Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Lange, Frederik Olaus.; af Frederik Lange.Titel | Title: Det græske Sprogs Grammatik, til Skolernes

Brug udarbeidetUdgavebetegnelse | Edition Statement: 3. forbedrede Udgave.Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Gyldendal, 1835Fysiske størrelse | Physical extent: VI, 311 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere ellerfremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present thework, even for commercial purposes, without asking for permission. Alwaysremember to credit the author.

S °c>-ck̂ '<K

NL^.

<> . <' >--.

l? ' L> ^

^ 0 ^'-«> c? ^-'.

o O ^ > t ) ^

> o >" ,

?AA>vv(2"' '"^' o°^°

s°>^v^W -p»/ ? °5^ ̂ ̂

V ^ - os 2. ° ^ o ^

> ' "<? o^ . . ^ ^ 5 «MM«i^> ^.

M.. "M '̂ .-

^ ̂ ̂ ^ ' c>

1Z0020702460

Det grcefke Sprogs

G r a m m a t i k ,

til Skolernes Brug

udarbeidet

af

Frederik Lange,

Dverlcerer ved den lcrrde Skole i Vordingborg.

Tredie, forbedrede Udgave.

Wiobenhavn. Trykt, paa den Gyldendaljle Boghandlings Forlag,

i det Brunnichske Bogtrykkeri.

1835. Lund, hos C. W. K. Gleerup. Christiania, hos I. Dahl.

F o r o r d .

jeg i afvigte Foraar af denne Grammatiks

Forloegger blev opfordret til at besorge en nye Udgave

af samme, var jeg bcskjoestiget med Udarbeidelsen af en

almindelig Sproglcere. De derhen horende Under-

ssgelser havde alt i lomgere Tid sysselsat mig, og Ar-

beidet var skredet saavidt frem, at jeg turde toenke paa

snart at overgive det til Trykken. Jeg havde tcenkt

mig', at det, i samme Forhold, som det maatte lykkes

mig at fremstille de grammatiske Phcenomeners Op­

rindelse og Udvikling, i deres almindelige Nodvendig«

hed, vilde kunne bidrage til at give de specielle Gram­

matiker en generellere og tryggere Basis, og derved til

at tilveiebringe en storre Eensartethed i Sprogunder­

visningen i vore loerde Skoler, hvor endnu stedse de

meest forstjellige Anskuelser forvirre og modarbejde

IV

hinanden, og spilde Tid og Krcefter, hvorpaa andre

Discipliner med Rette gjore Fordring; og jeg maatte

med Hensyn herpaa nsdvendigviis snske, forst at have

fuldendt hine almindelige Undersogelser, forend jeg

igjen vendte mig til Bearbeidelsen af en speciel Sprog-

loere. Det var fremdeles min Plan, faasnart som jeg

maatte have fuldfort hiint Arbeide, der ikke bliver

nogen Skolebog, men fra et recnt videnskabeligt Stand­

punkt vil foge at lose sin Opgave, da uopholdeligen at

gaae over til Anvendelsen, og at udarbeide en latinsk

og en groesk Grammatik i Overensstemmelse med

hverandre, for faa vidt, som begge Sprogs Genius

tillader det, og det saaledes at den latinske Grammatik

- skulde gaae forud for og betinge den grceske, denne

slutte sig til hiin,som til sin nodvendige Forudsætning.—

Under saadanne Omstændigheder var da hiin Opfor­

dring, der krydsede mine Planer, og atter trcengtc mig

tilbage indenfor den gamle Kreds, ikke ganske velkom­

men, faa behagelig den end i anden Henseende maatte

vcere mig.

Imidlertid var Nodvendigheden der, og kunde

ikke afvises; jeg ftyldte Bogens Publicum ikke at

lade den mangle i Handelen. Men hvad jeg under

disse Omstændigheder kunde gjore for den, var kun

, lidet, og maatte i det Hele taget nsdvendigviis ind-

V

strcenke sig til Berigtigelse af Enkeltheder. Kun i

Syntaxen ere tvende Afsnit omarbejdede, nemlig Loeren

om tempora og om cgzus. For begge ville udfsrlige

Deductioner i min almindelige Sproglcere, der endnu

i dette Efteraar bliver overgivet til Trykken, indeholde

Retfoerdiggjsrelse. Hvad Kasus-Lceren angaaer, som

saaledeS i denne, tredie, Udgave fremtroeder i en tre-

die Form, hvad der maaskee vil forekomme mange be­

tænkeligt, og dobbelt i en Skolebog, da har en alsidi­

gere Betragtning af Kasus-Systemerne i de forskjellige

Sprog, navnligen i det sinniste, for saa vidt, som jeg

efter Sjsgslens og Andres, iscer Rask's Fremstillin­

ger deraf, har kunnet danne mig en tydelig Forestilling

derom, lcert mig, at den Adskillelse af Forholdene i

indre- og ydre- forbundne, som jeg troede at have

fundet i det groeske Sprog, vel kan komme, og virke-

ligen er kommen til Udtryk i Sprogene, men at dette

ikke er Tilfaldet med det grcefle Sprog, og jeg har

troet ikke at burde tove med at tage tilbage, hvad jeg

maatte ansee for urigtigt. Jovrigt er den her givne

Fremstilling ogsaa simplere og overskueligere, end den

tidligere.

Til Berigtigelse af Bogens Detaille har jeg be­

nyttet deels de af Hr. Magister Bsjcscn i Decem­

berheftet af Maanedskriftet for Litteratur, for 1831. og

VI

af en anonym Recensent i dansk Litteraturtidende for

183Z, No. 18 fremsatte Bemcerkninger, deels ven­

skabelige Meddelelser, som under selve Revisionen ere

tilkomne mig fra Hr. Magister, Overloerer Elberling,

hvem Formlceren alt i den anden Udgave skylder

scerdeles meget — see Fortalen til den anden Ud­

gave—, og fra Hr. 8tu<Z. Hundrup, hvem

desuden noervcerende Udgave har at takke for en

omhyggelig Korrektur.

Vordingborg dcn 30te Octobcr 1834.

Fr. Fange.

I n d ! e d n i n g .

1. ^et Gnrste Sprog havde, som alle Sprog, sorssjellig-Mundarter (Ata^exi-ot). Disse nedstamme alle fra eet og samme gammelgr-rffe Ursprog, som ved Folkets Udbredelse hos de forffjellige Stammer antog en forskjellig Charakteer. De to Hoveddialekter ere den Iomffe (») /«e> og den Doriske (?) fonerne paa Lil leasiens Bestkvst elflede dc l'lode Former og sammendyngede derfor Vokalerne. Dorerne i Peloponnes, Sicilien og Stor grcekenland foretrak de haardere Toner, ligesom ogsaa Mo­lerne paa Lilleasiens nordvestlige Kyst og omliggende Aer (?)

Med Skjsnsomhed undgik Attikerne (de oprindelige Ioner) baade det Mede i den Joniste Dialekt og det Haarde i den Doriffe, og den Arriffe Dialekt (?)

blev efterhaanden ved udm«rkede Forfat­tere uddannet til en hsi Grad as Fuldkommenhed.

Anmærkning. Dog skete denne Afsondring, ifolge Tin­gens Natur, ikke med saadan Stroenghed, at man ikke i een as disse Dialekter stoder paa Former, der ere dannede efter den Analogie, der ellers er den herskende i en anden Dialekt; og derfor kan man f. Ex. tale om Dorismer hos Attiste Skri­benter, Attieismer hos Joniffe o. s. r.

2. Men ogsaa sra den Tidsalder, som gik forud for denne Dia­lektafsondring, have vi ikke faa striftlige Mindesmærker, isacr i de Homeriffe Digte. Sproget i disse bliver for os at be» tragte som det Grcxste Ursprog. Den storste Deel af de for^ ffjclligc Former, der siden bleve charakteristifle sor denne eller hiin Dialekt, sindes her ved Siden af hinanden. Man har kaldet dette Sprog den episke Dialekt, fordi hine crldste Skrifter henhsre til den episte Digtart, og fordi de senere epi­ske Digtere ogsaa i Sproget efterligne det Homeriske Monster.

Sanges zrcrstc Grammarik, Zdic Udgave. t

2

z. Saalcenge de enkelte Gr-rfie Stater bevarede deres politiske Selvstændighed, ffrev enhver Forfatter i den Dialekt, i hvil ken han var opdragen eller som han foretrak, naar man und-tager, at Digterne (iscrr de episke og dramatiske) brugte den Dialekt, i hvilken de ferste Mesterværker i deres Digtart vare forfattede. Men da Gråkerne kom under Macedoner­nes Herredomme og derved bleve bragte til en politisk Een hed, blev den Attiske Dialekt (eftersom Athen imidlertid ved sin volitiske og videnskabelige Overvagt var blevet Middel punktet for den Grcrfle kultur) Hofsprog og almindeligt Dogsprog, i hvilket alle Grcrffe Stammers og Landes Pro­saister nisten udelukkende skreve. En nodvendig Folge af denne almindelige Udbredelse var det, at Dialekten tabte Mere og Mere af sin Ejendommelighed, hvilket gav Grammatikerne Anledning til at skjelne mellem det, som var crgre Attisk, og det, som tilhorte den almindelige Dialekt (?/ eller

— Omtrent paa samme Tid dannede sig, is<rr i Alexandria, hvor Macedonere, ^Egyptere, Jsder o. A. boede i Fcelledsflab, en egen Dialekt, der optog Bestanddele og Ejendommeligheder fra disse sorskjellige Nationers Sprog; man har kaldet den denAlexandrinsse, og deri er denGroe-ffe Overs-rttelse af det gamle Testamente (Sepw^inta) af­fattet. Beflirgtet hermed er det Nye Testamentes Idiom, som man har kaldt der Hellenistiske Sprog, fordi man kaldte de Barbarer (Ikke-Groekere), iscer Asiater, Syrere o. A., der talede Gr«rsk Hellenister

4. I det Grammatiken fornemmelig fremstiller den meest dannede Dialekt, den Attiske (eller, rettere sagt, den af Grammati­kerne kaldte almindelige Dialekt), tilfeier den bittigen det meest Charakteristiske af den epifle Dialekt, som Grundlaget for al Gr<rs? Sprogkundskab.

Om Bogstaverne og andre Tegn.

5- i-

^cr groeske Sprog har Nyegrcekerne, og med dem paa fslgende Maade:

Navn

^ A l p h a /? Bhita

^ Ghamma ^ 6 Dhelta ^ e Epsilon

5 Zita ,? //>« Jta

O 6 O,^r« Thita

/ t /c?r« Jota

^ x /^7r7r« Kappa

^ Lambda My

v Ny

^ 5 Ti O o O Omikron

24 Bogstaver. Disse udtale maaskee de fleste Sprogkyndige

Udtale a, klart og fuldt lydende

bh, blsdt, og ncrsten som v gl)

dh e

z, blodt og ncesten som s i, let og tyndt og noesten som et meget skarpt e

th, hvislende, som det en­

gelske ch i, skarpt. (Ikke Konsenan-ten Jod). k, blodt l m n

x, es o, kort

4

n Pi p, blsdt

Rho rh ̂<7 s Sigma s

T'r Tav t, blsdt

Z" i, ^ Ppsilon mellem y og i; efter «, ?/, som v, og i visse Til­

falde som f. (s. ndf.) (py) G7 Phi pH

Chi ch Psi Ps

0) Omega o, langt og bredt

2. Hertil komme endnu Diphthongerne: der udtales som «, f. Ex. Damen

langt i Nilus

0^ mellem i og y, men nccrmest det sidste

«i^ av «l^ov avrion

ev ALt-m devo: men foran r. <7,

5, udtales

og som af og ef, f. Ex« «i)?vs aftos,

efchomcc

u Musa ov eller of, efter det, som ovf.

er sagt om i hvis Sted det staaer i den ioniske Dialekt.

Z. Andre Sprogkyndige (Erasmus fra Rotterdam) have dannet sig en fra hiin i mange Enkeltheder forskjcl-lig Udtale, idet de fornemmelig have sogt at ncerme den mere til den Maade, hvorpaa de tilsvarende

5

Lyde udtales i flere nyere, iscrr nordeuropæiske Sprog. Denne Udtale — den erasiniske, hvorimod hiin ester sin Forfcrgter Reuchlin kaldes den reuchlinske*) — angives scrdvanligviis saaledes:

Navn Udtale « ^lplia a

S,s Lets b

3 Delta d

^ - Lp8ilon e (kort) 55 ^r« ?!etA ds

Lta e (langt) O A S O»/r« 'I^ets th /t /c^r« lota (ikke^ots)

k I^amb6a l

Mi? m ^Vi) n ^ t Xi x

o o Omlcron o (kort) // 7l p

kko r ^<7 LiZma »

?'r l'au t ^silon y ?11i f Ol^i ch

') Ester Udtalen af Bogstavet // bel«ggeS ogsaa den hele Eras-

miffe Udtale med Navnet Etacisme, ligesom den hele Reuch-

linste eller nyegr-rffe med Navnet Jtacisme.

") o bruges l Begyndelsen og Midten af et Ord, c blot i 6nden»

6

^ ^ t^Ll ps 5Z ai OniLga o (langt)

4. Hertil komme endnu Diphthongerne: der udtales som ai f. Ex. Daimon

ei ^Vk7).os Neilos

05 oi koimao «u au «v^tov aurion

6^ (,^v) eu deuo ou (cov ionisk) u ^/ov<7« Musa

5. Om det nu ogsaa ikke kan bevises at den nyegrceske Udtale i enhver Enkelthed er den samme, som den de gamle Grcrkere have fulgt i Folkets og Sprogets

meest blomstrende Periode, saa er den dog uimodsi­gelig meget gammel, aldre endog, end vor christelige Tidsregning, og fremdeles opbevaret og overleveret os af det Folk, som er hiin gamle Sloegts umiddel­bare Efterkommere, medens derimod den Erasmiske Udtale er vilkaarlig dannet efter fremmede Analogier.

6. Af sammentrukne Bogstavfigurer forekomme i den aldre Tryk en stor Mcengde, men nu sccdvanligviiS kun folgende ? (Stigma) for or. for <5^, A for

§. 2.

Om Udtalen af enkelte Konsonanter i visse Forbindelser.

1. /'foran7, ^ ^ ^udtales som ng, f. Ex. cnggys, syngkrisis (synggrisie).

foran ^ ^ ot udtale Nyegmkerne me­

7

get dlodt, nasten som ct j, f. Ex. jelao,

jcra.

3. efter / og ^ udtale Nyegrcrkerne blodt som et /

f. Ex. angistri, xv?^vt- ton gosmon.

4. /V i Enden af el Ord, naar derefter ikke er Op­hold, lyder i den nyegmske Udtale foran x> som ng, f. Ex. tong Geraunon;

,nen foran /?, ?r^ <?>, ^ og jlt som m f. Ex. tim phigon, tom bolemon.

5. 3.

Inddeling af Konsonanterne.

i Konsonanterne inddeles . s) efter de Grganer, der isoer soettes » Bev«-

gelse, naar mail udtaler dem, i

litliiales, Lcrbebogstaver: jS, ?r, ^

2Z Un^uales, Tungebogstaver: 6, r, ^ 5, ^ ^

3^ pAlstingz, Ganebogstaver: X, t>) efter deres Egenskaber i

^ semivocclles, halvlydende, der atter deles i

s. !ihui6ss, flydende, v, d. den enkelte Hvislelyd <?.

2) mutse, stumme, der atter deles i I. 38x»u'stD, starkt beaandede, ^ z<, «!> b. nieZiss, svagt beaandede, /?, ^ ^ c. tenues, ikke beaandede?r, x, r.

2. ,/) ere Tegn for to Konsonanter, nemlig 5 for ^ for /s eller x? eller x?, ^ for /6s eller 77? eller og kaldes derfor Dobbeltkonsonanter.

8

5. 4.

Inddeling af Bokaler og Diphthonger. 1. Vokalerne ere enten ?orte 6) eller lange (5,

6) eller ubestemte (-?, 5, 5). ?. Diphthsngcrne ere enten i) egentlige, som alt

ovenfor ere opstillede, eller 2) uegentlige, nemlig i hvilke iota er skrevet under Vokalerne (iota

8ul)serij)tum), uden at forandre disses Udtale; f.

Ex. sosta, timi (time).

Anmærkning. Bed Uncialbogstaver scettes t ved Siden, dog

uden at forandre Lyden; f. Ex. ^/// o:

5. 5.

Om L^iiituL.

Enhver Vokal, der begynder et Ord, deaandes

(aspireres) enten stærkt eller svagt. I det fsrste Tilfalde faaer den Tegnet (") — spiritus asper — der lyder i Udtalen som eth; i det sidste Tilfoelde Teg­net (') — gxil'ivus lenis — der ikke bores i Udtalen.

F. Ex. torvet« hiftoria, hydor, ^ cgo, Apollon. Z den nyegraske Udtale hores

spir. ikke. 2. Begynder en Diphthong Ordet, saa sattes Spiri­

tus over den sidste Vokal; f. Ex. ^^71/6^5, Z. Spiritus asper staaer ogsaa over ethvert ^ hvormed

et Ord begynder, og to ^ i Midten af et Ord faa ;

f. Ex. rlietor, ?)rr1ru5.

Ep. D. I der crldste Sprog, isrr » den Moliffe

Dialekt, brugres desuden en anden Aspiration,

9

dersaakaldre ALoliske Digamma — , der

lod som li eller v, f. I^elene, ^o7»-oe

vinum, ^'^5« Velia; ogsaa i Midten as Order,

f. Ex. o^ts ovis, WVUM. Spor as Di-

gamma findes endnu hos Homer. (See s. <Lx.

ndfr. under Elision.)

Mange Vokaler, der ellers aspireres, fore­

komme hos Homer med sx. lenis, s. iL. as

tx^c^os as ?Mtoe sor ^«oe.

§. 6.

Om Qvantiteten.

1. En Stavelse er lang enten af Naturen eller ved position.

2. Af Naturen lang er den Stavelse, der Z) har en

lang Vokal, som eller 2) en Diphthong, som den næstsidste i eller Z) er op-staaet ved en Sammentrcekning af to Vokaler, som den fsrste i «xk>p (istf. (istf.

3. 5ang ved Position er en Stavelse, naar to eller flere Konsonanter eller et Dobbeltbogstav folger umid­delbart paa dens Vokal; f. Ex. den nastsidste l

An»ncerkning. Naar de Konsonanter, der folge efter Vo­

kalen, ere mutn foran lisluidT, da gjsre de ingen

Position, f. Ex. i«?-x^os, ^'tTro^oe/ med mindre

det er /S, S foran ^ eller thi disse gjore

Position i f. Ex. i rk^a'^7^.os, 6^2^oc<

4. Kort er den Stavelse, som har en kort Vokal, naar den ikke er forlcenget ved Position.

5. De ovrige Stavelser, hvis Q-vantitet ikke er bestemt ved de foregaaende Regler (altfaa med «, t, uden

W

gyldig Position), kunne kun bestemmes ved Digter­

nes (iscrr de Attiske Digteres) Brug.

5- 7-

Om Accenterne.

1. Ethvert Ord har Tonen (secenws) paa een af sine Vokaler. Tonetegnene, Accenterne, ere to:

^eutu8 og "Lircumtlexus <771^6^0?). Over en Vokal, som ikke har Tonen, skulde staae '(travis men den udelades

som overflodig, s. Ex. l7^«ros for

Anincrrkning. Z Diphthongerne staaer Accenten ovcr den sid-

ste Vokal; f. Ex. o-xov.

2. ^.eutus staaer baade over de lange og korte Voka­ler; (I!ircumtlexu8 kun over de af Naturen lange.

3. ^cuw8 kan staae over een af de tre sidste Stavel­ser; eireumllexus kun over een af de to sidste.

Anmærkning. Eftersom enten 1) Akuten, eller 2) Cirkus

flexen, eller 3) Gravis staaer paa Ordets sidste Bo-

kal, kaldes det: vx^tonon — F-oe, 05, ?eriz^>c>menc»n — Lar^wvon —rvTrra,,

Lar^tvva ere atter, eftersom enten Akuten staaer I)

paa den n<rstsidste eller 2) paa den tredjesidste, eller

3) Cirkumflexen staaer paa den n-rstsidste, parox^tons — rvrrrw,

?i operispomenZ —

4. Naar Akuten staaer over et Ords sidste Stavelse i Sammenhang foran andre Ord, saa svcrkkes Efter­

11

trykket, og Lravls scettes i dens Sted. Men l

Enden af cn Periode bliver Akuten; f. Ex. XttX«.

5. Nogle smaae Ord staae i Mening og Ildtale saa noie forbundne med det eftcrfslgcnde Ord, at

de selv blive ubetonede. Disse (xrocUticse, c-ro^tt) cre:

<w (ovx, dersom, -v i, (/s) til, af, og disse No-

minativer af ^rtieu1u8 xrRxositivuZ: o, ?), «t.

Anmcrrkning. Ved forandret Stilling eller forandret Betyd­ning faae nogle af disse Accent; f. Ex. xaxoi

som stige; ov naar det staaer ene som benægtende

Partikel: nei!

§. 8.

Hvor ethvert Ord har Tonen, lceres ved Opmcrrk-

somhed, Hvelse og af Ordboger. Hvilket Tonetegn, Accent, man paa ethvert Sted skal satte, lceres af ef-terfolgende Regler: 1. Naar den sidste Stavelse er af Naturen lang og

har Tonen, saa har den Cirkumflex i Kontractions-Tilfceldene; f. Ex.

af af H i Genitiv- og Dativ-Endelserne i alle De­

klinationer; f. Ex. 7rc<tAo7^.

3Z i Vokativ-Endelserne vt og f. Ex.

4^ i Adverbial-Endelsen w?, f« Ex. 0070)5,

12

5^ i adskillige Eenstavelses-Ord; f. Ex. ni)^,

o. s. v. n>en i alle evrige Tilfcelde Akut.

Naar den nKstsidste Stavelse cr af Naturen lang

og har Tonen, saa har den stedse Cirkumslex, hvis den sidste Stavelse er kort eller kun ved Position lang; f. Ex. c,,i-os, (uxo?). Er deriinod den sidste Stavelse af Naturen lang, saa

har den næstsidste lange Akut; f. Ex.

Naar den tredjesidste Stavelse har Tonen, saa kan den kun have Akut, hvad enten den cr lang eller kort; f. Ex. x/^c<xo?. Men er den sidste Stavelse lang enten af Naturen eller ved Position, saa kan Accenten ikke staae paa den tredjesidste, men rykkes frem paa den næst­sidste; f. Ex. ^i/F^c<)7rc>^.

Anm.rrknmg.. Endelserne o« og betragtes, med Hen­

syn paa de to foregaaende Regler, som korre,

f. Er. ri?7rro^«t, «^9^co7rot,

(Med Hensyn paa Regel 3 gjcelder det Samme

om K, i den saakaldte Attifle Deklinations Endel­

ser; s. Ex. Tro^-co?,

Undtagelser herfra ere 1) den 3die Person i Optativ paa

ot og «t,- f. Er. 7ro»)<7«t/ 2) Adverb.

hjemme; 3) de med Enklitika sammensatte

Ord, s. Ex. o^vt vee mig.

§. 9.

Om Accenten i Deklinationerne.

Hvor Accenten staaer i Nominativ, der ftaaer

13

den ogsaa i de andre Rafus, naar ingm af de foregaaende Regler hindrer det.

Fra denne Regel afviger

I den iste Deklination*) s) Genitiv pluralis, der stedse har Accenten paa

Endestavelscn, hvor den endog staaer i Nomina-tiv; f. Ex. (?. o Tro^trcut,/ (?. — undtagen i Ordene og ^>/<57oip

o. s. v.

b) k'DmininA af Adjectiverne af 3 Endelser p»ia der, saa ofte det kan skee, scette Accenten paa

samme Sted, hvor den staaer i Maskulinct; s. Ex.

Nc>m. Ala8e. k'Dm. ?I,n IV. Nase. I?ssm. (^en. N^^c. og k'gzll,.

) den Zd ie Dek l ina t ion

EenstavelseS-Ord, der kaste Accenten i Genilw og Dativ i alle Numeri paa Endestavelsen; s. Ex. -</>? <^en. (^en. Dus!. Oen. ?I. Dat. ?I.

Undtag. Herfra undtages

1) Participierne, s. Ex. 6,/?, ,!i>

2) pluralet af?ldje?t» 7?^ s. Ex. 7r«<7t (8inF. Tktt!'?/).

') De mere specielle Afvigelser, saavel i denne som i de an

dre Deklin., overlades til egen Opmærksomhed. Nogle nlle

i det Felgende blive antydede.

14

3) Genitiv pluralis af nogk faa Substanti­ver, som 7i«7s, f. Ex.?r«t'Ab)v,

o. s. v. 4) Nogle, som forst ved Rontraction ere blevne

Eenstavelses-Ord; f. Ex. v!? Sen. D»t.

§. tv.

Om Accenten i Verberne.

Accenten staaer i Verberne altid saa langt til­

bage fra Enden, som muligt. ^Saaledes staaer

den da regelm«ssigt f. Ex. i ?r«5-7r«5<?^Ac!!

Undtagelser. 1) Paa den næstsidste Stavelse staaer Accen­

ten stedse ^ i xer5. xas8. i Inlln. og ?artlc. f. Ex.

7rk7ro^/l«!l>05. i alle Inlinitiva paa vaz f. Ex.

cj i ̂ or. 1 inf. act. paa «t, 3 smA. oxt.

set. paa og f. Ex.

i ̂01'. 2 int. med. f. Ex. rv7rt'<5S«5.

2) Paa den sidste Stavelse staaer Accenten stedse sZ i ̂ orist. 3. !n5. set. og xartie. act. f.

Ex. rv7rk7v, j ^oi'lZt. 2. Imperat. act. 2 pers. SINA.

15

-tn-, og (hos Attikerne) /Fk'.

i ̂ or!8t. I. Im^erat. Ne6. 2 pers. sin^.

scrdvanligen; f. Ex. rvTw?, ^oe^oi). (Her­ved maae dog bemcerkes at Imperativerne

ved Sammensætninger igjen fslge de al­mindelige Regler, f. Ex. «7re^A6,

c!Z Alle Participier paa s Oen. ro?, undta­

gen ?srt. ^or. 1. ^ct. paa «5, have Akut paa Endestavelsen; f» Ex. rerl/Po'is, 7^-

r^Trk/?,

Anmærkning. Participierne have (ligesom Adjekt. i

Firmininet, see Z. 9. I>.) deres Accent i de an-

dre Genera paa samme Sted, som i Massulu

net, f. Ex.

^^a'??ov<7«, yzv^«r?o»'

2) Ved Sammenfatninger kan Accenten aldrig gaae tilbage over Augmentet; f. Ex. «vi'<7^ov. Bortfalder derimod Augmentet, ind-

traderHovedreglen, f. Ex. istf.

istf. 77^05//?^.

§. II.

Dm Accentens Tilbagekastning (^ncliticlv).

I. Nogle Een- og To-Stavelses-Ord staae ofte baade » Mening og Udtale saa nsie forbundne med det foregaaenbe Ord, at de selv tabe Tonen og kaffe

16

deres Accent tilbage paa hiint. Saadanne (Lu-

c1it!cllz) ere iscer: s) Det ubestemte Pronomen r«'s, gjennem

alle Kasus, tilligemed de dertil horende For­mer ?o5,

d) Folgende casus vbli^u! af de Person!. Pro-N0M. /ltvl, /tik, 00V, 00l, os, e, og^ de Former af Zdie Persons personlige Pronomen, der begynde medo^ und­tagen og

c) Prcrs. Jndik. af Verberne 5/^/ (er) og (siger); undtagen den 2den Pers. Singul.

6) De ubestemte Adverbier: nm?, 71,/, ?ro/, ?rot/, 7IoA/> 7109«^ 710^6.

e) Partiklerne ncu, ro/, x/, eller vt!! eller 71/^0, og den uadskil­

lelige Partikel «5c. 2. Er det forangaaende Ord et?ro^arox^tc>ncin el­

ler et ?rv^eri8^0menon, saa kaste ^neliticco de­res Accent, dog altid som Ab'ut, tilbage paa det­

tes Endestavelse; f. Ex. /»od',- og er det foregaaende et tonloft Ord, da kastes Accenten paa dette, f. Ex. s? n?.

3. Er derimod det foregaaende Ord et Ox^wnon, ^erispowenon eller ?arox) tonon, saa tjener dets Accent tillige for k^neliues, og Akuten gaaer da ved et Oxvwnon ikke soin ellers over til Gravis,

f. Ex.

Anmærkning. Dog cr et ParoxytononS Accent ikke til-

stvcekkclig for Tostavelseo-I^ncUtic^, mcn disse

beholde da deres egen Accent; f. Ex. ^0?

17

det Samme finder Sted,

naar det forangaaende Drd er apostropheret; f.

E?. 7ro^/.oi

?lf flere paa hinanden folgende I^nelilicD bliver ved bestandig Tilbagekasten kun den sidste uden?lc-cent; f. Ex.

5. Naar paa I^nclitiea: hviler Eftcrtrvk, eller naar de begynde Sætningen, saa beholde de deres Accent.

5. 12.

Om ^ldskillelses-Tegnene.

De for det Gråske Sprog fcrregne AdskillclseS-Tegn ere:

(') oventil i Linien, som indbefatter vort Kolon og semikolon; f. Er. —

(;) Sporgomaalotegn.

(.) Diaftole eller Hypodiastole, som tjener til at adstille enklitisk forbundne Ord, for ei at forverle dein med andre; f. Ef. o, ?.«, for-skjellige fra Partiklerne rur,.

tanges qrassc Grammari?. 3die Udqaoc.

18

Om Bogstavernes Forandring.

5. 13.

Konsonanterne.

Til at forebygge den ved Sammenstod af to eller

flere Konsonanter fremkommende Mislyd tjente folgende

Midler: a. Vortkastelsc.

1. Af 3 Konsonanter bortkastes den ene, med mindre

den forste eller sidste er en for for derimod <7x^5-

Undtagelse. I Sammensætninger kunne 3 Konsonanterne staae ved Siden af hinanden; f. Ex. ^'x-7ira><7t5^

2. r, O, 5, bortkastes foran <7^>- f. Ex. ^<0^ for Ttt/aco for ,l6t'S<7to/ v^u«c7t for

3. bortkastes foran <7 og 5 ncrsten altid, f. Ex.

F«//«oi5t for for

for Undtagelse. Praposit. ^ bliver uforandret,

f. Ex. iV?k/c»i) ^ forandrer ^ foran et enkelt o til 0/ f. Ex. <7^o<7»/«

for Anm>rrkn. Naar foran o er bortkastet ellcr

saa forl<rnge» den forangaacnde korte Vokal,

saaledes at - bliver til -t, o til 0^ og

ridtales lange; f. Er. for t'xo5«t

for tx»»rot,' ri?i/aot for

I l )

d. Indskydelse. Sjeldent indskydes en Konsonant, f. Er. /? og ,)

mielleni v og som i for

for Hyppigere en Vokal; f. Ex.

i7r«k^«<5t for Trar^^t/ for

?li»m^rkn. For at befordre Vellnden blive adffilligeCon-sonanter <is<rr ^ v, o og?)sordc>bblede. ^ i Begnndelsen af et Ord fordobbles kun da, naar det

i Sammensa-tmngen kommer efter en cukelr Bokal,

men efter en Diphtbong ikke; f. Er.

af og sammensat med e og Trt^i ^ derimod af to og

c. Forandring.

!1. Kun de der have samme Egenskab, kunne

staae ved hinanden; altsaa '1'euuez kun ved '1'e-

nues, kun ved ^eclisv, (hvor­

til ogsaa horer enhver aspireret Lokal) kun ved

og ved Forandringer retter den fsrfte

sig efter den sid^e; f. Er. / t>x?k>^

/ ̂

Undtagelse 1. Kun Prcrpos. /x bliver uforan­

dret foran alle Konsonanter; f. Ex.

Ilndragelje 2. uta; blive aldrig fordobblede,

men have deres beslægtede j'enuez forved sig;

f.Ex.—»Ti«/ k.) for —c<s/ </ c.^, 7/trT/6t)d'.

Anmcrrkil. 1. To umiddelbart paa hinanden folgende

Stavelser begnnde i Almindelighed ikke med Aspira-ter, men den ferste bliver Tenuis; s. Ex. 7r-^'^xa,

> ikke

20

u,Idragelse. Uforandret bliver den forste Aspirat,

naar den anden Stavelse er: -,) den paSsiviffe Endelse -F-??', og hvad der<

til horer; f. Er. ^9^, undtagen i cffrer og ?t-

s«tter; f. Er.

d) Adverbial-Endelserne og s. Er.

c) aspireret formedelst ^lir-, ss^>.; s. Er.

cl) i de fleste Sammensætninger; f. Ex. «VAo-

Anm.rrkn. 2. Sjeldent forandres af to Aspirater den

sidste. Dog er det Regel i Imperativerne paa

f. Er.

r, 5 foran <5, r, ^ 5 og forandres til «7^' f. Ex. 5715, <7-6

Tre/^-li^ 7i67r6t<7^/t«t.

?r^ «zv foran forandres til f. Ex. ^6k7r-m^

^ og / foran /» forandres til // f. Ex. 7r^x-c„,

foran A ^ ^»forandres til /l/ f. Er.

7i«<7^c,i bliver foran /, ^ forandres til f. Ex.

/ltcet bliver und­tagen i enklitisk forbundne Ord; f. Ex. ro^,

foran /«, forandres til f» <7^^5/07 t7v^-^u?rrlo

Undtagelse. Prceposit. ^ bliver sa-dvanligen

uforandret forved f. Ex.

21

L. 71, <x og X , A foran o sammensmelte med dette, de forstc til de andre til L,- f. Ex. ^^/Tiocu bliver l/r6//<7co l7re/^/ r^//5<7co

<!. Gmscetning (Aletailiesls).

I nogle faa Tilfcelde flyttes en li^uicZa, isoer hen paa et andet for Udtalen bekvemmere Sted; faa-ledes siger man for xo!^rc>j»' for

Cp. D. lZ.angt oftere, end de senere Skribenter,

benytter Homer Konsonanrsordobblingen, iscrr

for Versemaalers Fornsdenhed. Hyppigst for-

dobbles -7, skave! i Flekrionsendelserne s. Ex.

7f««'Heoot, ^0M r Sammensætninger efter en kort Vokal f. Ex.

tvooe^^to?, tiioeva, og selv i H?id>

ren af Stammen s. Ex. 0000^ for ro'oo^,

voo^, vTrt'ool^ for V7rt'oa>. Sjeldnere fordobbles

v og sor der Meste kun i Sammensætning

og efter Angmenrer s. Ex. s. ,^0/-

).o^>7-os (»/oe — /.ov'c»), (« — ^o^>os),

, '^>^o?/^atos (men

Af mutss sordobbles ?r og r f. Ex. o7r75«>'rt-

t>os, o7r?rws, orreo. Gsre ndstsdes i Sammensætningen med

cn Praposirion dennes sidste Vokal, og Kon­

sonanten sorandres efter de ovengivne Regler, s.

Ex. s. s.

f. — T' forandres i dette Til

scrlde altid ril den selgende Konsonant f. Ex.

s. xart^a^kl', x«7^7^-oo», s. xa^Tr.^ x«/^-

^'oo!/ f. xar« Eiideligen forekommer og-

22

saa Asnssnanroms.rmingcn hyppigere end i

pros^, s. iLr. l «V«^7roc^ ^»^tvroc, o. tt. st.

v. Vokalerne.

Til at forebttgge den ved flere Vokalers Sammen­

stod fremkommende Miolnd tjente folgende Midler:

«. Sammentrykning (Lontraetio),

bvorved flere paa lunanden folgende Vokaler i samme Ord sammentrykkes til en lang Vokal eller Dipl)-

thong, efter folgende Regler: 1. el saminentrcrkkes til f. Er.

or — - vt/ — - ?//v7 — - » / / —

— Tro/^k - 7ro/6t «o og aov ) (f- Er.

I sammentrykkes 1 / f til X — a<Fo«-atA<<!/

oa 0A o?? ) ^ re^^utoAc^rk. oo-, »- — ?r^oos - ?r^o^e ve ^ — vt?,) — e^t'o^ok - k^t'o^ov eoj I — r6t^koe --report.

2. De ubestemte Vokaler («, t, opsluge, naar de

cre korte, den folgende Vokal og blive derved

lange; f. Ex. ?//<«/

Z. En lang Vokal eller Diphthong opsluger en foran-

gaaende eller.efterfslgende Vokal, uden videre For­

andring; f. Ex. rt^oibi - rt^l-5/ - rt-

jllHt/ro,'/ TrXovt - 7i^v7. (?iaturligviis

gjore de i Reg. 1 og 4 anforte ncrrmere Bestem­

melser llndtagelser herfra.)

23

4. Naar en med » sammensat egentlig eller uegentlig

Dipbthong skal contraheres med en forangaaende

Vokal, saa contraheres de to forsie Vokaler efter de

soregaaende Regler, og t bliver skrevet under (sul,-

sci-ipium) i c.,, men ellers falder det bort.

F. Ex.

-'OTrvt^?.

d. Nrasis.

Naar af to paa hinanden solgende Ord det ene

ender og det andet begynder med en Vokal, saa sam­

mensmelte ofte begge til eet Ord, hvorved i det Væsent­

lige de samme Grundsætninger folges, som crc angivne

ved Eontraetionen; til Tegn paa, at Ixrasts finder

Sted, sattes et Tegn, som Grammatikerne kalde 1x5,

ronis (der har samme Form som lenis), over

den ved Sammensmeltningen opstaaedc Vokal. Har

det fsrste Ord en aspireret Vokal, beholdes S^iiltuz

ssxer, og Koronis udelades i Almindelighed. F. Ex. af

x«l etroc-Xttr«/ / rv

Anmcrrkn. Naar Artiklen danner KrasiS med et No­

men, som begynder med «, bortfalder (hoS Atti-

kerne) Artiklens Bokalj s. Ex. ra^^o^

rarirov as rov rvt> «i?r0l;

»re^ox, af o ro trk^o»' (ester

Drdets Dorij?e Form «rL^oe).

c. BortLastelse (Lli^io).

