gor ril liv og siel, Jeg erjo v>» og du est min , Trods synd og vod og helvedes pin'!

8- Der er dcr beste, der findes rand , ?taar, JEsu, d'i est midr i ».and Jeg veed,du Ho.?er cilrid rroe, -»hi dir ord er sandhed og love, Du kst min hyrde visselig, Som mig Val fsde evindelig.

?. Thi vil jeg, mens jeg leve stal, kors her drage med god raal,

GUd, berred mig selv denil, -Lierermir gavn, som drives vil, vielp miz ar xribc der vel a», Og »andre paa den rcrre ban'.

lo.Hj^lp nng ar omstyre kisd og vlod, For last og stam vcrr du mig k>°d, Mir hierre lad rroe diz staie-ug, Saa lever og doer ieg gierne I?/^>g; JEsu min rrost,'kom bu

4. Guds Son hand synlig og-saa staaer I manddom sui med eere, Den Heiiig Aand og neder-soer, I due-stik vilde h ind vcere, Ar vi stulde ikke rvile dervaa, Naar vi ril daaben komme, Alle tre Personer osdsbe saa , Og dermed os til fromme Vil H^S os boe og bygge.

5. Christ siger: I du-iplemine, Gsiaer hen, alverden lcrrer, Den er fortabt i fyi.Seriie fine, Der er riid den sig bedrer; Hvo troer, og lader dobe sig > Sk.il derved salig blive, El nyfod menniste er uden sviig, Som ey stal dve, men leve, Og himmerig vist arre.

6. Hvo ikke rroer, hvad Gud her b?d, HaiiS bliver i synderne sine, Og er fordomt ril erig ded , Dobr

»>l mia, Min Frelser, ach ! var ieg ned ril helvedes pine.' Hci-s srom« vvs dig! hed INK7N i^ ie!

Til besiuriiina: Jeg raaber ril dig, o ! p.48.

Fastelavns Seridag. ^ Heymesse, fsrprcediken: ^hristus kom selv ril jordans ^ siod Efr^r fin Faders viuie,

p tilser, Fo'.gie»cS hans gieri'inger ere, Den arvesynd dein til inret gior, Som hard jfodt monne vcere, Hand kand sig selv en hielpe.

7. Vore eyn<?fee alle:iesev5nd, Naar mennister vander rsrer, Men kraften lc?rer vor troe i aand, Som Christi dlod rilforer,

Og incr er for rroen en reder fod, Af ^"s^gncr H.MS »ig dsh^ >vd, > ^ 6

6o Psalmer vaa Fastelavns Sondag. V

der en lagedom god, Som vi af Adam arver, Og sel»er have bedrevet.

NaarPr«stengaaeri pr«dike stolen:

Enhver, som rroer, og p. 8-Til beflurning:

?Lre, lof, prnS vg herlighed :c.

Synges som: Behold os, HErre, ved:c.

^lt^.re, los, ^riis og herlighed Skee Gu>Fader i evighed,

Som alnny ffabre viselig, Og os opholder rigels'. .

2.A!rc ssee dig, >) I IEsu Chrin, Som osalt gv? haver beviist, For os van korset ildde dod, Og frelste »s af al ser n?d!

z. ?Ere ftee Gud den Hellig Band, Som aabner vor morke forstand, Og gisr os sandhed »cl dtkientt Den ar holde ril sidste

^'4. O! Hellige Trefoldigheds

sin magr og Guddoms haand Hand denne st»de bodre , Og sondkrvri^ sted' dsdsens baand, Der hand paa korset blodre.

4. Ti! helved' hand og nederfoer I samme kraft os styrke, Hvor de

fvrdomte aander boer I famgfel, ii-d og torke; Ja dem, som ndi, Noe riid Guds ord e» wde vi de, Men lystede isyndig iid Sin salige hed ar spilde.

5. En rorden-prcediken hand dem Ndafliii muud lod hore, Og hvor-' dan hver en crol?v lem Tilstoppe« de sitsre, DerdevkdNoe mindtes om Guts raal, og knude blevet Ved vand forloft fra vredens dom, Som evig unerstrcver.

6. Nn daabens klare flod og: vaud, Som os syndfloden regner,-Til salighed os rense kalid, Gud» naad< paa 06 regner, Saa at den gamle A»amS sad Man drukn'og> undergange, NaariGudS arkog.

j meuigbed Vi salighed erlange. 7. Vorr kiodS udvortes fnle"

O' sende Gud ievigoed, Hor os p!er E» daa'/cns vand afbader, ved din barmhiernshcd, For os Men der er sielciis himmel - tvet, lil evig salighed.

Aften-sang, til indgang:

Og pagt med Gud vor Fader, Ved IEsum, som stod op, og soer Hen op ril himlens «re, Hvor handi hoye Englc-chor Almagng mon regcere.

8. O! Gud, som forbund fred og pagt Mcd os i daaben qiorde, Snzrk os mod faia.'.s vold og magt, At vi Guds lenimer vorde, Der Adams lufter udi vand Ned? drukne og forsenke, Vi paa din pagt i doden kand Med rroe og trlliid ranke.

Til beflulning

Sp hietre, hu, op siel og sind. Synaes som: ^

Jeg bcder dig mm HErre. hierte, hu, opflel og.stnd,

>2^ Til faste grsad og klage! Nn forer ridcn arrer ind Vor IE>u plinftls-dage, Da den Rersardi-ge hand leed , Og endcligen dode ?sor vores metfardighed Og store jhnde-brode.

z. For os hand villig vilde sig ?i>reden din afvend, HErre Gud, Hen ril er offer give, At »i meS afnaade, Rifet dic blodigt, Gud evinde'ig forligte kuud« blive,. Som os overmande Plager saa Hlt siel cg legeme de maae Guds redelig af en vredes brynde, For5 hellig offer xare, Naarvii5'Esu di vi synde. rroe vil staae, Og dem for Gud 2. Thi om du efter vore fnn> frembåre. der?nde Sn'affed', som du wcd

z. Paa korset fandt haus blod al r^e kunSe. Da maatte alting »g kiod, Med en utrolig snerre giae i grund og falde. Ja ee>» Den meer end c.alde-bitrre dod, og otte. Der persede han« hierre; Dog ved, z. Hor?

vg i. S^dag i Faste. 6:

z. Forlad os vor sy«d gode ucm fanges, Et Guds erd kand End vg H«^rre i Lad din naade hannem binde. igien over os regiere,: Thi af 4- Det samme ord de lade vel Sunst pleyer du idelig e,t staane, israê, Og> dertil nrak have). Thi Der er Sin vane. > Gud vil sel»er hos vs gaae, Alt ^

4. Arme orme, stsv , muld og ^ med si« Aand ognaade. Tage de oste a«e Ere vi ia svage, vzdag- bort vorr liv, Gods, are, b^rnog >>g falde. Ned, dod eg gienvor- viv. Vi pafte der intet vaa, D? dighed osnuplaae I alle dage. !ku„deey merefaae, Guds rigevt

S ee til dm Sons blodige dod bsg beholde. sg pine, Paa korset hand leed > ssii»>- del lyvende vers af: sor snuderne mine, Icrnel > siu lide indsnnge lôde, Verden nl><Tader«or udi himmerig, Som gode. dsdst o» leve broderlig Og d>g

s. Derfor, o! Fader ikke os med fiiid al kalde paa, Vor ben forderve, Ved Christum dinnaa- du gierne hore maa, Giv, areyal-de lad os fvrhverve, Steds' ar lene beder vor mund, Hielp ar der vi udi himmelen »en gieve, Med gaaer as bienens grund: dig maae leve.

Forstc Sondag i Fasie.

HeUigt vorde, HErre, dit riavn! Dir ord lad komme vs til gavn Ak vi maae leve chrisnlig, Dit navn kand crres stitkelig , Fra falst lcerdom du vcrr vor Tolk, Vend om dir arme forferre Folk. ;. Tilkomme os dit rige, Evig?

hos oSat blive! Den Hellig Aand

Hsnmesse, for prcrdiken: Vil Gud vor HErre :c. p. 42.

5,aar Prcrsten gaaer i pradike- ! ôste os sandelig Med fine gaver mangfoldelig? Slaae ned al d'eve-lenS vold og magr, Devar din kirke

stolen r Der 1. vers af den 46. Davivs

Pfalme ^ 5V)or Gud hand er faa fast en

borg, Haud cr vor ffiold vgvarie, Sand hielper vsafnod vg sorg, D.r os vil her bcware, Dieveloi vor gamle siende Vil o? vverv-nde, Scor magt ogargelist bruger hand imod osvist, Paa jordanere«, hans lige.

2. Vcr egen magt cr inter v«rd, Vi ere snart overvundne. Der strider for os en vcri.ig HErre, Alringest maa for bannem ungne, Spor kni, hvo hand er ? Ebristus hand heder, En herre vver alle herrer, Og ey ere Frels lere flere, Marken vil hand beholdt.

med din krast. 4. Din rillir stee i jorderig Lige

som den skeer i himmerig! Giv oS cn god taalmodighed, Na-r vi >?ulle lide sorrig og ned, Fordriv Kl legemlig begier, Som altid mod din villie er.

Giv os og nu vort daglige ! rod, Med hvis vi behcve ril livsens uod, Fri oS, HErre Gud, sra rrift 00 stviiS, Fra krankhed og den dvrenid, Ar vi maae nyde freden god, Og skye gierizhed den onde rot.

6. Og al vor skyld forlad 06 her, Ar den os ey be5rover meer. Som vi og vore styldener Gierne forlade ville her, Gier os at

Det al verden fuld af dievle tje„e dig alle bereed I kierlighed var, Og vilde os sier opsluge, Dem og enighed. ftygre vi ikke ved er haar, Thi Gl'-d 5 7.??aar vi og fristes lad os staae, rand dem der forbyde, Er verdens! Ar saran os ey fange maae. Til syrste »red. Vil os senke ned, Hand, iivilken side hand komme kand, kand dog inrer,Ehristti» haver han- H,e>p os qr vi fa?.e overhaand Med

t E 7 »«

62 Psalmcr paa ens>>srttoe imod hans l^st, Derril hielpcS, o! HErre Ehrist.

8. Fra onr de'.'ar os f.immeliiiid Thi onr er baade Vag og stund,Frie 00 og fra den evige dod, t?g n s,i oS i vor sidste nev , Forsec os med cn saliq asga»s,Vor s:el annamme 1 din yaans !

?. Amen Sir ord er sandl og rist, Derril b?stnrk vor rroe vel fast, Al vi og ikke tvivle derpaa, Hvi^ vi hermed nubedesaa, Air ved dir ord i navner dit, Thi synge vi »u amen frir.

Til beflnrning:

(!VEsu Christ, dig takke vi, Du l.'dst oo ikke forrådes, Fra vore

synter giordc dn os sri, Bu pilde selv for es plage?, Thi du havle 05 inderlig lier, Vel dennem, der kunde besinde, Ar du s>ir rorssi ?S doder er, Dermed ri himmerig »inde; Havde du ikke di^ blod nd-givcr, Og saa for oS becalet, Da havde vi alle sonabcr blever, Til helvedes grund ncdsoldet, JEsu Chrisr, vi katte dig, Vi love dig, vi prise dig.

z. Hvo haver hsrt stig kierlig-hed, Som GUS Fader haveros beteed? Vi som vare af synden leed, Thi alle hans bud havde ri forgiet , Dersor rar handpaa os vred, Vi vare hans uvenner alle, Evig pine h->ode vi sorti.nt, Rer daade un«« og aau.le; Men Gud for sin mistundhrd Monne ssg over 06 forbarme, Sin niefie Ssn sendte hand herned, At frelse os uste og armc, ILsn Christ. vi rakke dig, Vi l?re k»g , vi prise dig.

z. De> fore ffulle vi vcrre glade, Og a!rid G»d fast love, Hand vil iniet andet have For sin velgerning og gave, Eud ar vi stulle synden overgire, Derfor leed Guds Son pine, Ar ri stutten« retchri-skeiig leoe, Hverandre elsse og lide, Giere dcni g?t, som os gie-reont Som Gud imod oS monne giere, Dcrpaa k<eii»rs vi var? E'-bs

s»k, Om ri os i kierlig!)ed ooe. IEsuEhrist, riralkedig, Vi look dig, ri prise dig.

Wcn-sang, til indgang: Jeg lofter hoyt op p. 49.

Til bestmning: HErre Gud, du som min :c.

Synges som: D:hold oS, HErre, ved dit.

t^ErrcGud, du som min Fader cst, Jeg beder dig ved IEsum

Christ, Paa hans vrd, eed og haars dedsd, Heros, oghielp 1 ainzest og iw>.

Gir dit srd gisr os aandelig', Hielp os villig ar riene dig , Giv fred, venner og daglig brsd, Bevar lander, o! trofaste Gud.

z.Frie os fra synd,dievel ogdsd, Fra legemers og sielensnod, En salig rime mig og giv, Din er kraft, crre og evig liv.

4.Derpaa siger jeg anien,HErr', Afnaad« troen inig formeer, Du est allene Fader min, Gior mig lit barn og arving din.

Anden Sonoag i Faste.

Hovmesse, s»!r prædiken: Ach ! GNd, min HErre, »c.

Synges som:

As Adams fald er plat !<-.

ch ! Gud min HErre, gisr mig bistand, I denne min store

elende, Kom mig ril rrost med ord og Band,Din naadc i mig oprande, Ar ieg maa drage raalmodcligKors fer i n ine dege, Hvilket er mig vel b-sselig, Dog monne der dig behage.

2. Naar nog«n synder omvend der sig , Og ril dig monne raabe, For sin synd grcrder beffelig, Og indflyer Ni tiu ug»s», Dg est du

«n

2. Sondag i Faste. 6Z

en barmhjertig Gud, Der ikke vil denne sorrig og elendighed , Som paatanke, Hvor rir man ovenra- mu nu monne paahmige, Davild-dn' dine bud , Og ligger i syndsens^. icg vare saa glnd, Som fuglen ved la nke. i dc.'gen bin kl<>> e , Og hannem rakke

z. S.'u veedjeqvel, HErre ZCsuInar og dag , Hemmelig og aabens Christ, Du ingen kcmdst forlade,, bare. Som dig af hierret paakaldcr vist, > ic>. Saa beder jeg dig, HErre ^nren i nod e»er fare, Thi du siycr selv! kommer alle hid, Sen,, af hierret ere bange, Jeg vil eder ledste medgange s,iid , Vare cnS eders snuder saa iilanae.

4- Cscer som hiorrcn til ferssc »and Monne lvbe vg ssrige , Saa. gi-rbaade min >:el og a^.id, Svm'

IEsu LKrili, Dn mig herudi bsn-herer, Og mig tilsander hielpen vist, Der mig naadelig udforer Af denne jammer cg store nsd, Son, nn^ nu er paasalden, Og der for din uskyldige d?d, Du lidde paa korsene gallie.

ii. Du velngncd' Tre-enighed til dig iôune fi.ze, Ar du vil srelse Hielp nu miz arme s.inge As denden nf nod, Og »das dsdsenS ne sorrig og store forrred, Som vaaude, Thi den er »Men pial hicrrer mir gisr bange, Og mig forsd, Rer gandlvee l?g banze. > pansvrer svaghed stor, Med jam-

Net hienenS rro,r, HErre-mer og megen sitterle, Saa jeg kies JEsn Christ, Hos dig man monne > des at leve paa jord, Saa elendigt sinde, Hvilket er ss afmaletvist, I ermirhicrre. ben âuanaissc qvinde, Der hun dig soyre i »IN tt,d, Mvnne VU

i:. As hierrens Zrund jeg ogsaa beder ^ Ar du vilt vare tilstade

hende e>)sorst»de, Men hende med« Med din Hellig Aantz, der nug êelte rrtisten sod, Der du hendeS!kand lede Paa alle miueveye, Ar darrer helbredde. ljcg maa vandre rcrsindelig For

6. Assaadant og andre trempler i'mine dage, Og prise dig fleer, Som ri i strifren sinde, Gl«-! evindelig, Som afvender «l mi» 'des mit hierre, og stedse leer. Enten! plage. jeg er ude etter inde, Nair,eg be- iZ- Tank ikke paa min ondssab tanker din store mistund, Og over- stor, Som jeg haver bedrevet, siodig naade, Ar 5u mod s:,nder' Siden jeg kom til denne jord, Og est saa rund, Der sene til dialiid baoer ilde lever, Men mere paa vg love. " !din missundhed. Som du stedse

?. Sanct Peder vi og for syne beviser ?H?cnnii7enL ki?n saa mans knve, Der d.ind dig wonê for- gcleed, hvorfor man dig billig svare, Dereede du hannein irke priser. dm naade V Ja , dog band en syn, >4- Eudelig jeg dig paakalder, der monue vare ; Saa est d» og Ar du i»..ig rilr bevare, Paa der e»d»n saa rund, Som du af eviz- >eg ikke skal falde I mine fienderS Hed Kaver varer, I »aadens kilde »ar« og snare, Hvilke Se stedse sindes ingen bund, Som vii stris- lerre for mig Hemmelig og aa? ren lar>-. , bcnbare, Dog lroer jeg dig saa

8-Men kaud der »lien andet vcr- stadekig, Ar du mig naadelig be, ke, Icg endeligen maa drage Kor-,varer. s", Sa stee dei dig ul are, Esrerdi' '5- Retvnic og trofaste Gud dcr monne dig behage, Saaveedst-Jeg beder, at du vilr aive Mi« du doq ar give trest, Naar mau d^r mindst paatanker; T i du est ven, os haver sorlsst Fra Seden vg f»ndsei,k lanker.

Bilde Tud, ar det saa vaatre - -uet/ 2eg engang kunde romme At stden hss djg nyde.

Mis naade, «r lev« esrer dine bud, Den stund jeg er i live, Paa der ar naar mir glas eruirnuden. Zeg da ma!Nte hase stiidet, Saa jeg kunde haoe overvundet, Og gl«de

,6. Prns

64 Mimer >6, Prris og >?re ffeediz «lrid,

S ! Gud roi' kierr Fader , Med din S^n Chriiio vor Frelser bliid^ Den Hellig Aaud i uge.naaSe! Lof, «re og cak i aileustuiid Slinge vi dig aXesammen, Rer inderlig med tunge og mund, As hiertet altid,, omen.

Naar Prasteisgaatr i prædikestolen :

Det fe-rste vers af: Mene til dig, HErre p. 4Z-

Til beslutning: ? »i arme synder', Vore mis-gi^riiiiiger, I hvilke vi und

fanger, Oasaa f-dvr er'. Haver ferr os alle I saadau strr ned, Ar vi ere henfaldne Til den evige dod. Kyrie eleison, Chnste eleison , Kyrie eleison.

Fradsden vr ey kunde Ved gierniiiser vor' Frelses nogenlunde , Synden var saa scor, Skulde »i frnfte blive, Der kunde en anderledes stee, Exd Guds Son waarre lidc Dødsens birrre vce. Kyrie elesson, Ehrisre eleison, Ky-rie eleison.

z. Havde Christns ey kommer Hid ril verden snarr, Og paa sig annammet Vorrer rrcrldoms arr, Og for vore synder Velvillig do-den raalr, Bi ba^'de 'il helvedes grunde bleven ford. og soldr. Kyrie eleison, Christe eleison, Ky-rie eleison.

4. Saavan gunst oz naave Gud' bevise vil Mod os overmaade U-forstyldrderril, Ved Chrrsrum vor

Lrre, Som med stor lydiahed orsens dod vilde bare, Os ril sa

lighed. Korie eleison, Christe eleison , Kyrie eleison. ;. Hermed ssuile vi rresre Os

mod synd og dod, Og ikke misrro-tre For helvedes gled, Thi »i ere frelste Fra al farlighed Ved Chri-frum, som os'elstre, Velsigner r evighed. Kyrie eleison, Christe eleison , Kyrie elkison

paa den 6. Thi rU!e vi glade vare Over

alle la»d', Gud Fader og Son <vre Oa d>'! Hellig Aand,Og ved,' hand !»orrd>.<ve, Der onde os dievelen girrde, Ar vi kedse maarre blive Hos hans hellige ord. Knrie eleison, Christe »luson, Kyri? eleison^

Aftm-saiV, til indgang: 5)ifdn!)se»s »od lader 00 ril Gud ^ Zlfgaudstc dierre >aabe, Ar vi, som haveovertraadr haus bud, Ti^ ha»nem os del forhaabe, T-t hand vor synd med gierniug »g ord, OK hvad vi nlle mod hanuem have giort, Vil som en Fader forlade.

O! Gud Fnd.r alt ester dit ord See »ed ril os elende, Vi som have saare uie . r ilde giorr Med hierte, mund og h»nde, Hie!p oS^ i IEsu Christe navn Airid ar gisre hver mand gavn, Og faae cn sa^ lig ende.

z. Vor ffyld saa stor og megen er, Hvo kand der nok begrunde? Dog er din barmhjertighed fast meer Mod. oa saa mangelunde 4, Der soge vi alle af hie-ner ril, Og haabes, der kaver inrer fcyl, Da vilr o? alrgor unde.

4. Du- vilr jo itke cn synders dod, Ellcrakhand stal omkomme, Men ar h.uid.heller omvender sig, Ogkonimer saa blanr de fromme, Saa hielv os nu, o! HErre Gud, Ar den ssyld, vi hare mod din? bud, Skal os ikke overkomme.

Forlad, forlad, og havgot raal Med os arme og svage, Lad din Son alle v-ore synder? sold Med fin dod fra os rage; O ! Fa^ der du vor fiel bevar, At dcn ingen stade vederfar' ttdaf ben helvedes drage.

6. Om d» med os jo vilde r?gne> Og gaae med os i rerre, Ach ! hvor skulde vi da blegne! Hvo kunde os da undscire ? O! HErre var os barmhierrig, Hielp os ar gaae den rme stie; Med alle fromme st«gce.

Von offer er af en fyndi? rod, Dec kano dig ikke behage, u-

drn

Sondag i Faste. 65

lys, kar oS veye>»ril din Faders ^ 2. Vi bede dig, o! hellige HErrc

Thrdst, Vogre oS dennenar fra die-velenSIist, UndoS rdig den evige roe, Giv os e« rolig »at og god.

z. Ar fyndsons f-'vu os en besvare tand, Ey dievilen den onde f.ii'ieemanv, Ar legemer e.» sam-rnkker hans raad, Og cy kommer, din vrede og-had.

4. Forst vore ovne tag« ssvn rid sig, Da lad vore hicrrer vaage til dig, Din ho»re haanS bostierme he-i- Oiue rieuere, som dig have kier. ^

5. Seerilos Gnd, vor Bestiers mermaiid, Vogre os fra dievclen den stadelig' »and, Regier dem vel, diFtienemed rroe, Som dtl loste med dir dyrebare dlvd. '6. O'. HErre^ vi!de dt> der tan

ke vaa, I derre svage legem vi nu qaive ! Dn esr allene siek'ns rre/t, V«r du med os 1 n! vor brost.

7. G»d Fader hannen? horerar'

ben ved rrven, rhiduest god, Vi kunde os ey aarsage, O! hielv, at Uvillig og frie, Uden arge'.ist og '»)klene, Dir aag ril enden drage.

8. Du befaler dine sende-bud, s.imvirrighed ar rroste, Vorr

yierre rend om , o ! HErre Gud, Til hannem, som os !gienio5e, Der er Chriscus, din eoidaarne So«, Som raalde dsd for meni »issens kion, Der hand sit blod udoste.

s. Bevar ndi vorr hiertes a?.i»d Din Guddoms ord aijesammen, Og hielp, ar vi dem alienstund Betalte rer med gamm?n,Oa levesaa rer sandelia, Foruden falstrerchr^ stelig, Og lovedrg alud, amen.

Til brsturning: O HErre Gud i himmerig ic.

Den 15. Davips Psvlme^ Synge? som .

Chrisiuskomfelvtil-c. 5^) HErre Gud i himmerig, Hvo ^ stal d- . i dine leyre: Hvile sig > . hai.nem horer ar' âa dit ê»i>:e''ierg, og sig daglig oq',,sj,s .'7.1NS eneste Son destis rordedre? Der stal den giere, der Den HeUig Asnd og lige °u indseer, Forude,: vantroens ly- ^^med, Fra denne stund og til

Der rcrriiklied haver ri'feer ôd inzen mand ar bryde, Ar hver ^ . Vi eger maa nyde ^

2. Den der raler af hierrer sandt, Og ingen med tungen bedrager, v>ior ey sin „afte stade og rgnr, En »-'or mod dem oplegger, De Tud forsmaae,passer band ^npaa.Gud-srygrige folk hånd a.-.r, Hand svar

eed og holder der, MeS aage>-yand s,g cy „«rcr / Urer l?n hand kyopp? barer.

Z. Hvo disse ring vel haver ril-Ar holde ubrodelige, Med

Guds hj,>ip bliver ha»0 vel ved ?lr boe i himmerige, For Christ: Vsild er Gndbamiem h»ld, Hand giver os derre altsammen: Derfor stnl v<r,e baade pi iis oq are Den

T.c!.'.e Sondass t Faste. ^syuiessc, for pradiken:

Vor Gud haud er i'aa p. 61. Eller: Saa stal dog satans :c.

Snngcs som: Jeg vil din priis vdsiunae.

lVâa stal dog farans rige Alde-leK kastes om, Gud iîl der

selv bekrige Ved IEsu magr og dom; Hand stal evindelig Med al sin magr bestemmes,Ja ved GudS ftncer rammes, Og haanlig p».k? ke sig.

Om hand end mund og male Med sine helved-baand Lestrikke

vuir vaavr pi ua «I r kand og <?vale, Dog kand vo^ ^>Es îge Gud alrfammen, Nu cg evm- su hsaud HanS tnutcr lose snnrr, velig , amen. Ar og den dummes runge Skal ras

Eller denne Aften-Psalme. Ue og udsmnge Guds lofin^d him? K^hriste du est baade lys og dag i mel-arr^ . ^

Nattens morkhcd d» monne z. ^->n sastning maa hand Krklare, Du siges al r«re lysene^ rsmme, Og stamfuld vige ror^

66

Gus holder ham j rsmwc, gisr ham stien kort, Hans t-elved-vaaben maa Ey stelen stade sîore, Gud kand Ho??, dem affore, H»:id agter dem, som straa.

4- Oi o! du kiender, Hvsr oste satan dog Min fa'stiiing harr verender, At bringe niig mig i aag, Hverr lem og ledemod Haud tredffelig bestrider, Cig ind ved fnndcn glider Z mine been 05 blod.

^salmer paa

kiid necr , ?i> satan ey med ssn niagt Oannagr Skal nog.n bolia saae udi mit hienes veaa, ^'ad rut dierre lukkes saa, Z^r bans pile o>.n-^.ê, Lid mig i Gudc> harnist stanc.

Til besirrning: Ctzrist, dig rakke ri p. 6z.

Astc-i.-sang. kil indaang: '< l.' V izc>. D>ivid6 Psalme.

..r K d..s m, ,i-r- E-! Mi ' -hieltens sode-f^ld, Og Gud i, 2. H?s dm a!l?ne c"'elder n<icide

7- Gud lad ev veiiyst se»r Gnd» frygt ud s mir suid, Ar satan el, ssal ene Og tage hiertetind ! Gud, i d tils.de nis Mic, heiler daglig fus.re, dig pl.-.ure i mit hierte Til cvig lofog priis!

z. Du bor og ecne hare Mjt hier, tes hele boe, Kom IEsu, rag dc?>, gave, Og stnrk mi'.z j miii troe; O! Gud, mig selv l'ereed. Og aabiê.

dig fin o, re alle n-and, Ogrrsste po.a din naade. » ^ staaercilt mirliaad eg rrsst, Min gieriiiiig kand mig ey I det du e»e havn- mig for-

wjr Af dm usigelige naade; Dine si d de creden dr.reoare st'at, Som du 06 haver efterladt, Dem vikle vi gierne h/rc,

4- Skulde det end rare fra mor-"« -MM« hrre, Min s,el tilâli>>l).d.

Ngkr Prasten gaaer i pr«?dike-stolen

O.'t andet vers af: Den dumme agnd og ,c.

Sr liges som: I ITf» navn Skal al ro

ende, ffuste --i -r ! i, rke dog ingen-

lui.d -êi r. >le, eller st> dig rende, Saa der ar va-ro rer Iftaels an, At haabe oa rroe afhieitcr snart, ^>5 af h^.nnem degi re. . 5. Dog »niide:, hos os er mange-

^ " --- - - stud, -dos Gud er meget mere liaa« c?>en diimkve aand Og dievel de.At bielpe os ,r band vel huld Af ^ maa dog bort Ja alle bând > nod og alste:>s vaade^ H-ind er for-S.ed ^>^su ord og Aand ^rii.e rist d.n rette tolk, Som tiårer over snart e koi-r ! Hand aldrig er, fm lost .-.l IsraelS folk Af sorrig og 1 hans verk End saa irark, Hand ^ synder alt^. for GudS finger m ia Jo sscrlve og, 6. Gi-d Fader, Son og Hellia s^rg-lne : ^.hi de« st.?rk bcvr.dner Aand, Hannem ville ri prise oq gast Skal ved ILsum i en haft Blive afstn foikiima kast.

2. O! IEs-i, som Til verden kommen er, Ar k-ste o» Al sarans herredom, Med din hielp var gl-

<vre, ^!>i os haver ingen frelst, uden band, Som ri af striflen ltrre: ^.hi bsr hannem lof og rak allen' Ti! cv,g ciidfvriideli iuecii, Denil lige vi iiu : amen.

Zil

Vidsastc Sordag. 67 Til beslutning:

Bevar mig, Herr', o?hos:c. SynacZ son:

Zlf Adamo fald er plat.

?. Eiia. siig,h?o fsdde dig, Der regnen s?el>?ld?es underlig I den evare dpre nid? I SidonS land en enke ruud, Til den Gud sendte

?lf >eldamo f>..d er p.at. stun). ?)êvar mig HErr', og hos mig, 5 Og at du en skulde lide »od, ^ var Udi min nod og vaade, x.i-jzgi'i did, som Gud dig Hielp, ar jeq k nd med din billåns Oa hans hefalning giorde. Den gamleadam raade. Som hos kWh og brod w,q vil Flux stynde ril Mangfol- zjarle og silde ril din f->d'. delig ar snude, Giv naadelig ?>» _ x>u sovst under tt enebeer-»»Idelig Ved dir ord dieselen kom og lad ftg binde. ^ ând ssrde dig vand og brvd,

2. Net rrodselig mener hand img dercscer cn vey saa lang Med grumhed sc kuldkane, Og I^rebS bierg uden hungerS jager mig saa grummelig, Naarj^^^' jeg vil ril eiq da>te, ,HErre ^ ^yseph blevtil ?l5gyvren sold, Christ, Du min vey esr, .ad mig ^ j f^îgftl kast n>ed vold ,5or e» fra diA vige I noên innid, ftudfenglighed, Men Gud lii.Up Saa sicil den hund Miu siel ikke nl herre-navn, HanS venner vonsnige.

z. Bsnher mig, HErr', naar ieg raader, Du vilr mighilta^d gi?re, Imod d.'ii a.-.st, som mig stor last Hvcrr cyehlik nlsorer, Hans,!vl- yanuem mao va s^re ».rsod Tildcge ,rcd, Om ieg skal Hadaknk s,« lianer god. noger d»e,Driiv ham fra mig, Nnv ^ trofaste Gnd ey g wig ril dig, Z!r jeg kaiid dig destue > ^. >

ham til herre-navn, HanS venner ril stor crre og gavn.

. . . 9. Gud havde Daniel ey forgiet, raader, Du vilt r»g h»tand gi.»re, l^nd blaiit loverne var ned-Imod d.'ii a,-,st. som mig stor last Sin E!!e > sendre han? did, Hverr enehlik r!ss»rcr,^Han-z smu hanuem mad da fere lod

.„. ... .lemme vild', De rre mcrnd, som var' kast i ild, Sin Engel sendte hand did, Lod dem devare sra ildenS gl?d, Ogîalp dem saa af al dereS

" " Jon«s kunde ogsaa Guds e, Der hand i hvalftffcns

Midsaste Sondag. H o y M i s o r p r c e d i k - n . .

csV> r ki-rte, hvi grammer du hielp fa.., Alt'dia. Bed,-»»er dig saa ssr-'. h'.-o lsae, Tredage og narrer rre,

lia , ^>>r l 'ei dens rimelig godo?'Gud med sit ord del v-s,el,g gier, în trosr ser ri! din HErre og >Ac sisten h.in:- m -il land r jor. <Z.,d, Der aliing stalle med s.l- ... O! Gud du esc endnu saa bud.

2. Hand vil eller kend dia ey sor-lade, band vced din trang, diu ned og ssadc, Hans er himmel og isrd, Vin Fader og min HErre ftd, Som sra'.er mia bi i al min ne) .

z. Du est m>» G»d og Fader sand, Dir dai-n duforlade kand

riia , Som du kaver varer evinde« !i.^ Ti! dig staaer alt mit h.-ab,Miu s^cl bevar, og oior hende rig, Saa haver jeg nok evindelig.

Den rimelige ars vil ,eg uno« vare, Den evige lad mig visse vare, Ten du i>.hvn'vede mig Alt ned din dirrre kaarde d.^d, Det heder

Dtt hjerte er faderligt, Jeg er cn j jeg diz . o ! HErre ,! Ivrdk i'nv med stor brcst, Par. -or- '4- 'Alt det denne verden er af d. n veed ieg ingen trost. , fuld, Det vare sig penning,, l^lo

4, Den riae p«a f c eods fcrtrs- eller guld , Rugdom og cimeligl sker sig, Men ieg sortrsster »'jg paa, gods En liden stund der hliver ved, dig. Er "ieg end l>er foragt, Saa Og hielpereynl sang'ed. veed jeg »el, og visselig treer, Ar dine tienere diR hieip fager.

15. Jeg takker dig Cl'îfte, o'. GudS'^«, Aldi, gavst mig den

kund,'

68 P salmer paa kundskab Ved dir guddom melige ord, Felten mig og bestan vighed, Min arme siel ril 'aligl'ed

i6.'-^f,are og pnis ssee dk, alleix stund, <xor dindelqierning manqe-lund, ^>eg beder dig inderlig, âd niigeqsradir ansigt dliid Forff-.)-»es bort ril evig riid.

Naar Prasien gaaeriprkdikos stolen 7

Der si>rsre vcrs af: ^îmge vi af snerrens grund, ^ rove Gud med rost rg mi!

air >,r gode, ha,id os beviis, aalig dags hand o? bc^piis, ^ rr

og fvsle , store og fmaa Narer vand, v, liêsaa Af hanncm vor fode saae.

-. Takke og prise hanS gods,ed Dorosar giore i evighed, Ar be-nrnke os ogsga vor Alt der gode, hans o? hier, Af ki-ed ocsbeen havn' ha>^d os skabt, Ved sin evige Guddoms kraft, HanS lader os ilte duve forladt.

?. Naar et meiiniise livet faa:r, L.>kke» ttr?r for hannew

staaer, I Kn moders liv si?; »er Guo hannen, det tilredt - Dog der er« lider nocr, Karres ii.rer ril »itfoer, Saa lange der tommer til verdens ,ord.

4- Eaa l?aver End redt jorden »i! , Ar c? ssa! fane-?, hand ikke vil, B-.rg'og dalevads?cr band, Ar grao,er gviraer vorekand, ''ior-dm b«r os vim oa br-S, At vi «y skulle li^ ^d, Des stee hannem der ftde vand, Som er den takdei.HErre ftd. iH.iiig Aands naad^.

' og -.Fordir »evns ffnld der^Hellig ^>m oSpa.i vortiss, Ma > Aaur Paa faadhedc- »en os led..-, M iugê lrgeâa^ Dertil med de nn- Og «»- v or Trostermaiid

! -de,,, alle, som forrigfnld er, , »vad heller de ere uern eller nar, ^>ud bevare sii! chriênbed, Og vvr t-ere evriabed, Gud give oS ' lred og laughld, , Eller:

Eia, hvo? vel Dnvcrdst:c. SyngeSsam:

^ I^!fu navn Clkil as vor. ^-ia, hvor vel. Du veedss min ^ tarv oa rrang Til liv og s,el.> Dn min Immanuel, 5old min ' sod udi din gang ; Thi naar ieg fos ge> ru e!g Hierieiig, Da fa aer jeg roe og mag Om ieg er s>g og svag, ,>arr<s mig og dqglig brod, Der har dog ,1er ingen nod, Der er nok lIEsi! ,ki?d.

Var si il? og alad, Min rrang dekrmret Aand, Af liden mad Fem > ruinid mand i rad Apifes ved min 2E!',i flaand! Tank at din dee'l ei> er giemr Oa foralomr, Du faaer ^ ril n^nfomhev, Hvad Gud dig gavnliqr Kai,d x,,, herres ôrd e,i naae, Tak, at du i grce/ og si?a. Kar.d k»rx og l'.v-linig f«ae.

Till' ssntning: O vi arme synder'p> 64^

Aften sang, til indgang: s^v5>d kand ko! '>> e til for nod,

Mei>5 HErren selv os feder Og sviser r^ med s,immei-s'r»d> Og ril ao^? f>d? leder ? Vor siel i g--saa v^dera^'iraer hand, oa lc^ffer

ger >maa, VilSe dnr paa marken gaaer,^ iarte og epen, s.nn og faar, L kaffer Gud os ttl Hven aar.

6.>Tsi ville vi hannen prise med

Midt 1 ror fvrrig og gl»de, Thi l'ave vi nu saa frir crmod, Om do-den^ end ft- onncstod, Tbi du est

?. Vor^nrdes kiep eg stav fors ftiel, For hand yi?r iôd cS vel, lvist, D n° rr-'ster os og straffer, 5^".? 6'^.cr os kuHMa Aand, A: Na^ forfe, damper ki 'dfene lvst v> Ser besinde kand. O.; han? gaver bruge saa, At ri salige blive maae, N.'.ac vi stulle af verden gaae.

7. Vor HErre-i JCsu Christi red V«re hs» os i evighed, Gud

Ar dei'ei, stede staffer Mod ftleii ved sinidsens begier, Som krops pen stedse, sig bar, Og lader s-g altid kienKe.

4. Nnar sorrig og modgan« er ior-

Midfaste Ssndaq. 6?

haand, N«ard,>"ê>? vil os l is! i sit or?. Og derved zroer, Befriet , Dir hellige ord c^^<-»>'e kand, j fra lovens icrven. vi h^standig'blive. I sorrig v>> 4. Imidlertid Guds kirke maa

hj^tenS glaide, Befflerm os mod dievsl.ms vrede, Trod^

bem , der ville forhindre! ?. Du hckver oS beredt ct bord,

^-o,n vi maa vel behag?, Der or b>r liellige sande ord , Som vi »di 'U.rrer smaae, Naar osp agrib.r diivelens list. Da cr dir ord vor nelcSrroft, Alt med din Asnd og liaade. ^6. Du salver os med olie sand Vorr hoved mangelunde, Dcn

Ta.>lmodeligen lide, Ar hine ftolre fi.'iiberstaae, Og hendes lemmer stide Med hug og siag, medsverd og dsik, Led onde folk, So»r mod Gnds crre stride.

?. Dîi riid ssal komme,naarhun stal M.'dfrihede^r-'ne gange, Og nî himlens q!<rê-sal En evigfrnd erlange, Rac.r ar vantroens Is« mael Og lovens trcrl Skal blive dodfenssonge.

Tilbeflutuing: vin A-nd- Som.synqe,

^ Mcd kierlighedsens liniering,

tvina"^^ ^ Dermed vl dosen h he'.liqe naade ecz - »-1 -i-rici' mistund. Som haver forlyst os af / - q o . h e d v a t a l ^ . h u r r i g . ^ s n „ » > T i l s a l i g h e d o g e v i g

k^riq!>icd crre. L. Denil hielp os> HErreIEsu

^-hrist, Du vi^r vore hierrcr opran-Med rroe og kierli heS alier-

uieeff, Ar v> Fader kiende, Med ^^,ogsaa den Hellig Aand, Del kviste vi baade gcinde og mand, Hg sige nfhiener: amen.

Eller: Lad andn heni trcrldom gaae.

Smiges som: Maria hun er en jomfru.

ke, og dertil krasr, I-Ehristo h ive vi maf.r, Helvede. d»d og dieve? lens vold H'ver hûd forderver for vorsk'?ld. Vi rakkedig.o'. HErre.

z. Gud rilsiger alle dem sin »gade , Som siq paa hannem forlade, Ar give rroli mod synden, af sir

j gode Er hand dem bistandig i alle imaade, Foruden al sviig og arges list , Ssm hans ord forklæde vist,

> Din fred ovn- os, i> STrre! ' - Gud varel.'f og evig crre,

d andre ben i trceldom gnae, i'Dertil Gud hans Son vor HErre, ^ Med loven sigb'mode, Som Saa oa den vsrrdige Hellig A»»S,

har fanger smag opvaa Den fi i-1 Som Cbristne gior alrrd bistand, ^ds himmel'grode, Svin vi ved ^ Fra evighed v'Z til evighed Haver ?Es»dyre dod Og pine ned, Hvon vcrrct og blive stal Altid foruden for h.'.nd maarrebl-'de. ' ende. ^ 2. ?ad Hagar med sin b?rne-siok

villig rreeldom ve-re, Vi aldrig kandf»ldrakke!»?k. Og giveHE« ren-are, Som ved sin Son borl fra os rog Der lovens aag, Som di cyknnde bare.

?- Din kirke og Jerusalem, Din

Mancc Bebudelses Oag. Hol,messe, fsr vrcrdiken:

Vi Christnm love hver og ee«. Snnaes som:

Kom, Gud Skaber o ! Heil. kc»>de"slsk paa jorden, Som bar i Aî Christum love hver og een, himmelen sit hi em, Hvor den er Guds Son udaf en jomlru ^giicr vorden, O«« folgcr ILsum reen, S»a v»l som himlenS bue

gaacr.

TO Psalmer rca Mari« BebuL^lses-Dag. g«aer, Fra soel gaaer ned tilden opstaaer.

2. Den som i verden alt-har ffadr, Paaroa vort kisd, so^zvar fortabt, Han» kiodet kunde frie vedkiod, Og ffabuina sin fra evig dod.

Det jomfru s li ) det opfyldt

bud yndte Guds

adlyder! Den Gud v< ivmfru nel Ved Gabriel huld oq hilsen in^der.

z. Usaligste blanr gviude-kion. Gud vil dig h?yr benaade ^ Thi Guds eenbaarne evig Don, Som killing har ar raade , lldi dir liveS jomfru sal Undfanges stal Til alle

blev, VedHErrens Aand se« ver« jlKgrers baade. ker dre»; Den jomfru, som der so- 4. Guds kraft dig »rerstngge sterbar, ForstsS ey fclv, hvordan stal, Dit!iv eu S-vu stal bare,Med det var. Guddoms fylde uden ral Hand og

4. Der kydstejemsru-liv og blod dir kiod stal are! Ja I Es" S er Dkl blev med hast G»ds remxel hans se-de navn, Sem i din favlt Sod, Endeg hun ridste ey af Skal fodt og fostrer vare. ni.ind °??>!cv stanzer ved Guds oxd »zAand.

5. Qen jomfru ham ril verden bar, Soin Gabriel forkyndet har, Johannes spraug mod ham med lyst, Der hznS la»e uudcc moders brizst.

c. Sans?eng den var d^bare straa, Hvorpaa hand neS i krribden Ia :e, Mcd rii'ge melk hand ft'dd.s »er, Som spiftc alle een sg hver

7. Drn Englc-ffaee zladeo brat, fzng Guds lof om Jule-trar,

Dc hyrderne den ndenSe bod, Ar filens Hyrde nu var fed.

8. Gud Fader oa-re ar' oa priis; Hans riere S?» deslie, eviiH! Den Hellig ?land dertil ogssa Skal ni> vg erigare fa-.?. NaarPraften qaaer i pradike-

srolen: De to s^rsle vers af:

O I.JEsu Ehnst :c. ji. Z4. Til be^nrning:

Kar glad, du hellige p. 2z.

Aften sang, til indaaiitj: ?!u kom der bud fra :e.

Synges so>u: Maria hun er en jonifru.

A>u ksm der bud fra Eugle-cher, At Gud vil nederstiec, Hans

Seu, som i der hove bo^r, Og eycr ereus rige, Vil ratzesig vvrr kisd oppas, Oa wanddnu faa,Dct nyt er uden lig?.

2. Maria nu et budstak faaer Fra Gud, som Engle buter, Og i jit ariiide formaaer, Al beh^uS

5. Hand er Guds Son faa stor eg stark Som satan stal bekrige; Guds E-igle i der un^errerk Ae« gicrc ind ar iige; Tedhim st^lJa-robS huus bestaoe; Thi hauS stal faae Er evigc kongerige.

6. Saa h r da GuS fik folk bes ssgt, Oq iomfru-livct qie^ct. Hvor, red vor qladeer foragt, O ' alt vor haab befæstet, Ar hand foros betaler af Den sti,!d og krav, Hvor/ med ri alle rested'.

7. Der jomfrue liv velsignet er Med livsens rene drue, GudS S»n hun under hierrer bar, Som hendes brn^stalfue, Der ligger hand, der liiie noer, Og sagte grocr, Del under er ar stue.

8. O ! si>deZEsu , lod din Aand Mig kraftig overstygge. B>ereeS mir liierre ved din kaand, Ar du deriLaNd bygge, Ar jeg kan) 0Ls5.!» aandelia Uubfange dig, Og aldrig fra dig r>'.z<>e.

9. Saa ffal din himmel i m/g her Ved din Aan?s krafr begynde, Mi: kkrte, s-?! og al begicr, Sig op til Gkd stal stynde, Indtil jeg blis ver Engle liig I himmerig Og als drig meer stal synde.

Til beilvtliing: LopGud, du christcuhed.

Syne es som : Jn dul i judils, synge vi.

Asv GuS, vu chris.enhed, Tak hann«m.wed glcede og fred,

D.n vort hi er re trostcr, Kom bid ni jsrven ueo, Og riar som solev

siiuner

vg ?. Scndag i Faste. ?! Kliner I denne msrke i^d.Ved str! de, Hans hellighed er for Gud stor v<llig ord Hai'.d osrrosiig'giorde. spol, I al hanS gierning er intet

2 xol,Ingen af dem Gud ret dyrker. i. Gud selv af himmelen saie

her ned Paa aile mennistens son-

^ Denne underlige rinq sseer, -^mfruen frugtsommelig cr,Ôa

^rlsnmauS, Der sagdes os a>;ner, Om hand kunde nogen finde. Gabriel, Sir ved den Hellig Aaud l Der hans ord og vcy for oiuie v»n stedse uden meen T-lev en!h«u»e, Og noger ester hans villie >bmfr» -- ' ^ --

Z- G»d vilde s.inddruvc?r', Ein ^ agte. gjorde, D«l kunde hånd vel p«a

âlved, som varkicr. Ester sir ord ^?>ê, Hans magroz hellighed

evig,jjd stal bli?e. Hand n ed °al'n-,!,in k>>hed OS bessiermer vel, Trelscr »j? vg sici. , 4- V! hulken nae.5? stor O? Ûke.i <il» ter var, Som ku,

e, beredne Os alle, vcdNn ! At Hnqle snnae med gleede:

?^rci den honeste rhron Slex »aa ivrden sr d, Ogmenniueneglc.d'! ^ AllcrrieresteHErre, Os lcrn

z. Der var ingen paa ivtleven, Dc vare a!?e astraadne, Alle giorde out, De straffedes cv, ->sper havde ond sa-dvane, Ingen afdem giorde af hierrer Hor, I'hvor meger de af Gud bavde fager; Thi niaarrehaud til ar tale.

4. Hvor l<?nge ville I vanvittige vare Eders on'.^d en forlsde? Og spire mir fo'k ester min Mie, Og giore dem iiizcn uade? Nu vel, I rrse eii ret.p,a Gud , I kalde paa

^ ester dia s«are, Bi «»«ne p!ar j hannem e» ester hans hud, I ville sorderv.'l Med al vor aierning eder selv foi s?ree. ^>»e, ? have? os forhverret 5. Derier hare de »ldrig roe, ^'>g hos tig ar l.'ve Slfdarmhstr? Men a!?id de monne stnare, G»d "Med storkierliohed. Hz? de stolnne îl altid boe, De

6.Ejal HEne JEsu Ltznft.Com sig p.,a hannem forlade; Den arm« meiniiste veên eft, Oz fauia >-'il- tcavaa denne Z<'rd foragres cg

fodes, Ar v 'd din ydmygt?.d forsniaaeS han« ord, Zst Evd havs > leve!eiis magt kurt-c odes , '.!e.d ,k^fr er vorden.

s Hvo stal Israel den arme Sa-liêden aive? Gud vil sig over sil fe!k forbarme.De fangnes?rel» ser l lire, Der vil hand aiore ved sin Lsn Deraf bliver Iako!.' gandst«

vnine din godhed For dir hellig« Kvnime 06 ri! gavn.

7 O! sand mennisse og Gud, 0^. j g, ^ Hielp 00 ved

»»ide Ar leve christelig, For-os ril der gode, For o? lil him,

cr,g. Ar vi kunde saa ^rer.s "vnef.,ae. ^ Eller: ^>Crre Thrift, Gud p. 20.

Fcmte Søndag i Faste. L"«n-esse, s°'-' pra'iken:

Gud vor HErrere. v. 42.

Etter: ^Den 14. D»'.'id» vs^nis'. >^)La sal«' den t.vlse mundi . Den rerre<^»dvi mene, Del /^^ hend en af bienens grund ,

Sleruinz givtr Ser riliien^

kion, O^> Istael slg glcrder.

Naar Prasten qaaer i pradikes stolen:

Der f. rfte vers af: O'. HErre, frels mig p. 2».

TN deslvrning: ILsu Christ diji lakke vi p. 6,.

Asten-sang, til indgang: Hvo kand er> glcctes hierrelig.

<^nnge« so>n: IeA 'vtder tig, min HErre og Gn>.

t?.' o kand ey glades Hi:rreii4 , Ar ILsu? vilde lage Saa

heyl tt rvcestedoiu paa sis Z h''"6 for-

72 Psalmcr paa Palme-Sondag. Og evig seyer foruedrings dage, Ar alk det gode,

som vi veed, Der var fra Gud i vente, H.md der ved fin retfærdighed Og dsd 06 vilde hente?

Hmid rog er tabernakel paa , Og i vorr kisd sig kladde/ I dril-ker hånd og vilde qaae Ind i Guds riges alade, Namrenrofei- ey tm haand . Ar ten har derre bngaec, hand, som vil ose Trost Men HErrcns gode Hellig Aand, bange stel. Hvis kraft der ovtrffygzer. ^ ^

stal dem binde ^ faae.

4. Hans adfard er kun ringe. Er asen er hanS hest, Dog kan? hand undertvinge Al sarans gi>l og pest.

5. Her er -band, som vil lsse Hver synde bunden tral. Her er

vi. v..-..,«,«.,..- > 6. Her er hand , som »drotter z. Guds helligdom band ey op« Den oiide stanges sad, Gak ud, o .

lod Ved blod af kalv' oa bukke,>Zions daarrer, Og dig i hanneiN med fir bierres rode flod glad.

Haud himlen vild' oplukke, Hvor 7. H<r er hand . som vil favn« hand en eria »ar>styld fandt Mod alle verdens synder , Saa vi nu er forsikret grandt, Gud os i hannen, ynder.

4. Og dersom fa-blod rense kand De ki 'ds irevorres pleno, Og qvie-astenS spreirge? va«id Ureenhed kaud i'frvetse: Hvor meget meer

Dia med sin kierlighed, Her c? hand , som vil gavne Dig med sin blodig sveed.

8- Her er band, som vil bare En rorne-krands for dig, Her er hand, som vil vare Din Kong evindeliq.

9. Her er band, som v,l gyde Kal IEsi. diod Afroe al ondskabs For dig sit Hkrte-l'lod, Her er snwre, Som ved vor s>el og nyre- hand, som vil yde Til dig en salig rod Guds?laud best veedarhirie? stod.

5. Vor *iEsr.s sig i Vsden gav, 10. O! IEsn, gid jeg kuilde/ Gud med 'ur offer stilre, Og i sin Som icg saagierr.e vil, Dig ar^ bods der dvbe b.'.v Fra syndiens nogenlunde! O! hielp mig sel» sir.if os stildre, Tor Mealere hos dernl. , Gud baud blev. Vi stal Guds ri-> 11. Jeg gierne mine klaver V>> ge arve, Vor haandssnfr hand ril for dig legge ned, Jeg mcdiflok^ korset drev, Og lod den blodig ken rrader, Som er med rak ve. farve.

Til besluming: Paa Gud allene haver p. ;6.

Palme-Sondag. Hoymesse, for pradiken:

See, hver nu IEsus tråder. Snnqessom:

O! JEsu, for din pme. hvor nu IEsus tråder Hen

til dcn morder-stad, Euddog man ham bereder Saa stort er blode bad.

1. Enddoghans Guddoms ene Sir fangsel, kors og ned Forud tand agre neye, Ja see sin vi»e dsd;

z. Dog vil hand frie i sinde Mod sure fienvcr g»ae, H«nd veed, hand

reed. . i!. Jeg bar og mine palmer ?>>

arens Konge frem. Jeg synger mine psalmer, O ! JEsu, hor dog dem. ^ .

iz. Mit hosianna klinger Ve» din dengode Aand, Miryicrte siS opsvinger, Opletrerves din baand-

14. Til lykke, o ! til lykke, DU arenH Konge! qak, Mir, dsd ar^iN' derrrykke, Og hav saa evig rak.

Naar Prasten gaaer ipradike« stolen:

Trods kors og dod ic. Synges som:

I JTsu navn Skal al vor. c^i ods kors og dsd ! Trods sa^

rans belved-har! Trods a>,' stens nod Og alle dievles stod -JEsu s »il dog komme ««r, O?

r>ve

og SkiertorSdas. til Salem ind, Hvor Han6

mis Til ?ionS frelse staaer, Og ene i«ii arrraaer, Al band ved sir kor->«6 >»iod, Og hans steles rsde flod, «lvov saqka«d gioregod. . 2- Gak, Zion , med, Gok med 'stel og sind Tilkorsens sted, O«

75

z.Der nadveren da var fuld ndt, Fuldkommede hand fir Sacra-»enr,. Eryrkre sine disciple svage, Tog kalken ligemaade i sin haand,-cakked', og gas dem ,a» paa stand, Os venlig ril dcw sagde : Tager ben , drikker alle, dens

^>s hans fodessied, Palme-grene >ne kalk god Er der Testame«-t'lham bind. Snng Hosianna, pg! tes bkod, Det, naar legpaakor-sng Hjerrelio! Dig lykke, lykke'ser hattiger. Jcg givevilsor eders kkee, O! sode Frelsere! Lof steedig, ^ synd , Saa o>re I drikke een fam-"vr Kong'og Gnd, Som saa vcel« meluiid, D^> giorcr, ar ^ pa» dig hielper ud Din faa dyre l>t<ile- mi« ranker- .. ^ ^ 4. Hvo nu vll cede as dsrre broS,

Og drikke af HErrens kalk, som band bsd , Den skal hans dod fsr-kynde. Ar IEsus Christus G»S« St>„ gov 1>aa korset giorde fut» pligr og bod For alle vcr synder' Og arGnd nu er eS »aadig, Om vt afhiertens grund rroe sligt,Og det rilendcu fast bolde, Saa skulle vl Guds born bkve da, Oghonme-riges crrvcdeel visselig faae, Det kand GudS naadc volde

5. Saa skal bverr menmste prs-ve sig selv, For h.'nd ri> Guds bcr» gaaer med ssiel, Ar hand >it hierre rerkiender, Om hand rettelig < troen staaer, Og i sandkicrUghcd

bruud!

Til besiurning: Fryd dig > du Christi p. Z2.

Âstewsang, til indgang: Jeg ril mig HLrrcn love. p. zi

Tii bcflurning: Velsigner vsre ITsu p. 40.

Eller: Er rrofasthierre, v'. p. -8.

Skiertvrsdag. Hsymesse, for prcrdikeu: Der I C sus Christus ic.

SnngeSfom: Ô ! menniske, bcgrcrd din ic. rroen traaer, ^>er IEsuS A)iisti>z vorHErre fremga'<r, Og hierr.'lig staaer at ^ Vidste sin tiid kommen at synden ; Ar ha»d ey crter den ev,-vme, Al hanv skulde lages afda- ae dom, Om hand cy paaLhrlst« ge, Til bords med sine disc,pler lege« Net forstiel monne gisre U'd, Del paake- lam hand med Saafla!ma» og syndftns stuirdc, »emaad, Der hand im doden vilde VeS den HeUig Aand ret udfeye, smage, Sagde: jeg bcgieredehicr-- Lhristo Glids Vam til «re.

, Forend jeg dper nu endelig,! 6. Derfor lader os alle timge Mcd eder «de paasse-lammet, Jeg GUD Foder utj l>imwer>ge ^ v?cr eder,ar herefter As derre ceder gandste hi. ne bete, Ved ikg ikke mecr, Fsrend Guds rige Christ bano eenbaarne ^>c>n, kommer. Eem frelste 06 ved sin pine o,

2. Da vilde band dem ril hier- de«, Og doden foros lidd«, M te«s trost, (Ar de ffn«e ikke af hand os wed den Hellig AanS wndsensbrost I miSbaabs bang« Srnrker lil en fast troe og sand, ved falde) Indscrre sir hellige sa- Ester hans ord at blive I kierlig-sramenr, Tog broder med taksigelse hed og enighed, Ar hand os ester ' hîd', Brod dcl, gav dem,og tal- denne tiid Den evige M'e vn

' Tager hen, «dcr, mir leqem give. A er, Pan koi fens rrcc alr for eder Naar Prcrsten gaaer, prcrdcke-^kal der borrgiver vorde. Der stolen: , S'srer til hukommelse mui, Ar De rofnste vers af:

eder frelser mcd min pin' Me,. 5VEfus Christus e vor saliabcd , boeherpaajorden. So«ftaoSrogGr.doFaders

i Z) vredt

74 Mlmer paa rrede. Med sin pine og hellige dsd, frelste os fra helvedes »od.

Ak vi aldrig dette fm-gade, Gav hand os sir leaem at ccde, Der vifaae medb.od saa fiin, Og at dnkke Kr blod i run.

z. Hvem af denne ksst vil crde, Sir hierte og sin sag hind ey for-gade, Hvem urcrrSig hertil ganer, For livet den evige vod hand faaer.

4- Thi ikalr d» Gud Favn' prise, At bard diq saa vel vilde spise, Og HanS for dniesyudcrs lyst I doden fmSkr. bargwer vist.

Saadan naadeog barmhier-rlcê) Seatr er hierre i stor ar-deid E>^ du karff. saa bliv berft-u. Ar ti? sta'r i>.kefordommelse faae. 6. Du <ka!r nu bkive i stadig rroe,

Da du nssde, »„stund og roe. Af denne kost hand daver gi-vctO? arme ril der erige lis.

Hand siger selv: Kommer I arme, Jeg »i! mig over eder for-bar me. Ingen lage have de kai ffe l'thov, Hans tonst er dem en spor «g uroe.

8. Vilde du med dine mer??inger fange Himmelen, og for dem did gange, Da var min vine og dodey »>ldeft, For du dig selv lui salig!

' hed est. ?. Troer ?u fast af hierren?

urund, Og l ekiender det med din m»nd, Saa est du ret gandffeinl stikker, OH denne kost din sielve-deravager.

??.Dene frugt maa ey borte vare. Bre^re cg ssstre skal du <rre, Med din venning.ôds oq jord Dermed dem hielp, som GuS'haver budet.

Til deiluming: IEsu Christ, dig p. 6z.

Asken-sang, til indgang: t>ielpMid. ar jeg nu kunde. Du

crtle Skaber min, Prise dig affierrens grunde. Guddommelig <rre din: Saa gle delig jeg bcgyn-ke ril Om dine ord at synge, HEr» re Gud hielp mig dertil.

z. Evindelig dine ord blive, Som ^saias Prepher 2 sin bog

Skiertorsdag. ^ monne ssrive, For stulle sorgaae al stcrgt, Himmil, og alt det Gud ha< ver giort, Skulde der end ster for? verves Aldrig rygger Gud sine ord.

z. JLsuS kom hid til verden, Hand var Guds ord det bold', Gisrde hver mand stor Delgiers lung , Dog blev hand yrkelig seldl Afûda,fom var HanS egen mand, Blev hand forraadr ri! dode, IE5 susd rmeen-1»se Lam.

4. Da IEu's havde cedcr M^d sine der-pr><istc-!<vm, Deftuide halli? nem en soraa'd^, Tog brodet i nu haand : ZEder, sagde haud, mir ic-gem det er, Som stal for eder gl> ves, Berale for eders sunder.

Hand monne dennem oasaa stienke I r-iin sir rosens blod -Hans d"d dermed al ber«»ke, At hand var os saa aod : Hvo vcrrde? lig a'der af dette brod, Og drikker af denne staale, Aldrig bliver HanS ded.

6. IEius toede deres fsdder'. Dog hand var deres HErre, Sas stulle Z hii:anden giere, Sasde hand , der er mi-' lare, Ar J stulle have hinanden kier , Derpaa st>ll man dec tiende, At I mit folk cr'-

7. Christus i urtegaarden, Der hand sin bon havêyiort De kcm< ,ne med hellebarder, Og l.d^ hani.eiu bunden brrr For dommes ren, som var den tiid, Hudlir^^« og rvrne-'krsnel, Dlev saa for> domr ril vede.

g. H?>rt op paa korser lwuo banales Denne hsybsarne Fyr^ sie / Ester 06 haunem saare for^ lcrnqres, Thi saade h?nd: mia re^r< stcr^ Der var alt cscer vor salig^ hed, Af Maria var fsder Gud« Son afevigbcd.

9. Hand b-me'de ned sic herco/ Og saasm aand opgav, Som Johannes haver vidner, Dernast ble» tagen af Kcrser, og ned i ",r^ ven la«r, Paa tredie dag opstå«; den, 'Som hand tilforn havo»

''^0. Sine disciple da larde sus at forkynde HanS ord owkn^

A verden: Hvo fom vil omveude ^>ra snnp, oq troe, oq bliv« dodr, Hand ffc,l erindelig leve, Der ha-vcrhannemEhriiinz kisbr.

>^?ncas hand nionne strive Om Ehri^i himmelfart, Dog vil hand

eg LanZfrchag. 7> b»n , Mc) soeeZ cg blodige raare ^ Dab>k^> banv sang.'n i >!rre^aard , Af Huda cg ten Z-disse star', A-postlerne momie fra haiu>ewvike.

6. For mei-nissenS ssnld rroe vi .. U. nu fast, Lod hånd sig fange os bin.-

live 06 blive '.'Und, som hånd hc.'er Ve, Ac hand dermed affynd ag last, fagr, Personlig og med kraftie, ^Dilde frie os fra vore flender, Fri ord, Der karid ingen modstride, helvedes vine og evige dod, Som E» gandste helvedcS porr. Adam udi paradiis br»d GudS bud

i-. En rrosier !'>and oS sende, Som er den Hellia Aand, Sandhed stal hand os kicnde, Og stnrke os i modgang, Den s'wme ville vi kalde paa , Hand vil 06 ey forlade, Men rroligen med 06 staae.

Til desinri-ing: O! vi arme synderne. p. 64.

Langfredag. Honmesse, sov prcediken:

Gud ver Fat^r i evighed, Ndcn al begynoelfe oq ende,

Jeg rroerpaa dig, vg visselig veed, Som stnstcn giver tilkiuide, Ac du haver med din Gutdoms kraft Himmel oq jord oq alting stabr, Den ftrste mand og gviude.

Jeg troer oe.saa paa IEsnm Cl nil, End Faders Sen allene, llntfangcii af den Hellig Aand vist , Fodr af jomfru hin rene Maria hed^r den iomsrn stie« , Hvoraf hand ?oa sin manddoms kie«>, Vor Frelsermand allene.

Z. I Vcchlehem fodde Maria sin Son, Hans hellig velsignede mod^-, TUHielp oa n-ostalmennistens kion , Vilde band da vare »or broder: Nr. cr Ehristus baade Gnd og Mand, Der b>?r 06 alle ar troe'forsand, Om vi ville salige vorde.

under evia pine 7> De fendre hanncm fs^.-st ind

ril Annas, Der modce hannen, sorrig og mide, Og strax dcrnirst, ril Caipbas, De hastede med han-nem til d?de, Med logn oq salff og stor nrcr Som 5c banncm gior-deven gandstc i!ar; Peder momn hannem forsvcvre.

8. Om morgenen vel betimelig tiid, Dcrferste deoildedagiore, IEfum monne de samdrtrgrelig Hen ril Pilarum fore, Deloypaa hannem for ret og dom, D? sagde, hand aqrede cn kevfcrenaf Rom, DcrmaackePilatusl;erc.

?. Der hand forstod den fag i grund. Som de for hannem beret-re, Vidste hand vel arden Zrdiske fnnd For had og avind vilde rtetle, Mod IEfum den ustnDiqe mand, Hos hvem hand ingen Dc>ds sag sandt, Dog lod hand hannem hud« stryge.

,0. Hans tienere toge hannem ind ned kast, Kaldre sammen den aandste 5vKe, En krone af torn« aiorde de vel fast, Den fatte de vag havs hoved. De spyrccd'og iloge. og gicrde kannem vee, Eave.ror i baand, og fitlde paa kn«, En Konge de monne kildede.

i,. Saa kosted' de over hans blodige krop, Et gar melrPnlpur-

4-I Iodeland gik band vlrkring,iklæde, Med spee og sporrMe de H't-.ds ord ar prædike os lare, Med i hannem op, Pilarus lod hannem siue mirakler oa underlige ring Deviistefta Gudat^crre, Og ka--arum bad hand opstaae, Der-hsnd vild'ril sin pine gaae, Judos monne hannew forraade.

Dernu Christus, Gnds eneste Son, Gav sig i dodfens fare, Langfredags „gl giorde hand sin

udlede, Da stod tilsammen den ^sdiste hob, De faldt hannen, over med striigograab: kadhan« nem korsfcrste til dede.

1:. Pilatus svarede af sin forstand ; Jeg kand ikke andet fornemme , End IEfns er en usinl-

mand, Hvorfor stal »eg han-O z »em

Violiner paa ncm domme? Da raabte de Jober lêrog ecu , Ogsagoc: estilke êyierens ren, Om du lader ha'!? tiem undkomme.

iz. Her mcicmeDilams -ivcsig ^ ^ gyseren ar he? f>-'k. rnfardigh. d miste fin ki »fr, Og hand lod sig forfore, Og t. »gkede mere for Keysereno bad,

for C.'msti rersarbige sag,' ^"i? tdesverre) endnu

Kander i vak>d, .lstnldigvildehandda vare, Og domre saa den uskyldige mand, «^.oni gederne monne begære:

' denne mands . v.ov z raal'keigien med el frir

nôd : Hans blod ffal over os kom?

15- De lcdde hannem nd til Ho? re^pant'e-sted, Sir korS maarre

bare .- Ln stor almue da ».l^re hannem med , Som gradde 5^""^ ^ Z>o»s daar-icr, grad ikke for mig, Men du niaarr nu rel grade for d>L, Thi din ulykke vil komme.

^ komme rsl Eolaa? tda, Êsnm monne de kor?saste, ^cei.em co roeerehcuiqre hand da, Der stede alr for vor beste; /7«nd raabiê paa korser med honer rssu

. »vadrr, forlad dnn deres drost!

l-pd emkiiug ten me? uigc n:az.i>, ^>e spaltede banuem niangclmide. Den svare vine raali oe hand Udi rre gandike stunde, <^-aa gav band strap der ov sni eiand, Og den befalede s:n Fader

Dg dsde for synderne

18. Der band var dod, strap eeu asdem Sand l»d siz ikke forrryde, Men roq et spyd, oq rraade der frem, Srakop, Cbristi s:de, Ar s »deri hans hierrestsd, Der nd-rai^'l ba«de vand og biod, Sanct HanS ter klarlia bessriver.

is- Joseph af Arimarhia kom, En dristig gierning hand giorSe, ^'and bad Pilatimi strap derom, Ar hand maatte Christum jorde,

Saa rog hand Christi legem deri af. Og lagde deri sin egen grav, D^til hialp Nieodemus.

:o. Christusog neS ril helvede foer, Ar rage ril sange og binde Den gaiidste bieveienS magt sa« stor, Derover Han5 seyer monne viiide, Hand knused' HanS hoved, og helvede brod, Forhvervede med sin pine og dod, Al vi skulde aldriS fsrdommes.

21. Paa rredie dag i morgens stund Christ'.is stod op af dodc, Pas legem og siel baade karss og sund, Frelste oc alle as mede, I syrrerive dage lob hand stg see. Og for sine Apostler stg beree, I vers den hand dem udsendte.

-2. Saa foer hand ov til bims melen , Der fyirekive dage havde ende, Og strax herned iilbage isien Hand os den Hellig Aand seiidie. Nu sidder JC'sns baade Gud og Mand Alr hos sin Faders heyre haand, Der monne hand for ock bed«.

-z. Derfra er hand og veutens des At domme baade levende og dsde; Oe gode bliver tilffenkeii? des Det evige liv og glcrde, De onde faae hannen« og der at sec, Saa stodeS de ned ril evig vee, U-di helvedes ud at brande.

24. Jeg trocr og paa den Heft lig Aand, Som mig skal styre og raade, Forege min rroe og rel forstand, Og give mig af sm naas de, Ar leg stal rettelig frygte E>nd, Samtukke hans vitlie og holde hanS bud, Min fattige naste til gode.

2;. Dertil og den Hellig Aaiw, Os arme mennisker til gode, E» hielper og husvaler-,nand, At gire dem rrofi og glade, Sl>m kc?lde paa hanncm i sorrig og ned -M^ stadig rroe 1 liv og dod, Dcm vil haud aldria undfalde.

-6. Ln hellig kirke og ekristeiil samfund Treer jeg i verden ar ^ re, Det folk, som bliver i allevs stund Ved Christi ord og lare, De have tilsammen een rroe, <»>'

idaab, Til ichristum senede alte^

Langfredag. 77 ^6 haab, Hand er deres salighed, aabenbar ; De skienkte banner,

Eddike og galde. Hånd r.'rs?ed' ,-^7- Jeg rroer, og vced det ri'se-l all ester vor s,lighid, Den "g / Ar Gi.d vor himmelffe Fader ^ hånd drak for os alle. ^nd er os mild oq miffuiidelig, j 7. Der hand havde drukket de:> ^0"'vor n'uv forlader, Forene- beske drik, Nu er fuldkommerd>>n '! puie sg d?d Gior dand Hellige Skrist/ Jeg haser der e.lr j,.'u " s-al vor i,sd, Thi kand oS fremganger, Hved Prorl,^riie

have fpaaer om mig. Der er nu alr-S?« ^'^veedv jec> skal igien op-, sammen fuldkommet.

ûddog de mi'g begrave, Og! 8- Saa raabre band saa b? ^'kelig hcr fremgaae, In-' over alle mand: O! Fader rec>

W-> . > ^ v- st emgaae, In- over alle mand: O! Fader-rer nu

c,^>' ^ derpaa kand have, Der befaler jeg min aanS I di-ê g^d-^>uoS besynderlige krast, Ar dommelige hinder, Saa be»e^.

ff ...^lN'isser, som hånd haver hånd sir hoved ned, Og saa s -, Skuttevistopstaaeasd-.de. aand udsendre.

9. Den høvedsmand der under saae. Hannen, sy-,reS, atrerd.'n den rilde forgaae, Der mr: k-icd s foel og maane, Jorden deii st.?!? og rystedes ved, Thi Srader.'i varioaande.

10. Forvist er del 0.1 sandels Gud FaderS Son af him-iic.!.-,,

trest og stadig ro^, Ar Lhristus min kiere broder

rn!"-. der evige lio »-g Gud, min himmelffe Fa-

s>-nx rnd Med glaide oq > > ^r denne forga'ngelig dsd,

-«nd.ader mia aldrig forfare. kV v - vradiken: »u? gasers <so>, af him iic.j'g ,

c^.ji'-S op paa korser stod, Og ^-sm nu lidde dsd og !'ian^>-hannem lob kans hellige Forvis! er det vor Frelstr lier, Der

'-p!>"6 >aar giorde hannem »u opgav sinaande. s. v>!ie - Si>v ord hand talede i " > - , v-zyv vro yano ra.eoe 'amnieqund, Dem behold i ran rerne dine. i,,?' Det f-rste ord var saa barm-Enelig Air ril sin Fader i him-mu-c,: e,. rr.isteligrar he»-

-<orlad dem, Fader, dev^de gi^,- . e / End hvad som de mig

andet sagde hand ril m»-qvinde'. din S-n i

v.^!" Der sta! Johanne« "'rê. îoh.innes. ste du mover

De frygtede G-.id saa inder, lig - Og lovede Gud Fader af him? meliq' Dee ville ri ogsaa sisre, Hand haver sin Son ey for 06

>fpart, Vi ville hanncm lroe oa " h-re. ^

12. Nu lader os stride olson,-mcest Mod synden, den haver Guds Son korSsa-st, Thi ville vi hende hade, Og rakke den, som haver ?6 loft F», sorrig og alskens vaade.

din" ^ î.iinnes, see du mover Til bestutninz. 4 ^-sale. belliae kors ôrHErre sel>.

l'and^ ^Fa le ^ ""'d .<) bar Med blodige vunder og de begier', Til i-oeeivn i idelige saar, For os dand pligt og "aadelig; F-oivist ffa' bod f»-dgiorde, Ai vi ssulle o»der-dag Med wA paraîi/".'re i a-'-

5-!^ ord raa'.-re!;,„'d n. hvi s G>!d > we 2 disse gr-.m-p!aa^ .-6 Jeg pines og

">es elende?"^'^

vrv vin- .hvad det fenne , Mg l.'rirer, 5'Sde hand

dre maade. Jomfru M?ria, moder rrl

C-)rist, O., alle helgen, dos Gud ere de nu vist, For Christi stiild d.r lkede alienest, Og ikke for nogen deres egen forn'enest.

?. Alle gode kristne mennistcr, Vi>er, i Skriften nndes der, Ar viIÎ nL5m salighed vind-, ôr

O z ehri/

78 Psalw

C' risii ssyld alleimeest monne I dcc si nd«'.

.>. Du v«rdi-'e Hellig Aand var v0l"To!k, Og l?r os arme chrisine 5>ik,> Og !eed os alk ad den re.'le tva^e, ?^ra inennPens l«re, og vor egtu ^.'ne.

5. are og vrii-Z vcrre eneste <^>d, Som se:-?ie sin Son rilior-d !-q ud ! Ha^d iri're og regrere os oilenmLien, Al vi hgnuem frygte vgel?e! ome.i.

Slsttl'^saiM, tll mdMIg: R>! hierle kiere ILsu Christ :c.

Svngesfomr Fader vor udi himmerig.

hiert? kiere IEsi' Cbrist, Som frelste os fra sarans

list / Du som el fromr nst:,ldigl Lam Leedst hlrrres angst- og ve>? dens stam, Og endelig ved korfens Ssd Forlest« mig fra evig ucd.

2. Dnfssn«<!er bks?1, forretten sorr, Jeg derved stav, og c lev u-r?i'i. Du uden brede klage-, an Og hilses mederrsr i b-tar?d, Mod dig en knegt bar nerver kiiyt, Du faaer kindheste hug og fpyr.

z. Jeg rakker dig af hierre-ro^, Fordiuerivser saar og blod, Og deder saandmygelig, Du vilr niin snxd forlade mig For hrilken du o! JEsu, leed Sao megen pine og jonred.

4. ?ad, fedeste Zmmannek, Din dod en spildes paa min stel, Dm dodsens kamv sg blo^.'h sreed, 9ad komme miq ril salighed : Dits<rng-fel og dirh«ardebLa^d Friemigaf mine fiepders haand'.

Din blodig rng ?g tornes n<?g. Ditt-fpyc ogspor, din'buovg sag , Dir runge kor^ ra baarde ded kad rrosre g i dødsens nsd, Ar s?e!en udps dine saax En lage-dom mod sonden faaer.

<>. k^d mig bercnike al min tiid Din ded , og tikke dig ired s!iid: D'n rm-dstnid lad ! usvale mig At dn v ig frelste r.aiSelig Fra srir.d vi>> > bod og s ran med, Til himmeriges herlighed.

7. Og n,.ar ben lime kommer

er paa d.1, ?!l stelen her stal stilles sra, Da stal mig bi o! ISm Cbrist, Og roe,l n ig vel fta si'iidenS list , Ar band med al sin vold og fvi^ Ey noget stal formaae mod inig.

8. Jeg er din eyedom 0^ arv, Dn tiender best mi» trang og larvv Dn hav.'r kioot?nig m .d dil blod < Som dnpaa korsel sil?de lod; Thl kandst du en,forlade mig, Ai unit forrrsstiiing staaer li! dig.

9. Jeg dig befaler da min siel, 0 5 JEfn gtem du hende vel, Tac^ hende i din stiul og <rgt Mod helve» des o« sarans magl,Den er 10 renser ved din dod, Tag derfor hende 1 dir ffi.'d.

10. Hvor den fra denne jammers dal-Forflettelril din fryde-fal,For« uden tvang og kiedfoinhed, 5' g!a^ de, fred og herligbed, Blant de ud^ valres storeral Til evig liid dig lo5 ve stal.

Til bestulinng: JEsu? op paa korset p. 77-.

Elier de r» sidste rers af: O! mcnntste begræd p. >7^

Fsrste Paasse-Daq. Hoymesse, for Prædiken : I doden IEsus blnndel :e.

Snngeo som : Guds godheo ville vi prise., doden IEsns blundet, I gra^ ven lagdes ned, Har nu do?

overvunder Al dodfe»s billerhed^ Nu rinder op saa llar Den soel med lns og glade, Som i siljor-de-kl«de Saa stel formorker var.

2. Af gravens sted bm morke Opstod vor st^le ven, Dernecst ved' Engles storke Blev stenen velter ben> Seer, I l^odrorstige, Sow IC sum fer ombragte, Som bani pan korser strakte, Seer IEsn-^ levende.

z. Med los vor mund ndbr»de^ Om IEsu l erligbed , Det hele l.'.nd bg fii'der, Fordi hans ord cr s.eer, L il lsste holdl hånd vist. Thi snuger elle munde Af dnve buerene grunde: Tak ssee dig, HErre Lhrist!

i. Paasse-Dag. 7<>

, 4- Alt del du vilde lide, Din! 8. O', kiere siel, stig op Mod d«d, dir blod, di« sveed, Din sicle- himlens stierne top , Tnump.i og

oyqvide, Var for vorsaliq^ lofat siungeMed hlen^, mund og hed i Vi seyer fik ved dig, Thi vil >e vi nu msde For dig, og sammenstods Med hellig seyer sti iig.

5- O', niaglig sener-HErre, Som sieitdenS hele magr, Dir stv

runge; Dig, JElu, digffeeare, Dirnavn velsigner vare l

9. Trods dig, o 5 dodsens kras?! Nu har du mist din aad, Trods, helvede, din grube!-Tro-do satans

ke navn ril oere, Har under fsdder gab og strube! I rabre «ied vancr re, Guds navn velsigner vare!

10. Thi srygrer iegeydod, E» jordenS grav og ffisd, Min st?v vilIEsusvakke, Og herlig, n be-dakke Med himmel-stik og are. SanS navn velsigner vare! ' 11. O'. IEsu, lad mig saa ?tf synden daglig staae, Jeg op kand staae ril glade Og for dir «rre-la-de Dig evig lof ftcmbare Med Engle-lak og ar«.

Naar der »si es; ^hrist laaei dsdsensbaande. For ^ vore synder given, Hand er igien opstanden, Darosderevk^ levnet, Ar vi skulle altid vai-? gla!>^ Hannem rakke og prise i allen stad. Og synge Halielnm, HaUelu,^.

Doden kunde ingen rviuge Blanr alle meimiAerS sonucr. Der giordealt vore synder,Ingen ustyl-

l^Zt, ?<rr os ak kampe saa , At, Naarvor striid har ende, Vi palmer k«»d i hånde, Og seyers krone >aae.

Naar Prasten gaaer i prædikestolen :

Der i. og z. vers af: Op siel, bryd ssvnen af.

Synges som :> Fryd dig du Christi bruud.

V^psiel bryd sovjien af, Og see ril IEsu grav , Hvor- hand i

dødsens gvale Udvrak Guds vredes ssaale,Og stod dog op med are, Haiis navn velsigner vare !

2. L)! pragrig morzen glands, Som osergaaer al sands, Guds Son vor soel er oppe, Og gienn.'m dødsens troppe Har sigter sig med <^re, Hans navn velsigner vare!

z. Ol salig paaste.daa, Nu har vi vunden sag; Langfredags bil- . rre minde Maa nu saa sodr hen-! dig var ar finde. Deraf da kom de« f»inde; rhi IEsus vandl med are, Hang navn velsigner oai c!

4. Med gsinderne vi ril Vor salve lave ril, Al kicrlighed ham »de, Som stal af hierler flyde, Med rroe, og rak, og are, Hans oavn velsigner vare!

5. Vorr du besegler steen , Som giemreIEsu been, Dukanistham ^ iudlukke, GudK Ssn ey saa vil bukke, Du og hans kraft maa lare, Hans navn velsigner vare

6. Hver biet-re - steen og ftsd

dvd saa snart, Fik magt over os med en fart, Soldr 06 i sir rig« fangne. Halleluja.

?. ^ Tsus C ristus G ud Fade,- s Ssn Udi vorstcd er kommen, Ved

l hannen, faae vi den evige lsn, Og i^'den er overvnnden, Al denS rer og al dens magr, Sow vi »are alle underlagt, Dortwg Christi de» allene. Halleluja.

4. Der var en gsndske nnderliA kriig, Der dvdrn og liver stiiode, Liser fik magr og oserhaand, O»

Ska! >aa ved ^Eiu d»d, Og rroens! monne deden aflive. Skriften Ha-Mier v!ge, Thi d?d og fatanS rige, ver os det kundgiort, At Christi Er odclagt med are, Hans uavn ^ dsd bedrev det mord , Ln spor af velegnet vare! ^ doden er vorden Halleluja.

7- Her er er Engle - bud, som" Her er det rerre Paaste-Lam, nge> os, vor Gud L>g broder IE- Om hvilket Gud haver buder, sus ikke Er weer i dsdsenS strikke, T>r er det, ft>m paa korser kom, Men hand opstod mcd«re, HanS Forvor stnld»stegr »g dodel. Dets nav« velsigner varel. ^lod stenkes paa vore dore, Oa

D4 hol-

Holder dvden »den fere, Den mor Sere kand os ey rore. Halleluja.

6. Saa kolde ri den heye feff Med hjertens fryd og glcrdr, At

Men paa Christi himmelfarts>' dag , i stede« for disse sidjie orv, synges: Hand er, som hand sagde, ops

ZEsus Shriffuser osNcrft, Sin faren , Hun sig ?ga Gud forlade naades ssm os beteede, Hand er felv retvi?hedens lvs, Som oply? fer vor hierteS kuuS, Syydsens »aede« er bortgangen. H->lleluja.

7. Af dene sande Paaste-Lam ^kde v>, oosaa leve, Den gamle suurdey menuiffens lårdom Gilds vrdstalden nuviao, Chrisius hand «r den sande mav, Som bespiser »en ch, issne stad, Troen kandudeu Zen ey leve. Halleluja.

x. Hand ftrlsse os fra d?V og K?nS, A!t med sin birkre pme, Hand er bkeven opstandclseii, ?lelsc?rdiqhed monne hand vise; Srat op af ft»ne al 6)rissenhed, kad markers qierniuger r»re dig kced, Rctfardig lev jChristo ITsu. HaNcl'ia.

9. kos, priis oq crrc vare dig, David, o! Lhrisr«, vor Ko«n>i»5, Som stkldde for 06 mandcligl

Halleluja.

Asten-sang, til indgang: Lhrist låne i dods. p. 79.

Etter: O ? kiere sies, op ar vaagt.

Synges som: Med sorgen og klagen :c. ! kjeresiel, opatvaage, Thi dodsenS og helvedes taage

Ved IEsu dsd al! er/orsvuude»^ Og seyeren evig er vunden.

Borr, synder og lafter og li^ der ! Fremssimur, I hellige di>der: Tdi IEsns vil hellighed h«vc, Ar vivore sunder b^.giaê.

z. Hver rens«.' sin suurden af hierre Med g?aad oa fortrndelse^ nnerre, Al ondskab sra fielen uvs feyeOa g»>mle vanarn'ge vey«.

4. Et pt>affe-l.'am for os er ble? er overvunden, S^^'I"et Tjl ssaqrerbenk ynkelis drevets

N^.dpa7meda" s„.ô-d l Chnstns, vorgiad- og crre, Zlr forderve IlraelS ffiold: T>itjômîlve vorrOstei-L^mvme. »åndelige ZftaclS fsli sig gl-rder. Halleluja.

Den svm kavir aliing i rols de, Hans frijdefest hellig vi hsl^ de Med psalmer oq aaudelig« sange, Jo putte mob Soden og-prange.

6. Giv reenhed hvert hierte be« Esn d^vor bon , Hand smykke, Og sandhed i sindet sig

er os 5odt og given vist Til al vor Krykke: Sa'a stal vr fra ondffal^ 5?

Til beslutning :

5 Fader udi himmelen, Ved!

udrrccde, Og paaffe-fest holde med glcede.

bielp »'g rroli, Vocr os mild, o!" K.-dcr. Ha«elma.

2. OCliriste Konning i eriz-'hed Videde kig, var os b!nd, Du

»om dsdcn haver-forderver, Og os salighed forkverver, Deuhei- 06, v! HErrc. Halleluta. ....

z. Hellig Aand, vor bon til d,g, .... ^ O! Gud ver trossermand, Sam- ?»^CHriss, HErre Christ, Men^

Til befliitniiig : Fra dodc ovscvd den »>7.

Synges som : Et barn er fsdr i Bcchleh.

^Lra dode opstod den HErre » Christ, HErre Ehrist. Mens

.iltiqhedciis trost, hjertens lyst, »issene til rrost forvist. Halleluja, Sfflel a'^ cisristnes br^ft, Fred og halleluja. qlade giv o?. LoêrHErren. I 2. S»m fsrdags lidde den bir>

4. Konningen^ d^".tt<r afeviZ- tre dod, Durre dod. At frie os ked Cbnsti!>ruud gl«der sig For meniiisser afnob. Halleluja, Halden hun bavcr i aan?en nngf.:n- leluja. gen , Hand er, som hanS sagde,! z. I »vinder, som her bange rpstaudtu. t stgki

2. Paa?e-Dag. 8l

m dal Skal jeg hoved« snerre min nod kan) dct forlerre.

S Sy'id og dvd og alle pile. Som ar'satan styde kand, Ligge brudte ved din hvils Ul-i gravens morke land ! Der begroost du dem,

> og gav Mig en sikker rrsste^stav, At > ve-> din opreiSnmgs <rre ^zeg !kal

âe, Vange staae, Til Ga!i!<eam "»Ue I gaae. Hallel>i>a, hallel.

4- Oisciplerne det sige der, Sige der, Ar arenS Konge opstanden ^ , Hau^luia, hallel.

5> I denne paaj?es g!<rdelig tiid, Madelig riid, Lader os love den HErrebliid. Halleluia, hallel. >-"-7^" , - -

Lof, Fader, Son og Hellig s^cr-palmcr bare "land, HettiaA^nd, Gud vare lak 7. >som GndS cên >eg v>g n.t > alle land ' halleluja hallel. ! kiendcr, Og leer din aln>ag.ig.,e^. . opstandelse mdspender Hvad

" jeg lroer, og hvad jeg veed .'.'tig ril Anden Paaske -Dag. ' i salighed og haab. Ja MIN chnstz , ! -

^ . i dommcs daab, I di»d>>d cr,um ec , for prædiken : ôpstandelse fremfriiled.

ôm dcn gyldne soel frembryder. ^n nl liver mig stal v.xkke

^ SyngeS som: Nu vel an ^

Ved din stor' oprejsnings-krast, Lad knn jorden mig bedakke, Orme vcrr frist ril mode.

^ôm den gy!due soel frembry- rcrre al imniajr, og vand 0^ ^ der Giennem den ku! - smresiugemig, Icgd?er>

. Og sin straale-zlands udsty-' dig, Ar -eg stal r,l kv opstande Udaf ^'r, Saa ac merk »g mulm maae.dsdsens Sl'>unme lan^.'. .

: Saa mi., IEsuS af sin grav , > 9. Sode Êsu , gw mig naaee det dyb« dodsenS hav, Opstod Ved di« gode Hellig Aand, ^lr ieq

«>e»fuld af dsde, Imod paaste.saa min gang tand raade, Og vey-Wvrgcn-rode lcdes ved din haand. Ac,eg n> stal . -.^Tak"'o ! store Seyer-HErre/sa^de hen Udi d ods/r. S svcig igien,

v! livsens Himinel < Hell/Hvorafdu mig engang rylre, Der ôm ey doden knnd'indsperre I du dsden und^rrrnkre-^ dethclved-r ' - - - ^ msrke relr! Tak, fordi is. Tak for al d:n fødsels g!«??.

Som I delse, Tak for himlen du har inde ^rminjiel har rrsst deraf, . . »and lindreal min smerte, ?!aar Der stal jeg dig sce og sinde Itg mindes kun din grav. Og be-^nker, hvor du laae Udi dedfens w?rke vraa, Og stod o? med kraft vg crre, Hvad kand sterre glcede vare?

4. Ligger jeg i fyndfens veye, <>gger j g i arnwd ned, Ligger leg 1 Vigdoms lene, Ligger jeg i usel-

Naar Prcrsten qaaeripracdike, stolen:

Derferste vers af: . Folg, IEl'u, med, Jeg er din ic.

Synges son,: I JEsu navn <5 kal al vor ic.

-!cv-lg^ IEs., weS.Iegerdinvau-,!?5

I graven haah lilvoge. > kjl,nj„ vc« , Wttp ?og .-i

Du for synden eengang dode, Mig arme pitlegrim I dzdfens les? hermed cr min synd betalt, Ar- og liim' Varm mir hierre ined du,

»ft'.hxd og mede. I« min glsd , Gisr min tale for dig sod wgoom bar du alt: Jeg ved dig dinbitlre pin' og dov. vlrrises stgl, Og afKvdfsnS dybel a Lcrr mis ogsaa,

D z Hvo.d'N a t

du

kunde ri--?Le p^ Slangens ht'lq ^ ! oa.'l ^ ^ bam med kraft dedsens brot 5 T«,id i mir kierie i d?.»« ^ bano store Gud-t>->gt''^, Q^> qit'i- o.'d LU faran« de l>'eu ^..5'/""'?^^ >»ge fun-giftig fro, Oq lcrrmig doaiiu^ ' F-"dl,rnnoslr,!k.rst.,-Dtt- n»g oxp.! ».i,-, oa di-id ?ti ,-,,» ?.. i»>l-iples »yne

kras. der og mere hiv.

Til beslutning: >aar mm nid og stund er for-

D°S/oq de I^cr bî> ihjel, Og h>rngde hcrm som utyds tral Haa kvrset6 ir>? hvo> h'.«d blev ^ l^deS sag , 'ior^.s

sra dødsens svare. ??in syi.V mig dro^'lse stor

paase>r, Samvirri-'beds tloei^de pile, Som hurs.ng sznd mmiafel.' d-gcr, Dog ril ,'eg ikke ftrcvi!c, Men iKnke trolig paa din d^d, HC-rre Chnst. og dine s.-.ar faa rod' Paa dem saa vi! jeg hvile.

lecemk !,m er jrg uden tvnl, ?et er mm l>,enens cl.rde, ^ra dig leg i-i^nlu-ide vj/ Var end min iX-d cilstadc. Om jeg

liv saa vilde dmmig HErre^ ved din det berede.

4- Thi ?u asd?de opstanden est, ^ graven stai jeg ey bIive,Di» bi n-mels.nrmig 'roste, meest, Og kant Sods frygt fordrive. Oc> hvoi-vu est, dcr kommer jeg did, Ar leve hos dlg li! evig riid, Thi voeriea glaSelig, amen.

'Asten-saiig, til lttdaarig: Saa har al vert.n da ven li ost

Synges som: Fader vor udi himmerig.

/Tâa har al rerden da den kroff, Som himlen over den har

est, Al Gud a»!>i ey nogen mand ?ltvi!kcr, byrd og <rre:stand, Men hvo Gud frvgrcr, og gi?r ret, Paa hannem er Guds ynde set.

»seer k-in ril IEsu livogd-d, Hvad sordeel alle deri nsd , Hvor fredens evangelium I Iydeland sig giorde rum Mirakelviis, f,-a den end hgnd Lod Sode sig i Jordans

endde^^ "»/ FrMr, liv,aa vilde dmnug HLrre, ved din 'vand . '.0an^ .1?.?..^?^" »ver-

Ha n S rroe difeipke vidne bar! Som !aa afLnd beskikker er, .^snd drak og aad ined dein, og lod êm raae ?aa, ^ryandopstod ^ n, som gvind' og

^ ^ s v e i ! d e ^ o g d s d e S s t a n d ^ r ^".""lroel kalde frem,

"vtr dag faa mrn siel beqêm, icg af smideu vp kand staae, Og

cv!g laligned opnaae.

Til desturniiig 7 Clirisius vor Frelser-

â.id Hanverrpsta,.deu"'C^

-UK-' -» f,.nd f?der v«r,

^"de hand for v^nr, »g styddeos venffab, Ar Gud vii oS "»kierhave. Kyrie cleifon.

al naave

-pand vi! i ed, e alle, Som hinnei« rrol.g pa«kaltc. K-!r,e7l-is","

Tredie Paasse Dag. ^Hoymesse, yor prædiken: îeg beder dig min c. p.

Naar Pr«,re^gaaer i pradike-

Hil, IE,u dig, Est vu her. Synges som.-

^^lEstt tlavn Skal nlvc>n. ^)'l/2Efi>, dig, Est du her midt ^ 'blant? Hv^d stader mig 2a, om mir hierte sig InStil dy

vels

z. Paassc-Dag. befandt? Ach: IEsil,

stm.!"" blw ved Ar v.ia os ned, Med fted og

sc>-^ ^ bamders d.,?a'ft'ddei-S nagle-ffaar ZU-

^afmirhierregaaer! Q' <5,5" b^ut»i,ig:

- »aoer udi himmelen p.zo.

^!ften.-sa>lg, til mdgang: erChristns vorHEr-

Halleluja, halleluia. Til Iei.,5 med stor crre. Ha!-

""(halleluja. d^V ^^vde ey ovstan-d?' -luja, halleluja. Da kav-

Årganger. Halleluja,

. Z- Men efter hand opstanden er, v, hallel. Lov- vi Ckrist

^ )Errekier. Halleluja/ hallel. sabbars - morgen ginge,

. «ue.uj,i, hailel. Til gravenrre ^"lge qvinder. Hallelura, hallel. 5a,i.7^' ledre efter IEsum Ehrist. /N leluia , hallel. Meente haus hatt l'alee vist. Halleluia,

sunde de ro Engke klar', d,'"l",a, bnllel. Som rr->1ed' jq k sorrigfuld var'. Hailclu-

7^«°"°'" , :^NWWAKM

i Menisl'cveN! 8-Ena-l ^>l>/ vimaae vist gladevcrr',

Km, hallel.' Hvor "finderleg nu,'?" med -'^ren mili? Halleluia, hallel.

Engelen: »>'?« opftandeli af sin

.h.n i, Halleluja, hallel. Nu paa haUeiuj^ Halleluia,

Mari«: kicr ' JEsum vor HErre sia»/^'"''^>a, l'auel. -Somtu v a l l e l u m ^ " ' H a l l ^ u j a ,

i, Engelen: seer lleden "^,HtUNlu,a,h«uel. SpjttHEr-

^ ZZ ren laae, er ey nu her. Halleluja, halleluia.

Maria r iz. HErren sur her, er en nu her,

Halleluja, hallel. Vidste jeg lianS vlads, glad vilde jeg var'. Halleluia , hallelu>i.

Engelen: rz See her den duug, hvor«

hand laae, Hatl.liita,hallel. Ind-svo!)l iiiblil paa rredie bag. Hallen luju, haiteluj«.

Maria: i4. Vi seeder jo, ar det ervsst,

Halleluja, hallel. Men vus os HEi ren IEsum Christ. Halleluja, halteluj«.

Engelen: i,. Gaaer i det Galilcei^c land,

Halleluja, hallel. Oer finde Z ham , saa sagde haud. Halleluja, halleluja.

Maria: >6. Eia? eia! I engle - kiere.

Halleluja, hallel. u maae vi igieli glade vcrre. Holleluja, hall.

Engelen: 17. Gaaer hen, og siger Peder

der. Halleluja, havel Samt andre hans disciple med. Halleluja, halleluia.

Maria ril folker: 8. Nu synger alle, med glcedeliz

ham opstaae enhver. Halleluja, halleluja.

Til beslutning: IEsus Ehristns vor p. z-.

Forste Ssndag efter Paaske. Hoymesse, forprcrdiken:

Afdydsens »od lader o« .c. p. 64. Naar Prasten gaaer i pradike,

stolen: De ko fo> ste vers af:

HErre JEsu Christ min p. 46. Til besturii nq:

O! JEs«, Praft i v.^h«d. > B 6 Sy>»

»4 Psalmer paa dcn i. SyngeS som:

^eg beder dig min HErre. ! ILsu, Prastl evighes , Her

^ lader du det kiende, Hvorfor Gud dig as himlen ned Tit jorden rilde sende, Ar syndere du kunde med Din Fader vel forlige, Og give dennein deel og fred I arens «»ig rige.

2. Og at disciplerne, som ssal Oetsone-cmbed fore, Saadepaa jorden himlens sal Med siele riig k»nd g:sre, Dem styrker du med raad og fred, Og deres si>nd forf»< «er, Ja dcm med himlens myndighed Og snrc nciade kroner.

z. Som Faderen har dig udsendt. Og salver uden maade Med Ac-nd og kraft, som er bekiendr^, Saa ril du og i naade Ved Aand og krast med deunemstaae, Som dine dud stal vare, Og om r hele verden aaae,Dir salig' ord at lare.

4. O ! IEsu, giv mig riaade til, Der embede ar are, Som du saa h?vt setv hadre vil, Ar je» dir ord vg lare Ey blaser hen i var og »ind, Saa jeg forstokker bliver Og , mir flmre-h.iarde sind Til deden bundet bliver.

kaS mig ey he,- dcn ringeste Foraare af dem alle Som du til dine tienere Bedaget har ar kalde, kad mrg min snnds astosning saae, kosher min snnde-kiede ^ Saa er ieg sri <»r jeg kand staae For dom-ftoel din med glade.

Aften sang, til indgang: Det kr Guds viiiie, t«r er.

Snng.s som: Gud Fader utshimmerig

^>er er Gnds vi'liie der er hans bud. Ar vi med sang og vise

Tre Per,omr og een san» Gud Skulle a!l,'d iore og pris,.

2. Gnd Fader soder af ssn Guddom Gu5s Son fedes bans lige, Den H.lUg Aand Trostcr from Udgca r-fd mtilllze.

El Guddoms vasen og een

4. Gud Faderskabre menniffea forst, Ar ri haiinem lof stal fore, Guds Son haver os iaienlost , Os ' Aanden mon helliggiore.

5. Gud stable meniuffen hellig og recn,Ude» synd og alstens vaan- ' »e.Men satan giordc oS stormeen, Ferhe os i dodfens baande.

6. Hand os bortdrev i synden leed, Og ved GudSnaade stilde, Gud blev oS baade gram og n-ed. Vi fore ril helvede vilde. > ?' »il Gud ingen syuders dod, Men at hand sig omvens der- Og lroer paaGnd, at hai'V af nsd Ham frier, og salighcd sender. -

barmhier? lighed, Vor jammer og store elen-de, Sm eneste Ssn af himlen nc» Paa ^rden til os sende.

s. Hand blev el n ennisse puur og reen, kidde dsden og megeit pme, Dermed loste os as synd os . meen Grorde os rckfardrg' i>q fine.

10. Saa erIEsus baade Gud og MauS I ko »ariirer sande, Dog een Perfon, som frelse kand Af >ynd og dodsens vaande.

11. De ai I'ierler paa hannem lroe, Og sigtil Gud omveiide, De faae rer evig gsade og roe I him« merig nden ende.

12. Den Hellig Aand boer hos dcm vist, Og dcm paa ny igieii> foder Og helliggui', men snnd> seiis lyst Hand stedse damper og

rz Saa er Gud Fadervor Sk.i> ver kur, Giids Scn vor Frelser blid?. Den Hellig Aand vor Hel-ligtjiorcr, Frier os fra helvedeS gvide.

14. Derfor bsi' Faderen areog prns, Og Sonncn foruden ende. Den Hellig Aai-d og tig:rvies,Sow os stignaade sende.

Til besturin'ng: Vi takke dig, o ! Gud p. 41.

' da^e'.'! -Andai Sondag ester Paajke. N,i/ ^ Honmesse, forpra.>iten:

Pu.u, Vils, erig, og god i zavc. ^ Hvad ktiird os komme:e. p. ?s. j N.,»r

eg 2. Ssndag efter Paaffe. 85

Naar Prasten gâer i pradike-stolen:

Saa from og god Min :c. ^ Syngee som: IEsu navn Skal al vor ic.

V>aa from og god Min Hyrde IEsus er, Ar hans sir blad

>>vr mig paa korset lod, Til ar srel? !^,"ugog hver, Hand kieiidermig

^ flok,Der er nok, Icg kien-ham jqkn, Som stelens beste

?^.n, Der mig vel forfsrge stal, Og '3>t»nem dodfenS dal Fore mjg ril vunleng fa,.

Hvor dn ganer srem, Jeg f?l-'ud og ud, Din rest har klem, IEsu, giormig nkm, Dnmin

^°uge og inin Gud ! Sank, IE>'u!

Og spiser mig med fsdenbest, Mi-i nveu derved grader, Dnsparer ingen falye-god, Den flyder fra min top til fod, Mit begge? og gaaer over. '

«. Iegffal saa nyde mangeleed Dm godlied her i live, Og d<n store l'armyierrighed HvSmig stal stedse olive, Dercsrer stal leg erindelig A>oe i dit hmis og himmerig, Ey ende faae de dage.

Aften-sang, til indgang: l^ra Gud vil jeg ey vige. Hand i) vigerc» fra mig, Ledsager miA saa lige Paa reite veytil sig, Hånd rekker mig sin haand, Vaade afrei« vgfaa morgen Monne hand mig vel

dine vryst'ar die, Gior dem ^g fra ulven frie. „ Til befluining: Êrren band er min Hyrde god,

Min Va gter og min Narer, fa!»er alting mig tilfod. Alt '^»d mig besticrer, Mig ffal ey

I""eS fikleiis fod' Og ey mangle daglige brod , Ael >:>ig for saa-

° a n e „ H E i e ' s 2- Som hyrden driver ud sine

Daa deylig grusgang grenne, ferer dem til rindende aaer, Og

" »andstr?mme fiioiine; Saa gi?r «>n Hylde ILsuS CH rist, Hand fs-?^nel og legem vist, Hver faaer '»ll inad og drikke. ^ 5- Om jeg faaer lyst ril verdstig

Min sicl hand stal omvende, fsre mjg derfra omkring. Selv

,„^mig vcd hånde, Og lede mig '»a u-yg vz fê Paa retfærdigheds ^ ' "gr stie, For s:l »av»S styld

Sin naade lader ov«r os stiune, Og hielperafalnod, Frafyndoa skam bevarer, I fyndsens straf os svarer, Og «>tdrudivordod.

z. Icg vil haiinem og adlyde Baade i liv og bod, Der stal mig ey fortryde. Hand vender al min n?d. Icg vil hannem iiu hicmstiUe : Mir legem sicl og levnet Skal vorde Gud ofret og giver, Handgior der alr efrcr sin rillre.

4- Hand lader sig cy bcfalde. Uden del mig nyttigt er. Hand me« ner der gor med alle, Skenker mig, der hann«« var kier, Sin allerkæreste Son, Bed hannen hand os bestierer, Med hvis vi os her na>« rer, Og siden den evige ien.

;. kod vover vel b«l<rnke, Lov' hannem med hierre og mund, Ar hand vil naadelig stenk." I boden en salig stund, Ellers forsvinder alting, Som vi paa jorden sanke,

^ Hvad stulde.egderforfrygre ^r^s.°.ri!-eva..ke, OgvendeS

s. Naar denne verden forganger Med fin stolthed og pragt, Hverken are etter gods bestander, Som her var h?yr i agt, Derefter saa leggei vi lied Dybt hen i jordens graver, Naar vi vdsoeec haver, TilGndvpvcrkkedenfcrd. D 7 7- Si«-

? og al verdens »ed! Trods krige dsd! Din kiep

^r^mig rroster. ^ est min Verr, jca er din

>'< ->.lii dug5u for mig breder,

k6 7. Sielen bliver'vel bestier, Os

fsres 1 Abraham« sti?d, Legemet, bliver og fornyer, E« rnere med sonden bemodr, Men dli.'er fork!a-rerog reen, At dermaaehi^nierig arve, Du monne os vel forhverve/ At fries fra sorrig egmeen.

8- O".i jeg endstisnt stal lide Ad-ffilliz gienvordighed. Vi! verden miq rive og stive, Gisrc migog stedse forrred, Ded gladen jeg kryster mig, Den Guds born stedse stal nyde, Naar HLrre» dem»em vilpryê Udi fir himmerig.

s- Der er Gud Faders viilie, Som 06 hsvtr giort og stabr, Vil os ey fra sig stille, Vil os e? ha-c forrådt; Haus Son forhvervede os del, Hanne? ffee lof, priis og ar«! De» Hellig AanS os re-ziere, Og give os ulighed! amen.

Til beflurning: Den som mig feder p. 48.

Tredie Soudag estcr Paaffe. Hsymesse, for prlrdiken: ommer ril mig, sagte Guds Sen, ^5om ere besvarede,

hver og een, Med synden han beU-den, Unge oz gamle, qvinde og mand, Jeg vil edervedergvcrge forsand, Og hele eders stave.

2. Mr aag er fodc, min hyrde er ler, Hvo den bcrr og mig felger rer, Helvede stal hand undvige; Jeg vil s ^ med hannem bare ,aa, Ar hand bed min hielv vist stal faae Del^vige himmerige.

z. Min'gierning 01 dec korsêg bar, Densrundjeg her i live var, Der fslger aarle og silde; Alr lwad I tanke, rale eller giere, Der bliver got, som der sig bor, Naar der ffe.r ester Guds villi'e.

4. Svo sil kors ey rager paa sig, Og i mine foSfpvr fslger mig , Til liver stal haiidey gange; Thi den jeg revser haser ieg kier, Jeg ihiel-ftaaer og jeg levendegwr, Ved kors fer I »ren fange.

;. Lnddog I monne her hyle og grave, Og vnden sis kgnd fryde

paa deu og glade, Til glade stal der eder

' vorde; Har du ellers anger for din synd, Dermed d.i mig saa manges lnnd Svarlig forlorne rordt-

6.Kald p'.a mig i din modgangs riid, I gsdelig bî< og fast riHiis, Og stadig paa mig haabel>; Jeg vil dig rroste udi din nsd, Frie dig fra dieseltiis foare anstod, >L>aa jeg kand afdig loveS.

7. Naar jeg dig korset monne paafsr', For din stade jegderiike gior, Fra dec onde vil jeg dig dra-ge; Fra kiodeliz tryghed og synd« lens meen Til ehristelig levnet i troen reen, Ar du uudgaaer cviA plage.

8. Gierne vrlde verden salig va-ve, Skulde den ey den svare pine bare Den alle chrisrne her lide, Men dec ikke andet virre pil, Der? forgiv dig den- villig til, Vilc dll undgåie evig gvide.

9. Alle creature vidnesbyrd bar, Som i hover og paa jorden er, Siu pligekanS de ey »indgange; Hvem det i Guds navn ikke vil, Skal endelig hore dievelen til Med samvittighed hin bange.

10. Giennem rime-glasset saa lsber der sa«d, Og bodlen falder p«a klaren vand, Opbl<rsr i samme stunde; Mennister falder sua i dodsens tvang, Hans varelse er l^.r ikke lang, Hand falder bort fammelmide.

11. I dag er mennistet karst og sund , I morgen syg og svag mangelund,Snart doden hannem monne kryste; Som blomstret visner igromieneng, Saa snarr og>ver-dens pral bliver endt, Som haste-lig falder og bnster.

iz. Verden frygter for den timelige dod, Men naar man ligger i sidste nod, Da vil hver forst from vorde; Den ene giorde del, Sen anden det, Deres arme fiel have de forgier, Den stund de levdepcia jorden.

iz. Naar man ikke langer leve kand, Da bekjager sig forst mangen mand, Vil sig da ril Gud give ; Jeg frygter sandelig, ar Guds

naave,

^ 5. Ssndag Som hand stedse sportslig

^ver sorsmaaed, Vil neppe over ham blive. ^'4- Den rigehiclver ingen star,

ui.gc mands nivd faldcr bcr^ >M br«c, HanS maa dog fta alle ^!"^; Havde en end al verden i vold, a>n^ '^!!>n»00 v.rrd c>f folv og

" Nille ^ dantsen maa hand dog

15. Her hielpcr cy lårdom eller ,'i'll, En verdslrq pragr eyherre-^>N!ir , Dsden bliver alle? ende; êu »er cy Ehristum haver til ven, ^ ver en gi-re ^ c.f si>«den reen,

e r , q p - „ x ,. 'k!- Thiereder mobâng mexke-

<.t I med sor-'gsui^r r-!2>d Eders snnd og ond-

æklende Og bede Gud em fordelle bliid, Ar I kunde r en salig

uio îilies sra dette el'>"de. »'7- I G >ds born, herer og mer-

>'ek, Som r5er i (ûdS vold Fweêf, Fo.'tt»der ikke den mo-v!,' Guds ordftedle beholder s 'S m truster eder ril liv og «>ei, ^^.ysre og glerdc.

^8. ffi.lle cy onr ser der onde Seer ril, I her ussrldiê leve,

^ er verden e^r luu klast>: Giver ^"d ba.id? hern og al o/re, Den mevre sne I vandre hero, Gud '"> vej verden straffe.

Ma.nte kisdet faae, hvad , e eg ier, G!e?dc stindhed, verdens

> lr 0^ , Tj> dyd blevcIsnarr Ub>'; k.'mnn r der ofte mod-

^»g paci, Soni kietstn? onde lyst hinde ' Gudsfrygt

r.^' korser eder for birker og k/l'V tanker hvad helvede er »' Tid som verden monne ren-^ ' Med liv og stel ter lide maae

Pine, som aldrig ende kand '""e, Og kand dog ikke ovbremde.

2 chrisme stulle efter denne s,!'. Med Ebnsto have den evige 5Y0, Derhen faa stnlle I ranke;

>! are og glerde ey nogen mand >»->^"ke, cy forlalle kand, Som

envilcdersseiike. Alr hvad den evige aode

^ Tilsiger os i sir lefle og bud /

estcr Paaske. 87 Delfase vi allesammen, Hand fore os fra al nsd o.', fare ! Hand fore os lllf.n Engle-stare, VeSIEfum Chîsrum! amen!

Naar Prasten gaaer i pradike« stolen:

De ro f->rste vers a^; Jeg lofter hoyr cp p. 4S>

Eller: En liden stund Vil IEsus.

Tynges som : I IEsu navn Skal al vor :c.

liden stund Vil IEsr.s ûn ^ b«rcgaae, Etoyeblnnd, Saa siger sandheds mund, SkeU ri sorgen overstaae, Som qeinden i fod->els »?d Fast er dod, Og dog til !«e faaer, Blanr dedsens biltre saar; Naar hun kand sir foster se« Paaslt^mmebrssr ar lee, Har hun glemral êrk og vee.

Om icg da stal Dlanr graad og suk og st> iid, I hobetal I denne grcrds-dal, Hyle hen en liden liid; IEsus hand kommer, og seer Hvad mig skeer, Hans eye mig er nok Blanr rustnd' smerrerS siek' Sad kun verden glade siq, Jeg i sorgen rroster mig,Gud ar see evii.delg.

Til hestiltning: Icg raa'êrfast, o! p. 44.

Eller; Mm JCsn, dii min sieles.

Synges som: Jeg raaber til dig, o! HErre.

^<V>.in I Em, du min sieles rrost, Mir liv, mm socl, min gla

de, Vi!r Su dog i min sorg og drost Port fra mit aafyn trcrde! Vilr du mig eene lade gaae I verdens sorg og moy-, Ar dir oye Jcg ikke skue maae i Hvor kanv jeg derre drye?

-. Skal alt mir levnet nselig Gaae hen i sorg og klage? Skal in? qen soel indfinde sig, Pr klare mine dage ? Skal jeg af avinds piil og skaar Dog altid vare stuugen Og betvungen? Rer som jeg ufletzar Af stok og stene sprungen.

z. E kal formin modgangs vix, ter-vey Maymggned aldrig da

se«?

88 Psalmer paa dcil ges ? Skal og ved himlens straaler cn Min graide-ffye borrjages? Skal ingen honning-draabe ckig USi nuc deqqer f'.ISe Zor den al-de, Som ftienkes idelig Kor mig vg G»ds udv.ild« l

4. O! kierestel, dir korses pund Saa run.;r du ey bor regne, Du har dinFrelsers ord og mund,Derefter kanist du regue: En liden stund Ver vare ffal, Saa haver din elende En god ende, Og stal i himlens sal Til evig fryd sig vende.

Lad Sa kun verden glade sig. Og sine dorn opamme I deres korre himmerig. Lad dem af <rre bramme, Afhsybed, magr, og hvad som meer Lyksalighed kand ssenke, Ieg vil rcrnke, NaarIEsus ril mig seer, Kand resten mig ey krcrnke.

6. Lad verdens bsrn i hiertel lee, Naar mine evne flyde, Og for min steles sorg og vee Mir bryst og barm begvde; Lad verden rrykke mig i dag Med al sin magr og evne, Gud ffal hevne, Thi handvilfelp min saq For fig i rerrc stevne.

7. Kom, ksrS, og kummer, kom da. hvad Den onde verden giver, Bi gladelig skal stiites ad. Ths JEsus hind indli>.>er Udi min stel saa kraftig rrost, Ar med hver oye-dreadeKa«djeg raabe! Gud, hvre Pal mi« rost, Der kand jeg rroe og haabe.

Aften sang, til indgang: Give Gud i himmerige.

Synges som : Som hiorren med rsrst x. ive Gud i himmerige. Ar vi

alle, hvo v, er. Aldrig lade vs besvige ttdaf kiodelia begier, Som mod stelen vpr?r gior, Paa der hedninger ey r«r, Om vor levner ilde snakke, Men selv lcnr Gud «r rakke.

2. For den himmelske Regenter Og hans hoye himmel-bud, Bor vi konger og berienrer, Som af dennsm sendes ud, Lydig v«re; rhi de bsr For de onde hcviikiis Og derhvS k.,»d

dyd beioxne, Hos enhver, som der k.ind ssionne.

z. Dermed kand r! verdens giek-^ ke, Munden rigrig stoppe ril, ?!aar vi ey med friheds Vakre, Vores

i ondstab ffiule vil, Men afhierret elffe dem, Som i HErrens vey gaae frem, prygler Hind, og Kongen crrer, Som Guds rene bud 06 lcn'er,

4. Tienere ffal lydig vcrre Ui^der VereS herrers haanv, Ey allene dem, som ere Af en from og mild-riigaand, Mensgde, som barff« er', Bitterhed i muud.n bcer', Dennem sta! de ogsaa foye, Thi deri har Gud og oye.

5. Om for syndsens skyld vi lide, Deraf noses ingen mand, Me>» »aar folk uskyldig bide Os med de-reS klaffe^'tand , Der stor naade er hoS Gud, O! min stel, hold da kun ud , Uid og bie med alle fromme, Sliid din riid, Gud stal vel komme.

Til beflurning: Jeg raaber ril dig, o ! p. 48.

Paa dm cxtraordinaire almindelige Vcdc-Dag.

Imellem Sen rredie og perde Sondag efter Paasse.

Fro - Pradikcn: O ! store Gud , di love dig, p>3"

Efter Liranier: Jeg l?frer hsyr op p. 49. Forleen os med fred p. 16.

Hoymesse: Ach levende Gud jeg p. >z. Fader »or udi himmerig p. 6r.

Nu bede vi den Hellig Aand p.4-Efter Liranier:

Mirhaab og rrost og al p. 26. Til beslurning:

?)sch! HLrrefrom, Hvor stor og ^ grum Er'mine begangne synder, Ey nogen mand Mig.hielpS kand , I denne verden jeg finder.

2. Jeg s-ger friir, Lob ieg end viir Hen indril verdens ende, Vilde loseS af Den syndsenS straf, Jeg tmive ey af»<nve.

Z. Jes

^ almindelige Z- Jcg raaber ril dig, Forffyd!

k» wig.Som mine sunder forskyldte, Trar en med mig, O'. Gud Kedelig , Din Son ha»d os vel fvrligke.

4- Skai det vare saa, Straf >>al f^lge paa , S»nderne bedrevs «e ere: Sao straf du her, Og ffaa-t>e dcr, kad mig hcr vel poenirere.

5. Got taal mig und, Forlad ""»synd, Lndig hierre giv, Gud Z»lde, Lad mig ey her, Som ofte êr, Med utaal din naade spilde. . 6. Handle med mig > Som wneS °'g, I din naade lad mig blive, kad dog en mig Hisset cvig Fra b>g stodes tilside.

7. Som sig en fugl Smukt udi mul I hule traer forstikker - Naar "orm og stuuSI luften su»S,Men-»isser og qvag forskrekker: .8. Saa er HErre Christ, Min

tilflugt vist Dine hellige vunders ?>uler, Naarlvnd og dod Mig foer '»od, Bestieg mig Va deri ssiuler. .9. Deri jeg vel Bliver, dog min nel Fra legemet maa heufare, Jeg bliver vist HoS dig, HLrre Christ ^ evig ftvd mig bevare.

ro. HErre IEsu fed, Dn est jo vod , For mine sonder vaa korset, Al svot du giord' dievel oa dsd, ^g har mig himmerig sorhvervcr. ,Êre evig var' Gud Fader

Hans Son, Hellig Aand ^sammen! Jeg tvivle e» maa, ûds ord fast staae, Hvo lroer vliver sau^, ax'en-

Behold osHErrep. 5?.

Tolv-Prcrdiken: ^cgraabcr til dig, o! P.4L.

Efter Liraniet: ^^3 beder i,ig, min HLrre p.

Aftewsc.nc;, til indgang: Vreden din afvend p, 61.

'"U bede vi den Hellig Aand p. 4> Efter Liranier:

Paa dig ha^ber jeg p.50.

Tii beslutning: t^g beder dig Fader i himme-

^ >'g, I troen mig bevare I farlige kamp og stnid, Ar

Bede-Dag. k? ftride malidelig , Og ey fra dig a vige I fristelse og fare.

1. O! HErre min Gud trosaft og sand, Leg mig dic ord i munde; .leg er nu stedt iftendernes haand Under grumme levers tand, Dine ord gier' mig bistand, Naar al-ting aaaer til grnnde.

z. Paa egen magt jeg ingenlund T-rscrste fod med trygge, JLluS Christus i mit hierte og mund Hans er den rene grund, Der jeg i allenstund Maa stadelig paa-bygge.

4. Mig svarede HErren med saadan tale: Du ffalr slet intet raddes, Om du endstiont vandrer i morkhedseiig'da!, Dljnt drager 'iden tal, Min AanH jeg dig give stal, Som dig stal treste og glade.

5. Hvorfor vi! da du vere fors ferd, For mennii?e» ^ som dig hade ? Paa orne-vingei haver jeg dig sorr, Som en oye-steeu bevart, Du est minatogarr, Dig stal stel inrerssade.

' 6. Vend dig ti! mia, jeg derpaa lsvar, Ieq vil det ikke lnve, Og forf-rded herefter ret aldrig meer, Jeg er din Gud og HErre, Hold tig fast ved min lare, Saa flall du salig blive.

7. Kom baade du og a«dre med. Som tranqes af arbeid og mede. Til mig, thi jea baser eder beredt Den evige salighed Af blotte barmdienighed, Thi maaeI cder vel glade.

8- '1 ere mine venner, om der, jeg bod, I strabe ar efterkomme, I veed, jeg villig er for eder dod. Der I vare i stor nod, Og med mik l-lod saa rod Har stilkt vredens domme.

9. O! Zion, hvad haver jeg liidr for dig . For din ffyld i mange maade! Der du i fordum liid laae langt bort I last og fonden mnrdt, Da haver jeg dig udfort Til cvig liv og naade.

10. O! Zion, min kiereste, jeg vil dig vel, Derfor frvyr dig ikke mere, Ivrd<M/ svm dit legcm kand

staae

92 Psalmer, staaeibiel, Foruden ret o? stiel, Men din crdelige siel Skal leve i fryd og gl«rde.

-i. O ? Zion mi« hiertenS kiese-ste bruud, Jeg haver insg dig trolovet, Hold mi? for din rerre HTrre og Gud, Skikke dig eft?r mir bud, Saasom en lydig brund Mod sin huusdond og hove?.

i:. Om dii endstisnr lider eir sta'.ket r id I denne verdens elende , Dog vil ieg vm e sig naadig og bliid Derril staae dn din liiS,Ieg pil u?,inkke din qvid', Diliglaad til glcrde omvende.

iz. Denne korte pine, drr lider her,Er iiirer verrd ar agreMod den glcrde, dig vederfares der, Som inret?re harer bsir. Og intet eye see:, Der ffaldn vel betragte.

