Specifikation FOT 5.1

Specifikation

FOT 5.1

Version: FOT 5.1 20140328

1

1.0 FORORD

FOT står for ”FællesOffentligT geografisk administrationsgrundlag”, og denne betegnelse dækker over

geografiske data, som staten og kommunerne producerer og vedligeholder sammen.

FOT-parternes interesser varetages af den fællesoffentlige forening FOTdanmark. FOTdanmark har ansva-

ret for FOT-specifikationen, en fælles systemopbygning samt forretningsmodellen for samarbejdet mellem

staten og kommunerne. Den praktiske tilvejebringelse af FOT-data efter specifikationen varetages af lokale

FOT-samarbejder. Et lokalt FOT-samarbejde består af kommunerne i et lokalt område samt Geo-

datastyrelsen.

FOT-specifikationen findes i flere digitale former på FOTdanmarks hjemmeside: www.fotdanmark.dk sam-

men med andre hjælpedokumenter om forhold vedrørende produktion og anvendelse af FOT-data.

FOT version 5.1 viderefører i al væsentlighed principper og visioner fra de tidligere versioner.

Den nye revision er et resultat af de praktiske erfaringer med produktion, kvalitetssikring og anvendelse af

FOT-data, som er opnået gennem årene. Nogle objekttyper er blevet slettet fra specifikationen mens andre

er blevet optaget og layoutet er justeret med henblik på bedre beskrivelser og hurtigere at kunne finde rundt

i beskrivelsen af de enkelte objekttyper.

FOT version 5.1 er således et resultat af:

l Rettelser af fejl opdaget under implementeringen af FOT 5.0 i databasen (FOT2007)

Udviklingen af FOT version 5.1 blev varetaget i FOT-specifikationsgruppen, som i perioden siden version

4.1 har haft følgende medlemmer, som har været medlemmer i hele eller dele af perioden:

Inge Flensted (FOTdanmark) (formand)

Dorte Holm (FOTdanmark)

Kristine Pollas (Geodatastyrelsen)

Rikke Folving Ginzburg (Geodatastyrelsen)

Kurt Toft Forbech (Geodatastyrelsen)

Åge Nielsen (Geodatastyrelsen)

Lars Misser (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter)

Karen Skjelbo (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter)

Helge Nielsen (Vejdirektoratet)

Brian Hansen Damsgaard (KL, Fredericia Kommune)

Hanne Christensen (KL, Hillerød Kommune)

Per Johannsen (KL, Kolding Kommune)

Tyge Pontopidan Jensen (KL, Københavns Kommune)

Dorthe Krøyer (Geoforum - HMN Naturgas I/S)

Niels Mørck (Geoforum - Grontmij)

Brian Skjold Elnegaard (Geoforum - Nyborg Forsyning)

Else Bjerring Højbjerg (Geoforum - AffaldVarme Aarhus)

FOT 4.0.0 20090328: Første udgave af specifikation 4.0.0

FOT 4.0.1 20091022: Rettelser fra rettelsesblad 4.0.1 er indført

FOT 4.1 20100328: Rettelser fra rettelsesblad 4.1 er indført

FOT 5.0 20130521

FOT 5.1 20140328

http://www.fotdanmark.dk/

FOT 5.1 20140328 1.1 Læsevejledning 1.1.1

1.1 Læsevejledning

Denne specifikation er udarbejdet med det primære formål at danne grundlag for produktion af FOT-data

hos de fotogrammetriske firmaer, der opnår kontrakter efter udbud i regi af de lokale FOT-samarbejder.

Specifikationen anvendes tillige i den kvalitetskontrol, der sker af data i FOT-samarbejderne.

Der er endvidere afsnit i specifikationen, der sigter mod den administrative opdatering, som forventes at

blive mere og mere omfattende de kommende år.

Afsnit 2 indeholder de generelle krav og regler, der gælder for alle FOT-data.

Afsnit 3 indeholder objektbeskrivelser for hvert enkelt FOT-objekt.

Afsnit 4 indeholder diverse bilag, der i tidens løb har været efterspurgt. Her skal især gøres opmærksom på

bilag P ”Ændringer i forhold til version xx”.

Om afsnit 1

Her under er der et forord og denne læsevejledning

Om afsnit 2 Generelle krav

Dette afsnit indeholder de generelle krav, regler og retningslinjer, der gælder for alle FOT-data, der produ-

ceres uanset om der er tale om fotogrammetrisk, terrestrisk eller administrativ produktion.

Afsnittet skal kendes såvel ved produktion af data, som ved kvalitetskontrol.

En del af kravene vil dog ved administrativ indberetning blive håndteret databasemæssigt, hvorfor der ved

sådan produktion især henvises til afsnit 2.3.

Afsnit 2.1 indeholder detaljerede geometriske krav og regler med følgende underafsnit

l 2.1.1 Koordinat- og højdesystem

l 2.1.2 3D-koordinatsæt

l 2.1.3 Udefineret højde

l 2.1.4 Punkttæthed

l 2.1.5 Geometrityper og deres regler

l 2.1.6 Spline og cirkel

l 2.1.7 Typer af punkter i linjer og flader

l 2.1.8 Nulvektor

l 2.1.9 Lodret vektor

l 2.1.10 Backloop og spike

l 2.1.11 Identiske objekter

l 2.1.12 Generelle geometriske regler

l 2.1.13 Sekundære attributter

l 2.1.14 Nøjagtighed i forhold til GSD

l 2.1.15 Nøjagtighed og registreringsmetoder

l 2.1.16 Objektstørrelser

l 2.1.17 Overskæring af flader

l 2.1.18 Knuder

l 2.1.19 Livscyklusregler

l 2.1.20 Metadata for objekt og geometri

Afsnit 2.2 indeholder en beskrivelse af den kvalitet af FOT-data, som en bruger kan forvente af data, der

overholder denne specifikation.


Afsnittet indeholder dels en beskrivelse af fejloptællingsmetoder, dels en beskrivelse af de 4 forskellige kva-

litetstyper, der er anvendt:

l Geometrisk nøjagtighed

l Tematisk nøjagtighed

l Logisk nøjagtighed

l Fuldstændighed

Afsnit 2.3 indeholder vejledning i at indlægge administrative data i FOT-databasen.

Dette er en produktionsmetode, der endnu ikke er så almindelig.

Brugere, der anvender dette afsnit, må meget gerne melde tilbage til FOT-sekretariatet med uklarheder og

mangler.

Om Afsnit 3 Objektbeskrivelser

I dette afsnit er hvert enkelt af de FOT5-objekter beskrevet.

Beskrivelsen er delt op i følgende afsnit:

Objektnavn med skema over overordnede data:

Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område

Overordnet gruppe

Navn på objekt-

typen

Areal/Linje/Punkt

Mindste størrelse, hvis

en sådan finde.

OP-områder,

hvor objektet

skal registreres

Objektdefinition

Overordnet definition af objekttypen

Formål

Hvem har interesse i objekttypen, og hvilke registre er der evt. nøgle til

Attributter og referencer

Specielle attributter til objekttypen, udover de generelle

Repræsentation

En kortfattet forklaring på, hvad en bruger af data kan forvente repræsenteret af objekttypen.

Nykortlægning

Uddybet beskrivelse af hvad og hvordan, der skal registreres ved nykortlægning

Opgradering

Beskrivelse af hvad der skal ske for objekttypen ved opgradering til nuværende version fra en tidligere ver-

sion af specifikationen

Periodisk ajourføring

Beskrivelse af hvad der skal være opmærksomhed på ved såvel fotogrammetrisk som ved administrativ

ajourføring

Løbende sagsorienteret ajourføring

Særlige forhold, der skal være opmærksomhed på ved en løbende sagsorienteret ajourføring

Eksempler

Billedeksempler på objekttypen med fokus på vanskeligheder og nemmere forståelse


Livscyklus

En kortfattet beskrivelse af forhold, der bevirker at en objekt nedlægges (gøres historisk) eller blot ændre

version og bibiholdet sin FOT-ident.

Der kan være gentagelser i beskrivelser under afsnittene "Nykortlægning", "Periodisk ajourføring" eller

"Løbende sagsorienteret ajourføring". Man skal læse under det afsnit, der er aktuelt for den pågældende

produktionsopgave.

Om Afsnit 4 Bilag

Her er diverse bilag til specifikation.

Der kan være huller i rækkefølgen. Disse skyldes, at et bilag beholder det bogstav, det fik første gang, det

optrådte i specifikationen. Hvis billaget ikke længere er i specifikationen eller at det er udeladt i netop

denne udgave af specifikationen kan vil der opstå huller.

FOT 5.1 20140328 2.1 Geometriske krav og regler 2.1.1

2.1. GEOMETRISKE KRAV OG REGLER

2.1.1 Koordinat- og højdesystem

Som etablerings- og lagringssystem anvendes UTM zone 32/ETRS89 til plan registrering og DVR90 til

højderegistrering. Udtræk kan foregå i andre koordinatsystemer.

Dog gælder for ORTOFOTO, at dette som standard altid vil være defineret i UTM32/ETRS89, da dette

koordinatsystem er fastlagt som grundlag for etablering af ortofoto.

2.1.2 3D-koordinatsæt

Alle punkter i et objekt indeholder 3D-koordinatsæt (x, y, z) i enheden meter med to decimaler. Ude-

finerede z-koordinater tildeles værdien –999,00 meter. Punkter med udefineret z kan udpeges til fremtidige

ajourføringer.

2.1.3 Udefineret højde

Data fremstillet ved fotogrammetri eller landmåling må ikke indeholde udefinerede højder.

2.1.4 Punkttæthed

Punktafstanden i de enkelte objekter må ikke være mindre end registreringsnøjagtigheden for den respek-

tive objekttype indenfor en given OMRÅDEPOLYGON. Undtagen herfor er punkter, der er registreret af

hensyn til at overholde reglerne for pilhøjde og antal punkter i en cirkel.

2.1.5 Geometrityper og deres regler

Geometrien i et objekt skal bestå af én af følgende tre geometrityper.

Punkt

Et punkt skal bestå af kun ét koordinatsæt.

Linje

En linje skal bestå af én eller flere sammenhængende vektorer.

l Første vektors første koordinatsæt (startpunkt) kan være identiske i 3D med sidste vektors sidste

koordinatsæt (slutpunkt), forudsat at linjen består af >2 vektorer.

l En linje må ikke krydse eller skære (have fællespunkt 2D eller 3D) sig selv.

Flade

En flade skal bestå af tre eller flere vektorer.

l Startpunktet skal være identisk (3D) med slutpunktet.

l Randen af et fladeobjekt må ikke krydse eller skære (have fællespunkt 2D eller 3D) sig selv.

l En flade skal have et areal > 0

l En flade består af én ydre begrænsning og ingen eller indtil flere indre begrænsninger. En sådan

indre begrænsning kaldes et cut-out. Et cut-out er en integreret del af fladen og skal have samme

objekttype som den ydre begrænsning.


2.1.6 Spline og cirkel

Spline, cirkel og cirkelbue må ikke forekomme. Alle objekter leveres som punkter eller opbygget af vek-

torer.

Et cirkelformet objekt skal dog registreres som cirkel og inden levering vektoriseres med en pilhøjde sva-

rende til registreringsnøjagtigheden dog med minimum 13 koordinatsæt uanset punkttæthedskriteriet.

Hvis der i et cirkelformet objekt forekommer mere end 13 punkter, må punkterne ikke ligge tættere end at

kravene til minimumspunktafstanden er overholdt.

2.1.7 Typer af punkter i linjer og flader

Linjer og flader indeholder fire forskellige punkttyper: endepunkt, fællespunkt, mellempunkt og for-

greningspunkt.

Et endepunkt er et objekts start- eller slutkoordinatsæt. Et objekt skal altid registreres fra endepunkt til

endepunkt.

Et fællespunkt er et sammenfaldende koordinatsæt i to eller flere objekter, både i plan og i kote, hvis

objekterne i naturen ligger i samme kote (3D fællespunkt). Hvis objekterne ligger i forskellige koter, skal

der kun være sammenfald i plan (2D fællespunkt). Et punkt kan både være fællespunkt mellem to eller

flere objekter, og samtidig også være endepunkt for et eller flere af disse objekter.

Et mellempunkt i et objekt er et punkt, der hverken er endepunkt eller fællespunkt.

Et forgreningspunkt i et objekt er et endepunkt, hvor tre eller flere objekter med samme objekttype

mødes. Denne punkttype forekommer kun i objekttyper, der indgår i et netværk.

Her under er dette illustreret med to objekttyper, et lilla og et rødt.

l Det lilla og det røde objekt har et fællesforløb over en strækning (bestående af to punkter) og i et

enkelt punkt.

l De fælles punkter (pink) er Mellempunkter i de respektive objekter men også Fællespunkter mellem

de to objekter.

l Det blå punkt er Fællespunkt mellem objekterne men også Endepunkt for det lilla objekt og Mel-

lempunkt for det røde objekt.

l Det røde objekt har forgreninger. I en forgrening ender objektet, hvorfor Forgreningspunkt og Ende-

punkt altid optræder sammen.

SORT Endepunkt

LYSEBLÅ Mellempunkt

PINK Fællespunkt og Mellempunkt

BLÅ Fællespunkt, Mellempunkt og Endepunkt

GRØN Forgreningspunkt og Endepunkt


2.1.8 Nulvektor

Nulvektor må ikke forekomme. En nulvektor er en vektor med ens koordinatsæt (3D) i begge ender.

2.1.9 Lodret vektor

Lodret vektor må ikke forekomme. En lodret vektor er en vektor med ens koordinatsæt (2D) i begge ender

men med forskellig kote.

2.1.10 Backloop og spike

I et linje- eller fladeobjekt må der ikke forekomme en backloop eller en spike, hvor linjen løber tilbage og

så frem igen. En tilbageløbsvinkel mindre end 30o er en fejl. Her er nogle eksempler:

2.1.11 Identiske objekter

Der må ikke forekomme geometrisk identiske objekter med samme objekttype og samme attributværdier.

2.1.12 Generelle geometriske regler

Der findes en række generelle geometriske regler, som alle geometriske FOT-objekter skal rette sig efter.

Der er ingen undtagelse for disse regler, med mindre dette eksplicit er beskrevet i de geometriske regler.

I det følgende gennemgås disse regler, hvor først filosofien bag reglen beskrives og dernæst beskrives selve

reglen.


2.1.12.1 Snap-principper og snap-rækkefølge

Afgrænsning

Denne beskrivelse omhandler primært snap mellem registrerede punkter i forskellige objekter. Situationen,

hvor vektorer i to objekter krydser hinanden, er ikke beskrevet her, men i afsnittet om krydsende linjer.

Som udgangspunkt er snap mellem objekter lovlig såfremt:

l situationen er realistisk og afspejler virkeligheden

l registreringen af objekterne overholder registreringsnøjagtighederne

Principper

Alle objekttyper er inddelt i et hierarki af snapgrupper.

Snapgrupperingens principper er følgende:

1. Snapgrupperne består af objekttyper af varierende ”hårdhed”, hvor:

a. hårde objekttyper er velafgrænsede, præcist definerede objekttyper samt visse netværk.

b. bløde objekttyper er objekttyper med en afgrænsning, der som følge af objekttypens

natur, ikke kan fastlægges præcist.

2. Der er ikke et hierarki i rækkefølgen, hvori objekttyperne er nævnt inden for en snapgruppe.

3. Nogle objekttyper må kun snappe med objekttyper af samme type. Dette gælder:

a. HØJSPÆNDINGDSLEDNING

b. ORTOPOLYGON

Snap mellem snapgrupper

Ved snap mellem punkter fra forskellige objekttyper er det punktet i det objekt, der tilhører den lavest ran-

gerende gruppe, som snapper hen til punktet i objektet fra den højere rangerende gruppe. Punktet i objektet

fra den højere rangerende gruppe flytter sig ikke.

Snap internt i en snapgruppe

Ved snap mellem punkter fra forskellige objekttyper i samme snapgruppe:

l flyttes punktet fra objektet med den ringeste objekt-registreringsnøjagtighed. F.eks. flyttes et punkt

registreret med en objektnøjagtighed på 100 cm. hen til objektet med en objekt-regi-

streringsnøjagtighed på 10 cm.

l flytter punktet fra det nyeste objekt til det ældste objekt, hvis objekterne har samme objekt-regi-

streringsnøjagtighed

l er objekterne lige gamle og har samme objekt-registreringsnøjagtighed, findes der ingen regler for,

hvilket punkt der flytter sig.

Snapmetoder

l Ved snap prioriteres snap til eksisterende registrerede punkter i et objekt højere end snap til en vektor

i objektet

l Ved snap til en vektor oprettes som udgangspunkt fællespunkt dog findes enkelte undtagelser herfor:

l ved snap til BYGNING må der kun snappes til bygningshjørner og andre regi-

streringer, der i forvejen findes i en BYGNING

l se desuden afsnit 2.1.12.2 om krydsende linjer

l Ved snap brydes objekterne efter reglerne i afsnittet om krydsende linjer


l Hvor kotedifferencen for to x,y-sammensnappede punkter er større end kotenøjagtigheden for den

områdepolygon, som objekterne befinder sig indenfor, får de sammensnappede punkter samme x,y-

værdier men forskellige z-værdier (2D-snap)

l Hvor kotedifferencen for to x,y-sammensnappe punkter er mindre end eller lig med kote-

nøjagtigheden for den områdepolygon som objekterne befinder sig indenfor, får de sammensnappede

punkter samme x,y,z-værdier (3D-snap)

Snapgruppe-hierarki

Efter disse principper grupperes objekttyperne i følgende gruppe-hierarki, hvor gruppe 1 er højest og

gruppe 5 er lavest:

Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5

BYGNING VEJKANT VANDLØBSKANT SKOV VEJMIDTE

JERNBANE PARKERING AFVANDINGSGRØFT HEDE SYSTEMLINJE

HAVN CHIKANE SØ VÅDOMRÅDE VANDLØBSMIDTE

HELLE KYST SAND_KLIT SKORSTEN

TOGSTATION

BRUGSGRÆNSE

RÅSTOFOMRÅDE BYGNING_

BBRPUNKT

BYGVÆRK

SKRÆNT KRAT_

BEVOKSNING

BYPOLYGON

VINDMØLLE HEGN TEKNISK_AREAL TRÆGRUPPE

ANLÆG_

DIVERSE

DIGE BEGRAVELSES-

OMRÅDE

OMRÅDEPOLYGON

TRAFIKHEGN DÆMNING STARTBANE PLADS

BADE_

BÅDEBRO

TRÆ

BYKERNE REKREATIVT_

OMRÅDE

HØFDE HØJ_BEBYGGELSE GARTNERI

MAST

LAV_BEBYGELSE PARKERINGS_

OMRÅDE

BRØNDDÆKSEL

ERHVERV KOMMUNE_

GRÆNSE

NEDLØBSRIST

STATUE_STEN

TELEMAST

2.1.12.2 Krydsende linjer

Afgrænsning

Reglerne for krydsende linjer omfatter situationer, hvor vektorer i linjeobjekter krydser hinanden, og hvor

vektorer i linjeobjekter krydser vektorer i fladeobjekter.

Situationer, hvor fladeobjekter overlapper hinanden, er beskrevet i reglerne for flader (se afsnit 2.1.12.6).

Alle krydssituationer er beskrevet, hvor vektorer i et:

l linjeobjekt krydser et linjeobjekt l linjeobjekt krydser et fladeobjekt

l fladeobjekt krydser et fladeobjekt

Principper

Der findes syv måder, hvorpå linjer og/eller flader kan krydse hinanden:


1. Kryds uden fællespunkt

2. Kryds med fællespunkt uden brud

a. 2D

b. 3D

c. 2D eller 3D

3. Kryds med fællespunkt og med brud

a. 2D

b. 3D

c. 2D eller 3D

Dertil kommer:

4. Kryds forbudt

Generelt skal der oprettes fællespunkt, når to linjer krydser hinanden, såvel i 2D som i 3D.

Regler

I denne regelbeskrivelse forstås der ved:

Begreb Forklaring

forskellig kote

Koteforskellen på fællespunktet i de to objekter er større end den nominelle

registreringsnøjagtighed for området.

samme kote Koterne på fællespunktet i de to objekter er ens.

kryds

Et objekt fortsætter ubrudt (det er det samme objekt) på den anden side af

mødet.

brydes

Et objekt har endepunkt i mødestedet og fortsætter som et nyt objekt (med

samme objekttype) på den anden side af mødet.

forgrening Mødested for tre eller flere objekter. Objekterne har endepunkt her.

Alle linjeobjekter, der krydser et andet linjeobjekt i 2D eller 3D, skal have fællespunkt ved kryds men begge objekter brydes aldrig.

Undtagelser fra denne hovedregel:

2D

Undtagelse 1: Et objekt af typen SYSTEMLINJE skal altid have et fællespunkt, når den i 2D kryd-

ser et objekt af samme type som sig selv. Den må ikke som følge af 2D-kryds have fællespunkt

med andre linjeobjekttyper.

Undtagelse 2: Nedennævnte linjeobjekttyper skal altid have et fællespunkt, når den 2D krydser et et

objekt af samme type som sig selv eller et af de andre objekter i denne gruppe. De må ikke som

følge af 2D-kryds have fællespunkter med andre linjeobjekttyper, med mindre reglerne for fæl-

lesforløb mellem linje og flade kræver det.


l VEJMIDTE

l JERNBANE

l VANDLØBSMIDTE

Undtagelse 3: Et objekt af typen HØJSPÆNDINGSLEDNING må aldrig have fællespunkt ved 2D-

kryds af andre objekter uanset deres type.

3D

Undtagelse 4: Nedennævnte linjeobjekttyper skal altid ved 3D-kryds have fællespunkt og brydes,

når de krydser et objekt af samme type som sig selv. De må ikke som følge af 3D-kryds have fæl-

lespunkter med andre linjeobjekttyper, med mindre reglerne for fællesforløb mellem linje og flade

kræver det.:

l VEJMIDTE

l SYSTEMLINJE

l JERNBANE

l HØJSPÆNDINGSLEDNING

l VANDLØBSMIDTE

Undtagelse 5: Nedennævnte linjeobjekttyper skal dog altid ved 3D-kryds have et fællespunkt

uden brud, når de krydser hinanden:

l VEJMIDTE

l JERNBANE

Alle linjeobjekter, der krydser et fladeobjekt i 2D eller 3D, skal have fællespunkt ved kryds men brydes aldrig.


Undtagelse 6: Nedennævnte linjeobjekttyper må ved 2D- eller 3D-kryds af et fladeobjekt ikke have

et fællespunkt med dette:

l VEJMIDTE

l SYSTEMLINJE

l JERNBANE

l HØJSPÆNDINGSLEDNING

l VANDLØBSMIDTE

Undtagelse 10: VEJMIDTE har dog fællespunkt og brydes aldrig ved kryds af:

l PARKERINGSOMRÅDE

Undtagelse 7: VEJMIDTE har dog fællespunkt og brydes altid ved kryds af:

l KOMMUNEGRÆNSE

Undtagelse 8: Nedennævnte fladeobjekttyper, må ikke have et fællespunkt ved kryds med et linjeob-

jekt:

l ORTOPOLYGON

Alle fladeobjekter, der krydser et fladeobjekt i 2D eller 3D, må – men behøver ikke – have fællespunkter, når de krydser hinanden.

Fladeobjekter må kun krydse hinanden som beskrevet under 2.1.12.6.



Undtagelse 9: Nedennævnte fladeobjekter, må dog aldrig have fællespunkter, når de krydser et

andet fladeobjekt:

l BYPOLYGON

l KOMMUNEGRÆNSE

l OMRÅDEPOLYGON

l ORTOPOLYGON

Hvilke objekttyper optræder i de forskellige undtagelser ?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

VEJMIDTE X X X X X X

SYSTEMLINJE X X X JERNBANE X X X X HØJSPÆNDINGSLEDNING X X X VANDLØBSMIDTE X X X

BYPOLYGON X

KOMMUNEGRÆNSE X X

OMRÅDEPOLYGON X

ORTOPOLYGON X X

PARKERINGSOMRÅDE X

2.1.12.3 Brud af objekt ved oprindelsesskift

Principper

I FOT-databasen brydes objekter ikke blot på grund af skift i objektmetadata.

Der er dog nogle undtagelser:

l Producenten må gerne under produktionen af FOT-data bryde objekter, hvor det findes nødvendigt.

l FOTs værktøjer til ilægning af data i FOT-databasen opsamler punktmetadata som angivet af produ-

centen for de leverede objekter.

l Herefter kan værktøjerne samle objekter, der alene er brudt på grund af skift i objektmetadata, til læn-

gere objekter i overensstemmelse med reglerne for netværkstopologi (se afsnit 2.1.12.7 Net-

værksregler)

l Producentens angivelser af forskelle på objektmetadata kan for disse samlede objekter genfindes ved

at studere objekternes registrerede punkters punktmetadata. 2.1.12.4 Fællesforløb

Afgrænsning

Reglerne for fællesforløb gælder for situationerne linje-linje, linje-flade og flade-flade. Under reglerne for

flader er der beskrevet nogle grundlæggende forhold vedrørende fællesforløb mellem fladeobjekter. Disse

regler er respekteret og koordineret med dette afsnit.

Principper

Reglerne for fællesforløb bygger på følgende principper:


1. Fællesforløb mellem FOT-objekter er generelt ulovlig mellem alle objekttyper med mindre det eks-

plicit er tilladt.

2. Det tilstræbes, at reglerne er logiske og udtrykker situationen, som den forekommer i virkeligheden.

3. Af hensyn til rationel produktion og kvalitetskontrol skal de opstillede regler kunne kontrolleres

maskinelt, hvorfor de altid skal gælde over alt.

4. På grund af denne udstrakte gyldighed kan der være sjældne tilfælde af forekomster i virkeligheden,

som ikke kan udtrykkes i data. Hensynet til den maskinelle kontrollerbarhed bevirker derfor, at få

særlige tilfælde, der egentlig er ønskede, ikke kan gengives, da reglen ellers ikke vil kunne finde den

type fejl alle de mange andre steder, hvor situationen er uønsket.

5. Fællesforløb kan forekomme som 2D eller 3D.

6. I fællesforløb skal alle registrerede punkter i de medgående objekter være helt ens (x,y,z) ved 3D og

de plane koordinater (x,y) være helt ens ved 2D. Ved 2D er kotedifferencen på fællespunkterne i de

to objekter større end den nominelle registreringsnøjagtighed for området.

7. I et fællesforløb, hvori der indgår objekter af typen linje, må en given linjeobjekttype kun optræde én

gang.

8. I et fællesforløb, hvori der indgår fladeobjekter, må den enkelte objekttype kun optræde flere gange,

hvis disse objekttyper har forskellige attributværdier.

9. Hvor intet andet er vist i skemaet gælder forholdet for alle objekter tilhørende en objekttype uanset

deres evt. forskellige attributværdier.

Regler

Reglerne kan aflæses af dette skema, der også findes som Bilag M.

-

- g

0

'Tl

Sl Vl

"-0 ' 0 w "00'

"' Gl (1)

§ (1)

q

o1

"--'


2.1.12.5 Punkter og linjer indenfor flader Afgrænsning

Reglerne om ”indenfor” omhandler kun punkt- og linjeobjekters relationer med hensyn til at ligge indenfor

et fladeobjekt.

Med indenfor menes, at hele eller dele af et objekts registrerede afgrænsning ligger indenfor en given flade.

Ved indenfor medregnes ikke dele af et objekt beliggende eksakt oven på en flades afgrænsning, da denne

situation beskrives af reglerne for fællesforløb.

Principper

Reglerne er opstillet efter et princip om, at hvor en beliggenhed er logisk eller fysisk umulig, er den for-

budt.

Regler

Reglerne kan aflæses af dette skema, der også findes som Bilag L.


Hvor to eller flere fladeobjekter ligger oven på hinanden og fladernes regler for ”indenfor” ikke er ens i for-

hold til et givent objekt, er det lovligt for dette objekt at ligge inden for alle fladerne i denne situation, hvis

det er lovligt at ligge inden for mindst én af fladerne.

2.1.12.6 Fladers relationer til flader

Afgrænsning

Reglerne beskriver kun forhold gældende for fladeobjekter.

Principper

Alle fladeobjekter er inddelt i grupper.

Der er regler vedrørende den enkelte gruppes objekter og vedrørende gruppernes forhold til hinanden.

Begreber

Her er en liste over begreber og en forklaring på deres indhold.

Begreb Forklaring overlap

Ved overlap ligger objekterne helt eller delvist hen over hinanden.

cut-out

Et objekt med cut-out har en ydre og en eller flere indre begrænsning(er).

ligge helt inden i

Når et objekt ligger helt inden i et andet, må ingen dele af de indre objekt røre

det ydre objekt og der er ikke et cut-out i det ydre objekt der, hvor ”indeni”

objektet ligger.


ligge i cut-out

Et objekt, der ikke må ligge inden i eller ikke må overlappe et andet objekt,

må godt ligge i objektets cut-out-område og helt eller delvist udfylde det.

Hvor cut-out grænsen følges, er der fællesforløb.

fælles forløb

Ved fælles forløb har de medgående objekter eksakt ens geometri (i 2D eller

3D) på den strækning, hvor der er fælles forløb.

Regler

Inden for hver gruppe

l Må fladeobjekter ikke overlappe eller ligge helt inden i hinanden uanset deres objekttype.

l Hvis der er situationer i naturen, der bevirker, at et fladeobjekt har en eller flere indre afgrænsning

(er), etableres denne afgrænsning altid som et cut-out (f.eks. en ø i en sø).

l Hvis der er situationer i naturen, der byder, at fladeobjekt skal ligge helt inden i et andet fladeobjekt

fra gruppen, kan dette kun ske ved, at der dannes et cut-out i det omkransende objekt, og at det indre

fladeobjekt placeres inde i dette cut-out.

l Må fladeobjekter tilhørende forskellige objekttyper gerne have fælles forløb efter reglerne for fælles

forløb. Se reglerne for fællesforløb i afsnit 2.1.12.4 Fællesforløb.

l Må fladeobjekter med samme objekttype kun have fælles forløb, efter reglerne for fælles forløb. Se

reglerne for fællesforløb i afsnit 2.1.12.4 Fællesforløb.

Mellem grupperne indbyrdes

l er cut-out aldrig tilladt, hvis dette hul udfyldes helt af et objekt fra en anden gruppe.

l Regler for overlap (krydsende linjer) findes i afsnit 2.1.12.2 Krydsende linjer.

l Regler for fællesforløb findes i afsnit 2.1.12.4 Fællesforløb.

Grupper

Fladeobjekttypene er inddelt i disse grupper:

Registrerede objekttyper:

1. Menneskeskabte konstruktioner samt søer:

BYGNING

STARTBANE

BEGRAVELSESOMRÅDE

BASSIN

SØ


2. Områder med daglig intens menneskeskabt aktivitet:

BYKERNE

LAV_BEBYGGELSE

HØJ_BEBYGGELSE

ERHVERV

TEKNISK_AREAL

3. ”Skov”-områder:

SKOV

4. ”Natur”-områder:

HEDE

VÅDOMRÅDE

SAND_KLIT

RÅSTOFOMRÅDE

GARTNERI

KRAT_BEVOKSNING

Objekttyper med topografisk karakter:

5. Anvendelse: PLADS

REKREATIVT_OMRÅDE

Objekttyper med administrativ karakter:

6. Parkeringsområde:

PARKERINGSOMRÅDE

7. Bypolygon:

BYPOLYGON

8. Kommune:

KOMMUNEGRÆNSE

9. Områdepolygon:

OMRÅDEPOLYGON

10. Ortopolygon:

ORTOPOLYGON

Visuel fremstilling af grupperingen af fladeobjekter.


•

Begravetsesomrade

S0

Bygning -

O Bassin

Menneskeskabte konstruktioner samt seer

Bykerne

Startbane

intens menneskeskabt aktivitet

C=?Krat_mng Rastofomracte

Gartneri

"Natur"-omrMer

CA adomrade

Plads

Topografisk Anvendelse Rekreativt omn3de

Parkeringsomn3de

BYPOLYGON


2.1.12.7 Netværksregler

Afgrænsning

Reglerne beskriver kun forhold gældende for lineære netværk.

Netværkstyper

FOT opererer med to typer af netværk:

l Netværk mellem objekter med samme objekttype

l Netværk mellem objekter med forskellig objekttype

Netværk mellem objekter med samme objekttype

Disse objekttyper danner hver for sig netværk med andre objekter med samme objekttype.

HØJSPÆNDINGSLEDNING

VEJMIDTE

SYSTEMLINJE

JERNBANE

HAVN:Havntype="Kyst"

VANDLØBSMIDTE

VANDLØBSKANT

AFVANDINGSGRØFT

KYST

SKRÆNT

Objekter i disse netværk snapper altid 3D til andre objekter i netværket.

Alle objekter af en objekttype indgår i netværket uanset værdien af objekttypens attributter.

For objekttypen HAVN er det dog kun objekter med attributten Havntype="Kyst", der indgår i netværket.

Netværk mellem objekter med forskellige objekttyper

FOT har et kombineret netværk, der består af objekttyperne:

KYST og

HAVN (med Havntype="Kyst")

Disse to objekter danner tilsammen et netværk uden forgreninger og udgør derved grænsen mellem land og

hav.

Objekterne i dette netværk snapper 2D eller 3D til andre objekter i netværket.

Generelt for alle lineære netværk

Samling

I et netværk skal objekter som hovedregel altid samles til så lange objekter som muligt. Objekterne må dog

aldrig samles henover et forgreningspunkt eller et brudpunkt.

Brud

Et netværk skal altid og må kun brydes i disse tre tilfælde:


l Forgrening

l Attributskift

l Møde med objekt af anden type

LYSEBLÅ= Forgreningspunkt

Her forgrener et netværk sig.

SORT=Brudpunkt

Det røde netværk brydes, da en attribut skifter værdi.

GRØN=Brudpunkt

Det røde netværk brydes, da en anden objekttype er snappet ind på netværket og objekter af denne type

bryder netværket ved dette snap.

Brud oprettes i et netværk, når der er et skift i værdien for en af nedenstående attributter:

Objekttype

Attributtype

VEJMIDTE

Vejmidtetype

Vejmyndighed

CVFadmnr

Kommunekode

Vejkode

JERNBANE Sportype

Ejer_Jernbane

HØJSPÆNDINGSLEDNING Spænding

SKRÆNT Skrænttype

VANDLØBSMIDTE

Vandløbstype

Hovedforløb

Ejer_Vandløbsmidte

VANDLØBSKANT Bredde

Synlig_Vandløbskant

Brud oprettes i et netværk, hvis et objekt af anden type snapper ind på netværket efter nedenstående regler.

Det brydende objekt berøres ikke af denne netværksregel.


Objekter, der ikke er nævnt her under, bryder ikke et netværk, hvis det snapper ind på netværket.

Netværk Brud-objekttype VEJMIDTE KOMMUNEGRÆNSE

JERNBANE TOGSTATION

VANDLØBSMIDTE

SØ

KYST



VANDLØBSKANT

VANDLØBSMIDTE

KYST

KYST

VANDLØBSKANT

VANDLØBSMIDTE


2.1.13 Sekundære attributter

For nogle netværksobjekter er det vigtigt, at disse kun brydes i knuder, hvor tre eller flere objekter mødes

(forgreningsknuder) eller der, hvor en af de primære attributter skifter værdi (f.eks. Kommunekode på

VEJMIDTE).

Dette gælder for VEJMIDTE, SYSTEMLINJE, JERNBANE og VANDLØBSMIDTE.

Disse objekter har tilknyttet nogle generelle, primære attributter gældende for hele objektet.

Der findes imidlertid også en række sekundære attributter, der også ønskes tilknyttet objekterne. Skift af

værdi for disse attributter sker ikke nødvendigvis kun dér, hvor det generelle objekt starter eller slutter.

Sekundære attributter kan derfor have en anden udstrækning end det generelle objekt (moderobjektet).

I FOT2007 databasen opbevares denne information om de sekundære attributters gyldighedsområde i for-

hold til moderobjektet ved at tilknytte en stationering(intervaller) til attributtens udbredelse.

På billedet herunder ses en VANDLØBSMIDTE med primære og sekundære attributter. De røde tal på bil-

ledet henviser til kommentarerne herefter:

3: ”Vandløbstype” er en primær attribut med værdien ”Almindelig” for hele det generelle objekt

4: ”Synlig” er en sekundær attribut. ”1” betyder synlig og tallene bag efter et-tallet viser udstrækningen af

denne attribut (Objektet er synligt fra station 0 til 236,79).

5: Tilsvarende er objektet usynligt fra 236,79 til 390,13.

6: ”Netværk” er en primær attribut, der gælder for hele det generelle objekt.

7: ”Midtebredde” er en sekundær attribut. Her med værdien ”0-2.5” og gældende for hele objektet (0-

390,13)

8 og 9: Angivelse af yderligere to primære attributter


Produktion af FOT

Eksterne producenter af FOT-data behøver ikke at angive denne intervalinformation, men kan anvende den

simplere metode med overskårne delobjekter, også kaldet ”riskornsmodellen”:

Netværksobjekter brydes efter denne model:

l Som ovenfor beskrevet (under Brud) ved forgrening, brud efter attributskift samt brud efter snap til

anden objekttype

l Yderligere brydes ved ethvert skift af attributværdi for alle typer af attributter

l Der skelnes i denne forbindelse således ikke mellem primære og sekundære attributter

l Alle objekter skal være fuldt attributeret efter reglerne om multipliciteten for de enkelte attributter

Som følge af disse ekstra brudpunkter:

l accepteres pseudoknudepunkter, hvor der sker ændringer i attributværdier

l forekommer der ikke dublering af geometri (der er ikke noget gennemgående moderobjekt)

l må der ikke forekomme pseudoknudepunkter, hvor der ikke er ændringer i attributværdier

I nedenstående figur er principperne skitseret for en VEJMIDTE, hvor der sker ændringer i to attributter

mellem de ægte knudepunkter.

SORT prik = Ægte knude

BLÅ prik = Pseudoknude

Begge de viste attributter - Overflade og Vejbredde - har minimum-multiplicitet 1, og skal derfor forefindes

på alle del-objekter.


GSD Plan nøjagtighed Højde nøjagtighed Pilhøjde i plan

10 cm 10 cm 15 cm 20 cm

20 cm 20 cm 30 cm 40 cm

40 cm 75 cm 75 cm 125 cm

Øvrige attributter er udeladt af eksemplet, og blot antydet på figuren med "…".

Havde der på strækningen f.eks. været en bro, skulle denne anføres med "Niveau = Bro" på det del-objekt,

hvor broen forekommer.

Indmeldelse til FOT2007

Data kan indmeldes til FOT2007-systemet enten i den intervalliserede form eller som overskårne delob-

jekter. Begge typer af data kan forbehandles, så de kan nedlægges i FOT2007databasen.

Udtræk af FOT2007

Man kan udtrække netværksobjekter fra databasen med de sekundære attributter, som en bruger måtte

ønske. Ved udtræk leveres de sekundære objekter:

l enten som moderobjekter med de brugerønskede intervalliserede sekundære attributter påhæftet

(som vist på billedet ovenfor)

l eller som overskårne delobjekter (også kaldet ”riskornsmodellen”), hvor de sekundære attributters

værdier er konstante i hele delobjektets udstrækning. Ovenstående eksempel (med stationeringerne)

vil efter denne metode resultere i to delobjekter skåret ud af moderobjektet og delt over i station

236,79. Dette giver flere objekter samt overskæringer (pseudoknuder), der ikke er forgreningsknuder

eller knuder som følge af skift i primære attributters værdier.

2.1.14 Nøjagtighed i forhold til GSD

FOT baserer sig normalt på flyfotos optaget med digitale kameraer. Den traditionelle sammenhæng ved ana-

loge kameraer mellem billedmålforhold og forventelig nøjagtighed eksisterer derfor ikke.

I stedet oplistes nedenfor relationerne mellem pixelstørrelse (Ground Sampling Distance) og nøjagtighed.

Forventelig nøjagtighed afhængig af GSD:

De anførte nøjagtigheder gælder kun fotogrammetrisk veldefinerede punkter så som signalerede punkter,

fritliggende nedløbsriste og lignende.

For ikke veldefinerede objekter som træer, levende hegn, hække og ubefæstede veje kan man forvente en

væsentlig dårligere nøjagtighed.

Labile grænser så som kystlinjer, søer og brugsgrænser kan kun relateres til situationen i bil-

ledoptagelsesøjeblikket.

Pilhøjden i planen er den plane afvigelse mellem den målte linje og den faktiske forløb i naturen.


Generelt skal objekter, der er indeholdt på GSD-10 billeder samt ligger indenfor en tilsvarende

OMRÅDEPOLYGON, registreres med en nøjagtighed, svarende til den registreringsnøjagtighed, som kan

uddrages af GSD-10 billederne.

Uanset om billedmaterialet kan give en større nøjagtighed, skal der registreres med en nøjagtighed svarende

til:

OP1 = GSD40

OP2 = GSD20

OP3 = GSD10

For registreringer baseret på landmåling kan forventes dobbelt så nøjagtige registreringer som angivet for

GSD-10 billeder.

2.1.15 Nøjagtighed og registreringsmetoder

0.03 m

0.05 m

0.10 m

0.15 m

0.20 m

0.30 m

0.50 m

0.75 m

1.00 m

3.00 m

10.00 m

Nøjagtigheden af en registrering angives for de plane koordinater (x,y) og koten (z) hver for sig. Nøj-

agtigheden udtrykker den anslåede nabonøjagtighed. Følgende værdier er lovlige:

Metoden for en registrering angives for de plane koordinater (x,y) og koten (z) hver for sig. Følgende vær-

dier er lovlige:

Metode Forklaring

LL Direkte fra landmåling

FF Direkte fra fotogrammetri

LS Laser-scanning

UU Uspecificeret

BR Beregningsmæssigt fastlagt af en automatisk proces under administrativ ajourføring

MA Manuelt fastlagt under administrativ ajourføring

2.1.16 Objektstørrelser

Objekter skal registreres størst mulige i henhold til kravene under de enkelte objekttyper.

De angivne mindstestørrelser gælder som hovedregel. Eventuelle afvigelser er nærmere beskrevet i den

enkelte objekttypes afsnit.


Linjeobjekter, der danner forbindelser i netværk, har en mindstestørrelse svarende til regi-

streringsnøjagtigheden, med mindre andet er angivet under de enkelte objekttyper.

2.1.17 Overskæring af flader

Fladeobjekter overskæres ikke af øvrige objekter. Dog vil veje og vandløb med en bredde > 12 meter over-

skære NATUR-fladeobjekter.

Ved en overskæring fritlægges vejens/vandløbets forløb inden for fladeobjektet. Fritlægningen følger

afgrænsningen, hvortil fladen ellers ville være registreret, hvis det kun havde været en flade på den ene side

af det overskærende objekt. Denne grænse er f.eks. HEGN, BRUGSGRÆNSE, VEJKANT,

VANDLØBSKANT eller lignende.

Bredden måles som afstanden mellem disse grænser på hver sin side af det overskærende objekt.

Hvor f.eks. en vej flankeres af to forskellige fladeobjekter og vejen ikke er så bred, at vejen skal fritlægges,

skal de to fladeobjekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt. Samme

forhold gør sig gældende ved vandløb.

Hvor afstanden ligger og svinger over og under 12 meters-grænsen, skal man vurdere hele vejens/vand-

løbets forløb i forhold til den aktuelle flade og der ud fra vurdere, om den skal overskæres eller ej. Dette

skal hindre hyppige, meningsforstyrrende skift mellem overskæring og sammenflydning.

2.1.18 Knuder

I netværksobjekterne VEJMIDTE, SYSTEMLINJE og JERNBANE etablerer FOT-systemet automatisk

en knude i alle endepunkter. Hvor to objekter har fælles endepunkt, har deres knuder i dette punkt altid

samme nummer.

Ved flytning af et endepunkt bevares knudenummeret uændret. Dette gælder også ved flytning af et fælles

endepunkt.

Ved en flytning af et endepunkt i planet på mere end 3 meter nedlægges knuden, en ny oprettes, og denne

tildeles et nyt nummer. Dette gælder også en knude i et fælles endepunkt.

For netværksobjektet VANDLØBSMIDTE indmelder vandløbsmyndigheden værdier for start- og slut-

knude. Hvor to objekter indgår i samme ordensnet og har fælles endepunkt, har deres knuder i dette punkt

altid samme nummer. Hvor to objekter ikke indgår i samme ordensnet og har fælles endepunkt, har deres

knuder i dette punkt aldrig samme nummer.

Ved en flytning i planet på mindre end 5 meter af et endepunkt (fælles/ ikke fælles) bevares knudeværdien

uændret. Dette gælder også ved flytning i planet på mere end 5 meter af et ikke fælles endepunkt.

Ved en flytning i planet på mere end 5 meter af et fælles endepunkt (flere end 2 objekter indgår) nedlægges

knuden, en ny oprettes, og denne tildeles en ny værdi for de objekter, som indgår i samme ordensnet. De

objekter, som indgår i et lavere ordensnet bibeholder værdi fra nedlagte knude.


2.1.19 Livscyklusregler

Normalt skal et objekt leve længst muligt med samme FOT-ID af hensyn til brugere, der refererer til dets

ID. Således vil en ajourføring af et objekt normalt ikke bevirke, at objektet nedlægges og et nyt opstår.

Det vil dog ske både for linje- og fladeobjekter i de tilfælde, hvor et objekt ved ajourføring opdeles i flere

enkeltobjekter eller samles fra flere objekter til ét objekt.

Ligeledes vil det for linjenetværksobjekterne VEJMIDTE, SYSTEMLINJE og JERNBANE ske, hvis blot

ét af objektets punkter flyttes mere end 3 meter i planet. For VANDLØBSMIDTE vil det ske, hvis ét af

objektets punkter flyttes mere end 5 meter i planet.

2.1.20 Metadata for objekt og geometri

Med henvisning til modellen for metadata (se bilag G), er det valgt at opdele metadata i objektmetadata og

geometrimetadata. Geometrimetadata lagres som punktmetadata.

Punktmetadata er beregnet til produktionsmæssige/ kvalitetsmæssige formål og til brug ved anvendelse af

FOT-data til tekniske formål.

Objekt_metadata afledes delvis ud fra metadata for tilhørende geometri. Herudover skal det angives, hvil-

ken registreringsstandard der er benyttet.

For en yderligere beskrivelse af FOT metadata – bilag G

FOT 5.1 20140328 2.2 Kvalitet 2.2.1

2.2. KVALITET

2.2.1 Forventninger

Dette kapitel beskriver den kvalitet af FOT-data, som en bruger kan forvente af data, der overholder denne

specifikation.

De geometriske data stammer fra meget forskellige kilder og vil blive vedligeholdt af mange forskellige

aktører, hvorfor det må indskærpes, at samvittighedsfuld oplysning af metadata er en bydende nød-

vendighed for, at andre kortbrugere kan have en mulighed for at vurdere, om kortet har en kvalitet, der

modsvarer en påtænkt udnyttelse af det.

Kontrol af kortets geometriske kvalitet er derfor nødt til, dels at opdele kontrollen efter forskellige krav til

data alt efter hvilken OMRÅDEPOLYGON, de ligger indenfor, og dels her inden for at tage hensyn til

metadata for et givet objekt.

2.2.2 Nøjagtighedstyper

Begrebet kvalitet er i denne specifikation inddelt i 4 undergrupper:

Geometrisk nøjagtighed

Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i datasættet. Det

gælder både nøjagtigheden i planet og i højden.

Tematisk nøjagtighed

Den tematiske nøjagtighed forstås som et udtryk for, hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte

objekttyper, attributter og attributværdier.

Logisk nøjagtighed

Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for hvorvidt data opfylder kravene til topologi og struktur.

Fuldstændighed

Fuldstændighed forstås som et udtryk for forskellen mellem det registrerede antal objekter i forhold til dem,

der findes i billederne (ved fotogrammetrisk registrering) eller dem, der findes i virkeligheden på opmå-

lingstidspunktet (ved terrestrisk registrering).

Ved totalajourføring anvendes fejlgrænserne på den samlede mængde af data i hele det ajourførte område.

Ved udpeget ajourføring gælder det samme som for totalajourføring, dog alene indenfor de områder, der er

udpeget.

2.2.3 Fejloptællingsmetoder

Til brug for beregning af fejlmængden er her opstillet en række fejloptællingsmetoder.

Navn Metode

A Antal fundne fejl i forhold til antallet at koordinater i data for området.

B

Antal fundne flade-fejl i forhold til antallet af flade-objekter i data for området.

Antal fundne netværks-fejl i forhold til netværksobjekter i data for området.

Optælles for flade-fejl og netværks-fejl hver for sig.

FOT 5.1 20140328 2.2 Kvalitet 2.2.2

C

Antal fundne netværks-fejl i forhold til antallet af den pågældende objekttype i data for områ

det.

Optælles for hver af de nævnte objekttyper hver for sig.

D Denne fejl må ikke forekomme.

E Antal fundne fejl i forhold til antallet af linje- og flade-objekter i data for området.

F Antal fundne fejl i forhold til antallet af objekter af den pågældende type i data for området.

G

Antallet af manglende objekter i forhold til de registrerede optalt i et vilkårligt kvadrat

1 km-kvadrat indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype=3



Dog mindst 100 objekter (i billedet) i området, ellers må området udvides til der er mindst

100

H Punktudpegede ajourføringssteder: Antal manglende ajourføringer i forhold til det udpegede

antal.

J Der må forekomme op til 5 af disse fejl pr. etape

-

2.2.4 Geometrisk nøjagtighed

Den geometriske nøjagtighed forstås som koordinatnøjagtigheden på de enkelte punkter i kortet. Det gæl-

der både nøjagtigheden i planet og i højden.

Den geometriske nøjagtighed for et objekt indgår som en vigtig faktor for dets metadata. De enkelte regi-

streringer skal derfor angives enten som en “sikker registrering”, en “usikker registrering” eller som en

“manglende kote registrering”.

Sikker registrering

Sikker registrering vil for veldefinerede punkter ligge inden for nøjagtighederne angivet i skemaet i afsnit

2.1.15 ”Geometriske krav og regler”. For ikke veldefinerede objekttyper så som SKOV, KYST og lig-

nende labile grænser, vil registreringsnøjagtigheden være den samme men usikkerheden på definitionen af

objektets beliggenhed vil bevirke, at nøjagtigheden af stedfæstelsen ikke vil være den samme som regi-

streringsnøjagtigheden. I metadata vil disse objekter dog alligevel have en nøjagtighed svarende til ”sikker

registrering” da registreringsmetoden ikke er forringet, det er blot definitionssikkerheden af objektet, der

bevirker en noget mere usikker stedfæstelse.

Usikker registrering

Usikker registrering vil optræde hvor en given kombination af registreringsmetode og forhold i naturen

ikke gør det muligt, at registrere med den nøjagtighed metoden ellers kan levere. Dette kan f.eks. være

skygger fra træer eller bygninger. Usikker registrering angives ved at sætte nøjagtigheden til 3,00 meter.

Manglende koteregistrering

Manglende koteregistrering anvendes, når den anvendte registreringsmetode ikke giver en brugbar Z-koor-

dinat f.eks. ved skærmdigitalisering eller registrering i et 2D-GIS. Ved manglende Z-koordinat gives en

plan- og højdenøjagtighed svarende til den, registreringsmetoden ellers kan levere i det opgældende

område. Selve Z-koordinaten skal derimod altid sættes til den foreskrevne værdi for udefineret Z-koordinat

som beskrevet i afsnit 2.1.2 ”Geometriske krav og regler”

Der vil altså være en logisk sammenhæng mellem registreringsmetode, objektets art og værdien for nøj-

agtigheden.

FOT 5.1 20140328 2.2 Kvalitet 2.2.3

Legale værdier

For tabel over legale nøjagtigheder henvises til afsnit 2.1.15 ”Geometriske krav og regler”

Kontrol af punktmiddelfejl

Kontrollen af den plane punktmiddelfejl kan foretages som en relativ eller absolut kontrol. Kontrollen af

kotemiddelfejlen foretages absolut.

Kravene til plan- og kotemiddelfejl skal begge overholdes, før end et FOT-datasæt kan bestå punk-

tmiddelfejlstesten.

Kontrol af relativ punktmiddelfejl i planet

Normalt er den relative punktmiddelfejl nær den absolutte middelfejl.

Den relative punktmiddelfejl kontrolleres ved at foretage en række afstandsmålinger.

For at få et tilfredsstillende grundlag for vurdering af punktmiddelfejlen i planet, skal der foretages mindst

25 uafhængige afstandsmålinger jævnt fordelt over det FOT-datasæt, der ønskes kontrolleret.

Beregning af den relative punktmiddelfejl:

A

m Afstand målt i marken

Af

Afstand beregnet ud fra tilsvarende punkter i FOT-data n Antal målinger

Bemærk:

Grove fejl (max. 5 %) kan forekomme. Disse medtages ikke ved middelfejlsberegningen.

Bestemmelsen af afstanden i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3

gange mindre end den forventede middelfejl på kontrolpunkterne i FOT-data.

Kontrol af absolut punktmiddelfejl i planet

Normalt er den relative punktmiddelfejl nær den absolutte middelfejl.

Den absolutte punktmiddelfejl kontrolleres ved at foretage en række kontrol-koordinatfastlæggelser.

For at få et tilfredsstillende grundlag for vurdering af punktmiddelfejlen i planet, skal der foretages mindst

25 uafhængige kontrolmålinger jævnt fordelt over det FOT-datasæt, der ønskes kontrolleret.

Målingerne skal foretages med overlegen nøjagtighed. De beregnede lokale koordinater transformeres kon-

formt (kun parallelforskydning og drejning) over databasens koordinater. Transformationens ind-

pasningsmiddelfejl vil svare til den relative punktmiddelfejl.

Bemærk:


Bestemmelsen af koordinaten i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3


Kontrol af absolut middelfejl på koter

Kotemiddelfejlen i databasen kontrolleres ved at foretage en kotering af mindst 25 uafhængige og kote-

mæssigt veldefinerede kontrolpunkter, der også er koteret i databasen.

Beregning af kotemiddelfejlen:

FOT 5.1 20140328 2.2 Kvalitet 2.2.4

Km

Kote målt i marken

Kf

Kote fra FOT-data

n Antal målinger

Bemærk:


Bestemmelsen af koten i marken skal udføres med en middelfejl på kontrolpunkterne, der er mindst 3


2.2.5 Tematisk nøjagtighed

Her forstås tematisk nøjagtighed som udtryk for, hvorvidt objekterne er registreret med de korrekte objekt-

typer, attributter og attributværdier.

Den tematiske nøjagtighed fremgår af følgende skema.

Objekttype samt deres vigtigste

attributter

Tilladelig fejl %

Beregnings-

metode OMRÅDEPOL

TYPE=1

OMRÅDEPOL

TYPE=2

OMRÅDEPOL

TYPE=3

BYGNING 3 2 1 F

VEJMIDTE, JERNBANE,

VANDLØBSMIDTE

3

2

1

F

NATUR-gruppens flader 3 2 1 F

Linjen mod hav (KYST og HAVN) 3 2 1 F

Alle andre objekttyper individuelt 5 4 3 F

Attributter, der medgår i optællingen:

Objekttype Attributter

BYGNING Alle

VEJMIDTE Alle, undtagen Overflade

JERNBANE Alle

VANDLØBSMIDTE Alle

HAVN Alle

Kontrol af attributter og deres værdier.

Herunder kontrolleres om samtlige navne på objekttyper, attributter og attributværdier er stavet korrekt.

Yderligere kontrolleres det om attributterne:

l forekommer på de foreskrevne objekter

l besidder en lovlig værdi

l er kombineret korrekt med eventuelle andre attributter på samme objekt

Alle objekttypers, attributters og attributværdiers GML-stavemåde fremgår af XSD-skemaet for spe-

cifikationen.

Kombinationsmulighederne for attributværdier i forhold til databasen fremgår af bilag N.

Til brug for fotogrammetrisk registrering er disse værdier også gengivet i et regneark sammen med de mere

restriktive kombinationsmuligheder, der gælder for fotogrammetriske registreringer (se bilag N).

FOT 5.1 20140328 2.2 Kvalitet 2.2.5

Denne kontrol kan køre fuldautomatisk og da disse stavemåder og attributkombinationer er vitale for data-

basen accepteres ingen fejl i denne test.

Her er et uddrag af det gældende skema for fotogrammetrisk registrering.

Skemaet er dynamisk og vil blive ændret, hvis der er behov herfor.

2.2.6 Logisk nøjagtighed

Den logiske nøjagtighed forstås som et udtryk for, hvorvidt data opfylder nedenstående krav til intern struk-

tur.

Emne

Definition Tilladelig

fejl%

Beregnings-

metode

FOT 5.1 20140328 2.2 Kvalitet 2.2.6

Geometritype

Korrekt geometritype (punkt, linje, flade)

samt overholdelse af de nævnte regler for

disse.

0

D

Splines og cirkler Overholdelse af de opstillede regler. 0 D

Nulvektor og backloop Overholdes kravene til nulvektorer og

backloops

J

Nøjagtighedsangivelser Kun de foreskrevne værdier må anvendes. 0 D Koteangivelser

Ved fotogrammetriske arbejder som f.eks.

etablering, opgradering eller ajourføring

må udefinerede koteangivelser ikke fore-

komme.

J

Snap Fejlsnap= manglende eller forkert snap. 0,20 A Mindstestørrelser

Overholdes mindstestørrelsen for

punkter: afstanden til andre objekter

linjer: mindstelængde + regi-

streringstæthed(internt i objektet og i for-

hold til alle andre objekter)

flader: mindsteareal + registreringstæthed

(internt i objektet og i forhold til alle andre

objekter)

Pr. geo-

metritype

J

Topologi

Identiske objekter

Samme geometri, objekttype og attri-

butter.

0

D

Topologi

Objektoverlap

Ulovligt overlap af flader helt eller delvist,

manglende cut-out, ulovligt cut-out, samt

manglende fællesforløb mellem flader.