Den ksrtc Vokal i Enden af ct Ord bliver ofte

udstedt foran en paafolgendc Vokal, og i dens Sted

sattes Apostrophtcgnct ('); f. Ex. en' for /nc

24

for c<7i<) o^. — I Sammensætninger

sattes intet Apostrophtegn; f. Er. l<7rc</l.i,

for Anma'rkn. Det korte ^ EenstavelseSordene paa «, t, o^>

og «i Prcrposit. ?ri^t elideres nasten aldrig. (Un­

dertiden ikke heller i Prirposit.

6. Konsonant-Indskydelse. 1. (/<zc5).xl lcrgges isar til Dativ pluralis

paa v,. og berbernes tredie personer paa 6 og /, naar det folgende Ord begynder med en Vokal; ogsaa ofte blot naar Ordet ender en Sætning; f. Er. 7rc?l)^ 5/715? 5X57t'l>^.

2. Til samme Hensigt tjener ogsaa s i nogle faa Ord; f. Ex. ocrv), oi rb)?/

(?: 5X?). Anma'rkn. Partiklen oi? (ikke) bliver forrev en Vo­

kal til o^'x (o^).

Ep. D. kontraherede Former ere langc sjcrldnere

end »kontraherede. (See ndsr. under Dekl. og

Lonjug.)

tblision er hyppig, endog af a« i tLndel^.

/»at) «7««^ rat, oAat f. tL)r» ^».ogle

Gange elideres ogsaa o» i «?ot, hvor For^

vexling med ^ ikke er mulig, s. !Lr. ti?r «z -

?lnmcrrkn. Naar imidlertid hos Homer xaa mange

Steder den korte Wokal ikke udstedes, saa kan

dette vel ikke forklares uden ved at antage, at Bru­

gen af Digamma xaa den Homeriffe Tidsalder ikke

var oxhcrt ganske, om den endog rar vaklende.

Lildnu maa mcrrkes Svnizesrs, hvor­

ved ro L.vd i Udralen sammensmelte ril en tZ.yd^

25

saaledes is.rr - med en solgende I-ang Vokal,

s. tLr. <7x,/7r^,,i, At c,

ilnderriden ogsaa med en fslgende korr

s. »Lr. At I.rs«-^o^ At

Om Substantiverne.

5. 15.

Substantivernes (^euus efter Bemcerkelsen.

1. Pcrsonaldcncevnelserne rette sig efter det natur­

lige Kjon; s. Ex. c» ??!anden, ?)

Datteren

llndmgelse. Diminutiverne paa ere stedse

neutia; f. Ex. /-L^ecx/v^ Pnglingen; r« O-vinden.

?lnm^rkn. I. Personalbenkvnelser, som cre firlleds for begge Kjon, ere altsaa cl,iumunis

f. Ex. c?^ ?) «»-9-^7roL, Menneske, Mand og Trin­de; ») ^eoe Gud og Gudinde; ») Dp-

drager og Amme. (Dog gives af mange Personal-

ben-rvnelser socrstilte Former for de forstjellige Kjon, f. Er. » ^aot).ti!'L Konge, >/ ^aert^tt« Dron­

ning.)

Alinurrkn. S. Dgsaa mangc Dyrenavne erc curmnn-

nis f. Er. ?) Dre og Ko; o.

»/' ',>770? Hingst og Hoppe. Dog gjclder hos dc fle­ste Dyrenavne eet for begge Kjon,

') Dm Artiklen dcr ligesom i andre Sprog bru

gc« til at angive Kjonnct, sec nedenfor

? > i i n 5 s . Er. o /t'-ko? Ulv og Ulvinde; »)

Han- og Hun-Ncrv.

2. Tr^crS Navne ere /'ivminilii geneiis; f. Ex. Bog; Eeg.

Undtag. ^I.-,zeuIink, ere: <70/^5 Palmetra>, Kirfedccrtrcr, Figentrc?, ^c,i-

Lotuoplante. l^ommun. ^en. cr xc>-det vilde Olietrcv.

Z. Staders og 4Iau5cs Navne ere ligeledes

Aen.; f. Ex. ^ ,) ?) ^//uTrro?.

Iludtag. Hlaseulina ere Z) i den 2den Deklin. nogle paa o? og alle Pluralerne paa o< ; f. Ex. c>0t / 2) i den 3die

Deklin. de paa 5,>5, cws Gen. «s Gen. f. Ex. ^ ^ ^>770^5, <> —Neutivi ere: Z) i den 2den De­

klin. de paa vt- og Pluralerne paa «/ f. Ex. ^ / o i ? « 2 ) i d e n Z d i e

Deklin. de paa 05/ f. Ex. "^^05. — (^ummunia ere nogle paa i den Zdie De­

klin.; f. Ex. <> og ,)

Om Substantivernes Deklination.

Det Gråske Sprog har de samme fem AasuS, som de fleste andre Sprog, idet det ingen sarskilt Form l?ar, som svarer til den Latinske Ablativ. Derimod har det foruden Singularis og pluralis endnu cn Numelus, Dualis, der vel oprindelige« var en af­

27

kortet Form cif Pluralis, men efterhaanden indssrcrnk.'-

des til at betegne To.

s.

Forste Deklination.

Den har fire Endelser, og ^ og «. Or­dene paa og «5 ere mllzeul.; de paa og « jse-

V "uc.

,'.?Ere Viiodom

»o,/,<-«?

00l/t'-«V

8in^ulni^!,. ^ Muse

/»/vi ^

Borger <1, Pnqling 7so//r-hS 7^o/.tr^o^

7s0/lV-^II> 7ro).^r^a

it«»

I)ukill8. s v<^-«' I<70^/-a

?IuigIi8.

t-en. I)st. ^cc:. Vuc.

I.

770 7ro^t?-k'^ ^>/oi

De Ord, der foran « have en Vokal (a ^nu'um) cller ct beholde « gjennem hele Singularis; f. Ex. <7v</ /«, « o. s. v. Dette gjore og de Saminentrukne (f. Ex. /<"<5 af Gen.

<<)^ Ordet Krigsraal', og nogle ^>10-

f. Ex. ?llle andre paa « have i Genit. ,^5, Dat. //,-

nien i Acc. og Vok. antage de igjen « (see Ordene paa have i ))<?kativ stedse langt «. — De paa have »/, undtagen folgende, der have

28

kort «: de paa -) Verbalier, der blot

l)ange til Verbets Konsonant, f. Ex. / Z) Folkenavne, f. Ex.

(^ontiaets e.e kjendelige paa Cirkumflexen og de­

klineres regelnicrSsigen; f. Ex. ^ > 0. s. v.; (^«?), 0^ ^tt-« (««), c<s.

De paa have alle en Genitiv paa langt «,

f. Ex. ?lnmcrrkn. Ogsaa nogle faa Ord, dcr ikke ere kon­

traherede, lsk'r Iluinilia ^ici^ris, have en Genitiv

paa langt « f. Er. Hannibal, Gen.

Ep. O. Ar langt « i Andestavelsen gaaer over ril

undtagen i FtS og nogle I>ic,pr. s. Ax.

Massuliner paa have hyppigt Andelsen

u/ s. Ap. -TrTror«, t^^vTr«. Grdene paa og «<>' have i Genit. Smg.

so. sammentrukket og, med indskudt

der i Verser smelter sammen ril een Sravelie, s. Ar. og (lom^re-

ftavelsesord); ^

Underriden dannes en Len. og Oc»t. ^in^.

af Femininerne ved Andelse eller s. Ar. sor ^ ?or /?»'/// ligeledes en

iser i Sredssorhold, ved Andelsen

s. Ar. I On-zlis sc>rekc>n»me blot Formerne paa «.

Len. pluo. stndes And. «'«)^ og sor

saavel i Mafful. som Femin.

29

I Dat. plur. fmdes lLnd. tttvt, ?/0t (i),

nisten udelukkende sc>r ««?.

§. t7.

Anden Deklination.

Den har to Endelser, o? og Ordene paa o,'

ere ^eulra De paa o? for storsie Delen ^Ic>8cu-

lins.

?lnmcrrku. k'irininina paa 0L ere:

1) Saadanne, dcr egentligen ere Adjektiver, ved hvilke

et Substantiv tsem. gen. undersorstaaes; s. Ex. 7/ (sc. Modgift; «v^.ktos (»c.

-At^«) Huusdor; At«).ixros (sc. Mundart;

v^ooe (zc. Le; oi^x^.yros (5C. Senat;

og 7/?rLt^oe (5c. )'^) fast Land.

2) Mange, som henhere under Begrebet Sreen, Iord^

Srsv; s. Ex. «^««Ao?, ^«^uos,

//cc^oe Sand, ao^a/roe Jordbeeg, /S«<7«ioe Pre-

vcstcen, ^exr^os Rav, x^dor«).^os Krystal (<!

x^o?-. Iis), ^.t'^oe Wdclsteen (o ^t'Aos Steen i

Almindelighed), 7r/t>Aoe Teglsteen, vTro^c Aske,

i!«^oe GlaS, i^^oe Stemmesteen.

I) Mange, som henhere under Begrebet Fad, Rum,

Gjemme; f. Ex. xt^roe Kasse, ^x-^o- Oliefla­

ske, oo^vs Ligkiste, xn'^tpoe Dvn.

4) Mange, som henhere under Begrebet Vej; s. Er. «?pa?roe og Sti, Wei, Kanal, Grav.

5) Disse enkelte: /S<5o<?ox fiint Linned, Tra­

ne, Kjcebe, A^ooox Dug, x^xoe Hale,

'> k<eutrs have ligesom i det Latinske Sprog tre lige Kasus,

og i ^cc. og Voc. ?I,ir-al. altid «.

30

xo^d^oe og xo^!'<)a/.l!s Lcrrke, Traad,

,'»ovt Sygdom, ?«//«ovL Lede, 7-,/^-^^ox t«>§;si

^,!^troc (,/, t!) Lyre, Ft,'.;? o) Skind,

('/> ") støttet Maartez «<!/^.os ?/) Snegl.

tzin^ularis.

^Vnin. <^pn.

^t^c. Vcicc.

u.

t^«n. Dut. ^Vcc. Vuc.

l>, Tale ^ Bog Folk

Dualis.

/<. Men neste ?<>, Figen

I ! c« ! o< x >

I^Iiiralis. /o^-cit

).»)-o«? /t>'/-oi e Xo^-vt

<x7^-vt

<^^^-o7e '/^^0l'?

Amn.rrb'il. De paa o? danne undertiden Vokativen li­

gesom Nominativen; og Ordet Gud, har al­

tid i Lot. ^<>L.

Z. (Hontraets paa o^'t- (af t>vs> oo,-,

rette sig efter de ^.14 givne Negler, undtagen al

« i neutium opsluger et forcgaaende 6 og o og

derved bliver langt.

^ Seilads

! 8in^ula>i5 ! ^lui'Zliz I^>. 7r^»-oe 7r/c>ne Tr^o-vt 7r/»t

r<> Been

Lin^ul.iiis I 1^1,ii.-,!!^ oo^oi» 00?^'-« cio^a

Dualis. ?>l. V. 7r).ci> ?>i. ^ (^. D. 7l/.t^-l>tt< 7iXo7^ <F. I). <vS?0t»'

<; i>.

v.

31

Nogle faa Ord have en aldre Form paa og I's'in.) (IXcuU.). De deklineres saaledes (Attisk):

8inxul.

Dat. ^cc. Vuc.

Tempel Sal ?lni alis

Dualis. IV. ^.V. IV. ̂ V.

D. (^. D.

Anm>rrkn. Sted^navne

,) Morgenroden o. fl. have desuden ogsaa en Akkusativ-Form paa cu.

1.

Ep. D. I Gen. Sing. findes ofte o^o for s. Ex.

/?(>t«/4o«o. Endelsen (v) l'rnges i denne De--

klinarion ikke bloc ril ar danne Gen. og Dar.

Sing., men ogsaa, skjondr sjeldnere, ril ar danne

Akkns. Sing. og Gen. og Dar. plur. — ligele­

des End. ril ar danne Genir. i Sredsforbold.

IDual endes Gen. og Dar. stedse paa otc»-,-

s. Ex. for

I Dar. plur. findes ogsaa o«7t (,) for o,s-

§. 18.

Tredie Deklination.

Den bar i IVoiinnativo slet ingen Kasus-Endelse, i Oenitivo overalt — v^. ^lasculina ere alle Ord paa 6^ og (undtagen h Bug, og Skjcrbne, og de, som i Genitiv have -t-cc,?, f. Ex. c, Muulasel, <>

Bcelte, ^ Nem, » Tand.

32

Z. ^.-rminina cre alle paa "i, «? C,en. «e5o?, ^ oq

Egenskabsordeue paa r/??, s. Ex. Gjenlnd, /. ^«.«7i«s («t)o5) Fakkel, ?) 7r(^t5 Stad, ^ .u,x^7^

Lidenlied.

Undtag. Paa t? cre ^Issculin!,: Del­phi«, Snog, i«/? Trceorin, Vc?g-

gcluliv, xi^/5,? Lovtavlc, Love, et vist Maal, Testikel, Slange. Oommuni« ere: Strandbred,

Tiger,, Fugl.

4. Neuli'a ere: ^ alle paa ^ ^ »?? (sammentrukket as

-5a^>) , «? (^en. «ros og «o? f. Ex. 5egeme, Hoved, Honiung, cx<7rv Bn, ^71«^ 5ever, (as .fjerte, ^>and,

(«ro?) Under, tZ^Tr«? («o^) Boeger.

2^ alle ved 6 og o korte Endelser, f. Ex. ?^o? Muur, Bryst, neuti-3 acl^eetiva paa

5l'^ 0l'. og deSuden disse enkelte: <>t d'9rc, Zld, <7^/5

Deig, ?t!)? Lns. Undtag. 1) Paa «^z er mascul. en Stcrr.

2) Paa cre inazeul. Blod­vand, Skurv.

3) Paa <^en. «c>s er mascul.

Steen. 4) ^ubrugeligt) xo«r^' Hoved

er M25cul. og neutr.

Anmcrrkn. Dcd mange Endelser lader Lenuz sig ikke

bestemme i Opmærksomhed xaa de cnkelte Drd maa

rrstatte Savnet af Regler. I det Hele herer c i

33

Enden meest til mascul. og t'-emin., og den korre Vokal i Endcstavelsen meest til neutruw. Paa 5

og findes ingen neutra.

Zin^ulaiis.

0, Dyr o, Tidsalder 0,7), Guddom ?>lom. Len. vat. ^Vcc. Voc.

H^-o's

^7/p-a «/cv^

F«t/t0t'-0S

A«7/^ov

Dualis.

o. Leve o, K«mpe

L. v.

?^0M. Len. vat. vVcc. Voc.

Nom. Len. l)at. ^cc. Voc.

x.z.v. L.v.

I^oin. Len. vat. ^cc. Voc.

F«t'/tov-s > A«t^ov-vtv s ^eovr ot^ j o«v

A,"^-kS

A,/^>-kS

a,'c^-0t

a/c?»-5S

?lurslis. F«t'/^ov-ee

A«//tov-kx

Linsularis.

^t'ovr-kS

^a-ot )>»)'« vr-ax ^t'^a^r-ec

o, 7), Barn o.Chakal

7r»7e 9-^? xt'x ?r«tA-os ^co-os xt-oe 7r««A-t xt-t ?r«tA-« Acu-« xt-p ?r«7 ^ Aois i x«'?

Dualis.

xo^«x-c !?7a7>5-e x o (>« x-o e ?ra «'F-vt j Ac<5-o t »>

o Ravn

xv(>aI xo^«x-oe XV(i«X»t xo^«x-« xo^«5

v/Traorm ro. Ting

Xl-k Xt-o?^

X0^«X--5S X0^«X^lUV X0(-«I^) X0()«X-«S xo^ax-ks

?1uralis.

7r«7A-cs ^-«s Xt'---c 7r«t'F-cu^ Xt-

Am-cr/ Xt -«7t 7r«7F-as Ak!^«s Xt ae ?r«7A-5? Xl -5?

7r^>«^a ?r^«^ar-oc

Tr^a^«

7r^>«^«r-e

7r^«^ar-a

7r^«^a^ot ?rp«^ar-oe

') 2: xo^«x-ot. ^anze« grcrste Grammatik, Zdie Udgave. 3

34

i) Kasus - Endelsen lcrgges ikke her, som i de andre Deklinationer, allerede i Nominativ til Stammen, men forst i Genitiv. Dog er i de fleste Tilfalde Stammen i Nominativ ikke ganske saaledes, som vi finde den i Genitiven; den undergaaer som

oftest Forandringer, idet den enten

antager et s, foran hvilket da Konsonanterne forandres paa soedvanlig Maade (§.13), og -og o i insscul. og lssminin. forlanges til og

F. Ex. af /uv-vs, af af >c<ZL«»c-os, af

af 5 «/u?r«<5-oaf c> vt F-o s., 7//«?

a f / / / « v r - o s ^ a f ^ / s af /U 6 ^ « v-o af tt ^ A 6-0

af eller 2^ uden at antage noget s blot forlanger Stam­

mens - og 0^ f. Ex. af af A«//uov-os^ af

eller 3) bort?after Stammens hvorved da lige­ledes Vokalerne blive forlængede; f. Ex. <rw^a

af af af ^ov?-os.

Anm«rkn» 1. Nominativerne paa 5 og v, forlcrnge ikke

Stammens - og o, f. Ex. 7^'^, af ^0^ af?>^o)'-o5, undtagen det eneste

af a^l^7rex-os (en R«v.)

Anmserkn. 2. Nogle veutrs. som i Genitiv have «?ox,

antage i Nominativ et ? istedetfor c, f. Ex. ??r«e

af ^'?r«r-oe.

2) ^ceusat!vu8 LinAulari« af Nasculms og I^s?mi-

35

nlna endes scedvanligen paa «. Men Ordene paa

»s, i/?, have

naar de i Zenit, have reent 05, f. Ex. 7ro^5? (tv?) Tro^ti^ (^05) /Stw? (/?oo?) /5o^ P«d-s ^«o?)

scedvanligen v, dog ogsaa ofte «, naar de i Zenit, have urecnt 05 og ingen Accent paa Nominativcns Endestavelse, s. Ex.

og 6^7r^v og

3) Vocativus LinZuIaris er som oftest liig Nomina-tiv, endog i de Ord, der ellers ogsaa kunne danne

en sårskilt Form. Disse ere

de paa t?, v?, desuden 7itt7s^

/5o5s, som bortkaste s; f. Ex. V. V- V.

7I«7, /?oi).

2^ de paa «s og som ligeledes bortkaste 5, men antage scedvanligen igjen det som er bortfaldet i Nominativen foran ^ f. Ex. r«^«s Zen. r«Xa»'-os V- c-i Zen.

ro? V-

3Z de, som i Nominativ-Endelserne have »1 og w, der da forkortes til e og o, hvis ogsaa de sv-rige Kasus have - og o, men ellers ikke; f. Ex.

Zen. Fa/^ov-o? V- c>?A«7^ov; ^«»z» Zen. ^05 V- og med tilbage­

trukken Accent Tittrk^ af 3«

30

gen. Derimod

gen. wvo? V- w ^ttr^s Zen.

^ros V- w Undtagelse. Ordene Zen. wvos,

?7oa-tSwv Zen. wvos, oair?^ gen. ^o?

forkorte Vokalen og trcrkke Accenten til­bage! bl ^Tro^ov^ /7o«7kt«5o^ <7wr5^.

4^ V'seminina paa w og som danne Vokativ

paa o«, f. Ex. ^«7r?c.',^ W^«7r^o7;

ko //o7.

Anmcrrkn. Ordet (Konge) har i denne Be­

tydning Vokat. ligesom Nominat., men i Be­

tydningen "Gud" desuden ogsaa lZ «v«.

4) Dstivus pluralis lcegger Endelsen til Stammen. Ender Stammen paa enRonsdnant, saa forandres denne og i enkelte Tilfalde den forangaaende Vokal efter de almindelige Regler (sammenlign Paradigm.); ender Stammen derimod paa en da bliver denne uforandret ligesom i de ovrige cas. oklic^. f.

E x . - o s — - o ? — ^vun naar No­

minat. Singul. i saadanne Ord har en Diphchong,

antages denne i Dat. Plural. f. Ex. -a,s

— /Zvd'o/.

Ep. D. I Dualis endes Gen. og Dar. scrdvanlig

paa ott^ f. iLx. TroSottV for ?roFo7^.

Nogle faa Ord danne en Sen. og Dar.

Sing. og plur. ved Endelsen O)/ s. iLf. sg med lndstudl

o, as

37

or^Ao?. Dar. plur. har foruden Endd. o-

og «7«^ ogsaa «7v» (v), e«7<7t (»>), esrersom

Versemaaler fordrer der; f. Ex. L^o?, Tro^x, Troot'^ 7rooot'^

TrvFesot,' xi^vt og xvveoot.

19.

Zyncojie af nogle paa

?iogle paa ^en. ljios udstode 6 i ^enit. og

dativ. 8inAuI. og i dativ. ^lursl., i hvilken sidste Ka­sus de da indskyde et « efter F. Ex.

8ir>^. Zen. dat. ?r«r^t' ace. voe. Trurs^.

I?tur. ^eii. 7r«rt^l>iv dat. 7r«r^uo» scc.

,r«r/i0«? V0L. Troer/^?.

Saaledes gaae ogsaa

Anmaerkn. Drdet «'»"^ (Mand) udsteder - i alle de

Kasus, som voxe i Enden, og indskyder for Vellydens Sknld et F; s. Ex. »Z. acc. aVF^«,

voc.

Ep. D. Former med og uden - findes mellem hin­

anden i alle cass. f. Ex. s^ar/^cc og s^/arxee,

og

20.

Lontraeta.

De Ord, som i Genitiv, have os purum, kontra­heres ncrsten alle, dog 1) ikke overalt, hvor det kunde skee, og 2) med enkelte Afvigelser fra de almindelige Regler; idet nemlig f. Ex. /?o«s mod Reglen sam­mentrykkes ligesom /?-5cs til /?cwx; ligesom

38

lUhStt? til lUyH-7s, o. s. v., da den sammen­trukne 4ce. xlur. stedse er Uig med den sammen­trukne vlom. ?1ur.

2. Ordene paa »/s og-s, Len. -os (der egentlig alle ere Adjektiver), ^eutrs paa os, Oen. -os og ^ssminins paa m og cos, (-en. oos, saminentrcrkkes i alle Ka­

sus, hvor to Vokaler stode sammen. F. Ex.

LiuZulsris.

k^om. Len. Ost. ^cc. Voc.

Galei Muur rk«)<os ?kt'^k-oe

?L7z<oc rc7xos

rkt'^ovc

^ Gjenlyd

. -

^0-t ^o?

7/zxo7

OnaliZ. k^v. I r^ty^c-e Irkt')<L-L I efter (5.1). ^ rkt^vtV ^ LdenDeklM.

pluralis.

t^oin. Len.

Dat.

Voc.

(vgs.

r^?t^^kte rktz<k« .rct'xk«

efter LdenDeklin.

Anmcrrkn. 1. Kontraktionen af ce i Dualis til ^ afviger

fra de almindelige Regler.

Anmcrrkn. 2. Maflulinet?/^x, Len. wo? (Helt), sam-mentrcekkeS ogsaa, dog f-rdvanligen kun i ̂cc. sing. og ^lur.

Z. Alle svrige kontraheres kun i Noni., ^cc. og Vc»c. I'lural., og stundom tillige i vat. sing. F. Ex.

8!nF. I>k. «'/^s> //Oo-os, V. t/Ov-t , ^ee.

39

?tur. l).

^.ce. Voc.

8In». O. ^tt-05, v. ^cc.

V. 5.

plur. og Voc. — 7^0-t"s (!), (^. /(>«<!!?, I). ^av-cs/^ ^ce. — ^«5s (!).

Ep. D. Sammentrukne Former afvexle med oplsste;

dog bliver i ^cc. plur. cas ncrsten aldrig sam­

mentrukket, og 6«n. plui-. kun da, naar der

foran - staaer en Vokal; f. E. 5^' 5«-

Len. eos sammentrykkes i nogle faa <!)rd til ct,c; s. Ex. t^evs, ^«'^cvc af e't>e/Sox, A«^/?os; ellers bliver den ncrsten uden Undtagelse ikke sammenrrukken.

§.21.

>. De fteste Ord paa -t? og -t, og nogle faa paa -ve og beholde Nominativens Vokal kun i ̂ ccus. og Voc. 8!nAuI.; i alle de svrige Kasus forandre de den til - og kontrahere da i vat. 8!nA. e't til og i Nom. ̂ ce. og Voc. ^>Iur. »5 og til 6»s, Reutr. 6« til »?.

2. Substantiverne paa «s og (Adjektiverne derimod ikke) have da den saakaldte Attiske Genitiv, nemlig i sinA. vi? for os, i 6ua!. 01 p for otv, og accentuere aUe tre Genitiver saaledes, som om den sidste Sta­

velse var kort. F. Ex.

40

8inAulari8.

?',Stat o. Alen By Tronet?

?',Stat Tr^l'S Tr^Lcui Tr^kt Tryzxvv

aorl, Tronet? t?en. ?ro^6cvs

Tr^l'S Tr^Lcui Tr^kt Tryzxvv

«ortoe Tro^kc-iv Dst. Tro'^kt

Tr^l'S Tr^Lcui Tr^kt Tryzxvv

noret Tro^cot ^Vcc. ?ro^tv

Tr^l'S Tr^Lcui Tr^kt Tryzxvv «orv Tro^ktS

Vc»c. ?ro^t 777/)<v aorv Tronet?

pluralis.

Træets

?r^kts Træets

aor// tt'or/tuv »ortvt

«sr7/

OugllS.

^.D. >750^L? 7ro^e<-<v

!«arkt ttvr/otV

>?r^^ke

Z. Ordene paa --«)? have ligeledes den Attiske Genitiv, men blot i Singularis og uden S«regenhed ved Ac­centen. De kontraheres i samme Kasus, som de foregaaende, dog er i ̂ ce. ^>lur. t«? brugeligere

end F« Ex. O. ^7, ^.cc. og /5«<7^67?.

Ep. D. Ordene paa t? og » beholde for dec meste ->

i alle Rasus og fammenrrcrkke i Dativ. 8inx.

altid de ro Ioraer og i ̂ cc. ?Iur. ofre t« ril

«, f. Ex. «xot?ts, eoe, 7/ ^cc. ?Iur. «xot'r««s

og — ??. — Af?r<Ute forekommer hos Homer

fslgende Former:

LivF. I>l. Tro^t? ?Iur. ?ro^tkS-»/ks Tro^loc-co? ^//os (?. 7ro^t'«ov - 7ro^Lt»v

D. Trv^kt -kt D. Tro^tLvvt

>^c. ?ro^tv ^c. ?ro^t«x -etx--^«s Ordene paa v? kontrahere alle vat. Liug.;

f. Ex. vtXi,«, for o?i'/.

Ordene paa forlange gjerne c ril y

undtagen i l^oin. og Voc. 8inK. og Dat. ?Iur.;

f. Ex. ?^o?, ^ -?ot, 7/«?. —^ Nolo. ^l-opl'. paa s^s bruges - og

y istcrng; f. Ex. >/«>?,

men ogiaa c? o. s. v.

41

I. Naar der baade foran og efter 6 staaer en Vokal, findes undertiden nogle Afvigelser i Sammentryk­ningen:

a) Endelsen e« sammentrakkes da ikke til nien

til «, f. Ex. (snnd), ^.ec. s!nF. og I^eutr. (Trang),

b) Nogle paa opsluge - forved «, og

f. Ex. vist Maal), ^0^5. ^ee. ^ee. /oc??. (Zk.

^ee.

e) I I^vinins ^ro^ria paa kontras). opstaaer en dobbelt Kontraktion, dog

scrdvanligen kun i Dativ. F. Ex.

I).

V.

Ep. D. kk sammentrykkes scrdvanligc ril sjeld-

nere rit et,- s. ^«. ^^'0^

vTrkt'ovSi ckTr^t^ l?lui'. vTrkt'tt)^ <77s»/6oot og o7rt'oot.)

Af ^eutia paa «? have x^«s (Horn) og (Under) i (!en. «?o? 0. s. v., og med udskudt r,

0. s. v.; derimod (Alderdom), (LEre), x^«s (Kjed) blot 0. s. v. Deraf op­staaer folgende Sammentrykning:

Lintzulsi'is. I>I.^.V. !xt'^«os

k. I).

Dualis. I'Iui al>5. x^>«« Xt'p«

x/^«0t

42

Anmcerkn. Dc ovrige tileutrs paa «e, «oc, antage kun

de sammentrukne Former paa « og «f. Ex. o^«e (Glands), O. 1^. V. ?!. <7/^«.

3. Komparativerne paa 0^ ovo?, udstode i ^ec. sinA. og i ?>s. .^. V. ?Iural. -v- og sammen­trykke Vokalerne; f. Ex. ^ee. /uk/5ov« —

og V- ?i. /«6t'5o^s — /et6,'5ov?,- .^ec. — ^tk/5od<?; ^eutr.?1. /uk/5o»'«—

Anmarkn. Paa en lignende Maade sammentrykkes oste ^Vccusat. af Navnene '^Tro^aiv og TlooktF^,

— ^Tro^c^ — //o<75tFtu.

§. 23.

Om Anomalie i Deklinationen. Denne reiser sig som oftest deraf, at der til eet Ord fandtes flere Former. Disse bleve enten brugelige jevnsides deels i alle, deels blot i enkelte Kasus (saa-ledes siges baade ov og 6«x^v, Taare; af ^c>s Son, i Genitiv saavel vtvi? som Dt-os af den ubrugelige Nominat. eller den ene Form blev brugelig i een Kasus, den anden Form i en anden Kasus (see nedenfor /vl-,/ 0. fl.)

2. Naar begge Formerne forudsatte een og samme Nominativ, fra hvilken de ere flekterede, kun paa sorskjellig Maade, saa kaldes Ordene Heteroeli-ts. Naar en Kasusform forudsætter en ubruge­lig Nominat., fremkommer det Tilfalde, som kal­des Uet3^Ia8mu8.

3. Som Heteroeliw ere moerkelige: Nogle, iscrr I^oinma xroxria, paa »??, der de­

klineres baade efter iste og 3die Deklinat.; f. Ex. Padehat, <^en. 0^ og 06

43

(Ion. og Att. Ott/sa>) og o. fl. Nogle have blot en Akkusativ efter begge Deklinat.; f. Ex.

(?. ^ee. og

r^v,- O. L05 (som aldrig sammentrykkes), O. ^ec. og

Nogle paa 55^. der deels antage, deels ikke an­

tage en Konsonant i Flexionen; f. Ex. Vrede, O. og /rt»^tFos 0. s. v.; 0^55 Fugl, scedvanlig o^t^o? 0. s. v., men i ?!ursl. ogsaa o^zvkts, x^e/s Nogle, x^6t^os, x^67A« og x^e7l/, ?1ural. x^s7e56s, x^k76«s og

Nogle paa c»? (^en. coro?, der soedvanligen miste r,- f. Ex. Sveed, i'^cor^ og r« og Ordet ^cos, viros, Latter, har

i ?lkkusativ /^oir« og ^ Nogle paa os, som flekteres baade efter 2den og

3die Dekl.; f. Ex. o og r^ iixoro? Morke, <^en. rov <5itvrov og oxorovs,- o og ro <7X^0? Ber­ger ; o og ro o^o? Vogn.

4) Som Excmpler paa Netaxlasmus kunne m«rkes: ^K)i> Hund, xv»<o?, xvvl, w xvot-. ?!.

xvve? 0. s. v. Ak/(> Haand, ^6t^o? 0. s. v., men i O. og v.vual.

^e^o7^/ I). ?I. Ep. D. Former med og uden » bruges iflnig.

0d^ rv^ 9re, mros, c'^r/ o. s. v. Ep. D. 0l!«rae. I'I. oli«?«, ol-aot.

?ro5s Fod, TroAo?^ 7loe5l 0. s. v. Net og Gudinden Themis, o^ttcos og

/rtlS'o? 0. s. v.

44

Ep. D. Ogsaa lA^toroe, o. s. v.

Skib, ?I. t^S,

Ep. D. v?/os og v5«?s^ og ^'«. ?I. »-,/kc og VtL?^ V7/c?V og Vtb-)?, ^V0t og Vk'k00t, v^as og

^c<^cc Melk, /«^c<xrc>5^ ^«^«xr5, ^co^Vand, 0g ixc.^Mog, ^'t?«ro5, <7Xtt?05 0. ^

s- v. Kn«, og 6o^>u Spyd, /<Zt/«r05, Fo^oero« o.

s. v. Ep. D. )'0V!'V5, ?I. ^o^c-.'v, ^o^avt

og ^ovt'aol?^. — //ov^os, Avi-^t. Dual. Ao^k. ^

Ao^^oot og Fovj>«<7t. (Dgssa

^o^aros, ^o^aros 0. v. Q.vlnde, /^«txo5, to

/^«t. ?I. /t/v«7x65 o. s. v.

Ep. D. Tr^r, ?I. N. og

Dat. Ft>F(?5<7t (ttf ro At>^oe),- «v^vt7roFo»-Slave, Dat. ?I. «^A^«?ro^koStV,- 7rpooc/>7rop

Ansigt, Ost. ?I. 7r^oo^?r«ot/ ^ Slag,

j)st. / ?/ «^>e?/ St^r^e, Dat, o

o^t^oe og ro o^6t^o»^ DrolN, oi/Ll^ov og o^kt-- ,

(-«^os/ '^S?s og Underverdenens

Gud,

5. Heteroklitisk og tillige metaplasrisk deklineres Ordet ^^5 Juppiter, (!. ^05^ »nen ogsaa, iscer hos Digterne, ^,>«. — ^igesaa Ordet Sen, der vel gaaer regelmcrssi-gen efter den 2den Deklin., men ogsaa, isår hos Atlikeme, bruger folgende KasuS efter den 3die Dc-

45

klin: (?. vt605, O. ^cc. vugl.

?I. Nt60V, Vt«5 og Vtk7?.

Ep, D» ^ og v/a« Dua!» v«k. ?Iur.

ntee og l»tt5s^ zi/«'ot, ?><«?, af en ubru­

gelig Nom. ̂ 5?.

?lnmcrrkn. i. Til IVlet.i^Iasmus kan ogfaa henreg-

ncs, at nogle Maskuliner paa os ester dcn Sden

Dckl. danne cn neuti-. pi. paa f. Ex. r« Ae-

<7^«,^«', o7r« af u Aeo/zo's Vaand,

Aag, <7r«A/to'e Vcrgt, o7?os Fode.

Ep. D. I den ep. D. findes en stor Mcrngde af

derre Slags anomala,- s. Ex. o l.^voc L.ampe,

pl. r« ^^1'«/ o rtt'^rn^ox Uizderverdenen,

r« r«ora^«/ o xr'x^oe Rundkreds, rax^x^a/

») xe^ev^os Vel, ?« Xt'^k^Aa, S. st.

Anm^rkn. 2. Nogle senere fremmede Navne have en

egen Deklination, f. Ex. '/^oov? ov, ?).

Ep. D. Af adstillige Substantiver findes afkor

rede Former; f. Ex. Ft5 for «Znns, x<?7

for B^sg, tivt for Uld.

§. 24.

Desccliva og Iiideolin^l^ilia. Z. Nogle Ord have ifolge deres Natur kun ecn I^ume-

rus; f. Ex. blot sin^ul. Luft, Olie; blot ^»lural. rc^ Indvolde, 0t t'r?/-

Passatvinde, og Festernes Navne, som ?«

Bacchusfest, o. s. v.

2. Nogle Ord mangle visse Rasus, f. Ex. —

46

Lammets, I). ^c. «^-v-s v. «^cea5 (ep. «^v6<7<75), af en forceldet Nomi-

nativ i hvis Sted bruges — 17^/-har i Betydningen "Olding" endnu kun ^e.

?rj)5<7/Skv V. De manglende Kasus og Plu-

ralen bruges af Pluralen har Betydningen "Gesandter", og som Singularis

dertil bruges o« s. v. 3. Nogle Ord cre mangelfulde baadc i nuinerus

og casus; f. Ex. (Drommebillede) og (virkeligt Syn) bruges kun i Nom. og ^ccus. —

og ?^o? (Fordeel) kun i Nominal.

Ep. D. og bloc Vokariv i Tiltalen

afsindige.' kjcrre.' (Legeme)

kun i og ^c.i os-?-, Oinene, kun Nom.

og -^cc. vual. (hvilke dog ogsaa forbindes med

Adjekr. i neutr. xl. og med Vei-K. i plural.);

kun ^c. i Talemaaden 7)^« ar gjore

Een Noget til Behag.

4. Indeelinaliilia erc lt) nogle fremmede Ord; s. Ex. ?o 7r«<5A« Paaske, og deriblandt ogsaa Bogstavet neb Navne, f. Ex. 0. s. v; og 2) as de egentlig Gmske Ord blot de fleste Kardinaltal

(see nedenfor

47

Om Adjektiverne.

§. 25.

Adjektiver af 3 Endelser. De deklineres 1) enten i Ugze. og Neutr. efter

den 2den Deklination, i k'Nmin. efter den 1ste, 2) el­ler i Nssc. og Reutr. efter den 3die, men i I^seinln. ligeledes efter den Zste Deklination.

De, der deklineres i Nase. og Neuti-. efter den 2den, i ?semin. efter den 1ste Dekl., have folgende Endelser:

l>Isse. o?, k'ssm. ^eutr. o,', f. Ex. kjcrr.

Hsgsc. o?, k'ssm. I^eutr. f. Ex. venskabelig.

Na8e. o5s, k'Dm. ^eutr. f. Ex. 71^0^5, <5t7r^^, dobbelt.

