DOM AF 23.10.1997 — SAG C-375/95

DOMSTOLENS D O M (Femte Afdeling) 23. oktober 1997 *

I sag C-375/95,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved juridisk konsulent Dimitrios Gouloussis, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsøger,

mod

Den Hellenske Republik ved ledende juridisk konsulent Panagiotis Mylono-poulos, Sekretariatet for EF-ret, Udenrigsministeriet, og kommiteret Anna Roko-fyllou, Udenrigsministeriet, og med valgt adresse i Luxembourg på Den Græske Ambassade, 117, Val Sainte-Croix,

sagsøgt,

hvorunder der i henhold til EF-traktatens artikel 169 er nedlagt påstand om, at det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 95, idet den ved beskatning af importerede brugte biler har indført og opretholdt bestemmelser, hvorefter der for det første ved fastsættelsen af deres afgiftspligtige værdi med hensyn til den særlige forbrugsafgift i salgsprisen for tilsvarende nye biler kun kan fradrages 5% for hvert års brug, hvilket fradrag højst kan udgøre 20% af værdien af tilsvarende nye biler, og hvorefter der for det andet ved opkrævningen af det særlige supplerende engangsgebyr ikke ydes fradrag

* Processprog: græsk.

I - 5990

KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND

for brugte biler, samt for det tredje alene indrømmes fiskale fordele (nedsættelse af den særlige forbrugsafgift) for nye, miljøvenlige biler, men ikke for importerede, brugte miljøvenlige biler,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, C. Gulmann, og dommerne M. Wathelet, J. C. Moitinho de Almeida, D. A. O. Edward og J.-P. Puissochet (refererende dommer),

generaladvokat: A. La Pergola, justitssekretær: fuldmægtig L. Hewlett,

på grundlag af retsmøderapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den 29. maj 1997,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 26. juni 1997,

afsagt følgende

Dom

1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 30. november 1995 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 95, idet den ved beskatning af importerede brugte biler har indført og opretholdt bestemmelser, hvorefter der

— i henhold til artikel 1 i lov nr. 363/1976 (som ændret ved lov nr. 1676/1986) ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi med hensyn til den særlige forbrugsaf-

I - 5991

DOM AF 23.10.1997 — SAG C-375/95

gift i salgsprisen for tilsvarende nye biler kun kan fradrages 5% for hvert års brug, hvilket fradrag højst kan udgøre 20% af værdien af tilsvarende nye biler

— ifølge artikel 3, stk. 1, i lov nr. 363/1976 (som senest erstattet af artikel 2, stk. 7, i lov nr. 2187/1994) ved opkrævningen af det særlige supplerende engangsgebyr ikke ydes fradrag for brugte biler

— i henhold til artikel 1 i lov nr. 1858/1989 (som senest ændret ved lov nr. 1882/1990 (artikel 37, stk. 2, og artikel 42, stk. 1) og nr. 2093/1992 (arti­kel 10), og som det fremgår af artikel 2, stk. 1, i lov nr. 2187/1994) alene ind­rømmes fiskale fordele (nedsættelse af den særlige forbrugsafgift) for nye, mil­jøvenlige biler, men ikke for importerede, brugte miljøvenlige biler.

2 Ved den græske lov nr. 363/1976, som ændret ved lov nr. 1676/1986, indførtes der en særlig forbrugsafgift og et særligt supplerende engangsgebyr på personbiler, der importeres til eller samles i Grækenland.

3 Den særlige forbrugsafgift skal betales første gang, bilen sælges, eller når den importeres. Afgiftssatsen varierer alt efter motorens cylindervolumen. Afgiften

I - 5992

KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND

udgør en nærmere angiven procentdel af bilens salgspris ekskl. afgifter. For så vidt angår importerede brugte biler beregnes den afgiftspligtige værdi ved nedsættelse af prisen på tilsvarende nye biler med 5% pr. år, hvor de pågældende biler har været i brug. Nedsættelsen kan principielt ikke overstige 20% (25%, såfremt bilen er beskadiget eller er usædvanlig nedslidt).

4 Det særlige supplerende engangsgebyr skal betales, når en bil, uanset om den er ny eller brugt, registreres første gang i Grækenland. Indtil 1994 var gebyret fastsat i drakmer, og det varierede alene alt efter motorens cylindervolumen. For importe­rede brugte biler skulle der betales samme afgift som for nye biler. Der ydedes således ingen nedsættelse. Ved lov nr. 2187/1994 fastsattes det, at det særlige sup­plerende engangsgebyr udgør en nærmere angiven procentdel af bilens salgspris ekskl. afgifter, hvorved afgiftssatsen varierer alt efter motorens cylindervolumen. Den afgiftspligtige værdi for importerede brugte biler fastsættes på samme måde som for den særlige forbrugsafgift.

