!

Vækst vækst vækst

– men hvad med livskvalitet? !

En analyse af forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet!!

!

Katrine Damberg

Johanne Maria Juul Lauesen

Rasmus Søstrøm

Vejleder: Rasmus Willig

Roskilde Universitet Samfundsvidenskabeligt basisår

2. semesterprojekt 2014

1

Indholdsfortegnelse

1. PROBLEMFELT 3 1.1. MOTIVATION OG SAMFUNDSMÆSSIG RELEVANS 3 1.2. FORFORSTÅELSE 4 1.3. FOKUS OG AFGRÆNSNING 5 1.4. PROBLEMFORMULERING 6 1.5. DELSPØRGSMÅL 6

2. METODE 7 2.1. PROJEKTDESIGN 7 2.2. ANALYSESTRATEGI 8 2.3. BEGREBSAFKLARING 10 2.4. VALG AF TEORI 12 2.5. MÅLING AF LYKKE 15 2.6. VALG AF EMPIRI 16 2.7. SAMMENHÆNG MELLEM TEORI, EMPIRI OG PROBLEMFORMULERING 18

3. TEORIAFSNIT 19 3.1. VÆKSTTEORI 19 3.1.1. NEOKLASSISK VÆKSTTEORI 20 3.1.2. KEYNESIANSK VÆKSTTEORI 21 3.2. KONKURRENCESTATEN 22 3.3. LYKKE OG VELFÆRD 23 3.4. LIGHED OG TILLID 25 3.5. EASTERLIN-PARADOKSET 26

4. NØDVENDIGHEDEN AF ØKONOMISK VÆKST 28 4.1. VÆKSTPARADIGMET 28 4.1.1. INTERNATIONAL KONKURRENCE 28 4.1.2. INSTITUTIONALISERING AF VÆKSTPARADIGMET 30 4.1.3. VÆKSTOPTIMISME 30 4.2 ARBEJDSUDBUD OG KONKURRENCEEVNE 31 4.2.1. FORØGELSE AF ARBEJDSUDBUD OG VÆKSTPOTENTIALE 31 4.2.2. INDFRIELSE AF VÆKSTPOTENTIALET GENNEM INVESTERING 33 4.2.3. INDFRIELSE AF VÆKSTPOTENTIALE GENNEM KONKURRENCEEVNE 34 4.3. DELKONKLUSION 36

5. KONSEKVENSER VED ØKONOMISK VÆKST 37

2

5.1. MERE ARBEJDE, MINDRE FRITID? 37 5.1.1. BEGRÆNSNINGER VED BNP? 38 5.1.2. DEMOGRAFISKE UDFORDRINGER 38 5.1.3. ARBEJDSTID 39 5.1.4. ARBEJDSLØSHED 40 5.2. MERE KONKURRENCE, MINDRE LIGHED 41 5.2.1. ARBEJDSUDBUD SKABER FLERE JOB TIL HØJERE LØNNINGER? 41 5.2.2. DANSKERNE ER BLEVET RIGERE 44 5.2.3. KONKURRENCE OG INDIVIDUALISME 45 5.2.4. ULIGHED, FORBRUGERISME OG VÆKST 46 5.2.5. INDKOMSTAFHÆNGIGHED 47 5.2.6. SKJULTE VARIABLE 48 5.3. DELKONKLUSON 50

6. ØKONOMISK VÆKST OG LIVSKVALITET 52 6.1. TRYG VELFÆRD I INTERNATIONAL KONKURRENCE 52 6.2. NØDVENDIGHEDENS UDBUDSPOLITIK 54 6.3. SAMMENHÆNGSKRAFT I EN UDBUDSØKONOMI 55 6.4. MÅLSÆTNINGER 56 6.5. DELKONKLUSION 58

7. KONKLUSION 60

8. PERSPEKTIVERING 63

9. LITTERATURLISTE 66

3

1. Problemfelt Dette projekt vil belyse forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet. I følgende afsnit vil vi præsentere overvejelser omkring projektets samfundsmæssige relevans samt vores positionering i forhold til feltet. Ligeledes præsenteres begrænsninger ved projektets fokus samt de delspørgsmål, der vil danne udgangspunkt for besvarelsen af problemformuleringen.

1.1. MOTIVATION OG SAMFUNDSMÆSSIG RELEVANS

Vækst, vækst, vækst, vækst, vækst, vækst, vækst, vækst, vækst, vækst, vækst! Ikke mindre end 11 gange bruger statsminister Helle Thorning-Smith ordet vækst i en tale i februar 2014 (Thorning-Smith 2014). Vækstbegrebet er centralt i medierne, på politiske dagsordener, og i almindelige danskeres mentalitet. Begrebet er således uundgåeligt i samfundsdebatten, og anses i dag i høj grad som altafgørende for samfundsøkonomien. Succeskriteriet for den samfundsøkonomiske målsætning måles i stigning i bruttonationalproduktet. Således er målsætningen begrænset til en snæver økonomisk måleenhed, hvis kvantitative fokus ikke tager hensyn til eller vurderer de strukturer, der skaber forudsætninger for livskvalitet i et samfund.

Stræben efter vækst omtales som en samfundsmæssig og økonomisk nødvendighed, der må tilgodeses i alle forhold, hvorfor vi finder det relevant at diskutere dets konsekvenser og egentlige formål.

I dag er økonomiske forudsigelser dominerende, men ledsages af relativt høj usikkerhed. Analyserne bygger på fremskrivninger af mange faktorer og forudsigelser af rationelle aktørers handlen. Derfor er disse prognoser usikre, og kan derfor kun i begrænset udstrækning bruges som egentlige forudsigelser. Alligevel har økonomiske fremskrivninger en helt central rolle i dansk politik. Økonomisk vækst kan påpeges som værende et relativt snævert begreb, hvorimod et begreb som økonomisk udvikling fordrer en mere nuanceret debat, der i højere grad inddrager andre perspektiver på samfundet, end udelukkende rent økonomiske vækstrater.

4

En sund økonomi er af afgørende betydning for et samfund – hvilket få vil stille spørgsmålstegn ved anno 2014. Bevæggrunden for den kontinuerlige stræben efter økonomisk vækst er trådt i baggrunden i den danske politiske offentlige debat, hvorfor det er interessant at diskutere, hvordan fænomenet tilgodeser den brede befolkning. Den danske velfærdsstat og dens bærende værdier om socialt sikkerhedsnet, mobilitet og lighed står i dag over for store udfordringer: Fællesskabet erstattes i stadig større grad af individualitet og solidaritet med konkurrence. Derfor kan man tale om, at den danske velfærdsstat er i færd med at udvikle sig til en konkurrencestat (Kestler 2013).

Vores motivation udspringer i en undren over den ensporede offentlige debat i Danmark vedrørende økonomiske og politiske udfordringer. Er øget vækst, konkurrenceevne og mere arbejde virkelig de vigtigste foci i debatten om det gode samfund? Øges en befolknings livskvalitet virkeligt ved at skulle arbejde mere for at ‘holde gang i samfundshjulene’? Er det befolkningens ansvar at få økonomien i gang igen ved at øge det private forbrug? Hvilke konsekvenser har det, at uligheden i Danmark er steget, og overskygger de økonomiske målsætninger en mere nuanceret debat om det gode samfund? Disse overvejelser vil blandt andre indgå i diskussionen af forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet i en dansk nutidig kontekst.

1.2. FORFORSTÅELSE

Da vækstfokuserede økonomiske initiativer er aktuelle og omdiskuterede, går vi selvfølgelig til vores felt med en vis forforståelse.

Vækstdiskussionen i den offentlige debat er i høj grad præget af konsensus om, at vækst er en nødvendighed, dog med kritiske røster, der kritiserer debatten for at være ensporet. Denne kritik afspejles i motivationen og fokus for vores projekt. Siden den økonomiske krise i 2008 har kritiske perspektiver på samfundsøkonomi vundet indpas. Vi er herigennem inspireret til at forfølge denne stadig relativt begrænsede debat om, hvorvidt økonomisk vækst tilgodeser mennesker og samfundet i al almindelighed. Vi har en grundlæggende opfattelse af, at en stigende grad af individualisering i dag sker på bekostning af fællesskab. Vi oplever, at samfundets indretning i dag medfører kriser, der har økonomiske, miljømæssige såvel som menneskelige konsekvenser.

5

Vores forforståelse bygger på en grundlæggende antagelse om, at samfundet bør skabe de bedst mulige vilkår for mennesker i al almindelighed. Det oplever vi imidlertid ikke er tilfældet i dag, hvor målet om økonomisk vækst går forud for hensynet til livskvalitet.

1.3. FOKUS OG AFGRÆNSNING

Vi har valgt at tage udgangspunkt i forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet i en dansk kontekst. Denne afgrænsning er foretaget med henblik på at give et retvisende billede af den aktuelle samfundsmæssige diskurs – samt hvilke konsekvenser, den vækstorienterede dagsorden medfører. Derfor er velfærdsstaten ligeledes kontekst i diskussionen af, hvordan international konkurrence og målsætningen om konstant vækststigning påvirker samfundet.

I en konkretisering af vækstparadigmets betydning for samfundet og særligt befolkningens forhold og forgodtbefindende, ville mange perspektiver være relevante. Vi har imidlertid valgt livskvalitet som bærende i vores diskussion. Fænomenet livskvalitet vil blive belyst i kontekst af teoretiske perspektiver på lykke, tillid og lighed.

Relevansen af vækstparadigmet er imidlertid ikke blot dominerende i en dansk kontekst men internationalt, hvorfor konsekvenserne for livskvalitet ligeledes må antages at være til stede globalt. Det danske fokus er valgt af hensyn til opgavens omfang og gyldighed.

Projektet vil fokusere på udvidelse af arbejdsudbud som løsningsmodel for styrkelse af velstand og velfærd, hvilket blot er et blandt mange mulige foci. Andre løsningsmodeller til øget vækst er f.eks. øget produktivitet og forbedrede bytteforhold. Da økonomiske modeller er omfattende i kraft af mange faktorer og parametre, har det været nødvendigt at begrænse udgangspunktet til et enkelt økonomisk redskab. Vi har valgt arbejdsudbud grundet aktualiteten i den danske samfundsøkonomiske debat, idet netop dette redskab har tydelige implikationer på befolkningens livskvalitet.

Regeringens 2020-plan anvendes som empiri i projektet. Fortolkningen heraf er dog snæver, da øget arbejdsudbud kun er et enkelt blandt mange initiativer i planen. En bredere analyse af regeringens initiativer kunne have medført mere nuancerede eller helt andre perspektiver og konklusioner.

6

I besvarelsen af problemformuleringen anvendes fagdisciplinerne økonomi, politologi og sociologi, som spiller sammen i en interdisciplinær analyse af vores problem. Ved at tage udgangspunkt i disse videnskabelige positioner nuanceres diskussionen af forholdet mellem økonomiske perspektiver på lighed og vækst, sociologiske perspektiver på lykke, fællesskab og tillid samt politologiske perspektiver på statsformer og politiske forhold. Således er denne tværfaglighed nødvendig for en reflekteret diskussion, der tager afsæt i centrale begreber fra forskellige felters terminologi.

Ved at benytte disse tre fagdiscipliner begrænser vi os fra dybdegående at anvende andre perspektiver på samme problem. Her kan fremhæves filosofi, der i høj grad beskæftiger sig med det gode liv som fænomen, og vil kunne bidrage med metafysiske perspektiver på paradigmet. Psykologi vil ligeledes kunne bidrage med en nuanceret belysning af individets personlige relation til og konsekvenser af økonomisk vækst.

1.4. PROBLEMFORMULERING

Hvad er forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet?

1.5. DELSPØRGSMÅL

● Hvordan anses øget konkurrenceevne som løsning på Danmarks vækstudfordringer?

● Hvilke konsekvenser har konkurrenceforbedrende tiltag for livskvalitet?

7

2. Metode I følgende afsnit vil vi præsentere metodiske overvejelser i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Projektdesignet illustrerer samspillet mellem de forskellige dele. Analysestrategien præciserer projektets opbygning med særligt fokus på analysedelenes samspil, hvorefter centrale begreber afklares. Derefter præsenterer vi teorier og perspektiver, samt hvordan disse supplerer og udfordrer hinanden. I afsnittet om måling af lykke præsenteres overvejelser om fordele og ulemper ved at centrere projektet om så kvalitativt et begreb. Efterfølgende præciseres vores valgte empiri for afslutningsvist at forklare sammenhængen mellem teori, empiri og problemformulering.

2.1. PROJEKTDESIGN

8

2.2. ANALYSESTRATEGI

I undersøgelsen af forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet tager vi afsæt i en række teorier omhandlende blandt andet statsformer, økonomiske skoler, vækst, lykke og lighed. Det økonomiske afsæt vil være i neoklassiske økonomiske løsningsmodeller for fremskyndelse af vækst, hvortil klassisk keynesiansk økonomi vil bidrage med kritiske perspektiver.

Teorierne spiller sammen som udgangspunkt for besvarelsen af problemformuleringen og benyttes på vores valgte empiri, hvorfor den deduktive tilgang er overvejende (Boolsen 2010:208). Den hypotetisk-deduktiv tilgang er supplerende, idet vi har observeret en tendens i samfund om, at økonomisk vækst er centralt i den offentlige debat. Teoretiske perspektiver sætter observationen i en videnskabelig kontekst, hvormed vi kan udlede en hypotese om, at vækst er i fokus på bekostning af livskvalitet. Vi efterprøver hypotesen empirisk gennem regeringens 2020-plan (Lynggaard 2010:144).

Vi har valgt at dele analysen op i tre dele: Nødvendigheden af økonomisk vækst, Konsekvenser ved økonomisk vækst og Økonomisk vækst og livskvalitet, idet vi finder det nødvendigt at have forskellige foci i en nuanceret besvarelse af problemformuleringen. I de første to analysedele benyttes 2020-planen som empiri, idet denne præsenterer regeringens løsningsmodel for vækstskabelse. Vi finder initiativerne repræsentative for vækstparadigmet, som udtryk for en generel forståelse af økonomisk væksts nødvendighed i en moderne velfærdsstat. Tredje analysedel vil i samspil med elementer fra forrige analysedele diskutere forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet.

2.2.1. Nødvendigheden af økonomisk vækst

Denne analysedel har til formål at besvare delspørgsmålet: Hvordan anses øget konkurrenceevne som løsning på Danmarks vækstudfordringer? Vi finder et økonomisk-politologisk udgangspunkt relevant i denne analysedel, med henblik på at præcisere vækstparadigmet. Gennem regeringens 2020-plan benyttes Ove K. Pedersens analytiske samtidsdiagnose om Konkurrencestaten, for at undersøge betydningen af

9

international konkurrence og politiske initiativer, der tilgodeser konkurrenceevnen i den moderne danske velfærdsstat. For at belyse denne udvikling tager vi udgangspunkt i 2020-planens tiltag om øget arbejdsudbud i en forståelse af, hvordan dette er et redskab til øget økonomisk vækst. Vi vil gå til analysedelen ud fra en normativ tilgang, idet vi foreskriver og analyserer 2020-planens centrale pointer ud fra en forforståelse af, hvordan et samfund bør indrettes for at tilgodese livskvalitet, samt hypoteser om, at det dominerende vækstparadigme gør tilfældet et andet i dag.

2.2.2. Konsekvenser ved økonomisk vækst

Her besvares delspørgsmålet: Hvilke konsekvenser har konkurrenceforbedrende tiltag for livskvalitet? I denne analysedel vil vi gennem et overvejende sociologisk teoretisk fundament om livskvalitet og lykke undersøge, hvorvidt 2020-planens initiativer til øget arbejdsudbud indvirker på faktorer, der er af betydning for niveauet af lykke i et samfund. Ydermere vil vi på baggrund af lighedsteorier belyse den stigende konkurrences påvirkning af lighed i Danmark, for derigennem at klargøre, hvordan lighed har betydning for livskvalitet. Afslutningsvist vil vi diskutere, hvordan økonomisk ulighed, konkurrence og arbejdsudbud påvirker en befolknings livskvalitet, for derigennem at forstå, hvilke konsekvenser kontinuerlig stræben efter vækst har. Denne analysedel vil være et kausalitetsstudie, hvor formålet er at undersøge, om øget arbejdsudbud har indflydelse på livskvalitet (Bischoff & Klemmensen 2012:59). Årsagssammenhængen består overordnet i at vækst søges imødekommet gennem øget arbejdstid, som fører til mindre fritid, der sammen med ulighed og mistillid har negative konsekvenser for livskvalitet.

2.2.3. Økonomisk vækst og livskvalitet

I denne analysedel bringes elementer fra forrige analysedele i spil i en diskussion af problemformuleringen: Hvad er forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet?

Det analyseres, hvorvidt velfærdsstaten har betydning for livskvalitet, herunder hvordan kompenserende ydelser er udfordret ved konkurrencestatens vækstparadigme. Det

10

diskuteres ligeledes, hvordan en udbudspolitik fremstilles som nødvendig i kraft af vækstparadigmet, og hvordan denne nødvendighedens politik indvirker på betydende elementer for livskvalitet. Herunder fremhæves tillid og lighed som afgørende for et samfunds sammenhængskraft, samt fællesskabets betydning for livskvalitet. Afslutningsvist vil vi diskutere muligheder og begrænsninger ved forskellige målsætninger for et samfund. Konkret vil diskussionen omhandle, hvordan kvantitative eller kvalitative metoder for samfundsmålsætninger kan påvirke grundlaget for udformningen af et samfund.

2.3. BEGREBSAFKLARING

Livskvalitet benyttes i projektet synonymt med lykke og tilfredshed (Greve 2010:28). Begrebet anvendes i en samfundskontekst frem for på individplan, hvorfor livskvalitet refererer til en befolkning og ikke et individ. Elementer som fritid, familie, social interaktion, økonomi og sundhed påvirker forudsætninger for livskvalitet. Ligeledes er tillid og lighed i et samfund af afgørende betydning (Wilkinson & Pickett 2011).

Velfærdsstaten har fokus på demokratisk inddragelse af befolkningen og skabelse af det gode samfund (Pedersen 2011:15). Staten er som udgangspunkt ansvarlig for befolkningens velfærd, hvorfor der er høj grad af omfordeling og en stor offentlig sektor. Staten kompenserer individet for markedsfejl og fører en aktiv økonomisk politik (Heywood 2013:69). Befolkningen har ret til at modtage økonomiske ydelser uden at miste civile eller politiske rettigheder (Boje 2007:533).

Lighed anvendes som udtryk for økonomisk såvel som social lighed. Begrebet kan præciseres som afstanden mellem klasser, både økonomiske og sociale (Hansen 2011:99-100). Jo mindre afstanden er, jo højere grad af lighed. Gini-koefficienten benyttes som målestok for økonomisk lighed i samfundet. Skalaen går fra 0 til 100, hvor en koefficient på 0 beskriver en lige indkomstfordeling, mens indkomsten er koncentreret hos en enkelt person ved en koefficient på 100 (Juul 2013:2).