2inm«rkn. I. De paa os have i?ssmin. «, naar foran

os gaaer en Vokal eller et (>. Ellers have de z?. Undtagelse. De paa oos have i ?o?min. f. Ej. o-'-

Aoox, med mindre et ? gaaer foran, thi da have ogsaa disse «, f. Er. «^oox, «^o«.

Anmcrrkn. 2. Endelserne (opstaaede ved Sam mentrcekning) have:

s. Talbegreberne »Tr^vos enkelt, ^t?r^o'os dob-

belt, o. s. v., der have den Egenhed, at

de kontrahere 07 til 17 og o« til f. El' l^om. 8ing. <5t?r^oos — 0l/k, A«7r).c»?/ — ^t?r^oo», — k^om. PI. At?r).oot — o7»

— «7, At?r^o« — «.

K. Nogle paa - o c, der betegne Materien,

hvoraf noget er; f. Er. z^o-oc, gylden, —

48

0^5, ^ A^i'o.cop— o-,^ »/L, ov o. s. v. Gaacr endnu en Vokal eller et (,

foran, saa sammentrykkes Fcrmininet til f. Ex. ulden, sammcntr. t^e«.

solvern, sammentr. ?Iup. har altid

«, f. Ex. r« ̂ c>k« — (s. P. 30. 1).

De, der deklineres i Nase. og Neut!'. efter Zdic Dekl., i k'oemin. efter 1 ste, have folgende Endelser:

Hlase. 1^5^ k'Tm. 6,«^ Neutr. F. Ex. Xi^5, sod, (?.

Nasc. et?, I-'ssm. Neutr. F. Ex. behagelig, O.

iVIsse. «stt^oe^ ?^eutr. a^. F. Ex. sort, 6.

Nssc. ^m. 5<?5«, Z^euti'. ?>. F. Ex. crret, <F. r^t^ro?.

N»8c. k'ggm. o5<7<7«^ Neutr. o5»". F. Ex. honningsod,

i^. ^tk^tro^t-ros.

Som de cncftc hvert af sine Endelser maae desuden

mcerkes: Nage. k'seln. IVeuti'.

blod, O. r^kvo?. Nase. k^sem. /xo«)<7«^ Neutr. fri­

villig, O. ^zco^ros,' med com^ios. ttXK«/ ufri­

villig. N»8e. 7r«s, I^MM. 7r«<7«, ^eutr. 7rc?^ heel, en­

hver, O. Ntt^ro?,- med eom^cis. <7t'^7r«? og ttTstt?.

49

Anmcrrkn. Endelserne ^s, og o^oo«,

ov>- ere opstaaede ved Sammentrcekning af

»)eoo«, 7/ev og ocoo«, os>^.

§. 26.

Adjektiver af to Endelser. Disse deklineres i alle tre genera, enten efter

den 2den Deklination, eller efter den 3die Dekl. 1. De, der deklineres efter den 2den Dekl., have

folgende Endelser: Nasc. og o?, Neulr. o^. F. Ex.

(ugrcesk). ^Issc. og ?3Zni. ok?, ^euir. ovv. F. Ex. kL-

vovs, (velsindet). ZVlsse. og cos, ?ieutr. wi,. F. Ex.

(naadig). Anm^rkn. 1. Adjektiverne paa os have kun 2 Endel­

ser: 1) Naar de ere sammensatte, f. Ex. o, ?

7ro^li^>«'^os sraadsende, ct^wvos vellydende, «^oz/oe

ufornuftig. 2) Naar de ere afledede af sammen«

sarre Verber, f. Ex. St«'y,o?oe forfljellig, af Ft»-3) Adflillige sirnplicia have ligeledes kun 2

Endelser, f. Ex./S«^«L>os, ^o^oe rolig, rt^ao-oo? tam. 4) Mange, der scxdvanligen have 3 En­

delser, have hos Attikerne kun to. Anmaerkn. 2. Endelserne o^?^ ow (oo?, vov) op-

staae ved Sammensætning af coatracta af anden

Deklination, f. Ex. -'^ove af vov?. Anmcrrkn. 3. Nogle paa ws og nv danne ogsaa rieu-

trum paa f. Er. og

2. De, der deklineres efter 3die Deklination, have

folgende Endelser: Ns80. og ^eutr. k?. F. Ex.

(sand), ^ange» graskc Grammatik, Zdie Udgave. 4

50

Uase. og k'eeiu. NeiM-. ov. F. Ex. (medlidende), (^.

Nase. og I^sem. ^euw. t. F. Ex. 7^^ (kyndig), O. 7S(i«os.

Desuden det enkelte ell. cll. «^<76v (mandlig), o:^6t-o5,

3. Nogle Adjektiver af 2 Endelser dannes af Sub­stantiver ved Sammenfatning saaledes, at Sub­stantivets Endelse og Deklination saa meget som muligt beholdes. F. Ex.

af tr05

(Pnde). c-6ocx^v Zen. af 6'«-x^w, d>o? (Taare). «7rurco^, tt7i«ro^ ^en.

o^c,5 af 7r«r,^ (Fader). Anmcrrkn. De med ?roF<1e (Fod) sammen­

satte saae i neuti-um o^. F. Ex. Ft'?rove, «5t-

Trov^ gen. At'n-oFok, cjst. oF« o. s. v.

Anmaerkn. 2. De med wro? (Latter) og xt-

9«e, «rox (Horn> sammensatte deklineres enten som

Substantiverne, eller efter den Attiffe 2den Dekli­

nation. F. Ex. Ft'xk^cu?^ lXeutr. <^en. curoc og w 0. s. v.

§. 27.

Adjektiver af een Endelse.

Disse ere: j) iscer nogle, som ere sammensatte af Substantiver

(paa den tz. 26« 3. ncevnte Maade), men til hvilke intet neutrum lader sig toenke eller danne. De deklineres alle efter 3die Deklination og ere com-moms Aeneris- F. Ex. «7r«ts, e)os- (barnlos) af 7r«7s/ (langhaandet) af

51

2) Nogle faa paa »/s-, f. Ex. hvid; halvdod.

paa «vS> uiro?, f. Ex. ukjendt. paa f. Ex. «7ir^ ubefjedret,

c<7rr^vos>

paa 5 og ^ f. Ex. ligealdrtnde, (^. -Ac>^ smigrende, (^. -Ac^Tro?.

paa »5, t<Zo5 og f. Ex. kraftslos, fremmed.

paa «6v5^ f. Ex. flygtende. Undtagelse. Scedvanligen ere dog de paa «s og

t? i?lst k'seminills og blive med Udeladelse af et Substantiv selv til Substantiver Lsemia. ge-neris. F. Ex. (sc. Bacchant-inde, H 7r«r^/s (se. Foedreneland.

§. 28.

^cl^eetiva anom^Ia og c1e5ectiv!».

I. ^'/«5 (stor) og no^'s (megen) danne af denne Form kun Nom. og ^ee. Nasc. og Neut,r. i Singularis; alt det Ovrige dannes af de gamle Former /u6-

(ubrugeligt), ??, oi,, og Tro^^o^ ov.

Altsaa: 7ro^i-e ?ro^v

^tk^a'^ov ?ro^^ov ?ro^^^e Trolov Tro^^w ?ro^// ?ro^^w» ?ro^v ?ro^^?/v ?ro^v

Dual. og ?1ural. deklineres regelmcrssigen som Adjektiver af 3 Endelser paa 05, f. Ex. «, co/ /<5/a^>S^ «/ Tro^^o/, «/, «, 0. s. v.

<Zp. D. Ikke blot Formerne no^oe, no^o" fore­komme, men ogsaa, ril Nom. 7ro4i?e og Trov^e,

4*

mange Rasusformer efter 3dre Dekl. f. Ex. ?ro-

og Trotyl'. PI. Tro^^es^ -7s, Tro^t'co^

7ro^t'<7t (v)^ Tro^t'vvt og 7ro^to<?t, ?ro^e«?, c7x,

(salvus) sammentrukket af <50-05 (ubrugeligt) har i Almindelighed kun Nom. (communis), ? i ̂.ee. og Neutr. i ̂.ee. ?1ur. «5w-»'. Alt det Manglende dannes af <7c?o?, «, 0^.

(begge) har kun Dualis: N. og ^c. ! I). «^o7v (med fremrykket Accent).

Ep. D. Hos Homer forekomme adffillige feminin-,,

hvortil ikke findes analoge Maskuliner; f. Ex. !

Trt'kt^)« feed (7r»'cov)^ og crrvcrr- s

dig , 7r^o^^«i7<7« velvillig

AkvTrttTrkt«, ^Fvt7r6t« guddommeligt-, isdr-ra- ^

lende (^LvTrtkTr^s, ^FvL?r^e). ligeledes fiekreres

nogle efter forffjelllge Deklin., f. Ex. ^om. PI. ^

^t'^^kc ril Voc. Ao^o-

— '^-5? og brav, rapper, neuti-.

gen. t^os^ scc. og ?I. gen,

§. 29.

Om Adjektivernes Komparation. Den sædvanligste Endelse for komparativ er >r6- » ^05, 0^ for Superlativ -r«?o5, ^ o»-. Disse Endelser loegges til Positivets Nominativ, der da ofte lider en Forandring. Nemlig:

s) Adjekt. paa o? bortkaste s og forandre o til <u efter en kort Stavelse, men beholde det uforandret efter en lang Stavelse, selv efter rauta foran l^ui^a; f. Ex. <50^5 viis, <?<,-

»7vP<^ra?05/ fast, /?k-/?«tvre^os^ /?L^ttwr«rv5,' ?rt<7ro5 tro, 7« t

53

orore^o?, 7ttl7rvr«?05heftig, <7^0-cs^o^vrttro?.

?U»ma!rkn. I. Nogle paa o? indskyde istedetsor o og «,

undertiden -? eller «x, f. Ex. ^t'ooe^ som er i

Midten, /4eo«t'r«?oL/ tvox lige, toat'rk^os / v«/,t0L

sildig, «t'rarc>L> stcrrk, t'orc^od',

t'or«ros ^a^oe snaksom, 7rrt,^os tiggeragtig, t'ork^oc.

l'oraro?. Anmcrrkn. 2. Nogle paa ««o? udstode 0/ s. Ex. ) L^«tox

gammel, ^k^«t'rk^o?7r«^«tvs gammel, 7ra).«t'raroe,'

v)xo^c«toe langsom, oxo^«t'rL(>oe 0. s. v. Ordet

kjirr, gjsr soedvanligen det Samme, eller indskyder

som Pt'^rL^os, Pt'^r«?o?, eller Pt).«t're^oL,

ro?>- ogsaa sindes de regelmæssige Former rarox.

Anmcrrkn. 3. Lontracta paa -os — o^s sammentrykke

Llo til f. Ex. 7ro^l^kt,5raros, Tro^^^raros

de paa 00? — vi-x antage ester Anmcrrkn. 1. -s, f. Er.

«7r^oos — 0^ «7r^ot's?k^os, «7r^o«5orej»os 0. s<UZ.

b) Adjekt. paa 1,5 bortkaste blot 5, f. Ex. -^^5 bred, k^^rk^05, 6i)^>^raro5.

v) De paa «5 (-en. cet-05, ligeledes, men optage da igjen det foran <7 bortkastede v, f. E^. /ltt-

sort, 0. s. v.

6) De paa og 555 forkorte disse Endelser til

-S/ f. Ex. sand, behagelig, ^«^tt'<7r«ro?. Undtagen lsgnagtig, /<7r«r05.

6) De ovrige antage sadvanligen Formen t'c7?«ro5^ sjeldnere /t7re^vs^ t'<7r«?05,

med samme Forandringer, som foran Kasus-cndelserne, f. Ex. ufornuftig, ovo?.

54

roveragtig, (-. /o^ «^?rtt//<7r«ros.

Anmoerkn. Komparativer og Superlativer deklineres

n<rsten alle uden Undtagelse som Adjektiver af 2

Endelser.

Nogle faa Adjektiver paa og paa med en Konsonant foran have i Komparativ -tcov, -lov, i Superlativ t<7ro?^ ??, o^. Sædvanlige ere disse Former kun i behagelig, hurtig, «t-

hoeslig, fjendsk, f. Ex. «t0)</cov, tt<'<7^tk7ros. -—- De andre, som

have oftere Endelserne ?«-ro?/ oe'xr^s har scrdvanligt oixrt-<7ro?.

Anmcerkn. Nogle have, istedetsor , Endelsen <?oc^

rr) f. Ex. hurtig, ra^l'c,^ og /?«Ai?e dyb, /5aA/«,v og /S«c7vc,^,- sod, Xt'v),' og 7r«^!^t tyk, og Tra'votut'.

Saaledes ogsaa af ^ax^>o? lang (Luxerl.

^Xtoroc).

Anomalisk og defektiviff Komparation. Adskillige Komparativer og Superlativer ere dan­nede af ubrugelige Positiver og henssres derfor til en brugelig Positiv af samme Bemcerkelse. F. Ex.

Ep. D. I Rompar. i Superl. yZt'L>t?ro5.

30.

god x^kt'oocuv (?r) ell.

a^tvrot ^t'^rtoT-oc x^«'r«oros

xax/c,),'

7/vi7l^v (rr)

x«xto?oe /etL>t<7?oe

5)5

Ep. D. I Rompar. zxkt(,ork^>oe. ^u^«s stor tt^'tcrros

lille ^k^a'<7oc«,v (rr) t^a'^tsroe o'^tvoe ringe o^«'/t(7roc Tro^vs megen Tr^k/«)^ ell. 7r^kt<7?oe xa^oe skjon Xtt^toroe ^«Fto? let ^«<7roe

Ep. D. I Nompar. ^t'rk^o?, 'I Super!. ^t'r«roe,

TrtTrcuv moden 7rk7r«t'rk^os 7rk?rat'raros 7r«'co^ fred 7r«ork^os Trtoraroe «^^kt»-ox smertelig a^^t<7roe

dog ere Formerne: brugeligere i Nasc. og?Zemin.

2. Adskillige Komparationsgrader, der udttykke en Orden eller Hslge, have slet ingen Positiv, men ere som oftest dannede af en Steds-Partikel. Saadanne ere f. Ex.:

Tr^Sttt/r^os, raros/ ncermere, ncrrmest, af ?r^?z<7/o^ ncer.

Tr^mro^ ^rior, primv8, af?r^t) foran. i)7rt'^r6^05, ^Trt'iorttro? og ^7r«ro?, hsiere, hsiest,

af over. i>'<7rk^o5, l.'<7r«ro5^ sildigere, sidst (af uvis Stam­

me). t'o^aro^' den yderste, af 6^ ud, har hverken

Positiv ell. Komparativ.

3. Undertiden dannes ogsaa Zra6us af et Substan­tiv, der oprindeligt har vcrret brugt som Adjektiv; f. Ex. tr«7^os Ven, trat^oraros den venskabelig­ste; Tyv, x^7rr/<5r«ras den tyvagtigste.

Anmoerkn. Forfljelligt herfra er det Tilfalde, naar

man til Komparativer og Superlativer paa

toros intet Positiv finder, men vel et beslcrgtet

Substantiv abstrscium paa os, f. Ex.

56

gyseligere, xt'^oroe fordeelagtigst (ogsaa listigst),

v^torot hsiest i 5ut)5t. ro F7/os Tysen, Xt'(-Fos

Zordeel, ^os Heide.

4. Undertiden bliver for Eftertrykkets Skyld en ny Sammenligningsgrad dannet af den forrige, iscrr

hos Digterne, f. Ex. Tr^rtaros,

O m T a l o r d e n e .

5. 31.

Rardinalral. Ordinaltal.

1. a' 1. Den 1ste 0 TT^c^os, 0t^

2. /S' <5i!o og 2den o»»

3. 7' 3die iz,, oi>

4. S' ?/o«7a^>kS, « 4de r^ra^ro? 0. s. v.

S. Trt'vrc 5te 7r/^?r?os

6. 6te ^'xrox

7. 6?rr«' 7de

8. ox?c^ 8de o^ooe

9. S' 9de -i'aros ell.

10. F/x« 10de AtXtt?0?

11. ^Ftx« 11te tV^t'x«?os

12. 12te ^o>At'x«ros

13. r^txxat'Fkx« 13de r^tsxat^'xaros

14. rk<7va^ksx«t^x« 14de ?ecro«^Lex««A/x«-

?o?

15. 7r6^?6X«t'^6X« 15de 7r6V?cx«t^'x«ro?

16. ts' /xx«t'Akx« 16de ^'xx«tF/x«roe 17. e7rrax«t'<)ex« 17de k7rr«x«tFt'x«roe 18. oxrc-)x«t^x« 18de oxrtt,x«t^t'x«roe

57

19. tWkttx«t'Fex«') 20de x^ kixoat

21. x«^ c<xoot k/S^ 26. x?^ klxoo« 30. ^twxot'ra 40. ^<7<7a^«'xo^r« 50. 7rkvr^xo»'?« 60. ^ 70. k/?<5o^^xo»'7'« 80. ?r^ o^Aoi?xo»>ra 90. tVei^7/xovra

100. t'xccrol' 200. Ft«xo<?t0t, «t, « 300. r^taxootvt, «», « 400. »/ rcr^«xootot, «t^ « 500. y/ Trcvraxootot, « 600. ̂ k^«xo'«7^ot, ae, « 700. ^ /7r^axo't7to^ at, « 800. i>/ oxr«xo?to«i « 900. tVk'axooto^ «

1000. ,« At'^lot, ««, « 2000. ,/? A«e^t'^to^ «t^ «

3000. ,/ «t, « 4000. /Frer^axtoAt'^tot,«^ « 9000. ti^axto/t'^tot, «t, «

10000. ,e a^ « 20000. ,x FtS^l'^to«, «t, w

o. s. v.

19de tt^axatAxaroe

20de ktxo<7?os

21de 6«xoaros 7r^c«?0L

26de c/xociroe ^xro^

30te r^tttxooro's

40de r6<?o«^«xo<7?o'e

50de Trevr^xosro?

60de t'^xooros

70de t/5<5o^xo<7ro'x

80de o^^o^xo«7ros

gode e^k^xooros

100de tx«roo?o'e

200de At«xootovroe

300de r(<taxooto<7?oj,'

400de rL?^«xc>0toc??o's

500de 7r6?r«xo<7to<7?oe

600de ^«xo?eos?os

700de 67rr«xo<7to<7ros

800de ox^«xootoo?os

900de tVvaxovtvoros

1000de ^t).toa?o?

2000de Ats/t^t0l7?vs 3000de ^t?)<t^toort!s

4000de rkr^«xto^t^tosro's

9000de tV^«xto^t).tooros

10000de ^i^tooroe

20000de F«x/t^tosros

o. s. v.

Af kardinaltallene deklineres de fire forste: kt?, ^ttt«, 6V ell. At!c/^ ^ 7-^kTc, r^t«

(^eu. «'»-oL^ Dat. ^Vcc. ^l'a^

(?.D.Fvo7^ell. «5i^o (?. sjeldnere i 1). r^ea«! I). «5c>0t !

') Mindre almindelige ere Sammensætningerne: ^xar^-tj..,

") M«rk Accentens Anomalie.

58

Len. Dat. r^'c7oa^<7t .^cc. r/o<7a^«s^<»

Anmcerkn. ^LtS og 7-t'<7«7«5k? deklineres ogsaa i Sammensætningen, f. Ex. r6o-oa^tu^xtt/^cxa ^ rsvoa^stxat'^tx«^ xar^tc?v o. s. v.

Ep. D. For /t/« o. s. v. findes !«, og-saa — For sindes men og^a«

«t'i « — Aoto7s — ^vto^e, «s «. — er hos Homer "utallige", og 10,000 hedder se-xa')<t^ot.—

De ovrige indtil Hundrede cre incleclinabilia. Ef­ter Hundrede deklineres de runde Tal som Adjek­

tiver af 3 Endelser. (Drdinaltallene deklineres alle som Adjektiver af

3 Endelser. I Sammensætningen saavel af Kardinal- som

Ordinal-Tallene staaer det mindste Tal sædvanligt foran med x«/> eller ogsaa efter uden x«// f. Er. Titl^re Xttt ^7xv<7t ell« k!xo<7t 7i6vr6/ z<f)<7ro^ Tr^corci? ell. Tr^c^ro? x«t ?^it«xoc7ro?.

3. Tallene som Substantiver endes alle paa

f. E^. Eenhed, Antal af To, af Tre, af Otte, ^6x«?, /x«-

4. ^.6)'eci!vs multi^lieativs, paa Sporgsmaalet hvormange endes paa -7i^.o5s, 7/, eller paa vl> eller paa F. Ef. doblielt, r^tTr^o,^ /<^^t07r^ttvt05,

0. s. v.

5. .^verkis mu!tij?Iic3tivs, paa Spvrgsniaalet hvormange Ganges ere f. Ex. ^'710-5 eengang,

togange, 7rs^?«x,s, ^«x,?.

59

t'7rrc<xt^ eller ^x«x<5,

/x«ro^rttXtS^ 0. s. v.

Om Pronominerne.

32.

I. De personlige pronominer ere:

8inAuIsi'is.

2. Kom. Len. vat. ,Vcc.

K.I).

l Kolli. t?en. Dat. ^cc.

, l.eg

og ^uov ^0t og

og ^

du ov «70l> <70 t

Dualis. vi begge I begge

vt

?IuinIi8.

>. ?

sis

de begge

de o</:k7eKeutr. o^'«

o^«t Keuti'.

Aumcerkn. I. For Eftertryks Skyld ssies Partiklen 7^'

til 1ste og 2den Persons-Pronominerne, saaledeS at k^ot og troekke Accenten tilbage; f.

Ex. (e^uitlcirl), /

«7v/k, 00d-^5 0. s. v. Anmcerkn. 2. For oPi'<?t findes <?y» eller for <77-«?

— Som Akkusativ af den 3die Person findes

i alle Lenel-a saavel i Sing. som i Plural. »'»'v

(Ionifl ham, hende, det, dem. Paa samme Maade bruges -7^- hos de Atnffe og andre yngre

Digtere.

Ep. D. 5!. O. 5/4/0,

Ziu^ulLiis.

0. !6, /ttt"

tt^kS (I-. 7/^k«'^^ I). tt/t/ttl', «///««

plurali«. v/^/^ke

/u67^»>

I Dnal. l^om. 1ste og 2den pers. i

af 3die pers. 0^.

Der 3die persons-pronomen er hos Homer sjeldnere refiexivr end demonstrarwr pronomen.

Il) ^t)rv5, tti)ro (ikke op) har 3 forskellige Betydninger: 1) selv; 2) i eas. obli^. bruges det som et personligt Pronomen af 3die Person: han, hun, det; 3) med grtleulus xi-Bposiu-vus, v «^rv5, betyder det den samme. — I Betydningen selv sattes det ester det personlige Pronomen:

N. k^ci) «vros jeg selv vi) «^?os du selv «i??os han selv «!)?>? «i5?7/ hun

— ttilro —a^ro «i??o det.

I ea8. odlic^. sammensmelte begge til I>louo-men jzer8. rellexivuin:

t?. (o!>) ?/S, (or^) avroli, o«, D. («u) A (^) a, i^c. (0) (o) avro'v, v.

Udenfor Singularis finder Sammensmeltningen ikke Sted; f. Ex. >?/U675 «^ro/, 0. s. v.; undtagen af «^ro5: ?Iur. (^. «^rc?p,

D. ttl)ro75, ^ «^rc,i75/ men ogfaa

01

«^ro<5, ligesom i Noin. <7^67?

Anmcrrkn. For «,'ro!! sinder man ogsaa hnppigt

det oprindelige c>k«!i?ov, t«^ro? o. s, v.

Ep. D. Hos Homer sammensmelte disse Ord aldrig, altjaa: e «!/roi^, 0t

ogjaa oe.

2. De af de personl. Pronominer afledede ?088L88iva

deklineres som Adjekt. af 3 Endelser. De ere:

af o,- min. af?//tk?s—?)^?6pos,«, o^vor. - oov —<70?^ <70^ din. c>»-eders. - — o?, ^ o»' s!n. -o</?kts—o^'rk^o?,«, odderes.

Ep. D. For os sindes ko's^ ^'oV/ sor oos — reoe, ?Li5, revl'/ sor ^ o,'/ sor 7-kpos — ̂ os, »/, VI',- sor —o</?oe, ^ o?,' desuden, naar Talen er om To, «, o»> vores (begges), «, ov eders (begges).

3. Det relative pronomen er: 05, o hvilken, hvilket. Dette Pronomen udgjer tilligemed et an­det adjektivisk Pronomen ^ »), den, det, de Le­demode— srtieuli —, som knytte den ene Satning til den anden, f. Ex. 0^05 >? 05 <7coc75^

s: dette er den Mand, som skal redde os. Med Hensyn paa deres Stilling kaldes det relative 05, o srtieulu8 xo8tx>08ltivu8, derimod o, »)> r^-srdiculu8 xrRj?08itivu8, De deklineres saaledes:

02

LinAulsris.

l^eo. Ost.

e. v.

Nom. l?en. Ost. ^cc.

den, der hvilken, hvilker o^ ro oc, o ro^. roi! 0t,, ov

r^> ---//> rc» <!̂ ? ro?' r^. ro 0»', o

Duslis. >

rc-, r«^ c», o! rvt^. 0t>, o/»'

pluralis.

o/. a/. rc? oV, «7, tt rc?^. ro>^^ rock. ra7x. o/S, «tS o,k rove. r«'t. ov?. at. «

Anmcrrkn. Til ^rtic. ^ost^osit. hcenges enclitica Tr/?

for at forstcerke, som ven-?, o?r^^ hvilken —

hvilket-somhelst, (?. 0l'?rt^, ,)k7rc^, oi-?rk^ o. s. v.

Ep. D. o, ro er hos Homer ligesaasuldt relativt

pronomen, som o?, o. — For o7 og «7 fin­des ogsaaro/, r«-'. Forresten finde ved disse Ord de samme episke Former Sred, som ovensor

(S. 28 og 31) ere angivne ved iste og 2den

Deklin. Istedersor Lev. ov findes ogsaa oo».

4. Demonstrative pronominer ere:

s) roAe denne, dette, O. ?^<5-

o. s. v. ?Iur. o. s. v., dan­

net as srtie. prse^osit. ved Tilfoielse af encli-

ties

Ep. D. Moerkes maa vat. plur. ro7oF-ot og ro7o-

<5«t7(7t.

t>) o,)ro5^ ?o5ro denne, dette', der ligeledes

nedstammer sra srtie. prssxosit. og deklineres

saaledes:

63

singularis. Ouslis. » rav?« roi^rc«

^olrvtv ra^rati' ?oi5ro5i' som <Zen. som IXoill.

?!uislis.

I). roi'rotx ro/roeix

ra^««e ro^rot? ravr«

l

c) o (ikke »^) hiin, l?iint, deklineres som et Adjektiv as 3 Endelser.

5. Der intcrrogative pronomen er r/5, Neutr. ?/

hvo, hvad, O. r/^05, D. 0. s. v. ?Iui-> N. I), r/st 0. s. v. regelmcessigen efter den 3die

Deklination. Akuten ftaaer bestandigen paa t, og derved adskiller dette Pronom. sig fra det ubestemte Pron. r^5, rt, (?. rt^05, D. rtt/t 0. f. v., der de­klineres ganste som dette.

6. ?ron0min3 in^ekinita ere r/5, r/ (ncrsten stedse enklitisk og uden Accent) een, eet, nogen, noget; og ^ o (ikke vt>) en anden, der deklineres som et Adjekt. af 3 Endelser.

Anmcrrkn. 1. For Genitiv og Dativ saavel af det

spsrgende r/e som ubestemte bruges i alle ke-

vei-a orrhoronerede for rt>ox, enklitiske for

Anmcerkn. 2. I det af c,'- og r«? sammensatte Relativ

vcrte deklineres begge Ordene; s. Ex. t>'srt5, c,'rt, L. ovrtvox, ^srt^oe o. s. v. ?I. K. o7rt,'ke^

0. s. v. — I Lea. forekommer t/rov,

i Dst. ogsaa sindes o?wv, v?otvt.

Ep. D. For rt>oe og rt'»-t findes r^'o, rtv og

for rtvve, —rev, rev og rt«ji, r<j>,' for

<,'orte — or«?, og saaledes fremdeles med ufor-

04

andrer o: orkv, o'rre0) vT'tu, o?tV«, vr/ola^ o'?ti'«e. For «?»'« findes tt'o^a.

7. Til xi-onomins infimta horer endnu o, rv S-7^«, den og den, cn vis, som man enten ikke kan

eller ikke vil ncrvne; det deklineres saaledes: Oen. vat. ^.ee. <5^«. ?l. O. ubekjendt. ^ee. Ogsaa fore­

kommer ^6?^« som indeklinabelt, men meget sjældent.

K. Af dannes xron. reeixrocuin: vuslis <^en. og Ost. (ot^) hinanden, ^ee. (l»). ?1. hverandre.

v. «t5. (vl5> ^c. «5> «-

9. Negative pronominer ere:

/ 5ingen, intet. )ingc

1.

o^rtS

0l'^6lS i

De deklineres efter r/L og

33.

Orrelativa kaldes saadanne ?r0nomina og nogle ^.^eetivs, der indbyrdes, to og to, staae i For­hold til hinanden som Sporgsmaal og Svar, eller som demonstrativt og relativt Begreb.

InterrvAat.

hvor kor? c^uantus?

?ro7os

hvordan? Dualis? 7r^^/xoe?

hvor gammel? hvor ftor?

Iv6elinit. Trcioo's

Demonsli'. roooe

kelst. oso?

slil^uantus Trvtvs

tsntus ro?oe

sjU3Nt»15 o^os

??»/^i'xox r^^t'xoe 7/^/xoe

65

2« Af Demonstrativerne findes ofte sammensiute Former, som af

roooe — ?ooo'eAc, , vi/Fx og rooo^ros, aors?,

o^ro (ell. — o?'). ro7o§— rotve«5s, »»'^o og roto^rot,

or^ro (ell. — o»>).

r?^t'xos— r^^txos^c, oi'Fe og r^^.txoi/ro? !t.

Dertil svarende sammensatte Relativer ere: 0710-<7»s, ^7rc>t0?^ ^71^^/xo?.

Anm>rrkn. 1. Alle sammensatte Relativer, som osrt?, o?7rk^, vTroooe o. s. v., hcrngc Ordet o^»>

(I.Jt. cun^ie) til, for at udtrykke Begrebets Al­

mindelighed, og dette accentueres stedse; f. Ex.

osrteo^v, 7)rt?o^, oreo!i^ sjui^unc^ue, scc.; t)7ro<70tsoi-^ vTrovcn^o^ o. s. v. Endnu stirrkere udtrykkes Begrcbct af Almindelighed ved Tillaget

-^Tror-i' s-Ek. oLrteF,/vore hvor det saa end er, 6?o»'^7ro?e o. s. v»

Annurrkn. 2. Til Oeiuonstialiva hcenges paa samme

Maade hos Attikerne i alle Kasus t Oemcinstia-

tivum, for at forst-rrke det Henpegende. Endes

Ordet paa en Konsonant eller en lang Vokal, bliver

dets Endelse uforandret; endes det paa en kort

Vokal, opsluges denne; desuden er dette t altid

accentueret og altid langt; f. Ex. o-^roct,

Iiicce, tlncce, Iiocce; rai^r/af ra!!ra^

af r«^t af r«t5s u.

O m V e r b e r n e .

!>. Z4.

z. Foruden det, soiu det Gra'ske Sprogs Verba have tilfcrlleds nied andre Sprog, have de endnu: er Oonu5'Ne6iuui, en No6u5-Oj>tuUvus, et 1'em->

Lenges graskc Grnimnartt, 3dic Udgnvc. ^

66

puz-^orlstus, en ?>umern8-l)nal>5 (ligesom No

ininch, og desuden med Hensyn til lemxor« en

storre Mangfoldighed af Former (f. Ex. 2 Per-fecter, 2 Plusquamperfecter, 2 Futurer i Aktiv,

3 Futurer i Passim o. s. v.), der dog er forssjellig

i de forskjellige Verber. Anm^rkn. tempora inddeles ikke blot med Hensyn

til Tiden i na?rv.rrende, forbigangne, tilkom­

mende; men og, paa en for dette Sprog s<rregen

Maade, i Hoved-lempvra: prazseizz, ?er-

t'ecwm, futurum; og historiffel'ei^pors: Iw-

^eisecwm, ?1us^u2in^erfectum og ^orisw5.

2. I Verbet fkjelner man mellem 3 Dele: t) Stam­men, 2) dennes Forsgelse fortil, og 3) 8oro-gclse ved Endetillceg. Det Bogstav, der ender Stammen, kaldes Verbets Charabteerdogftav. , Med Hensyn til dette inddeles Verberne i muts, som (Stammen 2^ xura, j som (Stammen Pt^), 3Z U- !

kjuic!«, som (Stammen j

§. 35.

Om Stammen. j. StaMmen finder man ved fra ethvert hvilketsom-

helst 'I'empus at bortkaste alle Tilscetninger (saavel

Forogelse fortil, som Endetillceg); f. Ex. xr«s.

Men i mange Verber

faacr inan paa denne Maade i flere l'em^ora ikke een og samme Stamme, men flere meer eller mindre forskjellige Stammer: i I'rDsentis og Im-xei-leeta scrdvanligviiS forlcengede og udvidede; i de

67

svnge I'emxors mere enkelte (de aldre, oprindelige),

F. Ex. xl'LkS. tut.

^cev-w, gor. ^II'TS. Xtt/eti'-w, avr. e'-xoe^-ov/ ^rses.

sar. o. s. v.

Aumaerkn. Denne Fleerhed af Srammeformer er

egentlig en Anomalis, ligesom ovenfor ved Ko-

inina, og de fleste af de i det Folgende ncevntc

^nc>mala ere af denne Art. Men naar Forskel­

ligheden mellem Formerne deels ikke er stor, deels

cr tilfælleds for flere Verber, saa betragter man

den blot som Afvigelse sra den almindelige Kon-

jngation. Dette er Tilfoeldet a) med de Verber,

i hvilke Udvidelsen i prs-sen-, ncrsten ene betrcrffer

O.vanrireren, saa at enten det oprindelige Charak-

teerbogstav der fordobbleS (hvilket i det s«dvanlige

Sprog kun sinder Sted med ^), eller Stammevoka-

len forlcenges eller forandres, f. Ex. son. ort'^-cu, fut. <77-!^.-^ aor. js-ora^

ac>r. sc»r. t-r^aTro^L

xert. — t>) med de Ver,

ber, der have til Charakteer, i hvilke? er en Tilsoetning, og den oprindelige Charakteer cr ^5, ?r

eller f. Ex. prsss. ^«7rr-c,^

af — c) med de fleste

paa o<7 (eller ?r), hvis oprindelige Charakteer er

X ell. X, f. Ex. 7r^«<7l?-co, af

--- l^) med de fleste

paa 5, hvis oprindelige Charakteer cr og i

nogle 7, f. Ex. as

. Den udvidede eg forandrede Stamme beholdes i I'r^sentia og Im^erleeta i alle Verbets (Fenel-s;

den oprindelige i alle ovrige 'I'em^ors. 5^

68

36.

Om Stammens Forogelse fortil 3: ^UZmentuin.

Ikkun l^eM^ova ^1',-vterlta saae ^uZmentilm; i I?eifectum og det dermed i Forbindelse staaende tutvin III. vedbliver det gjennem alle Alodi/ i de hi­storiske l'em^ora sindes det kun i Indikativ.

^nAmentum er to Slags, ^uZw. svllaliicum og ^uZm. temporals.

1. ^uZmentum s^llaliicum bruges, naar Stam­men begynder med en Konsonant, og bcstaaer a) i ?el-5eclnm og futurum III. af EtaininenS Be­gyndelsesbogstav, der gjentages med 6^ f. Ex. roi /'ut. III. ^6^«-

(Reduplikation); k) i de historiske l^em-af et blot 6, f. Ex. impt. e-r^7irov^ am-lst.

— I^Iuz^uam^erfeetum soetter dette ? foran Perfektets Neduplikation, f. Ex. /-r6-r^klv.

Anmcrrkn. 1. Begynder Verbet mcd en Aspirat,

bruges ved Reduplicationen den dermed beslægtede

Tenuis (see Z 13. c. Anm. 1.).

Anma'rkn. 2. Begynder Verbet med ro 'Ivsnso-

naiirer eller med et Dobbeltdogstav, bruges

ingen Neduplikation, mcn blot -, som bliver ufor­andret i I'lus^uain^ert.; f. Ex. pei'5.

^>ers. Det Samme

finder Sted, naar Verbet begynder mcd som i

dette Tilfcrlde fordobbleS (see g. 13. K. Anm.) i f. Ex. FttTlrco ^erl'.

69

Undtagelse. Naar de 2 Konsonanter ere en niuta

foran en (undtagen ^ foran? og oste ogsaa

foran ^), findes som oftest Neduplikation, f. Er. ^n'7>a, pers. pert. Ti^-Tr^evx«.

SaaledeS ogsaa i pers. og

af (erindrer) og xr«'o//«« (erhverver;

Joniff hvilket undertiden ogsaa sindes hos Attikerne).

Anmcrrkn. 3. Nogle faa Berber, som begynde med

have istedetfor Neduplikation Stavelsen f. Ex.

perk. pers.

pers. eZIo^«. z Analogie hermed dannes

af det ubrugelige F-ct,, og -7/«k^r«t af

2lnnl^r?n» Berberne (vil),

(kan), (vil) have hos Attikerne sædvanligst

^ sor s/ f. Ex. impk.

^uAmoiNum temxora^o bruges, naar Stammen begynder med en Vokal, og bestaaer i en 8<?rogclse af Vokalens (Qvantitet. Derved bliver da a og s scedvanligen til v til ^ t' og u til 5 og i?/ men ?/, ai, 5 og i? blive uforandrede. F. Ex. iin^f. ^ers. , ̂ lu8^. ?/i /tv) ili^»5. ^erl. aor.