14. Saa klar 0A saa blank, som solen er, Saa sti>n vil jeg dig prnde, Herligheds klcrder ffalrdu bare, Miz din br-udgom ril are, Med mme udvalre kiere I evig gl.rde nnde.

15. Siig derfor syndsens trældom god nar, At du derafey overvindes , ??rdsi>5 lyst dig ey mere befar, Dig overgiv mig piar, Saa stulle ^i snart og brat I himmeriges glcrde findeS. il. Lof, crre og tak i evighed

Ske? di«, Christe vor HErre, Og den Hellia Tre-Eniybed! ^'ad mig i roe os fred Faae en christelig as-steed Til eeig «rc ani:».

Fierde S^nda^ efter Paasse. H?ymejse, for pradiken^

O! IEs>!, gaaer du eadinvey? Snngeosoin 7

IEsu sode hukommelse. ! IEm, gazer du da Siii v?y? Mir ki>d og^ blod sorstaoer

der eNv Du gaaer dog k»n til Fade-reu O! Sr>'g mig, jeg vil l»g derhen.

2. Iziennem dødsens morke dal, Jgiennem pine, wot og qvak, Du IEsu qikst frir.'odelig, O ! gid ieg kunde fslge m:z!

z. Hvor ?eg og i dit fodspor gaa«r, Der seer jeg kuuimer, blod

aa

oq faar, Den belevey den baneter ?Z!ed kors og rorne her og der.

4. Alvrrdens synd i venen stod, For dcm d» stulde giore bod , sarans og Guds vredes baal, Og^ sylidsenS galde-giftig ssaal.

5. Dog, rorde du, oJEsn gaae, Hvorfor vil ieg ^>a stille staae, Og gnie, naar jeg diden seer, Ret som mig nvgerfremmed steer?

6. Nev, ne», v! IEsu, jeg har gor Udas din bortgang, dod os spor, Du sendce»ig, der du gikft hen, En Talsmand i din sted igien.

7. N«m vanrroes synd mig ras ger in!>, Og min rerviished gior' mig blind , Da viser band mig, «t jeg saaer Retfærdighed iIEsu saar.

S. Haud rrosterrnig, ar saran» msgt Ved IEsu dod er odelagt, Velmaa hånd bide iviin h>rl, Meil-rrods bant ff^rde kand min siel.

9. O! siel, var derssr fro 04 glad, Naac fra dm krop du stilles ad, i'ad synd og satan med sin s.'Ujj-E» for er haar sorstrekke dig.

10.Din IEsus dig har dyeekiobt Og reer i sine vunder soobr, Der stal ey saran faae dig ud, Thi dk erILsli!icre bri-lld.

11. Gak derfor med frimodige hed, Naar stuudeu er, og vcerbe^ l°eed Arfie.e verden gode nat, Og rage livseiiS krone sar.

Naar Pra-sten aaaer i pradikes stolen:

Der s.-rste vers af: O! Hellig ?la»d, kom til os.

Synges som : Afh 'yheden oprunden er. ! Hellig Aand, kvm ril os ned. Din bolig du r »s b'erced Vtd

ordcro lys og stierne. Du himmels tys, som morknes ey, Giv, ot v> sandheds hiaimel-veu Ved dia maae folge gierne, Dir stiu Hver rrin Os ledsage. Og forjage Morkl hede ranker, Som 1 vore hjerter vanker!

Giv kraft og virkning ^d dit ord , Som Gud os fendre ned paa lord. Lad Ser som lyset, brcrnde, Al vi Gud Fader og Guds Son , OS

Aa»»5

4. S?ndkg efterâalke. 9^

banden vores de l sag sti?u ^ Een ^ hsnt aliraaer, Og visseligen faaer, 'nigGnd maa k>.nde, G>v rvoe,>Naar for al > ^ îvrse, Lar at haabe, Sielv «n raabe, Og paakalde Gud, som han-"em i,i»d des,ilde.

?- Du viisdoms, rige kildevæld, Son? falder brcr opriglia M ! x c c r o s d e r h e r i l i v e , A l r i ' Nrven-Z euigbedêd land indbyr-

kieriiahed Maa e.ol ercmpel S'^c'. Dcydu Voi lm Til. tin la-

Dig ni crre, Hie!p al pr>> Gud^ ^g hver mand gol bevist'

4. Srar du os i vor vandriiic, vi, For os selv paa ten rette stie, rad soden ikke ylide, G:v i vorr k?b bestandighed , iar os di! kors wed raalighed Efter dil ord ar li-°e; Trost selv Vcr siel I al sorrig, D«rr en borrig, Som vi rrygge Hand i nsdeus kiid paabygae.

5. O! dyre ba!ssa:, cr^le sosr!

",eg ved ZEsu lsfters rost Z den HeUia Aand saaer rrost.

Drag mig da med, O'. Êsu ved din Aand , Gak ey afsted, Jeg sinder jo dit sted, Og lediagning v.d din haa»d! Lad n:ig ^ Tals-mandens roe Verve sroe, ,vrie mig fra vanrroes synd,Og hendes bccn-ge-dynd, Cîv mig din rets.rl digycd, ^-ov dttl dsd soi)ed, Teyk i helved satû ned.

Til beslutning: I christnesombekiende.

Snnaessom^ Guds godhed ville vi priie.

ckrksine, som bckiende Den Guds eeni.'a-'rtte Son, Seer

hand os monne sende En gave, som er ski»n, Den <e?rdig Hellig

O»bi r- Aand. Somosal sandhed larer,

dcrs piie- ftr.d Vil os nl strioen^^"«« . ^ krdre ud, Pr Mrkebl-re. ^ vores syud, Ved ter -ôr 5el ^yld vel. riêr/ ^ ^Faae vi Ouds kund-

Og'vilêdL'âesinde âbs synd - O store mistuudhed! <-- Du nndig dug, fa!d ri! o- ned,

Velsigne os med frugid«rhed, L^d kierlie,h?d liitage ^ Ar hver en sie! forbunden maa I pagten med ,m n..5s ftaê I al sin li'v?s vage. ên stviid "Og sp!iid, Som bedriver, Og berøver Dig diu cne, Ditte dn fra eS asvcrrge.

7- kad os i troens hellighed Or-uaae vort liveis maal og meed. Og giv os denne uaade, Ar vi herefter neiide maac, Hvor vi umuelig k^nd bestaae, Om kisder selv maa re>adeT>on du Vor hu, Sind

sagrer, Ar vi tragter Til det ?oye, Oz vort hierre ril diH s»ye.

Eller der fsrste vers af: Gaaer du igien , O! IEsn.

Syndes som : ^ IEsu navn Skal al vor

stabs synd: O store miskundhed! Nu kand vi IEsum kiende, ?.u lavd vort hierte brande Til Gud i kierliahed.

?. Den samme, du o! HTrre ^ dirker prente saa , Ar vi cy fra diu lare Og Grds ords v-ne gaae. l/cd dine l-rbers lyd Os faa i vrer kiii'ae, Ar sielen sig maa svinge Til dig i a-ntens fryd^

4. O '. hjertens reite glcrdc. Du v«rlig himmel-giest! Naar kerfet vil nlcradc, V-rr du da hiertet n>ft ^ Ja og' i d>'ds.»s kriig, Naar kraften vil forsvinde, O! lad da troen vinde, Og blive scycr-rrig.

Astcwsang, til indganq: Fra himmelen hid til os ned.

Synges som: As AdamS sald er rlar forderv't.

^ »arn ^.rul w. <^r» bmmelen l,id ril cs ned Kâaer?u iaien, O ! Cn- gaaer ?) Skal alr vorr gode komme ,

, du nu Til Fadere«, Og ingen i Vi selv s.et inrer kand og veed Ar ' >vor, bvorben? Ach! hvor dum gisre es ril fromme; Paa HEr-

er sin? ca bu ! seer kun hen ved ^ ren mage Vr haabet flage, Og «>i» rroe Tildeii roe. Som jeg saa >

9- Psalmcr paa den 5 . Ssndag eftcr Paaske. fast pashannem b- gze, Hos Han7,5'E,»Z fore frem, Oq hva^> virsîl ey er Oniss>,relser, Og ey foran-l vort gavn I h ins navn Gnd F>^ t^ruigS ffyggc. ^derbedevil, Oek vil hand siaae os

2. ny ved sil ord eg Hellig ril, Har vi glewr ac bede for, Gid vi Aand 5 i liver 06 qieiifodde, At nu paa naadens dor Ved Guds »1, son. planter af ha»6 haand , Aand et anfald gior'' Skal, ,om en forstegrode, Med! O ! Fader fod , <1eg bar mit »roen.frugt Beprndeimukt, Vorr hierrefr.'m, Alt fuld cf iiod, Fer levner cllevegne, Saa ssa! hans din So»s haardedod, l'osderuS kraft Os give,ast, Og naader paa' af sorrigS klem, Aabne, o ! JEsu, vb keqne. ! mi» muud Hver den siund, Ie?

Z. Giv derfor vi med fyrighed Gud påkalde ril, Og leg di« for^ Og hierttns andagt hore, Guds bon til! Tak, ar du ve! bsnnen ord, ,om vi rilfnldevetd, Os fakige faa Vilt mie. hoved-usgel faae Til kand giore! Gid ogfaa med Be- Guds hierie ind ar qaae. tankfomhed Om Êrrens ord vi Eller-tale, Og ikke om Guds helligdom O! Fader »di himmelen, p. 80-Med lose laber prale! .

4. Og om Gnvs ord vor fy»d og ?ltlknsa!?<z, til indgang: pnlv Med straffen l'es>igr.'rer, Og. Mi!>siel, om du viltnoge«. »rykker p'a den giftig byld, Som' Synges som: vs vordodtilferer, Eyftrarudlad v<>ed c: evigrhimmerig. Med hevn og hav Og u»ori»ftiq ^înftel, om du vi^r noaeu tud prede Vi giore maa, M.'ii kyss- Din G^d i sandhed prise, paa Guds mund, cg ham tilbede. Da bor di« af al maar og fiiid Ny

Gud ved din Aand os saa be- lydighed bevise. reed, Al daglig vi asl»ener Vor 2. Forqieves du til kirke gaaer, ondskabs overmodighed Og synd- Paa HErrenS ord at bore, Om sens sule pletter, At hver kanb fee, li'-'m igieu du glemsom gaaer, Vilr Vi os betee Ny erearur' ar vare, ey herefter q,ore. Derfor din stol, Og ausigl's soel Z- Der hielper ey, Du ki-iidec Vil sces i himlens are. Gud, Og veedst af hai" at sige,

Til besturning ? > Naar fra hensord og rene bud Du De fem sidire vers af: lrilt med ondikab vige.

Mit hierte, hvi qrem. p. S7. ! 4. Om i ha,.^ ord d» speilerdig, ^tkuersynvfens plette. O! stam

Fem;e Soi.dag e^ter Paa?e. d.g, cm du låselig Diu standsel vil Hsymesse, for praSiken : fors>e»re.

Af dybseii? nod raaber p. 66. j 5. O.n du tik evangelium, Guds Naar P raften gaa.r i pradike- friheds Lov inîger, Da esi du me«

srolen: ger blind og dum, Om du derfra Det f rste vers as: bortviger.

Fader vor udi himmerig p. 61. 6. B iv veH Guds bud, oq lad Eller det fonte vers af: »in trse I ki rliq Lin r.ittg kiende, > I ZEsu navn Sk.-l al p. zs. Saa skalt du i Guds fted og ros

Til beilutning : Opnaae din troes ende^ HTrre ILsu Chnsr, min p. 46. 7. Var sorq sor snuden , frugt

^ ^ 6"d , Din lunge hold i tom« Sakser^ og k>ap , Fryd dig. ^ me, Ar du dir hele icrnec ud H«us

^ Songes som: ^ navn maa?el deromme. I IEsn narn Skal al vor :e. j 8-HoId dig ril al:es »od og trang

/ZLak sorg og klag', Frnd ! dig Med hielp og trosr at lindre, i>ad l?vert Christi lem; Vor »od verden aldriq nogen gg»g Fra lier^

og saz Til Faderens behag Vil selv lighed »ig hindre. t S. o:

vg paa Chrisii 5)immelsarts-Dag. 5Z

s. O! fsdeIEsu, laddinAand! Min gierning heUiagiere, Og ved^ buregeii glmagrs haand Min afmagr hjîp rilfore.

>o. Saa stal min gierning pri-M'g Ved dig allene dlise, Og du af Uaade himmerig Mig ffenke si«! »S give. ., Til Vestuti-inq: Ach'. Gud. d» ki.refie Fader :c.

Synges scm: .Miss op, minsiel, forsagt ey. 9jlch! Gud, du kiereste Fader

min, Den,eq stal billig -rre, n!,z nu stedse vare din, Og

!ad mig altid lc?re, Ar kiende dig «d, dirord,Ellers ingen anden foruden, Ar,naar jeg vandrer af denne

, I^g bliver ey forstuden. ^ Siaf, der gaaer etter tii:

billie forr, D<n 6)risten kirke opbygge Alrv^ddiu Sens der evige v<d, Der Nevelen stal ey rygge, Ar >>and din arme christenhed Ey W2.1 sâ ham'delig tvinge. Al den wed gl«de og frimodighed Din vriis og lofmaa synge.

Din vlllie at lcere, udi mig plank, Og stnrk min rroe o! HErre, Til hielp send n.ig Nn HeUig. Aand , Taalmode'.ig atbirre, T)ir! aagog byrde, hvor ler den er, I' troen der betragte, Afvend tcn siendes list, o! HErr', Som dit vrd saare foragter.

Christj dimmelsarts-Dag. Heyme»e, syr pradiken :

^?Esus ElmstuS er cpfaren Orer ^ alle Englc-stare, Himmelen

'udgangen, Og rog faa f<rnMl^ ''^»gen. Kurie eleison. , ^ Sror siycr og gaver hanv bered' Da-ril sin christ.nhed, âr!

ar kicnde, Ar band overv-uldr "rr siende. Kurie eleison. i . Hand hos su, Faders h?yre ^»and Sidder, vor honning land,

af s,u naade Siu kirke styre og raade. Kyne eleison. . 4- ?ira sin Fader udsendte h?»d T>l os den Hellig Aar.V, Som os vvlnsci-. Og sit,tig rr-st beviser. ^?rie tleison.

5. Sit or?s tienere hand oS giver , Som her hos os bliver , Og csoplcerer, Gnd ret at kiende oz are. Kyrie eîson.

6. Handvilhos siy Fader a!ri> Vare vor Talsmand dliid, Og svr os bede, Thi maae vi os vel gl«de. Kurie eleison.

7. Los Gud bereder nand os sted, Ar vcnel evighed I himmeriges m e. All hos sine Engle kiere. Knrieeluson. ,

8. O ! HErre IEsu, vi takke diq For velgerninger siig', Ssm d» berede Os til stor tr^st og glade. Kyrie eleison.

9^ Vi prise nu dlnrimm-l-gang -"?ed Engle-frnd og sang, Dm lof ri s unge Med hierre, mund og runge. Kyrie eleison. Naar Prcrsten gaser i prcedike«

stolen: Det sidste rers af:

Af bsnheden oprunden er p. 2». Etter del sidste vers af:

O '. Fader udi bimmel. p. »o. HvcnHi sunges ^

Hand er, som haud sagde, vpf.

Tii beslutning: l^-il himmels foer' den HErre

sand, Ha«lelu»a, halleluja, ^»EsuS ChristuS, daade ^ ud oz Mand, Halleluja, halleluja.

Sidder hos Faderens hoyre haaud, H.?ttelu>a hallel. Himmel oa jord, som styre kand. Halleluja, haUelvia. ^ ^

z Fuldkommen findes al spaa-tom, alleluia. hallel. Som Kon-ni.na David ralede om. Halleluja, haUll^ja. ^

4. HErren sidder dos HErreu n.in, Halleluja, hallel. I GudS ri?roi>? sca hey og Pin. Halleluia,

!^ Mcd himmel-"fartS Hladelts klang , H^lkltna, ha-lek. t?ader os syn?.e den HErre en sang. Halleluja, hattelul«.

6 ôs âder, Sen vg Helli» Zlar.d! HaNeluja, hill.luja, Gud cc> re tat i »lle lai^d! Halleluja,

M.r-

94 Mlmer paa Thiisti Ellcr:

O! siel, som troer, Al IEsus-Synges som :

I IEsu navu Sk^rl al vor:c. ! sicl, som noer, Ar IEsus hand opstod! O'? rank dog

hvor Hand op lil himlen foer, Og sir minde efterlod Og hans disciple bcf>Ur', Over ^lr GndZ ord prædike, Og Sacramenrcriie Ar beriene runde omkring Mi hele »erd^ns ring, Ved paafuldre tegn og ting.

2. Flyv du minsiel. Ti' himlenS hoyc^op, Kast oynes sticl, Og see, du sandser vel, Hrvr din IEsus »n foer ov ! Flyr med din aandfradir leer ^ At du seer, Hvordan band s.nt>! sig Saa bo»r i himmerig Hos Eud Faders bs>»re kaand, Did arrraaer min sicl og a»nd, Les mig op fra dsdsens baand.

Men-sang, lil uldgang: Min siel oa aand vpmmirre dig:

Snnges som: , Om himmeriges rige saa.

n si l og aand, opmuntre dig, At see hcn ind l himme-

ria . Hror IEsus hand opstiger, Viis hannem . hvad du mecst ar-^raaer, Oa see, du troenS vinger faacr, Hvormed du cftersiger, Og i Scn glade kiger.

2. Den F-ze, der ham fra evne tog. Den felger jeg, og tanker dog, Den ssal ham en bedakke, Jeg jo maa trange til dam ind I rroe, i haab, i siel og sind, Hand sscil mig haanden rekke, Min andagt at oppakke.

z. I bvide-kladre vidner, som Srod' hos , 5er ril sin herredom, Min IEsus rild' opfare, I minde mig, jeg op stal Kaae , Oj> frem i bvid« klader gaae, Na»r band mig vil forklare Slant himlens engle-skare.

4. Til himlen foer mir Hoved ov , Jeg som en lem i IEsu krop, Wil glad i aanden vare, Ar jeg og engana komme kand Til det fortale himlens lanv, Min krone og

Himmelfarts - Dag. ! krands at bare I evig fryd os «re.

5. Jeg vced ocn mit hierre treer, Ar, som band op ril himlen socr, Hand saa igien stal komme! O! kom da, ssdoILsu, kom, O? aabne himlens beiiigdom For alle dineftomme; Ol gid denriidoar ommel

6. O! verden bas du gode nat, I bimlen cr min sicles star. Ie? vil fra iorden sige I Din lnst,dil guld, din hoyhed ey Skal hindre mig oppaa min ven, Far vel, vil jcg dig sige Kom.sedehimmerige.

Til beiliitumg: Dig rakke vi, o ! HErre Ehrist.

Synges som: Nu er fvdr os IEsus Ehrist.

5?Vg rakke vi, o! HErre Ehrist' Som m>. ril bimmeis farci«

est, O ! starie Gud Jnn. anuel, Storke os vel ril liv og siel. Hali leluja.

:. Nu frnder sig al christeiihed, Synger, springer aflyst og glad , Vi takke dig Gud i honbeds rhron', Vo.rki^d og blod, Guds kiereSsn, Halleliiia.

z. Hgnd nu til himmels fare>« er, Og vil dog altid hos os var', Med iiacidc og kraft u-endelia, Sand Gud og Menniste tillig'-Halleluja.

4. Over alle himle hand opfoee En HErre over E> g'e-chor, O vel alle mennisicr hand regier, Over alle creature en Herstcr cr. Hallel-

5. Hos Gud sin Faders hoyve haand Sidder hsndnu v"r Frel< scr sand, Alring er hannem unders lagt, GudS Og Maria Son meo magt, Halleluja.

6. Synd, verden, dievel, heloes og dsd Hand ooerv-indr mcd ssenS nod, Trods nender all'! v> ssal bestaee, Den seyer stal til a>'° „aae. Halleluja. .

7. Derril vi os forlade steds, Og er' i modgang vel rilsrevs^ Verden, hvo vil da stisrre dis>' Til Christum steds forlanges w>S' " alleluja. ...

8. Hanv er de» HErre, al

vg paa dm 6. Ssndag ester Paasse. 95

d!od bar os for- l sind, Ar straffe al ondiâbj stemme '''.Fanystet har hånd bortfan-isnnv, Ssm sig saare formerer.

»?U tsrr, Doden harhand ril incer 4. Din vredes staal, Gud ey mon. Hallelnja. ndsS, Fcv vore fnnder mange, ^s.Vi fryde os as hierrens grund, >1!ad saran ikke ômme les, Ar A wnge lystig med vor wu.id, Ar; sn«?re mig, og fange; Trofaste ^-yrist pnarog vor: kisd ogblod,>Gud, jeg beder dig, Fra hanA

cr iiu lileven »or Frelser god. > grumhed du frelse mig, Som gior ^ mig meqcr bsnge.

^ lo. P^d hamh?ros nu bimlen Hielp, IEsu C'.)7iue broder

?'v, zzi ftadeliy kanS rroe vaa Og leve hsS dig evindelig.

HaNeluâ. i'. Amen, amen, o! IEsu Christ,

som til himmels faren efl, Behold 06 ved din rene lare, Dg med ,»aade >!eds hos oS vare. Hal?

O ! verden, du ret grumme aiest, Som ågrer mig ar daare, Ved dine falsse chli ne meest, Ar fere »g i fare , O! Cdriste, deres olldss.-b vend, Og selv paa deres faisthedkiend, Ved din nac.de mig svare.

s. Mir kiod og blod er qandste stiendr, Til alt goc stet fordervet,

lSaasom enhver af Adams lend ,

Og r,',g os til dig i din sal. Havel. iz. Amen, detfnnge vi endnu,Til

himmelni staa r al vor hu, Hvor »> med alle Guds udvald' Sk«l »men smige maiigesold. Halleluja.

Eller de ser sidste rers«,: Êsl» sode hnkinnmelse. p Z.

stus haver forbverver 7. Hvo som ril, HErre, wedDig

gaae,Og rer audfrnang leve, Stor nsd og modo.ang êntemaa, Og sig dig gaadsse give. Styrk miq, HErre Gu) wed din haand, Ar jeg dig lySig vcrre kand, Og altid raalig blive.

g. Der dagliae' r?d, o! HErre god, Vi!r du n>ig og meddele, Afvend armod og overfls?, Oq at stedsv tillige i'azorus af mig hielp kand faae. Oa om mil, ri oe ret vidne saa For Gud, hvor jeg stal blive.

9. Efter faadanr er min begitr, .S om dig er uforborgen, Dn vil io bolde dig ril mig n."r , Og mig af anast oa sorgen FriLisre ved en sa^re dod , Som ender derre le« gemsn-d, Mig nu , andre i more gen.

" V 7 , " ^ ,c>. Den stel, "som dl! haver for? Aînye dcrril min stel, dig Ved > lost, HEvre Christe, med di» mne,

^ ' ' last, s>e«

Siette Sondaq ester Paasse. H?nme>ê, for prædiken:

-O! hoyeste Gud og Fader, y, Synge« som: "^pvseiiij ned raaoer jeg til dig.

! b 'yeste Gud og Fa"er god ^ Vilr du mig saa forlade? Thi m>g omgiver angest oa n?d, Og

mig vil stade . Var naadig ved dw kiere Son, Oq min over-iradelse staan, L>om stor er over^ niaade.

,2. Din Hellig Asnd behold i mig, Som m>.vkandHlc?dn! give,

. v,^ HEvrcEhriste, medd>» vine frie sra denne lecjems last

ave ttost ozft>'L, S. Gud, icai Fra snnd vg stam atl.-ine, Givne niîigcn storm og str»d Vil ellers len evig salighed, V.aemcr, efre Mig gsiive.

Z- Hielp mig, denne sidste tiid , -V't hellige ord rerlare, I Christo ^>e salighed Dem, som sig vilie

Giv miz derlil frir mod og

denne riid Glad al staae op med dine.

Gud Fzder . Ssn og Hellig Aand, Een Gud i tre Personer, Dig stee lof, vriis af «Ue mand,

Htt

h6 Psalmcr paa dcn 6. Sondag estcr Paa?e. Hen op i himlens throne! Jeg lieder ved dit ord saa riig, Hjelp her, s«a og evindelig , OS for vore synker staane, nm en!

Eller: N» nscrwersig vor Pintft-sest.

Synges som: JEsu sode hukommelse:c. u »armer sig vor Pintse-fest, Gud HeUig Aand var du vor

giest, Som snld af evighedens nar Fra Gud Fader og Son udgaaer.

O! helligste Tre-enighed, Mit arme hitrre du bereed, Ar der din rempel vare maa, Der for dig kun, de gaber staae.

z. Kom Hellig Aand og vidne giv I mig, atIEfuS er mit liv, Og at jeg niter andet veed, End hannen, „ng ril salighed.

4- Kym sandhed« Aand, sg lede nng Paa sandheds veye rettelig, Ar aldrig jeg fra troens grund Er haarbreed vigcr »iogen stund.

Om ieg i crnghed stummer hen, O '. vak mig snarlig op igien, Din kraftig naade staae i«-ig di, Og lede mig^aa sandheds slie!

Jeg uden Sigcy kiende kand Min- Gud og s»dc Frels-rmand, Vad derfor dine straalec mig I hierter faide idelig.

7- I kors og kummer, trang og n?d, 'I fare, fangftl vg i dod, Du mig en Troster given est, Min tarv du kicnder ogfaa l>e,st.

3- Om i cg derfor med korset paa Skal giennem verdens rocne gaae Til himmelen og livsens land, Dog est du med,min Trostcr-mand.

s- Du viser og^, hvor kronen mig Opbier udi bimmerig, H?or evig glade jeg ffalsaae, Og stedse for Guds ansigt staae.

ro.O! Hellig Nand, o! s>de Gud, styrk mig,atje>, kand ho!i>c ud, Opvarm irig med din naadrs g!od, Og gior mig trostig i min de>d. Naar Praften gaaer i predike-

stolni: Det forste »ers af:

Zeg raaoer til dig p. 4Z.

Eller der forste vers af: Kom, TalSmand, kom, O!

Synges som: I JEsu navn Skal al vor :c. Awm, Talsmand, kom, O! fode

HeUig Aand, Min siel er rom, Og kand en trsstcs , om Du ey lo-ser svrgens baand; Tbi du selv veed, hvad for nod Og hvad stod De^n snde verden vil Mig stedse fsye til, Deed du for mig , At ieg maa Udi troens rustning staae, Og din kraftig bistand faae.

2. Om jeg da stal I verden tum-les om, Og uden tal I denne jammerdal Fiiste verdens ondedom, Dog stal mig glade bvert saar, Svm je« saaer: Thi Aanden tro? stermig Med IEsu himmerig, Og ar jeg ved IEi'u hlod For n>in sorrig ffai faae bod Udi gladens rigt stod.

Til beslutning: Behold os, HErre p. ;Z.

Aften-sang, til indgang: Den uaade, som Gud haver ?c.

Synges som: G«dS Son er kommen af:

en naade, som Gud haves aiort. Os at retf^rdiggiore,

Den der vi agte hoyt og stort, Og saa i gierning fore. Ar troens sruc,-rer kieiides maa, Og vi kand srem i dyder gaae,Hvorril Guds Aand oS rore'.

2. Gid adrue. vi rare kand, Naar vore kna vi hukke, Og til vor Gud og Frelsermand I vore bonner siirke! Saa hand os da begvem-me gior , Og himlens rige naadeS dor i?il selv for os oplukke.

z. Vor nasses ftnl vi stiule maae Med kierUghedens kaabe, Og tro-steles ey lade gase Dem, som ror hielp a^raabe Om h-u»6 og om iiodtorsligtbrod, Som Frelseren os selver bov, Hvis ngade-len »i h.,.che.

4. Gid ndi gierninger og vrs Vi stedse ladekiende , Ar os Guds Aand i hiertct boer, Ar vi, son', lys maae brande, Og a4 i dyd

vg paa i. Pmlse-Dag. 9? iknme maae! San skal Gud <rre cif »s faae, Nu og foruden ende.

Ti! beslutning: O ! GuS Fader i evighed.

Synges som: Dil Gud vor HErre ey rc.

Gud Fader i evighed, Du som din Son bidsendre, Giv

os din Aand og rolighid, Din hielp giv os elende Mod dieveleus U'usel og helvedes vold, Den do-den rilssrer, som syndsenS sold/ Din christendom ar omstode.

2. O! IEsuEhrist, Immanuel bliid, Lad ey din kirke forfare. Star du den vi i nodens tiis, Thi den nn plages sa«re Af ryrannie og falst lcrrdom, Der nu adspre-dee saa viir herom, Din «re ril ar formsrke.

z. O! Hellig Aandnor Troster vist, Vilr os al sandhed lare Ner ^»t kiendemod verd.ns list, Os alle til evig are, L«r os og rer ar gisre vor ben, Oprcnid din kicrligheds ild »el stisi«, Saavi?»ndechriste lig leve.

OFader, o! Christ, o Hellig Aand , Lad ffolerne vel forfremmes, Giv l«rde mcrnd i disse land', Ar ungdommen ey fursom-mes', Lad dir rige formeres vei Ved gode diseixle , som voxe ril, Lad Do egs stcrgr omkomme.

?. O', du hellig Tre-Enighed, Lad dine foncnrelser en roggeS, Cr?d dievelen verdens fnrste ned> Og dem, hans rige opbngge,Ai de n>aa see med blusel og skam Dine christnes crre mei> glade og dram Hov dig foruden al ende.

Fsriie PilUse-Daq. Hoymesse, for prædiken:

O'. Hellig Aand, kom p. so. Naar Praftu, gaaer , pradike

stolen: Detforsteversaf:

L?>om, Hellig Aand ^ HErre! Gud, Opfyld med oin uaade

vg mi stund Dine christnes hierre , i;u og sind, Din brændendes kier« i'ghcd i dennem oprcrnd. O! HErre, med Vin naades lys Dermed depvyd vovr hieueS huuS, Henr

dem tiisammen, i verden boe, Af !aUe ruugemaal, ril en rroe. Hat-leluia. LoverSErren.

2. D» hellige lys og viisdomS porr, Lad os oplyses med livsens ord, Og l«r os Gud rer al kiende alle, Af hierrens grund hannei,. Fader at kaloe, O! HErre, be-ffierme os fra fremmede Icrre , Sit vi ingen mesters adlporge mere. End IEsnm Ehrkst vor Frelsev kiere, At vor troe knude rilhannem «Ulene vcere. Halleluja. Lover HErren. ^ ^

z. Duhclliae ild og fsde rri"ff, Hicipos nu udi al vorbr-'st, D>„ villie altid efter ar »>qe, Og lad ingen modgana os fra dia stille. 0 ! HErre, ^med din guddom« kraft Sryrke os usle, og giv os magr, Igiennem sorrig og brdre-velse Ar kmnme ril dig vor Frelsere. Halleluja. Lover HErreu

4. Osandheds kilde, o ! hier-tens fryd, Med aandelig smykke vort hierre bepryd. Ar vi i haab oz christelig rroe Med G»>d ogisor ncrste i kieriigbed bo<. O ! bier-lens HErr< og aandelig liv. De-striid i os al syndsenS k<v, Skenk os din gunst, og star os bi, Ac v, en falde i sandelig kriig. Halleluja. Lover HErren.

5. O ! Gud alleue, vor hierteu« rr^'st, Aftoe i os al fyndfens i?r»st, Din ild, dit vand, kr sandheds lyS Lad brcciwe oq roe vort aand^ig knus. O'. HErre Gud i evighed,-Vi rakke din barmlu rciaoed . Ve-vari os der du h,vver giorr Me» aandcl,g«rasr oa hellige ord. Hal-l.-luia. Lover HErren. Imedens der ofr.s vaa Lander,

kand denne samme Psalme synges g.nidffe igieiinem.

Til beslutning: 1 Gud Hellig Aand i rroe os lcrr. ! Sluges som:

Hvad tand os komme til. /^Lud H<l!ig Aand, i rroe os l<rr vi) Ver Frelsermaiid allene, Af hierrer rer ar have kiev/ Og han-nem saa attiene, Ar vi mod dod-sens grumhed waac Udi han^s dy-

E be

^ . V s a l m e r !

fort,''"?"' fn'lseTh^d

^'" l""de lårdoms tr«sr ^ h>e>tct trolig giemmes, Af ordets brsd oq wdc saft Vor Lighed l,d fremmes, Jg gie, os

^ de«d, Ou ny talen r.l l m.l.-. f.d, I troen

Z Naar liv oq aande vil forgase, 5> dodscns tnrtre stunde, O'

di:i vi> k.'iing faa I hj^ret At vi von-el med sod

forst<!„d Befale «,a>ie i ITsn ynaiid, I e»ig roe ar giemmes-

Asttli saiiq, til indqanq: .^lar op mit hierte, siei og sind.

Snnges som: Jeg loftei h.'»l ov oyne.

op, mir hiette, sielogsind ' Nu bl<rfer Gnds?tando krof-

ric; vltid, Vor Pinkftftst vi holde »'u ^ Kcm IEsum Chi istum her »hu, At rens lofter cen og hcer 1.i han »cm ,a og amen eiv

?. O^Hettig Aand, o! sande <'>»d, Som udaf enalied qacer »!i> Fra âder.>n og sra Guds Eon, Du viorde denne fest faa ^

At hele verden ftk derved > Dplkismnglikal salighed.

z. tunqers blandende gestalt O^paa Apvst'crne du faldt, S-trax JEuiS dem paa ruiwen laae.De kui»)e rals og forstaae Hv>rt runscma^l, hvorhen de ko5!, At lrede ud hans herredom.

4. A!me?gng lue, og ned, Og l<rnd mig a» i ki.rligt'ed ! ^ IEsu troc jea til dig gaaer, Og tig i l'en mit l'ierrc fâor, O! ieg mig til din Guddoms barm, Og zior mig med din naadcvanii.

5. O! Guddoms lue, alt nnr sind Der sutter efter dig, kom ind ! Du seer, hvor jeg i hanket siaaer, Og ofcr mange« mod«g taar, O! kom taind, at sineii maa Tin Guddoms kraftig gvag-iiing faae.

6. Du veedst oq besr, hvor kold jeg er, Hvor synderkraniel min l'egier, O! Guddoms soel, opklar t«>L snart, -Ar dine ftrqaler^fgge

den sin farr Ind i mil di,de klerks rod, At hellige.mi» aand og blod.

7. O! h>ii>!iiel-l»s, l > dog dir stin Mig ft'lge i hLcrt fode-krin, Naar mork!>eds fyrste og hans art F?rf?!«cr mig i verden hart, De mig, til deres hiene-vee, Ak dig maae ombestraaletfee.

8- O! Guddoms glai'.ds dtt tcrnd mig an, Ac paa min ven og vandrinas plan Iblanc Guds bern jeg kienês kand , At du hac klaret min forstand, Ogatihver« mir fodc-fi!,'d Dit naade^liKs ggaer stedse med.

s> Om fristelse mig kommer paa, Naar jeg af verden don stal aaae, Og satan den »rene aand Slaaer trodsig hos min honre haanS, i>! Hellig Aa»d med trost da kom, Og hielv mig as din helligdom. !

10. Om <eg og mod min sidste ' stund Fortaler nig, o! lad min iinind Og runge da dcstnrkes af Oen troe og naade, dn mig ga?, Den tiid >eg dokkes i Guds navii/ M»k paa der forbund mig til gavn.

11. Naarvet <r da mod dodscns nar, O ! hieln inin s>e!, den faaev îg fac, Ime>enS den fra verdenS l!!iiS Til himmelen opfare kanv, -^>vor i Guds h-iand dci, hvi!>: saaer, Jndnl det evig samlings aar.

iz. Da st^l hi?utideii rer anxaae/ Na?r siel og krop ssai samling faae, Og de ss.,l udi gl«de «>e Din Guddom i Personer^tre, Og evil»l'ed sti-l klinge da Med er saa ssdc ha»eluia>

Til beflutmng: Kom HcUig Aand p. 57.

Anden Pil'.tse-Da^. H?!)iuell«, forpradik^n:

Hvo kand betal? syiidsenS sold. SylizeSfom:

Fra m«lliiffen haver jeg vend?. tV-o kand betale syudsens sold.

Og vredens grumhed bare. Hvor findes den saa mcrglig bold, Som doden kand asvarge -Uden Gud sclver vil det gi^'

s. Pitttsc - Dag. ^. 95 Ag arm? mennifker af noden fore, bondlos afgrund er, !-«''>!

slg ov r dem forbarme. . Sond-stylden ingen kunde

Udeneer n-eniriste for alle, -i-hi «Ue j Ai'ani stnldig? ere, Si-ven de i synScii falde: Heraf i landhed siurreK kand, Al insen os dilUp, uden Gud og Maird, Chn-Uus vov broder liere.

Z- Derfor sendte END ud sin ^vn, Trl manddom ar annamme, ^vm hielpcr af nsd al menni-»ens kion, Ar vi ril himmeriK komme; Hermed gik under faranS' wagk, Guds vrede er^ alk neder« 'M: Thi Christus hand haver vunder.

4- H»r ril, du menniste, hvo ou est, HvadChristuS dig befaler, Haiu^ i ar b. re var vigl>. st, Scm

a>Sria undfalder: K-'M hid, siger hand, og rr-ve paa mig, Af sorrig og nvd >>lg bielper dig, Oz tager bort al dm stade. ,Saa byder Ehvist os naade , De farrige med de rige, Som

Evangelio iydevi!, Udi alle land' rige, Men den se-n Christnm

selv forsmaa^r, Hand siden evig i>u>e faaer, Med facan stal hand blive.

6. Hvo som paa CHMum rroer ?cr Hand er Gud; barn der kiere, Ar frnzre Gi!d cr hannem kierr, Sine brodre mcnne baud are, I âld og embede er hand reroiis, Mod hannem faaer faran inxen priis, Hans haad er Christus allene.

7- Derfor fnngei' nu den him-iuclste hker: Gud ftee los, priis vgcrre, Ar hand saa verden elsker

der bestue, Hvordan d?> kunde faae ' Som inrcr kunde mig

due. kier

2. Men du har elstr al verden saa' A?, domr -g qandffeundergaae, m Son du vilde Mc, Som de-dui leed i allested, For ^^ lvud^k b.?re, Jeg derfor cr> rallet m>.s, Des st« dia ena m e. ^ , Din kierlighed almindelig

ellevild" strekke, Og IE n°eerd-styld vilde s g T'l allev Din Aands oplysning cr Som se!« en lrfer ,lukker, Dik o » og iilgen mennifter ud N« »>» kandstab luller.

4. hvad var dog dig, O! diarre Gud oa Saa inderlig at elste mig !-? vn> den, som aflader Dog er at wnve, men hverdag Har.brsst i mange marde, Der kand forverre al vor saz, Og spilde o6 din naat''-'/

5. Der ikke var vor denligbea, Og cy ror vvrd og stamme, u. ex varelendia, somdnvecd, dc inret d^-amme Asnigôm. tyr vi arme var' Ved synd og satan blevet, Oa «f naturen vredes kar. Til dsd og stam opsw ver.

9. Vor dyd fg gode viernii'.aer, (Om noaer siigr vi aarre) galdt aideleS intet hcr, Og liner de formaarte. Vor v'Uie, ver kraft var dod, Og i det gode sval« ker, Sir frelse o4 af evig »od , Oe kun, som intet kiekket.

?. Men ln.rt« Gtid, dm ssmidhed, Dirbo»d!^s gode bi^re Saae t i l 06 , dê v> U^ - t eed /

her, Ar hand gav sin Son kiere! ô,- ^rtvivle'r smei re : Din blsr Med dem snnge vi af h errens re n a a d e s o r c k o m Vor dod og evig grnnd , Og rakke vor Frelser i av lenstund, Denil synge alle: Ja, omen.

Elle,': O', sode Gud, tin licrlr'ghed.

Synges som: Jeg beder dig, min HErrc.

sode Gud, din kierliahed Den haver ingen lige, Min

stel, min mund , min lunge veed De« inl-t ud at sige, Jeg i en

sa'ngs-k, Du haver vor dom, Der var din lyst

^8^ O'. al<rd? over gl.^de stor! îcg kand nag st'w en Udi den srnd , som i mig boer, Og s.e. len haver inde,Udaf iniir JClu, som der gik ^ borgen s>'r m>>> bro« de, Og boldri>er ud ril sidste nik, Der hand paa korse: dede.

IO0 Psalmer paa den 2. s- O-t er en nogen drvni og jvrcrt Gud er tankelig,

l-ins^ ur leg m,a derved glider, Som arund i ordet kaver ', ^.c'! der er haade vift og sandt, At Hnrdu d.i, IEstt, lovet mig OM n>ia I>anS ustnld tlc?d>r, Mm dom, Zland med rige gaver, Da kommer

^ leed , Dell jeq til dia , Giv det du loved' mig ,od V-M'»!g rilegue.Men miz igien Med sanddedS vise mund, Som reiscrrdigged tod hånd rev sig tils Taelafhierrens gruud,Ogcy ilogn regne. er funden.

ro. Jeg aiader mig den s.imme 2. Her er iea, foreholder dig ril ?...ed wai:«, ,a re raare, Og Tirvrd n^d s»k o« raade«, Og « linder, »vor ^ ud kierlig vil See dir losre gl«der vny. Gisr hier» ri> m:g ujie daai e. Oa 1 sit aasmi ters dere aaden, Og send dcn Tro-agte m>g Fsr Attsn ikykd recfcrr- stormand. Som diilia kaldeS kai'd vig, <ê n> ar mia ulv evindelig Til En iid eu dug er haand Er pant en kvdiens dom var værdig. l iviid, en Aand, En salve og

'i. Paa ham'.km kar tez troen Guds finger. kaft, Og ved den rroc allene Jeg 5. Kom Trofter, trest min dang-paa min satigked er fast, Ey faran h?d vel, Kom il') med salia rar-'-al tormene Paa Gud oq paa Kom dug, og led!? n>i .» rsrre nan? S>?n ar rroe, Og der mic s^l, Kom deand, forbind mig ar-anker fcrste. Hvor Slanden ril min me, K»mA»»t, eq ylrrc dig, Kom fieles roe Og sukker kil mic deste. ^,-ir. forvisse n.ia , Kom drond, . om end min samvittig- og s-elei, qoaq, .<om salve, h.errer ved - . . , ig overlndt deviiste, At Gud jcrg^ Guds fiiiger kom med suirke. mia for min >„nd var vr.d, (7a« 4. «^c>m, store Gud, o! Hellig ri oei' M >or!ii?e En liden riid, Zland", Ara ho»e himmel - bolig, leî rinder op Zaien vedIEm pine, Gid jeg i Ssd oa Uve tand Ved IL-Oe. ve'd hans saar og blodig krop sum hernge rimlig! Nht hierre n ig tand ranu ve tii.dern ine. eed, Og giv 'oodsarSighed,

iz^ Slet intet, »Ven vantroe, JZar du min ji<le->.-ve, Gier mig k.'nd ôlv»mme mig oa. fe.lde- dedroved' sro, G or mine vc?e ^l)i UE'nS alles?<teliervand. Sig l - der meesc angielde Dem , som i ?> I n ig min IEsu missundbev »roen blive rev, Og ud ril eirden ^> auldeu bokrav strive Kast volve, Iegftgreroa for salighed r> e, rer haah, sand ki.rliah.V, ?..ed disse fte ike ssiolde. Got rasl, glad hierre give, Hâar

14. O ! »rsmnieITsu, lad din r i 'nqen priser dig, Mit hier re rok Aand ?)>ig hsruki bekraste J dods in,ig, 5-a lad min kiel og aand Til jeiis ftnnd, artroenohaand Sna livsens sode land Mev stadig lcrii-.^ saff kan? red dig hefte, At sielcns sel rragre. sidste ii.kke maa Ov re?nge ril 6. Oplns, tn kierliqhcdfenSlns Guds throne, En na^-dig Gud jeg Mit hi^ries morkehnrre, Boe selv da stal faae Og livsens herlig j sene rirae l,m>6, Oz ikke deraf

fiyne. O! Gud jeg dever dig' Stin'k du mia krasrelig, Min ola-

- de, roe og rast, Mia tros? om hier-' ret drast, i dod og live.

7. Uddriv mir egensindig find, ! k-rr mia n'it kiod ar dr<rde, Tag ^ min modtriliig villie ind, Og ! lad mig altid stråle Al holde sia-! dia ved I JEsn kierlighed, Oa j alud sardig stage Zra rcrde"^

er»

krone. Naar Prasten ganer i pradike

stolen: Detferêversaf:

Cuds S>>li er kommen p. zi Til destiiininq:

Kom, Gud Skaber p> 48. Aftcn-sanq, tillndyang: Den idrar Gud er taklelig.

Snnges som: Tor Gud hcind er saa fast.

o g P m t s e - D a g . .»Ot

Og himlen efter-'rk ar gaae 'ragte.

Til beslutning: De fire sidste vers af:

^hristus vor HErre og Skaber. SyngeS som:

Fader vor udi. himmerig, ^hristus vor HErre og Skaber

kier Hand sagde ril sine diici? pier: Al keasr og magt er given

himlen ogpaa iordrng, Jeg ^>>d straffe dem, som mig mod-naae, Og lsnne dr»k, efrcr min vi!? »c gaae.

2. Jeg byder: gaaer i verden »m, Og pradiker m>l Evangelium For akle folkI verden er', Forkynder Sem, at min Fader kier Vil dem for min ff»td tage ril naa-de, Frie dem fra helvedes fare og »aade.

z.Til hvis trnah!d,foraarmgog pant, Dsber dem baade store eg smaa med rund H Faders, Sons Hellig AandS navn, Deraffaae de ungellggovn ; Hvvf>m rrc>er,--og lader dobe sig, Haitd stal vi>i blive derved salig.

4- Men dcu, som ey vil paa mig troe, Hond ssal i helved evindelig bve, Med dievelen skal hand blive f'rdsmr^ Thi hand haver naav-sn>s nid forsomk, Hvorudi ham ru indes naadelia Synderics forladelse og himmerig.

5. Heraf lare vi baade qvinde og mand, Ar Gud Fader, Son vg Hellig Aand Er selv tilstede »iffelig, Raar dorn d»be? rettelig Ester hanS besalning, viiiie og bud, Hand vil dem vcvre en naadig Gud.

6. Ligesom Guds tienere dobe med vand. Saa dsber Gud med sin Hellig Aand, Soin giorosviis i sin) og mos, Ar Fidereu er os »aadig o god, Ved den Aand gae.e vi dristig c.'/.e Til Gud , og hannem vor Fader ka'.d:.-

7. Hand doberos ogsaa med ild, Som afbrnuder vor begierinaog vild, Forvandler os ril meninster nye, Ar vi herefter al ondskab fiye, Opl«nve>! os til del gove al. gis

re , Saa vi er christeligt levner fore.

8. Hand gier i daaben med os forbund, Ar vi forsage af hierlei^ aru-id M satans gieruiilg, vcesen og list. Og lover ac troepa^JE« sum Lhrist, Hand lover argk'e oS himmerig, Om vi blive fast i troen stadig.

9. Lad:r os derfor betanke Se» vagr, Og holde der, so>n vi l>.we sagt, Troiie os dermed mo^nmK og >iod, Imod satans fristers' oL evige dsd , Saa blive vi salige siles sammen, Der unde os Ehrist vor Frelser: amen,

Tredie Vintse Dag. Hsymesse, for prlrdikcn:

K>om, Hellig Aand, ol HErre ^ v Gud, Bessg vore hierter, vg giv 06 moS. Du lad os faae din hellige iwade, Du lados faae din hellige naade, Og »crr med os l raad og daad.

2. For en sand trsst bekieude est, Salig er den mand, somd.» ernceS, De haarde herrer giev,i dn veeg, De haarSe hierrer gi.'rst du o c eg , Og giver tei» en rer se.ab kierlighed.

z. Dir kys optirud i vort mm-kt sin»,Gi» kierlighed lldi kiener rnv, I hvad os seyle eller broste maa, Z hvad os seyle eller broste maa, Lav os udafdin »aadescne.

4. I dine gaver est du mangefold >Guds h?yre haands stnger s«a bold. Du la'i'er Christi discipler, Dn lcerer dhrisii disapl.r, At prise Gud -ned mange runger.

Vore fiender driv os fra, ?lr vi freden nyde niaae, Ledsage o? i . allen stund, Ledsage o? i allen stund, Ac vi maae undflye dieve->eno fund.

6. Dn os Gud Fzder kiende lar, Og Simnen, som vor frelser er, Lad o? og Irre der deri^rlt, Lad 06 og lare det derucesr, Ac du af dem udgaugeu est.

7. Gud Fader og hans eneste Son, Skal vareprise: i himmels thron , Den Hellig Agns og lige-

> E Z saa

»O2 Psalmcr paa Piittse-Dag. saa , Den Hcliig Nand oq ligcsaa, Hand lader os s,» naade faae.

Eller -O'. Si.le-Hyrde, Gud og Mand.

S»ngessomi Jeg veed cl evigt himmerig. ' Sivle-Hyrde, Gud og Maiid, Hv v knnd dcr iiok ud-

HVlivde, Din dicrNtihe!), som alle jand' Maa prise allc stunde?

?. Du havde himlens herredom "I eviA arv og eye, Mod hviden »e»den om og om Sier iure5 lunde »ene. . . > .

?. Din Faders loft af evighed 5Zu alridvarst, og vilde Dog her Paa >orde» komme »ed, Og sarans »erk forsvilde. . ^ ^

4. Din store l»ft du havde dog Til men Men ar fore Fra synd og §a:anshaardeaag, Og dem at>a« jjggiore.

z. Du klcrdde dig udi vort kiod, En tienere al vare, Og underâvst

lcme Med Sedscns giftig' pile, Hvo!.' synd oa sci-g og ond acrraa M'S undre ingen hvile.

14. Min IEsns, som mig stulsce e>), Men vi! mig rrolig leere, ?)?>g viser ni sin kirke-vei), Og. selv nn» dor vil vare.

15. Jeg der saa frir giaer nd og ind, Og finder stele-fode, Der himmel gvcrger stel og sind,Og leg? ger snuden ode.

is. ôrvogreren mig passer paa, Og krafrelig mig nunder, O»i ieg »dafmin venrergaae, Minsalig-hed lil hindcr.

17. H.r kand icq udi ftnd og fred Hans kirkes gode nyde, Og siden i hans salighed Evindelig mig frnde.

-L- Jeg seer i ham en aaben dor, En dor nl himlens thrviie, Ieg seer, det jeg e» vidste for, En »for? visnet krone;

....... 1...19. En krone, fsm mig hen er Kkg ned cg dvd, For mennister al lagr Udi tz iids egelgi^mme, Paa

den.min siel har:>c»e agr, Gid jeg. 6. Du fandt saa vild en hivrd udi

»ler fortvivlet v'aade, Strax tzegned' du eu faarc-strc Udc> din

naade. 7.D>dhen du kaldte hver og een,

-c?g vilde »ennem lc»e Fra faran, tzynd og dotsens meen, Oz fra din KadcrS vrede.

8. '>eg kom og md, og sirax for-tisru "u'daf dir ord med glirde, Hvcr S», o ! Gnds nstyldig Lam, Kar d>'ren at indtråde.

9. Den HeUig Anno Oorvogter Ser, Forfanigc og rig', Opiak-kcr viliia for enhver, Som retter-,«d'v<l sti?e.

agr, Gid je^ den aldrig glamme!

?»aar Kraften gcraer i prcrdike^ stolen:

HTnen hand er min p. 8;. Til liesluliuiig

IEsu Chviste-, livsens port. Synges som :

ZEsu Ehi'st, dig rakke vi. >El» E!>riste, Livsens port, La?p

os ret vey a'fare, Dlrsomest din Fadei'S Ord, Frie os fra dievelen5 snar?. Dn haver ved din pine og dod Os himmeuges rige sorhvervet, Dn est vey, sandhed og liêr, Af Faderen est dn os qivet, Du est det fande him-dv^l nrze- . os giver, ^'u en oer >a»oe >)>m-

,0. Nu !>eld tig ven til hiwVe- mels-hrod, WiiSdom , lysogret^ rig, Den dsr jeg a'.dng dolge, Der færdighed, Bevar din arme chrr-

' sode IEsu, dig, Iez vil stenhed, Ar den ey klirer fra disi dtg ogsaa fol-,e.

11. Du venen cst nl salighed, Og tumlen? fryde-rige, Og i-iaen an-»eu st'.e segeed I verden af at Nae.

12. Jeg maae l?eiamre, dec i g vik Fra p»radises g!»rd?, Og siden i forvirre! stik, Ad morkheds grum! vie stride.

»z. Paa denne vey selo »aian

bcrrlevd , Dn est vor Megler oa Talsmand vist, Thi stee diglof, 0!^ JEsn Lhiiil l ,

2. Hellig AanS, vor Troste^ mand, Sew af evig riid haser ve.rer, Med Fader og Sonne« een Gnd sand, Tor rroe udi os formere. Du giver 00 her i ven de« rist D>!^ gave? « adstiliiz«

maadc,

eg paa Trin:! ^'/>ade, Oslys os med din naade, Sao staecr 06 iugen vaade, Hielp ar v> til IEsum Christ Os l>Ueirro^n omvende, Laroshan? »en, rer ar Nende ; Dir l»s udi os lad brcrnde, I vore hiertrr gior

bolig, Vi synge amen een-v"grelig. NH, Hvilke tvende vers ere et

anhaiig ved benne psalme: 5!^^»d Fader, b!iv du nu med os, . O^ lad os ikke fordærves, «>er os af alle vore sonder frie, Den stund vi heden ffnlle fare, An dievelenS sviig os vel bevar, Vor lroe udi os vel storke, Paa vig lad os nu bygge; AshierrenS sniud 06 trsste, Dia vi os give «f gandste magr, Med alle ret ")n>me mennisters c.ar. Ar vi Undfly« al dievelens lift. Med Guds ord vi os bevare, Amen, «men, sandelig saa, E-an synge v', halkluja. -

IEsu Christ, bliv du »u mcd VS, Og lad 00 ikke sorderveS :c.

Z. Hellig Aand, blivdunume'd bk, Og lad oS ikke forderves

Aslen-sang, til lttdganq: O! Hellig Aand, du stat saa stivn.

Synges som -Af dybsens ncdraaber jeg rildsg. 5^'.Hellig Aand, du star saa

stien, Som gsor os evig rige, Du som med Fad.r og med S.ui I Guddv'.nS n.agt cr lige, Og

gaaer saa fra dein degge ud, Fra evighed en m«gtig Gud, Som alle christne prise!

Med bon vi falde dig til fod, O l lcer du os allene ?l> gandsse hierre, hu og mod Dor Frelsermand ar riene, Og hannen, udi al vor nod For HTrr'e over l^v og dsd At kiende c ar prise.

z. Gier vores levnets vandel vy , Og vore hierker rene, Hieip os forargelser ar stye, Og riene HTrren enc, Ar vi kand IEsu Chri-sti rroe For verdens brrn, som hos vs boe, Med Christen idrat rne.

4. Din nsade-dug lad ril. enhver Guds kirkes lem uedpyde, Lad

Sondag. hver en siel, som saarer er, Di., ssde salve nyde. Giv krast i kor-se»s haardeliid. Lad kierlighed i al vor iid Imod vor ncrste vises.

5. Giv styrke og er freydigr mod. Ar rra.de mod vor siende, At vj mod »erden, kiodogblod, Og s,'.s ran seyer vinde. Naar Soden loS» ner iivers baand, Lad stelen glemmes i din haand, Og kroppen ro« "g hvile.

Til bestutning: Ksm Gud Skaber :c. p. 48.

Trmitatis Sondag. » Hoymess«, for prædiken: Tor Gud ville vi paakalde.

Synges som: Min stel nu lover HErren.

or Gud ville vipaalalde, Qg hannem alrid ranke paa,

Hand kand os hielpe for alle. Hvad siender os vi»e modstaze, Hand hielper alle, ril i^anncn? slne, Og fast rroe ril bann.mha« oe, Ak de fra fynd.n Vlive sne, Den Hellig Aand d.in begaevr. Den samme Gud der bevise?. Hannem bede vi stitrelig, Haiwem ville vi are vg prise Daavc nu og evindelig.

Gnv Fader udi evighed, Ses ril os dine born mistundelig, D>» beviser altcid din godhed, Du gi» oS di!i naade rundelig. Af evig tiid haser du vcerer, Og alting iiaoer du stabt, Og alting stg re? gjerer A!t efter din villie og magr, Du eft vor kierefte Fader, Og vi dine born saa smaa, Du hor oS, naarvi raabe, Vi alle din naade kunde saae.

?. IEsus Christus vor Frelsere, Af Gud Faders hierie sod, Ei, evjq G«d og HLrie. Os frelste hand as evig dod Med stn pine, doi> og rosens blod, (Sror lier» lighed :il os hårde) Som band paa korset for os udlod, Die-e-velens magt sier nedlagde. Paa rrevie dag hand af d»de Opstod i stor herliaked,Hand!»e:ver os alke af node Tilliven evighes.

4. D:n Hellig Agud treSie Per-E 4 sov

1^4 Psalmer fon I Guddommen med Fader og S«n, Hand os husta'er og stagner, Handgivcrrroe christnegod kn, Hand helligzisi' atte christne, Alle bedrevede truster ogsaa, Sp-rander rsre tzierter fr?sne, Vi hellighed afhannemfaae, Bor siet skal sti,Ve« i haunem Med glade evindelig Hand trsste osallesam-»cii Fra nu og ulevig nid!

Hud Fader, Son og Hellig Aand, Trende Personer og een Gud, Hand hielpe o« alle ba«de qînSe og mand, At vi kunde leve ester hans t>uS 5 Gud Fader hand alting stabte, Med eet ord holder »edmagk^ JEsnS os arme fortqb-re )gienl?ste fra dievelens kraft, Den Hellig Aand alle husvaler, Som tranges af sorrig og nsd, Wvr Gnd ville vi paakalde, Hand frie os fra den evige dod!

Naar Prcrflen gager i pradike-stolen:

Gud Fad?!', oz Con p. -s. Ellep dette eene vers :

Jeggkdermig, o! ILsu zc. Nylige« som:

I I?s» navn S kal al vor ?c. ?êg glider mig, S! IEsu ved »^1 wi!> Oa«b, Og takker dig Af tnerrer inderlig For der store livsens haab, Og for den saligheds grund O? forbund, Du haver med mig giort I naadenK fsrste port, Den ,eg stedse med mig bar,i Som mod saran ergevar, Arjeg Guds med-arvnig er.

Tit bestnrning: Allene ti^ dig, ^sErre p. 4Z.

Aên.sang, til indgang: Nu er os Gud miskundelig p. 4;.

Til bcstuming: Vi takke dig, o! Gud ic. p. 41.

8?r»Ie Ssndag efter Trinitatis.

H»ymes!e, f»>r vratiken -HErre ICsu Chrm, al verds.

Synses som : Hvad kand omkomme til sornoS.

^»Erre ICsii CH rist, al verdsens rrost , Som er min Gud o«

HErre, Og haver mig med dtt Sy

paa den re blod lost, At,e<j din egen ffvldt' vare, Giv mis din naade min korte riid, Atbetaiike ogarbeideme? stiid Paa hiinmerig »g livel del sande.

Hiekp mig at dode den gamle Adam, Mit ki?d og blod korssas ste, Og flye al syndscns last oq stam, Og stunde kil saligheds beste, Indtil jeg kommer til nnt maal, Og skal da endelig drille den ffaal, Som du for mig »ilt ffien°e.

z. Naar synden paaf»r mi? banghed stor, Og min samviltigs hedgvales Af a?: d^t onde, som jeg haver giort, Og her ril intet dvales; Da rrsst mig med dit salige ord, Og ledsse mig nied dit legem og blod, t'ad din Aands krast mig ftnrke.

4' Naar sygdom, pest og anden svaghed Mine sind og l?mmer be^ tager, Elkr mig riiflaaes noaen ust'hed, Qg saran 101 s->!>den m>q plager. Pil n i, ki!st.)ude ar falde fra dig , O! HErre, stat da fast med mig. At jeg dig ikke forsager.

5- dsn grumme vit h-ertet klemme, Og «<ig fra verden stille , Da lad mig en dir navn forglemme, Men stilke mig ester din ri'.lie, Og dig antvorde min stel 1 haand> Som K'serall, haarde baand. Og giver al sorrig god ende.

6. Giv stadig troe, ergkavcligt mod, En naabig Gud ar stude, E» saur helsot og skilsmisse god, t'ad mig og himmerig vinde; C«a bliver alriftgest klar og gor, Om

end ber lider angest og spor, Med sorrig i al min ride.

7-i!ad mig dig, HE, re, som havce Sabl Baade kiv og stel, anrvorde Alt, hvad jvg hai>er, i din magt, Indiil dn igien as jorden Opiviser ber og samler der Alle dine berii daaSe fiern og nar Til himmeriges fryd oa glade.

8- Med saligheds span og !iv» s.ns krone, O» miti da ziire og pryde, Alt hos din himmelste stoet og rhroiie, Giv evig fryd ar nyd,-

Dtt

Søndag efter Trinitatis. 125

inf> ?"i>Sts still og klare lys Lad M j hjmm^rigeS huuS,

mig ril liver henfsre. v. j/ad mig og endelig h»re den

- Mi.i Faders velsignede , rommer, Og ni,ver den evige ^ »de og rrsst Med hannem og ?5. sromme; Saa vil jeg synge i >-"g>e-ct)or, Og alrid prise med ^">»g og ord Dic navn kil evig

, 'o. Hvad 5'stens m?dgang, sor->g og „ >d ^Zmidlerliid kand hende, ^g mig rilfalde, inden jegdver,

naadelig bortvende; Eller for-Md, ar der bliver ..c, Ar jeg ikke n > sier, Og overvindes med

li. Hvjikct i sandhed visselig ileer, Om du din baaud borrryl-'»'r, Fordi vi ere ikkun muld og 'eer, Hvgx. mîa vi lade os 'y»e! Men den lyrau, os gi»r "'odstaiid, Er valdig baade ril land °» v,»d, Og magten med grum-led fercr.

'2. Derfor, o? HErre, stal bi, Udrek din haand og valde,

Eiler de to for ile vers af.- ' Jeg lifter h.'yr ov syne 49.

Tit bei'utning: Hjertelig kier haver jeg dig.

Synges som: O! menniffe, begrced din?c.

j^.ierrelig kier haver jeg dia ^ HErr', Jeg beder, alriid hos mig sirr All med din hielp oq naade, Al verden kand e>> fryde mig, Ey himmel, jord,eller-ivaer stigr, Naar icg kun Ug kand h^»e, Og omeiidsti 'nc hierrer sziiêx ga',er, Saa est du dog min tillirS .stor, Min salighed, min hjertens rrsst, Som mig med dir blod haser sorlost, HErre ILsu Christa-Frelser riig, Fra skam og ffiendsel vogre mig.

Der er jo din stenk, HErre god, Siel, legem, hierre, sind oq mod, Alr hvad her er i li'.'e, Ac ieg der bruger ril din l^f, Og min »crstes gavn og behov , Pilt du mig naaden gi»e, Beooace mig sea falst lårdom , Lad sarans lghii faae ingen rnm, I a'r kors rrolig hielp du mi>^ ?lr ira del bcrr raalmoZelig. HErre IEsuChrist,

âa kand del inler gielde, Om min HErre og Gnd, Annam mil? haud end fnns og bruser fast, Gisr stel, naar den farnd. vs baade fviig oq overlast, Hånd' O! HErre dine Engle bnd , " waa dog ffamfuid vige. !Min stel strax ril Abrahams ffisd

»Z. Lad mig og stride den gode Paa sidste ende sen e; Lad legemer nnid, Min rroe lad mig beholde, i,!dom!i>?-d«q I jorden sove nde!» L?g legge dervaa min storste fiiid, klag , Og ingni pine rore; Oq «f Eamviriighcdo tr?st hin bolde,'dode.i opvække mig, Lad mine?n-L)g daglig«« l»'se med gor raal Til! «e see paa dig I fryd og glcrde, o ! saligheds rerrested og maal, Og G«doS?n, Min Frel>erma»d oq «ren» krone vinde. naadsens rhron, HErre ITsu

>4> Detre er mir hi»rtes suk og Lbrist, b»nh.'r du mig, Jeg vil dig bon , Som jeg nu vilde sremfere prise evindelig. ^>l Gud vor Fader og Davids Eller de fem sidste vers af: ôn , Den Hellig Aa«d n.lg be>n- O ! hsyeste Gud oa p. 95. b-r«! Der>« er niin rroe og stadigt hciab , Min arrraa og mir hierreS raab: Kom fnarl, o! IEsu HErre. ^

Eller: Vaagerop,Z christncv.

^nar Prasten gaaer i pradike« stolen:

De ro ferste vers af: Mir hime >,vi zrewm. p. 67.

Eller de sire udste vcrS sf: Fra Gud vil jeg ey p. 8;.

Aften sang, til indgang: Vor Gud er idel kieriighed.

S»»>ge6som: Na«r jeg beramk.r den md.

AVir Eud er idel kierlrghcd, Z hannem vil >eg blive, Iea oa

j hanncm bliver »ei>, I mi.a vil j E Z hgnd

ic6 P salmer paa den 2. hånd og yi-.^ Fuld uoe og rrsst, i z. Gaaer ind ad vorte, som Da unens rost Den g,sr mig e» nestaae, For ham med r^k flulle Z folk-kket.Paa dommedag, For- ^ di r.nn s>ig Lr alr med naate dcclker.

2. Jeg ril Gud clffe inderlig, Og vil for iniel srygre, Og ey med sorrig vine mig, Om mig al »^rden rrykre: Op stel og heed, Al kierlighed Til Gud i tig kand brande, Og ar du saa Din nastc maae ^l gnnst og gor tilvende. j

z. Tbi hvo son, siger, ol h^nd ret Kand elske Gud af hierre^ Og har

fremgaae "Til i?ans'forg'aarde >>>^ .rreogvriis, At love hans nav», sorh.iu? er viis.

4. Thi HErren er god visseliS' Med n-issliiidhed evindelig, â»!' sandhed bliver altid ved For >1<r^ og anden til salighed.

Aften-sang, til indfang: Dei inu c kranke mit I>nd. !

Synges som: Guds Ssn er konimen :t

?r s:n drod<r dog forgicr I ar- l^V't intet kranke stal mir od, nsd og lmene ,' and lnver ^ Om perden mig vil hade,

stemt, Og har forglemt, Llr Gud Jeg lukker IEfun: ril mig inS, hand elffeZ ikke, Hvoi arme maae Saa kand mig inret ft.d'e, i!a? vtr?sted'gaae, Sin'o?nes zraad min modsti>.iidere kim gaae Sa» «r trskke. h.'yt i v<rr, som hand kand »aat/

4. O^ Gnd, din kierlighed op» Det laud ham intet haade. k^nd, Ogladd-N AanS der csiere, ^.^d al hîus aeind ^mlesij> Og krafiig naade rii mig send, Med megen xiu oo aîlde, Jeg s,ia mit tiv kand i.-re, At, ser mener band Vn?be m ia , Dal"" keg Mi?a Tilgraven gaae, Jeg hand selv omsalde; Thi evk,r liv og d«er !a ril mit beste, I liirrrens salig rroe Udi en drabsmand e« fred, Og kierlighed Til dig og lil kandkoe, Hånd kand ey Gud pa^ «?n naste.'

Til besiurnmg: Gud Fader udi himm. p. 51.

Zinden Sondag efter Tun i tatis.

Hoymesse, for prcrdiken: Fra meniiiirîi haver p. 2y.

7?a«r Prsfteu gaaer i pradike-stolen:

De to s rstc vers af5 Kommer ril mig, sagde p. 86.

Til deflmliiug: Al verden fryde sig denne tiid.

Synges som: IEsufede'hukommelfe. ^ > »vr >c> >> >

nc vilde, Gid ieg min n.vsteêlster l-?-, K?,-^ lom er ^ s,^ Oetrerrelig maa kiendcs pa»,

^ ^^l,..m aNencviioereHans pryde, Men giv! at jeg i scmdheS ' " ' "M og

kalde. i z. Thi den, som verdens godS ^ og magr ^>ar ndi vold og hånde, Og vil sin n«fte kun foragt', Fol^ trev vg spoc tilvende, Om h.md gaacr i Guds helligdom, Og stiller sig udvortes from, Gud vil haM Sogey tiende.

4. GudS kkrlighed i hannem e» Sin renê sted kaiw sinde, Hånd gaaer den drebe helved-vey Med hine syndes blinde, Sil hciardt hierte lukker hand Med hoffarr, nid og uforstand, Og faaer ey gok

1 r finde. ! 5.O? IEsu, du al naadens vcrld, ! Og kierlighe-ieno kilde, Som dode for min synde gield,Og dig ey ssaas

so k , scm kaldeS ril salighed Halis fagr, som , sandhed.

kuid Rrr elste baade" Gud mand, Og eois zi«yx i,y^.

vg ^ Teirdag ester Trinitalis. 107

Til beslutning: ^ Mit barn, fry.zrden p. 4«.

Tredie Soiidaq citer Trim-^ kalis.

Hoyincue, for pradikcn: Euds Son hand sagde ie.

SyngeS soin: Guds Cou cv kommen :c.

55^ ud S Sen-h-ind sagde sel? disse ord: Krmnierhid, I syndere

„ So>!! cre belessed'wed bnr-uei! skor, Jeg »i! eder vel husvale, <dcrs si)uo vi! jeg ndfieue hc>cr

, Og giere cder ser min Fader êi>, Air .nev mil offer og pine. , Dna komme dcr da ril IE-IUiu C1)risc A^benbare syndere >», l>go, IEsum rog dem ril sig ""d lyst, Og ><!onne dem venlig ?»i!ian>me; Ph.i>isaerne knurrede 'Uårlig, Oq sagde: denne annam-wcrtii>,g Miodcrdere og syndere

7. Naarknn den f-iaer, da glider l»in sig .)?ed siuevciiner tillige, Saa, siger jeg eder rerviss-lig, Er glcrde i himmeriges rige Jolant (^'»ds Engle udi deres chor, Air naar en sundere af snuden sraaer. Og sig kil Gud omvender.

g. Del saar, som er forvilder og mist, Bemark^r oS sundere alle, Hnrden, der leder, er IE^ fus Thrist, Kom os monne ril lig kalde - Vi ere og pniiiiuge, som er' k'.dl, Gud havde o-; til sin mr»it vel stabr, Sir billede 5 oS indrrykre.

L-. Dcr vi vare ralne, er H?r« den god I ovken l,id ril 06 ko-n--men, Og haver sig giver ulven imod, Som er dicv»len dcn grumme, Dlank lorne og tidscl lcdre hånd saa grand:, Og kaldre saa lccuge, til hand f.,ndt, Mon:»e oshiem med sig bare.

Saa vogter hand os vel Z. Chrisrus skarede: om nogen, fiirrelig , Ar ulvcni ey os stal lage.

wand Dl.nir edcr hundrede par Naar saarec del selv forleder sig, >'avde, O>^.eer af dem forvildes k.iud, Mon hand cy de andre forlade? Hand haver meere svrria, for ccr er hen, ^nd grccde af vem, >êr er' igien , Thi lsoer hand borr m lede.

4. Arsogevglede ladcr hand ey af, For hand n: saar monne finde, ^»aar hand det finder, er hand rer b'ad, K-ilder lammen mand og svinde: Glcetn' e.'cr m-dmigrer vver og een , Thi jeg haver funden wit faar igjcn, Som var fortabt vg borre.

5- Saa siger jea eder, er visselig-^ttrre »lade i himmeriges rige Ovcr censynlcre, som bedrer fig, End orer alle ederS lige, Som sn-

ar fliiine af helsighed, Og ikke Sive poenireiirfe sted, Er'dog for Gud de verste.

6. Eller hvilken qvinde blant

Da kalder hand dct tilbage. Thi stal det vare ret sanderes trost, Ae vor tree Hyrde haver os forloft, Og taget fra ulven den grumme.

l>. O! IEsu CH rist, vor Hyr« de god. Som o-, as tievclciiv rigo Haver lsst alt med dir hierre-b!oi>. Dig stee priis evindelige! Hold os i en sasr rroe ti! dig, Ar r i maa leve ril evig liid Med digt himmeriges rige.

NaarPraftcn gaaer i pr«dike» skolen:

Der fcrsre vcrs af: Afdybeste nod lader p.64. >7,

Ellcr dette eene vers: Jeg, IEtn, maa begrade.

Synges som , I IEsu navn stal alvor ic.

<êg, IEsu, maa Vegrcrde, ar leg lir Har ey paft paa, Fra

hiorden vild ar gaae, Men mia fra <der cr, Som havcr li penninge > din feige slidt, Men, IEsa! du ''ede, Og om hun een af dcnncm har io henr Og omvendr Mig fra ombar, Mon hun e» efrer den > den vilde stte, Og gik mig ey forbi, >cde ? Hm, seyer sir gulv, og j Du hfrelst dir rabre sasr ; Bar kander op lius, Og ledrr vel du med mig, hvor leg Agger, Ind-srandt i alr sir huus , Invsil hun ril evighebftus «gr. . *N> NIVNNs l S T«l

i08 Malme? paa St. Hans Dag. Til beslutning :

Udi din srore vrede p. i?. Eller

??aarvi i storsre noden p. 49.

Men sang, til indgang: Jeg raabrr '.il dig p, 48.

Til dellulniilg: Vor Gud hand er saa p.

St. Hanses denDoberes Dag. Hoymesse, for prcrdikcn:

fvver vare^Errcu, Isxaels. Syngesfom:

Guds Son cr kommen:c. Avner vc»ie HErren, Israels ^ Eud! Thi biuiv sir folkvesogre. Og haver forlosr sin kirke og bruud Zif lammer og alstenS insde, Hånd dover og oprust salighed 2 Israels rige og menigheds Som er Davids huus dct rclte.

Ligesom hand ralede fordum tiid Ved sine Prophcrers munde, Zli hand vi'de frelse oS i sin riid Fra dem, vsonr vilde unde, Og bevise sn darmbi^rrighed Mod vore forfadre saa mangeleed, Og fin hekigepagl betcruks.

z. Og komme ch» den eed , hond soer Abraham vor hellige fader, Ar, uaar vi saa forleste var' Fra vore uvenner, os hade, Dastulle vi ricne hgnnem vor livs-tiid I hellighed og fromhed, med fiiid, L>om Hanne«, rer v,el behager.

4. Og du barn li'.'e stalr kaldes »er Den Hoyesres Propher ar vcrre, Du ffalr gaae frem, qiore venen sier ForHErren vsr Frelser med «re, Og give hans folk falighcd, fens forstand, Ar alle, som rroe fast paa hans navn, Dem vil hand. synden forlade,

5.Ved vor Guds hierkens barm-hierrighed, Ved hvilken hand 06 befsgre, Afhiinmelen kom hid ril os ned , Ar »>rre vor lys og lngre, Og stinne for dem i m>?rke er', Som dodfetts styIge omkring sig bar', Og os paa si e?eiis p. y fore.

s. Gnd Fader og Son og Hel-sigAand Synge vi evindelig crre, Hand give o« naaSe og rer fo»?

frand, Ar vi udi verden here Maae vansre i lyser stikkelig, Og siden med hannen, > hinimeng Maae leve ril cvig'riid! amen. Naar Pnrsren gaaer i prcrdike-

stolen: Del forsre vers af:

Min siel >!» lover HEi ren p. Til bei^urniiig ^

O Gud af himmelen p. z?.

Astcwsang, til indgang: Min siel nu lover HErren p. zz.

Eller.' Horer, verdcns oer, horer. Synges som :

Nn vel an, vcrr frist ril mode. scorer, verdens oer, hoirr, Op/ ^ og hsrer, alle mand. Som

fornufr og m.rle ferer, H?rer alle jordens land'! Men om ingeu hore > il, Vaag, minsicl, Va, og hertil, Hvad dinILsushvr won rale, For alverden ar husvale.

Du, min IEni, dii efr bleven Min og atles Frelser mand, Og af

, blorre naade dreven, For vor uste synde-stand, Til vorr kisdarrage paa, Dodsens dom ar underggae For al verdens folk og synder/ Hvoraf al vor rrosr be.wnder.

z. Gud din Fader, som 5ig fen?-te, Og vor frelse rcrnkre paa, Hand dir srore navn og kiendre, Fe-rimoders li» du laae, IEsus cr dit fede navn, Mm og" alles rrosr og gavn , Thi du hver med »reise moder, Hedninger, saavel som Ioder.

4 For dit embede ar fore, Ha-, ver du dit 11 unde -fvcrd Skarpl og-eeger, for ar r^rr, Ogindhug-ge her og der Giennem marv og ledemod, Stolre hierlers sind og blod, Ia kand rydde op med rode Den forharded' og hans pode.

Srolre Ioder og ryranner Dig sket inrer stade kand, D» har reifr din kirkes banner Under styg-gen afGuds baand, Dn esl i haii^ kogger sat, Som en piil rer spids og glat, At du ncer oa fieni kandsc rreffe Dem, som hunde mod dis bieffe.

6. Mcn om md via store »gad-, os

vg?aa den 4. Sondag ester Trinitatis. ,09 Og din trr>scl"» formaaer Alle tet hannem tiene. Thi hvo Guds niand fra synd ar raade, Men saa! lydige born blive, De i,gen oi.S-mange rrodj g gaaer Hen od Vod st»s »i sîr' ve'y, Og diu naade ag-ke ey, Da maae de ril helved vanke/Mens dir or'o-kand dcm ey sanke.

7. Gud hand secr dog med sit ^ye, Domnier paa dm onihu hest, Dir arbeide, fiiid og moye, Og hvor herlig ar du est, Ar du ordets l>>6 fik randt, Og hos hedninger blevkiendt^ Saamanhcn ri! jordens ender HErrens salighed uu kiender.

8. Sode JEsu, kom at i-rre Mig ved din dcir gode Aand, Aabne n,jr runghorigr ore, Tag mir hierre i din haand, Folg mig, for mig , hvor jeg qaacr, Ar i lydighed jeg ftaaer Til bi» villie at g'ore, Og dir ord med ftizd at hore.

s. Under dine hcrnders stygge, Og udi din kirkes boe rad mig altid hos dia hygge, Styrk mig, hold mig i dril rroe, Hug hver syndig ranke n^d, Som til sykd og sikk.rhed Vil med ondssab niig forlede, Hug den af, det vil jeg bede.

10. Du al verdens lyst og glade, Du al jordens salighed, Dlivdog

stab bedrive, Tien i hans veye vandre. O! HErre Gud i himmerig, O« bedst, vi ffulde stirre« lig Hold« dine ord over andre.

2. O ! Gud give , at levnet mik Sig stikke maae efter order dit. Din rerscerdiqhed ar holde, Saa steer mig hverken spot eller spee, Naarieg vil stedse til din lovsee, Saadant land dir ord vold,. Thi, rakker jeg dig hierrelig, Ar du kiendre og larde mig Dine ret« færdige domme,, Hvilke jeg altid holde vil, Forlad mig ry, giviraa-de dertil, Al jeg saa viir kand komme.

z. Hvormed bedrerden nnge sin iid, Saa>hnnd vel lever sin uu-i-doms tiid? Naar hand holder dine ord alle. Jeg alrid as mit hier-ces gruud Dig sogre, lad mig ins gel'.llind ^ra dir hettige bud faide. ^ mir hi^rre i troen til dig Dm t. le er g'emr vel inderlig, Ar jeg stal ikke synde. Velsigner est dn, HErre Gud, Lcrr mig ar kieude dine dud, Og rclfardighcd al finde.

4. Nu haver jeg med kcrber-ne mm' Alle domme efter mnndcn

hos mig , bliv tilstede, Og min din Bekendt og vil sorrcrlle. Nu fiel for dig ber.ed , Hclst i dodsens vil jeg og med hiertens lyst Dm' sidste stund, Ror mir hjerte, vidnesbyrd , lårdom og trost nand og mund, Styrk min troe, Over c<l riigdom udvalle. I dine lad mit elende Sluttes med en salig ende.

Til bcstutuing.-O! HEi re srcls mig p. 29.

Eller-Nu er os Gud mistuiidelig p.45.

Flerde Sondag ester Trinitatis.

Hsymesse, for pradiken: Salig' sorvistêre alle be.

Svng'es som: O menniffe, begrad Sin.

^âlig' forvist ere alle de, Der meden stadig troe vandre I

HErrens lov »llene: Salig forvist er hvcr den mand, Hans vidnesbyrd hevkre kavd, Oz af hier-

bud ever jeg mig, Det er min lyst nr inderlig, Paa dinevcne ar vog« te, Og om din retfærdighed Ar t«nk>' og tale tillige med, Og ey dine crd foragre.

5. Dine tienere hielp mi, o! HErre Gud, At leve efter dit hel? lige dud,Dine hellige ord at holde. Lad op mine syne, at jeg seer De store under,som nu skeer Med dine ord saa bolde. Jeg er kun her en

l fremmed giest, Dig beder jeg,HEr? re, nn allermeest, Skiul ey for mig din villie. Min siel, den ha« ver ret stor attraa, Diu rerviis« hed at vide maae, Og dir ord efter at fslge. , ,

6. De sivltt straffer d«, o. E 7 HEr-

»6 Wlmerpaa den 4. S^dages^r Trinitatis.

gaae i raad moo mig, Dine t.euere °5? k.l sig . Og s<; deriil

foilade. .'.l'i der er al mm glade og li .U min tilskugt og al min trost, Mod alle de mig her hade.

7. Vttn fiel-den hcengerved muld eg jord, HErre. ladmig leve ef.er vir ord, Ar,eg maa s^lig vorde.

- --->- o? maade, Oa itte ricedee ?e> ifra, skulde der end ilee med stade, Og ey paa aager ferrer ud pine penge, og nôdHErrenS bud Tager ffenk over den nssyldigr.

4- Hvo disse ting for vyue dar^ Og gier den Gud ril are, H!'nS lag i ve, de:, bliver klar,Guds pille-

pal vare, Og siden blive i

. estyr?mig Mig »il jeg

tiu saaê bidrover er med dir ord faajlar dig befale.

8. Den falsse vey rag bort fra mig, Giv mig din naade fuldkommens Udi dir ord at leve. Din sande v.y haver ieg saft kier, Oq ril ven ei, sorgiette h?r, Dit ord ril jeg vedblive: Dertil setter jeg og ,.l n>>" croir, Og beder dia, HLrre, som >eg kand besr, Tilspor'lad „:ii ey vorde. Dn, sande r-ey vil ,eg ,m

v " / <->/> 1 c., »izceug tranges Af drt'velie ogelend', Ar vandre er jeg rede Fra vcr0en msv ^ NUt, Dl himmeriges glade! Kom, Ê>u, kom nu fnarr,

2. Du har io migafuaade F?a ly-id og ded forl. fr, Fra al helvedes vaade, Der er min hsyeste nslt: ^1 ffiilde iea da grue ôr Vod ens b,rrerhed < Thi d.g saa ffgl leg >1iue I evig salighed.

mcd froi trygge Mod doden nu vil staae, Tbiieg '1"' ...V ?.I cg !>A > «.'.'oo doden nu v l srai'e 5ki

k. r ^ - paa dig mon by "ge, I hv^r nec sier her paa/ordeii. mrg vil gaae. O-i, mig er 's»di i

EUer -Jeg raaber ril dig p, ^z.

??aar Prasren gaaer i pra o i le-frolen :

Det fvrfre vers af: Mit barn frygt den p. 46.

Til Ve,1ul!iii!g -Min Gud, hvo stalcher :e.

Synges fom: Sen er kommen ?c.

^V»)iii Gnd. hô fkal her, som en „ F"fr, Udi dit paulun vare, xg siden boe rer rryq besaft Paa '^ns l'.erg med -re ? Den, som -meenVAdmw-euS«.ende,'Uden », ,v hel kremaaaer,Og ey med 5 al forg vq nod,Hvo rilde dl t>lv nogen urer far, Dlen raler fandr af, de Frygt for den t°»elig- dZd?

2. Og den, sin runge holder reen, i Mia langer at ^veVer^ Hvad Cler ...gen mand befleiker, Og Scn mia ior''l>se Om ncnae ^ S-or sin uasre mgen mecn , Ey no- zu^z o^n? Det iea . et iu,/t S^vnrvpvKkker^ Osey for -yne Der vgr^'ru kvrr liiv, Esrer him-

live, Og doden birter-fuur, Dig leg mi>i undergiver, Sraaer der-paa, >om en mnur.

4- Jeg veed en srerre glade, Hvorn. min >1 c! sar y.ii , Thi vil leg ly ng r-i'crde, Doden er min vaaê igien. Kroppui leqge«« i ,or-> e / Orme stal den forrcrr'Herlig ul' aiên Naarjeg opfracrer

Da vil CH risrus faa gierne M,g kulrre puur og reen, Saa kl.rr, lom morgen-stierne,At ssinne uden

vg paa Maricr Bessgelses Daz. Nl

werig j.g cragler, Dertil staaer jeg min liid.

7. Ol:! jeg stills med alle Ara frender, s.ê,! og ven, Der os ei) vel

Asten-ânu. til indgang: O! IEsu Christ, soiu p. Z4.

Til desturniug: l>g ven, < os eu vel 5in t^dle fred Veere

b^«Ider, ^ og civftcl 0. iai>-tt, Utj hos os r evighed, Trosr kver smriZfuld er. V^re sig

i diii hc»iis,Kio vorKougeer gnde-«>m Gud sor a»', Hånd »ll dem, Listelig ftisire, Handdelnsol><nge mos. Send os troens se>?er

^ !ljod, Earau ar siaae nuderfod. dcdloved,. e u k,.,, ^ Ac lir naad rige s,Kaud

dig <y Iâ. ^ haud ^ f?d !»ksa!ig staae, Og for fres dcr cn Som slv^rr.iene > liii'lig Her paa jorden rakke sniaa. .le >roii.me Ei'.ei s âd^r> - Siden der faae himmel? fred,

^ s >— d.rer klart. >. . Ni> vil ,ea dig bef.,le. O! Femte Sondaa efter Trinitat. hierten^ tiereste mni, Den erme . > End med alle, Hand bve stedse i dir sind, Slel mrer du maa grue, Inden en sta?kerisuiidT>egae skulle vi sine De ndvalres samfund.

11. Nu vil ieq mig henvende Til dig, o! Christ allen', Giv mig en saiia rute, T ine Engle niia tilsend. 2 livet n >»? indlede, Du med din dlvdiae sveed Forrie.ite mig ri! glade >Ai d!ive i evighed.

1-. Nu maa leg krige og ka mpe Mod d?de.'«,JEsu from,Al ic? !wn-nem kand dcr>npe ?).in rroe til styrke kc>>n. Vin siel giv di: den gl<r-de, Som du eene kand dest, At den af fryd maa qrade: Mlu salighed du est.

Til besturning: Paa Gud allene haver v. 56.

Maria? Bcsogelses Dag. Honmesse, for prædiken:

Maria hun er cn ivmfru p. ^5. L»aar Prcrsten gaaer i rrcedike-

stolen: Det forstevers af:

ilfôyheden oprunden er p. -z. Til l'kflurning:

D! trofaste chud/ o! ze.

Hoymesse, for prcrdiken: Eyngevi afhikitensgr. p. 6z.

Eller: Uden HErren oph. p. 47.

Naar Pi asten gaaer i pradikes stolen

Det forstevers af: JIEfuii,iv,iStalalvor:e. p. z?>

Til k'estlitninH: Dig bede vi dsruene dine.

Cnuqesfom: HErre Christ, Gud Faders.

>^>ig dede vi b?r»ene dine, O? HErre Fader ssd, Formindsk

vcr sorrig og vine, Giv os vort daglige >.>rod, Ophold vort liv og levner. Som du os se!v haver g^ver, Indtil vi det evige faae.

2. Velsigne med din tale, Hvad du os haver deredr, Zlr detkand os husvale, Drues og formeres dei'« ved: I din tieneste lad ve leve, Og kierligheds gierniiiser ove Altid imod l?ver mand.

z. Vild' du kierlighed bevife, Og aliene ikaffe trest, Alle hungrige desp is t /Og naadel ig mcr t te fo rv is t ! At vi dig alle love, Dine gode himmelske gaver Med tak bekiende altid.

Eller: korxrnnHLrren:,:p.4r-

Aftcn?

^2 'Psalmer paa den 5.

lnand, Mod »venner gioi-mia bi-stand.

»i. Oplys dir anffgt over din ivend, .Din mistnndhed ri! hannem

Aften sang, til mdiZang: H^rre, mir haad der er:c.

Synges som: ved dir. »end,Lad cy ffamtommeo^rmig

^ niir haab Vel er ril dig, > ^.hi jeg ar hierrer paataiv.-r dia. ^^>kie»d>el .y komme overj »z. Mev stamme stnlle dc ug'.-Set

du, rerviished lige staae For H>-,S» Som o,; iil I>el-snar^zg kom, verhieipe vede gaae, '.'ogn igrige muxde stulle

til, M.vreifcrrdiae, ton ^ du mir stor oq f.iste borg, stiende vil.

A n,'/ '"'9 AchlHEne. hvad er din.-.od-lw-ke, r.^ra vq >astc hed ster, Du dem der. er, som paa

? 0» , som mi.z bevarer sted,e. dig lroer, For mange oyen er aa-»a« 0"ê denbart, Ogaiorrforli? og f.elvel pan.e <cst du den G»d, der nug kkan! .

defa/er i.g min -5. Dir ansigt ff-uler over dem di, haand'" ' 5^'/ llvei,,icr a: d. m e.i overfald-, vin yaaii.. . Dcl»g din blive de udi, Tra kaiik? , > ^ lgien- iiingn evig fri.

n Sons blod, som b!ev -s. Gud vi! /eg prise, oa rcrre tegnere er jeg glav, Ar jeg er i den faste stad,

lui»ci-sc er ril dig fast. Hvorover du enHErrecst, Og folk »u fryde mig, med are lonner best.

wig mifkuii»elig,Og i min j 17. Udi min angest sagde ieg, At migan, Oerieg fanSr du h.vdevlal foi-l.d t m g. Min

h.elp hos i,igen mand. 1rost. o! HErre,di> haver Hm,Som 6. Ac mine f.enter stsdtemig ey^ jeg ril dig haver fremf-rr.

^ F^kcr G»d, hans helgen ^ "" og mig alle, Hand vil eder rer aldrig uii^

og v«ave. ^ ^ ^ maae dog frygre

vist' s?''' banghed falme! ''19. B«rer'oerfo7vVd"t^-irmod,

o^rnst" Zl? hi!r^''S."?., ..., ...... f.v. i valm,^.ver^ ag ikal vl.ielta l>!ive ood.

Nv s^ ai^... mil Hvo ril HEi ren forlader fig, Skal hvor/â stare?^ 'glade i^ blive hos Gnd evmteiiK.

8. ?<f lyiiden faaer min styrke et meen. Af synden forsmcrgres og mine veen, For mine »ender er ieg en spot, Mine »adoei holde dcl for gor

LNer. Hvor deylig ffalGndS knke.

S»,ig.s som: Fader vor udi himmerig.

^f>vor deyli'g skal Guds kirke

"s. Alle mine venner de for mig' fa.ie, r aêêne.^.yr'l'd'!r f?. m. 'n b<'st, ,'eer.eg j Udi eer s.»d ^ ee'. ^,n! Al elste

" »-«»»«

fiam ^'^n^ »ikj broderlig hinanden vil Al velment niange f.nre sig mig'rrostali byde ril, Med stiar er l>ie> le

.m°SÊ«a tor,rede de all efter og allraa. Som Guvstod hoSôg

WOWNK

eg 6. Ssndaq efter Trinitatis. Hvor Gud til fred og salig roe Vil mi velsignelse stal boc, Dorr derfor

hvad stave k-ind, Og hindre enigheds forstand !

4- Gid runge, laber, sind og »»'.ind De kunde ret af hiertens Krund Forsage iradfthed, list og ^"ig.Og giere sig er himmerig Udaf vcu s?d« venstabs fred ? Med hver wand i Guds kicrlighed.

5- Guds ene feer dog al vor vaad, Vsrranke, paafund,hiertens raad, De onde gaae ham en forbi Paa deres ondffabs ftiulre stie, Hånd o g saa paa de fromme secr,?il hielv oa uaade dem beteer.

6. Min siel. ngr derfor lidet »m Den rrn el, had oqvrede, som Dig verdens horn kand leggepaa, Deii ^al saa snart en vendmg faae, Gak vu knn frem paa fredens vey, Og 6g» al verdens timn..el en.

7. O l sode Gud, o! giS »eg m acr Mir hierrevod dig danner fane! Al dli kand helliges i mig, Til icgdig seer i hrmmeria, Hvor hellig, hcllia, hellig da Jeg lynger med

Ti! besutning: Iegraaber til dig p> 48.

Sictke Ssndaq ester Trim'tat. Heym.sse, for prcrdiken:

Guds Son er ksmmcn p. 21. Raa.' Prasten aaaer i pratikc?

stolen -Det > l-ste vers af:

Allene ti! dig, H'^ne p. 4Z. Til beslutning!

Syt.de>> gior mennisten dliud :c. Syi!gec> !vm -

Kommer ril mig, f>sde. ^^ynden git'r meniiisten blind og

lam,Fol°tien?r Guds vrede og verdens stam, Samt beffe helvedes pine, Den smager fuld sod udi din 1«,ind, Ted den stunder du ril helvedes xrund, Saa larerGnd tienerne fine.

Dcn rover fra dig baade lidet vg storr Alr hvad Chrisius for dig haver giorr, Dcn Hellig Aands naade og gave, Den gier dig nsel vg falti 1 saa, At du kaiidst en Gnds naade faae, Dcn giser dig helvedcS »lage.

z. Dog Gud haver giver dig liv og aand, Naar dn dig binder med snndsen? baand.Og vi! Gud sra dig stsde, Da rager dig dievelen i stii vold, I ondffab leder dig mange« fold, S.ici giclder dn rer d^i brsde.

4. Guds ord holder dn for svee og spor At syn-dedig rykkes ar vcrr« got, Vetornk, om der er fromme.

jFor syndsens sodme, som dig er ' kier.Guds doni-og vrede er gandste

ncrr Til dig saare snart ai komme. 5. Gud vil det hevne vaa liv og

siel, For dn hans ord cy folger vel, , Dl plager diq overgive. Alverdens ' glcrdcffal vige fra dig. Fordi du lcs »er »gudelig, I helvede stal du blive.

6. I helvede stal dn kastes ned, Hvor ynkelig giver s:g sielen derved ! Det kaiid den dog iiner baade, Dcn maa alr frem , dog d> »1 cy vil, Synde« stelen red sir himmerig stil, T>g ved dec erigegvde.

7. Synden gisr sie!«!! tung s^'M steen, Skiller ''en si" g,or den drtmcen, Dn fft.'kkei- m'er vr,. re, Ar du est bunden >il hclvc^cs »od, Oyi dn i synden bliver dod, Al synde rilt du ey spare.

8- Synden gior sielcn nde sasr, Derfor bor dig ar folde ta.u', Hvor vilr du mer.niste blive? Tc?nk paa, at du e>? stiobelig, Og leg d. n lammerlis synd fra dig, Du kandst ikke l^nqe leve.

9. Din synd forn nd, fsm du bel! ^kand, Far en med seiio, og cyrncd tant, Som Aromrere pleye ar aio« re, ?>:kie»d din synd med suk og gra>-d, Af Gud faaer du da trsst og rand, Dln rost vil hånd 5.-! hore.

10. IEsus for synben giorde pligr og bod, Troe det, saa bliver Gud bliid og god, Gior du oa siden dit beste, Beviis din rroe i allen-stmid Med kieriigheds gierning

s mangeluikd Mod din HLrre, Gud og n«ste.

Asten-sanq, til mdc,ang : HErreZ^su^hrist, min p.46.

Eller: Nu bor ey synden mere :e.

Syn-

"4 Psalner paa dcn 7. Smiges som :

Jeg vil din priis :e. u vor synden mere Med magr og berre^om Udi mir

ki<'d requcre, Men d-'.elig lastes om : Thi jeg i daaden cr Ar Gub til »laade rager, Har i den pagr forsager «sler satans giernu.ger.

^.Vil >eg afdaal>en bramme, Og afmin IEsu dod, Q' kvormaajea n-.ig stamme, Om icg, som cr gien? fodr, E»ka>7erbol: og baaudPaa sniiden.naar vei. fodes, Al d>'ii m?.a daglig dodcs Bed Herrens kraftig A.md!

?. Hvad lrostkanddcrmiggiv^, ?lr IEsnS hand opstod, Om jeg vil stedse blive Foruden bon og bod, For!>ardet i min s»nd, Og aliid mig iudelre J vellyst, og migvelre As eet i andet dynd?

4- ?cen , ney , jegbor at lade I liv og gerning see, Ar jeg vil synden hade, Og mig saaledes iee> At daglig >eg opstaaer, Og mcd al hiertei s glcrde Vil synden undertråde h.:m somaltfornvaer.

5.0! hielp, al leg lorsfasterO n Hamle Adam s.ia, At hand ey bliver mester, O! hielv uiia, ar leg niaa I livet varedod Fra synd, fra stam og laster, Som mig i doven kaster Hieip, IEsa, afdennod.

6. Thi naar jeg i cr har smager Din dsds og piues fynd, Paa der «r satan jager Med al regierings-synd; Jeg lever snuden ey, Men »ragter kun ar rune Ted JEsu doS cg pine Paa livsens rene »eij. ^

Til bc-flnrning De orte f.dste r-is as7

Ach levende And U'. p. iz.

Syvende St>ndag ester Tn iii^atis.

Hoymesse, kor pradiken? Mir hin-le, hvi grcrmmer v. 67.

Naar Prirsten gaacri prcrdrke-stolen:

Te to s.rke ver.''- al: Hvad kaitd os.komme p. 6z.

Tit deslutning: O ! Gud Fader vin soel saa.

Ennges som: Kom Gud Lka'eer, o! Hellig.

Eller som: Behold sS , HErre, ved dit.

! Gud Fader din soel saa ssio!» Ekmner over al mennistcns

kion.Og lyser verden allevegk', Du vcedcr jorden med dug og regu.

2. Du rkgner ned paa bierg og-dal, Der aroer lsv og grcrs ude« ral,,Du giver os baade korn og kierne, Som vi medglcede bekien« de gierne.

?. Tbi btdo vi dig, o! Fader kier, Diroroogsred lav hos os vare; Du jordens gr.'de og srugc bev«r. Lad d^rre vare et frngrbart aar.

4. Timelig vcrrlig lad os da saae, Hagel og uvar bevar os fra, Snee, regn, dug, blnst og solens still Kommer alresrer befaiiiing diu.

^ Tamt. ar vi ere din arvedeol,. Dine born du ssadce, frelste vel, Vi vegre paa din u ilde haand/ Dc>» o? dir ord bevise kand.

NT>. Skal der bedes for scelskul, synges detre vers:

6. Lad solen sUnne nar og sicru, Lad urter, gras, med k^>rn og kierne, Vope lil solkes oa gvcre.s spi-se, Ar vi dine gaver tnude faac og prise.

NB. Skal der b?dcs for regn, synaes dcrre vers:

7. Ved IEsum Christ hor dog vor bon, Giv os en regn vel god og stien, Og kroneaarermed din h/.and, Med din bug vande delle land.

5. Den HErre af Zion cr dit navn, Af din godhed gaaer vi)e sagn, O ! H^rre, bieip og her oS nu, Saa vi dig tatte af hicrte og h>-.

Elier: Vi lakke dig, o!Gud p. 4?.

Aftcl?-sai>a, til ilid'.iang: Vee mig, al >eg saa mangelund.

SyugeS som: Afdybseus nov raader jeg.

Vee

8.5g y. Ssndag ester Trinitatis. "5

HV)ee mig! arjegfaa mangelund ^ I vellyst haver svommer, Og Uaadens dyrebare stund Saa siio-?evlos forummet. Naar Gud sin »aad<-soel paa ny Hêr morgen vvcr mig lod grye, Da lukre jeg wit?ye^

Wee mi-z! min vanrroe hierter saa, Som med en laas og lcrnke, T>liuk:e, naar Gud ba»krepaa,Ieg dild« ?y 'veicenke, 'Ar JEsu naades windste siiig Meer end a! verden giorde riig, Som jeg for havde prover.

z. Samvittigheden vidne b«r, Thi niaa jeg srilig siae, Llr ingen stnre »ynder er I noget verdknS rige. Dog naar jeg dig bestuer rer. D ! Gud, mir hierre ikke sier Fortvivle vil n>cd alle.

4. Fyldt baver jeg min onSstavs ânl, Og stor cr de>»ue maade; Menstvovnrtcgvel sunder waal O-, ende paa din na-'de? Din storhed c>) as ende veed, Din unåde lige storligh.d Med dig, o! Gud won ene. . 5. H-iS hierre-suk har du sor-?iodl? HviS ra.-.d hnr giensvar savner? Hvo er sra naadens alrar stsdr, Som har Ser rer omfavner? Jeg grader, raaber, ded 'r dig, Jeg »enrer, haaberrIEsu, mig, Lad tr->st-vq redning finde;

6. See, ieg er den forlorne fen, Som f.'iv sig vilde raade, Og od«e bort sin arv s.ia ffi>?n F.r skiden lyst og baade; Mig smagre >kke himmel-bred, Men verdens galde var mig sod, Jes ligned' foe > le>le.

^7. Min villie dig har modstand Kiorr, Dg egensindig v«rer, Mir hierre lidet eller siorr Af dig har

begierer. Du varst, o! Gud af uiig foragt, Men jeg min hu og gantffe mag! Af vellyst lod regiere.

- 8, Hcrfo? ril din retfærdighed, ?lc jeg stal dodî smage, Jeg maa, > usel nøgenhed Fra vcrtei. .-.fsteed kage. I zr.v cri visner jeg som lov, > 9eg raadner i u-il rgtt Aov, Jeg, ^livcr orme-fod«. ,

> v. Men Gud, min,'ind du sen-! ke ued, Hvor haver Sydr mon vare, Saa bliver nok min uselhed

! Omsider fyldt med crre Mi), her et IieNiqt hjerte giv, Sa» faaer mil

>st?v ve! engang liv. Som ey har !dod irenre.

Ti! besinrniug: Beklage sf al min sinde p. n.

Ottende Sondag ester Trinitatis.

Hovmesse, for precdiken: O! Gud afhimmeleii p. 2?.

Naar P raften aa.ier i prcrdlkes stole,,:

Det forste vers as: Af Adams fald cr v'.u p. Z2.

Til desiuti'.ing: O! HErre, frels mig v. 29. Alten-sang, tll indgang: Kom, Sei!>iAa»d p. ?7.

Til l'.-si>i?-!i!ig: Jeg vil mizHErren p.

Niende Syndag ester Trinitatis.

Homr.'sfe for prædiken r O! IEsu , livsens HErre.

Synges som -Ieg'vil mig HErren love.

<"> ! JE'î, livsens HErre, Kom mig til hielp og rrs?, En syn

der monne jeg vare,,Jeg kiender for dig min brsst. Min fynd k.ind leg ey dolle, Den tvinger mig nat og S ag, S c or sorng moune jeg fol,,', Derril gi-res >eg nu svag.

:. Den stund jeg cr! liv?, HErre IEsu, jeg beder dig, Duville mig naaden give, At jeg maa omveiide mig,Jeg haver me>>et out bedrevet,

al min ganWe riid, Og h^ver i'kt sldelev«, Detgiormiz sorrig cz gvid'.

z. Mit kors haver >eg og draget Med stor moysomuielighed , Som (>>uZ der haver behager, Hvad os rien . kaud d.st veed. Dog vil ieg mig e» overgive I denne min sorrig og brest, Men altid hos Gud6 ord blive, Som er min heyeste trost.

4. Hvem

Psalmer paa d< 4. Hvem fk.il jeg mig ellers til

vende/ Thi riden den giere^ mig lang? Saa faa erede, migkien? de, Naar,eg er i „od og'rrana. Man kand strikke besinde, Naar lvkken vel st.êr sig, E-den stal man der selv beswde, Hvo levet haver stemmelig.

5. Sror sorrig lenlig ar bcrre, Det gier i hin rer vee, Jeg tor m -g foringen ksre, Men du, (>j„d som alringmonne see, Dnkandst >nig best husvale, Ie>, klager for dia min ned, Du vilr mig ikke undfalde. Hrerken i liv siler ded.

6.En stadig rro. mia stente,Med er sasthaab ri! dig, Mrg med vir blod, bekanke, Det beder j«a hier-Nlig. Din villie l.,d min fuldaio-re, Dig altrd frygte saa, Åringen stal mig forfore, Men salig >g bliê maa.

7. For din ded^ skold allene T>enhsr mig naadelig, Ar vet dir oi d det rene, Jeg aln?> kremer mi.,, âar jeg stl>l heden fare As denne jammerdal, Mm s>el oilc vu bevare Udi din himmels!.

NaarPr«sten gaa<r i pradike, stolen:

De lo fsrste vers af: Af dnbstii« uod raaber p. 66.

Elier det sidste rers as: Om himmerigs rigep, 54.

Til i'k! uknina: Jeg raaberfast, o! HErre p, 44,

Men-sang, til indgang: Jeg l.'stn- hoyr op p. 49.

^ beûrning: * Et trvsast hierre o ! p. -8.

Tiende Sondaq ester Trinitatis.

Hsnmesse, for prædiken: Af dydsens ned raab. r p. 66.

Naar Precsteu gaaer i prædikestolen :

Det f?r«>e verS af: . Vil Gud vor HErre :c. p. 41.

Til desiurning: Vreden din afvendp. 60.

9. to. n. !?.

Aften sang, til indgang: K°om, Gud S kåber p. 48.

Til bestutning: De rr? sidste vers af:

Hvad kand os komnie til p.6g»

Ellevte Sendag ester Trinitatis.

Hoymesse, forxrrrdikenr Allene ril d,g, HErre p. 4?.

Naar Prasten gaacr i pradike? stolen:

Det forste vers af: O. HErre Gud l?en^»Se miAp. ir-

Til beûrning: Ndi min angestog p. 51.

Aften-sang, til indgang: HErre.lEluLhrist, min p. 46.

Til beiûrning:

Tolvte Ssndag ester Trini^ tatis.

Hoymesse, for pradiken: O? Gnd, yvor ltrnge glemm.

Sanges som: êg raaber ril dig, o! HErre^

! Gnd, hvor tange glemmer i>» Mig i min store elende?

O! Gn>, hvorlange rilr du nu Dir ansigt saa bortvende? Jeg beder dia, o HErre s>?d, Du vilr mig ihu-komnie. Mig lil fromme,Hie'p mig afâl^min iwd, Vorrveud din vre-

2. Hvor lange stal jeg sarge saa, Og vare i kierr/.r baiige ? Hror' lrnige stal miu siende staae, Ligesom hand vilde mig fange? Mine egne raad bcdrose mig Du kandst mi' ene bestraade, Migcilbaade, Forstyr min siendes fviig, At hans rae.d mig ty stade.

z. See dog ril mig, minHErre EnS, ^'ad mig lict see din naade, Her dn min ben, og frels mig »V Fra a'.stvnssorng vavaade. Mine eyi« give der sande lyS, Ar mit? tr^st mig ey dsder, Jeg dig beder, Styrk mig her i dir huus Til vise raad og glade.

4. Ar min siende sig ey rose kan>/ Ar hand miA overvinde'/, ! Ak

og 12. Sondag efter Trinitatis. "7 Ar de. som ai^re mig modstand,! Der, som mi^ kryster allermeest Mig ikke fange og d.nSe; Lad denijMed sin Aands "»«de og gaver, '» faac den glade sa« scor, Ar de k»nde crodselig sig.', Mrg ar ligge, ^n>r dievelens grumme mord Lad hans b«ru fra mia vige.

?. HErre paa din bai mhierng-bed Vii jeg mig visselig tr-,le. Mik hjerre fryder fig af glcrde, Ar du mig selv fo'rloste, Og gierne hiclpcr alle stund , Derfor saa ril ttg snugc Med min runge D>? 'v?afhicnens grund; -Giorer la«, I gamle o« unge. ^

<>. Den HErre Gud at himmerig T>?r os ar «rre og prise, Fader, Son og Hellig Aand riilia',

' Som o6 alr gor bevise, Hâns godhed og barmhierrighed, Som hand os elende Bil nlsende , HanS hielp og salighed Di love uden al ende.

Naar Prasten gaaer > prædikestolen :

Dct fsrste verS af.-Frist op, min siel, forsage ey p. zi.

Til befluiui.'g: I alffeuSfn-e, jammer og nod.

Kemm r ril mig, sagde G»ds. Oâlssens fare, lammer og nsd I sygdom, banghed, angelr og

dod , Ja dieveleriS ist og stormen, Naar egen hielp inrel formaaer, At viisdom, raad og rrsjl forgaaet', Dog er <eg »forloren.

Udi sin Ssn dc» HLrre Lhrist, Som sir blod harer for m>g udost, Hvo kand mig kierer have?

6. Thi hv» hav?r horr siig vcn-liqhed, Saadan faderlig kierlighed , Som os sin Son haver gi-vel, -V"d hvilken hand haver igien Forloft der mennistelige kisn, Som ellers foriabc havde '-'lever t

7. D.'l rredie er GudS mg'gnge haand, Som strekker sig til alle land'. Over hi uiw'len og jorden. Den en nu usorkorter er, Og > al far- hoZ os nar , Judtil vi salige vorde. ,

z. Den som dyder det vilde hav, Naar der bruser, at lade af, 5, 'ader

de dsde leve; Den fem bod solen stille staae, Ja den al verden lyde m,'ae, Hvo kaich hannem mod->R'abe?

S . Tbi takke vi dig , HErre v i l s , Og gwer dia cere^ kofog priiS, Md Christdin Son eenbaarne, Viv, ar vi iroe af hierl!»> hrund Als nd vaa din haand, hjerte og mund/ Saa er man uforlorcn.

A'ttn-sana, til indfang: HLrre Chri s. Gud v. :c>.

Cller: O! kørestel, fald ydmyg ned.

Snu es som : Kommer ril mig, sagde.

^TVi'hvoV kand'jeg blive for- li.resiel, fald ydmyg ned, tabt ,"Mens Gud er min. som -!>ig ^ ^ Og kiend din uformuei ihvd

h.'ver sta->t, Med s.n mund, haand ^ Paa viUle oq kræfter. Ud' v e„ ig^ og hierre? Disse c re ord merk al-^ som Gud anoaaer, 'Nt^r rid vel, De rreste dia kil iiv og siel dig tormaaer, <>e Intel ved d g Mod sr.nd , dev og al smerte. hesrcr.

z. Sanddru nok er Guds ord Den tud duudi ?ldam fal t, og muiid, Determin aU-rdei al- Dlev air dcl gode >,?S ng gva r , leu stund, Ogmonmigvelhehage, Nur,ud.rdu af i ode, Somdvii. Oni s'ii hielp hand forcrsster mig, der starn og ^llogS n ^ ranker, Ved Lhristum sin Gsn visselig, ord ogg»eri«nzc^, âdsd udider Hand ril mi , en dedraae. gode. ^ Apostle klage

Soel m7aue?")iPme!,°°hav^ sa^,' A: af Ug selv de ey formaae jord Mcd alle crcacure, Doa maa Guds embede a. >-nve, ê>> " ve air s.i^d<"irverk fsraaae,Guds ord ham dog, lom alting kand , .lr aileue stal besraae, Som ingen hand ^'avemhed og forstand Dil kar.d sorf-re . dem af nsade give.

z.Gud Zaders hiene er dn-nnir ^

i'8 Psalmcr paa den 4- Thi cangelii tieneste, Hvor

«l Guds naadc er ar see Z IMu Ehristvvr HErre, Er overværes cere-llar, Langt u>eer, end tv ven fordum var, <5o::i os Guds Aaiid mon lcrre.

Vel stime MossS anffqt fri, VI«^ . Der vand kom ned afSina, ?)?ed » . ^ ^ enhver ru ,>et,c Lo»eu udi kcrxder, Men IEsus salighed as naade, fra sin naadc-stoel Oms!raaler, l0ldei>cri,qge>ig, som al verdens soel, Den gands ^ ^ behagelig S,u vilde ffe-ordens ender. " studes lade!

>' love og hoysprise dig,

LLre, los og priis i hvyeste. Synges som:

Guds Son er kommen xf. 're, los og>priis i hryeste

rhron-:, Vare Gud over al frelse

mqgr og voiiz, Ou est vor min kiere

so f»«'vv!dre.

Men see nn sicl! D» est eu meer !>,» Lovens^?.'. eenbaanie kral, Endog dttestsorl'unden M ^hnn med naade t'>igr»d.:sde ri Guds bud, Al I,ol? 7 " ^<^rie Gud, sor mei^nissens t'liqr»d.'.fve ti Guds bud, Ar I,ol? ^ mci-mitens ve dem, og Nste Guv, Dsq er -' garstdigivaas ned forvunden. " l. ' Uln der veiduis smider

8. Thi Lovens dom du fragter, ^^'-'-'rm dig over os hver oz ey , Om du p,ia poeuirentses'vey^^" ^ Vig forlade. Din JEfum vilr opsoqe, Hans!-«^ ^"^ ^' ^ forlosning fandt, sede Evai.aeli.im ^k.il lAnnam nu ^ sede Evangelium Skal med s.ia stor en naade-sum Din gsrrde snart for.-ge.

S Hand vil med sin retfærdighed Dedakke al din synd saa leed, Og liver dig tilsige. Om dnirre-eii stadig staaer, Med rilliid pan

v>u- begiere, Du s-dder nosGuds hoyre l).i!i!id, Fv-'.arm dig veer os, o! HErre; Thi I,el? Kg est du ecneste, Den eneste HErs re og hoyeste, Du IEsu Lhnsie wedare. , ;. Ja der troe vi enhver fors

hans d?d og sa^r, Saa fager du ^-g verfer sr.lig sige: Hoy. himmeriae. ' l?ver vere Ven Hellig A nid Med

d!^ Guds Et'ii tillige, Oa Fades ren een Trese»!g Gud Vi tiei^deas

Os alle ril salige

himineriae O! U'deIEsu frelsermand,

Jeg udcudia d^g inter kand T^sas r^> een ^re-e«ig^ lighed udrette, tnr5 selv min u se, , ^ ^ ^ ^ og giv i'.îg mod. Ar rrfstes kraftig ved, amen. ved dir dlod, Som stal min syud ! ' afrverre.

Til beflukning: Mirhaab og rrost p. 26.

Trettende Sondag eftee Trinitatis.

Hen messe, for pradiken: Tf Adams fald er plac p.

Z!aar Prasten gaaer i prædikestolen :

Der fsrste vers as: Salig'forvistere alle v. 109.

Tit besiutuing: G»v Z«der l'.di hinimcriz y.zi.

Til beflutniiig: <?V'g r-K>e losogpriis, o! HEr-

, re Christ, Benedidet er den j dag forvist, î love dig iiu og ril ! evig nid , Hellig, hellig, hellig est du i Seth-meste.

2. Englene, og Over-engsene, Tyrvnerne og der himmelste Hers stab, Dig love Ch.rubim og Ses raphin«, Hellig, hellig, hellig syns ês i det h?y«ste.

z. Dir folk, ol Christe, lsver dig, Din brud as hiertcr nn gladV sig FvrVil! »gade vg barmlîerrias

heS,

eg,4. Sendaq ester Trinitatis. ^d, Hellig, hellig, hellig hun syn-

dig.

Fiertmde Sondag efter Tn»itatis.

Hgymc7/, saa preedikeu: Al!ci>< pâ Gu) strrr>ister j.g

Syvges soni: ^Nin s-el nu lover HErren.

Afllne paa Gud fsriroster i.') mig Udi min store quc>cstog

i>?d, H o paa hamren« b«v>g^-r statelig, Skal aldrig see den evige d>?d, Endog min s>el er bange, Jeger kun stov og jcrd, O<j mine

mod vig rrecre, Du liender min ilrme »a:»r.

5. See ril, vor sandste elende, Vi menuistcr i fare sraaer, Pa» jammer cr b<r ingen ende , b.er dag over vort hoved.gaaer, />?iad ere ri aiider end stov og muld? Oa vare s,a kork eutud,' Som aras ri falde sux omkuld, Vort liv saa blive vi avir, Ait u>» d:n saa ftaiier en stunde, Naar v, ranke mindst dervaa, Saa gaaev, hen ril grunde, Hvo kand med de, den bestaae? ^

-:. N'u vil jeg derfor,nderl>s Dig , HErre »g Gud vaakalde,

stendcrere inange, Ooq troer jeg pu mig alriid miikundelig, af Guds ord, Gud stal min sæl Og mig aldrig undfalde, Bevar veder<?vaae, Air este<' stn nlsagn os nkle i i>^djens fare , Og > vor god, Og vare iuiii beste L^ge, Og s.dste ende, Los oS a> tievelens rande min »nce^ vod. daand og snare^. Og os din Hellig

?. Bereed for mig, o! HErre, 'ijand sende; Vor uel annam, v: din stie, Viis mig reyeu ul st'-lig-I IEsu bliid, Udi tin hoyre haand ked, I al urin nsd stat d^mi^bi, - — - -BeniS mm din l'At mlêrri»>hcd, Du est al fuld afnaade, Vilr ingen synder- dsv, Derpaa ril jeg Mig forlade, Saa haver detine^n-Ned', Du« Son haver mig for-hverver Liv, glade og himmerig, -Dg med sin d^'d sordervet Den Lrumwtdsd visselig.

?. Til dir ord, HErre staaer olt mir sluy, Og al min hierrens keziere, Hvo det ikke folger er visselig dli»d,I hvem h.'.nd helst monne vare, Gud l'ielpe mig arme sunder Paa denne her vildsom oe, 1 At jeg dans store velgierninger ^?and prise i liv og dsd, Hand vil n>ig jo ikke soriad v, Den croeog vvê Gud, Gud give, ar jee. maa ha><: >A!r det, som cr imod har» d»;d!

4. Hailv give m!a ti^fke og gode l'oad, ?lk jeg mig rcr kand holde Gudsrr.gtig og årlig i ord og

Lof, priis og xre stee altid Gud Fader, Ssn og Hellig'Aaud !

Naar Prastcn gaaer i pradike? stolen:

Derfoi^srevers af: . . Minsielnu lovtr ic. p. z?.

Til deu'urmng: HErre 2Esu Cl,rist, min p. 46.

Aften-sang, til indgang: Jeg vil mia HErren p. z^.

Eller: Som en Hiort rorsrig og bange ic.

Synges som i Som l>iorre» med rorsl:e.

?>! hiorr rorstig oy bange S eger fast efter serst vand,

Saa gi?r niin s>el med forlangen, Oa raaber til Gud vaa stand; Mni rrofaste Gnv og HErr', Lad dn, hielp v«re n ia nar I denne min srere elende, Og din uaadig hielp mig sende , .

'. -g f?l daelig r n»l hierte vuosryc.tig oq «r >g > oro vg-daad, Min velfærd daser hånd ar I Srer vee og uroli>.h^ ôlde, Dia, HErre'. ber are og! med bar jeg stor sme>r» ôi nun priis allen". Med mia cr det ufuldkommen!'^, >egd>g , o^ kel'xard,

Ki: sS-Si - KNUS »ug, dir crearur, Jeg ke.nd ikk< ! plage.

z. Sred-

tZO

z. Stedse jez en striis mon for< Mod mir eger kied og blod , Som mig gierne r:l forfore, Dersom Zlandcn efterlod, legemers ders onde lyst , Lr ksmmen af Adams drost, Hvilken vi ey kind forglemme , Men a'.rid vor feyl for-nea me.

4- Jea merker og?and erfar«, Ar jeg s.lv ei meget svag, tiden du mig vilr fvrfv-re, Og paatage dig min sag: Min Gnd og rroe Frelsermand Gi?r mig din st«rke bistand, EllerS vil mine synder slemme Mig sorriykke og farlig cklemme.

Naar mig noget er < sinde, Som k^nide behage Gud, Da kand jeg der strax k>efittde, At jeg gisr der rverr imed^ Der^ode, jeg gisre stal, Bliver stel forglemt med al, Men det'jeg meest stulde lade, Eke.r oste mig ril stor stade.

6. Zeg veed vel, c -! kiere HErre, Ar der ey staaer i min magr, Min vey selver at regiere, Uden du har >>>ig i agr, Og styrer mig naade-lig, Ja opholder mildelig, Afdin gunst 05 store naade Arier mig af sorr>q oa vaade.

7.Lerfor k«nd jeg ofre falde,Og forfee mig grov.ug, Hvorfor leg dia vil paakalde Og bede gandste inderlig, At du som en Fader god. Mild og si am af l>iertecrod, Vilr straffe mig, dog medmaade, Og betee din store naade.

< 8. Ach! hvor stal jeg -mig nn vende, Og befries i denne striid? Vilr du , HErre, mia rrssten sende, Og v«re mia mild og bliid, Srrax jeg da husvaler er, Naar du mig vilr »aadig vcrr', Og see ril mig aabenbare Med dit milde aa-figr klare.

9. EllvrS maae jeg siet fsrfvin« de, Og owkomme med en fart, Uden ieg din gunst kaxd vinde, Som pleyer ar hielpesnart, Gud »rester i rerre riid Den,/ som al-tiid deres liid Serre ril hams kvi-aenaade, Der stal dem evindelig Kaade.

is. Nezier os mei> din Hellig

paa den ^ Aand, At vi maae fortryde fast, Vore synder,som jngen kand Borttage, oq«ore6 last, Uden du vor Gud allene , Som gisr oS aldeles rene,Og.vore synder blodrode Eiek snee-hvi^', o! HEne sode.

>1.. Hielp at vi udi al fare Soge aliene raad hos diq, Fra sara!'«i list os bevare, Og hans lemmerS falste fviig, Ar de os ey stade land, Og fore oi i sorrig og vaan"'; I ned »il vi diq paakalde, Saa bliv.t vi frie meS alle.

