Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): udgivne ved A. E. Boye.Titel | Title: Dansk Parnas : Samling af ældre og nyere

danske DigteUdgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Thieles Bogtrykkeri, 1841Fysiske størrelse | Physical extent: XX, 500 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere ellerfremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present thework, even for commercial purposes, without asking for permission. Alwaysremember to credit the author.

- T/ F . -

» k l X0I^6kl_I6k 8I6t_I0IkX 0 ^ 1.-2.8 53 8°

1 1 5ZzO 8 00768 6

5

' ,

i

^ i!

j

-

- ^ ^ ->

' /A

1

-

ji !1 >i

t

H.

L?D5)1

D8^,'-

Dansk Parnas .

O

i

/

K

»

/

V

,

/

(

<

'

'^7 -

I

-

Dansk Parnas.

i

Samling af celdre og nyere danste Digte,v

u d g i v n e

>

ved

A . E . B o y e .

i

Kiobenhavn.T h i e l e s D o g t r y k k e r i e .

1 8 4 1 .

X4

' - -7

7-

t-

F

rer i u d r in g .

^ v ( i n afdode V e n , Bogtrykker T h i e l e , havde tin g e p a a tin k t a t udgive en omfattende S am ling af i ld re og nyere D igte under T itel af D a n s k P a r n a s . E fte r hans Begiering paatog jeg m ig , a t v i r e behielpelig ved Correcturen og ved V alget af D ig tene ; dog valgte han undertiden ogsaa selv; imidlertid er intet optaget, hvorimod jeg kunde have noget a t erindre. D e t B in d , som her ud­kom m er/skulde, efter hans P lan , have v i r e t noget ftorre; ligeledes skulde, om det havde vundet B ifa ld , Fortsæ ttel­sen snart have^fulgt derpaa.

E n saadan Fortsættelse er endnu ingenlunde opgivet, men man har ved a t udgive ncervirende S am ling forst onsket a t e rfa re , hvorvidt den kunde vinde den fornodne Understottelse af Publicum .

Jfo lge F o rlig g eren s P la n gik man i n i rv ir e n d e B in d , i det H e le , ikke lingere tilbage i Tiden end til E w a l d , da , saavidt jeg erindrer, i ld r e D ig tere skulde gives P lad s i Fortsættelsen. M en jeg havde foreslaact ham, til S lu tn in g a t meddele det her indrykkede satiriske

D ig t af H o l b e r g , for selv i det Tilfcrlde, a t S am lin ­gen ikke blev f ts rre , ei a t have ladet den udgaae uden at indeholde noget af den bersmteste blandt alle D anm arks D ig tere fra det forrige Aarhnndrede.

Ved Folgen, hvori de her aftrykte D igte forekomme, er allene taget Hensyn til A fverling, dog saaledes, a t D ig te af aldeles modsat S tem ning og Indhold ikke fslge umiddelbar efter hinanden. Ved Hielp af den efter D ig­ternes N avne alphabetifk ordnede Jndhotdslifte vil man let kunne finde de enkelte D ig te , man onsker.

D e t laae aldeles udenfor ncrrvcvrende S am lings P lan , a t tilfoie enten biographiste eller literarifke og critifie O p ­lysninger over de forekommende D igtere og D igte. Hvo der onster sig deslige O plysn inger, vil finde dem deels i N y e r n p s og R a h b e k s interessante Vcerk over "danst Digtekonst" * ), deels i de udforlige og indholdsrige bio- graphist-critiste E fte rre tn inger, der ledsage M o l b e c h s An- thologie, hvoraf 1ste og Ldet B ind ere udkomne i 1 8 3 0 -3 2 , en Deel i f. A ., bvis Fuldendelse vel snart kan ventes. — Ikkun om det D ig t af H olberg, hvilket findes i ncrrvce-

' rende S am lin g : "Critik over Peder P a a rs " , maa det vaere tilladt her a t hidsiette nogle Bemærkninger.

D e t er n a tu rlig t, a t ligesom Holbergs betydeligere Vcrrker (Comoedierne, Peder P a a rs rc.) ere mere bekiendte for hans nu levende Efterkommere, end de mindre bety-

") I 6 Dele (1800-1828) under sorfficllige T itler og paa for- fficlligt Forlag, og saaledeS ikke i den beqvemmefte Orden.

vndelige, saaledes tiendes hans M eninger og Domme om Digtekonsten og dens Frembringelser endnu mindre end selv de ubetydeligere af hans D ig te . D e tte Ubekiendtskab har givet Anledning til et S la g s Miskiendelse af den store D ig te r , saa a t nu i Almindelighed endog hans oprigtige B eundrere vel med Kicrrlighed erkiende hans Vcerkers store Egenskaber, meif tillige ansee disse i den G rad for G eniets umiddelbare V irkning, a t D igteren end ikke selv var sig deres storfte F ortrin (det egentlig G eniale) be­vidst. M an tro e r , a t han ikke theoretisk havde noget hoit Begreb om Digtekonsten, a t han ansaae den som et blot Vehikel for M o ra len , e ller, .for a t bruge et Udtryk, han blandt andre i denne Anledning, selv har betient sig a f : som den Forgyldning, der m aatte sirttes paa P illerne for a t lokke Patien ten til deres B ru g . D e t er sand t, a t man finder stige A ttringer i hans S k r if te r , og det er mcerkeligt, a t man ogsaa finder dem i saadanne, der op­rindelige« vare skrevne for den lcerde Verden arlvie. p e rill.) . M en disse Anskuelser vare egentlig S a m ti­dens (de Lrerdes, som de L n g es), ikke H olbergs. H an betiente sig kun af dem med Hensyn til de Indvendinger, han idelig m aatte ho re , a t A rbeider, som Peder P a a r s og Comoedierne vare en P ro fe sso r, en Lcerd uvcerdige; han betiente sig af dem , for a t mode M odstanderne paa deres egen K am pplads, for a t vise dem , a t ogsaa fra de tte , deres eget, lave S ynspunk t var hans Arbeid ikke uden Fvrtienefte. S e lv kunde han umulig have et saa uværdigt Begreb om sin egen Koust, en Konst han med

v m

sieldent M esterstab udsvede, hvad enten man seer hen til den G en ialite t, den rige A and, der er dem indgydet, eller til den Besindighed, hvormed ethvert af dem er ordnet og foiet til et H eelt.

M ed Hensyn til hiin endnu herskende Miskiendelse kunde man fristes til a t paastaae, a t det H a a b , han et S te d i det her indrykkede D ig t y ttre r :

Maaflee, i Graven naar forraadnet er hans Krop,Maaflee, naar ved hans Dsd al Avind holder op,M an flaaer paa anden Stroeng, i anden Tone spiller,M an seer med Dine det, man nu ei seer med Briller,

endnu ikke ganske var gaaet i Opfyldelse. Thi ogsaa efter hans D s d , har man i hans S k rifte r mere lagt Mcerke

't i l hine nylig paapegede, efter hans S am tid s Anskuelser lempede . D ttr in g e r , end til de udforkigere S te d e r , deels i hans prosaiske S k r if te r , deels i .hans mindre Poesier, hvor han tydelig nok har n d ta lt, hvorledes han betragtede sin Konst, og hvilket Vaerd, han lagde paa den. D eslige S te d e r forekomme netop i deri her omtalte "Critik over Peder P a a rs " , som, ogsaa med Hensyn dertil, har faaet en P lad s i ncervcerende S am ling . F lere S ted e r i Hol­bergs prosaists S k rifte r kunne tiene som B ilag hertil. A f nogle stige, i de d a n s k e Epistler forekommende, har jeg allerede leveret P rsv e r i Fragm enterne over H o l b e r g (M aanedstr. A thene, 5 te , 8de og 9de B d .). Af det For­svar, hvilket H olberg, under T itlen : "Z nst Justesens B e ­tænkning over Peder P a a rs 's H istorie," skrev for dette, i dets Nyhed af nogle fordsm te, af andre nn'skiendte comi- ste D ig t, seer man, af hvilken N a tu r Tidens Jndvendin-

ger derimod vare og hvorledes han i T idens egen Aand giendrev dem , i det han tillige antydede, a t deslige Aands- arbeidec vare noget m ere, end til simpelt T idsfordriv , og a t D igteren ikke m aatte ansees som en blot orkeslosS pasm ager. H er hedder det blandt a n d e t : ------ "A utorer af Nogle bleven afm alet som en flet P o e t, af Andre som en k sp rit b ro u illo b , saasom de enten ikke har vidst eller villet vide* hvad Forfliel der er mellem en maliciense S a t ir e og en uskyldig Comoedie, som forestiller generaliter urimelige Menneskers C haracterer, og, i v is s e M a a d e r , kan t i e n e t i l s t o r O p b y g g e l s e . Thi de , hos hvilke saadant hedder loetus ou'osi bom in is , la.de kun se e , a t de h a v e en m e g e t g r o v J d e e o m S t u d e r i n g e r . S a a d a n oUosu« bom o var M o l i e r e , som dog i alle for­nuftige Folks Tanker haver opbygget Verden mere ved sine-Comoedier, end alle gamle Philosopher ved deres a l­vorlige M o ra l. S a a d a n otiosus bom o var C e r v a n t e s , som dog ved D on O u iro tes latterlige Historie fast haver dcempet de S p an ie rs dominante P ass io n , a t laste urime­lige Rom aner. J a saadaune ouosi vb-i have S o c r a t e s og P l a t o selv vcrret, der ved plaisante D ialoger have mere u d re tte t, end andre ved deres auftere Philosophie." Allerede her see vi en værdigere Anskuelse af D ig terens K ald; hans R ang over de torre M oralister hcrvdes; han er Folkets Philosoph.og den, som hcrver det op i en hoiere Sphcrre. A t Holberg ogsaa forstod a t bedomme sit D ig t som et Konstvcrrk i dets Heelhed, uden Hensyn paa hine dets underordnede Fortienester, vise folgende Linier

/

i samme Zuft Justesens "Betrenkning over satiriste S k rif­te r," foran den lille S am ling af H ans Michelsens Skiem te- digte, hvoraf "Critiken over P eders P a a rs " er den tredie. "Fornuftige Folk," siger han her, "tilstaae, a t dette he­roiske Poem a for Inven tionens Skyld allene bor a t agtes. Vcerket er vidtloftigt, og dog saft ingen Linie forgieves; Charactererne m ange, men saft alle ra re ; S a tire n har ftorste

i .

F orce, hvor den synes allene a t virre skreven for a t lee." M en i Critiken selv over "det heroisk-comiste Poem a" finde vi det tydeligste B eviis fo r, a t Holberg vidste a t Konsten selv var det hpieste i Konstvaerket. H er viser D igteren, ikke blot a t hvad man dadlede ham for, var ugrundet, og a t selv de lavere F ordringer, man giorde, ogsaa fandtes tilfredsstillede hos ham; men han gaaer videre og betyder M odstanderne, a t et Kvnstvcerk maa bedommes fra dets eget, fra 'K olistens S y n sp u n k t, om det endog aldeles ikke ydede det S la g s N y tte , de forlange:

"Lad va>re, Lårdom ei er fliulet derudi,Lad vcere, at det er kun simpel Phantasie;E t k o n s t i g t Ar be i d , s k i s n d t det er a f i ngen N y t t e , Me d lcr rde S k r i f t e r dog en K i e n d e r ei v i l by t t e . "

<s. nccrvcrrende Sam l. S . 498.)'

Hvilken N y tte , siger han fremdeles, hvilket G a v n , i den B etydning , I tage O rd e t, ville I vel drage af et M a ­len e , og dog, om det endog var blot et C ontrafei, der­som det er udfort med Konst, med V irtuosite t, i hvilken hoi P r iis holdes det da ikke? D e t er heller ikke for N y t­tens S k y ld , for a t livre H istorie, eller berige sin histo­riste V iden, a t man l>rser V irgil og Homer. In g en soger

X I

i M a ro 's LCneide historisk Underretning om Helten -E n eas , eller om det trojanske Tog i H om ers J liade .

M an med Forundring lcrs' H o m e r i gyldne Bog,F o r P h a n t a s i e n s S k y l d , ei for det grocste Tog.

(S . 498.)

E t B lad i B o r d i n g s , den virkelig begavede danske D ig te rs , Poesier er opbyggeligere end Gadevisemageren B r a n d t s mange V e r s ; stiondt hiin blot digler for a t d ig te , denne derimod skriver sine Viser udtrykkelig "til T roft og Husvalelse."

Frem deles:"Hvad af P e t r a r c h a og G u a r i ni kan man loere?Af dem Italien dog haver ftorste TEre.Jeg bytter Beger, som N . holder for en Skat,For L a s s o " -------

D en Lcerdes F lid , bliver han ved, fortiener vel al Paastionnelse, men der horer mere A a n d til a t frem­bringe et. poetisk Vcerk, end til a t forfatte et Skolestrift, og ikke dettes F o rfa tte r , men en O n e v ed o, en S e r ­v a n t e s ncrvnes, naar man sporger om det Aandige, om det meest Udmcerkede i S p an ien s L ite ra tu r; thi

Man G eist af D i g t e k o n s t og. smukke Tanker kiender.E t grundigt Skolestrift Eens Lcrrdom vise kan,Til Dommer-Embede behoves vel Forstand;

M en stiondt saaledes lcrrde S tu d ie r , saa vel som de borgerlige S y s le r , S ta te n s og det daglige Livs Forno- denheder, skulle have al den Opmcerksomhed, dem bor flienkes, al den Agtelse, hvorpaa de have et uimodsigeligt K rav , saa er dog dette ikke. hiiut Theion detGuddommelige, Guddom sgnisten, der er det produktive

L

Genre forlenet og som er Livets og C nlturens Blomst. D ette Theion maa soges i K on s t e n , i Poesien, og der­for foier Holberg til de nys anforte Linier disse:

Men det er dog ei, hvad hos Vise "Theion" heder, —En K o n s t n e r , en P o e t er Z i i r f o r Land og Stoeder .

D et er iovrigt langtfra a t Holberg hermed har villet ndbrede noget S la g s F orag t for lcrrde Jd rc rtte r. D e Halvdannede, der fordomme Lcrrdom, fordi de intet B e- - greb have derom , og med et indstrcrnket Blik knn for­måse a t statte hvad der fremmer og tilhorer H verdags­livets N odtorftigheder, vilde i ham have fundet en lige saa dierv M odstander, som hine, der med en lignende Eensidighed bedomte Poesien efter dens haandgribelige N ytte. Holberg var selv lcrrd og vidste vel a t scrtte P r iis paa den crgte Lcrrdom, der forener sig med. S m ag og H nm anitet. Ikkun mod den ucrgte L årdom , der ud­arter til P ed an te ris , og .ingen Bestræbelser vil erkiende,

- uden dens egne, greb han til de V aaben , hvilke hans overveiende Genre og hans over Sam tiden hcevede Aand gave ham i Hcrnde, de samme V aaben , hvormed han be­kæmpede - saa mange andre Unoder og saa mange andre D a a re r , G e rt Westphalerne f. E r . og de lcrrde og ulcerde politiske D rdgydere, der bilde sig ind a t holde S k rid t med T iden , stiondt de knn ere dens Eftersnakkere og Sm igrere.

D a nu D igteren i denne poetiske S a t i r e , hvis al­vorlige S te d e r jeg regner til det Smukkeste, han i det S la g s har skrevet, havde engang for alle fremsat sine Anskuelser om Digtekonst og Konft i Almindelighed, ind-

x m

skramkede han sig derefter fornemmelig (f. E r . i J n s t - Juftesens Betænkning over Comvedier) til a t giendrive S am tid en s sædvanlige Fordomme mod Poesie og Konst og mod disses Dyrkere. I S lu tn ingen af S a t i r e n , og i det han erklærer, ei a t vaere stolt nok til selv a t regne sig blandt hine store A ander, men at deres Erem pel kun er anfort for a t vise,

At ved Unyttigt Lidt man meest fortiener P riis ;.

nedlcrgger han endnu engang sin Modsigelse mod dem, der vel rose hans D ig te , men dog fordomme dem "som unyttige"; han viser a t der endnu er en S id e , hvorfra hans D igte fortiene Erkiendelse: a t de nemlig fremme, ei allene Folkets, men ogsaa S p ro g e ts C u ltu r , saa a t deres G avn er dobbelt

Ded Folk ei ene, men og Sproget at polere.

Tilsidst moder han den gamle Beskyldning, a t hans S a tire skulde vcrre deels personlig, deels utilladelig, og erktcerer:

Med T r o e og N v r i g h e d jeg aldrig Feide for',Men vel mod den, som til S tats-Criticus sig gier.

Uden Konst og Poesie kan ingen C u ltu r taenkes. D enne gamle Sandhed var de t , hvilken det faldt saa vanskeligt, a t indprente hiin T ids M ennesker, og som det? ncrrvcerende Tid over mere verdslige 2Em ner ("de m ate­rielle In te re sse r" ) igien synes paa V ei til a t glemme.* *) —

/

*) F. Er. ved dens Ligegyldighed for Sproget, der neppe har vceret flettere behandlet, end i vore ncrrvcrrende D age, enten man seer hen til Correcthed i Almindelighed, eller til Reen­hed for nnodvendige stemmede Ord.

D e t er alt ovenfor bemcerket, a t man er betamkt paa a t fortscette disse S am lin g er, saafremt de finde P u b li­kums Andeft. I en saadan Fortsættelse vil da kunne leveres hvad i denne forske S am ling m aatte mangle. N yere D igte og D ig tere nem lig, der her urigtigen ere forbigaaede, kunne der finde den P la d s , der tilkommer dem , men som de ikke have erholdt, enten ved Forsom- melse eller fordi der oprindelige« til ncervcerende B ind giordes Regning paa et ftorre A rketal, end det, hvormed det nu kommer for Lyset. E t Register over D igteneefter deres forstiellige 2Cmner vilde da vgsaa kunne tit- fo ies, hvilket udentvivl vilde vcrre mange Lcesere til B e- qvemmelighed. . .

Kisbenhavn, d«. 31te Ju li 1840

A. E. Boye.

^Tarestrup, E. Sid«Monftringcn ved M i d n a t .................................... 275Ct S tæ v n e m o d e .................................................. 368

Abrahamson.MOl UM . . . . . . . . . . . . 195

Andersen, H. C.D odso ieb likket......................................... . . . 395O k to b e r -S a n g .................. .... . : ' . . . 398

' Moderen med Barnet . . . . . . . . . . . 412D ig tersk ibct................... .................. .... ' . . . 424Det doende B arn . 436

' R e c e n s io n ................................................... . 466

Bagger, Carl.Mignon i G r a v e n .................................... 273Dampskibet Loven . . . . . . . . . . . . 288

Baggesen, I .D a jeg var l i l l e ................... ' ................... .... 44Agnete paa Holmegaard . ' .......................................91Digterdrommcn ...................................................... 152M orgenlovsang..................................... I . . 177T il M u s e n ........................................................... 233Idealia . . . . ' ........................... 242

, T il mit Fcedreneland ............................................. 257T il en D en , som rcifte til N o r g e ........................... 330Digtekonftens Undfangelse . . . . . . . . . 364T il min Soster ...................................................... 383R o s e r n e ........................... ................................ 404Landforvandlingen .................................................. 437T il Kronprindsen . . . . . . . . -. . . 463A ab en b are lscn .................................... 476

SideBorgaard, C.

M in buuSlige Lyksalighed . ....................................33Z .En S k o v t o u r ........................................ 339

Blicher, S t. St.B ryllnpSvise.......................................................... 285

Boye, C. I .Kirkeklokken i Farum . . . . . . . . . . 33Alfernes Sang i Skoven ......................................... 229

Bruun, I . N.Den norske Vinter . . . . . . . . . . . 134NorgeS H e r lig h e d ................................................. 203Fiskerierne i N o r g e ..................................................309

Bruun, M. C.Slaget ved TripoliS >....................... 6Ode ved P . A. Bernstorffs D o d ............................ 297T il UskyldS G r a t i e ................................................. 331Niels E b b e s e n ................................ 366

David, C. N.Karen Margrethe Rahbek . .. .......................... . 1 2 1Bakkehuset . 167

Ewald, I .° Det nye Aar . . . . .

Nationalsang . . . . .Rungsteds Lyksalighed . . .Liden G u n v e r ...................Ha ab og Erindring . . .. .V in te r e n ...........................

17185

138160246

Fasting, C.KicrrlighedEpigrammer

. 26

. 453

Foersom, P .Christian Augusts Minni . 455

Frankenau.ChristiansborgS Ruiner . . . . . . .

x v nSide

Frimann, Cl.V u g g e v is e .......................................... .... 402S om an d S san g e ................................ .... 46?

Frimann, P . H.Ode til Sovnen . ............................ . . . . 413

Grundtvig, N. F. S .Kong Svend og Biskop V i l h e l m ....................... 10?Kong Christian og Mester Ole V i n d ................... 129

Guldberg, H.T il min Lyra ....................... . ' . . . . . 441

Hansen, F. I .F r is te re n ............................ .... ........................... 265Csterladcnskaberne ....................... 40?Afskeden ............................................... .... . ? 451

Haste, P . H.D ora 'sK rands ....................................................... 235

Hauch, C.Forstiellig A t t r a a ..................................... 292

Herberg, P . A.1»<Ne>n . . . . . . . . . » . 2 1 0

Herberg, I . L.Den hellige A n d e r s ................................ 54Uranicnborg r . . 81Bakkehuset .............................................................. . 244Farvel til Ponl M a r t i n ..................................... 323Tycho Brahes Farvel . ................... .... 373

Hertz, H.Slaget paa Neden . . . . . . . . . . . 66

Holberg, L.Critik over Peder PaarS . . . . . . . . . 483

(b)

^ — --------------------------s ^ -----------

X

x v mGide

Holst, H. P .Dataloger . . . . . . . . . . . . . 294Ved Kong, Frederik den SietteS D o d ...................481Folkets A fsk e d ssa n g ..................................... .... 481

Ingemann.DodSseilcrcn . . . .H r. Hem og Hr. SemNcrSscgreven .......................................................................... 248Tumulten i S i c r l e n ........................... 2849kasaden . . . . . . . . . . . . . . . 807Ode til T i d e n .................................................. . 3 6 2Sorgcqvad ved Sokrigcrcn Holms Dod . . . . 396 Mindcsang om Kong Frederik den Sicttc . . . . 434

Lund, C. A.I en stjerneklar N at 430

Muller, Paludan-Helena . . . . . . . . . . . . . 1^7

Perlen . ....................................................... 159Paa MoenS Klint ..................................... 1698§aaren . . . . . . . . . . . . . . 180

Moller, Poul.. Glcede over D a n m a rk ........................... .... 388

Oehlenfchlager.Sim on Peder ................................................... 2Knud den S t o r e ................................ 39Dahl ...................................................................... 72W ie d e w e l t .................................... 88Prolog til Evalds M indefest.................................... 115Hakon Ja r ls Dod . . . . . . . . . . . 181

" Prolog til BaggesenS M in d efest............................... 252M o rg e n v a n d r in g ........................... 346Hiemvee ................................................................ 359Vennernes K o m m e................................................. 371Aftensang.............................................................................381Naphaels M a d o n n a ........................... 427

Pram.StcrrkoddcrS Sang . .

SideRahbek, K. L.

T il Fædrelandet .................................................. 38D ranker-R om ance ..................................... .... . 216Drikkevise . . . ^ ................... .... 227

Rein, I .Haabet ' ................................ ........................... 399T il det nittende A a rh u n d re d e ............................ 420

Sander, C. L.DodenS V uggevise.............................................. 251

Sneedorff, H. C.Dise om H r. H e n r ik ..........................................301U t y s k e t ....................... ' ..................................350K ln b san g ......................... 377

Staffeldt, Schack-T i d e r n e .................................................. 391Den unge Digters K l a g e ........................ ' . . 472

Storm, E.H r. Z in k la r ............................................................. 46Thorvald D id fs r le .................................................. 156Punschens Dyder .................................................. 1W

Thaarup, Th.N e g e r e n ................................................................. 13Fodelands - Kicrrlighed............................................... 77H y m n e .................................." ........................103V a a r s a n g ..................................... 123Sang af Peters Bryllup ......................................... 133Chore af Peters D r y l ln p ......................................... 139Ung A d e lf te e n .......................................................186

Thiele, I . M.Sonnet-Calender .................................................... 14

Tode, I . C.Oldtidens B e ro m m e ls e ......................................... 189

Trojel, P . M.Ode til D u m h e d .............................................. 200

Did«Trojel, P . K.

Ode til min Skraber .......................................... 208»

Wessel, I H .Braadne Kar i alle Lande . . . . . . . . 62Herremanden ....................................................... 198Gaffelen '............................................................... 205P r o l o g ............................................. 221.S a v n e n .................................... 325Noisomhcd ............................................................384

Wilster.Niimbrcv fra Soroe .......................................... 458 .

Winther, Chr.V in terlandskab ................................ .... .Giensyn . ....................... .... . . . .Johan og Lise . ................................ ....Dandsen i S k o v e n .....................................Ravnens Qvide ' ..................................... ....F lyv, Fugl, f l y v l ....................................

Wulff, P .Georg G rodtsch illing ................................Peter B n h l ..............................................

. . 405

. . 440

Zahle.GygcS . . ....................... .... 267kantate . . . . . ............................ .... 409

Zetlitz.T il D * " ? " " . .Mine Langfler . . . . Den ftie Mand ., . . . T il den ncrrvcrrende Time Den aerostatiske Maskine . Hvad jeg synger . . .SclskabSsang . . . .

4974

100136187218231

D e t n y e A a r .

Af J o h a n n e s E w a l d .

(1779 .)

**^eld dig, nyskabte A ar, som nu saa blidt fremstiger Af Evighedens Nat! Held dig fra Verdners Gud!

Han selv, han byde dig, at vcere Christians Riger S it Velbehags, sin Freds, og sine Glceders.Bud!

Fyld Danner-Kongens Bryst med Sm iil fra Naadens Throne!Hans Aand med saligt Lys, fra Viisdoms blide S o l!

Bring Styrke til hans Arm! bring 2Ere til hans Krone!Udspred Lyksalighed omkring hans gyldne S to l!

Vor elfkte Palm e-Ovist, vor Fredrik byd oprinde Z stcrrke Skud til Trce, til Efterslægtens Ly!

Stadfcest vor Nordens Ven, og Cimbrernes Veninde,Hver Glcede som de har, og skienk dem daglig nye!

Med Belter af Smaragd omgiord de norske Fielde!Og skiul de Danskes D a l, med tcette S lor af G uld:

Udbred vor Skat! og viis, at al vor sande Vcelde,.Var kun tildcekket med en Fodbred af vort Muld.

Kron hver en Dansk med Held, som uforfcerdet folger Vor solvblaa Vei til Roes, igiennem Storm og Skicrr!

M

Byd Havet staane ham! og tving dets vilde Bolger,At de tilveelte os Fred og Velsignelser!

Fyld Konstneren med Bid! Arbejderen med Styrke!Formecr dem, viis enhver en rolig Neeringsvei!

Plant Hegn af Keemper om det Eden, som vi dyrke!Fyld dem med Mod! og mag, at det bchoves ci!

Men hver, hvis Daad, hvis Roft det Godes vise Giver Bestemte til sin Tolk, mod ham vcrr dobbelt mild!

Fyld Dommerne med Lys, og Mod og retviis Iver!Og Lcrrerne med Aand! og Skialdene med Zld!

Straal for enhver ister, som veed, hvad han begierte!Giv ham at naae sit Maal og troe sig lykkelig!

Men alles Bryst opflam'! at hvert et indfodt Hierte Maa fole Danmarks V el, for det erindrer sig!

O lcer os agte det vor Lyst, vort Held, vor LEre,Med cegte Danne-Dyd at pryde Danskes Hiem!

At andre see vor G lands! og at vi selv maae lcere At clsie Fremmede — og ei at savne dem!

Sim on Peder, Jesu Discipel.

Af Oe h l e n s c h l a g e r .

2H!ilde Morgenvinde, linde,Kiole heden Sommerluft,Kruse Havets Vande, blande S ig med Lundens Blomster-Duft.

Lilien op sig lukker, bukker Under Sommerfuglens Vcrgt. Rundt, i muntre Klynger, synger Hele Skovens Fuglesicegt.

Morgenpurpurkuglen, Fuglen, Langsom hiin og hiin med Zil, Lover over Havets Vover Gud med Sang og Rosensmiil.

Medens Lcerken synger, gynger Baaden i det stille Vand.Ved sin Angel rolig, trolig Sidder ungen Fiflermand.

O g , som han fornoiet Oiet Kaster hen paa S o l og Aord, Synes ham hans O re, hore Som et sammenblandet Chor;

Hvori Blomstervrimlen, Himlen, Bolgen, Fuglen hoit paa Qvist, Og den D u ft, som viger, siger Hvad han aldrig for har vidst.

-A lt eet Sprog kun maler, taler Selv det hemmelige Sprog.D iet rundt sig vender, brcrnder Z Naturens store Bog.

Og mens Blikket stirrer, dirrer Bogens Trcek i scrlsom Dands; Og hvorhen han fluer, luer Nu en venlig Blomsterglands.

Forst en Flok af blide, hvide Lilier stande siern og ncrr;Tvende smaae Kicrrminder, finder Viet i det hvide Skicer.

Og ved dem to sode, rode Roser, klcedt i Zomfrue - Pragt. Gyldne smaae Aurikler vikler

l

Sig i den foreente Pagt.

Og af Tulipaner baner S ig en broget Svcrrm sin Gang. Medens Skyggen lindrer, lindrer Solen, lyder Fuglesang.

O g, for Peders V ie , foie Lilier sig til Litie blid;Og mens Blomsten viger, stigerFrem en A n g lin g liliehvid.

1

Og de blaae Kicrrminder svinder I hans Vine himmelblaae; Kindens Rosenbuer luer Der, hvor nys han Roser saae.

^ Og de smaae Aurikler vikler S ig i gyldne Lokker grant.Tulipaner bolge, dolge Sknldren i et let Gevant.

«

Og de hoie Straaler boie Om hans Tinding sig med Lyst.Og den S an g , som lyder, bryder Ud nu i hans hulde Rost:

Seer dit forhen blinde Oie eengang nu sin Skaber. . d 0 g .

Har det endelig da lcert at tyde dette stumme Sprog?Finder det i Blomsterflokkens Glands, i Fuglens mun­

tre Sang,Kildens Rost, og Skovens S v a le , Solens livelige

Gang,Udi Tidens gamle, store S a g n , i Harpens hoie Lyd,Skialdens Sang, den Vises Grublen, Heltens Daad

og Qvindens Dyd,Zkke blot en Glands, som.flukkes, ei et Liv, som

drcrbes brat,Men en evig D ag, som bryder frem igiennem Gravens

Nat?Men en Hcer aflyse Straaler, funklende fra Pol til

Pol,Som i sikker Retning samles i en herlig fcelles S o l?Skuer du din Skabers Finger, som i Alting peger

frem,

0 g hver Aand, som opad strerbcr, viser ti, sit retteHiem?

'»aae du, da den tykke Taage fra dit kiekke Diefaldt.

At for fig er Alting In tet, men i Alk er Alting Alk? O da lwg din ringe Mede, kast den hurtig fra dig

her!Nst du ikke mccr stal fange, du stal fange Mennester!

Slaget ved Lripolis.

Af M. C. Bruun.(1797.)

dig, du Jordens Herskerinde,Du Havets Dronning, T ap p erh ed !Du vandrer; Bosger synke. Melde svinde;Him Stad, du reiste, hiin nedtraadtes i dit Med:3)!en om din Isse straaler Evighed.Drn S on staaer, liig en Gud, blandt Jordens Skarer: De juble ved hans S m iil, de zittre ved hans Harm. Han lofter Verdners Skiebne i fin Arm:O g , over, under, om ham Dodens Farer _Er hans uryggelige BrystEn Muur af Diamant om alle Himles Lyst.

Vee den S tad , du viger fra!Dens Ravn er Skiendsel. Dens Maal er Trældom.

Snart dundre Trin af Fiender om dens Porte. Omsonst ved Altret hyler du, o Feige!Bag trefold Kobbermuur du simler dig omsonst: Din Fiendes er det alt,D it S lo t, dit Guld, dit Bord, som dufter Bellyst, O g, Trcel, du selv.Din Stad vorder Ulvenes trygge Skiul,Border pestaandcnde Vandsump.Uglen hyler i de tidselbegroede Haller.Censorat sorger det hensmuldrende Taarn.I nceste Old sial enkelt Grandsier sporge:"Hvor var dens S ted ?" — og ingen veed det.

M en, T a p p erh ed , din Vcelde bryder Aarhundredernes Nat og rovsyg Glemsels, Skiul.End bruser Kiogebugt dit Navn, o Z u u l,Og W e sse ls Torden end fra Dynakil gienlyder.

Ad Stiernebanen frem du trceder....*Det flicelvende Olymp for Herkul aabner s ig. . . .Din Throne staaer blandt Guders Straale-Sceder, Og Skiebnen, Skiebnen kun du oiner over dig.

S v a r , Belt! Du morke Nordhav, svar!Naar var ei Tapperhed vort Nordens Skytsgudinde? — Hvo saae en Dansi, og saae ci den? — Hvor var Den Bugt, der Danske veeg? Kam Avind selv den finde?

Hvad, svage Rover, troer du, Danmark Henslumret er i Blodheds Rosenarm?

Viid:S aa hviler Himlens Drn paa Klippen blandt sin Ingel S a a hviler Drknens Konge paa sit Bytte.Han reiser sig! Han flrster i din Nakke Den hvas.se Tand.Z rode Stromme sprudler dn Livet ud. Dodskrampe sammenknuger dit Hierte.

Hor blandt Syrterne*) den danske Torden lyde!Fra forbauste Atlas gialder den igien.B i l l e s taette Lyn Salpeterskyen bryde;Dannebroge flyder hoit paa den. - Stienger rasle; Touge hvine; Master knage;Kugler ziske over Bolgetoppe hen.Mat.de floi, o Ho h l e n b e r g , tilbage Fra din stolte Datters Eegebryst.T ys! — Hist Sarpens knuste Rceer segne.Fiender vrimle, Sabler klirre, Kugler regne,Graadig hviner maurisk Myrdelyst.

Z it, lyn , og tordn' til Hielp, Najade! . . . . Seiersraab til Dodshyl byttes nu.Brat dit morkblaae Svcelg, o Afgrund, du oplade! Dine Hekatomber fluge du!

') syrtiffe S k ^ r ligge i Tripolis'6 Diftrict,

) erindre sig, at Fregatten Najaden er konstrueret a s ' Capltain Hohlenberg.

9

Misundelige N at, hvi breder 'Du dine Vinger over dem?Ei een, ei een, var sluppet hiem! , H

Du kun, du kun redder dem Fra det morkblaae Svcelg og fra de danske Kiceder.

Dog Seirsgudinden vinker!Z Vest hun viser os en storre Krands.Du haaner Dannebroge, o Numide? *)Du tor udcrffe hine Tordner,Der dine Brodre slog? —Velan! lad Jorden kysse dine Lcrnker,Men Danmark ei.

T il S e ils ! T il Kamp! Med Vrag af de fiendtlige Floder, Med Liig, med Blod, bedcekke vi Middelhavs Skiod. Hver Danff er Juuls og Adlers Broder;Hver Danff til Seir og Roes er fod.

De siye! De slye! I Bolgen de vorde begravet! Afsted, afsted! forfolgende lyner afsted!"Frygtbare Danmark, Dronning paa Havet!" Gienlyde Afrika's fficelvende Bred!

Mulmet svinder. Kampen tier.Over Havet smiler Dag og Fred.Men hor, hvilke Jubler opstige om Belt og Sund!

' ) Algicr ligger i det gamle Numidien. .

Hvor herligt vaagner du i Oster,Triumphens S o l! —Flcet Laurbcer om din Tinding, Danmark!Vered din Glcedesfest, du Heltes Moder!Zil til din Kyst, iil did med Lcengsets aabne Favn

Thi see! de komme..

Z Tord'ner komme de, i Staalets barste Glands, De komme, svcevende i Kcempers Bolgedands;De komme — Codan jubler dem imode.Og Sundet bruser fro: "Velkomne hid igien!" Skioldungens, Folkets Raab tilsammenstede: "Velkomne, Havets, Seirens, Danmarks Mcend!" J a , Dal og Field og Strand stal hoit gientage: "Velkommen du i al din Glands tilbage,"Du Seicrsstierne i det morke S tag ,"Du aldrig-overvundne Danner-Flag!>

Stærkodders S a n g .

As Pram.

^ e n Mand er uvcrrdig til Livet at smage.Som qvceler dets Glceder med Mismod og Sorg. Dog hvad er dets blideste, frydfulde Dage,Mod Glceden i Gudernes skinnende B org?O venlige G rav, i din Skygge boer Fred;Din tause Indbygger af Sorgen ei veed.

A f gunstige Skiebnes velgiorende Vcrlde Zeg glcedet imodtog den blideste Lod;Jeg stred for mit Norges de elstede Fielde,

»

Og Fienden tog Flugten, saasnart jeg fremstod. O venlige G rav, i din Skygge boer Fred,Din tause Indbygger af Sorgen ei veed.

T il Kronen jeg fodtes, men fotte et Hierte,Som agted' dens Glimmer dens Byrde ei vcerd; Og Nordens de vceldige Fyrster begierte M it hcedrede Venstab, og frygted' mit Svcrrd.O venlige Grav , i din Skygge boer Fred,Din tause Indbygger af Sorgen ei veed.

Og Nornen forlcenged mig Dagenes Kicrde;De frydfulde Dage med Zil rinde bort —Mig trende Mcends Alder til Heltenes Glcede Blev givet, ak Glceden er flygtig og kort;O venlige Grav, i din Skygge boer Fred,Din tause Indbygger af Sorgen ei veed.

Men Lykken i Vrede sit Ansigt bortvendte;Zeg trodsede Alfaders mcegtige Bud;Selv Hevnens end brcrndende Luer jeg tcrndte, Med sildige Dod de stal forst flukkes ud.O venlige G rav, i din Skygge boer Fred,Din tause Indbygger af Sorgen ei veed.

O G rav, du er Maalet til hvilken Den sigter, Som daarlig ei spotter dit usikkre Krav.Den krcrnkede aldrig de tungeste Pligter,Som tcrnkte paa glad at gaae ned i sin Grav. O venlige Grav, i din Skygge boer Fred,Din tause Zndvaaner af Sorgen ei veed.

O Alfader, kunde du kalde tilbage Den strenge Befaling min Skiebne du gav!O maatte den ende de langsomme Dage!O var' de udrundne! var denne min G rav!O venlige G rav, i din Skygge boer Fred,Din tause Zndvaaner af Sorgen ei veed.

t

Dog atter et Haab du mit Hierte har givet. T il ei at gaae erkeslos Dagenes Gang;Og Virksomhed letter, forkorter os Livet,Den Veien gior mindre besvcrrlig og lang.O venlige G rav, i din Skygge boer Fred, - Din tause Indbygger af Sorgen ei veed.

O maatte jeg bruge mig ventende Dage Til Nytte for Norge, og sidst da engang Fra Bredden asi Graven see rolig tilbage.Og glcrdet endda igientage min S an g:O venlige Grav, i din Skygge boer Fred,Din tause Zndvaaner af Sorgen ei veed.

Neger en .

Af T h o m a s T h a a r n p .

^ e g vil flye din Hoitids Fryd, Zeg vil uhort eensom grcrde; Arme Negers Klagelyd Bor ei fkurre hos din Glcede.O ! beklag den sorte Mand, Langt fra Mo og Fcedreland!

Hvad har stakkels Neger giort, At den blanke Mand ham hader; Er han ond, for han er sort? Er Gud ikke Alles Fader?O ! beklag den sorte Mand,Han er Trcel i fremmed Land!

Regres, Christnes, Alles Gnd! Vceldig Blankes Hierte rore.At en Brudgom fra sin Brud D e ei meer til Trceldom fore.O ! beklag mig sorte Mand,Har ei Brud, ei Fcedreland!

Sonnet - Calender.

Af 2 . M . T h i e l e .

J a n u ar .

A^o Engle staae hos mig, hver paa sin Side I kicrrligt Kiv om Blikket fra mit V ie ; Hver af dem til sin Himmel det vil boie Og deres Kys og Smiil er' lige blide.

Den ene peger fremad i det VideI H aabet over Horizontens Hoie,Imens den anden mindekicer vil boie Tilbage dette Blik, hvorom de stride.

Derfor gav Kronos Mcrrket mig, det snilde, (Hvoraf mit sande Vcrsen du kan drage)At J a n u s fremad seer, som og tilbage.

V s derfor af de)i dobbeltklare KildeDet tause H a ab, det honningsode M inde,

. S a a vil det Bittre i det Sode svinde.

Februar,

*^ist over Engen gaaer i hvide KlcederMed sneehvidt S lor for sine Blik, de hulde. Den lanse Flora giennem Vinterkulde,Og spreder Diamanter, hvor hun trceder.

Som Blomst-Rubiner funklende og fulde Fremspire snart paa dine kiaere Steder Det klare Fro til Som'rens milde Glceder, Naar Nattergalens Veemodstoner lulle!

Nu klynger sig til Muur den frosne Ranke Og kiger ind i sommervarme Stue,Hvor selv Du lcrnges i din Vinterjkranke.

Luk Vindvet op! og drag i lovklcrdt Bue/

Hen over Dig og Bcrgeret, det blanke.Det grsnne Viinblad med den rode Drue!

'Oerst vilde Vaarens blomstrende Gudinde,Da Sneen perlede fra Bogens Grene Fremkalde ved sit Kys og Sm iil, det rene, En tidlig Gave til en tro Hyrdinde.

Da lod hun Glands af Oiets blaa Kieerminde Med Lcebens Rosenrodme sig foreenc.Og spandt violblaa Traad paa Blomstertene, Mens Rokkens Hiul blev fort af Vestenvinde.

Og da Viola's Kiortel nu var tvundenOg Blomsten pyntet, fliulte den sig bange Og turde ei gaae frem i Skovens Gange.

M en, naar en Pige nu gaaer hiem fra Lunden Med venligt Sm iil og glade Foraarssange, S aa har hun sikkert en Viole funden.

^ a T id en gammel blev og saae sig lide.Som gam'mel Mand han kaldte til sit Leie

'D e fire Dottre, som i Dands sig dreie Med Aarets Ring ved Maanedernes Side.

Da lod velsignende han disse vide.At han alt Maalet saae for sine Veie O g, da hans Throne var hans hele Eie, Om den de i April nu maatte stride.

Derfor man i April kan neppe sandse.Om det er Somrens eller Vintrens Rige, Om der er Strid hvad eller Foraarsdandse.

Men hidtil seired' Vaarens BlomsterpigeOg triner frem i M a i med Seierskrandse. Naar Fad'ren doer, saa arver hun hans Rige.

! 1.^

M a i .

ens Duggen perlende fra Bladet falder, .Gaaer Vaarens Dronning aarle giennem Lunde Og vaagner Fnglen, som paa Qvist mon blunde Blandt Rosenknopper, Lilier og Convaller.

Da tone hoit de tusind glade Munde Og vaagne Livet til en gylden Alder, Mens Blomsterklokker tidlig sammenkalder Til Bon i Skovens hvcolvede Rotunde,

i nHL

!.!>>. ^

U

Og Vinterdvalens Larve Psyche bryder,I Sommerfuglens Klcedebon den svcrver Og funkler liig en Blomst med Vingens Farve,

Og med Naturens den sin Andagt haever,Da bryder ogsaa Digteren sin Larve,Og gienfodt fra hans bcebe Sangen lyder.

A § I -

/

Z u n i.

^ e n klare Himmel E os*) monne fode A Kicrrlighed med Nattens sorte Bue;Men Fad'ren hader Pigens Elstovslue Til Dagens S o n , den dunkle Aftenrode.

Derfor han altid hindrer deres Mode,Og vil en evig Elskov underkue,Mens Mod'ren hver Nat sorger i sin Stue, Fordi at Datt'ren grcrmmer sig tildode.

Z J u n i er ei Faderen tilstede**),D a bringer Moderen de To tilsammen,Og Kys i Kys paa deres Lceber glode.

Og Minderne af Kyssets hede FlammenHver Morgen man, ihvor man end vil trcrde, Kan finde blussende som Roser rode.

') Morgenrode.'^) 21 Jun i , den lcrngste Dag.

1

c i '> l. >-

i

J u l i .

Skovens Skygge eensom Hyrden hviler.Hvor Kioling viftes fra de friske Blade,Og hist til Bcekkens sivomkrandste Flade

'Den stille Hiord i Middagsheden iler.

T b i, medens Solen selv saa venligt smilerOg ved sit Sm iil gier Flora's Dottre glade, Vil S ir i ns*) de speede Blomster flade,Og Oiet gnistrende den mod dem spiler.

Da torster Blomsten efter Dnggens Sodme O g , naar en Draabe falder i dens Beeger, D a dufter den sin Tak med Jomfrurodme.

Og sodt i Aftentimerne den qverger,Naar Solens sidste Straalekrandse spille Og Vandringen er sval og Aft'nen stille.

*) Hundestjernen.

gyldne Rader staaer paa Mark og Vcrnge Negbunden Sced, mens Hostens Leer klinge, Og Ar med Blomster Piger sammentvinge, Som de paa Sondag vil i Kirken hcenge.

Kun Lcerken, som sig cengftlig nu mon svinge, La'er Sorgens Trille Luften giennemtrcenge Thi Reden ligger uden Skiul i Enge Og. fattigsvag er Ungens nogne Vinge.

O ! kom knn ned, du angstbcspcendte Lille!Kom du kun ned til dine stakkels Spcede, Her vil man ei berove dig din Glcede!

Kom ned! kom ned! og lad din bedste Trille . Med Takkens glade Sang mod Himlen stige

- T il Hostens Giver, den miskundelige!

B U> '

Septem ber.

(V eer Du paa Beten hist, hvor Frugter straake Og over Plankeværket Grenen gynger.En Pige ncerme sig med gyldne Dynger,Som Hebe selv med trende Nektarflaale?

Een Kurv med Frugt det stionne Hoved tynger Og tvende maae de fine Hcender taale.Dem kysser Aftenrodens Purpurstraale,Imens hun kommer hid og venligt synger.

x

Ei kan hun trcrkke Hovedet tilbageOg ei med fulde Hcender om sig vcerne;Med Aftensolen Du et Kys kan tage.

M en, hvis Du beder, giver hun det ikke.Thi Piger troe, at det sig ei kan flikke;Men, naar Du ta'er det selv, faaer Du det gierne.

O c t o b e r .

§^mkrandset tcet af guldbesprcrngte Blade, Hentoner rislende den muntre Kilde,Og Vover med det gule Lovblad spille Som Born uvidende og endnu glade;

Thi der, hvor nu i Solens sidste Bade De smaae Kronider tumle sig saa vilde,Vil snart fra Kildens kolde Oie trille En ee'nsom Taare paa den frosne Flade.

M en, for i S lor Naturen sig flat klcede,Vil hun som Pige Savnet selv forhoie Ved i sin ftorste Farvepragt at tinde.

O g , naar i Skionhedsstrid selv med Azuren,Hun kun har fcrngflet sin Tilbeders Oie,La'er hun ham staae i Snee ved Klostermnren.

November.

h en o v er Marker, sneebedcekte, hvide,Mod Eegenes novembernognc Stammer, Hvor Tornebusken kun i Sneen brammer, Gaaer Zcrgeren med Hunden ved sin Side.

M en, naar han vender hiem ved Aftentide,Er Alt vel ordnet i det rene Kammer,O g, mens det lysteligt i Ovnen flammer,La'er han sin lille Dreng paa Knceet ride.

/

Derfor stal man ei Acegeren beklage,Der dog om Aft'nen glcedes i sin Stue A Drengens og den omme Hustro's Arme.

Langt heller Skyt t e n hist paa Himlens Bue, Der Dag og Nat maa nu forgieves jage I Snee og Kuld foruden Ly og Varme.

December.

M a a r en af Aarets nu forsvundne PigerHar i sin Maaned — Faderen til Glcede — Bestikket Husets T arv, da maa hun trcede Zgiennem Tidens Port til andre Riger.

Hver af de el've did med Lcengsel higer,Den tolvte har ved Porten selv sit Scrde,O g, ventende i vinterhvide Klcede, _Med Neglen hun fra Porten aldrig viger.

Naar de er' gangne, da med Sorgens Miner Fra Tcerstlen under Portens hoie Buer Endnu engang hun Huset giennemstuer.

Saa giennem Doren sagtelig hun triner.Naar den er lukt, med Taarer bort hun haster Og Neglen dybt i Oceanet kaster.

K i o e r l i g h e d .T il en V en paa hans Bryllupsdag.

I.OVS) Il»0 n ,0 8 t oenerons ;i'i88ion ok tlro INLI16,eor6it,1 6 rop - Hettvn in onr en^ Iik»8 tliro ^ n ,

ko rnttlco tUo n^ri5eon8 clr^nZllt ok liko "o clo^vn.- *

/ ^' . Af C. F a s t i n g .

^ D u , som, ei paa Skatte rig,Paa Jordens.Guld og Herredomme, T il Vederlag, med gyldne Dromme S a a tidt lyksaliggiorde mig!

Min Ungdoms Ven, udi hvis Skiod De forste Lamgfler af mit Hierte, Udost' i en vellystig Smerte,For Kicrrlighed og Dig henflod!

O D u , — jeg flyer igien til D ig ,Min fordums R oes, min Sangerinde, Min Sicels trolovede Veninde,Erkiend igien din Ven i mig!

Omsonst selv Themis' Helligdom,Selv Floras flionne Blomsterlcenker, Kan fcengfle den, Thatia flienker En Gnist af sig til Eiendom.

Siig mig, den Gang Pandoras Haand Slap alle Plager over Jorden,D a Salighed, og Fred, og Orden, Vansmcrgted' i Tyranners Baand.

Da Gratier og Fryd forsvandt.Som vilde Lam for Skyttens Bue,Og Dydens S o n , liig Noahs Due, Omsonst en Green til Hvile fandt.

Hvem rak sin Haand fra Skyen da T il de skibbrudne Dodelige?Hvem tvang Stormvindene at vige,Og Bolgerne at stylte fra?

Hvem var den Engels Rost, som Hod " ' At knytte den forlorne Glcrde Paa ny til Skabningernes Kicrde,Og gav den Frelse i sit Skiod?

Hvem sonderbrod hver Jammers P iil? Hvem flog Uhyrerne til Grunde? Hvem drypped' Balsam i hver Vunde, Og lindred' Trcengfler med et Sm iil?

O Kicrrlighed! — hvem uden D u ?Du Frugtbarheds, Du. Livets Moder, D u , som af S tov for danned Kloder, Du kom igicn dit Vcrrk ih«.

i

Du bod, og ved din Lcebes Ord,Fremspire Fred, og Liv, og Glcrde,Som renset Guld fra Klippens Seede, Som Blomster fra den unge Zord.

Du vinker, og din giestfri Barm .Tallose Veesners Sveerm omringer;Hver soger Skiul i dine Vinger,Og Kraft og Seier i din Arm.

Skue Loven hist, hvad teemmer ham?Hans Fodspor Skreek og Dod udbrede; Lovinden leger med hans Vrede,S aa tryg, som Hyrden med sit Lam.

Den raste Hiort, hvem Skuddet naaer,Med vilde Skrig og Zammerklage Strar iler til en elstet Mage,Som stikker Blodet af dens Saar.

A Snaren hist en Frihedsven,En eenlig Fugl, vil Doden finde,

v M en, parret med en tro Veninde,D en , som sit Nede, elster den.

Hver Afgrunds Dyb, hver Strom , hver Flod, O Dronning! statter til din Krone;En Mustek engang var din Throne,Da Du af Bolgens Skum fremstod.

Hver bunket Urt i Dalens Skiod,Hvert A r, af Liv og Grode svanger,Ved D ig , snart jkion, som Vaaren, pranger, Snart mcetter Tusinde med Brod.

Maaskee (tor Gietm'ng sinde Sted)Maafkee hun Steen i Klippens Aarer, Maastee Krystallets siionne Taarer Selv dryppe blot af Kicerlighed?

Alt Levende din Lcenke beer;Al Jorden strider for din Wre,0 Kicerlighed! men Jordens Herre Blandt Alle mest din Slave er.

Den Unges Sicel din Seier spaaer;1 Livets klare Morgenrode,Hans fulde Bryst hver Drift imode,

I ^

Af Kicerlighed og Lcengster, slaaer-

Du blev haps Manddoms hulde V en;I Skiodet af en trofast Mage,Du Paradisets faldne DagePaany opreiser ham igien.

/

Om Guld og Roes om Prisen stred A t krone ham, for D ig , Gudinde!Dog disse falske Bobler svinde Som Dagens Strid for Nattens Fred.

s

- 2 0

Og om hver Uvejrssky optrak,Om Trcengfler ind, som Skybrud, sir omme, Hans Sicrl i dine Lethe-Stromme Forglemmelse og Lindring drak.

Selv da, naar Natten stunder til,S e lv , naar den sidste Strid indbryder.Din Krands hans solvgraa Tinding pryder, Og Livet sluttes med et Smiil.

Dog ncevn et Livets Kaar, en Stand,Hvor ei din Glands, din Vcelde throner, En Barm saa kold, som Gronlands Zoner, Som ei din Straale tcrnder an.

Den Svage, styrket ved din Arm,Strar Lovemod og Krcefter foler;Han strider med sit Skiold, og kister Z drcrbte Fienders Blod sin Harm.

Den Frcekkes Vold og Overmod,Ved D ig ,, som Vor for Solen , smelte; Det dragne Svcrrd fra Kcrmpens Belte Strar synker lydig for din Fod.

Glad til sit Hiem hiin Vandringsmand Ved Dig igiennem Orkner iler.Han vandrer til sin Brud, og smiler T il Nattens Mulm, til Dagens Brand.

3 1

Du Skisnhed selv til Hytten gav;Den Vraa, som knuseftrrdig raver, Strar til Armidas S lo t og Haver Forvandles ved din Trolddoms-Stav.

Den Syges Barm Du styrker meer.End Lcrgedom fra sierne Lande Bethesda's Dam og Jordans Vande Ei rense og helbrede Fleer.

Din Vcelde List og Magt modftaaer;.Du aabned Labyrinthens Gange,Dens Snare brast, og Kreta's Fange Ved Dig igien sin Frihed faaer.

For Dig Apollos S en blev fed;Din er den stionne Sangers SEre;Og Pope, Wieland og Voltaire,Blev' alle dannet i dit Skied.

Dig flyer den Vise, — men omsonst;Lug Phanias, fra Jordens Ender Han til D it Bryst tilbagevender.Og trygler ydmyg om Din Gunst.

O Kicerlighed — dog stundom erSelv Taushed Pligt; den ofte taler Langt fliennere, end Penslen maler, Og aldrig stcrrkere, end her.

En B en , — kun een tilbagestaaer;Negt ei din Sanger den, Gudinde!Viis Dig idag BelgiererindeMod ham, hvis Barm for Dig nu slaaer!

i

Hviil i Hans Skied! udbred din Lyst,Din trygge Vognborg om hans Leie;Med Bryllupsroser stree hans Veie,Og byg din Fristad i hans Bryst!

O , . her min B e n ! — meer Nisus ei Stred for sin Ven i Trojas Fare;Orcst og Pylades ei vareForbundne meer, end han og jeg.

--

O s i hans hele Sicel Din Fred, 'Og fyld af evigklare Stremme Hvert.Nektar-Bceger, han stal temme. Til Bredden med Lyksalighed!

Kirkeklokken i Farum.

Af C. Z. B o y e .d?cer ved det S ted , hvor Farumsoens Vande, . Med Krat og Skovhegn om den hoie Bred,Med storre Naboso sig kicorligt blande,En venlig Landsby ligger smukt i Fred.Nundt om den Vaar og Sommer blomstervirke De agergronne Marker; over dem S ig hcrver fredeligt den rode Kirke Imellem P iil og Hyld om Bondens Hiem;

i

Paa Hoien der, med ncere S o fortrolig,Staacr Sicrlehyrdens ftraabedcekte Bolig.

Der sad crrvcrrdig Prcest i Natten silde Engang — det var en stormfuld Efterhost.Paa Himmelen floi msrke Skyer vilde,Og sparsomt kun nedsmilte Maanen Trost.Ved Lampens Blus han veied' Skriftens Tale Om Synd og Dod og Naadens store Ord;Ved aarle Morgen skulde han husvale En Syg med Lcedffedrik fra Herrens Bord.D a horte han — et G ys han maa betvinge — Den store Kirkeklokke scelsomt klinge.

Ei var det staerke Hammerflag, han horte,EL Stormens Haand, som Klokkerebet drog;Det var, som om et vaersomt Jern berorteKlangfulde Malm. Da lukte han sin Bog.

(3)

For Skattens Aander var han ikke bange,Og aldrig Dicevlens Magt han agted' stort.Thi han var viis; ad Kirkegaardens Gange Han rolig gik, og aabned' hellig Port.Snart stod han mellem Kirkens hvide Buer,Oplyste svagt af Maanens matte Luer.

Han lytted' skarpt; men Klangen var forstummet.Da lofted han med Kraft sin dybe Rost;Tidt havde blege Synder den fornummet,Som hykled' Fromheds Skiul for Hiertets Brost:"Hvo," raabte han, "har her'i Natten hieryme? "Hvo vover at forstyrre Kirkens Fred?" —Hver Hvcelving klang. Da syntes han fornemme Et Suk, der lod fra Kirketaarnet ned."Stig ned;" han bod. " Jeg , Herrens Tiener, byder!" Og snart fra Stigen sagte Fodtrin lyder.

Ved Choret kommer ham et Barn imode,En Dreng, vel otte Somre har han talt;Ei var' de trinde Barnekinder rode;Det var, som havde blegen Sorg dem malt.Den venstre speede Haand han vaerfomt lukked'.Som giemte han i den en kostbar Skat.""O ! veer ei vred,"" saa bad han blidt, og sukked', ""Fordi jeg var i Kirken denne Nat!Da Aftenklokken ringet blev, herindeJeg stiulte mig; ei var mig Ondt i Sinde!""

— "Og hvorfor," spurgte Prcrsten ham forundret,"Z denne vilde Nat du dveeled' her?Mod Tag og Muur Uveiret jo har dundret. —lHvad er det, du i Haanden glemmer der?"---- - ">'Uk, Fader!"" svared' Drengen, ""ncrr ved DsdenMin Moder er" " ------ og Graad hans Stemme bred —— "Zeg veed det, S en ! fortvivl kun ei i Noden!Du veed: i Herrens Haand er Liv og Dod." —------ ""Aa! Ham jeg har befalet mine Veie!"" —— "Og hvi forlod du da din Moders Leie?" —»

— ""Jo,"" svared' han, ""den Rust, som man kan gnideAf Kirkeklokken just ved Midnatstid,

_ ,

Helbreder ganske vist. Det fik jeg vide Zgaar, og derfor flyndte jeg mig hid"" —— "Og ene gik du?" — ""Ja! for Nattens Fare De frygted' Alle; Ingen vilde gaae."" —— "Du frygted' ei?" — ""Ak jok den hvide Skare Paa Kirkegulvet fra min Krog jeg saae.Min Aftenben jeg bad; da bort de vege:Dog snart paa ny de frem af Graven stege.

-

Og Mange blandt dem troede jeg at kiende;Zeg vilde bedet; men i Skrcekkens PodJeg sang: Hvo veed, .hvor ncer mig er min Ende;D a tcenkte jeg kun paa min Moders D ed;Og dristig steg jeg op; jeg herte Uhret Slaae Tolv; men ingen Dod kom meer igien.

(3*)

/Jeg sad saa trygt, som liden Fugl i Buret, Og strabed' Rusten af — her har jeg den.' Ved Morgengryet hiem jeg vilde vende,Og vist jeg troer, at det kan frelse hende.""

— "Du fromme Barn! Gud Kicrrligheden lonner For Ham er Natten Dag. At du er god,Det har Han seet; Han hore vore Bonner!" — Da sank de begge ned ved Altrets Fod.Og medens Taaren rulled' over Kinden,Som Vift af Englevinger Stormen sang; Jgiennem Orglets Piber sused' Vinden,Og Psalmetoner giennem Choret klang.Klart straaled' Maanen ind fra skyfri Brie,Og Altrets Solverstager stod i Lue.

"Nu kom, mit Barn! Nu gaae vi til din Moder. Ei meer de Dode hindre vil din Vei.Hvad hisset over Nattens lyse Kloder Besluttet er, det veed ei du, ei jeg;Men fast paa Herren haabe v i, du gode,Du kicere S o n ! " ------ " " J a , Fader! lad os gaae.Jeg er saa let, jeg er saa glad tilmode;T hi, mens jeg bad, et deitigt Syn jeg saae:Forbi mig svcrved' der en himmelsk Skare,O !, vist til Hytten Lcrdskedrik de bare.""

/

Nu begge skyndsomt gik. Men Stevets Tanke Er seen mod Englens Flugt, som Ormens Gang; Ei trende Stag vel Hiertet kunde banke,Mens hiin fra Himlen sig mod" Jorden svang,For Leiet stod han med sin Solvervinge;Ved Nat han havde svcevet Barnet ncrr;Thi hvergang Jordens Kirkeklokker klinge Med hellig Tone, gtcrdes Himlens Hcrr.T il Sundhedssovn han lukked' syge b ie .Og svang sig atter hurtig mod det Hoie.

Og da de To treen ind i stille Kammer,Hun aanded' sundt, og slumrede saa trygt; Klart blussed' Lampens for saa matte Flammer, Og Vaagekonen blunded', uden Frygt.I Drom de saae den blege Lssbe smile;Og Hiertets tause Hymne steg i Lon.D a vaagned' styrket Moder af sin Hvile,Og modersalig favned' hun sin Son.Men hvo kan Glcrdestaarens Himmel male?Om himmelsk Lyst kun Himlens Harper tale.

z

T il Fædrelandet.

Af N a h b e k .^ ^ a du fremsteg af Havets Skiod, O Danmark! i din Ånde,Fra Skyerne en Stemme lod,Dig Lykke at forkynde:Held dig, nyffabte Danmark! Held! Du aldrig, aldrig vorde Trcol!Dig vcere Frihed Lykkens Vceld,Og aldrig det hentorres!

Og stien vi Friheds crdle Aand Hos vore Fcrdre spore;Den halve Jord bar Romerbaand,Men stolte Rom bar vore;T il Krig stod Fadrenes A'ttraa,De lagde Andre Lunker paa;Men aldrig fremmed Aag man saaePaa danste Skuldre hvile.

1

Een Tidspunkt mork og sorgeligDog kom.til Hovmods Glcrde;

,

Den sine Brodre fik ved Svig Paalistet Trcolvomskicode.D a vcebned Danmarks gode Aand En N a n s c n s og en S v a n e s Haand; De knuste hine Trceldomsbaand,Og fri blev danste Borger.

i

i

L

K

1

>

Dog klirred end om Bondens Fod Den tunge Slavekicede.Men mangen cedel Mand fremstod, Fra Trceldom ham at redde.T il Landets fromme Fader lod

x

Det hoie Raad om Bondens Nod,Og C h r i s t i a n Bondens Lcenker brod Og Danmarks Skytsaand smiilte.

Og ofte, ofte smiler han I Fader C h r i s t i a n s Dage; Han ofte hores til sit Land Det Varsel fro gientage:"Fortien mit Danmark! o sortien Din Frihed ved at skatte den,Og elste hver dens sande Ven, Din Prinds, din gode Konge!"

K n u d d e n S t o r e .

Af Oeblensch l a g e r .

^ o n g Knud sad stor og mcegtig paa sin Throne;, .

En Herre, drabelig og ftcerk, og huld.Den danste, britiske, den norste Krone,Var sammensmeltet i hans Krones Guld.

4 0

Hoit i hans hoie S a l klang Harpens Tone;Thi Skraldens Barm var af hans Jdrcrt fuld;

>

I Kirken selv lod Hymner til hans ALre,Thi kraftig han udbredte Jesu Lcere.

Men Knud sad taus og tankefuld i S ind ,Ei blussed Lcrben, som hans Purpurklcede, Sorgmodelig han ftotted.Haand til Kind,Og ingen Deel han tog i Hoffets Gloede,De svundne Dages Jdrcrt faldt ham ind,D a monne bittre Taarer Diet vcede.Ak! sukked han, min Gud! kan du forgiette Min Synd? Kan du mit Regnebrcet udslette?

Min Ungdom svandt i Stolthed og Foragt,Kicek frem jeg gik, men nu jeg modlos graeder. For at forstcrrke denne stolte Magt Forbandt jeg mig med Eadrik, den Forrcrder. . Den dicerve U lf i Kirken blev ombragt,Hans, rode Blod end Altertavlen vaeder;Ei blot med Svcerdet, tidt med morke Rcenker Jeg vandrcd frem — nu det mit Hierte krcenker!

r '

Men oftest dog med Manddom og med Svrrrd Min raske Ungdom blot sit Veerk begyndte;At vorde Danmarks -gamle Krone voerd,Det var den Tanke dog, som frem mig skyndte.

Og derfor stormed jeg i Herrefcerd,Og derfor Heltens Syssel; Kamp, jeg yndte;D a aabned sig mit Hiorte for din Stemme;Ak hulde Jesus! kan du alt forglemme?

Som Kongen nu saalcdes trostlos sad.Med blege Kinder og med Graad i Diet,.Mens hen ad Bcrnken i den lange Rad Guldhornet gik og Hvermand var fornoiet.Da trecn en Skiald for Kongen frem og qvad "Min Herre! hvor er Den, som du, ophoiet?Du tvang det stolte Nords udstrakte Lande; Ustraffet Ingen tor dit Bud modstande."