Undtagelse. De Verber: (har), (tillader), og(tr«kker), i^Trcn og

(kryber), (vamier til), (vcrlter), ^are«cn (bevcertei), tTrco (sysler med), ^Twjltaz (folger), (arbeider),

forlange 6 til 6^ ikke tilf. Ex. imxs. »or, ti'/xd-oa, ^erf.

70

Anm^rktt. I. En Diphrhong kan modtage ^ugn,.,

naar dens forste Vokal lader sig forandre ester oven-

givne Regel. Er dens anden Vokalda under«

flrives det; f. Ex. impf. A?co»'j

Undtagelse. De Verber, der begynde med ov og e«,

faae aldrig Augment; undtagen -tx«'5lo (formoder)

hos Attikerne, som ^xao/tat.

2lnm.^rkn. 2. Hvor Augmentet kunde foraarsage Uty«

delighed eller Mislyd, blev det ofte udeladt; is>rr

j de Verber, der begynde med a, o«, naar

derpaa folger en Vokal, og i nogle med o» begyn­

dende endog uden at derpaa folger nogen Vokal,

som i > o/xol(>t'<^.

Amncrvkn. 3. De Verber (steder), (kjober), (lader Vandet), der ikke kunne

antage sugm.temp., faae augm. s^IIad.. altsaa impk. to^ovv. Ligeledes

antage de - istedetfor Perfektets Neduplikation, alt­

saa xel-s. Det Samme gjore Perfek­

terne eotx«i to^Tra^ af

(til ^'^>); og med -t istf. t pers. af ^tv. (S. blandt de anomale Verber.)

Anm^rkn. 4. Verbet o>^ (feer) antager sadvanlig-

viis suAm. foruden tcimpoisle, f. (zr.

irri^k, i>ei'5. ^c->^ax«. (s. og

vcu blandt de anomale Verber.) Anm.rrkn. 5. Naar en Verbalform, der begmider

med-o, faaer Augment, augmentereS dm anden

Vokal; dette finder Sted ved /o?ra5<" (hoitidelig-

holder en Fest), impt. og ved plus,^.

af tre af de i Anmærkning 3 etzntalte ^ei^.:

Zlnmcrrkn. 6 Ogfaa ved ^ugm. temp. sindes t

nogle Verber en (Attiff) Reduplikatiou l Pcrftktet,

71

dcr beftaaer i, at Verbets to Begyndelsesbogstaver

gjentages fovan auziu. temp./ f. Ex.

^erf, / o5^ oA-u^tt. S-vdvanligen cr i saadanne Former den tredie Sta­

velse ksrt; f. E. ^ierk. /

»xovv, «x?^xoa. klus^ps. scetter undertiden et

nyt til, isocr i ->/x7/xoL«^ af «xo^<^

3. Naar Verbet er sammensat med en Proposition, sattes saavel svllsd. som iem^or., mellem

Prcepos. og Verbet; f. Ex. imxf. im^>5. l<7r-^^«rro^

Anmarkn. 1. Ogsaa de Berber, dcr ere afledede af

et med en Proposition sammensat Nomen, aug-

mentereS oftest i Midten, f. Ex. (n^o-

Iinpf. 7r^067i?/rL^ov, (t)'xc,^ Derimod «V?tHtXt'c-^

( » » r t ' F t x o ? ) » / » - r t ^ t x o i ( t / « 7 r s ^ Aox) 0. sl. a.

?lnmarkii. 2. Forved Pra'poslr. scettes ^ugm.

undertiden, naar det enkelte med en Vokal begyn­

dende Verbum er sjeldent eller forældet i f. Ex.

Anmarkn. 3. Nogle Verber antage sirdvanligen

nugm. baade ved Prcrposit. og ved Verbet, nemlig:

«^ Tra^vtl^t,^, f. El. ^ ?re?r«^-

vyx«. — Forresten er Sprogbrugen i alle de j disse Anmcrrkn. anforte Tilsirlde meget vaklende.

Ere Verberne ikke sammensatte med Propositioner, men derimod afledte af sammensatte Ord sattes ^u^in. sadvanligen foran; f. Ex. /l^.c)7rm^ >^af as:

im^f. ^ (af as: «

72

Undtagelse. De med Advrrb. 5<5 og den uadstillige

Partikel sammensatte Verber scelte ^.uFm. for­an, naar de begynde med en Ronsonant eller

cn uforanderlig Vokal; f. Ex. ^<7-<5tik7t^7r/ci),

(dog augmenteres 6«) kun sjcldent); men

begynde de med en foranderlig Vokal, da aug-

mentereS de i Midten; f. Ex. 70DV,-

Ep. D. 1. Redup li karion forekommer hos

Homer ikke blor i 1'ei-f., plus^usmxerk. og

?uwrum III., men ogfaa hyppigr i H-orietus

2 igjennem alle Modi, f. Ex. ?rt'?rt^o^ 77-??«-

7rk7rtFo!!o», 7re7rt'^co^r«t^ 7rL?rtAo//t^^ tts Tr^t'^co/ ttf

as a^a^t'ox^/ »^ct^xov as ubrug.

«^x^. Desuden forekommer den oftere i

Fururer, der ere dannede af ^»r. 2., f.Ex.

«xa^(7Lte af axaz,l'5^,' xtx«F^0Lt og xsx«^-

00/tL^« af TrLTrt^T/oco af Ti'Lt'A'co.

2. ^ujzmentum (dog ncrsten aldrig Reduplikario-

nen) udelades meger ofre, naar Verfebyg-.

ningen, Vellyd ell. Tydelighed fordrer der.

Alrfaa forekomme de famme Former fnarr

med, fnarr uden ^ugmenwm.

5. 37.

Om Stammens Forogelser ved Tilla'g

af Endelser. Om Endelserne.

I« iLndclserne bestaae af a) Udgang, li) en Vokal, der binder Udgangen til Stammen, Lundcvokal,

73

og e) desuden i nogle lompvrs foran Bindevokalen

cn for disse l'einpora ejendommelig Konsonant,

Charaktcerdogstav.

Saaledes er f. Er. i lldgangen

Bindevokalen o^. Charakteerbogstavet (Futnrets) <7,

Endelsen

2. Saavcl Bindcvokalerne som Udgangene forandres i

de forskjellige Personer og Nnmeri. Hines For­andringer lceres bedst af Exempler. Udgangene

forandres saaledes:

«) i In<11est!vus.

Aktiv Form. Passiv Form.

Hoved-I'em^ora. 1. 2. 3. 1. 2. 3.

Ling. c — /l/a« (o«t) rat Dual. ro»> rop ^k^o»> I^lur. o«

Historiske-'I'emsiora.

1. 2. 3. I. 2. 3. — (v)e — (oo) ro (oo)

<7^1/> ̂(<?«»-)

Anmcrrkn. 1. I den 1ste og 3die Person Sing. Akt. af

Hoved-l'em^vl-a findes ingen Udgange med Konso-

nanter, men kun en Vokal eller Diphthong, der egent>

ligt er Dindevokalen, uagtet den i dette Tilfcrlde ikke

har Noget at forbinde. I de fleste af de historiske

pni-^ derimod findes i 1ste Person Udgangen v, men i

den 3die Person ingen Konsonant.

Anm.rrkn. 2. Den 3die Person Plur. Akt. af Hoved-har i det Tldre Sprog (ligesom senere i den

Doriske Dialekt) havt Udgangen vrt,- altsaa er Vokalen,

der gaaer foran det sædvanlige ^ stedse lang, da

udstedt.

74

2tnmc?rkn. ?. Adgangene oa» og oo i den 2den Person

Ting. PaSs. have i det sædvanlige Sprog kun vedlige-

holdt sig i Perfekt. ogPlusqperfekt. I de andre'l>iu-

siors udfljsdeS o, og de sammenstodende Vokaler -«»,

-o, ao bleve sammentrukne til f. Ex. (r-^

?rrkcrat) r^Trrecet —» , (i?v?rre<?o) trv?rreo »r^Trro^ (trvi^aso)

Undtagelse. Attikerne sammendrage -«»scrdvanligen til

og i ?ut. ^tticum og i Verberne (vil),

o«'o<ua» (troer)^, og ?ut. (see uregelm. Verber

under seer) er dette den ene brugelige Form; f.

< ! r . o i / / k t , s a a a t k u n e r

Konjunktiv.

Ep. D. Den I person i Dnal, i de historisse Tem­

pora er i nogle Former liig den 2den perl. og

har alrsaa Udg. rov sor <?Ao,^ sor s. Ex.

Ved Siden as Udg. i pl. as pass. bru­

ges ogsaa

I den 2den pers. Snig. pass. ere de ukon-

rraherede Udgg. to, uo hyppigere, end de

kontraherede.

Ijiedersor Udgg. vr«t og vro i ^jdie per>.

^!nr. pass. findes osre «r«t, «?o, i>ar i

og ^Iu5s^>t'. f. Ex. as /.t^aro as og hypplgr ogsaa i Opcar., f.

El. ?^7rro/«rt> as r^7r?c-^.

De passivis?2 florister have sadvanllgc l 3dic

pers. PIltr. llvg. l>isVf. Ex.

/>) i Oon^uiletivuz ere Udgangene i alle 'I'cmj,org ligesom i Indikativens

Hovcd-1'emi>orA. Blndevokaleme ere her stedse ^ og />.

75

Anmcrrkn. Af Endelsen ?o«t i den 2den Person Sing. Pass. blev o vdfludt, og ?«» sammentrukket ttt //. (Sammenlign Anm-rrkn. 3 til «).

Ep. D. Il pers. Sing. Conj. findes i nogle saa Verber sor cv, s. Ex. ^

, og i 3 pers. Sing. ofte o» ell. vt? hcrngc ril f. Er. ^ «///<?« sor

2 pers. Sing. Conj. har sccdvanligr Udg. 0ZN sor e, , ktTr^o^a sor Lt7r?/5. (<!>gsaa i Indikativen har denne Udg. vedlige­holdt sig i Former uden Dindevokal, f. Ex.

7ra^?/o^a, rt'^o^a,- s. nedensor under Conjug. paa ^u».)

Istederfor den lange Dindevokal findes ofte en korc vokal, naar Versemaalec fordrer den; f. Ex. etFoM?, for

/) i o^talivuz

ere Udgangene, naar man undtager den 1ste Pers. Sing. (der har Udg. ^t) og den 3die Pers. Plnr. (der har Udg. e?) i Aktiv, i alle'1'empm-a, ligesom i Indikativens ^istoriskc-'l'em^ors. Bindevokalerne ere stedse vt og

Anmcrrkn. 1. Af Endelserne o««7o og «tow i den 2den

Pers. Sing. Pass. blev o- udskudt, og Formerne oto,

«to de brugelige. (Sammenlign Anmcerkn. 3 til «).

Aninarkn. 2. Foruden Formen paa vt/«t sindes og en

(Attisk) Form paa ol'?/-/, 0/1??, ot'^ tlual.

j,l. vt'^kV, vt'»/rk, 0t'i/c>«v, iscer i cunti acta (see Z. 38) og l kut. 2.

Anm.rrkn. 3. Foruden 1. »ct. paa sindes oz

en Form paa tl«, o. s. v., der er den bru-

76

gcligste i solgende 3 Personer: Ling. 2. f. Er.

I. PI. 3. for ri?i/>atS^ a«^ «»ev.

Anm.rrkn. g. De paesivifle Aorister hare t Optativ For­

men -t? o. s. v., der er overeenstemmende

med de aktivifle ^ptativ.-Fsrmer as Berberne paa

6) i Imperstivuz

cre Udgangene:

Aktiv Form. Passiv Form. 2. 3. I L. 3.

8>n^> — r«, s (lio) I^ual. ro>» I l7Aov oAco»' plur. ?s ra>l?a»<cll. vrcov. I o^s oAc-io«»'ell.

Anmcrrkn. As Endelsen -c?o i 2den Pers. Sing. Pass.

blev o udstodt og eo sammentrukket til ov, (Sammen­

lign AnmTrkn. 3 til a). ^or. 1 KIctl. har i 2den

Pers. Sing. Endelsen ««.

Ep. D. I 3 Pers. 1'Ini'. s^avel som

l'ass. druger Homer stedse de kortere ttdgg. vrc^,'

og a^cui'.

6) i InlinitivuZ

ere Endelserne uforandrede i Aktiv i

PaSsiv si!?«,.

Ep. D. I Infinitiv Aktiv forekomme hyppigt iLndd.

///!, «- og og underriden s. Ex.

«xo,!///6»- og 1 og

as I

findes ogsaa for f. Ex. af

Verlia jnil'il p»^»t at/^ og ec«, s^nunenrr>rkke

Endelsens « med Lharakreervokalen ril -7/ f. Er.

ttf af lige

77

lcdes og ved cn Slags Sammentryk­

ning as

^c>r. ?QK». har foruden ogsaa f. Er. as og ^ev«t af ubrug. H«w.

5) i ?3rricl^ium

re Endelserne i Aktiv og o^?, 0^-7«, 0^ ((^on.

65, «t- ^en. a//?os), s/?, 5/0«, (l^eu. l'ros), 5s, 0<7«, ((^en. v^rvL), c.^ r-7«, os (Oen.

ros)/ i Passiv overalt ^05, op. Alle deklineres de »m Adjektiver af 3 Endelser.

v . O m E n d e l s e r n e s F o r e n i n g m e d

Stammen.

Dette skeer i nogle l'empora uden at Stammen

'rved forandres; f. Ex.

i ̂ ei!vum. Inlllc.

I^rrez. r^?rr-l,> Iin^>t. t'r^7rr-o^

Im^erat. ra:s. r^7rr-L »p5. mangler.

Iucl!e. I^NDZ. ri^Trr-o/eat

Im^ergt. ?n»!5. 7^v7rr-ov Ilupt'. mangler.

Oons.

mangler

Inlinit. rt'7rr^kt»-

i k'aLLivum.

Lon)'.

mangler.

Inlinit. r^7r?-Lo^«5

I^srtiei^.

ri-77r-ot'//H»'

?t/7r?^0^L»'0S

^e I^em^orz^ i hvilke Forandring ved Stammen >regaaer, maae sa-rsiilt omtales; nemlig:

78

!. I ̂ctivum.

s) k'uturum l. (Charakteerbogstav »)

la'gger Endelserne oc», til Stammen,

og i «) Verda muta ffee da de ved <7 soedvanlige Forandrin­

ger (sec ^.13); f. Ex.

^ktTrw, vTri^c-^ o7rt'?'^k, - vTrLr-ol", Trstoe,^ t77rt«'oc«i,-

og i de paa 51? , <7<7 ^rr) og 5 kommer den oprinde­

lige Stamme tilbage (sec §. 35); f. Ex«

-ri^rco (?l-7r^) — rtt'ooc-^ (ra^c,)) —

!j) i Verlza bliver Vokalen foran <5 lang, der­

for s forandrer til ^ o til w, og « til med min­

dre 5, t eller gaaer foran det, thi da bliver det 6.

F. Ex. /Soi/vn

A(,au,^ — tilatt,, ^uktStKst,^ Undtagelse 1. Adstillige Verber lade den korte

Vokal uforandret; f. Ex.

x«/^c.i-xc-^<7vi,- u»-5 cu-«'vo-

Nogle have Vokalen snart uforandret,

snart forlccnget; f. Ex. Tro^c.^ og »/im.

Andre have den vel lang i Futuret, men for­

korte den igjen i andre 'I'einjwrg, hvis

Stamme ellers er liig med Futurets; f. Er»

xers. x:>85. 6tv,,

^'<7^ »or. 1 ̂ ass. I'ei'5(zct.

79

Undtagelse 2. (hsrer) har «x(>o-l<t7o^at/ (bruger) har

Undtagelse 3.

«) De Verber (gyder), ^oi (flyder), (svsmmer), 7i^6a) (seiler), Ti^ea, (aan?er),

(lsber) forandre 6 til f. Ex« 7r^6i^l7S5i' 0. s» v.^).

/?) (brcender) og x^a/c» (grceder) forandre «5

til altsaa xtt/<7co^

Anmcerku. Naar foran on ftaaer en kort Vokal,

is«r«, udstodes undertiden (Zoniff) o, og

Vokalerne sammentrykkes? f. Ex. s.

o?//t o» s. v..; f.

0. s. v. Er den korte Bokal et t,

kan ingen Kontraktion finde Sted. Desuagtet ci»

kumflektereS w og boies som om det var kontraheret

af /c,,/ f. Ex. »co/tl'5^ f« «7k, 6?

o. s. v. Dette kaldes

e) Verda Uc^ulcla have ncrsten uden Undtagelse intet ?ut. I.

Anmcrrkn. Hverken i donjunctivus eller Imperativus sindes noget?ut. I.

b) futurum II.

lcrgger Endelserne l!i, o7/,», (af ^05^5 o. s. v.) til Stammen, og er Stavelsen foran Endelsen i PrcrsenS lang, bliver den her uden Undtagelse kort, hvorved «l forandres til 6, st til e. F. Ex.

*) Futuret forekommer maaflee ikke, men derimod

hos Attikerne (ligesom Prcrsens), i den ep. D.

80

xrkt't/c-1 — k'. tt^t)vcu,

o« s. v« Anin^rktt. I) Dct sindes paa mcgct faa Undtagelser ncrr

kun i V. Ii<iui(!a, og 2) ligesom ?ut. I. hverken i

Conjunct. eller Imperaiivus.

c) ^ori8tu3 l. (Charakteerbogstav o)

lceggcr i V- muta og pura Endelserne k7«^ tioi,, <7c<5^ til Stammen, med de samme Foran­

dringer, som foran Futurets oai. F. Ex.

f- -- o. s. v. r^7rrt/i -

./ ^kt<5t«'c«) - //etFta'ou, — t^ktFt'ao«

- ^o?,'ocu — ^5oi?o»

Verda 1ixui6a l^rgge blot «, w, 0. s. v. til Stam­men og gjore den soregaaende Stavelse, der i futurum (II.) blev kort, atter lang, dog uashomgigt af Prisens, idet de enten blot forlange Futurets Vokal eller forandre 6 i Futurum til og « sadvanligt til (Adskillige Ver­

ber, som i Pråsens have «5, have i ̂ vr. 1 ^.) F. Ex.

s- co, 0- s. v.

«

?re^«t'^cu

cl) ^oristus II-la'gger Endelserne c-i, til den oprin­delige Stamme, der netop iscer kjendes as dette Tem­pus. Folgeligt sinde alle de Udvidelser og Forandringer, Stammen har modtaget i Pra-sens (tz. 35), ikke Sted

81

i dette Tempus sden næstsidste Stavelse er derfor scrdvaii-

ligviis kort). Altsaa: ^.,/9cn) — x«/bi— aor. 2 ^>383.rt77r?ln — ̂ rd>7rv!// r«(7ia) — svi'. 2 ^1388. -^-

Da dette Tempus is^r derved adskiller sig i Inclie.

fra Im^erl'. og i de andre Modi fra^i-ws., at det er dannet

af en aldre Stamme, kan d<t egentligt ikke findes ide

Verber, der ikke have en udvidet Stamme i Pråsens;

kun nogle Verber gjore en Undtagelse derfra, idet de

danne en ^or. 2. ved at forandre Pråsens-Vokalen

(iscrr s) til «/ f. Ex. r^Tiai— —>

I li^ui^a bliver Vokalen den samme som i

k'uwrum (II), kun at - i Tostavelses-Verber forandres

til«/ f. Ex. xr6l't-ai (5ut. xrL^c?)— <7?^.^

(f.<7r6^c?) — sor. 2 xg88. (f. —-vor. 2 ^>»88. (k- /5«^c?) —

Amnarkn. Dette Temxus sindes kun i primitive Ber­

ber og mangler altsaa i alle cleiivata paa

o«,

e) ?ersecturn I. (Charakteerbogstav x)

lcrgger Endelserne x«, xm, xot.«5, xs, x^«t, xc-^c.- til

Stammen i Verka j?ura og li^uicls og de n^uts, hvis

Charakteer er S, r eller med de samme Forandringer,

som foran Futurets <7^. F. Ex.

f. o. s. v. rt^taco -» — reri'^?/x»

- «^e,> -— Trkt'^co - 7r6t'oai — 7rt7r6txoe xo/tt'5c-> - xo^t'oa/ — xcxo^«xot

itanzc, zr-rsse Grammatik, 2dit Udgave. 6

82

Derimod i de Verks mula, hvis Charakteer er n, <x cll. 7, x, bliver Charakteren aspireret (ved de forste

ved de andre )x), og Endelserne «, oi, s,

tiffoiede. F. Ex.

n^xci), 7it7r^k^tt, rerk^«.

Saaledes ogsaa r^Tiro,, r«ot7b,—?6r«^«, da den oprindelige Charakteer n, / vender tilbage.

Undtagelse Z. Tsstavelses-Verba 1i<^u!Zg, som have 6 i Futurum, forandre det her til f. Ex. or^^ai, <7rk^c? tl7roc^x«,' 7lk/^v), —

7r67r«^x«/ og nogle paa t'vw, bortkaste v, F. Ex. x^/t-cu, —xex^tx« / r6-vw — r6r«x«/ 7r^l)» oi, — TrLTr^x«.

Undtagelse 2. I de Verbs muts N^TIW, x^67irc>, > og r^Trc«, forandres 6 i ?erf. til o: Zttxl.vP«, TreTro^^«, rt'r^oP« (ogs. Anmcrrkn. 1. I Ronjunkciv og Gprariv forekommer

dette l'empu, sjeldent, f<rdvanligviis kun da, naar

det har Pi-Xsenzs Bem-rrkelse; f. Ex. ,

jeg er dod, Looj. 0. s. v. I kompa­rativ forekommer det, selv i dette Tilfcelde, ncr-ften aldrig.

Anmcerkn. 2. I en stor Mcrngde Berber forekommer

dette tempus flet ikke, iscer i saadanne, i hvilke

Formen vilde blive noget haard, f. Ex. i de paa

og af hvilke kun meget faa have det.

H ?er5eetu!n II.

lcrgger Endelserne «, c>), k, w? til den op­rindelige Stamme; hvis denne derfor er udvidet eller

forandret i Prcrsens, bortfalde disse Udvidelser eg Foran-

83

ringer. F. Ex« 7r^5t7l.> -

^^»/ooco - 7r^'-

Anmcrrkn. I. a^) Vokalen i den næstsidste Ctavclsc cr

scrdvanligcn lang, om den endog er forkortet i de andre

i Formen med ?ei-5. 2. beslægtede terll^ora; f. Ex.

2. Aa/c^ (.^. 2. tl^ao^) — (?ut. 2. ̂ a).c!)) —

d) F i den Nlrstsidste Stavelse sorandres oste til o,

der aldrig forlanges i de Verber, hvor det er i Stam­

men; f. Ex. — 7-/7^0^«,

og kt forandres, hvis det cr kom­met af c, til 0/ f. Ex. o7rkt'^v> (k'ut. 2. o?rk^k!) —

tvTroj,«,- hvis det cr kommet af t, til vt,- f. Er. (^. 2. ^t?ro»') — ^t'^o«7ra.

Anmcrrkn. 2. Dette tempus forekommer, ligesom

2, ikke l Vei'lia llerivsta, men kun l ̂ rimitiva,

iscrr de, hvis Charakteer cr en Konsonant, i hvilke det cndog er hyppigere end pei-f. I.

g) I. Lc II.

1» I'lussjpk'. I. lcegger Endelsen 6^ til Stammen ganske

som den cr i?erf. 1, og med samme Charakteer-

bogstav; f. Er.

— 7l5-

S« I>Iu5<zpf. II. lcegger Endelsen til Stammen

ganske som den er i l'erf. II.; f. Ex. 7r^«7<7U)

Zlnmcerkn. I. Den 2die xers. plur. af begge plumps,

har regclmcrssigen Endelsen ^,0«^ men scrdvanllgst

koav / f. Ex.

Zlnma'rkn. 2. plnstipss. have kun dcn ene

In6ic»tivns.

84

II. I ?a38ivum.

s) ?ei'5ectuin

lcrgger Endelserne <70^ ^ut't-05 ude?t

Nindevo?aler til Stammen, saaledes som den er eller

skulde vcrre i I'erf. I. ̂ ct., og det

1. i Vei-bs xurs uden nogen Forandring; f. Ex. Tro^'ai > —-7l67ro/^x« — 7rS7ro/^ttl/ --- -

0. s. v.

2. a) i de V. muta derimod, hvis Charakteer er ^ . P ell« /, bliver P og / ?erk. ^.et. foran /l«, .

o, r forandret efter de scedvanlige Regler (^.13.^,.. c.). F. Ex. — r6r^«jU«^ r6-

r6^t7rr«5; rttc7<7ai — ^

r!?«x?«5 0. s. v.

k) men i de V. rriuta^ hvis Charakteer er ^ ?' ell. O, der i ?er5. ^et. falder bort foran x, antager Z?er5.1'ass. et <5 foran /uat o. s. v. F. Ex. 7re/iS«i. — 7rt7r6tx« — 7rt7r6tc7/tc<ez k'^k/Fk) — --»>-

3. I Verba Ii^u!6a foregaaer ingen Forandring med Stammen. F. Ex. — e"<7y?«Xx« — /ltttt/ sr^^co — t«7r«^xoe.

7r6/^)<A—TreTroc^iitt—7r67i«^«5/ x^>/^cu — x^x^tX« — X6X^t«t/ — ?6r«x« ---»-re'r«^«5.

Anm^rkn. I. ^ antage ogsaa adflillige V. xul-s, iscet

de, der ikke forlcrnge den korte Vokal (s. om lut. og

pers. I. ̂ ct.). F. Ex. «xo^ — Xk-^

— xex^.e^<7^«t,- re^'w — rkr//ieo^at.

85

Ailma?rkn. 2. De Verber, der i?ert. l. forandre - til o (s. ovf. om 1'ei-f.), faae - igjen i?288. F. Ex.

x^t'?rrc-i xt'x^o^a — x/x^k^«» o. s. V. Men

og forandre e til «: /u«»,

Anm^rkn. I. Nogle Berber forandre Diphthongen -v,

som de enten allerede have i ?i-Xs. eller forst antage i

l ut. ̂ til v. F. Ex. rt'rkvL« —

?rv6i?am — 7rt'?rv!^«t. I xt'cu skeer det allerede

i ^ c l . : Anmcrrkir. 4. I V. muta og lic^uitja foraarsager ofte

Sammenstedet af flere Konsonanter Mislyd; den hocveS

efter folgende, tildeels allerede ovenfor ncevnte Regler:

2) c? mellem to Konsonanter udstedes. F. Ex. rc-

rpt'yz^at, for r^r^tTraAat, ^k^cxoAk.

Ligeledes bortfalder det foran Endelsens o i de V.

?nuta og pura, der antage <7. F. Er.

Tr^'Trc^oAe for TreTrstooat, ?rL7retooH6.

d) af to ^ foran bortfalder det ene. F. Ex.

af t^t^coi' af , for

c) af tre /t bortfalder det ene. F. Ex. xu'//7rrl-,

xt'xa^u//«t for x!xa^u//^u«t.

cl) t, foran bliver enren forandret til f. Ex.

af eller til a, f. Ex. ?r^

a f a f ^ o ^ z ' K , / eller bortkastet, f. Ex. rer^«'^v^at af

Undtagelse. Imod Reglen bliver v 1) i den

2den Pers« Sing. F. Er. 7r/y)«^<7at af

2) foran de med oiA begyndende Endelser,

hvor derimod o bortfalder (ester ». ovf.).

F. Ex. 7rk<x«'v9nt for

e) Den 3die Pers. Plnr. omftrives ncrstcn altid

med ?ei-5. paiticij«. og I^rs-s. as c/vat (at

86

v<rre); F. Ex. L/'ot for r«ra)'^'»'0t ti'ot for ^-ra^T-at 0. s. v. Former

som x^x()«»'r«l (af hvor et » er bort­

faldet, ere yderst fjeldne.

2lnm.rrkn. 5. Ronjunktiv og Oprariv af dette l'em-

pus findes som oftest flet ikke, og scedvanligviis kun af

de pers., der have?rz-sens-Betydning, f. Ex.

//«t besidder (af xr«o/4«l erhverver), huffer

(af bringer i Erindring): Looj. x/xra,^at,

0. s. v. Opl. xsxr^^i-, x/xr??ro o. s. v»

(ogsaa x-xrv^i- 0. s. v.). Naar de sindes i andre

Tilfcrlde, dannes de s-rdvanligen ved Omskrivning med

Val-ticip. og i/vat. Imperativ forekommer ligeledes!

kun sieldent.

b) ?1^c^liQmperfeetum lcrgger Endelsen til Stammen ganske som den er i

?erf. F. Ex. 7rt'?r^^«» —

« 7re7io/^t«t—^ /7r67rvt?^??v. Anmcrrkn. 1. Mislyd af sammenstodende Konsonanter

h<rves ved Forandring, Bortkastelse eller Omskrivning ,

efter de ovenf. for ?<?rk. givne Regler.

Anmcrrkn. 2. Dette ^ew^us har kun den ene IVIo6uz .

Iu6icativu5.

e) futurum III- (Charakteerbogstav 0)

lceggcr i V. xui-s og m»ta Endelserne <7«/««^ <50, til Stammen, saaledeA som den er

i ?erf. forend de Forandringer, som foranlediges -

ved Endelserne. F. Ex. 7r«t66^c», 7it7r«/<55^«» —-

7r67rat<56i^l70^«t,' 7rk7r5t<7^«t >— 7I67rLt<70^tUt/;

Anmarkn. I. Naar Vokalen, der i kut. I. ^ct. var

lang, i pert'. ?SZ5. er bleven kort, bliver den her

atter lang. F. Ex.

87

Anm>rrkn. 2.^ V. Il^uicla mangle dette Z konjunktiv og Imperativ findes det, ligesom de andre Futurer, flet ikke.

c!) ^oi!stu8 I. Zc II. og futurum I. ZL II.

Have en sceregen Dannelsesmaade, i det ^.oir. uagtet

Seres passiviffe Betydning have aktiviske Endelser og

^ som i Numeri og Personer forandres ligesom de Hi-

storiske-l'empm'a i ?lktiv; k'utui'e. derimod vel igjen

AntagS passiviske Endelser, mcn dog beholde en Deel af

Aoristerncs: de endes nemlig paa og

9. s. v.

j. I. (Charakteerbogslav O) lcegger saavel i V- pura som i mutg og li^uida Endelserne

Ha?, udenBindevsVal

til Stammen ganske saaledes, som den er eller skulde

vcere i ?erf. ?ass. F. Ex.

7rat<^vtt>^ 7sk7r«l'^ki^at — kTrat^ei^i?!', — 0. s.v.

rert'^«o/tat 7rt7rett7/^«t

—

^s^pa/^at -—

rt'ra^uat — i?« Anm.rrkn. 1. De Verl^a. der i I^erk. ?^«s. forandre -

til a (s. Pag. 85 Anm. 2), faae s tilbage. F. Ex.

Anmcrrkn. 2. Nogle faa V. pnra antage uden at

have det l ?erk. pssz. F. Er. Trai^tt,^ 7r/7iav^ae

tTravoS^v (men ogsaa /<«» —

88

2. ^oristus II. lcrgger Endelserne Hi/«,, til Stammen ganske saaledes, sam den er

eller skulde vare i ̂ .orlst. II. .^et. F. Ex.

ti'liTrov —

tr^ttTro^ —

yza/i'co, (^cei/oi')

c?, kl'?^ 0»s. V.

tV^«7r^v

?lnmcrrktt. 1. I nogle Verbs, der i ?rXS. og Imvk.

ikke have nogen udvidet Stamme, retter dette I'ein^us sig

ester Impei-f. F. Ex.

med kort t/ thi ogsaa i

dette Tilfcelde bliver Vokalen forkortet (s. om ^or. 2.

Anmcrrkn. 2. Ligesom ^or. 2. H.ct. sindes dette l'em-

xus ikke i Verba derivats. Ogsaa er det hoist sjel-

dent i V. pura og de muw, hvis Charakteerbogstav er

r ell.

Anmcrrkn. 3. Kun af meget faa Verber findes baade

^or. 2. ^ct. og ^or. 2- ?a«s.

3. ?utuium I. lcrgger Endelserne o. s. v. til Stammen ganske som den er i ^.or. l: ?338. F. Ex. 7rtttt5el5cn, — Titte-

4. kutuvum li. lcrgger Endelserne ,/l7c?/tk5, o. s. v. til Stammen ganske som den er i II. I>S88. (ell. ^et.). F. Ex. rl)?irv), — r«/-7r//<7o^«t,- rc<t7<7a>, 0. s. v.

Anmccrkn. De mangle, som de andre Futurcr, Konjunk­

tiv og Imperativ.

89

III. I 2Ie6mm.

?rDsen8, Imxerkectum, ?ei-5ectum og I^Iu8-

c^uamxerseetum cre ligesom i ̂ asslvum. I de andre

'lemurs foregaae de samme Forandringer med Stam­

men, som i de tilsvarende I'Lmpora i ̂etivum. F. Ex.

r^Trrc,^ t'rin/va^ trvTrov.

xat'co^ x«d'l7«<^ t'xa^o«, tx«ov. x«voo/t«t,

a^z-k^c,^

Oversigt over Ligheden i Dannelsesmaaden af

l'emxors:

I. ?rM8en8 og Imper5ectum i ^et., 1?a88. og

Aledium.

II. futurum I. og I. i ̂ .Lt. og Aled.

I^ers. I. og?Iu8^^i5. I. i ̂ et., I?Lr5eet. og

I>Iu8Hp5. i?s88. og t ut. III.

^or. I. og k'ut. I. i ?a88.

UI. k'ut. II. og ^or. II. i ̂ ct. og Ale6.^

II. og k'ut. II. i k'sss.

I>erl'. II. og?1n8<zi>f. II.

Verbalia paa ro? og reoe

kunne betragtes som Dele af Verbet, da de baade i

Betydning og Brug have megen Lighed med Partici­

pierne. De lcegge deres Endelser, der stedse ere accen­

tuerede (med Undtagelse af, at de paa naar de

blive sammensatte eller dannes af sammensatte Verber,

trcrkke Accenten tilbage), til Verbets Stamme ganske

som den er i ̂ .or. I. ?a88., naturligviiS »ned de for-

90

medelst Konsonanternes Forskicllighs-d nodvendige For-

andringer. F. Ex. — Tr^kxros

— oz-^kTrro's

— a/^cros

— A^ro?

Trai'k), — 7r«d>ort'oe

tora'^^v — or«^rt'os

—- r«r/os

Aumcrr?n. Verkslis paa r/os have Begrebet af Hod-vendighed, ligesom dct Latinske Particip paa—6us.

F. Er. y)t).7/r/oe ainzuclus, som man maa elske;

Zto^ttort'oi/ tor! ro^'s man maa straffe Sla-

rerne; not^r/ov dette maa jeg gjore.

Ve^dslia paa roe svare til dct Latinske Particip.

paa — ws. F. Ex. Tr^txro? flettet, o??-7rro? dreiet.

Men sædvanligst have de Begrebet af en Mulighed,

som de Latinske Adjekt. paa i lis. F. Ex. or(>-7rro'e

vel-LLtili-i, dreielig; o'^aroc visidilis^ synlig.

Cp. D. Af Ilu^crs. og begge l og ?»Iecl.

dannes med i rerariv Betydning forlængede

^ornier paa koxo»-, eoxo'^7^ (af o^, o^>/^) og

«oxo»», aoxo^t^v (af «, Disse Horm>.r

(der ogsaa bruges i den Ionisse prosa) have

som oftest inrer Augmenrum: f. tLx.

(^af xtt^/oxot' (af

t7-c,x- (af tt,^, /^toxo, ro (af /t. S/o-

//at, , t^«'on<?xk (af

Aaott'ox6?o (af ogsaa ̂ a^csxe

Adskillige verba paa og danne

^'ut. 1. og ^Vorist. I. paa ot«,, o«, f. (a^co).

91

Xt'^ace,^ ?xt^>oa / x^.oc,^

tx^oa/«^ o.fl. Derimod danne ogsaa adskillige

verda xura Aorister uden o, f. Ex. x«t'c!,, z'xytt

og exct«^ a'^t'o^a«, y^.k^aro, «).Lv«/4k»'o? (^og uden

«^!^rat)i' vkvco, tooe^a, vSt«^ o6i«ro,' )^e^a//e»- (og Uden

o^^c«e). paa lignende Maade er /^«ro,

iin^erst. danner af

Foruden de sædvanlige Aorister forekomme

nogle andre, der have Charakreerbogstaver as

^Vor. i. og Udgangen as ^Vor. 2. (^oi-l-. mixli).

Disse ere: 5^ov. sz-e, af 't'xcu (.'x,^'o^«t^ '/^o-

og /Sh0tr0i iinper. ^?/o-o as

Fvoero, imper. Fvo-o, part,ic. ^c7<1^k»os

(der imidlertid ogsaa kan forklares som k'utiir.)

as fremdeles Imperativerne

v(«7Lo ved Siden as ^.^0, 5(>t,o (as ^a--. 8^nc.)

as og opo^,' Im^er.