Samt netværksobjekters (VEJMIDTE,

JERNBANE og VANDLØBSMIDTE)

skæring med de på langs afgrænsende

objekter.

1

B

Topologi

Fællesforløb

Ulovligt fællesforløb eller manglende fæl-

lesforløb mellem objekter.

0,2

E

Topologi

Bryd-Samle

Fuld netværkstopologi som foreskrevet

for: VEJMIDTE, SYSTEMLINJE,

JERNBANE, VANDLØBSMIDTE samt

KYST/HAVN

0,1

C

2.2.7 Fuldstændighed

Ved fuldstændighed forstås procentdelen af registrerede objekter i forhold til dem, der kan ses i billederne.

For terrestriske registreringer: i forhold til dem, der findes i naturen.

Udvalget af objekttyper skal (under forudsætning af, at de virkeligt findes i området) svare til det fore-

skrevne udvalg i den aktuelle OMRÅDEPOLYGON.

Området skal fremtræde homogent og eventuelle manglende objekter (som samtidigt er tydeligt synlige i bil-

lederne) skal være tilfældigt fordelt.

FOT 5.1 20140328 2.2 Kvalitet 2.2.7

Emne

Tilladelig fejl% Beregnings-

metode*

BYGNING 1 G / H

VEJMIDTE (kun dem med Vejkode) 1 G / H

VEJMIDTE (kun dem uden Vejkode) 3 G / H

Øvrige punkt-objekter (hver objekttype for sig) 5 G / H

Øvrige linje-objekter (hver objekttype for sig) 3 G / H

Øvrige flade-objekter (hver objekttype for sig) 3 G / H

*

Ved totalajourføring anvendes metode G

Ved punktudpeget ajourføring anvendes metode H

FOT 5.1 20140328 2.3 Vejledning i LSA 2.3.1

2.3 VEJLEDNING I LSA

VEJLEDNING I AT INDLÆGGE ADMINISTRATIVE AJOURFØRINGER I FOT-DATABASEN

FOT-data kan lægges i FOT2007-databasen på flere forskellige måder. I etableringsfasen skete dette ude-

lukkende ved masseindlægninger af store, fotogrammetrisk registrerede områder.

Nu er FOT blevet landsdækkende, hvorfor hovedaktiviteten i forhold til databasen vil være ajourføring og

opgradering til nyere specifikationsversioner. De daglige aktiviteter er pletvise ajourføringer, men der fore-

tages stadigt masseindlægninger af fotogrammetrisk registrerede data især i forbindelse med tota-

lajourføringer og opgraderinger til en ny version af specifikationen.

I det daglige, er det de ansvarlige myndigheder (kommunerne og statslige myndigheder), der i kraft af deres

sektorinteresse og objektansvar står for ajourføringen af FOT-databasen.

Disse ajourføringer forekommer hyppigt og omfatter kun et mindre antal objekter ad gangen. Denne akti-

vitet kaldes Løbende Sagsorienteret Ajourføring forkortet LSA.

Der er udviklet forskellige programmer til denne indlægning af ajourføringer i database. De forskellige

programmers virkemåde vil ikke blive beskrevet her. Der henvises til de relevante programmers bruger-

manualer.

Her vil i stedet de generelle krav til geometri, attributter og metadata for disse ajourføringer blive omtalt.

Der findes 4 hovedgrupper af ajourføringer:

1. Der indlægges et helt nyt objekt 2. Der slettes et eksisterende objekt

3. Der ændres i geometrien for et eksisterende objekt (dele slettes, dele flyttes, dele tilføjes, objektet

deles eller objektet sammenlægges med et andet)

4. Der ændres på attributværdier for objektet.

De mange forskellige aktører og fødekilder til databasen kan bevirke, at den ganske hurtigt får en mere

uklar kvalitet, hvis ikke alle indberettere gør sig umage for at følge de samme regler for meta-

datainformationer og attributværdier.

Det er meget vigtigt, at de indmeldte data har de rette værdier således, at det f.eks. bliver muligt at adskille

foreløbige registreringer fra de endelige og kunne se på et objekt, om det kun er planlagt, eller det findes i

virkeligheden.

Foreløbige registreringer skal efterfølgende ophøjes / indmeldes som endelige. Det kan f.eks. ske ved

fotogrammetrisk nyregistrering/verifikation, kontrolmåling/eftersyn mv. Registreringer indmeldt som ende-

lige skal overholde de nøjagtigheder er opstillet i FOT specifikationen for den anvendte målemetode.

Den efterfølgende vejledning skal hjælpe til, at LSA bliver foretaget med samme høje kvalitet og grun-

dighed uanset, hvilken organisation, der udfører denne.

2.3.1 Hvilke krav stiller FOT-specifikationen ?

FOT-specifikationen opstiller en række krav til datakvaliteten. Kravene kan groft inddeles således:


l Grundlæggende datamodel: Herunder objekttype, geometritype (flade/linje/punkt og x,y,z), meta-

data mv.

l Attributter: Forekomst, kombinationer og lovlige værdier.

l Geometriske krav: F.eks. Snap, Topologi, Vinkelrette bygninger.

Specifikationens krav til den grundlæggende datamodel og attributter skal altid være overholdt også

ved løbende sagsorienteret ajourføring.

I hvor høj grad de geometriske krav skal være overholdt, afhænger af de lovlige kombinationer af attri-

butværdierne for Geometri_Status og Objekt_Status for det indmeldte objekt. (afsnit. 2.3.1.1).

For objekter med Geometri_Status = ”Foreløbig” og Objekt_Status = ”Projekt godkendt” (eller ”Under

anlæg”) er der ingen geometriske krav. I denne situation gælder kun kravene til den grundlæggende data-

model og attributter. Det vil sige, at der ikke er krav til valid kote, vinkelrette bygninger mv. og de topo-

logiske relationer til andre objekter må ikke etableres. Der må ikke foretages konsekvensrettelser.

For objekter med Geometri_Status = ”Foreløbig” og Objekt_Status = ”Rapporteret oprettet” eller ”Taget i

brug” skal følgende geometriske krav, opgjort på objekttype, være etableret:

l BYGNING må ikke overlappe en anden BYGNING

l VEJMIDTE skal snappe topologisk til andre VEJMIDTE

l JERNBANE skal snappe topologisk til andre JERNBANE

l VANDLØBSMIDTE skal snappe topologisk til andre VANDLØBSMIDTE, SØ, KYST og

HAVN som angivet i FOT-specifikationen.

l Linjen mod havet skal være snappet sammen

Der skal ikke, men må gerne, foretages konsekvensrettelser i øvrige objekter.

For objekter med Geometri_Status = ”Endelig” og Objekt_Status = ”Rapporteret oprettet” eller ”Taget i

brug” skal alle FOT specifikationens krav til grundlæggende datamodel, attributter og geometriske krav

være overholdt. Eventuelle konsekvensrettelser til tilstødende FOT-objekter skal være udført.

Kombinationen Geometri_Status = ”Endelig” og Objekt_Status = ”Projekt godkendt” må ikke indmeldes.

For objekter, der indmeldes med Objekt_Status = ”Under nedlæggelse” eller ”Indberettet nedlagt”, skal der

ikke foretages konsekvensændringer. Disse foretages først, når objektet endeligt slettes fra databasen.

2.3.1.1 STATUSATTRIBUTTER

FOT anvender to attributter til angivelse af status for henholdsvis objekter og for dets geometri.

Disse attributter skal hjælpe brugeren af data til at vurdere, i hvor høj grad der kan stoles på objekternes

eksistens og beliggenhed.

Det er vigtigt, at objekter indlagt med LSA i en ringe beliggenhedskvalitet nemt kan opspores og deres

beliggenhed kontrolleres, så de kan blive rettet og få stemplet ”Endelig”.

Hvis ikke alle bidragydere til databasen samvittighedsfuldt sætter disse attributter korrekt, er det en mere

bekostelig affære, at vedligeholde de fælles data og der vil komme en faldende tiltro til kvaliteten af data-

basens indhold.

GEOMETRI_STATUS Denne attribut kan antage værdierne ”Endelig” eller ”Foreløbig”


Endelig

Med denne status signaleres, at datas geometriske kvalitet er fuldt tilfredsstillende i forhold til den angivne

etableringsmetode og at geometrien er endeligt fastlagt. Der er således ikke tale om registrering af planlagte

forhold i naturen. Alene forhold, der allerede findes i naturen og er endeligt stedbestemt, må kaldes ”En-

delig”.

Ved landmåling (incl. kote) eller ved fotogrammetri skal denne værdi vil altid anvendes.

Foreløbig

Hvor det indlagte objekt kun er planlagt/ projekttegninger, er digitaliseret ud fra ortofotos eller er under

etablering, skal dets geometri indmeldes som ”Foreløbig”.

Disse foreløbige geometrier kan automatisk udpeges til at blive endeligt opmålt eller verificeret i for-

bindelse med førstkommende ajourføring ved landmåling eller fotogrammetri.

Sammenhæng mellem GEOMETRI_STATUS og METADATA-attributterne for nøjagtighed

og metode.

Der er en vis sammenhæng mellem værdierne for GEOMETRI_STATUS og nogle af metadata-attri-

butterne.

Nedenfor er et eksempel på typiske værdikombinationer. Grøn er de lovlige kombinationer.

Nøjagtigheden på ”10.00” anvendes, når man ikke kender noget til nøjagtigheden.

Hvor Z (=koten) ikke kendes, sættes denne til ”-999.00” og dens nøjagtighed til ”10.00”.

Første række under ”Endelig” beskriver nøjagtighederne i forbindelse med fotogrammetri.

Der vil normalt ikke ske LSA på baggrund af fotogrammetri, så den skraverede række er kun medtaget for

sammenligningens skyld.

OBJEKT_STATUS Hvis der indberettes et objekt, der endnu ikke er etableret rent fysisk, er det vigtigt, at angive en værdi der

viser, at objektet ikke findes i naturen. Følgende værdier kan forekomme:

Projekt godkendt


Objekter, der endnu ikke er etableret men kun er planlagt, indmeldes med denne værdi. Der må ikke

udføres topologi eller konsekvensrettelser i forbindelse med data med denne objektstatus, da disse objekter

jo endnu ikke findes i naturen.

Under anlæg

Benyttes når projektet virkeliggøres og anlægsarbejdet er i gang. Her skal topologien for VEJMIDTE etab-

leres, så 112, byggematerialeleverancer etc. kan finde ud til arbejdspladsen.

Rapporteret oprettet

Benyttes når objektet findes i naturen, men måske er det endnu ikke i brug. Her skal topologien for

VEJMIDTE etableres, så 112 kan finde ud til arbejdspladsen.

Taget i brug

Dette er den normale situation for objekter, der eksisterer i virkeligheden.

Under nedlæggelse

Hermed kan du angive, at eksistensen snart ophører. Topologi for VEJMIDTE skal opretholdes for

VEJMIDTE, indtil der ikke længere er et behov for at kunne køre på vejen.

Rapporteret nedlagt

Denne tilstand angives, når sletningen i naturen endnu ikke er bekræftet. Oftest vil man dog gå direkte fra

"Taget i brug" til at slette objektet.

Sammenhæng mellem GEOMETRI_STATUS og OBJEKT_STATUS. Der er en vis sammenhæng mellem værdierne for GEOMETRI_STATUS og OBJEKT_STATUS.

Nedenfor er et eksempel på typiske værdikombinationer.

Grøn er de lovlige kombinationer.

Hvis Stedfæstelsesmetoden er ”Direkte landmåling” kan kombinationen Geometri_Status = ”Endelig”

anvendes sammen med Objekt_Status = ”Under anlæg”(Grøn skravering).


2.3.1.2 METADATA

FOT anvender flere forskellige metadata-attributter til nærmere beskrivelse af Geometri_Status

RØD: Her kan ikke rettes af brugeren

GUL: Her skal brugeren inddatere

GRØN: Her er det frivilligt at skrive noget

Navn Betydning Udfyldes af Beskrivelse Specifikation

Navn og dato

på FOT-spe-

cifikation,

som objektet

følger.

Dette håndteres auto-

matisk af din

software. Der må

ikke ændres i disse

metadata.

En kommune kan kun have én specifikation for hele dens

område. Derfor sættes de tre metadata-attributter for spe-

cifikationen til det samme, som de øvrige data i kom-

munen.

Dette skal programmet gøre for dig.

Proceshistorie

Supplerende

beskrivelse af

den handling,

der senest har

ramt objektet.

Frivillig oplysning.

Angives af brugeren

Her kan angives en kort tekst om den seneste hændelse,

der har ramt objektet.

Stedfæstelsestid

Hvornår blev

objektets koor

dinater fast-

lagt?

- Angives af brugeren

Dato og klokkeslæt sættes evt. automatisk af programmet.

Ellers skal brugeren indtaste den.

Det er kun datoen, der er interessant. Klokkeslettes

kan blot sættes til den denne default-værdi:

”00:00:00”.

Stedfæstelses-

metode

Metode for

stedfæstelse af

objektets koor

dinater.

Angives af brugeren -

Her skal der vælges én af de prædefinerede værdier, der

passer bedst til situationen:

”Direkte fotogrammetri”

”Direkte landmåling”

“Laserscanning”

“Manuel”

”Beregnet”

“Uspecificeret”

Nøjagtighed

Nøjagtighed

af koor-

dinater.

Angives af brugeren

Her skal der vælges én af de prædefinerede værdier, der


”0.03 m”

”0.05 m”

”0.10 m”

”0.15 m”

”0.20 m”

”0.30 m”

”0.50 m”

”0.75 m”

”1.00 m”

”3.00 m”

”10.00 m”

”-999.00 m”

Producentinfo

Hvilken orga-

nisation har

sidst rettet på

objektet?

Dette håndteres

typisk automatisk af

din software, når den

er indtastet

Her angives, hvilken organisation, der sidst har ændret på

objektet. Det vil typisk være kommunens navn, men der er

ingen formelle krav til denne informations opbygning.

Myndigheds-kon-

takt

Hvem har

ansvaret for

objektet?

Angives af brugeren

Her angives, hvilken myndighed, der har ansvaret for dette

objekt.

Attributmetadata Seneste Angives kun ved Her skal der vælges én af de prædefinerede værdier, der


metode til fast-

læggelse

objektets attri-

butter.

attributændringer.

Angives af brugeren



”Direkte landmåling”

”Laserscanning”

”Manuel”

”Beregnet”

”Uspecificeret”

De forskellige programmer til opbygning af filer til upload til FOT-databasen fungerer forskelligt.

Der kan derfor ikke her gives en præcis beskrivelse af, hvilke attributter, der skal angives i hvilke situ-

ationer.

Manualen til softwaren må fortælle dig det.

I bilag G findes en nærmere omtale af hvert af metadata-elementerne.

2.3.1.3 Bevarelse af FOT-ID’en

FOT-id’er oprettes af FOT2007, når et objekt lægges i databasen.

Den forretningsmæssige håndtering af FOT-specifikationens regler for en FOT-id’s livscyklus er udlagt til

de programmer og de personer, der håndterer eksisterende FOT-objekter: hvis der ændres på et FOT-

objekts geometri, er det op til programmet og brugeren at tage stilling til om FOT-id’en skal bevares, eller

om objektet skal nedlægges og et nyt objekt (med ny FOT-id) oprettes.

FOT opstiller følgende generelle retningslinjer.

Hvis man eksplicit ønsker at udløse en ny FOT-ID, skal man først indlægge et DELETE objekt og dernæst

et INSERT-objekt i en anden indlægningsbølge.

PUNKT

Hvis der indberettes flere objekter af samme objekttype både som DELETE og INSERT og disse ligger

inden for 3 meter fra hinanden, skal dette indberettes som en UPDATE således, at FOT-ID’en fra nær-

meste DELETE objekt af samme type genbruges.

LINJE

Vejmidte, Jernbane og Vandløbsmidte:


inden for 6 meter fra hinanden samt har uændrede knudepunkter, skal dette indberettes som en

UPDATE således, at FOT-ID’en fra nærmeste DELETE objekt af samme type genbruges.

Hvis afstanden er større eller, der er flyttet på et knudepunkt, skal situationen løses som en DELETE og

INSERT.

Øvrige linjer:


inden for 6 meter fra hinanden, skal dette ændres til en UPDATE således, at FOT-ID’en fra nærmeste

DELETE objekt af samme type genbruges.

FLADE

Hvis der indberettes flere objekter af samme objekttype både som DELETE og INSERT og

l INSERT-objektet overlapper DELETE-objektet én enkelt gang med mindst 0,5 m2

l Ingen andre objekter af samme objekttype overlappes

l Størrelsesforholdet mellem INSERT og DELETE objekterne ikke er større end 3

Skal dette ændres til en UPDATE således, at FOT-ID’en fra det relevante DELETE objekt genbruges.


2.3.2 EKSEMPLER Her er en liste over de mest almindelige rettelser, der foretages på et objekt via LSA.

Objekt-

metadata

Objekt ændres

Objekt splittes

Objekter samles Nyt objekt

oprettes

Objekt slettes

Specifikation

Ændres ikke

Ændres ikke

Ændres ikke. Hvis

versionen er for-

skellig anvendes den

nyeste og objektet

justeres til at

overholde denne.

Udfyldes med den

relevante spec.

Meta-data

bruges ikke

Proces-

historie

F.eks.

”Redigeret via Xx”

F.eks.


F.eks.


F.eks.


Meta-data

bruges ikke

Sted-

fæstelses-

tid

Programmet skal auto-

matisk sætte tids-

stempel


matisk sætte tids-

stempel


matisk sætte tids-

stempel

Programmet skal

automatisk sætte tids-

stempel

Meta-data

bruges ikke

Sted-

fæstelses-

metode

”Manuel”, da

objektet er mani-

puleret manuelt

Overføres fra original

Overføres fra nyeste

objekt

”Manuel”, hvis

objektet er tegnet

manuelt

ellers

den eksterne kildes

metode

Meta-data

bruges ikke

Nøjagtighed

Afhænger af metode

Overføres fra original Overføres fra nyeste

objekt

Afhænger af metode Meta-data

bruges ikke

Producent-

info

”Brugerens Orga-

nisation”

+

”Principal inve-

stigator”

Overføres fra original

Overføres fra nyeste

objekt

”Brugerens Orga-

nisation”

+

”Principal inve-

stigator”

Meta-data

bruges ikke

Myndigheds-

kontakt

”Brugerens Orga-

nisation”

+

”owner”

”Brugerens Orga-

nisation”

+

”owner”

”Brugerens Orga-

nisation”

+

”owner”

”Brugerens Orga-

nisation”

+

”owner”

Meta-data

bruges ikke

Attribut-

metadata

Original info over-

føres hvis geo-

metriændring ikke

giver anledning til

attributændringer.

Ellers ”Manuel” eller

”Beregnet”

Original info over-

føres hvis geo-

metriændring ikke

giver anledning til

attributændringer.


”Beregnet”

Original info over-

føres hvis geo-

metriændring ikke

giver anledning til

attributændringer.


”Beregnet”

”Manuel”, da

objektet er mani-

puleret manuelt

Meta-data

bruges ikke

Ændring i geometri medfører ændring i alle attributterne i objektmetadata.

Ændring i attribut (uden ændring af geometri) medfører kun ændring af objektmetadataattributten ”At-

tributmetadata”

Hvis du indberetter flere forskellige typer af rettelser på én gang, skal du være opmærksom på, om dit

GIS påsætter disse metadata for hele klumpen af data, som indberettes, eller der opsættes metadata for

hver enkelt type af rettelse.


Hvis dit GIS opsætter metadata for hele klumpen af data, skal indberetning af ændringer opdeles i data-

klumper med ens metadata.


2.3.2.1 Ny til-BYGNING

Her er et eksempel på en tilbygning,

der skal indlægges i FOT-databasen.

Der er gjort følgende for-

udsætninger:

Afsætningsplanen er ankommet fra lan-

dinspektøren som en tegning i et GIS-

format med Z-kote.

Alle koordinater har endelige værdier.

Tegningen importeres til kommunens

GIS og den røde streg (omridset af den

nye tilbygning) omkodes/editeres til en

FOT BYGNING.

Nu skal diverse attributter opsættes korrekt:

Værdi Bemærkning

METADATA

Proceshistorie Redigeret via xxx Automatisk sat af GIS-programmet ellers manuelt

indtastet.

Stedfæstelsestid YX 2011-05-21T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers dato fra

landinspektørens afsætningsplan

Stedfæstelsestid Z 2011-05-21T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers dato fra

landinspektørens afsætningsplan

Stedfæstelsesmetode XY

Direkte landmåling

Automatisk sat af GIS-programmet ud fra lan-

dinspektørens afsætningsplan eller indtastet af

brugeren

Stedfæstelsesmetode Z

Direkte landmåling



brugeren

Nøjagtighed XY

0.03 m



brugeren.

Landmålte data har en meget god nøjagtighed.


Nøjagtighed Z

0.03 m



brugeren.

Landmålte data har en meget god nøjagtighed.

Producentinfo

Xx LSP



brugeren: Navnet på firmaet, der foretog afsæt-

ningen.

Myndighedskontakt Yy Kommune Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet af

brugeren.

Attributmetadata Manuel Manuelt indtastet

Attributværdierne er senest fastlagt brugeren.

OBJEKTDATA

Geometri_Status

Endelig

Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet af

brugeren. Endelig da der er den officielle afsæt-

ningsplan for tilbygningen.

Objekt_Status Under anlæg Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet af

brugeren

Objekttype BYGNING Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet af

brugeren

Bygningstype Bygning Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet af

brugeren

Målested_Bygning Væg Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet af

brugeren

Metode_3D Terræn Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet af

brugeren

Under_Minimum_Bygning 0 Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet af

brugeren Tilbygningen er ikke under 10 m2

Hvis forudsætningerne i stedet havde været:

Afsætningsplanen er ankommet fra landinspektøren som en papirtegning uden koordinatliste.

Afsætningens mål anvendes til en manuel indtegning af de relevante streger.

Skulle data istedet være opsat således: (ændringer i forhold til det foregående eksempel er vist med rød)

Værdi Bemærkning

METADATA


indtastet.

Stedfæstelsestid YX 2011-05-21T00:00:00 Manuelt indtastet ud fra landinspektørens afsæt-

ningsplan

Stedfæstelsestid Z 2011-05-21T00:00:00 Manuelt indtastet ud fra landinspektørens afsæt-

ningsplan

Stedfæstelsesmetode XY Manuel Manuelt indtastet

Stedfæstelsesmetode Z Manuel Manuelt indtastet

Nøjagtighed XY 1.00 m Manuelt indtastet.

Skønnet (dårlig) nøjagtighed

Nøjagtighed Z

10.00 m

Manuelt indtastet.

Da Z er ukendt (og derfor skal sættes til -999.00)

er nøjagtigheden også dårlig.

10 meter er den ringeste kategori.

Producentinfo Yy Kommune Automatisk sat af GIS-programmet ellers manuelt


indtastet.

Myndighedskontakt Yy Kommune Automatisk sat af GIS-programmet ellers manuelt

indtastet.

Attributmetadata Manuel Manuelt indtastet.

Attributværdierne er senest fastlagt af brugeren.

OBJEKTDATA

Geometri_Status Foreløbig Manuelt indtastet

Objekt_Status Under anlæg Manuelt indtastet

Objekttype BYGNING Manuelt indtastet

Bygningstype Bygning Manuelt indtastet

Målested_Bygning Væg Manuelt indtastet

Metode_3D Ikke tildelt Manuelt indtastet.

Der er intet Z-målested

Under_Minimum_Bygning 0 Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet

af brugeren Tilbygningen er ikke under 10 m2

Det færdige resultat i begge tilfælde:


2.3.2.2 Opsplitning og geokodning af BYGNING

Her er et eksempel, hvor en stor

BYGNING skal splittes op i fire

bygninger og geokodes (=gives en

reference til BBR).

Den oprindelige bygning er en

omfangspolygon registreret

fotogrammetrisk (den røde linje).

Kommunen har fået fremstillet

nogle bygningsskillelinjer (de lyse-

blå linjer),

som skal bruges til at opsplitte bygningen. Disse streger ligger ikke i FOT-databasen men i kommunens

egne GIS-filer.

Opsplitningen udføres af brugeren ved hjælp af kommunens GIS og under bevarelse af punkternes Z-koor-

dinater og fornødne interploationer af denne, hvor det behøves. Her forudsættes det, at det anvendte GIS

arbejder i 3D.

Den lyseblå skillelinje længst til venstre har et lille knæk. Hvis dette knæk ikke allerede har en kote, inter-

poleres den nu fra det nærmeste hushjørne således, at alle koordinater i alle de fire objekter har en rigtig

kote.

Hvis du ikke er omhyggelig med at angive en passende Z-koordinat, må man i stedet anvende Z-koor-

dinaten -999.00 og så rette metadata for objektet til en dårlig kvalitet for nøjagtigheden af Z.

Den dårlige Z-koordinat skal så senere rettes fotogrammetrisk. Det er derfor lettere og billigere at inter-

polere Z-koordinaten ud fra nærliggende hushjørner.

Afhængige af det GIS der anvendes, er der gode hjælpeværktøjer til denne opsplitning og Z-overførsel for

nogle og for andre GIS kræves mere manuelt arbejde af brugeren.

Efter opsplitningen ser situationen

således ud:

Der er nu fire forskellige nye

BYGNINGer, som sammen med

den slettede originale BYGNING

skal uploades til FOT.

Metadata og objektattributter opsættes således:

Værdi Bemærkning

METADATA


indtastet.


Stedfæstelsestid YX 2011-11-14T00:00:00 Manuelt indtastet af brugeren som dagsdato

Stedfæstelsestid Z 2011-11-14T00:00:00 Manuelt indtastet af brugeren som dagsdato

Stedfæstelsesmetode XY Direkte fotogrammetri Automatisk overført fra det originale objekt

Stedfæstelsesmetode Z Direkte fotogrammetri Automatisk overført fra det originale objekt

Nøjagtighed XY 0.10 m Automatisk overført fra det originale objekt

Nøjagtighed Z 0.15 m Automatisk overført fra det originale objekt

Producentinfo Scankort A/S Automatisk overført fra det originale objekt

Myndighedskontakt Yy Kommune Automatisk sat af GIS-programmet ellers manuelt

indtastet.

Attributmetadata

Manuel

Automatisk sat af GIS-programmet ellers manuelt

indtastet: Attributværdierne er senest fastlagt

brugeren. (Bygning_ID er ændret)

OBJEKTDATA

Geometri_Status Endelig Automatisk overført fra det originale objekt

Objekt_Status Taget i brug Automatisk overført fra det originale objekt

Objekttype BYGNING Automatisk overført fra det originale objekt

Bygningstype Bygning Automatisk overført fra det originale objekt

Målested_Bygning Tag Automatisk overført fra det originale objekt

Metode_3D TK/FOT-tag Automatisk overført fra det originale objekt

Under_Minimum_Bygning 0 Automatisk sat af GIS-programmet eller indtastet

af brugeren Tilbygningen er ikke under 10 m2

Bygning_ID

b431e720-d45c-11da-

9529-0002a5d5c51b

Manuelt indtastet eller kopieret fra BYGNING_

BBRpunkt af brugeren. Bygningen er geokodet

med denne reference til BBR.

(Referencen skal være forskellig for de fire byg-

ninger)


2.3.2.3 VEJMIDTE for en ny vej Her er et eksempel på en ny vej, som skal lægges ind i FOT-databasen.

Den nye vej går fra det eksisterende

kryds A til et nyt kryds B. (Rød

streg)

Informationen om vejen ligger i et

GIS-format (incl Z) og er vejmidten

fra den projekterede vej.

Brugeren skal nu lægge denne nye

vej ind i databasen.

Her i eksemplet antages, at vejen er

under anlæg, så brugerens skal over-

skære den eksisterende vej i punkt B

således, at Alarm-112 kan finde ud

på byggepladsen for den nye vej,

hvis uheldet skulle være ude.

Havde det været indlæggelse af en projektplan, var det ikke nødvendigt at rette i topologien for de eksi-

sterende veje, da indlæggelse af projektdata ikke må medføre topologirettelser.

I punkt B snappes den nye, røde vej ind til den eksisterende vej dog uden at introducere et nyt punkt i den

eksisterende vej. Dette gøres for i første omgang kun at behandle den nye vej. I næste omgang overskæres

vejen og de deraf følgende ændringer til den eksisterende vej behandles.

I eksemplet er der 7 nye vejmidteobjekter (de røde). Yderligere skal det eksisterende objekt ved punkt B

registreres i to nye objekter. Der findes derfor i alt 9 nye objekter.

De 7 røde objekter har de samme metadata, mens de to overskårne objekter og sletteobjektet har andre

metadata.

Denne indlægning skal derfor afhængigt af dine FOT-programmer eventuelt behandles som to særskilte

processer for ikke at få blandet metadataene for de to processer sammen.

De 7 nye objekter

Værdi Bemærkning

METADATA


indtastet.

Stedfæstelsestid YX 2012-08-02T00:00:00 Manuelt indtastet af brugeren som dagsdato

Stedfæstelsestid Z 2012-08-02T00:00:00 Manuelt indtastet af brugeren som dagsdato

Stedfæstelsesmetode XY Beregnet Manuelt indtastet

Stedfæstelsesmetode Z Beregnet Manuelt indtastet


Skønnet nøjagtighed

Nøjagtighed Z 1.00 m Manuelt indtastet.

Skønnet nøjagtighed

Producentinfo Xx Ingeniørfirma Manuelt indtastet.


Navnet på firmaet der foretog projekteringen.

Myndighedskontakt Yy Kommune Manuelt indtastet eller automatisk sat af FOT-

upload programmet

Attributmetadata

Manuel

Manuelt indtastet eller automatisk sat af FOT-

upload programmet: Attributværdierne er senest

fastlagt brugeren.

OBJEKTDATA

Geometri_Status

Endelig

Dette forudsætter, at den projekterende ingeniør

har angivet en vejmidte, der geometrisk kan gen-

bruges i FOT. Ellers må brugeren selv generere

en vejmidte, men så kan den ikke blive ”En-

delig”

Objekt_Status Under anlæg Manuelt indtastet.

Objekttype VEJMIDTE Manuelt indtastet.

Vejmidtetype Vej Manuelt indtastet.

Vejmyndighed Yy Kommune Manuelt indtastet.

CVFadmnr xx Manuelt indtastet.

Udfyldes, hvis det kendes, ellers skrives intet

Kommunekode

xxxx Automatisk sat af GIS-programmet ellers manuelt

indtastet.

Kommunens nummer angives altid

Vejkode

xxxx

Manuelt indtastet.

Udfyldes, hvis den kendes, ellers skrives intet.

Men da det er en vej under anlæg, må der alle-

rede nu være taget til dens navn og dermed også

Vejkode.

Vejklasse

Lokalvej

Manuelt indtastet.

Denne vej er en boligvej i et nyt par-

celhuskvarter. Hvis kommunen opererer med en

finere inddeling i vejklasser end blot ”Lokalvej”

kunne det være, at de 4 sammenhængende

vejestykker mellem A og B er ”Lokalvej-Sekun-

dær” og de to blinde grene er ”Lokalvej-Tertiær”

Trafikart Al færdsel Manuelt indtastet.

Niveau

Ikke tildelt Manuelt indtastet.

Denne attribut er dog frivillig, så længe vejen

ikke er en bro eller en tunnel.

Overflade

Ubefæstet Manuelt indtastet.

Det er den i anlægsfasen. Når den er færdig, skal

denne attributværdi ændres.

Plads 0 Manuelt indtastet.

Vejen er ikke en plads.

Fiktiv 0 Manuelt indtastet.

Vejen er en reel vej og ikke fiktiv.

Tilogfrakørsel 0 Manuelt indtastet.

Vejen er ikke en tilogfrakørsel

Rundkørsel 0 Manuelt indtastet.

Vejen er ikke en rundkørsel

Disse objekter kan nu uploades til databasen.

Nu er gruppen af nye veje ekspederet og behandlingen af rettelser til de eksisterende kan begynde: Den

eksisterende vej ved punkt B overskæres i punktet, hvorved der opstår to nye objekter.


Afhængige af det GIS der anvendes, er der gode hjælpeværktøjer til denne opsplitning og Z-overførsel for

nogle og for andre GIS kræves mere manuelt arbejde af brugeren.

Opdateringsprogrammet skal opdage, at det originale objekt er opsplittet og erstattet af to andre. Ved

udtræk af de opsplittede vejmidter og efterbehandling af dem skal programmet opdage disse to nye objekter

og, at der er slettet et objekt. Der er herefter 3 objekter, der skal uploades til databasen.

Rettelser til den eksisterende vej: De 2 overklippede objekter og sletteobjektet

Værdi Bemærkning

METADATA


indtastet.

Stedfæstelsestid YX 2011-08-02T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers manuelt

indtastet af brugeren som dagsdato

Stedfæstelsestid Z 2011-08-02T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers manuelt

indtastet af brugeren som dagsdato






Myndighedskontakt Yy Kommune Automatisk overført fra det originale objekt

Attributmetadata Direkte fotogrammetri Automatisk overført fra det originale objekt

OBJEKTDATA



Objekttype VEJMIDTE Automatisk overført fra det originale objekt

Vejmidtetype Vej Automatisk overført fra det originale objekt

Vejmyndighed Xx Kommune Automatisk overført fra det originale objekt

CVFadmnr xx Automatisk overført fra det originale objekt

Kommunekode xxxx Automatisk overført fra det originale objekt

Vejkode xxxx Automatisk overført fra det originale objekt

Vejklasse Lokalvej Automatisk overført fra det originale objekt

Trafikart Al færdsel Automatisk overført fra det originale objekt

Niveau Ikke tildelt Automatisk overført fra det originale objekt

Overflade Befæstet Automatisk overført fra det originale objekt

Plads 0 Automatisk overført fra det originale objekt

Fiktiv 0 Automatisk overført fra det originale objekt

Tilogfrakørsel 0 Automatisk overført fra det originale objekt

Rundkørsel 0 Automatisk overført fra det originale objekt


2.3.2.4 VEJMIDTE får ændret en attributværdi.

Her er et eksempel på rettelse af attributværdier.

Den røde VEJMIDTE har vej-

klasse=Trafikvej og vejklassen

skulle have været Lokalvej.

Der skal derfor ikke ændres nogen

geometri, kun attributværdier for de

7 objekter.

Hvis metadata er ens for flere rettel-

ser, kan denne metadataopsætning

bruges til rettelse af forskellige attri-

butter på flere forskellige veje, så

længe de er fremstillet af samme

producent, med samme metode og

på samme tidspunkt

Ændringerne ser derfor således ud.

De 7 ændrede objekter

Værdi Bemærkning

METADATA

Proceshistorie Redigeret via xxx Automatisk sat af GIS-programmet ellers manu-

elt indtastet.

Stedfæstelsestid YX 2011-11-14T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers overført

fra det originale objekt

Stedfæstelsestid Z 2011-11-14T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers overført

fra det originale objekt







Attributmetadata Manuel Manuelt indtastet

OBJEKTDATA





Vejmyndighed Yy Kommune Automatisk overført fra det originale objekt





Vejklasse Lokalvej Manuelt indtastet:

Den nye værdi for vejklasse









2.3.2.5 VEJMIDTE får ændret geometri.

Her er et eksempel på en geometriændring. Den sorte vej skal rettes, så den bliver til den røde vej.

Denne ændring kan udføres på to

måder:

l slet gammel vej og registrer

en ny vej

l ændre geometri for gammel

vej

Hvis den gamle vej slettes og en ny

oprettes, skal alle den gamle vejs

attributter overføres på den nye vej.

Derfor er det måske nemmere og i

hvert fald mere sikkert blot at

trække lidt i den gamle vejs koor-

dinater for at ændre vejens forløb.

Der kan dog sagtens være situ-

ationer, hvor metoden med ”slet og

ny” er bedre f.eks. ved erstatning af

en projekteret vej med en nyopmålt

”as build” vej.

Metoden for indmeldelse af en ny vej er tidligere beskrevet, så her kommer en opsætning til en geometri-

rettet vej. Det antages, at kun en mindre del af vejen flyttes, hvorfor den originale fremstillingsmetode bibe-

holdes og at der ikke ændres på vejens attributværdier. Det antages ligeledes, at det er et eksisterende

punkt, der flyttes og at Z er uændret i det flyttede punkt.

FOT-uploadprogrammet skal undersøge denne flytning automatisk og skal derudfra ved små flytninger

udføre en ændring og ved store flytninger slette det originale objekt og indlægge et nyt.

Ved mindre justeringer af få punkter i en VEJMIDTE er det bedst at beholde objektets originale metadata,

da alle objekter, der har været udsat for en geometriændring, ellers med tiden vil få en meget dårlig metode

og dermed nøjagtighed. Denne ringe kvalitet vil slet ikke være overensstemmelse med objektets generelle

kvalitet.

Som vejledning i at vurdere, om en justering er større eller mindre, er der i afsnittet ”2.3.1.3 Bevarelse af

FOT ID’en” en beskrivelse af, hvornår FOT_ID’en bevares ved en flytning. Denne grænse skal også

anvendes her.

Her er en opsætning, hvor vejmidten enkelte steder (ikke dens ender) flyttes 2 meter.

Værdi Bemærkning

METADATA


elt indtastet.

Stedfæstelsestid YX 2012-01-14T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers manu-

elt indtastet af brugeren som dagsdato

Stedfæstelsestid Z 2012-01-14T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers manu-










OBJEKTDATA

















Her er en opsætning, hvor vejmidten flyttes 7 meter.

Værdi Bemærkning

METADATA


elt indtastet.



Stedfæstelsestid Z

2012-01-14T00:00:00

Automatisk sat af FOT-upload programmet

ellers manuelt indtastet af brugeren som dags-

dato

Stedfæstelsesmetode XY Manuel Manuelt indtastet.

Stedfæstelsesmetode Z Manuel Manuelt indtastet.


Skønnet (dårlig) nøjagtighed

Nøjagtighed Z 3.0 m Manuelt indtastet.

Skønnet meget dårlig nøjagtighed

Producentinfo Yy Kommune Manuelt indtastet.



Attributmetadata Direkte fotogrammetri Automatisk overført fra det originale objekt, da

ingen attributter er ændret.

OBJEKTDATA


















2.3.2.6 VEJMIDTE: Samle to objekter til et. Her er et eksempel på en vej, som skal slettes.

Når den røde vej slettes, skal vejene

A og B samles til ét objekt.

De forskellige GIS programmer

udfører denne opgave lidt for-

skelligt.

Det er ukompliceret at slette der røde

linjestykke.

Det er mere kompliceret, at samle de

to vejmidteobjekter.

Hvis deres attributter er ens, gen-

bruger man blot objektmetadata fra

det nyeste objekt.

Hvis deres attributter er forskellige, må brugeren først afklare, hvad der er det rigtige i netop denne situ-

ation.

I dette eksempel genbruges blot metadata fra det nyeste objekt.

Værdi Bemærkning

METADATA


elt indtastet.



Stedfæstelsestid Z 2012-05-16T00:00:00 Automatisk sat af GIS-programmet ellers manu-








Myndighedsrolle owner Automatisk overført fra det originale objekt


OBJEKTDATA





FOT 5.1 20140328 3.0 Objektkatalog 3.0.1

Afsnit Indhold

1. Objektdefinition

En meget kortfattet beskrivelse af den forekomst i naturen, som objekt-

typen beskriver.

2. Formål

En kort beskrivelse af de vigtigste interessenter og anvendelser samt

relationer til andre FOT-objekttyper og eksterne registre.

3. Attributter og referencer

En oplistning af de primære og sekundære attributter, der kan knyttes

til objektet.

4. Repræsentation

En kortfattet forklaring på, hvad en bruger af data kan forvente repræ-

senteret af objekttypen.

5. Nykortlægning

En detaljeret vejledning i især fotogrammetrisk registrering af objekt-

typen. Der findes også en kortfattet administrativ vejledning og for

visse objekttyper findes der yderligere en terrestrisk regi-

streringsinstruks.

6. Opgradering

Beskrivelse af, hvordan man bearbejder eksisterende data i tidligere

FOT-versioner til denne specifikation.

7. Periodisk ajourføring

En generel beskrivelse af forholdene omkring ajourføring af objekt-

typen. Både den administrative og den fotogrammetriske metode omta-

les.

8. Løbende sagsorienteret

ajourføring

Vejledning i administrativ ajourføring (LSA) af objekttypen.

9. Eksempler Eksempler på, hvordan objekttypen korrekt registreres i typiske situ-

ationer.

3.0 OBJEKTKATALOG

Hovedafsnit:

Objektkataloget er opdelt i hovedafsnit, som hver især omhandler en gruppe objekttyper:

BYGNINGER

BEBYGGELSE

TRAFIK

TEKNIK

NATUR

HYDRO

ADMINISTRATIV

TOPOGRAFI

DIVERSE

Objekttypebeskrivelser:

Under hver gruppe er gruppens objekttyper beskrevet.

Objekttypebeskrivelserne er bygget over den samme læst med følgende afsnit:


10. Livscyklus

En kortfattet beskrivelse af forhold, der bevirker at en objekt ned-

lægges (gøres historisk).

Attributværdier:

Der er nogle generelle attributværdier, der er gennemgående for mange attributtyper, når det er krævet at

angive en værdi for attributten:

"Ikke tildelt"

anvendes, når der fagligt ikke er foretaget en vurdering af, hvilken værdi, der er den rigtige.

"Ukendt"

anvendes, når en fagkyndig person ikke kan afgøre, hvilken værdi, der er den rette.

"Andet"

anvendes, når en fagkyndig person kender den rette værdi, men den frwemgår ikke blandt de lovlige vær-

dier for attributten

Typografi:

OBJEKTTYPER skrives altid med STORE bogstaver.

Attributtyper skrives altid med stort Begyndelsesbogstav.

"Attributværdier" skrives altid inden for et sæt af "gåseøjne".

Objekttypeliste

Objektgruppe Objekttype Geometri Mindste størrelse Område

BYGNINGER

BYGNING

Flade 1+2=25 m2

3=10 m2

1 2 3

BYGNING_BBRPUNKT Punkt 1 2 3

BEBYGGELSE BYKERNE Flade 2.500 m2 1 2 3

ERHVERV Flade 2.500 m2 1 2 3

LAV_BEBYGGELSE Flade 2.500 m2 1 2 3

HØJ_BEBYGGELSE Flade 2.500 m2 1 2 3

TRAFIK VEJMIDTE Linje 1 m. 1 2 3

JERNBANE Linje 1 m. 1 2 3

SYSTEMLINJE Linje 1 m. 1 2 3

VEJKANT Linje 1 2 3

HELLE Linje 3

CHIKANE Linje 3

TRAFIKHEGN Linje 3

TOGSTATION Punkt 1 2 3

TEKNIK TEKNISK_AREAL Flade 500 m2 1 2 3

STARTBANE Flade 1000 m2 1 2 3

BEGRAVELSESOMRÅDE Flade 500 m2 1 2 3


BASSIN Flade 25 m2 1 2 3

HØJSPÆNDINGSLEDNING Linje 1 2 3

BYGVÆRK

Linje 1=25m2

2+3= 10m2

1 2 3

ANLÆG_DIVERSE Linje 3

HØFDE Linje 25 m. 1 2 3

PARKERING Linje 50 m. 2 3

SKORSTEN Punkt Højde 10 m. 1 2 3

TELEMAST Punkt Højde 10 m. 1 2 3

VINDMØLLE Punkt Højde 10 m. 1 2 3

MAST Punkt Højde 3 m. 3

NEDLØBSRIST Punkt 3

BRØNDDÆKSEL Punkt 3

STATUE_STEN Punkt 3

NATUR SKOV Flade 2.500 m2. 1 2 3

HEDE Flade 2.500 m2. 1 2 3

VÅDOMRÅDE Flade 2.500 m2. 1 2 3

KRAT_BEVOKSNING Flade 50 m2. 3

SAND_KLIT Flade 10.000 m2 1 2 3

RÅSTOFOMRÅDE Flade 2.500 m2 1 2 3

GARTNERI Flade 2.500 m2 1 2 3

HEGN

Linje 1+2=25 m.

3=2 m.

1 2 3

BRUGSGRÆNSE Linje 1 2 3

SKRÆNT Linje 50 m. 1 2 3

DÆMNING Linje 50 m. 1 2 3

DIGE Linje 50 m. 1 2 3

TRÆ Punkt 3

TRÆGRUPPE Punkt 1 2 3

HYDRO SØ Flade 50 m2 / 100m2 1 2 3

VANDLØBSMIDTE Linje 50 m. 1 2 3

AFVANDINGSGRØFT Linje 50 m. 3

VANDLØBSKANT Linje 50 m. 1 2 3

HAVN Linje 50 m. 1 2 3

KYST Linje 50 m. 1 2 3

BADE_BÅDEBRO

Linje 1+2=50m

3=10 m

1 2 3

ADMINISTRATIV BYPOLYGON Flade 2.500 m2. 1 2 3

KOMMUNEGRÆNSE Flade 2.500 m2. 1 2 3

PARKERINGSOMRÅDE Flade 10 m2 1 2 3

TOPOGRAFI PLADS Flade 2.500 m2 1 2 3

REKREATIVT_OMRÅDE Flade 2.500 m2 1 2 3

DIVERSE OMRÅDEPOLYGON Flade 10.000 m2 1 2 3

ORTOPOLYGON Flade 1 2 3

ORTOFOTO Billede 0,25 km2 1 2 3


Attributtypeliste

Objektgruppe Objekttype Attributtype

BYGNINGER

BYGNING

Bygningstype

Målested_Bygning

Metode_3D

Under_Minimum_Bygning

Bygning_UUID

Arealkvalitet

BBRaktion

BYGNING_BBRPUNKT Bygning_UUID

Placering_BBRpunkt

BEBYGGELSE BYKERNE

ERHVERV

LAV_BEBYGGELSE

HØJ_BEBYGGELSE

TRAFIK VEJMIDTE Vejmidtetype


Startknude_Vej

Slutknude_Vej

Vejmyndighed

CVFadmnr

Kommunekode

Vejkode

Vejklasse

Trafikart

Niveau

Overflade

Plads

Fiktiv

Tilogfrakørsel

Rundkørsel

ModerFOTID

ModerFOTversion

Start

Slut

JERNBANE

Sportype

Ejer_Jernbane

Startknude_Jernbane

Slutknude_Jernbane

Niveau_Jernbane

Synlig_Jernbane

ModerFOTID

ModerFOTversion

Start

Slut SYSTEMLINJE

Startknude_System

Slutknude_System

Vejmyndighed_System

CVFadmnr

Kommunekode

Vejkode

VEJKANT Type

Synlig_Vejkant

HELLE

CHIKANE

TRAFIKHEGN

TOGSTATION Navn

TEKNIK TEKNISK_AREAL Arealtype


Under_Minimum_Teka

STARTBANE Banetype

BEGRAVELSESOMRÅDE

BASSIN Bassintype

BBR_Anlæg_UUID

HØJSPÆNDINGSLEDNING Spænding

BYGVÆRK Under_Minimum_Bygværk

ANLÆG_DIVERSE

HØFDE Under_Minimum_Høfde

PARKERING Under_Minimum_Parkering

SKORSTEN Under_Minimum_Skorsten

TELEMAST

Medietype

Under_Minimum_Telemast

BBR_Anlæg_UUID

VINDMØLLE Bygning_UUID

MAST Under_Minimum_Mast

NEDLØBSRIST Ristetype

BRØNDDÆKSEL Brøndtype

STATUE_STEN

NATUR

SKOV

Anvendelse

Ejer_Skov

Under_Minimum_Skov

HEDE Hedetype

Under_Minimum_Hede

VÅDOMRÅDE Under_Minimum_Vådområde

KRAT_BEVOKSNING Under_Minimum_Krat

SAND_KLIT

RÅSTOFOMRÅDE Under_Minimum_Råstof

GARTNERI

HEGN Hegnstype

BRUGSGRÆNSE

SKRÆNT Skrænttype

Under_Minimum_Skrænt

DÆMNING Dæmningstype

DIGE

Digetype

Beskyttelse

Eksisterer

Under_Minimum_Dige

TRÆ

TRÆGRUPPE


HYDRO

SØ

Søtype

Salt_Sø

Temporær

Sø_Under_Minimum

Ø_Under_Minimum

VANDLØBSMIDTE

Vandløbstype

Startknude_Vandløbsmidte

Slutknude_Vandløbsmidte

Retning

Netværk

Hovedforløb

Ejer_Vandløbsmidte

HR_VL_Kode

HR_VL_Start

HR_VL_Slut

Midtebredde

Synlig_Vandløbsmidte

ModerFOTID

ModerFOTversion

Start

Slut

AFVANDINGSGRØFT

VANDLØBSKANT Synlig_Vandløbskant

Under_Minimum_Vandkant

HAVN Havntype

Under_Minimum_Havn

KYST Under_Minimum_Kyst

BADE_BÅDEBRO Under_Minimum_BBbro

ADMINISTRATIV

BYPOLYGON Bytype

Bebyggelseskode

KOMMUNEGRÆNSE Kommunekode

PARKERINGSOMRÅDE Parkerings_ID

Placering

TOPOGRAFI PLADS

REKREATIVT_OMRÅDE

DIVERSE OMRÅDEPOLYGON Områdetype

ORTOPOLYGON Ortotype

ORTOFOTO


Generelle attributter

Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

FOT_ID

[0:1]

Heltal

Nej Tildeles af FOT-

databasen

Temp_ID

[0:1]

Tekst Den indmeldende

myndighed

Fra_dato_FOT

[0:1]

Dato Tildeles af FOT-

databasen

Til_dato_FOT

[0:1]

Dato Tildeles af FOT-

databasen

Geometri_status

[1:1]

Tekst

Ja Den indmeldende

myndighed

Objekt_status

[1:1]

Tekst

Ja Den indmeldende

myndighed

Multiplicitet

Multipliciteten [0:1] for attributterne FOT_ID og Fra_dato_FOT betyder, at nye data på vej ind i databasen

ikke behøver at indeholde denne attribut. Data i databasen og data udtrukket heraf vil altid have denne attri-

but.

Multipliciteten [0:1] for attributten Til_dato_FOT betyder, at objekter uden denne attribut er de gældende.

Kun historiske data har en Til_dato_FOT.

Multipliciteten [0:1] for attributten Temp_ID betyder, at denne attribut er frivillig at anvende.

Multipliciteten [1:1] betyder, at alle objekter altid skal have en valid værdi for denne attribut, også når de er

ved at blive lagt ned i databasen.

Temp_ID

Denne attribut kan anvendes ved førstegangs indmelding af data med referencer til administrative systemer

som f.eks. vandløbsmidter, bygninger eller vandløbsmidter.

Data med en FOT_ID kan linkes sikkert til egne administrative systemer, men ved førstegangsindmelding i

databasen, har myndigheden ingen sikker nøgle mellem geometrien og de administrative registre.

Dette problem kan løses ved før indmeldingen at påføre objekterne en selvvalgt midlertidig nøgle mellem

geometri og administrative data.

Når data så udtrækkes af FOT, har objekterne både en Temp_ID og en FOT-ID, hvorefter myndigheden

fejlfrit kan skifte fra at anvende den midlertidige nøgle til den mere permanente FOT-ID som nøgle mellem

geometri og de administrative systemer.

Proceduren er tænkt således:

1. En myndigheds geodata skal indlægges i FOTdatabasen.

2. Myndigheden tilrettet data, så de er i overensstemmelse med kravene i FOTspecifikationen. Myn-

digheden har påsat objekterne attributten Temp_ID og data uploades til FOT.

3. FOTdatabasen tildeler automatisk data en FOT_ID.

4. Myndigheden kan derefter downloade de nye data fra FOTdatabasen.


5. De downloadede data indeholder både Temp_ID og FOT_ID. Der er nu en fejlfri kobling mellem

Temp_ID og FOT_ID, hvorfor der let og entydigt kan skabes et link til egne data baseret på FOT_

ID ved blot at udskifte Temp_ID med FOT_ID.

Regler

l Attributten kan placeres på alle FOT-objekttyper

l Alle kommuner/myndigheder kan bruge linket, ud fra de behov de har, men attributten kan over-

skrives af andre, der har adgang til at rette FOT2007 databasen.

l Den er frivillig at anvende.

l Attributten er en tekststreng.

l Den kan kun forekomme én gang på et objekt.

l Databasen siger max 80 tegn i alt. (ÆØÅæøå fylder dog to tegn pr. bogstav)

FOT 5.1 20140328 3.1 BYGNINGER 3.1.1

3.1 BYGNINGER Bygning Bygning_BBRpunkt

FOT 5.1 20140328 3.1.1 BYGNINGER-BYGNING 3.1.1.1

BYGNING <<Back to List

Objektgruppe Objekttype Geometritype Mindste størrelse Område

BYGNING

BYGNING

Flade 25 m2 1 og 2

10 m2 3

1. Objektdefinition Repræsentation af et i BBR registreret bygningsobjekts bebyggede og overdækkede areal.

2. Formål Primære interessenter:

Kommunen og GST

Primære anvendelser:

Etablering af en geografisk reference mellem FOT og BBR samt topografiske kort.

Sammenhæng med andre FOT-objekttyper:

Ingen ud over de generelle regler for snap og fællesforløb.

Sammenhæng med registre udenfor FOT:

BBR.

3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter:

Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Bygningstype

[1..1]

Tekst

Bygning

Husbåd

Drivhus

Tank/Silo

Andet

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM

Målested_Bygning

[1..1]

Tekst

Tag

Væg

Tag og Væg

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM

Metode_3D

[1..1]

Tekst

TK/FOT-tag

Terræn

Under terræn

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM


[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Bygning_UUID

[0..1]

Tekst

op til 36 tegn f.eks.

b431e720-d45c-

11da-9529-

0002a5d5c51b

Ja

KOM

Svarer til UUID'en

for den tilsvarende

BYGNING i BBR


Arealkvalitet [0..1] Integer Nej KOM

BBRaktion

[0..1]

Tekst

Skal i BBR

Skal ikke i BBR

Mangler afklaring

Skal slettes i FOT

Nej

KOM

Bygningstype

Angiver type af bygning med én af de anførte værdier.

Se evt. bilag O for en nærmere beskrivelse i forbindelse med geokodning af BYGNING.

Målested_Bygning

Angiver den metode, objektet er stedfæstet med.

Hvis både "Tag" og "Væg" er anvendt i samme objekt, angives det med ”Tag og væg” (f.eks. når en

fotogrammetrisk registreret bygning til dels ajourføres ved terrestrisk indmåling eller omvendt). Kun én af

de anførte lovlige værdier kan benyttes

Metode_3D

Angiver efter hvilken metode herunder specifikation z-koordinaten er registreret. Se bilag C for yderligere

detaljer.

Anvendelse af ”Under terræn” muliggør registrering af en underjordisk bygning.


BYGNING med et areal < 10 m2 indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3" og BYGNING

med et areal < 25 m2 indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1"eller "2" kan som en

OPTION medtages efter administrativ udpegning fra kommunen.

"0"= BYGNINGs areal ≥ minimum for området

"1"= BYGNINGs areal < minimum for området

Bygning_UUID

Identisk med den UUID som det tilsvarende objekt har i BBR.

Arealkvalitet

Der er ingen krav til indholdet af denne attribut, da den pt. ikke anvendes.

BBRaktion

Dette er en hjælpeattribut i forbindelse med geokodning. Her kan man notere, hvordan en BYGNING efter-

følgende skal behandles, når den har været vurderet i geokodningsøjemed.

Når bygningen er blevet geokodet, har oplysningen ingen værdi og skal derfor slettes.

4. Repræsentation BYGNING repræsenterer en permanent bygning, herunder garage, carport, tank/silo, udestue, glas-

udbygning, skur, halvtag, overdækket areal, fast markise på bygning, perrontag, husbåd og lignende. Men

ikke mobilhome, campingvogn, telt eller lignende.

Herudover kan projekteret bygning også være repræsenteret.

BYGNING med BBR-reference, har afhængig af Målested_Bygning en tilnærmet geometrisk udformning

af tilsvarende bygning i BBR.


BYGNING uden BBR-reference, repræsenterer en eller flere bygninger, der ikke har reference til byg-

ningsobjekt i BBR, enten pga. endnu ikke gennemført geokodning eller manglende registrering i BBR.

Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype = "1" og "2" forefindes bygning med et areal < 25 m2

ikke, med mindre kommunen særskilt har udpeget den til registrering.

Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype = "3" forefindes bygning med et areal < 10 m2 ikke,

med mindre kommunen særskilt har udpeget den til registrering.

BYGNING med Bygningstype ="Tank/Silo" forekommer kun, hvis den står på jorden og kan være angi-

vet som omrids af flere små siloer.

BYGNING har beregningsmæssigt fået retvinklede hjørner, hvor det skønnes, at den fysiske bygning også

har det.

5. Nykortlægning

Fotogrammetrisk registreringsinstruks

Registrering ved yderste tagkant, dog ingen registrering af punkt i kip, når dette i 2D ligger i linjen mellem

to tagkanter. Kote i tagkant. Ved kotespring er der ingen regler for, hvor koten registreres, dog skal koten

mindst være så høj som den laveste bygningsdel.

BYGNING repræsenterer en permanent bygning, herunder garage, carport, tank/silo, udestue, glas-



Hvor en bygning står helt eller delvis på søjler, eller hvor en bygningsdel forbinder to bygninger uden at

denne bygningsdel har jordkontakt, registreres ved tagkant.

Bygning under opførelse registreres som BYGVÆRK, så længe den endelige tagkonstruktionens udstræk-

ning ikke kan registreres.

Opdeling af BYGNING

Sammenbyggede bygningsdele registreres for ny BYGNING som én omfangspolygon.

BYGNING skal dog opdeles, hvor Bygningstype skifter og hvor bygningsdele har forskellig Bygning_

UUID.

Medtages ikke

Adgangstrappe, læmur, altan (uden væg-forbindelse med terræn) samt stofmarkise medtages ikke.