Taalmodig, uden Harme, horte Knud Paa denne daarlige, forvovne Tale.Hvad Skralden qvad det raabtes snarlig ud Af hver en Ridder i de blanke Sale.Da blev -den gyldne S to l, paa Kongens Bud, Bragt ned fra Borgen giennem gronne Dale,Til hviden Strand, hvor stolt og langsomt Bandet Hoit siyllcd sine Bolger op paa Landet.

Dtrpaa han lod, nred steenbesatte Baand,Den tunge Glavind ved sit Bcelte spående. Med Kronen paa, med Sceptret i sin Haand Han monne sine Fied mod Havet vende.

«

*

Hvad Tanke nu besicrlte Kongens Aand, Nysgierrig Hofmand onstte gierne kiende; Men Kongen tang og vandred med sit Folge I Purpurkaaben mod den hvide Bolge.

Og satte sig saa i det gyldne Såede,Blandt runde Stene paa det blode Sand;Ei hvor bestandig Bolgens Brud mon vcede Det ramme Tang med sit flumklcrdte Vand; Ei heller der, hvor ei den kunde traede,Paa den for sierne, den for hoie Strand, Men der hvor Pilen med sit Hoved hcengte, Hvor nu og da kun Bolgen op sig sicrngte.

Der Kongen sad, og talde saa til Havet: "Det Land, jeg sidder paa, tilhorer mig; Med dig, o S o ! min Magt er jo begavet; Thi lyd din Herre! Ei du ncrrme dig.Din Bolge krcrver jeg saaledes avet,At til min Fod den aldrig vover sig.Thi jeg behersker Nordens stolte Lande, Ustraffet Ingen tor mit Bud modstande."

Men som scedvanlig gik den stille Bolge, Sin vante Vei den end bestandig tog, Af sin Natur den intet vilde dotge, Det ene Bolgeflag det andet jog.

Med Otte Niende kom brat i Folge,Der stcerk og svanger op paa Kongen flog.Ei til hans Fodder blot den op flg trcengte, Hans Scepter og hans Krone den besprcengte.

Da reiste Kongen flg, saae til hver Side,Og brod med Taarer hoit saaledes ud:I Sandhed! hver en Christen burde vide,At der er ingen mcegtig uden Gud!Han grunded Jorden, han tod Havet glide I evig Verel ved flt stcrrke B ud;Han ene mcegter Jord og Hav at tvinge, Mod hans er al min Vcelde saare ringe.

Med disse Ord han af sin Krone spændte,Af Guld og 2Edelstene tung og svar,

I

Derpaa han sine Fied fra Havet vendte Og ydmyg Kronen hen i Kirken bar.Der kncelte han og hver fln Synd bekiendte, Mens Angerstaaren trilled heed og klar. Paa den Korsfcrstede i Martyrqviden Han Kronen satte, bar den aldrig siden.

4 4

Da jeg var lille.

Af B a g g e s e n .- /

( ! 7 8 7 i . ) ,

^ 'e r var en T id , da jeg var meget lille.Min hele Krop var kun en Alen lang;

S o d t, naar jeg denne tcrnker, Taarer trille.Og derfor tcenker jeg den mangen Gang.

/

Aeg spoged i min omme Moders Arme,Og sad til Hest.paa bedste Faders Knce,

Og kiendte Mismod, Uro, Grublen, Harme,Saa lidt som Penge, Grcrff og Galathee.'

D a syntes mig, , vor Aord var meget,mindre.Men og tillige meget mindre flem;

Da saae jeg Stjernerne som Prikker tindre.Og onskte Vinger for at fange dem.

Da saae jeg Maanen ned paa Oen glide.Og tcenkte: gid jeg var paa Den der.'

S aa kunde jeg dog rigtig faae at videHvoraf, hvor stor, hvor rund, hvor kion den er!

Da saae jeg undrende Guds S o l at dale Mod Vester ned i Havets gyldne Skiod,

Og dog om Morg'nen tidlig atter male Den hele Himmelegn i Osten rod. —

Og tcenkte paa den naadige Gud Fader,Som skabte mig og denne smukke S o l,

Og alle disse Himlens Perlerader,Som vrimle fra hans Hcrnder Pol til Pol.

Med barnlig Andagt bad min unge LcrbeDen B on , min fromme Moder lcrrte mig:

O gode Gud! o! lad mig altid strcebe,At blive viis, og god!, og lyde dig!

,

S aa bad jeg for min Fader, for min Moder, Og for min Soster, og den hele By,

Og.for ukiendte Konge, og den Stodder,Som gik mig krum og sukkende forbi.

De svandt, de svandt, de blide Barndoms Dage Min Rolighed, min Fryd med dem svandt hen

Jeg kun Erindringen har nu tilbage:Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den^

ro

H e r r Z i n k l a r . 'Z

. Af E d v . S t o r m . -

^ e r r Zinklar drog over salten Hav,Til Norrig hans Cours monne stande;

Blandt Guldbrands Klipper han fandt sin Grav, Der vanked saa blodig en Pande.

Herr Zinklar drog over Bolgen blaa For svensie Penge at stride:

Hiclpe dig Gud! du visselig maa I Grcrsset for Normanden bide.

Maanen skinner om Natten bleg,, De Vover saa sagtelig trille: -

En Havfrue op af Vandet steg.Hun spaaede Herr Zinklar ilde.

Vend om, vend om, du jkotsie Mand!Det gielder dit Liv saa fage;

Kommer du til Norrig, jeg siger for sand,Ret aldrig du kommer tilbage.

Led er din Sang, du giftige Trold!Altidens du spaaer om Ulykker;

Fanger jeg dig engang i Vold,Aeg lader dig hugge i Stykker.

Han seiled i Dage, han seiled i tre Med alt sit hyrede Folge;

Den fierde Morgen han Norrig mon see, Jeg vil det ikke fordolge.

Ved Nomsdals Kyster han styred til Land, Erklærende sig for en Fiende;

Ham fulgte storken hundrede Mand,Som alle havde Ondt i Sinde.

De jkicendte og brcendte hvor de drog frem, Al Folkeret monne de krcenke,

Oldingens Afmagr rorte ei dem,De spotted den grcrdende Enke.

/

Barnet blev drcebt i Moderens Skiod,Saa mildelig det end smiled;

Men Rygtet om denne Jammer og Nod T il Kicrrnen af Landet iled.

Baunen lyste og Budstikken lobFra Grande til ncermeste Grande,

Dalens Sonner i Skiul ei krob.Det maatte Herr Zinklar sande.

Soldaten er ude,paa Kongens Tog,Vi selv maae Landet forsvare;

Forbandet vaere det Niddings-Drog,Som nu sit Blod vil spare!

De Bonder af Vaage, Lcsso og Lom, Med skarpe O,rer paa Nakke,

I Brcdeboigd tilsammen kom,Med Skotten vilde de snakke.

Tcet under Lide der lober en S ti,' Som man monne Kringcn kalde,

Longen*) skynder sig der forbi,I den stal Fienderne falde.

Nisten hunger ei meer paa Vcrg,Hist -sigter graahcerdede Skytte,

Nokken**) oplofter sit vaade Skicrg, Og venter med Lcengsel sit -Bytte.

Det forste Skud Herr Zinklar gialdt, Han broled og opgav sin Aande;

Hver Skotte raabte, da Obersten faldt Gud fri os af denne Baande!

Frem Bonder! Frem Z norste Mcend!Slaaer ned, staaer ned for Fode!

. - /Da onsted sig Skotten hiem iglen.

Han var ei ret lystig til Mode.

-) En bekiendt Elv i Guldbrandsdalen.**) Flodguden.

Med dode Kroppe blev Kringen siroet,De Ravne fik nok at eede;

Det Ungdoms Blod som her udstod,De ffotffe Piger bcgrcrde.

Ei nogen levende Sicrl kom hicm.Som kunde sin Landsmand fortcelle.

Hvor farligt det er at besoge dem.Der boe blandt Norriges Fielde.

End kneiser en Stotte. paa samme Sted, Som Norges Uvenner mon true.

Vee, hver en Normand, som ei bliver hed, S aa tidt hans Dine den sine!

T i t D ^ * *''' ^ ^

Af Z e t l i t z .

^ m du vil vcere viis, "min Ven! , S aa nyd din Ungdoms muntre Dage. Den Stund som engang svinder hen, Skal aldrig komme meer tilbage;S aa Elvens muntre Gud udgyder, Sin Urne i det vilde H av,Og venter ei, at hvad han gav, Tilbage til hans Urne flyder. — '

(4)

Hvor daarlig spilder den sin Tid, S om , naar den muntre Glcede kalder, Opoffrer sig til modig Flid,Og strcrber for en uvis Alder.Med Latter Gravens Fyrste stuer Hans lange Haab og travle Sved ,Og med en Sultans Grusomhed Udforer Straffen, for han truer.

Ham Livet er en moisom S ti,Et Sammenhold af Slcrb og Kummer, Hans Arbeid er et Slaveri,Hans Sovn en feberagtig Slummer,For ham Aurora sig ei klceder Udi sin fyrstelige Dragt,Og Natten i sin dunkle Pragt,For ham har ingen Indighcder.

Han vcelger ei af Kicerlighed ' ^S in Fryds og Sorgs Deeltagerinde,Kun Guldet er den Andighed,Som kan hans Phlegma overvinde,Og naar hans kolde Arm omstynger En P ige, tvungeir i hans Favn,Eaa er hvert omt og kicrlent Navn Kun stilet til den A rv, hun bringer.

Naar Doden, som en Lcege ktoed, Ham Opiater ordinerer,S aa sidder han paa Gravens Bred Og siette Verter protesterer;Paa sine elsite Pengeposer Han odfler sidste Kicerlighed,Han doer berovet Sicrlens Fred, Og kun en leiet Skiald ham roser.

Hans odste Arving ham beleer.Og Enkers Sukke ham anklage;Den Viise, som hans Gravsted seer.Med Nuller regner ud hans Dage;Hans Navn forglemmes, og hans Minde Forsvinder som et Oieblik,Man seer ei Sporet hvor han gik.Man stal hans Boligs Sted ei sinde. —

Men den, som mellem Gierrighed , Og Epikurs masteerte Laster,Har valgt den gyldne Noisomhed,Ei Guld attraaer, og ei forkaster;Ei praler med en borget AZre,Men ei af dum Storsindethed Med cynist Stolthed steler ned .Paa dem, som LErens Purpur bcere;

Der har Religionen kicrr,Dens Sandhed imod Logn forfcegter. Men ei ukicerlig hellig er,Og bygger Baal for hver Fornegter; Ei flyer den Faderloscs Klager,Og spotter ei med Enkers Skrig, Men ikke gior hver Dagtyv rig.Og tolder til enhver Bedrager;

Som hokrer ei sin Viisdom ud,Men ei Vankundighed tilbeder;

. Som ikke flyer fra Glcrdens Gud Men ei i Kipper ham opleder;Ei for hvert deiligt Ansigt brcender. Og falmer ved en Lais's Bryst,Men ei forsmaaer den rene Lyst, Som Elffovs kicelne Gud antcrnder.

I Medgang viis, i Modgang kicrk, Taalmodig Skiebnens Kalk udtommer; For Doden har en billig Skrcrk,Men ei om Seclers Dage drommer; Der ei fornedrer sig til Smiger,Og logrer for en nnrgtig Nar;Men ei hver Skurk i Skole taer,Og Sandhed i Utide siger —

Han stal sit Skib med Tryghed see, Imellem Livets Syrter glide,Og Angeft og Fortvivlelse Skal aldrig vandre ved hans Side;J a morkner Sorg hans klare Dage,Og er hans Lod end Graad og Sved, S aa stal hans D yd, hans Hiertes Fred Dog Braaddenfra hans Kummer tage.

Ved Elskerindens omme Barm,Med Dyden i sit vise Hierte,Med elstte Born udi sin Arm Han qvcrle stal hver nyfod Sm erte; Hans Lykke hviler i hans Hcendcr,Han signer Livets Bitterhed,A f Himlen underviist, han veed:At Smerten luttrer, naar den brcrnder.

Hans Liv et varigt Stille er.Selv Doden ei hans Ro afbryder;Han seer ei dens Forfcrrdelser,Men kun en Ven, som Fcengflet bryder; Han lyder Dodens Vink — han kaster S in Slcrgt, sit A lt, i Herrens Haand, Han, stcrrk som Samson, Livets Baand Adsplittev, og til Himlen haster.

Hans Grav er fliult, og Kunstneren Har Marmoret ei lcert at grcede For denne Guds og Dydens Ven, Som var sin Cirkels Lys og Glcrde; Men dog hans elffte Navn stal vcere I Dydens Barm ubodeligt,Hans Lovsang er Camoenens Pligt, Hans Levnet er en Scedetcere.

Den hellige Anders.

As I . L. H c ib c rg .Naar Vandringsmanden mellem Mark og Enge

Ad Landeveicn giennem Sicelland gaaer,Da seer han, naar til Slagelse han naaer,En lille Hoi paa blomsterklcrdte Vcenge. ^

E t Kors af Trce har staaet paa Hoien lcenge:Endnu i Dag paa samme Sted det staaer.Dets Hellighed, saa godt, som jeg formaaer.Jeg eder tolke vil ved Harpens Strcrnge.

Af Troens Kraft besicelet, jeg forsoger Enfoldeligen at sortcrlle her,Hvad jeg har la?st derom i gamle Boger.

S aa laaner mig da villigt eders Dre!Forsamler jer ved disse hoie Tra'er,Og lader Sangen eders Hierter rore.

^ e r var engang i lcrugst forsvundne Dage I Slagelse en Prcrst, som Anders hed.I Dyd og Fromhed ei han havde Mage,Han forestod Sanct Petri Menighed.Ham lcrngtes til Jerusalem at drage.Og kncele ved sin Frelsers Gravhoi ned.Thi drog han bort fra Herthas grenne Skove Selv tolvte Mand, hen over morken Vove.

Den lette Snekke ffod sig hurtigt frem, De seiled dagligen et mcrgtigt Stykke,Og naacde snarlig til Jerusalem,Og takked Gud for deres gode Lykke.T il Chrifti Grav de strar begave dem.At loses fra de Synder, som dem trykke. Med fromme Taarer Frelseren de bade, At Synderne han vilde dem forlade.

Da nu Husvalelse og Trost de finge,Gik de fra Graven, og forlode den.T il verdslig Dont de Pillegrimme ginge, Men Anders vendte dagligen igien. Hvergang som Klokkerne til Messe ringe, S a a vandrer han til Zesus-Graven hen. De Andre tabe sig i jordiff Handel,Han tamker blot paa Jesu Christi Bandes.

Scer da Skærtorsdag og Langfredag kom,. Da kunde han sig ei fra Graven ffille.D a mon han Jesu Lidelser og Dom Med fromme Taarer sig for Oie stille: Gethsemane med Petrus, Judas, som Forraadte ham; hvordan han bar saa stille Det bittre K ors, den tunge Martyrkrone, Hvorved han maatte Gud med os forsone.

Den ncrfte Dag forsvandt, og Solen stod Nn Paaffemorgen over Havets Flade.D a kom de Andre: Vinden er os god.Nu maae vi strar Jerusalem forlade!S aa raabte de med Munterhed og Mod,Og Anders om at skynde stg de bade.V el, svared Anders, jeg vil ikke dvcele.Dog lad os forst engang ved Graven kncele.

Nei, raabte de, det blive vil for stlde;En Time fast har Solen vceret oppe;Nu kan vi ei med Kncrlen Tiden spilde. — S aa vandrer da iforveien til Joppe,Var Anders Ord, om ei Z bede ville.Ae g ventes under hine Palmetoppe,Hvor efter Torsdags- og Langfredags-Sorgen Jeg Glcrden nyde vil paa Paaffemorgen.

Saa talt, han vandrede til Graven hen;Der var en Svcrrrn af fromme Mcrnd tilstede; Den kiendte Anders, og han kiendte den,Thi deelte han med den sit Hiertes Glcrde. Han talde for den om Opstandelsen,Og lcrste Messer og af Fryd mon graede.Da sagde han Farvel, og gik til Aoppe,Men Solen hoit paa Himmelen var oppe.

Da did han kom paa lysen Formiddag, Ak see! da var det danske Skib jo borte! De haarde Hierter, som en verdslig Sag Saa tidligt havde fort fra Iorsals Porte, Forlode ham. Han saae det rode Flag At vugges fiernt paa Bolgerne de sorte. Allene stod han og forladt tilbage, Betroede Vindene sin bittre Klage.

Ei kunde han sin dybe Sorg fordolge,Hans Taarer runde ned i salten S o .Ak, sukked han, jeg Eder ei stal folge Tilbage til min clstte Fcrdreo,Ei stue meer den danste Skov og B olge!O hulde Frelser, lad mig heller doc!Lad blidt nn'g slumre hen i dine Arme! —Saa bad han hoit med Taarer og med Varme.

Men Vinden spotter ad den Armes Klage, Og forer Skibet bort alt meer og meer. Fuldendt er snart den saligste blandt Dage,

.Thi Solen alt fra Vestcrhimlen leer. Veemodig Anders, vandrende tilbage.Mod Staden gaaer, da pludselig han seer. Mens Noget rasler ved hans hoire Side, En venlig Herre paa et Msel ride.

Hans Kiortel simpel var, men lys og reen, Hans Miner saare venlige og milde,Og i sin Haand han holdt en Palmegreen,Og sagde: Kkcere Ven, det bliver silde,Og jeg kan mcerke, du har trcrtte Been,Du kunde snart i Skoven dig forvilde.Kom, scrt dig op, om du med mig vil vcere; Det samme Dyr os begge to kan bcrre.

Forundret stirred Anders lcrnge frem.Og sagde: S iig , hvorhen vil du da ride? — Min Ven, jeg rider til Jerusalem,Giensvarte han. Da ved den Herres Side S ig Anders satte. Wslet gik med dem Ad Veien ben. Den Herre saae saa blide Paa Anders, at han glemte fast sin Kummer, Og i hans Arme fandt en rolig Slummer.

Men da om foie Tid han vaagned op.Da laae han paa en Hoi i gronne Dale; Sig friste Blomster hvcrlved om hans Krop, Udsprungne nys paa Markerne de svale. Han oined Bogestovens lyse Top;Hist monne Lcrrken flaae, her Giogen gale; De travle Bier sig omkring ham svinge.Han horer fiernt en Aftenklokke ringe.

Han reiste sig, men maattc atter segne Tilbage, studsende, jo meer han saae.Thi velbekiendt ham syntes allevegne Hver Gienstand, som hans Oiekast faldt paa, Hvorhen han ftirred i de flionne Egne.Paa Marken monne trende Hyrder gaae:De kom og talte til ham. Da forst ganske Forbaustcs han; thi deres Ord var danfle.

Han blev saa underlig, han troer ei, hvad Hans Oren hore, hvad hans Oine flue. Han reiser sig, han seer forflrcrkket, glad En velkiendt By i Aftensolens Lue.O store Gud! Det er hans Fodestad!See Spiret af Sanct Peder og vor Frue, Hans eget og de andre Præsters Sogne! Han ikke kan af sin Forundring vaagne.

»

Han horer end den samme Klokkeklang,Det er Sanct Petri Taarn, hvis Klokker ringe. Og samle Sognets Folk til Aftensang.De kiendte Toner i hans Ore klinge.Han kan ei lcenger standse nu sin Gang;Til Byen iler han paa Andagts Vinge,Og folger Veien med de mange andre Andcrgtige, som hen til Kirken vandre.

Forundret see paa ham de fromme Sicrle,Og Alle tiende deres Prcest igien.De Gamle bukke sig, de Unge kncele.Og raabe lydt: Velkommen hiem igien! —. Han tale v il, men Glcrdestaarer qvcele Hans Stemme. Taus igiennem Svcermen hen Til Kirken gaaer han. Hele Mamgden folger Med Zlen, liig et Havs oprorte Bolger.

Og Prcekestolen Ingen at bestige S ig vover, siden Anders nu kom hiem. Og alle Folk med Lamgsel uden Lige Forlange hoit, at Anders stal staae frem, Og at han atter nu Guds Ord sial sige. Han kan ei dvcete, han maa lyde dem: Han trcedcr frem. I en begcistret Tale Han monne fyrigcn sin Andagt male.

Paa samme Dag han i Jerusalem Holdt Messen, og kom til sit Sogn tilbage I S lagels, og holdt Aftensang med dem. — Forst efter flere Maaneder og Dage

i

De andre Elleve kom atter hiem,Da forst de havde udstaaet mangen Plage A f Storm og Uveir, for den vrede Vove Dem vilde bringe hiem til Sicellands Skove.

/

61

Men da de stued her den fromme Mand,Som i Jernsalem endnu de troede.Ister da man fortalte dem, at han,Paa samme D ag, som de ham grumt forlode, Var kommen hiem fra Joppes sierne Strand, Da bleve de heel underlig tilmode.Da gik af det Mirakel Ord og Rygte,Og tusind Fromme Helgenen besogte. ,,,

Og Gud forundte ham at leve l^nge,Og gav ham Helgenkraft heel meget rar: Paa Solstin kunde han sin Handske hamge;Et nattegammelt Fol ham baaret har, Hvorpaa han indreed Byens Mark og Enge, T il stor Forundring for Kong Valdemar, Med meget meer, som min uvante Tunge Ei vcerdig er at ncevne eller siunge.

Tilsidst han flygted til den dunkle Skov, Og boede der i Klostrets stille B olig, Indtil han bort fra Verdens Tummel sov Hen i en salig Slummer, mild og rolig. Endnu man kalder Klostret Andersstov, T il Minde om den fromme Anders Bolig. I Slagelse, sin Fodeby, med Iver Som Helgen og Patron han dyrket bliver.

Sanct Anders hviler nu i Dodningskriin I Petri Kirke. Men den H oi, hvorpaa Han vaagncd trostct op af Sovnen sin,End kaldes Hvitehoi. Et Kors mon staae Deroppe med en Indskrift paa Latin,Som halv er slettet ud, men lod som saa: T il Minde om Sanct Anders, som i Zoppe Indflumrede, men vaagnede her oppe.

Braadne Kar i alle Lande.

A s W c s s c l .

§^ndt og Godt i alle Lande,Roser sig med Torne blande Andensteds, saavelsom her. Landsmand! Roserne du tage,Og af dem du Honning drage!

. Men for alting agtsom vcer,Kom ei Tornene for ncer!

Naar en Tydsker dig vil laere,LErlig, grundig, kicrk at vcere,Du lcervillig folge ham!M en, naar En dig stort fortcrller Om Daraussens Bagateller,Var det sandelig en Skam,Om du blindthen troede ham.

Naar en Franskmand dig vil lcore Altid glad og munter vcere,Bed til Gud, du ligner ham! Men adlyde ham, som Kongen For hver Mode, og for Ton'en Det var sandelig en Skam;Vi bor ikke hylde ham.

Som en Brittc lad dig vcrre Patriotens Pligter kicrre!Eljke Frihed, lcrr af ham!M en, hvis du seer en og anden Overmodig, vild som Fanden, Det var fcelt, at ligne ham; Bukke for ham, var en Skam.

Ved den Vcvlskes sode Stemme Vi al S o rg , os selv forglemme. Og henrykte hore ham;M en, naar han en Grumhed over Som ham Borneborn derover; Skal vi deri folge ham?Det var baade Synd og Skam.

Paa Spaniolens Viin og Piafter Jeg Foragt ei daarlig kaster, Gierne deler dem med ham;

/

M en, saa lcenge jeg kan lcrse Uden Briller paa min Ncrse,Jeg den Stads vil unde ham;Kunne see, gror nrig ei Skam.

H an, som boer lidt under Havet,Og med Guld er ftcrrkt begavet, Spare, er en Dyd hos ham;M en, naar han, tung af Ducater, Spiser evige Salater,S aa gid jeg faae Last og Skam,Om jeg spise vil med ham!

D u , som dirre Aner glemmer Og al Pragt bag Ploven giemmer,

i

Du ei nok beundres kan;Polak! dn stal Verden lcere.Om lcrrvillig den vil vcere:Det er under ingens Stand,At han ploier eget Land.

Men at du din Dont forlader Og med Glavind dig omlader Naar du seer en Vandringsmand; Snurrigt jynes dem, som mene (Thi jeg mener ei allene)At man gierne sige kanUden Svcerd: god D ag, min Mand!

D u , en Skrcek for Tyrkens Rige!Al din Adfcerd kan os sige:Stor var Ruslands store Czar.At dig Fiukel-Jochum smager,Og hver Copek dig fradrager.Derom man vel mumlet har;Herre Gud! om nu saa var!

Svensken jeg flet intet cendser;Han for ncer er vore Grcrndser,Og det kunde stikke ham.Hvis jeg gav ham mindste Lyde,At han Freden turde bryde;Fik da Landet Krig med ham.Hvis var Skammen? Autors Skank.-

Jeg den eljkte Danske priser.At Beskedenhed han viser:Sielden Dyd i fremmed Land!Men, naar han forvidt den driver Og al Fremmedt Fortrin giver.Den en Dyd ei ncrvnes kan,Og fornedrer danske Mand.

Jeg hos kiaekke Normand priser,At han stedse ivrig viser.Han sit Fodeland har kicrr.

M en, Hg troer, han giorde ilde, Om han vilde sig indbilde,At der fodes Mennesker Knn i Engeland og der.

Hcedre alle Nationer,Hade Feil, men ei Personer,Er vort Selskabs Lov og Lyst; Hellig P ligt, og storste Mre,E r , vor Konge tro at vcrre; Statens Onske er vor Lyst: Glceden boe i C h r is t ia n s Bryst!

S la g et paa Reden.

Nf H . He r t z .

E e l elsker jeg hoit, o Danmark! din Kyst, Der smiler med Bakker og Sletter,Din Mark, der dufter i Sommer og Host, Og Skoven med Fuglens sloitende Rost Og Lundenes kiolige Ncetter.Dog tykkes mig fast, dit udstrakte Hav Med ilende, blaalige Vande Har snart paa min Kicerlighed ftorre Krav, End selv dine gronnende Strande.

I mangl et Rige kan Hav og S o Gaae ind mellem enkelte Dele:Z Dannemark ligger der S e ved S e ;Dem alle forbinder den favnende S o Og danner dem forst til et Hele.Utallige Stierner tages i Favn A f een og den samme Himmel:Vor Himmel er Havet; fra Havn til Havn Omringer det Sernes Vrimmel.

Vel (erer og agter jeg hoit Enhver,Der soger med Kraft at virke, - Hvad enten han drager et blinkende Sveerd I Krigen, eller i boglig Fcrrd For Sandheds usynlige Kirke.Dog tykkes mig fast, den dristige Mand, D er, selv naar hans Ankertong briste. Bevarer sit Mod paa et oprort. Vand,Han vover lidt meer end de Fleste.

Vel veed jeg, at Seierens duftende Krands Uvisnelig smykker de Kieekke,Der stred for Dannemarks 2Ere tillands,Z a , jeg beundrer den menige Mands Bedrift i den sluttede Raekke.Zeg veed, at Soen i Bugt. og H avn .Skal svinde som D ug, forinden Vi glemme Daniel Rantzaus Navn Og Heltens. Seir over Fienden.

(5*)1

Og dog, imedens jeg munter flaner Med Plectret de lyrifle Strenge,Fast nvilkaarligt min Tanke ganer.Og dvcelcr paa Havet, blandt Master og Raa'r Og mellem de ticerede Drenge.Naar Havet hviler i kongelig Pragt Og glider med langlige Bolger,Da ligger deri en uncevnelig Magt,

"4-

Som Dansken aldrig fordolger.

Og naar der kcrmpes'tilsoes et S la g ,Da driver det mig til at siunge.Om Seiercn under et uplettet Flag,Om Skibenes Gang og Kanonernes Brag, Mens Bolgerne rulle saa tunge.Og Vinden, der suser i bugede Seit,Og Skriget og Dampen og Braget,Og Skummet ved Skibenes Agterspeil Begeistrer mig hoit for Slaget..

Hvad trcenger en Seir paa det faste Land Til Mindet i Digterens Sange?Paa Landet gaaer Rygtet fra Mand til Mand, Og Bautastene reises paaftand,Og rundt Trophcrerne prange.Og afbrcendte Broer, en omhugget Skov,Og Bakker og Sletter og Grunde,Og Bonden, der griber paany sin Plov,Er tusind fortællende Munde.

>

Men Havet er taust. Hvor Staget stod,Der stumme de brusende Vover.Hvo kiender det S ted , som Kislen forlod?Hvo aner i Strommen det udoste Blod,Naar Bolgerne stylte derover?Z a, Havet stritter med flygtig Skrift;Det er for stolt til at bcrre En Bautasteen om en Seiers-Bedrift,Der kunde forkynde dets 2Ere.

,

V v

Men — udfletter end den rullende So.Hiin Seier, den hialp til at vinde,

' D en haver d en S k ieb n e , den a ld r ig skal doe*);For Seieren paa den rullende S o

,

Er Meunestets Bryst et Minde.Og er end et vcerdigt S to f for et Digt En Kamp paa Sletten og Heden,Jeg synger — og tykkes, det er min Pligt —Jeg synger om S la g e t paa R eden.

Faa Timer endnu — da stiger paany A f Natten paa Morgenens Strimer Hiin anden A p r il , hvis evige Ry I Dannemark rcrkker fra By til By,Hiin Kamps mcerkvnrdige Timer.

S o rtcn ip .

HLin D ag, hvor der keempedes Mand for Mand Mod Fjendernes vrirnlende Flokke,Og danste Grcevlingehunde bed an Alt med den engelste Dogge.

Da saae man, et Blokstib, fuldt af Brost, Kan stride med Orlogsfregatter;T hi, dcekkes det af et Menneste-Bryst,Der aander med Seiercns hoieste Lyst,D a moder det Bold med Latter.Og Kampen raste — hiint Fartoi stod En Smule paagrund — kan ei negtes!Hvad siger det mere? Naar Grunden er god, S aa staaer man fast, naar der fcrgtes.

— Faa Timer endnu .— da stiger igien A f Natten Skicertorsdag-Morgen;Og Bolgen, der ruller i Kongedyb hen, Fortcellcr om mangen en falden Ven,Der savnes i Hytten og Borgen.Det flydende Hav er kun daarligt tient Med Minder for Evigheden,Men her i vort Bryst er et Gravmonument, Der vidner om Slaget paa Reden.

i

!

!

< 7-

N a L i o n a l s a n g .

Af E w a l d .

^ o n g Christian stod ved hoien Mast,Z Rog og Damp.

Hans Vcrrge hamrede saa fast, 5

At Gothens Hielm og Hierne brast.D a sank hvert fiendtligt Speil og Mast

A Rog og Damp;F ly , streg de, fly , hvad flygte kan!Hvo staaer for Danmarks Christian

Z Kamp?

Niels Zuel gav Agt paa Stormens Brag: Nn er det Tid!

Han heisede det rode Ftag,Og flog paa Fienden S lag i Stag.D a streg de hoit blandt Stormens Brag:

Nu er det Tid!F ly , streg de, hver, som veed et Skiul!Hvo kan bestaae for,Danmarks Zuel

" Z Strid?

O Nordhav, Glimt af Wessel brod Din morke Sky!

Da tyede Kcemper til dit Skiod;Thi med ham lyned Skrcrk og Dod.

X

7 2

Fra Vallen hortes Vraal, som brod Din tykke Sky:

Fra Danmark lyner Tordenstiold;Hver give sig i Himlens Vold,

Og fly !s

Du Dansies Vei til Roes og Magt, Sortladne Hav!

Modtag din Ven, som uforsagt Tor mode Faren med Foragt,Saa stolt, som du, mod Stormens Magt^

Sortladne Hav!Og rask igiennem Larm og Spil,Og Kamp og Seier for mig til

Min Grav!

V a h l.

Af O cl) lensch lag e r .

Mcrkker Graven, gronne Urter smaae! Eders Ven, som elskte Jer saa saare, Han er dod! O ryst fra Himlens Blaa, Hoie Gran! din tunge Veemodstaare. Hvide Rose! med det blege Smiil,Sodt indflyng dig med den friste rode! Vinder Eders Krands omkring den Dode! Duk dit Hoved dybt , og grced, o Piil!

1-

i

l

- s ' >

> - - ' .

Smaae Violer! hulde Born! som sodt Medens Foraarsvinde venlig lufte,Under Grcrsset,, svalt og luunt og blodt,

. Staaer og seer saa fromt til Gud og dufte; Samler Eder ved hans Hovedsteen,Lampen liig, som under Gravens Bue Brcender for den Dodes trcvtte Been,Z en dodligblaa men hellig Lue.

Eders -Elsker havde intet G uld,Uden Smykke var den sorte Tillie.Gyldne Gyldenlak! vcer du da G u ld ;.Vcer du S o lv , du solverhvide Lilie!Slyng hans Navn, han var en Blomst som du Reen, uskyldig, elstovsfuld og stille;Kraftig var hans Aand og from hans Hu. Hvide Lilie! lad din Taare trille.

Flora! du som hist i Ostens Hiem Har din rigelige Blomster-Bolig,Drag fra Osten, gak for Graven frem, Hvor din Ven i Norden stnmrer rolig;I dit Fylde-Horn tag Urter med.Rundt fra alle Jordens gronne Skove; Stroe dem yppigt paa hans Hvilested, Smiil og grced, og onst ham sodt at sove.

Hcedre blidt din Overprcest; hans Villie Ene var at vorde Flora kicer.Gud, som klceder Markens sorgfri Lilie, Klcedte ham, imens han vandred her. Stille var hans Liv, kun Faa ham kiendte, Skiondt Europa lydt gientog hans Navn. Trofast dog han sin Gudinde tiente.Flora! tryk din Elsker i din Favn.

rEi til Mennesket, men kun til Eder,

Speede Blomster! Skralden sig har vendt, At hvert Foraar fromt I tilbereder Eders Ven et helligt Monument. Eviggront, o Vahl! og Granbcer vinde Hver en Vinter om din Urne sig;Men med Velaren, Jordens Elskerinde, Hundredtusind Blomster favne dig!

Mine L oengsler.

A s § e t l i Y .

Ȥ)vor saare lidet vil der til.For lykkelig at vcere;

Et muntert S ind , en Piges Smiil, En Ven, som gior dig 2Ere,

En Hytte, som dig stiule kan,Sundt Brod og Kildens klare Vand,

S aa megen Viisdom, at du vil Og bruger denne Lcrre.

Guld har sin Glands og Magt sit Vcrrd Og Rang vancerer ingen;

Det er ret smukt at veere lcrrd;Men det er ikke Tingen.

Nei: ffielve ei for Daarens Dom,Og tage Dagen, som den kom.

Er meer end Guld og LEre veerd,Og det dig rover ingen.

O! naar jeg/ ved Elisas Barm,Til Kloden kunde sige:

"Jeg har indfluttet i min Arm,O Jord! din bedste Pige."

T

Og saa en Ven ved Siden sad,Som .saae sig i min Lykke glad,

Jeg siulde, fliondt forladt og arm,Ei efter mere hige.

Til eenlig Dal jeg sogte hen.Min Haand en Hytte bygged,

Som mig, min Pige og min Ven Jndsiutted og betrygged;

tl)

T il Frugtbarhed jeg Jorden tvang, - Og ved min Sved hans Godhed sang,

Som throner hoit i Himmelen,Men mig min Kreds betrygged.

Zeg Fader blev >— de kicere Smaae Paa omme Kncre jeg satte, .

Paa dem, med samme Dine saae,Som Gicrrige paa Skatte,

Acg ledte efter Moders Trcrk,Og kyssed barnlig Taare veek;

Jeg Jorden stion, Gnd god jeg saae, Som mig paa Jorden satte.

Jeg sagde til den knotne T os: "Dyd er den storste Jude."

Og til den raste vcvre Knos: "Den storste Skam, at synde.".

Jeg sagde til dem begge to: "Blandt Livets Torne Roser groe: - Af Dydens Kilde Gtcedcn os,

Og Gud stal eder ynde."

Fodelands - Kicerlighed^

As T . T ha a r up.

( !782 . )

Plet > af Jord, hvor Livets Stemme Steg forste Gang fra spcrde Bryst,

Hvor Himlen gav mig at fornemme Det forste Glimt af Livets Lyst,

D er, hvor jeg loerte Moder stamme,Og forste Fied ved hendes Haand,

Der tcendtes Gnisten til den Flamme, Som brcender for mit Fodeland.

Og naar i Barndoms blide Dage- T il fremmed Egn vi lobe hen,

Med Lcengsel iilte vi tilbage T il moderlige Hiem igien;

Hver Hoi, hver D a l, som gav os Glceder, Den blev vorL Minde dyrebar.

Og henrykt Manden seer de Steder,Hvor han som Barn lyksalig var.

Fra O st, fra Vest, mod Polers Ende, Hvor en fornuftig Stemme lod,

De samme Luer varig brcrnde,Som Himlen, som Fornuften bod.

«

Ei Gronlands arme Son -vil bytte S it golde Field med kornrigt Land,

Et Marmor-Slot er ham hans Hytte, ^Og Fieldct er hans Eanaan. '

^

, Af denne cedle Lue brcrndte/

De fordums Helte af vort Land, ,Skiondt de kun tvende Pligter kiendte: .

At elske og at doe som Mand;l

S aa glemte Hialte Elsterinde Og Fodelandct ene saac.

Og faldt for det; Hans Trostabs Minde Som Bauta-Stenen varig staae!

Den bod dig, Absalon, at lceggcDin S ta v , og gribe SvMrd til Strid,

At bytte Klostrets lune HZceggeMed Telt i Landets Traengsels Tid; „

Ei Storm ham strcekkcr. Mulm ham blinder;Arcona folte Danmarks Ven,

Med Skicrlven saae sin Overvinder,Med Glaede Mcnnestet igien.

i

De danste S letter, Norges Fielde -Har Minder af den Kiaerlighed, .!

Hvorpaa Monarkers sande Vcelde Staaer fast i Feide og i Fred.

! ^

Kicer har vi Fcedre, Ven og Pige Og Frugten af arbeidsom Haand;

Men over Alt stal Flammen stige, Som brcender for vort Fodeland.

Du Trostabs Minde i vort Norden, Urokkelige Fredrikshald!

Du trodsed' Carls gientagne Torden, Og tcendte Lynet til hans Fald;

Paa Klippen, som et Alter, brcendte Et Offer for vort Fodeland,

Der Borger-Kicerligheden tcendteFor Landets Vel sin By i Brand.

O K onge-Stad, din Seiers Minde Til Danstes sidste Slcegt stal staae

Det Land, som Gustav vilde vinde, Bag dine svage Volde laae;

Men Borger-Kicerligheden vinder,Og Gustav sticelver for sit Navn,

Hans Haab og Helte Gravsted sinder Omkring det frelste Kiobenhavn.

Hver Dannemarks og Norges Pige Skal henrykt synge deres Navn;

Hver Moder ofte Sonnen sigeOm Frederikshald og Kisbenhavn,

O g, mens han lcerer stamme Moder, Ham lcere stamme Fodeland,

At elsie Menneffet som Broder,Men Fodelandet som en Mand.

Vi ville ligne vore FcedreSom Mcend i Feide og i Fred;

Vort Navn stal Efterslcegten hcedre For Fodelandets Kicerlighed;

Hans Minde Tidens Tand ci flader,Naar tvivlsomt Marmor-Tegn forgaaer.

Som stg den Gravflrift efterlader;At han en nyttig Borger var.

Brcend'varig i vort Dan og Norden Du Fodelandets Kicerlighed!

Gior Manden kicek i Slagets Torden, Og nyttig i.den gyldne Fred!

Vor Attraa Viisdoms Born skal cere;Alfader give Bifalds Sm iil!

Den gode Borgers Navn at bcere,Er M aalet, som vi ftrcebe til.

U r a n i e n b o r g.' Af I . L. H e r b e r g .

^ u Vandringsmand ved Soen,O ftands din raste Gang!Vend hisset dig mod Ven,Og hor min Mindesang!Vend derhen dine Tanker, -Din Lamgsel og din Sorg!Paa hine gule BankerStod for en Ridderborg.

- «

Z lcengft forsvundne DageVar den i Glands og Magt.Nu er der knap tilbageRuiner af dens Pragt.Men i de gamle TiderDa var den hoi og stor,Og saaes til alle Sider,Og kneisedc fra Jord.

Den ikke monne varre For nogen Viking bygt,Urania til HEre Den reiste sig saa trygt.Fra Menneskenes Vrimlen Ved Havet stilt den laae,Og hcrved sig mod Himlen,Og mod de Stierner smaae.

(6)

I Volden var befcestet Mod Ost en Port saa stor.En anden imod Vester, L Og Spiir i Syd og Nord.Hoit knejste Borgetinden, M Dens ranke Spiir derhos,Der dreied sig for Vinden . " En gylden Pegasus. -

> . r- » i- ° '

Forunderlige Taarne I Nord og Syd man saae.A f stcrrke Piller baarne Og med Altaner paa.

/

Der man til alle Kanter,Ihvor man og mion gaae,De mcrgtige Quadranter Og store Sphcrrer saae.

Fra Borgen see man kundei

S a a vide over O e ,S a a mange grenne Lunde, Den store salte S s .De Sale monne prange Med flionne Farvefticer;Af Haver var der mange Med Blomster og med Traeer.

I1

Men sluttes Dagens Lue, U ^Og Nattetid faldt paa, ?Man Stierner sit at stue Paa hele Himlens Blaa.Alt fiernt man hore kunde,Naar derpaa man gav Agt,De fire store Hunde,Som holdt om Natten Vagt.

Den fromme Ridder trcengte Sig ei i Ledingsfærd,Paa Vceggen bort han hcengte S it Harnisk og sit Svcrrd. Fra Jorden og dens Jammer Han gierne flygte gad,Naar i sit stille Kammer Ved Midnatstund han sad.

Da hceved han sit V ie,Alt i den Nat saa lang, ' Og spored i det Hoie De lyse Stierners Gang.Og Stiernerne hans Rygte Bar over Land og S o ,S a a Konger selv besogte Ham paa den lille De.

l

X ,/ ^

Men Stiernerne de blinked .hTil andre Lande ben,Hans Skiebne bort ham vinked Han kom ei meer iglen.Alt lcengft de stolte Mure Er siunkne hen i Gruns,Og Ploven monne fure, Urauia! dit Huns.

Men hvergang Solen daler, Seer den til Hvecn huld, Hvor Aftenroden maler S ig end erindringsfuld. Veemodig Maanen iler Forbi sin elfkte Kyst,Og Freyas Stierne smiler Med hellig Elskovs Lyst.

Da rores det og tindrer I Borgens dybe Grund: Den troer, at den erindrer En gammel Aftenstund; For nogle OLeblikke Den gierne frem sig siiod, Men ak! det kan den ikke, Den synker i sin Dod.

8 5

Rungsteds Lyksaligheder.. . .

'Af E w a l d . '

(1777).)

^ kolende Skygger,I Morke, som Roser udbrede.

Hvor Sangersken bygger,Og qvidrende rober sin Rede,Hvor sprudlende Bakke 'Snart dysse, snart vcekke

(Lameenernes Dribling, den solende Skrald, Med steds' eensrislende Fald:

UK . .D Hvor Hiordene brolcMod Skovens letspringende Sorrner,

Og puste, og fole Den Rigdom, i hvilkeir de stormer,Hvor Meieren synger Blandt gyldene Dynger,

Og tceller sin Skat, og oploster sit Raab Til den, som har kronet hans Haab:

Hvor siiertsende Bolger Beffvulpe den Vandrer, hvis Oie

Snart stirrende folgcr Med Helsinges graanende Hoie,

i l

z

Snart undrende haster .Blandt Skove af Master,-

Og forster, og tiender den Fremmedes F lag, Og glemmer den heldcnde Dag:

Hvor Eensommes Lise,Venskabelig lindrende Slummer,

Tidt bod en L ovise Forglemme sin kicrrlige Kummer;Hvor Glceder tilsmile Den Vandrende Hvile,

Hvor Rungsted indhegner den reneste Lyst D e r fyldte Camoenen mit Bryst.

Hvor Kummer og SmerteFandt glade dit Aftryk, du Hoie!

Det crdelste HierteI hvert et medlidende D ie ;Hvor Venlighed pryder De strengeste Dyder:

D e r vorte min Sang, og den undrende Skov Gav Gienlyd af Skaberens Lov.

Jeg saae dine Throner,O Almagt! — og stirrede lconge;

Men hellige Toner Foer giennem de zittrende Strenge.

8 7

» /

Hvert B lad, hvor mit Die m Fandt Prcrg af den Hoie,

Opflammede Sicrlen — da vorte min S a n g ! >D a raste den mcegtige Klang!

; ,

/

O Verdeners Fader!S aa sang jeg — du Stcvrke! du Vise!

Gud! — som Myriader,Som Himlenes Vcrldige prise,S ee , Stovet kan bcrre Din Rigdom, din Wre,

Din Godhed, o Fader! — saa sang jeg — Brod Lcebernes kurvende Lyd.

-

Lyksalige Digter,Som Gtcrdcn indbod til sin Hytte,

T il venlige Pligter,Til Frihed, som Dyder beflytte !

r

Cheruber fornemmeHans dristige Stemme, - >

Og Himle forsamles omkring ham, og-Lyst Udbredes i Menneflets Bryst. L

Men du, som allene Fremkaldte den Lyst af min Smerte,

Siig! — kan min Camoene Udbrede sin Lyst i dit Hiertc ?

L-- v

-i -r ' ' >

O slig mig, Veninde!Kan Sangens Gudinde,

Med smeltende Toner delemne det Skiod, Hvoraf min Lyksalighed flod?

Wi edewe l t .

'Af O c h l e n s c h l a g e r .I^ atten blinker,

Stiernehcoren vinker,Eensom krummer flg den gronne StrandDuggen eneNed ad Pilens GreneFalder i det stille, solvblaae Vand.

Bolgen bolger Rislende den folger.Sagte Zephir, perleklar og fliori.Lyset lyserNatlighvidt, og gyser ,Fra stn Sky til Kummers blege Son.

Krum af Alder Tungt hans Taare falder Z det dybe, ubekicndte Blaae.Sagte flytterHan sin Fod og stytterS ig til Staven. Issen er saa graa.

Modgang frister ,Hiertet, Hjertet brister,Doden flukker V iets stcrrke Zld.Svagt anspcender Han de matte Hcender,Strcekker dem til Himlen, rolig, mild.

Ingen Klage!Talt er mine Dage;Jeg vil ikke lcenger.dvcele her.Hellig LamgselBryder Kummers Fcengsel,Vinker mig til Nattens Solversticer.

Dybt jeg stued —Hoit Naturen lucd I min Sicel, med alt sit Trylleri.Sodt bevcegetJeg i Stenen prcegedStcerke Trcek af Livets Harmoni.

Haarde Stene!Mine ffiore Bene .Smuldne snart> dybt under Bolgens Leer; I stal stande;Helligt stal I sandeHvo jeg v a r , naar jeg er ikke meer.

Vceldig Lcengsel Bryder Sorgens Fcengsel;Gamle Gubbe kan ei meer modstaae. Lcengsters Bolig!Rolig og fortrolig,Favn mig med dit morte Himmelbtaae!

Busten vifter,- Maanen Farve stifter,

Dybt nedboiet ncermer M usen sig, M at af Blikkes S on ! forlad mig ikke!Jeg er barnlos, naar jeg mister dig.

Gubben famler,Sidste Kraft han samler.Sukker henrykt sin Gudindes Navn: Elskelige!Ei af denne Verden er vort Rige.Jeg gaaer hen, hvor der er intet Savn.

Taus hun sukker.Bolgen mildt sig lukkerOm den gamle Tindings solvgraae Haar.Hun forsvinder.Dagen bleg oprinder;Hist paa Friheds-Skotten Laerken siaaer.

Troskab grcrder,I de hvide Marmorklcrder,Kold og bleg, den ranke, hulde Mo, Haand paa Brystet,Aldrig aldrig tro stel,Stirrer hun hen paa den sorte S o .

Agnete fra Holmegaard.X '

A f B a g g c s c n .

A g n ete var ustyldig,Var elsket, var tro;Men stedse var hun eensom, Hun aldrig havde Ro —

Aldrig Ro —. Hun frydede vel Andre;

Men aldrig var hun fro.r

Agnete hun stirred I Bolgen den blaae —Og see! da kom en Havmand Fra Bunden at staae —

Op at staae —Men stedse Agnete Paa Bolgerne kun saae.

Hans Haar var som spundet Af pureste Guld,

" Hans S ie det var kicerligt, Hans Mine den var huld —

O ! saa huld!Hans flceldcekte Barm var A f Kicerlighed fuld.

Han sang for Agnete S in Elflov, sin Nod.Hans Qvad det var saa kicelcnt, Hans Stemme var saa sod,

O ! saa sod!Hans Hierte ham fra Liederne S aa listigen stod.

Og hor, min Agnete!Hvad jeg vil sige dig:M it Hierte, det fortieres A f Lcengsel efter dig!

Efter dig!O ! vil du det husvale,O!., vil du elske mig?

To solvspcendte Skoe flur Paa Klintebredden stod —Der fandtes aldrig flionnere Paa nogen Dronnings Fod.

"For din Fod!"Min Elskede (saa qvad han) "Du tage dem imod!"

Saa tog han af Barmen Det perlestukne Baand —Der aldrig saaes et stionnere Om nogen Dronnings Haand:

"Dette Baand —- i

"Min Elskede! (saa qvad han) "Du bind det om din Haand!"

S aa tog han en Guldring A f Fingeren sin —Der fandtes ingen stionnere I nogen Dronnings Skriin:

"Her, fra min,"Min Elstede! (saa qvad han) "Du scrtte den paa din!"

Agnete ned paa Himlen/

I Havdybet saae —Den Bolge var saa solvklar, Og Bunden var saa blaa!:

O ! saa blaa!Da smilede den Havmand Og sang, og sagde saa:

"Og hor, min Agnete, Hvad jeg dig sige vil:For dig mit Hierte brcender A f Kicerligheds I ld —

O vcer mild! —S iig ! vil du mig husvale? Vil du mig hore til?"

"O hor du, stien Havmand! Jeg vil tilhore dig!Hvis ned i Havets Afgrund Du med vil tage mig!

Tag du mig!- >>

Og fer mig til din Havbund, Der vil jeg elste dig!

Han stopped hendes Ore,Han stopped hendes Mund; S aa soer han med den Skimme Dybt ned i Havets Bund.

Mund paa Mund —De favnedes og kyste sig S a a trygt paa Havets Bund.

Agnete, hun var der I Aaringer to —De elstede hinanden S aa kiaerlige og troe —

ElflovsfroTo Somier der hun fodte I Havmandens Bo.

Agnete sad roligVed Vuggen der, og sang —Da horte hun en Idrdlyd, .Som ovenover klang,

*

D ing, ding, dang ;Og det var Kirkens Klokker I Holmegaard, som klang.

Agnete lod Vuggen.S a a pludselige« ftaae,Og iilte til sin Havmand: "Skion Havmand, tor jeg gaae?

Tor jeg gaae?O tor jeg end for Midnat Til Holmekirke gaae?" —

"Du gierne maa for Midnat Til Holmekirke gaae —Naar kun for Dag du vender T il Bornene de smaae —

Gaa! gaa! gaa!Men vend for Dag tilbage T il Bornene de smaae!"

9 6

Han stopped hendes Orc,Han stopped hendes Mund, Saa soer han op med hende T il Holmegaardcns Grund —

Mund fra Mund De stilkes, og han dukked Igien til Havets Bund. -

/

5

- « >

Agnete stg styndte T il Kirkegaarden hen —Der modte hun sin Moder, ^Og vendte sig igien, '

"O ! hvorhen?"Men hendes Mover vendte , ,Den Flygtende igien:

v"Og hor du, Agnete, -Hvad jeg vil sige dig;Hvor har du havt dit Ophold Saalcrnge langt fra mig —

Langt fra mig? . sS iig , hvor du har opholdt dig »Saalcrnge hemmelig?" - ?

' - f!

O Moder jeg har dvcrlet Z Havmandens Bo:Med ham jeg alt dernede Har avlet Ssnner to.

Und mig Ro!Jeg nu gaaer hen at bede, Og vender til min Bo!

"Og hor du, Agnete,Hvad jeg vil sige dig:Her dine to smaae Dottre Tildode groemme sig —

Skrig i SkrigD e groede, de smaae Piger, D e lcenges efter dig!"

Lad lcenges, lad grcede D e to smaae Dottre her ! M it D re , det er lukket,Jeg horer dem ei der —

Dem ei der!Og der de to smaae Sonner Forsmoegted, blev jeg her.

"O! red dog de Arme!O ! lad dem ri sorgaae!O ! toenk dog paa den Mindste, Som end i Buggen laae!

Hiem du gaae!Og glem de to smaae Trolde For dine crgte Smaae!"

Lad blomstre, lad falme.De T o , som Himlen vil! M it Hierte, det er lukket. Det horer dem ei til —

Dem ei til.Jeg ene for min Havmands Smaae Sonner leve vil!

"Og kan du dem glemme. Som ved dit Bryst dig loe, S aa tcenk paa deres Faders, Din 2Egtcmands Tro —

Kiend hans Tro! Saasnart du var forsvundet. Han mistede stn Ro.^

Han jorged en Sommer,Han sorgcde for dig —Og ned fra Holme Fieldklint Han styrtede sig —

Styrtcd sig.Der sunde de paa Stranden Z Skumringen hans Liig.

Nu nys man det lagde A Kisten ned med Sang — Og horte du, min Datter, Ei Klokkerne, som klang

.« 7 - .7

. .

/

9 9

D ing, ding, dang?"Nu vendte hendes Moder sig, Og Midnatsklokken klang.

Agnete, hun traadte Ad Kirkedoren ind —Og alle de smaae Billeder,De vendte sig omkring —

Rundt omkring Z Kirken de smaae Billeder, De vendte sig omkring.

Agnete, hun stirred Mod Altertavlen hen —Og Altertavlen vendte sig, og Alteret med den —

Alt med denS ig vendte, hvor hun Diet A Kirken vendte hen.

. ^Agnete, hun stirred Paa Stenen for sin Fod Og saae sin Moders Ravn, som Paa Liigstenen stod.

Hvor hun stod —D a brast den Armes Hierte,Da iisned hendes Blod.

Agnete, hun raved.Hun segnede, hun faldt — Nu alle hendes smaae Born De lcenges overalt —

Overalt.Nu Sonner, som Dottre, De lcenges overalt.

Lad grcede, lad lcenges,Lad serge her og der!Lukt er nu hendes Die,Det aabnes aldrig meer —

Aldrig meer!Og knuust er hendes Hierte, Det flaaer nu ikke meer.

D e n f r i e M a n d .

Af Zetl i tz .

-^)eg er saa fro, jeg er saa glad,Jeg er min egen Herre,

Zeg Fogden ei stal sporge ad,Om jeg tilfreds maa vcere;

Zeg ftrcebe kan og vil, og Held Skal mode mig fra Dal og Field;Zeg gi'er min Skat, gier Ret og Skiel,

Og er min egen Herre.t

101

M it Huns er la v t, men mit det er, Min egen Tomt det bcerer,

Og aabent ftaaer det for enhver,Som Gud og Kongen cerer;

Kom Bonde, bed jeg ham min Haand, Kom Ridder, bed jeg ham min Haand, Jeg frygter Gud, men inc^n Mund,

Zeg er min egen Herre.

Min Kost er simpel, og urin Drik Ned over Klippen flyder, -

Men mon Den mere Styrke fik, Som Snese Retter nyder?

Mon Deri er mere glad end jeg. Som henter paa en farlig Vei S in rare Viin? jeg mener nei,

Band lcedster, styrker, fryder.

M it Leie ingen spotte maa,Jeg holder det i 2Ere,

Jeg veed, at Sovn paa bare Straa Kan tryg og qvcegsom vcrre;

Naar S o l forgylder Biergetop,Jeg med fornyet Sicel og Krop T il Dagens Arbeid stiger op.

Og saadant bor det vcere.

Af Klcrder andre bryste sig Med meget mindre Foie,

Den Hiord, jeg foder, flienkte mig Min simple Vadmels Troie;

Men den er varm og heel og reen, Og spunden af min Datters Teen, Min Kones Fingre sommed den,

Kicrr er mig denne Troie.

Min Hustru er mig evig kicer. Skiondt ingen Skionhed mere.

For Husets Dont hun Omsorg bcor. Og det er Koners, 2Ere,

Za jeg var utaknemmelig.O m , Kone! jeg ei elstte dig.Du raste Sonner stienkte mig.

Og Dottre, Egnens Mre.

Min Datter ! trcrd i Moders Spor, Og det kan aldrig feile.

At naar du bliver rigtig stor.Vil Snese til dig beile,

Da lyd kun Stemmen i din Barm, Og kast dig i en Mages Arm,Ved Elffov lindres Livets Harm,

Det kan nmueligt feile.

' ' '

t0 3

Min Son — vcvr fro som jeg og glad, Som jeg din egen Herre,

Som jeg du ingen sporge ad, .Om du tilfreds maae vcere .

Strcrb, som din Far har stræbt, og Held Skal mode dig fra Dal og Field;Betal din Skat, gior Ret og Skiel

Og v«?r din egen Herre.

i

>p y rn n e.

Tl-omas Thaarnp.

(>79l.) -

W n d Jehovah! vi prise dig!T il dig vort Hierte hcevcr sig.O du! som var, og er, og bliver; Lyksalighedens runde Giver!Hvo er, som du, o! Jehovah?Du er vor Gud! Halleluja!

4

Ved Glimtet af din Herlighed Seraphers Chore kncele ned.Og Evighedens Harmonier,Og Himlens Jubler daaner, tier — Ei Lyd til Stemme aandes ud:Alt tier og tilbeder Gud!

Gud! Himle zittre for din Magt I Og Sole svinde for din Pragt:Og Alt er opfyldt med din 2Ere; Dig love alle Himlens Hcere,Og Jord og Havet stemmer i;Og Alt! og Alt! er Harmoni!

D u vink'de — ftraalende frembrod Hver S o l af Morkets Moderstiod; Og Verd'ner deres Kreds begyndte. Det store Alt din Magt forkyndte; Almcegtig er du Zehovah;Hvo er, som du? Halleluja!

Omstraalet af sin Herlighed Seer Herren fra sin Throne ned; Seer trindt-om Livets Hcere vrimle; Men S o le , Verdner, Himles Himle, Hvad ere A for Almagts Aand?Det Draaben er i Mandens Haand.

Bryd Jord, bryd Himmel vceldigt ud! Syng: Hellig! Hellig! Hellig! Gud! Du overstuer Jordens Riger,Seer Tanken, som i Hiertet stiger; Alt er dig lige stort og ncer;Gud er hos Alt — ver Gud er her!

Kncrl Folkets Fyrste ydmygt ned!For Herrens Aasyn og tilbed!Gud Zehovah vclsigner Kroner:Gud Zehovah henaander Throner;O Jordens Gud kom det ihu!At han er Herren! — Stov er du!

Kncrl .Folk med Eders Fyrste ned Z tillidsfuld LErbodighed;Gud Zehovah! du er vor Fader! S e lv , naar du revser, er du Fader! Men hvo, som lyder dine Bud, D en, Fader! lonner du, som Gud!

Dit Bud er Fred og Himlens Haab; Thi hcrve sig vort Fryderaab:D ig , Herre! vorde Priis og tzEre; Du Sandheds Vei os vilde lcere; Hvo er som du, o Zehovah!

Vor Fader! Gud! Halleluja!

Alt levende forsamler sig Og haabende seer op til dig,Naar du din milde Haand oplader. Du Ormens og Seraphens Fader! Din Godhed gryer med hver Dag. Du mcetter alt med Velbehag!

106

Fra dig gaaer Vaareu yndig ud At smykke Jorden som en Brud: For dig det fulde Ar sig boier;Dig Hostens Fryderaab ophoier.Og mod den morke Vinters Kuld Du klcrder os med Lammets Uld!

See stolte Fyrster ruste sig,Og true Undergang og Krig:Nu Stridens Tordenrost sig hcrver, Og Hytter falde. Slotte bcrver;I Blodstrom Aret troedes ned;Da vinker Gud — og der er Fred!

Orkaner prise dig, o Gud!Og Tordner buldre: du er G ud! Naar Havet sig mod Himlen hcever. Og Jordens faste Grundvold bcever. Det er dit Bud, o Jehovah!Dit Bud er Held — Halleluja. .

Sku naadig til vort Samfund ned. Opfyld hvert Hierte med din Fred: Hor Tvillingrigets Millioner,

.D u Herre! som befcrster Throner! Velsign med Lykke Kongens Daad! Velsign med Viisdom Kongens Raad!

Alt Folkets Haab, vor Kongeflcegt Tag Herre! i din Varetcegt:O ! lad Den aldrig savnet vcrre. Som stal dit Folk med Held regiere: Velsign vort Land med Frugtbarhed: Vort Mod i Krig, vor Flid i Fred.

Alvcrldes Gud, vi prise dig! Atgodheds Gud, vi takke dig!Vcer Jord et Astar til hans 8Ere! Du Himmel sial dets Hvcelving vcere! Alt Livets Haab er Zehovah!Al Livets Rost Halleluja.

Kong Svend og Bisp Vilhelm.

As N . F. S . G r u n d t v ig .

A t ncer ved Kirke stander S lo t Det sagtens kan sig foie.Men Haand i Haand man Bisp og Drot Kun sielden seer for S>ie;Dog Danmark saae som Ven hos Ven Vilhetmus Bisp og Konning Svend.Dq Venner ene lignes kan Ved David og hans Jonathan.

Alt med de Venner Verden saae S a a underlig en Handel,Hvad Verden aldrig kan forstaae, Det er de Frommes Vandel:De tugte meest hvem de har kicrr, Det kalder Verden Daarefcerd;De folges ad i Dod og Grav, Det kalder Verden Galenstab.

Det var en hellig Julefest,Og Kongen giorde Gilde,Velbaarcn var hver Zulegiest Men Mangen dode ilde,Hver Giest blev heed af Miod og Viin, Det boded mangen Ridder fiin.For Viin og Vrede vogte sig Hver christen Drot paa Jorderig!

Det ringed efter hellig Skik,Det var en Nytaarsmorgen,Og Bispen ind i Kirken gik.Han gik derind med Sorgen;O vee! en Tidende saa ond Ham bar den aarle Morgenstund. Og Villum elstede Kong Svend, Som Jonathan sin Hjertensven.

Der var en Plet paa Chorets Gulv, Den var saa red at flue, ^Den kom, da Knud lod myrde U lv Alt i den Kirkestue;Nu lavet var der rundtomkring A f Ulvens Son saa rod en Ring,Vel serge maatte Kongens Ven,Thi Ulvens Son det var Kong Svend.

Kong Svend han arlede sit Skind Han lod sig Svcerd omspcende.Han agted sig i Kirken ind Med Riddere og Svende;Derinde lod en Nytaarssang/Men huult og mat fra Chor det klang. Om morken Bisp og roden Flod De sorte Klerke blege stod.

S ig foie Stunder Kongen gav,Han vilde brat indgange,Men der stod Bispen med sin Stav Z Messeklceder lange.Han lofted Stav og ftodte Pig Mod Kongens Bryst saa dristelig. De Frommes Kicrrlighed er sier,De tugte mest hvem de har kicer.

Hvad vil du Ulv i Faareflok?S a a mcrled Christi Hyrde,Fikst du endnu af Blod ei nok.Har end du Lyst at myrde?Nei gak herfra, du Jldvcrrksmand, Og viid, du est i Kirkens Band! Men Villum elfked dog Kong Svend Som Jonathan sin Hiertensven.

De Hirdmcrnd gik paa Bispen ind Alt med de dragne Svcerde,Men Herrens Prceft ei veeg et Trin, Han var ei at forfcerde,Guds Engle stod ham bi og ncer Og dovede de hvasse Svaerd,Han tcenkte kun paa Gud og Svend, S in kicere, faldne Hiertensven.

Alt som en Stotte stiv og kold,Og bleg som Liig i Jorde,S a a stod enftund den Konning bold,

, Derncest han tog til Orde:O ror ham ei, han ftaaer i Gud,Han staaer paa Vagt for Christi Brud. S a a maatte mod den Herre bold Fra Kirke gaae for Messehold.

Bisp Billunr staaer for Alterbord, S it Kyrie han qvceder,Kong Svend han kysser sorten Jord Z Poemtenseklceder,Der ligger han med nogen Fod, Hans Pude er en Taareflod,Men hvo den meste Pine leed Det Gud i Himmerig kun veed.

S it (tleison gvadDen Bisp med Graad og Smerte:Miskund dig Herre og forlad,Bevceg din Tieners Hierte!Med Amen lod i Kirkechor:Kong Svend han kysser sorten Aord! Fra Altret brat den Bijkop gik Med Graad paa Kind og Fryd i Blik.

For Kirkedor Bisp Villum stod A Messeklcrder lange.Og Kongen laae i Taareflod S a a angerfuld og bange;Han flialv for Gud som hevner Blod, Han flrifted for den Herre god,Og naar der skriftes saa paa Aord D a vorder Fryd i Englechor.

Du Angerstaarer har udost,S a a monne Bispen tale,A f Kirkens Band er du udlost Og Gud dit Sind husvale!S aa tog han Kongen i sin Favn, Velsigned ham i Zesu Navn,Og Viltum elfledes af Svend Som David af sin Hiertensven.

Kong Svend han stod i Guld og Staal Med sorgelig Gebcrrde,S aa giorde han sit Skriftemaal For lcege Mcrnd og Lcrrde.Han Kirken gav saa rig en Bod,Og Taarer i hvert Oie stod.Men ved det Skriftemaal i Nord Guds Engle sang et Gammenschor.

-

Nu frygted Svend af Hiertensgrund S in Gud og tog sig vare,Og der nu kom hans Tid og Stund Fra Verden at bortfare,E t Tegn man paa de Venner saae Som Verden aldrig kan forstaae:At folges ad i Dod og Grav,Det kalder Verden Galenskab.

