N()RNA―RAPPOIミTER 81

Busetnadsnamn Pa_s,脇biγ

Rapport il NORNAs 33.symposium pa

Utstein kloster 7.-9. mai 2004

Redigert～ Ingc Sarhdm,Per Henning UpPStad Og Asc Ka■ Hanscn V/agner

w行/7∫″″″″″あ ル′じ■ピiSカ

NORNA― FORLAGETUPPSALA 2006

NORNA― RAPPORTER 81

Busetnadsnamn pi― s′α∂′r

Rapportうra NORNAs 33 symposiumpa utstein kloster 7-9 mai2004

Redigert av lnge Sarheim, Per Henning Uppstad og Ase Kari Hansen Wagner

lYith summaries in English

NORNA‐FORLAGETUPPSALA 2006

Abstract

Busetnadsnamn pe -sradir. [Settlement Names ending in ON -sradir.] Rapport fra NORNAS33. symposium pi Utstein kloster 7. 9.mai2004. Utgitt i samarbeid med Universitetet iStavanger. Redigen av Inge Sarheim, Per Henning Uppstad og Ase Kari Hansen Wagner.NORNA-rapponer. Uppsala 2006. ISBN l0: 9l-7276-080-X. t3: 978-9 t -7276_080-6.

NORNA's 33rd symposium was organized by the University ofstavanger (former StavangerUniversity College) and aftracted 22 panicipants from Denmark, the Faioe Islands, Iceland,Norway and Sweden. Twelve papers were presented, dealing with sradir-names in Denmark,Iceland, Norway, Sweden and the British Isles, and Norwegian su.names in _slad The papersare published in this volume.

Key-words: symposium, report, place-names, settlement names, sumames, Scandinaviannames, s/adri-names, settlement history.

NORNA―RAPPORTER 81

Utgim av NORNA― forlagct(Uppsala)i samarbeid mcd Univcrsltctcti Stavangcr

Trykt av Mcdia‐Tヮck,Lund

0 2006 Einskildc rorFamarar

ISSN 0346-6728

lSBN 10:91-7276‐ 080‐X,13:978‐ 91-7276‐ 080-6

Layout: Jostein Tollaksen, StavangerBilde pe omslag: Utstein kloster (fotograi Inge Serheim)

Innhald

Innleiing

lnge Srerheim: lnnleiing om stadir-forskinga

Gunnstein Akselberg: Kor lenge var s/adir-namna produktive?

Gardsnamnkategori, kategorikronologi og namneendring illustrert

med namneskiftet Hvilheimr > Dikstadir

Peder Dam og Johnny Grandjean Gogsig Jakobsen: Danske sled-bebyggelser -en bebyggelsesgeogtafi sk undersogelse af to danske sled-bygder

(Midtsjalland og Vendsyssel)

Peder Gammeltoft: Stednavne pa gno. -sradir i Hebrideme og Man - et forsrudie

Gudlaug Nedrelid: Om -srad-ene som slektsnamn

Ole-Jorgen Johannesset Mongslad og Joaslad - gamle gArder med unge

navn eller unge girder med unge navn?

Tom Schmidt: Sradrr-navn i @stfold

Svavar Sigrnundsson: Om stadir-navne pi Island

Inge Srerheim: Busetnadsnamn pe -stadir i Rogaland

Per Vikstrand og Torun Zachrisson: Lerslattema och -srd(d)-namnen.

Om relationen mellan iildre jlmAldems lerslettsboplatser och -srafd)-narnn

i Miilardalen

D6rhallur Vilmundarson: Flere fangststedn"vnet Ljotsstadb oE H nsstadir

Mats Wahlberg: Oppsummering av symposiet

39

69

87

105

127

147

159

173

213

231

Danske sted-bebyggelser. En bebyggelsesgeografiskundersogelse af to danske sfed-bygder (Midtsjalland ogVendsyssel)

Av Peder Dam og Johnny Grandjean Gogsig Jakobsen

Summary

From the late nineteenth century, Danish settlement-historical studies have taken their point

of departure in the place-name material. According to variations among the suffix types \trithregard to distribution and size of the related settlements, several attempts have been made todate and to explain the establishment ofindividual place-name types. Usually, however, the

scholars have not rcached total consensus in these questions. This is also the case ofthe place-

name suffix -s/ed (-slali), but the general conclusion ofDanish sred-studies so far seem to be,

that the name type mainly relates to settlements from late lron Age and Viking Age, where

they seem to be made on the outskifis ofolder settlement districts on land slightly less suited

for arable cultivation.In Denmark, settlements with the place-name suffix -sled are found all over the country,

but with concentrations in certain regions, such as northem Jutland (Vendsyssel) and the

central and southem parts ofZealand (Mid-Zealand). In the present study, we have performed

a comparative analysis in these two rcgions ofrred-settlements versus other (supposedly) pre-

Viking Age settlement lypes (-lev, -inBe, -lose and -hem) andlhe younger settlement type of-/rorp. The settlements have been compared on matters such as number offarms, vill area

(total size ofvillage land,Da.: ejerlav),taxation and degee ofcultivation in 1682-83. Interms ofparishes, the relative frequency ofchurch villages, the parish areas and economic

parish data fiom the late Middle Ages ard the late sixteenth century have been studied foreach ofthe mentioned place-name types.

Our studies show that Danish sred-settlements in general were quite big in the 1680s,

both in terms ofnumber of farms and vill area. This was especially evident on Mid-Zealand,whereas the sred-settlements in Vendsyssel also included several smaller villages and isolated

farms. while two thirds ofthe Mid-Zealandic .tred-settlements became parish centres (only

matched by -/ev and -,em), this was only the case with every fiflh Jred-settlement in

Vendsyssel. Based on the variations in post-medieval settlemenl size and the church

frequency, it is our conclusion that certainly on Mid-Zealand, and to some extent also in

Vendsyssel, the sred-settlements appear to represent the oldest still extant seftlement layer. lnVendsyssel, however, it also seems as ifthe place-name type has been active during a longer

period. This interpretation is supported by an etymological analysis of the .tred-names in the

two regions.Analyses ofthc late medieval and sixteenth-century data on parish demography and

economy could indicate that sred-parishes in general were not only big, but also less densely

populated than for instance /ev-parishes, which both can be explained by less fertile land

and/or a production more orientated on pastoral husbandry. This tendency is especially

notable in Vendsyssel, where tithe data ftom the second halfofthe sixteenth century indicate

40 Peder Dam o9」 Ohnny Gttndlean Go9s 9 oak00Sen

that thc fanncrs ofthc sied― pahshcs paid a smancr amount of grain and a rclativc larger part

ofthcir tithc in animals,than did thc Fanncrs ora‖ 。thcr parishcs

Thcrc is,Ofcoursc,a largc factor ofunccrtainty in dating scttlcments on thc basis ofthc

flndings mcntiollcd abovc,but、 vc can statc,in rclation to curcnt thcorics on agHcultural and

scttlemcnt history that nonc orthe rcsults rrom Mid_Zcaland and Vcndsysscl undcrminc thc

traditional dating of(thC 01dcstlaycr oo Danish s″′Lsctdemcnts to latc lron Agc and carlyViking Agc

lndledning

Klassisk dansk bcbyggclscshistoric tagcr sit udgangspunkt i stcdnavncrorskningcn,idet

stcdnavncり pCmcs forlnodcdc aldcr,antal og udbrcdclsc l● ngc anvcndtcs som nogct ncr dc

cnc“ c paramctre i beskrivcヽ cn ar bcbyggckcsud宙 kHngcn op gcnncmjemaldcrcn og ind i

middclaldcrcn Sclvom dcrindcn for dct sidstc halvc arhundrcdc cr kommct mangc nyc

mctodcr til,sa cr vi stadig adskilligc,dcr mcd vckslcndc hcld provcr at bcnyttc

stcdnavnccndclscmc til at flndc ny vidcn og forstaclsc ror dcn bcbyggclscshistoHskc

udvikling i dct cFtcrlolgcndc vil vi forst givc en koll pntscntation aFnoglc aFdc mcst

frcmtntdcndc undcrsogclscr af danskc sted― bycr mcd fokus pa bcbyggclsesgcograncn,

hvorcrtcr vi sclv vil vovc at kommc mcd nok ct bidrag til rakkcn

Cnlppcn aFs′ θ′Lbycr optttdcri Danmark nogcnlundcjavnt Fordch ovcr dct mestc af

landct isari Vcndsysscl har s″ ″bycmc dcrcs udbrcdclsc og dc cr hcr mcrc almindc‖ gc cnd

at andrc gamに navnctypcr Pa ttalhnd kcndcs typcnヽ er pa dctccmmt arOcn,hvor rcks

AIstcd og Ringstcd cr hcrrcdsnavnc Dct cr netop dissc to omぬ dcr,Midtttelland og

Vcndsysscl,som viharsct namcrc pa,mcn indcn vi prascntcrcr rcsultatct af dissc

undersogclscr,cr det passcndc,at kommc mcd cn lillc opsummcring aFtidligcre 30rtc studicr

og ovcwcJclSCr

Dcr cr gcnncm tidcn kommct ncrc lidt forskclHgc bud pa,hvad cndclscn sた ′(gida

s″′71)egcntlig skal bctydc,hvor dcn klassiskc tolkning cr・ `plads clcr grund for bcbyggelsc''

(DS 23:14),mcn bl a svcnskc undcrsogclscr kunnc ogsa indikcrc cn bctydning som.`stOrc

sam‖ ngsplads fOr kvag''o■ Hald!950:75)cllcr``gard pa udJord,ny bcbyggclsc''(Elmcvik