Størrelse

BYGNING med mindre areal end vist i skemaet medtages, hvis hver enkelt på forhånd er eksplicit udpeget

til ajourføring/registrering:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3

Bygning registreres, hvis dens areal ≥ 25 m2 25 m2 10 m2


Plane spring i tagkonstruktioner medtages, hvis de er ≥ 1 m. 1 m. 30 cm.

Hul i tagflade (f.eks. atriumgård), hvor hullet går helt ned

til det omliggende terræn, forekommer som cut-out i den

omliggende BYGNING med samme værdi for

BYGNINGSTYPE, hvis hullets areal ≥

25 m2

25 m2

10 m2

Ligeledes opfordres rekvirenterne til at indmelde særlige, markante, små bygninger (som f.eks. Fyrtårn eller

Tansformatorbygning) indenfor OMRÅDEPOLYGON Områdetype="1", hvis de ønskes registreret.

Retvinklede hjørner

BYGNING skal beregningsmæssigt have retvinklede hjørner, hvor det skønnes, at den fysiske bygning

også har det.

Der skal foretages en vinkelopretning i planen af bygningshjørner, der skønnes at være retvinklede (=90°,

180° eller 270°).

Afvigelser herfra < 2° eller > 10° er lovlige.

Afvigelser < 2° må dog ikke give en flytning i den fjerne ende af linjen > 10 cm.

Afvigelser ≥ 2° og ≤ 10° skal undersøges nærmere, da de meget sandsynlig er forkerte.

Fig. 1: Retvinklethed

Særlige forhold Lodrette vægge:

Bygninger uden lodrette vægge registreres ved deres største areal og med koten registreret samme sted.

Særlige forhold snap til BYGNING:

Andre FOT-objekttyper må kun snappe til bygningshjørner og andre registreringer, der i forvejen findes i

en BYGNING.


Særlige forhold Husbåd:

Bygning med Bygningstype="Husbåd"

l registreres kun, hvor den i forvejen er udpeget af kommunen.

l registreres (x,y,z), hvor skroget skønnes at have det største areal. Brovinger, bovspryd og lignende

medtages ikke

l må ikke have nogen indre begrænsning (cut out).

l vinkeloprettes ikke, men tilstræbes at være symmetrisk omkring sin egen længdeakse.

Særlige forhold Drivhus:

Bygning med Bygningstype="Drivhus"registreres kun ved egentligt plantevæksthus (erhvervsmæssigt gart-

neri, planteskole, blomsterpark, offentligt tilgængeligt væksthus o.lign.) med tag og vægge hovedsageligt af

glas.

Glasbygning (helt eller delvist af glas) ved parcelhus, station, stadion, svømmehal, butikscenter, fir-

madomicil og lignende er ikke "Drivhus" men "Bygning".

Særlige forhold Tank/Silo:

Hvor en BYGNING med Bygningstype="Tank/Silo" er placeret delvist inde over en BYGNING med

anden værdi for Bygningstype, registreres først den anden BYGNING som normalt. Dernæst registreres

den resterende del af siloen som BYGNING med Bygningstype="Tank/Silo" med 2D snap af fælles side

med BYGNING.

Fig 2: BYGNING "Bygning" sammenbygget med "Tank/Silo"

Hvor en BYGNING med Bygningstype="Tank/Silo" ikke opfylder kravet til mindstemål registreres i

stedet et omrids, hvis flere siloer, der alle er for små, ligger tæt op ad hinanden eller der er en silo over mind-

stestørrelsen lige ved siden af (se figur 8).

Fotogrammetriske begrænsninger

I det ovenstående er de generelle forhold for objekttypen beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er

det imidlertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de for-

hold, som fotogrammetriske arbejder skal efterleve.

Kun følgende attributter og værdier registreres:

Navn Multi-pli- Type Lovlige værdier


citet

Bygningstype

[1..1]

Tekst

Bygning

Husbåd

Drivhus

Tank/Silo

Målested_Byging [1..1] Tekst Tag

Metode_3D [1..1] Tekst TK/FOT-tag

Under_Minimum_Bygning [1..1] Boolean 0

Bygningstype

Angiver type af bygning med én af de anførte værdier.

Målested_Bygning

Angiver den metode, objektet er stedfæstet med. Udfyldes altid med "Tag".

Metode_3D

Angiver efter hvilken metode herunder specifikation z-koordinaten er registreret. Udfyldes altid med

"TK/FOT-tag".


BYGNING med et areal < 10 m2 indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3" og BYGNING

med et areal < 25 m2 indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1" eller "2" kan medtages efter

administrativ udpegning fra kommunen.

"0" = BYGNINGs areal ≥ minimum for området

"1" = BYGNINGs areal < minimum for området

Terrestrisk registreringsinstruks

Registreringerne foretages ved glat mur over sokkel. Kote i terræn.

BYGNING indmåles med en tilnærmet geometriske udformning, som svarer til bygningens og dens over-

dækkede areal registreret i BBR.

BYGNING repræsenterer en permanent bygning, herunder garage, carport, tank/silo, udestue, glas-



Hvor en bygning står helt eller delvis på søjler eller hvor en bygningsdel forbinder to bygninger uden at

denne bygningsdel har jordkontakt, registreres ved væggenes projektion på terræn.

Altaner på 1. sal som bruges som overdækning over terrasser i stueetagen, åbne indtrukne indgangspartier,

bygningshjørner over terræn i 1. sals gulvplan, samt permanente overdækninger ved butikker m.v. regi-

streres i terrænprojektion.

Åben overdækning og carport registreres ved yderste tagkants terrænprojektion langs de åbne sider og ved

glat mur over sokkel langs de lukkede sider. Kote ved terræn.


Bygning under opførelse medtages, når der er udført så meget af vægkonstruktionen, at det skønnes muligt

at registrere den udstrækning, den endelige bygning vil få. Kote ved terræn.

Opdeling af BYGNING

Sammenbyggede bygningsdele registreres for ny BYGNING som én omfangspolygon.

BYGNING skal dog opdeles, hvor Bygningstype skifter og hvor bygningsdele har forskellig Bygning_

UUID.

Medtages ikke

Adgangstrappe, læmur, altan (uden forbindelse med terræn), stofmarkise samt port medtages ikke.

Størrelse

BYGNING med mindre areal end vist i skemaet medtages, hvis hver enkelt på forhånd er eksplicit udpeget

til ajourføring/registrering:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3

Bygning registreres, hvis dens areal ≥ 25 m2 25 m2 10 m2

Plane spring i tagkonstruktioner medtages, hvis de er ≥ 1 m. 1 m. 30 cm.

Hul i tagflade (f.eks. atriumgård), hvor hullet går helt ned

til det omliggende terræn, forekommer som cut-out i den

omliggende BYGNING med samme værdi for

BYGNINGSTYPE, hvis hullets areal ≥

25 m2

25 m2

10 m2

Retvinklede hjørner

BYGNING skal beregningsmæssigt tilsikres at have retvinklede hjørner, hvor det skønnes, at den fysiske

bygning også har det.

Der skal foretages en vinkelopretning i planen af bygningshjørner, der skønnes at være retvinklede (=90°,

180° eller 270°).





Fig. 1: Retvinklethed

Særlige forhold Lodrette vægge:

Bygninger uden lodrette vægge registreres ved deres største areal og med koten registreret samme sted.

Særlige forhold snap til BYGNING:

Andre FOT-objekttyper må kun snappe til bygningshjørner og andre registreringer, der i forvejen findes i

en BYGNING.

Særlige forhold Husbåd:

Bygning med Bygningstype="Husbåd"

l registreres (x,y,z), hvor skroget skønnes at have det største areal. Brovinger, bovspryd og lignende

medtages ikke

l må ikke have nogen indre begrænsning (cut out).

l vinkeloprettes ikke men tilstræbes at være symmetrisk omkring sin egen længdeakse.

Særlige forhold Drivhus:

Bygning med Bygningstype="Drivhus"registreres kun ved egentligt plantevæksthus (erhvervsmæssigt gart-

neri, planteskole, blomsterpark, offentligt tilgængeligt væksthus o.lign.) med tag og vægge hovedsageligt af

glas.

Glasbygning (helt eller delvist af glas) ved parcelhus, station, stadion, svømmehal, butikscenter, fir-

madomicil og lignende er ikke "Drivhus" men "Bygning".

Særlige forhold Tank/Silo:

Hvor en BYGNING med Bygningstype="Tank/Silo" er placeret delvist inde over en BYGNING med

anden værdi for Bygningstype, registreres først den anden BYGNING som normalt. Dernæst registreres


den resterende del af siloen som BYGNING med Bygningstype="Tank/Silo" med 2D snap af fælles side

med BYGNING.

Hvor en BYGNING med Bygningstype="Tank/Silo" ikke opfylder kravet til mindstemål registreres i

stedet et omrids, hvis flere siloer, der alle er for små, ligger tæt op ad hinanden eller der er en silo over mind-

stestørrelsen lige ved siden af (se figur 2).

6. Opgradering Ved opgradering fra FOT 3.x.x

BYGNING med geometrien punkt ændres til BYGNING_BBRPUNKT.

Ved den fotogrammetriske opgradering foretages kun registrering af ny eller ændret geometri evt. inklusiv

adskillelseslinjer for nye, ændrede eller fejlregistrerede bygninger. Eksisterende koordinatværdier fra

udgangsmaterialet opretholdes, hvis de ligger inden for registreringsnøjagtigheden.

Der er ændrede forhold vedrørende registrering af små siloer, hvilket bevirker, at flere små siloer skal regi-

streres, hvis de står sammen.

Attributten Tank/Silo_Type er fjernet.

Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning-UUID.

Nye regler for vinkelrethed.

Ny attributværdi "Andet" til Bygningstype.

Ved opgradering fra FOT 4.1

Attributten Tank/Silo_Type er fjernet.


Nye regler for vinkelrethed.

Ny attributværdi "Andet" til Bygningstype.

7. Periodisk ajourføring Fotogrammetrisk

Foretages som ved nykortlægning. Dog kan der i de udleverede data forekomme flere attributter og værdier

end beskrevet ovenfor under ”fotogrammetriske begrænsninger”. Disse attributter og værdier skal opbe-

vares og genleveres som beskrevet i den aktuelle kontrakt.

Ved den fotogrammetriske ajourføring foretages kun registrering af ny eller ændret geometri evt. inklusiv

adskillelseslinjer for nye, ændrede eller fejlregistrerede bygninger.

Eksisterende koordinatværdier fra udgangsmaterialet opretholdes, hvis de ligger inden for regi-

streringsnøjagtigheden.

Hvor der ajourføres BYGNING, som har en BBR-reference og derved eventuelt er opdelt i flere mindre

BYGNINGer, som har fællesgeometri, skal der ikke registreres en omfangspolygon omkring de sam-

menbyggede BYGNINGer.

Kun den berørte BYGNING må ajourføres.


Fig. 3: Ajourføring af en geokodet BYGNING

På billedet til venstre ses bygninger, der har en BBR-reference og derfor er den opdelt i 3 bygninger, som

har fællesgeometri.

På billedet i midten (med rød kant) er vist hvordan en ajourføring ikke skal ske. Der skal ikke laves en ny

omfangspolygon, der inkluderer de tilgrænsende bygninger.

På billedet til højre (med grøn kant) er den korrekte ajourføring vist. Bygningerne i den lyseblå figur er

uændrede mens kun BYGNINGen i den pink figur er ændret.

Terrestrisk

Foretages som ved nykortlægning.

Al terrestrisk ajourføring skal resultere i BYGNING med BBR-reference, forudsat at pågældende bygning

er registreret i BBR.

Administrativ

Ved administrativ ajourføring gives objektet en oprindelse, der klart angiver fremstillingsmetode og den

geometriske nøjagtighed.

Som ved fotogrammetrisk ajourføring, skal en eventuel geokodning respekteres, hvorfor der ikke må etab-

leres nye omfangspolygoner omkring disse. Der kun må rettes i den berørte BYGNING.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring Generelt om administrativ registrering

Kommunen kan i forbindelse med løbende sagsorienteret ajourføring indmelde nye, slettede eller ændrede

objekter.

Administrativt registrerede objekter gives attributværdier, der klart angiver fremstillingsmetode, objektstatus

og den geometriske nøjagtighed. For en nærmere beskrivelse se afsnit 2.3 om LSA.

9. Eksempler


RØD=BYGNING-Bygning

LYSEBLÅ=BYGNING-Drivhus

GUL=BYGNING-Tank/Silo

GRØN=BYGNING-Husbåd

Fig. 4: BYGNING-Bygning

Fig. 5: BYGNING-Drivhus


Fig. 7: BYGNING-Husbåd


LYSEBLÅ=BYGNING-Tank/Silo

Fig. 8: BYGNING og for små Tank/Silo samlet til en gruppe


Fig. 9: BYGNING med en speciel tagform


10. Livscyklus Afhensyn til relationertil andre objekter skal et objekt aftypen BYGNING !eve lrengstmuligt. Kun st0rre

rendringer skal nedlregge det og evt. oprette et nyt.


Større ændringer er:

l BYGNING er udgået af BBR

l Fjernelse af BYGNING eller annullering af byggeprojekt

l Ændring af BYGNINGS_UUID i BBR

l Omklassificering til en anden objekttype også hvis denne ændring skyldtes en fejl i den foregående

registrering

FOT 5.1 20140328 3.1.2 BYGNINGER-BYGNING_BBRPUNKT 3.1.2.1

BYGNING_BBRPUNKT <<Back to List


BYGNING BYGNING_BBRPUNKT Punkt 1 2 3

1. Objektdefinition Punktformet repræsentation af et i BBR registreret bygningsobjekt.


Kommunen


Etablering af en geografisk reference mellem FOT og BBR.




BBR.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Bygning_UUID

[1..1]

Tekst


b431e720-d45c-11da-

9529-0002a5d5c51b

Ja

KOM

Svarer til UUID'en for

den tilsvarende

BYGNING i BBR

Placering_BBRpunkt

[1..1]

Tekst

Sikker placering

Tyngdepunkt

Sikker placering foto

Usikker placering

Placeret på matrikel

Adressepunkt

Underjordisk anlæg

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM

Oprettes i forbindelse

med oprettelse af en

bygning i BBR

Bygning_UUID


Placering_BBRpunkt

Udtryk for punktets placerings-kvalitet i forhold til BYGNING.

Anvendelsen af de forskellige værdier er beskrevet i BILAG E.

4. Repræsentation Punktformig repræsentation af et i BBR registreret bygningsobjekt.

FOT 5.1 20140328 3.1.2 BYGNINGER-BYGNING_BBRPUNKT 3.1.2.2

5. Nykortlægning Fotogrammetrisk registreringsinstruks

Registreres ikke fotogrammetrisk.

Terrestrisk registreringsinstruks

Registreres ikke terrestrisk.

6. Opgradering

Ved opgradering fra FOT 3.x.x

BYGNING med geometrien punkt ændres til BYGNING_BBRPUNKT.

Registreres udelukkende via LSA.


Placering_BBRpunkt har fået nye lovlige værdier.



Placering_BBRpunkt har fået nye lovlige værdier.

7. Periodisk ajourføring Fotogrammetrisk/terrestrisk


Administrativ

Se under BYGNING for samspillet mellem BYGNING og BYGNING_BBRPUNKT.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring Kommunen kan i forbindelse med løbende sagsorienteret ajourføring indmelde nye, slettede eller ændrede

objekter.



9. Eksempler Der er ingen eksempler.

10. Livscyklus Se under BYGNING for samspillet mellem BYGNING og BYGNING_BBRPUNKT.

FOT 5.1 20140328 3.2 BEBYGGELSE 3.2.1

3.2 BEBYGGELSE BYKERNE ERHVERV LAV_BEBYGGELSE HØJ_BEBYGGELSE

FOT 5.1 20140328 3.2.1 BEBYGGELSE-BYKERNE 3.2.1.1

BYKERNE <<Back to List


BEBYGGELSE BYKERNE Flade 2.500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af et område med sammenhængende bebyggelse i den centrale del af en by.


GST


Topografisk kortlægning, der viser forskelle i byintensitet.

Sammenhæng med andre FOT-objekter:

Danner sammen med de andre objekttyper under BEBYGGELSE en samlet flade for en by.


Ingen.

3. Attributter og referencer For denne objekttype findes der kun de generelle attributter.

4. Repræsentation BYKERNE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved ter-

ræn.

BYKERNE afgrænser det bebyggede område i bymidten, bestående af boligblokke, karréer, torve og sam-

menhængende bygninger samt disses bagved liggende områder eksempelvis parkeringsplads, baggård og

legeplads.

BYKERNE optræder kun med et areal ≥ 2.500 m2

5. Nykortlægning BYKERNE registreres ud fra afgrænsning af det bebyggede område i bymidten, bestående af boligblokke,

karréer, torve og sammenhængende bygninger samt disses bagved liggende områder eksempelvis par-

keringsplads, baggård og legeplads.

Afgrænsningen sker ved VEJMIDTE. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSE-

flade, TEKNISK_AREAL, VEJKANT, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der

danner grænsen for fladens udstrækning.


Hvor TEKNISK_AREAL og en BEBYGGELSES-flade grænser op til hinanden på hver side af en

VEJMIDTE, afgrænses BEBYGGELSES-fladen her ikke af VEJMIDTE men udvides, så den afgrænses

af TEKNISK_AREAL.

BYKERNE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb

og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:

OMRÅDEPOLYGON,

Områdetype=

1

2

3

Afvigelse i meter 2 1 1

BYKERNE registreres kun for arealer ≥ 2.500 m2.

6. Opgradering


Der er kommet nye regler for denne flades afgrænsning:

l Ingen cut-out til andet end andre BEBYGGELSE-flader

l Ingen friholdelse til bred VEJMIDTE eller VANDLØBSMIDTE

l Nye regler for fællesforløb med andre objekttyper


Ingen ændringer i specifikationen.



Administrativ


geometriske nøjagtighed. Sådanne objekter skal kun overholde kravene til attributter og referencer.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring Administrativt registrerede objekter gives attributværdier, der klart angiver fremstillingsmetode, objektstatus


9. Eksempler


Fig. 1: Gramsen mellem forskellige bebyggelser.

PINK=BYKERNE

BLA=LAV_BEBYGGELSE

GUL=H0J_BEBYGGELSE

GR0N=TEKNISK_AREAL-Togstation

GRA=ERHVERV

SORT=VE.JNIDTE

10. Livscyklus Afhensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BYKERNE !eve lrengst muligt. Kun st0rre


St0rre rendringer er:


l Ændring som medfører konflikt med de gældende topologiregler for BYKERNE:

l Opdeling af objekt i flere enkeltobjekter

l Samling af flere enkeltobjekter til ét objekt


registrering

FOT 5.1 20140328 3.2.2 BEBYGGELSE-ERHVERV 3.2.2.1

ERHVERV <<Back to List


BEBYGGELSE ERHVERV Flade 2.500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af et område med erhvervsmæssig bebyggelse i form af industri, håndværk, indkøbscenter

eller industrihavneområde.


GST


Topografisk kortlægning, der viser forskelle i byintensitet.




Ingen.


4. Repræsentation ERHVERV repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt. Kote ved ter-

ræn.

ERHVERV afgrænser områder fortrinsvist bebygget med fabrikker, håndværks ejendomme, indkøbscentre

og industrihavneområder. Området indeholder alle de bygninger, tekniske anlæg, lagerpladser, græsarealer,

parkeringsarealer og lignende områder, der umiddelbart hører med til ERHVERV.

ERHVERV optræder kun med et areal ≥ 2.500 m2

5. Nykortlægning ERHVERV registreres ud fra afgrænsning af det bebyggede område, bestående af fabrikker, håndværks

ejendomme, indkøbscentre og industrihavneområder. Området indeholder alle de bygninger, tekniske

anlæg, lagerpladser, græsarealer, parkeringsarealer og lignende områder, der umiddelbart hører med til

ERHVERV.

Inden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3:







af TEKNISK_AREAL.

Uden for OMRÅDEPOLYGON med OMRÅDETYPE=3:

Afgrænsningen sker ved VEJKANT. Hvor denne ikke findes, bruges i stedet anden BEBYGGELSE-

flade, TEKNISK_AREAL, HEGN, BRUGSGRÆNSE, HAVN eller andre objekttyper, der danner græn-

sen for fladens udstrækning.

ERHVERV registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb


OMRÅDEPOLYGON, Områdetype= 1 2 3


ERHVERV registreres kun for arealer ≥ 2.500 m2.

Områder, der tydeligt er udlagt til bebyggelse og som grænser op til ERHVERV eller ligger helt inde heri,

men som endnu ikke er bebygget, er også ERHVERV.

Grønt område og lignende sparsomt reguleret område friholdes dog fra ERHVERV, hvis dets areal er >

50.000 m2.

6. Opgradering


Objektet er omdøbt fra FOT-3’s INDUSTRI til ERHVERV.





l Friholdelse af store grønne områder


Friholdelse af store grønne områder



Administrativ



8. Løbende sagsorienteret ajourføring




9. Eksempler

Fig. 1: Grænsen mellem ERHVERV og LAV_BEBYGGELSE.

SORT=VEJMIDTE

GUL-flade=ERHVERV

GRØN-flade=LAV_BEBYGGELSE


Fig. 2: Sparsomt reguleret område mod nord er friholdt fra ERHVERV, mens plejede, ubebyggede

erhvervsgrunde ikke er det.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen ERHVERV leve længst muligt. Kun større

ændringer skal nedlægge det og evt. oprette et nyt.


l Ændring som medfører konflikt med de gældende topologiregler for ERHVERV:

o Opdeling af objekt i flere enkeltobjekter o Samling af flere enkeltobjekter til ét objekt


registrering

FOT 5.1 20140328 3.2.3 BEBYGGELSE-LAV_BEBYGGELSE 3.2.3.1

LAV_BEBYGGELSE <<Back to List


BEBYGGELSE LAV_BEBYGGELSE Flade 2.500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af et bebyggelsesområde med 1 og 2 etagers bygninger.


GST


Topografisk kortlægning, der viser forskelle i byintensitet¨.

Afgrænsning af bebygget område i forbindelse med landbrug og enkeltliggende huse.




Ingen.


4. Repræsentation LAV_BEBYGGELSE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt.

Kote ved terræn.

LAV_BEBYGGELSE afgrænser områder fortrinsvist bebygget med 1 og 2 etagers bygninger eksem-

pelvis fritliggende bygning, gård, rækkehus, parcelhus, boligblok, service erhverv, skole eller institution.

Disse områder kan eksempelvis indeholde legeplads, have, græsplæne, bevoksning, fællesareal og par-

keringsplads samt baggård, tank, silo, mødding og område til landbrugsredskaber, hvis arealet er af per-

manent karakter. Desuden også haveanlæg og park i forbindelse med slot eller herregård.

LAV_BEBYGGELSE optræder kun med et areal ≥ 2.500 m2

Ved fritliggende gård registreres LAV_BEBYGGELSE dog, hvis brugsarealet > 500 m2.

5. Nykortlægning LAV_BEBYGGELSE registreres ud fra afgrænsning af det bebyggede areal, fortrinsvist bebygget med 1

og 2 etagers bygninger, eksempelvis fritliggende bygning, gård, rækkehus, parcelhus, sommerhus, bolig-

blok, service erhverv, skole eller institution.



keringsplads samt baggård, tank, silo, mødding og område til landbrugsredskaber, hvis arealet er af per-

manent karakter. Desuden også haveanlæg og park i forbindelse med slot eller herregård.







af TEKNISK_AREAL.





LAV_BEBYGGELSE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det fak-

tiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:



LAV_BEBYGGELSE registreres kun for arealer ≥ 2.500 m2.

Ved fritliggende gård registreres LAV_BEBYGGELSE dog, hvis brugsarealet > 500 m2.

Områder, der tydeligt er udlagt til bebyggelse og som grænser op til LAV_BEBYGGELSE eller ligger

helt inde heri, men som endnu ikke er bebygget, er også LAV_BEBYGGELSE.

Grønt område og lignende sparsomt reguleret område friholdes dog fra LAV_BEBYGGELSE, hvis dets

areal er > 10.000 m2.

6. Opgradering









7. Periodisk ajourføring


Fotogrammetrisk


Administrativ





9. Eksempler Fig. 1: Grænsen mellem HØJ_BEBYGGELSE og LAV_BEBYGGELSE.

SORT=VEJMIDTE

RØD-flade=HØJ_BEBYGGELSE


GRØN-stiplet=HEGN

GUL-stiplet=BRUGSGRÆNSE

GUL-flade=SKOV


Fig. 2: LAV_BEBYGGELSE omkring landbrug.

Fig. 3: LAV_BEBYGGELSE afgrænses ved VEJKANT uden for Områdetype 3 .


Fig. 4: Friholdelse af grønt område.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen LAV_BEBYGGELSE leve længst muligt.

Kun større ændringer skal nedlægge det og evt. oprette et nyt.


l Ændring som medfører konflikt med de gældende topologiregler for LAV_BEBYGGELSE:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.2.4 BEBYGGELSE-HØJ_BEBYGGELSE 3.2.4.1

HØJ_BEBYGGELSE <<Back to List


BEBYGGELSE HØJ_ BEBYGGELSE Flade 2.500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af et område med bygninger på mere end to etager.


GST


Topografisk kortlægning.




Ingen.


4. Repræsentation HØJ_BEBYGGELSE repræsenteres ved områdets afgrænsning op mod andet linje- og/eller fladeobjekt.

Kote ved terræn.

HØJ_BEBYGGELSE afgrænser område fortrinsvist bebygget med bygninger på mere end to etager,

eksempelvis boligblok, karré, service erhverv, skole eller institution.

Området kan eksempelvis indeholde legeplads, have, græsplæne, bevoksning, fællesareal og par-

keringsplads samt baggård.

HØJ_BEBYGGELSE optræder kun med et areal ≥ 2.500 m2

5. Nykortlægning HØJ_BEBYGGELSE registreres ud fra afgrænsning af det bebyggede område, fortrinsvist bebygget med

bygninger på mere end to etager, eksempelvis boligblok, karré, service erhverv, skole eller institution.


keringsplads eller baggård.








af TEKNISK_AREAL.





HØJ_BEBYGGELSE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det fak-


OMRÅDEPOLYGON,

Områdetype=

1

2

3


HØJ_BEBYGGELSE registreres kun for arealer ≥ 2.500 m2.

Områder, der tydeligt er udlagt til bebyggelse og som grænser op til HØJ_BEBYGGELSE eller ligger helt

inde heri, men som endnu ikke er bebygget, er også HØJ_BEBYGGELSE.

Grønt område og lignende sparsomt reguleret område friholdes dog fra HØJ_BEBYGGELSE, hvis dets

areal er > 10.000 m2.











Administrativ






9. Eksempler Fig. 1: Grænsen mellem HØJ_BEBYGGELSE og LAV_BEBYGGELSE.

SORT=VEJMIDTE

RØD-flade=HØJ_BEBYGGELSE



Fig. 2: Friholdelse af grønt område.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen HØJ_BEBYGGELSE leve længst muligt.



l Ændring som medfører konflikt med de gældende topologiregler for HØJ_BEBYGGELSE:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.3 TRAFIK 3.3.1

3.3 TRAFIK VEJMIDTE JERNBANE SYSTEMLINJE VEJKANT HELLE CHIKANE TRAFIKHEGN TOGSTATION

FOT 5.1 20140328 3.3.1 TRAFIK-VEJMIDTE 3.3.1.1

VEJMIDTE <<Back to List


TRAFIK VEJMIDTE Linje 1 m 1 2 3

1. Objektdefinition Midte af et færdselsareal benyttet til motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel.


Vejmyndighederne


Vejadministration, 112, Rejseplanen, ruteberegning og kartografi


SYSTEMLINJE


CPR og CVF

3.1 Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige, primære attributter:

Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Vejmidtetype

[1..1]

Tekst

Vej Sti

Stiforbindelse

Ikke tildelt

Nej

VM

GST

Startknude_Vej

[1..1]

Integer

1-n Ændres

aldrig

FOT Tildelt af databasen

ved indmelding

Slutknude_Vej

[1..1]

Integer

1-n Ændres

aldrig

FOT Tildelt af databasen

ved indmelding

Vejmyndighed

[1..1]

Tekst

Vejdirektoratet

"Kommunenavn"

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

VD

KOM

GST

CVFadmnr

[0..1]

Integer Positivt tal med op til 7

cifre

Nej

VD

CVF_cirkulære

Kommunekode

[1..n]

Tekst 0001-9899

Altid præcist 4 cifre

Nej

KOM

CPR's vejregister

Vejkode

[0..n]

Tekst 0001-9899


Nej

KOM

CPR's vejregister

Vejmidtetype

ATTRIBUT VÆRDI BETYDNING


Vejmidtetype

Vej Veje beregnet til almindelig motoriseret færdsel.

Sti Stier beregnet for gående, cyklende og/eller ridende

færdsel.

Stiforbindelse

”Ekstra” vejmidteobjekter, der registreres for at sikre et

logisk sammenhængende netværk til planlægning af rejser

med kollektiv trafik.

Hvis TOGSTATION ikke i forvejen har sammenfald

med et knudepunkt i VEJMIDTE, skal der registreres en

Stiforbindelse for at sikre den nødvendige, topologiske

sammenhæng mellem TOGSTATION og VEJMIDTE.

Stiforbindelse bruges også til registrering af ”fodgænger-

genveje” på steder, der ikke traditionelt opfattes som sti.

Det gælder fx passage gennem bygninger, i tunneler, på

trapper, på perroner, hen over torve og lignende.

Disse fodgænger-genveje registreres for at sikre ”re-

alistisk” beregning af gangafstande og gangtider.

Er ofte ikke umiddelbart synlige i et luftfoto.

Ikke tildelt Vejmidtetypen er ikke fastlagt.

Startknude_Vej og Slutknude_Vej:

Alle knuder i VEJMIDTE netværket nummereres entydigt. Nummereringen etableres af FOT-databasen i

forbindelse med indmelding. Startknude_Vej er altid første punkt i objekt og Slutknude_Vej altid det sid-

ste. Så længe objektet eksisterer, fastholdes dets knudenumre.

Vejmyndighed

Navnet på den ansvarlige myndighed i henhold til ”Lov om offentlige veje” eller ”Lov om private fæl-

lesveje”. Vejmyndigheden angives til "Ukendt" for private veje, der ikke er private fællesveje. Vej-

myndighed angives også som "Ukendt" for de veje, hvor det er uafklaret, om vejen er privat fællesvej eller

udelukkende til brug for én ejendom.

Links:

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19990067129-REGL


CVFadmnr

Alle objekter repræsenterende en vej eller sti, som findes i Vejdirektoratets ”Centrale Vej- og Sti-

fortegnelse”, tildeles en kode i overensstemmelse med registret. Indtil denne fortegnelse er etableret ind-

sættes for alle offentlige veje og stier en kode konstrueret på samme måde, som angivet i CIR nr 106 af

13/12/2005 ”Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier” og

beskrevet i Vejdirektoratets vejledning kaldet ”Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse

(CVF)” dateret 2012.0808.

Links: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22504

http://vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/samarbejde/nationalt/CVF/Documents/Brugervejledning_CVF_

20120808.pdf

Kommunekode







https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22504

http://vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/samarbejde/nationalt/CVF/Documents/Brugervejledning_CVF_20120808.pdf








Alle objekter tildeles en værdi. Værdien svarer til nummeret på den kommune, hvori de ligger.

Vejkode

Alle objekter repræsenterende en vej eller sti registreret i CPR's vejnavneregister tildeles et nummer i over-

ensstemmelse med registeret jvf. Erhvervs- og Boligstyrelsens cirkulære om adresser.

3.2 Sekundære attributter

Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Vejklasse

[1..1]

Tekst

Trafikvej-Gennemfart

Trafikvej-Fordeling

Lokalvej

Lokalvej-Primær

Lokalvej-Sekundær

Lokalvej-Tertiær

Indkørselsvej

Anden vej

Hovedsti

Cykelbane langs vej

Cykelsti langs vej

Sti, diverse

Ikke tildelt

Nej

VM

GST

Trafikart

[1..1]

Tekst

Motorvej

Motortrafikvej

Al færdsel

Gågade

Sti

Redningsvej

Bussluse

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

GST

Niveau

[0..1]

Tekst

Bro

Tunnel

Ikke tildelt

Nej

GST

Overflade

[1..1]

Tekst

Befæstet

Ubefæstet

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

GST

Plads

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

VM

Fiktiv

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

VM

Tilogfrakørsel

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

GST

Rundkørsel

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

GST

ModerfotID [1..1] Integer - FOT FOT-databasen

Moderfotversion [1..1] Integer - FOT FOT-databasen

Start [1..1] Real - FOT FOT-databasen

Slut [1..1] Real - FOT FOT-databasen

Vejklasse

Klassifikation af VEJMIDTE beskrives med én af følgende værdier:


Værdien "Lokalvej" må kun bruges, hvis underinddelingerne af Lokalvej f.eks. "Lokalvej-Primær", ikke

bruges


Vejklasse

Trafikvej-Gen-

nemfart

Trafikveje er de overordnede veje, der betjener trafikken:

mellem landsdelene, mellem bysamfund og mellem de

enkelte kvarterer i den større by.

Gennemfart er store veje, der tilgodeser god frem-

kommelighed kombineret med god sikkerhed. Dette kan

f.eks. være ved at begrænse eller helt fjerne langsomme

køretøjer og reducere antallet af krydsninger og tilslutninger

på disse veje.

Trafikvej-For-

deling

Trafikveje er de overordnede veje, der betjener trafikken:

mellem landsdelene, mellem bysamfund og mellem de

enkelte kvarterer i den større by.

Fordeling er veje, som udgør bindeleddet mellem gen-

nemfartsvejene og lokalvejene. De sikrer derfor både en

rimelig fremkommelighed og en rimelig tilgængelighed sam-

tidigt med, at de er udformet, så trafikken foregår så sikkert

som muligt for alle trafikanttyper.

Lokalvej

Lokalveje er veje, som for alle trafikanttyper har god til-

gængelighed. Dette indebærer lave hastigheder af hensyn til

sikkerheden og mange tilslutninger af hensyn til de lette tra-

fikanters fremkommelighed.

Lokalvej eller underinddelinger af lokalvej har en Vejkode

og betjener mere end én adresse.

Lokalvej-Pri-

mær

Primære er de overordnede lokalveje, der betjener:

l store trafikmængder

l meget tung trafik

l en del af en busrute

Lokalvej-

Sekundær

Sekundære er de lokalveje, der ikke betjener:

l store trafikmængder

l meget tung trafik

l en del af en busrute

Lokalvej-Ter-

tiær

Tertiære er de mindste lokalveje, typisk beboelsesveje og

lukkede veje samt større skovveje, der kan bære tung trafik.

Indkørselsvej

Som hovedregel de veje, der kun betjener én adgangs-

adresse og ikke er inddraget i en af de højere klasser. Har

samme Vejkode som den vej, den er afgrenet fra.

Anden vej Vej, der ikke er inddraget i en af de højere klasser. Det vil i

praksis betyde mindre skovveje, markveje og veje, der ikke


betjener adgangsadresser.

VEJMIDTE indtil en VINDMØLLE eller internt i et kolo-

nihaveområde er "Anden vej", uanset om den har en Vej-

kode eller ej.

Hovedsti

Sti, der forløber uafhængigt af en VEJMIDTE-Vej eller,

hvor den langs en vej ligger adskilt fra kørebanen med en

rabat.

Cykelbane

langs vej

Sti, det forløber langs en vej kun adskilt fra kørebanen med

en bemaling. Primært for cyklende trafik. Cykelbanen

gives samme Kommunekode og Vejkode som den vej, den

løber langs.

Cykelsti langs

vej

Sti, der forløber langs en vej kun adskilt fra kørebanen med

en kantsten. Primært for cyklende trafik. Cykelstien gives

samme Kommunekode og Vejkode, som den vej den løber

langs.

Sti, diverse

Intern sti (anlagt sti eller sti med belysning (i form af

MAST)) i grønt område, park og indgang fra vej til bygning

registreres. Desuden registreres lignende markant sti, der

udgør forbindelsen til "Hovedsti". Der registreres ikke "Sti,

diverse" på parcelhusgrund.

Ikke tildelt Vejklassen er ikke tildelt.

Trafikart

Værdien af Trafikart tildeles i overensstemmelse med de begrænsninger i færdselsarter, som er indført i hen-

hold til færdselsloven.


Trafikart

Motorvej VEJMIDTE repræsenterer en motorvej.

Motortrafikvej VEJMIDTE repræsenterer en motortrafikvej.

Al færdsel

VEJMIDTE repræsenterer en færdselsåre til alle former for

trafik.

Gågade VEJMIDTE repræsenterer en gågade.

Sti

VEJMIDTE repræsenterer en sti (gående, cyklende og

ridende færdsel).

Redningsvej VEJMIDTE repræsenterer en vej kun for redningskørsel.


Bussluse VEJMIDTE repræsenterer en vej kun for busser.

Ikke tildelt Trafikarten er ikke tildelt.

Ukendt VEJMIDTE repræsenterer en ikke fastlagt trafikart.

Niveau


Niveau

Bro

VEJMIDTE ligger på en bro.

En bro er en overføring over land og/eller vand. Over-

føringen består af et brodække af f.eks. beton. Brodækket

oppebæres af piller og/eller er ophængt i kabler. En bro

overfører en transportåre for kørende, gående og/eller

ridende trafik. "Bro" startes og stoppes ved enderne af den

skønnede udstrækning af selve brodækket. "Bro" har fæl-

lesgeometri med den relevante VEJMIDTE på broen. Kun

"Bro" med en længde > 100 meter medtages.

Tunnel

VEJMIDTE ligger i en tunnel.

En tunnel er en underføring under land og/eller vand. I

begge ender har den et indgangsparti. Mellem disse er den

dækket af jord og/eller vand. En tunnel underfører en trans-

portåre for kørende trafik (ikke tog). "Tunnel" startes og

stoppes ved enderne af udstrækningen af selve under-

føringen (indgangspartierne). "Tunnel" har fællesgeometri

med den relevante VEJMIDTE i tunnellen. Kun "Tunnel"

med en længde > 200 meter medtages.

Ikke tildelt Niveau er ikke tildelt.

Overflade


Overflade

Befæstet Befæstet dvs. overfladen er belagt med et hårdt materiale i

form af asfalt, beton, brosten, fliser eller lignende.

Ubefæstet Ubefæstet dvs. overfladen er grus, sand, jord eller lignende.

Ikke tildelt Overflade er ikke tildelt.

Ukendt Ukendt overfladebelægning.

Plads


Plads 0 VEJMIDTE er IKKE en plads.

1 VEJMIDTE er en plads.

Fiktiv



Fiktiv

0 VEJMIDTE er reel.

1

VEJMIDTE er fiktiv dvs. den repræsenterer en tænkt for-

længelse af en VEJMIDTE f.eks. fra vejkant i enden af en

blind vej og ind over fortov til vejskel for at kunne anvende

den samlede vejmidte til vejadministration i hele vejens

længde.

Tilogfrakørsel


Tilogfrakørsel

0 VEJMIDTE er IKKE en Tilogfrakørsel.

1

VEJMIDTE er en Tilogfrakørsel.

En Tilogfrakørsel er et vejforløb i eget tracé beregnet for

ensrettet til- eller frakørsel mellem to VEJMIDTEer med

Vejmidtetype="Vej". Forekommer kun ved vejfletning mel-

lem motorvej eller motortrafikvej og anden, mindre vej.

Kun Tilogfrakørsel med en længde > 50 meter medtages.

Rundkørsel


Rundkørsel 0 VEJMIDTE er IKKE en del af en rundkørsel.

1 VEJMIDTE er en del af en rundkørsel.

Moderfotid

Henvisning til det generelle moderobjekt, hvorfra dette objekt er genereret.

Moderfotversion

Henvisning til versionen af det generelle moderobjekt, hvorfra dette objekt er genereret.

Start

Startsted i moderobjektet. Angives i meter målt fra laveste knudenummer. Længden beregnes som den sam-

lede længden af de koordinatmæssige afstande objektets linjestykker beskriver fra startpunktet af modero-

bjektet til start-sted af det sekundære objekt.

Slut

Slutsted i moderobjektet. Angives i meter målt fra laveste knudenummer. Længden beregnes som den sam-


bjektet til slut-sted af det sekundære objekt.

4. Repræsentation Den skønnede midte af permanente veje og stier. Kote ved terræn.


VEJMIDTE ligger oftest inden for færdselsarealets afgrænsningslinjer i form af VEJKANT eller øvrige

objekter i kortet.

VEJMIDTE videreføres ubrudt under/over bro, gennem tunnel, gennem hus og lignende, hvor vejen eller

stien forløber.

VEJMIDTE-objekter forløber fra knudepunkt til knudepunkt.

I Naturstyrelsens områder er veje, som kan bære tung trafik, som minimum tildelt vejklassen "Lokalvej-Ter-

tiær"

5. Nykortlægning VEJMIDTE registreres i terrænniveau som skønnet midt mellem færdselsarealets langsgående

afgrænsningslinjer.

VEJMIDTE registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb

og det registrerede forløb intet sted er > 2 meter i plan og 1 meter i kote.

VEJMIDTE-objekt med en længde < 1 meter registreres ikke.

Som hovedregel registreres alle VEJMIDTE af permanent karakter.

Relationer mellem VEJMIDTE og VEJKANT.

Objekttyperne VEJMIDTE og VEJKANT arbejder sammen således, at værdierne for VEJMIDTE-Vej-

klasse og VEJKANT-Type har indflydelse på hinanden som det ses af nedenstående skema:

VEJMIDTE VEJKANT

Vejklasse Type

Trafikvej-Gennemfart Kørevej

Trafikvej-Fordeling Kørevej

Lokalvej Kørevej

Lokalvej-Primær Kørevej

Lokalvej-Sekundær Kørevej

Lokalvej-Tertiær Kørevej

Indkørselsvej Indkørselsvej eller Internvej

Anden vej Anden vej

Anden vej Internvej

Hovedsti Hovedsti eller Cykelsti langs vej

Cykelsti langs vej Cykelsti langs vej

Cykelbane langs vej Kørevej

Sti, diverse Sti, diverse

"Ikke tildelt" har for begge objekttyper ingen indflydelse på den anden objekttypes attributværdier.

Definitioner:

Midterabat En fysisk opdeling af en vej i længderetningen, hvor midterabatten adskiller


trafikken og leder den i hver sin kørebane langs midterabatten. Selve rabatten

kan være belagt med græs, grus, asfalt eller fliser.

Hvis midterabatten har en længde > 300 meter, betragtes hver kørebane som

en selvstændig vej. Midterabat med afbrydelser, eksempelvis ved fod-

gængerfelter, betragtes som én sammenhængende midterabat.

Trafikhelle

En fysisk opdeling af en vej for at lede trafikken uden om denne hindring.

Selve trafikhellen kan være belagt med græs, grus, asfalt eller fliser.

Trafikhelle med afbrydelse, eksempelvis ved fodgængerfelt, skal betragtes

som én sammenhængende trafikhelle.

VEJMIDTE registreres gennem en trafikhelle, som om denne ikke var der.

Vejløkke

Et færdselsareal fortrinsvis beregnet for motoriseret færdsel beliggende rundt

om en fysisk hindring for trafikken (et indre areal), med det formål at lede tra-

fikken rundt i vejløkken uden om dette areal.

Hvor en vejløkke enten har en længde > 100 meter eller med et areal > 100

m2, betragtes vejen som opdelt i to kørebaner, der hver behandles som en selv-

stændig vej. VEJMIDTE registreres rundt i vejløkken udenom vejløkkens

inderste areal.

Hvis arealet er < 100 m2 registreres VEJMIDTE gennem vejløkken.

Rundkørsel

Et vejkryds med et færdselsareal fortrinsvis beregnet for motoriseret færdsel

beliggende rundt om en fysisk hindring for trafikken (et indre areal), med det

formål at lede trafikken rundt i rundkørslen uden om dette areal.

Færdselsarealet udgøres af kørebaner i et sammenhængende rundt forløb.

Ved en rundkørsel behandles hver kørebane som selvstændig vej uanset stør-

relsen på det inderste areal.

Vejlukning

En permanent færdselshindring for køretøjer på tværs af et færdselsareal eller

ved en vejafslutning. Denne færdselshindring kan være kantsten, jordvold,

pæl, kampesten, blomsterkasse, rækværk, trappe eller lignende hindring, som

tillader passage for gående, cyklende eller ridende færdsel.

En færdselshindring er ikke en kørselsrestriktion vist med færdselsskilt, samt

vejbom, låge eller kæde på tværs af kørebane.

Passage ved vejlukning registreres som VEJMIDTE med Vej-

midtetype="Sti".

Regstreringsregler:

Vej

Sti

Stifor-

bindelse

Forhold


x

Et færdselsareal af permanent karakter fortrinsvis benyttet til motoriseret,

cyklende eller ridende færdsel.

x

Et færdselsareal af permanent karakter fortrinsvis benyttet til gående, cyk-

lende eller ridende færdsel.

x

Et færdselsareal af permanent karakter forbeholdt gående, cyklende eller

ridende færdsel, som forløber igennem tunnel eller bygning, eksempelvis

stationsbygning, hen over torv og plads, på perrontrappe og langs perron.

Dette areal vil ikke eller kun vanskeligt kunne erkendes i luftfoto.

Den logiske netværksforbindelse mellem VEJMIDTE-objekter internt og

mellem VEJMIDTE og JERNBANE.

x

x

x

Hvor VEJMIDTE forløber oppe på en bro, under en bro eller nede i en

tunnel, føres VEJMIDTE skønsmæssigt henholdsvis over, under eller gen

nem.

x

x

x

Sportsbane som f.eks. løbebane på idrætsanlæg, motorbane, gocartbane,

BMX-bane, ridebane eller galopbane registreres ikke.

x

x

x Plads og torv registreres ikke.

x

I havneområde registreres kun gennemgående og klart afgrænset

VEJMIDTE. Tilkørsel til færgeleje vises således ved, at VEJMIDTE

føres skønsmæssigt gennem opmarchpladsen og snappes med 3D til

HAVN, midt i færgelejet.

x

Ved krybespor, vigeplads, buslomme, svingbane, hastighedsdæmpende

foranstaltning og lignende langs vej, ændres forløbet af VEJMIDTE kun

såfremt afvigelsen fra den normale vejføring forløber på en samlet stræk-

ning med en længde > 300 meter.

x

Hvor VEJMIDTE fører til en gårdsplads, sker afslutningen midt på gårds-

pladsen.

x

Hvor VEJMIDTE forløber gennem gårdsplads, føres linjen gennem gårds

plads.

x

Der registreres VEJMIDTE på parkeringsplads med fast belægning samt

grusbelagt parkeringsplads med et areal> 2.500 m2. Vejklassen vil

afhænge af de lokale forhold, men vil typisk være "Lokalvej" eller

"Anden vej".

x

VEJMIDTE-Indkørselsvej (som kun må betjene én adresse) skal have en

længde > 20 meter for at blive registreret. Længden måles langs

VEJMIDTES forløb fra startpunkt til slutpunkt.

-

-


VEJMIDTE-Indkørselsvej er adgangsvejene fra den adressebærende,

offentlige vej.

Hvor flere veje giver adgang fra forskellige veje (dvs. VEJMIDTE har

forskellig værdi for attributten Vejkode), er det kun vejene fra den adres-

sebærende vej, der er ”Indkørselsvej”. De andre adgangsveje er ”Anden

vej”.

VEJMIDTE-Indkørselsvej registreres inden for BYPOLYGON aldrig

internt på parcelhusgrund eller i et ”koteletben”.

VEJMIDTE-Lokalvej(med eller uden underinddeling) som betjener mere

end én adresse, skal have en længde på > 20 meter og må gerne ligge i et

”koteletben”, hvis dette betjener mere end én adresse.

(Se illustrationer under Eksempler).

x

Blinde sideveje, til- og frakørselsramper til veje samt ind- og udkørsler til

motorvejsrastepladser registreres som VEJMIDTE med Kommune og

Vejkode som den vigtigste af de to veje. Vigtigheden afgøres af Vej-

klasse.

x

x

Ved afslutning af færdselsareal snappes der til det objekt, som udgør

afslutningen, f. eks. VEJKANT, BEBYGGELSE, BYGNING, SKOV,

HEGN, BRUGSGRÆNSE el.lign.

x

x

Ved udfletninger til og fra motorveje samt udfletninger mellem motorveje

disse placeres VEJMIDTE der, hvor bilerne mest naturligt ville køre.

x

x

VEJMIDTE skal forløbe, der hvor trafikken forløber og samtidigt for-

binde topologien på en simpel facon.

x

VEJMIDTE-Sti registreres uanset om stien forløber uafhængigt af en

VEJMIDTE-Vej eller om den langs en vej ligger adskilt fra kørebanen

med en kantsten, rabat eller bemaling.

Der registreres VEJMIDTE med Vejklasse ”Cykelbane langs vej”, hvor

der er en bred, hvid afstribning til adskillelse af biler og cykler. Afstrib-

ningen skal være 30 cm bred og afstanden fra asfaltkant til afstribningens

kant ind mod bilerne er normalt over 1 meter.

På færdselsarealet reserveret til cykler kan der være malet cykelsymboler.

Der registreres VEJMIDTE med Vejklasse ”Cykelsti langs vej”, hvor der

er en kantsten eller en rabat til adskillelse af biler og cykler.

Hvor en "Cykelsti langs vej" eller en "Cykelbane langs vej" passerer en

rundkørsel eller et kryds kun er adskilt fra kørebanen med en bemaling

(stribe eller flade) hele vejen gennem krydset, registres stiens forløb

som "Cykelbane langs vej".


Hvor en "Cykelsti langs vej" eller en "Cykelbane langs vej" passerer en

rundkørsel eller et kryds uden at være adskilt fra kørebanen på nogen

måde, registres stiens forløb alligevel for at forbinde stinetværket, skønt

der ingen eksakt markering findes på vejen. Stien beholder her den Vej-

klasse, som den havde, før den løb ud i krydset.

x

x

Hvor to eller flere stier løber parallelt og adskilt af midterabat, registreres

to VEJMIDTE. Hvis ingen adskillelse er, registreres kun én VEJMIDTE.

x

Internt på kirkegård registreres kun hovedstiforløb, som forbinder even-

tuelle veje, bygninger, monumenter og udgange på kirkegård.

x

På golfbane registreres kun VEJMIDTE-Sti, hvis den er gennemgående.

Blind sti eller sti uden forbindelse til andre VEJMIDTE registreres ikke.

x

Gangbro over vej eller jernbaneareal incl. eventuelle tilslutningstrapper,

der ikke fører til en perron.

x

Ved udvælgelse af VEJMIDTE til registrering skal der tages højde for

objektets betydning for den logiske netværkssammenhæng. Det vil sige,

om objektet har betydning i forbindelse med fremkommelighed fra et

punkt til et andet, eksempelvis henover torv og plads.

x

Passage ved vejlukning registreres som VEJMIDTE med Vej-

midtetype="Sti".

x

Internt på industrigrund registreres VEJMIDTE for vej, der er adgangsvej

førende fra en offentlig vej og til et adressepunkt og som samtidigt har en

længde > 20 meter.

Hvor flere veje giver adgang fra forskellige veje (dvs. VEJMIDTE har

forskellig værdi for attributten Vejkode), er det kun vejene fra den adres-

sebærende vej, der er ”Indkørselsvej”. De andre adgangsveje er ”Anden

vej”.

Hvor der er flere adressebærende bygninger, føres der en VEJMIDTE til

alle adressebærende bygninger.

Andre veje registreres ikke.

x

Blind markvej og skovvej med Vejklasse="Lokalvej" eller "Anden vej"

registreres, hvis:

l Objektet har en længde > 50 meter og

l Fører til et FOT-objekt (f.eks. SØ, SKOV, VANDLØBSMIDTE,

VINDMØLLE o. lign.)

x

Blind markvej og skovvej med Vejklasse="Lokalvej" eller "Anden vej"

registreres, hvis:

l Objektet har en længde > 300 meter og


l Vurderes til at være permanente og

l Er farbare for almindelige biler.






Primære attributter

Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Vejmidtetype

[1..1]

Tekst

Vej Sti

Stiforbindelse

Vejmyndighed [1..1] Tekst Ikke tildelt

Kommunekode

[1..n]

Tekst 0001-9899


Vejkode

[0..n]

Tekst 0001-9899


Sekundære attributter

Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Vejklasse

[1..1]

Tekst

Lokalvej

Indkørselsvej

Anden vej

Hovedsti

Cykelbane langs vej

Cykelsti langs vej

Sti, diverse

Ikke tildelt

Trafikart

[1..1]

Tekst

Motorvej

Motortrafikvej

Sti

Bussluse

Ikke tildelt

Overflade

[1..1]

Tekst Befæstet

Ubefæstet

Plads [1..1] Boolean 0

Fiktiv [1..1] Boolean 0

Tilogfrakørsel

[1..1]

Boolean 0

1

Rundkørsel

[1..1]

Boolean 0

1

Vejmidtetype



Vejmidtetype

Vej Veje beregnet til almindelig motoriseret færdsel.

Sti Stier beregnet for gående, cyklende og/eller ridende

færdsel.

Stiforbindelse

”Ekstra” vejmidteobjekter, der registreres for at sikre et

logisk sammenhængende netværk til planlægning af rejser

med kollektiv trafik.

Hvis STANDSNINGSSTED ikke i forvejen har sam-

menfald med et knudepunkt i VEJMIDTE, skal der regi-

streres en Stiforbindelse for at sikre den nødvendige,

topologiske sammenhæng mellem STANDSNINGSSTED

og VEJMIDTE.

Stiforbindelse bruges også til registrering af ”fodgænger-

genveje” på steder, der ikke traditionelt opfattes som sti. Det

gælder fx passage gennem bygninger, i tunneler, på trapper,

på perroner, hen over torve og lignende.

Disse fodgænger-genveje registreres for at sikre ”realistisk”

beregning af gangafstande og gangtider.

Er ofte ikke umiddelbart synlige i et luftfoto.

Vejmyndighed

Altid: "Ikke tildelt"

Vejklasse.


Vejklasse

Lokalvej

Lokalveje er veje, som for alle trafikanttyper har god til-

gængelighed. Dette indebærer lave hastigheder af hensyn til

sikkerheden og mange tilslutninger af hensyn til de lette tra-

fikanters fremkommelighed.

Lokalvej eller underinddelinger af lokalvej har en Vejkode

og betjener mere end én adresse.

Indkørselsvej

Som hovedregel de veje, der kun betjener én adgangs-

adresse og ikke er inddraget i en af de højere klasser. Har

samme Vejkode som den vej, den er afgrenet fra.

Anden vej

Vej, der ikke er inddraget i en af de højere klasser. Det vil i

praksis betyde mindre skovveje, markveje og veje, der ikke

betjener adgangsadresser.

Hovedsti

Sti, der forløber uafhængigt af en VEJMIDTE-Vej eller,

hvor den langs en vej ligger adskilt fra kørebanen med en

rabat.

Cykelbane

langs vej

Sti, det forløber langs en vej kun adskilt fra kørebanen med

en bemaling. Primært for cyklende trafik. Cykelbanen

gives samme Kommunekode og Vejkode som den vej, den


løber langs.

Cykelsti langs

vej

Sti, der forløber langs en vej kun adskilt fra kørebanen med

en kantsten. Primært for cyklende trafik. Cykelstien gives

samme Kommunekode og Vejkode, som den vej den løber

langs.

Sti, diverse

Intern sti (anlagt sti eller sti med belysning (i form af

MAST)) i grønt område, park og indgang fra vej til bygning

registreres. Desuden registreres lignende markant sti, der

udgør forbindelsen til "Hovedsti". Der registreres ikke "Sti,

diverse" på parcelhusgrund.

Ikke tildelt Vejklassen er ikke tildelt.

Trafikart


Trafikart

Motorvej VEJMIDTE repræsenterer en motorvej.

Motortrafikvej VEJMIDTE repræsenterer en motortrafikvej.

Sti

VEJMIDTE repræsenterer en sti (gående, cyklende og

ridende færdsel).

Bussluse VEJMIDTE repræsenterer en vej kun for busser.

Ikke tildelt Trafikarten er ikke tildelt.

Overflade


Overflade

Befæstet Befæstet dvs. overfladen er belagt med et hårdt materiale i

form af asfalt, beton, brosten, fliser eller lignende.

Ubefæstet Ubefæstet dvs. overfladen er grus, sand, jord eller lignende.

Plads

Altid "0"

Fiktiv

Altid "0"

Tilogfrakørsel


Tilogfrakørsel 0 Objektet er IKKE en Tilogfrakørsel.

1 Det er en Tilogfrakørsel.

Rundkørsel



Rundkørsel 0 Objektet er IKKE en Rundkørsel.

1 Det er en Rundkørsel.


l Der er kommet nye værdier for Vejklasse. Attributomkodning skal foretages.

l VEJMIDTE registreres nu for stier, der ligger tættere på andre VEJMIDTE end 10 meter. Dette bety-

der, at ”skolestier” langs veje nu får deres egen VEJMIDTE-Sti

l I dobbelte stier, der er adskilt af en midterabat, registreres der nu en VEJMIDTE-Sti i begge stier.

l Der er ændrede regler for VEJMIDTE internet på industrigrunde.

l Der er indført mindstelængder for registreringen af blinde veje.

l Der er nye regler for sammenhængen mellem attributværdierne for VEJMIDTE og VEJKANT

l Nye regler for samspillet mellem VEJMIDTE-Internvej og VEJMIDTE-Anden vej ved indkørsler til

ejendomme med flere indkørsler.

l Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst

på 4 cifre med foranstillede nuller.

l Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre

med foranstillede nuller.

l Attributten Vejbredde er nedlagt.

l Attributten Trafikart skal nu altid udfyldes.

l Attributten Vejklasse er udvidet med "Cykelbane langs vej". Disse skal nu også registreres.

l VEJMIDTE med Vejklasse="Anden vej" må nu gerne have en Vejkode, da der findes sådanne

meget små veje med en Vejkode.

l Reglerne for VEJMIDTES forløb ved motorvejsafgreninger samt topologisk sammenhæng mellem

Vej og Sti er præciseret og exemplificeret.