Bisp Villum stod i Kirkechor!Nu graver flink I Svende!Og graver bredt, thi brat i Jord Skal stentes Kister tvende.Og vcere vil jeg hos Kong Svend I Graven end, som Ven hos Ven. De Venner ene lignes kan Ved David og hans Jonathan.

Det klang saa huult i Choret hen Alt fra det dybe Stade:Vi bygge Huns til dode Mcend Med Hakke og med Spade!Er du deroppe dod, saa ti!Men est du levende, da bi!De vidste ei, man elske kan Som Villum og som Jonathan.

Vilhelmys svang sin Bispestav,Da bcevede de Svende; MZ grave flal i Hast en Grav Der rummer Kister tvende!Har Ormene kanske Jer lcert.At Alt er T ant, som tykkes scert ; Min Kiste skal i Jorden ftaae,Naar de med Svend til Graven gaae.

(8)

1

114

Og det var Rigens gode Mcrnd D eginge med den Dode,Den Bisp uddrog med Klerk og Svend Det Konge-Liig at mode;Det blev saa underlig en Fevrd,Han modtes med den Herre kieor,Alt som hos Gud man tcenke kan At David modte Jonathan.

Den Bisp uddrog til Jordefcerd . Med lcrrde Mcend og Klerke,

At Kongens biig var brat heel ucer Han paa sig kunde mcerke:Hold stille nu, du Kioresvend! Tilfods jeg mode vil min Ven.De modtes, som man vide kan At David modte Jonathan.

Han bredte ud sit Ktcrdebon Og kneelede med Smerte,Mod Himlen lofted han sin Haand T il Himlens Gud sit Hierte;Han bad saa inderlig og tyst.At Engle horte det med Lyst, u / De Sicelen bar saa sagte hen;Hos Gud den fandt sin Hiertensven!

Han hviler blodt og sover sodt,S a a hviskede de Klerke,At Legemet var koldt og dodt,Tilsidst de fik at mwrke.Og med sin Kaabe med sin Stav Hans Liig, for Kongens, kom i Grav. De Venner ene lignes kan Ved David og hans Jonathan.

At Ntier ved Kirke ftander S lo t Det sagtens kan sig foie.Men Haand i Haand man Bisp og Drot Kun sielden seer for Oie.Dog Danmark saae som Ven hos Ven

" x,

Vilhelmus Bisp og Konning Svend;Det end har seet et andet Par Z Absalon og Valdemar!

Prolog til Ewalds Mindefest " ).

Af O eh len sch la g e r .

halvhundred Aar svandt hurtigt, siden Dan Sitt store Digter misted — men ei savned;Ei Tiden mcrrked til sit eget R an;

") Ved Forestillingen paa det kongelige Theater af Balders D o d , den 17 M arts 1831.

1 li)

Og lcrnge Gravens Morke Skialden favned.For Danmark kicndte Manden, der forsvandt;Thi lang Tid kaldtes Poesien Tant;Man hcrdred blot hvad Oieblikket gavncd!

Han folte som en Fremmed sig her.hiemme. Hvor kun saa Faa forstod hans Digtcrstcmme.Som Styrmand — paa et Vrag — fiernt over S o Henkastet — strandet paa de Vildes O e!Han undflyer hvad af Mcrngdcn eftertragtes;Han kiender ikke Kampens Landsekast;

' T il Maatter kan han ikke flette Bast —Han gaaer allene, drommer — og foragtes.

Saa gik alene, vor J o h a n n e s Du!Hvad trofted, hvad opmnntred Dig da nu Ved Stranden, tankefuld paa nogne Stene? — Man siger, Bacchus elsker Melpomene;Han fletter hende Druer tidt i Haar;De bceve svulmende, som groune Klokker, ,Og smykke hendes aflelyse Lokker.Hun sang sit forste Digt ved Bacchi Fest,Naar Hyrden offrcd ham en Buk til LEre;Og end, Lyceus! Skialden er din Prcrst,Naar Hnldgudinder Skaalerne frcmbcere.

Vor E w a l d kaldte dig mangt Oieblik,Naar Vand ei lcrdsked ham af Hippokrene;Da bad han hoit fra gamle Runestene:"Semeles Son! giv mig — en Dvaledrik!"

117i

Hvi leved D u , som fattig Digter bor,E i i et Land, hvor Lidet alt er Meget?Ved Helikon Du vogted ikke Qvcrget,Og blceste fromt ei paa dit Havreror;Der havde Druen ladstet, ei beruuft.Og let du havde bygt af Lov en Hytte,Som du med intet Pallads vilde bytte.Og der var ei dit omme Hierte knnust! —Tungsindig i den stierneklare Nat,Som Nordens Frcia, Venus ikke grader,Hun ei — som hiin af Odur — blev forladt;Tbi fast hun smcdcd sine Rosenkilder.

M en, E w a l d ! dig ei smilte Lykken fro;For dig ei svulmed rode Sundhedsdrner;Fiernt kiorte Venus med de hvide Duer.Seer ham forladt, hist i en landlig Kro,En stille Sorgcstygge mellem Bonder! ' - 'Z Asten brander end det sidste Tondcr;Dog lukker Phantasien ei sit Skriin;Paa Gravens Bred ham morer Harlequin,Og Holberg selv, kort for hans Oie brister,Besoger med sin Tyebo ham — som Bister!

Sving dig, min Musa! fra de Skialdens Aar, Som gav i Skumringen ham Banesaar;Og dval ei heller ved den Ungdom lange,Hvor ei han rorte Harpens gyldne Strange,

«

Men — Trommen kun; i Kamp, blandt Liig og Blod, Som leerte ham Bedrift og Heltemod,Og t i l , med -Toner, Stridens Hyl at tvinge,Naar Heimdals Hane flog med roden Vinge.

, Tilbage kom han, glemte hvad han leed; Skiondt fattig, rig paavi i s Erfarenhed; - Paa hvalte Pande Sindrighedens Stempel.Vel stod ham fiernt i Taage Lykkens Tempel;Og Glcrdens Paradiis for ham var tabt;Dog har han eet i Phantasien ffabt,Hvor, mellem Kwmpegenier, Cheruber,Og mellem tomme, vilde Taagegruber,En deilig D al sig strcokker, grou og fri.Med Blomster fuld, af Ewa. l dsk Poesie.Hvor krumme Flod imellem Roser skummer.Hvor Eva vaagned af sin forste Slummer,Der vaagned Skialden, som en moden M and,Thi Klopstock bragte ham til Ossian,Men Ossian til Shakspeare! — D a , ved Lcire,Han lod i Doden Danertroskab seire.Hvo finder ei hans Hialte, Viggo skion?Hvor mangen Moder opkaldt har sin Son Ei efter dem? — Hvo seer, med henrykt Oie,Med Krat bevorne Leireskovens Hoie,Og mindes E w a l d ei? — Den milde Skiald,Som sang i Rungsted Solverbcrkkens Fald,Og glemte, med sit store Digterhierte,I Vaarcns Salighed sin egen Smerte!

«li)

Naar Hiorden broled og »raar Hiorten sprang,S it kolde G y s , sin Krampe han betvang,Og glemte Livets Sorger, Kiv og Laster,Naar O let dvcrlte paa de danfle Master,Der svsmmed giennem Sundet, som en Skov,Mens Nattergalen floitcd Herthas Lov.

Men lang Tid E w a l d s Aand ei kunde dvtAe Hos Alfer, som blandt. Rosenhækker kirrlc;For stcrrkc Syner maatte blide fly;Thi stille, solvgraa, som bag sorten Sky Den blege Maane, hoi, med sagte Sukke,Alvorlig Nornen nccrmed sig hans Vugge,Og kyssed ham, som Barn alt, paa hans Kind,Og vied ham til Hoitidstoncr ind! '

Thi saae han ei blot Havet roligt vcrdc Den runde Steen , til Hyrdepigens Gloede;Men vildt og oprort, med sig selv i Kiv,Da Brodre frelste Brodres dyre Liv.To Blomster kun: det vilde Skum, med Syden,Og dybt i Fiflerhiertet Heltedyden!Og herligt sang han Armods Adelstrost;Og aldrig toner Havets Orgelrost Med Stormens Piber giennem Oresnndct,At ei en Krands til E w a l d bliver bundet A f sneehvidt Skum, som, jkiondt den kort bestaaer, Havmanden fletter, alt som den forgaaer.

I B a l d e r s Dod — hvad her ei vises kan Gav han et Billed os af Norges Land.Den stcrrke Hymne med Hen stolte Scene,Opfores burde hist paa Ficldets Stene,Hvor Fossen styrter vildt, hvor Granen staaer Med Snec og Riim i gronne Binterhaar;Hvor lette Skridstn hen ad Bierget lober,Mens Skyens Kloft i Farten Maanen rober.Med vore Skierme soagt fremstille vi Det mesterlige Klippemalcri!Selv med vor Konst — maastce vi har den Lykke, At vise — Stykkcr af det store Stykke!Thi E w a l d s Balder er — ifald I vil —- Ei egentlig et morsomt Skuespil.

' iDer gives nok af dem i vore Dage,Som langt for denne Torso staae tilbage. —

Og kommer Mythologen selv herhen ' For E d d a s Digt at see — og gaaer igien

Fortrydelig og skuffet — lad saa vwre! —Det ei formindske stal vor Mesters Mre.Zeg vcedder dog: hvis Thor og Hother stod Paa Scenen her, som hist ved Klippens Fod — De kiendtc sig! — Hvis Loke stod bag Hcrkkcn, Han speilte klart sig, som en Los i Bcrkken.Og kom Balkyrier med Rwdselssind,Med Hielm og Skiold, i Storm og Hvirvelvind, Og horte Sangen: "Over Biergc, Dale" —De bragte den med Lyst til Odins Sale,

Og lwrtc Bragi den, og selv den sang, Mens trindt det i Valhallas Skiolde klang!

S aa hcrdrer, da den store Danncrdigter ! Mens vi opfylde Hicrtets kiere Pligter, Og stille frem, af hvad han stienkte bedst,Et vårdigt Smykke for hans egen Fest!

Karen Margarete Rahbek.

Af N . D a v i d .

*H-vo kicnder ci det Musers Hiem "Hvor Gicstfriheden bygger?

"Hvo stygtcd ikke tidt til dem "A deres Lindeffygger:'

"Hvor Sangens Fugle synge tor, "Og Sangens Venner lytte;

"Hvor Baucis med Philemon gior "Et Tempel af en Hytte."

End Sangens Fugle synge der. Og Sangens Venner lytte,

Men Bancis hos Philemon er Ei mccr i deres Hytte;

") A f Pros. ^ n b ilcriim .

i . H c i b c r g 5 S a n g til Nahdcks Etudont:

Hun gik forud for ham til Fred,T il Himlens lyse Glcrder;

Hvad agter Doden Trostabs Eed, Mens han forladt nu grcrder?

Men ei blot han er nu forladt,«

Naturen med ham sorger;Hver Blomst, som hendes Haand har sat,

v

Om sin Veninde sporger;Selv Linden seer nu sorgfuld hist

I Natten mod det Hoie,Og Sneen hcenger paa dens Qvist,

Som Graad i Kummers Oie.

Men ene grcrder ikke.han;Thi Venstabs Taarer rinde,

Meer tro, end hun, meer cerlig, sand, Var aldrig Ven at finde,

Selv Viisdom grcrder, som paa Jord En kicrr Beflcegtet mifted',

Thi snild hun raaded Gaadens Ord I Livets Runer risted.

S a a synger, Sangens Fugle! kun. Hvo mon det meer fortiente?

Hvo bedre Hierte mon, end hun, Med bedre Aand foreente?

S aa synger A lles, Alles Tab, H ans, og vor bittre Klage,

Naturens Andling, Venflabs S ta v , Og Troflabs sicldne Mage.

Men er forste Eders Smertensqvad Heclt.siunget ud til Ende,

Da Trostens Due med sit Blad Fra Eders Chor I sende!

Den bringe Hilsen fra den Hal, Hvor vi ci greede, savne.

Hvor Baucis sin Philcmon flal I Salighed gienfavne.

V a a r s a n g.> ^

- 4— — —

Af T h . T h a a r n p .

(179-t.)

V ra Himlen Vaaren flion nedstiger, See Kuld og Taage svinde hen,H or, Skov og Eng og Ager siger: Held os! o det er Vaar igien!Viol og Lilie boie sig,Almcegtig Vaar! de hylde dig.

Du Lovets trange Feengsel bryder,Din Aande sokker Roser frem,Solvklare Kilde sagte flyder,Den vander, den husvaler dem,Dens Lyd, liig Harpens ecnsom' Klang Samtoner blodt med Leerkens Sang.

Med Skyer Himlen du bedeekker.En lunken Regn nedlader sig;De gronne Arme Treeet streekker.Med sagte Susen signer dig.I Regnens Perler Agren staacr,Den signer dig, almeegtig Vaar!

I lovrig Lee paa trygge Rede Nys kieerlig Mage taalig sad,Nu seer hun dunefulde Speede,Nu er hun Moder, tonnet, glad,Nu Faderstcmme heever sig,Almeegtig Vaar! den signer dig.

Al Livets Jubelroft udbryder,Utalte Skarer prise dig;Alt blomstrer, elsker, Alt sig fryder. Med Himlen Jorden parrer sig,Med Haab du signer dette Aar,Hil dig! Hil dig, almeegtig Vaar!

Christiansborg Ruiner.N atten efter Branden.

Af F r o n te n a ii.

(!7!U.)2)(idnatstormcn kold og rcrdsom hviner.Ingen venlig Stierne sm.iler mig;Brustne M ure, glodende Ruiner Skuer S ie t hvor det vender sig.Skumle Steenhob! matte svovlblås Lue!Nogne Piller som med Styrtning true!Siunkne Qvader, siig, hvad Trolddoms Haand Danned dig til Skrcek for Skraldens Aand?

Stem , o Sanger, stem din Strceng til Aammer! Dette Gruus var Kongers stolte Hiem;Disse siunkne M ure, vilde Flammer Rcrdselfulde Krcefter sprcengte dem,Her, hvor nu en Affehob du fluer,Hvirvled' nys et Ocean af Luer,Rigets Under, Landets Fcedres Huus Sieblikke flabte om til Gruus.

Odselheds, og Stoltheds faldne Minde!Reist at trodse sierne Seclers Braad,Gyldne F lsie , kobbertakte Tinde!Vidner, om utrolig Overdaad !

Glimmerfulde Sale! ak om EderEftcrsicrgtens Blik forgieves leder,

*

Snart kun sneehvid Olding med sin Stav Viser hine Herligheders Grav.

O Forvandling! inden disse Mure Lyder ingen Glcrdens Jubel meer; ,Farer lumfl bag hver en Revne lure.Trindt omkring sig Dod og Grav man seer

,

Giennem rcedselfulde Vildfargange Skialden sniger sig forsagt og bange,Hver en Vraa saa lys og pragtfuld for Dcrkkes nu af myrkt chaotifk S lor.

Der hvor under Strcengens glade Toner Dannerfyrsten bod sit Folk til Lands, Hvor et Firmament af tcendte Kroner Skabte Midnat om til Middags Glands; A b i l d g a a r d ! hvor Nordens Heltedage Kaldtes ved din Mesterhaand tilbage.Der hvor Guld og glimrende Chrystal Spredte Straaler om sig uden Tal;

Der man fluer nu et rcedsomt Ode, Morte Spor af fordums Herlighed,Halv forbrcrndte Billedstykker glode Under hvert den bange Vandrers Fied;

lt27

Hist endnu en eenlig Flamme bcrver,Her en revnet Mimr for Vinden svceve'r, Fcelt i Nattens Taushed hule Skrald Varsle stiore Marmorblokkes Fald.

Stundom naar en dcempet Flamme glimter Frem af Gruset doende og. bleg, - Hedenfarne Kongers Rad man skimter Hugne i den brustne Marmorvcrg; *)Ak, som Skygger over Morvens Hoie Svaeve de forbi det vaade D ie,A de gustne Aasyn malet staaer:"Alt forandres, mnldrer, og forgaaer!" -

Der hvor under blanke Marmorbuer Kongers Konges Lovsang vceldig lsd ,Der hvor, svobt i Glands af Guldets Luer, Krucks forvovne Pensel Skrcek indgiod.Der en Taare sig af Diet sticrler Naar for hine grcefke Capitceler Konftens varme Elffer frygtsom seer Aaben Himmel, K ul, og smuldret Leer.

) I det afbrcendte S lo ts Riddersal saae man den oldenborgske Kongeftammes Brystbilleder i BaSrelief langs den rundt­omkring Salen gaaende Altan for Tilffuerne.

/ >

12- x ,

Ak, hvad synes Oret at fornemme?Hvad var det som hisset vcened' sig?

/

T ys — en hnul og dumpet Klagestemmc, T ys — et vildt fortvivlet Jammerskrig. T ier, tier, brat henfarne Sicrle!Herligt blomstrer Eders Eftcrmcele,Meer end Faren, meer end Flammedod Rorte Eder Landets Faders Nod.

Ingen Marmorpyramide pryder Kicekke! Eders Asies Hvilested,Ingen stolt lognagtig Jndsirivt byder Vandreren at standse sine Fied;Lcrnge nok lad Marmor hcedre Daarer, Eder hcrdre Patriotens Taarcr,Over Harpen flyder Skialdens Graad Ved at mindes Eders Heltedaad.

Landets Fader! disse Luer svceve Stedse lige klare for din Aand!Lcrr af denne Asiehob at bceve For et Stovgran i Naturens Haand. Miskiend aldrig Dannerfolkets Hierte, Disse Flammer dig det kiende lcrrte; Kast et Blik til disse LEdles Liig, Naar en Slange hvisler trcrdsi om dig.

Dog — i Osten Dageils Forbud stiger, Grusets Emmer neppe skimtes meer; Nattens Rcedselstor tilbageviger,Solens Gtands paa Tinden hist jeg seer. Dette sidste S lag paa Harpen vcere Al Naturens vise Aand til LEre,Ham, hvis Godhed skaber Sneglen Huns, Ham, som styrter Throner om i Gruus!

Af G r u n d t v i g . .Ǥ)vor Mure stande nu i Gruus Z Axelstad saa lave,Der stod engang Vor Frues Huns Alt over Bispegrave,Der klang saamangt et helligt Ord,

- Der> viedes i hoie Chor Saamange Guds Udvalgte.

Og det var Mester Ole Vind Alt med den skarpe Tunge,.Med Aandens Svcrrd han trcengte ind Paa Gamle og paa Unge;Det trcengte ind til Marv og Been,Og ramte det en Hiertesteen,D a maatte Oren klinge. .

(9)

De Hofmcrnd ginge spodste ind Alt paa de hoie Stole,Og dobbelt ivrig udi Sind Da prcrkede Herr Ole,Han prcrked om de blode Skind,Hvori sig Daarer svobe ind,Om Mcend i Kongers Gaarde.

Zo der, saa faldt hans hvasse Ord, Der flal man C h r i s t n e finde.J a , chriften Folk om Drikkebord Med Kande, Kruus og Qvinde,Og saa Guds Ord i Hyldekrog,Hvor bundet bardt i Spcendebog Det ligger som en Fange.

»

For Felir vel Sanct Povel kom At ftande mange Gange,Men hed' det: Kydsthed, Lov og Dom, S a a blev vor Felir bange,Saa hed' det: gaa du kun dit Skud, Jeg har saa travlt, du stal faae Bud Naar jeg faaer bedre Stunder.

Za vist, Guds Ord stal nok faae Bud, Naar h o f l i g det vil vcrre,Og strege ind det siette Bud,Det er saa tungt at lcere:

-

1O

s

Ja^, derfor blev Herodes vred Paa Doberen, den H o f l i g h e d Guds Ord kan aldrig lcrre.

c

Og der kom Bud fra Kongens Gaard. (Nu gielder det Herr Ole!E t dygtigt Tak for Sidst A faaer Nok fra de hoie Stole)Og der han kom for Kongen ind,D a hed' det: Mester Ole Vind! Hvorom er det I prceker?

"Om hvad der i min Bibel staaer,"Om hvad der fieer paa Jorden."Hvad prceked Z da om i Gaar?Z flog jo ned som Torden."Om hvad der i min Bibel staaer,"Om Synderne i Kongens Gaard."Den Prceken gad vi hore.

»

Herr Ole holdt sin Prceken om,S a a brcrndende i Aanden,Og der han hårdt ved Amen kom,Han flog til Lyd med Haanden:"Det var. Guds Dod! de samme Ord "Om Logn og Leflen , Drik og Hoer, "Som i Vor Frue Kirke."

X 132

Og der kom Bud fra Kongens Gaard.(Nu gielder det Herr Ole!Et dygtigt Tak for Sidst I faaer Nok fra de hoie Stole).Og der han kom for Kongen ind:God D ag, V or Prcest!. nu Mester Vind! Nu stal Guds Ord til Hove.^

"Nei, ellers Tak, hoibaarne Drot! "Det gier siet ingen gode,"Zeg siger Sandt! og har Kalot, "Men ingen Hofmandsnode;"Man har for. Ordsprog hertillands "Hvad vilde Spurv i Tranedands, "Og Ugle mellem Krager?"

Men det var fierde Christian, Og nu tog han til Orde:Z er en dygtig Præstemand, Og prceked som I burde.De Hofmcrndsnoder lee Vi ad, Tag tre Kalotter, om I gad, Og Sandhed vil Vi hore.

- ? '

133/

S a n g af "Peters Bryllup"(sidste Vearbeidelse)^

Af T h . T h a a r u p . -

^ n Reise Fredrik foretog,S it Riges Tarv han vilde lcere. .Han saae det A ag, fom Bonden drog. D a bed han Bonden fri at vcere.Thi mandigt kun den frie Mand Kan vcerne for sit Fcedreland.

I Kongestad saacs Christian staae Med Danarigets Spur og Krone;Og Stavnets Kicede brusten laae Henflcengt ved Foden af hans Throne; D a fiKnte Danas Jubler i:Den Bondemand er atter fri!

I Kirke-By et Gilde stod,Og der var Fryd og megen Gammen, D e Bondemeend med freidigt Mod S a a fredelige« sadde sammen:Og hver en Qvinde, hver en Mand Velsignede Kong Christian!

D a stod fra fierde Fredriks Tid En Olding med sit dragne Vcrrgc, . Han mcrled: "Karle kommer hid:

" 2 lcegge Haand herpaa og svcrrge: "A Krigens Larm, i Fredens Ro, "At vcere Land og Konge troe."

De Karle lagde Haand derpaa,De svore ved den Evighoie;Hver Vennebrud sin Brudgom saae Med Glcedestaarer i sit D ie Z det han svor den Eed: som Mand At flaae for Drot og Fcrdreland.

Den norske Vinter.

Af I . N. B r u n .

2 /^ in norske Vinter er saa vakker;t

De hvide sneebedcekte Bakker,Og grsnne Gran med puddret Haar, Og trofast Zis paa dybe Vande,Og Engledragt paa nsgne Strande, Jeg bytter neppe mod en Vaar.

Nu Dalens muntre Sonner glide Paa Skier ned fra Fieldets Side S aa rafl, som Piil i Luften floi;Nu let paa Skeiter de §ig svinge.Nu Kanefartens Bielder klinge.Og Oret dirrer af den Stoi.

/

L e) ^

Fra Fjeldets Gruber Maturen kieres, Og Mastetrcr til Stranden feres.Og Kulden selv gi'er Farten Liv,Og Snee paa Fielde Veien baner For norske Bondes Karavaner;Flid er min Landsmands Tidsfordriv.

Men v i, som Tid med Speg fordrive, Og Vennelav med Sang oplive I varme S a l ved breden Bord,BL drak, om vi ei kunde andet,Skaal for den ferste Stand i Landet, Som pleier Hav og dyrker Jord.

Held fslge den, som Malmen bryder. Hvor Jordens haarde Barm frembyder Forborgen Skat til flittig Haand;At trodse Dod og Storm og Kulde,At vcere fri, men Kongen hulde:Det er den norske Bondes Aand.

e

Han flaber ikke Porceliner,Og ei bereder hede Biner,Men for hans Sved vi kisbe dem;Han bygger vore Huse tcrtte.Og Bildt, som vi med Smag anrette, Han bringer os fra Skoven frem.

>

136> ,

Fred hvile over Kuldens Bolig,Der sidder raste Normand rolig, Besticermet mod hver Uvens Vold;Og den, som turde Freden bryde.For sildig stal den Kamp fortryde;Vi fore Frihed i vort Skiold.

Om alting fryser her i Norge,For Venstabs Varme tor jeg borge; Thi der er Zld i Normands Bryst. Kom, Broder! kom, men uden Kulde, Hverandre indtil Doden hulde.Syng Venstabs Skaal med mandig Rost!

T il den ncervoerende Time

Af Zet l i tz.

ZOcrr mig hilset, min Veninde! Maastee stal din Soster finde Mig i Dodens kolde Arme;Vibes Viser, Druens Varme,

Hun maastee herover mig. Himlens Gunst mig dig tilbyder, Vee mig! om jeg dig ei nyder ; Aldrig kiober jeg tilbage Een af de forsvundne Dage;

Vel mig! om jeg nyder dig.

Bring mig Evans fulde Boeger, Glceden omkring Randen leger. Sorgen, som vort Liv forfolger. Doer i Druens rede Bolger,

Bring mig fulde Bcegere;Bring mig al min Ungdoms Gloede, Bring Elisa her tilstede,At hun omme Arme flynger Om sin Elsters H als, og synger

Vibes Sang for Elskere.

Men o Time! rast du svinger Dine hvilelose Vinger, ^Du bortflyer — hvad mon hun giver. Hun, som dig paa Flugten driver?

Hun maa give, hvad hun vil.Vcer mig hilset du, som kommer,Thi mit Hiertes strenge Dommer, Aldrig kalde stal med Klage Hiin forsvundne. Stund tilbage,

Ogsaa dig jeg bruge vil.

L i d e n G u n v e r .

Af E w a l d .

§ iden Gunver vandrer som helst i Qvel Saa tankefuld.

Hendes Hierte var Vor, hendes unge Sicel Var provet Guld.

O vogt dig, mit Barn, for de falste Mandfolk!

Liden Gunver meder med Silkensnor Ved Havets Bred:

D a hcevedes Bolgen, og Vandet soer S aa bradt afsted.

O vogt dig, mit Barn, for de falste Mandfolk.

Skion Havmand sig op af Havet stiod,Beklcedt med Tang.

Hans Die var kicerligt, hans Tale var sod. Som Harpens Klang.

Liden Gunver, du martrer mig Dag og Nat, Med Elstovs Zld. ^

M it Hierte vansmcegter, min Sicel er mat;O vcrr dog mild!

Du rcrkke mig kun din sneehvide Arm,Paa Somands Tro!

S aa trykker jeg den til min brcrndende Barm, S aa faaer jeg Ro.

Liden C>unver! mit Bryst, bag sit haarde Skicrl,Er blodt og omt.

> E

Trofast er mit Navn, min ukonstlede Sicel Foragter Skromt.

"Og er dig min Arm til saa stort Behag,' Til Trost og Ro;

Skion Havmand, saa skynd dig, saa kom kun, og tag Dem begge to!"

Han trak hende fra den fteile Bred,.Glad ved sin Svig.

Som Storm var hans Latter; men Fifferne grced Ved Gunvers Liig.

O vogt dig, mit Barn, for de falske Mandfolk!

Chore af "Peters Bryllup."

As T h o m a s T h a a r u p .

P i g e r .(Dpcede Blomster, favre, smaae! Krandse vi af Eder binde;Kort I blomstre, snart forgaae.Dog forgaaer ei Eders Minde.2Egte Tro med solvgraae Haar, Mindes Zer og Elskovs Vaar.

i roUn g k a r l e .

Trefold Held den Fcrstemand, Held for alle Livets Dage,Som ved Friheds Minde kan Blomsterkrandset Brud modtage; Ham er Krandsen kicrr og flisn, Den er Uflylds Roes og Lsn!

A l m i n d e l i g t Chor .Af Hiertet bryde vi ud: Velkommen Brudgom og Brud!

T il festlige Glceder,T il Held og til Hceder,Signe Zer Gud!

Guld og LEdelsteen har Glands, Sielden Dydens Lsn de blive; Men den favre Brudekrands,Den Dig alles Hierter give.Brud! Din Krands er crdel flion, Den er Uflylds Roes og Lsn!

i

Mcend og F a d r e .Mdel Angling, lydig S s n Skal fra Himlens Haand modtage Livets Held og Dydens Lsn,En elflvcerdig SEgtemage.F s l det, hvad der gives D ig ,

Vcrr lykkelig!

«

K o n e r og M o d r e .^ ^ -

Ved en Danneqvindes Navn Onsi og haab en Moders Lykke! Naar til glad, til henrykt Favn Hun sin spcede Glut kan trykke; Det hver Moder onsier dig:

Vcrr lykkelig!Ch o r .

Vcrr lykkelig!E n O l d i n g og h a n s Kone .

Hor mig, mm Datter og min S o n !Jeg og min gamle HEgtemage

Har fundet begge Standen siion;Dog har den sine morke Dage.

Altid I ei paa Roser kan gaae. Takker Jer Gud, at det er saa.

B r u d og B r u d g o m .Vi Haand i Haand paa Banen trcede. Kun Himlen veed, hvad forestaaer. Den vil vi takke for hver Glcede,Og taalig bcere tunge Kaar.

B r u d e n .Hvor sod sial mig hver Glcede vcere, D u den sial dele, elsite Ven!

B r u d g o m m e n .Hvor let sial jeg hver Kummer bcere, Naar jeg for dig kan bcere den.

<»-D u o .

Vi Haand i Haand paa Banen trcede. Kun Himlen veed, hvad forestaaer; Den vil vi takke for hver Glcede,Og taalig bcrre tunge Kaar.

S l u t n i n g s - C h or. Haand i Haand til Kirken gaaer!

T il Held og Hcrder!T il Mgtestands Glcrder!

Velsignelse faaer!Alles Hierter bryde ud:

^ —

Brudgom og Brud!Aer signe Gud!

D o d s s e i l e r e n .

Af I n g e m a n n .

(§k ion Gunhild stander paa Dcrkke Og seer paa de Bslger blaae.Hun seer hvor Maanen der speiler sig Med alle de Stierner smaae.

Hun seer baade Maane og Stierner Alt i den klare S s ;Mens Snekken glider saa sagtelig Mod Bretlands sierne De.

Did var forlcengst hendraget Den Pigelils Fcestemand;Skion Gunhild grcrd saa saare.Den Gang han drog af Land. M

Han lovede Breve at sende, jlK>s ' - -

Og komme saa fage igien;Men ingen Breve han sendte,Ei heller kom han igien. . .

Skion Gunhild kunde ei stcedes,— Hun var en Mo saa brat —Og gik hun fra Fader og Moder Alt i den morke Nat.

- i

Paa Snekke monne hun stige At soge sin Fcestemand,Hvad enten han laae paa Havsens Bund, Hvad heller i fremmed Land.

W

Tre Dage var hun omtumlet Alt paa det vildene Hav,Ved tredie Midnatstide - -Var Bolgen taus som en Grav. . «

Og Pigen stander paa Dcekke,Hun seer paa de Vover blaae.Og seer hvor Maanen der speiler sig Med alle de Stierner smaae.

i

Skibsfolket sover saa rolig,Selv han som sidder ved Roer,Mens udi de hvide Klceder Z Natten den Pigelil staaer.

Da hcrver sig op fra Dybet Et Skib saa underlig,Let som en Skygge det svcever,Og langsomt ncrrmer sig .,

Men Seilet det er adsplittet, rOg Masten gangen i Q vag,Og seile mcrgter det ikke;Men driver om som Vrag.

- ^

S a a stille er der omborde,Kun svaeyer der hist og her Halvsynlige Menneskestygger, "Som Taager i Maanesticer.

Nu stodte Vraget mod Snekke;Men Angen det horte og saae,Undtagen Pigen, som eene stod Og saae paa .de Stierner smaae.

"Skion Gunhild! — hvidster en Stemme "Du soger din Fceftemand;"Paa Havsens Bund har han hiemme, "Og ikke i fremmed Land.

"Men der er saa koldt dernede "Udi den dybe S o ;" S aa eensom maa han bygge og boe "Langt fra sin Fcrstemo."

— "Jeg tiender vel din Stemme, "Du Mand fra dyben S o !"Og stal dn ci saa eensom boe "Langt fra din Fcestemo."

— "Nei Gunhild! bliv tilbage!"D u cst saa ung endnu,"Og jeg vil ikke mig klage,"Naar du er glad i Hu.

— >

"Den Ed, dn haver mig svoret,"Den giver jeg dig igien:"Jeg vugges nu i de Botgers Skiod; "Vcrlg du en anden Svend!"

— "Nei, Eden den vil jeg holde, "Og vorde din kicer' Hustro,"Er ei i din kolde Bolig"Rum til os baade to?"

— "Z Havet er Rum til Mange; "Men der er saa morkt at boe; "Naar Solen straaler foroven,"Vi nedenfor flumre maae.

l - 4 6i

"Og kun ved Midnatstide,"Naar Maanen stinner svag,"Kan vi fra Dybet stige,"Og svcrve om paa Vrag."

— "Lad straale S o l foroven!"Jeg hvile vil i din Arm;"Der vil jeg sove saa sodelig,"Og glemme al Jorderigs Larm.

"Udrcrk din Haand saa fage!"Tag mod din Fcrstemo!"Med dig saa vil hun bygge og boe "Alt i den dybe S o .

"Og kun ved Midnatstide "Vi vil paa Vraget staae,"Og see paa Maanen den blide,

. "Og paa de Stierner smaa."

— Og Haand rakte ud den Dode "Skion Gunhild! vorde ei rced! "Snart lyser Morgenrode,"Og snart maae vi affied."

Og Pigen steg paa Vraget,Det svcrvede bort igien;Skibsfolket vaktes paa Dcekke,Og saae D o d s s e i le r e n .

* »

Skibsfolket vaktes paa Dcekke, De g ies , og saae derpaa.Og bad til Gud i Himmerig, Og Vraget monne — forgaae.

S t. H e l e n a.

'Af F r . P a l u d a n - M u l l e r . '

31?ldt i Havet staaer en O e ;Fiernest Maal for dristig Skipper Hcrve sig dens steile Klipper I den kcempehoie S o .Der Orkanens Aander boe,Over Bolgen der de suse, 'Der de stcerke Storme bruse Uden Rast og uden Ro;Der har vildest Fugl sin Rede,D er, imellem Field og Hav,Tvende dunkle Pile frede Om den store Keisers Grav.

Hvad — den flumrer, Hoiheds Aand? D en, hvem Jorden var for lille.D en, hvem Stormen var for stille, D en, som sprcrngte alle Baand. Knuste Doden denne Barm?Denne Kraft, der meer ei ruller,

M S - 'O GWK

D er, lug Atlas' hole Skulder,Bar en Verden paa sin Arm.Blev til Intet Storheds Billed,Lige stolt i Vel og Vee,Som for Lyset frem har stillet Lykkens mcrgtige Idee?

Ja — til Hvile her han gik!Hver en Kraft nu flumrer rolig: Magt og Vcelde her sin Bolig I det sncvre Kammer fik.Glemsels Aand med sagte Fod Vandrer her, og alle Blade,Der om Seierskrandsen sadde, Stroer den ud i Dodens Flod.Dog — om Storhed Saga vcerner. Frister op den glemte Glands, Slynger hoit mod Himlens Stierner Hans ubodelige Krands!

Der den fcengfler Blik og S in d , Lyser mcrgtig over Jorden;Kalder Syden, vinker Norden T il Beundring af dens Skin.Imod den har Tid ei M agt,' . Avinds Piit gaaer flov tilbage.Mens en Rad af friste Dage Om dens Straaler holde Vagt.

1U)

Den stal Fremtids Die lede Over Verdens vide Hav,Hen til Klipperne, som frede Om den store Keisers Grav:

x ^

Hvo var han? — Som Ornens Flugt, Naar paa understcrrke Vinger Allerhsicst den sig svinger.Hvor hvert jordisk Blik er lukt:S a a i Livet var hans Gairg!Som et Lyn til alle Sider,Mellem Zis og Pyramider Han sit ftcrrke Glavind svang.Hvo var han? hvis Navn bevinget Foer som Storm fra Syd til Nord, H an, hvis Arm, af Lykken tynget. Holdt i Favn den halve Jord? —

Storheds Barn! - Geniets Son! Hovmods vceldige Betvinger! Skicebnens underfulde Finger Snart for Lyset snart i Lon! Seirens Styrer, Kampens Gud, Frugt af hundredtusind Grave, Midt i Friheds stolte Have Kcempetrcrets storste Skud!

Friheds Morder — dog dens Amme! Vuggen for dens store S a g ,Lynet for dens rene Flamme,Helt i hundred vilde Slag!

Meer end d e tte — Tidens Speii Var hans Liv, hvor frem sig stilled Kraftens colossale Billed,Kcrmpedyder, Kcempefeil.Som Giganterne hans Magt Streebte kicekt mod Himlens Stierne, Kun det Hoie, kun det Fierne Stod med denne Iland i Pagt.Krandsen greb han — den, som bringer D od, fkiondt evig Herlighed;Stigende paa Ornevinger Bragte Byttet han herned.

Han, Prometheus' cegte Son , Deelte Straffen med sin Fader: Til de vilde Klipperader Lcenket fast, han fik sin Lon. Og forbauset Verden saae Eventyret uden Mage,Stort og tragisk selv i Klage, At forsvinde og forgaae.

1 ol

Skattens Skygge alt det fierner; Men forglemmes vil det ei, Medens Evighedens Stierner Vandre over Tidens Vei.

Disse Klipper, denne Plet Holder her i snevre Skranker Alle Heltens hoie Tanker, Tcrinmer her hans Styrke let.Her hans stcerke Seierssvcerd,Her hans laurbcrrkrandste Throne, Her hans gyldne Verdenskrone Bytte blev for Ormes Hcer. Frugten af utrolig Lykke,Arvingen til evig P riis,Vandrer her en stille Skygge Paa de stille Skyggers Viis.

Storheds Grav blev denne Oe! Heiheds Aander danned Scenen: Klippen selv er Bautastenen, Mindet er den dybe S o . - Musen ftaaer paa Ficldcts Bryst, Klio med den crdle Pande, .Og mod alle Verdens Lande Toner mcrgtig hendes Rost:

See min S traf og see min 8011! See det Vcerk, som jeg fuldendte! See den Stierne, som jeg tcendte Klar og evig, i min S on !

D i g t e r d r o m m e n .

A f B a g g e s c n .

i^ e n eensomme Skov Gienlod af forelskede Toner; ^Og Troskabs og Kicerligheds Lov, Mens sodt, o Semire! du sov, Omjubled Dryadernes Throner; Hvor fiedrede Sapphoers Klager Gienkaldte de bortfloine Mager.

Aeg listede migTil Leiet i Skyggen af Bogen; Zephirerne boltrede sig - Z Lov, da jeg ncvrmede mig:"O ! rober mig ci ved jer Spogen!" S aa hvisked jeg til dem, og iilte Did hvor min Tilbcdede hviilte.

Her stod jeg og saae;Og onstte, med smcegtende Blikke>Et Kys kun, for strar at bortgaae.

Hvor skialv jeg! den Åndige laae,Og flumred, og mcerkte mig ikke.S aa laae den homeriske Skionne For P a r i s engang i det Gronne.

Da sukked' til dig,Sodtsmilende Venus! din Sanger: Tillad kun den ydcrste Flig Blot eengang at kysses af mig;Det er jo dog lidt jeg forlanger.Og medens jeg kysser, Gudinde! Hold Styr paa de spogende Vinde.

Jeg bukkcd mig ned,Og kyssed kun Fligen, og bceved A f Frygt, at hun vaagned derved; Thi Lceben berorte det S ted ,Hvor Kærligheds Himmel sig herved. Den Åndige vedblev at sove:O turde jeg mere dog vove!

Vellystige Nu!Paa rodmende Lilie-Kinder Min Mund sig nu hefted; men du, Sodtsmilende! flumred endnu;Og lyng, og frit, uden Hinder Jeg kyssed, og kyssed dig atter,Du Himmelens yndigste Datter!

Hist kom han: du seer Letvingede Son af C y th ere !Saa bad jeg, hvor passende her Anbragtes en P iil eller sleer!Naar pleied du langsom at vcere?Lad ene mig Arme ei brcende;Biis ogsaa din Magt over hende!

Den spogende Gud!S e e , sagde han, der har du Pile, Med Buen; skyd selv dem kun ud, O g, hvor du v il, ramme dit Skud! Jeg selv mig en Smule maa hvile. Aglae med Roser bedcrkked Det Sted , hvor den Lille sig ftrcekked.

Lyksalige jeg!Udbrod jeg, og Buen opspamdte;Og Pile paa Pile nu sioi.Den Intrige mcerkte det ei;Men Kysse paa Lcrberne brcendte.Som vidnede sodt om den Flamme,Jeg tcendte, ved rigtig at ramme.

Jeg sigtcd, og stiod,,Og spcrndte, og sigtede atter.Hvor smilende, blussende rod.Hvor yndig, hvor kicrlen, og sod.

Laae Himlens uskyldige Datter!Hun dromte, hun smulte, hun spogte.Hver Piil hendes Inde forogte.

Men pludselig svandtDen Åndige, Kogger og Bue;Mens Gos af Havet oprandt I Wtherens ostlige Kant,Med tusindfold straalende Lue.Forundret og frygtsom og ene Jeg stod under qvidrende Grene.

I glimrende SkySank ned Harmoniernes Fader;Ham fulgte Parnassets de ni Gudinder, som dandsed forbi Min Studsen i vexlende Rader.De sang; og fortryllet, og bange.Jeg horte de himmelske Sange.

Kom, sagde han, kom!Tag her mod den Lesbiske Lire!Den stemte til Hymner for R om Min Flaccus! du stemme den om Til Sang om den danske S c m ir e !Jeg vaagned af Fryd — men med Btunden Bar Synet og Liren forsvunden.

Thorvald Vidforle.

Af Edv. S t o r m .

^Evend Tvefiurg havde sig en Mand,Som Thorvald hed;

1

Z Leding rast og bold var han,Men blid i Fred.

Hans Snekker seiled viden om Fra Havn til Havn,

Og giorde, hvorsomhelst de kom, Beromt hans Navn.

Men Thorvald har reddet sin Konge,

Han kiobte Fanger, gav dem frie, Og klcrdte dem.

Og sendte Mcend fra S laveris T il Huns og Hiem.

Og mangen Olding fik sin Son , Sin Alders Trost,

Og mangen M o fin Beiler skion, S in Ungdoms Lyst.

En tvrlig Kamp var Thorvalds Fryd, Hoit var hans Mod,

Men aldrig dypped han sit Spyd I Svages Blod.

Han fulgte Svend paa mangt et Tog Med Herrefliold,

Og hans Ncrrvcrrelse forjog Al grusom Vold.

De hissed S eil i hoien Raa,Det var Kong Svend,

Han fcerdtes over Bolgen blaa Med sine Mcend:

At giceste Bretland var hans Agt,I Land han steg.

Og alting for hans Overmagt Tilbage veg.

Men Bretlands Hertug ikke sov,Han samlede

En talrig Hcrr i morken Skov A f Ryttere.

Den danfle Trop kom ilde an Ved denne List,

De bleve fangne Mand for Mand Og Svend titsidst.

"Og hor du Fangefoged siin,Og mcrrk mit Bud,

Du skynde dig i Taarnet ind,For Thorvald ud!

Ei sommer Bolt og Fængsel den,Hvis tappre Haand

Har lost saa mangen fager Svend A f Trceldoms Baand."

Strar kom til Taarnets Dor en Mand Med dette Bud.

Men Thorvald svor en Ed paa S tand: Zeg gaaer ci ud!

Zeg fri, og Kongen blive her Z fremmed Vold! —

N ei,.da var Thorvald aldrig veerd At lofte Skiold!

S aa ftor er cedle Siceles M agt; Enhver blev fri

Paa Thorvalds B on, og for den Agt Han var udi.

Og aldrig glemte siden Svend At vise sig

Zmod sin Ungdoms brave Ven Taknemmelig.

«

Svend Tvefliceg sad hos O>l og Miod Med Konger fleer.

Og klappede paa Hynde blod:Sid Thorvald her!

Din Fader styred aldrig Land,Som en af os.

I

Men den er Jarl og Adelsmand, Der naaer din Roes;

Tbi Thorvald har reddet sin Konge.

P e r l e n ).Af Fr . P a l n d a n - M n l l e r . '

«^ vi jeg Gods og Guld .ei meer besidder,Hvi jeg fattig giennem Verden gaaer.Jeg , hvis Herlighed var for som Solen,Naar den pragtfuld op i Osten ftaaer?S aa I sporger; — S ee , min Skiebne forte Mig fra Hiemmet ved sit ftcrrke Bud,Og jeg vandred giennem mange Lande ^I den underfulde Verden ud. ^

, T-:. - ^ -

Da jeg traf en Perle paa min Vandring,Just som Sicelen modig var og trcet.Just som OLet var af tusind Syner,Var af Jordens Underværker rncrt;S lig en Perle aldrig for jeg fkued.Aldrig for af Straaler flig en Krands,Aldrig for saa giennemflgtig Klarhed,Aldrig faa vidunderlig en Glands.*) . . . At t er lignes Himmeriges Rige ved en Kisbmand, som

ssgte efter gode Perler, hvilken, der han fandt en meget koftelig Perle, gik hen og solgte alt det, han havde, og kiobte samme.

(Malthoeus, ISde C ., 45-46de V.)

Og den var ei blot mit Oies Gloede, Snart den ogsaa blev mit Hiertes Trost; Dag og Nat dens Herlighed mig fyldte Med uncevnelig og stille Lyst.Naar mit Oie hviilte paa dens Straaler, Freden underfuld til Hiertet kom:Den var Lys i hele Verdens Morke, Rigdom i Alverdens Fattigdom!

Store Summer bod jeg dens Besidder, Naar kun Perlen blev. mig overladt;D og, han fordrede mit hele Eie For sin sieldne, kostelige Skat.A lt jeg gav, saa heftig var min Attraa, Og jeg vandred bort, en Betler liig: -Gods og Guld er borte — ikkun Perlen, Dyrebar som fordum, er hos mig. —

Haab og Erindring.I en Stambog.

Af J o h a n n e s E w a l d .(1772.)

§ )o ld paa dit N u, min Sicrl, forsog at smage Det Oieblik, som er;

O bind det flygtige, hold det tilbage Med staerke Folelser.

16l

O dette — det er ftort, og reent, ublandet Med Kummer, varmt af Dyd!

Mon Tidens Fader sender dig et andet,Saa svangert af hans Fryd?

O grib, o fol det, forend det forftyder!Udbred dig, hviil derved!

Er Skyggen evig alt, hvad Sicelen nyder A f sin Lyksalighed?

Hvi stal den evig haabe, og begroede S it Gode — det, den har;

Og kun barnagtig lege med den Plcede,Som kommer, og som var?

O fol den selv; her er den! — Hvor? — Forsvundet, Opslugt er Glaedens Nu!

O Lyft! o Drom! — O Sicel, hvad har du fundet. Og hvad beholder du?

D it ftore Oieblik! — Hift see det svomme Et ubemcerket Gran,

Blandt Millioner, blandt de celdfte Dromme Z Intets Ocean.

Alt neppe kiendt fra det, som ei har vceret,Fra drukne'Skialdes D igt;

Udstodt af Skabningen, opslugt, fortceret, Uigienkaldeligt!

D o da, og selv det falske Gienffin vige.D et, som fortryller mig;

T hi, ak! mens jeg betragter det, bortsnige Titusind andre sig.

( I l )

M od, stands dem! — Men de glide, smutte, bruse, Flye, storme, lyne bort!

Selv til at sees, at ncrvnes af min Muse Er Glcrdens Liv for kort.

J a , kundstabsgridste Sicrl! dybt af din Dommer Nedcrltet i dit Leer,

Kan du kun see din Vellyst, for den kommer,Og naar den er ei meer.

Ak, det M inut, som var betroet at bcrre Vor Rigdom i sit Skiod,

Er forft, naar det stal holde op at vcere:Dets Fodsel er dets Dod!

Det smiler, naar det sendes af Alfader Betynget til vort Bryst,

Det ncermer sig — og flyer, og efterlader Kun Skyggen af sin Lyst.

O H a a b , og du. E r in d r in g ! — thi kun Eder Betroer den Evige

M agt, at tilveie S tov Lyksaligheder Og himmelsk Folelse —

Velgiorende Gudinder! Z som mcetter .Den fangne Sicrl med Lyst:

O kommer da, og iler, og opretter Et Tempel i mit Bryst!

T h i, ak! mit Hierte higer efter Glcede,Hoit flaaer det, svulmende

Mod Lyst, mit Die frygter for at groede;O kommer. Himmelste!

Thi Myrthekrandse kan min Muse binde.O snart! hvad tover Z ? —

Thi hoie Hymner har min Sangerinde Og Harpers Harmonie.

Bort, Zadoks sorte Born! og bort Neroner !Og Smertens usle Trcel,

Bort, Heraklit; forsvind! thi Haabet throner Z min opfyldte Sicrl.

O Rigdom! — Vid' dig md, mit Bryst, at fatte Den alt for herlige;

Cherubers Lyst, og andre Verdners Skatte,Og — Verdners Skabere! —

O hvilket Stov er Guld! Hvor hastig falmer Den stolte Daphnes Krands,

Og Ephen, og de seierrige Palmer Ved min Gudindes Glands!

O Glands! o Hav af underlige Straaler!O Svcrlg af Salighed!

Synk i min Sicrl! Heelt! Hvad den ikke taaler. Det stal den smelte ved.

Thi dig, du Himlens Datter, er mit Hierte For evig helliget:

Og ingen Sky, og intet Spor af Smerte Skal meer formorke det.

Selv dybt i Mulm, nedtrykt af Himlens Vrede, Skal dog mit hoie Raab

Fremkalde dig af Natten, og tilbede Din Salighed, o Ha a b !

Og dig, E r i n d r i n g ! D ig , hvis Smiil omhyller Den forbigangne Lyst

Med Liv, med Pragt, som, evig ny, fortryller Det aldrig mcette Bryst:

D ig , dig, som raader for den Graad, der flyder Saa smeltende., saa reen,

S aa himmelfl ved et Glimt af hoie Dyder Ved Heltens Bautasteen,

Og ved Velgierninger, og selv ved Smerte,Ved andre Tiders Skrig,

E r i n d r i n g ! - Hekatomber stal mit Hierte Med Lovsang bringe dig.

Skion er du, stor, din solvgraae Tinding pryder Glands af den Evige;

D u , Haabets Moder, du, og du tilbyder Cherubers Folelse!

Men tryg, men elflet, som vort Ildsteds Skygge, Kiendt, som en Moders Rost,

Men ttiaegtig er din Glcedes Lyd; vi bygge.Vi hvile ved din Trost.

Og vil jeg bygge — Templer i min Hytte, Trophceer i min Vraa,

Og for ved den flal paa en dorifl Stotte Den nogne Sandhed staae.

Med elysceifl Pragt. N ei, bort, Z Dromme!Thi paa barbarisk Viis

Skal, frygt kun ei, flal ingen Lethe ftromme Ntrr ved mit Paradiis.

Og ei det mindste Glimt ftal giftig Slummer Udslette af mit Bryst;

End ei et Gienftin af forsvunden Kummer:Thi dette selv er Lyst.

Kun Nag, og vrantne Fiender vil jeg glemme.Du gierne Smilende!

Alt andet ftal min Sicel huusholderft giemme.Og karrig tidt besee;

Og stum af Lyst, som Harpar, vil jeg tage De gamle Skatte frem.

Og ofte tcelle de forsvundne Dage,Og smaalig veie dem.

O gyldent Oieblik! Hvor ftiont, hvor vcegtigt. Hvor stort, hvor fuldt af Gud!

Og dette, vil jeg raabe, hvor almcegtigt Forkynder det hans Bud!

Og hiint, det Stolte! da det fandt mit Hierte For snevert og for svagt,

Forlod det mig, halvdod af himmelft Smerte,Halv qvalt af Dydens Magt.

O sieldne Skat! — Fleer vil jeg finde prceget Med muntre Barders Lyst,

Og disse vil jeg smilende, bevceget .Tidt trykke til mit Bryst.

Hiint, varmt endnu ved Sm iil af Dydens Datter; Hiint ved fortrolig Klang

Af Bacchus's Vaaben; hiint af Rabners Latter, Og hiint af Klopstocks Sang.

Og hiint — og hiirit — hvi zittrer du, min Lcrbe?Hvi dode Gtcedens Lyd?

Og hiint — hvi vcrlte Taarer frem, og strcebe At rove mig min Fryd?

D og, hvo har Sprog, hvo afmaalt Lyd til Eder, Z alt for Smeltende?

Hvo folte Glimt af Venskabs Saligheder Og sang sin Folelse?

Hvad Farve skildrer, hvilket Ord betyder Det N u, min S*** *),

Naar Aander blandes, naar en SuA bortflyder I en fortrolig Sicrl?

Hvo kan udvikle Glcrdens store Scene?Hvo lcerer Mennesket

Hans Taarers Sprog? Hvor er en klog Camoene Som kan fortolke det?

Nei! taus og hemmelig flal Sicelen nyde Hvert Gienflin af sin Ven:

Selv ei dets fulde Glands; en Tvivl flal bryde, En Sky flal dcempe den;

Og om af Vellyst, frygtsom vil jeg stamme:Ak,, er han lykkelig?

Er han i hvert et cedelt Traek den Samme?Og — tcrnker han paa mig?

Sc hl e ppegr e l l .

Bakkehuset.Af (5. N . D a v i d .

( 1 8 3 0 . )

^ v o r det er stille her og ode —Kun Gienlyd af mit eget bange Trin Mig toner strikkende imode,Og ei det vanlige: Kom du kun ind! —Og Kammeret er tomt — og flyttet Med sine Blades Skat det gamle Bord,Hvor tidt en yngre S l ig t har lyttetT il Gubbens Venstabs Raad og Viisdoms Ord.Og lukt er Doren ud til Haven,Hvor Cam m a's Blomster spire huldt i Vaar; Og hist i Krogen Vandringsstaven Forladt, med Stov bedikket, urort ftaaer.

S aa er du gaaet, gamle Vandrer,Didhen, hvor ei du Stolte har behov.Hvor ei det Gamle sig forandrer,Hvor alt er evigt som Naturens Lov.Saa har din underfulde Leden D a fundet nu det Svundnes Fidreland,Hvor du i dine Lingslers Eden Forenet er med dem, som gik foran.Saa er den gamle Haand da visnet,Hvis stirke Tryk var Venstabs sikkre Pant; S aa er det gamle Hierte isnet,Hvor Blodet endnu ungdomsfyrigt randt.

! U'

108

S aa er det D ie da udstukket.Som stued' giennem Tideus Sp il dens Gang; Og evig er den Lcrbe lukket.Som hylded' Sandhed, og som Glceden sang.

Men mindes stal dit cedle Hierte Saalcenge ogsaa Een kun lever end A f alle dem, hvis Fryd og Smerte Du paa din Vandring deelte som en Ven.Og mindes stat, til Sproget glemmes,S a a mangt i Skiemt indhyllet Alvorsord;Og dine Sange stal istemmes Saalcenge Glceden end i Norden boer.

Hor — hist i Haven Lcerken synger S aa vaarligfro, saa munter, elstovsvarm.Som da imellem BlomsterklyngerEnd C a mma gik med Rahbek Arm i Arm.Ud i den unge Vaar! — Den minder Om Livet, som i Doden ei forgaaer;Den selv en Dodningkrands ham binder.Der spirer ny hvert nyt-oprundet Aar.S aa synker Bakkehusets Gavle Z Gruset! — folger og Naturens Bud!Men blomstersmykt paa Tidens Tavle Staaer Ra h b e k s Navn — og flettes aldrig ud.

M

P a a M sens Klint.

Af Fr . P a l n d a n - M u l l e r .

da Aftensolen svinder Bag den stov-omkrandste Bred,N u , da Nattens Lys oprinder,Medens Evighedens Minder Stige funklende herned:Sidder jeg paa hviden Kyst,Og med S ie t jeg forfolger Havets stumbeklcedte Bolger,Brusende i Kraft og Lyst.

Hvorfra disse dybe Stemmer,Denne underfulde Klang?Friste Toner jeg fornemmer.Alt hvad Havets Dybde giemmer Ruller i den score Sang:Liig et Suk fra bundlos G rav,Torden liig, der mat sig bryder. Verdens ftcorke Rost, der lyder Fra det store Verdenshav.

Hvorhen storme disse Bolger Med de hvide Rygge hist?Stcrrke Vind! som nu dem folger> Som med Skummets S lor dem dolger, S iig , hvor fandt Z Hvile sidst?

Hist i Vesten, hist i Ost,Hist ved Sydens varme Strande? Har I trykket Nordens Pande, Stolte Bolger! til Jert Bryst?

Kommer I fra Dybets Rifter, Hvor sig stiuler Verdens Vrag, Hvor de vcrldige Bedrifter Ligge Liig — hvor Morket stifter Aldrig med den lyse Dag?Kysscd I den Dodes Mund? Ham, som tusind Favne dcokker, Ham, som ingen Morgen vcekker Af et hundredaarigt Blund.

Randt I om de stolte Vcerker,Fra den T id, der vceret har: Kraftens overblevne Mcerker, Skionheds svundne Undervcrrker, Som den gamle Verden bar?Saae I Alt hvad Dybet sik.Hvad der fandt sin Grav i Voven? Mere vcerd end Alt heroven — Mere vcerd — det dog forgik!

Forst naar Fieldets Sider smelte Paa den sidste-, store D ag ,Forst naar Havets Skaaler vaelte, Naar sig loser Jordens Bcrlte

Med det frygtelige Brag: ' ''Da stal ud af Dybets Nat Stige frem hvad nu bevares.Da stal atter aabenbares Den nedsunkne Verdens Skat.

^ i. ?

/

Indtil da du ruller, ruller,Hav, uendelige Hav!Dover Stormen med dit Bulder, Bcerer Snekken paa din Skulder, Styrter den i Dybets Grav.Frist som da du forst frembrod. Trykker du med Ungdomsvarme Jorden i de fulde Arme, Kcempekraftig, mild og blod.

Klare, blaalig-gronne Dcekke For den aldrig maalte Bund!Hvad som du kan mcegtig trcekke Sicel og Die — kraftig vcekke Alt som du i Hiertets Grund? Boielig som svagest S iv Fik du Verdens halve Styrke, Himlens Dybde, Nattens Morke, Dagens Lys og friste Liv.

D u , som giemmer Aftnens Stierne, Morgnens Rodmen i dit Skiod,

D u , som fra det hoie Fjerne Drager lcengselfuld og gierne Lys og Farve til dig ned:Stevets Bryst hvor er du'liig! Mens du Jord og Himmel favner, Fuld af Uro dog du savner Fredens stille Aand i dig.

Hr. Hem og Hr. Sem.

Af I n g e m a n n .

^Lo Riddere droge fra Leding,Og det var rige Hr. Hem,Ved Siden red paa sin Abildgraa Den unge Ridder Hr. Sem.

Hr Sem red paa sin Abildgraa,Hr. Hem paa Vallakken sad:"Hvor drager Z hen, unge Ridder Sem ?" "Zeg vil mig ride til Stad.

"Jeg rider mig til den liden Stad Hist ved hiin salte So-,Der fanger feg mig en. Jomfru stivn Alt til min Fcestemo." —

— "Og vil I fcrste en Jomfru fkion I By ved salten S o , « >S a a kun vi jo ride bunde did:Der vil jeg og fcrste en Mo."

Og fritted unge Ridder Hr. Sem :"Hvad er den Pigelils Navn?" —— "Maria hedder den Lilievand,Hun sove stal i min Favn." —

— "Maria hedder den Lilievand?"Hr. Sem blev sort som Jord;"Det siger jeg Eder for Sanden, 'I hende ret aldrig faaer.

Det siger jeg Eder for Sanden, ^Maria Z aldrig faaer;Thi hende er det jeg fcrste vil;Hun er saa vcrn en Maard." —

Og meldte rige Hr. Hem saa snild:— Hans Ganger den var saa rap —"Hvo forst naaer Mollen, forst malet faaer, Thi vil vi ride om Kap." —

Og sporede han sin Vallak snel.Hr. Sem spored Abildgraa,Og rede de over Steen og Stub,A f Flint sprang de Funker smaae.

,M>

:>!!!5li

S aa for2 de over Stub og Steen,Af Flint sprang de Funker smaae;Men der de kom til Borgeled,Da styrtede Abildgraa.

Og der de kom til Borgeled,Hr. Hem vilde overscett';Men Vallakken lob en Staver i Liv,Og det gik ei saa let.

Paa Jorden laae de Beilere to,Baade med Qvide og Harm;Hr. Hem havde brudt et Sidebeen,Og unge Hr. Sem en Arm.

Ved Borgeled stod den liden Smaadreng Han kynded paa Stand den Nod;Paa Borgen bar man de Riddersmand, Og lagde paa Hynde blod.

Og det var unge Ridder Hr. Sem,Han meldte med sorgeligt Snille:"Z brod jer Sidebeen, jeg min Arm, Det Varsel huer mig ilde.

Z brod jer Sidebeen, jeg min Arm,Alt for den vcene Maard,Og aner mig, Enden bliver paa Leg,At Zngen af os hende faaer."

Og det var Maria den Lilievand,Randt Taare paa Rosenkind;Hun pleied dem baade med Linned og Urt,Og gik baade nd og ind.

Hun pleied dem baade med Urter og Liin,Og gik baade ud og ind.;Og meer og meer stod de Ridderes Hu Alt til den Jomfru fim.

Og i sit Hierte den Rosensblom sVar unge Hr. Sem saa huld,Men hvergang hun paa Hr. Hem mon see. Hun havde baade Angest og Kuld.

De Dage ginge, de Uger gik, 'Der gik vel Maaneder trende,Og stegt blev Sidebeen, lcrgt blev Arm;Men Saaret i Hiertet mon brcrnde.

Og beiled Hr. Hem, og beiled Hr. Sem ; Den Mo var heel angest og mod,Hun havde Hr. Sem i Hiertet kicrr, ,Men Ingen hun det tilstod.

Og det var stolte Ridder Hr. Hem,Han drog sit Svcrrd med Harm,"Hvad ei skien Jomfruen raade vil,Det raade vor egen Arm."

- - -

Og det var unge Ridder Hr. Sem, Tog Glavind udi Haand,Og kcemped de for den Rosensblom, Dem baade til megen Vaand'.

Den forste Gang de i Skioldet hug, Fornam de om Svcrrdene bed;Den anden Gang de i Skioldet hug. Det trilled paa Jorden ned.

i ^

Den tredie G ang, der de sammenfoer. De Svcrrde farvedes rode,Og Hielmen brast, og Panderne brast, Og de flog hinanden tildode.

Og det var Maria den vcene Mo, Randt Taare paa Liliekind;Saa ene hun ganged af Borgen ud, — Men aldrig meer gik hun ind.

Saa ene hun ganged af Borgen ud. Alt til den morke Fiord;Z Fiorden fandt de den Zomfrues LiigOg giemte det dybt under Jord./ *

De lagde den M o i Agerland,Men ikke i christen Zord;Og Mariager kaldes den S tad ,Alt ved hiin morke Fiord.

Og ncer ved Byen to Kirker staae, De kaldes end Hem og Sem,Og indenfor Kirkernes hvide Muur, Der har man jordet dem.

S aa hvile de Kcemper bag hviden Muur, Paa Ageren Moen tidt gaaer,

Og hvergang de Klokker ringe til Liig,^ Det klynker ved morken Fiord.

M o r g e n l o v s a n g.

. » .

A f B a g g e s e n .

ftiger, Almagts Sendebud!Z Often over Jorden,Og spreder Liv og Vellyst ud Fra Syden indtil Norden.

Nu flygter Nat, og Skrcek, og Skrig, Og Skygger qf de D ode;Og Engens Blomster aabne flg Og smile dig imode.

Med Purpur farver Lysets Hcer Den nylig morke Klode,Og danner Paradiser der.Hvor Dodens Skygger stode.

De gyldne Skyer scenke sig.Og krandse Hoiens Kanter;Og hele Himlen speiler sig I Duggens Diamanter. ,

Og sodt giensyder D al og. Skov Af vingede Tibuller;Og Havets Bolger til din Lov Med doempet Brusen ruller.

Den hvilte Bonde nn sin Brud,Og Brudeseng forlader.Og dandser glad i Marken ud.At svede paa sin Ager.

Den Bcrk, hvis flydende Chrystal Ei Frosten lcrnger binder.Fra Bakken ned i gronne D al Imellem Blomster rinder;

Og Skovens S o n , den rafle Hiort, S ig speiler i dens Bolger,Og seer sig om, og iler bort.Og elflte Hind ham folger.

De speede Kid og unge Lam I Dalen glade broege.Og Karper i den toede Dam Med muntre Giedder lege.

Af Rislen, Brcegen, Brusen, Sang Alt om mig her gienlyder;I sawmenstcmte Zublers Klang Den hele Jord sig fryder.

Og du, min Roft, stal blande dig Med Morgnens Melodier!Min Lcebes Lyd jkal tabe sig Z Vaarens Harmonier:

Tak, Verdners Skaber! at dit Bliv Mig bod af Natten vandre Til Folelse, til Lys og Liv,Og Nydelse med andre!

1

Tak, Lysets Fader! at du gav Mig Oie til at fatte Fortryllet her paa Aord. og Hav Naturens mange Skatte!

Min Tak, o gode Gud! modtag, Fordi du gav mig Ore T il Bcekkens Rislen, Lcerkens S lag Og Havets Dron at hore!

Lovpriset, takket vcrr, fordi Du Tanken tod mig lede Til i din Skabnings Harmonie Din Viisdom at tilbede!

