Fra arkivets skattekiste – gamle prøver giver ny viden om jernalderbebyggelsen Sosteli i Norge

98893_cover_arbejdsmark 2014_.indd 1 03/11/14 14:12

7 Forord PER KRISTIAN MADSEN

8 ”Der er skide sjovt på Nationalmuseet” – fortid for begyndere METTE BORITZ OG MARIA KASTRUPSEN

20 Frihedsmuseet brænder! JESPER STUB JOHNSEN, ULRIK ABILD, RUNE HERNØ, HENRIK LUNDBAK OG KAREN BRYNJOLF PEDERSEN

32 Pigen og parasollen – Japan i fotostudiet MARTIN PETERSEN, MARUISKA SOLOW OG VER A TANG

46 Teater, samlebånd og sæbekassebiler – Fordisme-festival i Brede 2013 SIGNE LYKKE LITTRUP OG LARS K. CHRISTENSEN

58 De Dødes Dag på Nationalmuseet GITTE ENGHOLM OG MILLE GABRIEL

72 Nye kulturhistoriske udstillinger i Nuuk – to nationalmuseer i samarbejde tværs over Atlanten DANIEL THORLEIFSEN, ANETTE HJELM PETERSEN, EVA LIL JA JENSEN, JOHN NØRLEM SØRENSEN OG ANNE LISBETH SCHMIDT

88 Gammel Estrup – Herregårdsmuseet – istandsættelse og iscenesættelse RIKKE BJARNHOF, BRITTA ANDERSEN, SIGNE STEEN BOESKOV, POUL KLENZ LARSEN, ROBERT LARSEN OG ANNA-GRETHE RISCHEL

100 På vej mod et nyt magasin – bedre bevaring og øget tilgængelighed for Nationalmuseets samlinger RIKKE BENGTHA RUHE, VIBE EDINGER, SØREN GREVE, CAROLINE POLKE HANSGA ARD OG KAREN BRYNJOLF PEDERSEN

112 Frederik von Scholtens tegninger og akvareller fra Grækenland, 1824-29 JOHN LUND

128 ”Verdens ældste form for plastik” – Nationalmuseets samling af kinesiske lakarbejder fra Ming- og Qing-dynastierne JOAN HORNBY

144 Arkæologi i vandkanten – redningsundersøgelser langs Dokan-søen i det nordøstlige Irak TIM B.B. SKULDBØL, HENRIK BR AHE, CARLO COLANTONI, METTE MARIE HALD, R ASMUS B. NIELSEN, GUENEVER B. THA ARUP OG JILL WEBER

158 Senistidens skove og sletter – Brommekulturens landskaber i Allerød-perioden MORTEN FISCHER MORTENSEN, CHARLIE CHRISTENSEN, PETER STEEN HENRIKSEN OG PETER VANG PETERSEN

172 Fra arkivets skattekiste – gamle prøver giver ny viden om jernalderbebyggelsen Sosteli i Norge CATHERINE JESSEN OG FR ANS-ARNE STYLEGAR

186 Førkristne kultpladser – ritualer og tro i yngre jernalder og vikingetid LARS JØRGENSEN, SOFIE LAURINE ALBRIS, JOSEFINE F. BICAN, KARIN MARGARITA FREI, ANNE BIRGITTE GOTFREDSEN, PETER STEEN HENRIKSEN, SANDIE HOLST OG CHARLOTTE PRIMEAU

200 Tændernes tale – om Trelleborgs vikinger KARIN MARGARITA FREI, PETER PENTZ OG ANNE-CHRISTINE LARSEN

212 Nok en skat fra Østermarie – med et tredje relikviekors og lidt til ANNE PEDERSEN, EVA SALOMONSEN OG FINN OLE NIELSEN

226 Nye dateringer af Lilleborg – mønter fra middelalderborgen i Almindingen på Bornholm HELLE W. HORSNÆS, MICHAEL MÄRCHER OG MICHAEL THORSEN

238 Skt. Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke – gravplads i 1000 år HENRIETTE RENSBRO OG DAVID HØYER

252 Kirker til salg – når kirker tages ud af brug ULLA KJÆR

Indhold

Fra arkivets skattekiste – gamle prøver giver ny viden om jernalderbebyggelsen Sosteli i Norge AF CATHERINE JESSEN OG FR ANS-ARNE STYLEGAR

Fig.1Forhenværende museumsinspektør Charlie Christensen ved den største hustomt på Sosteli. I baggrunden ses fjeldet, som rejser sig tæt på bebyg-gelsen.

