Danmarks landdistrikts- og yderkommuner 2000 til 2010 – et erhvervsøkonomisk overblik. [The...

Danmarks landdistrikts- og yderkommuner2000 til 2010 – et erhvervsøkonomisk

overblik

Jesper Fredborg Hurić Larsen

August 2013

Indholdsfortegnelse

Resumé................................................................................................................6

1Indledning..........................................................................................................7

2Overordnede udviklingstræk.............................................................................9

3Branchernes betydning for land- og yderkommunerne...................................14

4De enkelte landkommuners placering ift. resten af landet i 2010...................17

4.1Beskæftigelse ...........................................................................................20

4.2Arbejdsproduktivitet ................................................................................21

4.3Omsætning................................................................................................22

4.4Eksport .....................................................................................................23

4.5Eksportintensitet ......................................................................................24

4.6Alle nøgletal ............................................................................................25

5De enkelte yderkommuners placering ift. resten af landet 2010.....................26

5.1Beskæftigelse ...........................................................................................28

5.2Arbejdsproduktivitet ................................................................................29

5.3Omsætning ...............................................................................................30

5.4Eksport .....................................................................................................31

5.5Eksportintensitet ......................................................................................32

5.6Alle nøgletal ............................................................................................33

Bilag 1: Oversigt over den samlede erhvervsudvikling for hele landet, land-,yder- og øvrige kommuner ...........................................................................34

Bilag 2. Oversigt over den samlede erhvervsudvikling for hele landet ogregionerne......................................................................................................35

3

Tabeller

Bokse

4

Figurer

5

Resumé

Denne rapport beskriver den erhvervsøkonomiske udvikling i Danmarkstredive landkommuner og seksten yderkommuner i perioden 2000-2010.

I 2010 skabtes i land- og yderkommunerne lidt over 26 pct. afden samlede omsætning i hele landet. Det svarer til et fald på 0,64procentpoint ift. 2000.

Landkommunernes bidrag til den samlede omsætning er 0,27procentpoint større i 2010 end i 2000. Det skyldes primært fremgang for devigtigste brancher - landbrug og produktion af metaller og metalprodukter.

Yderkommunernes andel af den samlede omsætning er derimodfaldet med 0,91 procentpoint. Det skyldes primært en tilbagegang forbyggerierhvervene.

De 30 landkommuner har samlet set haft større fremgang påomsætning, eksport og eksportintensitet end resten af landet, men samtidiger antal virksomheder og beskæftigelse faldet mere end for hele landet isamme periode.

Virksomhederne i de 16 yderkommuner har forøgeteksportintensiteten, men har lavere niveauer på alle andre nøgletal i 2010ift. 2000.

I både land- og yderkommunerne er antallet af reneeksportvirksomheder steget mere end resten af landet.

De fleste landkommuner har en erhvervsudvikling i 2010 som erlig den, de havde i 2000. I 2010 har 10 ud af 30 landkommuner forbedretderes placering, 3 har en lavere placering og resten placerer sig med sammeafstand til landsgennemsnittet.

De 16 yderkommuner er under landsgennemsnittet på allevariable i 2010. Tre yderkommuner har klaret sig bedre og én værre, mensresten har samme placering ift. landsgennemsnittet, som de havde i 2000.

6

1 Indledning

I 2010 boede ca. 27,9 pct. af Danmarks befolkning i en landkommune og ca. 9pct. i en yderkommune. I perioden fra 2000 til 2010 er befolkningen i helelandet vokset med ca. 3,8 pct. I landkommunerne er befolkningen i sammeperiode vokset med ca. 2,2 pct. og befolkningen i yderkommunerne er faldetmed ca. 3,2 pct., se Tabel 1.

Tabel 1. Befolkningsudviklingen og fordeling mellem kommunetyperneHele landet Øvrige Land Yder

Antal i 2010 5.534.637 3.491.878 1.543.132 499.627Antal i 2000 5.329.921 3.303.008 1.510.523 516.390Ændring i pct. 2000til 2010 3,8 5,7 2,2 -3,2Andel i pct. af hele landet i 2010 - 63,1 27,9 9,0Andel i pct. af hele landet i 2000 - 62,0 28,3 9,7Kilde: www.noegletal.dk.

Den geografiske fordeling af land- og yderkommunerne kan ses af Figur 1.

Figur 1. Kommunetyper

Kilde: Forfatteren.

7

Undersøgelsen af erhvervsudviklingen er foretaget med baggrund i data fraDanmarks Statistik. Følgende nøgletal er udvalgt, som indikatorer forerhvervsudviklingen: antal virksomheder, beskæftigelse, omsætning,produktivitet, eksport og eksportintensitet, se Tabel 2.

Tabel 2. De udvalgte nøgletal, deres betydning og afgrænsningBeskrivelse

Antal virksomheder Antal observationer i datasættet,arbejdssteder.

Beskæftigelse Antal beskæftigede inkl. ejer ultimonovember.

Produktivitet Målt som omsætning pr.beskæftigede.

Omsætning Alle virksomhedens samledeindtægter.

Eksport Alle virksomhedens indtægter fra salgi udlandet.

Eksportintensitet Eksportens andel af virksomhedenssamlede omsætning. En høj andelindikerer, at virksomheden har et stortfokus på udlandet fremforhjemmemarkedet.

Kilde. Danmarks statistik og forfatteren.

De overordnede udviklingstræk for hele landet samt land- og yderkommunernebeskrives i Kapitel Overordnede udviklingstræk. Derefter ses der nærmere påde enkelte branchers betydning for hele landet samt for land- ogyderkommuner totalt set (Kapitel Branchernes betydning for land- ogyderkommunerne).

For at kunne sammenligne den erhvervsmæssige udvikling i land- ogyderkommunerne med hinanden samt ift. hele landet, placeres de enkeltekommuner efter, hvor langt de er over eller under landsgennemsnittet for deudvalgte nøgletal (Kapitel De enkelte landkommuners placering ift. resten aflandet i 2010 og De enkelte yderkommuners placering ift. resten af landet2010).