> *

Og priset, rakket evig vcer.Fordi du gav mig Tunge,Hvis Lyd den Priis kan stamme her. Som Engle hisset siunge!

V a a r e n.

Af Fr. P a l r i d a n - M u l l e r .

A 'tter brister Jordens kolde Bcrlte,A f dens Modersiiod nu atter vcelte Blomster frem i millionerviis;Atter i de lovbedcekte, svale,Hoie, lyse, cetherfyldte Sale Klinger Fuglens Sang til Vaarens Priis.

» . ,, ^"

Bcrkkeu frem med loste Bolger dandser, Solens Billed, som en Sky bekrandser, Svommer stoltelig paa Bolgens Bryst; Mild som. Duen sveever Luften over Havet, der med fkumbedcrkte Vover Bryder susende mod Landets Kyst.

Ogsaa Mennestet er lost fra Smerte;Op fra Spiren dybest i hans Hierte Fredens dufterige Lilie groer.

18l

Som en Puppe brister Sicrlens Kummer, Som en Sommerfugl af Dodeus Slummer Vaagner Glcrden med de sode Ord:

4'

^ ,

S ee , med Morgenrodens Krauds. om Panden Er den unge Genius opstanden,Slaaer sin Vinge jublende og glad:Opad, opad vil den Lette stige!Hente Mennesket fra Lysets Rige Kicrrlighedens rode Rosenblad.

/rH a k o n J a r l s Dod .

Af O e h l e n s c h l a g e r .

^ e Ncetter ruge saa lange, saa sorte. Syvstiernen glimter saa mat.Ud stormer Vinden fra Himmelens Porte, Fcelt knager Granen i kolde Nat.Z Offer-lundene Blcesten tuder.Om mosgroede Stotter af Valhats Guder: "Vor Tid er forbi!Snart synke vi!"Den rasler og styrter den blodige Steen, Og knuser omliggende Offerbeen!

Den gothiffe Steenmasse knejser. Brunrodlig skummel i Maaneglands;I morkebtaae Luft sit Spiir den reiser, Om Muren Dodninge rangler i Dands. Fra lange Blyvindue Straalen iler T il Alterets Crucisir og smiler:"Du seirer vist.D u hvide Christ!Snart stal den vilde, nordlige Zone Neie sig for din Tornekrone!"

O laf Tryggeson lander i Norge.Brat synger han Messer paa hviden Strand! Fra sierne, sydlige Borge Bringer han Munke til Klippetand.Alt mere den christne Tro sig udbreder;Men mcegtige Hakon Bondcrne leder.For gamle Tro I Feedreboe,De mode Kong Olaf med tapper LEre — Men Konningen splitter de samlede Hcere!

Hoit galer Hanen ved Midnatstids;Jarl Hakon slagter sin Son.Han drager den rygende Kniv af hans Side Og synker i Lunden, og gior en B o n : "Christel forstyr ei de ftraalende Aser.Tag dette Offer, mit Hiertc raser!

-r

/

Og giv os Held!Forlad vort Field!"Men Uglen flagrer paa Nornens Bryst, Og tuder med doempet, varslende Rost.

Korsbannerne vildt i Mtheren vcrlte.De lyne, de lyne afsted!Hoit opflammer Luren de christne Helte, Hvor Olaf stcevner, er Lykken med./ Foran ham bcrres Verdens Befrier, Rundt om lyde Psalmer og Litanier; Med korsdannet Svcerd Han forer sin Hcrr.Foran ham ile de flirende Rygter! Forladte Hakon fnyser og flygter.

Afsted paa den vrinskende Ganger han traver, Den standser ved Gaulaae, med Skum bedcekt. "Blev alle Normcend end flige Slaver,S aa flicender jeg ei min celdgamle Slcegt." Med Taarer sin sidste Ven han drceber,Z Gangerens Blod sin Kiortel klcrber."Nu troer du mig dod!At mit Blod her flod;M en, Olaf! bi, her er Kcrmper i Nor,Og paa min Side strider Tyr og Thor."

Saa knittrende vrede hans Dine jknle;Han iler til grantakte Field,Og simler sig i en siummel Hule Med Thormod Karker, sin frigivne Trcel. En rygende Fyrrespaan Hulen oplyser.Der sidde de tause, Trcellen gyser!Den ene ei troer

i

Den andens Ord.Fcelt stirrer Trcellen paa Jarlen hvid;Dog flumrer han ind ved Midnatstid.

D a hvisler det sagte i Hulens Morke,Og Asa Hermod for Hakon staaer. . "Guderne scette Lid til din Styrke!Giv Olaf Christen sit Banesaar!Guldtaarer den yndige Freya grceder.H a , sial en sydlig, korsfcestet Misdceder Forstyrre vor Fcerd?O p, sving dit Svcerd.Med Olafs Blod vore Altre bestcenk!D a sial du sidde paa Valhals Bcenk." '

Saa taler Skyggen og brat forsvinder;Men Trcellen vaagner forfcerdet op."Jesus stod for mig med smilende Kinder, Og pegede paa din blodige Krop!""Ha usle Trcel! frygt Tordnerens Torden!

*

Hvi vorder du bleg og svart som Jorden?

Formaster du dig At forraade mig?""Nei!" gyste Trcrllen med frygtsomt Sind; Og udmattet flumrede Jarlen ind.

Men underlig fcelt han smiler i Dromme,Og Karker rceddes ved dette Syn."Hvi saae jeg ham nylig i Blod at svomme? Hvi trcekker han saa med det hoire Bryn? Han er dog en Rover, som Norge sticender. Velan, i hans Blod jeg toer mine Hcrnder. T il Olaf jeg gaaer -O g en Guldkiaede faaer!"S aa hviffer han bleg i den sorte Grube,Og sticelver — og udsticrrer Jarlens Strube!

Hoit Lurene flralde fra ncermeste Fielde."Her er han! her stygted han hen!"Som Fossen med brusende, knusende Vcelde Jndbryder Kong Olaf med sine Mcend.Brat Hakons Trcrl Hellebarderne drcebe,Men Olaf stuer med smilende Lcebe Brat ved sin Fod Hakon Jarl i Blod."Den ypperste Hedning faldt! jeg er hcevnet.Ved hans Dod er Vanknndigheds Forhamg revnet!"

Det ruller i Biergenes sierne Himmel Og sagtelig stieelver Hav og Zord..De gamle Guders brogede Vrimmel Forsvinder, og kommer ei meer til Nord. Zstedetfor Lundenes mosgroede Minder Man hellige Kirker og Klostere finder. Kun hist og her Man fiern og neerEn Hoi og en uhyre Kampesteen stuer, Som minder om Oldtidens flukte Luer.

Nng Adelsteen.v .

Af T h o m a s T h a a r n p .

U n g Adelsteen paa Thinge stod,T il Konge stal han kaaret veere:Hvis han er kiek, og v iis, og god,Da.stal han Norges Krone beere;S aa meldte frit hver Keempe bold,

«r

Og flog med Spyd paa stridvant Skiold.

Saa vist jeg er af Kongeeet,Saa hsrtes Adelsteen at sige.Jeg holde stal ved Lov og Ret,Saavel den Arme som den Rige,Og over hele Norges Land Er Bonden fri og Odelsmand.

De Trenders baugmand reiste sig. Fem Snese Aar bar Gubbens Isse, Til Retfcerd du forpligter dig,Den maa dn holde os tilvisse;Frem den, da fremmer dn dit Gavn; Jeg hilser dig med Kongenavn.

Og "Konge!" lod blandt Vaabengny, Blandt Fryderaab med Tordenvcelde: Det gialdt saa hoit i vilden Sky,Det giengialdt mellem Norges Fielde: Veer Konge i det frie Nord!Vcer Konge for den hele Jord!

Den aerostatiske Mafline.

Af Zet l i tz. .(1783.) '

(^nsk Snak — drik og hold sin Mund, -Og lad fare det Vcev om den franske Maskine

Han fortcrller den er rund,Nn hvad da — har den hentet os- Vine?

Har den, ifra Maanens Land,Ifra Jupiter eller Saturnns nedhentet

Piger, som man elske kan,Og det ikke til Nyaar blir prentet?

Jeg begriber ei, ^At den nye Vci

Fra Paris til Peking blev Ei af vindige Tydste forst sogt.

Nu blev Mester Herman vred,Tog af Serstillings - Brillen og greb efter Kruset —

Horer med Wrbodighed!Hermans N<rse er storst her i Huset!

"Zypling — saa faldt Hermans Ord — (Skieldsord sommer Homers og Viinkicrldernes Helte)

Freden stutted jeg i Fior,Skiondt de Handlende larmed og sticrldte;

Men Mastinen, som I Avisen kom,

Spaaer meer Ondt end Pest og Krig.Gid jeg aldrig Opfyldelsen see."

>

Rigtig Mester — han og jeg Kommer nok overeens om Mastinen, som flyver;

Chinafarten gaaer stn Vei,Eller ogsaa Aviserne lyver;

Frankrig tager Maanen ind,Og derefter al Verden til Skat de bestrive,

At betale Maanestin;- Saa Opfindelsens Folger vil blive.

Men jeg svarer saa: Franske gierne maae

Slukke Verdens Lygte udJeg og Evan vi sinde nok hiem.

Arbeide maatte krydre Maden: Fyrsterne selv bag Ploven gik.Pakkede Kornet selv i Laden. Smaaherrer! kiende A Lee eller Loe? Kunde Z tcerske for Foden? Jo! jo! Sulte Z maatte, om det gik Efter hiin gamle gode Skik.

Oldtiden havde nok en god Skik: Huuslighed klaedte en Fyrstinde.T il al den S tad s, hvori hun gik. Selv hendes Hoihed maatte spinde! Smaapiger bruge nu Fodderne nok. Mon de kan dreie den snurrende Rok? Scrrkelss bleve de, om det gik Efter hiin gamle gode Skik.

Oldtidens Bersmmelse.

Af I . C. T e d e .

O ldtiden havde een god Skik.

l90

Mage dertil var denne Skik:Frokener giorde Huset Nytte,Malkede selv en Lcrdsiedrik,Satte den frem i reenlig Bette.Botter og Mclk er for Bonder og Far; Froken og Junker er ffaaren af Trae. Karmper vi havde, om det gik Efter hiin gamle gode Skik.

Ei at forglemme den flionne Skik:Love og Folk vare lige gode,Redelighed var Politik,Dannemarnd da hverandre troede;Nu har vi Jura og Statskonst og Ed Ingen for smukke Folk sikker sig veed.0 hvilken Lykke, om det gik Efter hiin gamle gode Skik!

Horer Bornlille! nok en Skik: Stadighed var i Smag og Sarder!

" Datteren glad til Hoitid gik1 sin Moerlilles Brudeklarder.Nu dreier Moden som Hiul os omkring, Aargammel Stads er en gyselig Ting. O hvilken Vinding, om det gikEfter hiin gamle gode Skik!

Dette var og en kostelig Skik:Giestefri Velkomst lofte Tungen,Hiertet blev varmt ved Faedres Drik, Latter og Omqvcrd rensede Lungen,Nu har man glimrende kold Assemblee, Ligesom Maaneflin spiller paa Snee.O ! hvor langt bedre, om det gik Efter hiin gamle gode Skik!

End ydermere var det og Skik:Fias hedde Fias og ei Fadaise,Ingen da Navn af Autor fik.Forend han havde lcert at lcrse.Nu striver hver, som kan tygge en Pen, Piner fin Muse og trcrtter fin Ven.Vel vore Oren, om det gik Efter hiin gamle gode Skik!

Item var det og Oldtidens Skik:Konen til Takke rog med Manden;Han ikke efter Friller gik:Hun lod ham have Ro i Panden. - Konen nu kicrlent som Vagtelen flaaer. Manden saa lonligt paa Dumpejagt gaaer. Vel vore Glutter, om det gik Efter hiin gamle gode Skik!

Priselig var og denne Skik:Pigerne kom lidt seent til D,andsen,Sielden de sig en Skovtour fik;De bar med Rette Hcederskrandsen.Bruden nu hopper saa kyndig i Seng,Skienker sin Mand en fem Maaneders Dreng. Vel mangen Brudgom, om-det gik Efter hiin gamle gode Skik!

Horer endnu en herlig Skik:Brudgom og Brud var lige suude.

/

Konen hvert Aar en Arving fik.O tte-Punds Karle, rode og runde.Hun ingen Helbred, og^han ingen Marv, Hvad kan de giore til Fcrdrelands Tarv?Vel Efterflcegten, om det gik Efter hiin gamle gode Skik !

Endelig var det og Oldtidens Skik:Dottrene maatte lave Maden,Blev fra Parnas og Pikenik, "Sondagen saaes de kun paa Gaden.Nu har de Folelser, Lcesning og Vid,Kan ikke scette en Gaas paa et Spid.Vee vore Piger, om det gik Efter hun gamle gode Skik!

/

H e r r e m a n d e n .

Af W e S s e l .

^ n Herremand sov engang hen;Og saa stal alle Herremcend,

Hvor gierne de end leve ville.Og det er ilde.

At doe, naar man endnu ei vilde.

Den Herremand, jeg synger om,D id, Stakkel! efter Doden kom.

Hvor ingen fros, stiondt alle vilde. Og det er ilde,

At ikke fryse, naar man vilde.

Han traf sin Kudst, og studsede: "Hvad! Jochum og i Helvede?

"Jeg ncesten det forsvcrrge vilde.Og det er ilde,

"At see; hvad man forsvcrrge vilde.

"Hvorfor jeg kommen er herned,"Du udentvivl alt forud veed,

"S aa jeg omsonst det dolge vilde. "Og det er ilde,

" "Bekiendte Ting at dolge ville.

"Min Son forfaldt til Hoer og Spil,"Og satte flere Penge til,

"End min Formue taale vilde."Og det er ilde,

"At den ei mere taale vilde.

"A f Godhed for det Skumpelskud "Jeg sned' mine Bondcr ud,

"Og deres Suk ei hore vilde. "Og det er ilde,

".Ei Bondcrs Suk at hore ville.

"Men du, form var saa from og god,"Og giorde iutet'Krce imod,

"Hvi du er her, jeg vide vilde."Og det er ilde,

Saa noie alt at vide ville.

"Det gaaer," var Svaret, "mig saa flet, "Fordi jeg hisset giorde det,

"Som I ei kunde, skiondt Z vilde."Og det er ilde,

"At ikke kunne, naar man vilde.

"Den S o n , som volder, A er her,"Har jeg paa Halsen skaffet Zer.

"Zeg Fruen intet negte vilde."Og det er ilde,

" S let ingen Ting at negte ville."

M o r a l .Sligt lcerer hvert utugtigt Skarn,.At ikke skaffe Ncesten Barn, °

, Skiondt Ncestens Kone gierne vilde. Og det er ilde,

At Ncestens Kone gierne vilde.

^ 0 I 'M 3 N IO I'IIM ,

ester Tidernes Leilighed.

As A b r a h a m s o n .

2 1 !in S o n , om. du vil i Verden frem,Saa buk;

Og tie til Tingen, du finder flem.Og buk.

Viid du est fattig, thi maa du bukke.Og fliondt du vel kan i Londom sukke,

Saa tie, buk atter,.Hold Munden, buk atter.Og tie!

Naar Stormand moder dig paa din Vei,Saa buk.

Og siger han til dit Onske Nei,Saa buk;

Og holdt du ham for en ussel Taabe,Saa husk, du vandrer i Ringheds Kaabe,

( 1 3 * )

>

Og tie, buk atter,Hold Munden, buk atter,Og tie!

Naar Viismand praediker for dig tidt,Saa buk;

Skiondt du det har med din Barnsioe flidt, S aa buk.

En Viisling lider saa lidt din Tale,Som Vinter lides af kuldsiicrr S v a le ;> - S a a tie, buk atter,

Hold Munden, buk atter,Og tie!

Om nogen brouter med flt: bey mir!Da buk, '

-Og harmes du ved hans dumme: h ier! Saa buk.

Thi viid, han lonnes med Guld og AZre, At du sial Konster og Viisdom laere,

S aa tie, buk atter,Hold Munden, buk atter,Og tie !

Naar Tungen traver paa Fruen fasi,S aa buk;

Med Svaret har det flet ingen Hasi,Kun bnk.

End tar den reent paa at galopere,Saa lad som ventede du end mere,

Og tie, buk atter.Hold Munden, buk atter.Og tie.

Og seer du Daarlighed siern og noer,S a a buk.

Om alting galt og forstyrret er,S aa buk.

Hvad bryder du dig om Folk og Riger? ^Drik Punsch, vcer doven, og fias med Piger,

Men tie, buk atter,Hold Munden, buk atter, ,Og tie!

Og spottes haanlig med Skrift og Gud,S aa buk.

Og stielder nogen din Konge ud,S aa buk.

Og lyster Hovmand dit Gods at tage, .Hvad heller Kys af din Wgtemage,

S a a tie, buk atter,Hold Munden, buk atter,Og tie!

End flcrbte, miskiendt, du dig ihiel,S aa buk,

Og frister Grovhed alligevel,S a a buk;

Og faaer du Uslingen, som kun skryder,T il Formand sat, som med Stolthed byder,

S aa tie, buk atter,Hold Munden, buk atter.Og tie!

Kun Graven amdser, min kicere Ven, Ei Buk;

Og hisset kiender og Dommeren Ei Buk.

Men til du ligger i Graven rolig,Og Frihed finder i Aanders Bolig,

T il da, buk stedse!Hold Munden, buk stedse!Og tie!

P u n s c h e . n s D y d e r .

Af Edv . S t o r m .

2 ) ! in Doctor er en cerlig Mand, Han siger: du maa drikke Alt hvad du vil, undtagen Vand, Det ene duer ikke,

-

199

Medmindre det bli'er lavet til Med Rum, Citron og Sukker, Thi da du intet finde vil.Som Torsten bedre slukker.

Og mange Ting forvolde Porst, Som man knap skulde tcenke; Men dog Erfaring lierer: Forst, Ifald du faaer en Enke,Der piner dig til Dode med S in salig Husbonds Dyder,D a bliver Ganen tor og hed, Punsch qvceger da og fryder.

i . /

!- -

Gi

> i

Derncrst: om du har en Rival, Som din Clarisse scelger Sin Haand for G uld, da er du gal Saafremt du Strikken vcelger.Nei! dersom du, paa saadan Spot (Som gierne skeer) fornemmer En heftig Lyst til noget Vaadt, Punsch gior, du alting glemmer.

Fremdeles: om du i en I i l Den Daarskab har begaaet,At lide paa en Hofmands Smiil , Og dog ei Embed faaet:

S a a tro din Doctor paa hans Ord, Han vil dig ikke ilde:Punsch er paa denne falske Aord Den bedste Trostekilde.

Tilsidft: hvis Plutus dig har glemt Med sine gyldne Gaver,D a er det sandelig heel slemt,Dog om endda du haver Credit hos nogen crrlig Vert Kun paa en tre Marks Bolle,Skal du, for den er halv fortcert. Dig for en Croesus holde.

O d e t i l D u m h e d .

- Af P . M . T r o i e l .^)oddcrdige Dumhed! o stolte Gudinde, Som gavmild uddeler til Tosser i Blinde

Guld, Titler og inderlig Fryd!Din Lov vil jeg synge i hoieste Toner;D it talrige Folk over Jordklodens Zoner

Skal gientage Lovsangens Lyd. '

Fra Jorden blev flabt til dens sildigste Wlde Udbreder dit mcegtige Scepter din Vaelde

Fra Sydens til nordlige Pol.

201

Kun arvelig Troskab grundfcrster din Throne; Ei vandt du ved Rcrnker din herlige Krone,

Og ei ved det drcebende Staal.

Derfor stal. vi lyde de evige Love,Du bed o s : at crde og drikke og sove.

Og avle dig lydige Born.Naar Lcrrde og Vise og Helte maae svede Og vaage og blode, vi trygg' i vor Rede

Omfavnes af Hustru og Bern.

Men dog skal vi lobe, naar du vil befale.At drcebes og drcebe som rasende gale.

En Broder, en Fader, en S e n ;Paa Baalet at brcende, for Svcrrdet at falde; Thi kommende Slcrgtcr stal andagtsfuld kalde

O s Helg'ner og Helte til Len.

Naar Vise udgrunde tilkommende Farer,Og lure og zittre som frygtsomme Harer,

Da leve vi trygge og vel.Vi tcenke ei Farer, ei Dod eller Helved,For Ting, vi ei stue,,vi aldrig har sticelvet;

Thi Tanken er dybt i vor Sicrl.»

Saa ligger i Dybet, naar Tordenen knalder. Den salige Osters i tryggeste Skaller,

Og seler ei Fare og Nod,

/

Ei qvcelende Omsorg for Brodre at redde;Og aabner sig kun, for at lcedffes, at cede,

Og i den uventede Dod.

Opfyldt af din Guddom den rolige Daare Seer Dydens den bittre, den smcrtende' Daare

Ved Udyds og Daarligheds Seir.Urokket som Klippen, dybsindig som Aben,Han yttrer kun Sicelen i undrende Gaben, .

Og drager det qvcegende Veir.

Naar Dyd eller Viisdom sin Andling stal lonne. Da eier dens Skatkammer neppe en Bonne;

Tidt betles ham Gravstedets Muld.D n , mcrgtige Dumhed! Dn ene belonner Z tusinde Led hans utcenkende Sonner

Med Godser og Slaver og Guld.

O p, M usa, den stolte Gudinde at siunge;Men tankelos Glcede betager min Tunge,

Og Sovnen min rolige Aand.Zeg foler din Guddom og synes at svomme A evig Lyksaligheds sodeste Dromme,

Og Harpen mig glider af Haand.

N o r g e s H e r l i g h e d .

Af A N . B r u n .

E o e r jeg paa det hoie Field,Hvor en Fin siod en Reen med sin Riffel paa Skien, Hvor der sprang et Kildevceld,Og hvor Ryperne plasied' i Lien:Jeg med Sang vil mane fremHver en Skat, som laae siiult udi Klippernes Nister;Jeg er glad, og rig ved dem,Kiober Viin og klarerer Udgifter.Klippens Top, som Granen bcrr,Muntre Sicles Fristad er.Verdens Tummel neden for Til min siyhoie Bolig ei naaer.

Boer jeg i den lave Dal,Hvor en Elv lober let giennem siovrige Sletter, Hvor Lovhytten er min S a l,Hvor den vorende Grsde mig mcetter.Hvor det muntre Faar og LamTripper om, nipper Lov, og hvor Srnene boge;Leer jeg hoit ad Modens Kram Og ad Renter, som Rigdom foroge.Fra min lave rolige Dal Seer jeg mange Mcegtrges Fald,Sidder paa min Tue tryg,Og udtommer en Glcrdsiabs Pokal.

2 0 L

Boer jeg ved den nogne StrandPaa en Holm, fuld af LEg, mellem rullende Bolger,Hvor en Fuglehcer paa VandSild og Brisling og Murten forfotger:

»Trak jeg da en Fifledrcet,Fuld af Rogn, saa min Baad var paa Vei til at synke, Og jeg saa blev glad og maet,Maa den Gierrige lcenge nok klynke.Een Net nok paa Noisomheds Bord:Fiflen svomme! det var et Ord;Derpaa drak jeg mig et G las,Sang og drak Fiskeriernes Flor.

Siunger Bierg og D al og Strand:Guld afBierg, Brod afD al, fuldt afFifle fra Stranden; S a a maa Tossen drikke Vand:Skienker Viin udi Glasset til Randen!Norges Land er ingen Ork,Glceden fodes og der udaf selve Naturen;Vcere hvo som vil en Tyrk,Sidde torstig og vranten og sturen.Vi drak Norges Hceder og Held,Sang om Strand, om D al og om Field;Alting blomstre for enhver.Som vort Land og vort Selskab har kicer!

V

205

G a f f e l e n ... En Fortælling.

Af W e s s e l .«>)eg synger om, dog nei! jeg ligefrem fortcrller; Saa ganffe ligeftem gaaer jeg just ikke heller.Et Svinke - Wrinde jeg giver mig iblandt.Og er det ikke smukt, saa er det ganske sandt.N u, jeg fortceller da om Mand og om Mandinde, Som havde ved et Ord ftor Lykke kunnet finde;Om gronne Sobekaal, som stolte Guder fik;Om Gaffelen, som kom, og Gaffelen, som gik.

Engang, men det er steet for lcenge tcenge siden, Og var jeg dengang til, saa var jeg ganffe liden. Engang Mercurius og Jupiter faldt paa,For en Forandrings Skyld og Tanker at forstaae.At foretage sig en Lyfttour ned til Jorden,Hvor Majestæterne fandt alting saa i Orden,At Jupiter tilstdst brod ud i disse Ord:"Hr. Pope har sagt sandt: det er den bedste Jord." Han sagde vist nok meer, men til den ftorste Skade For Lcrseren, for mig, for Jordens Overflade,Er denne liden Stump deraf kun bleven giemt,Og det fornemste var, maaffee, hvad man har glemt. Men jeg ei glemme maa, hvad jeg har meer at sige: "Hor, sagde Jupiter, jeg gider ikke stige "Strar til Olymp igien; vil du, Mercurius!(Thi alle Guderne er' for det meste Duus)

"Vil du, saa gaae vi ind i nceste Bondehytte,"Men forud vor Gestalt med Menneskers ombytte. "Hvem veed? vi der maastee kan gode Loier faae." Mercurius, som godt alt Galstab lide maa,Paa Dieblikket sig forsvor fra Gud til Fanden (Han aldrig lade kan den strcekkelige Banden),At dette Indfald var meer end guddommeligt.De ind i Hytten kom, fandt alting tarveligt;De Mand og Kone saae med Ellesteer spise,Dg bade, at de dem den Godhed vilde vise,At give dem omsonst en Skeefuld Sobekaal."A a, scrtter I e r , godt Folk! og langer til vor Skaal!" Var Mandens Ord, og hun bejaede med Lader

- (Hun fattig var paa Ord) den fromme Husets Fader.Mercurius, som var til bedre Fode vant,

-

S let ingen Appetit til Sobckaalen fandt;Thi yttred' han paa Franst, som Husets Folk ei kunde, Til Jupiter derom sin Mening dennelunde:Oes elioux-ls sont d u n Aout.s me Isire vomie,Ot je ne eoneois p ss, <^u'on s'en nuisse vourrio. O ni, sagde Jupiter, snn ies de l'^ ind ioisie Oes clioux sont I)ien m suvsis; ^our Is eeoemonie II Isut vonitsnt, mon 6 Is, en msn^eo ^nelt^ue ^en. idsis s ni o p o s, eomment lecom penser en Dien Oe ees lionnetes Lens Is clonce Irienveillsnce.8 i ees donneuos des clioux meritent reeomnense? S aa svarede Mercur: nue leu is propres soulisits Oeterminent d'sdord tes Zenereux Irienlsits!

Mercuriuses Raad behagede hans Fader;Thi blev han siden ved: "Veed I vel, hvem Z mader?" "N ei, svarte Konen ham; desuden, sagde, hun, "Saa mader vi Jer ei; vi Jer bespiser kun." I ffulde ikke nys saa meget talt det Franffe,"Saa havde I maaffee nu bedre vidst det Danffe." Thi mens de talte Franff, faldt Tiden'Konen lang. Og Vreden giorde nu, hun Tungen sik paa Gang. Da Jupiter fornam, hun havde Ret i noget,Og at han virkelig begik en Feil mod Sproget,Saa blev han ikke vred, men svarte med et Sm iil: "Min Putte! tael mig til i mere hoflig S tiil!" I altsaa vide maae, I har bcspiift. Madame! "Bespiist og madct, er dog mestendcels det samme, " I har bespust en Gud i ham, og en i mig."O g, til Beviis derpaa, leed i min Kiortelflig, "Der kan I , om I v il, en Tordenkile hitte;"Thi jeg er Jupiter, og denne lille bitte,"Ifald han havde ei sin Guddom ffiult saa vel," I ffulde seet paa ham to Vinger for hver Hcrl; "Han er Mercurius. Ru veed I , hvem vi ere;" I ogsaa vide maae, vi Godhed for Jer bcere."For Jer Velvillighed mod mig og mod min Son, "For Jeres Sobekaal, bestemmer selv Jer Lon! "Hvorom I vil, I nu kan trende Onffer giore,"Og Jupiter vil strar hvert Dnffe fyldestgiore." — "O!" sagde Konen da: "gid vi maae Gaffel saae "Til vor umage Kniv!" — Der strar en Gaffel laae.

Og Kniven Mage fik. "Hvad? er du rcent forbandet, "O g, naar du Valget har, dig onster intet andet?" Var Mandens Ord; "saa gid, at Gaffelen dig sad, "Din Tosse! i dit Liv!" — Det stedte, som han bad. Der stod da baade Mand og Kone i en Maade;De sig udbede maae den — ak, den sidste Naade:At Gaffelen igien tilbage maatte gaae.Den gik; og Guderne, de giorde ligesaa.

Du staber blot ved Sar og Naal og Traad; Du kalder Mennesker, ved dem.A f Chaos frem.

S lig t forst indsaae det muntre franske Folk, Hvis dybe Vid behover ingen Tolk;Og gav dig, for dit store Gavn,Et Skabernavn.

Og Teut har seet, at du var Guder liig: Hans Z acharicr har besiunget dig,Og R a b 'n e r hele Folk beskrev,Som ved dig blev.

Dde til min Skrcedder.

Af P . K. T r o i c l .

Guders stolt din Daad! -

Men mig gav Nornen smilende den Lod,'At synge dig, og Skabte ved din O d,At lcere Cimbrer, du er stor.Endog i Nord.

Saa flyde Sangen sodt i Hymner hen,Og Harpen lyde hoit om Skrcrdderen,

x

Og om de Vcrs'ner, som blier til,Naar blot han vil.

Hvor mangen Jordklump har jeg ikke kiendt, Udannet, raa, det blotte Element Til Menneske, — som ved hans Haand Fik Liv og Aand.

Nu gaaer han kneisende med Hovedet,Og fluer ned paa Folk, som Mennesket Paa Ormene, der krybe hen Ad Ageren.

A f store Folk han dybe Hilsner faaer,Og Pob'len gaber, standser hvor han gaaer, Og Piger venlig til ham see,Og smidfle, lee. .

M en, store Mester! hvordan er din Lon For al det Held, du flaffer Adams S on ? Deri du ligner og en Gud,At spottes nd.

-

Din Atheist dig negter reent'dit Krav,Din stcerke Aand kun Ord for Penge gav, Af mig dn for to Emses Laar En Ode faaer.

,

Af P. A. H e i b e r g .

- s o m m e r , hvo som komme kan! Kommer Mand og Qvinde! Skionne Rariteter man Her hos mig skal sinde.Min Laterna magica Seer I her —- etcetera Faaer I for en Styver.

For den Styver skal Z sec Hvad I aldrig venter:Himmel, Jord og Helvede, Serten Elementer;Aander hugne udaf Steen, Mennesker paa fire Been,Keer og Faar paa tvende.

Her ftaaer Eva med Corset Midt i Edens Have;Adam paa en fransk Reinet Sulten fees at gnave.

Kommer saa en Bosniak, .G i'er dem hver en ussel Frak,Og af Haven driver.

Noahs Ark, for Storm og Vind, Som et Vrag hist flyder.For i Havn at komme ind Efter Lods han flyder;Men sit Rederie til Sorg Strander paa Amalienborg Mellem to Palmer.

_ See hvor Rachcl Joseph kan Trcekke-udaf Kiolen! .Her ftaaer Josva, hendes Mand, Der kan kufle Solen.Her gaaer Ruth og sanker Korn; Moses med to store Horn, Potiphar med storre.

Seer I her- Kong Salomon,

Som en Love drceber!Siden i sit Strompebaand Dalila ham flcrber;S aa med Kicrften af et Faar Han i Polen tappert flaaer Tusind Znsurgenter.

/

Alle Goliath saa rast Kcompen David krcover,Slaacr ham i hans Pandebrasi Med to knytte Nerver.Siden med sin Tollekniv Taer han Resien af hans Liv

- « x

Fra den lange Rcrkel.

Absalon sig ved sit Haar Hcenger og afliver.Underfogden hos ham staacr, Skicer ham nedtog ffrivcr^"Salig Herren var et Fiog;"Han begraves maa; men dog "Ikke af Studenter."

v

See Kong S a v l, saa nydelig Klcedt i rodt Manchester;Han vil separere sig Fra sin Dronning Esther. Tamperretten bukker sig.Dommer: "Konge! gift kuns dig "Med din Marschals Kone!"

— i

'

U rias, som rode Guld Elflte sin Cousine;Skieldte Kongen Huden fuld Med sin Bispemine.

»

Saul til Korset krybe maa, Og i Frue Kirke staae Aabenbare Skrifte.

Saul bag Oret flrev den Tort,Lod ei Hevn formode;Spilte saa med Bispen Kort,Og fik brav tilgode.Sagen til Proces nu kom;Hof- og Stadsret fceldte Dom: "Urias bor hcenge."

"Tak Hr. Dommer! Tak min BenHortes Saul at tale;

»

"Kan jeg tiene ham igien,"Har han at befale."Urias blev hcengt, som sagt,Og i Galgebakken lagt Af en Hoben Slaver.

Her staaer Holofernes, og Bathseba, hans Kone,Der ved Hielp af mangt et Drog Skaffer ham en Krone:Som en Folkeven, saa brav Hun hans Hoved hugger af Medens Helten sovcr.

214

Her er Jericho, hvis Muur Donquixotcr byde Blcoses ned med Horn og Lnur, Men som ei vil lyde.Heel betuttet uden for Emigrant - Armeen staaer,Og den Muur forbander.

Her er Sodoma, see her!Tcot ved Donaus Bredder; Jonas paa en Kroe Z seer. Som Hvalfiflen hedder;Her han sig tre Dage holdt Drak og spillede Styrvolt,Og i trende Ncotter.

Seer I her en Jordens G nd! (Konge vil jeg sige)Han var eller blev en Stud , Og kom fra sit Rige,O ! gid ingen Konge maa Meer paa alle fire gaae.Eller Klover code!

Her er den forlorne' Son,Som fra Frankrig kommer.Der vel sin fortiente Lon Faaer til nceste Sommer!!!

Gid han en Ulykke faae!Troer han ei vor Zord kan staae, Om der ei var Konger???

Her med Pungen Judas staaer; Han var kuns en Staadder For'han til Pilatus gaaer,

'O g hans Ven formader.Kongen trykker glad hans Haand, Skienker ham det hvide Baand, Og Pension i Naade.

Dette Plankevcerk her ftaaer Maae I lcere kiende:Kommer I derudenfor Seer I .Verdens Ende.Gamle Sole ligge der,Og forslidte Maaners Hcrr, Hvoraf Stierner klippes.

Seer I Verdens sidste Dag! Hor Reveillen lyder!

' Torden, Lynild, S lag i S la g , Grave giennembryder.Dode stige op igien,Nogle gaae til Himmelen, Mange gaae til Fanden.

Men stal Verden lcenge staae, Aeg til Mad kan trcenge;Og hvor stal jeg den vel faae, Naar jeg ei har Penge?Kaster derfor i min Hat,For jeg siger Aer god Nat, Hver en lumpen Styver!

^ - -i

D r a n k e r - R o m a n c e

Af Nahbc k .

^ c t hcendte sig engang, At jeg var stygt i Trang

For Penge,Den Slemme mig indffiod/ At ende al min Nod -

Ved mig at hcenge.

- Jeg i min Lomme greb, Gav Pigen til et Reeb

Sex Styver.Kirstine hedder hun, Adsporger hende kun,

Troer A, jeg lyver.

Jeg om et Som nu saae,Zeg kunde hcenge paa;

Hvad flede?Vist nok kommt u n v erh o fft. Som Tydflen siger, o ft!

Tcenk, hvilken Glcedc!

Med eet jeg bliver vaer,Een Skat jeg endnu har

Tilbage.Bag mit Chatol der stod En Flafle Viin saa god',

Som Een vil smage.

Zeg saae den, og jeg svoer) Dig ingen Creditor

Skal drikke.Alt andet smaat og stort Kan de kun tage bort,

Min Rhinflviin ikke.

Zeg drak et Glas deraf,Og dette Lyst mig gav

Til mere.Jeg drak min Chloris Skaal, Og gode Venners Skaal,

Za endnu mere!

Jeg drak taknemmelig Hvers Skaal, som har hos mig

Tilgode;Kort sagt, da Pigen kom.Var Rhinjkviinsflasien tom,

Zeg vel tilmode.

Hver speile sig i mig!Og ingen hcenge sig; '

Zeg lover,Saasnarj- et Glas man faaer, Den Haengegrille gaaer

Paa Timen over.

- ___ l

Hv a d jeg synger.

Af ZeNitz.

^ e g synger gierne om Kongers Magt, Jeg er en Giek efter Fodselsdage,

Thi smukke Ting kan jeg da faae sagt, Ulastet kan jeg min Runs da tage,

Klink hver, som torster,Hoit leve Fyrster,

Justitien leve, den Jorden borster — R e g e n t e r s S k a a l .

Jeg synger gierne om min Mcrcen,Og mild han horer min Harpes Toner,

Endstiondt Apollo selv gav ham en.Der var omvnndet med Laurbcrrkroner;

Var skeer Mcecener,Som den jeg mener,

Foragted Baggesen ei Mcecener, Mc e c e n e r s S k a a l .

Jeg synger gierne om Ordensbaand,Thi intet Menneske flat mig negte.

At jo en saadan fornemme MandKan drikke Vine som ere cegte;

. , , 'De Store leve,

< Knn ei de krceve.At Folk for Stierner og Baand skal bceve!

D e S t o r e s S k a a l .

Jeg synger gierne om Kamp og Krig,Paa anden Maade kan Krigen ikke

Med Nytte blive anvendt af mig,— Men naar man synger, saa maa man drikke

Pokalen tommes,Hver Helt berommes,

Kujon i Krig og i Drik fordommes;H v e r K r i g e r s S k a a l .

Jeg synger gierne om roden Gnld,Og deres R oes, som i dybe Mine

Ransage efter almoegtigt Muld,Som flaffer LEre og Magt og Vine,

Dukater lobe.For Lurens Svobe, -

Hver stoppe sin, derfor Viin han kiobe; D e R i g e s S k a a l .

Som svoren Fiende af Finkelen,Hvis Runs er dosig, gemeen og ringe,

Jeg synger gierne om Handelen,Og rafle Somcrnd, som Viin 'os bringe.

Trygt Vimplen svoeve,Sofarten leve,

Og Tolden ikke for meget knrve;S o f a r t e n s S k a al.

Jeg synger gierne, o Elflov dig!Din rene Lyst og din omme Smerte,

Og disse Toner, Elisa mig I kioelne Arme indstuttet lcerte,

Om Elflovs Gloede Hun bod mig qvcrde.

Og selv hun flienkte mig Elflovs Gloede; F o r e l s k t e s Skaa l .

P r o l o g ,opfort dcn 13de Ortob. 1780 , i Anledning af Hs. Kongel. Hoiheds

Arveprindscns Fodsclsfcst, paa Lyst-Thcatret paa Fredensborg.

Af I . H. W e s s c l .

S ch w a r h.

^ v a d nu! Nn er det reent forkeert!Det hele Stykke er spolecrt;Sieur Nielsen Dcekket tor optrcekke,For jeg kan Ryg med Kiole dcekke.Jeg Arme for et Oieblik I en saa sod Forhaabm'ng gik,A t, om ei Evne, dog Umage,For mildest Herskab at behage,Dets Naade skulde os tilvendt; .Men Dcekket steeg, mit Haab er endt.Skam faae Theater-Bndet Ote,Som ei endnu har bragt min Kiole! , .Og Skam faae Kiolen, for den sprak!Vcerst Skam faae han, som Dcekket trak! Seendrcegtig Skrceder! Ondt dig ramme,Som langsom heler Kiolens Skramme!Kort, Skam faae hver Mands Sicel og Krop,Som haver Deel i det Spilop!Og just skal os Ulykken hcende Paa en saa vigtig D ag, som denne:Den D a g , da os den Lykke skeer.Vi Kongehuset hos os seer;

Den D ag , da Himmelen os stienkte Den elstte Prinds, som stedse tcenkte Ved vores Held stg lykkelig,

'O g liig sin Stamme viste sig;Den D ag, da vi den Mre nyder,At seierkronte Helt os fryder Ved sin Ncervcerelse — just stal Af alle vcere meest fatal!

Iomft. W in th er .J a , var jeg Mandfolk, stulde Nielsen Ei loenge sige Tak for Hilsen.Jeg stulde cerlig lonne ham.For han os giorde denne Skam.

Iomsr. M o l l e r .Alt Haab forsvandt, al Gloede;I anden Modgang, ved at groede,Mit Hierte nogen Lindring nod,Men ingen Trost mod dette Stod.

Iomsr. Aa s lev.Jeg Nielsen give stal en Skose,For, mit Humor, 6ou1euo de Ilose, Ved det han giorde os confus,Faldt lige til Louleuo cle I?uee.

Urberg.

Zeg tager Raad af Aomfrue Winther Hans Ryg haandgribelige Finter Skal gives af min serge Stok;

Og hvis han ei faaer dermed nok,Der vel.forbarmer sig en anden.

E l s b e r g .Nei, een om Een, og to om Fanden! Jeg flal ham hilse, faaer jeg Lov, Saa han ei mere har behov.

P r e i s l e r .Vi tabe kun, ved ham at prygle; Bedst er, at vi om Naade trygle Herffabet forst, saa Publicum.

. S n b m .A Venner! horer lidt paa Suhm! Den S a ts er min, og er den rette: At intet kan vor Skam aftvcette;Men at vi Byen heel omkring Vil blive latterlige Ting,Ifald vi ei den Slutning fatter,Med os at dode Folkets Latter.Lad vcrbnet Arm med hvasse Dolk Forkynde, hvad vi var' for Folk!Vor Kunst vi ove kun for tzEre —

S c h w a r t z (sagt t . )

Og hvad den ellers kan beflicrre.

Suhm.Og faaer den allermindste Plet — Hvo da kan leve, tcrnker flet.

ii

M

Nei, doe!Urberg.

A l l e.Doe! doe! Men —

S li h m./

Ingen Menner!Om eders YErekicerhed, Venner,Betager Publicum al Tvil!A Doden offrer Wren Smiil.

(i Coulissen.)

Hr. Regisseur! lad bringe Knive!( D e vise alle c» F r y g t , som de vil sti,ile.)

Iomft. W i I l t her (sagte.)

Alt mine Lemmer blive stive.Iomft. M o l l e r (sagte.)

Mig Himlen fri fra hastig Dod!- - Iomft. Aa 6 lev (sagte.)

Alt doe? Jeg er jo nylig fod!E l s b e r g (sagte.)

Jeg troer, vi efter Dod ei torste.Ur b e r g (sagte.)

S let ingen vcere vil den forste.P r e i s l e r (sagte.)

Mon Ingen dog Indvending gior?S c h w a r t z (sagte.)

Suhm synes ei saa kiek, som for. H W ftOJeg vil et Sn it med ham probere. ' L «

(Hvil) Men Venner! stal vi ei votere?Var det ei storre LEre, om Hver af os skrev sin egen Dom?A Grunden var det vel det samme;Men Folk kan troe, at vi os stamme Den cene for den anden, og A f Skamfuldhed vi Dolken drog.

Hansen (med Knive.)

Gid dem med Hilsen de maae slide!1 "E

S u h m (grædefærdig, vil synes modig.)

Person! han stiertser i Utide.( M e r e m u n te r . )

Hor, lad os bringe lidt Papiir.

Iomfr. Wi n t h e r (sagte.)

D oe, troer jeg knap mit Votum bli'r; ^Og gid det ei blev nogen andens!

E l s b e r g (sagte.)

Skrev Mcengden: "doe!" da var det Fandens!

Ha ns e n (med Papiir.)

Det slaaer vist ingen Mand ihiel.( D e rive P a p i i r a f rc.)

Den Lap Papiir kan Brystet dcekke,S a a Dolken ei stal Hiertet rcekke.

Iomfr. M o l l e r (seer sig om paa de andre.)

Hvis paa hvers Ansigt ret jeg seer,Z Dag her intet Selvmord steer.

( 1 5 )

S c h w a r t z .

Har I nu alle udvoteert,S aa bli'r mig Sedlerne leveert.

( D e kaste alle Sed le rne i en H a t . )

Hvad? "leve?" Hvem saa nedrig er,Og Liv har meer end 2Ere kier?

' (H a n tager nok een.)

Bevare mig! der ere flere.Som feige tor paa Liv votere?

. " ( H a n tager ivrig de andre o p , og kaster med bister F o r ­undring denterne efter den anden p aa B o r d e t , hvor de andre låne dem ef ter , og forstille sig meget forundrede. Forend han aabner den sidste, siger han s a g t e :)

Een har dog vel paa Dod voteert?( H o i t , med ni foragtende T o n e : )

Jeg seer, at I mig har fireert.Og at jeg den maa eene blive.Som raader til, sig at aflive. -

( H a n aabner S e d d e l e n , lccgger den forbliiffct f ra sig.)

Af mig en hellig Eed her gives,( S a g t e . )

/

Saa vidt dog Sagen ikke drives,( H o i t . ) ' - ^

At paa min Seddel jeg skrev: dve!Skrev nogen af D em : leve?

' ' - Al le.Doe!

Schwar t z .S aa Skiebnen os et Puds har spillet.Vi see, den ei vor Dod har villet.

O g, paa det at vi ei omkom,Har vores Skrift kalfatret om.O s til at leve Skiebnen tvinger!

S l l h m j)ccr til Coiilisscii.)

S e e , Schwartz! der Ole Kiolen bringer.Schwartz.

O s Skiebnen derved vil paaminde,Vi ftrar forsoge bor, at vinde Zgicn vort elstte Herstabs Gunst Ved vores Fliid, om ei vor Kunst.Og er nu dette Spog mislykket,Saa er.det dog kun Wessels Skam,

i . '

Og Skaden falde og paa ham!Imidlertid begynder Stykket.

D r i k k e v i s e .

Af K. L. Nahbek.

Ǥ)vi roser Z saa vore Fcedre, Og vil, vi stal vcere som de?A mange Ting har vi det bedre, Z strar et Erempel stal see.Z troe, at de sogte sig LEre Paa deres mandhaftige Tog. Men Eder min Vise stal lcrre, Hvorfor de af Landet uddrog.

Her fik dr bestandig at drikke Det evige O l og den Miod; Tilfldst smagte Ollet dem ikke,Og Mioden den faldt dem for sod Viin var ei at vente her hiemme. Selv ikke i Valfadcrs S a l;Thi Odin lod Viinflastcn giemme, Saasnart han fik fyldt fin Pokal.

Med Svcerdet i Haanden de droge T il Egnen hvor Druerne groe;De naaede den, drukke og floge, Der vilde de bygge og boe.Men Romerne taalte det ikke,De Danske drak Vinen fra dem; De strar en Borgmester udstikke.At jage de Fremmede hiem.

Han traf da de ubudne Giester, Men traf dem sig selv til Fortred; De lcerte min gode Borgmester,At lade dem drikke i Fred.Men Ve fik og Skrub for det fiden Der laae de og solte i Viin,S aa lob de bcstienkte i Striden,Og saa blev de slagtet som Sviin.

Dog vedblev de Danske at gieste Viinlandene temmelig tidt;De Franske saae, det var det Bedste, At blive dem skikkelig qvit;De udbad sig ydmygst den LEre,At bringe dem Vinene her;S aa lod vore Fcedre det vcrre — Een Godhed den anden er vcerd.

i

I vore polerede Dage,Begriber man, det er en Skam,S ig Franskmanden hid stal umage,Vi lade dem hente hos ham.Hvi skulde vi udvandre mere?Vi kan jo faae Viin i vort Hiem;Gid Handel og Sofart florere!Vi faae vore Vine ved dem.

A l f e r n e s S a n gi Skoven. ' '

Af C. I . B o y e .

(§ t i l le Nat, saa lys og mild. Med din klare Maaneild!Al Naturen, i din Fred, Gloder sodt af Kicrrlighed!

. 230

Hvad er det, den blanke Aa/

Siger mens den risler saa?

Hver en Smaablomst paa dens Bred Ncevner den sin Kicerlighed.

Hvad er det, som Blad til Blad Hvidffer saa fortroligt-glad?

' r

Sammen vil de boe og groe Og til Doden vcere troe.

Men hvi sorger Blomsten saa? Taarer jo i Diet ftaae!

Elstovs bedste Lyst har Suk; Er den nu ei dobbelt smuk?

Hil dig, Nat, saa lys og mild', - Med din klare. Maaneild!

Al Naturen, i din Fred, Glober sodt af Kicerlighed.

S e l s k a b s s a ng .

As.Zetliiz.

Slyngler hcrves til 9Erens Top,At Smiger mcostes og Sandhed tigger,

At Rige fluge de Arme op Og Dyden nogen paa Gaden ligger,

At Baand og Stierne Og tomme Hierne

Foreenes ofte, ja mcer end gierne,, Det seer man tidt.

1 -i

O I , som sukkede tidt med mig,Naar Dyd og Sandhed blev underkuet,'

Naar den blev ceret, fornem og rig,Som Lov og Boddel har ofte truet,

'Forglemmer Taarer,Som aldrig saarer

- En Slcegt, som Himlen har ffabt til Daarer, Og vcerer glad.

Da Nattens Forbud, Tusmorket, laae Paa halve Jorden, og den var rolig,

En Glands med Eet jeg i Osten saae, Gud Evan kom fra Olympens Bolig,

Kun sielden vadflet,Men feed og laflet,

Han nedad Fieldet barfodet trafled,Og ravede.

x

Han ncrrmed sig til det S ted , jeg sad — A Gudens Aasyn stod malet Gleede, —

"S on ! sagde han — du bor vaere glad.Lad Patrioten forgieves grcede,

Naar Ondt kun lykkes Naar Landet trykkes,

Og Retten selv af dens Tiener rykkes,S a a tom dit Glas."

Jeg tog hans Berger og tommed det,Og glemte Landet og Laudets Daarcr,

Aeg fandt, at Narren har stedfe Ret,Som spotter med Hcraclitens Taarer,

Jeg hylded Gteede,Forsvor at grcede.

Og lovcd Evan, jeg vilde qverdc Kun ham til Roes.

En Flafle Viin er og mere vcrrd End al den Velstand en Tydfler flaber;

Men trocr man Tydflen paa hans Gebcrrd' Og vinder han, medens Landet taber.

Zeg Evan lyder, ^Min Viin jeg nyder.

Og leer ad den, som blir snydt og snyder — Gier A som jeg. >

T i l M u s e n .

Af B a g g e s e n . ,

§8 ^ig, som en Ven af de rolige Muser, Flyer, A Vanhellige, Kummer og Frygt! Bort til det Hiem, som Unoisomhed huser; Flygter til Hoffer! Lad mig leve trygt!

M ig, som en Andling af stille Gudinder, Rorer ei Rygtet om Briternes Krig; Gratier, Amor, Cythere, Dorinder,Og min Semire berolige mig.

. Lad et Par tusinde Spanier flyve Op fra Minorca til Himmels med et! Bryder vel mig hvad Aviserne tyve,Tydflens Journal, og de Franfles Gazct?

Flaccuses Oder, Anacreons Viser,Wielands og Wessels velsignede Spas, Tryllcr min Aand, og jeg synger og priser Glcedernes Guddom, og tommer mit Glas.

2 3 4

Hvad kommer d e t mig vel ved om Marocco, Tunis og Tripolis ruste sig ud?Om Mostovit sietter Tyrk i Barocco? Briterne ffyde med Flest eller Krud? '

Enten den store chinesiste Keiser Gir Audients Klokken fem eller ni,Enten Hans Hellighed cognito reiser,Eller incognito, rager ei mig.

Zeg, som en Zjndling af kicrlne Gudinder, Andreslags Ting maa bekymre mig om: Krandsen, Apollo mit Hoved omvinder, Henter jeg ei fra Paris eller Rom.

»Men du horaziste hellige M u s e ,D u , som omsvaever den yndige Dal,Mellem hvis Blomster Zephirerne suse, Speilende dig i en Baek af Chrystal:

Digteres Dronning, du Sangenes Moder! Smiil til en Bon af din dristige Skiald:Laer ham paa Vinger af Graekernes Oder Flugten mod Himlen! beskyt ham mod Fald!

L

Laer ham i Nynnen af Gratiers Sukke Kicelent, med Veemodens baevende Lyd, Blodende Hierter den Vellyst at klukke, Himlen dem giemmer i lidende Dyd!

Uden du, sode Gudinde! hans Tunge Losner, og ncerer Begejstringens I ld , Strcengene flappes, de bcrve, de runge; Sangen blir falsk, og barbarifl, og vild.

M en, naar.du stemmer til smeltende Toner Lcebens og Harpens forenede Klang, Krandser ham Phoebus/og Dans Millioner Hore med lyttende Vellyst hans Sang.

D o r a ' s Kr a n d s .

. Af P . H. H aste.

L )eg var en lille Pige,A f tusind Loie'r fuld,Og lcgte med min Lige,Og brod mig lidt om Guld. Naar jeg mig vilde fryde, Begyndte jeg en Tands,Og flulde jeg mig pryde.Da var det med en Krands.

En Morgenstund jeg sogtc De bedste Blomster u d ,- Og nynncd' glad, og spogte, Og takkcd' Blomstens Gud;

Da kom en gammel Qvinde: "Hvad gior du Lille der?" — "Zeg mig en Krands vil binde, "Den smukt ffal sidde her." —

Hun saae mig an saa kicorlig, Og siion den Gamle var,Som Solens Nedgang, herlig. Som Aftenstiernen, klar.Zeg maatte hende lide, - Og sikkert leed hun mig:

- I Grccsset ved min Side Hun venlig lagde sig.

"Hver Blomst i disse Egne "Kun lever saare kort:"Din Krands vil snarligt blegne, "Dens Inde visne bort." — "Vel falmer den, du Gode! "For Aften hcrnger den;"Dog lige vel tilmode "Jeg sietter en igien." —

"M en, Datter, hor, jeg tiender "En Krands saa himmelffion: "Den dannes ei med Hcender,"Og altid er den gron.

"Om ei du grusom plukker "Dens Blad med smittet Hu,"T il Doden Diet lukker "Den blomstrer sodt, som nu." —

"O! stig, hvor stat jeg stude "Det B lad, den slettes af?"O! stienk mig den Veninde!"Jeg bcer den til min Grav." — Hun kyssed' mig, og trykked'Min Haand saa varmt derved "Dig Gud med den udsmykked'; "Den er — U sk y ld ig h ed ."

Nu reiste stg den Qvinde;A f Diet perled' Graad:"M it Ord du trygt stal stnde: "O Datter! gicm mit Raad! "Du varlig Omhu bcere "For Ustylds Englekrands, "Og alt dit Liv stal vcere "En paradisist Dands." —

Gud lcenge lod mig vanke Omkring paa Jorden nu, Og altid kom mm Tanke Den Gamles Ord ihu.

Mit meste Liv var Glcede;Og naar en Taare randt, Min Krands var frist tilstede I den min Trost jeg fandt.

O Soster! jeg har fundet Mig vel ved Qvindens Raad: Ei paa min Kind har rundet Urolig Angers Graad; Uskyldighedens Krone T il Doden smykker mig!O fromme, gamle Kone!Gud Fader lonne dig!

V i n t e r l a n d s k a b .

Af C h r i s t i a n W i n t h e r .

(^neen dcekker Mark og Mose, Skdvett staaer saa mork og bruun, Blank i Vest gaaer Dagens Rose Bort af Vintrens blaa Paulun.

Taushed boer paa Eng og Hoie, Stiernen Lindrer klart i Luft,Hver en Bust har lukt sit Oie, Hver en Stilk har giemt sin Duft.

* »

239

Alle Blomsterbarn derude r -Sove nu saa sodt og tcrt, -Ei den hvide Vuggepude Trykker deres Aandcdrcrt. -

Poppelpilens Hoved helder Tankefuldt, med Snee belagt;Ak, den drommer vist, — hvad gielder? Om sin rige Sommerdragt!

Det er morkt i Skovens Sale,Og mens Natten er saa stil,Lyder Zcegerhornets Tale,Ak! hvem mon det taler til?

Zeegren staaer ved Degnens Bolig; "Mon han er paa rette Spor?Mon nu hver en Barm er rolig,

' Som bag disse Vcegge boer?

Mollehiulets Larm forstummer,Kulden binder Slusens Fald;Hanen galer, Koen brummer Z den lune Vinterstald.

Flittigt i den lille Stue Trceder Pigen Rokkens Hiul;Rodligt brcender Lampens Lue, Kakkelovnen buldrer huul.

Karlen staaer ved hendes Side; "Reis dig, Lise, fra din S to l; Thi paa Kroen, maa du vide, Har vf Floiter og Fiol."

Ned fra Herregaards Alleen Farer frem et Kanetog,Ud det slynger sig paa Sneen Som en broget Ranglesnog.

Forst Grevinden med Gemalen, S aa en Frokenjkare ffion, Gouvcrnantcn sidst i Halen Kiorer der med Provstens Son.

Her bag Skoven hos Baronen Er der Lystighed og Bal,Blanke Lys i Lysekronen Tindre fra den hoie Hat.

Dreiende de brede Drer,

Hiorten staaer ved Skovens Brcem Undrende hvad Klang den horer Vakt udi dens stille Hiem.

Men af Fifkedammen kraever Nu sin Mad den hvide Maag; Dog fra Fadet ei den hcever Isens faste, tunge Laag.

Inglingen paa blanke Skorter Svcrver frem i krumme Sving, Vinden om hans Drer floiter.Men han erndser ingey Ting.

Hisset i det lyse Kammer Venter ham et lystigt Lag,Latter, Sang og Vinens Flammer Og Tobak og Favnetag.

Mens han Maalet klerk forfolger Kraftigt stiftende sin Fod, Svommer giennem Luftens Bolger Sangen lifligt han imod:

"Vivat Bacchus! stolte Herre! Naadigt gieft vor lille Flok;T il at prise dig, desvcerre!Findes aldrig Tunger nok!"

V

Men jeg stod paa Kcrmpehoie Stirred over Egnen hen.Hvad jeg stued med mit S ie , Tegned jeg med Bleek og Pen.

(16)

Af Baggestri.

(1783.)

(Vkion og kicrlen, som Cythere, Hvid og mild, som Cynthia,Rund, som Hebe, rank, som Here, Er min Zdcalia.

Ingen af de tre Chariter Er i Inde . hende liig;Alle Jordens Aphroditer Falme, naar hun viser sig.

Som en Straale fra det Hoie I et Blik af Lysets Gud, Munterhed i hendes Die,Liv og Vellyst spreder ud.

Paa de hvide runde Kinder Dydens Roser aabne sig;Naar hun smiler, Mummer svinder Morgenrodens Fieude liig.

Elskovsguder rundt omkrandse Hendes morkebrnne Haar;Alle Gratierne dandse,Om den Skionne, hvor hun gaaer.

Zephyr overgiven spoger Med en Fold, nu hlst nu her. Som hver Andighed foreger Ved kun halv at skinke hver.

G

Roser spire, hvor hun trceder, Under hendes ffionne Fod;Taus Beundring, Held og Herder I le hendes Skridt imod.

Frcrkheds Satyr errbar flygter, Vover ei at sec sig meet;Smigers lumske Slange frygter Hendes lyse Majestcrt.

Hendes hulde Blik henriver Selv den kolde Grublers Iland, Lokker, og tilbagedriver Lige stcrrk hver vovsom Haand.

Hendes Fromhed, Vid og Ånde, Smelter Sorgen hen i Fryd; Ondskab blues ved at synde,Naar den kiender hendes Dyd.

Der hvor hendes Sm iil opliver, Spilder Skiebnen al sin Harm. Zembla, Zahra, Helved bliver Paradiis i hendes Arm.

/

Men en Mangel har min Pige, Som det alt fordunkle v il:Ak! den Uforlignelige Drommcr neppe, jeg er til! ,

B a k k e h u s e t .S a n g for Studenterforeningen, den ll>de J u l i -1 8 2 5 , k Anledning af R a h b e k s lillaarige Studentec-Judiloeum,

Af ) . L. He l der g.

8 §cd Kongens S lot en Hytte staaer, Z Sondermarkens Skygger,Hvor mangen Sangfugl yndigt flaaer, Og tro sin Rede bygger,Hvor. Floras tidt forglemte Smaae E t Ly mod barste Vinde,En huld og.kierrlig Plcie faae.En moderlig Veninde.

/

Der Sangens Fugle, gierne boe,Og tolke deres Gleede,Thi Hytten er en Digters Ro,Er Sanggudindens Seede.Hun leerte ham de muntre Qvad,Som hele Norden synger.Som hver af os har sunget glad.Hvis Ild os end forynger.

245

Og da hun gierne dvceler hist Hos C arnm a, hos K nud L yne, S a a lokker hun og did forvist Sin Moder, Mnemosyne. E r in d r in g e r af Skraldens Liv Frem om hans Blik hun kalder; Han stuer dem, og siger: bliv! Flygt ei min Ungdomsalder!

Og fcrngflet ved hans Trylleord Den lette Skare standser;Han" skildrer os det hele Chor,For det til Lethe dandser.T ilsk u e r af sin Ungdoms T id,Ei efter Aar han tcrller:Han foler ungt, han sticmter blid, . Som i sin Vaars N o v e l le r .

Du som er Danmarks Mres Ven, Som har forstionnet Sproget,Der siernet fra din simple Pen,Mier daglig mere broget;D u som har fuldendt i dens Gang Den cegte danste Vise,Hvem stulde Danmarks Son i Sang Vel heller ville prise?

r

2 A>

Dig gav ei Sanggiidigden Guld>

(Guld er ei hendes Gave):Et Kys hun gav dig, om og huld, Og Frugter af sin Have.Hun gav et landligt Paradiis T il dig og din Veninde,Hvor Somrens.Zld og Vintrens I i s De samme Hierter finde.

Hvo kiender ei det Musers Hiem, Hvor Giestfriheden bygger?Hvo flygted ikke tidt til dem,Z deres Lindeffygger,Hvor Sangens Fugle synge tor, Og Sangens Venner lytte,Hvor Baucis med Philemon gior Et Tempel af en Hytte?

V i n t e r e n.Et Fragment.

Af J o h a n n e s E w a l d .

^^ed fra Fieldets nognc Skierr Stiger Vinteren ukaldet,Zittrcnde, og grim, og flaldet,

Kold og bleg, paa Nersen mrr.

Knarvurn knurrer han, og brnmmer Langs med Dovres morke R yg, Vcrmmelig i S an g , og styg

Naar han stormende forstummer.

Mosens kncebrende Tyran Fandt hans Toner alt for hcrse, Vildgcrs, som dog selv kun hvcese.

Viben selv mishager han. Droslen flyer fra fulde Nonner,

Svalen stum, men fiin i Sm ag, Flyer fra det bekiendte T a g ,

Naar den horer, at han stormer.

Skrcek for Skovens Harmonie,I kun, sorgelige Fugle,Heire, Krage, Ravn, og Ugle

Stemmer melancholijk i;Kun de torre Graner knage,

Kun en enkelt U lv , en Biorn Tude ned mod Dalens Born,

At indbyde dem til Klage.

Aorden synes bag sit Stor S tiv og dorsk og grim af Alder; Lovet brunes, krummes, falder,

Grcesset guutnes, hcelder, doer,

Soen hvidnes, hcerdes, fryser,Bcrkke sagtnes, standse, staae,Er det vel at undres paa

Om min stakkels Muse gyser----------

Nc e s s e g r e v e n .Efter et msensk S a g n .

Af I n g e m a n n .

9 ? a a r Stormen , hviner ved Midnatstid, Naar Ulvene tude i Skoven,

Naar Bolgen flaaer. sort mod Klippens Krid, Og Skibbrudne jamre fra Boven:

Da rider et Spogcls paa Fieldets Rand,- . '

Og hyler, og styuger en gnistrende Brand, Naar S o l farver Klippernes Tinde,Det Spogels i Havet'mon svinde.

Og Sagnet ganger saa viden om Oe,Om Ncessegreven hin gramme:

Han lured i Hulen ved vildene S o ,Hver skibbruden Mand at annamme;

Han plyndred og klcedte dem nogne af,Og styrtcd dem saa i den dybe-Grav,

Og samlede Guldet hint rode,Med Purpur og Binen den sode.

Om Dagen sad han ved brede Bord,Og tomte den solverne Kande,

Han klcedte sig herlig i Silke og Moor,Alt fra de fremmede Lande.

Naar Natten var sort, og Stormen var vild Da red han paa Fieldet med flammende I ld ,

Det Somanden saae i det Fierne,Og fnlgte den trolose Stierne.

Men Fakkelen ledte paa Klipper og Rev, Og paa de farlige Grunde,

De Kystfarers Skatte til Stranden drev, Mens Gierne sinnke tilbunde.

Og undgik Nogen den bratte Dod,Og paa en Planke til Landet flod;

Uhyret flur Svommeren modte.Og grum fra Livsbrcdden stodte.

Engang opdrev der et Vrag paa Strand, Slet Ingen af Bolgen var sparet,

Paa Klippen sad kun en ecnlig Mand>A f Morgensolen opklaret.

En Pilgrim var det., saa from i Hu,Fra Jorsal maatte han stunde nu,"

Og Herren, som for os dode.Han bar paa Guldkorset det rode.

Han trykte den Frelsermand til sit Bryst, Mod Himlen stirred hans D ie,

Paa Jorden sogte han ingen Trost;Men kun hos Gud i det Hoie.

Det saae den Rover fra hoie Land,Han loe og stodte sin Baad fra Strand:

Han stued kun Guldet det rode,Ei Herren, som for os dode.

Med venlig M ine, med blodigt S in d , Ncesgreven mod Klippen henglider;

Om Morderen snser en Nordenvind, Saa rolig den Pillegrim sidder.