>2. I^igen modgang ssMe-ne, Deros sier kuldkaste kand , Hielp, ar vi lade 06 n?ne, Naar sorrig og stor modgang, For vor synd kommer os paa, Ar r^ry stal undere gc>ae, Og pas diii mistundhed tvile, Men paa din- lofter hvile.

iz. HErre, vi'rdudog bctcrnke, Vvr store strsbeliahed, Din styrke og naade stenke, Oerril stor raal« modighed, Naar vor stund fors haanven cr, Og doden holder sig na r, Paa vsrr liv ar gisre en ende. Og stykke,vor store elende.

14. StriiS for os, Israel«? Koen?« pe^ Ar vi beholde ov<rha^nd, Og sorgi r al vor »lempe, Vsr trofaste Frelsermand, At ni beholde troen fast, Oa med glade og stor kast Forlosning gierne begiere, OS rit glcrveo^ dig ril -ere.

15. Saa ville vi dit navn prise Med u-afladelig stemme, Og >ig evig lofbevise, At du os ey vilt for> glemme Udi denne jammerdal, Men annamme udi din sal, Hvor vi med fryd riven qside Dig stal prise ril evig tide.

Til bcslutmi' v: Beklage afal min sinde p 11.

Femtende Soiidag ester Trinitatis.

H?ymesse, sor«rcrdikej!: O! menniste, vilr du del«nke.

Synges som: HErre Ehrist, Gud Faders. ! menniste, vilr du betanke Min birrre pine og dsd, Ieg

»il

^ 15. Ssudag dig izien stenke Livet for den

l>od,Tjl mig sk,il vn dig Iw^de, ^>cg hc.v<>r altmg ar volde, Jeg er den , dig hover frelst. . 2. Icz h.iver dig ikke betaler Med selv elle,- guld saa r»d, Men dig fra vieveleu taget 'Alt med wi» vi»e ^ dod. Hvi est du dafaa blinder,.>

ikke min godhed kieuver ? Du nlver forkaster dig.

Z. Du al rra.icr verdens e<re,F^ oeiigjptdu 5 i ».Aid , At du intiie "Ud kunde lnre, Dertil harer du k>) riid, Verden, som dig stal da«? ^ Den haser vnkier saa sa«re, Mig haver du »let sorgiet.

4- Hvoriizdom her mere elster, End MIN naave og godhed, Haiis anllag ffalHemr.em falste. Og blive nannem evig leed: Deu rijgdom, iom ey st.,lsvige, Den ftndes i him-werige, Os alle til salighed.

5. Derfor lad dig nu ueye, O! menniste, i hvo du est, Jeg stal dig vel rilfone Alt dec dig tiener best , Din laiiahed ikke forsomme, êg stal dig ikke forglemme HoS evi^ril evig nid.

6. See lilierne bss de enge, Hv^r denlige de monne staae, De betcUr ikê med penae Den herliH-pcd, de have paa : Salonivn i alt

'o«,- hand havde, Vnrikkeliig de vlade , Som samme lilier bar'. .7- See fuglene i luften flove, -Voer Hud forsyner dem , De dyr ideres hule, De have deres fode m hannem Navne lingeri deres lêde Giver band det, de stutle «d(, Og lader dem cy spelre ihiel. ^ 8. Thi lader eder ikke bedrsve,

, som mine nenerc er', For kinder eller livsens fode, Thi jeg eders sorrig ba'r,i?eg vil eder vel for?' syne, Agter I kun ordene mine, Og haver eders N'oe til mig.

s. Er himmel og jord da mine, ^ Dy a< herliqhed dcirtt, Hvi ssulde Itq ikke forsure Dem, paa mig lide

Isiêl haver leg bespiser, Og vem rer reyen viser Til det for-Wre land.

10. Lader cder derfor paaminde, agter der uden ffrsm, I stut-

ter Tnnitatts. 1« le der aldrig befinde^ Ar jeg mie folk haver glemr, Ingen er bleven forladet, Som paa mig haver hgaber< Bliver derfor fast hsR mig.

11. T«?k, lof, priis, bcrder og «re Skee Gud, evighed Forfin Guddommeligere, Som hand haver 06 bereed! Hand »mde oS, at vr kunde Hans godhed,ret begrunde. Os alle ril salighed.

Naar Prasten qaaer i prerdikt-stolen:

De to fsrste vers af: Mit hierre vi gremmer p. 67.

Til beilutning: Den som mig foder p. 4;.

Eller: O ! gode>G»d og Fader.

Aynges som: Mir haab ogrrost og al tilliiS.

5^! gode Gud og Fader, hor, Hor og bonhsr i naade, Gis

licg ey viSre, end jeg bor, Ey sorger overmaade ; For derre liv Saa meget giv, Ar jeg migkand erncr-re, Pr »das mig Kand gives dig Tildsrligrakogcrre.

z. Det haaber jea , du give vil. Du ravne-unger spiser, M>n likd jeg flaaer og gandste til, Ar du saa god dig viser Endog for mig , Som troer dig, D» markens uv-ter klcrder: Skal du Mig da (Det er laiiyr fra) Forlade, du mis glcrder.

z. Du giccder mig, om manae har End mangelader fulde, Hvor ved de kand forvendes snar, Som HLrren elstc stiUde: Hvo lidet har, (Om hand der har Med rer og stiel) og dmkcr Sin Gud^dermed, Da kiendes der, Ar hand der gode styrker.

4.Der er og bliver altid dog De« allerstorste baade, Der aldrig nogen mand bedrog, Arlade HErre« raade. Troe hannem vel, Gisr ret og stiel, Saa hiclpesdu og dine , Forlab dig til, Gud aldrig v>< Slaae haanden udaf sine.

Aftcn-wilg, til indgang: Jeg ra«ber Lil dig, o! 48. S ' L«

'22 Psalmcr paa dei: ,6. ... beflnnliiiq:

Gn!>, du kiereste p. sz.

- Senenê Sondag ester TrncMls.

' , s., prædiken: HErre.,^.,, Chrisc, sn>d >>. -4.

>>alu- '1 -asteii «.i er i^radike-stok n.-

Tt. ro fyrste vers af: >V>lur j?g berant.r den riid og 0- 1 .-5^'^ -v", -if verden flal s« e, ûr biexre f-q 5, yH^-i- saa

, Som si-alen ved da-qen ^ kiare. Der er ben dag, >ssin al MIN klag' M-n sorrig og

ende -. Til alceden ^'^'^msstiedKommerjeg

fra vttce riende.

kl^ oa.bce«Ade.i brek oq mern, ^ka! st,mie, ion, solen den klare, G/ids an«gr b!,id ^lal ieg .altid Bestuea.il.>,, bare.

Z.L^r eq end fuld afsynv og last, -^.?w êg j,.,ver her bedrevet, Der-nikd'der erige liv forker, Og dod-

bleven, Der er min 5t?N,Arî>s!!s ChristKowned ril mig paa ,orden, H-»!Z traadde ser mig Msd deden i krug,Miii Frelser er hand vorden.

4- ^-gesoin vi alle af Adams salv Ere dsdseiis fyldener vor-

haverChristiiS »or synd ^ det;haar5 »X ^.'"^'Idcglast Erpaaham kast / ôr dennem H.111V fyldest? qiordc. Jeg ved hans dr>d Og blod ?aa rod Med Gud forligt er vor-Len.

5- Slangens hoved er sonder-rraad Af anodens sad den rene/ -^» en grumme dod haver mist sin vraa^>, Den bortkog Christus alle-ne, Og helvedes magr Erodelagr, Over mig stal den e» raabe, Trods »atan og dod Og helvedes glod! De kunde mig inrer stade.

6. Paa korsel dode, Christus for

. Jeg vecd, mm Frelser JE-fôtzhnst Guddomscere lever,

opvccrker v,st, hannem bNse, I glade og ro« k!-d ^ ^"^'"dboer, Deu v.l handd.g

mig, Og lod sit legew begrave, Ar jeg stal leve evindelig, Med ha»5 »em himmerig have! Til minret< fardighed ieg veed , Lr hand ig>e» opstande« , Min jammer ogiiov/ Min synd og dod Tog hand a«e»e til fange.

7. E>a! min siel var frist o« hold , Glad dig i Christo tin HC>^ ^ re, Thi doden , som for varsyi'.V^ senS ft'ld , Til gode ft i dlg nu va^ re; Straf var den for, Nu cc den en d^r, En gaug ril himmerig ges rige, Nu er diu dod En sov» saa sod, Al sorrig med den bortt viger.

8- Dulsrstey serge, hvor d» kommer hen, Naar du af verden ssaltvige, Dig favner e« tryg og suldtroe ven , Som dig vil aldrig svige, Christus Guds Son Gior^ defov dig bon, Ar dn ssulde ho» hannem dttae, I glade og ro<

og give. 9. Er sove s kamnier stal vare

min grav . Mil lcgem si« der sta^ hvile, Paa dommedag staaer je« deraf, Dcrpaa >eg intettvller-, G»k ind, min ficl, Og hviil dig vel' Det onde lcd overfare, kuk dore» til, Raar Gud haud vil, Da stali du aaberi'.'ares.

10. Neifardice Gud og Fadet bliid,Di» riikdom kunde der rakkt, At naade oa rerferdighed Vek magr kunde blive baade; Hvo fvsti den gi>n', Hand rerrelkg doer, D<> kand ey andet vare; 1'or dod oS grav Er snndsens straf, Rersardij^ hed der begierer.

11. Saa vilde og Guds barrn^ hicrrighed, Ar stull' iaien 0^ staude Til evigt liv,og salighed! Alt i de levendes landeLide »> her nod Og blive d sd, Vi maak dog ey sorderves,Vi stulle epstaae-I himmerig gaae: Del havck Eiiristns sorh»ervel.

12. Eja ! saa doer jeg gladelia/ Jeg sryter for ingen vaade! Christus mit liv er visselig, OS deden er mig -n baade, Doer i^ end her, Jeg levec dog d^r, M>'

og!7> Ssudag cfterTrinitatlS. A.ber fsrsl begyndes Mev glade ^^ ngle-chor, Som aldrig stal

Naarduvilrkalde, ^ ^ Va vcere,

mcd fryd i Mrahams s. biiie Engle bare. O! IC-'' ^-hnst, Som d?Sen vist For ?!^paaiorselta«lde, I dodsens

WrAolde.'"^ Til beflurning:

Jeg beder dig mm x. 25.

Astm-saug, til indgang : O . Gud efter diq p. 40.

Tilbesturnmg: -vur hierle, hvi gremm. p. 67.

«. Hånd giver os sin Hellig Aand, Rye hierrer i os bereder, Ar vi leve efter hans lcerdon« sand. Dog vi skille sukke og gr«de, Han« naadige hielp bekomme v> her, Hand lover oS rigelig een og hvec Der evige gode og gleede.

6. Hand efter vor nreN<nvighc» Giveren, som vi forstnide, Men teer os sin barmbiertrghed ^disi>» »«ades fylde, Hand sin gunst, naade og store godhcd^Haver o« alle me-inuffer bereed, <t>om nene tzannem af hintet.

7. Hvad hand 1 oS begyndte g»t, Der ril hand og fuldende , Vi flye ril hanirkm vorcfaste flor, Og Pvr os« hans bccnd^r, Oggiore dertil vor beste fliid, I haab,'vor giernin« hand airid Til sir navns acre vende. . . ^

8. O! Fader, du v>lt fast me» os staae , Mens vi ere her elende Ar vi ker kristelig vandre maae, Og faac en salig ende. L»plns o» med tir klare ord , Ar os > denne mevkbed stor Ingen mcd,vng »or-blinde«'. . .

s. O '. Gud, lad d>q vare rcr« kelig, Hvad vi eenfotdeUg synqe. Niv, ar dit ?rd,. som,er vriselig , Net i vore hierrer kai>d klinge

Syttende Sondag ester Trinitatis.

Hoymesse, for pradiken: O! trofaste hierce sof, :c.

Synges som: ^Gud Fader, og Sen , og:c.

! krofaste hjerte, lof. rak og ^ vriis Giv d» din Gud og ,- Cr re, Tank, ar hand er din Fa-

, Den dia bm stedfe at ^""ên hannem kandtt

genlund ..êd al din lorrig af «>»»»»» »— ' >> > » y>e, rens grund Dir liv forserge og O ! Gud . hielv , at v, ved d,« »»re. > rroeno sandhed rer stand«

-.Hand haverdigifirhierrckier/hafr 'Til livseuS krone frem« ange. Naar Prasten gaaeri pradike«

stolen: Derfsrstevcrsaf'.

O! Gud hvor l«ng? p. Til b?stiUtung :-

Paa Gud allenc »- ?6. Eller de lr« sidste vers af: -

Afdybsens ned v. 66.

Aften sang, til indgang: Den naade, Gud har oS berecd.

Synges som: Jeg lofter hsyr sp eyne.

fik gode i;ed dig delei.Forlader rrernge vig dine misgerninger, Din sorrig vg saar ha.,d heler. Ti! aandelig . b"i'd vcrbner dig, At ftenden

rykand dig med sin svijg Overvin-oe, og dir gods dele.

z. Hand saare barmhierrig er og god Mod arme og elende Somfraf.ilffl.ed og hofmod Til hans »audhed omvende, â„d fon, en Fader staaer dem bi,' Og S'" -^ ve den rerte stie Til salighed kundefuldende.

4. Som en troe Fader rer hier-ruig Sig over sine bsrn forbarmer , Caa gisr og Gud i himmerig ^mod osslnidere arme. Hand d«-ver oS kier og er oS huld, Forlader os naadelig al vor flyld, Ar vi stor "ver kand qxve.

5?>en naade, Gud har os beteed Af faderlig barmhierrighed,

?lr kalde 06 til himmerig Og eviA liv og lyst hsS sig, Den H»r

F - deyt

t24 ^salmer paa St. Michels Dag. vnd^b^n-.'^^ ' ^ O"" «>ens krone faae, Naar dommei'S vno,7av^ veye gaae. store d«a stal staae' kan'd ch"'?'ie ssmme Til besturninq : rauv, Der er ide g«enssdles stand, l ^ ' Z!>tr«nkevel vorr synde-fald, Og -a»>e«DErreiiS naade kald, la van- ^ !>re for ti ans ansigt saa,Vi himlens Sicrde nyde maae.

Z. ?!fhierte,sieloy gandste sind svi endelig bor legge vind Paa vdiNMhed', og rrptte ned Den sarans sl)nd hofmodighed, Som i ^-uds oime hader er, Og evig Mndsel ril os bcrr.

4-Vor nttste bor vi ey forsmaae,

Di takke dig, o! Gud. p. 41.

Sl. Michels Dag. Soymesse, for prædiken.'

De elleve forste vers af: VorHErreIEsus p. 27.

Naar Prcesten gaaer i prcrdik« stolen:

Del <ene vers: Bevar 06 alriS, o'. IEsu.

Synges som : Maria hun er en jomfru. >., > ^ ^ ,vt»»uur, -.^lnria yun ^

dans Fordi,5Z»evar os alcid, o IEsu Lhrift! ^°^e- O Fra s»,.dog sorr.g og saranS

m ^ list, Gud l^de sine bellige engle ^ ^ klare, Si» himmelffe høståre/

'5' L^afo5si..ma,.gelhar, ^°"^^".re., og osbevarc-»S er e» engle-reen oa klar, Ar l'ano sig ofte ,0 forsecr I derre lyNtig segeiiis leer, Best derfor « »6 selv har!

6. Sagtmodighed og hierte-taal (Lud, nig afbarmbiert<ghtv. Mor vne vores onemaal, Saa i Synges som : «Zst,g harm en tceiidei Ud, Naar -L> stjerners Sk^.'cr i himm. »or i.'vn - christeri farer vi!S, At Eller som : kkcrmme ham , men med fordrag Naar vi i stsrste noden. uniee ikieriigk'ed hans sag. Gud, riig as barmhjertig

7. Uf kierlighedens rene vnld hed, Jeg rakker dig sor di>> A. plinder alle dyders h<rld; Thi godhed. Ded bvilken du mig ril herligheden ydmya er, Sagrmo- liv og stel Deffiermcr haver r«k

Etter dcc s.rsteversaf: Bor Gild hand er<aa p. 61.

Til besturning: Min fiel nu lover H. p. z8.

Aften sang, til indgang:

i>ig, raiilig mod enhver, Og elster gandste vel. »uud cemgi^s Paa rroens grund i Du kaver al ulykke fra mig bandene fred. Mod sac^S list saa vce-ldelia Aft

S- Og vi, iom navn af Christa vcrrger alr ved engle tine, Som »«r', Ert legeme med hannem er', cre mine vagtere «d' og inde, Vi alle ved Guds Avde Aand Bor z. Opholde mig i allen stund, lholdefastvedfr»diens baand, Og Hud mig ar blive karst »g sund/ olle I)ar eek livsens haab., Een Der beder je^z dig , o! Fader kier, HErre, og een rroe, ee» daab. >V«r du mi« hielp baade fiern oS

9. Een Gud vor Fnders ritel nar. boer , Som over a!le »a-grig er,! 4. Mit hiem og aodS, mit liv o« Og ved sin Son har os gienlsst ,Isiel Under din b^ssiermekse vogte Ja Herlighed »ed Aanden sst I vel, Lav dine hellige engle kiere vore hierrer rundelig, At danne os ! Dem dag og nar befaled' vme. vl himmerig. L.iv dennem fra oS tilbags

10. Saa b^r da derfor kierligs I drive Dicvelen, verden, som 00 lied I vore bierter blive ved, For>'forgive, ?ad dennem og vore let^ Si vi alle sydssend' er. O! gid vi sagerc vare , Paa rctre stik oS allt sammci^nyltcs her, Sag vi kand hiemfore.

! «. L«>

vg dm 18. og -9. Sonbag ester Trilll'tatis.

tennem forfremme hvad „..'I^cvaci, Og om vor seng om »arrkn fta.i-, Imod den listige die-us magt Ar holde ovcr os en sik-

^g slden paa vor sidste ende siel hiembare dig til h-rnde,

,d^' al dennc jammerdal ^"vudi himlenS glade-sal.

âder, bonhsr mig i al d>^ « - ' mig ey i liv og

S>>sr mig i Christo din kiere ^ », En arving til den evige lon.

^lkr: Hvo sig fortrssterp. 4,. Til bestutning:

^hriste, knn esk en Hsvdina. Synges som: .

^1, lakke dig, v! Gud vor. ^ eft eu Hovdinq i

engleijVare, Og ar de opbevare, Tagosrlk;a,^t himmerige, Atte tiuige s'°"

kad dine engle hos osvcrreo« / Og led,age osbaadesrem

^1 tilbage, Og os devare fra die^ veleiis liste, Der os »,l ft,s.e.

dir ord og »ne kcr-rere V-

»M ciiw?

!2?

V S o a tide. " ar stride I alle

for- h^'lpe at ud-!> d>c navns cere alt der vi giore Paa det vi maae i vore sager «»e Dig vel befaide.

6. Saa vil vi dig, o! Gud .' h'm.ens rlôiie, Og din Son Tliri-sto , /om dm- cerens krone, Sa>,»

Til bestutning: HErre Ckirifl, Gud v. 20.

Aften-sang, til indgang: Jeg beder dig min :e. p. -z.

Til bestutning: O ! du Trefoldig Enighed.

Synges som: Christe, du est den klare Sag.

Eller som : Naar vi i storsre noden. ! du Trefoldig Enighed, Oq een sand Gi»d af evigheds

Solen med dagen gaaer os fra, Dir Guddoms lys lad hos 06 staae.

Vi sove dig on» morgenstund, Om aftenen bede om din miffnnS, Vor arme lof-fang prise dig Nu, altid og evindelig!

z. Gud Fader ffee nuevigcrre. Guds Ssn, Som- er vor enesta HErre, Og vorTrostei den Sel!!!, Aand Skee lof og priis ialle land :

Nittende Ssndag ester Truiitati?.

Hoymesse, for praSiken: En ffion aandelig Samtale iinel^

lem IEsum GudS Son, vg en arm syndere.

Synderen:

^ rcrrrere os ey stem forgift

^ rrost bortdrive. Son, du atle

ki ns/ n^ ' Dui ffnl io seyer, Synderen: mod oa Infp- da ! IEsu, for din pine Og for lide. ar stride I aUe din uffnldige Vod Forlad n i.

synderne mine, Og fi,e n.,g f.-,» Sen evige dod.

IEsu s: Kom ind, o! synder elende.

Mens du bekiender dig, Jeg vil mig ril diq omvende, Skue^du mic ansigt bliid.

Synderen: êlli, kl > k>o,.e, Sam: Synderen: kofvg pîio ftqe ^ ^ z. Jeg haver saa grovelig f.,n-^ ^ ^ del, Og altid fortørnet dig, Jeg

kunde mig ikke omrende, Forend Attende Sondag ester

Trinitatis. for prædiken:

Uf Adams fald er plat p. âar Prast^n gaaer i prccdike-

stolen: Det forst« vers af:

Huds Soner kommen p.-i.

du nu straffede mig. IEsus:

4. Den straf, som du nu lider, Deu er ikke uden legemlig, leg dig dermed indbyder,. Troe mig rer visselig.

Synderen: 5. Skulde >eg mig tilrid raade. F Z O»,

Psalmer psa den i?. Da neglede jeg at Gud er til, Der-- Med Fader og den Hellig Aand for er der mig stor daade, Ar du Skalr du min arving vcere Udi d<> «,g spage »il

JEsus: «. T«nkpaa den elendige pine,

Ja jammer og evig dod , Som dieselen ffenker sine, Sg f»rer dem ril helvedes glod.

Synderen: 7. Jegsiuldemiy ellers hsfmos

Se Over alle paa >o> den boe, Som »aafuglen af sine fiere, Og lsven af fin styrke og mod.

)Esns: I. Jeg glsrder mi»,at du est kom

men , Med Fader og Hellig Aand, Za ven gand'Ze Engle star« Fore ?,g ril der forjarre land.

Synderen 7 9. Af David, Peder og andre

5aver jeg exempel for mig , Ar jeg Hulde til dig ga»»e, O! JEsii, i»»elp du w»g.

JEsus: ,o. Bare sig-, ar du over alte

Cn synder i verden varst, Du maa wig frelser kalde, Fo?iad dig vaa »'gfast. ^

Synderen: II. Anden ven kand jeg ikke gan

ge,Om sig skal himmerig faae,End ,il»iq, som en facrig fange, Lad »ig din gltrde naae.

IEsuS: i-.' Du kand ikke sige med rerre,

Ssynder, sandelig , At ieg nv-zen synder forgietter Som «f«ier-»et kommer ril mig.

Synderen: iz. Ncy, ney, o! IEsu, s>de.

forjarre land. Synderen:

i,. Nu haver jeg seyer fanget, eobcr v-rre du gode Guds SoNj Som korer en synder saa bange Gnd give os den evige lon!

Naar Prasten ganer i proedikes stolen:

Det ferste vers af: ! HErre Gud, benaade mig'

^ Af din godhed forbarmvdig' Slet ud al min ulydighed, Af d>>> store darmkierrialieS Oa roe m>9 vel, o! HErre Gud. Af al mi^ ondstab og udyd, Og gier m>!> rcenof synder, Thi jeg dem nu bc/ finder; Og al min synd er stedit for mig, A/lcne haver jeg syndcl imod dig , For dit> haver ieg ildt gisrr, Men du bestaaer alrid i d>^ ne ord, Om man dem vilde dsnl< me.

z. Uduelig er jeg kommen hid! Min moder f^ld af ondskabs iid ) si»,id<n mig undfanger, Srsl syn-d harer,eg degMiget. Til sa«^ hid haver du HErre !yst, Oa l^ ;er mig,, ril hierrens trost, DiX »iisdom imod sorgen, Som hem^ melig er forborgen. Bestenk mig/ o !' HErre med isop stion, Ar-som snee, bliver t'viid og reen! Din gle?de og fryd lad here mig, Saa frydes de been > og gl«de sig/' Som du haver souderknnset,

?. See ikke ri! min last og ssam> 'Afsier min synd, v<rr mtg e» gram,. O ! HErre, mig begave, Ll hier?'

Der haver ,eg aldrig he>rr ^ Du re reeur ar have. En rerviis aand hielper alle af mede, Derfor er ieg i,^>r>«ye udi mig, Forstyd mig og ey »N dig f»rl.

JEsus: plar fra dig , Tag ey fra mig'din

^HelligAand, Giv miq naade og ,4. Ar menniffen blive fordom- rer forstand. Min salig?rvs tivst

N; Aars^gen er ikke hos mig: Thi ,«,m>r erd lader lyde: Kommer, »emmer alle ril mig.

Snnderen: kad mig «u blive med alle-

Din arving i himmerin , Som dig »s hierrel paakslde, O » Ehriste, evindelig.

IEsuS: »«. Saa sandelig, fom jes kvikr

>«d ksmme hcr. O! <^»dminFa> der og HErre kier , Med^ en stark aaiid gisr niig stadi«, Devanrroe vil ieg leercflnrelig Deres »eye nl

4. Fra alle blodff.zlde redde mig, O ! Gnd, min HLrr^, jeg beder dig, Saa vil jeg prise og rat leDm rel»>ish«d vverM«^ Mine

2?., vq 21. Gsndag eftcr Tnitttatlg.

lad op, v! HErre min, Ar so> kiinder aren )in. Til offer

Yaverdu ingen lnft, Der veed icg vkl, min HErre vift. Drand-offer k»er ånder mere saad.inr Behaqt>r vicley^ der er vel saudr, For dine 5»ne o! HErre Gud, Er offer er «lrer dic bad Er sorrigfuldr hierrc >vr synden.

5. El sorrigfuldt hierre , som er rel, Pji dn ey have plat forgiet, ii)u vjlr der ey foragre, Der kand ^goel belragre. O ! HErre Gud, vkr.,»k Zion, Alr efter din gode

"7

Til bestuining 7 O! Fader vor barmhiern p.

Aften-sang, tU indgang: Lover nu HErren!,! p. 4^

Til beslliruiua: O ! Gud. ri takke og love tits..

Synses som Afdnbsenv uod raaber icg-. ! Gud vi rakke og le-ve dig,, Ved din Son Christnm- vor

HErre, For alle dine gavFN'vM godhed, Som du beviser o? drrs, Me?megergor, som ^n foimeer, Og alrid os saa ve^ borster,- Thii vi!ii>, ^ ^ V. i airw os aa v>

vi.lle sswn, Og Jerusalems mure dm priisog are Biltduigien opbngge. Saass^l! u?g v'n»vg«^ vuhaveglsde og lyst Tilder ossvr ^ lom er rer vift, Til der br^nd,offer <r ditn>od, Saa ffal man da den gave god Rer paa dir alrere legge.

6' O ! HErre Gud , du var vor rrsft, ^.ank paad^ne »oadige los? rers rost, Paa hvilken vi iil >ig

' ^6ril evig gavn og fromme; âd dineoren her merkepaa, âd dine oyne her asbne staae, '-vvnhsr vort hierres klage, Lad 06 naade hos dig have. Israel kien« ver si?, mangsoldeliq Ar have inek

_om di> nu havcv veêi'^vcs? gecvel Vorr lec,eme med di? gvde, Sacr ville du naadeiig f?te r>o^-siel Med dit hellige oH) oa naade, Oerveo den lever evindelia, Ov-bliver ho^ ti? rileviKiud, Oy Klodes foruden al. ende.

7. Vrev<ere d«g/ Fsdei', - at!?n-tiid Mcd din Cwn Ek/ifto -,?v HErre, Ved hvilken ^rh« 5^ ^ alk frier Dmc evige!>»iu> a,v^nz z Thi prise vi l in barmt) .rcchi>»!iZ Med dxi Hellia Aand r Nu og evindelig', Anisi^ snnd fsrrorner dia,'Me!> siyer ril.

vin barmhjertighed, Hielp ha»- 1" nem «» ogi evighed, Der bede VI! Fyrste og tlvenveScmHag ester «rme syndere

Til brsturning: Naar vi l storste noden p. 49.

Eller: Udi msn angeft og p. 51.

Eiler de fem sidste vers af: Jeg vil mig HErren p.zl.

Aften-sang, til indgang Gud Fader udi biFimerig p. 51

Til besturning^ Eyriste, du est baaSe p. 6;.

Tivende Sendag ester Trinitatis

Hsymesse, for prcedikcn : Afhoyheden oprunden er, p. 2?.

Naar PrMrn saacr^prædikestolen :

Der forfte vers af 7 Hv»> ^»,d oskomlncc. p. sz.

Trnntalc?'. ' Hsymeffe , for prædiken-?

Fromme christne, haner er fti«'. Snnged fun-:

Bil Gud vorHErre ey,c. (Dire'.nn'.e ehliftue^. h,wer et frie ? > mod, Hvi lade I modct pi'.Ide? MenS e'.> hiemsoger den HErre« god, l!ader 06 Hanne,1^ paatalde. Den straf hav? vi vel forriem, Aec ske laf hver v<rre bekiendr, Ingeie

. r?r sia udelukke. > ,. Bi give os ,'î din hiand^ «O '. Gnd vor kiere Fader, Ho>1 dicp s er vart frdrene lanv, Du vilr o» ril diKdraqe, I denne hurre stem og leed Er ikkun pin' og elendig-hi-d, Hv'i dig vi gladen venre.

? Ii'gt'n ftiigr hvede?korneU» bcrr, Uden der falder i lorden, Saa maa og vore legemer Til ftov og

>aste vorde, Forend Se naae ve>, F 4 yer>

«8 Psasmer paa

.. Zlften^nq, for pradikeii: l»c»l dtn store vrede Ru bede vi den Hellig Aand

^ Efter pradiken,-L'tanlcr. Iegdederdjg, minHErreoa^ Mithaab og trost og al

ii 4

15

26

hkrligh^. , Som d» HErre Lheil) haver os bereed Ved din dortgang »rl Faderen. ^

4- Hvi viiie vi da ftyake saa For »oden. mens vi lese? Vi mnae een-Hang stilles hei fra; Del t>aver Len der varet, Hvilken med Simeon »-»doer^ m synS »^«e«ver, Chr»-Sum if:r, Der er en s.,lig ende.

z. Oiii siel berank, di? leaem be-âr, Glid Hadi'r din. dig ki nder, Hans engle alrid I> s dig staaer, «aer dig for grove sunder. Som senen sine kyniker Qedakker med tine vinger, Saa g,er og Gud oS

rr enl>v<r«sr dobt , Hand kand >a- deres digt oa lirrdom vrina trusts kan asvcrrge, Adam kom den kirke fiq ft.!>?clig kalde ^ ^ zrnmme ded . Os hielper Ehristus Den ckristeliaesirke kalde-Z ret ^^.^.T^.lovev.vorHErre. Almindelig,

Aile Helgens Dag. Hoymesse, fvrpradiken:

Den ehristelige knkes ffionn« zr. Synges so« :

Vil Gud vor HErre. 5>en christelige kirkes stionns'

f Vil hvor paa horden > le, Guds folk sig kalde uden stie>

Ra«r Prcrjien gaaerjprcrdike-stolen

De ro f-rste verS af.' ^?g rander til dig , o ! p. 45.

Til l^cstuniing ^ Ndim 11 anaestognod v. 51-.

Atten-':ng, tllindgange Vil Gud vor HErre p. 42.

Til bestutiiin>,j: Vor Gud hand er v. 61:

Bede cg Ttiksiqels»?-Dag den l falis bkve 2z.Oct. fer ^ldebrandcn

iKiobenhavil. ^ Fro-'prcrdike'n.

... , sor xrckdi5.ii synges: AH levende Gud k'q p. iz

Efter prcri»ik-n 7 kltanier. I<eg raaperfast o.' HErre

for pradikeii dyosens nod raav. r

âder vor »di himmerig ??u l!cde vi den Hell-g Aand

^ Efter pmdik«,, -k.raniet.

rrefast hierre Icg l^ f-.r he^t op . Tolv preediken, for prædiken : ' vreden din aroeud 60

Efter pradiken: ^ra«,et. ,, êim>nangestog»sd z-

.tolk, lerrdvm ikke for»tet, Disse fire 1 der forklare. Saa l<rnqe som verden stod og staaer, Gud« Son lamlcr lr,^ lge faar,Hvo vil hannem dctforhindie.

z. Al vclSett er forvist den sted , Som Ehlistus >elv klindgiorer, I' hv.lken Gnds folk er ad nred , O» eet evangelium hvrlr. Alle menn^ st.l kaldes og hertil Fra dievelenS jiarn og si,udsens spll, At de kunde'

4. Den christelige kirkes rette r^n, owSktifreii klarlig larer, ^l ^rstGltds ord, som ailevegn' Om Esu viSneodyrd li^'vr, .'>vor som det pr«!ikes uden al rant, G»?>s menighed findes der sor >ai!dr liden fru»i kaiid det e» v^re^

5- Hvor Daabens Sa>rauiei!r laa god Som Ehristus monne iiid-llikie, O > haiis testainenreo legeni ogblvd Som vi ssulle «de og drikke. hvor disse to de brugeS rer foruden ksstleies fiiiid og scet, Guds tieke uten triil e^'r ^«nSes.

z» 6. P-'alrdiahedunodGudsvrd ^ Kaiidvi o,Glids folk n e!-kc,Eom

er Guds lemves herpaa iol d , Oq v hrifii lemmen stejle. G«d h«rer viiielig deres bon. Og d'e give ham t.ik>!<>el!« stivn , De hannem !>?r kieude og dyrke.

7-Kcr-

Alle Helgens Dag. !ZY

O!

a>^-,Korserog modgang er forvistsdnm dode. For faadan pagr ey bruuds rerre farve, Dog ffnldestaae, For ssnlde hinimel oq

S» ! !! , o ! ILiu Clirist, »ord sorgaae,Og alring l'gges ode. ^ >)»n stal himmerig arve. Modj 5. Vi hedninger, som 0.11c for i^veltiis list og grumme mord/Viirfra Guds naake-rlge, Foros

verdens bsrns forargelse jstaaer aaben naadeuS dor, Gud ' ^gkioderdu hende be,kierme. jkalder os tillige Med Abraham al z.?'^"-ud og klinre dcr findes fast! arve vel Den himmeriges arve«

"veden her paa jorSen , ideel, Oeresler stal vi sige. ^'"v-christne leve i stam og last,> 6, Alt hvis han lover del er rist, h?>? de adstili vorde! GndS! Vi m lae der vel paa lide, Oa paa

^ et krafrigr haab,ihai>6 sandhed os fordrist', Soin ^ "^ud. een HErre, een troe, een staaer til evig lide. Thi stuNe vi

v ^^'"'N'erig stutie de samles. hans hellige ».-.vii Baade frygte oq lakke vi dig , o ! IEsn crre v^> r»I >?avn I hele verden vide.

s> disse regn og flere! 7. Thi Herrens frugt i sandhed u hellige kirke kand sorvisr Devi? er Al viisdoms hoved-kilde, Og

s,>». »!!>"^>cu vcrre. Din lcrrdvm, ^ god forstand for een oa h,r, Derind, knryer igien Til lyset kom, estcr giore vilde. Guds are bliver >ad bl,ve reen Aliid i disse lande. '! ' " " '

?»aar Prusten gaaer i pr«rdike> stoten^

Dersorsteversaf: eros Eud mistundelig. p.45.

^.»erderforsteversas: <"M> siel nu lover HErr^r p. z8.

Til besturning: ?»lthaab og trost p. -6.

Aflen sang, til indgang: As gandste hierre, siel og

SvngeSsom: Asdybftus nod raaber.

NIfgandst« hi,>ne, siel og mod, I chustneaahen'oareDenHErre

!5krer mild og god Udi hans kirke-^ gier».i»qer,

berragrer her, <?a»d p> is^'s hzm dersore.

forordner , hvad >>and qier Med sine hnnder mag? ug, kosteligt', som det sig bor,

alle ma.-.dcr prirgrig : Han« rer? vlished og dom bestaaer, Naar yele v. rdrn »ndergaaer, Ln HErre rr hand r'gk»g. ^

z- ?>oq over alt qaaer detle ud, ril gavn, tide, Den naa-

v'Z vg barmhieriig Gnd, CinSon ^lrvi cy ssulieglem?

we det, Men vel hutomme led sra »ed verdens ei.de vide.

4-vand gav os til amindelse god, til vov s ele-fode , Det samme

"g<m,samme l^>kv, P.ia korsel svr?

evindelig, Fsrst her, og s.,a i himmerig, Hielp os, o! IEsu milde.

Eiler: kiere stel. sry.ir aldrig mcer.

Snnges som: Om himmeriges rige i'aa. ! kiere siel, frygt aldrig meer, Naai olring snnrl i verden

seer,OgHErrens storedo»w.ieFor snndsens styldvil falde in) , V>.rr dog srimodigudi und lad hvad der vil kun komme, Gud kiender dog de fromme.

Jeg gruer en, om jeg end saa?. Al verden vilde »ndergaae, Og ey om himlens vrede I lusr og bso Ivrdeii ffi.'d Fordervelser oa e sciz dcd, Min IEniv stal dog ledc Mig ud, og for mig hede.

z. Thi 1 eg ved HErrenS gode Aand Beseglek er,og > Guds haauS Indleaner udaf naade, H ind aldrig mig forgleme kanv, Oct lroer ieq vist, og beder, hand Vil ene for mig raade I velstand og i vaade

4.Og mens legere:«vandringsmand Paa iordeu , og lil Himlen6 land Med hn og hnrtestunder,Iey een udafGuds helgen er,Som udi strideikirten her Paa IClu f.iar os vunder Min lroe og srelsc grander.

?.Imidlertid jeg srngreaa, Og idelig dev»bnel staae Mod saraii, synd og laster, Indtil min srvste fiende fa.i«r VcSILs« yoK jir bane

S 5 s>^

Wlmer paa den 22. 25^ »o

faar Og Soden flet omkaster, ??aar »en migst«rrka«raster.

6. Hvad msye, traengsel mig kar modr Fra fs»ste dag, ar jeg blev ^'dr, Den stal iegnokforglemme, Naar je« i seyer-kirken stal, Dlant euglenes og helgens ral (Luds evig «r« fremme Med eugle-maal og ffemm«

?. Min kiortel toer mig IEsnS Hviid Udi sit blod i naadens liid, Hand vil mig ogsaa give Den lange tzîde kiorcel paa, Hr ormeS jeg ffal for rhront'n siaae, Der Engle-lug «r blive/ Oq al min sorg fordrive.

z. Da stgl jeg fase i h«rnde far mig m>» styld kaadelig,'Og!)N» Den seyer^-palme, smneriar i.il raalmodighed med >r.ig, Dukand?

Aften-sang, til indgang: »KomêMg Ziand p.97.

Til besturning: Trofaste Gud, HLrre IEfu.

Synges som: Fader vor rdi himmerig,

^rofafte Gud, HErre ZE^ Ehrist, Dn som min GusoK

Frelser est, Din er jeg , jeg levcl eller doer, Derfor mig. HErre, b>> stand gisr, Liv, <rre, gods, hvad je? forniacier, Alisammcn det i di» haand staaer.

Og frels mig »dasal imn ns>/ Bevar mig.fra den evigedsd, Fot^

Hor triuv.'»h og ire, For seyeren, K)m IEsus lod Mig vinde ved sin »ed vg bivV, De« ffalinin glade V«re, Som sey^rt-regu al b«re.

9. Da stal jeg for den salighed, Som ved Guds kam mig c'r b5? reed, Gud Fader a-re sige, Hvortil Guds Engle nemme vii, Oglegge Keret cnnen ril, Som udi himmerige Al sands ffal overstige.

ic>. Minsiel alt fnld aslcengsel «r, Og langes, mens ?eg lever l^r O ! IEsti ril den glade, Hror alle helgen li. ne dig Udi dic s^de t;>m-«cria, O! naarviltdurilstedeMig Sid hen op gt n ade ?

i,. Hvor modgang,sygdom, son rigs q»al Til. glarde sig forandre ffal, Oq mig ey meer omspende, Men al ».in gr»aS s?al t?rres af, Saa gaaer ,eg rrosti^g ril min grav As denne riids elende, Og faaer en fatig ende.

Til beslutning: W»r G«d hand er saa fast. p. 61.

Zlndcn og tivende Sondag efter Trinitatis.,

H»n«esse , for prodikeii: Ach ! levende Gud v.iz.

«a»rPr«steil gaaer i pindik«, kolen:

Det fyrste vers af: Ss dybeste nod lader p. 64.

T>! beûtiiing : kn afvslid p. tv.

Min nod lelv vel fsrstaas, Langk bedre, end jeg sige maa.

z. Du est en Helt as Davids stamm", Frelser vg Hielper er dit navn , Du est min hjertens kront stion', Og ssexker mig den evigt l?n, Forhverver »,d dit kors bloS, Udost fvr mig, olHErre gc>S-

4. Hvad dir er , du mig give vil, Hvor kand stirre i!igk>on> vcrre ril? Derfor jeg dig as hierrenS grniiS ^vver og rakker allen stnnd, Ogbe^ der, ar du denne nid Vilr v«re mig naadig oa bliid..

^.Dir hellige ord rag ey fra mig/ Saaviljeg altid rakke dig! Der^ med vil ieg her stilles fra, O! Gud, naar der dig synes sa», Derpaa vil^ jeg i navnet Sit Synge og sig« amen sxit.

Ekler de t» sidste vers af: Guds Son er kominen p. zr..

Tredit og tivende Sendas efter Tnnitatis.

Hoyimesse, for prædiken: Forgieves erarbeid og konst.

Snngessom: As Adams fald erplat forderv't.

îorgieves er arbeid og konst, Naar Gnd ey huser bygger,

Menniskens gieruing er omsonst, Hvo paa egen kraft er rrygge; Thi bvi?ken stad Gud med sir raad Ey h-elver selv og rnader, Man gior dertil, I hvad man vil, Der vist plm inkcr baader,

»g 24. Ssndaq ester Trinitatis. >?»

0/7' H^dhielper, akviaarle op-""ae, Bclade 06 med stor mone?

^»lâg gaaer en til,e» sra,End ^ ^d ^ Enddog tir

vroo??>ed sveed vq »od I arbejde >oi!>vervc^, Raar Hud en vil

den A"^ ^ arbeid dig for

si), ^bcr gier d<rsaa a>l»n', >r landene vel regieres,, Der feo vi "SUg hver eg een, Hvor denne >

^vôe »ndvareS, Hverrregimenr l ^>e» ilde det end var ^vmaqii^ Thriste, rcrrolkBe-

dit folk, -Ar rreen ey van-

^ 4- 'Ar Guv mennissens bcrirfov? / Zjs h^,» nac.ded r mon vcrre,

ân opholder dem bâde fa» og ?. )>' ^res svrg kand dem e>? >:«r-

de med haft End strache fast, ^ derfor dem oin«<nder, Som

./ >ul» st^xx Guri'ilen fard, Den yeude har?'.. i haude.

5- Hvor salig cr da- fug en Vue, ^vm nf tzjud selv reoieres, Hvor

»griner er udi, Der af iûd ^>v venledee! Derfor f.e til. Ar Su

>g Paa?>nd allen? sx'rrroster, »ven kans haand Hver Ko»-

Sis land Vist i fir beste droster. 6. Zhi vrile vi diq. o! Fader sand,

ôm »A pj„ , Desu-»^n din Son og Hellig A,-»d Med wk s, nlle delionde, 'Al du f.ia vel m . V''.^? s>cl-Dine'li?rn vil devare, ^ch! lad vvrr !.u,d Alr red dn-yaand Tlise fri fra vaade og fare

?>aar Pro-sten gaa'lir i pradike-stolen:

Oerforsteversaf: OHErre, frel6mig p. 19.

Til l'eilnrning r HErren 1 din „so hore di?.

Synges som : Raar vi i storffe »»deir.

Errenidin ned hvr« dig. . . Gnds navn bestienne

' Sende dig hielp af sin hcllig-. , Ogstmke dig udnf Sion !'

2. Dir ofser vcrre l anne-n veha? ^ G"dtr>.-nefie r.,?i„.ni

n »1 g, Ha„s g<ve big.hvad dir luer-^ <r, Og dine au,lag fuldbom-

>gg her!:

z. Vi glecdes og rofe deraf saa snare, Ar Gnd 06 hielper aaben« bare. Vi siaae vore l'annere nd i hcms n^.vii, Hand horer og hielper os ril g'N'ii.

4. merker, ar Gud komnn'r ihu Sin falved' Konge, og hielper barn nn, Afhimmel^n l>.rer hans vist h.ms don, Saa »awig h clper-hans honre haand fkion. ;. Defiond.rpaavoîe forladt?

sig, Paa heste og folk liiangfolde-lig.M^n vi paa HErrenS vor G»VK navn Vil r»nke og ua.U>e os ttk gav:,.

6.Vad drm,o!'Gud',sai fal!?e ned^ Og sinde deres sorlr<e?el!.>!>ed, Me>! lad oS aU - oprciste steioe Vev din h.elp , som vi dri ke i.aa>

7.O!D<Zrre cûd HK'lp vor Kon? ge vgoErn-e, Boiihor- hvatsvisol" han>!em degiere, Na^r vi riadeos paakacke dig, Hielp Kong?«, og sca naadelig.

8. TLro v«re Siq, HelliA Tr«^ Enighed,Se m vcercc daveâf erig>-hed. Nu er, cg d iver evr->dc!iK! Vi snnge »men samdragtelig.

'Zlftm-sairg ^ til mdgang: Naarjeadeurnkerven p. 12?.

Til beslvrnina: Jeg beder Sig min HTrre v. ^x.

Aerdeog tlpendeSondag e^tcr Tliiltatl^.

Heymessc, for p.-e.'NKk.'^ HErre Gnd , lar mig mir endeligs.

Si'iiges fom: Naar min riid og stimd :v.

Elle^ med sin egcn meloi»e'. tXErre Gud - lar mig mir envt'-

ligt Rer alvorlig ar ki«»i^/> ?Nig her ar blive er nn n^'ligr, V» vilr Mil hjerte oprcrnde, Pr >eg mic levncrs ^ aal kand agr" Hvor fi»»rc min d-.d kor!>mer-med al inagc, 'At ?eg diz stedse kand srogve.

2, Som en h rand-brced er ak mm tiid . Rir liv er sorrig 05 vaande, Sier iiire? er al mm'.ii^ stens iw, Svag ied kommer vaa haande. Mi^ levner er for? gcmgetigr, F^fc?ngcllU vK . 5 S ,?ifk«5

^ P salmer

stifrxligt, kangr mere end stygge »g dromm-e.

z. Der ffic>nn«ste hlant vor al^-der eg aar Er svart arbcid« og meye, Som vand, gr«6, snak vrr ritd bortgaaer >. Som fugle vi snarr borlflyvc. Du kalder bort alle mennisteus bern, D» est Vem »reed, som dig fortorne, Doden vil os snart

4. Dog mange, som her paa jorden boe, Med daavlighed sigbela-de,Forgi«vesgiore sig megen uroe. Samle stor riigdom ogbaade, Og vide ikke, h?em dem arve stal; l'<rr »ig, o! Gud, mine dages lal, Og hvori jeg stal rreftes.

O! Gud, du estmithaab og »rost, Paa diz jeg fte?se vil lide, ?rel6 mig af aile niin.^ fynderS drost. Fra alffens sorg og gvide ; Frx mig fra dedfcns jammer og ?rot, Bevar min siel paa hiinme-riges stot, Lad mig med «rre op; K«nd«.

Naar Prorstev gaaer i pi-aidike-sto?en:

Der ferste vers af: 4>»> »ill du dig saa klag«.

SyngeS som: Guds gvdhed vilke vi vris«,

^^»i vitt du dig saa klag« Og give, kiere siel ? Dig saa med

fdrrig vl»ge? Troe dog din Falser »el / V«r dog i hannem fro, Hand »eed din fag ar vende Til god eg »>ksow ende. De« skal du stadig »roe.

z. Han? aldrig demferladerI nogen modqangs tiid, Somkien-Ser ham for Fader, Og staae rit ham al liil>: «l5«rderc»d farligt »d, Saarerst dut-og en gr»e, Du pal deq fixlfe fk«e Fra al miskundheds Gud.

z. ^>aud aldrig monne qlemm«, Hvad rr.'d dn i est sted, Thissalkdu dig eygreuime. Formtnniffen er vreed, K'in rk> liid og bie Vil-hand d,g hie'p tilstikk«, Saa kanS al verden ikke Der grere hinder i.

4. Hvad sarens v.ik end fver-«er, S»g rr!sstz>«Hdi»bvlg,

paa sen . Som altid dig destiermer, Og nd-der af al sorg, Om kele helvede Sis end imod dig sener, Det in-ter dog udrec;er^ Guds Mie dog maa ftee.

5. Skal det eg hart tilgange, Saa vrie dig ey dn ved, Dek gaa?5 saa andre maiiqe I denne uselhed, ^angt ^>e0re der doger Med Guts fo'k her ar lide, End siden hilset qvideI erig dedsuf^rd.

6. Lod dig derfore none Med det i IEfu uavn, Svm Gnd vil selv rilfoye, Det alter ri! dn gavn, Dn haad paa ham tun stil, I'hvaS dig gaaer ril haande, Dig frelse af al »aande hand baade kaiid og vil.

7- Derfor jeg ham henqivc MiK vil og al min »id, Gud uiide mig at blive Derved til evig klid 5 Der alt behager mig, Som HErren selv behagor, Jeg veed, hand omsorK drager For mrg saa faderlig.

Til bestiitning: Hvad mi« Gud vil p. z?.

Alten sang, til md-zaug: Paa dig haaber ieg p. ;o.

Til beslutiiing: tldi min augest og n»d p. 5?.'

Femte og teende Ssndag ester Trinitatis.

Hevmesse, for pradike«: Ach HEn-e from v> zz.

Nam Prcrsten gaaer i pradik«5 stolen:

DetfsrsteverSaf: Drager op, I chnstne p. -z.

Til beilvtninz : Vreden din afvend p.6v.

Aftensang, til indc.arig: HCrre IEfu Ehrift sand p. 24.

Eller: (Veg haver min fag til T«d hiew?

stilr. Ved al miii sorrig haver hand mig stilt Jeg alver mig mider hans faderlig villie, Erra.iligoA stille, 7,»gen ting ffal os adssille.

z. Mi« tich og stunS er, tiaar tzud

. 25. Ssndaq cf

vil,Hånd raader aNene i dette . De hvved-ha.il- min? ere alle !^wr, Enhver og alle, Ingen af de>» k.-.iid affald? h?- Air »di denne jammerdal, A'a foniq og nod er incer ral, ^>vrr levner der en liden stundva-I runnde farer, Der vendes i

prud c>g snarer. . 4. Hvad er et melinisse i verden U-En andecend iord.aste og leer,

moders liv kommer »ogen herter De« lille noer,Tagtr intet bort, uaar der legges i jord.

Herhielpereyriigdom, peng' eller gods, En konst, ey gunst, tv wod, rrods, Med stnrke og

lagedoms kraft, Eller ur-5^6 iasr, Naar ri med deden ere dehaft'. , I bagere vistark', karss og >u»d', H morgen ligges i jordens Srund, ^ xj dix>i«stre, som kosen rod, I morgen er' d?d',

os, g HErre, i saadan

. 7. Den ene alt ester den anden d«res bort, Vor nid er her rer vi,dog kort, Komme vi af evne, ^ glemmes rel snarr, Der haver kenark, Vi forestil jorden med kn s,» . 8.0 ! HErrt, l<rr os at betcrnke, Atdeden os daglig vil bel.?nke,Og ^have her ingen blivende stad, ^-'»aae alle paa rad,D^ade unge og Hamle lide den fonred. .s. Dergior alt synden mcd forjog nsd, Som forer oS paa den v'ttrc dod, Den udcn ^orstiel mon kvrrare Paade kuegr og herre,Pas k'> paa, hvad hand monne vcrre. . Ixg haver her ingen gode

Jeg ader mit brsd med mone Plage, Naor min Gud vil,

^ vil jrc, med Fare hen i'>ed , stal ey gjere mig nogen for-

»>. Omffient min synd anfeq-'^r mig, Jog vil dog ey forlade I deden du for mig gavst

vl«Son, So-n en fuld len, Dcr< fgngkr jeg dcn gl«i>« stien.

!cr Trinitatis. i;z

,2. Jeg vred, o! HErre IEfu Tbrift , For mine synder du dodet vift, Og est opstanden all mig til gode Med seyer og itiod, Og gavfl for inia dit li? og blod.

lz. Dig lever og doer ieg allen-tiid, Dedcn gier mellem oS ey fvliid, Jeg lever eller doer, saa er ieg din, HErre IEsu, min, FrelS mig fra helvedes qval og piin'.

>4. Dcc er min rrost nu og altid, I al min modgang, sorrig og gvid', Jeg veed , ieg paa den yderste dag Uden sorrig og Nag' Skal vist de-ftaae med rigng sag.

iz. Du stal og alle been bevare, En noget af dennem stal misfare, Oa a».> mil'c lemmer stal,eg beholde,Du kanZst der volde, Enddog de cre visne oa kolde.

,6. Ansigt fra ansigt stal jeg beskue Dig, Gud min HErre, hvi vil jeg grue ? I himmelen alcrde og fa< lighed Mig cr derced, !Oig ssee lo^ priisseviqbed.

17. O'.JEfn Ehrist, Gudsevige Son, Som es sorbverved' den evie ge len, Ach fliul mig idinefaar saa reen' Dn est alleen', Somfrclsc? mig fra evig piin'.

'g. Amen, min fromme GnH og HErre, Dn mig en salig ende be< sticre, Hielp, ar ri maatte nu alle rillige Udi dit rige Komme, og blive eoiglige.

Etter: Der er forvist paa tiden snart.

Synges som : Naar min tiid eg stund er. er er forvilst paa titen snart, At Ehrist Guds Son vi! kom

me I ffyerne med engle-sart, Til frelSiiiiiH for de fromme, Etvr ssrek stai vcrre da forsand, Naar al» ting smelieS bcrr i brand, Scm Pedei om fo> melder.

2. Basunen ffnl man hore gaae, Med eiuileS ffriig og stemmer, De dode ffulle opstaae Med le, qem Sg med lemmer, Som hver har haft i verden her ; Men h»o endda i live rr, Skgl l tn hast fcr-vandlcs.

S 7 x z. Dn,'

»?4 Wlmer ; Dernast Sc boger lades op,.

Hvor inden staaer beffrever, Hvad som enhver med >iel og krep Paa jorden har bedl'ever,Der tand di, ingen ftge ney,Samvittigheden gi?r dem fey, Enhver sui fy ird de-

' »^fer. 4. O s vee da derr, i syndig iid

Eir levner har sonarer, Og ikke her i naadens riid Guds ord og lemmer »rer! Den meger ilde da bestaaer', I helvede med satan gaaer, Fra Gud ril evig plaHe. ;. O! IEsn, hielp i samme stund

All sordin dod og piue, Drag mig herui as syndseno Synd,Og ser mig dcr blanrdine, Dervaa jegingvu ttivel d«rr; Thi du selv min Girnlo-ser kier, Har al min ssyld beraler.

6.Var derfor.o! min Talsmand, god, Min synd mig ey tilregne, Og rens mig med dir dyre b!ed, Din vcerdssyld mig rilegne, Ar jeg samr alle christne maae I himmelen ved dig ind'gaa« Til Gud i evig zlade.

/.O IEsu,for din birrreVod. Og ssor din angest og smerte, Hiclv mig udi min jidste usd, Giv troen i mit h:-erre, Ar,eq hcrsl-a maa stilles saa, Jeg salighed maa h^ser saae Hos dig i himmel-bolig.

z.Hvr lever d», HCrr' IEsu kier, ?lr komme hid ril dommen, De sande christne plages her , De rente »aa tin komme« , Kom dog, kom dog, o! Dommer bliid, Gior ende paa al synSig iid, Og paa al lammer, Amen.

Eller r Min sies, var lystig, g lav og fro.

Synges svm: Jeg beder dig min HEne^

siel , var lystig, glad og fro, Og lad ry verdens qvi-

de 'sorrasse dig, men rauk og rroe. Du kandsr paaICfum lide. Som haver esrer denne Sod Der beste udi giemme Til dig, ar du i al-stens »od Dig ikke stal forgrem-me^

Lad hedning??, som intet hiwb I IEl« Ehrist« hove, Hen-

la den 25.

jordes, og nied janimers raab Al deres ftys begrave: Den glade »asser ,eg ey paa, Den man s>" assteed rage, Som ikke langer kand vestaae, End med mit levnets dage.

z. Men leg fuldkommen lroer' og veed, Ar IEsus Cl>rist, min HErre, Opstod ril min rerscrrdig? hed, Til evig fryd og are, Jeg leve vi!,ham, og dse, Og hsile paa hans naade, Og »>» mir kiod er kun som hoe, Dog er hanS ded min ba rde.

4. Thi sain haud rraiddc undel" lodDenvod, og vilde f«lSe, Og op igien fra dode stod, Ved Gud> doms magt og valde, i^aa ffal vor Sode been og iiop Til evig-liv og Kie VeV IEsu vi'/rdstiidS krast staae op, Forklarede og stiers

Og vi som le>'e ffa! den dag, DaIEsus hand vil konime Til de udvalres velbehag Og trost for alle fromme,Med Ov. r-E»iles rost og striig. Og Guds basuner or-, Si" hiord hen op til himmerig Med hnre-pragr at fore.

6. Derpaa stal de ferst komme' frem, Som er' i Christo vode, Og vi, >om le»e, skal med Sen, Henrykkes , ril ar mode Vor IEsum udi sti,en, som Af naade vil os give, At vi i himlens herredom Hos Gud maae tresse blive.

7. Fri«? op, min s-el forsag d« ey, Om du end ffal indlr-rde Ved cn snldtornet sti« og vey, Til denne store g'erde, ^ad korS og kummer, verdens soiv, ?it hierre inter bryde, I himlens store sey-de-lvrg, Skal vellyst-steomme styde.

8. Frygt e» for dsdeu , men be-reed Dig villiqen ar tage Imod deus beggers bitterhed, Naar du den sii.ier ar smage: Tank paa den kaik, som JEsus drak, Fuld af din synde-galde. Favn ham i rroen, giv ham tak, Ha»d dig vil til s,g kalde.

s. Frygr ey for graven, mcn gak ud Fra verdcnS mrzen jam

mer,

eg 26. Sondag efter Trinitatis. »z; wer,Om orme gnave stal Vin hu>.^, Udi dir sove-kammer, Du stal op-krises ,'vcn meen, Naar IEsns aabenbares, Og dine lemmer hver og een Ved bannem stal forklares.

»o. Styrk mig, o ! Gud, i denne N'veMod dodsens grumme vaade, rad sieleu stedse snide >i>e I IEsu

4. Der embede saa vårdigt er, Gid vi der aldrig savne. Men dem, lom deri riene her, Med kier-lighed omfavne. Og leve samrlig udi fred McS god o^ftelst famvir,-lighed ! Der vil os megetgavne.

Men,o! min stel, det er ey »ok, Ar vi Guds rige naader Annam,

Jeg beder dig :c. p.:;^

dvd og naade, Jeg trosier mig i al mer hor i tusind flsk, Dkt os dog win vre, I ftiendsel vg van«rre, Ar inter bander, Om vore ^'cerer' og i?g stal Gud i <rre s»e, Hvor gor ev hver mand Di elske ey, og med for« bkr ar vare! stand Til enighed dem raader.

Til beslutning 6. Sler ingen udi verden her Fuld^mmen er ar finde , Der findes fenl hoc! een og hver, Der »«» re mand og qi'iude ^ Thi bor vi den, som stikker sig En vel, men er' u-ordenrlig, Med kierlighed paa» minde.

7. Den, som i sind neSstagen er. Guds rrost ri bsr tilsige, Og hielve op med stor bcgier Den faldn' og strolxlige, Og oin med onr ey lsn^ ne saa. Ar vi sra kierligheden gaae,-Og miste saa GudS rige.

8. Gid IEsu glade i os boe, Og boiinenSAand os rore, Ar vi vor Gud med glad' og roe Taksigelse' kand gi?re, Og aldrig staae Guds Aand m!vd, Men rroe hans ord af hierre-rod, Der elste, ^re, hore.

s. Giv os, o! Gud, din Hellig Aand, Hvorved vi ret kand prere Hver larrdom , og med sund fore stank Os i den sande ?ve, Ogstye al ondskabs skam og stin Ar en i usund lcrrdonis U'in Gud« Aand

ffal bedrove. 10. Men frevens Gud i kierligs

hed Os saa rilsammenbinve, Ar i hans kraft vi blive ved , Er helligt »avn ar vinde, Saa stel og aand og legen, maae Paa Ehrisri dag^ fuldkommen staae, Guds jalizhed ar finde.

Tilbeflutiiingr . ^hriste, dn est den kkare dag,

For dig kand stiules ingel, sag, Du lyser os afFgdcrenher, Og du est lysens Prcrdiker, Pr«? diker.

z. HTrre- ved dit ord, den rcvare star Bevar os vel i denne

»ar,

SictteogtivcildcSsndag ester Trinitatis.

Hoymeife, forprccdiken: bommer ti> mig sagde Gnds p.86.

Naar Prusten gaaer i precdike» stoien:

Det forste vers af: Gnds Sen hånd p. 107.°

Tit beflutnmg: O! Gud, efter diz p. 40.

Astcn-san<j, til ilgang: <>! Gud Fader i evighed p.v?.

Eller: O ! kiere sicl, luk op diu :c.

Synges som: HErre IEfu Christ al.

5^ ! ki-'/e stel, lnkop Sin mund, ^ Din runge bor sig rore Med rak udaf dir hiei res grund, Ar Gud

^Tsuo hore,Hvor du veed Guds Aand rakke vU For ordet, hnnd iiq "Ndre ril, O! see, hvad du kandst S'oiv.

2. Hvor kanV ieg nokfom st'on-p^a, Og vardeliy begrunde, »'erSen, som i snuden laae, Gud

forunde >2ir faliggio-rend' hniige ord. Ja doaben og sin

s bord,Hvorved den hielpes

Z. Og ar vi k«ind hanS uaade see, vand ?«r^re os sender, Hans ord vg Sacramenreine, Som har 1 ^und »g hcrndcr, Og m.d fvr-maiiiiiz ril enhver Forstandere 1,

»z6 Piasmer ved Vrudeviessel' og kligbega'ttgelie.

W-LNS z. Naar fovneu folder vore o»ne paa, Vorrhierr« lad for dig vaa? gci? itaae, Hold over os din h^yi-e baanv l ey fulde j fyndsei.s

4- O ! IEsu Ehrijle, nk e>S se,, Dnv bon vor siende, som gi?r vS vce, rad hannein med os have m-gen magr,Tom os ar myrde haver »agt:.:

;. Vi cre dog din arvedeel aod. Forhverver med dir hellige blod. Der -ar d,n evige Fader-! niad^ 1 ver ham dig o» gav af sin naad':,:!

6. Befal tine engle ril os komme , Og os bevaage di» eyedom,

8-Ar du maa see dinebonre-born uden skamm'-Og »iden Zsraels frei) e»ig annamme. '

v. Heil!! bîiktc rinua.'lesam-men , SigendeS hver af hierter' amen,amen^

Eller: o.'agreîrd, dn hvy tyksak, p. 47-.

Eller: Afh»yhedt» oprunden, p.zz.

Psalmer at brudes ved Ll'l'g-me, Og os bevaag? din eyedom,! F^r Pradi/en''

vi for satan hvile faae 7. Saa sovevi, IEf», i dir navn,

Af dine engle faae vi der gavn, O ' du hellige Tre-Enighed, Bilove dig 1 evighed, I evighed.

> P salmer: ??aar,eg der«nker den ». i--. OErreGud, l«r mig. p. izi. -YErre JEsu Christ, mit levners.

dynges med „» egen melodie. Eller fo m:

^ Christ, sand. 2Es» Chr.st, miilcvnet-

lys, Mur eneste rns>>

Syv og livende SsndaK cher

Vialincr at bnme ved d^ver for mig en far-Brude-Vielsc. "S'^>'Hen ril derhimmelffepa«

V IEfu navr. Skal a! vor:c. p. 55. !^ '^ ''^-r rerre ».rderne-llden HErien opholder p. 47 .^".V derfor dir hellige blod ud-^ EU r denne: t^vosom vil salig udi verden le- mne' er mir hier re saa re

Kh.^d -'d og frygr-^d^

De>> e°rg^ HErre c^..d stak!n.'jgî>Z"' "S

fig alrid styrte'. ^ ^""^'. 4-. St!:rk mig HErre, »ed dine

Sn dig n«l-e. ° j dclqv<rg , Muie synders last ned-

S- rn^nier „,s°me b«"e ' straf fra m.g h°n-5. Og stulle dnie bsrn Venlig'oa »>.! »-lidin r»rn««

rene Om ti. »ord s.dde, svm-l^ i N yeste

6. Saa skal dcn mand ak v lld^.. > Din galde-dnk i st?,-ste t5i-st »elsignervcere, Som haiine.n hie>'^ bisst, ttlig pil srygre og «»k. «NScfi »g Ifxiiz, Pjx saa

i rvd

Psalmer ved kiigbegcrngclse. vod ^ bevar fra helvedes

7- Hielp, at min fi«l maae him, Naar mine oyn« lin-

' - Del sidste vrd lîd »>?re k?ni!iS ^ du mir hierre

Êrre, i din ?.^".e»de, Min armesiel, frels l>a al qvide, Paa din opstandelse ^^ro?r Paa din lilkomstjeg tryg-

v/' doren til himmelen

lg?

rilnakdeigien, FerdinSsnsdsv og pine.

4. See, HEne, hvor sorrigfuld vi gaae, Kraftlos i fryar vileve, I angeft, og stor nsd vi staae , Z

Megen kummer sveve. Vore na« boer for oS ssye, Hver man und« l?be og nndflye, Som ieosalF drig kiendte.

5. L«r-embed« og ordene ffeer Har ey saa frit siu gang?, Vor nanng mindstes meer og meer, Vore hiu-rer ere os dang« , Hvad

kn..'. ^ "un vi zaae ind, eliex g,<re »o, Naadi? »rov, Med domme-dag ey langt ' . - ? klaVe l^^' mig saa lirg

At ,ea med dine engle kiere Altid maae snnge dig priis og erre, ^g saa med den ud»alte star' Evig stue dit ansigt klar.

ENer:> HErre IE>» Ehristfand p. -4. Hierrei-g »ig nu p. iro. âai min riid og p. 8-. Jegchaverniin sag izz. Vreden Lin afsend p. 60.

Og udi Vestens tud. HErreAEs» Christa! p. 104.

Hvo sig forrester p. 4,. Eller denne:

O! fro.ume og trofaste :c. Lynges som:

->>aar miu ri,d og stund er. ver vor -^fromme og U'ofaste Gud tn'sdi'r. ôr dem , som paa dig live, Din viilie ffee! be>e vi all',

^ cfter dir bud Gaaer I ned o» en forlade: Hielp o<t, som » ueiig og g»ide' Nok fole vi det kand dig befald', Du veed den

û en viv«^ n»«» .— i'ekte maadc Den rette ti d kand du vel see ^ Na.'.r bielp oS herudi skal stee, Derrii vi os wilade.

io. O? HellkgAand, stnrk hierk teliz Dem, s^m herfra stal fare,

roen ar deret kiendelig Foros

fee kilos , HErre Gud^, Trost os igien, o! Fader.

6. Hold op dik riiS , o l Fader aod, Borllagder 06 saa ku ller. Hvad fand dog gavne drg vorr iilod, Naar doden « henrykker? Dcndsdekandeyp'.^ dig Hand kand ey l«rre efter sig Andre dir navn at crre.

7. Beree os naade, HErre srom, Borttag din tzrumme vr.de, hielp og rreft du ril os kom, Tit livet er dm glcrde. D-< efl en G> i) r sandhed fast, Din vrede lader dn med hast, Naar man dig^ beder, fare.

». O!' IEsli Ci>risle, kft os iik, Mi onc lil gor du vender, Formild denzbue og den pn> Udi din Faders hcrnder, Byd den forter-ver ar holde op , Ac hand ey dråber vor ustc krop, Vi eredog din«

og gamle gaae u Med vlfpestilentse hin giuinme.

ogdiu dom Landingen af os straffe;Vor s«nd.

ni,,/, ^ôr mi^gier- ».rvrii . .. s«, Hl'um og leed Haver dig gierr kunde soi/lare; Og de da saa n»cd

^ vred, Ar du din' pile tt»d og k^cd Tage en sagtmode!ig ^ lafffeed Udi Christo vor -?Erre,

t>!, o ! GvV, og straf amen 5 k ^ "^den din den grumme, N«ar een tNerflerePsalmerere

di«..dir faderlige ansigt Over, ril ende, synges endnu for ,"ôi n ril fromme. Din vrede prædiken:

«lad fare hen, Tag oS, grter!^V>i tvoe gllesammco p,ia een Gud

»58 Psalmer ved kilgbegTnselse. Nud, Som himmel og jord og alting stabr, Hand kaldersig vor Fader kier, Som born rere vi yannem paa ncrr. Hand hvider os vpved dagligt brod . Zlrvor sieley maae liSe n.?d, l'w og legem varer hand og, Seer ril ssr os al vi faae nok, Des haver hand og vel stor magt, Thi alting er hannem underlaht.

z. Vi>rro« ogsaa »aa IEsum Cbrist, Ver HErre og Frelser als kerkierest, Som er Gnd Faders «vige v^sn, Hannem liig i magt over hver ki», Af jvmfru Marin fsdes Mand, Der bestnlede deii Hellig Aand, Dod paa korser , delvede hand broS, Frelste os faa af al ror ned , Hnnd opstod , og i riget foer, Ridde vS nuu udi Eng-te-choV.

?. Vi troe og paa deur Hellig A,mu, Med Fader og S?n een Gud sand, «ôm os udr en chrl-sten samfinrd Samler og pryder mangelund, Vogter os fra syndig lid, Og i porbr?ffer hånd os diiid, Vi stulle og alle izieii opstaae, Med vor idreet for dommen gaae, Stiger stuve vi da faae sammen, So« Chris,os haver oS forhvcr? rer, ainen!

Efter padiken synges forst: esV)cl sorgen og klagen hold

maade', Vad Guds ord dig rreste og raade, Ikte af nraalmo-digheii synde, Ved Soden vr liver begynde.

2. De begravelser stionne og re-ire, Kloder, kister, eravstlisc og stene Delyder, ar der deri er lagr, Ikke er ded , we» forer fagr'.

z. Thi dsg ar lehemer ligaer stiv , Og hviler foruden al sands og liv, DiN tiid stal komme, >>r de laa fage, Deres boliger igien skulle mdraae^

4. Guds magt stal d.i-ikke veere feen, At samle igien disse lmrc deen , Og stelen i troppen indlive, Ikke een btvdk-draave bone stal Vlive.

De som f->rre lugtede saare, Sg i jorden forrgadiiev^ »»re ,

Udi lnften^da stulle de sveve, Ho^ Gud selv evindelig leve.

6. Som kornet i mulden hi» sorre Synes al v«re d->dl og sict borte , Dog naar rette tiid monnt vcrre, Der oprinder igien med stok are.

7. Tag ikkun hen udi ditstlsd, Du jord denne krop ril sovnen ssd/ Jeg arnvorder dig til rroer haanv Deire legeme, er meget «delt pant.

8- Thi sielcn sin bolig der havde, Hvormed Gnd vel fordum begav? de, Hvorudi sig og har ladet kien? de Sand troe, taal, haab indin ende.

9. Du jord maa vel legemet gienime, Men Euv stal dvg ikk« svrglemme, Som stavre det ester sir brlled' Arkrceve det, naar det faaer hvilen

ro. Ach! ar den dag' maaltk kvnime frem , At Gud sine borN silde henre hiem! Sn-ar stal a> jorden folge lade Guds billeder alle,saa r>n,e.

Eller denne Psalme. ?^tu lader 06 hans legem degrad

ve, Og ingen rvil derpaa have, Hand skal >o paa den yders te

dag opstcrae, Og uforkûikelig h«r freuigaae.

2. IorderhanV, og stabt af jer? den, Til jorden bliver hand »u igierr, Og afiorden stal hand op? staae, T.aar Gnv lader fui bafunk gaae.

z. HnnK stel stal leve til evig tiid Hos Gud, soni den haver befriet Fra syndenS baand og helbedc? nod Ved sin eneste Sons blod og dod.

4. Hans-jammer, armod og elende Er kommen rit en salig en? de, Hand haver drager Christi nag. Et nu Lod, men ha»d levet dog.

5. Sielen lever »den al klagV legemet >over ril domme-Sag, Og da vil Gîd der forklare, I evig glade Velbevare.

6. Hand var i denne jammer/ d«l, Nu boer hand i den evige sal/

li 2 hn»?

Psalmer ved Barsel-qvinders kirke gang. !Z9

Jhimmelstegkrde og bolic, stion, pioner langt klarere end solen. fMen hvis ikke den helc Dsalmt

synges, bliver dog efter scvdvane siunger disse ro sidste vers :) 7-Nulade vi hannem sove i fred,

g«ae nu hver hiem til sin sted , Og stikke o« ril bliden, Thi doden remmer, ogereyseeu.

8- Derrit hielp os Ehriftus vor »rost , Som Med sir blod hover os forloft Fra dievelens magr og evige vee: Hamiem stee lof, priis og are!!

Ved Barsel, qvinders kirkegang:.

H»vrbriigeligrer, og imedens der ofres kand innqes:

Lters<.lig forv^ er V«n makd, ,c. Smiges som:

Uden HErren opholven-Q5et salig forvist er den mand.

Som «ig paa Gud forlader, I HEnetts srygt staaer aliid hand, Al Mdkand stycrog ha-' ver, Hand vandrer og i HErren^ vcy, De ondes raad samtykket' »and ey,, Gubs bud hand altid clt ster.

2. Af dit haandverk ssder du ^>g, Som HErren ftlv dig l^rer,

brugerey falskhed eller fviig, Med rerviished dig ixrrer, Du est >vr, ist sa!,>, mand , Der ff.'l og

d,^ vel i baand, Fra alt om L>«d dia frelser.

Z. San er og Pin fromme hustru, -uui Gnd gav dig selv here^ Som en srugijv melig viindru, Sine vornfsd«r kun med ceê; Hun er,.r, >,«»» . r>> pt'»>dt!ie i dit h„us, Liqesom so- ^ iâd os ey saa henfare I din »gunst

.1 troen havd sig styiker: Hand faner og siden himmerig vist Formedelst denHCrre IEsum Ehrist, Som os igieiilsste alle.

6. Saa Sal og HErren velsigne dig Af Zion i verden here, Ak du ffal sec rec visselig Jerusalems lykke og «re, Der er fred og een, drægtighed, Gloide, velsignelse og rolighcd'J akle dine lives dage.

7- Hertil giver Gud dig og livs> frist, At du maa see og kiende Dine' deylige boriie-bmn forvist, De« 'lykke skal Gud dig sende, Du skal' og nySeIsraels fred, Baade her,-og d»-i evighed, Der give os G»d allesainmen 7

8^ Lof> crre' og rak til evig tiid' Skee tig, Gud Fader kiere, MeS 'M Son Lhristo mild og bliid. Vild' vor bestiermer vcrre. Dertil! ogjaa Sen Hellig Aand ^ Dersnffe vi l'aad^gvinde og msnd, Sige^ des alle: amen.

Ved Cachechismi Hvelse i Kirken.

Kaud syngeS een eller flere af disse Psalmer:

Gud Faderudi himmerig p. ;i. Mir barn sn>gr den sande p. 46. Fader vor.udi himmerig p> Sl^

O! HErre Gud, mistunde. Snnges som:

Nueros Gud miskundelig. ! HErre Gud mifkunde dia,

^ Og see ril os paa jorden , Vi ere dine beru saa uselig'Vor Fader eff du vorden. D» sidder hoyt i himmerig, Og vi.uvi dedfens snas re, Giv priis dit navn i jorderig,

len,der klare lys, Den'deylige himmel pinder. " ^ v >«

4. Men dine bon,, deu dey'ige frugt, Som HErren dig mo,r gi

saa slare. O! Fader, forog dit rige

fast, k-?S dierelen en selv raade, Men frelS os fra den stådels

ve, Dei^n ft?der du op i ch> idelig giest, Bevare os med din naade, ?«gr, Sa.i de Guds bsni kimdeÂt vi maae v^r<? dine lydige v.n'e, Som o!ie-qviê, sidde?e born, Og lave os styre og raade. i-mkrinz dil bord, saa du maatte l Din villie stee 1 jorderig , All som >ee, Du Guds velsignelser nyder, j khimmelens rhrone! L«r vS Vlne

5- BeUlgner bliver saa den ! born til gode. wand. Som HErren alrid fryg- l z. Giv vs i dag von daglige "r, Hg„d prjfts hoyr i ake l«uidbred,

<40 Wlmer ved Catechismi Vvefsc. ttllgk Conssrn,. brod, Dine ord og hellige naade, Og frelS os fra den evige »od, saa fra dierelens vaad«, Dorrraq fra o' med naadrii d>» Bhanfaist funrdcy og lrrre, Skenk os iaien Ven klare viiu, Som ChristyS mon frembåre, Der er rer rroe »g lare.

4. O ! kiere Fader, »crroskiilV, Dg spar ooi vor brsste, Bor bro-de er fa^ mangefold , Hielp, at vi «y mistroste, I vor striid star os mandeligbr, Ak overvinde uven-

Og vil vor Talsmand rare, Slt rrre bor haniiem forviste

Ae jeg udaf din uaade Er nl» bevaret vel, I denne nar fra vaas do, Tilliv, ogfaatilsiel; Iegbe-k der iidninqelig, Min synddnmlle rilgive, Med hvilken jeg ker i live Saa tik forr.>rncrdrg.

z. Og ar du ville deslige I denne dag vogte mig, Zlt satan mig el? stal svige Med synd ellcr skade siig^ Fra -lds-vaade og havs-nsd, Fra armod flam og stade? Fra f-rnasels

ner grumme, Anndetig ogvcrdsiig'kvang og vaade, Fra eu l/astig 0K gicnffriid, Oin vend fra os alle- braS Lov.

4. Min siel/, mit liv og aande, M«n bustru, d?rn også«, Befal jeg i din haande, Mev alt, hviS jea formaner,Mit gaudste huus o»

sammen. Os hor, kiere Fader amen.

5. Priis, los og h»der tis evig ti>p , Er vor begiering alle,, Skal . . gives Sig, vor Fader faa biiid hiem,?Lre og gods desiige,Og hvis D.n Son der og for alle. Dertil <ea mere kand sige, Naadelijfbevar vor rroster den Hellig Aand Sk»t og giem. gives den samme «re Af farria eg - 5. Dine Engle lad bss miK riigralle lgnd, Sem det nu saa blive I denne farlige tird, Sa^ begrere, Elv dem deu evig' are. ^ låns list at fordrive, Tbi det er al

Eller^ Chnstvs vorHErre p. 101.

Wcd IlngdvlnnlekrS mation.

Confir-

, tznnges efr r Prcrdiken , ferend te«ue hellige forreriimg

êgynses? I IEftr nå', u ^kal al p. zz>.

, Gu) skaber »,43. Ef-cr ar ten erril ende

Mir bnni, fr»<;r den p. 46. Ellcr!

/ GudFad.'r uvi hi'mm. p. 51.

rid, Ar komme lrig i fald; Sin ondskab vil haud'sve Ar h.ind kaud mig bedrove I denne jammerdal."

6. Guv stal fsr tilring raade, Thi hånd alting formaaer, Hanv veedbestvey og maade, Hvor als

! tiiig stal rilgaae: Paa hl?niiem staner al min liid, Liv og siet ar bes v ue, Og vvgce fr« al fare I a! min lives riid.

7. Nu ville vi takke vq prise Vor Guv afhr> rre og mund, For »aadeu haud os beviser Alrid sg> mangelund; Og bede ydmêlig ,

^ .Hand viUeoSuaadelrggiv«, Arvr manne evig blive Med haunem r

Ved dm dae.liqe Lhor-sang ii^mwerig. 8- ^r Disp, som os stal la re,

>Med vrardikanter all', Gud naa-F>.rmi>.veg og ^.fnrnnddag, I k^res k„.K

Snuges cfcer,Ug-»de Plan er, kald? Ar de faz kunde fn nemlig:

Mandag Formiddag: êg vil din priis udfimige i

deiine mvrgeiisrund. O! Gud,

Dcr salige Guds ord levre, Hans »avn til lof og «re, Forudeu ak karrerie.

9. Gud naadeliq og bessierme med rsst og rnnge Afgandste hier-. Al christen øvrighed, Den rige, tens grnud, Ved din Son IEsrim ^ vgsaa den arme Udi vor menig-Ehnst, Som er ver Frelser kiere, t hev, Du kKiidst beffierine best, Fr»

i pest»

bg daglige Chor-Sang ^ Kirken. l4»

êstilenr>e og hun er, Fra kîiq vyr tiis og kumm"r Altid vor Frel-ser est.

»o.Amen vi her til sette, Og rvile ver intcr paa, Gud stal vor bvn udrette, Efter hansvittiesaa'. Der-pålage vi nu sat Vort arbeid, og eyforhule, Der G»s os monne befale , Hver i su kald og stal.

li. Derfor, I gode evristue, Holder der elrid i aqc, Den fak ste hievels lige Al ssye af gandste magr, Med troe og ndrue bon. At Gud os naadig vil give, Altid Ho6 hannen, at blive, Og p.ae den «vi'ge l?n.

Pa« Gud «llene haver p. 56.

Eftermiddag. Jeg beder dig, min p.-5.

Og om Vinteren: Oûvelan, v^rr frist til mode,

Sind og siel opmuntre dig,

Deunedagi mange maade, Derved satan g!«der sig , Det er dog hans lnst og spil, At hånd mig sorderve vil, Lage du min siele«, bnlde, Straf mig ci), som jeg fors styide.

6. Erjeqenbfra dig bortvigel, Falder jeg dog nu lil fod, Har 06 ey din Son sårliget Med sin dod og hellig blod ? Jeg benegter ey min synd. Men hans dsd har stor? re synd , Til din naade ar forbver-

End min synd, mig ar for? derve.

?. O! ousielcns^rcôgglcrd«, Odu herligbedsens glands, V<er i nar hos mig tilstede. Med din' engle mig bestands , Om end das gen viger bort, Bliv dog hos mig immerfort. Og mm kierlig omfavne, At den dig, Gud, aldrig lavne.

8- D«mpesatans gloende piler, Pri>e Gud sor atl del gode, Som Sonderriv hans garn og baand, band har bevnst mod mig, Al j?tc haiid en , den stund ,eg hviler, hånd mig til de»«eda^, Fr., laa Mjg hcsn.rre og stade kand! Naar meaen nod og plag'Har opholdet >d», GUD, est ssinl og stiold, «)g bevare, Og fra >atans list for- Mn rilliid og hinderbold, Siel os svarer. l,v da hviler rryggeUnderdine oi.x

-. Gladelig miursstssal klinge gcrS stngge. Med d»>1,of, o! âder bliid, Al! 9. Naar sig hvil' mine tielle vu lodst >aa vel geliuge Denne dag leiiimer, Og min' syne ftune sig, nnc verk og iid, Og fra synden suiii Da mil hierre stedse drammer, O? vg leed Har faa naadig hielp be-reed , Og al ftendrlig magt bort-dreven , At ieg irbcssadr er bleven.

z Hvo kand med fornuft udgrunde, Ki^rc Fader, lun a?»hed.

min Gud, med lyst om dig: D« alieneest den stat, Som jeg baade dag og nar,Sovendes mig oaa for« n efter, Waagendes mig med farv . .ystvr.

20. Dine vinger mig bedcrkke, Og udnge nogenlunde A r dcl;Lad mig hvile i drlFisd, Inter Sode, nng er beteed ? Din vclgier- > onr lad mig forssrekke, Eller hiirs mng vverga-'rr Alt der, sind og j dre i ssvnen ssd,-Dia befal jeg n« lan^s soi-maaer, ?>a din haaud bar î haaxd Liv og legem , siel og ver '.foeudel, Inlet onl al mig :r < gaud , Huns og godS, dsrn, agte-yen>.vt. igviuDe, Venner, sl«gt og huus«

4. Den>,e dag er nn fremgan« gcsinde. yen , bolens sk>iihi-.r oS forladt,! n. Alle samtliq os bevare Den« Derimod .?ar os onisangen D»mne ne nat og al vor tiis Fra nlytte nwrkc og volse nar, L«d, o! Gud, !v, ade sg fare, Fra urolig rvjft og dit iy^"» lun . Lnse for min siel og > striid' AsveirV vandlog ildens »cch,

' lnerre.saa aitt«nde,!Pestile»tS og hakig dsd, Lad°din Af din licriighed ar brande. vredes ild udslukkes, Og mig ey i

5> GiZde Gud giv til af naade, synd borrti nkkes. Hvad jeg har forbrudr msd dig i 12. Ach! bo»h?r>m, kiere Fas

i ' der,

>42 Psalmor ved der, Hvad jeg ssnlig har freo?-fort ! IEsu, jeg dig ey forlader, Fsr jeg bliver hos diq b-nhvrr; O ! Vu vardig Hellig Aand , Vores Trester og Talsmand, Hsr og fuldgior minbeziere, Ameu, ja, det stal saa vare.

Afdybsens nod raaber p. 66.

Tnrsdag Formiddag: Kom, Gud Skaber p. 48.

! Gud fteeloftil evig riid For sin godhed og naaSe, Som

mig har bevarer med største fiiid I »ennenarfra valide.

2. Saa !»:der ieg Via af hierrens grund,O himmelste Faber og HEr< re, Ar du i dag og allen stund Dill mm bestiei mer v«rc.

z. Fra syiid og forrig , nlykke og far?, Fra air ont mig kand hende, Din« hellige Engle lad mig bevare, Din Hellig Aand til mig sende.

4- Regier mir hierre, raad sg find, )!«d ingen mig fra dig stille, Ar ieg paa Gndesi»gr legger vind, Og altid ar felqe din villie.

5. Hvad heffer jeg ril land eller vand, I huus eller uden fore , Holv mig fast ved din h?nre haa»d, Mig mod mine Kender

- forsvare. 6. Stat dem imod m<d vcrldig

magr, Som mig vil underrnikke, Al min fortyskning er paa dig

^ lagt, Q HErre, giv raad og , lykke.

7. ??aar du est min , og ieg er din, Hvad kand mig siden stade? Dir hevige ord er rrosten min Mod

, atle, som mig monne hade. 8- Minvelfcrrd, crre, sitlogliv

Jeg troligen dig befaler, Frie n>ig fra uroe, tvist og kiv, Fra klasser og onde bagtaler.

s. (Liv mig af verden en salig afgang , ??aar miu tiid er tilfiede, Ar )eg stal vandve den .vey saa rranq, Hielp mjg ril himmeriges glade.

10. Der beder ieg dig i IEsu navn, ForLhristi stytd a»ene,Gud vende mig alrinq ni beste og gavn, AU cster sin viuie Sen rexe.

beu daglige Etter-

H»o sig forlrsfter p. 4:. Ester«:,ddag:

Allene til dig , HErre p. 4Z. Min sielnn lovcrHErren p. zZ.

Onsdag Eftermiddag: Hvad kand os i omme ril p. sz/

Eller om vinteren: ^sV>in Gud, jeg prise vil med

sliid, Thi hand mod mig er saare blikd, HanS er min Fader, Som mig aldrig sorlader, Me»« trolig staaer mig bi.-

Hand og haver af stsr »aad« I denne dag fra vande, Og fra alt onrfsrsvarer, Og faderlig bevaret Mig, som sin oyesteen.

z. Ieg beder dig nu, ol HErre, Du for dir navns <?re I nar »rem« deles vilde Mig vogte, og forspild.« Alfarans list og sviig.

4. Bevar mir hiem og venner. Fra alle mine Fiender, Bevar mil liv og levnet, <s«mtalt, hvis du mig haver giver. Fra alk der mig stade kand.

5. Naar fcwnen falder mineoy-ne paa, Da lad Sine Engle hos mig staae.Mkgteliy mig ar bevare Fra alul»kke og fare, Saa ssver jeg rryggelig.

s. TXrpaa vil jeg mig legge Me» hvile miz ac vedergvKge, Gud, lad mig glad or-i-akkes, Og lad mig dig alrid tcrkkes,Fi?r din Ssns d»i> og pine.

7. Lof, tak, priis, hcrder og crre Skee dig, o'. Gud vor HErre: Din kiere Ssn deflige, <samr Hellig Aand jeg siger Evindelig lof Sg priis.

Eller: Vi takke dig, o'. Gud p. 4».

Torsdags Formiddag: Jeg vil migHErren love p. zi.

HErre IEsu Ehrist, sand p. 24.

Eftermiddag: Jeg raaber til dia, s! HErre p. 4S. HErre IEsu Christ, Min p. 4-».

! Fredag Estermiddag: l Vil Gud vor HErre p. 4:. t Sllec

Thor-Sang i Kirken. 14?

Eller om »inreren : Christe dn estden p. izz.

"»tiår vi i sterste noden p. 4?.

Loverdag Forn >daq: ^egrakk«rdig Rer hi.rrelig, O -^1 HEr> e naadig og milde, I nat

Som gior forfang / Med ivrighev »t afvende.

iz. Du Kengensraad Giv sind og mod, H»er mand«t pleye ret og liqe, Denr og regier Os v<n)en lo:r Til naadens og arens rige.

,4- Ulykke f.ye, Fra denne k'ye'. omhu Mig vogte Os Gud ^°e Hve7og .-tte^i

vg vare vilden Ar jeg er karff , Paa benen'

rast, Og fri fra »e>d »g alffens vaade, Ar mig er uel Til liv og siel, Alr det rr udafdin nac.d'e.

z. Jeg l>e°der dig, Du vilde mig ,1 dag l'eskierme og deoai'e., O HErremild', OIEfulill', Vogre wig og air mic fra fare:

4. Arild og vand En stade kand, Ond lufc og pestilenrfes vaate; Lad klasser«! mund, Og fallke fund Z dag over mig e» raade.

5. Regier mir sind Ved Aanden din, Ar ieq mig e» i dag forhaster, Eller vcd sund I outstaiis dynd, Oqsaaidin vrede kastvV.

s. Lad ey sar>iii Den fltle aand Mig udi fristeise indlede, D?ne Engle siomm' Mig om og om Lad vogre med lyst og gla-de.

7- Mir lir, min stel, Migaands ste heel, Samthvad sig ror i mig, og vender, Befal ieg n vi Af hier re vg hu , O HErrei dine hcrnder-

8. Sole« opgaaer, Og rr.rder

Gud, 2ebaoil», Vor undersaatt' Samr ovrighed vi befale.

iz. O! Fader vor, Z Himlen boer, Dir navn lad helligt hos 06 vcere, Dir rige kom, Din villje from Lad stedse overos regiere

Giv du i )ag OS ril god mas Vort daglig' brod sy livsens fode; Vor synd siv ril, Som vi o«tvil, Al avind og had leg ode.

17.0Fader from, Til kielv oS kom. I fristelse ar vi en falde, I satans snare Ar v, ey fare, Befrie oS og frels med alle.

iz. O Hader, hsr, Vor bon fulv^ gi?r, Thiriget, kraft og magr rib sammen, Al herlighed OgaremtS Lr dir uden ende, amen.

Lover nu HErrenp> 4'.

En Psaime, som er forordnet at synges i Kongens Slots-kirk«, »aar Kongen er reyst af land«.

Syn g es som : Behold os, HErre, vcd dir ord.

kor, Som en brudgom udaf sit!/z>uds hellige Engle leyre sis riste, Guds Son, Minj^? Omkring vor Konge ma<zte-

>>rudgom stit n , Vcrrdes > mig at >»drr»de.

s. Lad mig i dag, Diq til behag, Mit liv og levnet sc».-» anv.nde, Ar Itg kand naa.' Og endelig faae En gladelig sg salig ende.

lc>. Kongen resier, Hans h«n-derlarM«ed mod ret mandelig at stride , For kirken dln Mod ften-den sin, O! »aadige Gud og blide.

lig, Og selver ban nem vel bevar' Udffadr og frelst ud> al far'.

2. HErren, som David friede fra Loven og bioruen ligeiaa, Og frelste ham fra hans fienderS haand, Samr falste venners sne-digbaand; ^

z. Hand vare mex> vor Konge vel, Oa ham bestierme tilliv og siel, SErren lyse over Kongen her Sir ansigt og ham »aadig

11. Kongenbevar Fra vaadeog^tn-'. far'MeV »>ne Engle ham omrin- l 4. HErren , som er sas god o» ge, Ar hand ved sig Allene af dig, > h>jjo, Fra nu og indril evig rild , O ! HErre, med lov »»klinger. > Velsigner Kongens indgang g»?r', li. H^ns hierre hoy, Og hecll>Ht,„s udgang o§ ril «re for',

ven,sy, Dine regater ham maa jzl,„in. tiende, Men lårdom ,»r»»g,^

«44 Passions-Mimer. Z?>almer over Passwneu.

Hviske kand bruqeS i menighederne, Fasten igiennem, ved Uge-Pradlke«er»e og paa Bededagene, efter enhver steds leylighed.

Den focstc lige i Faste. Om JEsnLof-fang.

Horer til, I hoye hlmle. Synges som:

Som hiorren mest ksrst. ^t^orer lil, I hoye hinrle, Horer

ril, I engle-chor, Hozer o! I ^folk, som vrimle, Og som jordens klov beboer, Horer, liver, som hore kand, Hver, som sands h.noz forstand, Alrdet, som kar »and og o re, Lave sig nu ril ar hore.

ZEsui!, vi vor JEsus syn-Aer, O! cn meer eud engle-sang! Aer, atle engle-tunger, IEsu rost maa have gang, Himlens hele bar-mome S^creS nu i melodis Ved vor IEsu mund og hl'crte,F?r harv TeSenffulde smerte.

z. O ! I Guds apostel^kare, O ! l»vad eder« hierre-grund Maatte med forstand opklare! DerIsavg «f IEsu mund , Med er storc halleluja : Priste Gud fer frelse fra DerhSgyvriff'aag og plage,Og for Canan? fryde daqe.

4. Mcn, o! sode Himmel-fan-Ser, On bar ve< opladt din rost, F?r al v<rdens solk og fanger, ^.akkvr Gud for denne ti ost, At de ffuUe fribed faac, Og udi Guds rige gzae Ve) dir fængsel, ded! og smerte, Og ved blodet af dit' hierne.

5. O! hvad sode himmel-roner Dog oppaadin tunge laae ! Ou, som verdenss,»>S forsoner, Sang, rer som dn d?den saae. ^ldamgik afparadiis, Grad for HErrens vredes riis. O» igien med sang oplukker Himlens dor, og stangen ! sukker.

«. Men du da afsang'beaynder, Og du est i stelen fro, SodeIE-su, det forkimder Lise for min svage troe, Ar »aar jegmind?d »S vee Skai for min« eyne s«,

Jeg i dig stal trostig blive, Og i sang min dod fordrive.

7. Stem daL>p mir svage hierie, Stem min runge, fiel og aand, Al jeg synger din smerte,Vrie mi« med din ege» haand, Al din dov den blive mane, Alc hvad sielex uimer paa, Saa jeg drive ?.uid o>l dråbe Doden mei> din bod pa»> l«be-

8- Syng, min siel, og lad di« ^s>e,Glem dog ey andscglig graad-IEsu Aand den d:g stal ro> e, Sy"i> om crblet, 'Adam aad ! Syng sa^ om der JEsus leed! Om han^ kor5, hans blod og sveed! S»nS og troe, saa statt du stige Syngei» des i himmerige.

Om .IEsu sveed i urtegaarden. Ui'.dcr fornge melodie.

^>vcr Kedron JEsus tråder Med frivillig aand og mSd,

Grcrder, alle oynegrceder, Gr<e^ Ver, om I kunde, blod ! See hvor »lader cr n» vendt, Alle buer er' nu sp.rndl' Som paa IEl'unt ee>»e sigter, Og til doden ham fore pligter.

:.Da?ii> cenga«gtuiig om hiert? Gik hen over Kedrons vand, af harm, af graad og smerte, Flygtig i fir eger land, 'Men, o l IEsu, maarce du Zkke -rngstes mere nu? Du som dig til dodeli ffyndor, Bcrr alverdens sorg og synder.

z. Vil du , din ned og m?Y< Hen ril o!ie-biergcr gaae, Der er intet irs, for sye, Hvor freds? frugter er' at faae: Kriig og striio, vg word og dod, Pidste, plager, spot og nod, Synes af hverknop ar sprude, Freden er for JEsus uve.

4. Gaaer du iud »di en have, Som er folkes frydc-sted, An gest, vil sig strar tillave, Fplger dig « ba?leu med! Kom, o! A»am, koiN og see Ind udi Gerhsemane, See, hvor paradises lyster Helved-a»e gest as ham kryster.

See, hvor ffcrlve IEsu le«^ mer, See,.hvor rnster Gud es Mand! T«»ik/ hoor syndseiiS bv^

xe

i dcx fsrstc ltge i Faste. '45

de klemmer, Doden storm«' liv? lens land,Trcrnger stq i IEsu blod, ^N>ber ved dans hierte-rod, Sli-vcr, saver, star og sting er, Som ri »»lind giftig' klinger.

6. See, hvor vaandefnkd hånd salder, Nev med bon »Zi sin nov, Elende gange GuS raakalder,Be-» ar ben bi!tre dod, Og den

må« vjge hen, Tr dog strar p liret6 Hvad hans Fader, ûn behager, Derimod hånd gierne tager.

7- See, hvvr hand med dsden ^wer, S-ngster i s»t hierie-rod,

kvor oucr-stangen bider, Og! ster, Naar min' eniges lys for. ophidser alt hans blod! See, ol> gaaer,Naa'. min<unge maalermi-«ee> hvor angsteo hand, See, hvor > ster, Stryg min siel da med en'taar gisttg var den rand, Som med Afdi^rsde sveed og blod? Sai-»e

^>>'>re N>rov Guds ^ da min hierre-rsd, Saa ssal jeg« dsdsens vsade Finde salighed oA

8- kch! I himle ml I gwe Hid baade. «n hierre^steerknuiq uicre! Snart i Om de sovende Disciple. , Zet nid. ig maa b^ve, HE>us doer, I Under forige meioiue.

I lotsalig stund I rnnde Op nd-af den rorre ivrd! Blomsterne i varadiis Bar mvd edci' ingen priis! Thi der blod, som eder far« ver, Eisr, at jeg har himlen ar« ver.

iz. Nârfeg, som etl'lomster, visner, Naar>eg faldes stal, som hz>e, Naar ar biddet i mig isner, Naar jeg daane stal og dse, Naar den kolde svecd gaaer ud Af min gandstekrop og hnd, DaminIE-su svede.draaber For min steles frelse raabcr.

14. Endelig, naar hiertet bri«-

hane kindcrfalme For Hen grunilj alte rre? Er der tiid al ss»e »u? ' we dsdsen« qvalwe. I Nu GndS Son . siel og hu Hare

s- iêe, hvordan at biodet drybe«ngest er og bange^ Som en ber Udaf hvert hans svede-hul! Dsden i hver aare kryber, Gior hans ansigt sort som kul; Gras-Let, hvor min IEsus laae, Fiken blodig dug oppa,, Af hans aarers vurpur-kUde, AH! hvor leed da JEsus ilde!

>0. Nu, saa vil jeg mig da ven-ve Hen nl KedronS sorte birk, Og

uset dsdsens fange. . Kand I ey een rime vasge? S-igerJElus, crdetre't, Ardei« trygheds ssvne-taage Blinder siet og eue flbt? Lukke I da hiertettil, Og m.'d fovmu stukke ^>il Al den aazest^wd og mene, Som jeg ma« uffyldigd^ye? I min store angest flydtt' Jeg

fra verdens vettiH rende I eu nidi cn blodig sveed ,Îngeu doq a? Voenitenries sak: Ind udi Getl>i > eder bryder Sovnui, . ^ eiier af m,g

veed, Jugen ltrnker paa min »od, Ziigen ynres for min dsd /In-ge« vil min sveed ksterre . Om den v«c ti ganze storre.

4. Eene maajeg byrden bar?, Eene gaaer jeg og forU.dr , Eene

^-awle mig cn treste-taar Afi mga teg hi.'rret rare Udi denne hans'blodig angest?,fvccb, Som > grumme nar! See, min Fader

femane Skal mit hjerte daglig see, Med hans pine, blod eg msye Overstryge stelensoye.

ri. Bort, I verdens leeg og ly-sier! Til Gerhfemane jeg qaaer, Og vii see, hvor ZEfps ryster,

»>l min rets.vrdighed Jorden vilde ivr mig v«de, Deu opsankcr jeg Wed glade. . »2. O! I blomster, I, som fun« HeÊsu sveed foi' dsdsens mord,

tier m>, Som dand kom mig e» ihu! Ingen kand i verden vide Al den angest , >eg maa lide.

Ach! hvvlDan kaud I doz stumme, Os forjOvr gl min »ee,

g» Som

^ PasstolxZ.Wlmcf.

blmde var'og dumme, sind gange finder Din advai^ snildt Iiiler.Ii.r ogsee^ Den kiid meer end de; gigger dog saa leg pi>a vierger stod , Fingrede vel/oa!zli»S, Sover digr i lyster i»d eêra blod, Men det varforhim- Vilenvaagne, seeoghore, N>'^ lensare, ^05, I saae mig.iklcrdr i din Aand vi! hi crrer r-'re.

> .. . > Vakniig dog, oglad miaik' >.<..>e»inn dsdsens angest reg-jke S!«l i doden sove hen, LsS ^

ner ^,g , ,?ver min^,.>e-steei,, Nn op min trygheds strikke, ScdeI^' m!t b!?d vaa lorden regner, Nn fu, siele-ven, ^'ad mir <?»e stedi' '>>!» »-el er sul-d af meen, Nu vil'see, Paa din pine, nod og vee, mgen hon m,g staae, Ingen ril! mig midt i dedsens taage Paa d>1 til i>aaiide aaae, Ingen vil sin ranke, rroeogvaage. ^n'^n sp.lde, Om jeg aldrig leed ^

v-der, lsfre-rige Peder, Dm andeil Uge l Fastt. „u Sir o'-d c z haanS < Dm den fvn-aadre og fangne

ôver d», im^.s „-g sveder, ^ IEs». .-^naêr udi siel og aand? Satan Morker stinier jorderige. vNdcsigredig, Da jegbadsaa in,j Sm'gesfoni: i'cn.g ; Der du varst i havsens! Som hjorten med rerst.

zeg vagt, dit liv ar ?s1l)erkcr stiuler- jorderige, ren den er nu for haa»l>'

-3 Mm hvordan du mig n» stri- Morker solen >>il bekrige, Legg' »erden langeqlemme-bog, Nu IEsum hcn i haand: Slig en n>»i .vader mig henriver Under-var aldrig for; Himlen haver l>w vedieiis jammer-aag, Det dir hier- sm dsr; IEfuS, alvor foel og q's' te vchne m.ia! Sg der gaaer i v^r- 1 ^kal nu narrens.stcrndsel beere. den saTi. '^lri nod man venner lien- 2. Den forråder Judas rag^ ?<>', De med lytsenv hiul sig ven? j Morkheds vaoben villig paa,

i aag med sala« drager, Soin ^ S-idste I den store fare, Vid- Vans hierre laae; Handden st>u^

Ue^'den store „ed, Soae I k'in> samler faarr Udaf.ssalt'oa star«'! uli'kêni-inare. Som er lagr ril son. gaaer, OghanSondssab st''! eders dod, O! hvor I op ar bcriene Med de stsrsie Prcrst^ >»e,^Vaage, raabe alle rre, Bede,! svenne. ar I ikke alle Udi fristelse hen- i z Blus og lamper ere?tce»d^ sstlde. Udaf sarans ft;i e-sted, Sppd ^

10. Thi denIudas, min fl>rr-r-!st»,iger er'alr Heine, Som haliv der, Som har soi^c mig ssamn^^sig beruster med ; O.geyblns, ^ I nærværelsen h„nd rneder. spyd, ei, stang Fanger IEn"?!

S'Mrlig ar forraade mig, H«nd denne gang Men er kys oa ki^ ud, siiispnd er glad, Zeg isynd-,lig niiiie Ham forraader ril lens l'lode-b^d Maa for ham og pine. alle lide! kider agreS dog min! 4- Eene kand hans ord og t^'' gride- . ! Katte sienden vaglendeS om ,

11. O! min IEsu, o! jeg kla- den i livert anUzr male, Di»l! q-r, Og bejamrer hierrelig, At dem i bangheds bom: Frie ^ wig sikkerhed indr^-r, Og saa ha«s disciple gaae , IEins ha", rir forblinder mig, Ar, sm end ril eene staae, ?»)de srem sir br»', ,ea enaang faaer ?a>»ker om.dir og hjerte Mod de-nstor-stedodftl' blod cg saar, Saa kand dog d?» smerte. helv-d.drage ^Nig mev syndig lysr Knsser bar'alt JEsns bor^'' indraa'. Kysser haver ham sonaadr,

1?. Trende aangedu knn mindet, vil hans liv forkorre, Under k»>^ Rr diftiplene ffal see, Jeg « tiu s>^'

i den ?. 09 z. uge 1 Faste.^ »47

Kangeus braad Stak ham med en -'lenker, s»m jeq bar! Jeg er ble-pl>>; Under vakker af e» ven fr, ved dig, D'i'd m/gtildig

!i?. ,vvr I^sn angest spuii- l,ie,tcl,q , t'ad mig og, o! store >^»s rene hander bun, !fgnge, Saligved i dig erlange.

' 6. Var det?»u om fvnd at gis- . »e, Oa der kun om magten goldt, O:N trodlt Uge l F«ste. Ey aileae Malchi ore Blvdiqr dcn IEfuS fe>r?6 dnnden ud, Anna« og vaa lorden faldr, Men Gads LaivhaS huu§. ^.»gle tusindfold Skulde havne Ui.der den melotiei

ba»v maa sig Som hjorten med rot st. OgGud6.vredeska!k ttange haver faran spundet Sn»-

^ ^ -e-garn ril ITsu h'.and, Snn--^ Dig den krafreUg har tvur.det Paa de

v staae,, Fl„?, oglade st^ke hclved-baand, Himlen er '>^e. Giore, hvad de>>, haind cg bast, Ja Guds ege,l

Dendei kuncnlin-.Sonerfast, Hånden fanae nu er ver lav, ^ar paakropveu, handl dleven, Og omkri-.ig i standset d g >1ap, Og lod nogen don med dreven glade, 5-ra din pine langt ar tråde.

8. Hierte IEsu, kiere broder, Sy,ens HErre, hvorfor stal N.n-ren, fyndfeus morke moder, ^Zat-ten, lasters stiul og dal, Dakke Vig med mulm og work ? Hvorfor stal af helved-ork Hine grumme ulve ipringe, Dig til gravens morkar bringe?

s. OminIEsu, o! jeg min-Sea, Ar jeg er er morkl>eds barn, Ogpaa dercS ralstok findes, Som ,lyders natte-garn Vikled'var' ti! evigdod, Derfor dn dig villig bod For min sieleS lys arvaage udi dods og nattens taaqe.

10- Du med »aadeiis ssde laber Haver mig alvorlig kyst, Skimme mig da, om >eg »rader Dig ar

. See, hvordan de Hanne« stader, (Om hand e»d velvillis gaaer,) Grumm.'hander, t'emm« laber, Dr'iver, rugter, ssiender, flaaer; Hver er fuld af hevn vg barm, Frogrer dog for stor aUarm, Som et lam i ulveit^nder, Maa haudsol-ge, Hvor de vender.

z. Annas ey er end i fen<;c,Vaa-g!>n er den gamle stalk, 2 hans Knus de IEsum trange, Som en duc til en falk, Og derfra ril La<-pham, Hvor ham moder spot oq stam , Vold og urer pas dam saic de, Oprorr af al ondstabs calde.

4- Solen er alt under lide, Men rerfardiahedsens soel )Esu.<>staaer hos deres side, Og sarderes spor« ter-stoel! Vvse: kom ril Sennem ind^

«... >5 . , — D?q n' hver i sindet blind, Klerke b>'"st skamme maa spci ge om hans lare, Dendetrott

miii^ runge sig, Naar den taler > de tcnr ar vare stuffelig , Stryg den falstked af mir lnerre Me» dit l-lod og fure' smerte.

»i. Gid de bluS, de sp„d oq stanger, Hvormed du »nrast^ blev, Srcdse mig i sindet henger! Thi de mig en-frihed strev, At Guds lyS for mig qaaer op, Frelser baade siel og krop Fra hvert stag og fynde-plaze Af den helved »<v og drage.

iz. Est du da e» fange bleven? Vel, jeg og en fange var, Jeg v<> dine hgand er reven Iva de

5. Vildand for sin lardo n tale Mcd en t>>:r sagtmodighed, Logu ror strax mod sandhed pral'Z,Kims-te naven , blive vred, Og en kind« hest give kam, Uden blusel, ude« st.-m, GU O maa tage munde« daffe Af en stalk,^ der er.knn aste.

6. Netten haver ingen yauqe. Al beviisnings lys er flukt, Med» »nk er > fovn oq senge, kaas for kierlighed er luA'. Vold oc> maqr kun vaagne cr' Sarau fakkel for dem bar, Hidser de graaharded'

T » Pra»

Passions.-

Praster Til ar blive helved-baster. ^

7. Falsse vidner „u op^ges, Og bvo logn kaub digre best, Onde folket tal forog^s, Og stal sidde rerreil na,c! IEsu ansigt splittes vaa, ^kiul.>, >?aaes, og hore i»aa, -Ut hanz >igx ffal oggietre, Hvo ham jaa to.' forurette.

N' derraad og renke, At hciiid drages stal 05 d»e, Hand paaffaaiiiel tor ey tanke, Horer, vvor de hmide gioe: Arhand stal sa.ie dodsens l?„, Fer hand kalder j:gEuds<oon, Der hand er, maa l?and ey p«re, (Lud ror alle mand vanåre. ,

9. t/ar mig, ssdeGud, at giers Daand nl vellyst af de baand, ^.on, de onde Joder fore Pac, din '-ene blmmcl-haand 0a naar satan retker mig Vellyst-snarer svigelig, ^>>.?k mig da i sind og hierre Hnstnd »Ndin baand og smerte. ^ > og for sandbed li, oe . Skali^haanlig spyttes vaa, ^'il man mia vaa tunger >^de,

<^.kai ,»g munde-daste saae, âd u»g da i troen see Al den ham-Yed, spor ogipee, Som du vilde

uiig bcrrc, Til min fryd vg evig

11. Om al verden mig vil hade, Spande mig i klasser - aaq, Ach ' or du vilr da oplad« Al din pines Aore bog , Ar jeg derndi kand see Falste vidner dig belce! Trods da clle faiste tunger, Trods da alle satans unger!

»i. Vil man og med dsden rrue, ^cgge mig al standsel paa, Gid «!>» siel maa da bestig Hvorcaal-wodig man dig saae, Der du vidire, Sodsens dom Kunde en gaaes ndet, om! Saa stal al din nieen og mode OodsenS ranker mig soriode. ^ ^

Om St. Peders Fald. Under sorrige melod<e:

l-^ngen hoyhed, ingen are, In-gen «.'ig fuldkommenhed Kand

êr »„der solen vare, At den sig forsikrer veed, For ar giere synde-r«?d; Znrer embcd', mm k.vlv

Psalmer. Er saa helligt, at der ikke Dsg faa en synde-prikke.

2. Ingen gior? sig de ranker, hand ikke snuble kand , Af sir egi> hierres anker Skuffes man i sy»^ sen s vand; Ingen sig formas maa, Om hand end i dag ka»5 stane, Thi hand kand i morg^" falde, Og sig ulyksalig kalde.

z. Store helgen ogna hav<k Adams kiod ogkl.rdei paa, De>^ hsyc himmel-ga^r De i leer-kal baê maa: Kom, og see, hv^ Peder saldr, Der der om hc>»» rrostabgalbr, JEsus da hans loi' ler savner, Defl»y'borl, som re^ og avner.

4- IEsuS staaer i stor vanart, Bnnden, stag<n, orerspyr, Skan' og standsel maa hand bare, a? vold og magr forknyt; Ped<k glemmer bog hans ned , Frvgrc t

lorar gaaeidod, Oglned Liver» Fyrste sene Liver, som hand forjarre.

;. Hand ved ilden, naar ha»u oyi'cr, Veed sig vel ar gisre vari»/ Men Guds kierlighed bog fryscf I hans hierre, bryst og barm! Naar en pige sperger ham: O>^ hand tiendre der Guts! am? Ha»' tregange IEsum »egter, Ja mc» meen-eed sig sorfegrer.

6. Hai!-.i galer, og forkynd^ Nattens gsiiq, weii Peder c'' Kiender gang i «nc synder, Hai^ er paa den brede vey ; Hand s^ bauder sig og svar, Ar ham s»s fremmed er, Og just i hai'5 synd og laster IEsus oye paa hai" kaster.

7. Peder, est du da en klippt' Som Guds kirke bygges paa° Hvor kandst du da saadan glipp<' O>^ i storm ey b dre staae ? Nev ' r.or IEsnS klippen er, Og ord, som alting ban', Hank>staa>' fast, oaalduq rygges, Paaha^ ord Guds kirk< bygges.

8. Iugen sorrig og elende o'. IEsu hindre kand , Ou io oy^ hen skal vende Paa den usle sal?'' ma»>, Haud og merkte, ar du lA Alt, hvav i hans hiercelaae,^

dcn 4. Uge i Faire. "» i.c^

d>Nand?o?â,!^m,ud?^' --M-6 kilder maa Aldrig, v- O! nun^?!- ..., ,ii!lo.sta.ie, Men leg alle,

^/paa >mr hie^^re"^ alle dage Een „.ns synd maa r.r

,»?..'51!°!"'Sdeden meder vaa de .-»«.... wn.e ^d- . E-ngang ieg paa vander van-wig , Ar jeg rus7nd 7« dr-er, Og dcn nl min JEsum kom -ver ffcei.delig fot'«rarer? Oa ian^ icgervedsyiid forandrer, Di. °vN'Pederst^«r. ^ângr cg ocnde.r,l ham om, Og >ra.i-

'o. Hand dig »eg,ed' trende ^ s^tt soe Vil jeg gaae, ril jeg gange, Oq forfor sin hierre Gud ^ ^ Al nm. lyst og al min gl^ M.ne fald de er' saa mange Mod êne »are ssa! at gr.rde. heerr lovens ord og bud, Ar de der jalds ereinpel ...... ^ xinnac Mod hêrt ovens ord og bud, Zlr de vrerlsbe kand SriernerS ral og bi^,- ^ runge, den bê.°'^ ul ver-

t>»«, ' ly"den rende, «-om en modi« hestistiiid, Men ak leg mig om tand vende,Der for-maaer ey al min fliid; Vend dia derfor ril mig saa ?)Zed din naade, at leg maa As dit Guddon»6 one ffue Kraftcn af du, naade:lue.

Pederfadr, vzblev oprer-store orm, O!

n>n'oE»i, der har lcrrer Snndc-nen . ,>>„> barm; Du vilr mlg

S ei> sorimaa, I hvor hoyrmjn s»nd gaaer pna, V«r med rrsstens Aand tilstede, L«r mig kun, som haud, argrcrde. » ivn.

Sr. Peders raarer cg Oms vcndelse.

Under forrige »i-lodie. ^Hcrider ud, I oyne-strsmme,

^li)d'r»e» , hobe-ral, <>a-oelPdcr aldrig rsmme Her i den-ne gr<?de-dal! I min' ?yneo silde-»«ld, Flyder for min synde-gield, ?I',der, r.l I blwe rsde, Ja Yie1-rers>-Ivkandblode!

2. i nar er ftyldig bleven Til ar dse »i, heived-brand, For Ms ble'.' a> frygr nldreven, Ar o/-s^^re Gud sg Mand; Men mm frelser lil mig faae, Naadc i hans «»nc laae, Ja, hvor fald hand sto^> °s^-de, Var hauS aasnusulSaf

Z- Jeg mir ftld l>.?s ilden gior-vU "ise mjg ved vand,

^g v»d Gud, hvis Iiaade vorde ^rast>z ves s,„ gode Aaud! Ar

Og opreisniiig blive mig Paa mi: som er stempel, Der i»d-

rrnikes kiendelig.' Ar ,eg ey for-skal Over mine synverS

"^Mc.'m.g ved Guds iiaade broNr' kand la^ge alle

6. Om jeg er fa^ stem en s.,,?/' der, «-om ey lol.ii f.'n^- s.iae. O.> om f.nan end begynder seno rulle al opssaae, Fuld >5f fa'l> !^ so>e-grand, Jeg ril ' i Gud og Mand Vil . bech

de'sosd/"^^^'"'^'^"' uaa-

.. 5,' ^>^'n daglig faaer sin f»,t--te iuir kisdS urene boe , Derfor »>'>es mig beflirre, Ar jeg land i stadig rroe Folge med i Peder« ft>-V Heu r,l bedrings valker-sted ^?^>!59,^len ud kand rverre, Oa medblod befprerre. ^

S. JEsu , giv mig graad ogfiik, ,7'^-v m>S sorg for feyl, âd dm Aand mir hi^rr' ovliit^^ êr der, din naades speyl, Giv ?'S ""sti sidste m?d Ved din n.ia-

Lad mm sidste

D^>> Mrdc „g- i Z»j?c. .? ^ som forrviler. Under den melodie.

biorreii med cori7?c. , du vellyst - cngel,

r. dog dir spire« No Skyder torst en nndig sten»

i^" l'l ar stroe!^ ^.n dm '.ugr er stam og,wd. ^'^ûmmer, cvig dod, Heleed-

i!S og bilter hede, Ira Guds strenge dom og »rede.

z. Judas stal er speyel vcere For hver syndig o»e-steen, Hvori synderen stal ><rre, Ar miSflye hans ttrilk'og green , Syns og satan i ham gik / Oq sirherredi'mme ftk, Al sin Frelsere hand soldre, Mens hånd gik i saranS boke.

5. Der hånd mcrkre. ar hans HCrre Forud var rildodedomt, Angestviiham da indlperre, Da blev stalke-hierrer owt, Da sam-rutigkeden stak, Da sin synde-yifr haud dra5, Da l>ans lyst ril Kalde vendtes, Og i »rig ffcrndlel evdces.

4. Naar hand de> fsl»-pk»ge kuer, Hvorfor hand sin G»d har soldr, Da hver blsdc-draabe gruer, Hierrel klapper, og er koldt! M.ink eg penge intet kand Hselve hannem for el grand, Dedsens stempet »aa hans hierle Trykker sig med helved-smen-e. ^ ^ >

5. Aat, min siel, hvordan hånd loder Til de Iedo-'vr.nM' hen For samviUighedeuS lv^cr, Og Hn-r p:!i?"u, >>»!> " . K><5er dem i »emvlen Nkd, Nabn«« '!?' sin--righed/ Som erluldai g!>rsgpi»

, Og nu færdig al forrvile. 6. Se«, h>or brast hans ond?

ffabs-kilde, Cee, hvordan hånd »>Iv bestod^ A^baud oiordenzezel iide Iiôd der »MibdiAVlsd , Al haud med forrådene Bragre Guds Sou hen ndi Baand og kors og dods ranme, Dcuue synd kand tzandeybcn-r.

7. Hand sic bierte hart tillukker For Guds riKe naade - flod » Sgsiz under saân, bukker, Viley »icre pligt og bod: Alle strsm: vi«, som ver kand Ary-de hvert er ê!e-ia»d, Dem hand skammelig

tkec JEsum i hans vande, Judas havde fanget naade.

9. Men band nieer, end en fok' rceder, IEsu naade agter ey, hans blod og vni^der tr-rder, oer hen ad dodsens ven, Glemmer sier b.,nS pi!ieS kraft, Og haus dip re-blades safr, Sozerheu ris reev og srrilre , I sil blod su> dom ol

! drikke. 10. S! Gud, kad mig aldrig lstl

re Onrafdenne ciidemand, Oi'' end mine feyl de ere Fleer > mcrngd' end lavers sand! Om med ..ni! iZemme sy^d Lister dybN Sovsens dynd, Og er studr as >>'' rans pile , Gud, lad mig dog e? fortvivle.

11. O-" din himmel og drn thrv^ ne Jeg «e^ s>.»id i)ar siormet vao< Om Guds store «res rhrone Wa>!

.for mig ey urercstaae, Om icg a> den synd, som kand Sctre folk > baaudog band, Ha?de end i ver^ den drevet, Dog er Gud min Frel> fer biever.

11. Thi om nogen fynd var stor^ re, Eu S sv'" I Es'.! vlod -v,cegs »ig v5.r flcr ud ar terr^, Hvorl» uenre dad.n jiva, S?m udafhau^ hierre br»d^ Der Guds vredega» ham stod? Davarden fergievc> 1 und«t, Og da havde far.»> vunder-

iz. Nen! o ney l min- IEst naade Alle synder overgaser, Alle synders vee oss vaave Lcrges veo bans purpur-saar, Oghansvard- l styldi dybe hav Er minondstab- ^ rvelte - grav, Naar jeg mig dett rllseiike, Drukner synd og ! lcrnke.

Om Pottemagerens Ager. Ilnder forrige melodie.

<^Vcngene, som Judas llengre ? ^ de onde Præsters stisd, O>1

fo-styd<r, Helved bakke i hom fly-, den l?n,hvorfor hand hci.qte.SoM ^ i hans sule indvold br-d , Vil e» de-

8. IEftis stod end for hans sye, , es bnkle sind I Guds kiste legg' ?ked al verdens syude? baand, Fuld as meen, as spor og mo»e, »avde Indas kyst hanS haand, Sa med poeniremses vand Fal-Ser svi- hins fod paa stand / B<rv5

ind, Kirke-blokken vil de spare, Men ey hierreiê forvare.

-. l:)en frygr de lsr betale Ilp da sin forrcrder-lon , Deres rr-'de dristig svale Udi blod«r paa G»d»

..... S^mme dog en man roe'kand gwk. Zuldafhmd nrf.,a«

^ k.„> ' . ?^ni til lwe. <!>> >» .. cI-Guds blod lo. IEm, qic-r der for din pi,>e, . . Ar, »vor >eg i verden gaaer. .e,nd

deres raad behager, fors:c;reiiêi, rrine. Tc^nke, gniven For cii-vst- c>.>.û'sta.-er - S^-!-gdoev u.U'g

viisî^^'/ ^deuu? trce, ?!.i.,r ,e, ss il dl.rnr r> ^ ^,.^'.1 ê! Os nair dommens d.ig ssal

v>> d, d->>-» ^ Dennem v<?re, ink mir leer ril evig eere^ ^ du-.n Om IC.u l îi.r-?>om-l>mis.

Ureder forrige mclod« ,^4- O! miiiIEsis, o ! mi^firreS (V?, « Cciiieo i disse dybe ting: Himlen ^ ? ^ m >?a! verden d^'»n?e. -andmod dZê»'ff7n7s?S^ "-.a. le verdens rina . ns .'^de-t,aa»d og ^ remme

g^N's. «> 'tt i ^ begynd' >,r leere 2. O ! dn l)!/l'dv^^vNe - i?'r^

Ho« de» porremaners »irao, A' i >nn X « ^' '

Thi den cr dog leer o'ê. n d'>!,k» ' 'V..V .1- - -^ 6. Udaf verdens irrd o« ^ ^-s-5 , ' "-"v>>> ^>>>.'v - Gud, - ken jord'N rttls»

WLi Wi -» -°.7 -» k-

<ge» b.-rnc-arr Nu l,^ u'">'"^." " oom?"oelS are Trerq? ^..

^KRS^NSOi gene) Al vor vraae oa l»»-i.'«k'jl' orme - ringer ^por? Tak. o! I^su ^..n?aeê^^ o^'andhedSarnnd- ^vnd dit blod ei rolior lene I?"lftaa«, Som en

s. ?er er »u niir !>ierr.^ ^»>^ge P<!« i Nok er det, Menc. jeg lver i d.,re leer? K Z.' W'- H""d er ond °»

»ZWWPMZ'-?' > «^> °»« - -°- "°-r. Ked , h»or "e^ S^>, o.n!»ê>, nges k.'nd, Maf

V«ds »s.r faae, H-or jeg mig rU l Gud og M.^s'Âc h^,d^ ^4- ven,

vender plat, Keysereii ar give stat, Sg sig selv en Konge kalder, Som «y denuem vel besalder^

7. Om sil rige og kn krone IE-b«« da er fpsrsmaal ftiaer, Mes, hand svarer, ar hans rhrone Udaf rvigtied bestaaer 7 Sandhed, som ?r sier forhadt. Og i verden ild' omladr, Den vii ha»ddog rundt «dsige, Trods al logn 1 sarans rige!

8. Selv PjlaniZ maa bekiendv, ?Ems hand ustyldig cr, Hvad end »em! foresende, Og hvad last Se »a.i h?.m i'ar; Men omIedeloven »and Fcrldc nogeu faglsS mand, ^>a maa de ham med sig rage, Dringe, om de rer , asdage.

s. Lad da Iede-halse gale L?gn »g lyder, mens de vil, IEiuS Hand ril nirer rate, Svarer ener «rd derril; Deres lsgn saa skamlos er, Kicndelig sor een oa hrer, Ar hand derfor helst ril rie, Og înds e?en dom opbie.

10. O! du rene Gud ogHErre, <0 l du Guds uffyldig'>!ain , S»m Ae onde dyr omsperre, Og pasbyr^ ?e spol og ssam, Maa doq du »isd rungerS s»crt, Og med'dra-t>ers eddei^stierl Pidste'6, staaes, o^^/cr gitres, Ja for rer og i>sni

»1. Ach ! hvad vil jeg mig da klage, Jeg er stindigr erealur, V.'acrmii, siende vil behage Ti! ar Kaê for paa luur, Lyve, stien-Se , sts,relan>, Du min fsde Frelsermand Har mod sligt i'sryldig ra> s", Miue iydersstandsel drager.

Tavgst du end, s ! srrmi)eds kilde, For Pilatldom og rer, Da »ar de?, fordi du vilde Med Sin laugsheb dvlge stet Al ror stem-lue istnd sg tast, S.'m paa dia-var ecnekast, Og fordi dn vilde lide, Sarre dn din rer til side.

LZ. Men naar doden mig vi! finde Fvr Gud« dom, jeg da vel veed. Ar dn viil for mig ftemriKde Med «l din uffyldighed, Tale fm-mig, s ar ,. g faaer Salighed i dine sa«r, Saa jeg efter min eleade Skalj »niti Gudi zlsde tiende.

IEsnS fendcS ril Herodes. Under forige melodie.

<îl Herodes IEsus fores, SoM er lam ril raiven hen, Hvor

tyrannens iyst oprsi's, Ey fordi hand var hans ven, Me« ford! hand venred' paa, El Mirakel af ham fcu>e, Al l>and knxde saa for? noye Sin begier og Isse oye.

Jc>derne»di ban6h<rle Fslge med, os hos ham staae, Raave med al magr og male, Harr med klager paa ham gaae; Hvad de fsr e» kunde naae, De nu fiinig spinde paa, Ar de kand ham forr afmale, Og lognagrig paa hail» rale.

z. Jntsr regn ril IEsijs giere, Ikke heller ivarer hand, Sonicil dov, der ey kand hore, Som en dum, ey rale kand, Saa anstiller IEms fig, Men deu Gud i liiiv-mcrig Skal h nis saa ii: lys.c f^re, Og de haarde ikippcr rovc.

IEsusseer, ar sandhed ikkeA Herodes oreftod, Jorden derfor må?,n? dttkke Sanere Hanses gru? be-blod , Og fordi gt saae> Retten ispyditagen laae, Derfor ril hand ni>,»den lukk, Og knn lil sui Had.'r sukke,

;. Al foragr og al vancrre, Haaiidhed, rruscl, spee og spol, Maa den arme IEsns dåre, Tage alting op for gor; Vil Herodcik dliae ham , Sirax hans k'of me? megen stam Gi.-r dec rnnnd aange vcrre, Svenue fslge faa siu herre.

6. Og ar der ^ onde glad? I hans stam kand fyldes ov, MeS er glimrcnd'omha!i'.gs-k!»oe Dak5 ke de hans nste krop. A? haiiS saa fra hoster maa, Som en uset stymper gaae, ,Fuld af al de« spot 09 imertt, Svinder drod GudS eget hierre.

7. Midlertiid Herodes dlivrr Med Pitaro vek foreen'r, For hand ham den crre giver, Svw hand ser ey ha»de meenr, At hanv ^>Esum spotte maa, Og det ganer i vrden saa ; Mellem-i-.iand stal ICsiiS v»re For de stores magr »s «re.

«. Raar

i den 5. Uge i Faste. 15?

Aldi,,^^,.? ' 2Esu, befiuder lidi k og I'p?t, Der-va ? h'"-re n.,i).'v ck.c. „aade stim al min '5 " ' »ur vanhelds sule ham

^"'ds an.igr sier r.ldatkeS,Og wigarkliSkioneretk^.

Den femte Me i Faste. T'arradas losgiv^s, Chrilius be-

gicres affolker, arkorsfastco. Under den melodie:

Som hiorren med r?rst. , nu er Pilarusgan.^n,îl

><„dommcr-i>oe hen, Efr.r h7.ni) er fangen tl'.

yaui paa n» igien, pand erklarer âm paa stand , Ar l>.,nd styld e» Wide tand, Som lil d?den ham sorpli^rer, I hvor hoyr Se hauneiu s« g rer.

2. Menomhand dem k.ind formilde , Vil hand straffe ham, og saa, Naar hand r mishandler ildv, Vil hand ladehannemqaae; Saa ver rir l verden ffeer , Ar personer man linseer, Og den rene rer vil do»e, For de store folk ar fs»e.

z. Men Piialus saa mon svare Faaer hanS hustru dut afstod. B.: ser, ar haud sig vil vare, Og sig » y vesntce m^.^ âuên/ som »r, (-»ud selv rager ham sig nar, Og > hendeL f.'vne - dvale Vilde himlen sol' hnm

2 stcr fm hcrrdede, Horer her en he-> oenst qs,iid<, Som sti.x dedr'. end ^//>"d ,ee; Naar hun sender frem

ou.) , .^rinder er eurfor Gud; Sover hun . som vel kand somme,

i hendes dl SM NL. 5. ^!lk' ring foraieves ere Doa

Udl mui ^t^su fag Dm hans ustnli) end mon vare Klarer', end Sen lyse dag; Juler, mrer hielpe maa, Maa-ren stal for rerccn Kaae. Gud man Ne. nu og ranke, Spendes harr i ur<r»ô.ntc.

6. VilPilaruS veycnbaue, Og alnedning g>»e paa Deres Paaste-»..kogvai^. Ar handIEsiim los tgiid faqe, Viser den, saa B.nra

>.'am Ooerryed af mord og «?am, Ham de tand med stiel hei:rerre,Og i fribedICs.i!!! serre.

7. Herpaa randes aUe runger. Ved en helved-avinds glsd Alle Jovist' ogle-unger Cdder-galSeii overflod, Raabre: dsrc mei) denne, borr, Slaa, korsfast ha:i, gior dec korr, A: vi hannem qsie kand hlive, Darradani du fri maa S've.

8. Sanestdu, o! IEsu,sleven Regner ind i I»order-flok, Blanc m sdadere opssreven, Bleven ders s»udie-dlok, Som ey ramkre, ar dn rog Dciuiem sraZEgypr^nS aag , Sg ved l^mmerS hlov defrie« de Fra den morder.-cnaeis gvide.

9. Vll der da sier ingen tiende, Og lee laminer f Skal den mord r l->s dorirende, Som ^ hild as rov os ran. Huls af vlodm,cd,„„,d og st.î ? Og Ands yiaimel-ren? '.'am, Som afsnnd« pler aldng vidste, Skai sir liv paa korser u-l, -e!

10. O underfulde domnie! O Gud« dnde ftuilr.- raad! Hôriil e» min siel kqnd komme Men maa bade „g 1 ^-aad ^ Naar den ranker,

slecd Udi »in «st„!dighed, .'Ilde mrer ug erkiare, Meii los rsvcrenpa.fere.

,1. Heraf k^.d jeg daglig find-En un slig hi iimel-rr-'st^ Soa, tand mig i h, rrer rinde Mod min

uul og!'em S)0M Sen verste mors der-iem, O ! 1 g seer, a: <ZZ.id hil.s kaster Hen paa IEsuni i-mie laster: " '^- Derfor al e? mine s>w >er >ôr Guds dom f?rdsmme mig,

e>l kroer, ar Gud »uz n-!d>v, êiie.',L,n udi dig Oerfor iâl leg naade faae, O) for doînneir vel bestaae, Thi du for miii stftli> sg brods Lodst dig fai ustyldia dode.

IEfuShudstrhaeS, befpslteS og rvrue^roneS.

forrige melodie. >V>il dog himlen lur.r r.iie Udi

re»< sag, isxq,

»54 Passions-Psalmer. legn og avind rrale, Msrkne blidheds ftl og dag? Skal doq IElus, som er kiendr Uden skyld, eg ey har rienr Ar sorfslgev saa oK Plages, Smalhans yud dog af ham rages?

2. Himlene nn stille licr, Mens »anstrekker lov og rer. Og den »srervei:ffal> vrier/ 5»a faaer Ven ?aa flruer ser!. Dommeren. lxind reed vel, hvad Sagen er, egal ienhad, Som gisr IEsu denne m?ye, Dog maa retten ham. ey fsye.

). Fokke: »il hånd dog forne-ye. Og ril viUie virre faa, Al'hver >»aiidsar^sde?c'ye Dog kand see og stenne?aa, Ar liand de»nem riene »il, Srederderfor minde ril,IEsus »>aiid stabhudeflerres, Og inodrer-»en foi'iire'.reo.

4- Ruis o<! sene pidsse-remmer Pierres n» ril IEsu hud, Derined faaes HanS nste lemmer, Til ar dioder strommer ud! Hverr er flag gi^r dydesaar, Som ril becn »g marven gaaer, Saa HanS sig, som ormen vrier, Og hans hierre t haw svier.

.Efrer disse blodig' fleirger. Som er' giorr' lâm overalt, De Haas l.gen» overhenger Med er? purp»r-kaabe-palr, Ar de med m

i e.yne svyrker ind; Dog kand den vredes flod D<rmpe6 nic^ bairsffam og blsd; Korfens d»5 er dcr, Se vilte, Inrer kand de»> ellers»lille.

s . O m m I E f u , o ! j e g s t u d e r . Ar mir hierre blode maa; samvittigheden minder, Jeg h^ dig hndsterrer saa, Og min sy»b saa suul os flem Hcengde ved hvei'l riis og rem, Hvormed du blevst flidr og flagen, Og af megen »et beragen.

7v. Derfor vil jeg hudesicll? Allelysteri mirblod , Og min ftelk graad udserre Hos di» naades pur^ pur-flod ! ,1eg om naade raabôil/ Hielp, o! ICfu, hielp dog ril, i rroen hen kand krybe Did, hvor dine saar de drybe.

Torne-kronen, somdigstil", ger, Op udi min lyst-gaard randt, Og min egen uSyds-stnger Di!^ rorne.gviste bandt; Jeg dem rai^ diA rrnkke ind Med er out ha!star< rigt find, Saa du mnatte straf udrømme Mang' uskyldig' blodet lirenim«.

Derfor vil jeg daglig hugge Syndfens rorn og tidsel op, Lad dit blod mig dog bedugge, SoM stod af din hellig' krsp; Ta^nk, at

«re-dragrKa,.d ifore ham for«g«, ^ dermed glad, Ar min synd ogflai'l gen stedre Dro-ddiii stumped, des' dn v><?dle.

rz.Ieg har med al magt og val?

Og udi erkonge-k.Kde Êreus Gad i stoven rrcrde.

6^. K«^!!e demedh«andlxd serre Paadeiifsde Frelsermand, Som «f rorne de »d-'erre, horste fiiigr' de, Trykt dig fporcens rer i haand/ af ivrdens baiid>Sk^cp, fom uaal'j Hielp mig der igien ar f>vlde/ »g sv-rdtts od, sniper op fraflan-i Hielp mig ved din kraftig A '.nd^ gens brod, Den de om hans ri«?! Selv er jeg er ufelr ror: Men o! d-,sg rrykker, Som HanS dyre blod ^ soSeJEsu,hor: Slaaer jeg dig fsr^ udrykker.

?. Konqe-ipiirde ham vg rekke, (Men cl r>>! med stor soi agl) Og »» ronie-krone rr«rkke O-r hans isse af almagt. Saa han? hoved ru i.'dt omkring Sraaer i rusind blode-spniig, Fuldtaf iveexe mee»« og ysale, End min tunge kand

>»drUe. z. Svodste kna-fald m.ia simid

tage, ?rde flag paa blodig ki»d, Ja hver kalk dg jinr« fordrage, H m,

soSe IEsu,hor: Slaaer jeg dig fs^ uden maade. Revs igien, meu doS i naade.

Hver den klik jeg paa di«" irre -'>a?er, som en daare, kast , O-ka» dcrr dog aldrig vai e Mig ^ evig stcrndftls last! Skyl den bort j »aadcnv flod, Stryg den over' med dir blod, Saa stal al mi? Inttidsel ikke For GudS d»m w>S lireen ftiice.

x^-t

> den 6. uge i Faste. !55

, Keys'ren, Skaalêr, at PilarnS I maa? Sror nnaade vente paa, Om i ka«d flipper denne fange Som cik kranen rorde l<!Ugk.

S. 'Agr, min s??I, oa agt, wirefle, ni du nogen riio vil see, See da

Den stelte ttge i Faste. See hvilkel menuiste. ilnder Sen mekodkc:

Som hivireu medr-rst. hvordan eno Pilarnb hji^ked',

ur« streed, bandvinted'

^»ce» l.or barmhieriighed; Th, h.md ledde >Ej»m ud Mc o c.? »lo-d<-sttidlel hud, Torne-kroner, ildc ^»ren, Al bevcrê 2sde-staren.

Seer?oq^, hv?l"erV?'nm,?« " >:i sndstads l>,

den verk o«, vce s««, k.,,,- ^ ^dSer/bivd isrocnke^ «: -°° Hk'HSLSLK"»-.?«.»«- -

l)ud,lcp ar ssue! .P»o rand sor stig >nn eygrne?

?. Seer paa jorden, hând belrkr-d.» fiyser med haus

blod! Seer ril himlen, ham Hekla? ver, Om deruoqninnde stod Sl!« «>> Unge uden fag Under ^lehi«,-""S rag l Sig-rmr^, ol ril^ nae, â> ^ ha.>»leer hans lige.

^leMeer elendig, e,.d jo-?- hand! ^«er, om l^-deii dog tand dcrre V'vgen ,1,g vidunders mand ' Seer

om en en steen Maa bevee-ZeS ved hans meenlSeer,og s.«er

SWN" «--»«» kornene ham

ud' ^^^^'.^^l'lodel rappes flrSe'^-^ hvordan hans onne hu^' '^"°ând er »den ft"°' hvor pinefuld hand naaer, Hvor hand overalt er sacn'

lammenkrym? per! Seer, oa »nkei? !>»» :>.>> Seer, vg nnker dog den st->m-

6. Seer, hvordan hans kinder blegns'. Seer hans store h,"^' klap ! Seer, hvor ldnid mod >orden segner l Secr dog, «n deler kun Nap, Ar hand liver holde kand ' O' hvor uscl er ha»6 stand! Zea oil !,^''u lê fare, Om hand tand, na sodsens snare. . 7- Ingen vil s,q dog forbarme fan^? 2Esu ven, Folker >«»^r,,u gt lnrme, Stydrr >>gril

L>NI pcra diuIE^m ueye, Ser dog a» Han6vcrkog vee! S e, hvor haai-de ring h>i>:d leed ! See,hvo^ inges deylighed Var hos hannen? ar for? Nemme, Ocr hand stodidodfenS klemme!

v. Alrdet, som jeg seer oz lkuer, '^r t, m sudstads l»iiire vod, Og, de

Hvis f-.u-giscig s paa mi!i ^Lsu

...^ , raa og ril hauS rov, Scm h^nS lives kraft opader. Mens h,-,nd perse- arret rrcrder.

^ seer dig fuld af>.im, mer,û d afvcrdens synd og stam. Under -Êirens vred.s l)am>ne>', ^ n Aliids ustnldig L.'.m , Fuld ^P.ne, fuldcf st^d, Ft,l!z cfal--ftens iov og„rS , ,>.,!d cf al den drivet-nnerre, So^> var liivet ril milhkrre. î>. Men fordi du vilde blive âadai.r er specrakel lêr, Derfor sta! min tz)»d mig gioe. Di-.> ar lee ' gla!de der, Her defeer ,Vq dme ^ (5," .^>U >eg i evig e.ar, Fuld

^ ^ lue, I urr»!iy Nyddigstiie.

ITsus dommes ril ar korsscrsie?. Under forrige inclodie.

5^>erren» spiir der er sir brakker, Kitrligkederhleoenkvl!), A!

rerfardizhed er fvakker, Ustnld !.--d?r last o>z vold, Lsgn er fort i »andhed« dragr, Sandhed er i sto-ven lagr^ Uret klad>,r dsmweiis scede, Srenen' maa.> derover hrcrde.

Rer og uret lrae qielder, Lige hsnkorrcgner er, IEsu klare sag den mider, Ingen rerhar sye dcr, Folkers lofe inak gaaer frem , De? reS raab ha>'krafr og klem, Nerren sta! far dem indrrmmet, hen ril korser dsmmes.

z. Aldrig nndcr himlens bae Og ver hpgltf stikwe-'lag Vor ver

> S stig

Paisicns-Psalmer i deil 7. llge i Faste. sig cn dsmatsiue Udiflig en rer« »nSsag: Uden ffyld og «ll besiis Gaa>r man paa hans livS sorliis., Dg lil korsens vov ham stiller, Ej-»«r folkets »ude griller.

4. Ru saa er da dommen gangen, IEsuS er ril vove domk: S«'?, „u fryves helved - stangen , Nu Guds burre det er ?mr, Nu den svare pin' og nod , Nu den birrre Tersens vk>d Hanuem digr om hier-,er griber, Og hans siel med banghed kniber. ,

;. Strar Pilarus sllie hander ?.vetrcr udi hykle-vand, Og kn «ffyld foreveuder, Mener, l>ûd er

flugt has dig faae, Saa di« dc-m mig c« baad«, Og jeg bliver Se^l i naade.

De« syvende tlê i Faste. IEsus lcb'.'s nv fra domhuset til

^Gvlgakha, og bar jit kors. Under den melodie:

Som hioi cen mcd rsrft. (sommer, I, som vil ledsage

>lim ril sir retter-sted! Hvo vcl vil haus kors paar.,ge, Komw^' nu, og fslger med ! Ksmmer, !>v^

.. der grade kand, Hser he e bakk^ reen og grand; Ney, Ven domp5a,vand Udafeders ey»c-siuser,Sv^ IEsu klov Tocs ey borr i nogen i af hierte-sorrig bruser! Kod'. Hiriidrrne inaa kvetred^vare, See, h»or onde striidsman? >Sn>irreii sal dog hierrer bare. l sti^rPurpur-kaabenafhanskrop-

6. Jvdcrne sig friere ikke For!Agrcr intet hvad hand liver, drn styld i IEsu VoV,Deres s.el de:^ hans saar kun river op, Trekker en kaud stikke, Om hans blod i polel Kam hans klaver paa , At de saar, Pod , Derfor rqabe de og paa , At! som blodig staae, Kaud f^ldtrvkkcs hans blode-bev?? den maa Dem og - udaf smerre,Og sig lrange til hal<» deres a,?om r< rc, Thi de veed vel, hierre. hvad l e gioê. ' See, hvordan de HZm udst^

7. Nu saa vil ieq da nedfalde For der, Kaster hanuem korset paa/ »eu domie IEf>u fod, Og besce> Simon af C,yrene moder, Der ve min synde-galtc, Om den piinreey > heu med hannem gaae, Om ha>>5 hans blod; Om jegselv ey aarsag endugierne vil, Node dedsqha^ «ar, At hans dom deu olev saa nem til, Ar hanv korset m>'g pa>^ 5'ar; Om ieg hlalp ey ril at falde lage, O? med JEsu ver liendragc-Denne kom as,il »un vcrlde. i 4- Q.»inderne. som hannem ft'>^

8- Jo mi« Gud, jegboreyl>ol- ger,Vrier hander, vaner sig, Og ak ge, At min sund foruden ta^ Jo oyueS salte bolger Otxrvuaa>>» »ar med, dig t»eo ar foUie Ind i jamnierlig; IEsus fuld af vovses Sommenshuns og sal! M>nes»n- vee, Vil dog v«ide ffg og fte Hen der dommen ssrev, Og dig hen til deres graadog qvale, Og faalevcS S^den r^v; Hvor jeg s« er din dom ril dem rale: og vunder, Seer ieg alt mir seyl Grader ey, I arme qvinHck, der under. Grader n> saa l>arr for mig,

9. Intet vil jeg haanden vaske, min sorrig fnarr forvinder I ru^ Zeg ril ey unvffnlve mig MkN ned- sode himmerig! Seer i eders eg>^ v. lre mig i affe, Grade, bede hier- saar, Oa hvad eder forestaaer-telig, Ar, o ! JEsu. du ey vil MigGrader foV den store plage, min ontsso! regne til Men vppga lynderforaarsnge. din vom afss ive Al min styld, og^ 6. »lcee, legnn. som e» mtsd<^ »aavig blire. ' der, Fuld af dødsens angest gaaer^

10. Du svi uden ssyld og brode Og til korset villig trader> Fuld a> Gavst dig > d.r dodsens dom, eVerS ffam og saar,Dog stal jeg Ja selv vil l ig ivr miq dode. Der« sriarlig faae Al min Guddoms

for cst >u og sca from , At jeg for paa, Tage himlen ind n»ed glccd<^ vuvs doml^vel msa Al mi« til^ ».'ader derfor af »n grade.

t 7.

Pasfions-Psalmsr paa Langfredag. n? 5- ^ »eg hnr liimlen in-

e, Da stal eders afkoi?, faae Store pl«ger ft-rst ar finde, Da stal de i hver en vraae See elendighed og ^d, Sverd, og ild,og usel dvd, Da !kcU hv^r sig salig ffarre, Som en L»er barn ar patre.

».Sode IEsu,gid jeg kunde?-ol-ge d>g, og ueqesee. Hvordan dine scun de runde, Hvordan du varft !,'! > ^ ^ Der ma» reev dir p»r-p»» as, Og hvad »»ne der dig g iv, ^ man ^ vprykte, Oa med koriel dig bctrnkre.

<^. Gierne vil jeg mig nedbo>,e, îllig lage koriel paa, Der dog!in; vrer ey mm moye, Hiclp deraf tn eyândfaae: Om >!>ir sye varen

, Og j»g kunde grade blod , Maadu dog paa korser »de, Og mod >.sden sor mig stride.

-o. Giv mig kun, naar jeg stal

z. N»S er hand fordsmr ril dode, Tank, min sies, handkom-mer der, See, hvordon hans faar de diode! See, hvordan haud korsel bar ! See?kvor stribler er hans huud! See, hvor usel seer l>ani> »d! See, hvor rorne-krvnen stikker, Hvor hans mund sir blod ind, drikker

4. Tank, hvor fuld hånd er af vannde, Og som ormen vrier sig ; Agr, hvor stakkel er hans aande, Hvor hånd stsnner vnkelig, Hvor kmid blodig er og blaa, Og hvor nevpe hanbtanS g«.v,Og maadvg med korser stribe, Op ril Golgatha at stabe.

Sp«rg dog cy, hvorfor hans klader Di s.ia blod-besked' er', Hand Guds vredes perse rrader, Og al verdens blod-ff»ld har; Slangen ham i halen beed,'Giften

icZ da! ham hans hierre fteed, h!in» 5 ^'S kaalmodig vare , Og ^ narer giennemrendre, Og ham for tig aldrig falde fra! Vilr du sra vor ondstab st^ndre. mm raa ril lop Laare uin den s,in- 6. Tank, hvordan de korsetreife, rig trop , Hielp og trsst da , naar O! minsiel, forglem tog e», /->vor mig rammer Armod, fauzfel, »od de stolre Isder kneise, Og ham ba< vg lammer. . doSskli? ven, Skarpe nagler,

— 5 hvasse sp„d, i>, hvo fuldest af udyd Daa s'auafret>-i-i .Meest kand »barmhierlig vare,

^ ûgsr».oag. Haudforricnerstrrsteare. Om (.i riui kersfastelfe, pine, oa .7- - hvordan de hannem

vod, som kand bruges forprcrdi- Med en galde-blander ken paa Langfredag , faa vel ril Og hans svage hierre krans ^ro-Pradlkcn som til Honrn^sse ondstabs fulde maal: vg endeel til Aftensang, efter ^ myrrh? maae De vel-Nirualers anledning. signed' laber faae Paa fir rener-

B Under den melodie:

Som hiorien med torst. sted at smage, >Aeh ! en uhori synd

rV>der flem"'V^7,7'^- ... ^'op'ad korset de ham trekke, 'nn'dybe l,it^ l!'> ^ Siode, trykke, gior him meen,

gen kand »lin ftriigstnkke med grumbed strax udstrekke hoideforminmund udmarred'arm' og been ^ so^l,,en« b^ Q^ « ?> ! ^^'>e ham til korset fast, Sa-, mig star, Skal af ' j sener hart ad brast, Dermed O< ud fra min tuuge br>>v. ^ i Hauge, Til hanS pine "U"ku.'gebr.,ve. is„,„nge.

den r»n^> lord iio s ^crk, hvor de hins krafter ederS >. d6 e I hans brust, hvor S?n kî.qc der agaer. Hvor hans le-

^^ s"'6 byrde hang.r, Ful? af vold, a'n> i r,'irde mange blodig' s.iar. S. e, hvor lid > » Hûd 1 ki.^ maa nu rr' HanS soits rg^' Hans »f «,de, Og sig glcunkm vedci, sinde.j G7 m«.g^

'5« Passions ma-gli^ arme strakr', See, hvor haud af angeft krummes, Og haus blodig'syne dummes.

10. Her er nu ey mere naade, Ingen redning, ingen raad, In> geu ynker nn i»anS vaade, Om hand oser blod forgraav; Ingen har medlidenhed, Udaf medynk ingen vecd, Incer hierr« vi^ sig stamme) den vaande, ham mon ramme.

11. Sraaer dog stille, Kgm noye, Alle I , som qaaer omkrnig, Metker dog , om noget oye I den hele vervens ring Haver stuet siig en mand, Fuld af HEnens vredes brands Fuld af pine, spot og klage, Slangens gifr og fynvsens Plage.

>2. See, hvor hand blanr ro-v?r-knegre Er opreist til spot og stam. Og hvor grunih.VS ild opstegte Dette Guds ustyldig L« ^ Midt ivlant det rover-par Der forbanHeb'kr.'eopbar Al mingl?.'? de, liv og lykke, Al min salighed og smyUe.

iz. Hor, liror falder hand i sukke Dl sin Fader, ar hand I si» »rcde flcr vil lutke Vandens dor og livsens ven Hor Set blinde Iote.-folk» O! du store naavens Tolk. Du vilr dem til liver fore, Vovsens spor vil de dig gisre.

i4.Paa hanS korS Pilav'6ssriver Iode-Konges rirel op, Avi«d digr i hierret river Paa hver htrrvcc Jo-de-krop; De maae see og sprekke »cd,Ae min IEl'us led fra led Blo-Sig er, og kand dog dirre Konge-rirrl med stor »re.

Skriv dig, JLsil, paa mit i^erre, O! min Konge og min Gud, At ey vellyst etter »nerre Dig sormaaer at sienc ud; Denne opstrifr paa mig set: IEsus udasNazarerh, Dni korss^ste, er min are, Os min salighed stal j vare.

Oetle kom sg ril h^ans moye I d<r sure dodseris bad , Al hand

stuer med sit sye. Hvor hsns tl«der splittes ad. Og hver 5r»5»>li«»d kildre sig, Ar de

Psakmn. kunde sportelig Loo oa ligning Ver^ paa gi?re, Hvem hans kiortel stal ri hore.

i?' Om ieg arm og n?aen bli-ver, Og om verven mig ril spor Hinder, mioler fra mig river, O l der bliver Vsg vel aor, Iea stal dog ey nogen staae, Naar ieg stal for Vvmmen qaae, Thi ieg traver frem med gl«de For min Gud I I^.?>I klKde.

»8> Midlertid ieg seer og gruer, At?» sporres trodselig, Og ar heerr er afstntn rruer, Og gier bitter »das dig, Men, o! IEsn, ved din spc? Paa der rode torlens rr« Skal nikn stam og fferiid-lel svinde, Og ieg himlens «re viiive.

rz». Roveren, som sig tilegnes Din dsSS krast i stadig rroe , Ham dli paa dir bierre regner, Lover paradiseS roe. Fri mig, IEsu, fri nu.; fra Nsser-stam, men giv m g Va , Naar ieg er > dodsenS vaade, .Xeverens yan^ rroe og naade.

20. Ach! e! IEsu, hvor foran, drer, Srz i mig »ver draabc-blod, Naar ieg tis r ranker »andrer, Som Vin kiere »roder stod, NnS'er korser, og besaae Al Ven h>or, dig lagdes paa , Al ven stam og »l Ven smerte! Ach! hvor vee var hendes Yierre !

21. Ingen kan med tungen sige , Hvordan sverder rrcenqde sig Med al sorrige »ammer-pigqe, Giennein sielen smerrelig ; Hvor hin, om s g rildesee, Bar kun idel ach og vee, Guds og hendes Son de^hanger, Lom man snarr ril deden rrcrn, ger.

En discipels forsvar tager Hun af IEsu mund ril rrost, Og -n draabe f'dr hun smager I sir? angest ved HanS rest. Dermed tier hun og rroer, Og sig p.,a hane lofte roer: Gid >eg faa i al mm vaade Lader Gud rg IEsus raade!

-z. Solen haanes, og bedækker Sig med serge-dragt og merk, Mvo »amren verden strekker.

Dagen

paa Langfredag. Dagen er fem nattens ork, ICsuS r?avery»ksom ud: Eli, Eli,o!min ^»>v , Hvi har du i denne fare Mig forladt, dodsens snare ?

>nir legems soel, mir sy« -olues ved min fynde-daad, Skin! nnn ssam i mecikn moye, Til dn

>)" af graab ; Th. min

'5,

Under dc» melodie:

IEfu sode hukommelse. Mak u»der>ICfu kors ac staae?

O ! krere siel, vKmed artraa Kys IEsu laver, og giv agr Paa, hrad hand har ril afsteed sagt. ' Af korsers rr^r min IEfus JEsiw er forladt «u" Al koners tl^r min IEfus

fens nar Evig helv?d-mork »al(!ro!)g Delrals den bitrre For nnn ftsmios simde-s'le stod.) Fremklinge »aadens fulde

tor^r, men l>a..d A/. ^ "»

End som a-dd^/ar drik?Smager' bg^ ^?V^ /ad-/'''d/"'^^

Z«,. ?»dW»wl«Z" ^ .maale, G,or .eg r« i denne! ^! IEsu, be.d du og for mig,

26. Ret som alle blode-vraak^ b!>nd og strodelig Ned hana hierresMe stod Êsu! min vey og verk, Men v a m » d h i m l e n r a a b e r ° G . e m , e m I " S " . v e r , t a . - k . ki<,k»-»,^ ^ ;. Hand dermed ril jin moder dsdfens gnimme flod : >" dm hulde haand Iea befale,- s<>! ' ^ Hvor jammerfuld hun mon-eg aand: Dermed hand sir lwved vq llv^^?

!!!!ed< tr^c-k.nv 27. IEsus do.',- na 6. Ln anden fon hand hende

stce! O! mir hierre flair du b? ^>l lindring, rrost og stede-Doer dn hen, 1 ileinme l s'"° ! 'Johunneo rag dig hendes Doer, og d> iver langt h.rfra' Tki »wders, an ,ra denne nu dode Gud og mand ?o,' ^ slemme kyste - rans , Ver. abler » >e», » ? IEfu , og stal rorde-bide, Hvorfor haud leed bod- Zorladr, forhadt med korset scns cfvide. / 3a vennesles blanr rov og

-8. JEsu. jeg din dod bezrcrdcr/^^"^" Guds barir, som rar >eg dertil aarsaq ggv, I din » ^ > c .

dod jeg mra dog glad^r îa D"' rover, som sin synd for, Sov udi min grav' Thi miNiv - rrvd, Og trosted'sig 1 Christi dod, di« b!>d,Og der der, b.c,ienen^!> l>rod hand dodsenS Da din sobe naade-kildr ^ a ril i^» r>'S, Og ham tilsagde paradn«. opbViste vilde ^ S- âd mig og i min sidste stund

-v. O: minIEni, ar» j^x,„„iâae tr!?st«>fIEs!:Aand vg mund, d-, IE,u, gid^gku/bebog Oo O ^ ladmi,dag>igdedre mig, O» med lanune o.d i munde hmimerig. med du din assseed ' 9v>» lo.Der fierdc ord var qr.?>,eligr, bor, dit hov-d »ed Til iniîd, ?saldria horde himlen strgr: Min seiis sv.-ed. Ar ^ ' G"b, m„. Gud, ^ hav.r du --

dit k.>g maa d r>".' n->d farladk mia nu ?

dm hulde haanS 'Ica bet^lî- s,»i ^ — ^ ^ - s>n ne staae, Som stodt igieinism siel

oveo »g tio'Me' ' ' ' ? for? drcrdetkniv.

morder-soerd og

nybe , Niiar >ea kk'ak"n',» >"d forladt mig »u! ^ .niu a».>d ud- > ,i. For. min ssiild VIevst du fa,

> forladt, Og as Guds vrede rager »yde.

Efter Prædiken: Dm de syv ord, JEsns tglep?

»aa korfer.

fa:, Ar aldrig jeg forlaves stal I . dodsens grumme Syd og dal.

1,. Guds vredes ild ham t!?red' op, eg fasten af hane usie kê;

» M-i

,6o

Mig tørster, sagde hånd 7og nk Af «dSi?esaa suuren drik.

iz. Hånd smaged', o., sagde: der er alt Mpkommel, som er om mig talt: Hvad ridne Skrisren ommiq l-ar, Til prikk'ogpuncr fuldkom-m.l er.

14 Saa tvgst d» 1 den sure sk.ial,

^miiidellge Pav^»ils-Pstikmet'

ganer, Din blodig sveed oa smerte 7' »aaiidlied, Ipor og maiiqe saar Om dik nffnldig hmre, Din kor-M'^rroue dom , Diti vee. 09 al cett qvtUc, So.n dig p.ia kc>rsct ^vmidteom, Som ingen ud kaud

GudS vredes ild paa fielei, Mtt.e!,>,.?.f..ls- Wd^maal, ' ea dia s.!'. "d paa fielei, drar af Adam synden s'ri^ M,n ^^^^'^»jiest brandte/ du ftkst gisreu i dinA ' ' 5 e i!!^>

kMMT-MSSZ og, 6. Saa har du ved drn pine hent

For Lammets fryde-sti om a«e

-7- D-rord. der ord sig trænger? de!Adste/nde'^" ^

' i A ' B K S S M S En all'.iindclig PasslonS-

- Psalme. Under den niclodier

Jeg beder dig, min HErre.

??n for Guds ansigt rrcede; Thi ^i^slis ved silkers >, !.'iod Har sre» med ham vor. irer, O., , deil dyreb.ire stod Er al drn synd af-lvettet. ^ ,

L- ^nd t>?d og dievel p!?r?i'e paci, Pvor dr inig cm kand bringe?

, store Gud r Jeg aldrig , Dl riigdoms I

Mes al min fan. ^ ^ WI.,. > d.in du elstr« verden saa, Din S-'i, underrra ' ar ville give, Ar hver, som rroer

paihan^m, maa J ynnlen salig ^ Ebi ist, d 'd og ve> hans blive. ^ Aand Jeg 'ynden vil afsige, O»

2. Du svde, IC'sil, rogst dig ^ rcllii^ ve / H^IS i,., .„d O.) p.ia Udi Guds raa^> ar vilde For »ekrigx. Og rader ,eg v.ideiis synd i borgen gage, Dinl"'^,r »ur >!ag Jeg bor dog e»> FadeV ar formilde, Saa al den 2cg o.nder dog, sordi mm strafoq pligt 09 boed, Gud vild?!^^zs vilaiiraqe. os tilresne, Den paa dit regenstad ^ da ILsn dnbe faar, ru lod Til >uld betalning kegne. -v>ins marker, deo og pme Be-

z. I vor narur Si!kl<rdde>ig,Oa ?^"e mig, i hvor jeg gaaer, ».» ^ i ,^g stal^ graven trine, st-digl

haab at see forsandt Miii Gud paa crrens throne, Og takke sum, som der vandr Mig livsenS dyre kro»r.

den med din foreente, Og for vor orv i himmerig I megen rrald .'m nenre, ^ falligdom og megen nsd, I hunger, r^rst vg mene, Z fristel-

icr og satans stsd, Som tit du maarre doye.

4. M?n ovtrilr s»u pii«s«l E»

Almindelige Pasffons-Psalmer En anden almindelis Passi-

ons-Psalmc. Under den melodie:

êgraaber ril dig, o! HErre.

i6»

Ei?r mig as verden kied, Og stal. mig derfra dragc.

6. Og om ie> tn Iîg, o : p^rre. saran , som min nfcrrd seer, Med ! IEsu, verdens I^reiserman'',! stiftelser mig trceuade, Z troen vil Du store Lasens Fyrstedom ham imod ?°^d J^su »crrdi-

î>» ^ , styld lrciade, Og dennaade, Jeg biorren ester kildevands Mi i? s, cl tor d.g mvn tvrste, O! du Gnd Faders evige Son, Som vilde c 5.^'se Dybt nedrige, At

bekrig' m . Da jeg vg alle menniffer Var' kast i d?d>ens grub- Ved Adams «r»k!.? Og sataus grun.me Vnibe. uêiis sylte lodst du dig Udas cn lomfru sode, For ar ode -ôr >??d, og endelig S.nans w.igr «t »mirede.

?. Din Faders vredes ild og vrar.d Sl r ii!g?n »unde dampe, foruden dig , c.l V»d oq Mand, .2>5k I^g du vild« l.vmpk, Og sor os wdqaê h-.arde k.nr. Dig ar^ ds-

Er blodår °nn for verdeuS synv a: blive.

har du mev dic di re »>od 5or mig og atte soner, Ol, Swrr fuldkommen syndeôd. ?ra ev.g d.d »s ssaaner, Om ey vi ^,^^û^ I syud-» og sor-

kaner Vor a.o i

laster. 5. Mia stal ey velly? derfor

wecr, tzi,, riigdsm miq betage, Og ingen K.Ybed, som jeg wi , -^t behage, Iniod

k""'Sdep ^ H.„,s korS, vans >a»r oz pi^ge A„e daze

haver i ha»s blod, Som har ey maal ogmaa^'.

7. Skal jeg og ester Guds behag Flux meer, end andre, tage Af korsel, eg hver levnets dag Min. byrde me-ysom drage, Min siel forbedres dog derved, Thi d» mig understyrrer, Korser nytter, Thi ved raalmodighcd Jeg nar trl himlen fiycrer.

8. Om af min stcnke siende jeg Skal og sorstlgct var« , Og rage mangen mzeatig streeg P>,?legem, iap!>.aare-. Lav ham kun, men4 hans mae.r for ;n?a. r . Fcrst ' l ae , flaae og s.,>c, Jea vii liee, Naar >eg bcseer de faar p.'a IEsu ryg og side.

5. Niar svaghed msg og keaac? v?a Min solre^scng, og smerre Mig giidcr^nsr^ rop ril raa, Til marv',ri.! been og hierre.Da rrost?r mig din pines kraft, Som jeg i siez len finder, Og udrinder Hia dir blods dyre sasr, Som lnine saar himmerig Med v Ull.oe lairî- »"'imoe, stam forbinder.

10. Og endelig i dødsens stund, ??a'.r eynene sil briste, Skal in« ge,, i den sidste blund Af r>«»n6 hacnid diq vr'iê, Udi din dod jeg dristelig Og i tin rroe vil vove At hensove, Ou tar uiin siel til dig,

Som stal dig evig love.

R<<Zd

' Register paa de Psalm^r, som findes i denne

I.2S. »51-

s?. »0. »51, I».

41.

j

>1. LX

lô.

N 551.

S <s2. -.0^.

,60. >«). 170.

ch Gud, du k iereste

? / ! Ac! ' Gud , min HErre

. -O- AchHLneFrom

Ach! levende Gud, i . 'g -

?Ere, los og vr i is

TLre, los , pr i is og

Af Adams fa ld er

A5 dndeste noS lader

A f dndseNs nodraader

Af gandf fe h jer te

Afhonheden oprunden

^ l d.v , ga/ .Ssse

A l vr rdrn fn»dc s ig"

Me t inger ' under l ige

A i iene »aa Gud

Al l .net i l d ig , HErre

A!!nuste G«V > himmerig 5Vê!wid os , HErre

Bek lage a f a l min '

5 .vv«rm>g, bErr '

Deear os d i . id

D i »dcr s rem, I hule

i ) r is l den H. Aa"V ,

Ehr is t laae s dedsens

Chr iS >r?d op afd.?Se-

Ehr is te . du cst 5aaS5

Cdr i 'N i lh iM' .ue lo

Chr is te , du den

Chr is te / - lad d in «> le f red

Chr is te , fomesten

Cbr is tus IEfus for oS

Chr is t i s kom fe jv k i l

Ckr is tus vorHEt ' re

t?>c» chr is te l igc k i rkes

Den duv ine aaud

Den i^rcr r Gud er^

Den lyse dag forgangen er

Den naade Gud har

Den uaad« , som Gud

Den signede dag e^

Den som mig foder

Der IEsusLhiu f tnS

Der er fo rMpaa

Der er Guds v i l l ie

Der he l l ige kors

Del inrer kranke

S? i , bede v i dernene

D ig iakkev i . o ' . HEi - re ^

O>g»«r«!of og pr i iS >

9? El

Hl-

ia ! hvorve l Dn

! />a! mi rk ier t?

»8 Enhver- , som kroer

,z En l iden f t ind V i l

i>L Er f l ider nn Og f . ' l k

kv i Er darn er fodr i

Er- l iderbarnfaa

64! E l t ro fast h jer te

«6 tHader vor ud i h immer ig

i -S Forg ieves er arbe ih

2- For leen os med f red

Z4- IE fn , med

Fra d?de opstdd '

Z ; ^ raGudr i l jegey

119 Kra l ' i .nwelen h id

Fra h immelen hoy l

; iFra himmelen kom

;? !Framen! ' . issen haver

11 j u r is t op, mui s ie l

67 ^ romaie c i - r is tne, haver

,24 Fr 'd? ia , du Chr is t i br ' .n :d

iZ7 / I^ iaerdu ig ieu

7 Gak, sora - 'g k l . ' .g

7^ Cac uuoer Êsu kors

/ Viv? Kvd'r'hiNiucn'ge 6z g ladel ig v i l le r i

7 Gud Fader , V l iv dn

iz ; Mnd F- ider og Son

Gud Fader ud i

i ^5 Gudaive vorKoui ' . ing

6 > Gus Hel l ig Aand

59 ! Gud vare lover a l t id

io i G! ! ts godhed v i l le v i

r :g Guds hel l ige Engle

66 Guds naade iea a l t id

lce> Gudb Sen er kommen

z8 i Guos S- ' l i »and

! t>erod. 's hv i f ragter

z»6 j HErre Ehr is t , Gud

Z2 HErre C-nd, du som

4!Z HErre Gud, lc r rmig

7Z HErre IEs ' -uChr is t , a l

izz 'HErre . ,Es» Chr is t , min

84! HErre IEn 'Chr is t , mi l

77 ! HErre IEfu Chr is t , sand

,06 l HErre mir haad ver er ,

»r i HErren hand er y i in

941 HErre 11 i dm nod here

njjl

»o !?5^-

292^ 4,1.

1- 7^ 6. 5, '»S.

-ZZ. U ,40/

M O

6 1?^

M O V

Hrel? . ,

^.Hielp Eud, at jeg nu i enelig kier haver

4,/.Hierteiiq mig nu /..Hil / JEsudig, Estd«

. Hor »»der stor U>> Icv- ^Hsrertil, I hoye

verdens oer os komme

, 5?-bvav miu Gud vil ^ rrodser du og 7' vilr du dig saa K. »>/.Hvo kand betale

^c.'Hvo ka»d ey gl-rdes Hvt ^S fsrcr^ster pa«

,7.5. ^-Pvofom Chriî korS ^ »,/'Hvo som ril leve M Hvo som vil salig

Hvordan end PiiatnS A/.Hror deyliy stal

,/5 H.or >^'.cr der dog > ^.^tHvor stor er vog den ,A. ^V.Heor tryg en v:y

A L 2 el ristnc, hvv I e ,?"'2 Kristne, som U- ? vo>e"

, /?' A ^sn N'rii

Register.

glceder mig

74 »o; iio

82 Z8

'44 »o3 68 Z7 41

Jeg haver min sag -s ,, Heg, IEsn, maa

lofter hsyt op K ^.Iegr'.iberfasr ^ ?S.Iey takker dip ^ Âk.Jeg raaber til dig

»^>Ieg vil din priis ?)i viimiq HErren ^ ICsu Christ dig rakke vi ^ ^»'JTsu Clniste, livsens

F? ,/ÎCsn, dine dybe vunder ?^tIEsu sode hukommelse

A it^.IEsusCl,ristuseropfare,s , , 7HZ>.ICsuS Cd- er vor salighed

l?F> '5?. ICsus CH. vor Frelsermand ^ S?' I C sus on paa korser ' ^-.JEsuS, som stal

, Ingen hvyhed, »igeir ,XL.ti5>lar op, mir hierre '4S7^1V Kom, Gud Skader

Kom, hedningers Frelser s. . Kom H. Aand, v! HEne

vud, bes-g

Kom, H. Aand, o! HErre Gnv, Spsvld

Kom, IEsu, »u Kom, Talsmand, kom, Kommer I, som vil ledige Kommer ril mig, sagde G. Kyrie, Gud Fader, af ^ Kyrie, Gud Fader, Slsomh. Kyrie, Gud Fader, forl>.

ttad andre hen i . Lcrnge haver satan >8 7i 4--5Z Z8

iz6 rz;

56 4^,

-' "V^ Med glade og fred il? Med sorgen og k>agen 5°^ Min Gud. hvo fiol

Mia Gud, jeg prist 78', Min IEsn, du min z> ^ Min tiel og aand 14 Min ><el nu lover HErren t9 ^7ln siel, om du

104 IZ2

Liranier Los og rak og evig Lov Gud, du Lover Gud, I fromme Lo?ern» HErren Lover r«:e du, IEsn ^vvet vare HErren L< sr op dit hoved Lukoy»>'0p> ânrhun-ren

Mm siel, var lystig Mil barn, frygr den Mir haav og rrest og 'Mil hierte,' hvi Morkel stiuier jorderige >âar jessbrrcrukeu

49

14Z V Naar mili tiid og 48, Naar vi i storste

140 ^Nll bede ri dei^H.Aand Z' iNu bor ey synden

! Nu er fedr os IEfus Chr. 10: )?u er rs Gud inistundelig

>6 ??» tom der bud 8 Nu kommer vaar

SZ Nii inder 06 a'-le takke 7Z Nu laveros hans

Nu narmer sig vor 77 Nu vel an, var frist >5->48 98 48

! cegrestand. Du O! du Guds Lam, som

O! d» Trefoldig O ! Fader udi himmelen O! Fader bor O'. fromme »g trofaste

?Sz

97 115 4; -vA 96 4S?.

,;6A0. 86

5 >SA. 5 <»«. ;

69

"n A 70 Hs?

;.?7 12.

ZS .

57 42. 'Z8^LS i;o 2.2.^

87^ 94 «<7. ZZj^

46 Ac?^

67 146 7F., 1:1^7^ 82»^. 4?L«/ 4 »2.«

114 Z4 U.

70^^ 55 ;

!Z8^<

141 47^tzs<

I25^ZF! zo

g»- ^

l-64 Rcn'ster. O ! gode Gud og Fader -O? Gud af himmelen

?6A.L>! Gild, cfrer dia O! Gudfader, din O! Gi d Fader i

>^4. O ? G»d, hvor lcrnge 7/b> O ! Gud, jeg vil dig ^ Gud, liig os barmh. 5?^, O! Gud ffee lof

O ' Gud, vi love dig ! Gud, vi nikke og

s/S, O! Gnd vor Fader 'A- O! Guds Lam u,?uldig

Hellig Asiid, du Z4.O! Hellig Zl2vd, kow

O! HErre, frels mig l^.OIHLrre Gud, benaade I-., mig > Af

O ! HEri c Gud , l-enaade mig, For

?6/5O! HErreGud, hvor ^.O ! .'>Crri:,Gud i >??.O! HErreGud, miffunde -si> O! hierre kiere ICsu >V0.O! Hoiesre-Gu" og

O! ZEfuChrist, s^m ! IEl'u, for dm pine

?>/.O! ILsu,

-9 40

114 97

116 IA

1-4 '42

Z -27 75

Op s:el^ s.,!g »ned Opstanden er O^ci Kedron ICsti«

dig h-adei ,eq ^ P

! IEi», '. I A'U

MO! ZLsu,

gaaer du dg-her mig

?V>O! ILsu, livsens kS?.O! ZLlu, Pn?sti ^.04^0 ! IEsu, fede IEs>»

O! uLsu, verdeiis Okiere >i.l, fald

^S5.O! kiere?!sr ftrigt ?/.O! kinese! Ii:k ep «sb.O! k'erc siel, op ar ^.O! menniste, "begrav 71. O! wennist'e, rilr du > 1 S.O! siel. som troer I>5S. O! Sieê-Hvrde. G«S

5!< 6;

,-ZS 78 95 Z4

Ziv 50 "5 «4

Lt. Q! sode Gild , din O ! stjerners Skader ,

>)S. O '. stortud, Vii, ^tS.O ^ store Gui?, vi love dig

! rrofaê Gud , A7O! trofaste hierte, lof,

! vi arme synder' s5' W.O! Vi>ngaiN'ds-ma»d »SOlii himmeriges rige j^sl Op, al«rde6 alle,

Ov hicrre, l,u , op siel og >oh,)0^lel, bryd fsvuen

54^5-2.5

>61 "7 l-5> iz; «o 17

!ZV 94

59 -Z

1S0 , Z

?a

Paa Gudailene Pengene, somZudaS

er salig forvist ^ » Nerrens spiir det er ^'aa fro!;, og god

Eaa har al verdeu Saa stal doz satans

j Saa taler den nvife Salig'forvist ere alie

^!See, hvor hånd gaaer ^..^Sce, hvo, iiilZLsiiS

Sce, niierPil.niis Svm ten gyldne soel Som n, hiert lt'l stig Som Morren med Sove I, hvor kand (AodeILsu, Festens Sode s-,nd du vellyst-cnFel SroreGud og Synden gi<'r me»nisse» Siuige vi af hicrrcus cîl Herod^^ ICstiS

Tl! yiniiyvls f?er Trods kors og dsd Trofaste Gud , o^HErre 1 ?dcn HCrren spyolder

Udi din store vrede Udi min angest o§ nod ^V>aager ep, I chnstne

Vc? l 0r i: d,) en „ stc o:n.

' 7- 5/, i;Z

L?eer glad, du hellige V.rr rrostig 7 ion Var Gud ikke med- ss Veemi>i, ar jeg laa Velsignet varc ICsu Vi Christian lore Virakkedia, o! G»S Vi rroe aiiesammen paa een'

Gnd, kimm. Vt rroe allesammen paa een

Gud, som 12Z! Vil dog himlen intet 6 > Vii Gud vor HErre ky z? Vor Gud er idel Z4 Vor Gud hend cr saa " zi Vor Gud ville vr

«c> Ler HErre IEsus 79 Brltettdingfvcnd

> 0.7. Iq. L.0.11.22. Z.S. . a.6 . ^ 0. S2'. 3S. -»S. SS.6^.65.66.67- d'F 65-7V.^/. 7-2.7L.

«S. >?2..ISS.»>4. < t,7- «^7. s/V. »57. iF. >^. <7^. ,7i5.,77/7^

Zo.?7.

«« 'S

" A

.4-' ^

44"^ 4?

1^5 N 4»»* '

4-Ki' !ZZ

205 "7

Col- -

2., .

2/^

27^.27^^/. 57/

^ A ^ ^ ^.^4^.-5274^/.->25.4S5 4-.V*

4 ? v > / / . ^ " ? / / . 4 » « ? . - / - ? /

^7^Z?. /?^.^5^7/A^

//s. 5?.

//6VS5

/N. s/. //f7.

2/V.V. .^<v. ^//. ^/s.

2N?/. ^/F.Mj//^.

^'-i?->. -U<>/^

1//s>

'.? S2. 5^

IF?! S^.

-M (l«z) M-

Colleeter, Epistler og Evangelier, Som Aarct iqieanem la-ses paa alle Sondage og

Hellige Vage i Kirkerne udi Dannemark og Norge.

Forste Solidag i Advent. Collecr. Lader o§ alle bed?

nienniffer

Êrre Gud, himmelste Fader, vi takke dig til-, berligen, og love og prrfe dig cvindeligen, ar du satte os arme

, som for fyndfens styld <knlde v^re :>nder bodens og satans ryramne, din Se» ril en Konge, hvilken der er en retfcrr-dig og sagtmodig Konge, og »il formedelst sin dsd gi.'re 06 frie fra vore synder, og v<ere vor Frelse-re, som vil redde og hitlpe os

?e IEsum Christnm, og bcrrer ikke omsorg for kiddet ril at opfylde ders begier!igheder> Esangel. Match. 21. C l. v. ^>g der de komme nar til Jern«

f.alem, rg vare komne til Bethphaae, hos olie bierget, da fendre ICfus ro af sine disciple, og saqde til dem: Gaaer bort i ten bye, som ligger for eder, og sirar stulle mide en meuinde bunden, og er fol hos hende, loser dcm. »g fsrer dem ril mig, og dersom nogen raler eder noget til, da siger, at HErren haser dein bes

ii?iod d?din.^ Bj^bede dig oafaa,^ hzv, saa stal hånd strax frem-ar du formedelst d>u Hellig Aand vil saa oplyse^ styre og regiere os, ar vi allene kunde h.'ise os ril denne retfcn'kge Konge og Frelsere, og ikke, som verden gi^r, s'rarg: os vaa hans fattige stikk-lfe og foragres ord, meri formedclst en fastrroe til hannem, til erig riiv blive salige,ved dcn fammedin elsteli-ge S »n IEsum CH rifl 111?: vor HErre, som med dig lever og reg-»ercr i Hellig AandS enigh.d, een sand Gud fra evighed og ril evighed, amen.

Epistel. Rom.iz. C. II. v. dette siger ieg nu fornem-

nielig; efterdi vi vide, at riden og stunden er der, ar op: staae af sovne, efrerdi vor falig-Hed er nn ncrrmerc, end der vi for troede. Natten er forkgan. gen og dagen er'kommeii nar hid-rhi lader oS aflegge morkhedenS gierninger,.og rage lysens vaabenl s?.Erre Gud, himmelsse Fader,

j- ^?du s

sende de,u Derre lêde alrsam« men, ar der stuide fuldkommes, som sagt er ved Provheren, som siger: Siger Aions daatter: See, din Konge kommer til dig sagtmodig, og rider paa et asen, og paa ven unScnvingte asenin-deS f»l. Saa ciinge disciplene hen, og gjorde, som ZT'ns befa-lede dem, ogheur»de aseniiiden og soklet, og lagde deres klceder paa demiem, og satte hannem der« paa. Og mange af folket bredde deres klader paa venen, de andre hugge grene af treerne, og strsd-de dem vaa vcuen; men skaren, som gik for, og fnldre efter, rneb-re oa saqde: Hostanna, Davids Son! Lover v«re den, som kommer i HErrens navn! hosianna i dechoyeste!

Ånde« Sondaq i Advent. CoUect. Lader os alle bede:

paa os; i.'ader o» vandre Melj-!^ s» som foxmedelst din S mi qen, som om vcigeU/ ikke i fvaad-1 aabenbarede os, hvorledes himmel <erlcogdrukkcnffabêkeiFammer-,oq iord stulle forgaae, og vore ne og ureerligi,eder, ikke i kiv og legemer si»lte igie« opstaae, og «v>»V; men 'forer »Ser den HEr- at

>66 Epistler at vi alle stulle stikkes for dommen: l see Menniffens Ssn komme i sty« Vi bede dig, gr du formedelst din erne med stor kraft og herlighod: HeUiq Aa»V »il holde os ved dir Men naar dette be§«nder arstee, ord, og udien rerrroe naadeligen da seer on, og oploj-rer eders hos vogre oS for synd, og bevme os i! reder, sordi ar eders forlosning alle fristelserar vr ikke ssntle be-> stunder ril, Og hand sagde dem svcrre vore hitter med sraadsene e« lignelse: Steril ffgentrêl og drnkkeustab, og sorrig forums og alle trcrer: naar som Se nu sty-lig næring, men aicid v.ne vaa^-. de ud, da see I.og inerte af eder »e og bede. og wed en vis og fast! selv, atsommeren er nu ncrr. Lig^ tillid ril din naade gladeligen^saaogI, naar som J see, atderre venre din. Sons rilkommelse, og!Aeer, da merker, ar Guds rige er da formedelst hannem ril evig riid> „ar. Sandelig ieg siaer eder , al blive salige, veS ben samme din! denne slagl stal ikke forgaae, for-elskelige Son IElum Lyristum! end der er steer alrfammen: Him-vor HLrre, som med dig lever ag mel og jord ssulle forgaae, mcn regnerer i Hellig Aands evighed, een sand Gud fra evighed og ri! evighed, ameu.

EpM. Rom. !5. C. v. t^hi bvad som er tilforn strevet,

der er soreffrever os ril lar? »om , paa der vi ffu<le have haab formedelst raalmotighvd og Skrift lensrrost; men taalmodighederis og rrostens Gud qive eder, ar I kunde have er sind iblanr-hvercm-dre efter IEsnm Thristum; paa der I eeudragteligen med ee« inuud kunde prise.G4ID og vor HErres Christi Fader. Derfor anragcr hveraildre, ligesom vg Thristus haver anrager eder ril Guds ccre. Og ieg siêr, ar IEsus CHrist»s er bleven om styrelsen S Tiener for Guds sandheds ftnld , ril ar stadfæste fcrdrvt.es forjarrel

mine 01D st«lle ikke tvrgaae. Sa« vogter eder selv, ar.eders hjerter ikke nogen tiid besvcrres med fraad-ferie og drîkkenffav, og med s>jr« rig for derreîvs næring, og den« ne daa maatte komme hastelige« over eder ;,rhi den stal komme som en snare over- alle dem , som boe paa jorden: verrer derfor altid vaagne, .og beder, ar I kunde vec^ re vcrrdige ril ar undgye airdcrre, fo>n stee ssal., og ar staae for Me«/ nissens Son.

Tredic Goildag i Advent. Collecr. Lader os alle bede^

txLrre Gnd, himmsiffe Fade<, du sou> lod din Son, vor

HErre ICsnm <5l,ristnm vorde , ^ mennisse, og derfor komme ril

ser, og ar hedningerne-ffulle love.verden, ar hand fluide afvargc GUD for sin barmhier lighed, Uge- dievelens r»r.uinje, og hielpe os som ffrevet slaacr: ^crfor vll jcg arme mennister mod snnden og bekiende tig iblanr hedningerne, doden, og grore oS ril evig tiid og lynge dir navn. satige: Vi bede dig , or du vil n?e5

Evaiiacl Luc 21 C 21. V laa styre eg re-r.ur. 1.^.2^.0. vore hierrer, ar vi ikke stulle

^>g der.ffulle stee regn i foel og see kit noger ander, end ril hans maane og stjerner, og paa ord, ,og derved undflye al/orars

jorden skal fslker blive bange, gelfe, som vor'fornuft viser os ril mlsrr<'stclfe, naar hover og :il, oaa der vi alrid rnaae findes »andbolgorue ffulle bruse. Og blanr ten hob, som ikke forarger menuistene stulie forsm«gre for sig paa vin Son IEsum Chris rerdscl, og for de riugesters.sor- stum, men blive formedelst han« »enrelse, som -skulle tomme over nem ende<ig salige, ved de« jorderig; rhi himmelens krasrer samme diu elssekge Ssî JEsnw KuUe rer< sig; oz da fiuUe »e

og Evangelier. »6? ^dristum vor HErre, som med end en Prophele; lhi hånd er den, »>g lever og regnerer i Helligdom hvilken der flaaer ffrvel: -ilands enighed, een sand Gud sca> See! jeg sender min Engel for lighed og til evighed, amen. vig, som stal herude din vey for

dig. Epistel, i Cn. 4- C. i. v.

N«d- Søndag i hsldcre over Guds hemmelige! Col lec t . Lader os alle bede : ring, oa tet, som ydermere ud- tÊrre God, himmelste Flider/ kraves af huusholdere, er, ar ^ der er rilborligr, ar vi takke manmaa findes tros; men mig er dig, al du haver f?rst bereedl de» det en saare ringe ting. ar jeg maa naadefulde D»>ab ved den hellige dommes af eder, eller af noae»>Dobere Johannem,,og lader os menm'steliy dom ; ja jeg dommer ogsaa komme dertil, hroruvi du mig end ikke selv ; thi jeg veeo in«-tilsagde os syndernes forladelse, let med mig selv : dog er jeg der- den Hellig 'Aand og der evige liv med ikke rerfcrrdiggiorl; men for din S-n.s JEsn hristi styld. HErren er den. som mig d?inmcr.! Vi bede dig , behold os udi saadan Saadommvr da ikke nsger for li-! ri.liid ril dm naade og barmhiei« den, forend HErren kommer, som! righed , ar vi aldrig skulle rvile baade ssai f?re ril lyser der, som er vaa samme din rilsigelse, men tro« stiulr i morkel, og aabenbare hier-^ste os dermed i alle fristelser; og

giv ved din Hellig Aand, al vr kunde forvare os fra synd, og stedt se blive i din uskyldighed, til hvil« ken vi komme ved Dac>n , indtil vi ved din naade maae blive evig salige, formedelst den samme din Melige Son , ZEfuiii CHristum, vvr H»Lrre, som med digle.'ervg

ternes raad , og da stal enhver vederfares lof af GUD.

Evaugcl. Mqtth. u.C.I.v. ?iV>en der Johannes h?rde i

scengseler (!hrifti ai<rniiiger, fendre hand ro af sine disciple lien , og-lod hc.nne.nMe' ErVu den' 'Qds eniahed som ssal komme, ,eller ffulle vi ven- Guc> fra' evighed og til

eoigyed, amen. lc magen anden? Og ILsus svare de, og sagde-lil dem : Gaaer hen, vg sork!>nder Joânni iqien del, ssm I hore og see: De blinde saae deres syn igien, og de halre gaae, og de spedalske renses, og de dove b»re, de dode staae op, og evangelium prcrdikes for farrige; eg salig er den, som ikke forarges paa

^mig. Der nu disse ginge borr, be« Syndre IEfus al <ale ril folker om Johanne : Hvad ere I gauge hen ud i orken ar see ? ville I see er ror, som rores hid og did af vcrrel? Eller hvad ere I udgangne al see ? Di»e I see el menn.'ste kl»dr i blode klcrder? See! de, som bare blsde klcrder, ere i Kongers > huse; eller hv'.d ere I udqang.".e

see? Ville I see en Prophne?,

Eplstel. Phil. q.C. 4>v. /Vtl«der eder i HCrrcn altid,

og arrer siger jeg, glader eder. t'ader eders,sagtmodighed vare virrerlig for clle menn.ster; HErren er ncrr. Sorger ikke for nogen ring; men i alle ring lader eder? begieringer vorde aabenbare for Gud ved don og ydmyg fou-maning med taksigelse. Og GudS fred, som overgaaer al forstand, ft-al bevare eders hier<et' og eder< sind i Lhristo JEs».

evaiMl. Joh. I. C.IY.V. ^">g derre er del Johannes vid«

nesvyrd, der Joderne sendte fra Jerusalem Prafter og Levirer,

Ja, jeg siger eder, sg la»gl nie«r,jal Se stu«e fporge hgnnem âd^

M

Hvo er du ? Oz hand bekienore, og neglede ikke; men hand be? kiendre: Jeg er ikke Chnstu«-»g Se jpurde hannem adHvad da? Er du Elias? Hand sagde: Jeger ikke: Er d» ?n Prophet?

Colleeler, og Epistler mange maader ril fodrene v^-Prophererne; 5a haver kanv > visse sidste dage raler til os fori«>'' dclst So»!-!tn, hvjlken lund ril en arvivg oser alle ting, m^delst hvilken hand og gior!"

vg ha«d svarede: Nei,. Da fag- verden! Ho?l k e,,'eft^d^hand'^ h.«s h,-^gheds

da, ar vi kunde give Hein svar, som os have udsendt? Hvad pger d» om dig selv ? Hand sagde: Jeg er hans l>fl, som ra,iberi »rê» : Bereder HErrenS ven, som den Prophe: Esajas haver sagr. Og de, som vare udsendte, vare af Pharisaenie. Og de spurde hannem ad, og sagde ril hannem: Hvi dobec du da, om du ikke er Christus, og ey Elias, og ey en Prophet ? Johannes svarede dem, o? sa^de: Jeg dober med van?: men hand staaer midt iblant eder, den I ikke kiende: Hand er den, som skal komme efter mig, hvilken

hans »crrelseS retre billede, s»l» bar alle tmg med sir kraftige or»-da, efterår hand havde forrettet »ore »inders ivrige fsrivexilt stgftlv, sart« dand siahosMaic< starens hs»re hând, der hsye! og er sâ bleven saa meget hsyere end Englene, som hand aldeles havde arver er langt ypperliges navn for dennem: rhi ril hvilk^ Engel haver haus „ogen t>il> sagt: D« er min S«n, i dag fs»< de,eg dig?.

Evangel. iLuc.z.C.l.v . »er lâvervar.r form-a, hviske- ^ beaav s,a i de samnit

ieg er.rle -ardig ril ar ev- --^daae at de ' .>d«ik lose ^, ite stede i!di êrhab.na > i.ug fraKencr?luaua^ «es dad!'^^^^^ hvorJoha«« den ffulde deffrive« tilstar. Den-

^ Chnst< Fodsels-Dsg. Eolle.r. Lader os alle bebe:

L^Trre Gud, himmelste Fader, vi takke dig for din store »»si

de 04 barmhjertighed, ar du haver ladet din Kere Sei« annam-

hannem naadeligen hjulpet os fra l»estnve s,g stat i»ed Maria, si»

ue bestrivelse var den atterl>^ ste, fow stede, der Eyrcnjus var Landsherre i Syrien. Og de qi»< ge alle, ar lade beskrive sig ril stat/ hver ril sin stad. Da drog og Joseph op af Halilcra af del« stad Nazareth î! Jodeland, ril DavidS stad , som kaldes DetlM Hem, focdi ha,id var af Oavidv huns og ikocgt-, ar hand stul>e la?«

skiden og deu evige dod: vi bed« trolovede hustru, som var frugt-dig , ov!nS vore hjerter med din se»ume>ig. Oz det stede, mens?? HelligAa»d, arri forsaadan naa- vare dn°, da blev tiden fuldkoiv-de kund.' va?rclaknemlnelige, 0^ men, a b„» isiiisp sn?>,- K„a

. Christum , som med dig lever og°Zet. Og der vare hyrder i den rczuerer i Hellig Aandsi enighed, Iûimeegn, som laae i marken, os eei, sand Gud fra evighed og ril, Koldt nattevagt over deres hjord, evighed, amen. Oglee, HErrens Engel stc>d >>-

ôiirel l , u I formodentlig hos dem, og HErt l.v. herlighed ffiKiiede om dem,

A^cerar Gud 1 fordnm vid ha- og de frugtede saare. Men E'" ^ r»iel ma»ze gange og j> geieK

ôlkn sagde til dem : Frygter eder 'kkc : rhi see,jeg forkynder eder « .^'..^"de, son, stal vederfares air folket; thi eder cr i dag en s> misere fsdt, som er den HTrre ^-hnstus i Davids stad. S? det-te stal vare eder til er tegn: Z nuUe finde er barn sv»bl i klude, vg liggendes i en krybbe. Og ftrax blev der hoS Engelen ei, h'mmelfle h«rffares mangfoliZiq-bed, som lovede GUD, og sagde-SEre vareGud i det hoyeste! og

Aften-sangs Tert paa Iule-Dag. Luc. 2. C.».

»g Evangcllor. ,6? bsn for sme forfølgere: Giv oS vgsaa naade, al vi taalmodelige« kunde lide, hvad os rilstikkes ester din guddommelige oillie, og ar »i ogsaa kunde elske vorefieoder og uvenner , og bede sor dem, formedelst den samme din elskelige-'Son "iEs»m Lhristum vorHErre, som med dig lever og regncrer i Hellig Aands enighed , een sand G«dfr« cvighed og til evighed, amen.

Lecticn, Ap. G. 6. C. 8. v. og 7. C. 54. v.

AV)e» Stepkanus fuld aftrse s« > kraft giorde underlige gie^ ninger og store regn iblant fst-

^ D!> ftode der n»gle op af ser ffede, der Englene fore Sen stole, som kaldes de Liborri-

dimmeleu, nerS, og de Cyreners, oadeAler« b° sagde hyrderne ril hverandre- andrine^ , og deres , som vare

^ " "" hen afCilicia ogAsia, og kvistede med og maae! Stephans; men de kunde ikke

^ lom dcr er ffcer, hvilket!liaae dni viisdom og den Aan» ... af hvilken handlalede. O«

beffikkede de hemmeligen nogle MKNd , som sagde: Vi h»rde hannem rale besporrelige ord imod Mosen og imod Gud. Saal« des oprsrde de folket og de?Eld-ste og de Sknftkloge, og de fore >nd paa kannem, rykre kan.iem vort, og forde hanncm for raa-der; og bestrlre lier fatffe vidner, som sagde: Dette «enniste lader ikke af at rale besporeelige ord imod demie hellige sted, og imod Loven ; 5hi v> korde kanne« s«ge, ar denne JEsuS ^>f Naza« reth ?ai forstnrre denne sted , og forvende de ikkke, som Moset overgav ril 06. Og al!e»e, so« saddr i raader, stirrede p»a n.'m , og de saae hans ansigt s»» en EngelS aniigr. ^7. Cap. 54. v-Da stak de-5 dem i deres hterrer af »rede, og de bede t«i»derne ril« sammen over hannem : men , so« hand var fuld af den Hellig Aand 5 faae hand stadig ov ril himmelen, og saae Guds Herlighed , og JE-sum staaendeS hos Guds hsyre

HE,r«i, nu haver aabenbarcrfor de komme hcsteligcn . og

kande baade Mariam og Issspk, ^ barner liggende i krybben. O« ver de havse seer der, da fortyndede de over alr det o»-v, som vac> sagt ril dem om derce barn: og alle, som dette horde, forundrede sig over delle, som hyrderne sag-ve tu dem; men Maria bevarede

disse ord, og sverveyede dem r nl hierte. Og kyrder.ie vendtetils âge igie,,, prisede og lovede Gud s»r alt det, som de har,"e horr ^ leer, ligesom der var sagt til

St. StephanS-Dag. Colecr. Lader 06 a«e bede:

5>evige barmhjertige Gud og hinwelffe Aader^ dn som ha-

"er givet den belttge Stephan "aade , al hand for dic ord og din îirelige Se»s stnld blev den fsrste â«yr efter Christi himmels- »im staaendes vos GudS hsyre

»s med raalmodighed giprde haand. Ozhand sagde. See,ieg ' H ' s»«r

l'')

fêr bimlen« »abne^M^^ ôn iâae li06 <?!UOS b»nre baaud. Da raabre de m. d en lwl ^-st, stopvedeveres oren ril ,a st"- nede ceiidn?g'e!igeii ,„x, . ^ tiaunem: -f,'dle bannem ^ staden. »g stenede h,nnem ' o« »idncme lagde ren s kl-rder'neo dos en ung ma»ds fodder wm' ^Sau.^. Saa ste.-ede de ^>rcpha»!iNi, som paakaldede

'Gud, og .',',-,5e- HLneIEs., »>m aand,' men ha»d

detfag^, fo^hand^hw/°"' ^

Eânqel. Match. zz. v. herfor se?! „g s^,x.„ ril eder

1-1 ophercr vH ^sse oa Skri^r^

lyse dk.n christen-kirke formedellt ên rene og lalige l«rdom, at t»i!> -en 1 et iioe kand tiene din elff.'l'^ ^>?!> , og altid leve i din lydighed, og blive til evig tiid s^,!>g , forme-Pelser HCrre, IEftim Ch.,stu>" vlli Sott,ssln med dtvZ lever 0H re9^ ^ Aands enighed, ce>>

land ^>'>>d fra evighed 0^ ril eri^ hed, amen.

Epistel. T't. 2. C. n.v. l^hi Guds laliggiorende naade >- eraabenbareifor alle mc»»>^ stcr - som lcrrer vs, at vi stuile forlage der ugudelige vcrsen og ve verdsîgelysrer, og leve tugtig,ret-hndiH og gudfryzijg i denne ver< Ven, forventendes det sa!ige baab, og den store Guds og vor Frel/ feres IEfii Christi herligheds as^

2 flaae 'hie'l^ oV'kor-êi'viken der gav >-<» ,iog!e skulle I lîdiriii^ , ^ c » ^ band stuldS fioler , og forfo qe dem s.. ^ lor!»fe os fra ajnrerfmdighcd, ^ frad til -n (ra en renle f-g ,elv et sårdeles eger folk srad til en anden; ar der stal kom" me ove^- eder alt det rerf<rrdi?e 5. ^ ^ !om er udg^detpaa lorden

blod inds

-MMS vcnue ,7c?a! >ral komme over

ikVM Ses e^sde 'Ikllalefte.l^

som stiilde v«re meger flittigt ti! gode gerninger. Tael derre, og forman, og strafmedni alvorlig hed.

Evangel. Joh. 21. x. 19.». der hand delt? h^vde ralet/

lagde band rilhannem : Folg mig efterø Men Dedcr vendte f»> om, og faae den discipel ftlge, ssi" IEfuS elstte, hvilken der ag l.ioe op rsl hans bryst i nadveren, 0^

> j.,., ^ . > l'»vde «ugr: HErre, hvo er deN' se? -W?' 3 vilde (om dig fsrraed«-, Der P«d,r ^

>«> efterla->>aae denne, siaer haiid ril IEfu,^ i l'er?f/..!.S^^ - 2 >)vad stal da denne? j

' ikke s,.> - s»« llgertildaniiem : Oerssm'i^ vil, ar hånd stal blive, irtdcil i^S kom«ner, hr«d kvmmer det i»i? ved ? felg du mig efter. Dero^ kom dnine tale »s idlanr br-'dr^ »e, ar d>u,iie discipel ikke-stu>!>5 ^ d?e, enddag JEsils sa,de ikkew ! hannem: Hand doer ikte, me»-om jeg vil, at hand stal bl,re, i«^ ^ ril jeg kommer, hvad kommer V»c > «g ved? Denne er »en ^

St. Hcuis Eoattgelistcs Dag. Col'ecr. kader os alle bede:

alm<?gr,geGl!d, himmelske tin ' "k du ved o«« H^lig Aglid daledes v-l 0^

so«, vidner llm disse MV, oqikrev byrd "b°"s»'d"-s

vg Evangelier. tfl >?al imodsigeS; (isêr <kal og ee suaid rxenge sig »giennem d>» siel) paa det at mange hierterS tanker stulle aabenbareS. Oa der var en Propkciinte, Anna, Pha?

(ônd.ia puels daatter, af Asers stamme 5 vug ester ZUlu. h„„ vl,r kommen u! en h>?y alder,

CoUecr. Lader v<j alle bede - ii^vbe leve! fnv aar med si» ! evige oa alma^rige Gn^ kuuSbond ester sin jomfrudom, o, vi bede dig. ard,, vil naadc- "" ^

voxe og forfremmes i er qudcliar Denne samme ksm just der« levnet: Hvilken som med dia lever! o g i l - g e m a a «

g regnere» i He>!,q AandS enia- prisede HErren oz talede o« »ed, e>>» kaniirm «> alle. (om torvented« '>"!>vs enig;

"".la'iS Gud fra evighed ^g til <vighe», amen.

Epistel. (Sal. 4-C. '.v. <^cg siqer dog - Ea«, l«nze som

arvlnzen cr et barn, da er der ingen sorstiel imellem haunem oa en ri.-ucr, enddog hand er en herre »ver all godset; men hand er under formynder og ple„emester, nidrii den bestitkede riid af han«! taoer. Ligelaa og vi, d^ vi vare bor«, da sare vi trtrlbnudne under ve svrste verdens elementer; men der ri^deits fylde kom, da sendte Gudfm Son, fedt af en qvinde.

Loven underdanig, paa der hano stulde fsllefe dem . sg,n vi,e under Loven, at vi maatre faae ørnenes »diaarclse. Og efterdi ^va ere born, da haver Gud ud-lindt sin Sons Lland i eders hier ter, ,om .raalxr: Alsba 5 der -tZaa er du »u ikke mere en tiener, men e» ion, s, er du en son, da

Evailgel. Lue.2.C.?z.v. Joseph og hans moderfor-

^ »»breds sig paa de ring , som blevc sagde om jzannem; og Si, ,weon velsignede dem, og sagde ril hans moder Maria: See, donne er sar til er fald og opstandelse for «L«se i Macl, vg ril et regn, som

ânnem ril alle, som sorveurcd« forlssuiiig i Jerusalem. Og vtr de havde fuld ommet alting ester HTrrenS Lov, da fore de til GaliL lceam.igieti, til deres stad Naza« reth men barnet voxte, og bl»» st«rkiaanden, fuld med viiSdom, og Guds naade var over Hanne«.

Nyt Aars-Dag. Collecr. Lader os alle bede: ! bar nhierrige evige G»», himmelste ,âdcr, som for

medelst omstcrrelsen vilde give di« clnelige Son under Loven, at »i dermed skulde forlises fra Lovens lorbandelse; giv os din naade, at v> saa kunde vorde deelaatige i samme forlosning, at vi til eviq tiid kunde blive sckige, formedelst den samme din elffeliqe Ssn vor HErre JCsnm Christum, so« med dig levrr og regnerer i Hejlig AandS eniihed, een sand Gud fr« evighed og ril evighed, ame«.

Epistel. Gal. z. C. 2Z.».

HV>en forend troen kom, davare vi forvarede under Loven,

og indsluttede til den troe, som stulde aavenbares. S«a haver d« Loven v«rer vor tuqremefter ri< EhiMum, paa der vi skulde blive l^tfard,ggiorte formedelst tr^m. Men nu trsru er kouimen, da cre,

»i

i

^ Follccter , sg Epistler

Mr°-" n.Chnstum'^S-

N0'^ s.n-.st.„.,. .»er^rl^

Evang<l. <x. 2,. v.

O '"'ruri-i nyr-m

l'g H. TreKongers Dag. ôll,cr. Lade,- 06 alle bede -

HE'-re tz^d, ^».mel^Fs-

Z-s.m A»7^m°bsw"k'"^'°

^ m^'^° /''"°ê, al vi.r.

NN drn So.^' .1E>

Epqrel. Rom.z. L. »9/».

^ for hannem, for-mvdelst Lovens gierninqer: rl'i -l iôven kommer snudens kundsiab^ ^/,!!>«?" l"f"i-digbe» aabeubaret nden Loven, og h->-o" m ^>f LoveK

Evaiigel. s)?atth. 2. C. ,9. v.

> ^'^.Hkrodes var dod, see,

WBSWSMM« ^d!S , som p?r par t)aizs modfr n! dig , c9 'Enggen, f?fend hand ble»^«,k r land.- shi ^ st'Njieii i moders liv. ^'de ester barnets

-tw. Oghand stod op, c>g^,g b.ix> not og hans moder lil sig, va ko««

^ . > Israels land. Men der ha»!'

M.«« zK!. ?AW?'L?'L da bestygred« hand s,q at

komme derlxn: men, svin ha»» blk" "V^^t af G„d i en drom, drog hand til »ide.hen i de« Gali-touike egn ; og hand kom derhen, og boede > e» stad, som ka<de§ ??a-zarech, ar.der ffulbe fuldkonimes, som ,a«,r er ved Provhererne! Hånd stal hcde N«iar«us

5Mg Tre Kongers Dag. Collect. Lader vs alle bede:

Êrre Eud, himmetfkc Fader, ^ VU som haver ladet stinne sot

os dir hellige ord, der er den sand« stierne, som viser os det lille bar« Êfum; «i bede dig, giv os djN H^liig Aand i v<Re herter, ar?l ûnde annamme decrelyHog hrug«

Mi.Pide vi i; v ^ dertil »orsalighed, ar vi, ligefod ^ Loven ffae? ^ Vise s-gre ester stiernen, >lke

»kulde l.d« os fo. f-rde for nogen det ar hver mund ,>/, , ' vaa.ymag, cUer f«re,men holdeoS mc? va al ve,de,. ^5 'kal tilstoppes, s-nvffe kerte til din eenvamn-H>nd - Dei forâ'n!^!»5^ SonliEsnm Christum, som til v»c

ê»k«l kgnd .metk^>vvr- -eneste Frelsere, vz »ende»orr

og i?vgesier..

l>--» s-°

lk'-'î og râne^ i .5« nieddig.den mindst idiaiir-luka rni^cd. een sa„kH<nd fra evighed'' >om"^ "dgaae en Fyrste'' °S Ni evighed , amcn. »m stal regiere ove^.n.r fon ",»>

l> k kaldede Herodes k-.mn^ Ss. 6°. C,,, °» «.

Sr.R^L'W.M l.yi>cd.-r opgai.aci ov'rd°^

!,,, ""«c vanore ved dir

lchcm, og sagde! Renser hewv o« ^re?. d.vner/ ve>

vidt- > d^<lad>'.'m>» dt'Q' ogiaa kand kounn ca.

nkbede dec^ Der de ha-do ho?r' Ke !W og hm.Z "kiegôgfaa^

'^l sees over dia ^s-, gloede del. Der. k,z 'o'^ko«a "andre ved dir. ^"«en, droge de bork"oa"fee' ^ kongerne ved de. r»5 ^»en,/om deLavde seerf^ ê'ttvvc

kom indkl^w

NV:

fostres ved din°std^'^7ss Vd^^m

KS'H's-iK'KA tw K WRi.TSz^x ,„iigr »ommer til dia-

- > kamelernes mangfoldig!,, d ,7,,' «d.ule d.g , og d. eaNr af

Evangck Matth. 2. C. l. v. A«r JEfus vqr nv f-dr >

' Iedeland ud, kong Her^'dis lud, s«e, da konii,'>> wgle Vise af ester'and ril

faleii,, som sagde; Hvor er de. nuft'dre godernes Kongen > thi vi have seer ha.s stierne i esters ere komne ac tilbede hainiem Men der ko»g Herodes der h,>/-^' blev hånd forfærdet, og al rusalem med hannen,; ^ hand >od forsamle alle de Pppcuste Pva

Slr.f.kl-ge i^,.r'fo^? ^/^purde af dem, hvor Chri

Hc^Sigw/'^ltte drage ri? °il dc.v.inndlgiem

Tre Kongers Dag.

kaderosallt bede T-^ du^'s ' ^"ue'ste Fad«t>

oa rn-?,^> ^ver girer oS hvrn^ 'w°sk.-

s.-,,, ^ k»l>de gwe' a r?, ^ , hr^rken for. c>er men Kn1> kn fe- ^^'li-X'n tiL a v bsre d,r salige ord, o» saadan ^3 uaade, ar. >>aa der de kundNe7e A^

anne«.. ^ Pechlehem iIvve^ H ! ^ sum

Cvllectcr, Epistler

dig l^°ver og reguerer i Hellig Aands »njghed een sand Gud fra «vighed lsg rtt evighed, amen.

Epistel. Rom.»2.C.i. v. ^!aa formaner jeg e^ev, liere

brodre, ved G»ds overflo-tige barmhjertighed. at I fremstille eders legemer ril er levende, helligt og GUD velbehaqeliar vf» ter, fom er ederS forn?srigc M «uds-r>. neste. Og stikker cdev > F^cis? Mcn'de soiaodedel o>? ,kke lrge ener denne verden ; men! ikk<>, som hand ralede med dem-bliver forvandlede formedelst c->Saa gik hand med d-'m, og-kow

til Nazirerh , oa »ar d,m uiidcl^

^ > hsrdedem, vg tilspnrde dem : 55 aUe de hannem horde, sorundredt sig faare p.ia hans forstand oK gienfvar. Og der de faae hannew/ dleve de sor »rSede, og hans der sagde til haunemSon, bo' giorde du os der? see, dm fader og te g !eZre cfter dig med bcSl^^ velfe. Og hand sagde ril dew^ Hvad er der, ar I lede efter mis-Vide I ikke, at der bor mig ar vc»s^ i de forrerniuger, fom ere mi?

dcrs sliidS sornnslfe > paa der nr 5' l-'.'vo, hl'klken der er ten Guts gode, velbehagelige vg fuldkomme villie; thi jeg siger formedelst den naade, som mig er given, kil hver mand, som er ck'lanleder,, at ingen stal tanke, ar jorstaae over der, som hand bor «r sorstaae, men ar hand ffalfor

danig ^ men > ans moder bevared/ alle di,ie ^'d i s^r inerte. Og suS forfremmedes irn5'dom e.lSck og naade hos Gud og meunistett^

«r sorstaae, men ar hand stai tor- Kondaa efter 5>ellrS ftaae ril maadelighed, ligesom -^>ud havsr nddeeir ril enhver Ki.Ngtrv Dng. »roens waade; thi ^r, ligervis som vi have mange lemmer paa «er legeme, men alf? lemme? have ikke.eens forretning, faa ere vi

Colleck. Lader os alle bede^ l^Erre Gud, himmelste Fadei"/

»i raNedjg, ar du have? , ^ ^ ver os din naade, og lavet os kow^

o, mange «r legeme udr Ch.rsto^ „si den hellige agreffaba stat, »S "" ""'" "" ' dermed bevarer os fra horerie »S

stiorlevnel: Vi bede dig, giv o» din HelkgAand', som k.siiv regi^ re osderudi , ar vi kunde leveeeii^ Vrcegrige med hverandre, og gen aarfag give til vrede sg man^ dr grighed; men ar vi kunde le»t i kierlighed og gudfrygtighed, p>^ d .'i ar om vi live ikke fri fra f>^ stelfe. At vi kunde dog alrid fo^ nemni« din naadige hi. lp, og fode vore b^rn efrer din villie, i troe og rilli^ saalede» ftemdraS^ vor levner her paa ,orden, ar kxiide i live ril evig liid salige, medelst din LonIEfiim Christ«^ vorHErre, som ined diglevero^ reguerer i Hellig Amds enighed; >e» sand Gnd fra evighed eg l>> evighed, ameu.

men indbyrdes ere vi hverandres lemmer.

E5ang<l. Lut. 2. C. 42, v. ^>g ver band va; tolv aargam-

mel,ginge de hen op rit Ieru? solem, eftcr heyridens fcrdvane. Der de n» havde fuldendek de dage, og ginge hiem igien, blev darner IEsus tilbage i Jerusalem, vg Joseph og hans moder vidste der ikke. Men som de meenre, «t hand havde varer idlani selsta-ber paa veyen, komme de en »aqs rense, og ledte efrer hannem iblaur slagringe og k»iidinge. Og der de funde hannem »kke, ginge de tilbage igien til Jerusalem, og kedre efter ham. Og det begav sig rre dage derefter, da funde de han-»«m Mntdes i »em»te» mivr

O Epistel. Rem. n.. C. s. v.

ogEvangelier.

nes renselses ffik, hvorafer hv«i O efrerdi v- kan- k»»Ve holde ro eller rre maader.

^ madens gaver, xft^r ^en> kiaade, f.':n os er gwen. eiikcnd^ karrene med »and! og de soldes er prcrd.rie, dass "l den"^! '"' dec ovcrst.. Og hånd s,ge>->-qc esrer noen-i maade, eller er ' ^-rnker nu r, og l>a-«ml>ede, da ladn- os raae »aie^'"' ^ ^c>geme,t«eu - oq ^ v.ia emkedel, eller om noasn i.v- b"re det srem; men der kiog,eme-. rer, da stal h ind tage va>> vaa'smagede vandet. lom vat

Sive eenfoldeligen! staaer noaen kaldede k,5gemester?» l>rud; »wget svre. hand »».re der med ^"""en, og sagde til Hanne..,: niid: oq aisr naa.,, Hver mand snrer ae,'r»»5 den ac>» ked, I Eders strvmr ... ^ ^ onde: men kanger fast ved der Sode viin nidtil »u. Den Kode, «l?er hvrrandre af hierrer ^^>^>el!e giorde IEsns »aa sinr med droderlig kierlighed oa ""derlige j ' kommer hverandre tilforn me^> °^^"daaden!zaredesi»hcr?

»rbsdighed. Varer ikke lade ril ^ha»S discipl« rrocZe det, I stalle giore; »«rer bran< p^^^nueui. vendes i aanden, og tiener SEr-^ ren: varer glade i haaber, raal- ' ' >

d7V Tr-W Soudag -ft-- M.« >lg-s nodrorftighed an, oq laa« tre Kongers Dag.

d-m^'so.ned^fmW«- ve'ls,aner ^°-"Ue d^: vg bander ikke ^ frnver ever med , evige G,id , v? de glade, »g groeder med de ai e- e-^» > du na.'.delig vit dende- kave. ee» i? see nl vor ssrodeliahe^ og udrette Mi. ??,«,» K 7L M /?««- --«»'«--.!-»»« SM d°^"d°. «-

HErre, som med dig lcvrrogreA-^ Aands enigh.'d , eci«

t^Nttgel. 2. T. t. v. sind G»d"sra evighed 0I rik evix^ hed, amen.

- ^ ^ - , Epistel. Rom. l!. C. 16. v.

nidlnid^e n'l hri,ll?wtt'-''o»'d!r /kke kloge i. tter felv . dem farrcdev viin, siger ^.Clmo- »igen vin med onr: dcr r.l hannen,; De h«»« ikke beMrrer eder paa ar gi.'re de,, viin : IZsnS siger .i> .gor er, for alle menniffer; er Qv.nde^hrad hav.r jea mcd dia V" mnet.gr , da haver fted mes ar gisre? min rime er >kke endiu» ^ meger, som kommen. Da sagde hauv mvdci ^ ^ ? N »enerne : Hvad som hand su'n- ^!>. ailerkiereste- men gi

lder, der gitrer. Og Z>ervc>re scr „ . ^ rum ; rh, der «aa?r »»kar gj Wre chcrIsdcr?, H

c>g p«a den n edie dag sseede eet l,ryllnp > Cana »tdi Galilcea,

og IEsu moder var der, der var og

,?6 toiletter, Epistler'

^ s

ieg »il betale, siger HEn-en - derfor , dersom din ficnde hungrer, da giv hannem mad, oa tsrstel' hånd, daaiv hannem drikke; thi naar du der gior, da samler du gloende kul paa hans hoved. Lad tig ikke overvinde af der onde; men overvind der onde msd det gode.

Evangcl. Matth. 8. C. ». v. t?>er h.'.nd nu gik ned «f bierger,

ftaldce du- meget folk efter hannem, og see, der ksm en spedalsk, og tilbad hannem, og sagde: HErre, om duvi<, dakandduvel rense.mig. Da »dcatle IEsus sin h»and, og r?rde ved hannem, øgendes : ieg vil: v«rr reen Og strax blev hånd reen af s«» spe-dalsshed. Og IEsus sagde til hau-»em: see ril, ar du siger ingen det; men gak hen , og betee vig roo Prusten, og ofre d>,ii gave, som Moses befalet h>'v?r li: ervidnev-Vnid for dem. Og ve? ITsus-gik ind i Cakeriuinm, da koui der en Hooedsniand ril- ha-uicin, som bad hanuem, o« sagde: HErre, «in tieuer ligger h,-mme verk-bruden, oa vines svarlig. IEsus ^»g^e ri! bannem »il tomme, va b^lbl!edc bannem! men Ho? »edsmanden fvaredt' ?g sagde HLire! kg er ikke vcrrd, ar du skal yaae undevmir t.ig: m:n slig ikkiiu et ord, saa,blr»er min riener helbreder; releger Sg er menni-fke^ under andres herredom , som ha»cr srriidoniceuv in der nng:> uaar i g i g.r ti! den ecne: Gak

rigers dorn ffulk kastes hen »Hl der udvortes morke, der skal »are .qraad og rcrndgnidsel. Oa ILl«^ sagde kil Hsvedsmxmdeu: H»ak berr, dig skee, som du troede! Og hans rieuev blev helbreSei i de? samme rinde. >

Fierde Sendag ester Hellig Tre Kongers Dag.

Collecr. Lader os ave brde: fxErre Gud, himmelsse Fader, ^ du som af dir Faderlige og

gode paad f.!^<r dine b>5rn h^r paa jorden under korser, og lader komme- adskillig storm over os, at dsrmpe snuden med , ogoveosl troen, haaber og idelige bonner: Vi bede dig, ar du »il forbarme dig aver os og forffaste os naadelia hielp dalle vore frisielftr og aoS, sa» ar vi kunde kiende din naadc sq Faderlige bistand, oa med alle helgen love oa prise dig til evig riid,' formedelst diii kiere Lmi »or HEr« re IEsnm Enrisium , som meS dig' lever og regnerer i Hellig'Aands jiuighed, eei>'and Gud fra cvigh.^ og lii'evigyeoamen.

Epistel. Rom. iz.C. 8.v. ^^^rer ingen noget ssyldige,

t.n som elsser den auven, band haver luidl-e-nn^r i'oven ; thi dette:: Du skal ikk.' bedrive hoer : dn >?al ikke si.'ae il'iel: di, stal ikke siiele: du skal ikke b<?rc salff vidnesbyrd: du stal ikke begiere; og om der er noger ander bud 'wei-e, der be-

hen! saa gaaer band , og ul ^en^ ^rres i dette bu>, ligesom i en Ho-anden : Kom hid! saa lemmer hånd; og ril min tiener: Gwr det!, saa gier hnnd der. Der ILsns der borde, fornndl-ede tzaud sig, og sagde ril dem , som sulate hannen, : Send.lig siger eder: Saa ftor en 'roe ha»er leg end ikke stinker i Israel: men ,eg fioer eder: Mange stulle kom-«ie af oster og ve!?er, og sidde ril bords med Abraham« , Zsa^k og Jakob i hi«uncrlgev rige; Mc«

ved s«m, nemlig i dcrre: On »kat elste din «a,'ste, som » ig selv. Kierlighed gier sin nnste intet ont, derfor er kierlighcd Lovens fuld« kommelse.

Evangcl. Matth. k C. 2Z. v: ^>g som band gik udi stiber,

fuldre hans dileiple med h^n« nem. Og see, dcr begyndtes en

kor

storm i havel, saa at stil)«! Mnlreo ogsaa af bvlgerne: n^n Nand >ov. Da ginge hans disciple u> hannem, v.rkre hani»em ov, og lagde:- HErre, hielpos! vi sor-gaae; meu hand sagde lil dem: u lidet troende, h»i ere I saa NYgragtige? sira stod hand op, vg truede varer og haver, vg det blev gandffe Ml!-e. Men meniu-ffene forundrede sig, og. sagde: Hvad mon denne vaere for en, al daade varer og haver cre lâunem lydige >

vg Evmuielier^ »77 hvilken I og ere kaldede i eer leze-me! og v^rer raknei«n>elige. La^ der Christi ord boe rigelige »di eder, med alviiodoin; lcrrer og sor< maner eder selv med platiner og lofsange, og aandelige »iset-, acp funger liflig i eders hiercer for HErrni. Men alt d«r, soingi're med ord, eller gkiniinger der gis-rer altfawmen udi vor OEi'rcsIE-su navn.; og takter G»d og Fade? ren ^>rm»delst hannen.-

Evangel. Matth. i?. C. 24.N.

cÊsus sane dem en anden li?-nelsefvir, vg sagdr : Himme-

riges rige lignes v?d ek Meuniste^ som saaede gv» sav i sift- ager.. Men der folken« sove, kom Han5 fivnde, ogsaaedeklii'.cvmidridU'iir h»eH?m, og gik dorr. Oer scrde« sprang nu ov, og bar siuAk, da simres oasna kliuteir- Sa.^ Huusbondens nencr?ftkn»,0z> lag-

i ve t^l hmiucm : HErre, saaede d»r ne blive levendes > os , og b«?, ^ke god s«S i dm ager» hvoeaf urfruqr, og devare osfra dnion- ^ver den da klinrea? hand s>n>? de fttnve, at hand saa»r ikke blinke'de lil dem : Ver haver siesdeur derwlanr: Devar os sra kiodelig! gwrr. Da sagde mirerne: rrngdev, og hielp os i »llehaanve du da, al vi skulk g iar bort, og lu?

8«nte Sondag esttr Hellig Tre KougerS Dag.

Collecr.. Lader okalle bede: tÊne Gud, himmelske Fader,

«i!Mkke dig, ardu haver saaer den gode sad, dic hellige ord, i vore hierrer, rr!,'edetig, ar du ril formedelst din Hellig Aand ladedeii-

frifttise, indtil vi l^live evindelig KUige, ved veiisam.ne din elsieli-gr Ssn ILsum Christnm vor HErre, som med diy lever og reg-n-ererrHcllig Slaiidse-enirhei?, een sand Ens fra evighed oz lil evighed , amen.

Epkrel. Csl. z. C. ir. v. î.aa issrer <dcr nu, som Guds

ndvalt«, HNiige og e^stclige, hierrelig barmhjertighed, fromhed, ydmnghed, saglmvdighed, langmodighed, szz ar I fordrage h^>>randre -. og forlader« hverandre, dersom nogen haver noget klagkmaal imod nogen: ligesom Ehristus forlovede?, saa stulie vg I. Men over alc derre, da iforer eder kierliyhed, som fl fuld-kemmenhedS daand. Og Guds l»»s rtM'm i h>e>rer , lit

geden as? men band sagde' Ne^ raa der I ffulle ikke ritliye ?»kke hveden ov med, dersom I lt.ge^ Ninten af. Lad^r >em l>aade voxe-tiisammen indtil lasten: oy vaar^ dsrer riid ar hoste,- ril icKs!e,?ltK »»stsolker r Hanner ftrst kln:rv» tilommen, oe dinFrl'den udi knch? z»kr, at man t-nid vPdro nde den: men sanker miF hveden nisammil« i mui laSe.

Siette Gsndag;stcr HelUz Tre Keisers- Dag.

Det ffeer undertiden, dog sikidea^ " al° der falder og i?en siette Lon-

dag imelien, Hellia rre Konqers-« dageg Sepinagesima; derlere lisavtecsteQ', da niacvman l'ints ge dei,CoU«»/ ^?>Mi?sEram»

. H; Kiliu«,

»7« Eollecter, Epistler gelium, som falder paa den 17. «5-oudag esrei Trinitatis, fordi der falder ikke da saa mange Ssndage imellem Trinitatis og Advent.

Mans Renselses Dag. Collect. Lad^r os alle bede:

tÊrreGud, himmelffe Fader, du som beredde os din Son

,il en Frelftr, a? hand stal vare tsedningernes los, »g IodenieS herlighed » vi bede dig, oplys vore hkrter, ar »i i hannen, kunde kien-be din »aadt og Faderlige villie imod »s, og have med hannem hielp og beffie?m<lse imod synd, fordommeise og satan, og formen »elst havnem blive lit evig tnS salige, som med di>K lever ogreg-»erer udi Hekig Amids enighed, «en sand Gud ira evighed og ril »vighed, »men.

Leetien, Mal. z. C. i. ». /N«e, jeg vil sende min engel,

som ffal berede veyen for mig. Og HSrren , hvilken I foge »frer, stalsnaxr komme ril »1« remvel, og pagrens Engel, hvilken I IcrngeS efter: fee, hand stal komme, siger den Herre Zebaorb; weii hvo ffal kunde raale hans ril-kommelses dag< og hvo ffal vel Vundebestaae, naar hand aaben-bares? lh> band er ligesom cn guldsmeds ild, og som en rverrcr-Kcs f»b«. Sand ff«l sidv« arimel te og rens« sslver, h.iud ffal rense Levibern, oglurrredem, ligesom >>ild og selv, og da ffvlle de srem-vare âd-offer for HErren udi r-rsardighed. Og I«»a og Jerusalems mad-offer ffal »are HErren behageligt, Ugefom i fmd»m da«e, og i forrige a«.«ger.

Evamzel. Luc. 2. C. 2?. ». der kendeS renhIseS dage

?are stldkomn« ester Mo>> l»», da^rHcdeha»»«iavprUI«>

rusalem, der ar stille hannem for HErren, ligesom der ffaaer stre^ ver i HErrens lov: ar allehaan-de maiidki^n, som fsrst aabnek moders liv, ffal kaldes HErreil helligt) og ar give offer, efter som sagr er iHErrens Lov, et par lurtck-duer, eller ro n»g? diwr. Og see, der var en mand udi Jerusalem, h-vis navn var Silneon. Og den samme mand »ar rerfardig og gudfrygtig, som ventede Israels Trost, sg dei» Hellig?laiid var over haniiem. Og der var aabeubarer hannem afdett Hellig Aand, ar hand fful»e ikk« see dsden, forend hand fik HEr< rens Ehristum ac see. Og hanS kom 1 templen afAaiidens opre>s relse. Og der foraldrene forde barnet IEi'rini deri»d, ar de »kulde gk're for hannem, efter so>n s«dravligt var ester Loven: da rog hand hannem »aa siue arme, og lovede G»d, og sagde - HLrre! nu lader du din tienere fare i sred , ligesom du haver sagt; ihj mine oyne haver feer Vin salighed; hvil--ken du deredde for alle folk, er lnS at oplyse hedningerne; og dit folk Israel tii en herlighed.

S»ndag Septuagesima. Eoilect. Lader os a»e bede:

tÊrre Gud, himmelffe Fadn', ^ du som formedelst dit saligt ord kaldede os i dm vimgaard: vi bede dig, giv 06 din Hellig SlanS i vore hierrer, at vi kunde i di" »iinga.ird flitrrliqeu arbeide, os vogu oa fra synd og al forargelse, rerre os horsomnieligen ester dit ord ogviSie, og sene alt vorr haav al.ene paa din naade, som dn saa rigelig haver beviist os i dm Ssli Ehristo IEsn, paa de» vi kunde ved hanuem blive til evig tiid fa« lige, band smn med dig lever og reqnerer i Hellig Aands enighe?, een sand Gud fra evighed og lit evighed, amen.

eg Ev anarkier. r?9 ledige? V« sagde lilhannem: ??or-

>4. V. bi ingen ieyede os. Da sagde ha„a ril dem: Gaaer I ogsaa hen i viinga'ardeii, og hvad ret er, dee

!obepoa stullc I faae. Der der blev nu sft c, men ren, sagde VmigaarVS-Hei ren lit ? lober sin foged: Kild arbeidenie frem^ sar der- og giv dem dereS l?n, vg begyii!)

tlllo C. AAde I ikke, ar de, som lobe p

banen, Ve lode vel alle, men ^'>> ikkun fa aer klenoder? lober "u saa, ar I kunde faae far der-vaa. x>en, som kampes, hand encholder sig fra al ring , vg >aa ziv>.v hine, ar de kunde bekvm-"'e ei! sorgangclig krone, men vi r» uforgcenaelig. Derfor lober Ug saa, ikke som kil der uvisse. Jeg slgrer taa, jkke somdcuver flaaer ' varer; men jeg spcrger mir le-seme, og underkuer der,ar jeg, som pradiker sor andre, ffal ikke no-^'usn>de selv blive sorstudr. 10. >^p- i. v. Thi jeg vil ikke dolge freder, kierebrsdre, al vores«-

paa de sidst? i.idril Se forste. D.i komme de, som vare leyede ved den eilevre stund, og flngc h,^>r sm pennmg. Og der de fsrste komme, meei-.re ve, ar de skulde ja«e mere: n,en de finge ogsaa l»-er sin v<n-»uig. Ogderdefitigeden, knur-rede de imod HuuSbondcn, og sag, de: Di»e sid,se have ikkun arbejder ee» stund, og du haver giorr dein lige med os, vi som have baaret dagens byrde og hede. Men l,a«S svarede, og sagde ril ec'ii asb m:

dre vare alle under skyen, og de Min ven ! ,eg gisr dig ikke urer, gmge alle igiennem havel, og ere er vil ikke forliigr med miq »m e» aue doble ved Mosen i ikyen og i! penning? rag da, hvad dir er, 04 haver. Og dc aade alle den samme gak borr, Men jeg vil giv.' denne aandelige mad, og drukke alle den s'.dst?, ligesom dsg; elle? hiver >e>, lamm^ aandelige vrik; rki Ve ikke magl ril al g»>rv med mir drukke af den aandelige klippe, svm fuldr« med deuuem, oq klippen var ^hristus: men Gud havde ikke behagelighed ril de fleste af dein; Ve ere uevstagne i orken.

Evangcl. Matth. 20. C. 1. v. himmeriges rig« lignes ved

en Huusbonde, som udgik tilig om morgeiiett, al leye arbei.'ere i >>u viingaard; vg der hand blev rorligr med arveiderne om en pen-û»g ril daglsn, da fendre hand vem yen i si,, viingaard S'rvcn S»k ha»d ud ved den lrcdie stund, HZ saae andre staae ledige paa lor-

og sagde ril dem : Gaaer I ogs >aa hen i v>inc>aarden, vg hvaS re! kr, vil jeg give eder: og Se qinge o.rhni. Hand gik aner ud ved den »itkle og niende stund, oq gjorde ^3e>ii. Men ved deil >.llevr« nuiid g>k hand ud, og fandr andre Kaae ledige, og sagde ril dem:

vv> stalle 2 he»- gan«ste vag

hvad jeg vrl eliel' ee dit , fordi leg er ged? Saa ssnlle de Ildste diwe de foilce, og d forste de sidste; ry, ma»ge ere kaldede, menfaa ne udsalre.

Slikdag Seragesslna. CoVect. Lader t>s alle bede:

tÊrre Gud, himmeisse Faden, ^ vi rakke vig, ar du k»ver fors

medelfr din C^n Christnm ZS« !Ull» saaei dit Di bede dig, ar du ril med din Hellig Aind faa ber«de vore hier-ler, ar vi samme dir ord med ri!-b. rlig f.iid oz aiid^g? kimde grem^.ie der i g?de bierrer, og de ve ftugl der-f i laalwodighed,-vi» der vi-ikkessiilke hcenqe ved snilden , men med din hielp deewvc

! hende, ogl allehaande forsalgets, lr»ste o<< ved din nc-^de 02 criac bie p, formedel>i Ven ii^nne di» e^vlige Sou vor H'Lrre iLlum Chrisl'.im, som med diî lêr og

H 6 ^ g-

Lolleeter, Epistler regne: er i Hellig Aands enighed, ren sand Gud fra erighed og, rU evighed, amen.

Epistel. 2 Cor. 12. C. 2 v. eg kiender tt meu«i>?e i Chri-sto, fiorren aar siden, (hvad

heller hand var i lt?»lmet, veedjeg ikke, ctier band var u eirlegeme:, «eed j«g og ikce: 6'UO ver) det,) den samme, som blev nndrykt ben tdeu rredie himuiel'. Og jeg kien-de? ver samme meiimske! (hva? deller hm'.d.va'î legemer eller uden legemet vee^ i«g itke, GUD vred ter,> hvorlevvs hand blev henrykt md iparadilS, vK horde usigelige vrd, hvilke inter mennifle kandudsige. Af dette samme vil jeg rose »tg, men af mig selv vil jeg ikke rose mig »ecn-afmin ffrsbeiigbed; Dog. dersom jeg vilde ros.: mig, »lev jeg,derfor ikke daarlig! thi reg »iidefiae fnkidk^d. Men jeg hol-Ser miq V,rfra ! paa vel ae ingen yal nrnke honre om m^, ei»v som hand see^ bos- mig, etter horn' af mig. Og at jeg ikal ikke ophoye «ig afde hvye aadenbarelser, da «r :rug given en pal i kisder, den satans engel, sor^ mig stak" flaae med. nave: paa det iea ikke <kal opboye mig. Fon hvilket jeg formanede HErren tre ganê, «t band maarte vige fra m>.F ; men hand sagde til n iq : La> t?a none med min naade, kbi min krast fnld» kommeS > str?btliahed. Derfor »il >5g helst rose mig afmin^ffro-biliqheder va.r del.at Lûsti kraft «»a« boe i mig.

C'dKNt?ec'. Luc. 4. om der va^numegor^lktil-f iume», , endog ssm af

ftadenie vare leiiste tU h-»nem, da sagde l>and red en., lunelse: Der gii en sidemand'ud, at siuie stn f7v : og i det ban> saaede^faldr »ogev has veytti, og blev borr-rvaadt, og fnqlcne nnder kimme-ktl aa>e d«t o». Oz nog« fold:

vaa en klippe, va saa snar« del ro?-re vp, visnede der: fordi at det havde ikte vndffe. Og noget faldt midt ibla^r torne.og :orirenc vv.rre op med, oggvaldeder. Og no^ gerfalvri e,od icrif, og Ver ôxre cp, og bar hundredefold frugt. Der hand der sagde, raabre hand: Hso som haver >>reii ar hsre med, hand lssre! Safpnrde hans difti-vie kannem ad, og saade! Hvad lignelse sia! dette vare ?, og han-' sa^de: eder er dct giver, at vide Gudsriges hemmettgbcder: men Ve andre, lignelser , ar de seei-de <?ulde dog ikke fee, og horende Vo§ ,kke forstaae-: men dette er lignelsen : Scrden er Guds ord. Oa de som cre hos »eyen , ere ve / som der hore: derefter kommer dieselen, og rager ordetafdereS hiers rer, paa der ve ffnlde irke rroe, eg> blioe salige.. Og de paa stcen ere >de, som annamme ordcr med glas de, naar de der hsre:, men disse have ikke r.vd, ,'om rro«.ril en nid, og ve falde fra i fristelsens tiid. Og. dersom s ldribiant rorne, cre Ve, som dcr here,og gaae borr og qv<r«-le? af derre livs omhyggeligheds rilgdom vellyst, og bure ingen frugr ril fiUdkommenhed. Men Ser , som faldr i god jord, ere de, som hore vrdet, og bevare deri et smukr og gor hitrre, vg bcrre frugr udrraalmodtgheS.

Fastelavns Soildag: / Coilect. Lader os alle beds:

! HErre Gud himmelske Falde^ dn som aabenbarede dig

med vm Hellig NniiN, med al naas de hos diii kiere Sons daab - som haver, lagt paa. f:g alle vore si n« der/. 09 viiste os med Viii rssttri^ hqiinem, aevi formedelst hannem stulde havv naade og. syndernes forladelsevi bede dig , beholdes.

troen ril tiq. Og efterdi vi ere ogsaa dobrc efter di» befalning, diii kierc Ge»iS exe«pel, da ftyrk

vg Evangelier. l8i »or troe med din Hellig Aand, og de: Denne er min elstelige Son hiclp os ril der evige liv og salig- udi hvilken >eg haver min velbe« hed, ved Ven sama'e din elskelige Son JEsum Christnm vor HLr-re, som med di« lever og regnerer > Hellig Aands enighed , ecn sand Gud frg evighed og M evighed, omen.

Epistel. I Pet. ?. L. l8. v. A"hj og Ch.istuS srlv leed een-T^gan« for syndere, den rer-wrîg,. for te uretfærdige; paa der hånd derved maorre fore os t>l Gud, hend som vel blevdod--givrr efter kisder, men levende-Sivrr efter asnden. I hvilken ha»d og gik dorr og prcedikede for aanderne, som vare i fængseler, hvilke fordum ikke troede, der Guds langmodighed lovede een-gaiig udi Noe riid, d i arken imrd-lerrud blei' t eieedr, i hvilken faa, dtter vire sieê, dleve frelste i vandet. Til hvilket og daaben nu sva-rer , som Hier os salige: ikke den ureenligheds boruagelse paa kio-i>et,^ wrii en god samvittigheds »agt med GUD formedelst IEsn Christi opstandelse, hvilken efter

hageliahed.

Fsrste Gsndag i Faste. Collect. kader os alle bed«:

l^,Erre Gu), himmelste Fadcr, VI bede dig, efterdi den arrige

ficnde stedse og alrid derefter staaervA som en brolendes leve, omkring o» gaaer, og soger, at hånd kand os opflnge: ar du for din Sons IE>» Chrisii dods og pines ffyld vil med din Hellig AandZ uaade komme ostilhielp, og ved dir ord styrke vore hierrer , p'aa det vot'fiende ikke faêr magt over »S, men ar »i altid kunde fordlive i din naade, og vorde evindelig salig«, ved den famme din elstelige Son JEsum Christum vor HErre, som med dig lever og regnerer i Hellig Aands enighed , een sand Gud fra evighed og til evighed, amen.

EMel. 2 C»r. 6. C. i. v. c?>erfor , som GUDS wedarbei«

dere, formane vi og eder, ar I ikte rage GUDS naade forgik

benhorde dig i den behagelig« nid, eg hialp dig paasalighetenS dag! Eee, nu er den veldehage-lige riiiu fee, «n er salighedens dag. Vi, som ikke i nogen ring give nogen forargelse, paa det vort embede stal ikke lastes, men bevise os selv i ave ring som Guds

»u hos Guds hoyre haand, hvor Englene og de vældige og kraf-lerne ere ham underdanige.

" Evangcl. Matth. z.C. »z.v^ 5Vâa den tiid kom IEfuS af Ga-

li!«a til Jordan til Ioh-uil »em, ar hvnd vilde dobes af han-nemmen Johannes formeeiire tieiiere, i megen raalmodighed. j hannem der harr, og sagde: Zeg rroenasel, > nod,-, i angest, i stag, i

^ ^ ftrngset> i oprsr, i arbeide, i aar? vaagenhed, i faste ireeuhed, i »i-dei:stab, tlangm»dighed, i god« villighed, i den Hellig Nand, i ubedragelig kierlie.led, i sandheds ord , i Guds krasr, formedelst rer, fnrdighedS »aaben baade paa den honreog venstreside, »ed crre vg »anarc, formedelst out rygte »g got lygte; fo-n bedragere, og dog sanddrue: som ubekiendre og dog bekienvre; svin de, der

H 7 »ot,

haver »el behov ar debes af dig, °S du kommer til- mig? IEfus svarede, og sagde t'l hannem : Lad det nu faa virre, thi faa ber »er os ar fulkomne al rerfterdig-hedi Da rilstcdde hand haniiem. Og der ZEsuv var nu dobt, sti« gede han? strax op afvandet, og> He, da aal'iiedes Himmelev over vminem, oghand saaeGudsAand vue ned som en due, og komme »»er hannem. Og see, der kom en rest ned af himmelen, ssm sa»i

«t ba-d er opfaren i himmelen,'er vcs. Thi i^,a siger hånd : Jeg

«-doe, ogseevileve; som de,dcrere revsede, og dog ikke ihielsiazne; som bedre-vede, men dog altid glade, som fattige, men de, som dog. gisre mange rige; som de, der have inrer, og eye dog alting.

Collccter, Epiststr

barmhjertighed, paa der ar end-dog vi have aarsag ril ar ftiigtt paa vor famrirligheds, synders og uværdigheds vegne, ar v, allV gevel med den Canancriste svinde kunde h-rnge i»arr ved di« uaade/ og i al vor nod og fristelse sinde kielp og redning hos dig, ved de« Eva«»gel. Matth. q.C. v. ... „

<?>a blev Imnme dii, elstelige S-n IEsuM N Aa deu i Le., or ar sn- ""HErre, mcd dig stesafdievele«. Og der >m,d bav^ lever og rec,ncr<r . Hellig Aand^ de faster s»rr?riv?'dê 7g s.!rre-riven-rlter, huiêd« l,i'.nne»n »g ri. evigh.d, am^n.

Epistel. t Thcss.4.(5.i. v. tive ir-rlter, hl»»g?ed« hi'.»nem om« sider. Og fristerdu gik ril hannem, og sagde: Er du Guds Sc»l, da siig, ar disse stene blive drod; meu hand svarede og sagde: Der staaer strever: Meuniffel lever ikke af brsd allene, men af Hven ord, som gager ud af Guds mund. Da

Â!aa bede vi »Ser fremdeles, tiere bredro, og formane

ederidenHErrrIEfu, ar, l.-gesom I have nu annammet af os, hvori

tedeS I?ulle vandrr, og virre Gud >omgaaeru»as<suo«muiid. Da u ^ ^ -»og dieselen hannen, med sia ii ! °kl'ig<llge, ^ da maarre btwe jo Ken hell.ge stad, os M"e hannen, dkn.d. fuldkomne;

.paa lindingei, afremplen , oq sag- ^.v'de, hvordaiiiie bud v, gave »e ril hannem : Er du Guds S-n,! ^ da lad dig falde neS; rhi der ^''llie, „emlia staaer strever: Hand stal give sine ^"7 ->r I stullt Eiijle befalu.ng om t,g. ar d - ffa»e' ^ ' »S enhver af eder stal barre dig paa hcrndenie, paa der du ^ ^ ' heltiggiorelle stal ikke stsde dm fod imod nogen j'kkei bcgierligheds onde stecii. Da sagde IEsas -il h.innem ' s?-n >?ed»i»ge.-ne, der ikke Der staaer aner strevet: Du ffal^"" -5"'?. "S ar .nscn stal unikke friste HErren din GUD. Da "'".rykke eller forrorêle fin bros kog dievels n hannem arrer med sig" ' »ogei, handel: rhi HLrren er paa er saare ho,,r bierg, oq ov/ia-r derre, ,om viril-hannein alle verdens riger og Se- og vid-etfreder, res herlighed, og sagde >,l ha„- d'ar Gud kaldre os ikke nl ru nem: Alt derre vil iea aive dia, om ^ ^ men til hellighed.

EvairgeZ. Matth.,?.C.2l.v. ^<>a gik IEfuS dcr ud fra, og

drog borr imod Tyr, og Si-dons egn. Og ><e, en Canauaist gvinde kom ud af den samme egv, og raabre efter hannem, dg sagde: Ach! HErre, du Davids Son, forbarme dia over inig, min daar-rer plaZev ilde afdivelen. Mc« hand parede hende ikke er ord. Da traadde hanS drfciplene frem, bade hannem, og sagde: Skil dig dsg af med hende ; thi hun raabtr efreros. Hand svarede og lazvr: ss ikks udsendt, »den

ril

nem: Alt derre vilieg give dig, om du falder ned, og rilbeder mig. Da sagde IEsus til hannem:, Wiig doi r fra mig , satan , rhi der! staaer strever:D„ stal rilbedeHEr« > r«> din GUD, og riene banneni I allene. Ea.i forlod dievctei, hannem, og fee , da komme Englene frem, og nenle hannem.

Attdt L

^»Erre Gud, himmelske Fader, vi bed. dig, ar ou vil forme?

delt din Hellig Aand stadfæste vvi-e l ierrcr-, og gio-re 06 visse i »roeo og hgghe« paa diy uagde oK

»g Evangelier. !83 tilde fortabte faar af Israels taksigelse. Thi derre stnlleJ »ide, hu»S. Da kom hun, og rilbad hannem, og sagde; HErre! hielp u>>g. vand svarede og sagdes Del er ikke smukt, al man lager droder fra dornene, og kaster del svr hunde: men hun sagde: Ja HErre, smaa hunde ade dog as delmuler, som salde af dcrcS herrers bord. Da svarede IEsus, og sagde lil hende: O! gvinde, dm lroe er stor, dig ffee, ligesom du vil! Og hendes dirrer blev karsk Na den samme stund.

Tredie Søndag i Faste. Eolleer. kadrr os alle bede:

<^»Erre Gud, himmelske Fader, du som derfor lod din kier«

Sen vor HErre IEsum Christum vorde menniste, ar hand fiulde forhindre dievelenZ lnrannie, og beffierme os arme menniffer fra den arrize siendevi lakke dig sorst for saadan naadig hielp , og dermrst bede vi dig , al du vil i alle fristelser »aadelig komme os lil hielp, voqre os fra kwdelig rryg-hed , og med diu Hellig Aand naa-delig devare os ved Vil ord eg din sande frngt, ar vi kunde indtil enSeu blive befriede fra den onde siende, og ved den samme din el-steligc Son IEsum Christum vor HErre blive c»indcl»g salige: hand fom «ed dig lever og regnerer i Hellig AanSS enighed, een sand ^>"d fra evighed og til evighed, amen.

EpiSek. Eph. 5. 6°. ». ». ^(aa varer nu Guds estersol-

gcre, som elstelige dorn, oq vandrer i kierlighed, ligesom Chri-st"s eiftlt os , og gav sig selv ben Ar os, en qave og stagl - offer, Gud ril en sod logi. Men horerik og al »reenhed eller gierighed lader end ikke u«vn«s enaang iblaiir eder , som del b?r de beili-Se. Ikke heller stemme ord og Siekkelig fi.ak, eller stiemt, som

lkke femmer, mkii megernmt

ar ingen ssiorlevnere , eller ureen, eller gierig. (hvilken der er en afguds rienere) haver arv > Lhristi og Guds rige. .Lader ingen forfore eder med forfængelige ord ; lhi for saadanne ting kvmmer GudS vred« over vantroens bsrn. Derfor varer ikke deres stalbrodre; thi I vare vcl fordnm morkhed; men

>>>i ere I et lys i HErren. Vandrer da som lysetS born. (Thi AandenS frugt er udi al godhed og retfærdighed og sandhed.)

Evangel. Luc. n. Cap. »4. v. hznd drev en dievel ud, og

den var dnm : og der stede, der dievelen var udfaren, da raled« dcn dnmme, og folker forundrede fig. Men nogle af dem sagde : Hand driver dievle ud ved Deelzebub, den »verst« iblant dievlene, men de andre fristede haiinem, oq begierede et regn a,f bannem fra himmelen. Men som hand fornam deres ranker, sagde hand til dem: Hvert rige, som vorder ueens med sig selv, bliver ode, og er huus, som er adstilt imoS sig selv, salder. Er da satan oq ueens med sig felv, hvorledes stol hans rige blive bestandig, efterdi I sige, ar jeg uddriver dievle vedVeelzebub s Og om leg uddriver dievle ved Beel,e-

>bub, ved hvem uddrive da eterS born dennem? derfor stnlle de »ar« eders dommere. Men der, som jeg uddriver dievk red GudS finger, da er jo Guds rige kommet til eder. Ra.ir som en st»rk bevcrbner bevarer sir pallads, da bliver det hand haver, med fred; men, kommer der en over hair-nem, som er starkere end hand, og overvinder hannem, da rager hand hans fulde rustning, som hand forlod sig paa , og bylier rover. Hvo som ikke er.me> »<g, hand er imod mig, og hvo som ikke fankt?med mig, hand adipie-der. Naa» deu urene aand >.d-

fae<r

>84 Tollecttr', EPi'iIlcr' farer af et men,'isse, da vantrerl Tbi disse mvdre ere de ro resta-hand i.,ienncn<torre steder, ssgerj-neuier, der »„e af Sinai bilrg

- deu ilke fin-^ som fsdrr ril tr.rldom, hvilket er dcr, sige, kano - J?g vil vende Agar. .Thi dcr Agar er Sinai>

i Rrab.a, og kommer °ve.^ m Ns. nakl hnud komm'5, , fom N'l et' finder hand der se.,er .ned koste, og er i rr«ldom m7d fme b-rn,^ borrôâ r ^ ""n def Jerusalem, som cr oven bort, og raqer syv andre oanSer til I>g^ svin ere arrigere end h nd selv. oy n.imde komme ind, boe de der, 'og derstdste blwer ver-re med det s«mme meunist^, end det forfra Men dev begav sig, der hand derre saqde, vPleftede en goindk ibland solker roSen, og sagde til Kannem: Saligt er. det liv/ >oin var dig, oa de bryste, som du Viede; men yand'sagde: Ja salige-ere de, som hore GudS ord, vgbevaredet.

Midsaffe- Settdag: Collect. lader os alle bede :

fxErreGud, himmelske Fader, ^ du ,om haver formedelst din Son i ?rke» ri-zcligen despiser fem tusinde mand fsrriLen gvin-ter og born, med fem brod og ro fiske: Vi bed'e dig, v<rr ogsaa n>:a-

ttl, det er den frie, som er alleS vore« moder. Thi der staaer skrevet: Var gladV du ufrugtsommelige, du som ikke feder, udbrnd og raab , du som ikke er i barns nod; thi den e«n!?ge ha.'er mange sier« bsrn , end den , som haver mand. Men vi', kierebvedre, ere svi jcetc reisens bsnr esrer Isaak, dog »g?,om pm> Sen riid den, som var lodr esrer kwder, sorfuwre den^ som var fode efter Aanden, saa gaaer der og nu ril. Men hvad siger ffrnren? Udsted rieneste--quud!»eu og hendes s^n ; thi ticne^ st« - qsindens sov skal ikke arve med den ftie qvindes son. Saa ere »rnu , kieee brodre, ikke rie-neste qvindens born, me« den frie Vindes.

Evailgel. Joh. 6. T. i v. Psre: Bi oed'e ria, vcrr oqsaa n>'.a- ^ delig hos os med diu vcl,>q,ielse' HVresrer soer ZEsvs berr over bevar os sra gierichhed oci sorg for i 5^ den Gnl,laiskc See, som el«

, . .»> lers k^ldev ^lberindis sse. timelig »crring ar v, forst krmd> »dsperge dir rige og di« rersai dlg-hed, vz ae vi ktu.de fornemme dine faderlig« gaver iû^ de rinq, som hsrc ril >i» og si.l, ved din

meg>r folk fiildie haunem, fordr de saa hans tegn , som ha»d ôrde paa de syge. Men IEsu'a gik '.zen ov ps.a er- bierg, og sarre sig

elskelige Son ZM,m Elristum k'er »>ed sine disciple. Og der vac vor HErre, som med d>g>e>.'.ôg,L5^' godernes hsyrid.. regnerer i Hellig Aands eniqhed,! ^' Êsus nu oploftcde sine een sand Gud fra evighed oa ril >' v?ar.der kom meget evighed, amen. ^ k ril l>an»em, sagde hand ril«

fFviirek . s- ^ Phil ppum, hvoj kishe vi brod, GSk. 4. tzl. 2l. P. s ar disse knude cede? M.u hand'

5o»>U;er nug, I, fem vitte va>re ! sagde Vek, for arforssge hannem -under Voven, horer ) itkei lhi haud vidste vel selv , hvad

kvvrn . rhr der staaer skrevet , ak hand vilde giore. Philippus sva-7.. h^vde ro svniier, den rede hannem: Brod for. to hun-ttte aftiew-st.-qvmden, den anden »s den frie; dog den, som var af tienesre.'qviudeu, haud var fodr »fter kiddet, men d>» af den ftie ,r fodr formedelst forjcnrelfen; hvilke vrd btteg^k nogtt midlt;.

drede penninge er ikke nok ril° dein, ar enhver af denneni tager noger lider. En anden af hsnS disciple, som var AudreaS, Si-mvniS Pttv, s>L»r kil hans

vL Evangelier : Her er e» liden dreng , som

^ver fem byg brsd, og ro smaa ^>ste, men hvad er der iblant saa wnnge: Da sagde JEsns: Ekik-kn folker ril sadc; lhi der var weycl grcrs paa den sted. Og Se? >^lte sig ned kenved fem tusinde wand i taller. Oa IEsnS toy brs« bcne, kattede, oq gav disciplene ?kni, men disciplene deelre dem 'gien ud ril dem, som havde sar sig ned ; destigeste ogsaa as de u>>aa fiste faa meger , som de vilde. Derde nu vare matte, siger hand

sin« disciple: Sanker tilsammen de overdlevne levninger, ar ver iiner shildes. Da samlede de êm tilsammen, og fylble tolv kurv- med l-.vninger af de fem byg-brsd, som vat^ blevne tilovers for dnn, som havde ceder. Der mennisscne nn saae der regn, wm JEsus havde givrt^ sagde de.-Denne er visselig den Propbele, >vm stal komme ril verden. Som JEsus da merkn, at de vilde kom-v»e og tagel?annem med magt, at ve kunde gisre hannem til Konge, digede hand arrer op paa bjerger selv allene.

Sondag ester Midsaile. Colleer. kader od alle bede:

tÊrre Gud, himmelske Fader din ki^re Sen og vor For

aser«, IEsuS Christa siger: Hvo wm holder mit ord, den stal ikke see dod.n evindelig: Vi bede dig, Nterdi du ha»«r lader ve komme til dir keUige ord . ar du Va »il give din Aand i vrre biener, ar »i kunde holde Set) kgasvo^gand-ê hjerte forlade os derpao, og midt i dsden trsste os dermed, at vi ikke stuUe see dsden eiindclig for vin kiere SonS ,"i !s« Ehristi vor HErreS styld , som med dig lever-vg regnerer i Hellig Lands- enig-ved, een sand Gud sra evighed eg l>l evighed, amen.

Epistel. Ebr. y. C.U.V. ?jVZ»eii Thristus, som er kommun

en Ypperste-Prerst »ver der

tilkommende gode formedelst el storre oq suldkommeligere tabernakel, bvilket ikke er aiorr med haand, det er, som itte er af denne bygning ; ikke he«<r formedelst bukke eller kalveblsd, men formedelst firezet blod gik vand eengLng ind i det hellige, og fandt c« evig forlosning', khi der,o« eê og bukke-blod, sgastenas en gvie , som besvrengede de ureene, hellige,' denncn, kil kiodets retn-hed ; hvor meget mere stalThnsti blod,. som formedelst den evig« Aand ofrede sig selv GUD ubesmittet, rense ederS samvittighed as dode giernmger, kil ar ri.ne den levende End ; eg derfor er hand ivgsaa der n»r l.stameiikes Meg-lere, paa der at de, som ere kaldede. skalle saae den forjættede evige arvedeelsormedclst dended.som ss ede til f!x l^s?>ing as de overtrædelser, som vare under ders.'rste Testamente.

Evangel. Joh. 8. C. 46. v. t^vo af eder kand be»iise mig no-

gen synd orer ? Men » ger jeg eder sandhed, hvorfor t.oe -'i ...i« ikke? Hvo som er as C»'d , hand herer Guds ord'; derfor hs-' re ^ niig ikke, fordi I ere ikke af GUD. Da svarede J«derne, og sagde til hannem: Sige ri ikke ret, ar du er en Samariianer og haver dirvelen? MuS svar.de: Jeg haver ingen die»'<l, wen iez arcr min Fader, og I van<rre mig ; Jeg s«gerdog ikke mm ecre, men ver er en , som den loger, og dommer. Sandelig, sand^li«), jeg siger ederDersom nogen.hekder mit ord, hand stal ikke lec doden mindelig. Da sagde Iodvrne til hannem: Nu kiende vi, ar du haver dieveleu. Mraham erdod, oa Prophenrnc, og dog sigerdu: Dersom nogen holder mir ord, hand stal ikke smage dsden evindelig. Er du da mere eud »or fader Abraham, hvilken der er dod? og Proph«»rne ere dode:

h»em

»86

boen, gior du dig selv til? IEfi'S svarede: Derfom jeg ar.'r mig selv, da er min <rre inrer; me« der >r min Fader, som mig errer, hvilken I sige. a» hand er eders Gud, og doa kiendeI hannem ikke, me« jeg kie„der hannen,. Og du'iom jeg sagde: Jeg kiender-han-nem ikke, da blev jeg en logner, ligesom I ere: men jeg kander hannem, og holder hans ord, Abraham eders fader ventede med stor lyst, arhand maatre see min dag,vg hand saae den og blev gk«V, Da sagde Isderne irl hannem^ er ik!e endnu halvrrediesindsrive air gam/iil'l.oa du havers cl Abra-ha,« ? ITsus sagde ri! dem : Sandelig, sandelig/ jeg siger eder: F r-end Abr.iham blev erjeg. Da I-stede de stene op , at de vi'de kair^ dem vaa hannen, ; Men IEsus tti»«lre fig, og gik «s afremplen.

kolleeter, Epistler

Maricr Bebudelses DaH. Collect. ^'ader os alle hede: : almagrigeGnd, du som af

^ diuiifiqelige naade vilde, ar din Sen stulde annamme meuni-sttiig natur v>.a sig af deu hellig! jomfru Mar>a efter den Eneste hilsens bebudelse; giv oS naade-tig, ar vpr syndig« undf.uigelse k.ind blive reen as hans heltige unSfinxelse, formeSe st den samme din Son IEsum Christum »or HErre, som med dig te-'er og regner,r iHeUig Aando enigheds een sand Gud, fra evighed og ril evigyed, ameu.

Lettieu,Es. 7. C. io. v. <>g HErren taiede ydermere rkl

Achas, og sagde: Degierdig «r rezn af HErren din Gtid, og begur de» enren i dek dybe her ueden ril, eller > det hsye her oven ril; men Achas sagde: Jeg vil intet begiere, ar leg itke stal friste HEnen, Da sagde hand: vel, saa horer I af Davids huns : Lrder eder for lidcr, «r I des»a«

folker, ar I ogsaa ville besvare mm Gud? Derfor skal HErren selv give eder er regn: See, en jomfru er frugtsommelig, og st«l fede en Son, hans navn stal man kalde ."immanuel. Hand stal ade smorog honiung, indcil han? sorstaaer ar forkaste det oudc, oZ udv«lle det gode.

Evangel. ki:c. C. 26. v. ^V>en i den fjerte maaned ble«'

Gabriel Engel udsendt af Gud ril en jrad 1 Nalilna / somhes der Nazarerh, ril en jomfru, sow rar trolover en ??and, red nae?» Joseph. afDavids ?g jon,s f> uei: heed Maria; og der Enges len kom ind ril hende, sagde hand: Hil vare dig du bcnaadede! SEr? ren er i: cd dig, d» velsignede s)lanr qvindcrne. Mei, der hu>» saae hannem, forfærdedes hmr over hans tale , og rankte »ed si? selv, hva> for en bilsen ar derre stnlde vare? Og Engelen sagde ril hende: Frygt dig i.ke, Mario! rhi du haver f,u,5er naade hc^ Gud. See, du stal ai,dfange t liver, og fsde en Son, hanS navn stal du kalde ZEsuS: Hand stal b^tve stor, og kaldes den Hoyestes S?n; og Gud HErren stal <uoe haniitm Davids >,n faders swel. Og hand stal reaiere, som en Konge, over Jakobs hui^s eeindelig,; og der stal ikke vare ende paa hans kongerige. Da sagde Mari.i ril Eliaelen: Hvorledes stal del gaae ril, efterdi jeg vecd cf ingen mand? Oz Engelen svarede, og sagde »il hende: Den Hell.'g Aand stal komme ever dig, og den Hoyestes kraft stal overstoqg« dig; derfor stal ogsaa Ver Helligs som sodes af k^jg, kaldes GUDS St?N. Og see, Elisabeth di« si anke, er ogsaa fruatfommelG med en f?n i hendes alde, dom, og denne er den frene maaned fo-r hende, ^om ellers siges usrusrsom« meltg; lhi hos Gud er ingcn iiirg umueiig. OgMar^sagbc; Se-,

icg

eg Evangelier. ^ ^7 sgerHErrensr.enerinde,mi? stee, snar ^^.~;/^ko/he>.?e"l?er 'gesom du haver sagt'. Og ^«ge- dunden, q

. !d.i siger, ar-VErrcn haver dem H--âlme - Soildclg. lwvs^z stal hand strar frem«

Collet âder »6 alle b?de: > sende dem. Den« stede >i>r>am-

O -HxWKKS-.K.SSiS

dRSN A'S SM 'USSi AW«5W ^^.^^Nrkundek,enedes '"l- Saa dnc.pie..-

- de, oavosre oS sra ft'nden, og ved Ken . og giorde, s-'m .;^lus vefa« e» ên raalmodiahcd lede den,, og hcnrede aien.nden og k L/u , Pi.ue ^ f.u.-t, og lagde dereS kloder paa d»dSvK er.nnu«r, formedelndcu deunem. og l'anu m t r-samme d. . tlMge S-" vor HEr- Og mange as rolkek t rcdv« r/^s.nn Ctmstum , som med dig d.res kladcr p»a ve'.»-n . de andre

»niN een sa.'d G?dfra .'viglA , te em' p a a "v e!'^n " m estaen,

;w.-ÂLZ«j»K Eyistcl. Phil. 2. C. 5. v. S?n! Lover vcrre den, scm kom-

<^h> der ssmme sind vi,re > eder, !nkr l S'^ns navn! hosi.mua l som og var i Christo ILs». iderheyeste.

Hvilken der hånd var i Nnds stik« kels«, da holvr hand der ikke for er! Kkitttvrsdag. ro? ar vcrre Smd lirg, men hand i ^ . sor>edrede sia selv , id:: hand tog > Colkecr. Lader os aN^ veoe. en nencres stikkels? paa ,ig,og l>lev '- HErreILsu liig andre menniffvl'. saa ar hand ke dig, ^ »g ble-snuden i sin stlttelsc, som de haver vest. ker os denn d... er menniste: hand fornedrede sig nadr^re, l hvnken « cr^ ^ >.,r. ^ selv , og blev lydig indril doden, la zme, og dnkke b'k ^ ^ ^ r i l d o d e n p a a k o r s e r . D e r f o r d a - ' d ' g . S ' v o s f o m e d s t d f e w g »er og Gud hoyr ophsyet haiinem, Aand , ar v> ikke stnlle l r i â l)^vêr aiver hannem er na?n, ne gave uvardelig<n, som er over alle navn: V!r i IEsu knnde dckievde vore n,n .r, >u>»n?»lleallek»a be»e„g/ dere« komme som ereihimmeilm, vgyaaiorden, is>>uven es lorlv.deli , S ^ ^ og under jorden, og cichverrunge !mes saa rag na dag i rr e.ldek>ende,arILs..s?l,ristnser '^d^d-^ en HErre ril Gud FadcrS «re.

Evangel. Matth. 2l. C. l. v. ^>g der d« komme n«r ril Ieru-

salem, og vare komne ril Aderhphage, hos olre-bierget, da sendre JEsns ro af stne disciple, og sagde ril dem: Gaaer l>orr i den bl)e, som ligger sor eder, og

dig evindelig salige - Dn som med Faderen lever og regnerer > êUrg Aands enighed, een sand (Luv, sra evighed og ril evighed , amen.

Epistel. i Cor. n.T.-z.v. i^hi jeg annammede der «f

HErren, som jeg og haver overanrvorder rik lder: ar den HLrreJEsuSiden nar, der hand

18« solletter, Epistler der^ndknn^ !^>V' I l'or vore synders ffyld, oq opvatt >" brod hand vannem for vor retsardiakedL

^cr ^^c ,?"ld: Vi bede dig, g'vo^dinHel-

^»WLS^S» 7!» N-LMmNiNN nad^r/ ^ r^». > holdet vo fta .'IIe sttnver og efter dette >ao»ere/ ?g >agê. denne ka,ker! liv vpvcrkke os ril' de^ ?>'ia? ii» i >»» ^.estameure, mirblod: d^ formedelst den simme din clsteliae

te giorer , saa ofte fon, Z der drikke, kil min hnkoinm?lse. Thi saa oste »om I ade af dette brod, og drikke af denne kalk, da forkynder HErrenS dod, indtil hand komuicr: hvo som ceder nvardelia afderre brsd, eller drikker afHEr-re»s kalk, hand er ffnldia i HEr-rcns legeme og dldd. Derfor prs^ vefigseiv hverl menniste, ogcrde saa af delte bred og drikke afden-nekalk; thi h»o somcrderog drikker ,!v<rrdeltc>e,i, hand ader og dnkkersig i^lv tom-i-en, i det, ar hand ikke gior ferssiel paa HTr-r<i,K legeme.

Evangel. Luc: 2?-. C, 14. v. H>»cr rimen var kommen, fatte

hand sig »ed, og de wlv Zl-postlcr med haiuiem Ox, hand sagde til dem: Mig haver hjertelig forlandet ar ave dette paaste,

Sen vor HErre ICsnm Cl,ri< »Ulli, som med dig lever og regnet rer i Hellig Aands enighed, een land End fra evighed og ril evig--hed, amen.

Epistel. i Cor.5.T. ?.v. herfor udruser den gamle'

i-inrdey, vaa det I kunde vc,-re en ni, dey, ligesom I ere usyrede! thi Christus vorPaaffeerog ofrer for os: derfvr lader es holde heyriid, ikke med den gamle suvrdey, en heller med ondstads-og stalklx'd« sniirden, men med reenheds og> s,,»dheds usyrede-drod.

Evangel. Marc.u5: ?. l.».. 5^>g der sabbaren var forgangen,

da k> ^te Maria Magdgit, !hi og.

L »y"'KN.' kommer Og hand tog brodetâc.! ste»'n" af"e- rh den var m

W?'-»e"^WS.U! d! Al som bli/er g..er for ^der ""Vi.' """ s.dse v^s

der nadveien, og sagde: Oenn. kalk er d. r nye Testamente i mit blod, som bliver udgyder for eder.

Jerste '1'âffc - Dag. CoUect. tadcr os alke hede: Erre Gud, himmelske Fader,

du som hav»r giver din Sen H

ForfardeS ikke, I lede efter IL-snm af Nazareil),. som var korsfæst: hand er opstanden, liand er ikke her: ,eer steden, hvor de lagde hannen,; men gaaer dorr, og ^;ce hans disciple og Peder, ar. hand gaaer hen fer eder til Gali-

lcram.

og Evangelier. IS? : der skulle Isee hannem, li- Denne samme opvakrcGUD paa

Sesom hand haver sagt eder. nann.-m aa.

^kinden Paasse-Dag. » Lader os aile bede:

den tredie dag, og lod bannem aa« benbares, doa ilke alr solker, men os, som tilforn vare beskikkede

j vidner »f Guv, vi som aade oz idrutke med baniiem, efterår han>

^Erre Gud , Himmelske Hader, opstod fra de d-de. du som aabeubared« din «?»>> j

^r de ro disciple, som smge iil i Luc. 24. E. I?. V. ^mauS, vi bede vig, d^viltesor- ' ' wedxist dir ord og din Hel l i g ' ^g see, r? af dem gmge samm« ^»nd ogsaa oplys« vore hierrer, dag ril en bye, som »ar tre« »t vj kunde blive st«rke og stadige, sindSrive agre langt fra Ierusa« ' U ven, og blive han ved dir ord, lem, hviS navn var Emmaus. O« Tierne rale derom, og der stirre- detalede med hverandre / om alt >>s handle. Paa der ar, om vi j derre, som var skeer. Og der ve« e<>d efter Ehrifti erempel, skulle > gav sig, der de >aa ralede, og be, '»cgei onrlide her paa ,orden , vi ,p»rdc sig med bverandre, ko« tog kunde have e» vis rrsft asdir JESUS og selv ncrr ril dem, "g vrd , c>o den beholde, indtil vi b!i- »andrede med dem. Men ver«» ve tflel'dercc liv opvakre ril der oyne holdtes ril. ar dekiendre ha«« evige liv . formedelst den samme nem ikke. Da sagde band ril dem : din Ssn »or HErreIEfum Chri-,Hvad er der s»r en tale, som ^ lt»m, fow med dig lever og regne- j handle -.imellem eder paa veyen . ker i Hellig Aands enighed, een »g hvi see I saa bedrovede ud ^nd Gud fra evighed og ril evig-Hkd, amen.

Levtien, Ap. G. ro. C. ?4. v. 'ZXa oplod Pedn sir, mund, og ^ sagde: Nu befinder ieg i saud

ier : men hvo som hannen, tryg-

men een af dem, som hedde Cleo« phaS, svarede, og sagde ril han« nem: Er du eene fremmed udi Ie« rusalem, og veedikke, hvad som r disse dage ersteerderndi? .og hand sagde ril dem: Hvad er der ? de

hed, «c Gud anscer ikke perso-^sanve ril hanneni: Der trom IEsu af Nazarerh, som »ar en

ter og qior rer, hand er hannem- Pvovher, maqrig udi qierniuger dehaqeiig iblanr allehaande solk: or^ for Gud og alle folk, h»or« thi hvad den rale ^>nqaaer, som ledeS de ^)pperste-Praster og vo« hand nvsendre ril Israels born, ^ ?vcrster have anrvorder han« der hand lod forkynde fred ved „cm hen ril dodenS dom, ogkors« JEsumChristum, (hvilken som n f«sskrka»ncm. Davi-haabebe«,ar in HErre over alring,) da »ide I selv, hvad som skeer er over der zandste Isdiske land , og begynd-

ies>Galil«a. ester den daab, som Johannes prcrdikede: anlangen-des JEsum afNazarerh, hvorledes G»td salvede hannem med den Hellig Aand os kraft, hvilken som drsg omkring, og giordc vcl, og helbredde alle, som vare overval« dcde as dievelen rhi GllO var wed hannem; og vi ere vidner ri!

band havde veerer den, som skulde forloft Israel. Og over alt dcrr« er der i dag den kreds, dqg, siden derre sseede; der have og nogle af vore avinder forfærder »s, som vare ciarle H»S graven. Oxderize sunde ikkehanS legeme komme de, og sige, ar de ogsaa have seet en syn as Engle, hvilk^der sagde. ar band lever. Og nogle as dem,som vare med os, ginqe borr ril graven, og funde det ligesaa, som

all der, som hand haver giorr baa-> qvr«i>er»e havde sa?r men hannem de i Zodeland og udi Jerusalem, >saae de ikke. Da sagde hand ril hvilken de iloge ihiel omsider,>»e««ew! O'. Z daa»tr »g seen« VK hcruzde Hanne« rt tr«.j hx«

ID9

biei-tede n, rroe air oer, ssm Propnererne have saqr! burde der ikke ChriSusat lide dette, oasaa rndgaae kl fin herlighed ; og hand veyyndte fra Mose og alle Propher, rne, oa udlagte for dem I alle ftlifltralr der, >om varstreverom hannem. Og der de komme nar nloyen, som d^ qinge ril, da lod Yau^som hand vil^e gan< longere: wen de nodre hiiiinem ril, og <aa.' «e: Bliv Ho6 os, rin der stunder til aften, og dagen helSer. Oa vand i'.'k ind ar blive H05 d?j>nem.

Collecter, Epistler

LectiLit, Ap.Giern.lz.C, i6. og 26. v.

H>a stod PauluS op, og ssog rii lyd med haanden, »g sagde:

I mlrnd, kiere brodre, dorn af Abrahams flcrat, og de, soni frygt« Gnd iblanr eder, ril evererdert« saligheds ord sendt! thi de,som bo« i Jerusalem, og deres Hver,ler, esters« de ikkekiendre haunem, d« vave de og opfyldt Propheternes

Og d-/r VnnVi ' 'x om hanneui, (ssm bleve laste dem ti, bor^ <-l>da'e^ i det de fordo.nl« tikkede V>e 5 halincni. Oq al!:gevel at de sundt

^ han»

l'i'tt.ri os, der band t..^ med wge de hannen, os paa vey«>, og der hånd oplod o«i stnfterue? og de st?de op i den ftimmestund, omvendte til Jerusalem igien og fundedeellevcfor-<aen!ede, og dem, som vare hos dem, heilke der sagde: HErren er m»el,g opstanden, 4>g aabeiibarer «2»nom. Og de-fort^llede Sem, hvad som var steetpaa veyen, og hvcriedcs hand blev ki. ndr af dem, » det hand brsd breder.

ned af rraer og lagde kaniiem i en grav. Men Gud opvakte hans riLm fra de dode, og hand blev seet mange dage asdem, som ginge med hsirnem op asGaliiag til Jerusalem hvilke som ere hans vidner ril folket! og vi sorkynoe eder ogsaa den forivrelse, som stede ril vore' w'dre; hvorieSes G»d haver op« bva» orm, svole, vvorlcses Glid haver op«

Hvcriedesda./W^ S

Evangel. Luc. 74. C. z6. v, 5ss>en der desaa talede, stod AE-

s»« midt iblant dem, og sag? '

O Tredie Paasse Dag.

Collect. Lader os aile bede: almkrgrige Gud, du som fors

de synde« og dsvcn ril inrer, og formedelst hanS opstandelse fsr, deiisty/dighcd til os igien og der evige liv, paa der « stutle soris-feS us drevelens vo/d , og leve i dit rige ; forleen os, ae vi kunde tro« saadain af gandste hierte, og blive vest md,ge i S«ui,e k oe, altid prise og rakke dig, formedelst den samme din Son IEsum Christum vorHElre, som med digieveros cegnerer i Hellig Aands enighed, een sand GnS fra evighed p§ ril evigh^, am«,. '

Ve til dem: Fred v«re med eder I da forfcrrdedeS de, og n-ygrede sig

hand saqde ril dem: Hvi ere H saa forsardede? og hvi opstige laadanne rankex i eders hierrer? seer mine hmider og mine fodder, ar der er jeg selv , finder paa mig, og seer; thi en a.ind haver ikke kisd og been, som I see, at jeg haver. Og som hand det sagde, vii, ste hand dem sine hander og fodder. D)en der de endnu ikke troede for glad«, og forundrede flg, d« sagde hand ril dem: Have I hep uoget at crde ? og de gave hannem « stytte gf en stxzr fist, og »»ger

«k

og Evangelier. 191 en honxung-kage, og hand tog ^Faderen, Srder og den Helljg

o, aad det for dennem. Og" ' " ^»nd sagde ril dcm: Dille ere ^ °>d, som jeg sagde ti! eder, der

endnu var hos eter, acalrdet , som erstrevet

P'U miq j Mose Lev, i Propherer- . »g udi Psakmer.ie. Da oplod > og »erre er der Guds vidnesbyrd,

pudderes forst uid ar de forstode! som hand vandt om sin Sen. Mitterne, og sagde ril dem: Saa Hvo ssm trser paa GupS Son,

der ssrevel, oq saa burde hand haver derre vidnesbyrd udj ^-hristuS ar lide, og opstag« fra de sig selv. Hvo som ikke rrser Gud

Aand, og disse tre ere eet; og der exe rre, som vidne paa jorden, aanden og vand og blod, og disse tre ere til eet. Dersom vi u„ annamme mennistens vidnesbyrd, da er i o Gnds vidnesbyrd sterre;

^de rredie dag, og lade pr«dike i i'l navn omvendelse og synd rnes Ivrladelse for alle folk, og begyn-.^'Jerusalem. Og I ere »id« er t>I air vene.

hand gier hannem til en logner i rhi han'' rroer ikke det vidnesbyrd, som Gud haver »ldner om sin Son: og dcrte er det vidnesbyrd, ar Gud haver givet os det evige liv: oq dette i<v er udi hans Son. Hvs som haver Sonnen, Han5 haver liver: hvo som ikke haver Gudt Son, hand haver ikke livet.

Evanges. Zoh. ?o. C. 1?. v. <?>en samme dag ad aften, so«

var den forste dag r ugen, da dsrene vare tiliukre, der som

Fsrsse S?ndciq efter Paa?e. Collecl. Lader os alle bede:

^>Erre Gud, himw lffe Fader, c?-' vi rakke dig for din usigelige

^aad«, ar du haver formedelst dm ^»n, »s til trost og syndernes wrladels , indfai dir helliae Evan- . . Lelium, oa de h'»»-rrdu'.eSacrz- difiPlene vire forsamlede af genrer: Bi bede dig, gi»dinHel- ftnst forZoderne, dakomIEsuS ug Aa»d i vor<hicrrer, -v vi kunde og stod midt >bl«nt dem, og sag

de rii dem : Fred v«re med eder og som hand dersagde: »iiste haud dem sine hocndvr og f«» side' og difiplene dieve glade, at de saie HErren. Da sagde JEsus aricr

af Kip ret rroe dir ord, vg »ed de hellige Sacramenrer dag fra dag styrke vor rroe, indril vi biive gudelig salige, formedelst IEsum ^kristumdj»Se!!,porHErr«, fom W Med dig lever og regnerer i Hellig > lil dem: Fred virre med eder! Amids,enighed, een sand Gud fra ligesom Faderen udsendte mig sa» evighed og rii evighed, amen. len!>er jeg eder. Og »er hand det

sagde: blcrste yand paa dem, og

Epistel, i Joh. ?. C. 4. v. allier, som er fodt afGud,

ovixvinSer verden, og denne ^ den seyer, som overvinder ver °en, nemlig vor troe. Thi hvo er den, som overvinder verden« udeu den, som troez', ar ZEsuS e> Guds Sen? denne er den JEsus >-hristus, som er kommen med vand og blod, ikke med vand alle« Ae, men med vand og blod : og banden cr den, som vidner der-Lm ^ rhi aanden er sandhed. Saa <rede lre, soniviSuei himmel««,

sagde ril dem: Ann immer den Hellig AanS, hvilk so.nhelst Z forlade deres fynd.r, dem ere de forladne: oq hvilkesomhelst z beholdede?i, dem ered behold« ne. Men Thomas een afde tolv, som kaldes tvilling, var ikke hos dcm, der IEsuS kom. Derfore sagde de andre disciple til han? »em: Vi have seer HLrren; men haiw sagde til dem: Uden jeg faaer feer naglegabene i hanS hcru.dcr, og stinger min finger r naglegabene,og stinger min haanb i haiis si>e, »g tton- jeg der stee

inre«,

I9» Collecter, Epistler mtet atter

. Og »tredag« derester varende ingen synd, der blev og ikke - hans di,ciple derinde, og funder sviig i lians mund; Hvit^

Thomas med vennen,: da k»m ken d«- ikke ffiendede igien, vec IEms, der dsrene vare riHukle/hand blev overffieudet, Sg ikk«

truede, der hånd leed; men haoS og stod midt iblovt dem, og sagde: Fred vare med eder! derefter siger hånd til Tkowam: Rek din finger hid, og see mine hander, og rek din haand hid, og stik den l miu side, og var ikke vantro, men trs. Oa svarede Thomas, og sagde til hannew: Min HErre og min Gud: IEsus sagde til hannem. Fordi du saae mig, Thoma, da troededu, men salige ere dersom ikke hav? seer, og dog troede. IEsus giorde vel »g mange andre tegn for sine disciple, s»n> ikke ere ffrevne i denne bog ; men disse ere ffrevne, «t I ffulde rroe, at JESUS er CHristus den GUDS Son; og ar I, somrroe, ffulde have liveti hans navn.

Anden Sondag ester Paaffe. LoUecr. Lader os alle bede:

^LireGud, himmelê Fader,

- ^-»s'^?en^S'«f mine'

overgav det hannem, so»« d-mmerrersardelig. Hvilken so>« selv bar vore synder paa sit lege-mepaatraet, vaa der ri kulle fra synden, og leve i retfavdigh^, formedelst hsiS saar I ere blevne helbredre. Thi I forhen vare ^ gesom vildfarende faar, men 3 ere nu omvendte til eders sielev Hyrde og Biffop.

Evangcl. Joh. ro. T. n. <êg er den gode Hyrde, dengo^ ^»1 de Hyrde setter fir liv til

faarene; men den som er leye.fvend, og ingen ret hyrde , hvilken faarene ikke egentlig ril-hsre, seer Ulven komme, og for? lader faarene, og flyer, og ulven griber og adspreder faarene; me« leye svenden flyer, thrhand er e» leye svend, oq hand barer iugett omsorg for faareue. Ze, er de« gode Hyrde, vg kiender mine

hed haver kommet os elendige menniffer ihu, eg sat din kiere Son til en Hyrde over oS, ikke

âUeneste «r fode os med sit ord,

Ligesvm min Fader kiender mig, >'aa kiender jeg vg Faderen, o« ieg salter mir liv ril for faarene. Jeg haver eud andre faar, som ikke ere

men ogsaa ar beffierme os mod stie, de samMe bor jeg synden,doden og dievelen : Vi.og,^ f„e hjh, og de ff»Ue here bede dig^giv vS formêlst din m,,,rslt, og der stal blive eeo hior? Hellig AaN^ / ugejom Hyrde kiender o«, og taqersig vor li ,u>d til, al vi ogsaa iligemaade^ > ^ kunde kiend« hannen,, og hold« os! Trei)le Ssndag ester Paa>?5' ril vonnem, og soge hiclp og trsst Co«ect. Lader os aiie bede: hos hannem, og as^hiel let esters L^<^rre?iild, himmelffe Fadet',

^ evig - du som as din saderl<ge god-riid salige, holder vs Vine born under >i> din Son vor H(I>re Z^>»m Ehil? hxx jorden, paadervifful-

^ vare din eenbaarne Ssn lige

sand Gud fta evighed og ril evig- - zzj bede dig , rrsst os hed, ?men. zj îftelse og under korser med dil»

Ev«stel. » Pet. 2. T. 2l.v. '.H«uig Aand, ar », ikke falde udi /Zlfterdi ar Christus haver og miSl>aal>, men ar vi stadelig for-^ liid^ for »s, og esrerladr 06 lade os paa denne din Svns for? er exempel, ar I ffulde esterfolge janels«/ ar pinen stol lMn vare

sodspor. Hvilkn som zi»r^

og Evangelier

liden ftund, os da stal es^ ..? ^»ig c-iado' paa dcr vi kniê >

^2lmodiabed med d.'Ne Ystad v-?>'^'!!de al uli'kko, og s"" ende-

dlive til eng lalige, ve^

r?5

ui.s: Omcnl.denstnâ^

^>> samme din Son vor vLtt»..' ->^ >>- ,„g, oq; M faderen? Da sagde

^'r>r regner, r ' "^'5 ^ > ^ d^rie. som handnaer: ^-l,ed, co!i sand Gud na -v.g- de ^ .>ke,

^dûl evighed, amen. 5"'^/.,^

»»i' / mod ar ei-n-e der gode, ssuN- eder« hien-r â> qiade sig I o, lilstopUc de vaarlige menr.isters der flal ingen tage edet« guê vanmliiglied: son, de, d^r ere ft,, eder. f>> - dog ikke, som de, der have — friheden ril ondffads ftiui, men sv-m GUDS tienere. Giorerhver Um^deliac BcdetM VS« wc»,d cere, elffer bredrenc, fryg- ^ ^ Paaske, rer Gn». «rer Kongen^ I ^".-re Neroc srco. , varer eders Herrer underdanige > Collect- kader os aueô^

^>'ve sâane for eders synder« ser tad oS alle vore sn^cr . og g^ Kvld? men derwm I gwre vel, dinnaad«, arv> paa^ »g da raale det. naar I lide derfor, îde dik navn, maae'dago^,.

Evangel. Joh. t6. C. '6. v ' l-.er.e s^de5onn'end-s ttt d.^ 5>m en iidei. stund da ffulle I at^v. dagl.gu, v^v om

ikke sce miz, »S atter omen i ^5

.^^Tollecter, Epiffler kmfr maae findes lerst.ifne i din

.'^ o snld c

".n^lics frngr-r, raa x>x? ^rrv-,aalete-,,nr.r tro-og?^ lid s?g<- og va ^ ild^ dig, vi da 5'^' d-, som e,?'„.?adig qend- ^ ' "l ror ankig-

ssijlkre os om înnaadiae dandcN.'liv

vcl, ltlvnl vl omftder af din naoSe maae blive evindelig s,li> «/, si^'me^lst din kiere <Lo/- , ^ >/>>^.".»c --.^rre o^ ^ <^d.> som formedelst din S"' s-um. somn-'eS Pigk^-Vo"r5,»'! ^".êoSdmHeMg A-!.d,at h-«l» rcr i Heilia , ^ ^l irrftffe verden for synd, r^ sai'd G„d na !>cd o^ / > > ^ "? dom: Ti bede dic», «,^g , om,.,, ^ "l eng- oplyv vore hitter, ar vi kunde

selv: Bi hqrx Abralwm tii Hader! uaereder, ar Gud kand <

vcrlke Aliradan, de^,, endog «> ' >êne> Og nu ligger cren lede kVs rodcu aftl^n,e : derfl^ ^->l hverr cra>, som ikke bar g?» i>ugt, ophnggcs, og kastes i ftd>?»-

Fitt'de Sn, dag efter Paa?e. Csi.ecr. i?ader oSaile bede:

^>Er>« Gud, himmelsse Fadet, e^». r . .. . . ...

^s. an-en.

teclien. xs.5^. C.6.v.

d^ ^ l-and fln-ênstlii'd ki^>„'> 'hannem

a-'!«smdige s,„e ronker oa l,md

o ^ n.' n!!! vvel Haiinem .

Tolv- prcrt'iken i -'uobi.'crdeuie. ^s. 67.

^ûd »a?re os naadia og velilg-ne oS ! Ho,:S lad.> sk ansigl

^>,«eover o-, sela! Ar »i mase kierde diii Hei, paa lorden, og din 1^1 iH >> d ibla»k attt hedninger. ^êne st.m.-„i^^7: GUD' ^'^7 d.r .r i ja alle fstt!?uii»i»',-i^ >>i, 5 .^ lî re^delie Fold.ne r^ Ul>de s.g -. rln ^ d->mme-5clker med rer, og -rt^re so'cer r>-a ?orden , sel ,! ôirene lli-liepnsedig, o! GUD,

^ ul!- pn» lig. Lan-give singi-,de, og GUD,

^'eklend. vore synder, ved rrok.«' til Ehnstum komme ril dcn.evi^ rerfardighed, og beholde deiu^

i al vor ned oz fristelse, at -^.hristiis er en HErre over dic»c^ len, t>ede„ og aking ! og -ir haii? -ou med sin naade bielpe ss af al »lykke, og gwre oS evindelig-sa-Uge. formedelst den samme din ! ^?n vor v^.rre IEsum Cb^ ^ stiim , ,om med dig lever og reg< nerer i .pcllig >A..nds enighed, ee"

^ evighe) og kjl evisi ?cd, amen.

Epistel. Zak.i.C. 17. v. ?)flle gode gaver,0K alle-foldkoi^ ^ ile gaver cre lier oven fra, o« komme „ed fra Lysek? Hader. ho» yîlkiN der er ingen onistifrelse-

»or GUO ffal velsigne-6. EllO ti!-vrede; tlii en mandS ?al vel!,^,e o-, og alle jordeiis?^.^ 9""'ktc det, som rer er f-r 7^ vel.,g,,e oli, xq jordens >ettderff!»Uc frygre hanneni.

Tcxken,il A'ten sang. Match. z. C. 8.^>. .

âa g!?rcr da fingrer, fon, he, r«- ril omvendelse. Og kan«!

kvr ikkc, at I »ild« sia< ?ed cdtr l

. . .V . , ^ . ^ r»vv i , e» styage. .Failv f. tde o? esrer s!« villie formêlst ».'iidheds ord, ar ri s. Ile vare dr» ft'i ftc gr^'de af haux creanire SaS vcrret- Sa, mine tiere brødre, >t hserr me-inile snarr ril ar hore, men l>maiom ril ar tale, c>g langsom tii vrede; r!>, en mand^

Gud. Derfor ^fleqger al ureeiK lighed, og al vndstabs overfisdigt hed, oz med sogtmodiM>i> annani^ mer ordet, som er indplantet » edcr, hvilket der er ma-gtiac til at gisre edet'S ftele salige.

Ovaip

Evangel.Idh.i6. C.?.v. nu gaaer leg hen til den,

som mig udsendte, og ingen as eder spor mig ad : Hver gaaer

Men fordi jeg haver ralet vene n! eder, da er ed.°r» hierie lorngfuldt - men jeg siger eSer landhed: del er eder got, ar i«« gaaer bort; thi gâer jeg ikke bo«, sa kommer Trostere« itte ril eder -mei, gaaer jeg bort,da vi< »egsende hannem til eder. Og naar hans kommer, da stal band straffe rersen forsynd , og »or retfærdighed, o? sor dom : For ivuden. ar de ikke Ds.-paa w>s ; for lerfardighed, ar

aaaer til min Fader, ogJfee wlgiike mere; »en fordommen, ae »enne verden« f«rste er dsmt. êg haver endnu meqer at stue eder; men nu kunde ) ikke b«re det; men naar hand. dcn sandheds - kom,„xr, band stal lede eder ' al sandhed, ryihand fk,l ikke tale «f»g selv: menhvaisomhelft ând horer. der stal han!, rale, og de til, »omweiiSe ling stal hund forkqnde .eder: ven samme stal forklare >ing , thi hand stal rage af mit, oa forende eder. Alt. livad Faderen lyaver, det er mir, derfor sagde jeg-Hand stal rage det af mit, forkynde eder.

Femte S»ndag efter Paaske.

Colleer Lader os -»le hede : 'TrreGnd, himmelste Fader

vrise dig, /om vor naad<ge Fadek, »ed vor HTrre JEsum ^.hrrnivi din S-n, som med dig lever o» reguerer i Heil«« Aand» el»sl>ed, een sand Gud fra evighed og ttl evighed, anicn.

TMl. Iak. v«rerJ ordets S'-rere. a«

^ ikkehsrereallene, »cdhv'lkec I bedrage ed<r4el» >, Verssm nogen horer order, vg ikê S'^r-efter hand er ligesam en mandler h.stuer sit n»rurlige ansigr ' er svevl; lhi naar hans daver b^sier sig selv , da gaaer hand bott' og strar glemte hî'd, hvordan l>^» var^ Men den, som s«a kiger m» i frihedens fuldkomne lov , og «>er ved derudi, saadan en, ^kke er for^lemwe^g ulysrere, men en rer giorere i c!ikrninge« > saadan en, !u>er »eg, stal blwe s^lig i fin giernina. Dersom n»» gen iblanr eder syneS, ar han» dyrker GUD, og hand >k?« c«wmer sin tunge, men fkrfeier sir êt hierre , hanS Gudsdyrkelse er for« fængelig; thi en ree« ogvbeswiner GuSS dyrkelse sor Gud 5^' ren er Sen>>e, «r besøge de >ader>»le og enker i dereS rrmigsel, og holde sig »besmitter fra verden.

Evangel. Joh. 16. C. »Z. v. sandelig, sandeng, je» si»«

eder: Ar, hsaSsvmhel.t H bede Faderen »m i mir navn, ve« stal hand giv« eder. Hnu- have

du som formedelst dm Ssn II ikke beder om no,el i mitiiar'N beder, saa stu'.ieIf^!'«, aredert glad« maae vcne fntdksmmeu. Dette haver jeg taler til eder v^» ordsprog', ven den uid staikomme, da ie» ikke stal rale mere med eder

5 - - - — .... ved ordsprog, men frir ud forkstn-rige, fra salst lecrdom og de eder om min Fader. Paa ve»

ze GndS - r^nester: bevar, same da« stulle Z bede i mrr navn. NNI>» >,» s, >er eder >kke, ar leg v»

bede Faderen for eder ; chi ren clster ever sel» derfor, at ^ have Mer NIS, »S rrott, a^^

tilsagde oS, at alt, hvad vi bede orti i hans navn, det vil du give os': Vi bed- dig, behold »s ved dir ord, og giv oS din Hellig Aand, lom kand styre og regiere oS efter din villie. Bevar oS fra dievt l»nS »range ogfaa vori liv og levner fta al »lntke. Giv ?S din velsignelse og fred, at vi kunde ndi aUe maader dekade din nagdige hielp, og baas

os dn w'g «id l»»eog

i-dgnn^-i, af GUD. Zeq ,.^7 s - -s -°m,i, -.rL

^l?l,5iHlmmcsfa:tsdag.

:'.'del- os nu- bede: Nlm«qt-g-

efret' ciîidig dcrs

""—7 r»> . ,.l- ^

HEri-e, vil du paVii? men

hai.d sagde til deni: Ed^- d ,'ikke clle.- stund, l-vilkcl lac i si,, i'gen magr!

^ ûlle cinnmnme den -^ll>-> somst^.'ommee? r

^^ 5"lle vare minevldcc ^ ^ J^nisalem vg gniidl^'

^ " 7 ,V^"'.d- c^, n- e„ HEne ^ de saac de: pe.a - ?h ,, ss,, / 'oa

.-.. >'.^'u og dlevesen koa..Z:e^ ligcsomIHare seer ha«F new såre op til himmelen

»N langel. Marc.lt!. C. 14. v.

sdste -iabenl-«redeS de ei/evc, de<- desnd,

I.-'.' .>^,»,e deqnndkebnadear hårde seer l-a.5^»'^' dag lui.u.s.adeM^m 'G^^r^ t^vde^^ l..ind,«l^lden.?q prædiker Evci,,geii..m »1^.,^ >> .>. siom ^r nile crentuie'hvs lom t>-^>na

Gaaer

ApoiNe.',," (?»)Nk cl'entuie' !^vl^ jt)m tk'vet' i:?»!7 cr d?^r. 5and Sal >»,',... i^l.^ .

vV m.ingc ,!f,>ylbai'» beriiS- de i!ddei-.>e dievle, de ss'ille rile r ^ ^ afden, med »neruii.^l^ de ssuile

.r ^da.e, 00 r.'kde mcd kanoer, oq ^ de drik^ t?'l'DS:-nc ^ K-i tct ikke s»«S,dei!, !. < , / 5' L>s ocrhaed Vavte nem ' nn^ »»>. >-»^.. . ..

l sN l l t k

de lcage

7,V ..V GUDS h-mre k,a.i,:>. ^ ^ "l nikvvavd; men Men d, ginae «d, og vr^dik?te >'l<

ef. - Aand lc-cgne; og mcd î.ei dôe. ?^t> deiin.'m nn ^ > ^

b.-i?ncs de 21I>Ule d>'!(f> n/ed del^t'Uia >

kill- 0>-.ge. "D-.dcunemV oqstadfMe"e'o^tt^» ^N!-.e, iem rore kemne lilsam- medfslg«,0e res , ' ° '

c-'.',^,hanâb^g^ SiettS

197 og Evangelier. ^^ efter Paaske. Synagogerne, ia den l»d ss.ik

^ os alle bede: komme,arhvo foin ihie!siaaer eder. hand.ffal mene, at handgik-r End ?n rieneste d.rmed; o.; der ssîile ve denfor gk're, fordi de hverken kl.-n« Se min Fader, eller mig; ineiiiea haver taler derre ril eder, pat, ter arnaar.denriid kommer,I da,rulle nvnke der?aa,ar jeg faqde eder d-r; >ne» ieg sagde eder itleder afbc, gyndelsen; rhi jeg var hos eder.

^>Trrc Gud , himmelffe Fader, "ê dig, ar du haver for

medelst dm.êlliqAaiidsaros ril «l bme vidnesbyrd om di>, kiere S,n ver HLrre LEfu Christo. V' bede dig, efterdi verden itte kand lide derre vidneSbnrd, oa dcnvr »ortoiaer os paa alle sider ar du vll ?>ive os frimodighed og N ost, ar vi >kê ftulle forarge vs af kor,er, men blive hart ved dir vid-ncsdnrd, og ar vi k.n,de altid blive fundne > den forsamling, som kien-oer dig og diii Ssn , ril st,a l.rnae .

m<rgrigsteGuds^°ii, r^'ee v^?,^.' ^''^^huii^!>n^..-,.de v.g, ar du »>!r f^mêlfr tir reaa>.^r med dig lever og ord gwe Ae« Hellig Stand i vorv inland . , ^»ghed , hicrrer, ar haud land store o.', re«

os i »iiehaando siilielse oa uknkke, »g ledsage 06 i vin sandhed iinod al vildfarelse, paa de: vi k>in?>i:

Forire Pintse-Dag. Collecr. Lader osâke bed5 : ! HTrre ZEm î riê, du al-

^ Mtrgiigste Guds S°ii, v! l'e-

Vaauer os. b.iee evi-.d.»-, fanden knur. Ligesom -r as > '"ed diu ed.r h-'.>erannammer en n.^de!«' ' kcnsand Sive, ,aa riener hverai.:-re der-'amen ^°^hed og ril evighed, med, som gode huusho'.dere over GudS iiiaiigfoldige »aade; dersom nogen raler, handcalc. som Gadj ord; der,om nogen riener, ha»d tiene, ,o>» af den formue, der Gud giver; paa der ar Gud maa priies 1 alle ring loemede'.st IT sum Cvr.stum, l,m ke-, vare are oa wagrial evighed! amen. ^

k'ctien, ?s!).G.2.C.k.l'. Q^,"'V">cs.'-ferens d-.g n.»

NildkommedeS, vare dc alle eendrcrgrige riisaminen, og der,t -->.e hastelig e.i lyv af h miiiele:,, li-ge,om af er vKldigr drivendes vcrr, og opî^ve ver gandste ' . uns, der soin de fadê; va d:r

Ûaes lui.a r af dîie-n a Krilre. ' usôm a, ild, som sar re sig xia

Evanzel. Ivh. 1;. x. 25. v.

^>aar Trêren'ko..mer, d-'«- ' D '^ve'ê all?

AanS son', ud- "'-vandre ciU..,-.-r,

Collecter, EpiSker

^"5' Overmand, feg qior faa, som Faderen have«" <51 maal. befalet mig. Staser op/ label

os gaae herfra. Sg de fvrf<rr»rdes alle^ fsrmidre-de sig, og sagde til hverandre s See? ere ikie alle disse , som tale, os Gal»laa ? hvorledes hore vida enhver dem ar rale vaa vort egctl maal, som vi ere f-chre udi? Par-l tÊrre Gus',"h,mmê'âder/ »er og .ê^r og Elamirer , og vrl^ du f»ui af din Faderlige lier^ ^)m dee »Mesopotamien, lIxd«ti^ lighed til oS kaver givet oS di»^ «g âppadocia, Poiito og Asia, Son, at »i »tulle rroe paî ha>^

A -Pamvhylm, ?Sqnr>- t »cm , og ved hannem l. live salige-

Anden Pintse-Dac,. CoNcct. Lader »s alle bede:

»euogiwodLibye eqn, som ligger »os Cyrenen, og udlcrndige af ZivM/ I»de? vKIsdci'n. s tilhsn: zere, Crerer og Araber, vi' ho»e tem rale E^Ss store og underlig« »«iig mev vore »»»ger.

vi bede dig, giv 06 dn, Hellig Aand » vor^ hierrer, at v» kunde blive raragrige i saadan troe indtil »en, og saaledes »ori>e evindelig salige, »ed den samme din clffrlige Sen IEsum Christum vorHErre, f-'m ined dig lever og regnerer > Hellig Aando enighed, een san^

D-Es»s p-ar-de os sagde ril han- ^ ""Stzev, «ôe»: Dersom nog«i elsker! . . «»S!„ da skal band ho>>e mir ord, ? Lcctlcn> Ap.G. IO.C.42.V.. »» mur Fader stai elste hcuine.., h<md bod »s ar prcrdike fok „»«ssudekommttljh-nnem, og!^ folket, og ar rid,,«, ar »au»

bol^q yoS »ai.ncm- men »r den, som er »cstikkel afGud, de »»» mrg-kkke el,?er , ha»S liolder! levendeS og Dommere

langel. Ieh.,4.C.2z.v-.

»te ord : oz der ord, som I »«r«, errkkemir, men Faderens, ioiu MG udsendte. Dette haver Kg ralet nleder, mensiegmoniie »«re hos eder; men Trosteren »en Hellig Aand. hvilken Faderen Ual send« i mu nav« , hånd stal korre edrr alle ring, og mmdeeder »aa alr der, svm ieg sagde' eder. Fred lader jeg hoveder, min FreS

Denne give ogsia alle Prcphe^ r>!r der vidneFdnro, ar hver den^ ion, tiver paa hannem, stal veS t,>>nS navn bekomme syndernes fsrladelie. Mens Petrus endnu talede disse ord, faldt den Hellig Rand paa alle' dem^ som horde ordet! og de troende, som v.sre' af omstiei-elfen, faa mange som vare komne meK Peu o, bleve ine<

aiver jeg eder. Jeg give» eder ik-! ger underlige derover, ac de» ke, som verden aivei'. Eder»birr?>Hell,g Aai.ds âve blev og ud-ss «r forferdes >t?«, og fm-sage itte.^ over hedniiigerne^ rhr de horde , S have hsrt, at ikg sagde ril eder 7! ar de ralede med runger, oa orkede Jeg oaser borr, og kommer til Gud. Da svarede Peder Kand »der iglen. Havde I mig kier, ^ og nogen forbude vandet, ardisse da gleode I eder ,. at »eo sa^de' stuiie ikte blive dobie, som have Zeg gaaer ril Faderen; thi Fade-! cmirammet den Hellig Aand liget ren erstsrreend ieg' og nu haver som ogfaa vi ? og hånd befalede, >eg fagr eder det, forend der, ar dsbe dem j.HErre»6 navn ffeer, vaa det it, naar der nn er >. . ikeer, I da skulle troe. Jeg stal! EvSNgcl. ^»h. Z. tz.. 16. V. herefter ikke rale meger mere t?-bi faa elstce Gud verden, at med eder; rh, denne »erdenS f»;-. hanS qav lin eeiibaarne Ssn, ve komnier. endog yand haver paa der ar hver den, fom rroer va» »»rer , mig. men ar verden stal. haiuu-m,ikke stglfort»bes, men ha,-»«»>de, ar Zadere«, og gxt

ikke ^ TtkD fendre! verden, ar hand

»erden, niar ver,

SÎ kl ver paa diunem , hand ^ men hvo som ik-k»..> !. ' er allerede domr, k ?b' '"v >tt. n-oe-e paa G.." » ... > »ovn. Oy den-»>t er dommen, !„se, er koinm.',! nie,'!^^" '"eniiiffeiie elffedc ?i fordld?Z «>^>»i»gcl vare onde- rb> <>«» som g.-r.lde. hg»v bade l, er

i»l., '«kiiKS7W v« »re zisrre t GUD.

vg Evnttgeliet'.

O

Evangel. Joh. ro. C. r. v. ^(anêlig, fandrlig, >?» sigce

eder: Hvo som ikke ga.i rin!> ad d?ren ifaarestien, me» stiger andensteds derind , hand er en ry-, og en rovere; men deu, som caaec inS ad dsren, kand er faarcneK hyrde : den samme lader d?r.-rg? reren op for/ og f-rareuehorehq,,^ rost, og l>md kalder sinee^Tie:aar ved navn, og leder deiinem ud. Og naai ^ id haver uddrever line egne faa., da gaaer l>and h.'Nl for dem, eq faarene f?tqe eft.'? han»em: lhi Se trende hcnS rost^ meu en fremmed ril!c de ikke fol-ge, men flye fra kannem -. rhi de kiende ikke de fr-emmede? rost. Deune lignelse sagde JEsns ri! dem ; men de forstade ikke, dsad der var, som hand ral<de ril den« nem. Da sagde Êsus nde?'i.er« ril dem 7 Sandelig, fatrviirg-e^ siger eiTer: Jeg er d?r>:!r rit sa^? rene. Alle de, som «re kopies for mi>^ de ere lyvv oa rrrcn'e: m<» fa arene ho?de dem ,kr7. ev dersn; dersom noên cra^r!'t>S ved mi.,, !â:»d stal biioe l)an> sta! gå.'..'ind, o? Imnd lf'.k gaae u.d, c»g sinde f«>de. T»>î» kommer ikke, nden for ar stiete, myrde, vKodelegge: Isgerkcm-mev > ar de stulde have liver, oz have der oversidder.

5)c'lu. Ti'efdlk'ah?dS ^-st. CoUect. Lader os alte bede:

H'^rê G^d , hlmmeli?? Fader,,-i arme sy!iderebcki«!>?

de, or de> eriniergor i vor og ar vi as os selv d 'e o« fordert

i sylden, efterdi, h»<d som l»dr er as ki»der, dcr er kie^>, yA kand r^ke fee Gudsrige. M>» vi êde dig, »ar 06 naadig 0^ harm? l'ienig, oq sor din Lor:^ ICiu Christi stnld send din HeiiisAand ivere hicr:er, og aior nye meuni-

Dedle VliUsc.Dag. Collccr. kader os alle bede -

^ 'ae ^ barmhierri-

KNi-SW-'K'L der v, km.de blwe i-onhor e i de " som vi bede: Nn beV-u, k>^ > »i> give d... kk-ke fred ^ken^

Ssn^v^^?^^ lsrmedelst din UEWm Chri-

stum, joFl7 me) dig l ver oa ca.'^'c^qhed, een

eectien Ap. G. 8.T^ r^.v. tê» nn Apostitiiie, som vare ^ 'Ieruiaiem , l„rde, ar L-a maria »a?o« annammer vrd-, da sendre de Pcrrum^ Johaniiem he„ ril dem, ,'>vi>k> ?er Se vare did komne, bade s.'I

^ kaae d> a Hellig Aand; (ih, hand var itte endnu fald. n pa.i nogen af de«i men >>. vare alleneste do»re i d7,.' HEn- » ?!»"'-°iEf« navn 1 !,.. ^ ri kunde visielraen nepas Sem, VS dt stuge deu eil^ /»rmcdelst Christnm synde.--

^ ^ „es sorlgdclse, svin 06 er riliagr 1

LOO CoKceter, EpiAlcr Dgabe« : oq at vi niaae vore dags iigen i lirrligh.d tilfor ncesce, og »-andre gsde (gerninger, indtil ri blive evindelig salige, ved den Kn'me din elffe'iae Ssn ITsum <!'>rist!!m vor HErre, som med Viz levc.' og regnei'er i Hellig A?nds eliighed, een sand Gud fra «>ighed og li! lighed, limen.

Epistel. Rom. n. C. zz.v. ! viiadc-ms dnl> îade x.ia Guds ?iisdst.s. > .undfta

hvor a!de':s »rr.ndsagelig.' ere han^ vomr.n'.og ha:>jve»cu>'vor!i .qe! rHi h.>o haverkiendrHErrcnS find : elle.- hvorarhanv raadsive-»e? eller gav hann m noget »i!sorn, ar i)'iinem stal dnalei? !»Ziei>? thi afhonnem,oz v.t han-»lem, og formedelst Hanne« ere «!le ting: Hanne« vare ere i evighed, »me.7:

Evangel. Jeh.z.C.'.v der var et menniik' j! i.!!>c

Pharisceerne, som he'SZeNico-dem »S, en overste idls»t I?), rne. S)e.ine komrilIEsvim om ii.ucen, eZ sagde til hannem ^ -.'^sier'?, vi vide a» du er eu i .n ere kouimen af Gud , rhi ingen kand gi/re de regn, som du gl>r,> isdenG-UDer med hannem. ITsus svarede, og îgdecil hannem. Sandeirg, ,'on« delig jeg sigci'Kig ? Uden saa er, at »ogeii b!i??r feSr paa ny , da kand haitd itts sce Guds rige. Nicode-»iuc< sizer ril han»em - Hvoriedes tand crmennissef.'des, »aar hånd er gammel t kau.d hand og anden gang eaae i id i >>nmo!»trz liv, og 5'des? ILlnS »varede : Sanselig, sandelig ieg stg^r dig: I.Sen saa er, at nogen bliver fsdl afvand og klind , d« kand band ikke komme i, GUDS rige. Hvad som er fod: af kilder, der erkiod, eg hvad fvm er fsdt afA^nden, det er aand ?ad dig ikke fsrnndre, ac jeg fagde ril dig: I ssiM? f'Ses via v>i: t'cerckdl«s. hvorhen d.l vil, vg dii h^l ?r ve! I»den de.af, men

ve«d ikke: hveden d.l kommer

l

og hvor del farer hen: saa er og ln'.'r den, som er fod afAaiiden-Ni odemns svarede, oa sagde ri! hannen,: Hvsrlc«)e6 kand derre ikee? ILfus svarede oq siqde kil hannem: Er du en !arere i Israel, og veed rkk? Ver? Sandelig sandes l>«, ieg sigcrdia: Viraledet vi vide, v« vidne der, >i have fe«: men I anv.iMmede ikke varl iî.^ neSdftrd: og troeIik.'e, uaar ieg ng r cder de »ordiste ring/ hvorledcS 5ulde I rroe, om sagde eder de himmelSe ring? rl?> mgen kand Fare op ril himmelen, lisen den, som hid nedfoer fra Hini5 meltn: det er nienniFenS Son,

er udi himmelen - og liaesoi^ ^.oses oi/.^r>ê ânqeli i orlen, la>^ si^l og ??eniik'?enL V?li ov^ h.'n^s, vil der ar bvt'r den , so>» irêrp- hîttie?. i?re sta! forrad ees, men havv' der evige >i».

Fsrffe Sonda., cster Triuis. ^.ollecr. Lader oS a!l > bede:

-7°) ! HTrreGud l,iuimrr,?e der, vi bede ->,a. ar.du -il

fori-edelst Sin Heisia Aanv sa» st»re vg regiere ssre hi^rer , al v« ikke, lom den rige mand, foriid^N' frugt here dir ord, og saa .om< gaae^ mcd de rimelkge ring, ar vi derover forgierre der evige; men ac vi gier is og milteiig. n estcr vor soruiite, hi.'fpe ari:e menni^ stsr, og bcfmilre o ikke med hof--færdighed, c»-r fraadsene; og -m vi vlive befare med korser o^' nlizkke, akvroa ikkefalde i m-6-!nak, men i.rre air vort haab ri! din Faderlige hi.'lp og naade ar o> nied ei, christen ri^.kaivdigl'eS i' troen kundô^rvinde alting, ved Sin Ssn IEsum Chiistum voc ->)^rre, jom mcd dig lever zg rez? nerer i Hellig A >nds emgh.'d, een sand G»d fi a evighed og li! evighed, amen.

.EjZlstet. l Jok). 4. C. 1-^. v. k'j^-d er rieriigbed, og hvo som ^ bUver > kierlizhed, haxd bli

ver .

og Evangelier. H k r v ^ ' t ? l ! > ^ n n e m ^ s a a a r d e , l o m » i l

os'' eder, kunde > al, i dristig-. kunde de, s?in dc

^bZn^^sd«g;tl'.l.g--j hid over til os.

2Q<

som viiic fare h'rsra ne> de ikke, ikê heiler i dcr.-re, fare derfra

svwhiiid'er"?<?-..»»^ did over kil os. Da sagde haud: -"-den Der beder .eg d'g , fader! at d.. ii.'.'!iqi)-) ,„ >n ve» k, i!>st^^ '> ie»der hastem ri!i.il!i faders huuS. tier'.igh^ drk'e" Kavee .ud..u se.u d^dre, sryzi haver ville ' oa hvo 's^'l i,a»d kunde vidne derte for dem, st»^rer, hind er ikke s?ildkomm-!«i tkulle og komme i i k,er>i.ch?d. Saa el^ »i ^ ! denne vineS,led. Abraham sagde nen> . fordi hand clstrc o-^ s!?"'! ^ daui^m : De have Mosen og Der,om fiogei, fiaer - 'Pôpherei-ne, lad dem h->re Ve.i-End, 09 hand dog hader -. D isagde hans: Nen. fader der, h-nd er ea ls^.-,-. -Adraha.:.! men dersom en af de som ikke eistcr sisib^d'n' dede ai! k.^ til dem, da g>sêd^

, som voenirenrse; men hand sic.de ril hannem: Hor"e de ikce Mosen o>z Provhccerne,da n oe de ikke he»er, om nogen opstod fra de dsde.

clst?o;ud' ^'oNede's'kand h7nd

t'a»nem, ar h>) som e >?e^ »iF hm.d ftal o^lst,si, b^ ud,

Evangel. Lue. 16. T. 19. v. v"r en riig mand,'ha'n5

"^dde >!g med purpur ca kostelrze .inkiceder, o, levede hver d>'S herlige, og i gi„dt1,ne,,d ni en karrig, »cd navn t!a>arus

som var lagr for hansdor, fuld ° - , og be.,ierede ar m.^rre' c.» d«. smuler, ,om falvr as d.n >>

l>'-'"dene komm. ogst. .dehanssaar. Oa ha,ivre v^r lig, ar den farrigc d.>de, oa blev as Englene henbaaren i A 01?^" ° den rize dsd, ogsaa, sg oiev begrave,,. Som !?>'. ôp!?ftedv,uie oync i hel-

Anden Ssndaz efte^' Tl'inif Collecr^ Lader.os alle dede:

5">! HTrre Gud, hi-nmelste ^ sader, vi rakke dig, ar du has ver lader 06 (aide ril dit eîge livS maalrid ved dir hellige crd, og des

du vil ft>r-»ede-^c dii,

ve.'d lorhi.idr. af noaen e2,!st c-in

î.-sî:ni vor n ,.^5

vede, d.r han) varipi«?«, V M'Hc'l.g «.,»t.s-e,-.ijded, ,en h.l«d A'. raham lan.u dorre,' oa ^ evigheo oz ril cvig-Laz«rum. ha.is stisd. Da raab'e ^ handog,agve: Fader Zldrahan-' i^s, ^ ^ « foroarme dig over mia^ ^-0-?^- >Z- V. ^'azirnm , ar hand dnvpei- "der mine kiere yderste as sin nnger j vand. oa le^ H.'der e5»:

haver! broder, bliver > dosen,

over gir derre er imellem

k»îr')msr«»e.,'des''^b°fa?./^haA''^ ftrliv"L »si'M'

Collettn, Epistler »re vi og ssnwige, «c lav. ven kj»d lader os fere fro den rcklt In? for vore brokre; men den, vcy. Vi bede dig, v<rr os >»aadi?/ »om haver de«i,» verdens godtog forlad os alle vore fynder, f»r feer sin broder.-r vcrre notrorfrig, Son- ILsn Christi ffnld !- o., op-

vore hierrer formedelst- di« d!».er <d,.d5 kierlighed .Hellig Aand, ar vi bliv- hart vc»

5»> 5 diror», og med en ret anger og e>« »s rkke elste med ord, eller med fast rr»e blive varagrige i din chr>^ »ingen, mn> med giernmgeir og sten kirke ind,il .- >den, indtil ri «^s lunLiies. Vlive evindelig salige, ved vor

Evangel. Lac. 14. C. l6. v. 'bTrre JEsum Christum din Son< sagde h-n.d li! hannem: D.r ^

var« m«iilnffe, som gwrde Aandv enighed, e^^ »u stor nadvere, og bad mange lighed og til ev»g^ Deriil. Og hand udsendte s-n ^ ^ amen. fvend paa nadverens rime, «r sige Episkel. l Vctk. 5. T!. 6 V. tik dem, som bndne vare: Kom- ^ ' ' ' ' «er; rk>inu er der alrsammen be- v^»ger eder, »u nnter rerdt. Men de begn»»dre alle een,. ^ '"bs vt?ldiê haand, ar Han5 Sr«rgreliqen ar aaisage sig. O<n maa ophoye eder i sin riw. Kastes fyrste ii>igde rit yannem: Jeg al eders sorg paa hanncm.- ryk iiobre en aaer, oguu maasegen- yand ftrgtrforeder.V<erercrdrue» »eligengaac u», ar besee den: jeg og vaagei". thi eders modstandere »eder drg, hav mig »ndffnldt. Og i»evele» gaaer omkring, lkgesom eir «u anden sagde: Jeg tit>btt fem brolendes love, og s?ger, hvem »ar ?xen, og ,cg gaaer nu hen, v""d kand op,luge. Staaer ban< »tprvve dem , jeg beder dig , hav "em imod, faste 1 rroen^viZende, at «ig li»dffk>Wt. Og en aut^nsag, >?e de samme lêlser g.iaer rder» ê: Jeg roa t'n hustrue, og derfor over, som ere 1 verden, kand jeg i?ke komme. Der nu den ^<en ai naadens Eud< som kaldede »ener kom igmr, »g sagde sin os »U sin evige herlighed i Christ» Herre Vet, da blev huusbonden ^în, hand ffal fuldkvlnmeligeir »red, og sagde ril sin tiener: Ga» berede, storke, bekrcrfte, og grunde Orap nK^ paa stadens strcrder oz eder, som lide en lisen rii?' »adep, og fe-r hid ind satrige og Ha»riem vare cere og magt i «' lkoblmge og halre og dlmde. og >e»>ghcd! ame»r. tieneren sagde: HCi-re, det «-Hiort, som Lu desalcde, og der er! (?vi>Wel. Nit. l>. E. l. V.

HEncn ril. >g alle toldere og sundere l>old^ ^ » al- ^ lesig u«r rN hanncm, for ar

^2 merdei-, og nsd dem ftsre hannem. Og Phai iscrerne Nl ar komme her rnd, paa der mir - - - ^ dun« ka«i>blu»e fui1>r . men ieg. Vg«r ever, at wgen af de ma»d> f»m »are lmvn«, ffat smage »m »aS»ir».

Tredi'e Sssdag e^ter Tn'nit. Collerr. Laveros alte bede:

t>Err« Gud, himmelske Fader, vier?allc<desverre) kiaesvr,

»ildfareude faar, og have forme-»«lft kkra» »S rmt rger

og Ve Skriftkloge knurrede,' oK sagde: Denne annammer svi"

>dere, og ccoer med dennem. D» ralede hand denne lunelse rit dem, og sagde: Hvilkel menniste -r rbianr eder, sov, haver hungre? ê saar, o-g ikke forlader de ni og tzalvfemresindtkivc i orken, dei^ ,'oui hand mister eer af dem, og laaer bort estei- det. som blc» borte, indtil hand dcrfiiider? OF naar hgn» h»p«r t«nv«r der<

tezsM

eg Evangelier. der paa fine ffuldre

«/.. ^>g naar hand da kom-. >»em, kalder hand siue »enirer

'' kilsammcn, og siger til »i,, , .^' Gi«der eder med mig ;

^ "^^sunder mir faar , som S.i! ^ Jeg siger eder: Saa

v^re glade i himmelen , som gror poein-

te,',...- , e»d over »i og halv-^>me"i,dSl,vx t^tscridige, som ilke /",^«>urL»rsv behov. Eller hril-», kr, som haver li penr.iii-ii ^ tenderer lys, om hun n. stêuafde.m-,1,, og seyer ku. de,! slud, rndril hun fund?! ^>u>r da haver va « ^^der hm, s,ne venner

^ tilsammen, og siger: funder ""g; rhi ieg haver îaesî c<> ^">ung, som iegrabre. sNf/r«n^ lkalder uer. t«re tir syn-

St. Hans Baptist« Dag. Eolle5r. Lader os »ile bede:

^^^/t G'id, himmelste Fader, „aad>, ^ din store dliv^ „ni? «" ^ lader os h v^.^^"^pradiken, meu

^ os den hellige Iohan-in^ ^ Ehristni-j7.^ U>l siugcr. og sormedelst !^,e? »yndernes forla-»i ^'.lighed ?g retsarrdighed:

oplys vore hierrer cd din Hell.g'Aand, at vi maatre

annamme saaSan sanere Ha,ises naa<>efulde prcrdi? «n, at vi kunde foruden radsel ttene dig »or l,»s riid i hellighed »g retfærdighed, »ed vor HErre ^ > din Son, som

v« regnerer i Hellig Uands enighed, cen sand Gud, sra »vtgyed og »il evighed, amen.

Lectien,Es. 4y. C.l.v. ^>erer wig, I »er , og I folk

wm »r lasgt hvttf, giver

2OZ vel agr paa: HErren kaldede mig asm?dei s !iv, se« m ru moders liv as rainre houd vaa mir »isn; oz har^d haver qicermin mm»d,som ^ ssarpc sverd; haud haver stiult m?5 under sin ham.ds stngger hand gisrde n'iA ril en reen pirl, eg stak mig i sir kaag^r; og hånd sagde rii m,g: Du er mm tiener, Israel-, rhi »ed diz vil jeg prises. Da lagde >eg vcd mig selv : jeg haver arbeys der sorgieves.og svrrcrrrr min kraft forgives og uumreltg: men wm rer er dog hos HErren, ^ mrn grcruing er for mil! Gud; rht nu siger HErrea, som der.dde mig r?i si i, riener af moders liv, ar ieg stal omvende Jakob ril hannem; enddog Israel vil ikke lade ng samle, dvg stal ^g vnr« herlig sor HErren, og min G»d stal »«re min styrke. Og hand sugdeydermere 7 Det er vel en ringe rmc,, ar du er min Tiener, ri! at oprette Ja? kobs flcr«it, og ar henre der so^ral>« re af)sr-el tilbage iglen; men ie? sarte Lig o? ril hedningernes lys, ar du stal v«re rmn salighed til »or? dens eude.

Evmiges. Luc. l. C. 57. v.

!?>a blev ElisaberhS nid fulbs kommen, ar hun stulde fode,

og hun f»dde cn son. Og hendeS naboer og stcegt horde, ar HErren havde giorr stor barmhierrighed n>ed hende, og de gladde »>S med hende. Og der h-rudie sig paa den orreirdedag, da komme de, atom? sterre batner: og de kaldede h.^ns nem efter hans Hader ?achanaS; min hans moder svarede og sagde : Ingenlunde saa;. mer« hand stal hede Johanne?. Og de fagde ril hende: Der er dog ingen i din >i<rgt, som laldes med der navu. Og dc nikkede aS hans fader, bvoriedes hand vilde, at band stuHe kaldes? Da begie>°ede band en ravle, strev og sagde - Hans navn er Johannes. Og de soru«? vrede sig alle. Merr strax oplodeS hans »»md og hanS tmige, os I 6 H»»S

.ss4 v Collectee, hånd ralede, og prisede Gns. Og der kom e» srngr over alle, som boede rundtomkring dennem. O.) »lrderre, somste^cvar, rygtedes altsamên oser a'.Ie Se Iodlste bierge'. og alle , som det h.'ide, lagd.' d?t V»a hierre , eg sa»?de: Hvad ji.,1 d r vel bi^.: nf deire davn > thi HLrrens haand var med Hannem. Og hans fader a-ch riaS'slevspfylVl mcd den-hellig A>"rd. spaaede og sagde: Lovet v«re HLrren Israels G>'d! «hi hand l?aver desogr og sorlost sir tolk, oghand bioer opreist os faltghedeuS horn i Davids s:n rie-«<res hniu!, so:n haird taledeved fine hellige' Propherers mund, hvilke have vcerecaf fordam tlid, ar hand vUde frelse 06 .fr» vore Hendcr.^g sca alle dens haand, fon, os dade, »S lzcvksevore fordre baxnlhierrigh.d , og ,-rnke vâ!-n hellige pagr, og v > den ecd, >om âud soer vor fader A? vi ham; »g cn hand vilê give. os, ar, »aar vi v^re fcrloste -a^re fien,

v: uen.' »em uden rædsel, i hellighed og retfcrrdia!?ed for l>anuem alle vore îvvs dage. Sg du darn liU»! stal kaldeS den ^rovhetei ,hi du stal gaaosrem for HLrrenS ansigt, ar ver>-d-hansvey, og ar zive hans folk saligheds rsniand «m deres syndert sorladelie , ved »or Gi.ds hierr^lige baimhienrg-hed , af hvilken »pgaNjiii af del lhoye havcr bessgrvv paa det hand skulde stinnc for ds>u, som ladde i «ioek r ogdedens ssnyge^ og styre »ore fedder vaa fredeus vey.

?i,rdc ^sndag esttrTrmitat Coit.er. ^.'»der ?s allcdedc:

tÊn-e Gud, hunm1i?> Fader, tufs« erdarmtzierrig,oa sa.^

de os tilved ^.hn lnm.at du vi! ilk. dmmeelUr str»ffe os, n:eii naa, 5eli^ forlade os alle vore simS.r og gierne H>»e, h.-a's os er forno; vendaade til liv og siel;vi be>e »«>i, V i>«Vlt fvrm»selst dm Hel/.

Epistler ^

!ig Zlcind giore saadan trofasth^ rrl din vnrmhierrighed vis 01 fa>i i vore herrer, og lare os argi.n^ iliêmaade!>mod vor na-ste, atvr. ingen domme eller fordomme, me>» hoer mand gienie forlad« og tilgik ve, og domme over os selv, ojssa^ l'.qei, le»e i din frygt, ved din kiti'e Ssn LEsnin Christnm z?r re, som med dig lever og reguei--^ 1 Hellig Zlands > kiighv'd , een sand Gud sra evrghed og ril evigheds ameir.

EMcl. Rom. ?. C. -8. v. c^hi leg holder der saa for, ar

denne riiSs piinagrigked er ik^ ke vard ar lignes med den her5 lighed, som ffal aabcnbares paa os! thi erearurets omhnagelia^ lorl»nasel venter efter ?>ll?<? born-z aabendarelse^ Efterdi crea> rurer er und, rkast forfa?nae!!ghed, itte med ftn viili' m >, for han^ !?»I d, s.'NI gav de c under lorf.rn-lelighed, i haab at crea !<r. t sel? »kal og hlive fti fta d.11 forlr.nike^ lighed-« tienesre, ri! (huds horirs heriiqhsdS frihed ; rhi vr vid«, as alie creature intê liisainmen , og ardeide tilsammen 1 ,lor fmeire ii'.d«l denne cilne. ja itte dealle^ n ste<^ men oasia vi selv, soar !'g»e Aalidens ft'rssegr?5e, vi sel», si^.'r jeg. s„rkei ol selv. f^ên-ic^de bsnieneS udkaaielse, for? -neSelst vsrr legems forlissninK.

Evailgtl. Luc. 6. T. ?/;. v. aa vcrrer da hcrml'ierrige,

ligesom ederS Fad.r og ec b,rMhiertig. Os-mmer itke, sact stnlle I og iki/e d?mm<S; sor-dommer ikke, saa stnlleI og ikk^' ford»mm<S. Forlader,saa stal og eder forladeS. Gi.'er, saa stal og eder qiveS, kir god knuger, stud? der og »».'r/ledig maade stal inan t>-»e i eders ssiod. rhi liê med den famme maade, k>m I maals med^ stat eder igieli m.lales. Men i'ind sagde dennem en lignelse: K'.nd og en dlind vise en anden

veyey; »Mile ve ikke degs«

dg Evangelier. so? ^nlle >alSe i graven? Diftiplen de fattige med retfærdighed, og

revse de sagtmodige : lander mev kl ikke over sin mester ', men en-yver diinhel, svm er suldkom-

/ sr.U vare som hans mester retvnShed. Hånd stal slaae jorden

, ' >v,» med sin munds riis , og ihiei<Iaas /vnd >eer dn en st^v, som er i sin! den ugudelige med sine Urbers aan-vrvuerS oye, men bi.'lken, som er i! de; lhirerfardighed stal vccre hanS °"eg« oye, bliver du ikke vaer ? ! lenderZ belre, oqrroen haus ny-'"er« hvorledes ka»d dn sige ril rers belre. UI»e> stal boe Ho« lam-v>» brsder: Hold stille, broder, mer, og varderen stal ligge hoS kiS-^'S vil drage staven af dir size: der. En kalv og en ung love og del

W fedeqvagffuile dvcele rilhobe, og en liden dreng stal drive dcnnem. Koen og biørnen stulie fsdes tilsammen, og deres unger stalle hvile Ho5 hverandre. Og loven stal <rde h».e, ligesom oxen. Et diendes barn stal forlyste sighvs oqlenS h»l, og cr afvandr barn stal stikke sin haand i basiliskens hule. Man stal ingensteds giore stade, eller fordervelfe paa mir hellige biera! rhi lander stal vare fuldt afHErrens kun^stab,ligesom vandets der stiuler havers gruhs. Thi der stal st.e paa d >n riid , . )esse rod. som !>aacr ril folkers b.uinere, efrer den stuile hedningerne spnge, og hans rolighed stal vare herlig.

som selv i.'e seer bielk«n i dir -551 o., syeustali: drag

bielken af dir sye, vg da stal ^vcl see til, ar du uddrager st<e-

/ s>»n er i din broderS oye.

Paria? Bcs»gcheS Dag. ^>olleer. kader os alle bede:

^-xErre Gud, himinciste Fader, vi rakke dig < for alle dine vel-

»^rninger, legemlige og aande-, hvilke duhaaersaarigeligen

^^'lisôZ. Og vi bede dig. bevar os fra yosscrrdighed, ar vi ikke bli-ûraknemmeliê, »g falde,s-,n-

, og miste dus gunst, som du ' vir ord rruer, at hverken vusvom, ^/>gr, eller riigdom stal kunde diclpe dem, som dig ikke fr«zre. Giv 06 derfor faadaur er hiene, >^>u kandideligen leve i din frygt,

!)«nge harr v«d dir ord, pa 1 det din velsignelse niaarre ucntdelee ^>ve hos os,ar vi kunde formedelst dm naade blwe evig salige, ved di!

Cvangel. Luc. 1. C. 59. v. ^ên Maria stod op i Se dage,

og gik hastelig paabicrgene ril en IuSa stad, og hun kom

lind i ?achirice huus, og hilsede Elisaberh, og derbeaavsig, der

kiere Son "i^saiu Christuni vsr Elisabcty hl'rde Mari>e hilsen, da HErre, ssm med die. lever og reg<! sprang vårnet i hendes liv. Og nerer i Hellig Aands enighed, eenl Eii abeth blev opfyldt med den wid Gud sra evighed og til evig-'Hellig Aanv, og raabre medh?y hed, amen. ! rost , og sagde: velligner er du

5. l M^„r avlnderne, og vellicner er leetieN/ Tja. ti. C. I.». ! din lives frugr, og hveden kommer

^*hi der stal opgaae er riis af!,»^g der, ar min HErres moder 5^ Jesse stub. og en gî - stal! kommer ril mig? rhi seeder resten fremvore af haus redder, og HEr- afdin biksen kam mig ril ereu . »a rens Aand stal hvile paa hannem, Wiisdoms og vittigheds Aand, raats og stcrrkheds Aanv ^ Forstands og H^rrenS frygtes Aand. Hans lugr stal vcere 1 HErrenS frygt; rhi hånd stal ikke domme efter der, som hanS vyne see, ey hetier straffe efrer »er, som hanS

. IYVN hWd st«l i>0WG»^

sprang barner i mir liv af glade; og o! salig er hun, som rroede; rhi det stal fuldkommes , som hep-de er sagt af HEri en. Da sagde Maria: mi« siel ophoyer HCrren, og min aand glcrder figi Gud min Frelsere! rhi haîd haver anseet >,n ringeste w»ksi«S»'. Q»e, «»»

A 7 S"'

»e> 5o?eclcr, Eplfller prise > og jme laber, ar de ikke r.isefdii^

m«q s.Ulg , rhi hand ârer giorr Hand vende si.i na aior^ store ri,,g»mov mig, dans som er g»r, h/.nd,>ge sred o.s csrcrsolae

°S '-"ns navn erhell.gr, den. Thi Herrens »yne er orcc îrcrsradc reks.7ldiflc o? !>a„o orne ril dc-

l'^l ril flagr, bog lom ns bon; men H^>ren<? întinc cr b<"!" mod dei« s.m gi., "nr og b-^ ^ bei«, son, k.inS stade eder

Ha^d kar" n e"»rsolge der gode? d'rsoai -ya»o l)«l Ncd'lsdt de mcegtlHe I oa mâ lide for af deres rhroner, og opl,?„erde ffyld, saa ere ^ d s/ê - me'

WBW««S-hand vilde ihukomme sin barm- v..^ . hiernghed. som hand sigde ril vore >. (5. l. V. fadre, Abraham og haus sad, 5^S ter begav sig, der folket »»»idelig. Og Maria blev hos ^ rrangde sig in ham,em, al hende ved rre maaneder: derefter h»re Gudo ord', da stod hånd ho^ foer hun hiew rilbage rgien. den soe Genczarerh, eg saae ro ik^

be staae »ed breddeii af soen! ^ ^ stlkerne vare udgangiie as

xm:tc (->sndag emr >L.nNltcU. dlinnem, og roede deres garn. «eollect. ^'ader oS all, hede: Saa rraade l>and i eer af ffiliene,

IEsu Ehriste, du levende >»»> var Simonis, og bad l.iix Guds Sen, sem kiavergiver »cm, ar hånd skulde lcgge der il

os drr hellige ord, og oS med alle« der ud fra lanser. Og hund falle haande legemliee velsignelser be- s'S »cd, ogkard« felter as ffibet. naadet, vi bekiende os ar vare Men der hånd lod as ar rale, sagde »ivartige ril ar annamme a?r saa- l>and ril Simon: Far ud paa dy-dant, vK haver vel verre scrrieiu; bet, og kaster eders garn uS , for men vi bede dig, ar dn vill forla- ar faae en drac. Da svarede de os, ligesom Perro, vore synder, ^>«!>», og sagHe ril Hannes: Sive lykke og salighed i vorr kald , Mester , vi have arbeider den ra.i d<r vi tnride ved diq ephzi- gandffenar, oafikinrer, dog pa» de« og beffierwes baade rimelig og dir ord vil ,eg udkaste garnet. OS e»!A, og dig saa prise og tove evin? der de der havoe gierr, stnge de en delig: du som l.ver va regne-er hob fist , saa ar dereS garn «ied Fader vg Hellig Aand, een brast i stykker, eg de vinkede av sand Gud fra evighed og ril evig- deres sialbrodre, som vare i del hed, amen. andel ffib . ar de k„m>n-, oa

Epl'jiel. , Pet. Z.C.N. v. §sV^cu endeligeii da varer alle-

sammen ?ed eer sind: med-lidige, kierlige inroi) brodrene, barmhierrige, vcnlige. Betaler ikke ont meS o„t, eUer ssiendS-?rd med »kiendo-ord, mei. velsigner der ^verrilnsd, vidende, arI ere kal-Le dett>l, ar I ffulle arve »tlsisnelse,- rhi hvo sou, har lyst

/'r lcoe, og see g«de dage, ff«l stille sin r»«vge fr«^

ander stiv, at de stulie komme, og hielpe dem at drage. Og de komme , og fytdede begge stibene fulde, saa de »ar siuuke. Der Simon Petrus dersaae, faldt hånd ned f»r IEfii kna, og sagde: HEri e, g»k ud fra mig, rhi ieg er et syndigt meiilMe: rhi hannem var kom< rncn en radfel paa, og alle dem, som »are med haiuiem, for denne fiffe-drat, som dv^havde gimss sammen; destigeste ogsaa I«?

og Ivhtttiiixm, Zebed«»

Kliner, som var Simonis stal-vr-dre.. Men IEius sagde rit Si-ô»- sn>gk dig ikke; thi nu herder stal du fange m.nnister. Og ver de havde fsrr stilsene ril lan-

forlade de alruis^ og-fuldre »anncm efter.

»q Evangelier.

H SictteSsndag efter Trinitat.

^vUecr. kader os alte bede: Êrre Gud, himmelste Fader,

vibekiende, at viere(desver» ki) arme og elendige fyudere, og ar

er i»»er gor i os ; >>i vore hier-!^r, iisd vqblod ereaffstndenfaa^-forgiftede, nr vi aldrig her i ver- som ikielsiaaer

»v? m?rs t>crstc over hannem ; rhi det han bede/ der dode hånd eenzang for fynden', men ar hank> êver, der lever hand kos Gud. Ligc'.aa purrer og '1, ar I e" vel dt'de for synden, meu leve dog for Gud ud, ChristoILsuvorHErre.

E-vangel. Match. ?. C. 20. v. <7?"hi jeg stycr eder: Uden eders ^ rerf«rdighed overgsaer de Slrittklogeo og Pkarifaers ret-fardigtieS, da konmc I nigen« luns« i himmcrizes rige. I have kort, atdercriagt as de gamle: Du stal iike ihie!>1a»e; rl>i hvo som ihielsiaaer, vand stat vcere ssvldia for dommen ; men regsige» eder, ar hver Sen, som c» vred paa fin broder udcn sag , hand er stridig for dommen , og hvo ion, siger til fin br»der, raka., hander styldiK for Raader; oq hvo so«

^ „åre foruden onb lnder ha, Aoilds e .^^ /^nd Nud fra o-r noget »vod dig, saa lav bliv«

Epistel. Rom. 6. C. ?. v. dr»)er; kom saa igicn, og ofre dm ^?ller »ide ikke arri, saaman-»gave. Forliig dig snarr me>. dm ^ ge om e„ dob^ 'JEsum-modstandere. Sen stund du er end-^bristnm, »i ere debte i hnnj dsd? nu med h.iiincm paa veyen , paa

vi ere dearavze med hannem det dm modstandere stal ltke formedelst daal en idodin, ar, U- ensang amvorde'Oommere»Vig, Scsom CDristnS er ovvakr fra de og Dommen sta! >vde til Fad-renS herlighed, saa!rend>g, ^ ustal kast.sN^ng el. û»e oq vi vandre ud, er nyk le '- Sandelig, ,eg s'^ dig. Du stal »er- OVderfom vi e.e lige plan- ikke komme der ud , forend du ^de med hannem efter hans talerden fi>il< st>>.iv. vods liighed, saa stulle vi »g vcrrc I — N »pelses lng.!Syvende Ssnd. ester Trmitat.

vvrr q7m?/'menniste "er korsf«sti ôllcet. t.'adcros atte bede wed hannem, paa det ak syn,iÊrre Gud, d«us legeme stal blive ril intet, ar,^ du lom haver »ed dm ^sn. «' 'tkc mer« stn«e riene ,»ndeu; orkcn ngekgen tefpiler j re r>>-N» h. ? som er d?S , ba«d er ret- finde mcru?, ^"^n q -> iL.r «g fcerdiggisrr ft« synden. Og erevi! b?rn, med syv bred vg faa fiste, ^ru dod« med C,hristo , da rrse vi, vi bede diy, var ogsaanaadeligen «r vi oq stulle leve med hannem, hos oS med dm veliignelse, og de? »slerdivivide, ar EhristnS, efter- var o» fra gierighed og r>mel>» ar hand cr opvakr fra de d.deîowhyAêligheK, tt^svor^ '»er m« m«re> es ikkLj

solletter, Epistler sos

,i«, -----i^«-s-,i,----. ril liv og stel, ved din -! >»1-.^ denncm. Men de aade,og l'le-

Epistel. Rom. 6. L.i^.v. , mia tale menmsteli, oi'iS ikende (Zsildcl^ efter

^L7^.^-dor- ki-dS.7r.che-' ' '

ve...gg.,rei,e, rhi Ser vire syndens tienere, da van

UMSi NNWNsWz

^lei^ /. n>^ s»"den, os ere deriniod fra os al ft.iss lårdom/

s^nW?^ s. vorHE.--^"^ p«a det d:n sande ch.-Kn?k?k-" j '"aa- fremdeles sta)^S hos oS< Evainzel. Marc. 8. C I v ^->dan>,e falffe tm-ere

hos mig I tee da?e, oa> Epistel. Rom. 8. C. IZ v ha- mcet ar «de. o., dersom j-s!^ .e brodr.-, saa ^ v-.,nik-l^dei dem gaae fastende hiem fra ke ki?der ssnidin. ^ li Uen n"oalpqa ist«ile leve efter ki/dec'- rhi d r-

^ noglt. af Z^nuem vare isom I kl?0t>

h-riWZg'»;W

saa^^S^I-^^0?.de i^UOSbsrn "rl>i) ha,e ittean-^'.,^5.''.?.^ band fol- naimn-t en nveldo-n^ Aa.-d ril

ydermere srygr, mcu I ha-e an-"ammer en senlig udkaarelses eiand, formedelst hvilken vi raa-bc - A^'ba, kiere Fader! Den samme Al„d Zjgnp ridneS-

»vtv,

ker, ac destuldeserresia iiedvai lorden, -zhandlsg vefyvbrsd, rakkede og brod dem, oq fik fin' diiciple dem, ar de ffulde leqqe v^m for dennem; 04 de l.i,,dv K-M for folfts. Hg y, hqpyx ha

>^d, arviereGudsbsrn, og ere > da , saa ere vj og arvmacr, ^ <r, BUDS arvinger vg CH', i-?êdarvinger. Ar, vm vi ellers s„,- wl>ds,^>u,em , vi og stolle cere-'">s<zr-rj.Z med hanuem.

^>igel.M.Uth.7.C.^.v. vor,rer eder for falffc

,/r?pkekcr, som komm

vg Eocmgesl'er. sv?

»r!û-e-kittder, men indvortes ^!ul,e„Scs nlve'. paa dereS

nugte, stnllc I tiende dennem. â>vd man og vlnkke viindruer «f

eller sizen afridset? Saa ^ og er Hven gor trce god frugr;

ui er raader rree hcrr ond frugt, gor rr« kand ikke dcere ?!'»

oq raadet trcr kand ikre varegodfrast. Hverr tr«, som '"» dier qvd f?.,gr, stal afhuages,

de Hav5>e lyst. Blioer og ikke.ifs guds - dyrker e, ligesom nogle af dem dleve, som strever staner: Folket fatte kg ned, ac ade og at drikke, og stod op ar lege. Lader os ey keller dedrioe borene, som nog'eivlanr dein'oedreve h?r^r>e, oq fuld: paa een daqtre og lire tusinde. Lader os en heller friste Chnfrum, ligefon og noale af dem fnsteve hannem, og bleve omkomne as hugorme. Knurrer og ikke, ligefor og nog!e«f dem knurrede, og dleve sdelagte affor-derveren. M.'» air dette stede dem ril er?mvel, og er nustrev't oS til adoarlel, ril hvilke v:rdei:S ende er kommen. Derfor,hvo som tn?ke», erhand staser, see »el lik, at harrd ik?e f'.ider. Ed^r erenS-

"N,'e qo? j?.!gr, ,ka> asvu«gcv, nu in?.-II fristelse pa'.i-0-n men, kastes j jj?zr„. Oerfor stuile I uden meilniste'ig : men GUD er

dem paa deres frugter. Der-ri of,st, som stal ikke lade eder »mikki ekh»er, som fige? til '.mq: i ftistes ovn- eders form«: «»>?n ^^rre, HErre, kom ne ind i him-! han? >?al og gi r>' en udganq paa Arriges rige,men den derg'?r min fti>,reisen, fag ar I del tun de vasers villie, som er i iMimelen, raale.

Evan^s. Lue. 16. C. l. v. hand sag>e og kil sine dis

vvv sciple.: Der var in niA som harve en hiiui^foged ,

o.>l samme l>lev hefprt for hans nem , ar hand fork>dde hauS gsds. Og hand kaldede hamrum,og sagde til hannem : Hvi h'rer isqdet om dia? Gi 'r regnsta'o for dm hams-!> stdning, thi du kand ikke langer vnre hnnsfogeS. Da sagde huns« fogden ved sig selv: Hvad stal zey gi.'re, efterdi min herre tager duurholdninzcii fra mig? IegAi> der ikke gra?er og jeg stammer mig ved ar nmale. Aeg veed vel, hvad iea vil gi're, at de stulie rage mig i deres huns , naar »eg nu dllver fac af huuSholdningen. Saa kaldede han frem fi-r sig hver og een af sin herres stødener, og sagde n'l den fsrste: Hoor meger er du min herre styldig? hand sagde: Hundrede fad olie. Men hauv fagde ril hguncm: Tag wr

b»e»

îieich!: Sondag cftcr Triuit. ôlkecr. Lader os alle bede i

L>E»e Gud, hjînelste â>.,r Ivln haver ri.êiigen gjeer os

.'" velsignelse og vort daglige - Vi dede dig, beoar o? fra

»Lighed, og opscrk vor? i ierrer, v, <,f din velsignelse gierne deele

">kd arme mnmister. paa d?r vi ku»de rroe huu^holdere "^'r dine gaver, oa aldrig faties vm naad^rileeig riio. naar vi a,-

af g.,in.' huus'.ioiLnillg, og mille kor^me for din dom, ved vor A^rre ITfum CSristnm, din ^>en for^ med dig leser og regne-^> HeNig Aands enighed, een rans evighed og lil evig« ?ed^, amen.

iFpistel. i Cor. is. C. 6. ». ?)z^'!l dekre er skeel oS ril

ceempel, ar vi stalle ikke have lyst ril der vnde, ligesom og

s»o solletter, Epistler brev, lak dig hastig ned, og ssriv HEi-ren er den samme. Og ^ b«l^ên"0oi,ve. Derefter fager forff.elpaa kraftige «iei „i»gc^ de band til e»» an>. en ^ End du, hvor men beter den samme G»k>, megcr er du ssyldig? hand sagde: virker altmg r alle. Caa g>"^ Hundrede maader hvede. Men e«hver Aandens aabenbarelse hand sagde r?l hannem: Tag tie,' der, svin er nnmliar. Thi d>^

og^ ssriv firesintstive. Ogj eiie gives formedelst Us«dci> her»e>, lovede den nrer^rdigc l sorAaae vii.d^>6 ord, og dc» yuussoged, ar hand gfordesnildeli-' «nten knnSssabs ord, veS "en s>>^ .^» > k'» denne verdens born cre, me Zs.ind. En anden gives rre>c», klogere ei.d lnsers b-rn , deres Zv.d den samme Aand. Cv ante" flcegt. Saa srgel ieg »der: Gie-j gaver til ar helbrede, »ed den sa^ »er eder venner as de/, ui eklardige me Aand. En anden m,igr ril »ammon,pandet, »aar^, engang'giore underlige gnrninaer.

annam-/anden prophetie. En ani>en, ve eder i de evige b»kg?r.

Tiende Sondag ester Truiitatis.

Csllecr. Lader os alle bede: Hklmsegtige evige Hud, du ssm

haver formedelst din hellig Aand aadenbarer og k.'-lidgiM't os

gwre for,tiel paa aanderne. E» aiidvn, at tale adstillig« stags tn"^ zcmaal. Og en anden at uSleaS^ rinigemaal. Men alt dene giet den ecne og samme Aand, som "?/ deler r,l end?.-r besynderlige,,, cst ter >om haud vil.

Eranizes. Luc. iy. C. 41.». Llano aavenbarer og k.nidgioi r os dit ord om din kiere Son IEs« 5)^^ ' 'êii til, oS Chnstv! v. bede dia, opv»k vore!Î 'a-»e «aden, grad hand ovec herrer, al ri der alvor.t.m.' c i « "' > «^,. vel v>t»

— - - . I ske , >a tnkda paa dcnne dm daH/" annamme, oîkkeflaae del hen i " .i ^ v-rret , eller hore der ufiiireliz.», ^ / svi, dit folk te uaiiiroe I oder 5"^^tpk:Urford!„e eyiie. ---hl gio'-.de, paa dcrvi kunde leve i din 5rygc, og foragres d.'.giigen i no n til din barmhi»rriahed, vK endeliges blive salige formedelst din C-on IEfum Christum vor HErre^ som med dig lever og regierer i Hellig A-ints enighed , ecu sand Gild fra evighed vK til evighed , amen.

Epistel, i Cor. »2. C. 2. v. cv vide, al I vare fordum hed^

ninger, og ginge borr^til de dum nu afguder, >i..cso,?> blive fsrre til-! derfor kundgisr ,.g edei-, åringen, >om ral^r sorn-c-delst Guds Aand, kald/rILfiin en fm-vander ring , »g ar in.',?!-kandkaldeJEfilm en HC^re. uden ved denHelliK Aand. Nu er der vel foririel pa» naadciis gaver, men anideu er den samme. Og der «r forff.el paa tjenesterne, men

dine si.'ndei skulle kaste e» vold op o,»kl inK dig, belegqe dig rundt om ring, og trange tig alieveane-og de stulle K>qge dig stcr ode, og dine b^rn i dig, og ikke lade eN-steen i dig btive paa den anden, fordi du kiendle ikke din besogel?

tiid. Og hand gik i kcmplen, og begyndie ar uddrive dem, som d.rndi sold re og Koble, og sagNe' ril toinem: Der staaer skrevet: Mir huus er et bedc,> nS! me» I lxrsc giort det ril en rovenkule. Og yand l<rrde daglic,^n i re>n^ pi.l,; me» de Ppp- rste» raster o» ^!rifrklo> e »g de overste i!)>ant folket sode eftcr ar omkomme ",ai>nem , og de funde ikke, hr^d de itulde hiore hûem, th> alr ki'lk^t h-^nvde ved hgnuem, o» horde hannem.

Ellevte

Ellevte Sondag ester Trinitatis.

Collect. Lader oS alle bede: Êrre Gud, himmelsse Fader,

videde dig, ardnvil formedelst din Hellig Aand saa styre og ^S'ere os, ar vi ikke ffnlle forti >-'mn>e vore synder, og blive hof-^ wvdiqx- men ar vi giere idelig êuitentse, og dag fralag bedre > ' vq ellems trost« os alleneste vernitd, ar dn vil v-vre osnaaSig

forlade oS vore synder, vK.swre ^. evindelig salige, ved din el-N'Se S»n IEsi'?, Christnm »or ?^rre, fom med dig lever og signerer i Hellig Ilands enighed',

sand Gud fra evighed og til ""Shed, amen.

Êpistel, i Cor. 15. T.i.v. ^Ndermere, mine brodre, knnd-^Li-rer jeg eder der Evangeli-

vF Evangelier. .

som jeg forsyndede eder, bvil-og annammede, udi hvukct

?> have og saa st^'et hidindtil; formedelst hmlketI og blive jali. I«, dersom I beholde det pa.' sam» w>emaade, som >eg haver forkyn-

dec for eder; uden saa er > ar -5 have rroel fergieves. Thi jeg overantvorded« til eder i derf?r-A.der, som jeg annammede, al ^Hristus er dov , for vove synder »tter Skriften, og al hånd blev graven, 05 at l><urd opstod tre-

dag efter Skriften, og ar Vand blev s..lasha, derefter as derolv, derefter' blev hand jeer »i meere end fem dundrede brsdre Vaa een gang, af bvilke de steste

endnu til , men nogle ere Hein lovede' derefkr blev hanv feet af âtob, og nden af alle Llpost

Men sidst efter dem alle er vand »g ftxr zf mig, som af el n> "digrfosttr ; thi jeg er den rin-Ktste iblant Apostlerne, jeg som »te er v.erdig ar k >ldes en Apostel , fordi jeg forfuldre Guds me ?>ghed, men af Guds naade er keg del, som jeg <r, og hans naade, wm var uddeelt kil miz, hzver dog

»arel fsrgi«v»s.

»ll

Eva«gel. Luc. 18. C. y. v. (XVZen hand sagde og til nogle,

s»m dristede paa sig selv, ar de va»e retslige, og foragtede andre > denne lignelse : Der ginge l» mennister op ril templen , at b»-de: Ven ene var -i, Py«r>saer, den anden en Toldere Phar»s»eren stod for si« ftw , og bad saakedeS: 'leg rakker dig, Gud, at jeg er ikke som andre folk, rovere, »rerfcrrdi-ge. hoer-kvle, eller og som denne toldere. Jeg faster ro gange om ugen, og giver tiende afalt det jeg eyer^Men tolderen stod langt borre , og vilde end itte oplofte sine syne lit himmelen; men hand stog sig paa sil bryst, og sagde : GlUV, v«rr miz syndeie unådig ^ Jeg si-aer eden Oeune gik rerfardig ned 1 sir Hulls for den anden ; thi hvo sig selv ophsver, hand stal fornedres, og hvo sig selv fornedrer, hand sta! ophsyes.

Tolvte Son dag efter Trinitatis.

Colleet. Lader vS all«'bede: Aslmeegrige evige Gud, du som ^ alting harer ffibt; vi rakke dig, ar du have? giver 06 et sundt legeme', og baver nAtrdcligen bevaret vore tunger, oren og andre lemmer, for den onde siende; vi lêdedig, giv os din naade, at vi besynderlizen bruge vore oren og runger retteligen , ar vi med vore vren flitteligeii hsre dit ord, «z der vel mei ke, og med vore runger prise og bersmme din naade , paa det ingen stal fonoriieS af vore !»!iger ,-^nien ar hvermand kunde forbedres deraf, ved din kure 'Son vcr HErre^ZEsum Lhristum, ^som med dig lever og regnerer i Hellig AanSs enighed, e>n land Gud'fta evighed og ril eoi-MV, ameu,

Epistel. 2 Tor. ?. C. 4. v. ^âadan fortre-stning have vi da ^ ut Gud formedelst Shristum,

»tte

212 Collecler, EpiM? k?ke ar vi ere dygtige af os selv til ar ramke noger, som af os selv: men vor dygtighed er af GUO, hvilken som og gjorde 06 dygtige til ar v5,--e der nye Testamentes riencr^ ikke bogstavens, A»e>» aandens: tlii bogstaven »hiel-staarr; men aanSen gisr levende.

tÊrreGnd, himmelile F^cide?/ vi rakke dig af vorr gandst^

hierres grund, ar du haver lavet 06 leve den><e salige riid, i hvilken vi kunSt h^re dir hellige Lvaug^ !in>n, ved hvilket du haver ladet os riende din Faderlige villie, og

tiaari, lii.n aanoen gisr levende. Son, Ehriiûm ^Tsi>»i» bestod"! Bogstaver Vi bede din grnndlvse batmhiek-

Lighed, ar 5>i vil naadeîge'. lade os beholde dit hellige ords lys. oa

herlighed, at Israels bs>rn kunde ikke see kadig paa Mosts anstgi fctr h».iS ansigtes herligheds st»ld,

dog maft for«sa«e, hvi ffulde ikke aandens tienere meger meere »crre i berlighed? hyi var for-d.'mmelsens tieneste herlig, daer langr meere rerfcrrdigheds.rienesre vverflsdig i herlighed.

Coangcl. Ma?c.7.C.zr.y.

5>gderhandgj^ udigien af Ty-ri og L>,don» egn . di kom

hand ril de« Gilil«iê has midt igieitiicm de ti tavers egns, og de f'rde en drv ril Hiiinem , som var moren dum, og de bade Hanne;« , ar han) vilde legge sin haand paa hannem, og uand rog hannem for sig selv afsic'e > fra fol ker, vg lagde fine fingre i hans orne , og svnrrede og roi'0e ved hans tunge, og saae o? ri! himmelen sukkede, ogf.ijde ril hannem: He-phara, der er: lad dig op! og strax oa-vnedes haus oren, og hans runges baaiid loSêdes, og handralc-de rer. Og ITfus forbod Venuem, ar de stulde ingen sige der: men jo niere h'nd forbod dem, jomere krnidgiorde de der, og de forundrede sig soermaade, og sa^de: Hand giorde d.c vel airsammen:

vore hierrer laa regiere formedclit din Hellig Aand. ar vi aldriS falde derfra, nien blive har: der^ ved, og endelig blive salige, fo'^ medelst del« samme din elsseligi

>(Z»sn vor HCrre IEsum Chri< ' st>im, som med di«, lever og regnen srer i Hellig Aands enigh.d, een

sand Gud fra evighed og ril »viz> hed^ amen.

Epistel. G.il.z.C. l;.v. îere brsdrc, jeg vil tale ester

menniikelic; !>!>Z: Gror d0» ingen er p.ic!»iisk?S restim.'nre ril liir.r, (naar der er -stadfæst) riler sitrer noget derril. ?!-, ere j? foii^rrelsniie ri-sagde Abraâ-n og ha'is s-rd. Hand siger ir?e: og hans scrde. so.ii om mange, mell som om een; og din f?d, hvilkeri er CHriftus. Saa siger og jeg derre, ar der Testamente, som er' rilforn stadsass as GlIDpaa Chrp stum, kand Loven, som blev givett stre hundrede og tredive aar der^ efter ikke rnage j ar den ffulde gis-re forivrelsen ril inres: rhi dersom arven er a' Loên. da er den ikke affvej^rtelse« ; men Gud g?" ?lbraham deil af n.iade for-meêl?^ sor!.?rrels.-n. Hvad ssal

de d?re giorde ba»d herude, og! da ^'?en < den blcv lagr derri! for e ralende. s»!>dens ss»ld, /u >ri! de^ ,ad kom, te maattss«

Trettende Ssnda^ estcr Trinitatis.

eoll«r. L»d»r 06 aite bed«:

som for>!?rrel>eii var stecr. Og d^'n blev best-kker ar Englene ved Meglerens h'.and. Nn er en Meg-lere ikke e» cn.'stes Mæglere meir GUOer een. Er da loven imod Gnds forivrelser? de: vcere langt fra! kyi hg»v< nosen lsp varer gi-

v«u

vg Evangelier. M , som kunde aiore levende / da.eget dyr, retfardial>cd sandelig af Loswerae, oq rsati.de hannem- <er

^cn: men skriften besmittede ai<!hand reoste bort igicn, den an-nnder smid, at sorjerttftscii.den dag, rog hand ro pimge ud, og noen ril IEsum Chriftuni gav venen dem . og >e.gde til kail-<

' - „em: Rost hannemvcl, ogder« som d« legger nogct mere dertil, da vil jeg l'erale dig, naar jeg kommer igi<n. Hvilken tykkes dig nu, der var af disse tre.kans naste,

ûlde giv^s dem, som troe.

Evanêl. Luc. iv. C. 2?.v. ^g hnid vendte stA tr! slne '^ r>rnvt. np pir s.ild.-u >li!a»lrsvt'N'?band ^ d.sc p!e, oa sagde' bew' ^/Mom giorde d arm lue« ^ ed nl dennem - '''^ t^^ mod hann/n.: da sagde IE. icasige/^r^t ?pbncr u^ânnen^ Saa -ak »u bork, vg Kviivcr vild^ secr der I fee, ogi^S S>er du ligeia.. »ave d/t ikke sect, eg b ê der, ^ -> hore, og bave det ikk hort., ' ?^see, dayod en Skriftklog op

!î^rtende Sokdas ester TrilUtatit.

Collect. kaver os alle bede:

! <?.Erre S'md, himmelske Fader' !»>) d>l som haver fsrmedelft dit

sMede hannem< og sagde: hvad skal j^g aiore, al ieg

arve er eviar lt^? da «aqde » ând til hannem: Hvad staae^ °er ffvevec il,'ove«? bvorledes,

du ? Hånd ivarede og sagde: ?"ffal elste HCrrcn diii.Hud cis 0^ ,om naver ^ ^gandffe hierre, as din gandffe sai-z: ord og hellige Daab naade« vcl. afaldinmaar, asdikgandssk Ngmdiulperosalle, som rroe, af n»d . Nl? Iin.>s»m I>a selv: ven forferdelige speâlskned, lom

>r snnden, og beviser, os endnu âqligen din naadige hielp i alt dct, lom os er nvdte>rsriar: Vi be« dedig, opv«r vorehierterformedelst tin Hellig N 'nd, at vi aldrig forglemme saadavne velgierniii-aer, mcn ar vi leve ideligen 1 d>>» frnat, og udi en rer tillii? pa,i din barmhiernahed, nlci^ takke oa prise dig !ved et taknemmeligt hicr-kc, ved din kiere Sm' vor H^rre

!">d , os dinnafte ligesom dlg selv: f^gde hand til hannem: Du

farede ret, gior der, faa sâldn '/°e. Men hand tilde gie>re hg lclv retfærdig, cg-ft-gê ril IL-Uiln: Hoo or da min n«ste? da >v«rede I^s.ls ydermere, og sag-

Der' var er mcnniê, lom siv ned fra Jerusalem ril 5 er i cl) o, ^g faldr idlant rovere . hvilke for-

hnnnem af, og s.oze hanitem . "g ginge bvrr og lodehan-.ix, vrv v "cm ii,,y^> hali-^S^d ^ Og det lke-'zEsnm Cbnstum, som med dig >e« oe v^d ou hændelse, at en Prcrst vcr oa regnercr i He'lig « ^ v^d ou h»rnêlse, at en Pr alt o c:' oa regnercr i «e .>a brvq s so.mme ven n>.d , og ter ^ lighed, ee>> san^ Gu^ fra <vizye» «and saae hailnem < gik hand ham! og til evrghed, amen. ôrbi ass-des- des>ige,ê ogsaa en' ^viie, ver hand var nar ved stegen, kixn hqnd, og saae kannem, ^3 hannem assideS svrbi. Men

samaritan reiê , og kom til vgnnem,og der hand sk»«e hannem, ^mcdes' hand over banitem Hand -

! Epistel. Gal.?. C. 16. v.' sigcr jeg da: Vandrer »

aan-en og I ffulle ikc.' snld-komn« ti-dets ln^: rki ki"der

I'aniîtt.!boaiererimodaande'i, og^tanden ^>and g!k til l,ann>'m, forbandtfi^d^c: sa.r flaae disse tv?rk âns saar, ivg lod olie »g riin der-i j>nvd hverandre, at ? ikke ailii>

vj lsstede halm«!, pag sit hvad I Mk. Dersem I

CoSecter, Epistler driveS af Stande«, da ere Z itte under loven. Nu er kisders gier-uingeraabenbare, som ere: hoe«-, sti-rlevnet, »reenhed, ukydfft»ed, asqnderie, troldom, ftendstab, kiv, avind, vrede, trekke, tvedragt, »arri^ had, mord, drukkenstab, fraadferie, og saadanr deslige: om hvilke jeg siger eder tilforn/ ligesom jeg og for haver fag^ eder, ar de, som saa»ant gisre, stalle tkke arve Huds rige. Men Standens frugt er kierliahed, glade, fr<d, langmodighed, fromhed, godhed, rroen, /ac,tmodighed, maadelighed: imod saadaune er koven ikke ' thi hvilte,som k«re Ehrittum til, de korsfæste kiddet «ed siue lyster og begierltghcder.

Evaitgel. Luc. 17. C. n. v.^h S-xg det begav sig, der hånd reyste

ril Jerusalem, drvg hand misc jgiennen« Samarien og Galila-ain. Og som h.indkom i e» bys, modte hauuem rispedalste mceiid,f»m sto-de langt borre, og de oplsltede de-, cS rost, og sKgde : ITsu.Mestcre, forbarme dig over os! Og der hand saae dem, sagde hand ril dem: Gaser bort, og beteer eder for Prssterne: og der stede, der de zik bort, bleve de rensede. Men enafdem, der hand saae, at hand var bleven kai^k, vendte tilbage, og prisede Gud med Ho.? rost , og hand faldt vaa fir ansigt ned for hans fodSer, og raklede Hannen«; og deu samme var en Samaritan. Dasvar.d« IEsus ogsagde: Bleve de ikke alle ti revsede? hvor ere da dc ni? Lrder ellerS incên funden , som vendterilbage iglen, for ar give Gud <?re, udeu denne fremmede ? Og hand sagde til hannen«: Stat op , zak borr, diu tr»e haver frelst dig.

Femtende Ssndag efter T.ruutatis.

ve ^:

t>Erre Gxd, himmelske vi rakke dig far alle dine vi'

gierninger, ar du haver,givcl v irs og levnet, og naadeligen holder 06 bertildags. N» bede o dig, tag ikke din velsiqnelie os , men bevar os fra gierrigv^ vaa S« vi kunde alleneste dig, elste, og hmige hart vedd'A ar vi ikke besmitte es med sta,'»°° lig afgvderie ogrnawmons rie>^ sre 1 men ar vi serre alt vort ha«'^ -troft oz rilliid vaa din naade, » ' ITsuln Christen, din So« v0' O Er re, son, med dig lever og n?rer i Hellig Stands enighed, ecl> -sand Gud fra evitzhed og til e»>i>' hed, am««.

.. Epistel. Gal.C.25.V. og 6 C. l. v.

!?>ersom vi leve i »anden, da la^ der os og vandre udi aastt

den. LaSer os ikke vare be>,ie, l'Zt efrer forfangeiig «re, ar vi byde trodS ril hverandre, og misundt hverandre. Lap. 6. v. Kier< bro^re, dersom er menniste blwec overilet af nogen brost, da hielpck faasa.« eu r,l rette igien med en sagtinodig aaud, I som ere aa»de< lige; og see til Siq, ât du og ikke bliver fristet. Drager byrden med hverandre, og opfylder sa« CHrrsti Lov. Thi »dersom nogen mener, at hand er noget, enddofi han) er inrer, hand bedi'agcr siA selv. Men enhver prove siu ege«, gierning, og da stal hand have roes hoS sig selv > og ikke hos en anden! thi enhver stal bare sin egen byr^ de. Men den, s»m bliver unders viist i ordet, hand stal deeleali^ haaude gor nn'd ben , som hannew underviser. Farer ikke vild, Gud lader sig ikke spotte: jh« hvad som er menniste saaer, det stal hand og hoste' .hvo som saaer sok sit ki?d, hand stal hsstefordervels« af ktodet: men hvo som saaer for aanden, lând stat ôsts d«

^ sg Evangelier. Lader oS qioregor,

^'tke blive tr«re; rhi vi ffulle i sti, liii>, dersom »i ikke

iader os â, don iinlx ^ nu nid, gi-re gor

nien atlersieest imod egnefolk.

»ugel. Mattb. 6. T.t4. v. 5"g?u kand tiene <o h«rrcr, thi .^"d >ffal eiireu have »ru ene,

Kn,v êu andAi; eller hand skal a»^ ^l den ene og foraare »en

'i>rn. ^ kunde ikteriene tzwd o« Derfor siger jeg eder:

^przer ikke for eders liv, hr>ad z> ikuue «de. na kvad ^ ff.ille drik-

Scxtende Ssndag estev Trinitatis.

Collecr. Lader oS alle bede?

^Lrre Gud hiwme^ste Fad«'^ du svin haver lader din Son

. .. -. i>li»e Memiiike, «r hand forst med

ae dod: vi vede diq, behold os > derre liaad, ar vi jo ikke rvlvle Serpza, ar ligesom vor H^rr« Cl>ristns ^.iver opvnkt dcn Cttkcs scm/ ikkun med er ord, ar hand iliz

!!^r n^re end maden? og leg-mer f^. end koderne? Seer ril

ssiae ikke i

^ under himmelen, l°». de hvste ikke, oa sanke

> dog foder.eders himmciffe dem Mgevcl. EreIikke

>k>- êreent de? Men hso er ' som kai-.dLisre i<g e»

langir, enS hand er, auigevel ^ hand dekrmrer sig derfei'? tr?^ fo»' kinderne? B--

rer i HeUig Aauds enighed, e n sind Gnd, fra evighed oz ril e»>»« hed, amen.

Epistel. Sph.?. C.IZ.V.

<?>ersor bedcr jeg, ar I ikke mis? rrsstes ovrr mine rrcrngseler,

om jeg lider for eder, h«i>» ker der er eder en «> e. For den

ver i.,devrre? meuiii'?e, ^r CHri» stizs formedelst rroen maa l>oe i ederS hierrer, og I saalede? inaae dlive rcdsafrede cg grundfastede i kienighed, paa ter I rilfuld«

ikke: men jeg siger «der, j og vaa iorden: ar hand stal lj^.,.5 Salo mon i al sin h.r- efter sin herligheds riig-den, k'ccdr, som een af vom, ar I kunde dlive stmkede sa>, » Klader da Gud der gr«6 formedelst Han6 Aand i

Vaa warkei,, som doa i i>ag mv, gen k istee« i o»nen,

>tke meger mere s ° ' troende;

I Iicnittvrv, pnn ^ >..,»^, Z âd! k„liv> l»cgnbe med alle de hellige,

>e .i ?. ^ eUer hvormed ftul^ h^jêr der cr der dreSe, og det s«>i-k 5 ^ alr sac>anr eg derdnde og det he>ye, !,^y^l.i.ittern^ rl»i ederS dimel^ oa keude den (^Kristi kicrlighed,

som v»erga«er forstanden, paa oer I ktinde opfyldes mev al Guds fylde. Nu Ven, som kan» vverssodig giore over alr der, soui vi î.-de eller/orstaae, efter den keafr^ som rirker i vS, h'annem vcxe «re i «em»hedtn ve»

C>,ri,

s«a^k>>/ lang«, eg der vove, og ver U5ye, '^di.inqcriie) rhi ederS lnmel- og kende den ^luist« lierlighed, be.^n som v»erga«er forstanden, paa

. Men aK,pe>rgel s-srst-Guds hanS retfcrrîghed, saa

alr saadanr riilegês eder. ^--»rger derfor ikke for den a>>dcn ?°rgen -. rhi den dag i morgen stal !^'ge for sig selv. Enhver dag »»ver nyk gf fin ezen plage.

NS

EHnstiiw ZCsum bos aAe flagrer til al evighed, amen.

Tollcctei?, Epi'iAer nast, arvi rerreoq bed re vort

Eranc?cl. Luc. 7. C. n.v.

net esrer dir ord?, lydelse; o« vi rage os vare foi al forarge indtil vi bline evindelig saliges diiinaadei Christo, som med ^

^>a der begav sig dagen deres- lcuer og reanerer i Hellig ?la>", ter, ar IEl'ns e/kj en stad, eniaked. een sand Gud sra evigv^

se m heed Nnm, og der ginae wan- og ril evighed, ,imen. ge af hans djseiple med baunem, og m^eiselk, Og der handkom ' S?i,,5.>s i?»K 1 ? n „cn r! stade-porre,!, see, da blev! . «i dsd udbaaren , >om var sin ^K!aa fcrmaner jeg eder, jeg. nioderS eeueste s. n, »g hun vxr er fangcii i HErren , ak k» enke; og negersolk af staden viile vandre »andelig estcr gik med hende. O der HErren kajd, som I ere kaldede med,med >» saae hende, da nnkcdes band bier- ydm»i,hed. sagrn>odigheK og la»A? relig over hende, og sagde ril b.'u- modi^h^S, ar fordrage hverandre' de,' Grad ikke. Og h.md tra^d» kierlighed; og sirater med al ft»' de ril, cg rerde vedbaaren, (og beho de a indenA eniqbcd vc^ de, som bare. stcve Mlle.) fredens baai d . tbi der er ikkun luind sagde: Ou unge dreng, jeg legeme cg cen Aand , ligesom I siger dig, star op; og den d-.de ere kaldede til er haab i eders k»U^ reyste sig op, og begyndte ar ra-le og b:i d gav havs moder han-nem. Men dcr kom en rædsel paa deni l'.lle, og de xriiede GU?, og sagde: Der er riistlig en st»r Prophere opreist ible.nr 06, og H>ud ba»er bes'gr »ir folk. Oa dcnue tale om hannem rvgt-d^s i ^->0 der begav sig, der band koM der gindffe Ivdiste land, og > j ^n »f de overne Pharis^

een HErre, een troe, een daav/ een t>>UD og alles Fader, >ow er vveraile, og ved aile, ogi eder alle.

Eva11gcl.Luc.14-C. i.v.

ave omliggende lande.

Syttende Ssttdag efter Trittitatis.

Collecr. kader o^ alle bede: ^.ErreG»d, himmelffe Fader,

vi deve d:a , ar du vil fora>e-deist diu Heliij-, Aand saa stnreog regere 0^. ar v< kunde alrid bolde o? i din frngr, og ttke »acre hoft fcrrdiae, men nied gandste hierre Hore og annamme dir si d, og rer; tetigen helliggiore sabbats-dagen vaa det vi tunde ogsaa formedelst dit ord blive helliggiorre! Jerst ar vi sene >'l vor forrrestnina og

ers hnuS paa en sabbar, at^rde brod, da roge de varepoa ha>>° neni' og see, der var er mennmk for hannem, som var vattersot tigr: oa!AEsus svarede, og ralede til de Skriftkloge og Ph.uis«ec og sagve: Er der vel rilladr at helbrede om sabbaren? men di raugd: stille: og hand ro > pa« hannen?, og helbredcde Hannes og lod hannem gaae. Og han" svarede, og sagde r>l dem: er i>'lanr eder. hviS oxe ellerase» der salder i en brond, og hand ikke sirax drager ben op om sabbats dagen ? og de kunde ikke c>ive haN^ nem svar igien. Meu hand sag^ de en lignelse til giesterne, dct hand werkre, hvorledes de ud/ valde de ?verste steder, og sagde kaab paa din <?en IElum Chri- .

stum , at hand er allene vor rer- , ril dem: Naar du bliver budec ai ftndighed og (stMvsere; og Ser-1 nogen til hrvltup, d» ser dig ikk«

t overfl<

Ms maafft'en bcederli-vare .'ûden af

i > â ko^nmcr dåden, per

^'w denn« rum; oq da ûied bliks^l sidde nederst,

boi ^ ^ biideu, da cîk ".'ar »ederst, paa der,

kommer, som dig Vc>/. siv stu! si<<e lil dig: »re so. op' saa haver du Nl bo' d^ i-^de m«d dig >>.i„d 'stal °vl)syer, selv s,^ ..^ 'îiedies, og hvo sig 'e">son!edrer,ha„d ssgsophoyes

vg Evangelier.

St. Michels Dag.

kader oS cUle bede: Î^îre Gud himmelffe Fader bal'«,?'' ^^ke dig for din faderlige som lil,^r. !'êd, at du haver der-

din« hellige Engle, at de ^ l>eflier-

Engle stridde imod dragen,og dra-g.n stridde iligeniaad«', vg h,m» engle : men v.> vunde ikke, dereS Nev blev vg ikke mere suirS^ i himmelen ; rbi den score draae blev udkast, uemiis den gamle slange, som kaldes bievelcu, og saranas, som forsier den gands?everden^ hnnd dlev udkast paa.ivrdek, oa hans engle bleve og udkastede wcv hannem. Oa jeg herde en rost, som sagde i himmelen: Nu horer vor Gu» salighed, og kraft,og riget til, og magcen hans Cizrisio ril, efterdi vore broders airklager er nu nedkast, som anklagede dem for vor Gud dag og uar. Og de overvunde hannen« formedelst Lammets blod og ved deres vidnesbyrds o?-d, og de elstreille deres liv indtil dsden. Derfor fryder edor, I hiwle^ og K

> boe Scrudi.

wen^....vV venier-we n^? le!)e sarans grum-'-earev og din s"-d med

kriiia ^ ^ lnuur oms ken hvV' k.n v livn^ ftnlle k ''Uer verden giore ^ cr > ^ igiennem, og va at ligesom ° ^lilsagr syndernes forladelse

formedelst din ^>> Chnstum ILsum, at vi >>antte iligemaalze ved dine helli

»e Englxg bcfliermelse befries fra > ">Zkke baade ril liv og stel, ved

»> ^sn vorHErre IEsumChri-iium, som «,ed dig lever og regne?

Hellig Aands enighed, ren l»nd Gud fra evighed og ril evigver, amen.

Lcctien, Aabcnv. 12. T. 7. v. L^g der begnndres en strkid i ^ qimmelen; Michael »z hans

Erangel. Match. 18. C. i. v. âa den samme stund gingedi-

ftiple.ie lil IEsum, oa sag>-de: Hvo er dos, ben storste i himmeriges rige ? Men JE">s kalde« de er bai n ril sig , og stilk«de dot midr iblanr dem , og sagde: San« delig jeg siger eder : Uden saa er, ar I omvendes, oa blive som b?rn , da komme I itke ind i himmeriges rige. Derfor, hos sia nu selv fornedrer , som delte barn, hånd cr den siorste i himmerig«? rige: og hoc som annammer saa-denterdarnimirnavn, hsnd ai^ li am nier mig; me:i hr-o >om forarger een af tisse smaa , som rrve paz mig, haimem var der bedre, arder varhengren mollesteen om hans hals, og ar hånd var senkr i havets dybhed. Vee r^dei« sorôrttryelses styldthi vel er det fornoden, ar forargelse kommer, dog vee det menniste, ved hvilket forargelse komn-er! Dersom d« din baand eller din fod forarger dig, da hug dem af, og kast dem fra dig; det er d>s bedre, ar i»» K Aaaep

"A Colleeter, Liaaer halr ind I liver, eller en trobliiig , end ar du kaver ro hK-i-Ler, eller -ro fadder, og kastes i ven evigeUd. Oq dersom dir oyc /orarger tig, da riv der nd, og kast der si a dig; oer er dig bedre, ar du gaaer iiid i liver med eel sye, end or du »...vn- »o c,»>e,og k-stes i helvedes ild. Seer ril, vr I ikke for-/lgrc nogen nf disse smaa; thi jeg 1'ger eder: Deres .engle i himmelen ,ee alcid r. rn Fabers ansigt i P»n^u!le?i.

Attende Sondag^stcr TllNl.'atlb.

^CoNecr. Paver os «lle bede: re Gud, him>m'li?e <yader-,

. vi ere iv arme elentige syndere , din viilie vide vi, men vi erc s>a ffredelige, arviVdenikke kxnd^ fuldkomme; rhi kied og blod i os «> »'oi'ftcrrks, sa« «>:l og ven arrige w:ide i ievelen, c>> heiler l ide oS liisriks. Derfor bede vi dig, ai d" ril udgyde din Hellig Aand i voie hiirr^r, ar »i ned en sr<?rk irve i^iiidc h-rnge hart ved din Sen ZEsiim ChriKum, og rreste osvebhairs pme og dsd, og noe findernes forladelse forn>edelst vaiui^m, og levesaa erhelligr lev? »>er i lndighcd l>er paa lorden efter oin!l!lie/ indlil vi ved din naade ku»N.c salig?« bortdsc «f denne elendige ver'den, ved den samme din Son IEsnm Thristu'n vor HLrre, som med dig lever og regner«-. Hellig AandS enighed, .een land >M>w fra evighed rz cil «vig-Htd, amen.

Epistel, -i Cor. i. C. 4. v. ^cg ?akker min 'GUD altid vaa

^ders ^vrgne for d«-n GUDS »aade ,>,"vm eder rr given i Christa JCsu, ar I formedelst hannem ere giorre rige i <-.lle ting udi al tale jvgFundstad, ligesom der vidnes-

byrd om Cd.'isto er bleven krafts i eder, saa ar inrer sarrev eder P^ nog.n naadens gave. Saa vo'<" vor HErres IEsu Christi dag.

Evangcl. Matth.22. C.?4 <7>er Phariscrerne horde, at

sus havde stoppet mm>^ paa Saddlieaerne, dafonamle^ de dem : oa een as dem ,' som ^ en Skriftklog, spurde hai:n«>" ad „ ar hand vilde friste Hannes og sagte: Mester, hvilker er de> store dud i Loven? men IE>u° siade ril hannen«: Du stal e>l^' HLrren din GUD asgandssehi^ te, al aandffe stel og as gandlk' si nd : dette-er det ferste og storst' bud- Det «nder er ligesom d^ re: Du stal elffe din ncrste liac< som dig jelv. !!di di»se ro l'»!» deiiger al Loven og P>-opherel"i<! Men der Phariscrerne vare nu ^ sammen, spurde I^-suS de^ og sae,deHvad rn! les eder ^ Chiisto? hvis Son er hgiid? ^ sagde: Darids. sagde dcm: Hvorledes kalder da 5)^ vid hanncm i Aanden en HEr>t'» naar hand saa se,er: HErn" sagde til min HErre: Sat hos min lwnre h-'and, indtil jt? legaerdine fiendn- cil dine fodde>^ fodstammel? Efrndi Darjd »u kalder hannem fin HErre, hvot'' ledes er hand Sa Hans Son? ^ ingen kiinde svare h'.nnc n er ord -der rorde og ingen ydermere sp^^, ge hannem om noget ester >'>' dag.

Rittende Sondag ester Trinitatis.

Collecr. Laderos Mebede' , O! -K

Hellia'^d med din »årsag ri, sygdom

og'.w^ o"s med^din?^'"

K

Tvanêlicr. 2l? 'ee, ôgle iblant Ve skriftkloge s gde ved dem selv: Denne bes sporter GUD. Der JESUS saae deres ranker, sagde hånd: Hv« ranke I saa onr i eders hierrer? thi hvilket er lerrere? ar sige: Ol« ue smider ere dig sorladne? eller ar sige: Star op, og vandre?

^>e,„noer, o« reaier >>>>ivrr ere o«g svrmoue! v»er Hellig Aand. ar vj icke sp « . " ^ Srar op, og vandre? »årsag ri, s„qdoni c..^'°êiMcn at I stnlle vide , ar Menin. » nkr>.>"U anden

'^cen arIkniie V i v e , ar îenin? stens Sen haver mogrpaa jorden a,r forlade synderne, sagde hanS l>l den verkdrcdne: Srar op-l"g din seng op, og gak hiem ril mr huus. Og haird stod vp> og gik l»em ril str knus. Der folkcr der saae , sorundkede de dem, og prie ucreri Hellig 5^"' forundkede de dem, eg pri-

sand Gud fra evighed o^ eii .GUD, som havde givet mc»-hcd.ame.,. ^'»veo og t» evig- nisten saadan m«^t.

Epistel. Epl).4.T.22.p.

âa vider da, ar I ss.ille aCeq-de» k ^ gamle mennisse efter d ...^ omgængelse, som /o -.

vg sand hellighed. Der or ger log" og taler sandhld ^ ni ed si n »aste, efterdi »i er, l m. wer med hverandrc: b' e - vred og synder ikke: lader solen A.' »aae ned over eders »

xz vavn staaler, hand stiele kê ?"^"'e>> deller o. be.ide, oa ais,>

''-"t-'ft^/'"" m.ddele den

Evanqcl. Mstth. ^ C. <?>a naadde hånd , ssjb^ . '

ne'^^s.ûldcnvettd^ »I, u imodlg, MIN ,»n . dl

synder ere dig forladne. Og I K

Tivcnde Sendag ester Trinitalis.-

Cotteer. LaDer os alle bede: s>Erre Gud, himmelske Fader, -- ri rakke ixg for din store

varmhierrighed og naade, ar du haver lader oo koinme til dik salige ord oq glcrdelige l?r»l!up, oa ved din -So« forlader os allevote iynder. Men efterdi her er dagligeii fristelse, forargelse oq tåre paa fcrrde, og vi ere as 06 elv saa ssrodclige, og meget ril-

doyeliae ril sonden, saa hede »« dig, at du vil formedelst din Hellig Slaiid naadelig bevare os, at vi ikke falde; men om vi falde, og bcsmme sas vort br»Uups-kl«de-von, hvilket din Son IEsvs Christus haver iforr 06, da hieip 06 naadeligenîgien, oq leed 06. til anger og ruelse, og behold oS' > troen til din darmhiemghe.-, ar vi ikke falde îl evig riid, red vl>c HErre IEfum Christum, som med dig kever og regnerer i Helliz Aands eirighed, een sand Gud fra evighed vg kl evighed, amen.

Ep<«

Epistcl. ?xh 5. C. ^ ^

^'îreno Ni«.! cg di^k.-r"ek^ -Vi nkl c nf .

-.'â-Usz.-dI«e'^bK^ l'vcr.indre til

!iae vis ^ ^ "'-'de- >

rn>g i vol ÊiivS JEi« (?l„- 7,-5''»n ; oqv«.v.- ts.-ra.-dre U,,L damê i Guds f. ,)9l.

Cv»nsel. Matth.22. C I^v. ÊsuS svarede, -og f,s,de arrer

vedl.giicl.errilSem, o a /,« . de: ->.immeriges v '-u Konge, so.n s-n So»s Vrnliuv, og ,-dsendre sine ri^'e? «n Se, »Ide kaide dem so», bupue »m>-l-^'ryi!-.,v- n.en dev ,d ik!

s» >r»

' M',ZK;5»7 H"', den ei,e ,,, Smge

K-sLV'UK Ha.iv ril sme ncnk?e ^,,^d-" 10 dncdr/m !,, ^ dudne, .'a.-e v„',k^,°^

VNMK WM«kK ^ sove. o« bordene l-lcve a«e

Co?cct^", Cp.Mr s"'??. Men der Kvugen kon'.'»^ ar desee giesterne, ,„!»> b .uli? tcr^ meiimsse, ssin havde ikke drttll"^. kloder pai. Og hand 1^ ul hannein: Ben.'hvorledescrd« kommen hib ind, o., h -v/r d?^ ^ l.'vi,!Iur6-k--ad.i- »na? meu bai>» rang stille; Da saode Koinrii si''.' kieuere: B-nd.r haiid.r f.-dder vaa liannem, r^.r l>^ »emborr, og kafter hlini-.cl" l'^ "dldervdersiemork, der stal re grand og ra-ndguidsel; kV' »i»nge ere kaldede. aie» faa udsalte.-

Ferffe vg tlvende KcnâS cftcr TrmitstiS.

Tollecr. Lader os aile bede! yslinagnge evige G»d, diis^

formedclst din Sen havtt i!^ sagr os syndernes forladelse, rcl' fm-dighe> ?g der evige liv; vi dc?c dig ar du vil med din Hellig A'>'' e^salkeve!hierrer,arvi nied vl"'° daglige d?i-,-er i alle fristelser 1^-, >aada» l?iclp kos i'anncni, og lutt'elsten fast -rve ril hans ftri«^ ttlie og ord k'Mde faae der vi l'^ aicre, ogendeligen dlive salige, di» Ssn vor -yTrre ZEsum stum, ^vi!i med diq lever og reg»^ rer i Helli - AandS enighed, ^ , sand Gud fta evighed oglil cv>^ l?cS, amni.

Epistel. Cph. 6. (5. 10. t'.

Hsllcrssdst, mine bre>dre, v<ri^ ! stsrke i H<nn e», og udi l?a>>?

strrkes magr: forer eder GUDS fulde haruiss, paa i>^'! li kunde vessaae imc>o dieveleN'^ listige anlsb - rhi vi have ikke alle"' ar stride imod ti?5 og dlod, endog mod fyrstendoinme valde, som er mod verdenS h?>. rer, som regierer i denne verdc>^ morke, mod de^nde aanderoud^

h,a>>

o/? Evangelier. Ser sty!d da

"arien. c-7, vc!,ll dede on, ^ »»omqior-

»ancscr: o« k««.^.^^digh<SS vancser: havcr støvle

de, ar di, haver straffe os, doa "rede ^rhi

^'-^^^dli qwrr os til sier „i-

Nav, ywre os bange for den evige, k.^'âae ssne ,ynden, n!?> h.sl-

/k: forr-rrendes ild, mei« ^"de ->fk.or>,^h-d ni diq aueuc! f-?? d°» vederqâgtlsenli be.'enii'..-ttnn-. ansigt. Tel-? a l a . , ! > / b . ^ ' 7 h a n s n id/ ^. om,tt.-r mr>e ror -u-

^ HUUS og din himmel,hvo dinki^-.'s'^ oa dcr foc

xL'H.'V.SS.Âx «?w.« «--«

'»"-. fa.-diê m at'bI»^ '^ Vi kyffe dit riis, oa »i dens Evangelium we°?^ ^"naade. Glemal^-rg.

iW7NU»Hi7 Si «-

langel. Joh 4. C. q6. v. O"r,nsl ?" kong.li, mand,

N.'VWUM »'ad hannem, ar hånd vi'de komme

N^WSZzHZ!.?!: komn«d, formuen doe/ IE sus ,agde t.! hannem: (âk dorr'

^êr; ogmenniffer troede d.c ord, som IEn's ,..gde ril han-

'k°,^^ bon. Og som l,and -> g'k ned, msdte hanS svenne 7""^ 'o^midede han..em. "Z

îrn lever .- da adspur-h-.ud den rune ns dem , vaa k»il-

dl°«r l'>«n bedreV^'d^',^ - ' l,a,.ne :i:

c ," "U'eiide limesorlo> kol>:-wg-» hann.m. Saa merê da saderen, «r det var ved den

ha.de sagt ril

Ved- o^ Tak,igc?s-^D^ den sz. ^>el. wr ^!i?ebrani)ett

» Kicbcnhavn.

îei-ekomne, ilden og v -»n,

derq»ag75 ^ ar re.

Tenen til Tolv-prcrdiken:

^l '^sp. Z. C. I I . I2 .V.

?J>in ssn, bortkast ikke HTnenS "'"-lsc. °> kled.S ttke red

^1...' straf, ^.hi HErren straffer »a.er b« l""^c >.n.e pa7h.''Il,7ae °S h^cr bo-

ha.de iagtti! tnn..en5: Du?'n liî k.'^'''^ lo.« en fader cilVn son.

Texren til Aftensang.

Sach.lz.C. s.v.

> ôg vi! s.'re den tredic deesiaicn^ ^ "em »den, oo. smelte den ' man smelrer selv, og xrov« d.i-. ' ^ " s-m

222 Cvllertcr, Tpistler som man prsvenauld; Den ffa1!?lfLev, s t c re .t r o l v ' »s i nde besegl^' paakald« i mil nar n, og jez vil bon-. de : ?-f Isissars stagt r^lv ru>»^' hsreden; Jeg sagte: den er mir^ beseglede: Aj Sebulons st-rar lv>v folk; og ten stol sige: HErren er l tusinde l-eseqlede: As IoiepU w i n G u d ^ " — — ' ^

Alle Helgens Dag Collecr. Lader os al!« bede:

! almcrgiiae eviae Gud, som vil heUiggisre alle dine ud-

valte oo eisselige i din eei' aarne og elffetige Sen IEsu C brist o; lad vs esrerselge deres troe, haab cg licrl^.hkd, atvi meddem og kunde blive salige, ftn'me^elst den samme din Sen, vsrHErre IEsum Chri-stum, som med dia lever og reg-nerer ^Hellig Aands eenigbed, een sand Gud sra evighed ril evighed/ amen.

kectim, Aad. 7 C i. v

^>g dersster saae i>z fire engle staa^vaa iord.n^ Mc hior.^

steegr rolv ruiinde beseglede:^ Benjamins stcrgt rvlv rusinde seglede. Derefter saae jeg : og ' enstorffare brillen ingen ralle, af alle hedninger oa og folk og rnngemaal/som siooe l^ stolen og for Lammer, kludre >m hvide lange klceder, og der palmer i deres handce: de > aav>^ med stor tvst, og sagde: SaliS^, vare vor Glid. fem sidder p^' stolc»»og Lammer! og alke stod. rrindr omknn^stoieii, og IZlSste, og d7 <ire d»r; og de s»>^ de ned sor stolen ;>aa deres ansigter , og tilbade Gud, og Amcn, selsignelse eg are, ogv»S' vom, »g rak, oz vri's og krafts styrke vare vor GliQ fraevigy^ og ril evighed ^ amen.

Evan.qel. Match. 5. T i.v« c<>>'n s?s»s soic.t/

steeg lxiiid op vaa bierget. paa der ingen vind skuede blase, og der band bavde sat sia, gl!<^ over jorden , cller over bare.', ell.r j h.i„» diseip!e ril haunem.Da oplod vver noget trc?; og jeg ,aae en an-, hg,.d fin mund, lai-t? dem, og den Engel opstiee fra sZlcus op-j de: Salige ere de, som ere fattig sang, lom havde den lerende j agaven thi himmeriges rige ct Gndsinds'gle, vg uaabre medsto> deres: Salige ere de, som sorac! rost til de fire Engle, hvilke del var chi de-ffmle hnaales: Salige -givet, ar ffndeiorden og ba> er, si-! se sagtmodige: rhi d^ ff»l!e besidde' gendes : Sk. der ikke jorden eller ,orden : Salige ere de, som hi"" haver, eller ncrernc, indtil vi saae gre og tsrfte efrer rerseredighrd! besegler vor GUDS rienere i de-> rhi de ssulle macres : salige »re res vander. Og ieg horde deres ? de miffundelige; rbi de ssiUle fa»e tal, som bleve beseglede^ og der nj,sundhed: Salige ere de, vare hundrede og fir>-fnrrerive j som ere rene as bserter; rbi de Nisinde beieglede «f alle Iiraels! ssuile see ci!UD : Silie.e ere de borns stagter: Af 2»da stagrrolv > fredsommNige; ihi de ssulle kal-tusinde besegledes Af Rubens! des Gud', b^rn : Salige ere de, slagt rolv rnsinde beseglede: Af som lide sorfolaelse forrerfardig' Gad? stcrgr rolv rusinde beseglede: heds ssyld ;rl>i biwmeriges rig^r Af A'erS slcegr rolv -us.nde i'eseg-! deres: Salige ere I, naar lede. AsNevhrhali st^gr rolv rlisin- menniffene besporre og sorfolge ve beseglede: Af ?canasse st<rgc> cder, og rale allehaande onr paa tolv rusuge beseglede.' Af une- eder sor min stiild, om de l„ve der. ,n6 pagt rolv tusinde beseglede, Glader og ftyder eder; thi eders

l toi«

dvvarelôr i himmelen; thi

Andcn og tivcnde Ssndag

efter Trinitatis.

Collecr. Lader os alle bede:

cv,ae G«v, vi 5^ bekiende o>Z ar varrearmc synode, ogarv»re ho„t o»>?revne i

" takke dig af ? l,iene, ar dir haver 'ager

»a, di. r- ^ og laqr den tt-'m »> k'" uEftim Ehri-l . i - k a m i e m

--»MWS'.NSSA k«roaa>/?> wcdbj„HklIia

" "i kunve leveef-Sirnie bevise vov

k5,„ rienesie og vrede miodstaae a> v, p«a Ver o ltke opvcekke dm vred^ en ma^c aitid have c.? "aa>>g,vaderudi dia, ved IE< wni Christumvor He.,-r< som m.'v

lever og reznerer i Hcliiq A.inds enighed, een sand Gud fra evighed og ril evighed, amen.

??x-endnu blive ji^ mecn og meer overflodig i ollehaanbe kimdiâ!) og foi-ssand, ar kunde vi'eve, hvad som best er, vaader 5, kunde-vcrre oprigriae o>> udcn forargelse, mdril Ch'isii dag, opfyldre med retfærdigheds frxgrei som ssee ved IEmin Christum, Gud n! ars og lof.

E'.'angel. Match, ik C. sz. v.

herfor er himmeriges rige ^ lianer v-d .'N Konge, so»r

Eplft-s. Phil i. C. ^

?>er samme ieg »isselig sormo-^cr, al den, som begnndreden

^vdeg.ern.ngreder, band ssal og N'dkomme den mdril ^>EDU C'm,s> dag. Ligesom der erdi^g f°r n>,g, ar lcrnke der om eder nllc, eslcrdi .eg baver eder i »»'

, l'a.ide i delte mir fcnigie! ^ sanvel som i mir forsvar oa r...gcln b.krafre!^' e^r all^'

de.-lagt-ae med n, 5"-' '''' G"d er nnrvid.' ebs'r^^ efrer

! b'nrens kierlighed -«s ^ vette !.,-der leg "l vud^ «r eders ticrlighed m.â

llgnet ved en vilde holde reansfab mev sine svenne: og der hand beMnSre ar regne, kom en for l,ak!ne,n, f»rn var hannem ti tusinde v!ii>k> sryldig. O.r hand-nu-ar beralemed. dl-.b?>d ha.is >>r n»n stutde s<rlge h.iii?»en? K^'^dustn, oghanKd^-^ o c. alrdcchanH havde. og> ^ b«a es. Da f.ldt ..^ l^g tlib?>phat!nem, og sa^?e ^> .^ re, hav taali,-gdi<!h--d / ...z "s ber«,e ..a der

H^-ren!>!-.r.'?cs h... r.'iig sve? .amme tiener, gav ha.i? ^

ed n,°^ tålmodig-d.-? ^ v'l berale tig

olrsaznMei:; men ha„d vilde icke. men gik h^„, vl, kårede H.1II-

dk"der band betale-> ^ ^ hnnS var ffnldig. Oev hanS med ri.mere rvsaae der, soirr d> ^ >aareb^dr?ve-^ f. " ' °k> lte for

^c vet som sseer var. ældede ha>,^ !,ar»nem

toi-sis. og sagde.- Du ffalkagr>qe forlod leg dig ^

fordr du bad mig, ffulde du ikke ogiaa have sorbariuel dig over

^ ^ vm

224 ' ôllcct',1', Sin med-riiner, ligesom >jcg og harer forbarmer mig over dig ? og hans Herre blev vred, og anrvorV »ede hannem ril dem, som piiie, «idril haud betaled! alrsammen, berhanvvar hannem stnldig, fa-i stal og min himmelffe Fader «ivre imod eder, om I ikkeforladd ^f ed.-rs hierrer hver sin broder hans brsst.

Trchic og tmmde Ssndag eftcr Trinitatis.

Collcer. Lader os alle bede:

TÊrre Gud, himmel?« Fader, vi rakke dig, at du haver Her-

At givet os fred, og nandelig bevaret oS fra kriig og fremmed Herskab : vi bede dig, gis os frenidk-ieS din naade/ ar vi kunde leve i bin frugt og ester din villie, og in-g«n aarfag give til kr> ^ e'ler anden straf. Slegier og st»r vor O»-righed, at de ikke forhindre den kydagii^hed, som dig bor^ meii at »e den fainrne forfremine, ac vi maane have devniere !>?tke cg vel-sig.ne»e under deres reginenr; ved vor HCrre IEsum Cnristum, som med dig lever og regnerer i Heliiz Aands enighed. een fan v> <>iud fra erighed o>> til evighed, amen.

Epist.f. Zhit z. T i?, v

«rer kilsamnien mine efterfølgeretiere br»dre, og

<iiêr agrvaa dem, som faa vandt.' , ligesom I hav? os ril et crem-pel - tbi mange vand?e and.'rie-des, cm hvilke >eg haver ofre fagleder, og >eg sger der endnu ,ned arcrdcnd? raare, ar de cre Christi korses fiender, hvis ende er fordervelse, hvis aud er deres bug , og hvis cerc en i deres Hcendfel, som have jordiske sind; men vor vandel «r i himmelen, hvorfra vi »gsaa retit? Zrclseren

EMc? den ÊrreIEfum Christ«m, hvils kemsom stal forvandle'von ring« legeme, ar det niaa vorde ligt ss kket ved hans crrefulde legeme < ester den kr.ist, ved hvilken i>a»d oa ?and giore sig selv aile linS underdanige.

Tvange?. Mattl). 2 2. (5. !5. V'

. i ginge Pbarisaerne hen, eg heldre raad, hvorledes de kuns

de gribe b-ninem i hans tale,Og de sendte deres disciple til hannen« med de.derodiauer, »g sagde: Mes ster,-viv:de, ar dii ersandrn, rg lcrrer Guds ven rettelig, og du ffi-tter om ingen c ii,i du agter ikke meunlsscns anseelse, siig o? derfor: Hvadtnkkes dig ? er dec tilladt, ar nive Keisseren âr eller en? mcii der I'^sus nu:nerk:e dN'Ssss.i!ks hed, sagde hånd ^ I onenft'alke.hv« friste I niig? lader mig see stat-rens nuinr: og de rakte haimem eii penge og hand sagde nl dem Hvis billede bg overssrist er derce? de sagde til !?ai!em: Kei?l/i ens, Da lagde hånd til de>n: ^ aa giver da K'eyscrcn, det KeylerenS er, og Gud. der lûds er. Qer dedet h-'rde, forundrede dedtM,og forlov de haunem, og ginze borr.

Ficrde tiven^ SondaS eft.r Trinitatis.

Collecr. ?ader os alle lxde:

! alMt?gk!gste evige Gnd, du som havtk sormedelst di'.r

Son tilsagt os syndernes forlas delfc, og befrielse sta den evige d.-'d : vi bede dig, k»r? oSined dil« Hellig Aand, ar vi dagligen kunde vore i troen ril din naade ved' Christum, eg beholde et stadigt haab og tilliid.v ac vi ikke stulle doe, men fode!iv> sove, og paa dommedag blive ovvakre rgieii til der evige liv og salighed ved vor HErre I^snm Christum din

> L-en,

Nerer

vg Et'attgelicr.

r i^V'ii^^-i^'^ vcr og re.'.- sover: og de b.'loe ha »I II em med ^ ^ ^ . ? enighed, een svor. Men der folket var nddre-s'.nd ^ '^rv. enighed, een

Ld, L,"' og r,l evig-

(^vl I. T V.

D'd^/d^ °?ikke affra ven bede og'deqikre ar i ,n

HUOZW HEeren kil V.-^'^^.gen for v,' > ^ bcl,.Ml,ghi>s. vg v^re i Syrning s !> > x kundstab, styli

tl'st oster Vans n ^ l taalmodigh.'d oq

Fedcren r^ e'^ ^de, og s.ge e.e l k- ' , !" S'°rve oS dtte!i-k'..be l,ges arvedeel .

fnevc os ar s-./-7>^ °g oversatte os i v/ l ^ uge, > hsilk.'u l, >n«1.s^ ^'^^sniirg formedelst lavclse ' cr synderiuS for-

i?vangcl. Matth. y. C. 18 v.

(<>er haiid delte talede med dem da kom ver e„0>>erffe, og

liloao hannem, ognzde: HErre, min daacrer er r^r liu'dod! men kom og leg din haand paa vende.saa bliver hnn levendes. Oa ^'^lus stod oi.'^ o>) fuldte efrerhan->><»'. og lians disciple liaefa.,', ^vg see, en-qvinde, som havde tvlo a-u-havr blodsor, gik bag r.l ^ '"w ' o? »«'d- ved s-mmen af

?>?- thi l'u» sagde - Kunde jeg ikkun rorc

ve» hans klædebon,dabl.o ,ey h ! breder. Da ve^ce ZLsiis fia om o« saae hente, oq saade ^ V-rr ire

ver, gik hand ind, og tog hende ved haauSen ^ da stod pigen op oq i>ecre rygte kundgjordes i det samme gandste!and.

Femte og tweude Sondag cfcer Triinratl5.

Colleet. Lader vs alle bede:

s^Erre Gud, himmelste Fadei^ vi rakke dig hierreligen, ar du

haver biulper os formedelst dit ord af den gra>seli.ie pavedoms vildfarelse, og haver fen os til dirnaa >;svidede dig, at du vil naa^.>!g beholde os i samme lys, og bevare os fra al vildfarelse og l'crtrerie, o., giv os din naa-de,- at vi ikke blive maknemmelj? g.', som Ioden'.c, ikke h lier foragre eller forfølge dit ord ; meii ar vi med vorc gandste hiene maarre annamme der, og deraf bedre vort levner, oq setre al vor liid pia du, »aaderg N» kiere E?ns for-rieiiLste, band som med dig Iev?r og regnerer een sand Gud fra evi^j »zed og ril crigh °v, amen.

fistel, i Thcss. 4. C- iz v.

" jeg vil og ikke, kiere brsdre , d-!ge for eder om

dem som sove, paa VetZ ffnlle'ikke sorge, ligesom de andre, der have u.rer haab : r!n dersom t>i troe, ar IEsvs er dsd og opstanden, saa stal og GllD fere dem iglen frem mes hannein , som ere hensovede i Christo. Thi derre s>g? ri eder ef-

stla min -v-rr rro- ter HErrens vrd, ar vi, som leve hinlv't dia n» >>'^er og overblive til HErrens tilkom-hrcder ^ " ^ ^ hel-'melse, ft.ille ikke komme, f>.e„i> der ^ stnnd.) Og de, der ere heiifoved-, rlii HErr. n h>ini< ^ r " øverstes selv ssal komme ned af himmelen buu5r og folkets meveta,.ffr,g ^ med Ore. enqe!« Ser ^,r ul dcm i Vi- j r?ft , og med Guds bafune: og de

thipige,,^ »ikt dsd, men hunjdede r Christo ffuUcfsrst opstaa K s !eref-

s»6 Tollecter, Epistlcr"

derefter skulle v>, som leve oa vverblive, rykkes tillige bort med vcm i ffyerne, ar mode HEtreni luften: og saa ssutle vi altid blive dosHErren. Derfor rroster hverandre med disse ord.

Ev.^ngcl. Matth. 2^.T 15 v.

<?>ersor, v^!ar I nu see odeleg-gelsenS »ederstyLaeliglied,

som cr sagt af ved plnzpheten Da-«ie!, ar den siaaer i den hellige sted; (i'vo som del laser, haiib gwe ayt'berpaa.) Da fine sig paa biergene, hvo som er i Jodeland og hvo , stm er paa lager, hand stige ikke ned, ar kienle ,^.,->et af sil t»us ' og kvv som er ;aa ageren, harid vende i!k.' rilbcge. ar denre sine klcrder. Vee te sruqr-sommelige, oa dem, som gire die paa den liid! Mni b^der, ar eders flugt maa ikke ftee om emreren, ey hellen om salaten : »hi dastal der blire saa stor en bedre-velse, som der ikke kaver v<?rer sra ver? denS begyndesse I iSindtil. og stnl »kke beller blive: og dersom disse dage ikke bkve forkorrede, da blev tnret mennisie frelst; » en sor de »»dvaltes ftyld skulle de d«ge for, kortes. Dersom noc.en da sger ril

, eder: See her er Cbrlftus eller der, da ffliIl?J der ikke rroe; lhi der skulle opsiaaesalfte Chriftiog falste Propherer, og de skulle a'ore store regn og inderlige gieruin-qer, ar de udvaldr skulle ogsaa for-feres (om tetvar muel g'.) See jrg baver »» tilforn s.'gr eder der. Derscr, dersom de sige ril eder: See, hand er i orken, da

Sictte oa twen^? SondaS estcrTrittilalis.

Colkecr. L'ader os alle bede:

! almagtige evige og barwk hierriae Gud. du som form^

delst din eiffelnze Son vor HE>r° og Frelsere IEsum Christum rer oprerrer »»radens rige foros/ arrissu!>e rroe vore synders fo^ ladelft her i din hellige kirke, lig^ som d« og selv er en Gud, der >l>^ vil noaen synde.'S dod, men band ft.il omvende sig, og leve^ vi bede dig, ar du vil forlade »aadelig alle vore synder, form^ delst den samme din Son IEfuw Christum vor HErre, som med dig lever og regnerer i Hellig Siands enighed, een sand Gnd sra erigh^ og ri! evighed, amen.

EM l. i Thcss.;. C. -2.P. ?sV>en vi bede eder, kiere bro-

dre, arI ville tiende dem/ som arbcyde iblanr eder, og ere eders forstandere i HErren, cg ftr-mane eder i og agter dem ooer-maade hoyr i tierlighed, for der<6 gieri.ingS sinld, og vcrrer fred-fommeli^e iblanr eder feiv. S"« fnrmane vi eder, kiere brodre^ ar I ville pa.iminde deuslilkeligc" rroster '« kleinmotige, kommcr de ssrc'i'clige ril hielp, og v<rrc>^ angn odige imod alle. Seer til,

ar ingen detaler nogen ont med onn men legger eder altid efter detgode baadr indbyrdes, saa oS imod alle. Varenalrid glade, be-der »den asiadelse, takker G«V i-rileiinq, rl,i dette er Guds vil-lieiCbristo IEsn tilbeder. Ud>'uk-

foragrerikke pro^ l»qn>,'m lyner uoq a^r af etten, all^ lilkg , og be^ og skinner hen mi)kil v.ssen, san! j^ld-'r der ciode: ssner «it det, som skal og mennis'eiis Sens tilkom-,Og hand, som m lse v. re Hvor so.n -ådselet GUD , heil,ae eder al< «r, V,r sorsamlcS «r»em. ^'es: og ^eg v,l bede GUD, °r

gedersgandstegaid, siel og legem«

qaaer iikehen. nd: See, band er . . i ka"n eret, da rrcer ikke, thi ker ikie aanveu , fo

s)m lyner uda a^r af csten , ' prov^r all

skulk bevares ustraffelige lil vor -Parres JESU Christi tilkom-melje.

Evanjscl. Matth.ll.e. 2 5 v. zVX a den samme kiid svarede

JE'us , og sagde: jeg vri-^ , ^ ' tex, HErre over bim-melen og jorden, al du haver stiult v"re for be vise og kloge, og Åbenbaret der for Se nmiindige. .in. Fader , thi der var saa bcba-»"iar for dig. Alle riug ere mig ^"'girne afmin Fader, ogingen ricudee Sonuen, nSeir Faderen,

nigei! !icndtt Faderen, uden ^""'!,->l,og deif, som Sonnen ^ ril aabendare. Komlner hid . ^lle I, som arberde og .!> ,^'^'kde, jeg ril vederavâe

cder, og oa er sagtmodig Kiid. V?' b.erc^l - saa stulle I M>c>^ hvi.c sor eders siele: thi air aag ^r gavnligt, og min byrde

^>)v vji tlvende 'Sondig ester Trinitatis.

Eollecr. Lader os alle bede 7

! da.n hjerrige evige Gud, ^ h'mmuffeâder, vibededig^

opvce.ke 06, arv! med al >Ul» kunde vandre christeligen i alle Svre grerniuger, ogalrid bestnrkes ^ »aade. og bcsindes i al gu-ûghed, ved vor HEne IEsum ^»ristum, ftm nied 7rg lever og »^gnerer i H<i<ja Aan?s enicched,

sans Gud fra evighed og ri! ""Shed, amen.

Epistel 2 Pet i. C. 12. v. herfor sis jeg lkke sorssmme at

minde eder alti.'? paa diffe »>ng, alligevel at I vide sligt, og "e styxt«de i den n«rv«renves

sandhede thi jeg ågrer del lilkor-ligt, ar opvakke og paaminde eder, saa lange >eg eriderrepan-lun' ieg, som veed , ar dcrre nur pauluns nstegg>else «r snarr for haanden, liqeiom og vor HErre IEsus Christns haver aabenbarer mig. Men jeg vil endog altid gis? re min ftiid, ar I ffulle have derte i hukommelse efter min afgang ; thi vi eftersukdte i'kkellsgeopdig-rede fabler, der v> kundgrorde eder vor LErrrs IEfu kraft og rilkom-melse, men vi-hare selv seer hans store herlighed; thi hand hk hader og crre o-f Hud Fader ^ der saadan en rost stede ri! hanuem af ven kisye herliahed: Denne cr min Sen den clstelige, i hvilken j<g haver god behagelighed. OcZ vi Heide denne rsst, som kom af himmelen , der vi vare medharv-nem paa ter heilige bierg

Evangel. Matth. 17. 5.1, v. s r dage derefter rog IEfilt

Ped<r og Jakob og hans broder Iobannem ril sig, vz-fsrde dem for sig selv hen 00 paa er h?ye bierg: o« hand blev forvandler for dem ,' og hans ansigr ffinnede som solen, o<5 hans k'.ader dleve hvide, bom er lys. Og s^, da aabenbarodes Mose og Elias for de»> som ralede med bannem. D» svarede Ptdcr, og sagde ril IEsum : HErre, her er gor for os at v«re, vil dl», d» vitte vi gwre rre boliger, dig een. Most een, og Eli« een. Der hand end saa ralede, see, da overstnggede en klar skye dem, og see, en rsst hordes af stilen, som sagde: Denne «rmin Son den elstelige, s hvilke« jeg haver god bel'ageligked, horer hannem. Der disciplene det herde, fulde de ned paaSeres««-s>at, og > leve faare forfærdede. Merr IESUS rraadde frem til dem, rerde ved dem. og> sagde: Sraaer op, og frnqcer inrer. Og

I der de oviostt^tveres vy»e, fa«e t Kb te

228 Tellccter, Epistler deingen uden IEsum allcne. Og der de ginge nev af bi.raet, h,-d IEsuS dem, og sagd': I stnlie ingen sige denne snu, forend Men-niikens Sen er opstandeu fra Ve vsvt.

Ugentlig og Maancds Bcde-Dag.

Collect. Ladcr os alle bede:

HEr-c IEs» L Vriste, du som uliagde os, «r, hvad vi

dede om i dir navn. der stal os gives: Saa bede ri dig af hierlkt, or du vil give oS din Hellig Aands »iaade< ar vi kunde vide, hvad vi <k»!le begiere og bede om, og hvor-kedes vi med e<; stadig rioe ssulle dedel dir navn. paadervi, > air der vi bede om. kunde s>ge Guds vor kiere Faders lof og are, vor ncrstes «yrre og forbedring, og vor egen salighed; dii-som med Faderen og Den HeUig Amid lever oaregner^r een sand Gud fra evighed og ril »vighed/ amen.

Eller:

! barmhjertige Gud, himm?I-i?-"' «?e Fader, rfrerdi du forme? deist din Son Ehristvm IEsnm defalede os al bede, sg vil tilbedes jaimd og sandhed; da bedevidig, ordn efrer din soriarrelse ril give »snaadens og dsnneneAind, ar ri k»n>e med er auScl^l hierre i en rek rroe paakalde dig for vor egen og alle meniillkers »od, paa der ar, naar vi for din foriarrelles fiyid blive bonh.-rre, vi da stulle »lffe, prise 09 are dig, s m en naa-di»Gudog ',^-ader, formedelst din

-kiere Son IEsum Ehrkstum.vor HErre, som med dig lever oz reg,> ner> XS-Ui , Aands enighed, een! sand'K.id fr>, evighed ogrrl evig-l hiS, amen.

Eller:

! almagrigste Gud, dn soin ikke forsmaaer de elendiges

suk og graad, og ikke foragrer ve bedrovede hierrers' begieriiig see dog naadelig ril vor bon, hvilken vi udi vor store »sd ba-re frem fo^' dig, og bsnhor osuaadelig, al det/ som baade af mennisken og dievel len er os imod. kand blive ril in-ret, og cfrer di« dari»hierrigh«!§ raad forsvinde, ar vi saa kuuve frelseS af alle fristelser, og altid rakke og prise dig i din menighed, formedelst IEsum Lhristum din kiere Son. som med dig levcr og regnerer i Hellig Aands. enighed, een sand Gud fra evighed og r>! evighed, amen.

Eller':

! almagrigste eviae Gud,' som er ene al vcrrilst>!g.r styr

ke, vi bede i?ig, ar du vil va?rdes ril ar l>sre d>» christen kirkes gudelige bon, og unde os, ar, hvad vi efrer din villie retteligen bede, der maa os'naadeligcn gives, formedelst din Son vor HErre IE< sum^hristum, som med dig lever og regnerer i Hellig Aands enig-hed, een sand Gi.d fra evighed og ril evighed, amen.

Epistel. Iak. 5. T. 16. v. ^l^.kiender eders synder ser

hverandre, og beder for hverandre , atJ kunde blive helbredre. T>en retfærdigheds bon formaaec u eger, naar den er »lvorlig, Eli-aS var er mennisse, lige vilkzae undergiven, so,n vi, og band bad cn de-ii, al det ssn-lSe ikke regne:

^og der regnede ikke paa iord. n i tre aar og sex maaneder, Men hand bad arrer igien, og himme-!?n gavregn, og lorden bar sin frugt. Kiere brodre, dersom nogen iblgnr eder farer vild sra

sg»s/

kg Evangelier. 229 sandheden, og »og:!! omvende'.' osatbede.fom Johannes lcrrde

..i..,..-..., s,y>> disciple. Da sagde hund til înncm , den st al ride ar hvo som omvender snuderen sra sin vcys ^'lofarelse, han^) 5al frelse en siel n>, dpSen, og stiule syndernes winigfvldighed.

O Evangcl Luc. n.C.i.v.

Nne vljclpie. yuitv^ru dem: NaarJbede, da siger , Fader vor, du som er i h'wlene! helligt vorde dit navn! tilkomme dit rige! ssee din villie, som i himmelen , saa og v !a jorden ! giv 06 bver dag voir dag'ige bred: cg forlad os vor klyld, >om vi og fcr-soriao o? vor ityio , ,om vi 00 1^..

jS d«t beaav sig, ar JECUS jade vore Ni,ldcn<r'. og leed oS var xaa en sted, og bad , og > jkke »di fristelse; men frclS

handlod af, sagde en af hans j 06 frgdet o ude. ^!'hsl,dil>d af, sagde en af hant> > ^>>ciple ril hannem; HErre, lar>

Vor '

HErres JEsu Christi Lidelses Historie.

g der de havde siunget lofsaygeis, gik JEsnS hen ud cfrer sin s.rd-vane,over den bak 5<i-dron til olie^bierger, og hansdiscivl? fuldre

ânnem e''ter. Og ZC'su? sagde ril ocm : I stnlle alle I denne nar forarge eder ;'sa mig ; thi der staaer nrever: Jeg stal staae Horden, cg >anre»e^lil!e adspredes' men esterer jeg opstaaer, da vil ieggaaeb>n sor eder i Galilcra. Peder svarede, ^3 sagde til hanxcm: Dersom de o« alle forargede dem paa dig, saa vil jeg dog aldrig ft rarge mig.JE,

sagde ril hannem - Sandelig ngcr jeg x>jg, , dag udi denne nat, serend hanen galer 10 gange, stal vu negre mig tre gange; men hand »ålede end ydermere: Ja, dersom ?^'L og skulde d»e med dig, da vil jeg '»e neg te dig. Lige der samillbsag-»''k og M jftiplkl»s.

OakomJEsns med dem til cn have,som hecdêrhsemane, der var en urregaa.d, der gik IEsns ind,og hins disciple; nienIndas som kan> nem forraadde vidste og den sted ; thi IEsns forsamlede sig oste der med sine disciple. Da sagde JEsuS

. lil dem : Celt reder her, saa lernge »eg gaoer der borr, og beder.

Og hand tog êder,og Jakob og Hans, de to Zebeda:: semner til sig, og begyi>dre at b. droves, ffieloe og beve, og sagde til dem : Min stel er bedrevet indtil d?den: bliver her, og vz'.eer med mig; b«der, paa Vrt I stulie ikke falde i fristelse.

Og hand stced sig fra dem ved er steenkast, og faldt paa kna ned paa ioriVn paa sir ansszr, og bad, ar den stund mggtte zgg? pver, om K 7 der

Ver

dcr var mucligr, eg sagdc: AbbaUog tom Verden med blus. lampct/ min Fader, alring er dig mucligr : socrd, og med stanger. Og fon" rag denne kalk bort fra mig! dog deren liavdc giver dem er regn, ikke hvad ieg vil, men kvad !»n vil. saar: Hvilken jeg kusser, yen er Og hand kom ril sine disciple, og sandr dem sovendes og hand saade ril Peder: Simon, sover du? kunde du ikke vaage een linie med mig? vaagcr og beder> ar I ssulle Uke falde i fristelse: aandcn cr villig, men legemer er skrsbeiizr.

Anden gang gik hand arrer hen. bad og sagde: Min Fader, er der ikke mucligr- ar denne k>,!k kand Haaeframig, nden ieg ssal driike

griber hannem, og forer hcuM^ varligcn.

DerIEsus nn vidste alr Vcr,ha^ new ssulde overkomme, gik t>a>>? »d. oq sagde ril dem : Hvem lcde.l ester? De svarede hannem : af Nazareih. ATsiis siger ril deu>-Del cr > g.

Men Judas, som hannem fo^ raadde.stod og bos dem. DerIC^

den, da sscc din vi"ie l Og kand! N'S sagde nu ril dem: Der cr kom, og sandt dem a.irer sorcnde u digede de rilbage, og sulve ril jo>^ thi deres oyne vare fxlde af fsvn, l den. Da spurve baiiv dem arrer og de vidste ikke, hrav de svaredes av: Hvcm leve I efter? de sagde hannem. Og hand lod dem bli->IEsum asNazaierk. JEsus fva^ ve, oggikarrer hen, oa had rpeNe^ : cdc: Ieg sagde eder, ardererrcg: gang, og talede de samme ord : ><a- lede) cftcr mig,sa lader dilie gaae^

Il > ! der, v'l du, da rag dcnne kalk sr ! Paa Ve? ar der ord ffulde fnldkow« mig, men dog skce ikke min, n,cn mcs, hvilket h.ik»S fagve: Ieg miste din villie! ingen af dem, som du, haver gioel

Da aabenbaredes en Engel af hinimclen for hannem, o i styrkede hannem ; og det kom, ar, der hand stridde med dedeii cH bad inderli-gen, da blev hans fveed,fcm blods-draabcr, dcr fulde paa jorden.

Og hand stod op af b'nneg og koni ril sine disciple, og faudv den: sovende afbcdrovtlse, og sigde ril dem ; Acl>! ville I nu st>ve i)g hvi-le? hvi sove I? der cr nok: fte, stunden er kommen, ar Memnssens Son ssal anrvordes hen i synderes ha-ntcr: staaer ?p, lader os aaae: see, den mig sorraader, er yarr hos : beder, ar I ikke falde udi fristelse.

mig.

Oa IudaS holdr sig ril IEsnm, ar kysse hanncm, og srrax rraadde hanv frcm ril l>anycm, oa sagde: Hil vare dig, Rabbi! oz knsre han? »cm. I Em s sagde ril hanncm: Min ven, hvorfor er du kommen ? Iuda, forr^ader du MennistenS S?« med er kns ? Da rraaddc de frem, og lagde herndernc paa IE^ sum, og grebe hannem.

Og dcr de, som vare omkring kannem saae, hvaS Ver vilvestee, sigve Vcril hannem : HErre, ffnlle vi flaaeril mev sverd?Va havdeSi? mon Perrus er svckd og drog der nd, og stog efter denPpperste-Pr«!-steS svcnd, og bug det hoyre ^re af hann<m, og Ven svend heeV Mais Oz strax, som hand endnu rase

de, fte, da kom Judas, een af Se chuS. rol«, frem der band havde mi ra- -<>er staren ril sig. med de ypperste- Da svarede JEsnS, og sagde Prcrsters, og Ski iftklv^es, Phari- ?ader dem dog giu'e saa langt: ftrerneS, og de ZLldste for folker de, og sagve ril Peder: Slik dir sverd rcs liume: vg hm.v gik for dem,. i valsen, »hi hvo svm »ager sver-

^ Llik'clfts ^r, hånd stal omkomme med lverd. Eiler meen du, at jeg ikke niiioc bede »mi Fader, ar hcu? ril-mkkede niig mecr cnd kvlv stokke ^ngle? 5aljcg da ikke dritke dcn

,o!i, min Fader gav mic,? men, Vvrrlcdcs stilldcSkristcn su>dkom-i

!" dck stal altlaa gaae til. Og ^>iid rorde vcd hnnS or«/ cglccgdc ^?nncm.

. ?aa den tud sagde IEsas til Hppirste-Pr«sler og Hsveds-

mandeue for rcmplen og de a!d-Ue^scm vare komnc ril hannem:

<re udgangne, ligesom ti! eu ro-îre, med svcrd og wcd stcrnger, ^>«uge mig^ haver jeg dog-daqli-?cn sidver Ho«''dcr, og bavcr t^rr > kemvlcn,og I lagde ikke en haai-d Van mig! Mendercecr eders rime ^9 m?rkhedei:6 magt, p.ia !er

stal fuldkomme?. Men er alrsan mcn stect, ar Prophc-

^t'nes strist st»!dc f.ildtommcs. 'L'ci forlodc alle Uftiplcne haiinem,

f.yede.

Og der var en mig karl, fem nUdre liannem efter, h>.»d var '^dr meder liistlcede paa sir bare ^geme, og dc nngx kaile grebe vannem ^ mcn l'and si« p li^kl«der, vg flyede »egen fra dcm.

Men staren og den ovcrste Ho »edsm. ud og Iodevnc« tienere, toge IEsnni, oc> dunte dannem.cK s«cde l'amrem f. rs: ri! ?li na»,hand "ar Caiphas soogcr, son> var der var Ppperste-Prast- Mcn der var âiphaS, som raadde Iodcrne, der 5^'gor, ar cer men,liste tede for fvlker.

Og de ftrVeZEfum hen ril C> i> Pyam den Ppperstc-Prast, det er, til den overste Bisp for Praster-Ne, dcr som alle de Pppti'iie-Prce-ltcr gg?Lli>ste og Skiiftkloge »Mc svriamlcde. Mcn Srmîr Pe-rr»s fuldre IEsum la«gc esrcr, og

ande»» dif<»pel, indtil den Pp-

hiffc"'ie. 2Z, ^crst»-Prastes sal; dcn samme discipel var bckiendr med den P> per-ste-i'rcrst, og gik ind med IEsu i den ^prerstc-prc>acs sal. Mcn ipedc) stod uden for deren. Da gik d<» ai.d«« discipel, som var be-kiendr mcd dcn Pppersre-Pr«sr, l'enud, og ralcde med dsrvogrer-sten, og fmcde Pcder ind. ^

Mcn soei'nen- og tienerne sto-dc, og havtc giorr en kul-ild der nedre midt i sa!»n, og varmede sig; rhi dcr rar koldr. Og Pcdcr srod hos dem, og varmede sig, paa dcl l,.-nd ku»de sec, hvad rude dcr vild« faac. Mcn den Pppersre-Prastes pige, som rog vare va.i dsren, saae Pcdcr fiddc vcd lyftr, dcr h«»d varmcdc sig, og stirrede paa kan-ncm og sigdc ril danncm : Og du !'ar meVIEs» af Galilâ? Er du ilkc og een afderrcmcnnistcs disciple? ne.z.redc haich derfor dcm allc, og sagde: Qviiide, jeg er ikke, i>g kicndcr haiii-em ikke, >eg veci) og ikke, hvad du siger.

Mcn den?1pperstc-Praft fpnrde IEsum om hans disiiple, og om Han6 lcrrdom. IEfusfvarcde h<!»s ncm. Jeg i'avcr ralcr aabenboi li-acn for vcrdcn, jcg larde alris udi stolcn og i rcmplcn, dcr som alle Jevcrnc komme ri sammen, og ieg kav'r inrer taler i londom. Hvi sper d» mig derad ? spor dcm ad, scni have bert, bvad jcg ralede til dî, fce, de vide, hvad icg haver sagr. Som ha»d der ral^de, gav een af tienerne som der srode dos, IEsu cn kiiiddeft, og sagde: Skal du saa svare dcn Appei'ste-Pr^sr? ^.Esns svarede hanncm : Haver jcg raler ilde, da t^vus der, ar der er onr: mcn fi.iocrjeg talerret, hvi siaaerdumig?

Men Simon Petrus stod i fors gaardrn, og varmede sig, og en li-pen stund efrer d^n forske negrelse, som hand gik ud orgaarden, goel haiitn. Og e» anven pigeMe han-

nem.

2?!

nem, oa l^gyndre aner at sigc ri! dem lom Vel- stode l'oS: Denne var vglismedIEsu af??azirerh. Da sa^de dem hannem: E^du ikke ee:> af hans disciple? og en - sagde: Lu er een af den,. Og hand nearede arter, og foer derril, og fa^de: Meiinrike, jeg ei' ikke, og ,eg liender ikkeLet menniste.

0-, noget derefter, ve S eensninS stadse-ftede cn anden med dem soi-i onikringstode, oa sagde: Sandelig du er een af dem, rhi du er eu Galilæer, og Vir maal rsderd'a: Een asden ?)ppersre-Prafte- sveiu »e hvis frente Pedcr Uasde hugget ore: af, iiger :-Saae jeg dig ikke i urtegaarden hos haikuen, ? da de-gyndre liand ar foreonde sig, „g s?c?re: Jeg kiender ter menneske lkke,der I rale om.

Og srrar, der hanv endnu kålroe, goel lianen anden gana. Og Herren v.ndre ^g, og sae.e paaPe-der.^ Og Pever rcenkce paa HEr-rens ord, som hand sa^de iil hannem: Forend hanen galer ro gange, ssalr du forsvare mig tregan-oe. Og Peder gik hen ud og gr.rd bitterlig.

Vor HErrcs IC5- sshrist, og sagde: Svarer du inretrii det, som »i?,e vidne jmvd dig? men '^l5-lusraugdesriije, og svarede iurer.

Da spnrde den Nrpersre-Praft hanneni arrer ad, og sagte ii! han^ nem : Crdu Chrisrus, den V-'lsia-nedee; Ssn? Jeg i-e seere dig ved den levende Gud, ar d>i siger os. om du er Lnristus Gud-- Sen? 2«su- sagde: Dn ».ger dee, .e, er; dog siger,eg eder : Nu he.es^-rn- stal der ffee, ar I i?n!l/ see Men'.mvenS Ssn tvebos "!>s- houre baanv, og komme i i,l!l!meie!is i'k-ier. Da ,>nderre» den Ppênce- precst sine kloder, og Ugde: H..nd bespottede Gud, )?ad have vi langer vid.iesl'ved oe»o»^ see, nu have I h-rc.'ians Guds-l>e,ootrelse, hvad rykkeS -e'er/ ^..c soedomie kaunem alle, og jagve: Htind cr sty!)ig at

. Mendemeeud, som holdte I T->am, t>,!pocredeha»ne!!i, og splits lede 1 hans aiisiar, og fioge lz.'i^ nem med k">ilte i!Aver» men nogle «ndre stiulleinns ansigt, og sloga hannem r ansigret, (êsyi.oerlig tienerne) oz sagde: Spaa os. ^hriste, hvo er den . der dig slog ? oa manaeandre !>e>'pcirelser, son! ve sagde imod hannem. Men delypperire-Vrcksre? og de

?E!d!rc og det gandste R^'ds^gre talste vidnesbyrd mod IEmm, paa der ve kunde komme hin»cm til dode, og de funde mrel: og alligevel at der gina^ mange falê v.dner frem, saa komme deres vidnesbyrd dog ikke overseer. Paa dcc sidsre srode des op og rraadde ko saUke vidner frem, og sagde falsk vidne niod hannem og sagde: Vihavehert, at hand sagde: Jeg k.1110 og »il nedbryde den Gud-^ oa mare rewpe., som er givrt mev hinder, itke, og lade mig tog ikke loS

"" herester ssal Men-n-

. Men om morgenen forsamlede >!» .?Ue de ?)pperffe-Praffer, ^krisrkloge, og folkets ?E!dste, og dec gandste Raad, og holdre ec eaad over ILsum, ar de knude staae ham ihiel; og de f^rde l,an-nem hen op for deres Ra.id, og !^gde: Lr Vn Christus? sug vs der. Hand sagde til dem:^Siger jeg eder det, oa rroe ) det ikke ; men adipsr ieg eder, da svare I

somikkeer »iorc med hcrnder. Og deres viduesliyrd komme ikke endnu over eer.

Og den Ypperste-Prers: stod ov »blanr dem, og spurve I^suni ad,

skens <s?n sidde H06 Guds 5 ras? res hemre haanS. Oa figde d: alle: Er du da Guds S-m? Oand sagde!»i dem^ I sige der; rhi feg er. îKve ze: Hv^d have vi

ik'VM

. Dgden ganvste hob stod op, og onnde JEsuM/ og forde:l>annem vunden fr.i Caipâ til domhuse,

anivordede landsherren Pon-vilaco hg»nem, og- del var

a>Ule.

anrvoroerc Piialas ti hannem Ken, o ^srer eders lov. ^

liannem - vi lor itig'elt vl'Al'L , vaa d?" at IEft- ord st.-lde n-ld-

. rc ma-.es. som hand sagde, der ganv aav tittiende, hvtlwn dod hand

Der Judas, sor?, hannem for- skulde d?e. âadde, saae der, at hand var forman ril dode, da angrede hanîcm

og haud kar de lredivesolv-^"qe ril de Ypperste-Prasrer og ^-udste jgieu' og sagde'. Jeg gior-?^>!de, ar jeg forraadd: ugyldigt °>od. De sagde: Hvad kommer êt os ved? seedu dertil. Og hand Ostede solv s vengene > remplen 'k'Uidede s,a derfra^ aik dorr. og v^ngd» sig ftiv, 04 brast midr 1 ru,

cu hans indvold udvelredes.

. Men de Ypperste-Prajer loge >^!v-peiiaene, og sagde: Det som« Aer sig ikke, ar man legger dem 1 ûdc« kiste; thi det er blod-penge.

Sa «i h?ld re de el raad , og ri e^b re

Oa de Ypversto - Praster 05 ældste begyndle at klaae hart pac! Kam, og sagde - O«nns finde v>, at hans afvender folker, og sot ^ydec ar give. Kejseren stat, og ^g^'' hand e? ChristnSen Konge. Oa gik PilatuS ind igicni domhuiel^ 04 kaldede JEsum. og ,a )de ril lia.-.n'-.,: Er du 5ode-ôiige? ITsus '' -i.de staaendeS 'vc liannem : Taler du der 'f dm selv,

>ller have a.'dre lagr tig der om mig ? PilaniS svarede ^r jeg en J?de? dir solk oz de Ypoerile-Prrstev anrvorded? ^dig »)ig; l,»id h.iver d» anrcl svarede: Mic ;:ge er ilke ai dc:ine

erden' rar mir rige afduine r.t-, Sasbolledeerraad, sqkisvt« verden, varmurige for de so1vs»enge, og »relfardige den ^ da sknldemine tie.ieie ^» , en ponemagers aaer til ar. derfor, ,n jeg stalde >k»e ai»t"0> ^>s Ivrd? Liilcarlê udi. O) der er> yderne, men nu er mil riae >k.e k»n?giorr for alle dem. som boe: > deraf. Oa sagde PilalU^ "lpan-^nnsalem. saa at de'samme ager nem: SaNr du amg.'.'cl m xou-kaldes pz« Scres msa! -'^^.dage ^ .^fvs svarede: "g .>. wa, deler, en blovager , i'!dri! 1er di.i-Vsa den.-edag. Oa r-.' sa'.eksmwel bel, ssm sqcs er rev Prop->cren !«......— -, êrewiain, der som band siger:i ai'sa«»'cd', hauv l> rer mm ».'l.»

have raser rredwe <>!v-ptue' ' ^

der, 'ieg er en Konge)et, er dertil fodr, og ko nmen i vcr!>ei>, at jeg skal vtdne sandhed: hvo ism er

^'r den soldre blev ber^c med, «'-'i!ken de lindre af Israels dorn, vg havegiver deni for en rol>e!N i-gerS ager, foin Herren dellede »ug.

Men Joderne ginae ikkei dom-h«lek. p/r.i der de ftulde itke blive >>ren>>. men maarre <?te paaste. Da gik Pilarns ud ni dem, og sagde: H»ad klacmna.il fore I <mod delte m»nni>k<! d« svarede,

PliarnS s:ger nl hanuûi: -hvad cr

sandhed?

Og der wl-.d dette sagde, gik hånd ud nl Ioderne igien, opsiger ril dem: Jeg finder »igen ttyld » delle mcnwffe. Og der de er-ste^Prafter og Wdfte klagede pna l>annem, da srtarede hand iuter.Da svnrde Pilalus hannem alter aS, og sagde: Svarer du ir.'el? see hvvr harl de anklag? dig', hsrer drntte i »g hans sra»eê hauiiem

2 Z 4 Vor Herres 5«?s>i sshl'lffi

ikke et ord, saa at Landsherren oa forundrede sig saare.

Men beholdte ved, og sagde! Hand haver oprorr folker, dermed ^ at hånd haver!arr li:'d og did i alt der ^^disse land, og begyndte i Ealilcea hidindtil.

give folket een sange los, bv>^' de beaiciede, og hånd bavdev'^ den ti is en f,niae, en besyndc>>w for andre,en niisd-edere og e» Ser»> som heed Varrabas, hvil^''/ son, med de opreriste var kast sa > gsel, som havde giort ec n>o>^ i ct opror udi ^cdvii: og folket

, I?P , oq vad, at hånd vilde giel^ Men del Plsarus hsrde j som l,ai? plty^de. D«) der de

m. spurve hand, om band var af.' forsamlede, sugde Pllatus t" Galileea^ og der hand fornam, ar! dem: I have eu sadvane, ^!!^^ ll'l giê eder een leS^m pa^stcn!

at >cs

baforsendte hand hannem ris Herodes, som var og, Jerusalem i d. samme dage.-

Der HerodeS laae Êsum , blev hand meger glad; rhs hand havde gierne l.rnge sidcn seer hannem, fordi hand havde horr meget om h.innem. oz hai',edes, at stnlle see

hvilken ville I, ar jeg stal g>^ ederlos-'Darrabam, eller JEsuw,

ode - Konge, som kaldes Chr^ stns? rhi hand ridste vel, ar de Bppcrste?Praster havde aiuv^ der hannem af had.

do Og der (îlariis) hånd sav paa >m??!en, stiklede hcinZ hustru

er tegn af oaunem. -?g hanv s?nr- s bud u'i'hannem /"og '.odâimein baudsvar'"^"''^' ^»/lkqe: Befatte dig inrermed benne hånd svarede hannem inret. Og de Appei-ste-xr-rste!- og Ekliftkloge stodc, og kladde hc.rr p.vi bans nem. Mc» Her^.-s meS sine hof-iinder foragKve oy bespottede hannem, hangte er hvi^t klaê om hannem , 05 sendte »annem ril P>!-num igien. Paadendag l'leve Pilatns og H rodes rciii'.er med ville

rerfcrrd'ê: i . g h.wer liidt meger

i dag udi dromme >or hanSftyld.

Men de ypperste Pruster og df ældste rogefoiker med ord, at?>' skulde bcde om Barraba, og aflive Iltsnm. Da svarede ^'ando-herren , og sagde til de,n : Hvilkcn

Vvcrandre; rhi dc vare fsr hveraif dreS sicnder.

Men Pilarus kaldede de Vi?per-ste Pruster og øverster for' folket tilsammen, og sagde til dem: I have fort dette mennisse tl iuig

I, at leg stal give eder los af disse to? da raabre den gandsse hod, og sagde: Borr >»cS denne, og gis os Darrabam los! ^>a raabre P>larus arrer ril dem/ og vilde lade ILsim los, og sags de' Hvad stal ieg da gi^re med

< v — > " V ' ' ^ E s » , o m h v i l k e n d e r s i g e S . H a n d som den d.r afvender folker, og cr Christuv? Men de raab?e alle, see, ieg haver forherr ha i ne.n sorj og sugde: Korsfasts, kor o faste

nnder uigen «s d. s^ge: I hannem. T>a sagde hano rredie hos derre mennistc, som I flolê hannem for: Hn-odeo ikke heller 1 thi scg sendte eder til hannem, og 5'e, man haver inter forr hannem paa, lom hånd bor ar doe for.

ac:n 1 ril dem : Hvad our havel' da den ie giorc? Jeg sinder ingen dodelig stg mcd hannem, derfor vil jeg straffe haiineir,^ og lade Hannes los. Men de str»ge end

< ersor ril lea straffe hannem , og j meget mere, og sagde : Kor. faste aê hannem le s. ! hannem, mcd er stort st jig, og be-

^ ^ I Lierede, ar han^ fluide ko r'f>'stes:> Men xaa hoytidcn stuldc La'nds-I oq dereo og de Npperste-Drasters

herren, efter heyridenv sædvane striig fik overhqand. > Da

Lidses Historie. 2Z5

log Pilarus IEsum , og l»d midstryge hannem. Men Landsherrens strrdsm«nd tbge Es>un n sig , domhuset, og forsamlede Ul hannen« den gandss? ssare, og °e s?rde hannem af, ogdcengde en vurvur-kaadeom hannen,, og fl^c-"ve en iorne-krone, og salte den kaahans hoved, og er rer i hans ^ »re haand , og boyede knccerne

>or hannem, og sporrede ham, og vrgyndre ar hilse hannem, og sag-ve: Hil vare dn kicre Iode-Kon-Se og de gave hamiem kind-heste og de >p»itede paa hannem og to-Scrorcr, og floge haks hov.d der wed, rg fulde paa kncr, og cikade vnniiim.

Da gikPilariis nd igien, og sagde r>> dom : Seer, jeg ledn- han->»em hid ud M ed.r, at I stuiie ride , ar jeg tinder st„!d med vnii^ cm. Saa gik IEsns uo, os var ett rorne-krone, va purvur-Nade. ^g hand si^r^k!! dem:

ypperste-? raster og ricnerne s'>a"> Mk-m, raakt? ve, og ôrs>a!ê, korsfaste haunem. pilarus siget- ril dnn : Tager I han- ^. , "em hL„ , vg ksrsfcrster haniiem:' ^srn.

nei'/. cc' ha, r'^- gav hånd dem Darrabam V'have en lvv o<. e 'c'r de., lov stal lss, fom var kasti fekngftl for or-

er d» ikke Kcylerens ven ; thi hvo sig gierril Konge, hand er imod Keyserer.

Dtr Pilatus horde det ord, leds de hand IEsum ud, og satre sia paa domstolen , paa den sted, som kaldes Lrcenlagr, men paa edrai-ske Gabbatha. Og det var bere-delsens dag i paaffe, ved den sie?:e rime, og hand siger ril Ioderne: E eer, c>et cr ede:Z Kouge.. Men deraabte: Dorr, bort med han-nem , kors fast hannem. Pilarus siger til dem : Skal jeg korsscrste edcrs Konge ? de Ypperste - Pruster svarede: Vi have. ingen Konge, udeu Kcysn en.

Der Pilarus saae, ar hand be-ssassedeinrct, men ar l er dlev er meger storre duldcr, v.lê hnid dog aiore so'ker svldcst, vg Piia« luS dcmte, >.t deres begiering stulde stee, da rog ba»d vaiid, eg rcetc hinderne for fe!ker, oa s>iz<

: Ie.) er u>7l>Ii»ig i denne retfærdiges blod, iser I til. Da svarede der qandste folk, og sagde: Hans blod koi5N»e over 06 og over

selv ril Guds S^n ' ^ > de bade. Men IEsum lod hand ^ ' ! hudstryge og bespotte, og fik han»

VllatuS horde det ord / i nem hen efrer deres villie og begie« >'/...>! kend mere, o. j riiilg, ar korsfastes. ând gik md ig,>.i! i do»> hi ser, v< I

Hveden e.' du ? Da toge striidsmmr'dene I?« ^ ^^'ûeiu iure'!"ar. sum , fsrde hanncm afpurpu-

^ ri! rann 'm: rer, og ferde hanisem i sme egne i!«der, og sorde hamiem bort, ar de skulde korsscrste h.umem, og ben bar sir kors. Og der de ginge id, paasunde de ermexiiiffe, der gik frem, som heed Simon af Ciirene, som af marken, Hvil-

Taler du ikke mcd mig? v »g du 'kke, ar ,eg harer » a u cir kor^

. og ar jeg baver magr ar ^wedlg lso, fva,?de: Do

»avde „igen magr ver mig, dersom ên ikke var xiven dig her

ven »ed. D> rs?r haver den, som / ken der var Z.lcrandri og Nnffi mirvordede mig dig, storre synd. fader, hannem tvunge de ril, ar herefter rmiite Pilaris paa, yvorledes hand kimde lrde han-nem lsS. Men Ioderne raibre, '-j lagde? Lgder du denne les, da

hand bar hans kors; og de lagde korset vaa hannem, og hand bar derefurI<xsum.

OK

Og der fnldtc cn stor hob mcrnd og qvinder ester hannem - son, „II. kelig klaaede oc, begr«dde Hanne n : men IEsus vendte sig om t>t den«. og fc^de: I dsttre af Jerusalem, graider ikke over »iiz, N!N> gr«der over eder s-'!v, og over eders dorn: tiii fce, den nid stal komme, j hvilken man ss.il

: salige ere de ufrugrsom-Meliae, og de i,o, som ikke fotde og de' ryst, som ikke gave d ie. Da nulk V begynde ar sige ril dierge-ue: falder over os, og ril hoyene : Skuiler os: rbi gisr inandermed et gront ti«, hvad vii da.dlive med

' der rorre 7

Der bleveogro andre misdædere soire bort, ar de ,?ukde afises medhannnn.

Og de sorde hannem ril den sied, som kttldeS praebraiste Gol-gark«, dererudl^^r: Hovedpan-de-stcd ; og de hannem crSdis ke, rUer myrrha ar drikke uvi viin , dlarkdn med ealde: og der

! . haud fmne>ede der, vilde lând ikke vrikke: og de korsfast'de hannem «a>, den stev, som!kald.'s Golga-tha, og de »o misdaderemed hannen«, den ene »ed Sen hs-yre, og den anden ve? den venstre side, og JE»»i midt j'»eI5em. Da ble? Skristen st:ldkomm»r, siger:'

! i! !l H'.nd er regner i>!ai:r »lisiXcrde'.'e. Og der var paa den rredie ti ne,

!«! I ider de korssastede hannem. Og JEsus s:gde: Fader forlad dem, thi Se vide ikke, hvad de giore.

Da ssrer^ Pilnrss en overstrifr oven over hans hoved, hva'' ^r'.d man gav-haniu-'m, og :iari'.ia ri! hans d.id , og sakke den vaa korset: og der var ssreoen: JTfas af ??a-ft.iret!' îsde-Konze. Denne over-ssrift lcrste mange Joder: rhi fle-den var »ar hoS sia?rn , som IE-fns er korsfæst. O;?<>>< var ftre-veil vaa ebraiff , qrxkiss og l nir,'c inaal. Da sagde' o^rned '^; v.r-ste-î'<rster nl Pilarum: Stri^' ikke IoSe-Konge, mc» gråand

^ r y > r v c S I T s i l s s h r i s t i

agde. icg er I?de-Ko»ge. larns svaredes Dec /eg stres, det-strev /eg.

Og striidsmcrndene, derdeha?^ de korsmlletIEsum, roge de lians. uee)cr, oa g.orde sire parrer, hvce ^r^-.'n>an) een parr, dercil ogs, ^ uorr len; men ti^rrelen varknyl ogrrnnde:fradeti>rerfte, eg sici Ig-e-inem. Da feq^'e de r.lhvei-andre: kad<r og ilte dele den, mei' raste lod derom , hvis den ssal v<?-re: paa der Skriften fluldeful^ kommes, >om s,acr: D< ssifteS« mine klad-r iblanc sig, og ka>?cde lôd om min kivrtel; og de sadve ver, og roge vare paa Kaiuiem.

erre giorde striids^KrnI/ene; oK folket stod, og saae dcrpaa.

Og der ffode hoK JEsn korS nans moder, og h.inS mcderS wster, Maria Clesp'ha» hustru, M.-ri., Magdalena Oernn JE-iaS >a>ie sin inoder, sa den difcivel s!a >r dcihvs, so NI lsind i)-,«de kicr, da uger hand ril sm nioder: O.ri»^ de', s.>e, der er din s',,. Dereste? si'aer hand ril discipelen : See, de! er du? moder: O.>silden riaie rog diftipelen he-ide ril sig.

Men de^ som der ginge srenr, b. voire' e hannem , vgrystcde te<-res hoveder , og sa. de! Tvi dig ' hvor diylig »ckbryver du rempe' len , ?g opbygaer den i rre dage!

d,g nu selv: er dn Guds S. n. da stiig hid ned af forset. «'is.c-.'. wonede ogsaa de ypver^ ste-^raster hannem i lant hver-kildre, ined de skriftkloge og .sidste og folket, og sagde: i/a)erlnu5oer audre, oa kand ^kie hl.'ipesg ser nand Chri:!«H og Israels Konqe, deir Gulis >'.d^ v.ilê, da hielpi" sig selv, og stig-sig >!.i ned aske rset, faa vi see der-vaa sa r viile vi rroe hannem: i>and forlod s:g paa Gud, hand frelse h.uinem nu, o»i haud haver Wst ril hannen,; rhi hand sagde: Ztg er Cuds SÎI. kigefaa for-

hqaucd«

Lidcffcs Historie. Manede ogsaa Roverne hannem,!

2??

som Og see, fol inger i remplcn rev-

vare korsfcrste med hannem. nede > co stykker, fra d^l over' b^porrcde og striid6mcrnd».

^ b.'uinem, traa5de ril hanuei'.i, e hannem ,rd?ike, og sagde:

" Iode-Konze, da hielpdig

Men een ns misdaderne, som rare lorofaste med bannem, be> ivom-d? hannem, og sagde: Er «!- dig selv og

Da svarede deu anden. st> affe-sae.deFrugter

^Vsaa/kkefor Gud. du iom

ste ril det nederste, og>orden be» vepe, og stenene droste >onder, og gravene sode sig op , og der stod« mange Helenes legemer op, scin sove, og ginge af graderne efrer hans ovstaudelse, og komme i den hellige stad, og aadenbaredes for mange. Men Hovedbmanden, som stod derhos rvert over for hannem, og Ve, som vare hos hannem, og deyarcde IEsr.m, der de saae, ar hand udgav aanden med saas danr raab , og saae ver jordstielv,

oasaaelil, der de s«ae der, >oin stede, soge de sig for deres brust, og vendte tilbage igien. Og aU^ h ins tilhengeie Sode langt bone, og ma oe gviuder, scm efterfuldre hanneiri af Galilaa, og saae alt det^e, blai.t heille var Maris Magdalena, og Mai>!a den lille Iatvb-Z oa Joses moder, og Sa--lome "eded.?i dorns moder, svin

havde esr^'fuldr og rient han--»em, der hand var i Galilcra, og mange andre, som varegangne vp ril 2e,usalem med hannem.

Men Ioderne, efterdi der var beredeisei s dag, at deres legemer ilte stuld? blive paakgrset, sabbater. over, (rhi den samme fabbgls?

:'d g oar stor,) dabade de Pilatrm,

hannem dnk!e, opsagde med'de Aldre: .Hvid lader os see, om Ellas kemn^r, og raser hLunem ned. Der IEsus havde nu rager «dy,ken, sagde hand: Der er fuldtommer. Og IEsus raabre arrer hoyt, cg sagde: Fader! icg befaler min aand i tine hcrnder; pg som hand der sagde, boyede ha»d hovedel, og udgav sin ggxv.

naar du -komn-er i dir rige' Oo IEsuS sagde ril h.nuem: San-vuig, jeg siger dig,, i dag fla! du vg'remcS mig p^radiiS.

Og der der v ^ ved ten sene ri-lne, et over der c.audste -ond, iiidril ved den niende-urne; og solen mistede sic ssin . og ved dcn inende rime raabre IEsus hout, og sagde - Eli, Eli, tama Z-la^-thauii k er er ndlaor-. Min G>'d! Min Gud! kvorftr harer du forladt ii,ig? Og not'le , sem der sto

-de l>o6, der de der horde, sagde de! Ece. hand kalder paa ' El as. Derefter, so in IEsus in vidste, at <^Kng var nu ftildsonni.t, ar ^k.iuen ffulde fuldkonliues, si-Akr hand: Mig torster. Der stod,. .... er kar ft ldr afa ddil'e, og ftrax lob i a: deres b. en waatte brudes, og de een af dem hen, tog en syamv, oZ j teges af. Da lomme striidsmcrn» siudre den med addike og isop , d<og brode benene paa den f«r» og sta? dcu pa i er ror, og hold: e og den anden, som vare korsfas

hannem der ril nitinten, og gav stemed hauncm. Men hLrdekom-me til IEsimi > og saae, at hand var allerede d"d.. brede de ikke hans deen. Men een af Arilds-mandene aabnede hans side med er fvi)d, oa strax gik der blod og vand nd. Og den, foni dethareu seer, hand vandt der, og hans vid? »esbyrd er sandt. Og den samme veed, »r hand sig«- sandhed, i,aa

ver

2Z8 Vor HErresIEstt C det I og ffulle troe. Thi derre stede, at Skriften skulde fuldkommes: I ffulle ikke ssnderbryde »oger

been paa hannem. Og arrersiger en anden Skrift : De ffulle se.>, i hvilken destunge.

Men derefter om aftenen, efterdi der var beredelsesdagen, hvilken der er for sabbarcn da kein en riig mand, Joseph af JsderêS stad Arimathcea, en god »tsardig og <?rl!g Raadmand, der ikke havde sam»«>kt i deres raad pg handel, kvllken som og vearede Guds rige, som var een af JEsn disciple, dog lonlig : rki hånd frn.zlede sig forJ.'dernehand dristede sig til, og gik ind nl Puatum, og bad kannem, at hand m?arre rage JE-su legeme af. Da forundrede Pi- > larus sig, at hand var allerede d»d. Og hand kaldede Hoveds-manden, og spurve hannem ad,om -hand havde voerer l«nge dsd. Og der hand formerkte der af Høvedsmanden, da gav hand Joseph IEsu legeme, oq defvel, at man stulde aittoorde hannen der. Og Joseph kiobre er linklcvde. Der kom ogsaa Nicodemns, som for var'kommen til JCsum om natren, og bar myrrha og aloes sammenblandede ved hundrede pund. Da roge de IEsu legeme, som var »edraaet, og salvede der med dyrebare salve, og svobtedet i er reenr linkl-ede, og bunde der med linnede klaver, som Joderne pleye al begrave. Der var ogsao hoSpaa deu sted, som hand Vlev korSfcest, en urtegasr?, ogiurte-gaardenenny grav, som var Josephs , hvilken hand havde lader hugge i en steen, i hvilken der var aldrig nogen iagt, der lagde de JEsum hen forJodernes beredel-ses dags skyld, og sabbaren gik paa, efterdi ar graven varnar, og de velrede en stor steen for deren paa graven, og ginge borr. Men Maria Magdalena var der, og den anden Maria Joses, de sarte sig tverr over for graven med de andre qvi-nver, som vare 5omne m«d han-

»risti LidelscS Historie. nemafGalil<r«, og saae ril, hvor^ hen,og hvorledes hans legeme blc» lagr. Og Ve vendte dem tilbage, 01 beredde dyrebare nrrer og s>'^ ve; oq sabba:en cver vare de strlie efter hoveri.

Den and » d»a, som solger efter beixdelsens dag, lomme de Uppcr^ ste-Praster og Pharifcrerne een-drcegt.ligenril Pilarum, og sagde: Herre, vi komme ih», ar denne bes drageresagde^ der hand end levtt de: Jeg vil efter rre dage opstaae. Befal derfor, ar man forvarer - aven, i.idril den rredie dag, pa«

det hans disciple ffulle ikk- kom> me, og sticle hannem, og sige ril folket: Hand er opmanden fra de d?de, og der sidste bedragerie stal blive verre end der fsrste. Pilarus sagde til dem: Der haveJ vcrgre-re,gaaer hen, og forvarer, som I vide. Degmge hen, og forvarede graven med vcegrete, og beseglede stenen.

Taksigelse for ITsu Thristi Lidelse.

?sêd hierte, mund og tunge siger dig, allerkiereste

Freiftre, HErre IEsu Ciîste, prjis, lofog rak for de mange og usigelige lidelser og piinster, som du af kierlighed /il mig og min forlosning fra saranS og syndens magr og sordommelse, paa kol'senS rrcr har udstander: Besynderlig siger >eg dig inderlig tak for din bittre og smerrcsulde dsd : der dit hierre brast, og din siel rog afffed fra dir hellige, legeme, der din side bler aabnn, og deraf udrandt blod og vand. Jeg beder dig for samme din bittre og haarde doVS ffyld og for dine blodige Saars ffyld, ar du ville lade mig nyde din dods og saars frugt og virk-r>i»g, ar jeg derved beksmmer mi« n« synders forladelse, og omsider maanyde der evige liv, den evige roeog glwde, oz ar jeg maa med

Bonner for, ved og esttûds-Tienesscn. 559 afdoe verden ogalondlnk, og

-'"'e i dig allene, og dme >'»nder og s«inr, som af saligheds °^de, ladstes og vederavagev: naar, naar nin si ! er renser og «ttoer formedelst dir blod af a»e >>»e syndcr, ieg da aldeles reen

og »besmitter maa stilles fra ve^ den, oa saa med dig i al evigbed blive forenet. Oig alle sodeste Frelsere, med Faderen og den

Hellig A-uid, rc-re o-re, lof " og rak nu og evindelig!

amen.

Bonuc? for, ved cg ester Guds-Ticnestcn.

En Bon til

Ord:

lln-crgtige oa barmhjertige

Son I'aar man v^l s>aac s^neiieffe.^/r-ûk.i, at hilke Guds l>>. GudoaHErre, arieg

A „dmugelig naa here dir ord, og ,,'td saadan frygt og andagr, som

n-crgt.ge oa barmv'ertiye eycm!iae ovne saae Vud. hr,S ord er cn »sqre >" .^»diketto'en. Lad s»rvore f.dder,og er >ys s°r l d? ' aa n a. .i sto n. ^ vor.ang; ,-g oed r d.g,c>r ^ ^

indril jeg dia i der evige Jerusalem og himmelsse tempel fulvkommelig maabejldde, amen.

du vilr give mig bui Hellig Aand som kand vplnse mir bicrre, ar jeg klarlig kaud forstaae Vir salige ord, annamme oa bevare det i et reenr hierte, og <ornnes deraf »il dir navns aere formedelst JTsnmClî-stum din Son,som haver rilsao.r os sin Hellig Nand, ar band skal fore ^ I,nad d»

ogklariô, amen. ^

En Bon, naar man remmer sterwand, vii lcUeril mig. HErre, i dirren: - oplad »u saaledes ved din Hellig

A

Bønnen, som lcese«, forend Guds Tienestcnangaacr:

^Êrre,ieg er indkommen i dette

lmcrgtige Gud, Fader, Esn Aand for ZEsu Christi stnld mir hierre, at ieg kand af pradiken lare, v-> >. , t>icrte,at ieg rai>v al praoiten>ar?,

- og Hellig U^nd, som naa«. el>g ^ sgi-geLor mine si nder og at rroe haverlorer. arduril lade dig fin- j->Esum. og hver de i dir h' nZ dei?' ril rr?^, som j ^ ^ licliia? liv og levner mig dei forsamles i rroeuS, kierligreds s., lî-eog b»nhsreEutz og din liencsteS enighed, Jeg be- ^ JEsum Chnstum '. amen. der dig, sorleen mig, ar >eg inaa ^ . .v. dig, forlen, mig ar jeg maa vende mir hierre sra al verdslig og uridig omsors, indfald og ranker, og ril dig allene, paa der >eq maa paa'alde dig i denne menighed i aand og saudhed, og ikke allene med munden, men og med hierter, og i en vcerdig andagt, bede om der, som mig kand^ rare mnrigr ril min salighed, og dig i sandhed rccki keligt, ikke lideude pac> mine gier-

Fadervor«

En Bsn, naar Prastengaaer i vr^dikestvlen:

(?êg beder dig, kiere HErre Gud, ar du vilr forlene mig din

Hellig Aand, ar >eg maa begribe dir bellige ord med sin rette for-sta.id, og ikke der allene hore, lcrse, og annamme i mir biene, men

«ingrr eller sortieneste esrerdi jeg > endog bevare der, dig, Gud, til er en unyrria tiener, men forla-ilofog og mig til forbedring, de«bc mig paa di« barmhie«>S»! lrsst

?!

»40

krosr og troens styrkelse, al jeg saaledeS k.md as din naade vare en god ager og jord, i hvilken din Guddonmelige si?d maa ialdc, rodfast'6. voxe og dåre srnat i raalmodighed, kil der evige liv, amen.

Bsnncrfor, ved og efter . liene, rakke og tilbede dig i og sandhed.

Du store Lysenes Fader, ^ ingensinde din lyse-stage sra o>>/ lad os alSrt^ findes i dereS ral, ^ elffe mere in»>rer eitd lnftr, »" .

Bønnen, som er forordnet at lascS efter Prædiken til Hoymesse paa Svndag? og

Hellige Dage. ^5lwcrgtige evige Gud, barm«

biernae kiere Fader! vi rakke dia af inderste l ierte, al du haver lader der klare Evangeln Lys skinne for os, da vi O.dde i msrker og Udsens stygge: dik herlige og dyrebare ord er endog i denne Sag ralet kil os. vi have hsrc, hvorledes du i der tilbyder os alle din Sons vor Frelseres velgerninger, i Sennens v.Igicrninger, din naade, ved din naad. syndernes forladelse, rrrfardighed og evig salighed. Himmelsse Fader, vil du endn ' handle med os, der saa .ofte l ave varer din. bud »lydige? vil tu endnu alde paa os, der findes saa uvillige til at komme, en?-ffiont os lilbydes lieer, og v! er-flodigt? ja HErrel du laver ikke afatgisreZvelimod os, end^ient vi ikke lade af ar gisre ilde imod dig oa imod os seli>; vi have oste raget din naade forgjevcs, >og tilbyder du os den. og kundgieri dir ord, ar hver rime vi leve er en

Iseel af naadens 7>id, og^benhorer til saliggørelsens lag. Skulde vi da selv modrvilligen faae i sinde ar misbruge liden, og forspilde den saliqe^vightd?

^HEree! din«ode Aand folger stedse dir ord, som er iiv og aand, samme Aand faste tilvore hierrer hvert ord, af dem, vi deiuie dqg have hsrt, og herefter, saa lange vore dage vare, stulle here! de> virkei«>re hierrer troen til kg, foragt for verden, attraa efter himmelen; det dermpe, hv«d ont derboerios, og giore vor villige «a«S, atle eycdlik, vivigere lii «r

eiste mere merler ei»o injer, >>"' . hielp , ar vi maee stedse ai^ daar narme os lil dik hmis, h^ dit dyrebare ord, eg bruge de a>^' indstiftede h-.'uvardige' manker! giv gerere efter dil ea^ . hierte, der lunde fsde din me>"^ hed med kunTffab og forstå"^ samt opbygge saavel med levner/ som lårdom giv tilhorerne ag'^ somhed at h?re order, og lydigv^ ar efterleve, hpad de hore, saa ^ maae pryde din og vor Frel>ere» larSom i alle stykker !

Vi rakke di^ ogsaa, kiere h>^ melske Fader, ar du saa »gaden« naver aabmt troens der for mange hedninger, so« hidindw itke have kienvr dig: Og som d'" Salvede, vores Allernaadig'^ Konge og Herre, bcrer saa lvn? en omsorg for dette ditverk; velsigne dn Kongen din tieiur° derfor, heri tiden og hisset i cvu> hed I befordre fremdeles ftlv, ? barmhjertige Gud! dette dit vert. lad dit ord boe rigelig i al dom hoS dam, som bruges der"«/ arbeide selv med dem, ak hedn»^ gerne og aUe«-oplyste christne rev Vir ords pradikcn n-aae blive on>» vendte fra morker kil lyser, fra tans magt til Gud, kilaksaaeom? »endelse og syndernes forlaDell^ saml a.vedeel med tzennem, blive delliggiorre ved kroen til 2^-" sum Christum l

Gior altid vel imod vor Mer naadigste Arve-Kongeog HErre, Konnina Christian den Syven?^-dine velsignelser fo rmeres ,hver dag og hver rime, over hans Majest-saa hånd stedse finver nue prsver vaa din faderlige kierlighed,og ftv fig ledsaget ti! alle sit Hsy-Ko»g^ lige embedes forretninger ved d>!» Aand, besticrmer ved din hey!^ ha«nd, s^ml regierek afdig, sid^ hånd o, ailt K»ng«r «kv dig Mer! ^

Guds Tieneren. 24»

Vcrr du hans og dine sienders «>ende, og giv os lydige hierrer ar v«reham lydige og rroe, ligesom »>u haver giver ham hierre ar v>ic-

dig lydig og rroe! . Hav din haand, dit »ue og dir

^L^'ne uophsrligen hos Lieres ^M.Nesra^-7 Dron-

^Gekîi^ >>u>genis^'si?a o^, -yver^ ri m ^ .âaae^ findeø hvorledesled

>^geS af di» almecgrige kaand, ' 'Udfores af dir alseende o»?e, og

">res afdir Faderlige hierre'. . Viis selv Hans Kon^l.HeM rjch^?digste Cron-P . )/ es>igeste-i?a!^sKonge.>^)oyhed i >^^ naîdig- si.vble ri,

Fridersch-l denvey, ^ ^ ./j ,ê falde; fald ^ '""d ^ ar vi ikke blive. >W°r^,,,r! Lad Oe. es Kon- s^del, °' !v"

Heyheders kier!ig!,»S ril d.g ' din kierlighed til Dem formeres,

>o.n Deres aar og d»c,e formeres, "k De stedse, nu og herefter

er brugeligt, ogsaa bedes for er hvert steds Herind 0A Parron, faaledcs, >om del tijforn ffeer er.^

Forbarme dig over den qandske Chnsteube^ l vcll-aue ' scer d.,I-nger og lande, hver sted i ugerne, hvert huus i stederne, hê>. sicl i husene ; "or.ics ey, at v» dine uvmd.ge bern r.yg e saa meget afdig men ffulle saa store sunder?/ vi, Sâe .n, uden til saa inderkg en ^'o.bar,

.mere, som du ? o alle Wrwh>-Mgc d.d-r-

-falde vi da blive liggende'.

Di'ha've synder, vi synde dagN-gen . men sor d.n sY>'deI?s« Sens iry'.d glem vore synder , og glem ^ aldrig '«k bevise es din naae« .

âd 'îqen siende forurolige eisse lande', steerder, da veer du vor de< stiermere, og deres siende; betar ?s fra veDenrse °S Lmsomme syger ! giv enhver af os hans ve. st-kkede dee,, men ncrr lzi.rre, med hvad du vcn^c^r h<,!ii'. lyksaliggør de hankende . ledsage de ssesarende'. forn emme hver crrlig mands hinders gier"

waa soê og sinde i dig , s.reene-

>er, lad dem hvile i dine arme, vedligehold din frygr i deres hier-ker, og lad dem ievnligen finde, ar saadaii din frygr, der svergaaer alle ring, er nynia ril alle ring ?

JZ«r selv er gierde og en gloende niuur om der gandsse Kongelige Arve-huns! du som haver bygr og hidine?.l beffiermer det, gior, at det bliver ved, indtil riden om-verles med evigheden!

Underviis hans Kongelige Ma- 'plantag dig'aUe enker! v-rr-lestatsNaadogbeueure, laddem "uie-iairos ^ ^ 'alle deres f.rrerninger aldr.g se- ^ ° 7, v7 fox adte U.'dfi.,d dis Sederes eger, me»d.roqdin^>al- ,"°Z sna.>s ,'ena' annam de, vedes! !aa forfremmes din «re, saa ^ ^ >'ul oa deel-b'.iver Kongens og uudeesaarre.- rroen doendes sidste/uk, og nes beste deres eeneste eyemerke.

Udruste hans Kongelige Maje-<t«rs kriigs-magr ril lands og

ninger'. bevare digerne og dem» linngeriieiKongenS marsch-lan'.e, ssamr giv velsignelse ve> bierg-ver-??rne i Norge, ders dnsr r.l ve-standiLlykke, fremgang og velsig-

agîggisr deres s.ele i den evige

' Gid vi faaledes st-dse maae h,-ugs-magr ril lands og ,^ o v som de der f° !e og for-

vanos: giv dem hierrer at liene ° , ar der er en rroligen, samr, »aar riid er, ^ ^„^ kraft rU salighed, som de dec scrgre mandeligen, lad dem sted,ej^'°- ^ oq levner, at dec saa leve og uene dig, som de, der ^„'^.q^l og rene-snor, bvoresre«.-kuude leve og doe, forsikrede, ° ^„5^.»ed vu alrid er med demrhr hvo kand!- . da v«reimoddemi

^Her k«nd paa de steder, hvor dec

samme dir ord rrocn i vore hier« rerDen hielpe »S , ved troen âr

Bannerfor, vcdeqest« ' êc>.mdere oqi O'. kiere GUD og Faêr,

" ved>v.ir naadeligen vor nllernaadi^ d?, og Arve-Konge, Ko>'»

r'k «^'de-i «,>'vc iiCl'nstian. den Syende, 7 ^ ^ Amen Deres Maiestacrer, Maiest«^'

L. Sc?7. pa.a. Ne5«L«.cte Fredags Bnn, esttr Prcr?

dikcn:

! du gode og barmhjertige ^ Gud og ,vader. som h-ver la-^7^,/"^'S^meniiistcr ko>vme til dit hellige ords rette kuntstab ^ v> »ededigydmygeiigcii, bielv, «r »i samme din naade kunde rer be-r.vyle/ og afstaae »or? sunder, l)vormcdv, daglig, n forlie»e bai-oe riil melig eg cv,., straf. sor din ilerc Sons ^.ui Cw ist, skyld. ^,r^' forlod oc vore mangfoldige synder, s»m ri medijykle-rie, hoff.irr, gierighed, had, avin'd,

, losagrighed og andre udyder bâa^.fo,- samn»e din Sons

ZEsu Christ, styld, og giv os din n.iade, ar vi herefter stedse beflitte vs paa en sand lydagrighed og i°a4nema elighed imod 0>g for samme din »aade.

Und os r rar bede, ogat?veos tiî en stedsevarende kierlighed, gudfrygtighed eg andre dyder, »aa d c v! dir ord meH Sacra-menternes rette brng, timmelig fred og velfard maa nyde. ^ ttud os udafdin naade, ar âgllg.'i, ove os n:od vor niiste og i.evnchristen udi en sand ehri-hteii kierlighed oa barmhierrighed uden,kr?mr og hyklerie.

O! HErre', rrest du dem efdet ooye, som fosdreviie. fangne, eller l'uiidne ere for dir ords bekiende!-

Dronningerne, lcengeogvel, ri> allerhelligste navns ^re. og UH rigers beste og evige salighed. .

Gud hevare vel Hans Honhed Cro!-.-<vri.ids Friteri^ ' dasligeste Hans KongeligeH»u^, Arve- PrindS Friderich samt ^ Kongelige Pnncesser og d?r aa»v ffeKonyeliaeArve-Huus i de frygt oa fremgang, for dir he>» ge nivns styld! .

GUD vare sammeledes »u samt'ige Hans Konael. Raad samr meni >' Nidderssal' ^ Adelskab? og alle, som nogen ' bestilling eller embede have restaae og beriene, ril e» sand û^ deîghedS fornemmelse, o« Rigers rette re'siznelse i mlader! ^

Gud mildeligen afvente fra diffe riger og lande kriig blodstnrr>iiiig, pestilenrse og bkav dod hunger og dyr kild, storm oa »< va:r, vandflod og i!ds-vaade! og for saadan^-aderlig »aade wa"* love og vrise dir heUige navn.

O Gud, und os af din naade og barmhiertiohed, at med hverandre maae 7>lve »»ve din naade og keffiermelse elg»^ frvgrigr, roligt oa cei ligt li.' og lev^ n er,paa der ar alting ibianr os nia^ ret anstilles og forrettes. dir aller, helligste ua»n til lof, priiS oa.ar^ oa os ril rimelig og evig velsA'^' Hvilker i:nd og ssenk os, G»d?i^ der, afnâde sordin kiere S»» IEsu CHristi «n,ld, som med d>» og den Hellig Aand lever og regu^

W ' amen

a»e

^ rerfen-dig) rer een sand Gud i evighed, saaS fl.'ld; hielv dn dem, naartiid ^ cr , ak de dig love og prise for saa- BFIM^N dan t ,ii »aaîge Hielp, «g vi med ! a^me>qt!g<^,^vlge alle sromme christne derover oS som haver lover dine ber»^ kunde gla-de og fryse, og alrid os ae, dersom deres sunder ere e» <m lamme din naade forsikre iidi blod-rsde, da skulle !x dog b!>^ gl gienvcrdiHhed, ulykke og-are, sneechvid«, og at. villede lvde r<^< ^ vS llitommekand. da stuKe de nyse lauders

r« <!» i,«>,

Niv vS yin Hellig Aand','r>t v> undestaae af der onde, ogaisre

«er gode ; lad din vrede over os ônmldes ar v« iraacre bcDierme^

" -»re fiender: og allel,aa„de> nod og fare, og nnde d,ne gaver og vekgie, nin^r, dig ri! lof«g <rre. ved in, tiere Son IEsu« Cbii L«m vor HErre, amn,

t 6,)!.«?. En anden:

5>'. aNermaqtigste Vud, som er miskundelig af

s"' ^"dvomme!,ge narnr, ul ar ivrlade synderne; varde? nrrril ar annamme vore ydmyge >»o„nkl »tviarmemenniffer, som brudne'

! <re med vore snuders ogondffabe daand, maae si-arlign, loks c>f

f°rmci>elst din store mildhed

SII H.d?Aa>mlU.'S annainmelse:

takke dig, HErre, glma-griq-ste evige Gud ar dn med disse

lalige gaver haver »s vedergvce-Her; nu bede vi din barichierrig hed, ar du lader 06 disse samme gaver ret bekomme ril vor rrce^ w>rkelse via dig, og ril en brc-u.-»tndes kierlighed imellem os s.l' ">dbyrdes, kvr din Sous Ês.i ehristj vvr HErres ssylv, amen.

En Ccllect otlsese efter Pn-x ^ viken. naar der cr ingen som !n- ! Sager ^lKlds b.rd:

^ ! HErre Gud himpelsse ... ^ dcr, vi rakke dig for deii'ie l-"' d„. Faderlig« velgicriiing, ar tn ^ L^'!' barmhjertig-»?>' 5^ haver givet os dir bckiige o?

.„S Y°s os forsamler dli> christen kirke-.ve ^ ..bcde dig ydmyqettgen, e,io os

v> ^°«Se hierrerâarte der annam! eSt »g stikke vo derefter, eg steds«

^«vig, o! naadige Fader, -v? lndvor-o» forsrewm.s > ad os alle r-ore blodige smider, og christeligc rroe, baab og k-vr., il ^ ^

Siv os din -.-»!« .» ..- oa l»a ende!ia Vktve ,a>iqe , »c! ' 7-Ustelae Son IEsn^ Chnst.un^^ vor HErre, som med e>>g levn reguerer i Hellig ?lau>t een sand Gud fta evi^'ed og "5,^. 5. evighed, amen. ^

<A, Eolle t. ester B-uden-lie.

' almcrq..qke evige Gnd ^ kiereste Fader, du wm haver saa bessMetdet, ar mand livinde ssullei'-rl-e eet liv, ogb.'.-""-^"-ver stedfast deine samme «'lhoê,"^/»^ foyelse wtS ti- GuddommeIi.ze^»^S"^ oelsig'ielse ^ V bede dia fvr diir^^cZ'S: store i-armlnen'ghed ssyld, c?r du,.A^^». »iver denne brudgom «ed »-»i brud, naade, lnkkc og sal,e.heV<^< bande ril lw og siel og yiv dei^^z^Nn, naade ril ar rkkie dig trollgen, ar leve tilsammen i en >an>drsq-^^-^/^

^ rig kieilighed, og alrid ar g!>re.»i^-^, esterdir helliqe bud cg btfalning,!, ^ saa ar de waae fi des paa dc» '/ // yderste dag ar vcere rene chritiiie og diiie ku? e ! n >d din kiere Den, IEsn Clnisto, som nicd dig lever og regnerer > Hellig SlaudS enigl ed, een s nd Gud sra erig» hed og ril evighed, amen.

Colleet vg Bi'li i Fasten vga.^s.s^? paa!cnl,ftcdefi.

?Vî"kketig, Gudfader, «r,d» l>av»r giver os din eciibaarne

Sin IEsvm Christ m, vaa ix-t arailede,som rroe paa kannem-ikke skulle forrådes , men have det cvize lis. Vi rakke dig, IEsu Cbriiê ar du !>avrr haaret ps« dir hellige legeme alle vore snuter, og med dir blod udsletter alle r e overrradeiser. Vi rakke dia, d>» vårdige Hetlia Aaud, ar du hcver giver osi vore hierrer denne rroe, atvnnrer andcr vi"e ri! i'aliehed, -rid den korsfæste JEsr.m Lhns stum. E i-' os, o! GUD, din nas; de, ar vi fuldkommeliKen rroe, ar a»e v»r« sonder ere cS >er

L - . <thv^

244

>Cl,risti pines og vods skyld forlene og med din Hellig Aand saa-

es oplns os, ar vi dagligen ved ^.»Ein dvds kraft asslaae snnden, vg aldrig slippe IEsuin af vore l'ierrer, fsrend vi see haruiem Elarligen j det evige liv. Der bede «i alle i »or HERRES ZESU «avn, amen.

En don eftcr prcrHikcn, for

! IEsn Christe, Du som er 5--^ vor tiisiiisr .og -saligheds t!ipveimod hvilken helvedes porte inier kniid forniaae, giv, at vi ved dir orde! firrigeHorelse oq djn s^n-Se si >'?t -saaledes i dette liv maae I^Ntê vor rrves hrms paa dig, ar per imod aile stormvinde og indfaldende vandfloder kand blive be-

Bon efter GuHs-Timesten. standigt, indril vi ifsresmed^^ bolig, som er af himmelen , n»de hos dig evig Hlade hed ; du som med Faderen og ^ Hellig Aand lever og regnerer, sand Gud, fra evighed og ^ hed, amen.

Bonnen cfter Gtl^s -T>^ sten er endt.

sÊn'e, êg makker dig af ^ qandffe-Pierre, ar du>'«^

vcrlcrrrniig hvad du vilt, a/' , stal troe og gisre ^ hielp min Gud, ved din Hellig Aai" ^ IEsu Christi styld, ar iegm<u' s vcxedir ord i er reent hierre o« . i troen flnv^s, og i er hett'gl > ^ net forbedres, og mig derved«

og ded rroste, omen. Fader vor,. :c.

Aarligc Kirke-Venner, som wses af Prædikestols paa bestemte tider.

Bsn vaa trcdie ^lulc - Dag-! , haver jeg lader eders i ». ^ . rradelser varer fra eder.

rare som purpur

bebude fred, som bebude gor, som lade hore om

saliabed, som sige ril Kion din GUD »r K'vnr.e! HErre, dine' »o, ns ogKom>l, du havernu tidi saa niange nar ladet os ved vine tienere bebude den gode-oq ql»desitze samvittigbedens og sa-li<?kedciis fred, saa lydendes: Jeq Êrrenêr barmkierrig, tacilmo-dia og meat-r mistundeliq. Jeg vil

v»l ou g!v> > »vive ,r>n> ,>>" -nnsgierninger som vare r?de,' skarlagens farve, dem haver . giorr tivide som uid. Du h>^' gior udsieirer vore overv cedclser, en flye du haver borttager v^^, synder, som en raage; V'' ^ henkast vore sonder »di '^v som der er dnbest : ku vilt ikke n re ihukomme dennem. ...<

SErre, du haver ckke ladtt , blive derved, ar os er sork»»>> i

ilke allid tretre, 'jeg vil ikke vare l stelens aandeligefred, men d»>, .5 vred evindeliaen. Zcg haver ikke allerkil5reste himmelske Fader, > , giorr imod eder efrer eders syn-!ver eudogsaa af din ui enden j der. Jeg haver ikke beralt eder ^ godhed lader os forkynde, k,a". efrer eders misgierninaer. Saa dag ved dine tieneres mund ril >S^ l>?yr, ion, himmelen er over jor-^ I stuve boe trnqgeligen, v den, har mm miffuiidhed varet > under sir viinrra og sigenrr«, ^ inagiig over eder, som mig srny- der stal ingen forfarde eder, »ede; faa viir som vsten er fra I ^

Boil paa tredie Jule-Da.?. c« Zebaorh har taler der.

, du holder vor si el i live, °g lader ikke vor fod glide. Du

ar s,?, sogr os, du kaver klarer os 'a-som folv klaret - d» ha-

bn,-^^ ^ garner, du lagde en »nrde paa vore lender, dn lod '»enniffene fare over vore bovr-ê», Vulodos komme igiennom ild vg vand, men HErre,on udferde ? >g>en. og vederqvayede os' du

' nl den blodig, Êsu sveed , svm vi ud, stadig troe for dine syne frembar?, duoavst °gr pya de dybe sukke oq boni,, >-som vr ud> bodfcer,dige hiener dia ofrede du lodst dig befalde, ar vi ^»dte vore snuder: der beha-^ dic>, ar v> bekiendre oS >il stirre straf ssvtdige: du her e

> vr herefter vilde »lene^g: d» antoast vor rilsaan m v. v.lle ra.,d.e i dine bud gla-dde dig , ar vi lovede ar bevise den fnirrge sg berrvngre miffund-r ^ ^ hieive enkers og fader-l-K-j sager. Du lodst dig af dette b<v«yc, ar lade vore fieuder forlade von land; du Kikkede fred in^ ven vore landemerke, du sorbodst ver ene folk laugere ar lofre sverd vv imod Set ånder: du sagde, vi stulde boe rrnggeligen; du ferd-hver hiem til sin eyendom : du lodst

24?

have sidder under den Almsgrige? beffiermelse , og hviler »»der deir Allerhsyestes stygge. Vi kaldte paaHErreir, saa bo:,horde hu»>d os, haiid var kos os udr »ed , 0K reevosud. Der gandsse Kongel. Huns rakke HErreir, som haver bevarer Kongen, og velstgucr lander med fred. Landsens Raats-herrer paak.itde HErren, som haver gwer freds rasd og velsan-c dennem. HErrens befalniiigcr vcrre deres raadgivere l HErren^ ord v.,re en lngke <iZr deres f?d-der ! HErrens lov vare er lnS xaa dens ve»! Alle landsens iudby -gere adleogucrdle, rige og fattige,.gamle o» unge gi-ede >'ia udi Herren, som h ver giver sir fo!k fred. Sige alle og enhver:

b 'var dit ord oq sacramenrl'rn«/. ngtilcrre, og os ril eviz gl«de o? gode.

Bevar, o I Gud, vor r.ln-s^-.g-digNe Arve - Herre cg Kvi.ae , Kong Christian den lyvende, tyl« saliggior h^n» regimerire, m«kre >>anncm meder langr liv, o« »ic^ hannem din salighed. -?>A!.^^°'e<i<rrer, Majesteerer, . . '"^^-ne, faiur Hans Koy>

,f^cd, ror naadigsre . vs komme ril vore bsliger med Vo-! «e>ie Haus C?«

l.ghed. Love derfor vore siele ?lr»e-^ ô?H^-5?'.^ HErren.oghvad i oser, love hans ° ^'rre P. „o-i h^l'ge navn! Vore sielc love HEn en , og forglemme ikke noget afalr der aode, baud haver giorr os? Vore lande srnd? s,n

Fmerich, de Kongelige Prin-celler, og der aandffe Kongelige Arve-Hnus velsigne, o! Gud, ined al aandelig «g legemlig velsign nelfe; lad dir ansigt stmne over

aiestars.

eders b-ri.-'e^ I.di i Swer'selv'/lidsers' !'adi?r ^ t->>e nc.ei s vel-land. ste»> ar d I>'-^ >>. >! êlsgne>'.!lelandsensindboggere, 1 ^ne, ar ^ . li u>>e ceders god'Icrdleogu-cedle rige oc>fatrice. bimm^/n ' ?"der i ligesom du vor Gud baver giver yimnitlcn. !os den udvones og leqemliae

Kongen siavel som Dronnin« fred, saa giv os sgsa« naadeliaen Åerne, Pr,,.dsen og Princesserne, den indvorres ..g aandel,^ Nm-^,^1.^''"- - ^ Arve- villighedens fred, og efrer derie HuuSboye knoefor Herren; rhi deUiv forleeil od udi himmelen dcn

' L Z kV!ge

Botspaa Ni)k-c>Ars-D«^-evige sred. Ocr give oS Gnd Fa- i salighed. Dertil lad os, o! naadi^ der. fredens Gud, r^ IEsus Chris âder, alrid^beholde og f t r.s f tedens Fyrste, oq den vcrrdi- dck retre IMi navn, i ,, H« Hellig Aand . fredens ?g kêr- ikaa, ne hin rer »g bryster, sow datidens Aand, en sand Tre »«Nra Gud , hoylvvet udi al evig, hed! amen^

2/^). N'-)t - aar? - Dags Bon: ! almcrgrige og barmhjertige

allerypverste «delst>'e„ og eilret paradises V'ige roie, himmelste manna med al god ,. hagelig smag og lyst, ar vi dag derved kunde bekomme den dommeliqe rroi^ af den rerrev"-dom^ kilde ved rerfcrrdighe^ ' almcrgrige og varmyierriqe oom» r»oe veo rersirrsigv^-^

Gud og Fader, »i rakke dig > soel og al verdens lyS med a> > vdmnaeliaoahierreligf^di,,esto---ledsagning og hielp i al etc»v^, ^velginningcr, scm du baade n«^-'-" z?g ellers altid, oq besynderlig i der-^^fvrgangne aar os jzevnst harer, »g over air, at du h'ver lavet os 'ômme ril den sande evangeliSe Sundffab, om dig, og dm S-n, Gnd »q?Nand rillige,og hvorledes hand »r b'lsven os er Menniffe, og >)aver »or os bekommer der helli'ge, glce-Kîge og rr?stelige JEsu uavn jmvv al synd, sorrig o? elendrghed. Wi bcde dig inverlig, giv vs tir en »is nyt-acrr».'gave hannem rer at kiende og finde for al »or visdom, rcrf-ridkghev, heUrghed og Sienl-sama , i dct i^nd er din her-»gheSS alands, og Faderlig« »d-irykre T>il'ede! tad os M'de han-«>m i vore bierrer ar bne stedse »ed troen,som vort ii?s 05lw , med «la-de og gavn. vorr smykke og krone, vor herlighed og salighed, -saasom d^rid er al,ene »or fred og «ryd, vor Hnrde oa H^rre, vor Pr-rst og Konge, va air det, som v> s?al have se: af! lad tid komme r>> os, .os stedse v<rie ês o-5! lod haimem kyffe os med fin munds kns, som vor h.enens V"!idgom, til at fi»>.e deryos, Hvor scd du er, as ti.re Fader, mco h 'iinem 0^ vi;« Hellig Uand, ar h«!,d maa r^le 1 cs alr hvad forneden er ri! din are og »or fa-»iaked a t komme vsr fori'Ust, vor kiod og blod, samt alle kartere c«K soarmere, >a og al verden tn at rie, naar vi h«lde hart ved dine «rd, som er en kygte wr vore fod-der, og er lyspaa vore sder , til klar oplysning vm otte de ting svm os der at vid« Ul vor c»>se

leoiagning og yie>p 1 a> ^ hed! lad der dyrebare og ''.z JEsu navn vare vor rerre ^ rens ffat og velsignelse nsd og fare, eftersom det v»!^ haver udi sig alr der, der gor er > liv og fiel, og os elendige me>"' sker kant tien.> til salighed! ^ de fyude>e, l>ai,s na»n er en sere afa^syud: vi er? vrederis o? elendigheds bvr», hand cr o elffelige Ss»-me^naade oa Im> lighed! vi vare under doveiiv fordummelsens magt, hand er o> . ven livets og salighedens ftui und 06 da , o ! hiertiiis ar derre di» Svns JEsu n^v« cul> signer os, s-eqer vS, spiser cv, lyser os, hellige«- os, styrker og v . ssiermer os molsalle vo?c >eeli0^^ ar den« JEsu navn smykker e»Z ^ pryder os, ia krvncr og ow",,„. mev sryd og gleede i der evige >> ' at vi saaledes udi samme navn kand finde alring ril for>^. denhed, eftersom dec var saa behageligr, ar ? liv. O l du gode Gud Uld os som saadan »yl-aars-gave^ vi>> bekomme og beholde, med o,>, Anna og alle rerre christne, ^ ye »el imod derre rer omikaal'^ San«, som for vor ssyld med i>, dyrebare ZEfu navn er kaldet o* ril beste, acdk hellige ord udr >a» me JEsu ngvn WlrasgglkdeS vn^

5 s Bsil paa den almindelige imod alle vild-, vi dine affaldne b >. ,, komme nu druide n'..,,>, 7. ^ v> .dine affaldne b

û>ierd "'^»'"sindigel med den forlorne memg^ !,uus. og af vor

di.v -> ^ ?' ^^âr, o. uaa-j hjene prife din c

se>u igien ril dic gandffe siel og

pnse din overfledige god-I^'>> ôr HErreS , som du tiid ester uii>, aar es-vor Ûcniaadi ivv>>ghe) ^r a>ir. saa saderligen h.^vcr bc« K o i i . i v ' ^ o » a v i i S i m o d o s i n d t i l d e n n e d a g : f o r -r-'id.,med ^ronn.na .nemmelig, ak du af blorna?deoy N- HauS .^. H " h->r giver os d.r belli-

i. » . ^/on.Pnnds q« og saliggisreude ords ren« loers dom , hvormed du endm, saa rigelig bespiser vore hungrige sieie, som med det rerre himmelffe bred og Manna. Du har derforuden velsigner oS med alr gor paa legemers vegne og saa gandffe Faderlig befriet cS og derre »orr kiere sadreneland fra adstlllige store lande-plager, som os ellers kunde bander og vederfarer. For hvil-

... rv„, alrsammen, og hvis du ellerS saligked, sa.>ar l> u,s Konae^ f""" alle i almindelighed eller en-jtsta. samtlige Raad1'-?^ ^ ?°âs os . M-deleshed «f fader-Nidderffab oa Ad ^ lig fromhed beviist haver, du vor

> Zriderich.og H.KTAr»ind6 ^?-"e!som og de Kviige-

MiaV Arv^^ gandsteKon-geiige A, ve - Huns og Forvanre

og ndenlands, ar de HEr?e - m,a"a "'^^ borster og

vorrerne og vol.ne heye og vide, arde»n> «rens Konning med saadanr sir navn og „yr - aars - gave maa ksmme derind, dem og deres u»-

Rd»,-l>.b i, MttSs.mA f»ret»^°i'> embede ar

. b»e eller anden-re,^ !>. > med hier-Uns glade; Velligner vc?re den.

' HErrens navn! . milde Fader, giv os alle denne

Gud, og dir allerhelligste »av» vare velsigner og lwylover af oS evindelig! HErre, dine gierninger ere store for os; vi rale derom. enddog vi kunde ikke ralle den->>em; vi forkynde dine velgier--mnger imod os, og glade os, ar d>» u.'r-aa.-s-gave ' svm er saa befar . "lade os. ar d..

udi IE,u navn . med al velsignelse ere vi o' ' ester din Guddommelige villie j! os >- od

liv og dsd, ar vi kunde sinde ^»...? , ei e vore gieriiingei^

d?rsm- i°Âu^na7!,"""rh!"ha!!s 'ofre b/ ^ râ »aade varer evindelia- ^ ^/.tagerforgi.veS, arviikls

« No«,! annamme ville, tand s.,1^ n ? "gudelig', og ere »s alle vvrr lives dage, oa i l. ?, k >d v l'oriv-gede sra dine de blive stedse i k. °ud og din rer. Vi h-ive varer h uinem ar love og rakk/ derfor n/re ^ 'kke dine ries udi al evighed , amen ^

» B o n K A S M W N K x , 7'^ paa ôc Fredag ester h-r .etviished ril. men os vo-

Paa'ke. ".M, Ach: vo.-e <"> ! evige alsomma«tiqste Gud, harr l'y'iSer ligge ^ hgwhimize Lgv<r, L 4 ^

os.

os, vore synder raabe op i himm?! ku, og vi fk.imme os ved ar oplofi-»e vore ansigter ril himmelen for vore inisaieruiNgerS mangfoldigheds skyld; thi vore sonder ere

riahed, og raabc afet angerfu^ Inerte i troen: Ach! Fader, vi ba>e synder tinod lumelen 05 imod di>/ og vi ere ikke rcrrd at kuldes dii/ dorn! Forlad, forlad o! n«l^

blevne manae orer vor? hoveder, Fader,alle vore synder,for din ei^ og vor ffyld er stor in'til himme- ste Sons JEsu Christi stold ; .o? lni. Vel h rvi oste beteet os sor- udslet alle vor« ove>rrc?dclsei'^ ria.stilde fer fnnden med don 01 haus dyre fortienesteS ssyld. Laste, med suk og klag?/men hvad til hans lydighed,og tilregn os >^c voenitenrsee srmiler har du s^n vor »lydighed.Lad h.ms forsoning sundet ho§ os? Ti rose 00 afcroen, komme os til gode, den hand nic? men kierl'gbed , uên hvilken vor, sin dod foi hvervede os, og giv »roe kand ikke agtes uden endod gl<?de, som ere hans igienloste, troe, vide vi, deSver', numnxen v> atte maae faae vore synders intet mere af hos os. Vi kalde os ladelse for hans skyld. selv Lhristne, men Gud bedre os l i hvad for en eleudig 04 »er chri- kad dir hellige erd bpe alrid ri-êndom vise vi rir og osre hoS os, gelig iblant oS med de hoyvardige ^>ld af Ve slemmeste synder og ve- i facramenters rette og sali^ derstyygelrgheder ! hvormed v, > brug , og vcrr dog aldrig s,ia v> es forvolde ar dit allerhelligste navn paa os, ar du nogenlunde en"" saa oste vordcr bespotter iblaiic fon'ender, eller aldeles borcvei^ hedningerne. O vee! o vee 06! ar vi der disse dine hellige ting fra v» Hare saa syndet. Og hvad knude vi indtil verdens ende. Giv relstaf^ da sigt, hvad kunde ri klage os, on^ ne Prcrdikantei e og kcrrere, so>^ du nu vild« sorirvde alt der gode,! ba»de lcrre vel oglcvevel, og lad fzm du hidindtil har beviist oS, og i dk ord altid l,MS sor demkildiir trcrtnS ved, cx forbarme dig mere! o?re og fstkers salighed. O ! Lh>» overoS, men i deu sted hiemfoge steîEsu, ophold din sande eran^ os med de haardeste plager, og geliste kirke imod alle forfelgere overgive os ril te kraftige vildfaiel« og falsse lcrrere, og, lav voremed^ ser, ar »rstulde noe tegn og f.il>?e^ staiideie og al verden see, arder er lårdomme? Ach ! HErrc du har dog en Gud ril, som allene er fundec vore mrsgierninger, og vi re over sine, og vil kraftig forsvare maa rettelig b«kiende, ar vi vel dem imod alle sine fiender. har sorrierr ikkealleneste alrdcrre, men endog der, fom endnu er der Hav, o ? Gud, alrid et vaaget allei-verste, din evige vrede, dsden oyc over landets fromme Kater, og Sen evige fordomelse. Men for din Lalvede, vor allernaaduM dit navns stytd, HEr-re, var naa- Arve-Konge og Herre Ko^g Chri^ dia, og forvarme drg ove» os: Achl -îan d.n Syvende, formeere hans st<^fo;doa ikke i din vrede,og tvat herredomme 1 din stygr, og ophelv os ikke i din grumhed! men midt hansKongerige: med rerfcndigbed. »di din vrede r«nk dog paa naade i Bestyrke Hans Majestæt >'mod alle og barmhjertighed; thi vi vide , sine uvenner, hemmelige eller aa? ar din barmhi^rrighed har ingens benbare, og gier dem til stamme, ei de^ og vi frrlade os til den eed, vfom raadstaae imod hann^m l bind du foer oS, ar du vil ingen synders Kongens hierte fast ril dir h-erre,al dod, men erliandflal omrende sig vg leve. Derfor lade ri vor ndmy-«?e hierrens bo« nv falde for dir an-»igr, ilke paa nogeti vor retfærdig? hed, men pag dm Ksre barmhier?

hand i alle tingmaa foge din crre, som din Tienei', og alrid serge for din sande kirkes fremvext, som dens retre for par og Foster Fader! ach HCrre, lgd Kvngen leve, og>

velsigne

Akniiidellge Bede-Oaa. 249 ^ klipp« inov hvilkcr hverken storm-

, ./! Maiestcrr vinde eller vand -ftoder forniaae i' ^ ^ )"g>men- noger. Bng de: selv, store Giid, ^ ^ »luNl. s>or s > k-

^stqiie

l"'og y"iv''êregimen- noget. Bng de: selv, store Gud, >nel i fivvog g/b^da'^ lad der blive evindrlig for bic

(>>ior stedse vel imod deres -taiestttter, Maiestarcr , Den- Velsigne Hans Kongelige Ma-

G'v dennein Deres itstlno Raad, og gio ar de i alle ?,. », k>u som selv ung maa fslye dine raad til di» Y -rl .a °S al b« «re og la: dets beste.

^xres Nele rcrre?nreba-l. 1 îne 01,i,e! Deres bonner kom- Velsigne iligemaadk og bestier?

a»»gr! DereS hin?- Hans Kongelige Maiestacs. dit eger fader- kr»gs?magt baade ril landS o«

in^n , ' din »aade gaae "^"ds, saavel i disse tider, ssm n-i„>,ûd mcd dem hevpaa jorden, lersalrid. Mer du selv en stio'd

> tilden evige are »g vcrrn for alle dennem imod all-ôs vig selv, himmelen! deres modstandere, og giv dem

Alle de velsignelser, di« lydagtige hierrer ril ar sn-gte dic mel har i ene oa dir k- "<>>"', trosaste h, rter ril ar riene losre, l'.-ile over Hans ? ' ædelig, frimodige hi r^r ril^ ae S« Honhed vor naadiaN.. . ^-de mandelig, naar nid er', og Prinds Fn e dcre!d,.i7a>^^ l)'.'rrer ri! ar staae ai!e, som Kongclise ^ 'kkefryire. Lad dem °q Herre, Prinds ^ aarvaagne ril Kongens oq Dem lcn-e i Du es unednm?.', ? landerS veste, og lad doven aldrig ke paa d.g smS^b" r?o7r^d?/l """d- d-un-m >

dage." ^Bc-^Deres^K^ Befal dine hellige Engle al le„-Hoyheder fr., sygdom, og fra At borrv-nd o»r, og lad din naade liver dna sn,!^ 5 '? "ædelig »ra os alle reformere sig i og over^ Oennem ldft,,rr,n^ s^' ^

Doeselv kiereGttd, ideSonn,- d>i»rr»ing, hunger og dyr r»iv, lige Princessers hierte,' dem ' '^^-nod og vand?-til dir, og tig til deres k,),-,I-'n!! pestilentse og andre farlig.' som du have? lover a d-' ^'tsommc s.^r. samr al a„-f r y g t e d i a u l y k k e b a a d e r i l l i v o c ; s i e t ;

Hs5«MWM» »ina i Ehristo Êsu va, ? ^5^, ^^^ke oz salighed i vore lad ,,.t.r °nV nog'ustnse ^ramme Omdeles boe dem, inret got nogensinde r-ik^s ? ôfasthed eg sandhed dem / men ffenk d^res ttedse msde hverandre, ret« Honkeder alt der gode d» fred kysse hverandre: n>ed d n7bon.i denne oa d.. n ^ arl.gehaud-giemt iil dem i!'" renng baade ril lands og vands ! lilkommendcverden ' ^'llgn>- vor stand og vorr em''«-

HErren k-ender sme. Lad der v?e- ûmger ! lande-s sei7r' a^ , >om huset gr>i>lvf«stt't pgg en ftugt varevelsisntt hoe 'vS' ^r-

> L ; ' ' r e ,

Bsn paa re, bn) din velsignelse at komme Gud! hellige barmkicrrige . iil all der , som »i rage os for, vel- sermand ! du evige Gud! her ' signelse af bimpelen her oven fra, bs», oqmerkvor ssrmannig, " . og velsignelsen as afgrunden her os og forvarme dig over os, o« n?densra. a: ror velsignelse maa «ttiv! amen, amen. na?,e ii.dril de cvige hoyes grend servelsigne oS. Gud, vor Gud, vg lauder give si« grsde'. Bore her og Ser berr«ngre rroes bekien- j

Mikkels Bsn. For freden, aar 1625-

«Ue dem, sont se^re sig imod din>og alrrsstens Gus! vi maa . lisyre haand, og lad dem see vgde store og swaa bekiende ri»-» tiende at dn er deres Frelsere, som vore mange og slemme synder ^ haabe vaa vig. SErre frels dit havde fsrrienc langr storre w jj folk, og velsigire dem, somerediiênddm, din haand haver arv og-1,end om ! l^d »»gen afos! dags lader ksmme over os, >v farne din velsignelse rimelig etter, dog vare alr for svage, 5>ar^^ aaudelig, men v«,-d« selv de sygesi staae i uogen maade. Me!« , lage, de nsdlidendeS hielver, de som ikke haver lyst ril »ogens dedr-ved.O busva'.er, de armeS dervelse, haver opholder cs torssrgere cnkerS forsvar, og de fane farlige riid og ikke ladet ov v , derlsses Fader', trsst alle rrsste- ve til stiendsel? cfrendmvias^ lsse, l>ielp alle hielpelose. og for- Naade have forlader 06 v«a ^ . darme dig over os allesammen! ? Faderlige godhed atlen», ""d " , 0>UO, v<rr os arme sundere naa- smaa, hvilke dn synderlig dia' forlad os alle vore blodig« lovet din c>g dine hei!>ge tmder, og efterlad ak vor fortienre beftyttelie i al nod og fare. 5ras vand.- timelig og evig, for! forhalede vel din K:elp >>^ Ês» Christi, for IS>« Christi^ stind, at lare oS troen og laain' »nid' forleen os, o! GUD, din dighcd, ar kaste alvor omsorgs »aade ril en rer alvorlig anger og »rg allene, og lange« efter dia ruelse for vore begangne synder, visse befrielser - berimmelig ^ ril en stadig rroe og riliiid ril vor M«»vi have dog :i» befundet "N-

elsere lEsum Cbristi m. og en- <il mennistelic, formodinng , V?-" del a cn glad og salig assseed sr< ledes du biel-er se.v saa u»de> denne verden. at vi altid maa n"-'lig, naar ,»gen hielpe kand . ^rs i din tieneste, fulde af rroe og derre baade ellers 1 den forn^ ^^,de aiernil'ger, somere de terre jelendige krna. , adskillige »venittnrs-es cg omvendelsesfnig<>og end allermeest da êilgrum^ 5^-' Hjelp os, o! evige GUD og magnge siende. som saa pl'^ â^-ader, arv>aldng mert henf.il- felig havde indrager baade »e i nogen syndig sikkerhed , og 'fteen »g uyUund tillige, og A,-7»nelig sorsemme denne »or ^ holdet saa lange.oa saa rrngg^ ^ ?!em,>e.else» tiid og vvr rerre sa- ^ maine dog desmidlertid undt ^ lighed-' 5,>g. men at vi altid vaage vor gsde rene cvanqeUste ^ »g'xde ril dig, paa der vi med en gion ysorhindret og uforkrantt ?.?,rodigaand, ierglad haab sted- s«a inqen I?lev nsdc til anden >> ^ !>«aac vcn:e paa vor HErreS og jkiendelse jmod sawvrttightden-^ elseres ILlu Chnsti^herl,gentil- deretters g^k af med ad-^,

>^"f.?d as'v W st.an den o„s,.-t>-. » Svdhcd t>,ev

v»kor oa >-»!" i. saadanne vver c'l ^ ^bm vare

--AKK-L.V7tNK st»M, oq var selv dens klippe oe

°g sali^k^ °? bestyrkelse vg iau.jyed! v-l

m"d saa ssrctteii!> er

SKxiNFW?«

Mikkels-Dag. 25l

vins, og ssm vor smeltes for ild; HErrens Engel drev dem ud, saa vi maa gladelig synge, og h-'yti-dclig fige: HE^renc! heyre haand er oph?oet, HEircnS heyre ha-ini) beholdt dog mailen, saa alle vore modstandere maa forserdes for haiinew saa saare.

O! gl freds Fyrste og HErre, lad »ii herefter der gode og troflnl, msve hverandre i vore lande, og hiv dine hellige Engle befaling, ac ll.âe deres vogndsrg en^dog herefter om os. Giv os al!e fredsommelige hierter ril ar siaae og jage efter fred og roe meb alle ineniu-ster, saa meget mueligr er, eller w saa vidt deri vor magt vcrrekand, ar vi aldrig give aars.?g ril usred, eller bcrre styld for uroeinogeli maade.

Vi vare hart i ned, og si'qte dia hielp allene, som c.rntrc »c, opholdes der indtil'.crd?n.end^^ ^nkte »a

saaftemt »ogleikk'selvinviinn!'./ '"kvi ^'"'e stvvog »llU.'en snkaste sandan dm'^ '"'kraft v.r ikk-afstee.! beds dyrebare skar, hvilket du! ^ .

' " Ma ^W?/d-5i..5reri. og i^lv bevare oS fra med din Hell'a Aaiid, for Itzsu Cluisti vor HE --res^kold. s« saaledes rille vi ikke srygte, om e»d jorden vilde rhste og biergene henflsde midti haver

stulle dog gl.-de >N»eS stad, heiliae sked iblant den Honestes boliger, rl'i

ud er der nndr udi, og stal hi'elve

d^»h?rde os for dir navns ssyld -du lovst os ikke forfeges over vor

gjorde faadan en ende ceipaa, „r,, ver kunbj: caale.

forlade diu arve-

N.'KKH?S?SW s-»,.r7»- x°« AM' iU?VNusi er og der ey her at sorgemn.e ^ l b^rn. saa som dine du gode Gud. foruden dî '^n^ '^>de »ave en ende, kge fred, si? ni verden ikke a?v-! v "'ê si il,g herefter be-kn,>d, haver saa nwrmoder "ile ket os oqsaa den adle oa tim 5 ^ '''l "l f"-fred, som den ypoerliae ba^>m>!'. ansigter ilte va-, Aarons hoved, og som d-n ^ sta-mmede evindelig: .s-h'mmelffe dug pna Hermon " " vil er de^ al-S'vu tillige; hvor du saaled s lo ^ ^ ' for e.ilc ver vellignelfe, ril al n«dtî'l>i^ I seyei , og der erditnav'u, hed. Du sordrevst vore ftenêr af u i 'n.i-ider stor afraad

> ^ ^ t rke«

Bsn paa Mikkcls.Dag. ^ til ar stye der ondt / og efterses del gode, jo langere jo mere, !' navn tilaremed fcelles velf»r^ salighed.

G»d regier? og beskytte Kongel. Majestcrts Naad med

kirkes, laaVeGvdsbornSirostog »»dhielper erindeliq. Vi bede d>g saa mdcrlig oa hjertelig , at du »ilr eudiku herefter bessierme os fra falff lcrrdom , baade i kirker og floler, og al bedragene, som kand vcrre imod dir heUige navn , som og fra al hyklerie og oyenskalkhed nige Nidderstab og Adelskab »S »mod din sande srygr. alle dem, som Hege bestillingers

Frie os fremdeles fra Paven og betroede, ar alting maabestin^ Tyrken efter din GuddommUige til GnSsare, almindelig fred o» naade, indtil du selv ril gioreen roe, og den menige mand ril ga^ endepaa denne verden i sin riid,' og besle, meda! giidel.ghed, bvilker ikke maa rcrre rer langr fcrrdighed og årlighed. borre, saafom og alle relre christne med Bruden og Aiinden udi ' Den barmhjertige GuS naadeu-Aadenbaringen onsse de? saa saa- gen afvende endnn pestilenrfe re. Des imidlertid ophold os dlodsol mel> andre sarlige sv^ ^»aadelig, o! Gud, i liv og dov, domme, og i sin vrede tamke , heer der ellers stal gaae ril, efter sin barmhjertighed, os ril en din viis.doms raad og villie i alle omvendelse og evig salighed'. maader. i

s Den samme vor kiereste Fad^ Du naadige Gud ! so^.i saa skin- ssee lof og tak for sin rige og r»»^

bariigcn og mangen gang hertil-dags haver berarcr vor Allernaa-digste Arre-Herre og Konge, Kong Christian Ven Syvende, miod al »lokke og fare, bevar e>>d-«n HanS Kongel. ??aiestar efter din Guddommelige villie, og giv hamiem siigrmed os arbelmike i en fiind hicriens gudfrygrighev io mer« og mere, saa og at nyde den sande" og guddommelig ' sred indvortes og udvortes, ril dic navns «re, og sin erige salighed.

velsignelse, som kand i derte aar havci givet os afland og vand lil-lige? -pavd afvende ogfaa ftenid^ les fra os hunger og dyr tiid, braiidstade og vands-iiot',storm ^ uvar.og Fioe os derimod sin nåndige velsignelse, ril land og vand, ^ vidrdetverdstige og timelige ikke forhindre eller forkaste os d<l himmelske og evige!

Endelig til denne vor taksigelses > dcstur:»ng maa ri ikke i dag al!e< 'neste, men alle vorr lives tag«

Den gode Gud bevare D?res retteligen siae!?ver til sig selv, og Majestater, Majestæter , Dron- den ene til den anden med Psal? »ingerne, paaalie deres »eye, l«n- misten inderlig og aandelig: wi" 5e og vel til liv og siek, sor IEsu-sicl los HEreen, og alt det i m>a Christi vor HErrcs ffyld.'

Gnd bestierme ogsaa Hans

erhans h.lligenavn: minsiel, lok HTrren , og forglem ikke noget af alt Ser gode, som Kand haver Hiort

Kongelige Hoyhed vor naadigste mig; min siel, lofHErren. HEr^ Cron-PnndS Friederich, desiige- re min Gud, du est ir.tger m.rgiig, Le HanS kongelige H»yhedArve- du ha»er it>r: dig are og h>eder. PriiidS, og Herre, Pn>i?s Fride-i Takker HErten , vaakilSer h^ns ricl>, faavel som te Kongelige j narn , forknnder hans i^rcet iblant Prinsesser, ogdetgandste Konge- folkene, synger og leegerfor ha»^ lige Arve-H»us! Han^ regiere > nem , raler om alle hans underligt dem all.-med s:n Hellig A.ind, og / ring , priser hans hell(ge navn-»vdsascdew ved sine hellige Engie'Deres hjerter glcedeS, s»m ssge eft

ret-

^ paa Takssgelscs-Dagen 'or?ldebr. iKiotenh. 25Z sporger efter HEr-.os, som alte vare ncer ved dodsens

^ ' magr, ssger hans ni.- porre, «?en der lio, du undre oS, kommer hans underlige de trasrer, vi samlede, brugte vi

,i>i>> .>^ hand g,»rde, hanb! ril ar overtråde nicd des stsrre miiudslmagc, rilatsorrornedig meddes?

omme; rakker HErren, rhi handl mere dristighed. Ou forsogre ved cr god , thi hans unstuiidhed varer evlnde'.g; hvo kmid udsige HEr-rens vældige g>crn'nqer, oa udfore al hans Ios< ja rakker HErren thi hand er god, rhi hans Mistund-hedvmerevu.delig. De m»a j.ê der, som ere .gienloste af HErren, de haud haver igieulsst afsiendene haand, halleluja! Lovcr HErren, »ausrienere, lover al.'e HEirens navn, lover vare Herrens uavn »»«> nu og indul evig riidamen!

Bon vaa Bede - vg Taksiqel-ses-Dagen den 2,. Ottvbr

for Ildebranden i Kio-bcnhavn.

^(toreog forfærdelige Gud, du > "u?guge hadere af synden, ou »iderlige/orbarmere over bod-lairdô snndere! Vi mode heri dag for dir allerhelligste ansigt, men stamme 06 ved ar ovl»s>e vore ansigter ril dig og himmelen: thi vore misgicrniiiger gaae over vore horeder, og vor synd er stor indtil himmelen. Vi vide, dine su»e ere renere, end ar de see onl; men v, vide derhos, ar du inrer seer hos os, nden ulydighed c>a ondstab. Hvor oste haver du ey vevnst os naade! men i steder, for den ssulte lede os .ril omvendelse, da have v> rager den forgieves , wiodriigt den ljl uceerlighed. Du haver hiulper os i mange hedro-vclfer, du har 1 uralliac farer sendt

^ ^'wmelen , ar det haver varet underliqr for vore o»»e: men al din srelse har k"n S>o>r 06 deS'srekkere til ar

Da d», som fordum i Da vivs kild, hiemsogte os med pesti-lentse, ankede dig dog det onde ve,lurret over os: du forbandr »ort ulag«lize sqgr, du reddede

en langvarig kriig om vi vilde giore sted med dig; Ou lod os een og anden gang falde for vore ftend.r ventende, ar vi stulde sald« ind ril dig; D» ynkede« endelig over vore fonsrmede lande, du befalede der fortærende sverd ar fare uid i sin stede, hvile oa vare stille; Du g»» os saadan en ildtang paa den blrLige feite, som ingen asos kunde venter; men vi briigre din sred til ar synde med desmere rolighed ril at sorterne dig med oprakr haand, som de, der vilde ndaste himmelen selv. De misgierninger, vi siden den tiid havebegaaet, raabe noksaa hoyr >om Sodoma, og overgaae vore forfadres niisgierninger. Du kunde overladt os til vor egen forhardelse, og s.,ar, som til dir fordum »lydige Israel: Hvorfor stulde I staaes langere, efterdi ) analde kun desinere? Men din naade var alt for stor denil; Du ågrede endnu at pr^ve, om vi vilde here dir riis, og dig, som handr og vcreddcde der; rhi sendte du il-êu og stormvarer, som ndrerrs vine befalningxr, ar suldfere sor ---aar siden dine domme over os, hvilket, som der aldrig l>or gaae as af glemme, faa ere vi den« in dag forsamlede; ar tilbede diu retfærdighed/ ar ejende din miskundhed. Du lod luen forrare Sen stsrste og heste deel af denne »yndige stad, og hvor stulde du spare vore boliger, si'oen du ikke staanede dine egne? Vore kirker, vore stoler, vore fatljgeS hmise l'le»e lagte i aste^ Vi undre 06 ey saa meget over, at der bleo brandt, der brandte, som at det blev staaende, der endnn er rilba« se: chi hvas hindrede ilde«, der havde raaderum, og aldrig siger: der er nok; uden din uendelige

L 7 gvdh«d

»54 Bcmpaa Taksigelses-Dagen. godhcd allene? den sagde: der er rage»i din naade, men leggevinV nck; r» dn vilc>e lade derre lidet paaatlevei din sande frygt a»^ overblive os »s, ar vi en skulde „e, I hvad vi end efter din vare ,o„. Sodsma, og »orde stil l-Se, faa flyr aldi^.; din U's^ lignede med yivnio^ a. Men cre stage fra os, men bevar din kirke »i vel m>. d de,nie ild blevne lunrc- her i noi d^n , indtil dugisrenei»

. de og reniede!" ^>e.r ror egeii'inde p«a deiineêrden, som ligger« sigued, vor overdaadighed, vor der onde. Redde den sradeviidfa^ »lydiv.hcd, siden den tiitz v«ret relser, hvilke andensteds indsnige viiiidre, cllervor gudsfrygt, vor sig. FrelS den, saavel sra hemmc-rroe,vor kierliyhed storre< Endnu liFe hvklere, de ulve i s,are-k!a-blive vi ved vsre gamle fyndige der, som ft a ngndelige og for-lrae< veye; da den ild hvilken d» allene lige iv rere. Giv dem, der ssa! tele »anSre, og aliene sliikre, bnrde sandheds orS, ûnd og u»iae, giorr os bange for de,, eviê ilt><!- med frimodig,ed ar rale. som oe md, som stal -ede de indlll enden ranke, hierke og hierne «r de r.?nke, glenstridlge siele. som de li'.lg erc vari>e, om dvilks ^ . de rale. 6?iv dem, der hore ordet, Men, o ! HErre, omvend du ar annamme der, som dcr eneste,

oo, laa bli»e vi omvendte; giv der er magtig til ar gjore deres suk ril vore hierrer, giv graad ril s,»le salige, som din kraft rll salig-pore oyne, giv andagr ril vore hed, for hver den, dcr troer. bsnner, giv troe til vore fiele. at vi maae med Petri raare begræde Du store himmelens og jorden? vore synder, med Davids andagt Regeuler, som ene haver maac s^gc din naade, med Jakobs rroe over menuiskenS konaer»s.r re-holde fast ved dig, og >tte stivpe tig gier og velsigne vor aUernaadigste for d^» velsigner os. Hor 06, om Arve-Konge og Herre, Kona Ctm-»yforvorstyld; rb, vi ere ikke din st,and>>» Sivende, pryde og for? hielv vårdige: da dog for din egen svare den krone, dn har sar paa skyld: thi du er vor eneste Hielpe- hans hoved, varge og beffierme re; og for din Son« skyld, hr>is de lande, du har lagt under har.S fuldkomne lydighed, hvis nskyldi? fsdder, dv som »av hans Majestal ge ded, hvis dyrebare blod vor kongeriget, giv ham rillige maar o? troe og andagt > dag bare frem, styrke og are. Var hans Aon--som er ufeylbarr middel ril ar ud- g^l. Majestars soel og stiotd, lad virke din forbarmelse over os. hanS veye ftadfasteS , ar holde di-verank, milde sorladclsers Gud, »e bnd, boe selv i Hans Tonge-m synder »den tal, som vore, lige MajestarS hierre; sid selv vaa trange r>l miskundhed »den ende, rhronen hos hannem, saa veyviser som din alienesee ril vor elendig- din viisdom ham, ar domme dit

, hedvzvormsye, og forlad os alle ft>'k i relfardiqhed,og dine elendige vore synder. Jo storre vor sk-im med dom. Lad HanS Maiestat er, som have sorternet dig/jo leve, og gior hans rcgier»ng lnksa-sterreblirer din are, som tilgiver lig, ar fred og hellighed, ar sand-vsdinobefalningers overrr.rdelser ^ hed og akle christelie.e dyder maae

blomstre i Hans Majestats dage, dir ords foragt din naadesmrs-brng Men lad din gode Aand herefter stedse lede os fra vore egne vildfarelser, ril din sandhed, sm vore til dine ve»e, fra os selv, ril dig selv, saa betanke vi stedse, hvorledes ''os dig er forladrise, ar

og naar haiis Majestat lange har rienr dir raadpaa.jorden, da lad ham evindeligen regiere hos digt himmelen.

Du store Cnd, som selv er ki«r-Hu »>gg f> yztes; saas«seegi,usd-îghed, elss oK velsigne stedse Dei-eS

MM?

fv? Ildebranden i Aiebetchavn. 5^?

Aig>cst<ner, Maiestater, Dro mngerne, som skarre din kierlig Yed sor deres celeste og hoyest ^lade. De kar givet Vig deres Ylerrer, ril nr elste ,' riene, dyrke og luvede dig, giv dem og dit hierre »" ar »nde, benaade, varge ogfor-ware dem. Velsigne dem med aller 0«ande aanêlige velkznelser i de h>mmelste gode ring, i CyristoIEso »vr HErrx, indtil De, m^rafda-

gaae ind blank dine velsignede, ar arve der rige, beredt dem for verdens grundvolde bleve lagre.

.âns Kongel. Hgsthed,»or naa-?ûe^-ron-P, inds Friederich des-^^HanSKongel.Hsyhed Arve-5"d'^?"derich, henlegge vi

° flnd^nner i din Gud-forwns arme. Lad

^°Mel.Heq,hcder, som din viiÎ >>v^ dag i din »usdom o« „aade. Voer store 5^ ^ Deres Fader,og Deres ung-

. »gre-Mester. Boy Deres ,„^^>ra air onr, oq opfyld der

v>" frygt, Lad Deres viisdom ^">g: med Dei^s «ar til-ophold og velsigne Dem

gla?e. gandske lands

me?an?"^.^ ?°ngcl. Princesser ..»^..^j- 'l'ellge, aandeliae og ii-,^ "^signelier. Gior alrid vel ^ >ad der vare de-

°v!wld dem , en vâgeliq vmg«»gelse sor dia i,er

Byg det gzndste Kongel. Arve« for"dir bl've evindelig «.u» ^ ovne staae oib.iie overdel nar og dag' Dine »elsignelier hvile over der, fra nu »g iudtil evig riid! '

Ledsage Hans Kongel. Majests. Naad og hsne berienre med dir raad, og dine vidnesbyrd v^rre de-

rai,vni».»id'. din gode Aand fyl

de deres hierne med din himmelsk «i?zoom, dereS »»ierrer med din sande frvgr! ar de i c^lle ting maae soge <>in are, di» Salvedes netteste, dine, og din Salvedes Under« saanerS gavn og gode.

Udbred dine vinger over ^>a»S Kong..!. Aaiests. kriigsmagr .ril lcinds og vands; var en gloende mnur omkring dem, en magrig be« ffiermelsefor dem , gak med dem i striden, vind for dem seyeren, og lad dexes handers arme styrkes af dine kander, du Jakobs M«gs rige.

Forbarme dig over dette fattige land, og over dem i sar, som i dereS armod, og nsd rage de« res tilflugt til dig. Glad os dog engang efter de dage, du haver plaget os, ester de aar, vi have feet saa mange flags ulykke. Tank pa« vor »ammer og elendighed, ran? paa vore imaa, hvis Engle al«iid see dit ansigt i himmelen , lad dem bevage dig til medynk, som ss^ dum de i Ninive; vi have syndef, del lilstaae vi, ja vore synder ere flere, end ar vi kand ralle dem, men erede dersor flere, end ar du jo kand tilgive dem? du bar dog ikke forglemt at vare naadig, din miskundhed er ikke ude. Diuc tilsagn kand ey ha»e faaet ende, si« den de vare til flaar ester anden. Slyn^ dig, stynd dig, -HErre, lad din barmhieriisbed komme os tus sor» ;il?i vi ex blevne meget lyn« de; bevar os hcrester st« kriig og blodstyrtning, fra pestilenrse og smitsomme syger, fra vandfloder, fra ildsvaade og!ad del blive de»s ved, ar vi paa nogen tud have forsogtalle disse plager. Virke e» fand omvendelsei alle fundere, bevis naade til a'.le omvendte, re« lagedom til de syge, giv din frygt lil deleveiide, dinAand til de d?ens de, deel brod med alle hungrige, trost med alle bedrovede, forsvar med alle forladte, und alle enker din bestormelse, 5tic faderl»<e dit

vårs««

Bon Hehcns Dag. 256

v<rrgemt>gl, 'alie'sarrige u

s.s.«' >'^.,,d. > ' " > ? - ^ N ^ I S „ o c , a r i ^ d -ar luksen!," '' "ok,

w » « » - ° 5 " ' - « - « - » - -

ril re oq me> '^7 /./..s-' ^îi'iht,.'laste

SvlkVn^ kl'Nd.s os bed krve r,l s.iliq-» «.«uveru oemre stads mc,nn? ^ v"'"ilve rrve tli sa!lg>

h u u s v i l d e b o r g e r e , e . i d a ! - l i a n e , - u n d e r l i g e k t dl'kg glemme det <?nklde, i ,-^'lr dem, st)m dig ker v, denne dag ere sorsnni^ ! oa en modr? ar erkiende pi., rerf^rdiabe^s deri?^' ^^de saadnn di>, F-i-domme, de.- afk.'adde faa mange as 5,«/ ? . l'^n.Iuerriahed. os nsgiie, ar tilbede din u-eiidelia^ ^ ^ trioer !>',??« ^ kiinte odelagr'os re end "u for me-aUe , ffaanede dog nogle. âv dn, ^ > ^ ' side,,, utx >ld , Ser forrcerede vore boliaer I!- n»ren kirke af det Pa^ gwre 06 bange for d n anden >'.1 '»orke, oalodst ev-ge, .hvilken der. cre^" °p^ndes d,t bcne god frugt; skulle kastel > i!^ in rroe al vi herefter maarre giore frng'! a, ' > Morren i-uther, og 5"'/ soni hsrc ril omvendelse, og ''"/'"Veligen

m k - M - ' ' » - ^ S - 5 ° » ' " . -

»> / ,vni yore ril omvendelse, oa ^..°^>ldre med rerfa-rdigheds st. m 2Efum Chri-Mm, tziud ril areog lof! Lad os hver oagberale dig de lofter som »i denne dag giore dig, saa stal , ^ mange gode 0.1 glade daas „s ^ ?..-... ^

-.geôrd sa7rVl i V7iA!g

bredrb-/^-"^^^^ »ur og bredt her omkring^ Der er >0 s»n-derligeii ar rakke dig for, o' n,as d.ge Fader ; rh, der er a'sr din barmhierrighed, vor G'ID oa H^rre, ar v, il?.. .1-. ,.,,,. 7!

..>...v ,vve mange aode oa ^" «>r om glade dage af s,g: n,.» bebaa>n Î^^^>kighed. vor GUD oa der dig, vor himmelffe Fader: an? i saa derledes, da llal doa v ^ omkomne og odelaar" i d'e.e eenga-,g faae enSe n«n i ^ vildfarelser, oq det sidstedag bliver den veste 'va d» u-uvsigeliae godked, at vor Gud, hielver os, ar 'nde »ilde endnn' des-ge oS Nv i rroen, da vort lives ende,7al sa!i.u^> - îl liv og msdc med troens onde, som ersse- ^ c l'dste verdens, ens lal.ghcd: samme v,-Se °/r Sons arefulde

troes deqnndereoc; fuldkommcie iy ^ ^ Yderste daq. vorjallggiorelseS Fv,stt» vi ud? storste

1-"de os for sr n7vns ss,ld "'le stykker, dvilker o" .êt.a°-ne' det -r giv«^'a^?!°rstkunde k.-nde °g rer ff.>n -vnve vv fo r f i t navns j ^ / »rytter, yvttker v i

hvilket allene der er giver 0S -1! ênde og rer ffi'„-

! ^ >-e vore f?dder,

.. - M'ZSWL^K ^ v>"d, som

°6 ikki langer v.>re under merkêdens magt, og i dine oa vore sienders snare sg aarn ' Be, nedider p«re HErren, som fendre os >.n hielp af der hoye, og drog

vand! HL-rren-5 ^ HtiDH flgxy vrlsigner

de>V

5^ og bsrmhierrige b^> „ "^^"der, vi dinearme ar ^ afiudei-ste hierre, ar v» os saa naadeliq haver op? voldet ni denne dag med dine mangfoldige velgerninger, og de? syndeiligen at du kaver giver os Sin^sp, »o>. !!liê Mid!ere, som

Bsnv.'d ltnghommens Confirmatien. fl>n ^'Sked! Saa skyder eder

' Erren alle land! synger han-m og prjjZ tillige, berom-

lo^rsc^dcn dans godhed n,,!,"!§,Uid, ja enhver sige for sig/

msiilnu lover HErreii, vg alk mig er, hans kellige navn , og

glKde sig saa inderlig U'u> frelsere: thi hånd

<nver gro, x ,,"^gtighed, og for sir hellige >>^> give mig sn

de"il, at jeg for stigrmaa ,^ hannem taknemmelig alle mu Uvcg dage.

^ader os fremdeles alle bede, ar ven gode o>UD vil b. krcrfre der,

saa »andelig har be-^. i?' nu over to hundrede n« ^'udlhcever haver saa under;

hellige kirkes og menig» , X ^ hånd vil endnu saa-

""ldeligei! devare o- sil hUli-ge oiv og de heyvord!g« Sacra-wenrer r deres rette m.ning eg rrug, og begave sine ords tienere vcrril med »i, gode Aand s»m kand klUld fore den! paa ret vey O ! ktere Fader, bevare og dessierne endnu fremStles vor Ailernaatig-stc Hcrie og Ar?e»Konge, Kcng Christian dcn Syvende, undcr tiii uaadeS gode og faste blstyuelse, imod al b.dragerie, list og »lykke, med sine riger og lande, udi hvilke din ct>t'isrcn tirle saa vel bessiermes vg fonremmeo, dit allerhelligste ngvn retteligen til evig lof, xriie og a>e. Dcres Majeficner, A^yesiatex, Lronningerne hvile under den Heyesres beffier-melfe , og ssrUiv« under den Al-wcrgtlges styggel Lyv din ,^rcd, o I Gud over vor »aadigste Cron-Prinds Friederick, dcf.igesteHans Kongelige Hoyhed Arve-Prinds, og Herre Prinds Friderich. og lad Oem vore og tilrage udi alder, vilodom og »aad, hos Gud rg menniffen. Bestorme og-saa, o! kiere Gud de Kongelige ...... «... Princesser og ver gandste K»n- <rre og vor salighed. ?>u haver gelige Arve-Hu'is og Forvayre, holdt dit lefre, thi vi finde dig en pH »md dem, dagligen gr forfrem- mkgeks

2?7

mes i din sande srne>r, Den stor« Raads-Engel raadsore altid Han6 K>ongel. Maieftars hoyvise Nand med menige Ridderssab og Adel? stab, vg hver, som hoye embeder eller nogen synderlig bestilling haverat soresiaae! ar aliing maae stee den chrissen klike ril gode. og disse riger og lande ril velfe rd og roligded. O! hieire kiere Fader, forlad os naadelig alle vore synder, bevar oS alle tillige i den sande rroe, og med en god samvittighed, e,t vi maae ranke, tale og giore alt, hvis dit hellige navn kand k^mme ril crrc, og 06, l>ver for sig til vore sieles evige salighed'. Dertil give cs Gud alle sin Hellig Aand for IEsu Lhrististyld! amen.

Bin'ncn, som lcrses ved l'ttg-dcmmcns Ccnsmnalion

Afvige og akmcegrsge Gud, vor ^ HE.-.es IEfu ^hristi eg vor Fade, , af hvilken al FadcrliBed kaides : kimlene og paa jorden: vi beye kna for dig , og nlbede din ^adei lige kierlighcd , nied hvilken du kidindnl haver elske:, og heref-' rer vil elssc os. Dine velaiernin-ger «re siere, end at vi ret kand t >lle deiii, og storre, end ar vi nok laud »tikke for dem : Ar vi lere, er ri.i avthed , ar vi have erliv t cdre end oene, i vente, er din miskundhed ; da oplcrer os i derr^'livtil k er ander, son, tin S?u forrienre os, og did din Aand veuvissr os: vi vare neppc indkomne i verden, f^ r du nnsede os, ved vandbader i or-dct, as den besmittelse, vi bragie m 'd os; du lovede, at vcrre vor Fader, at ann.'mme os, som din Sons brsdre, du gav os din Hellig Aand ril paur og forsikriiig om din kiti'ii. hed, og den de helligeS arvedeel, der for o» er til beste hos dig, vi lerede derhos, ar forsage din og vor siende, ar ffye alt, hvad der kand v«re stnvigr imod din

indtil denne dag -^ lbN" ere eirer'

»? > ' ^'gl er dig allene bcst h.. kiendt: thi vel vide vi os ar v«re fyndere, men du veed dag flere oa sr-r«syu-er med »s, en" ^ W

«t?u til Sig, i-»°d n. ? virkede troen i os, og »xw -fanden nl os, vare vi endnu spcr> de »g umyndige, Pi o-dst« «>,«.„ gang svrstiel rmellem vor heyre og veitjir« haand, dog var dctvigbe

A^der, svm dig er vel)eh-'

k>e»i at bet«n?e, bv^» ^<? > ' ^ bellige Daab bt' vist« dem, da de, der vare sodie >

k°!^> ^ 'S'enfotelse,, saalcde^ begge dele, ae fyndel

ikke ^!», o., doven naar de selv c»

v'U« mod.-vill.gen synde, oa cvf-de>,g.»i)se;bvor st-r v^.du' godhed, der forsikrede de- o ',

îr> aafremrvi ey se-v forse-mnu stig saliggierelse, vg giore os vvar dige til det evige liv.

Men som din godhed er uden li. ge, saa er de: billigt, ac dig derfer Ikeer cakfigelie offentlig j den nie> n>qded, hvilken vin S»n mcd su dyreb.-re di»d saa dyr« hardeta!c, Det er nådigt, ac hvad dig er love: af deu,, der ei, selv sorstode, hvad

aes ' 6-orc dem c-l de hel-e!n, bnie hu-s' , bvao ttsrre uâde kui.de >u

>lcrr-e gsdhe? kuude te venie af dig eUer uvgen?

lofrer andre paa deres vegne, gior. H?rre' de , igiencageS af samme, naar d-!»>vor an n>> - > betænk?, vide ac forklare der.S l»-rr.s ran ^^ S°dh-d er tmov ker og de.-n.ere kunde forbinde d.m hvor i,der de ker og de.'niere kunde forbinde dîn til i»g jelv; du , vor ijjud vinder

. are derved, rhi lndsa ccn lvf, s»m bu bereder > ig >;f ve un.pndige-mund, s^rfm,aer du ikke; de be>.yr. res i trom o« bind«? re baand til dig; vi opbygges ved at hore, hvoriedes de ku'ê giere rede for dec haab, som er 1 dei^nem

I stige »rinde hive adstillige af vine bsrn denne dag her varer foriamlede, og ey alisne Sor gen at de ere opl«>ce om dm viliie og tine velgierninger, tscer GUDS vrd, og den uforandrede -gifte Lonsefflon? m?n e„^^^ t» ^ igienraget ver for! vad. se« ar dem » de» hellige Dgab er insgaaer N»d dig; giv, ac drrcs hiercer. ef ter denne dag, aldr-g kieni i!^? ti, «vge»,lt<s ê:, py«u »,i pig al.

b.'o«.i.-n„.cp.a saada.7dmhm>! nieiste vilgierning; lar dem at ^nk.age sig selv, fom hêriralert

nisder? liv , soni de, l>vi<< k>^ r. r.rs rank-r« paa>t,»d h^ver var«: ond a, deres un^dsm op, , dee de stte have vandr, c p«a deres bier! -esvkne. og .fi„ Sere^„e»,m Yv°r .Ide rnd deres hierce og del

'iv dem Ue denn^,: >n de ^ '"crk.ende og for, ' nde vûrels« s/r,, i - I villie oa

K',/" »i

L."SVL"—-VK' ^ . "l) de bleve rensede, forme-'elst VlMadst.i Vkd^k, l.ld de>"

.me

Nu-Bommens Conffrlmtl'oib

ak med

?> I> ^ >«»t«dage, arbejde v°>ve >aada»ne lsfrer, samt

frygt, for uogensinde at vryve dtm, forarbejde dereS «geu !7'^?/sreIs« > udi« i dem der, ar r»6ssm helliger de »t« villie, virk« og , ar vi r>»nv« uv>

, hi)2d di, vil og de selv bsr / saa forfremnier du dereS

»êrmnger, og efterdi de »den dm >^n kuude fler intet gier«, saa

dam blive i dem < og dem blive ^ band og de maae v«re

!uêsom du og hånd er eet, paa er s« ved ham maae kunde, hvad

A a? dem selv i ingen maade kun îre« ungdsmS Tugre

o--< ! ^ ey atlene af at r. » . "">, l»re endog at gro sar^.V^ ffqe de ey alte>»« d^« ,,?^?''k«l'ghed der er i verden, der?« de«ssruSen vind paa I dia ">>ik>>» d<>vlse <,lle chrlsieuze,

og dem selvven ^ ar de maae bli f»r d.?,' n, ^""^ler og ren« boliger

^^>>d, sou> .uroede dem i <>aaben, og er sted e villig, ar dele luie gaver m«d dem.

Ku frivllligtn »z i akes ar forsag« d>^

^.neu , alc hanv vcelen og alle hans giernmger - hletv ar ,iiac gaaer dem aldrig .)f gle,»me: lad dem wes et ruldkomiuea!>id haoe all vine frender, so'n deres si> leS og verrS saligheds steuder Forbyd ku Hader, ar de usacnsms, >?Me give dieve en rum, e«r->, .ir g>«re, hv.id hznd vil, eller bore sn«r, hvad hano redder , thi ban« v»sen ,r bedrageii-gr, og sinde- imadde re« frels«, hans gierninqer »re sta-ndlge. og sigte ti', »eres fordcr-velse. Lad »em iksse fald« i de fiender« haanv, af hsilkr« du ha ver forlssi dem,> me» hjelp d»m >u tiene dig i hellighed og rer»ar>ig

hcmS anflsg >kk« stal vare dem u-bekievdr. Nek dem rroens ffiolv, al de i samme maae ..^kke han« gloende pile'. Giv dem eiter din herligheds riigdom, ar de blive m«gtelig bekr«frede formedelst r»» «^>nd i!>., indvortes menni« ste, ar din Son maa doe formedelst rroen i deres hierrer, saa er hand, som ^«r i dem, sisrre eni> den, der er i verden og inôd dem ; saa vorde.de stoerke, og dir ord bl>» ver saa i denneni / a: de overvmd« den onde.

D

End have de forbundet dem lii ,n rr»e paa5ig, din Son, dm og din SonS Hellig Aand! Hielp sem, ar berale s.iadan dereS losre hêr »ag, at rroe paa d,F af gand« sti hierre, og aldrig siipxe den rroe, der eenging er oêranvor« >er de deki/i«, men fo!ge d.„, som en »rygelig, uforanderlig, og '»ivenk Idelig sandhed, der er det evii e iiv'sorS, og veyviser drin ril der evige !w ! lad r,em kinid«, ar de aldrig tmioe giore bedre, e»d

»o>>« aqr paa samuie ord, hvi k >, ilden der ssiniier som et >i>5: ei mork ' !«d , s la stmner det mb > der. biener iil vin Sons h.rlige li. >' ovly^ning; Det opli>^ d»reS sorând, hrlllge dereS viUie raad '.!-t >>«>:> ni alle dereS îer» »ger! '> x, , al ve har kalker dig ^.iS<r, minde dem om ven «re, gc-dc born styiie ril saa god en Fal-r! D»r, ar de have riêder d>n Son , s>m en HErre, vedligehold« den fri gt i dereS bierrer, hvilken froii me iiexere ^sr bnre for Len HErre, der «r hiniaielens og jordeni HErre! -Der , ar de tilded de» petiig Aand, minde dem, hvorledes de '.'or sslg« h^mitm til ac vandre i al nmlhed og paa dine veye. Lao

G.-.'. ^ <' , berho-5 aldrig glemm«/ hvor, hed alle dereS lisS -Sage: lo.zzr iledes ve i da^ have syret, og ber «»S satan, s»m derev modstan>ere, saalede« holdes hvad te hace so-om , saa vil du dog hindre, ar hand, rer, ar de hv«r daa bevare dm ret« «> o?sln.iir dem; giv dem d.reS f«rd>zh«di f«rsta»ds vplyftt »IM, ?g»d«t

' Dm«

2VY ^SN ved ^„ssrmatioii.

rÎ.aÎs^ ve,s^n^dem, °g w^!'u/g^'s,°v^ S'^le, so"'

aldrig dir, Hellig A udfra k>«ni. regier don,, sll»» tine hrrnder^ g»s»ninser! Udrek diu b.'nnd, ar st»rke, hielpe sq forsvar? den, imod alle deres aandelrge fienêr,oglad ingen ri -i dem af dii> haand.

O-bave nu erkiendt dig offenr ?>Zfvr deres Gud, samt aot>?iorn ni de ey ere uvidende vm dis - tin vikie eg dine vetqrerninger, vvor- a wkimena -7 utover dem stade«! adgang til din gen^desm^, »> ' ^rarae >?o> Sens heil-ge legeme og h ms d» va"e om°s rebare blod 1 ter de»vardige A! "7 ma.?tre vi for« lerens Sacram-nrc. !>,s s?», al drig , uven vel vrovede og velbered re, indfinde dem til stig, ,',lig heds maatilid, >»enb ad de dtr ni)de, og tivad udgangen vil blive, saafreme de ni!Sde der som uvardig? gr.sr.r^ Iôr dem'selv de rette 'î.Uups k aver, danne dem savedes, svin bu vil have dem, vg lad tem sna iinodt^ge dir dus s aode, og t in tempels h.lliZ« ting, som de, der agte atie.eog dse forsikrede om ar lodtaces i dm b nimelog berligbed, , duiareog salrghe? ; gi r, ae de i'5?e os en sinde slemme, hvorlete? du der giver dem er rum j dir huus, er n vn betre end ionn^rs og det-tres; hielp dem hvergina de be> tråde tme forgaarde, ar fil-dcs 1 dit huns, som dine buu^'igne, samt inden oq uden for der, a.' kunde kiendeS scr tine ssi.ner og volire; din fali^gorende n^sd> tugce og oxlsre dem, gt forjag-ugudelighed, og de verflige be-gierligked,r, at lev? rugteligen, retfærd iiên og gudsrn el>g.n i denne verden , sc!.< de dei vente og ere forvissede oc lit« »vigligen vel

» den audeu! thi na^r de t»nkv paadig, dcres Skabere, i deres ungdom , da vil du !t?nke vaa dem ril det besie jer og hisse?, , n'vcn og 'evigheden.

de »>«>-».> - °?ven D i'ad/

b/ve de:att di-oe ver af v» q.orce saa dure list«

auw,bar.de s.ndhed , e I r ,n v ' ^^bed, forarg ^

kand

v°idee„ U.ene'v^,"!m^.^^ s> .ts evige s,rdeêlse. ^

^rdin.sriende kirk., dv^S lemnier de ere. k>en-^ "ffe'-.'lig b>'ve afi^. t deres

".es bekiendelie^ Di.'hellige ord ,

b!veSacra...en-er blive ho^ os, uden rinaeste iorli»»

?!'! ^ en-e, !ir vi ved êgge dele maa fted < soninje »il dcsionaruiereognariittre.

"l?ernaadig. Konge, Kong

^.YtMian den Sn/.n-.d^, vare o? blive velsignet .,s t,.z nn sq h

verden i" Ulken niende trten l/>d han: hsfte fru :cn,

en.og af d-nne d.ig» forrcnung, saa ar bl'na i alle dem, der h.'ve fenner cereS Oaabes l«sr, ft,.d- gode og lnd.ge unter.'aar er, som vide, ac enhver, der frn.ttt Guv, l?al are Kmg'.'n.

Bnd s-v og lykke, byd held oa bader, ^>v alr t-r gode. ae vcrre hos og over Deres Ma.estater, .)?aieita ^r , Drviin:»geri!«! /z«L

k, l din ! deres viUie, og

k.m!gh«d! "" ûdd-„i-..eIiL-

Han<

Bsnner for og efter Skriftemål. H uij Kongeîqe H>?nhev. vor > besmitter vor« siele! Deel brsdel

naav>g,te Kl-o,i-Pnn?>6 Zri.di- ud ril alle hungriges mund«; gyd dcs«g.st^ Hans Kongelig«

)n>hed Arve-pnnS>: eg Herr«, punds ArlSench, samr d« ôn gtllge Princ«sser, lad find« hver n, ^ gas«, lig, fom^«dsag«r<

din »>iffnndh«d, son, b«i?ier> ^ bu i deres H1err«r, og

'>w dnu hvil« »dia« arm«. V-ior v«l u»ed det gandff« L»v>

A'" Arv« Huus forben« d«r n>«d "w n^s« »g formere di.ie velsig-

rrosienind i alle devrsvedeS hi«r> rer! di« haaud vcrrg« all« enker, faderis,'« og forladt«! Dit sye zaae for de reysende! Din velsignelse folge d« handler.nd« ! Dit h«llige ord omvende synder«Dm uendelig« barmhiernghed benaa-de de omvendre! Gier, al de sy-geS siele muae lide vel, og vils de > rroe« boendes sidste suk veye» ul dir hrert«! Giv o« all« n-er-, «ndvihav« bed«c om, samr mer« end vi forstaac r bede om! Bevar »g vor gandste aand og si«l, og legeme usiraffelige, indtil vor HEc>

reS ^ZE u Cl'risii tilkommes«!

WWWW^MK:'

nel «r ^ I »,,^'Uag dig den gandst« Christen

og forsvar lM .>ande, saml hver mddyg vmk^. gw VS fred lNlldt "»d e'ia! L.'"' >°r"-"n»e!iq sna» . ^<var o« sra snuriom

^^SMcnor oqeftcr GnuftciimasogAlterenSî^ K7 / ^ Sacramcntes Brug. .17 7'

' Rud bedring vg °° fodsålen ' Pvenltcmse

! heiligi, r rfcrrdigt, «g ^ 1 darmk,«rr,g« Gud, jeg kla

^ ger for dr<, med er anger-suldr, >'ond«rknus«c og ssn

versiager hier-, og forknuse« aand , min« »verir«d«ls«r og nus 5»«rn,i>g,>r. O ! HErr« , hvor mange ere min« synoer > svm sand »haver; t« gâe ov«r mir hoves, og de er« vlevn« iu>.g for run,«, som en lun,', byrde. Hvor ftor er , mn, nnSgiecmng, ar d«i, ft>.i«rop!d»,,imen b er dag. L 'gcssni e» tmod himmelen, og raaber! Vilr, springende kilde giver sir vand fra

det og indtil fodsaalsn mudr oa heelr pza inig. HErr«, hvo vi! find« e» reen, der son, rn> g«n «r?

Ach! j«g er dog en ond qvist af er forgiflig rr« < all«-niin« ^rcrfrer -r« fordervede > min foruand er formorker, n>in vrlll» mo? dig er glensirrdig, jeg k>.»d«r dig ikke ret / l«g «li?er di? >kk« af hierr«k, jeg s<u«r ik'e min love og lillnb ri! tig g^ndste. SU m,r hierre« rankers piafunv er ond oo af ung'

du regne »girere« med mig, faa rand >e? ikk« svar« dig ««l ril ru-sinde. hvilken en nreen jord-klimv og omfliad «r >«g, hvsr er jeg formedelst den oprindelige syndS dovel'ge sorgift dnade ril

sig , saa udspringer synden af mit hierre: deraf ui^gaa«r foragt, bagvaskelse, hofmodiahed, loqn, «r» gierigh«d, ulndi.hsd, fi«ndstab, vrede, hevngierighed, uraaliuo-

DW WWIWHWWWIWI>»»tzb«d,.«laKt o,^ u< liv og si?i fordærvet! see, jeg er. retf-rrdighed oa ad>?iMg ond lyst, fodtafsyndrg s^d, min mod?rhar!over hvilke st^kkO du> v! duret-

27.

26?

Krrdige Gnd, kar selv afsagt dom-wen,atd«, som saadanne rlug

^ lkal ikke arve Guds r,ge? O ! min Gud, mia Skaber« »g ZLienIofere , jeg klager for d,g, ar

vel er ff<!bc »uerdir egu bille ve,- men der billeve har jeg doa stieudel,g radr zg mist, og er ble 5.^'' " s'".,n-Z biUete. Detgandste s'nans nqe <r, deSverre! i mia med ,i> ondi?u>og udnd, at jeger Steven er lal«iniZ verksttd.

Boimcr foe

O! min HErre, o? min Gud, »m> elendighed er låner storre,

ki..d ktaqe eller r.,k^ vrderftygge. »ghed udi a>r mir v»sen og i ai<e nime aier ing r. A! mm t<rfar> vished er >on»- er besmitrer n«ve, ^ lorvisiier i mm« snuder. «oai er blad . ez min misîerinnu

d^rr som vcrret. ..''''sb''-»r av« d,'..e

>»>g af denne min n«», rH, wew nistens hielp er forfængelighed, »g ingen af Vennen, her nyttig, omvend du m<g, HLrr«, faa bl,« ^ i//°wve"dt, I«g du nug, saa b> ver »eg l»?t, srel« dumrg, sai>

' rh, du er imn i? H^^re, hvo kand sor

anere der ond? hjerte, ogstZbeer »<?-. >Zien < du HErr« allene, d> «°sai?e Skabere . gode

kand hele og la>a« oe vedenll;qqe!iê og di,b« fimdseiis laar. du HErre, og dit ord, so« lceger alrmg. Tag bort der vod«

, mig er m,c lerre, og An> niig en m, vis aaud.

<Z»rkast ,«!g ikkesra dir ansigt, oa n ^ kra miA. »"g >-!>e» med dia hielp, og

n.'a Aaud opholp er der forrabte faar,

) ^m >,«i ikke ovl«d«r mig, fas "1"de!iq, »g blwer v.l..ernm er? . '7 ' . . '7 ° «

!!»5-, l'V, b-.r ,egst.,a«l d,/.mod. m.d >>v o.i si-1 har >«g daadericiit y» d.'.o^ digelen. Jeger v! H,r. re salmen '.a dia naade !?e» i > «v ge vrede, fra saligt ti. s^ domm»i e» , sra live, ril dev ev,.,e vod, sra h„»!!,el.n r>! det n d^r ^ er den fsrlorn« sci,, ,om >aa delia »av.r i everdaadlghed esc o.'> s. r kommet ur go^j og qode: ieq «. <r.e langer v.vrd « k l'e^ ti-i <e»; >eg v. r v»rd ar d» ûlê

og a..u.

- »«, stnn »r «r-er G„d, rbt ..". °"u^ntelse til lalighed,

l» oq'n mit r ed ,5 formedelst tr°«a b«.

- 'niamme din ttest, og ^ ii)nb«r«es syr^,

G,.' nnq e« sonderknuset a.iad/ >-i <«ttdirilaq»t S> ,te. <^,d mit hoved var vand, ia mine ?,,«« var e>, graad,?i„

j ..»c^.la Magdalena ! Omin HEr-

I g er den nene«', som «x dia N»n HErre, ri rnsinde prins st.il^q, oz har ikre i al ev gbed a, detal '

^ men-iiske. faldt idlanr rover«, oe afferde

aede mig det de.>uge billede, duve nn.i saa

gantfl,: pî gg ^ g.,or:, at inu: „linmff, mig kan? ><rae og helbrede. Ders»r hie v 0um.g, w. Sui »g^d° r?^

-un?>« ^ ^ ^ rnvlii glsde baadt dag vg nat,d«

kuud^^tZ, endda ,kke noksom de« elendighed, ,rke „ok

fsin beklage mine si,aber, ikk« i«ok >om udmkke for min ulydighed oz vanarriqhed. z>ad, o / min Gud,

""Kre mig og ' ut»eg har forrienr

»g lorst,,'ot dod«,,, helvede »a for« dsmmkllen, famler »lin vndffabS

MMMsWWM^Msoin det.

^. og ester Skriftemaal. 26, ^ i<g dig ^ »,i» Gny , ,„i,> 1 mig med tin kiere Scm>Z dyrebar«

Qn^>°' """ kiere Fader min^'- " ^ mm Jgienlosere, nnn

b^..^3>erere, mm trofaste Hyr s.., eiveste f.riide Trsstere,

"vrl!g. svia hsi>»g, saa ofte/

t».„ opirrer og for '. virrer tig sa : vink

. ">"rlig fvr vi« store kierl^hed 5-M,g°N^ °S "ann^

^ 'kg hen fra din s ' ^ boor st.^l jegflne bort 0^1 dui Heine h^>and v' ^ p^w alle steder,

!>>,»

,kk« varL, a: kalde« d>„ ftn h'r ,?tsv> br min ssnliqe ftib'e>

Nd-â,'°?s^^ '"'" u!>,ci.I'^ s«» ^ ^ l°r Ueni! at v«re t.n « v,"" "> '-"'"i >'".'êd. ?.>! « >egti»<rdoq , ar ^ endnu iorglemi oa I . vetafalvcrre ,„u, Hader, ih, du, varm >>eitighcd «r stor, oq v.ir. > fta v g!» s til evighed. Oerioi forvarme dig over mi,i, og s«« ikit tit uiiue synder, men tis din uei» velige og evige naade og barim hierrigbed, f»r dm kiere Sons ILlu Ehrist, stylo, amen.

Om Syndernes Forladelse ' beUize og rerf«rdige Yj! d enGlID,s»>n ikke behager

det ugudelige v»fe„, sym bader den uguS«l,ge-z s.«i, eq ^r..-ste-'de, som ere »nsqi.rui»gi niirn^., og a<sr^ ilde^ du som l>ar vederK>,gg«!jzheo »i ee 'hlo g;?n. ge, og faiste, du som forderêr

--'!e >szu, ogdeu, som «ro»d, b.ivvr ,kke s»r x.^ ! ni sou, v >r >v alvorlig rru«t ar ville Irraffe v^tie heilige b<>?>§ overrrlroere z du bar >» gwrr mig til e^: af di,e saar, somdusod.r, og kaldre mig

du f«lkiS arvtdcel,

blod, og har lader »"ig here d»t ord, ag vide din vi!»i^, derfor« ffulde >«g billig elffe dig over al> linz , as qandlke hierre, sie! og sind. »g fremstille mir !e«em» til et li« vtirde, hellig, og dig vel^b.iqelig« offer, og r>ne dig atle mir Ilv>s> dize i hellighed og r,r'<rrd>ghed, »g ikke skikke »»g efier denne verden, men f rvandle mig isrme« detfr mit sini>s'f»rnyelse. M^n lez har dssverr-, r-aret vandig, har ikke irng>>r og elstel dig, h^r vel ''idst li!, villi^ m n mi^-ikk^ sikker derefter, I>,g har a» mir tiodi o? blod« forderveê eg.u.il bl wn> dige arr 01 nar r-, verden! forår« g«l>e oa dievcle«!-! ulftnn'^'e, iniod din lov imKnge maa er gv»>

d »eg t!.?, niu. S-kad re og n>ir lî Opkoliere, h>ir »l vr«d« »g stâf vpirrel.

Derfor h-r du oq med al rette >k e ftlstaan«' mig, nien ined din, ha,.ud vît o i revset Niig, hvilken <ri>i> »g revselse je > h.ir vel for« n nr ^ «c> uok UNI »livet d>g aanag ' i>. Sa-dai't.kander jeg, og

r ter af hiercec. Du er i l ar^^z, vi mia ffamme o^, jc> na:'.ime ing.i jeg niig j Mli d ti re, el cr! l du leer ind i de lentige vink er og vraaer, ransager hier-l.r, og vrvver vi,r.r. O! HLr« re, gak ikke ril dom me»> din tiene« ê, rhi vin vr Se er ulidelig, som du truer syndere med. Oer'ei« 5u vilitilregne synden, HErre, hv» ka»i> da blioe beftandig? O! al b.-rmt^>,'rt!gl><dS ^!>>er, og al tr». >tel>' Gud , hos lsvilken der ce megen na^de og bgrmhiertighed, d^l som er ganvste nasdig, af stor raalmodighed, hviS godhed himmelen og »orden «r fuld af; t<rnk paa din barmhierti^hed, som har varer fra verden« begyndelse, oz u sier alle »>>»« mi«gierninger, »>rmedel>t din store og udegrib«« ige godhed »g sverflodiê naa»».

O«

264 Bannerfor Skn'stemaal. Og efrervi jeg har inrer, hvor.

vaa ,eg mig dciftelig kandforla de, hvora»d jeg for din domsroel r>'»d be,raae, paa- det iegikk«stal V'ive cU stamme , uven allene dm kl.re S«n IE>u»> Chnuum , og van« dyre v.rrdstyld og forrien«. tte, hvormed hani> mig fra > ynden frelit og >orlssr haver; saa forer legoa hannen,, , hvilken v» har

dehagelighed, frem for dig , og viller hanuem dig for «i>»e, som »» Midler og Talsmand iivellem vig og mig, for din strenge dom. ^?ee til hannen,, kiere Fade,! hvorledes band har lader Kg saar-gisre for mine synder« styld; see^..., ...... ^ . ril HanS ristyldige Igiennemitunqne^ komme der, finder i'g ikke. Tb' ycrnver, so.n hôe sor det gode, svin zeg vlt/

Miêr og sorligelse, hvor rrol>> har du soq.t efter de fort ibte >>>^ kalder syndere til pocnircnrse, det paa korset for overtrædere, »» dem, som have.giorc ilde, ogdc> ved forligt og iilfredi<li»et d>» ynders hierte, tråder og »rei«, for all- bodsardige siind^" og er deres TchlSnand hoS din b>"V melste Fader, og afbeder straf de have fvitienc «g ««>>»' tige udi! S«e, jeg er af naiu^ -'redens barn al mit h'^rteS ker; paasuud er flet ond hverd^' leg veed, udi mig boer intet T'lllien Har jeg vel ril ar giere dt gode, men kraft og si yrke ac suA

mig; see til hanS igiennemstunqne fsdder, som for ung har gaaec saa mangen tung og kircer gang. Giv agi paa HanS saargiorre s,te, af hvilken, saasom af min saligheds juude og sande kilde, der udstod blod »g vtMd, til ar rense og afto? alle nnne synder. Se« , hvor piinlig <r hand paa sir hellige le Se,n for mine synders styld plager og slagen; rcrnk paa HanS jammerlige og ynkelig qeftalr »g stik-kel'e, udi hvilken hand sig paa kor ser, som den rette og sande Paper ste-prcrst, fsr mig har opofrer; Voer mig naadjF , og lad mig nyde HanS mide forsoning og noyagti> j>e beralning evindekg gvt ad.

zc>rny« mig og formedelst din AanZS krafr, at j»g bliver et nyt menmlke, og har lyst ril dme bud, ar >eg paa ter invvorre? menniste bliver ved din Zland stark, kroen : kierlighed , haadet, ydmyghed, sagtmodighed og tålmodigheds paa der ar Christu: kand do« i mig forniidelit rroen , lev« 1 mig for-niedtlst klerlizhed, si^rke mig for medelit haaber, saa ,eg aldrig blt ver ul stamnie, men opholdes til der evize liv, amen

ikke, desverre! men der onde - so>'' leg ikke vil, der gisr jeg. HLrre/ jeg kand ikke merke, hoor ur >es synder, forlad mig min lonligt»S uvirrer ige drost. Mine syi»vec g.'ie over-niir hoved, oz de blevne mig alr for runge, som e" »aare rung »yrde. Men, HEcr«, Êlu Christe, du har raget deist fra mig, og daarec dem . forlad n"? overtrædelsen, og stinl synde" -^lu Igieolosere, min Frelst'

mand niin TalSniand, minrryg^ diitand og nodhielpere, forbari»k dig over mig, til dig allen« har ><S mm tilflugt.

O', du sonderflagne klippe, ffiuk mig for saranS grumhed »g helvt' deS fsrstrekkels«, udi klippens re' ve, det er udi dine blodige saar» hnl, afvend naadellg borr fra n>>S >lle plager, at,eg ikke stal gandst« foriareS og orfluges af din vredt-V»r du min Talsmand vaa de» yderste domme-dag, saa jeg ikk« cor frngt« mig for ct hore dett forstrekkelige rsst og ral«! Vlgtt fra mig, alle, son, giore synd oZ oudstad! jeg tiender eder aldrig-

- > Men du, HErre, tiender mic hier« Ett andcn t«l Klids Ssil vm hvor hart bel er af synden b-«

beklemt, defligeste hvor. Dcrncs sorlavt-Isc. knuset og londersl^ger det er ak

Erre J.û Chn,te, mi»«v<g» sorrig og ongist, »eg os'rer di^ ve' Vpp«r,tt k Pr«st, T-lSmand.i h<,pre«St H

Takssgelte for Nadverms Indstiftesse. dn dit blod > der vllr II, forsmag. Fuldkom paa ^ g din rrofaste fori«tt«l>'r, som

^^Û«de-, som noe vaadig, "5 sorlab«S > m«n hav« s-c

ev'q« liv. O ', HErr., .eatrser^ viels mm vaneroe, lad mig ikke om-rsmm« og f»rderv«s i min« syn, v«r, og lad straffen ikk« blive «v>,^ delig °v«r nng: urafsen Ugger ,v paa »>g, du harlndlden, paa der Vi ftulle nyd« fred, -og ved »aar !>ive vi faaer loegedom; der. vaa-vil ><? ung forlad« udi troen, »g haabe og forvente trsens ende »g den evige sslighed, amen.

2^5

hierciz, som du nogen lud tilfor« haver vcrr«r af evighed, og bliver rii evig tiid! amen.

Taksigelse for den hellige Nadvcre» Indstiftclse.

<> > naaSefulde, kierlige, gode og ^ venlige HErre IEsu Chrisre, hvilken stor kierlighed har du oS formedelst den hellig« nadv«re< indfiifcelse biviilk, i hriiken du vi m«d ou eget hellige legen« og blod spls^r og vederqv'ceq'er. kand trestsligere vcrre sagt, env disse ord i Hvo som ceder mtt kiso, og drikker mit blod, hånd bliver r mig, og j«g i hannnu? Hvadkaxh ôg v»r« rreftellgere, <nv at blive udi Chrisrs^ hvad kand var« v«n>

Ki..^ ?k. ^ ' barmhiertige ligere og qladeiigere, end ac da. ak n«r >eg s'ger dig HErr«, bliver , o«? Hvad kand ar !,?, .>.. »> . > og rak,, dsden eller Lieveles stade o« , n>,ar f o r l a d t ^ ' ? b " v e r v i b ! w « i d i g , o g d u i o » ^ 1 ^ 1 4 I u . '2 arme syndere atl« mi' ' "

O Takflgclse for Skr^:>

maalct.

^ syndere atle mi ne, synder,vg vaa ny ig-icn tilsagt «"g der e<>tqe liv, og dermed an-»animet mig ni naade- jeg beder v>g hi«rc«Ilg, giv mig til. Hellig -itand, og stab mig er reent hier te, ar jeg lradeligen rroer at all« min« synder «r« mig ved Cbrislum ^forladne ^ »g ri! «t vist underyanc stal >eg i morgen ad« og drikk« din kiere Son« IEw Christi sande legem og blod 1 brod sg viin, ri! miy salighed. Forleen mig og,

>eg i>ereir«r sterre enten i himmelen eller pa» d^n ^ >"'g f°r syn. ,^Sen. Vel bar du givet mi,

^ A.mdens ymt, hvoraf i-q k'en N«nojk, og denmod a»,iiN« nu,, ^ el Guds barn nie«

HErre Christe, «re vi fikre vz trygge for al u!ykk«.

O! min GUd vg min H?rre, hvad «r jeg, at du vil giv« mist dig s«lv til spjs« „g drik? jeg «r lkktii« jord og aste, «t sl>ni«nd« og ureen« kar, og dog vcerdizeS du, at iegge saa crdelt er liggendes« udi ung ; derpaa k.inv jeg kient« diu store kitrkghed, ac du giver mig saa stort og saa dyrebart et kierliq-heds pant, som kand rkk« v»r«

w'n. b'ê n^verV gioer d. !vn« Vv re.i Uiiq endda dcr'oruden dit hellige

" ^ .eg«n.s°g b!.d« »a.n. hv».af..» naadelig vil hielpe mig ved n» Hellig Aands kraftige bi ind, fer dm k.ere Senz IEsu Christ. m>lv, am«n.

L»S derpaa: Fader vor:c.

Dette stee altiammen til min n«.j salighed, og ril din »vige lof, pr„s,z ^ sgm « «ndnu saa

m«glig, god, »saviz og harm>

kiender, ac du «r ogsaa mm Brs< der, og mir kisd »g blod. Hvor herligt sg ftorc «t vidnesbyrd paa min igiinlssmnq qiver dn miz udi din hellige nadver« l n«m!ig dit blod, hvilketvidner.paa jorden om vor igi»»lssr»ng; thi omend-ffionl den H«llig Aand v«l og»<>a «r dic vlZneSbyrd i vore hi«rr«r, saa vild« Su ikk« dcSmmdre og N der«

255 TMMc for Nadverens . derforuden g,ve os er udvortes viduesbnrd og ind>egl paa vor kg!«n!esiimg, nemlig dir blsd, vvl:ker og vidn-r og »raaber i vor? r,.etter, hvorved du bar vildet romine vor svage OH strsbelige rroe ril hielp. Th, om dir ord end o» 'ae! kraftig s-ink.r i rroen , saa ^.ivec dog nssten envdg kraftige, re, oarvi becanke, ac du siger: de-'ce-er mit legeme, som ergivet breder; detre er mit blod , s»i,i er

H.i s-rz-rd« da, mit birrl«? «v> er di, kleinmodiq og n»L, ».snig s hvad vil du frygce f»r Loven og fordsmmelsen ^ din

' og Jgienlosere erio.vofordig, band harivc-net dlg nc eger hellige legeme cg blod

og sors^krmg derpaa, a: b-nd baadz h.ir ir-lir og forloft

, laa og hiercelig elffer di ,, og ,aakede»- har forener sig m.d V'g, ai hverken dsd eller lev stal

vende

O ! iinn Gu^, oz mm HTrre7 I»>! mig ar betanke, med hvad for ^ b'erte >eg stal annam u . ! s " , e g u.eae koumer r.l al reenheds kil!

^ »g fyrige kom ? V-Se,, jeg syndere ril ^ » ' ' !"<?« kil den rer re i.«ge, ,eg hungrige og isrstige tu Ser retle himnielile bred. og ril d<rr yndelige livsens kilde; inen

' ^„ >>^rb«l<igste kommer ril oe^ uze.l,ge. Hvo h.?r nogen kild

inderlig en kienighed,

der min siel derved kand paa aa>" delig og himmelff maade, »1 "l der evige liv blive spiser, ledssec og vederq«xget. Thi udi vine og did er alt der, som kiinv v«derqv»ge min siel, og hv.'ttsttl den kaild hungre og torst«.

B«reed, o! HErre mir hiert< formeteist en sand oq levende lro«/ og en find voe»>ren!se, kicrlig!^ og ydmyghed, ril nc c.nu^»^ vairdelig delle store og dnrebac« lizqendef«. Ligesom M>''es Salomon beredte en dey'ig taber' nakel og tempel, s»», naadc-'ioli^ stulde sene; udi, stia d^reed oZ du, o! Êrre, mit hierte til di« tempel, fon, du selv, der er d«» aandelige uaade-stoel, vil var« og boe udi- Smyk og pryd «u» siel n»ed andægtigheds lys, rroens guld oz glai^dS, med kiel' ligheds og qdmyzhedS stiens dekke, ag med er stadigt haabskrv' »«. Fo»sg og styrk i niig alle aO»' delige gaver i thi hvorledes ka"» min rroe bedr« blive bestyrker, en? naar syndernes forladelse niig ve? Ehristi blod bliver beseglet, og ' mit hierie indffreven? hvorledes kaud kierlighed lil Gud og n»ste bedre i mig farmenes og fok' eges, end at miu HErre Christu« formedelst sir legenie og blod nuS med sig og m?d alle retsindige o5. sande Chrlsine forener, og gior^l oS eet legeme? hvorledes kan? du, o! kiere og Aode HErre, bedr« styrke og bekrasi« mir lx.ab, e>»S at du mig spistr med «n uds!eliS svilVtil d«r evige liv ?

O! min HErre og min Gud, jtg !?,->»- k.^.. . -».,1. >>rÎiûcv, ^ IIIIII ^-^rre og MIN i>?us,. . .. HErre kommer til, beêr dig ydmygelig, ac, eft.rdi d» < >>r uggere, vg at er bleven niil kicd og blod, du l.adv.nc er fattigt elendigt '.nciiniste h^v« hi^nmeleui og Ivcdtus HErre ul s,„ eyendom, ja

"„g dsg, o! HErre, aldrig nogen rnd forglem n:e ^«>nie tin kierlighrd: lad mig 'iden afl,del>e h>,oe din pine, lidel. >< og dod-l »il.. hukMMsif?, paa

ville v«rdigesj at unde og g>^ mig a r der, som dig kande va^ rakkeligr vg behageligt, lad d'" villie vcrre min viliie, hvad tig ^ imod, lad vg vcrre mig iinod ^ kisd og blod er dir kies og blod/ og dit kiod og blod er mit kisd o? blvd; SkNyr luv M'il ttke

hvugi

Ben, forend insn gaacr til HTrnns Nadvere. ^6f ^ lr.nd oz ondstab

blods k^'7!^. r kisds'oq ^ blive »reds« jo villigere

farce oq n>>d« ti« hellige forlieoe ste, oq >n jeg samme ki»debv» maa fi^r beholde oz devare, ol jez ikke stal b ioe en uv^rsrg gieft. Giv nu? og er ,)dmi?gcog fulige« li^t hêrceimsS mru nasie, ag at !«g gierne tilgiver og forlader, dvav nogen kunde hive giorr nug ii'.iod. Opryk og udryd al bicêr« hedsoq fiendstabs rod af mir hier-te , og plant verimed i min siel iierlighed vg 1>armhiell>.;hev, et i«g i dig kand elste min naste oz ave meumster.

O! du rert« og sande Paast«-! var du min sande spise, lav

nilguyie og ade tignied bierreUq angers og ruelses dirrre salt/ «g med er helligr !>odfardigt lev«

Êrre IEsu Cdri 'i? f.., . usyret brsS. k-ommer, ^ "o^nrde vq Bistov di, ,'!^ ul dig , beiadr nicv megen bar sagt: >eg er livsens brsd .. .! ursenhed ^ jeg forer ,rem for l°nxrder af,.ng. k?... V-° s'^ lu.v>

as svedalsthed og al vederiingge« I'^lxd i varliges , vug ar ren!« eg reengisre. Der d,t hellige l-geme var rågen af korser» blev cer «>!>> »vovr udi er re^nr l nklade: g<ve ^>ud , ,eq m.v.rre lig saa reem ^ annamme og yprage, saa

rakke ivr oz O! ar jeg dig med

betlig Aru ågr ni i. rre onisavue- og ^tidimmkierligheb indvikle, o« ! .d'g med ,k ssuderkuuss« Viercev og angerfuld a.,»ks bitrre ?'>"ha! Der himmelffe drev. som stu.de r>l amindelse indleg-ges i pagrens ark, maotte udi et gyden rsgel/ekar annamme« oz legges ; Give Gud. jeg ogsaa nraat-

annanime or bevare irg udi et gandste reenr ^.rre!

O! min HErr«, du harjosew ^ irarke og karff« have lav«

i.ke behoo. men de syge, og de, som vave ovk! ach ! ,eg er ogsa.i syg, jeg biksver dig, son, n«n h nim.lsk« S>e!«>L«ge. Ouharsagr kommer ril mig , alle I. wn^ v^ ?e s» er« beivarede, alle I, svm^.L« ere d!z ^ s>> ' vsderqvage eder.

M-

«e« / r i l

ws°r^ bet tsnd ig . k ier l .ghed, r i l ' !n v«»

aiicaglig i bsnnen, p>,» der jpa d ^ egems og b lodS ! ra f i mir w »

»m,?

s«ir >il i)^ttens Ss.^dvere.

Êrre ZEiu Sl,ri>'- ^ usyret bred. Jeg ^.rroHmde og Bistop , du^

? - lagr: jeg er livsens brsd , l>v s°n.<rd.r af..„g,hanv skal itke hand stll"°er pza n-.g,

^ rs te ev indel ig- . ,ea

v ,» i ^ , og beser d ig yd,

en ">!q fvrmedeisr «n lanbrroebereS«, og g,^« n,,^ trl eu værdig g^st ni d.rr.' t»i„-nielste maalrid; du ville fode mia, dn arme taar, l denne dag paa den grsnne eng, og kve mig ril der ferste livsens vand; du ville for dir navns ffyld vederqv«qe mm ^ >"a' r-n»rd,g hed« si-.er: du ville gisre m.q af ,^°«vardig ril Ur bord oq him nelffe waallld, oz di,, kierligh-ds vg naades kalk oven fuld for mn ^'-nk.- I°g arme faar tommer ! d>n fede , r.l b-n spj«, nl di-livsens brsd. »g ril de levende-Vandkilder. O! sande, s-de7b..» mel f fe brsd,o»vak ud i mjZ"" „

aaudelig hunger og hellia t-r>> Wanegstugereslerdia^som'.: d>»r t s t r iger«n«! det fers te vand

Fora l l ing ladmig h jer te l ig an

°6l°uri,de u,j„e ,!,„ver, ! '"'S trsens retre dri,llup«> øvning, v»d hvilkiff jeg ksnd

?6z

- O.HErre.j«g kommer belader ined mange s>,„der, c.,g dem fra mig, lette mig naadeligen af de« l-ore og runge byrde. Jeg kommer

rense »»g ; son. en P>md, op.ysmig; som e» sama og elendig, gier mig nig paa min stel, som en^rabt, opsog mig , og op. lced nng^som en fordom c, qior nna salig, v! IL>u, M'» sl'j«j,>nde 1-g'i« og allerk.eresie Brudgom, !ad M!g.1,5« af ar have behagelighed rriniig selv, og ac k'.celne med „ng selv. Sumam mig ril dig, >a Ad, dig,»g afvend mig dorc fram-g Ielv ,^tl>l udi lng bekommer jeg en sand^rihes , nden dig er >«g aldeles usri, og en rr«l, udi dia lever jeg, i ni'g Iciv l>oer ,«g, u;>l d.g er >eg rMsrdiz , i mig s«lv er ,eg ligesom roel synd, og med cri urervnshed , fk^m eg slsndsel beladen, udi dig «ieg salig, i mig -selv er jeg idel jsrveinmelse.

O! min himmelske Brudgom, rom n. »ng , jeg vil ledsage og fore ^'3 » bitrres kammer, der vil scg kyH« dig, paa der ingen ffal riug foruaone og be<votce, for«r og giv mig din kierligheds sod-»O, der saliqe og evige l>»'. lugt,

^ls«rdighe!>6 smag , din v?n-IighedS stiouhed, d,n godheds iierlighed, din ydmygheds prydel->«/ og di,, barmhiercigheds frugt Q> mm himmels!« Lcrge, jeg forer ti> oig i>ot> »el, aii«c tidden le> veiGe! en s,>g og svag siel, giori Du dex sund rzien! er hierre , som er romt fra alle reks,l5oige og chii-Treiige dyder, ooiyid vu der med om iîade, Nied dln Aand, med din rieriighcd, med d>n sagrinodighed ined din ydnn>gh«d og nied din 'laaimodighes. >)! sod« livsens brod, lvns mig r>l der tvige liv, >aa ar j evighed »tke hungrer

Bonnervevog ester

eller rors-er. I dig hgr >eg fuld ro,»men n?i,agrighed du ''er mig eilkiiig, blw du tv„,delig i ni'g, og .p!'^ve ev«,delig udi dig. > loricrrreli'eL iy-'»Us«, hysft>N trter mil kwi>/ og

dr-kker mir blod, hånd b!iver c mig, og jeg i hannem, vg opvcrkke ham paa ven yderste amen.

Naar du gazer hen til cramentek, da stig:

s 1 HErre, foreen mig r»ev ^. ^ efrer dit lo^re og rstsag"' virk i niigaUe gode .gleriiiiigor, A bliv sanledes med mig , al jeg delig bliver i dig, amen.

Naar du annammer i craincntct Cbristi lcxeine/

da siiî: ' , HLrres IE'u Lhrisn

^ me, som for mig er stvel ^dôden, styrke u. :n rroe r l niii>l>^, > sg legems bevaring ril der iv>» lrX>! anien. - -j

Og naar du annammet Chris!, Vled:

ôr HErre« IClu Chrisii bl^s som ror mig er udgydel >'

alle iiiine synders forladelse, st»., ke og ovholde inig i rroe« ril ^ ^ evig« liv! amen.

Taksigelse, eftcrat mon HA annammet dcn hellige

veres Sacramcntc: ! venlige , kierlige, sod« ^

^ hierre > allerkierefte HLr"' IEsu Thriste, dig iakker jeg af>>", ga»dste hierre, ar du mig ved ^ oellige l«gems og blods kosttl'A og dyrebare svise og drik saa n>'^ delig rigelig h.ir spiser oa v« Vergvceger. Hvo er jeg. HLr"' ar dn mig uvcrrdige bar vcrrdig til or ade hos dit borkg >eg rakker dig for al din kierl'M. og trofasthed, for din manddo^ annammelse, for dm hellige >el, for dir hellige og »aader^ evangelium, for din dods k.nnv ^ ' blodige sveed, for al dm dek.A Ildels,, for VM flag, for din

sN',«v«»''

2^9

besid du mil hjertes buus ågene. Min arme og faruge sie> bar, soni din bruud, sig med dig rrolover, oa du har,somhendes Brudgoni, trolover dig med hende i al eviabed, >aa ar hun uu «>i blrven en drou« mng , og har bekommer dig, alle konaerS ZLonge, ril si« Brudgom ' bvorlrdes skulde hun da igsi.i gio. r«siiulen nenesre. pige, og -ie.

nuiiige syndcr og sâ me. g»n ureeoheed ^ hvorfor ffulde hun oa ^"^nS focfan»el,gbed °L^'"Sbid rage stade paa sin aldel-

konAiZ'br°^d'j "âad.aen

aa^^° 5^^ """ lie! med ^ndeliqe pr»deiser, m-d de-, ^'"""lsse dî,gf,ed, med en fasr de?' m/k^»"dsndes kiÎia-

" levendes h.i,!l>, „xi> den »die ydmyghed. m-s ev heil'.; raalmodlghed, med .n

la^rmodi.zh.d. dg ni.d »n i.iderlia oq l>t>ie>'Z

!°r d.?La'/7^ °c evige liv? .nren j-g -rder'Vtt-r'drikkes ?»ver

^ .5'-?^Zc7^K-7. ^ "fladetse berank.r dl., d? d'g , °!HErre, or

hellige^Ldvg pme. O>t hellige le> dia oa i ' >>K/ vg >eg hos «em-og blod h-»u>.. „.i.,, ben«di> maa>,>?/ b >ve idelig, de og velsigne m>i legeme og s,el, ^ -de »gdr.k. vg devare n»g ,or alle 'ynder! > asia>e!-n^ L>! min Gienssere og Sal.agio >„ge , ranke, og , deinit re e >ev du , m-a, og >eq.d.g, ," rs d, bem.ve og oa.i dc» klw du.mig, ogiegjtii, fordriv mva, S'avel.g ovila.re, 05 asmir hxrce al ud,,d , behvld sg

bespottelse og - vi,tte!!e. som hu med saa stor aalmodig^.«d l«dsr, for den skar-

»eo^hva,,« rorne . krone du bar, f d..ûnder ogâr, f.r al dm or^> ^ snierle, for dinn^'i.^ »raad og taare, f^r din« > ^ , ,, » u a»,<>r, for ^j„ k»rs5. " 'ordui ynkelige ded, og ,or . d ne velgiernmger, som »ug der v?d ere solh^roed«^ for . U ^ c l s » " " " f ^ " d e r n e s f o r ' . laêlse 1 fvr den ngyagrig« for-s'knng vg suttkomne becalnma s " -c g'°rr f.r mine/m "Nrl

''°rd«usorl,^lse, som« Ile^r med dm himmelste Tracer tor ên rerf«r!i ch«d, »z «r ker og forl^'erver / for den ba, »isrelse, som er st<ei fori,eoelsr den >>ê»liH.Uand , vg for det ev as liv ; udi hvilke velgerninger'5,,, m.g formedelst croln har -jo« d ^'gng, og ved d.r leg..»i og blods «>)rebare pant udi Sacra> nienrec d-roaa forsikrer. H^r. ledes kunde du dog gwe mig er donere panc paa d.n kierlighed ^ en ,rorre forsikring paa ,um

UinderueS forlade.se

gl«de, amen.

DazIigeMorgm-ogAffm^^^^

Morgcn-Bon om Svil-daên.

! ku lusenes Fader, som la^ / der denne verdens naltirli.

g« lys ffinne for oS, s«nd 1 dag og altid ver sande li,s

Ehultum ISum i mir hierie, og »»i> ham. lys«, dnitdl, »g fordriv? ^ ^ °rb I voNedeS

' ^ - I«g

jeg kand omvende nyg r?l dig/ og blive di.-! lydig i u»en : saa skal >eg forir rerreliaen kun?e vende mig l>i dig med los og raksêlse , og riene dig i di: lijs, gg vyr« dig be^ kaqelig. O? HEcre)E->i, duret-»cerdizheden-Z soel, gaae op s»r »n^g, 'om en mergensneriir, og stienk niig Sen lalrghed , ssni er suder dine vlazer, paa tzet ake mine lives dag«, maa« blive ril rerre sabbats- og hvile-dag«. L«r niig ar

tzeds ssvn / at opstaae fra alle dede zierniiger, og fovwde msrkde-Kens i'amfvnd, al du, o! ZEsu^ niaa op-nse uug. Dn er jo herlighedens glands, ach l saa lad mig »le leve-.mg selv, men dig , du sonr «rdod,og i dag igien spsranden for ung. Opzaae, du klare lys, i «i<i hierr«, og regier over alle dine fiender r os, dem du selv har overvunder t i in ovstaudelse. Sg da zode Helt'g Aand, bereed vdre hier-ter i dag, ar de vorde din tempel, som du krmde prcrvike og la,re udi len gand!?e < ^!g; hellige alle vore ranker, sind og sands«,, tilarsar'.e vg behold« dir ord, og uden falsthsd

hykleri« ar adlede dig, og denne gandste uge, ja al v?r lroes riid, ar Haa« »r«u> r Saglg voenirenrse. Hol<d og selv, o I Hud dia hvile-dag i os , og virke i vor. hierrer, ar vi »uaavare dig oehazellgt ^ l,jH sg evighed, amen.

Aften - Bon VM Sovdagltt. ig v«re pril« vg los an»»n, o ^ hellige H^r're »g (Zsud. som

h^r laderi.it lys , dag skinne for nirg. sg forundr mig me.en «a-?de daase ril leêni ozsiel!. Achl bevar du selv udi mirh«rr., liva) dm HeMg V. >nd har planrer i nna ved dr ord »tieg inaa vakre nêqen sruur i eaalmodigbed ri! deikv'ge liv. Zsrl'd mig al:' m »len hvorudi jeg ikke hir efkerls-vet ku guDdomm.'lige pg fuld komne villie. ?ad ven lede oq »id-ste siende chikke stqre mig i denne «at, ,:tt tzittn W-v<«lS v»< g»-j

de, som du kar ladet m^ sek fornemme; desforuden vrll« og af naade vaaqe over alt der, ^ »ar qive.' mig, og °i niir hierre.-bo fsrdl^hed, og troen ril din overanrvorier og berroet!..^- ^ du i M!>I siel er lys I merke, kraft, al svaghed, min dessy'"^' liv oq salighed. Jeg indgiver d?l kieriige hier-e HErre IL!U-^ ann sttleS eeneste Frelsere. villie bzftandrg fremmes og magr bos mig, i»> lad mig en^ lovne rale med dig. Erindre a rid dir ord, som jeg har h^rc > ar alle inrne sind og ranker vcrre henrettede paa dig , P>"' „>! Ser allid maa hold.-? heUiqt !>d> hierre, og Vic lnseS klare itin fol^ ve hos mig, du som er 0,1 l uvN'^, enesre roe og salighed ved diu ^ lig Band, amen.

Morgen Bon om M>^ east".

(XV»-d denne uges begm'd'^ anraaber jeg dig , ol

Fader, i EsuChr-.sti savn , al rille ovfnlce nnc hiirre, sil'5 ^ sauds med din Hellig >Aand, >'U'. maa uliene ra»ke, rale og Ser, som dig selv behager, dg . virker ud, mig. Ach l foreen ° > !»me ranker og begierlighed ^ dig formedelst Lhnsir kierliZv'^ og rens min samvittighed h^«s h!,d, ar jeg maa gaae s l ' .

> l>!i, hellige lndigbed; s«e, overgiver mig S?g denne gu>'^ ug«, ^ nm« qandste livs-l>^ styrk mig med din krasr, gier'!^ oorigiig i kierlighed, at rien« ^ og niii, naj«« l-rr n.rg ar imod mit eger rorderv'ede bi>'v^

onde mennissers sorsere>>^ Gier uiig d>-nne verdens gel-ghrdret suur og bitter, niaa vsrde mig desto l»elo mi^ at d«re denne uics vr> de. Leed mig, som er from oa g!»r, ar ,ez maa sslg«^^ ?!» dik barn, 0.1 adlnde dig.

s«!v d<n veHMls« all l»>^/

Morgen- vg Aften - Bonner vi>sd.n.^ mig for m«d dm troi'r>a V k.ind var« g!.id vq

vgsaa rrol.g ud. selv.ni^ 'Nb-yd^ I., v«v du d' b?^n>.,<- gierning, b.iai

middel vg enden! d">pr..s°g,...nft».zhed, amen

3lftcn -Bon vm Mandagen. °g rerfardeg« Gud. vi

^/-er ,g °z p°f " ' t '>"s° , vg saaled s

»') >og« dm naade; derfor erindr-du mig se lv formedels t d in wgr Z

^ 'snogen r»d er afvige-sra s.g. Lad nm, alud med d.>» sorlorne son narnie mig ril d>a

>»»derknuftr hierr« vq kom d« mig i almi,el»nr^.< ".ed din b^md.erligK" N.,^ ..

MII !^I> bmlvetmig udi m,r kald vg embede. L«r m>a ae

271

Til den ende overgiver jeg mig di>? gandffe paa mi, ar du vil rense v., regier« mig. Lid troen, og formedelst rrven Christu»r bo« i mir hierr«, ar band maa virke rrv-nv frugter udi mig, som er kierlighed, haov, ydmyghed, saprmvdiZheP vz tålmodighed. Lcrrmiz, ar jeg ingen lystiegierer, uden tin kierlig-bed, ingen fordeel, uden din naa« des riigdom, ingen »re, ude,-, ar v«r« dit b.irn, naar >eg igienfsvrS udi dig : lad mig ikke sorg« for Ler-le rimelig«; rhivu stal 10ikke?vr« !ad« eller sarsonim^ mi^. Hellig« vg velsigne mine hkuder« arbeyde, derhos og alle dem, somsezedig; ja udbred din barmhjertighed over al!« mennisker, og red enhv-r af su, fvrcervelse, fornemmelig >)em, son, ere vildfarende. I besynderlighed b-faler,eg din naade« regiering alle mine, min Hvrighed vg Fzr< lrandere. Forbarme dig cver dcil almindelige jammer og elendigbio 1 alle »lander, og gier en ende !.'"> a »ntst.ib og forarqelie; alle nodlidende, og vcrr oS alle naa« tig , ar du giver «s d,u fred i IE» lu navn, amen.

^stu? -Ben om Tirsdagcn dem Lad mig holde'm.r k °° i?m > ^

»i'ig m,defa!e dlg'alt'/^ ^ de^d,/aodk^

»aades . Cbr.sio "".'gs »»" ruigs

Morgen-Bon om Tirs« _ .. daqcn

vii'.^'Z stygge"! O'!st?m-r^l'''

beg.erer ar lev. uden , d!g /°g

n > n ^ ^ ^ ^ ^ e ^ .1 <- "di El-risivn-adsli-

"in lof effer : 01 t''kkcr jeq dig , ar kil r.i a > "°g«»!edes r> >-

smyger in,.,, fsr ar uno-^0,. N>, v^dni Du e»n kn " / US.r ar overkomme een byroe tfrer anden, »g derhoS i^r "'^'Sbed med »S , ja re-g.er.r vj med megen Ransel. Lad

hvad jeg mdnu h.ir an«ve ^ aUe'i°- >°r-Ue maa lev«, diu Ssns rrse/vg os piaV' lormafte

hg»s mag v«re »»c >izj og liv ^ 4 nitu'gior

du os opr.gtiHe for dit ansigt, og j fra dia. Pelsiane Q»t » i provos. bvorledes v.men.k... ..„> 'V. '.Britta uE " prsv os, hvorledes vi mene der med dig! ja lad oS dagliaen voxe ri! i din kuudflab og kierlj.ched , og oprette selv, hvad vi hidindtil have forummer. Tig os ind i din fred, og giv,

med-lt, hv^d dig behager, og'v» ov kr.'.u sq viisdom nok ril at u!>' »ore ven stand, som du^har sak os udi, ar vcrre dine tienere. A.H! vnsosdin Sons fodspor, ar f»l'

or vi h.'ve fast troe dertil ar" du qehami'ra^""b-var^vV sî all« »>l og kand >»svar? os. B!w du i onde mewnisser, og lad deiu hver« og hoS os, ar.ngen f..nde ksmu.er ken st,i>e eller forfore o« d d,»e «>d ..l os. Forbarm d.s.over alle Engle ledsage o« v^ v-re v°-'-' v»ê dorn, ia over al dm skabning, og aabne »s den daK i moroen daa d« hierre og mund , ar tove dig »er fore, og siden ai gaae frem i dis, kraft, indtil vort livs asren ankom mer, »g den evrge dag frembryder, da der ik.-l ikke va'ie oiustistelse me-»e paa lys eller morke, amen.

og hiels os at vandre paa veyni til evigheden, formedelst Chrisiuuii den HelliglAand, aineii.

Aften-Von VIN Onjdagen, âmle nu.o! Gud, alle mi»»

krafter og tanker i dig > s°m i den retre hoved-kilde til al liv og velsrgnelse, tilsammen, at >eg v«r> delig kand takkedig formedelst IS«' sum Chrislum dur Son ar du har saa gaiidste synderlig, benaadei os staaet mig bi i denne dag. I saa>

Morgcn Boir om Ons-dagcn .

s-il dig, ol hl Iimelffe Fader, he»r'end«r >eg nu mine forste

tanker, og derril ovlofter m>c hierr« ar >eg nu > d-g alleneste maa lev« , ftaae og bev«g«s. W»r du fremdeles uii» bsrg og tilliid < soin du saa trolig har >»>»^ u«r >»>»^ s,^nv»r niv rit »et denne ira,, hvorfvr mil gand- i'i. kferlige »g faderlige hi.rie, og Si sind og hu? pruer dsz. B.,ag k' '> r«! ltille uun siel tilfreds > dig

dan troe og cillrd befaler jeg dig oA «u Mit qandste liv og v>?sen . saavel I»>» og «!r dec inic er, udi din naadt-g« sq al»ise forvaltning; ja -els flyer imod^ alle m,»«>> sander „id.rit

«u fremdeles s g denne dag »ver vin« sind og temmer, soruemme-kg over uut d>«»re; gia mig dagli

ellene, for<,i inrel cU?rs, hverken i h»,i.iê!en tllee paa jorden, rauv ftille eller foruL>,.> ,»ig. Saa virke

<!«r» ar gi^re bos og po .m ent « k>u ea allene nu udi nur sind og v>l» for al min ondffah og ureeuhed. v'a detal ing n ande« kra't Lad Mig » dig rale »g gisre det, maa hefte Ho« mig. heller ikke oi'.ê dig er bekaqeligr, i dlg «de og ûder eller nvf.er fliudrliar kom-drikke, sove og bevcrges. Og ef- 'ue n<rr ril mig. Omkringi'.'-itti du terdi du selv, o ! HErre, kalder dir'""d dine gloende h.ste og vogne, navn erfasr stor, saa l»lerêg med s^m nied «u fast rii'gmuur, din alle de>» blini, som duîor re!f«r<^l!mvel, som er ,-.it hi.ne, saa kanv dige i d!« Sons IE'U iroe. I hannem »vergwer »eg dig og »»-r, er mig vg og alt der, do bover gr> vei mig, og dem, som ere lemmer med m>g paa eet legeme, v«re sig , de ere fiern eller n«r, paa de: vi elle i,lemuren maae vcrre og for

leg ro!rg°n love, og saaledeS vare vel tilfreds, som du vilr gier« oz lave der med mig. Tbi ieg er een-gang din, og din Son hrr >aa »i>> re kiodr mig, ar, hvadenten >eq vaager eller sover, stal leg dog til-Itge lez,e med ham. Derfor saa Ie>

bliv« din eviae Syeadom, og alle I ver , sover og hviler ,eg ikke mlz eendrcegrel-g illade drg. Lad dmllelo, men d,., , HErre; d.r Aaud den g>indile dag tugte os og ts>»iîie virke !>u ogs altiid i mig, for> ^rbeide med o5, at vi xiaae fare l""delst Chrisium l den Hctlig fort^-aa dine befalningerS vey/ arj Amd, »>m«n.

Mor-«jj fi«ud«n Ikke heller luaa stckt ssj

Morgen- oa Astcn-Bonner. 27Z Morgt ll Pvtt om Tvl'A- bindre dog selv, ar ingen fiendtiig

daaen j ^>agc maa skade eller ror« mig , og Velsigne mi^z nu fremdeles ?iade. alle pile, som »>re!i-

rens evi,z» kioriighed , ".s .. ge« og denne n ir mgatte indyndes Cdri.n »lod, ved dm Seii'a Tilfred vg ikke saran,

Â nidS kni'r! ^ '^ >ac ophidse mig med ond li>st, niei, lad mir k!«d og legems holdeS reentog k»bst i rugr sg hellighed: derimod.anrcend du dir li,« i ung. saa kand nun siel, alligevel lege« mel hviler, have si» l>)st og oni, acrngelse med dig, d» mit l,>5 og salighed ! derfore neSsenker jeg

?ofogcak vare dig, o! du T»> ' wrdin bestandige

besti«rmel,e, r >ad og irost ' ^ H^'orled«; stulde jeg >5.

si, forrroe m>.> oia , du lom K'>r givet mig saa ur illiae

"»fasthed' der,or befaler »eg >»ia bi'in V r>ni gant>?e og aldeles 1 d:r vold og migr. n!l>qe med al ! barmhieriigh.-ds dyb, vg deaierer Ion du haver sar >ma ar ' i > Vm kran allen-sre ar hvile, mei> h>lujhoidere over. ^»„e verde» »ine venner, paa hvilke bu Du vil;« s« v va.-re be innd^ls- .!,'^êlsom paa mig, vil lade di>» «noe> paa hvad >eg sornaaer mi^ ^!e stor eg lad aki.ig udfalde til din «re og u>»grlg 1 trid og evighed, miien^-

l'qh!"'" dîus'd"^nd 'du'ol',7! om Freda^n. beg.er.nge/'oa »swd« ^ GUD og

°nde aan^ o...m,7^ -M'gt, at de intet fora.aae imod »?»ne morqeiisitund s«e paa dig

Skabere, mine syne llâl » o.

Noligei, ardeide i du, v>ni,ard - "1"fremdeles, l)vad mi., er lad ingen kiodelig s.kkerked eller l°rnsden nl liv og stel 1 men ,onc h>>kler,e detag« i,, qsiger >eg dig da rak if alle mi--,« glad mod 1 en hs'u,, o»e"eei.s>>^^^" ^ ^hcifto IEsa iorniedelst ^nim« ^ din vluie , 'oa l,old!°"' b"> faderl-, d- 'kierliqhed bestand,,, over m.a, ^ vareragc 1 der,, or din naade-soe! ,„^ ne forgangne nar. Anrag nu sos-

^,-,^?nd«Ist.r,j ende , Christo '"^ '>Er.e, ,me».

Astcn-Bon cm Lvrsdaqcn. »K)vor st,>l>jLg „u ellers hentende

Thri?tum IE'uni »ur elenNê og uvcrrdig^ hierr«, som er beh»ige< lizt morgen-offer, og ugi;d din kierlighed derubi formedelst Len HeMg 'Rand, saa stal jeg denn? >zanvst« dag igiennem vandre freni

samme ki.'rli^hed. Jeg kand >» anêc !>u'r 1 samme ki'.rUahed. Jeg kand j» > 7 d° di ^ âbn« ikke somdu selvveedst, ney ikke et

Kle. Cdnsto^?^ b-stiae ud-n d.g, d.'rsor bviie i !>a»^ ^ foree« du ixu, viliie med dig , at pa i ^ ' r?re« eller b-.rageS Mia ul rnn tor>ai Mig, foruden Si,, jeg selv bor > meget anndre giore »oger, udei for-ni-,„ ,> kerligheo og hvortil du selv regierer og sti,rer heu ac ?on> for eer »»^,

fovi, der ovrer du ved din fuldkomne

>»s u> -> ,-i

DaMe Morgen- vg Wcn.-Bsnner. tifladelse farer for: i daglig bsd oq voeniteurs« < !o»> du >'elv forlanger afmig. Jeg afsiger gierne altonc, og der dig mishager, oq derimod o v e r g i v e r m i a m e d o l i , » n t e r d i n regiering vg v>U>e. Da stat gisre oltiNg vel oa goc med ung, og end^-delig fordielpe mig i.'>nneni denne vervens mcye, nsa og l?>".>rôelse tildeceviae hiniincrige i dig v«r, «rtog herlighed l evighed ' ame»,

Sist'n - Bc?i o»n Fredagen. er aftenen sremkomm'en

^ msrke! overfalder os, o! nu« kiere fromme Gnd og Z.'der vg vi ere i» alc for i'vage til at kunde enten hie pe eli.r devsre o» feiv; derfor styrk du osiormedelst »roens krafr, og fru ol ftenhrlia wagl imod, soin >ued list eller

og alrid maa tilbede dig i aand sindhed, vz inret heller begier«/ uden hvad som er din vilU»-!>plys nug med din Hellig Aa»^ og reens min samvittighed fra aSe dsde gierninger, i dag og altid ^ rum« dig den leveuge Gud, S^n IEsu Christo. Kiv mier ar satte i mir sind, ude« ' dig behager. S'«, jeg ^

og 0r^ har jo giver mig d>» Son nl niiii omvendelse og poe' mteni e, hvilken du og daglig vil^ s.rtserre udi mig formedelst dl^ -hellig AanV, ar >eg med al mueli? fliid strider, og imodstaaer onde, >a >a»er see, hvor alvorlig Ser er mig »m min christendoin bygge vg forbedre. Zllvend mig alle unyriige og stemme »rs og gierninger; vcrr dn ved dir ord

gevalt maacte kunc-e stade os > og>en Dammer over nul hierre, «fter.>i du haver unddraget os dec UdvorreS oq naiurlig« lys, l>ia sremffin selv sa a meget mere in> vs.res l os M'd S n naades lys, vaa det vi i vor usd og strodelizhed kand altd ssge og stuve raad vg t>! Augr Ho« dig Benv ou ^srr hierre

og ranker' be«ar og mine ssddek/ .n d«i''5e tral e paa forbudne veye-thi du veedst, kiere Fader, hvor mange ftcnder der siaae rundt on> e-rer mia siel, og hvor ler og slurl >eg kand forrykkes og besmitter. Êrre, der sta! vt?re din roes alli'

og siiO til d»g , at v> ikke vi!5tare; ue, naar du hielper mig imod »>»l dnr du i vaa »efvnd^r oZ, ac have gkdcn, og mm troe stal derved s!Y»' asvi êt fravig saa iad din iuz«<n> ês at'.eg evindelig stalhengefa^ de naave kalde os tilbage ril dig , x>z ,ved dia og aldrig fra dia vige. Jeg fere os vildfarende vaa rerce l eyôil og forkynde andre dine underli' lg<en. Ok>!>ol^ os i nod a',r sur, ar ge g>«rning<r, som ieg beder, Vi« vi maae leve d g ril os og riei'.e>ie ^ »ills ogsaa drage ril dig, og lede t sa>> v> lv! ro e os > Vig » og inicr Til din kierliahedS seeler, formedelst skriv? os s-!v men give dig al crren. i x>ji, «lst.l!ge S en IEsum Chri' Derceville Sv >'<lv lceve o? og til^ stum, i deu Hellig ânSS krask/ med r-gi re ave i'ine rrveuVe, '.a

menijhid r denne

Aftcn-Bon om VovcrdaM.

za lvide tin a ndsie meni hid i denne verden vsre vig andnalec, og hielp «i>hve? > taalinovigse'd ar ov^rotnde hvav Vu h'.r bestikker ham af kors og li?eis r ai Vr^ge, nidtil 'lle ting stal luld^-"' e-

v koiK!»e til Ven Ehristo IEsu, som Zr .'or fred, amcu.

Morgen Ben om ?sverda . gcu.

min kl?« Alder, hielp "âr »eg i s«nm m«rZe?-fi-uiid

âavcrre dig inr, o! kiere Fa> der i himmelen, «re og los

given, arduâr saa naavelrg >ort Mig hidindtil, og ladet mig nUdeii-

e denne dag , scave l > 'om d e u n e ^ mdste uge. Jeg bekicnver ttl dm rriis, ac jeg ikke engang var bleven vev live, end sige, havde kuildec leve rolig, 'dersom din til> 'yn ikke havde bevaret min aanve. Hvv N^t ikke ft«i,!velks v'Ue

ht«

Bonnevsor Rcysende. siq en saa- ke'i^

drl °S Su!-er? ach! og d:^'ar1-a/ bv-zdimlg er, efter > i e

°75 ke'.lg og rrnggelig vandrede fren»

tilbage: du som og f^>rde de ^ > e as vfterlandei.e, sormedelft

'»>.a ^ sticrncns a»viisn.ng til Velhie, J C s u ' . H E r r e h . m , o g h i e m i g l e n n i d e r e s l a u d , "ur legen.« s« » ^ "deller .kke ude» al flade og forhindring:

êrnune e.z»e- beder dig i^dningel-g, at Ui val di., >ev»ud. ! paa demiennn reyse, som jeg h,,.

êv ,"t. boe og virke » ver rager mig for, v.^re »iin naa sa!>d' b>erl« formedelst kicrli,^-^" " dig; lad din ^ lighed vare ft-rrke.e e»S do. den '^^kers end aUe ting i ver ting vnr Vig maai alle ""ttgter vi ' bvad mig ^-nftre Leg d,n

under mit hoved, >) « haand onisavue mig ;

Vige ledsagere oa veiivisere, li>elo niig, ar jeg kand med a!ade sund og karst luldende den. B.var mic; ira vrange ver,e, fra rovere, ssaik« og onr ftlstab, og sra ni ned oz fare; viis mig na-.del>g paa de!i ver?, hvvr mig ikke stal v.derfa« res nogn, stade, forsang eller for, hindring cnten pa« stel ell.r liv,

. paa mir gods , ncrrmg eller biermg. »' uiorstylbre.Hielpmig vel ar urreite mircrrin«

^ MDMMWMMM ' " .em du

vadi»I>a>'.^ "Ut hoved, Mv IN,., ' ,eôa I °'»!^l,e m.g! stille og rolii ? ar vare daviêrliul^!, osorst»lbte^Hi<lpn>ig vel ar udre-te m:rcr, bedre end liv,/ Vvilken er mig de,, og send mig glud og karil j,i d>n dau»b,pîi. for mig > igien, for dir H-Uig?>ravns sk»ld, du st'ul mig , d>! . »g 'omlever, ogbsral prus, are oz " i d : m I I , " v"">un ' den onde rakslgelse uleviZtiid, amen. vare' u>.es a-

En Bsu nacir m ni gaacr til Ekids.

!^HErre IEsu Chrifte, du

miu stente 6m«j at "aruieft, saa var du Mia «n»„^ , ag var du

du er d » b-v.iS, ar >!k, ,vv,i ^ lLogi.r«, som

delig s^kerk.d .? d'» r»d cu omgikkes °««d, -,c suk'» ..i vpvak min > legemlig l)«r i v-rdn>, stillede med rndoa or ' sevn« eer enkelte ' ' 'riter st n? o?a°n^^ saa »?a! beglerins

ord efter dine tiîpleS ^ begierins. den gruelige sior. , og

d«n; cd. j.'g .„1 bman der brusende h.,v: du ,om og.aa forend du vels.«. .. dig, gik og vandrede paa der findende dem , s«m sa,! ' âv, saaveison, den haarde

,i»m,a>!>m med ii'.g begiere, >ord oa dec rerre land. og havee ' flabr alle ring bâde 1 himmelen oz

paa »orden og i haver: di> >om er en HErre ov.r alt,ag, oq.rauter laavel 1 l)«ver <"oni paa lander; dig pnatalde vi, og bed« dig af hierrer,

Bsnner for Rcyscnde Naar man vil revse: ! HErre 2Esu Ckr.ê ». som med du. Lader »,»..!! ' »s vr»« v.jjy.?rr«r,

Hellig Aand eren alms^,^ ?«" ssin s-r o« 1 denne vor st.bS. vg levende Gud, d»^.,?^k ^ seylads, som en naade«

O og levende Gud, du / seylads , som cn naade, sandheden og livet 7 01 "°r ftmmanS, dum tiid I'rêlS bsrn >«dsag«e og comvas, baade sreni »den fare af og tilbage, und os ar komme i en fvr.air- land U "»m d^. ' ^^gvd havn, med heelr st.b og bold. .. somme orkcn , o « .' ? ' f»r og led^^ o-Z '.,d hvoc

-N«'-««

Bsliiler for Nc>)sende. 276

«aade, godhed og b.nnihierria, hed , du som allen« ver al magr are til evig luv. Bsnher osl kiereHErre, for dit uavn-Z styld' amen.

Bon, ikaar lnaii er til >?ibs i stor storm og livs fare. ! hellige Fadtr, almcrgtige -ySrre vij,vige Gud, »u son,

>kke aliene stabre crearur»ne x be-ayndelsen, mmniffene ii> gavn og ve>te, men vg ester vorl stiendelige kelixe ftoriuvinde, som mlq uforv>'' synde-said ofte bruger dem lit .it rende havde kundet overkomi'is proffe menîflene med for synden, omkaste, eller for de gcueliae!'»>' s»nderlig naar du l^der sorferdelig ger, som mig sovende havde ku»^^ torden og l»».i!d hsre as hiinme- o^'fluge; thi du er min l.Nnd, r>a ten, »g gruelig irorm og blcrstov- Allerhoyeste er mm tilflugl, si>'^ komme over torden og haver 1 Bi m'g intet onr er vederfaret, o>!

Morgcnfignelse til ssibS-c?)ôr Fader! d-, son, er e» ^ mcrglig GUD og Konge/ »

>»ei> din »«rv«relse reg erer himmelen, jorden og havel, °S mr, hvi-z der er lU>i, dig siger l«? >v», ar« og rak, ac du mig, de»"° farlige nac rryggelig haver lad« sove og hvile, saa at jeg formedes dm krasr ikke er bleven forsNektt/ af narrens grumhed og af forM" keliAe stormvinde, som »ug uforv^'

»riue syndere, s»n» nu ere tzer i derre dn gruelige varlig, ftorni og hav« nsd, bekicnde, arx^l hav« saarevel ôrlienr denne vlaê, og meger ver> re , omdu vilde handle med os ester dmtrrenge reif«rdigh«d. N be?« ydmqzelig din bariiihierli.ched, ar Isfte lr^zgelig kunnet sove , vg »l» du tog, efter dm Fader!ig> gode med glade be,7ue denne villi«, ville v«re oS m: og attid n,a l moigenrode o>i dagens lys »a n>r? dig ag barmhi rilg , og veo din gud over denne bevagelrg« oa oi»> »ommelme almagliaded og dir!levende hmnnelsse chrvne« uuder' »raflig« ord Uills dcii-forferSelige lige lsb glade og forlyde D«r

gen plage er kommen na?rni »>ik sti'; du haver befaler din« om n»ig , ar de have baarec niig v ^ b-nderne, og mir ssib haver >kk« ItisLtyaa noên grund: du er ho^ mig i »od , derfor haver jeg paa tl^

vggr»elige storm og svare varlig, som endelig rruer os n>ed under gang odelegg«lse. Bevar os i„ed <k>!' og gods, ligesom du bevarede dm lienere??»e, der den gandffe verden »delagdeS nied vand i d>n »erfardige vrede. H^,r«, kie'p »s, ligesom du hralvft din« disciple, denriid de v,ire i davSnod, ellers sortey'es vi. Er v«: og din Zader lig« vitlie, og vorlild er konini.n, ar vi ffulle blive i denne davs »od, da bed« vi, ar du niadrlig vil be> vire vg siyrke oS i en fiadig rrve lil d«g , mdril vor sidst« aande-drcrr, »g give »s paa den >>s«rste dag en gl^de!ig op>rande>s« og der evige ttv, n»ed al!« dme udvalre bsrn. Dig o! HErre GUd befale vi og formaaer^, du som er'enevig .1 "9 °g Fader, hsylsver 1 h-n,. «n »d, og alt der, v, have . hvad>mel«n oz paa o-, r kaver, heli r v. leê eller de«. da here v-!amû. ^ ^ ^ dijg ril. Dig lyf lgk evin-t

»or siger >eq dig, evige <Kud og A>?' ' der, lofog rak, og beder, ar duvi! mig og i denne tilkommende daZ naadelig bevare, ar >eg med ful>' kommen f.irr i mir kald lykkelig niaa fortfare, ester dir hellige ord6 kaas lob«, og denne dag s^nidci« Ul N)l^d slnod tl l ln 5amviltl '4he9

suldeove, vaa det du i mig maarte blive, 1 mig bo?, »g dm qiern?l!>I > mrg utrerre; giv uaade, ac ieg uden al dsds-fare til liv og s>«k b.iver bevarer: jeg overgiver di? 1 "N lorvanng mit legeni oa siei, min gang ?g sc.de, niin viklie og ra^-siag, min digren og rragtei', min udreyse og hienireyse, mit levoers ende , vg alr, hoaS >«., er

— Vonnerfor Rcyscicheog Syge. ,77 Aftflissg,^lse til ssi'ss >r^l nod og modgang, og lover d«r-

^>>vh»z os/ HErre, rb, d.'a^n! ' a: du naadeiig vil bsnhoreog ^ , vgdersrnnd^ nl^kdde os, >aa ar vi verfer stull«

rakke dig : >«g haver paa denne mii, lange og fcrlig« re,>se varer , fare og no>, » hvi ken >eg haver dog nierker din naaoige hielp og bn stand, r det du haver redder og frier mig fra fa« og fordervelse, saa or feg ved di» hjelp er kommen hiem ril »ur huus med lykke sg beboldtn rei)s«, hvilker jeg aldeles croer at v«r« din gierning, og

asien . , og der stunder -il d«rfox k>... " "''' kominer, Keli^ ^ vor fare >ior og wr^ °s °a >kk« bi-ver Ho-es ve! âad6 vi er «wrr,,,»5' " der da sou HErre, som aldrig >>g, ^ f°rb>>d naade> s>>uds ^ brug« narren rll naad- »nbstabs dekke; g.v os »>, med vor rroe og riliid l>l!>tV n'eovsr rroe og rill'.d ^rcn>»jj/ vt, so«^' ">Nd, endog i de^ dybeste 'kke ss.er forme>el>r »mi egen

maaevcrre v ækkere oa vaaa-!lor>rand eller ssrmnlighed. Hvor-baak^v ' "aar bu kommer, og sor ieg i;vn.„aellg af h-errrt rakker vsre ' st«^v?!»ste vg l>>iNS til dig, bold.e narre-y^'^^ vaag-r og lens v.qne ^ °Z paa ste. og gods s/', °3 vort liv °u j» com n.^^ ^» befalet, ac

falde 1 ^ vores vagt !^°r °g ^ d' '"d"l.g vil vare n, ^!v savledes st!>rin,»> vor a^vaagn« b b-r.»ev formedelst

" n«lige ^ vederqva

dig, o ! naat.ê og allerkiereste Fader, og bedcr, ac i-u vil give mig di» Hellig A^liSs naad«, at ieg frein-deleS kand findes taknemmel-g , ikke allen« med ord , men og med er chri-steligr levner og omgcengelie, og kierligheds beviisning mod miri farlige naste, dia r^l «re og priis, og min ,:«ste til hielp og rrsst, oz andre lil et gvr excmpel, og mig selv til mm croes ovels« og ex goi> samvirlighed. Dig, mm kier« Fader , med din «Iikellge Son og deri Hellig Aaud, ffee evig lof og rak, »gels« for denn« og sll« dm« v:l»

qei /°vnuraae vederqva-be. Dervî fulden-^q-elia ,^ ^'"d vi oS ti! h.-ile k°r venne c >adV a, u.^ ' vore oy». »gur,.mg«r l ai.ttn. so... m b-lliê Engle, tilvinds, bie?/"//" 6-or - - —

lfte°di^^'^k'li^-7sti^ paa v>""» 5 ^ ledlage os v, vû- ! °-Z

^ svr denne oa al and,.>i

res ITsn Cdr.'r, ^ Srelse.

Takfflclse . efteru mon har endt sin revse til

cllcr vand. ^ vovrnz „ r îgeog iiaadi sudenhvsvidffib o/viule'lkke det

Et s-'gt Mcnniffcs Vvnncr. O! HCrre IE u Cbriste, velsig

ne og helliggisr mig arme men-mste, formedelst din pine og dod, hvilken du paa korset liidr haver, og «rel« niig baad« fra stelens ôg legemers stizdom/

^ ! HTrre Chrifle, sand ^ Gud »a^?!e»nilke' miiieenesie Zrellere vg' <5>aliggior«re, som ha, ver sagt ^ kommer rrl mig , all« I, 'omarbejd«, og er« besv»r«de, leg vil vederqvceg« eder; ril hvilken var h!ninl«!il« F>,der haver overgivet alcing, og som haver daad« Iiv eni og dodsens noqler, og

278 Bonner for Syge. ved, og langt mindre denne store sygdom angribe mig: See , HLr> re! dm haand haver rerc mi.,: og jeg er svag og strebelig, og haver, desverre / saadaii pine og plage samr tugtelse oq revselse med mir

s.ili>i og vel i dig, med alle dlst« helgene; devar mig fra en ond o>1 inorvarendes brad d«d, ariegikt'e stal overfalds af synden, ,y heller doe paa Sen md, »aar du ikke hi' ve^ behagelighed c>l mig; men at

syndige levner vel fortienr. Ikke >eg med god beredelse, og nied d>r deSwindre kommer jeg til dig, o! hellige legems og blots annam-

melse maa vandre ril dig. fi»S« »«ade hos dig, og blive deelagng«

almcrHiige og be,re og beg« rer af di« nsadesog barmhiercig hrd« riizdsm.aiduvil, om der er din evize salighed, amen. dig behageligt og mig til salighed gavnligt, borcrage denne sygdom I Vomier udi eens l>dcrste. fra mig, paa der l«Z med er karst ^ IEui Cbriste, mon leyen'.e envnu uogen tild vn lkk« brsr ffulle , cu je4 resraae, og berrene ^.er. mig i denne kand faae dig ar see? sta? »eg ikke verden er barryet og paalagc. g!«te koiiime ril at Men er det din viiUe, >eg med sygdommen endnu laugere stal preveZ og udholde, saa giv mig din hellige taa!i»odighedZ naade dertil, ar >eg »>aa rettelig stikke mig deri; star mig bi , og lad gaae over mig , hvad du vil. Giv oz, ac al mm pine og sM-rre maa tiene mig ril min stels sundhed, nl min syndige natur« renselse , og nl ar sornegre denne verden, og alt, bvad derudi er, hvortil menmst«. »,e saa ssrgelig sette deres hiercer. See, HErre, om mir kisd end er

bestue dm herlighed? vil du ikke brac frie mig af dette nisê fce»g-sel, ar >eg rand komnie did, bvor >eg st-»l love og prise dir hellige navn til evig ri id , og ikke mer« verre undergiven tsden eller sygdom? Vil du ikke brat indleve mig til dir herlige huus, hvor der er idel glade og vellyst ? O! HEr« re, hvor saare livsalige oq ynd^li-ge ere dine boliger! min s>el haver en hlerkeii'Z langsej og arrraa der« efier. O! HErre, ee: beder leq

êe, 5>erre. om ". dig om afh.err-r, det v.l dn og g... flrsbeligt, saa er dog formedelir ^ i dir huus?

> . stedse oAevindel^z, amen. reed til at lide dir Faderlig« rus. O ! frommeste Fader, som revser vg straffer dine elskelige bern af „>iade, ar der kand gaae dem vel; forleen mig, at/ ligesom >eg er iblanr deres tal, som du revser, jeg og maa vare -.blank deres ral, f»m du med Faderlig omhyggelighed forsorger, ogtU d«n evige saligheds arvcdeel ^photder,

f.,, s,' ngsel',' al"hun kand love dw. O ! tl IHErre, hvsr lcrnê

almagtige og barmhiertige denne jaiumerdal? ForloZ mig, Frelsermiud, leg beder dig .HErre, og lag mig af detr« elei'

ved dine hellige saar, og for din d< ttl din evige herlighed, hltttt plltt vg v«d, lad Mlg dg t«e andiU-

' HErre Christe. kom, og for-^ hael ikke langer, hent »»Z hiem i din fsed , forlos mig af Ver-re f«ngsel/ paa det jeg med glade kand love dig. Kom min Gienlo« >'ere og Saliggisrere, mig langeS af hiercec efter tig , lad mig stue dit ansigt. K.mi mit li)S »g min

Usalighed, og fer mi« siel af delt«

De

* * * * 279

De syv Konq Davids D'N 5. Pssl:ue.

HErre, straf mig ikke udi dm vrede, ogtugre mig

^ ikke i dm grumhed, HErre, mig naadig . rhi jeg erstrobe>

"S; bilbred mig, HErr« »mnt bee, «r« forserdede , ... m n s,i> „ !ne.zel forferdet. Ach!

H^rr«, hvor ^ Vend dig, n,,. ^ ^3 îbde Min nel , bielp

di" barma>ertigheds mNb. ramker ikke oaa vig i dvdeu, hvo vi! rakke bi i i hel>

Pocnitentse-Psalmcr. hav« nmd Ho- dig nves mit hav« riâd Ho- dig mes mit eye. VZrerikke svin h-steog mule, som «re >kke for.<andize , paa hvilks man stal legge rsmme og bidsel, n ,ar de vil!« ikke' ril dig. Den u> gudelig« haver mange vlager, me»

tv'l den somhaaber pa.r HErren, de« stalmistundhed omkrmggive. >Ll«» der eder i HLrren , og sr>,dir «« ter, I rerfceroige, og priser, allr I ftomm«.

D c n ? 8 . P ' a l m e . sÊrre, straf mig ikke i din vre»,

de, oq revs« mig ikke i d:n vebe'e >ea er ^ suk. >ea i>e, o< revs« mig itke i du blsder ,.n , g^!Md.d! lh. du,e ^:Ie ,idd-' m.g »4 ^«d.r!-.,l«uVmdMme gr« i h '^.d trykker m,g. Der.e dende lagre - I N , kkV^ cr ral- '""l sundt paa Mit legeme , svr > " e t a f s » » . ' c , , n . n ' e , u > r r n e n , o g d e r e r m g e » s r e d l «!u,eg h^r angesr aUeve?n« Di- """« l°r mine synder. Tb, S«r tra mii ^ ^wine lyuder gaae over mir hoved, HErrenho?ermm n?a°d HErren ^ »re blevnem,qsv»re, som er, ... ^ untt <i.n.i0. . nnn^ 1^.1,' Ulke l dp. h^'er min formanelse, HErren »»»ammer >„>» den. A!I« mine Peuder stull« blive til stamm-, og lagre fsrferdes, vende sig tilbage,

sti^rr bliv« til stamme.

Den z?. Psalme. Qâlig er d^n , som overrra»el: ^-»^ sea er forladt, den synden er

svar byrde, mine saar lugte ilde, flyde n»d rede for n»n daar«

lighed. Jeg gaaerkraagerogsaare nedboyer, den gandste dag gaaer j?g bedrevet. Thi mine lender forrsrres aldeles, og der er incet sundt paa mie legeme Der er bleven sygt og sasre forst«bl; jeg hi)' ler ior mit hierres urolighed.

Kiulc. Saligt er der menniste -H^rre, al mm begiering er sSr som HErren ikke r lregner mis- dig, og min suk er ikke stmit ior g'ernmqen, oq > hvis aand er ia- dig. Mir hievre bcver, mm styrk« gniialsthed. Thi der jeg vildebet haver forladt mig. og m:ne oyueS tie, da vandsmcr Lede mine been ved lyS er ikke hos mig. Mme venner mm daglige h»kn. Thi dm haand oîrender holde siz fra mme pla. vardag oq nar sv^r vaa m g, al ger, og mm »qeste rraadde langt min vcedffe blev >!orvandl-l til bort. Og de, som staae efter min sommerens tyrke, sela. Thi b^kicn^l siil, s«tte snarer >or mig; og Se, der jeg mi!,e synder svr dig, og som ville mig ont , ta'e, hvorledes

miigiernmger. stilller ikke mine Jeg sagde: jeg vil bekienbe min vveriradelse s»r HErren, d« for

de kunde gisre niig stade, og om-gaaes ined rdel sviig. Men je»i maa vare !om en dsv, og ikk«

lodst du mig mm lyndS vndstv>d, hsre, og »om en dumme, der ikk« seli. Derfor stu'.le aile helgene cil> i oplader sin mund. Og ,eg maa bede dlz, rerre riid, ar, naar der vcrre som den , der ikk« hsrer, og komme srore vandlod, stuU; de ik' som haver ingen giensvar > sin re rekk- ril dem. Du er mm be-!mmid. Men HErre, jeg bier efrsr st'ermelse, bevar du mig for an > dig, du HLrre mm Gud, sta! b»n> gest, at jeg kand pr se dia ganvike boê. Th> j,eg r«»ker, ae dest»lle gladelig, naar jeg frelses, sela. Jeg jo ikke gloede sig over mig, naar vil undervise dig, og vise dig vÎ miu fovglivir, da stull« de s:»r!'i-»n, som »s stsl va»d?e; og jegvil j

-xo Aong Davids Poenl'tcn.'se-Psalmet?. -gen rose dem imod nng. Thi >eg

er ^>»rr til al lide , og min pine er niiid for mig. Thi jeg g.rer mme i»i?gierninger lilkiend?, og sorger for iuiiie sy>!d«r. Men mine fin>> Der l«ve »g ere niagrige, de er« sr»-re,som mig has« uden ssiel. Qg de son« gier« mig onc for gol, s«rce

lNiod mig, fordi jeg efterfsiger del god«. HLrre, min Gud! forlad mig ikke, var ikke langt fra mig/ HCrre, som er mm salighed, styn-de dig ar hielpe mig.

Dei? Ps line. /Aud/ var mig naadig efter din

missundhed, asfler mine syn derester din store barmhiernghed, Toe mig vel af mme i»isgierni»: ger, oggiormi? reen af mine lyn der ; rhl jeg: bekiender »n»e mis-gierni^ger, og mine synder ere al-lis for mig. Jeg haver allene syn-del imod dig, og g'.orl ilde for dig paa der ar du stal beholde rer i dm« ord, og blive reen, naar du b,liver doinr. See, jeg er fodl af syndig sted, og min moder haver undfanger mi.; i s>>ad. Se?/ bu haver lyst ril sandhed, som ligger i stml, du lodst mig forstaae dm viisdoms loniiqhtd. Aflss mig med>sov,ac >eg bliver reen, roe niig, ar jeg bliver snee-hviid. Lad mig hsr« glade og fryd, ar de been blive glade, son« du haver sonder-slager. Skiul d,r anslgc /ra mine synder, og udslet alle mine nus-Hierninger. ENS, ssad er reenr hierre >mig / og giv nng«n »yvns aand. Forkast mig ikke fra^ dil onsigr^og rag ikke dm Hellig Aand fra inig. Trost miq iglen med din hielp. og en fri modig a^nd opholde mig. Jeg vll lare overrradere tine veye, ar syndere stalle omvinde sig til dig. EUS, du som er min GUd vg salighed, frels mig fra de blodstylvige, ar niin lunge kand prise dm rerfardighed. HTr-re, oplad mine label/ar min »>und kand kundgiore din prils> Thi du haver ikk« lyst ril offer, »eg vild« ret ellers glve dig der; »g brandesser behage dig ikke. En a«g«r-

fuld aand er del offer, som Gud behager. Gud forunaacr ikk« el sorrigfuldr hierre. Gior vel Zion, efter din naade, byg niuren? i Jerusalem. Da ssulle rel'arolq« hecs offer behage dia, br«,id-offer og hele, offer! oa ssal man ofr« exenpaadll allere.

Den iO2, Psaline. f>Erre l hor min bon, og lad ^ mir raab koinme til dig.

^-kiul ikke dtt ansigt for mig , boy dine oren ril mig i ned, naar jeg kalder paa dig, da bonhor mig inarr. Thi ulme dage ere fors gangne soni en cog, og mine l>eei» «r« opbrandle, som en brand. M>t hierre er nedslaqel / »g rorr son« grås / ar >egog forgl-.iluii-r al ase nul brsd. Mine been hang« ved mi: kiod, for hylen og suk. I g er ligesom en rordrum i vrken , >eg er ligesom en ugl« i forstyrrede steder. Ien vaager, og er lige« lom eneenlig suqi lager. Mine fjender sorhiane mig dagligen, og 0« inig spoll«/ svar« ved mig. Thi »eg ader asse som brod, og blander min drik med graad, for din irus.'l og vrede / at du ovhoyede miq , og kastede mig ned i grund. Mine dage er« borte som en ssy >-g«, og ie.i visner ligesom qras. M«n du HTrre bliver evindelig, og din ihukomme!se-j'ledi« og al-ris. Gior dig rev« , og forb irme dig over Zion, rhi del er riis, ar vue« hense naadig, og stunden er kommen. Thi dine tiensre vilde gierne, ar hun blevbygt, og saae gierne, ar hendes steeii o , kalk:il> reSles. At hedningerne ssalle fryg« le for HLrreiis navn, og '.Ile konger paa jorden dt.iare. Al Herren bygger ,Zi>>n, og nibeivdareS i sin are. Hand vend^ sig ril de sorladies bon vz forsniaaer icke dereS bon. Oelti ssal ffrives for dem, som efterkomme, vg der folk, som ff il ssabeS, ssal love HTrren. Thi hand seer ned af sin hellige hsyhed, og HTrren seer af him> »ttlin paa isrden. At hand vil Ho.

4 - 5 * 4 - 281

fangens su5, vg los« dsdsens Paa der ar de stulle pradike

, - navn i Zion, og kans > êriisalem. --Naar folkene

rom,i,« , og kongeriger ^tst liens HErrsn. Hand ydnm

unn magr paa veyen, vg for-^5^«r nnne dage. Jeg siger: mi.i ûd , rag „>i.j >kke bort midl i mi> »« oggi^ stedse vg

Du grundfæstede jorden iUsorn, og himlene ere dine ha»u der« ""»gierumg. De ffnne forgabe, , duoliver, Ve stul!« alle «!des "S«!vn, el kladedon, de stulle for-1 »ansies som et k!«rde, naar du vi! ivwende dem. Mea du bliver,! wnl du er , vg di!,e aar faae in.ien »Nd«. Dm« rieneres dorn stulle vluze, deres s«d stai rrweS for

Den izc>. Psalme. Dsi del di)be raaber jeg, HErre-^ ri! dig, HErre, hor nun rsu-lad dine oren merke paa mine boi' lierjrsst. HErre, dersom duvili l>!«gne sonden ; HErre, hvo kand da b>we deskandin / rhi hos dig er rorladel>e, <,r min fk.^ fingre dig.

bier efter HLrren, ».m stel d>^r, og jeg h,ader ril bans ord. Min j»el vogter efter me>

end vszrere, som inoerlig v»z> ^ efter ivorgenen. Israel haade Paa HCrren, lhi der er naadeog wegen g'enloselse hos hannen'. Og baud stal frUft Israel afaUe^ "»i siznder. 1

Den '4">- Vsalme. L»Erre! hor minbem, vg merk

«, n formaning, for di« sand-beds stuld, be»ker mig for din ret'arv>ghe»Z styld. Og gak ikke til rom med diiie lleuere, rhi der er »igen , som lever, rerfardig ,or dig. ^hi fiendeu forfelger min siel, og nedstiaer mil liv ril jorden, hano Reager mig ned > morkel, ligesom i>ed«dt» verden. Og min aand er dedr?v«limig , n»t hieree er for. tarer i mir liv. Jeg l«»ker paa de« fre-narn« li»s, jeg taler om alle dine magres gierninzer, vz s,aer om dm« hame-rs gier-unger.

udbreder mine bauder til dig, min siet tsrster efter dig, som et

! len Und, ftla. HEr« ! bonhor mug snart, min a.ns forgaaer ,

I stiul Nke dit ansigt for mig, ar ,eg ikke bliver som de, der fare ned i

! graven. Lad mig aarle hore din naade, lhi jeg haaber paa dig; kunSgisr mig den ven, som jeg ss»l gaae vaa; thi mig forlanges efter dig Min Gud, frels mig fra mine ftender, ftg haver tilflugt nl tig. ^'»r mig ar glor« ester diu v-v >ge-lighed, lhi du er min Gud ^ lad din gode A-'-ud fore miz vaa sier vei>. H^rre'. vederqv«^ mig for dir navn« ftnld, for min siel af » si> fsr tm rerfcrrdi^beds stiilv. Og forstyrre mine ft'ender for din mi> stuudhess stuld. Og forcer.'« alle,

som dedrsve min siel , thi >eg «r.diu neuer«.

De tre Hoved'Snmbola, eller chnstelige Trocs Be-ki.ndelsce, vnlke ccndrK^cli.icn crc bmgte i ten

chrtltekgc Knke.

C-

Dct Apostosisse Sym-boluw.

t>oer vâ KUD Fader« all

der Pontio Pilato ; korsfoest ' dod og begraven; nedirsoer tij helvedeopstod rredie dag fra de dod«; opfodr ril himmels- sidder

»^ligsli himmelens og Ho? Gud Haders Aimk'gtnes hon tsrc>cuv fladere. re haaad , derfra hand stal igien-

Og paa IEmm Cbrisrum hans j komme, at dsmme ler>>nde og dode. kenhacirne ôn vor H^rre > som, Jeg lroer paa den Hellig Aa«d : »undfangfn a, den HelU i Zland; ea chriit<Iig kirke ak vare, som er f«dr af »omfru Miilia-; punr un l yt>>

28?

hellige mennistcrS samfund; ftm berues forladelse; legemetS v^> standelse oz ester beden der evige Ilv, amen.

Det Niceniffe Symbolum »eg eroer pa^ den eneste Ai

DetrcHvbed'Symbc'sa. Ssnnens en »inden, den HelllZ Aans en anden.

Men Faderen, S?nne» og Hellig Ll^nd er een enesi« lige udi herlighed, lige ud! ev>Z

c>«g eroer paaden enen« A>> ^,5^!-^'^ ^ ^ moegrige Gud, Faderen, som ^>z«?vm Alderen er, lliadan haver stadr himmel og jord, denA«'""" - >aadan er og den Hell-S siinlige vz usynlige. .- ^

Og paa een ene,,e HErre IE Faderen er ikke A>br, Sonne fum Cbrlsium, GutS eneste Son,Ikr >kks st/!dt, den Hellig Uanb « hvilken er fodr af Faderen for ^ verden, een Gud af Gud , ek af! Fjeren er nma'.lel,g, S-nn-" kys,een sand Gud af een sand Gud/! r umaale.ig, den Hellig Aand e fobt. ikke sta' k, een rxrrelê med' Faderen, v.d hvilken alk-.ng er' Kêren er evig , S-nnen ck stabl. Hvilken for o-og vore? sa> Hellia Aand er evig. ligheds styld er vedkommen as L)g ere ^sg i ke cre evige, n>^ Kinimelen, o?ved den Hellig Aand derer kun een evig. er bleven nin'.viste af tomfru Ma-- ^ê>vm lk.e rre uffa^te, ell ria. O", saa kor?s«si for °5under tre umaale.ige, men een uskadt vg Pontio Pilai«, ded-og begraven, ^^n umaaUIig. vg paa den rredie daa opsianden râao»,>aa en almcrgtig Fader/ efter striften, og er"o?sar>n n!>^ ê», ru a.mcrgl>9 himmels. vg sidder hos End Fa-lv^'3 ders benre haand, vg stal ig'.en kemme nitd herl'.gbed, ak denim« levende og dede, hvis rigtikkiftal haê eube.

Og paa ten Hellig Nand so»il«> vudeS h-sr, hvilken udga»nr fra Faderen vg S, ei.nen , hvilken med F„Se>.e» va Svunen tillige crre? vg tilbedes. som haver ralet ved vrovhtiernc. Og en helli ^ chr>u«> Ug Apanvlist k rke. 2«>1 bek-ender »tneene >e daab r>.l »>nder»es for ladelse, og je^g venter de dode^ os-standelf«, »-> lk ilv I denilkom-niende verden, amen.

Det Athonafianiffe Synch. ik^vo som vil blive salig, den

maa foralliiia hav« den recre chrift^.ige rrse. Hvo den ikke hel der ganiste oz reea, den bliver uden ivîl nl evig ril? sorrabr.

Men deil« er de« relke chrisieli

Og ere bog ikke tre almcrgtige, men een almagtig.

kigeiaa er Fiideren Gud, So>^ nen er Gud,, ten Hekig iland «» Gud.

Dog Mette Cuder, men dercr een GUD.

Lige'aa er Faderen en HErre, Senuen en HErre, den Hellig Aand en HErre.

Og dog ikke rre HEcrer,>Mkli der er een HErre.

Thi ligesom vi mage efter ret cln'N e!ig sandhed b^ti^nde hver Person for sig for een Gud cg HErre, saa kunde vi ikke udi del! chr>si<!ige croe n«vne rre Guder

Ue> rre HErrer. Fad.ren er as ingen, hveokes

qiorr, ei, ssabr, »i, haller f»dk. ^ rnnen er af Fjeren allent/

ikkp<!iorr, ikke ffabc, men fodl. Den H ilig Aand er as Faderen

gekroe, ar vi are een enesre Gudj og Sounen, ikte glori, ikre stabt/ udi ire Per'ouer, og rre Personer > ikke fedt, men udgaaendes. »ti ?en Guddom. Saa ir nu en Fader, ikke tre

Og ikk, zl.mde de versener til^ Fadre ^ k'i^ Son, ikke rre Ssn> hobe, en t'-êr adstille der GuS^ ner,e> n Hellig Aaftd, ttki tre Hrl< vvnime'.ige V>rsen. ligt AastSil.

Lade«»S Perssn ;r en anv«n,t Sg

Og iblanr disse lr-e Personer er nu, E-n, ikke ar Guddommen eroi». gen den fsrsle, ingen ven sidste, in-lstifret l>l den mennisteliê narur, genden Uorste, >>ngen ten mindste. > m?n at Guddommen haver paa>tg>

Men alle rre Personer er« h-aer tigeudi evighed og b»")h»,d.

âaar so ni sagr cr , rre Personer udi s« gud.om, vg e:n Gud ud! rre Personer kunde areS.

Hag s»»> »n vil blive stiig,hand sk^tiaaledes mene om de rre Per soner udi Guddsmmcn.

ger sig den l.ttnniftelige narnr. Ja, ren er hånd i ikke at de tven»

de naturer ere bedlandede, menac hand er en eneste Person.

Thi Ii.jesom liv og siel er eet m^nniffe, faaer Gud og Menniste een Christu«.

Hvilken haver liidt sor vor sa> Det er oqsaa fornsden til den ligheds Ai)ld, er nedfaren ril bel

«îg« salighed, ar man skadelig vede, opstanden tredie dag fra ve IE>u« EHristut , ror

HErre, er er ,a-!dt menn.ste. âa er nu der.n« den rert« rroe,

sô>troe og bek>euve, ar vor HEr-r« JEwS Ci;r^tus, Guds S-u, er Gud og Menniske.

Gud er hand af Zader natur, f»dr for verden ; Meunii.e af mo-veren-Z nat»r, 'sdr i verden.

En fuldkommen Gud, et fuld komnie: Menuiste, med fornuit'g

v,i mennisteli.z liv. > «r hand Faderen ener Gud

dode. Opfaren til bimmelen, sidde«

hos GUO F^derS almagliAiS honre haand,

Derfra hand stal komme, at demme levettd? og dode.

Og udi b-'nS tilkommelse ssulle alle mennister opstgae med dereZ egne legemer.

Og giers regnssab sor d>)res egne g'erninger.

Og hvilke som have qiort gct, de stulle i»dg!,ae » der »vige liv,

dommen, ringere er band end Jo- men'hvilke som hav« ziorc ent, l dersn rftir g„ niennisteiiae nacur, - denêvige ild.

Hoi.ken, eaddog han-:- er Gud «g Memnffe sa>. er hand ilke to, men een Chr>ftu<.

Denne er den retre chrisielige rroe, bvs ikke ret rroer og'Vtier diU, haad kand >kke blive salig.

Dcu uforandrcde Augsbttvgissc Conftssions'Artikler, soin blcve vffercvcde.Kcyser Cavolo. 5.

-5Zo. udi Augsdulr^.

D'N Christcsige Lcrrdoms i. A

^ Oin G u O. fôrst ir»e vi og lcrre een-^ orcrgteiia j vare kirker, som

og din Nieemss« kirke, mo-de-» d.ûcning lyder, ac Ler er »er enesre G^ddomnieligr Va sen, hvilket daade k,!. es, vg er sandelig ecu evig uadftiilelig Gud, ubegr belig, uendclig udi maar, Vi Zddm og ao?hed, svni er alle

massrue, lige evige, Fider, Ss», ».1 Hellig Aand. Og ved derre ord P.ri»!>, forstsaeS ikke e» qvalitet, v>« stikkelse ezenst.id uli en ^»den ring, usaer,- >om er e> aenrligen i sig selv en selvsraudrg, hed , 0q i saa maade for sig <«^v u« niebdeli^g; saasom te gamle kir-k<>l«rere og kadre have brugt delle ord ut i denne sag.

OerboS fordommes alle de k«t« rere , ton, ere denne artlkel imod,

>IV^ uur faaôiu ?)?a'.iich<rerne, der giord^ tmus daade syuliae^ og usiinliqes > roende begiindelser oc, guder, een Skabere o i Ouhvldere: oq ere ^ »»id og »en god. Jrcm, V >!enri» dog rrende Personer i oet samme ^ma»M/ Euuomianer, «n<lke îlSl'vNMiUge D«sen, lrg< > Mah»,

sN4 Den Christi liye Diak'oiiiirisier, og alle andre saa-dan>>», snavel scm ag Ieder vg Samosarener, âgve tiamle og nne, som bolde del saa , ar der ikke stulde v«re uden en Person alle> Nrste, vg giorc sig siden en ss«»

een Clirisrus , sand Gud » vg sandt inenniste, fodr as jomfru Maria/ sandelig«« piinr, kvrss»s>, dodôg begrave,,, ar vcrre er offer ibke f«» den oxrindelige synd alleneste, men og skra l le g is ' l ige synder , og

dig uendelig rheiorist snak vin, ar »nlle G»d Zadcrs vrede. disse iv ende , Ord<r og den Helligj Saa vg,ar den samme C'risius Aand.vgsige: der uiaa ikke vccre er nedttiren tr! helvede, vg sande« adstÛlge P rsoner,men Orderar skulle bimrrle en lydelig rale og rsst, vgten Hellig Aand arvcere den rorels«, som «r stabl i creacu> r«nc.

Den 2. Artikel. Om dcn oxrindcligc Synd. <?;rem>.e>rs !»i«s ar alle menni-

ster , son> uaruilrg sodes efrer

ligen iglen paa den credie dag op« stauden fra de dode, vpfaren lil Kimnrelen, stoder hos Gud Fadcr> beyrehaand, ar regn re ogherffe evindelig over alle creature, ar hel« >>gaiore alle, so rro>' voa ham, formedelst fin Hellig Aand, hvil« ken liand sander i deres biener, ar styre, styrk?/ trone ^ llvagrrq« f.iore, va gwe tein oll«baa»de ga»

Sloani« fald , b!we undsangne og ^ stiernie og bestyite dem seere > sinden, êr er, de «k!« as <il dievelens vg syndens mod.rs liv, ere fulde as »ne lyst -> og tildoyelrgded < og k.'Nd ikke af varuren have nogen sand GudS fei'gr, ell-r ssnd GudS kierlighed, ey h ller sand rroe ril Gud; og ar denne medrvdte syge eller oprin. delige arvelige stade og brejr er visselig synd, hviske« >oiden!'.u«r

magr. Saa oa, at den samme HErxe

EHllstu? stal iaienkonime aaben« bare, ar demnve levende c.q kode? wn, og der aposr»I>ste s^mbolum lyder.

Den 4 ?!r» kel. Om RetsKl'dij?glorclsen.

ge, scm ikke ?orn>eeedsl vaaden eg lares yver«iere,ar vi ikkt den Hellig A.nd bliv.' igien odre. red vore gieiinn»er eller syl

Her tvrdemnies de P.lagianer tg andre, som ikke holde tcnnc vx-riutelig« synd ar vare synd ; men s^re, ar- d.n meni^sselig« na>ur bliver srdc uden synd , og kand ved narurens egne krafter og n rer-»e! er, foruden den Hellig A ^>d

destgioi»l>'e kand forricne syndernes ivt'-adels«, ey heller b rve for vore giernmger? stiild regnede rerârdige tor YND' men ar vi saae syndernes forladelse, vg v.g--ne?r?r>ardig« af nac.de, for Cl»rr-st> styld, f.rniedelsr rroen, naar

fcrmaae ar Nive rei'errdig sor vor sani irr ahed rrelier sig o>v Gud, og syidesroior« Gues Ivv. de naakens sonarrel er i Lyrisis, Tbi de > sa i ina-ide forkranke og rrver, ar Gud vil visseliaen ans Clir<sti vardsrylds og velgiernin- n^milê os ril naade, og serlade o?

synderne, for Chrifti styld, som med sin 5od hacer fyldestgiorr og beralr for vore sunder.

^ Hvo sialedes sandelig troer, ^ ' ^t er h.,nv dek^n»n-r syndernes iorl?>

Guds ^>on, er bleven menni: ^ regnes recsardig for ste , °L haver annammer den men Hud, for Cdr>,» skyld.

Lers «re. Tên?. Artikel.

Om GUDS Son.

uist^lige narur udi den reue som frues Mari« liv; ar de tvende na rurer, den guddommelige og den iiitnnistellge saaledes i een person uadMelig tilsamininfeyede, t« A

Dcn 5. Artikel. Om Lcrre^nibcdct.

c vi ku«d« bekomme denne noe,

L^rrd-ms Artikler. 2W »o«, da haver G»s derul indsac liumree«tvg e«r p^rdikes, »g >6'

hellige pradike embede» giver cramenrerne rettelig uddeles. Og evangelium »z sacramenrcrne ^ thi derte er nok nl den chrifren kirrea ved vrêc oq sacramenrerne, >'om sande eenigheS, ar evangelii l«r-ved „uddel og inslûmenrer, sten- dom Der eendrcegre!>g pradikeS r res og gives d^n Hellig Aaud, son« sin rerre og rene forfiand, og ir, fkrarbeiider o.; g>er-roen i dierr.r? cranienr-rne rerrel!g etter GudZ "e^ hvor o.; h.'.l?«« ru? Gud vil, ord udoeles vg medhkiid es. <Vaa ''dem, som hore evangelium; hvil ! er og ikke fsrnsde« ril nrtens 'er lcrrer »s, ar Gud ikke ved vore sande eenighed, ar allefled» holdes forrrenester, men for Christi ffi>!d e>ms lige ceremonier, som af men> gisr os relf«rdige. uaar vi rroe, nistene er« indlåne, som Paulus »c vi for ^hriftj siizld rammes > siger Eph-4,4-Êer legeme og een »aad« hos Gud.

fordommes Anabaptister, ^g ^ndre ftere, hvilke lare, ar'vi foruden der udvorres li>tende e> van.êln ord, kand forriene og faae den Hellig A.'.nd formedelsr lgue forbere^zclser og g,er>i>nger.

Den 6,. Arrikel. Om de» nye Lydigbed.

A>er Ireres ogsia ar samm« rroe skal. give af s,g godeirugrer

aand, ligesom Z og er« kaldre i eet haab i eders kald : een HErre, ee« rr»e, eenS.mb/ een Gud, og alles Fader, -c.

Den 8. ?lrtikel. tz-vad Klrk n er?

<>l»m enddog den christelige kir« ke egenNig ikke er ånder, end

de helligs og rer rroende« for« samling og samfund; dog efterdi i deri« liv c« mange hi>kl«re og

vg gode glerinnger, og arnianskal falske christne, saavel lom aabenba« giere gode g,er«rnger. som ere be- r« snndere i^lant de iromme, d» fa'ede af GUD f«r Guds villie, maa man bruge facramenrerne, som der udkvaver: dog ikke al viôm de end belieneS og uddeles af stull« serre rittud ril samme gier, bem^'-0i»i ere ugudelige og onde; nmger, ligesom v> r-d dem for- si^vm Cbrislus giver rilkiende, tienre snnderneS forladelse og rer M<urh, az, 2. Paa MosiS sroet f«rdighed for Gud! rhrviveorro- sidde strifrkloge vg Pharifaer :c. en sarre Ckristum, og for hans Th> vrdtt og sicramenrerne er« st»ld be?ou»me og si.ie sendernes kcaflige for Chnfti befalnings og forladelse og rerfarîgg^relse, ord imgs stuld. ^ s»m hand selv siger Luc. 17, 10. Her fordommes de Oonattirer, Naar Z have >iorr alle rnig das« ger^ v,er« uduelige iienere. O^re samnie leer« vg de gamle kirke?ftc> benrere; rhi Anidrvsin' sia^r: der kr saa edeS bestinrer hos Gud , «r vver deif. som rroer ?aa Chiisrum, bliver salig, ikke ved gierninger; men ar hand udaf naade forme-d«dr rroen allen« a»n>.unmer og faaer si)nd«rn«s forladelse.

Den 7 Artikel. Om Kirken.

gg der selikab, som sagde: man ma.'rte ikke bruge de ugudelige, lieneste > kirken; lhi de falstcl'g meenle, ar den cieuesr« Var »nnt> r«l>g, og foruden »og«n g»S oz gavnlig usrenelse.

Den y. Artikel. Om Daaben,

daaên lcrres / at den er fsrnssen tn salaghed, og at

G»ds naade rilbydes og stenkej v«d daabenvg ar man ff,il dobe

k^Vsr lcrres ogsaa, ar steds« og de sm ia d?rn, hvilke ofres og a!ii) er og bliver en hellig ancvordeS Gud formedelft daa-

chr.srelrg kirke, hvilken er all« he ^ ben, sg illlNNANIts r uaade hoZ Uge m nnifferi forsam'ing: hos GUT. dv«U«„ vgsaa det hettig«

286 Den Thristelige Her forsti,deZ Anabaptifter, som > nes siger Matth.z,8. G!Srir frugt ^

lair« dec «r ikke ret ac dobe born,, fon> hvrer til poenitentse. fordi, (sige ve) dorn blive salige foruden daaben.

Dcn ic>. Artikel. Om 5)ErrenS Nadvers.

HErrenS nadver« lares saa lede«, ac Chris« saude le

geine og blod ere fandeliqen ncer^ varendes tilstede, og udd«l«S ni dem, soni «de og drikke (brodel og vinen) i HTrren« nadvere.

V-forsage og forsti,de dem, som «nder!es«s mene og l«re.

De »i li. ?lrtikel. Om Skmteincial. ^riftemaal I«reS, at mau

stai behold den privat« afles> ^ mug , kirkerne: dog der ikk« eri vor kierlighed og giernin^er. forneden , striftemaal ac opregne! Desti^ste de, som l»rre, at Ca> og sorilltie aNe misgieru nger og nouircr satisfacciones (egne >yl» snuder, escerdi dec dog er umue desigi»«slier) er« fornodn« til at nyd, som David si g . r i den iy.! betale for de» evige straf, eller Psalm» v. »z. Hvo kand merke stcrrsolds pine. Vildfarelser?

Her forstydes Auabaptister, soitt lcere. at de, som eengang ere blevne reifardiggiorte, k > >d ikke lu-ste den Hellig Aand: saa og de, som sige, ar en vart kand uaae og faae saa stor fuldkommenhed i deue liv, ar de ikke kand 'ynde.

Her fsrdt»n»»es og Novalianer, hvilke ntgt»de den» asiosninqen, som efter daabey falr i nogen syns, alligevel om de end vare komne ul poeuitkittseigien.

Iligemaade still« vi »sogsaafra dem, som ikke lcere , ar vi faae syn« dernes forladelse formedelst troen for Cl,rist! sti,ld , uden vor foraene« sre! men fi>ie: vi stal forliene »aa» den og syndernes forladelse ved

De» >2. Artikel. Oi.-. Omvendelsen.

5^ni pomiients« lares saaledes: ar de, som efter d.iaben ere

faldne i synd , kano , paa hvad'om helst tiid, naar de omvendes, be» komnie og faa« si,nderncs forlade! s«! oz ar kirken »>:aa ikke negre s>zadanne, som komme til poeni. tenrse, ar dem jo gives afl?-ni»g.

Og beftaaer rec poemrenrse i »!>le tvende stykker: forst i «n laud hiertens anger, ruelse og for

Den iz. Artikel.

Oni Sakramenternes Brug. H7>m sacraminternes brug lares/

at sacranienterne ere >»d» satte, ikke derfor atlene, at vare udvortes tegn , hvorpaa man kand tiende de chviftue iblaut andre: men meget mere, at v«r« latte til tegn og vidnesbyrd om Guds go» de villie imod os; og naar man dem bruge«, da derved opvcikke og bestyrke troen: hvorfor de og stal bruzeS og annammes i en sand

skrekkels« i samvittigheden for tro«; oq bruges da redelig, nasr EudS vred« over syndli,naar Ven tro«n farcer og holder ved forj«ttel' »liver kiendt i og for det andet i serne, som vises og lilb«r«s oS i <roea, som undfanges af evangel'o sacramenterne. vg aflusningen, og kroer, ar syn-deri.« vlsselig forlades for Christi skyld. Oenn« troe treirer hiert«t >^i«», og ferer med sig syndernes forladelse, fred, gl«de og «v<gt liv.

Oerefur stal fslg« levnet« bedring , ar man afftaaer synd-n, og lader af der ond«; thi der stal v« «s»<»ltmtl«s fruzt, ssiq

Her stal deres Pharis<riste lårdom forstydes, som sig«: facra« menterne gisre retfardig« af givrt gierning, foruden rro«n: og ikke l»r<, ar troen stal hsre til sacra« menternes brug : eller at der tilby« des snudernes forladels«, hoillen vi ved troen deiymm«, dg iM v«» gitryliigik?

De»

Lardom-> Artikler. ^7 Den I?lrr,L l krn,.r retren, eller andre landitS

Om '' s-"»< °vcr ,,..sondere med ^m .Vllk^-OldNlN?. isverver; rels«rde!ig fcre krig,

>)«. kirke', regiueot og ordning kisbe og selge: at »undkaiid gisre , ar ingen sta! eller mon âar man t^rnl holdes as sv-

> nrk.n aabendare l«c«, vradrk», r,a»> den; have gods oz eyedvnr; "'ê/e s. c amenter. ud«., x ^ sin agte^husrru, --d^rnl «r lovlig csg rettet,i De-re er ce fordommelige Ana«

tavlii.er imod, hvilke fordre de Dem- ^s, .- rustne ac have med sådanne

OiN « ver'stigt deft.U.nger sg hanieler ^ R>.rke - Sklkke. cil ff ff' ?/)'" i.rke ordvi«> stal og fordemmes, som set«

^>k lares, ar man stal re t<n ret'e chrifielige fuldkow« ^ stikkl'er. s.'m ka»s „ enh d derudi, at man forlader

s/?-. ndni s,)nd/ og ricn- «>> > nu o.;bi-m ^ buslrv og bsrn, s ??d stikkelighed i kirkcn; v r il e l»slillinger og brug, og ' "lom ?.sse , oq hellig« ikke i Guds 'rygr og troen til d-^ j sa^dani: tog ar (ijuk>. t-vilke dcg ere aklene den ret-« ryos ff.^r undervisning og paa-^ re fuldkommenhed ; rhr evangelium

ô«i^ ril svlker, ar man ikke i^rer ikke en »dvj»»reS rimelig, ermid desvarcr sam^lti'hedec>!nixn indtilig evig v«en, v» hier> ^^ '->lesoin, saadanne ordninger rer« rerfardicbed. De« imclem

nuide v«re nogle fornødne ^gj?r der tog ikke svliid » verdsiig-tnrlelser j man eller huuS > regmrenre; me»

^.,,^.°unde bliv« retfardig for vil, at de stal holdes ligesom ^ Guds ordninger; og at man stal

t i ,rude" lcrres, »taiie rradi^ > s.imme stater bevise chr^rîg r»» ^ wenuistelige stikkel «r, kierlighed enhver ef.er sir kald: i»..,>n^ ^'°rle og paaferre i deu^g dirsore er. all.'ch.istve skyldig« sni^V. ^ sor oii'' Gud, vcrre ovriaheden underdanige,

u>^der«>:s fvriaddse, og og deres love og befal? rnger b«rigt r^tfardige f»r G^d, de ere vg n'.ige i alr det, som kaad stee

. og dcn aaudste larl:i» ssûeeii lnnd : ih' denomovrinbe« j"' til CHnsiUM aldeles dens besali.ing rkke k> nd stee uden

^ . si,ud, da er man stiMg mere at forfor kloder lsu-r, og an. ^ê GUO end memnsteut-,

vê trax,r,2„^ om stilsmiss>: paî A^-G-Z, 29. mad, dag«, ogaudersiadant, tc.> ^ » »"«d kv.lke, som .ned iw.zle dyrkel-' Dcn I?. Artikel.

s"^^ s"dc'e's'u,l0'^ " Om Christi tllkemmclse til ^ uunrrige , »g imod DvlNMett.

u^.l.geeoanzelium. lares, ar vor HErr« Den 15. Arrtkel. ^ IEsus Christus st.il komni«

5^1', paa!cn»tcriie dag ar demme og ^>>1 ^)>.tc>iilge Sager. opvnkke alledode . og gwede gud«

polirre og Ver^liq« regi- frygkige og udvalce evigt liv cg in nier lares, at al ovn^hed evig glade; men de ugudÎ'^t

»g verdstige regimenter, gode lo> men»ister, og alle dlevle at for-ve cg forordninger, er Guds go. domme i helvede ril evig straf oz ve gerninger, som Gud haver pine. ruffer og inds.'.r, »g <>c ch.isti,e j Derfor fordommes Anabapti« vel mê, foruden synd , v«r? ov fters lkrdom, som sige; der stat righeds 1,icrnd, syrs:er, dommere: kolMIi <Uh^ pgg fsrdomte PlSg s'Zt d,m «g M af, »s > ,YH»-

288 Den Thristelige mennisters og dievlenes pine og Hvilket dog alrsam«>en hve^ qvale, og »en stal ikke blive evig. > er, eller kai>d vcrre bestandigt, udi''

Item, her fnrstydes ogi'aa de, Gud ; fordi alle tingere af ham, som nu udsprede den Iodiste l«r<, formedelst bani! der onde k^nd dom og vildfarelse, ar fsiend de saa meniiistec selv udvalie, som ^ dodeS opstandelse stal idel helligt ville falde vaa kn»- for afguden og fromme besidde verdens rige, ville qiore manddrab, zc. og alle ugudelige da vcrre odelogte H?r stille 06 flet >ra de P<>^'

gianer og alle audre, som lcrre, ^ vi foruden Sen Hellig AandS hiel?

»g udflettede

Dcn »8. Arrikel. Om fri Villie.

og naade sf naruren« kr«fterall^ ^... ne kand elffe Gud over alle n«?'

menuistens fri villie la-reS, Item , at vi kanb holde og fyldelt' al mennistine i nogen ma«de gisre Guds bud end i det allek

have en fri villie, ar leve udvortes »serfte. from for verden, og udvalle idlant! Thi om vi e«d forf-i 'ae as natu' de img, som er fornuften under- ren ar gisre elier lade de udvvrie-gicne. Men udea den Hellig qiernniger efter budene, som^>" A.nds naade, hielp og arbeidelse, holde vor« hsnder fra ti,veri-! staaer der ikke 1 noget meunistes wprd og mander; saa kano formue, ar vorde Gud behagelig dog ikke gisre ve heneste G'.'»« hierreligatfryateSud.elste Gud, bud i hierrec foruden ten Hell'S trse Gud eller udr>,dde afhierrer Aand, som ere, i«derlig og reri«' den medfedre onde loft og begier- lig ar frygte Gud, elste og rro» lighed. <Da idanl steer formedelst GUO. den Hellig A md, som ves Gud« Den iy. Artikel.

Om Aarsan til Synden. aarsag ril siinden lare«

^ saaledes hos os: ar, end»og

ord uadfaii»;es og gloes > <on> Pau, lussiger. iCor.Z/i4- ?>'t»arurli A« m-nniste fatter ikke de ring som here Guds 'Aand til.

«m fri-villien, af lil>. z. Hi^pogn.! ' ' Glids foragtere aar> SZ. hek.e»oe, at der er fr. v,N-e.! '^^'d.rs.4 alle m.ni,ister ^ th> de dav« >0 all^ ,^ûx.„îua, saassm d> evelen« af naturen medsedt tvkstand og ^ê ugudeliges, hvilke,

saa svart som GUO staaer ilanden afvon, vende de sig fra Gud Heutil

fornuft , dog ikke saa, ar de uden Guds hielp formaae «nren at be> giznde, eller fuldkomme noger af de tlng, som her« GUD til; mel? h,we a'.leneste fribed ar udvcclle »hlaut derre l»s udvorrei gierni«> g«r,ênren gode eller onde: gode nieuer ieg, hvilke naruren selv fsr niaaer og kand kvmme Ølsted, som at ville arbejde og dykke sin ager ,

venstab med nogen eller «y: tage ger; thi deres udgangnc strlfrek «n eller anden kicrdmnz paa; arjog udleggelser over de ri G»d» b»gg«, rage hustru eller en; holde! bud, saaveli'om andre deres str>'' avl, eller e>): lar« eller bruge > ter, bevise, at de have giort god« haandverk, :c. eller saadanc andet, og ,»,ttige underviisninger o» mere at giore, der nyrceligt og lfyrm»«>Ug«r »Ul »lit christeliqe gavyligt k>«d v«r« tU dm« lw.i

det onde, som Lhrislus siger« Jok. 8,4.^. Naar hand raler leg«/ da taler hånd af s>r eger.

Dcn 20. Artikel. Om gode Gier^mger.

âlstelig beffi>ldeS vore, ligessM de ffulde sorbnde gode gierniii'

Artikler. rr, ved hrilke Faderen wrligeS oq fmsoneS: derfore, hv» so.n rroer og sia tilfsrlader, med gier« muger ar fvrriene naaden, hajid foragrer Christi forneneste ^ naade, ogfsgeruden Chr.stomed meniiifieliae krafter veyen ttl Gnd' efterdi ThristuS omsigselu bar sagt Joh- >4/^- ^^3 veyeu, sandhed og livet. . ^

Denne lårdom om troen hand. les allested^ hos ApoMenSl-Pv«

âter og embeder, hvad hverbsr ^ qiore og lave i sit kald, som randvcrre Gud behageligt; hvorom der har varet gandske lide< Pradiker iilfornc for denne tiid: det allermeste de have drever riden !»ed,var deres barnagtige, nninre-^>ge, giekkelize gierningcr, med visse hellige dage, besynderlige fa-ê, buoderstab, pillegrims-gang, «>elgcne6 tjenester , rosarier, eller Vatcrnost-r-baand, munkene, a,- 2 v «. I ere lads^breve, eg ånder mere ,aa-!»el; hand sige; ^PY-2-^ da»t - hvilke mmrrige handeler> blevne ^"5^der der! "vre modstandere nu, ester de ere!lr»en'. ^ninaer Paamindre. nogenlunde see ved, at Guds gave, >kk^l 9 ,-,,atkeUa siae

ikke saa meget hoyr bersmme! Og at 'g «gaf, som de tilforn havegi>orr. optanke og i'gre y ^ De begnndre nu noget al tale om legHelle ov^r troen, hvorom man i lang tiid Haver denne gandste fag ogiaa s -tilforn ster haver langt stille: bog drenes vidnesbyrd med >ig. rî vil de ikke afstaae deres vildfare!- Augustinus i mange store v?,er ser: men blive endnu ved, ar for- forsvarer og strider ftr o?u lal« morke den salige rrostelige kar- dom om naaden og rroens renar« dom om rroen, efterdi de lade fam- dighed imod den lårdom om g>er« villighederne slet blive i tvulog ningers fortjenester. Ambrosius befale, manssal forriene synder- larer og ligesaa i >>n bogomyeo-nes forladelse ved gerninger, og lungernes kald, saa vvt som og ans ikke villare, ar vi af rroen allene dre sted?r; rhi saaledes siger hans: for Christi skyld betomme synder- Cvristi blods gienlssnuig dle» ries forladelse. ringe, og menniffeliqe glerniNgerS

Men efterdi den lårdom om prarogario og fordeel blev ikk^ troen, som er den christelige leer- iagr ned under Guds barmhier-doms hoved-stnkke, i saa lang righed, dersom rerfardiggivrel-tiid haver varer ukiendr, og ilke sen, som steer ved naad.n, var »erom varer larr eller pradikel, skyldig at gives for defor«gaa«i^ som hver man maa bckiende, ac de ftrrienester, ligesom det ikke der haver flet intet varet ralet i var hans gave, som giver; men pradikener om den retfærdighed ha«swn, f»marbeyder. formeZelst troen ', men derimod Men enddog denne lårdom foi^ «t vare mange falste GndS»dvr- agtes afde uforfarne', saa fornem-telfer oprettede, saa have da vore me dog og besinde hos sig de gud? saaledes larr, og unbervnst kir- ftygriges forffrekkede samv,ii>g-kerne om troen. heder, ar den forer gandste megen

jtrost m»d sig, f»rd> samvitrigy^ Om Troen. I derne kand ikke blive rolige ved

Asrst lareS, sr vore hierninger nogle gierninger . men vec> lroe»« 55 tand ikke stille Gud tilfreds, allene, "»ar de vineligen sene sig r»er fvrriene fondernes forladel- fore, l>gfast r>> torlade, at >. e have ft, »aaden og rerfardiggiorelfen; en na«dig for Chilsti gv. . men at vi den bekom me allene for« som Paulus larer nl de Aomere wedelst troen, at vi troe og sorla- c.,.v.i. î, som ^re rclfarîg-de 06 ril, vi bliv« annammede 1 giorte as rrixn, h^ve lied mev uaade for C^risti ffyld, som allene Gud. Denne gandste lårdom nak «s« ri! en MSlere og Forlise-j N ^

heufores r,l en forflrekêt samvu« lighedens kamp og strid,ellers kand Sen ikke rer forstaaes; hvorfore de lyorfarne og ugudelige meiiiii-Serdsmme forscrugeliqeii og ilde derom, som giore s-q rnnke oq mening, den chustelige rerf.rrdiabed inrer ar v«ra andet, end en verdslig ve, pl)ilo>orl>!S rersin diahcd.

j rordnm riid plagedes samvis-t'^l/edcr ilde med den lårdom om ^lennllcêlde ^si'de ingen tl'?s fte-pradiken af Evangelio. Nogle dreves ar lamvirrigheden hen ud ril ortvii og eenlige stedn-. oq ril Uostere . fo,chancende, sig der ar

sammeniliade, ogl«rer, at deA ord kroen rage« i ssrisrerne sorsaadanen videnflab, som er' de ugudelige; men ar den stal en »is og fast rilliid , som troster^? oprerrer de sorstrekkede hierrer.

Herforuden lcere vore, ar dcre> fornoden, ar giore gode qieriii"' ger, dog ikke ar>« sslUde forkl^ os »ed dem ar forhverve naade> men for Guds villies flyld, G»d »il dem endelig hai>e. S>'^ Vernes forladelse og samvirrig^' dens fred annammes ved rr«?^ alleue. Og fordi vi ved troen komme den Hellig Zland, faastl'

nnea" luiaden ved faa- nyes da hierr»rue, og if»r. . l,a»p ' levner. En parr fecter , ar de kunde give af fig go!^ med dem »ilde ^ gerninger. Tl,i s«a siger Amli^ med «.em vilde foltiene naade, o<? betale for fyiiderne. D«fore aior-des det ôrliqeii fornoden, ar Nemsoi-e og komme igieii paa fode oenne lcri d^>m om troe» ril Chri-stum, at«ori?tekkcde samvitrighe? vc> >kk?flulde aldclcs farces rr?st . men kunde l-rre oq vide, ar de faae ocsbekommesynde, nes forladelse, vz rersarrdigaiorelse formedelst rroen ril Christttm.

Der vaamindes oqsaa, at detre ord troen betyder her ikke allene ar man 'veed historien, som de ugudclige og dieselen ogsaa vide; men skal forstaaes faadan trve, lom lire ailenefle veed, og rroer historien, men og historiens v«k-Uing oq udrertelse, svm er, denne arrikel,»yndernes forladeise, at vi vijseiig ved Cbristum have naa-ên,rec/«dighed, og syndernes »orladelle.

Hvo som nu veed,' sig at Have Gud ril sin naadige Fader ved Cbristum, band sandelig kiender Gud! band veed, ac Gud anseer bam baud oysaa elsker og paakal-d>>r GUd; hand er og ikke uden Gud, saaso<n hedninge; thi dievte-ne oq ugudelige kand ikke troe den artikels snudernes forladelse: derfor bade de G«d, som deres siende, de ikke paakalde ham ; de forven te sig intet qoc af kam. Augusti nits »aaminder »gs«a om troen ^

q erninger. ^»i >aa siger >A>nc>^ sinS : troen er den gode villies oS den rerfardige giernings moder- , thi uden den Hellig Aand ere me>>' niflelige krcrfrer fulde af ugude>l' ge affectrr, og ere alt for svage l» at giore gode gierniliger for Guv-Der til med ere de i dievcleii? maqt, som drive menniflene til a^ flittige synder, ril de ugudelige vinger, til aabenbare grove laster' som der er ar see hos philosopl).^ og verdslige vise, hvilke endogia^ > have understaaer sig ar leverers gen; dog kunde de der ikke v<rr» mceqriqe at s>t'e til ende, men bl^ ve besmittede med mange aabew bare grove laster. Saadan <' meimiflens svaghed, naar inan e' uden troen, og uden den Hel»^ ?la»d og styres oq riiades asmett' niflelige krafter aUene.

Herafer klarligen at see, ar deN^ ne laidom ieke med nogen rer be» at beflyldes, eller klages over, ia«u som den der forbyder gode giA ninger, men meget mere ar ssu>>^ roseS ogberommes.efterdi den v>» fer, hvorledes vi land giore gov» gierninqer. Thi uden troen kar>» deu menniflelige natur ingeulul'^ Se gisre de gierninger, som ere v< falede i der fsrste og ander bud' uden troen kand den ikke paakat^ GuS, ey keller forvente siq nog', gor t»f (K-d; fordr«K?r oz iik« k»^

5", men ssger mennistelig hielv llette ^^siorste^'^ lor vgrac.d, og serrer si» sorrrostnmg j heder > ^ guddom-derpaa. Saaregnere da < hierrer.Gnd , ey hellcr a«e begærligheder »g mennistel,-! melige Ravn og ^ ge raad.naar rroe og rittiid rilGud vilde lê e.'^r aner bone. Hvorfor og Cl,ristus ha- ^born og ûrkom^ stimer »ersagtIoh^ >,.,. Udennngkind,den>a^°w,enênlom'-^^^ Ister inrer giore. Og den christe-i overe.ns s^ndbed kge kirke synger: Uden din lrasr,! inelige ord og ,,â„

den almindel'gechnftel.ge, a^nd Romerffe kirke..^d- saa .. 'ma»

n»gen mand, v, ere styldige alle.

Den il Dm helgenes Dyrkelse.

L->m helgenes dyrkelse lcrres saaledes hos os, al man vel

«aa ihukomme oq rale om de hellige , paa del vi kunde have dem «l efrerfe>lge, og styê vor rroe, i del vi see, hvorlunde de ere ved »roen frelste, og have bekommer <Lud6 hielp. Derhos ar rage exem Pel af deres gode gierninger, en. bver ester sir kald: ligesom Keys. Najest. kand rage exempel of Konniog David, al fore kriig med Tyrken, fopdi de begge ere i kongelige embeder.

Men afden Hellige Skrisr kand ikke beviises, ar man stal paakalde helgene, eller soge hielp hov dem ; »hi der er aliene sar een eeneste forsonere og Midler imellem Gud vg mennistene, IEsus ChristnZ, i Tim.2.5. Hvilken er den eneste Ssliggisrere, den eneste Ypperste-Prcest / Naadestoel, og Talsmand for Gud. Denne Ms tilbedes og paakaldes; og band haver »Uene rilsagr, ar, naar vi udi hanS »avn paakolde, da ssnUe vi for hans styld blive bonhorre. Der er og den hsyeste Guds-rieneste, der Skristen om lale, som der staaer , Joh.-,'. Dersom nogen synder, da have vi en Talsmand hos Faderen , IEsum Ehnstum, som er retfærdig.

Der er meest summen paa den lsrdom, som udi vore kirker, ril samvittighedens rerre christelige underviisning og rrost, og de troendes forbedring pradikes og l«-»e<. Og vi / som ikk« Kierne vrtde

s^n Roimrst. knkeafde

s.rd.me > d re ^ l .k ler: wstt°re d-handie gamst-fo.-rrcSelig, og 'wvd "I ch ecnighed °g k.evl.gdcd . som udc» nogen bestandig GudS o»d euer LkrifrenS grvnd stielde vê, fo^ denne lierdoms styld, ^ kcrrrere ft c stille og østude. S den er imellem os om n bruge , som foruden nogen v s au. rorirer med vold ere mdrv^n^cl kirlerne Og dersom end ud> same rradirionibus og wisdruge var uliighed, -saa maarre vel 7>M'erue dsg fare noqc! mildne all»?, o? lade vore bcremme, ester.i ingen urigtighed findeS udi »oved-arrir-lerne, al denne vor bckierrdelle ia erchristelig og qud lig- K'rkno-ven er <kke s,a streng . al den > alle stikke og rradiriones a»^"ev» ar stuve v«re cens^kirk. rne have o? ingen ri.d over all holdr r e m o n i e r o g s t i k . D o g b o l ^ e ' U s s f l i r r e l i g m e s t e p a r r d e g « ^ kirkes ordninger og st>k: og er der stcendig lsgn, o« paa''^°' at vi stulde have afiagr og a<>k^^ alle ceremonier, o» gamle gode stikke i vore kirker ar rare ode. men efrerdi al der bavcr var« alle mands klage oper de misvr ge, som vare udi de alnm'del'ge ceremonier og stikke, hvrlke vo'e ikke kunde samrykke med en go» samvirriijhed, va kce hos oS nogle R.

n-ndirioncs og misbruge, forandrede og rettede. ^ '

?,D. Herhos er' at merke, ar der e-e overalt -g. Aii.fleride,. Augsbiu gisse ri ocs bekieiidelse ° men eftersom de 7. sidste si«,>dle aileneste om adssillige ceremo

ivivit. kllthers nier; om messer: om klost^ lofter; om visse spise; og al" dre saadanne misbruge/ hav« de for denne riid i det dauffe sprophosde andre 21. Artikler ikke varet fsyedc; thi ere dcoS her med find blevne ndelukt«.

D. Morten Luthers liden Ca'echismus. Denfst^stc par«-.

De ti Bud- Ord. Detfori-e Pud.

stal ikke have fremmede » ) guSerfoi miî.

x,. . -^Z, ting fingre og elffe G.w, og 06 âa Guv akieue forlade.

Det andet Bud. «!! HErrens din

^>»ds na?l'f« fcrngelig ^ rhiHEr-ren vil ikke holde den uskyldig, som «ager ha»:s navn forfcrnaelig.

^.crer: V, skulle frygre og elffe <dud. ingen bande ved hans helli-

s^l-ge, ikke gwre riolddom, ikke lyve, ikke stuffe:

"or modgang vaakal-oe (^nid^navn, be.de, love og rakke.

Det lretic Bud. Saên^ " ^ helliger hvile-

c/ ^>'ygte og elffe foragre eller forsomme

»anS guddomineliqe ord : men der »>^.ei holde honr og i «rre, der gier-^ndre lindre, og !me

Dtt fierdc Bud. Hcrdre din fader og din moder,

«.r det kand gaae dig vel, og du inaa lange leve vaa jorden.

Der er: Vi skulle frygte og elffe <?iud; ikke foragte vore forcrldre; item dem, som have at bvde og raade over os, og ey forlorne bem: men giere dem <rre, liene, adlyde, agre og crre dem.

Det scimc Bud. Du ffal ikke slaae ihiel.

Der er: Vi ffulle frygre og elffe V«d; «e stade vvr nastcs leG«i-

me, og ey gisre ham »rer derpc«-men hielpe og staae ham vi i livs fare.

Det sicttc Bud. Du ffal ikke bedrive hoer. Del er; Vi ffittle frvgre og elffe

GUD; leve er kydff og-rugrigr levnet, inrer utugtigt enren siAe eller giore, hver elffe og agte si« hustru.

Det syvende Bud. Du skal ikkestitie. Der er: Vi stuve frygte og elffe

GUD; itte rage andres gods og penninge fra dem med vold , og cy heUerflye os dem med falffe vare eller nogen sviig : men fordre an^ dres gavn, dem dertil bcsticrm« og forsvare.

Det ottende Bud. Du stal ikke sige falff vidnes

byrd imod din n«st<x Det er: Vi ffulle frygte og elffe

Gud; ikke falffeligen vefsre an? di», ikke forraade andre, ikke bagtale andre, ikke beiDgre andre-men dem undskylde, mene og rsle vel om dem, eg tage alle ting i den beste mening;

Det niende Bud. D» ffal ikke begiere !>>!! ll«ste»

huus. Der er: Vi ffulle frygte og elffe

Gnd ; ikke med sviig eller list ville komme til vor »nsteS arv elle« gods, og ey flye os der, enddvg dec kunde synes nogeni er ar vcrre paa »or side: men heller hielpe ham, »r hand maa beholde sit »bestak rer.

Det tiende Bud. Bu stal Me bogier? dm nasteS

husk«-

skiden?atcchlsml!s. svend, en pige, en ore,

hetlernogcr as alle de som hcmnem tilhore.

stu»e frygre og elsse «ud , ikke vule flye os vorncrsteS ynstrn, eller rienere, eller s<c, med l'vgen undersiindighed, ikke <n skille aii^re a> med dem, enten med vold eller nogen list; men heller paamiude og »Irnnde, ar de blive nlstcde udi de» tjeneste, som de ere veresherrerstyldige.

Om alle disse Bud sl'gcr Gud saa:

^ 2 Mvs. B. 5-6. v. ,,eg er HEiren din Gud , stark

Nidkier, lom hiemsoger fadren, S ondstab paa dornene, pac, iredie og sierde led, iblanr dem, som hade nug: og gior miffundhed paa mange tilsinde, med dem, som elffe «na,og holde mi»«e bud.

2y)

hiem,hustru, born, mark, fer, og alc der. som goter. Jeg rroer ogsaa. at haud forsvarer mig imod al såre, ar hand aft ender og forhindrer alc om. Og der gior haud alr-sammen ikke af nogen min fortie« nesie, men af sin blokke faderlig-godhed og barnhieriighed. Hvoi-for jeg er stnldig ril, ar jeg derimod rakker ham, lover ham, adlyder hans mllie allesteds, ogiiemo ham. Der er alrsar/men baa!e vist og fandr i aliemaader.

Den anden Artikel. Om Gienlosclsen. paa IEsum Christuni, hans

^ eneste Son, vor HErre. som ble^ »ndfangen af t.n Hellig Aand; <o?r afiomfruMai ia; pli,ir under Ponrio Pilaro; korsfast'. dod og begraven; nedsoer ril

Deêr-GUD'tnier kaardelia I ' rredje dna opstod sra som disse bud fcrkrar.k-all.' d^m

oe, ven > ea.de, derfor ftulle v. fniLte for ha«S vrede, og holde disse bud. Derimod lover hand «^>aa dem naade og alt gor, som volde disse bud.- hvorfor der er helligr, ar vi elsse og forlade os paa hannen,, og felge haus befal-»uiger.

Den 2. pare. Vor Christelige Apostolisse

Trocs Artitl?r. Den ferste Artikel. L»n Skabelsen,

cêgtroer paa GUD Fader, al-^ ,'ûgste himmelens og jor-d,!>'s ^kådere. ^

Det e, . eg troer, at Tud haver sl abr mig, endo^saa med alle andre clealnie, at hand haver giver s»ig leg(m egfiel, derril med onen, rrcn, og alle andre lemmer, ja sor-liufl og disse sandler, vg ikke det alleiieste; men jeg croer ogsaa , ac hand opholder alle ring, som ellers ma.Nte forgaae; ar hand forstrek-ker overtiodelig ril derre liv dag-»g ar ophelde, klader, ffoe, mad og drikke, visse varelser, hm,s og

opfoer :il ^l-înels s,d?>> Ho« Gud Faders Almcrgriges h >n-re haand, derfra haud stal i.>ier ^'Nime, ril ar domme lcoende oez

Der er: Jeg troer, ar ZEsiu« Chr.ikus er eu sand Gud , sod c af »"?e-en sra evighed. Jeg kroer ogsaa, ar hand er er sandc Meui»-ffe, t^'dr as lomfri.'Mario, ar han!> ^ HErre, der haver i iieiUe »ng, loni var fortabt, og fordom c til > -n evige dod, som haver fn»r mig sra fynd, fra ded. og fra fa-rans rige, hverken med guld ettn' >olv , men med sir hellige oa d»r> -

blod ' og med n» »billige uffvldige dod : og der haver haild giorr altsaiiimen derfor, ar >cg ssulde vare hans egen fem cii suiiderlig liiig, og paa der ie» ffnldetiene ham rerscri dig, ustnl-dig og i >!ig, stedse i han? rige, lero og r. gnere med ham, liaervis som hand ogsaa opstod fra de d>»de, lever og regnerer i evighed. Dek er alksammen baade vist og fandr l alle maader. ^

Den rredie Artikel. Om Helli»W'orelseii.

cêg tt'oer vgg ben Hellig Zluid, N z

D. Mart, en hellig almindelig kirke (eller nieniqhed ) belligessamfund, syndernes forladeis«, legems (eller »isds) opstandelse, og del evige tiv, amen. ,

Der er; Jeg troer, ar >eg ikke af mtn storke »Uer f^rnufr kand rroe vaa CHristum, eller kLinme ril CHristum min HErre, men det er den Hellig Aands gierning, lom âver katdel mig ved Evangelium, haver oplyst mig medsine gaver, haver helliggiorl mig > den lande ,roe, og opholder: ligcrvils som hand ogsaa alle andre som crei me< »igheden , kalder, forsamler, oplyser, helliggiorer, og i deniande og eneste rro ril Cbristum opholder. Fremdeles ssienker hand ung og «lle dem, sow troe i samme menighed, dagligen en fuld syndernes forladelse, og paaden yderste dag ssal hand opvakke mig med alle andre af dede, og scrre mia med »ile andre, som troe, rilderev'qe liv^ Der er alrsammen baadevist v>>'. sandt i alle maader.

)ên pars. HTrrciiS Bon.

fadervor, du som cr i himlê. Del er: G»d inddnder os

lierligen med denne liden fortale, ar vi ffuUe sandelig rroe, ar hand er vor rette Fader, ogvierehans rette bor!«': paa det ri Lesrroste-li-ere med s.Ud riliiid bede skulle,

.ligesom vi see born at bede noger med vis lillid afSeres forældre.

Den se.'?:e Ben. Helligt vorde rit navn. Der er: Gud<i „avn crvsl ved

kg selv aldeles helligt; men vi bede, arder hos os maarre ogsaa K-lliaes. Hviiker da ffeer: naar Guds ord l-rres pnurr og reenr, og vi, som der simmer sig Guds dorn, ladeder udtrykkelig rilfyne > vorr levner: kvilker ar maae skee giv du os, o ! Fader i himlene. De tom ikke lcrre andre Guds ord, og ry leve ester der fsreskrevne Guds ord, de vanhellige Guds navn »blnnr os; hvilkcr ikk? c>t stullc

Luthers ^ ffee, fori)ii^dre du, o i himmelst? Fader.

Den andcn Bon. Tilkomme dit rige. , Der er: Guds rige kommer ve»

ved sig selv, enddog ingen af os b<s de derom : meu vi bede her, ar d^r maa og komme til os: hvilket d» skeer: naar vor himmelske Fader giver os fin Hellig Aand,. hvilkes der gior der ved fin naade, at »> baade troe GudS ord, og leve helligt og gudeligt levner her og > det tilkoinmeude liv.

Den trcdre Pon. Ekee din villi« som r himmele«,

saaogpaa lorden. Der er: Guds gode villie skeer r

himmelen, enddog vi aldrig bede > men vi b^de her, ar den mcra og^ saa skee hos os paa jorden: hvils ker da sseer: naar Gud forhindr«? alle vore onde raad, alle vore »g>^ delige idrcrrrer, med hvilke vi fors hindres, ar ri ikke heiiige Gud» navn ! item ar hans rige ikke kom« mer tll'vs: og der er Vievetens, »erdens, og vorr kiods villie. Ders imod er der Guds gode og bar,»l hierrigevsllie, ar hand kcrnd styrke og opholde os i orttt og i rroen, indtil vi doe.

Den fierde Ben. Giv os r daa vort daglige brod. Det er: Gud giver vel endogs

saa de onde mennister dtt daglige P brod , enddog vi ikke dede: men vi bede he>-, at hand vil ai'-'e os'del» forstand, ar vi maac visselig sinde, ar der br^d. som vi sodes med, gis vec os af Gud , og at vi maav«s re Gnd raknemnielige for saa stor en velgierning.

Fremdeles ved det, arder- »««-nes daglig brod, sorstaaes alle de ting, som ril dene liv ar opholde, giores behov, saasom ere: mad, drikke, kloder, ssoe, visse varrelser, agre, fce, peiniinge, gods, e» god hustru, lydige born, rieneste-folk, som gisre deres embede, runde os milde herrer, gsd og forstandig ovrighrd, fund luft, almindelig

s'-eS, sundhed, god- sader, hader, gode venner, gode naboer, og sådanne ung.

,D>M scinte Bon. Ogsorlidos vor styld, som vi

sorl.ide vore skyldener. Del er: Di bede her, ar »or

timmelffe Fader ikke vill^ hensee

kldcn Catechismus. 295

Daabens Sticrcimeitte. For der ftrste.

Hvad er Daaben? Daaben er ikke ster vand allene-

ste, men der er vand, som er indputtet med Guds befalninq, og

vore synder, og derfor ikke bou-1 sammenfoyer me» Guds ord-tore denne vor bon; rhi na.i.- vi dede om alle disse ting, da b.kiende vi os ikke ac have formur, at vi sinlle bekomme end de ringeste, n>e>> at hand vil give os dem ved sin barmhjertighed; thi efterdi vi daglig smide, da fortiene vi keller Oraf end syndernes forladelse. Men al vi den maae bekomme , da stnlle vi derimod af hjerret oser-give, hvadfomhelst andre have s»nder imod os, og for ilde giort Sive velgierninger sgien.

Den sitttc Bon. Sg leed os ikke i fristelse. Det er: Gud frister vel ingen:!

Guds vrd, som er fammenfeyet med Daaben, erdclle, Matlh. l dvt sidste:

Gaaer hen, larer alle folk, de? bende dem >' navn Faders, oK Ssns, og den Hellig Aands.

For der andrr. Daabens bruq vgende er: At den virker og udretter i oS

syndernes forladels«, frier os fr<v o?oen og dieveiei,, giver alle dem der evige liv, som rroe dette Guds ord ogforjanelse. Gudsordogforjanelse er denne:

Mcu-c.i6.Cap.i5. v.

men vi bede her, m hand vil'e^be- hand°sta? bê' sali.^ m^," l'g forsvare mod dievekeuS, som ikke troer, ha ud stat

verdens oj> vorr kiods bedragerie, at vi ikke ffulie besviges af dem, ?g henkastes i vanrroe, mishaab, «ller ai.drc laster, ar dersom v! fristes dermed, ar vi da, som de, der b,i,ve overmand, »»aatte seyer beholde.

Dcnsi,vcildcBon. Men fvie os s. a det vkde. Der er: Her bede vi ndi en sum.

al den himmelste Fader vil de« skierme oa >rie os fra al sare paa iegeiii og »iel, gods og rygr«, og ac vi i den ndste ln>s rime maa lyksali-g>» henvaudre rra dette elendige liv ril det evige liv.

AMEN. Dette ord er derfor l«gr henil,

tit >eg stal aldeles vcere vis der-paa , at denne min boner antagen

mos. For der rredie.

Hvorledes kand vand udrette ^ ^ saa stvretinst? Vandel (udeiirviil) tand aldriy

giore der, men G»Vs ord, som i og med vandel er. Irem, troen, som rroer stadeligen dnre ord, som er lagr ril vander: thi dersom der var uden Guds ord, da blev vand vand oa var ikke Daal?; men efrer-

^ ar Guds ord monne vare rilhobe-wyer medvander, erder en Daad, der er naadens og liverS vand, og igienf?d.isens bad i den Hellig Aand, som vanlus siger om Daa-ben ril Tikum i del rredie. Pauli ord ere disse: Men efrer.sin darm> hierrighed haoer hand frelst os ved igienf^delsens og fornyelsens »i'lng^n veo igienf^veliei

i ,l,i/^>e l ^ ved den Hellig e arv !?.nw .^ ^ ^ , hvilk.u hand haver ud^'st arr? se ril k - âa.os overflsdel,gen, fîinedelst

skal ffee ^ k ', del ICjum Christnm vor frelsere, ar l ^ bonh?r'e 06.1 vl, sl)m ert c'f

»n',g gw^viz.' all« de^ hans Iiaade, ffulte vare arvinger

D. Mort. Luthers cy6

ester det evsge livs yaab. Det er sil iauv tale.

For der sierde. Hvad Daaben mvnn?

bv'lydc? Den bekymr dette, ar den gamle

Adam.somerendnuios, stal do-des'ved daglig poenitentse, der er: druknes aldeles > vandet, og dodes «Uige med snuder og beqicrliqhc-der; og ar der nye mennistt stal jo mere og mere dagliqen opkomme og opstaae, som relfccrdig sg reen af al synd ste>se med Gud leve stal. Der stadfæster Skriften til de

Romere i det 6. Cav, 4>v. Saa ere vi begravne titlige med

Cl^risto ved daaben i Soden, at, tigesom Chriftus er opvakt fra de »sde, formedelst Faoerens herlig-»ed, saa stutteri og »andre ndl et uyt levner.

Den fsinre p^rr. Altncns Sa?>amc»te.

Hvad er AlterenS Sacra-m -ue V

Alttrens La-',-anieiue er vor HCrreS IEsu Chrisri sante legeme og saudeDlod, underbrsd og »»», indsar derfor af Chri'w selv, »tchristnestulleade og drikke der.

Hvvrjiaaer det ssreoet? Steder i Skriften, som det stad?

saste, ere i)vs Marck. 26. e. 16. v. Marc.14. c.22.v. i?uc.-z. c. is. v. »g St. Paulus 1 Eor. l,.2?.o.

Vor HErre IEsils Christus i den nak, der hund blev fvrraadt, tog hand broder. rakkede oq brod der, gav sine diieiple, 05 sagd?: Tager dette hen > ogc7derv.-l der er mit Legeme, som qioes for eder'. Sene glorer n4 mm chukommelse.

?iqcsaa loa hand og kalken efter »stens maalriid, rakkede, og gav dem, og sagde: Drikker al!e deraf, dcniieerdet nye Testamentes kalk i mir bloS , som udgydes for eder ril syndernes forladelse.' dette gierer, saa ofre som I det drikke, ril mm ^ommelfe.

Hvad gav.,.'? det, saaledes at have crdet og drukket?

Det give disse crd tilkiendl? (som giv.'s for eder;) item udsses tik syndernes forladelse.! rhi, i dette Sacramenke gives o»

1 ved de ord (syndernes forladelse! livet og den evige salighed; rb liv og salighed felge af fornoden! hed med syndernes forladelse. Hvorlunde kand den leaei.!-lige crden og drikken udrette

saadanne i^ore ting? Ar «de oa drikke knnde det (»^

den lviil) aldriq udrette, men di^ ord: (der gives fvr eder) itew^ (det »doses lit syndernes forl^ dvlse) thi disse ord ere den synders tigste vart i dette Sacranienre, og som hor>rder, hvilke hvo som troel> haird bekommer alle de tiligs som de tilsige, som ere syndernes forladelse. Hvorlunde annammes da

dette Sacrainente vcrrde-lig.'li?

Jeg lover vel den udvortes tnyr/^>t de, som ville annamme derre Sacramenre, berede sig tilforn med Fasten: me« den haver omsider alln-rerrest beredt sia r>^ at annamme dnre Sarramente, som troer disse ord: (det aiveS for ed«r;) ireni: (det udoses ril wnderneo f^rladelft.) Hvo soM iike kroer disse ord, de aunamiiie dette Sacramuite uvcrrdeli^, og aldeleS »beredte; rhi dette orS (for eder) ubkr«ver et hierte, som rroerGUD.

En VelstfliielseS maak-e at bede morg n ogaften.

Om morguien, naar du vil op-iraae, stal dit alle f i st reene dig med Set hellige korsets be? tegnelse, og sige: I nav!i Haders, og Son-,

og den Hellig Aands, amen. Derester stal dp med be'yede tine,

eU«k/

5"V»?jêS-l-rs. ft.st den

o! himmelens o c, >^'iden6 Fader, ved IEsum

Chr.,rum vin elss.liqe Son, HErre, ->t du h^.eêv.irer mw i denne nar fra al stade og fa e ^ ,eg beder di.,, m dn og v > ,^. ^'rgfornugidennedôZb7-

kiden Tateîsmus.

v<>re mig, ar,eq ikke ss.il kast-fhen

^ mir .i!?, og alle mine tanker, ord I? i t a t t e - ! d i g !

d

rhi leg befaler i»ig, ini" l^/nie oa min >>e!, med alle andre ring s.in, leg haver, idinehander, lad dili<-

".^cnftedS vige fra inig, >>aa c>er ariaran skal iurer 5n-maae >:g imod mig, amen ' Om nstenen, „aar dn gâcr til

sengs, ffal dn all.rftift r.gne med t« HÎigc kvrsesb-

regnclsevgjige.

2Y?

Det ssn'mcr sig, at dornene ffulle gaae ril border mcd allerstorste tugrighed, vg med sammenlagte handerbedesaaledes.

?)slle6oyne vogte paa dig, HTr-re, og du giver deni dereS

sviisning i riinelig tiid; du oplader din milde haand, og matrec alt det, som lever, med velsignelse.

Ell Liden Forklaring: Der maa agres h-rhoS, ar dcc kaldes en velsignelse, ar GUQ forstrekker alle leoeude dyr saH megen spise, ar te kunde lev« med fryd og lyst; men de, som plage sig med omsorg, som logge sig efter ar f.iute rirgdom, om de end hare nok, ,'aa kunde d > dog ikke nyde de ring, som eve forliaanden, med erreligr hjerte.

Derefter ss-i!le de legg? SErrenS Bon dertil, og denne efr.rsol--gende Bon.

! HErre Gnd himmelsseFa-der, velftgiisov og disse dine

^»ami Faders, og Sons, brllke vi af din r.iudheK den Hell.g Aands, amen!

-^)eresl(r med boyede tlice eller staae-,deS, l«se s. rst den Apo,.o!!,7e rrves arrikle, der-»ast Herrens Bon. Til disse kand c il legge, vm du vil, denne liden Von:

kêg rakker dig, o! almcrqrige og 'X d^mhierrige Gud og Fader, ved Êium Christum, dm kiere

HErre, ar du ved din Iiaade haver bevarer mig i denne dag, og jea beder dig, at du vil ri>^ S.ve m,g alle mrne s„ndel', so. ea haver forrorner dig med i d.,e Sag , og ar dn fremdeles vil oa ha ve om.org for mig, og bevare mia rd^nenar; fordkieg befaler^ ni.r legeme og min s,el,' med att der, leg haver, i dnie hvider -ad d.ne hellige Engle ingens vZ fi« m>g, paa der ar satan skal inrer formaaesizimod mig, amen.

annamme, ved IEsum Christum vor O^rre, anicn. Ligesaa ester m.ialiid skulle de

staae rngrelig for horder, oc» saaês "'",l"gre bander bede

âkk.r HErren, sordi band er god, og hans „jstnndbed va

rer evindelig. Den som deftlsec alle creaturer, som giver qvaq deres foer, og besorger ravne-unger, lom raade paa hanneiii^ H<,„d ha« ver ikke lyst ril hestenS mirle, ei, heller behagelighed ril nogen mank's deen. Men HErren behager alle dem, som honnem frygte, ogvenrehanenMinidhed.

Wre vm-e G'id Fader! are veers (?iiids Son ! are vare Gud den Hellig Aand; ,'oni varet haver af forste begyndelse, endnu er, og al-ud blwer erindelig, amen.

Ky.ie eleison, HE'-e var c4 mistundelig ; hriste eleison, Cl'ii-n»„ .... ^ , ^ i e>e>ion, >>>'>i-

^n maaoe baaoe at bede ^ misundelig; Kl rie med for maali d, oa takke Êrre Hellig'ând var

Oer-

>98 D> Mort- LutherS.

Den, og denne esterfolgcnSe: i rakke diq HErre Gud, him-

melste Kaoer, vxd din elst^li^ ge Sen, JEsum Lhrisrum vor HErre, for klle dine gaver, og velgerninger, du som lever og regne-

t,l evighed'. ameu.

7'i Derefter ffuNe de bt.de HErrens Du stal ikke binde munden

' " paa en vxe, som rcerster, oa rakke dia HErre Gud, kim- arbeidere er sin lsn vcrrd, l^ arveioere er nn ><?» vcrrv, »

LyderederS forstandere, og dem rhi de vaage, som de der w ie giere regnstab fvr eders uel>' ^

e.>eru.ng.., »uvi.de kunde gi-re der med glav^ ^ rer, ee>, sand Gud fra evighed og >kce sukkende - rhi der er eder ,

gavnligt. Eb/.»z,i?. >. ^»orighedcil pliainiiides Ni^

dme Epvvg om deres embede.

t^vert meiiuiste stal vcrre ^ h»ne herredommer »nde>^ -

nig. rl'i der er ikke/nagc uden^

En Huus-Tavlc. ^ h'.'llken sor s'tês Spl'0,>j «fden Heliiae Skrifts med hvilte hver paa;'..5:dtS om »t embede,

hvadsomhelst sta^s leviier

l 0 d ledes

.net oglilicil'.' v.rrc >ra>. frygre for en go o g:ernii!g «^>,er bor sta en Bistop ak -crre for en ond. Vil dn da :-!e

>»ttrassel!g, een amndes for magren^, s)a^ glor ger, og ^ mand, c?dru, scrdelig, stikkelig, som gierner laau rhuuS, begve<'i u. ar i<rê andre, Guds huu^h>.l)ere, som ikke er gierne hoS vii.i (eller

stal have los af den men g'^'^ on: da frygr dig > rhi den bcn' >>> sverder forgi.ve^-! rhi den ' Guds rleuer dig ril gode, og ^ som ikke er gierne yeo vii.i >.euet >" ^ ^

andeii drik ) ilke siaaer, ikke begie- -!>?sner :.l siras sor I^m, ,om rendes >1em baade; men villig ikke »rigst, >kke gierig, som v?l fore-sfaaer s-t huns, >om haver lydige ve>rn med al adstadighed, i.ke f»in hiver nali.'tu raêr ved n?e», som holder b'.rr ved den >a»)e tale, som er ril l«erd»'!!, ar hånd <?tV>d ve?re maîig ril ar formane med den salige lårdom, og igicn-drive dem, fom >>nodsige. i Tun.

Tir.,.

il?e. Rom.iz.-Pet.-.

Hvad llnderdaner ere derc«' Hv i.chcder ikyldige.

/It aer Keyseren der, som V?) rens er, ?Z?arr!>. -2. v. Z>' Hrerr menniike stat vcere de herredommer underdanig?c. -årer underdanige «f fornodes hed ikke alleneste for straff n, ogsaa for samvirrigheden; lv

An.ik' er^ di!rcS ber'or give I og sta?. Thi de e> yvaO Ûyorcr^ cre v'r.v r.l se» Bllkopper vft samme. San giver alle de ritt?!

ssl)ldige FÊrren haver forordner for

dennein som forkynde Evan-zelium, ar de stu-Iie leve af Evan-aelio. i Eor. s. v. 14. C>e>! stal Helt med sine L«rere i alle gode ting, fom srder lieres, Gal. 6. v. 6. Oldinge, som vel foreftaae, Dulle holdeS dobbelr «re vcrrd, meestde, som arbeide i order oa lårdommen; lh, Skriften sigrr^

I ere vem ffy'.dige; den stak, so^ bsr star, den rold.som bsr rolk/ den e.re fom borare , Rom i?, 7' Iea forman r forst for alle ri»^

tdersteer ndmygelige begierw' .,er,b?^ncr- forbsnner, raknge>>^ for ai:e mennister,for Kongen a!le dem, som cre sarce i hoyheder< ar vi maa leve i er roligr og stw' levner, med al gudelighed og <!^

stad'S'

— kiden Catechl'smttS

WMZ' 29Y

lu al god aier-laste. c:'- .kke ki°-

st>!iia > > in,,-- all c mc»»l-

Paa- af hierrer, rienende HErren med velbehagelighed, og ikke menniike-ne. »isende, arh»er,hvad gor hånd gier, Ver stal handfaae af Herren igien, hvad heller hånd ereil riener eller fri, Eph. 6. C. z. v. Col. z. C. 2:.v. H^rreuS »or Col.z. C. Z2.v.

qe, so»> d.i, >,vperste^?.'^.^' Haus- s.rdces oq ylills - »10-'e?e S dreSembchc imodtieuen.c. m«nd, soai de ^.^û^ysveos-

l)am. .Per.- ^!z^ >endre af

deres hu-H°S er 'o "'"S, som fti!) > l>v,„0'llgr reS-d l ere 5eni. s»,n ve l . v ^ ^ r i l

»^r.kke bittre.m^d dem^'ol ? Qouiverne st.,lle

w^S underdanig ^-0h. >. îZeiom Sara vt'r ^t-xn-

h?-!' Me dam herre', v .. l.. k».^. ^ blegne, vm t

8or.r>dr.sembcdei.»^d boriunc.

cV forcrldre st.ule ikke ov'.re ^ S bsni rilvrede, men op

m

herrer eller huusdonder, g'orer dem del samme, vg la

der rrusel fare, vidende, ar oc< eders Herre er i himlene, og der cr ingen verfons anseelse hos han-nem, Ep!).6,6. Col.4,l.

ttilge folk. unge folk vcrrer de aamle lin? derdanige, vcerer alle hveran

dre underdanige, og sammenknytter ydmyghed. Thi Gndstaaerde hsffoerdige imod, men giver Se ydmyge naadc. Saa ydmyger eder under Gnss vcr'Sige haand, ae hanv kand o^lisye eser i bes.'gels sent Nid. l Pec.;,C.;.6.v.

^nker. ^7>"nsom er rer en enke, og een-

sc>— t. »— . » «.» »it u loui ci'i el eli eiirl.> vy cen> som - hun setter fil hash ril

Gud, og bliver ved i ydmyge be-".".^,,nei, vo^ gierinêroq b?nner nat oa dag;

>dedenr rngr og OCrreno knr^ thi hvilken som lever i vellyst, huu anelie. Eph.6 ^ er leoendes dov. i Ti n. Bvmseml'cSe imod For- Den qand>?e ftrs.uiilmq

crldrcue A<st din naste som dig selv; crldrcne. bsrn, vcrrer eders forcrldre lydige i Herren! rh, der er

reifcerdigr °, ar din lader og Vin inoêr, hoilker er der fyrste l>»d med forjcrrrelse, ar der maa gaae vlg vel, og vu maa lcrngd leve vaa jorden. Eph. 6. v. i. S'enil>:s, pibers, daglonilc.

rcS og arbadcres cmb.de imod dcres Herrer,

rienere, v,rer eders kiodelige hen-er lyZige med fryqr og-

r^V>el, udi ede>6 hi<rres eenfols digheS , som Christo, rienende ikke for oyne, som I vilde gierne r,rk-kev menniikcne, men som Lhristi muer«, svm giore Guds v«u»e

Vin ncrste som dig selv ; clu i derre ord er a^le dud foi far

tede. Rom. >z. C. s. v. Oa blivec stirre iaen ved ar hede for alle uiennisk.r. i Tim. z. C. i. v.

Hvorlunde inan stal l<?re de ecnssldiqe at ikrifte af D.

M. Luthers Haand-Bog. Hvad er Skrifte-maa-?

Svar. Skrisremaal bet>ri>>r ro stykker'

istg: Er, ar man bekcender synderne ; der ånder, ar man anna limer ?tl)soiurioi> eller afic>s»i>iq af ffrifre-faderen, som af Gud selv, o., ilke lviier derpaa^ men st;v«-

N 6 !,j»

O. Movt. Luthers lig kroer, at synderne ere der»ed forladue fer GUD i himmelen. Hvilke synder j?al man da

ssnstc? Se? til din star efrer de ti bnd-

ord , om du er en fader, moder, j>n, datter, herre, hustru, svend, zc. o.n d» haver varer ulydig, utro, usilitig. :e. om du haver giorr noger menniss'e o»t med ord «iker qieruina r, om du haver staa-let,v>?»ct fcrsowmelig, stiodes-les gjort stade ,e. Kicre ^ siii! en kort maadc

gt!?risieme^! Svar:

Saa ffal dti sige til skiiste-faderen.

Lcrrdige ki^re herre, jeg lieder eder, al I ville here mil strifte-maa!, og sigr mig forladelse til for Guds sty!d.

Si-gfrem: S^eg arme synder bekiender mig

for Gud skyldig at vare »di elle synder Besynderlig bekien-her jeg for eder , ar jeg er en ,ve»d fpige):r. men.jea tiener min herre, d<6oerre ! med urro i det og d<t Hykke, :c. Jeg haver ikke gjort, hvad foin de mig befaler have. Jeg haver ferrornet dennem , og kommet dem ril at bande: jeg haver virret forse m mel rq, og lader stade stee: lcg haver ogsaa «<rret »dlu i ord oa gieriirnger, haver giort mig vred i?'od mine j^nilige, kini7rel og b.itidet imod min huus-moder. Dette allsam-men gier n>ia onr, og jeg beder om naade. jeg vil bedre mig.

En herre eller hustru sige saa-ledes:

Besynderlig bekiender jeg for «der, at ieg haver ikke trolige« optugtet wuie bsrn, folk:c. ril Guds «rre. Jeg haver baudc t, givet onde exemplcr med utugtige ord og eiierninqer: jeg harer giort mine naboerskade, baaralerdem, foldr fordr,re, givetfa ske, og ikkege.nd, ste gode vare. Og hvad h ind mere haver aiorr imod G«d^ bud og sin

Men naar nogen befinder sig befvcrrer med faadanne e>.^ storre synder, hand stal >lkc ae, cll^r videre s->?e, eller digte synd, og dermed g>?), e» marter og pine af maalec; men ovralle een e>^ ro. som hand veed, saaledes : bekiender synderlig, al ?eg ver engang bandet, item euga"' forsømmet det :c. og lade d» saavcrrenok. ,

Men veed du ingen, hvilket dv» ikke vel.stal vare mueligr, ^ siig ingen besynderlig, men r>'» forladelse paa det a!mi'»dcl>.^ ffnstemaal, hvilket du gier GUD Ho6 ssrifre-fadtren.

Derpaa t?al ssristc - saderc" st'ic: ,,

Gud vcrre dig naadig, og stv^ din tro! amen. Ydermere, Troer du, at min i^

ladelse er Guds forladelse ^ Svar:

Ja, kiere Herre. Derpaa siger hånd: .

Dig stee, som du lroer; oq efter vor HErres ICsn ^l'r>l>. b.'falning forlader dig alle dm, synder, i navn faders, og og den Hellig AandS. Gak fred. Men hvilke, fom have storre

svaringer i samvittigheden, k" <»r ere bedrøvede og i frifteM ' dem vecd en striste-sader, vel ^ rrsste med flere ord, og stn>^ dem ril troen. Der stal va^ alleneste en almindelg maa>-ar skrifte med, for ve eenfold'S''

Chrisielige Sporsin^^ med deres Gicmvar,

deni, ssmvikejj^aetil Saerameulet.

i. Trver du, at du cr cl syndcr?

Ja, jeg lroer dct, at jeg er >" synder.

2. Hver-

?id>'n Tatechismus. ?4. Hvad kommer dig til at

< roe det? Det Cl-istiord : rager det hen,

ader, der er mit Legeme; drikker alle hcraf, del er mit Blod. 15. Hvad ssnlle VI da giore, naar'vi crdehans Legeme, og

drikke hans Blod/ og annamme saa det oant?

Forkynde og betecnke liaiiSd^S og »lods udgydelse, som hånd haver larc os: derregiorer, saa ofte son« I de: gisre, ril min ihukommelse. >6. hvorfor ssu5e vi t.vnke

paa'hanS dod, og forkynde den sam,ue?

Ar vi leere, ar noe, ar intet ere«« rur kunde have giort fyldest for vore synder, uden aUene LhristuS sand GUDoa Menniffe; og ar vi lcere ar sorsirekkes for vore synder, sg agre, hror store deere; og ar vi stulie glcrde og troste os ved hannemailene, ogsaaledeS klire salige red samme troe. 17. Hvad kom ham tll at

doe, og giore fyldest for vore sonder? .

Den store kierlighed ril hans Fader, ril mig, og alle andre syndere, som ffrever siaaer Jol'. -4, ?>. Rom. 5, 8. Gal. 2, »o. Eph. 5,2. >8. Hvorfor vil du gaae t'.l

Eaeramenlet? Ar ieg kand lare, ar rroe, at

ChristuZ er dodfoi mine synders stnld af sto? kierlighcd, soni sagt erog dernast larre af ham, at elffe Gud og min ncrste. >9 Hvad ssal formane og tilssynde »!, Christen, at

handît annammer Alce-rcns Saeramente?

Kaa troer dn da. at 1 ^ Gnds oe^ne lkol vaa?e de» I E-nist. l>efal,»,.g og s.'r-

sil landes !^>>>e >g ^>!od Ijcrrrelse, dernerst og hans egen er l Saeramentet? 1 nod, ssin ligger âm paa halsen

Ia, ng rroerdcr. j 7 drive

Hvoraf veed du det? ^N de ri lnid, te n haver jeg ikke

holder. / > ->

Z. Givr dine synder dig ont ^ af vi-riet ? ua, dccyier mig ont, ar jeg ha-

ver wl^der imod Gud. 4- Hva) haver dn sortient hos

ûd med dine synder? /?anc> vrede og »naadc, rimelig

vov og evig fordommelfe. 5.^Haal'er du at bl'.ve salig?

.'5' >eg haaber der. b. Hvorved tro>t?r dn dig da ?

-Led min kiere HErre Chnstum. 7^ 5)vo er Cyristus?

^>"ds og Marin Son, sand Guo og sandt Menniste. 8. ^>vor mange Guder crc

der? ^kkun een; men rre Personer,

Fader, Son, og Hellig Aand. Hvad haver da CHristns

giort sor dig, at dn troiler dig vedhanneni?

Hand ei dsd for mig, og haver udost sir klod paa korset ril mine s>)nder6 forladelse.

>o. Er Faderen og dod sor dig?

??ey. Tlu Faderen er ikkun End, den Hellig Aand ogsaa, men Sonne,> er faiiv GUO og sandt Mennisse. som er dsv for mig, og haver udgyder sir blod sor mig.

> 1. Hvorasveed dn det? Afder hellige Evangelio, og af

de ord om Sacramenrer, oaved hans Legem og Blod i Sacramenrer , som ere mig givne, som er pant dtrpaa.

1: Hvorledes lyde ordene? Bor HErre IEsnS Thristus u

den nar, der hand blev forraadr ?e. I

zo2 V. Mvrt drive ham dertil, for hvis styld sa.idan beden, lokken og rils.ign skeer. 20. Hvad skal etmenni'ke da giore, naar hand tand ikke Ande, saadan »od, eller no

gen hunger og torst ester Sacramenlel?

Ha^nem kand ikke raades bedre, end at hand griber ind i sin egen barm - om haiid yaver endnu liod og blod ? og rroer dog' Skrif-ren, hvad ven siger d,r> u, Gal. 17. Rom.7,2;.24.C-z.iz.

For der ånder, at h.'.nS seer omkring sig om, handendnu er i verden,og ramker, at ver stal ikk, fartes synd eller n-'d , som Skriften siger, Joh. 1;,og^!. 16, zz. iIoh.2,>5. »gC.^.19.

For del rredie, saa faaer hand og athape dieoelen omkring sig, som ikke stal lade hannem have fred, med logn og mord, dag eller »ar mdvorres ?ller ndvorres, som Skriften bcstriaer hannem , Joh. 8,44> »g C. 16, ii. , Pet. 8. Eph. 6,-2. 2 Tim.:,-6. 1 Tim. s»4. Gud vil, ar alle menni-Ker stullc blive salige, og kom

me ril sandheds erkendelse.

Hvorledes stal jeg da qisre detaildels' for m>>! skrifte fa

der, aflssninq at t>ekoin-me s 5)^rr n^ n vn?

Siig saaleseS fornemmeligen, som csrerfolger:

arme synder, bekiender mig for Gud og eder paa hans

vegne, ar >eq er ikke alleneste und-fang-n og sodti synden, men har ogsaa min H.indste livs tiid rit forr?rnet min Gud og HLrre i mange maader, med ranker, ord^ og gierninger; s«a hand med al rerre skulde forstyde og fordomme mig ril evig riid. 'Oerre gior mig ontafmit gansste hierre, saa ieg ogsaa gruer cg for^rekkeS for Guds strenge vrede , og den evige dod, og finder synden Kt vare nun

Luthers ftorste siende, til alr saadan:, hv^ ken leg bor derfor af hade i alle maader, saa Icnige jeg leve maa: vgefrerarden gode Gud giver mig endnu nid og rum derril, sit F>^ derlige kierre derhos at bermike, efrer haus forjarrelfer og Guddommelige naases ovd; da flner leg endnu i ride ril hans grundls? se barmhienighed, ar hand vil end ydermere berefrer v«re minallcr-iiereste Fader, og for IEsu Chri-sti, hans eneste Sons, og hierte Vriders styld, som erdod for mine synder, og opstanden for min rerfcer»ighed, tilgive mig alle mine synder ved troen, som mig saaledes stienkes i inderste hierre o<>aand, og der foreges ved den Hellig Aanv.

Til samme rroe desmere ar bestyrke, agter ieg da at ville an-nammeden HCrres ILsn Cbusri sande legem og blod i Sacramen-rer. aldeles efter hans ,egne ori>6 lydelse: og beder derfor, ar I paa Guds vegne vikle saaledes tilstås mig alle mine synders forladelse. Heg sairige syndere vil gierne forlade alle, som mig have giort imod; og saa dagligen legge vind paa en sand gudfrygtighed 10 mere og mere, saa meget et armt syndigt menniste, i derre elendige livs Hrobelighed, afGridS naade mne-ligt va're kand. Hvortil I ogsaa ville hielpe mig med eders bon til Gud i deu HErres IEfti navn.

Derpaa kand du lase en poem-renrse-psalme, eller d«n

42. Ps.

Gententser. af GUDS ord til troens be

styrkelse. 1. Om GUD.

r ere Tre, som vidne i him« melen, Faderen Order, og

den Hellig Aand, og disse Ere ere Eel. »Jol).;,?.

2. Om

Liden Cateckiisnms. ?O5

^ 2 Om S tab c Isen I sex dage giorde HErren him

melen og>orden, og harer, og all der, sviner i dem , og hind hvilede paa den syvende dag, 2 Zôs,:o,li. Og Gud saae alr del, hans havde giorr, og see! der var alrsammen saaregor, lMos. i,z>.

?. Oin Sonden.

pauver v>?re hver den, som ikke I bliver i alr del, som staaer strever

i loveuS bog, al hand der gisr. Gal. z. 10. . , 5. Om Guds naade, som Ul

dedes i Evaugelio. Saa elstre GllD verden, at

hand gav sin eenbaarne Son, paa der.N alle de. som rroe paa han-

i-!--/., han-som nand er, men af dievelenS avind er doden kommen i verden , ViiSd. 1, :z. Snnden kom i verden formedelst eer menniste, og doden formedelst snnden: og do-den lr«ngde saa igennem ril alle mcnnister, efterdi ve syndede alle Ro-n.;, iz. Mennistens hierles ranker ere onde as ungdom, 1 Mo>. 8,21. Kioders sandS cr fiendffav imod Gsd, Rom.8,7- Deere al,e? sammen sundere, og dem farrec, den roes, som de skulle have i Gud. Rom. z,:z. Ordsv. 20, 9. 2"k. Z, :. Dn t.>r ikke sige: Haver >09 lcrrr ureilelig, eller sorseer mia, da

Gud s>" Son, fodr af en gvinde, og loven underdanig,, paa det hnndstuldeforlofe dem, som vare under loven, at vi stulde faae dornenes udvc.llel>e. Gal. 4, 4. Sandelig, hand bar vor sygdom, og rog »or pinevaa sig. Hand er saargiort for vore misgerningers styld, og knuser for vore synders skyld. Straffen ligger paa han-nem , paa der vi ffulle have fred, ,zg »i ere heldrede-gione ved hanS saar. Es. 5Z, 4- 5-. Der er een Gud og een Meglere imellem Gud og mennistene, som er det Menniste, IEsus Christus, som

haver Guvder giorr: rbi hvad'gav sig selv for alle kll e» korloS^ kand hader, der stal du ikke giore. ning. > Tini. 2, 5- Der er ikre Du ror ikke sige: Haod liaver de- salig!?ed i nogen anden , der er o» drager mig, thi han^haver ingen jnrer andet navn giver wennisk«-ugudelig behov; thi HErren ha- 'ne, der vi stolle blive salige udi/ der al afguderie og vederiyggelig- Avost. Gieru. 4, denne hed, sg hvo h.iin frygter, hand vidne alle Propbeier, <n one oe gruer derfor: Gud byder ingen som troe paa hanncm, stuue reo ar vcrre »gudelig, og hand giver hans navn have synderne^ ingen lov ak synde. Syr. C. ladelse. Ap. Giern.io 4?. - 6 Om Pocnueiltse.

Bedrer eder, rhi himmeriges rige cr ncrr, gi>»rer frugrcr, som bedring udkrcrver. Marrh. 2.8-i^xen ligger allerede hos roden af' rrccerne, derfor, hvilket lr« som

Om Loven i hvilken syn dermed sin fortieneste og

Guds ret aabenbares. Du stal elske Gvd din H<;rre

?lr'st"!?^rste lZ!^Der°andeMrr'n, t^ stund ^-.d ka»S s...-er ligesom delre; Du stal elffe des, og kaldei paa ûueni, den din nceste, liaesom du selv. Udi stund iând er nar. ^l>-disse ro bud hanger al loven og ae a,!adc s>a >in vey, og den , lom proph.terne, Mank. ?», 37. Z». ildegrer, sra »/l zv. 40. Oe som ere af lovens uende sig nl HEnen, sna ffat Sierninger, de ere under forban- hgnd niD^xnbt s>Z VVN' yannem, bels«, thi der staaer strerel 1 ?or^ t

?o4 D> Mort. kiktherS og til vor Tud , rhi kos hannen« er megen forladelse, Es.;;,6.7. Kommer hid ril mig, (siger IEsus) alle I, som arbeide og ere besvcerede ,eg vil vederqvage eSer. Marrh. II, 28. 7. Om Retscrvdiggiorelsen.

Di blive rettkrrdigc af Gudi' iiaade uden sorlieneste, ved den gienlosiiing, som er skeet sorme-del? EHristuiu ZEsum, hvilken Gud haver bestikkel nl en naade-stoel formedeljt troen i h.'.ilS blod, Rom.z,24.:;. Christns er lovens ende, hvo som rroer paa ham, hånd cr rerfardig. Nom. 10. 4.

Evangelium og Sacva-menterne cre midler til tro

en, retfærdighed og salighed.

8. Om Evangelio-Evangelium der er en Guds

krasc, som gier dem alle salige, som rrve derpaa, Rom. i,,6> Dersom nogen holder mir ord, (siger Christuo) hand stal ikke see Soden evindelig, Joh.8,51.

y. Oiil Daaêii. Daaben er en god samvittig

heds pagr med Gud, formedelst JEsu Lhristi opstandelse, 1 Per. z, 21. Hvo som rroer og bliver dobl, hand stal blise salig, Marc. 7 s, 16.

10. Om Allerens Saera-mcnte.

Velsignelsens kalk, som vi vel-signe, er den ikke Chrijli Dl»ds samfund? 1 Cor.io,>6. Der brod, som vi bryde, er der ikke CHristi Legems samfund? v. >6.

Nhtte og krast i Altcrens ' Saeramente, naar Cbristi sande

kegeme og Plod itke aveneste med munden, men og tillige i »roe og

rilliid ril JEsu Chrlsu fonie-neste annammes. 4

^ Hvosomêdermitkiod, og drik-

kiv, og jeg stal ovvakse ham paa den yderste dag. 2vh.^,;4.

Dc ttbodf.rrdiges Straf Dvo som aSer og drikker nv^r-

.el>g der er: k!ender og fortryder lkte „ne synSer, render jig ikke

med rroe oa ciuiid ril Miu Chrifl, so, ri.'neste. haver os ikte 1 sinde ar ville fi ugce Gud og stride, nvd synden, hånd ceder og dllkker fig l-lv dommen, dermed, at hand g,sr ikke so.ss.el pac, HElreno legeme, i Cor.n, 28. n. Om Troeils og relscrl.'«

dlghed5 frugter og godc ^ gier>im»ier. Mand rander iike cr lys, og sec-

re> der under e» ffieppe, men pna en lysestage, >aa lyser der for dem alle, som ere 1 hunser. Lader saa eders lys skinne for menniss'iie, at de ee ederS gode gierniiigrr, og prise eders Fader, himinelen, Malth.;,i;.i6. Guds sa.lige naat de er aabenbarer for alle r-e»»i-ster,og rnqreros. »r vi stulle forsage der ugudelige vasen og d-vervilige lyster, og leve rugria, rerfardig og guStlig i denne verden, og vare vaa den store Guds og vor Frelseres JEsu CHristi enigheds salige haab og aabeiu barelje.' ,o»> g-v sig selv for 0^, paa der hånd stuld« frelse os fra al urcrfardighed , og rense sig selv ct solk lil eyendom, som ssulde vcrre flittigt til gode gieriinig^, Tit..-,

^ê u cfrer kiddet, da ski,ile ^ dse,. men dr-rbe '1 kloders siernriigtr, formedelltblande n , dastulleJl.ve. Rom. 8,-z. v.aar have arorr a.'r der, so»» eder er befaler, da siger: vi ere »5 nyrrige rienere; rhi vi qiorde der, lom vrvare pligtige ar istore. tue. >7/'o. Jeg veed mig ikke stylîg i noget, men dermed ericg itke rer-f<rrdlg, 1 Cor. 4,4. Der er mtel mennlffe paa jorden, som gior gok, og ikke synder. Prad,?,20.

>2. Om Kirken og de Helliges Sa m> und.

De ere Guds menighed, som hold? CHristi ord vg bruge hans

sgcra

?>5cn Cattchismus.

sacramenrer. ârer dem, ar holde eder det Joh. :S, 2Z. Dust.. alr der, ieq haver befalet, og see! tilbede HErrendm Gud> og neue i<S er HoS cder alle dage, indtil hamallene, Marlh.4,1. verdens ende, Marih.-Z,---. Mi- O»N Vvcigyed Vg ltlt "e saar hsre min rsft, og jeg kien-derdem, ogde folgemig, og ieg ^>»er dem det eriqe liv , og de stulle aldrig forsore, og ingen stal sti-^dem af minhaand. Joh.10 ,27.

Mennjssens bud og lcerdom haver vnS>oms sti» formedelst egen nd-

aand.lighed og ydmygheS, >vl.z,2z. Men de tiene mig for-S'evez, dx„ stund de l«re saadan >^^dvm, som er ikke uden menni->"ii6 bud. Marrh.i;,?.

^ 1? Om Korset. Hvo som ikke bcrr sir kors, og

esrerfolger mig, hånd kand ikke vare min diftipel, Vuc. 14, -7-Mstison'. kast ikke HErreu^ rev-lniebort, og var ikke »taalmodig >hanS straf, Ordspr. z, n. Th>

dcrsaattev. Hvert menniste varePvrighcden

underdanig. ?c. 5>?om. iz, i.-.z>4. Om M.u<!?ab.

vEgtestab stal holdes turllgrhoS alle, og ocgre-sengen »besmitter. Ebr. iz, 4-17. Om Deden vg Opstan

delsen. Doden er syldens sold, me»

Guds naade-gave er er evigt liv i Christa JEsu vor HErre. Rom. 6,-?. Naar rnver falder, det falder imod s»nden eller norden, paa hvilken sted det falder, dcr stal det ligge. Pro?d. 11, z. Den fattige kwde, og Englcne bare han-nem i Abrahams stisd: og den

H^.r. u straffer Ven , som hånd el- rigedode ogsâ, og dleo begraven, êr, vq innd baver cn velbehage- som hand nu var > helvede og i "glied ril hanuem, som en fader pinen, da opl^frcde.h.ind s.ne oi;-l>>stns?n, d.'i, hattd vil vel. v. ,2..ne. ^'uc. iS, 22. -z, Den time HErreu vcrre lover, hånd leggerl stal komme, paa hvilen alle de, vS en binde paa dagligen; haxd l'om ere i graverne, snitte h.re er vor saiigh -ss Gud; vi have cn GudS Sons rost, og de stulle ^»d, som hielpcr, oq den HCrre HCrre, som frelser fra deden. Ps

:o. HErrei! ha.'er ec begêre >V'anden , som er fuldt stienker af !t«rk viin, og band ssienker deraf,

gaae frem, som have giorr gor. ril livets opstandelse, men de, som have giorr onr, til dommens opstandelse , Joh. 5, 2g. 29. Hvad stnlle vi giore, ar vi kunte arbeiê

men de ugudelige stulle atte drik-'Guds gierning? IEsus svarede: og uddrikke barmen. Ps.?6, s. See, derre er Guds gierning, ar

Naar vi dommes, da straffes vi as HErren, vaa der vi stulle ikke fordommes med verden. 1 Cor.11.z2. Denne riids^piinagtighed er ikke den herlighed vcrrd, som stal aa, >-eubare6 paa 06. Rom.8,ig.

14. Oin Bonnen. âld pga mig i din nsd . saa vi!

>ea frelse dig . og dn stal prise mig, ^-50,15. Hûren er narlvsalle êni, >om kalde paa ham , HoS alle oem, svm kalde paa ham alvorli-'»en ; hånd gisr dct, som de gud? U "',rig< begierc, hand horer deres ikr'ig, Kg hiVlper dem, Ps. 14;, 18 is- Dersom I bede Faderen om »oger j mir „avn, da sta! h«^d gi-

Z rroepaa den, som hand udsend« re, Ioh.6,28.z?. Ieq er opstandelsen og livet, siger ChristuS, hvo som troer paa mig, hand stal leve, alligevel al hand doer. Og hvo som lever og troer paa mig, han> stal aldrig doe. Joh.»,25.26.

i«. Om Dommedag. HTrreno dag, stal komme, som

en ri>v cm natten, paa hvilken himlene stulle forgaae med stort bulder, og elemenrerne stnlle smeltes afbede, og jorden og den gier-ning, som dererndi, stalopbrcrn-des; men vi venre en ni) himmel os en nl^jord, efter h.mS foriar-

»elsc

v Vort. Luthers liden?ittechi«mttss. zo4

og til v , s hvilken retfærdighed boen meg 5 Per. 4,10.15. '' >5. Om Tes?n for CHristi

Dvme-Dag^ Der ssulle ffee tegn i foel, og

ivaane, og stiernerne, og paa jorden ffal folker blive baxge, og de skulle blive mistrøstige; bavet og vandbolgerne ssulle bruse. l?«c, -i. -9. Evangelium om riger stal »radikes i den gaudffe verden, til «r ridnesbyrd over alle folk, da Talenden komme, Matth. 14,14. Hind kommer ikke, uden faa er, der kommer forst der affald, og der snudens menniste bliver aabenba-rer. r The^f. z. I stulle here «riid, og rygte om striid, seer ril^ svrferdes ikke; rhe derre maa alr-^»mwen ssee, men enden er ikke endda, Marrh. -4,16. Der dode-ligefaarpaa dyrer blev l«gr: og al jorden forundrede sig over dy-Aet, Aabenb. iz, z. Det blev givet, ar fore striid imod de hellige, og at overvinde dem, ic. v. 7. Her er de helliges taalmodighed og troen 0. iv. Da skuttedea»t-»orde eder ril tranqfel, ogslaae eder i'hiel, 0-° I ssnlie hade« afalle folk for mir navns styld. Da ffnlle mange forarges: men hvo fom bliver varagtig indtil enden, yand stal blive falia, Marrh. -4, s

Naar de sige: ver er fred, ber ingen fare, da skal sordervelse« i

h«>steligen falde dem over) ligeson> pinen en frugtsommelig qvinde/ og de ssulle rkke undflye, iThess«, Z. Ligesom der gik ril i Noariid, saastalvg mennissens Sons ril-kommelsevare: deaade, de druk/ ke, de roge til«qre, og lode sig rat ge ru crgre, indtil den dag, der No< gikiiid i arken, oa de ågrede de> ikke, indtil syndfloden kom, og roc dem alle bort: saa skal og Mem»I ssens tz-ons tilkommeise v«re Marrh. 24, z/. zz.

20. Oin Formanlttg. ^,eg formaner eder. ar I ikk

rage Guds naade forgieves; rh hand siger: Jeg bonhorde dig den behagelige riid, og hialp di^ paa salighedens dag. N» cr dei behagelige tiid, nn er saligheden! dag. -Cor. 6,1. z. Tceuk paa dii Skabere i din ungdom, forend d onde dage komme, og aarene nl komme, naar d« stal sige : de be hage mig ikke. Pr«rd, 1. Naa som dette begynder ar ffee, da see op, og oplsster eders boseder fok di edero forlosning stunder til, ?< Men vogkt r eder, ar eders hiei rei; ikke besvares med sraeds ri og drukkenskab, og med sorrig fo derre livs ncrnng; og k>eiilie d'. ff^'komme hastelig over eder. Tl Ven skal komme, som en snare

over alle dem , som boe pak jorden. Lu«.-1, -8 -Z4.

cson> ude, i'ss.j/ nid / i kil< !ruk< n rai

d^>! > N'< nn»! are

/ FS<?.

.^6^ e^x---^

^ . ^ ^ . . . . . . . .

5^.5 . "

«^>

. »<^» ^ /-» - > v->-»

-»" ^

i ^

^»-5^^

/ ^ - - . . . » . . ^ ^ < ^ ? < ^ ^ ^ » » » »

. . ^ — - K . V ^ ^

»- , ». «^» »- V »- -^^><^

»--/.H- >^» «^»-^

^ .... ^..^5^

. L ^5..

^^... ...„ -»-^ 5)>.

- u. . '^ 15' ^

. ^ ^ > >.' ^ ^S.-Z^a

X/ » -^/^-»'-»^»^^--.^ »-- ^ .» >e^-».

^ ^ ^ . . . - z » » . » . .

- ^ / —

^/!k^. ». .. »- / ^ r<^» --s>« <^ >

-?/»«

»> - -»^ ' '

^ t».^

—

^)e^iiv«.^</55e 01'?^ .

A ^ ^

jp ^ »^v ^ ^> ^ ^ ^

t^-.7

5^.7

V) -»^^, X" !»^>^"^>-

5^5^. ^ /

»». «^» »i, ^ /^«^/^«>-/'»</»>» ^

/^7. 7^/.L < 5^ .V

5

s?« - v»> I » . .

<»-/^^,^^> .' »^» >^/" " »»^-» Ow»,

^«^> -».^>- ^

^ <5^ ^

^^7 -^ .

' //// . .- . / / -" ''

/i

^ v>^. ^ .^. «-/ ».' ^

^ ,^<^ 5

/.? ^.^5. ^ 5^. .,^., .

> ^ « c

' » «^>^»-^//- '>". »^,' » «»^e6^» «^-<^--^ --^^> .-

^«? ^ "-^, - s , ^ v.

F» -»> , >, «» q. - >«

^ " . '

<sr4 ) i Vk^ 7^ve, ^v '057

A.^S4/ ^ i nu^et.

I. s'F'n

2 ' ->»> ^<-.^5. .^/ ^/^«'> ^ ^ ^

^5 . .' ,

^7.L.

^

.. " / »> » -- . ,- »5

, i> .5.

. ^ ^ >A ) ^

- — ^ ^ c. . . .^< -s^.

I>

.^-» »- ><^<^->^>^/«^>^» ' <»<^» -/-^- »>-/^^ ->7'.^^^ )z^ I

f «».

->^-»^ 'l^.» ^

^ ^ <^e^,

. ->» ^//

F.^ S^77 »c^crcd

c^...

^ ——2^- --'

. 5

6i.«z5^5. vo ^c> v s( .

i«

- Ml is

.<^«>» V

-<^^»» >>»»-»^

. - . -q^». >»- »-»^»x- -»- ^»

-/ »». ,» - <^>

^^»»» »-<<^»»

A . ^». » -0-« >»^» »--?.^» -»»-»^^5

^ V»/^ X^»> »^» ^

./> «.

Is. "' V. -^ . »-.^i»«^

/ »

^ 5 —

Hil .' ^M-»-l9^ ^»^X'

^..^-s-^-^?^ 5"<7

.^/L'—^^->- ,, X^-k-«»-»-,»^>

--

->»

,o „ - . .

? /7>x 2 / -^vzr-»—

/'»-^ «»-»^^ . W

' -» <-- M. «.

-'7

-S^ ?/. . . . . ^ «/>/

.^>/1

^ ^ ^ x? « V I—/ .> I

'L .. —- --

?F.

,/^x.

^ ^ . - - » x ^ v - » ?

^ ^-«^,

^t./^ "-» --.."" 4^

?

^7AA.?-'. x-v> '

-' ^ ^ /«^/^>-»-

^ /A- ^ .... i

X7 ^ ?<< «5 .- «?^5^ ./

^>i^. ?-. ^ ^

^,xo ^

S^L- ., zx.4

5 , ^.... ... ...V

« » />

5'

> ^7

H. /^.,»>. !^F»^ '

x^-'s F

F?5„/...>-<<4, ^

.^.^FSc.-.>.-—.-^

« - ". » »» ,^^» »^-»^-»^^' >?-»-» , /^-».^ >

^ ^-. <> . . ^s-/^ v<?

,. <^»^» o-<^ ->^»^»

„ iT/ ^ ^

„ -1-^-

"7^ //

WM^MAZx 7-ch . "5^72

»»

---^ v' v^> ^

^ <^X^? ^ ^-c>„

^>l, ^ v^. >^?> ^5 llil >/^^, -»/-/^^»-» /?!»>» »-^>'

>"^. ?1-»

- » » » > v

»? Î » -»... v /-?»»» .,». ». ^ /

,^-5-

^»Voeî^cê' c^k« l)v^«s vc^

'r^cvi^sst -^ê.

k ^ -.- .-.5

? L ^ . - - i ^ ^ e ^ - - > ? . ?- H^7-

' ^4 . ^<- ^«. ^ -I

^ ^ 7^5-^

^ »^p ^ ^ -

cvb kcvffe ôrs>

.

^4. .

" ' " ^ / ;

VKG-- ?LSHSS e 7- ^T.

1«^.

s.

7

v<>

.-'7

^ ^ . . --x

. X .<? v ^

»" «-^< ^-' » ^ -<-V '>0 .

cs?e , ,^l„v»^b«lia^> ^ ^ / i . . . . - < ^ ^ » - / v - . ' ^ - - » ^

s-» '

-. ."-<

»..A.

^ ^ 5.^

S . ^ ) ^ z ' ^ ^ < ! l ' > r . « ' S v y r l c < S e l ^

^ > < » ^ . . ^ ^

^ ^ «> w ^J^n^e^we? 5o, k«^«^ -

, ^

»^«- -zL-v-^» ^ ' -^ ^ p^..

6 v<^ ^ed s)ett,^«!, ^5,-«<5ite

> > ^ - -. »^? ^ <^r »- ^ ' ' ' ' "x

/ .. ^ ^/«.

- - . ' . .

Y-" ' . ' '

-»,/ b'. ^ov c^l ^^N'i»he^

«»^»>»»/ »

^ ^s',

^ ^ V«H. . 55 V.

^TB^c: 2.^5. -x>

^ . >^. ) x ^ >- - " - - ^ ^

»'. '»vod ^îênêa»^,,^,.^^l«q<z i.^.' ^ -»-> ^<^^->..^»-»' ^ ^

^ )A«. , ^ >

^-j^. ^»/ «» ^-- ^.?>, ^- -- ». - l ^>, '

< A - / A ^ i > > ^ - e ^ ' a - ^ e u r ^ a .

' ^L„. ^

'

»'-. >«

^ - »/'^ ^»»»

v<.»^ » ^- », ^» > ^ >-^>. <^»- / . ?^». v^»^.?^»»^»^

^?-»v? ^ - " --- ^ ^ c -»^ i-'x^.

A ^ / 'c "7 , / '>

-X^ z, .7.

r -. -<V o? vi c i".

I. ^^vei^k.

y

v -, ». -

, t. ». «.'<» »- M ' - X " ^ ^

.-4. -)>c»x^. ^ v-!^r<5,«xvLZs<xH.

/ 5 ^»stes

,/ / (. /

»>

" ^ S. A ^ < ».^ ^ r»^ ^>» » >»>^

^ ^ .

^cx.o< ^o^fir-,^<xkc>,^-.^<?<^c,^. ^

»«.. ' 7«z.«x. ^<X^,/!/.

. / c^... ^...' ( / ^ / - » > >^.' - .

»s. ^ '

^ >? a- ' ,< ^-^.. <?F^

...-^

-^». »5 '

^ .

.5^.-

. ^ > ^ » - ^ , - » » »

«- , > .' 9^ ^-' ^ ^ ^

^ »« »' <^-»^»x? ' ' ^

o -X ./.< ^ ^ ^ X' ^ ^

»-.'

^-^H<- Hk --, ?^-/^-^>-» l ^

Den forordnede Kirke-Psalme-Bog med hosføyede Collecter ...

Documents

Transcript of Den forordnede Kirke-Psalme-Bog med hosføyede Collecter ...