8

2 Overordnede udviklingstræk

Perioden fra 2000 til 2010 er kendetegnet ved store skift i den økonomiskeudvikling. Fra starten af perioden til medio 2008 var Danmarkkonjunkturmæssigt i en opgangsperiode med pæne vækstrater og stigendebeskæftigelse for alle dele af landet. Denne udvikling stoppede brat medio2008 med finanskrisens indtræden. Dansk økonomi har siden oplevet enperiode med recession, faldende beskæftigelse og økonomisk sværere tider formange virksomheder. De økonomiske vilkår der kendetegner periodenafspejles i tallene for erhvervsudviklingen specielt mht. antallet afvirksomheder og beskæftigelsen.

Samlet set har perioden 2000-2010 betydet forholdsvis store positive ændringeri omsætning, eksport og eksportintensitet. Også antallet af virksomheder ogproduktiviteten er steget i perioden. Effekterne af finanskrisen har dog haft denbetydning, at beskæftigelsen er på et lavere niveau i 2010 ift. 2000.

Erhvervsudviklingen over perioden synes i store træk at have været drevet afforbedringer i virksomhedernes eksport. Set ift. 2000 er niveauet for eksportenca. 26,5 pct. højere i 2010. Ligeledes er eksportintensiteten steget med ca. 0,5procentpoint for perioden, se Tabel 3.

Tabel 3. Erhvervsudviklingstræk 2000 - 2010, hele landet

2010 2000 Ændring (pct.)Antal virksomheder 298.081 284.441 4,8Beskæftigelse 2.765.398 2.976.265 -7,1Arbejdsproduktivitet 922.629 905.697 1,9Omsætning (mia.) 2.555,7 2.246,3 13,8Eksport (mia.) 697,4 551,3 26,5Eksportintensitet* (pct.) 3,8 3,3 0,5**Anm.: Tal for eksport og omsætning for 2010 er omregnet til 2000 værdier. * gennemsnit foralle virksomheder i hele landet. **forskel i procentpoint. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.

De generelle økonomiske vilkår vil normalt påvirke alle virksomheder i sammeretning, der kan dog være geografiske forskelle, som kan være interessante atse nærmere på.

Samlet set har de 30 landkommuner klaret sig bedre sammenlignet med landetsom helhed. Omsætning, eksport og eksportintensitet er steget meresammenlignet med hele landet. Udviklingen er sket på trods af, at antallet afvirksomheder og beskæftigede er faldet og uden, at der har været ennævneværdig produktivitetsfremgang i 2010 sammenlignet med 2000, se Tabel4.

9

Tabel 4. Erhvervsudviklingstræk 2000 – 2010, landkommuner

2010 2000 Ændring (pct.)Antal virksomheder 84.049 86.813 -3,2Beskæftigelse 627.984 680.268 -7,7Arbejdsproduktivitet 838.653 835.233 0,4Omsætning (mia.) 526,7 460,4 14,4Eksport (mia.) 158,0 122,4 29,1Eksportintensitet* (pct.) 3,39 2,87 0,52**Anm.: Tal for eksport og omsætning for 2010 er omregnet til 2000 værdier. * gennemsnit foralle virksomheder i kommunen. **forskel i procentpoint. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.

Stigningen i eksportintensiteten i landkommunerne er et tegn på, atvirksomhederne har opdyrket nye eksportandele og at flere er begyndt at se demuligheder, som globalisering og internationalisering har åbnet op for.

En anden mulig forklaring på udviklingen kan være, atafsætningsmulighederne for virksomhederne lokalt er faldet. Ser man på denandel af omsætningen, som alene kommer fra det lokale, regionale ellernationale marked, så den faldet i perioden med ca. 8,3 pct.

En virksomhed fastholder sin omsætning i krisetider ved at finde måder atudvide sit marked på. Det sker i konkurrence med andre virksomheder og vedat kapre markedsandele fra virksomheder andre steder i landet, dvs. på dereshjemmebane enten ved transportere sine varer dertil eller ved at flyttevirksomheden derhen, hvor afsætningsmulighederne er. Alternativt kanvirksomhederne vælge at sælge deres produkter som eksport.

Et eksempel på en virksomhed der både har det danske og det internationalesom sine markeder, er virksomheden Novenco A/S i Vordingborg, se Error:Reference source not found.

Kilde. Virksomhedens hjemmeside og virksomhedsdatabasen Amadeus.

10

I 2010 har virksomhederne i de 16 yderkommuner en større eksportintensitetsammenlignet med 2000, men har lavere niveauer på alle andre nøgletal.

Eksportintensiteten er steget mere end for hele landet i perioden, men er dogstadig ca. 1,18 procentpoint lavere. Antallet af virksomheder i 2010 er ca. 13,3pct., beskæftigelsen ca. 16,7 pct. og produktiviteten ca. 7,4 pct. lavere end i2000. På trods heraf, og en eksport der er ca. 13,2 pct. lavere, harvirksomhederne i 2010 formået at fastholde stort set det sammeomsætningsniveau i 2010 som i 2000.

På trods af de dårlige tegn tegner der sig et billede af, at erhvervsudviklingen iyderkommunerne går i retning af flere større og mere robuste virksomhedermed større fokus på og potentiale for at opdyrke markeder uden for deres egetlokalområde eller det nationale marked, se Tabel 5.

Tabel 5. Erhvervsudviklingstræk 2000 – 2010, yderkommuner

2010 2000 Ændring (pct.)Antal virksomheder 30.056 34.653 -13,3Beskæftigelse 194.203 233.037 -16,7Arbejdsproduktivitet 734.035 793.114 -7,4Omsætning (mia.) 142,6 146,8 -2,9Eksport (mia.) 28,2 32,5 -13,2Eksportintensitet* (pct.) 2,62 2,22 0,40**Anm.: Tal for eksport og omsætning for 2010 er omregnet til 2000 værdier. * gennemsnit foralle virksomheder i yderkommunerne. **forskel i procentpoint. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.