I Haanden glindser det rode Guld,Og om hans Tinding sig underfuld

En straalende Glorie tegner:Det Ncesgreven stuer og blegner.

Og som han hcevcd den Haand, saa frcek, At gribe det hellige Billed,

Da isned hans Hierte af Helvedes Skrcrk, Og blodige Sveddraaber trilled;

Han hyled og styrted mod Klippen dod,Og Hiernen rundtom paa Havet flod,

Den Pilgrim sig korscd og sukked.Og Baaden til Stranden ham vugged.

Naar Stormen hviner ved Midnatstid,Naar Ulvene tude i Skoven,

Naar Havet staaer sort mod Klippens Krid, Og Skibbrudne jamre fra Voven:

Da rider det Spogels paa Fieldets Rand, Og hyler og stynger en gnistrende Brand,

Naar S o l farver Klippernes Tinde, Ncrsgrcvcn i Havet mon svinde.

D sdens Vuggevise.

As C. L. S a n d e r .( >c^Zeg haver en Vugge, saa varm og saa teet, Jeg haver en Vugge, saa pcen og saa net. See Vaaren i Himmelens Smykke fremtrcede, Den ftroer paa min Vugge de Lilier speede; Og Lundenes Nattergal synger for dig:"Sov sodelig!"

Jeg haver en Vugge, saa pcen og saa net.Jeg haver en Vugge, saa varm og saa tttt. See Vinterens Skyer, der brydes med Dagen, Bedcekke min Vugge med hvideste Lagen.Frygt aldrig for Vinterens morkefte Sky;Dn flumrer i Ly.

Paa Jorden miskiendes den reneste Dyd;Paa Jorden ei blomstrer den sandere Fryd.Der Haabet dig stuffer, der Venstab dig saarer. Og Elstov dig Bcegeret fylder med Taarer.Her smiler din Engel, den venlige Dod:Glem Jorderigs Nod!

Kom, elstede Vandrer! Du est jo saa trcet! Dig favner min Vugge saa varm og saa teet. Jeg tager din Byrde, bortaander din Kummer, Og dysser dig ind i den sodeste Slummer. . S aa kom da; jeg leegger i Vuggen dig ned T il Salighed.

Prolog til I . Baggesens Mindefest paa det- danste TheaLer.

Af O el) len sch l age r .

(1826.)

oitideligt et taus veemodigt Stille Sin Skygge breder over Festens Glands; pvo sang: "Der var en T id, da jeg var lille, Og under Digterurnen ei en Krands?

Hvor gik en Dreng i den latinske Skole,Hvem Kallundborgske Digt ci giorde fro?Hvo, som Discipel i den sorte Kiole,Ei over Jeppes Lystighedcr loe?

Hvo folte Elskovs forste Foraar flette Sin Primelkrands — et kicerligt Minde bragt, Og sang med Baggescn ei Henriette,Og Lycilis, og om Selincs M agt?

Hvo sad med sine Venner, fro tilmode,Og sanded ci med Skialden fra Eorsocr,At Qvinden lyser op vor morke Klode,Mens Bacchus lcrrcr Glæden, hvad den bor?

Hvo smiled atter Dannemark imode,Og sanded' ei, naar han sit Hiem giensaae,"At ingensteds er Noserne saa rode,

V

Og ingensteds er Tornene saa smaae?"

Fra By til By du vandrer ikke lcenger,Du muntre Skiald, med lunefulde Mod;D m brustne Harpe taus i Hallen hcrnger.Og Vingen faldt dig af den trcettc Fod.

J a — vis er Doden! Men i salig Slummer Dit Hierte hviler, bloder ikke meer.Som .Skyens Skygge bortsvandt Livets Kummer, Og Evighedens Dag dit Vie seer.

Og Livets Taager bort med Doden ile.Hver Storm har lagt sig — Himlen er saa blaa Vi til din Grav igiennem Taarer smile.Men Lauren troster, som vi see derpaa!

G i e n s y n.

Af C h r i s t i a n W i n tb er.

(A a a stod jeg da paa Sicellands Strand, Det var saa laenge siden!T il.S oen med sin gronne Rand,Og til min ranke Lilievand Jeg skyndte mig, som Tiden.

Min Lcrngse! braendte paa min Kind, Hoit sprudlcd' Hjertets Kilde;Jeg sneg mig giennem Hangen ind. Da streg en Ravn i hoien Lind; — Han mccnte mig det ilde!

Zeg ind i Hasselgangen treen.Her maa hun sikkert vcere?.Paa Bcenken sad hun med end Een, Ham kyssed hun bag Hcekkens Green, Og kaldte ham sin Kreere.

Jeg flog det sidste Elflovsblik Med Veemod paa min Skionne,Paa hendes Vies Luedrik,

*

Og paa det gyldne Haar, dun fik.Den Rose i det Gronne!

Men da jeg tog saameget Mod,At titte ind bag Qvisten,Og sce det fine Melk og Blod,For hvem den Lille mig forlod, —

>

Saa var det Contoiristen. /

Jeg lod dem sidde og gik bort.Og ffrcrkked dem flet ikke;Mit Aandcdrcrt blev kuns lidt kort,Og Taarcn steg, saa det blev sortSom Nat for mine Blikke.^ .

I Kiokkenet jeg traf Mama Ved Stegen og ved Kagen:"Min Gud! hyor kommer De dog fra?" Og Fruen var saa fornem da,Hun tog mig ei om Hagen.

Mit Hierte var saa fuldt af Gru,Men det blev meget vcerre;Selv Sproget var forandret nu.Og hvor det for var Du og Du,Der kaldte de mig Herre.

D e gav mig Viin og liflig Mad, Hoibords blev jeg placeret;Men som vi nu kring Dugen sad,Og langede til blanke Fad, .Det var dog saa g e n e r e t . ,

Min Taare ned i Glasset flod,Acg kunde ikke for det; .Den Viin, som for var mild og sod. En Malurtstrom til Hiertet god.Og qvalte voldsomt Ordet.

Den frosne Fornemhed,, jeg saae. Den' havde reent forstemt mig;Jeg itcd ud, hvor Hunden laae,Han havde med sin Lcrnke paa Dog ikke ganske glemt mig.

Af Sorrig blev jeg tankefuld T il Kirkegaarden drevet;Den gamle Mand, som laae i Muld, Han var mig vistnok blevet huld, Ifald han havde levet.

Det var da de tre lange Aar Med deres dunkle G aader!.Naar os et Glimt af Haab opgaaer. Vi stakkels Mennesker,, vi spaaer; — Men Een er kun, som raader.

2.)7

T il mit Fædreneland.

A f V a g g c s e n .

( !7 9 6 .)

Plet af Jord, hvor forste Gang mit D ie Fra Veemods Favn opstirred til det H oie;Og i et S m iil, og Skyens Purpurbrud, Fortryllet saae de forste Glimt af Gud.

Plet! hvor jeg vaagned op af Intets Slummer; Fremkaldt af Almagts underfulde Bliv Til Livets korte Fryd og lange Kummer;Men og, algode G ud! til evigt Liv.

0 elstte Plet! hvor forste Gang mit Dre Henrykkedes af Vaarens Harpers Klang;Hvor Himles Harmonie jeg troede hore1 Skovens Lyd, og i min Moders Sang.

Hvor forste Gang min spcrde Lcebe stammed Med kicelen Folelfe det omme Navn;Hvor forste Gang mit tcendte Hierte stammed I Kicerligheds og Venskabs hulde-Favn.

O Fodeland! hvor fandt en Plet min Leden, S aa vidt vor Klode Stovets Slcegt beboer,

' S aa blid, saa lystelig, saa fuldt et Eden,Som du, for den, hvis bedste Fryd herneden Er Mindet af hans forste Fryd som Noer?

(17)

2 5 « ,

?lk! ingensteds er Roserne saa rode;Ak! ingensteds er Tornene saa smaa;Og ingensteds er Dunene saa blode,Som de, vor fordums Uskyld hviilte paa.

Forgieves giod, i mindre brudte Straaler,Ud over fremmed Egn den milde S o l Velsignelsernes Vceld i storre Skaaler,End over Beltct om vor kolde Pol.

Forgieves hcever langt bag Hicmmets Hegne S ig hoiere mod Himlen Jordens Bryst;O ! hvad var Himlen selv, hvis ingenvegne

' Vort Hierte der fandt Spor af svunden Lyst?

Neis Kloden om, og smelt i kicrlne Lunde;Og gys i hellig Lyst paa Fieldes Z is;Skue tusind dobbelt Liv, og hor af tusind Munde Naturens, Glcedcns, og dens Skabers Priis; Bemcerk hvert Fortrin der, hvor rene Seeder I Liigheds Hegn betrygge Friheds Gleeder!

Dog savner overalt vecmodig glad Din Aand et saligt sodt jeg veed ei hvad;Ak! thi Hyrdinders Dands til Hyrders Qvad Ved Arnes Bred, er tvungen mod de Lege, Hvori for Hogen vore Duer vege.

*

Thi-Heloiscs Lund seer tornet udMod Krattet, hvor, omsncert af Brombcrrranken,Du favnede som Barn din forste Brud;Og Skrcekhorns Himmclspids er dog ei hol som Banken, Hvorpaa jeg efter Maanen greb) og Tanken,Den forste Tanke, tabte sig i Gud.

Nei, her! kun her, i den afsides Havs,Som F red rik vogter, Fredens Engel liig; Hvor mine Brodres Slcegter favne sig I fcrlles Held fra Sarpen ned til Trave;

Kun her, o Danmark! i dit stille Skiod Fandt det i fremmed Lyst beruste Hierte Den hele Fryd, det lcengselfuldt begierte.Den Ro, som langt fra dig det aldrig nod.

Her kalder jeg i Mindet fro tilbage Min vilde Vandrings underfulde Dage,Og fluer dobbelt flion og elflelig Hver svunden Engel blandt deN sierne Vrimmel, Hver Stierne paa min giennemsioine Himmel, Min Frydhavns stille Havblik! speilt i dig.

O 7*)

/

J o h a n o g Lise.

Af C h r i s t i a n W i n t h e r .

-^Zeg sad i vores Have med Naalen i min Haand,,Og syede paa min Treie de rede Silkebaand;D a kom den unge Greve med Fiedren i 1m Hat, .Paa Jcegertreien flunkede hver Knap som en Ducat.

Han stetted' sig paa Bossen, med Smiil paa Mund og Kind "H er, Lise, giv mig noget, som qvcrge kan mit Sind! "Jeg er saa trcrt af Jagten; du har det ganste vist!"Jeg beder dig saalcrnge, du gier mig det tilsidst!"

Javel min crdle Herre, jeg svared ikke feen,Der hcenge rede LEbler imellem Lov og Green!"Nei Mbler er vel rede; men noget mere redt "Er det, som jeg forlanger, og meget mere fedt!"

/

N aa, vil I , jeg stal hente den sukkersede Miod? .Den skinner imod Solen saa liflig og saa rod."Nei, det, som jeg forlanger, mig giver bedre Runs, "End den, der endnu flumrer paa Bunden af et Kruus.",

"Det som mit Hierte enster, som gier mig glad og sund, "Er Kys paa dine Lwber og paa din friste Mund;"Ifald du mig vil unde blot een Gang denne Lyst," S aa faaer du denne Kicede, fom blinker paa mit Bryst!"

Herr Greven er saa kion! men jeg tænkte paa Johan! Han er dog meget raskere, og vcere vil min Mand!Jeg sagde: cedle Junker! flet ingen Kys I faaer,S a a groede paa min Hage jo de krnsetsorte Haar.

Jmorgen efter Prcediken jeg gaaer til Norreby,Der lcerer mig min Moster at kniple og at sye;Hvad vilde hun vel flge, den gamle Mutter graa, Ifald det fcele Skiceggehaar hun paa min Hage saae?

"Du er jo overtroisk, mit vakkre Pigebarn!"Den, som har lcert dig saadant, er et letfcerdigt Skarn; "Jeg faaer da vel at qvcege mig udi den blanke S o , "Men rcek mig dog nu Haanden til et kicerligt Adieu!"

Jeg rakte ham vel Haanden, men tcenkte paa Johan, Og da han saa var borte, jeg steg paa Gierdets Rand; Hist mciede han Hvede; men hurtigt paa mit Vink Han kastede fln Lee, og kom springende saa flink.

Jmorgen efter Prcediken jeg gaaer til Norreby, Der lcerer mig min Moster at kniple og at sye: Min sodeste Johan, hvis du vil med mig gaae, To Kys eller trende dem stal du gierne faae.

Lad andre ramme Skiven, og lad Keglerne i Ro,S a a blier du ogsaa borte fra den flemme, flemme Kro! Min Moster stal dig flienke baade gammelt O l og Viin: Hun veed, at du vil virre Allerkiirresten min!

" J a Lise, jeg vil folge dig — alt i vort hele Liv,"Og jeg stal aldrig spille meer, naar du forst er min Viv; "Saa drikker jeg ei Brcendeviin; da er din sode Mund "Den Himlens Mannakrukke jo , som gier mig stcerk og sund."

Den nceste Middag stod 'jeg da, og ventede min Ven, Hvor Huulveien flynger flg imellem Buste hen; Natregnens Skyer hang i Luften mild og luun,Paa Gadekicrret vipped' knap det fine Gaaseduun.

D a sprang den gronne Junker frem af gronne Krat og S iv , Og flog fine Arme om min H als, om mit Liv;Jeg kcrmpede mig trcet med min Haand mod hans Bryst;D a horte jeg fra Bakken min Kicrrestes Rost.

"Hei! holdt! bolde Greve! Nu gaacr I nok for vidt! " I jager efter Kys! ja men dette Kys er mit!"Jeg er hendes Kurreste, og Toscn er min Brud; "Giem'kun eders Lcrrkespid, og pak jer saa med Gud!"

Hvad drog han ud af Skeden ? eja! sin blanke Kniv! Den havde han vist stukket i min Kicerestcs Liv,Hvis ikke den Stcrrke havde grebet den med Magt,Og den hele, pene Junker i Mergelgraven lagt.

Jeg grced med mine Dine, men jeg loe med min Mund; Thi Greven blev saa pyntet i Mergelgravens Bund:Den ene Side gron og blank som Vaaren var at see. Den anden var saa hvid, som den klare Vintersnee.

Da horte vi en Rumlen gicnnem Hunlveien gaae,De fire gule Hingster og den lukte Vogn vi saae;

*

Den bar den gamle Greve, den bragte os vor Trost; > -Ud steg han af Karossen med Stiernen paa sit Bryst.

"En lille Fugl har siunget mig den hele Storm og Strid "Jeg vil bortjage Skyen, saa vil Himlen vorde blid; "Men straffes stal I alle, og derfor hid jeg kom!"D a stode vi saa crngsteligt, og ventede vor Dom.

"Min hvidgronne Junker stal forvises S lo t og Land, "Han fore stal de Ryttere, vel femhundred' Mand "Under Marlboroughs Fane; ved Cartovernes.Spil "Han stal vise de Franske, hvad Dansten duer til!

"Johan stal straffes starpest, og i evigt Fcrngsel gaae," I ægtestandens Lconker vi siur ham smedde maae,"Og Lise stal ham holde fast, i Fangenstab saa haardt, "At han hverken gaaer paa Jagt efter Kys eller Kaart!"

S a a talte han, og tog min Haand, og klappede min Kind, S aa steg han med sin Son i Karcthen atter ind;Johan og jeg gik Arm i Arm tilbage til vor By,

-

Jeg glemte reent af Gloede at kniple og at sye.

Om Aftenen ved Kroen flink de Solvtrompeter sang.Og oppe fra det hoie S lo t man horte Atterklang;Foran sin raste Rytterflok den kionne Junker drog Forbi mit Vindve, trued', men dog mildt til Hatten tog.

Nu gaaer Johan i Mark og Vang, og passer Kroe og Korn, Og frygter hverken Junkerens Jagt eller Horn;Jeg sidder alt og syer'paa de Vnggepuder smaa,Og nynner denne Vise til; — den er kun saa som saa!

Fristeren. 4.

Af §. I. Hansen.^erhiem m e hos os en Nisse boer — Hver Time han mig besoger;Tidt springer han, for jeg veed et Ord, Mig ud af de stimlede Boger.S aa leger han med Papiir og Pen; Saa gior han Spektakel i Krogen,Og lober sin Vei, og kommer igien, Og kiorer omkring I tusinde Ting,B lo t, for jeg stal see fra Bogen.

Tidt springer Han nover Loven Buk — Selv Loven kan ikke naae ham —Den Tyve-Dreng! og han er saa smuk: Man kan ikke vredes paa ham.Med Honning og Sodmclk er han vist fod, Og vugget i Noser vilde;Thi aldrig saae jeg en Kind saa rod, Saa blod og saa rund,- Med Smilet ved Mund,Og O ine, saa straalende milde.

O g , gior jeg mig vred, og lader, jeg vil Min Bog ham i Nakken stikke,Saa leer han mig op i mit Ansigt til:Hall veed, jeg nsenner det ikke.

M en, sender jeg Fru Iustitia,— Hvad gribes ei til i Noden —Hvor kan han forstille sig crrlig da,!J a ! byde, saa Skam!Den gamle MadamTil Frokost i Morgenroden! —

O g , er jeg engang ret stadig — tor,Net collegial tilmode,Snart er jeg hiulpen i den Malheur — Han har nu sin egen Methode.For Vinduet jeg skimter eu Damehat — Flur maa jeg derhen fra Bogen:Hvad seer jeg! en Fee under Silke glat — Hurra! jeg er stemt!Men Bogen er glemt:Og Kncegten griner i Krogen.

M en, naar det deemrer i Aftenglands Med Skiceret derovre paa Muren,Og Vesten haenger sin Rosenkrands Livsaligt over Naturen;Da kommer han ind paa et Straaleskicer — Z Bogen det monne sig bryde:Og alle Meninger blandes der —Da er det mig, som Fra Himlen han kom,Guds Herlighed mig at byde.

Da folger jeg ham til Templets Tind,Og Vindene gaae tilside:Hoit over os alle Stierners Skin —Dybt under os Jorden vide! —Jeg staacr som Drot for hvert Undersyn; Taus synker jeg ned for den Hoie, .Som tcendte min Sicrl med sit D ies Lyn — Ei Frist'ren er meer:En Engel jeg seerMed Himlens Glands i sit D ie! —

G y g e s.

Af S epb u 6 § ahl c.

^2)^ed Guderne fortrolig, Tilfreds med ringe Kaar,Gik Gyges glad og rolig, Og vogted Kongens Faar. Naar Morgenroden smiilte, Han op fra Lciet sprang, Og med sin Hiord han iilte Til Kongens Klovervang.

Z Palmetræets Skygge Han sang de gamle Qvad Om en forsvunden Lykke- Om Kicerlighed og Had:

Hvorledes Syrinr gyste Af Angst ved Flodens Bred, Mens Pan af Harme fnyste Og sknffct Kicerlighed.

Hvorledes Daphne standsed Og blev et helligt Trcr,Der Digterne bekrandsed Og Hyrderne gav Lce. Hvorledes selv Kroniden Ned fra Olympen steg,Og kortede sig Tiden Z Elskovs sode Leg.

D e t fra hans Lceber toned. D e t fra hans Floite lod; Pans Billede han kroned,Og Mcrlk som Offer flod.Til Kildens Nymphe flynged Han tidt en Blomfterkrands, Hvormed hun stolt sig gynged Z Solens milde Glands.

Han offred til Dryaden,Som havde Hyrden kicrr.Ham svarte Oreaden,Naar Biergct han kom ncer.

Artemis venlig vinkle,Naar hun forbi ham gik. Det gyldne Kogger blinkte, Lyst funkled hendes Blik.

Ved hver en Aftenrode Hans Hustru, ung og ffion,

,Kom lcengselfuld unode Med Datter og med Son . Det var en Hierteglcrde: Hvergang var Lykken n y : Hvor Eros har sit Scede, Der stygter Sorgens, Sky.

Med Guderne fortrolig,End glad ved sine Kaar .En siyfri Morgen rolig Han gik fra Kongens Gaard. Men pludseligt sig hyller I Skyer Himlen ind .Og voldsomt Regnen skyller Nedover Biergets. Tind.

Mens Gyges halvt i Dromme Sad taus ved Treeets Rod, D a aabne Regnens Stromme En Hvcelving ved hans Fod.

Han ned i Dybet stirrer — En Kobberhest der ftaacr.

' Han steder, saa det klirrer, Mod Siden hunl og haard.

Op sprang det ffiulte Giemme; En gravlagt Helt han saae. Han kan ei Lysten tcemme; Han Alt betragte maa.Mens Alt han grandsker noie I Krempcns stille Grav,Han paa en Ring faaer Die, Som man den Dede gav.

Begicrlig han den flytter Hen paa sin egen Haand.Det droner — angst han lytter. Og flyer for Keempens Aand. Snart Levende han finder Og viser dem sin Skat;Han dreier den — og svinder For alles Dine brat.

Da maerker han ved Ringen Et Trylleri ukiendt:Alt seer han, seet af Angen, Saasnart han den har vendt.

Er Stenen vendt mod Haanden, Han hvad han onfler faaer.Han flyver kicek, som Aanden, O g, hvor han vil, han staaer.

Da Aftnens Straaler glode, Hans Hustru, ung og flion, Gik lcengselfuld imode Med Datter og med Son. . Snart maae de bittert groede, Ei meer han moder dem;Og Kioerlighedens Soede Blev til et Sorgens Hiem.

I Kongeborgens Sale Gaaer Gygcs kcempeskion. Han glemmer Hyrdens Date, Sin Hnstru, Datter, Son. Den unge Dronning tiender Z Hiertet Elskovs Lyst;Og Morderpilen sender Han skiult i Kongens Bryst.

Han Kongens Boeger tommer, Nu er han Lydiens Drot.Men aldrig sodt han drommer A Lydiens Kongeflot.

Den gamle HyrdeglcLde Besoger ham ei meer.Tidt maa han lonligt grcrde,Naar han sin Hytte seer.

Den drcebte Drot' sig stiller For ham i Nattens Stund.Hans Tanke sig forvilder;Han vaagncr af sit Blund.Om Hielp han heftigt jkriger,Hans Drom staaer for hans Sind; Og Kongevagten stiger Med Svcerd i Hallen ind.

Der staaer den blege Hyrde —Af Haanden Ringen gled — Hvad? — Vil du Kongen myrde? De flur ham hugge ned.Hvor han sin Herre drcebte,Han ligger i sit Blod.Han efter Lykken strcrbte,Og Lykken ham forlod.

Med Guderne fortrolig,Tilfreds i ringe Kaar,Han gik saa glad og rolig Og vogted Kongens Faar.

Men i sin Kongebolig, - Med blodbesmittet Sind, Ulykkelig, urolig,Han gik med Graad paa Kind,

---------------- ---------

Mignon i Graven.

Af C. . B a g g e r .

^ o v e r du Lille? D iet. er lukket, Lokken ei bolger, tyst er nu Sukket. Mignon, du Elstte, ak, vil du ikke Aabne de sorte,, brcendende Blikke?

Han, hvem du etsted', trofast i Haabet, Moerked' ei Sukket, cendsed' ei Raabet:

. Derfor var ogsaa maegtig din Loengsel, End'lig at bryde Skranker og Fcrngsel.

Huset du mindedes stedse andcegtig, Stotten, som standed marmorne proegtig, Landet, hvor Lovet aldrigen falder. Biergenes hvidgraae, taagede Haller.

r

Citharens Toner bragte dig Trosien, ' Ak, men saa Faa kun lytted' til Rosten! Sorgen boer ene — Gloeden foragter, Flyver forbi den med haanlige Fagter.

0 8 )

Haver ei Huns og haver ei Moder,Har ingen Soster og har ingen Broder; Stien er smal og knudret er Jorden — Barnet er utaalmodigt nn vorden;

Sogcr og beder — kan ikke finde,Banker og stirrer — Taarerne rinde; - Kraften er knust og Trossen' ei funden — Blomsten er aarle visnet i Lunden.

Barnet ei Hiem har lavt udi Byen, Hjemmet er Himlen og Buggen er Skpen; Fader og Moder, Soster og Broder Findes i hine lysende Kloder.

Sangen hcntoncr! — Mignon, du sovcr! Stille ftaae Barmens svulmende Bover. Kicerlighed grcrder! Mignon vil ikke Aabne de tausc, brcrndendc Blikke.

v

i

> -*

' ^

- j c

1

i

275I

Monstringen ved Midnat.(Efter Baron v. Zed lis .)

As C. A a r c s t r u p .

^Lambouren staaer af Graven, Naar Midnatstimen kommer,Og flaacr sin dybe Hvirvel, Gaaer op og ned og trommer.

De kiodlose Dodningarmc Med Trommestokkene klirre; Tappenstreg og Reveille Slaaer han, saa Ruderne dirre.

Den Tromme klinger strlsomt, Ten dundrer ham om Skuldre«, Saa de gamle, dode Soldater Vaagnc ved dens Buldren,

D e , som det hoie Norden Dybt under Isen streekker;D e , som Italiens Muldjord For lummerhedt bedcrkker;

Og de, som Nildyndet siiulcr Og Sand paa Araberflettcn, De stige af deres Grave Og lede om Bajonnetten.

,

(18*)

,

/

i

Og ved den tolvte Tune . Trompeteren sig hcrver,Og stiger til Hest og blcrser,S aa hele.Byen baever.

Da komme paa luftige Heste De dode Rytterskarer,De gamle Estadroncr,De blodige Husarer.

Hielmen sig om det hvide Dedninghovede svinger,Og Knokkelhamderne holde

«

De lange Sabelklingcr.«

Og ved den tolvte Time Sees ud af Graven stride Feldtherrenselv, og langsomt. Fulgt af sin Stab , henride.

Hans Dragt er uden Glimmer, Hans Hat — den er saa liden — Og kun en spinkel Kaarde Hamger ham ved Siden.

Maanen sin gule Lysning Henover Pladsen strikker,Og Manden, med Hatten den lille, Monstrer de lange Rcrkkcr.

Der presenteres, huldres Og Heeren defilerer;Eolounerne forbi hamMed klingende S p il marscherer.

Og Kredsen om ham flutter Marschaller og Generaler; Og til den Ncrrmeste af dem E t Ord han sagte taler.

Det Ord gaaer rundt, gienlyder Langs,med den blanke S ein e: " F r a n k r ig ," hedder Ordet, Feldtraabet: " S t . H e len e" —

Det er den store Parade Paa (^am ps-I^I^sees, Revnen, Den dode Keiser holder Ved Midnatstid i Byen.

i

^

Dandsen r Skoven.

As Chr i s t i an Wi n t he r .

har i'eg feiet og redt Seng,Og Davren er til Ende;Nu skal du, Poul! min lille Dreng, T il Skovs og hente Brande. -

Der, ligger I i s paa S o og Eng__ L ,

Derunder flnmrcr Voven,Og Ved har Stormen faldt i F lang, For Fattigfolk, i Skoven.

Den Vinter er. saa haard og flem,S aa Su lt og Nod os kueI Råvens Hule, Bioenens Hiem,I Fattigkoncs Stue.

»

Jeg haabcr, dn er ci forknyt,Men kiek du gaaer og samler;Thi er dn nn forsagt, — saa hyt! Naar Trommeflindet ramler.

Og bringer du en dygtig Dragt,Saa stor, fom dn kan bare,Da stal dn, som jeg tidt har sagt,Min egen Pusling vane!"

«

»

2 7 9

Den Lille med et Hop, et Greeb Fik trukket ned fra Knagen Det halvopslidte Hamperceb,Og gav sig flnr til Sagen.

Han knappede sin Kofte trang, - Han tog sin lodne Hne,Og varmed Haanden nok engang Ved Arnens siunkne Lue.

>

Flink gled han hen ad Byens Park, Og floited med det samme- S a a sprang han lystig over Mark, Og svandt bag Bogens Stamme;

Ved hvert et Fied den lille Fod ,I dybe Lov han planter,Han klapper Kindens Rosenblod Med sine uldne Vanter.

Med flittig Haand, med Oiet glad Det torre Q vas han sanker.Mens til sin Moer og Middagsmad Han sender sine Tanker.

Da rasler det bag Grovt og Grav, D a knascr det i Dornen;Med tunge Skridt i Luntetrav Fra Krattet kommer Bierne«.

»

2. 0

I strakte Lob det slunkne Skind Om Bugen flaaer i Rynker,Den brummer-huult, ved hvert et TrinDet brede Hoved synker.

/

Da visner Rosen paa hans Kind, — Skiondt nok saa snild og tapper Han vced ei ud, han veed ci ind.Og Hiertet heftigt klapper.

Bleg springer han til nceste Trcr,— Hans Fodder var ei sene, —Og svinger sig ved Haand og Knco Hoit op paa tykke Grene.

Men Bamsen er en sikker Mand,Han klattrer som den Bedste!Z hoie Fristed snarligt han Den stakkels Poul vil gieste.

Da rasler atter Green og Krat,Og gicnnem Lov og Buste,Han seer Graaulven, den Krabat,

. Saa jevnt til Dneet lnste.

Af Diet gnistrer blodig Brand,S it Hyl den ei kan tvinge,Og soger dybt sin'sultne Tand At flaae i Bioenens Bringe.

s

. ,<

Men med en veeldig Orevast.Den Gamle ham modtager,I Skoven klang detdroie Dask,Og Ulvens Kindbeen knager.

Med. glubffe Hvinen soer den ind)Som paa et Aadsel Ravnen,Og som med.kicelent Vennesind .Den styrted ham i Favnen.

Teet Biornen med stn brede Lab Ham krysted til sit Hierte,Mens Ulven gav ham Kys og Klap Langt fleer, end han begierte.

De sukkede, de nysde rodt> - De ciegode Venner,Og smilede saa homn'ngsodt Med deres hvide Teender.

De valsed rundt- med Brol og S tvi Om Bogetrcrets Rodder,Smaaqviste, Muus og Blade floiFor deres rappe Fodder.

/ ^ >

Peent feiet blev den runde Plads,Hvor Dandscn de opforcd,Een sang Discant, den Anden B a s, — Det var en Lyst at hsre't! >

l

Duetten stingrede saa stygt Med Gieulyd hoit i Skoven; — Men Gutten sad paa Grenen trygt, Og titted ned fra oven.

Skiondt snart han gos og snart han loe Var han dog glad i Grunden; >Han visde jo, han havde Ro,Mens de holdt Bal i Lunden.

A f Sangen mat, af Dandscn varm, A f Kys og Favntag mcette.Med brustne Blik de Arm i Arm Sank om, til Doden trattte.

Ud strommcd Blod af Begges Hals, Det fik en traurig Ende!At dette var en usund Vals,Maa vel Enhver bekiende?

> ,

Forsigtig ned fra Trceet steg Den lille Purk paa Jorden;Han var lidt rcrd, han var lidt bleg,

, Men snart har: kom i Orden.

Han klappcd Ulvens stride Skind: "Du var min Ven i Noden,Skiondt det nok aldrig faldt dig ind,

- v

Dn stred for mig og — Doden!"

Han rufked Biornens Oreflip:"Saa iiodig som du vilde,S aa gik du, dog af Stegen glip, — Det var dog rigtig ilde!"

Han sankede sit Q vas paany,Og sik det paa sin Nakke,Og vraltende han gik til By Alk over Eng og Bakke.

Hoit Klokken klang i klare Luft,Saa glad han monne lytte, —Der stod en liflig Kiokkenduft Ud fra hans Moders Hytte/

Knap fad han der ved Melk og Grod, Bar rccnt af Mindet svunden Graaulvcns Sang og Skrcek og Nod Og Biornens Dands i Lunden.

Men Drengen var, da han blev stor, En Grenadeer saa bister; —Af Biornens Pels var Huens Foer, Af Ulvens hans Tornister.

>

Tumulten i Sicelen.

2lf I n g e m a n n

et myldrer, det larmer, det runger Z Siceleiis dybeste Vraa:

Det er alle dens ufodte Unger;Deres Frihed raabe de paa.

Z Dromme de jvcerme og klyve I de fodte Sodsiendes Spor:

"Vi vil ud i Verden og flyve ,- Paa Vinger af tonende Ord."

Med tusind Smaahwnder det banker;De pibe og broute dertil:

"Vi vil ud — vi er evige Tanker — Vi er store Zdeer, Mo'erlil!"

Mild Sicelen Oprorerne tvinger;Hun rolig de Optoier seer;

Hun kicerlig med Sommerfuglvinger Dem vifter om Kinden og leer:

Giv T id , A urolige Unger!Faaer Fodder for A 'vil gaae!

T il Sang hore fuldbaarne Tunger;Til Flugt hore Vinger, Z Smaa!

285

Z er evige Tanker — kan vcere —A er store Zdeer — maaffee —

Men at fodes Z forst dog maae laere, Og faae Dine for I vil sce.

B r y l l u p s v i s e .A f en gammel Overcomplet.

- Af S . S . B l i c h e r .

^ r . Vicekrigscommissarius!Hvad er der af ham blevet?Hvo har vel spilt ham dette Pnds,T il Tienestcn udskrevet?Som Frimand gik han lcrnge nok Blandt mig og'Kammerater,Mens Corporalens Hesselstok O s giorde til Soldater.

Det var, min Tro! et morsomt Nyt — Nu vel, jeg gratulerer!Han til Sessionen sagde Pyt,Og selv sig indrullerer.Lad see ved hvilket Regiment Den ny Recrut mon findes!Aeg sikkert Obersten har kiendt.Om ellers ret jeg mindes.

-

Han er en ganffe lide« Mattd Fonlden Skcrg paa Hagen;Man ingentid i noget Land Til Officeer saae. Magen.Men modig er han, det er sandt. Han ci for nogen viger;Selv Keisere og Konger fandt. Han er en vceldig Kriger.

Han har et eget Reglement,V.'

Som andre ikke kiende:Session han holder Aarct lang,S aa det faaer aldrig Ende;Han skriver nd fra sexten Aar Og indtil hoiest Alder;Og ingen Mand sit Fripas faaer,For Dodcn selv ham kalder. , - s ,

- ^ '. ! i

Han ingen Forfliel gior paa Kion — -Troe A kun, hvad vi sige!Han flriver Datter ud med S sn ,Han tager Karl og Pige.Derfor hans Corps og ofte faaer I;Et Navn, hvoraf er hentet ,Det Ordsprog: den, og den nu staaer !-Ved Skørteregimentet. !

^ -

Han cr endvidere saa haard,Man tor ci for sig stille;

^Saaledcs heller ingen faaer Fortov sig fri at spille.Eet Gode Tienesten dog har.Hvad jeg nu vil beskrive: 'At Mand og Qvinde, Par og ParTeltkammerater blive.

»

Naar det sig trceffer nu saa vel,At tvende parres lige:Da findes aldrig storrc Held I hele Verdens Rige!Og dette har i Sandhed jo I Nysudstrevnc fundet:Nu da til Lykke begge to 'Med Kierden, der cr bundet!

Eet Onste da jeg yttre maa — Det cr fra Hiertct kommen Gid eders Kammeratstab saa Staae fast til Alderdommen!Gid Tienesten maa vorde lang Med Herder og med Gammen!Nu flutter jeg min Bryllupssang, Og alle sige: Amen!

Dampskibet "Loven?'Af C. B a g g e r .

f a r v e t ! det stcerke Dyr stal ud at svomme, Sort stiger Dampen af dets Nceseboer,Og disse Dampe ligne mine Dromme,Og Farven stemmer med hvad i mig boer: S aa flummelsort som den er hver min Tanke, Thi Dyret bcerer bort min Helligdom —Den seiler fra mig paa den lette Planke,Og for min Sicel staaer hele Verden tom.

M it stakkels Bryst er Urnen liig, der giemmcr En Haandfuld Aste af et fordums Liv; Derinde lyde Skrig og vilde Stemmer,A Asten selv er Gicering end og Kiv.Jeg selv, mit bedste Jeg i Urnen ligger Som vandkoldt Liig midt i min Ungdoms Aar Jeg bcerer Urnen rundt omkring som Tigger, Jeg , som engang besad saa rig en Vaar!

Jeg bcerer paa min egen Mumie; smykker Med Blomster, pynter ud det kolde, Liig,Og scetter ned mig under. Granens Skygger Og skriver lange Vers, jeg over mig;Hver enkelt Linie dannet af en Taare,Hvert Ord af Sorg, hvert Bogstav af et Suk J a , hust, at Sangen skrives ved en Baare, Mork stal den vcrre kun, men ikke smuk.

2 9

— O du, som hist paa Skibet herfra seiler, Har jeg for sidste Gang i Nat dig seet?Det O ie, hvor sig hellig Troskab speiter,Hvor Kicerligheden for har til mig leet.Det Blik, det Skionneste blandt mine Minder, Den S o l , som her i Hiv var mest mig kicrr. Er den en Stierne vorden, som forsvinder Bag denne kolde Morgenrodes Skicer?

Jeg har dig elflet, hvad de saa end sige, S aa hoit som dette Hierte elske kan;Hvor du var, der var og mit Himmerige, Var mit forjcettede, tilbedte Land,Der gik en Straale fra din lyse Pande, Som spredte Klarhed i mit morke S ind , Og liig et Solblik paa de grcefle Strande, Skialv Smilet paa din foraarsfrifle Kind,

— Dyrt maa den alvorsfulde Skiald betale De smukke Floitetoner paa sin Luth;Den som flat trolig Andres Sorrig male,Har sielden selv et glcedeligt Minut.Der vcrre maa et Iordflicelv i hans Indre, En Orken, sandet, gold, umaalelig.Et Himmelstrog, hvor ingen Stierner tindre, Og Vanvidshyl, som Leopardens Skrig.

I Smerte fodt og kun til Smerte baaren,Har hans Natur flaaet Rod i Smertens Grund; Jgieunem Hicrtet sidder stukket Kaarden,Derfor staaer Kaarden atter af hans Mund; Hans Bryst er en Ruin, hvor Zevndognsstormcn Udsynger mork sin dybe Melodie;Han selv tilhorer Lidenskab, til Formen I Gruset styrter, Aanden vorder fri.

------ Min Aand besoger de forsvundne Dage!I Skoven vandre vi; det gronne Blad Af Vinden viftes fremad og tilbage,Forfrijket nys af Morgenduggens Bad;Fordybet i os selv vi vandre, Ingen Forstyrre os; vi traeffe Hindens Spor;Beklemt jeg scettcr paa din Finger Ringen —Den smutter bort, ak sce! den faldt paa Jord. —

— Farvel! o gid jeg var den hvide Maage, Som med de vilde Omsving og med Skrig Forfolger Skibet giennem Morgnens Taage Og fcrster sine stive Blik paa dig!Zeg vilde da paa Masten taus mig scrtte Og faae Kaptainen med sin Bosse frem,— Et Knald — og rast med Vingeslag saa lette Min Aand da henfloi til et ukiendt Hiem.

Farvel! naar du i sierne Skove vandrer Og Lovet rasler, Droslen tier stil,Og Skyen sig fra hvid til sort forandrer Og derpaa faaer et brandrodt Farvespil,Og ncer dig da et Luftsuk siert foreger Den Veemod, som fordolges i dit S in d , —- Min Aand det er, som tro dig da bessger. M it Aandepust omsvcever da din Kind —

Min Aand det er da, eller og min Tanke, Som hyller sig i Aftenvindens Suk Og bryder drommende hver jordisk Skranke Og soger dig igiennem klamme Dug.Hos mig vil ikke mine Tanker vcere,De trcede synligt af min Pande frem Og hylde trofast end den gamle Lcrre:Hvor du er, der er deres rette Hiem.

— "Farvel! jeg reiser blot jo for i Vinter," Saaledes lod jo for dit Afskedsord, "Naar'Vaaren kalder sine Hyacinther Og sine Crocus frem af sorten Jord,Naar Viben soger sig en ploiet Ager Og Sneppen iilsom tyer mod Norden hen,D a kommer ogsaa jeg; min Lcrngsel drager

/

Paa Lovens Ryg mig atter til min Ven."(19*)

S aa reis! men jeg vil i min Stue pleie Et Crocusflor og smukke Blomsterlog,Og naar saa Blomsten opstaaer af sit Leie,Og Fuglen kommer fra de sierne S treg ,D a vil jeg selv gaae didhen, hvor min Tanke Er forudilet, synge Vibens Priis,Med Inderlighed klappe Lovens Manke Og takke Ham, der smelted Snee og I is .

X Forskiellig Attraa.

Af C. H a l ! c l , .

H a n .x ^

"Nver Gang jeg stirrer,paa de gamle Skrifter, D a gad jeg scrnke mig i Tidens Hav,D a gad jeg offre Livet for Bedrifter,Og for et Navn paa Hellas' Heltegrav.

H u n . .

Hver Gang jeg stirrer paa de gamle Skrifter, D a verle Lyst og Veemod i min Aand,Thi mellem Sagn om Oldtidens Bedrifter Hans elfkte Navn jeg ffrev med frygtsom Haand.

a n./ ^

Hver Gang jeg ind i Ridderborgen triner,Der stolt og rolig venter paa sit Fald,Da lcere mig de mcogtige Ruiner,At Storhed lever selv i Gravens Hal.

Hun.Hver Gang jeg ind i Ridderborgen triner,D a tcrnker jeg: O , var min Eljkte her!Da stod jeg stiult bag mcrgtige Ruiner,Dg flygted forst, naar han kom ganske ncer.

H a n .Hver Gang jeg fluer Stjernen i det Hoie,Da vinker den mig som en dristig Ven,Og paa dens Bane hcrfter jeg mit Vie,Og onfler kun at vandre hoit som den.

Hun.Hver Gang jeg fluer Stjernen i det Hoie,Da vorder jeg saa lcengselfuld i Hu,D a tcenker jeg paa Stiernen i hans D ie,Og paa hvorhen dens Straale falder nu.

H a n.Hver Gang mit Blik sig svinged ud fra Landet, D a onfled jeg at heise hviden Seil,Og skrive Kampens rode Skrift i Vandet,Der min Bedrift fordobbled i sit Spejl.

Hun.Hvergang mit Blik sig svinged nd fra Landet, D a onsted jeg, han stod paa ncrre Kyst, Mens ubemcerkt jeg stirred ned i Vandet, Der suger ind hans Billed. i sit Bryst.

H a n.V -

Men hceve Toner sig i Aftenroden,D a onster jeg at flyve bort med dem Til Tryllelandet, som er fliult bag Doden, For der at finde Heltelivets Hiem.

H ii tt.Men haeve Toner sig i Aftenroden,D a foler jeg, han er mig dobbelt kicer,D a onster jeg at folge ham i Doden,For hist at tilstaae, hvad jeg dulgte her.

D i a l o g e r .

, Nf H. P. Holst.

" ^ r du saa overtroisk, Kicere?"— ""Jeg veed ei, kald det hvad du vil. Men en usynlig Magt mig famgfler T il dette gyldne Skuespil.

Jeg kan ei flippe, denne Tanke,Jeg troer, at disse Stierners Pragt Ei noies med at lyse for os.Men med vor Skiebne ftaac i Pagt.

""Siig selv, min Ven! Kan du da ncegte,Er det ei trostcnde og smukt At troe sin Fremtid fuldt opffreveu,Hoit oppe over Skyens Flugt,Paa Himlens Blaa med gyldne Lettre:En Skrift, som'ikke Regn og Slud Og Storm og Lyn, — men kun G u d s F i n g e r F o r m a a e r i g i e n at s l e t t e ud?""

>

— "Jeg gi'er dig Ret. Og jeg. Veninde!Er Stiernetyder, kan du troe;Kun hvad D u seer i Himlens T u s i n d ,Det lerser jeg i dine T o :Thi da mit Horoscop jeg stilled'Lidt cengstlig, du! da saae jeg fro, °At al min Fremtids Held og Lykke Var knyttet fast til d i s se T o."

E la n d t blomstrende Sirener og Gyldenregn hun sad Og lerste i et lille og teet beskrevet Blad,Hun lcrste saa opmcerksomt og standsede saa tidt,Hun kyssed' det saa inderligt — da saae jeg det var mit.

"Hor, sagde hun, jeg tcenker paa de mange kionne Ord, D u har lagt mig paa Lceben, liig en blomstrende Flor, Og tcenker paa, om ogsaa jeg alt det har sagt,Som her du har ifort saa pyntelig en Dragt;

"Vel synes mig, at Meget jeg kiender godt igien,Og dog er.der selv deri noget Fremmet, min Ven! Aa mangen frygtsom Tanke, som aldrig jeg gav Luft, Staaer her som Blomst udfoldet med Farve og med Duft.

Aeg afbrod hende: ""Seer du den lille B i , der hist Surrer om Levkoien og den flanke Rosenqvist,Og suger Blomsterstovet snart hist og snart her Og bringer det til Kuben og forarbeider det der.

""Just saadan, min Veninde! suger jeg hver Stund Blomsterstov af Talen, der strommer fra din Mund, Og bringer det til Kuben, til Hiertet, i hvis Vraa T il Toner det forvandles, der til dit Hierte gaae.""

Ode ved Statsminister Grev A. P . Bern-storffs Dod.

Af M . C. B r,n n n. <7 r ' ^ '

(1797.) - ' .

^ v i toner Herthas D al af dyb, af cengstlig Klage! Og Fieldets Marmorhal den sukker huult tilbage!Og Gienlyd svarer den fra Dannerkongens Borg! — Sorg i den gyldne S a l , Sorg i de dunkle Hytter, Hvor Taarne kneise stolt, hvor Hyrden Telte flytter, Hvor Bolger bruse vildt, er idel, idel Sorg!

S a a bcgrcede ikkun Born en Fader. —S aa bcgrceder kun et Folk sin Ven.

i

Hor det, hor det hoit fra Nordens Myriader;"Vi har tabt en Fader og en Ven!"

J a , langsomt rulled' Tordnen. Bange Nord!Hvor lytted' du, — et Knald! — Ned Lynet soer. Den faldt, den Eeg, i hvis udstrakte Skygge D an, Nor og S vea , Haand i Haand,Omslyngcd' af et nyfodt Rosenbaand,Midt i Europas Storm , sad jublende og trygge.

Danmarks Genius! — ak er det dig?Morke, hamgende Cypresser slynge sig I den Egekrands, din Tinding smykker.

*

Sorgen nagler dine Fied.

Langsomt frem uvillig Fod du rykker T il din B e r n s t o r f f s Hvilested. Ofte taaredugget, ofte kysflt Op til dit beklemte Bryst Du hans Urne trykker.

S iig , hvo er du, som ned i Graven ftreer De ssnderrevne Palme-Krandse?Tungt flaaer din nogne Barm. Din Smertes Toner standse I det bespcendte Bryst. Suk paa din Lcebe doer.D it gyldne Fyldeshorn er svebt i natligt Stor.O . F r e d , du treste dig! Det Tempel, han dig bygged Paa Retfcerds Klippegrund, det staaer,Omstraalet af hans Aayd, for Hundredaar betrygget> Trods Havets Bruus, der mod dets Marmorfedder flaaer.

J a , stor ved velgierende Daad,Det var du, — du Mand, som dede! —Lad Voldsmand, tilbedet for glimrende Brede, Omringet af Throner og Grave, af Altre og Graad, Ved alle flne Seires Brag Sig idel udodelig Skicendsel opdynge!Og paa hun store A lvors-D ag,Naar Konger stal med Rodmen Slaver mede,Naar Stumhed stal flaae den smigrende Klynge,Naar intet legnfuldt Marmor kneiser meer.Da stal han hilses af Forbandelser. —

Men F r e d e n s Ven! hvor spirer Hcrder I hvert hans Fied! Han gaaer, omdandst af alle Glceder, En Himmel i sit Bryst- m Verden for sin Fod.Ei Enke og ei Brud ved hans Triumpher grceder.Thi paa hans Seiers-Krands er intet Stcenk af Blod. Naar Guder deres Son-tilbagekrceve,Flye konstlet S to i! flye leiet Smertes Tolk!Omkring hans Dodsseng Hierter bceve.Omkring hans Gravhoi staaer i Sorg et Fol k.Hans Daad stal leve!Hver Ager bolgende af Guld, —

.Hver Klover-Eng, hvor sikkre Hiorde trcede, —Hver fredet LEblegaard, i Hostens Purpurklcede, — Hver Stad , i Palmers Ly, af Flidens Skarer fuld, — Hver Bugt, som trygt modtog den rigdomtyngte Seiler — T il sierne Slcegt hans Navn, hans Roes gienspeiler.

Hvi reise Slcegter sig til Mord?Hvi hyler Dodens Bud fra Syd til Nord:"Strom, Blod, om Marmorflot, om Srraatagshytter, "Paa Bierg , i D al, i vilden S o !"Jordkloden sticelver alt paa sine gamle Stottcr.En Verden hcerjes stal, en Mennestesicegt doe.Thi Lilie-Thronen faldt. Dens bragende Ruin Opvakte Kongerne. Hvor fnysed' deres Harme!Hver stormende i raste Tordentrin,Hver med et loftet Field i milelange Arme De rased' mod Olymp, Jordguderne! —

- Men Friheds.Lyn soer ned fra sammenpress'de Skyer. A Stovet ligge de! —Kun N o r d e n den forvovne Kamp undflyer.Oplyst afBernstorffs Vid, afBernstorffs Haand fremledt, Det seer Europas. Angst i rolig Majestæt,Seer flne trygge Ftag paa alle Have svceve,Og for flt Alvorsblik hver dristig Voldsmand bceve.Za dig, som seierlynende har straktT il Stiernerne din Roes, til Polerne din Magt,Den overvundne Zords Lovgiverinde,O Roma-Frankrig, dig har Danmark til Veninde.

Men din Tubas stolte Toner Dcemp, o dcemp, Calliope!S e e , den dalede, din S o l! O , sce Natomhyll'de, sorgendc Nationer!Dcemp, o dcemp din Tubas stolte Toner, S lor dit Gnddomsblik, Calliope!Kun, som Havets Sqvulp for Aftenvinde Mod den tanse Kyst, dit Suk oplofte flg, Fierne Klippevcelds den matte Rislen lig', Mellem Danmarks Taarer dine Taarer rinde!

30 l

Vise om Herr Henrik,hvorlunde han friede R igets Stridsm cend fra en svar Trcel- dom , de havde udstanden i mange A ar, med at flaffe Vandet ud af S k lo ld u n g en s'F ly h a v n , hver G ang en af Stridssnekkerne skulde flyes derinde, ved en konstkg M o lle , han byggede, der med otte R o s i ee tD o g n gkorde det samme, som femhundrede S tr id sm a n d fordum havde giort i trende.

Risbcnhavn 1784 .

Af H. C. S n e e d o r f f .

^ e r r Henrik han sidder saa tankefuld,Hans Hoved til Jorden mon hcelde;

Det gier hannem Sicelen saa sorrigfnld,At Skioldungens Stridsmcend mon trcelle.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend. til Strid,

Hil vcere Herr Henrik!

Herr Henrik han ftander i hviden S an d ,Der maler han Streger saa mange,

Baade krumme og krused' som Mollevand,Baade rette og korte og lange.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid ,

Hil vcere Herr Henrik!

Han kalder paa Tommermand, kalder paa Smed, Han viser dem Stregerne sine,

De sige: Herr Henrik! hvorfore den Sved?Han fvarer: for Brodrene mine.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid

Hil vcere Herr Henrik!

Z to Gange tyve og fire Aar,Hver Dannemand til ftor Harme,

A f Skioldungens Flyhavn Vandet opgaaer Ved trcellende Somcends Arme.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid

Hil vcere Herr Henrik!

De ftolteste Kcemper for der monne staae.De trcelled af Halsen faft Tungen;

Gud naade den Mand, fra fligt Arbeid skal gaae Paa Havet og vcerne for Kongen.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid

Hil vcere Herr Henrik!

Zeg bygged saa mangen en Molle for For Zarler, og Prcester, og Bonder,

Zeg tcenkte: Gud lsnner den Mand, der gior En M olle, som Flyhavnen tommer.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid,

Hil vcere Herr Henrik!

S aa grubled jeg baade ved Dag og ved Nat,Zeg havde ei Tanker til Andet,

Indtil jeg fik see den Molle saa brat Opstaae ved min Haand udaf Sandet.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid ,

Hil vcere Herr Henrik!

Og hor nu, I Hammer- og Ore-mcend,Nu mcerker I paa min Tale,

For Vinden den vifter de Streger hen.Og forend at Solen mon dale.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid,

Hil vcere Herr Henrik!

S aa viste han dennem heel tydelig Z Sandet de Mollestykker,

Han maled dem atter, hver for sig.De vare vel tusinde Stykker.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid

Hil vcere Herr Henrik!

Han talte de Tommermcend Orehug til,Vog Slaget af Smedenes Hammer,

I tumle nu flur Eders Jern i I ld ,Og flcekke Eders Egeftammer.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungeus Stridsmand til Strid ,

Hil vcere Herr Henrik!

De Tommermcend ginge med Hiernen fuld Brat hen deres Dont at giore.

Een hugger en A rel, en Anden et Hiul,Den Tredie de . Stolper fore.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid,

Hil vcere Herr Henrik!

De Smedde grinte af svarten Fices,De kunde ei dette og dette.

Gak, siger Herr Henrik, kun til Eders E s,Jeg stal Eder Donten vel lette.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid,

Hil vcere Herr Henrik!

Han giorde dem Plader af Staal saa glat:Ved dem stal I Veien vel finde,

I svinge kun Hammeren hurtig og brat,S aa maae I vel smedde iblinde.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skjoldungens Stridsmcrnd til Strid,

Hil vcrre Herr Henrik!

Det vared i Uger, det vared ei meer,End tyve og ni til Ende,

Da feiled der ikke Stykker fleer A f Flyhavns Molle behcrnde.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skjoldungens Stridsmand til S trid ,

Hil vcrre Herr Henrik!

Det var Herr Henrik, han blev saa let I Sindet, saa vel tilmode.

Af alle de Stykker gkorde han eet,Og slur stander Mollcn paafode.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skjoldungens Stridsmand til S trid ,

Hil vcrre Herr Henrik! A-

S aa spcruder han Gangere otte an,Den Flyhavn straren at tomme.

Det gruer i Livet paa hver en Mand,At see, hvor det Vand mon udstromme.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Ru bruges kun Skjoldungens Stridsmcrnd til Strid,

Hit vcrre Herr Henrik!

Det undrer hver Mand, som tcenker derpaa>At ci i et Degn til Ende

Kan to Gang fire Ros mere formaae,End fem hundred Mand udi trende.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid,

Hil vcere Herr Henrik!

Nu ftander den Melle i Kongens Flyhavn,Nu trceller ei Skioldungens Helte,

Men Mellen ftal fiunge Herr Henriks Navn Saalcenge Skioldungen har Helte.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid ,

Hil vcere Herr Henrik!

Og Mellen ftal fiunge det dobbelt engang Naar Kampenes Flamme os rcekker,

Naar stolt den forener fin vceldige Sang Med Dannemarks seirende Sncekker.

Nu snurre de Guldhiul for Gangernes Skrid,Nu bruges kun Skioldungens Stridsmcend til Strid,

Hil vcerc Herr Henrik!

N a j a d e n .

As I n g e m a n n .

^ v o m giennem Verdens Ocean,Du Danmarks Rajas! .du Ubodelige!Svom evig jublende fra Strand til Strand,Og siung om Kcemperne i Nordens Tvillingrige!

Siung hoit, Najade! hvad du var.Og hvad du er, og hvad du evig bliver!Et Kampens Taarn, som Helte bar.Du engang gik, hvor Stormen Vrag hendriver Mod Klippen og den nogne Strand.

Da ramte dig en fiendtlig Brand, ^i

Havtaarnet sank — Najaden blev tilbage;Og nu hun gaaer fra Strand til Strand,Og bcerer Danmarks Roes til sierne Dage.

Stolt svommer hun fra knuste Vrag,Og Heltesiygger hende folge.Z Haanden slynger hun det danske Flag; Uplettet vaier det fra sorten Bolge.

Og ilende fra Havn til Havn,Hun siunge sial for sierne Tider,Og ncevne mangen Wdlings Navn,Naar Bolgen lcrngst henover ham bortglider.

(20*)

s'

?

> j

D u , B u l , af cegte nordist Rod!Urokkelige Egcstamme!En Draabe af dit Helteblod,En Rose, stal i hendes Lokker flamme.

Og som den rode Rose stien,Skal Lilien sig om Hcrderskrandsen boie: Gr o t s c h i l l i ng ! du var mig saa god en S o n ! Skal Taaren vidne i Najadens Die.

Og du, o Ho l m! som klippefastStod mellem Zld, og flog for Danmarks 2Ere,Som stod endnu ved siunkne Mast —D it Navn stal hun til sierne Slcegter baere.

Og de stal hore stolt din Daad,Og seeill af dig stal Fædrelandet lcere,'At fiendtlig Haand.udose kan vort Blod,Men aldrig saare Danmarks 2Ere.

Svom giennem Verdens Ocean!Du Danmarks Najas! du Ubodelige!Svom evig jublende fra Strand til Strand!Og siung om Kæmperne i Nordens Tvillingrige.

^7 Fifferierne i Norge.

As I . ?>k. Br l i n.

*^vo stemmer mm Sang til de smidige Toner, Der svommende lege som Fisten i Bcek?Hvo lcrrer mig teelle det Havs Millioner,Som Sicelen opfylde med Vellyst og Skrcrk? Hvo aabner mig Afgrundens dybeste Huler,Og viser mig Veien til Frugtbarheds Skiod, Som Tusinde mcetter, og Tusinde stiuler.Som Rigdom opsinger, og glceder med Brod?

Tritoner, Havfruer, Raider Forsvandt i de lysere Tider.

Min Tanke vil drukne blandt vrimlende Mcengde I Bcekke, i E lve, i Soer og Hav,Forstiellig af Skabning, af Smag og af Lcengde, Enhver os til Bytte dog Skaberen gav:Han truer de flygte — Han vinker — de komme Og hvor de forlade nodtorftige Strand,Staaer fattige Fister hos Karrene tomme,Og trcekker unyttige'Baade paa Land,

Om Brodet han leder og sukker,Naar Havet sin Kilde tillukker.

, '

"Gak Doden i Mode," saa taler den Arme T il grcrdende Hustru og hungrende Smaa,"Vil Himlen sig over vor Nod ci forbarme,"A f Trang i vor Hytte til Grunde vi gaae,

"Her boe vi paa Klippen, den bcrr os ei Grode, "Og hvo kunde sige til Stenen: bliv Brod;"Uheldige Moder, som Sonner mig fode,"O! havde den fundet i Vuggen sin Dod!

"O ! maatte dem S ottet id) bortrive "For Hungerens Offer de blive!

Stakaandet sireg Sonneu fra Biergenes Toppe:"Z Baaden, min Fader! hist V a a g en 5) er fuld, "Der Maagerne svaerme, der Brislinger hoppe,"Der venter os Fisken, der finde vi Guld."Langt ude paa H a v b r y n e n e ) saae jeg de Hvale, "Som holde paa Rovet en frygtelig Vagt."Hvor B r u g d e n ^ ) sig soler i dosige Dvale,"Der saae jeg de Springeres modige Jagt!

S aa Sonnen til Faderen sagde.Og raske fra Landet de lagde.

Usynlige Banker, som loddes med Moie,Opdages saa hurtig v e d M c e r k e r i L a n d e ) ;To fastsatte Punkter man soger saa noie,At disse den tredie opdage paa Vand,Hvis overste Flade var liig allevegne,S aa blank og saa blaa, og saa siet og saa hvid. , Mon Videnskab lcerte min Fisker at regne?Nei! Himlen og Noden, Erfaring'og Tid.

Nu flyder hans Baad over Grunden,Hvor Fiskene vrimle paa Bunden.

Her kaster han Drcrggen, det Baadenes Anker, Udvikler sit Snore, og mader sin Krog.Den llvisse Lykke paa fistlose Banker,Hans Moie saa tidt, og hans Lcengsel bedrog. T v e a n g l e d e F o r f y n d / ) ved Blyloddet falder A Dybet, og Fisteren lurer, og seer.Og foler, og venter, og Himlen paakalder.Det rykker — han drager — han sveder — han leer.

Jo tyngere Byrde han trcekker,Jo gladere Haab det opvcekker.

De rognfulde Fiste i Baaden indflcenges,Og Armen ei trcrttes, for drcrgtige Baad Skal flcrbes til Landet, der ftaaer hun og lcrnges, Som nylig udoste den bitterste Graad,Den Moder saa frydefuld iler til Stranden,Og forud hun siger: "see! Baaden er lad."Med mange Umyndige moder hun Manden,Hun seer ham, saa vaad, og saa trcet, og saa glad,

De favne hverandre og sige:"Gud giorde de Fattige rige."

Nu vingede Rygte til ncermeste Grande,Og derfra til Grande faer hastig afsted.Strar seer man en Flaade sig hurtig bemande Med Vaaben, til Fangsten enhver er bered.

Strandsiden bedcekkes af tusinde Baade,Selv Kroblingen humper med Krykken i Baad. Syvaarige Drenge, bcgierlige, kaade,S ig slingrede Snore af hiemspunden Traad.

Giensydende Frydeffrig hores A f alt hvad, som lever og rores.

Men legende Muse! stem haardere Toner,Og syng om den trodsige Gierrigheds - Grav, Hvor Himlen med Havets Velsignelse kroner, Og noisomme Sicele saa rigelig gav;Der stdder den knurrende tandlose Gamle, Naar Mcengden taknemmelig rykkede hiem.Han troet af at drage, ei troettes at samle,T il Baaden ei mere beer Ladningen frem.

"T il Landet!" saa bede hans Sonner, Men Faderen horer ei Bonner.

Nu Ostenvind vifter med lnmrende Barme Fra Biergene hoie ustadige Kast.Her spcendes i Aaredrag Ssnnernes Arme,T il Landet at stcebe hoiformede Last.Men Bolgerne vore, og Stormen foroges,Og alting maa synke: her raabes i Nod.Paa Hvcelvet forgieves om Redning der soges, Og Sonnernes Koner sce Mcendenes Dod;

De ginge saa glade til Vandet,Men nu staae de Enker paa Landet.

Og — Himmel! hvad horer mit bcevende Ore Hist henne i Bugten, hvor Fangsten flaaer til? De vredes, de kives, de Nederlag giore,Den graadige Vindelyst slugende vil Beriges alene, den flrcekker og jager Afmægtige mindre, og aldrig blev mcet.Man skyder til Vidne, gior Anlceg til Sager, Den Rigeste truer med hoicste Net.

En grcesselig Offerrog stiger - Mod Himlen, som alle beriger.

»

Zku lofter en Olding cervcrrdige Stemme: "Halvhundrede Aar ere gangne forbi,"Da reistes en Trcette, jeg kan det ei glemme, "To Brodre tilegne sig eet Fifferi,"Og Fistcbierg fylde den B ugt, hvor de kives, "Her trcettes, her stcevnes, her falder en Dom. "En vinder, en taber; men begge vantrives, "Og Fist aldrig mere til Brodrene kom. .

"Den Bugt blev af Himlen forbandet. "Ved Trcette flyer, Fiflen fra Landet. .

- > ^

Fredelflende Muse, sog op hine Strande, . Hvor Storsilden vanker i Garne og Vod. Guldkysten og Peru er fattig mod Lande,Hvor solvblanke Sildbierge glimrende stod.

-

' K -

Hvor ei mellem Menneskeblod til de Skatte Man grusom behover at trcenge sig frem. Som nordiske Folkeslag hastig erstatte.Hvad Jorden af Frugtbarhed ncegtede dem.

At samle, men ingen til Skade, Gior Rigerne rige og glade.

. . . >Her smilede Solen fra Biergenes Toppe, Med spillende Straaler paa staalglatte Hav, Og ftrar vare tnsinde Fiskere oppe,Enhver sig i Baaden til Garnet begav;Nu Garnene lettes, Solvtafler udbredes S aa blanke, som hine paa Herrernes Bord; Utallige Retter af disse beredes,Naar Havet bespiser den hungrende Zord.

Hvor vare de Fiskere raste,At tage hver Sild af hver Maste!

Man virker, og salter, og lcegger i Tonder, Og neppe var Sild i Beredningen stiv,For Skibe og Zcegte omringe de Bonder;Her kiobes og scelges, og alting er Liv.Z Bodkerens Vcerksted maa Direlen ktappre. Rebslageren dreier og tvinder saa let.Z Vanterne klavre de Somcrnd saa tappre. Og Kiobmanden tceller, og skriver sig trcrt.

Ved Sildens Beredning at dyrke Den doende Handel faaer Styrke.

Men vee dine Haender, som ilde behandler Den dyre Velsignelse, Himlen dig gav, Som nydelig Fode til Giodsel forvandler. Og pakfulde Tonder til stinkende Grav. Du graadig beriges ved svigefuld Vare, Forglemmer din Broder stal leve med dig. De kostbare Gaver til Kulerne fare.Her sukkes saa tungt over nedrige Svig.

Og den, du i Handelen stader.Har ogsaa i Himlen sin Fader.

Jeg haster til Vigen. Et Skuespil vinker,Det herligste Fisteren nogcntid saae; ,Der staenges med Vodden, der spraetter, der blinker. Og der Millioner indspaerrede ftaae.De hvirvetviis lobe, de ile, de lede.Om Frihed af Faengsel, men alting er lukt.Og strar vare hundrede Haender tilrede.Oposende Rigdom af kaagende Bugt.

Tidt stode i flige ArresterEi mindre end hundrede Laester.

En g a n e r s ) , en sp råen g er/r), en flaekker, en roger, En steger, en kaager en Giestebudsret,En fylder sin Tonde, og pralende spoger:"Den Flamste stal vrages, naar du bliver, aedt;

"Til Strcedet at komme du er balsameret, "Haardsaltet du trodser Forraadnelsens Magt, "Paa Fyrsternes Borde du bliver fortceret;"Mig synes at hore, hvor der bliver sagt:

"O s smager ei herligste Frugter "Mod Silden sra nordiste Bugter."

Men siger mig, Z som randsage det Dybe!Z stcrrke blandt Aander, som alting forstaae. Som kalde det nedrig ved Jorden at krybe,Naar nogen paa Landevei sikker vil gaae; Beskriver de Love, som Fiskene drive,Og hvorfor de komme hvert Aar til en Strand? Og hvorfor de borte fra Kysterne blive,Hvor fordum de svommede torre paa Land?

Mon Havets Mangfoldighed folger A f Hamdelse Strommen og Bolger?

/

/O ! taler, I Gothaborgs yndede Strande!Mon Statens Indretning har fcengsiet det Rov, Som vrimlende frem giennem Kattegats Vande, Adlydende moder? Forklarer den Lov,Som aarlige Rigdom at komme bestemmer,Og kroner med Glcede den blomstrende Stad? Naar Nordmand ved Vigsidens Kyster forglemmer De Dage, da Fangsten og ham giorde glad:

Lyksalige Gother beskriver.Hvo er det, som tager og giver?

Skeeloiede Avind! synk ned til de Steder, 'Hvor Havets Vanskabninger storme til S tr id ! Vantreven paa Landet dit Hierte dn ceder,Naar Himlen din Grande blev gunstig og blid.Vi kysse den Haand af en herskende Fader,Som styrer Afgrundenes talrige Hcer>Som Overflods Kilder for hine oplader,Tillukker for andre, men elfler enhver.

Han seer, og regierer det Hele,Han ene kan viselig dele.

*

Han ncegter et Sted , hvad han giver et andet;Besog hine Fielde, hvor Granerne groe,Der jager den glubende Gede i Vandet,Hvor Orterne rafle sig hastelig snoe.Man meder, og b o r g e r r ) , og L i n e r s ) udscrtter, Og Soerne kappes med frugtbare Hav,A f Miosen og Venneren sankes de Retter, ^ - Som tusinde Munde sin Mcrttelse gav, ^ -

Og Biergene raabe til Strande: r-WS"Her vrimle og Fifle i Vande." ^ ^ K

Selv drager jeg Ungdommens Dage til M inde,' V Blandt Fcedrene-Klipper, hvor munter.jeg sprang End seer jeg de Bcekke til Nideraa rinde; - End seer jeg mig selv med en Snor og-en Stang,

Ved Bredden at mede i kiolige Skygger,Hvor puddrede H c r g / ) hcrnger Lokkerne ned, Kasteller i Luften kan Ungdommen bygge.Her svcrrmede Tanken paa eensomme Sted ,

Da Grenen min Tinding berorte.S lig Tale mig syntes jeg horte:

"De legende Blomster om Panden sig stynge,"Og Lugten af Hcrggen fortumler din Sands. "En Drift dig besiceler, bliv dristig at synge "Om Heden-Olds Helte, sortien dig en Krands! "Scrt Hcrg over Laurbcer, og elfl dine Fcedre! "Opliv deres 2Ere, som Tiden har glemt!"Lad Sangen udmcrrkede Handlinger hcedre;"Og naar den i ftcrrkeste Toner er ftemt,

"Skal Klippernes Sonner dig svare:"Vi ere hvad Fcrdrene vare.

/

"Du elsker — begynd i de kicelnere Toner!"Thi Kicerlighed var jo en Moder til S a n g ,"Z Sange man bygger sin Elskede Throner — Der nippes i Snoren, nu boies min Stang. Forellen jeg vipper langt op i det Gronne,Og glemmer min Drom og Indbildningens Rost, Men drager i Lsndom et Suk for min Skionne, Og Haabet mig svarer i bankende Bryst:

"Nu tyktes det Fiflen at fange;"Velan det skal lykkes med Sange!

Den Ungdommens Nektar, hvo lader mig smage. Af hvilken jeg drak ved den rastende Bcek?Jeg maler for gieves de glimrende Dage Med Farver af Rosen og levende Trcrk.For hastig de gyldene Timer forsvinde.Den modnere Alder er Hoitidens Grav,Som Baekke fra Bierge til Elvene rinde.Og Elvene haste til bundlose H av;

Saa Timer, og D age, og Uger,Aar, Alder, og Evighed sluger.

Jeg iler at synge om Manddoms Bedrifter,Jeg synger om Fiskerens Kunster og Magt.Hvo var for en V a r p e den forste Gang Stifter? Hvo giorde med Laren den aarlige Pagt,At han skulde soge hvert Foraar de Stromme, Hvorunder den listige Snare var sat?Hvo bod ham forvorpen mod Elvefald svomme.Som styrter sig ud over Biergene brat?

Hvo sagde til kalkede Fielde n ) :" I skulde for Elvefald gielde."

Men alting sig taber, jeg bcevende stuer Den Svage, som gik mod den Stcerke i Kamp:Der ftaaer Leviathan og fnysende truer,Og himmelhoit spruder han Havet i Damp.

Et tredobbelt Harnisk af Kobber maa dcekke Dens Bryst, som foragter den synlige Dod, Som tor til en Tvekamp Harpunen ndrcekke Mod Afgrundens Konge med drabeligt Stod.

Den billig med Livet undgieldte,Som spcendte med Hvalerne Bcelte.

Der lege de Kroppe saa store som Melde,Nu svomme de stille, som flydende D e,Nu flaae de paa Havet med Sporrenes Vcelde, Det Tordenskrald siger: fficrlv Fiffer og do! Men Skibet sig ntermer, i Slupperne stige Forhcrrdede Dvcerge til ulige S trid ,De rykke mod Kcemper i Fiffenes Rige Med dristige Aaredrag: nu er det Tid

At have de Vaaben tilrede,Som trodse den Mægtiges Brede.

Brat render i Dybet den saarede Kcempe,Og bcevende Spyd staaer i spcekfulde Barm.Ei Linerne stoppe, ei Slupperne dMnpe,

. Ei modsatte Aarer hans Fart og hans Harm, Fra Dybet i Luften man seer ham at springe. At falde, at trcettes, at flyde, at doe; Matroserne dkterve paa Ryggen sig svinge.Og Hvalblodet farver den himmelblaa S o ,

Og dette var Seierens Mcerke;'Her floge de Svage den Stcerke.

A Jordens Tyranner, som trodse med Styrke, O ! kommer og seer, hvor den Vceldige faldt. De Svage med Rcedsel den Stcerkere dyrke,Men Miskundhed ene tryg raader for alk En Kcrmpe, som frygtes, angribes af mange. Den Svage, som elskes, er sikker ved faa.Hvor listig bevcebncs den Haand, som er bange, Og Styrke for Konstcn tilbage maa staae.

Det er ved at fire og hale,Man trodser de modige Hvalen

Men een er den Stcerke, om ham vil jeg smyge, Som hersier i Dybet, og raader paa Jord,Sdm tordner i Skyen, saa Biergene gunge,Og Havet og Stormen adlyde hans Ord.Naar Mcnnesiedicrrvhed til Orlov sig ruster,Og cengstcr fredsommelig Naboe med Krig^Han byder: Orkanen i Seilene puster,Og Havet bedcekkcs med tusinde Lug,

Og tusinde Helte, som dode,Gav Havets Indbyggere Fode.

Tilbeder den Storste, I Stcerke paa Jorden, Og boi dig i S tovet, afmcrgtige Kunst! Udbreder hans 8Ere, Z Fyrster i Norden,Som herske hos Havet ved Alfaders Gunst!

(21)

I Fcrdre for Lande, som rundelig mcettes A f Fiffenes Riges frugtsommelig Barm, Naar dyre Juveler i Kronerne saettes Bed Havets Beherskeres mcegtige Arm,

Udbreder fra Field og til Mere Den Eviges Navn og hans 2Ere!

sy T o t t e n er hos norste Bondcr et bromen ^ensiieum paa al epidemisk Sygdom.

5) V a a g er c« Ann af S oen , som strcrkker sig ind tik Landet, kortere end en Fiord, og trangere end en Viig.

ry Havbr yne u kaldes den yderstc Bank, som i mere og mindre Afstand fra Landet, stmkker sig langs uden for Nor­ges Strandside.

</y B r u g d e n , 8 ^u.»lu8 maximus. Dcilne Fisk kan nogle Timer i Nad sceS sagte ft o ni men de med ncestcn den halve Krop over Vandet, dog kun i stcerk Varme og klart Tocljkin.

ey Dette kalde Normcrnd at tage Mecd. Formodentlig af meen.

yy Fors ynd: Den finere Snore, hvorved Angclen eller Krogen er fastsurret til den grovere. Denne finere Snore er en Favn lang.

At gane: Har sit Navn af Gane: Ounui-; og bc- staacr i, med et eneste behcrndigt Snit at afsticrre Gellcrnc. Man kalder og den saa, naar man daade ffieer Ho­vedet af Silden, og uddrager Indvolden, for deraf at kaage Tran.

/ry At sprcenge: Er lcmferldig at salte, for nogle Dage ester at bruge i Hnusholdningcn.

ry At dorgc: Er at holde een eller to Mcdcstcrngcr ud i Vandet, bag efter Baaden, medens der roes, jo raskere, jo bedre. Saaledes fistes Gedder.

^ Line, snldstcrndig beffrevet as vor fortiente Hr. Pro­fessor S t r o m , i hans S u n d m o r s Beffrivelse Side 437. Han taler vel der kun om dette Redskabs Brug i Saltvand- men det bruges og oste til FicldS i S oer, for at fange Arter.

/) Her g: ki'unui, tloril»u8 i'-rceinosts, seu kallus.Varpe, eller Lareverper, bestaae af visse Kasser, af

hvilke hver har en Aabning, i Skikkelse af en Nuse, hvvrigien- ncm Vandet falder med Brusen, hvorefter den opstigende Lar lobcr ind i sit Feengsel. Uegentlig kaldes vel og Larcvarper, hvor Garn ere udspilede l visse Triangler. Der sidder en Mand stedse paa Vagt paa Landet, seer naar Fiffen kommer, og ved en Snor trerkker et af Garnene til sig for Indgangen.

,7) Saadannc kalkede Ficlde kaldes: Larblikkc. Larcn soger derhen, formodentlig fordi han ansccr det for en hvid skum­mende Fos, eller Elvefald, som styrter sig ud ovcr Bierget, og faacr altsaa dyrt betale denne l?r»ll.iclam optlcrun.

Farvel til P ou l Martin.

As I . L. Hciberg.

(1826.)

^ o u l Martin forlader sit Fædreneland,T il Norrig hans Cours monne stande;Dog ei som den skotske, bevcrbnede Mand,Z Hensigt at hcerje de Lande.O stakkels Herr Zinklar; vi mindes det vel, Dig slog den forbittrede Normand ihiel.

T il Klippernes Rige sig flytter vor Ven, For Viisdommens Tempel at smykke.

Den Havfru', som forer hans Snekke derhen,Skal varsle ham Medgang og Lykke.Erobrer han Norge, som god Skandinav,Det skeer ved de Vaaben, ham Maserne gav.

En Nro skal han bygge paa fraadende Nand Fra Lindesnces lige til Skagen,Hvor nordiste Hiertcr beveege sig kan.Og lcegge ved Sproget for Dagen,At ikke ved Lethe vi stilles fra jer.Men Nordsoens Farve Kicerminderncs er.

Han planter de Blomster fra Dannemarks Strand Ved Granen paa Ficldencs Tinde;Men kicerest dog er ham den Lilievand Som fcengfler til Hiemmet hans Minde.T il Sommer, naar Birken er grou i sin Top,Han kommer og henter sin Lilie derop.

Den Sandhed er gammel og alle bekiendt,( I Glasset ister man den finder),A t, ligesom Vinen, det blaae Element Ei stiller os ad, men forbinder.Z Forbund med dig, o vor Nroder, vor Ven,Er alle, som du, scandinaviste Mcend!

S s v n e n.E t D i g t , kronet af det norske Selskab 1775

Af I . H. W e s s e l .

^ u , dobbelt skion, fordi jeg sov!Du skal min Tone Styrke give,Du blide Morgen, skal oplive Den Rost, som synger Sovnens Lov.

Omsonst sig sodest Klang tilbod Det tunge Ore at fornoie,Og fra et dunkelt, svcekket DieT il kiedsom Aand kun Ulyst siod.

»

T il Doden Livet grcrndsede.Hver Evne syntes flidt af HElde Og Bygningen til Fald at helde,Da du, o Sovn! mig vinkede.

Tung i din blode Favn jeg gleed, Berovet Vid, og S y n , og Stemme, Liig den, som sank i Muldets Giemme T il mere varig Hvile ned.

Jeg tryg mit Vcesen dig betroer,Zeg sporger ei, hvad stcerke Stytter Imidlertid fra Fald beskytter I tynde Luft den tunge Jord.

En Hcrr af Verdener utalt,Som mig omgive, hvis de steie Et Haarbred fra de vante Vcie,Et Chaos gior af mig og Alt.

Min Undergang et Haarbred ncor, Zeg flumrer sodt, jeg intet vover; Han vaager, han, som aldrig sovcr. For A lt, og for hvert Stov

Som jeg, den halve Klode var Zndsvobt i Morkhcds tause Taage, Og paa de lukte Oinclaage Din grumme Broders Billcd bar.

Men Zlden ulmer, Livet groer;Du snart igien stal Krceftcr vinde, Min Aand, du snart igien stal finde En Morgen stion, din Skaber stor.

Saa danner Aarets Morgen sig;Og Jordens Safter Liv udklcckke, Naar, under hvide Sorgedcekke, Naturen synes ligge Liig.

Nu Kraft til alle Aarer flod.Nys flappe Drivefiedre spcendtes,T il Sicelens Plcie V isner sendtes. Som spillede i Sovnens Skiod.

Med Moders Omhed bod du dem Den spcrde Fosterson fornoie,O Sovn! og for din Zjndlings Oie Hver onflet Scene bringe frem.

Du bod dem i den Elskers Bryst,Som en uheldig Lue ncerte.Og som forgieves Suk fortcerte.At gyde Lcrgedom og Trost.

Hans Grumme flabes om i Hast,Hun med Cytheres Sm iil ham vinker, Og Omhed i hver Mine blinker.Og Himlen i hvert Oiekast.

Du bod dem lose fcrngslet Fod,De Slaven tidt paa Thronen satte.G av nogen Armod Perus' Skatte,Og den Fortrykte Haab og Mod.

Den Ufle, segnet i en Vraae,Tryg bag det Dcekke, som du drager Imellem ham og Dagens Plager,Med Sm iil paa blege Kinder laae.

E i Smerters giftig Braad formaaer D it S loer , o S o v n ! at giennemtrcenge. O ! fliul ham bag det, fliul ham lcrnge, Hans Bodler vaager udenfor.

Men blandt de blide Væsners Ehor,Som Sicrlcn til dens Held bedrager, Fornuften studsende opdager Alvidenhedens steldne Spoer.

Dybt i din ffyggefulde Boe Hvad mcegtig Aand har valgt sig Tempel? Dens Udsagn bcrr et Guddoms Stempel, Som Vantroe selv forbaust maa troc.

Men Tidens Maal i virksom Gang De nu fuldmodne Evner bringer,Og Sovnen flyer paa Nattens Vinger,At lindre sierne Landes Trang.

Nu stromte Lys og Sandhed til,Nu faldt Fortryllelsernes Tcrppe,Og Sicelen fatted' endnu neppe.A t, hvad den saae, var Skuespil,

Veer hilset Morgen! Sovn farvel!Tak for den fvangre Ro og Varme,Som nys i dine kicelne Arme Nyt Liv udklcekked' i min Siet.

Hver Aand er frist, hver Krop er ftcrrk. Hver Sands mod glade Indtryk tager. Hvert folsomt Hierte Vellyst smager.Og Alt er Held og Sovncns Vaerk.

Og den har stemt til hellig Klang De Tunger, som nu Luften fylde,Og kappes Skaberen at hylde,Som tiendes stor i deres Sang.

D u , eene god og eene stor!O , vcrrdiges du at fornemme Min ufuldkomne svage Stemme, Blandt de utalte Stemmers Chor.

Meer vcerdig Verdners og min Gud Den fra forklaret Bryst stal lyde.D a , naar mig evig Dag stal byde Fra Gravens Nat at trcede ud.

Men midt i jordist Paradiis,Hvad Tone kan mit Ore saare? Forklares og din Lov ved Taare?O Sovn! hvem hyler ud din Priis?

Elendighed, hvis Glcrdes Stand,Med dig begyndt, med dig ophorer. Den sukkende fra sin Velgiorer Nu stor til Virkeligheds Land.

Skal og — snart vcrgrer sig min Rost At yttre denne fcele Tanke;Skrcrk synes i hver Aare banke.Og Ntrdfler tordner i mit Bryst —

Skal og den store Morgens Bud,Som os af sidste Sovn bor vcokke — Hvem skal den vaagnende forskrække? M it Blod blev I l s ! o, frels mig Gud!

T il en V en , som reiste til Norge./ -

A f B a g g e s c n .

^Oee S tovct, hvis i denne Livets Scene S let intet Lys opklarte Tvivlens Nat:O vee den Ben, som af sin Ven forladt Da fandt sig uden Haab i Morket ene!

Liig Tantalus sin flur forsvundne Drik,D a terre Lcebe Bcrgrct ncppe rorte.Forbande skulde jeg det Dieblik,Som dig, du Wdle! mig imode forte!

Forbande skulde jeg det falske Nu,Som mig en flygtig Tryllegloede flabte.Hvori jeg saae med Sm iil en anden du,For evig at begroede hvad jeg tabte!

Nei fly, min Siael! fvrtvivlte Raserie,Der myrder selv den Gtaede, Dyder toende. Med den afsindige Philosophie:Som flutter, alt med Doden har en Ende.

Trods Robinct, Helvetius og hver,Som med Voltairist Vid Fornuft forjager.Jeg troer et Liv, hvor den, som var mig kicrr, Mig ingen sydlig Vind saa let borttager.

T il Uskylds Gratie

Af M . C. B r u u n .

9 !en c Hicrters hoie Herskerinde,Bedste, siionncste blandt Gratier,

Dn min clflte Piges Skytsgudinde,U sk y ld , dig min Sang jeg helliger.

Du blandt P h o e b i Laurbærlunde svcrver, Lyttende til Musers Sostersang;

Hoit i Aandcrs Glcrde Hiertet bcrver,Naar blandt deres Chor din Stemme klang.

2Erlig Venstab, Haand i Haand, sig styrter For din Fod, at svcrrge Pagtens E ed:

Og blandt skyldfri Elstovs kicelne Myrthcr Dine Roser dufte Held og Fred.

Kraftfuld bryder du Tyranners Lcenker;Stolt dit Lys bestcemmer Ondstabs S v ig ;

Friheds stionne Hcederskrands du stienker D en, som fast og rolig felger dig.

Uskyld, ved din Haand jeg sorglos iilte Over Barndoms Rosenbaner hen;

Giennem Storm og Taager du dog smiilte Hnldtledsagende til Anglingen.

Du mig hade Vold og Uret l^rtc,Du mig elske L a u ra , Frihed, Dyd.

Evig helligt vcere dig mit Hicrte,Evig hellig dig min Harpes Lyd.

Rcrk mig blid paa Glcrdcns lyse Hoie Og i Veemods Skyggcdal din Krands!

Evig fra min L a u r a s skionne OieStraal til mig i al din Guddoms Glands!

Lad din rene Himmclsflamme glode Evig i min Sang og i mit Bryst!

Selv ved Gravens tause Skumring mode Du mig med et venligt Glimt af Trost.

Skizzer af Hverdagslivet._ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ v

As C. B o r g a a r d .

M in hnnslige Lyksalighed.lt fra jeg fyldte nitten Aar, jeg ncrred kun een Tanke,

Den bragte, hvor jeg gik og stod, mit Hierte til at banke. Jeg tænkte: Gid du havde dig en lillebitte M age!Hvor stulde hnuslig Lykke da forsode dine Dage! —

Og knap fik jeg et lille Brod — paa Smorret ei jegtcrnkte, —

For hele min Person jeg til en vakker Glut bortskienkte.Hun vidste meer end Pigcborn faae leert i vore Dage,Hun kiendte Bcelling fra Ragout, en Budding fra en Kage!

Hun var saa hnuslig! — ja nu trocr de vist, jeg havde -truffet

Det Held, jeg onffed mig, men ak! hvor blev jeg Armeskuffet!

Den Hunslighcd, hvis Mangel let gior Mandens Hovedkruset,

Min huuslige Lyksalighed just jog mig ud af Huset.

Fra Morgen og til Aften hun i Stuen ei var inde,Z Kiokkcn, Kielder, Fadebuur hun altid var at finde.Naar ved fortrolig, luun Passiar jeg vilde ret mig fryde, Hun fvarcd "sink mig ei, min B en! jeg passer paa min

Gryde."

Naar jeg til Trost min Pibe greb, hun strar med morkeMiner

Mig bad: "ryg ci Tobak, min Ven! husk paa de nyeGardiner!"

Og stk jeg ogsaa stundom Lov at stikke paa Tobakken,Eet Die skieled til min Mund, og eet til — Spyttebakken.

Hverandcn Dag Panelerne og Gulvene man vadffed;A f lutter Necnlighed i Vand man op til Anklen trastcd; Madammen vimsed selv omkring, og torrcd, og polcred, Saa hvert etMeubels Politur af Slid blev recnt skamferet.

Og naar jeg saa kom hiem, det hed: "— Der kan du ikkevcere,

Der giorcs recnt." — Men her? — "Ak nci! Det Gulver vaadt, min Kicere.

— I Salen da? — "N ei, den staaer fuld af T o i, somstal til Rulle —"

— J a saa, min Skat! — hvor stal jeg saa gaae hen idenne Kulde?

T il Rod en Plads jeg da mig fik i snevre Sovekammer, Hvor Toi paa Snore rundt omkring blev tort ved Ovnens

Flammer. —Der pakked jeg mig i en Krog blandt Borde, Senge, Stole, Mens Pigen midt paa Gulvet stod og strog Madammens

Kiole.

Og giorde man engang en Tour ud i det Laudligfkioune, For lutter Skinker, Steg og Lar man ei fik seet det

Gronne.Hver Grersplet hun i Guds Natur kun som et Bord be­

tragtedOg svcrrmed ei for Koer og Faar, undtagen de var —

fiagted.

D og, hvi stal jeg med flere Ord min Lykke Dem fremstille Gud veed, min salig Hannemoer ei meente mig det ilde! Hun var nu passioneret for det Rene, det Solide,Derfor — kan jeg vel tcenke mig — forlod hun mig itide.

Hun gik til Evigheden med en Stovckost i Haanden. "Spyt ei paa Gulvet" — hvidsted hun, i det hun opgav

Aanden.Og jeg fik hunslig Ro — men ak! ei den- hvorfor jeg

. svcermed;Derfor jeg snart igicn paany mig Hymens Alter ncermed.

Min anden Kone tog jeg fra et H uns, som Kicerligheden Til Slergt og Venner giorde til et saligt, huusligt Eden. Cousiner, Tanter, Fcettere i Skarer der man stued,De elstede hinanden, saa jeg ncrsten derved grued.

3 W

Her tcrnkte jeg, du dog engang rnaa huuslig Lykke finde! Men ak, jeg Dosmer fandt, at jeg var atter gaact iblindc. A f bare huuslig Kicerlighed — vil De nu bare tamke!— Min hnuslige Lyksalighed blev lagt i Laas og Lcrnke<

Naar een blot i Familien lidt Nyt fig skulde have, Hvergang der skulde kiobcs blot enAlenBaand, en Krave, Strar svcermcde den hele Flok af Malter, Lotter, Nikker, Fra Morgen og til Aftenstund omkring i Byens Bon tikker.

Min Kone maatte altid med, thi, Gud! hvem kundencenne

At kiobe noget S tad s, som ti maaskee bchagcd hende? Mens hun lob om, jeg ene sad, gik Glip af Middagsmaden, Og saac min Biv den hele Dag kun en — paa

Gaden.

Og skulde saa min Kone selv sig have syet en Kiolc,Vort hele Huns blev strar giort til en Skrcrddersynings-

skole.I Snescviis Cousinerne hos mig sig indqvartercd,Og hele otte Dage var min Lykke ruineret.

Hvad nyttcd det mig Arme vel, min Kone var ei ude?Tit Manden var der ingen Plads for Lapper og for Klude, Og ingen agtede paa mig for seent ved Aftentider,Saa var der da en Folgcn hicm til alle Byens Sider.

Til hver Gebnrtsdag ligerviis — og deraf mange taltes — S aa gik det lost paa Broderi; af Uldgarn fast jeg qvaltes; Mens Kanevasset straaled smukt med rode Uldgarns Rose, Sad Manden eensom i en Krog — med Huller paa sin

Hose.

Og hamdtes det en enkelt Gang, der i vort Huns varroligt.

Og sad i tause Aftenstund vi hyggeligt, fortroligt,O Gud! hvor var jeg salig da! — men kort mon Glceden

vare.Thi vips floi Doren op, og saa — der kom den hele Skare!

— "Gud! sode Lotte, det er Synd, at du dig siulde kede "Saadan alene med din Mand; hvi lod du os ei bede? "Du vced jo dog, vor storste Fryd er den, naar alle­

sammen"Bi ber kan vcrre samlede i huuslig stille Gammen."

Saa gik det lost paa Passiar om Vcir, om Vind, omHatte;

Snart horte man det hele Chor, snart Solostemmer piatte; Og det var ikke Damer blot, nei, de kan rigtig troe mig. At Mandfolk, iscrr Fcrttere, paa Piatten godt forstaae

sig.(22)

Her blev ei Modetene« blot, men Staten selv, kalfatret; Men hvad der gav det meste S to f til Snak, det var —

Theatret.Herr Kenilworth og Valdemar blev grundig recenseret; Selv Hestens Sp il i Chinas Prinds blev kritisk strengt vur­

deret.

Gud! hvor den Titel dog er slau! "En Hytte og hansHicrte!"

S aa lcrspede en Volontair, "nu har vel Hytter Hierte?" J a , svared Lotte, "og jeg gad dog rigtig seet den Pige, "Der slap sin hele S ta d s, for sig til flig en Knold at

snige."

En Kammerjunker Holst's Digt om "Moden" rccitered. Man strausied vcck saalcrnge der var Stramgc paa Clavcret, Som Solo sang en nybagt Nus et Chor af Riddersvende, I Chor man sang Fru Malibrans beremte Tyrolienne.

Saadan det gik Dag ud, Dag ind, — dog, jeg staaerher og vcrvcr,

Saaledcs gaaer det her endnu, thi Lottemoer jo lever, Hun er ei dod, — bevares vel! — nu sidder hun i Hiem-

met.Med al sin Slcrgt og venter mig, som hver en anden —-

Fremmed.

Men en Forandring maa der flee, mit Taalmod snartforsvinder.

Jeg hviler ci, for i mit Hiem jeg hiemme mig befinder; Og vil min Lykkes Sommerfugl ei snart gaae frem af

Puppen,Min hnuslige Lyksalighed jeg soger mig — i Klubben!

A o r ,

E n S k ovtou r.Carl, du veed jo nok, at Lars, vor S o n , er

avanceret"T il Urtekrcemmersvend; han blev'igaar eramineret "A f Oldermanden; det var skrapt; menKncegten han har

Ho'de!"Derfor vi nu paa Sondag vil ham giore lidt tilgode.

"Og hvis hos simple Borgerfolk du tage vil tiltakke, " S aa kior med os paa Sondag ud til Dyrehavens Bakke, "Jeg lider ei det Maseri, den Svcermen for Naturen, "Som Mutter kalder det, men hun. partout vil giore

Touren."

— Saa taled Onkel. Han er en af dem, som scelgeHoser,

En gammel, cerlig Zydekarl, som Tiden har bragt Roser; Thi han har Mynten, og han har hvad meer end den be­

tyder,— En cerlig S icrl, lidt Fiffighed, — det har de fleste

Jyder.(22*)

At jeg paa Pletten var prams', det kan man sagtenstcenke.

For Doren holdt en Holsteenstvogn med fire brede Bcenke. Paa Trappen lob man op og ned med Kurve, Fade,

Pakker,Med Flasker, Krukker, Dcekketoi, med Kaabcr og med

Frakker.

Da Provianten endelig var leesset op paa Voren,Det hele Selskab stormed ned med barm til Gadedoren, S aa stuvede man os ombord, som Qvceget paa en Smakke, Som Jodelogens Publikum man pleier sammenpakke.

Foran en Pige sad, for hvem et lille Gran jeg svcrrmed. Der onfked jeg mig helst en Plads, men neppe jeg mig

neermed.For Onkel streg: "Bagstedct er for begge Eandidater! "Der bedst I to i Mag og Ro om Eders Lcerdom prater."

Den lcrrde Svend, en tolvaars Dreng og jeg, vi sad dasammen.

Og da vi var ei meer end tre, saa syntes det Madammen, Zlt Lars nok kunde baere paa en Wste med en Kage,Og jeg min Tantes fede Mops paa Skiodct maatte tage.

Nu langt om laenge kom vi da paa Farten alle fiorten;— Thi fiorten Kroppe Vognen bar; — og vi kom ud af

PortenI god Behold. Men neppe var vi komne til Alleen,For Tante raabte: "Gud! vi har glemt Sukkeret og

Thcen!"

Der sad-vi rrn til Skue for enhver, som ud passercd, Mens der gik Bud til Byen, og det var yderligt generet For slig en Kavaleer som jeg, paa Alfarvei at mode Belcesset med en gammel M ops, som uophorlig gioede.

Nu Thcen korn, og atter vi paa Beien os begave.M it Die hang begeistret paa den friste, gronne Have, Som pryder Sicellands ostrc Kyst. — Aeg var saa glad

tilmode;Mit Fcedreland dog syntes mig det bedste paa vor Klode.

Saa gik det fort til Frcdcriksdal. Der standsed Kara­vanen.

Thi med en lcekkcr Frokost der man vilde kildre Ganen. Forst lossede man Folk og Fce, — ved Fae jeg mener

Hunden —Og derpaa det, hvorved dog Folk og Fce blicr eet i

Grunden —

— Jeg mener Maden. Ingen Pen formaaer den at bc- 'strive

Den Sicrlefryd, som monne nu vor hele Kreds oplive,Ved Laren, Lammestegen og den mcegtigfede Skinke.Selv Onkels krcemmerkolde Blik man saae svcermerijk

blinke.

Den Varestikning den tog Tid, i fast halvanden Time Mod Mutters eedle Kogekunst man viste sin ^Estime.Nu stod man op; og glad blev jeg; nu var det da paatide At nyde Skovnaturens Lyst! — Jeg Onkel tog tilside:

"Kom, Onkel! see hvor Furefo hist ruller sine Bolger! "Ei sandt, dit Oie vellystfuldt hver D al, hver Skraaning

folger"Paa denne stionne Plet?" — "Ao vist! men Horren,

du, dernede,"Den staaer dog ikke ncer saa godt, som den vi saae ved

Brede."

Min Onkels Skionhedssands som Zis mig ned ad Ryggenrendte,

Og lidt betuttet jeg mig nu hen til de andre vendte Og proponerte dem en Tour til Huulso at spadsere. "Nei," svared Mutter, "vore Smaa kan ei saa langt

marchere.

"Nei, lad os heller krybe op paa Spidsen der af Bakken,"Som ligger udfor S lottet, der kan Fatter af Tobakken"En Pibe faae sig, medens vi paa Grcrsset ned os scrtte."Det gior saa godt at hvile lidt, nu da vi er saa mcrtte."

Vi gik derop. Ak! men lidt flau var ogsaa denne Gangmig.

Med Hatte, Parasoller og med Shawler man behang mig.Aeg var heel liig et Krcrmmerstildt fra Taaen og til

Toppen.Men Fcetter ogsaa fik sin P art, — han maatte fleebe

Moppen.

Det kneb for Fatter med at naae den steile Top af Hoien.Han svedte Tran, han brummede, han stormede ved Moien.Men ved det sidste Skridt et Skrig fra Mutters Bryst

der toner,Thi see! da brast — med Permission — min Fcrtters

Permissioner.

Ttbnk Dem en nybagt Svend, som stal for Verden fremsig vise

For forste Gang, — med revcnt Skind! — Ha! stor erdin Malice,

O Skiebne! — Der Familien nu sad ret i en Maade!T il Kroen maa man vandre hen, paa Revnen Vod at

raade.

Da Skaden sammenflikket var, til Vognen mart sig skyndte.Det var alt seent og Solen stcerkt at dale ned begyndte;Dog end betids vi kunde hen til Kirstens Kilde flippe.Da raabte Tante pludseligt: "O Tippe! o min Tippe!

"Min sode Tippemoer! min Hund! min Mops! — dener forsvunden!

"Zcg kiorer ikke bort herfra! for I min Hund har fun­den!'

— Flux maatte hver med Speidcrblik i Skoven om nutrippe,

Og Tippe! Tippe! streg enhver, — og Echo svared:Tippe!

Mens spredte vidt i dunkle Skov den sode Hund vi soge,Der treekker op et Tordenveir, vor Jammer at foroge;Og Regnen stylter ned fra Sky, og Lyn i Lyn det flam­

mer ;Forgieves kryber man i Ly bag Bogens brede Stammer.

Og fiern og neer gienlyder nu en Sukken, Zamren, Ban­den:

"O min Papirshat!" raaber En; "mit nye Shawl!" enAnden;

"Min Kiole!" piber en Distant; min Onkel Bassen brum­mer

Og tordner bister frem hver Ecd, hans jydste Hiernerummer.

To stive Klokketimer gik. — Lcrngst Dagen var forsvunden.Slukoret man til Vognen kom, men ingen Hund var funden.Vor Tilstand maatte vistnok hvert et crdelt Hierte saare;Hver Traad, som dcrkkede vor Krop, grcrd Medynks bittre

Taare.

Min Tante stod som Niobe, da hver en Son og DatterHun havde mistet. Men med Harm nu raabte gamle

Fatter:"Nu vil jeg, Kronedod! ci meer paa Aercs Vrovlen hore;"Flur op paa Vognen en og hver! nu vil til Byen vi

kiore!"

Der hialp ci nogen Snak; vi strar tilvogns os maatte pakke.O g , tcrnk! hvad finder Fatter nu, da han vil ta'e sin

Frakke?— Den sode Tippe! — Kudstcn har for trcnde Timer

sidenDen lagt paa Seedet; med en Lnur den har fordrevet

Tiden.

Forstcmte vi paa Vognen sad, hoist uinteressante.Dog een Ting glcedcd mig, at jeg for Moppen slap, thi

Tante,Som havde faaet den dobbelt kicer ved Savnets bittre

Smerte,Hun holdt den selv, saa vaad den var, teet klynget til

sit Hierte.

Den Ende fik vor Skovtuur. Ak! saa gaaer det tidt iLivet. '

Naar man i Phantasicn har til Glcrden sig hengivet,S aa kommer Skicbnen som en Mops og vcelter Frydspo­

kalen.Og al vor Glcede blier til Vand. — S ce , det var nu

Moralen!

Mo r g e n van br ing.

A f O e h l e n s ch l a g e r.

i § a a hnldt til den hellige Bogcffov Det vinkte mig,

O Jord! Hvor end aldrig den tunge Plov Havde furet dig.

De hulde Smaablomstcr saa venlige stod I dunkle Ly,

De smilte saa inderlig ved min Fod Mod-Himlens Sky.

T il Skoven jeg giennem en Mark monne gaae. Da fik jeg see

En Steenhob vaelvig paa Marken staae.Mellem Hvie tre;

Den stod saa nrvnrdig graalighvid; En aflang Ring.

Her holdtes der vist, i gammel Tid Et Kongething.

/

M

Paa Kampestenen, som hisset staaer. Stolkongen sad,

Med Krone, S p iir , i Zobel og Maar Saa faderglad.

Og hver en Kriger alvorlig treen. Fredscel i Aand,

Og satte stg rolig paa stn Steen,Uden Svnrd i Haand.

- — -

Paa Hoien hisset stod Kongens Gaard, Med stcerken Muur;

Hist havde hans Datter, den vene Maard, S it Zomfrubuur;

Og paa den tredie Templet stod,, Beromt i Nord,

Der offredes rygende Bukkeblod Til Asathor.

O venlige Mark, o Lund saa prud, Grceskiolne Bceng!

Overalt havde Freia pyntet nd Sin Brudeseng.

Paa Marken kneiste de rode, blaac Kornblomster frem;

Jeg maatte standse, jeg maatte staae Og hilse dem.

Velkommen atter iglen i Aar,Paa gronnen Jord!

Hvor lifligt I op i den unge Vaar Blandt Kornet groer.

Som Sticrner A blinke, blaat og rodt, Blandt gule Lyn.

O hvor fortryller mig barnligsodt Acrt Sommersyn.

Ak Digter! dn har knn lidt Forstand,Ak Herregud!

Dn ffulde kun sec vor Eicrmand,Hvor han seer ud.

Hvergang han seer os, han kalder os Tant I Diet en Torn;

Han kalder os Helvedes Klint, iblandt Det velsignede Korn.

Den ftorste Naade, han viist os har Z dette Liv,

Er det, at han stundom af Lommen tacr Sin Foldekniv,

Og sticrr sig en Haandfuld, stor og tung, Under vranten Snak,

Og blander os i en Scelhundspung, Blandt Rogtobak.

Han siger, at, smoget paa den Maneer, Vi arme Skrog

Efter fattig Leilighed Verden teer Nogen Nytte dog;

Forresten vor Skionhed, rod og blaa,Er hap som hip.

Alt Nyttigt bor giennem Mnndcn gaae. Det er h an s Princip!

I arme Stakler, den arme Mand, De arme Mcend!

Som uden salige Glcrder kan Gaae Livet hen;

Som ei begribe hvad Gud har giort, Som ene veed,

At Munden er den ncermefte Port T il Salighed.

Smaablomster! ak som det Eder gaaer,Saa gaaer det mig:

En stakkels Poet, som en Kornblomst staacr Og grcemmcr sig,

Det noerendc Korn kun i Vcien han er;Hvad retter han ud;

Han hcever sit barnlige Farvesticrr Kun fromt til Gud!

Kom Blomster, vi hore tilsammen vi.Kom, vakkre Glut!

Og flyng dig med tryllende Sympathie Om denne Luth;

Og bcev, som om Zephyr bevcegcd dit Blad, Under Strcengens Klang, -

Saa synge vi hver vor Skaber glad -sEn Morgensang.

U t y s k e t .As H. C. S n c cd or ff.

(1796.)

^b^en Asa Thor sidder i Gimle S a l, Som Hvirvelvind lyde de Sange,Hans vrede Roft er som Tordenskrald, Hans Harm gior Einheriar bange.

Han reiser sig op af sin Ibenholts Stoel, For Miolner saa revne de Bierge,Jeg lcrrer de Slcrgter fra Pol og til Pol, Jeg er Danmarks og Norges Vcerge.

3.) 1

Ns Odin han tog til Mcrlc brat: i ^Hvi est du, o Thor! saa bitter?Hvi folder dit Diebryn ud en Nat S aa tcrt, at ci Lynet den splitter?

Har du da, o Valfader! raabte Thor:Ei lyttet til Mimers Tale:D e K on ger , de m yrdes rundt om J o rd ; D e Folk ere ryskende ga le .

E t lecd t U tysk e , fra S c in eb red O p k a ste t, den G rn har la v e t .D e t dyssed K on ger , det F o lk et s leed , S o m S to rm en den slid er H avet.

Og har ci Valkyrien bragt af ny Den Tidend, at Chlodvigs Franker Har vciet ham; at under vildene Sky Adsplittet hans Hofmcrnd vanker?

At Hnglingcn frists Ulivs SaarMidt udi sit Hoielofts Gilde,At missede Piil i Bretland spaaer Dets kronede Zorgen kun ilde;

At Longobarders Herre alt har Mist Hcelvtcn udaf sine Lande,Og at Batavers i liden Knar Maatte flye til fremmede Strande.

At rundt Polakken er spredt som Avn,Saa een kim er bleven tilbage,Der stal med spotteligt Kongenavn Hentcere sit Livcs Dage.

Og vil det dvcele lcenge, for det Utyffe al Heima overGaaer Gang? Hvo god da for Afers M t, For Lcirekongen mig lover!

Det gior Valfader — var Odins Ord Knn lidet jeg Mimer ku'erte,Kun lidet Valkyrien, Asa Thor! 'Hcelt andet mig Hlidfkialf starte.

Hoit fra dets lyse, gyldenc Tind Saac jeg over Heima vide,Jeg saae, Utystet sig sneeg derind.Og Konger og Folk at stride.

Jeg saae, det snoede sig, som en Aal,I hundrede Bugter lede,Tilhvislede Folket om Kongers Vold,Og Konger om Folkets Vrede.

Da sendte jeg Knytlingen Asa Tyr,Og Freia jeg sendte hans Riger,De varfled dem mod det fule Dyr,Og lcerte: dets Navn var Smiger.

Med Biisdom Tyr rusted Skjoldungen ud S a a Nordboers Ret han crrer,At er han der' Fader, dog er han ei Gud, Godmodige Freia dem lcerer.

At Nornerne hoit i Gimle S a l Blander Ondt og Godt tilhobe,Som tceres af Folk og af Konger stal,S aa fforter der ei en Draabe.

tAt Vansnildc kun og Niddingehu ^Egger Mcrnd mod Mcend at stimle,Fordi det i Henna ikke endnu Gaacr fuldt saa godt, som i Gimle.

S aa lcerte Tyr og Freia — og see, Nordboerne — Kcemper alle,Stodc op i gram Forbittrelse Det Utyffc at anfalde.

* »

Det svang sig op under vildene Sky,Mod Syden det atter mon stavne,Blandt Berscrkergang og Vaabcngny Og Birtingsbadc at bavne.

Men Skjoldungen og hans Kcrmper troe Bel tusind Gang tusind blev glade,De svore hinanden en evig Tro,Det Utyffe vilde de hade.

<23)

Thi Asa Thor! stA dig ned paa Stand, Sku fro til vort Danmark og Norge, Skioldungen han sover hos mindste M and,

> Saa tryg, som bag hundrede Borge.

Da satte sig Thor paa sin Ibenholts- Sroek, Paa Ficldvceg han Miolner mon heenge.As Odin til Minuisang Braga befoct.At rorc de gyldene Strcrnge.

Han sang: hvor findes i Hcima et band, Som Valfadcrs Danmark og Norge- Hvor Kongen han sover hos mindste Mand, Saa tryg, som bag hundrede Borge?

Ravnens Ovidc.

Af C h r i s t i a n W i n t h e r .

^ k io n Jomfru taler til fangne Ravn: "Du sidder jo luunt i Bure —S aa siig mig dog nu, hvad er dit Savn? Dine Miner ere saa sure!"

> 4

Laa dybt sig neied den uselig Navn, Hans Taarer runde saa stride: "Vidste jeg selv dets rette Navn, S aa fik du det snart at vide.

Min crdle Jomfru med Haanden hvid,Med Kinder og Lceber rode! M iHoldt du mig fcengslet lcrngere T id , i Jeg troer forsanden, jeg dode. M

Det kogte Kiod fra dit eget Fad Det er mig saa lidt til Baade, —Visselig aad jeg en anden M ad,Ifald jeg selv maatte raade.

Din lunkne Drik og dit Sukkerbrod,Den Taarestrom i.dit Die,Dine lange Sukke, Din Tale sod, —Det kan jeg stct ikke doie.

Kun den kan vide af Skoens Tryk,Som selv maa trcede i Skoen; — .Her sidder jeg nu med krummet R yg,Mens Ringen klemmer om Kloen.

O los min Lcenke og bryd min Ring,Luk op mit Gitters Dore,— Her duer jeg dog til ingen Ting, — S a a stal du min Jubel hore.

For var jeg lystig! — Jeg mindes nok I Bogens og Eegens Grene Jeg havde Hustruer, hnndred' i Flok, — Nn seer jeg knn dig alene.

Jeg Duerne jog fra Slag til S la g , Drak - Blodet' og hakkede Kiodet;D et, maa dn tro, har en bedre Sm ag,End naar det er stegt og sodet.

/

Man siger, jeg faaer knn Aadsel i Arv, Og bcenkes ved Galgens Kroppe; — N ei, helst jeg styrkes ved Orens Marv, Og sovcr i Skovens Toppe.

Der har jeg min hole Giestesat;Og dybt, hvor Stenen helder S ig over Kilden, klar og sval.Er min velforsynede Kielder.

Min Ven er Midnattens sorte Sky,Naar kicek jeg ud mig svinger I dristigt Tog over Land og By Alt paa mine snsende Vinger.

Da seer jeg i Dybet mangen Skat Fast Guldet mit Oie blinder;Det ligger i Klostrets Gruns forladt.Og deiligt i Mulmet stin ner.

Da siingrer af Glcrde hoi't mit Raab; Og hvo, som forstaaer min Tale,Tager Arv i svundne Slergters Haab, Og kan med sin Vidsiab prale. ,

O los min Lcenke og bryd min Ring,Luk op mit Gitters Dorc,— Her duer jeg dog til ingen Ting, — S aa sial du 'min Jubel hore.

Hvad hielpcr'det dig, jeg sidder her S aa stille, forknyt og bunden?Du fange dig heller en lystig S teer,Som snakker dig efter Munden.

Sec til, du faaer dig en Stillits fat, Han haver saa favre Fiedre,Og er han i Staaltraadsferngflet sat, Han pynter i Stuen bedre.

En Papegoie var ogsaa god,Han sidder i Ringen og gynger.Og gnaver sin vamle Gulerod,Og dit Navn, evindeligt synger.

En Turteldue du siaffe maa,Hans Lader er fine og smukke,S aa kiaelen han vil i Stuen gaae Med evige, smergtendc Sukke.

Dog fange dlt helst en Canariehan,Det er saa vakker en Scrlle,Om Sydlands duftende Skove kan A Qvad han snaksom fortcrlle.

Men fang dog ei Nattergalens Brud!Du tager feil, hvis du troede,A t, for du stinger dens Dine ud.Den synger en eneste Node! —

Aeg saae, hvor de andre Fugle smaa Smukt lcrrte i Bnur at siunge ;Da tcenkte jeg strar,: du ogsaa maa Faa Skik paa din Rost og Tunge.

S aa lod jeg'mig fange, — saa sad jeg fast, Men intet lcerte jeg Stakkel,Og at mit Hierte endnu ei brast.Det er saamcrn et Mirakel.

Jeg kan ei trives i dette Bnur,Her hielper ei List eller Lempe;Min raae, min ubcendige Skovnatur Vil evig mod Baandet kcempe.

Alt godt jeg Lnffcr.min Jomfru, ki<rr,Dig Himlen stedse bevare!Zeg beder dig blot: o! naadig va?r!Du lade med Fred mig fare!

O los min Lcrnke og bryd min Ring,Luk op mit Gitters Dore,— Her duer jeg dog til ingen Ting, — S a a flal du min Jubel hore!"

— Ekion Jomfru alt med sin hvide Haand, Med spodfte Smiil om Munden,Etrar lofte Ravnens Klo af Baand,Saa flap hnn ham ud i Lunden:

"Tag nu kun Logis paa dit Egetrce, — , Jeg vil dig flet ei genere!R ei, sce mig til det tossede Krcr,Hvor han kan ra'sonnere!"

Ki em v e c.

A f L ' c h l c n s c h l a g c r .

inderlige Aftenlufte!Hvorhen vinker Z min Hu? S v a le , milde Blomsterdufte!

. S iig , hvorhen Z bolge nu? Gaaer I over hviden Strand Til mit clfktc Fodeland?Vil Z der med eders Bolger Tolke, hvad mit Hierte dolger?

<

Matte Svel! bag Bjergets Stene Luerod du synker ned;Og uu sidder jeg alene Z en dunkel Eensomhed.Hjemme var der intet Field!Ak, saa er jeg ude vel?Skal i Nat ei barnligt blunde Bag min Hcrthas gronue Lunde.

Norges Son! jeg vel kan mindes Du har sagt med smeltet Bryst,At i Hiemmet ene findes Rolighedens sande Lyst.Schweizer! som paa Klippen boer, Du har talt de samme Ord.Hellig Lamgsek drev med Vwlde Begge til de vante Melde.

Troer Z da, kun Klippen ene Prceger sig i Hiertet ind? .

. Ak! fra disse nogne Stene Vender sig mit morke Sind.Synger Granens, Fyrrens Lov! Hvor er Danmarks Bogejkov? Gustne Flod, som her sig krummer, Dysser ci min Sicrl i Slummer.

Hicmme rinder ingen Floder I en siid og leret G rav: Livets Kilde, Glcrdens Moder- Breder sig, det solvbtaa Hav; Slynger sig med venlig Arm Om sin Datters fulde Barm, Og ved Blomsten sig forlyster Paa Siolnndas unge Bryster.

S tille , stille! Baaden gynger Hisset mellem S iv og Krat; Hoit en Mo ved Cithren synger I den tause Sommernat.Rene Toner! Milde Lyst!Hvor du strommer i mit Bryst. Men hvad savner jeg og grader, Da hun dog saa venlig qvcrder?

Det er ci den danske Tunge,Det er ei de vante Ord!Ikke dem jeg horte siunge.Hvor ved Hytten Trcret groer. Bedre, stionnere maaffee,Ak! men det er ikke de.Bedre troer jeg vist hun qvceder; Men tilgiver, at jeg grcrder!

Tager ei min Sang for andet, End et ufrivilligt Suk. Længselsfuldt heniler Vandet, Aftnen er saa blid og smuk. Mangen saadan Aftenstund Nod jeg i min kurre Lund; Mindet vender nu tilbage.Det er Aarsag i min Klage.

Tidlig misted jeg min Moder, Ak det giordc mig saa Vce! Danmark er min anden Moder, Skal jeg meer min Moder see? Livet er kun svagt og kort,- Skicbnen vinker lcrngcr bort, Skal jeg med den sidste Varme Trykke mig i hendes Arme?

Ode til Lide!!.

Af I n g e m a n n .

fo s te r af den gamle Evighed ! Underfttldc, frygtelige Kaempe!Tid! styrt kun din Skiald i Dybet ned! Stemmen i hans Bryst kan dn ei daempe.

Trcrd paa Kloder! hcev din KMnpearm! Lad dit Svcelg sig over Zorden lukke!Ei dll knuser Verdnen i min Barm, Flammen i min Sicel skal du ci siukke.

Staa kun for mig frygtelig og stor!Straf med evig Lamhed denne Tunge! Mens dn graver mig en Grav paa Jord,Vil jeg dig et Varselqvcede siunge.

" » *

Lad din Ormeyngel lumskelig Paa det Store, Herlige kun gnave!Og staa selv paa faldne Slcegters Liig, Kold og stolt, som Marmoret paa Grave!

i

Avl kun Helte! opslug dem igien!Guder stab! og nedriv deres Himmel! Udaaud Liv! og lad det fare hen!Mcrt din Hunger med din Bornevrimmel!

Lee hver Time, saa det Himlen naacr, Med din Klokkeklang, din Malmestcmme, Og hvergang din Puls i Rummet staacr,

' Tusind Liv Dodsqvalcrne fornemme!

Gengang, Stolte! har du vel udleet. Horer du hvad Skiebnens Barde synger? Har du ei hin solvgraa Slange feet, - Som trindt Universet vidt sig slynger?

Z sin egen Hale bider den; i!

Det er E v i g h e d , din gamle Fader; Han dig avled — drcrber dig igien; Kun i dig han egen Afkom hader.

Timerne, Sekunderne er talt —Vcrldig Slangen Universet knuger,T il det styrter det uhyre — A lt,Indtil Evigheden Rummet siuger.

Da stal ogsaa du, o Tid! forgaae,Med hver Troet, som til dit Muld sig klcrbcr,Men hver Aand, hver Kioerlighed bestaae, Som henover dig bevinget strcrber.

Undfangede P sychc dm himmelske Spire,I C y p r i a s Lund, hvor din tryllende Lire,O Phobos, ledsaget af C y n t h i a s Sukke gienlod; Hvor Dret og Diet og Hicrtet fandt Hvile,Hvor Aanden i Saligheds Anen hensiod,Omtonet af legende Zephirers Susen,Af Fuglenes Qvcrkken og Bukkenes Brusen,

.Digtekon sten s Undfangelse

Af Baggcscu.

Omstraalet af Lysets fyvlovcde Krands,Omsvcrvet af alle Chariter i Dands,Fortryllet af Jordens og Vandets og Luftens og Him­

melens Smile.Did bragte dn, E r o s ! din rodmcnde Brud.Hvor herved det vcllystbernsede Hierte!Det anede Frihed, og Viisdom, og Gud

I

I smertelig Fryd, og i kildrende Smerte.Jomfruelig bly, men og qvindelig om,Sank rodmende Bruden i Brudgommens Arme,Og Angestcns I i s paa Henrykkelsens Strom Hentoedes i Kierrligheds smeltende Varme.Da slumrede Psyche paa Roser i Cyprias Lund, Hendysset af alle den vnggende Jords Melodier;O lette, o sode, o salige Blund!Hun dromte sig savnet af Gud, i Favnen af nye.

Tryllerier.Den Vaagnendes Aand Fandt, lost af de jordiske Baand,S ig hcrvet paa Folelsens Vinge til Himlenes Himle; Nedstirrende saaeHun under opsvcrvende Fodder en Verden fremgaae. En flionnere Verden, hvor tusind Fortryllelser vrimle.

N i c l s E b b e s e i l ,Tm'andra'beren.

- 'Lif M . B r u u n .

*^vad eensomt Lys i endlost Morke lirer?Hvad Glimt af Liv blandt idel Dod?Bag Encvceldens Nat en Romerdaad jeg skuer,En B r u t u s i mit Danmark fod! —

H

"Paa Nordbonakke fremmed Hersker trceder?" 2 tydffe Lcrnker sukker Dan?"O ved mit Svcrrd, ved Danmarks Herder,"Sligt taaler ingen Dannemand!"S aa talde han, da floi de faa, men danske Helte Til Kamp og Seir — N i e l s E b b e s e n foran. Storm var hans Fart; et Lyn hans Svcrrd. Z

Blodstrom vcetteTyranner sig, og doe. Frit er vort Land.

Sm iil atter, Fryd! R ul, hore Glcrdcstone,Hist over Fcedres frie Marker hen!Held dig, o Mand! Dn har fortient en Krone,Og du foragter den.Held, trefold Held dig, Fcedreland!Vcer stolt af ham! Han drcrbte en Tyran.

Men hor! . . . hvad Skrig! hvad K nald!...Ha! Danske Vaabens Brag og tydske Stavers Fald!

Tykt hvnlver Kampens Morke sig.Opsvulmet Blodstrorn flyder.Det dybe Dodsnk lyder Blandt graadigt Ravneflrig.Hor, Tordner Tordner dcrmpe!S ee , Lyn formorke Lyn!M en, nu hvad Skrcrk, hvad Rcrdselsyn?Hvi standses der? Faldt Danmarks Kcrmpe?Han faldt!__Hans store Skygge see! Paa Maanens Straaler alt Z blodig Flammeglands den vinkende frcmsvcrver. Frem, Danste, frem! Med dobbelt Vaelde hcrver Blodfulde Svcrrd, at hcevne ham, som faldt! — Triumph! Alt seire Danmarks Sonncr.Triumph! De kiobte Trcelle flye.Alt om E i d o r a s Bred er Seirens Vaabengny; Men fiernt paa T e u t o n s Slette Flugten stormer.

Rul i Triumph, E i d o r a , dine Bolger!Thi Danmarks Fjende Flugten tog.I sine Fcrdrcs Borg han rcrd sig dolgcr;Hans Skulder sticrlver alt for Aag. —I Fred stat Morgenen nu smile',Blandt Glceder dale Aftenen.Paa Vceggen Skiold og Landse hvile,Bag Ploven gaae de Seirens Mcend.Rul i Triumph, E i d o r a , dine Bolger!Thi Danmarks Fiende Flugten tog.

Hvor er den Mdles Bautasten!?Hvad festligt Miudesqvad omtoner den?Hvad Hoitids Kcempedyst?O , Slaver, knap I tor hans Navn fremstamme: Omkring hans glemte Grav er tyst.Er den da stukt, for evig flukt den Flamme,Som brused' i de Danfles frie Bryst?Du stolte Rad af Dydens, Kraftens Dage,O ld , rig paa Farer, rig paa Frihed og paa Mcend Til dig jeg giennem Taarer seer tilbage;Naar smiler du til Nord iglen? —

E t Stævnemode.>

Af Aares trnp.

^oistcerede, forlad mig!Nu har jeg ingen Stunder; M it Sind er occupcret,Og det er intet Under.

Zeg venter her en Dame — Sm iil ei saa klogt! De finder Ei hendes Lige, sogte De blandt Millioner Qvinder.

Hun cr et Mesterstykke —Af hvem, det veed jeg ikke — Naturligviis moderne.Men ternkt som en Antike.

Alt Draperie benaandet; Romantist kydste Lemmer, Hvorover hele Jordens Elendighed man glemmer;

Det lille Roscnore En Labyrinth af Unde,Hvori to Slanger prerke.At det er sodt at synde;

Man fatter ncppe Blikkets Forunderlige Kicekhed,T er, saa at sige, smelter Med versten bimmclst Frerkhed

Paa Hagen cr et Meerke Judbrerndt af Elstovsguden, Hvis Moder selv har ingenSodcrc Plet i Huden.

" ,

Og denne Foraarsstabning, Hvis rorende, naive Og sværmeriske Verser:Jeg ikke kan beskrive —

370

Hos hvem man vel karl tvivle.Om Aanden giores nodig Og om den, blandt saameget,Ei reent er overflodig —

Har selv forfattet disse Smægtende krumme Linier Og sat mig Stcevne under De ncesten nogne Pinier.

Bemcerker De i Luften En vis ambrosisk Aanden?Den kommer fra Papiret,Zeg holder her i Haanden; ^

I Seglet sees en Amor Henover Havet ile;Han seiler paa sit Kogger Og roer med sine Pile

Gaa derfor, gaa, min Herre l H or, Uhret repeterer —Ni — ti — halv tolv! — Aeg negter Det ikke, De generer.

l -

Vennernes Komme.,

Af Oe h l c ns c h l a gc r .

^ o e n strammer ud sit Klcede, Himlen farver Fladen blaa;Klare, lyse Bolger smaa Ganfle blye paa Landet troede; Breddens Blomftersiv de vcrde,Trcrkke sig saa, uden Brag,Atter hen saa solversmukke

4

Z det stille H av, og vugge Mod den klare Sommerdag.

Snekken hist paa Vandet flyder.Som en Svanes hvide Krop Puster stoltcn S eil sig op;Langsom Kiolen Bolgen bryder.Hid den sig mod Landet flyder.Med det rode Purpurflag.Let en Flok Zephirer folger.Flaget hen i Luften bolger,Paa den klare Sommerdag.

Skynder eder, sagte Vinde!Skyder Snekken hurtig frem Gicnnem Bolgen til sit Hiem,At jeg her kan atter finde Snart min Ven og min Veninde.

(2 4 * )

Vind, bvi est du dog saa svag? Seer du ei hvor de med Glade Vinke med det hvide Klade,I den klare Sommerdag?

*

Ak! hvi kan scg dog ci svomme Flur, med Skovler og med Frak, Mod den altfor, sene Smak, Giennem de chrystalne Stromme? Hulde Venskab! du kan domme Hvor det er en angstlig S a g ,Lam g c hist at sec de Kiare,Og ei nar hos dem at vare,Paa den klare Sommerdag.

S e c , nn vende de tilbage!Nys de var ved Landet fast;End de giore maae et Kast,For Zephiren at bedrage.Ingen Dag er uden Plage,Det er en for afgiort Sag.Plage stig, hvor kan du nanne Selv at plage mig paa denne Himmelklare Sommerdag?

T ys! Zephirens rode Kinder Svulme jo med mere Magt. Neppe bar jeg Ordet sagt,For min Ret til Klage svinder.

Nu kan Snekken uden Hinder Na?rme sig med dcrrnpet Brag. Snart jeg dem i Favn kan ile, Da vil forst min Glcrde smile, Som den klare Sommerdag.

Vivat! Ud paa Land de slige.Nu velkommen da iglen Du min gamle gode Ven !Du min unge vakkre Pige!Nu kan jeg med Sandhed sige. Trykt i Venffabs Favnetag:Fast er Gleedcn i sit Scede.Thi foruden Venneglcedc Hvad er vel den bedste Dag L

Tycho BraheS Farvel.

Af I . l!. Hc i b r r g .

^ o le n sank bag gronne Lund,Og den lyse, fulde Maane Mellem Siolunds Kyst og Skaanc Straaled over Dresund.Hvcrlvcd om Uranienborg Sig den lyse Stierncbue.

Tycho stod i Maanens Lue, - Monne Landet rundt beflue, Tankefuld, med dcempct Sorg.

Og han sagde: Fcedreland!Sug mig dog, hvad var min Brode, Da din Son du bort at stode Fra dit Hierte ncrnne kan?Har du glemt min Kicrrlighed?

iDet var mig, som monne boere Op til Stiernerne din LEre;Hele Himlen kan jo vcrre Vidne til min Sonlighed.

M it Chaldoea her jeg fandt.Ak! Z elffte danske Sletter Vise jo i lange Noetter Himmelen til hver en Kant.Derfor, elffte Fcrdrejord, ^Fremfor alle Verdens bande Har jeg clffet dine Strande,Og paa dem bor Templet stande For det lyse Stiernechor.

Men Urania sin Ven Vil et andet Hicm berede,Hvorved hendes Konst kan brede Sig til andre bande hen.

/

Dunkelt jeg kun Veien seer, Stiernerne maae den betegne. Ligemeget, hvad for Egne! Er ei Himlen allevegne? Hvad behover jeg saa meer?

/ Li

i

I T y c h o B r a h e s L le^ ia ele e x s ilio sn o hedder det:Dania , ^ui<1 inenni ? ^uo te - mea l riti ia , Ise8i,

D8c^ue ruteo, ut ielru8 r>ir» nrinn8 rte^un. in e is?Leilieet iltnct enat, titri <juo noeni88e i epi enft-Ln,

()uo in^u8 ^ee rne nornen in or 1)6 ^6tri8?Die, a^e, ^ui8 te tot trintacjue feeeiat ante,

l-t vetreret frrinrun eunetLt ^ee L8tnkt turtnr?

>t:!

i eet af hans B reve til Landgreven af H essen :Onine ^oturn lo iti ^ntrirt, et eoelum untii^ue 8n^rL 68t.

Flyv F u gl, flyv.

Af Chr i s t i an Wi nt h e r . ,

T^lyv F ugl, flyv over Furesoens Vove! Nu kommer Natten saa sort,Alt ligger S o l bag de dcrmrende Skove, Dagen den lister sig bort;Skynd dig nu hiem til din fiedrede Mage, Til de guulncebede Sm aa;Men naar i Morgen du kommer tilbage, Siig mig saa alt, hvad du saae!

- «

5^1 l

. i

Flyv Fugl, flyv over Furesoens Bolge, Strcek dine Vinger nu vel!Seer dn to Elffendc, dem stal du folge. Dybt stal du speide deres Sicel.Er jeg en Sanger, saa bor jeg jo vide Kicrrligheds smigrende Lyst,A lt, hvad et Hierte kan rumme og lide, Burde jo tolke min Rost.

Flyv Fugl, flyv over Furesoens Rislen, Kicerfl'ghed kalder dig hicm:S ^ t dig nu kiont mellem Lovbuflens Hvislen, Syng saa din Kicrrlighed frem;Kunde, som du, jeg i LEthercn svomme, Vecd jeg nok, hvor gik min Flugt;Jeg kan i Lunden kun sukke og dromme.Det er min Kicerligheds Frugt.

Flyv Fugl, flyv over Furesoens Vande, Langt, langt bort i det Blaae!Eensomt i Skoven ved flerneste Strande Seer du min Favre at gaae.Guulbrune Lokker de flagre i Vinden,Let er hun, rank som et Ar,D iet er sort, og Roser har Kinden,Ak! du kan kiende hende strar!

Flyv Fugl, flyv over Furesoens Brusen, Dybt drager Natten sit Suk!Trcrerne hviske med cengstelig Susen Hilse Godnat med et Buk!Har du ei lyttet til mangefold Smerte Selv hos den fiedrede Flok?

' S iig et Godnat til mit beevcndc Hierte! Siig det, du veed det jo nok?

K l u b s a n g.i

Af H. S Snecdorss .

-x) Zlrclstad der stander en Gaard ' S aa strunk udi estere Strcrde;

Jeg siger for Sanden, den baade spaaer Og yder mangen Mand Gtcrde.

Tid tyer bm Dagen til gavnlig Dont De vcvre Pilte, og lcere:

At Daarflab er Moder til alflens Ondt, Kun i Biisdom alene boer 2Ere.

Om Qvclden soge did Kongens Mcend, Samt Herremand, Prcrst og Borger,

Og lecgger i a l ,S lags Gammen hen Baade Landets og egne Sorger.

*

Der kaste de Tcrrning ad Tavelbord,Og Elfenbcens Bold udi Ramme,

Der verle de mangt et stiemtsomt Ord, Men anden Mand ei tilstamme.

Der nyde de Landets gode Ting,Men glemme ei Brodres Harme,

Thi ganger end Bcegeret tidt omkring, Gaaer Bossen dog med for de Arme.

Der hore de blcese paa Horn og Luur,Og frydes ved Karlestemme,

Men Qvindcrne lade de i deres Bunr,Og handle kun med dem hiemme.

Der samle de sig paa Kongens DagOg hilse ham forst med Hceders Tale,

Saa scette de sig i nordist LagOm Egebord, deres Torst at svale.

Da qvcrde de ham et Hoitids Q vad,Og onste ham Jordens Gode,

Og svcerge ham og hinanden glad,At staae som Fcrdrene stode.