Foto: Nationalmuseet 2010

Former museum curator Charlie Christensen at the largest house site on Sosteli. In the background, the mountain rises up close to the settle-ment.

NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2014174

Sosteli (fig.1 og 2) er kendt som en klas-sisk lokalitet i norsk jernalderforskning. Udgravningen fandt sted i slutningen af 40’erne under ledelse af Anders Hagen og med dansk deltagelse af mosegeo-logen og pollenanalytikeren J. Troels-Smith fra Nationalmuseet. Et overra-skende ‘fund’ i Nationalmuseets arkiv i 2010 gav stødet til et fornyet norsk-dansk samarbejde, der har ført til ny og spændende viden om jernalderbebyggel-sen ved Sosteli.

Baggrunden for samarbejdet var, at Nationalmuseet i 1945 få måneder efter afslutningen af 2. verdenskrig inviterede fem norske arkæologer til Kø-benhavn. En af de besøgende var den unge, nyuddannede arkæolog Anders Hagen (1921-2005) (fig.3). Han kom med på museets udgravninger i St. Åmose i Vestsjælland og tilbragte her sommeren sammen med mosegeolog Troels-Smith og hans team, hvor de gennemførte arkæologiske udgravninger og udtog prø-

Gennem 1940- og 1950’erne undersøgte

den norske arkæolog Anders Hagen

sammen med Nationalmuseet den ene-

stående jernalderbebyggelse Sosteli

i det sydlige Norge. Lokaliteten blev

grundigt undersøgt og dokumenteret,

og fra de omkringliggende moser blev et

stort antal naturvidenskabelige prøver

indsamlet, analyseret og arkiveret på

Nationalmuseet. Her har prøverne ligget

urørt i næsten 60 år, mens nedbrydnin-

gen af moserne er skredet frem på grund

af dræning. De naturvidenskabelige un-

dersøgelser i form af pollenanalyser og

kulstof 14-dateringer belyser, hvordan

området blev udnyttet fra den første

bosættelse i jernalderen og frem til mid-

delalderen, men herudover giver histo-

rien bag det norsk-danske samarbejde et

spændende glimt af forskningen i årtiet

efter 2. verdenskrig.

175

Fig.2Hustomt med det tidligere opdyrkede område i baggrunden og en gravhøj i forgrunden. House site with the formerly culti-vated area in the background and a burial mound in the foreground.

Foto: Nationalmuseet 2010

Fig.3Anders Hagen i Kyrkjebygda, Åseral. Anders Hagen in Kyrkjebygda, Åseral.

Foto: Nationalmuseet

FR A ARKIVETS SKATTEKISTE


ver til pollenanalyse fra de minutiøst afrensede tørveprofiler. Hagen fik derved indblik i det store potentiale, som tørve-moserne rummer, med hensyn til at belyse menneskets på-virkning og udnyttelse af landskabet i forhistorisk tid. Han var også stærkt inspireret af de resultater, der få år forinden, i 1941, var fremlagt af Johs. Iversen fra Danmarks Geolo-giske Undersøgelse i publikationen ”Landnam i Danmarks stenalder”. Ud fra pollenanalytiske undersøgelser beskrev

Iversen her, hvordan de første agerbrugere i Danmark ryddede skoven ved hjælp af ild, såkaldt svedje, med henblik på at skaffe arealer til korndyrkning og husdyrgræsning. Processen, når et område tages i besiddelse af mennesker for første gang, kaldte Iversen med et gammelt nordisk ord for “landnam”. I 1946 besøgte Hagen for første gang Sosteli ved Åseral og beskrev det yderst velbevarede gårdkompleks fra romersk jernalder, som praktisk taget havde lig-get urørt, siden det blev forladt. Da hustomterne på Sosteli lå umiddelbart op til et mindre moseareal, besluttede Hagen hurtigt at gøre brug af de idéer og metoder, som lå til grund for Iversens og Troels-Smiths mosegeologiske og pol-lenanalytiske arbejde i Danmark, og Troels-Smith blev derfor inviteret til Åseral for at forestå de naturvidenskabelige undersøgelser (fig.4).

SosteliSosteli ligger ca. 80 km nord for Kristiansand i Sydvestnorge, knap 400 meter over havet i fjeldet nær Åseraldalen. Hustomterne på Sosteli udgør resterne af et gårdkompleks, som er meget karakteristisk for de sydvestnorske bebyggelser. På Sosteli er der fundet stenfundamenter fra huse på op til 45 meters længde, re-ster fra mindre bygninger, hegn, rydningsrøser (dvs. sten som er samlet sammen fra markrydning), marksystemer og gravhøje, af hvilke flere blev udgravet og registreret af Hagen i løbet af 40’erne (fig.5 og 6). Brugsperioden for de norske jernalderbosættelser à la Sosteli har været et omdebatteret emne. Overordnet har der været to lejre: (i) en relativt kort bosættelsesperiode mellem år 200 og ca. 450, dvs. at bebyggelserne blev forladt i begyndelsen af germansk jernalder, og (ii) en længere bosættelsesperiode mellem år 200 og ca. år 1300. Sosteli er ikke rig på genstandsfund, men på baggrund af den fundne keramik mente Hagen, at Sosteli var blevet forladt efter en relativt kort brugsperiode på nogle få hundrede år.

Fig.4J. Troels-Smith med sit boreudstyr i 1947. J. Troels-Smith with his coring equip-ment in 1947.

Foto: Anders Hagen

177

Fig.5Oversigtskort med huse, gravhøje, hegn, ryd-ningsrøser og fossile marksystemer. På kortet er angivet placeringen af de to pollenunder søgelser i henholdsvis 1948 og 1954.

Survey map with houses, burial mounds, fence, heaps of cleared rocks and fossil field systems. Positions of the two pollen analyses in 1948 and 1954 are indicated on the map.

Illustration: Frans-Arne Stylegar og Merete Rude


Pollenpro�l 1948

Søgegrøft 1954

Hustomt

Gravhøj

Stengærde

Grube

Agerren

Mulig agerren

Rydningsrøse

Vej

Hulvej

1 : 3000

Dyrket område

Dyrket område

410

m

405

m

400

m


I forbindelse med et af de stensatte huse og marksy-stemerne fandt Hagen et trækulslag. Han formodede, med tanke på Iversens idéer om landnam, at dette også ville kunne påvises ude i mosen, såfremt der havde været tale om afbrænding af skov med henblik på efterfølgende dyrkning eller etablering af overdrev til græsning, altså en klassisk landnamssituation. Og minsandten, i mosen fandt Troels-Smith et tydeligt trækulslag, som i de følgende år afstedkom en række fortolkninger, fejlslutninger og omfortolkninger.

De tidligste pollenanalyserTroels-Smith besøgte Sosteli i 1947 for at lave en række bo-ringer i mosen tæt ved bebyggelsen (fig.5). Visse steder var tørvelaget op mod 3 meter tykt og indeholdt et trækulslag tæt mod bunden. Troels-Smith antog derfor, at dette træ-

Fig.6Hustomt. House site.

Foto: Anders Hagen ca. 1948

Fig.7På udgravning sammen med familierne i sommeren 1954. Excavating with the families in the summer of 1954.


179

kulslag var jævngammelt med det lag, Hagen havde registre-ret inde i bebyggelsen, hvor det optrådte under bygninger-nes stenvægge og her blev tolket som spor efter skovrydning med anvendelse af afbrænding. I de følgende år blev der udført pollenanalyser fra boreprofilerne med fokus på la-gene omkring dette vigtige trækulslag. Her forventede man at finde pollenanalytiske vidnesbyrd om skovrydning og

-afbrænding, efterfulgt af korndyrkning og kvæggræsning. Mens de pollenanalytiske undersøgelser stod på, forberedte Hagen sin doktordisputats om Sosteli, som også skulle in-deholde et kapitel om den mosegeologiske undersøgelse. Dette fremgår klart af en brevveksling med Troels-Smith, som beskriver en tydelig skovbrand og en voldsom ændring i vegetationen, men meget overraskende, ingen efterfølgende fund af kornpollen, til trods for at der var talt mere end 20.000 pollen fra tør-velagene over trækulslaget!

Fig.8Profilgrøft, sommeren 1954. Anders Hagen (forrest) og Svend Jørgensen fra Nationalmuseet. Profile trench, summer 1954. Anders Hagen (front) and Svend Jørgensen from the National Museum.




En brutal erkendelse ramte Troels-Smith i november 1951, få dage før han skulle holde et foredrag om Sosteli i Dansk Geologisk Forening. Efter en diskussion med Johs. Iversen stod det pludselig klart for Troels-Smith, at træ-kulslaget ikke var resultatet af et menneskeskabt landnam i jernalderen, men derimod repræsenterede en naturlig skovbrand med efterfølgende vegetations-ændringer engang i Boreal-tid, ca. 6.000 år inden anlæggelsen af gården på Sosteli! Få dage efter måtte Troels-Smith skrive et brødebetynget brev til Hagen og forklare ham sagen:

“Inden du læser dette brev: Sæt dig roligt ned!I forgårs holdt jeg foredrag om Sostelid – Gud bedre det! Jeg bliver her på dette sted nødt til at udtrykke foredragets kvintessens på latin: errare huma-num est sed in errando perseverare diabuli est (det er menneskeligt at fejle, men at vedblive at fejle er djævlens værk), eller for at udtrykke det på dansk: kort og godt jeg har taget grundigt fejl …… Ja, kære Anders … således lig-ger sagen. Du må undskylde, at jeg har været så stor en idiot, at jeg har ladet mig besnære af de tilsyneladende så klare og entydige forhold. I realiteten ved vi altså nu mindre, end da vi begyndte denne undersøgelse, idet jeg ikke mener, at man uden videre kan gå ud fra, at der har fundet svedje sted, da gården blev anlagt.”

Trækulslaget havde snydt dem, det havde intet med jernalderbebyggelsen at gøre. Hagen skriver tilbage:

”Min reaksjon var neppe så sterk som du syntes å frykte. Jeg kunne nemlig ikke annet enn le da jeg tenkte på hvilke konsekvenser det kunne fått hvis ikke feilen var oppdaget. Jeg tror vi begge to skal være meget glade for at du klarte å knekke nötten, selv om vi jo hadde ventet oss et noe annet resultat.”

Hagen publicerede sin disputats i 1953 og inkluderer Troels-Smiths rapport om den ”mosegeologiske undersøkelse”, som beskriver den naturlige skovbrand i Boreal-tid og dennes indvirken på den lokale vegetation. Heri nævner Troels-Smith også yderligere et ”øvre” trækulslag, som ligger omkring 30 cm under moseoverfladen, og som så kunne tænkes at være det, som markerede rydnings-fasen i forbindelse med anlæggelsen af Sosteli. Han skrev dog, at “Kun arkæo-logisk daterbare fund i selve mosens lagfølge kunne afgøre med sikkerhed”, om denne nye tolkning af brandlagene ville holde stik. Brændt mosegeolog skyr ilden, fristes man til at sige!

Selvom Hagens afhandling var publiceret og alle udgravninger afsluttet, blev det i sommeren 1954 alligevel besluttet at besøge Sosteli igen, denne gang sammen med familien (fig.7). Begge parter var tydeligvis interesseret i at få afklaret, hvordan de sidste brikker i puslespillet skulle placeres, og her først og fremmest hvordan trækulslagene fra hus og mark forholdt sig til lagfølgen i mosen. Derudover kunne der også opnås mere viden om miljø og dagligliv på Sosteli, f.eks. om indgreb i skoven, om hvilke kornarter der blev dyrket, og om hvordan kvæghold og græsningsintensitet havde udviklet sig. Derfor blev der denne gang gravet en grøft fra land og ud i mosen, og der blev brugt flere uger på at beskrive og tegne lagfølgen samt til at udtage talrige prøver (fig.8).

Der var imidlertid ikke penge til flere analyser af Sosteli-materialet, men da Åmosen i sommeren 1954 var oversvømmet, fik Troels-Smith tid tilovers til at genoptage det norske projekt og analyserede derfor flere prøver omkring det

181

efterhånden famøse trækulslag, denne gang fra 1954-pro-filet. I august samme år kunne Troels-Smith triumferende skrive til Hagen, at han nu havde konstateret pollen fra korn (givetvis byg) i tilknytning til trækulslaget i profilet. Han forklarede fraværet af kornpollen i boreprøverne fra 1948 med, at korn var betydeligt dårligere til at sprede sine pol-len, end man før havde troet. Den tidligere klare konstate-ring af, at brandlaget skyldtes en 6.000 år ældre skovbrand, blev mærkværdigvis overset, og underligt nok er der ikke noget sted i deres korrespondance blevet diskuteret, om de to trækulslag kunne være fremkommet ved to forskellige begivenheder.

Selvom der fortsat udveksledes nogle få breve mellem Hagen og Troels-Smith om økonomi og praktiske ting, skete der ikke mere med de mange prøver fra Sosteli. Således gan-ske tæt på en mere fyldestgørende belysning af flere væsent-lige spørgsmål vedrørende Sosteli, men hindret af mangel på tid og penge, blev prøverne lagt i magasinet på National-museet og glemt indtil videre.

Nye kulstof 14-dateringerEfter at vi på Nationalmuseet og på Vest-Agder Fylke i 2010 blev klar over, hvilket enestående prøvemateriale der lå i arkivet, blev det aftalt at genoptage det dansk-norske sam-arbejde. Udover de helt lokale problemstillinger håbede vi også at kunne kaste et mere klart lys over den udvikling, der foregik på gårdene i Norge i germansk jernalder, herunder hvor længe de havde været i brug. Prøverne fra 1948 og 1954

Fig.9Procentværdier for træ- og græspollen fra de to undersøgelser korreleret ved brug af det øvre trækulslag. Undersø-gelserne fra 1948 er tegnet med sort, mens undersøgelserne fra 1954 er teg-net med grønt. De kalibrerede kulstof 14-dateringer bekræfter relationen mellem de to undersøgelser. På dia-grammet er anført de tolkede større ændringer i vegetation og arealanven-delse. Tabellen giver en oversigt over de daterede prøver (dateret materiale, beliggenhed/dybde og dateringsusik-kerheden). Percentages for tree and grass pollen from the two analyses correlated using the upper charcoal layer. The analyses from 1948 are drawn in black, while those from 1954 are drawn in green. The calibrated carbon-14 datings confirm the relationship between the two analyses. The diagram shows the interpreted major changes in vegeta-tion and area usage. The table gives an overview of the dated specimens (dated material, position / depth and dating uncertainty).

Illustration: Merete Rude


1005 ± 25 e.Kr

735 ± 65 e.Kr

75 ± 65 e.Kr 65 ± 65 f.Kr

6,870 ± 190 f.Kr

Skoven vender tilbage

Skovrydning

Græsning oghampdyrkning/behandling

Græsning og korndyrkning

Trækulslag fraskovrydningvha. ild

Beskrivelse

Lige under øvre trækulslag

Nedre trækulslag

Trækulslag

MaterialedateretTørv

Trækul i sprit

Trækul, tør

Tørv

Tørv

Tørv


Trækul i sprit

Trækul, tør

Tørv

Tørv

Tørv

Dybde(cm)

35,0

238,0

32,5

44,5

60,5

84,5

Kalibreretaldre

65 BC

6.870 BC

AD 1130

AD 1005

AD 735

AD 75

+/-(�2)

65

190

90

25

65

65

År

1948

1948

1954

1954

1954

1954

Trækulslag fra naturligskovbrand i Boreal- tid

% træpollen % græs pollen

14C-prøver dateret2010-13

20 40 60 80 100 20 40 60 80

1005 ± 25 e.Kr

735 ± 65 e.Kr

75 ± 65 e.Kr 65 ± 65 f.Kr

6,870 ± 190 f.Kr

Skoven vender tilbage

Skovrydning

Græsning oghampdyrkning/behandling

Græsning og korndyrkning

Trækulslag fraskovrydningvha. ild

Beskrivelse

Lige under øvre trækulslag

Nedre trækulslag

Trækulslag


Trækul i sprit

Trækul, tør

Tørv

Tørv

Tørv


Trækul i sprit

Trækul, tør

Tørv

Tørv

Tørv

Dybde(cm)

35,0

238,0

32,5

44,5

60,5

84,5

Kalibreretaldre

65 BC

6.870 BC

AD 1130

AD 1005

AD 735

AD 75

+/-(�2)

65

190

90

25

65

65

År

1948

1948

1954

1954

1954

1954

Trækulslag fra naturligskovbrand i Boreal- tid

% træpollen % græs pollen

14C-prøver dateret2010-13

20 40 60 80 100 20 40 60 80


består af flere hundrede små, nu udtørrede tørveprøver beregnet til pollenana-lyser, større sedimentprøver lagt i sprit samt tørrede, udvalgte trækulsstykker. Heraf blev to prøver bestående af forskelligt materiale fra hvert profil omkring trækulslagene udvalgt med henblik på kulstof 14-datering. Når vi valgte at da-tere prøver af forskelligt materiale, skyldes det, at vi ikke kunne vide, om de 60 år gamle prøver stadig egnede sig til datering. Resultaterne viser entydigt (fig.9), at Troels-Smiths første konklusion, den som kom med i Hagens disputats, er korrekt, nemlig at det nederste lag trækul i boringen fra 1948 stammer fra en naturlig skovbrand, som nu er kulstof 14-dateret til ca. 6870 f.Kr. Endvidere kan det øvre trækulslag fra 1948-boringen sammenstilles med trækulslaget fra 1954-profilet, og hermed kan det langt om længe slås fast, at der er tale om to forskellige brandlag, dannet med næsten 7.000 års mellemrum. Dette betyder samtidig, at vi nu kan datere den første rydning på Sosteli til ca. 75 e.Kr., men det er dog stadig usikkert, om denne datering også gælder for de trækulslag, som blev fundet i husene og på markerne. Hvis de viser sig at være samtidige, vil det kronologisk placere Sosteli 150 år tidligere end de arkæologiske daterin-ger, som Hagen publicerede i sin disputats. Endelig viser de nye dateringer, at mosens lagserie omfatter næsten hele den nuværende varmeperiode (Holocæn) op til omkring 1400 e.Kr., og at der således stadig ligger et spændende og endnu ikke udnyttet prøvemateriale fra Sosteli i Nationalmuseets magasiner.

POLLEN

Hvert år producerer planterne milliarder af pollen, som spredes via insekter og vinden. Af de vindspredte pollen lander en del på de evt. nærliggende moser. I takt med at mosen vokser, indlejres pollen i de iltfattige lag, hvor de bevares for eftertiden. Mosen bliver således et naturligt arkiv over vegetationsudvikling, og ved at bestemme de enkelte pollen i mosens forskellige lag kan fortidens landskab genskabes.

183

Nye pollenanalyser De pollenanalytiske data i arkivet fra 1948-boringerne af over 100.000 identificerede pollen er kun publiceret summa-risk af Hagen. Og som nævnt var det af økonomiske årsager kun muligt at kigge på ganske få prøver fra 1954-gravningen, selvom Troels-Smith og Hagen givetvis vidste, at en yderli-gere indsats ville kunne give svar på en række væsentlige spørgsmål. Derfor er der som led i det nye samarbejde for-taget en pollenanalyse af de fleste af prøverne fra 1954, samt foretaget i alt 14 stk. kulstof 14-dateringer af det tidligere indsamlede prøvemateriale (fig.9). Ønsket har i første række været at få belyst, hvilken indvirkning skovrydningen og det efterfølgende landbrug havde på vegetationsudviklingen, samt hvornår den første skovrydning og opdyrkning fandt sted på Sosteli. Desuden har det været målet at belyse, hvil-ke planter der blev dyrket, og hvornår bosættelsen ophørte.

Alt tyder på, at området blev ryddet på et tidligere tidspunkt, end antaget af Hagen. Allerede i det første år-hundrede efter Kristi fødsel skete der en drastisk reduktion i mængden af træpollen, mens pollen fra græsser og andre

Fig.10Tegninger og fotografi af pollenkorn af typer som findes i undersøgelsen fra 1948. Til venstre og i midten: ’Ib/Kylle’, (Snerre/Galium sp.), til højre: ’Eva’ (Potentil/Potentilla sp.). Det var for at tage billeder som det af ’Ib’, at Troels-Smith efterspurgte film og fotopapir i Norge i 1947. Drawings and photographs of pollen grains found in the analysis from 1948. Left and centre: ‘Ib/Kylle’, (Bedstraw/Galium sp.). Right: ‘Eva’ (Cinquefoil/Potentilla sp.). It was so that they could take photos like the one of ‘Ib’ that Troels-Smith asked for film and photographic paper to be sent from Norway in 1947.



græsningsindikatorer vinder frem (fig.9). Hurtigt derefter optræder de første kornpollen (byg og hvede/havre) og forskellige ukrudtsplanter. Selvom vi stadig afventer nogle kulstof 14-dateringer, ser det ud til, at perioden mellem ca. 75 og 550 e.Kr. udgør den mest intensive dyrkningsperiode, dvs. med en begyn-delse der ligger fire til fem generationer tidligere end det af Hagen foreslåede tidspunkt for den første bebyggelse. Efter 550 e.Kr. og i en kort periode på omkring 50 år vinder skoven igen frem, mens græsserne viger. Efter dette korte intermezzo bliver området igen opdyrket, men med et tydeligere fokus på græs-ning og færre indikatorer på korndyrkning. På dette tidspunkt, omkring år 700, sker der også en fremgang i dyrkningen af hampeplanter (Cannabis sativa). Hamp blev især anvendt til reb, og det er velkendt, at plantestænglerne som led i fremstillingen blev lagt i blød i f.eks. våde moser, som den ved Sosteli. Dette kunne tyde på, at Sosteli, efter den korte ‘pause’, blev reetableret, men med en anden økonomisk strategi. Skibe med sejl blev introduceret i den tidlige vikin-getid (Jørgensen 2009), hvilket givetvis har forstærket efterspørgslen på uld og reb, en situation som givetvis også har påvirket valget af afgrøder og husdyr, og dermed måske kan ligge bag de ændringer, vi ser i Sosteli omkring år 700. Pol-lenanalyserne fra mosen viser, at stedet blev endeligt forladt omkring år 1000, hvor der sker et drastisk fald i mængden af pollen fra græsser og andre indika-torer på menneskets tilstedeværelse. Herefter blev birkeskoven altdominerende.

Ib og TommeliseI brevene findes der også andre gode historier, som giver et spændende indblik i forskningshistorien. I 1946 var brugen af den pollenanalytiske metode under kraftig ekspansion, men Nationalmuseets referencesamling af moderne pollen var endnu mangelfuld, selvom den var en af verdens største på dette tidspunkt. Derfor kunne man i visse tilfælde kun genkende pollentyperne, men ikke altid præcist afgøre, hvilken planteart de faktisk stammede fra. I pollentællingerne fra Sosteli er der pollen, der er registreret som Ib/Kylle, Elias, Eva og Tommelise, og de er ledsaget af detaljerede og tidskrævende tegninger eller fotografier, så de senere kunne bestemmes, når der forelå et sammenligningsgrundlag af mo-derne pollen (fig.10). I efterkrigsårenes Norge lykkedes det Hagen at fremskaffe film til brug for dette arbejde i København, så man efterfølgende kunne iden-tificere Ib/Kylle, Elias, Eva og Tommelise som henholdsvis Snerre (Galium sp.), Håret Star (Carex hirta), Potentil (Potentilla sp.) og Perikon (Hypericum sp.).

Gårdsanlægget på Sosteli er velkendt i norsk arkæologi, mens samarbejdet mellem Anders Hagen og J. Troels-Smith er gået i glemmebogen. De omfat-tende indsamlinger og registreringer, der blev gjort på lokaliteten i 1948 og 1954, omfatter krydsreferencer mellem arkivmateriale, pollentællinger, dagbøger og brevvekslinger, og ikke mindst hundredvis af prøver. Hele dette materiale er medvirkende til, at nye, afgørende tolkninger af denne enestående og centrale plads har været mulige. Sosteli-projektet fik for 70 år siden sagsnummer A4030, og i dag er de naturvidenskabelige undersøgelser nået til sagsnummer A9269. På sin vis er den egentlige helt i fortællingen altså Nationalmuseets professio-nelle indsamling og arkivering. Undersøgelserne ved Sosteli er et eksempel på, hvad vi har liggende i arkivet af data fra lokaliteter, som på grund af afvanding og dræning, tørveskær eller anlægsarbejder ikke længere kan genfindes ude i landskabet.

185

ENGLISH SUMMARY

From the treasure house of the archives – old specimens bring new knowledge of the Iron Age settlement Sosteli in Norway

A collaboration between the Norwegian archaeologist Anders Hagen and the National Museum of Denmark on the unique and important Iron Age site at Sosteli (figs. 1, 2, 5 and 6) in southwestern Norway in the 1940s and 1950s is documented in the National Museum’s archives and has lain untouched for almost 60 years. Thanks to rigorous registration, sampling and archiving policies it has been possible to re-examine the Sosteli investigation and obtain further analyses and, importantly, radiocarbon dates of this irreplaceable material retrieved from the small peat bog adjacent to the site (fig. 9). It has been demonstrated that Sosteli was in use for a much longer period than previously thought – around 1000 years, with indications of a change in eco-nomic strategy around AD 700 from cereal crops as well as animal husbandry to a primary concentration on animal husbandry plus hemp fibre production. But the hero of this story is the archive of letters, field logbooks, photographs, drawings, samples and pollen counts of material that has now been lost in nature’s own ‘peat archive’ through drainage and cultivation.

LITTER ATUR

Hagen, Anders: ”Studier i Jernalderens Gårdssam-funn” i Universitetets Oldsaksamlings skrifter IV, 1953, s. 0-399.

Hagen, Anders: Et arkeologisk liv, Primitive tider, Oslo 2002, s. 0-225.

Iversen, Johs.: ”Landnam i Danmarks stenalder” i Danmarks Geologiske Undersøgelse II 66, 1941, s. 0-68.

Jessen, Catherine og Frans-Arne Stylegar: ”Øde-gården Sosteli i Åseral fra romertid til vikingtid” i Viking 75, 2012, s. 131-144.

Jørgensen, Lise Bender: “The introduction of sails to Scandinavia: raw materials, labour and land” i Berge, J., M. Jasinski, K. Sognnes (red.): Pro-ceedings of the 10th Nordic TAG conference at Stiklestad, Norway 2009.

British Archaeological Reports, Stiklestad, Nor-way, 2012, s. 173-181.

FORFATTEROPLYSNINGER CATHERINE JESSENseniorforsker, ph.d Miljøarkæologi og Materialeforskning Nationalmuseet FRANS-ARNE STYLEGARfylkeskonservator Vest-Agder Fylkeskommune


98893_cover_arbejdsmark 2014_.indd 1 03/11/14 14:12

Nationalmuseets Arbejdsmark 2014

Redaktion: Per Kristian Madsen og Ingrid Wass©Nationalmuseet og forfatterne

Alle manuskripter underkastes anonym fagfællebedømmelse.Arbejdsmarkens redaktionelle retningslinje: http://natmus.dk/forskning/national-museets-udgivelser/

All papers are subject to anonymous peer refereeing.Editorial guidelines: http://natmus.dk/forskning/nationalmuseets-udgivelser/

ISBN: 978-87-7602-317-1ISSN: 0084-9308Printed in Denmark 2014

Grafisk tilrettelæggelse og sats: Anne Marie Brammer og Stine Raun Nissen

Billedbehandling og tryk: Narayana Press

Engelsk oversættelse af billedtekster og resumeer: James Manley

Korrektur: Jørgen Lethan

Udgivet af: NationalmuseetFrederiksholms Kanal 121220 København K

Salg til boghandlere: Nationalmuseets butik

Forside: For altid fanget i øjeblikkets glimt – en pige med en parasol.Front cover: Captured forever in the glare of the moment – a girl with a parasol.Foto: Museo delle Culture 2014/Ada Ceschin Pilone Foundation

Bagside: Det handler om iscenesættelse.Back cover: It’s all about staging. Foto: Silas Staal 2014

Fra arkivets skattekiste – gamle prøver giver ny viden om jernalderbebyggelsen Sosteli i Norge

Documents

Transcript of Fra arkivets skattekiste – gamle prøver giver ny viden om jernalderbebyggelsen Sosteli i Norge