Inlin. as Im^er. o/as^

o/o^rw^ o/ov/ru/v, Inlill. ola^ci', vie7t^!^at as ot'oa,,- as der almindelige Sprog horer

herhen ^ >Vnr. 2. as ?rt'?r^. Epempler af

en modsar Arr, hvor (Lharakreerbogstaver er as

^oi-. 1., ere: -7?r« ved Siden as k7?rov, ^»--/x«

ell. ,/^-txa ved Siden as ^e^xo^. (2ls denne

Arr findes mange Former i der sildigere og sier-

rere Sprog.)

pers. 1. forekommer kun af verlj. xura., og

selv i disse udstsdes undertiden x, f. Ex. i par-

tii^ipp. x^xn^^k^ xk^a^^c,

xiussl^.l'. ^Vct. har i 1ste pers. Sing. alrid

Endelsen -a, s. Ep. TreTrot'Ac«, kVs.^Tr-« i 2den

pers. kak, f. Ep. krk^Trkas, i 3die per?. ell.

ell. kt f» Ep« ^6-,

92

k>m'5lUANcl paa

Indleativuz. Lon^'uvct!?. Oj)t3tIvUS. 8. ri-?rrm jeg flaaer r^Trrco rv?rro^t

r^Trrc,? rv7rriz? rv?rrots ?^?rrk» rv?rrI r^?rrot

O. r^Trro^k^ r^rrtti^ki« rl?7rrot/tkv riTrrerov rr?rr^rov rv7rrotro»» rv/rrerov r^?rr^rov ?^?rrot'r^v

?. r^?rro/tev rl'^rc-^s^ riTrrot^cl« r^Trrsrs r^Trr^re rl!?rrotrL rd7rrol.o» ri??rrw<7t rt'?rro«cv

8. trvTrrov ervTrres erv?rrc

O. Arr?rro^k^

trv7rrt'ri?v

1^. trv7rro/^kv tri-Trrtrc trvTrrov

.8. re'r?^« r^rrixv/ r^<x«S rerr-^^e

rcr^//

D. rcr^«//ev ?Lrr^b>/iLV rkrt'^ot//kv rer^cero^ rervi/^rov ?Lri^otrov rerv</aro^ rer« </-ot'r»^v

rLr^c/!«/ULP ?6?t-^>cu^kp rer^>/>«r6 rtr^i^/^rs rer^vtr« r§r^^>aot rerl^cuoe rsrr^vtkv

' ^ 5 V )

93

Verli.l muw.

VUN.

Im^>eratlvu8.

r^-Trrt'rto

rrTrrerop

rl?rrt'rcov

?v?rrkrs r^?rrt'rc,^o«v

ell. ri^irrvvrcop'

5krl^t'rco

rkrlizpkrov rcrDPt'rlov

riri^ers rervPtr^oa^

InllnitivuS. I^Zilici^ium.

ro?rrl^^, r^Trro^v«^ 7^?rrov, rti7rro» ?os

r6r«^oL, t^«?tr^/>t!ros

»

94

Il^icativuZ.

t?er^PktS

/rer« ^kt l).

ell. -Ll7«v

?ers. 2- 8. ?t'rv?r« ?^r^ae O.s.v.

som ?eis. 1.

plugsZp^2.8. erkri'?r^t^ t?s?-^7rLte osv.

som?Iu5«zpf.1.

?ut. 1. 8. rvw6tx o. s. v.

som ?l-a:zen5

^on. 1. 8. tr« ̂ as

D. erl'«//arov

^r^«rs trl-^cev

^c>r. 2. 8. L?l?7rol, tri,7rec o. s. v»

som lmpers.

LonjuneUv. t>^^stivu8.

rkr^Trk, 0. s. v.

som I'ert. 1.

?r 0. s. v. som^rcvsens.

r^'n^e 0. s. v. som pl-rsens.

r«?i!!7rot//t0.s.v^ sompel5. 1.

ri'^ots o.s.v» som^i'scsens

r^a«x ell. r-^Stas

ell. r^ktk

r^i^atrov

r^i^atrs

ell. T^Trvt^e

rl/?rots o.s.v.

som

!)5

Im^erativus. Iniinitivus.

^?t'ri)7rk 0. s. V.

som?er5.1.^ rk?t,7rt^at rert-Trc^s o. s. v»

som ?cr5. I.

-oioa^ -o»> (?. r^a»-roc

rvi//ov

rv^-«rc«,

r^arov

?^«rs rvi/,«r^oa»'

ell» r^?re rvTrt'rcu o. s. v.

som?rse5en8.

^ao«, -«v Lk. rr'i^'«i^os

-c>i,o«, -o»^ ri?ro»'ros

' ̂ s ^ r->

90

Inclieativus.

I^rivs. L.rtTrro/^at jcg flaaeS

r/'Trr^ ell.

rt7rri?at I). r« Trrv.ut^oi^

r>?7rrko9^o^ r^Trrsv^ov

?. rliTrro/^k^a -riiTrrto^c r^?rro^r«t

Imp. 8. tre?rro/t^v t?^?r^ov ir^Trr^ro

D. ir^Trr^o^ot-

trl)?rr^oA^^ p. kri-Trro.ukFa

tT'vTrrta^L

8.

rt'r^7rr«t I). rk?l^^e^o»'

rt'rr^^ov

l'. ?er^/^5^w rtrv^/Ae (r-r-^t'pot, at,«

c/o«)

Lonjunctiv.

?i?7rr^//at

r^?rr»/ rv?rri/r«t r^Trr^/tt^ov

i'i'Trr^/tk >9« rv?rr?/oAL rvTrr^^rat

Oxiativus. rl?7rro«'^v

r^Trroto

r^?rrotro

?t,?rrot'oA?/v

r^7rrott»ro

danncS af dette Verbum, ligesom af de fleste andre Berber, hvoraf de forekomme, ved Omskrivning

^med Participiet og Konj. og Op-Itat. af Verbet (ctr. Z. 37. j v. II. s Anm. 5).

(^o^)^^^osv e.'^k, k«7/ 0. s. v.

97

5-

?i^7r?-ov rt-Trrt'o^«)

rv7i-rk0c>o^ ?!777'/t?^Z'

r^Trrko.^k ?°< Trr.-'o

cll.

Inlinilivus.

T^t?, <ZpA<^

?t'rl

rt'ri^«x9k

cll.

I'n, l ici^ium.

Lang«s graski Grnmmank, Zdic Udgave.

98

liv. Oj>t!NN'U8.

5. ^ o

tr^'r«?rs0

I).

trtri's/

1'.

8. r« ,/00/4« t ell.

0. s. V. ligesom Vr-os.

o.^s. v. ligesom Pi-Xs.

6.

I).

p

trd'^^re

7/

x^A^rov

?tc/^re

>^t»^a t

r« ri^Ak/i^s

Ae/»//<«»'

cll.

ell. ?»^Ae«7/0« v ell.

5. ri7r?)oo/<at ?ti7r»)a^ ell.

-5«0.s.v. liges. t'ut. 1.

o.s. v. liges. d ut. 1.

8. 0. s. V.

liges. ^ur. r«i7^»/S 0. s. v. ligest ^<»p. 1.

rt ?i7ret'?/c o. s. v. liges. X»i .i.

8. ell.

-k t o. s. v. liges. b'ut. I.

o. s. V. liges. l »». l.

99

Iini»ei 3livii8. Inlinitivus. I'ul Ncipium.

rtTr^rt I rvTr^rtt, y. s. v. I ligcsom^ur. 1.

?-, </ ^'i ro? o. s. r.

ri)7rtt's, r> Trtloa 0. s. ?. s?M ^<>r. 1.

rtri »/-vue« os, o»

"7 ̂

100

IVI ̂

og Im^erl'eeium, ?ei5eetum og

Iitdicativus. <^c»njunl)Uv. O^tiltivus.

I",u. ?. 8. r<

ell. ^kt r^oto

rl-«^otro

I). r«)i/'o//ttAov

rv^oto^ov

ri)^,ot'<7^v

1^.

7-^i^ko^e rli/vtoAc ri'//o?rat r^i^vtiro

^ur. 1.8. r^c<^at

ri)i/,«to trvi^aro

1^. ri'i/,^c7i!>0i/

trr)>^«a^v r».'i^oOvl/ rt-i/^at'oA?/v

?. ervi^cc^LA« ?k)'^a,'ut^a

-- r«^i//atvro

^ttr.2. 8. ^Tro^v r^Trot'//^^ t?i5?rov rv?ri/ 0. s. v. ri^Trvtv 0. s. v. tr^Trero ligesom l. ligcsom?ut. i.

I). trvTro'^e^ov t?t'7rtc>Aop

6rl'7rt'oA??v

p. trl-Tro^k^« trv?rto^k

trvTro^ro

NN

l'Ius^uam^ersectum ligtsoin i k'assivum.

In,^ei»Uvu3. lniinluvus.

?! I//«t

tll.

ri)7rov ri)77t'o^l,>

rtTr^'o^w^

ri'^aoAttt

r< i/,

^77 to,'te

tll. rtTr/oV/t^,'

102

In6!eatlvu5.

jcg

forknndcr

lingeri.

b ut. (2) 8.

I ) .

«z)s).L7roi'

I'. a^i).t7^s

vX»Il. 1.

C><)njuneUv.

paa

^(^11

0^)t»t!vu5.

o)')e^o7e «^^s).o7

! «^s).o7/ts»' «-^/.»7^t>!'

«^'6^o7rc «^L^o7e>>

10^

> ^ > 1 .

Imj>el'3tivu8. IlitiniklVU8.

brugcs ikke

1'arUci^ium.

104

Inclieativus.

Im^rrk.

I'.>rl. 8.

e<vt)

Lonjuneliv.

i/^L^ro I).

^0«p)

^ Ilt. 1.

^Nl'. 1.

I^ut. 2. a)^k^,^'«7o^at

^U1'. 2.

I"ut. 3.

105

51

Im^>el nlivuz. luiinillvuZ.

tt)

I'!U l iei^iiim.

«)'^t^Akt's

t t ) l ' 0 V

104

I'/i

Inclieatnu8.

IMjlt'l-k. 7/)')'L/./0/t7^

I'el'f. 8. 7/^L).^/«t

I).

klSt)

1^Iil!>I^)l. 8. 7/)^>^^7^»/ 7/)')'t^00 7/^k^ro

I). 7/^/t'^.«t^07'

7/))-/).^,. 1^.

1^0«^)

I-'ut. I.

^01°. 1.

1^1 t. 2. «')^^7>^at

^vl'. 7^)^.7^

I^ut. I.

LoniuncUv, O^WUvus.

/. ̂ O U /// 7/

105

51

lUivus. IiiiinNlvuZ. I^ii liei;)inm.

ot:

>/)'^^/t/^c>s

»^ox

»'o?

«) ^!^kt'<>'

100

>11'

?lD8en8, I'erleetnm og

O^wtivuz.

«^)k^o7o «^^)>o7ro

«'^6/.»7o^o^

«^k).o7aA^ «^^^o7^ro

38.

Sammentrukken Conjugation.

Verlia ^ui'a pas »vi, sl<» og blive overalt i

I'rNgenZ og Imxerieetun, kontraherede, da Stam­

mens Endevokaler ^ her stode sammen med Vin­

devokalerne. Kontraktionen skeer ganske efter de ovenfor

givne Regler, dog med folgende

Undtagelser. De Verber 5««^ ?i6t-

og ofte ogsaa xtc«^

kontrahere «6 til »/ istedetfor til «, f. Ex.

Intlieati,tt8. Lonj'ineliv.

?u». 1. ell. ^^7

I). tt/^^.67l7T>0I'

1^.

«z

^<»r. L.

10'

D I V5l.

ligesom i 1^8?>!vu!n.

Im^eistivuz.

«^kt

Iniiniln U8.

«z^e).!t0^a« t«^z oe

2. Tostavelses-Verber paa ^c>i kontraheres kun i Endel­

serne med f. Ex. r^7; 71^6^, 7ri,7»-,-de ovrige Endelser blive uforandrede; f. Fx. /ukp, ?rvto^«7t,

3. I Verber paa bliver ikke kontraheret til ov, og o>/ ikke til men begge til o7.- f. Ex.

undtagen

i Infinitivet, f. Ex.

108

Ep. D. «) Verberne paa an kontraheres for

der Meste, og sa?dvanligr bliver den sammen-

rrukne L.yd igjen udvider ved ar indskyde en ril-

svarende, som oftest kort Vokal, f. Ex. o'?«'«,,

a/rta'ot0, aert„I!o — «/-rto'u,o / eller ogsaa, naar Verser sordrer den, en

!ang; s. Ex. ?)^«'ovo«, i' //e-

Sjeldenr indskydes en Vokal es rer den sam

inenrrukne, s» Ex. /

sammenrr^kkes ril 1) i nogle Dualis-

Former, s. Ex. ?r^o?av^r^v,

2) l nogle Inftniriver, s. Ex. 77ktV7/-

as Tfkt,'««,. ^S. Pag. 76).

^ gaaer i nogle Impersekr-Former over ril

»1 s. Ex. 0/40X^60»/, ^r601/ as

o. s. v.

I Verber paa o«'« sammentrykkes underti­

den 0 7/ til s. Ex. t7rl^euoo^«t sor t7rt^?o?/oo/««<

as tTrt^occ'co.

/?) I Verberne paa e'w ere de kontrahe­

rede Former sjeldnere. kontraheres sædvan­

ligt til «v, s. Ex. Trvtkv^HV, y?t^e?vree,

V0t sor Troto^^t', 7>t^o^re? o. s. v.

Z udvides ofre ril St, s. Ex. as

Tr^s-Ltv as Tr^t'co. I 2den pers. Ging. pras.

pass. sammenrra'kkes t'L«« ikke ril men enren

bliver der staaende usorandrer, s. Ex.

eller Grammens k sammenrr>rkkcs nied Endelsens

t ril s.Ex. eller sgsaa der ene « ud-

stodes, s. Ex. paa samme Maade ud-

stodes ofre er - i 2den pers. Sing. as Imper

sekrum og Imperativ pass., s. Ex.

sor «tr^'eo, <xo^t'eo.

109

sammenrr.rkkes (ligesom «x i Verberne

paa a'c») ril 1) i nogle Dualis-Former:

2) i nogle Infinitiver, s. Ex. af

(S. Pag. 76).

V e r b e r n e p a a o ' t ? , b l i v e o f r e i k k e k o n ­

traherede, men Stammens o bliver da forlanger

ril s. Er. ^Tr^oi^r«? as

^oc<i. Ogsaa udvides underriden Sramnlen

ligesom i Verberne paa f. Er. «^,o^ot

110

> «

« ^ ^ ^ v » v

' L ̂ '5 » o'«'5'v ^ L s.Z -^'5

^.5. Z.Z. L . ?.z 5. ^

^ Z-Z -Z -Z -Z -Z - ^Z - ^ . ^ L ? ^ L ? ^ ^ ? s»

> WM«

<?!

t - LL SS« «« 5 k k k ^ k k k

k k k k k k k d: V)

v v'

c^, ^ ^ ̂ <^> ^

L. L. ?. L. ?. 5. ?. Z. ?. 5. Z. S.

^ S » «/> S. ^ ^ L 's 2> r . ! L s<s !L>v^> ^ ^ ^ 'L '? 'L '«-L'L 'L'L'iZ 'L s »Z

?-> Z-Z-Z-Z-Z-Z- 5-5-5- ?- 5- Z-

'Z-L L.Z-.L.Z ^ <^>

. ^ -Z >Z ^ k k k

>-? c: s

IN

v o 2 Z S.

'Z'Z'Z 'L'Z'I c h - ^ o v » v v s

Z.Z.Z. Z.Z.Z. -Z ^ s s s L. -i. q.

,Z- ^ ^ 'Z ^ ^

2 ^

Z. Z. L. ?. Z.

--> >Z -s ^ >^>

-i. -i. -i. -Z.-i.-i. -Z.-i.-Z. -i. -i.

L L -i. v ?. L . ' Z ' L ' L ' Z ' L ' 2 i Z 'Z 'Z --i. 5-Z-5- Z-?-Z- ^Z-Z-^ ^ t »» - ^ ? ^ ^

5, ^ o s-z. >. k -.' ̂ < ? ^

--. -i.

2 'L '« '« -i. -i. -!.

^ ^ !L o s ^ «-

. L'L -i. -i. -i. 'v ?. ̂

>« >L -i. -i. -i.

5 5^

'L -i. -i. 'L'L L -!. --. -i. »S '« '» -Z. -i. --.

^ ? k ^ s s ^ k k

'Z'^-'Z ? ^ » ? S <2 K k K

5 z 5 D D O

c: O

.Z .Z .2

k k k k k K K ^ v5

-s. ^

k k k .s.z.z ^ 5 s S ti ^

°v ^0 ^ ^ ̂ ^i. L. ?. S. ?. ?.^Z

' Z-'Z.. Z-. Z-^Z.. Z.IA. 'Z. Z.

-i. -s.

.Z..Z- Z- Z. z. Z. Z..Z.

113

^ s V v v s v v ^ »Z,Z^

°s Z. 5.

.2 Z

H.Z Z

^ -

2 2 v Z- v «-L^.s. -L

v

!>

D»X

c: O c/Z

SS i->

v cZ Z «Z^ . ^> !Lch>^ ^ -Z s !?-. !z »o Z L.s 2 s 2 »v

Z. Z. ?. z. s. Z. Z. z. z. Z.

' Z ' - . ^Z - ' Z 'Z -S 'Z 'Z

^ ̂ ^ O >o *L^L -V V^V

Z.^ L ^ 's'S'-L Z'5'5's'Z s K K K K K K K K k

- s v ^ z

'^s Q c, k d:

->. «

v k k »

? <2 0.b^ <

S ^ S --

^z k k

s ch>

L banges gr»ste Wrammarik, 3dic Udgave.

k t?

- v.

N4

L ?. »>» S S

-Z '2 '2 chz cd>

L

^'<L v v c> Z .Z . -Z .S .Z .? .q .Z .Z .

<s ^ «

? »- .^. v » '» 's ^ ^ 5 ^5 s v v S L S » » S Z .Z .Z . - i . - - . - i .S . - ! . - - .

^ ° ^ ^ ^ .

Z.Z .Z .Z .Z .Z .Z .Z .Z .

-5>

Z. Z. Z. Z. Z. Z. Z. ?. s.

L ch>

-i^ «^>

> L '« -2 'L Z. Z. Z. Z. L L ?

i-> - Z - ' Z - ' Z - -Z - ' Z . ' 2 ^Z ' ' ^ ' Z . - i . Z .Z -Z .Z .Z 'Z 'Z ' -Z .

<8 s s ^ « iL ^ ctz 6 >- .Z- - ^ Z r ? ; 5>Z k» i s»Z «» 2 -» "L 'L « "S "L L -« 'L -!.-j.-».-S.-z.-!.Z.-i.?.

» !» ^ L ^ 02 s »- -> >u s

« -« S. -Z S. ? ? ?

v '« « L 'L "« S. -j. L. -i. -i. -!.

7> o cis <- o c!? ^ R. « ^ ch> ^ !L

« ^ 5 L

.v s .Z- .? ' 2 > » ^ ' « " 2 ' « » ' 2 « « » > 2 ? 2 ? Z I Z ? Z ? K K K K K K ^ Z K K K ^ k K ^ K K K

S. s ^ ^ ^ <^> <s s chz 6 ... ^ ?» <^> 'v Z. ^ ^ .Z- ^ ^ L .

^ 2 ^ Z '2 .2 Z '? .5 2 .5 - ?-

« -Sv -d> 'v

K K s c-s c^. 0 O

115

is ^ v Z v

?. iz. ?.

°

S ^ -i. Z.

? S

<52 chz S s S. Z.

8 ^ ch> H ^ .Z ch> ^

-i. -i. -i. -S. -!. -Z. -i:

<-2 Z. -Z ^

L

<5) ^ 's ,s

w v v v « v e » s ^ 'A- 'Z- 'Z- 'Z- ^

<z S chz s » ch> <^

?»>

<5- '<Z <^ <V

.Z- ,Z. 'Z- 'Z- 'Z- 'Z-

'Z <Z -D -i. v v v Z- Z- Z- Z- Z-

^ ^

chz <j> >L

5 -Z ^ ^ ^ > s v -!. » Z 'Z 'L Z »L »L "Z 'L >s

Z .Z .Z .Z -Z .Z .Z .Z -Z .

^ ^ L> ^ ^ -L L 'L v '« « -z. -i. -i.

L <tz !" -k> 5 -5 »Q 8

L >L »L L »« « L "« 'L Z .Z .Z .Z .Z .Z .Z .Z .Z .

ch-S.

ch> <72 ^ '? .? .S

K k K k k

«D » d. ^ ^?- .s >->.?-» .z- >s >2- ,T -- ,« »s

T Z v S S S S ^ T k ^ k ^k ^ k .k

s? <>2 «5-D ^ H ch> Q «» «»

K K K k k K ^ <u c^>

.k .k -5 -5

8*

116

?e i ' t e c t u m .

Ia6ic. L. ?rk?rot^al TrcTrvt'^oat ?re7rot'^r«t

I). ?rL?rot^eAo»' TrkTro/^o^ol' TrtTrvt'^s^ov

?. TrLTrot^xA« TrkTrot'^a^s TrcTro/^vra^

Inknitiv. ?rc?rot^o^at ?srtici^>. 7rL?rot^^ox (^onjunct. 0^>tstiv. Im^er.L. 7rs?ro/^so

7rt7r0t^'oA«> :c.

rert'^aat rcr/^^rat rsrt^i/^k^ov rcrt'tt?/s^ov rert'^o^op

rkrt'/t^vrat rert^uyoiAat

r^rt^oo rLrt^oAco

:c.

^tk^t'oAcvrat ^tk/ttoAc,^xAov ^k^t'o^o^ov

^k^t'oAlooAc

^tk//t'o^e/>oo

?1 usc^ua

5. t?r»?70t^^v S75t?r0t'»?00 t7rk7rot'^ro

D, tTrLTrot^kAov L7re7rot'^c?Ao»/ LTrkTrot^oOhv

?. k7rc7rot7)/tkAa t7rc7rot^l?As t7re?rot^vro

npe r t ec t

ercr/^i/vo tVkr«'^ro trert^^tAov t?6rt'//7/oiAo^ trert/t?)oA^v

trkrt'^o^L tVcrt'^»ro

M.

k^k^t'o^c^oo t^L^t'oAtoro

t'vOttlvOo v t'^k^cloiA^oAi/p

t^k/tt'oA«)»'ro

?ut. 1» /^or. I. t7rot»)^v k'ut. 3. ?rk?rotixoo//«t

^toAco^^«7o^«t

117

I'ut. I. 7ro«7/(70^at I I ^«aAc»oo^tat ^or. I. k7rot^o«'^»- I

/4lsA?->r/o.s

§. 39.

Conjugation paa

1. ?ldstillige Verber, der efter den Stamme, som viser

sig i deres fleste l'empora, skulde henhore til Verba pura (iscrr paa 6ai, have i?rsesen5 Imperfektum og Xoristus II. gjennem alle Oe-

ners og Alocl! (^or. II. ikke i?385iv.) en sceregen Conjugation, der efter den iste Persons Endelse i Prcescns-^5, kaldes Conjug. paa /ut. Alle ovrige 1'emxora dannes og conjugeres efter de almindelige Negler for v. pura.

Anmcrr^n. Egentligt cre de i det Folgende som pa­

radigmas opstillede Werder,

og desuden 7^t (der gaaer ligesom

de eneste fuldstcrndige Verber paa

som endnu sindes; men som paradigmara kunne

de betragtes med Hensyn paa den store M-rngde

anomale, defektive og epifle Berber, der flektere

enkelte Tempora i Analogie med Berberne paa

2. Det, hvorved Conjug. paa fornemmelig adskiller sig fra den sædvanlige, er:

^ujeetiva Verbalig. Trot^ros > rt/tyro? 7ro«»/r/oe I

118

4. i) at Udgangene ligges til Stammen uden Bindevot'aler.

2) dertil kommer endnu nogle ejendommelige Ud­gange, nemlig:

i den Zste Pers. LinA. ?lses. In6ic. ^et.; f.

Ex. eller i den 3dic Pers. Lin^. ?rR8. In6!c.

^ct.; f. Ex. S/Fwil. -^5 i den 2den Pers. LinA. Imperativ, ^ct.; f.

Ex. i Inlinit. ^ct.; f. Ex.

-S (for v?) i lnascul. af?articix. ^ct.; f. Ex. (vl-ros).

Anmccrkn. Ronjuncriv og Vprariv forbinde Verbets

Stammevokal med Endelsens Vokal til en blander der stedse er accentueret.

I Nonjunkriv er denne, naar Verbets Stamme­

vokal er « ell. k, deels w deels ^ ^ ligesom i Verda

inuta i f. Er. i/k, ?/, (af ^ /or«,"-

/tkv, 7/?--^ »"at (af o?-««,); naar Stammevokalen er o,

overalts/ f. Er. curs,

(af Soc,^). I Oprariv er den en Diphthong med t,

hvortil stedse kommer Udgangen ??v o. s. v. i f. Ex.

0. s. v. Naar Stammevokalen er v, dannes

saavel Konjunkt. som Optat. scedvanligst ligesom af

Werb. paa -v'co ^ altsaa ^

«,to, ot?o o. s. v. Former paa f. Er.

A«t'^d-ro, ere meget sjeldne;

endnu sjeldnere aktiviffe Former, som

Anmcrrkn. Ogsaa af Verberue paa og findes i Konj. og Optat. Pas s. og Medium Former ester

Conjug. paa n, f. Ex. , rtSo/^7^,

119

hvori Charakteer-Vokalernc k og o ere bortfaldne.

Ep. D. De kontraherede Nonjunkriv-Former oplsses

i den ep. D., dog faaledes, ar istederfor Gram­

mens « surres og istedecfsr o/ f. Ex. for Desuden for-

lcrnges foedvanligen Charakreervokalen foran,

f. Ex. ell. ork/co,

sor orc«, oi-7/t o. s. V., og den

lange Modusvokal bliver derimod forkorter, s.

tLx. for ^0^6^ for

AdstiUige korte Verber antage fortil cn RedupU-kation, idet de gjentage Stammens Begyndelses-Konsonant med et t,- f. Ex. 6oco, 6/c^m.ut/

men begynder Stammen med <7?, Tir eller

en aspireret Vokal, scrttes blot et t med spir. asp.

foran, f. Ex. 7rr«c», (Sammenlign Z6).

Undtagelse, a) Stundoin er Reduplikationen uregclmcessig, f. Ex. 71/^71^7^ af Tr^^cu,

af ^ af /vi. K) Stundom ude­bliver den, f. Ex. i af ^ og det i Tre- og Fleerstavelsesord stedse; f. Ex. xi'^t af af

2lnmaerkn. Kun ved denne Revuplikation bliver ^ui-.

II. mulig, da Manglen heraf er det Væsentligste,

hvorved dette Tempus i Inclic. er forfljelligt fra i de andre IVlo6i fra?rses. (Sammen­

lign tz. 37. v. I. <l.) F. Er. Imi'l. ^vr. II. I>r-s. dunj.

^or. II. donj. c7?c^>.

120

§. 40.

Stammens Vokal bliver i LIn^. IncZIc. ^et!v

i alle tre l'empors stedse forlænget: af « og e bliver af v), af i); f. Ex. af cirttlu,

af i9^a), af af I alle

andre Endelser i Aktivet, saavel som i hele Passivet, bliver den korte Vokal uforandret; dog undtages:

s. ,4.or. 2. Inf. ^ct., hvor « forlanges til 6 til og o til ov,' f. Ex. (^»rses. rtAsvo-t) ^-7?«,; <7r«a> (^rses. (^>rD8. FtFo-

b. ^.or. II. ^et. i alle iuo6! og numer! af Verbet

(see Paradigm.).

Anma?rkn. 1. og have den korte Vokal

endog i de passivisse tempora, der here til den sæd­

vanlige Conjugation:

^ct. lut. xf. ?ass. pk. t'ara/^at sor. t'or«A^v

— Fcvcrco - — At'Ao/tat — Det Samme have og 7^« blot i ̂ uristui, f. Ex.

^.ct. fut. aor. t^xa ?sss. aor.

— ^'oc<i - 7/x« — t'Fkt'?. Anmcerkn. 2. og sorlcrnge i ?erf. ^ct.

og ?ass. Stammevokalen til rt'^«x«»

e5x« ,

Ep. D. Efter versemaalers Fornodenhed beholdes

den lange Vokal ofte i de Endelser, hvor den

ellers efter ovenanssrre Regler er korr; f. «Lx.

121

Som mere specielle Bemoerkninger maae endnu

erindres: 1. og danne ^or. I. paa x«,

xa? o. s. v. , ̂ /x«, ^tvx«), men som ikke

findes udenfor Indikativ. 2. Z II. Imxerst. ^et. have nogle Verber Udg.

S for -At: for i? for iVt,- for Z. Mange enkelte Personer og nio^I blive ogsaa i Pr«s.

og Imperf. hyppigen flekterede som af Verba xura paa / saaledes at endogsaa Redu-

plikationen beholdes. I Singular. afImperfekt. Aktiv, er dette f. Ex. endog den almindeligste

Form, altsaa: ez o^,?, ov 55, e (<5stxvvtv)/ und­

tagen i Verbet og hvad der retter sig derefter

(thi t'<?rcov, t'<7r«s o. s. v. ere blot Zoniske og sildigere

Former). Ep. D. I 3die Pers. plur. af de hist. Tempora fin­

des underriden Udg. v for o«»-, f. Ex. t'orav og orav ved Siden as 7c^ as i Analogis dermed as

As Verberne paa dannes ligesom as de re-

g e l m c r s s i g e V e r b e r ( s . P a g . 9 0 s . ) i t e r a t i v e

Former; s. Er« or«axc, Ao'oxvt'. lige­

ledes forekomme Insiniriver paa -//-v og

ists. -vat (s. Pag. 76); s. tLr» tora'illkp««.

I - 8 e t t 8 .

InZicativus.

L.rt'9^/tt sirtter <or»//tt stiller giver viser

7or^e At'Aco?

r/^o» 7<7?^<7t Fetxvlol

/ara^llk^ Ft^o^ep

rt'^erov -oraro^ A^oro»' ^kt'xv^rov

r/Aerov /or«ro^ F-'^oro^ Ae/xwrov

Akt'x^t^e^

^/Aere 7or«re ^t'Fors

?»At'aot (^tt.) At^o«ot (Att.)

ell. ell. (Att.) ell.

?t ̂ «t0t

(!on)'uneUvu8.

8.rtAtt! 5<7rc»

rt^s /o??/S

/o?>/

tort^/zk^

^tA^rov ,'or,/ro»- Ft<Zc^rov ^af ^tx>'^. rtA^^ov

^af ^tx>'^.

,'<7r>/rc FtFv're

/or^ot

123

Optstlvu8. /<7r«t'^v FtFot'//V

?t^kt7/S /or«t'^c rtAkl'17

D.rtLrt'^ev rt^e/^rov /oral'^rop

F«Fot7/r^v

rt^et'^rs /arat'^rk FtAot'^re rti^Lt'^oav i<7r«t'^<7av FtFot^o«^

^as

Anmcrrkn. Brugeligere er i vual. og plur. cn

aftortet Form, og i 3 xlur. er det den almindeligste:

^).7-eAe7^»' /or«7/tkv At<5o7//ev rt^s7rov /aracro^ FtFo7ro»< rt^kt'r^v /orat'r^v

l^.rt^7/tkv /<7?«7/«LV ^<5o7«t6i< rtOe7rk ,o?«7?s l5t^o7re rtA-tkv ^tAo7k»'

Iinjzergtivus.

0. s. v.

ell.

scedv. 7or^

o. s. v»

/<77-«r^o«^ ell.

<5tForc-, 0. s. v.

ell.

s<kdv. ^ttX!>»

FktX^^coo.s.v.

ell.

Anm«rk». Brugeligere end og S/FoSt erc

Formerne A-'<5ov ester den sammentrukne Con-jugation.

Inlinitivuz.

424

participium. rtAk/e (t'vroe)

r«Ak?<7« rtAt'v

/ora'e («i^rok) /ar««?« t'or«v

^ktx^^x(^rox) «?-tX»^0«

Im^e r ^ee tum.

or?/?

or^

or«^kt> tF6t'xr't^6»' trtAcrov araro»- eA<«5orov tFkt'xt'vrov

o?«r^p LAlAc!r7/t-

ora^5»- tAt'Fo^cv kF-tX^/^-V

trt'Akrk «?r«re tFt'Fore tFet'x^re

/oraaoev tFt'Foo«? /AetX^t-oav

Annlcrrkn. I Singularis af dette l'empus bruges sæd­

vanligst (dog ikke af 7o?^l) Former af den sammen­

trukne Conjugation og paa trt'Aovt', 6«. 01. tAet'x^o^ ex, e.

pluscz.

?ut.

^oi'. I. t A^x «

t<7r^x« jeg staaer

ell.

kt«7?»/Xkt1/ jeg stod

or,/o^

^or^o«

tFkAlUXLtV af F^tXl«, (ubrugl. Stamme).

') Z Dualis og Pluralls i Indikativen findes syncoperede

Former af Perfekt, og Plusqpf. (efter tz. 42. II. !i. 3):

125

^ . o r i s t u Z I I .

8. o. s. v. som

0.

In6iestivu3.

v.

tvri/v

^<77'7/

tor^rov toT'^T-^'V

tvr?/re

tF^V« s. V. somlmxs.

?lnm«rkn» Singularerne og o. s. v. fore­komme neppe.

OvQ)'unctivu8.

-A i? c o. s. v. som?rzes.

^et'yc o. s. v. som?psez.

or««, sr^c 0. s. V.

somprsez.

o. s. v. som?rses.

O^tstivus. <7?«t^V or«t'??e 0. s. v»

som?rses. Av«'??? o.s.v.

som?rses.

Oual. tsraroi', ?Iur. tor«ot

pluztz. I)us!. !'<7r«^kv, e'or«r^v ?Iur. ^orare, ^orao«^

og i de ovrige IVI»6i i alle tre Nuiveri: Lonj. karc?, A o. s. v. Opt. e'ora/^v. Impei'.

^S7-«At, 6ora'rk, v. s. V.

Ink. ?srtic. t'or^x, k'or^o« ogs. ep. t'<?ryt>7«), eorc^s (ell. /oroe), Len./src^roe 0. s. v.

Endeligen dannes ogsaa af pert. et nyt ?utun»ni: rll. t'ori>)5o^at (ctr. tz. 42. I.AnMirrkn. li.).

5. (5/r.) S/c

O.S/rov

P.A/r­

120

Iwperativns.

or^rov

ariere

ell. ortt^rc^v

(HoS«) Hoc <5orn

Fo'ro^ Aorcov

Hore Ft)?-euo«v

ell. Hoirc-^^

Anmcrrkn. Imperat. bliver i (!oms,»sitg under­tiden forkortet. F. Ex. 7i-«j>«'sra.

Skt'c (A/?'^oc) -At7o« -A/v

InjiruUvus.

participium.

or«x(or«vro?) or«a« <7?«1-

Hovc (Ao'»roc) Hovs« Hot'

I > ^ 8 8 IV I I N .

? r se s e n s.

In^icstivuz. 7«7ra//at HLt'xvi^ae 7or««7«» H/Hos««

ell. ell. 7o?« /oraroet Ht'For«t FLt'x^rat

O. FtHo/^kAot' rt'SkoSov '/sroeaSov Ft'FocrAov Fkt'x^oAoi^ rt^LoSov toraoAoi> Fkt'x^vvSoi'

FktXVV^kA« rt'AtoAe tvraoAe Ft'HooAc Fst'xvt-oAc

/ara»r«t H/Hovr«t Fkt'xv^r««

I27

<^on)ullet!vu8.

8. /arc/^«t

/ort/^L^ov

/cir^oAot' t'or^oAov FtFcusFov

t'o^^oAc rt^t'rat t'orcui-rwt ?a»

0^)t3tivu8.

8. rtAt7o ,'or«7o ^tAo7o rtA^tro /ar«7ro Ft<5o7ro

D.rtAt/^e^ov /<??«///kAop Ft^oi'^tkAoi rtAk7oAov /o?«7oAo^ ^t^o7<7^VV rtAct'oA^v esrat'o^^v

,'or«t'/t6^« ?l9^LtoAL /<7r«7oAc A«Ao7oAe rtAkti-rq ,or«7»'rc> FtAo7vro

ell.r/Hov rt^o^o.s.v.

Im^erstivus.

At^ooo ell. A/^ov

^af^ktxii'c

^StX^oo

Fetx^l'oAwosv.

tvraoo ell. tsrcu

/ora'sAco o.s.V. FtAoa9^0.s.v»

Inlialtlvuz.

7ar«c?H«t ^t'^ooAat ^ Fe/x»',oi?al

?t^t'//ki'ox ^ /sT-tt^tki-o! jAAo/tSvos jAe«xv,'ttk»oc

rt'AL?A«t

128

I m p e r 5e c t u m. /ora'/t^v

crt'^cro '/vraso t'Ft'Aooo ell. t'rt'Aov ell. 7orlo ell. tFt'Fov

t?t'^ero 7or«ro tA/Foro D.trt^/^cAov /ar«'^kAo^

^rt^eaAov 7or««rOov tAt'Fos^ov /sr«o^v

tFtAv^ue^« trt'^Lo^e /<7?aoAe tA-'Foc?^s trt'^evro t?ravro tFt'Fo^ro

?erk. tora/tat <5^'Fo//at

eora'//?/v I^ut.!.

c?ra^,)oo^u«t FoA,/oo/^at kor. I.

?ut. II. og -kor. II. mangle

N k v I VIVI.

^»'xvvso

t'Fet'xvvro tAetxi-v/te^ov tFkt'xvvo^ov tFe»x^vl7^v

tFLt'x^t-s^c tAktXt'^t'ro

af ^Ltxc-, ^ (ubrug.

Stamme.)

kut. I. -A^l70^u«t or»/oo/<at

kor. I. k'c7r^o«^7/»'

Anmcrrkn. Aoristerne tAi?x«'^v og tillige­med deres Participier (i de andre IVlolji sindes ve

ikke) forekomme ikke hos Attikerne.

^o i i s t us I I .

i»6icst!vu8. 0. s. V.'

som Ilnpf. o.s.v.

som Impl.

_

129

(lonjunctivus. o.s.v.

som ?!'-LS. o. s. v.

som pr-es.

Optativu8. 'ora/^t^v I Fot'^^v o.s.V.

^ som?rs?s.

Imper3tivu8. 'or«'oo^ orc? (A»oo) Ao^osv.

som Pr-L«.

Inknitivus.

^Fo'vAa« j

participium.

^,'^evos ^o'ttk^oe ^ 'Anmcrrkn. ^c>r. II. IVIecl. af forekommer ikke

og staaer her kun med Hensyn til andre Berber, der

dannes i Analogie med det.

o.s.v. som?rses.