Alt saadan leve de Aaret hen.Dog stundom en Fest de holde,

Naar Kongen og hans cerlige Mcrnd Faaer Overhaand til det Bolde.

:;?9

Naar Skioldcmcrrker og laante Raad Er ikke de Ting, som hcedres,

Naar Manden crrcs for egen Daad, -Og Niddingen ei for Fcedres: ,

Naar Bonden, hvis rette danste 2Et Med fremmede Slcegter ublandet

Mod Fjenderne forte Pandseret,Kaldes frem til Odel i Landet:

i

Naar Sandhed tor tales rundt om Land, r Men Nidvisen straffes paa Stande,

Naar Folket er frit, og hver cedel Mand Er adlet i Skjoldungens Lande:

Naar Kornet,- som fuled i Pugerens Loe,At Norrigcs Kcemper mon svelte,

Strommer frit herind fra Sydlingers Boe, Som fordum til dem vore Helte:

/

Kort — hvergang Skioldungen og hans Mcend Over Hedenolds Uvaner vinde:

Da sende de Bud til Herr Thomas hen,En Skiald hcel stiv udi Sinde.

Hans Tale er hvas, som Biens Braad,Hans Viser er som dens Honning,

Fast ofte de bcere dierve RaadTil selve Dannemarks Konning.

/

3K0

Saa sende de hannen: venlig Bon;Han digter dem snus en Vise,

Hvori de Skioldungen med hans Son Og cerlige Mcend kunne prise.

- ^ ^

Eaa seette de sig om bredcn Bord, ' Vel hundrede Mand paa Tofte;

Herr Thomas han stemmer i et Chor,Det runger i hoie Lofte.

S aa tage de gyldene Bceger fat,Og holde med Sang og Drikke,

Alt lige til svartc Midienat,En Fest efter Fcedrenes Skikke.

Gud give dem mangen saadan Fest Og stiellig Aarsag tillige,

Da staaer det sig godt, om ikke bedst Med Dannemarks gamle Nige.

Og Held vcere med den Hcedersgaard! Med Aarene favre og snare

- Kommer vist den Glcede, som den spaaer, Gid den, som den yder, maa vare.

A f t e n s a n g.

Af Oehle n schlag c r.

^ v o r sodt i Sommcraftcnstnndcn, Naar Solen mat til Hvile gaaer, Og medens dybt i Bogelnnden De kicrlne Nattergale flaaer,At hore Harpens fromme Klang, Til en livsalig Aftensang.

5

0 grib nn i de stemte Strcenge!Bryd, kicrkke Sieel, din snevre Mnur; Indsyer dog Fnglen ei saa stange1 det beklemte Fangebunr;Lad den i Aftenrodens Guld,Mod Himlen flagre anda'gtsfuld.

Thi hvergang hisset Aftenroden Nedsvinder under Skovens Krands,Da minder den vor Sicrl om Doden,Og Evighedens flionne Glands.Svulm da, min Aand mod Himlen her, Som Bolgen mod stt Rosenflicrr.

Grib sodt i Harpen, fromme Pige! Hoit bcrve lad dens rene Klang.

Og syng, meris disse Straaler vige, Den sidste, store Aftensang,Som rort vi sang for mangen Ven, Som siunges stal for os igien:

Hvo veed hvor ncer mig er min Ende? Sce Tiden meget hurtig gaaer!Hvor let og snart kan det sig hcrnde.At jeg herfra at vandre faaer.O Gud, gior da, for Christi Blod, Min sidste Afstcdstime god!

Ja dette Purpur, denne Lue,Aa denne Andighedens G lod, - Som blusser dybt i Vestens Bue,Som minder Stevet om sin D od,Og Sicrlen om sin Evighed,Det er dit Blod, din Kicrrlighcd!

O bad mig da i dine Flammer, Nedgangne Soel! husval min Barm; Og tryk, til Dodens Lee mig rammer. Mig venligt i din Kraftens Arm!Og i min Afstedstime god Styrk Hiertet med dit Purpurblod!

T i l m in S o s t er.

Af Baggc sen .

^Vkion.er Purpur-Rosen, naar dens Mund Aabner sig, og friste, dobbelt rode,Dens jomfruelige Lcrber mode Solen i den feire Morgenstund;Vestenvindens Kiole den omlufter Z de hede Middagsftraalers I ld ;Blidt-bedrovet, yndig, stille, mild Veemod i dens Aftenluning dufter.

Skion er Himlen, naar i Purpur-Glands Rosens Brudgom frem af Osten traeder. Og en Hcer af Livets vakte Glceder Moder den i Iubelchores Dands; Lyftudspredende den glad frcmiler. Blomstersmykket hilser Dalen den,Skoven tager Fugles Sang iglen;Al Naturen rundt omkring den smiler.

Men saa flion er Purpur - Rosen ei, .Men saa stion er Morgenroden ikke.Som Uskyldighed i Pigens Blikke,

/

Naar hun gaaer paa Dydens Himmel-Vel;

Gudsfrygt hendes unge Sicrl bevarer. Aldrig snubler hendes lette Fod;Munter dandser hun sit Maal imod,Tryg i Himlens Varetcrgt for Farer.

Denne Ve i , Marylli! vandre du Tro til dine Dages Aftenrode!Naar dig Jordens Smiger-Slanger mode, Kom din Pagt med Himmelen ihu!Da stal ban, som Dyden ci forlader,Af hvis Hcrnder Solens Purpur flod. Han, som dig og Rosen rodmc bod,Her og bisset signe dig, som Fader.

' i .

N o i s o m h e d .E t D ig t , kronet af det norske Selskab 1 7 7 5 .

As We s s c l .

vor," Damon! raaber dn, "er Dydens Rettigheder, "Naar eene Fodselen til Lykken Vei bereder,"Naar Slumpelykke blot uddeler Lon og Straf,"Og tidt dens blinde Had Uskyldigheden traf?"Hvad har vel jeg forbrudt, som maa i Kummer leve, "At ei jeg blev bestemt — som hine andre bleve —

''.Til Herlighed og M agt, og fed til Croesi Guld? "Mon disse Skicbncn har ved Dyder giort sig huld? "Og kan man, fer man blev, vel ogsaa Dyder eve? "Hvad kunde, fer jeg blev, mig vel dens Gunst bereve? "Da jeg endnu ei var, hvad mon jeg da begik, "Hvorfor til Straf jeg Ned, Foragt ogTrcrldom fik?"

Den Straf kun indbildt er, hvis Vcrgt du lider under, Du lige Lykke fik med dem, som du misunder;Thi samme Maal tilfaldt hver Stand af Vee og Vel, Og Herren uden Grund misundes af hans Trcrl. Men vi forringe let de Plager, os ei trykke,Og altid dobbelt stor anscer en fremmed Lykke;Man priser lykkelig hver Stand foruden sin:Din blev dit Onfkes M aal, hvis den var ikke din. Men nu dens Fortrin faaer endogsaa Navn af Plage, Og Grunden til dit Vel var Grunden til din Klage; Arbeide Trældom .blev, og Nok blev ncevnet Nod, Skiondt al Velsignelse fra disse Kilder flod.Du drager dybe Suk, for dine Kaar forbinde Til daglig Flittighed, for dagligt Brod at vinde. Kiend din Vildfarelse, kiend din Lyksalighed: Arbeidsom, umådelig, du ei af Plager veed,Som Ovcrflodighed og Orkesloshcd doie.Ja ! Livets storste Held var Lonnen for din Moie; Den muntrede din Sicel, den luttrede dit Blod,Ved den du hviled trygt, og glad igien opstod;Den cene krydrede de tarvelige Retter,Hvorved du dagligen med lige Lyst dig mcvtter —

(25)

/

Kan Uheld vel bcstaae med saa at lide Nod ?Og valgte du dig for (om man dig Valget bod)At sidde væmmelig ved mange krcesne Retter,Og tvinge ned en Gift , som drceber, naar den mattter, ' Og allermeest er Gift og allcrvissest D od,Fordi den bragtes dig i dosig Ladheds Skiod,Hvor sundest Fode mindst kan trcrttet Gane smage.Hvor slappe Folelser tidt smagte Vellyst vrage,Og misbrugt Overflod, til alle Lyster vant.S in Vcemmelse tilsidst i Smerter cndet fandt,Hyor Doden selv var Trost, hvis brudte Pligters Torden Ei dig bebreidede, du brod Naturens Orden,Og havde selv dit Liv saa fuevre Grcrndser sat.

v

"M en," svarer Damon mig, "miu Frihed overladt, "Jeg ikke rasende det vcerste skulde vcelge,"Ei for utcrmmet Lyst min Ro og Helbred stvlge."Nei maadelig, som nu, jeg midt i Overflod " I rolig Noisomhed med Nok mig uoie lod."

Min Damon! sielden kim vi egen Svaghed mcrrke.Og til vi have tabt, troe vi os gierne ftcerke.Den derfor tryggest er, som sattes i en Stand,Hvori han ei til Strid faa . let udcrskes kan;Men flet, du er den H elt, den sieldne Dodelige,

»

Som altid seierrig kau Fristelser bekrige:Scrt, at i Lykkens Favn du Lyster overvandt,Som tidt med Stavebaand selv Dydens Kcemper bandt;

Hvad nye Fortrin blev da Frugten af din Seier; Hvad eicde du da, som nu du ikke eier;Om det er ikke dit, som du ei nyde tor,Vandt du kun netop Nok, og hvad du havde for.

"Men Mren — Blandt en Svaerm at vide sig denbedste,

"O g, tegnet stor, paa sig saa manges Dine fceste, "At sinde Lydige saasnart en Mine bod,"Det dog et Fortrin er, den ringe Stand ei nod."

Misund, o Damon! ei, men heller ynk den Stolte, Som Dyden dristigcn for LErens Skygger solgte. Hans Lykke, som saa stor i Haabet viste sig,Ved Nydelsen forsvandt, den lette Taage lug.Forfort ved Glcedens Glim t, som lyser i hans Mine, Du onffer dig hans Kaar, og kiedes tor ved dine; Men viid, hver Muskel blot ved Konst afrettet er, Og trolost Vidnesbyrd om Hiertets Tilstand bcer. Han skulde i sin Pragt sig hoist elendig troe,Om ei Misundelse forstyrrede din Ro.Hans Vel (om indbildt Vel kan kaldes saa) sig grunder Paa denne Kundskab blot, at Ringhed ham misunder; Men paa den crgte Dyd (thi den er lige fri Fra Misfornoielses og Hovmods Tyranni)Kan Lykkens blinde Gunst ei dybe Indtryk giore: Den,- som ved Dyd er stor, gior Hoihed ikke storre.

(25*)

Det sande Vce og Vel er Frugt af Dyd og Last, Og denne Sandhed staaer til Himlens Wre fast: At lige skyldige og lige Plager trykke,Og Ligemcrnd i Dyd er Ligemcend i Lykke.

Glcrde over Danmark.(Skrevet paa Svddovet.'r

Af Peri l M o l l e r .

M osen blusser alt i Dana's Have,Listigt stoitcr vist den sorte Stcer;Bier deres brune Nectar lave,Hingsten grcvsser stolt paa Fcedres Grave, - Drengen plukker af de rode Bcer.

Her imellem Havets dybe Kloster,Gives aldrig Vaar og Sommerpragt, Hvalen, kold og-dum, ved Skibet snoftcr. Danse Fugl de brede Vinger lofter Med sit Bytte fra den vaadc Jagt.

Mine Venner i den danste Sommer! Mindes I den vidtforreiste Mand,Som saa langt fra Danas favre Blommer Her, hvor Sydens Blcest paa Seilet trommer, Flakker fra sit elstte Fodeland?

Ndi Ost og Vest, og hvor jeg vanker, Trommer jeg om Jer ved Danmarks Sund, Selv iblandt Constantias fulde Ranker Mindes jeg med lmigsclsfnlde Tanker Ldvct i Charlottes Bogelund.

Klerker raabe i Manillas Nonner: "Danmark er et lidet, fattigt Land?'Det forsikkre Javas rige Sonner.Selv Batavias strantne Krennmcr stonner: "Danmark er et lidet, fattigt Laud!"

Morgenlandcts Son i Kaabcr lange Bag sin Vifte gisper efter Luft.Han har spraglet Fugl, men ingen Sange, Hiertelose Moer med gyldne Spange;Store Glimmcrblomstcr nden Duft.

Kunde du ved Guld og So lv at love, Kiobe dig en nordisk Ovindes Tro,Kiobe dig et Pust fra Soens Vove,Kiobe dig et Ly af Thnles Skove,Og en Klovcrmark til Middagsro?

Fattig Mand, som ploicr danske Lande, Ryster LEblcr af sit eget Trcr,Har en kraftfuld Arm, en klogtig Paridc, Korn paa Marken, Mclk i sine Spande, Qvicn staaer i Grcrsset over Kino.

J a ! vor danste Jord er sommerfrodig;Der er Krcrfter ved det danste Brod. Derfor er den danste Mand saa modig;Derfor var Normannens Kniv saa blodig;,

»

Derfor er den danste Kind saa rod.

Lad kun Ostens Drot blandt kiobte Friller Dosig strcekke sig paa Purpur ud.Lytte til den sorte Halvmands Triller Mellem Salens tempclhoie Piller,Kold og gusten som en Marmorgud..'

Under lyse Bog den danste Bciler Med sin herligtvorne Pige gaaer;Over deres Hoved Maaucn seiler,Svanen i det klare Band sig.speiler; Nattergalen sodt i Busten siaaer. -

Moder har ei danste Barn alene;Men hvo anden paa den vide Jord Bringer over Altrets brede Stene Gnd sit Barn, som hun den Blonde, Neries Ingen anden paa den vide Jord.

Dersom Sligt for Fattigdom du tyder, Ostens atlastklcrdtc, rige Mand,Glad mit sorte, danste Brod jeg bryder, Takker Gud, mens fra min Lcrbe /yder: "Danmark er et lidet, fattigt Laud!"

T i d e r n e .

As Schack S t a s f e l d t .

E n Elsker liig, den hede Soel neddaled' Og efterlod en Rose sig til Minde,Som for Naturens Lcengsel den afmalcd'.

Saa rod den stod paa Besterbiergets Tinde Og i en overjordisk Lue brcrndte,Som alt for snart for S ie t maattc svinde.

M it tankefulde Blik nrod den jeg vendte. Og vilde alt dens Undergang beklage. Jeg jo hvert Sieblik den maatte vente.

Da falmed' og de store Blade fage,Og spredtes fiernt og ncrr paa Land og Bolge, Kun Stilken, Bjerget, ene blev tilbage.

Men mine Taarer, hvad jeg ei vil dolge.Med barnlig Fylde ned ad Kinden flode, . Dog var en ftor Zdee i Synets Folge.

S aa svandt, Romanzi a! din Aftenrode, Som Zord og Himmel underfald forgylded'. Men snart i Nattens Skiod Naturen dode.

Forst Hella's Genius, hvem Verden hylded', Paa Jorden reiscd' Konstens hoie Throner Og Formen nred Guddommeligt udfylded'.

Da Guderne med Seeptcre og Kroner Saaes frem af Elementerne at stige, Til Himlen loftede paa Hymnetouer.

Og som det S k i o u n e og Guddommel i ge ,>En Tvillinghlomst, mod Sticrnernc sig hceved', Blev Jordens Dyrker Guders erdle Lige.

Sku mod Ideens rene 2Ether svcrved'Det lette Liv, oploftet over Trangen,Og det Undveorl ige til Lykke krcrvcd'.

Meer end Natnr gienlod i Digtcrsangen,Paa Stenens Haardhed Skionheds Maanstin hviled' Og Hicrtet banked' efter Lyraklangcn.

- x

Og snart fra Kvastens bedre Verden iled'Den blide Rhythmus til det Virkelige,T il Livet, ligt et Konstvcrrk, yndig smiled';

Mens hoit til Himlen, Haabcts lyse Rige,Paa'Hymner og paa Leengselssukkc baaren.Det Virkeliges Birakdnft, saaes stige.

Lovsiungne Tid, som lys og blid, liig Vaaren, Hver Skionhed og hver Glrede trofast tiente, Eudnu til aldrig opnaaet Monster kaarcn:

Din Soel gik ned — med Nordens Kraft forcen te S ig Sydens Ånde til en anden Alder,Som mandig kmupede og barnlig meente.

Romanzia! da fra dit Die falderX

En srelsom Aftenrode paa Naturen Og Aanders Rige ned til Jorden kalder.

Imellem Sydens Stierne og Arcturen Det Und er fulde sig gigantisk hcever Fra Jordens Kierne op i Luft-Azuren;

Og hoit som det, paa Kraftens Spidse, svæver Det stcerkc Liv iniellcm Drvm og Fare,Mod Himlen smilende imens det brever.

i

Da Korsets Helte i en hellig Skare Vidt over Hav og Forbierg, Ork og Mose, Mod Dagens Porte Himlens Banner bare;

I Elstovs lnttrcnde Apothcosc Hver Dame Himlens Frue liig blev fuuden, Blaudt Riddersvcerd eu tornevogtet Rose;

Med Heltedaaden Sangen gik forbunden Og Svcerd og Harpe at samklinge lcerte,I samme-Haand af samme Krands omvunden.

Forhaante Old! fordi dit store Hiertc Slog hoit mod Himlens Barm og Kcempestyrke Fremstod i hver din Daad og, Fryd og Smerte.

D it stiernefulde, billedrige Morte,D a Veemods sode Graaddug turde rinde.Hvor ffiont mod Eftertidens klare Torke!

^ —

Hvor ftor din Kraft, som hoit fra Farens Tinde Hver Krands bortrev, mod de nedsiunkne Glcedcr, Som kun i Levnet stakket Liv kan finde!

J a ! jkion med Kors og Glavind du fremtræder,Af begge underfulde Blomster springe De synes groede paa ukiendte Steder.

Til Krands de yppigt om din Hielm fig svinge, Mens Aander, Engle, Feer, Sylfer stige Af Kalkene med Sommerfuglens Vinge

Og stifte, o R om anzia! dit Rige.

D o d s o i e b l i k k e t .

As H. Andersen.

A v a d er det dog, som lyser? det luttres for minSands;

Jeg foler D iet briste i denne Straalegtands.Mit Hoved mat sig boier for Kraften i min Aand, Og mildt om.Hiertet losne sig alle snevre Baand.Z Doden faae vi Vinger, det troe vi jo som Smaa, Ja Aanden den faaer Vinger, som Tankens overgaae!

I Stjernernes Systemer i Midten paa vor Jord,Jog seer en Guddoms Fylde, hvortil jeg ei har Ord. En Evighed jeg fluer i A lt, selv i mit Bryste Og alle Taager synke bag Jordens kiendte Kyst.I mine Brodres Hiertcr nu forst jeg lceser ret,Vel er' vi alle svage, men ingen ganfle siet.

I

0 kunde vi hernede« saa klart i Andre see.Som i vort eget Indre, vl gjorde dem ei Vee.1 hver jeg mig gienkiender, i store, som i smaa,O , flal vi da i Doden hinanden forst forstaae?Jeg er saa let, saa salig, saa luttret i min Tro,Jeg foler Kamp og Strceben, og dog en himmelfl R o!

Sorgeqvad ved' Sskrigeren Holms Dod

Si s B . S . I » g c m an ir.

E v a d ficndtlig Magt staaer rustet, imod Jorden, At styrte ned hvad hoit og stiout frcmstaaer^

Hvad fiendtlig Haaud er udstrakt over Norden,At altid hvad den herligst har — forgaacr?

Hvi ruller.Bolgen lcengst mod Danas StrandeS aa sorgclig?

(Li mere stolt igienncm solvbtaa Vande Den danffc Havmand ffyder sig:

Ved fremmed Kyst han ligger lcrnkebnndet Og selv hans Sonncr ei ham lose kan,

Skiondt deres Helteblod saa tidt er rundet,Trindt om den ode Strand.

Og med det rode Banner har de stcrvnet Saa mangengang mod nliig Magt,

Og Faderen og deres Brodrc heevnct Og favnet Dodcn uforsagt;

Thi naar den danffe Mand i Kampen falder,Dg jubler han: thi Moderlandet kalder.

I Kampen gierne Kcempen doer,Og fro han gaaer til Heltcdandscn;

Thi Barden om hans Urne slynger Krandsen,Og Pigen med Kicrrmindcr den bestroer.

Men naar i Muld og sorten Bolge Brat Heltelivet synker'hen,

Da kan ei Harpctoncr Savnet dolge,Da sorger Fædrelandets Ven.

Saa segned du, Najadens Kcrmpe!Saa sank du, H o lm ! i Bolgens Grav,

Ak! derfor kan din Bardes Sang ci dcernpe Den S org , som toner over Land og Hav.

Nys stod du, Danmarks stccrke Ceder!Mod Kampens Lyn urokkelig.

Nys qvad Najaden om din Herder Og glad fra Bolgen krandscd dig.

Men nu er det din Dodssang, Holm! hun qverder. Nu siunger hun saa sorgclig;

I Bolgen kysser hun hit blege LLig,Og svommer bort i vilden Hav — og grerder.

Og sce! paa Klippe og paa Strand Staacr sorgende saa mangen Brodér

Og sukker: grced o Fodetand!Din bedste Son er dod, vor Moder! —

Dog — rolig! — siunger Bragi's Son —Hvo er den B ed ste blandt de Brave?

Et evigt Navn er dode Heltes Lou,Men Danmarks Roes staacr blomstrende og siion

Og pryder stedse frisie Hcltegrave.O! Ferdreland,

Bcrr stolt udi din Smerte!Berr stolt! — Thi hvert et Tab dig lcrrte,

At du har M e g e t , som du tabe kan.

O c t o b e r - S a n g.

As H. A n d e r s e n .

sp illem a n d , spil paa Straenge, Barmen er mig for trang,Hvo kan savne laenge Barnets simple Sang?Ride, ride Ranke!Flyv afsted min Tanke,Flyv hen over Bierg og Elv, Hiertet bliver forst sig selv Z sin Barneverden!

'Spillemand, spil paa Strcenge, Grib med stcerke S lag!Haabet gaaer i Enge Den lange Livets Dag,Finder, selv i Moser, Krusemynt og Roser,Synger: "Ro til Fistestiaer, Mange Fiste faae vi der,Aldrig Haabet flipper!"

Spillemand, spil paa Strcenge, Livet er saa smukt,Ei den varer laenge,Snart er Lampen siukt.

Klappe, klappe Kage!Graven er tilbage —Giv hver Grille kort Bested, Qvist den op, og qvist den ned, S aa falder den i Asten!

Spillemand, spil paa Stramge, En Octobcr-Sang;Taagen ftaacr paa Enge, Barmen er saa trang.Bisselul mit Hierte!Bug' i Sovn din Smerte! Bedst i Graven Vuggen staaer, Om end ikke Acengen gaaer, D e r ei Barnet grcrder!

. T i l H a a b e t.

Af J o n a s N c in.

8I^ in Leder! du min svage Sang modtage Jeg giennem Kummer folger dine Fied. Forvildet tidt af Sorg og bitter Klage, Naar Lynet staaer for mine Fodder ned. Jeg taber dig, men seer dig strar at smile. Jeg Roser seer fra dine Spor fremite.

Hvad Offer kan jeg dig, min Skytsgud, bringe, Din Gunst har fyldt mit dig hengivne Bryst — Kan Tanken ei sig til din Guddom svinge,O lad mig see dit Barsen —- ftyr min Lyst!Jeg ligner den, som fyldt af hellig Lue, Guddommen selv begierer at bestue.

Tryg gik jeg frem paa mine Barndoms Beie, Og ncrrmcd' mig til Plagers stinlte Bo,D a gik du taus, men dit aarvaagne Die Saae Sorgerne, som lured' paa min Ro;De kom; og du, du kom ved deres Side; Det er dit Barrk, at jeg endnu kan lide.

Raar Slaven, tra't af Graad og varig Kummer, Mod eget Bryst fortvivlet våbner sig.Du mild frcmstaacr, og dysser ham i Slummer, Som i en Drom.du aabenbarcr dig.Langt fra du ham den onstte Frihed viser;I Mulighed han sig lyksalig priser.

>

Den Usle ned paa haarde Leie segner,Og tause Rat afbilder ham sin Nod,Som Solen da din Guddom ham omhegner.Og blender ham, han seer ei Modgangs Stod. Ei Morgendag med Hunger ham forstrækker.T il viste Maat utrcettct Haand han rcekker.

- -w !

S aa medynksstlld den Usle du ledsager;Du ffaber Aand og I ld og Virksomhed,Og Glceden er dit M aal, uaar du bedrager — At vcrre glad, det er Lyksalighed —Naar du min Sicel blot med et Syn kan fryde, Mon dette vel er mindre, end at nyde.

Ei tykke Munr, ci Kvbberdor, ci Lcrnker,At bindre dig fra Usles Hielp, formaaer;Naar Eicelcn end omsonst paa Redning tcenker, Med S lag paa Slag naar Verdens Lynild flaaer, Naar du ci meer din Andling kan betrygge, Forvirret dog ban trocr at see din Skygge.

Hvis nogen Dag mig af din Arm udriver,Da blive den mit Livcs sidste Dag!Jeg fatter tidt ei selv den Drost, du giver,Men foler den. — S aa segnet paa et Vrag Skibbrudden Mand, naar Dod- og Afgrund truer,En Stiernes Glimt glad gicnnem Morkc stuer.

/

Du glcrdcr mig med blide Frcmtidsdage;Thi selv du vced, hvor tidt jeg onstcr mig,At ubekicndt min Levetid fremdrage I landlig R o, ci arm, ci heller rug,Min Pige snart i disse Arme favne,Og til min Dod ei forste Elstov savne.

(26)

Guddommen du, al Glcrdes Fader, ligner; Medlidende du seer en Synders Graad,En knuset Sicrl du gv^ger og velsigner.Og trostcr den med Biisdoms milde Raad,Du byder den til Naadcns Arm at ile,Og i sin Dyd at soge Sicrlens Hvile.

O! naar engang mit Lives Aften kommer. D a, naar min Synd staaer ffrcrkkende for miss Og for mig gaaer hen til den store Dommer, I al din Glands, o Haab! fremstil du digk Din sidste Gunst et Billede, mig blive Paa Raadcn hist, som stal min Sicrl omgive k

o tcendte i Brystet den levende G lod?Hvo klcrdte de Knogler med Hnd og med Kiod? Hvo satte de Stierner i Syns-Buen ind?Hvo planted de Roser paa smilende Kind?

Hvo dannede Orets den konstige D er?Hvo lagde de Toner i talende Nor?Hvo lagde den Malm udi Skulderens Blad? Hvo lagde de konstige Leder i Rad?

V u g g e v i s e.

Af ^ ! a n 5 Fri man n.

Hvo reiste den Bceg af de marvede Been?Hvo spredte det Blod i saa mangen en Green? Det vandrende Huns hvo forsyned' det med De levende Stotter, som bcer' det afsted?

Hvo maalte saa noic hver Legemets Deel?Hvo bygde den Vaaning for tcenkende Siael? Hvo knytted' imellem det Legem og Aand Det konstige, fine, usynlige Baand?

Den nye Indbygger hvo kaldte den frem?Hvo gav den sit forste beskikkede Hiem,Hvo bygde for Barnet til Ncrring og Trost Den flydende Kielder i Moderens Bryst?

O , alle Tings Skaber! — i Barnet jeg seer Hvor mcegtig, hvor viis, og hvor kicerlig, du er Et Vcerk af din Haand er det spaedeste Noer, Endog ndi dette dit Billede boer!

Forbyd, at jeg skulde ved Dovenstabs Aand Foragte, bestade et Vcerk af din Haand! Forbyd, at jeg skulde besmitte med Synd Den, du haver skrevet i Himmelen ind!

N o se r n e.Til Grevinde S y b i l l e R e v c n t l o w .

Af B a g g e s c n .

D a jeg fik dem.(§k ion n e, kicrlne Roser! visner ikkel Blomstrer trygge her. hos Eders Ven 5 Eders speede Torne frit ham stikke.Eders Duft helbreder ham igien!Eders kicrlne Spyd omsonst ham true; Gierne lider han, hvad Amor leed,For i Eders Purpursmiil at fine Billedet paa stion Uskyldighed.

Skionne, kicrlne Roser! visuer ikke! Dufter iudtil Dagens Ende sodt s Dufter end i Nattens Oieblikke,Naar Naturens sidste Sm iil er dodt! Solen atter frem i Morgen iler,Og opvarmer mildt den kolde Luft;Naar deus forste Blik til Jorden smiler. Lad det vcrkke mig i Eders Duft!

D a de v is n e d e .Rode Roser! Eders Purpur blegner; Hvide Roser! Eders Suee blev graa. Akl saa falmer, svinder, mattes, segner Al den Skionhed, Solen blomstre saae.

Roser! Eders sidste Smilt mig minder Hesldcs S m iil, hvis Haand Z blomstred' i; Ogsaa dette Sm iil engang forsvinder; Grumme Roser! ak! hvi visned I ?

" O ! vi haabede den stolte Lykke,Tryllet sodt i hendes Haand af Lyst, Hendes skionne, skyldfrie Barm at smykke, Og engang at doe paa hendes Bryst!Ak! vi maatte hendes Smiil forlade;Og af hendes Haand modtog os du; Grumme! derfor falme vore Blade. Grumme Sanger! derfor doe vi nu."

Georg Grodtschilling.

4 l f P . W n l f f .

^)^ed Barsels Skrig hiin Havets hvide Maagc Indsvinger sig i Norges Marmorhavn;— Didhen, hvor Tvillingrigets Dannebroge Med Stolthed vaier fra den stolte Stavn — Thi Haien vil i Danskes Blod sig bade.Den bugter sig imellem Klippens^Skicer,Og soger Phonir's Datter, dig Najade,Som var, som Moderen, dens Kcrmper kicer.

r

Men Kcrmperne stod rolig, uforfcrrdet,Med Mod i Barm; thi mangen Hcedersdyst Alt Havets Sonner havde herlig hcerdet Og Hclteglimtet for dem ofte lyst.Da Haien rovbegierlig mod dem stevncd,E t Svcolg af I ld og Flammer den udspyer, Med Svcrlg af I ld og Flammer de sig hcovucd, Og Kampens Luer farve Himlens Sky'r.

D a Tordenen giengiald i Norges Ficlde,Og Lynets Straaler brod paa Klippens Tind,Og Dannebrogcs Sonner slog med Bcclde,Og Mange viedes til Doden ind! —

- G ro d tsch illin g , herlige G eorg ! du segncd.Troe i dit Kald, paa sonderknustc Brag;Med Kampens Larm fortrolig, blidt du blcgucd'Med sidste Blik imod det danske Ftag.

!iv

Men du har scet, hvor kongeligt det svcrvcd I store Belt paa Ticklers vundne Stcovn,Og blide Folelser dig giennembcevcd,Medlidenhed sig bytted om med Hevn;Thi reent og skyldfrit var dit cedle Hiertc.I Slaget hoit, i Scircn mildt det flog;Du lindred omt de Ovcrvundncs Smerte,

V

Og Sukke kuu ved andres Saar du drog.

Thi stal den friste Laurbærkrands sig vinde Om Urnen paa din Gravhoi, hæderlig;Og for dit Hierte vil den blaae Kia?rmitidc Indvikle sig i Lovet blidelig.Den stal af Danmarks Dottre flettet blive I Krandsen, Flagets Svaner vcrldig bandt, Paa Urnen begge vil med Taarer strive:"Her Mod og Blidhed knyttet, Hvile fandt!"

Efterladenskaberne.i

Af F. I . Hansen.

del er paa Tiden, at vi maae stilles ad:Snart falder fra min Stamme det sidste,- visne Blad. Den A rv, du har i Bente, er just ei stor og rig;M en, naar du vel deu bruger, saa kan den gavne dig.

Fvrst tag min Hat derhenne! den stod saa tidt imod, Naar Regn og Hagel raste; men Skyggen er dog god; Thi aldrig blev den lettet for Nar og Skurk paa Jord: Og Resten, Son! Du fatter — er ikke farlig stor.

Men altid veeg den Issen dog for den brave Mand Og blev til Hurra svinget alt for mit Fcrdreland.Scrt Hatten paa dit Hoved, og bcer den som en Skat! Den Mand er aldrig fattig, som Karl er for sin Hat.

Seer du den lodne Vante, som ligger hist paa S to l?Den giennede for Kulden fra strenge Nordenpol:Heel trofast giennemvcevet den vogter lige tEt Mod Frosten barsi og haard og Solstraalcn fiin og let.

-Jeg drog den ei afHaandcn for Hver, som Haand mig bod Blandt tusind Venner sindes een Hiertensven til Nod;Men gierne blev den kastet for eerlig Fiendcs. Fod:Den har engang havt Farve som cegtc Purpur-Blod.

> *

, Tag Vanten, S on ! og bcrr den, alt som jeg selv den bar! Vogt Haandcn vel som Hiertet — mod Kulde dem bevar! M en, stervner dig en Fiende, du ei forglemme maa,At Haanden flet kun fatter, naar. den har Handsie paa! —

S a a tag de gamle Stovler, — og flid dem glad og sund! De er' just ei paa Moden, ei Herten spids og rund:I Lcrderet lidt stive, med bred og spånnet Saal De siicerme godt paa Veicn, — og den har mangen Knold.

Jeg bar dem paa min Vandring; jeg selv har traadt dem til At gaae i Faders Fodspor dig ei fortryde vil!Trcrk dem paa dine Fodder, og frygt ei Knold og Steen! Det er saa rart i Verden, at staae paa egne Veen.

Ei kostbart vorder Skiftet, ei stor din Arvepart;Men det kan lcrnge vare, som bliver vel bevart: —Frygt ikke.Nod og Mangel paa Jordens morte S ti!Din gamle Fader laegger Velsignelse deri.

w o

C a n t a L e.

Sf SophnS §ahlo.

^ d o r.

* 8 vad Herren planter frist stat staae Hvor vildt end Storm og Uvcir suse Det vore stal og Frugter faae,Ei nogen Magt stal- Spiren knuse:Af ringe Fro stiod Christi Trce — Nn gi'er det Millioner Lce.

A 2.

Hist ved Jordans Bredder ginge Hyrder i den stille Nat,Underlige Toner klinge Engle svceve for dem brat:"Hiertet stal ei lcengcr sukke,"Jorden vi forkynde Fred, "Himmelen stal sig oplukke,"Frelse dale ned."

Hen til Lethlehem de ile,Hvor en Frelser dem var fod. Himmelbarnet see de smile Benligt i Marias Skiod.Englerosten end de hore Og forkynde den med Fryd.Fatte stal Alverdens Vre Himlens Iubellyd.

Stierne« funkler i det Hoie, Viisdom folger Himlens Skin. Ostens Vise fromt sig boie Ned for Gud med ydmygt Sind. Kncrlende de Offer bringe Til et Barn, i Krybben lagt, Verdens Herlighed er ringe, Himmel! mod din Magt.

Q v a r t e t.Sandheds rene Straalevcold Lys i Verdens Morke gyder.Over Flod og Hav og Field Lyset mcegtigt Vei sig bryder. Herrens Mcrnd med Iver virke, Herlig lofter sig Guds Kirke.

Snart der staaer en Bygning ffion, Korset paa dens Tinde throner. Zcsus, Guds eenbaarnc Son, Prise frelste Millioner.Mange kom med Syndens Smerte, Og gik bort med trostct Hicrte.

Ogsaa til det kolde Nord Lyset korn med Liv og Varme. Ingen paa den hele Aord Udelukke Naadcns Arme.

D e, som sad i Dodens Skygge, Skulde g aae ved Lyset trygge.

D u e t .Lyset maa med Morket stride, Morkets Hcere hvile ei.Skyer over Himlen stride,Spcrrre Solens Straaler Vei.Ak! da svinder Lys og Varme;Ak! da svinder Liv og Lyst.Vil sig Herren ei forbarme,Kiendcr Hicrtet ingen Trost. .

Morket kommer til Guds Kirke, Taage hyller Korset ind.Mat kun Lysets Straaler virke. S let kun pleics Aand og Sind. For et Menneske sig boicr Fcig den hele, Christcnhcd.Dog — Hvo frcek sig selv ophorer Synke stal i Stovet ned.

T e r z e t .

Herren sig en Kcrmpe vcekkcr, Hvem ei Morkets Ramte strcrkker, Der ei frygter Verdens Magt. Skieppen han fra Lyset tager, Sandhedsordet frem han drager, Staaer mod Lognen uforsagt.

»

»

Magten vil hans Zsse knuse;Had og Harme voldsomt brnse; — Herren gav ham Sejrens Krands. Lyset atter venligt ffinner,Korset staacr paa Kirkens Tinder Atter i sin Himmelglands.

S l li t n i tt g s : 5 l) o r.

Gud Zehova, som Kraften giver, Din Magten og din Wren bliver Fra Evighed tit Evigbed!Udbred du stedse meer dit Rige! Lad ned til alle Hierter stige D it Lys, din Naade og din Fred!

Moderen med Barnet.

As H. C. Attdcrsen.

^ i s t , hvor Veien flaaer en Bugt, Ligger der et Huns saa smukt. Vceggenc lidt skieve staae,Ruderne er ganske smaae,Doren synker halvt i Knce,Hunden goer, det lille Krcv,Under Taget Svaler qvid're,Solen synker og saa vid're.

^ 13 1

I den rode Aftensol > ,Sidder Moder i sin S to l;Kinden luer dobbelt rod,

<

Barnet har hun paa sit Skiod.Drengen er saa frist og sund,Mblekinden rod og rund;S ee , hvor hun i Spog ham banker Paa de sode Pusselanker.

Katten staacr og krummer Nyg, .Men' forstyrres af en M yg;Barst han den med Poten siaaer.Og iglen fom Hofmand siaaer.Moder klapper Barnets Kind;See hvor sodt det sover ind,Drommer om de Engle smukke I sin lille pene Vugge.

Dde til Sovnen.

Af P . H. F rim an n.

ander sagte, Vestenvinde,Milde Luft, udgyd din lunkne Strom! Sode S o v n , omfavn Selindc,Mig til Held, med Lunas bedste Drom!

Ilst

Flyder sagte, klare Bastke!Grene, beevcr stille nu!Ingen Lyd den Dyrebare vastkc!See den Skionne sover nn.

i

Lund, dit morke Lov afvende Solens Brand fra hendes Lciested!Blode Lilicr, favner hende!Kostbar Last, hvoraf I boies ned!Blindhed straffe Faunens Oie Som sig drister hid at see!Fly og do, du Slange, som tor boie Giftigt Hoved hid at see!

See hvor sodt den Skionne hviler,Andighed omringer hvert et Lem!Kinden blusser, Munden smiler Purpurrod og lokker Vellyst frem!Brystet haever sig og daler Fcrngflet af det snevre Baand,Fromhed sig i hvert et Trast afmatcr;Thi den boer i hendes Aand.

S o v n , jeg for din Guddom knaster.Gratien jeg dig omfavne seer,Kun paa up du dig formaster *),Gratien et borget Navn kun bcrr.

) Sovnen var gift med Pasithea, den yngste af Gratierne.

Kvig stal jeg dig ophoie, Pasithca! ved hvis Barm Sovnen forft tillukkede sit S ie ; Jorden sov og al dens Harm!

Naar hver Dag i Aarets Tider Svanger med nye Plager stiger ned. Fra dit Morke du nedglider Skabningen at staffe Ro berecd! Dagens Plagers Flok forsvinder, Sygdoms pinefulde Brand Kolcs i den Lethe-Flod, som rinder I dit Trolddoms sorgfrie Land.

- Sommer-Dagens Ild antcrnder 'Steen og Sand i Drkens lange S tie, >-» -Vandringsmandens Saale brcrndcr,Dodelig den Luft han aander i!Naar hans Oiclaage lukkes,Stecnstroet Leie Blodhed faaer,Ved din Kraft snart Dagens Brand udslukkes. Balsom gydes i hans Saar.

r

Fuglene mod Natten ileT il sin Green og kiendte Sovested;Qvceget flcrber sig til Hvile,Kncrlende for Sovnens Guddom ned;

Menneskets og Qvcegets Ltrngsel Ved hver Aften Maalet naaer;Milde Sovn! hver Morgen af dit Famgsel Gienfodt Skabningen ndgaacr!

Naar sig Vinternatten bvcelver Fyldt af Storm og Snce om Himmelen, Naar af Frost den Usle flielver Og paa Straa maa bringe Natten hen, D a kan dn, o Sovn! oplive Det halvfrosne Blod igien!Snee og Slud lad Stormen nu kun drive, I din Arm han trodser den.

Zisr og snccbedcrkte Flader,Nogne Tnrcr og al Naturen mork Vinterdagen blot tillader Oiets Kreds, den hele Kreds er Ork; Men i Sovnens Dunn indhyllet Skrcrkker Vinteren ci meer,Vinteren forsvandt, og jeg fortryllet Floras Pragt i Dromme seer.

S aa hver Aarets Nat medforer Nyffabt Fryd udvset af dit Skiod Jordens kicerlige Velgiorer!Traettet Krop og Lemmer dobbelt sod;

Qvcegede som Engens Planter,Naar mod Morgenen de flaae, ^Smilende med sine. Dug-Demanter, Landmcrnd glad til Arbeid gaae.

Slaven selv, hvis Lemmer nage Haarde Baand i eenlig Nattestund,Slaven glemmer al sin Plage Paa sit Straae udi en rolig Blund;Guldet her af Floder strommer Usogt mod hans Hcender frem,.Stolt han nu, stiondt lcenkebunden, drommer Om Monarchers Diadem.

Blot naar Dodens Engel svcever Om den Seng, hvor Gravens Offer er. Det omsonst din Bistand krcever,Ene det din Afmagts Vidne bcer;Snart en evig Sovn omspcrnder Den fortcrrte Syges Krop;Fcengstet af din Broders kolde Hcender, Lukkes Diet meer ei op.

/

Lad kun Harpar Oret rcrkke Zdelig til mindste natlig Lyd; Lad hans gyldne Dynger dcekke Livets Ro og ubetalte Fryd;

1

Han din Sodhed kun foragter, Agrypnie hans Vellyst er;Han sin -Skat i Blinde selv betragter, Naar ei Dagen lyser meer.

dukkes end hans Oienlaage,Frygtens Orm dog stedse vangen er. Blindet af din Trolddoms Taage Han sit Gnld i tusind Farer seer; Mordere paa Liv ham true,Rige Ladninger forgaae,Flammende han seer den grumme due Tit hans kicere Skat at naae.

S o v n , jeg for din Trolddom kncrler Vinker du, en ny Natur opstaaerl Afmagt din Magie besiceler.Flora paa besneete Marke gaaer;Naar du Drommehiulet vcelter,Fylder Sceptret Slavens Haand,Snart den Skat, som Sekler grov, bortsmester. Jordens Guder gaae i Baand.

Barnets Arm betvinger Lover,Gyldent Haar paa staldet Isse groer, Hcrshed selv en Stentors Stemme dover. Lammet tryg blandt Ulve boer;

Daarer blive Salomoner,Feige trodse Philips Son,Nattens Fugl flaaer Philomeles Toner, Selv Medusa bliver flion.

Boi, du Nattens Gud, dit OrcTil min Sang! gior Usles Malurt sod!Mcettelse din Kraft tilfore ,Den, som grced aarvaagen for sit Brod! Lykken blind, sin Skat bortstienker,Gior den vaagnc Drommcr riig —Lad da den, som Dagens Kummer krernker, Dog lyksalig dromme sig!

Fty mig ci! min Oienlaage Lad ci mecr dit Opiat modstaae!Lad ci Eljkov ene vaage Nagende i Hiertets mindste Braae!Lad ei Nattens Tanshcd brerkke Suk fra mit beklemte Bryst!Lad min Blund ei Nat-Phantomer veekke, Og mig levne stuffet- Lyst!

Lad Selinde, som indhyllesl

I dit S loer, i Dromme favne mig!Lad den Grummes Sicol fortrylles ! Bcrkkes op, min Sicrl i Lerngsel liig!

(27*)

'- «

!2 0

Lad mit clstovsfyldte DieTale Hiertets hede Sprog! . /Lad en Strom af Graad det Hierte bole.Som ei vaagen for mig flog!

Men skal hun din Ro blot smage,Z din Arm for Trolddom hvile fri — Focr den da til mig tilbage,Synk mig ned i evig Lethargie!Skicnk mig Lunas Elskers Lykke!Evig Lyst mod evig Harm Drommende stal feg dog hende trykke Til min lykkelige Barm!

Til det nittende Aarhnndrede.

Af J o n a s Ncin.

^ )ist kommer du! Du Tidens nnge Datter!Med tanse Majestcrt.O hvo er den, som dig tilfalde fatter,D it Vcesen hvo afbilder ret!Hver Skabning dog din tunge Haand fornemmer. Den Haand, hvori du Skiebnens Nogle glemmer.

421' v

V —

Din Soster nys med matte Hoved seglled'I Evighedens Skiod:Med dybe Spoer sin Bane hun bctcgncd' Med Opror, Kamp og Vold og Dod:I Lcrnker drog de Mcrgtige paa Jorden, Mens Throner stialv ved uafbrudte Torden.

Hist Markene mod Sonden ligge strodde Med hendes Sonncrs Liig,Hun deres Barndom smilede imodc,Grumt siiulende sin dybe S v ig:Da Tuben klang, og Friheds-Hymner hortcs, Og qvalte Harm-med tifold Kraft oprortes.

J a , mærkeligt er evig hendes Minde. . Men ak! hvem er hun kicrr?Hvo Enden kan paa denne Irgang finde! Hvo er som hun blandt Sekters Hcer! Vor Lod det blev, at giettc kun og mene Omslutter du den ufuldendte Scene!

End denne Stund, hvori min Aand sig hcrver Mod Evigheden hen,D a mellem Tvivl og Gisninger jeg bcever,Hvor dyrebar, hvor vigtig den!Men dn, som vcrltcr Tidens store Bolger,Hvor Manges Haab og Fryd og Harm du dolger

Afsindige dig alt i Mode troede Med Kampens vilde Skrig,Og raabe hoit: Lad Jorderiget groede.B ort, bort med Fred, vi snsie Krig!Hor Ilsiylds Blod om Hcevn dig at paakalde; O! tung din Haand paa hine Daarer falde!

Maasiee sial dn hiin tunge Tvivl adsprede?— Bi zittre for dit Svar —Du sige sial: kan Frihed boe hernede?Mon Jorden den for crdcl var?Hver Kraft er spcendt, i sikkre Haand du veier Den hele Sum af Haab, som Jorden eier.

Nys Sandhed vaagncd af sin lange Dvale, Den brod sin Dcrmning vred,Og strommcd' ind i Fyrsters gyldne Sale, Med Smiger, List og Trndfel stred;End strider den — sial den i Lcenker sukke Paa uy igien — vil bu dens Tempel lukke!

Wrvcrrdig D yd, med eget Vcrrd fornoict,Hen til sit Tempel kom;Til Jordens Slcrgt hun ynksom vendte Oiet, Men der var Morke Jorden om:Ved natlig Lampe kun, i helligt Stille,En Glands hun saae om Bises Tinding spille.

is

- >

"Livsalig Glands! stal aldrig du udbredes!"Skal aldrig blinde Hob"— Saa taled' hun- — "til dette Tempel ledeS.. ." Hun horer uvant Glcedesraab,Vil Klarhed sees, og Jordens Slergter stirre, Despoter reise sig, og'Lamker klirre.

Saa saae du da Oplysniirgs Morgenrode!Du saae, at den var stivn;Du saae den alt en Kummers Dag forsode For Fattigdoms og Trcrldoms Son.Velsign nu hver, som Brodre Lys vil stienke.Jag Morket bort,- bryd hver en sticrndig L^nkc.

Stort er- dit Haab, og over Jorden hviler Forventning mork og stum;Alt Nygtet ud de brede Vinger spiler Diu Daad at bringe Verden om.Eet.Lod du af det store Hiul uddrager,

' Held, Velstand eller grcrndselose Plager.

,

-

X

»

/

/

D i g t e r s k i b e t .

' Af H. C. Andersen. '

Aoidt i det UendeligeStrwkkersig det ftotte Hav;

dystig glide Skib og Baade Over denne aabne Grav;

Tusind Flag i Luften vaie. Hvilken Vrimmel, hvilken Lyst!

Hvor de dreie, hvor de krydse! De vil naae den, gronne Kyst.

Der er E n, han bringer Steenkul, Denne holsteensi Smor og Ost;

En har Korn, En Fleffeffinker, Andre herlig Viin og Most; -

Og hver Skipper har en Kone, Hun er ham hans bedste Last;

Vuggen med den lille Unge Surret er til Skibets Mast.

Hor! de synge, hor! de snakke, Andre sove nok saa trygt;

Men et Skib mod Strommcn seilcr, Det er stolt og herligt bygt:

Kiol og Planker erc Tidens Ege, rykked' op med Rod;

Masten selv er Kundskabs - Trcect, Som i Edens Hauge stod;

Seilene er'Dagens Skyer,A det rode Aftcnsticrr,

Og med friste Blomsterkrandse Alt er herligt pyntet her.

Skialden ene ftaaer ved Roret, Det en Harpe er af Guld,

Og i Bolgens Vrcrnding toner Hver en Streng saa underfuld.

Aander sig i Luften boltre.Synge i den milde Vind.

Skialden seer med Tandens Oie Salig i Guds Himmel ind;

Han tor Fortids Kyst beseilc,Alt oplivcs der paa ny.

Fremtid selv ftaaer som cn Stierne,Bag den lette Morgcnsty.

*

Hoit han i Begejstring synger Himlens Fred og Jordens Lyst;,

Thi det store Heles Billed'Lever, aander i hans Bryst,

Meengden, som nu ogsaa seiler, Finder, det er broget Stads,

Lytter lidt, men passer derpaa Sine Oste, sin Scilads.

Livets Fcerdsel, Alt om Skialden Hcever sig til Poesie,

Ja selv d e t , der i hans Indre Knuse vil al Harmonis.

Bolgen stiger, Hicrtet svulmer,Skyer hen ad Himlen gaae;

/

Hicrtets dybe, sicrrke Banken Kan han selv ei ret forstaae.

Og et mcegtigt Savn han foler Selv midt i sin bedste Lyst,

E n e staaer han mellem Blander, Uden et besicegtct Bryst;

Ene er han i sin Himmel,Intet Hierte mod ham staaer;

Ene er han i sin Smerte,Ene han i Doden staaer;

Hiertct vil et Hicrte mode —Nu han klart sin Længsel vred,

Og han styrter sig i Vrimlen, Styrter sig fra Skibet ned.

Bolgen lukkes------ Skibet seilerFremad med sin Aandehcer,

Men fra Himlen funkler Stierne« I det blege Aftensticer.

Raphaels Madonna i Dresden

Af O c h l e n s c h l a g e v .

^ e r stod hun. Nei, hun svceved Paa spceden Iomfrufod;Og Morgenvinden bcrved I Slorets Straaleflod;Og scedeligt sig flyngte Det rode Purpu.rhceng,Mens hun paa Armen gpugte Den tankefnlde Dreng.

Hun stod, ci som en Moder, Men som en Soster stiou; Det Barn var hendes Broder Langt meer end hendes Son. Hun hceved ei sit Die Mod Himlens hvalte Blaa; Hun lod det ci sig boie,Sodt hen hun for sig saae.

Ustyldig og saa rolig,E t Sm iil paa Lcrben lve; Blyfcrrdig og fortrolig,S a a salig, pigefro!S aa stivn — ak kan min Tale Dig det bestride vel?Det kan kun Engle male.Som Englen Raphael.

Med Lokker svlvcrhvide Nedkncrltc Sirtus da,Og til den anden Side Den fromme Barbara.Han hceved venligt Diet, Hun flog det bonligt ned. Hist mandig Viisdom bviet, Her blysom Qvind'lighed.

Og dybt i Grunden lutter Cheruber i det Blaa;Og nedenfor to Glutter Med brune Vinger paa.Med Haand paa Kind, allene, Som Vorne grubled de.To Aar kun var den Ene,Den Anden hvit kun tre.

I

/ X

Den Storste var Fornuften, Han stadigt for sig saae;Den Mindste saae i Luften, Men hvad han tcrnkte paa? Ak paa sin Liliestcrnge!Og andet Ranglen.Det var den lille Engel For Konft og Poesie.

Den lille Engel svcever Nu om sin Malers Grav; Og Harpestrcrngen bcever Til Tak for hvad han gav. Men Harpens Toner svinde. Forglemt er Harpens Son, Naar endnu din Gudinde Staaer lcengc huld og stien.

Og naar selv Tavlen falder Ned i sit S tsv til Jord, Skal dog den sidste Alder Dig ncevne hoi og stor.E t vcrrdigt Eftermcelc I Kroniken stal ftaae.Og sene Slcrgt besicele Til dig paa Spor at gaae!

-

1 3 0 .

I en stjerneklar Nat.

§

Af S A. ^ u n d .j ifli i

d^attcn hersier, i dens Skygger hviler u! ii >Jordens hele vilde Tummel nn, Over Osterhavets Bolge smiler, Cynthia! fra rene Himle dn,

1 zi l i ir ll i

Klart, Orion, funkler hist dit Belte, ?Tidens Strommc under dig henvcolte, i L - §Men du straaler, som da forste GangMellem Kloderne din Rustning klang. -

Hist cr Alting varigt, Alt adlyder Ord'nens evig vise faste Bud,Zngen Hcrndelse dens Bcerk nedbryder Intet fra sin Bane glider nd.Hisset nfordnnklct Kronen straaler,Ingen Magt nedtynger Vcrgtens Skaaler, Lyren toner til sin Skabers Priis:Al Naturens Gud,er stor og viis.-

Du> som foler Skionhcd, Pragt og Orden, Bland din Sang med Sphcerers Harmonik; F ol, at Viisdom hersier og paa Zorden; See den Skionhed, som den straaler i.

/

Tordnens Stemmer, Aftenvindens Susen, Kildens Raslen, Oceanets Brusen,Alt adlyder Ordnens vise Bud,Alting raaber: ogsaa her er Gud!

D u, som feter meer, end Pragt og Orden, Feler Pligtens Kald og Dydens Vcrrd, D u, som vccd, at Intet her paa Jorden Skient og ftort, som Siceleffienhed er;O ! hvi flal din Klage giennembryde Jubler, som blandt alle Kloder lyde; Alting naaek ftt Maal ad Ord'nens Vei, Ak! du sukker: Dyden naaer det ei.

Hisset treedc vilde Krigerheerc Neisomhedens hele Rigdom ned;Her sig blodige Tyranner ncrrc A f ulykkelige Slavers Sved.O! men see den LEdle stride, blede,S ee , hvor glad for Brodres Held han dede. Lasten spotter dog hans spildte Blod, Trampende den paa hans Minde stod.

Nattens Sole! stiuler Eders Flammer! Sm il ci ned til Zorden, Cynthia! Synker Dyden hielpeles i Jammer, Hvad er al det Skabtes Skienhed da?

Hor hvor Klager allevegne lyde!Sce den hede bittre Taare flyde! Glcrdens Ven! fornem din Broders Nod, F ol, at Livet selv er tifold Dod! —

Hvo er du, som fra den Hoics Throne Stiger klerdt L Purpltrglands herned.Om din Tinding Evighedens Krone,A dit Aasyn Himlens Salighed? — Haabets blide Uand! din Glands adsprede Mulmet, som indhyller os hernede.Styrk mit matte Blik, du Himmelske!La'r mig evig Godheds Spor at see.

Tidens Dcrkke drager du tilbage, Evigheden ruller frem for dig,Nu forstummer Stovets hoie Klage,Og den sidste Mislyd tabte sig;Nye rene Harmonier stige Op fra den Uffabtes store Rige,Alt er Samklang; Alting raabcr ud: Stor er Dydens Fader, Aanders Gud.

O , forgieves maatte du ei tage,Gode Socrates! mod Dodens Skaal. 2Edle Husi! du endte dine Dage Ei forgieves paa Misdcrderbaal.

Eders haarde Kamp for Sandheds 2Ere Ikke spildt og hensigtslos stal vaere; Laenkers Raslen, Dodens Stonnen her Vorder Harmonie og Jubel der.

Ufuldendt er hver en jordisk Scene, Tvivl og Skrcek omringe her vort Fied; Evighedens store Haab alene Sender Lys i dette Morke ned.Hist fuldendes Alt og alting leder Op til M aalet, til Fuldkommenheder, Alt forcener hisset sig engang Til den store stolles Zubelsang.

Sm il da, Cynthia! med dobbelt Inde, Thi du vidner til din Skabers Priis! Dine Hvirvler, Orion! forkynde.At Naturens Gud er stor og viis. Nattens Stilhed, Phitomeles Toner, Vindens Susen mellem Skovens Kroner, Selv den Sang, min Harpe baevcr ved, Vidner om den Hoies Kiaerlighed.

(28)

Mindesang om Kong Frederik den S iette.

Af B . S . I n g e m a n n .

^ ) a a sin Liigseng ligger Kong Frederik hvid. Fra Vuggen hans Puder var haarde.Dansken ham glemmer ret ingen Tid, Velsignet hans Navn stal vorde.Ak! for Kongen ringe Danmarks Klokker.

Var ham Kronen tung, blev ei Hiertet haardt. Gud saae hvad Sorg han maatte doie:Skuffed ham Lykken, veeg Glceden bort,Det skulde hans SuA ei boie.Nu for Kongen ringe Danmarks Klokker.

Han var Danst, som Danrigcts bedste Mand, Og Retsinds Krone har han baaret.Icrvn var hans Tale, og Tanken sand,Og Sindet saa lyst som Haaretv Nn for Kongen ringe Danmarks Klokker.

Han var mild. Han stod ved sin Faders Haand A Folkets arnebundne Dage;Mildelig loste han Bondens Baand Og rortes ved Negerens Klage.Nn for Kongen sorge frie Meends Sonner.

M

Han var fod og baaren til Kroner to;Den ene skulde han kun bcere.Lykken var ham falsk; men hans Folk var tro; Og gammel blev han med Mre.Nu for Kongen serge Danmarks Sonner.

Han var fast. Han standed i Keisersal; Ret aldrig Dansken stal det glemme — Danrigets deiligste Vang og Dal Han veerned med mandig Stemme.Nu for Kongen sorger Danmarks Hierte.

Han var viis. Han satte til Folket Liid: Han saae hvor Krcrfter laae i Dvale; Tungebaand lecd han ret ingen Tid,Om Lov bod han Folket tale.Nu for Kongen sorger Folkets Hierte.

Siette Frederik havde os Alle kicer;Ham skinned Kicerlighed af Oie. Fattigmand traadte hans Throne ncer, Gud glcede hans Sicrl i det Hoie!For vor Fader ringe Danmarks Klokker.

(28*)

D c t d s e i i d c B a r n

dis H. (Z. A »Verst ii.

3 )io d e r , jeg er trcet, nu vil jeg sove. Lad mig ved dit Hiertc slumre ind;Grced dog ci, det maa du forst mig love« Thi din Taare brcender paa min Kiild. Her er koldt og ude Stormen truer,Men i Tromme, der er Alt saa smukt. Og de sode Engleborn jeg stuer,Naar jeg har det trcette Oie lukt.

Moder, seer du Englen ved. min Side? Horer du den deilige Musik?See, han har to Vinger smukke hvide.Dem han sikkert af vor H erre fik.Gront og Gunlt og Rodt for Diet svæver. Det er Blomster, Engelen udstroer!Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever. Eller, Moder, faaer jeg, naar jeg doer?

Hvorfor trykker saa du mine Hcender? Hvorfor lcegger dn din Kind til min?Den er vaad, og dog som I ld den brcender, Moder, jeg vil altid vcere din!Men saa maa du ikke lcenger sukke,Grceder du, saa grceder jeg med dig,O , jeg er saa trcet! — maa Oiet lukke — — Moder — see! nu kysser Englen mig!

437

Landforvandlingen.Skrevet i cn huul Eeg i Skoven ved Chnstianssoede.

Nf B a g g e s e n .

h v ilk en salig Glands mit Blik omhyllcr?Ftoi min Sierl bag Solen i en S lum ?Skimme Straale, som min Aand fortrykker, Vakte dn mig til Elysium?Her i Skovens lysbestroede Skygger,Langt fra kiede Sterders vilde Larm,Hvor sin Throne PhilMnele bygger,Foler jeg mig tryg i Friheds Arm.

Flygter ikke, blide Tryllerier!Skimme Trom , flyv ci min Sicrt forbi.Hvor Naturen selv min Sands indvier,Til den Salighed, du svommer i!Stands paa dine lette, lyse Vinger,Lysets Faders milde Sendebud!Tolk mig al den Vellyst, du medbringer.For du flyver hiem igien til Gud!

Her i Ecgens tempelhvalte Hi.crte,S tille , som det Skiul, der gicmmcr mig, Renset fra hver Plet af jordisi Smerte, Helliget i Fryd, jeg horer dig.

Z Naturens Helligdom, omringet A f dens Skabers Glands, en Engel liig , Let, af salig Andagts Ild bevinget,Skal den glade Digter fatte dig.

"Mcerk, o Dodelige! Fremtids Syner "Aabne sig for dit henrykte Blik,"Giennem Stevets Nat en Straale lyner "Fra det Lys, som Aander ene fik;"Fat det end ufedte Held, jeg bringer, "See dets Billed svceve c»m din Aand! "Nyd det N u , hvori din Sicel fik Vinger, "Nyd det, lest af fordums tunge Baand!"

Som naar efter Livets lange Kummer Jordens S e n , som her var god og viis- Vcekket af den kolde Dedcns Slummer, Vaagner op engang i Paradiis, *Saa forsvandt i Blikket for mit Oie Rundt omkring mig, hvad jeg forhen saae. Og jeg ffued', ncermere det Heie,Under mig et Paradiis opstaae.

D er, hvor nylig golde Tidsler groede, Bolged' sig en Hcer af fvangre Straae, D er, hvor usle Hytter samled stede, Muntre Boliger adspredte laac.

Der, hvor Armod grced i tunge Kinder, Trnttct Svaghed syg og dosig gik, Flittige, og frie, og raste Glnder Modte mit nmnttelige Blik.

Blide D ale, hoitidsfulde Skove,Klare Bnkke verled' under mig;Alt var fuldt af Liv, i Ordnens Love, Hvor Natur og Konft omfavned sig; Spredte laae de lykkelige Tage,Under hvilke Jordens Rigdom laae,Her gik Manden, hisset gik hans Mage, Han til A'grcn, hun til sine Smaae.

Begge sang i Hiertets glade Toner Friheds Jubler op til Lysets Gud;Og fra Ficldets Hald til Skovens Throner Echo lod til Eeho: Gode Gud!Alt var Dyd og Kinrlighed og Glnde, Rundt om Fryden gik i Flidens Fied,Bierg og Dal og S o var Friheds Snde, Hele Landet Lykkens Opholdssted.

"Dette virkte Bondens Ben, hvis Oiei

"Skuede hvad der var godt og ret,"Og hvis Hierte koldt ei lod sig noie "Med at stue — men begyndte det.

"Nu hans S tov i Jorden rolig hviler, "Qvcrget i cn stille Stammers Fred; "Men hans Sjeel fra lyse Himle smiler "End i Sonnesonnen til os ned."

Alt forsvandt, og Sang og Glands bortvege; Tungt igien jeg folte Stovets Baand;Men imellem topforgyldte Eege Svceved end, o Reventlow! din Aand;Og jeg priste Gud, som lod dig blive Fyrstens Raad og Ven, og Landets Lyst,Og som dig en Broder vilde give Stor, som D n , i alle Danstes Bryst.

P e t e r B u hl .

Af P. Wl l l f f .

§ ^ a a r Danmarks Kriger som cn veeldig Ka'mpc Staacr rolig, kold ved Fiendens tertte Lag,Og Knglehvirvlcn svarer — ei med Lempe,Men dieervelig — fra sit halvsinnkne Brag; Naar Slagnes Skrig og Dodssuk ci kan dermpe Den I ld , som flammer fra det danste Flag; Naar Bimpelen paa Sky af Luer sverver;Da Hiertet hoit i Heltens Barm sig heroer.

Da kan han ei retfærdig Harme termmc,Da bliver Hevnen ham, som Balhal, sod;D a kan han Oldtids Kermpeert fornemme I hvalte Barm; da blnsser Kinden rod;Da synger for ham Seirens hoic Stemme Om LEtherkorset i sin Purpurglod,Fra Ficrde Christians Hverlving den ham kalder, Han lytter — slaacr — og seircr eller falder.

Han lytted, flog og faldt. Z mangt et Stervne, Skiondt ung, han stod som Kampens modne Son. Behovcr jeg ham vecmodsfuld at ueovne.Hvis Heltebatte var saa kieek som stion.Naar Bantasteen og Mreminder revne,Da stal en Krands af Tang, som Bolgen gron, Paa Braget herlige, hvorfra Perler rinde,Og B n h l stal leve i sin Kiekheds Minde.

T i l mi n Ly r a .

Af F. Ho e g h - Gu l d b c r g .

^ u , hvem Skiebnen paa min Bugge lagde, Ncgtende mig Sands for Guldets Lyd!

D u, hvis forste Toueflag mig sagde:At der Himmel er med bedre Fryd,

End, fort ind i Kongers S a l , at b^ve For de Svcrrd, der over Issen svwve!

Elstte Lyra! Barnets Lyst!Mandens Rigdom! eengang Oldings Glcrde!Selv i Lidelsernes Kiaede

Fyldte du hverandet Led med Trost.Fremad du, som hidtil, mig forsode

Daad og Hvile, Dag og Sted!Du blev m in i Livets Morgenrode;

Vaer det end paa Gravens Bred!Jeg var Barn, og i Blomsternes Duft

Ved Kilden i Dalen jeg hvilte.Hoit flog Lcrrken i tindrende Luft,

Og mit D ie gicntindrende smulte. —Jeg sad paa Hoien ved Bredden af fraadende Hav, Mens der aabnedes synkende Vrag en Grav;

Jeg horte den sydligdundrende Torden At drage til Kamp mod Storme fra Norden. —

Under Ecgen i Lunden jeg laa;En Nattergal flog paa sit Rede,Og mcettct var Uveircts Vrede,

Og fredeligt Himmelens Blaa.Fra blomstrende Bustes dngperlcde Giemme Lod tusinde Sangeres jublende Stemme.

En Orm sig op af Jorden stiod,Fro rakte den Hovedet frem mellem Lovet;

Og Sangernes Jubel tusindfold lod Om gladen Orm i Stovet. —

Da horte jeg, Lyra! med henrykt Aand,Skiondt urort dn laae hen i min Haand,

Dog Toner fra dine selvbcrvende Strcrnge Med festlige Giensyd mod Himlene trcrnge.

Og studsende greb jeg dig forste Gang.I Chor med den Orm, der sig herved' fra Jorden,

Med Volgcrnes Nynnen og Fuglenes Sang,Den vigende Storm og den synkende Torden

Lod vild din uvante Klang.Jeg blev Angling. I sukkende Bryst

Slog med Verven underligt ofte mit Hierte.Ei dets Slag var ledsaget af Lyst,

Dets Verven ci blandet med Smerte.Paa de blomstrende Piger ved Dands og i Leg

M it Die saa sogende hviilte,Men tnngmodig jeg fra dem atter mig sneg;

Kun sosterligt til mig de smulte.Fandt jeg to Tnoer om samme Plet

Forenede Skygger at brede,Eller to Fugle saa vcnnetcet

Slumre paa fcrllcds Rede;Saae jc§ Brude ved Anglingers Arm

I hellige Time for Altret sig boie,Eller Glutter ved Modres Barn«,

- Og Glcrden i Fcrdrencs Oie,Da gik jeg taus hcnad Skovenes sorteste Vei,O g , Lyra! jeg rorte dig ei.

-^ 4

Hvor et doendc Trcr stod sorgmodigt og ene,I tankelos Dovhed jeg stirrcd' paa dig.

En Nattergal kaldte fra nærmeste Grene;Jeg tang — ci kaldte den mig.

H un kom! H un kom! og min Becmod blev Fryd!Den Elstede kom, og din Danshed blev Lyd!

Sodt rodmede hun, naar til hende jeg smulte, Naar det dvcrl'de paa hende, mit Blik,Naar med mig i den dandsendc Ncrkke hun gik,

Naar i min hendes Haand fortrolige« hviilte.Thi lod og du med i det jublende Chor

Af susende Trcrer og rislende Kilder,A f Duernes Kurren og Lærkernes Triller,

A f signende Himmel og takkende Aord.

Lyra! Tolk for Barns og Anglings Gtceder!Er jeg fattig, naar jeg eier dig?

Er den tung, den V ei, jeg nu betrerder,Naar min Ungdoms Ben end folger mig?Fra min Hyttes fredelige Tag

Stiger jo din Jubel mod det Hoie.Lindret har dn jo mig mangen Moie,

Mildnet mangen ellers bitter Dag- Stcerk som Anglingen jeg end dig rorer;Og M a r i a tier, lytter, horer.

Er og Bcien stundom os trang,Lyra! Hvad neddysser Suk som din Klang?

Den blidere Tone de haardere folgcr;Saa mildner et Havblik og fnysende Bolger.

Men, har paa en atter smilende Dag Jeg faderligt spogt med de kieelende Spcvde,

Da brever og Hyttens fredsomme Tag A f din Jubels boittonendc Glaede;

Da gaaer jeg med dig i maanelys Stund Hennndcr Poplen i dunkle Lund;Da fcrster jeg Diet paa Stierncrs Hcer

Og synger den Gud, som ci Barnet i Stevet forlader;Og venlige« svarer mig der

Den Fugl, som og er Fader.O Lyra! saa tone din Rost

I de mig end ventende Dage!S aa mildne du sveekkende Klage!

Saa adle du styrkende Lyst!Hvad er Bcrlde, Hceder, Hoihcd og Navn,

Hvad er Guldet, der tryllcudc blinker?En smilende Vei til end tungere Savn,

Et B lus, der ad Fiendehaand vinker!Langt fra Throncrncs Lyn er mit Hiem,

Den lave, den landlige Hytte,Hvor Haab og Tilfredshed hver Glcrde beflytte.

Hvor Benflab saa gierne sig leirer hos dem.Som en Drom mine Sorger forsvinde.

Mine Dage som Oieblik gaae;Jeg clfles af venneste Qvinde,

Jeg favnes af blomstrende Smaae.

Og end er min Lyra mig huld;End lyder dens Klang, naar fra Dagvcerk jeg hviler.

Byd mig Vcelde, Hoihed, og Navn, og Guld! Jeg frygter dem, boier mit Hoved og smiler.

I mit Hiem, min Verden, utumlet jeg ftaaer Og de larmende Kredses Ovaler ei kiender,

Liig Barnet, hvis rolige Verden kun gaaer Did, hvor Faderens Hauge sig ender.

Hver Morgen, hver Aften til Lyrens Klang Jeg nynner min Friheds den glade Sang:

Held mig! ci Pagchaand mig Vinen rcekker,Min Dor bevogtes ci af dragne Svcerd;

Naar fiendtligt Tordendron til Kampen vcekker,Jeg verrges ei af trolos LeielM.

M en, naar de Meend om Staters Noer forfolges Ved Dag af Storm , ved Nat af ffrcrkfuld Drom,

Min lille Baad for Stormens Rasen dolges,Useet jeg glider hen ad Tidens Strom.

Held mig! ei Bonden Ploug og Lee forlader Og trceller tungt i Vaar og Host for mig;

Ei kiger Hveden ud af mine Lader,S aa Vandrer ved min Rigdom korser sig;

Jeg ingen Skat af mine Brodre krcever.Fordi med mig paa Herrens Jord de boe.

M en, naar mod Foged Bonde Leen hcever,Ei Frygt og Hevn forjaget har min Ro.

Paa Marmorstottcr ei min Bolig hviler,Chinesers Konst er ci hos mig at see;

.Ad sierne Kyster ei mit Flag heniler,For Mcend at bringe Viin og Qvinder Thee.

Men held mig! naar de vrede Storme hvine,Naar Zulesnee bebuder varig Frost,

Jeg ci ad Borsen gaacr med crngftlig Mine Og tcrlter Timerne til nceste Post.

Ei blandt Aviser jeg om Feldtflag soger Og ingen Hcrre ved mit Bceger flaaer;

Jeg leder ei i molcrdt Hob af Boger Om Bogstavs rette Lyd i Fortidsaar.

M en, naar for Nyt en Ven med Vennen bryder. Held mig! mit Venskab trues ei med Fald.

Naar lcerde Strid i Gadevisen lyder,Zeg ncevnes ei af fattigt LEmnes Skiald.

Let er mit Bud, og gavnlig er min Lcere;Folg dem, min Ven! og bliv som jeg tilfreds!

Skal tyndt dit Blod og fro dit Hierte vcrre,Glem ei af Sorg for Alt din egen Kreds!

Du finder Taarer der, kun du kan lindre;Du finder Glcrder, som belonne dig.

Og for hver Smerte, som ved dig blev mindre.Din Himmels tunge Skyer sierne sig.

S aa toner min Lyra; og tidt ved dens LydMin Kummer blev Taalmod, min Taalmod blev Fryd.

Za! haanes end derfor dens smilende Digter,Dog stedse den bliver hans eneste Skat,

Forsoder ham Dagens de tungeste Pligter, Henspoger hans sovnlose Nat.

Lad Sultan , og Keiser, og Konge sig fryde Bed fængslende Glimmer! o jeg er dog fri!

Og renere Gloede de Timer udgyde.Der lokke dens Stemme til blid Metodie.

Ei gav jeg den bort, for at vinde den Krone,Der ftcerkcre tynger, end Slavens Baand;

Og rigere jeg er, end ftraalende Throne,Baeve Straengene under min Haand.

Ei tabte jeg den, for at vinde En Plads i bckrandscde Laerdoms Havn;

Dens Klimpren fortryller mangen en Qvinde,Der tiender den Lcrrde nu selv ei af Navn.

Og bort med din Nimbus af Guldgtands, du Rige Hvad er di t , naar Liigktokken gaaer?

Men aldrig stal Lyren sin Digter svige;End i Himlen med Fryd han den flaaer.

Og H v a d har Fyrsten paa morke D ag,Naar Alt om han: ruller de tunge S lag?

S aa ti, min Lyra! forft, naar Lceben tier,Naar Fryd og Smerte flye det kolde Bryst,

Og dn blandt Engles Harmonier I Stierners Samklang hcrve stal din Rost!

Ton blidelig om Kummer, stcrrk om Gltrdc!Men ei til Bifaldsjagt du friste mig'

Min Angers Graad dig aldrig vcrde,Og ingen Doende forbande dig!

Nei! Digteradel vcrrdig stal du lyde Som Ustylds Tolk for Lasten dov! '

D a vil og Godes Mindetaarer flyde,Naar Vennehaand dig hcenger ved niit S tov.

End ei din Strcrng af farlig Velklang bcrver Og ffildrer Sandsers Runs som jordisi Salighed.

Hvad er en Digters Navn, naar efter ham der lever Eet Ord, han hist stal rodme ved?

Lad feige Skare ham omarme,Forgude ham, af Skraek for Svoben i hans Haand, Og koldt see hen til dig! med roligst Aand

Din Digter smiler derved uden Harme.Men saa han smiler og, naar Bifald dig ei kroner.

Fordi din svage Lyd melodiffstille gaaer Og ei, lig Kraftfkalmeien, sprudler Toner,

Selv Digteren ei ncrste Dag forstaaer.Lad Hvo der vil paa Morkets. Storhed troe

Og stolt om Lys i Tankens Chaos famle!Din Digter boier sig og hylder fro

De fattelige, men forskudte Gamle.

O m , Lyra! du som Orglet end ei klinger Og Hjerterne med Andagts Taushed flaaer;

(29)

^oO

Om ei en munter Kreds, dig flur omringer,Som naar til Floiten Dandsen gaaer;

Om ei din Lyd saa tungt paa Jorden falder.Som Stormens S lag og Tord'nens Klang

Om Oldtids Mod ei du fremkalder,Som naar Homer til Harpen sang;

D u lyde dog! ukonstlet! bortjag Kummer Gyd Tro til Himlen i mistrostig Barm!Fly vilde Daarers tankelose Larm

Og syng den Doende i sidste Slummer!Naar paa din Vei du standser Graad,

Naar Een, b l o t E e n ved dig for Dyden stemmes, D a stal det snart og kicerligt glemmes:

At kun de fire Stramge blev' din Lod.Trygl ei om Sm iil, og Sm iil du vinder!

>Ti, naar en iiskold Dommer ncermer sig!Hvad stader det, om han fordommer dig Og ikke Lyrens Klang Basunens lig.

Men mindre larmfuld, ham for landlig, finder? Hans Brede doer med ham. Den Kreds, du vandt,

ei svinder,Naar Sandhed og naar Ustyld folger dig.

»

t s

,

LAfskeden.

Fragment af et storre D ig t .

Af F. I . H a n s e n .. »

ee! Vimplen dreier sig fra Land —V

Den vifter mod det Fierne;Farvel, min T os; et Kys endnu! Naa! hvorfor Fanden grcrder du?Jeg har jo S o l og Stierne —

Jeg har jo Lys i Loftet der,Hvorefter jeg kan peile;Jeg har jo Skuden til Gemak —Hun lufter friff om Skands og Bak:Saa kan det aldrig feile.

/

See Skyen, hvor den seiler stolt Udover morke Vande!Histovre, hvor den gaaer i Land,Der rulle Perlerne paa Strand:Der flal jeg ogsaa lande.

Der vorer Guldet under Jord Og ffyder op i Bierge;Og fuld Mahogni staaer paa Vcrng! Jeg henter mig en Brudeseng —Vor Herre Lasten vcrrge! —

S ee , Trine! saadan som i Dag — Det troeffer fig adaare Engang, naar Solen ffinner smukt. Og speiler sig i S o og Bugt Og i din bcrngselstaare, —

Saa kommer der fra Briggen hist Med Vimpel Flag i Toppen En Gut med Straahat over Kind! Han brunct er af S o l og Vind,Og seilcr lidt med Kroppen.

P as paa! han staaer ved Noret selvI

Der agter i Barkassen:Hans Pibe lystrer Stort og Sm aat; Han seer paa Havet som en Drot,Og brummer til som Bassen.

Men Trine staaer ved Bolgen blank: Hun ffulde Gutten tiende!Der er han! Peter er hans Navn! Hun styver i hans aabne Favn — Der er nok Plads til hende!

Nu forer han sit eget Skib:Og Skuden er ei lcrkket.Hans Pige folger ham ombord!Der heises Flag og krandses Roer, — Og Bryllup staaer paa Dcekket.

Men — hvis jeg.ta'er en anden Cours, Vel Meningen du fatter —S a a smelt kun ikke bort i Vand!Vel Stierne« samkor sig i Strand :I Himlen er den atter.

Skicnk mig en Taare, varm og reen! Det vil mig vist husvale;O g, boer jeg i -it Hiertes Grund, Iblandt en Vinteraftenstund Du vil om Peter tale.

Men kommer der en anden Svend, S a a stal dn ikke vente!Kun frist og munter! elst og lev! Jeg sender dig et Flastebrev Med Bnd og Testamente! —

Epigrammer.

, >

i -Af Fas t i ng .

1.Ved Wessels Dod.

^ k u e Wessels S tov og Gladens Tempel vde! Skue Lat ter selv i Graad, fordi dens Fader dode.

" 7'!^'!^- - 2.Til en slet Proedikant. ^

Du prcrkcr Bod; — for Bod at giore,Jeg flittig horer dig, — jeg kiender ingen storre.

3 .

Til Nnsidien.Jeg veed hvorfor, Nafldien!Man Themis med en Vcegtstaal pryder;Ei Ret og Uret veier den;Den veier blot den Skienk, man byder.

Til en Maler.Naar du en Orkcn male vil,Saa mal ei odelagte Steder,Ei Lybicns og Zaras Heder,Men mal Parterret af i Skuespil,

5 , -

Til Naso.O Naso! aldrig var din Brode lig din Q val; Du blev forviist fra Nom og oversat af Sahl,

6,Tallotteriet.

Pest Orieriten fik, og Vi,(Partist er Skicbnen ei) vi fik — Tallotterie,

7,Til en forgieldet Mand.

Her hviler den, hvis Skuldre bar En Byrde, som saa Mangen qvalte; Blandt alle Krav, Naturens var Den forste Gield, som han betalte.

^ ^5 7 ' '

rL-'rr.

Christian AuguM Minni.

As Pc t cr Feer som.

^ o r vel en ubcromt, en navnlos Sanger,O du Tilbedte! ncrrme sig den Grav,Hvor Egelov og stolten Laurbeer pranger Om den for tidligt brudte Heltcstav?Tilgiv! — Hvor Nordens Svane hoit sig svang. Og hvor dens Lyd i hvalte Himle klinger,Der sidder mindre Fugl med bundne Vinger,Og synger en vccmodig Klagesang!

Var du ei elsket nok, o Elskelige?. Laae du ei sodt ved Danmarks skimme Bryst

Og laae det ikke trygt ved dit tillige?O stig, du Menneskers og Guders Lyst!

Udbredte det ei gradende sin Favn,D a du forlodst dets flovbekrandste Strande, Og regned Taarer ei som Himlens Vande Hvert Sted, o Elskte! ved dit dyre Savn?

Men hvad var Klager, hvad var omme Taarer For dig, o Helt! naar Dannerkongen bod?Da lager Smerten selv i det den saarer,Da spirer hcrligst Liv af selve Dod!Saa steegst du op til gamle Norrigs Land,Du'vakte atter op dets Kampevalde;Du stod for det, som fasteste blandt Fielde,Og selv blandt Normand stod du forste Mand!

Da drogst du S vard , da.maatte Fienden blode;Paa Thinge viis, som fast i S lag du stod,For dig hver Gut gik frcidig hen og dode,For dig som Most han skianked' Helteblod.Den sidste Lyd fra norske Kampers BrystVar den: "Veed han, at jeg stred med og seired?"Og — svartes: "Za", da Guds Hårskarer leired'

»S ig om hans Sotteseng og gav ham Trost.

0 grad, mit Land! grad, gamle Kampe, Norge! Hvad du betroede, dyrere, end Guld,1 Nabo-Haand, din starkcstc blandt Borgej Nn ligger dybt nedbrudt i svenske Muld! —

457

Dog, doer en Helt, saa stande Helte-Virker! Som Field i Soelglands staacU)ans Navn i Sang, Den Helt, som vakte Jer, I nye Bersirker!Og selv i Striden gik Bersærkergang. . ^

D ig, Herlige! dig blinded' ingen Krone; .»

Din hoie Nornes Vink kun fulgt du har; From gik du hen at lide og forsone.Og som Forsoner hvit dit Kors dn bar!For ringe dig var jordisk Spiir og Throne, For fri din store Aand til Fingflet der;Saa b ir da, Hellige! din Martyrkronc,Og Nordens Rigers vedstc Helgen v ir !

Dog tic, min Rost! Forstum min svage Tunge! — Men Z , hvis Stemme, hoi som Tordnens Brag, Kan Liv i det begravne Danmark stange.Af Ecgen ned den store Harpe tag!Syng Barder! syng »det lysende Erempel!Af Nordens bedste Blade flet. ham Krands!Forkynd det herlige nedbrudte Tempel,Og slynger Eders Navnetrik i hans!

4 5 8

Riimbrev fra Soroe.

As C h r i s t i a n Wils te i" .

sporger, hvorfor Vers og fligt Jeg nu har lagt paa Hylden?

O , naar man holder op med Digt, Er sagtens Prosa Skylden.

Naar Poges Ryg er Snekkeflal,Og Plectret Birkeferle>

Saa bliver i Poeters Tal Man aldrig nogen Perle.

Vers skriver hver Latinerknos,Der knap har scct Pedellen,

Vers drommer hver halvvoxen Tos, Hver Doris og hver Ellen.

Fra Skagerrak til Eiderstrom,Fra Kiobenhavn til Ribe

Hver anden i poetisk DromGnldharpcns Streng kan knibe.

Men Pocste ei trives her.Skiondt Egnen venlig smiler;

Hvad Gavn, at mellem ffionne Trceer Hist Kildens Vcrld henilcr?

Her en Krabat ved Bukkespring I tu sin Troie river,

Og klager over Ingenting,Og siyrrer mig, som siriver.

Og siet, det nu til Stykket kom, Scrt, Aaren ikke svigted,

Hvad skulde man da digte om?Vor Jord er saa fordigtet; .

Der er ei Blomst, ei Blad, ei S iv , Hvorved der jo er daanet,

Ei Barnet selv i Moders Liv Er af Poeter siaanet.

En Grammatik, en Lersebog, Udgaver af Autores,

Hvorved en Dum bli'er lige klog,Og ei den Kloge morcs,

Og Andet, nogenlunde leerd,Med Noter vel udspcekket.

Det kunde jeg nok sirive her,Men mange Spoer mig sireekked'.

Mig synes, Verden er for fuld Af Noter og Citater,

Jeg veed, at Alt er ikke Guld, - Der glimrer som Dukater.

460>

Mig synes, at alt lcenge nok — Og stort er ikke vunden —

Minerva paa sin SkotterokDen gamle Blaar har spunden.

Det eneste, som skrives kan,Det er maastee Satire,

Men det var Synd, om cerlig Mand - Blev saaret ved min Lire.

Og den som rammes af en Piil,Ham kan det let indfalde,

At Skiemtsomhcdens muntre Smiil S it Såede har i Galde.

Jeg veed, jeg rorte ved en Byld,Og Folk i Harnisk bragte,

Ifald nu, for Erempels Skyld,Jeg om Naturret sagde,

At den ex kun Paafngtefter,A f Loipu« jul','« plukke,

Hvoraf et Riis nu lavet er.Studenter med at tugte.

Og hvad er vel Phitosophie,Naar vi den gaacr paa Klingen? >»- .

Er vi Mastiner eller frie? 7

Scc det beviser Ingen. ^

Og Mangen, som ved sindrig Bog, Har vundet Hcrderspalmer,

Bi see tilsidst i eensom Krog At lcrse fromme Psalmer. ' ?

Og finder han, som svcrrmed om Z Tankens Regioner,

Og sogte Sandheds Helligdom Z alle Aandens Zoners

At Ankret paa det vilde Hav Alene T r o e kan vcrre,

Saa takker jeg den Gud, der gav En Sandheds, Trestens Laere.

Men naar en gudsforgaaen Svend, Hvem Vellyst tcrndte Fakkel,

Og Sviir og Dobbel tcered hen T il aand- og marvlos Stakkel,

Naar han med Tale, konstlet, sod, Nu folder frcekke Hcender,

Og D iet, Bryndes matte Glod,A f hyklet Taare brcrnder,

Og Skarer ved hans Giogler-Ord Ned for Propheten falde,

Som den, der ene seer og« troer' Hvad frelse kan os alle,

S aa gyser Hierte og Forstand Paa Orthodores Vegne,

»

S aa takker jeg min Gud, at man Mig ei blandt dem kan regne.

O Verden har saamangen Bag, Som os til Riis indbyder,

X

Skiondt Lysten vinker os til S la g , Fornuften helst man lyder;

Hun har til Folgesvend en Dverg, Som man Erfaring kalder,

Han raaber: ror ei ved et Bierg, Som over dig nedfalder.

Og naar mod Stemmen man er dov S a a . kaldes man en Fiante,

Men lystrer man, saa er man flov, En tor, en vissen Plante.

Og skriver man en Elegie,S a a er man strar en Engel,

Men bruger man lidt Kryderie,S aa hedder man en Bengel.

Ved Maanflinsvers til Harpespil Man let kan blive vandet.

O g, naar man Daarer tugte vil, Saa bliver man forbandet;'

Og da det er en egen S a g , ^To sure LEbler bide,

S aa vil jeg fra Poeters Lag " "" MMig lifte bort itide. <

T i l K r o n p r i n d s e y .Bed hans Hiemkomst fra Sverrkg.

(1788.)

A f B a g g e s e n .

§ a d Kampens Helt, i Vaabens Larm, Paa Brsdres Liig,S in dyre Krands med blodig Arm Tilfegtesig!O ! snart en Krands, bestcrnkt med Blod, Skal visne hen,Naar fredsomt Navn af viis og god Staaer lyst igien.

O! naar Triumphens stolte FrydOm en TyranBedsver Usles Klagelyd.I trykte Land, -

Naar om Trophcren samler sig En Rest af Folk,

Med Graad er bland't, Trophaeen vidner tause Harm Det Blod join randt;Og Folket synger kun af Tvang Z halve Chor,Og deres vilde Zubelsang

Velkommen til dit Land igien,Vort Nordens Haab!Det glad modtager Fredens Ven Med Fryderaab.O! din Triumph er Brodres Lyst Z Fredens Hegn,Og Tillid, i hver Borgers Bryst D it Seierstegn.

Bliv hos os laenge! stab i Fred, Med Vid og D yd,

Mon deres vilde Seierstrig Er Glaedens Tolk?

Nei, Zublen i Triumphens Larm

Er ei som vor.

D it elflte Folks Lyksalighed, Din egen Fryd!

Bliv stedse Fredens faste Ven!Her virke du! . - . ^Og naar du drager ud iglen, -Kom hiem som nu! ?N

Misund ei Krigeren sin Krands!Tag Fredens hen!Ei rodmer den af Blod, som hans,Ei visner den. "Z rolig Virksomhed bliv stor,Og elflellg! .Og virksom Rolighed i Nord Skal signe dig.

Og Krigens Rcrdsier flulle flye D it Danmarks Strand;Og alle Muser flulle tye T il Fredriks Land;Og Flids og Helds og Glcedens S an g , I Fredens Favn,Skal tone hoit med Jublers Klang D it elflte Navn.

j<>6

R e c e n s i o n .

As H. (Z. A ndcrscn.

A Zel rodmer Land og Hav ret smukt i AftensolensFlamme,

Men ak, Maneren, mcrrker man, bestandig er densamme.

Original er Solen ei, hvad saa den er forresten;Bestandig staaer den op i Ost, og synker ned i Vesten.S aa kommer Nattens Stierner frem, men man sig ret

maa harme,De skinne vel, men Alt er koldt, der er ci Liv, ei

Varme.En Nattergal ret snurrigt staaer sin Trille hist bag

Muren,Men der er ei Methode i , det er jo reent Naturen; Desuden er den altfor ung, bar neppe Dunn paa

Hagen,Og havde Sangen ingen F cil, saa sang den nok om

Dagen.Nu staaer da ogsaa Maanen op, og den er ei saa ilde, Var den dog bare altid rund, og ikke skifte vilde. Hoit skummer Bolgen, men for stcrrkt, den maa sig

moderere —— Det Hele rober vel Genie, men heller ikke mere!

i 67

Somands- og Nflersange

Af ^ l a u S F r i m a n n .

1.9 ^ a a r Himlen viser, den er vred.

Og rynker Oienbryne,/Og Storm og Torden styrte ned,

Og Toug og Takkel hvine,Og Bolgen hoit flaaer tunge S lag , Og som paa Verdens sidste Dag Kun hores Kncek og Fald og Brag,

Ei blid er Somands Mine;

Men klares Himlen op igien.Og Morket sig adspreder,

Og Solen, som er Somands Ven, Med Sm iil paa ny fremtrceder,

Forgylder Nok paa hoien Raa,Og speiler sig i Bolgen blaa,Og torrer Somands Kofte graa,

Som han paa Deekket breder;

Som Qvinden, naar hun haver fod, Forglemmer al sin Jammer,

Saa glemmer Somand al sin Nod ; S it Takkel nu han strammer.

( 3 0 * )

Tilsnrrer Mast, og retter Stang, Og takker Gud i glade Sang,Som værger af saa mangen Gang,

2tt Doden ham ei rammer^

2.Ǥ)vi stulde mindre jeg end andre Paa Bolge-Marken turde vandre?

Lad stinke sig den grsnne Jord,Lad reise sig de Bolge - Bierge,Jeg kiender den, som mig kan vcerge,

Hans Haand jeg rolig mig betroer.

Naar friste Kuling gunstig foier, >Jeg munter Bolge-Ryggen ploier;

.P a a begge Sider pyntet nd Med.Skummets hvide Blomstcrkrandsc, D a , troe mig, kan Fru Maren dandse

S aa net, saa kiek som nogen Brud.

Naar Vinden flaaer mit Seil tilbage, Saa har jeg endnu ei at klage,

Jeg vender kun mit S eil og Raa, Saa vel mig efter den jeg lempcr.Og krydsende saa'lcenge kcrmper,

At selv den frem mig hielpe maa.

Naar ret son« de bortdvdc vare,Hver Vind er still', det har ci Fare,

Naar Sven nng kun aaben er; Udvaaget trcet jeg da kan blunde,Og drommende i trygge Stunde

Omfavne den, jeg haver kn?r.

3.« ,'. < -

^Vre Vinden vil os foie. Gud selv nu vcere med!

Hver have S it for Oie,Og alting paa sit Sted!

Nu trille smaa de Bolger, Nu leegcr sig det Roer,

At Gud og Lykken folger, Det haaber jeg og troer.

S a a vced den store Herre At hielpe Somand frein,

- Han byder Vinden bcereHam fra og til sit Hiem,

Han snoer de stride Stromme, Han jevner Bolgens Top,

Han holder Hav i Tomme, Naar det sig rcifer op.

Men ak hvor mangen Fare Den Somand svcrver il

Om Gud ei vilde spare,Da var det Dodens S ti,

En Nagle kunde svige, Roerpinden brcekkes af —

Alt ned i Dodens Rige,Alt ned i vaade Grav.

Vee den, som sig tor rose: At intet strcekker ham;

Den store Gud at trodse Var Daarlighcd og Skam

O nei, almcegtig Herre!Jeg frygte vil dit Navn;

Du min Ledsager vcere!Du styrer bedst til Havn.

4.

^zeg reiser ud i tomme Baad, Vil Gud mig intet give,

Forgieves kaster jeg mit Lod,. Og lang vil Dagen blive; Men du, som Liv og Aande gav Og stabte Hav og Fist i Hav,

Du mig vel ikke glemmer.

471I

Hvad du har stabe, opholder du;For dig er Hav en Draabe;

Din store Himmel staaer endnu,Hvi skulde jeg ei haabe?

Hvo naerer vel de Fugle smaa,Som bygge paa de Holme graa?

Hvo lcrrte dem at dukke?

I Havets Bund du huled' ud Saa mangen Forraads-Kielder;

Af din almcegtig Haand, o Gud!Hver Flod og Strem udvcrlder;

Du leder Strom igiennem Sund, Den spiller, paa min Fiskegrund, -

I Strommen Fisten dandser.

Du kalder til sin visse Tid De store Fistcsvcrrme; -

Til vore nogne Strande hid De legende sig ncrrme;

Vi tiende deres Hvilested,Og mangen Ladning folgcr med

Vort Garn'og Snor tilbage.

Velsign, o Gud, hver Fistegrund Til Landets sidste Odde!

Mcet hver en hungrig Fistcrs Mund Opfyld de lomme Baadc!

Giv Landet Fred, at Fiflerso n Hos Fader tiene maa sin Lon,

Og ei af Baaden drages!»

Den unge Digters Klage.Af Schack S t a f f e l d r .

§ n g en Drom , min Foraarsbtomst er svunden. Frugten, ak! for Tiden falder af;

Dybt i Afmagts qvalme Afgrund bunden,Gaaer feg levende ned i min Grav;

Doden paa mit Liv sin Skygge kaster,- T il Forgcengelse mit Vcesen haster.

Za! min Kraft er brudt, mit Haab er fluffek. Hvad har jeg opnaaet og hvad fuldbragt?

Tidens Haand for tidlig mig har truffet Og jeg falder for den blinde Magt.

Solen derfor ikke vil ftaae stille!Andet Liv om Undergang vil spille!

Er det'saa, Natur! at du indfrier Loftet, du mig gav om Held og Vcvrd,

Da ved Vuggens sode Melodier Alt du qvad om Fremtids Sang og Fcrrd?

S a a , Natur! retfcrrdiggior du sidenBlomsten ved den modne Frugt i Tiden?

Bort fra Verdens Glimmer jeg mig vendte, Og mod Meningen jeg Opror bod;

Kun for dig mit unge Hierte brcrndte Kun fra dig mit bedre Liv udstod;

Henrykt flued' jeg fra dine Hoie Alle Konsters Rige for mit Oie.

Vi ^

Hvad mig dengang Musen aabenbared', Meldte jeg i mangen uvant Sang,

Dog min Barm det Herligste bevared', Talen var min Genius for trang.

Kunde jeg med Solens Straaler males I Naturens Symphonier tale!

At jeg ikke fuldendt kan udtrykke Hvad en himmelsk Rost i Barmen sang,

At selv ci mit elskte Mesterstykke S ig til Idealets Hoide svang.

At min Skabelse fra mig vanflcegter.Denne Qval jeg ei at tolke mcegter!

Ak! i alt det Zjpperstes Beskuen Brcender Skialden, liig det tcendte Vecd:

Op til Sticrneriget stiger Luen,Asken viser Brandens dode Sted; ;

Guderne af budne Offer tage,Iordens Dele blive kun tilbage.

Og hvad kan da Verden Den tilbyde, Som til det Fuldkomne sig opsvang?

Kan det Rige ind i Tiden bryde,Som tillokker os i Skialdesang?

Vce den, som igien fra Zdcaler Ned i Tidens tomme Morke daler!

O Natur! hvi lokkede din Ånde Mig til Konstens magist-stionne Land!

Grumme Konft! hvi tcrndte du en Brynde, Som kun alle Himle flukke kan!

Ak! for tungt med Savnets Orcusplage Boder jeg for hine Digterdage!

Sandhed kommer- Tryllefloret falder,Lcrnger Drommen ei beruser mig;

Myndig Mandoms hicrtclose Alder Kold modstaaer, hvad Verden kalder Svig ,

Og med Tiden mine Ungdomsdrømme,Vrag af mit oploftc Liv, hensvomme.

"Digterkrandsen stal du engang finde Hist i Laengflers idealste Land;

Borgerkrandsen stal du ogsaa vinde, Himlens Genius og Jordens Mand;

onsten stal din lave Fcrrd sorstionne, Og det Skionnc stal det Gode lonne."

/

Sang ei saa den smigrende Sirene, Haabet, i troskyldig Ungdomstid ?

Salig alt jeg dromte at forene > D et, som kun omfavner sig i Strid;

Livets Ender jeg at knytte proved Og min Kraft i Seierskampe sved'.

S tort, af tvende Verdner, var mit Rige, Greendselost mit Levnets Udkast var;

Snart jeg saaes i Konstens Flugt at stige. Snart jeg, styret, Borgerlcenker bar;

Giennem Phantasie og Trcellcvane, Giennem Jord og Himmel gik min Bane.

Men for vidt og bristende udspcendte S ig mit Livs for konstigt spundne Traad,

Liig en Alterild, min Aand udbrcendte Og min Marv oploste sig i Graad:

Viid, og glem det aldrig, Dodelige!Ingen saae ustraffet Skionheds Rige.

Som et Fortidserts fra Grubens Indre fM L-.Om en anden Verden Vidne bcer,

Jeg endnu med mangen Gnist tor tindre.Men min Herlighed forsvunden er;

Liig en henrykt M artyr, lagt paa Baalet,Har jeg, ak! mit Helgenliv udstraalek

Viid det, svage Dodcligc! ingen Styrter begge Verdners Skillevcrg,

Zngen knytter Billedet til Tingen, Ingen Idealet til dets Prceg:

Mellem Syn og Eie svcrver Livet, Vcelg — thi kun det ene dig er giver.

Vil du, herlig. Jordens Lcenker bryde?Bliv ved Lcrngsels Lidelser en Gud!

Vil du kun af Tidens Frugter nyde?Fred med dig, dog sluk din Fakkel ud!

Een skal trcrlle og en anden skabe,Alle skal vi til Naturen tabe.

Aabenbarelsen.T il H anna Hornemann.

1

A f B a g g e s e n .

A u n g as mange morke Dages Kummer, Kicd af Tanke, Lys og Liv og sig,Sank mizl Sicrl i Nattens stille Slummer Sovn! o gior mig tidt saa lykkelig!Kom med denne Nectar tidt tilbage,Som i Dromme nys du lod mig smage!

Eene med min Elskov og min Smerte Sad jeg (syntes mig) i Ronas D al;Og min Harpes hule Torden lcrrte» n-- Lundens Echo Gienlyd af min Oval.Tykke Skyer dcekked' Aftenroden;Rundt omkring mig alt var morkt som Doden.

See med eet opklartes ved min Side Luftens Dunster for min Phantasie;Med en Mine, som en Engels blide,Stod min Fredriks Elstede deri;Som en yndig Guddom fra det Hoie Svcrved' hun i Gtandsen for mit Die.

Svage Skiald om Farver ikke leder,T il en Engel hist at male dig,S om , trods Stovets Ufuldkommenheder, Her, "Veninde! var umålelig;Tceuk dig hende her, og tcenk den samme, Klcrdt i Salighedens lyse Flamme!

i

"Jeg er salig, brod hun ud — Seline Synger ei saa sodt, som Talen lod; Ingen Stovets Glcrder ligne mine;Sorger ikke, Venner! ved min Dod!S ig min Ven (her vorte hendes Stemme) Han sin S org , og. ikke mig, maa glemme."

"Za jeg veed det, ffionne, ffyldfrie, hoie! Du er salig i din Skabers Favn;Men hvi synes Perler fra dit S ie I din Himmel selv at robe Savn;Kan du lide? kan du salig grcede?Gud! er ingensteds da varig Gliede?"

"Zo den kommer. Himlens Myriader Fole den; den kommer visselig;Men da forst ublandet- naar vor Fader Samler alle sine Born til sig.End er Lcrngsel i mit glade Hierte,Skiont den ei er tung som Stovets Smerte.

"Fredrik, blev hun. ved, at Fredrik grcrder Thi jeg elsker evig, evig nu;Det er bittert, midt i mine Glcrdcr Kommer jeg det sorgelig ihu;Men den Gode horer mine Bonner,Fredriks Dyd han styrker og belonner."

At min elffte jordiske Veninde,»

Som saa em t, saa kicrlent elffte mig, Blot i Tanken bcrre maa mit Minde, Ogsaa det endnu bekymrer mig;At iblandt saa mange Venners Navne - Hun skal mit allene stedse savne.

L

l

479

O ! hvor meget vilde jeg nu sige,O ! hvor mange Glcrder onstte jeg - , ?Denne dyrebare muntre Pige; B . Men nu seer, nu horer hun det ei; - ' >Hvad jeg onster mellem hine Throner, .Tolk du hende her i Stevets Toner. . -

. S iig , at intet meer paa Jorden ligner Himlens Engles Fryd, end Kieerlighed; End jeg glad Erindringen velsigner A f det ferfte K y s, den tcendtes ved; Alle Himlens Engle see med Glcede To som varigt elste sig hernede.

For at trofte Kummer, lindre Jammer,Sendtes Elskovs I ld fra Himlen ned; r . M Og dens rene, ftcerke, lige/ Flammer Luttre Sicrlene til Salighed.Alle Salige med Vellyst stue To henrykte Dodeliges Lue.

c Kicerlighed, som Mod og Styrke gyder Med sin Nectar i den unge Sicel. Vcerner vceldig om de speede Dyder, Mod sin Himmels truende Rebel,Selv den Hoie seer med Fader-Gloede T o , som dydig elste sig dernede.

1

>

t

J a han smiler kicerlig fra det Hoie, Elskede Veninde! ned til dig;Seer med Lyst at Dyden i dit Die Drager ncermere din Ven til sig; Seer din Elsker glad i dig tilbede Den som satte dig for ham dernede.

Seer ham elske dobbelt Vid og Ånde, Ved i dig at tiende deres Vcerd;Seer ham siicrlve dobbelt for at synde, En uskyldig elsket Engel ncer;Og han vil opfylde hvad jeg beder: Krone begge med Lyksaligheder.

Med en Folelse, som ingen fatter, ° Med en Rvst, hvis Toner S tov ei fandt, Raabte Paradisets skionne Datter Dette sidste — smilte sodt — og svandt. Vcrkket soer jeg op af Nattens Slummer, Ak! til Lys og Tanke, Dag og Kummer.

X

I

«

4 8 l

Ved Kong Frederik den S ie ttes Dod.X --------

Af H. P. H o l s t.

Fædreland, hvad har du tabt!Din gamle Konge sover!

Et rastlost Liv, til Arbeid stabt,Henstyllcd' Tidens Vover.

E t Hierte brast, der banked' omt For Landet og for Folket,

E t Hierte brast, der mildt har domt,Og Dommen mildt fortolket!

Og stiondt den Fremtid, Han har stabt,Dig rige Frngtcr lover, —

O Fcrdrcland, hvad har du tabt!Din gamle Konge sovcr!

>

Folkets Afskedssang,da Frederik den S iettes Liig fortes giennem Vesterport.

As H.' P. H o l s t .

f a r v e l , farvel! Vi bringe, Fader!Med Taarer dig et omt Farvel,

For disse Volde dn forlader,Hvor du har fredet om vort Held —

, Hvor du har grcrdt ved Andres Smerte, Hvor du har smult ved Andres Lyst,

Hvor Intet du for dig begicrte:F o r dine B o rn kun flog dit Bryst —

For dine Born, svM du forlader !Hvorfor da standse Taarens Vcrld!

Farvel, farvel! Vi bringe, Fader!Med Taarcr dig et omt, Farvel.

s

.1^2'

.1 ' '

- 'L ^

- - k

Lc7lj>7"^ f?/L ... r

i 5 ^

^7>M .

r. !">

r

. -

---i L N '

.si

r r

r/KD >,M

^ r . tz'd ;

- / . ' ^>' >< '

> W:,

«

Critik over Peder P aars.

En Satire af Hol berg .

T h o g e r ,

H§)old op, Hans Michclsen! at skrive saadant mere!

H a n s Michel sen.

Hvad stal jeg skrive da (inrellcm vs) Moiifrere?I kicndcr min Natur, at jeg or ci den Mand,Der paa en Polsepind en Suppe kaage kan.Jeg maa Materie med Moie efterleve;Jeg ei om gamle Skoe et Vers kan sammensmede,Ei andet sige, hvor jeg mig end vilde snoe,Min Hierne banke, end, at det er et Par Skoe. Man bar jo saadant nok? man har jo Brandtes Viser, Som slanges med Fiol i begge Paradiser;Man bavcr jo paa Niim en Hoben daglig Snak,

. Der udi S tolke tal gaaer af som Almanak.I alle Gader man med Magt sig jo maa trcrngc Igienncm Viser og igicnnem heese Drenge,Der striger Oret fuld- hver i sin Melodier "Nye Viser! nu om Mord, nu Brand/ nu Hererie, Om En, der hcrngcs stal, om Rov, om vanskabt Foster;" Thi hos de fleste Snak allcnc Penge koster.O g, hvis Materie ci hiemmc findes kan,De som forskrive Snak, fra andet fremmed Land.En Mand i Lybek kan ci ccngang slaae sin Kone, Det scrttes stal i Vers og fores her i Tone.

(3 b*)

I siger: Saadant dog Poeten Penge gi'r!Just stu' ben Aarsags Skyld jeg meer satyrist bli r. Jeg seer, ved Bryllnpsvers man sig recommendcrer; Man nn til Bryllup, nu til Velkom, inviterer En Nimcmagcr, som bar vidnet med sin Pen,At Bruden Modom bar, at hun er stcrr og rccn. For Epitaphier man sig betale lader:I Sorgcstuer man kan derfor slikke Fader.En Gratulation og mangen gior til Giest,T il Nide- , Ladc-Fogd, Prcrceptor og til Prcrst.Men saadant mig ci fra min Skrivemaadc streekker; Det til Satire meer min Musa kun opvcokker.T il Epitaphier jeg ingen Hierne bar;Med Brndcvers jeg mig kun giorde rcent til Nar. Thi om jeg tvungen blev, med Svoben over Hoved, Om at skrive, jeg kun strev: "Han er hensoved!" Om jeg sagde kun: "Her hviler denne Mand! "Det er i kort Begreb, hvad om ham siges kan." Om *** , som Dommer var, jeg ikkun strev saaledes: "Han leenge Naadmand var, han havde mange Sedes." Jeg otte Rimere nys prise saae en Brud!Hos mig det ikkun dog saa skulde faldet nd:"Jeg seer et yndigt Syn: *** sin Brud fremleder! ?Icg troer, for Rimets Mkyld, han aldrig bli'r

Hanrcder."Om jeg og giorde Vcrs til een og anden Bog;Min hele Lovsang blev saaledes ccne dog:"Her rigtig en Eopie man seer; Originalen

"Er trykt for sexten Aar til Minister, i Wcstphalcn, " I Frankfurt, Basel, Coln, i Leipzig eller Hall' ; "Som vidimeres af Dccano derfor stal,"S aa min Lykonffning selv blev ikkun til Satire:Jeg kan ei giore Hvidt til S o r t, ei Tre til^Fire. Om jeg Natur forsvocr, jeg mig bevæge lod At prise en Poet, som er, mod andre, god.Til ***'s Berommelse jeg dette kunde sige:" I , Sprog, i Ziirlighed, han haver faa sin Lige; "Ham Publicnm ifixr er derfor ffyldig Tak,"At han hcel ziirlig end udforer daglig Snak."Jeg over *** kun flig Betænkning kunde have:"Sec! en Poet, der Bers for Hole gior og Lave! "Med Tankerne han nu i tredie Himmel cr>"Nu længst ved Bolden man dem atter flyve seer. "Jeg ved de kionne Bers hans Skrift kan comparcre, "Som paa et Baffel-Hnns i Holland skrevne cre: " A ls PH aeton door S to n th e it van den Hem m cl

v ie l ;" S o bacckt man M asten hier op myn Z iel." Saa gaaer det, naar jeg mig til flige Skrifter binder: End udi Lovsang Gift hos mig man altid finder. End, naar jeg roser, selv da fcrldcs saadan Dom — S iig , kicere Svoger! da, hvad ffal jeg skrive om!

, T h o g c r .

Hor, Broder! det er bedst, at I om intet ffriver! Saa lever I i Fred, og jeg nffaaret bliver;

Saa jeg min Potte O l kan drikke udi Ro Paa Vestergade i Knapncrring, Nummer To.Jeg ci beskrive kan> mod el'vte Juni' Tide For Eders Skyld hvad jeg maa i tre Hiortcr lide, Scor ud af,Folk, som er fra Eallundborg og Aars: De sige: "Han er Ven og Svoger af Peer Paars." Det er Begyndelsen. ' Tcruk, hvor mig Dllet smager, Naar man den Stramge sig at stemme foretager!A f El'vtc-Junii-Folk cu Kurv-Vogn kommer ind; A f hele Ladning een er ei af andet Sind.Snart Piben stoppet er, man ta'r Peer Paars af

Lommen;Af Tsnen, naar man lers', jegstraxen gietter Dommen. Naar af Trestillings-Dl et Kruns i Liv man faaer, Da hele Vognclcrs mig strar paa Klingen gaaer.

H a n s M i c h e l s e n .I saadan Hidsighed hvad pleie de at sige?

T h o g c r .

Adskilligt. Stemmerne vel ere tidt ulige; Almindelige!! man er deri cenig dog :At det en Slyngel er, som skriver saadan Bog.Ei nogen gi'r Qvartcer, fordommer uden Naade:Elt drcebcr dog paa een, En paa en anden Maade Jeg derfor ikke mccr i stige Huse gaaer.Hor, bvilken Dom jeg der fik hore for et Aar!Jeg kom at tale lidt med Manden i tre Hiorter;Jeg fandt om Bordet Folk af allehaande Sorter:

En lcrste nu et Vers, nu tog en Priis Tobak,Nu loc, nu ponscd', som han skulde spille Skak;Nu gnikked', bankcd' han sin Mazarinske Hierne;Og stvr hvad intet er, han tegncd' med en Stierne; Som en Politicus ei ta led' mange Ord,Men gik og hviskede fra et til andet Bord,Og sagde: "KicereBorn! jo mccr jeg derpaa grunder, "Zcg da (saa Mari!) seer, der er heel andet under." En intet skilled' for sit tykke stridig' Haar,Som Dines Skiermbret var, paa Nakken deraf flaaer: For et G las Bramdevnn den hele Bog han bytter, Han siger: "Hvortil dog flig selsom Galskab nytter?". Han Kruset ta'r iglen, sin Dotter Bogen flyer,E i skiller mellem det og Uglspeils Eventyr.E n , hvert et Greb han gior i Lommen, saadan tater: "De Penge og er spildt! Skam faae han for min

Daler!"En ledte efter Niim, fandt ingen Prosodie;En anden efter Ord, fandt ei Orthographie.En bliver ganske rod om Hovedet: En blegner;Han seer sin Charactcer, og strar med Bliant tegner A lt, hvad mod hannem er. "Paa mig han sigtet har!" Han siger hoit; men lavt: "thi jeg er saadan Nar." En heel andcegtig var, i Hoved hvid som Duc,Den gamle AErlighed man saae end paa hans H ue; Han brugte Moder, som paa Kirke-Tavler staacr; Som i Sanct Erichs Tid han udi Kloder var;

Af 4Erlighed han ei end lcrse vil Postiller Indbundne paa Franzosi; paa Ncrscn scettcr Prikler, S ig helder paa sin S ta v , med Knap af Elfenbeen. Paa Titelbladet da han saae H a n s M ichelsen, Han lofter Huen af, ved Nik tilkendegiver,At Navnet stod ham an, og vel til Mode bliver. Men, da han lcescde, han anden Farve flk:En nidkicer Sveede som en Flod af Panden gik.Paa hver en Sang en god Afstikker drukket bliver.Jo meer han lers' og drik', jo storre bli'r hans Iver: "Hvad Autor er for en?" Han ndaf Verten spor; Han undrer over, at man saadant sirive tor!Han siger: "Hvert et Blad er mod en Troes - Artikel; "Det ei til Navnet svar'; flig Bog ei gior en Mikkel; " I hver en Linie jeg Forfængelighed seer, "Endsiiondt det hele Skrift, med Grcrsi ndziret er." En satt' sit lcerde Glas for chronologisi Die,Fandt flere Hovedfelt, end Knapper paa sin Troie Doolrin-I 1'^m^oe uoa jeg paa hans Pande saae,Og to Scaligeri, een i hvert D ie , staae.Paa Kobberstykket En flog Diet med Grimacer;A f en Smorcesic ta'r sin geometrisk' Passer;

/

Jeg saae ham Stykkerne paa alle Kanter snoe,Han sagde: "Hvis jeg forst kun fandt Septentrio." Han Anholts Landkort ta'r, med Bogen konfererer; Paa Bordet Streger sig med Passeren formerer; Imedens Verten stod i dyb Mclancholie,Og saae sit Bords Ruin ved fligt Pedanterie.

4 8 9 .

En stod og raged' i en Hoben Disputatser,Hans Mine var som E ns, der excerperer-Phraser; Paa Fingre saae man Black,, i Panden Snuustobak,Som Tegn til Laerdom var, ei mindre end hans Snak.

/

Hvor bange jeg end var, saa maatte jeg dog grine, Naar jeg betragted' ret hans orthographijk' Mine: A lt, hvad han taled', var om Gloser, Poeste;Han Sundheds-Skaalcr selv drak efter Prosodie. Hvad skreven.er paa Dansk, det agtcd' han kun foie! Paa Bogen kastcd' lidt sit Nomcnclatorst' Oie;Men til Ulykke forst fik fat paa tredie Sang!Han laeste, raabte: "Man seer Laerhoms Undergang! "Naar Laerde fange an med Lårdom selv at spille, "Da en Barbarics — Nok sagt! jeg tier stille."En skulde have giort flig Bog, da jeg var Rns! "Han havde blcven brcrndt som en Hcrreticns."

>

H a n S M i c h c l s c n .

Men, naar Hr. Svoger hor' flig Snak og saadan Pralen, Hvi beder han ci En at lcese forst Fortalen?En anden viis kun smukt hen til Hans Michclsen,Og flig: "Hvo grcrder, den sin Daler faaer igieu." Siig til den tredie, der med flig Foragt det laeste; < "Det skreven er for Folk, ci for vor Herres Heste." Den ficrde, der er vred, og seer sin Charactccr:A t, naar han acndrer sig, han der ei Sted har mecr. Den femte, der er fuld af saadan gcistlr'g Iver:At og ved Skuespil en Synder omvendt bliver.

//

Siig: Born at lcrse eet, et andet kloge Folk;Af dem hver Nogcl har, og lceser uden Tolk.S iig andre, som i Paars Chronologie omlcder,Siig kun, paa mine Ord: At det ei andet heder, End med en Liimstang gaae og giore sig til Nar. Giv ikkun kortelig hver Censor saadant Svar.See til, Hr. Svoger! at for alting ei I glemmer Den lcrrde Skolemand og Disputatse-Krcrmmer:Om Romer-Hosebaand, siig, naar han disputer',At hoie Skoler han bestemmer meget mecr.S iig , naar han gior en Bog om grcrste Undcrbnrcr, At af den Scrd Foragt for lcrrde Folk opvorcr: S iig , at den tredie S an g , mod lcrrd Pedanterie, For Universitet er som Apologie.Naar med Pedanterie de Lcrrde selv raillere,Er Tegn at alle ei bcfcrngte dermed cre:Naar han for Gloser flaaes, jeg dermed bruger Spil; Siig at han aabner Mund, men jeg den stopper til.

Tho ger.

Hr. Svoger er saa god dem saadant selv at sige!Jeg vil imidlertid bag Toren staae og kige.Og kun for Sikkerhed see an, om Eders Krop,Om Eders Ryg kan mod Vognkieppe holde Trop. Jeg vil (Men ved mig selv) dem sagte Skieldsord sige, Som en oprigtig Ben, og dcrpaa hicm mig snige. Naar en stal have Hug for flig Apologie,Da Svoger ncrrmcst. er. Jeg ellers derudi

Er hccl betcenksom: Thi af Frygt jeg alting taalcr; Naar flig Ecnsnr jcg hor', jeg sidder, drikker Skaalcr. Ved saadan Leilighed jeg ofte onffet har:Gid at Hr. Svoger med P eer P a a r s paa Bloks-

bierg var!

H a n 6 Michcl scn.

Ach! saadan Snak en Ven og Svoger ikke sommer! Hvo har fornuftig S ic l, og saadant Skrift fordommer? Som bitter Lægedom saa sund Satiren er.Som en chirnrgifl Kniv, der hecler, naar den flicrr: Den saarcr Hicrterne, men denncm siden laeger;Den forst til Hevn, men strar til Kicrrlighed, bevcrger.

> . —

T h o g c r.

Ja den Bcvcrgelse har gierne samme Skik Som hos Poeterne har Orphci Musik;Den alting rorer, ja saa kraftig stundom klinger,At Steen om Benene, og Stok paa Ryggen springer: Jeg ei kan sige, om den anden Virkning har.Hvo lide vil, at han afmales som en Nar?*** er en Gick! Maa han for Eder det ei vcore?I maa for hanncm jo ei Narrekappcn bcrre?Han er jo vel tilfreds, og noics med sin Stand;Han sig fornoie selv og andre dermed kan.

/

*** Boger, det er sandt, man seer hecl ofte ffrive, Hvormed, ei negtcs, man jo Notter kan forgive.

Lad andre leese, som har derudi Behag!Hvis I Dccanns var; det var.cn anden Sag:Hvis ved Fundats I fligt forbunden var at rette; Zeg vilde tie, , og om saadant ikke trcttc.Det sclsomt er: Naar En beklakker sit Papiir,Som selv han haver kiobt, I heed om Hoved bli'r. S ce , kieere Svoger! til, at I ved flige Noder Paa Halsen ikke faaer al Verdens Urteboder!I indirccte dem ved sligt i Skade for';A f rccnt Papiir man jo ei Svovelstikker gior.Hvor fik man Eonvolut til Ftcsi, til S ild , Medister? Paa hvide Postpapiir man Spege-Lar ei rister.A f saadan Bog i Hast man river ud et Blad,Og gior til Fundament for Retter paa et Fad.Hvis hver, som Grotitts, Erasmus, skulde sirive: En farlig Dyrtid paa Papiir da vilde blive.En lad. En gierrig er, pedantisk, underlig;Men viis mig En, der af flig Laesning cendrer sig! Satire ham til Hcvn og ei til Bedring driver:Han er den samme, og Poeten hadet bliver.A f en satyrisi Seed see ikkun efter hvad Opvorcr: det er Hevn, Forbittrclse og Had.

.Man kaster udi Fleng, og een og anden rammer:Hvo traffes, deraf ei forandres og sig flammer,Men ponser kun paa Hcvn. Skriv derfor fligt ei

/

mcer!Skriv, hvad I vil^m en ei hvad Verdens Feil belcer!

/

H a n s M i c h e l s e n .I , kiere Svoger! kan med saadant mig ei sircrkke! Man da, paa Eders Ord, ei deller burde pra'ke.Et lystigt Skiemte-Digt tidt kraftigst Virkning har. En taler rene Ord, og siger: "Den er Nar;Den Drukkenbolt, Cujon; den taabelig, udygtig; Den Hoerkarl, gierrig, dum; den doven og den flygtig." En anden derimod er konstig og subtil;Han straffer samme Feil; men udi saadan Stiil: "*** styr 2El-bj>digked har for de gamle Fordre:A f denncm seer man dog ham Noah meest at hcrdre; Thi han de bedste Raad gav Mennesket mod Torst: Han loerte Verdens Born at plante Dr-icr forst.*** ftarrk og hidsig Drik i Munden aldrig tager: Han Viin og Brarndcviin, ja O ll end ikke smager, Undtagen ecne naar upasselig han er;Men han en Helbredsstnnd fast aldrig har dcsvcrrr'! *** af Medlidenhed, for intet, Folk kurerer;S ig glcrdcr derfor, naar han hor', at Folk creperer Naar ingen meer er syg, han tidt om Aftenen Gaaer ud, og saarer, for at lcege Folk igien.I Gudsdyrkelse man egen Iver skionner:For han i Kirke gaaer, at giore sine Bonner, Bedriver han en grov og en forfletlig Synd:.Med storre Alvor at han bede kan og Fynd.***'s Skrivegeift man jo skinbarlig deraf tiender: Hans Skrifter overalt man seer s Folkes Hcrnder.

*

Ham giorcs LEre; han det haver og forskyldt;Han aldrig skrev ct Vers det blev jo strar forgyldt. *** synes ligesom han Dommere vil l^re,Og vise dem, at blind Iustitia bor vecre:Man derfor sovende i Retten hanncm seer:Persons Anseelse hos ham .saa ikke er.D et ofre gior mig ondt, jeg hore maa med Smerte, At man beskylder *** at have lidet Hicrte:Han har det snart for stort; thi udaf Vigtighed Det en og anden Gang i Maven synker ned."S a a dreeber En subtilt, en anden Struben fatter; En flaaer ihicl med M agt, eu anden kun med Latter. Man udi Maadcu kun dem uccustemmig seer:Den samme T ing, kun ei paa samme Maade, skeer. Men for Mcthodcns Skyld man dog hos En fordommer Det samme, som man i en andens Mund berommer! Straf derfor, Svoger! meer min Skrivemaade ei! Straf og en Proedikant, som gaaer den samme Bei!

T hogcr.

Jeg laster Autor kun; jeg laster ei hans Skrifter; ' En Roes, En Last fortier?, og gior dog cens Bedrifter. En General-Fiskal paa Fingre alle seer,Forticner derfor Priis; thi det hans Embed er.Men den, som Ovrighed ei Magt til saadant giver, A f alle lastet som en selvgiort Dommer bliver.Hvo Eder scettct paa fligt Dommerscrdc har!Tro mig, ved stig Censur man gior stg selv til Nar.

H a n s Mi che l sc i i .

Slig Nar var Socratcs, flig Daarc cr hvcr Cato, Hver Plautus, Seneca, hver Persins, hvcr Plato, Hver Aristophanes og hver Tcrentius,Hver Zuvenalis, ja enhver Philosophus.Hvo haver derrirem sat til Synd at gicnnemkcile?De straffe uden Lov, naar Hoic, Lave fcile;Man seer sig jo med Lyst hos denncm ndi Speil.Hvi kos mig eene just stal saadant kaldes Feil?

T koge r .

Med Moralister hvo mod Verden sig vil vcrbne,Maa underkaste sig og Moralisters Skiebnc:Det cr, ved Pennen at tilstrive sig Fvrtred,Ved andre Skrifter da man nyder Værdighed.

H a n 6 Mi c he l s c n .

Jeg vced, Jnvidia og Irn s dem gclcide, ,Der saadan Stra?nge ror', mod Verden fore Fcide' Jeg fligt dog eendrer ei; min Musa cr for kaad,Den i Vevcegelse tidt scvtter saa mit Blod,At jeg ei sove kan, for jeg i Pennen forerAlt Galstab, Giekkerie, alt hvad jeg seer og korer.Ved mindste Lejlighed min Musa siger: Skriv!Her cr Materie; gak hen, Afridsning giv!Jeg ofte siger Nei med en catonist Mine;Det hielpcr ei; thi jeg omdrivcs som Mastitte.

496

Jeg disputerer tidt, jeg bander og seer snur; Hun leer, og siger: Du ci sondrer din Natur.

T h o g e r .

Ach! sial man af sin Geist sig lade saa bedaare? End, om Hr. Svoger lod sig engang flaae en Aare? End, om han til Forjog sig strtte lod Clysteer? Maasiee han skulde ci moralisere meer.Thi (her imellcn os fortrolig sagt) Monfrere!Naar Z med Eders Paars vil Verden reformere; Hvor cerbar jeg end er, jeg dog i Hjertet leer:Thi jeg en Don Qvirot med rette Farve seer,D er, paa en Skindmcer, med en gammel rusted Klinge, Vil rense Jorden, og al Verdens Kaemper tvinge. M an, for Erempel, seer en philosophisi Skat Begraven i det S lag med Blok og Gnnnilds Kat!

H a n s M i c h e l s c n .

Jeg vil, Hr. Svoger! ci med Eder tale mere.I har en selsom Smag. Zeg kun vil appellere Til denne gode Mand, der med Taatmodighed Har horet alting an, og frem for andre veed Og er beqvem, at see en Ting med rette Oie;Der Kiernen soger, ei med Skal sig lader noie;Hvis mindste Ord mig er en ugienstridig Dom;Som for en Portngiis en Canon, giort i Rom. .S iig ubesvcerget da, dom mellem o s , min Herre! Hvad I i denne Puttet kan see og udi sierc.

1

I den Apollo er for andre i vort Land,Der paa Poeters Luth en Skurren hore kan.I , som ei eene lcrrd, men ogsaa er pokeret.Med andre Eder ei tilbage har studeret;Hvis Hierne Liggend'fcr af al S lags Lårdom bcrr, Men dog et Chaos ei, som. manges, bleven er:Er lerrd, men ei Pedant; har Iver , ei Affecter; Der elsker Sprog, men dog for-Gloser ikke fcegter; Der seer, men dommer ei; ei Censor er, men Tolk; Der selv er lcerd, men dog ei hader lcerde Folk. Kort: der besidder al den Skat, som Lcrrde pryder. A lt, hvad de eic, har, undtagen deres Lyder.S iig Eders Tanke da om dette Katteflag,S iig , om I lceser det og med min Svogers Smag.

A n o n y m u S .

Hor! jeg til Eder mig kun vender, Monsieur Thoger! Haus Michelsen for mig, for Eder ei, gior Boger.Z tidt fordommer det, som dog er ftorst Zirat.Jeg beder, at I ror mig ei ved denne Kat!Just dette Stykke mecst jeg udaf alle flatter;Det udi kort Begreb det hele Vcerk befatter.I nye Boder man det lceser for at lee;I store Gader dog Folk andet deri sec.Paa Anholt Michelsen en Rendesteen beskriver:Af saadant Curtius meer censurered bliver,End af en Clerico: Han med sit lcerde Skrift Skribenten saarer; men her drcrbes han med Gift.

(32)

i<)8

Fast intet er omsonst: Hver Linie er Morale; Anmærkninger og Tert, samt Titel og Fortale.Tidt stcrrkest Satyra det Latterligste er.Z alle Beger man ei finder Charactcer Paa visse Lyder, som man deri censurerer:Thi han gemeene Fci! fast aldrig criticerer.Maaskee, i Graven naar forraadnet er hans Krop, Maaskee, naar ved hans Dod as Avind holder op. Man fiaaer paa anden Strceng, i anden Tone spiller, Man seer med Oine det, man nu ei seer med Briller. Lad vcere, Lcrrdom ei er skiulet derud:'.Lad vcrre, at det er kun fimpel Phantasie:E t konstigt Arbeid, stiondt det er af ingen Nytte, Med lcvrde Skrifter dog en Kiender ei vil bytte. Man seer i Priis end et unyttigt Contrafei;Man for Mnece Skyld Maronem lceser ei.Jeg seer en Hoben Trost tidt udi Brandtes Viser; Et Blad i Bordings Vers mod alle dem jeg priser. Man med Forundring lcrs' Homeri gyldne Bog For Phantafiens Skyld, ei for det grceste Tog.Hvad af Petrarcha og Guarini kan man lcere?A f dem Italien dog haver storste HEre,"Jeg bytter Bogcr, som holder for en Skat,For Tasso, ja kun for det Indfald om hans Kat. Naar Spanien roses stal, man den jo ikke ncevncr. Som skriver Lerica, og ndaf Lårdom revner:Man en Quevedo, stiondt nnyttig, neovner for;Man Landets 2Ere en Cervantes'kalde tor.

Skal Frankrig roses, paa Tapetet er Molicre;Racine, Boileau, Eorneille vi citere.Man med Forundring lces' end Sladder hos Scarron;Man takker for sin Flid Frene, Mabillon.Een Hoved bruger meest, en anden mere Hcrnder.Man Geist af Digtekonst og smukke Tanker tiender.E t grundigt Skolestrift Ens Lcerdom vise kan,T il Dommer-Embede behoves vel Forstand:Men det er dog ei, hvad hos Mise Gr,o? heder.En Konstner, en Poet, er Ziir for Land og Stcrder.Scrt en Trebatium mod Marv udi Rom; ,Tribonianum scet mod en Ovidium;Moulin mod Boileau, Cujace mod Moliere;En staffér Landet Ret, en Anden staffér AEre:En sig af Lcrrdom, En af Geist sig viser riig:En klog, skarpsindig er; En er guddommelig.

Ha nS Michel scn.

Jeg troer, min Herre! ei, jeg herved mcrrket bliver; Thi jeg har liden Geist, og hvcrdags Vers kun skriver: Men fligt at fores frem allene til Beviis,At ved Unyttigt man tidt meest fortiener Priis.Mod dem jeg taler kun, der mine Vers beromme, Men.som unyttige allene dem fordomme;Der vel bekicnde, at det er en sindrig B og,Men siger: "Hvortil tien' og nytter saadant dog?" Jeg skriver cene ei for at moralisere.For Folk ei eene, men og Sproget at polere.

- , - 500

Min Pen uskyldig er, den skriver for at lee:Jeg ncrvner tidt en A ., jeg maler tidt en B ., E Zcg stundom Navne og Personer tidt opdigter;Men skyder udi Fleng, iscrr paa Ingen sigter.

. Med Troe og Ovrighed jeg aldrig Feide for ';Men vel mod den, som til-Stats-Criticus sig gior. Zeg over end tidt satyrisercr:Saa tidt jeg Tempo seer, jeg med mig selv raillerer. Til anden Satyra, troe mig, Hans Michclscn Vel haver Hierne, men ci Blcrk, Papiir, ei Pen.

- - ^

§

i

L

c,