5 Ved lov nr. 1858/1989 blev afgiftssatserne for den særlige forbrugsafgift nedsat for biler, der er fremstillet efter »moderne teknologi«, eller som er »miljøvenlige«, og som opfylder nærmere angivne betingelser, der fastsættes ved bekendtgørelse. Afgiftssatserne blev yderligere nedsat ved lov nr. 1882/1990, nr. 2093/1992 og nr. 2187/1994. De udgør f.eks. for biler på 1 000 cm3, 1 600 cm3 og 2 000 cm3 hen­holdsvis 20%, 25% og 45%, mens de normale afgiftssatser udgør 80%, 166% og 304%. De nedsatte satser gælder ikke for importerede brugte biler, der er frem­stillet efter såkaldt »moderne teknologi«, eller som er »miljøvenlige«.

6 Ved åbningsskrivelse af 31. december 1991 meddelte Kommissionen Den Hellenske Republik, at den græske ordning om beskatning af personbiler efter

I - 5993

DOM AF 23.10.1997 — SAG C-375/95

Kommissionens opfattelse var i strid med traktatens artikel 95, idet den medfører forskelsbehandling af brugte biler, der indføres fra andre medlemsstater, i forhold til brugte biler, der købes i Grækenland.

7 Kommissionen anfægtede for det første reglerne om beregningsgrundlaget for den særlige forbrugsafgift på importerede brugte biler. Efter Kommissionens opfattelse medfører ordningen, at den afgiftspligtige værdi for denne gruppe biler altid er højere end den aktuelle nettoværdi af den tilsvarende græske bil, for hvilken afgiften blev erlagt, da bilen var ny. Den særlige forbrugsafgift på importerede brugte biler er derfor langt højere end den résiduelle del af afgiften, der er inde­holdt i værdien af de brugte biler, der købes i Grækenland.

8 Kommissionen anførte for det andet, at brugte biler, der importeres til Græken­land, blev pålagt hele det særlige supplerende engangsgebyr, som om de var nye. Merbeskatningen af denne gruppe biler i forhold til brugte græske biler, hvor afgiften skulle erlægges ved den første registrering, forstærkes i dette tilfælde ved, at der ved beregningen af gebyret ikke på nogen måde tages hensyn til værditabet på de importerede biler.

9 Kommissionen gjorde for det tredje gældende, at de nedsatte satser for den særlige forbrugsafgift ikke fandt anvendelse på importerede brugte biler, der er miljøven­lige. Sådanne biler diskrimineres derfor i forhold til tilsvarende græske, brugte biler, som, da de blev købt som nye, var omfattet af de pågældende nedsatte afgifts­satser, og hvis værdi fortsat indeholder en tilsvarende residuel del af den nedsatte afgift.

10 Ved skrivelse af 6. marts 1992 bestred Den Hellenske Republik Kommissionens klagepunkter. Den gjorde først gældende, at de biler, der fremstilles i Grækenland, og dem, der importeres, beskattes ens. Til støtte for, at nedsættelsen af den afgifts-

I - 5994

KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND

pligtige værdi på importerede brugte biler kun udgør 5% pr. år og højst 20% (25%, såfremt bilen er beskadiget eller er usædvanlig nedslidt), anførte regeringen, at den ønskede at begrænse ibrugtagningen af ældre, forurenende og farlige biler. Den tilføjede, at en sådan ordning svarer til det reelle værditab for bilerne, når det tages i betragtning, at bilers levetid i Grækenland er længere end i andre lande, og at den tilsvarende nyvognspris, der lægges til grund ved beregningen af afgiften, er prisen i det år, hvor den importerede brugte bil blev fremstillet, og ikke det år, hvor den blev importeret.

1 1 Den Hellenske Republik anførte ligeledes, at en anvendelse af de nedsatte satser for den særlige forbrugsafgift på importerede, brugte miljøvenlige biler, ville for­udsætte en ordning med kontrol af hver enkelt bil, mens kontrollen for nye biler kun udføres stikprøvevis. Indførelsen af en sådan ordning er imidlertid forbundet med uovervindelige praktiske problemer.

12 Den 7. september 1993 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse over for Den Hellenske Republik, hvori den gentog alle sine klagepunkter.

1 3 Ved skrivelse af 22. november 1993 fastholdt Den Hellenske Republik sine stand­punkter. Den anførte i øvrigt, at det særlige supplerende engangsgebyr blev opkrævet uden forskel på alle biler, uanset om de var fremstillet i Grækenland eller importeret, om de var nye eller brugte. Den nævnte afgift pålægges bilerne, når de første gang registreres i Grækenland, og den varierer ikke efter bilens værdi. Efter at have modtaget dette svar fra Den Hellenske Republik anlagde Kommissionen nærværende sag.

I - 5995

DOM AF 23.10.1997 — SAG C-375/95

Det første klagepunkt

1 4 Med det første klagepunkt har Kommissionen gjort gældende, at de nærmere regler om beregningen af den særlige forbrugsafgift på importerede brugte biler er uforenelige med traktatens artikel 95 derved, at den afgiftspligtige værdi for de nævnte biler beregnes ved nedsættelse af prisen på de tilsvarende nye biler med 5% pr. år, hvor de pågældende biler har været i brug, hvorved den samlede nedsættelse principielt ikke kan overstige 20%.

15 Heroverfor har den græske regering principalt anført, at det ikke er relevant at sammenligne beskatningen af importerede brugte biler og brugte biler, der købes i Grækenland, idet sidstnævnte biler som nye allerede blev pålagt den særlige for­brugsafgift.

16 Hertil bemærkes først, at den særlige forbrugsafgift ikke finder anvendelse på interne transaktioner omfattende brugte biler, idet den kun opkræves én gang, nemlig når køretøjet første gang købes på det nationale område, og idet en del af afgiften fortsat er indeholdt i værdien af de pågældende biler (jf. med hensyn til en tilsvarende afgift dom af 9.3.1995, sag C-345/93, Nunes Tadeu, Sml. I, s. 479, præmis 10).

17 Endvidere bemærkes, at importerede brugte biler og brugte biler, der købes på det indenlandske marked, udgør lignende eller konkurrerende produkter, og at trakta­tens artikel 95 derfor finder anvendelse på den særlige forbrugsafgift, såfremt den opkræves ved importen af brugte biler (se herved dom af 11.12.1990, sag C-47/88, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 4509, præmis 17).

I - 5996

KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND

18 Kommissionen har derfor ved vurderingen af, om traktatens artikel 95 er over­holdt, med føje foretaget en sammenligning mellem det beløb, der skal betales i form af særlig forbrugsafgift for importerede brugte køretøjer, og den résiduelle del af afgiften, der fortsat er indeholdt i biler, der tages i brug i Grækenland som nye og senere videresælges der.

19 I den forbindelse bemærkes, at der ved anvendelsen af traktatens artikel 95 ikke alene skal tages hensyn til størrelsen af den interne afgift, der direkte eller indirekte rammer de indenlandske og indførte varer, men også til den pågældende afgifts beregningsgrundlag og opkrævningsvilkår (jf. ovennævnte dom af 11.12.1990, Kommissionen mod Danmark, præmis 18, og dom af 12.5.1992, sag C-327/90, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 3033, præmis 11).

20 Endvidere bemærkes, at Domstolen i øvrigt i flere afgørelser har fastslået, at artikel 95, stk. 1, var overtrådt, når afgifterne på henholdsvis den indførte og den tilsvarende indenlandske vare beregnes forskelligt og efter forskellige regler, således at det — selv om det kun måtte ske i visse tilfælde — fører til en højere afgift for den indførte vare (jf. bl.a. dom af 17.2.1976, sag 45/75, Rewe-Zentrale, Sml. s. 181, præmis 15, og ovennævnte dom af 12.5.1992, Kommissionen mod Grækenland, præmis 12).

21 I denne sag er det ubestridt, at de nærmere regler om fastsættelse af den afgifts­pligtige værdi på importerede brugte biler for de pågældende biler, uanset deres tilstand, medfører en nedsættelse af den særlige forbrugsafgift pr. år, hvor bilen har været i brug, på kun 5% af den samlede afgift, der opkræves af en ny bil, og at nedsættelsen normalt ikke kan overstige 20% af sidstnævnte afgift, uanset den pågældende bils alder. Samtidig falder den résiduelle del af den særlige forbrugsaf­gift, der er indeholdt i værdien af en brugt bil, som købes på det nationale område, proportionalt med værditabet på bilen.

I - 5997

DOM AF 23.10.1997 — SAG C-375/95

22 Det bemærkes hertil, som Kommissionen har påpeget, at bilers værdi normalt falder med meget mere end 5% pr. år, at værditabet ikke er lineært, navnlig ikke de første år, hvor det er langt højere end i følgende år, og endelig, at værditabet også fortsætter ud over det fjerde år efter at bilen er taget i brug.

23 Heraf følger, at den særlige forbrugsafgift, der pålægges importerede brugte biler, normalt er højere end residualværdien af afgiften på brugte, i forvejen registrerede motorkøretøjer, som købes på det græske marked (se herved dommen i Nunes Tadeu-sagen, a.st., præmis 14).

24 Den græske regering har imidlertid fastholdt, at satserne for nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi på importerede brugte biler svarer til det reelle værditab på sådanne biler, når det tages i betragtning, at biler i Grækenland har en længere levetid end andre steder, og at den pris på den tilsvarende nye bil, der lægges til grund ved beregningen af afgiften, er prisen i det år, hvor den importerede brugte bil blev produceret, og ikke prisen i det år, hvor den blev indført.

25 Til det første argument bemærkes blot, at den græske regering ikke har fremlagt konkrete oplysninger, hvorefter biler skulle have en særlig lang levetid i Græken­land, og som kan rejse tvivl om Kommissionens bemærkninger vedrørende det normale værditab for biler.

26 For så vidt angår den omstændighed, at der tages udgangspunkt i den pris på til­svarende nye biler, der var gældende i det år, hvor de importerede brugte biler blev produceret, kan de diskriminerende virkninger af de nærmere regler for bereg­ningen af den afgiftspligtige værdi for sådanne biler kun antages at blive udlignet,

I - 5998

KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND

såfremt producenterne regelmæssigt foretager kraftige prisforhøjelser. At dette sker, er imidlertid på ingen måde sikkert, og kan i hvert fald ikke give garanti for, at det importerede produkt ikke i noget tilfælde udsættes for en merbeskatning i forhold til det tilsvarende indenlandske produkt.

27 Det må herefter fastslås, at de nærmere regler om beregningen af den afgiftspligtige værdi for importerede brugte biler med henblik på opkrævningen af den særlige forbrugsafgift indebærer en diskriminerende beskatning af de pågældende biler.

28 Den græske regering har endnu engang anført, at de begrænsninger, der er fastsat med hensyn til nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi for importerede brugte biler, var begrundet i et ønske om, at så få gamle, farlige og forurenende biler som muligt tages i brug.

29 Forfølgelsen af et sådant formål fritager imidlertid ikke en medlemsstat fra at over­holde bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 95. I henhold til Domstolens faste praksis kan et afgiftssystem kun anses for foreneligt med den nævnte bestemmelse, hvis det godtgøres, at det er opbygget således, at det under alle omstændigheder er udelukket, at der skal svares højere afgifter af impor­terede varer end af indenlandske varer, og at det derfor under ingen omstændig­heder indebærer forskelsbehandling (jf. bl.a. dom af 17.7.1997, sag C-90/94, Haahr Petroleum, Sml. I, s. 4085, præmis 34).

30 Kommissionens første klagepunkt må følgelig tiltrædes.

I - 5999

DOM AF 23.10.1997 — SAG C-375/95

Det andet klagepunkt

31 Med det andet klagepunkt har Kommissionen gjort gældende, at de nærmere regler om beregningen af det særlige supplerende engangsgebyr for importerede brugte biler ikke er forenelige med traktatens artikel 95.

32 Det må først undersøges, om klagepunktet kan antages til realitetsbehandling, selv om dette ikke er blevet bestridt af den græske regering (jf. dom af 31.3.1992, sag C-362/90, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 2353, præmis 8, og af 12.6.1997, sag C-151/96, Kommissionen mod Irland, Sml. I, s. 3327, præmis 10).

33 Det fremgår af nærværende doms præmis 4, at bestemmelserne om det særlige sup­plerende engangsgebyr er blevet ændret mellem det tidspunkt, hvor den begrun­dede udtalelse blev fremsat, og det tidspunkt, hvor Kommissionen anlagde sag. Oprindeligt varierede gebyret alene efter bilens cylindervolumen, og importerede brugte biler var pålagt afgiften på samme måde som nye biler uden nogen nedsæt­telse. Efter vedtagelsen af lov nr. 2187/1994, hvorved artikel 3, stk. 1, i lov nr. 363/1976 blev ændret, fastsættes afgiften nu på grundlag af bilens salgspris ekskl. afgifter, og afgiftssatsen varierer alt efter motorens cylindervolumen. Den afgiftspligtige værdi for importerede brugte biler fastsættes på samme måde som med hensyn til den særlige forbrugsafgift.

34 Den kritik, Kommissionen fremsatte under den administrative procedure, vedrørte kun det særlige supplerende engangsgebyr, således som det var fastsat, inden lov nr. 2187/1994 trådte i kraft. I stævningen har Kommissionen ikke gentaget denne kritik på anden måde end ved blot at henvise til de bemærkninger, den fremkom med i den begrundede udtalelse. Den har derimod anført, hvorfor det særlige sup­plerende engangsgebyr efter de nye bestemmelser ifølge Kommissionen måtte give

I - 6000

KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND

anledning til de samme betænkeligheder som den særlige forbrugsafgift, og har herefter nedlagt påstand om, at det fastslås, at det pågældende gebyr, således som det var før og efter 1994, er uforeneligt med traktaten.

35 I henhold til Domstolens faste praksis påhviler det Kommissionen i ethvert søgsmål i medfør af traktatens artikel 169 præcist at angive de klagepunkter, som Domstolen skal tage stilling til, og i alt fald kort at angive de retlige og faktiske forhold, som klagepunkterne støttes på (jf. bl.a. dom af 31.3.1992, sag C-52/90, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 2187, præmis 17). Denne betingelse er ikke opfyldt, hvis Kommissionens klagepunkter i stævningen kun er angivet ved en henvisning til de i åbningsskrivelsen og den begrundede udtalelse anførte grunde (jf. dom af 13.3.1992, sag C-43/90, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 1909, præmis 7 og 8).

36 For så vidt som sagen vedrører det særlige supplerende engangsgebyr, således som det var fastsat før 1994, må den derfor afvises.

37 Endvidere bemærkes, at ifølge Domstolens faste praksis afgrænses genstanden for en sag anlagt i medfør af traktatens artikel 169 af den administrative procedure, der er foreskrevet i denne bestemmelse, og de klagepunkter, der fremføres til støtte for den begrundede udtalelse og sagsanlægget, skal følgelig være de samme (jf. bl.a. dom af 14.7.1988, sag 298/86, Kommissionen mod Belgien, Sml. s. 4343, præmis 10).

38 Domstolen har imidlertid præciseret, at dette ikke kan indebære, at der under alle omstændigheder skal være fuldstændig overensstemmelse mellem de nationale bestemmelser, der omtales i den begrundede udtalelse, og dem, der nævnes i stæv­ningen. Såfremt der er gennemført lovændringer mellem disse to led i proceduren, er det således tilstrækkeligt, at den ordning, der er indført gennem den lovgivning, der er påtalt under den administrative procedure, som helhed er blevet opretholdt i kraft af de nye lovbestemmelser, medlemsstaten har udstedt efter den begrundede udtalelse, og som anfægtes under sagen (jf. dom af 17.11.1992, sag C-105/91, Kom­missionen mod Grækenland, Sml. I, s. 5871, præmis 13).

I - 6001

DOM AF 23.10.1997 — SAG C-375/95

39 Af de grunde, som generaladvokaten har anført i punkt 10 i sit forslag til afgørelse, er dette netop tilfældet med hensyn til de græske lovbestemmelser om det særlige supplerende engangsgebyr, efter de ændringer, der blev gennemført i 1994. For så vidt som Kommissionens andet klagepunkt vedrører de nye bestemmelser om det nævnte gebyr, må klagepunktet således antages til realitetsbehandling.

40 Med hensyn til realiteten bemærkes blot, at efter vedtagelsen af lov nr. 2187/1994 er de nærmere regler om beregningen af den afgiftspligtige værdi på importerede brugte biler med henblik på opkrævningen af det særlige supplerende engangs­gebyr de samme som dem, der gælder for den særlige forbrugsafgift. Af de grunde, der er anført ovenfor i præmis 14-29, medfører disse regler således også en diskri­minerende beskatning af de pågældende biler.

41 Kommissionens andet klagepunkt må således tiltrædes, for så vidt som det ved­rører de nærmere regler om beregningen af det særlige supplerende engangsgebyr for importerede brugte biler, således som bestemmelserne har været udformet siden 1994.

Det tredje klagepunkt

42 Med det tredje klagepunkt har Kommissionen påtalt, at importerede brugte biler efter de græske bestemmelser under ingen omstændigheder kan blive omfattet af de nedsatte satser for den særlige forbrugsafgift, der gælder for miljøvenlige biler.

43 Først bemærkes, at en medlemsstat ikke uden at tilsidesætte bestemmelsen om forbud mod forskelsbehandling i traktatens artikel 95 kan indrømme fiskale for­dele for de mindst forurenende biler og samtidig afskære biler hidrørende fra de øvrige medlemsstater, som opfylder de samme kriterier som de begunstigede indenlandske biler, fra de pågældende fordele.

I - 6002

KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND

44 Den græske regering har imidlertid påberåbt sig en erklæring, der er optaget i pro­tokollen for samlingen i Rådet (Miljø) den 20. og 21. december 1990, hvorefter Kommissionen har anerkendt de særlige forureningsproblemer, Den Hellenske Republik står overfor, og har godkendt de omtvistede fiskale bestemmelser, som skulle fremme købet af nye og mindre forurenende biler.

45 Det må i den forbindelse understreges, at en sådan erklæring ikke kan berøre ræk­kevidden af en traktatbestemmelse, og at Kommissionen ikke kan give en med­lemsstat en garanti for, at nationale fiskale bestemmelser er forenelige med trak­taten. I den pågældende erklæring har Kommissionen i øvrigt udtrykkeligt gjort sin godkendelse af de omtvistede nationale bestemmelser betinget af, at de er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og navnlig med forbuddet mod forskelsbehandling af indenlandske og importerede biler.

46 Den græske regering har også anført, at en anvendelse af de nedsatte satser for den særlige forbrugsafgift på importerede brugte biler forudsætter, at der foretages en teknisk kontrol af hver enkelt af sådanne biler, når de indføres, og at iværksæt­telsen af en sådan kontrol for tiden er forbundet med betydelige praktiske vanske­ligheder.

47 Det bemærkes imidlertid, at selv om det antages, at der foreligger sådanne vanske­ligheder, kan de ikke begrunde, at der anvendes interne afgifter, som indebærer for­skelsbehandling af varer med oprindelse i andre medlemsstater, og som er i strid med traktatens artikel 95 (jf. herved ovennævnte dom af 12.5.1992, Kommissionen mod Grækenland, præmis 24, og dommen i Nunes Tadeu-sagen, a.st., præmis 19).

48 Kommissionens tredje klagepunkt må herefter tiltrædes.

I - 6003

DOM AF 23.10.1997 — SAG C-375/95

49 Sammenfattende må det herefter fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktatens artikel 95, idet den med hensyn til den særlige forbrugsafgift og det særlige supplerende engangsgebyr beregner den afgiftspligtige værdi for importerede brugte biler ved at nedsætte prisen på de til­svarende nye biler med 5% for hvert år af de pågældende bilers alder, hvorved den maksimale nedsættelse principielt ikke kan overstige 20%, og idet importerede, brugte miljøvenlige biler ikke kan blive omfattet af de nedsatte satser for den sær­lige forbrugsafgift, der gælder for denne type biler.

Sagens omkostninger

50 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 3, kan Domstolen fordele sagens omkostninger eller bestemme, at hver part skal bære sine omkostninger, hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder på et eller flere punkter. Den Hellenske Republik har imidlertid i det væsentlige tabt sagen og pålægges derfor at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 95, idet den med hensyn til den særlige forbrugsafgift og det særlige supplerende engangsgebyr beregner den afgiftspligtige værdi

I - 6004

KOMMISSIONEN MOD GRÆKENLAND

for importerede brugte biler ved at nedsætte prisen på de tilsvarende nye biler med 5% for hvert år af de pågældende bilers alder, hvorved den mak­simale nedsættelse principielt ikke kan overstige 20%, og idet importerede, brugte miljøvenlige biler ikke kan blive omfattet af de nedsatte satser for den særlige forbrugsafgift, der gælder for denne type biler.

2) I øvrigt frifindes Den Hellenske Republik.

3) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

Gulmann Wathelet Moitinho de Almeida

Edward Puissochet

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 23. oktober 1997.

R. Grass

Justitssekretær

C. Gulmann

Formand for Femte Afdeling

I - 6005