(Ft'oo)H-o5 o.s.v. som?r:LS.

^ .d j ec t i va Ve l ' ka l i n .

,^kro'c ^L^'oe

ora?vs <7?«?-/oe

Aoro'e For^'oe afc^<»

41.

Til disse fuldstcendigere Verber paa /»t komme

.endnu, foruden nogle mindre fuldstKNdige, der

sforinedelst deres hyppige Brug og indbyrdes Lighed i -mange Former her behandles udforligen.

Sange« grsste Grammatik, 3die Udgave. ^

Z30

I. jeg er.

(Af Stammcformcn tw med uregclmcessig Rcdupli-kation 39. L. Undtag.)

? rN8e r i 8 .

In6ic. e7s ell. donj. ^ eorvl', tvrt, kt05

cl'^kp,ct?rov, ell. kt'r^v

kt^c^c/^rc, kZ'^onv ell. e?rc, k/Lv

Inkin. s7v«^

/?e, ?/

Im^r. tiiAt ell.too tvroi/, torc-)V

«t«7t

t'or^ torwoeev ell. t'orcov (ogs. o»r«)^)

?srlici^>. «^l-(L.v»'roe),ovo«^ol'

Imx e r f ee du ru . ell. ̂ ^kv, ?//Ucv, ell. yo^a, ell. ?)oro^ ell.

ell.

Anmcerkn. Af et Imperf. med passivifl Form fore­kommer hos gode Skribenter kun 1ste Pers. Sing.

f u t u rum.

Inl^ic. t<7v/uat 60^ ell. tvkt, e<7vt/<^i' tl?cr«t ell. Intin. toko^cet

t00/tL^01'^ t'o-o^o^ toeo^ov particix. too^kvo?^

.»'oo^k^«, t'oeoAk^

^ c l j eed . Ve rba l .

»W

531

Episke Former af dette Verbum ere: ? r W s eng.

Inll. Ling. 2. ?Iur. 1. I. c'ttvt.

(!onj. LinA. 1. 2. «!',/?. 3-kt?/. ?Iur. 3. taivtv.

Oxt. 8ing. 2. tot?. 3. t'o,. Im^er. 8in^. 2. eoao. Intiriii.

tcuv (tvvros)^ eov- 5/tev, oa, toV.

Impe rkec tum. 8inA. 1. >/«, tov, toxov. ?Iur. 3. 6<r«^.

2. L^c?0«. 3. toxc.

Til slurrev sig 3 pers. plur. t-«ro.

f u t u rum. 8ing. 1. tooo^u«ti 2. tooea«. 3. t<>ocrat Sg t00k7?«t. ?Iui.1.

tooo^e^a. 3. toso^ra«. Ins. t<70kc?^«<. part. tooo^L^os.

II. -7^te jeg gaaer. (Af Stammeformcn /m med uregelmæssig Redupli-

kation 39. L. Undtag.)

r M 8 e n 5. Inclic. k7s ell. c7, e7o» Lvnj. !'?/? o.s.V. icoot

t?01> ««l7t

Inilli. «t, «t

Opt. ell. o. s. v. Im^er. trc,^ o. s. V. -rco-

o«v ell. -vvrcov I'arUc. (stedse Accent paa

Endelsen).

I in p e r t ee t u m . 8. i,'ktv soedvanligt 7^-a ell. ?/k«s ell. ^6t ell. I). ̂ et^ukv ell. 7/et?ov ell. izroi', 7/kt'r^^ ell. p. ell. 7/klrk ell. ?/?k^ ?/kv«v

9«

132

Med Betydningen ile bruges?r«8. og lmxerf.

Necl. og som conjugeres regelmccssigen.

^.61'ect. VerbsI, /ros, /rt'os ell. ,'r^ro?, «'r»zrt'o?.

Anmarkn. prcrsens har sædvanligt Fururums Ve. rydning: jeg vil gaae.

Episke Fornier ere:

? r ss s e n s. In6. 2. 8inx. k7o^a Opt. I. 8in^. Lonj. 2.8inA. Intln. -/»vat og

lmpe rkec tum. 8ing. 1. Dusl. ?I. 1.

2. ^t-s og -'-c 3. ^tk, og <«. 3. 3. t-7'^oai'.

Såregne for den episke Dial. ere desuden Medial-formerne: ?ut. ^Vor. (3.5/a«^o og kkt'v«ro, Oual. 3.

III. jeg sender. (Af ea, med Rcduplikation efter tz. 39. v., regelmces-

sigt som

?rsssen5. Indic. 7^- 0. s.v. <'«»t (7t^t) 0. s. ?.

ell. «-7ot Lonj. tl? 0. s. v» Intinit. O p t s t . v 0 . s . v . ? s r t i c . « k < e

Im^»er5eotum. 7^ 0. s. v. ell. 7ovv (as,'kn).

133

?erfectiim. (Z. 40. Anmcrrkn. 2).

k'utuiuin. ^origtus. I. 7/xa.

^oristus II.

IntZic. ubrugelig i Sing. (!onj. c? ?!. tre, i'vav Ovtat. L"?/v 0. s. v. cll. L/re, k5aav ?I. kirs, ktk»>

Intin. xs^at. psrticip. k'<e

og NLV IVM.

?l'0S8en5. Im^Ltk. ?er5eet. ?lu5<^er5. tk/tttt Lt/tl/t'

^01' I. ?S88. ^or. I. IVlo6. ell.

^or. II. Z>Iecl. og dvnj. v^a»

Itlip. ov 0. s. v.

^6^'eet. Veilzal. eros, erto?.

Anma?rkn. Hyppigere end dette simplex forekomme

cvivpositg, soma'^t',/^t bortsender, udsen­

der, o. a. fl.

Episke 8ormer ere:

?l-sesen8. lu<j. 2. 3. ^uLAt'tt. In5.

og

lm^erkectuni.

Ling. 2. Tr^oiktk. I. 7ct. plur. Z. og

134

^oristus 2. Conj. 5inF. 1. 2. kPkt'^s. 3. og

luf. 6^-^^ /tk^e>k^. Anma:rkn» Af findes ?ut. «,t'okt, ^or.

<?«v, i Betydningen sender tilbage, da

derimod nv? lilot l)ar Betydningen

cegge, rilffynde.

IV. jeg Acsder paa.

Gaaer som og danner de manglende

l'empors af /cu: ?ut. coc«, og ^or. eao« (Ink. ^Ie6.

?2S5» eio«t og ^a<7«t 0. s. v. ogsaa (i

Sammenscrtn.). r^artic. ?IuSlZ^»k. kt?0 og t'a<70> tvro o. s. v.

AilMLvkn. Det forekommer ikke i Prosa, men derimod vel com^>c>situm ?nt. ?lrrisk ce^Ptc?. I. I^er5. I^ss-i. («^>xtk7^at) sædvanligt 1 ^ o. s. v.

Ins.

V- jeg siger (af <x«c»).

Inllic. ^?)e, ?rZes. <^onj. ̂ o. s. v. ^>«?ov — 0^>tst. o. s.v.

Pare, — Im^r. o. s. v.

— InLn.^«'»/«t 1^artc.«x«c o. s. v.

Iiu^s. ell. l utui'. o. >. v.

thp«?k, t^>«<7«»' ^or. I. t7>7/c7« o.s.v.

I Massiv og Medium forekomme blot enkelte Former,

som i I>S581V nogle Perfcktformer, Im^er. 7ik^«<7^cu,

?artiL. 7i6P«t7/utVo5 / i AIe6Ium Irn^er. y)«o,

InLn ?mte. med

aktiv Betydning.

135

.^.6^'ect. Verlislia

Anmcrrkn. For 7:^/ sindes (inczusm), for

-'^sindes is<rr i Talemaaderne: S'

sagde jeg, ^ c>" vs sagde han.

Om Verbernes Anomalie i Almindelighed.

§. 42.

I. Den fornemste Grund til Verbernes Anomalie er den, at der til eet Verbum fandtes flere 8<?rmer. Enten bleve disse brugelige jevnsides (saaledes fin­der man baade og ^t7r«vk), baade xrk/^lu og eller dcn ene Form blev brugelig i nogle den anden i andre (saaledes

?rD8. , k'ut. af det ubrugelige 6«ai; ?rse5. n«-

^or. II. 67iccSov af det ubrugelige 7r«Hw, ?ei-5. TrtTro,^« af det ubrugelige Tik^ai/ ?iss8.

^.or. II. af det ubru­

gelige ^ai).

Anm.rrkn. I mange Tilfoelde er Maaden, hvorpaa

den ene Form dannedes af den anden, tydelig og

lignende hos flere Verber. Saaledes blev s. Ex.

s) 0!1 forandret til tv, ell. tt'n (colltr. lu), hvor­

med undertiden forbandtes en Forandring af

Stamme-Bokalen (iscer af - til o med Endelsen

-c-, eller til cu med «^). F. Ex. ^tTrrc-, og

1 »crvrt'cu af ubrugl. xrvTrcu, (t'xrv-

i af ubrugl. og (digterisk) istf.

1^6

og naar i enkelte l'empora Mislyd eller Uty­

delighed kunde opstaae ved den regelmæssige Dan-

nelsesmaade, saa dannedes de som af et PrcesenS

paa ttt/. F. Ex. a'v^ I'. perk. ^e/t^xa.

d) to forandret til -<7XU). F. Er. og af ubr. k.)/

og i de paa t'tt, tillige e scedvanligt forandret til t,

f. Ex. og ork^t'oxc^.

c) et v indfludt forved F. Ex. F«x^c-, af ubr. F«XK< (tAoexol'),' x«/tvct» af ubr. xoe^c,^ (txa/tv^), ?rt'^ af ubr. Trtw,' af ubr.

/?at'vcu af ubr.

lj)«'co forandret til ifoer hos Digterne.

F. Er. og ^ 7rk^>«c^

og og med Forandring af 6

til t, Xt^«<^, af Xk^an (xL^tt^i

af 7rk^«'w> af ubr. ox!^«c-,.

k) u, forandret til eller vvn. F. Ex.

af ubr. ^ktxco (Akt'^cu) i af ubr. 5^7^

Naar en Vokal gaaer foran, fordobbles og

hvis den er o, bliver den til n,- f. Ex. x^aw

og / 5^^ vg ^3

s) en Reduplikation antaget, ligesom i Verberne

paa -ut (s. Z. 39. L.). F. Ex. )^^c?x^ af ubr. (^^oo^at)lltu^7/c7x^ as ubr.

0g (ckl'. II. s.),'

Trt'/rro^ as ubr. Trcrc^,' af ubr.

g) i nogle Berber iscrr hos Allikerne og i det episte

137

Sprog dannet Biformer paa med for-

fljellige Vokaler foran Endelsen. F. Ex.

og og vk/tk'^c^/ og

Anm^erkn. Til samme Analogie maae henfsres nogle Jm-

persekt- eller Aorist-Former paa o. s. v.:

af <5tc^xco/ e/x«^ot^t

af ktxco^ af

og af og det episke

/tercx/aH'ov af x/^.

ti) Undertiden optraadte Stammen med de For­

andringer, som den i et udenfor Pi-Zs-

seng havde undergaaet, som en ny Stamme,

hvoraf l'empni-a dannedes. Dette er f. Ex.

Tilfcrldet med hvis Bemærkelse undertiden

ganffe gaaer over i Pr-Lsens-Bemcerkelse, f. Ex.

jeg har stillet mig, jeg staaer, k'ut.

ell.jeg er dod,

k'ut. ell. Flere Exem-

pler tilbyder den episke Dialekt, f. Ex. xtx^»)-

^ov?-ee przes. siLrtc. af jient. xt'x^)/« jeg

skriger (x).«^«^),' ^>ls?s. ^isrtc. af

xert. jeg gyser

inaj)f. as^ei-k. ^^//7/x« (/t^xo'o/<«t)/ inz^>5. af ^iei'5. Trt'^vx« (^!^^). Ogsaa

Ps58. gaaer over til ?r-X5en5, som Accenten

viser, f. Ex. af — Inl.

Endnu oftere dannes l'eili^nia af ^or. 2.

Stamme, f. Ex. , ^u«^tv

xe/tt'^x« ^ (see Fortegn, under at-

o. a. sl>).

138

II. En anden Grund til Anomalie er Szmeoxe, hvor­

ved nemlig: s) Enten (i faa Verber) Stammevokalen ud-

stsdeS; s. E^. ; li'ut. 7rkr«l7a)^ ?ei ̂ .

^388. k'ut. /

7I6X«5^ ^cir. 1. xs88. Anmcrrkn. I nogle Berber dannes ^or. II. blot paa

denne Maade. F. Ex. 7rt'ro/t«z (Imxf.

^or. 2. tTrro/^v/ ^or. 2.

d) Eller (i et stsrre Antal Verber) Bindevokalen

udftsdes

Z) i ?1-D8en8 og Imxerleetuin, ikke blot af

Verberne paa -/Ut, men ogsaa af andre,

hvorpaa is«r det aldre Sprog og den episke

Dialekt give Exempler; saaledes ^rk for

for l7L^r«t for <7500^«^ o. s. v. — Ved Siden

af findes ogsaa, isoer hos

Ttttikerne, n^en i de andre

Personer finder Syncopen ikke Sted.

i?erl'Lctuin og ?Iu8c^xl'. ^.et., hvorved de

l«ngere Former forkortes. F. Ex. af l^erk'. x^x^«/« x6x^«^«/t6^

8V»e. XLX^«/^6^

1^Iu8c^. t'xex^tt/kt? plur. tx6x^«/6^t-i> 8)-ne. ^x-x^u/ju-t-

af S-tk) I'ei-5. plur. t'«r-8) NL. t?k

?iu8^. o. s. v» 8^ne. t<7«v.

139

Anmcrrkn. Naar flige perlecta have Prisens-Betydning,

danne de en Iru^erativus paa (i Analogie med

Verberne paa -^) ̂ s. Ex. At'FtAe.

Ep. D. Diphrhongen opstaaen af -l, gaaer i

slige Forkortninger over ril f. tLx. Tre/F-c^ ?r/-

TrotA«-LTrtTrtiA^e^LtXK,^ totx«-t7xro^^ / ktAc,^ o7Aa-(lF^k^) > <<7re.

3) Af Perfekterne r^'r^x«, x«, isr??x«, og deres Plusquamperfekter (s.

Anomalfortegn, og ovf. 40. findes (dog for det Meste kun i det oeldre Sprog) i Dualis og Pluralis af Indikativen faint i Infinitiv syncopcrede Former (som af en Singul. paa-««). F. Ex.

I). rt'r^roi/

?t. (eontr. af

?1u8<^- I). trk'r^c-^t6^ to^ 6?6r^ttr??v ?1. erL'r).c^^5^

Intinit. men i Konjunktiv og Participium contrahcredc

Former: On). e'cirw, ?"s, ?/ o.f. v. o.f. v. 3 xlur.

/?5/?M<55 ?art. /S-.6wS («co5)^ /S-/Sc?a« (sjeldent /?--

(«c>s), Oen. ^/5^ro?

o. s. v. Anmcerkn. Disse ved Lyncope fremkomme Former as

I>e,k. og pluss^'^- ligne ganfle pr-os. og Impeik. af

Eonjugatiouen paa ogsaa de ovrige IVIo6i^ hvor

ingen Contraction sinder Sted, dannes analogt med denne;

f. Ex. O^t. luilier.

140

4) I nogle Verber danneS ved denne Z^ncoxe en .^oristu8 or i s tus s ^ n cc> ^ stus),

der maa sammenlignes med ^or.II. eller hen­fores dertil. Da dette I'em^u8 er uden Bindevokal, har det i 1 ?erz. 8inA. In6.

kun Endelsen v med en Vokal foran, hvorved det igjennem alle konimer til at stemme overeens med II. af Verberne paa kun ved sin Stammevokal er det

hyppigt forskjelligt derfra, da denne sæd­vanligt er den samme som i ?erf. l. og bli­ver uforandret gjennem alle Personer og

Modi, med Undtagelse af Oxtat. og

tieip. i de fleste Tilfcelde. ^ei5. ?r/y?7x«,

2. (for pel-f. impt. t/St'ol,,'

^ol'. 2. pei-f. /5/^7/xa, ira^k.

^or. 2. ^

D. I denne findes ikke saa ^oristi s^nco^ali,

s. ^01'. 2. tit?« 1^01 ^or. s^nc. a?r^xr«^ txrai', Ini,

partic. xarax?«'?. tLieildoMMelige sor

d e n e p i s k e D i a l e k t e r e h e r t i l s v a r e n d e p a s ­

si vi ske Aorister paa -?o, ro o. s. v.,

der vel i deres Formarion naerme sig ril

Klecj. as den regelmæssige Lonjug., men deels

n c r s t e n a l l e h a v e f u l d k o m m e n t p a s s i v i s k

Betydning, deels med Hensyn ril Vokalen

retre sig ester pers. ?sss. Saaledes ivare ril

det anssrte^or. s^nc. as x?Ll'l-co de passiviske

141

Former: «7rt'xr«7-o^ Inlin. xr««7^«t^ psrtic. xr«^k^o?. ligeledes forekomme passiviffe ^orr. L^ncc., som have en Ivonsonanr foran Endelsen; disse stemme i lnckc. ganffe overeens med ?Iusc^. k>2«5. og i de andre Modi med ?ei-f. psss ^ undtagen ar de ikke anrage Reduplikarion; med Hensyn ril Be­tydningen (aktiv, passiv eller medial) rerre de sig efter deres prcrsenria paa F. Ex. -F-Io, Impei'Lt. Ink.

(med udstsde c? foran F) af af / 7r«^7-o af Tr«).).^/ «^?-o af

af

III. En tredie Grund til Anomalie er Netstliesiz, o:

Forandringen af en Konsonants Stilling, iscer af en liljuilZa vcd en Vokal. F. Ex.

rt'^7/xa (afA«^ ^^oxtt», (af A^o-)

i hvilket sidste Tilfcrlde /? er indskudt for at hceve Mislyden.

Anma'rkn. I nogle faa Verber dannes en ^or. II. paa denne Maade. F. Ex. tA^axo^,'

142

F o r t e g n e l s e over Verba anomsis og 6ekectiva.

Under det grceffe Sprogs store Rigdom paa Flexionsformcr fmdcv dcr neppe et eneste Verbum, som flekteres gjenncm dem alle tilsammen. Kor-saavidt ere de da alle defektive; men i det Folgende anfsres blot de, dcr mangl- væsentlige Dele og maae supplere det Manglende ved Former af

en sorskjellig Stamme med samme Betydning.

(beundrer). og Imxf. som

?ut. ^or. x»5Z. (samler) regelm. *^or. 2. «>^ovro,

tt^o^uki'os. oi^ro^ eo^ctt. (brcrkker). ?. ^or. xass.

. ?erk. 2. t«)^« jeg er brudt.

(ferer). ?. ?erk. og xass. ^ol- 2. 7/>7o^. '^or. impersi. int. «Kt>kv.

(h-rver op), deraf pa»t. ?rXS. ^ki^os,' ^c>r. aLt^>«//5vos^ ^lir. 1. xass. ?lus^. xass. Z. xers. «c^ro. '^e6.

o^o. Det evrige dannes as o.

s. v. regelmæssigt. (tager). ?. ?ei s. (Jon.

^ss5. «(-«-'^^at), ^or. xass. ^on. 2. act.

ink. Lcc. af ubr. (fornemmer). ?. ?<?rk.

//at. ^Vor. 2. inc6. (jeg bedrsver). Af ubr. tt'xm kommer -^or. 2.

kuwl-. ^or. 1. og ^»r. 2. ?erf. axa'/7/^«t og

('3. xlur. tt'x^x^«r«t).

Tegnet (') staaer ved de Ord og Former, som ere ejen­

dommelige sor den epiffe Dialekt og sjeldnere fore­

komme udenfor denne.

143

(ffjoerpet) et?erk. p»rtc. ^,255. af en ubr.

Stamme «xn (acu») med zx uforandret foran /t.

(hsrer). ?ut. »xovvo^at, ^or. 1. ^xovva^ ?erl.

«x7/xo«^ ?Ius^. ?/xi^xoktv. ?er5. ^ass. ?/xov«7^u«5^ ^or. 1.

'^a'o^«t ^farer vild).

ere ?ertt. med Proesens-Betydning.

(afværger). ?. ^or. l. me6.

cc^6^«oA«t. *^or. 2. tt^a^xc^ «^«^xs7i', «^.«^xc,^ af ubr. «).x«.

ell. (undviger). ^Vor. 1.

«^k^«ro o. s. v. og uden o: o.f.v. (seePag. 91). '^t'oxo^«t (fanges). ?. ?ers. ^o>x« og

ktt^cnx« med passivifl Betydning. ^c>!-. 2. og conj. in5. ^srtic. ogsaa med passivifl Betydning (af ubr. «^ow).

^ (synder). ?. 2. IVIecl.

o^t'rovro, Deraf et participialff Adject. «^tr?)^kvoe (syndig).

(springer). ?. ^or. 1. ^or. 2. *^c»r. s^nc. «^<7o,

«^ro, «).^c^oe. (feiler, farer vild). ?.«/ta^>r?xoo^«t, ?.

r^x«, ^or. 2. (foder l Utide). ?. 0. s. v. af ubr.

(fortcerer). ?. «v«^oc^, ?. «V«^^x« ell.

^or. tt^«).c^o« ell. »»'»/^cucia af det sjeldnere «»'«^,ocu.

(behager). ^ ?. 2. im^k. «5«^o^ ^ur. c-Foi', t«^o^

(har tr«rngt mig frem, er oven paa), ?erk. med

Prcrfens-Betydning, hvis 3die Person ogsaa staaer fom -^or.

af ubr. ttvH-c-, esi. besicegtet med a^o^'cu, blomstrer frem.

* (befaler), perkect. med Proesens - Betvdning,

altid uden Augment. Kun Singularis forekommer og i ste Plur.

144

^ conjunct. opt. «i^/otximpersl. avc-^5,

scrdvanl. og a^^erL og pluscz. (Im^iei s.) 7^t,^'k« ̂ 3 Pers. 7lf en Prcrsens-

Form forekommer , cet'^kro«'/ fremdeles In^pei s.

> 01'^ og z^i c-^kov/ ut. ^01'. 7^!^^«.

(borttager). Deraf forekommer blot Imxert.

(med ^orist-Betydning) «e^ «/ 1- i»e^-«?r^^o«ro (ubr. «!^). psrtic. «?ro^«s, me6. «7rove«/^tvos

synes at hore til samme Stamme. *'^7r«y,t'axc» (bedrager), ^or. 2. ^Tra^o?.

(hcester og antoender). ?nt. o. s. v.

er sandsynligviis ^»r. 1. pass, deraf. (foier sammen). Imxl. «^a'^toxkv. Af ubr.

?ut. ^or. 1. pasz. v^»r. 2. ^ intransitiv Betydning sindev

pertect. «^«^>« og , psss. — ^^z^tk^os (som passer til) er s) nc.

^t'oxco (behager). I"ut. o. s. v. ?erf. xsss. 7^c-

^0r. (betynget), enkeltstaaende pers. ?arUc.

pass. '^7r«5w (rover). ?ut. tt^7r«ac,7 og «(,7ra^ o. s. v.

og ('ttt^) foreger. ?ut. «^7>c,7^ per-f.

pass. ?ZS51VUM og ?ut. me6. har neutral Betyd­

ning, jeg tager ril, voxer. (besv-rrer mig, grcrmmer mig). 5. «x^'-

^or. PJS5. k"ut. PZ85.

er fleertydig Stamme til s) (bl-rser). 3 «>, xartic. «t.'s, ink. «'?/-

pass. «^«t, impf. «,^o. (Moerk den

lange Charakteervokal.) I,) ^oi-. i. l«L<?« og «o«^k^ (sover). c) for (at lNTtte, ogsaa intrans,

at mcette sig), pZ85. 3. siny. ««r«^ 1 ui. ^or.

«o«. IVIecj. «<7k!7^«t, aisaoAnl. Hertil synes at hoic

145

eller (.^'t?^kv) som et pra?5. <^onj. istf.

eller

<Z) ««c^ (stader, bedaarer), hvoraf ^vr. ««<?« og «o«.

?ass. ^rlos. /Vor. ««'o^?.

/?«t'? c-i (gaaer). ?. ?. ?Iui><^. t/?L^

^or. 2. (som t(5r7/v,- altsaa ^

/S«'s). iut. ̂ ct. og ^or. 1. ^/?7?o« have kau-

isariv Betydning: bringe hen ril. Nogle Lomxozita have

"Passiv; f. Ex. 7ra(>«/?«(overtr<rder), ?. 7?«^«^'^«^««^

^or. Verk. /5a?o?. 'Episte Former ere: ?r-«5. 3. pers. psrtic. af ubr.

/Sl/5«'s as ubr. ^»r. 2.3 Pers. Ilual.

red Siden af 3 Pers. Plur. t/S«? og /S«'v ved Siden >as ^?^c7av. pert. /?e/?«ac7t, plus^pf. xariic. /?e^av7a, og sammentrukne Former /?k/S«,5t,

Iniin. (s. Pag. 139). ^lir. z>leci. /?^'vero,

iim^er. ^oeo (s. Pag. 9l). Af et ubr. prns. /?«oxc,> sindes iimper. inlinit. t7rt/5«<7Xt'//kv.

(kaster). sjeldent I>.

^c»r. 2. /V. I. psss. 'Af et ^vr. s^ne. forekommer 3 vusl. ^ct. Ink.

l'asz. , inklnit.partc.

cipt. (^kt'/t^v)» Lunj.(istf. ^/r«t)/ ?utur. — pers. P25S. , plus«^.

>/?k/5o^»/«?-o af ubr. hvoraf og sor. I.p.a. «»rt/?o/l,^oas. og /SLt'o^at (vandrer, lever; med lut. Betydn.) 2

x,crs. Ho-rer enten til en ubrug. Form(/?/o?-/Sto'co) eller til /5«t'^.

Ft^<//«7-<5-, (spiser). I''. og p.

,pass. ^or. *^or. 8)nc. / Z t v c o ( l e v e r ) . ? . p . ^ V » r . 1 .

i7«. /Vur. 2. (<;i? ^ ^ 0. s. V.), (/?t^^)

Htnra), /Stcu»-«t, *^»r. 1. IVIe6. x^t<,)o«o har kausativ

Betndning: bevare Eens L.iv ^saaledes vgsaa ^»'k/5tc!>o«'^^» ). Lange« grcrsse Grammarik, Zdie Udgavc. 2 g

146

(fremspirer). ?. ?.

^or. 2. D^oxa, (gaaer). ?. ^o^o^at, ?. ^or.

2. (s. Pag. 141). Fooxn (forer paa Groes, ern«rer). ?ut. ^oox?)om. 1VIe«1.

gaaer paa Groes, erncrres. (vil). ?. /5ov^i^oo^«l, ?. ^or.

og ^/Sov^. '?erk. 7r^o/Sk/5ov^«>

(bragede), ^or. 2. uden Pr<rsens.

(siuger). Ubrug. Prces., hvoraf kommer ^o»-. I.

vxt. act. x«r«^o'^et-, og ^or. 2. xart. xsss.

(broler). /^l^oo^at o. s. v.

^7/c?erf. med Prcxsens-Betydning, xsrt. x»I»8ss.

^k/S?vxkt. ^a/S^^e (sprudler frem) er er ?ers. 2. af en

uvis Stamme, maafiee af

(tager til Kone). ?. og p.

^or. 1. af ubr. hvoraf og et ?ut»

(Ion. /«///^). (raaber) ?erk. med Prcrsens-Betydn. (den 3 Pers.

^')^e staaer hos Homer ogsaa ssm ^cir.), inf.

xsrtic. Dertil et nyt prns. ink. og im^f.

(tog fat paa), enkeltstaaende Form, maaflee Woliff

istf. (giAno, Zenui) ubrug. Stamme, af hvilken to Prr-

sentia ere dannede: 1)/'kt>o//«t (fodes); ^on. i. mecl.

conj. 2. pei-5. )/kt>k«t, med kausativ Betydning a^vler.

2) (<rldre og Attifli sildigere bliver til, er), ?ut. pers. og Z^LZ>0^«^ ^or.2

*?ers. (/^««) ^1. ins. xsrt. (/k/«c??os), ^ Attisk

(glirder mig). ?vt. o. s. v. ?er5. 2.

med Prcrsens-Betydning.

147

og (crldes). k'. ^or. ink.

Att. ^^?aVat. psrtic. ^^«'e er ^vr. s^nc.

(crldre og Attisti sildigere ^vc,'<7xc^, kjender). ?. ^cui7o^«t ^ ?. sct. , ̂1255. t^^c»l7^«t. 2.

'/'van og ^oa'o^llllt (jamrer). ?rXZ. ins. ^or.

2. e^oov.

Aa/cu fleertydig Stamme til:

s) F«l'<^ (fljcerer, deler, tildeler). ?r.-es. ^ct. ikke bru­geligt, i dets Sted F«'/^ ell. A«r/c>/^«t. A«'-oo/^«t, ^or. ?25S. ?r!L3. A«t'o/^«t^ ?er5. A/I«<7^«^ 3 plur. FL^a/arat. (Impt. A«t'e?o

og pal-tc. Sato/tkpoe forekomme ogsaa med aktivist Be­

tydning).

b) F«t'a, (broender, antcender). ?. 2. xlus^.

AkF»)-t, har ligesom NeZium A«t'o^«t intransitiv Be­

tydning: brcrnder, staaer i Lue; ^or. 2. (tFao-

/u^v) conj. F«'?z,r«t.

c) F«t'v^t (beverter, IVIe6. spiser) danner sine lemp. af F«l'n (som i ?ra:sells aldrig har denne Betydning), ?ut. ^lecli F«tS0/««t o. s. v. 2 ?eis.

?ra:s. Looj. ists. F«t^v^«t.

lZ) A«c-, (forekommer ikke, i dets Sted FtF«'ox^). Dertil

herer i Betydn. underviser, ^c»r. 2. (A'F«o»-) Ft'F«e

og t'S«ov,- i Betydningen lcrrer selv?erf. (AF««)

AcF«c.^ ^ ^or. 2. xass. t'F«'^^ , hvoraf igjen ?ei k. FtAa^xa ^ ?ut. A«^oo^«t. — Fra ?ers.

AF«« er udgaaet det epiffe Pl-Ds. intin. Fk,5«'«oS-«t

det ligeledes blot epiffe jeg vil erfare, finde, er ?ut. 2. sammentrukket af F«t'a,.

(bider). ?. , ?. ^ ^or. 2. t^«-

xo^ (af ubr. F>zxl<>).

20^

148

og (rammer), i^ut. i?ei f. ?^5S. I^ei 5. ^01.1.

^Vui'. 2. Aa^-t'o^ F«^5t'?. (sover). ?. A«^iA^<7o^«t ^ p.

^up. 2, v^ce^or'. ^or. 2. ?»ss. x«reF«^^v, 'cunjnnct. xar«F^a^c?.

'^'a7-0 (det syntes) enkeltstaaende Imp.; dertil herer med

forandret Bokal ^or. I. ^o«voaro, cc.nj. Ao«'<7<7krat

(istf. -,^r«t). Sammenl. ^ox-t, t^o^s. (viser). lut. ?. ?. p.

/,«t o. s. v. 'Som af et I'ei-f. har Homer 3 i»I. A6t<5t'^«r«t (som ?i'X8t;n5), ?Ius^. 3 siriK. plursl.

(som Iin^t.) i Betydningen: onsker velkommen,

modrager, i hvilken Vetndning ogsaa forekommer ?rzss. inecl.

ubrug. (jeg frygter), Ak-o«, ?ut. FL/c?o/t««.

?erk. med Prssseus-Betydning ^otx« og med s^oc.

I^Iur. (s. ovf. Pag. 139), imperat. <5^^^ ink.

I>ai-tc. 'Epikerne sige ^-.'<5,^-^ o. s. v., ink. deraf et I'r!L?k>nL Fkt'<sc,>, der neppe fore­

kommer uden i denne forste Person. Til en Stamme Ftw hore

de episke liners. Former (frygtede) og Ht'ov (flygtede);

ligeledes de passiviffe Former Ft'c<^r«t, S«'otro meb kausativ Betydning: jage paa Flugt. Til en

Form horer (med kausativ Betydn.) og

(lobe) samt det i denne Betydning eengang forekommende

lade sig drive bort. (bygger), ^ol-. z'F-t/t«, I'f. pa5s.

(seer). ?erl. med Pråsens-Betydning,

^Oi'. 2. o^>t. At«^«'xot, ogsaa og

med aktivist Betydning. (modtager). o. s. v. — '?ei's.

har hos Homer ogsaa Betydningen: jeg venrer, og

bortkaster da, som et ?i Wsens i Betydningen, undertiden sin

Reduplikation, f. Ex. ligefaa ?Ius^^l.

149

(Om de lignende syncoperede?loristformer er talt oven-

or tz. 42. II. 4.) Til samme Stamme horer formodentligt

^,21-tc. der har samme Betydning som 6--?k^e'»>ox. ^ (binder). ?. F , ? e i f . Ft'Sex« o. s . v.

til en Form

(mangler). ?. ^or. Bruges i

^ct. s-xdvanligt impersonalt: S-? (»portes conj. o^»t.

^'ot, intinit. ^zitc. ?. ?asz.

ijeg behover, beder om), ?ut.

I>ut. ^or. 1. og Az^okl'.

(loerer, u»der.viser). ?. v. !^or. ». s. y,

(undlober) forekommer blot i Sammensætninger, DM «7ro<^^«'vxc,^ / ?. ^«'oo//«e, p.

i<or. 2. («?^ S), cvnj. («x^ «), opt. nij>. ii>5. <5^av«t, j»ai'tc. A^a'x.

(soger),

!ted lang Nokal overalt i Til samme Stamme

zerer uden Tvivl det sjeldne betænker mig paa, hvoraf Ds Homer blot forekommer iin^>5. At'5^-

(synes, troer). ?. ^0x7^0^^ 1^.

ZkSo'x^llt,- men oftere ?. So^ ?erl. xiazz. S-'Fo^^at.

^/oiiTrtcu (larmer). 1. t^o^Tr^oe og ^^oi?7r^oe. 'el 5. (Ft'Fovir«) AkAo^?rc,>e (falder).

(kan). I'". A^'oo^uat ^ 1'. ^c>r.

1 og ^6j. verd. ^^«?os. ^»'^'oa^o og tFv^)aaro ^»r. 1. ZVIetZ. Z^IZ. I den 2del!

>l!is. pl-z-8. 8inZ-. bruges heller S^ac7«t end som i det l nere Sprog sædvanligst er Konjunktiv.

(indhyller, neds-rnker i). I . ^or. I. ̂ o«,

cs«5. ?VIe6ium har Betydn.: indhyller mig

ifsrer mig, og deraf intransitivt gaaer ind i, dukker

i>lder, gKKer ned i saaledes I'ut. A^oo^at, ^or. i. til denne Betydning horer ct nyt prisens. og

Z50

disse aktiviske l'ern^ora: ?ert. ^or. 2. im^

perat. iniinit. F^»-at ('Ft'/«kvat), psi-tic. Fv'?, conj.

A^/s, o^tat. F^v ^sor ^or. ine6. tFroero, (s. ovf. Pag. 91).

(vcrkkcr) gaaer i ^ct. regelmcessigt (?erk. t»-

7k(>x«). Mecl. har Betydningen vaagncr: dertil ^oi-. «^nc.

(uden Augm. e^ero), iill^i. , i ns. L^co^at

o. s. v. ?er5. 2. t^7^ o^« har l't'azsens-Betydning: jeg er vaagen, og plus^pk. Betydning af Impk. —

'Blot epifle Former ere ?ert. 2. og 3 pers. xl.

ink. ligeledes et nyt prses.

(er vaagen). Som prsss. partic. sindes — Det

senere Sprog har et Vrns.

see

see

og (vil). ?. og ?k.

"^cu (pleier, er vant til). Dette ?rXsenz forekommer

ikke; i dets Sted bruges med ?l-sssens-Betydning I't. e-aiF«,

parUc. ktm^s. 'Af sindes hos Homer xsrtic.

plur. t^ovrc?. en ubrugelig Pr«sensform, hvis afledede lemxora

dele sig i to Betydninger, at see og at vide. Til Betydnin­

gen see hsrer: 1) ^or. 2. kNov (z: e-tFov) og uden Augm.

!<5ov, cvnj. opt. !Fc?t^ut, imp. (hos Sildigere t<5e),

ink. «'Fk7^ x,ai'tc. der som ^vr. 2. slutter sig til Ver­

bet o?««, (see dette nds.); 2) i det epiffe Sprog -^or. 2.

^Ie6ium^ med aktivisk Betydning, og intin.

o. s. v.; og i Betydningen sees, kommer rilsyne,

s'fnes, ligner, ^Ie6iui» ?rXs. ^or. 1. k/o«'^^v

0g

151

Til Betydningen vide hsre felgende 1'emxors:

^erteetum, med I^rsesens-Betydning, jeg veed. llutlic. o/F«, o7oAa, (!ouj. o. s. v.

<s^ue^ «aro»>, iorov Opt. kiFkt'?^ 0» s. v.

«ore^ !o«ot Iiup. !art» o. s. v>

I li tin. et'Ft'v«t

I'artL' oe.

k'utiuum. kt<?o/4«t, sjeldnere e-F^ot,^

^or. 1. Ink. Ll'F^o«t>

/V6j. verkal. tsr/ov

?IuL<zpf. (lmxl.) Lintzularis. Ouslis.

Att. HF? 7,'F-t^-v ell.

og 7/Fc«7^«, Att. ell.

og

^^5«, Att. HFett' og ell.

pluralis.

ell. ^s^ci-

^Fktre ell. ,^ore

ell-

'For bruger Homer tF^k,', for luk. —

.tF/t-vttt, ligesaa for conj. e-F«," — (1 pi. «-Fo-

,/tkl^) og i kTm. xzrtc. t'Flit« for L-Fl,la. I plus^ps. findes

>i den ep. D. ved Siden af de sædvanlige Former folgende:

1. ^6«, 2. ?/5t'FetS og »/Lt'F??, I. 7/kt'Fkt, og , og

!L pi. ioav. (ligner) forekommer ikke. Som prisens bruges ?k.