2000:7071)Dcnne sidstc tOlbing hannoncrcr godt mcd en af dc aldstc danskc

undcrsogclscr afbl a s′ θ″bycmcs gcograrlskc kamktcllstika,ncmlig dcn ud6ort afcn af

dansk histOrics grα″′ο′′″θ″,JOhanncs stccnstnlp(1894‐ 95),dcr pa gnlndlag afct stOrt

stalslsk matcHalc kunnc kOnstatcrc,at)〉 ″″ια″あ″″あ″s`οrdηθ′b“″″″Klass″

ψ″″Ⅳσ"の

3″おε4sο″″わα″.み",cd″′力lr b″νθ οrd″ad″ κ′αssθ″ψσr″″θS

Jο″″,″1譜″das Sra77aな θOg zer″ 《Dcttc aFprovcdc han sclv pa bl a s′ ′′Lbycmci

Danske sled beby99etser 41

Nordoslylland,hVor navnctypcn c」 crlavsmassigt havdc dct storstc genncmsnitsarcal af allc

landsbytypcr,mcn mindre hartkom cnd Ccks-121gο ,_たソogらッ Hans fomodning var,at s′σ″

bycmc var anlagt pa cldrc bycrs udmark,hvor dcr var● gcligt med plads,mcn darligcrc

jordbundsrorll。 ld

Dcn%rstc systcmalskc anvendclsc ar stccnstrups bcbyggclscshisto●skc varkta blCV

lanccrct af H V Clauscn(1916)i cn naVnkundig afhandling om‐ Sr“″ar ον″ Dα″″α″お

ο77r′′sbθ by“e/sθ '',hvor han iod cndclsestypeme inddclc i trc gnlppe● cn&「 vikingcldig

bcstacndc af-771ga,― ″ν,7asθ ,力″ og s″ 4 Cn vikingetidig bcs■ endc af々ッ,―わψ ,‐αぎ ″Og

‐″arた,samt cn middelalderlig gruppc afrydningsindikcrcndc cndelscr solll― ″ο′og‐力ο″ Ud

fra dcnnc inddcling kunnc han kortlaggc Danmarks bcbyggclscsudvikling i form af

hcnholdsvis 6or― vikingctidigc kulmrbygdcr,vikingetidigc kolonisationsonlradcr,。 g gammcll

skovland,hvortil bcbyggclscn lorst nacdc i middclaldercn Hans intcrcssc konccntrcrcdc sig

isar om fOrholdct mcllcm′ ″″―bycr ogセッ‐bycr,samti andcn rakkc ′多sο og s″a Mcns

hans rcnt kartograflsk bascrcdc bcbyggclscshistoHskc metodcr fortsat nydcr almcn

ancrkcndelsc,ma man nok bctcgnc hans hcrpa byggcndc tco● cr om ct fra S」 alland udgaende

erobrerfolk,dcr anlagdc′ aν―bycr i takt mcd invasiOncns frcmヮ kning mod vcst og ost,som

lidt for rnmodigc og fantasifuldc Dct kan bcmarkcs,at sた ″bycmc i Clauscns crobringstcoH

anlagdes som cn slags rvdningsbycr ellcr cndog ligcfrcm gamisonsbycri udkantcn aF dc

omradcr,hvorた ソーfolkct siog sig ncd Hvis vi scr bort fra Clauscns lidt mcrc kuriosc

udlagning,sa cr dct pa baggrund afhans undersogelscr●mc‖ gt mcd ham attolkc dc danskc

s″″bycr som nyanlaggclser i hidtil ubeboct omradc

Dcn hidtil cnestc undcrsogclsc i Danmark mcd sarlig fokus p五 ―s″′blcv forctagct aF

John Kousgard sorcnscn(1958)Mcd hCnsyn til bcbyggclscstypcns gcograflskc karaktcHstika

var dctikke Sorcnscns vurdchng,at dcr var nogct bclag for dc tidligcrc pastandc Om,at dc

midts」

“

llandSkC s″″bycr skullc vare mcrc afsondrcdc cllcr o● cntercdc til skovomttdcr cnd

ckscmpel宙 sた′bycme Tvartimod var dct hans oprattclse,at々 ν‐og s′ a′=bycmc pa SJalland

i vidt omFang fremtradcr mcgct cns mht kirkebyfrckvcns,sto■ clsc og taksenng(i1682):

≫Fοぉセ//2″¢θr″ル,″α′o,あ″″a″″″α″θ′湯―セッdにたんθ″″″s″rre ο″濯″ ″′s′

`′

L

′々“θ″θ″′なgar″′″nge″′湯′κ″あ″″gθ″ヵra《 Sorcnscn mcntc ikkc dct var mungt at

datcrc s′ o4bycmc pa MidtsJ.lland i forllold til dct ovHgcわ r‐vikingcldigc bcbyggclscsiag,

mcn))Der ar d9g″g笏 ″ル′ο″,α′s′θ″″c“ο′'ル

多rar ο″rtters″′あ″ιο々ッ

“

θなθr《

(SOrCnscn 1958:275-276)

om sreaにbcbyggclscme i Vcndsyssel mcntc Sorenscn,at dc cr af forskenig aldcr,hvad

han dcls randt bclag fori dercs mcgct va● crcndc storclsc og i dcrcs samlct sctjavnc

42 Peder Danl o9 1。 hnny Grandiean c09s 9」 akoOsen

fordcling ud ovcr hclc rcgioncn,hvor dct aldrc bcbyggclscslag i Vcndsysscl cllcrs syncs

konccntrcrct t‖ bakkcocmc i vest,samt hcrrcdcmc Vcnncbjcrg,Hvetbo og dclc af 3orglum

Dct ostligc vcndsysscl og hcrrcdcmc Dronninglund og Kar barcr dcHmod pnFg aFscnt

kultivcrcdc skovomradcr,。 g da dct cr hcr,at s′ c″cnkcltgardenc domincrcr,var dct Sorcnscns

vurdcHng,at dc utvivlsomt tilhortc vikingetids‐ og middclaldclbcbyggclsen Sc!vom s″ ″

bycri ncrc vcndsyssclskc omradcr cr sogncbarcndc,og dc tilligc frcmtradcr som dct aldstc

bcbyggciscsiag,sa mcntc sorcnscn alligcvcl ikkc,at dc hcller hcr fonncntlig cr mcgct aldrc

cnd vikingctidcn,idct dc oftc domincrcri omradcr,dcr ud fra stcdnavncstofFct vidncr om

skov:ΣИ″′α″ゞれ″″ss′ヵ所ο〃″ α′A7/″ θ′″171dra″′グ n々dsySSθおらごbソgge/s″ ″ご′

ηα"θ

ノ S″θ″ル カれ″

“

″″た_《 60rcnscn 195&266267〉

Dc vcndsyssclskc src″ byer rlk fomyCt Opmarksollllcd i 1964 mcd Viggo Hanscns

storc undcrsogclse afhelc rcgioncns bcbyggclscshisto● ske udvikling frcm til slutningcn aF

1600‐ tallct Hanscn mcntc i haCrc grad cnd SOrcnscn,at dc vcndsyssclskc s′ θυLbycr burde

betragtcs i tO klasscr,dcls storc landsbycr pa nykoloniscrctjOrd udcn forた ソ‐omぬdet og pa

laverc tcrran mod syd,og dcls mindrc bcbyggclscr ud～ ldCndc hullcr mcllemたソbycmc:

》場彪″″′″緒η″rソ 7 77cρ″昭″″'ソ

′ο″,αr s″″々″/77σ ar, eヾθ″′々 ソ‐″οttο,喀

力rfrθη′rlgヵ″″′θS′ωソθttO″″`″″″′ara θ〃 ,々″ga′′a《 Tn sammcmting宙 ste dc

vcndsyssclskc t"g′ og力 a″‐bycr,sOm Hanscn rcgncdc til rcgioncns allcrrcldstc lag,》 ご″

″,rcgθ′わ麟おθ″″g′′′″ο″″4喀 ,Sαr″″η“

″′″θ港″″ 《々,hvor dc lo navnc,pcr

》nes″″レdertr晟。"aθ

力″″c″′″″θ'bα

ttο7a″dθ′〈〈Pa dc mcrc nadc og slcttcagtigc

YoldiaancJhngcr domincrcr々 ソ‐bycmc,som Hanscn tilsyncladcndc udcn vidcrc skcpsis sa

som ct rcsultat af H V Clauscns ostfrakommcndc crobHngstOgt》 ∝ヵψ′″″″(dVS

Hanscn sclv)″“

r,a■0たソ″′″_力rd′′771g'3り

“

々″′ッSSaんιs′。ル″″″″υ,α′

″′″`Ю

brlags′ agr″ sたαν,α ι,″οZθ″《(HansCn 1964:41‐ 42)

Dct sidstc ckscmpcl pa bcbyggclscshistoriskc Og naturgeograflskc studicr aFdanskc

s=ed―bycL som vivn kommc mcd,cr forctagct af Erland PosmOsc(bla 1981)i hanS rakkc

ar～ nskc studicr Porsmose fandt FOskcl‖ gc tcndcnscr i landsbytypcmcs s10rckc,placcHng

og ressourccForhold pa Fyn,hvor dc Fldstc landsbン っpcr gcnncmgacndc havdc storre c」 crlav

cnd dc yngrc,mcn mcd bctydenge vahationcri bonlcten stcdnavncり pCmcimc‖ cm I

gcnncmsnit blcv_′ ″gο og―′θソi 1688-mathklcn takscrcttil omkHng 100 tdr hankom

agenand,_s″′omkring 70 1dr og― ′ゐ′o面ng 120 tdr hartkom Dcnlled var dc″ nskc

s`oみbycrtakscrct pa omtrcnt sammc n市 cau sOm dc vikingcJdigc og httmiddClaldcrligc

cnddscsりpcr,Sasom_″,イグoイοψ Og‐

"/7a Ktger man pa b。面tctcn aFdc″nskC

eJcrlavsjordcr ved lakschngcn i 1684,havdc anc dc hcr omhandlcde landsbytypcr

Danske sわ`beOy9ge ser 43

gcnncmsnidigt 19 31%aFdcrcs agclord Vurderet 11角 stc bonitct Bcdst fordclti dcnnc

sammcnhang var々 ■bycmc,higt af― ルsθ ,‐′摯e,‐ |ン Og―わψ,mcnsィ″4b夕 /7a Og′″ga

gcnncmgacndc havdc dcn darligstcjord Mcd hcnsyn til cnttordCmcs andcl afhartkomct var

dC 3mSkC Sセ″ bycr bcdrc rordcltc,pa nivcau medィ ο夕 og inr,mcn CtSり kkC OVcr

ekscmpclvis-7asθ ,|ッ Og―々ソ(PorSmOsc 198!:184‐ 187)