Ved opgradering fra FOT 4.0.1

l Der er ændret på reglerne for tildeling af attributværdi til VEJMIDTE-Vejklasse.

l Der forekommer nu langs veje flere med værdien ”Hovedsti” på bekostning af værdien ”Cykelsti

langs vej”.










l VEJMIDTE med Vejklasse="Anden vej" må nu gerne have en Vejkode, da der findes sådanne

meget små veje med en Vejkode.

















Foretages som ved nykortlægning. Ved fotogrammetrisk eller terrestrisk ajourføring skal alle de opstillede

krav overholdes.

Dog kan der i de udleverede data forekomme flere egenskaber og værdier end beskrevet ovenfor under ”fo-

togrammetriske begrænsninger”. Disse egenskaber og værdier skal opbevares og genleveres som beskrevet

i den aktuelle kontrakt.

Administrativ



I forbindelse med ajourføring skal der tages stilling til alle attributter på VEJMIDTE.



En vejmyndighed kan i forbindelse med LSA indmelde VEJMIDTE som foreløbig geometri med Sta-

tus="Foreløbig" når anlægsarbejdet er gået i gang. Disse data har kun topologiske relationer til

VEJMIDTE.

Først når en nyanlagt vej åbnes for almindelig færdsel, kan vejmyndigheden indmelde eller ændre vejen

med Status="Endelig". Dette objekt skal opfylde alle de stillede krav til topologi, attributter, referencer og

geometri.

9. Eksempler

FOT 5.1 20140328 3.3.1 TRAFIK-VE.JNIDTE 3.3.1.18

Fig. 1: VEJMIDTE-Vej og VEJMIDT-Sti i kryds

ORANGE=VE.JNIDTE-vej

GUL=VE.JNIDTE-Sti-Cykelsti langs vej

BLA=VE.JNIDTE-Sti-Cykelbane langs vej

R0D=VE.JNIDTE-Sti-Hovedsti

PINK=VE.JNIDTE-Sti


Fig. 3: VEJMIDTE-Vej og VEJMIDT-Sti i kryds

Fig. 4: VEJMIDTE-Vej ved motorvejsudfletning.


Fig. 5: VEJMIDTE-Vej, VEJMIDT-Sti, VEJKANT ogHELLE i etkryds





PINK=HELLE

SORT=VEJKANT


Fig. 6: STIFORBINDELSE ogknuder.

Stiforbindelse anvendes til at danne topologiske forbindelser til angivelse af, hvor passagerer kan beva ge

sig isrer i forbindelse med offentlig transport.

LYSEBLA-linje=VE.JNIDTE-Stiforbindelse

SORT-linje=VE:MIDTE-Vej

GR0N-linje=VE.JNIDTE-Sti

R0D-linje=JERNBANE

SORT-cirkel=knude

R0D-cirkel=STANDSNINGSSTED

FOT 5.1 20140328 3.3.1 TRAFIK-VEJNIDTE 3.3.1.23

Fig. 7: Stiforbindelse og knuder

Her er en bro, hvor man en trappe eller sti kan opna kontakt med en anden vej. Deter en tydelig bus-hol

deplads, sa" Stiforbindelse" skal snappe og bryde bade med VEJNIDTE.Vej(sort) og VEJNIDTE-Sti


Fig. 8: VEJMIDTE-Lokalvej, VEJMIDTE-Hovedsti og VEJMIDTE-Sti, diverse

BLA=VE.JNIDTE-Vej-Lokalvej


GR0N=VE.JNIDTE-Sti-Sti, diverse


Fig. 9: VEJMIDTE internt paindustrigrund

BLA=VE.JNIDTE-Vej-Lokalvej

R0D=VE.JNIDTE-Vej-Indk0rselsvej

GUL=VE.Jli.IIDTE-VcJ·-.M.uucu


Fig. 10: Registrering afVEJl.VIIDTE-IndkJJrselsvej og VEJl.VIIDTE-Lokalvej: Her anvendes en VEJNIDTE (i den gmnne oval) afto adresser, hvorfor deter en "Lokalvej". Da vejen er

> 20 meter med V;J! ::="


Fig. 11: Registrering afVEJl.VIIDTE-IndkJJrselsvej og VEJl.VIIDTE-Lokalvej: Her anvendes en VEJNIDTE (i den gmnne oval) kun af en adresse, hvorfor deter en "Indk0rselsvej". Da

vejen er > 20 meter harden objekttypen=VEJNIDTE med Vejklasse="Indk0rselsvej". Vejen registreres

dog alligevel ikke, da VEJNIDTE-Indk0rselsvej ikke registreres intemt pa parcelhusgrund eller i et "ko

teletben".


Fig. 12: VEJMIDTE-Sti tæt på anden VEJMIDTE

RØD=VEJMIDTE-Sti

BLÅ=VEJMIDTE-Vej

SORT=knude

Fig. 13: VEJMIDTE-Sti tæt på anden VEJMIDTE

SORT=VEJKANT-Vej

RØD=VEJKANT-Sti

GRØN=VEJMIDTE_Vej

BLÅ=VEJMIDTE-Sti

SORT-cirkel=knude

FOT 5.1 20140328 3.3.1 TRAFIK-VEJl\.1IDTE 3.3.1.29

Fig. 14: VEJMIDTE og dobbelte stier.

Hvor en dohbelt sti er adskilt af en midterabat, laves dobbelte VEJKANT-Sti og dobbelte VEJMIDTE-Sti.


Fig. IS: VEJMIDTE og dobbelte stier.

Men ikke i de to nreste situationer, da stieme ikke er adskilt af en rabat. ;r:z:::r;---


Fig. 16: VEJMIDTE ved en golfbane.

RØD= VEJMIDTE-Vej

GUL= VEJMIDTE-Sti

Fig. 17: VEJMIDTE: Vej og Sti.

ORANGE=VEJMIDTE-Vej

GUL-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-Cykelsti langs vej

BLÅ-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-Cykelbane langs vej

RØD-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti

LYSEBLÅ=VEJKANT-Kørevej

GUL=VEJKANT-Cykelsti

RØD=VEJKANT-Hovedsti

PINK=HELLE

GRØN=CHIKANE



Fig. 28: VEJMIDTE i en lufthavn.

RØD=STARTBANE-Start_Landing

GRØN=STARTBANE-Taxivej

BLÅ=STARTBANE-Plads

ORANGE=VEJMIDTE


10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen VEJMIDTE leve længst muligt. Kun større



l Projektering af en vej eller sti.

l Større fysiske ændringer af VEJMIDTEs forløb som medfører:

o knudepunkt flyttes mere end 3 meter o objekts forløb mellem knudepunkterne flyttes mere end 3 meter

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for VEJMIDTE:

o opdeling af objekt i flere enkeltobjekter o samling af flere enkeltobjekter til ét objekt

l Nedlæggelse af vej eller sti


registrering

Mindre betydende ændringer medfører ikke at et objekt nedlægges. Disse ændringer giver blot objektet en

ny version udløst af geometriændringer.

Disse ændringer kan f.eks. være:

Ændrede koordinater som følge af indmåling med bedre nøjagtighed

FOT 5.1 20140328 3.3.2 TRAFIK-JERNBANE 3.3.2.1

JERNBANE <<Back to List


TRAFIK JERNBANE Linje 1 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Midte af et skinnesæt til skinnebåret trafik.


Banedanmark, Staten og kommunerne


Topografiske kort og Rejseplanen.


Snappes topologisk til TOGSTATION og VEJMIDTE.


Ingen

3.1 Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige, primære attributter:

Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Sportype

[1..1]

Tekst

Hovedspor

Gennemgående spor

Øvrige togvejsspor

Sidespor

Ikke tildelt

Nej

GST

BDK

Ejer_Jernbane

[1..1]

Tekst

Banedanmark

DSB

Privatbane

Andet

Ukendt

Ikke tildelt

Nej

GST

BDK

Startknude_Jernbane

[1..1]

Integer

1 – n Ændres

aldrig

FOT Tildelt ved ind-

melding.

Slutknude_Jernbane

[1..1]

Integer

1 – n Ændres

aldrig


melding

Sportype

Sportype kan antage en af følgende værdier:



Sportype

Hovedspor Jernbanespor uden for stationsområder.

Gennemgående spor Jernbanespor for gennemkørende trafik inden for sta-

tionsområder.

Øvrige togvejsspor Jernbanespor for togtrafik inden for stationsområder.

Sidespor Øvrige jernbanespor.

Ikke tildelt Sportypen er ikke fastlagt.

Ejer_Jernbane

Ejeren af den jernbane som objektet repræsenterer.

Startknude_Jernbane og Slutknude_Jernbane

Alle knuder i JERNBANE netværket nummereres entydigt. Nummereringen etableres af FOT-databasen i

forbindelse med indmelding. Startknude_Jernbane er altid første punkt i objekt og Slutknude_Jernbane

altid det sidste.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Niveau_Jernbane

[0..1]

Tekst

Bro

Tunnel

Ikke tildelt

Nej

GST

Synlig_Jernbane

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

GST

ModerfotID [1..1] Integer - FOT FOT-databasen

Moderfotversion [1..1] Integer - FOT FOT-databasen

Start [1..1] Real - FOT FOT-databasen

Slut [1..1] Real - FOT FOT-databasen

Niveau_Jernbane


Niveau_Jernbane

Bro

JERNBANE ligger på en bro.




overfører en JERNBANE. "Bro" startes og stoppes ved

enderne af den skønnede udstrækning af selve brodækket.

"Bro" har fællesgeometri med den relevante JERNBANE

på broen. Kun "Bro" med en længde > 100 meter med-

tages.

Tunnel

JERNBANE ligger i en tunnel.



dækket af jord og/eller vand. En tunnel underfører en

JERNBANE. "Tunnel" startes og stoppes ved enderne af

udstrækningen af selve underføringen (indgangspartierne).

"Tunnel" har fællesgeometri med den relevante


JERNBANE i tunnellen. Kun "Tunnel" med en længde >

200 meter medtages.

Ikke tildelt Niveau er ikke tildelt.

Synlig_Jernbane

Angivelse af jernbanens synlighed.


Synlig_Jernbane

0 JERNBANE kan ikke erkendes fotogrammetrisk, da den

befinder sig under bygværker, bro eller ligger i tunnel.

1 JERNBANE kan erkendes fotogrammetrisk.

ModerfotID


Moderfotversion


Start




Slut




4. Repræsentation Skønnet midte af det skinnesæt, der udgør en transportvej for togtrafik.

JERNBANE videreføres skønsmæssigt under broer, gennem tunneller, under huse o.lign.

JERNBANE-objekter forløber fra knudepunkt til knudepunkt.

5. Nykortlægning JERNBANE registreres i terrænniveau som linje skønnet midt mellem de 2 skinner, der tilsammen udgør

skinnesættet, i JERNBANENS længderetning.

JERNBANE registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb

og det registrerede forløb er < 1 meter i plan og kote.

Ved færgeleje snappes JERNBANE 3D til HAVN midt i færgelejet.

JERNBANE i tunnel gives udefineret Z, med mindre der findes koteoplysninger fra Banestyrelsen.

Der tages udgangspunkt i data fra Banedanmark som beskrevet under opgradering.






Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Sportype

[1..1]

Tekst

Hovedspor

Gennemgående spor

Øvrige togvejsspor

Sidespor

Ejer_Jernbane

[1..1]

Tekst

Banedanmark

DSB

Privatbane

Ikke tildelt

Niveau_Jernbane

[0..1]

Tekst Bro

Tunnel

Synlig_Jernbane

[1..1]

Boolean 0

1

Sportype

Sportype kan antage en af følgende værdier:


Sportype

Hovedspor Jernbanespor uden for stationsområder.

Gennemgående

spor

Jernbanespor for gennemkørende trafik inden for sta-

tionsområder.

Øvrige tog-

vejsspor

Jernbanespor for togtrafik inden for stationsområder.

Sidespor Øvrige jernbanespor.

Ejer_Jernbane

På data fra Banedanmark anvendes de udleverede værdier.

På øvrige data påsættes "Ikke tildelt".

Niveau_Jernbane


Niveau_Jernbane

Bro

JERNBANE ligger på en bro.




overfører en JERNBANE. "Bro" startes og stoppes ved

enderne af den skønnede udstrækning af selve brodækket.

"Bro" har fællesgeometri med den relevante JERNBANE

på broen. Kun "Bro" med en længde > 100 meter med-

tages.

Tunnel

JERNBANE ligger i en tunnel.



dækket af jord og/eller vand. En tunnel underfører en

JERNBANE. "Tunnel" startes og stoppes ved enderne af

udstrækningen af selve underføringen (indgangspartierne).


"Tunnel" har fællesgeometri med den relevante

JERNBANE i tunnellen. Kun "Tunnel" med en længde >

200 meter medtages.

Synlig_Jernbane


Synlig_Jernbane

0 JERNBANE kan ikke erkendes fotogrammetrisk, da den

befinder sig under bygværker, bro eller ligger i tunnel.

1 JERNBANE kan erkendes fotogrammetrisk.





7. Periodisk ajourføring Fotogrammetrisk eller terrestrisk


Administrativ

Ved administrativ ajourføring gives objektet en passende oprindelse. Sådanne objekter skal kun overholde

kravene til attributter og referencer.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring Banedanmark kan i forbindelse med LSA indmelde JERNBANE til databasen.



9. Eksempler


GUL=TEKNISK_AREAL-Togstation/rangéranlæg

BLÅ=JERNBANE-Hovedspor

RØD=JERNBANE-Gennemgående spor

GRØN=JERNBANE-Øvrige togvejsspor

PINK=JERNBANE-Sidespor

Fig. 1: Forløbet på en mindre station.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen JERNBANE leve længst muligt. Kun

større ændringer skal nedlægge det og evt. oprette et nyt.


l Nedlæggelse af JERNBANE

l Større fysiske ændringer af JERNBANEs forløb som medfører


l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologi regler for JERNBANE:


l


registrering




l Ændrede koordinater som følge af indmåling med bedre nøjagtighed

De supplerende attributter for JERNBANE:

Ændring af værdi for disse attributter bevirker aldrig at moderobjektet nedlægges eller et nyt oprettes. I

stedet gives attributten en ny version.

FOT 5.1 20140328 3.3.3 TRAFIK-SYSTEMLINJE 3.3.3.1

SYSTEMLINJE <<Back to List


TRAFIK SYSTEMLINJE Linje 1 m 1 2 3

1. Objektdefinition Grafisk angivelse af en supplerende, logisk forbindelse mellem to knuder i et vejadministrationssystem.


Vejmyndighederne


Vejadministration


VEJMIDTE


CPR og CVF

3. Attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige, primære attributter:

Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Startknude_System

[1..1]

Integer

1 -n Ændres

aldrig


melding

Slutknude_System

[1..1]

Integer

1 -n Ændres

aldrig


melding

Vejmyndighed_System

[1..1]

Tekst

Vejdirektoratet

”Kommunenavn”

Ukendt

Nej

VD

KOM

GST

CVFadmnr

[0..1]

Integer Positivt tal med op til 7

cifre

Nej

VD

Kommunekode

[1..1]

Tekst 0001-9999


Nej

KOM

CPR´s vej register

Vejkode

[0..1]

Tekst 0001-9899


Nej KOM

CPR´s vej register

Startknude-System og Slutknude_System

Alle knuder i SYSTEMLINJE netværket nummereres entydigt. Nummereringen etableres af FOT-data-

basen i forbindelse med indmelding. STARTKNUDE_SYSTEM er altid første punkt i objekt og

SLUTKNUDE_SYSTEM altid det sidste. Så længe objektet eksisterer, fastholdes dets knudenumre.

Vejmyndighed_System

Navnet på den ansvarlige myndighed i henhold til ”Lov om offentlige veje” eller ”Lov om private fæl-

lesveje”. Vejmyndigheden angives til "Ukendt" for private veje, der ikke er private fællesveje. Vej-






myndighed angives også som "Ukendt" for de veje, hvor det er uafklaret, om vejen er privat fællesvej eller

udelukkende til brug for én ejendom.

Links:



CVFadmnr

Alle objekter repræsenterende en vej eller sti, som findes i Vejdirektoratets ”Centrale Vej- og Sti-

fortegnelse”, tildeles en kode i overensstemmelse med registret. Indtil denne fortegnelse er etableret ind-

sættes for alle offentlige veje og stier en kode konstrueret på samme måde, som angivet i CIR nr 106 af

13/12/2005 ”Cirkulære om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje og stier” og

beskrevet i Vejdirektoratets vejledning kaldet ”Brugervejledning til den centrale Vej- og StiFortegnelse

(CVF)” dateret 2012.0808.

Links: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22504

http://vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/samarbejde/nationalt/CVF/Documents/Brugervejledning_CVF_

20120808.pdf

Kommunekode

Alle objekter tildeles en værdi. Værdien svarer til nummeret på den kommune, hvori de ligger.

Vejkode

Alle objekter repræsenterende en vej eller sti registreret i CPR’s vejnavneregister tildeles et nummer i over-

ensstemmelse med registeret jvf. Erhvervs- og Boligstyrelsens cirkulære om adresser.

4. Repræsentation Et SYSTEMLINJE-objekt forløber fra knudepunkt til knudepunkt.

SYSTEMLINJE supplerer VEJMIDTE, hvor vejmyndighedens logiske registrering af ”én vej” adskiller

sig fra VEJMIDTE’s almindelige definition på veje og stier.

Den typiske situation er en vej med adskilte kørebaner, der som VEJMIDTE er registreret som to veje, der

løber ved siden af hinanden, mens vejmyndigheden har registreret dem som én vej, der har en logisk

systemlinje i midterrabatten.

Et andet eksempel er steder, hvor VEJMIDTE repræsenterer både selve vejen og også en cykelsti langs

med vejen, mens vejmyndigheden har registreret vejen og cykelstien med hver sin systemlinje.

5. Nykortlægning Registreres ikke fotogrammetrisk.

6. Opgradering SYSTEMLINJE etableres administrativt af den relevante vejmyndighed.














Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4

cifre med foranstillede nuller.

Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med

foranstillede nuller.





Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre med

foranstillede nuller.

7. Periodisk ajourføring Ajourføres administrativt.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring SYSTEMLINJE registreres administrativt af den relevante vejmyndighed.



9. Eksempler Der findes ingen.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen SYSTEMLINJE leve længst muligt. Kun



l Projektering af en vej eller sti

l Større fysiske ændringer af SYSTEMLINJEs forløb som medfører


l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for VEJMIDTE og/ eller

SYSTEMLINJE:


l Nedlæggelse af vej eller sti


registrering





l Ændrede koordinater som følge af indmåling med bedre nøjagtighed

FOT 5.1 20140328 3.3.4 TRAFIK-VEJKANT 3.3.4.1

VEJKANT <<Back to List


TRAFIK VEJKANT Linje - 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af et færdselsareal benyttet til motoriseret, gående, cyklende eller ridende færdsel.


Kommunen.


Detailkort, vejadministration samt trafiksikkerhedsplanlægning.


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Type

[1..1]

Tekst

Kørevej

Indkørselsvej

Internvej

Anden vej

Supplerende vejkant

Cykelsti langs vej

Hovedsti

Sti, diverse

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

Vejmyndighed

Synlig_Vejkant

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Type

Angivelse af vejkantens type.


Type

Kørevej

Færdselsareal på vej, bro, sti eller plads som skønnes at

være åben for almindelig færdsel samt adgangsvej til

mere end én ejendom.

Indkørselsvej Kanten af en vej, der er adgangsvej til en enkelt

adgangsadresse.

Internvej Færdselsareal inde på en ejendom.


Anden vej Helt små veje, der ikke betjener adgangsadresser f.eks.

markveje eller skovveje. Supplerende vejkant

OPTION:

Supplerende linjer udenfor færdselsarealet i forbindelse

med buslomme eller rundkørsel samt ved vende- og par-

keringsareal langs vej.

Cykelsti langs vej Færdselsareal til brug for cykler. Grænser op til Køre-

vej/Internvej.

Hovedsti

Færdselsareal i form af gennemgående sti i eget tracé,

herunder overordnet sti, der tjener til fordelingsnet for

mindre sidestier.

Sti, diverse Intern eller mindre sti.

Ukendt Typen af vejkant er ikke kendt.

Ikke tildelt Typen af vejkant er ikke tildelt.

Synlig_Vejkant

Angivelse af vejkantens synlighed.


Synlig_Vejkant

1 Synlig fra luften.

0

Usynlig fra luften, da objektet er beliggende under

andet objekt som f.eks. bro, bygning, hegn eller under

jordoverfladen.

4. Repræsentation Afgrænsning af færdselsarealerne vej, plads og sti ved belægningskant. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Registrering foretages ved afgrænsning i form af belægningskant, kantsten, grus eller lignende. Kote ved

terræn.

Værdien for attributten Type skal være ens for de to kanter, der angiver vejens udbredelse.

Registreres som ubrudte gennemgående linjer trods stedvis slør på grund af grus i vejsider og rundinger til

indkørsler og lignende.

Prioritering:

VEJKANT forekommer inden for alle områdetyper og prioriteres indbyrdes og i forhold til andre

TRAFIK-objekter således:

OBJEKTTYPE TYPE SYNLIG OMRÅDE

VEJKANT Kørevej Synlig 1 2 3

PARKERING 2 3

VEJKANT Indkørselsvej Synlig 2 3


VEJKANT Internvej Synlig 2 3

VEJKANT Cykelsti langs vej Synlig 3

VEJKANT Hovedsti Synlig 1 2 3

VEJKANT Anden vej Synlig 3

VEJKANT Sti, diverse Synlig 3

VEJKANT Alle typer Usynlig 2 3

Registrering af vejenden:

l Hvor en blind vej ender, lukkes den i enden, hvis trafikken ender her.

l Hvis trafikken fortsætter diffust ud over enden, lukkes den ikke.

Registrering indenfor Områdetype="1":

Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1" registreres kun VEJKANT, når disse forhold er til-

stede:

VEJKANT langs vej efter følgende regler:

1. Type="Kørevej"

2. VEJMIDTE for den aktuelle vej har en Vejkode

3. VEJMIDTE for den aktuelle vej har Vejmidtetype="Vej"

4. VEJMIDTE for den aktuelle vej har en værdi for Vejklasse="Lokalvej" eller en højere rangerende

klasse

5. For en ny vej (=vej der endnu ikke findes i kortet) gælder, at vej, der ud fra dens størrelse og sam-

menhæng med andre veje, skønnes at opfylde de ovenfor nævnte kriterier, også registreres

Samt VEJKANT langs hovedsti efter følgende regler:

1. Type="Hovedsti"

2. VEJMIDTE for den aktuelle vej har Vejmidtetype="Sti"

Registreres ikke her:

Kant af sportsbane som f.eks. løbebane på idrætsanlæg, motorbane, gocartbane, BMX-bane, ridebane eller

galopbane registreres ikke.

VEJKANT registreres ikke fotogrammetrisk under andre objekter, for eksempel ved passage under broer, i

tunneler, under levende hegn, under tagudhæng eller lignende fra luften usynlige steder. Vej/sti-fore-

komster beliggende sådanne steder kan registreres administrativt med attributten Synlig_Vejkant="0".

Sprøjtespor og andre hjulspor, som kun benyttes ved sæsonarbejde nogle få gange om året.

Vej på parcelhusgrund i byområde.

Registreringsregler, når veje mødes:

Når veje, parkering og stier i ovennævnte prioriteringsrækkefølge støder til hinanden eller krydser A

hinanden gælder den hovedregel, at det højest prioriterede objekt føres ubrudt igennem. Det vil


sige, at objekter fra den højest prioriterede objekt registreres kontinuert igennem uden ophold.

Tilsvarende gælder det, at et lavere prioriteret objekt stopper ved tilslutning til et højere prioriteret

objekt.

Dog prioriteres PARKERING og VEJKANT-Kørevej ens, når deres grad af befæstelse er ens.

Vejkant-"Cykelsti langs vej" føres ved kryds af vej ubrudt hen over denne, hvis der er et belæg-

ningsskift til markering af cykelstiens forløb.

Se også regel C.

B Ved tilstødende ens prioriterede objekter gælder det, at der registreres igennem ved fysisk kant.

C

Et højere prioriteret objekt ikke registreres igennem, såfremt:

l et tilstødende objekt til et højere prioriteret objekt har ens overfladebelægning (befæstet

eller ubefæstet)

l og at der heller ikke er en fysisk kant.

Formålet er, at f.eks. tilstødende asfalterede veje af kartografiske grunde kan fremstå som ubrudte

sammenhængende veje.

D

Et lavere prioriteret objekt registreres også igennem, såfremt:

l En befæstet vej i niveau fører hen over en ubefæstet vej

l Den ubefæstede vej har en højere prioritet end den befæstede

Herved vil de to veje/stiers afgrænsende linjer krydse hinanden.

Formålet er, at markante belægningsforskelle vises, f.eks. hvor en asfalteret cykelsti passerer en

ubefæstet vej. I dette tilfælde registreres både den ubefæstede vej og den befæstede cykelsti igen-

nem.

E

En tilstødende vej/sti føres altid helt ud til den højst prioriterede vej/sti, også inkl. en eventuel

hjørneafrunding, dvs. helt ud til tangentpunktet.

Registreringsregler, for VEJKANT med Type="Kørevej":

VEJKANT registreres ved befæstet belægningskant dvs. typisk kantsten i byområder og typisk asfaltkant i

landområder. Malet kørebanekant anvendes ikke til afgrænsning.

Buslomme, parkering, cykelsti og nødspor medregnes i færdselsarealet, såfremt disse alene er afgrænset fra

kørebanen ved afstribning.

Helle med en længde > 100 meter, midterrabat, samt indercirkel i rundkørsel registreres.

Kortere midterrabatter kan dog også registreres som VEJKANT, hvis de indgår i en helhed med andre mid-

terrabatter i vejen. Deciderede fodgængerheller i vejkryds er dog altid HELLE.

Såfremt cykelsti/fodgængerfelt er anlagt "igennem" en midterrabat, registres objektet ind langs cykel-

sti/fodgængerfelt - kanten.


Såfremt cykelsti/fodgængerfelt er anlagt "henover" en midterrabat, registreres objektet forbi uden afbry-

delse.

Ved chikane registreres objektet altid ubrudt igennem ved færdselsarealets tænkte eller faktiske forlængelse

bag ved chikanen.

Der kan registreres en linje uden at der er en synlig afgrænsning i marken. Dette gælder f.eks. følgende situ-

ationer:

l Hvor en tilstødende vej registreres henover fortov/cykelsti for at lukke til den større vej.

l Hvor et færdselsareal lukkes henover cykelsti ved ende af cykelsti

l Hvor et færdselsareal lukkes henover en befæstet overkørsel (på landeveje)

l Hvor en midterrabat brydes af en fodgængerovergang/cykelsti.

Gennemkørsel for udrykningskøretøj i midterrabat på motorvej registreres som en del af kørebanekanten.

Adgangsvej med en længde > 20 meter førende til PARKERING.

Parkeringsbåse langs en vej er ikke PARKERING, men VEJKANT

VEJKANT med ubefæstet overflade registreres ved disse forekomster:

l Grusvej i sommerhusområde

l Markvej, der tjener som adgangsvej til mere end én ejendom

l Markvej, der tjener som forbindelsesvej mellem landbrugsejendomme eller offentlige veje.

l Adgangsvej med en længde > 20 meter førende til PARKERING.

l Ubefæstet vej inde i en SKOV registreres ikke som "Kørevej".

Registreringsregler, for VEJKANT med Type="Indkørselsvej":

VEJKANT registreres ved yderste belægningskant på befæstet eller ubefæstet vej, der skønnes at tjene

som adgangsvej til én enkelt ejendom.

Ved en landbrugsejendom registreres den primære adgangsvej som VEJKANT med Type="Indkørselsvej"

ind til gårdspladsen/ bygningerne. Den primære adgangsvej er den vej, der forbinder ejendommen med den

vej, hvortil dens adresse hører.

Kun vej med en længde > 20 meter registreres.

Registreringsregler, for VEJKANT med Type="Internvej":

VEJKANT registreres ved yderste belægningskant på befæstet vej, der er en intern vej på ejendomme.

Følgende forekomster registreres:

l Vej med en længde > 20 meter på internt areal ved boligblok, institution, industrigrund, lufthavn, kir-

kegård og lignende.

l Plads alene til brug for kollektiv trafik.

l Befæstet vej i kolonihaveområder.

l Internt på industrigrund registreres kun intern vej, der opfylder følgende betingelser:


l adgangsvej til/fra den offentlige vej

l parkering til ansatte og gæster

l større, tydelige vej til kørsel internt på området

l ikke er oplagsplads for materialer mv.

Men ikke:

l Adgangsvej med en længde < 20 meter til parkeringsareal. Disse medgår i PARKERING.

l Vej på parcelhusgrund i byområder.

l Vej i kolonihaveområde, hvor vejens afgrænsning falder sammen med HEGN.

VEJKANT med ubefæstet overflade registreres ved disse forekomster:

VEJKANT registreres ved yderste belægningskant på ubefæstet vej, der er en intern vej på ejendomme.

Registreres kun såfremt den er af permanent karakter. Der registreres således ikke jordvej på byggeplads.

VEJKANT registreres ved:

l Ubefæstet vej med en længde > 20 meter på internt areal, f.eks. park, kirkegård, kolonihaveområde

og industrigrund.

l Internt på industrigrund registreres kun intern vej, der opfylder følgende betingelser:

l adgangsvejen til/fra den offentlige vej

l parkering til ansatte og gæster

l større, tydelig vej til kørsel internt på området

l ikke er oplagsplads for materialer mv.

Men ikke:

l Adgangsvej med en længde < 20 meter til parkeringsareal. Disse registreres som PARKERING.

l Vej på parcelhusgrund.

l Vej i kolonihaveområde, hvor vejens afgrænsning falder sammen med HEGN.

l Mark- og skovveje

Registreringsregler, for VEJKANT med Type="Anden vej":

VEJKANT registreres ved yderste belægningskant på befæstet eller ubefæstet vej, der udgør de helt små,

permanente veje som f.eks. markvej, skovvej eller lignende, der ikke er den eneste adgangsvej til en

adresse.

Kun vej med en længde > 20 meter registreres.

Der registreres blind vej med en længde > 300 meter samt vej med en længde > 50 meter, der fører til et

andet FOT-objekt.

Ved en landbrugsejendom registreres den primære adgangsvej som VEJKANT med Type="Indkørselsvej"

ind til gårdspladsen/ bygningerne. Den primære adgangsvej er den vej, der forbinder ejendommen med den

vej, hvortil dens adresse hører.

Veje længere ind på ejendommen eller andre adgangsveje er "Anden vej".


Der registreres ikke sprøjtespor og andre hjulspor, som kun benyttes ved sæsonarbejde nogle få gange om

året.

Registreringsregler, for VEJKANT med Type="Supplerende vejkant":

Denne værdi er en option, der kun skal anvendes, når den positivt er tilvalgt.

VEJKANT med Type=”Supplerende vej” registreres som supplerende linjer udenfor færdselsarealet i for-

bindelse med buslomme eller rundkørsel samt ved vende- og parkerings-areal langs vej.

Registres hvor der er en fysisk kant eller sker et belægningsskift i forhold til færdselsarealet.

Registreringsregler, for VEJKANT med Type="Cykelsti langs vej":

VEJKANT registreres ved belagt cykelsti langs vejanlæg.

Kun cykelstiafgrænsningen mellem cykelsti og fortov er "Cykelsti langs vej".

Afgrænsningen kørebane/cykelsti registreres som Type="Kørevej" eller "Internvej" idet disse har højere

prioritet.

"Cykelsti langs vej" registreres ikke ved kanten af en afstribning eller en bemaling.

"Cykelsti langs vej" føres kun hen over sideveje, såfremt der er belægningsskift eller en fysisk kant.

Registreringsregler, for VEJKANT med Type="Hovedsti":

VEJKANT registreres ved gennemgående sti i eget tracé, herunder overordnede sti, der tjener som for-

delingsnet for mindre sidestier.

VEJKANT registreres ved yderste begrænsningslinjer af sti med flere funktioner.

Hvor dette sti-sæt er adskilt af en midterrabat, registreres også afgrænsningen mod midterrabatten.

VEJKANT registreres altid med 2 linjer, med mindre en eller begge sider erstattes af VEJKANT med

Type="Kørevej".

Intern sti i grønt område, park og lignende registreres som "Sti, diverse".

Registreres ubrudt hen over objekter med Type="Sti, diverse", uanset om der er en synlig afgrænsning

eller ej.

Sti, der fører fra parkeringsplads, vendeplads eller stikvej til den omkringliggende eller nærliggende bebyg-

gelse, er ikke "Hovedsti" men "Sti,diverse".

Sti, der fører ind og ud af BEGRAVELSESOMRÅDE, samt store fordelingsstier på meget store kir-

kegårde er "Hovedsti". Stier rundt om de enkelte grave internt på BEGRAVELSESOMRÅDE registreres

ikke.


Hvor der er tvivl om at en sti skal registreres som "Cykelsti langs vej" eller "Hovedsti", er der her en hjælp

til at afgøre, hvilken værdi for Type, der skal bruges.

Hvis et kriterium ikke har afklaret tvivlen, fortsættes til næste kriterium:

1. Stiens øvrige forløb

l Kik på det øvrige forløb af stien.

l Hvor kun kortere strækninger afviger fra stiens generelle forløb, anvendes samme objekttype

som det generelle forløb.

l Hvis afvigelsen er af længerevarende karakter, gives stien en anden objekttype, startende der,

hvor afvigelsen starter.

2. Ensrettethed

l "Hovedsti" er normalt dobbeltrettet, mens "Cykelsti langs vej" er ensrettet.

3. Forløb af tracé

l "Hovedsti" forløber normalt i eget tracé, mens "Cykelsti langs vej" løber i samme tracé som

vejen.

l Sti, der føres over eller under en vej, vil ofte være "Hovedsti".

4. Afstand til kørevej

l En hovedsti forløber ikke langs en vej eller er adskilt fra denne med en rabat. En cykelsti har

fælles kant med vejen.

En hovedsti vil normalt også blive anvendt af cyklende trafik.

Registreringsregler, for VEJKANT med Type="Sti, diverse":

VEJKANT med Type="Sti, diverse" registreres ved:

Intern sti (anlagt sti eller sti med belysning (i form af MAST)) i grønt område, park og indgang fra vej til

bygning registreres. Desuden registreres lignende markant sti, der udgør forbindelsen til "Hovedsti".

Der registreres ikke "Sti, diverse" på parcelhusgrund.

Sti ind og ud af grønt område, park og lignende er ikke "Sti, diverse" men "Hovedsti".

Objekter beliggende tættere på HEGN end 1 meter registreres ikke.

Sti med en bredde < 1 meter registreres ikke med VEJKANT.

Samspil mellem VEJKANT og VEJMIDTE

Objekttyperne VEJMIDTE og VEJKANT arbejder sammen således, at værdierne for VEJMIDTE-Vej-

klasse og VEJKANT-Type har, når de begge forekommer i et område, indflydelse på hinanden, som det

ses af nedenstående skema:

VEJMIDTE VEJKANT

Vejklasse Type

Trafikvej-Gennemfart Kørevej

Trafikvej-Fordeling Kørevej

Lokalvej Kørevej


Lokalvej-Primær Kørevej

Lokalvej-Sekundær Kørevej

Lokalvej-Tertiær Kørevej

Indkørselsvej Indkørselsvej eller Internvej

Anden vej Anden vej

Anden vej Internvej

Hovedsti Hovedsti eller Cykelsti langs vej

Cykelsti langs vej Cykelsti langs vej

Cykelbane langs vej Kørevej

Sti, diverse Sti, diverse

Attributværdien "Ikke tildelt" har for begge objekttyper ingen indflydelse på den anden objekttypes attri-

butværdier.







Type

Kørevej

Færdselsareal på vej, bro, sti eller plads som skønnes at

være åben for almindelig færdsel samt adgangsvej til

mere end én ejendom.

Indkørselsvej Kanten af en vej, der er adgangsvej til en enkelt

adgangsadresse.

Internvej Færdselsareal inde på en ejendom.

Anden vej Helt små veje, der ikke betjener adgangsadresser f.eks.

markveje eller skovveje. Supplerende vejkant

Kun hvis optionen er valgt:

Supplerende linjer udenfor færdselsarealet i forbindelse

med buslomme eller rundkørsel samt ved vende- og par-

keringsareal langs vej.

Cykelsti langs vej Færdselsareal til brug for cykler. Grænser op til Køre-

vej/Internvej.

Hovedsti

Færdselsareal i form af gennemgående sti i eget tracé,

herunder overordnet sti, der tjener til fordelingsnet for

mindre sidestier.

Sti, diverse Intern eller mindre sti.

Synlig_Vejkant 1 Synlig fra luften (Anvendes altid)


Der er mindre specifikationsændringer


l Objekter, der tidligere var lagt under Type="Internvej" skal nu opsplittes i: "Internvej", "Ind-

kørselsvej" og "Anden vej".

l I dobbelte stier registreres også midterrabatten som VEJKANT. Alle eksisterende stier skal

l gennemgås for denne ændring.

l Værdierne for Type skal synkroniseres med VEJMIDTEs Vejmidtetype

l Der er nye regler for stikanter inde på BEGRAVELSESOMÅDE.

l Konkretiserede regler for, hvordan PARKERING og VEJKANT-Kørevej mødes.

l Attributværdien "Cykelsti" er omdøbt til "Cykelsti langs vej"

l Ny attributværdi til attributtypen Type: "Supplerende vejkant"

Attributtypen Overflade_Vejkant er nedlagt.

Der er derfor ændret en del i reglerne for VEJKANTs registrering:

l VEJKANT med Type="Hovedsti" skulle før i OP1 kun registreres for befæstede stier. Nu skal alle

Hovedsti have en VEJKANT i OP1 uanset deres overfladebelægning. Der kommer derfor flere

VEJKANT med Type="Hovedsti" i OP1.

l Reglerne for befæstede vejes kryds af ubefæstede er uændrede, men omskrevet, da attributtypen

Overflade_Vejkant ikke længere findes.


l Ny attributværdi til attributtypen Type: "Supplerende vejkant"

Attributtypen Type må ikke længere antage værdien "Vej, diverse". Disse forekomster slettes.

Ved opgradering fra FOT 4.0.1

Reglerne for VEJMIDTE-Vejklasse er ændret, så der nu langs veje forekommer flere med værdien

"Hovedsti". Der skal suppleres med VEJKANT-Vej langs disse indenfor OMRÅDEPOLYGON med

OMRÅDETYPE="1".






















Foretages som ved nykortlægning. Ved fotogrammetrisk eller terrestrisk ajourføring skal alle de opstillede

krav overholdes.




Administrativ



I forbindelse med ajourføring skal der tages stilling til alle attributter på VEJKANT.



9. Eksempler Se desuden eksemplerne under VEJMIDTE.

Fig. 1: VEJKANT og dobbelte stier.

Hvor en dobbelt sti er adskilt af en midterrabat, laves dobbelte VEJKANT-Sti og dobbelte VEJMIDTE-Sti


Fig. 2: VEJKANT og udelte stier.

Men ikke de to nreste situationer, da stieme ikke er adskilt af en rabat. ;r:z:::r;---


SORT=VEJKANT-Km-evej

R0D=VEJKANT-Hovedsti

LYSEBLA=VEJKANT-Sti, diverse

PINK=PARKERING og HELLE

GUL=VEJKANT-Cyke1sti 1angs vej

GR0N=Brugsgramse

3.3.41RAFIK-VEJKANT FOT 5.1 20140328 3.3.4.15



GRØN=BEGRAVELSESOMRÅDE

ORANGE=VEJMIDTE-Vej-Lokalvej

LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti-Hovedsti

PINK=PARKERING

Fig. 4: VEJKANT og VEJMIDTE. Hvor der er en fysisk kant, registreres VEJKANT igennem ved

denne kant.

SORT=VEJKANT-Kørevej



LYSEBLA=VEJKANT-Sti, diverse

PINK=PARKERING


PINK=VEJKANT-Cykelsti langs vej


Fig. 5: VEJKANT "Cykelsti langs vej" registreres på tværs af en krydsende vej, hvis der er et

belægningsskift langs stien. Begge sider af stien er i krydset registreret som "Cykelsti langs vej", da

stiens generelle forløb ligger helt op ad VEJKANT-Kørevej.


SORT=VEJKANT

PINK=VEJKANT-Supplerende vejkant

Fig.6: VEJKANT "Supplerende vejkant" er en OPTION, der registreres udenfor kJJrebanearealet

til der harmed men ikke kJJrebanen.



RØD=VEJKANT-Indkørselsvej

PINK=VEJKANT-Anden vej

Fig. 7: VEJKANT inden for de forskellige områdetyper.


10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen VEJKANT leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af VEJKANT


registrering

FOT 5.1 20140328 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.1

HELLE <<Back to List


TRAFIK HELLE Linje - 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af et område fri fra kørende trafik.


Kommunen.


Detailkort i byområder samt trafiksikkerhedsplanlægning.


Ingen.


Ingen.


4. Repræsentation Omrids af helleanlæg i forbindelse med kryds, fodgængerovergang og lignende.

Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Registreres ved afgrænsning. Kote ved terræn.

HELLE registreres kun såfremt der er belægningsskift eller en fysisk kant.

HELLE registreres kun på veje afgrænset med VEJKANT.

Såfremt cykelsti/fodgængerovergang er anlagt "igennem" et helleanlæg, registreres flere HELLE.

Såfremt cykelsti/fodgængerovergang er anlagt "henover" et helleanlæg, registreres hellen som én HELLE.

Indercirkel i rundkørsler registreres som VEJKANT eller CHIKANE.

HELLE har kørende 4-hjulet trafik på begge sider.

Hvis der på den ene side af et trafik-skille-område kun forekommer 2-hjulet trafik, er området ikke HELLE

men CHIKANE.

HELLE med en længde > 100 meter er ikke HELLE men VEJKANT.

FOT 5.1 20140328 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.2

Dog skal der ved en strækning, hvor trafikadskillelse veksler mellem HELLE og VEJKANT vælges den

samme objekttype for disse forekomster således, at en vejens udtryk udgør en helhed.

FORKERT

Hvor den samme forekomst i

naturen hele tiden skifter objekt-

type kun afhængig af en meget

lille længdeforskel.

RIGTIGT

Bemærk den lille HELLE

øverst i billedet. Dette er stadig

en HELLE, da den ikke indgår

i den forvirrende vekslevirkning

mellem VEJMIDTE og

HELLE.


FOT 5.1 20140328 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.3

Der er ændrede regler for HELLE:

l Helle på parkeringsplads registreres ikke længere som HELLE, men som PARKERING.

l HELLE registreres ikke længere på industrigrunde.

l Hvor HELLE vekselvirker med midterabat, skal disse forekomster efter skøn omkodes således, at

alle forekomsterne over en strækning er ens enten som HELLE eller VEJKANT



7. Periodisk ajourføring Fotogrammetrisk.

Udføres som ved nykortlægning.

Administrativt.





9. Eksempler

Fig. 1: Lang HELLE og kort HELLE.

LILLA=HELLE


LYSEBLÅ=VEJKANT-Hovedsti

FOT 5.1 20140328 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.4

FOT 5.1 20140328 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.5

Fig. 3: VEJMIDTE-Vej, VEJMIDT-Sti, VEJKANT ogHELLE i etkryds





PINK=HELLE

SORT=VEJKANT

10. Livscyklus Afhensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen HELLE !eve lrengst muligt. Kun st0rre


St0rre rendringer er:

FOT 5.1 20140328 3.3.5 TRAFIK-HELLE 3.3.5.6

l Fjernelse af HELLE


registrering

FOT 5.1 20140328 3.3.6 TRAFIK-CHIKANE 3.3.6.1

CHIKANE <<Back to List


TRAFIK CHIKANE Linje - 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af hastighedsdæmpende indretning for kørende trafik.


Kommunen.




Ingen.


Ingen.


4. Repræsentation Omrids af hastighedsdæmpende indretning beliggende helt eller delvis indenfor vejens afgrænsning. Kote

ved terræn.

5. Nykortlægning Omrids af hastighedsdæmpende indretning beliggende helt eller delvis indenfor vejens afgrænsning i form

af VEJKANT. Kote ved terræn.

Registreres som samtlige enkeltdele af trafikdæmpende foranstaltning f.eks. blomsterkumme, bed,

indsnævring, bussluse, "byport", niveauskift og lignende.

Registreres ved kantsten, afgrænsning af "bump" eller lignende, der afgrænser vejens brugsareal.

Indercirkel af rundkørsel, som alene er markeret ved belægningsskift, registreres som CHIKANE.

Ved CHIKANE registreres VEJKANT altid ubrudt igennem ved kørebanekantens tænkte eller faktiske for-

længelse bag ved chikanen.

Der registreres ikke CHIKANE:

l ved brosten/flisebelægning ved vejudmunding eller spærringer for biler mod at køre ind på stier.

l ved indretning alene med akustisk eller visuel varsling (bemaling på vejen).


l internt på industrigrund.


Der er ingen ændringer i specifikationen udover, at CHIKANE ikke længere registreres internt på indu-

strigrunde.





Administrativt.

Ved administrativ ajourføring gives objektet en oprindelse, der klart angiver fremstillingsmetode og den for-

ringede geometriske nøjagtighed. Sådanne objekter skal kun overholde kravene til attributter og referencer.



9. Eksempler PINK-STIPLET=CHIKANE

SORT=VEJKANT

SORT-STIPLET=VEJMIDTE

Fig. 1: CHIKANE i form af bump på kørebanen. Disse er her også markeret med en bemaling. Hvis

der kun havde været bemaling uden bump, var det ikke CHIKANE.


Fig. 2: CHIKANE i form af indsnævring af kørebanen. Linien oven i VEJKANT har fæl-

lesgeometri med denne.

Fig. 3: CHIKANE i form af blomsterkasser. Der er ikke VEJKANT under CHIKANEN.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen CHIKANE leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af CHIKANE


registrering

FOT 5.1 20140328 3.3.7 TRAFIK-TRAFIKEHEGN 3.3.7.1

TRAFIKHEGN <<Back to List


TRAFIK TRAFIKHEGN Linje - 3

1. Objektdefinition Barriere til hindring af trafikulykker.


Kommunen.




Ingen.


Ingen.


4. Repræsentation Autoværn eller trådhegn ved vejanlæg.

5. Nykortlægning Autoværn registreres ved "forkant" af selve barrieren ind mod vejarealet. Kote ved top.

Trådhegn registreres ved midte. Kote ved top.

Ved trådhegn forstås hegn opsat i midterrabatter eller langs vejen for at forhindre fodgængere at passere

vejen disse steder.

Flettede trådhegn til tilbageholdelse af dyr er HEGN.

6. Opgradering Ved opgradering ud fra FOT 3.x.x

Attributten Trafikhegnstype er nedlagt.

Ved opgradering ud fra FOT 4.1

Attributten Trafikhegnstype er nedlagt.







Administrativ





9. Eksempler RØD=TRAFIKHEGN

SORT=VEJMIDTE-Vej

LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Sti

Fig. 1: TRAFIKHEGN bevirker, at fodgængere kun passerer den store vej visse steder.


Fig. 2: TRAFIKHEGN omkring en vej.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen TRAFIKHEGN leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af TRAFIKHEGN

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologi regler for TRAFIKHEGN: o Opdeling af objekt i flere enkeltobjekter o Samling af flere enkeltobjekter til ét objekt


registrering

FOT 5.1 20140328 3.3.8 TRAFIK-TOGSTATION 3.3.8.1

TOGSTATION <<Back to List


TRAFIK TOGSTATION Punkt - 1 2 3

1. Objektdefinition Af- og påstigningssted for skinnebåret persontransport.


GST, Rejseplanen.


Topografiske kort og Rejseplanen.


Snappes topologisk til JERNBANE og VEJMIDTE.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Navn

[1:1]

Tekst Navn på station eller

trinbræt.

Nej BDK

GST

Navn

Angives med den værdi, der findes i Banedanmarks data eller hvor disse ikke findes, ud fra TOP10DK.

Hvis ingen værdi kan findes, anvendes: "Ikke tildelt".

4. Repræsentation Markering af hvor af- og påstigning for skinnebåret persontransport er mulig. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Registreres som et punkt på JERNBANE ved laveste spornummer ud for midte af nærmeste perron på sta-

tion eller ved "Trinbrædt".

Snappes topologisk sammen med VEJMIDTE med Vejmidtetype="Sti" eller "Stiforbindelse", hvor denne

angiver en kobling til vej- og sti-nettet.

Kote ved terræn.



Objekttypens navn er omdøbt.

Attributten Ejer_Standsningssted er nedlagt.

TOGSTATION omfatter nu også en meget lille station populært kaldet "et trinbrædt".


Objekttypens navn er omdøbt.

Attributten Ejer_Standsningssted er nedlagt.

TOGSTATION omfatter nu også en meget lille station populært kaldet "et trinbrædt".



Administrativ





9. Eksempler


SORT-PUNKT=Knude

LYSEBLÅ=VEJMIDTE-Stiforbindelse

GRØN=VEJMIDTE-Sti

RØD-LINJE=JERNBANE

RØD-PUNKT=TOGSTATION

Fig. 1: TOGSTATION er navngivet og er koblet til VEJMIDTE ved det røde punkt.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen TOGSTATION leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af TOGSTATION


registrering

FOT 5.1 20140328 3.4 TEKNIK 3.4.1

3.4 TEKNIK TEKNISK_AREAL STARTBANE BEGRAVELSESOMRÅDE BASSIN HØJSPÆNDINGSLEDNING BYGVÆRK ANLÆG_DIVERSE HØFDE PARKERING SKORSTEN TELEMAST VINDMØLLE

MAST NEDLØBSRIST BRØNDDÆKSEL STATUE_STEN

3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL FOT 5.1 20140328 3.4.1.1

TEKNISK_AREAL <<Back to List


TEKNIK TEKNISK_AREAL Flade 500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Et areal med tekniske funktioner og/eller indretninger som f.eks. militært anlæg, rensningsanlæg, vind-

møllepark eller lufthavn.


GST og Kommunen.


Topografiske kort og detailkort i byområder.




Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Arealtype

[1..1]

Tekst

Militært anlæg

Sportsanlæg

Vandværk

Vandrensningsanlæg

Affaldsanlæg

Genbrugsplads

Materielgård

Energiforsyningsanlæg

Vindmøllepark

Togstation/rangéranlæg

Lufthavn

Parkeringsanlæg

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM

GST

Under_Minimum_Teka

[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST

Arealtype

Angivelse af det tekniske areals type.

Under_Minimum_Teka

TEKNISK_AREAL med et areal mindre de angivne minimum kan som en OPTION medtages efter admi-

nistrativ udpegning fra kommunen.


"0"= Arealet for TEKNISK_AREAL ≥ minimum for området

"1"= Arealet for TEKNISK_AREAL < minimum for området

4. Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område, hvori der findes tekniske indretninger. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Omrids af yderste afgrænsning af område hvori der findes tekniske indretninger. Kote ved terræn.

Området kan afgrænses af hegn, dige, bevoksning, bebyggelse, brugsgrænse og lignende.

Al relevant topografi inden for området som f.eks. de bygninger, tekniske anlæg, oplags- og par-

keringspladser samt øvrige arealer, der naturligt hører med til området, registreres.

Følgende særlige forhold gælder:

Militært anlæg:

Omrids af bygninger, plæner, paradepladser, garager, oplagspladser, parkeringspladser, træningsbaner mv.

der umiddelbart er knyttet til kasernen. Samt omrids af øvelsesterræner, radarstationer, antenneanlæg mv.

Sportsanlæg:

Omrids af sportsanlæg der f.eks. indeholder stadion, parkeringspladser, bygninger, tilskuerfaciliteter og

baner (bold-, løbe-, kaste-, skyde-, svømme-, golf-, ride-, motor- mv.)

Sportsanlæg omfatter bl.a.

l Idrætsanlæg ved skoler medtages

l Fritliggende sportshal ved en skole.

l Hvis hallen er sammenbygget med øvrige skolebygninger, indgår den ikke i området.

l Parkeringsanlæg primært til brug for sportsanlægget.

l De enkelte indretninger inde på arealet registreres ikke som TEKNISK_AREAL.

Mindstestørrelsen er 2.500 m2 for motorbaner dog 10.000 m2.

Vandværk:

Omrids af vand-indvindings og/eller -behandlingsanlæg inkl. bygninger, plæner, oplagspladser, par-

keringspladser mv.

Vandrensningsanlæg:

Omrids af rensningsanlæg, nedsivningsanlæg og pumpestationer inkl. bygninger, bassiner, tanke, oplags-

plaser, parkeringspladser mv.

Affaldsanlæg:

Omrids af losseplads og forbrændingsanlæg med tilhørende bygninger, skorstene, oplagspladser, tanke, par-

keringspladser mv.

Genbrugsplads:

Omrids af genbrugsplads inkl. bygninger, tekniske indretninger, parkeringsplads mv.

Materielgård:


Omrids af plads til opbevaring af f.eks. maskinpark, skilteafmærkning, vejsalt og lignede inkl. bygninger

og parkeringspladser.

Energiforsyningsanlæg:

Omrids af område med kraftværk, varmeværk, transformatoranlæg, gasregulatorstation eller sol-

fangeranlæg inkl. tilhørende bygninger, kullagre, askelagre, olietanke, oplagspladser, parkeringsanlæg,

garager mv.

Vindmøllepark:

Ved 10 VINDMØLLER eller mere, som står samlet, registreres TEKNISK_AREAL. Hvis der ikke kan

erkendes en fysisk grænse for området, snappes TEKNISK_AREAL til de yderste vindmøller. Hvis møl-

lerne står på én ret linje, snappes til første og sidste mølle og der registreres en skønsmæssig linje parallelt

med møllerne i en afstand af minimum 1 meter fra den første linje, hvorefter området lukkes.

Togstation/rangéranlæg:

Omrids af område beregnet for jernbanetrafik i forbindelse med station eller rangéranlæg. Tilhørende byg-

ninger, oplagspladser og ikke offentligt tilgængelige parkeringspladser indgår i området.

Lufthavn:

Omrids af område tilknyttet en lufthavn. Inkl. terminaler, bygninger, tankanlæg, startbaner, rulleveje, stand-

pladser, flyserviceområder, hangarer, kontroltårne, fragthaller, ikke offentligt tilgængelige par-

keringspladser og øvrige relevante indretninger indgår i området.

Parkeringsanlæg:

NB: Forekommer kun indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetrype="1".

Omrids af egentligt parkeringsområde til parkering af biler, busser, lastbiler, anhængere, oplagsplads for

lystbåde mm.

Mindstestørrelse 2.500 m2. Flere mindre områder ved siden af hinanden overskåret af VEJMIDTE med-

tages dog, hvis de tilsammen er over mindstemålet.

Mindstestørrelsen for parkeringsområder indenfor TEKNISK_AREAL (med anden værdi for Arealtype

end "Parkeringsanlæg") er dog 10.000 m2.

Ikke tildelt:

Anvendes når Arealtype ikke er tildelt.

Ukendt:

Anvendes når Arealtype er ukendt.





Kun følgende primære attributter og værdier registreres:

Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Arealtype

[1..1]

Tekst

Militært anlæg

Sportsanlæg

Energiforsyningsanlæg

Vindmøllepark

Togstation/rangéranlæg

Lufthavn


Parkeringsanlæg

Ukendt


Der er få specifikationsændringer:

Objekt med Arealtype="Kirkegård"er blevet et selvstændigt objekt kaldet BEGRAVELSESOMRÅDE.

Objekt med Arealtype="Landingsbane" er blevet et selvstændigt objekt kaldet STARTBANE.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Teka.


Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Teka.


Foretages som ved nykortlægning. Dog kan der i de udleverede data forekomme flere attributter og værdier

end beskrevet ovenfor under ”fotogrammetriske begrænsninger”. Disse attributter og værdier skal opbe-

vares og genleveres som beskrevet i den aktuelle kontrakt.

Administrativ





9. Eksempler


Fig. 1: Militært anlæg

GUL=TEKNISK_AREAL_Militært anlæg

Fig. 2: Sportsanlæg

GUL=TEKNISK_AREAL-Sportsænlæg

RØD=BYGNING

GRØN-STIPLET=HEGN-Ikke tildelt

GRØN=SKOV

SORT=VEJMIDTE-Sti


Fig. 3: Energiforsynigsanlæg

GUL-STIPLET=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg

RØD=BYGNING

GRØN-STIPLET=HEGN-Levende

RØD-STIPLET=HEGN-Tråd

RØD-STIPLET-FED=HØJSPÆNDINGSLEDNING


GUL-STIPLET=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsan1reg

R0D=BYGNING-Bygning R0D-

STIPLET=HEGN-Trad

LYSEGR0N=BYGNING-Tank/Si1o

GR0N=SKOV

PINK=BYGV.<ERK

SORT=VEJKANT

BLA-CIRKEL=SKORSTEN


GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsyningsanlreg

R0D-STIPLET=HEGN-Trad

R0DT-KRYDS=TELEMAST

BLA=VANDL0BS:MIDTE 0-2,5

GR0N-LINJE=HEGN-Levende

GR0N-FLADE=SKOV

PINK=BYGV..ERK


Fig. 4: Vindmøllepark

GUL=TEKNISK_AREAL-Vindmøllepark

Fig. 5: Togstation/Rangéranlæg

GUL=TEKNISK_AREAL-Togstation/Rangéranlæg


Fig. 6: Lufthavn

3.4.1 TEKNIK-TEKNISK_AEREAL FOT 5.1 20140328 3.4.111

Fig. 7: Parkeringsanla!g

GUL=TEKNISK_AREAL-Parkeringsanlreg

R0D=BYGNING


Fig. 8: Ukendt


GUL=TEKNISK_AREAL-Ukendt


LILLA=BYGNING-Tank/Silo

SORT=VEJKANT

SORT-STIPLET=VEJMIDTE-Indkørselsvej

GRØN=BYGVÆRK

GRØN-FLADE=SKOV

BLÅ=BASSIN

Fig. 9: Ukendt

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen TEKNISK_AREAL leve længst muligt.



l Fjernelse af TEKNISK_AREAL

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for TEKNISK_AREAL:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.2 TEKNIK-STARTBANE 3.4.2.1

STARTBANE <<Back to List


TEKNIK STARTBANE Flade 1000 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Et markeret område til brug for flys start og landing.


GST og Kommunen.


Topografiske kort.


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Banetype

[1..1]

Tekst

Start_Landing

Taxivej

Plads

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

GST

Fotogrammetrisk

registrering

Attributten Banetype gives en af følgende værdier:


Banetype

Start_Landing Lufthavnsområde hvorpå fly lander eller hvorfra fly

starter.

Taxivej Lufthavnsområde der fortrinsvis bruges som veje for

fly.

Plads

Lufthavnsområde hvor fly optagter/afsætter pas-

sagerer eller gods, flyparkeringsområde samt fly-

serviceområde af enhver art.

Ukendt Typen af hegn er ikke kendt.

Ikke tildelt Typen af hegn er ikke tildelt.

4. Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område beregnet for flytrafik. Kote ved terræn.


5. Nykortlægning Omrids af yderste afgrænsning af et område beregnet for manøvrering af luftfartøjer. Kote ved terræn.

Registreres som omrids af færdselsareal med grus, græs eller fast belægning til brug for flytrafik. Fastvinget

eller helikopter. Området omfatter start- og landingsbane, taxivej for fly internt på lufthavnsområde samt

plads af enhver art til brug for luftfartøj.

Omridset registreres, hvor den faste belægning ophører, eller hvor der skiftes værdi for attributten Bane-

type.

For ikke faste belægninger: overgangen fra grus til græs eller markeringer med hvide sten i græs-

belægninger.






Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Banetype

[1..1]

Tekst

Start_Landing

Taxivej

Plads

Attributten Banetype gives en af følgende værdier:


Banetype

Start_Landing Lufthavnsområde hvorpå fly lander eller hvorfra fly

starter.

Taxivej Lufthavnsområde der fortrinsvis bruges som veje for

fly.

Plads

Lufthavnsområde hvor fly optagter/afsætter pas-

sagerer eller gods, flyparkeringsområde samt fly-

serviceområde af enhver art.


Omkodes og justeres efter de nye regler ud fra TEKNISK_AREAL med Arealtype="Startbane".






Dog kan der i de udleverede data forekomme flere attributter og værdier end beskrevet ovenfor under ”fo-

togrammetriske begrænsninger”. Disse attributter og værdier skal opbevares og genleveres som beskrevet i

den aktuelle kontrakt.

Administrativ





9. Eksempler RØD=STARTBANE-Start_Landing

GRØN=STARTBANE-Taxivej

BLÅ=STARTBANE-Plads

Fig. 1: Simpel STARTBANE på en græsmark.

FOT 5.1 20140328 3.4.2 TEKNIK-STAR1BANE 3.4.2.4

FOT 5.1 20140328 3.4.2 TEKNIK-STAR2BANE 3.4.2.4


ORANGE=VEJMIDTE

Fig. 4: VEJMIDTE på en international lufthavn.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen STARTBANE leve længst muligt. Kun



Fjernelse af STARTBANE.

l Ændringer som medfører konflikt med gældende topologiregler for STARTBANE:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.4.3 TEKNIK-BEGRAVELSESOMRÅDE 3.4.3.1

BEGRAVELSESOMRÅDE <<Back to List


TEKNIK BEGRAVELSESOMRÅDE Flade 500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Et område til brug for begravelser.


GST og Kommunen.






Ingen.


4. Repræsentation Omrids af yderste afgrænsning af område. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Omrids af yderste afgrænsning af et område beregnet for begravelser. Kote ved terræn.

Registreres ved samlet yderkant af afgrænsning primært i form af kirkegårdsmur men også dige, levende

hegn, brugsgrænse og lignende kan indgå. Fladen lukkes skønsmæssigt hen over indgangsport og lignede

huller i afgrænsningen.

Forekomster i form af parkeringsplads for kirkegængere, præstegård, menighedshus eller lignende belig-

gende umiddelbart opad men udenfor kirkegårdsmuren medtages ikke i området.

Indenfor området

Området indeholder både egentlige gravfelter og områder af park- eller havelignende karakter, der tydeligt

indgår i området. Al relevant topografi inden for området som f.eks. kirke, kapel, graverkontor, toilet-

bygning, materielskur, træ, hegn, allé, vej og stor sti registreres.

Veje og store stier registreres kun, hvis de fører ind eller ud af området. Se nærmere under VEJMIDTE og

VEJKANT.



Der er ingen ændringer i specifikationen ud over omkodning fra TEKNISK_AREAL med Are-

altype="Kirkegård".



7. Periodisk ajourføring Foretages som ved nykortlægning.



9. Eksempler

FOT 5.1 20140328 3.4.3 TEKNIK-BEGRAVELSESOMRADE 3.4.3.3



GR0N=BEGRAVELSESOMRADE

ORANGE=VE.JNIDTE-Vej-Lokalvej

LYSEBLA=VE.JNIDTE-Sti-Hovedsti

PINK=PARKERING

Fig 1: Landsby BEGRAVELSESOl.li.IRADE med kirke og de store veje og stier ud af omnidet regi-

FOT 5.1 20140328 3.4.3 TEKNIK-BEGRAVELSESO:MRADE 3.4.3.4

Fig 3: Lille, simpelt BEGRAVELSESOMRÅDE med kirke

Fig 4: BEGRAVELSESOMRÅDE uden kirke og med mange TRÆ'er


FOT 5.1 20140328 3.4.3 TEKNIK-BEGRAVELSESO:MRADE 3.4.3.6


Hvis der ikke er begravelser op ad en kirke, skal der ikke laves BEGRAVELSESOMRÅDE omkring kir-

ken.

Denne kirke har ingen begravelsespladser på arealet omkring den.

Fig 6: Intet BEGRAVELSESOMRÅDE, skønt der er en kirke.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BEGRAVELSESOMRÅDE leve længst

muligt. Kun større ændringer skal nedlægge det og evt. oprette et nyt.


l Fjernelse af BEGRAVELSESOMRÅDE.

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for BEGRAVELSESOMRÅDE:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.4.4 TEKNIK-BASSIN 3.4.4.1

BASSIN <<Back to List


TEKNIK BASSIN Flade 25 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Åbent beholder nedgravet i eller over jorden til opbevaring af væske.


GST og Kommunen.






Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Bassintype

[1..1]

Tekst

Rensningsanlæg

Overløbsbassin

Svømmebassin

Ikke tildelt

Andet

Ukendt

Nej

KOM

BBR_Anlæg_UUID

[0..1]

Tekst


b431e720-d45c-11da-

9529-0002a5d5c51b

Ja

KOM

Svarer til UUID'en

for den tilsvarende

forekomst i BBR

Attributten Bassintype gives én af følgende værdier:


Bassintype

Rensningsanlæg Anlæg til rensning af spildevand.

Overløbsbassin Anlæg til opfangelse af overskydende kloakvand

under kraftige regnskyl.

Svømmebassin Frilufts-svømmebassin.

Ikke tildelt Bassintypen er ikke tildelt.

Andet Bassintypen er noget andet end de andre værdier.

Ukendt Bassintypen er ukendt.

BBR_Anlæg_UUID:



4. Repræsentation Omrids af yderste kant af bassin ved rensningsanlæg, svømmebassin ved sportsanlæg/sommerland eller lig-

nende. Kote ved top.

5. Nykortlægning Omrids af yderste kant af bassin ved rensningsanlæg, overløbsbassin til opsamling af kloakvand, frilufts-

svømmebassin ved sportsanlæg/sommerland eller lignende. Kote ved top.

Rodzoneanlæg til nedsivning registreres som BASSIN-”Rensningsanlæg”

Registreres ikke i parcelhushaver. Indenfor områder omfattet af

OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1".

Her gælder desuden følgende regler: Ligger flere BASSIN med en indbyrdes afstand < 1 meter, registreres disse som ét BASSIN.

Ligger flere BASSINER, som er under mindstestørrelsen, med en indbyrdes afstand < 1 meter, registreres

disse som ét BASSIN.






Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Bassintype

[1..1]

Tekst

Rensningsanlæg

Svømmebassin

Andet

Ukendt


Ingen ændringer

bortset fra den ny attribut: BBR_Anlæg_UUID.


Ingen ændringer

bortset fra den ny attribut: BBR_Anlæg_UUID.







Administrativ





9. Eksempler

BLÅ=BASSIN-Rensningsanlæg

GUL=TEKNSIK_AREAL-Ukendt



SORT=VEJKANT


GRØN=BYGVÆRK

GRØN-FLADE=SKOV

Fig 1: Rensningsanlæg med SKOV, TEKNISK_AREAL, BYGNING, BYGVÆRK, VEJKANT,

VEJMIDTE og BASSIN.


BLA=BASSIN-Sv=mebassin

R0D=BYGNING

SORT=VEJKANT

SORT-STIPLET=VE.JNIDTE

PINK=PARKERING

GR0N-FLADE=SKOV


RØD=SKRÆNT-Top

RØD-STIPLET=SKRÆNT-Bund

LYSEBLÅ=BASSIN-Overløbsbassin

Fig 3: BASSIN-Overløbsbassin med SKRÆNT

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BASSIN leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af BASSIN


registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.3 TEKNIK-HØJSPÆNDINGDSLEDNING 3.4.5.1

HØJSPÆNDINGSLEDNING <<Back to List


TEKNIK HØJSPÆNDINGSLEDNING Linje - 1 2 3

1. Objektdefinition Tracé for højspændingsledning ophængt på stål- eller parvise træmaster.


GST, Kommunen og Energistyrelsen.


Topografiske kort, detailkort i byområder.


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Spænding

[1..1]

Tekst

10 kV

50 kV

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

GST

TOP10DK


Spænding

10 kV For ledninger med en spænding ≥ 10 kV og < 50 kV

50 kV For ledninger med en spænding ≥ 50 kV

Ikke tildelt Spændingen er ikke tildelt

Ukendt Spændingen kendes ikke

4. Repræsentation Midte af tracé for korridor af højspændingsledninger.

Registreret ved midte af mast. Kote ved top.

Forekommer tillige, hvor ledning ender i f.eks. transformator eller bygning.

5. Nykortlægning


Registreres ved midte af ledningstracé. Kote ved top af mast.

Hvor flere master bærer en galge: skønnet midte af galge.

Registreres med mellempunkter ved hver enkelt mast samt ved endepunkter for tracéet.

Registreres inde på transformatorstationer til/fra yderste mast/bygning. Øvrige ledninger internt på trans-

formerstationens område registreres ikke.

Fotogrammetrisk begrænsninger





Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Spænding

[1..1]

Tekst 50 kV

Ikke tildelt


Spænding

50 kV Påsættes i overensstemmelse med TOP10DKs angi-

velser for ledninger ≥ 50 kV

Ikke tildelt Spænding er ikke tildelt.

Påsættes alle nyregistrerede objekter.


Der er ingen ændringer i specifikationen.








Administrativ







9. Eksempler

GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg

RØD=BYGNING



RØD-STIPLET-FED=HØJSPÆNDINGSLEDNING

Fig. 1: HØJSPÆNDINGSLEDNING ender ved en transformatorstation: TEKNISK AREAL

(Energiforsyningsanlæg).

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen HØJSPÆNDINGSLEDNING leve længst



l Fjernelse af HØJSPÆNDINGSLEDNING

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for

HØJSPÆNDINGSLEDNING:

o Opdeling af objekt i flere enkeltobjekter


o Samling af flere enkeltobjekter til ét objekt


registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.6 TEKNIK-BYGVÆRK 3.4.6.1

BYGVÆRK <<Back to List


TEKNIK BYGVÆRK Linje 1=25m2 2,3= 10m2 1 2 3

1. Objektdefinition Større konstruktioner, der ikke kan karakteriseres som bygning.


Kommunen og GST.


Topografiske kort og detaljerede bykort.


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige

værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Bygværk

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Under_Minimum_Bygværk

BYGVÆRK med et areal eller en længde mindre de angivne minimum kan som en OPTION medtages

efter administrativ udpegning fra kommunen.

"0"= Størrelsen af BYGVÆRK ≥ minimum for området

"1"= Størrelsen af BYGVÆRK < minimum for området

4. Repræsentation Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament (for statue, tele-, højspændingsmast eller bygning under

opførelse), konstruktion ude i vandet i et havneområde, stort installationsskab (transformator eller gas-

regulatorstation), stor overjordisk rørføring, springvand, ruin, perron og lignende.

Registreret ved midte eller omrids. Kote ved overkant.

5. Nykortlægning


Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament (for statue, tele-, højspændingsmast eller bygning under

opførelse), konstruktion ude i vandet i et havneområde, stort installationsskab (transformator eller gas-

regulatorstation), stor overjordisk rørføring, springvand, ruin, perron og lignende.

Registreres ved midte eller omrids (hvis bredden er > 2 meter). Kote ved overkant.

Vand:

Betonkonstruktion uden vandkontakt i havneområde.

Betonkonstruktion på land, som forløber oven i HAVN eller KYST kan registreres som BYGVÆRK med

fællesgometri med en af disse objekttyper.

BYGVÆRK må ikke alene udgøre grænsen mellem land og vand.

Konstruktion helt ude i vandet i havneområde uden kontakt med land som f.eks. sluse, bropille eller bar-

riere til hindring af sejlads registreres som BYGVÆRK.

Hårde afgrænsninger (=beton, sten, jern eller træ) af vandløb, hvor afgrænsningen ikke kan betegnes som

HAVN med Havnetype="Vandløb".

Rør:

Stor overjordisk rørføring registreres ved hver enkelt rør. Rørføringer internet på industrigrund registreres

ikke.

Bygning:

Bygning under opførelse registreres som BYGVÆRK, så længe den endelige tagkonstruktionens udstræk-

ning ikke kan registreres.

Mur:

Støttemur med en højde > 2 meter registreres som BYGVÆRK.

Støttemur registreres som én linje ved murens forkant i top.

Lavere støttemur registreres som HEGN.

Mur, med en bredde > 1 meter registreres som BYGVÆRK ved murens midte. Kote ved top.

Smallere mur registreres som HEGN.

Mindstemål:

Stort installationsskab, pumpeskab og fundament for statue, TELEMSAST eller højspænding registreres

når det ligger indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3"og har et areal > 2 m2.

Skema med generelle mindstemål:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=1

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=2

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=3

Areal 25 m2 10 m2 10 m2

Linje 25 m 10 m 5 m

Ved vejbro dog 5 m 5 m 5 m



Skorsten er blevet udskilt fra BYGVÆRK, hvorfor disse forekomster skal omregistreres som

SKORSTEN.

Objekttyperne TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENTer nedlagt.

De største af disse (der kan overholde registreringskravene under BYGVÆRK) overføres til denne objekt-

type.

BYGVÆRK har fået en ny attribut: Under_Minimum_Bygværk.

Stor overjordisk rørføring samt konstruktion i havneområde skal nu også registreres.


Objekttyperne TELEMASTEFUNDAMENT og HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENTer nedlagt.

De største af disse (der kan overholde registreringskravene under BYGVÆRK) overføres til denne objekt-

type.

BYGVÆRK har fået en ny attribut: Under_Minimum_Bygværk.



Foretages som ved nykortlægning

Administrativ





9. Eksempler


PINK=BYGVÆRK

BLÅ=VANDLØBSKANT-Synlig

RØD=VANDLØBSKANT-Usynlig

Fig. 1: BYGVÆRK og VANDLØBSKANT langs å i en by. Set lidt fra siden.

PINK=BYGVÆRK

GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsyningsanlæg


RØDT-KRYDS=TELEMAST

BLÅ=VANDLØBSMIDTE

GRØN-LINJE=HEGN-Levende

GRØN-FLADE=SKOV

Fig. 2: En gasregulatorstation.


GRØN=BYGVÆRK

GUL=TEKNISK_AREAL-Ukendt



SORT=VEJKANT


GRØN-FLADE=SKOV

BLÅ=BASSIN

Fig. 3: Et rensningsanlæg.

BLÅ=VANDKØBSKANT-Synlig

RØD=VANDLØBSKANT-Usynlig

GRØN=VANDLØBSMIDTE-Synlig

RØD-STIPLET=VANDLØBSMIDTE-Usynlig

Fig. 4: Et vandløb løber under en bro.

3.4.6 TEKNIK-BYGV..ERK 3.4.6.6 FOT 5.1 20140328

GUL=BYGV.<ERK


SORT STIPLET=BYGVÆRK

RØD=BYGNING

Fig. 6: BYGVÆRK ved landbrug

GRØN=BYGVÆRK

RØD=HAVN

Fig. 7: BYGVÆRK ude i vandet i havneområder


10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BYGVÆRK leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af BYGVÆRK

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologi regler for BYGVÆRK:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.7 TEKNIK-ANLÆG_DIVERSE 3.4.7.1

ANLÆG_DIVERSE <<Back to List


TEKNIK ANLÆG_DIVERSE Linje - 3

1. Objektdefinition Mindre betydende bygværker og anlæg.


Kommunen


Detail kort i byområder


Ingen.


Ingen.


4. Repræsentation Mindre murværk, dæksler, overfaldsbygværker, fritliggende trapper, små broer og lignende konstruktioner.

Fundamenter til kranspor, hvor kransporet er hævet over terræn.

Registreret ved yderste kant, kote på toppen af objektet.

Forekommer kun indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3".

5. Nykortlægning Mindre murværk, dæksler, overfaldsbygværker, fritliggende trapper, små broer og lignende konstruktioner.

Registreres ved yderste kant, kote på toppen af objektet.

Registreres ikke på landbrugsejendom eller i parcelhushave.

Konstruktioner i luften:

Fundamenter til kranspor, hvor kransporet er hævet over terræn.

Fundamenter til at bære rørføringer oppe i luften.

Konstruktioner i luften skal kun vises ved fundament beliggende på terræn.



Der er ingen ændringer i specifikationen




Foretages som ved nykortlægning

Administrativ





9. Eksempler GUL=ANLÆG_DIVERSE

RØD=BYGVÆRK

SORT=VEJKANT-Sti, diverse

BLÅ=SØ

Fig. 1: En gangbro.


Fig. 2: En trappe

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen ANLÆG_DIVERSE leve længst muligt.



l Fjernelse af ANLÆG_DIVERSE

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for ANLÆG_DIVERSE:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.8 TEKNIK-HØFDE 3.4.8.1

HØFDE <<Back to List


TEKNIK HØFDE Linje 25 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Bølgebrydende anlæg ud fra eller parallelt med KYST.


GST og Kommunen


Topografiske kort


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Høfde

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Under_Minimum_Høfde

HØFDE med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ

udpegning fra kommunen.

"0" = HØFDE er ≥ minimum.

"1" = HØFDE er < minimum.

4. Repræsentation Barriere i form af gærde, pæle, sten, betonklodser eller andet, der bryder bølgers nedbrydende kraft på

kysten. Placeret ud fra kysten eller parallelt med denne.

Bølgebrydere i forbindelse med havne er registreret som HAVN.

Registreret ved midte. Kote ved top.

HØFDE med en brede > 2 meter ved vandoverfladen registreret ved omrids ellers ved midte.

FOT 5.1 20140328 3.4.8 TEKNIK-HØFDE 3.4.8.2

5. Nykortlægning Barriere i form af pæle, sten, betonklodser eller andet, der bryder bølgers nedbrydende kraft på kysten. Pla-

ceret ud fra kysten eller parallelt med denne.

Registreres ved midte. Kote ved top.

HØFDE med en bredde > 2 meter ved vandoverfladen registreres som omrids. Smallere HØFDE regi-

streres ved skønnet midte.

Særlige forhold:

Bølgebrydere i forbindelse med havn registreres som HAVN.

Afgrænsende gærder og lignende omkring slikgård til tilbageholdelse af aflejringer i marsk og vadehav regi-

streres som HØFDE.

HØFDE, der starter oppe på land og løber ud i havet, registreres i sin fulde længde som HØFDE.


Der er ændrede regler vedrørende registrering ved midte eller omrids. Alle HØFDE gennemgås og ændres

til omrids, hvis de har en bredde > 2 meter, ellers ændres de til linje.

HØFDE har fået en ny attribut: Under_Minimum_Høfde.


HØFDE har fået en ny attribut: Under_Minimum_Høfde.



Administrativt.





9. Eksempler

FOT 5.1 20140328 3.4.8 TEKNIK-H0FDE 3.4.8.3

R0D-STIPLET=H0FDE

R0D=HAVN-Kyst

GR0N=KYST

FOT 5.1 20140328 3.4.8 TEKNIK-HØFDE 3.4.8.4

Fig. 2: HØFDER ude i vandet og samspillet mellem HØFDE og HAVN

Fig. 3: HØFDE på kanten mellem land og vand.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen HØFDE leve længst muligt. Kun større



FOT 5.1 20140328 3.4.8 TEKNIK-HØFDE 3.4.8.5

l Fjernelse af HØFDE

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologi regler for HØFDE:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.9 TEKNIK-PARKERING 3.4.9.1

PARKERING <<Back to List


TEKNIK PARKERING Linje 50 m. 2 3

1. Objektdefinition Omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde.


Kommunen


Detailkort i byområder


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige vær-

dier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Parkering

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Under_Minimum_Parkering

PARKERING med en længde mindre de angivne minimum kan som en OPTION medtages efter admi-


"0" = PARKERING er ≥ 50 m.

"1" = PARKERING er < 50 m.

4. Repræsentation Belægningskant rundt om et selvstændigt parkeringsområde.

5. Nykortlægning Registrering foretages ved belægningskant. Kote ved terræn.

Registrering af PARKERING er et vurderingsspørgsmål med nedenstående punkter som rettesnor:


PARKERING registreres i forbindelse med VEJKANT med TYPE="Kørevej", og aldrig i forbindelse

med VEJKANT TYPE="Internvej".

Mindstelængder:

Mindstelængden regnes som områdets samlede udstrækning af det egentlige parkeringsareal (par-

keringsbåse har normalt en bredde på minimum 2 meter, hvilket giver 25 båse ved siden af hinanden).

Alle veje uanset deres længde:

l der er tilkørselsveje som kun betjener et eller flere parkeringsområder

l der er interne fordelingsveje i området

l registreres også som PARKERING.

Registreres her:

Som PARKERING i forbindelse med VEJKANT med TYPE="Kørevej" registreres:

l Parkeringsområde i tilknytning til større enhed: institution, indkøbscenter, idrætsanlæg, jer-

nbanestation, seværdighed eller lignende

l Parkeringsområde på torv eller i bycenter

l Parkeringsområde på taget af en bygning

l Parkeringsområde i forbindelse med boligblok, rækkehuse eller lignende

l Selvstændigt afgrænset parkeringsområde, med egen vejadgang til VEJKANT med TYPE-

E="Kørevej"

l Heller, båsinddeling og lignende indretninger på parkeringsområde forudsat, at der er en

afgrænsning i marken i form af kantsten, beplantning eller lignende. Afstribning og belægningsskift i

niveau betragtes ikke som afgrænsning.


l Parkeringsområde i forbindelse med VEJKANT TYPE="Internvej".

l Parkeringsområde på industri-, parcelhusgrund eller landbrug

l Parkeringsområde langs vej

l Buslomme


Båsinddeling er ikke længere HELLE men PARKERING, hvorfor manuel omkodning skal foretages.

Mindstestørrelsen regnes som områdets samlede udstrækning af det egentlige parkeringsareal (par-






PARKERING har fået en ny attribut: Under_Minimum_Parkering.



Mindstestørrelsen regnes som områdets samlede udstrækning af det egentlige parkeringsareal (par-






PARKERING har fået en ny attribut: Under_Minimum_Parkering.



Administrativ





9. Eksempler



PINK=HELLE

GUL=PARKERING

Fig.1: En parkeringsplads.Bema!rk at interne HELLE og bas-inddelinger ogsa er registreret som

PARKERING.




GR0N=BEGRAVELSESOMRADE

ORANGE=VE.JNIDTE-Vej-Lokalvej

LYSEBLA=VE.JNIDTE-Sti-Hovedsti

PINK=PARKERING

2: =:.. ,r,_- - - ----.-......-


GUL=PARKERING

RØD=BYGNING

GRØN=VEJKANT

BLÅ=VEJMIDTE

Fig. 3: Parkering oven på og langs et supermarked.

Fig. 4: PARKERING i et beboelsesområde.


Fig. 5: Der er IKKE PARKERING her, da det er en almindelig byvej med gennemkørende trafik.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen PARKERING leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af PARKERING

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologi regler for PARKERING:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.10 TEKNIK-SKORSTEN 3.4.10.1

SKORSTEN <<Back to List


TEKNIK SKORSTEN Punkt Højde=10m 1 2 3

1. Objektdefinition Bygværk i form af et rør til bortledning af røg eller gasser.


Kommunen, GST og andre myndigheder.




Ingen.


Ingern.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige vær-

dier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Skorsten

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Under_Minimum_Skorsten

SKORSTEN med en højde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter admi-


"0" = SKORSTEN er ≥ minimum.

"1" = SKORSTEN er < minimum.

4. Repræsentation Fritstående skorsten eller skorsten på bygning.

Registreret ved midte. Kote ved overkant.

5. Nykortlægning Midte af stor skorsten. Fritstående eller oven på større bygning. Kote ved overkant.


Fritstående skorsten registreres, hvis den har en højde ≥ 20 meter over terræn.

Skorsten placeret på taget af en bygning (f.eks. på kraftværk) medtages, hvis den har en højde ≥10 meter

over bygningens tag.


SKORSTEN skal uddrages fra FOT3 (BYGVÆRK)

Der er ændrede krav til mindstestørelse samt ændring fra linje-objekt til punkt-objekt.

SKORSTEN har fået en ny attribut: Under_Minimum_Skorsten.


SKORSTEN har fået en ny attribut: Under_Minimum_Skorsten.


Som ved nykortlægning.

Administrativt





9. Eksempler

NB:

SKORSTEN er her vist, hvor toppen af den er i billedet for at illustrere, at den måles ved top.

Hvor en SKORSTEN ses over et ortofoto, vil den være placeret ved foden af, uafhængigt af om den

er registreret ved toppen eller ej.

BLÅ-CIRKEL=SKORSTEN

GUL=TEKNISK_AREAL-Energiforsynigsanlæg



LYSEGRØN=BYGNING-Tank/Silo

GRØN=SKOV

PINK=BYGVÆRK

SORT=VEJKANT


Fig. 1: SKORSTEN ved industri.

Fig. 2: SKORSTEN ved en fjernvarmecentral.


Fig. 3: SKORSTEN på et kraftværk.

Fig. 4: SKORSTEN ved industri. SKORSTEN både på taget og på jorden.


LYSEBLÅ= BYGNING-Tank/Silo

Fig. 5: SKORSTEN ved et petrokemisk anlæg.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen SKORSTEN leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af SKORSTEN

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for SKORSTEN:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.11 TEKNIK-TELEMAST 3.4.11.1

TELEMAST <<Back to List


TEKNIK TELEMAST Punkt Højde 10 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Antennebærende mast/tårn.


Kommunen, GST og andre myndigheder.


Topografiske kort og register over kommunikationsmaster.


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Medietype

[1..1]

Tekst

Radio/TV

Fællesantenne

Mobiltelefoni

Lukket radio

Varslingssirene

Ikke tildelt

Andet

Ukendt

Nej

GST

KOM

Eksplicit angivet

ved indmelding.

Under_Minimum_

Telemast

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

BBR_Anlæg_UUID

[0..1]

Tekst


b431e720-d45c-11da-

9529-0002a5d5c51b

Ja

KOM

Svarer til UUID'en

for den tilsvarende

forekomst i BBR

Medietype

Kun én værdi kan angives.

Under_Minimum_Telemast

TELEMAST med en højde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter admi-


"0" = TELEMAST er ≥ minimum.


"1" = TELEMAST er < minimum.

BBR_Anlæg_UUID:


4. Repræsentation Konstruktion i form af et tårn, en gittermast eller en kombination heraf til at bære antenner til kom-

munikationsformål. F.eks. radio-TV udsendelse, telefoni, fællesantenne, varslingssirene eller lignende.

Registreret ved midte. Kote ved toppen uden evt. top-antenne.

Der registreres kun TELEMAST, der står på jorden.

Bygningslignende antenner og master til radar og/eller militære formål registreres som BYGNING.

5. Nykortlægning Konstruktion i form af en mast eller et tårn eller en kombination heraf til at bære antenner til kom-

munikationsformål. F.eks. radio-TV udsendelse, telefoni, fællesantenne, varslingssirene eller lignende.

Alle former for tårne og master hvad enten de er søjleformede af beton, ét benende eller flerbenede stål-git-

ter konstruktioner registreres som ét punkt ved midte.

Kote ved toppen dog uden en eventuel top-antenne.

Der registreres kun TELEMAST, der står på jorden.

Bygningslignende antenner og master til radar og/eller militære formål registreres som BYGNING.

TELEMAST i parcelhushave registreres ikke.






Ved registreringen påføres objektet altid attributten Medietrype="Ikke tildelt".


Der er indført en ny attribut: BBR_Anlæg_UUID.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Telemast.


Der er indført en ny attribut: BBR_Anlæg_UUID.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Telemast.







Administrativt



Ændring af Medietype ændrer ikke fremstillingsmetode eller geometrisk nøjagtighed.



9. Eksempler

NB:

TELEMAST er her vist, hvor toppen af den er i billedet for at illustrere, at den måles ved top.

Hvor en TELEMAST ses over et ortofoto, vil den være placeret ved foden, uafhængigt af om den er

registreret ved toppen eller ej.

Fig. 1: TELEMAST for Radiokommunikation.


Fig. 2: TELEMAST for Radio/TV -udsendelse.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen TELEMAST leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af TELEMAST


registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.12 TEKNIK-VINDMØLLE 3.4.12.1

VINDMØLLE <<Back to List


TEKNIK VINDMØLLE Punkt Højde 10 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Tårn med møllehat for elproduktion.


Kommunen, GST, Energistyrelsen og andre myndigheder.


Topografiske kort og register over el-producerende vindmøller.


Ingen.


Kobling til BBR er mulig.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Bygning_UUID

[0..1]

Tekst


b431e720-d45c-11da-

9529-0002a5d5c51b

Ja

KOM

Svarer til UUID'en

for den tilsvarende

forekomst i BBR

Bygning_UUID:


4. Repræsentation Konstruktion i form af et stål- eller beton-tårn, hvorpå der på toppen er monteret en møllehat med en rotor.

Registreret ved midte af mast. Kote ved toppen af møllehatten.

Der registreres kun VINDMØLLE, der står på terræn eller på havet og har en tårnhøjde > 10 m.

5. Nykortlægning Konstruktion i form af et stål- eller beton-tårn, hvorpå der på toppen er monteret en møllehat. Oftest med en

3-bladet rotor.

Registreres ved midte af mast. Kote ved toppen af møllehatten.


Der registreres kun VINDMØLLE, der står på terræn eller på havet og har en tårnhøjde > 10 m.

10 eller flere VINDMØLLER, der står samlet, er en vindmøllepark. Et omkransende areal registreres som

TEKNISK_AREAL med Arealtype="Vindmøllepark".

Alle VINDMØLLER i en vindmøllepark skal registreres.


Ved fotogrammetrisk registrering påsættes attributten Bygning_UUID ikke.


Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID


Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID



Administrativt





9. Eksempler


Fig. 1: VINDMØLLE på en mark.

Fig. 2: VINDMØLLEer i en vindmøllepark.

GUL=TEKNISK AREAL

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen VINDMØLLE leve længst muligt. Kun




l Fjernelse af VINDMØLLE


registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.13 TEKNIK-MAST 3.4.13.1

MAST <<Back to List


TEKNIK MAST Punkt Højde 3 m. 3

1. Objektdefinition Mast til oppebæring af ledninger og eller lysamatur.


Kommunen




Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Mast

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Under_Minimum_Mast

MAST med en højde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ


"0" = MAST er ≥ minimum.

"1" = MAST er < minimum.

4. Repræsentation Mast til oppebæring af ledninger til elforsyning og/eller belysningsarmatur.

Registreret ved midte. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Registreres ved midte. Kote ved terræn.

FOT 5.1 20140328 3.4.13 TEKNIK-MAST 3.4.13.2

Der registreres ikke MAST inde i parcelhushave, industrigrund, landbrugsparcel eller jernbaneområde.

Kun master med en højde > 3 meter til vejbelysning og elforsyning registreres.


Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Mast.


Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Mast.



Administrativt





9. Eksempler

Fig. 1: Vejbelysningsmaster.

FOT 5.1 20140328 3.4.13 TEKNIK-MAST 3.4.13.3

Fig. 2: Vejbelysningsmaster registreres. Trafiklysmaster og master for færdselstavler registreres

ikke.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen MAST leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af MAST


registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.14 TEKNIK-NEDLØBSRIST 3.4.14.1

NEDLØBSRIST <<Back to List


TEKNIK NEDLØBSRIST Punkt - 3

1. Objektdefinition Rist dækkende et nedløb til en kloak beregnet for overfladevand.


Kommunen


Detailkort i byområder.


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Ristetype

[0..1]

Tekst

Kloak, fælles

Kloak, separat

Nedsivning

Direkte udledning

Ikke tildelt

Andet

Ukendt

Nej

KOM

Ristetype

Her kan der angives, hvortil vandet fra nedløbsristen løber.

4. Repræsentation Nedløbsrist over kloak, registreret ved midte. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Registreres ved midte. Kote ved terræn.

Der registreres ikke NEDLØBSRIST inde i parcelhushave, industrigrund, landbrugsparcel eller jer-

nbaneområde.


6. Opgradering Ved opgradering fra FOT3.x.x

Objektet ikke længere skal registreres inde på industrigrunde.

Mulighed for at angive, hvortil vandet fra nedløbsristen løber.

Ved opgradering fra FOT4.1

Mulighed for at angive, hvortil vandet fra nedløbsristen løber.



Administrativt





9. Eksempler


RØD=NEDLØBSRIST

GRØN=BRØNDDÆKSEL

Fig. 1: BRØNDDÆKSEL ligger oftest ude i vejen, mens NEDLØBSRIST oftest ligger i kanten.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen NEDLØBSRIST leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af NEDLØBSRIST


registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.15 TEKNIK-BRØNDDÆKSEL 3.4.15.1

BRØNDDÆKSEL <<Back to List


TEKNIK BRØNDDÆKSEL Punkt - 3

1. Objektdefinition Dæksel over nedgang til underjordisk installation.


Kommunen




Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Brøndtype

[0..1]

Tekst

Regnvand

Spildevand

Kloakvand

Vandforsyning

Fjernvarme

Gas

Tele

El

Ikke tildelt

Andet

Ukendt

Nej

KOM

Brøndtype

Typen af brønden angives med én af de anførte værdier,

4. Repræsentation Alle former for dæksler (runde eller firkantede) over nedgang til kloak, fjernvarme, telekabler eller lig-

nende.

Registreret ved midte. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning


Registreres ved midte. Kote ved terræn.

Alle dæksler registreres.

Dog ikke dæksler internt på parcelhusgrund, industrigrund, landbrugsparcel eller jernbaneområde.

Attributter:

Hvis der findes oplysninger i eksisterende data om brøndtyper, overføres disse til attributten Brøndtype

med én af de angivne lovlige værdier.

Hvor disse oplysninger ikke findes, anvendes attributten Brøndtype enten ikke, eller den anvendes med

værdien ”Ikke tildelt".

6. Opgradering Ved opgradering fra FOT3.x.x

Attributten Brøndtype er ikke længere krævet. Den behøves nu kun, hvor der findes oplysninger i forvejen.

Ved opgradering fra FOT4.1

Attributten Brøndtype er ikke længere krævet. Den behøves nu kun, hvor der findes oplysninger i forvejen.






Administrativt





9. Eksempler


GRØN=BRØNDDÆKSEL

RØD=NEDLØBSRIST

Fig. 1: BRØNDDÆKSEL ligger oftest ude i vejen, mens NEDLØBSRIST oftest ligger i kanten.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BRØNDDÆKSEL leve længst muligt.



l Fjernelse af BRØNDDÆKSEL


registrering

FOT 5.1 20140328 3.4.16 TEKNIK-STATUE_STEN 3.4.16.1

STATUE_STEN <<Back to List


TEKNIK STATUE_STEN Punkt - 3

1. Objektdefinition Statue eller sten.


GST og Kommunen


Topografiske kort og detailkort i byområder


Ingen.


Ingen.


4. Repræsentation Statue med eller uden fundament, mindesten, sten på gravhøj eller særligt stor natursten på land eller i

vand.

STATUE_STEN repræsenteres ved midte. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Statue med eller uden fundament, mindesten, sten på gravhøj eller særligt stor natursten på land eller i

vand.

Store fundamenter hertil registreres som BYGVÆRK.

Registreres ved midte. Kote ved terræn.

Der registreres ikke STATUE_STEN inde i parcelhushave, industrigrund og jernbaneområde.

Objekter etableres kun efter udpegning fra kommunen eller GST.



Der er ingen ændringer i specifikationen ud over omdøbning fra FOT-3’s STATUE/STEN til STATUE_

STEN.





Administrativt





9. Eksempler

RØD=STATUE_STEN

GRØN=BYGVÆRK

Fig. 1: Obelisk


Fig. 2: Rytterstatue

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen STATUE_STEN leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af STATUE_STEN


registrering

FOT 5.1 20140328 3.5 NATUR 3.5.1

3.5 NATUR SKOV HEDE VÅDOMRÅDE KRAT_BEVOKSNING SAND_KLIT RÅSTOFOMRÅDE GARTNERI HEGN BRUGSGRÆNSE SKRÆNT DÆMNING DIGE TRÆ TRÆGRUPPE

FOT 5.1 20140328 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.1

SKOV <<Back to List


NATUR SKOV Flade 2.500 m2. 1 2 3

1. Objektdefinition Træbevokset område.


GST, NST og Kommunen.


Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse.


Ingen ud over de generelle regler for snap, fællesforløb og flader.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Anvendelse

[0..1]

Tekst

Skov

Bymæssig skov

Plantebælte

Ikke tildelt

Nej

SNS

KOM

GST

BANEDK

Ejer_Skov

[1..1]

Tekst

Offentlig

Privat

Banedanmark

Ikke tildelt

Andet

Ukendt

Nej

SNS

KOM

GST

BANEDK

Eksplicit angi-

vet ved admi-

nistrativ

indmelding

Under_Minimum_Skov

[1..1]

Boolean

0

1

Nej

SNS

KOM

GST

BANEDK

Eksplicit angi-

vet ved admi-

nistrativ

indmelding

Angivelse af SKOVs anvendelse.

Attributten Anvendelse gives én af følgende værdier:


Anvendelse

Skov

Skovområde, hvor den primære anvendelse er

træproduktion, naturskov eller vildtremise. Anven-

des både ved ældre og nyplantet skov samt ved jule-

træsplantage.

Bymæssig skov Mindre og bynært skovområde, der ofte grænser op

FOT 5.1 20140328 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.2


Under_Minimum_Skov 0 SKOV ≥ 2.500 m2

1 SKOV < 2.500 m2

til park eller boligområder.

Plantebælte

Skovområde, der har karakter af skov og hvis pri-

mære formål er at yde støj- og vindafskærmning

mellem trafikåre og boligområde. Er oftest et for-

holdsvis smalt plantebælte og forekommer kun

langs vej eller jernbane. Bredde ≥ 10 meter.

Ikke tildelt SKOVs anvendelse er ikke fastlagt.

Angivelse af ejerskabet for den SKOV objektet beskriver.

Attributten Ejer_Skov gives én af følgende værdier:


Ejer_Skov

Ikke tildelt Ejer_Skov er ikke tildelt.

Offentlig

Privat

Banedanmark

Andet Ejeren er en anden

Ukendt Ejeren er ukendt.

Attributten Under_Minimum_Skov gives én af følgende værdier:

SKOV med et areal < 2.500 m2, kan som en OPTION medtages af forvaltningen efter administrativ udpeg-

ning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning.

4. Repræsentation SKOV repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning ved kanten af det bevoksede

område og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved trækronetop.

Som hovedregel repræsenteres kun SKOV ≥ 2.500 m2. Dog kan SKOV < 2.500 m2 medtages ved en

administrativ udpegning af naturforvaltningen.

5. Nykortlægning SKOV registreres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning op mod andet objekt (f.eks. sø, dige,

eng, vandløbsbred) eller hvor dette ikke forekommer: ved afgrænsning vurderet ved det underliggende ter-

rænets overgang fra skovbund til f.eks. brandbælte, brugsgrænse langs vej, mark eller lignende. Kote regi-

streres ved top eller bund.

Registreringsnøjagtighed:

SKOV registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og

det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


FOT 5.1 20140328 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.3

Mindste størrelser:

SKOV med et areal ≥ 2.500 m2 registreres.

SKOV med et areal < 2.500 m2 registreres som enten TRÆGRUPPE eller HEGN.

SKOV med et areal < 2.500 m2 som ligger inden i objekt af typen HEDE, VÅDOMRÅDE eller SAND_

KLIT med et samlet areal for begge objekter ≥ 2.500 m2, inddrages i det omliggende objekt.

SKOV med et areal < 2.500 m2 som støder op til objekter af typen HEDE, VÅDOMRÅDE eller SAND_

KLIT med et samlet areal for de tilstødende arealer ≥ 2.500 m2, inddrages i det største af de tilstødende are-

aler.

SKOV med et areal < 2.500 m2, som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller admi-

nistrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk.

Mindre områder med skov, som ligger adskilt, registreres som én SKOV, hvis deres indbyrdes afstand < 10

meter og det samlede areal > 2.500 m2.

Lysning og brandbælte:

Lysning og brandbælte i skov fritlægges i SKOV, hvis disse områder har en bredde > 10 meter og en

længde > 250 meter.

Kun lysning og brandbælte med karakter af permanent ubevokset område (ingen træer eller buske) er en

lysning. Åbent område som følge af fældning, stormfald eller nytilplantning er ikke en lysning.

En eventuel vej eller vandløb i et brandbælte medregnes ikke i brandbæltets bredde.

Fællesgeometri:

SKOV med forskellige attributværdier må godt have fællesgeometri.






Ejer_Skov="Ikke tildelt"

Under_Minimum_Skov="0"


Der er indført en ny attribut: Anvendelse.

Koten kan nu registreres ved top eller bund


Der er indført en ny attribut: Anvendelse.

FOT 5.1 20140328 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.4

Koten kan nu registreres ved top eller bund






Administrativt





9. Eksempler

PINK-SKRAVERING=SKOV

GRØN=HEGN-Levende

BLÅ=SØ

Fig. 1: Anvendelse af SKOV, HEGN og SØ.

FOT 5.1 20140328 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.5

Fig. 2: Anvendelse af SKOV, HEGN, HEDE ogTRlEGRUPPE.

GUL-STIPLET=HEDE

GR0N=SKOV

ORANGE=HEGN-Levende

PINK=T GRUPPE

BLA=VANDL0BS:MIDTE

FOT 5.1 20140328 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.6

FOT 5.1 20140328 3.5.1 NATUR-SKOV 3.5.1.7

LYSEBLÅ=SKOV-Skov

GUL=SKOV-Bymæssig skov

RØD=SKOV-Plantebælte

Fig. 4: Brug af attributten Anvendelse.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen SKOV leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af SKOV

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for SKOV:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.1

HEDE <<Back to List


NATUR HEDE Flade 2.500 m2. 1 2 3

1. Objektdefinition Område på tør, mager bund oftest bevokset med lyng, græs, mos og andre dværgbuske.


GST og Kommunen.






Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Hedetype

[1..1]

Tekst

Lynghede

Revlingehede

Græshede

Lav-/Moshede

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM,

SNS

Eksplicit angivet ved

administrativ ind-

melding

Under_Minimum_Hede

[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM,

SNS

Attributten Hedetype gives én af følgende værdier:

Underklassificering af HEDE alt efter de dominerende plantevækster.

Ved en underklassificering er det muligt at klassificere HEDE med de angivet værdier for HEDETYPE og

ud fra disse klassificeringer foretage en udsøgning på heder af en bestemt type.


Hedetype

Ikke tildelt Typen af hede er ikke tildelt.

Lynghede

Hede med dominans af hedelyng og/ eller mindre

dominans af klokkelyng. Dværgbuske kan ligeledes

forekomme.

Revlingehede Hede med dominans af revling, med islæt af hede-

lyng eller andre dværgbuske.

FOT 5.1 20140328 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.2

Lav-/Moshede

Hede domineret af laver, f.eks. rensdyrlav og mos-

ser. Ligeledes kan lyng, revling og smågræsser

indgå. Findes typisk i grå klit og indsander.

Ukendt Typen af hede er ikke kendt.

Attributten Under_Minimum_Hede gives én af følgende værdier:


Under_Minimum_Hede 0 HEDE ≥ 2.500 m2

1 HEDE < 2.500 m2

Under_Minimum_Hede

HEDE med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ


"0" = HEDE er ≥ minimum.

"1" = HEDE er < minimum.

4. Repræsentation HEDE repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning og/eller afgrænsning op mod andet

objekt. Kote ved terræn.

Som hovedregel repræsenteres kun HEDE ≥ 2.500 m2. Dog kan HEDE < 2.500 m2 medtages ved en

administrativ udpegning af naturforvaltningen.

5. Nykortlægning HEDE registreres ud fra synlig og/eller skønnet afgrænsning af område. Ved synlig afgrænsning forstås

afgrænsning op mod andre objekter. Kote registreres ved terræn.

Det kan være ret svært at se HEDE på billeder, men naturen vil oftest være ”uroligt begroet”, være næsten

bevoksningsløs og se tør, vissen og rødlig ud.

Al relevant topografi på grænsen og indeni HEDE registreres.


HEDE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og


OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


Hvor andet og mere veldefineret objekt ligger tættere end eller lig med den angivet afvigelse i meter til

HEDE, foretages registrering af fællesgeometri, hvor HEDE snappes til det andet objekt.

FOT 5.1 20140328 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.3

Mindste størrelse:

HEDE registreres som hovedregel kun for arealer ≥ 2.500 m2.

HEDE med et areal < 2.500 m2 som ligger inden i objekter af typen SKOV, VÅDOMRÅDE eller

SAND_KLIT med et samlet areal for begge objekter ≥ 2.500 m2, inddrages i det omliggende objekt.

HEDE med et areal < 2.500 m2 som støder op til objekter af typen SKOV, VÅDOMRÅDE eller SAND_

KLIT med et samlet areal for de tilstødende arealer ≥ 2.500 m2, inddrages i det største af de tilstødende are-

aler.

HEDE med et areal < 2.500 m2, som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller admi-

nistrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk.

Mindre områder af HEDE, som ligger adskilt, kan registreres som én HEDE, hvis deres indbyrdes afstand

er <= 10 meter og det samlede areal er ≥ 2.500 m2.

HEDE smallere < 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sam-

menhængende HEDE.

Fællesgeometri med andre flader:

Hvor kun den ene side af vej er HEDE, mens den anden side skal registreres som et andet fladeobjekt (bort-

set fra BYGNING og BASSIN) og vejen ikke er så bred, at vejens areal skal fritlægges, skal de to fladeob-

jekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt. Samme forhold gør sig

gældende ved vandløb.

Fotogrammetriske begrænsninger:





Hedetype="Ikke tildelt"

Under_Minimum_Hede="0"


Ingen ændringer i specifikationen





Der gælder for HEDE, at objekt kun ajourføres fotogrammetrisk, hvis det er administrativt udpeget.

FOT 5.1 20140328 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.4




Administrativ





9. Eksempler

GUL-STIPLET=HEDE

GRØN=SKOV

ORANGE=HEGN-Levende

PINK=TRÆGRUPPE

BLÅ=VANDLØBSMIDTE

Fig. 1: Anvendelse af SKOV, HEGN, HEDE og TRÆGRUPPE.

FOT 5.1 20140328 3.5.2 NATUR-HEDE 3.5.2.5

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen HEDE leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af HEDE

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for HEDE:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.3 NATUR-VÅDOMRÅDE 3.5.3.1

VÅDOMRÅDE <<Back to List


NATUR VÅDOMRÅDE Flade 2.500 m2. 1 2 3

1. Objektdefinition Fladt, relativt lavtliggende vådbundsområde med karakter af våd eng, marsk eller mose.


GST og Kommunen.






Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Våd-

område

[1..1]

Boolean

0

1

Nej

KOM,

SNS

Eksplicit angivet

ved administrativ

indmelding

Attributten Under_Minimum_Vådområde gives én af følgende værdier:


Under_Minimum_Vådområde 0 VÅDOMRÅDE ≥ 2.500 m2

1 VÅDOMRÅDE < 2.500 m2

Under_Minimum_Vådområde

VÅDOMRÅDE med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter admi-


"0" = VÅDOMRÅDE er ≥ minimum.

"1" = VÅDOMRÅDE er < minimum.

4. Repræsentation VÅDOMRÅDE repræsenteres ved den synlige og/eller skønnet afgrænsning af området. Ved synlig

afgrænsning forstås afgrænsning op mod andet veldefineret objekt. Kote ved terræn.


Som hovedregel registreres kun VÅDOMRÅDE med et areal ≥ 2.500 m2. Dog kan VÅDOMRÅDE med

et areal < 2.500 m2 medtages ved en administrativ udpegning af naturforvaltningen.

5. Nykortlægning VÅDOMRÅDE registreres ud fra synlig og/eller skønnet afgrænsning af område. Ved synlig afgrænsning

forstås afgrænsning op mod andre objekter. Kote registreres ved terræn.

Det kan være ret svært at se VÅDOMRÅDE på billeder, men naturen vil oftest være ”uroligt begroet”,

mørkere end omgivelserne pga. fugtig overflade og ligge tæt ved VANDLØBSMIDTE eller SØ.

TOP10DK kan bruges som en vejledning, men fugtforholdene kan have ændret sig siden objekttypen i

TOP10DK blev klassificeret.

Al relevant topografi på grænsen og indeni VÅDOMRÅDE registreres.


VÅDOMRÅDE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske

forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype =

1

2

3


Hvor andet og mere veldefineret objekt ligger tættere end eller lig med den angivet afvigelse i meter til

VÅDOMRÅDE, foretages registrering af fællesgeometri, hvor VÅDOMRÅDE snappes til det andet

objekt.

Mindste størrelse:

VÅDOMRÅDE registreres som hovedregel kun for arealer ≥ 2.500 m2.

VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m2 som ligger inden i objekter af typen SKOV, HEDE eller

SAND_KLIT med et samlet areal for begge objekter er ≥ 2.500 m2, inddrages i det omliggende objekt.

VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m2 som støder op til objekter af typen SKOV, HEDE eller SAND_

KLIT med et samlet areal for de tilstødende arealer er ≥ 2.500 m2, inddrages i det største af de tilstødende

områder.

VÅDOMRÅDE med et areal < 2.500 m2 , som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller

administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk.

Mindre områder af VÅDOMRÅDE, som ligger adskilt, kan registreres som ét VÅDOMRÅDE, hvis deres

indbyrdes afstand er <= 10 meter og det samlede areal er ≥ 2.500 m2.

VÅDOMRÅDE smallere < 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sam-

menhængende VÅDOMRÅDE.



Hvor kun den ene side af vej er VÅDOMRÅDE, mens den anden side skal registreres som et andet

fladeobjekt (bortset fra BYGNING og BASSIN) og vejen ikke er så bred, at vejens areal skal fritlægges,

skal de to fladeobjekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt.

Samme forhold gør sig gældende ved vandløb.






Under_Minimum_Vådområde="0".


Der er ingen specifikationsændringer.








Administrativt





9. Eksempler


PINK-SKRAVERET=VÅDOMRÅDE

BLÅ=SØ

ORANGE=HEGN-Levende GRØN-

STIPLET=SKOV

LYSEBLÅ=VANDLØBSMIDTE

Fig. 1: VÅDOMRÅDE langs en sø.

GUL-STIPLET=VÅDOMRÅDE

BLÅ=VANDLØBSMIDTE

GRØN-STIPLET=BRUGSGRÆNSE

GRØNT SYMBOL=TRÆGRUPPE


Fig. 2: VÅDOMRÅDE langs en å.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen VÅDOMRÅDE leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af VÅDOMRÅDE

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for VÅDOMRÅDE:



registrering

3.5.4 NATUR-KRAT_BEVOKSNING FOT 5.1 20140328 3.5.4.1

KRAT_BEVOKSNING <<Back to List


NATUR KRAT_BEVOKSNING Flade 50 m2. 3

1. Objektdefinition Område bevokset med lav plantevækst.


GST og Kommunen.






Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Krat

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Attributten Under_Minimum_Krat gives én af følgende værdier:


Under_Minimum_Krat 0 KRAT har et areal ≥ 50 m2

1 KRAT har et areal < 50 m2

Under_Minimum_Krat

KRAT_BEVOKSNING med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages

efter administrativ udpegning fra kommunen.

"0" = KRAT_BEVOKSNING er ≥ minimum.

"1" = KRAT_BEVOKSNING er < minimum.

4. Repræsentation KRAT_BEVOKSNING repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning, og/eller

afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved terræn.

Område fortrinsvis bevokset med plejede buske og træer, som ikke har karakter af skov.


Forekommer oftest langs trafikanlæg, tekniske arealer, på sportspladser og tilsvarende by- og vejrelaterede

områder.

KRAT_BEVOKSNING med et areal ≥ 50 m2 er repræsenteret.

5. Nykortlægning KRAT_BEVOKSNING registreres på områdets bevoksningsmæssige afgrænsning, og/eller afgrænsning

op mod andre objekter. Kote ved terræn.

KRAT_BEVOKSNING vil normalt være afgrænset af BYGNING, VEJKANT, PARKERING eller

HEGN.

Der registreres ikke KRAT_BEVOKSNING internt på parcelhusgrund, campingplads, park, grønt

område, industrianlæg eller kirkegård.


KRAT_BEVOKSNING registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det

faktiske forløb og det registrerede forløb intet sted er > 1 meter i plan og kote.

Mindste størrelse:

Som en hovedregel registreres alle KRAT_BEVOKSNING med et areal ≥ 50 m2.

Mindre områder af KRAT_BEVOKSNING, som ligger adskilt, kan registreres som én KRAT_

BEVOKSNING, hvis deres indbyrdes afstand er < 1 meter.


Der er ingen ændringer i specifikationen ud over omdøbning fra FOT-3’s KRAT/BEVOKSNING til

KRAT_BEVOKSNING.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Krat


Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Krat



Administrativt







9. Eksempler

GRØN-STIPLET=KRAT_BEVOKSNING


Fig. 1: KRAT_BEVOKSNING i vejarealer.


LILLA=TRlE

SORT=VEJKANT

GR0N=HEGN-Ikke ti1delt

GR0N-flade=KRAT_BEVOKSNING


10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen KRAT_BEVOKSNING leve længst



l Fjernelse af KRAT_BEVOKSNING

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for KRAT_BEVOKSNING:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.5 NATUR-SAND_KLIT 3.5.5.1

SAND_KLIT <<Back to List


NATUR SAND_KLIT Flade 10.000 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Område med strand, flyvesand eller klit.


GST og Kommunen.






Ingen.


4. Repræsentation SAND_KLIT repræsenteres ved områdets bevoksningsmæssige afgrænsning og/eller afgrænsning op mod

andet objekt.

Område med strand, flyvesand eller klit. Både klit med en spredt bevoksning og klit med en tæt

bevoksning i form af marehalm, hjælm og lignende.

Det vil ofte være svært at trække en præcis grænse mellem SAND_KLIT og andre naturtyper såsom

HEDE, så afgrænsning af SAND_KLIT vil oftest bero på et skøn.

SAND_KLIT med et areal ≥ 10.000 m2. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning Registreres på områdets skønnede afgrænsning, og/eller afgrænsning op mod andre objekter. Kote regi-

streres ved terræn.

Al relevant topografi på grænsen og inden i området registreres.



SAND_KLIT registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske for-

løb og det registrerede ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype =

1

2

3


Mindste størrelse:

Som en hovedregel registreres alle SAND_KLIT med et areal ≥ 10.000 m2.

SAND_KLIT smallere end 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større sam-

menhængende SAND_KLIT område.

SAND_KLIT med et areal < 10.500 m2, som er udpeget administrativt på grund af en naturmæssig eller

administrativ betydning, registreres ligeledes fotogrammetrisk.

Mindre områder af SAND_KLIT, som ligger adskilt, kan registreres som ét SAND_KLIT, hvis deres ind-

byrdes afstand er < 10 meter og det samlede areal er ≥ 10.000 m2.


Der er ingen ændringer i specifikationen ud over omdøbning fra FOT-3’s SAND/KLIT til SAND_KLIT.





Administrativt





9. Eksempler


GUL-STIPLET=SAND_KLIT

BLÅ=KYST

ORANGE-flade=HEDE

Fig. 1: SAND_KLIT mellem HEDE og KYST.

Fig. 2: SAND_KLIT ved en SØ.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen SAND_KLIT leve længst muligt. Kun




l Fjernelse af SAND_KLIT

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for SAND_KLIT:



registrer

FOT 5.1 20140328 3.5.6 NATUR-RÅSTOFOMRÅDE 3.5.6.1

RÅSTOFOMRÅDE <<Back to List


NATUR RÅSTOFOMRÅDE Flade 2.500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Område med udgravning af råstoffer.


GST og Kommunen.






Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige vær-

dier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Råstof

[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST


RÅSTOFOMRÅDE med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter


"0" = RÅSTOFOMRÅDE er ≥ minimum.

"1" = RÅSTOFOMRÅDE er < minimum.

4. Repræsentation RÅSTOFOMRÅDE repræsenteres ved områdets afgrænsning i terrænniveau, og/eller afgrænsning op

mod andet objekt.

Udgravning af f.eks. kridt, kalk, mergel, ler, sand, sten, grus eller tørv.

Kun aktivt RÅSTOFOMRÅDE med et areal ≥ 2.500 m2 er repræsenteret.

5. Nykortlægning RÅSTOFOMRÅDE registreres på områdets afgrænsning. Kote ved terræn.


Kun aktivt RÅSTOFOMRÅDE registreres.

Områder, i direkte forbindelse med graveområdet og som bruges til sortering og oplagring af råstoffer, med-

tages i området.

Al relevant topografi (undtagen SKRÆNT) på grænsen og indeni området registreres.


RÅSTOFOMRÅDE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det fak-


OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


Mindste størrelse:

RÅSTOFOMRÅDE med et areal ≥ 2.500 m2 registreres.

RÅSTOFOMRÅDE smallere end 10 meter registreres ikke, med mindre dette stykke er en del af et større

sammenhængende RÅSTOFOMRÅDE.

Mindre arealer af RÅSTOFOMRÅDE, som ligger adskilt, kan registreres som ét RÅSTOFOMRÅDE,

hvis deres indbyrdes afstand er < 10 meter og det samlede areal er ≥ 2.500 m2.


Hvor kun den ene side af vej er RÅSTOFOMRÅDE, mens den anden side skal registreres som et andet

fladeobjekt (bortset fra BYGNING og BASSIN) og vejen ikke er så bred, at vejens areal skal fritlægges,

skal de to fladeobjekter have fællesgeometri i den side af vejen, hvor det forekommer mest naturligt.

Samme forhold gør sig gældende ved vandløb.


Attributten Gravtype er nedlagt.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Råstof.


Attributten Gravtype er nedlagt.

Attributten Råstoftype er nedlagt.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Råstof.







Administrativ






9. Eksempler

GUL=RÅSTOFOMRÅDE


GRØN-KRYDS=TRÆGRUPPE

LYSEBLÅ=SØ

SORT=VEJMIDTE-Vej

Fig. 1: RÅSTOFOMRÅDE med HEGN i kanten og forskellige topografi-elementer indenfor.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen RÅSTOFOMRÅDE leve længst muligt.



l Fjernelse af RÅSTOFOMRÅDE

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for RÅSTOFOMRÅDE:



registrering

3.5.7 NATUR-GARTNERI FOT 5.1 20140328 3.5.7.1

GARTNERI <<Back to List


NATUR GARTNERI Flade 2.500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Område med dyrkning af blomster, grønsager eller frugt.


GST.


Topografiske kort.




Ingen.


4. Repræsentation GARTNERI repræsenteres ved områdets og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved terræn.

Kun skønnet erhvervsmæssig dyrkning er repræsenteret.

GARTNERI optræder kun med et areal ≥ 2.500 m2.

5. Nykortlægning GARTNERI repræsenteres ved områdets og/eller afgrænsning op mod andet objekt. Kote ved terræn.

Afgrænsningen sker fortrinsvist ved HEGN, VEJKANT eller andet fladeobjekt.


GARTNERI registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske for-

løb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3



Mindste størrelser:

GARTNERI med et areal ≥ 2.500 m2 registreres.

Detaljer:

Kun områder med erhvervsmæssig, intensiv dyrkning af blomster, grønsager, træfrugt og bær i drivhus

eller på friland.

Området indeholder alle de beboelsesbygninger, driftsbygninger, tekniske anlæg, lagerpladser, græsarealer,

parkeringsarealer, vejarealer og lignende, der som brugsarealer hører med til driften af gartneriet.

Område, der helt tydeligt ikke hører med til driften (f.eks. parcelhus) medtages ikke i området.

På friland medtages kun områder med tydelige permanante og systematisk plantede vækster i form af buske

og træer.

Al relevant topografi på grænsen og indeni området registreres.


Nyt objekt. Registreres som ved nykortlægning.

Forekomsten af GARTNERI vil generelt være udpeget ved hjælp af markblokkort fra ministeriet for Føde-

varer og Erhverv.

Dog vil disse polygoner oftest kun repræsentere det aktuelle afgrødeareal, hvorfor GARTNERI-objektet

skal udvides og tilpasses de øvrige objekttyper i FOT.



Forekomsten af GARTNERI vil generelt være udpeget ved hjælp af markblokkort fra ministeriet for Føde-

varer og Erhverv.

Dog vil disse polygoner oftest kun repræsentere det aktuelle afgrødeareal, hvorfor GARTNERI-objektet

skal udvides og tilpasses de øvrige objekttyper i FOT.



Administrativ





9. Eksempler


GUL=GARTNERI


10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen GARTNERI leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af GARTNERI

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for GARTNERI:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.1

HEGN <<Back to List


NATUR HEGN Linje 1,2=25 m. 3=2 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Linje i terræn bestående af levende hegn, række af træer og buske, trådhegn, mur eller lignende med mode-

rat til stærk forhindring af fysisk passage til fods.


GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet.


Topografiske kort, detailkort i byområder samt administration af EU's hektarstøtteordninger.




Ingen.


Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier Ændring udløser

historik

Ansvar

Ophav

Hegnstype

[1..1]

Tekst

Levende

Tråd

Andet

Ukendt

Ikke tildelt

Nej

GST

KOM

Attributten Hegnstype gives én af følgende værdier:


Hegnstype

Levende

Alle former for afgrænsninger med en vis fysisk for-

hindring i form af levende vækster: Hæk, buske, tæt-

stående træer på række, læbælte og lignende.

Tråd Permanent afgrænsning med stor fysisk forhindring i

form af et flettet trådhegn.

Andet Øvrige former for afgrænsning f.eks. plankeværk

eller mur.

Ukendt Typen af hegn er ikke kendt.


4. Repræsentation HEGN repræsenteres ved hegnets midte. Kote ved terræn.

FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.2

5. Nykortlægning HEGN registreres ved hegnets skønnede midte. Kote ved terræn.

Alle former for afgrænsninger med en vis fysisk forhindring medtages: levende hegn, allé, plankeværk,

smal hegnsmur samt permanent trådhegn.

Der registreres ikke HEGN

l internt på parcelhusgrund, campingplads, park, grønt område, industrianlæg, kirkegård eller befæstet

areal i boligområde.

l hen over indkørsel, med mindre hegnet har Hegnstype="Tråd". I disse tilfælde registreres hen over

indkørslen, hvis denne har en låge eller lignende. Det er uden betydning om lågen er lukket eller ej.

l for en mur med en bredde > 1 meter (Dette er et BYGVÆRK)

l for stendige eller jordvold med en bredde > 2 meter (Dette er et DIGE)

l for en støttemur med en højde > 2 meter (Dette er et BYGVÆRK)

HEGN brydes ikke, hvor der er et hul ved indgang til et hus.

Attributter:

Trådhegn

Hegnstype="Tråd" registreres kun, hvor et flettet trådhegn ligger:

l På kanten af og indenfor TEKNISK_AREAL af enhver type

l Omkring fængsel eller sikret institution

l Omkring havneareal eller lufthavn

l Omkring hjortefarm

l Langs motorvej

l Hegn af flettet tråd andre steder registreres med Hegnstype="Ikke tildelt".

Udenfor og på kanten af objekter fra gruppen BEBYGGELSE:

Her anvendes kun Hegnstype="Levende", "Andet", "Tråd" eller "Ikke tildelt".

Inden for objekter fra gruppen BEBYGGELSE:

Her anvendes kun Hegnstype="Tråd" eller for alle andre former for HEGN: "Ikke tildelt".

Dette er en afvigelse fra den øvrige brug af "Ikke tildelt", idet "Ikke tildelt" her er den endelige

værdi for attributten og ikke blot en udskydelse af en mere konkret fastlæggelse af værdien.


HEGN registreres med så få punkter som muligt, dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og


OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


Mindste længde:

Mindstelængden måles som længden af et helt objekt.

FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.3

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3

Mindstelængde 25 25 2

Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype = "1" eller "2" gælder mindstelængden kun for

HEGN, der ikke har topologisk forbindelse med andre HEGN i begge ender.

Mindste bredde:

Mur, med en bredde > 1 meter registreres ikke som HEGN men som BYGVÆRK.

Støttemur med en højde > 2 meter registreres ikke som HEGN men som BYGVÆRK.

Stendige og jordvold med en bredde > 2 meter registreres som DIGE. Hvis diget desuden er et levende

hegn, registreres det også som HEGN med Hegnstype="Levende" i områder, hvor denne attributværdi må

registreres, ellers som HEGN med Hegnstype="Ikke tildelt".

Træer og buske på række:

Træer og buske på række registreres som HEGN med én linje, hvis bredden er < 10 meter.

HEGN med en bredde > 10 meter og som beskriver en træbevoksning ≥ 2.500 m2 registreres som SKOV.

HEGN med en bredde > 10 meter, som ikke er SKOV, afgrænses på begge sider af BRUGSGRÆNSE

for at vise det levende hegns udstrækning.

Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype ="3" gælder:

l Hvor mindst 10 træer på række står så tæt, at gående ikke nemt kan passere mellem dem, registreres

disse træer som HEGN med Hegnstype="Ikke tildelt".

l Alle øvrige træer på række eller alene registreres som TRÆ ved hver enkelt træ.

Udenfor eller på kanten af objekter fra gruppen BEBYGGELSE:

Huller i HEGN med Hegnstype="Levende" forårsaget af manglende beplantning på en strækning af < 30

meter betyder ikke, at objektet afbrydes, med mindre hullet er opdyrket eller benyttes som en gennemkørsel

for 4-hjulet motoriseret færdsel.






Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Hegnstype

[1..1]

Tekst

Levende

Tråd

Andet

Ikke tildelt

FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.4

Attributten HEGNSTYPE gives én af følgende værdier:


Hegnstype

Levende

Alle former for afgrænsninger med en vis fysisk for-

hindring i form af levende vækster: Hæk, buske, tæt-

stående træer på række, læbælte og lignende.

Tråd Permanent afgrænsning med stor fysisk forhindring i

form af et flettet trådhegn.

Andet Øvrige former for afgrænsning f.eks. plankeværk

eller mur.



Der er flere ændringer:

l LANDHEGN og BYHEGN omkodes til HEGN

l objekter, der ikke er registreret ved fod omregistreres eller gives beregningsmæssigt koten ved terræn

ud fra en udleveret DTM for området. Dette gælder alle BYHEGN og nogle LANDHEGN (attri-

butten Målested viser hvilke)

l attributten Målested fra LANDHEGN fjernes

l den nye attribut Hegnstype påsættes i overensstemmelse med reglerne under Nykortlægning








Administrativ





9. Eksempler

FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.5

Fig. 1: Trådhegn omkring et TEKNISK AREAL (Energiforsyningsanlæg).


GRØN=SKOV

FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.6

Fig. 2: Uanset hegnets art: hæk, mur eller plankeværk, bruges den samme attributværdi: Ikke til-

delt.

Dette udsnit er fra et område med Områdetype="3".

RØD=HEGN-Ikke tildelt

FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.7

ORANGE=HEGN-Levende

GUL-STIPLET=HED E

GR0N=SKOV

PINK=TRlEGRUPPE

FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.8

GRØN-stiplet=HEGN-Levende

GRØN-fuld=HEGN-Ikke tildelt

GUL=BRUGSGRÆNSE

RØD-stiplet=LAV_BEBYGGELSE

Fig. 4: HEGN indenfor og udenfor BEBYGGELSE:

RØD=HEGN-Tråd

Fig. 5: HEGN-"Tråd" registreres hen over vejen, hvis der er en låge også selv om den står åben:

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen HEGN leve længst muligt. Kun større



FOT 5.1 20140328 3.5.8 NATUR-HEGN 3.5.8.9

l Fjernelse af HEGN

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for HEGN:


l Omklassificering til en anden objekttype også hvis denne ændring skyldes en fejl i den tidligere regi-

strering

FOT 5.1 20140328 3.5.9 NATUR-BRUGSGRÆNSE 3.5.9.1

BRUGSGRÆNSE <<Back to List


NATUR BRUGSGRÆNSE Linje - 1 2 3

1. Objektdefinition Terrænlinje til afgrænsning af områdeanvendelse.




Topografiske kort, detailkort i byområder samt administration af EU's hektarstøtteordninger.




Ingen.


4. Repræsentation Terrænlinje, der suppleret med HEGN, udgør afgrænsning af områdets forskellige anvendelse, f.eks. mark,

jernbane, vej, sti og lignende.

BRUGSGRÆNSE repræsenteres ved linjens midte. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning BRUGSGRÆNSE registreres på afgrænsning af områders forskellige anvendelse f.eks. mark, jernbane,

vej, sti og lignende. Kote registreres ved terræn.


BRUGSGRÆNSE registreres med så få punkter som muligt, dog således, at forskellen mellem det faktiske

forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


Mindste længde:

BRUGSGRÆNSE med en længde < 50 meter uden sammenhæng med andre objekter registreres ikke

inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1" og "2".


Mindste bredde:

BRUGSGRÆNSE imellem dyrkningsarealer registreres ved midte, når bredden < 10 meter, ellers med to

linjer.

Åbent land mellem dyrkningsarealer:

Der foretages kun registrering af grænsen mellem dyrkningsarealer, når denne skønnes at have permanent

karakter. I grænsen skal der være en tydelig indikation af græs- og/eller træbevoksning og/eller niveau-

forskel i form af skrænt, dige, gravet rende o. lign.

Dyrkningsgrænser mellem forskellige afgrøder på marker medtages ikke, da disse er midlertidige og skifter

med afgrøderne.

Langs vej:

BRUGSGRÆNSE langs vej og vandløb registreres kun ved afgrænsning mod et areal, der er dyrket eller

på anden måde er plejet.

BRUGSGRÆNSE imod øvrige objekter registreres ved dyrknings-/beplantningsgrænse.

Grænsen mod trafikåre registreres således, at eventuelle rabat- og skræntanlæg tillægges trafikårens areal.

Langs DIGE:

Inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3" flankeres DIGE med Digetype="Jordvold" eller

"Stendige", med en højde og bredde så man ikke umiddelbart kan færdes hen over dem, på begge sider af

BRUGSGRÆNSE for at vise digets udstrækning til siderne.

Langs HEGN:

HEGN med en bredde > 10 meter, men som ikke er SKOV, afgrænses på begge sider af

BRUGSGRÆNSE for at vise det levende hegns udstrækning i bredden.

Langs SKRÆNT:

Hvor afstanden mellem BRUGSGRÆNSE og top af skrænt er < 1 meter registreres kun SKRÆNT med

Skrænttype="Top" i områder inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1" eller "2".

Ved Områdetype="3" er grænsen 0,5 meter.

Langs strand:

I kystområde registreres BRUGSGRÆNSE ved overgang fra strand til klit ved klitfod, eller ved strand

eller klit til mere klart definerede områder som have, park, skov, mark, vej, hede, sti og lignende.

Langs TRÆGRUPPE:

Der registreres BRUGSGRÆNSE omkring TRÆGRUPPE eller sammenhængende bevoksning, der

l ikke er SKOV eller HEGN

l har en bredde > 10 meter


l og som ligger inden for OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1" eller "2"


Der registreres ikke BRUGSGRÆNSE

l langs med eller med fællesforløb på kanten af NATUR-flader for at vise fladens udstrækning.

l internt på parcelhusgrund, campingplads, industrianlæg, landbrugsejendoms bebyggelsesareal, mid-

lertidigt haveareal ved landbrugsejendom, og befæstet areal i boligområde.

l ved ikke permanente dyrkningsgrænser.

l inde i SKOV med mindre det er langs en VEJMIDTE

BRUGSGRÆNSE brydes ikke ved indgange til huse eller ved VEJMIDTE med Vejklasse="Sti, diverse".

BRUGSGRÆNSE brydes ved indkørsler, men ikke ved markoverkørsler.


Definitionen er ændret med følgende forhold:

l Der registreres ikke længere BRUGSGRÆNSE under kanten af NATUR-flader, hvorfor disse skal

slettes.

l Objekter med Brugsgrænsetype ”Langs område” slettes.

l Atttributten Brugsgrænsetype er nedlagt.

Ved opgradering fra FOT 4.1.x

Definitionen er ændret med følgende forhold:

l Atttributten Brugsgrænsetype er nedlagt.



Der i de udleverede data forekommer flere attributter og værdier end beskrevet ovenfor under Fotogram-

metriske begrænsninger. Disse attributter og værdier skal opbevares og genleveres som beskrevet i den

aktuelle kontrakt.

Administrativ





9. Eksempler

FOT 5.1 20140328 3.5.9 NATUR-BRUGSGR.ENSE 3.5.9.4

R0D=BRUGSGR.ENSE

SORT=VE.JNIDTE-Vej

GR0N=HEGN-Levende

Fig.1: Samspillet mellem HE GN og BRUGSGRA:NSE samt abning ved indkln'sler og marko

verkln'sler:

35.9 NATUR-BRUGSGRfENSE FOT 5.1 20140328 3.5.9.5

HEGN ilandomrade:

I

FOT 5.1 20140328 3.5.9 NATUR-BRUGSGRlENSE 3.5.9.6

• • • •

• 4 •

• • •

4

• •

•


10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BRUGSGRÆNSE leve længst muligt.



l Fjernelse af BRUGSGRÆNSE

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for BRUGSGRÆNSE:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.10 NATUR-SKRÆNT 3.5.10.1

SKRÆNT <<Back to List


NATUR SKRÆNT Linje 50 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Terrænlinje der afgrænser stærkt skrånende terræn ved top og bund af skræntområde.


GST og Kommunen.






Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Skrænttype

[1..1]

Tekst

Top

Bund

Ikke tildelt

Nej

KOM

GST


[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST

Attributten Skrænttype gives én af følgende værdier:


Skrænttype

Top Hele objektet er registreret i toppen.

Bund Hele objektet er registreret i bunden.

Ikke tildelt Skrænttypen er ikke tildelt.


SKRÆNT med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter admi-


"0" = SKRÆNT er ≥ minimum.

"1" = SKRÆNT er < minimum.

4. Repræsentation

FOT 5.1 20140328 3.5.10 NATUR-SKRÆNT 3.5.10.2

SKRÆNT afgrænser et skræntområde ved top og/eller bund.

SKRÆNT repræsenterer overgangen mellem skråning og det øvrige terræn. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning SKRÆNT registreres, hvor terrænet skarpt ændrer hældning. Kote ved terræn.

Ét objekt af typen SKRÆNT må kun angive en top eller en bund af en skrænt.

SKRÆNT registreres som to åbne polygoner med endepunkter, dér hvor top og bund mødes. Den ene

polygon skal udgøre bunden af skrænten, og den anden polygon skal udgøre toppen af skrænten.

Endepunkt i SKRÆNT skal altid snappe 3D med anden SKRÆNT.

Naturskabt skrænt registreres kun, hvis den er væsentlig, – det vil sige med en højde ≥ 5 meter og så stejl,

at man ikke kan passere den til fods som for eksempel ved kystskrænt.

Regnvandsbassin registreres med Skrænttype = "Top" ved toppen af bassinet og Skrænttype = "Bund" ved

bund/vandspejl.

Attributter:

Skrænttype angives som "Top", hvis objektet angiver toppen af en skrænt eller værdien "Bund", hvis

objektet angiver bunden af en skrænt.

Skrænt beliggende INDENFOR eller på kanten af OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3".

l SKRÆNT, der er markant i forhold til det omgivende terræn, samt skrænt, der adskiller anlagt flade

med sportsplads, park, industriareal, karrébebyggelse og lignende steder.

l SKRÆNT med en længde > 50 meter og en højdeforskel ≥ 1,5 meter på det højeste sted registreres.

l Hvor afstanden mellem BRUGSGRÆNSE og top af skrænt < 0,5 meter registreres kun SKRÆNT

og ingen BRUGSGRÆNSE.

Skrænt beliggende UDENFOR OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3".

l SKRÆNT i form af menneskeskabt gennemskæring af terrænet langs vej, sti og jernbane eller i form

af menneskeskabt brat fald i terræn registreres.

l SKRÆNT med en længde > 100 meter og en højdeforskel ≥ 1,5 meter på det højeste sted regi-

streres.

l Hvor afstanden mellem BRUGSGRÆNSE og top af skrænt er < 1 meter registreres kun SKRÆNT

og ingen BRUGSGRÆNSE.

l SKRÆNT registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske

forløb, og det registrerede forløb intet sted er > 1 meter i plan og kote.

FOT 5.1 20140328 3.5.10 NATUR-SKRÆNT 3.5.10.3

Der registreres ikke SKRÆNT

l internt på parcelhusgrund med mindre den er en del af et længere skræntforløb

l inde i et RÅSTOFOMRÅDE

l under bro (eller andre usynlige steder). SKRÆNT afsluttes her fiktivt ved at SKRÆNT med Skrænt-

type="Top" føres ned til SKRÆNT med Skrænttype="Bund", hvor disse mødes ved en bro kant,

som vist i figur 1






Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Skrænttype

[1..1]

Tekst Top

Bund

Under_Minimum_Skrænt [1..1] Boolean 0

Attributten Skrænttype gives én af følgende værdier:


Skrænttype Top Hele objektet er registreret i toppen.

Bund Hele objektet er registreret i bunden.


Indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype "3" skal SKRÆNT nu også optræde parvist, som de

gør udenfor området.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Skrænt


Indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype "3" skal SKRÆNT nu også optræde parvist, som de

gør udenfor området.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Skrænt






Administrativt

FOT 5.1 20140328 3.5.10 NATUR-SKRÆNT 3.5.10.4





9. Eksempler RØD=SKRÆNT-Top

GRØN=SKRÆNT-Bund

Fig. 1: TOP og BUND omkring en bro:

RØD=SKRÆNT-Top

RØD-STIPLET=SKRÆNT-Bund

PINK=BYGVÆRK

FOT 5.1 20140328 3.5.10 NATUR-SKRÆNT 3.5.10.5

Fig. 2: Fællesforløb mellem BUND og BYGVÆRK:

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen SKRÆNT leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af SKRÆNT

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for SKRÆNT:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.11 NATUR-DÆMNING 3.5.11.1

DÆMNING <<Back to List


NATUR DÆMNING Linje 50 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Menneskeskabt anlæg til hindring af oversvømmelse eller til at lede trafik over områder med meget blød

bund.


GST og Kommunen.


Topografiske kort og beredskabet mod vandstandsstigninger.




Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Dæmningstype

[1..1]

Tekst

Ved vand

Andet

Ikke tildelt

Nej

GST

Attributten Dæmningstype gives én af følgende værdier:


Dæmingstype

Ved vand Dæmning til at hindre vand fra havet eller fra et vand-

løb i at flyde ind over land.

Andet Anden type dæmning.

Ikke tildelt Dæmningstypen er ikke tildelt.

4. Repræsentation DÆMNING angiver midten af dæmningens top. Kote ved terræn.

DÆMNING med en længde på < 50 meter forefindes ikke.

5. Nykortlægning DÆMNING registreres på langs af anlægget ved skønnet midte af toppen. Kote ved terræn.


DÆMNING registreres fra starten af anlægget, hvor toppen har en anden kote end det omliggende terræn.

Under DÆMNING medtages kun anlæg:

l til at hindre vand i at oversvømme det bagved liggende land. Det tilbageholdte vand kan komme fra

hav, sø eller vandløb.

l til sekundær oversvømmelseshindring i tilfælde af DÆMNING langs havet ikke er tilstrækkelig

l til understøtte en mindre trafikåre (VEJMIDTE), der løber ud over havet eller over et sumpet

område.


DÆMNING registreres med så få punkter som muligt, dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb


OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


Mindste størrelse:

Alle DÆMNING med en længde ≥ 50 meter og en bredde ved toppen ≥ 2.5 meter registreres.






Dæmningstype kan kun have værdien "Ved vand" eller "Andet".







Administrativ







9. Eksempler

GUL=DÆMNING

BLÅ=KYST

LYSEBLÅ=SØ

RØD=SKRÆNT-Top

PINK=SKRÆNT-Bund

Fig. 1: DÆMNING ud mod havet. Dæmningstype="Ved vand".


Fig. 2: DÆMNING, der er en ekstra sikring, hvis DÆMNING ude ved havet svigter. Dæm-

ningstype="Andet".

Fig. 3: DÆMNING, der støtter en mindre vej i lavvandet område. Dæmningstype="Andet".

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen DÆMNING leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af DÆMNING

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for DÆMNING:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.12 NATUR-DIGE 3.5.12.1

DIGE <<Back to List


NATUR DIGE Linje 50 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Jordvold eller stensætning i terræn.


GST og Naturforvaltningen.


Topografiske kort samt forvaltningen af de beskyttede og fredede diger.




Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Digetype

[1..1]

Tekst

Jordvold

Stendige

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM

GST

Beskyttelse

[1..1]

Tekst

Fredet

Beskyttet

Uden restriktioner

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM

GST

Eksisterer

[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST

Under_Minimum_Dige

[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST

Attributten Digetype gives én af følgende værdier:


FOT 5.1 20140328 3.5.12 NATUR-DIGE 3.5.12.2

Digetype

Ikke tildelt Digetypen er ikke tildelt.

Jordvold Menneskeskabt linjeformet forhøjning bestående af

jord, tørv eller lignende.

Stendige Menneskeskabt linjeformet forhøjning fortrinsvis

bestående af store, stablede sten.

Ukendt Digetypen er ikke kendt.

Attributten Beskyttelse gives én af følgende værdier:


Beskyttelse

Fredet Beskyttet efter bestemmelser i Natur-

beskyttelsesloven.

Beskyttet Beskyttet efter bestemmelser i Museumsloven, Kir-

kelovgivningen eller en Lokalplan.

Uden restriktioner Ingen beskyttelse

Ikke tildelt Beskyttelsen er ikke tildelt.

Ukendt Beskyttelsen er ikke kendt.

Attributten Eksisterer gives én af følgende værdier:


Eksisterer 1 DIGE er synligt i naturen.

0 DIGE er ikke synligt i naturen.

Under_Minimum_Dige

DIGE med en længde eller højde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter admi-


"0" = DIGE er ≥ minimum.

"1" = DIGET er < minimum.

4. Repræsentation DIGE repræsenterer digets skønnede midte. Kote ved digets top.

5. Nykortlægning DIGE registreres ved skønnede midte. Kote ved top.

DIGE omfatter: jordvold, skovdige, snedige, stendige og lignende.

Attributter:

Nyt DIGE gives følgende værdien til attributterne:

Eksisterer "1"

Beskyttelse "Ikke tildelt"

Digetype"Ikke tildelt"

FOT 5.1 20140328 3.5.12 NATUR-DIGE 3.5.12.3

Udpeget DIGE fra TOP10DK eller kommunens naturforvaltning beholder sin værdi for Beskyttelse og

Digetype, hvis det har en værdi herfor. Hvis ikke, behandles det som nyt DIGE.

De relevante myndigheder kan herefter selv detaljere objekternes attributværdier for BESKYTTELSE og

DIGETYPE.


DIGE registreres med så få punkter som muligt, dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og det

registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


Mindste længde:

Som en hovedregel registreres kun DIGE med en samlet længde > 50 meter.

Hvilke diger registreres ikke?

Der registreres ikke DIGE internt på parcelhusgrund, industrigrund eller landbrugsejendoms bebyg-

gelsesareal, med mindre det har værdien "Fredet" eller "Beskyttet" for attributten Beskyttelse.

1. DIGE med en højde < 0,75 meter registreres ikke.

2. DIGE med en højde > 1,5 meter registres ikke som DIGE men som SKRÆNT.

3. Hvor der er en niveauforskel > 0,75 meter mellem de to sider af et DIGE registres dette ikke som

DIGE men SKRÆNT.

RØD=DIGE

GRØN=SKRÆNT-Top

GUL=SKRÆNT-Bund

For DIGE med værdien "Fredet" eller "Beskyttet" for attributten Beskyttelse gælder disse ovenstående tre

forhold ikke. Et sådant DIGE registreres derfor altid som DIGE uafhængigt af de angivne størrelser og etab-

leres ved forekomst med fællesgeometri oven i HEGN eller SKRÆNT.

Diget eksisterer ikke:

Udpeget DIGE fra TOP10DK eller kommunens naturforvaltning, og som helt tydeligt ikke længere eksi-

sterer, må ikke slettes. Det skal registreres med det udpegede forløb og gives værdien"0" for attributten

Eksisterer. At diget ikke kan ses på grund af bevoksning betyder ikke, at diget er ikke længere eksisterer.

DIGE må kun slettes endeligt af den relevante myndighed.

FOT 5.1 20140328 3.5.12 NATUR-DIGE 3.5.12.4

Digevejledning:

Se evt. i BEK nr. 1511 af 14/12/2006 §1 for hvilke diger, der er fredet.


og kulturstyrelsens vejledning om sten- og jorddiger.

http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_uplo-

ad/kulturarv/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/digevejl/digevejledning.pdf






Nyt DIGE, samt udpeget DIGE uden attributten Digetype, registreres altid med værdien "Ikke tildelt" for

attributten Digetype.

Udpeget DIGE med en værdi for Digetype beholder sin værdi herfor.


Attributten Beskyttelse skal etableres.

Attributten Eksisterer skal etableres.

Eksisterende FOT-DIGE gives værdien "Beskyttet" for attributten Beskyttelse.

Eksisterende FOT-DIGE gives værdien "1" for attributten Eksisterer.

Der skal registreres flere DIGE, da de eksisterende DIGER kun omfattede fredede eller beskyttede

DIGER.

DIGE med Beskyttelse="Fredet" eller "Beskyttet" må godt have fællesforløb med SKRÆNT, hvis dette

DIGE er højere end den maksimale højdegrænse for DIGE.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Dige.


Attributten Beskyttelse skal etableres.

Attributten Eksisterer skal etableres.

Eksisterende FOT-DIGE gives værdien "Beskyttet" for attributten Beskyttelse.

Eksisterende FOT-DIGE gives værdien "1" for attributten Eksisterer.

Der skal registreres flere DIGE, da de eksisterende DIGER kun omfattede fredede eller beskyttede

DIGER.

DIGE med Beskyttelse="Fredet" eller "Beskyttet" må godt have fællesforløb med SKRÆNT, hvis dette

DIGE er højere end den maksimale højdegrænse for DIGE.


http://www.kulturarv.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/digevejl/digevejledning.pdf



FOT 5.1 20140328 3.5.12 NATUR-DIGE 3.5.12.5

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Dige.






Administrativ





9. Eksempler

RØD=DIGE

Fig. 1: Her er der et snedige i et lille læbælte ved en nedlagt jernbane.

FOT 5.1 20140328 3.5.12 NATUR-DIGE 3.5.12.6

Fig. 2: Her er en lille støjvold langs et boligområde.

Fig. 3: Stendige set fra overfladen og fra luften

FOT 5.1 20140328 3.5.12 NATUR-DIGE 3.5.12.7

Fig. 4: Jorddige set fra jorden og fra luften.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen DIGE leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af DIGE

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for DIGE:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.13 NATUR-TRÆ 3.5.13.1

TRÆ <<Back to List


NATUR TRÆ Punkt - 3

1. Objektdefinition Et markant, enkeltstående træ.


Kommunen.


Detailkort i byområder.


Ingen.


Ingen.


4. Repræsentation TRÆ forekommer som punkt i skønnet midte af et træs stamme. Kote ved terræn.

5. Nykortlægning TRÆ registreres som punkt i skønnet midte af et træs stamme. Kote ved terræn.

Hvor stammen ikke kan erkendes, registreres ved midte af trækrone med kote ved terræn.

TRÆ registreres langs vej, hovedsti, sti, på plads og lignende. Endvidere registreres alle enkeltstående, mar-

kante træer.

Hvor mindst 10 træer på række står så tæt, at gående ikke nemt kan passere mellem dem, registreres

HEGN.

Hvor et stort træ stikker op gennem beplantningen i KRAT_BEVOKSNING, registreres dette som TRÆ.

Der registreres ikke TRÆ

l på parcelhusgrund, industrigrund eller jernbaneområde

l i gravfelterne i et BEGRAVELSESOMRÅDE.

FOT 5.1 20140328 3.5.13 NATUR-TRÆ 3.5.13.2

Mindste størrelse:

Kun store træer registreres (stammediameter > 20 cm. eller når træet er støttet af rafter).

TRÆ skal have en afstand > 1 meter til andet TRÆ.

6. Opradering Ved opgradering fra FOT 3.x.x

TRÆ har fået andre regler for ”registreres inden i”. Der suppleres med de TRÆ, der herefter mangler.

Attributten Træart er nedlagt.


Attributten Træart er nedlagt.






Administrativt.





9. Eksempler

FOT 5.1 20140328 3.5.13 NATUR-TRÆ 3.5.13.3

LILLA-KRYDS=TRÆ

SORT=VEJKANT

GRØN=HEGN-Ikke tildelt

GRØN-flade=KRAT_BEVOKSNING

RØD=BYGNING

LYSEBLÅ=PARKERING

Fig. 1: Her er der TRÆ inde i og uden for KRAT_BEVOKSNING.

Fig. 2: Her står TRÆ ikke så tæt, at de registreres som HEGN.

GRØN-CRIKEL=TRÆ

FOT 5.1 20140328 3.5.13 NATUR-TRÆ 3.5.13.4

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen TRÆ leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af TRÆ


registrering

FOT 5.1 20140328 3.5.14 NATUR-TRÆGRUPPE 3.5.14.1

TRÆGRUPPE <<Back to List


NATUR TRÆGRUPPE Punkt - 1 2 3

1. Objektdefinition En gruppe af træer.


GST og Kommunen.




Ingen.


Ingen


4. Repræsentation TRÆGRUPPE repræsenterer skønnet midte af trægruppe samt inden for OMRÅDEPOLYGON med

Områdetype="1" og "2" tillige markant enkeltstående træ.

Kote ved top.

5. Nykortlægning TRÆGRUPPE registreres som punkt i skønnet midte af trægruppe. Kote registreres ved top.

Der registreres ikke TRÆGRUPPE internt på parcelhusgrund, industrigrund, jernbaneareal eller land-

brugsejendoms bebyggelsesareal.

Mindste størrelse:

TRÆGRUPPE skal have en afstand > 25 meter til anden TRÆGRUPPE.

Indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype ="3":

registreres TRÆGRUPPE langs vej, hovedsti, sti, på plads og lignende samt ved gruppe af træer, der ikke

er TRÆ, HEGN eller SKOV.


Indenfor øvrige OMRÅDEPOLYGONER:

l RegistreresTRÆGRUPPE for markant, enkeltstående træ og gruppe af træer, der ikke er HEGN

eller SKOV

l Angivelse af bevoksning på BRUGSGRÆNSE (med en længde > 10 meter) med levende hegn,

som er kortere end mindstemålet for HEGN.

l Enkeltstående træ med en kronediameter < 10 meter registreres ikke

l Grupper af træer med en samlet kronediameter < 10 meter registreres ikke

l Indeni objekter med objekttypen HEDE, RÅSTOFOMRÅDE og SAND_KLIT kan der forekomme

udbredt spredt bevoksning i et sådan omfang, at området er på grænsen til at skulle klassificeres som

SKOV. I disse tilfælde registreres der TRÆGRUPPE i området, der hvor bevoksningen er tættest.

Disse objekter placeres med en afstand > 100 meter.







Administrativt





9. Eksempler


GRØN=HEGN-Levende

RØD=TRÆGRUPPE

Fig. 1: Her er der TRÆGRUPPE repræsenterende en gruppe af træer og et enkeltstående træ.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen TRÆGRUPPE leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af TRÆGRUPPE


registrering.

FOT 5.1 20140328 3.6 HYDRO 3.6.1

3.6 HYDRO SØ

VANDLØBSMIDTE

AFVANDINGSGRØFT VANDLØBSKANT HAVN KYST BADE_BÅDEBRO

FOT 5.1 20140328 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.1

SØ <<Back to List


HYDRO SØ Flade 50 m2/ 100m2 1 2 3

1. Objektdefinition Vandfyldt fordybning på land.




Topografiske kort samt administrationsgrundlag for arealanvendelse samt administration af EU's hektar-

støtteordninger.


Topologisk sammenhæng med VANDLØBSMIDTE.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Søtype

[1..1]

Tekst

Fiskedam

Sø

Ikke tildelt

Nej

KOM

GST

Salt_Sø

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Temporær

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Sø_Under_Minimum

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Ø_Under_Minimum

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Søtype

Typen af SØ beskrives med én af følgende værdier:


Søtype

Fiskedam Bassin eller kunstig dam til opdræt af ferskvandsfisk i

forbindelse med dambrug.

Sø Naturlig eller anlagt sø.

Ikke tildelt Søtypen er ikke tildelt.

Salt_Sø

FOT 5.1 20140328 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.2

Salt sø kan medtages efter administrativ udpegning, hvis den har naturmæssig eller administrativ betydning.

"0" = SØ er ikke salt.

"1" = SØ er salt.

Temporær

Anvendes når SØ skønnes at være midlertidig dvs. årstidsbestemt eller en følge af anlægsarbejder m.v.

Ligeledes midlertidig gravesø i råstofområde. Disse søer kan medtages efter administrativ udpegning, hvis

den har naturmæssig eller administrativ betydning.

"0" = SØ er permanent.

"1" = SØ er midlertidig

Sø_Under_Minimum

SØ med et areal < 100 m2, kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning, hvis den har

naturmæssig eller administrativ betydning.

"0" = SØ er ≥ 100 m2.

"1" = SØ er < 100 m2.

Ø_Under_Minimum

Ø med et areal < 100m2, kan som en OPTION medtages efter administrativ udpegning, hvis den har natur-

mæssig eller administrativ betydning.

"0" = Ø er ≥ 100 m2.

"1" = Ø er < 100 m2.

4. Repræsentation SØ repræsenteres som grænsen mellem en søs vandspejl og land.

Som hovedregel findes kun permanente ferskvandssøer med et areal ≥ 100 m2.

Ø i en SØ findes som hovedregel kun, hvis øens areal er ≥ 100 m2.

5. Nykortlægning SØ registreres, som en flade langs skønnet søbred ved vandspejl. Kote registreres ved vandspejl.

Siv- og rørskov på søbredden indgår i SØ. Søens forløb gennem disse skønnes.

SØ skal have permanent karakter, eksempelvis registreres temporær sø, som f.eks. er opstået ved års-

tidsbestemte forhold ikke, med mindre søen udpeges administrativt på grund af en naturmæssig eller admi-

nistrativ betydning.

Voldgrav, blindå og lignende, der ikke er en del af et strømmende vandsystem, registreres som SØ.

Dæmning og lign. til f.eks. vej eller jernbane, der går på tværs af en SØ, deler en sø op i separate søer. Bro-

anlæg på piller eller lignende, der ikke væsentligt hindrer vandgennemløb, opdeler ikke en SØ.

Bassin, som er en del af tekniske anlæg, svømmeanlæg eller lignende er ikke SØ.


FOT 5.1 20140328 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.3

SØ registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb, og det

registrerede forløb intet sted er større end følgende angivet værdier:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


I intensivt udnyttede områder indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3" dog 0.5 meter.

Koten må ikke variere inden for et objekt incl. eventuelle cut-outs for øer.

Mindste størrelse:

SØ registreres som hovedregel kun, hvis dens areal ≥ 100 m2.

SØ med et areal < 100 m2 registreres ikke, med mindre søen udpeges administrativt på grund af en natur-

mæssig eller administrativ betydning.

Ø i SØ registreres som cut-out i SØ.

Ø med at areal < 100 m2 registreres ikke.

Der registreres som SØ i et vandløbsnetværk, hvor vandløbets bredde på en strækning > 50 meter ændres

til mere end det tredobbelte og hvor minimum arealkravet for SØ kan overholdes.

Område, der skønnes at være en salt sø eller et salt vandområde, der er helt eller delvis inddæmmet, men

stadig med kontakt til hav, er ikke SØ.

Særlige forhold:

For Søtype="Fiskedam".

Fiskedam registreres ved yderste omkreds ved vandkant af dam eller bassin.

Tomt bassin ved dambrug i drift registreres ved skønnet vandkant.

Kun Fiskedam med et areal ≥ 50 m2 registreres.

Ligger flere fiskedamme med en indbyrdes afstand < 1 meter og de er ikke adskilt af andre registrerede

objekter, så registreres dammene som én stor fiskedam. Heri medtages bassiner med et areal < 50 m2, hvis

det samlede areal bliver ≥ 50 m2.


I det ovenstående er de generelle forhold for SØ beskrevet. Ved fotogrammetrisk registrering er det imid-

lertid ikke muligt ud fra billederne at efterleve alle disse krav. I det følgende beskrives derfor de forhold,

som fotogrammetriske arbejder skal efterleve.


Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Søtype

[1..1]

Tekst Fiskedam

Sø

Salt_Sø [1..1] Boolean 0

Temporær [1..1] Boolean 0

FOT 5.1 20140328 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.4

Sø_Under_Minimum [1..1] Boolean 0

Ø_Under_Minimum [1..1] Boolean 0

Søtype

Typen af SØ beskrives med én af følgende værdier:


Søtype

Fiskedam Bassin eller kunstig dam til opdræt af ferskvandsfisk i

forbindelse med dambrug.

Sø Naturlig eller anlagt sø.

Salt_Sø

Udfyldes altid med "0".

0 = SØ er ikke salt.

Temporær

Udfyldes altid med "0". SØ er permanent.

Sø_Under_Minimum

Udfyldes altid med "0". SØ er ≥ 100 m2.

Ø_Under_Minimum

Udfyldes altid med "0". Ø er ≥ 100 m2.






Foretages som ved nyregistrering.




Administrativ





FOT 5.1 20140328 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.5

Sø, som ikke opfylder de generelle regler for registrering af SØ, kan medtages efter administrativ udpeg-

ning, hvis de har naturmæssig eller administrativ betydning.

9. Eksempler

Fig. 1: SØ men bro uden VEJMIDTE.

Fig. 2: Fiskedam med tilhørende vandløb.

FOT 5.1 20140328 3.6.1 HYDRO-SØ 3.6.1.6

LYSEBLÅ=SØ

BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Almindelig

RØD=VANDLØBSMIDTE-Gennem sø

SØ'en i venstre side har to øer, men disse er for små til at blive registreret.

SØ'en i højre side har en ø, som er større end mindstemålet.

Fig. 3: SØ med/uden ø og med/uden gennemgående VANDLØBSMIDTE.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen SØ leve længst muligt. Kun større ændrin-

ger skal nedlægge det og evt. oprette et nyt.


l Fjernelse af SØ

l Ændringer som medfører konflikt med gældende topologiregler for SØ:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.6.2 HYDRO-VANDLØBSMIDTE 3.6.2.1

VANDLØBSMIDTE <<Back to List


HYDRO VANDLØBSMIDTE Linje 50 m 1 2 3

1. Objektdefinition Midte af en naturlig eller gravet, åben eller rørlagt rende til vand.


GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet


Topografiske kort, detailkort i byområder samt administration af vandløb og EU's hektarstøtteordninger.


Topologisk sammenhæng med SØ, KYST og HAVN.


Den hydrologiske reference.

3.1 Primære attributter og referencer Ud over de generelle attributter er der defineret følgende særlige attributter:

Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Vandløbstype

[1..1]

Tekst

Almindelig

Gennem sø

Rørlagt

Ikke tildelt

Nej

KOM

GST

Eksplicit angivet

ved indmelding.

Startknude_Vand-

løbsmidte

[1..1]

Integer

1 -n Ændres

aldrig


melding

Slutknude_Vand-

løbsmidte

[1..1]

Integer

1 -n Ændres

aldrig


melding

Retning

[0..1]

Boolean 0

1

Ja

KOM

Netværk

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Hovedforløb

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Ejer_Vandløbsmidte

[1..1]

Tekst

Privat

Offentlig

Ikke tildelt

Andet

Ukendt

Nej

KOM

Eksplicit angivet

ved administrativ

indmelding

HR_VL_Kode

[0..1]

Tekst

streng baseret kode

Nej

DMU

Hydrologisk refe-

rencekode for vand-

løb

HR_VL_Start [0..1] Integer 0-9998 Nej DMU Stationering til start-


punkt fra Hydro-

logisk reference.

Angives eksplicit

ved indmelding.

HR_VL_Slut

[0..1]

Integer

1-9999

Nej

DMU

Stationering til slut-

punkt fra Hydro-

logisk reference

Angives eksplicit

ved indmelding

Vandløbstype

Typen af VANDLØBSMIDTE beskrives med en af følgende værdier:


Vandløbstype

Almindelig Åbent vandløb

Gennem sø Fiktiv VANDLØBSMIDTE gennem SØ Rørlagt

Administrativ registrering af rørlagt forløb. Kan regi-

streres, hvor myndigheden mener, at registreringen

har funktionsmæssig betydning for vand-

løbsnetværket.

Ikke tildelt Vandløbstypen er ikke tildelt.

Startknude_Vandløbsmidte og Slutknude_Vandløbsmidte

Alle knuder i VANDLØBSMIDTE netværket nummereres entydigt. Nummereringen etableres af FOT-

databasen i forbindelse med indmelding. Startknude_Vandløbsmidte er altid første punkt i objekt og Slut-

knude_Vandløbsmidte altid det sidste. Så længe objektet eksisterer, fastholdes dets knudenumre.

Retning

Retning beskriver, hvilken vej vandet løber. Hvis værdien sættes til 0 betyder det, at vandet løber fra start-

til slut-knude. Hvis værdien sættes til 1 betyder det, at vandet løber fra slut- til start-knude.

Netværk

Attributten Netværk gives én af følgende værdier:


Netværk

0 VANDLØBSMIDTE er ikke del af et netværk, der løber ud i

hav eller sø

1 VANDLØBSMIDTE er del af et netværk, der løber ud i hav

eller sø

Hovedforløb

Attributten Hovedforløb gives én af følgende værdier:

Hvor der på en VANDLØBSMIDTE findes en mindre forgrening, som løber sammen med

VANDLØBSMIDTEs hovedforløb igen, skal dette forløb registreres særskilt.


Hovedforløb 0 VANDLØBSMIDTE er en forgrening

1 VANDLØBSMIDTE er en del af hovedforløbet

Ejer_Vandløbsmidte

Angiver ejerskabet af VANDLØBSMIDTE.

HR_VL_Kode


Den hydrologiske reference indeholder oplysning om hvilke 1., 2., 3., ……8. ordensnetværk pågældende

VANDLØBSMIDTE refererer til. (se bilag D for eksempel på opbygning og kodeangivelse)

Hvor et VANDLØBSMIDTE objekt svarer til et objekt i ”Fagdatabasen for den Hydrologiske Reference”

kopieres koden herfra.

HR_VL_Start og HR_VL_Slut

Når et objekt er tildelt en værdi i HR_VL_Kode, skal der indsættes værdier i henholdsvis HR_VL_Start

og HR_VL_Slut.

HR_VL_Start-knude er altid første punkt i objekt og HR_VL_Slut-knude altid det sidste.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ejer

Ophav

Midtebredde

[1..1]

Tekst

0-2.5

2.5-12

12-

Ikke tildelt

Ukendt

Nej

KOM

GST

Bestemmes

fotogrammetrisk,

eller administrativt

ved hjælp af van-

dregulativ.


[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST

ModerfotID [1..1] Integer FOT FOT-databasen

Moderforversion [1..1] Integer FOT FOT-databasen

Start [1..1] Real FOT FOT-databasen

Slut [1..1] Real FOT FOT-databasen

Midtebredde

Angivelse af vandløbets bredde i ét af de angivne intervaller. Bredden måles ved kronekant, hvis en sådan

findes, ellers registreres ved vandspejl svarende til placeringen af VANDLØBSKANT.


Vandløb, som ikke kan ses fotogrammetrisk på grund af det forløber under bygværk, bro eller ligger i tun-

nel.

"0" = VANDLØBSMIDTE er ikke synlig.

"1" = VANDLØBSMIDTE er synlig.

VANDLØBSMIDTE med Vandløbstype="Gennem sø" eller "Rørlagt" har altid værdien "0" i hele

objektets udstrækning.

ModerfotID


Moderfotversion


Start





Slut




4. Repræsentation VANDLØBSMIDTE repræsenterer den skønnede midte mellem vandløbets sideafgrænsninger.

Hvis en SØ har tilknyttet mere end et VANDLØBSMIDTE-objekt, er disse forbundet ude i søen med

VANDLØBSMIDTE ”Gennem sø”.

5. Nykortlægning VANDLØBSMIDTE registreres ved den skønnede midte mellem vandløbets vandkanter.

Koten registreres ved vandspejlet eller i bunden, hvis vandløbet er tørlagt.

Koten skal tilstræbes at have et konsekvent faldende eller stigende forløb.

Mindre lomme eller udposning på den ene bred forårsager ikke, at VANDLØBSMIDTE skal have et til-

svarende udsving.

VANDLØBSMIDTE skal udgøre størst mulige netværk.

Attributter:

VANDLØBSMIDTE har forskellige regler afhængig af værdi for Vandløbstype:

Almindelig

l Må ikke forekomme inde i objekterne BASSIN eller SØ

l Kan medvirke ved fritlæggelse af fladeobjekter.

Gennem sø

l Må kun forekomme inde i objektet SØ

l Gives altid Midtebredde:"Ukendt"

l Kan ikke medvirke ved fritlæggelse af fladeobjekter

Rørlagt

l Må forekomme inde i alle fladeobjekter

l Gives altid Midtebredde: "Ukendt"


Ikke tildelt

l Må forekomme alle steder

l Gives altid Midtebredde: "Ukendt"



Kun VANDLØBSMIDTE med Vandløbstype="Almindelig" eller "Gennem sø" registreres fotogram-

metrisk.

"Rørlagt" registreres kun fotogrammetrisk, hvis der indgår disse informationer i de udleverede kortdata.


VANDLØBSMIDTE registreres med så få punkter som muligt, dog således, at forskellen mellem det fak-


OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


VANDLØBSMIDTE i SØ:

Hvis SØ skønnes at have både tilløb og udløb, skal der registreres VANDLØBSMIDTE gennem søen.

Objektet registreres med kortest muligt forløb fra indløb til udløb, uden at røre søbred eller eventuelle øer.

Ved flere end to ind/udløb forgrenes VANDLØBSMIDTE skønsmæssigt ude i søen.

Særlige forhold:

Hvor åbent vandløb løber ovenpå rørlagt vandløb, medtages kun det åbne. Dette gælder dog kun hvis vand-

løbene tilhører samme netværk. Hvis der er tale om to forskellige netværk, betragtes dette som særlige til-

fælde, hvor objekter ude af niveau kan krydse hinanden uden at brydes.

Voldgrav, blind å og lignende, der ikke er en del af et strømmende vandsystem, registreres som SØ.






Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Vandløbstype

[1..1]

Tekst

Almindelig

Gennem sø

Rørlagt

Netværk

[1..1]

Boolean 0

1

Hovedforløb [1..1] Boolean 1

Ejer_Vandløbsmidte [1..1] Tekst Ikke tildelt

Kun følgende sekundære attributter og værdier registreres:

Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Midtebredde

[1..1]

Tekst

0-2.5

2.5-12

12-

Ukendt



[1..1]

Boolean 0

1

Vandløbstype

Typen af VANDLØBSMIDTE beskrives med en af følgende værdier:


Vandløbstype

Almindelig Åbent vandløb

Gennem sø Fiktiv VANDLØBSMIDTE gennem SØ

Rørlagt

Administrativ registrering af rørlagt forløb. Kan regi-

streres, hvor myndigheden mener, at registreringen har

funktionsmæssig betydning for vandløbsnetværket.

Midtebredde

Angivelse af vandløbets bredde i ét af de angivne intervaller eller "Ukendt". Bredden måles ved kronekant,

hvis en sådan findes, ellers registreres ved vandspejl svarende til placeringen af VANDLØBSKANT.


Vandløb, som ikke kan ses fotogrammetrisk på grund af det forløber under bygværk, bro eller ligger i tun-

nel.

"0" = VANDLØBSMIDTE er ikke synlig.

"1" = VANDLØBSMIDTE er synlig.

VANDLØBSMIDTE med Vandløbstype="Gennem sø" eller "Rørlagt" har altid værdien "0" i hele

objektets udstrækning.


Der er ændringer i specifikationen:

l VANDLØB er omdøbt til VANDLØBSMIDTE

l Der er indført nye attributter:

o Startknude_Vandløbsmidte o Slutknude_Vandløbsmidte








Administrativ






Objekt, som administrativt registreres med en endelig geometri, skal overholde alle krav, der stilles til

objektet så som geometri, topologi, attributter og referencer herunder konsekvensrettelser til øvrige objekter

indenfor objekttypen VANDLØBSMIDTE, SØ, VANDLØBSKANT, HAVN, KYST og

VÅDOMRÅDE. Konsekvensrettelser i øvrige data foretages via den periodevise generelle kortlægning.

9. Eksempler

Fig. 1: Usynlig VANDLØBSMIDTE. Rørlagt ved markoverkørsel

GRØN=VANDLØBSMIDTE


BLÅ=VANDLØBSKANT


Fig. 2: VANDLØBSMIDTE ved fiskedam.

BLÅ=VANDLØBSMIDTE

GUL=VANDLØBSMIDTE-Usynlig

ORANGE=VANDLØBSKANT

LYSEBLÅ=SØ-Fiskedam

Fig. 3: VANDLØBSMIDTE og VANDLØBSBRED under broer.


BLÅ=VANDLØBSKANT

RØD=HAVN-Vandløb

PINK-STIPLET=BYGVÆRK

SORT=VEJMIDTE

SORT-STIPLET=VEJMIDTE-Usynlig


Fig. 4: VANDLØBSMIDTE og VANDLØBSBRED usynlige under trafik.

GRØN=VANDLØBSMIDTE

GRØN med RØD-stipling=VANDLØBSMIDTE-Usynlig

LYSEBLÅ=VANDLØBSMIDTE-Gennem sø

BLÅ=VANDLØBSKANT

ORANGE=VANDLØBSKANT-Usynlig

LILLA=BYGVÆRK

RØD=BYGNING

RØD-STIPLET=HAVN-Sø

GUL=SØ

SORT-TYK=VEJMIDTE-Vej

SORT-TYND=VEJMIDTE-Sti

SORT-TYND-STIPLET=VEJMIDTE-Sti-usynlig

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen VANDLØBSMIDTE leve længst muligt.



l Fjernelse af VANDLØBSMIDTE

l Større fysiske ændringer af VANDLØBMIDTE’s forløb, hvor:

l Knudepunkt flyttes mere end 5 meter

l Objekts forløb mellem knudepunkterne flyttes mere end 5 meter

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for VANDLØBSMIDTE:




registrering



Disse ændringer kan f.eks. være ændrede koordinater som følge af indmåling med bedre nøjagtighed.

FOT 5.1 20140328 3.6.3 HYDRO-AFVANDINGSGRØFT 3.6.3.1

AFVANDINGSGRØFT <<Back to List


HYDRO AFVANDINGSGRØFT Linje 50 m. 3

1. Objektdefinition Midte af en åben, kunstig anlagt rende til vand.




Detailkort i byområder samt hydrologimodulering.




Ingen.


4. Repræsentation AFVANDINGSGRØFT repræsenterer den skønnede midte af kunstigt anlagt rende til brug for afvanding

af vej, jernbane eller lignende.

Grøft uden forbindelse til netværk. Grøft, som indgår i et netværk, forefindes som VANDLØBSMIDTE.

AFVANDINGSGRØFT med en længde < 50 meter forekommer ikke.

5. Nykortlægning AFVANDINGSGRØFT registreres ved skønnet midte af anlagt rende til brug for afvanding af vej, jer-

nbane eller lignende. Kote registreres ved vandspejl eller i bunden, hvis grøften er tørlagt.

AFVANDINGSGRØFT registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det

faktiske forløb og det registrerede ikke overstiger 0.5 meter i plan og kote.

Kun AFVANDINGSGRØFT beliggende indenfor OMRÅDEPOLYGON med Type="3" registreres.

Kun isoleret grøft uden forbindelse til VANDLØBSMIDTE registreres.

AFVANDINGSGRØFT med en længde < 50 meter registreres ikke.


Der registreres ikke AFVANDINGSGRØFT internt på parcelhusgrunde, campingpladser, parker, grønne

områder, industrianlæg, begravelsespladser og befæstede arealer i boligområder.

Knuder:

AFVANDINGSGRØFT har knudepunkt hvor:

l Objektet starter eller slutter.

l AFVANDINGSGRØFT løber sammen med anden AFVANDINGSGRØFT.

l Objektet løber ud i KYST, HAVN eller SØ (uden forbindelse til VANDLØBSMIDTE)

AFVANDINGSGRØFT brydes, hvor den løber gennem markoverkørsel, rørlægning under vej eller lig-

nende.

Objekter registreres fra knudepunkt til knudepunkt.







Administrativ





9. Eksempler


LYSEBLÅ=AFVANDINGSGRØFT

Fig. 1: AFVANDINGSGRØFT lange en jernbane

TYK BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Midtebredde 2.5-12

TYND BLÅ=VANDLØBSMIDTE-Midtebredde 0-2.5

Fig. 2: AFVANDINGSGRØFT er ikke koblet til VANDLØBSMIDTE.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen AFVANDINGSGRØFT leve længst



l Fjernelse af AFVANDINGSGRØFT

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for AFVANDINGSGRØFT:




registrering

FOT 5.1 20140328 3.6.4 HYDRO-VANDLØBSKANT 3.6.4.1

VANDLØBSKANT <<Back to List


HYDRO VANDLØBSKANT Linje 50 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Et vandløbs sideafgrænsning.


GST, Kommunen, Naturstyrelsen og Fødevareministeriet


Topografiske kort, detailkort i byområder samt administration af vandløb og EU's hektarstøtteordninger.


Topologisk sammenhæng med SØ, KYST og HAVN.


Ingen


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav


[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST

Under_Minimum_Vand

kant

- [1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST


Vandløbskant som ikke kan ses fotogrammetrisk på grund af det forløber under en trafikåre på en bro.

"0"= VANDLØBSKANT er ikke synlig.

"1"= VANDLØBSKANT er synlig.

Under_Minimum_Vandkant

VANDLØBSKANT med en længde mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter


"0" = VANDLØBSKANT er ≥ minimum.

"1" = VANDLØBSKANT er < minimum.

4. Repræsentation


VANDLØBSKANT er et vandløbs sideafgrænsning. Sideafgrænsningen er på kronekanten.

Hvor der ikke er en kronekant, defineres sideafgrænsning dér, hvor vandløbets vandspejl møder land.

VANDLØBSKANT findes for alle vandløb med en bredde ≥ 2.5 meter. Vandløbets bredde bestemmes ud

fra afstanden mellem de aktuelle sideafgrænsninger.

VANDLØBSKANT har en længde ≥ 50 meter.

Se evt. Miljøministeriets "Vejledningen om bræmmer langs vandløb og søer".

Links

http://www2.sns.dk/udgivelser/2002/87-7279-424-0/Braemmevejledninghel.pdf

5. Nykortlægning VANDLØBSKANT registreres ved kronekant, hvis en sådan findes, ellers registreres ved vandspejl.

Koten registreres samme sted som den plane beliggenhed det vil sige ved henholdsvis kronekant eller vand-

spejl.

VANDLØBSKANT registreres som et antal linjer, hvis endepunkter snapper hinanden således, at de kan

danne relevante flader, der viser vandløbets forløb og udstrækning. Hvor et vandløb afgrænset med

VANDLØBSKANT løber ud i SØ, HAVN eller KYST, afgrænses vandløbet fra disse objekter med en

linje (respektive SØ, HAVN eller KYST) tværs over udmundingen af vandløbet. Denne afgrænsning har

fællesforløb med VANDLØBSKANT.

Attributter:

Hvor VANDLØBSKANT repræsenterer et vandløb, der løber under en trafikåre på en bro, føres

VANDLØBSKANT skønsmæssigt under disse med Synlig_Vandløbskant="0" uden at snappe de pas-

serede objekter. En trafikåre er i denne sammenhæng en overførsel af trafik (registreret med VEJMIDTE,

SYSTEMLINJE, JERNBANE eller VANDLØBSMIDTE).

Hvor et smalt vandløb uden VANDLØBSKANT bliver så bredt, at det skal have en

VANDLØBSKANT, registreres VANDLØBSKANT-"Usynlig" hen over vandløbet, der hvor det nu er

så bredt, at det skal have VANDLØBSKANT.

Hvor et smalt vandløb uden VANDLØBSKANT løber ud i et større vandløb med VANDLØBSKANT,

registreres VANDLØBSKANT-"Usynlig" hen over udløbet.




Hvor er vandløb med VANDLØBSKANT løber ud i SØ, HAVN eller KYST aflukkes vandløbet (som

ved smalle vandløb) med en VANDLØBSKANT-"Usynlig". Denne linje har fællesforløb med disse

afgrænsende objekter i overensstemmelse med fællesforløbskemaet i bilag M.


VANDLØBSKANT registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det fak-

tiske forløb, og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


VANDLØBSKANT registreres ned til en vandløbsbredde på 2.5 meter, dog skal registreringen forsættes,

hvis det kun er et begrænset stykke af et længere VANDLØBSKANT forløb, som er under mindste-

bredden.

Her registreres ikke:

Hvor VANDLØBMIDTE løber gennem SØ registreres ikke VANDLØBSKANT.

VANDLØBSKANT for VANDLØBMIDTE med en længde < 50 meter og med en bredde < 2.5 meter,

og som ligger isoleret i forhold til VANDLØBSMIDTE, SØ, HAVN og KYST, registreres ikke, med min-

dre den er udpeget administrativt.


Der er mindre ændringer i specifikationen:

l omdøbning fra VANDLØBSBRED til VANDLØBSKANT

l VANDLØBSKANT skal nu altid lukkes ved hul i siden eller for enden. Hvor afslutningen tillige er

en anden objekttype som f.eks. HAVN, KYST, SØ eller BYGVÆRK, har VANDLØBSKANT-

Usynlig fællesforløb med disse objekter i overensstemmelse med reglerne for fællesforløb (se bilag

M)

l Attributten Brede er nedlagt.

l Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Vandkant.


Attributten Bredde er nedlagt.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Vandkant.

7. Periodisk Ajourføring Fotogrammetrisk






Administrativ





9. Eksempler

BLÅ=VANDLØBSKANT-synlig

RØD=VANDLØBSKANT-usynlig

GRØN=VANDLØBMIDTE-synlig

RØD-stiplet=VANDLØBMIDTE-usynlig

LILLA=BYGVÆRK

Fig. 1: VANDLØBSKANT og VANDLØBSMIDTE-Usynlig. Rørlagt ved markoverkørsel.

Fig. 2: VANDLØBSKANT og VANDLØBSMIDTE-Synlig under bro.


Fig. 3: Usynlig VANDLØBSKANT og VANDLØBSMIDTE under bro, hvor der er trafikåre. Syn-

lig, hvor der ikke er en trafikåre.

Fig. 4: Usynlig VANDLØBSKANT ved en smal side å.


Fig. 5: Usynlig VANDLØBSKANT lukker vandløbet, hvor vandløbet ikke er bredt nok til at have

en VANDLØBSKANT.

Fig. 6: Her er der ingen bro og derfor føres VANDLØBSKANT ikke ind under vejen

Fig. 7: Her er der en bro og VANDLØBSKANT føres ind under vejen som USYNLIG.



BLÅ=VANDLØBSKANT

RØD=HAVN-Vandløb

PINK-STIPLET=BYGVÆRK

SORT=VEJMIDTE

SORT-STIPLET=VEJMIDTE-Usynlig

Fig. 8: VANDLØBSMIDTE og VANDLØBSBRED under broer.

Fig. 9: VANDLØBSKANT måles ved kronekant.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen VANDLØBSKANT leve længst muligt.



l Fjernelse af VANDLØBSKANT

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for VANDLØBSKANT:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.1

HAVN <<Back to List


HYDRO HAVN Linje 50 m 1 2 3

1. Objektdefinition Bygværk på grænsen mellem land og vand eller fritliggende i vand.


GST og Kommunen




Topologisk sammenhæng med SØ, VANDLØBSMIDTE og KYST.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Havntype

[1..1]

Tekst

Sø Kyst

Vandløb

Anløbsbro

Ikke tildelt

Nej

KOM

GST

Under_Minimum_Havn

[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST

Attributten Havntype gives én af de anførte værdier:


Havntype

Sø For HAVN beliggende i kanten af SØ.

Kyst For HAVN beliggende på grænsen mellem land og

hav.

Vandløb For HAVN beliggende på breden af vandløb.

Anløbsbro For HAVN anvendt som en stor anløbsbro belig-

gende i en havn.

Ikke tildelt Typen af HAVN er ikke tildelt.

Under_Minimum_Havn

HAVN med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ


FOT 5.1 20140328 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.2

"0" = HAVN er ≥ minimum.

"1" = HAVN er < minimum.

4. Repræsentation HAVN repræsenterer bygværk i form af kajkant, bolværk, bølgebrydende anlæg i forbindelse med havn,

dæk- og læmole, bedding, flydedok eller lignende samt anløbsbro inden for havneområde

HAVN med en udstrækning på < 50 meter forefindes ikke.

5. Nykortlægning HAVN registreres på grænsen mellem land og vand ved den yderste grænse ud mod vandet.

HAVN registreres ubrudt under bro.

Ved lodret bygværk (f.eks. kajkant eller bolværk) registreres koten ved landoverfladen. Ved skrå bygværk

(f.eks. bølgebrydende sten eller betonstykker) registreres koten ved vandoverfladen.

Alle bølgebrydende anlæg beliggende helt eller delvist ude i vandet i forbindelse med en havn medtages.

HAVN med Havntype="Kyst"skal sammensnappet med KYST udgøre den samlede grænse mellem

hav og land.

Attributter:

Bygværk på kanten af land ud mod hav, registreres som HAVN (Havntype="Kyst") med 2D/3D-fæl-

lespunkt med KYST.

Bygværk på kanten af SØ som kan karakteriseres som HAVN, registreres som HAVN (Havntype="Sø")

med 2D-fællesgeometri med SØ.

Bygværk på kanten af vandløb som kan karakteriseres som HAVN, registreres som HAVN (Havn-

type="Vandløb") uden fællesgeometri med VANDLØBSKANT men med 2D/3D fælles endepunkter.

Flydedok registreres som HAVN med Havntype="Anløbsbro".


HAVN registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og

det registrerede ikke overstiger registreringsnøjagtigheden for den aktuelle OMRÅDEPOLYGON.

Mindstestørrelser:

Fritliggende bygværk i vand (til dæmpning af bølgerne inde i en havn) registreres som HAVN på grænsen

mellem land og vand ved den yderste grænse ud mod vandet, dog registreres midten af objektet, hvis byg-

værkets bredde < 2 meter. Bredde måles ved vandkant.

Hvor der er bygværk med en længde langs vandkanten < 50 meter, som er en del af et samlet

HAVN/VANDLØBSKANT eller HAVN/KYST-forløb, registreres i stedet henholdsvis

VANDLØBSKANT eller KYST.

FOT 5.1 20140328 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.3

Flere HAVN-objekter (mindst 2) og KYST-objekter, der hver især har længder på < 50 meter, men til-

sammen udgør et forløb > 50 meter registreres tilsammen som HAVN. Hvis KYST i dette tilfælde repræ-

senterer afslutningen af et vandløb afgrænset af VANDLØBSKANT registreres forløbet dog som KYST.

Hvor der indenfor en havn findes anløbsbro eller badebro med en bredde > 2 meter og en længde > 50

meter registreres denne som HAVN med Havntype="Anløbsbro". Forekomst, der ikke opfylder dette

mindstemål, registreres ikke.

Knudepunkter:


HAVN har punkt hvor:

l HAVN har knudepunkt, hvor den møder KYST, VANDLØBMIDTE eller VANDLØBSKANT

l På en ø, hvor HAVN ikke brydes af KYST, VANDLØBMIDTE eller VANDLØBSKANT, regi-

streres HAVN som ét objekt med fælles start- og ende-knudepunkt.

l Hvis højdeforskellen mellem HAVN og KYST er < 1 meter oprettes 3D-knudepunkt, ellers 2D-knu-

depunkt

l Hvor VANDLØBSMIDTE løber ud i HAVN, oprettes 2D-knudepunkt i begge objekter

l Hvor VANDLØBSKANT løber ud i HAVN, oprettes 3D-knudepunkter i begge objekter

l Der er 2D-fællespunkt med BYGNING, hvor den krydser HAVN og står på pæle ud i vandet som

beskrevet i skemaet om krydsende linjer.

l HAVN fortsætter her ubrudt under BYGNING og følger ikke den overliggende bygningskontur.






Navn Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Havntype

[1..1]

Tekst

Sø Kyst

Vandløb

Anløbsbro


Der er ændret/præciseret nogle forhold, som måske kan give anledning til omregistreringer:

l Attributværdien "Bade/bådebro" er omdøbt til "Anløbsbro".

l Bølgebrydende anlæg registreres kun som HAVN, hvis de ligger i forbindelse med en havn. Ellers

registreres disse som HØFDE.

l Fællesforløb med VANDLØBSKANT er lovlig.

l HAVN med Havntype="Anløbsbro" må kun findes inde i et havneområde.

l Havntype har fået omdøbt værdien "Hav" til "Kyst"

l Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Havn.


FOT 5.1 20140328 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.4

Havntype har fået omdøbt værdien"Hav" til "Kyst"

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Havn.






Administrativ





9. Eksempler

FOT 5.1 20140328 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.5

Fig. 1: Lille simpel HAVN.

LILLA=HAVN-Anl0'bsbro

R0D=HAVN-Kyst

BLA=KYST

GUL=VANDL0BS:MIDTE

ORANGE=VANDL0BSKANT

R0D-STIPLET=H0FDE

LILLA-STIPLET=HAVN-Vandl0'b

FOT 5.1 20140328 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.6

FOT 5.1 20140328 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.7

Fig. 3: Stor HAVN med en KYST inden i.

Fig. 4: VANDLØBSKANT med HAVN og KYST med HØFDE.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen HAVN leve længst muligt. Kun større


FOT 5.1 20140328 3.6.5 HYDRO-HAVN 3.6.5.8


l Fjernelse af HAVN

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for HAVN:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.6.6 HYDRO-KYST 3.6.6.1

KYST <<Back to List


HYDRO KYST Linje 50 m. 1 2 3

1. Objektdefinition Grænsen mellem hav og land.


GST og Kommunen




Topologisk sammenhæng med SØ, VANDLØBSMIDTE og HAVN.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_Kyst

[1..1]

Boolean 0

1

Nej KOM

GST

Under_Minimum_Kyst

KYST med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter administrativ


"0" = KYST er ≥ minimum.

"1" = KYST er < minimum.

4. Repræsentation KYST repræsenterer afgrænsningen mellem hav og land hvad enten den er naturlig eller kunstigt anlagt.

Undtaget herfra er de dele af havgrænsen, der er forefindes som HAVN.

KYST med en udstrækning < 50 meter forekommer normalt ikke.

Permanente øer med et areal > 100 m2, er også KYST.

5. Nykortlægning KYST registreres ved skønnet naturligt forekommende grænse mellem hav og land som den ses i billedet.

FOT 5.1 20140328 3.6.6 HYDRO-KYST 3.6.6.2

Der registreres KYST, hvor hav møder land i form af sandstrand, klippekyst, strandeng eller havdige (dige

i vandkanten til forhindring af kysterosion).

KYST registreres på tværs af vandløb, hvor dette løber ud i havet. KYST har her fællesgeometri med

VANDLØBSKANT.

KYST registreres ubrudt under bro.

KYST skal sammen med HAVN (Havntype="Kyst") udgøre den samlede grænse mellem hav og

land.


KYST registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det

registrerede ikke overstiger 10 m. i planen og 2 m. i koten.

Mindstestørrelser:

KYST med en længde < 50 meter registreres ikke, med mindre KYST her repræsenterer afslutningen af et

vandløb afgrænset af VANDLØBSKANT.

Flere HAVN-objekter (mindst 2) og KYST-objekter, der hver især har længder < 50 meter, men tilsammen

udgør et forløb længere end 50 meter registreres tilsammen som HAVN med mindre KYST her repræ-

senterer afslutningen af et vandløb afgrænset af VANDLØBSKANT.

Ø, der skønnes at være permanent, (og ikke kun bestående af siv) og har et areal ≥100 m2, registreres som

KYST.

Knudepunkter:


KYST har punkt hvor:

l KYST har knudepunkter, hvor den møder HAVN, VANDLØBSMIDTE eller

VANDLØBSKANT.

l På øer, hvor KYST ikke brydes af HAVN, VANDLØBSMIDTE eller VANDLØBSKANT regi-

streres KYST som ét objekt med fælles start- og ende-knudepunkt.

l Hvis højdeforskellen mellem KYST og HAVN er < 1 meter oprettes 3D- ellers 2D-endepunkter i

begge objekter.

l Hvor VANDLØBSMIDTE løber ud i KYST, oprettes 3D-knudepunkter i begge objekter.

l Hvor VANDLØBSKANT løber ud i KYST, oprettes 3D-knudepunkter i begge objekter.

l Der er 2D-fællespunkt med BYGNING, hvor den krydser KYST og står på pæle ud i vandet som

beskrevet i skemaet om krydsende linjer.

l KYST fortsætter her ubrudt under BYGNING og følger ikke den overliggende bygningskontur.


Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Kyst.

FOT 5.1 20140328 3.6.6 HYDRO-KYST 3.6.6.3


Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_Kyst.



Administrativ

Ajourføres ikke administrativt men ved periodisk baseret på fotogrammetri.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring Ingen administrativ registrering foretages.

9. Eksempler

BLÅ=KYST

RØD-STIPLET=HØFDE

RØD=HAVN-Kyst

Fig. 1: De næste tre billeder er KYST med HØFDE.

FOT 5.1 20140328 3.6.6 HYDRO-KYST 3.6.6.4

Fig. 2: Stor HAVN med en KYST inden i.

FOT 5.1 20140328 3.6.6 HYDRO-KYST 3.6.6.5

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen KYST leve længst muligt. Kun større



l Fjernelse af KYST

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for KYST:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.6.7 HYDRO-BADE_BÅDEBRO 3.6.7.1

BADE_BÅDEBRO <<Back to List


HYDRO BADE_BÅDEBRO Linje 1,2=25 m; 3=10 m 1 2 3

1. Objektdefinition Bygværk bygget på pæle i eller ud fra kanten af sø, vandløb eller hav.


GST og Kommunen




Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Under_Minimum_BBbro

[1..1]

Boolean 0

1

Nej

KOM

Under_Minimum_BBbro

BADE_BÅDEBRO med en størrelse mindre det angivne minimum kan som en OPTION medtages efter


"0" = BADE_BÅDEBRO er ≥ minimum.

"1" = BADE_BÅDEBRO er < minimum.

4. Repræsentation Mindre fritliggende bade- eller bådebro.

5. Nykortlægning BADE_BÅDEBRO registreres ved skønnet midte eller omrids. Kote ved top.

BADE_BÅDEBRO registreres ikke inde i et havneområde.



BADE_BÅDEBRO registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det fak-

tiske forløb og det registrerede ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3


BADE_BÅDEBRO har følgende minimumsstørrelser, der begge skal opfyldes, før end den skal regi-

streres:

OMRÅDEPOLYGON

Områdetype=

1

2

3

Bredde i meter 1 1 1

Længde i meter 10 10 10

BADE_BÅDEBRO mindre end minimumsstørrelserne registres ikke.

Sidegrene på smal BADE_BÅDEBRO skal også overholde kravet til mindstestørrelse for at blive regi-

streret.

Sidegrene på bred BADE_BÅDEBRO medtages i registreringen uanset disses længde.

BADE_BÅDEBRO med en bredde < 2 meter registreres ved midte. Øvrige ved kant.


Omdøbning fra FOT-3’sBADE/BÅDEBRO til BADE_BÅDEBRO.

Registreres ikke som BADE_BÅDEBRO inde i et havneområde.

Ændrede regler for minimum bredde og længde samt for registrering ved midte eller kant.

Længdekravet er ændret fra 25 meter til 10 meter i OP1 og OP2, hvilket vil give flere objekter i disse områ-

der.

Alle attributter er nedlagt.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_BBbro.


Længdekravet er ændret fra 25 meter til 10 meter i OP1 og OP2, hvilket vil give flere objekter i disse områ-

der.

Alle attributter er nedlagt.

Der er indført en ny attribut: Under_Minimum_BBbro.







Administrativt





9. Eksempler

BLÅ=KYST

PINK=BADE_BÅDEBRO

RØD-STIPLET=HØFDE

Fig. 1: BADE_BÅDEBRO og HØFDE på en KYST.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BADE_BÅDEBRO leve længst muligt.



l Fjernelse af BADE_BÅDEBRO

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for BADE_BÅDEBRO:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.7 ADMINISTRATIV 3.7.1

3.7 ADMINISTRATIV BYPOLYGON KOMMUNE PARKERINGSOMRÅDE

FOT 5.1 20140328 3.7.1 ADMINISTRATIV-BYPOLYGON 3.7.1.1

VÆRDI BETYDNING

By

Byer ifølge Danmarks Statistiks definition som lyder:

"1.2 Statistiske begreber

Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på

opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sam-

menhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke

overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg,kir

kegårde o.l."

Definitionen bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byom-

råder.

Bebyggelse By med mindre end 200 indbyggere.

BYPOLYGON <<Back to List


ADMINISTRATIV BYPOLYGON Flade 2.500 m2. 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsningen mellem bymæssig bebyggelse og landområder.


GST, Kommuner og Danmarks Statistik


Afgrænsning af en navngiven by eller bydels udbredelse.


Der er fællesforløb med de FOT-objekter der medgår i afgrænsningen.


Attributten Bebyggelseskode refererer til GST' registre over bynavne.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Bytype

[1..1]

Tekst

By Bebyggelse

Sommerhusbebyggelse

Ikke tildelt

Nej

GST

GST

Bebyggelseskode

[0..1]

Integer

10000-99999

GST 5-cifret kode som til-

deles og ved-

ligeholdes af GST.

Bytype

Disse værdier bygger ikke på BBR eller planregisteret. Følgende værdier er lovlige:

-


Sommerhusbebyggelse GST' klassificering.

Ikke tildelt Bytypen er ikke tildelt.

Bebyggelseskode

Værdi tildelt af Geodatastyrelsen for byer, bebyggelser og sommerhusbebyggelser.

Værdierne fra 10000 og op til 69999 tildeles byer og bebyggelser.

Værdierne fra 70000 og op til 99999 tildeles sommerhusbebyggelser.

4. Repræsentation BYPOLYGON angiver yderkanten af et sammenhængende bebyggede område. Grønne områder,

idrætspladser og områder tilhørende industri indgår i BYPOLYGON. BYPOLYGON forløber hen

over veje, jernbaner og vand så én by omkranses af én lukket polygon.

Byer med mindst 200 indbyggere har værdien "By" for attributten Bytype og svarer til Danmarks Statistiks

definition af en by.



Der er indført to nye attributværdier for Bytype: "Sommerhusbebyggelse" og "Ikke tildelt".


Der er indført en ny attributværdi for Bytype: "Sommerhusbebyggelse"

7. Periodisk ajourføring Ajourføres administrativt.

BYPOLYGON ajourføres en gang årligt, i forbindelse med opdatering til Danmarks Statestik.

Ortofotos, matrikelkortet og adresser bruges til at understøtte denne proces.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring Ingen.

9. Eksempler


Fig. 3: Bebyggelse

Fig. 4: Bebyggelse


Fig. 5: Sommerhusbebyggelse

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen BYPOLYGON leve længst muligt. Kun



l Fjernelse af BYPOLYGON

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologiregler for BYPOLYGON:



registrering

FOT 5.1 20140328 3.7.2 ADMINISTRATIV-KOMMUNEGRÆNSE 3.7.2.1

KOMMUNEGRÆNSE <<Back to List


ADMINISTRATIV KOMMUNEGRÆNSE Flade 2.500 m2. 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af en selvstændig administrativ enhed.


Alle brugere af FOT-data, der administrerer i forhold til KOMMUNEGRÆNSE.


Fælles, entydig fastlæggelse af en kommunes udstrækning i alle andre forhold end de rent matrikulære.

Den matrikulære kommunegrænse kan ikke anvendes til dette, da den sjældent ajourføres i takt med de for-

andringer, der forekommer i naturen.


Fællesforløb med mange forskellige FOT-objekttyper.


Kommunekode definerer entydigt, hvilken kommune objektet afgrænser.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Kommunekode

[1..1]

Tekst

0001-9999


Nej

GST

Efter Indenrigs-

ministeriets til-

delinger

4. Repræsentation Topografisk tilpasset omrids af de matrikler, der administrativt er tilknyttet en kommune.

Repræsentationen omfatter ikke havflader.

5. Nykortlægning


KOMMUNEGRÆNSE etableres på baggrund af det generelle forløb af den matrikulære kommunegrænse

men tilpasses ud fra eksisterende topografiske objekter fra FOT (og hvor FOT ikke findes fraTOP10DK).


Som grundlag for vurdering af, hvilket topografiske objekt KOMMUNEGRÆNSE skal følge, benyttes

først og fremmest de skeltyper, som indgår i den matrikulære kommunegrænse. FOT-data anvendes som

kilde til topografiske objekters beliggenhed.

Desuden fastlægges KOMMUNEGRÆNSE som hovedregel således, at den følger det skønsmæssigt nær-

mest liggende, relevante topografiske objekt i forhold til den matrikulære kommunegrænse.

Herudover tilstræbes, at der lokalt er konsistens i vurderingen af, hvilke topografiske objekter der definerer

forløbet af KOMMUNEGRÆNSE.

KOMMUNEGRÆNSE etableres på baggrund af nedenstående elementer i den matrikulære kom-

munegrænse, som er beskrevet i en prioriteret rækkefølge.

Indmålte skelpunkter i den matrikulære kommunegrænse.

Hvor der findes indmålte skelpunkter for den matrikulære kommunegrænse, definerer skelpunkterne for-

løbet af KOMMUNEGRÆNSE.

Undtagelse: udgør vandløb den matrikulære kommunegrænse og er skelpunkterne ikke beliggende i vand-

løbet, vil VANDLØBSMIDTE definere forløbet af KOMMUNEGRÆNSE.

Topografiske skeltyper i den matrikulære kommunegrænse - vandløb, sø, kystlinie og havn.

Grænse mod vandløb. Er skeltypen for den matrikulære kommunegrænse defineret som ’Ejendomsgrænse i vandløb og sø’, vil

fastlæggelsen af KOMMUNEGRÆNSE følge vandløbet og derfor tage udgangspunkt i objekttypen

VANDLØBSMIDTE. Udgøres den matrikulære kommunegrænse af en sø, vil forløbet af

KOMMUNEGRÆNSE tage udgangspunkt i objekttypen SØ (se nedenstående afsnit ’Grænse mod sø’).

Hvor skeltypen for den matrikulære kommunegrænse ikke er defineret som ’Ejendomsgrænse i vandløb og

sø’ gælder, at hvis den matrikulære kommunegrænse er beliggende mindre end 50 meter fra et vandløb, vil

VANDLØBSMIDTE også fastlægge forløbet af KOMMUNEGRÆNSE. 50 meter skal betragtes som en

vejledende afstand, som skal sammenholdes med de aktuelle forhold. Hvis det eksempelvis tydeligt frem-

går, at den matrikulære kommunegrænse har været sammenfaldende med et tidligere vandløbsforløb, så

bør forløbet af KOMMUNEGRÆNSE følge den eksisterende VANDLØBSMIDTE, uanset om der findes

andre topografiske objekter mellem vandløbet og den matrikulære kommunegrænse.

Generelt vil KOMMUNEGRÆNSE følge VANDLØBSMIDTE, hvis der ikke findes andre topografiske

objekter mellem den matrikulære kommunegrænse og vandløbet.

Grænse mod sø. Er skeltypen for den matrikulære kommunegrænse defineret som ’Grænse mod søer’, fastlægges forløbet

af KOMMUNEGRÆNSE således:

l Ved umatrikuleret sø placeres KOMMUNEGRÆNSE ude i søen ud fra en skønsmæssig midterlinie

og færrest mulige knæk med udgangspunkt i objekttypen SØ. Umatrikulerede søer, der ligger helt

omsluttet af en kommune, hører med til kommunen, og der drages ikke grænse mod disse.

l Ved matrikuleret sø placeres KOMMUNEGRÆNSE i matrikelgrænsen.

Grænse mod kystlinie og havn. Er skeltypen for den matrikulære kommunegrænse defineret som ’Kystline’, vil fastlæggelsen af forløbet af

KOMMUNEGRÆNSE følge geometrien af objekttyperne KYST eller HAVN.

Øvrige topografiske skeltyper i den matrikulære kommunegrænse.


Skel for udskilt vej og gadejord. Er skeltypen for den matrikulære kommunegrænse defineret som ’Skel for udskilt vej og gadejord’, vil fast-

læggelsen af forløbet af KOMMUNEGRÆNSE følge BRUGSGRÆNSE langs vejen, hvis denne eksi-

sterer. Hvis den ikke eksisterer, følges VEJKANT.

Hvis den matrikulære kommunegrænse har et alternerende forløb og fx skiftevis følger to sider af en vej,

vil fastlæggelsen af forløbet af KOMMUNEGRÆNSE følge den vejkant, som den matrikulære kom-

munegrænse primært følger.

Skel for jernbane. Er skeltypen for den matrikulære kommunegrænse defineret som ’Skel for jernbane’, vil fastlæggelsen af

forløbet af KOMMUNEGRÆNSE følge BRUGSGRÆNSE mod jernbanearealet.

Skel generelt. Er skeltypen for den matrikulære kommunegrænse defineret som ’Skel generelt’, vil fastlæggelsen af for-

løbet af KOMMUNEGRÆNSE defineres ved de nærmeste topografiske objekter. I åbent land følger

KOMMUNEGRÆNSE den matrikulære kommunegrænse. Er der synlig forskel i jordbundsforhold i orto-

fotoet omkring den matrikulære kommunegrænse, følger KOMMUNEGRÆNSE så vidt muligt dette for-

løb.

De topografiske objekter bør benyttes ud fra objekttypernes grad af varighed og nøjagtighed, således at

1. objekttyper som eksempelvis VANDLØBSMIDTE, TRAFIKHEGN, DIGE primært benyttes, der-

næst benyttes

2. objekttyper som HEGN, SKRÆNT

3. objekttyper som BRUGSGRÆNSE, SKOV

4. objekttyper som HØJ_BEBYGGELSE, LAV_BEBYGGELSE, TEKNISK_AREAL bør kun

benyttes undtagelsesvis.

Øvrige specificeringer.

Forløbet af KOMMUNEGRÆNSE må ikke krydse en bygning; undtaget herfra er områder hvor byom-

råder grænser op mod hinanden. Hvis den matrikulære kommunegrænse krydser en bygning uden for

bymæssig bebyggelse, fastlægges forløbet af KOMMUNEGRÆNSE, så denne eksempelvis følger

VEJKANT eller øvrige topografiske objekter.

Ved sammenfald med FOT-objekter anvendes fællesforløb i 3D, hvor koten tages fra det topografiske

objekt.


Helt nye regler for registrering.




Helt nye regler for registrering.




7. Periodisk ajourføring Ajourføres

administrativt. KOMMUNEGRÆNSE

ajourføres af GST.

Ajourføres årligt i forhold til matrikulære ændringer parallelt med, at disse træder i kraft.

Herudover ajourføres den umiddelbart efter den fotogrammetriske periodiske ajourføring af øvrige FOT-

objekttyper.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring KOMMUNEGRÆNSE ajourføres af GST.

Ajourføres kun ved konstaterede fejl eller ved ændringer i de til grundliggende matrikulære forhold.

Ved objekter anvendes fællesgeometri i 3D på de aktuelle strækninger.

9. Eksempler

RØD= KOMMUNEGRÆNSE

SORT STIPLET= Matrikulær kommunegrænse skel med angivelse af ’Skel generelt’

ORANGE STIPLET= Matrikulær kommunegrænse skel med angivelse af ’Ejedomsgrænse i vandløb og

sø’

RØDT PUNKT= Indmålt skelpunkt i den matrikulære kommunegrænse

Øvrige farver=Diverse FOT-objekter

Fig. 1: KOMMUNEGRÆNSE følger grænsen for SKOV.

Fig. 2: KOMMUNEGRÆNSE følger BRUGSGRÆNSE langs vejen.


I det åbne land følges det matrikulære skel, da der ikke er nogen synlig ændring i jord-

bundsforhold.

Fig. 3: KOMMUNEGRÆNSE ude i søen følger SØ mod øst og det matrikulære skel mod vest.


Fig. 4: KOMMUNEGRÆNSE følger VANDLØBSMIDTE.

Fig. 5: KOMMUNEGRÆNSE følger VANDLØBSMIDTE.


Fig. 6: KOMMUNEGRÆNSE følger VANDLØBSMIDTE men afviger herfra, da SKOV passer

med "Skel generelt"

Fig. 7: KOMMUNEGRÆNSE følger SKOV.


Fig. 8: KOMMUNEGRÆNSE følger diverse topografiske objekter.

Fig. 9: KOMMUNEGRÆNSE følger "Skel generelt"og BRUGSGRÆNSE, men går ikke gennem

BYGNING.


Fig. 10: KOMMUNEGRÆNSE følger den vejside der generelt passer bedst.

Fig. 11: KOMMUNEGRÆNSE er tilpasset diverse topografi og synlig forskel i jordbundsforhold.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen KOMMUNEGRÆNSE leve længst



l Fjernelse af KOMMUNEGRÆNSE

l Enhver ændring af geometri


registrering

FOT 5.1 20140328 3.7.3 PARKERINGSOMRÅDE 3.7.3.1

PARKERINGSOMRÅDE <<Back to List


ADMINISTRATIV PARKERINGSOMRÅDE Flade 10 m2. 1 2 3

1. Objektdefinition Omrids af selvstændigt afgrænset parkeringsområde.


Kommunen.


Kommunal registrering af parkeringspladser og evt. deres parkeringsrestriktioner via et link til et par-

keringsregister.


Fællesforløb især med PARKERING og VEJKANT.


Parkering_ID er nøglen til et eksternt register over parkeringsrestriktioner og tariffer.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Parkering_ID [0..1] Tekst Ja KOM

Placering

[1..1]

Tekst

Overflade

P-kælder P-

hus Ukendt

Ikke tildelt

Nej

KOM

GST

Parkering_ID

Entydig reference til et parkeringsregister.

Placering

Placering kan antage en af følgende værdier:

VÆRDI BETYDNING

Overflade PARKERINGSOMRÅDE ligger på jordoverfladen eller på taget af en

bygning.

P-kælder PARKERINGSOMRÅDE ligger i en kælder under jorden, men ikke

under en bygning.

P-hus PARKERINGSOMRÅDE ligger inde i eller under en bygning.

Ukendt Placering er ikke kendt.

Ikke tildelt Placering er ikke tildelt.


4. Repræsentation Omrids rundt om et selvstændigt parkeringsområde.

5. Nykortlægning


Registrering foretages ved fællesforløb med PARKERING, VEJKANT eller andet FOT-objekt. Hvis dette

ikke findes, kan afgrænsningen ske ved afstribning, fysisk eller en tænkt linje, der afgrænser arealet. Kote

ved terræn.

Registrering af PARKERINGSOMRÅDE foregår med nedenstående punkter som rettesnor:

PARKERINGSOMRÅDE omkranser et område med ensartede parkeringsregler.

PARKERINGSOMRÅDE anvendes både for en eller flere parkeringsbåse langs en vej og for et par-

keringsområde med fælles ind- og udkørsel for flere parkeringsbåse.

Mindste registrerede område er én parkeringsbås.

Parkering langs en vej er karakteriseret ved, at have individuel indkørsel for hver enkelt parkeringsbås

direkte fra en VEJMIDTE.

Parkering langs vej forbindes ikke med en VEJMIDTE.

Et parkeringsområde er karakteriseret ved, at området har en ind- og udkørsel fælles for flere par-

keringsbåse.

Et parkeringsområde forbindes med en VEJMIDTE.

PARKERINGSOMRÅDE har fællespunkt med VEJMIDTE, hvor denne løber ind over

PARKERINGSOMRÅDE.

PARKERINGSOMRÅDE må ikke overlappe et andet PARKERINGSOMRÅDE.

Hvor PARKERINGSOMRÅDE ligger indenfor et andet PARKERINGSOMRÅDE, forbindes det indre

PARKERINGSOMRÅDE ikke med VEJMIDTE.

Ind- og udkørselvej kortere end 20 meter til parkeringsområde, registreres som PARKERINGSOMRÅDE.

Som PARKERINGSOMRÅDE registreres:

l Parkeringsområde i tilknytning til større enhed: institution, indkøbscenter, idrætsanlæg, jer-

nbanestation, seværdighed eller lignende

l Parkeringsområde på torv eller i bycenter

l Parkeringsområde på taget af en BYGNING

l Parkeringsområde i eller under en BYGNING

l Parkeringsområde under jorden.

l Parkeringsområde i forbindelse med boligblok, rækkehuse eller lignende

l Selvstændigt afgrænset parkeringsområde, med egen vejadgang til VEJKANT med TYPE-

E="Kørevej"

l Parkeringsbås langs vej, hvor VEJKANT har TYPE="Kørevej"


men ikke:

l Parkeringsområde på industri-, parcelhusgrund eller landbrug

l Buslomme og trafikplads (= en plads hvor buslinjer mødes eller ender)

Hvor en del af et parkeringsområde har særlige restriktioner (f.eks. Taxa, handicap, turistbus, delebil, elbil

eller lignende) registreres et PARKERINGSOMRÅDE for dette område oven i et

PARKERINGSOMRÅDE for hele det store område.

Et PARKERINGSOMRÅDE inden i et andet PARKERINGSOMRÅDE laver ikke cut-out i hinanden.

Helle, båsinddeling og lignende indretning indenfor et parkeringsområde indgår i fladen og registreres ikke

som cut-out i PARKERINGSOMRÅDE.


Ny objekttype.


Ny objekttype.


Ajourføres ikke fotogrammetrisk.

Administrativ




9. Eksempler

FOT 5.1 20140328 3.7.3 PARKERlNGSO:MRADE 3.7.3.4

SORT=VEJKANT-K0revej BLA=VE.JNIDTE GUL=PARKERlNG TERNET=PARKERINGSO:MRADE R0D=BYGNING GR0N=VEJKANT

1: PARKERINGSO:MRADE

FOT 5.1 20140328 3.7.3 PARKERlNGSOJ:...mADE 3.7.3.5

FOT 5.1 20140328 3.7.3 PARKERINGSO:MRADE 3.7.3.6


Fig. 4: PARKERINGSOMRÅDE ved et indkøbscenter og på taget af det

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen PARKERINGSOMRÅDE leve længst



l Fjernelse af PARKERINGSOMRÅDE

l Ændringer som medfører konflikt med de gældende topologi regler for PARKERINGSOMRÅDE:

o Opdeling af objekt i flere enkeltobjekter


o Samling af flere enkeltobjekter til ét objekt


registrering

FOT 5.1 20140328 3.8 TOPOGRAFI 3.8.1

3.8 TOPOGRAFI PLADS REKREATIVT_OMRÅDE

3.8.1 TOPOGRAFI-PLADS FOT 5.1 20140328 3.8.1.1

PLADS <<Back to List


TOPOGRAFI PLADS Flade 2.500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Større afgrænset ubebygget areal til offentligt brug i byområder.


GST.


Topografiske kort.


Ingen.


Ingen.


4. Repræsentation PLADS afgrænses af VEJMIDTE, BYGNING eller anden markant fysisk afgrænsning. Kote ved terræn.

PLADS er torv eller plads så som: banegårdsplads, trafikknudepunkt, rådhusplads, købstadstorv, plads

omkring springvand eller statue, plads omkring kirke uden kirkegård og lignende åbent område i en by.

Områder alene benyttet som parkering, park eller grønt område er ikke PLADS.

PLADS optræder kun med et areal ≥ 2.500 m2

5. Nykortlægning


PLADS registreres ved afgrænsning i form af VEJMIDTE, BYGNING, HEGN, VEJKANT eller anden

markant fysisk afgrænsning. Kote ved terræn.

PLADS indeholder alle de bygninger, græs-, parkerings- og vejearealer, stisystemer, legepladser og lig-

nende, der til sammen udgør pladsen.

Områder alene benyttet som parkering, park eller grønt område er ikke PLADS.


Etableres af GST. Til udpegning af, hvor der findes PLADS, benyttes oplysninger fra GST' sted-

navneregister.

Registreringsnøjagtighed.

PLADS registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem det faktiske forløb og




PLADS registreres kun for arealer ≥2.500 m2.





7. Periodisk ajourføring Ajourføres administrativt

Regler som ved nykortlægning.

8. Løbende sagsorienteret ajourføring Ajourføres ikke løbende.

9. Eksempler

GRØN=PLADS

Fig. 1: Eksempler på forskellige pladser i en storby.


10. Livscyklus Afhensyn til relationer til andre objekter skal et objekt aftypen PLADS leve lrengst muligt Kun stmre




l Ændring som medfører konflikt med de gældende topologiregler for PLADS:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.8.2 REKREATIVT_OMRÅDE 3.8.2.1

REKREATIVT_OMRÅDE <<Back to List


TOPOGAFI REKREATIVT_OMRÅDE Flade 2.500 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Samlet betegnelse for områder, der anvendes til rekreative formål og som har offentlig adgang.


GST.


Topografiske kort.


Ingen.


Ingen.


4. Repræsentation REKREATIVT_OMRÅDE afgrænses ved kanten af området. Kote ved terræn.

Området består af områder så som: park, grønt område, kolonihave, campingplads, forlystelsespark, dyre-

park, zoologisk- eller botanisk have, frilandsmuseum og lignende.

REKREATIVT_OMRÅDE optræder kun med et areal ≥ 2.500 m2

5. Nykortlægning


REKREATIVT_OMRÅDE registreres ved afgrænsning i form af BYGNING, VEJKANT, HEGN,

BRUGSGRÆNSE, SKRÆNT, VANDLØBSKANT, VANDLØBSMIDTE eller anden markant fysisk

afgrænsning. Kote ved terræn.

Området udgøres af områder så som: park, grønt område, kolonihave, campingplads, forlystelsespark, dyre-

park, zoologisk- eller botanisk have, frilandsmuseum og lignende.

Inden for REKREATIVT_OMRÅDE registreres al relevant topografi.


Områder alene benyttet som parkering, plads, torv, parcelhushave, gård i karrébebyggelse, fællesareal

omkring boligblok, sportsareal, kirkegård, skov og lignende er ikke REKREATIVT_OMRÅDE.

Registreringsnøjagtighed.

REKREATIVT_OMRÅDE registreres med så få punkter som muligt. Dog således, at forskellen mellem

det faktiske forløb og det registrerede forløb ikke overstiger følgende værdier i plan og kote:



REKREATIVT_OMRÅDE registreres kun for arealer ≥ 2.500 m2.






Ajourføres af GST. Regler som ved nykortlægning.


9. Eksempler

FOT 5.120140328 3.8.2 REKREATNT_O:MRADE 3.8.2.3

GUL-STIPLET=REKREATIVT_O:MRADE

GR0N=SKOV

1:


Fig. 2: REKREATIVT_OMRÅDE på et fællesareal i et parcelhusområde.

Fig. 3: REKREATIVT_OMRÅDE omkring en forlystelse (TIVOLI) og en lille samling kolo-

nihaver.


Fig. 4: REKREATIVT_OMRÅDE på et fællesareal i et rækkehusområde.

Fig. 5: REKREATIVT_OMRÅDE på en kolonihaveforening.


Fig. 6: REKREATIVT_OMRÅDE på en campingplads.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen REKREATIVT_OMRÅDE leve længst



l Ændring som medfører konflikt med de gældende topologiregler for REKREATIVT_OMRÅDE:



registrering.

FOT 5.1 20140328 3.9 DIVERSE 3.9.1

3.9 DIVERSE OMRÅDEPOLYGON ORTOPOLYGON ORTOFOTO

FOT 5.1 20140328 3.9.1 DIVERSE-OMRÅDEPOLYGON 3.9.1.1

OMRÅDEPOLYGON <<Back to List


DIVERSE OMRÅDEPOLYGON Flade 10.000 m2 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af et område med ensartet kortstandard.


GST og Kommunen


Afgrænsning af OP-områder til brug for kontrol og afregning af kortproduktion.




Ingen.


Navn

Multi-pli-

citet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Områdetype

[1..1]

Integer

1

2

3

Nej

KOM

GST

Områdetyåe

Angivelse af typen af OMRÅDEPOLYGON

VÆRDI BETYDNING

1 Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder med en GSD på 20 cm eller ringere.

2 Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder med en GSD på 20 cm.

3 Områder fortrinsvist kortlagt ud fra billeder med en GSD på 10 cm.

4. Repræsentation Omrids af kortområde. Ingen kote.

5. Nykortlægning



Etableres manuelt i forbindelse med indgåelse af aftale om fotogrammetrisk etablering eller ajourføring af

FOT stregkort.

OMRÅDEPOLYGON bruges til at afgrænse områder med ensartet kortstandard (tilgrundliggende GSD

og antallet af objekttyper) samt til opgørelse af betalingsfordelingen mellem GST og kommunen.

OMRÅDEPOLYGON må ikke omkranse data med en ringere kvalitet end angivet ved værdien af Områ-

detype.

OMRÅDEPOLYGON er retningsgivende for, hvilke GSD’er fotos skal optages med, da der f.eks. ikke

kan opnås en Områdetype="3" -nøjagtighed fra et foto med en GSD større end den for området fore-

skrevne. Vær derfor helt sikker på, at alle relevante områder er indenfor de fastlagte

OMRÅDEPOLYGON’er.

OMRÅDEPOLYGON kan f.eks. følge yderkanten af den eksisterende og/eller planlagte bymæssige

bebyggelse. Polygonerne placeres, så de går fri af bagskel, og samtidig skal der tages hensyn til, at de over-

skærer så få objekter som muligt.

OMRÅDEPOLYGON må ikke ligge midt i vejene.

Det skal tilstræbes at polygonerne skærer alle veje ”vinkelret”, for hermed at opnå en ensartet registrering

af objekter i vejarealet. F.eks. MAST, CHIKANE og BRØNDDÆKSEL.

Ved havne- og kyst-områder lægges polygonen ud i vandet (fri af HAVN og KYST) således, at anløbs-

broer og høfder ikke overskæres eller udelades.

OMRÅDEPOLYGON registreres således, at der opstår færrest mulige overskæringer af data og således, at

den ønskede afgrænsning opnås.

Hvor forhold i naturen viser, at OMRÅDEPOLYGON er placeret uhensigtsmæssigt, skal producenten af

FOT-stregkort tilrette OMRÅDEPOLYGON til de faktiske forhold, som f.eks.: justere i forhold til ændret

kystlinje eller ændret bygrænse eller udbedring af andre stærkt uhensigtsmæssige overskæringer. Disse

ændringer af forløbet skal dog godkendes af udbyderen inden de tages i anvendelse.

6. Opgradering Opgraderes ikke. Ajourføres i forbindelse med ajourføring af stregkortet.






Regler som ved nykortlægning.



9. Eksempler

GRØN=Rigtig placering

RØD=Forkert placering

Fig.1: Afgrænsning langs en vej.

FOT 5.1 20140328 3.9.1 DNERSE-O:MRADEPOLYGON 3.9.1.4


Fig. 3: Afgrænsning i en HAVN.

10. Livscyklus Af hensyn til relationer til andre objekter skal et objekt af typen OMRÅDEPOLYGON leve længst muligt.



Omklassificering til en anden objekttype også hvis denne ændring skyldtes en fejl i den foregående regi-

strering.

FOT 5.1 20140328 3.9.2 DIVERSE-ORTOPOLYGON 3.9.2.1

ORTOPOLYGON <<Back to List


DIVERSE ORTOPOLYGON Flade 0,25 km2 1 2 3

1. Objektdefinition Afgrænsning af område med ensartet ortofotodækning.


GST


Afgrænsning af ortofoto-tiles med ens GSD.


Ingen.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser

historik

Ansvar

Ophav

Ortotype

[1..1]

Integer

1

2

3

Nej

GST

KOM

Ortotype:

Følgende værdier er lovlige:

VÆRDI BETYDNING

1 Ortofotopolygon dækker et område med billeder beregnet for stregkort inden for

OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="1"





4. Repræsentation Polygon med tilknyttede metadata for ORTOFOTO. Polygonen er fastlagt ud fra områder med fælles bil-

ledmetadata.


FOT 5.1 20140328 3.9.2 DIVERSE-ORTOPOLYGON 3.9.2.2

Ud fra de etablerede OMRÅDEPOLYGONer oprettes der ORTOPOLYGONer til omkransning af de

nødvendige ortofotos med ensartet fotobaggrund (samme fotoperiode og samme GSD).

Afgrænsningen følger altid blokgrænserne i Den danske Kortbladsinddeling således:

ORTOTYPE Blokstørrelse

1 5 x 5 km

2 2 x 2 km

3 1 x 1 km eller 0,5 x 0,5 km

Da ORTOPOLYGON skal følge disse grænser, kan det blive nødvendigt at fotografere flere billeder for at

kunne udfylde disse blokke, end der kræves blot for at dække området inden for OMRÅDEPOLYGON

med billeder med den foreskrevne GSD.

6. Opgradering Etableres i forbindelse med indgåelse af aftale om fremstilling af ortofoto samtidig med fotogrammetrisk

etablering eller ajourføring af FOT stregkort.





7. Periodisk ajourføring Ajourføres administrativt i forbindelse med en ny flyvning over et givet område.


9. Eksempler Ingen eksempler.

10. Livscyklus ORTOPOLYGON har samme livsforløb som det tilhørende ortofoto. Afgrænsningen kan ikke ændres

eller slettes så længe ortofotoet, polygonen indeholder metadata for, eksisterer.

FOT 5.1 20140328 3.9.3 DIVERSE-ORTOFOTO 3.9.3.1

ORTOFOTO <<Back to List


DIVERSE ORTOFOTO 0,25 km2 1 2 3

1. Objektdefinition Korrigeret luftfoto.


KMS, Kommunen og øvrige brugere af FOT-data.


Billede af naturen.


Relation til ORTOPOLYGON.


Ingen.


Navn

Multi-

plicitet

Type

Lovlige værdier

Ændring

udløser histo-

rik

Ansvar

Ophav

Ortofototype

[1..1]

Tekst

ORTO1

ORTO2

ORTO3

Nej

FOT

Ortopol_REF

[1..1]

Integer

FOT-ID for den til-

hørende

ORTOPOLYGON

Ændres aldrig

FOT

Ortofototype

Følgende værdier er lovlige:

VÆRDI BETYDNING

ORTO1 Ortofoto afgrænset af ORTOPOLYGON med Områdetype="1".



Ortopol_REF

En reference til pågældende ORTOPOLYGON som har tilknyttet metadata for det aktuelle ORTOFOTO.

4. Repræsentation ORTOFOTO er lagret i billeder/filer med forskellig udbredelse afhængig af værdien for Ortofototype:

l ORTO1 lagres og navngives i filer på 5 x 5 km jævnfør Den danske Kortbladsinddeling

l ORTO2 lagres og navngives i filer på 2 x 2 km jævnfør Den danske Kortbladsinddeling


l ORTO3 lagres og navngives i filer på 1 x 1 km eller 0,5 x 0,5 km jævnfør Den danske Kortblads-

inddeling

Filer med samme værdi for Ortofototype støder eksakt sammen i kanterne og lapper derfor ikke ind over

hinanden.

Afgrænsningen af og metadata for ORTOFOTO er fastlagt af den til fotoet tilhørende ORTOPOLYGON.

5. Nykortlægning Etableres ud fra luftfotos anvendt ved FOT etableringen eller ajourføringen.

Hvor eventuelle vandområder fra sø eller hav ikke har dækning fra orienterede fotos, udfyldes disse områ-

der ved kopiering fra tilgrænsende vandområder med sammenlignelige farveforhold.

Øvrige dele af et ortofoto, der ikke har dækning fra orienterede fotos, udfyldes med sort eller resamples

efter aftale ud fra ortofoto med en anden værdi for Ortofototype.

Hele området angivet af en given ORTOPOLYGON skal udfyldes med ortofoto af en kvalitet som poly-

gonen beskriver.

Der skal ske en radiometrisk tilpasning mellem tilgrænsende ORTOFOTO med forskellig værdi for Orto-

fototype.

Som specifikation for FOT-ortofoto henvises til ”Specifikation for Ortofotos”, 3. udgave 2011, ved Geo-

forum.dk.

Link:htt-

p://www.-

geoforum.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fArbejdsgrupper%2fOrtofoto%2fOrt

+3.udgave.pdf

6. Opgradering Eksisterende fotos opgraderes ikke, da der udfærdiges et nyt, hver gang et område genfotograferes.

7. Periodisk ajourføring Ajourføres periodisk samtidig med den fotogrammetriske ajourføring af stregkortet for det tilsvarende

område.


9. Eksempler Der kommer ingen.

10. Livscyklus

http://www.geoforum.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fArbejdsgrupper%2fOrtofoto%2fOrtofoto%2B2011%2fGeoforums%2BOrtofotospecifikation%2B2011%2B-%2B3.udgave.pdf







Et ORTOFOTO lever indtil det besluttes at slette det fra datasamlingen.

FOT 5.1 20140328 4.0 BILAG 4.0.1

4.0 BILAG C Metode_3D

E Geokodning af bygninger G Data- og Metadatamodel

I DSFL koder L Skemaet: Indenfor

M Skemaet: FællesForløb N Skemaet: AttributKontrol O BBR-Klassifikationer

P Ændringer i forhold til version 4.1 Q Ændringer i 5.1 i forhold til version 5.0

FOT 5.1 20140328 4.3 BILAG C 4.3.1

4.3 Bilag C: METODE_3D

Metode TK/FOT-tag

Metode TERRÆN

FOT 5.1 20140328 4.5 BILAG E 4.5.1

4.5 Bilag E: Geokodning af bygninger

Om geokodning af bygninger Ved geokodning af en bygning forstås oprettelse af en entydig reference mellem et objekt af typen

BYGNING i FOT-databasen og den samme bygnings repræsentation i BBR.

Denne sammenkædning af to objekter i henholdsvis FOT-databasen og i BBR bygger på, at alle bygninger

i BBR repræsenteres af et punkt-objekt i FOT-databasen (BYGNING_BBRPUNKT).

Disse punkter kan mere eller mindre maskinelt placeres inden for den rette BYGNING i FOT-databasen.

Indplacering har forskellig kvalitet alt efter indplaceringsmetode og overensstemmelse mellem FOT og

BBR.

Placeringskvalitet FOT-attributten "Placering_BBRpunkt" til BYGNING_BBRPUNKT angives med én af disse 9 tekst-vær-

dier.

BBR anvender tal-værdier som attributter.

Attributværdi:

Tal

Attributværdi:

Tekst

Situation

Betydning

1

Sikker pla-

cering

Punktet er placeret inden for den rigtige FOT-

BYGNING.

2

Tyngdepunkt

Punktet er placeret i tyngdepunktet for den rigtige

FOT-BYGNING og kan derfor ligge udenfor byg-

ningspolygonen.

3

Sikker pla-

cering foto

Punktet er placeret inden for den rigtige FOT-

BYGNING i et ortofoto.

4

Usikker pla-

cering

Punktet er placeret inden for en FOT-BYGNING,

men måske ikke i den rigtige.

FOT 5.1 20140328 4.5 BILAG E 4.5.2

5

Placeret på

matrikel

Punktet er placeret indenfor den rigtige matrikel,

men ikke indenfor en FOT-BYGNING.

6

Adressepunkt

Punktet er placeret på adressepunktet for en FOT-

BYGNING.

7

Underjordisk

anlæg

Punktet er placeret rigtig i forholdt til et bygværk,

underjordisk anlæg eller lignende.

8

Ikke tildelt

Der er ikke taget stilling til punktets pla-

ceringskvalitet.

9

Ukendt

Placeringskvaliteten kendes ikke.

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.1

4.7 Bilag G: Datamodel og metadatamodel for FOT

I det følgende beskrives henholdsvis datamodel og metadatamodel for FOT.

Beskrivelsen svarer til de forhold, der er implementeret i FOT2007.

Håndtering af tid i FOT Et FOT objekt er gyldigt fra det tidspunkt, hvor objektet lægges ind i databasen, og indtil det tidspunkt,

hvor objektet gøres historisk. Datamodellen for FOT er indrettet så det til ethvert tidspunkt er muligt at

finde de gyldige objekter. Derudover er det også muligt for ethvert historisk tidspunkt at finde de gyldige

objekter.

Man kan kun lægge data i FOT systemet på en måde, så data fremtræder som gyldige fra dags dato: I

FOT-datamodellen er ’gyldig-tid’ derfor lig med ’transaktions-tid’. Man kan f.eks. ikke lægge data ind med

historiske gyldighedsdatoer (og derved rette historiske data) eller lægge data ind, der først er gyldige til en

senere dato end dags dato.

I FOT datamodellen håndteres kravene ved at mærke data med fra-tider, der angiver hvornår data blev lagt

i databasen, og til-tider, der angiver hvornår data i databasen er blev gjort historiske. Mærkningen med til-

tider og fra-tider håndteres af FOT systemet, og udføres udelukkende på baggrund af systemets transak-

tionstider. Brugere vil ikke have mulighed for at manipulere til- og fra-tider.

Attributtyper Et FOT objekt kan have tilknyttet tre slags ikke-geometriske attributter:

l kerneattributter (ændring giver et nyt FOT-objekt)

l normalattributter (ændringer giver en ny version af objektet)

l sekundære attributter (ændringer giver en ny version af objektet)

Kerneattributter benyttes til egenskaber, der er helt centrale for behandlingen af objektet. Det formodes, at

det ændrede objekt ikke umiddelbart kan erstatte det tidligere objekt i de administrative systemer og rutiner,

der ligger omkring objektet. Det må tværtimod forventes, at de administrative rutiner vil inkludere manuel

behandling eller kontrol. Derfor får et objekt med en ændret kerneattribut en ny FOT-ID og den tidligere

FOT-ID gøres historisk. I FOT databasen optræder derefter både det tidligere objekt (som historisk) og nye

det ændrede objekt (som levende). Det vil fremgå af livscyklusbeskrivelsen for det enkelte objekt, om

objektet har kerneattributter.

Normalattributter benyttes til egenskaber, der anses for vigtige for objektet, og som indgår i den admi-

nistrative behandling af objektet, men hvor det må forventes, at det ændrede objekt umiddelbart kan erstatte

det tidligere objekt i de administrative systemer og rutiner, der ligger uden om FOT-systemet. I disse syste-

mer vil udskiftningen af det tidligere objekt med det ændrede objekt (overvejende) kunne ske automatisk.

For at lette udskiftningen beholder objektet sin FOT-ID (men får nye til/fra datoer). I FOT databasen optræ-

der derefter både det tidligere objekt (som historisk) og nye det ændrede objekt (som levende).

Sekundære attributter benyttes til egenskaber, som ikke indgår i en fælles administrativ behandling af

objektet, men som alligevel anses for vigtige for nogle brugergrupper. Kun liniære objekter kan have sekun-

dære attributter.

Disse attributter har ikke altid den samme værdi i hele objektets udstrækning. De er derfor tilknyttet inter-

valoplysninger (fra- og til-stationering), der angiver, i hvilke dele af et objekt, værdien gælder. Udskiftning

af det tidligere objekt sker som ved normalattributter.

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.2

Historik og versionering i FOT FOT objekter kan versioneres. Ved versionering forstås en nyudgivelse af FOT objektet med samme

FOT_ID, men med ændret fra-gyldighedstidspunkt. Ved udgivelse af ny version af et FOT objekt sættes

til-gyldighedstidspunktet for den tidligere version af objektet til fra-gyldighedstidspunktet for den nye ver-

sion af objektet.

Ved udgivelse af en ny version af et FOT-objekt kan der foretages ændringer i FOT objektets geometri,

dets normale og/eller sekundære attributter, men ikke i objektets kerneattributter.

FOT objekter kan gøres historisk. Et FOT objekt gøres historisk ved at udfylde objektets til-gyldig-

hedstidspunkt uden samtidig at oprette en ny version af objektet. Der kan derefter ikke oprettes nye ver-

sioner til det historiske objekt.

Intervalattributter til sekundære attributter De fleste attributter til FOT objekter er attributter der består af en enkelt værdi, f.eks. et heltal, et kommatal

eller en tekststreng, men modellen holdes åben på dette punkt, så der i fremtiden vil kunne tilføjes mere

komplicerede attributter. Allerede i den nuværende specifikation er der brugt en interval attribut, der består

af to værdier.

I nærværende specifikation ser modellen for attributter ud som vist på figur 1.1.

Figur 1.1. UML objektmodel for simple og intervalbærende attributter i FOT objekter

Gennemgang af klasser i attributmodel

Klassen AttributVærdi

Klassen er en abstrakt klasse uden attributter.

Klassen SimpelAttribut

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.3

Klassen er en nedarvning af klassen AttributVærdi. Klassen bruges til at angive attributværdier.

Attributter

Value – angiver attributtens værdi. Værdien kan være enhver simpel datatype, f.eks. heltal, decimaltal eller

tekst.

Relationer

værdi – til klassen IntervalAttribut,

Klassen IntervalAttribut

Klassen er en nedarvning af klassen AttributVærdi. Klassen bruges til at angive attributværdier, der kun

gælder indenfor et interval på et FOT-objekt, der har geometritypen linie.

Attributter

interval fra, interval til – to længde mål angivet i meter fra linjeobjektets begyndelsespunkt, der angiver

henholdsvis intervallets start- og slutpunkt

Relationer

værdi - til klassen SimpelAttribut bruges til at angive den attributværdi, der er gældende på det beskrevne

interval.

Geometrisk model Ethvert FOT objekt har en geometri.

FOT har lagt sig fast på at følge geometrimodellen ISO/TC 211 N 1563 med simple features restriktion og

uden collection-begrebet. Simple feature modellen er en veldefineret 2D-geometrisk model, der er simpel

nok til at kunne håndteres af de fleste systemer og stærk nok til at dække de aktuelle behov. Collection-

begrebet er fravalgt i modellen for at give lette og entydige opdateringsbegreber. Brugere, der slår FOT-

objekter (med ens egenskaber) sammen til collections, vil ikke kunne deltage i objekternes opda-

teringscyklus uden at opbevare de originale objekter.

I UML notation er geometrimodellen vist på figur 1.2.

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.4

Figur 1.2. UML objektmodel for Geometrier i FOT. Modellen svarer til ISO ISO/TC 211 N 1563 simple

feature specifikation uden collection begrebet.

De enkelte klasser i geometrimodellen

Klassen ISO_simpel_feature

En abstrakt klasse der bruges som overbegreb for al geometri

Klassen Punkt

Klassen Punkt bruges til at angive punkter. Den grundlæggende fastlæggelse af et punkt sker via dets x,y,z

koordinatsæt. Øvrig information opfattes som ikke geometriske attributter. Klassen kan indgå som geometri

i et objekt, enten direkte eller som en del af de en Linie.

Attributter

x,y,z– angiver punktets x,y,z-koordinater

Punktmetadata– angiver metadata for x,y,z stedfæstelsen, se afsnit om metadata

Klassen Linie

Klassen Linie bruges til at angive linier. Linier opfattes som en række liniestykker mellem de angivne punk-

ter. Punkter knyttet til en linie skal angives i den rækkefølge de danner liniestykkerne. Punkter må ikke

være gentaget. Klassen kan indgå direkte som geometri i et objekt.

Klassen Linie_Ring

Klassen Linie_Ring bruges til at angive indre eller ydre rand i en polygon. Klassen kan indgå direkte som

geometri i et objekt.

Klassen Flade

Klassen Flade benyttes til at angive en fladegeometri eventuelt med cut-outs. Fladens ydre og indre rande

angives ved relationer til instanser af klassen Linie_Ring. Et objekt kan kun have én ydre rand men godt

flere indre rande (cut-outs). Klassen kan indgå direkte som geometri i et objekt. Den eller de flader, der

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.5

ligger indeni et objekts cut-outs, regnes som udenfor objektet. Der kan derfor ligge andre objekter af

samme type helt inden i et cut-out.

Hvad er en generisk objektmodel? I en traditionel UML-objektmodel, som den er forudset af ISO/TC 211 N 15381, konstrueres objekter som

instanser af forskellige objektklasser. F.eks. er bygningsobjekter instanser af klassen bygning, vejmidter er

instanser af klassen vejmidte osv.

I denne sammenhæng kaldes en objektklasse for en objekttype (engelsk: feature type) altså f.eks. objekt-

typerne bygning og vej. Instanser af en bestemt objekttype optræder med forskellige attributter. Hver attri-

but er defineret, som værende af en bestemt type, f.eks. long integer eller en karakterstreng. Der kan

desuden være defineret relationer mellem de enkelte objekter, svarende til normale UML klasserelationer

som nedarvning, består af osv. Et eksempel er vist på Figur 1.3. En objektmodel beskriver her nøjagtigt,

hvordan instancer af de enkelte objekttyper skal se ud, og hvilke relationer de enkelte objekter kan have til

hinanden.

Figur 1.3 Eksempel på et applikationsskema, svarende til en normal, ikke-generisk UML objektmodel for

et kortprodukt.

På figur 1.3 er vist et eksempel på en normal, ikke generisk UML objektmodel for et kortprodukt. I model-

len beskrives to slags objektklasser med hver sine egenskaber og en forbindelse mellem klasserne. Figuren

giver en både god og præcis specifikation af den given model. ISO kalder denne type af model for et appli-

kationsskema. ISO ISO/TC 211 N 1538 giver de overordnede regler for, hvordan sådanne modeller skal

opstilles (i General Feature Modellen). I FOT er antallet at forskellige objekttyper højt og relationerne mel-

lem objekterne meget få. Et fuldt udtegnet applikations skema ville bestå af et højt antal individuelle objekt-

klasser uden forbindelse med hinanden. Det ville på en gang se uoverskueligt og repetitivt ud, og modellen

ville ikke eksplicit give retningslinier, der kunne bruges ved senere ændringer eller tilføjelser. Derfor er der

i FOT god grund til at ønske en supplerende mere generisk beskrivelse, hvor fælles egenskaber for alle

objektklasser beskrives.

En generisk objektmodel lægger rammerne for, hvordan objekttyper kan opføre sig både i den nuværende

specifikation og i fremtidige udvidelser. Dermed understøtter en generisk model en standardisering af FOT-

objekter, som er vigtig for at lette den administrative brug af objekterne, og modellen gør det samtidigt

mere overkommeligt at udarbejde computersystemer, der kan håndtere kommende tilføjelser og ændringer i

FOT specifikationen uden at det medfører dyre ændringer i de tilhørende systemer.

1ISO standarderne definerer ikke generiske modeller, men har i standarden ISO/TC 211 N 1538 afsnit

8.6.3.3 selv udarbejdet et eksempel på en generisk objektmodel (modellen er et eksempel på indarbejdelse

af historik i en model). Beskrivelserne i ISO retter sig mere mod applikationsskemaer med normale objekt-

modeller, som vist på figur 1.3.

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.6

En generisk model fremtræder som et trin mellem et normalt applikationsskema og en General Feature

Model. Betingelsen for at kalde en model generisk, er at data fra et antal andre modeller alle kan lægges i

modellen uden tab af information.1

Figur 1.4. Eksempel på sammenhæng mellem en normal og en generisk objektmodel

Da der i den generiske model ikke er oprettet klasser for hver enkelt objekttype, må instanser af de enkelte

objekter i stedet tilknyttes en instans af klassen ’objekttype’. En instans af klassen ’objekttype’ beskriver en

objekttype, der indgår i FOT. Tilsvarende fremgår betydningen af attributter i klassen ’Andre attributter’

ikke at attributtens placering i klassen, men må findes via en tilknytning til en instans af klassen ’At-

tributtype’. For hver slags attribut, der er beskrevet i FOT, skal der derfor oprettes en instans af typen ’At-

tributtype’.

Sammenhængen mellem et fuldt udtegnet applikationsskema og en generisk objektmodel á la FOT er illu-

streret på figur 1.4.

En generisk objektmodel for FOT Det er et krav til FOTs objektmodel, at den er i overensstemmelse med ISO standarderne. Som nævnt oven-

for beskriver ISO/TC 211 N 1563s General Feature Model reglerne for opbygning af applikationsskemaer.

Det er derfor naturligt at konstruere den generiske model for FOT, så den både skeler til FOT (for at

opfylde behovet) og til ISOs Generel Feature Model (for at blive generel).

Nedenfor er FOTs generiske objektmodel forklaret. De grundlæggende dele af modellen forklares først,

derefter hægtes mere komplicerede egenskaber på. Den generiske model for FOT er vist på Figur 1.5.

1Heraf fremgår, at en generisk model for et applikationsskema selv kan betragtes som et appli-

kationsskema.

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.7

Figur 1.5. Generisk objektmodel for FOT

En FOT objekttype behøver ikke udnytte alle den generiske models muligheder. En stor del af modellen er

konstrueret specielt for at holde styr på historikken og for at lette ajourføringen af tilkoblede data i avan-

cerede brugersystemer. For mange anvendelsessituationer vil det ikke være nødvendigt at medtage disse

dele.

I den generiske FOT-model opbygges en instans af et FOT-objekt via de tre grundklasser:

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.8

l objekt klassen, der indeholder FOT-objekter og enkelte tvungne attributter

l attribut klassen, der indeholder yderligere attributter til de enkelte objekter

l FOT-ID klassen, der bruges til at tildele id’er til de enkelte objekter

Ikke alle kombinationer af objekttype og attributtype er lovlige. Relationen ’Kan have’ kan benyttes til at

beskrive hvilke attributtyper, der må hægtes på hvilke objekttyper (i en fuldt udtegnet normal model kan

det aflæses direkte af attributtens placering i objektklassen).

De enkelte klasser i FOTs generiske objektmodel

Klassen FOTID

Klassen FOTID bruges som pladsholder for en entydig id. FOTID er udskilt som selvstændig klasse for at

bære relationer, der på grund af FOTs versioneringsstrategi (se ovenfor) ikke kan knyttes direkte til FOT-

objektet.

Attributter

FOT-ID - angiver en entydig nøgle. Et hvert FOT objekt har tilknyttet en entydig nøgle, der benyttes til

identifikation ved opdateringer af FOT objekter eller af FOT objekters sekundære egenskaber.

Relationer

id – til FOT objekt, knytter en FOT-id sammen med dens repræsentation af FOT-objekter.

Klassen FOT objekt

Klassen FOT objekt angiver selve FOT-objektet.

Attributter

objektstatus - angiver objektets status

geometri- angiver objektets geometri. Et FOT-objekt indeholder altid en og kun en geometri af typen ISO

Simple Feature, se ovenstående afsnit om geometri.

geometristatus- angiver objektets geometriske status

fra-tid, til-tid - angiver objektets gyldighedsperiode, jævnfør ovenstående afsnit om håndteringen af tid i

FOT

objektmetadata - angiver objektets metadata, se afsnit om metadata

temp_ID - en midlertidig nøgle til et eksternt register

Relationer

tilhører 1 - (til klassen Objekttype) forbinder objektet med dets objektype, se ovenfor.

id - forbinder objektet med dets FOT-id, se klassen FOT-id

Klassen Andre attributter

Klassen Andre attributter benyttes til at angive et FOT-objekts attributter. Et FOT-objekts attributter kan

underinddeles i normal-, kerneattributter alt efter deres rolle i FOT-objekts historik og versionering, se

afsnit om historik og versionering.

Attributter

attributvalue – angiver attributtens værdi og skal være af type nedarvet fra klassen AttributVærdi

Relationer

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.9

tilhører3 - (til klassen Attributtype) forbinder klassen med den attributtype som attributvalue gælder for, se

også afsnit generisk objektmodel for FOT.

Klassen Sekundære attributter

Klassen Sekundære attributter benyttes til at angive attributter, der kun gælder indenfor et interval på et

FOT-objekt. Sekundære Attributter har normalt ikke en central betydning for alle brugere.

Attributter

attributvalue – angiver attributtens værdi og er af typen FOT-Attribut, se ovenfor.

Relationer

tilhører2 - (til klassen Attributtype) forbinder klassen med den attributtype som attributvalue gælder for, se

også afsnit generisk objektmodel for FOT.

Attributklasser anvendt i FOT’s generiske datamodel

Klassen geometri_statustype

Klassen geometri_statustype angiver de mulige værdier attributtet geometristatus kan antage. Geo-

metristatus holder styr på det livsforløb, et objekts geometriske repræsentation gennemgår, fra det bliver

meldt ind første gang med en foreløbig geometri til FOT systemet via en løbende sagsorienteret ajour-

føring, til det bliver meldt ind med en endelig geometri efter en fotogrammetrisk registrering.

Attributter

foreløbig – registreret geometri, som ikke opfylder de beskrevet krav vedrørende nøjagtighed, topologi i

FOT specifikationen.

endelig – registreret geometri, som opfylder de beskrevne krav vedrørende nøjagtighed, topologi i FOT

specifikationen.

Klassen objekt_statustype

Klassen objekt_statustype angiver de mulige værdier attributtet objektstatus kan antage. Objektstatus holder

styr på det livsforløb, et objekt gennemgår, fra det bliver meldt ind første gang til FOT systemet med status

sat til projekt godkendt, til det bliver meldt ind med en status sat til taget i brug.

Attributter

projekt godkendt – anlægsarbejdet endnu ikke begyndt.

under anlæg – anlægsarbejdet er begyndt.

rapporteret oprettet – objektet findes i naturen, men er måske ikke taget i brug (burges især til veje).

taget i brug – dette er den normale situation for objekter, der eksisterer i virkeligheden under

nedlæggelse – dette objekt eksisterer måske ikke mere, det er under fjernelse rapporteret

nedlagt– denne værdi er unødvendig, da det er det samme som at slette objektet

Metadata Metadata defineres som data om data, og er data der typisk benyttes af en bruger for at indhente oprin-

delsesoplysninger om data for på den måde at kunne afgøre, om data kan benyttes til et givent formål. Meta-

data skabes typisk i forbindelse med produktionen af data, og kan danne grundlag for en automatisk

generering af metadata for en efterfølgende dataleverance.

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.10

Man kan opdele en metadatabeskrivelse i to grupper. Den ene er meta-metadata, som beskriver selve den

aktuelle metadatabeskrivelse, eller mere billedligt talt papiret, der pakker metadatabeskrivelsen ind. Den

anden enhed beskriver selve det aktuelle dataindhold, eller for igen at tale i billeder, så er det indholdet af

pakken.

Meta-metadata

Metametadata skal som udgangspunkt indeholde følgende informationer:

l Metadata dato

l Metadata sprog

l Metadata karaktersæt

l Hvilken metadata standard herunder version, der er benyttet

l Metadata kontaktperson/organisation

Metadata

De egentlige metadata beskriver de aktuelle data, det vil sige gående fra datasæt ned til attributter. Det er

imidlertid ikke nødvendigvis de samme informationer, der skal med på de forskellige niveauer (service,

produkt, produktion) selvom der naturligvis vil være en vis fællesmængde.

En produktion af geografiske data vil indeholde metadata til objekter og geometri. Et udvalg af de meta-

data, som skabes i forbindelse med en produktion, er information til produktions- og kva-

litetsikringsmæssige formål, og vil typisk ikke følge med i en standard leverance.

Anvendelse af den Internationale Metadata standard (ISO 19115)

Ved at anvende en standard for beskrivelse af metadata for geografisk data bliver det nemmere at udveksle

data, da der allerede findes velbeskrevne definitioner af, hvad der kan komme med i metadata. Samt, hvad

der måske er mere vigtigt, der findes allerede applikationer på markedet, der kan håndtere metadata, hvis

metadata følger en standard.

I arbejdet med udarbejdelse af metadatamodel for FOT er der foretaget en oversættelse af de meta-

dataelementer, der er fundet relevante i FOT sammenhæng, til tilsvarende metadataelementer beskrevet i

ISO 19115.

ISO 19115 indeholder en kerne af metadataelementer, der under alle omstændigheder skal med i en meta-

databeskrivelse. Denne kerne består af nogle obligatoriske og betingede elementer.

Metadata for de fælles objekttyper (FOT)

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.11

Figur 1.9: Model for metadata.

Metadata er ikke behandlet til bunds i denne udgave af specifikationen. Der er f.eks. ikke kigget på meta-

data til selve FOT datasamlingen. Hvis FOT datasamlingen forventes distribueret som produkt, skal der

være metadata, som fortæller overordnet om, hvad det er for et produkt, koordinatsystem, tidspunkt for

udtrækningen af data til leverance. Denne type metadata er ikke medtaget i specifikationen, da det ses mere

som et spørgsmål om dataleverancer.

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.12

Som det ses på figur 1.9 lagres metadata til objekter og punkter.

Objektmetadata

Til objekter registreres information, der beskriver objektets definition, kvalitet og historie. Der beskrives der-

for f.eks., hvilken specifikation objektet følger, stedfæstelses metode og -tid (genereret ud fra de medgåede

punkters metadata), samt information om, hvilken organisation der har dataansvar for objektet.

Punktmetadata

Metadata om punkter deles op i (x,y) og (z), da der kan være forskellige informationer koblet på de to pla-

ner. Metadata på punktet er mest information, der benyttes til produktionsmæssige / kva-

litetssikringsmæssige formål.

De enkelte klasser i FOTs metadatamodel

Klassen Metadata

Klassen er en abstrakt klasse uden attributter.

Klassen Objekt_Metadata

Klassen er en nedarvning af klassen Metadata. Klassen bruges til at angive metadataattributter for FOT

objekter.

Attributter

Specifikation– anvendt specifikation for definition af objekt.

Proceshistorie – kortfattet beskrivelse af den bearbejdning data har været igennem.

Stedfæstelsestid_plan/kote – tidspunkt for registreringen eller valideringen.

Stedfæstelsesmetode_plan/kote – metode for stedfæstelse, f.eks. om den er målt.

Producentinfo – registrering af navnet på producenten af nyeste version af objektet

Myndighedskontakt – angivelse af den myndighed, der har dataansvar for pågældende objekt.

Attributmetadata – kortfattet beskrivelse af nyeste attributændring.

Klassen Punkt_Metadata

Klassen er en nedarvning af klassen Metadata. Klassen bruges til at angive metadataattributter for FOT

koordinater.

For Geometri-attributten lagres metadata på mindste enhed, dvs. punkter. Metadata om punkter deles op i

(x,y) og (z) da der kan være forskellige informationer koblet på de to planer. Metadata på punktet er mest

information der benyttes til produktionsmæssige / kvalitetssikringsmæssige formål.

Attributter

Proceshistorie – kortfattet beskrivelse af den bearbejdning punktet har været igennem.

Stedfæstelsestid_plan/kote – tidspunkt for registreringen eller valideringen.

Stedfæstelsesmetode_plan/kote – metode for stedfæstelse, f.eks. om den er målt.

Producentinfo – registrering af navnet på producenten af nyeste version af objektet

Eksempler på indholdet af objektmetadata

Gruppe Navn Betydning Værdier

FOT 5.1 20140328 4.7 BILAG G 4.7.13

Specifikation

OresTitle

Navnet på FOT-spe-

cifikation, som objektet

følger.

F.eks. ”FOT 4.1”

OresRefDate Datoen for den angivne

specifikation

F.eks. ”2010-03-28”

OresDateType Datotype Altid: ”Publication date”

Proceshistorie

Ostatement

Supplerende beskri-

velse af den handling,

der senest har ramt

objektet.

F.eks.

”Ajourført 2011”

eller

”Redigeret via ARC”

Stedfæstelsestid

(plan og kote)

OPLstepDateTm Hvornår blev objektets

XY-koordinater fastlagt

F.eks.

”2011-03-28T00:00:00”

OLVstepDateTm Hvornår blev objektets

Z-koordinater fastlagt

F.eks.

”2011-03-28T00:00:00”

Stedfæstelsesmetode

(plan og kote)

OPLstepDesc

Metode for stedfæstelse

af objektets XY-koor-

dinater

F.eks.

”Beregnet”

eller


OLVstepDesc

Metode for stedfæstelse

af objektets Z-koor-

dinater

F.eks.

”Beregnet”

eller


Nøjagtighed

(plan og kote)

OPLquanValDQPosAcc Nøjagtighed af XY-

koordinater

F.eks. ” 0.10 m”

OPLquanValUnitDQPosAcc Enhed for XY-nøj-

agtigheden

Altid: ”Meter”

OLVquanValDQPosAcc Nøjagtighed af Z-koor-

dinater

F.eks. " 0.30 m”

OLVquanValUnitDQPosAcc Enhed for Z-nøj-

agtigheden

Altid: ”Meter”

Producentinfo

OPROOrgName

Hvilken organisation

har sidst rettet på

objektet

F.eks.

”COWI A/S”

eller

“Slagelse Kommune”

OPROrole Hvilken rolle har denne

organisation ?

Altid:

”principal investigator”

Myndighedskontakt

ORPOrgName Hvem har ansvaret for

objektet ?

F.eks.

”Ukendt”

ORProle Hvilken rolle har denne

organisation ?

F.eks. ”owner”

Attributmetadata

AstepDesc

Seneste metode til fast-

læggelse objektets attri-

butter.

F.eks.


eller

”Manuel”

FOT 5.1 20140328 4.9 BILAG I 4.9.1

4.9 Bilag I: DSFL koder for FOT-5 objekttyper

Objekttype

Egenskab

Objektkode

D-felt

BYGNINGER

BYGNING %KG4 %U91

Bygningstype D9111

Målested_Bygning D9113

Metode_3D D9114

Under_Minimum_Bygning D9151

Bygning_UUID D115

Arealkvalitet D9116

BBRaktion D9272

BYGNING_BBRPUNKT %KG4 %U492

Bygning_UUID D115

Placering_BBRPunkt D9138

BYGNINGSSPRING %KG4 %U481

BYGNINGS-

ADSKILLELSE

%KG4 %U48

BEBYGGELSE

BYKERNE %KG6 %U53

ERHVERV %KG6 %U54

LAV_BEBYGGELSE %KG6 %U51

HØJ_BEBYGGELSE %KG6 %U52

TRAFIK

VEJMIDTE %KG3 %U91

Vejmidtetype D9120

Startknude_Vej D9200

Slutknude_Vej D9201

Vejmyndighed D9121

CVFadmnr D1121

Kommunekode D1111

Vejkode D1122

Vejklasse D9122

Trafikart D9123

Niveau D9124

Overflade D9125

Plads D9127

Fiktiv D9128

Tilogfrakørsel D9129

FOT 5.1 20140328 4.9 BILAG I 4.9.2

Rundkørsel D9130

ModerFOTID D9210

ModerFOTversion D9211

Start D9212

Slut D9213

JERNBANE %KG3 %U611

Sportype D9131

Ejer_Jernbane D9132

Startknude_Jernbane D9204

Slutknude_Jernbane D9205

Niveau_Jernbane D9139

Synlig_Jernbane D9133

ModerFOTID D9210


Start D9212

Slut D9213

SYSTEMLINJE %KT5 %U11

Startknude_System D9202

Slutknude_System D9203

Vejmyndighed_System D9137

CVFadmnr D1121

Kommunekode D1111

Vejkode D1122

VEJKANT %KG3 %U1

Type D9134

Overflade_Vejkant D9145

Synlig_Vejkant D9146

HELLE %KG3 %U17

CHIKANE %KG3 %U561

TRAFIKHEGN %KG3 %U51

TOGSTATION %KG3 %U6

Navn D9136

TEKNIK

TEKNISK_AREAL %KG6 %U45

Arealtype D9140

Under_Minimum_Teka D9250

STARTBANE %KG3 %U71

Banetype D9187

BEGRAVELSESOMRÅDE %KG6 %U41

BASSIN %KG4 %U54

Bassintype D9141

BBR_Anlæg_UUID D1151

HØJSPÆNDINGSLEDNING %KG8 %U32

FOT 5.1 20140328 4.9 BILAG I 4.9.3

Spænding D9142

BYGVÆRK %KG4 %U7

Under_Minimum_Bygværk D9269

ANLÆG_DIVERSE %KG4 %U75

HØFDE %KG4 %U63

Under_Minimum_Høfde D9252

PARKERING %KG3 %U24

Under_Minimum_Parkering D9253

SKORSTEN %KG4 %U51

Under_Minimum_Skorsten D9254

TELEMAST %KG8 %U363

Medietype D9143

BBR_Anlæg_UUID D1151

Under_Minimum_Telemast D9256

VINDMØLLE %KG8 %U74

Bygning_UUID D115

MAST %KG8 %U34

Under_Minimum_Mast D9257

NEDLØBSRIST %KG8 %U12

Ristetype D9273

BRØNDDÆKSEL %KG8 %U11

Brøndtype D9144

STATUE_STEN %KG8 %U6

NATUR

SKOV %KG6 %U17

Ejer_Skov D9150

Under_Minimum_Skov D9163

Anvendelse D9270

HEDE %KG6 %U14

Hedetype D9152

Under_Minimum_Hede D9164

VÅDOMRÅDE %KG6 %U2

Under_Minimum_Vådområde D9165

KRAT_BEVOKSNING %KG6 %U13

Under_Minimum_Krat D9271

SAND_KLIT %KG6 %U31

RÅSTOFOMRÅDE %KG6 %U34

Under_Minimum_Råstof D9258

GARTNERI %KG6 %U18

HEGN %KG5 %U1

Hegnstype D9188

BRUGSGRÆNSE %KG5 %U32

SKRÆNT %KG5 %U7

FOT 5.1 20140328 4.9 BILAG I 4.9.4

Skrænttype D9160

Under_Minimum_Skrænt D9255

DIGE %KG5 %U17

Digetype D9161

Beskyttelse D9259

Eksisterer D9260

Under_Minimum_Dige D9261

DÆMNING %KG4 %U76

Dæmningstype D9197

TRÆ %KG8 %U551

TRÆGRUPPE %KG8 %U55

HYDRO

SØ %KG5 %U51

Søtype D9170

Salt_Sø D9171

Temporær D9172

Sø_Under_Minimum D9173

Ø_Under_Minimum D9174

VANDLØBSMIDTE %KG5 %U44

Vandløbstype D9175

Startknude_Vandløbsmidte D9206

Slutknude_Vandløbsmidte D9207

Retning D9189

Netværk D9176

Hovedforløb D9177

Ejer_Vandløbsmidte D9178

HR_VL_Kode D9179

HR_VL_Start D9180

HR_VL_Slut D9181

Midtebredde D9182

Synlig_Vandløbsmidte D9147

ModerFOTID D9210


Start D9212

Slut D9213

AFVANDINGSGRØFT %KG5 %U46

VANDLØBSKANT %KG5 %U42

Synlig_Vandløbskant D9148

Under_Minimum_Vandkant D9268

HAVN %KG5 %U93

Havntype D9184

Under_Minimum_Havn D9263

KYST %KG5 %U61

FOT 5.1 20140328 4.9 BILAG I 4.9.5

Under_Minimum_Kyst D9264

BADE_BÅDEBRO %KG4 %U621

Under_Minimum_BBbro D9265

ADMINISTRATIV

BYPOLYGON %KG2 %U91

Bytype D9190

Bebyggelseskode D9191

KOMMUNEGRÆNSE %KG2 %U93

Kommunekode D1111

PARKERINGSOMRÅDE %KG6 %U56

Parkerings_ID D9198

Placering D9199

TOPOGRAFI

PLADS %KG6 %U57

REKREATIVT_OMRÅDE %KG5 %U55

DIVERSE

OMRÅDEPOLYGON %KA2 %U1

Områdetype D9193

ORTOPOLYGON %KA2 %U2

Ortotype D9194

METAPOLYGON %KA2 %U3

ÆNDRINGSUDPEGNING,

punkt

%KA2 %U51

ÆNDRINGSUDPEGNING,

linje

%KA2 %U52

ÆNDRINGSUDPEGNING,

flade

%KA2 %U53

GENERELLE

ATTRIBUTTER

Disse attributter kan findes på

alle objekter

FOT_ID D341

Temp_ID D342

Fra_dato_FOT D343

Til_dato_FOT D344

Geometri_status D331

Objekt_status D332

FOT 5.1 20140328 4.12BILAGL 4.12.1

4.12 Bilag L: lndenfor

Dette skema fmdes ien excel-fil kaldet 4-12 BILAG L Indenfor 20140328

FOT 5.1 20140328 4.12BILAGL 4.12.2

4.13 Bilag M: FællesForløb

Dette skema findes også i en excel-fil kaldet: 4-13 BILAG M FællesForløb_20140328

-

"'

w

'Tl

Sl Vl

"-0 ' 0 w "00'

- to

Gl t-'

-"'

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.4

4.14 Bilag N:AttributKontrol

Dette skema for fotogrammetrisk registrering findes i en excel-fil kaldet: 4-14 BILAG N FOT5.1 Attribut

check20140328.xls

Her er et

@ 4-14 BILAG N FOTS.l Attribut-check_20140328.xlsx

Bygning

HusbSd

Databasens krav til attributkombinationer for aile bemrte objekttyper er listet herunder:

R0D betyder, at denne kombination er ulovlig.

Der findes ogsa ulovlige kombinationer, som ikke er vist i skemaet. Attributten Bygningstype ma f.eks.

kun forekomme en gang for et objekt. Hvis den forekommer flere gange, er det forbudt. Denne form for

ulovlige attributkombinationer er ikke vist i skemaet.

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.5

Speclnfo onfine FOT5.1database verSion 1.0

Bygning• 111

A ttributteP·

kombinationsregler •

bygning-UUID(forekommer) • 0

bygningstype=Andet • 1

bygningstype=Bygning • 2

bygningstype=Drivhus • 3

bygningstype=Husb8d • 4

bygningstype=lkke tildeIt • 5

bygningstype=Tank/Silo • 6

bygningstype=Ukendt • 7

metode-3D=Ikke tildeIt • 8

metode-3D=Terraen • 9

metode-3D=TKIFDT-tag • 10

metode-3D=Ukendt • 11

metode-3D=Under terraen • 12

mSiested-bygning=lkke tildeIt • 13

mSiested-bygning=Tag • 14

mSiested-bygning=Tag og vaeg • 15

mSiested-bygning=Ukendt • 16

mSiested-bygning=Vaeg • 17

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 1

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.6

.,.

•

.•..

••

Speclnfo onine fOTS.lds'LO

"'

..,,

•.•. •.2, .' . s

• 7

•• • ••

.12

• 1<

· IS

•.,••, ••• .,. • 21

lan<:-s,·ej ·.22 ·2<

·.,2.S ·.2,.7

·29

. 0

•.31

. :n ·3<

""'' .:,IS.

·.3,.7

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.7


Jernbane• 111


•0

• 1

•2

l• ·er-jernibane=likke tilden • 3

•4

• 5

·6

llniveau-je!rnt>an•e=l :ke tilden • 7

•8

II•>•Ofpe =Ge,nne•mgaende spor • 9

• 10

II•>IOrtype,=lklke tilden • 11

• 12

IIS>IOrtypei=0 vri l• togvejsspor • 13

• 14

• 15


Vandl0bsmidte• "'

A ttributteP·


midtebredde=0-2.5 • 0

midtebredde=12- • 1

midtebredde=2.5-12 • 2

midtebredde=lkke tildeIt • 3

midtebredde=Ukendt •4

synlig_vandlebsmidte=O • 5

synlig_vandlebsmidte=1 6

vandlebstype=Aimindelig • 7

vandlebstype=Gennem se • 8

vandlebstype=lkke tildeIt • 9

vandlebstype=Rerlagt •

10

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.8

4.15 Bilag O: BBR-Klassifikationer

Dette skema viser, hvilke BBR- klassifikationskoder, der kan tilknyttes et FOT-objekt og med hvilke attri-

butværdi.

BBR-

klassifika-

tions

kode

BBR-

tekst

Tilknyttes

BYGNING

Tilknyttes

BASSIN

Tilknyttes

TELEMAST

Tilknyttes

VINDMØLLE

1110 Tank (produkt i

væske form)

"Tank/Silo"

1120 Silo (produkt i fast

form)

"Tank/Silo"

1130 Gasbeholder

(produkt i gas form)

"Tank/Silo"

1140 Affaldsbeholder "Andet"

1210 Vindmølle (elprodu-

cerende)

X

1220 Slanger til jordvarme

1230 Solvarme / Solcelle -

anlæg

1240 Nødstrøms-

forsynigsanlæg

1250 Transformer-station "Bygning"

1260 Elskab "Bygning"

1270

Andet energi-produ-

cerende eller -distri-

buerende anlæg

"Bygning"

1310 Vandtårn "Bygning"

1320 Pumpestation "Bygning"

1330

Svømmebassin "Svømme-bas-

sin"

1340 Privat rensnings-

anlæg

1350 Offentligt rensnings-

anlæg

"Rensnings-

anlæg"

1360

Regnvandsanlæg "Rensnings-

anlæg"

1905 Legeplads

1910

Teknikhus med

adresse (oftest i for-

bindelse med mobil-

master)

"Andet"

1915 Døgnpostbox

1920 Køleanlæg

1930

Sirene

Hvis den sidder

på en

TELEMAST

1940 Antenne Hvis den sidder

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.9

på en

TELEMAST

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.10

4.16 Bilag P Ændringer i 5.1 i forhold til version 4.1 Ændringer i forhold til udgave 4.1 FOT 5.1 20140328

GENERELT Omtalen af opgradering fra TK og TOP10DK fjernet fra alle objekttyper, da denne form for opgradering

ikke længere vil blive anvendt.

GEOMETRISKE KRAV OG REGLER

2.1.12.1 Snap-principper og snap-rækkefølge

Der må ikke etableres fællespunkt på en vektor i en BYGNING. Der må kun snappes til et eksisterende

hjørne.

Denne formulering:

"Ved snap til en vektor oprettes som udgangspunkt fællespunkt dog findes enkelte undtagelser herfor, se

afsnit 2.1.12.2 om krydsende linjer"

ændres derfor til:

Ved snap til en vektor oprettes som udgangspunkt fællespunkt dog findes enkelte undtagelser herfor:

l ved snap til BYGNING må der kun snappes til bygningshjørner og andre regi-

streringer, der i forvejen findes i en BYGNING

l se desuden afsnit 2.1.12.2 om krydsende linjer

STANDSNINGSSTED er omdøbt til TOGSTATION. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

KIRKEGÅRD er omdøbt til BEGRAVELSESOMRÅDE. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

KOMMUNE er omdøbt til KOMMUNEGRÆNSE. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

KOMMUNEGRÆNSE er flyttet til gruppe 5, da den enten er baseret på indmålte matrikulære skel eller

snappes ind på eksisterende FOT-objekter.

TELEMASTEFUNDAMENT er nedlagt. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er nedlagt. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

INSTALLATIONSSKAB er nedlagt. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

GARTNERI er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

DÆMNING er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

PLADS er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

REKREATIVT_OMRÅDE er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

PARKERINGSOMRÅDE er indført. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

FREDET_FORTIDSOMRÅDE er slettet. Tabellen om snaphierarki rettes tilsvarende.

2.1.12.2 Krydsende linjer

Der er indført en ny undtagelse (nr. 10), der sikrer, at VEJMIDTE og PARKERINGSOMÅDE har et fæl-

lespunkt, når de krydser hinanden

Under omtalen af hvordan fladeobjekter må krydse fladeobjekter, udvides beskrivelsen med:

Fladeobjekter må kun krydse hinanden som beskrevet under 2.1.12.6.

2.1.12.4 Fællesforløb

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.11

Følgende ændringer er rettet tilsvarende i tabellen i Bilag M.

TELEMASTEFUNDAMENT er nedlagt.

HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er nedlagt.

KIRKEGÅRD er omdøbt til BEGRAVELSESOMRÅDE.

KOMMUNE er omdøbt til KOMMUNEGRÆNSE.

GARTNERI er indført.

DÆMNING er indført. PLADS er indført..

REKREATIVT_OMRÅDE er indført.

PARKERINGSOMRÅDE er indført.

FREDET_FORTIDSOMRÅDE er slettet.

2.1.12.5 Punkter og linjer inden for flader

Følgende ændringer er rettet tilsvarende i tabellen i Bilag L.

STANDSNINGSSTED er omdøbt til TOGSTATION.

TELEMASTEFUNDAMENT er nedlagt.


INSTALLATIONSSKAB er nedlagt.

KIRKEGÅRD er omdøbt til BEGRAVELSESOMRÅDE.

KOMMUNE er omdøbt til KOMMUNEGRÆNSE.

GARTNERI er indført.

DÆMNING er indført. PLADS er indført.

REKREATIVT_OMRÅDE er indført.

PARKERINGSOMRÅDE er indført.

FREDET_FORTIDSPUNKT er slettet.

FREDET_FORTIDSOMRÅDE er slettet.

2.1.12.7 Netværksregler

STANDSNINGSSTED er omdøbt til TOGSTATION. Tabellen rettes tilsvarende.

2.1.14 Nøjagtighed i forhold til GSD.

Reglerne for mindsteafstanden mellem registrerede punkter var meget utydeligt beskrevet, især når der ofte

flyves med samme GSD både i by og på land.

Formuleringen:

Generelt skal objekter, der er indeholdt på GSD-10 billeder samt ligger indenfor en tilsvarende

OMRÅDEPOLYGON, registreres med en nøjagtighed, svarende til den registreringsnøjagtighed, som kan

uddrages af GSD-10 billederne.

udviddes derfor med:

Uanset om billedmaterialet kan give en større nøjagtighed, skal der registreres med en nøjagtighed sva-

rende til:

OP1 = GSD40

OP2 = GSD20

OP3 = GSD10

2.3 Vejledning i LSA.

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.12

Et helt nyt afsnit, der beskriver håndteringen af metadata og status-attributter i forbindelse med LSA-akti-

viteter.

3.0 Objektkatalog.

Der er indsat en generel forklaring på, hvornår "Ikke tildelt", "Ukendt" og "Andet" anvendes som attri-

butværdi.

Der er indsat en forklaring på den anvendte typografi i objekttypebeskrivelserne.

De generelle attributter med deres karakteristika er oplistet.

Der er indført en ny frivillig attribut på alle objekttyper: Temp_ID

Oversigt over ændringer vedrørende OBJEKTTYPER og ATTRIBUTTYPER

De generelle attributter er nu omtalt følgende steder

l i oversigten over Objekttyper og attributtyper

l i listen over DSFL-koder (Bilag I)

l i dette bilag

Der er på alle objekttyper indført en ny generel og frivillig attribut kaldet: Temp_ID

l BYGNING

l Attributten Tank/Silo_Type er nedlagt.

l Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID.

l Attributten Bygningstype har fået en ny lovlig værdi kaldet "Andet"

l Udviddes med attributten BBRaktion

l VEJMIDTE

l Attributtypen Vejbredde er nedlagt.

l Attributtypen Trafikart er nu obligatorisk for alle VEJMIDTE-objekter

l Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en

tekst på 4 cifre med foranstillede nuller.

l Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på

4 cifre med foranstillede nuller.

l Attributtypen Vejklasse er udvidet med "Cykelbane langs vej"

l SYSTEMLINJE

l Attributtypen Vejbredde er nedlagt.

l Attributtypen Trafikart er nu obligatorisk for alle VEJMIDTE-objekter



l Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på

4 cifre med foranstillede nuller

l VEJKANT

l Attributtypen Overflade_Vejkant er nedlagt.

l Attributtypen Type har fået nedlagt værdien "Vej, diverse".

l Attributtypen Type har fået omdøbt værdien "Cykelsti" til "Cykelsti langs vej".

l Attributtypen Type har fået en ny værdi "Supplerende vej"

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.13

l TRAFIKHEGN: Attributten Trafikhegnstype er nedlagt.

l STANDSNINGSSTED

l omdøbes til TOGSTATION.

l Attributten Ejer_Standsningssted er nedlagt.

l TEKNISK_AREAL: Udvides med attributten Under_Minimum_Teka.

l KIRKEGÅRD: Omdøbes til BEGRAVELSESOMRÅDE.

l BASSIN: Udvides med attributten BBR_Anlæg_UUID

l BYGVÆRK: Udvides med attributten Under_Minimum_Bygværk

l TELEMASTEFUNDAMENT er nedlagt.

l HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er nedlagt.

l HØFDE: Udvides med attributten: Under_Minimum_Høfde

l PARKERING: Udvides med attributten: Under_Minimum_Parkering

l SKORSTEN: Udvides med attributten: Under_Minimum_Skorsten

l TELEMAST: Udvides med attributterne BBR_Anlæg_UUID og Under_Minimim_Telemast

l MAST: Udvides med attributten Under_Minimim_Mast

l NEDLØBSRIST: Udvides med attributten Ristetype

l VINDMØLLE: Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID.

l INSTALLATIONSSKAB er nedlagt

l SKOV: Udvides med attributten Anvendelse

l KRAT_BEVOKSNING: Udvides med attributten Under_Minimum_Krat.

l RÅSTOFOMRÅDE: Attributterne Gravtype og Råstoftype er nedlagte. Udvidet med attributten:


l GARTNERI: Nyt objekttype.

l BRUGSGRÆNSE: Attributtypen Brugsgrænsetype er nedlagt.

l SKRÆNT: Udvides med attributten Under_Minimum_Skrænt

l DIGE: Udvides med attributterne:

l Beskyttelse

l Eksisterer

l Under_Minimum_Dige

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.14

l DÆMNING: Ny objekttype med attributten Dæmningstype.

l TRÆ: Attributtypen Træart er nedlagt.

l VANDLØBSKANT: Attributten Bredde er nedlagt.

l Udvidet med attributten: Under_Minimum_Vandkant

l HAVN: Attributten Havntype har fået ændret "Hav" til "Kyst"

l Udvidet med attributten: Under_Minimum_Havn

l KYST: Udvidet med attributten: Under_Minimum_Kyst

l BADE_BÅDEBRO: Attributterne: Brotype og Placering er nedlagt. Udvidet med attributten:

Under_Minimum_BBbro

l PARKERINGSOMRÅDE Ny objekttype.

l KOMMUNE omdøbes til KOMMUNEGRÆNSE.



l FREDET_FORTIDSOMRÅDE er nedlagt.

l FREDET_FORTIDSPUNKT er nedlagt.

l STEDNAVN er nedlagt.

l Ny objektgruppe: TOPOGRAFI med disse nye objekttyper

l PLADS

l REKREATIVT_OMRÅDE

Konkrete ændringer for objekttyperne

BYGNINGER

l BYGNING

Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID for at svare til BBR's betegnelse

(UUID) for en BBR-bygning.

Vinkelopretning foretages kun på objekter, der er vinkelrette. Meget skæve bygninger skal

ikke rettes.

På side 3.1.1.7 ændres beskrivelsen af vinkelrethed:

Den slettes fra tabellen og der indsættes:

Der skal foretages en vinkelopretning i planen af bygningshjørner, der skønnes at være retvink-

lede (=90°, 180° eller 270°).




FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.15

Der må ikke ved snap og lignende etableres nye punkter i BYGNING.

På side 3.1.1.7 indsættes følgende tekst:

Andre FOT-objekttyper må kun snappe til bygningshjørner og andre registreringer, der i for-

vejen findes i en BYGNING.

Under "Periodisk ajourføring" er beskrivelsen simplificeret og det beskrevet, hvordan geo-

kodede bygninger skal ajourføres fotogrammetrisk uden at registrere en omfangspolygon.

For bygninger under opførelse er det præciseret, at kun registreres som BYGNING, når den

endelige tagkonstruktions udstrækning kan registreres. Tilsvarende er rettet for BYGVÆRK.

Ny værdi for Bygningstype til brug for at kunne angive specielle forekomster, der traditionelt

ikke opfattes som en bygning. Bruges i forbindelse med geokodning.

Attributten Tank/Silo_Type er nedlagt.

Ny attribut kaldet BBRaktion til efter geokodningsprocessen at angive f.eks. om en

BYGNING ikke skal registreres i BBR.

BEBYGGELSE

l ERHVERV: Friholdelse af store grønne områder

l LAV BEBYGGELSE: Friholdelse af store grønne områder

l HØJ BEBYGGELSE: Friholdelse af store grønne områder

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.16

TRAFIK

l VEJMIDTE.

Skemaet med relationerne mellem VEJMIDTE og VEJKANT er suppleret med, at nu kan

VEJMIDTE-Indkørselsvej også ligge indenfor VEJKANT-Internvej.

Nye regler for samspillet mellem VEJMIDTE-Internvej og VEJMIDTE-Anden vej ved ind-

kørsler til ejendomme med flere indkørsler.

Attributtypen Vejbredde er nedlagt. Dette giver følgende ændringer:

l Attributtypen er fjernet fra skemaet over attributter.

l Omtalen af lovlige attributværdier fjernes ligeledes.

l I afsnittet om "Fotogrammetriske begrænsninger" fjernes tilsvarende oplysninger.

l Afsnittet under Nykortlægning er revideret som følge af nedlægningen.

l Der er indsat et afsnit under Opgradering omhandlende opgradering fra FOT4.1.

Attributtypen Trafikart er nu obligatorisk: Multipliciteten er ændret til [1..1]

Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en


Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på

4 cifre med foranstillede nuller.

CVFadmnr har ikke altid 7 cifre, men op til 7 cifre.

VEJMIDTE med Vejklasse="Anden vej" må nu gerne have en Vejkode, da der findes

sådanne meget små veje med en Vejkode.

VEJMIDTE indtil en VINDMØLLE eller internt i en kolonihave er "Anden vej", uanset om

de har en Vejkode eller ej.

Attributtypen Vejklasse er udvidet med "Cykelbane langs vej" som har fået følgende beskri-

velse:

Sti, det forløber langs en vej kun adskilt fra kørebanen med en bemaling. Primært for cyklende

trafik. Cykelbanen gives samme Kommunekode og Vejkode som den vej, den løber langs.

Registreringsvejledning hertil:

VEJMIDTE-Sti registreres uanset om stien forløber uafhængigt af en VEJMIDTE-Vej eller

om den langs en vej ligger adskilt fra kørebanen med en kantsten, rabat eller bemaling.

Der registreres VEJMIDTE med Vejklasse ”Cykelbane langs vej”, hvor der er en bred, hvid

afstribning til adskillelse af biler og cykler. Afstribningen skal være 30 cm bred og afstanden

fra asfaltkant til afstribningens kant ind mod bilerne er normalt over 1 meter.

På færdselsarealet reserveret til cykler kan der være malet cykelsymboler.

Der registreres VEJMIDTE med Vejklasse ”Cykelsti langs vej”, hvor der er en kantsten eller

en rabat til adskillelse af biler og cykler.

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.17

Hvor en "Cykelsti langs vej" eller en "Cykelbane langs vej" passerer en rundkørsel eller et

kryds kun er adskilt fra kørebanen med en bemaling, registres stiens forløb som "Cykelbane

langs vej".

Hvor en "Cykelsti langs vej" eller en "Cykelbane langs vej" passerer en rundkørsel eller et

kryds uden at være adskilt fra kørebanen på nogen måde, registres stiens forløb alligevel for

at forbinde stinetværket, skønt der ingen eksakt markering findes på vejen. Stien beholder her

den Vejklasse, som den havde, før den løb ud i krydset.

Ved udfletninger til og fra motorveje samt udfletninger mellem motorveje disse placeres

VEJMIDTE der, hvor bilerne mest naturligt ville køre.

VEJMIDTE skal forløbe, der hvor trafikken forløber og samtidigt forbinde topologien på en

simpel facon.

l JERNBANE.

For attributten Ejer_Jernbene må disse værdier ikke registreres fotogrammetrisk: Andet og

Ukendt.

l SYSTEMLINIE.

CVFadmnr har ikke altid 7 cifre, men op til 7 cifre.

Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst


Attributtypen CPRvejkode har skiftet navn til Vejkode og er ændret fra et heltal til en tekst på 4 cifre


l VEJKANT.

Attributtypen Overflade_Vejkant er nedlagt. Dette giver følgende ændringer:


l Omtalen af lovlige attributværdier fjernes ligeledes.

l I afsnittet om "Fotogrammetriske begrænsninger" fjernes tilsvarende oplysninger.

l Afsnittet under Nykortlægning er revideret som følge af nedlægningen.


Attributtypen Type har fået nedlagt værdien "Vej, diverse"

l Værdien er fjernet fra oversigten.

l Illustrationen om fortovslinjer er fjernet.


Attributtypen Type har fået omdøbt værdien "Cykelsti" til "Cykelsti langs vej"

l Rettet ved forekomst i teksten og noteret op opgraderingsvejledningen.

Attributtypen Type har fået en ny lovlig værdi "Supplerende vejkant"

l Rettet i listen over lovlige attributværdier

l Beskrevet i hvilke tilfælde, den kan anvendes

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.18

l Indsat illustrationer.

Registreringsreglerne for krydsende veje er ændret således, at hvor en cykelsti krydser en

anden vej og cykelstien er markeret med er belægningsskift, registreres denne cykelstikant hen

over vejen.

Blinde veje lukkes, hvis trafikken ikke fortsætter ud over vejens afslutning.

l TRAFIKHEGN.

Attributtypen Trafikhegnstype er nedlagt. Dette giver følgende ændringer:


l Afsnittet om "Fotogrammetriske begrænsninger" fjernes, da disse udelukkende omhand-

lede attributværdier.

l TOGSTATION.

Objekttypen er omdøbt fra STANDSNINGSSTED og attributtypen Ejer_Standsningssted er

nedlagt. Dette giver følgende ændringer:

l Teksten er gennemrettet for navneændringen.


Teksten under Nykortlægning udvidet med, at også "Trinbrædt" skal registreres.

TEKNIK

l TEKNISK AREAL. Sportsanlæg skal nu også omfatte parkeringsanlæg beregnet for besøgende til

sportsanlægget.

Udvides med attributten: Under_minimum_Teka

l KIRKEGÅRD omdøbes til BEGRAVELSESOMRÅDE.

l BASSIN. Rodzone-nedsivningsanlæg registreres som "Rensningsanlæg"

Udvides med attributten: BBR_Anlæg_UUID

l BYGVÆRK. For bygninger under opførelse er det præciseret, at kun registreres som BYGNING,

når den endelige tagkonstruktions udstrækning kan registreres. Tilsvarende er rettet for BYGNING.

Teksten under Nykortlægning ændres, så et stort fundament for TELEMAST eller højspæn-

dingsmast registreres som BYGVÆRK, hvis mindstekravene overholdes.

På side 3.4.6.1 ændres første sætning under Repræsentation til denne tekst:

Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament (for statue, tele-, højspændingsmast eller byg-

ning under opførelse), konstruktion ude i vandet i et havneområde, stort installationsskab

(transformator eller gasregulatorstation), springvand, ruin, perron og lignende.

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.19

På side 3.4.6.2 ændres følgende tekst under Nykortlægning:

Kant af bro, pumpestation, støttemur, fundament (for statue, tele-, højspændingsmast eller byg-

ning under opførelse), konstruktion ude i vandet i et havneområde, stort installationsskab

(transformator eller gasregulatorstation), springvand, ruin, perron og lignende.

Stort installationsskab, pumpeskab og fundament for statue, TELEMAST eller højspænding

registreres når det ligger indenfor OMRÅDEPOLYGON med Områdetype="3" og har et

areal > 2 m2.


Udvides med attributten: Under_minimum_Bygværk

l HØFDE: Udvides med attributten: Under_Minimum_Høfde

l PARKERING: Udvides med attributten: Under_Minimum_Parkering

l SKORSTEN: Udvides med attributten: Under_Minimum_Skorsten

l TELEMASTEFUNDAMENT nedlægges.

l HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT nedlægges.

l TELEMAST: Udvides med attributterne: BBR_Anlæg_UUID og Under_Minimum_Telemast

l MAST: Udvides med attributten: Under_Minimum_Mast

l NEDLØBSRIST: Udvides med attributten Ristetype

l VINDMØLLE: Attributten Bygning_ID er omdøbt til Bygning_UUID for at svare til BBR's beteg-

nelse (UUID) for en BBR-bygning.

l BRØNDDÆKSEL. Attributten Brøndtype er nu frivillig. Dette giver følgende ændret tekst under

Nyregistrering:

Hvis der findes oplysninger i eksisterende data om brøndtyper, overføres disse til attributten

Brøndtype med én af de angivne lovlige værdier.

Hvor disse oplysninger ikke findes, anvendes attributten Brøndtype enten ikke, eller den

anvendes med værdien ”Ikke tildelt”.

Der er desuden indsat et afsnit under Opgradering omhandlende opgradering fra FOT4.1

l INSTALLATIONSSKAB nedlægges.

NATUR

l SKOV: Udvides med attributten Anvendelse.

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.20

l HEDE:

l Bemærkningerne om relationerne til TELEMASTEFUNDAMENT og

HØJSPÆNDINGSMASTEFUNDAMENT er fjernet.

l Udvides med attributten Under_Minimum_Hede

l VÅDOMRÅDE: Bemærkningerne om relationerne til TELEMASTEFUNDAMENT og


l KRAT_BEVOKSNING: Udvides med attributten Under_Minimum_Krat.

l RÅSTOFOMRÅDE.

Attributterne Gravtype og Råstoftype er nedlagte og beskrivelsen er revideret tilsvarende.

Bemærkningerne om relationerne til TELEMASTEFUNDAMENT og


Udvidet med attributten: Under_Minimum_Råstof

l GARTNERI: Nyt objekt

l BRUGSGRÆNSE: Attributtypen Brugsgrænsetype er nedlagt.

l SKRÆNT: Udvides med attributten Under_Minimum_Skrænt

l DIGE. Der er indført tre nye attributter: Beskyttet, Eksisterer og Under_Minimum_Dige. Hele beskri-

velsen er omskrevet og der er kommet nye illustrationer.

l DÆMNING. Ny objekttype med en attribut kaldet Dæmningstype

l TRÆ. Attributten Træart er fjernet, afsnittet om "fotogrammetriske begrænsninger" er fjernet og

under "Periodisk ajourføring" er bemærkningen om attributværdier fjernet.

Der registreres ikke TRÆ i gravfelterne i et BEGRAVELSESOMRÅDE.

HYDRO

l SØ

Til billedet med ø'er i en SØ indsættes denne forklaring:

SØ'en i venstre side har to øer, men disse er for små til at blive registreret.

SØ'en i højre side har en ø, som er større end mindstemålet.

l VANDLØBSMIDTE: Bemærkningerne om relationerne til TELEMASTEFUNDAMENT og


l VANDLØBSKANT:

l Attributten Bredde er nedlagt

l Der er indsat en ny illustration samt et link til vejledningen om bræmmer.

l Udvidet med attributten: Under_Minimum_Vandkant

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.21

l HAVN: Attributten Havntype har fået ændret "Hav" til "Kyst"

l Udvidet med attributten: Under_Minimum_Havn

l KYST: Udvidet med attributten: Under_Minimum_Kyst

l BADE_BÅDEBRO: Attributterne: Brotype og Placering er nedlagt.

Minimumstørrelsen for længden i OP1 og OP2 er ændret fra 25 til 10 meter.

Udvidet med attributten: Under_Minimum_BBbro

ADMINISTRATIV

l BYPOLYGON.

Under attributten Bytype er der indsat følgende forklaring til klassificeringen:

Disse værdier bygger ikke på BBR eller planregisteret. Følgende værdier er lovlige:

Attributten Bytype har fået en ny værdi: "Sommerhusbebyggelse"

Der er indsat eksempler.

l KOMMUNEGRÆNSE er blevet stærkt revideret.

Attributtypen CPRkommune har skiftet navn til Kommunekode og er ændret fra et heltal til en tekst


l PARKERINGSOMRÅDE: Ny objekttype med attributterne: Parkering_ID og Placering.

l FREDET_FORTIDSOMRÅDE er nedlagt.

l FREDET_FORTIDSPUNKT er nedlagt.

l STEDNAVN er nedlagt.

TOPOGRAFI

l PLADS. Ny objekttype.

l REKREATIVT_OMRÅDE. Ny objekttype

BILAG

l A om historik på VEJMIDTE er slettet

l B om kvalitetsklassificering af BYGNING er slettet

l E om placeringskvalitet af BYGNING_BBR_PUNKTer ændret

l F om ajourføring af BYGNING er slettet

l G om datamodel er ændret og nu i overensstemmelse med FOT2007

l H om ISO definitioner er slettet

l I om DSFLkoder er ændret og tilpasset den nye version

l J om generel produktionsbeskrivelse er slettet

l K om ortofoto er slettet

l L om indenfor-regler er ændret og tilpasset den nye version

l M om fællesforløb-regler er ændret og tilpasset den nye version

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.22

l N om attribut-kontrol er ændret og tilpasset den nye version

l P nyt bilag om ændringerne fra 4.1 til 5.1

l Q nyt bilag om ændringerne fra 5.0 til 5.1

FOT 5.1 20140328 4.12 BILAG L 4.12.23

4.17 Bilag Q Ændringer i 5.1 i forhold til version 5.0

Ændringer i forhold til udgave 5.0 FOT 5.1 20140328

GENERELT

Nogle attributter har skiftet navn og har fået nye DSFL-koder.

GAMMELT attributnavn NYT attributnavn NY DSFL kode

CPRkommune Kommunekode D1111

CPRvejkode Vejkode D1122

BILAG

l Q nyt bilag om ændringerne fra 5.0 til 5.1

Specifikation FOT 5.1

Documents

Transcript of Specifikation FOT 5.1