^otx«, partc. tvtx^x Att. LtXt^s (Jon. o«x« o. s. v.). plusc^.

') Formerne o7F«'s, og i pi. o!F«^k»-, otFarc, vtA«o^

forekomme fjeldent.

152

(lmpk.) 'Epijk er Imx. 3. Pers. k7xe, ps. -Vxrov

for t0t'x«rov, for og med passivist

Form A'xro eller t't'xro med uforandret Betydning. (Om disse

syncoperede Former see ovenfor P. 139). (indhyller). ?. ^ ?erf. pass. —

^»r. 1. xasz. blev ftodt ned), p^rtc. (sam-

menkrympet). ^ (Att. 6t^<'>) ^ ^ ostere ^ Att.

e'^'w (stoder, slaaer, trcxnger sammen). ?ut. o. s. v.

'Af en ubrugelig Stamme dannes i. 3. xl. z'^o«v, iris. og pai tc. t/o«s/ ?a55.

^artc. ^c»n. (ligesom

3 1>I. «^k^> int. «V7/iat og partc.

^V?r^ ubrug. Deraf et ^»r. 2 c7?ro^ (sagde), conj. k«7lv^ o^»t. kt?roe/tt^ iiii^ei'. iul. e/?rk7^ pai'tc.

sjeldnere er ^VI-. 1. imper. e7?ro^, psi'tc. 6e?r«s. 'I

IncZic. ^LtTro^ o. s. V.Z i Imxei'. tSTrcre ved Siden af kt75L?s.—

Som?i'!L8en5 til dette ^or. bruges men i com^oz.

eller / f. Ex. «?r«^o^L^co jeg forbyder, «7rk7?ro^

jeg forbod, jeg modsiger, «^77rov jeg modsagde. —

Som k'uturuiu bruges Arc. af (der i Betydn.

sige kun er epiff). Som pertecwin pas,, ^ ^01'. og ?ut.

?ut. 3. ^j« verl>. ^ros^ F^r^'os,- af det ubr» ^cc</»

(udelukker), (indelukker) ere i deres ovrige

Formation kun forskjellige ved deres Spiritus: c7^«,-(altid med spiritus lenis j

begge Betydn.), Impt. te^ov og ^or. 1. tioL«; ?uss. pei t. 3 pi. PIus«^. t^«?o og purtc.

^or. I. psrtc. Til en ubr. Form

r«c,^ horer Ilupf. pass. t^^«rolo^ro,- om see

Pag. 137.

(sammenknytter). ^Ol-. 1. og tj><7«. ?er5.

pal tc. P2SS. ?Ius<z.

153

(driver). ?ut. t).cc'<7^ (?ut. ^ttlc. «s, 5-

o. s» v. ilt5. I^el'5. />.,^/.«xa^ ^ass. , ^Vc»l'.

^«'^7/v, ^<Ij. vei-d. ^«ro?. 'Af det i Prosa ubrugelige

forekommer hos Homer i»s. Im^ei-s. Episk er ligeledes pluscs. 3 ^)I. (t^.?/^t'«ro).

(.dreier omkring, ryster). l ut. o. s. v.

^Ul'. L^nc. t^'^txro.

"^xc.^ (trcekker). I'. Af et i I'l sss. og Imxt'.

ubrugl. dannes ^01'. 1. Lt'^xvoa^ ?erk. xass. Lt/Xl/-

1. zi»8S. k'^x^'ac^^ ^^x^o«. ' ̂ .7rn (giver Haab), IVIed. t).7ro.u«t og (haa-

ber). I'er-f. t'o^Tr« (haaber), vlusc^. (drcrber, odelcrgger). ^or. I. n»t.cl. tV^aro.

og ^»-tTrco (siger, fortceller), udvidet Form af

tTrc,^, Lt?rco, Inipk. t^kTrov og t^^LTro^, 2. t»t<77ro^

tVl'o?rt^, tVt'o7rot/tt, ii'ti7?rk ^ eVtvTrLtt', l ut. og

07r?)<?ci). ?erk. 2. med ?l'-Ls. og ^»r. Betydning,

som kun forekommer i Sammensætningerne X«-

?k»^7/^o^e (ligger, laa ovenpaa), af en Stamme

besicrgtet med ?/^oe Scede, pleier. ''^tTrrc,) (skjender). ^01-. 2. eVt>f7r- (t»>t>t7rrk) og

,/i-t7r«7i-e (dctte sidste med Reduplikation i Midten af Ordet,

ligesom ?/^x«xov af t^xn). En anden Prcrfensform med samme Betydning er tV/von, int'. xartc. 6»t'ooc^.

^'7ra^t'oxo//«t (har Fordeel eller Skade af, nyder). I". tTrar^oo^uat^ ^or. 2. ius. t7r«i>ot'oA«t (ogsaa tTra^ao^at). '^c»r. 2. iat. sct.

t^vnj. tTrav^?/.

^Trl'arce^o'.t (forstaaer). Im^zs. ^/Trlvrc/'^v, ?. oo^at, I.

"Fn-n (sysler med) forekommer hyppigst i compostta og hos Digterne, 2. to?ro^^ ink. o?r^tv, ^artc. o?r</^.

^ttr. I. ̂ zsss. » tut. — I^Ied. (folger). ?ut. 2. -o?ro'^?i'.

154

ink. inlpei'. vTrov,- 'episk conj. tvTrc,^««^ opt.

int. t'sTrt'oAttt, psrtc. eo7ro/«c»'o?^ im^er. o/rkto,

ko?rt'oAtt,. '^ac,^ (ciffer), regelMTssigt i prsss. og Im^f.; pas«.

Af?l--es. , der forekommer hos Digterne,

dannes ?ut. ogsaa med aktivisk

Betydning. — '^or. 1. me«1. prses. rrie6. k^tt'aa^c.

(sonderbryder). 2. ^xov med intransitiv

Betydning.

(omkaster), ^or. 2. med intrans. Betydn.,

?Ius^. ^asz. t^'j>t7rro. Dertil ^or. 1. me6.

(river bort).

(spsrger). ?ut, ^or. 2.

t^o/tsvo?, I Prosa fo­

rekommer sædvanligt kun ^or. 2j det Avrige suppleres af

rc-c-1. — 'Foruden e^o^«t bruges og k^'o^at, ?ut.

sjeldnere ere nogle aktiviske Former conj.

k^kt'o^e^ (istf. o^>t.

ubrugl. ^c>l-., hvoraf forekommer Lomp. «5ro'-(,oe

(bortffyllede), o'Tro^v^ts af en Stamme be»

flTgtet med (vceder).

(stoder op)» ^or.

(holder tilbage) o. s. v. ^or. 2. 7^r!x«xo^^

vrax/etv (cli', ovfr. e^tTrrc«,).

' og (trcekker). ?. ^vr. 1.

og pszs. ?er5. , ^srtc. Lt^^^cee, ?Iu8<z.

k,pl'«ro og ki^i/ro. — IVleci. og (trekker til

mig, frelser, bevogter, afvoerger). ?ut. og

oo/^ttt (ink. t^v'csF«t og ^eo^«t), ^or. 1.

Syncoperede Former as pr-r-s. og Impk.

(af dette ogsaa med Betydn. af ^or.) ere: , intin.

og^5oA«t/ Im^l. t>ovro og og ^«?o.

(gaaer og kommer), kut. peik.

2. scedvanligt ink,

lm^,cr. tVAc' (af ubrug. 'I ?et-s. har Homer stedse

155

«s, xl. s^nc. PIusiz, 3. kt^.^^ovAet.

Anm^rkii. Jstedetfor Mc)6i af?i-Dsens udenfor In«Iic.

bruges oftere de tilsvarende af istf. Imperf.

oftere esier ?^«, istf. kutui-. oftere?i-D5.

In6. isoer fleer dette iSammens<rtn. med Betydn.

at gaae. — ^oi-. o.s.v. har nirsten udelukkende

Betydningen komme.

'FoS-Za, (spiser), Iin^k. har af det gamle

^»r. 2. t'«/)«z'vv af ubrug. ^az/co. 'Homer har ikke blot i ril. 2. men ogsaa ^>artc. Im^>er5. 7/a^ov.

(finder), k'ut. pers. c'^x«, ^or. 2. c^ov, me«Z. ^ ^or. pass. ^6j. vei'li. kv-

^cros (af ubrug» kv^co).

(hader) kun ?rXs. og hos Digterne; deraf «-

Trk^Attt'o/tat (bliver forhadt), ?. ^or. 2. ^^0^

digterisk, sædvanligt , in5. «7r^^es^at (som pl'SLS.)/ pers.

'^c,7 (har, holder). ?ut. Af ubrug. o^e,7 er dannet

^or. 2. t'axov, , o^t's (ogsaa 0^, isoer i Sam-menscrtn., f. Er. ?rc-^«<?z<5), o^k?v, me6. ?utur. i?erk. t'o^iz,x«, pass. ^oi°. ^as8. e-

^c!j. verd. t'xros og o)<-ro?. — I Betydn. gribe,

holde fast er det brugelige Prssens, og til denne Be­

tydn. flutter sig fornemmelig! ?ut. 'Ep. ?ert. er

ovvo^coxorL (o^x« for oxci)^a, redupl. afox«), og i Analo­

gis dermed t7r^«ro (vare lukkede) ?Iu5«^f. ^>255. 3. plur. af

t7rt'xl,7 (som af et perl'. iZ^Kt). Til det ubrug. ox-^c-) horer ^or. 2. o^k^6kt^,

Endnu maae mcrrkes felgende (lom^osita:

(indhyller). ?ut. ^Vor. 2. 7//t?rt0)<ov, inf. «/«7rto^7v. pi a-s eller I' ut. ^Vvr.

156

(lovcr) 'epift ^'0^0^««. 5ui. ,'^00^,^0-1^«'l i. V7rt'<7^7/««t^ ^Ol'. 2. ^7reo/o'/t7/^ ^7st)'o^ok,.

"^'/-^ (koger). ?ut. 0. s. V. ^<ij. veid. /</?Aos

eller ^'«/-7/?/o?.

(scrtter) en ubrugl. Stamme, hvoraf i Att. Prosa

kun forekommer ^or. 1. rnc>«Z. i Betydn. grunde,

men hos Homer ogsaa »ct. 1. -5«?«^ im^cr. ksoov,

^»srtc. ^o«s (-7<7tt?), int. ^'o«t ^ t«7o«t kun i Sammenscetn., s. Ex. , me<j. t^'o«7«ro, l ut.

^<7<70/<«t (t^/oc>L(7^«t). Jntransitiv og tilmed ?r-L8en8 Betydn. har derimod I^i-f.

(jeg er bleven bragt til Side, jeg sidder), 2. sii^.

7)<7«t^ 3. 0. s. v. 3. I?I. 1^1,18^. (IlNj»k.)

^t7o, ?)oro 0. s. v. 3. 1>I. ^ro. Ini. hsAo-t, iiu^er.

?.'o^ 0. s. v., ^Ll os. Brugeligere i Prosa er com^>o5. 3. sin^. x«-

V'It>8^. 3, ^x«A>^ro ell. x«^o?o^ curij.

O^it. im^zee. x»A^oo ell. x«'Aot- 0. s. v. De vv-

rige "I'em^orA suppleres af , x«At'5e" (s. nds.). — 'Epiffe

cre Formerne og ^/«?o og t«?o for

»/vro.

(lever) 0. s. v. Impl. men ogsaa

i 1ste Pers. ^7/^ hvortil flutter sig impei-. 5^« (ellers regelm.

5->). Scrdvanl. forekommer hos gode Skribenter kun ?r^s. og

sjeldnere?ut. ^7^oc-)/ det Avrige as'For

5«'oi, bruger Homer overalt 5^.

'//xlo (jeg er kommen, er tilstede). I ut.

— Det Svrige suppleres as /xn, (s. uds.)»

*9«7rt^ ell. ubrugl. Stamme til I'eis. 2. ?t>^7/7r«

med I'i-iL8.-Betydn. studser, forundrer mig, p.-»l-ic. I'Iu8<z. (Iili^t.) ^rs^7/7tc«, ^Qi'. 2. (-r«^o^) '

157

(varmer mig), i Prosa kun prX5. og Impei-s.

?»t. ^vr. 2. pass. conj. Til

en Stamme hsrcrprXs. imper. og Impert'. pass.

(lober). I' iit. Ak^oo//«t eller Oevoo^«t. De ov-

rige l'empors bruges as (see dette).

(berorer). lut. vVcir. 2.

(doer). l ut. pi.lt'. (med

forkortede Former i pine. see §. 42. II. 1>. 3), ^«i-> 2.

,'o,'. — Af Perfektet dannes et (Attifl) ?nt. og

<9^ox^ (springer). ?ut. ^or.. 2.

s<rdv- (scrtter og scrtter mig). ?ut. (,'5-?'oc^ x«A«5^o^) Att. tXtt'At?«, pers. xLx«A«xa.

^Ie<I. xttA/^o^uat, ?ut. Som ^Xor.

2. slutter sig hertil x«A-5v^''^ i ns. x«-

p.ii'tc. xoe^^o^k^o?, hvortil igjen piitur. X«T>L-

(Et prT5enz x«S>'5o/<«t forekommer neppe).

'/x»t'ou«t slrdv. (kommer), tut. v^o</«e^

pert'. /Vlir. 2. ,'xo//^^. 'Homer bruger

oftere prisens Vxc-,^ ogfaa /xa'^c-i, Im^5. ^xo»', ^Vnr. <^oi'

(s. P. 91). '/^«'oxo/t«t (foner, forsoner). Int. >Xnr.

<?uu»z>r'. 'Episke ere Formerne og Ini^er,

og (v<rr naadig) flutter sig i Bewdn. til Z^-^x^

(jeg er naadig, gunstig).

ubrugl. Stamme til pers. x^'x«<7^«t med pro?-

sen.-i-Betvdn. (jeg er udmærket, overgaaer); plusss. (Iln^s.)

tXLx«'c?u»^. I samme Betndn. og af beflcrgtet Stamme sindes pr!rs. xat't'^rat^ Iinps. txal^i'//?^.

Att. x«'^, som ikke sammentrykkes, (brwnder, tr^n-sit.). put. xa^oco^ ^»r. I. tx«^<7«/ pass. pert. x^'x«--

^or. i. tx«iiA^»', ^or. 2. tx«'^^. — 'Den epifle Form

158

for ^c>r. 1. act. er i ^c»r. 1. me6. og i

IVIodi udenfor In«Z!c. vakle L<rsemaaderne mellem ?? og e«:

xk/ct^o og xi^»<ro/ impen. xteop og x^ov, cvnj. xs/o^kv

og -«)/o/tk^^ ink. xs7«t og x^«t, partc. X6t'«^res og x?/«v?L?,

n.e6. xkt«^ki-os og x7/«^kvos. — ^or. txe« findes blot hos

Attiske Digtere. (kalder). ?ut. Att. x«).u!^ ine^. xa-

I'ei'k. x/x^^x«^ ?ert. ^ass. x/x^^uat (jeg kaldes,

hedder), c>vt. ?^o o. s. v. ^oi'. ^»8«. (bliver trcrt). ?ut. xa^o^««, pei'f. x^'x^x«^

^Nl-. 2. t'xauo^. 'Epiffe Former ere ?ei-5. psrtc. xkx^^^'?,

^ni-. 2. cunj. xkxc-/tm. ubrug. Stamme, hvoraf kun forekommer ?er5.

^artc. i »cc. x6xa^or« (pustende).

(stjcerer). ?ut. xk^c5, v^or. 1. ^xk«^«, nie6. t-^oi-. 2. p25>». 1. t'xk^o«.

/c-ta, ell. xk^ ubr. PrcesenS, hvoraf ?erf. med Prae-

fens-Betydning x-7^«t (uden Nedupl. for xt'x-t^at, jeg har lagt mig, jeg ligger), conj. x^'c,^««, oxt. impei-. xk?«7l>^ xkt's^ o.f.v.- in5. x-tvAat, par-tc. X6t'/^k^os. ?Ins^k.

(Im^erl.) tx-t'^^. ?ut. xkl'oo/^at. *For ?eit. 3 xl. xk7^r«t

har Homer sædvanligt xet'«r«t ell. xt'«^«t^ men ogfaa x-'o^-

conj. 3 s. x-xrat/ ?Ius^. 3 ^,1. xkt'«?o og xt'aro. For­

men xk/«, (ic--l>-»>, x-t'^»), som stedse har futurist ell. desi-derativ Betydning (jeg vil lcegge mig), er vel et ?ut. 2. kon-'

traheret af xtt'n (sammenlign under Fa/^). Zstedetfor

x-t'^»> forekommer ogsaa as en forkortet Form x/co xartc.

Xt'^V. (befaler, kalder). Impei-k. txk^o'^p, ?ut.

xk/l?/'oo//«t, ^.or. 8^nc. tx^'x^-ro og xz'x^ero^ ^>2rtc. xex^o-

/Ukt'o?. ^5vrt'cu (stikker) regelm. -^or. 1. ink. x/^o«l (x-^rm).

(blander). ?ut. xk?«'<?«), ^c>r. 1. tx/^ao«.

De svrige Former ere fcedvanligt syncoperede i kork. x^s-x«^ Xt'x^«^u«t^ ^01°. fjeldnere xcx/^as^tt«t,

txk^>«o^i'. 'Homer har I^rns. Xk^««v^-^ Iinxf. xkL>l,^ro

159

og Xk^cw^ro, paitc. Xk^vras (x5L«K>), og irn^or. x/^at.»

(xk^«t^)/ fremdeles conj. x^m^rat (af Xt'^«//«t, sammen­

lign x^^a^at — x^k^ttv^^t). ^or. 1. in5. t?rtx^<?«t.

Til Former x^^««, og xtj>^^t ho»re Iinpt'. tx«'^^« og

'^ki)Aco (skjuler). ?ut. Xkl.'<7»^ ^or. 1, kTrtXki^'c?^?, ^Von.

2. S-I^k, conj. xkXl'^s«. I'erk. (med Pr<rsens-Betydn.)

X^Xki)^ ?Iu8<Zpk. LX-X5l)^6t.

(l)edro?er, plager). l ut, ^ ?ei'5. xt'xz^^«

(sorger; ei Homerisk). IVIecj. x^'Fo^a«, (sorger), Im^k. tx>/-

forekommer ogsaa i Prosa. — Til samme Stamme synes

at hore ^oi'. 2. partc. xkxaAco,', ?ut. ^.ct. xexaFh'okt (brin­

ger til at serge over, derover); ?ut. inc?6. x,x«^o<^-F«

(sorger for).

og Xt^«,o/i«t (naaer, tr-rffer). ?»t. x-xi?'oo-

^or. tXt^ov.— I den ep. Dial. forekommer ^or. 1. inell. xt^o«?oligeledes et Pi-Zete^itum (af ubrugl. Former

xe^ecu og x^^t) ^ ^ Xt/ixr^,- dertil de ashoengige ^Io<ji: conj. (xt^) Xt^tt'c^, Xt^t/o/«k?'/ opt.

Xt^kt'i?,- inf. Xlx?)^k?«t, Xt^?/»>«c/ ^si»c. Xt^kt'?^ ^»88. Xt-

(gaaer). I'r-L8. In»Z. sjeldent; ofte forekomme de afhcrngige I>Io6i (partc.) x-c,^ ligesom .^,) og Imxs. tx-o,-

og xl'ov. Al5?-kXt'«S-o^ er en udvidet Form for Im^f. eller ^oi-> (s. P. 137).

(skriger), ^or. I. pei-s. (med pl'X«.

Betydn.) XtX^«^«^ ?ut. xex^tt^c«, og xkx^a^o^«t. 'j'ei-f.

(xt'x).^^«) x>al-tc. x-x^^s, xlnr. x.-x^7^o^e (s. P. 137); -^or. 2. tx^a^oi^.

(grcrder) Att. x^«'c-), som ikke sammentrykkes.

?ut. x).«^(7o^«t eller x^a^oo^at^ sjeldnere og

x^«»/sc,^ ^or. ^avo«, ?erf. ^ass. xt'x>l«l^«t og xc'x/>.«l'-

(lukker) regelm. pzzz. x^'x^-t^«t og x^-

x^ktv^uat, ^or. ̂ 1388. kX^ktvA^I/. ^s>17. 1. tX^^tO« , x^7/ll?«t

(af den Jonifle Form x^'/'m, Att. x^?/m).

160

(stjirler). ?ut. x^k'l/!-o//«t, ?ers. x^'x^o</,a,

s»zsz. og x '̂x^«^«t. 2. ^zss. ̂ x^«7r̂ i. (horer). Im^5. tx^?o^ med Aorist-Betydning,

x).^t^ x^rk^ og med NedUplik. xt'x^^t, Xt'x^?-L.

(m-rtter). ?ut. xo^'o^ ('xo^'tt)^ ^oi'. txo-

o. s. v. perk. i>sss. x6xv'^k<7//«t (^xkxo^/«at^ ^isrtc.

xkxc,^/tt>o?). 'I^ert'. ^,2rtc. x^xo^^^s med pass. Betydn.

/^a'5c^ (ffriger). Scrdvanligere end dette Prcrsens er ?erf.

x/x(>«/« (H. 42. II. K. 2) med forkortede Former xt'xL«^cv

o. s. v., im^er. x^'x^a/A«. ?nt. xkx^«^o^«t. ^»r. 2. ^x^a^ov.

(fuldender) regelm. ?erk. xass. 3 xl. x^«i>?ttt.

"Udvidede Former: Im^5. tx^«<'a«'kv/ ^»i-. i. irn^,.

inl. ?Llk. xass. 3 (ell. 8INF.) x-x^tt«?rat,

xex^«'«^ro. (hTNger, transit.), k'ut. x^tt'ow, Att.

x(>k/t^ n?, ? 0. s. v. (*x^lo'n). b"ut. ^»»58. x^k/taoAhao-

^«t,- ^l)r. ^»L8. tx^6//«'oA?/^, der ogs. har intransit. Betyd­

ning og med den horer under?i!«8. x<?^«^«t (eg. pert. s,as8.

er ophcrngt, hcrnger, inti-an8.)^ conj. x^>c,^a^ c>i>t. x^k/t«/-

I'ltt. (drcrber). ?nt. xT'-i'c?, ^Voi'. i. tx?kiv«, ?erf.

Lxro?'«, ^'x7-«x« og ^xroi^x«. ^or. 2. txrcel'oi'. *Epis? er

8V»c. 6xr«^>, txr«, «?rt'x?«ttk^^ conj. x?/«i^5i^ in!. xr«'ttk^«t ^ «?rox?«'^kv, ^»rtc. x«?«x7-tt's,- ^»88. «7?t'xra^o, intin. x5«o,'/«t, ^ai tc. x^tt'^e^os. Ligeledes ^nr. 1.

s>»88. I' ut. er scrdv. x?-,'^ men ogs. ^>altc. xra^o^r«, cg

i Sammenscrtn. x«?«x?a^t'ol<7t^ mt:^. x«?ttx?«^'to^. (bygger), ^or. s^nc. xartc. x?t'^k»^os^ kun i

Sammenscrtn. ^xr-'/^vo?.

'/cr-'Tr^ (larmer), ^or. 2. txr-'Tz-o^

(kysser). ?ut. Xt'oc,^) /Vnr.

(faaer, erholder). Irupl'. tx/^ow og t'x^oi^. k'nt. xi^/oou og x^oc,,^ ^or. /xi'^o« og tx^o«^ ^lartc.

xi'^o«e?ra:8. (I^rLLs. 2l:t. Xt'^k, er usikkert).

161

(faaer ved Lodkastning). k'ut. pers.

ell. ^or. 2. '^Vor. 2. conj.

A7/r-, betvder hos Homer ar gjore deelagrig i.

(tager). put. (Jon.

pert. (Jon. ^-^tt'^x«), ^or. 2. ^«/?ov.

sjeldnere (er skjult). put. pers.

^c>r. 2. t^a^oi^. ^lecl. sjeldnere

(forglemmer). put. pers. ^Vur.

2. 'Epiff er pers. partc. ^-^ac7^t>oe,-

det reduplicerede v^or. 2. set. tx^^«Ao»>, samt ^Vur.

1. have kaufativ Betydn. (forjager af Erindringen); i

samme Betydn. bruges prses. (^O«vk>)

*.^a'<7x^ (larmer, raaber). put. ^Xvr. i. ^»r. 2. pers. ; blot episk er perk.

^'^x« , ̂ artc. tazm. ).i^«x^7«. (siger), put. ^c>r. t^eI«, har i denne Be­

tydning intet pers. »ct. og i pers. I)J5S. ^t«r.

Men i d!»lnz)asit» med Betydn. samle har det pert.

kt/.ox« (sli^/^o^tt), ^«r. ^>ass. 'I Betydn. bringer ril Hvile, ssvndysser, forekommer

^t)r. 1. im^.er. hyppigere i Ne»k. ligger, put.

i ^or. 1. ^»r. z^ne. (t^t)'^?/^) og ^t'xro, iin^er. ^t'Io og (s. Pag. 91). Dog fore­kommer i Betydn. valgre mig selv og ^'xro i Betydn.

rallede.

(hvinede), enkeltstaaendc ^or. 1.

(attraaer), blot pross. og Imps. Af samme

Stamme ().«co, ^.t).«^) er pers. (for ).e^t'/7//t«t),

hvoraf hos Homer kun psrtc.

^t'c7oo/t«t (beder). ^Vor. 1. conj. 2. ^ers. im^er. ^or. 2. (t^tro/^») »^,t. ^t?o/^7/^

^ tin. Som prLLS. forekommer ogsaa

(vastcr). Attikerne udelade ncrsten overalt Endelsens korte Vokal, s. Ex. In>j>ers. 3. ^>l. pass.

^u«t^ inl. ).ovo^at o. s. v. 'Homer har Im^>t'. (af ubr. Langes grcrflc Grammalik, Zdic Udgavc.

1f)2

>lo^) og c^ocvt', ^or. ^o/oc7«e, ^o^osa?, I>7e6. ?ut. ^ot'ooo-

//««, ^or.1. ^o/oa«ro, ^osooK^ci'os (af ubr. ^occ^).

^k, (loser) regelm. '^or. s^vc. , ̂ l!ro, ^^ro.

?ert. oxt. jzass. ^?ro.

(l<rrer, 6isco). ?ut. ?erf. ^c-

, ̂c>r. 2. t//«Ao^> (griber). ?ut. ^or. 1. -'/t«^a.

perk. pai-tc. ^or. 2. ^//<a^7ro,', ins. o^)t. ^ux^«?rotc^.

(strider). ?ut. og .u«^>/oo^«,,

sirdvanl. ^«Lov^a5, ^or. k^a^ko«'^v^ /t«-

AH<?«/«svo? ?erk. ^llject. Veid. ^«^Lr/oe og

^a^rt'o?. "M^aco ubr. Stamme til

«) ?ei-k. (^>««) ^s/««'«ot med Pr-rsens-Betydning (ville,

strcebe efter) med syncoperede vual. og l^ui-. Former l>Ius«^>l. 3 ^>1.

o«^ , imper. zzartc. ^L/t«cox. S) ^«t'o^«t (soger, berorer) ?i-Ns. metl. Dertil slutter

sig ?ut. ^or. t^a<7u'/^v^ meest i Luin-

jiositJ : t7r^«<7a<?Aat ^ k7rt//«o<7Lr«t , t<7k^ttoo«ro» e) (^«o//«t>- begjerer, soger), xai-tc.

iniin. imper.

Mk/^o^at (faaer til Deel). Foruden dette Prssens sindes

endnu kun ?erk. 2. HinA. 3. (har faaet til Deel) og

?er5ect. psss. ?Iuscz. L'/^u«j>ro ^ ^»artc. ut>os (er tilfaldet, er bestemt as Skjebnen).

(vil, har i Sinde), b ut.Irn^ei-lect.

(ligger paa Hjertet) bruges i Aktiv s-rdvanligen kun i

3die Pers., f. Ex. pl-res. 1"ut.

o. s. v. ?ass. (jeg sorger for), sædvanligere

e7rt^'^o^«t, butur. I'. ^ vVor. 'Epiff er ?ei5cct. 2. med PrcrsenS-Be-

163

tydning (det ligger paa Hjerte); p!us<zpf. xaitc.

(active, som tcenker paa). Endelig bruges hos Dig­

terne i samme Betydning som

og pert. ?Ius<z. for

et perk. med Prlrsens-Betydning (jeg har i Sinde,

jeg vil), forholder sig til (s. ovf« under ^a^) som

til (s. ovf. ^k!/co).

(bliver). ?. ?ers. /tk^'v^x«. verd.

^cvert'os. (brceger). Dertil hsrende epiffe Former ere:

pert', /tt'/ti/x« med Proesens-Betydning, xurtic. ^k^xc-^s

(fa?m. ^k/<«xl)7«), Impf. t/tk'^i/xo^. ^or. 2. (t/t«xo^)

(farver, besudler). ^Vc»r,

sue. s^nc. ^azz. 3 6usl.

og ^ut'o)-co (blander). l ut. ?erf. PJS8.

?Ius»^pt. t^t'^txro^ 1.int.

svr. 2. svr. s^nc. m<;6. ^tt'xro.

A/t^v^'oxc,, (erindrer). tut. ^c>r-. —

?»8s. ^t^^,)oxo^«t (erindrer mig det falder mig inv), ?ut.

^ur. ?ert. (med Prcr-

sens-Vemcerkelse: jeg husker), cuvj. o^)t.

og ('Z ^ei-s. /tk^ve'^ro),- usikker er 2 ^»ers. tut. I. ^k/tV7/oo/t«t. *Episk og Joniff er i

samme Betydn. ?rsss. ^»artic. Impeit.

1'eil. 2. ^>eis. og imperat.

"^x«'o^»t (broler). Epiffe Former dertil ere: ?erk.

(med Prcesens-Betydning), partc. ^uk^xc^s ^lusc^pk.

^oi-. 2. t^xa?.

(boer, nedscetter mig). ?ut. ^c>i-.

^«r. i»az5. ?erk. — ^or. I. ^ct. t>«oo« har kausativ Betydning: lade nedscrrre sig.

II*

IK4

(trykker sammen). ?ut. , Per5. s,»8s. , t-va <?//««.

(uddeler). ?ut. ,5^ og ^or.

?erf. ^«ir. ^255. og.tic^t'^i'. 1) dynger sammen. ^VI-. pers. I,a88.

og Deraf ^01'. 0. s. v«; Iinperk. t?rL^»'»ov, Tra^v^'veov. — 2) spinder. ?ut. v?)-

<?w 0. s. v. Deraf et nyt Prcrsens — 3) svsmmer. ?ut. Vk^oo^u«t og vLk«ol>/4«t 1 ^or. tt'kl'oa 0. s. V, Deraf

og ?ut. — -z)

(gaser), ve7rat,' kun i ?t'T8. (som sTdvanligt har

?ut. Betydn.) og Impert. Deraf Vt'ooo^at og Vkl'ooo^a«^ ?ut. v/oottttt.

(vaster) tager sine Tempora fra det i Prlrsens hos crldre Skribenter lidet brugelige vt'?rr^: k'ut. 0. s. v.

"l)At'o«oAat (vredes) >Vc»i-. 1. uden Prirsens. pert.

(lugter, oleo). ?ut. o'5>/oai og ?t>l s. 0^-

,5« har Pratens-Betydning, ^>Iu5^pk. oF^t.

eller (aabner) scrdvanl. ?ut. ^or. ink. tt?o7^«t

o. s. v» perk. 1. perk. 2. har neutral

Betydning: staaer aaben; i samme Betydning bruges hos

Attikerne pert', pass. (Om Augmentet clr. §. 36.

2. Anm. 4.)

Oio/tat (formoder, troer), Imps. ^'0//?^ (i 1ste Person

ogsaa o7/t«t og ?ut. o-V)oo^«t, ^oi'. —

'Episk er ?I-ZLS. JLt. og o-'t", l/

og psrtc. oi'o^t?.

(gaaer bort, er borte). Imxt. ?ut. ?erk. o!^tux« ('7r«^<,^x6^ ^»»88.

og (glider). ?ut. o^to^ot,^. ^or. 2.

(tilintetgjor). 5ut. o^t?, ^oi'. t-^k<7«^ I^eit.

o^t^x«,- I^eit. 2. med neutral Betydning: er ril-

16Z

inretgjorr. I^Ied. (sorgaaer), k'ut. v^or.

— 'Gpist er?ut. o^t'oco, tilligemed et?r-L8. o^t'xc,^ Impk. c,'^Lxov, o^t'xoz'ro (dannet af pers.) — 2.

o^o^k»-os (Homeriff o^v^k^oe) bruges hyppigst som et

Adjekt. med aktivist Betydn. fordærvelig, sjeldent med pass.

Betydn. ulykkelig.

(sv«rger). ?ut. c7r«t, ^or.

?er5. o^cu/tox«, perk. pazz. (3 pers.

og -or«t), ^or.

(nytter) som har intet Imperk. sct. (derfor c-^t'^ovv),- I^nt. o»>>?oc,^ ^Vcir. — IVIecl. 0^/^

(har Aordeel), l^ut. o^oo/tat, ^or. 2. 7/00,

??ro (hos de Sildigere ogsaa c,^'«'^,'), iui^er. 0V7/00, partc. o»^,)//kvos, opt. intin. o^«oA«t.

' (ringeagter, dadler), o^oost, «,»orat 0. s. v.j

imper. ovooo^ ovoooo/ vpt. ol'otro. I^nt. oi ooo^ //at, vVor. c,>»-oott'^v og cuVooS-^. Dertil hore de Homeriske

Former ovl'LoAe (istf. o^«o^e^ v^oo^e^ pross. incl.) og o^aro ^or. 1. iue»j.)

(seer). Imps. og ?ers. ^^ax«

eller Dertil flutter sig som ^ur. 2. -730^ 0. s. v., inecl. k/A<z^^ 0. s. v. (see ktFtti), og som ?ut. o>/,o/tat (jeg

skal see) af det ubrug. o?rrw. P»S5. pent. sjeldnere

(<,?^,«t, cuTrrat 0. s. V.), ^or. ^tlj. verk.

o'?rroe, o'^«^'os. — 'Jonisk og digterifl er ?er5. 2. o?rl«>7r«, plu««^. Z. sinA. v7r^?rtt og oTrcvrrkk.— (eller

rettere <5^«t) er pr^s. me6. istf.

(stroekker) regelm. 'pers. pass. 3 pi. o^c^'x«-r«t^ pliizsj. Sjeldnere Biform

' (opvcrkker), imper. o^re, intin. o^>-Imperk. ?ut. ^or. 1. <?^c?a. ?crf.

2. (med intrans. Betydn.) o^co^x, cc»n>. ?lusc^. o^c,^

^e». ^Xor. 2. <^op- (ckr. ^a^>ov under »^ap/o-cn), oftest

med trans. Betydn. opvakte, sjeldent intrans, reiste sig. — ^lecj. (opstaaer), imper. o^i'd-o^c, p^rtc. v^^i/^kkoeIm^ier?. ^Xur. 2. (<^v/u^i).

conj. opt. o^oeS'o. ^or. 8^nc. c?^--

ro, iniin. pzrtc. o^si o?, imper. <?^<7o og o^oeo,

o^ocv (s. Pag. 91). ?ut. me6. o^-7r«t/ ?ers.

(ckr. «x7/^k//«t ukder under

conj. med samme Betydn. som o(,m(>k. —

(de ilede) er Impf. af et ubrugl. o^ec>^«t/ o^o^r«t ile

ved ?: bevogte) ?rZss. af et dermed beflcegtet o^o^uat, som

ellers ikke forekommer. (lugter, transit.). ?nt. o<7^?)oo^«5, ^or.

2. (3 pi. hos Herodot ooy^a^ro). (saarer). ?ut. o^r?/'oc<i o. s. v. 'Epiff er >Vc»r.

s^nc. 3 sio^- v?>r«, ink. ov?«'^kv«^ ovr«/t5v^ partc. jzsss.

o^v'^kvoe (s. t'xra o. s. v. af xrkt'^w). Som ?rX8. bruger

Homer ^c»r. vi)?«o«, ?ert. pass. ^artc.

ov?«o^t>oe. (erflyldig, maa). ?ut. o. s. v. ^c>r.

2. ee^ k bruges kun

med Inkn. for at udtrykke et Vnffe: jeg burde (f. Ex.

o^'o9-«t ?: gid jeg var do-d). — 'Episk er der

deels bruges i samme Betydn. som o^kt'^, deels i Betydn.

foroger; hertil horer som Iinpf. ^or. 1. oxt.

er skyldig, domfceldt). ?»t. oP^oc-,, ?erk.

^or. 2. (xartc. oyz^coi).

(sMger). ?ut. 7r«t'Io^«t og ^or.

t7r«t^«, ?erk. 7rt7r«t7^at 0. s. v., men renere Attisk t?r«t-

c?«, 7r/7r«to/t«t o. s. v. (ryster). ^.c»r. I. t7ri^«. — '^c>r. 2. ^artc.

ce/tTr-Tra^v. ^or. 8^nc. pass. ?r«).ro (stsdte sig).

7?«o^«t ubrugl. Prirs., hvoraf ^or. 1. ?er5.

7rt'?rtt/t«t (besidder). (lider). ?ut. Tree'so^t«^ ?er5. Tr^Trov^a, ^or.

2. t'naHvr'. 'Episk er ?erf. 2. Iilur. Tr^'TrooAe for ?re7rov-

^«re og pers. partc. tlrm. 7re7r«Av7«.

167

(smager, spiser), ^oi-. 1. t7r«oa'/«i?v, ?erf. TrtTrao^«^ I'Iu8<^> 7r-7r«o^^v.

(overtaler). ?ut. Tret'ckv^ ?ers. TrsTrktx«.— ?S88. 7rkt'^o//«t (troer, adlyder), ?ut. 7r-t'<7o//«t, ?erk. TrtTreta//«« / hertil flutter sig ?erk. 2. Tr^Trot^a (stoler paa). *Kun hos Digterne sindes 2. t?rtAo^ psrtc. iue6. t?rt-

o. s. v., hos Homer oftest redupliceret: Tr-Tr^t,^, Tr-TrtALt^ o. s. v.; deraf igjen ?ut. TrtTrt^oa, (trans. Ml overtale) og ^Voi'. (intrans, adlyder, stoler paa). Episk er i7r/7rtiA^tL^ istf. e7re7rot'^kt^c^digterisk TrtTrktv^t iin^er. til TrtTrvtA«.

(ncrrmer og n-rrmer mig) regelm. s^nc. ?r^^ro^ t?r^^vro i ?erk. ̂ srtc. ^>»88. 7re7r^i/^t>o?.— Syncoperede Former til ?r-L8. og Impk. ere ?r^o<?7r^«5ov og 7r^oo/7r^«^k / episke Bisormer og ?rt).v«cu.

og Trt'^o^wl (versor^ er) blot prsss. og dette sidste oste syncoperet: t?r^e, t?r^kro^ t?r^o og Hertil flutte sig de to psrtcc. Trk^tTr^o/^-vos og t7rt7!^o/«-i'os.

(fuldender). ?ut. o. s. v. ?erf. P388. 7r57r/^a<7^at. '7ret^«t>l0 (binder, fuldender); ^vl'. 1. Partc. Trtt^t'ae, perk. 5»as8. ? sin^. 7re7rkt'^«vr«t.

(odelcrgger) regelm. ^or. 2. s^nc. ink. pass. Tr^^a«.

og (koger). ?ut. ?r/i^cu o. s. v. af TrtTrrcn, hvilket Prcesens kun sindes hos senere Skribenter.

//erawl^t (udbreder). ?llt. 7rkr«'l7tt)» Acr. ?erf. P»88. 7r^7r?a^«t (sjeldent 7rk7rt'r«c7^«t), t?rLr«oA^v. — 'Episke Former ere 7rt?^«'co^ 7rt'r^/tt.

(flyver). ?ut. 7rLr^'c?o^«t, sirdv. 7rr^<7o^t«5 5 ^or. 7irt'vA«t o. s. V.Z pers. TreTro'r^««. Mindre Attiske Former ere ?re?«o//at (^or, 1. ^>sss. t7r6r«<?A^), '/7rra^«t. Dertil et ^»1°. inecZ. ?rr«-^ki^os, 7r?a<7A«t (*conj. ?rr^r«t istf. 7rr«'^?-«t) / og et ^or. sct. 7rr^i/«t, ?rr«s o. s. v. ^Episke Prcesentia ere 7ior«o^«t (Iln^f. Tr^r^ro) og 7ror/o/t«t.

168

'/I/^l'ov, tTi-k^^ov (drcrbte) et redupliceret og svncoperct

^ur. 2. af ubrugl. (hvoraf Drab), partc.

I?er'5. P358. (7rtP«/t«t) ?r^«r«t ^ n-t^cei/rae, int. 7rt^«c?A«5 forholder sig til som r^r«/tv!t til (s. ndf.).

put. 3. 7rk^oo^t«t.

(gjsr fast, firster). ?ut. ^c>r. 1. tTl-z?-

psss. ^Vor. 1. ^or. 2. tTra'^v. pert. 2.

Tr^)-« staaer fast. (folder) i?l-X8. og Imxf. som ?ut.

Tr^^'ot«) 0. s. v. ?erk. pass. 77-t7r^<7^«t, ^or.

^or. «^nc. pass. ?r^^ro, opt. eller

/ti/v, imper. ?r^?/c?o, pzrtc. har in­

trans. Betvdn.: er suld; deraf ?ert. 2. mdd samme

Betydning.

2lnmcrrkn. Naar i Sammensætningen et ^ kommer foran

det forste ?r, saa falder i Reduplikationen hort, f.

Er. (derimod kvenv'^Tr^tto«,'). — Dig­

terne bruge Former med og uden ^ efter Bersemaalets

Fornodenhed.

(briLNder, transit), i pross. og Impf. som

?ut. , ^c>r. cTr^o« o. s. v. *Af7r^^co, der

ellers ikke synes at forekomme, sindes Im^k. (I^L.

tvcTrt'^Tr^oeo«^ fee Anmcrrkn. til Trt'/tTr^^t.)

Ht'vk, (drikker) sf det ubrugl. Tr^ i ?ut. og 7?°«-

o^«t^ ^or. tTrtov, 7rt6?!', sjeldnere Trt'k. Det Nvrige

af det ubr. Troco: ?erk. TrtTrcux«^ PILS. 7r^'7ro/<«t^ ^or. tTro'"

^j. verl». 7ro?o's, Trort'ox.

Anmcrrkn. Formerne t??«-?« have Betydningen:

give ttt drikke, og hsre til ?rzss. TrtTr/ax^.

/?t?r^«(7XK, (scelger). ?erk. pass.

^or. ?ut. 7re?r^S«?o^«t. Som ?ut. og ^or. act.

dertil bruges «'?roF^ao^«^ «7rcAo',u?^/ men i det celdre og epiffe

Sprog Trc^ttow og ?rk^ ̂ af (der i pra-s. kun

har Betydn. gaae over, transeo; i denne Betydn. har det

fut. Trx^Som, Jon. TrL^'ao^/ ^or. t7r/^«o«^ Zon. 57?^7/o«).

16l)

Blot epifl er psrtc. psss. , ligeledes flere

Former af et vrazs. 7^'?,'?^.

//t7rro^ (falder) af ubr. ?rk^/ l ut. Treooi'/toet, ?erk.

?r^?rrc-^xa, ^or. L?rt<7o^. 'Epifl er ?ert. ziavtc.

gt?nit. c^rox, kiLM. 7re7rr7/v7«Att. 7re7rrc/^. — Jscrr hos dc

Attifle Digtere sindes en Biform ?rtr^ og Tr/r^, ^Vor.

(seiler). ?ut. n^Sd<7o^«t og 7r^k^c7o^/t«t,

t?r^5^l7« o» s. v» ^>Z8s. 7rt7r^Li)«7^«t, /V«r. t?r^ev<7^?/v.

'Til pl-NZ. ?r^k) (Zonifl) horer det epifle ^or. 8^nc.

x»rtc. ?r^?. Blot episk er ligeledes prns. Tr^'n.

og (flaaer) 0. s. v. beholder som Simplex i -^01'. 2. P258. 5/, men ombytter det i <I!»mposita, der betyde ar stases af Skrcrk, med f. Ex.

x«rk?r).«^v. ?erf. 2. 7rt'?r^x" har undertiden passivlj? Betydning. — 'Epifl er ^oi-. 2. tTr^^o^

?re7r^^ero^ TriTr^^ovro.

(blcrser). lut. 7r^ki.'<7^, 7rvLi5so^««t og Tri'Lvvo^«^

^or. 0. s. v. ^c>r. ^^zz. — 'Episk er

?I-!LZ. 71-v-l'n og ?erk. xass. TrtTr^ttt (har Aand, er klog),

PUisl^f. 7r/?ri^?o, p2i-tc. ?rk7rv^t>os fremdeles i Sammen-

soetning tt^Trvvro for ttVtTrvi^ro, for «»/?-

^ iw^ei'. tt^tTri'Dk.

ubr. ?rTS., hvoraf ^or. 2. tTro^ov, ^artc.

inf. 7ro^ktv (flaffer tilveie, giver); pei-f. ^,ass. Z.

sinx. 7rt'?r^r«t (det er tildeelt af Skjebnen), xartc. 7rc-

7/^l'ao0-at (kjobe) et defektivt Verbum, hvis Former kun

bruges som Aorister til Verbet nemlig:

conj. 7r(i-'c,^at ^ c)^t. 7r^t«i'^^v, im^er. 7r^t'«oo ell. Tr^t'c^, ink. 7r^i«oA«t^

//r,)ooc,> (dukker mig ned, frygter) regelm. 'Epifl er?<>l t.

^»sitc. 7re?rr^(,,s/ ^c>r, 2. tlual. xarttTrri'/r^v af et ubrugl. pi'««. 7r?«c-^.

170

/Iv^s-«'vo^a» (erfarer) poetifl 7rc^o/t«t. ?ut. Trkd'ao^«^

?er^. TrtTr^o^uat^ ^ur. ^ljject. verb. ?revorok^

TrL^ort'o?.

'^ae'i'a, (bestenker). ?ut. o. s. v. regelm. —

^Episke Former ere ^or. im^en. ^«'c7<?«rc og 3 pi. I^ert.

p388. t^a'F«r«t (af en fælleds Stamme ere altsaa ud-

gaaede og (!«^, af hvilket sidste kun disse Spor ere

tilbage). og (gjor). ?ut. ell. (af det ubrugl.

t^/co) ^or. 1. ^5^« 1 t^«/ pert. I^Iussj. ^ur. 1. P2SS.

(flyder). ?ut. ^kvso/^a«, t^k^-<7«. Brugeligere

er dog i den samme aktivifle Betydning ^ur. 2. xsss.

?ut. (bryder). ?ut. ^oi-. ^on.

PS8S. pers. 2. eu brudr. — Episk er

(gyscr). ?ei-f. 2. med Pmsens-Betydn.

(partc. see Z. 42. ti.). '^tTrrn og ^'lTrrt'm (kaster). I'kmpors dannes blot af

den forste Form: o. s. v. ^Vol-. 2. pass. (styrker). ?ut. ?ei'f. pi!S5.

imxer. (levvel! valeZ), ^or. x»zs.

(bevceger mig rafl). Deraf

^ur. 1. t^^savro.

(slukker). ?ut. ^or. 1. t<5/?L<5«, ?ers.

pgss. to/5t's9^v. Perfektet (med

z^) tilligemed 2. have den mrransttive

Betydnivg gaaer ud, udflukkes, ligesom I'ass. o/SL>vl/ta5.

(strtter i Bevlrgelse; i?ass. og Mec!. som oftest

iler), linps. t'aoc^o^, ^.or. 1. tsoev« (oe?«)^ me6. -soev«'-

171

o. s. v.) z ?er5. Lc7e7?'//at^ ^zrtc. /ao^k^o?^

?Iusk^. t'oa^o / ^or. 1. ^ass. esol'A,/,' ell.

^or. s^nc. oi5r<>, ov^uevo?. (?^L. o sordobbles ester Augmen-

tets Vokal, ligesom ellers ^>.) — Hos de Attiffe Digtere fore­

kommer ?I'T5. vkvrwt ell. oovrwt^ iw^ei'. oov ell. oodc?o^

ooi!oAc-^ oo?<?Ae. -?i?7r<u (bringer til at raadne). ^or. 2. xsss. t<7«'?r^v.

?erf. 2. ot'o^Tr« med intrans. Betydn. raadner.

(adspreder, splitter). I . oxLAo-'o^, Art. oxcA«!!

o. s. v. ?. pass. "Epi^e Former ere: ox/Al'«^«^

og oxs).tc«, (torrer). ^c»r. 1. t'ox^^« (ubr.

oxa^c,^). Oftere ?S8S. oxk').^o//«e og vxe^o^ttt (tsrres),

?ut. ox)^<7o^«t, og dertil de aktiviske Former 2. ?erf. tvx/^x«.

(gaaer). ^or. 1. TrL^t'orktIa?^ ^01°. 2. eort^op

0. s. v.

oftere ork^t'ozta, (bersver). ?ut. og

ork^oco, ^Von. ?288. ork^o?/<«t og <7?k^t'oxo^«t

(mister). ?ut. ork^7/so^«t o. s. v. — ?r-L8en8 o7-^o//«t har

Betydningen ac vcere bersver, ar savne; dertil flutter sig 2. in5. ^»zrtc. o?6^kk'?.

(staaer, lover). Impk. ork?ro, desektive For­

mer, maaskee af t'orarat, 7c?r«roei Homerisk er 3 I>I. orki^rat.

og orL>c/^w^t (udbreder). ?.

oro^k'ou, og ^crro^^c?« og pert. pZ88.

1. og veili. or^ros.

^r^t'7-c-, (dreier, vender). ?erk. sct. L<7?j,oy?«. ?288.

^on. I. ^or, 2. (frygter, asflyer) regelm. 'Epiff er ^or. 2.

og med kausativ Betydn. gjore frygtelig ^or-. 1. (^or^Itt) oxt.

(frelser). ?ut. o. s. v. perk. ^Z88. cr/oeo-

o/t»« Arr. ^or. i. — 'Homer danner af

172

det ubr. oaow oac/?«7vi, ^or. 5<7«'t0v« o. s. v.; af pzrtL.

ocuo^rLS^ Imjzk. iter. oc/^xo^ / og endelig af sov, prses. conj.

oo,/i lio^cktv. — Formen <7«'cu forekommer deels som 2 pers.

»in^. impei-. deels som 3 pers. sinx. Impf., som det suneS

sammentrukket as o«'o-, «7«'ov, oc,7^ med indskudt a mod den scrd-

vanlige Analogie istf. o (ct'r. P. 103. «).

(oprorer) regelm. — Hos Attikerne forekommer

undertiden 'Episk er ?e» t.

intrans, er urolig. '^«c,> ubr. p»-!L!i. hvoraf im^erat. r?/ (tag, der!). — Til

samme Grundform maa henfores det. epifle ^or. 2. partc. r-ra-

gribende (raz-^ sindes ikke) I'Lt'l-m (spTNder). ?. pers. r^'r«x«, pass. rt'ra-

/t«t, ^or. 1. 'Epiff Bisorm er hvortil horer

et ?l'!L8. ?2SS. uden Bindevokal.

(skjcerer). 1. ?. ^c>n. 2. og pass. — 'Brugeligere er i den

episke Dialeet p^azs. — Epi>? er ligeledes 1. ^or. 2. ^ pa«5.

(fornoier) regelm. 'pass. r^?ro^«t (fornoier mig)

har hos Homer ved Siden af det regelm. ^oi-. 1. xzzz.

ogsaa og ^c,r. 2. PZSS. desuden 2.

mecl. ell» ved Siden af

Formen r^«7rLt'o^LV (for ^ r^ttTr^L^) er ^c>r. 2. corij. xass. dannet ved metatkesis.

(torrer, trans.), -^or-. i. — 2V?-

c?o^t«t (bliver tor); ^or. 2. int'. xass. og

(traf paa), defektivt ^c»r., hvoraf kun

forekommer 3 xers. sin^.^ og af conj.

' ̂rkvzx^oS-«t (at v«re bevcrbnet), defektivt pert', ink. xsss.

dannet af Subsi, rtl'x-a.

Saavel i Former som i Betydning ere beslTgtedc

med hinanden:

173

1) (forfærdiger). ?ut. ^or. 1. ,-

I^ei's. pass. (3 pi. ?Iu5ks. tVe-(3pl. r-?e^«ro), ?ut. ?kred'Lo/4«^ ^on. 1.

— ^on. 2 rkrl'XktV, inetj. rkr^Xt'o^at, r--ri^xo^o, r-r-ixo/^-A«. — Formen r-re^^«'' maa

betragtes som 3 pers. 6u»I, af et Iinpt. med Redupli-

kation; men der bor vel loeses t'rt,'^kro^.

2) Vri^a'^ (trans, trasser, faaerz intrans, indtr-rsser, er tilfcrldigen). ?ut. 7^?V>x?/xtt^

Joniff og sildigere ('p^i-tc. forfær­diger). ^»I-. 2. ^Vl>i-. 1.

Til samme Stamme horer 'rtrt'oxo^az ^tilbereder; sigter, trlrffer).

(smelter, trans ). ^»r. 2. pass. perl. 2. rt'^x« smelter hen, intrans.

/t6cu ubrugl. Prcrs., hvortil ?er5. (rkr/^>^tat)

(er bedrovet), partc. og pers. act. (^k?t^l^x) rert?/ork?.

^/xr^ (foder). sirdvanl. perk. 2. rt'roxa^ ^oi-. 2. tr-xov. *IVIe<1. i samme Betndning som -^ct.

/ (betaler, boder). I'.

j. rtio/^al (hcrvner, straffer), li'ut. r/oo/tat, ^oi-. — Digteriffe Biformer ere

nietj.

Anmcrrkn. Formen ^ (<rrer) er blot digterist og gaaer regelm«ssigt; ?ei-5. p»ss.

(borer). ?. ?. rt'r^xa. En hos Attikerne brugeligere Form er rer?«t>c-,, ?ut. ^or. «

/'tr^woxco (saarer). ?. ?. rt'r^tux«, P08S.

^vr. — 'Epist er ?I-T8. i Betydnin­gen ar s^adt. Beslægtet hermed er 2. tro^or' (gien-

nemborede), hvoraf et ^ur. 1. tro'^o« og kt t'ut. r-ro(^)-7tv. vei li, r^>K/ro?.

174

ubr. (udholder, vover), hvoraf ?ut. im^er. partc.

r^«s, pers. med syncoperede Dual- og Plural-Former

(P. 139), opt. im^ier. ivt. rkr^K^oet. — *Blot episk er ?erk. ^artc. og et ^or. 1. tV«^«ooa?,

cvnj. ?/. (Hverkenell. findes.)

Z'^'Trc^ (vender). ?ut. ^c»r. 1. , ?erf.

og ^.or. 2. 6r^«?ro^/ ?sss. ?ert.

^ ^or. i. (episk og Jonisk

^Vl)i'. 2. ^V^ttTriz'V/ IVIecj. ^or. 1, ^or. 2. 7ro'/t^^. "t77tr^«7rt'o^l7t pl-WS. af ^c)i'. 2. Stamme. — Joniff

?roL5. er

(feder, ncrrer). ?. ?. , xass.

^01°. 2. 1 fjeldnere ^c>r. 1.

2. »ct. i ri tin.

^u-^), der ligesom pei-t'. har intrans. Betydn. blive

stor, opvoxe.

(lsber). ?ut. ) ^or. t^k^«, men

sædvanligere ?> ^or. 2. peis. i. Ax-'2. (ulir. ^k^cu),

(qviddrer o. s. v.). ?ut. T^t'oc«, og ?er5.

2. med Prcesens-Betvdn. ('^si-tc. re^t^rcee).

(tygger, spiser). I'ut. ?pc,^o^«t^or. 2. --

(flaaer) har hos Attikerne sædvanligt ?ut.

Trr^oo^ ?eit. ^sss.

^ (spiser) et ubr. ?i-3ss., hvoraf som ^or. 2.

til

(trans, viser; intrans, kommer til Syne, skin­ner). ?ut. ^.VI'. pers. 7?/^>tt^xa, ?erk. 2. (med

intrans. Betydn.) ?sss. pert. 3 sin^. ^or. 1. 2. ?ut. y-z«^<70^«t/

F'ut. Ned. — 'Episke Former ere ^or. xass.

175

3. LINA. izvaa?'^, 3 pi. i ^or. iterst. yZttl'kvxs

(dannet af thi forekommer ikke); desuden et ?i!rs. s/>«Lt'^k> og af ubr. y:ac-> Iinpf. ^?c«e og ?ut. 3. Tre-

(skaaner). ?ut. sildigere <sktk^-

^ 7rk^?t'^o«?o / deraf?ut. 7re<xtc^'o5?««.

(birrer). lut. o-'o^ (ubr. o,^), dertil

imp. o7ok o. s. v. (s. Pag. 91); 1. ^s»r. 2.

ti'7/^k^xrcet og -exr«t (Jon , ^c»r. 1.

(Jon. ?ut. t'^k/A7/c?o//«t og o,v^c70tt«t (ubr»

ell. ^-^x^). 'Hos Homer sindes udelukkende i ̂ t>r. i. »/Vetx« og ^ktx«/ af 2. o^it. tVk/'xot^ ink. tv-tx^kv.

Blot epift er t'r-LS. in«z. 3. «inA. og irnper.

Af er dannet 'ins. og (s»

Pag. 76 f.).

(flygter), k'ut. og pers.

Tr^kt')'«, ^oi-. 2. ^erk. partc. ^as<>. ?rc^t^^>oe 0g act. Trk^zri^ores.

(kommer i Forkjobet). ?. (hos Sildi­gere ^Aa'on), ^nr. 1. p. z>/?S-«xa, ^on. 2.

cnnj. yzOlu, npt. pai tc. y?A«s ^ ink. —

'Epiff er ^oi-. psrtc. inetl. y?Sc-'//-, os i samme Betydning som y?9"«s.

^S-k/^ai (odel-rgger). ?nt. ^^-^7 ?ei-f. i.

pei-f. 2. t^o^« (med trans, og intrans. Betydn.); I^ass. ^.or. 2. ?ut.

(Jon. Fl«y>Aa^t'o^«t).

og pSt'm (inrrans. forgaaer, trans, odelcegger). ?ut. ^or. 1. t«xS^«7« (blot trans.); ZVIelj. ?ut. y:At-

oo.ll«t, pers. p!»8^. der tillige bruges

som ^c>r. L^nc. og som saadant har sine egne ^IcxZi: int.

xsrtc.^/^e^o?^ cunj. (^A/c,^««) y?T>to-

^koA«^ opt. bor strives

17K

som 1. jiass. — Af danneS

med trans, og intrans. Betydn. (elffer) regelm-*^or. 1. me<Z.

con.. (s. Pag. 91).

(viser, siger), kut. '^or. 2.

tg (betTnker, bem«rk^r).

^«'«70^«t o. s. v. (Koi'i ec>). ?ut. ?erk. 7r/^txa.

(blander, VTder). ?ut. ?e,t. psss.

(avler). ?ut. ^ar. 1. — I>let1.

(fremkommer, sodes). ?ut. ^,'vo^««. Til samme

Betndning horer l^ei-s. »ct. 7r/^l>x« ('3 pi. TrLy-l-aot, pattc.

?rk^>t>t^ras ^ Trk^i'tt«), l^lus«^. ^ med Betydning af

1'i ses. og Iinpt'.ligeledes ^c>o. 2. , iut. partc. conj. — 'As?ert'. er dannet et luil'l. t7rd'7lxo^

(s. Pag. 137). — Hos de Sildigere -^01-. 2. i'liLs.

Xa'5o//«t (viger) regelm. '^»r. 2. xkxtt^o^ro. (glTder mig). ?. ^.or. 2. I>25S. t),«-

og deraf 1'ei-f. med Prcrsens-Betydning: x^«(^--« og

'Epifle Levninger as den regelmæssige Flexion ere: ^or. 1. n.e6. 3. sinx. > ^on. 2- inecj. xL^«(.o»-ro,

X6^«^ot?'o ^ xL^«^c>t«ro. As pelt. Xt^ttj)7/X« er hos Homer

endnu dannet ?ut. int. sct. x-^e-^o^t', inllic. Iiiecl. x-^«-

pert. p-ji'tc. x-/a^»r«. (rummer, fatter). ?ert. med Pr«-

sens-Betydning, -^c)>". 2. ?ut. ^kt'-?o^«t (sammenlign

t7r«^o»/, 7ret'oo^«t under?rao^^). X«oxc,. (gaber) danner af det hos -rldre Skribenter ikke

brugelige 2. med Prces.-Beiydn. , ^si-tc. Xk^?/^s/ ^UI'. 2. pUltL. l'ut.

(gyder). ?. (s. P. 79), ^01. 1. we<j.

kerl. x^d-x«, pass. x^- ^or. 1. psss. .

177

er 1. t'xkva, conj. (der ogsaa bruges som kut.)i metj. ^01'. s^nc. og Partc,

zxi'/tkB'oe.

(at afvcerge, hjalpe), et de-

fektivt ^orist, hvoraf igjen ?ut. ^»r. i. t^«t-

As denne Stamme maae mcerkes folgende Berber:

1) (giver Orakelsvar) regelm. Attisk Contraction

Zon. XC?'', xpkt'c"?. "

Z>Ie6. (spsrger Oraklet), ?ut.

?crt. ^or. 1. ^>azs. 2) (bruger), X??/, inlin,

?ut. Zs^cro//«t, ^UN. 1.

l^ers. der scedv. betyder bruger stedse

og derfor har, hos Epikerne rramger ril; deraf partc. xc^^^t'ios som ^tlj. trængende. — Sjel-

dent ^Vor. 1. ^,S5S.

,'i) (udlaaner) som 7or,///t/ I^ut. ^»r.

1. (s»m ogsaa betyder giver). — H-Ietl.

(saaer tillaans). tut. ^ur.

1. 4) zcc^/ (^' x?//, impers. det er fornodent, o^ortet),

cvlij. opt. int. psrtc. (ro) (iltciccl.). eller l^ut.

5) «7ro^^ (zZ det er tilstrækkeligt), Ion.

«7ro^^, intet ilu^^rsonate^ fljondt det sædvanligt

kun forekommer i tredie Person; 3 i'I. «7ro^c?ot, inkn. a?r^^, ?ut, «7roz^?)c?et.

«7rox^^«^ (^ar Nok), inlin. tt?ro^^^oAat.---

HoS Ionerne med lignende Betydn.

ott, kd^7/I7S, «t'r^^06.

e) (berorer, plager, angriber); deraf synes

kun at forekomme Iill^t'. tzx^ae, Dcraf

Langes grcrskc Grammarik, Zdic Ubgcwr. ^2

178

e l l e r ( t r - r n g e r t i l , f o r l a n g e r ) , h o s A l l i k e r n e

kUN og IlNj't. — Ion. /x^t'sa.

(bloeser, kjoler) regelm. ^or. 2. pas5.

(floder). Iin^k. ?. og

^or. ttoo« ('«?o«), ?ei l. t^x«, ?ers. pass. (Om

Augmentet s. §. 36. 2. Anm. 3.)

(kjober). Imps. Jstedetfor

bruges hos Attikerne 7r^t'«oA«t.

Om Adverbierne.

§. 4Z.

^civerliia ere enten ^»riinitiva, som igaar,

nu, 7rc<^», igjen, eller 6elivsta. Disse kom­

me deelH af Verber, som/5«^v (Skridt for Skridt)

af (hemmeligen) af x^^nrw/

(navnligen) af — deels af

Substantiver, som /5v?^<Zot, (druevii^s) af /?o-

(uden Kamp) af — deels af

Propositioner, som (udenfor) af /x, x«?a,

(nedenfor) af x«r«— deels af Adjektiver, ved

at lcegge Endelsen w? til Adjektivets Stamme, f.

Ex. af af «70P-v?^ <70^?,- af Zen. vai^opai?/ af

^en. ^tt^te'vr-05, o. s. v.

Som Adverbier bruges ogsaa:

s) Visse (^8us af Substantiver, f. Ex. vstlv. med Omhyggelighed, meget; <77ro^?)/

179

med Zver, Moie, neppe; ^.cc. fra

Begyndelsen, aldeles; 7r^o7x« omsonst (71^0/^

Gave); endog sammensatte med den foregaa-

cnde Proposition, f. Ex. strax

(ved Sagen selv), ex7roe)ci)i, bort (fra Fodderne).

Ii) Visse d«8U5 af Adjektiver, hvorved Begrebet

(Vei) ligger til Grund, f. Ex. Dat.

tilfods, prlvat!m, publico, ^cc. langt.

e) Neutrum af Adjektiverne saavel Sing. som

Plural., f. Ex. hurtigen, ^tx^op eller ^tx^vc lidet 0. s. v.

Mange ^tZvei-Kia 6erivstkl> iscrr de, der komme

af Adjektiver, kunne komparcres, almindeligst saa-

ledes, at i Komparativ bruges Neutr. 8in^. og i

Superlativ Neutr. ?Iur. af Adjektiverne, f. Ex. «5oy?<>^ cso^liirar«/

«/oxt<7r«^ «(7P«^t<7r6^o^ tt<7<zctt^il7rar«.

Ikke meget hyppige ere Komparativer paa c»5, f.

Ex. ^^^66k7rt'^at5

/l«6t5c>pcus endnu sjeldnere Superlativer

paa ai?^ f. Ex. txo-pcorttrhis (txav()?).

Anmcrrkn. De, som i Positiv endes paa w, danne

Kompar. og Superl. ligeledes paa c-,, f. Ex. ap«,,

^ x«'rco, xarc^rt'^,

Ogsaa nogle ^6vei'I)ia xiimitivs kompareres, som: n«r, «<7<7o^

ncer, ell. ///u--?«rc» ell. ell.

meget,

12^

180

71^« hiinsldes, Tr^tttr^w, uden Superl«

7i^?/c7/o»- ncer, 7r).^<7t«/r6^o^ 7r^0ttt/rar«

eller 7r^<7l5'i5r6^oi/, 7r^»^c7t^'t7rc«rtt.

§. 44.

Nogle Stebsforhold betegnes ved tilhcrngte Sta­

velser, nemlig:

paa Sporgsm. hvor? (no^; digt. Tro^t/)

f. Ex. andetsteds

— — hvorfra? f. Ex. andetstedsfra

— — hvorhen? (7w7; digt. 7i<>t7,;) -<76^

f. Ex. tt^^ociL andetstedshen.

Den foregaaende Stavelse forandres undertiden, f.

Ex. fra Athen paa parken paa ben anden

Side (t'r^o?).

Anma?rkn. I. De saaledes dannede Ord, der have o i

ncrstfidste Stavelse, ere deels pio^arox^tvns deels

xarox^tona; de, dcr have en anden Bokal, rette sig

med Hensyn til Accentens Stilling sædvanligt ester

Stamordet.

Anmcrrkn. 2. Paa SporgSm. hvor? faae adskillige

Sr^ders Navne Endelsen ell. vt, og det >?«",

naar en Konsonant, naar en Bokal eller ^ gaaer

foran; s. Ex. '0^-,/t7rt'Lot

(af Andre faae

Endelsen o«, f. Ex. '/o^o7, (af

^/o9/toe, r« dcnne Endelse har

stedse Cirkumflex, undtagen i oixot (hjemme).

2lnm«rkn. 3. Paa Sporgsm. hvorhen? faae nogle

Endelsen F-, der altid lcegges til Ordets uforandrede

181

Akkusativ, f. Ex. ril Himmelen (o,'?«-?'o'e), ril Haver rilArheir^

ril Theben » i hvilke sidste Akkusa­

tivens o med F er sammensmeltet til 5-

2. Mange Partikler ftaae deels som Sporgsmaal og

Svar deelS som demonstrative og relative Begreber

i samme Forhold til hinanden som de 33 om­

talte og ?i0noln. coriel.

InteiiciAat. Incletln. Dernoilstrst.

alle enklit. enkelt sammcns.

Trore,- naar? Tror- rork orc vTrors

Tro!!,- hvor? ?rov .... (scrdv. ti^^a) 0«^ t)7I0v

7f0t,- hvorhen? Tro/ ot —v7rol

TroA-v,-hvorfra? 7ro^>t'^ (s<rdv.t,'A?»') o'A-v —o7rc)^t»>

hvorledes? ?rl^s rcue (oftere i?x)

hvorledes? ^.5 ^ — l>?r^

ir^^'xa,- naar? »»»»<.. ^'»-t'xa—oTr^l'x«

Anmcrrkn. i. Brugeligere end de her anforte

(undtagen ror-) ere de forstaerkede Former: (sam­menlign Z. 33).

(paa denne Tid) 7^1'tXtiei,^«

(her> tVvta^raJon.kVr«^« Attis?.

(herfra) t^^etrL^Aon.tVrLv^si'Atti^, ^(i denne Retning)

<"? (saaledeS) o!.'rwe ell. o-'rm

Anm.rrkn. 2. Adssillige af de enkelte Relativer forstrrkes (ligesom Adjektiverne) ved Sammensætningen med

s. Ex. 1

3. I^l-ticulz? l-elativ?? hcrnge ligesom Adjektiverne

og t),/7ittr6 til, for at udtrykke Begrebets Almin-

s.E^'. og o7io^e),/7r<>r^ uiiieum^ue,

s. v.; og paa samme Maade soie ^aitieuls; inc>nztrc>livN ,' ^emonztlutivum (s. §. 33 ?lnm.

162

2.) til for at forstærke det Henpegende, f. Ex. cwrcuo,',

(af (af

Om Prcrposit ionernc.

§. 45.

Propositionerne ere folgende: ex (t^), 7r^<), som staae ved

Genitiv. /->, <7<)v (Attisk 5^), sc>m staae ved Dativ. «»-«, lo? ved ?(ccusativ.

x«rc!, ved (Genitiv og?5ccustitiv» //r?, 71«^«^ 7r6^)t, 7r^Z05^

ved Genitiv, Dativ og Aceusativ.

Om deres forskjellige Bemcerkelse og Brug handles

nedenfor i Syntaxen.

Adskillige Tostavelses-Prapositioner, som have Ac­cent paa Endestavelsen, trcrkke Accenten tilbage s) naar de staae som Adverbier istedetfor det med

dem sammensatte Incl. af Verbet f. Ex. for e'/co for

tvt (istedetfor for

d) naar de staae bag efter deres Kasus, f. Ex. for Tre^t «7lo for

«7r^

Aitin^rkn. Ved iagttages; denne

Tilbagekasten as Accenten (znastro^Iie) sædvanligt

Mej ligesom heller ikke ved de ovrige Prirpositioner,

183

naar de stilles fra deraS Kasus ved et mellem kom­

mende Drd, s. Fr» A' k?rt c?^ro.

Om den Ioniske og Doriskc Dialekt.

Ved Siden af den episke og Attiske Dialekt op­tråde endnu som selvstændigt uddannede Dialekter den Ioniske og Doriske. Men da begge — efter det, som ovenfor S. 1. 2 er bemoerket om Dialekternes ind­byrdes Forhold — ere udgaaede fra det episke Sprog som fra en fcrlledS Kilde, saa bliver her forbigaaet Alt det, som de have tilfælleds med hiint, og blot antydct den forfkjellige Maade, hvorpaa de have uddannet sig, og de enkelte Særegenheder, hvorved de adskille sig fra hiint.

Amncrrkn. Andre Dialekter, som f. Ex. den ALolisse, Doeoriske, Aakoniffe o. fl., ere enten aldrig

blevne uddannede i Skriftsproget, eller h<»ve efter­

ladt sig saa faa Spor, at de ikke her kunne fxrffilt

afhandles. De fleste Levninger, som vi endnu have

af den Moliffe Dialekt, ere indflettede i den

Doriffe.

2. Den Ioniske Dialekt, Z. Den Ioniske Dialekt benytter, ifolge sin Stråben

efter Blodhed, ikke saa almindeligt som f. Ex. den Attiske de ovenfor §. 14 anforte Midler til at fore­bygge Vokalernes Sammenstod. Saaledes bliver 56 og 5i,' ikke gjerne sammentrukne, f. Ex. 7rc>/66,

ikke heller s med en fol-

Forste Ti l lcrg.

184

gende lang Stavelse, f. Ex.

no^'w/—so kontraheres ofte til 6^ f. Ex. 7i4k5v55,

7rott5«7t, men blive endnu oftere ikke kontraherede.

Ligeledes er iLlision sjelden; hyppigere derimod

Krafts, isår Artiklens med et folgende Nomen,

f. Er. ro^o/<«, rco^-

Tverrimod soger den paa mange Maader at befor­

dre det Blode i Udtalen, idet den

s) forlanger de korte Vokaler, isar « til f. Ex.

for 6 til ?? eller ^ f. Ex.

vc>5 for ^'7r6t^cor^'c>»/r«s for

vt-r«?/ o til oo, f. Ex. o^o? for ^os.

b) oinbytter Vokalerne med blodere lydende, f. Ex.

for for Tr^^co for Tr^'a,^

for for Ligeledes

ombyttes Diphthongerne indbyrdes eller med en­

kelte Vokaler, f. Ex. e)tXtt^6t)<75 for Flx«lo5<7e,

for y^o,6c>^, for Ovci)^«,

for wt- for 0^.

c) indskyder Vokaler, iscer 6; f. Ex. for

/cvk'ttt for 7ro^>/???5 for 7rc^/r?/s.

6) oploser Diphthongerne ved Oissiesis, f. Ex. «^A^v)7r^t'o5 for «?ik>^')7r5t05, 7r«?^c>^v5 for

7r«r^s!i05^ Troci'K for 7i«75, for

e) udskyder Konsonanter eller ombytter dem med

blodere lydende (iscrr ofte ?r med x), f. Ex.

for ^ for for xo?c>L for 7io7o?^ xoio? for 77000^

for isccr bruges termes for a8^n>

rstse i Sammenfatninger, f. Ex. «?rtxo^^,

585

^'71^^05, twx onz/ men ikke i Flexionen,

f. Ex. Anm^rrkn. Ligesom i dcn epiffe Dialekt bruges Endelserne

ar«t og aro istedetfor irat og I'?o i 1^en5. og plusc^.

?ss8.,- ^»-T-o forandres sædvanligt til/«?-««,

t'aro, f. Ex. o<X5«?-at istf. trer^t'aro istf.

tVkrt'^^ro / ogsaa findes ^«r«t for a^rae, f. Ex.

7rk7rr/a?«t iftf. 7r^7??ai^at (af ligeledes

/ort'«r«t istf. 7az-«^«t. Desuden forandres i den

Ioniffe Prosa i Endelsen af Imxk. og ^or. 2.

I^e6. V til a, hvorved Bindevokalen o gaaer over til c,

f. Ex. istf. t/?ov^ovro, ogsaa tFli^aro

istf. I verka pura findes Endelsen /«ro for /o»>ro istf. -/o?ro, ogsaa o'^t'a?o f. tu^c-'o^ro),

Z. Dog forekomme ogsaa Forandringer, der ere disse

ganske modsatte (see S. Anmcrrkn.). SaaledeS

ftaaer undertiden « for 5, f. Ex. for

for « for ??, f. Ex. for

for ^for??,f. Ex. tucrovk? for?/<7oov^5, foro for m, f.

Ex. for for — Undertiden udstodes en Vokal, f. Ex. for for

iscrr s af Diphthongen f. Ex.

for Ti^o^S for og afVerbalendelserne

e'kttt og f. Ex. — