4>ffii^:-^^*-^ £/&--***. 7

DG SØFARTSMUSEET KRONBORG

O X C / V . ^ fifdc/t\

4> ffii^:-^^*-^ £/&**-**-***. 'fy'9-Zg:

'•''i 7 -24:

7 * * S f J o //

Ws^,._l- i^u^-^f L '-''. ~ L-

________ /J^ , • I t s-

ljH:}7 7... . ___ '

føV«

/

" ( l i i

•-5Z4 : - « --*-

is

OG SØFARTSMUSEET

KRONBORG

éioek &£ /&*£&**/ U*~>6&,l®ssw~

ø;

O;

*té ri

/ Å ^ s f e ^ æ ^ , <£ ^L-c-i^iS-i-.

A-fiS-e-v"

^ ^ ^ S - i f - f f i - S ? -

"/i

/•Æc-u

4T &$**+ £^Æ-CA~- '.£•&.

<*£e-<~t.

r7 (-£*! *-"«/ "5-3 , l ( i x l - l f c - t ^ * - '

4.. f •^•®-&***&&>&f '$*•&*&!-? "

•Cé**&*~»- 4-sf ^ f---5W^*-s?^ ' &-£* •C-é—S^-i' <&-£

C^t^-g £ /Lo^^^f v-p*~. ' £stt>ék*:~iZ.

* 7 / ,

'%

Æ 'Va*a*s. »Cfj /&•*••> S^-søl • > « ^ , ,

\_plQ£i-* r~ '~jZ<*r&*°I'&Kv'?l> ,'<'^i .-^^—V

i^Srf 4 , J

•tiud&p'ti,

i-lfÆ^-i ff; G-fr-z^j

HANDELS-, OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ms Magga Dan. 0 X V III 1

Berlingske lidende lirsdag Morgen 14. December 1954-:

Et dansk Værft bygger nu for et dansk Rederi det stærkeste Ishavsskib i Yerden. Det bliver en større \ Søster til "Kista Dan", der ejes af Eederiet «T. Lau- ; ritzen, som altsaa bygger endnu en Skude til den svæ-l re Is længst mod Nord og længst mod Syd i Yerden. |

Men Hederiet Lauritzen er meget hemmelighedsfuld, j Det staar ikke klart, om det er Aalborg Værft eller 1 et andet dansk Værft, der skal bygge det nye Skib. Heller ikke staar det klart, hvor Skibet skal bruges ,j om det skal sejle med udenlandske Ekspeditioner til j Antarktis, eller det skal sættes ind i Forbindelse \ med Det nordiske Mineselskabs Blyproduktion ved Mes-| ters Vig i Østgrønland.

Skibet skal leveres i Sommeren 1956, og det bliver baade s:tørre og kraftigere end "Eista Dant!. Dødvæg- ! ten bliver paa 1.800 Tons, B. & W. Motoren paa 2.200; indicerede HK. og Earten mellem 12 og 13 Mil i Tim- ; en. Om Lastekapaciteten siges intet« j

Konstruktionen bygger videre paa de Erfaringer, i man dels har faaet i Eederiet, dels hos Den konge- ; lige grønlandske Handel. Finesserne fra "Kista Dan" tages i Brug ogsaa i denne Nybygning, hvis rris in- ; gen kender. Det faar Propeller med vendbare Blade, j de karakteristiske Isfinner og særlig Pladeforstærk-j ning i Stævn, Sider og Bund. l

Nogen Ide maa man have om Anvendelsen af det nye : Skib, thi der er rlads til ikke færre end 36 .rassa- \ gerer. At det ogsaa vil komme i svær Is, er man klar; over, idet man har beholdt den saakaldte Navigations-rede paa Toppen af Eokkemasten. Men paa '"Kista Dan" maa man klavre op uden paa Masten. Nu skal den laves i saadan, at man kan komme fra Dækshuset op i Naviga- ; tionsrummet indeni Masten - lunt og behageligt.

Naar det nye Ishavsskib er sat i Vandet, vil man . stadig søge at chartre "Kista Dan" ud til Den konge-! lige grønlandske Handels østkystrart og Eoraarsture-; ne til Sydgrønland«

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ms Magleby Mærsk. (I). (Køleskib). 0 W P Q. • Int. - 1,

Bygget 1964 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer

Gudmoder 4/6 1964: Fru Skibsreder Sven Salen.

1 Stk. 8-cyl. Dieselmotor,

L3«>3oo IHK. Fart paa Last ca. 2o Knob.

Cylinderdiameter: Slaglængde:

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain, København.

Bygget af Staal. Skroget helsvejst.

Dæk. 2 Master, 4 Luger. Krydserhæk.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

7.7oo dw. 5-925,51 brutto 3.185,80 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. I6/I0 1964 er Skibet bygget til et Interessentselskab bestaaende af:

A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og

Dampskibsselskabet af 1912, København.

Indregistreret 28/I0 1964.

HANDELS- OG SØFARTSMUSES! PÅ KRONBORG

s s Magnus C l ) . N V ¥ Q.

Mk - i itJsL* B


ss Magnus. (I). N Y W Q. ! I -

Regis treringsprotokoller: XI-180. 1-83.

Registreringsdato; 24/6 1886.

l/l 1894* (Omregistrering).

Certifikaters 24/6 1886, 24/1 1896. 23/10 1897

Bygget 1884 af Løbnitz & Co., Renfrew, ifølge Bilbrev dat. Renfrew 9/9 1884-

1 Stk. 160 NBK. = 800 IHK. Oompoundmaskine.

Oylinderdiameter: 32" - 60". Slaglængde: 36".

Eart:

Fabrikat: Løbnitz & Co., Renfrew.

Klinkbygget af Jern.

1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning. 5 Luger.

Middelfyldig Boug med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl.

Bak. Hytte agter. 3 Huse under Kommandobro. Maskin-og Kabysruf.

Ufuldstændig Inderklædning.

6 vandtætte Skodder.

Vandballast; 450 Ions.

Længde: 259'4". Bredde: 32*2n. Dybde: 17'ln.

250 / 2.000 dw. 1.667?06 brutto. 1.198,10 net.

Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 9/9 1884- og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 23/6 1886 bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet "Carl", København,

med Firmaet L. H. Carl, som Forretningsfører*

Indført fra Renfrew som njhjgget i September 1884 med Interims Nationalitets Certifikat dat. Kgl. dansk Vicekonsulat i Olasgow 12/9 1884 med paaført Nettotonnage: 1#070,74»

Indførselstolden er ifølge Generaldirektoratets Skrivelse af 25/9 1884 berigtiget ved en Finans-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER PÅ KRONBORG

ss Magnus. (I). N Y W Q. \ I - 2

ministeriet tilstillet Anvisning, som efter Fradrag af £ 0-14-11 i Omkostninger udgør £ 735-18-1 Købesummen er £ 24*555«-

Efter Omregistrering beskrives Skibet:

180 NHK. = 650 IHK.

Bak. Hytte agter. Ruf med 2 Sideruf midtskibs.

Længde: 250»8". Bredde: 33'6". Dybde: 17 !1".

Længde af Maskinrum: 31'0".

Ifølge Maalebevis dat. København 22/1 1896 er Tonnagen;

brutto: 1,658,45. Kubik: 4*693*42 Kubikmeter.

netto: 1.041,90. Kubik: 2.948,58 n

Ifølge Anmeldelse dat. København 5/12 1905 fra Rederiet er Skibet ved Salgsbrev dat. Newcastle on Tjne 22/11 1905 solgt til;

Firmaet G-ebruder Seeberg, Riga.

Salgssum £ 7.600.- eller Kr. 136.800.-

Certifikater afleveret.

Udslettet af Registret ifølge Bureauets Beslutning af 6/12 1905- (Udslettelsesprotokol Nr. 4 -Afdeling I I ) .


SS Magnus (l). N V W Q. Int 1.

19/11 19ol

13/3 19o5

indkommen til København fra Shields med Kul. Skibet har paa Hejsen mistet 2 Baade og faaet ødelagt Agterrat og Kommandobro.

ved Indsejling til Aarhus tørnede Skibet mod den yderste Spids af nordre Mole, der blev stærkt beskadiget. Straks efter at Skibet var kommen fri af Molen, sank Forskibet hurtigt. Skibet naaede dog over til søndre Mole, hvor det sank. Det blev tætnet af Dykkere og pumpet læns. Ankerfligene var trykket gennem Styrbords Side og Skibet havde faaet Hul i Bunden.


ss Magnus (l). N V W Q. II - 1.

Søforklaring I Christianssand 24/1 1893, Søforhør i København 6/4 1893:

D;en 14. Januar 1893, f®rt af Kapt. W. Aaris, afgik Skabet fra Newcastle til Pillau med en Ladning Wallsend-Newcastle Dampskibskul. Da Dkibet befandt sig i Nordsøen den 16/1 skete en Gaseksplosion i Lasten, En Mand var ved at lempe Kul, da Skibet havde faaet stærk Slagside. Han strøg en Tændstik hvorved der skete en Eksplosion, som forbrændte ham. Skibet tog Slqade ved Eksplosionen og søgte Nødhavn for Is i Christianssand, hvor Skaden vurderedes til Kr. 26.ooo,

Aarsag: Uforsigtighed ved ovennævnte Antænding.

Søforhør i København 23/9 1893:

Paa Rejse fra St. Petersborg til Amsterdam med Korn og Gryn strandet den 6/9 1893 ved Skrillinge og blevet læk. De to forreste Lastrum fyldtes.

Den 7/9 ankom Bjergningsdamperne "Skandinavien" og "Kattegat". Lossede den tørre Del af Ladningen over i disse Dampere og forskellige Sejlfartøjer. Kastede den vaade Del af Ladningen overbord. Efter Tætning af Lækken ved Dykkere, slæbtes Skibet den lo/9 Kl. 7,3o Em. flot af "Skandinavien". C-Ik paa Pumperne og fortøjede I Københavns nordre Havn den 12/9 Kl- 12 Em. Grundstødningen skete i diset Vejr. Fører:' W. Aaris.

Aarsag:: Forveksling af Fyrene Christiansø, Hammeren og Sandhammeren.


29. April I897 Kollision i Nordsøen. Afgaaet fra Blyth med 2.000 Tons Kul til København, ført af Kapt. M. Franzen.

Kl. 6,3o Fm. hørtes ombord i "Magnus", som, med • langsom Fart, stadig afgivende laagesignaler med Dampfløjten, styredes 0-£-S over, omtrent 3 a 4 Streger om ; Styrbord, TaagehorBS Signaler (2 Toner) fra en Sejler* der senere viste sig at være Skonnert "Gertrud" af Kalmar, til Shields med Minetømmer. Maskinen stoppedes, kastedes fuld Kraft bak, men kort efter saas Skonnerten styrende for fulde Sejl næsten bidevind med' Yinden bagbord ind. Da Afstanden mellem Skibene imid- \ lertid, var for ringe til, at "Magnus" kunde vige ag- i ten om "Gertrud" sattes Maskinen paa langsom frem og ! Roret lagdes haardt Styrbord for om muligt at dreje ; langs med "Gertrud", men dette naaedes Ikke, Idet "Gertrud" tørnede med sin Bov mod "Magnus's" Styrbords Side omtrent midtskibs. Ved Kollisionen fik "Magnus" i forskellige Skader paa det opstaaende, medens "Ger- i trud" mistede Sprydet og fik Stævnen beskadiget. \ Baad udsattes og det tilbødes at tage "Gertrud" paa i Slæb, men Tilbudet afsloges. Ifølge Skibs-Efterret-ninger: ankom "Gertrud" til Shields nogle Dage senere. ';


ss Magnus (l). N V W Q, II - 2,

Søforhør i København 12/2 I898:

Den 23/12 1897 paa Rejse fra Riga, afgaaet den 18/12, til Dunkerque, ført af Kapt. N. P. Jørgensen, Kollision og Grundstødning paa Dunkerque Red.

Kl. 3,3o Em. stoppedes "Magnus" op udfor Dunker - . que Breakwater for at observere Vandstandssignalerne. Da deri signaliseredes tilstrækkeligt Vand til at løbe ind, gik "Magnus" og styrede ind efter Lodsens Anvisning. ;Tæt ved Indløbet Indhentedes "Magnus" af en Dam- ; per, der viste sig at være engelsk ss "Sunlight", som, til Triods for Advarselssignaler med Dampfløjten, forceredes forbi, men kom derved gentagne Gange i Kollision med sin Bov mod "Magnus's" Styrbords Side. Ved Tørningen mod "Sunlight" dreves "Magnus" paa Grund paa :. Bagbords Siden af Indløbet og maatte afvente stigende Vande., "Magnus" kom derfor først flojr Kl. 9 Em., blev ikke læk, men tog forøvrigt forskellig ovenbords Skade.: Kollisionsskaden angives at være afgjort i Mindelighed,; idet djen engelske Dampers Rederi erkendte, at "Sunlight" bar Skylden.

Søforhør i København 17/9 19o2:

Den 7. September 19o2 grundstødte "Magnus", Kapt. N. P. ;Jørgensen, fra Blyth til Lybæk, i Storebælt.

Efter at Tønden paa Halskov Rev Kl. 7,lo Em. var passeret i ca. \ Sømils Afstand, styredes retvisende S. lo :Grader V. indtil Kl. 8,2o Fm., da det mærkedes, at "Magnus" tørnede mod Grunden, uden dog at tabe Far- • ten. Maskinen stoppedes, men da det ved Pejling viste i sig, at Rummene var tætte, fortsattes Rejsen. Ved at lodde 'havdes 4,3 Favne Vand. Noget senere viste det sig, at Maskinrummet var læk, men ikke mere, end at det kunde iholdes læns ved Maskinpumpen. Den 8/9 ankom "Mag-; nus" til Lybæk. Aarsagen maa formentlig tilskrives, at \ Kursen henset til at "Magnus"s Dybgaaende var godt 18,^ Fod giik for tæt til en 19 Fods Pulle.

Søforklaring i Lybæk 4/3 19o3, Søforhør i København 3/5 19o3=

Den 1. Marts 19o3 grundstødte "Magnus", Kapt. N. P. Jørgensen, fra Blyth til Lybæk med Kul paa Meck&enburgs Kyst. . !

Efter at Buk Fyrtaarn Kl. 7,lo Fm. paa 2. Styr- ! mands Vagt var passeret i 4 Mils Afstand, styredes først misvisende S. 52 Grader V. i 1 Time og 4o Mi- i nutter og derpaa misvisende SSY. Omtrent 5 Minutter • senere saas nogle Sømærker forude om Styrbord. Maski- ; nen blev sat paa langsom frem og nogle Minutter senere\ lagdes Roret haardt Bagbord. Umiddelbart efter tog "Magnus" Grunden paa 1§ Fod. Vand og kunde ikke bringes flot ved at lade Maskinen gaa fuld Kraft bak. Kaptajnen, som under hele Rejsen havde været syg og derfor


ss Magnus (1). N V W Q. II -

havde bverladt Navigeringen til 1. Styrmand, kom straks paa Dækket, og efter afholdt Skibsraad besluttedes det at kaste overbord af Ladningen. Et Varpanker udførtes, men da det i Løbet af Formiddagen ikke lykkedes ved egen Hjælp at komme flot, antogs Bjergningsdamperen "Rugen" af Greifswalde til Assistance. Omtrent Kl. 8 Em. efter at ca. 12o Tons Kul var kastet overbord, bragtes "Magnus" af Grunden og opankredes for Natten. Den 2/3 viste det sig ved Dykkerundersøgelse, at "Mag- •. nus" ingen Skade havde taget, hvorefter Rejsen fortsattes.


ss Magnus Cl). N V W Q. V. - 1,

Billeder: Arkiv

Negativer

Litteratur: Vikingen Nr. 3/1935 - 13/14. (Historme)

(Forsidebillede af Skibet efter Maleri)


ss Magnus. (I) . N V IS v _

Billeder: Arkiv - M.

Vikingen 1935 Nr. 3


;s Magnus. ( 2 ) . N P T F . / 0 U I 0,

^ • r " "*""" " : • * ;

tmmmt


;s Magnus. ( 2 ) . N P T F . / 0 U I 0 . I n t . - 1.

t 19o6 - Sunderland Shipbuilding Co., Ltd.

1 Stk. 145 NHK. - 765 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 18-29-48" Slaglængde: 33"

1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler.

Risteflade 3^ Kvadratfod. Hedeflade 2.256 Kvadratfod.

Arbejdstryk 180 Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co. Ltd., Sunderland.

Klinkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. 4 Luger.

Bak 28 Fod. Brodæk 68 Fod. Poop 19 Fod.


Vandballast: Dobbeltbundtanke 392 Tons

Forpeaktank 60 -

Agterpeaktank 31 -

24o,o x 36,5 x 2o,3 Fod.

158 / 2.o42 dw. 1.339 brutto 782 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 339A9o6 dat. 23/6 19o6 er Skibet bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Carl, København.

Indregistreret 25/6 19o6.

Ifølge Anmeldelse Nr. 8o7/191$ dat. 19/11 1918 er Skibet solgt til:

A/S. Dampskibsselskabet Gorm, København,

for Kr. 369.536,43.

Registreret 21/11 1918.

Ifølge Anmeldelse Nr. /l92o dat. S/3 192o er Skibet solgt til:

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

Registreret / 192o.

Ifølge Anmeldelse dat. 22/12 1939 er Skibet den 9/12 ' 1939 minesprængt i Nordsøen paa Rejse fra Gøteborg til Methil. 18 Omkomne.

Udslettet af Register / 1939.

vend,

4/2 191o I Nærheden af Bordeaux kolliderede Skibet med engelsk ss "Knarwater" og maatte søge Ind til Bordeaux for Reparation.

/12 191o paa Rejse fra Riga til Dunkerque har Skibet haft en mindre Brand ombord.

/12 1913 paa Rejse fra Østersøen til Rouen med Træ indkom Skibet til Frederikshavn for Reparation af Stormskader.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEER PÅ KRONBORG

ss Magnus. (2). N P T F. / 0 U I 0, V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur:


Maine ex Helmer Mørch. N P J K. / 0 Y I C

•P®"* *****

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

s s Maine ex Helmer Mørch. N P J K . / O Y Y C

\ A \HWFB

ffifSf M J U .


ss Maine ex Helmer Mørch. N P J K. / 0 Y Y Int

Bygget 19o5 - Clyde Shipbuildlng & Engineering Co., Ltd.,

Port Glasgc.

1 S^k. 219 NHK. - 1.25o IHK. Tregangsmaskine.


2 Stk. skotske Kedler hver med 3 korrugerede Kanaler.

Risteflade I06 Kvadratfod. Hedeflade 3-3oo Kvadratfod.

Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme.

1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk.

Kedler og Maskine fra Byggeværftet.

Klinkbygget af Staal


Bak 33 Fod. Brodæk 172 Fod. Poop 2? Fod.

5 vandtætte Skodder«

Vandballast: Dobbeltbundtanke 6o5 Tons

Agt e rp eaktank 63 -

294,7 x 42,0 x 22,8 Fod.

15o / 3.55o dw. 2.127 brutto 1.349 netto,

Ifølge Anmeldelse Nr. 446/19o5 dat. 26/8 19o5 er Skibet son ss "Helmer Mørch" bygget til:

A/S. Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, København.

Indregistreret 28/8 19o5-

Ifølge Anmeldelse Nr Skibet solgt til:

/192o dat. 16/4 192o er

A/3„ Det Forenede Dampskibsselskab, København.

Registreret 192o.

Ifølge Anmeldelse Nr. A923 dat. 26/11 1923 har Skibet forandret Navn til "Maine".

Registreret / 1923.

Ifølge Anmeldelse Nr. / 1937 dat. 5/I0 1937 kolliderede Skibet den 12/8 1937, paa Rejse fra Aalborg til Jacksonville med Cement, 180 Sømil øst for Boston med ss "Duchess of Atholl" af London og sank.

Udslettet af Register 5/I0 1937 - Udslettelsesprotokol Nr. - Registreringsprotokol Nr.

vend.

3o/lo 1933 mistet 2 Mand af Besætningen paa R jse fra Montreal til København. Dækket" blev raseret af en forkert Sø, der skyllede de 2 Mand overbord«

3/12 1933 reddet 11 Mand fra Skonnert "Edward VII" ved Cape Race.

9/7 1937 paa Rejse fra New lork til Oslo bjergede Skibet ved Lxndesnæs 2 Mand, der udgjorde Besætningen paa Motorsejler "Elna R." af Tromsø, der var sunken.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, PÅ KRONBORG

s s Maine ex Helmer Mørch. N P J K . / O Y Y C . II 1.


Den 12. August 1937, paa Jacksonville med Cement, kolli øst for Boston med engelsk ss "Maine" blev ramt i Forskibet paa 4o Fod og da Skibet straks laa med Dækket i Vandfladen bl bord I den engelske Damper og baad til eventuel Indslæbning dog opgives og det sank senere

Rejse fra Aalborg til | derede Skibet l8o Sømil ! "Duchess of Åtholl". \ om Bagbord og fik et Hul •: vandfyldtes, saa det j ev Besætningen taget om-i der blev tilkaldt 3ugser4 af "Maine". Skibet maatte paa Dagen.

Der havde i flere Timer før Kollisionen været di-i set Vejr med vekslende Sigtbarhed og denne var daar- "; ligst umiddelbart før "Duchess of Åtholl" kom til Syne Kaptajnen vil skønne, at Sigtbarheden da var ca. T Sømil. "Maines" Fart var ca. 8 Sømil og Maskintelegrafen stod paa "Stand by". Naar der ikke straks blev slaaet stop til Maskinen, var det fordi Kaptajnen, der selv var paa Broen, Ikke straks var klar over, at det var et Taagesignal, der hørtes. Men da der ca. 1 Minut senere hørtes en Tone igen, blev der straks slaaet stop. Kaptajnen mente, at Kollisionen skete i en Vinkel af 6o Grader. Bagbord, mod Bagbord. "Maines" Kurs var før Kollisionen Syd 62 Grader Vest. Den engelske Damper kom med tilsyneladende stor Fart.

1. Styrmand H. C. S. Hansen mente, at "Duchess of Åtholl" ikke havde udført Drejningen til Styrbord, som den ved Signal tilkendegav at ville gøre. Kollisionen vilde efter hans Mening være undgaaet, hvis den engelske Damper havde slaaet fuld Kraft bak. Manøvren lige før Kollisionen havde ikke medført, at "Maine" var kommen ud af Kurs og til Trods for at man blev slaaet haardt over til Styrbord afveg man højst £ Streg fra Kursen. "Maine" laa omtrent stille i Kollisions© jeblikket. Positionen var 41,27 NT. Br. 67,13 V. Lgd. Fører: C. Brinch.


S S Maine ex Helmer Mørch. N P J K. / 0 Y Y C. ! V. - 1.

J i l l e d e r : Ark iv

N e g a t i v e r .

Litteratur

UJ

III (O

r>

flo æ

K

< o U

. C

Q

CO

O

.-,

CC

°^ to

tl-

...J til o

< r

Ai

*o

1

i"

4

i ^ ' ."

>i

t

IN

i i

\ '

^

> ^

~N?>

^ ^

' \

i »

v? c-

tf

V.:-£

X

0" * i

•^

1

4 ^

^ v^

^

\ l

'

I l

*

'">

^ '1 V

J"l <

\ tsj"-

^-

^ h-

-S W

- lP

•*•-/> '•vt*

-^r- A

, cv.

M^

*.

r

p

^

N§?

'

4'

s M

^

.

Ss

p..

^-

I ^

^4

«?P£ o

^x o-

isS K

S1

^ ^

cl t^,.

^

4 ^

r 1

X

vO%

- "v

fe N

^ ^

l^

4

4

UJ

LU

CO

£ cg

(C

cd <

o

LU m

i3 s: CO

O

to °-

„J U

J D

1

i y

^ H

^

^ 1,4

. y

•-t ^

v

il

v-*

•^4.

1 ^

1 xj

*y \'

0^

---i 0 •--£?

fe^

i£? ^

A

<

H

Vsi

I I

^ ^

^ ^

^ ^

<NJ is

, •€

1 v$

V

vf

^ 1

^4

c •is

v-V

•&

<? ^

^

VI

V*

-4-<J?

»•

•.*«• IO

? ^S V

1 ^"

v..

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET - PÅ KRONBORG

'&*)' '"" " n , , £ 7 , „ r/ff tjih^^Ai^rd^rs, tt r^^^A-^^^^^-^-^---/^W

LLt^ÅUcf

my^ " .... - -

- t' •' * j i v • i -* ^ v -

JL-'V

"rxrn

- NCJM -

945 hrt - 524 net - 1550 dw (1436+114) - "open" 1281 Cf - 752 » - 1690 " - "close<

224,3 x 33.6 x 13,5/16,6«

550 ihk trp.exp. værftet -

Fragtskib - 1 dæk - 2 master -

F.Schichau, Elbing - leveret Maj 1921.

Bg.t* A/S D/S Skagerak, Kbh.

24.3*1930: anm. s.t. Adolf Bratt & Co.s (Toteborg - Rederi-A/B Nordsjon: s/S "Halvard Bratt" -(SESK - Reg*7621)

svensk måling: 1030 brt - 686 net -67,59 x lo,22 x 4,18 m*

ca.1933: overgået t. Angfartygs-A/B Adolf -Adolf Bratt & Co*? Gøteborg.

1952: solgt til Reederei C.Koehn, Hamburg: S/S "Hans" - salgssum sv.kr. 575*ooo i (Koehn & Bohlnann, Hamburg)

23.3.1956: ankommet til Brdr. Anda, Stavanger for ophugning - fra Bergen, hvor skibet havde været oplagt med skader efter grundstødning0

• • - - " - /

HANDELS- OG SØFARTSMUSEtl. PÅ KRONBORG $. ~}

ftf^o;-Christa?B -_..3,.-3^^- '.&£*->

/to.&:S;M$n\ f_Cjf-^C<^'T4^^^. -•••

mm- " ----- /--- -•••" - - - - - " " - • " '•" "" ^'L oh;Bu_r ~ ___^s_Z^/cf^-MjicrA^k

£

< o

LU

tf) CO

o

§!

"C

UJ

/

3r V


s s M a j a . N C F P . / O I T I P

/#!


s s Maja. N C P P . / O t J X P .

Regis treringsprotokoller: 21-366. 1-164-.

Registreringsdato: l/5 1890.

l/l 1894• (Omregistrering)

Certifikater: l/5 1890.

Bygget 1890 af A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri, Helsingør, ifølge Bilbrev dat. Helsingør 29/4- 1890.

1 Stk. 50 NHK. = 240 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: 19" - 35". Slaglængde: 21".

Part:

Pabrikat: A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri 1890.

1 Stk. skotsk Kedel med 2 Pyr.

Længde: 8'9". Diameter: 10'0".

Hedeflade: 928 Kvadratfod.

Risteflade: 29 "

Pabrikat: A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri 1890.


1 Bæk. 2 Master. 3 Luger: 7^7* - 15'8"x8T -12'3'^S1.

Skarp Boug med glat lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med elliptisk Spejl.

Bak 22T. Hytte midtskibs 16 5. Halvdæk agter 75'.

Ruf paa Hytten. Ruf paa Halvdæk. 2 Sidehuse ved Bakken. 2 Sidehuse paa Hytten.

Ufuldstændig Inderklædning. (Over 1/3 beklædt).


Vandballast: 59 Tons.

Længde: 141' 3!t - Bredde: 22 * 7" - Dybde: 10! 6" .

Dybgang: 11'8".

HANDELS. OG SØFARTSMUSEET . PÅ KRONBORG |

ss Maja. N O P R . / 0 U I P. j I - 2 .

60 / 4-50 dw. 390,64 brutto. 243?44 netto.

Kubik: 23.000 obft. Korn. 21.000 cbft. Stykgods. <

Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 29/4 1890 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 1/5 1890 bygget til:

A/S. Dampskibs Selskabet "Østersøen", København,

med Pirmaet Heckscher & Søn, København, som Porre tningsfører.


ss Maja. N C F P / 0 U I P. Int. - 1,

Ifølge Anmeldelse Nr. 339/1897 dat. 18/6 1897 har A/S. Dampskibsselskabet Østersøen solgt Skibet til:

A/S Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

Registrering er foretaget 19/6 1897.


SS Maja . N C F P / O T J I P . I I - 1 ,

Søforhør i Helsingør 3/12 1894;

Den 27. November 189^ - P^a Rejse fra Kalundborg til Rudkøbing i Ballast - grundstødte Skibet, der førtes af Kapt. H. Jensen, Kl. 9,3o Em. meget haardt paa Kløverhagen syd for Nyborg. 2 Skrueblade mistedes. Senere viste det sig, at Kølen og flere Støtter var knækkede. Det lykkedes ikke ved egen Hjælp at faa Skibet flot. Den 28/11 Kl. 9 Fm. kom Svitzers "Helsingør" og tog "Maja" af Grunden efter 2i Times Arbejde og ind til Nyborg 3ed. "Maja" afgik derfra Kl. 4 Em. paa Slæb af "Helsingør" og ankom til Helsingør den 29/11 Kl. 3 Fm.

Om Aarsagen udtaler Søretten intet Skøn, men efter Vidneforhørene maa det antages, at Grundstødningen skyldes den Omstændighed, at Skibet blev navigeret fra Knudshoved Fyr langs Kysten alene ved Gisning af Afstandene fra denne, i Forbindelse med Mangel af Kendskab til, at Knudshoved Fyr fra 15/11 var bleven forandret fra fast hvidt Fyr til et fast hvidt, grønt, hvidt, rødt Vinkelfyr.

Søforhør i København 7/H og lo/Il 19oo:

Den 4. November 19oo kolliderede "Maja", Kapt. T. Petersen., fra Hamborg til København med Stykgods, i Kaiser Wilhelm Kanalen med ss "Home" af London.

Omtrent lo Minutter efter at "Maja" af Hensyn til Taagen var lagt fast 1 Kanalen, stadig givende Taagesig-naler med Klokken, viste der sig en Damper "Home" af London, tæt forude. Ved Passagen tørnede den mod "Majas" Bagbords Side, hvorved denne beskadigedes en Del. Kl. lo Fm.s da Taagen lettede, fortsattes Sejsen til Holtenau, hvor Besigtigelse for Sødygtighed foretoges og samme Dag afsejledes til København. Skaderne takseredes til 9oo Kr. Aarsagen var Taagen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 PÅ KRONBORG

s s Maja. N C P P . / 0 U I P . ! V - 1 .

B i l l e d e r : Arkiv -


SS Maja. N K L G. (Lystfartøj). Int. - 1,

Bygget 1875 - Fairlie. Ombygget 1891.

1 Stk. 2o NHK. - loo IHK. Dampmaskine. _ Compound,


Fabrikat.

Bygget af Eg.

Længde: Bredde: Dybde lo'

dw. 9o brutto 6l netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 345/1899 dat. 25/3 1899 er Skihet købt fra af:

Grosserer Alfred Christensen, København.

Registrering foretaget 29/6 1899«

Ifølge Anmeldelse Nr. 78/l9o4 dat. 3/2 19o4 er Skibet solgt til:

Fabrikant Emil Falck, København,

og omdøbt til "Imatra". s.d.

Skibet var en gammel engelsk Skonnert, der havde faaet indsat Maskine, Dækshus med Rygesalon og derover Kommandobro. Agten for Maskincashingen var Spisesalon, 3 Lukafer, Badeværelse samt Kabys og Pantry. Skibet stak 11 Fod.


flll

ms Majlith. ("Caroliner"). 0 T E J

Berlingske lidende Tirsdag Morgen 17. August 1954:

I Sø- og Handelsretten var der i G-aar Porhør i Anledning af Motorskibet "Majliths" Kollision den 2. August med Hvalfangerskibet "Olympic Lighting" i Kie-lerkanalen. "Majlith" ejes og føres af Kaptajn J. Jør gensen fra iErø, men er for liden timecharteret af DPDS i Stykgodsfart paa Hamborg.

Kaptajn Jørgensens Rapport og Porklaring sagde: Kort før Færgen "Odensbuttel" gav Hvalfangeren Signal til at overhale "Majlith" s som svarede "Kom". Da Hvalfangeren var 4-500 Meter agten for "Majlith", sænkede det danske Skib Parten først fra fuld Part til Kanalfart, siden til halv og senere endnu til langsom. Da Skibene passerede hinanden, kom "Majlith" ind i Suget fra Hvalfangerens Skruevand. Derved stødte det danske Skib med bagbords Side sammen med Agter enden paa Hvalfangeren. "Majliths" Skanseklædning blev trykket ind, og nogle Støtter i Lønningen tog ogsaa Skade, skønt ikke af større Omfang. Imidlertid '. var det nødvendigt at gaa paa Værft for Reparation.

Berlingske Tidende Mandag Morgen 20. September 1954:

Flensborg: I

Søre t ten i Flensborg har behandlet Sagen angaaende! Sammenstødet mellem det danske Motorskib "Majl i th" , 150 Tons, og Hvalfangeren "Olympic idghtening" , 700 i Tons, der se j l ede under Honduras Plag, sent om Afte- ; nen den 1. August. Rettens Kendelse gik ud paa, a t • Lodsen paa det danske Skib var Skyld i Sammenstødet. |

Efter Rettens Anskuelse kunne Sammenstødet, hvor- \ ved der paa "iiaajlith" anretted.es Skade t i l et Beløb !

af ca. 4*000 Kr.(Mark), være undgaaet, hvis Lodsen i ; r e t t e Tid og i t i l s t r æ k k e l i g G-srad havde s a t Parten i ned ved ^orb i se j l ingen . j


JS Makrelen ex St. Paul. (Travjler). N R B Q. Int.

Bygget 1899 - Earle's Co., Ltd., Hull.

1 Stk. 30 NHK. - 4oo IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: lli-2o~32" Slaglængde: 22"

1 Stk. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler.

Risteflade 31 Kvadratfod. Hedeflade I.0I5 Kvadratfod,


Kedel og Maskine fra Byggeværftet.


1 Dæk. 2 Master.

Bak 2o Fod. Halvdæk 46 Fod.


Vandballast:

lo3,9 x 21,o x lo,9 Fod.

dw. 195 bruttp 71 netto.

Som ss "St. Paul" oprindelig bygget til:

Grimsby Victor Steam Fishing Co., Ltd., Grimsby,

og ifølge Anmeldelse Nr. 48o/19o8 dat. 12/12 19o8 købt fra ovennævnte Selskab af:

A/S. Fiskeriselskabet Norden, Frederikshavn,

og omdøbt til "Makrelen".


Ifølge Anmeldelse Nr. 236/191o dat. I0/5 191o er Skibet solgt til:

Grimsby Victor Steam Fishing Co., Ltd., Grimsby,

for 2.5oo Pund Sterling og omdøbt til "St. Cuthbert".

Udslettet af Register lo/5 191o - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr. 21 - llo.

Lloyd 191o-19l4 St. Cuthbert - ovennævnte Rederi.

derefter ikke i Register.

.i

.r^ v

•

^ >-^ ^

V

M

x.

-, f

4^,

„i ^

1

S* {^-^

M*

^ ^

tt ^ #

^ .)

^ fs>

»

"Xi

&&

W-*

t< -^

,J <.


s s M a l a y a ( l ) N J S L .

• a e , r y g i r'-^r--.*-?

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE] PA KRONBORG

ss Malaya (1) N J S L.

Bygget I898 - W. Hamilton & Co. , Port Glasgow.

1 Stk. 341 NHK. - I.800 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 26-42-68" Slaglængde: 4R,!

3 S^k. enkeltbundede skotske Kedler hver med 3 riflede

Fyrkanaler.

Risteflade 193 Kvadratfod« Hedeflade 3.372 Kvadratfod.

Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. Baade Kedler og Maskine fra D. Rowan & Son, Glasgow.


1 Dæk og Spar Deck. 2 Master. 4 Luger.

Bak 42T Overbygning midtskibs I765 Poop 29T


Vandballast: Bundtanke 893 Ions Agterpeak 36 -

37o,l x 46,6 x 18,6'

8lR / 3.485 dw. 4.847 brutto 3.154 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 373/1898 dat. 31/5 1898 er Skibet bygget til:

A/S. Det østasiatiske Kompagni, København.

Registrering er foretaget 31/5 I898.

Ifølge Skrivelse dat. 4/1 1900 og Anmeldelse Nr. 4/l9oo dat. 3/1 19oo fra Bestyrelsen for A/S. Det østasiatiske Kompagni er Skibet solgt til:

Russisch-ostasiatische Dampfschiffsfahrt A/G, Riga.

for 600.000 Rubler - 1.164.000 Kroner.

Udslettet af Skibsregister 3/1 1900. (Udslettelsesproto-kol Nr. 3 - II - Skibsregister Nr. 13 - l4o).

in'

19o6 omdøbt til "Petronia".

Stærkt beskadiget af Brand I Aden 1908.

Findes ikke i Register efter 191o.

ff

V)

CC

o

o


SS Malaya . ( 1 ) . N J S L. V - 1.

Billeder: Arkiv.

0. K. 1897-1922 Pag 4.

Negativer:

Litteratur: Sea Breezes Maj/Juni 1964: "Eastern Traders"


lalaya. 0 X X S .

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Pebruar 1954:

ØK's Motorskib "Malaya" e r i inde f rosse t ved Oslo og l i gge r ved Bastøy mellem Horten ~ og Mos s . Den norske Isbryder "Isenfjord" prøvermau a t faa det s to re Skib f r i .

Berl ingske Tidende Fredag Morgen 26. Februar 195^:

Det danske lo .ooo Tons Skib "Malaya" havde i Nat Held t i l a t k l a r e s i g ud af Isen og kotaie t i l b a g e t i l Oslo. Mandskabe t tog s i g ikke Strabadserne i Isen særllcgt nær. E l l e r s samlede I n t e r e s s e n om Bord s i g f ø r s t og fremmest om Kommune -Valgene, der i Morgen afholdes paa S k i b e t . Det v i l d e maaske have været ganske morsomt a t holde Valg ude i I s e n .

s*&?

_

^ t

« • / ,

12

S,

t7,

Zf,

z?/

c Z. 1?

%

re

i

fe

X X S HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

/

& > C « ^ j j , %>*> ?**£-<^Cs% ££s£-*S>z-zrj

å. '_/• ^_.«"s—«—æ* &G-&-4

z^L

'^ii-'CU-!

(1A <4 . ft

• 7 *> / -f

&&4i4> isXX-OS^i S^^Z-^r/

(L /!< f „ s* , // . /1/Obt €&*-X L é^£4-^^|

"Zs

D / 4 * « ,i^/S£-s—~ ^ i , • / -

^>*$i - t ic ,*« 4, ?V, £* -7- ^ /

' " A f /••£-£'

' ^ ^ s ^ £/p£>h*c*t %* f>^>Z4fc^'h/Æ*{

•f

fås? S T V * - ^

7 ^ /

/' - H S s W - '£

,/

4 , / ^-SV-**^ *©**

4?-T'

•&&•£&*? a-£o£

WfaiA.

ySi*-Z*W

C5

V>

*

i

i ^

rf

»$ ^ s

N \

7^

<** 3?

i? f

^ ^

f

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET / PÅ KRONBORG

- (7 /•

(7 r y 'Ct'fj'C^.d-:.

(1 /

V 4% ^ v S ^L.*^. f^rf^c&^,U / <•

f-ctf** A

1 •4'$•*•<&&'p&i&i. (tø Qé~&*tøÅ*&f - Ji /

i ' « .

£r

%

rå^&-c~&*&

4" doofy £f£F*$*® LJS~-S~*-Z-&J (*". gS^Zf-fr-tZ. - ^J"*f.

Æ / S U S - fft^^^^.,4irw-!S-s«;T

i ^^s- f tÆ/S^f

.li/ioos*, u^'s,^^^ ' fXO^^-^; £?&,

!>S-Æ-t- •*G-*&Æ^*B-ii*_f ;.

' - S * *^>6« &, "1>?€<U~^.£~-.

&C*™ - / & - « • _ .

jF^-^-«>J ks$~&- £%~( CZ ' T&~-s.f I ^ - H V - C

r«« C / ' ^ W £ t - » V - /Z£~C<Z*,r£: /i<-

?7 M ^

ff <&•

<>C<

' / / « •

2 7 /

'^^pkøe^pC^, - /Cs!ffc>.Js$^,u

w. 1 -^-<—jl-T £gs&S*K*-

T ff

'fj> K^-fr &, / ; ' 1 ^ V U ^ r C ' - f^-4^^^,^

/

$&s /^SMZ^'^CG«^'

&? &*£*£<**-!;.,!

:LS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

avyy.

ex /Stf/fi-i

'' /

•'f&.'j? - - -

ELS- OG SØFARTSMUSEE PÅ KRONBORG

s s Malmø. N P C D.

ÆaZ/no

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET -• PÅ KRONBORG

WPC 7}. */&. ^f-^r f/77 ^ .

''^&7.Hr^&p«fi* Jjfyl:&.: %jtø téfø'fr**?zs&*it fø4**~:, f^^f.% Bctfcfur f> ^ C

!\føtf/£ ^^'^('•'^^^f^fyrL^.H^^'^^ f^^d^f^rj-Q r^ f**er^. f$_•_£&•/* y**/ 4*<Lu

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG

S S [almø. N P C B. I - 1 .

Reg i s t r e r ingsp ro toko l l e r : VTI-260. X-279. XI-7-30 Københavns Skibsregis

i x - 8 5 .

Regis trerings dato 14/6 1875.

l/l 1894. (Omregistrering'

Certifikater: 14/6 1875. 12/2 1876. 29/9 1883

9/6 1886. 3/6 1891« 25/9 1893

Bygget 1870 af J. 0. Bredberg, Oscarshamn, ifølge Bilbrev dat. Oscarshamns Raadhus 28/4 1870.

1 Stk. 100 NHK. = 450 IHK. Iregangsmaskine.


Part:

Pabrikat: Oscarshamns mekaniska Verkstad.


1 Bæk. 2 Master.

Skarpt Porskib med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl.

Bak. Halvdæk agter. Overbygning midtskibs.



Længde: 130*2". Bredde: 20'4". Bybde: 8'8".

10 / 65 dw. 210,80 brutto. 123?73 netto.

Ifølge gin 0f sale dat. Malmø 10/5 1875 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 21/5 1875 købt fra Ångfartygs-Actiebolaget "Oresund" i Malmø af:

A/S. Bet Porenede Dampskibs Selskab, København,

for Kr. 100.000.'


ss Malmø. N P C D. 1 - 2 .

Skibet blev oprindelig bygget til Angfartygs-Actiebolaget "Thunberg" och "Stockholm" i Malmø, men umiddelbart efter overtaget af "Oresund".

Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Københavns Toldkammer 7/6 1875 feetalt med Kr. 3.000.-

Ifølge Maalebevis dat. 9/2 1876 er Tonnagen efter Ombygning af Opbygninger forandret til:

214,70 brutto. 121,89 netto.

Efter Tilbygning af Ruf midtskibs til Maskinrum og Officerskaume, Rygesalon og Nedgangsruf er Tonnagen ifølge Maalebevis dat. København 29/9 1883 forandret til:

163,91 "brutto. ,97 netto

Ifølge Paategning paa Certifikat af 16/5 1884 er Husene paa Hytten ombyggede uden Porandring af T onnagen•

Ombygget og forsynet med ny Maskine 1886 hos A/S. Burmeister & Wain. Ifølge Maalebevis dat. i København 8/6 1886:

1 Bæk. 2 Master.

Middelfyldig Boug med glat Stævn. Hækbygget Agter-' akib med rundt Spejl. ;

Bak. Halvdæk agter. 2 Sideruf. Ruf midtskibs til | Maskinrum og Postrum. Rathus. Overbygning midt- i skibs til Bækspassagerer samt Hedgangsruf og Rygesalon.

1 Stk. 90 NBK. = 450 TJBK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameters Slaglængde:

Part:

Pabrikat: A/S. Burmeister & Wain 1886.

;de: 133f 6". Bredde: 20(4". Dybde: 8

/ 65 dw. 177,67 brutto, 86,09 netto.

.IDELS- QG SØFARTSMUSEE" PÅ KRONBORG

s s Malmø. N P C D.

Ifølge Anmeldelse Nr. 139/l9oo dat. 28/3 19oo er Skibet af Det Forenede Dampskibs Selskab, København, sc-lg' til:

Svenska Rederi A/3. Oresund, Malmø,

for Kr. 5^-ooo.-

Udslettet af Register 29/3 19oo - Udslettelsesproto-kol Nr. 3 - II - Registreringsprotokol Nr. 7 - 3c.


s s Malmø. N P C D. I x ~ !•

Søforhør i København 17/2 og 19/2 1898:

Den 12. Februar 1898 Kl. 7,3o Fm. afgik "Malmø", Kapt. B. C. F. Thorlacius, fra København til Malmø. Farten var langsom, stoppende flere Gange, da der udfor Trekroner hørtes flere Dampfløjtetoner forude lidt om. Bagbord. Kursen var da NO t. N. Da "Malmø" var tæt ved 2-Kosten, saas pludselig Det Forenede Dampskibs Selskabs ss "Baldur" i en Afstand af loo Fod. Maskinen kastedes fuld Kraft bak, men straks efter fandt Kollisionen Sted, hvorved "Malmø" fik Stævnen fladtrykt. Kapt. Thorlacius og 1. Styrmand var paa Broen. Udkig holdtes paa Bakken og iøvrigt iagttoges de samme Forsigtighedsregler som I ss "Baldur".


ss Malmø. H" P C

Nationaltidende 9. August 1876:

ss "Malmø" kom paa Rejsen fra København til Horsens paa Grund paa Hatterevet paa den østlige Side af Samsø, ss "Tdun" afgik til Assistance fra Tejle og bragte "Malmø" flot, hvorefter "Tdun" i Morges returnerede til Vejle, medens "Malmø", der ikke har taget Skade, fortsatte Rejsen.

Nationaltidende 21. Oktober 1876:

ss "Malmø", Kaptajn Thorlacius, som afgik fra København i Aftes paa Rejse til Ebeltoft og G-renaa er ifølge modtagen Efterretning løbet paa Grund paa Hesseløen. Dykkerdampskibex "Kattegat" er af-gaaet for at tilbyde Assistance og i Pormiddag afsendtes ss "Tdun".


Ifølge Efterretning er "Tdun" i Morges ankommen til Ebeltoft med Størstedelen af "Malmøs" Last, som lossedes der, da Grenaa Havn ikke er tilgængelig under de nuværende Porhold. Resten af "Malmøs" Last er ombord I Dykkerdampskibet "Kattegat", som fremdeles arbejder ved "Malmø", der endnu ikke er kommet flot. Hele Lasten er i ubeskadiget Stand.


"Malmø" er kommen flot i Gaar og ankommen til København med saavel Skib soito Maskine i uskadt Stand. Den Del af Lasten, der er ombord? er ligeledes i uskadt Stand.

Malmø MPGP HAKDELS- OG SØFARTSMUSEER _PÅ KRONBORG

Nationaltidende Onsdag 29.A 1879 Aften:

I G-aar Ittes ankom der til bestyrelsen for let Porenede Dampskibs Selskabs Øresundsafdeling et Telegram fra Malmøs I Overensstemmelse med, hvad der stod i det samtidig liidkomne Dummer af "SnåMl Posten" , forklaredes dets at Isfor-holdene var langt mindre ugunstige paa åen skaanske end paa den sjællandske Side af Malmø-København Ruten. Den lille Damper Ring havde igaar prøvet tilstanden ved Malmø ose ingenlunde fundet det umuligt at komme ud til Flinterende Løbet østen om Saltholmen, hvor der kun var liden eller ingen Is. Der spurgtes altsaa, om Malmø ikke skulde forsøge at komme herover i Dag* Af Hensyn til,' hvad man her vidste om. Forholdene i den vestlige Del af Sundet og om flere Dai skibes Indeslutning i Isen paa hele strækningen fra Dragør til Helsingør, svai imidlertid, at Malmø vel maatte forsøge at , aa fra. overige i Pormiddags, men c der maatte vises den største Forsigtighed, da Skibet hellere maatte returnere til Malmø end at risikere at blive siddende midt ude i Sundet. Imidlertid fyre der« til Trods for de lidet lovende Udsigter, under Kjedien paa Lund her i Hai •»rsøget lykkedes imidlertid uden seerdeles store Vanskeligheder og Kl. 10 ,50

^f gik Malmø fra Malmø, efter forgæves at have opfordret Orion, som'laa og venl med Last til København osv., til at gøre ifølge, saa at de kunde have givet hii anden Hjælp. I selve Malmø Havn var Isen omtrent som i Københavns Havn, og ud« for - indtil Røåe Prik - var der fast Is, som dog temmelig let lod sig gennem-sejle. I Plinterenden var der spredte fe Isflager og Stykker*, derimod var der atter fast is, 4 til 6 Tommer tyk, paa Saltholms Flakke. Hollændersybet var fuldt af Drivis, paa Middelgrunden og i Kongedybet Skrueis, der paa. sine Sted havde .lagt sis i en Højde af flere Pod over Havfladen, men som dog var skjør nok til - om end med ikke ringe Arbejde - at lade sig "'gennembrydes Længere sydpaa ( i Drogden ) viste der sig aabent Vande. Alierede KL. 1 naaede Malmø til København. Her havde Lund Kl. 11V4 forladt Havnegade - hverken det eller Malmø havde mange Passagerer eller megen Fragt - og det er formentlig KL. 2 kommet over^ idet det ICU 1 observeredes fra Altanen paa Toldkammerbygningen tværs for Saltholmen, styrende Kurs til Malmø, tilsyneladende uden større Hindringer.

"Tationaltidende Fredag 7/3 1879 Aften:

Dampskibet Malmø har i Dag været oppe i Havnen ved Børsen, hvor det fik sin Agterende løftet op ved Hjælp af Havnevæsenets store Dampkrans for at der kunde blive paasat en nj Bagbordsskrue. Malmø har nemlig to Skruers og den ene af disse blev forleden slaaet i Stykker, da det skulde forcere Isen undei Farten mellem København og Malmø«

P 111

UJ

CO

ti: m

ta

^

CO

o 0"*

<3 V

°« -J U

J o z

'-)

p p o p.,

ca E

l P

-cd

d CD -P

-y C

Jl £

-co H

CM

bO

cd 'd co d

O CD

;d d 0

) r

d P

_p H

cd d O

CO

,Q cd A

i to _t

to

CD

d -P

d CD

C

O

<d

CD

i d

f.

CD H

CD

y

.H

d to en

CD

d

-P

d-

p d

H

to CD

I rd

p! 0

-P

d d

ti

p

d p

d P

t-

p CD

0)

H

dP

cd P

!>

H

d

!>i

H

9-

TH

0

0 ?3 d

p d

CD

co

CD

t*

ro a

i «-

i>

-P

to ,-d CD

,o .d

•H

^ A

i rd

co CQ

C

D

CD

P

i d d

3 9

TO

CD

d p

to cd rH

rH

CD CD A

I T

3 Cd A

! id

d d

d ,d

P

b0 CD O

P

cd 0)

E> d

d CQ

fD CD

Cp

Ej

d ^

d

rd £-1

^ d

*H

d ta

CO -P

-P

Q

>

bo

bJD CD

d

,d d

Cd

d

CD

ri

-d

r-l *C

* rd

CD -

d c

] p

-P

'ri P

d-p

E

SP

d

«in

d CD

CD

<

d d

o>

J>

-p cd O

d

d in

CD

* \>

P

Q

d o>

•

H -

d

,d d

i

-p b

j) CD

O

b>

El to

bf/ O

P

* bo

d

d CD

b/j

bj)

d d

cd d

P

p ro

P

P

0)

-p

d -p

3 S •P CD

CD

d

<d d

CD

« <d

ta bD

r-i

o si CO

CD

*.-d

d d

CD <D

d r&

bo3 o

ø

d !>

b

i; ro >

-P

b.O

CD

H

^

,-Q

to O

W

d

to

d CD

CD l-

P \ ro. d

§ U

(SJ

fl C

DC

M

•r-j CD

r"j p

Ai

U

<x>

P

CO 0) P

0)

1

d

P

ø

id b

ii d

CD

P

d

cd

CO

G> S

O

d Ø

p ø

-P

d to

«, o

to P

d

'r-CD

d

d CD

CD

bO-H

P

"O <d CD

cd d

P

d cd

.. O

U

CD

Pi O

CD

d

" d co

d p

CD 'd

cd

CD

CD t>

*d

d d

cd rd

•><& cd -p

?3 Q)

P^

CD d

d d

CD

*p

^ ,d

o d

d P

M

H

<3

bO-rl M

ø

CD O

*

CD P

U

- a bi\M

td

H

H

O

(1) S -rH

,y

bfl Cd P

CD P

(D

d

CD

!>

<D

^

TI

-P

O

P

to O

^ b:>

d d

d -H

<D

CD

CD

C

d M

r)

'"C

i ,d

b!

d

CD

CD .d

f" .

, T

I -P

o5 ,-C

^ -I

cd fl)

-JJ. ^ P

i d

P

CD

r-l t>

CO

to O

to

to d

o cd

d

TH

d p

-P

O

!H

<D

CD

8

rH

P

" C

d H

-P

CD A

l -P

H

>

r3 tO

0

) -P

P

\Å

d,

d cd

CD CO

<

d d

d t>

U

d

CD

O

-d CD

<

H

(H A

f -P

d d

P-i

0 'O

id d

o c

d -'

u

CD CD

d

-P

to ,d

P

d b

O CD

CD

P

H

-P

d CO

CD

CO

d ©

CD

d d

CO P

'O

H

cd ^

CD

-It

cd -H

CD

P-iH

'd

3 CD

d P

d

^H

b;'. CD (H

^ l>a Cd

Ctf P

cd co

-P bo b

'Vd

^ "^

-d -o

s -H

-H o d

©

-H

-H

O

d to -P

to

03 CD

d

bil

CD

tO

fr

i -P

to p

d

-d CD b

'.P

ca to d

•H

•p bii

p

P

o to

CD ø

^d

bo 0

h d

d

d Q

> P

b

l; G

>

cd ?

3^

d CD

fct0t>s-p

!>

|-1 CD

P

P

t-Q

tO

cd P

d

bo *

cd d -P

CD

d

CD d

d CD

(3-xi

M

CD d <d

f^H

d

d cd

p d

d

CD d M

o

,Q

« >

O

rd

CD

to d

P

.d P

P

'd C

DM

O

d d

i d

P

CD

CD Q

>

'ri c

yd

CD

b.o

CD -d .p

d cd

CD

bi) CD

b

.;)'d

PP

CD

»^

CD t.d

CH

rd

o rjd

d bis d

i>» [>

cd

CD P

cd P

rd

cd P

*d -P -P

"-H

* g

^ o

CD td

d 'ci

bO

is ^

.H

-P

oP

,d

bo

-p

cd

cd

ojc

dd

cd

sd

co

to

-P

dd

cd

>H

dd

rH

o

H P o CD

d '-H

fd cd

c

cd M t> I -p o __

&

m

o

d p d to

•H

CD CD

CD

CD H

csj ti'c

irQ's

h b

ed

-H ø

cd

bo o

<r~3 cd

?r- CD CD -P

cd cd cd

H

P)

CD

d !>»

bi.

CD

to O

d

P

cd

-H

I -p

-p

CD

p -p

CD d

É

d p

bC

r.^ CD

CD

d O

CD

CO

6 q^

O

P

'd d

rf

tl

>

p p

CD

p ,d

CD

O

bo

-p

H 'd

,d d

d d

^

P d P

o

CD

CD

P

d ,-d

0 cd cd -p P

i cd <D -p

'd cd -P

cd -P

P

ro > d

d d

P

CD

<D

OH

t"tJ

CO

CD

!>-

P

£B cd b

{; d

P

o P

CD d to

d ø

H

ca to b

r.M -p

d cd

cd

p

CO

-S

^P

iO

P^

CD

Cd

H

- .

. ,

Fl

' P

fx

( p o

d P

-P

P

; r'

•d CD

«^d

U

M

CD

Pi

S>

j'd co -p

d.

M

,Q

H cy ro

CD d b

i; d

S>

d d

P

P

• *

d d

CD

tO H

P

CD

M

M P

m

CD

CO

P

03

P

d

CD

CD

P

fd

CD CD

d

dfd

d d

O

P

. M

n

CD 'd H

-P

.[J

lp CD

d

bii CD

d d

d t>

p p

Cd

•a

to

CD

O

p d o

o b

'^d

Al

O -P

M

CD

PP

-P

d p p

to 0

o> >d

P

cd -P

to

b.0 e

j b

j; s

b!)

ro •H

P

I

o5 C

3P

CO

"O

s

<L

a CO

d-l

a d

rH

cd cd !

>•

=:

0 «

H

d cd p

d d

w

ø

d to

H

O

H

G>

-P

\>

to

•H

ca d

%'^

^ d

P

ro

•H

cd

d d p

E> d

P

P

cd

-3 d

to ø

ø

^

d -d 'd

-d

d d

d d

0 0>

bC'CiH cd '^

dH

cd

d o

'tD1

ø

H

ø

-p -P

t> ca

ø

-d d

p to

d U

P

0

0 o

P

. O

J^

r-l cd

{>

Al

-d -

d P

A

J ^

•H

fl)'r

l8t>

P

d

to rd

d d

cd 0 d

0 H

•H

P

P

,d !>

P

rd -H

d d

cd d P

d

-P

z^

ø

ø

ø

ø

.o co >d

d *==**

^-P

rd

cd ta s

ø

co d

d M

H

r>4

-P ^

P

UJ; 0J

:H

d tQ

1>

«H

H

• P

P

M

P

CO

©

f-l t^

H -ri

P-!-H

P

d P

H

d

-P rH

-P P

-P

P

-P b

l'd d

0

rd P

'd d

d d

0 ._7i

0-

P

o ø

CO

-p fH

0

ø

cd

rd ø

co

CD

•H

id

rd A

-i >

d

o A

i

ø

t cd en

rd 'd A

i co

CD

H

T

-DA

. P

rd p

o -H

!>

f>

cd ^

d^

-cd d

CD

V

i®

8 ti

CD -Q

O

d ø

H

d 0 o

ø

cd « P

d

cd ø

o

. i <

d

ø

d bl

o d

p t>

ø

0 -P

H

b:'. 0

O

d

rd r]

Cd -H -p

d ø

rd

-P

cd to

C

D -d

C

D d

ø

0

rd .o

r

cj

d -ri -P

ca

H

P3 fd

d P

-P

P

d P

P

cd -P

'i-a d

o. G3

d cd

rH P

Q>

;"d c° id

P

05 Ej

(Q 0

td G

j -P

b: cd

cd ø

H

d

>J "S

AJ i-i]

to .,»{

o>

03 b

i- t

PI

cd P

cd

6 '

H

ø

d -P

0

-P

P

Q> fd

fd

** cd cd ø

d

-o

d \>

>

d

-^ ø

cd o

o p

,d p

cd ca -P

c

«M

Q

o

to P

-i ^

B

d

d 0 •p p «i C

T^ t

-C

O

H bO

td -d 0 d P

ø

rd d 0 -d •ri -P

P

cd d o

•H

-P

fH

43

o tO

cd

p^

0 d

d 0

•d o

0 d

p d

0 d o

-Ai

d M

o

d o

^^

-p 0

0 a

bo

n to

cd -H

d d

P

r-j AJ

®

dø

cq

0 0

d d

-P

rd

O

0 ø

-P

d

-d t>

to

cd ,d

cd d

ø

"d (D

-F S

d ø

d *

P

d P

d

cd 0

cd 0

td 0

^ A

i EB

P

S>

0 P4 . t

0 0

-P

dc

/3 ...

d p

. cd A

) P

o

M

w

ø

-p *

•p P

'd 0

ca 0

cd d cd

d d

o cd

P

?3 P

<P

H

cd i>

H

bO 0 >

4 æ

cd b

X)T

3fJ

^ d

fe-0 cd !d

00

P

>>

rt ^d

d

CD d

•H

0 H

>

d

d d

00

td

PH

P

M

o

-P

t

cd t> ^2

ta -p to

0 ta

d 0

cd P

H

rd -p cd

rQ

tH

ft

d

cd

0

P

ta 0

0

.p H

ø

0

p {>

ø

P

0

0 -H

-H

0 ^

ti

rl

tJ

a P

rf,Q

A

i CD

ep

d co

d 0

cd 0

PA ø

d

4- 3

d -P

d

0 d


ss Malmø. N P C D - 1.

Billeders Arkiv - M«

G# Garoc: Billeder af danske Dampskibe

HAKDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

Malmø. N S Q T . / O X E E .

'?,-?!^^ffife


s s Malmø. N S Q T . / 0 X E

Bygget 1914 - A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft,

Byggenummer 114.

1 Stk. 111 M K . - l.o2l IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 17-27-45" Slaglængde: 5o"

Fabrikat: Byggeværftet.


2 Dæk. 2 Master.

Bak 32 Eod. Brodæk 7o Fod.


Vandballast 45 Tons.

194,o x 55,2 x 12,9 Fod.

3o / 55 dw. 6o9 brutto 251 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 2o6/l9l4 dat. 15/4 1914 er Skibet bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Øresund, København.

Indregistreret, 15/4 1914.

Ifølge Anmeldelse dat. 14/8 1946 er Skibet solgt til:

Svenska Rederi A/3. Oresund, Malmø,

for Kr. 9oo.ooo.-

Udslettet af Register 16/8 1946 - Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Segistrerlngsprotokol Nr. 24 - 144.

25/11 1951 Brand ombord i København. Skibets Midterparti blev ødelagt.

18/9 1953 Kollision udfor Malmø med ss "Alix" af Oslo. der sank. "Malmø" fik Boven trykket ind. 15 Mennesker blev kvæstet.

7/11 1955 Ved Raadhusretten i Malmø blev afsagt Dom i Kollisionssagen med "Alix". Rederiet og Kaptajnen blev dømt til in solidum at betale Kr. 249-229-- i Erstatning +• 3% Renter samt Kr. 52.850.- i Sagsomkostninger. Der er senere sluttet Forlig, saaledes at Assurandørerne betaler Kr. 25o«ooo.- til fuld Afgørelse.


ss Malmø. N S C; T. / 0 X E E. V. - 1 .

Billeder: Arkiv

Kjøbenhavns Flydedok 1897/1922 Pag. 82 og

Negativer:

Litteratur

-5 % Us£X& icÂÂ/- -^ •

L

/y*

v

fe

R h. ^7


^•S/fSfjj

C - *

4 & ^ ^

/- . r7

' Æ .

C<^y

^ f T ^ > ^ /

/

ff 0-* ¥*• ff

Cl

/<£-£./* f ftsb>$/&?s$ fø> ji^t ,' /

*^8>S-c<$ .'C^C-B—;s? - ^

< " V

/ '

%

7

f&?

i * ^ n

t^fr«'£*T~*s.rs&3-

-?U*zcz - / € € * h Q.

&€&e* O^îdc^^C^ S

'•/k*£**s^'$s(4s>€<<d &* Q^J^XéL^c^f - /&

i

tut

fo

fe

M'(.

ff-i*

"•>

•i

^ ^

2^


s&*l/l<il&-.

4 ? t>> fz-o-t' T&f'4. y&^'^>^f^

•f/7 f (/ f "P i> ff

r^ \J !"

^ £ i*" C 'pÔ &•• fsgø*£ø$

T øt> *>

Z**X /-*&*- ^ < -

f. -->

i^t i ^<-c^-^^< &"&^< - Løf&r'Lr&øøBi

£ k^6

<£$"*

Ås$ ff'^f- /£åø«øOn - i^-&^~^,A%^'-/^^

rr't (ffivsr - <&*£"isZ*& CøttCvC.

&^L.

l"Zøe~f,.G, •

l/'Søfi -Sø-a-ZøC

fc* fQr&SÆ^: -C-S^-£?< ' '>*• <8>iV*>/r<:-«-=v

/" ^ X,

p &*0 &"» -&&K. &-,&, (\iPC-Oy1'

lo^ffLs^-Â. i4n "IS-o-wc &»>vr - ki-^,, / ' ^ s^ - r s ~ >

J > IfL.fJ*' -f W V

L®-T

n

/L

^!4M-^;6^-s^/ " /'"/- / Æ-^c-*-.-^;,

^ Éså/k**: §-0*sg - tf- '' '4-â-s^^^

^ fi _

fø ^-^c. jf%'U C ^ ^ ^pfe, - sfZk*-

f tf* f

KS>i &!?iøaø!/

7>=- Ifz-iC-C k\ M//fcr«*&6« • t'i-s-'

n

<&>*.&• - / ^ Æ - ^ s - S ^ ^ ^ W - / '<*• J--^Cf s&i^^J

^ r -A.'

gié-«-t, Sfej - M**> f<&-*ø--&^>>!;^::

*< s ^ «• . ^

O

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG </ (^^

b~føt ff/y £ff's<tLtir<><tn - ^U^-å^cf^/^^ to, 7k tU-z/ltl*, s4 -^^ / s

&6. /y

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG a J

$> JstLtstøQ

%-ku,. '*•' *~ f :^nl .. . '/fåéL7&?Z>Cc^ S£*4. kjU<^t


ms Marchen (I) ex Jesper Mærsk. ( 1 0 ^ J) U K W. Int.

Bygget 1962 - Nippon Kokan, Tsurumi. Byggenummer 775-

Gudmodsfc 9/H 1961: Mrs. Sho.

1 Stk. 15.2oo IHK. Dieselmotor. Fart paa Last: 16 Knob. •



Dæk. 2 Master. 11 Luger. Krydserhæk. Maskine agter,

vandtætte Skodder.

Vandballast:

% x

55-200 dw. 23-559 brutto 14.615 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 7/2 1962 er Skibet under Navnet "Jesper Mærsk" (I) bygget til:

Dampskibsselskabet af I960 A/S., København,

ved A. P. Møller.

Indregistreret 12/2 I962.

16/5 1965 anmeldt omdøbt til "Marchen" Cl). Registreret 17/3 1965.

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KRONBORG

ras Marchen Mærsk. ( I ) . O Z L H.

fflBBV - • •" , V, f f

w i a

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG

%M*re.a

J1^I?5:_^5?P>>£* Y-n^AJffV.

y , ~,n\ "ff , " > - # I " ~ mr^

'. 74. Åk . fa / 7 J ~ ° V Je~t£*^ £ føtø^_føuU~j ty. -ffG/tft'se Csr-

LS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ms Maren Mærsk. ( I ) . 0 I Q Q.

i 3 S » » - - "i1*'*rT":"— 2 -\ r "-*'" " -**-"=' ™


ms Maren Mærsk. (I). O I Q Q. Int. - 1.

Bygget 1953 - Kieler Howaldtswerke. Byggenummer 965-

Gudmoder 4/3 1955: Fru Kellinghusen.

1 Stk. lo-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

11.4oo IHK.

Cylinderdiameter: 74o mm. Slaglængde: 1.6oo mm.


1 Stk- Vandrørskedel med loo Pund Arbejdstryk.


1 Dæk og Shelterdeck. 2 Master. 1 Lademast. 8 Samson

poster. 6 Luger. Krydserhæk.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

489,2 x 62,lo x 27,6£ Fod.

9.4o6 dw. 6.429 brutto 3.619 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 2/5 1955 er Skibet bygget til et Interessentselskab bestaaende af:


Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København.

Indregistreret 2/5 1955*

o

'&

*4 ^

\vj

vtf

V^

.

vS 3f-

.i .<*>

( «*<

«

^w

^

. >

x.^ .».

IS

vi

NJ

^

ti- ^

**

N

* A

^ f^

\ 1

1 1

.'

*•

••

-

S.V

N r

"".

• »

N

\Ji

u

fci \

-v i

\

P

M

HANDELS- OG SØFARTSMUSES! PÅ KRONBORG

ms Maren Mærsk. (i). O Y Q Q.

Billeder: Arkiv.

Negativer

V. - 1.

Litteratur:

I I I I -HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG I

ms Margi t . 0 Y I Å.

"Søfart" to. 1 . Januar 1954:

195 det enkeltskruede ende Dimensioner: Største Længde • inl«0" I Længde p.p. • RV<6» i Bredde paa Span^ OQIQ«

^ ^ ! ! T ? ^ . : : : : : : : : : : : : : : : : B ^ O ^ W . "Margit", der er bygget t i l Lloyds hø jes te Klas - i

se som lab en Shelterdækker, er forsynet med 2 *aat- : er og 2 Samsonpostersamt 1 Stk. 2 0 - t a . , > ^ ; ^ " ; t s oV 10 Stk . 5 - t s . Ladebomme, som bet jenes af e l p i s k e Spi l af Thomas B. Thriges Fab r ika t .

Salonhus og Kaptejnshus rummer Saloner og ^am^ for Kaptejn og Dæksoffocerer, Te l eg ra f i s t , Hovmester Asp i ?S t samt°Styrehus med Bestiklukaf_og Radios tat i o n . I Maskinhuset e r i n d r e t t e t Aptering for Ma-sk lnof f i ce re r , A s s i s t e n t e r , Restaurat ionspersonale • og Lærlinge, medens Mandskabsbeboelsen f inaes i Dækshuse a g t e r .

Hovedmaskinen er en 6-cyl . B. & V/., 2 - t a k t s , enkel tv i rkende DieselLmotor paa 4.100 BHK., der giver Skibet en Eart af ca . 14 Knob. Kølerumsanlægget er l eve re t af Thomas Ths. Sabroe & Co. i Aarhus.

Paa Jomfrurejsen føres "Margit" af Kaptejn E. Hansen og Hr. J . Zingler-Jensen er ^askincnef.

Kolding Folkeblad Fredag 3o. Apr i l 1954:

Sømands-Hævn.

Motorskibet "Margit" vendte for leden hjem t i l Nakskov e f t e r jomfrurejse og blev Klokken 6 om Morgenen modtaget med Hornmusik fra e t fem Mands Orkester paa Kajen. En Sømand havde undervejs været u t i l f r e d s med Forholdene om Bord, men Kaptajnen havde i r o n i s k sva re t ham:

- I b l i v e r saamænd nok modtaget med Hornmusik, naar I kommer hjem t i l j e r e s elskede Nakskov. Sømanden t e l e g r a ferede s t r a k s loo Kr. hjem og b e s t i l t e Messingsuppen.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ' ^ ^ ~

PÅ KRONBORG

ms Margit. O Y T A.

"The Shipbuilder and Marine Engine-Builder",

December 1953. page 714:

Aktieselskabet Nakskov Skibsvaerft:

"Margit11. - Cargo motorship of the open shelter deck type. 433ft. 3 3/4-±n. overall and 405ft. Oin. B.P., by 57ft. 6in., by 28ft. 9in. to main deck. 8.870 tons deadweight, 14 knots speed. Built for "Myren" D/S., Å/S. (Messrs. Holm & Wonsild) , Copen- ; hagen.

The vessel has two complete decks, forecastle and deckhouses amidships. The double bottom is ar-ranged for the carriage of fuel oil. The outfit in- I cludes two masts, two derrick posts, one 20-ton, one 12-ton and ten 5-ton derricks, and ten 5-ton winches windlass, mooring winch and steering gear - all elec trically operated, and supplied by Mr. Thomas B. Thrige, Odense.

Cabins for the first, second and third deck of- j ficers and chief steward, together with the dining i saloon, are arranged in the saloon house. The cap- ; tain's suite, cabins for the fourth officer and an : apprentice, and the hospital, are sltuated m a house on the lower bridge. The chartroom, wireless of-i fice and operator1s cabin and a spare room are on the bridge. Cabins for the engine-room officers, steward and apprentices, together with the .oiiicers mess-room and the galley, are arranged round the machinery casiog. Single-berth cabins, messrooms and a smoking room for the crew are provided m houses aft. The cold provision room is fitted witn refrigerating machinery, supplied by Messrs. Thomas Ths. Sabroe & Company, Aarhus.

The navigatir>g equipment includes wireless and radar apparatus, gyro-compass and auto-pilot. The propelling machinery, constructed by Messrs. Bur-^ meister and Wain, Copenhagen, consists of a B. & W. tvpe 674-VTP-160, single-acting, two-stroke cycle, sis-cylinder Diesel engine developing 4.100 B.H.P. Trial trip 23rd October.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET*

PÅ KRONBORG

fs t*&su?'F

2 2 . / ^ ^ / /

få

% 7 & > — &«•"->>

^ " ~* ' ^S—•£—^C^>*sX^ " ^ É»-&^>^ <^ A-A-o-j- £spy

1 (Ur-*

^i^Lf&Cfæ^f

Iti. 4 ^ > T Æ ^

/ i p / , - . V. j . / O « {••* T. 7*.-. t t ,

V, fy &&*•% / ^ ^ £ < a - w

5 ^ / - .

/ .' / /

Tf, 7^1,4-P^f

tf " fy &^~t £&~&'>!UZ. k- ' ^^ - . / ^ - - " "P"

Z.J/ "i & •*" £ f

* tf

— M?f.øC?

yp M* 9

/ & P ^ , P •

t i

ELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ms M a r g i t . 0 Y T A.

Y - 1.

B i l l e d e r :

" S ø f a r t " K r . 1 . J anua r 1954. Pag . 1 9 .

"H.S.M." 3ffr. 1 . 1954. Pag . 5 .


ss Margrete ex Kijn ex Vlug. N T L B,

JJ 0


ss Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L 'Int. - 1,

Bygget 1897 - W. Gray & Co., Ltd., West Hartlepool.

1 Stk. 127 NHK. - 650 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinder diameter: l8-28£-V?i-" Slaglængde: 33"

1 Stk. skotsk Kedel med 3 ribbede Kanaler.

Risteflade 42 Kvadratfod. Hedeflade 1875 Kvadratfod.


1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arhejdstryk.

Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, West Hartlepool.


1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger.

Bak 27 Fod. Brodæk 55 ^°d. Halvdæk 80 Fod.


Vandballast: Dobbeltbundtanke 346 Tons.

Agterpeaktank 37 -

231,9 x 34,7 x 17,9 Fod.

245 / 1.615 dw. 1.277 brutto 787 netto.

Som ss "Vlug" bygget til:

Stoomboot Reedereij Baltic, Amsterdam.

19 solgt til:

Naamlose Ven. Houtvaart, Rotterdam,

og omdøbt til "Rijn".

Ifølge Anmeldelse ^r. '425/1915 dat. 19/lo 1915 er Skibet købt fra sidstnævnte Rederi af:

A/S. Christiansholms Fabrikker, København,

for Kr. 5oo.ooo.- og omdøbt til "Hargrete".

Indregistreret 19/1o 1915-

Ifølge Anmeldelse Kr. 4ol/l922 dat. 8/7 1922 er Skibet solgt til:

Rederi A/B. Arild (J. A. Thore), Arild,

og omdøbt til "Mercia".

Udslettet af Register 8/7 1915 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registreringsprotokol Nr. 25 - 174.

vend

Lloyd 1923-1945 Mercia - Rederi A/B. Arild, Arild 1945-1946 Granit - ? 1947-1951 Traute Faulbaum - Max Faulbaum S. S. Linie,

Flensburg. 1952-1957 Prkona - Joachim Grabow, Flensburg.

1957 solgt til Elsen und Metall K. G., Hamburg, for Ophugning hos P- Behrendson, Finkenwarder. Ankom til Hamburg 6/1 1957-

KANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B, V. - 1,

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur: Seekiste 5/1954 Pag. 384/85 - Forespørgsel om "Arkona".


SS s Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag I - 1.

Søretten i Vejle gør vitterligt:

Aar 1917, den 29. November Eftermiddag Kl. 3, blev Vejle*Købstads Søret sat paa Raadhuset af den ordinære Dommer i Forening med Søretsmedlemmerne Dampskibsekspe-ditør Otto Hansen og Havnefoged Gadeberg, hvor da fore- . toges:

Nr. 191/1917. Søforklaring og Søforhør i Anledning af forskellige Søulykker, der er tilstødt Dampskibet "Margrete" af København, ført af Kaptajn Jens Kusk Jensen paa Rejsen fra København til ^ethil i Oktober Maaned d.A.

I Petten fremlagdes under:

A. en af Mægler Holm paa Skibets Vegne indgiven Begæring om Søforklaring, dateret 27• ds.

B. En Begæring fra Skibets Fører, Kaptajn Jens Kusk Jensen, dateret 26. ds.

C. Uddrag af Skibets Dagborg.

D. en Liste over Mandkskabet ved Skibets Afgang fra København.

Det fremlagte Indlemmes saalydende:

Vejle, den 27- November 1917-

Hr. Borgmester P. Th. Madsen, R. af D.

Vejle.

Dampskibet "Margrete" af København, Kaptajn Jens Kusk Jensen, der igaar indkom hertil fra Methil med en Ladning Kul til Firmaerne Thisted & Warrer og Bertelsen & Smaakjær A/S., har paa Rejsen fra København til Methil lidt Havari, idet Dampskibet den 28. Oktober, da det laa opankret paa Bergen Red, under haard Storm drev med Ankrene og derved kolliderede med Dampskibene "Brattingsborg" og "San Lucars".

Paa Rejsen fra Bergen til England den 31. Oktober under stormende Kuling og Sø 6-7 blev Dampskibet beskudt af en Undervandsbaad, hvorfor Mandskabet maatte gaa I Baadene, hvorved 4 Mand druknede.

I Anledning heraf tillader jeg mig herved paa Kaptajn Jens Kusk Jensens ^egne at begære Søforklaring optaget. En Udskrift af Dagbogen og Liste over Mandskabet vedlægges.

Ærbødigst

C. Holm,

Mægler.

Fremlagt i Vejle Købstads Søret den 29- November 1917.

P. Th. Madsen.

B. Vejle 26. November 1917.

Til højærværdige Søret, Vejle.

Undertegnede anmoder herved om Tilladelse til at

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, PÅ KROMBORG

SS Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag 1 - 2 ,

maatte aflægge Søforklaring sammen med de overlevende af Mandskabet paa Dampskibet "Margrete" af København angaaende Ulykker, der er indtruffen paa sidste Rejse fra København til Methil.

Vedlagt følger Skibets Logbog og en Afskrift af samme samt Maskindagbogen.- •

Grunden til, at Søforklaring ikke er afholdt tidligere, er denne, at den danske Konsul i Lervrick erklærede, at han ikke var bemyndiget til at modtage samme og i Methil udstedes der kun Pas med Landgangstilladelse.; til Skibsføreren*

Ombord den 26. November 1917*

Ærbødigst

Jens Kusk Jensen,

Skibsfører.

Fremlagt i Vejle Købstads Søret den 29. November

1917. P. Th. Madsen.

C.

Uddrag af Logbog for

Dampskib "Margrete" af København, 1.277 Brutto Tons, 787 26/I00 Netto. N T L B. Skibsfører Jens Kusk Jensen. Paa Rejsen fra København til Methil via Bergen og Ler-wick Oktober - November 1917 ^ed Vandballast.

Oktober 1917«

Lørdag den 2o. Kl. 2,o7 Em. afgik fra Flydedokken (i København) med Lods ombord. Kl. 5,lo passeredes Lap-pegrunden.

Tirsdag den 23. Kl. 8 Fm. fik Lods og afgik fra Kobbervik. Kl. 4,15 Em. ankrede paa Bergens Red.

Fredag den 26. Vinden SV. haard Storm med Hagel-byger. Formiddag Kl. lo lettede og afgik fra Bergen med ; Lods ombord.

Stoppede o^ ventede Ordre ved Marsten.

Kl. 3,35 Em. kom Lodsen atter ombord, paa Grund af Storm og høj Sø vendte Konvojen atter tilbage til Bergen,

Kl. 5,25 Em. ankrede paa Bergens Red for begge Ankre. 7o Favne Kæde. 42 Favne Vand.

Søndag den 28. SV.t.V. Haard Storm med Regne

Kl. 3,15 Em. drev Skibet med begge Ankere, stak mere Kæde paa begge Ankere, men uden Resultat. Drev derved ind med Bagbords Side paa ss "Brattingsborgs/ Bog og fik derved Lønningen og Skandseklædningen samt Lønningsstøtterne bøjet ind paa Forkant af Overbygningen Gik frem med Maskinen. Agterste David til Bagbords Red-ningsbaad brækkede, kom atter klar af ss "Brattingsborg" og fik Styrbords Anker hevet ind og gik op til Luvart og lod det falde. Skibet faldt med 9o Favne Kæde Styrbord over, hvorved det tørnede imod en norsk Damper


ss Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag 1 - 3 .

"San Lucar"s Anker, der frembragte en Bule paa ca. l£,r

Dybde i Skjærgangen agten for Overbygningen nedenfor Side-klydset, begvndte at hive ind paa Bagbords Kæde. Skibet faldt Bagbord over og drev med Styrbords Anker og trods Maskinens Hjælp. Forsøgte at sejle klar af ss "Brattingsborg", men tørnede dennes Stævn med Bagbords Laarxng ved Agterkant af Nr. 3 Luge, Skandseklædningen, Skjærgangen Dæksstøtterne bøjedes ind. Bakkede agterefter for at komme klar af ss "Brattingsborg", men dennes Bov trykkede Bagbords Lønning ind ved Agterkant af Overbygningen. Kom langs Siden af ss "Brattingsborg" og fik fortøjet txl denne. Hev begge Ankere op og gjorde Fortøjningerne los og bakkede agten for "Brattingsborg". Forsøgte at ankre agten for to andre Dampere for begge ankre med loo Favne Kæde paa hver, men ankrene holdt ikke, hev Ankrene op og styrede nærmere ind til land og ankrede med Styrbords Anker loo Favne Kæde uden at det holdt. Hev Ankrene op Igen og gik tæt ind under Land og ankrede for begge Ankre og 9o Favne r>aa hver uden at faa Holdebund. Hev Ankrene ind . og stod nærmere over imod Laxevaag Siden og ankrede med begge Ankre loo Favne Kæde paa hver. 7o Favne Vand. Ankerspillet blev stærk medtaget af den stærke Hiven.

Tirsdag 3o. Kl. lo Fm. afgik fra Bergen med Lods ombord. Hurtig tiltagende Storm. Kl. 3 Em. passerede Harsten. SSO. 8, Sø 8. Overtrukken. Om Natten SSO. orkanagtig Storm. Regntykning. Sø 11.

Onsdag den 31. 5-8 Fm. Stormende Kuling. Sø 6-7-SSO. C6o,o8 N. Br. 1,42 0. Lgd.) Kl. 7,3o Em. saas en Genstand 1 Vandet, der lignede Taarnet af en Undervands- • baad ca. 1 Kvartmil om Styrbord. Gav Maskinmesteren Ordre til at forcere Farten mest mulig. Et Kvarters Tid efter blev der skudt efter "Margrete" fra Undervandsbaaden. Satte Redningsbaadene 1 Vandet. Ved Firingen af Styrbords Baad blev Fortaljen uklar, og Baaden fyldtes med Vand, inden den var helt affiret. I Baaden befandt sig 7 Mand og saavel Skibets som Mandskabets Papirer. Ved Skibets stærke Slingring kæntrede Baaden, hvorved følgende 4 Mand druknede:

2. Styrmand Georg Reinecke Jørgensen, født 27- April 1892' i Horsens.

Hovmester Harald Bernhard Laur. With, født 11. April 1875; paa Romø.

Fyrbøder Christian Wilhelm Boye, født i Marstal. Fyrbøder Carl Oscar Carlson, født 1897 I Skøfde i Sverrig.

2. Mester Rasmussen klatrede op ad Taljen og kom op ; paa Skibet Igen og over i Bagbords Baad. De to sidste, der sad paa Kølen af Styrbords Baad blev senere taget op • af Bagbords Baad. Roede op imod Søen for at komme udenfor Skudlinie og saa ca. 8,3o en engelsk Krydser og Torpedo- • jager G. 18 stævne ned imod Skibet, samtidig ophørte Skydningen, og Undervandsbaaden forsvandt. Søgte forgæves at"henlede Krigsskibenes Opmærksomhed paa os. Der kom senere en tredie til. Roede efter den, men de fortsatte østover, hvorimod det tredie stævnede ned imod "Margrete";. Da Søen imens havde lagt sig saa meget, at der kunde roes tværs i den, roedes ned efter "Margrete" og Krigsskibet, der stadig sejlede rundt om den. Der blev vinket fra : Krigsskibet, og vi roede derhen og kom ombord i det. Chefen meddelte, at "Margrete" tilsyneladende var uskadt, og at han havde sendt Mandskabet ombord for at fyre op igen. Han ønskede, at vi skulde gaa ombord igen, men da et Forsøg paa at hugge Redningsbaadene endte med, at den :


ss Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag 1 - 4 ,

fyldtes med Vand, brækkede Fanglinen og drev bort, nægtede Mandskabet at gaa ombord, fordi Skibet ingen Red-ningsbaade havde og i Følge deres Udsagn i Krigsskibet, var der Skade paa Maskinen. Kun Skibsføreren og 1. Mester Lange blev af krigsskibets Baad sat ombord i "Margrete" Kl. 3 Em. for at være behjælpelig med at bringe Skibet i Havn. Kl. 3,3o var der saa megen Damp, at der kunde gaaes frem med Maskinen, og Rejsen fortsættes til Lerwick, hvor det ankom Kl. 12 Middag den 1. November.

Hans Peder Hansen. Jens Kusk Jensen.

1. Styrmand. Skibsfører.

Fremlagt I Vejle Købstads Søret den 29- November 1917.

P. Th. Madsen.

D. Liste over Mandskabet ombord i Dampskibet "Margrete" af København:

Skibsfører Jens Kusk Jensen, født 8. Februar 1866 i Vester Assels.

1. Styrmand Hans Peter Hansen, født 14. Marts 1862 i Sønderho.

2. Styrmand Georg Reinicke Jørgensen, født 27* April 1892 I Horsens. Druknet 31- Oktober 1917-

1. Maskinmester Carl Johan Eggert Lange, født 19- Januar l89o i København.

2. Maskinmester Hans Christian Rasmussen, født 9. Febru-. ar 1887 i Svendborg.

Maskinasslstent Johannes Juul Salomon Mikkelsen, født 26. Juni 1893 i Bjerreby.

Hovmester Harald Bernhard With, født 11. April 1875 paa Romø. Druknet 31- Oktober 1917.

Kok Søren Carl Sørensen Hedegaard, født 28. Marts 1895 i Thisted.

Messedreng Egvind Vilhelm Christensen, født 13. Januar 19o3 i København.

Tømmermand Johannes Davidsen, født 21. December 1891 i Viborg.

Matros Marius Petri Jespersen, født 29- Maj I890 i Kerteminde.

Matros Carl Jønsson, født 8. Januar 1893 i Orkened, Sverrig. Matros Heinrich Carl ViJilhelm Bandholtz, født 18. August -

1895 1 København. Letmatros Hans Hansen, født 3o. Maj 1899 i Skelskør. Letmatros Wilhelm Hammerberg, født 8. Oktober 1895 1

Horsens. Fyrbøder Christian Wilhelm Boye, født I883 i Marstal.

Druknet 31- Oktober 1917. Fyrbøder Carl Oscar Carlsson, født 1897 i Skøfde, Sverrig.

Druknet 31. Oktober 1917. Fyrbøder Oscar Emanuel Andersson, født 2. Marts 1889 i

Viby, ørebro, Sverrig. Fyrbøder Oluf Persson, født 11. Juli 1888 i øraslov. Fyrbøder Hans Theodor Gundersen, født 17« August 1894 i

Skien. ;

Vejle, den 27- November 1917. ;

C. Holm.

Fremlagt i Vejle Købstads Søret den 29- November '• 1917. ;

P. Th. Madsen. ;

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KRONBORG

;s Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag 1 - 5 .

For og med Kaptajnen mødte Mægler Holm, der oplyste, at han gennem Rederiet har foranlediget alle interesserede underrettet om Søforklaringen. Endvidere var mødt Kaptajn A. L. Fabricius, Ekspert for Krigsforeik- •' ringen for danske Skibe og Det kgl. octr. Søassurance-Kompagni, cand. juris. I. K. Berner som befuldmægtiget • for Aktieselskabet Christiansholms Fabriker i København, der er Redere af Skibet, samt Kaptajn Bertelsen, her af Staden, der er Parthaver i den her til Havnen førte Kulladning.

Fuldmagten for cand. Berner fremlagdes under Ltr.

E. og er saalydende:

Gunnar Sally Overretssagfører. Kjøbenhavn K., Pilestræde 36.

Fuldmagt.

Som Formand i Bestyrelsen for Aktieselskabet Christiansholms Fabriker, København, og tillige dettes juridiske Konsulent befuldmægtiger jeg herved Hr. cand. jur. J. H. Berner til paa Aktieselskabets og mine Veg-ne at give Møde for Søretten i Vejle Torsdagen den 29. ds. til Damperen "Margretens Søforhør.

København, den 28. November 1917.

Gunnar Sally.

Fremlagt i Vejle Købstads Søret den 29- November

P. Th. Madsen. 1917.

Kaptajn Jensen oplyste, at samtlige Skibspapirer og Mandskabets Papirer er gaaet tabt med Undtagelse af Dkibådagbogen og Maskindagbogen. De førstnævnte Papirer henlaa alle i en Kuffert, der er gaaet tabt ved Kænt- . ring af den Baad, i hvilken de var bleven medbragt, medens Dagbøgerne opbevaredes andetsteds i Skibet, hvor de fandtes, da de atter kom ombord i dette. Kaptajnen . har fremskaffet en Udskrift af Skibsregistret, der ak- . teres under Litra

F. samt Duplicat af en over Skibet den 17. Oktober

d. A. afholdt Synsforretning, hvilken sidste tilbage- ; leveredes ham. Han bemærkede derhos, at de i Synsforretningen omhandlede Mangler blev afhjulpne inden Ski- -bets Afgang fra København. Mandskabslisten er udarbej- : det ved Hjælp af Mandskabet selv. Han bemærker, at de ; to sidste paa Listen opførte først er paamønstret Ski- • bet i Methil.

Kaptajn Jensen fremstillede derefter sit Mandskab, de paa Listen opførte Mænd, med Undtagelse af de tven- •' de i Methil forhyrede og Maskinassistent Johs. Mikkel-" sen samt Fyrbøder oskar Emanuel Anderson, der af Hen- : syn til Losningen ikke har kunnet undværes i Skibets ; Tjeneste, og endvidere Tømmermand Johannes Davidsen, der har Orlov, men ventes at komme til Stede inden Sø-i forklaringens Afslutning. ;


Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag 1 - 6 .

Samtlige de mødende blev forberedte til Vidneforklaringen ved Formaningstalens Oplæsning.

Uddraget af Dagbogen blev derefter oplæst for samtlige tilstedeværende og samtidig sammenholdt med Dagbogen, med hvilken det fandtes 1 Overensstemmelse.

Mandskabet forlod derefter Retslokalet, hvorefter separat fremstod:

1. Skibets Fører, Kaptajn Jens Kusk Jensen, der oplyser, at Skibet tilhører A/S. Christiansholms Fabriker, hvis Bestyrelses Formand er Overretssagfører Funnar Sally. Skibets Registreringsbogstaver er N. T. L. B., og det er maalt til 1.277,26 Brutto Register Tonnage og 787,26 Netto Register Tonnage, iøvrigt henvises til Udskriften af Skibsregistret. Skibet var paa Rejsen fra København til Methil ballastet. Skibet er krigsforsik-ret i "Krigsforsikringen for danske Skibe", antagelig for 75o.ooo Kr., endvidere er det almindelig forsikret i " Det kgl. octr. Søassurancekompagni", vistnok for 650.000 Kr.

Med Hensyn til de Skibet overgaaede Ulykker henholder Kaptajnen sig til Uddraget af Dagbogen, som han i et og alt godkender. Der blev i Bergen foretaget en Besigtigelsesforretning over de Skibet tilføjede Beskadigelser paa Bergens Red, hvilken Forretning blev foretaget af Kaptajn Fenger paa Kasko-Assurandørernes Vegne og af Kaptajn H. 0. Sonne som Repræsentant for Fragtnævnet. Der blev foretaget de nødvendige Reparationer, og Skibet fik derefter Sødygtigheds-Attest til at fortsætte Rejsen og til at indtage en Ladning Kul i Methil. Til Oplysning herom foreviste Kaptajn Fabricius Afskrift af den paagældende Besigtigelsesforretning, der er dateret Bergen den 29* Oktober 1917, og hvoraf en Genpart vil blive taget som Bilag til Søforklaringen under Litra

G.

Bilaget indlemmes saalydende:

Afskrift.

Undertegnede har Dags Dato besigtiget ss "Margrete"' af København for at konstatere den Skade, Skibet har :

lidt paa Ballastrejse fra København til Methil ved at kollidere med Dampskibene "Brattingsborg" og "St. Lucas"' paa Bergens Red den 28. Oktober d. A. Kollisionen skete ved, at "Margrete" under haard Storm drev for sine Ankre;

og tørnede imod ovennævnte 2 Skibe. •

Se iøvrigt Journaluddraget, dat. 29- Oktober 1917, ' vedrørende de nærmere Omstændigheder, da Uheldet indtraf.

Da Besigtigelsen fandt Sted, laa "Margrete" tilan- : kers paa Bergens Red.

Skaden andrager:

Kollisionen med "Brattingsborg": Bagbords Side:

Udfor Agterkant af Nr. 3 Luge og Agterspillet er Jernlønningen bøjet ind ca. 12 Fod Længde, Skandseklæd-nings-Pladen er bøjet ind, og der er en Bule i øverste Plade under Skanddækket. Strlngerpladen med Vinkel sam-


ss Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L Bilag 1 - 7 ,

me Sted er hugget, og enkelte Nagler i Stringer og Vinkel er startede.

Lønning, Skandseklædnings-Plade og agterste Plade paa Brodækket er bøjet noget ind.

Den agterste David til Redningsbaaden er brækket.

Lønning og 2 Lønningsstøtter paa Fordækket og Faconpladen ved Forkant af Brodækket er noget bøjede.

Kollisionen med "St. Lucas": Styrbords Side:

Lige under Sideklydset agten for Brodækket er en mindre og krap Bule 1 Samlingen mellem 2 Plader 1. og 2. under Skandækket.

Der er ingen synlig Brud i ovennævnte Plader og Vinkler.

Baaddaviden blev bragt iland til Bergens mekaniske Værksted og sveiset.

Over Bulen og de startede Kagler I Stringerpladen paa Agterdækket blev der bygget en Kiste af Planker og :

istøbt Cement, saa at det beskadigede Sted er forsvar- :

ligt tættet.

Naglerne i de bulede Plader under Dækket er prøvede og befundne at være faste.

"Margrete" er saaledes nu 1 god og forsvarlig Stand til at fortsætte Rejsen og til at indtage en Ladning Kul i Methil.

Bergen, den 29- Oktober 1917.

sign. H. 0. Sonne.

Repræsentant for Fragtnævnet.

sign. Fenger.

for Kasko Assurandørerne.

C. Lange.

1. Mester.

Hans Hansen.

1. Styrmand.

Jens Kusk Jensen. Fører.

Afskriftens Rigtighed bekræftes.

Vejle Byfogedkontor, den 29- November 1917.

P. Th. Madsen.

Fremlagt i Vejle Købstads Søret den 29. November 1917.

P. Th. Madsen.


ss Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L Bilag I -

Kaptajn Jensen oplyser, at de to Skibe, hvormed "Margrete" kolliderede, ikke tog nogen Skade.

Med Hensyn til, hvad der passerede Onsdag den 3L Oktober forklarer Kaptajnen yderligere, at han Ikke har kunnet faa nærmere oplyst, naar den druknede Fyrbøder Christian Vilhelm Boye var født, men han ved med Vished,-at han var født i Marstal, men boede vistnok i Svendborg. Yderligere Oplysninger om Fyrbøder Carl Ossrar Carlson end, at han er født i Skøfde i Sverrig 1897, og at han er paamønstret Skibet I Gøteborg omkring 15. Oktober d. A., kan han Ikke give. 2- Styrmand Jørgensens Moder bor i Horsens, og Hovmester Withs Enke bor i Nordby paa Fanø. I den kæntrede Baad var foruden de 4 druknede 2. Mester Rasmussen, hvem det lykkedes at klatre op ad Taljen paa Skibet og derfra at komme over i Bagbords-Baaden, samt Letmatros Hans Hansen og Messe- • drengen Ejvind Vilhelm Christensen, der efter Baadens Kæntring reddede sig op paa Kølen, hvorfra de blev bjergede af Bagbords-Baaden. Som forklaret gik Bagbords-Red-ningsbaaden tabt, da de fra denne blev bjergede ombord i det engelske Krigsskib. Mandskabet fra Krigsskibet forklarede, at der stod Vand i Nr. 1 og 2 Lasten af "Margrete", og dette i Forbindelse med, at begge dennes " Redningsbaade var gaaet tabt, var Grunden til, at Mand- • skabet vægrede sig ved at lade sig sætte ombord i Skib- ; et igen. Ved Komparentens og 1. Mester Langes Tilbagekomst til Skibet fandtes senere en Granatstuinp og Mærker af, at Skibet var blevet strejfet af et Skud fra en Undervandsbaad, men anden Skade var ikke tilføjet Skibet. Der fandtes noget Vand i Stor-Lasten men det hidrør te fra Vandballasten paa Dækket, hvilket var gaaet gennem Presenningen. Der var fra det engelske Krigsskib G. 33 bleven sat 12 Mand ombord, og ved disses Hjælp lykkedes det at faa Skibet ind til Lerwlck Havn. Der var tilstrækkelig Redningsbælter ombord, Idet der var to til hver Mand, Kapokredningsbælterne, hvoraf der var et til hver Mand, var overgivet til hver især til Opbe- • varing, hvorimod Korkbælterne var fordelt med 1/3 i hver af Baadene og 1/3 paa Kommandobroen. Han mener, at alle, der gik i Styrbords-Redningsbaaden, var forsynet med Redningsbælter med Undtagelse af 2. Styrmand Jørgensen, . der efter Kokkens Udsagn ikke havde taget sit Bælte paa. Som det fremgaar af Uddraget, blev Fortaljen uklar ved Nedfiringen af Styrbordsbaaden, og Baaden blev fyldt med Vand, desuagtet gik de 7 Mand ned i Baaden, der kort efter kæntrede, vistnok foranlediget ved, at Slingrekø- -len har faaet fat i Baadens Korkbælte. Som oplyst lykkedes det 2. Mester at klatre op paa Skibet, hvorimod de andre 2 blev reddede af Bagbords-Baaden. Skibet sling' rede voldsomt, og medens det lykkedes 2. Mester at faa fat i Taljen, mener Komparenten, at de andre under For- . søg paa det samme er bleven slaaede ind mod Skibssiden • og sandsynligvis derved har mistet Bevidstheden. Det menes, at den ene af de druknede, Fyrbøder Carlson, er bleven under den kæntrede Baad.

Paa Anledning fra Kaptajn Fabricius Side oplyser Komparenten, at der ikke efter Besigtigelsen i Bergen er bleven funden andre Beskadigelser hidrørende fra Kol^ lisionerne paa Bergens Red end de i Dagbogsuddraget anførte. Der er ikke under Komaprentens Ophold i England til ham stillet Forlangende om nogen Godtgørelse for ifen af det engelske Krigsskib ydede Hjælp, tværtimod blev der fra den engelske Admirals Side udvist stor Velvilje med Hensyn til at faa Skibet sat i sødygtig Stand ;


SS Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag 1 - 9 -

igen, det samme var Tilfældet med den danske Konsul i Lerwick.

Hele Mandskabet er paamønstret under fuld Forsik- ! ring overensstemmende med Loven og senere indgaaede Overenskomster.

Oplæst. Vedtaget. Aftraadt.

2. Styrmand Hans Peter Hansen født 1 Sønderho den 14. Marts 1862, der oplyser, at han har ført Dagbogen og følgelig kan indestaa for Rigtigheden af samme. Med Hensyn til, hvad der passerede den 28. Oktober paa Bergens Red, forklarer han, at Kaptajn hele Tiden var paa Kommandobroen og Komg§renten ligeledes. Der blev fra Skibets Side gjort, hvad der kunde, for at afværge Kollisionerne. Paa Anledning fra Kaptajn Fabricius Side oplyser Komparenten, at medens Skibet var i Dok for ca. 1 Aar siden i København blev saavel Anker som Kettlnger besigtede og befundne i foreskreven Stand.

Med Hensyn til Ulykken hvorved de 4 Mand druknede,; kan Komparenten ikke give yderligere Oplysninger, idet . han var beskæftiget med Bagbords-Redningsbaaden. Der var tilstrækkelig Redningsbælter ombord, fordelte dels -i Baadene, dels paa Kommandobroen, hvorhos hver Mand havde sit Kapokbælte.

Efter at alle var kommen i Bagbords-Baaden og kom-• men fra Skibet, fik de Øje paa den anden Baad med 2 Mand ridende paa Kølen, hvorfor de styrede hen til denne, hvorfra det lykkedes at redde dem begge. Skuddet fra Undervandsbaaden blev sendt efter dem uden nogensomhelst forudgaaet Advarsel, og som Skik og Brug er, tyede de straks til Redningsbaadene efter det første Skud. Han mener, , at der 1 det hele blev sendt 12 a 14 Skud efter Skibet, der blev senere fundet Granatstykker ombord, der enten maa hidrøre fra et Strejfskud eller en tæt ved Skibet sket Eksplosion.

Paa Anledning oplyser Komparenten yderligere, at der paa det Tidspunkt, da de reddede de to paa Kølen ridende Mænd, ikke var noget som helst at se til de 4 omkomne, og der var overhovedet paa det Tidspunkt ikke videre at gøre, idet de døjede tiltrækkelig med at hol-; de deres egen Baad op mod Søen, der var i høj Grad op- -rørt. Grunden til, at Mandskabet ikke atter vilde gaa ombord i "Margrete" var den, at Redningsbaadene var gaaet tabt, og at der af Folk paa Krigsskibet blev sagt., at der var Skade paa Maskinen, samt endelig, at de ikke^ kunde faa bestemt Besked paa, hvorvidt Krigsskibet vilde eskortere Skibet til en Havn.

Oplæst. Vedtaget.. Aftraadt.

3. 2. Maskinmester Hans Christian Rasmussen, født i Svendborg den 9« Februar l88?» der forklarer med Hensyn til Ulykken den 31* Oktober, at Baaden, inden den var helt affiret, fyldtes med Vand, Idet Fortaljen blev uklar. I Baaden var som nævnt 7 Mand, og de 3 Mand, der havde besørget Nedfiringen, skulde ligeledes have været med i Baaden, men forinden kæntrede denne som Følge af,: at Baaden slingrede mod Skibet. Han mener med Bestemt- , hed at kunne sige, at Fyrbørder Carlson blev under Baa-: den, idet han intet som helst saa til denne. Selv havde; han lige faaet fat i Baaden for at klatre op paa Kølen,! da det samtidig lykkedes ham at faa fat i den agterste \


ss Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag I - lo,

Talje et godt Stykke oppe paa Taljen, Idet Rednings-baaden af Søen var løftet tilvejrs, og herved slap han op paa Skibet. Styrmand Jørgensen havde ligeledes fat i Taljen, men helt nede paa denne, men det lykkedes ham ikke at komme op paa Skibet, og han blev slaaet haardt imod dette. Det sidste Komparenten saa Fyrbøder Boye, havde han fat 1 den forreste Talje, og Hovmester With havde fat om Halsen paa Boye, men begge er det sikkert . gaaet paa samme Maade som Jørgensen, at de er blevne slaaede haardt ind mod Skibssiden. Da Komparenten kom op paa Dækket, saa han kun Kaptajnen, der antagelig var' i Færd med at skære Surringen over paa Redningsflaaden, medens den øvrige Del af Besætningen var gaaet i Bag-bords-Redningsbaaden. Komparenten kom derefter ned i denne, og da de i denne naaede hen til den forulykkede ; Redningsbaad, hvorfra de reddede letmatros Hansen og Skibsdrengen, var der intetsomhelst at se til de 4 for--ulykkede.


4. Letmatros Hans Hansen, født i Skelskør den 3o. Maj 1899, der i Tilslutning til Dagbogsuddraget forklarer, at det, efter at Baaden var kæntret, lykkedes ham og Messedreng- Christensen at kravle op paa Kølen, hvor de holdt dem fast, indtil de blev reddede af den anden Baad. Han saa Styrmand Jørgensen have fat 1 Taljen og 2 af de andre, vistnok With og Boye, I Vandet, men hvad de foretog sig, kan han ikke forklare. Han havde et Kapokbælte med, men mistede det, før han fik det paa, og af Redningsbælterne i Baaden kunde han ikke faa noget fat, fordi den var bleven fyldt med Vand. Han ved, at Styrmand Jørgensen ikke havde noget Redningsbælte paa. Kapokbælterne havde hver Mand under egen Forvaring, medens de andre Bælter var opbevarede i Baadene og paa Kommandobroen.


5. Messedreng. Ejvind Vilhelm Christensen, født i Kø- . benhavn den 13. Januar 19o3* der forklarede, at han havde sit Kapokbælte paa, hvilket holdt ham oppe, da Baaden kæntrede, og det lykkedes ham derefter at klatre op paa Baadens Køl, han ved, at Hovmester With havde baade Kapokbælte og Korkbælte paa, hvor de øvrige var blevne forsynede, kan han Intet forklare om. Han saa, a£ nogle af de forulykkede havde fat i Taljerne, men kun en af dem lykkedes det at komme op paa Skibet.


6. 1. Maskinmester Carl Johan Eggert Lange, født i København den 19. Januar 1890, der med Hensyn til Uddraget erklærede, at det ham bekendt intet urigtigt indeholder. Da han høEte til Bagbords-Redningsbaad, kan han ingen direkte Oplysninger give med Hensyn til Ulykken ved Styrbords-Baaden.

Da han sammen med Kaptajnen fra Krigsskibet blev '_ sat ombord i "Margrete" havde Krigsskibets Besætning allerede Fyr under Kedlerne, men af Ukendskab til Maskineriet og paa Grund af et mindre Havari (Beskadigelse af en Ventil) lykkedes det først ved Komparentens ; Hjælp at faa Maskineriet I Gang, og Skibet kunde ved egen Hjælp, omend lidt langsomt, naa ind til Havn. j



>s Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L B. Bilag I - 11,

7. Hovmester (tidligere Kok) Søren Carl Sørensen Hedegaard, født i Thisted den 28. Marts 1894 (ikke 1895), der forklarer, at han hørte til Bagbords Redningsbaad og derfor intet direkte kan forklare med Hensyn til Ulykken. Han havde sit Olietøj (sin Regnfrakke) i Hovmester Withs; Kammer og var gaaet derind for at hente sit Tøj, i hvil-, ket Ærinde ogsaa With var gaaet ind i Kammeret, som Kom-, parenten først forlod uden senere at se noget til With. Saasnart Komparenten blev varskoet om, at Undervandsbaaden var i Sigte, iførte han sig sit Kapokbælte, hvoraf hver Mand ombord havde et. Korkbælterne var i Baadene, men han fik Ikke Tid til at tage noget saadant paa. Kort' efter at Underbandsbaaden var bleven varskoet, talte han-med 2. Styrmand Jørgensen, der paa det Tidspunkt Ikke havde noget Redningsbælte paa.


8. Matros Marius Petri Jespersen, født I Kerteminde den 29. Maj 1890, der forklarede, at han sammen med Matros Carl Jønsson firede Styrbords-Redningsbaaden ned, da de saa, den blev fyldt med Vand, gik han over til Bagbords-Baaden for at meddele Styrmanden dette og blev saa-af ham beordret til at gaa i Bagbords-Baaden. Da K0mpa- : renten forlod Styrbords-Siden, flød Baaden endnu paa Vandet, og de ombordværende var i Færd med at øse den, Tal-.. jerne var paa det Tidspunkt huggede ud. Først da de var kommen i Bagbords-Baaden og kommen bort fra Skibet, saa han den anden Baad flydende med to Mand paa Kølen.

Af Søretsmedlem Gadeberg foreholdtes det Komparenten, at han, saafremt han var bleven paa sin Post, vilde, kunne have kastet en Line ud til de forulykkede og derved mulig have reddet dem. Han havde hertil kun at sige,, at der fra Styrmanden, der opholdt sig i Bagbords-Siden,-var bleven raabt til ham, at han skulde søge over 1 Bagbords-Baaden, og da Tiden var knap, maatte han skynde sig.

Oplæst*- Vedtaget. Aftraadt.

9. Matros Carl Jønsson, født i Sverrig den 8. Januar 1893, der forklarer, at han sammen med forrige Kompa-rent var med til at nedfire Baaden, og da han saa, at denne var ved at fyldes med Vand, hentede han to Pøse, som han fik praktiseret ned i Baaden, hvor de derværende gav sig til at øse med dem. Paa den Tid var Baaden endnu ikke kæntret, og Komparenten fik nu ententen af Styrmanden eller Kaptajnen Ordre til at søge til Bagbords-Baaden.


10. Tømmermand Johannes Davidsen, født i Viborg den 21. December 1891, der nu er kommen til Stede og oplyser,at han tidligere har været med til at afgive Søforklaring og derfor er bekendt med sine Pligter i saa Henseende. Komparenten hørte til Bagbords-Redningsbaad og kan intet særligt oplyse med Hensyn til Ulykken, der passerede med Hensyn til Styrbords-Redningsbaaden.


11. Matros Heinrich Carl Vilhelm Bandholtz, født i København den 18. August l895> °S

12. Letmatros Vilhelm Hammerberg, født i Horsens den


ss Margrete ex Rijn ex Vlug. N T L Bilag 1 - 1 2 .

8. Oktober 1895, der begge forklarer, at de hørte til Bagbords-Redningsbaadens Lag og derfor intet direkte kan oplyse med Hensyn til Ulykken med den anden Baad. Efter deres bedste Vidende kan de udtale, at Uddraget af Dagbogen intet urigtigt indeholder.


Derefter fremstod samtlige Deponenter og bekræftede de af dem afgivne Forklaringer med Lovens Ed, dog med Undtagelse af den kun 14 Aar gamle Messedreng Christensen.

Fuldmægtig Berner bemærkede, at han fandt Anledning til at udtale Rederiets Paaskønnelse af den fra engelsk Side ydede Assistance.

Søforklaringen og Søforhøret sluttet.

P. Th. Madsen.

Otte Hansen. C. Gadeberg.


s s M a r g r e t h e ex Hans Krohn. N M G Q.


ss Margrethe ex Hans Krohn. N M G 0. ; Int. - 1.

Bygget 1882 - A/G. "Vulkan", Stettin.

1 Stk. 122 M K . - 55o IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: 271-51" Slaglængde: 31-i"'1

Fabrikat: A/G. Vulcan, Stettin.


1 Dæk og Spardæk. 2 Master. 3 Luger.

Overbygning midtskibs 34 Fod.



231,9 * 31,5 * 23,7 Fod.

I60 / 1.525 dw. 1.245 brutto 762 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr.238/19o3 dat. 27/4 19o3 er Skibet som ss "Hans Krohn" indkøbt fra Tyskland:

af:

A/S. Aalborg Dampskibsselskab, Aalborg,

for Kr. 148.677,56 og omdøbt til "Margrethe".


31/3 1916 anmeldt solgt til:

Grosserer N. K. Strøyberg, Aalborg.

Købesum Kr. 300.000.-

17/lo 1917 sænket i Nordsøen paa Rejse fra Aalborg til Methil i Ballast. Skibets Værdi Kr. 1.000.000,

Udslettet af Register l/ll 1917 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - 1 - Registreringsprotokol Nr. 17 - 4l.

/3 19o5 paa Rejse fra Rotterdam til Methil blev Skibe? indslæbt til Rotterdam med brækket Aksel.

13/lo 19o5 Kollision med Dokken i Dunkerque og faaet en Del ovenbords Skade.

14/8 19o7 paa Rejse fra Aalborg til St. Petersborg med Kridt grundstødt ved Falsterbo og blevet læk.

22/2 1911 afgik fra Grimsby til Aalborg med Kul. 2 Dage efter, da Skibet var ca. l4o Sømil vest for Hanstholm, knækkede Rorstammen. Maskinmestrene fik trods den oprørte Sø Skaden repareret og Damperen indkom til Aalborg den 3/3« Man havde i Aalborg næret Ængstelse for Skibet, om det skulde være gaaet tabt. Ved Indsejlingen til Limfjorden kom Skibet paa Grund, men kom flot efter en Times Forløb.

Denne Rejse havde vakt Opmærksomhed over hele Landet og Konsul Strøyberg modtog følgende Telegram: "ønsker til Lykke med "Margrethes" Hjemkomst, beundrer Besætningens raske Optræden og glæder os for de paarørende."

Kronprins Christian,

/2 1912 paa Rejse fra Aalborg til Methil kolliderede Skibet udfor Methil med østrigsk ss "Dubac" og fik en Del Skade.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KRONBORG

ss Margrethe ex Hans Krohn. N M G Q. ; V. - 1.

Billeder: Arkiv

N. K. Strøyberg: Liv og Virke Pag 64.

Negativer

litteratur.


SS M a r g r e t e . N V Q H . / O T J I T L .

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET | I I I PÅ KRONBORG

ss Margrete. H Y Q E . / 0 U I R.

Berlingske lidende Onsdag Morgen 27. Januar 1954:

Vordingborg:

Ben ca. 30-aarige Matros Robert Hansen, Færge-gaardsvej 89, Vordingborg, der var forhyret med ss "Margrete" fra Rederiet Progress, er omkommet, mens Skibet laa i Havn i Frankrig. Robert Hansen gled paa Skibsdækket og styrtede ned i Lasten og var dræbt paa Stedet.

Berlingske Tidende Søndag 11. April 1954:

Enkefru Marie Nielsen indbragte i G-aar for østre landsret en Sag mod A/S. Svendborg Skibsværft og Rederiet J rogress , som hun kræver dømt til at betale en Erstatning paa 51.000 Er. for lab af l'orsørger. Baggrunden for Erstatningskravet er en Ulykke, som skete for to Aar siden paa ss "Margrete", der laa i Dok paa Skibsværftet, hvorved fyrbøder Axel Alexander Nielsen blev dræbt. Han kom om Natten gaaende over Bækket og faldt gennem en Luge ned I Basten. Rederiet og Skibsværftet paastaar frifindelse, og Sagen kommer nu til mundtlig Domsforhandling.

UJ

Ol

« 'å o

CO

O

CO

UJ

Q

CL

v;-...

> »o

SV

*

?

^ *&

or -4"'-

<4 1 •^ -

> ,4

1 s

1

J

•4 \V

/> ^

^ )

I

.\V

Q

^

^ t

^>

. 5

> *t

•Å.V

^

t I

V\>,,

54 A

K

T>

^ ^

&

N

V

J%

V ^

3 sY

* A

5 ^o

r *

•HANDELS- OG SØFARTSML - PÅ KRONBORG

- / ' i-^t/lrf-/^*-' ? C U7 7{

! i /„ •O "r fyr/

sir*& a v 7 / V/,

C; %

4?± . -

^ -

ti

fy/f -

% -

fy, ^J^kUh fa*« l-fz£i^t. -

O' •

<M 4<A,

% ^

^ -

'// fyfz, V> -

er/i -i / 3 -

' 1 / 3 -

• / i - t - «

4A? ' ^ - ^ trtr*-A/, k

' T / y -

-'A -k/f -Vr- -

^A- -^ A - -'V£ -

z"£ -n/C -

* • / • > -

'//7 -^/> -

^ -W3 '

^å <7

7/„ -/SA ~

/ / ^ -

* ^ -

icLtZi ,-(-•<

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ', PÅ KRONBORG

ss Margrete. 0 U I R.

4/1

12/1

18/1

25/1 2/2

1954 pas s.

ank.

pass.

ank« ank.

Xarmouth

Gdynia

Cuxhafen

Hull Oslo

11/2 k l a s se r i Sføeiidb or g


s s M a r g r e t h e ex Moskov ( 2 ) . N T B M. / 0 I J D.

>s

a f» flEa-O •* * \ ^ . ^_V~ .L IU i'tl Wi l iiiiiiillllWIHilMllMJot Mliiii111


ss Margrethe ex Moskov (2). N T B M. / 0 Y J D. ; Int. - 1.

Bygget 1914 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri.

Byggenummer l44.

1 Stk. 233 NHK. - 1.5oo IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiaraeter: 22-36-6o" Slaglængde: 42"



2 Dæk. Awningdæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 4 Luger.

Bak 35 Bod,


Vandballast 5o3 Tons.

286,7 x 4o,5 x 29,o Fod.

235 / 2.065 dw. 2.441 brutto 1.49o netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 433/1914 dat. I5/I0 1914 er Skibet som ss "Moskov" bygget til det:

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København.

Indregistreret 15/lo 1914.

Skibet blev bygget til Selskabets Ruslandsrute, Libau - Hull, men kom paa Grund af Krigen aldrig 1 denne Fart, men indsattes i Eksportfarten til England.

Ifølge Anmeldelse Nr. 235/1925 dat. 7/5 1925 bar Skibet forandret Navn til "Margrethe" og samtidig forandret Hjemsted fra København til Esbjerg.

Registreret 7/5 1925-

Ifølge Anmeldelse dat. 7/4 1959 er Skibet solgt til Ophugning hos Eisen & Metall K. G., Lehr & Co., Hamburg, og afleveret i Bremerhaven 26/2 1959.

Udslettet af Register 7/4 1959.

vend

7/12 1929 Kollision i København med ss "C. P. A. Koch", der fik betydelig ovenbords Skade.

16/11 1938 paa Rejse København - London kolliderede Skibet paa Themsen med engelsk ss "Almu-rick" og fik lettere Skade paa Styrbords Laaring.


* -i 1 i'Us.AJc&c _ o YJ2.A.21 ?^1.,

6fa (Ut-øT, Løiffc

/ j

C- . /

&&-<ø<^*C{^,

liø-c-fø/Løøøøt^

Cø*~«-*ø-£øtø~^j

^Ptøø^yt-tøtøø,

<$ff tir,

Ve -

H-

^fc -éfy -/vf7 -'$h -w -

^ -

V, c -

2*. 'A^-=-^- t« t - i '

— '-Hø-t 7*€iø<^iø£-<~øy,

- <Uxlø^1

_ TtiøCCc^

*Y^øiC-Cr^/ - f?~P~t-1*-~*~*

JLøtøø-C^-K—tt^frøt^j

tf-iZ—Cø, U-^-tø^

^l-^^Cø-€ø^-vø,

'1-TCØC é~a-

\ \

1 t

' \

' »

' I

, I

' t

|-£

rfff

• r

u

tv.

-*

-•

U

P >

,

p^ ^

(?

f ^

^

- tf

t

, I

' '

I I

I

5 ^

4 ^

£\£

? ^

4;

s :$

* ^

^ t

* S

J ^

n *<

£ *

- •*

<

1 1

« t

, i

* i

' '

< 1

' '

t I

I I

I .

"^

'rrFF

ffW

f ^

Hl

^P

SF

^*

f£

6JL "i^!


7 " ^ / f U fUøiS&tøfCt. js§øfio-

^ ..._._ - - .


ss Margrethe ex Moskov (2). N T B M. / 0 T J D. V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur: "Seekiste" Maj 195o Pag, 38»4o:

Bjergning af ss "Kate Grammerstorf"s Besætning i 1928.

>\

HANDELS- OG SØFARTSMUSES PÅ KRONBORG

frf

f.ft fix.

€&**,h

1r&.

*4% ' /

fy* 11

fe^ -£-i$€4. •€&$ ør- st',

é^Uc^f

sfj-r .' --• rf -

r sfi< ,

^

• r"

*Cs>r. *sx5 Æ v *&= j?/ly£- /*••",,

?-f4fe,t *** ^tU***-*

gsk

•py &> ' - / ' ^ .& -S- . iÆ^ 1 t

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET | I V PÅ KRONBORG \

ss Maria Ban ex Maria ex Caravelle ex Helga. '

G Y Y L.

31/12 1953 afg. Thamshaven til Sotka

6/1 1954 ank. København El. 14 for Bunkers

paa Rejse til Kotka.

9/1 ank. Kotka til Rauma

2 0/ 1 afg. Ratmo til Caiais i

25/1 ank. Caiais

1/2 ank« Bilbao til Hamborg 6/2

18/2 afg. Antverpen


IH

•i (&&*'&, 'pOøøc^y

tøj 1

O

'7r

'<*•& ^Cie^c^^&c^e -4? x ' P ^ l ^ . ,

1?

dM\. \S

£ ^ ^ ftf / > c * * ^ ifcoB« * - P P P

-:&*-C-^!~

' /

-T < i^J' p f i - ~ S - ^ P -

TZ>

-sit

•"•V

:.Z- .-

r^-*^*$~*fa-4 &% /&-^f '<%£•§*?

ff

t?

å £<*ø-%_ / Æ C - X P - . / J f^--'J

-# -*4 ti6&-ksx.i*~.

/& K^rt

V£

f/s

•f f

*p6 4&^

•fiSÆ-tÆ' ^ W

77"

4 » i - £ ^ 41

2 " V


L&fy tJ^%&C ,y< Z,£-/ fftø^CuuøiriU, 7)^cf^~f~J U>,f {&f ff ^tjj

T V ? / / : ^ 4 :Z &{.£&*£f,, fa / L / ^ - f/fcfce/

O:

.O-A

LU

LU

(O

3 j?0

E g

< o

u. m

(O

o

_j

iu D

N*"

4M

iiiii

i (

1 i

i 1

i i

-£ > ^

• 'i * •K

J Ui

V

,-P^P

PP

'M

Ji' .J4 U

hl.

* U-H

-ri 4 Ijiii \Å

ii ti

Mil

/*->

i i

•V

r «

'^ Pliiii

i ^A

«y r

«^

,-N

| 1

1 >

^ -

^ •

»

i i

i i

i '

i i

^

i »

<

i i

, i

I £?

^ ^

Cf

t? ^

»? ^ ^

^ ^

*S> * . K

.r. r

3 ^f^

£vi ;

vA.-^

V

NJ

f • 'J^l-U« i$

Jr. , ]>

, j> ^

p^

i 4^i.r>

. J 1

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET .PÅ KRONBORG c / ' _ _

££^/ 'f?S'-*<i...._ .."" ' • -

*{ !^''f^: J-£-Manna - faffa+fap W-Jc-fch-ty.

!fu~%: . . . . . . ~ IfSZ'fi; J.£. M- f/cess -. ftU*i*^ ]tc^a^ ; 4 - cW^<^j

•Te/"<-?? e<> Ledder


ss Mariager ex Hals ex Rosenvold. N R B H,

Regis treringsprotokoller: VIII-332.

Registreringsdatos 15/6 1877*

Certifikater: 15/6 1877. 14/7 1882. 13/7 1883

Bygget 1876 / 77 af Brødrene Wang & Co., Aalborg, Bilbrev findes ikke*

1 Stk. 25 NHK. = IHK. Højtryksmaskine.


Part:

Fabrikat: Bet Scnmidtske Jernstøberi, Aalborg*


1 Dæk. 1 Mast.

Skarp Boug med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med afrundet Spejl.

Halvdæk for og agter.

Fuldstændig Inderklædning.

Bængdes 60•3"* Bredde: 135 3". Bybde: 5 f 7".

dw. 35 s 84 brutto. 14,35 netto.

Skibet er paabegyndt i 1876 af Brødrene Wang & Co., Aalborg, og derefter som ufuldendt solgt til:

Købmand Emil Byhr, Aalborg,

ved offentlig Auktion I Brødrene Wangs Konkursbo. Bet førte da Navnet "Rosenvold".

Ifølge Skøde dat. Aalborg 3/4 1877 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Aalborg 12/6 1877 solgt til:

Interessentskabet "Rederiet Bimfjorden", Aalborg-

der bestaar af:


ss Mariager ex Hals ex Rosenvold. N" R B H. 1 - 2 ,

Købmand P. Rechnitzer, Aalborg,

Skibsfører V. Bodenhoff, Aalborg, Købmand Smil Dyhr, Aalborg,

Yinhandler A. Duus, Aalborg, .

Købmand H. Holm, Aalborg,

med 3/20 Bart

n 5/20 « 11 3/20 «

11 3/20 "

" 3/20 "

Skibsfører S. Jensen, Frederikshavn," 3/20 "

Købmand P. Rechnitzer er Selskabets bestyrende Reder og Skibet blev ved Salget omdøbt til "Hals".

Efter Ombygning er Tonnagen ifølge Maalebevis dat. Aarhus 30/3 1882 forandret til:

36,70 brutto. 14,31 netto.

Ifølge Købekontrakt dat. Aalborg 24/6 1882 samt Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Mariager 3/7 1882 solgt tiis

A/S. Mariager Ejorddampbaadsselskab af 1882,

Mariager,

og ifølge Generaldirektoratets Resolution af 10/7

1882 omdøbt til "Mariager".

Ifølge Hobro Registreringskontors Indberetning af 16/2 1886 er Skibet solgt til:

Pirmaet Elliot & Co., Gøteborg,

for Kr. 9.500.-

Nationalitetsmærker udhugget og Certifikatet afleveret.

Registreringen afsluttet 17/2 sesprotokol Nr. 2. Afdeling II).

1886. )(Udslettel-

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KR0N30RG

ss Marianne ex Wilh. Colding. 0 U N J.

"®» %:

/ I

?.

N

%


ss Marianne ex Wilh. Colding. 0 U N J. :Int. - 1,

Bygget 19o3 - Naamlooze Vennootschap Scheepswerf, vor-

heen Jan Smit, Czn., Alblasserdam. Byggenummer 436.

1 Stk. 149 NHK. - 8oo IHK. Tregangsmaskine.


2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Kanaler.

Risteflade Kvadratfod. Hedeflade 2.663 Kvadratfod.

Arbejdstryk Pund pr. Kvadtattomme.

Kedler og Maskine fra Koninklijke Maatschappij ,r de

Schelde", Vliessingen.


1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger,

Bak 28 Fod. Brodæk lo8 Fod. HaUvdæk 76 Fod. Poop 14 Fod,



251,3 x 37,8 x 16,3 Fod.

Kubik: Grain l27*ooo cbf. Træ: Rum 560 Standards

Bales II7.000 - Dæk 24o -

l4o / 2.31o dw. I.3I0 brutto 928 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 55I/I905 dat. 3/11 19oS er Skibet som ss "Wilh. Colding" bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Progress, København.

Byggepris Kr. 423-3o4,2l.


Ifølge Anmeldelse Nr. /I948 dat. 8/1 1948 er Skibet omdøbt til "Marianne".

Registreret 8/1 1948.

Ifølge Anmeldelse Nr. /1952 dat. 27/5 1952 er Skibet solgt til:

Gennaro Jacomino, Torre del Greco,

og omdøbt til "Secondo Sangiorgio".

Udslettet af Register 27/5 1952. - Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II.

Lloyd 1952- : som ovenfor.


ss Marianne ex Wilh. Colding. 0 U N J. V. - 1,

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur

Ol

X

1

•v

VP

f ,'S

Ml

^ •j

£ P

Lit

O

o

Ni

v< i

•VK

<r

V

vV

l p F

^

i i

^•

^i

? ^

v

^ * ^4

N

' 4 <

^ <£

^

^ F-il £

^

W^

"i/<

J S

^

V

^ i

I

•J V

>

< C

" N" ^

^ C"

x

^ 7 {£

V ^

r^

/ .V

J '

i ..tf--

^ •C

^


ss Maribo ex Mariboe ex Boreley. (Aaben

Skruedampbaad).

Registreringsprotokoller: Fartøjs Fortegnelse II

Pag. 31. Nr. 631.

Registreringsdato: Registreringsbevis dat. Køben-j

hata 20/9 1876. j

Certifikater:

Bygget 1867 af G. Howaldt, Ellerbeck bel Kiel, Ifølge Bilbrev dat. Gaarden 29/7 1867. Ombygget 1876 I Malmø.

I Stk. 6 NHK. = IHK. Dampmaskine.


Fart:

Fabrikat: G. Howaldt, Ellerbeck bei Kiel.


1 Dæk. Ingen Master.

Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl.


Længde: 42*5". Bredde: 8'6". Dybde: 4'9U.

dw. 12,47 brutto. 6,23 netto

ifølge Maalebevis dat. København 19/9 1876.

Ifølge Skøde dat. Malmø ll/9 1876 købt fra Sverrig af:

Greve A. W. Knuth til Knuthenborg pr. Bandholm.

Indførselstolden er betalt med Kr. 210.- eller jfo af Købesummen, Kr. 7.000.-, Ifølge Kvittering dat. København 19/9 1876.

Skibet var som Fremmed forsynet med Maalebevis dat. København 14/9 1871 lydende paa 9,69 netto, hvilket er bilagt Registret. Fartøjet ombygget. Har tidligere som dansk Ejendom været registreret I Bind 111-17. (ss "Mariboe" ex "Loreley",NDLM).

Ifølge Skøde dat. Bandholmgaard pr. Maribo


s s Maribo ex Mariboe ex Loreley. (Aab<

Skruedampbaad).

28/10 1880 solgt til:

Konsul C. B. Benzon, Stubbekøbing.

Ifølge Registrerings Kontoret i Nykøbing Falsters Indberetning af 17/7 1884 solgt tiis

J. Ludwig, Rostock,

Certifikat afleveret og Mærker "udhugget*

Salgssum Kr. 1*778.- Ifølge ovennævnte Regi-streringskontors Indberetning af22/8 1884 gr SalgS' summen 2.000.- Reichsmark*

Registreringen afsluttet 18/7 1884. (Udslettelses' protokol Nr. 2. Afdeling ir).

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG }

ss Mariboe ex Loreley. N D L M. J I

Registreringsprotokollers II1-17.

Registreringsdato: l/2 1870. |

Certifikater: l/2 1870. 18/8 1871 !

Bygget 1867 af G. Howaldt, Ellerbeck bei Kie: ifølge Bilbrev dat. Gaarden 29/7 1867.

1 Stk. 6 NHK. = IHK. Dampmaskine.

Cylinderdiameters Slaglængde:

Fart:

Fabrikat: G. Howaldt, Sllerbeck bei Kiel.



Forskib med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl

Ophøjning for og agter.

Ingen Inderklædning«

Længde: 42'5". Bredde: 8*6". Dybde: 4!9".

dw» 15560 brutto. 7,80 netto.

Ifølge Skøde dat. Kiel 18/9 1869 og Iransport dat. Maribo 21/i 1870 samt Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Maribo 3l/l 1870 som ss "Lore< ley" indkøbt fra Kiel af:

Købmand C« A. Quade, Maribo, med 2/12 Part

Sagfører Chr. Gulmann, Maribo, " 2/12 "

Møller L. I. Saunte, Maribo, " 2/12 "

Hattemager P. I. Lange, Maribo, " 2/12 "

Købmand H. P. Lunddahl, Maribo, " 2/12 "

Landinspektør Chr. Schebye, Maribo" 2/12 " Købmand Wilhelm Lampe, Maribo, " 2/12 "

Indførselstolden er betalt i Bandholm ifølge Kvittering dat. 18/10 1869 med 101 Rigsdaler 56 Skilling, som er 3°/° af Købesummen, 3.386 Rigsdaler.

Ommaalt i København 14/8 1871 paa Grund af


ss Mariboe ex Loreley. N D L M. 1 - 2

Fejlmaaling:

14,84 brutto. 9?69 netto.

Ifølge Skøde dat. ? solgt til

C. F. Ness & Co-, Engelholm, Sverige

Registrering afsluttet 14/9 1871. (Udslettelsesprotokol Nr. 1. Pag. 19-)

3

^ s. ^ PN

4 S N

N

Vsj;

'^:

C.

£

AX

T

"-_

i i ;

^P

^P

i Ir tf P

P--

^

P i

UJ

i f/i

i D

J

«—

j

*£ '

ARTS ORG

U.

03 i

CO o

'•

, < : -J

! U

J O

!

2 1

5 X

1 1

i .N

N

;-pl: .

f[

^:

: <

5i Y

: A

1

k i i

p.}

Vi" |

• V

SJ- ^ i"

:^


s s Mar i e . ( I sb rydende J e r n b a n e f æ r g e ) . N C D B / O Y C S

1 J«&s.'?riN!^H" ! 1 * •


ss Marie. .Skruedampfærge. Isbrydende Jernbane-

færge)* N C D B . / 0 Y C S.

Reg i s t r e r ingsp ro toko l l e r : XI-364. 7-178

I - 1.

Registreringsdatos 15/4 1890

1/1 1894

Certifikater: 15/4 1890.

Omregistrering)

Bygget 1890 af A/S. Burmeister & Wain, København, ifølge Bilbrev dat, København 12/4 1890.

2 Stk* 140 NHK. = 600 IHK. Compoundmaskiner.

Cylinderdiameter: 21,5!t-37". Slaglængde: 18"

Fart:

Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain.


1 Dæk. Ingen Master. Middelfyldigt Forskib med glat Stævn. Agterskib rundt ved Dæk, uden Spejl.

2 Sideruf midtskibs. Kommandohus«,




Længde: 134*6". Bredde: 25t3"» - 40f3".

Dybde: 1117".

25 / 80 364s61 brutto. 152,15 nett<

Ifølge Bilbrev dat. København 12/4 1890 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 14/4 1890 bygget til:

De danske Statsbaner, København,

HANDELS- 00 SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Marie. (Skruedampfærge) N C D 3. / O Y C S. i Int. - 1. — — — — — — — — _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ j

i

Ifølge Anmeldelse Nr. 549A9o5 dat. 2/11 19o5 er j Skibet ombygget og forlænget. j

Nye Hovedmaal: \

Vandballast: 69 Tons. j

199,8 x 4o,3 x 11,7 Fod. j s

45 / iSo dw. 553 brutto 231 netto. j

Registreret 2/11 19o5« \

Ifølge Anmeldelse Nr. 39o/19l4 dat. 26/8 1914 har Skibet forandret Hjemsted fra Fredericia til Masnedø. \

i

Registreret 26/8 1914. i

Ifølge Anmeldelse Nr. /I935 dat. 3o/l2 1935 er Skibet solgt til Ophugning hos Firmaet Petersen og Albeck, København.

Udslettet af Register / 1935 - Udslettelsesprotokol Nr. - Registreringsnrotokol N .

/6 19o7 paa Tur fra Masnedø til Orehoved kolliderede Skibet med Galease "Jenny" af Linkoping, der fik Forstævnen knust og maatte bugseres! til Orehoved af Færgen, der af Retten blev • anset for at være skyldig I Kollisionen og : DSB blev dømt til at betale Kr. 6.425,o4 i \ Erstatning.

26/3 19o9 paa Overfart fra Masnedø til Orehoved grundstødt paa Vedby Kage i tæt Taage. Flot ved egen Hjælp.

7/7 1935 under Indsejling til Thyborøn Havn tvang Vind og en meget haard Understrøm Færgen ind paa Molen, der blev knust, medens Fær- • gen kun tog ringe Skade. Understrømmen bevirkede, at Færgen nægtede at lystre Roret. Ombord befandt sig et Selskab paa 32o Personer, hvoraf 17 blev lettere saarede.


s s M a r i e . (Skruedampfærge) N C D B . / O Y C S V. - 1,

iilleder: Arkiv

Negativer:

Litteratur


ss Marie. N L C D.

Bygget 1898 - Ekerna Varf.

1 Stk. NHK. - 4o IHK. Compoundmaskine.


Fart: 6 Knob uden Sejl.

Fabrikat:

Klinkbygget af Fyr.

Rigget som 3m. Skonnert.

x x 9,9 Fod dw. 174 brutto 139 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 318/I900 dat. 1/6 19oo er Skibet indkøbt fra Gøteborg af Partrederi bestaaende af:

Skibsmægler Hans Hermansen Petersen - Marstal Skibsfører Niels Hansen Eriksen

Peter Ludvig Thomsen Erik Albertsen Schultz Frederik Hansen Eriksen

Skibsreder Hans Mortensen Seler Mads Hansen Friis Hans Bertel Petersen Rasmus Hansen Bager Rasmus Raahauge Levinsen Jens Clausen Fabricius Erik Hansen Eriksen

Sejlmager Hans Petersen Murmester Peter Jørgensen Fabrikant Jørgen Nielsen Væver Rasmus Jørgen Frederiksen Enkefru Anna Egidia Rasmussen Købmand Marius Peter Jørgensen Styrmand Christoffer Friis

Anders Christen Nielsen Proprietær Hans Christian Hansen, Gravendal paa Ærø,

med Skibsreder Hans Mortensen Seier, Marstal, som bestyrende Reder.

Registrering foretaget 1/6 19oo.

Udslettet som forlist / 19o2.

Int. - 1,


ss Marie. N L C D. II - 1.

Søforklaring i Arendal: 26/9 19oo

Den 24. September 19oo grundstødte "Marie", Kapt. N. H. E iksen, med Trælast fra Lapvik paa Tromø i SV. Storm med tyk Luft.

Kl. 5 Fm. da "Marie" ifølge Bestikket skulde være 15 a 16 Sømil fra Land omtrent i Torungernes Synskreds, grundstødte Skibet, huggede sig læk og forlodes af Besætningen. Torungerne saas ikke og Taageluren hørtes heller ikke. "Marie" blev senere bragt flot og bugseret til København. Aarsag: Strømsætning.

Anmeldelse fra Rederiet dat. Marstal 11/3 19o2:

Paa Rgjse fra Frederikstad, afgaaet den 9/1o 19ol? til Reykjavik med Træ, 97 Standards, inddrev "Marie" i Januar 19o2 med Kølen i Vejret paa Norges Vestkyst i Nærheden af Christianssund og blev kondemneret. Besætningen, som bestod af 6 Mand, antages druknet og Aarsagen ukendt. Besætningen var:

Kaptajn Niels Hansen Eriksen, Marstal Styrmand Jens Christensen, Ommel Letmatros Lauritz Valdemar Nielsen, Vesterø - Julius Frederik Algren, Dragør Ungmand Ernst Marinus Petersen, Vesterø Kok Niels Christian Jacobsen, Stege.

Skibets Værdi Kr. 33»5oo.- Assurance Kr. 2o.ooo.- Sø Assuranceforeningen "Ærø".

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE" PÅ KRONBORG

s s M a r i e . N R L D.

s s M a r i e .


N R L D .

Bygget 191o - Antwerp Engineering Co., Ltd., Hoboken.

1 Stk. 82 NHK. - 45o IHK. Tregangsmaskine.


2 Stk. skotske Kedler hver med 2 corrugerede Kanaler.

Risteflade 41 Kvadratfod. Hedeflade 1.428 Kvadratfod.


Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co-, . Ltd., Sunderland/





Forpeaktank 4l -

Agterpeaktank 21 -

2o8,o x 31,1 x 15,7 Fod.

80 / 1.17o dw. 772 brutto 438 nette.

Ifølge Anmeldelse Nr. 35o/l91o dat. 29/7 191o er Skibet bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Vesterhavet, Esbjerg.

In-

Indregistreret 2/8 191o.

Ifølge Anmeldelse Nr. 456/191? dat. 23/5 1213 er Skibet den 4/5 1917 torpederet i Nordsøen paa R jse fra Frederikstad til Hull med Træ og Papirmasse.2 ftand af Besætningen omkom. Skibets Værdi Kr. 1.000.000.-

Udslettet af Register 26/5 1917 - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr. 22 - 9 8 /


ss Marie. N R L D. V. - 1,

Billeder: Arkiv

N Negative:

Litteratur:


s s Mar ie Clausen ex Phøn ix ( l ) . N R S W . / O U I U .

4 m

gSBH&KÉnt

!^fe#LZf. „jj:

E

>-> fet* • t—it-*fir"

aMKæ ,£&. 1ARK • ffW

PÅ KRONBORG

ss Marie Clausen ex Phønix (l) . N R S W . / O T T I U. Int. - 1,

Bygget 1911 - Nuscke & Co., Stettin.

1 Stk. 43 NHK. - 35o IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 12^-19-31" Slaglængde: 2oi"

Fabrikat: Christiansen & Meyer, Harburg.


1 Dæk og partielt Awningdæk. 2 Master. 3 Luger.

Brodæk. 31 Fod.


Vandballast 169 Tons.

136,1 x 25,7 x 18,9 Fod.

4o / 360 dw. 324 brutto 16? netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 426/1911 dat. zB/lo 1911 er Skibet som ss "Phønix" bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Phønix, Esbjerg,

for K_.. I50.000.- eller 17°.000.- Reichsmark og med Hjemsted i Esbjerg.

Indregistreret 3/H 1911.

Ifølge Anmeldelse Nr. 444/l93o dat. 5/11 1930 er Skibet solgt til:

Skibsreder Christian Clausen, Haderslev,

og omdøbt til "Marie Clausen" med Hjemsted i Haderslev. :

Registreret 7/11 193o.

/4 I936 er Hjemstedet forandret til Kolding.

Registreret /4 1936.

Ifølge Anmeldelse dat. 5/9 194o er Skibet solgt til:

C. Clausen, Dampskibsrederi A/S., Svendborg.

Registreret /9 194o.

I Sommeren 1941 ombygget og forlænget paa Svendborg Skibsværft:

171,5 x 25,7 x 18,9 Fod.

5o / 52o dw. 386 brmtto 198 netto. '. Blad 2,


ss Marie Clausen ex Phønix (l). N R S W. / 0 U I U. Int. - Z.

Ifølge Forlisanmeldelse dat. Svendborg 11/2 1943 er Skibet den 5/12 1942 minesprængt ag sunken ca. 3n3 Sømil 0„ t. N. for Schleimunde paa R jse fra Wismar til Kolding i Ballast. 12 Mand omkom.

Udslettet af Register 12/2 1943-

14/3 1937 om Aftenen afgik Skibet i Ballast fra Lybæk• til Kolding og faa Timer efter blev Skibet i Fehmarnbelt paasejlet af ss "Werner Kunst-mann" og sank.

I Nattens Løb havde det vekslet mellem Dis . og tæt Taage, men ved 5-Hden om Morgenen blev Taagen meget tæt og Skibet gav Taage-signaler. Lidt over Kl. 5 hørtes Taageslg- ' naler fra en Damper 3-3^3 Streg om Styrbord og der blev slaaet stop og givet Taage-signal, der blev besvaret. Kort efter hørtes Taagesignal fra en anden Damper om Bagbord ' og "Marie Clausen" svarede. Faa Sekunder efter dukkede Damperen op om Bagbord kun 15o Meter borte og da laa det danske Skib tværs af det tyske, der blev givet haardt Styrbords Ror for at ændre Kurs parallelt med det andet Skib, men da Maskinen ikke gik, hjalp det ikke, hvorfor der blev slaaet fuld Kraft bak og givet 3 korte Stød, som det andet Skib ogsaa besvarede med 3 Stød, men det var for sent. Paa "Marie Clausen" i søgte man endnu engang at rette Skibet, saa det kom parallelt med det andet ved at • slaa fuld Kraft frem, men i det samme ske- j te Kollisionen, der var saa voldsom, at "Marie Clausen" sank kort efter. "Werner Kunstmann" forsvandt i Taagen, men kom straks efter tilbage og bjergede Besætningen, som den landsatte i Herrenwyk. 2 Mand, II ; Styrmand og en Matros kom lettere til Skaden

21/4 1937 blev det besluttet, at Skibet, der laa i 28 Meter Vand skulde bjerges af af Svitzers "Bien" og "Urd" samt Pontonerne: "Odin" og "Thor" samt "Ægir". Den 27/4 kom ; bjergningsflaaden til Stedet og en Dykker blev sendt ned for at undersøge Forholdene.' Skibet stod ret paa Bunden og der fandtes ikke andre Skader end selve Kollisionsskaden. I0/5 blev Skibet hævet og derefter bugseret^ til Svendborg for S paration. :

13/2 1939 straks efter Afgang fra Nakskov til Hamborgj opdagedes en mindre Lækage, hvorfor Skibet 1 vendte om og fik Skaden udbedret ved Værf- .: tet, saa det senere paa Dagen kunde fortsætte.


ss Marie Clausen ex Phønix (l). N R S W. / 0 U I U. : V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur


SS l a r i e Mærsk. ( l ) . N C B H.

V P ~ .< ^ C

.Sx

BDR.


ss Marie Mærsk. (I). K C B E Int. - 1.

Bygget 192o - F. Schichau, Danzig. Byggenummer I096.

Gudmoder: ?

1 Stk. 425 NHK. - 2.000 IHK. Tregangsmaskine.

Cylinderdiameter: 25 5/8-43 5/8-7o 15/16" Slaglængde: 47i

3 Stk. skotske Kedler, hver med 2 riflede Kanaler.

Risteflade 132 Kvadratfod. Hedeflade 5.700 Kvadratfod.


Kedler og Maskine fra F. Schichau, Elbing.


1 Dæk og Awningdækw 2 Master. 2 Samsonposter. 5 Luger.



Mldtskibstank 43o -

Forpeaktank llo -

Agterpeaktank 164 -

360,0 x 51,2 x 31s5 Fod. Dybgang paa Last 25,8 Fod.

660 / 6.64o dw. 4.948 brutto 3.o22 netto.

Bygget til:

Skibsreder A. P. Møller, København.

lo/lo 1927 anmeldt solgt til:

Unterweser Reederei A/G., Bremen,

for 52.5oo Pund Sterling og omdøbt til "Kelkheim".

Udslettet af dansk Register lo/lo 1927 - Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr. 31-1.

28/2 1944 sunken efter Kollision syd for Rautingen paa den norske Vestkyst.

1/1925 sluttet 6.5oo Tons Mel Boston-Batoum 26 cent

pr. loo Ibs. Januar.

8/1927 - 7-ooo - Sukker Cuba-UK/Continent,

16 sh. 6 d. lo-22/8.

ELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Marie Mærsk. (I). N C B H. Int. - 1,

Bygget 192o - F. Schickau, Danzig. Bygrrenummer lo96.

Gudmoder:

1 Stk. 425 NHK. - 2.000 (DHK. Tregangsraaskine.

Cylinderdiameter: 25 5/8-43 3/8-7o 15/16" Slaglængde: 47£'

3 Stk. skotske Kedler hver med 2 riflede Kanaler.

Risteflade 132 Kvadratfod. Hedeflade 5'7oo Kvadratfod.


Kedler og Maskine fra Byggeværftets Elbing Afdeling.


I Dæk og Awningdæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 5 Luger.

6 bandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 9l8 Tons.

Midtskibstank 43o -

Forpaaktank llo -

Agterpeaktank 164 -

360,0 x 51,2 x 31,5 Fod. Dybgang paa Last 25,8 Fod.

660 / 6.64o dw. 5.948 brutto 3-.o22 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 552/l92o dat. 3o/9 192o er Skibet bygget til:

Skibsreder A. P. Møller, København.

Indregistreret l/lo 192o.

Ifølge Anmeldelse Nr. 372/1927 dat. lo/lo 1927 er Skibet solgt til:

Unterweser Reederei A/C, Bremen,

for 52.5oo Pund Sterling og omdøbt til "Kelkheim".

Udslettet af Register lo/lo 1927 - Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Kr. 51 - 1.

2o/2 1944 sunken efter Kollision syd for Rautingen paa den norske Vestkyst.

1/1925 sluttet 6.500 Tons Mel Boston-Batoum 26 cent pr. loo Ibs. Janusr.

8/1927 - 7.000 - Sukker Cuba-UK/Continene, 16 sh. 6 d. lo-22/8.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG - 1.

ss Marie Mærsk. N C B H.

1922.

Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie —

Petroleum og Tvist ifl. Maskinrapporterne.

x» : større Forbrug end andre samme Størrelse Skibe eller Maskiner.

xx.: forøget Forbrug i Forhold tidligere Aar.

Maskinrapport Nr.: 1 - 5 *

Ført: 15/12 1921 - 27/12 1922. 378 Dage.

Sejlet Kvartmil: 39.5ol.

Sejlet Timer: 4584£.

Sejlet Døgn: 191so2„

Fart i Knob: 8,62.

Kul:

Forbrug under Fart: 3776,14 Tons Kul loo6,26 Tons Brændselsolie.

" pr. Døgn: 28,25 Tons Kul. x.-xx. 17,55 Tons Brændselsolie.

" pr. Kvartmil: 3o2,25 Ibs, Kul 87,4 Eg* Brændselsolie.

Opfyring og Ventetid: 243 - 144£ Timer. 76,o4 Tons Skul Konstant: o,24 - o,12.

41 Timer. 8,98 Tons Brændselsolie. :

Konstant: o,19 - 0,09.

Manøvrer: 59v Timer. 44,46 Tons Kul. Konstant: o,75 15£ Timer, lo,57 Tons Brændselsolie. Konstant: ,

0,67.

3akfyr: 24l£ Timer. 28,17 Tons Kul. Konstant; o.12. l8£ Timer. 1,73 Tons Brændselsolie. Konstant:

0,09.

Ladning og Losning: Hovedkedler: 2751 Timer. 349,29 Tons K. Konstant: o,125. 274 Timer. 45,77 Tons Br. Konstant: 0,167.

Styremaskine: 5620 Timer. 54,36 Tons Kul. Konstant: o,o!5.:

lo24£ Timer. lo,95 Tons Brændselsolie. Konstant: o,oli.

Dynamomaskine: 4294 Timer. 62,37 Tons Kul. Konstant: 0,015 884 Timer. 6,l8 Tons Brændselsolie.

Konstant: o,oo7.

Kabys og Ovne: 4o,8o Tons.

Begyndelsesbeholdning: 12o Tons Kul. o Tons Brændselsolie.

Købt: 5481,63 Tons Kul. lo99s75 Tons Brændselsolie.

Forbrugt: 4431,63 Tons Kul. lo96,5 Tons Brændselsolie.

Restbeholdning: ll?o Tons Kul. 3j25 Tons Brændselsolie.

PÅ KRONBORG


1922.

Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie

Petroleum og Tvist ifl. Maskinrapporterne.

Maskinolie:

Forbrugt: 3969*5 kg.

Til Dæk: 395 kg. Til Stævnrør: o.

Til Maskinerne: 337^,3 kg. Pr. Døgn: l8,?l kg. xx.

Cylinderolie: 7ol kg. Pr. Døgn: 3,&7 kg.

Lampeolie-Vaclite: 14 kg. Pr. Døgn: o,o4 kg.

Petroleum: 345 kg. Pr. Døgn: o,91 kg.

Tvist: 25o kg. Pr. Døgn: 0,66 kg.



1922.

- 3.

Forbrug af almindeligt Maskinstores ifl. Maskinrapport er.

Calsineret: o kg. Soda: Krystal: lo,57 kg.

Kedelstensmiddel: 45 kg.

E. T. Pakning - Metalindlæg: Damp: 7 kg. Vand: 32 kg.

Asbestpakning: 14,36 kg.

Bomulds- og Sejldugspakning: 17 ks#

Kedeldørspakning: 2 kg.

Hampepakning: 32,7 kg.

Vandstandspakning: 74 Stk.

Flangepakning: 32,55 kg.

Gummipakning og Klapper: o,75 kg.

Asbestplade: o kg.

Gummiplade: 19,3 kg.

Fiberpakning og Klapper: 1,5 kg.

Dampkit: 1,49 kg.

Graphit: 4 kg.

Fyrriste: Hovedkedler: 7o Stk. Spilkedler: o Stk.

Kedelzink: 32 Stk. 44l kg.

Hvidtmetal: lo kg.

Blyplade: 4 kg.

Flettet Asbest: 12,84 kg.

Messing: i Sorter: 33t33 kg.

i Plade: 27,4 kg.

Jern: i Sorter: 253,2 kg.

i Plade: 33 kg.

Værktøjsstaal: 22 kg.

Sæbe: 219 kg. x.-xx.

Halerolie: 159 kg.

Lak - Tørrelse og Terpentin: 32 kg.

Rusthindrende Maling: 115 kg.

Bly og Zinkhvidt: 297 kg.

Betumastlk: o kg.

Andre Sorter Maling: o kg.

s s Mar ie Mærsk.

M a s k i n r a p p o r t Nr.

Fra-

T i l

Dage

S e j l e t : Sømil

Timer

Døgn


( I ) .

F a r t i Knob: L a s t e t

B a l l a s t e t

B e r e g n e t Dybgang

K u l f o r b r u g :

i F a r t

p r . Døgn

Sømil

T o t a l

- Fod

Tons

-

I b s .

Tons

N C B H.

1925

1 - 3

3 o / 1 2 1924

28 /12 1925

363

4 1 . 6 6 5

5 - o 4 7 l

2 1 0 , 3 1

8 ,16

8 ,49

1 7 , 9

4 .894 ,&9

23 ,27

263 ,16

5 . 6 5 8 , 1 2

1926

1 - 3

28 /12 1925

6 / 1 1927

374

4 4 . 2 2 4

5 . 4 o o i

2 2 5 , o l

7 ,78

8,9o

1 7 , 9

5 . 1 7 7 , 8 1 x)

22 ,9o

261,00

5 , 9 9 6 , 4 7

1927

1 - 4

6 / 1 1927

28 /9 1927

264

3o .848

3 . 2 8 5 i

1 3 6 , 9 1

9 , o 3

1 1 , 1 2

1 7 , 9

3 . 3 l 8 , 9 o

2 4 , 2 4

2 4 l , o o

4 . o o 2 , o l

- 4.


ss Marie Mærsk. (i). N C B K.

Herrn F. Schichau, Danzig. Inspektion.

5/8 192o.

Bilag. I,

Breve til/fra Rederi.

1.

Der TTberbringer dieses Briefes ist Maschinenmeister J. C. Kure, der zum Maschinenmeister des Dampfer "Marie Mærsk" ernannt ist, und der jetzt nach Danzig reisen wird um die Installation der Maschinen etc. zu beaufsichtigen.

Da Herrn Kure fur seinen Aufenthalt in Danzig Gelder braucht, bitte ich Sie um die Freundlichkeit dem Herrn Kure mit den notwendigen Geldern zu versenen, und spaterhin beim Eintreffen des Kapitan mit demselben hieruber abzurechnen.

Kaptajn H. Mærsk-Møller, Inspektion

3o/8 192o.

Angaaende Styrmænd, Mestre og Restaurationspersonalets R jse til "Marie Mærsk", beder jeg Dem efter Ankomst til Danzig anmode Hr. Inspektør Mærsk-Møller, om at give mig telegrafisk Meddelelse omkring 8/9 September, om det vil være tidsnok, at ovennævnte Folk afrejser herfra den 14. September, da der sandsynligvis denne Dato vil afgaa Damper til Danzig.

Hvis ovennævnte Folk skal indtræffe tidligere, maa de rejse pr. Bane via Tyskland, og de kan da afrejse naar som helst, naar blot jeg, som tidligere aftalt, faar Med-delse saa betids, at jeg kan faa Pas etc. i Orden.

Idet jeg refererer til mit Brev til Inspektøren af 18. ds. og Telegram af 27. ds., beder jeg Dem ligeledes meddele Inspektøren, at jeg afventer Svar paa, hvorvidt han ønsker Skibsmaalerne sendt til Danzig.

Kaptajn H. Mærsk-Møller.

De er gennem Herrer Hogarth Sons sluttet, som følger:

Rederi Afd.

25/9 192o.

Co. Ltd., London,

fra 1 Havn NORTHERN RANGE USA, hvorom Befragterne skal give Besked før Baadens Ankomst til Hampton Roads,

til 1 sikker Havn TRONDHJEM/MALMØ RANGE, begge inclusive, eller GØTEBORG eller til 1 sikker Havn i DANMARK, kun een Lossehavn, og Destinationen skal opgives ved Konnossementernes Tegning.

Fragt: 15 Dollars pr. Ton a 224o Ibs., betalbar paa Konnossements Kvantummet, forudbetalt I New York senest 24 Timer efter Konnossementernes Tegning.

Laydays: lo/lo

Cancelling: 3o/lo

Lastning: I.500 Tons per running day, Tiden tæller senest 96 Timer efter at skriftlig Notits er indgivet om Skibets Ladeberedskab, uanset om Baaden har faaet berth eller ej.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG

ss Marie Mærsk. (I). N C B K. Bilag I,


Rederi Afd. 2.

25/9 192o

fortsat.

Losning: 6oo Tons pr. Dag hvis norsk Lossehavn, 8oo Tons pr. Dag hvis dansk eller svensk Lossehavn.

Demurrage: 48 cents pr. net. Register Tons pr. Dag.

Despatch: 16 cents pr. net. Register Tons pr. Dag.

Certeparti: Washington July Form.

Befragtere: The Bulk Freight Steamship Company Incorp., Hoboken.

Jeg har endnu ikke modtaget noget Certeparti for denne Forretning men vedlægger en Kopi af Herrer Hogarths Sons & Co. Ltd.s "fixture letter" og ligeledes en Kopi af ss "Oluf Mærsk"s Certeparti, saaledes at De kan danne Dem et Skøn over de nærmere Betingelser.

Lastehavn: Jeg beder Dem anløbe Delaware Breakwater for Ordre, og jeg arrangerer med Herrer Isbrandtsen-Moller Company, New York, Telegramadresse: "Ismolco", at de har Ordre liggende til Dem angaaende Lastehavnen ved Deres Ankomst til Delaware Breakwater. Skulde Ordre ikke foreligge ved Deres Ankomst dertil, bedes De omgaaende sætte Dem i Forbindelse med "Ismolco", New York.

Mægler paa Lasteplads: Saafremt De skal laste i Hampton Roads, mener jeg ikke, at der er noget til Hinder for, at De kan klarere hos Afskiberne, hvilket ofte betyder, at Baaden faar en hurtig Ekspedition, men jeg beder Dem i alle Tilfælde holde Dem i Forbindelse med Herrer Isbrandtsen-Moller Company, Woolworth Building, New York, og lade disse være Dem behjælpelig, saafremt der skulde opstaa Vanskeligheder af nogen Art. Saafremt De skal laste andre Steder end i Hampton Roads, vil jeg gennem Herrer Isbrandtsen-Moller Company meddele Dem, hvem der bliver Skibets Mægler.

Ekspedition: De bedes snarest muligt efter Baadens Ankomst paa Lasteplads telegrafere mig, hvorledes Udsigterne for Ekspeditionen er.

Despatch i Lastehavn: Despatch money skal ikke betales for den Tid Afskiberne eventuelt sparer af de 96 Timer, de har Lov til at lade Skibet vente i turn, men for den Tid De muligt bliver hurtigere tillastet, ved at Lastningen foregaar med mere end 1.5oo Tons pr. Dag.

Fragt: Denne skal forudbetales i New York senest 24 Timer efter Konnossementernes Tegning, og jeg beder Dem overdrage Herrer Isbrandtsen-Moller Company at indkassere Fragten og indbetale Pengene til The Equitable Trust Company, New York, til Kredit for A. P. Møller, under telegrafisk Advis til mig. De bedes ligeledes anmode Herrer Isbrandtsen-Moller Company om at dække Skibets Udgifter paa Lastepladsen.

Destination: Saa snart denne er Dem bekendt, beder jeg Dem underrette mig telegrafisk.


ss Marie Mærsk. (I). N C B K. Bilag I.

Rederi Afd. 25/9 192o fortsat.

Bunkers : Jeg har bestilt Bunkers til Dem i Sunderland, South Dock, gennem France Fenwick Tyne & Wear Co. Ltd., Newcastle, .og da Minestrejken er blevet udsat i 8 Dage, altsaa til næste Lørdag, har jeg i Dag iltelegraferet til Leverandøren og forespurgt, om han mener at kunne levere de bestilte Bunkers. Saa snart jeg modtager Svar herpaa, skal jeg meddele Dem nærmere om, hvorvidt De skal bunkre for hele Rejsen her eller i England.

Ballast: Jeg har modtaget Deres Telegram om at arrangere 5oo Tons Ballast her. Jeg har endnu ikke truffet nogen definitiv Bestemmelse herom, da jeg ikke mener, at Ballast vil være nødvendig, saafremt De skal tage Bunkers i England, i hvilket Tilfælde De nemlig skal have l.ooo Tons Bunkers ved Afgang fra Sunderland. Saafremt det bliver nødvendigt at bunkre her, mener jeg, at De kun skal tage 6oo Tons Bunkers, og jeg skal i saa Fald arrangere , at de 5oo Tons Ballast kommer langs Siden i Sandpumper, medens Baaden ligger ved Bunkerkuldepotet.

Ekspedition i Lossehavn: Ifølge Certepartiet skal Tiden tælle 24 Timer efter Skibets Ankomst, men da der er Despatch paa Certepartiet, er det sandsynligt, at Modtagerne allerede vil begynde at losse straks ved Skibets Ankomst. De maa, hvis dette sker, forlange, Tiden tæller fra det Tidspunkt, Losningen paabegyndes, uanset de 24 Timers Klausul eller i hvert Fald tæller halvt. Skulde Modtageren ikke gaa med hertil, mener jeg, at De er berettiget til at nægte at losse, indtil Tiden tæller efter Certepartiet, og jeg beder Dem da gøre dette.

Mægler i Lossehavn: Saa snart Destinationen bliver mig bekendt, skal jeg meddele Dem, hvem det bliver.

Anerkendelse af Ordrebrev: For en Ordens Skyld beder jeg Dem venligst sende mig en skriftlig Anerkendelse af dette Brev.

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Rederi Afd.

25/9 192o.

Bunkers: Henholdende til mit Dagsbrev meddeler jeg Dem herved, at det nu er afgjort, at De skal tage Bunkers i Sunderland South Dock. Jeg har bestilt Wearmouth Navigation, og Prisen er 77/6. Jeg beder Dem tage saa mange Bunkers, at De ved Afgang fra Sunderland harn lait l.ooo Tons om Bord. De bedes ved Bunkerkuldepotet her, tage saa mange Bunkers, at De har tilstrækkelig til at naa til Sunderland. Kullene skal være amerikanske Pocahontas New-rim, Fairmount eller Pennsylvania smokeless.

Ballast: Da De skal tage saa mange Bunkers i England, har jeg ikke bestilt nogen Ballast til Dem her.



ss Marie Mærsk. (I). N C B K.

Proviant Afd,

Kaptajn H. Mærsk-Møller. 29/9 192o.

Proviant-Regnskaberne: I - I — ^ * " ' — " •

Da R gnskabet for det forløbne Ealvaar 192o udviser en usædvanlig Merudgift for Proviantforbruget, fremkommer nærværende for at bede Dem instruere Hovmesteren om, at Forbruget gennemgaaende maa søges bragt betydeligt ned.

Med de nuværende Priser paa Proviant er det nødvendigt for at opnaa tilfredsstillende Resultater, at Hovmesteren mere end nogensinde er indforstaaet med, at der maa vises den største Økonomi saavel i det daglige som ved Indkøb rundt omkring, og at han ogsaa gør Kokken dette forstaaeligt. En dygtig og økonomisk Hovmester kan endnu trods de stigende Priser paa alt fremvise smukke Resultater, uden at der til Gengæld ombord opstaar Utilfredshed over Kost og Forplejning, hvilket flere Eksempler her i Rederiet tydeligt viser, til trods for at vedkommende Hovmester, der hentydes til her, stadig har sejlet i en for ham lidet gunstig Fart med store Priser paa Proviant og høje Kurser. - Da det er min Opfattelse, at Kostpengene pr. Mand pr. Dag her i Rederiet gennemgaaende er for høje, beder jeg Dem gøre Hovmesteren opmærksom paa den tvingende Nødvendighed, at disse bliver mindre.

Det har tidligere været under Ventilation at indføre Restauratører her i Rederiet, og Sørestaurationsforening-en oplyser mig om, at K0stpengene nu er ansat til 4£ Kr. pr. Dag, og at flere Rederier benytter Restauratører paa disse Betingelser, dette taler jo ogsaa for, at Kostpengene ikke gerne maa overstige dette Beløb meget, naar Provianten ombord er for Rederiets Regning.

Da den Tid maaske ikke ligger saa fjern, at Hovmestrene her i Selskaberne kommer til at staa overfor Valget at overtage Provianten ombord som Restauratør, og da jeg selv betragter en saadan Stilling som lidet attraaværdig med de nuværende svingende Prisstigninger paa Proviant, ligger det i Hovmestrenes egen Interesse, at Resultaterne fremtidig bliver gode.

Da det er meget nødvendigt, at jeg stadig har Føling med, hvorledes Restaurationspersonalet arbejder ombord, beder jeg Dem erindre maanedlig at hjemsende udførlige Konduitelister for saavel Hovmester som Kok,

Bilag I.

Breve til/fra Rederi. 4.

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Inspektion.

4/lo 192o.

Anker: Vedlagt tilsender jeg Dem germanische Lloyds Certifikat for det Anker, De fik ombord til Erstatning for det, der mistedes paa Prøveturen.


ss Marie Mærsk. (i). N C B K. Bilag I.

Breve

til/fra Rederi mv.

D. W. Burbage & Co. 5. Lewes, Delaware. l4/lo 192o.

Captain of the Danis ss "Marie Mærsk" Due off Cape Henelopen I5/I0 192o.

We beg to inform you that we have at 3 P.M., today, received advices from the Isbrandtsen-Moller Co. of New York about your Ship, but no definite orders as yet.

Immédiately you receive this letter, please display 3 pennants, blow 3 long and 2 short whistles five or six times and we will notify the above firm immédiately we sight your Ship, or hear the above whistles, which please see are given correctly and oblige.

It will not be necessary to cable Owners from here as the Isbrandtsen-Moller Company will attend to this.

Kaptajn H. Mærsk-Møller, Bordeaux. Havari Afd.

5/11 192o.

ss "MarieMærsk" Tab af Bb. Anker og Kæde under Prøveturen den 21/9 192o, samt tørnet ss "Seaham Harbour" i Sunderland den l/lo 192o:~

Fra Firmaet F. Schichau i Danzig har jeg faaet Meddelelse om, at baade Anker og Kæde, som mistedes under Prøveturen, nu er optaget og repareret. Omkostningerne imForbindelse med? dette andrager Mk. l8.4oo.- Der er stor Sandsynlighed for, at Assurandørerne indvilliger i at betale denne Udgift, hvorfor jeg beder Dem hurtigst muligt tilsende mig Rapport i Sagen, ligesom jeg beder Dem sende mig en udførlig Rapport vedrørende Kollisionen med ss "Seaham Harbour", Idet Assurandørernes Agent i Newcastle on Tyne, Hr. Kaptajn Fr. Madsen, ønsker en saa-dan for paa Grundlag af denne at kunne træffe en Afgørelse i Mindelighed for dette Havaris vedkommende.

Captain H. Mærsk-Møller, Norfolk Va. Isbrandtsen-Moller Company, N.Y.

lo/12 192o.

We confirra our wires of even date, and have instruc-ted Messrs. Castner, Curran & Bullitt to inform you to tender your syeamer to the West Virginia Coal Company, Norfolk.

We now beg to enclose copy of the charter party da-ted New York, September 29th, 192o, which you will note is between the Isbrandtsen-Moller Company and H. Allan Miller, but there has been a straight transfer made to A. P. Moller under private arrangement as far as the rate is concerned. The charter calls for three voyages, and your boat has been tendered under the first voyage.

We anticipate some trouble on the charterers part in fulfilling the charter, and, therefore, cautioned you to be on the lokkout. We also mentioned that we will have a representatlve in N rfolk when you sign bilis of lading.



Breve til/fra

D/S. Svendborg. I Søen 8/11 192o. Rederi mv.

Siden sidst jeg skrev har vi haft godt og ret stadigt ^a* Vejr saa vi har ikke haft yderligere Lejlighed til at prøve Skibets Undervands Tilbøjeligheder. - Nu er der jo lettet en Del af Kulforbruget ligeledes er de 37 Tons Spædevand forlængst brugt. - Maskinen hamrer en Del i Gliderne og der er mange Lækager mest omkring Kedel Armaturen. -Kulforbruget holder omkring 23 Tons alt incl. - Mester vil meget gerne have langt Ophold ved Land - siger han - saa kunde han faa det hele eftergaaet. - Med de tyske Fyrbødere har der naturligvis været lidt Vrørvl , men Mester Kure kan nok kurere dem. - Trimmerne duer ikke ret meget, navnlig ikke i daarligt Vejr. - I Amerika kunde ingen af Tyskerne faa Pas til at gaa i Land og det blev betydet os, at for hver Tysker, der rømmer faar Skibet en Bøde paa l.ooo Dollars pr. Mand, saa det gjaldt jo om at passe paa. - Jeg lejede to Politi-Vagtsmænd medens vi laa ved Spout-en i Norfolk og trods det, at Tyskerbesætningen havde i Sinde at rømme, kom ingen af dem fra Borde. - Blot det nu maa gaa ligesaa godt næste Gang. - Immigrations Officeren havde sagt til Styrmanden, at vi slet ikke havde Lov til at tage Tyskere til Amerika - jeg selv fraværende. - Hvorledes det gaar nu i Frankrig med det tyske Mandskab ved jeg Ikke - noget Staahej er der vel nok. - Dæksbesætningen er forresten god.

Vi er ved at glatte Spilkoppene for det Tilfælde, at vi ikke skal losse med Manilla - isaafald vil det jo have stor Betydning, vi mejsler Støbeknapperne af og gaar efter med Grovfil - men Filene gaar hurtigt. - Bitumasticen paa Dækket lader til at være udmærket - men ellers er Malingen, der er sendt med fra Værftet svært oliefattig og Rusten slaar hurtig igennem.

Styrmand Hansen er en udmærket Mand, som jeg sætter stor Pris paa, derimod er Troels Moritz en sær Plante -han maa gerne skiftes snarest mulig. Den Traadløse passer han jo, men han er ikke videre dygtig og vi har endnu ikke faaet noget ud af vor Telegraferen. For det meste telegraferer de andre for rask for ham, han kan ikke høre fordi nogen andre snakker osv. - han øver sig muligvis ogsaa for lidt til at holde sig i Træning. - Vore Telegrafbøger naaede os i Norfolk, men jeg har ikke faaet Tilladelsen til at bruge Stationen fornyet paa Consulatet og jeg ved nu ikke om jeg skal henvende mig paa Consulatet hver Plads om Tilladelse? - I Sunderland gav jo Consulatet Tilladelse til at bruge Stationen til Amerika men Ikke længere - saa jeg ved nu ikke rigtig om vi overhovedet har Lov til at bruge den i det hele taget. Der blev kostet meget paa Telegraferen frem og tilbage til Sunderland den Gang og betalt extra for at faa foreløbigt Certifikat og Besigtelse af Consulatet - vi har ikke haft for 2 Øre Gavn af den traadløse endnu. - Vi forsøgte at faa Forbindelse med Sable Island, men de havde for travlt til at høre efter os sagde 2. Styrmand. Senere gav jeg ham et Telegram at afsende til Hans Isbrandtsen for muligt at faa Ordre og undgaa at løbe til Delaware Breakwater. 2. Styrmand opgav, at Telegrammet var modtaget derinde, men jeg tror det ikke og Hans Isbrandtsen nævnte det ikke at han havde modtaget det.

Det er ogsaa en stor Sum - vistnok l.loo Kr. pr. An-num, der betales for det Undervands Klokke Apparat. Det kan det vist aldrig tjene ind.


ss Marie Mærsk. (I). N C B K. Bilag H.

Breve til/fra

Til Inspektionen. Bordeaux 13/11 192o. Rederi.

Benyttelse af Sejlkraft: 5b"

Rederiets Skrivelse af 2/11 angaaende ovennævnte Emne modtaget og jeg noterer Indholdet.

Min Mening er, at vi med denne Størrelse Skibe er kommen udover den Grænse hvor man fornuftigvis kan have nogen Fordel af Sejlføring med de Sejl, der praktisk talt kan være Mulighed for at anbringe. - Naar en saa stor Masse slingrer vil den sikkert slingre lige galt uden Hensyn til disse Sejl - og jeg har heller ikke megen Tro paa, at f. Eks. en Stagfok anbragt forude i tværs Kuling vil gøre mærkbar Gavn mod Louggerrigheden.

Sejlene kunde praktisk talt ikke gøres større end de f. Eks. var i "Arnold Mærsk" fordi de ikke alene skal kunne sættes men ogsaa bjerges - enhver Sømand ved, at en Stagfok er overordentlig vanskelig at bjerge i Kuling -naar denne da ikke er agter ind - derfor er der Grænser for hvor stort Sejlet kan gøres. - Masterne her er ikke heller indrettet til Try-Sejl, der mangler Skinner paa Masterne.

Til Inspektionen. Bordeaux 13/11 192o.

Anker-Certifikat: - det tilsendte Germanischer Lloyd Certifikat for det mistede Anker har jeg rigtig modtaget.

Kendingsslgnal: - Paa Interims Certifikat findes ingen Angivelse af Kendings-Signal, dette tildeles først naar Skibet modtager sit Nationalitets-Certifikat.

Belysning ved Losning og Ladning: - som Rederiet bekendt er Skibet forsynet med elektrisk Lys og har 7 Stk. Sole til LQsning. Disse benyttes første Gang her og det ser nærmest ud til at deres Antal kunde være større naar der skal lyses op paa Dæk og i Rum.

Til Inspektionen. Bordeaux 15/11 192o.

Tysk Mandskab: - det kan være betimeligt at omtale, at ihvorvel dette i det store og hele maa anses for lettere at haandtere - d.v.s. naar de fra først af mærker, at det hedder at lystre - og, de ellers bliver holdt nede paa den Plads - end et dansk Mandskab, der - desværre -vel maa siges at være noget nær det usleste og mest opsætsige man kan faa, saaledes som de i de senere Aar har "udviklet" sig - saa maa jeg dog omtale at der fremdeles er betydelige Vanskeligheder med Autoriteterne overfor tysk Mandskab. - I England og Amerika maa de ikke sætte deres Fod i Land og I sidstnævnte Land er der en Bøde for Skibet for hver Tysker, der rømmer, paa l.ooo Dollars. I Frankrig maa de ej heller komme i Land, men det haand-hævdes ikke strengt saalænge Mandskabet da ikke kommer i Polititets Hænder, hvad der derefter vilde ske kan jeg ikke sige, men der vilde sikkert blive Ubehageligheder for Skibet. - Det maa derfor nøje overvejes om vi fremdeles bør antage tysk Mandskab til Nybygningerne.



Breve til/fra

Til Inspektionen. Bordeaux 17/11 192o. E deri mv.

Undervandssignal-Apparat: ^c*

Dette har jeg endnu ikke haft Lejlighed til at prøve og ifølge den med Apparatet følgende Forklarings-Tavle synes mig den Afstand, hvori der garanteres, at Klokkesignalet kan høres, saa ringe, at man i de fleste Tilfælde vilde kunne høre Sirenen, og at det i det hele ikke vil kunne gaa an at anløbe en saadan Taage-Signal-Station paa saa nært Hold uden at bruge sit Lod og i saa Fald vil dette være en langt sikrere Rettesnor end at løbe an paa at faa en saadan Station at høre. Jeg er derfor lidt skeptisk overfor Nytten af det og overfor Udsigten til at et saa-dant Anlæg nogensinde kan siges at have betalt Forrentningen af Anlægssummen og den aarlige Bekostning for at have dette Anlæg. Iøvrigt skal jeg saasnart jeg har haft nogen Nytte deraf sende en Rapport.

Traadløs Station:

Af denne har vi hidtil aldeles ingen Gavn haft. -2. Styrmand Troels M. Hansen, der har med Stationen at gøre, paastaar, at der er nogen "Kortslutning", der hindrer ham i at høre. Hvorvidt han kan faa den i Orden selv skal jeg lade staa hen - han talte om at købe nogle nye Kontakter. - Styrmanden har udtalt, at han helst var fri for at passe Stationen - hvis dette kunde ordnes saaledes, at han ved Lejlighed bliver skiftet vil det være mig særdeles kært.

Til Inspektionen. Bordeaux 2o/ll 192o.

Beskadigelser paa Skibet under Losning:

Der fremkom ikke faa Beskadigelser paa Luger, Lastlejdere, Ventilatorer osv. under Skibets Losning i Bordeaux - dels foraarsaget af Kul-Grabben, dels af Arbejdernes hensynsløse Haandtering af "Tub"s Spil.

Paa Mæglerens Foranledning blev en Expert udnævnt til at besigtige og værdsætte disse Skader og jeg vedlægger en Overenskomst, jeg er gaaet med til i den Anledning, samt en Fortegnelse over Skaderne. Jeg skal yderligere bemærke, at de to beskadigede Losse-Wirer ere blevne erstattede med to nye af 25 Favnes Længde hver. Kvaliteten af denne Wire synes imidlertid ikke at være første Klasses, men ligner nærmest Forhalings-Wire, men da de to beskadigede Wirer blev ombord og kan gøre Tjeneste længe endnu er der vel ikke stort at sige hertil, navnlig da det er vanskelig at bevise Kvalitetens større eller mindre Godhed. Skalkeklamperne paa Lugerne er repareret, som det vil ses af vedlagte Erklæring.

Losnings-Havarier i Bordeaux lo/ll - 19/11 192o:

1 Luftventil agter paa Lampeskabet beskadiget 3 Solsejlsstøtter agter bøjet 1 Kontakt til elektrisk Lys paa Nr. 4 Luge beskadiget 3 Skalkeklamper paa Nr. 5 Luge bøjet 1 - 3 -1 _ 2 _ 1 Øjebolt paa Lønning Styrbord midtskibs brækket Lønningspladen sammesteds bulet


ss Marie Mærsk. (I). N C B K. Bilag I

2o/ll 192o fortsat.

Breve til/fra Rederi mv.

Spuleledningsrør ved Nr. 2 Luge bøjet 5d. 1 Lastventil ved Nr. 2 Luge om Styrbord bulet 1 Ventil til Kabelrum bøjet 1 Wire-Rulle paa Fordæk beskadiget 2 Lossewirer beskadiget 2 Smørekopper ved Nr. 4 Luge til Rorledning brækkede 1 Lejdertrin i Nr. 2 Last brækket Fals i Mellemdækslugekarm I Nr. 2 Last bøjet 1 Luge til Nr. 1 Last brækket.

Rederi-Afdeling Newport News 13/12 192o

Ballast i Bordeaux:

Jeg ønsker gerne at vide for hvilket Qvantum, der af Mægleren er bleven betalt og til hvilken Pris. Der snydes nemlig altid paa Vægten heraf og Fartøjerne, der bringer Lasten opgives at have saa og saa meget inde. Jeg lod imidlertid nogle "Tubs" veje og holdt siden Tallie med Antallet, der gik ombord. Vi skulde efter vor Opgave have modtaget 431 (Kilo)Tons Ballast og Mægleren blev underrettet skriftlig herom. Hvis vi imidlertid alligevel har maattet betale for Sælgerens Qvantum nytter det jo ikke at gaa til den Udgift at betale Overtid for at kontrollere Vægten en anden Gang.

Beskadigelser paa Skrog etc. ved Kullosning I Bordeaux:

Jeg vilde sætte Pris paa at faa en Opgave over hvorledes Erstatningen er gjprt op for disse Skader og med hvilke Beløb.



Isbrandtsen-Moller Co. lo/12 192o fortsat. 6.

Your owner has instructed us to bunker your steamer for the round trip back to the Stetes, and we would suggest that you ascertain from Messrs. Castner, Curran & Bullitt, Gulf Smokeless Coal Company and other suppliers what they will furnish bunkers at, and you arrange the bunkers yourself. The last quotation we had from Harapton Roads was 8,75 Dollars per ton chute, trimming for Vessels account.

The charter party is subject to cleararance certi-ficate issued by the Chartering Executive in New York. This clearance certificate we shall probably obtain to-morrow, and have the Chartering Executive wire the Col-lector of Customs, Norfolk.

Will you please see that the date of the charter is referred to in the bill of lading, and also kindly insert in the bill of lading a clause reading somewhat like this:

"all conditions and exceptions of charter party dated September 29th. 192o, including negligen-ce clause, are incorporated in this bill of lading."

Captain H. Mærsk-Møller Isbrandtsen-Moller Co, Newport News, Va. 13/12 192o

We telegraphed you to-day as follows:

"Although freight is to be prepaid we have sus-picion that we may have to hold cargo at port of discharge in payment of freight stop There-fore be extremely careful hold on to bilis lading and do not let them get out of your hånds under any excuse but give them to Lindholm to bring them to New York immédiately for collec-tion stop So soon as loaded please proceed port of discharge irrespective outcome collection here stop We s&all send instructions port of discharge or before by wireless"

As we informed you before, the chip is chartered to Mr. H. Allan Miller. Mr. Miller is an agent of Hugo Stinnes in Germany. So far, Mr. Miller has not been in trouble but we fear that the many cancelled contracts which they have had in France have placed them In a difficult position, and It is well to be on our look-out, particulary here where freights have slumped to 5.50 Dollars.

We are in consultation with Messrs. Kirlin, Wool-sey, Campbell, Hickox & Keating, and they confirm our opinion that irrespective of whether we collect the freight or not on this side, the ship must proceed, and we will, in case of difficulty, have to resort to the holding of the cargo at the port of discharge.

As soon as we receive the documents they will be presented for payment to Millers office, and if payment is not forthcoming within a reasonable time, you will be informed of this faet, possibly by wireless. We will likewise inform your office in Copenhagen, so that they may take the proper steps with Holraan for your represen-tation at port of discharge in order that your interest niflv be nrotected in everv wav nosslble.




Breve til/fra

Isbrandtsen-Moller Co. Rederi mv, 13/12 192o fortsat.

We understand that Mr. H. Allan Miller has had seve-ral coal contracts cancelled in this country, and that these coal people are on his nack.

We await further advice from you that ypur sh_p has come under the spout, also advice as to when you are able to sail.

Messrs. West Virginia Coal Co. as Marie Mærsk.

Please note that my steamers cargo will be 6.775 tons, and that any less quantity loaded will incur the payment of dead freight in accordance with the terms of the charter party, dated New York, N. Y. 29th September 192o.

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Rederi Afd. Dunkirk. 23/12 192o.

Jeg har overdraget Klareringen i Dunkirk til Hr. Daniel Leroy og beder Dem anmode denne om ved Skibets Udlosning at telegrafere mig, hvor store Skibets Udgifter er, hvorefter de ligesom sidst omgaaende vil blive remitteret ham telegrafisk.

Fragt: Herrer Isbrandtsen-Moller Company beder mig meddele Dem, at denne er betalt.

Despatch: Skibet er sluttet paa Washington July Certeparti med 16 cents pr. Gross Register Despatch. Dette vil tilsvare ca. 79o Dollars pr. Dag, hvilket jo er betydeligt over hvad Skibets Udgifter og Fortjeneste andrager. De vil derfor forstaa, at jeg ikke er interesseret i nogen særlig hurtig Udlosning, da vi derved kommer til at betale for meget. Certepartiet; stipulerer, at Tiden tæller 24 Timer efter Skibets Ankomst. Hvis Befragterne ønsker at paabegynde Losningen med det samme, maa de derfor kun indgaa herpaa, forudsat at Tiden tæller med det samme. Skulde dette blive nægtet, maa De nægte at losse, før Tiden begynder at dreje.

Da Skibet jo har 6.o99 Tons inde, bedes De forlange Despatch-Pengene opgjort efter dette Kvantum, idet De maa undgaa at betale Despatch paa det Kvantum, hvorfor De har faaet Dødfragt. Hvis De losser paa en Søndag, maa de naturligvis sørge for, at denne tæller med som stipuleret i Certepartiet, og hvis De bliver udlosset f. Eks. paa en Fredag, og der endnu er 3 Dage tilbage til Losning, maa De naturligvis passe paa, at der ikke beregnes Despatch paa den mellemliggende Søndag. Det er jo af stor Vigtighed, at denne Tid opgøres rigtigt med Henblik paa den høje Despatch.

Næste Rgjse: Skibet er anmeldt at laste en Rejse til paa samme Certepartibetingelser og for samme Befragtere med Laydays tidligst 31. Januar. De bedes derfor holde "Ismolco", New York, underrettet om forventet og endelig Udlosning.

Bunkers: Jeg har endnu ikke købt disse, men de vil an-

7.



Inspektionen.

Traadløs Telegrafering:

I Søen 4/1 1921.

Bilag I.


7a

Den 2den ds. lod jeg 2. Styrmand afsende følgende Telegram over Irland: - Mersk Copenhagen. Marie Maersk due Dunkerque fifth tell wife, Captain Moller.- Han paa-stod, at han havde faaet Forbindelse og at Telegrammet var afgaaet og kvitteret for af Stationen. Da han til Dato ikke har haft noget Resultat af sin Telegrafering ønsker jeg gerne at vide, om dette Telegram er kommet frem eller ej.

Inspektionen.

Opsigelse af Styrmænd og Mestre:

Dunkerque 7/1 1921.

I Overensstemmelse med R deriets Instruks i Skrivelse e

af 2o/12 192o har denne Opsigelse fundet Sted den 5» ds.

Opsigelse af Fører:

Samtidig ønsker jeg at meddele, at jeg ønsker at fratræde senest med Udløbet af Juni Maaned i Aar.

Inspektionen.

Fribord:

Dunkirk 7/1 1921.

Jeg har modtaget Rederiets Skrivelse af 8/12 192o angaaende dette Spørgsmaal tilligemed Copi af den med Handelsministeriet og Lloyds Register of Shipping vekslede Skrivelse angaaende samme, og jeg noterer ikke uden en vis Forbløffelse, at der kan være Tale om at laste disse Skibe endnu dybere end hidtil - hvilket jeg troede var utænkeligt - iøvrigt formoder jeg, at vi som hidtil maa gaa efter den gamle Skala indtil de nye Mærker ere indhuggede. Jeg bemærker iøvrigt, at der ikke forlanges yderligere Fribord for "Winter North Atlantic" og udbeder mig gerne Oplysning ofe-hvori dette ligger.

Til A. P. Møller.

Sødygtighed, etc.

Dumkerque 8/1 1921.

Besvarende Rederiets Skrivelse af 22/12 med ovennævnte Overskrift, kan jeg som Resultat af de Erfaringer, der til nu ere Indvundne og hvilke endnu ikke ere særlig definitive fastslaa følgende:

- Skibene er formentlig lovlig let ballastede med deres permanente Ballast og udkræver - hvad forøvrigt de fleste "Tramps" gør - Sand eller anden Ballast for at være "con-trollable" i Kulingsvejr, uden denne er Afdriften stor og det er farligt at komme paa "en læger Val", som man siger, altsaa at befinde sig under Kysten med Kuling eller Storm paa tværs. Er der Driverum nok, er der forsaavidt ikke noget i Vejen med Sødygtigheden, da disse høje Skibe ikke tager væsentlig Vand over ballastede. De slingrer iøvrigt villigt og mere end de Skibe jeg hidtil har ført. Forsynet med en 5-600 Tons ekstra Ballast gaar de godt igjennem og jeg regner, de da kan kontrolleres i næsten


ss Marie Mærsk. (I). N C B K. Bilag I,

Breve til/fra

Dunkerque 8/1 1921. fortsat. Rederi mv,

al Slags Vejr - selv om de ogsaa da driver en Del - som alle ballastede Skibe. Maaske kunde Bundtankene have været noget rummeligere. - Med Last ser de lave ud paa Vandet -de tager Søen over midtskibs, men ikke meget andre Steder. - Da Husene befinder sig midtskibs, er der temmelig meget Overvand, der er temmelig generende og alle Døre maa lukkes med Stormdøre for Ikke at slaa ind - det er jo ikke som paa et 3-island Skib, hvor midtskibs er det højeste Sted og hvor Søen vælter over foran og agten for Overbygningen. - Det er godt der er Aske-Injector, for Fyrbøderne vilde i daarligt Vejr ikke kunne opholde sig paa Dækket og hive Asken op. Iøvrigt har jeg mest haft Sø og Vind agterind meéb lastet Skib og kan næppe fyldestgørende udtale mig om hvorledes det vilde forholde sig med Vind og Sø fra andre Kanter - at det er ømfindtligt overfor Næse-Sø, som alle fladbundede Skibe - har jeg dog set.

Vi var jo denne Rejse ret let lastet, men jeg kan ikke sige, at det syntes at indvirke i nogen væsentlig Grad paa Farten, saaledes at denne blev bedre end den forrige Rejse, da Skibet var lastet temmelig ned - hvilket ogsaa vil ses af Fartrapporterne ved Sammenligning - dog er der dertil at bemærke, at Søen var langt mere urolig denne Rejse end forrige og ethvert Skib taber i Fart med urolig Sø, selv om denne er fra agtern - desuden begynder Bunden at blive tilgroet under Vandlinien (Ballast-Linien) og dette giver jo heller ingen fair Sammenligning. - Iøvrigt var jeg glad og taknemlig over at Skibet denne Gang var saa let lastet, for Vejret var en Tid overordentlig haardt, ligesom det vel overhovedet maaske har været en Rekord med de Storme Atlanten har været præget af i denne Sæson. - Efter at have kastet al vor Ballast næsten paa denne Rejse, fik vi bl. a. en yderst haard Storm.

7b.

Til Værftskontoret. Dunkerque ll/l 1921.

Mangel paa Vacuum ved Slingerage:

Besvarende Rederiets Skrivelse af 22/12 192o med ovennævnte Overskrift skal jeg bemærke følgende: - Da 1. Mesters indgaaende Rapport nu foreligger er det næppe nødvendigt at jeg kommer ind - nærmere - paa den tekniske Sag. Ej heller skal jeg indlade mig paa at ville fastslaa hvormeget vi taber i Fart eller i forøget Kulforbrug, hvis der kan være Tale om dette. - En Centrifugalpumpe skal som bekendt have Vand-Tilgang hele Tiden ellers stopper den, naar vi slingrer og Tilgangsrøret nu og da kommer oven Vande, virker Pumpen ikke - Ballastpumpen kan da sættes til, men dels kan den heller ikke godt tage Vandet naar det kommer uregelmæssigt dels kan den heller ikke præstere det samme Vacuum som den anden og større og Maskinen taber da i Omdrejninger og Skibet i Fart. Jeg er ikke sikker paa, at den i "Gudrun Mærsk" foretagne Forbedring med et Rør udmundende nederst i Brusekassen vil vise sig tilstrækkeligt. Man kan jo hjælpe noget paa det ved at give Skibet Slagside, men kun ved at pumpe ud af vor i Forvejen knapt tilmaalte Ballast. - En Centrifugalpumpe bør vistnok ubetinget suge fra Skibets Bund naar den skal være at stole paa som Cirkulationspumpe - men jeg har først her i dette Skib tilegnet mig Erfaringen i dette Spørgsmaal.


ss Marie Mærsk. (i). 'N C B K. Bilag I.

Breve

Dunkerque 11/1 1921 fortsat. ^V*** Rederi mv.

I Syd-Atlanterhavet - Sargassohavet - og længe før vi naar dette, naar Tangmasserne begynder at melde sig, har vi desuden ofte Vanskeligheder med den mægtige Brusekasse hvortil alle Pumper gaar og hvori alt suges ind - ret hyppigt maa der stoppes og blæses eftertrykkeligt igennem og ikke altid med Resultat - hvis Sugerøret sad i Bunden tror jeg ikke Tangen vilde genere, da den næppe kommer derned. Min Mening er, at man skulde være gaaet til den Udgift at foranledige Sugning fra Bunden.

Til Ankers bag Rederi Afdeling. Spurhhead 13/1 1921.

Bunker-Politik:

Skønt det hverken er passende eller kommer ind under det, der maa kaldes min Pligt som Fører, kan jeg dog ikke tilbageholde min Kritik af den Bestemmelse Rederiet har taget, at sende Skibet ud fra Dunkerque til Newcastle for der at bunkre og tage Ballast, hvilket utvivlsomt vil for-aarsage baade kedeligt Tidstab og ogsaa Risiko.

Tirsdag den 11/1 Kl. lo,3o Fra. var Skibet udlosset -Rederiet var forlængst blevet underrettet telegrafisk om, at Skibet ventedes udlosset Tirsdag - først Onsdag Eftermiddag Kl. 2,3o modtog jeg Telegram om at gaa til Tyne Road for Ordre angaaende Bunkers, der ifølge samme dog ikke endnu var købt - fordi Markedet ventedes at falde -jeg mener, man kan ogsaa drive den Venten paa faldende Marked, for vidt.

Da jeg modtog Sejlordren var der lige ,"napt og knapt" Tid til at naa ud med Højvandet og Skibet led lidt Havari ved Hastværket. - Vi havde ved Afsehlingen kun ca. 15o Tons Bunkers om Bord og var meget let paa Vandet som en Følge heraf. - Kommen udfor Humber blæser det pludselig op til en 0N0. Storm. - Skibet vil hurtig ikke styre, men falder af og driver - Landet er kun 17 Kvartmil borte, der var intet andet at gøre end at holde ret for Vejret ind paa Humberen, der heldigvis var ret i Læ, men, forøvrigt vanskelig at finde i det usigtbare Vejr. - Havde Skibet været 4-5 Timers Sejlads længere fremme paa sin Rejse, havde Skibets eneste Redning været at forsøge at bakke med Maskinen og paa den Maade holde sig klar af Land.

Det er nødvendigt, at Rederiet er klar over, at der er Risiko forbundet med at sende disse Skibe udfra Havn paa denne Tid af Aaret saa let ballastede. I Dunkerque vilde jeg ved denne Tid have haft Kul og Ballast inde og været paa Vej med god Vind - nu ligger vi her og kommer utvivlsomt til at miste "the week-end" paa Tyne.

7c



Rederi Afd. 23/12 192o fortsat.

Bilag I.

Breve til/fra Rederi rav.

tagelig blive købt paa Østkysten. Da Priserne er falden- 8. de, vil jeg sikkert købe dem saa sent som muligt. Jeg beder Dem imidlertid telegrafere mig, hvilket Kvantum De mener, De vil behøve i England, samt hvad Ballast De mener at ville behøve. Ligeledes beder jeg Dem undersøge, til hvilken Pris De kan faa Ballast I Dunkirk, og meddele mig telegrafisk Prisen, samt hvorvidt De kan faa denne ombord under Udlosningen, saa at Tidstab ved at tage Ballast und-gaas.

Rejse fra Newport News til Dunkirk: Skibet er jo denne Gang l.ooo Tons under sine Sommermærker og altsaa 2' let lastet. Jeg beder Dem meddele mig, i hvilken Grad det kan tænke sig, at dette har Indvirkning paa Farten paa denne Rejse, samt hvorvidt De mener, det vil have Betydning eller være fordelagtigt fremtidig at gaa i hvert Tilfælde l1 let lastet fremfor at gaa fuldt lastet.

Captain Mærsk-Møller, Dunkirk. Daniel Leroy Dunkirk 12/1 1921.

I just receive at 3 P*m«, the following telegram: "Copenhagen 15/1 12h lo. - INSTRUCT MARIE MÆRSK PROCEED TYNE ROADS CARE LEAMBERT FOR BUNKERS BALL&ST CONFIRM= MERSK-

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Newcastle on Tyne.

Rederi Afd. 13/1 1921.

Losning i Dunkirk: Jeg finder, at jeg er blevet holdt meget daarlig underrettet med Hensyn til Udsigterne for Losning i Dunkirk. I Deres Ankomsttelegram af 5- ds. nævner De blot Bunkerantallet men siger ikke noget med Hensyn til Udsigterne for Losning, Først den 8., efter at jeg selv har maattet telegrafere om, hvorledes Udsigterne laa, fik jeg et Telegram afsendt fra Dunkirk den 7», at "Marie Mærsk" forventedes udlosset Tirsdag Nat den 11. Jeg gik derfor ud fra, at Baaden antagelig tidligst kunde afgaa Onsdag Morgen, og at det vilde være tilstrækkeligt, naar jeg sendte Ordre til Dem med Hensyn til Bunkers i Løbet af Mandagen. Mit Telegram blev afsendt den lo. ds. Kl. 3 P« m. og grundet paa Telegrafforstyrrelser kom dette tilsyneladende Ikke frem før den 12. ds. Kl. 2 p. m. Dette er naturligvis et Forhold, som De ikke har været Herre over, men hvad jeg finder urigtigt er, at Hr. Daniel Leroy den 11. Kl. lo Formiddag telegraferede, at Baaden forventedes udlosset samme Dags Middag, uden at sende et saadant Telegram som Iltelegram, og jeg beder Dem meddele mig, om dette er med Deres Vidende. I det hele taget er det mig uforstaaeligt, at De ikke om Mandagen har sendt mig et Telegram om, at der var Chance for, at Skibet kunde være udlosset Tirsdag Middag, hvilket vel kunde være overset paa denne Dag. Forsinkelsen er jo beklagelig, og det er højest sandsynligt, at den kunde være undgaaet, hvis jeg pr. Iltelegram den 11. var blevet underrettet om, at Skibet vilde være udlosset om Middagen, idet det synes som om mit Iltelegram af den 12., hvor jeg for en Sikkerheds Skyld gentog min Ordre, er kommet frem kun 1 Time senere end mit ordinære Telegram af lo. ds.



Breve

Til Havari Afdeling. Newport News 8/2 1921. *a-^/fra

Rederi mv, Paa vor Rejse hertil har vi som meddelt pr. Tele- 8a.

gram mødt en Del Drivis og har i 24 Timer maattet steame igennem den.

Vi mødte den NO. for Cape Race, ca. 15o-2oo miles derfra og befandt os ret inde i sammenpakket Drivis, der af de foregaaende Dages mægtige Storme maa være ført ned langs Kysten, men ogsaa af denne var slaaet 1 Stykker, saaledes at den var temmelig fremkommelig og Isskodserne sjældent vare ret store og iøvrigt alle havde stærkt slidte afrundede Kanter. - Efter forgæves at have søgt aabent Vande i en sydlig og sydvestlig Retning i nogen Tid, valgte jeg at styre Kursen mod Cape Race, idet jeg mente, at dette maatte være Is, der var dreven ud til Søs af den nordvestlige Storm og at vi vilde støde paa aabent Vande længere inde - hvilket imidlertid ikke slog til - vi mødte stadig Is og Frosten tiltog. Isen var dog godartet og jeg mente ikke Skibed havde lidt noget, da der blev manøvreret meget forsigtigt hver Gang vi mødte nye Isstriber efter en Smule aabent Vand og Farte® blev sat ned til meget langsomt Inden vi løb ind imellem Is-stykkerne. - Det viser sig imidlertid efter Ankomsten hertil ved nærmere Undersøgelse af en Bovplade om Styrbord er trykket noget ind imellem Spanterne og der kan være flere Buler som vi ikke kan se.



Breve til/fra

Capt. Moller Esq., Dunkirk. Daniel Leroy, Dunkirk. Rederi mv, 12/1 1921.

I have just received the following telegram:

"Please instruct Captain Marie Mærsk proceed Tyne Roads repeat Tyne Roads for Bunkers stop as coales not yet bought keep well Lookout wireless as may Bunker Humber if price cheaper wire when finishes confirm".

signed Mersk.

I have confirmed telegram and ordered tugs and pilot pr. 3 pm.

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Havari Afd. 2/3 1921.

ss "Marie Mærsk". Haardt Vejr paa Rejsen fra Newport News til Dunkirk 15/2 - 18/2 1921. Forskellig Søskade og Letmatros Hans Leikauf slaaet over Bord og druknet.

Jeg har modtaget Deres Brev af 21. f. M. med Rapport in duplo vedrørende ovennævnte Havari og Ulykkestilfælde samt Deres Fortegnelse over de ved Havariet opstaaede Skader, hvorfor jeg takker Dem. - De kan godt lade de opstaaede Søskader reparere ved første Lejlighed uden Survey.

I Anledning af det Ulykkestilfælde, der er overgaaet Hans Leikauf, skal der jo aflægges Søforklaring paa et dansk Konsulat, og jeg gaar ud fra, at De har aflagt en saadan Søforklaring i Dunkirk, hvis dette ikke er Tilfældet, beder jeg Dem sørge for at en saadan bliver aflagt i Hamborg, Idet jeg samtidig beder Dem erindre, at der skal aflægges Søforklaring her i Danmark naar Skibet første Gang anløber dansk Havn.

Jeg har i Dag sendt Afskrift af Deres Rapport til det herværende tyske Konsulat, og bedt dette eftersøge Afdødes Slægtninge og give disse Meddelelse om Ulykken.

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Inspektionen, 7/3 1921.

Garantimester: - Jeg bekræfter mit Telegram, som følger:

"Garantimester kan afmønstre før Afsejling Hamburg Punkt telegrafer om Andreassene? tiltraadt."

At jeg nu lader Garantimesteren fratræde er ikke ensbetydende med, at jeg betragter Kontrakten som fuldt opfyldt, hvilket De vil bemærke af mit Brev til Schichau, dat. 7/3 1921, af hvilket 1 Kopi vedlægges.

Herrn F. Schichau, Elbing. Werft Abt. 7/3 1921.

ss "Marie Mærsk'', Garantimeister.

Ich bektenne mich zum Empfang Iltres Geehrten vom 1. ds. Mts. und unterlasse nicht Ihnen mitzuteilen indem ich auf mein Telegramm vom 2. ds. und meinen Brief vom 6/12 192o beziehe, dass ich Ihrem Wunsch entgegenkoramen will und Herrn Garantimeister Inegenior Herman Lubke in Hamburg wo das Schiff sich augenblicklich befindet, entlassen will,

9.



Til A. P. Møller, Antverpen 17/3 1921.

Jeg har modtaget Rederiets Skrivelse af 8. ds. med Overskrift "Proviant" og ser deraf, at den fra Dunkerque førte Telegram-Korrespondance har været forelagt til Bedømmelse, og formoder at Vedkommende, der har forelagt Telegram-Korrespondancen ikke har glemt at forelægge det. første Telegram, for har han det, er det nemlig falsk Spil. - Det første Telegram lød saaledes: - "Wire whether great quantity stores, provisions necessary Hamburg, in-tend sending from here, Mersk". - Mit Svar var: - "En-gineer will mail requisition stores stop provision che-aper here". - Efter Modtagelsen af dette Telegram sender Proviant Afdelingen uden at afvente videre om vi behøvede meget eller lidt 3 Maaneders Proviant til Hamburg, skønt en Smule Omtanke maatte have sagt, at der burde være stor Sandsynlighed for, at det manglende blev købt i Dunkerque - navnlig da det ikke tidligere har været Skik at Kaptajnerne skulde afvente Instrux om, hvorvidt der skulde indkøbes Proviant i fremmed Havn.

Bilag 1.


9a.

Jeg kan forstaa, at en Sejlskibsmand, der kommer ind i Haandteringen af Dampskibe, hvori en anden En er bleven opdraget altid under Hastværk fra de unge Dage, kan faa Fornemmelsen af, at der skal handles hurtigt. - Vedkommende bør belæres om, at det er ikke nok at handle hurtigt, man skal ogsaa tænke sig om. - Jeg vedlægger Folkenbergs Regning med de franske Priser til Sammenligning.

"Gudrun Mærsk", hvis Proviant-Regnskab stiller sig særlig gunstig (skulde der ikke være nogen af Skibene, der er betydelig dyrere?) egner sig endnu næppe til Sammenligning. - Paa Januar Maaneds-Regnskab her kommer ogsaa extra'Bespisning ved Nytaar, og Provianten var efter Instrux fra Proviant-Afdelingen og Hr. Isbrandtsens Repræsentant, indkøbt dels i Bordeaux hos en Jøde-Skibshandler og dels i Amerika. - For Februar Maaned, da den af os første Gang i Dunkerque - uden Instrux - indkøbte Proviant gjorde sin gavnlige Virkning, er vi nede paa ca. 4,7o Kr. pr. Mand.

Instrux om alting, hvortil det mere og mere glider hen, vil næppe i Længden vise sig heldigt. "Arnold Mærsk" i hvis Kaplak jeg er interesseret fik Instrux om, imod en gammel erfaren Skibsførers Overbevisning, at tage den nordlige Rute over Atlanterhavet, hvilket sikkert kostede Rederiet mindst Kr. loo.ooo.- Har Rederiet ingen Tillid til os herude, men mere til K0ntorfolkene hjemme, da er det Snavs, og da er det bedst at gaa, hvortil jeg er ganske forberedt naar Skibet efter denne Rejse kommer tilbage til Europa.

Til Rederi-Afdeling.

Korrespondance:

Antverpen 17/3 1921,

Rederiets Skrivelse af 7/3s - leg har set min Kopibog efter og ser a t Brevene af 27/2 nok kan siges at være falden noget gnidrede ud, hvilket jo er uheldigt -dog kan de vel læses. - Nu at anskaffe Skrivemaskine for egen Regning finder jeg dog ingen Anledning til da jeg næppe har saa mange flere Breve at skrive til Rederiet, idet dette jo bliver min sidste Rejse. Naar Brevene ere faldne noget gnidrede ud, er Aarsagen vel ogsaa noget,



Breve til/fra

Til Rederi-Afdeling. Antverpen 17/3 1921 forts. Rederi mv.

at der spørges om meget, og jeg har besvaret meget, for at al Korrespondance da ikke skal faa et Omfang af en hel Bibel, er man næsten nødt til at sammenpresse det lidt. - Vort udviklede Rapport-System skulde jo egentlig overflødiggøre al Korrespondance, idet disse i tørre Tal overflødiggør al Korrespondance og gengiver nøjagtig det, jeg har maattet nærmere udvikle og forklare pr. Brev. - Naar da Rapporterne ikke læses og Brevene ikke heller af Mangel paa Tid, da er det hele jo nærmest "to the wind" og jeg kan kun beklage dette Spild af Kræfter fra min Side.

9b.



Breve til/fra

Herrn F. Schichau, Elbing. Werft Abt. 7/3 1921 Rederi mv. fortsat.

Aber da die Resultate, die ich bis heute von diesem Dampfer betreffend Kohlenverbrauch etc. bekommen håbe, nicht so zufriedenstellend wie erwartet sind, bitte ich Sie bemerken zu wellen, dass der Umstand, dass ich nun den Garantiemeister entlasse, nicht gleichbedeutend damit ist, dass ich den Kontrakt als erfullt ansete, sondern behalte mir das Recht, erst weitere Resultate vom Schiff zu sehen, vordem ich dieses anerkenne.

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Proviant Afdeling lo. Marts 1921.

Proviantforbrug:

Vedlagt tilsender jeg Dem en Opgave over Forbruget af de vigtigste Proviantartikler pr. Mand pr. Dag om Bord I ss "Marie Mærsk" sammenlignet med Forbruget af samme Artikler i ss "Gudrun Mærsk", hvoraf De vil se, at Forbruget i ss "Marie Mærsk" gennemgaaende af de dyreste Ting er betydelig større end i ss "Gudrun Mærsk".

Jeg beder Dem vise Hovmesteren denne Statistik og paalægge ham Nødvendigheden af, at han arbejder saa økonomisk som muligt, de i Søloven paabudte Proviantkvanta er jo i Virkeligheden for flere Posters Vedkommende langt under det, der er forbrugt i ss "Marie Mærsk", Forbruget maa derfor kunne formindskes betydeligt paa flere Omraad-er og Kostpengene derved ligeledes blive mindre.

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Inspektionen 21/3 1921.

Kronometer:

Jeg har modtaget Deres Indberetning af 12. f. M. over dette og bemærker, at Gangen er ret variabel. -De skriver yderligere, at De vil forsøge at faa Kronometret i Land i Dunkirk og eventuelt der laane et andet for den følgende R jse, men skriver, at De senere vil komme tilbage hertil og meddele, hvad De har foretaget.

Kronometret var leveret af W. Ludolph, G.m.b.H., Bremerhafen, og da Skibet er kommet fra Dunkirk til Hamborg, vilde det have været rigtigst at medtage Kronometret dertil og lade Fabrikanterne faa det til Reparation, og da Skibet yderligere er sluttet paa time-charter tilbage til Hamborg, vilde der have været god Lejlighed til at faa Kronometret efterset og faa det ombord igen ved Deres Tilbagekomst til Hamborg.

Det er min Agt at tilskrive Fabrikanterne, da disse jo har en vis Garanti for Instrumentet, men jeg kan ikke gøre dette før jeg har hørt, hvorledes De har disponeret, og jeg beder Dem derfor lade mig vide dette.

At sejle med et daarligt Kronometer gaar jo ikke an, selv om De muligt for en Del af Rejsen vil være i Stand til afi traadløs Vej at kunne faa Tidssignaler fra Eifel.

lo.

HANDELS- OG -OFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Marie Mærsk. (i). N C B K.

Kaptajn H. Mærsk-Møller, Inspektionen 31. Marts 1921.

Bilag I.

Breve til/fra Rederi mv,

11.

Lastleidere:

Jeg har modtaget Deres Indberetning angaaende Lastleidere dat. Antwerpen 16. ds. samt Deres Forslag til Anbringelse af saadanne "sideværts" i hver Luge. Om saadan-ne Leidere ikke vil være meget udsatte ved almindelig Lastning eller Losning er mig ikke ganske klart. Jeg vil imidlertid antage dette, men hvis De er af modsat Opfattelse og De iøvrigt skønner det hensigtsmæssigt og Bekostningen ikke er altfor stor, kan jeg indgaa paa, at De lader disse Leidere anbringe ved passende Lejlighed.

Om det imidlertid bliver billigere eller hensigtsmæssigere at anbringe disse frem for f. Eks. at anbringe en Lastlelder yderligere ved Siden af de nuværende, men paa den modsatte Side af Langskibsskodderne, er jeg ikke tilbøjelig til at antage.

Genen ved det nuværende Arrangement er jo kun naar Langskibs-Skodderne er opsatte, og dette er vel ikke nødvendigt ved Stykgods-Ladning? Af Hensyn til Utilgængeligheden af det ene Rum naar Kornskodderne var oppe blev der forneden i disse udsporet en Aabning, saa man kunde gaa fra den ene Side af Lastrummet til den anden, men jeg er dog ikke blind for, at denne Aabning selvfølgelig ikke kan benyttes naar der er Last i nogen videre Højde i Rummet, da Aabningen jo saa dækkes, men kunde man ikke med visse Mellemrum opefter anbringe lignende eller maaske noget mindre Aabninger i Træskodderne. - Dette vilde jo i hvert Fald blive betydeligt billigere. Jeg beder Dem lade mig vide hvad De foretager Dem.

Kaptajn H. Mærsk-Møller.

Medføring af Spædevand.

Inspektionen. 23. April 1921.

. Paa R jsen fra Norfolk til Dunkirk i Februar/Marts Maaned medførte De 6S Tons Spædevand til Maskinen. -Jeg kan Ikke ganske se, ora De har indtaget dette Vand efter at Skibet var lastet og altsaa paa Toppen af Deres d.w. Last, eller om De derigennem har udskudt et tilsvarende Antal Tons Last. - Skibet har, saavidt jeg kan se, været ca. 2 overlastet. Saafremt der ved Indtagning af Spædevand er bleven udskudt Last, er det meget tvivlsomt, om dette har kunnet betale sig. For at fordampe de 68 Tons Spædevand maa man regne, at der dertil med-gaar ca. 14 Tons Kul. Prisen for Kullene var ca. 7 Bollars pr. Tons a 5»5o = 38 Kr. pr. Ton, hvilket udgør et samlet Beløb af Kr. 532.- til extra Kul. Den tilsvarende Fragt var 9.25 Dollars eller ca. 8-5o Dollars netto = 578 Dollars a 5»5o « Kr. 3-179.- For at medføre Kul til Fordampning fragaar som ovennævnt ca. 14 Tons, som atter maa fratrækkes Deres Lastindtagende. Differencen skulde derefter sluttelig blive 68 f. 14 Tons = 54 Tons a 8.5o Dollars netto - 459 Dollars a 5-5o = Kr. 2.524.-, som Skibet altsaa vilde have kunnet gjort mere i Fragt.

Skiller De disse Tal op, sættes De i Stand til fremtidigt at skønne over, om det betaler sig at medføre Fødevand i de Tilfælde, hvor Last maa udskydes, hyppigt


ss Marie Mærsk. (i). N C B K,

Inspektionen 23. April 1921 fortsat.

hyppigt kan fødevand jo indtages efter at Skibet er lastet, og man risikerer ikke saa meget ved derigennem at give Skibet et Par ekstra Tommer Dybgang som ved et overlastet Skib, idet Vandet i Tilfælde af, at Skibet bliver stoppet altid hurtigt vil kunne pumpes ud.

Disse forskellige Forhold beder jeg Dem stedse have for Øje, idet De lægger saavel Kulpris som Fragt til Grund for Deres Overvejelser.

Bilag I.


11.

Kaptajn H. Mærsk-Møller. Inspektionen 25. April 1921,

Jeg refererer til Deres Brev af 7/1 1921 og beder Dem forinden Afgang fra La Plata give mig Meddelelse eventuelt telegrafisk, saafremt De ikke skønner, at et Brev vil komme rettigigt frem, om, hvorvidt det er Deres Ønske at fratræde Førerpladsen i ss "Marie Mærsk", naar Skibet kommer til Hamborg, eller om De eventuelt skulde have bestemt Dem til at fortsætte indtil videre.

Mé^/fftf'^:

^ vV& ér. fa.*

å^l ^_:J^________._.

/})>& tjhftr

W*}i

1UJi____ li)Vn

''tø-K ]fy v,

.HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG <, , , ,

>VC3rt -• nczete '"feers -f.

Jyef-ff e//r7 - A&X Æ^AA£C*-V jLej^tcszc; tf fy. ~ '3^-e-^—^-W

_ , - - i - - i -

- , - - v -

-,_

—

-ø- — —

— — - " • " '

_ —

— -- -~.

_ — w

— _ -

— ^ _ tf-

f^fyi^U—,4^, ^ / - ^V KG £ifsC*f(t-<-i/ •<£•*/<" H^ /u&Z-l^^fA^r (/k-ey^.)


ms Marie Mærsk. ( I I ) . ( T a n k s k i b ) . N H B G. / 0 2 A C,

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET RÅ KRONBORG

ms Marie Mærsk. (II). (Tankskib). N H B G. / 0 Z A C. . Int. - 1.

Bygget 1928 - A'/S. Burmeister & Wain, København. Bygge

nummer 187. Gudmoder: Frøken Sally Møller.

2 Stk. 6-cyl. Firetakts, enkeltvirkende Dieselmotorer.

3hZ NHK. - 3.4oo IHK. Fart paa Last lo,5 Knob.

Cylinderdiameter: 21 5/8" Slaglængde: 39 3/8"

2 Stk. Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk.

Motorer og Kedler fra A/S. Burmeister 8- Wain, København.

Kllnkbygget af Staal.

1 Dæk. 2 Master. Maskine agter.


Bak 39 Fod. Overbygning midtskibs 34 Fod. Poop lol Fod.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 2o5 Tons

Dybtank for 64o -

Forpeaktank 185 -

Agterpeaktank loo -


12.25o dw. 8.271 brutto 5.o57 netto.

Bygget til et Interessentselskab bestaaende af:



Byggepris Kr. 3.148.213--

11/4 1941 bombet og brændt i Piræus. Blev bjerget efter 3 Aars Forløb og repareret i Trlest og 1947 solgt til:

"Citmar" - Compania Italiana Trasporti Marittimi,

Venedig,

og omdøbt til "Luisa".

Skibet blev i Oktober 1960 solgt til italienske Ophuggere og ankom til Spezia 25/I0 efter Oplægning i Venedig siden 21/5 195#~-

"Marie Mærsk" blev af Rederiet anmeldt som forlist den 26/8 1947 og udslettet af dansk Register 28/8 1947.


ms Marie Mærsk. (II). (Tankskib). N H B G. / 0 Z A C. Int. - 2.

9/6 1931 paa Rejse fra Curacao til Las Palmas opstod der Brand i Maskinrummet, der blev totalt raseret. Skibet blev af en amerikansk Damper bragt ind til Las Palmas og derfra slæbt til Reparation I Gøteborg.

Da Skibet efter Branden var ude af Stand til at sende Nødssignaler pr. Radio, fandt man paa ved Hjælp af Haandstyreapparatet at frembringe Strøm ved Hjælp af en lille Dynamo, der var ubeskadiget. Knagerne blev fjernet for at Rathjulet kunde tjene som Svinghjul og ved en Rem forbundet med Dynamoen. En lang Stang blev som Haandtag anbragt paa et af Egerne i Rattet. En halv Snes Mand drejede rundt og paa denne Maa-de frembragtes en Strømstyrke paa 1,5 kw., tilstrækkelig til at man gennem Radioen kunde udsende SOS-Signaler, der blev opfanget af den amerikanske Damper.


ms Marie Mærsk. (II). (Tankskib). N H B G. / 0 Z A C. - 1.

1928. 1929.

Rapport Nr. 1 - 2 . 1 - 4.

Fra 14/6 1928 3o/12 1928

Til 3o/12 1928 8/1 193o

Dage 2oo 374

Sejlet: Sømil 37.47o 68.843

Timer 3.6l5i 6.7ol*

Døgn 15o,64 279,22

Fart i Knob: lastet 9-99 9.86

ballastet lo.80 lo.71

Beregnet Dybgang - Fod 2o.o 2o,o

Olieforbrug:

i Fart Tons 1.524,43 2.747,779

pr. Døgn - lo,12 9,84

Sømil kg. 4o,68 39,91

Total Tons 1.71o,55 3.1l4,o5


ms Marie Mærsk. (II). (Tankskib). N H B G. / 0 Z A C. V. - 1,

Billeder: Arkiv

Shipbuilding and Shipping Record 6/8 1931:

Brandskader: Agterskib

(Detailfoto)

Nedgang til Maskinrum.

Vikingen 9/1931: Havaribilleder.

Negativer:

Litteratur:

HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ms M a r i e Mærsk . ( I I I ) . ( T a n k s k i b ) . 0 I G F . 1 .

$k~ 2^o- ^


ms Mar ie Mærsk. ( I I I ) . ( T a n k s k i b ) . 0 Y G F,

ZR ~ J1f : • Q P


ms Marie Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Y G F. Int. - 1.

Bygget 1948 - Furness Shipbuilding Co., Ltd., Haverton

Hill on Tees.

Byggenummer 415. Gudmoder: Mrs. Herbert Burns.

1 Stk. 6-cyl. Totakts,enkeltvirkende Dieselmotor.

863 NHK. - 6.000 IHK.

Cylinderdiameter: 29 1/8"1 Slaglængde: 55 1/8"

3 Donkeykedler med l8o Pund Arbejdstryk.

Motor og Kedler fra A/S. Burmeister & Wain, København.


1 Dæk. 2 Master. 2 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter.

Bak 62 Fod. Overbygning midtskibs 35 Fod. Poop loo Fod.


Vandballast: Dobbeltbundtanke 43o Tons

Dybtank for 583 -

Forpeaktank I63 -

Agterpeaktank l4o -

5ol,6 x 67,7 x 34,2 Fod. Dybgang paa Last 29,oi Fod.

16.676 dw. lo.659 brutto 6.455 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. 12/6 1948 bygget til et In- . teressentselskab bestaaende af:



Indregistreret 24/6 1948. .

14/11 I958 anmeldt solgt til:

Skibsreder Hakon Reuter, Gøteborg,

og omdøbt til "Sigrid Reuter".

Udslettet af dansk Register 14/11 1958.

1963 solgt til:

St. Paul Navigation Ltds. S. A., Panama,

og omdøbt til "St. Andrew".

1967 solgt til:

Imperial & Trading Corporation, Panama,


ms Marie Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Y G F. Int.

og omdøbt til "Crown I".

1968 solgt til:

Compania de Naviera Buena, Panama,

og omdøbt til "Eastland Tråder".

2/3 1968 sank Skibet udfor Skikda paa 32,27 N. Br, 7,16 ø. Lgd. efter at være sprunget læk paa Rejse fra Neapel til Hongkong.

HANDELS- OG SØFARTSMUSE-I PÅ KRONBORG

ms Marie Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Y G F, III - 1.

The Shipbuilder Januar 1948:

Bygget 1947 af Furness Shipbuilding Co. Ltd., Haverton Hill on Tees.

Burmeister & Wain Dieselmotor paa 5-298 IHK. installeret af Værftet.

523,o x 67,6 x 36,5 Fod. Dybgang paa Last 29 Fod. 16.000 dw. 13,5 Knob paa Prøvetur.

Af sædvanlig Tankskibstype, Maskine agter, Poop, Bro og Bak paa Overdæk.

Skroget hovedsagelig elektrisk svejst. 21 Tanke med en Lastkapacitet af 15.500 Tons, 51 cbf. pr. Tons, hvilket giver 2% til Ekspansion. Alle Tanke er forsynede med Varmeslanger i Forholdet o,57 Kvadratfod pr. 4o cbf. Tankkapacitet.

Bunkerolie er anbragt i Dobbeltbunden under Maskin- -rummet, I Sidetanke og i en Dybtank forude, med en samlet Kapacitet af 1.25o Tons.

Pumperummet, der er anbragt mellem Nr. 3 og 4 Tank er forsynet med 2 Duplex dampdrevne Pumper (2oxl4" Dia- \ meter, 24" Slaglængde), hver med 4oo Tons Ydeevne pr. Time. Endvidere en Lænsepumpe (Duplex loxlo£M - lo"). Pumpeledningen bestaar af 2 Stk. 12" Hovedledninger, en paa hver Side. Effektive Uddampnings- og Gasudluftnings-ledninger tilligemed Brandslukningsmidler er anbragte ved hver Tank, medens Eliehammer Ildslukningsapparater dækker, alle Dele af Skibet. Der findes 3 Dampspil (heraf et For-; halingsspil) samt Dampankerspil og en Wilson-Pirrie Damp-, styremaskine, Telemotor kontrolleret paa Broen og ved mekanisk Gear fra en Position agter. De to Master har teleskopiske Topmaster, der tillader Sejlads i Manchester. Kanalen.

Suiter af Værelser, der bestaar af Dagligstue, Sove-og Badeværelse er indrettede til Kaptajn og 1. Mester, ligeledes Saloner og Rygeværelser til Dæks- og Maskinof- • ficerer. Hver Mandskabsafdeling har egne Messer, ligesom der findes Saloner til fælles Brug.

Kølerum med I.500 cbf. Kapacitet findes i Poopen, det dampdrevne Kølemaskineri er leveret af Thomas Ths. Sabroe & Co., Aarhus. Navigationsudstyret omfatter Radar, traadløs Installation, Gyrokompas og Ekkolod.

Hovedmaskineriet, bygget af Burmeister & Wain, bestaar af en B. & W. enkeltvirkende, 2-Takts, c-cyl. Dieselmotor, af Krydshovedtypen, udviklende 4.850 BHK. ved 115 Omdrejninger. Cylinderdiameter 74o mm. Slaglængde 1.4oo mm. Damp til Dampspil, Ankerspil, Lastpumper, Dampspiraler og Hjælpemaskineri i Maskinrum under Ophold ved Land faas f fra 2 Stk. skotske oliefyrede Kedler, medens der under Sejlads faas Damp fra en opretstaaende Kedel, der anvender Udstødsgassen fra Hovedmaskinen som Brændsel og leve- : rer Damp til Dæksmaskineri, Opvarmning, Dynamo og Hjælpepumper. 2 Generatorer (1 Stk. 2o kw. dampdreven og 1 Stk.; 15 kw. dieseldreven) giver llo Volt Strøm til Belysning -mv., ligesom der findes 1 Stk. lo kw. dieseldreven Hjæl- • pemotor. Hele den elektriske Installation er leveret af Værftet. Skibet blev søsat 27/11 1947.

£ Vi

k p

S;

(il U

J C

O

•2 |_

ø < o ti.

co G

i z.

m o

©6

°< o.

Æ

\ \

' '

'

' '

' ^

'

' -

, ,

»

i

5 ^

^

•p'

'4 P

4p

?iP<

^ P

p -a j

v- ' .f\ H

i .? 1 PJ I

n ' ?

4 ^ i * ^

1 ^ -

V

•s.

.i .r

^

^

,f>0 >

3

K

^4

M\

^ 5

^ "

M ^

- £*N

C? 4*

*

.V

i.

>3

*L

tj

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

/SøKsZ/t*-

ir. **_._.

€*4s0

«&. ' / S " * 6 c * ^ - t - ^_'<øC--

/ L P , /

/E& /isiU,^ .

O'

7s •-"S-Æ C^c^c

76

•-fr

2%

f f e - « - i lz-t (yté.

u

I *C^-t$sfS~K-

•>&* f*<f*J IS1*

y-c*/-^i^>e-s-i'r £— 'tx'' f s icCfc

.-s

^ O^cfU.

«s£-&-wJé i s ^ " ' ^ " *

/^a-*

i ^ ; ^C-£

-T S , j l - * , f t i - ^ - iC™ X L = i '

.!»&-© &•* ri'iS^si-s. ,

^ ' Æ^s««*, '«*?ø@-£ø

<L*$*Zø: ' » O^r-,1

fir "0-•*«/•*. J4, f»

3~*£Æ-sf,/


ms Marie Mærsk. (III). (Tankskib). 0 Y G F. V. - 1.

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur


ms Marie Mærsk. (IV). (Tankskib). 0 W X P. Int. - 1.

Bygget 1962 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 160.

Gudmoder 15/3 1962: Mrs. B. E. Blakely.

1 Stk. 8-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

12.9oo IHK. Fart paa Last 15,6 Knob.



3 Stk. skotske Kedler hver med 3oo Kvadratmeter Hedeflade.


1 Dæk. 2 Master. 4 Samsonposter. Krydserhæk. Maskine agter,

Bak Fod. Overbygning midtskibs Fod. Poop Fod.

vandtætte Skodder.

Vandballast:


34.o5o dw. 21.628 brutto 12.166 netto.




Indregistreret 19/6 I962.


ms Mar ie Mærsk. ( I V ) . ( T a n k s k i b ) . 0 W X P. V. - 1.

Billeder: April 1962 Mærsk Post (Søsætning)

Oktober - - (Prøvetur)

Negativer:

Litteratur: Mærsk Post - April 1962 (kort Beskrivelse)

Oktober - ( - - )


s s Marie Skou ez T i juca ex Ludwigsiiafen. OXA Y.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET \ PÅ KRONBORG f I I I -

ss Marie Skou ex Tijuca ex Ludwigshafen. 0 Y A Y.

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 13. April 1954:

Rederiet Ove Skous Dampskib "Marie Skou" er paa Rejse fra Havanna t i l Ceuta i Spansk Marokko kommet ind t i l Fun-chal paa Madeira og er gaaet i Dok for at faa repareret en Maskinskade.

Berlingske Tidende Torsdag Morgen 1 . Jul i : 1954:

Rotterdam, Onsdag:

Bet ten i Eotterdam idømte i Dag det danske Hede-. r i Ove Skou to Bøder, en paa 300 Gylden (550 Kr.) og en paa 6.700 Gylden (.12*200 K r . ) . Bederiet blev kendt ansvar l ig for e t Tyveri om Bord paa Damperen "Marie Skou" i Botterdams Havn.

Natten t i l den 2 . Apr i l brød ukendte Tyve o k i -bets Pantry op, e f te r a t det var b levet fo r seg le t af de hollandske Toldmyndigheder. Der blev s t j a a -l e t ca. 96.000 C iga re t t e r .

I fø lge de hollandske Toldlove blev Bederiet idømt Bøden paa 300 Gylden for Brud paa Toldsegle t . : Den anden Bøde f a l d t for I l andbr inge lse af en Ladning uden behørige Pap i r e r .

Da Sagen f ø r s t kom for Ret ten for e t Par Uger s iden , krævede Anklagemyndigheden det danske Eede-r i idømt en Bøde paa i a l t 17.000 Sylden (31.000 K r ) . Kaptajnen, som oprindel ig var g jo r t ansva r l ig , blev ved Dommen f r i fundet og hele Ansvaret l a g t over paa Eede r i e t .

Berl ingske Tidende Predag Morgen 16. J u l i 1954:

Hongkong, Torsdag: En dansk Sømand er i Dag ble vet idømt St rafarbe jde i Hongkong for a t have undl a d t a t møde op paa s i t Skib* Dommen løs paa to Maa neders S t ra fa rbe jde .

Den 29-aarige Chr. Gert Knudsen, der var forny-r e t med ss "Marie Skou", f o r t a l t e Hongkongs Søre t , a t der var udbrudt to I ldebrande om Bord paa hans Skib, og a t han var "saa nervøs over det" a t han blev i Land.

Cl

V

'C

i?

UJ

UJ

(O

£ rc •i

o LL

CO

<a ^~ C

O

o <- fJ

_:

° r

CO

.J LU

O

z < o.

tf

pp

X

^ i

c;

,

vi-..

P

3 ? 7

,

i\ vr^s

1 ^ ^ .S

5

NS

Vi

&

-^j-

«£$

^\ si

c «*--

4 i

,r •S P i I.

V

^

M

v...

>$

^:

\A

.«

1

i ^ •5

•<

Kl

4 i> •

*C~~

-1'

l

'•J

(•v.

M

1

T-p '•4

• 1 ;

1

^ A

v

r-•5

-X

V

•

1

'o •

J

t ' ^i .^ ~*^-»

\

;v i

^p

-..

i

i

^ » "" : 1

^

1 rv. '

'^

i V,

r-\

•"'

i vV V

)

Vp

4 .<%--

^

P3

.

t ty

%


C-t*. tU^fc ^ 7

7/ /•

/o •f

<>£**> [/<%-£? &fl,&f

fT. If -Æ

(i * i '

G/t&edu.

iffh.<%&~s-iø-£i l &<**% ''f.^ ")

/ o . tU**sCr

HANDtLS- OG SØFARTSMUSEET

P Å KRONSORG

$H^-&V { (&'&&*? ff <&& STTø'S^f

4>y

7r \

<*c-c éStø-e^ff&iø' i &t~o

%'

y/\p

J 1 4

&C^r-f

L I. ry,

y-'t/øsr-G'

V^/fk,tU^/

Tf - s '? /

&*? ffU~C X. iS^C*-£ø*-7.

'i? T 4 f ejryvZ&J <%> ^øøcîø&ø£*<>

f *

f^ f fr f- ?

/ øf - s & P f e ^ P

-r /

IS

v*

ty

/ /

(£-B. v*t

éøtsfff

VtAÛffl -i>vC

h &-*T $£ø*'4 -fer 'ffe/tfrz^ % s

& 'S**- lst

lå

fn-

føg ,J-S^,Â- Ps-iv-C/

«Lr? >^*{øs?/---Zø<:.syz:.!

- ^ V

\.yf

é-^é-^ ^Cø^<øC~ø€ø,/

et

o \>

-VM

fcf U

J to

æ

K

<

O

li. £0

G)

Z

CO O

o

g

o i*,

o.

£f

I

•^

t

M

KS

J

O

£ '

' i

p -i

4 .

Al

\

- i 1

1 *

4 \S

< ^

0^ ^

fC

AI

^

NT

^

V

>

sV

>-

.^

r ^

tf

^

^

^ ^

^>

^

11

II

%

**» >

>> J

y^

'^

^P

Pp

f^

\T

^

4 v^

PI \p

^<a. ^

^ v

•i £

!

^

<£ ,

f 1

! 5- «

^ ^

^ ^

^

1 i

i i

i ,

^

>• £~ > r

. M

>

--*• f*

*

j -^

^t

i i

» V

| i-

u I.

> i

S 0»

^

****?m

mi

' I

1

I I

I l

f -* V

^ A

^p

^»

jp

Mi

jpi< -H

t- • H

. H-^

P h

irk-

•** l,'i -M

*P^ 44. J

^P

JJ^i^

j.-P

J,f i wp

p 1

p .

4 fr

* «•

J*'!'**' UP 1

1 V'

til til CO

| cg

er cc <

Q

u

, C

ll Q

Z

co

O

_J U

J o z. <

ti &

<H

KJ

t d

p es o d

•H

P

(O

<D

•H

M

3

o

•H

ai

•p

s &

t±5 .M

•H

&

ni fe

5 FH

o

& m

ø

H

•H

O

fc o

,o

M

0) H

n3

•H

3

•P

01 <D

ES

J>s S?

M

• »

• «

. eQ

o3 aJ

3 c3

w

Pi

m

in o

^ e

r. H

H

CM

P

H

H

H

CM

C\J

P

og ^j-

H tn

in (A

H

C\J

KN

O

J

uL

«&*

HANDELS- OG SØFARTSMUSE-I PÅ KRONBORG

•&• s

t'teø*>tiZ4. £&>- A,4>%6,'

&*-~+&:-CtSl

f-sC&sC*

£&& /(Æ-C-a-s-^

r, €?'®ø«z-S

/Z

L .„ \fi

,. £zrTr*i;$*C-

*-Cøaø~»øzf,£-ø. gøø&ø^øiøø

V P f

f\7-£€r^s fyføz. &~-øc~>a.s^r

jrkø-fiz^

4 tøgørsf,. «•?<

4^Æ-^ /^--ft-^p"

•v <£a*-^4 ^a - ^S-s^ - jm-(-f-tø-is-

^P

) p

4

-~.

^L

^ ~~,

^ ,

«

r-i

•^

v

•^

>

- )

•»

.

v^

^

"T- ?

,fv. :?

^

» (

<*

•^

^ PS""- ^

- V

f- »

^ ^

X

(s>

>^

^

hT


JS M a r i t Mærsk. ( i ) . 0 Y X V.

\,

1

BDR. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONBORG

ss Marit Mærsk. (I). 0 I X V. Int. - 1.

Bygget 1938 - Frederikstad mekaniske Verksted, Frederik

stad. Byggenummer 291* Gudmoder: ?

1 Stk. l4o NHK. - 1.4-Ro IHK. Dobbeltcompoundmaskine.

Cylinderdiameter: (2) 15 3/8" - (2) 37i". Slaglængde: 344,r

2 Stk. skotske Kedler med kunstxg Træk, anbragt 1 Dækshus.

Kedlerne er indrettet til baade Kul- og Oliefyring, hver

har 3 Kanaler. Fart paa Last 13 Knob.

Risteflade 98 Kvadratfod. Hedeflade 4-.117 Kvadratfod.

Arbejdstryk 22o Pund pr. Kvadrattomme.

Kedler og Maskine fra Byggeværftet.


1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 3 Inger.

Krydserhæk.

4- vandtætte Skodder.

Vandballast: Dobbeltbundtanke 4-67 Tons

Forpeaktank 87 -

Agterpeaktank 88 -

3ol,3 x 44,6 x 16,1 Fod. Dybgang paa Last 18,9 Fod.

/ 3-330 dw. 1.894 brutto 1.0^3 netto.

Bygget til:


Byggepris Kr. 1.4-13.416.-

Ifølge Anmeldelse dat. / 1934- solgt til:

Hellenic Lines Ltd., Piræus,

og omdøbt til "Belgion".

26/4 1955 sunken i Scheldefloden efter Kollision med ms "Tai Shann af Tønsberg. Hævet og landsat. Kondemneret som Totalforlis.

SS


M a r i t Mærsk. C D - O Y X V. I n t . - 1,

Bygget 1938 - Frederikstad mekaniske Verksted, Frederikstad. Byggenummer 291. Gudmoder:

1 Stk. l4o NHK. - 1.45o IHK. Dobbeltcompoundmaskine.

Cylinderdiameter: 2x13 3/8" - 2x37in Slaglængde: 3W

Fart paa Last 13 Knob.

2 Stk. skotske Kedler hver med 3 Kanaler.

Kisteflade 98 Kvadratfod. Hedeflade 4.117 Kvadratfod.


Kedlerne har kunstig Træk og er Indrettede til Fyring med Kul eller Olie og er anbragte i Dækshus.

^edler og Maskine fra Byggeværftet.

Klinkbygget af S^aal.

1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master. 2 Samsonposter. 3 Luger Krydserhæk.



Forpeaktank 87 -

Agterpeaktank 88 -

3ol,3 x 44,6 x 16,1 Fod. Dybgang paa Last 18,9 Fod.

/ 3.33o dw. 1.894 brutto l.o43 netto.

Ifølge Anmeldelse dat. / 1938 er Skibet bygget til:

Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København,

for Kr. 1.413.416.-

Indregistreret / 1938.

Ifølge Anmeldelse dat. / 1934 er Skibet solgt til:

Hellenxc Lines Ltd., Pireus,

og omdøbt til "Belgion".

Udslettet af Register / 1954.

26/4 1955 sunken i Scheldefloden efter Kollision med ms "Tai ohan" af Tønsberg. Hævet o~ landsat. Kondemneret som Totalforlis.


ss Marit Mærsk. (I). O Y X V. III -

Berlingske Tidende 26/11 1949:

Rederiet A. P. Møllers Damper "Marit Mærsk" gik Torsdag Aften ved Udsejlingen fra Rotterdam paa Grund i Nieuwe Waterweg - d. v. s. Skibet rørte lige Kanten af Kanalen og kom flot i Gaar Morges og kunde fortsætte sin Rejse til Tanger uden at have taget Skade.

Navneligheden gav i Gaar Anledning til et Rygte om, at Rederiets store, nye Tank Motorskib "Marie Mærsk" skulde være gaaet paa Grund, hvorom der altsaa intet foreligger.


ms Marit Mærsk. (II). 0 X U Y. Int. - i,

Bygget 1956 - Odense Staalskibsværft. Byggenummer 135.

Gudmoder 15/12 1955: Fru Direktør Sigurd Petersen.

1 Stk. 9-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor.

11.9oo IHK.

Cylinderdiameter: ?ko mm, 1.64-o mm. Slaglængde.

2 Stk. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk.



1 Dæk og Shelterdæk. 2 Master. 1 Lademast. 8 Samsonposter.

vandtætte Skodder.

Vandballast:

,1 x 63,lo x 27*5 Fod.

9.72o dw. 6.332 brutto 3.547 netto.




Indregistreret 1/5 1956.

ol

•V

UJ

U4

CO

2 V>

ti

->

, ,

, l

1 »

1 '

1 )

v^

\ -.

*»

W

v^

l vo

.V>

-S>

fs

v{

N^ ^

<o ^

$

* i>

f> ^

^

<* i 4 )

i \

> '

' i

» i

' '

) ^ i

.V.

v. .1

" v

j

M

M

»•

*\<

t*

^ •

P

P

$UrtxU

hii •iiiii

f'4'i ^

^ÅiU

uuU^

jJ«p

>P

' - v

S2 o. tr

^ 5 o ©

2:

to o a'

O

)£

°< ^

a. ui o s:

J*v

I

^ h

' '

\ 1

)

-P"

Vfv,

' »

I >

0> 1

1 ,

1 »

• \

•» J 55?

cy

•y

ri' iijl ]i

'I ^

A ^å ^

<

£ <

& (g

4f 1 • £ J

• I ' *£• P

1 ^ T

:


PÅ KRONBORG

'T fl> t&øiø^z ^løSZøøtøjA Acøø^fiøtø^J

%-J

n i

%

(7 &&*^

7 1

• " i f 'fv<ø* åk. §sll,: p

&Æ_S <&-—

Zf/t f 0 n

-f

i

*-'*&<i*^_ø,££*-*i<**ts?

f7t

7 f

i

<t f-Hff^,

*f-«-B- ^ *-f<SS-^-r/G>«i»'-f

féø/ZSL h &ØZØ—J

• <&—.,/ ^ OJ-ew:^.,'

'L^&VSW, 6*Ø-.J

/Cr s /tfi _, ff H-

i* •£*'.*£•&« /;• . ic-ifl^^-j^y"

• ^ S - S W i ^ A " 7 -^CfOcøS^&f t^-^-^ø-aø-i/

^søø- /? tta ipz* æt&e-^J

k-, kø-o f;øCøiø^u^


ss Marit Mærsk. (I). 0 Y X V. V. - 1,

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG I I I - 1.

ms Marius Hiels en, 0 Y 2 B

Berlingske lidende Mandag Morgen 28. Juni 1954:

Fra Svendborg Skibsværft er søsat en Nybygning til Dampskibsselskabet Progress. Bet drejer sig om et Motorskib paa 2.250 Ions dw. Bet vil blive udstyret med en 5-cylindret, enkeltværkende 2-Takts B. & W. Dieselmotor paa 1.610 IHK. Barten er beregnet til 13 Knob.

Bet nye Skib blev døbt af Fru Direktør C* C. Mars-Nielsen med Havnet "Marius Nielsen" - efter Rederiets afdøde Stifter, Skibsreder Marius Hiels en.

Det er det sjette Skib, Svendborg Skibsværft bygger til Dampskibsselskabet Brogress siden 1949« "Marius Nielsen" vil faa elektrisk Ventilation i alle sine Lastrum, og Skibet bliver I alle Henseender yderst moderne udrustet.

Berlingske Tidende Søndag 24. Oktober 1954:

Dampskibsselskabet "Progress" er efterhaanden et af de faa Rederier, der lader bygge mellemstore Skibe og holder dem i Drift med absolut Sukces.

Selskabets nyeste Skib, ms "Marius Nielsen", opkaldt efter den i Sommer afdøde Stifter og mangeaa-rige Beder for Selskabet, passerede i Gaar Købenbavns Bedmole for Olieforsyning paa sin Jomfrurejse fra Svendborg Skibsværft, hvor det er bygget, til Botten-havet, hvor det skal hente en Trælast til Middelhavet for derefter for Vinteren aft indgaa i Brugtfarten.

"Marius Nielsen" er Svendborg Skibsværfts sjette Nybygning til Dampskibsselskabet "Progress" siden Krigen. Det er et enkeltdækket Motorskib med Poop, Bro og Bak, ligesom fire af de foregaaende, medens to har været oliefyrede Dampskibet med Shelterdeck.

ms "Marius. Nielsen" har en Lasteevne paa ca. 2.250 Ions dw. Det drives af en enkeltvirkende 2-Takts, 5-cylindret B. & W. Motor paa 1.310 E.H.K., og Skibet opnaaede paa Prøveturen en Bart paa 13*6 Knob. Da Skibets Bart idet daglige Arbejde beregnes til 12 Knob, er der saaledes en god Margin. Skibet er bygget til Bureau Veritas højeste Klasse med ekstra Isforstærkning udover Klassens Bordringer og er udstyret med de mest moderne Navigationsmidler: Radar, Gyro-kompas, Ekkolod, Radiopejler, Selvstyreanlæg, Radio- ; telegraf og Radiotelefon. Styremaskinen er af Svend- i borg Skibsværfts elektrisk-hydraulisk Type. Der er 4 , store, praktiske Luger med 9 Bossebomme, 8 til 3 Tons og 1 til 10 Tons. Lastrummene er elektrisk ventilerede med Luftfornyelse 16 Gange i Timen. Apteringen for Besætningen, der alt i alt tæller 22 Mand, er overordentlig smuk og hensigtsmæssig. Bade- og Toiletforholdene fortrinlige, baade for Officerer og den menige Besætning.

Rederiets to Direktører, Ove Amsinck og H. Rasmussen, udtalte deres store Tilfredshed med den nye Skibs type, ms "Marius Nielsen repræsenterer. Den har vist sig hensigtsmæssig baade til Trælast-, Brugt- og St£k-godsfart. Skibene har vist sig meget sødygtige, og

ms Marius Nielsen,


0 Y Z D.

B. I. 24/10 1954. (2): . deres store Aktionsradius gør ;

dem fortrinligt egnede ogsaa til oversøisk Part. ; Svendborg Skibsværfts Direktør, J. Pisker-Andersen, • ønskede det nye Skib Held og Lykke, idet han udtalte, sin Glæde over at have faaet Bov til at bygge disse \ Skibe.

III - 2

ms "Marius Nielsen" føres af Kaptajn Kr. Kristen-: sen. K. G. Brøsig er dets Maskinchef.

y

af

7*

k


L * '- • Jn>e_Æ-^ /^-^-vS^c—^>-s

"/// £*.. ^ P S P

f &ø*?0-<ø*% fe*ZøT.ø^p,

t.s". 0*'&* </^'*'%U!-ø<* •'

* ti? i fy, " ftJ^^JZrKr-- fl •

s

itø.


ss Markersdal ex Ellen Jensen ex Haakon. N T K P. : Int. - 1.

Bygget 19o7 - A/S. Burmeister & Wain, København.

1 Stk. 144 NHK. - 800 IHK. Tregangsmasklne. ;

Cylinderdiameter: l8-29-5o" Slaglængde: 33"


Klinkbygget af Staal. i

1 Dæk. 2 Master, 4 Luger.


Vandballast 554 Tons. ;

269,9 x 39,2 x 21,2 Fod.

298 / 2.^37 dw. 1.641 brutto l.o33 netto.

Oprindelig bygget som ss "Haakon" til:

Dampskibsactieselskabet St. Olaf, Arendal.

Ifølge Anmeldelse Nr. 4o3/l915 dat. 5/1o 1915 er Skibet købt fra ovennævnte Rederi af:

A/S. Dampskibsselskabet Ægir, Aktieselskab, København,

og omdøbt til "Ellen Jensen". Fhv. Skibsfører Hans Jensen, København, er bestyrende Reder.

Indregistreret 8/I0 1915-

Ifølge Anmeldelse Nr. 286/1916 dat. 10/4 1916 er Skibet solgt til:

A/S. Rødby Havn, Rødby Havn,

for ca. Kr. l.ooo.000.- og omdøbt til "Markersdal". Hjemstedet er samtidig forandret fra København til Rødby Havn.

Ifølge Anmeldelse Nr. 633/1917 dat. 28/7 1917 er • Skibet den 5o/6 1917 torpederet eller minesprængt I Nordsøen, 12 Kvartmil misvisende Syd for Flamborough Head, paa Rejse fra Newcastle on Tyne til Rouen med 2.5oo Tons Kul. Ingen Omkomne. ;

Udslettet af Register 3o/7 1917 - Udslettelsesprotokol Nr. 3 - T - Registreringsprotokol Nr. 26 _ 78.

CC

o

•Z

\ 0

l -

l"

i

-k. i

1 i

^ y 'i;

fi

fi

'fiw

4: A

H

•P;

- V :

Pf

>£j

M

K

l fil *

i ^ S

^i

>p

^

M.

v P

P

1 A:

i '&

in3i

Vi i

* •

<*

^ «

i ^

-: i;:

":'i ^

^ "; P

p;c

^ £/ "t

Æ


ss Markersdal ex Ellen Jensen ex Haakon. N T K P. Bilag I - 1.

Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt:

Aar 1917 den 17- Juli Formiddag Kl. 9 blev Ekstraret sat af Rettens Formand: I. Koch og dens Medlemmer: Kaptajn Larsen og Kaptajn Møller.

Der foretoges:

Nr. 148/1917. Søforhør I Anledning af, at ss "Markersdal" er sænket.

Af Besætningen mødte:

Kaptajn N. P. Mar. Danholt 1. Styrmand Jørgen Chr. Munch 1. Mester H. Chr. Christensen 2. Mester H. Chr. Olsen Hovnester Thv. Olsen Kok Minius Nørregaard.

For Rhederiet mødte Kaptajn H. Elvstrøm, Skibsin-spektør.

For Krigsforsikringen mødte Kaptajn Michelsen.

Der fremlagdes en Beskrivelse af "Markersdals" Sænkning samt Udskrift af Søforklaring afholdt for Konsulatet i Newcastle.

De fremlagte Dokumenter lyder efter hinanden saaledes:

Beskrivelse af ss "Markersdal"s Sænkning i Nordsøen.

ss "Markersdal" af Rødby Havn afgik fra Tynen den 3o. Juni 1917 Kl. 8 Fm., indehavende en Ladning Kul bestemt for Rouen.

Kl. 8,2o Em. 30. Juni var Skibet ca. 12 Kvartmil misvisende Syd for Flamborough Head. Lodsen og 2. Styrmand var paa Broen, og Kaptajnen befandt sig i Kahytten, da en voldsom Eksplosion fandt Sted, og Vandet strømmede ind i Kahytten. Kaptajnen gik straks paa Dækket, beordrede Besætningen til Baadene, Styrbords Red-ningsbaad, i hvilken befandt sig 1. Maskinmester og 2 Sømænd, blev af 2. Styrmand firet i Vandet, men Baaden fyldtes, og man maatte kappe Fanglinen. Bagbords Red-ningsbaad blev ogsaa firet, men fyldtes af Maskinens Dischargevand. Kaptajnen gav Ordre til at sætte Bagbords Jolle i Vandet, dette viste sig umuligt paa Grund af den store Slagside, Skibet allerede havde til Styrbord. En Raft, der var anbragt paa Agterdækket, blev med Hels sat udenbords. 8 Mand reddedes i Bagbords Red-ningsbaad, 3 i Styrbords Redningsbaad og 3 Mand paa Raften, medens Kaptajnen, begge Styrmænd, Kokken og en Sø- '•• mand befandt sig i Vandet, da Skibet sank 8 a lo Minutter efter Eksplosionen. Disse 5 ^and samt den øvrige Besætning blev tagne op af den britiske Destroyer D. 46 og senere landsat I Grimsby Kl. lo Fm. den 1. Juli.Dog maa bemærkes, at Styrbords Redningsbaad med 1. Maskinmester og 2 Sømænd blev optagne af en britisk Collier og tagne ind til Yarmouth. 1. Maskinmester er om Bord i den britiske Collier blevet underrettet om, at Besætningen af denne havde set Periskopet af en U-baad saa-velsom en Torpedo, der menes at have truffet "Markersdal".

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET. PÅ KRONSORG

ss Markersdal ex Ellen Jensen ex Haakon. N T K P. Bilag 1 - 2 .

Hele Besætningen er reddet og uskadt. Alle Skibets Papirer og Dokumenter gik tabt med Skibet, ligeledes Kaptajnens Værdisager og kontante Penge.

J. Munch, 1. Styrmand N. P. Danholt, Fører M. Mikkelsen, 2. Styrmand N. Chr. Olsen, 2. Maskinmester Chr. G. Thode, 3* Maskinmester P. M. Petersen, Matros Tage Hansen, Matros Carl Hansen, Matros Peter Knudsen, Messedreng..

Nr. 164/1917- Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 17. Juli 1917.

Blum, Ass.

Udskrift af Konsulatets Protokol 1 Anledning af Søforklaring got ss "Markersdal" af Rødby. (Sænket i Nordsøen af en Torpedo eller Mine den 3°. Juni 1917)-

Søforklaring:

Aar 1917 den 5» Juli Kl. lo Fm. optoges efter for-udgaaende Berammelse paa det Kongelige Danske Konsulat 1 Newcastle upon Tyne Søforklaring i Anledning af, at ss "Markersdal", Kaptajn Danholt,af Rødby Havn, undervejs fra Tynen (Afgangsdag den 3°- Juni) til Rouen med en Ladning Kul den 3°- Juni ved Kollision med en Mine eller ved Torpedering blev sænket i Nordsøen.

Konsulen fremlagde Kaptajnene Anmeldelse og dennes Beskrivelse af Tildragelsen og bemærkede, at han til Forklaringen havde varslet de i Anmeldelsen af Kaptajnen som muligvis interesserede respektive med Oplysninger indesiddende Personer her, nemlig Hr. G. D. F. Dob-son, repræsenterende Messrs. Lambert Bros. Ltd., og Hr. Fr. Madsen som Repræsentant for Kaskoassurandørerne og Krigsforsikringen for danske Skibe og Varer.

Skibs- og Maskindagbøgerne, Nationalitetscertifi-katet samt Bemandingslisten var gaaet tabt. Ifølge Danmarks Skibsliste af 1916 maalte det l.o33 R. T. N. og var bygget af Staal i København i Aaret 19o7* samt bar Kendingsbogstaverne N T K P, dets Klassifikationscerti-fikat var gaaet tabt, men havde det senest I Maj dette Aar hos Smith & Drydock i Middlesborough gennemgaaet Eftersyn og havde 1. Klasse i Norske Veritas for Skrog og Maskine. De ovenfor som varslet nævnte Hr. G. D. F. Dobson og Hr. Fr. Madsen var mødt. Mødt var endvidere Kaptajnen og efter forudgaaende Aftale med Konsulen af Besætningen 1. og 2. Styrmand, 2. Mester og Matros Hansen. Rors- og Udkigsmanden var ikke til Stede.

Fremstaar Kaptajn Danholt, der under Henvisning til den eventuelle Edsaflæggelse og til Lovens strenge Straf for Mened behørigt formanes til Sandhed og navnlig ogsaa gøres opmærksom paa, at det er hans uvægerlige Pligt intet at fordølge, som kan tjene til Oplysning.

Kaptajnens Næringsbevis som Skibsfører var gaaet tabt ved Forliset, men angav han at have erholdt saa-dant i Næstved ca. Aar 19o5-


ss Markersdal ex Ellen Jensen ex Haakon. N T K P. Bilag I - 3,

Kaptajnen forklarer:

At hedde Niels Peter Marius Danholt At være født i Odense den 14. September 1880 At hans Bopæl er i Næstved At han hverken har været straffet eller tiltalt At han har facet med Skibet fra i September Maaned 1915.

Beskrivelsen af Tildragelsen samt Anmeldelsen gen-nemgaas Punkt for Punkt med Kaptajnen, der Punkt for Punkt fastholder samme, og intet ved at tilføje.

Paa Foranledning forklarer Kaptajnen:

1. At han ikke kan tænke sig andre herboende end de af ham opgivne, der selv eller som Repræsentanter for Tredie-mand er interesserede i Sagen.

2. At Skibet ved dets Afgang fra Tynen ikke blot var i fuld sødygtig, men endog 1 fortrinlig Stand og da laa ca. 17 Fod for og ca. 18 Fod agter (Engelsk Maal).

3. At Skibet ved Tildragelsen havde Kystlods om Bord.

Yderligere udspurgt af Konsulen endvidere:

4. Var De paa Dækket, da Eksplosionen fandt Sted? Svar: - Nej, jeg opholdt mig i Kahytten, men sprang

ud paa Dækket, jeg var straks klar over, at Skibet vilde synke, og gav Ordre til at sætte Baadene i Vandet, dette var som angivet 1 Sapporten forbundet med store Vanskeligheder, særlig da Maskinen stadig holdt Fart.

5. Beordredes Maskinen ikke til at stoppe? Svar: - Jo, 2. Styrmand og Lodsen angiver straks at

have slaaet Stop i Maskinen.

6. Denne Ordre synes tilsyneladende ikke at være efter kommet? Svar: - Nej.

7- Hvorledes holdt De og de andre fire flydende I Vandet? Svar: - Vi havde alle Redningsbælter paa.

8. Hvor længe forblev de i Vandet, forinden de optoges? :

Svar: - Ca. 2o Minutter efter optoges vi af Destroyer D. 46.

9. Kunde man fra Baadene ikke tidligere have optaget Dem? Svar: - Nej, Baadene var fulde af Band og ikke manøv

redygtige.

10. Havde De og Lodsen forinden Afsejlingen fra Tynen erholdt de sædvanlige Admiralitets Instruktionen hensynlig Sejladsen? Svar: - Ja, af Commandør Parker, Dagen forinden Afgang

en.

11. Blev disse Ordrer nøjagtig efterfulgte? Svar: - Ja.

12. Hvornaar forlod Se Broen? Svar: - Kl. 7s3o, jeg opholdt mig ca. lo Minutter i

Bestiklukafet og gik derefter nedenunder i Kahytten, hvor jeg sad parat for Eventualitet ter ved Trappen, der gik op til Bestikken.

HANDELS. OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG

ss Markersdal ex Ellen Jensen ex Haakon. N T K P. Bilag 1 - 4 ,

13- Hvorledes var Vejrforholdene? Svar: - Frisk 0N0. Vind ca. 5 og Søen ca. 3-, klart

og sigtbart.

14. Saa De forinden eller efter Eksplosionen nogen U-Baad? Svar: - Nej, intetsomhelst.

15. Har De nogen Mening om, hvorvidt Ulykken blev foraar-saget af en Torpedo eller Mine? Svar: - Nej, jeg ved kun, at det var en meget kraf

tig Eksplosion.

16. Hvor paa ^kxbet fandt den Sted? Svar: - Udfor Nr. 2 Lugen paa Styrbords Side, jeg

bemærkede, at Nr. 2 Lugen var sprængt aaben,:

og Styrbords Side var splintret.

17. Hvorledes behandlede man Dem om Bord i D. 46? Svar: - Udmærket godt, man gjorde alt, hvad man

kunde, for os.

18. I hvis Varetægt har De efterladt Redningsbaadene? Svar: - De blev efterladte paa Ulykkesstedet fulde

af Vand, og Bagbords Jolle saas med Bunden i Vejret.

19- Gik Deres saavelsom hele Besætningens Effekter tabt? Svar: - Ja.

Oplæst. Godkendt. Aftraadt.

Konsulen bemærker, at heller ikke han kender andre Interesserede her end de af ham opgivne.

Fremstaar 2. Styrmand Mikkelsen, som ved Tildragelsen som Vagthavende havde opholdt sig paa Broen sammen '. med Lodsen - der under Henvisning til den eventuelle Edsaflæggelse og til Lovens strenge Straf for Mened behørigt formanes til Sandhed og navnlig ogsaa derved gøres opmærksom paa, at det er hans uvægerlige Pligt intet at fordølge, der kan tjene til Sandhed og Oplysning.

Komparentens Næringsbevis som Skibsfører og Styrmand var gaaet tabt, men han angav at have erholdt Skibsførerbevis, dat. København 1912.

Komparenten forklarer:

At hedde Mikkel Mikkelsen i At være født i Fuur den 11. April l8?9. At hans Bopæl er i København At han har været straffet og tiltalt for en Disciplin-

forseelse om Bord i ss "Absalon". At han har faret med Skibet som 2. Styrmand fra i Marts

Maaned 1916.

Anmeldelsen og Kaptajnens forklaring gennemgaas Punkt for Punkt med Komparenten, der Punkt for Punkt fastholder, tiltræder samme og intet ved at tilføje.

Paa Foranledning forklarer Komparenten:

1. De var Vagthavende paa Broen sammen med Lodsen? Svar: - Ja.

2. Bemærkede De, om det var en Torpedo eller Mine, der; traf Skibet? '


ss Markersdal ex Ellen Jensen ex Haakon. N T K P. Bilag 1 - 5

Svar: - Nej, jeg saa Intet som helst, forinden Eksplosionen skete.

5- Havde De en Mand paa Udkig? Svar: - Ifølge Reglementet skulde der være en, men

jeg mindes ikke, om han befandt sig paa Bakken eller havde fjernet sig.

4. Hvem var det, og hvor befinder denne Mand sig nu? Svar: - Han er til Stede og kan kaldes ind.

5- Br Rorsmanden til Stede? Svar: - Han kom ind til Yarmouth og er ikke her.

6. Hvad foretog man sig paa Kommandobroen, efter Eksplosionen skete? Svar: - Jeg slog straks "Stop" i Maskinen, men jeg

tror ikke, at Ordren blev efterkommet, jeg beordrede Rorsmanden at gaa i Baaden, gik til Styrbords Redningsbaad og firede den i Vandet, men grundet paa, at Skibet stadig holdt sin Fart, fyldtes den med Vand. Jeg gik om til Hovedstopventilen, der er anbragt" paa Kasingen, og lukkede Dampen til Maskinen for at standse denne, derefter gik jeg tilbage til Styrbords Redningsbaad, men fandt Fangelinen kappet, og Baaden saas drivende agterud med 3 Mand i. Jeg tog mit Rednings- ' bælte paa og gik til Styrbords Jolle, som imidlertid ikke kunde sættes i Vandet grundet paa Slagsiden, hvorfor jeg i Forening med andre satte en paa Agterdækket staaende Flaade i Vandet, hvilket lykkedes, og nogle ' kom op paa den, medens jeg blev tilbage og sprang kort efter overbord og forblev i Vandet, indtil Destroyeren tog os op.

7- Hvor lang Tid holdt Skibet sig flydende? Svar: - Kun nogle faa Minutter efter, at jeg kom i

Vandet, det gik ned med Forenden først, og Agterskib og Skruen saas ud af Vandet.

Fremstaar paany Kaptajnen, der paa Foranledning ud taler sig i nøjeste Overensstemmelse med 2. Styrmand, ~ ' dog bemærker han, at han ikke tror, at Stopventilen virkede, og formoder, at den er blevet beskadiget ved Eksplosionen, da 1. Mester kort forinden havde undersøgt den og befundet den i Orden. Kaptajnen udtalte, at Skruen vedblev at gaa rundt, medens han laa i Vandet.

Forelæst. Godkendt. Aftraadt.

Fremstaar Matros Tage Hansen.


At hedde Tage Hansen At være født i Lyngby den lo. Oktober 1897. At hans Bopæl er Brande pr. Vejle. At han har faret med Skibet som Matros fra i Juni Maaned '

1917. i

Paa Foranledning forklarer Komparenten: :

1. Det var paa Deres Vagt, da Ulykken skete? Svar: - Ja, jeg forlod Roret Kl. 7,4o.


;s Markersdal ex Ellen Jensen ex Haakon. N T K P. Bilag 1 - 6 .

2. Gik Be da forud paa Udkig, eller holdt De udkig fra Broen? Svar: - Jeg gik forud, men holdt ikke Udkig.

3. Hvorfor ikke? Svar: - Der blev intet Udkig holdt om Dagen, med

mindre vi erholdt speciel Ordre dertil.

4. Opholdt De dem paa Dækket? Svar: - Ja.

5- Bemærkede De, om det var en Torpedo eller en Mine, der foraarsagede Eksplosionen? Svar: - Nej, jeg saa ingenting.

6. Saa De Skibet synke? Svar: - Ja.

Fremstaar paany Kaptajnen, der hensynlig Nr. 4 er- !

kiærer, at det var Sædvane at holde Udkig om Dagen.

Fremstaar 2. Maskinmester Olsen.


1. De var Vagthavende i Maskinen, da Eksplosionen skete? Svar: - Ja.

2. Erholdt De nogen Instruktioner fra Kommandobroen? Svar: - Telegrafen slog "Stop", men da var jeg allerede paa Vejen op og turde ikke gaa tilbage.

3- Føltes Eksplosionen straks i Maskinen? Svar: - Ja.

4. Trængte der Vand ind? Svar: - Ja, temmelig stærkt, og Skibet begyndte at ;

krænge stærkt over til Styrbord.

5- De ansaa det for livsfarligt at gaa ned og stoppe Maskinen? Svar: - Ja, absolut.

6. De saa Skibet synke? Svar: - Ja.

Paa Foranledning forklarer Komparenten:

At hedde Hans Christian Olsen Atvære født i Roskilde den 1. September 1879 At hans Bopæl er i Aarhus At han hverken har været straffet eller tiltalt At han har faret med Skibet som 2. Mester fra i Marts

Maaned 1916.

Forelæst. Godkendt. Aftraadt.

Paa Konsulens Spørgsmaal til de som interesserede mødte og til Kaptajnen, der nu gjordes bekendt med for- ' anstaaende Forklaringer, om yderligere Spørgsmaal ønskes rettet til de alt afførte, svarer alle benægtende.

Konsulen mener det ikke i Undersøgelsens Interesse nødvendigt at afhøre flere af de af Besætningen mødte, og heri er saavel de interesserede som Kaptajnen enige.


ss Markersdal ex Ellen Jensen ex Haakon. N T K P. Bilag 1 - 7 ,

Samtlige Deponenter, der er blevne afhørte enkeltvis, fremtræder nu samlede og bekræfter - efter samlet at være behørigt formanet til Edsaflæggelse - hver for sig deres Forklaring med Lovens Ed.

Konsulen henleder endnu Kaptajnens Opmærksomhed paa hans Forpligtelse til i sin Tid at melde sig til Søforhør.

Søforklaringen sluttet Kl. 1.

Louis Zøllner.

Consul.

Nr. 148/1917- Fremlagt i Sø- og Handelsretten den 17- Juli 1917.

Blum, Ass.

De mødende vedtog den fremlagte Beskrivelse af "Mar-kersdals" Sænkning som rigtig i et og alt.

Den for Konsulatet i ^ewcastle afholdte Søforklar- , ing blev gennemgaaet med dem af de mødende, der dér havde været afhørt.

Disse henholder sig til de af dem afgivne Forklaringer.

Kaptajn Danholt forklarer, at Skibet siden Maj 19l6 har gaaet i Fart mellem England og Frankrig, det var ikke paamalet Neutralitetsmærke, men førte dansk Flag, det tilhørte som nævnt Dampskibsselskabet Rødby Havn og maal-te l.ol4,55 netto, I.658 brutto Register Tons, (Skibet er ommaalt i April Maaned i Fjor, og Angivelsen I Dansk Skibsliste 1916 er derfor Ikke helt korrekt). Skibet var forsikret i Krigsforsikringen for danske Skibe og De private Assurandører for Kr. I.800.000. , og det førte som forklaret Kul (2.48o Tons) fra Newcastle til Rouen. Kullene var bestemte til et Firma ved Navn Schneider 8: Co., Paris.

Samtlige de mødende gentager, at Skibet gik til Bunds efter en Eksplosion den 30. Juni d. A. Kl. ca. 8,3o Em. Eksplosionen skete Kl. ca. 8,2o.

Ingen af de mødende har ved den paagældende Lejlighed set nogen Mine, nogen Torpedo eller nogen Undervands-baad, og Resten af Besætningen, hvoraf en Del befandt sig i England, har, saa vidt de mødende ved, heller ikke set noget.

1. Mester Christensen forklarer, at han blev optaget af en engelsk Kuldamper, der var paa Vej til London. Da han var der om Bord, fortalte baade Kaptajnen, Udkigsmanden og flere til Komparenten, at de havde set baade en Undervandsbaads Periskop og en Torpedos Gang gennem Vandet fra Undervandsbaaden til "Markersdal", samt at Eksplosionen skyldes denne Torpedo.

Oplæst. Vedtaget. Søforhøret sluttet. Retten hævet.

I. Koch. V. Larsen. I. Møller.

'i/-i;w~(_o- v-u o*yi-'ARi'SlViUSEET PÅ KRONBORG

ms Marocco. 0 Y L

Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 9. November 1954:

Det Borenedes Motorskib "Marocco" har ifølge Telegram fra London paa Vejen op ad Themsen I Gaar Bormiddags haft et Sammenstød med en engelsk Damper.

"Marocco" naaede sit Bestemmelsessted ved Hay's Wharf, hvor det skal losse sin Last af Landbrugsprodukter fra Aalborg. I DBBS regnede man i Aftes ikke med, at Skibet var mere beskadiget, end at det kunde afgaa fra London til normal Tid efter endt Udlosning.

Berlingske Tidende Bredag Morgen 19. November 1954:

I Sø- og Handelsretten har der været afholdt Søforhør om Kollisionen paa Themsen den 8. ds. mellem DBDS. Motorskib "Marocco" og engelsk Dampskib "Groningen". Borhøret overværedes af Skibsinspæktør, Kaptajn R. Geisler fra DBDS. og Kaptajn H. Andersen fra Borsikringsselskabet Baltioa som Kaskoassurandør for "Marocco".

Børeren af "Marocco", Kaptajn B. Hagelund, skriver i sin Rapport, at Skibet, der havde Thems-Lods om Bord, paa Vejen op ad Bioden to Gange maatte ankre op for tæt Taage. Lidt efter, at Ankeret var hevet op for anden Gang, saas det andet Skib forude, ^egge Skibe havde givet et enkelt Stød i Fløjten som Signal for Styrbords Ror.

Pludselig ændrede det andet Skib, ss "Groningen", imidlertid Kurs til Bagbord. Kaptajn Hagelund antog, at dette skete for at undgaa at paasejle en Motor-baad i Skibets Nærhed. "Groningen" gav nu tre Stød i Bløjten, som besvaredes med samme Signal fra "Marocco", der samtidig slog Bak og lod Bagbords Anker gaa, men Kollisionen var da uiradgaaelig.

"Groningen" tørnede med Stævnen mod "Maroccos" bagbords Bov, saa dette Skib krængede stærkt Styrbord over og kolliderede med nogle ved denne Side fortøjede Lægtere, der kom i Drift, men hvor stor Skade disse har lidt, vidte Kaptajn Hagelund ikke.

"Marocco" tog en Del Skade paa Bakken i Styrbords Side, men fik efter foreløbig Reparation i London Lov til at sejle hjem, hvor Skaden? der anslaas til ialt ca. 40.000 Kr., skal udbedres efterhaanden.

Omfanget af Skaden paa ss "Groningen" kendes ikke.

i

L,

OYLH 4% tf. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

PÅ KRONSORG

'L 4- øCC

- ff

*ff /£

tiø

Z7f

dt*.fc

C&øiCøfSø'fi

Gø^ø^-if

<ns%sgLr&$ø

f^ t&øS / î.^tøSøi

•r s^' ff

Å /-SøtøtøtøSøK v>;-j£<

ff. - f-C&fef - før '

&*

*¥f tu f&4f&£ - M/fVi&cø - Y^

«*&&/ P 'tøSMZ-féC-s T~7

'"Piøtfff^k. £> ^ Æ ^ i « ^fe, , ' 'i-zøifs:.

/ v i

Is-*-V

fUø-vif

'yif^j{Mø^'iø<ø^

i - ^ / - ,f7 ^ -1 *~ / ^ S ^ Xs^^sS <£$•*-&• <&• t^/^t-Æ-s^£^-» ' ff*få«&«~z - &-&£øz> \ -h . / i L^ø^^^^-^y lu lfa*øføA*z-*<-fe*£*i. 'i-V

^ £" ^^*" 4j ^lîsCu^lU*^/

-P.O •£'(-øtøsøøøLs - ^ '"-^P;

PY p / /r

7 P

Z7 ,

iÛ^- i /

QÅØA-L

# .</ s ^ M ' l y ^ w ^ ^ /£<**•&/A/' w>å-Æ»j, - 'MA'?'-^ -1^•'•>£<'< "ff'£ø^'7A

O,

fj . • ^, S&LM&O - 'iføi'lUi - fa/tø/rt** - "ffUtø&i - I t o , ^ ' »c

^ p

/7. & - /4

•/ £L*ff - £ P c - ^

^ y - x£#*ft* - fr&b*t_Asn '~ZøøZø& -

^-Cé^f^ - åøf^dr'^.

Mø/t 4, r/ ^_

P^- iÂÆ^n - P P 'Zø-c-'-sø-.- •?<>''

f^køSijLø^f

/ O "?>

^ ^ ^ P ^ x - ^ j f l - c - i - v '-s 4 ^ ^ V ^ ^ ^ ^ < ^ ^ - * * * ' ^ ^ f A . - p4i&>i. - ~p4ø£//øM. • <t's^^ø, i? - y

?sU&ø~

ff /

7p4Sz£ éh-Cf*

VL. • S ^ & Æ t S p - Æ ^ - '£-*£&£'!$Jf &?•*&&}

4ø&£øG-ÉøøZø.. -

^ ^

?K

I 4

> >* f • P

t c

P

> \* J 4

M

P

P)

?

$

S*

u

i i

V

X

X:

f>

v! P

|

J *

P

. \xv •4

^

14

\*>

\i 4-i

vW

1 J

1

V

_<sH

^

^

!? ^K

>

**«- t

O

^ /a »

P

V

VS.

4 sv

) *A

X

N

Cv.

UJ

III CO

£ rr < o

[J-

CQ

CO o

o

=<

co Q-

_J U

J o

2

; <

1J •i

VV

*>

«

i4 V; LvV

>

c\* s

-*». l

^

N.

AV

?

-i

.*^ •

\ tf

^

^

Hi

y

vs^

v -

v*

SS i

^

>

^

s P

* „ i\

VE

I' P

4

X

>' \i VJ

^åP

X^p

pp

¥*, \s§

ni

.*• k!

ti 1

V%

i

1 1

•V

^ i

<£ "'- ^

0 3

-V

^

^

^

^l

^

S> ^

f. «* ^

^(r

<r ? ^ r

^f ^

^^ »

^

?fj>

^^

^V

f ^

S S


PÅ KRONBORG

__ _ OK

{J ' '' '

fy

*¥>

4ø*øff

' / ! s ;

f\

ST* Æ«** ^ ^ C " - ^ - . ^ ^ ^

t-g^øøg fe^tøø,..icîvs^Æ,,^^,- iPi.„fS x*P<5<P

'& rf J€f'^Sø€sviø^T ø*£-z--A?<

^ - C ^ a - B - ^ Æ - s ; ø*Tøøz~*~-r^.£f: .

/ / ø, ^

tf 4Æ Æfcc/^/ t <f:. §'l

f1' f

/ éÔÔ^øøvø^y kø&^øøyc^ ø*?^;,r gi

/&? Of $#

£ (7 r f

1? • løtøØ^ØH-øS {% i&*&øgøa:î£øø'

P . ' /? i^l^^-'j^cr/'?n ;r

7 4&& ø&/ W f

^5 4% fe | ^ /fåj ^ , ^ ^ i ^ _ - ' __ . ; ;„ - ! • : ' ^


ss Mars. (3m. Skonnert med Hjælpeskrue). N J R F,

<&* •* W**\(\ V'V^p


ss Mars. (3m. Skonnert med Hjælpeskrue). N J R F. Int. - 1,

Bygget I898 - Cumming & Ellis, Inverkeithing.

1 Stk. 2o NHK. - 96 IHK. Compoundmaskine.

Cylinderdiameter: 11 - 22" Slaglængde: 18"

1 Stk. enkeltbundet skotsk Kedel med 2 glatte Fyrkanaler.


Hedeflade 34o Kvadratfod. Risteflade 11 Kvadratfod.

Kedel og Maskine fra Macfrine, Machan & Co., Dundee.


1 Dæk. 3 Master med Skonnertrigning.

Bak 16' Halvdæk 36'


Vandballast: Dobbeltbund 60 Tons Forpeak 3o -

135,7 x 28,2 x lo, 1

28 / 312 dw. 383 brutto 283 netto.

For Skruen alene kunde Skibet gøre 6 Knob.

Ifølge Anmeldelse Nr. 334/1898 dat. 7/5 I898 er Skibet bygget til:

A/S. Dampskibsselskabet Urania, København.

Registrering foretaget I0/3 1898.

Ifølge Anmeldelse Nr. / 19o7 dat. 25/3 19o7 er Skibet solgt til Buenos Ayres for 5.15o Pund Sterling og omdøbt "Punta Nifa".

Udslettet af Register 51/5 19o7. (Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II). Registreringsprotokol Nr. 13 - 122.

Paa Rejse fraOdense til Wxsmar i Ballast grundstødte. Skibet i Januar 19o2 udfor Wismar.

1/3 19o6 Ved Indsejlingen til Kielerfjord kollideret med tysk Krydser "Pfeil" og faaet en Del Skade paa Styrbords Bov.

25/5 19o7 solgt.

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET! PÅ KRONBORG

ss Mars. (3m. Skonnert med Hjælpeskrue). N J R F. II - 1.

Søforhør i Mariager 2o/9 1898

Den 17. August 1898 Kl. 11,3o Em. med laber N6 t. 0 Vind og mørkt, men fyrklart Vejr„ da "Mars", Kapt. C. E. Nielsen, fra St. Servan til Grangemouth i Ballast, var i Indløbet til den engelske Kanal, liggende nord over, bidevind med Vinden Styrbord ind, saas Top- og Sidelysende fra en Damper om Styrbord, styrende SV., ret ned paa "Mars", der havde sine Sidelys klart brændende og som holdt sin Kurs. Damperen, der senere viste sig at være ss "Tamboff" af St. Petersborg, 4.361 br., forandrede imidlertid ikke sin Kurs og som Følge heraf kolliderede Skibene Kl. 11,45 Em. 5 Sømil 0N0 for East • Goodwin Fyrskib, idet "Tamboff" med sin Bagbords Side bortrev "Mars"s Klyverbom, Galllon og det øverste af Forstævnen, dog uden at "Mars" fik nogen Lækage. Den russiske Damper, der mistede sin Bagbords Baad og fik en Del anden Skade, fortsatte sin Kurs uden at stoppe op og Indkom til Dartmouth, medens "Mars" søgte Dover. .

Det fremgaar af Rapporterne, at "Mars", der er forsynet med en Hjælpedampmaskine paa 85 HK. 2o Minutter forinden Kollisionen havde stoppet Maskinen og følgelig' var at betragte som et Sejlskib, hvor hvilket et Damp- • skib skulde vige af Vejen. At Skylden maa tilskrives den russiske Damper ses da ogsaa at være indrømmet af dennes Rederi, idet dette i Mindelighed har udbetalt en Skadeserstatning af ca. lo.000 Kr.

Søforhør i Hobro 3/1 19oo:

Den 24/12 1899 grundstødte "Mars", Kapt. M. P. Clausen, fra Warkworth til Hobro med Kul, paa Stenrossen ved Indløbet til Mariager Fjord i 0S0 laber Kuling og Isdrift.

Efter at Lods var kommen ombord ved Aisodde styredes ved Hjælp af Bugserbaaden "Plucky" over Barren, men Kl. 1 Em. under Højvande grundstødte "Mars" paa Stenrossen, og da Vandet nu blev faldende lykkedes det ikke at bringe Skibet flot. Først den 28/12 Kl. 4,3o Em. fik den fra København ankomne Bugserbaad "Kastrup", efter at ca. lo Tons af Kulladningen var udløsset i Lægter, "Mars" flot. Den 3o/l2 fortsattes Rejsen op gennem Mariager Fjord paa Slæb af begge Bugserdamperne, Men "Mars" kom atter gentagne Gange paa Grund, dog uden at blive læk og ankom endelig Kl. 9 Bm. s. D. til Hobro.

Som Aarsag angives dels at de i Drift værende lå-flager var gaaet over Prikkerne og dels Skibets for store Dybgaaende i Forhold til Løbets Dybde ved Lavvande.

Søforklaring og Søforhør i Hobro 27/5 19o2, Søforklaring og Søforhør i Terndrup 2/6 19o2:

Den 25- Maj 19o2 kolliderede Mars", Kapt. C. E. Nielsen, fra Warkworth til Hobro med Kul, udfor Hadsund med Brig "Gunnar".

Kl. 8,35 Bm. blev "Mars"s Fart ifølge Lodsens Ordre

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRON30RG

ss Mars. (3m. Skonnert med Hjælpeskrue). N J R F. .'II - 1.

sat ned til halv Kraftfor at passere syd om en 1 Nordsiden af Sejlløbet ved Hadsund til Ankers liggende Brig "Gunnar" af Halmstad. Da "Mars" omtrent 4 Minutter senere var tæt ved "Gunnar" skiftede Strømmen og "Gunnar" blev af Vind og Strøm svajet mere tværs sci Farvandet, hvorfor "Mars" styrede langs Kanten af Løbet. Herved kom "Mars" saa tæt til Grunden, at Styret tabtes og Skibet drejede nord efter op mod "Gunnar". Maskinen kastedes fuld Kraft bak og et Anker med 15 Favne Kætting sattes, men Farten kunde ikke standses helt og kort efter ramtes "Gunnar" midtskibs om Styrbord af "Mars"s Stævn. Ved Kollisionen fik "Gunnar" Skandæk og 4 Planker over Vandgangen knust samt Store Brarastang knækket, medens "Mars", som kun fik ringe Skade drev paa Grund. Kort efter kom "Mars" dog flot ved egen Hjælp og fortsatte Rejsen.


s s Mars ex E e m s h o r n . ( B u g s e r s k i b ) N T H M . / O U I V .

C fr '• i f "->


ss Mars ex Eemshorn. (Bugserskib) N T H M . / O U I V . Int. - 1,

Bygget 1914 - Johs. Berg, Delfzijl.

1 Stk. 38 NHK. - 152 IHK. Compoundmaskine.


Fabrikat:


1 Dæk. 1 Mast.


Vandballast: Forpeaktank 5 Tons

Agterpeaktank 8

61,1 x 15,2 x 7,6 Fod.

18 / dw. kz brutto o netto.

Som ss "Eemshorn" købt fra:

af:

A/S. Rhederiet Foreningen, København,

ifølge Anmeldelse Nr. 3o4/l915 dat. 2p/y 1915 Qr omdøbt til "Mars".

Indregistreret 23/7 1915.

Ifølge Anmeldelse Nr. 581/1923 dat. 2y/lo 1925 er Skibet solgt til:

A A . Em. Z. Svitzers Bjergnings Entreprise, København.

Registreret 29/1o 1923.

Ifølge Anmeldelse dat. 5/8 1952 er Skibet udslettet af Skibsregistret som ophugget.

Udslettet af Register 7/8 1952.


;s Mars ex Eemshorn. (Bugserskib) N T H M./ O U I V . V. - 1,

Billeder: Arkiv

Negativer:

Litteratur:


H/s. Marschallo N K C B. i I -

Registreringsprotokoller: V-337.

Registreringsdatos 20/5 1873.

Certifikater: 20/5 1873. 10/11 1882

Bygget 1856 af Marschall Brothers, Newcastle, Bilbrev findes ikke.

1 Stk. 40 NHK. = IHK. Dampmaskine.

Oylinderdiameter: Slaglængde:

Bart:

Fabrikat: Marschall Brothers*


1 Dæk. 1 Mast*

Skarpt Borskib. Skæg med Skjold og Krølle. Hækby^ get Agterskib med rundt Spejl.

Huse i Hjulkasser.


Længde: 80'9". Bredde s 17'1". Dybde: 9'1".

dw. 81,43 brutto. 32,22 netto.

Ifølge Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Randers 14/5 1873 tilhører Skibet:

Randers Kommune, Randers.

Indført .fra England i 1856. lilkøbsafgiften er betalt i Randers den 18/11 1856 og 14/10 1858 med 255 Rigsdaler 48 Skilling.

Overført fra Randers midlertidige Skibsregister Løbe Nr. 13.

Ommaalt og omregistreret efter Ombygning hos Burmeister & Wain, København, ifølge Maalebevis dat. 19/5 1873o

Ifølge Skøde dat. Randers 19/10 1882 solgt tiis

HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 PÅ KRONSORG

H/s* Marschall* N K C B - 2

Dampskibsfører G* Jensen, Aalborg.

Ommaalt ifølge Maalebevis dat. 6/11 1882. Ny Nettotonnage s 40,71.

Ifølge Skøde dat. Aalborg 12/7 1884 solgt til

A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København

for Kr. 9*000.

Ifølge Rederiets Anmeldelse dat. København 3/11 1885 er Skibet ophugget i København*

Nationalitetsmærker udhugget og Certifikat afleveret*

Registreringen afsluttet 10/11 1885* (Udslettelsesprotokol Nr. 2. Afdeling III).


H/s. Marschall. N K C B.

Berlingske lidende Mandag Aften 22* November 1858:

"Randers Avis":

Uagtet vort Revier fra Randers til "G'dbyhøi allerede i flere Dage har været tillagt med et fast lis-dække, har Barten dog hidtil ikke været standset.

ixs: sionen forrige Aar bekostede, som Capt. Schmidt, derj med en sjelden Dygtighed bestrider Pladsen baade som! Maskinmester og -Hører af Dampbaaden* I de sidste \ Dage er saaledes en 20 a 30 Skibe blevne bugserede ! fra Randers til Udbyhøi og omvendt, tildeels med j kostbare Ladninger, og vilde disse under de tidligere Forholde være komne til at vente, indtil vi atter i havde faaet aabent Vande* i

Helsingør Avis Torsdag 29• Marts 1860:

Randers, den 26de Marts: - Et af de første Foraars budskab er, efter at vi da atter have faaet vor Fjord aaben og Skibsfarten paany igang, var Ankomsten af Sir M. Petos Dampskib "Svallow", der, kommende fra Aarhuus, bugseret opad Fjorden af vort Bugseerdampskib "Marschall", bragte endeel Jembanereqvisiter, og dermed glædede os som et yderligere Tegn paa Virkeliggjørelsen af dette for vor By som for Jylland i det Hele saa vigtige Foretagende* Dets Ankomst hilsedes derfor ogsaa med Hurraraab af de paa Skibsbroen forsamlede Tilskuere.

Berlingske Tidende Mandag Aften 23* April 1860:

Briggen "Ceres" er af Dampbugseerbaaden "Marschall" indbragt paa Udbyhøis Rhed med 6 Fod Vand i Lasten.

Berlingske Tidende Mandag Morgen 20. Juli 1863:

Til Dampbugseerbaaden "Marschall" søges en Skipper og en Maskinmester, hvilken Sidste maa have læst Smedeproffesionen og maa paatage sig at i være behjælpelig ved Fyring. Hyren er for Skippe- \ ren 30 Rigdaler maanedlig, foruden 2 pCt. af Bug- ' seringsindtægten, hvilke kunne anslaaes til 10 ! Rigsdaler maanedlig, og for Maskinmesteren 50 Rigs| daler maanedlig, foruden lignende 2 pCt. Begge i maae derhos underkaste sig Havnecommissionens nær-j mere Instructioner og skulle være forpligtede til j strås ved Antagelsen at overtage deres Functioner.i

Ansøgninger ledsagede af de fornødne Anbefalingj er, bedes indgivne til Undertegnede inden 14 Dage i fra Dato. j

I Randers havnecommission, den 16de Juli 1863- I

Fischer* i


H/s. Marschall. N K C B* i IH - 2

Berlingske Tidende Onsdag Morgen 26. August 1863:

Under Dampbugseerbaaden "Marschalls" Fraværelse til Reparation søges en Dampbaad til .sug- j

sering paa Randers Fjord I 1 a 2 Maaneder* Skrift: lige Tilbud i saa henseende bedes Indsendt sna- | rest muligt. i

I Randers Havnecommission den 22de August 1863:

Fischer* !

Berlingske Tidende Mandag Morgen 9* November 1863;

Randers, den 5te November: - Ved Avisens Slutning indløber pr* Telegram den glædelige Efterretning, at den her hjemmehørende Bugseerbaad "Marschall", der har været i England for at faae nye Kjedler, og for hvis Skjæbne man nærede alvorlig Bekymring, da den var afseilet fra England allerede i Onsdags, i god Behold er indkommen til Mandal.

Lsdas; 8* Juni

Randers, åen 6te Junis -Som bekjendt preussiske Overcommando seet sig foranlediget til at forbyde Flagning paa vor Grundlovsdag. Da man imidlertid nødigt vilde lade Dagen hengaae ganske uden Fest, havde et Antal Medborgere forenet sig til en Skovtourf for i Guds frie Natur at feire Dagens Højtid« Kl* 2 afgik Damperen "Marschall" med 3 Kaage og et rar Baade paa Slæb«, fyldte med ca* 400 Deelt-agere? fra hver Baad vaiede 2 Dannebrogsfaner« Toget afgik fra Skibsbroen og under hele Farten ned ad *'lorden afløste den ene Fædrelandssang den and en • Kl. noget over 4 lagde Damperen tilland og Toget satte sig i Marsch til Støvringaards Skov^ hvor der paa en venlig Plads var opreist en Talerstol• smukt pyntet med Baner og Blomster*

Berlingske Tidende Mandag Aften 16* Juli 1866:

Randers, den 13de Juli: - I Onsdags Morges indstrandede paa Boels Rev den hollandske Kuf "Try-nyte", Capitain R. S* Tisser, kommende fra Hartle-pool med Kul hertil. Dampskibet "Marschall" blev af den antagne Commissair, Agent Bay, strax reqvi-reiret til Assistance, men kunde intet udrette, da Forenden af Skibet stod op i Stenene. Samtidig blev der reqyireret Lægtere, men forinden disse kunde komme stilstede, løb Skibet fuldt af Vand« Capltainen med Familie samt Mandskab bleve bjergede ind til Udbyhøi, hvorhen ogsaa Skibets Inventarium vil søges bragt. Kuffen blev af Lodsoldermanden i Udbyhøi og Capitainen paa Dampskibet "Marschall" erklæret for Vrag.


s s Marse l i sborg . N J B S / O U I M . I n t . - 1,

Bygget 1897 - Eriksberg mekaniska Verkstad, Gøteborg.

1 Stk. NHK. - 5© IHK. Compoundmaskine.


Fabrikat:




61,7 x 17,1 x 5,7

dw. 4o brutto 22 netto.

Ifølge Anmeldelse Nr. 322/1897 dat. 21/5 1897 er Skibet bygget til:

Aktieselskabet Turisten, Aarhus.

Købmand Louis Hammerich, Aarhus,er bestyrende Reder.

Byggepris Kr. 32.000.-

Registrering er foretaget 26/5 1897*

Efter Salget i 194l til A/S. Fiskebæk Briketfabrik for lo.000 Kr. blev Skibet ophugget, da Køberen kun havde Brug for Dampmaskinen, der skulde anvendes som Drivkraft i Briketfabrikken.


ss Marselisborg. N J B S / O U I ¥. II - 1,

Søforhør i Aarhus 2o/7 1897:

Den 15. Juli 1897 Kl. 5 Em., da "Marselisborg", ført af Kapt.J. R. Nicolajsen, paa Vej til Varna med 5o Passagerer, med Maskinen paa halv Kraft, var for ud-gaaende af Aarhus Havn, saas Dampbaaden "Dykkeren" af Aarhus tæt ved Molehovedet for Indgaaende til Havnen. 1 "Marselisborg" lagdes Roret Styrbord, samtidig med at 2 Dampfløjtetoner afgaves, men da det straks efter saas, at "Dykkeren" bugserede en Galease - "Marsn" af Ommel -82 brutto Tons, Kapt* R. S. Christensen - kastedes "Marselisborgs" Maskine fuld Kraft bak, samtidig med at 3 Fløjtetoner afgaves. I "Dykkeren", som gik langsomt, lagdes Roret Styrbord og Slæberen til "Maren" kastedes los, samtidig med at dette Skibs Anker blev stukket ud, men straks efter kolliderede "Marselisborg" med "Maren". Ved Kollisionen fik "Maren" kun ringe Skade, takseret til loo Kr. - medens "Marselisborg" fik en Del Skade paa det Opstaaende ved Bagbords Bov. Skibets Værdi Kr. 30.000.-og det var forsikret for dette Beløb i Bayrischer Lloyd.

Søretten bemærkede: - At Føreren af "Marselisborg" efter dens Skøn ikke havde udvist tilstrækkelig Forsigtighed efter de forhaandenværende Forhold, naar han havde ladet Baaden gaa med halv Kraft.

4>ffii^:-^^*-^ £/&--***. 7

Documents

Transcript of 4>ffii^:-^^*-^ £/&--***. 7

4>ffii^:-^^*-^ £/&**-**-***. 7

Documents

Transcript of 4>ffii^:-^^*-^ £/&**-**-***. 7

4>ffii^:-^^*-^ £/&--***. 7

Transcript of 4>ffii^:-^^*-^ £/&--***. 7