11

Velstand vil gennemgående i projektet referere til et højt økonomisk niveau, og således gode økonomiske forhold for et land eller dets borgere. Der stræbes efter velstandsstigning, idet det kan medføre forbedret velfærd (Thage & Thomsen:158).

Globalisering indebærer udveksling af kapital, varer, information samt arbejdspladser stater imellem. Globalisering er en stadig stigende tendens, der skaber afhængighed mellem staterne, grundet de internationale markeders udbredelse (Pedersen 2011:42).

Økonomisk vækst er et lands procentvise stigning eller fald i bruttonationalproduktet (BNP) i forhold til året før i faste priser. BNP er værdien af den samlede produktion af varer og tjenester på et år. Vækst i BNP er et mål for den samlede reelle økonomiske tilstand i et land (Thage & Thomsen 2009:9).

Arbejdsudbud er den tilgængelige arbejdsstyrke, altså summen af erhvervsfrekvens og arbejdstid (Jørgensen 2009:10). I dette projekt vil arbejdsudbuddet omfatte arbejdsstyrken inden for aldersgruppen 15-64-årige, idet det bør stemme overens med vores udgangspunkt i regeringens 2020-plan.

Produktivitet er betegnelsen for arbejdsstyrkens effektivitet. Konkret udregnes produktivitet som størrelsen af den produktion, der skabes pr. præsteret arbejdstime pr. beskæftiget person (Johansen & Trier 2011:33).

Konkurrenceevne er et begreb, der stammer fra mikroøkonomisk teori og virksomhedsanalyse, hvor det defineres som omkostningerne ved at producere en vare i et givent land ift. i et andet. Således er virksomhedernes nationale kontekst central, da den er forudsætningen for virksomheders evne til at afsætte sine produkter på det globale marked. Her er lønkonkurrenceevnen den helt centrale faktor, da forholdet

12

mellem løn og produktionen er enhedsomkostningerne. Konkurrenceevnen i institutionel forståelse er et lands evne til at opnå samfundsøkonomisk gevinst på baggrund af dets økonomiske, politiske og kulturelle institutioner (Pedersen 2011:50).

2.4. VALG AF TEORI

Neoklassisk vækstteori

Den neoklassisk vækstteori danner ramme om vores forståelse af den dominerende økonomiske teori, der tager udgangspunkt i antagelserne om ligevægt og rationalitet (Jespersen 2009:209). Disse antagelser problematiseres ud fra keynesiansk økonomisk teori. Ydermere perspektiveres til konsekvenser for livskvaliteten ved et ureguleret markedet.

Keynesiansk vækstteori

Den keynesianske vækstteori er funderet i John Maynard Keynes1, hvor styrkelse af efterspørgsel anses som det overordnede mål for sikring af vækstskabelse i økonomien. Keynes’ fundament tager udgangspunkt i en kritik af den neoklassiske antagelse om ligevægt, som Keynes anså som utilstrækkelig for vækstskabelse (Jespersen 2013a:132). Den keynesianske økonomiske skole anser makroøkonomisk styring som afgørende og nødvendig for økonomien. Vi benytter denne teoretiske skole, som modstykke til den neoklassiske. Valget af den ældre klassisk keynesianske vækstteori begrundes i, at den er i tydeligere opposition til neoklassisk, hvor både ny-keynesianisme og post-keynesianisme har indarbejdet antagelser fra neoklassisk økonomi, bl.a. antagelser om rationalitet og ligevægt (Jespersen 2013a:140).

1 Keynes (1883-1946) udformede sin teori i “The General Theory of Employment, Interest, and Money” fra 1936. Her stadfæstes nødvendigheden af statslig regulering.

13

Ove K. Pedersen (1948-) er professor i komparativ politisk økonomi ved Copenhagen Business School. Pedersen beskæftiger sig med historiske samtidsdiagnosticeringer, omhandlende den danske velfærdsstat udfordring af den internationale konkurrence. Begrebet konkurrencestat præciserer nutidens samtidsdiagnose, herunder hvordan såvel samfundsmæssige, politiske og kulturelle diskurser er overgået til at fokusere på vækst og økonomi. Den historiske analyse om konkurrencestaten er udviklet på baggrund af komparativ forskning, der sammenligner og analyserer udvikling i økonomiske, politiske samt kulturelle institutioner over tid (Pedersen 2011:9). Analysen er institutionel, da den diagnosticerer disse institutioners betydning for samfundets udvikling. Vi vil i vores projekt benytte Pedersens samtidsdiagnose til at diskutere, hvordan denne udvikling afspejles i 2020-planen. Ydermere vil vi diskutere, hvorvidt fokus på økonomi står i kontrast til politikudvikling, der har til hensigt at fremme velfærd og livskvalitet i et samfund. Således danner konkurrencestaten rammen om vores samtidsaktuelle analyse.

Bent Greve (1953-) er professor i skatte- arbejdsmarkeds- og velfærdsforskning ved Roskilde Universitet. Særligt Greves forskning om velfærdssamfundet benyttes i vores projekt, hvor hans teorier om lykke vil bidrage med perspektiver på, hvilke parametre der spiller ind på livskvalitet i en nutidig dansk kontekst. Ud fra disse parametre for måling af lykke benytte Greve som kritisk perspektiv på vægtningen af disse i en global konkurrenceorienteret politisk debat, udtrykt gennem regeringens 2020-plan.

Richard G. Wilkinson (1943-) er britisk social-epidemiolog og professor ved Nottingham University i England og Kate Pickett (1965-) er britisk professor i epidemiologi ved University of York. De analyserer sammenhængen mellem lighed og samfundets evne til at håndtere sociale problemstillinger som tillid, sundhed, kriminalitet, uddannelse, social mobilitet mm. De konkluderer, at et samfund fungerer bedre med en høj grad af økonomisk lighed (Wilkinson & Pickett 2011).

I vores projekt vil vi benytte teorien i en analyse af, hvordan konkurrence, arbejdsudbud og stræben efter vækst påvirker ligheden i Danmark. Lighed er betydende for

14

livskvalitet, hvorfor teorien ligeledes vil benyttes i diskussionen af, hvordan økonomisk vækst påvirker livskvalitet.

Richard A. Easterlin (1926-) er professor i økonomi på University of Southern California. I vores projekt er Easterlin relevant grundet den empirisk og kvantitativt funderede teori Easterlin-paradokset2, som viser sammenhængen mellem indkomst og lykke. Easterlin-paradokset bygger på data om økonomi og lykke i 19 både udviklings- og udviklede lande (Easterlin 1974:90). En central udfordring ved at benytte Easterlin er, at hans teori bygger på ældre undersøgelser3. Idet Easterlin i dag fremhæver, at teorierne har samme udsigelseskraft, finder vi det plausibelt at benytte dem (Easterlin 2005:429). Easterlin-paradokset vil bidrage som et kritisk perspektiv på det herskende vækstparadigme. Ydermere vil paradokset yde et centralt bidrag i vores diskussion af sammenhængen mellem livskvalitet og økonomisk vækst.

Zygmunt Bauman (1925-) er polsk sociolog og særligt anerkendt for sine kritiske teorier om globalisering, fællesskabets forandring og individualisering (Jacobsen 2007:441). I dette projekt vil vi anvende teorier om forbrugerisme og individualisering som supplement i en diagnose af globaliseringens betydning for samtiden.

Anders Ejrnæs er ph.d. i Forvaltning og er ligesom sociolog Thomas P. Boje (1944-) professor i Socialvidenskab ved Roskilde Universitet. Boje og Ejrnæs præsenterer perspektiver på uligevægt mellem familie- og arbejdsliv i Europa.

I dette projekt vil deres perspektiver fungere som supplement til diskussionen om øget arbejdsudbuds konsekvenser for livskvalitet.

2 Easterlin-paradokset præsenteres i artiklen ”Does economic growth improve the human lot? Some empirical evidence” (Easterlin 1974:112). 3 eksempelvis undersøgelsen “Relation of Economic Status and Major Worries, United States”, der er fra 1946 (Easterlin 1974:114).

15

2.5. MÅLING AF LYKKE

Dette afsnit vil tage udgangspunkt i et snævert udsnit af lykkeforskning ud fra, hvordan anvendte teoretikere anvender begrebet. Idet projektet ligger inden for det samfundsvidenskabelige felt, vil lykke beskrives i en overordnet samfundskontekst frem for på individplan, hvorfor vi vurderer, at begrebet livskvalitet er mere dækkende. Vi tager således ikke højde for psykologiens eller filosofiens forståelse af begrebet.

Da lykke og livskvalitet som udgangspunkt ikke er generaliserbare størrelser, vil en kvalitativ tilgang kunne afdække individuelle aspekter af begreberne, hvorfor det ville være oplagt at indsamle empiri ud fra eksempelvis et livsverdensinterview. Vi ønsker imidlertid at drive kumulativ forskning af forholdet mellem livskvalitet og økonomisk vækst, hvorfor vores tilgang til livskvalitet bygger på allerede eksisterende empirisk funderede teorier.

Lykke er et subjektivt begreb, hvorfor der inden for lykkeforskning ofte drages konklusioner på baggrund af et individs egen opfattelse af dets niveau af lykke, hvorudfra der udledes indikatorer for lykke (Greve 2010:33). Denne tilgang til dataproduktion skyldes grundlæggende udfordringer ved opstilling af objektive indikatorer for lykke, grundet dets subjektivitet (Easterlin 1974:92). Undersøgelser har vist, at individer er i stand til selv at bedømme deres niveau af lykke, men ikke årsagen hertil (ibid.:96-97).

Størstedelen af lykkemålinger baseres på det simple spørgsmål: Hvor lykkelig er du?, hvor respondenten som svar kan placere sig på en skala fra 0-10, hvor 0 er det laveste niveau af lykke og 10 det højeste (Greve 2010:33). Netop denne kvantitative metode er grundlag for Greves arbejde med lykke. Lykke er ifølge Greve ikke et absolut fænomen, men må derimod anses som en relativ størrelse (ibid.:30). Hermed pointerer han, at der altid vil være en grad af usikkerhed, idet det imidlertid altid kan problematiseres, hvorvidt et individ er i stand til at vurdere sin egen grad af lykke (ibid.:34), eller hvorvidt det kan adskille det generelle niveau af lykke og de midlertidige humørudsving (ibid.:35). Der må imidlertid ses ud over disse kritikpunkter, da der, som nævnt, ikke kan opstilles holdbare objektive alternativer. Ydermere påpeger Greve, at der er visse begrænsninger ved at benytte en absolut skala til vurdering (ibid.). Hvis der i første

16

omgang vurderes et højt niveau af lykke, vil det være svært efterfølgende at vurdere højere. Det skyldes, at individets referenceramme for værdien af 10 på skalaen er relativ, og kan ændre sig over tid (ibid.).

Easterlin arbejder ligeledes hovedsageligt ud fra denne metode, men benytter desuden en mere simpel metode, hvor selvsamme spørgsmål skal besvares med hhv. meget-, rimeligt - eller ikke særlig lykkelig (Easterlin 1974:91). Således inddeles respondenter i tre kategorier, hvilket, ift. metoden fra 0-10, ikke giver et nuanceret billede. Easterlin mener dog, at idet indsamlingsmetoderne grundlæggende undersøger det samme, er de sammenlignelige, hvorfor han vælger at inddrage begge former for data i sine analyser (ibid.:92).

Wilkinson og Pickett, der ligeledes arbejder med livskvalitet, baserer deres forskning på empirisk materiale fra FN’s Human Development Index (HDI) (Wilkinson & Pickett 2011:239). HDI måler tre ligestillede faktorer; en befolknings uddannelse, BNP pr. capita og forventet levealder (United Nations Development Programme 2013:2). Wilkinson og Pickett benytter HDI som indikator for livskvalitet (Wilkinson og Pickett 2011:239). Begreber som nytte, tilfredshed og lykke sidestilles som synonymer i mange livskvalitetsstudier. Denne tendens ses ligeledes hos både Greve og Easterlin (Greve 2010:28, Easterlin 1974:90).

Det kan således understreges, at valgte teoretikere tager udgangspunkt i sammenlignelige metoder for deres analytiske arbejde. Dog er det faglige ståsted for deres analyser forskellige. Easterlin og Greve er økonomer og Wilkinson og Pickett epidemiologer, hvorfor et samspil mellem de respektive analyser bidrager til at nuancere den samfundsvidenskabelige tilgang til begrebet lykke. Boje og Ejrnæs bidrager med et sociologisk supplement til livskvalitet, hvor fokus er konsekvenser for familie- og arbejdsliv i Europa.

2.6. VALG AF EMPIRI

I maj 2012 fremlagde regeringen “Danmark i Arbejde - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020” (Finansministeriet 2012:1), populært kaldet 2020-planen. 2020-planen er en række initiativer, der i vores projekt vil anvendes som empirisk

17

udgangspunkt, med hovedvægt på planens andet kapitel; “Vækst, job og velfærd” (ibid.:35), idet øget arbejdsudbud er centralt for analysen. Andre kapitler og initiativer i 2020-planen vil blive benyttet som underbyggende supplement. Et empirisk udgangspunkt i 2020-planen vil bidrage til en forståelse for den aktuelle politisk-økonomiske tilgang til beslutningsprocesser. Således vil 2020-planen kunne belyse ligheder og modsætningsforhold mellem regeringens økonomiske målsætninger og teoretiske perspektiver på livskvalitet. Derigennem besvares vores problemformulering.

Vi vil gå kvalitativt til analysen af 2020-planen ved at benytte dokumentanalyse, da denne analyseform kan bidrage til en fastsættelse af den aktuelle politiske tilgang til at foretage økonomiske beslutninger (Lynggaard 2010:137). Da den nuværende regeringen er afsender, giver 2020-planen et repræsentativt billede på de herskende paradigmer, hvorfor man kan sige, at afsenderen besidder autoritet inden for netop dette felt (ibid.:142). Idet vi har et klart defineret teoretisk udgangspunkt, som vi vil efterprøve gennem analysen af 2020-planen, vil vores analysemetode være hypotetisk-deduktiv (ibid.:144). Ud fra den dokumentanalytiske tilgang benytter vi en indholdsanalyse, idet formålet med analysen er at udlede centrale begreber og temaer, som vi gennem teorierne har en hypotese om, er repræsenteret i empirien (ibid.). I indholdsanalysen lægges således vægt på at belyse regeringens fremlagte løsningsmodeller ud fra teorier om livskvalitet, lykke og lighed. Ydermere suppleres indholdsanalysen af en funktionel analyse (Kristensen 2014: slide 20), hvorigennem vi med afsæt i vores problemformulering kan udlede regeringens økonomiske strategi og målsætninger, for at kunne analysere konsekvenserne for livskvalitet ud fra et teoretisk perspektiv.

I vores dokumentanalyse antager vi, at 2020-planen er troværdig, idet vi har tiltro til, at det er regeringens Finansministerium, der er afsender. Idet den brede danske befolkning er modtager, er 2020-planen skrevet i et forholdsvist tilgængeligt sprog, der balancerer mellem, at læseren skal kunne forstå initiativerne, og regeringen skal kunne fremstå troværdig. Dog er vi bevidste om, at de konklusioner, der kommer til udtryk i planen, naturligvis er udtryk for regeringens politiske ståsted og hensigter.

Regeringens “Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2013” (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013:1), der blev udgivet i september 2013, vil vi benytte som supplement til analysen af 2020-planen. Vi vil benytte redegørelsen med det formål at

18

opnå en forståelse for regeringens økonomiske planer, herunder de økonomiske metoder og redskaber, der vil anvendes i opnåelse af de fastsatte mål. Redegørelsen er udarbejdet for regeringen af Erhvervs- og Vækstministeriet i samarbejde med en række ministerier (ibid.:121). Det er imidlertid vigtigt at have for øje i arbejdet med empirien, at regeringen er afsender af både selve 2020-planen og redegørelsen, hvorfor disse planer grundlæggende deler politiske hensigter.

2.7. SAMMENHÆNG MELLEM TEORI, EMPIRI OG PROBLEMFORMULERING

Det økonomiske afsæt til besvarelse af vores problemformulering vil være mainstream-økonomiske løsningsmodeller til fremskyndelse af vækst. Vores empiriske materiale vil tage udgangspunkt i regeringens 2020-plan, hvor vi i analysen vil have særligt fokus på udvidelse af arbejdsudbud som løsningsmodel for Danmarks vækstudfordringer. Vi anser det empiriske fundament som udtryk for en generel forståelse af, at økonomisk vækst er en nødvendighed. Dette paradigme er centralt i undersøgelsen af forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet.

Pedersens samtidsdiagnose om konkurrencestaten vil underbygge forståelsen for den moderne velfærdsstat. Konkurrencestaten er ramme om diskussionen af, hvorledes økonomiske tiltag, primært øget vækst, er en nødvendighed, der har konsekvenser for livskvalitet.

I forståelsen af de parametre, der spiller ind på livskvalitet, vil vi benytte teorier om lykke og lighed. Lykkebegrebet vil tage afsæt i Easterlin og Greves teorier, hvor lighedsbegrebet hovedsageligt vil benyttes ud fra teorier af Wilkinson og Pickett. I samspil med regeringens 2020-plan vil disse teorier benyttes i diskussionen af, hvorvidt øget arbejdsudbud som løsningsmodel har konsekvenser for livskvalitet i samfundet, for derigennem at fastslå konsekvenser ved kontinuerlig stræben efter vækst.

19

3. Teoriafsnit I følgende afsnit præsenterer vi projektets mest centrale teorier, der vil danne ramme om projektets analyse og diskussion. Idet projektet er tværvidenskabeligt, vil økonomiske, politologiske såvel som sociologiske perspektiver og teorier bidrage til besvarelsen af projektets problemformulering.

Indledningsvist præsenterer vi centrale økonomiske teorier, der benyttes som perspektiver på samfundsøkonomiens vækstudfordringer. De økonomiske teorier vil i diskussionen blive spillet op mod hinanden i en kritisk analyse af aktuelle politiske tendenser. Ydermere præsenterer vi en analytisk samtidsdiagnosticering om konkurrencestaten, der vil være ramme om diskussionen. Derudover vil teoretiske perspektiver på lighed, lykke og velfærd fremhæves, idet disse aspekter er af central betydning for livskvalitet. Disse perspektiver vil nuancere udfordringerne ved vækst i den aktuelle samfundsindretning, og dermed problematisere strukturelle og økonomiske forhold i diskussionen af forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet.

3.1. VÆKSTTEORI

Mainstream-økonomien antager, at økonomisk vækst mindsker arbejdsløshed og øger velstand i samfundet. Økonomisk vækst beskriver hverken generel velfærd eller fordeling af velstand, men er udelukkende målestok for stigning i BNP (Jespersen 2014:5): “BNP udtrykker værdien af alle de varer og tjenester, som er blevet produceret, fratrukket de varer og tjenester, som er blevet anvendt i produktion” (Danmarks Statistik 2014b:21). Vækst er grundlæggende en forøgelse af reale økonomiske aktiviteter, som statistisk kan måles i samfundet (Jespersen 2009:42). Begrebet er begrænset til en økonomisk vurdering af, hvilke transaktioner, der skaber reelle økonomiske værdier i samfundet, og medregner derfor ikke vennetjenester, bytteøkonomi eller sort arbejde (ibid..:41). De samfundsøkonomiske vækstteorier har grundlæggende indbyggede antagelser om, hvordan økonomien fungerer, og kan således ikke give endegyldige videnskabelige resultater (Hansen 2014:6).