Dcn gcnncmgacndc konklusion i dcn hidtidigc bcbyggclscsgcograflskc forskning af

danskc s`oabcbyggclscr kan altsa sigcs at varc,at sred_bycmc barcr prag at at Varc cn

siags scnjcmaldcnig″ dningsbytypc anlagti hidtil ubcboedc skovomradcr og pa mindrc god

agClOrd

Vi har forsogt at cFtcrprovc noglc ardissc undcrsogclscr mcd cn systcmatisk kompantiv

analysc afs″`た

bcbyggclscrnc i forhold til andrc ronlnodct samtidige og yngrc cndelscswpcr i

to udpttgcde``″ ″bygdcr'i Danmark,ncmlig Midtlclland og Vcndsysscl Hcr har vi badc

undcrsogt s″″bcbyggclscme pa landsbンっlan mht sterrclsc malt i antal gardc,cjcdavsarcalcr,

harkomstakscring og opdyrkningsgrad(1682ノ 83),og pa SOgneplan nlht ttkvenscn af

kirkcbycr,sogncarealcr og aldrc okonomiskc sogncopgorclscr fra 1500‐ tallct og

middclaldcrcn i dc to rcgioner,og sanlmcnlignct dissc mcd dc ovrigc lo,vikingctidigc

cndclscstypcr

Regionsbeskrivelse af Midtsialland og Vendsyssel

Artiklcns to undcrsogclscsomぬ dcr cr som navnt udvalgt,fordi stcdnavnc″ pcnゞ′′′Cr godt

rcp“ Dscntcrct bcggc stcdcr,men dcrtil kommcr,at dc to rcgioner cr scrdclcs forskenigc badc i

fOrh01d til gcografl,bcbyggclsc og landbrugstypc

44 PederOam og Johnny Grandjean Gogsig Jakobsen

Ven“yssd

■gノ υ″

“

″77gグ″′ο″′″パ″gθなぉ″g′ο″θ″燃 ″ゝr/a〃

“

″″dsyssθム

MidtsJanand er ct,pisk Sydskandinavisk mottnclandskab pHman dannct afdet bahiskc

isfrcmstOd i slutningcn aFsidstc isld Storstedclcn afjordcn bcstar afmoranclcr,mcns dcr

godt sprcdt ovcr hclc rcgioncn flndcs mindrc og lavcrcliggcndc omadcr mcd

smcltcvandssand og Fcrskvandsdannclscr Vcndsysscl cr betydcligi mcrc sandct,og

storstcdelen aFhalvOcn er skabt vcd landhavningcr‐ primart i stcnaldcrcn Lcrholdigc jOldcr

flndcs stOrt sctikkc pa halvocn,mens fcrskvanddannclscr indcs i sterc omradcr,bl a i Store

V‖ dmose mod sydvcst Dc gcologiskc forhold i dc to rcgioncr af forsogt visti ng 2

Fig. 2. Generaliseret jordartskort over Midtsj.elland (t.v.) og yendqissel (t.h.) (GEUS 2002).

Det reldste pilidelige kort over bl.a. arealanvendclsen i Danmark er Videnskabemcs Selskabs

kort (1768-1805), som ses generaliserer i fig. 3. Der viser, at Midtsjalland da var et typisk

Oanske sred-bobygg€lser 45

ibent agerbrugsland, om end der ogsi var flere stone skovomrider. I Vendsyssel var der flere

landbrugsm€essigt marginale omrider bestAende afhede, mose og klitter.

Flgヨ Ca″`″

α71sθ″′たοrr ο″″areα″″″″′し7sθ ,ハイたた,た277a〃 rr,ソ

“

Иσ″おySS′′

“

カノノ'α/ideパbba76,7s厳廃わ″′76&′∂

“rDα″,IVlθお

“,Da7“ ∂j77 2θ θJノ

Flgイ ′a"8ぎおωψα'曲

αヽr/a″′仁ソリogンυ″′ッssc′ rrカリノαソリ物/9ρケ″′″gο″フケαC″″お′

"′

/=″α″ルθ′′682′83(Pettrsaη ′928,Dα″2θθり

Midts」 alland har traditionclt verct domincrct aFstorc landsbycr i Vcndsysscl var dcr

ligclcdcs iandsbycr,mcn dc var onc mindrc og samtidigt var dcrtil‖ gc mangc cnkcltliggcndc

gardc;dvs garde som ikkc indgik i ct dyrknings,田 ‖csskab Vcd ChHstian V's matrikcl

(1682/83)indgik 6996 aF gardcne i MidtsJalland i storrc landsbycr(>10 gardc pr landsby),

mcns kun 396 var enkcltliggcndc garde l vcndsysscl var dc tilsvarcndc andclc hcnholdsvis

429る og 26% Fordclingcn af Forskcnigc storrelser bcbyggclscr 1682/83 i dc to rcgioncr cr vist

mcd punktkoltcti flg 4

Dcn sidstc kortscric(■ g 5)viscr,hVOr stor cn andcl afhvert eJcrlav― dvs hvcrt

dyrkningsrcncsskab_dcr bestod af agcr 1682/83 1gcn frcmgar dct tydcligt,at dcr i

Slgnaturto.klarlngA€€r / ov€d,ev

tr{$X skd / KEts*ov

I Kn/ i.d6 /

ヽ

一一

り

　

　

一０　　一一

Ｓ

46 Pod€, Dam og Johnny G€ndjean Gogsig Jakobs€n

Midtsjalland i langt hojere gmd fandtes et mere intensivt agerbrug, mens kun en mindre del

afVendsyssel var udlagt til ager; typisk under 25oZ afarealet i hvert ejerlav.

Fig. 5. Andel a/ ager pr. ejerlav i Midtsj@lldhd (t.r,.) og Vendsyssel (t.h.)jevnfor oplysningerfra Christian V's matrikel 1682/83 (Pedersen 1928, Frandsen 1984 og Dam 2004).

Tabel I angiver de dominerende natur- og kulturgeograliske trek inden for hver region.

Listen er naturligvis en sterk simplificering, men den tydeliggor de regionale forskelle.

lヽidtsFuand VendsrsselJordart Ler SandLandskab AEcr. overdrev os skov Hcde. mosc ott arerBebvggelse Storre landshvcr Enkcltqirde oq ntindre landsbverLandbrug Indmarksdomineret Udmarksdomineret

物 わご′′ Dο″″θ″′″ ″α″´ 喀 た“″νrge。画 sた。trαk″′M よヽ、

“

′″″′∝ 均 ndsySSθ ′

srarr_bebyggelser og tterlaV i 1600-tallet

Vcd brug af kilder fra 1600 tallct― hcr Chrislan V's matrikcl― cr dct muligt,at a detauercdC

oplysningcr om hvcr bcbyggclsc En bcbyggclsc cr hcr deflncrct somこ n landsby,こ n

cnkeltgard cncr ёn hovcdgard med cgct stcdnaVn 3cbyggclscmc optrrcder som sclvstandigc

bcskatningscnhcdcri Christian V's ma● lkcl clcr Л″a′″たIc"′ 68∂,dcr cr cn vurdcHng aFdcn

samlcdc potcnticnc landbnlgsproduktion til brug vcd bcskatningcn aflandbobcfOlkningcn,og

som i vidt omfang blcv udarbc」dct vcd opmaling og bonitcnng i 1682(pa SJ“ 1land)og 1683

(i Jylland)Kildcn angivcr bl a l)antallCt afgardc,2)dcn samlcdc landbrugsprOduklon malt

i''londcr hartkOm'',sami 3)dct opdyrkcdc arcal A‖ c analyscmc i dcttc dclkapitcl tagcr

udgangspunkt i navntc matrikcl

Danske sredbebyggclser 47

Antal og storrelse af bebyggelserne

I Midtsjelland er der l3 sled-bebyggelser omtalt i matriklen, mens der i Vendsyssel er 38.

Bade absolut og relativt er sred-gruppen bedst representeret i vendsyssel: Her overgir

gruppen bade -/ev, -iem og -inge i antzl, mens -/ase slet ikke er repr@senteret (tabel 2).

I Midtsjelland er forholdet n@sten omvendt, da kun gruppen af -hem er dfuligere

reprasenteret end -sred Torpeme, som er den eneste yngre navnegruppe medtaget i

underssgelsen, er talrige i begge regioner med flere end 200 bebyggelser.

づ″′ イの _tosθ ‐力′771 ―′″ θ

MidtS● lland 3

Vendsyssel: 0 15 7

rab´′2И′′α7らθblggθおθ″′6∂2/8,′″d′σ″ぐ′θr s′♂nαッηθ′21a。ぉ′

I Midtttalland cr s′ θ′Lbcbyggclscmc kcndctcgnct vcd isar at verc storc landsbycr(■ g6)

Hclc 77%cr klassinccrct som sterc landsbyer(derlncrct ll mcrc end 10 gardc),mCns dc

sidste 1 30/O dcls d“ kkcr ovcr to landsbycr,Vigcrstcd og Holstcd,sOm mcd hvcr 10 garde

liggcr ligc pa granscn,samt en cnkclt hovcdgard(HarrCStCd)Gruppcrnc― セッ,―ルsa og,71gο

cr ogsa domincrct aF storrc landsbycr,mcns‐ 力θ″ gruppcn bcstar aFto mindrc og cn stOr

landsby To ud aftrc rοち′‐bcbyggclscr faldcr undcr katcgo● cn mindrc landsbycr,mcns rcstcn

fordclcr sig imcllcm storrc landsbycr og cnkcltgardc

I Vcndsysscl cr bcbyggclscsmonsterct som navnt nogct andcrlcdcs,idct mindrc

bcbyggclscr hcr gcncrclt cr mcrc udbrcdtc Mcn mcns′ θν・ og til dcls″`′

η‐bcbyggclsemc

stadig typisk horcr til dc storc i Vcndsysscl,cr b‖ lcdct mcrc vahcrct,nar dct galder‐ s″′

219る er storre landsbycr,370/O cr mindrc landsbyer og 42%bcstar blot aF cn cnkclt gard Til

sammcnligning kan dct navnes,at o″ ‐og′71gabcbyggclscmc i Vcndsyssel p‖ mart omfattcr

mindrc landsbycr og cnkcltgardc Konklusioncn ma blivc,at hvor stoみbcbyggclscr nasten

udclukkcndc var storrc landsbycr i 1 600 tallcts Midts」 ●1land,var dc pa sammc tid i

Vcndsysscl cn ganskc uhomogcn grtlppc:faktisk ud」 orde s″″bcbyggclscme hcr dcn mcst

blandede bcbyggclscsgruppc ovcrhovcdct

48 P€der Oam 09 Johnny G,and,ean Gogsig Jakobsen

●Store landsbpr

口Mndre landsopr

口Enke 19う rd

Fig. 6 og 7. Andel afbebyggelserne i henholdsvis Midtsjelland (t.v.) og Vendsyssel (t.h.) efiersarrelse 1682/83. Enkeltgdrde ( I gdrd), mindre landsbyer (2-10 gdrdi) og storre tondsbyer(> l0 gdrde).

Gdrdantal, agerareal og hartkornsvErdi

For at fil et bedre indblik i bebyggelsemes karakterisrika i l6go'eme, har vi set narmere pihver afgruppemes gennemsnitlige gArdantal, agerareal og hankomsverdiji matriklen (fig. g-

l3). I Midtsjelland er sted- og lev-bebyggelseme i alle tre tilfalde blandt de srsrsre, mcns

fordelingen meflem de neste ie (-lose, -hem og -inge) afhr.nger afhvilke parametre, der ses

pe. MidtsjEllandske bebyggelser med endelsen -ro{p har i gennemsnit vErdier pe blot

omkring halvdelen eller en tredjedel afde Eldrc navnegrupper i regionen. I Vendsyssel er /ev-

bebyggelseme klart stsrst fulgt af -iez. Gennemsnitligt er de vendsysselske sred_bebyggelser

kun halvt se store som Jev, merts -hem liggcr mellem -Jred og -lev. Til gerlgeld erblde torp_

og rzge-bebyggelseme mindre end -sred.

■Slarre andsbye,

O mndre18ndSb"r

●Enke lllrd

‐sled Jev ‐he m lnge _njp-sl.d -Lv -1o.. -h6in -ir96 {up

Danske sred-b€byggelser 49

F-sted -lev -lose -hem -inge 'loD

|

-lev -hem -inge lorp

Fig. 8-9. Antal gdrde pr. bebyggelse i Midtsjelland (over) og Vendsyssel (under) 1682/83.

Flg′ 0‐′′ρ

“

ウ″■αα″οα′rrdr″″′agθり′4わο々ソggaなa,ルタars/″″″′●ィリοgた″asyssa rtr″ dのり′ω2/∂3

'sted -lev -lose -hem -inge -torp

∞

∞

∞

００

∞

００

∞

。

-sted -lev -hem -inge .torP I

50 Peder Dam og Johnny Grandtean Grgsig Jakobsen

80

70

60

50

40

30

20

10

0

-sted -lev ]ose -hem -inge -torp

Jココ

ー¬ ― F

-sted -lev -hem -inge -torp

F7g′2ノ3″α″たο″s″おar″g“″ 力r47′たわθbyttrsa,И αttα77a″′

"た

71∝"″

aSッSSご′

"η

ieF)′ 6∂2慇3

Konklusioncn for Midtlalland syncs salcdes ganskc cnりdig:Sセ″bCbyggclscmc cr(sammcn

mcdルッ‐bcbyggclscmc)i gCnncmsnl blandt dc storstc sammcnhgnct mcd dc ovrigc udvalgtc

navnc″pcr i VCndsysscl cr dct mcrc kompliccrct,idct‐ s′θ′hcr liggcr i midtcn af rcltct,

hvilkct dakkcr ovcr,at dcri gnlppen badc flndcs mcgct storc landsbycr og mangc hclt sma

bcbyggelser Mensた ソ‐gntppcn og til dcls″ θ″‐gruppen cr pr●gct aF storc landsbycr,og

,ηga‐ ogゎψ_gnlppeme aF mindrc bcbyggclser,crsiettgruppcn i Vcndsysscli hacrc grad cn

blanding heral Dcttc scS i ncdcnstacndc flg 14-15,hvor kun bcbyggclscr mcd henholdsvis

mindstto og mindst fcm gardc cr mcdtagct,hvoⅣ cd dcr scs bort fra dc hclt sma bcbyggclscr,

som l貶ckkcr gcnncmsnittct kraftigt ncd for hclc s′ e4gnlppcn

Danskeslod-bebyggelser 51

400

350

300

250

200

1511

100

50

0

400

350

300

250

200

150

100

50

0

lorp

LL

lHFnOe

‐

I LＩＦＦ覇

ngノイ′5o″″滋`α

″θα/1rd7″″′qgaり ′たbeby響お′,降′asyss″ヵr″′あさす″″″レ法′′ο♂″dθ ●νaり ∝″″おび″ηノ沼ο″″″〃′6∂3

En muHg forklahng pa dc sarligt storc s′σ bcbyggclscr i Midtslalland og dcn

storrclscsmassigt blandcdc gnlppc i Vcndsysscl kan varc,at bcbyggclscmc har han cn sarlig

karaktc● stisk produktionsform;fcks kunnc man forcstillc sig,at dc storc sicabcbyggclscr i

MidtsJalland Skyldtcs ct sarligt agcrdomincrct brug Dct cr dcr dog intct,dcrり dCr pa I

Midtlalland havdc allc nⅣ ncgruppcmc 40‐ 550/O ardcrcsjordcr opdyrkct i 1682,hvor s′θ″

bcbyggclscmc la omtrcnti midtcn mcd cn gcnncmsnitlig opdyrkningsproccnt pa knap 46% I

Vcndsysscl cr s′θ′Lc」 crlaVCnc rclat市 t mindrc opdyrkcdc sammcnhgnet med dc ovrigc

navncypcr cnd pa Midts」 ●1land Kun dc vendsyssclskc ingθ ‐cJcrlav har lavcre agcrandele cnd

rcgioncns s′ ed―c」 crlav,mcns‐セッog‐″

“

har cn opdyrkningsgrad nastcn cn halv gang

hoJcrci sclv lorpcmes opdyrkningsgrad cr haCrc

52 P€derD6m og John.y crandjean cogsis Jakobsen

60

50

40

30

20

10

0

35

30

25

20

15

10

5

0

]

「

-sled -lev ]ose -hem -inge -torp

f::」:t:ス

6レη夕滋'77gsg″

′′た“

r″ソ′Иttα腸′′●ソ″“降″′うざs″ρ滋リ

Sted―navnenes e,m010gi i Forhold til antanet aF gttrde

AFslutningsvisi dcnnc dcl aFanalyscn har vi mcd udgangspunkti JOhn Kousgald sorcnscns

gcnncmgang aFdc danskc"`υ Lnavnc(og mcd supplcrcndc llJalp og kOmmcntarcr fra Pcdcr

Gammclton)aFsogt matchalct fra Midtl● lland Og Vcndsyssci for cvcnmcllc

navnccけ mo10giskc tcndcnscr i forh。 ld til bcbyggclscmes storclsc i 1682/83 Allc

bcbyggclscsnavnc mcd aldste kildcbclag og tilhOrendc tOlkning cr oplistcti ct bilag til dcnnc

arlikcl Nu er ncrc aFtolkningcmc vcdheftct storrc cncr mindrc usikkcrhcd,mcn dcn maskc

mcst ioJncraldcndc tcndcns er cn tilsン ηcladcndc cけ m010gisk rorskcl pa dc midts」 Ellandskc Og

dc vcndsyssclskc s″ ´navnc Pa MidtsJclland mcncs omk● ng halvdclcn afdc 13 s′ θυL

bcbyggcisesnavnc mcd forhOldsvis stor sikkcrhcd at bFrc pcrsonnavncforlcd,mcns

mandsnavnc vurdcrcs sOm mindrc sandsynligc mulighcdcr vcd ydcrHgcrc flrc Muligc pcrson_

navncrorlcd kan idcntillccres vcd scks ud afdc 38 sた ″bcbyggclscr i Vcndsysscl,hvorikkc

`n cncstc s″

″bcbyggclsc med sikkcrhcd cllcr b10t Ovcwc」 cndC SandsynHghcd har ct

pcrsonnavn i forlcddct I Vcndsysscl kan dct cndvidcrc konstatcrcs,at cn stor andcl afs′eみ

bcbyggclscmc bcsticndc af ёn tiltrc gardc i 1683 har navnc mcd rclativt senc bcleg,og dct cr

ogsa i dcnnc gruppc,at samtligc undcrsogciscns ckscmplcr pa Oprindcligc appcnativ_

sammcnsatningcr(lcks Foldstcd)flndCS

Danske sわ

“

beby9981Ser 53

Sted―sogne

Vi har cftcrfolgcndc sct narFnCrC pa,hvordan s″ ″bcbyggclsemc optadcr pa sogneplan l dct

midtsJ● 1landskc undcrsogelscsomぬ dc indgar dcr 55 sognc,hvor kirkcbycn barcr cn aF dc

udvalgtc%「 vikingcldigc stcdnavnccndclscr(S″ 4-たソ,―■Osc,″ gθ Og―力′″)8 aF dissc har

cndclsen‐ s″′ Dcrtil flndcs 24′ο

`ρ

‐SOgnc,dcr ogsa her cr mcdtagct i analyscn til

sammcnligning

Fig. 18. De undersogte soEhenavnes a talsmessige fordeling pd Midtsjelland.

Ser man p5, hvor stor 9n andel afbyeme i hver af stednavnegrupperne, der er blevet

sognebErende, ser frekvenseme ud som i fig. 19. Blandt midtsjEllandske byer med for-

vikingetidige endelsest),per er kirkebyfrekvensen hsjest blandt hem-byer {67Y.), tal fulgt af

lev-byer (64%o) og sted-byer (62Y.). Lidt forenklet stillet op kan man altse sige, at mens 2 ud

af 3 sted-, lev- og hezr-byer blev sognebarende, skete det samme kun for hver andet inge-by

og hver tredje /ase-by, mens kirkebyfrekvensen blandt torpeme er helt nede pa I l%.

Fig. 19. De undersogte stednavnes lrekvens som sognenavne pd Midtsjelland.

‐310d ‐lov ‐lo30 ‐inge _hen ‐lorp

67

| |

- 3t.d .lov - lolo - lng. - hem -torP

54 Ped€r oam og Johnny GEndj6an Gogsig Jakobsen

I det vendsysselske undersogelsesomride er billedet noget anderledes. Her findes 27 sogne

med de udvalgte for-vikingetidige stednavnetyper, hvorafT berer endelsen -sled Til

sammenligning er der l8 /orp-sogne.

Fig. 20. De undersogte sognenavnes antalsmessige lordeling i Vendsyssel_

Mens omkring hver anden lev- og hem-by i Vendsyssel er blevet kirkeby, er det samme kun

sket for mindre end hver femte .r/ed-bebyggelse og hver sl.vende irg-bebyggelse.

Sammenlignes med kirkebyfrekvenseme fra Midlsj&lland kan det altse konstateres, at

andelen afsogneberende byer blandt de for-vikingetidige endelsestyper generelt er noget

lavere i Vendsyssel end pa Midtsjelland, men at defte i s€ergrad gelder for sted-byeme (62%o

pi Sjelland mod l8% i Vendsyssel). Derimod er andelen afkirkebyer blandt ,otp-byeme i de

to landsdele nasten identisk ( I l% mod 9%).

60

fl)

40

%30

20

10

0

53

―9

‐‐sted ‐:ev .hem _ln9 _10rp

Fig. 21. De undersogte stednavnes frekvens som sognehayne i l/endsyssel.

Oanstesle4bebylE€l$, 55

Sognenes storrelse

Ser man pi sognenes arealer, viser der sig ogsa visse systematiske forskelle. Uodenogelsens

55 midtsjallandske sogne varierer i storrelse fia 388 ha til 3.998 ha. Mao kan i nEsten alle

grupper finde bede sma og store sogne, men de helt smi sogne mangler i srel-gruppen.

Tobel 3. Intemaller og gennemsnit ofsognearealer pd Midtsjelland lordelt pd sognenavne.

Variationeme gruppeme imellem resulterer i forskellige gennemsnitlige sognearealer, hvor

lev-, lose- og inge-sognene dog ligger i omkring det samme storrelsesleje (1.300-1.600 ha),

mens sled-sognene i gennemsnit er markant storre end de ovrige for-vikingetidige

navnetypers sogne.

2500

2000

F rmoEg 1000

fl)0

0

口 L

--m-_1 t- inge

Fig. 22. De gennemsnitlige sognearealer pd Midtsjelland fordelt pd sognenavne.

De undersegte vendsysselske sogne varierer i areal fra 454 ha til 7.137 ha. Det gennemsnitlige

areal af sognene med for-vikingetidige navne er 3.486 ha, og dermed merc end dobbelt se

ston som gennemsnitsarealet afde underssgte sj&llandske sogne. Den betydelige rcgionale

forskel pA sognearealeme kan forklares med markante forskelle i jordbundsforholdene og

dermed landbrugsmulighedeme og befolkningstEtheden.

Soonenavn Antalsoone lnterval al areal (ha) Gennemsnit af areal (ha)

- sted 8 1 137‐ 3140 1918

- leu 388‐ 3998 4 586

- lose 7 711-3371 1 373

‐ιれ,0 425-3828 1 566

- hern 2 533‐ 784

I alt 388-3998 1 542

- torD 381‐ 2954 1 301

‐sted ‐:ev ‐lo30

56 Pede. Dam € Johnny Grandiean G6gsq Jakobsen

Tabel 4. Intemaller og gehhemsnit afsognearealer i Yendsyssel fordelt pd sognenavne.

Mere intercssant i denne sammenheng er det, om det er muligt at spore de samme indbyrdes

variationer stednavnegmppeme imellem i de to undersogte regioner. Her gelder det, at mens

sled-sognene pi Sjelland i gennemsnit var en del stsrre end /ev-sognene, er de to

navnegrupperjevnbyrdigt placerede i toppen afstsrrelsesskalaen i Vendsyssel.

Fig. 23. De gennemsnitlige sognearealer i Vendsyssel fordelt pd sognencNne.

Sognenes demografi

De fo$te bare nogenlunde palidelige udtryk for befolkningstallets storelse i Danmark er

opgsrelser over antallet aftiendeydere eller decimontes pr. sogn i presteindberetninger fra

anden halvdel af 1500-tallet, hvor hver tiendeyder synes at dekke over enjordejende eller

jordfEstende husstand.l Sjellands Stifts Landebog fra 1567 varierer antallet aftiendeydere i

de undersogte midtsjellandske sogne fla 9 til 80. Igen finder vi de to lrez-sogne i den lave

ende afskalaen, mens sled-sognene samler sig i toppen med et gennemsnit pA 40 tiendeydere

pr. sogn mod 33-38 i lev-, lose- og inge-sognene.

Sognenavn Anlalsoone lnterYal af areal (ha) Gennemsnit a, areal {ha}- sted 7 2152‐ 5752 3618- leu 894-6874 3676- hem 8 809‐ 7137 2746- ine 1 6380 6380I alt 809-7137 3486- torp 454-6442 2222

¨

¨

輌

獅

ｍ

ｍ

ｍ

ｍ

。

（“〓）一”●ヽく

oanskesred-bebyggelser 57

Frg 2イ DO′ g`′″の s″ i′7な α″″′′た″dcノdθ″′sog″′″′ノ Miat、αlル″′′567ノb滋′`′

湯sOgnθηανηθ

Vcd at dividere sognets arcal mcd antallct aftiendeydcrcぬ r man ct omtrcnt‖ gt og rclativt

udりk fOr sogncncs bcrolkningstathcd i slutningcn af 1500-tallct udtrykt vcd det

gcnnemsniligcjordarcal pr ticndcydcndc Fam‖ ic i sognct Jo sterrc forholdstal,jo langcrc er

dcr altsa mellem gardenc Dcn iわ stc omgang mcstiancfaldcndc iagttagclsc pa

MidtsJalland O■ flg 25)er maskc,at dcr i力 ′″sogncnc har varct omk■ng!O ha mcrcjord

pr ticndcydcndc ramilic cnd i gcnncmsnit EIlcrs bemarkcs dctigcn,at mcns

gcnncmsnitsstorclscmc for′′ソ・ ,7osc‐ og′″g′―sognenc frcmsttr ganskc cnsartcdc mcd cn

セcdlcd pa 41,3-42,4 ha pr ticndcydcr,sa skillcr s′ c4sogncnc sig ogsa i dcnnc sammenhang

ud mcd 6-7 ha storrc sogne pr ticndcydcr Enersom cn hcktar gron omrcgnct svarcr ti1 2

londer land,og antanct afticndcyderc ligcsa gron omregnet svarer til cnjorddyrkcndc

familichusstand,har cn gcnnemsnitlig``″ ″sogne familic''pa SJ“ 1land i 1 567 altsa haft 12-

14 1ondcrland mcrc tl● dighcd cnd folk iル ′,あs′ og iηgο‐sognenc,i hvert Fald i

pnnclppct

Fig. 25. Den gennemsnitlige befolkningstethed udtrykt ved areal pr. tiendeyder i 1567 isognene pd Midlsj@lland fonlelt pd sognenavne.

５５

ｍ

４５

“

３５

¨

』０■ゝΦＯＣＯ〓　』０（”工）一”ｏＬｑ

ｅ

●一、００ｃＯ●

■

一ｃく

58 P6d6l Dam og Johnny GrandFan Go96!l Jarobs€n

En tilsvarcnde forskel findes ikke i Vendsyssel, hvor det i stedet kan konstateres, at Jred- og

/ev-sogne ogsi pi dene forhold optrede, sa godt som identisk. Det kan desuden bemerkes, at

tiendeydeme i de ofte vendsysselske ienr-sogne akkurat som i de to sjellandske har hafi en

hel del mere jord at boltre sig pe end man (gennemsnitligt) havde i andre sogne. Ogs6 i ro4p-

sognene kan befolkningstetheden siges at vere lidt lavere end i sled- og /ev-sognene, idet

hver tiendeydende ,o4p-familie i gennemsnit har haft knap 2 ha eller 4 ronder land merejord

til redighed - altse beregnet pA sognebasis. Sammenlignet med deres tiendeydende landsmend

pi Sjelland har hver vendsysselsk familie i gennemsnit haft 75% mere jord omkring sig -

men som sagt ogse afen noget anden dyrkningsmassig kaliber.

Fig. 26. Den gennemsnitlige belolkningstethed udtrykt ved areal pr. tiendeyder i 1599 iVendsyssels sogne fordelt pd sognenavne.

Sogneres oko1lomi

Endelig har vi fonogt at se nErmere pa sognenes okonomi. Fra 13oo-tallets Sjelland haves i

Roskildebispens Jordebog en meget omdiskuterct liste, hvor alle oens sogne er opgjon til et

antal ore eller mark. Precis hvad belsbene drekker over er fonsat uvist, men i et eller andet

omfang synes de at udtrykke sognets skonomiske beskatningspotentiale; her anvendes det

neutrale (selvopfundne) udtryk "bispeskyld". 38 af undersogelsens 55 midtsjellandske sogne

indgir i sognelisten, hvor sideme med de restercnde I ? sogne desvErre er gaet tabt. Omredets

sogne har v.eret takseret - hvis yi kan kalde det det - fra 4 sre til de maksimale 2 mark eller l6ore. Igen bemarker vi, at sled-sognene afoiger fia de ovrige sogne ved kun at havc relativt

hoje takseringer; ingen sred-sogne er sat under l0 sre. Dette udmonter sig ogsa i et hsjtgennemsnit, men altsA ikke hojere end /ev-sognenes.

∞

３５

ｍ

７５

ｍ

６５

ｍ

５５

”

」ｏつ、●ＯＣＯ〓　』α

”^二）一”ｏＬヽ

Sognenavn

］ＲＢＪＡ lnterval af bispeskyld (ore) Gennemsnitlig bispeskyld

lel- sted, 7 10‐ 16

―ιου 4-16

- lose 3 6‐ 16

―ι770 9 4‐ 16

‐んθ′π 2 4‐ 8

I alt 4-16- torD 4‐ 16

Danskesred,bebyggelser 59

Tabel 5. "Bispeskyld" i Roskildebispens Jordebog (MJ) fra perioden 1270-1370 pd Midt-sj e I lan d lorde lt p d s o gnehdvne.

Flg 27 Dθ ″″″′″s″′′′接 b¨0″′″α′力″Sοg"′″`′

湯И 雄,α′″″グル rde:`′ 湯S∝″

“α1777θ

En tilsvarendc opgorelse haves ikkc for Vcndsyssel,hvor de vcndsyssclske

p■,steindberetninger n,1500-tanct til gCngFld givcr oplysningcr om bl a kirkcticndcns

storrelsc og fordeling pa konkrctc ydelser i form af byg,rug,havrc,divcrsc slags dyr og

cvcntuelt penge Hovcdpatcn af kirkctiendcn skunc fOr langt dc ncstc sogneS vcdkommcndc

crlaggesi byg og nlg Sclvom dc vcndsyssclskc s′ Q諄og′θν・ sogne i genncmsnit var omtrcnt

ligc store i savel arcal som antal ticndcydcrc,er dct pafaldcndc,at bondcmc is′ θ″sogncnc

gcnereL bctaltc godt 3 tdr``hardt kom"(dVS byg og rllg)mindre cnd dcres kollcgacr iセ ■

sognenc Sammcnholdcs storclscn af komlcndcn i 1553 med antallet af dcndcydcrc i 1599

ses det,at mcns'kirkcskattcwkkct''pr tiendcydcr faktisk var idcntlsk i′ θν・ og力θ′″―sOgncne,

sa var dctlidt lavcrc i s″ ″sogncnc og haCre i or2‐ sottCnc Dct kan cnd宙 dcrc konstatcrcs,

at dcr gcncrclt a‖ c stcdcr blev erlagtlidt mere byg cnd rug,hvor isar力 ′′"―

sognCnC skillcr sig

ud med dcs● rstc bygandclc Forklahngcn hcrpa skal forlncntlig flndcs i

jordbundsgcogranskc forhold,idet nlg gcmc knyttcr sig til dc mcrc sandcdcjordcr

|

12,3 1

10 39

62 Pede′ oam og Johnny Crandlean C● gs。 」akobsen

ogsa pa dct sogncmassigc sttr dc vcndsyssclskc s′ ¢みbycr tilbagc for savcl rcgionens

ovHge aldrc navne″ pcr sOm for dc midts」 ●llandskc sた ″bycr Blot hvcr fcmtc s″ ″

bcbyggclsc i Vcndsysscl cr salcdcs blcvct kirkcby,hvor dct sanlmc galder for hvcr andcn― ′οソ

og‐″ο″ Dcs′ cみsognc,sOm trods alt blcv oprcttcti Vcndsysscl,er sa til gcngald ganskc

storc og pa nivcau mcd々 ■sogncnc Opゴ Ort i antal ticndcydcrc 1567 i fOrhold“ 1

sogncarcalct har bcfolkningstathcdcn tilsyncladcndc varct stOrrc i nctOp′`ソ・ Og s″〃LsOgncnc

cnd i"″―og isar力θ″‐sogncnc ②konomiskc Opgorclscr over ticndcydclscmc i sidstc

halvdcl af 1500‐ tanct kunnc wdC pa,at bondcmc i rcgioncns s′ ed― sognc gcnncmsnitligt

bctalclidt mindrc kOm i lcndc cnd man」 orde i dC Ov●gc sOgnc,og at cn stOrrc andcl af

ticndcn isammc s′ ′LsOgnc blcv crlagti divcrsc fOmcr for dyr

En eり mo10gisk gcnncmgang aF dc to rcgioners s″ ユnavnc kunnc indikcrc,at

pcrsonnavncforlcd optBdcr rclativt hyppigt blandt dc midtlallandskc s″ ″bycr,mcns

sadannc forlcd fremstar ganskc]aldnci Vcndsysscl Dcrtn kommcr,at cn bcwdclig andcl af

dc hcltsma s′ θ′Lbcbyggclser og s″″cnkcltgardc i vcndsyssel rnuligvis skal hcnrcgncs til cn

scn― cncr pOst_middclaldcrlig gnlppc,hvor navncti virkclighcdcn cr cn usammcnsat primar

stcdnavncdannelsc

Undc、 ogclscn ma langt hcn ad vcJcn sigcs at stottc bl a JOhanncs Stccnsinlps

iartagCISCr at at dc danskc sた′Lbycr gcncrch har dannct ccntrum fOr rclalvt stOrc c」 crlav

Op」 Ort i ha“ kOm kunnc badc stccnstrup og EJand POrsmOsc rlndc mcrc modcratc vardier

for s′ θ″bycmci Nordosjylland Og pa Fyn,og dctsammc kunnc vii dcn vcndsyssckkc

undcrsogclsesrcgion,hvilkct kun dclvist kunnc rOrklarcs mcd,at cn bctydclig dcl ars`ed_

bcbyggclscmc hcr cr cnkcltgardc og smalandsbycr Pa Mid可 .1land dcnmOd ttmtr″ dcr s″´

bycmc sOm rcgioncns stOrstc i anc hcnsccndcr sanlmcn mcd′ θν―bycmc,sOm Ogsa bla John

Kousgard sorcnscn ligesti‖ cdc dcm med

Vcd at sammcnholdc landsbystOrclscr Og kirkcbyfrckvcns,samt beliggcnhed i forl101d

“

l andrc aldrc navncり pcr,Cr dct vOr opfattclse,ati hvclt Fald pa Midtlalland Og tl cn vis

grad Ogsa i Vcndsysscl syncs s″ ″bycmc attilhorc 10ka10madcmcs aldstc bcvarcdc

bcbyggclscslag Dcmcd kan vi(pa dctte punkt)bckraftc H v ciauscns,Viggo Hanscns og

John Kousgard sorcnsens tolkninger Dcn storre sprcdning i bcby=gclsesstorrclscn og

FOrckOmstcn aFdc gcncrelt mcrc sckundalt pnagcdc s`ed_bcbyggclscr i vcndsysscl kunnc

cndvidcrc indikcrc,at navnc,pcns anvcndclsc i dcnnc rcgion har strakt sig ovcr langcrc tid

Mcns dc sJallandskc F′′″bycr gcncrclt frcmstarjavnaldrcndc mcd navnctyper sOm‐々ソ,‐′多sθ

og‐″ご″,kan dc aldstc s″″bycri vcndsysscl maskc nok varc ligc sa gamlc,mcn samtidig

syncs dc supplcrct ar cn bcり dclig mangdc yngrc s′ ′″bcbyggclscr,dcr mindcr mcrc Om icks

Danske sted bebソ

""lSer 63

rcgioncns oち′‐lag Hvor Hanscn falldt belag For en inddcling aF de vendsyssclskc s″ ″

bcbyggclscr ito gruppcr(StOrC landsbycr og cnkcltgardc),dclcr vi pa dcttc pullkt nok merc

oprattclsc mcd Sorcnscn,dcr sa rcgiOncns s″ ´bcbyggclscr som cn storclscsmassigtjavnt

sprcdt gruppc

Vi hari nawarcndc undcrsogclsc ikkc sct nanncrc pa s′ 。4bcbyggclscmcs

naturgcograflskc bcliggcnhcd,og vi kan derforikkc dircktc vurdcrc Stccnstrups og isar

Porsmoscs tolkning at atS′ a″bycmc var anlagt pa udmarksJord af OvcⅣ cJendc Hngc

agcrbonitct,mcn(i hvcrt fald pa Fン■)til gcngald mcd godc cngc Vorc okonomiskc og

dcmogranske analyscr ars″ ´sopCnc pa Midtsja‖ and og i Vcndsysscl kan dog ll cn vis

grad indikcrc nogct tilsvarende Pa MidtsJalland Var der trods dcn gcnerelt godc okonomi i

s′ed―sognene salcdcs tcgn pa cn lavcrc bcfolkningstathcd i 1567,hv‖ kct bldc kan skyldcs lidt

danigcre agelord Og cn storrc oHcntc五 ng pa pladskttvcndc kvagbrug En sadan tendens cr

der forholdsvis tydcligc tcgn pa i Vcndsysscl,hvor dc ligclcdcs storc s″ ιみsogncs bondcri

sammc pc」 Odc ydcdc cn‖ende,dcri hacrc grad cnd andrc sognc var ohcntcrct pa animalskc

ydclscr frcm for kom-lgesom s″ ´cJcrlavcne gcncrelt havdc cn forholdsvis iav

opdyrkningsgrad i 1683 1 datchngsmassig sammcnhang kan man dcrfor pa dcnnc baggrund

velgc atsc dc Fldste s″″bcbyggclscr(i hvert rald i vcndsysscl)sOm tilhorcndc cn tld,hvor

cn Hdt mhdrc agcrcgnctjord Ыev●gcti brug,dに r fra cn pc● ode hvor hndbrugct gcncrdt

var mcrc oricntcrct pa kvagbrug Beggc opFattclscr kan ud fra traditioncl bebyggclscs‐ og

hndbrugshヽ tonsk tc。 ●maske pege i rctnlng aFcn dateHng 1l SdstijemJdcrcn,mcn dctskJ

undcrstrcgcs,at vi hcrrned begivcr os ud pa spekulationcmcs ovcrdreV Mcrc cnd cn rclativ

datcring aF de to rcgioncrs s″ dLbcbyggclscr mcncr vi ikke,at undcrsOgclscn givcr sikkc●

bclag for

κ,I&r οg″′″″″′

Clauscn,H V 1916:Sttldier over Danmarks Oldtidsbebyggclsc/α rbogrヵ r ⅣοrdiSた

01dゆ・ 4´″∝″'S′

οル 19161-226Dam,P2004:ια″あ ″g。′Юdlr々ル′′α′″drlg″。″″″ ,a UpuЫ tcrctspcddc Roshに c

DS23=Dα″″α″たs'θaηαッηθ 23 Rcd BcntJorgcnscn bbcnhavn 1997Elmcvik,L201Xl:Om Ortnamnselcmcntcn sla(d)。 Ch■Osa N蝉″οc・77"ざ886987Frrlndscn,K― E 1984:И rfas οソ′r Dα

"″αrお α′″,″おrra″ソθ′″dde′ i"gぐ′ι″′66θ ■θ居′ら,″′

Kobcnhavη

Hald,K 1950: /0″a Sted4αν″′ bbCnhavnHanscn,V1964:Zα″あ綾b“ bσ

"grな

θ′を″asがs″ Kobcnhavn

Mat● klcn 1688(1682/83)=Sc PCdCrscn,H

Pcdcrsen,H192&D`あぉ々 ″″め rfrg FrF″ s′

'ル

′′ag″″dtagりい ″″bり′θ″″′′

Cll″お′,α″/S″α″蔵θ′′6∂∂ KobenhavnPorsmosc,E1981:D′″″

`g″

々″″ 勧 冶 |ソーsr″″ar οソα わοblggals“″′ソ″ピ′″gθ″′a■、、′

′′dθ″′α εα′アθθ′'た

α′θθθ θ Krルお″OdCnsc

6,4 Peder Osm 09 Johnny Grandjoan Gogsig Jakobsen

Prasteindberetningeme af 1553 fta Vendelbo Stift: Udgivet af D.H. Wulffi Srali.s tiske Bidragtil Vendelbo Stifts Historie i der l6de og l Tde Aarhundrede. Aalborg 1812-'74.

Presteindberetningerne af 1599 fra Vendelbo Stift: Udgivet af C.R. Hansen iPr@steindberetningeromf@stegods.v.iYendelbostiftI568og1599.Ksber$a\tn19u.

Roskildebispens Jordebog (RBJ): Udgivet af C.A. Christensen i Roskildekirkens Jordebogerog Regnskaber, Dazske niddelalderlige Regnskaber 3. rk. l. Ksbenhavn I 956.

Sjellands Stifts LandeDog: Udgivet afS. Gissel. Ksbenhavn 1956.Steenstrup, J.C.H.R. 1894-95: Nogle Bidmg til vore Landsbyers og Bebyggelsens Historie.

(Dansk) llisroris& fdsskr{t 6. rk. 5.313-366.Sorensen, J.K. 1958: Danske bebyggelsesnavne pd -sted. Kobenhavn.

Digitale kortverkerDam, P., P.S. Nielsen, C. Dam og J. Bill. 2003. Videnskabemes Selskabs kort (vektoriseret).GEUS. 2OO2: Dannarks digitale jordatlskort I : 2 5.000.

Bilag: Liste over sted-bebyggelsesnavne i Midtsjelland og VendsysselMedregnet i undersogelsen er alle bebyggelser i de to regioner nEvnt i Matriklen 1682/83. Afsammenligningshensyn har vi udeladt kobstcder, hvilket for sted-bebyggelseme betyder, atRizgsred p6 Midtsjelland ikke er med. Hellet ikke Bedsted iKvarkeby Sogn (Midstsjelland),der kendes fra 1360, er inkluderet, da den ikke optrEder i 1688; ved den forudgiende matrikel(1664) var der tale om dn gird og dt hus, der i mellemtiden var blevet nedlagt og omdannet tiloverdrev. I den sjEllandske region opheder endvidere to Korgsled (Kongsted Sogn ogKverkeby Sogn), bvorafkirkebyen med sikkerhed berer et forvansket ,ved-navn. Jf. BentJorgensen (DS 23:99) er det eldste sike beleg for Kongsted i KvErkeby Sogn se sent(LensR. 1555 Kongested), at det med lige stor sandsynlighed kan vare en sled eller tved.Dader lidt nord herfor findes endnu en Kongsted (Nilose Sogn) forvansket fra -rved, skonner viud fra dette og det efter sjellandske forhold atypisk lave girdantal 1682 i Kongsted-byen iKvarkeby Sogn (5 girde), at der ogsi her snarest er tale om en forvansket -ryed, hvorfor alleKongsted'eme er udeladt afunderssgelsen. Herefter kan der opstilles l2 r/ed-bebyggelser fraMidtsjalland og 38 i Vendsyssel.

MidtsiallandBebvqqelse

Sogn HeredfBirk

1688 鋼‐６８８

Forleds.tyDe *

Forste beleg+ etYmolooisk tolknino *

Hyllested Hyllested Antvorskov P 28′ 2 1320 in Hyldastathalndeholder mandsnavnet 91daH‖dir elerevt mandsn qlda H‖ dL

Alsted A sted Soro P Udal. 1 177 -1201 alexsladhe.Personnavn. muliqvis Alfl6k. m-

He‖ ested He‖ested Slevns Pe A 2213 1261 Helgestaihe, inHellestathe.Kan vare mandsn. glda. Helghi,m., eller bestemt form af adj. glda.Helaohar 'hellio'.

0rsted Orsted Ramso S(′ P) Udat. 1291-98? in Orstad.Kan formelt set indeholde mandsn.glda. Othar (med langt o), men ersnarest glda. or (langt o), m. 'grus',eller muligvis et deraf afledtmandsnavn.

Sigersted Sigersted Ringsted P Saxo a sigari oppido; 2212 1228 deSiarstada.Af mandsnavnel qlda. Siahar.

Oanskesloclbebyggel*r 65

Haraldsted Hara dsted Ringsted P c. 1135 (c. 1600) non venitHaraldstadium.lndeholder mandsnavnet glda.Harald.

Klsvested Dalby Ramso S 6/7 1347 de Klouest@dhe.Snarest et appellativ. Delopografiske forhold kunne lale forglda. 'klef, f. 'klov, stejl bakke', evt.klof (lanat s). f. 'kloft.

Osted Osted Voldborg S RJb 1370-80 Ostadhe.Beskriverleddet er subst. glda. 6s,m. abning. gab, munding,hvorigennem vand har sit lob,m.m.'.

Harrested Sludstrup Antvorskov P(?) 1340-75?(1550 DD 3J nr 124)Harildzssted(DS 23s 82)Form a,samme oprindelse somHaraldsted

Rosted Sorbymagle Antvorskov Ｃ０ Udat. [1158-77] (c. 1440 Sorob.)in

Rosthadhe.Beskriverleddet kan enten vare etmandsnavn glda. R6, ellerligesevel subst. glda.'16, f.'stang,(vel ofte brugt om skel- oggrensepale [PG]'. Siden der er4navne af samme oprindelse, mapersonnavnemuligheden anses forat vare en smule mindresandsvnlio IPGI.

Vigersted Vigersted Ringsted P 26′ 2 1 31 6 VVikarslath

lndeい older mandsnavnet gidawikar

Holsted Herlufsholm Flakkebjerg S(′P) udat. '12l4 1191-1225 (15001. RepU 69) Halsted.Snarest subst. glda. hall,l.skraning, om end et ubelagtmandsnavn'Hall formelt set ogsakan vare oorindelsen-

Hareded● aro

(hoVedgard)

Hyllinge Flakkebierg 1 P 24′8 1344 Haraldstathalndeholder mandsnavnet 91daHarald

VendsysselBebvooelse

Sogn Hered′Birk

1688

carde

1688

Forleds・

type'

Frrsie beleg+ etvmolooisk tolknino '

Vrensted Vrensted Jerslev S 1340(1573/EDA‖ 116)VV「 enStedAnt er beskrve「 leddet et glda subst

'wrOnl m h ngSr(o「 det er

besI“ qtet med`vrinske)

Biersted B ersted Klar S(′P) 8/5 1465 Bierstet.Eeskrivededdet nok glda. biargh, n-'bjerg', om end mandsnavnet glda.Biari er en formel muliqhed.

Ulsted Ulsted Kl“ ,Ｑ０ 2′5 1369 Wlstath

Kan forme t setindeholde

mandsnavnet ulv.om end dernoksnarere erlale om subst ulv

Sulsted Sulsted Klar S′P 28′4 1355 in Sulastath

Snarest subst 口lda s口 la r (kloftet)

66 Peder Darn 09 Johnny GBndj€an Gogsig Jakobsen

stolpe', kan v@re anvendt om'kloft'ialmindelighed. Formelt set kanmandsn. glda. Srlla ogse foreligge,men del er lvivlsomt

Agersted Voer Jers ev S 2114 14O8 \vid. 14'14) Agherstadh.Beskriverleddet er subst- glda. ak@r,m. nuda. aqer.

Grindsted Hammer Klar S 12l5 1472 (1552 EGJb) Grimsted;'1 552 EGJb Grenndsted, Griimgsted.Beskrivededet er subst. glda. 'grindf. 'hvad der er lavel af kemmer,fletvark. Kildeformerne er ganskeforvanskede og kan ikke lill€eggesden storste betvdninq.

Hogsted Vrellev Borglum Ｑ） 1431 {1573 ADA lll.37) Hogsteed.

Rimeligsl at antage atbeskriverleddet indeholder gen. plur.af subst glda. hok (langl o), m. 'hog'.Formell set kan mandsnavne somHok, 'Hoki, 'Hokir (alle med langt o)ogse indga, men af disse tre er kunden lorste reell belaqt i dansk.

VesterTversted

Tversted Ho「 ns 11 A '16/'1 1 1394 de Thwersledh.lndeholder adj. glda. thwer 'tvar,del som oar oe tvars'.

0sterTversted

Tversted Ho「 ns 9 A Som ovenfor. Formentllg oprindeligt6n by.

Ejersted Saltum Hvetbo 9 Ｃ０ 1340 (1540-49 ,€DA I.248)

Egerstad.Beskriverleddet er usikkert. kunnevere glda. subst. r@kra, f. 'opplojetland opdyrket land', en afledning tilqlda. akar, m.'aqer'.

Fjelsted Sindal Horns 9 2n 1419 i Fialslade.Ant. indgar glda. subst.lial, nudansktrel mindre stykke fladt udsavet tra,br@t' i navnet.

Hollensted Ha‖ und Jerslev 8００ 1407 (1573 ADA lll.46) Haldenstedt.

Sikkert subsl. glda. 'hallandi'skrening'. Sognebyens navn erHallund, men JKS afviser at dettenavn skulle indg6 som beskriverled inavnet. Der er i stedet nok tale omsamme lokalitet(stype) der erbeskrevel i beqqe navne.

Vedsted AfAaby(nu Vedsted)

Hvetbo 8００ M 1662 Wedsted.

Synes at andeholde subst. glda. with'skov'. om end navnet er sentoverleveret.

Me sted Sulsted Kl∝「 7 M 1664 [,leilsted.lndeholder glda. adj. mathal 'midt',iysk meil.

Hvidsted Taars Borglum 6 S 1430 (1573 €DA lll.37) Huidsted.Den korte udtale af beskriverleddetsvokal betyder at adv. glda. hwlt,'hvid' ikke kan ligge til grund. Derkan derimod vare tale om subst.qlda. 'hwilf, n. 'hv@lv', eller snarere i

betydninaen'forhoininq'.

Oanske s,“―beOy99e ser 67

Lorsted Haverslev oster Han 6 S′P 2512 1356 Lochyrstat [ant. fql forLothyrstatl.Muligvis indgar mandsn. 9lda.'Lothar (langt o) i navnet, menmeske snarere et glda. subst lothar(langt o), n. lud, sabelud,sabeskum, skum, havskum'.Lorsted ligger tal ved sammenlobelaf Holmso A oo Pallesvad A.

Stagsted AfHundslund(nu Skave)

JeBlev 5 2718 1500 Stagstet.Maske er beskriverleddet subst.glda. stagg 'langt og tyndt tilspidsetog ofte stikkende vedheng p6 enblomsts forskellige dele, eller p, etblad, isar om vedheng pa grEessers

Aasted Aasted Vennebjerg 5Ｑ０ 2′7 1419 Astede Sogn

Arsubst Olda a r a

Hjelmsted Serridslev Jerslev 3 (U) Mandt 1606 Hielmsted.Beskriverleddet er subst. glda. hialm.m. 'hjalm, skur tilopbevaring af ho,indhostet halm o.l. (Ma vare et sentnavn. IPGI)

Foldsted Lendum Vennebjerg 2 U M 1662 Nor-, Wester falsted; M 1688Foldsted.Unge bebyggelser; navneneutvivlsomt opr. natumavne m.betydningen 'sted hvor der har liggeteller liooer en fold'.

Smersted Senidslev Jerslev 2 M1663 Smarstedlndeholder subst smar Sigte「

maske pa fruOtbarhed?

Sundsted Vrensted Jerslev 2 S(?) Mand. 1610 Sundsted.Beskriverleddet synes al vere subst.sund, men med navnets seneovedevering og manglendetopograllskesammenligningspunkter, matolkninoen anses for at vere usikker.

Oster Mejlsted Tolstrup JersleY 1 A 1380(1542/EDA"L89)MiddelstedtSamme oplnde se som Melsted.ovenfor

Bogsled(hovedgard)

Astrup Homs 1Ｑ０ 6′41418B● ghested

Besk●verleddet er glda ・ b● kl(langt

●)n .b● oebevoksninq

Bsgst€d Gjerum Vennebjerg 1Ｑ）

(lkke omtalt hos Sorensen)Vel samme oorindelse som ovenfor.

Donsted(gard) A bak Borglum`

Ael S 17′4 1408 Dunsteti 6′ 61510Dwndstedtlndeholder evt adl glda ・dunn,'brun「od',ener subst Oldn dunna..and'

cardsted Understed Borglum 1 ∪ Mandt 16'10 Grd sted; M 1662Gaadsted.Utvivlsoml et sent navn dannet afappellativet gardsted 'sted hvor derhar liooet. liooer en oard.

Grinsted VeslerBronderslev

Jerslev 1 S 1305(1573/ESA‖ 116)Grangstedi1452(1573だ DA‖ L14)GrynstedSamme o● lnde se som G百 ndsted

| |

6a P6d€, Dam o0 Johnny Grand,ean Gogsig J6l@b*n

拿)TCgnfOrklahng:A=AdJcktiv/advcrbium,P=Pcrsonn～ n,S‐ Substantiv,U=

Usammcnsat p●mar stcdnanlcdannclsc(fom aFyngre aldcr cnd rcstcn)VCd ncrctolkningsmulighcder sknvcs dcn mcst sandsynligc tolkning 6ost,lcks P/A,vcd storrc

usikkcrhcdsmomentcr angivcs dcr salcdcs:P(/A),(P/S)C‖ Cr S(?)

**)Vi Skyldcr Pedcr Cammcltoft stortak for hJalpcn mcd idcntiflkalon og tolkning aF de

cldstc bclag Hvor andctikkc cr anlorl,byggcrtOlkningcmc pa Sercnscn 1958,mcns〔 PG]

1llttLTttξ計I:i課脂問翡糖撃嶽誌お軍∝σd∝ Sup口co mCdbdag Og

ovenfor.Krasted Volstrup Borglum 1 S′(U) [.4 1688 Krested.

Beskriverleddet indeholder subst. jy.kr@'hornkvEeq'. (sent navn? IPGI)

Musted(gird) Jerslev Borglum 4 Ael S

(?)

6/7 1393 Mwdestedhe.Betydning usikker, men evt. dannetaf germansk rod 'mut- medbelydninq 'fuqtiq' eller 'dvnd. mose'

Stagsted Sejlstrup Borglum 1 Mandl 1 61l StagstedttSamme oprndelse som Slagsted,」erslevい .ovenfor

Stoksted Taars Borglum 1 S 1491(1542/EDA‖ 107)StockStedtBesk「 ver eddet er subst glda stokk

mt● mmerstOk bla ke ele「'9angbiat over vandl●b

Stoksted He‖um Jerslev ｌ

Ｓ＞

S [4 1662 Stochsted.Samme oprindelse som Sloksted,ovenfor.

Tvilsted(gerd) Jelsmark Hvetbo 1 S(?) 14s6 (1599 ADA Ir.160)Tuillstedtgaardt.Forled muligvis glda-'twild.'e-forgrening', hvilket dog ikke stoltesaf Oeoqrafien.

Ulstedbo Ｃ０ Horns 1 (S′ P) M 1662 ulst Bou; M 1688 Vlstedboe.

Sent overleveret og tolkningen erderfor usikker, men oprindelsen kanrimeligvis angives som den sammeUlsled, ovenfor.

Understed Understed Borglum 1 S 17l4 '1408 Vndenstadh.Forled er subsl. glda. undarn, m.'middaqsmaltid'.

Vester

Melisted

Tolstrup Jerslev 1 A 1380(1542/EDA‖ 89)Mddeに tedt

Samme Oplnde se som Melsted,ovenfO「 (0_∞ V‐ MeJSted VeOprnde q ёn bebvqoelse?IPGl)

Voldsted(gerd) Torslev Borglum 1 S 1472(1573/EDA‖ 120)VVolStedSandsynigvis subst glda wa‖ ,m'slette,9「ωsgang'― og de「 med ikke'voldanlaql