Både i 2000 og 2010 er yderområderne kendetegnet ved, at virksomhederne ihøjere grad har det lokale, regionale eller nationale som deres primære markedsammenlignet med virksomheder andre steder i landet. der er dog tegn på, aterhvervsudviklingen i både land- og yderkommunerne går i retning af størrefokus på eksport.

Denne udvikling bliver tydeligere, når man dykker dybere ned i tallene foreksportintensiteten og ser nærmere på antallet og andelen afeksportvirksomheder fordelt mellem land- og yderkommunerne sammenlignetmed hele landet.

Antallet af eksportvirksomheder er steget siden 2000 både i hele landet samt iland- og yderkommunerne. Mest bemærkelsesværdigt er stigningen i antallet afrene eksportvirksomheder, dvs. virksomheder med en eksportintensitet på 100.

11

Både i land- og yderområderne er antallet af rene eksportvirksomheder stegetmed hhv. 220 og 27 virksomheder, hvilket svarer til stigninger på hhv. ca. 63,0og ca. 28,7 pct. fra 2000 til 2010, se Tabel 6.

Tabel 6. Sammenligning af udvikling i eksportintensitetsgraden 2000 –2010, antal

Eksportintensitet0 >=25 >=50 100 I alt

Hele landet 2010 237.647 13.129 8.876 2.567 269.2492000 231.142 11.048 7.372 1.476 261.548

Landkommuner 2010 67.970 3.388 2.273 569 76.4592000 71.488 3.041 1.981 349 79.853

Yderkommuner 2010 24.919 938 631 121 27.5152000 28.706 902 620 94 31.450

Anm.: Kategorierne er: 0: Ren dansk omsætning, >=25: Eksport udgør mere end eller lig med25 pct. af omsætningen, >=50: Eksport udgør mere end eller lig med 50 pct. af omsætningen og100: Hele omsætningen kommer fra eksport.Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.

Andelen af eksportvirksomheder er steget i hele landet samt i land- ogyderkommunerne. I hele landet er andelen dog kun steget en lille smule medca. 0,11 procentpoint. Det er ikke tilfældet med land- og yderkommunerne,hvor andelen af eksportvirksomheder er steget med hhv. ca. 0,63 og ca. 0,71procentpoint.

I 2010 er andelen af eksportvirksomheder i begge områder dog stadig mindreend landet som en helhed, men udviklingen tyder på, at eksportvirksomhederudvikles, oprettes og trives i begge områder, se Tabel 7.

Tabel 7. Eksportvirksomheder og deres udvikling 2000 – 2010, andel afalle virksomheder

Andel (pct.) Forskel 2000 til 2010(procentpoint)

Hele landet 2010 11,7 0,112000 11,6

Landkommuner

201011,1

0,63

2000 10,5Yderkommuner 2010 9,4 0,71

2000 8,7Anm.: Kun virksomheder med rapporterede tal for omsætning og eksport er medtaget iopgørelsen.Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.

12

Udviklingen er betydningsfuld, da eksportvirksomheder i gennemsnit typiskhar en større omsætning end ikke-eksportvirksomheder. I 2010 havde ikke-eksportvirksomheder en gennemsnitlig omsætning på ca. 7,8 mio. DKK modca. 7,3 mio. DKK i 2000. Eksportvirksomhederne havde derimod engennemsnitlig eksport på ca. 22,1 mio. DKK i 2010 mod ca. 18,1 mio. DKK i2000. Med andre ord, eksportvirksomheder har i gennemsnit mindst dobbelt såstor indtjening ift. ikke-eksportvirksomheder, se Tabel 8.

Tabel 8. Gennemsnitlig omsætning og eksport, 2010 og 2000, mio. DKK

Gennemsnitlig omsætning

Gennemsnitlig eksport

Hele landet 2010 7,8 22,12000 7,3 18,1

Landkommuner

20105,4 18,6

2000 4,7 14,6Yderkommuner 2010 4,6 10,9

2000 3,8 11,8Anm.: Kun virksomheder med rapporterede tal er medtaget i opgørelsen. Gennemsnitligomsætning er fundet som et gennemsnit af alle ikke-eksporterende virksomheder.Gennemsnitlig eksport indeholder kun tal for virksomhedernes udenlandske omsætning.Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.

Et eksempel på en virksomhed som har et stort fokus på eksport, er densvenske virksomhed Alfa Laval. Virksomheden har valgt Danmark, som etudgangspunkt for salg og eksport og ikke mindst en yderkommune som et afsine primære produktionssteder, se Error: Reference source not found.


En del af forklaringen på erhvervsudviklingen i land- og yderkommunernegemmer sig også i, at branchernes betydning for områderne har ændret sigsiden 2000. Det næste kapitel ser nærmere på disse ændringer.

13

3 Branchernes betydning for land- ogyderkommunerne

I de tilsammen 46 land- og yderkommunerne skabes lidt over 26 pct. af densamlede omsætning i hele landet. I forhold til 2000 er områdernes samledeandel faldet med ca. 0,64 procentpoint. Landkommunernes bidrag er i periodensteget med ca. 0,27 procentpoint, mens yderkommunernes andel er faldet medca. 0,91 procentpoint.

Stigningen i landkommunernes andel af den samlede omsætning skyldes førstog fremmest fremgang for landkommunernes vigtigste brancher - landbrug ogproduktion af metaller og metalprodukter. En anden vigtig branche forområderne er byggeri, som både i land- og yderkommunerne står for ca. entredjedel af omsætningen.

I både land- og yderkommuner er byggeri gået tilbage ift. 2000. Tilbagegangenskyldes formodentlig, at byggeri er relativ konjunkturfølsom og derfor harreageret forholdsvis hurtigt og kraftigt på finanskrisens dønninger og afledteeffekter på den danske økonomi.

Landbrug og produktion af metaller og metalprodukter er også vigtige brancherfor yderkommunerne. Samtidig er det også de brancher, der er gået mest fremsiden 2000. De fleste andre brancher er gået tilbage i yderområderne herunderspecielt produktion af føde- og drikkevarer samt byggeri.

Et område, der generelt har oplevet stor vækst i omsætning og beskæftigelseover de sidste ti år, er IT og telekommunikation (i tabellen gemmer IT sigunder Post og telekommunikation). Det fylder endnu ikke meget i detøkonomiske landskab omsætningsmæssigt, men forventes at være et område,der også vokser fremover. Yderkommunerne har oplevet en lille fremgang påområdet sammenlignet med 2000 og ift. resten af landet og landkommunerne,se Tabel 9.

14

Tabel 9. Branchefordeling og udvikling 2000 til 2010,brancheomsætningens andel af den totale omsætning i pct.

Branche (NACE IV)Økonomisk betydning(andel af 2010-total)

Forskel til 2000(procentpoint)

Helelandet

Land Yder Helelandet

Land Yder

Kommunernes andel - 20,8 5,6 - 0,27 -0,91Landbrug, gartneri og skovbrug 3,3 8,7 14,3 0,42 0,90 1,60Fiskeri 1,6 0,3 0,2 -0,12 0,04 -0,06Minedrift og stenbrud 6,5 11,9 7,0 0,24 0,28 -0,01Føde- og drikkevarer og tobak 0,8 1,5 2,4 -0,15 -0,23 -1,25Tekstiler og læder 1,5 1,0 2,4 -0,15 0,02 -0,11Træprodukter, trykning og udgivelse 3,5 1,8 3,8 0,07 -0,02 -0,08Kemikalier og plastik 3,0 5,3 4,6 -0,11 -0,01 0,00Andre ikke metalliske produkter 1,4 1,7 3,2 0,05 -0,24 0,06Metaller og metalprodukter 6,3 13,0 13,8 0,44 0,25 1,03Møbler 0,4 0,6 0,2 0,03 0,05 0,01Energi og vand 6,8 7,6 7,7 -0,21 -0,58 -0,18Byggeri 43,6 36,1 32,7 -0,83 -0,69 -1,24Salg og rep. af køretøjer 4,4 0,9 0,4 0,09 0,24 -0,01Engrossalg 0,9 0,3 0,0 0,13 0,02 0,00Alm. handel og reparation 2,5 1,7 1,3 0,00 0,08 0,19Hotel og restauration 2,6 1,9 2,1 -0,06 -0,16 -0,09Transport 3,9 0,6 0,4 0,19 -0,10 0,13Post og telekommunikation 0,6 0,4 0,2 -0,05 -0,13 0,03Finans of forsikring 2,8 2,6 2,2 0,05 -0,04 0,01Udleje og salg af ejendomme 2,1 1,4 0,6 0,04 0,33 0,02Andre virksomheds-aktiviteter 1,4 0,6 0,5 -0,06 0,00 -0,05Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.

15

It-service er i højere grad end andre erhverv uafhængig af den fysiskelokalisering af virksomheden. Det betyder, at it-services er på sin vis en oplagtbranche at forsøge at tiltrække for land- og yderkommunerne. De største it-virksomheder er dog ofte placeret i de store byer, det skyldes formodentlig, atde har international baggrund og dermed et begrænset kendskab til de mangelokaliseringsmuligheder, der er i Danmark.

De danske it-virksomheder findes derimod lige så ofte i de store som mindrebyer. Et eksempel på en typisk it-virksomhed i en yderkommune kunne væreMontes i Hjørring Kommune, se Error: Reference source not found.


De næste to kapitler ser nærmere på erhvervsudviklingen i de enkelte land- ogyderkommuner og sammenligner udviklingen ift., hvor meget kommunen erover eller under landsgennemsnittet.

16

4 De enkelte landkommuners placering ift. resten aflandet i 2010

For at kunne sammenligne erhvervsudviklingen i de enkelte kommuner medhinanden og resten af landet placeres de ift. hvor langt kommunensgennemsnitlige beskæftigelse, arbejdsproduktivitet, gennemsnitlige omsætning,gennemsnitlige eksport og eksportintensitet er over eller underlandsgennemsnittet. Placeringen foretages både for 2000 og 2010. Dermedbliver det muligt at sammenligne, hvor en kommune var i 2000 med densplacering i 2010. De enkelte landkommuners placering ift. landsgennemsnittet i2010 fremgår dels af Tabel 10 side 20 og af kortene på side 21-26.

Hver placering gives et nummer fra 1 til 8, hvor 1 er bedst og 8 dårligst.Numrene angiver placering i forhold til landsgennemsnittet efter følgendekriterier: 1 betyder mere end 75 pct. større end landsgennemsnittet, 2 betydermellem 50 og 75 pct. større, 3 betyder mellem 25 og 50 pct. større, 4 betydermellem 0 og 25 pct. større, 5 betyder mellem 0 og 25 pct. lavere, 6 betydermellem 25 til 50 pct. lavere, 7 betyder mellem 50 til 75 pct. lavere og endelig 8betyder mere end 75 pct. lavere.

I 2010 har 10 af de 30 landkommuner forbedret og 3 forværret deres placeringsammenlignet med, hvor de var i 2000. I 2010 er 7 mod 5 kommuner i 2000placeret bedre end landsgennemsnittet. Det er Kerteminde, Billund,Sønderborg, Esbjerg, Aabenraa, Randers og Ikast-Brande Kommune. De to nyekommuner i den sammenhæng er: Esbjerg og Billund Kommune. Deresterende kommuner har en erhvervsudvikling i 2010, der er meget lig den, dehavde i 2000.

Forbedringer blandt landkommunernes virksomheder skyldes først ogfremmest forbedringer i omsætning, beskæftigelse, eksport ogeksportintensitet.

De fleste kommuner har tilbagegang i antallet af virksomheder, der er dog ogsåvindere. I 2010 er der 7 kommuner, der har flere virksomheder. De trelandkommuner med den største stigning i antal virksomheder er: Svendborg,Hedensted og Fanø Kommune med stigninger på hhv. ca. 8,8 pct., ca. 5,7 pct.og ca. 5,7 pct. ift. 2000. De tre Landkommunerne der har oplevet det størstefald i antallet af virksomheder er: Frederikshavn, Vejen og AabenraaKommune med fald på hhv. ca. 11,3 pct., ca. 10,6 pct. og ca. 10,2 pct. ift.2000.

17

Man bør dog ikke glemme, at mange af de landkommuner som på overfladenser ud til at have klaret sig dårligt, ofte huser virksomheder, der hargennemslagskraft nationalt og potentielt også internationalt. Ofte er detvirksomheder inden for almindelig fremstilling, der på hver deres måde harfundet deres succesområde, se Error: Reference source not found.


Specielt virksomhederne i Billund, Ikast-Brande og Randers Kommune skillersig ud ved at have forbedret omsætningen. I 2010 er den mere end 75 pct. overlandsgennemsnittet mod at have været hhv. under, lidt over samt mellem 25 til50 pct. over landsgennemsnittet i 2000. Resultatet har smittet af påbeskæftigelsen, som ligeledes er forbedret i kommunerne ift. 2000. Der er ogsåsket forbedringer i bunden.

I 2010 er der 14 kommuner mod 18 i 2000, som har en placering, der igennemsnit er 25 til mere end 75 pct. lavere end landsgennemsnittet. Hårdestramt er virksomheder i Jammerbugt Kommune, hvor både den gennemsnitligeomsætning og eksport er forværret ift. 2000 og er nu hhv. mellem 50 til 75 pct.og mere end 75 pct. lavere end landsgennemsnittet, se Tabel 10.

18

Tabel 10. De enkelte landkommuners erhvervsudvikling 2000 til 2010

Ændring i antalvirksom-

heder(pct.)

Beskæf-tigelse

Produk-tivitet

Omsæt-ning

Eksport Eksport-intensite

t

Samletscore

Svendborg 8,8 6(-) 4(5) 6(-) 6(-) 2(3) 5(-)Hedensted 5,7 6(-) 4(-) 6(-) 6(-) 5(-) 5(-)Fanø 5,7 7(-) 5(6) 7(-) 8(-) 7(6) 7(-)Randers 5,3 4(5) 4(5) 1(3) 1(-) 5(-) 3(4)Syddjurs 3,8 6(-) 5(6) 7(-) 8(7) 5(-) 6(-)Herning 0,4 5(-) 4(-) 5(-) 6(-) 5(-) 5(-)Odsherred 0,2 6(-) 6(-) 7(-) 8(-) 7(6) 7(-)Assens -0,5 6(-) 5(-) 6(-) 6(-) 5(6) 6(-)Nyborg -1,3 5(6) 5(-) 6(-) 7(-) 5(6) 6(-)Rebild -1,3 6(-) 5(-) 6(7) 7(-) 6(5) 6(-)Kerteminde -1,6 5(4) 4(5) 5(4) 1(-) 5(-) 4(-)Viborg -2,1 3(5) 4(5) 6(-) 6(-) 6(-) 5(6)Ikast-Brande -3,4 4(5) 4(5) 1(4) 1(2) 4(-) 3(4)Esbjerg -3,4 4(-) 4(5) 5(-) 5(-) 4(-) 4(5)Mariagerfjord -3,6 6(-) 5(-) 6(-) 7(6) 5(-) 6(-)Kalundborg -3,7 6(-) 5(-) 4(7) 7(8) 7(-) 6(7)Faaborg-Midtfyn

-3,9 6(-) 5(-) 6(-) 7(-) 5(-) 6(-)

Billund -4,0 4(5) 4(5) 2(5) 3(4) 5(6) 4(5)Holstebro -4,0 5(-) 5(-) 5(6) 6(-) 6(-) 5(6)Vordingborg -4,5 6(-) 5(6) 7(-) 8(-) 6(-) 6(7)Guldborgsund -4,5 6(5) 5(-) 7(-) 8(-) 7(-) 7(6)Nordfyns -5,6 6(-) 5(-) 7(-) 7(8) 5(6) 6(-)Haderslev -6,4 6(-) 4(5) 6(-) 6(-) 4(5) 5(6)Brønderslev -7,1 6(-) 5(4) 6(-) 7(-) 6(7) 6(-)Hjørring -7,4 6(-) 4(5) 6(-) 7(6) 5(-) 6(5)Sønderborg -7,4 4(-) 4(-) 4(-) 1(-) 5(-) 4(-)Jammerbugt -7,7 6(-) 5(-) 7(6) 8(5) 6(-) 6(-)Frederikshavn

-10,2 6(-) 4(5) 6(-) 5(-) 4(-) 5(-)

Vejen -10,6 6(-) 4(-) 5(-) 6(7) 6(-) 5(6)Aabenraa -11,3 5(-) 3(-) 5(4) 4(3) 2(1) 4(3)

Anm.: Numrene angiver placering i forhold til landsgennemsnittet i 2000 og 2010. Tal uden forparentes angiver placering i 2010 og tal i parentes angiver placering i 2000. (-) angiver uændretplacering i 2010 ift. placeringen i 2000. Med undtagelse af første søjle betyder tallene: 1 =mere end 75 pct. større, 2 = mellem 50 og 75 pct. større, 3 = mellem 25 og 50 pct. større, 4 =mellem 0 og 25 pct. større, 5 = mellem 0 og 25 pct. lavere, 6 = mellem 25 til 50 pct. lavere, 7 =mellem 50 til 75 pct. lavere samt 8 = mere end 75 pct. lavereKilde: Forfatteren.

19

4.1 Beskæftigelse

Beskæftigelsen er for alle landkommuner samlet set faldet med ca. 7,7 pct. i2010 ift. niveauet i 2000. Faldet er ca. 0,6 procentpoint større end faldet ibeskæftigelsen på landsplan for perioden.

For de fleste landkommuner er den gennemsnitlige beskæftigelse en smuleover eller lige under landsgennemsnittet. Den eneste undtagelse erFanøkommune, hvor den gennemsnitlige beskæftigelse pr. virksomhed ermellem 50 og 75 pct. lavere end landsgennemsnittet, se Figur 2.

Figur 2. Landkommunernes gennemsnitlige antal beskæftigelse ift.landsgennemsnittet 2010

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

20

4.2 Arbejdsproduktivitet

Niveauet for arbejdsproduktiviteten i landkommunerne i 2010 er steget med ca.0,4 pct. ift. 2000-niveauet. Stigningen er dog ca. 1,5 procentpoint mindre endlandsgennemsnittet.

Der synes ikke at være stor forskel på de enkelte landkommunersgennemsnitlige arbejdsproduktivitet set ift. landsgennemsnittet. To kommunerskiller sig dog ud. Aabenraa Kommune har en arbejdsproduktivitet, der er 25 til50 pct. højere end landsgennemsnittet. Odsherred Kommune har derimod enarbejdsproduktivitet, der er lavere 25 til 50 pct. end landsgennemsnittet, seFigur 3.

Figur 3. Landkommunernes gennemsnitlige arbejdsproduktivitet ift.landsgennemsnittet 2010


21

4.3 Omsætning

De 30 landkommuner har samlet set klaret sig godt ift. landsgennemsnittet.Den samlede omsætning for landkommunerne er steget med ca. 14,4 pct. ift.2000-niveauet og ca. 0,6 procentpoint mere end landet som helhed.

Generelt ser det ud til, at der næsten i hver region er én kommune, der liggerover den gennemsnitlige omsætning for hele landet. Specielt Ikast-Brande,Randers og Billund Kommune skiller sig ud med en omsætning pr. virksomhedover 50 pct. til mere end 75 pct. over landsgennemsnittet.

Kommunerne i bunden ligger spredt ud over hele landet, med kommuner ibund i Nordjylland, Fyn og Sydsjælland og øerne syd for Sjælland, se Figur 4.

Figur 4. Landkommunernes gennemsnitlige omsætning ift.landsgennemsnittet 2010


22

4.4 Eksport

Samlet set er eksporten i landkommunerne steget med ca. 29,1 pct. i 2010sammenlignet med 2000 og ca. 2,6 procentpoint mere end hele landet, mentallet dækker over store forskelle mellem landkommunerne.

Der er 6 landkommuner, der ligger over landsgennemsnittet – Randers, Ikast-Brande, Billund, Aabenraa, Sønderborg og Kerteminde Kommune -, to liggerlige under – Esbjerg og Frederikshavn Kommune- og resten ligger et stykkeder fra og med Jammerbugt, Syddjurs, Odsherred, Vordingborg ogGuldborgsund Kommune i bunden med en gennemsnitlig eksport, der er mereend 75 pct. fra landsgennemsnittet. Stigningen i landkommunernes samledeeksporten skyldes derfor relativt få af de 30 landkommuner, men til gengæld erderes eksport blandt de højeste i landet.

Generelt synes der at være mindst én landkommune, der kan fremvise enrelativ høj gennemsnitlig eksport i alle dele af landet. Undtagelsen er Vest- ogSydsjælland samt øerne syd for Sjælland, se Figur 5.

Figur 5. Landkommunernes gennemsnitlige eksport ift.landsgennemsnittet 2010


23

4.5 Eksportintensitet

Ser man på landkommunerne under et, er eksportintensiteten steget med ca.18,1 pct. eller ca. 2,9 procentpoint mere end landsgennemsnittet fra 2000 til2010.

Med få undtagelser blandt landkommunerne har de fleste virksomheder et godtfokus på eksporten sammenlignet med virksomheder andre steder i landet.

Der er 19 kommuner, hvor eksportintensiteten er langt over eller lige omkringlandsgennemsnittet.

Undtagelserne i denne sammenhæng er Odsherred, Kalundborg ogGuldborgsund Kommune, hvor eksportintensiteten er mellem 50 til 75 pct.lavere end landsgennemsnittet, se Figur 6.

Figur 6. Landkommunernes eksportintensitet ift. landsgennemsnittet 2010


24

4.6 Alle nøgletal

Langt de fleste landkommuners erhvervsudvikling er lig den, man kan forventeat finde i enhver anden gennemsnitlig kommune, fx er næsten allelandkommuner i Midt- og Sønderjylland lidt over, på niveau eller lidt underlandsgennemsnittet for alle nøgletal.

Der er dog også dele af landet med landkommuner, der stikker mere ud endandre, fx er Nordjylland, Fyn, Vest- og Sydsjælland og øerne syd for Sjælland,forholdsvis langt fra landsgennemsnittet, se Figur 7.

Figur 7. Placering af landkommunerne ift. landsgennemsnittet 2010,gennemsnit af alle nøgletal


25

5 De enkelte yderkommuners placering ift. resten aflandet 2010

Placeringen af yderkommunerne er ligeledes sket med udgangspunkt i sammemetode som for landkommunerne, dvs. at yderkommunerne gives point ud fra,hvor meget kommunen er over eller under landsgennemsnittet i de 5kategorier: omsætning, beskæftigelse, eksport, eksportintensitet samtarbejdsproduktivitet.

I 2010 er de 16 yderkommuner ikke kommet meget nærmerelandsgennemsnittet sammenlignet med, hvor de var i 2000. Tre kommuner harklaret sig bedre, en værre og resten har samme placering i 2010, som de havdei 2000. De tre kommuner, der klarer sig bedre i 2010 end i 2000 er: Tønder,Skive og Thisted Kommune.

Alle yderkommuner har mistet virksomheder, men nogle mere end andre. Detre kommuner som har tabt mindst terræn er: Læsø, Samsø og NorddjursKommune, som har et antal virksomheder, der er hhv. ca. 3,1 pct., ca. 6,0 pct.,og ca. 6,9 pct. lavere i 2010 ift. 2000.

De tre kommuner som har tabt mest er: Ærø, Lemvig og Langeland Kommune,som har et antal virksomheder i 2010, der er hhv. ca. 19,1 pct., ca. 19,2 pct. ogca. 19,6 pct. lavere end i 2000.

Langt de fleste kommuner har forbedret deres arbejdsproduktivitet. Enkeltekommuner har forbedret beskæftigelsen – Lemvig og Langeland Kommune –andre har forbedret eksportintensiteten – Thisted og Læsø Kommune. En delkommuner har en dårligere placering mht. eksport pr. virksomhed, se Tabel 11.

26

Tabel 11. De enkelte yderkommuners erhvervsudviklingen 2000 til 2010

Ændring i antalvirksom-

heder(pct.)

Beskæf-tigelse

Produk-tivitet

Omsæt-ning

Eksport Eksport-intensite

t

Samletscore

Læsø -3,1 7(-) 5(6) 7(-) 7(-) 6(5) 6(-)Samsø -6,0 7(-) 4(5) 7(-) 8(-) 8(-) 7(-)Norddjurs -6,9 6(-) 5(-) 7(6) 8(7) 6(-) 6(-)Varde -11,5 6(-) 4(5) 6(-) 7(-) 6(-) 6(-)Skive -11,6 5(-) 4(5) 5(6) 7(6) 6(-) 5(6)Ringkøbing-Skjern

-12,5 6(5) 4(5) 6(5) 7(6) 6(-) 6(-)

Struer -13,1 5(-) 5(-) 5(-) 5(4) 6(-) 5(-)Morsø -13,2 6(-) 5(-) 6(-) 7(-) 7(6) 6(-)Vesthimmerland

-13,5 6(-) 5(-) 6(-) 7(-) 5(-) 6(-)

Thisted -13,8 6(-) 4(5) 6(-) 6(-) 5(6) 5(6)Bornholm -14,2 6(-) 5(-) 6(-) 7(-) 6(-) 6(-)Lolland -14,3 6(-) 5(-) 7(-) 8(-) 7(-) 7(-)Tønder -16,0 6(-) 4(5) 6(-) 6(-) 5(-) 5(6)Ærø -19,1 6(-) 5(6) 7(-) 8(-) 5(2) 6(-)Lemvig -19,2 5(6) 4(5) 6(-) 5(4) 5(-) 5(-)Langeland -19,6 6(7) 5(6) 7(-) 8(-) 7(6) 7(-)

Anm.: Numrene angiver placering i forhold til landsgennemsnittet i 2000 og 2010. Tal uden forparentes angiver placering i 2010 og tal i parentes angiver placering i 2000. (-) angiver uændretplacering i 2010 ift. placeringen i 2000. Med undtagelse af første søjle betyder tallene: 1 =mere end 75 pct. større, 2 = mellem 50 og 75 pct. større, 3 = mellem 25 og 50 pct. større, 4 =mellem 0 og 25 pct. større, 5 = mellem 0 og 25 pct. lavere, 6 = mellem 25 til 50 pct. lavere, 7 =mellem 50 til 75 pct. lavere samt 8 = mere end 75 pct. lavereKilde: Forfatteren.

27

5.1 Beskæftigelse

Samlet set har alle yderkommunerne oplevet et fald i beskæftigelsen på ca.16,7 pct. fra 2000 til 2010.

Fordelt på virksomhederne i de enkelte yderkommuner betyder det, atvirksomhederne i gennemsnit har færre ansatte ift. landsgennemsnittet.Niveauforskellen betyder også, at virksomhederne i gennemsnit har 25 til mereend 75 pct. færre ansatte end landsgennemsnittet, se Figur 8.

Figur 8. Yderkommunernes gennemsnitlige antal beskæftigede ift.landsgennemsnittet 2010


28

5.2 Arbejdsproduktivitet

Yderkommunernes arbejdsproduktivitet er samlet set faldet med ca. 7,4 pct. fra2000 til 2010.

For seks af yderkommunerne er arbejdsproduktiviteten på samme niveau ellerlidt højere end landsgennemsnittet. Resten af yderkommunerne ligger lidtunder landsgennemsnittet.

Med andre ord, der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, atyderkommunernes arbejdsproduktivitet er meget forskellig fra den, man kanforvente at finde i andre kommuner i andre dele af landet, se Figur 9.

Figur 9. Yderkommunernes gennemsnitlige arbejdsproduktivitet ift.landsgennemsnittet 2010


29

5.3 Omsætning

Samlet set er yderkommunernes omsætning ca. 2,9 pct. mindre i 2010 end denvar i 2000. Da omsætningen for hele landet i 2010 er ca. 13,8 pct. højere end i2000, er der tale om yderligere afstand mellem yderkommunerne og resten aflandet i 2010 ift. 2000.

Ser man på yderkommunerne hver for sig, er der to kommuner, der skiller sigud. Både Skive og Struer Kommune har en gennemsnitlig omsætning pr.virksomhed, som er mellem 0 og 25 pct. lavere end landsgennemsnittet.

Resten af yderkommunerne har en gennemsnitlig omsætning et pænt stykke fralandsgennemsnittet, dvs. fra 25 til 75 pct. lavere, se Figur 10.

Figur 10. Yderkommunernes gennemsnitlige omsætning ift.landsgennemsnittet 2010


30

5.4 Eksport

Niveauet for den totale eksport i 2010 for alle yderkommuner er ca. 13,2 pct.lavere end niveauet i 2000, da eksportniveauet for hele landet er steget i sammeperiode med ca. 26,5 pct., er der isoleret set tale om en relativ stor forværring iyderkommunerne.

Ser man på den gennemsnitlige eksport pr. virksomhed i yderkommunerne, erder to yderkommuner, der skiller sig ud ift. resten. Lemvig og StruerKommune har begge en gennemsnitlig eksport, der er lige underlandsgennemsnittet, mens resten af yderkommunerne har en gennemsnitligeksport pr. virksomhed, der er 25 til 75 pct. lavere end landsgennemsnittet.

Danmarkskortet nærmest deles midtover fra nord til syd af yderkommuner, derhar en gennemsnitlig eksport, der er mere end 75 pct. lavere endlandsgennemsnittet, se Figur 11.

Figur 11. Yderkommunernes gennemsnitlige eksport ift.landsgennemsnittet 2010


31

5.5 Eksportintensitet

Den gennemsnitlige eksportintensitet i yderkommunerne er samlet set i 2010på et højere niveau end i 2000. Eksportintensiteten er steget med ca. 18,1 pct.Stigningen er ca. 2,9 procentpoint større sammenlignet med resten af landet. Iforhold til 2000 har flere virksomheder fået mere fokus på eksporten.

Yderkommunernes eksportintensitet er dog stadig under landsgennemsnittet ialle kommuner.

Fem kommuner har en eksportintensitet, der er lidt lavere, mens resten er etstykke der fra. Thisted, Lemvig, Vesthimmerland, Tønder og Ærø Kommuneklarer sig bedst og Samsø Kommune værst med en gennemsnitligeksportintensitet mere end 75 pct. lavere end landsgennemsnittet, se Figur 12.

Figur 12. Yderkommunernes eksportintensitet ift. landsgennemsnittet 2010


32

5.6 Alle nøgletal

Placeringen i 2010 viser, at yderkommunerne kan deles i to grupper. En gruppesom udgør ca. 1/3 af alle yderkommuner, som er tæt på landsgennemsnittet,dvs. mellem 0 og 25 pct. lavere, og en gruppe med resten af kommunerne, somplacerer sig mellem 25 til 50 pct. under landsgennemsnittet for allenøgletallene, se Figur 13.

Figur 13. Placering af yderkommunerne ift. landsgennemsnittet,gennemsnit af alle nøgletal


33

Bilag 1: Oversigt over den samlede erhvervsudvikling for helelandet, land-, yder- og øvrige kommuner

Helelandet

Land-kommu-

ner

Yder-kommu-

ner

Øvrigekommu-

ner

Antalvirksomheder

2010 298.081 84.049 30.056 183.9762000 284.441 86.813 34.653 162.975

Ændring(pct.)

4,8 -3,2 -13,3 12,9

Beskæftigelse

2010 2.765.398

627.984 194.203 1.943.211

2000 2.976.265

680.268 233.037 2.062.960

Ændring(pct.)

-7,1 -7,7 -16,7 -5,8

Produktivitet

2010 922.629 838.653 734.035 970.7642000 905.697 835.233 793.114 794.538

Ændring(pct.)

1,9 0,4 -7,4 22,2

Omsætning(mia.)

2010 2.555,7 526,7 142,6 1.886,42000 2.246,3 460,4 146,8 1.639,1

Ændring(pct.)

13,8 14,4 -2,9 15,1

Eksport (mia.)

2010 697,4 158,0 28,2 511,22000 551,3 122,4 32,5 396,4

Ændring(pct.)

26,5 29,1 -13,2 29,0

Eksportintensitet (pct.)

2010 3,8 3,39 2,62 4,112000 3,3 2,87 2,22 3,67

Forskel(procentpoint)

0,5 0,52 0,40 0,44

Anm.: Omsætning og eksport er deflateret til 2000 værdier. Produktiviteten er den gennemsnitlige produktivitet for området målt som virksomhedens omsætning pr. beskæftiget. Eksportintensiteten er den gennemsnitlige eksportintensitet målt som virksomhedens eksports andel af omsætningen i pct.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

34

Bilag 2. Oversigt over den samlede erhvervsudvikling for helelandet og regionerne

Helelandet

RegionHoved-staden

RegionSjæl-land

RegionSyddan-

mark

RegionMidtjyl-

land

RegionNordjyl-

land

Antalvirksom-

heder

2010 298.081 94.947 42.901 63.165 68.505 31.7392000 284.441 82.803 43.525 63.718 66.058 33.199

Ændring(pct.)

4,8 14,7 -1,4 -0,9 3,7 -4,4

Beskæf-tigelse

2010 2.765.398 1.122.054 286.173 534.308 605.408 239.9502000 2.976.265 1.242.831 312.017 572.461 627.394 258.100

Ændring(pct.)

-7,1 -9,7 -8,3 -6,7 -3,5 -7,0

Produk-tivitet

2010 922.629 1.143.171 979.159 1.145.300 1.141.642 1.098.1542000 905.697 963.954 749.512 828.653 833.885 843.102

Ændring(pct.)

1,9 18,6 30,6 38,2 36,9 30,3

Omsæt-ning

(mia.)

2010 2.555,7 1.147,7 181,8 512,2 545,7 183,02000 2.246,3 1.055,1 165,7 391,5 480,2 177,8

Ændring(pct.)

13,8 8,8 9,8 30,8 13,7 2,9

Eksport(mia.)

2010 697,4 349,1 25,6 138,5 139,8 49,12000 551,3 287,0 23,7 95,1 111,8 41,7

Ændring(pct.)

26,5 21,7 7,6 45,7 25,0 17,7

Eksport-intensitet

(pct.)

2010 3,8 4,47 2,39 3,60 3,09 3,052000 3,3 4,35 2,08 3,15 2,57 2,71

Forskel(procent-

point)0,5 0,11 0,31 0,45 0,51 0,34

Anm.: Omsætning og eksport er deflateret til 2000 værdier. Produktiviteten er den gennemsnitlige produktivitet for området målt som virksomhedens omsætning pr. beskæftiget. Eksportintensiteten er den gennemsnitlige eksportintensitet målt som virksomhedens eksports andel af omsætningen i pct.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

35

Danmarks landdistrikts- og yderkommuner 2000 til 2010 – et erhvervsøkonomisk overblik. [The...

Documents

Transcript of Danmarks landdistrikts- og yderkommuner 2000 til 2010 – et erhvervsøkonomisk overblik. [The...