20

Vores udgangspunkt vil være neoklassisk og keynesiansk vækstteori, som vi anvender til at analysere og diskutere regeringens 2020-plan, da den indeholder både elementer fra keynesiansk økonomiske politik samt neoklassiske udregningsmetoder.

3.1.1. Neoklassisk vækstteori

I den neoklassisk økonomi bestemmes vækstpotentialet af udbuddet i økonomiens produktion (Jespersen 2009:33). Udbudssiden er udtryk for den mulige samlede produktionsstørrelse. En økonomis evne til at producere er altså afgørende for den samlede velstand, målt i BNP (Pedersen 2005:59).

Produktionens udbud og størrelse bestemmes ved produktionsfunktionen (Jespersen 2009:32):

Produktionsstørrelse = (Realkapital + arbejdskraft + råstoffer) · teknologisk udvikling

Produktionsfunktionen viser, at en økonomis vækstpotentiale kan forøges gennem en eller flere af produktionsfaktorerne; realkapital, arbejdskraft eller råstoffer. En økonomi er således begrænset af størrelsen af dets produktionsfaktorer. Produktivitetsforøgelse, eksempelvis gennem uddannelse og teknologisk innovation, kan øge økonomiens samlede produktionsstørrelse – og dermed den samlede velstand (Mankiw & Taylor 2010:533). Produktivitet er evnen til at benytte produktionsfaktorerne mest effektivt og udnytte de produktionsfaktorer, som er til rådighed, bedst muligt. Således kan der ske en forøgelse af produktiviteten ved eksempelvis bedre udnyttelse af arbejdskraften, idet der kan produceres mere pr. tidsenhed (ibid.:534).

Historisk set har den teknologiske udvikling været den mest afgørende faktor for niveauet af velstand (Jespersen 2009:32.). I denne teoretiske forudsigelse er udbuddet således den begrænsende faktor for et lands vækst. Fuld udnyttelse af udbuddet opnås ifølge neoklassisk økonomisk teori ved ligevægt på markedet, hvilket den generelle ligevægtsteori beskriver (ibid.). Ligevægtsteorien bygger den mikroøkonomiske antagelse at aktører handler rationelt. Teorien forudsætter et statsligt uberørt marked med fri konkurrence, hvilket vil sikre stabilitet, ligevægt og optimalitet (Jespersen 2004a:16). International frihandel er ifølge neoklassisk teori en fordel for alle parter

21

grundet komparative fordele, der er udtryk for et lands evne til at producere relativt mere ressourceeffektivt sammenlignet med et andet land (Estrup 2004:53). Fri konkurrence og frihandel vil altid være ønskværdigt ifølge teorien, fordi det sikrer optimal udnyttelse af ressourcerne for alle parter (Jespersen 2004b:153). Komparative fordele forudsætter ligeledes ligevægt mellem udbud- og efterspørgselssiden (Jespersen 2009:63). Ufrivillig arbejdsløshed vil ud fra ligevægtsteorien ikke eksistere, da arbejdstagere er rationelle og vil tage de jobs, der bliver udbudt, og acceptere lønnen (ibid.:209). Vælger nogen ikke at arbejde, er der tale om naturlig arbejdsløshed, hvilket skyldes for høje velfærdsydelser, der forstyrrer ligevægten (ibid.).

3.1.2. Keynesiansk vækstteori

Klassisk keynesianske økonomi anerkender ikke den neoklassiske præmis om ligevægt, som tilstrækkelig til at skabe fuld beskæftigelse og vækst (Jespersen 2009:213). Der kan ifølge keynesiansk økonomisk teori opstå usikkerhed og konjunktursvingninger, hvilket hæmmer efterspørgslen og skaber uligevægt. Derfor indføres begrebet effektiv efterspørgsel, hvor virksomhederne tilpasser produktionen efterspørgslen ud fra erkendelsen om, at fremtiden er usikker og varerne ikke nødvendigvis kan afsættes (Jespersen 2004b:131). Økonomisk vækst er derfor ikke en selvfølge, da der kan opstå manglende effektiv efterspørgsel, og derfor ikke optimal udnyttelse af produktionsudbuddet (Jespersen 2009: 33). Den keynesianske økonomi påstår derfor, at det er nødvendigt at regulere økonomien for at sikre den effektive efterspørgsel. Efterspørgslen skal sikres gennem demokratisk interventionspolitik ved makroøkonomisk styring, dvs. ekspansiv økonomisk politik (Jespersen 1996:39). Den økonomiske politik vil sikre efterspørgsel og derigennem beskæftigelse. Dette betragtes som det overordnede mål med keynesiansk økonomiske politik. Målet om fuld beskæftigelse medfører social retfærdighed samt individuel frihed og markedsadgang for alle (ibid.).

Denne klassiske keynesianske økonomi er sidenhen udviklet til konjunkturbevægelsen ny-keynesiansk økonomi (Jespersen 2013a:140). Den ny-keynesianske økonomi anerkender den neo-klassiske antagelse om ligevægt og rationelle aktører (ibid.).

22

Samtidigt ses staten som ansvarlig for sikring af den effektive efterspørgsel gennem makroøkonomisk styring (ibid.). Konjunktursvingninger og arbejdsløshed opfattes i ny-keynesiansk økonomi som udtryk for asymmetrisk information på markedet. Således kan aktører ikke handle rationelt i henhold til ligevægtsteorien (ibid.:155). Arbejdsløshed antages, som i klassisk keynesiansk økonomi, som et konjunktur- og struktur problem, hvormed en aktiv økonomisk politik kan bidrage til at genskabe efterspørgsel (ibid.:153). Den centrale problemstilling i ny-keynesiansk økonomi er dog at sikre forudsætninger for generel ligevægt. Modsat neo-klassisk økonomi anerkendes ikke, at økonomien skaber sin egen ligevægt. Staten må derfor føre den fornødne økonomiske politik som sikrer ligevægt gennem regulering og ekspansive investeringer. Den økonomiske styrings formål er således at skabe forudsætninger for ligevægt, hvilket vil sikre fuld beskæftigelse. Velfærdsstaten og stor fagforeningsmagt betragtes som modarbejdende den rationelle ligevægt, således at fuld beskæftigelse ikke opnås (ibid.:156).

3.2. KONKURRENCESTATEN

Konkurrencestaten er en historisk samtidsdiagnose om, hvordan ændrede karakteristika, særligt forårsaget af øget internationale konkurrence, er definerende for en videreudviklet statsform, der er kendetegnet ved diskursen om konkurrence mellem nationer (Pedersen 2011:42). Den øgede internationale konkurrence medfører en række nye udfordringer for velfærdsstaten. Statens rolle har udviklet sig fra at kompensere og beskytte mod konjunktursvingninger til aktivt at mobilisere befolkningen og virksomhederne til deltagelse i konkurrencen (ibid.:12). Tidligere var velfærdsstaten i højere grad et politisk kulturelt projekt om at skabe det gode samfund med udgangspunkt i moralske og etiske værdier – særligt demokratisk inddragelse og lighed (ibid.:15). Disse værdier er forandret grundlæggende i konkurrencestaten, der bygger på en forestilling om det rationelle menneske, hvorfor den enkelte i højere grad gøres ansvarlig for sin egen livssituation (ibid.:12, 15). Hvor velfærdsstaten i højere grad søger stabilitet, fremmer konkurrencestaten dynamik, hvorfor den politiske proces er præget af løbende reformer (ibid.:12). Konkurrenceevne er i konkurrencestaten ikke udelukkende et spørgsmål om den nationale økonomis konkurrencedygtighed, men

23

begrebet udvides med den institutionelle tilgang, således at økonomiske, politiske og kulturelle institutioner er af afgørende betydning (ibid.:32).

I kølvandet på de klassiske ideologiers opløsning har ideologien Den Samfundsøkonomiske forestilling indtaget en altoverskyggende position (ibid.:17). Konkurrencestaten har grundlæggende et strukturelt økonomisk fokus, hvor det er udnyttelse og mobilisering af nationens potentielle mikroøkonomiske ressourcer (ibid.:27). Denne forbedrede udnyttelse sker ved forøgelse af udbuddet, som sikrer øget produktionspotentiale og dermed forbedret international konkurrenceevne. Den samfundsøkonomiske forestilling har udviklet sig gennem tre faser4. Udviklingen bevæger sig fra et internt økonomisk fokus med makrostyring, til et udadvendt internationalt fokus, hvor virksomhederne sikres gode strukturelle og økonomiske forhold gennem bedre udnyttelse af arbejdskraftens kapacitet. Udviklingen sker ved en blanding af makro- og mikroøkonomisk styring, der grundlæggende har til formål at sikre konkurrenceevnen (ibid.:139). Således vinder en økonomisk måde at tænke samfund og individ frem, hvilket tilsidesætter den mere politisk-filosofiske og moralske måde, der er kendetegnende for velfærdssamfundet.

3.3. LYKKE OG VELFÆRD

Et lykkeligt og godt liv må som udgangspunkt betragtes som et mål for alle mennesker. Vejen til at opnå lykke anses hovedsageligt som individuel, men det samfund, individet befinder sig i, har betydning for, hvor fremkommelig vejen til livskvalitet er (Greve 2010:93). Det påpeges af Bent Greve, der fremhæver, at der er sammenhæng mellem et menneskes grad af livskvalitet og faktorer som arbejdsliv, fritid og familieliv (ibid.:144). Det kan være lykkeskabende i sig selv at have et arbejde. Det skyldes, at der inden for grænserne af et enkelt land, er sammenhæng mellem indkomst og graden af lykke, hvor de lykkeligste mennesker findes blandt de, der har størst indkomst (ibid.:49-50). En positiv ændring i indkomstniveau betyder dog ikke nødvendigvis, at lykkeniveauet stiger, hvilket Greve forklarer gennem hhv. sammenligning, adaption og aspiration

4 Første fase er fra 1945-1960’erne, anden fase fra 1970’erne-1980’erne og tredje fase er fra 1980’erne-2000’erne (Pedersen 2011:139).

24

(ibid.:52). Et menneskes lykke påvirkes af, hvad andre i referencegruppen har, i højere grad end individuel forbedring, som eksempelvis indkomststigning (ibid.:52). Denne sammenligning benævnes nabo-effekten, og dækker over, at et menneskes lykkeniveau potentielt vil kunne stige, hvis referencegruppens tilstand forværres (ibid.). Når forhold som eksempelvis indkomst ændres, medfører det ofte en tilpasningsproces, adaption, hvor individet over tid vender sig til de nye forhold. Den gradvise adaption reducerer potentialet for ændret lykkeniveau, som en øget indkomst umiddelbart vil medføre (ibid.:53). Øget indkomst bevirker en forventning om, at indkomsten kan øges yderligere. Denne voksende aspiration mindsker tilfredsheden, idet individet uvilkårligt vil fokusere på næste trin i udviklingen. Eksempelvis skaber en lønforhøjelse instinktivt fokus på, hvordan der kan opnås endnu én (ibid.:53). Det er dog ikke økonomiske fordele ved at arbejde, der er afgørende for livskvalitet. Greve påpeger, på baggrund af studier af frivillighed, at det i høj grad er livsindhold og værdigrundlag, der har betydning (ibid.:122). Arbejdsliv er altså betydende for livskvalitet, men alligevel prioriterer mange mennesker elementer som fritid og familieliv lige så højt, hvis ikke højere end deres arbejde (ibid.:72). Ifølge Greve skyldes det, at fritid i sig selv er positiv for lykken – vel at mærke så længe der ikke er tale om tvungen fritid, som arbejdsløshed er et eksempel på (ibid.:66). Fritid giver tid til sociale relationer, hvilket tydeligt har betydning for et menneskes niveau af lykke og livskvalitet (ibid.:128).

Derudover peger Greve på en række samfundsmæssige kvaliteter, der kan øge et samfunds samlede niveau af lykke. Eksempler herpå er sociale ydelser og høj grad af lighed (ibid.:101,105). Disse kvaliteter er karakteriserende for velfærdsstaten, hvor netop økonomiske ydelser bidrager positivt til ligheden i et samfund, og således har positiv indvirkning på det samlede niveau af tilfredshed (ibid.:105, 157).

Grundlæggende kan velfærd inddeles i to kategorier; den objektive og den subjektive velfærd, hvor den objektive indbefatter materielle ressourcer og observerbare sociale relationer, og den subjektive selve oplevelsen af de materielle livsvilkår og sociale relationer (ibid.:42). Begge velfærdskategorier bidrager positivt til livskvaliteten i et samfund. Sidstnævnte kan desuden afhænge af, hvordan personer i referencegruppen oplever velfærden, hvorfor den individuelle opfattelse af velfærd kan være relativ (ibid.).

25

Greve opstiller en række samfundstiltag, som et samfund med målsætning om maksimering af befolkningens lykke kan følge. Blandt de 11 tiltag5 nævner Greve, at den enkelte skal have kontrol over egen hverdag, at man bør fastholde graden af lighed samt at give befolkningen mulighed for mere fritid og dermed mindre arbejde (ibid.:151-156). Således pointerer Greve, at et samfund med lykke som målsætning er muligt (ibid.:156).

3.4. LIGHED OG TILLID

Lighed i et samfund skaber bedre vilkår for alle. Det understreger Richard Wilkinson og Kate Pickett; ”trivslen og livskvaliteten for alle forbedres, hvis uligheden blot bliver mindre” (Wilkinson & Pickett 2011:45). Wilkinson og Picketts kontroversielle analyser har skabt international opmærksomhed og atter sat gang i lighedsdebatten, der ellers har været præget af antagelsen om, at lighed kun kommer de fattigste i et samfund til gode (ibid.:98). Wilkinson og Pickett påviser ved sammenligninger af international statistisk materiale fra 23 vestlige lande, at ulighed i et samfund skaber en række sociale problemer, hvorimod lighed medfører en række positive konsekvenser (ibid.: 194).

Lighed er den vigtigste grundbetingelse for social tillid i et samfund (ibid.:75). Det skaber identifikationsgrundlag for befolkningen, som gør det nemmere at sympatisere med og vise tillid til hinanden (ibid.:66). Social tillid styrker trivsel og den enkelte oplever færre bekymringer. Tillid skaber en generel positiv opfattelse af andre som samarbejdspartnere, hvorimod ulighed skaber mistillid og en opfattelse af andre som konkurrenter (ibid.:70). Et lige samfund skaber altså gode vilkår for national sammenhængskraft (ibid.:66). Mere ulighed medfører derimod en følelse af utilstrækkelighed blandt befolkningen, idet der konstant finder interne sammenligninger sted. Richard Layard6 underbygger denne interne sammenligning med begrebet indkomstafhængighed; ”jo mere vi har, jo større er vores behov for mere,

5 De 11 samfundstiltag: 1) Reducér støjen i det danske samfund, 2) Nedbring tiden på transport, 3) øg den enkeltes kontrol over egen hverdag, 4) Gennemsnitligt højere uddannelsesniveau, 5) Mere fritid – og mindre arbejde, 6) Fasthold en høj grad af lighed, 7) Spred glæde – små overraskende præmier, 8) Giv børn en lykkelig barndom 9) Begræns det frie valg til enkle og overskuelige områder, 10) Støt bevægelse og skab billig og nem adgang til sund mad, 11) Fjern lokal løndannelse – objektive lønkriterier (Greve 2010:151-156). 6 Richard Layard (1934-) er britisk arbejdsmarkedsøkonom ved London School of Economics.

26

og desto mere tid bruger vi på at stræbe efter materiel rigdom og flere besiddelser på bekostning af vores familieliv, parforhold og generelle livskvalitet” (ibid.:84). Befolkningens bevidsthed om status har således konsekvenser for livskvaliteten. Wilkinson og Picketts teoretiske perspektiver viser, at ulighed har negativ indvirkning på livskvalitet i et samfund. Den økonomiske vækst i den vestlige verden skaber ikke øget sundhed eller livskvalitet (ibid.:236). Derfor må demokratiet og vigtigheden af lighed gentænkes: ”Sandheden er, at den moderne ulighed eksisterer, fordi demokratiet er udelukket fra den økonomiske sfære” (ibid.:283). Wilkinson og Pickett fremhæver, at demokrati bør inddrages i det økonomiske felt og gøre lighed til målsætning og fokus for samfundet, ved eksempelvis udvidelse af demokratiet på arbejdspladser og gennem forbrugerkooperationer (ibid.).

3.5. EASTERLIN-PARADOKSET

Richard A. Easterlin (1926-) er lykkeøkonom, der med Easterlin-paradokset afsøger sammenhænge mellem lykke og økonomiske parametre såsom indkomst og vækst. Inden for lykkeøkonomi anses økonomi hovedsageligt som et redskab til at opnå lykke, og har således udfordret klassisk økonomi (Layard 2006:24). Ifølge Easterlin antager de fleste økonomer, at der er sammenhæng mellem økonomisk og social velfærd, hvilket Easterlin er den første til at afprøve videnskabeligt (Easterlin 1974:90). Paradokset påviser, at der inden for rammerne af et enkelt land er en tydelig sammenhæng mellem indkomst og lykke – således at de rigeste borgere typisk er lykkeligere end de fattigste. Easterlin-paradokset viser samtidig, at rigere lande samlet set ikke er lykkeligere end fattige (ibid.:118).

Ifølge Easterlin-paradokset vurderer individet dets lykke uafhængig af, om landet tidligere har været fattigere, eller om mennesker i andre lande er fattigere (ibid.:92). Den enkelte vurderer derimod egen lykke ved sammenligning inden for dets referenceramme. Når et land bliver rigere, muliggøres forøgelse af materiel velstand, hvilket vil få aspirationerne til at stige (ibid.:113). Indfrielse af disse aspirationer vil skabe kortvarig lykke for det enkelte individ – men på længere sigt vil forøgede materielle standarder tilvendes og lykkeniveauet vil være status quo (Easterlin et.al.

27

2010). Grundet adaption medføres ikke forøget lykkeniveau hos den enkelte, hvis hele landet oplever øget velstand, idet individet vurderer egen velstand relativt mod andres (Layard 2006:28).

28

4. Nødvendigheden af økonomisk vækst Økonomisk vækst er dominerende i politiske initiativer, der har til formål at skabe rammen om fremtidens Danmark – og tilgodeses i højere grad på bekostning af hensyn til befolkningens livskvalitet. I følgende afsnit vil aspekter ved spørgsmålet om nødvendigheden af økonomisk vækst analyseres ud fra regeringens 2020-plan. Det vil blive diskuteret, hvorvidt 2020-planens fokus på arbejdsudbud er udtryk for et vækstparadigme, samt hvordan konkurrencestatsbegrebet kan belyse udfordringer ved den øgede internationale konkurrence, herunder nye problematikker ved vækstskabelse.

4.1. VÆKSTPARADIGMET

Et optimistisk syn på økonomisk vækst er dominerende både i den offentlige debat samt i traditionelle økonommiljøer. Det på trods af, at der de seneste 50 år har været aftagende vækst, øget arbejdsløshed og en statsgæld, der er vokset betydeligt i OECD-området7 (Jespersen 2014:6-7). Væksten har altså i denne periode ikke formået at løse de makroøkonomiske ubalancer, som den har til hensigt. Alligevel fremhæver regeringen til stadighed vækst som mirakelkur for dansk økonomi: “Økonomisk vækst og høj beskæftigelse er afgørende forudsætninger for at videreudvikle et velfærdssamfund” (Finansministeriet 2012:8).

4.1.1. International konkurrence

En konkurrencedygtig økonomi, der kan følge med væksten på globalt plan, er en forudsætning for nationers velstand i dag (Jespersen 2014:6). Netop denne præmis og målsætning udtrykkes tydeligt i regeringens 2020-plan: “Danmarks konkurrenceevne er alvorligt svækket, og produktiviteten er vokset for lidt” (Finansministeriet 2012:5). Regeringen fremhæver, at der har været en svagere udvikling i dansk produktivitet end i 7OECD er et forum, hvor medlemslandenes økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitik analyseres og vurderes, hvorudfra OECD anbefaler koordinationer ift. den økonomiske politik i de enkelte medlemslande (Jørgensen 2009:155).

29

de fleste andre landes (ibid.), hvormed konkurrenceelementet understreges. Således kan det påpeges, at der hersker en diskurs om nationernes konkurrence (Pedersen 2011:42).

Regeringen erklærer, at produktiviteten skal styrkes gennem bl.a. at ”sikre gode rammevilkår for danske virksomheder” (Finansministeriet 2012:7). Dette initiativ kan anses som en strategi for forbedring af den danske strukturelle konkurrenceevne, da fokus her er virksomheders rammebetingelser, herunder faktorer som uddannelses-, finans- samt erhvervsstruktur (Pedersen 2011:50). 2020-planen indeholder også initiativer, der tilgodeser den teknologiske konkurrenceevne (ibid.), hvor teknologisk innovation sikrer forbedrede muligheder for at opnå komparative fordele (Estrup 2004:53). Dette kommer til udtryk ved regeringens tiltag; “prioritering af forskning, udvikling og innovation” (Finansministeriet 2012:23). En styrket dansk konkurrenceevne afhænger således af en styrkelse af elementer, som kan forbedre danske virksomheders forudsætninger for at sænke omkostninger ved produktion. Dette fokus kommer ligeledes til udtryk i regeringens målsætninger om at øge vækst og velfærd på længere sigt, hvor “øget uddannelse [...] skal muliggøre højere produktivitet” (ibid.:8). Disse prioriteringer er kendetegnende for de ændrede præmisser på markedet, hvor konkurrenceevne i dag afhænger af at mobilisere ressourcer (Pedersen 2011:32). Overordnet kan man påstå, at regeringens 2020-plan er udtryk for et ønske om at forbedre den institutionelle konkurrenceevne, der dækker over de betingelser, økonomiske, politiske og kulturelle institutioner skaber, som forudsætning for virksomheders konkurrencedygtighed (ibid.:50). Således udtrykkes fokus på rammevilkår for konkurrenceevne, bestående i at åbne markeder for konkurrence (ibid.:42). Regeringen vil “gennemføre reformer for at sikre gode job, fremgang for familiers økonomi og en tryg velfærd” (Finansministeriet 2012:5). Herved understreges de institutionelle reformers nødvendighed.

Selvom regeringen med 2020-planen præsenterer en række initiativer til forbedring af dansk konkurrenceevne, er det imidlertid ikke entydigt, hvad begrebet konkurrenceevne præcist dækker over (Stræde 2013). Begrebets dominans kan derfor kritiseres, idet hensynet til konkurrenceevne bruges som påskud for utallige initiativer og politiske programmer.

30

4.1.2. Institutionalisering af vækstparadigmet

Siden slutningen af 1970’erne er der opstået mange nye videnssystemer, der gør det muligt at sammenligne parametre som konkurrenceevne og BNP internationalt (Pedersen 2011:61). Det er særligt organisationer som World Economic Forum, Den Internationale Valutafond og OECD, der producerer sammenligninger ud fra parametre for, hvordan enkelte lande klarer sig i den internationale konkurrence (ibid.). Udbredelsen af nye videnssystemer ses ligeledes i dansk kontekst, hvor der i 2005 blev oprettet et Globaliseringsråd med formålet “at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi” (Statsministeriet 2006). Således institutionaliseres paradigmet bl.a. i form af disse videnssystemer, der foretager målinger og sammenligninger – og på den baggrund kortlægger udfordringer for dansk økonomi. Det er ud fra beregninger og sammenligninger som disse, at en dansk regering kan fastsætte målsætninger om vækst. Paradigmet er derfor indlejret i politiske programmer, da disse skal tage højde for internationale sammenligninger. Inden for mainstreamøkonomisk teori er målsætningen, at BNP skal stige 2 pct. årligt, hvilket afspejles i 2020-planen. Her har regeringen – ud fra sammenligninger og forudsætninger om, at væksten vender tilbage – en forventning om, at vækst i BNP de kommende år vil genoprettes til næsten 2½ pct. (Finansministeriet 2012:89).

Målsætningerne i 2020-planen er derfor et udtryk for, at forestillingen om vækst og produktivitet som centrale parametre for økonomien er blevet institutionaliseret (Pedersen 2011:62). Paradigmet danner således fundament for politiske programmer for dansk økonomi – og dermed det danske samfunds fremtid.

4.1.3. Vækstoptimisme

På trods af, at den danske regering agerer som om, Danmark konstant er udfordret i den internationale konkurrence, er det fortsat ikke entydigt, om nationer egentlig konkurrerer (Pedersen 2011:70). Ikke desto mindre er forestillingen institutionaliseret, hvilket muliggør, at politikere kan handle som om, nationer virkelig konkurrerer. Denne dominerende forestilling gør det muligt for politikere at legitimere et politisk program som nødvendighedens politik.

31

Regeringens målsætninger bygger på antagelser om, at væksten vil fortsætte, således at de makroøkonomiske ubalancer igen vil genoprettes: “Der er udsigt til en årrække, hvor den danske velstand vil forøges i samme størrelsesorden som i tiåret op til den internationale finanskrise, hvilket over nogle år vil bringe dansk økonomi tilbage til en normal konjunktursituation” (Finansministeriet 2012:87). Hertil forventes samtidig, at “produktionen og beskæftigelsen i de kommende år gradvist vil bevæge sig op mod det strukturelle niveau”, således at der undgås outputgab8 og fremskrivningerne bliver realiseret (ibid.:88). På denne baggrund antager regeringen, at vækst i BNP atter vil vokse (ibid.:89). Denne tiltro til at ligevægt skaber forudsætninger for fremtidig velfærd, er udtryk for et herskende neoliberalt paradigme (ibid.:31). Dette ideologiske samfundssyn kan kritiseres for at være et snævert perspektiv i anskuelsen af samfundsmæssige dynamikker, idet fremstillingen isoleres fra områder som sociale forhold, politik, miljø mm..

4.2 ARBEJDSUDBUD OG KONKURRENCEEVNE

Regeringen har med 2020-planen fremlagt tre centrale udfordringer for dansk økonomi og fortsat vækstskabelse: Konkurrenceevne, arbejdsudbud og sikring af den offentlige vækst (Finansministeriet 2012:10-11). Dette afsnit vil analysere, hvordan arbejdsudbud er et redskab til at øge vækstpotentialet, samt hvordan investering og konkurrenceevne er elementer, der kan indfri dette vækstpotentiale.

4.2.1. Forøgelse af arbejdsudbud og vækstpotentiale

Regeringen vil øge det danske arbejdsudbud, da det skaber forudsætninger for en øget beskæftigelse. Ifølge regeringen vil reformerne øge beskæftigelsen med svarende til 60.000 flere i job, hvilket vil skabe forudsætning for en samlet stigning i beskæftigelse på svarende til 180.000 flere i job i 2020 (Finansministeriet 2012:45). Økonom Jesper Jespersen9 påpeger, at samfundsøkonomiske modeller i dag er præget af antagelsen om 8 “Outputgabet angiver forskellen mellem faktisk BNP og et beregnet strukturelt BNP” (Finansministeriet 2012:88) 9 Jesper Jespersen er keynesiansk økonom og professor ved Roskilde Universitet

32

ligevægt i økonomien. Ydermere påstår han, at regeringens udregninger er foretaget på baggrund af ligevægtsmodellen DREAM10 (Jespersen 2012, Kronberg 2012). Regeringens antagelse om ligevægt forudsiger, at en udvidelse af arbejdsudbuddet vil medføre større produktionsmængde og vækstpotentiale, idet ligevægten vil indfri et øget udbud (Jespersen 2009:63). På baggrund heraf vil forøgelse af arbejdsudbuddet ikke medføre arbejdsløshed, men derimod en udvidelse af den samlede produktionsstørrelse og beskæftigelse. Ud fra sådanne antagelser sætter regeringen lighedstegn mellem øget arbejdsudbud og tilsvarende forøgelse af den samlede beskæftigelse: ”Den samlede arbejdsindsats skal øges ved, at flere arbejder, og at vi arbejder mere” (Finansministeriet 2012:6). Den udvidede arbejdstid vil blive implementeret gennem trepartsforhandlinger11, hvor aftaler om længere arbejdstid indgås mellem arbejdsparter (ibid.:8). Ifølge regeringen vil denne forøgelse af udbuddet øge beskæftigelsen i den samlede arbejdsstyrke med svarende til 20.000 personer i job (ibid.:42). Målet er således, at befolkningen skal arbejde mere, på baggrund af antagelsen om, at der er arbejde at få.

Ydermere vil skattereformen tilskyndende, at befolkningen skal arbejde mere og dermed øge arbejdsudbuddet (ibid.:99), hvilket regeringens nedsættelse af indkomstskatten forventes at bidrage til. Det skyldes, at den generelle antagelse blandt økonomer er, at den rationelle arbejdstager vil arbejde mere, hvis skatten sænkes – tilsvarende modsat ved pålægges af skat. Der findes dog ingen entydige svar på omfanget af skatters påvirkning (Pedersen, Madsen & Nielsen 2005:456). Beregningerne bag regeringens 2020-plan anslår, at initiativerne isoleret vil skabe 7.000 arbejdspladser i den private sektor samt 3 mia. kr. til offentlige finanser (Finansministeriet 2012:27).

Udvidelse af arbejdsudbuddet vil øge den samlede arbejdskraft, der er til rådighed i samfundet, således at produktionsmængden og dermed vækstpotentialet øges. Indføres denne antagelse i makroproduktionsfunktionen (Jespersen 2009:69), kan der ses en

10 Denne påstand er dog svær at bekræfte grundet regeringens udregninger, der ikke er offentligt tilgængelige. Dog benytter baggrundsrapporten til Vækstplan DK 2013, som er et supplement til 2020-planen, DREAM-modellen til beregning af effekten ved udvidelse af arbejdsudbuddet (Finansministeriet 2013:12). 11 Forhandlinger om arbejdsmarkedspolitik og politisk-økonomiske spørgsmål mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (Jørgensen 2009:103-104).

33

konkret forøgelse af potentialet for produktionsmængde. Dette fokus på øget produktionspotentiale afspejler konkurrencestatens udbudspolitiske økonomisk tilgang, udført gennem institutionelle reformer (Pedersen 2011:51). Initiativerne i 2020-planen har til formål at sikre optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, herunder arbejdsstyrken til at imødekomme de demografiske og konkurrencemæssige udfordringer gennem øget arbejdsudbud og produktivitet. Regeringens beregninger af vækst og produktionspotentiale forudsætter ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. Ligevægten forudsætter, at arbejdstagerne vil agere rationelt og påtage sig det arbejde, som udvidelse af arbejdsudbuddet skaber. Regeringens beregninger må derfor siges at have en begrænset gyldighed.

4.2.2. Indfrielse af vækstpotentialet gennem investering

Øget arbejdsudbud øger potentialet for produktion og vækst. Regeringen vil imødekomme dette udbud gennem en ekspansiv finans- og pengepolitik. Finansloven, tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fastholdelse af renten, er begge eksempler på, at der føres en makroøkonomisk ekspansiv politik, med formålet at øge den effektive efterspørgsel i henhold til keynesiansk økonomisk teori:

”Regeringens kickstart vil imidlertid øge beskæftigelsen ekstraordinært med omkring 8.000 job i både 2012 og 2013. Og det er forventningen, at den økonomiske vækst vil tage til de nærmeste år – drevet af stigende privat forbrug og investeringer og øget global efterspørgsel” (Finansministeriet 2012:9).

Regeringen benytter herved både den neoklassiske ligevægtsteoretiske antagelse om, at udbud skaber sin egen efterspørgsel, samtidig med, at der føres mere klassisk keynesiansk ekspansiv økonomisk politik. Hvis regeringens ekspansive økonomiske politik er tilstrækkelig, vil den kunne kickstarte og derved genoprette efterspørgslen. Regeringen kan på den måde genetablere efterspørgslen ved en keynesiansk løsningsmodel.

34

4.2.3. Indfrielse af vækstpotentiale gennem konkurrenceevne

Regeringen fremhæver konkurrenceevne som en helt central udfordring for genoprettelse af økonomisk vækst i Danmark:

“Det er regeringens mål, at Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne overfor udlandet. Hastigheden, hvormed Danmark kan bevæge sig ud af krisen, vil således blandt andet afhænge af, hvor hurtigt konkurrenceevnen forbedres” (Finansministeriet 2012:21).

Denne høje forventning til det globale marked og dets efterspørgsel nødvendiggør en forbedring af konkurrenceevnen. Udfordringen ved konkurrenceevnen imødekommes gennem bedre udnyttelse af de mikroøkonomiske ressourcer ved forøgelse af arbejdsudbud og produktivitet. Regeringens målsætning er 20 milliarder kr. i tilvækst i BNP, som skal realiseres ved forbedret konkurrenceevne (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013:5).

Den danske konkurrenceevne har været udfordret af høje og stigende lønomkostninger. Det skyldes den lave produktivitetsforøgelse, som ikke har modsvaret lønstigningerne, hvorfor Danmarks konkurrenceevne er forringet (Finansministeriet 2012:85). Tendensen til lønstigninger skyldes en overophedning af økonomien, grundet manglende arbejdskraft, hvor ledigheden har været lavere end det strukturelle niveau (ibid.:83). Arbejdsudbuddet har således ikke været tilstrækkeligt stort, hvilket har problematiseret virksomheders mulighed for at finde kvalificeret arbejdskraft (ibid.:46). Det manglende arbejdsudbud har affødt lønstigninger, som har forringet Danmarks lønkonkurrenceevne og konkurrenceevne generelt. Et øget arbejdsudbud vil resultere i, at arbejdstagerne i højere grad skal konkurrere om arbejdet. Således vil lønomkostningerne tilpasses samfundets efterspørgsel og arbejdstageren må tilpasse sig den løn, der er mulig at få. Lavere lønninger vil medføre flere ansættelser i virksomhederne, hvormed en udvidelse af arbejdsudbuddet opvejes af en øget efterspørgsel fra virksomhederne (Jørgensen 2009:11). En udvidelse af arbejdsudbuddet vil, alt andet lige, medføre lønpres på arbejdsmarkedet, såfremt der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel til at opveje dette.

35

Den danske økonomi har i dag en relativt høj ledighed på over 5 pct. (Danmarks Statistik 2014a:1). En udvidelse af arbejdsudbuddet på et sådant marked må derfor antages at skabe øget konkurrence på arbejdsmarkedet og medføre øget lønpres. Dette vil ifølge regeringen forbedre konkurrenceevnen, således at udbuddet kan imødekomme international efterspørgsel gennem mere konkurrencedygtige priser: ”Vi skal forbedre vores konkurrenceevne, så vi kan få en større del af fremgangen i den internationale efterspørgsel” (Finansministeriet 2012:35). At efterspørgslen vil komme fra udlandet og indfri udbuddet gennem forbedret konkurrenceevne, må siges at være en antagelse. Jespersen påpeger, at forbedret lønkonkurrence, på trods af komparative fordele og konkurrenceevne, vil kunne have negative konsekvenser ifølge keynesiansk teori: ”Lønreduktion vil [...] langt snarere føre til mindsket forbrugsefterspørgsel, mindsket produktion og dermed mindsket beskæftigelse!” (Jespersen 1996:51). Således vil lønreduktion gennem arbejdsudbud sandsynligvis skabe fordele for Danmark i den international samhandel, men vil imidlertid mindske den effektive efterspørgsel på det nationale marked.

Regeringens beregninger ud fra DREAM-modellen forudsætter fuldkommen konkurrence på markedet (Hansen 2014:9-10), hvorfor 2020-planens beregningsmodel må siges at have begrænset gyldighed. Fra et keynesiansk synspunkt kan regeringens udgangspunkt i ligevægtsteorien kritiseres. Keynesiansk økonomisk teori argumenterer for, at en udvidelse af udbuddet øger vækstpotentialet, men ikke nødvendigvis efterspørgslen, der skal realisere potentialet (Jespersen 2009:32). Udvidelse af arbejdsudbuddet på et marked uden effektiv efterspørgsel vil ifølge keynesiansk økonomisk teori medføre øget arbejdsløshed.

2020-planen tager ikke entydigt udgangspunkt i en enkelt økonomisk skole, men rummer både beregningsmodeller baseret på ligevægtsteori og en vis erkendelse af, at efterspørgselspolitik er nødvendig ud fra en keynesiansk ekspansiv finans- og pengepolitik. Regeringens 2020-plan står i kontrast til velfærdsstatens fokus på at sikre fuld beskæftigelse gennem makroøkonomisk efterspørgselsorienteret arbejdsmarkedspolitik (Pedersen 2011:46). 2020-planen er kendetegnet ved en markedsform, hvor mikroøkonomisk udbudsorienteret arbejdsmarkedspolitik er dominerende, og hvor det antages, at et frit globalt marked med konkurrence vil skabe

36

sin egen efterspørgsel (Jørgensen 2009:106), hvilket er et kendetegn ved konkurrencestaten. Regeringens 2020-plans økonomiske politik har således ikke til hensigt at sikre den effektive efterspørgsel, men har derimod en grundlæggende antagelse om, at efterspørgsel sikres gennem konkurrenceevnen.

4.3. DELKONKLUSION

Den øgede internationale konkurrence påvirker velfærdsstaten i retning af at fokusere på at øge konkurrenceevne og vækstpotentiale. Vigtigheden af vækst er institutionaliseret, hvorfor økonomisk vækst er udgangspunkt for at udforme politik i dag, hvilket konkret kommer til udtryk i initiativer i regeringens 2020-plan. Økonomisk politik fokuserer på at udvide forudsætningerne for vækst gennem øget arbejdsudbud og forbedret konkurrenceevne, og er derfor udtryk for et neoliberalt paradigme.

Regeringens 2020-plan har til hensigt at øge det samlede vækstpotentiale gennem udvidelse af arbejdsudbuddet. Dette vil, alt andet lige, skabe lønkonkurrence og forbedre konkurrenceevnen grundet lavere produktionsomkostninger. Denne forbedring af konkurrenceevnen vil kunne øge efterspørgslen af dansk produktion i udlandet og derved skabe flere jobs, lønfremgang og højere vækst i økonomien. Hvis regeringens scenarium skal realiseres, må udbuddet altså skabe sin egen efterspørgsel gennem forbedret konkurrenceevne. Hvis regeringens antagelse om efterspørgsel gennem konkurrenceevnen ikke er tilstrækkelig, vil initiativerne kunne medføre øget lønnedgang og arbejdsløshed for befolkningen.

37

5. Konsekvenser ved økonomisk vækst Retorikken i dansk politik er, at velstand er forudsætning for velfærd og dermed det gode liv. Fokus er at øge forudsætninger for deltagelse i det internationale kapløb, hvormed økonomisk vækst fremstilles som mirakelmiddel. Men hvordan kan regeringens økonomiske fokus i 2020-planen tilgodese livskvalitet?

Regeringens brug af arbejdsudbud som redskab til at opnå bedre konkurrenceevne og dermed øget vækst problematiseres ud fra keynesianske perspektiver. Spørgsmålet om lighed vil indgå som centralt element i diskussionen om opnåelse af livskvalitet i et konkurrenceorienteret samfund. For er det ikke lidt paradoksalt, når konkurrence altid producerer vindere og tabere?

De sammenligninger, der konstant finder sted i det økonomiske kapløb, tager udgangspunkt i målsætninger om mest mulig velstand og vækst. Sammenligningerne er imidlertid konstante, hvorfor det er interessant at bringe alternative hensigter bag denne ustoppelige konkurrence i spil. For hvordan kan man vide sig sikker på, at konkurrencen overhovedet handler om at opnå et bedre materielt niveau som fører til velfærd og skaber forudsætninger for livskvalitet – eller om konkurrencen i sig selv er et centrale mål?

5.1. Mere arbejde, mindre fritid?

Fremtiden vil byde på mere arbejde og dermed mindre fritid til danske borgere. Det er i hvert fald det scenarium, der præsenteres i regeringens 2020-plan (Finansministeriet 2012:37). ”Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020” er titlen, og allerede her står det klart, at arbejde er et essentielt element i genopretning og videreudvikling af dansk økonomi. Målet med 2020-planen er at genoprette væksten i Danmarks økonomi, der de seneste år har været i recession (Jespersen 2013b:185). De fremlagte initiativer har til formål at sikre økonomisk vækst, hvor elementer som øget arbejdstid og flere i job vil være centrale (Finansministeriet 2012:37).

38

5.1.1. Begrænsninger ved BNP?

2020-planen giver et klart indtryk af konkurrencestatens vækstparadigme, hvor netop øget nationalt udbud skaber forudsætninger for deltagelse i den internationale konkurrence (Jespersen 2014:6). BNP-begrebet kan imidlertid kritiseres for at have en begrænset udsigelseskraft om et samfunds forhold, da den økonomiske målestok præciserer dette gennem blot et enkelt tal (Thage & Thomsen 2009:158). Bent Greve ser den økonomiske målestok som begrænsende, idet den udelukker en række andre faktorer, som foruden de rent økonomiske kan have indflydelse på forholdene i et samfund (ibid.:55). Der er her tale om fritid og ikke-markedsmæssige aktiviteter, som kan have betydning for et samfunds samlede niveau af lykke og tilfredshed (ibid.:55). Med dette præsenteres alternative målsætninger for udviklingen af et samfund, som ikke dækkes af dominerende målingsmetoder, som BNP er et eksempel på (ibid.:55). Interessen for at supplere den økonomiske måling af et samfunds forgodtbefindende, og dermed nuancere målsætningen for et samfund generelt, er i dag stigende i flere lande (Greve 2011). Derfor er det interessant at undersøge sammenhængen mellem regeringens vision for Danmark i fremtiden og de faktorer, der spiller ind på maksimering af tilfredshed, lykke og livskvalitet.

5.1.2. Demografiske udfordringer

Demografisk uligevægt fremhæves af regeringen som en central udfordring for Danmark: “De store generationer af ældre, der forlader arbejdsmarkedet i den kommende årrække, afløses af mindre generationer af unge” (Finansministeriet 2012:35). Denne udvikling er problematisk for opretholdelse af vækst, og i 2020-planen påpeges, at det fremover vil være nødvendigt, at danskerne yder mere end hidtil, hvilket skal implementeres gennem øget arbejdsudbud (ibid.:35ff). Selvsamme udfordring analyserer Thomas P. Boje og Anders Ejrnæs, der pointerer, at den demografiske udvikling bliver problematisk, fordi en markant mindre arbejdsstyrke i fremtiden skal forsørge en større gruppe ældre (Boje & Ejrnæs 2013:87f). Ydermere kan der ifølge Boje og Ejrnæs være tale om, at årsagen til, at den unge generation bliver mindre er, at det i

39

højere grad bliver kompliceret at skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Grundet denne usikkerhed vælger mange at få færre børn end tidligere, hvilket yderligere øger den demografiske uligevægt (ibid.:184). Således kan det påpeges, at de politiske tiltag, der har til hensigt at imødekomme udfordringer ved den demografiske uligevægt, i stedet er med til netop at forværre dem.

5.1.3. Arbejdstid

På trods af den høje beskæftigelsesfrekvens12 i Danmark, er det samlede arbejdsudbud lavt i sammenligning med andre OECD-lande (Finansministeriet 2012:37). Det lave niveau skyldes kort ugentlig arbejdstid i forhold til sammenlignelige lande. Derfor er justering af danskernes arbejdsuge et af de tiltag, regeringen præsenterer som led i at øge arbejdsudbuddet (ibid.:42). En længere arbejdsuge kan både bidrage til at styrke privat velstand samt den offentlige velfærd, hvilket er regeringens hensigt med dette tiltag (ibid.:36).

Hvorvidt en øget arbejdsuge vil bidrage til eller have konsekvenser for livskvalitet og lykke, kan problematiseres gennem teoretiske perspektiver på livstilfredshed. Ifølge Greve findes den største livstilfredshed i lande med lavest gennemsnitlig arbejdsuge, idet en høj grad af fritid influerer på graden af livskvalitet (Greve 2010:66). En længere ugentlig arbejdstid vil uvilkårligt afstedkomme kortere ugentlig fritid. Det resulterer ifølge Boje og Ejrnæs i konflikt mellem arbejds- og familieliv (Boje & Ejrnæs 2013:183). Det er problematisk for graden af lykke, idet der ifølge Greve er en tydelig sammenhæng mellem lykke og socialt samvær (Greve 2010:128). Ydermere vægtes familielivet af mange højere eller på højde med arbejdslivet (ibid.:72). Easterlin påviser ligeledes, at familieliv har høj prioritet i den enkeltes vurdering af egen livskvalitet (Easterlin 1974:114), og Boje og Ejrnæs forklarer det som problematisk, at arbejdslivet i stigende grad fylder mere, idet forældre oplever tidspres, som fører til manglende sammenhængskraft i hverdagen (Boje & Ejrnæs 2013:12). Således vil en øget arbejdsuge med mindre fritid have negativ indflydelse på et individs livskvalitet. I kontrast til

12 Beskæftigelsesfrekvens er den andel af en erhvervsfrekvensen, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen kan inddeles i undergrupper som alder og køn (Jørgensen 2009:22)

40

regeringens tiltag konstaterer Greve, at hvis “ønsket er et lykkeligere samfund, vil en af tingene, der kan gøres, være at arbejde mindre” (Greve 2010:152).

Foruden fritid og sociale relationer har penge og velstand en værdi for livskvalitet (ibid.:65). I 2020-planen fremhæver regeringen, at netop erhvervsfrekvensens13 arbejdstid ligger til grund for velstand (Finansministeriet 2012:37). Således sidestiller regeringen øget arbejdsudbud med øget vækst og velstand. Hvis velstand er en forudsætning for at styrke samfundets velfærd og velfærd, eksempelvis sociale ydelser, har betydning for livskvalitet (Greve 2010:101), vil et øget arbejdsudbud altså kunne bidrage positivt til livskvalitet. Alligevel strider et øget arbejdsudbud på mange punkter med elementer, der er essentielle for livskvalitet. Regeringens målsætning om forbedret velfærd gennem øget velstand kan således kritiseres for at være et forsimplet tiltag for at opnå livskvalitet i samfundet, som man må formode, er målet med velfærd. De politiske målsætninger, som 2020-planen er udtryk for, har dermed ændret fokus fra idealer om demokrati, lighed og det gode liv, til i dag nærmere at bestræbe effektive og konkurrencedygtige økonomier.

5.1.4. Arbejdsløshed

Mennesker værdsætter og ønsker fritid – men kun i situationer, hvor der er tale om valgfrihed. Tvungen fritid, som f.eks. arbejdsløshed, bidrager ikke til øget livskvalitet (Greve 2012:66). I regeringens 2020-plan præsenteres nødvendigheden af en indsats for de grupper, der i dag står uden for arbejdsmarkedet: “Disse ressourcer kan udnyttes bedre både til fordel for den enkelte – i form af større velstand og social inklusion – og til gavn for samfundsøkonomien som helhed” (Finansministeriet 2012:37). Fokus i indsatsen for at bekæmpe ledighed er potentialet for øget vækst, men det fremgår også, at indsatsen har et socialt perspektiv. En aktiv arbejdsmarkedspolitik som denne, der får flere mennesker i arbejde, er uanset formålet teoretisk set positivt for den samlede lykke i et samfund (Greve 2010:136). “Personer i arbejde er gennemgående mere lykkelige end ledige personer” (ibid.:67). Dette skyldes netop social inklusion og privat velstand, som regeringen påpeger. I situationer med arbejdsløshed, er den sociale kapital dog 13 Erhvervsfrekvensen er den samlede andel, der er med i arbejdsstyrken (Jørgensen 2009:22)

41

mere betydende end den økonomiske, idet netop “behovet for at have noget at stå op til” er afgørende for livskvalitet (ibid.:72).

Hvordan øget arbejdsudbud vil påvirke livskvalitet, kan ikke besvares entydigt. Øget ugentlig arbejdstid vil hæve velstanden, hvilket grundlæggende er positivt for tilfredsheden. Øget arbejdsudbud vil kunne skabe forudsætninger for lavere ledighed, og er således også positivt for livskvalitet. Dog vil øget arbejdstid have konsekvenser for sociale relationer, og er derfor også negativ for livskvalitet.

5.2. MERE KONKURRENCE, MINDRE LIGHED

Øget konkurrence har grundlæggende til formål at sikre fremgang i vækst. Ikke desto mindre er det interessant, hvordan denne vækst fordeles i samfundet. Bliver den omsat til velstand eller velfærd? Skaber den øget velstand til alle eller øger den uligheden?

5.2.1. Arbejdsudbud skaber flere job til højere lønninger?

Realisering af den økonomiske vækst i regeringens 2020-plan skal som belyst ske gennem øget arbejdsudbud, der vil forbedre konkurrenceevnen. Regeringens økonomiske politik i 2020-planen afspejler konkurrencestatens fokus på udbudspolitik og optimal udnyttelse af mikroøkonomiske ressourcer på langt sigt: “De langsigtede vækstmuligheder i Danmark afhænger [...] af udviklingen i danskernes samlede arbejdsindsats” (Finansministeriet 2012:12). Dette initiativ om bedre udnyttelse af de mikroøkonomiske ressourcer strider med tidligere velfærdsstatslig økonomisk politik, præget af en kortsigtet makroøkonomisk politik, som skulle sikre balance i efterspørgslen (Pedersen 2011:27). Konkurrencestatens fokus på bedre udnyttelse af produktionspotentiale og opnåelse af vækst gennem konkurrenceevne medfører nye problemstillinger for interessen om at opnå fuld beskæftigelse og dermed øget livskvalitet i samfundet.

Konkurrencestatens tillid til, at ufrivillig arbejdsløshed ikke er eksisterende, bunder som udgangspunkt i ligevægtsteoriens mikroøkonomiske rationalitet (Jespersen 2004b:129).

42

Øget arbejdsudbud vil ud fra dette ræsonnement kunne forsimples til en sammenhængskæde:

Øget arbejdsudbud ! lønpres ! bedre konkurrenceevne ! højere vækst ! flere jobs ! højere lønninger

Denne kæde med udbud som jobskabende kan problematiseres ud fra keynesiansk teori. Her kritiseres, at økonomien rummer markedsfejl og at der derfor bør være en styrende hånd, som sikrer den effektiv efterspørgsel i økonomien (ibid.:130).

5.2.1.1. Problematikker ved udbudspolitik

Udvidelse af arbejdsudbuddet vil medføre lønpres og dermed forbedret konkurrenceevne, idet lavere løn vil skabe forudsætninger for yderligere øget arbejdsudbud (Jørgensen 2009:9). Ifølge keynesiansk økonomisk teori vil lavere omkostning pr. ansat ikke nødvendigvis medføre, at flere kommer i arbejde. Effektiv efterspørgsel er den afgørende faktor for beskæftigelsen. Således er det manglen på efterspørgsel i økonomien, der medfører arbejdsløshed – og ikke for høj løn, som den neoklassiske økonomi forudsætter (Jespersen 2004b:134). Lønreduktion vil medføre forringet købekraft og dermed have negativ effekt på efterspørgslen (Jespersen 1996:51).

Regeringens udvidelse af arbejdsudbuddet sker i en tid, hvor det private forbrug er faldet drastisk som følge af krisen i 2008 samtidigt med, at de private opsparinger er steget markant (Finansministeriet 2012:10). Tendensen til øget opsparing og faldende forbrug er i keynesiansk optik problematisk for den effektive efterspørgsel (Jespersen 2004b:134). Når forbruget falder, nedsættes den effektive efterspørgsel, og virksomhedernes forventninger til fremtiden forringes, hvormed de nedsætter deres produktion og revurderer deres behov for medarbejdere. Regeringen erkender, at efterspørgslen er for lille, hvorfor en del af 2020-planen indeholder ekspansiv økonomisk politik: ”Det private opsparingsoverskud skal ses i sammenhæng med, at de private investeringer og privatforbruget faldt væsentligt under konjunktur-tilbageslaget og fortsat ligger ret lavt” (Finansministeriet 2012:86). Den grundlæggende målsætning er dog at skabe konkurrenceevne, og den ekspansive

43

økonomiske politik vil således snarere fungere som understøttende end konjunktur-genoprettende. Regeringens initiativer har en begrænset ekspansiv udgiftsside og beskrives således som “en stram udgiftsramme i lyset af befolkningsudviklingen og de forbedringer, regeringen ønsker at gennemføre” (Finansministeriet 2012:57). Regeringens overordnede målsætning er således ikke at sikre efterspørgslen, men derimod at øge udbuddet.

5.2.1.2. Manglende efterspørgsel skaber ulighed

Den ekspansive politik er i klassisk keynesiansk forstand fraværende i regeringens 2020-plan. Derimod fører regeringen nærmere en ny-keynesiansk økonomisk politik, hvor man vil understøtte, at ligevægten genoprettes på markedet. Regeringen forudsætter at “de langsigtede reformer også understøtter initiativer, der skaber vækst på den korte bane” (Finansministeriet 2012:14). Regeringens tiltro til, at de udbudsøkonomiske tiltag vil have en kortsigtet understøttende effekt, bygger på antagelsen, at de komparative fordele og konkurrenceevne sikrer øget efterspørgsel fra udlandet. Dette forudsætter dog, at den globale efterspørgsel i fremtiden vil stige, hvilket er antagelsen bag regeringens beregninger (ibid.:11). Keynesiansk økonomisk teori afviser ligevægtsteorien. Derfor er manglende efterspørgsel en risiko, der ligger i regeringens initiativer om øget arbejdsudbud, som således kan medføre arbejdsløshed – og i sidste ende øget ulighed. Sat overfor antagelsen om ligevægt, kan denne uligevægtige sammenhæng illustreres ved følgende kæde:

Jespersen fremhæver ud fra et keynesiansk ståsted, at en sådan tiltro til ligevægt skaber dårlige forudsætninger for det enkelte individ (Jespersen 2009:214). Når udbuddet øges på et marked uden effektiv efterspørgsel, vil individet stå svagt: ”Keynes fremhæver således, at social uretfærdighed og manglende individuel frihed til at få beskæftigelse let kunne blive konsekvensen af en overdreven laissez-faire politik, idet en sådan bærer

44

kimen til vilkårlighed og ulighed” (ibid.). Markedet bliver dermed styrende for den individuelle frihed, hvormed individet må føje sig for markedet og acceptere lønniveauet, frem for, at markedet skaber vækst og beskæftigelse, som neoklassisk økonomi forudsiger. Regeringens udbudspolitiske fokus i 2020-planen har derfor muligvis andre hensigter end at skabe social retfærdighed og lighed. Jespersen påpeger:

“Arbejdsløshed [...] bruges som instrument til regulering af lønstigningstakten. Selvom beskæftigelsen stadig i den politiske retorik er målet for den økonomiske politik, er den i stedet blevet et (kynisk) middel til at sikre erhvervslivets indtjenings i den stadig skærpede europæiske konkurrence” (Jespersen 1996:69).

Ud fra keynesiansk økonomisk teori kan der således stilles kritiske spørgsmål ved 2020-planens interesser og dets løsningsmetode. Uden aktiv makroøkonomisk intervention sikres efterspørgslen ikke, hvorfor der er risiko for vedvarende arbejdsløshed, ulighed og stagneret produktion. Såfremt der ikke foretages en aktiv økonomisk indsats, som sikrer efterspørgslen, risikerer regeringens initiativer at medføre langvarige konsekvenser for uligheden.

5.2.2. Danskerne er blevet rigere

Regeringen vil med 2020-planen tilgodese både privat velstand og offentlig velfærd (Finansministeriet 2012:36). Således er hensigten, at væksten skal styrke samfundet økonomisk. Ikke desto mindre er forudsætningen øget konkurrence, hvilket kan have en række konsekvenser for ligheden i samfundet.

Den voksende økonomiske ulighed afspejles ved Gini-koefficienten14, der i Danmark er steget over de seneste 25 år (Juul 2013:2). Her udtrykkes, at velstandsstigningen ikke er blevet ligeligt fordelt. Der kan være mange forklaringer på denne stigning, men ikke desto mindre er den sammenfaldende med øget international samhandel og konkurrence (Pedersen 2011:14). Konkurrencementaliteten er betydende for individet, idet der i stigende grad fokuseres på mobilisering af befolkningen til deltagelse i

14 Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, og hvor en koefficient på 100 svarer til, at hele indkomsten er koncentreret hos én enkelt person (Juul 2013:2).

45

konkurrencen samt den enkeltes ansvarlighed for eget liv (Pedersen 2011:12). Stigningen i Gini-koefficienten kan ses som udtryk for, at nogle grupper af befolkningen har været bedre til at tilpasse sig denne udvikling, hvilket kan være en forklaring på den stigende økonomiske ulighed. Social ulighed afspejler individers placering i samfundsstrukturen, herunder forskellige sociale klasser, der har forskellige ressourcer til rådighed (Hansen 2011:99). Omfordeling kan være nøglen til at skabe et mere lige samfund, hvilket regeringen påpeger i 2020-planen:

“Væksten har således stor betydning for vores muligheder for at finansiere både privat og offentligt forbrug – og dermed muligheden for at drage omsorg for samfundets svageste” (Finansministeriet 2012:35).

Grundlæggende kan privat velstand anses som ulighedsskabende, hvorimod offentlig velfærd skaber lighed gennem omfordeling af ressourcer. Ifølge keynesiansk økonomisk teori sikrer markedskræfterne hverken individuel frihed eller færre sociale spændinger, hvorfor en demokratisk økonomisk interventionspolitik er nødvendig (Jespersen 1996:39).

5.2.3. Konkurrence og individualisme

Globalisering og øget konkurrence er et faktum. Regeringen ser det som altafgørende, at befolkningen mobiliseres, hvilket 2020-planen lægger op til i titlen “Danmark i arbejde” (Finansministeriet 2012:1). Titlen tydeliggør, at hele befolkningen skal deltage aktivt. Individer må således finde løsninger på systemiske problemer gennem selvstændige valg (Jacobsen 2007:452). Individualisering er derfor et fænomen, der følger med globaliseringen (Bauman 1999:450). Den stigende individualisering opleves på arbejdsmarkedet, idet de tidligere dominerende lønarbejderfællesskaber i stigende grad er afløst af professionelle fællesskaber, hvor konstant dygtiggørelse er centralt for at fastholde position på arbejdsmarkedet (Hviid & Møller 2011:133-134). Arbejdstagere må forsvare egne interesser og være vellidt i virksomheden for at sikre fremtidige karrieremuligheder (ibid.:134). Derfor træder fællesskabet i baggrunden.

Overordnet har den stigende globalisering ifølge Zygmunt Bauman konsekvenser for et samfunds sammenhængskraft. Den øgede mobilitet kommer hovedsageligt privilegerede

46

grupper til gode, da disse opnår “frihed fra forpligtelsen til at bidrage til samfundets daglige liv og fortsættelse” (Bauman 1999:16). Derfor opstår der ifølge Bauman en ny skævhed i samfundet, da visse menneskers liv stadig er territorialt bundet (ibid.). Den nye hastighed og ophævelse af tid/rum-afstande polariserer menneskelige vilkår (ibid.:24). I moderne samfund er værdierne således præget af individualisering og fragmentering (Gundelach 2011:365). Denne udvikling har følgeligt konsekvenser for solidariteten i civilsamfundet. Den øgede mobilitet forringer territoriale tilhørsforhold samtidig med, at afstande mellem klasserne øges. Dermed svækkes solidariteten, som er udgangspunkt for fællesskab og dermed lighed.

5.2.4. Ulighed, forbrugerisme og vækst

Når fællesskab og solidaritet svækkes, mister sociale klasser deres betydning og befolkningen bliver i stigende grad opfattet som forbrugere. Befolkningen bliver i stigende grad engageret i samfundet gennem forbrug, da der ikke i samme grad som tidligere er brug for arbejdskraft til masseindustri (Bauman 1999:79). I regeringens 2020-plan afspejles denne forbrugsorienterede diskurs, hvor det gøres klart, at tiltaget tager udgangspunkt i det private forbrugs vækstpotentiale: “Den gradvise genopbygning af de private formuer er der derfor et betydeligt potentiale for vækst i både husholdningernes forbrug og virksomhedernes investeringer, som vil understøtte væksten i den samlede økonomi” (Finansministeriet 2012:10). Her er det tydeligt, at befolkningen betragtes som forbrugere – endnu et resultat af vækstparadigmet. Wilkinson og Pickett ser det som et paradoks, at vi i dag er styret af forbrug og individualisme på trods af, at menneskets materielle og tekniske formåen aldrig har været højere (Wilkinson & Pickett 2011:17). Forklaringen på individers hang til konstant at øge forbruget findes i statuskonkurrencen, der konstant finder sted i et samfund (ibid.:244). Konkurrencen får individer til at øge forbruget, hvilket er en selvforstærkende spiral, idet statussammenligningen afhænger af andres forbrug, som ligeledes er stigende. Regeringen understreger i 2020-planen, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis forbrugsmulighederne ikke konstant forøges: “Selv en mindre nedgang i den økonomiske vækst vil på sigt omsætte sig i mærkbart lavere forbrugsmuligheder” (ibid.:35). Her understreges den selvforstærkende spiral.

47

Det ensidige fokus på øget forbrug er imidlertid ikke entydigt positivt for samfundet. Ifølge Bauman er “de fattige i et forbrugersamfund mennesker uden adgang til et normalt liv, endsige et lykkeligt liv” (Bauman 2002:62). Fokus på øgede forbrugsmuligheder kan ligefrem pointeres at være i modsætning til at skabe et mere lige samfund: Ulrich Beck15 påpeger, at generel velfærdsstigning ikke mindsker den sociale ulighed, men tværtimod løfter uligheden, idet afstandene øges, hvilket begrebet elevatoreffekten dækker over (Rasborg 2007:466). Da forbrugsmuligheder er af afgørende betydning for statuskonkurrencen, vil individet i forsøg på at forbedre sin sociale status øge forbruget, hvilket fører til yderligere ulighed (Wilkinson & Pickett 2011:246). Henry Wallich16 forklarer tydeligt sammenhængen mellem vækst og lighed: “Vækst er en substitut for lighed, hvad angår indkomster. Så længe der er vækst, er det håb, og det gør store indkomstforskelle acceptable” (ibid.:244). Samme neoliberale logik ligger tydeligvis bag regeringens målsætninger og prioriteter, hvilket legitimeres ved at væksten også kommer borgerne til gode. Wilkinson og Pickett forklarer, at; “større lighed giver os den afgørende nøgle til en reduktion af den kulturelt bestemte trang til at forbruge” (ibid.:234).

Regeringens fortsatte fokus på øget forbrug kan forklares med stigningen i uligheden, afspejlet i Gini-koefficienten. I mere lige samfund er konstant øget forbrug og vækst således mindre nødvendig (ibid.:244). Derfor kan man påpege, at regeringens bestræbelser på at opretholde vækst i forbruget er medvirkende til at skabe yderligere ulighed.

5.2.5. Indkomstafhængighed

Jo mere materiel velstand, et menneske har, desto mere stræbes efter yderligere forøgelse. Denne tendens benævner Richard Layard indkomstafhængighed (Wilkinson & Pickett 2011:84). Afhængigheden er en uforløst stræben, som overskrider og tilsidesætter forholdet til den generelle livskvalitet. Den dominerende afhængighed af

15 Ulrich Beck (1944-) er tysk sociolog. Han forsker i samtidsdiagnosticeringer og er særligt kendt for sin teori om risikosamfundet (Rasborg 2007:459) 16 Henry Wallich er professor i økonomi ved University of Yale og tidligere direktør for nationalbanken i USA.

48

materiel rigdom fremhæves desuden i Easterlin-paradokset, hvor det fremgår, at menneskers behov er umættelige. Således forekommer en adaption af velstandsniveauet, idet ethvert tilfredsstillet begær skaber et nyt utilfredsstillet (Easterlin 1974:119). Regeringens målsætning om øget velstand efterfølges af et øget lykkeniveau – men af kortvarig karakter, idet den vil adapteres. Dette underbygger Greve, der påpeger, at når et niveau af velstand er opnået, vil man med det samme begynde at stræbe efter næste forbrugs- eller indkomsttrin (Greve 2010:53). Disse forhøjede aspirationer kan have direkte negative konsekvenser for lykkefølelsen, idet forventningerne om mere svækker den tilfredshed, indkomsten umiddelbart medfører (ibid.).

I den internationale konkurrence finder ligeledes en konstant sammenligning sted. I 2020-planen udtrykker regeringen denne bevidsthed om andre landes formåen og fremgang: “Uden nye reformer, der fx løfter arbejdskraftens kvalifikationer og produktivitet, risikerer velstandsfremgangen i Danmark at blive blandt de laveste i Europa” (Finansministeriet 2012:39). Regeringen ser således velstandsstigning som en nødvendighed grundet resten af Europas fremgang. Sat på spidsen kan den bagvedliggende tankegang betragtes som en national indkomstafhængighed, hvor nationer påvirkes af en overnational nabo-effekt.

Individet såvel som nationerne vil derfor aldrig kunne stille sig tilfredse, men have et ustoppeligt ønske om økonomiske fremgang, som overstiger ‘naboen’ eller ‘nabo-nationen’. Målet i sig selv er måske blot at ‘overgå de andre’ eller ‘vinde kapløbet’ – frem for selve den opnåede velstand.

5.2.6. Skjulte variable

Mange mennesker bliver ved med at arbejde og tjene penge i en ustoppelig stræben efter at opnå et højere niveau af velstand. Penge muliggør materielle goder – alt lige fra toiletpapir og mad på bordet til store huse, biler og rejser – afhængig af indkomstniveau. De materielle goder kan have betydning for menneskers livskvalitet, hvorfor kontinuerlig stræben herefter finder sted i samfundet. Men er det egentlig

49

pengene og materialiteten, det handler om, når vi vil opnå bedre livskvalitet, eller er det helt andre parametre?

Et vist niveau af materielle goder er naturligvis afgørende for opnåelse af nødvendige livsfornødenheder, som afgjort har betydning for livskvaliteten (Easterlin 1974:113). Der er imidlertid, som tidligere fremhævet, en tendens til, at mennesker stræber yderligere – også udover de basale behov (Greve 2010:53). Denne tendens understreger, at det ikke er penge og velstand, der er lykkebringende, men nærmere det, en høj indkomst forudsætter og medfører. I Easterlin-paradokset påvises, at mennesker i de laveste indkomstgrupper17 bekymrer sig mest om privatøkonomien. Samtidig påpeges, at det ofte er i disse indkomstgrupper, mennesker er mindst lykkelige (Easterlin 1974:144). Det kunne lede til den konklusion, at indkomst i sig selv gør mennesker lykkeligere – men det er mere komplekst end som så.

Et af regeringens vigtigste fokuspunkter i 2020-planen er at øge den ugentlige arbejdstid, hvilket har til hensigt at øge befolkningens indkomst og dermed større mulighed for at indfri ønskelige materielle goder. Gennem sammenligning af arbejdstagere og overførselsindkomstmodtagere, der har nøjagtig samme indkomst tydeliggør Cristobal Young18, at det er de ikke-indkomstrelaterede faktorer, der er afgørende for menneskers velvære (Young 2012:611). Ifølge Young handler det i høj grad om andre variable såsom status, selvværd og identitet (ibid.:616). Ledighed kan således medføre langsigtede konsekvenser for livskvaliteten – også selvom tidligere ledige er i arbejde igen (ibid.:614). Således tager det tid for tidligere ledige at opveje konsekvenserne, for igen upåvirket at kunne fungere på arbejdsmarkedet (ibid.:616). Sådanne langsigtede konsekvenser ville ikke eksistere, hvis udelukkende velstandsniveauet var årsag til at arbejde. Greve underbygger Youngs teori om, at der er tale om andre variable end de rent økonomiske. Greve pointerer, at værdigrundlag og indhold i et arbejde er afgørende for livskvaliteten, hvilket tydeliggøres ved, at mange vælger at arbejde frivilligt sideløbende med deres betalte job (Greve 2010:122). Greve

17 Undersøgelsen er lavet i USA, hvorfor resultaterne beregnes på baggrund af amerikanske indkomstgrupper. Easterlin-paradokset har dog en generel udsigelseskraft, hvorfor vi kan benytte undersøgelsen generelt. 18 Cristobal Young er assisterende professor i sociologi ved Stanford University og forfatter af den videnskabelige artikel, omhandlende nævnte undersøgelse

50

understreger ydermere, at en alternativ årsag til at arbejde kan være, blot at have noget at stå op til (ibid.:72). Dette kan skyldes at det sociale fællesskab på arbejdspladsen påvirker et menneskes livstilfredshed positivt.

Årsagen til at arbejde og stræbe efter velstand kan således være skjulte variable19. De skjulte variable kan afspejle statuskonkurrence, som både kan komme til udtryk i værdier som ’det gode arbejde’ og ’det indholdsrige liv’, men også i materielle goder, som et produkt af velstand. Som Greve påpeger, hersker der en nabo-effekt, hvor lykkeniveauet afhænger af, hvad andre har og gør (ibid.:52). Et menneskes lykkeniveau kan således påvirkes positivt, hvis andre mister jobbet, og dermed mulighederne for at efterstræbe de skjulte variable og opnå status. Samme tendens til aspiration påvises i Easterlin-paradokset, hvor det tydeliggøres, at hvis et helt lands velstand øges, påvirkes niveauet af lykke ikke, idet de respektive statusniveauer bevares (Easterlin 1974:111).

Når nationer konkurrerer internationalt, fremhæves målsætningen ofte i form af sammenlignelige kvantitative parametre, men noget kan tyde på at det i højere grad er andre variable, der er årsagen til, om en nation kan se sig tilfreds med en given position i statuskonkurrencen – eller kontinuerligt stræber efter at øge de kvantitative målsætninger for succes.

5.3. DELKONKLUSON

Visioner for Danmarks fremtid domineres i stigende grad af et økonomisk fokus, hvor udgangspunktet er kvantitative sammenligninger med andre lande. Dette begrænsede fokus, hvor vækst i BNP er et centralt parameter, kan kritiseres for at være snævert, da det ikke alene kan sige noget om et lands livskvalitet. Fordi regeringens målsætninger er kvantitative og økonomiske, fremlægges initiativer, der gennem øget arbejdsudbud skal sikre vækst og dermed hæve velstanden, hvormed velfærden tilgodeses. Ydermere kan det påpeges at en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der kan imødekomme høj grad af ledighed, ligeledes vil skabe bedre vilkår for livskvaliteten. Dog kan det påpeges, at arbejdsløshed medfører langvarige konsekvenser for individet.

19 Skjulte variable er statistisk ikke målbare variable.

51

Initiativerne har desuden en række negative konsekvenser, da øget arbejdstid mindsker fritiden og dermed indskrænker rammerne for sociale relationer, hvilket forværrer livskvaliteten. Øget arbejdstid har desuden konsekvenser for den demografiske udvikling, som i forsøget på at blive imødekommet gennem regeringens initiativer, i stedet bliver yderligere forstærket. Modsat kan fremhæves et positivt aspekt, idet velstand skaber øgede forbrugsmuligheder, hvorigennem status kan opnås. Denne udvikling medfører dog, at befolkningen i høj grad ses som forbrugere, hvilket har konsekvenser for individet. Det skyldes, at det er svært at føre økonomisk politik som sikrer livskvalitet, da vilkårene på arbejdsmarkedet skal leve op til den internationale efterspørgsel, hvorfor de økonomiske antagelser indskrænker den enkeltes frihed til fordel for markedet. Når markedet er i centrum, tilgodeses privat velstand og individualisering i højere grad end offentlig velfærd og fællesskab. Således er der mindre omfordeling i samfundet, hvilket øger uligheden. Regeringens målsætninger skaber derfor ikke rammerne for et samfund, der tilgodeser livskvalitet. Det skyldes, at bestræbelserne i høj grad kan resultere i ulighed, som i sidste ende problematiserer niveauet af livskvalitet og lykke i samfundet. Afslutningsvist kan det påpeges, at nationers indbyrdes konkurrence på baggrund af kvantitative målsætninger i virkeligheden afspejler en stræben efter at positionere sin status i forhold til hinanden. Stræben efter øget velstand skaber derfor ikke rammerne for et samfund, der er tilgodeser livskvalitet.

52

6. Økonomisk vækst og livskvalitet Livskvalitet og lykke træder let i baggrunden for økonomisk vækst, når vi skal konkurrere internationalt og derfor hele tiden løbe hurtigere end kineserne. Den lykkeligste befolkning lever i Danmark på trods af, at der her hele tiden stræbes efter internationalt snævre målsætninger, hvor der halses efter andre landes bedre økonomiske resultater. Hvorfor er befolkningen så lykkelig i Danmark? Og hvordan ser udsigterne for fremtiden ud?

Udbudspolitik bliver fremhævet som nødvendig for væksten og økonomien. Imidlertid er det muligt for staten at tage en aktiv rolle, hvor fokus i højere grad er at tilgodese befolkningens vilkår på arbejdsmarkedet. Men hvad ligger bag denne politiske retorik? Og tilgodeser et udbudspolitisk fokus overhovedet livkvaliteten i et samfund?

Det politiske fokus handler om økonomisk vækst og ikke livskvalitet. Økonomisk vækst er en del af det dominerende neoliberale paradigme, men kan der være andre årsager til, at livskvalitet altid prioriteres lavere? Hvorfor sætter man ikke aktive målsætninger for bedre livskvalitet?

6.1. TRYG VELFÆRD I INTERNATIONAL KONKURRENCE

Danskere er verdens lykkeligste folk (Helliwell, Layard & Sachs 2013:22, Greve 2010:157). Forklaringen er ifølge Greve velfærdsstaten, der sikrer tryghed og mulighed for at leve et god liv i et samfund med høj grad af lighed (Greve 2010:157). Regeringen fremhæver allerede i første sætning af 2020-planen, at velfærd er en central målsætning: “Regeringen vil gennemføre reformer for at sikre gode job, fremgang for familiers økonomi og en tryg velfærd” (Finansministeriet 2012:5). Den trygge velfærd tilgodeses særligt gennem flexicurity-modellen, der øger sikkerheden for både arbejdstager og -giver. Modellen opretholder dynamik og indkomstoverførsler, der sikrer, at der bliver taget hånd om grupper, som i perioder har brug for økonomisk støtte. Greve påpeger, at relativt høje niveauer af indkomstoverførsler bidrager til større økonomisk tryghed og tilfredshed i et samfund (Greve 2010:104). Regeringen

53

anerkender, at “det er en væsentlig velfærdsopgave at sikre et stærkt socialt sikkerhedsnet for personer, som mister deres indkomstmuligheder” (Finansministeriet 2012:101). Dermed understreges velfærdsstatens rolle som kompenserende i tilfælde af ubalancer på markedet, der har konsekvenser for befolkningen, f.eks. arbejdsløshed. Boje og Ejrnæs påpeger imidlertid, at den danske flexicurity-model de seneste år har gennemgået forandringer, der har konsekvenser for den sociale tryghed (Boje & Ejrnæs 2013:27). Indskrænkningerne i retten til dagpenge (ibid.) er, sammen med regeringens intention om afskaffelse af førtidspension til alle under 40 år (Finansministeriet 2012:102), eksempler på, hvordan velfærdsydelserne i Danmark er under forandring. Denne ændrede tilgang til indkomstoverførsler tydeliggør, at regeringen ser det som “samfundets opgave at støtte den enkelte til at komme tilbage i beskæftigelse eller ind i et uddannelsesforløb” (ibid.:101). Velfærdsstaten er således under pres, hvilket skyldes den øgede internationale konkurrence, der medfører, at befolkningen mobiliseres for at bidrage til fortsat vækst og velstand (Pedersen 2011:12).

Ifølge finansminister Bjarne Corydon er konkurrencestaten en moderne velfærdsstat (Kestler 2013). Hermed accepteres præmisserne bag konkurrencestaten – særligt overgangen til i højere grad at mobilisere befolkningen. Denne tilgang til at modernisere velfærdsstaten udtrykker finansministeren med konstateringen om, at “hvis man vil sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for overførselsindkomster” (ibid.). Regeringens hensigter placerer sig således mellem at skabe tryg velfærd og mobilisere til vækst. Således bør statens rolle være vidtfavnende og kunne skabe konkurrencedygtige virksomheder og arbejdskraft – og samtidig kompensere for de konsekvenser, denne konkurrence medfører, så den trygge velfærd bevares. Den kompenserende rolle prioriteres imidlertid ikke i regeringens 2020-plan, hvorved det tydeliggøres, at statens rolle i høj grad er erstattet af en mobiliserende tilgang, hvor befolkningen aktiveres for at skabe de bedst mulige forudsætninger for dansk økonomi, og dermed underforstået vilkårene for befolkningen. Regeringens initiativer afspejler et fokusskifte væk fra at opretholde og sikre velfærdsøkonomiske ydelser. Initiativerne imødekommer ikke omfordeling, der bidrager til høj lighed og et gennemgående lykkeligere samfund – men er i stedet et udtryk for den internationalt dominerende neoliberale diskurs om vækst.

54

6.2. NØDVENDIGHEDENS UDBUDSPOLITIK

Forståelsen af den danske økonomi har flyttet sig fra nationens hjemmemarked, hvor fokus er varetagelse af beskæftigelse og kompensation, til et globalt marked, hvor en aktiv økonomisk politik er nødvendig for sikring af dansk konkurrenceevne (Pedersen 2012:32). Globaliseringen ses som en uundgåelig ‘skæbne’, der er rammesættende for økonomisk politik i velfærdsstaten. Derfor opstår konflikter mellem hensynet til den internationale konkurrence og velfærdsstatens beskyttende rolle. Velfærdsstatens begreb om det gode liv påvirkes af nødvendigheden af det udenlandske markeds efterspørgsel og sikring af dansk konkurrenceevne. Den økonomiske politik må derfor målrettes det internationale marked, hvor andre konkurrencevilkår er gældende.

Det neoliberale vækstparadigme medfører, at neoklassisk udbudsorienteret økonomi anses som en nødvendighed, da hensigten er forbedring af dansk konkurrenceevne. Den neoliberale nødvendighedens politik medfører, at markedet dereguleres for at skabe gode institutionelle vilkår for forbedret konkurrenceevne. Udbudspolitikken er en modsætning til keynesiansk økonomisk interventionspolitik, der kan være med til at sikre gode forhold for befolkningen. Hvorvidt markedet under det neoliberale paradigme kan sikre befolkningens vilkår og økonomisk lighed, er forudsat konkurrenceevnens tilstrækkelighed til at skabe den fornødne efterspørgsel på det internationale marked. Ansvaret for efterspørgslens genoprettelse, og dermed vilkårene for den enkelte arbejdstager, er således ikke i den danske stats hænder, men afhænger af det internationale marked. Fokus i klassisk keynesiansk økonomi er at sikre efterspørgsel på hjemmemarkedet, hvorfor denne økonomiske teori har en anden udsigelseskraft anno 2014 end neoklassisk økonomi, der i langt højere grad forholder sig til globaliseringens konsekvenser i form af øget international handel og konkurrence. Derfor kritiseres den keynesianske økonomi af neoklassiske økonomer for, at den ekspansive finanspolitik ikke sikrer konkurrenceevne og dermed økonomisk vækst. Således må den keynesianske økonomi i højere grad betragtes som betonet af et ønske om social retfærdighed gennem bl.a. fuld beskæftigelse. Derfor kan det påpeges, at keynesiansk økonomi på sin vis tilgodeser livskvalitet, idet fokus i højere grad er centreret omkring elementer, der er rammesættende for det gode samfund. Eksempelvis

55

vil en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor ledighed bekæmpes, være grundlæggende positivt for livskvalitet.

Udbudspolitik kan således på den ene side fremhæves som en nødvendighed, da det er nødvendigt for sikring af konkurrenceevnen internationalt. Omvendt kan det udbudspolitiske fokus kritiseres, idet det ikke, i samme grad som en ekspansiv økonomisk politik, tilgodeser befolkningens vilkår på arbejdsmarkedet – og dermed livskvalitet.

6.3. SAMMENHÆNGSKRAFT I EN UDBUDSØKONOMI

Et samfund præget af efterspørgselsorienteret økonomi fordrer i højere grad sammenhængskraft end et samfund med udbudsøkonomisk fokus. Det skyldes, at der med et efterspørgselsorienteret økonomisk fokus er en klar målsætning om fuld beskæftigelse. Fokus er imidlertid skiftet til at øge arbejdsudbuddet og dermed sikre fuldt udnyttelse af produktive potentialer (Pedersen 2012:51) og ikke nødvendigvis beskæftigelsen. Fordi befolkningen i højere grad bliver konkurrenter på arbejdsmarkedet, svækkes tilliden internt.

Uligheden i et samfund risikerer at blive svækket, hvis øget arbejdsudbud fører til manglende efterspørgsel, f.eks. i perioder med lavkonjunktur, som keynesiansk økonomisk teori påpeger. Øget ulighed har negative konsekvenser, idet tilliden mellem mennesker grundlæggende svækkes (Wilkinson & Pickett 2011:59). Lighed forudsætter og forstærker tillid – og omvendt (ibid.:70). Danmark er det land i verden, hvor tilliden er størst (Madsen 2013), hvilket kan skyldes en relativt lige indkomstfordeling (Wilkinson & Pickett 2011:67). Hvis uligheden øges som konsekvens af regeringens initiativer om øget arbejdsudbud, er det høje niveau af tillid vaklende. Mindskes tilliden, påvirkes samfundets fællesskab og dermed evne til samarbejde, idet mennesker i højere grad bliver hinandens konkurrenter. Dermed påvirkes sammenhængskraften i samfundet negativt – og er således en konsekvens, der påvirker alle (ibid.:76). Regeringens initiativer om øget ugentlig arbejdstid har ligeledes negative konsekvenser for graden af tillid – og dermed lighed og sammenhængskraft. Ifølge Wilkinson og Pickett kan dette skyldes, at menneskers indbyrdes tillid bunder i opvæksten; ”og her

56

især graden af forældreomsorg” (ibid.:69). Forældres mulighed for at leve op til denne omsorg problematiseres som nævnt af øget ugentlig arbejdstid, som har konsekvensen af tilsvarende mindre fritid.

Endnu et perspektiv på arbejdsudbuddets havarerende konsekvenser for samfundet, præsenteres af Gert Tinggaard Svendsen20. Svendsen påpeger, at det høje niveau af social tillid i Danmark kan være en forklaring på landets materielle rigdom (Madsen 2013). Antagelsen bunder i overvejelser ift. udregning af et lands rigdom; halvdelen af denne rigdom er afhængig af landets arbejdskraft, en fjerdedel af fysisk kapital, mens den sidste fjerdedel endnu ikke er lykkedes at klargøre (ibid.). De skandinaviske lande er blandt de rigeste i verden og har tilmed den højeste grad af tillid, hvorfor det i stadig større grad er netop tilliden, der anses som ”the missing link” (ibid.). Det kan altså have negative konsekvenser for velstandsniveauet i Danmark, hvis tilliden mindskes.

Sammenhængskraften i et samfund svækkes, når statens rolle bliver mobiliserende, hvilket mindsker befolkningens følelse af ejerskab og indflydelse. Denne følelse har konsekvenser for fællesskabet, og påvirker således evnen til at samarbejde, hvilket komplicerer muligheden for forbedret produktivitet (Wilkinson & Pickett 2011:277). I et konkurrenceorienteret samfund er fokus på befolkningens individuelle kompetencer, som søges mobiliseret gennem incitamentsstyring. Individer, hvis kompetencer kan bidrage mest effektivt til at opnå statens interesser, bliver således fremstillet som vindere i konkurrencen med andre medborgere.

Dette ensidige fokus på forbedring af konkurrenceevnen på bekostning af fællesskab har konsekvenser for produktiviteten – og dermed konkurrenceevnen. Eftersom tillid og lighed er centralt for fællesskab i et samfund, svækker den herskende konkurrencedagsorden både samarbejde, produktivitet og vækst, hvilket er gældende international, nationalt såvel som befolkningen imellem.

6.4. MÅLSÆTNINGER

Økonomisk vækst er vigtigere end livskvalitet. Det er i hvert fald sådan, det kommer til udtryk, når vækst af regeringen fremhæves som en nødvendighed for 20 Gert Tinggaard Svendsen (1963-) er økonom og politolog og professor i statskundskab ved Århus Universitet

57

samfundsindretningen. Velfærd bliver fremsat som en mulig følgevirkning af øget vækst. Ifølge vækstparadigmet anskues velfærd derfor som et produkt af den økonomiske vækst, hvormed væksten legitimeres som positiv for befolkningens livskvalitet. Men hvorfor ikke inddrage livskvalitet i målsætninger for samfundet?

Den dominerende måleenhed er BNP, som er afgørende at maksimere så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Danmark er som nævnt deltager i et internationalt kapløb, hvor det økonomiske fokus, der er dominerende i samtlige sammenlignelige lande, understreger vigtigheden af at skærpe og øge muligheden for at følge med. Forudgående analyse har tydeliggjort, at dette snævre fokus ikke er entydigt positivt. Det har tværtimod enerverende konsekvenser for landets befolkning og fællesskabet som helhed. Det økonomiske fokus påskønner høj grad af økonomisk vækst, og midlerne hertil problematiserer placeringen af elementer som livskvalitet, lighed og tillid. Sammenhængskraften i Danmark afhænger i vid udstrækning af en ligeværdig vekselvirkning mellem på den ene side økonomiske, kvantitative målsætninger og på den anden side livskvalitet, lykke og kvalitative målsætninger. Idet de kvantitative økonomiske målsætninger er altoverskyggende, hænger sammenhængskraften i en tynd tråd.

Vækstparadigmets kvantitative målsætning om at vækste 2 pct. årligt er teoretisk set muligt uden at øge arbejdsudbuddet, men blot produktiviteten. Såfremt fokus ændres til at øge produktivitet frem for arbejdsudbud, vil økonomisk vækst som målsætning konflikte mindre med livskvalitet. Det skyldes, at individet ikke pålægges øget ugentlig arbejdstid, hvilket medfører, at synet på andre som konkurrenter mindskes. Desuden er produktivitet afgørende for en øget velstand hos befolkningen, enten i form af højere realløn eller mere fritid (Thage & Thomsen 2009:167). Hvis paradigmet i højere grad fokuserede på produktivitet, i stedet for arbejdsudbud, ville det eksisterende materielle velstandsniveau kunne bibeholdes, og på langt sigt medføre mindre arbejdstid (ibid.). Jespersen fremhæver, at hvis løsningen som nævnt er nulvækst, hvor eksisterende velstandsniveau bevares, kan øget produktivitet medføre 2-3 pct. færre arbejdstimer årligt (Jespersen 1996:152). Den højere grad af fritid, øget produktivitet medfører, vil således være positivt for livskvaliteten.

58

Hvis paradigmet helt opgives og det materielle velstandsniveau er status quo, vil menneskers livskvalitet ligeledes påvirkes positivt, idet de kvantitative målsætninger mindskes, hvorfor statuskonkurrencen ville ændres til at være mere kvalitativt centret – og altså ikke handle om store biler og prestigefyldt arbejde. Hvis målsætninger fjernes fra at fokusere på kvantitativ vækst, vil det imidlertid blive sværere overhovedet at opstille målsætninger, da det er kompliceret at måle menneskers subjektive opfattelse af livskvalitet, og så godt som umuligt at opsætte kvantitative beregningsmetoder, som kan erstatte, udbygge eller videreudvikle BNP. Imidlertid kan det have konsekvenser at sætte kvalitative målsætninger for et samfund, idet det bliver sværere at måle, hvorvidt politiske målsætninger opfyldes.

Derfor er spørgsmålet, hvorvidt det er prioriteret højest at kunne sætte kvantitative målsætninger, og dermed tydeligt kunne måle succes – eller om man i højere grad vil fokusere på kvalitative aspekter, hvilket skaber relativt sikre resultater. Ikke desto mindre vil en ændret målsætning danne udgangspunkt for at påvirke fokus og prioriteter i dansk politik og dermed ændre paradigmet. Kvalitative undersøgelser af livskvalitet kan sikre en mere nuanceret politikudvikling og dermed rammerne for fremtidens samfund og værdisæt.

6.5. DELKONKLUSION

Danmark er et lykkeligt land grundet den trygge velfærd, hvilken regeringen også ønsker at bevare. Virkeligheden er dog en anden. Kompensationen i samfundet svækkes af initiativerne for at opnå konkurrenceevne, hvilket går ud over lighed og dermed livskvalitet. Når regeringen påtager sig en mobiliserende rolle om at få befolkningen i arbejde, har det konsekvenser for ejerskabsfølelsen. Således er der sket fokusskifte, hvor sikring af velfærd hovedsageligt tilgodeses gennem vækst – i stedet for kompenserende velfærdsydelser.

Et udbudsøkonomisk fokus har konsekvenser for sammenhængskraft og fællesskab, da ulighed og tillid er centralt for det gode samfund. Når samfundet er internationalt orienteret, tilgodeses disse centrale værdier ikke. Dette udbudsøkonomiske fokus fremhæves som nødvendigt, da det sikrer international konkurrenceevne, hvilket er

59

altafgørende indenfor paradigmet. Dette fokus kritiseres imidlertid for ikke at tilgodese livskvalitet, idet det ikke tager hensyn til befolkningen. Problematikken består i, hvorvidt paradigmets fokus på en konkurrenceorienteret økonomisk politik accepteres eller fokus i stedet skal tilgodese befolkningens vilkår på arbejdsmarkedet.

Konflikten tager udgangspunkt i to forskellige måder at have visioner for et samfund på, der enten kan være overvejende kvantitativt eller kvalitativt funderet. Økonomisk kvantitative målsætninger er entydige, hvorimod kvalitative målsætninger om det gode liv og livskvalitet er langt sværere at konkretisere. Selvom initiativer for at sikre økonomisk vækst på mange måder har negative konsekvenser for livskvalitet, anvendes disse alligevel, hvormed målsætninger om lykke og livskvalitet træder i baggrunden.

60

7. KONKLUSION Forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet bærer præg af en ulige vægtning på politiske dagsordener. Økonomisk vækst er et helt centralt begreb i diagnosticeringen af vores samtid, og har dominerende placering i politikudvikling. Derimod er livskvalitet i høj grad tilsidesat på trods af følgelige store konsekvenser for befolkningen. Hensigten med økonomisk vækst er at skabe forudsætninger for det gode liv og livskvalitet. Det kan imidlertid konstateres, at væksten er medvirkende til dårligere vilkår for den livskvalitet, som den ellers skulle skabe. Livskvalitet er som udgangspunkt afhængig af en vis økonomisk velstand, som muliggør materielle såvel som immaterielle friheder. Økonomisk vækst er dog i kraft af det neoliberale paradigme en samfundsmæssig målsætning, som overskygger livskvalitet.

Globaliseringen har medført øget international konkurrence, hvor lande konstant sammenlignes ud fra økonomiske parametre. Derfor er fokus i dansk politik i stigende grad konkurrenceevne og vækst. Disse succeskriterier er blevet institutionaliseret gennem videnssystemer til måling og sammenligning af økonomiske parametre internationalt. Derfor er et neoliberalt vækstparadigme dominerende.

Paradigmet anser udebleven vækst som et udtryk for tilbagegang, hvorfor der stræbes efter en forbedret konkurrenceevne, der skaber gode vækstbetingelser. Her kan en løsningsmodel være udvidelse af arbejdsudbuddet, idet det er centralt for at sikre konkurrenceevnen i fremtiden. Fordi Danmark står over for en række udfordringer, herunder en voksende andel ældre uden for arbejdsstyrken, er dette initiativ nødvendigt for vækst. Øget arbejdsudbud vil skabe flere arbejdspladser, øget vækst og velstand – og dermed bedre velfærd. Øget arbejdsudbud bidrager til bedre livskvalitet, da det som udgangspunkt er positivt for et individ at være i arbejde, da ledighed kan medføre langvarige negative konsekvenser. Øget arbejdstid har imidlertid også negative konsekvenser for livskvalitet. Når fritiden indskrænkes, opstår ubalance, idet befolkningens mulighed for familiært- og privat samvær forringes. Vækstparadigmet placerer markedet centralt, hvilket afspejles i de vilkår, familier og fritid sættes under. Manglende familiært samvær kan skabe yderligere demografiske udfordringer, da ubalancen påvirker fødselsraten negativt. Derudover er en tryg opvækst for fremtidige

61

generationer afgørende for tillid, hvilket ligeledes udfordres af øget arbejdsudbud. Manglende tillid blandt befolkningen påvirker sammenhængskraft og fællesskabsfølelse.

Grundet markedets placering prioriteres øget velstand og private forbrugsmuligheder i politiske initiativer, der fremhæves som ønskværdigt for befolkningen. Det kan imidlertid påpeges, at øget privat forbrug er afgørende for vækst og ikke nødvendigvis for befolkningens livskvalitet. Befolkningen ses altså i stigende grad som forbrugere, da de gennem forbrug skal bidrage til fordel for statens interesser. Således er der sket et skifte i synet på befolkningens rolle fra hovedsageligt fokus på den demokratiske borgerpligt, til nu også at omfatte en pligt som forbruger. Derfor har befolkningen nu både ansvar for at udbyde arbejdskraft og øge det private forbrug. Ansvaret for den samlede vækst bunder i mikroøkonomiske antagelser om rationalitet, hvorfor den enkelte borger i højere grad må tage ansvar. Således øges individualisering på bekostning af fællesskab. Den tidligere makroøkonomiske tilgang til statens ansvar og beskyttelse af den enkelte borger mod markedet er ændret, hvormed statens ansvar i form af økonomisk styring og velfærdsydelser er nedprioriteret. Konkurrencestaten forsøger i stedet at mobilisere befolkningen gennem øget arbejdsudbud for at sikre vækst, hvilket imidlertid kan føre til øget ulighed. Øget privat forbrug opildnes gennem statuskonkurrence, hvor det økonomiske aspekt i højere grad bliver et redskab til opnåelse af andre variable.

Internationalt konkurrerer nationer hovedsageligt gennem målsætninger om økonomisk vækst. Økonomiske målsætningers dominans kan forklares med, at kvantitative målsætninger er væsentligt mere konkrete end kvalitative målsætninger for livskvalitet. Imidlertid sker denne kvantitative konkurrence på bekostning af livskvalitet og fællesskab, da befolkninger konkurrerer internt. Den konkurrenceprægede økonomiske situation skaber imidlertid dårlige vilkår for det enkelte for individ. Med større krav om tilpasning, må både stat og individ indordne sig til den internationale konkurrence. Statens afhængighed af det internationale marked umuliggør et opgør med paradigmet, hvilket ville muliggøre øget regulering af markedet og dermed beskyttelse af befolkningen. Det er således paradoksalt, at forringede vilkår for befolkningen fremstilles som nødvendig for økonomisk vækst – der i sidste ende tilgodeser velfærd og livskvalitet.

62

Et andet perspektiv på den grundlæggende stræben efter vækst kan belyses gennem international statuskonkurrence, hvor konkurrencen om økonomisk vækst mellem stater i højere grad er udtryk for andre parametre end de rent økonomiske. Når konkurrencen om vækst således ikke handler om det rent økonomiske, men i stedet tilfredshed med selve placeringen i konkurrencen, ville andre mere kvalitative målsætninger bidrage til større livskvalitet.

De løsningsmodeller, der er dominerende i dag, tilgodeser således hovedsageligt økonomisk vækst på bekostning af livskvalitet. Forholdet mellem økonomisk vækst og livskvalitet er dermed skævt. Således er alternative økonomiske praksis en nødvendighed for, i højere grad at tilgodese livskvalitet. En gentænkning af samfundets centrale værdier vil skabe forudsætninger for, at vækst ikke underminerer livskvalitet. En sådan alternativ løsningsmodel kunne være et overvejende fokus på at øge produktivitet i stedet for arbejdsudbud.

Et opgør med vækstparadigmet vil muliggøre et større fokus på livskvalitet. Så længe det økonomiske fokus handler om vækst, vil der altid være en på forhånd indbygget målsætning. Hvis økonomien skal fungere som et redskab til at opnå andre målsætninger, f.eks. livskvalitet, må der derfor ske et fokusskifte, hvor økonomi i stedet handler om udvikling af andre parametre. Inden for terminologien om forholdet mellem de snævre begreber økonomisk vækst og livskvalitet, kunne en alternativ løsningsmodel imidlertid være, at økonomisk vækst i højere grad anvendes som et middel til bedre livskvalitet frem for et mål i sig selv. Således kunne økonomisk vækst fungere som redskab til netop at øge livskvaliteten.

63

8. Perspektivering Vækstparadigmet er altoverskyggende og dominerer på bekostning af livskvalitet. En videre belysning af dette skæve forhold ville kunne belyses ud fra Baumans teorier om globalisering og forbrugerkultur samt Žižeks filosofiske perspektiver på den lacanianske teori om den store Anden. Disse perspektiver vil kunne fungere som en overbygning på projektets felt, da det er interessant videre at belyse, hvorvidt det er muligt, at gøre op med paradigmet.

Globaliseringen har stadig større betydning for den måde, samfund indrettes på, hvorfor samfundet er nødsaget til at tilgodese de globale dynamikker. Alberto Melucci21 beskriver mødet med globaliseringen som uomgængeligt og noget ”anderledes”, hvor de førhen territoriale grænser nedbrydes, og stater i høj grad er pålagt krav om bevægelighed (Bauman 1999:17). Globaliseringen udvikles gennem den teknologiske innovation, der i stigende grad ophæver afstanden mellem tid og rum (ibid.:24). Det territoriale tilhørsforhold bliver således nedbrudt, idet visse individer og virksomheder ikke som tidligere er pålagt en nation eller nationale vilkår, men kan bevæge sig frit (ibid.:24). Globaliseringen udbreder markedets placering til fordel for alt andet. Det skyldes, at der, som Georg Henrik von Wright22 beskriver, hersker anonyme kræfter, der overstiger almindelige menneskers muligheder for at handle (ibid.:61). Befolkningen mister mulighed for indflydelse, da de enkelte stater i højere grad er underlagt globaliseringens mekanismer, hvormed deres handlefrihed indskrænkes i kraft af magtens forskydning opad til det transnationale niveau. Den globale frie bevægelighed og nedbrudte nationalgrænser betyder samtidig, at virksomheder fritages politisk og økonomisk kontrol (ibid.:24). Nationalstaterne står således kun tilbage med opgaven, at sikre virksomheder mod intervention i driften fra lokalbefolkningen. Derfor skabes en tryg stat, der sikrer befolkning mod de mest havarerende konsekvenser af markedskræfterne (ibid.:68).

Globalisering medfører en adskillelse af økonomi og politik, hvilket skyldes, at økonomi i stigende grad fritages fra politisk kontrol, hvormed demokratiet udelukkes fra den

21 Alberto Melucci (1943-2001) er italiensk sociolog. 22 Georg Henrik von Wright (1916-2003) er finsk filosof.

64

økonomiske sfære. Økonomiske perspektiver er således overladt til det globale markeds logik (ibid.:67). Derfor er det nødvendigt, at den førte politik tilgodeser markederne, for at sikre nationens konkurrenceevne globalt (ibid.:69). Globaliseringen medfører, at den traditionelle velfærdsstat er udfordret, idet de globale markedskræfter stiller krav til konkurrencedygtige forhold til fordel for socialpolitik. Således vanskeliggøres politisk intervention, hvormed det nærmest er umuligt kollektiv at håndtere sociale problemer (ibid.). I en dansk kontekst betyder det, at regeringen ikke fører en politik, der gavner livskvalitet, af hensyn til konsekvenser for dansk konkurrenceevne. Således kan man ud fra Baumans perspektiver på globalisering nuancere forståelsen af vækstparadigmet i konkurrencestaten.

Globaliseringens udbredelse fremprovokerer forståelsen af vækst som en nødvendighed, hvorfor dette paradigme kan være svært at kritisere. Begrænsninger ved at udleve et alternativt samfundsparadigme beskrives af Slavoj Žižeks perspektiv på den store Anden. Det filosofiske begreb den store Anden beskriver en overordnet og altoverskyggende kraft i samfundet, hvor individer ubetinget begærer at blive begæret af den denne kraft (Myers 2003:95). Den store Anden kan illustreres gennem forskellige konkrete eksempler, herunder religion: Vi lever og ånder for det paradigme, vores religion sætter op for os. Vi formår ikke at stille spørgsmålstegn ved tingenes tilstand, og er ikke engang bevidst om, at vi begærer at blive begæret af vores religion (ibid.:95). De opklarende spørgsmål, vi stiller, er nærmere henvendt samfundets normer for, hvordan man bør leve korrekt, for derigennem at kunne blive begæret af religionen i sidste ende (ibid.:56).

Økonomisk vækst kan ligeledes anses som værende den store Anden: Vi lever og ånder for paradigmet om vækst, hvor vi forbruger i et evigt begær efter at blive begæret. Vi stiller os ikke kritiske overfor rigtigheden i denne livsstil, men higer efter at agere korrekt for den store Anden – altså vækstparadigmet. Kapitalismen og vækstparadigmet har infiltreret alle områder af livet og den kulturelle logik (ibid.:47). I denne logik er forbrug en af forudsætningerne for, at vi kan udleve vores begær (ibid.:58). Begæret er derfor at forbruge mere end referencegruppen, således at en bedre placering i statuskonkurrencen opnås. Begæret fra den store Anden indtræffer potentielt, når vi lever mest muligt op til paradigmet.

65

Da den store Andens begær imidlertid er umætteligt, vil tilfredshed aldrig kunne opnås (ibid.:93). Forbrugerkultur har ifølge Bauman konsekvenser for befolkningen:

“Eftersom værdien af den menneskelige eksistens vurderes ud fra ethvert givent samfunds standard for et anstændigt liv, er den manglende evne til at leve op til disse standarder i sig selv en årsag til ubehag, smerte og skam” (Bauman 2002:62).

Konkurrencestatens syn på befolkningen som forbrugere underminerer derfor forudsætninger for livskvalitet. Hvis man er udelukket fra at forbruge, udelukkes man ligeledes fra at blive begæret af den store Anden. Begæres man ikke af den store Anden, mindskes muligheden for at leve et godt liv, idet samfundsindretningen fordrer at begære et begær fra paradigmet. Fattige, der er udelukket fra konkurrencen om at opnå begær, er derfor pr. definition udelukket fra at kunne opnå livskvalitet, og ifølge Bauman er man; ”udelukket fra det, der går for at være “et normalt liv” (ibid.:62).

Nødvendigheden af økonomisk vækst er således svært at gøre op med, idet samfundsindretningen efterstræber den store Andens begær, uden hensyntagen til livskvalitet. Forkastelse af paradigmet er derfor nødvendigt for i højere grad at tilgodese livskvalitet. Når paradigmet afføder forklaringsproblemer – og dermed undergraver sig selv – dannes grobund for et opgør med økonomisk vækst som den store Anden (Fedders 2012). Forklaringsproblemerne opstår, når konsekvenserne af, og dermed for paradigmet bliver markante. Eksempelvis har økonomisk vækst den konsekvens, at fødselsraten falder. Med færre mennesker til at indfri paradigmets begær, forfalder dette i sidste ende. Dårligere forudsætninger for paradigmets fortsatte eksistens har imidlertid flere afskygninger, hvor stress, depression, miljømæssige udfordringer og ulighed kan fremhæves. Alt dette kan medføre, at livskvaliteten bliver så dårlig, at væksten bliver svær at opretholde. Paradigmet skal imidlertid falde og et nyt opstå, før det muligt til fulde at gennemskue, hvad problematikken herved bestod i.

66

9. LITTERATURLISTE • Bauman, Z (2002): Arbejde, forbrugerisme og de nye fattige. Oversat af Arends, S

& Havemann, T.. København: Hans Reitzels Forlag. Originaludgave på engelsk 1997.

• Bauman, Z (1999): Globalisering, de menneskelige konsekvenser. Oversat af Poder, H. København.: Hans Reitzels Forlag. Originaludgave på engelsk 1998.

• Bischoff, C & Klemmensen, R. (2012): Fra spørgsmål til hypoteser. I: Andersen, L., Hansen, K. M., Klemmensen, R. (red.): Metoder i statskundskab. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s.45-65.

• Boolsen, M.W. (2010): Grounded Theory. I: Brinkman, Svend & Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative Metoder – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s.207-237.

• Boje, T.P. & Ejrnæs, A. (2013): Uligevægt – Arbejde og familie i Europa. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

• Boje, T.P. (2007): Civilsamfund, medborgerskab og social kapital. I: Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (red.): Klassisk og Moderne Samfundsteori. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s.524-570.

• Danmarks Statistik (2014a): Arbejdsløsheden, marts 2014. Lokaliseret 21/05-14: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR230.pdf

• Danmarks Statistik (2014b): Danmark i tal 2014. Lokaliseret 15/04-14: http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17955/dkital.pdf

• Easterlin, R.A., et.al. (2010):The happiness – income paradox revisited. Los Angeles: PNAS.

• Easterlin, R.A. (2005): Feeding the Illusion of Growth and Happiness: A Reply to Hagerty and Veenhoven. I: Social Indicators Research. Los Angeles: Springer, s.423-443.

• Easterlin, R.A. (1974): Does economic growth improve the human lot? Some empirical evidence. I: David, P. A. & Reder, M. W. (red.) Nations and Households in Economic Growth: Essays in Honor of Moses Abramovitz. New York: Univerity of Pennsylvania, s.89-125.

• Erhvervs- og Vækstministeriet (2013): Danmark i arbejde - Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2013. København: Erhvervs- og Vækstministeriet. Lokaliseret 13/05-14: http://www.evm.dk/publikationer/2013/~/media/oem/pdf/2013/2013-publikationer/23-09-13-redegoerelse-om-vaekst-og-konkurrenceevne2013/redegoerelse-om-vaekst-og-konkurrenceevne-23092013.ashx

67

• Estrup, H. (2004): Tidligere teorier og klassisk økonomi. I: Estrup, H., Jespersen, J. & Nielsen, P. (red.): Den økonomiske teoris historie – en introduktion. København.: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s.29-60.

• Fedders, L. E. (2012): Er vækst en menneskelig drift?. Bragt på Videnskab.dk 22/01-12. Lokaliseret 11/04-14: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/er-vaekst-en-menneskelig-drift

• Finansministeriet (2013): Vækstplan DK: teknisk baggrundsrapport. København: Finansministeriet. Lokaliseret 30/05-14: http://www.fm.dk/publikationer/2013/vaekstplan-dk-staerke-virksomheder-flere-job/~/media/Publikationer/Imported/2013/V%C3%A6kstplan%20DK/V%C3%A6kstplan%20DK_teknisk%20baggrundsrapport.pdf

• Finansministeriet (2012): Danmark i arbejde: Udfordringer for dansk økonomi mod 2020. København: Finansministeriet. Lokaliseret 11/04-14: http://www.stm.dk/multimedia/danmark_i_arbejde_-_udfordringer_for_dansk__konomi_mod_2020_web.pdf

• Greve, B. (2011): Hvorfor er Danmark et af verdens lykkeligste lande?. Bragt på Videnskab.dk 28/04-11. Lokaliseret 24/04-14: http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-er-danmark-et-af-verdens-lykkeligste-lande

• Greve, B. (2010): Et lykkeligt land? – hvad skal der til og kan velfærdsstaten bidrage?. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

• Gundelach, P. (2011): Sociale forandringer. I: Andersen, H. (red.): Sociologi – en grundbog til et fag. 4.udg. København: Hans Reitzels Forlag, s.361-379.

• Hansen, A.C. (2014): Økonomiske modeller og økonomisk virkelighed. [Samfundsvidenskabeligt grundkursus i økonomi, upubliceret kursusmateriale, kursusgang 05/03-14], Roskilde Universitet.

• Hansen, E.J. (2011) Sociale klasser og social ulighed. I: Andersen, H. (red.): Sociologi – en grundbog til et fag, 4.udg. København: Hans Reitzels Forlag, s.95-118.

• Heywood, A. 2013: Politics. 4. udg. Hampshire: Palgrave Macmillen.

• Hviid, H. & Møller, N. (2011): Arbejde, produktion og samfund. I: Andersen, H. (red.): Sociologi – en grundbog til et fag. 4.udg. København: Hans Reitzels Forlag, s.119-138.

• United Nations Development Programme (2013): Human Development Report 2013 - Technical notes. Lokaliseret 15/05-14: http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr_2013_en_technotes.pdf

• Jacobsen, M. H. (2007): Zygmunt Bauman I: Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (red.) Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s.441-458.

• Jespersen, J. (2014): BNP-vækst: hvorfor/hvorfor ikke?. I: Olsen, Ole Jess (red.) Samfundsøkonomen. København: DJØF Forlag, s.5-11.

68

• Jespersen, J. (2013a): Udviklingen i makroøkonomisk teori: Keynes, keynesianere, monetarister og kriseøkoomi. I: Estrup, H., Jespersen, J. & Nielsen, P. (red.): Den økonomiske teoris historie - en introduktion. 2. udg. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s.125-165.

• Jespersen, J. (2013b): Kriser og tendenser i det 21.århundrede. I: Estrup, H., Jespersen, J. & Nielsen, P. (red.): Den økonomiske teoris historie – en introduktion. 2. udg. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s.183-198.

• Jespersen, J. (2012): DREAM-modellen. Bragt på cevea.dk 30/08-10. Lokaliseret 10/05-14: http://www.cevea.dk/artikel/dream-modellen

• Jespersen, J. (2009): Introduktion til Makroøkonomi. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

• Jespersen, J. (2004a): Den økonomiske teoris historie. I: Estrup, H., Jespersen, J. & Nielsen, P (red.): Den økonomiske teoris historie - en introduktion. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s.11-27.

• Jespersen, J. (2004b): Udviklingen i makroøkonomisk teori: Keynes, keynesianere, monetarister og ny-klassikere. I: Estrup, H., Jespersen, J. & Nielsen, P (red.): Den økonomiske teoris historie - en introduktion. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s.123-159.

• Jespersen, J. (1996): Økonomi og virkelighed. Fem økonomiske “sandheder” til debat. København: Forlaget Fremad.

• Johansen, P.U. & Trier, M. (2011): Danmarks økonomi side 1980 - en oversigt. 9.udg. København: Handelshøjskolens Forlag.

• Juul, J. S. (2013): Indkomstforskelle i Danmark – Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland. København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Lokaliseret 16/05/14: http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_markant-hojere-ulighed-paa-sjaelland-end-i-jylland.pdf

• Jørgensen, T.M. (2009): Arbejdsmarkedspolitik. 8.udg. København: Handelshøjskolens Forlag.

• Kestler, A. (2013): Corydon: Konkurrencestat er ny velfærdsstat. Bragt på Politiken 23/08-13. Lokaliseret 20/5-14: http://politiken.dk/indland/politik/ECE2056921/corydon-konkurrencestat-er-ny-velfaerdsstat/

• Kristensen, C.J. (2014): Dokument- og observarionsstudier. [SamBach Kvalitative metoder, PowerPoint, kursusgang 18/02-14], Roskilde Universitet.

• Layard, R. (2006): Happiness and public policy: A Challenge to the profession. I: The Economic Journal. Oxford: Blackwell Publishing, s.24-33.

• Lynggaard, K. (2010): Dokumentanalyse. I: Brinkman, S. & Tanggaard, L. (red.): Kvalitative Metoder - en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s.137-151.

69

• Madsen, K. (2013): Danskerne er verdensmestre i tillid. Bragt på Politiken.dk 10/02-13. Lokaliseret 23/05-14: http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE1893230/danskerne-er-verdensmestre-i-tillid/

• Myers, T. (2003): Slavoj Zizek. New York: Routledge Critical Thinkers. • Pedersen, O. K. (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. • Pedersen, K., Madsen, E.S. & Nielsen, J.U.M. (2005): Økonomisk Teori - i

internationalt perspektiv. 6.udg. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

• Rasborg, K. (2007): Ulrich Beck I: Andersen, H. & Kaspersen, L.B. (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. 4. udg. København: Hans Reitzels Forlag, s. 459-176.

• Statsministeriet (2006): Mødemateriale fra Globaliseringsrådet 2005 - 2006. København: Statsministeriet. Lokaliseret 10/05-14: globalisering.dk.

• Stræde, M. K. (2013): Konkurrenceevnen er et ’misbrugt’ begreb. Bragt på information.dk. Lokaliseret 10/05-14: http://www.information.dk/454318

• Thage, B. & Thomsen, A. (2009): Nationalregnskabet. 7.udg. København: Handelshøjskolens Forlag.

• Thorning-Smith, H. (2014): Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved åbningen af VL Døgnet den 5. februar 2014. Bragt på statsministeriet.dk 05/02-14. Lokaliseret 24/04-14: http://www.stm.dk/_p_13981.html

• Wilkinson, R. & Pickett, K. (2011): Lighed. Oversat af Nordahn, L. København: Informations Forlag. Originaludgave engelsk 2009.

• Mankiw, N. Gregory & Taylor (2010) Principles of Economics 5.udg. Manson South-Western College Pub s.529-540.

• Young, C. (2012): Losing a Job: The Nonpecuniary Cost of Unemployment in the United States I: The Nonpecuniary Cost of Unemployment in the United States. Oxford: Oxford University Press, s.609-634:

• http://www.stanford.edu/~cy10/public/Losing_a_Job.pdf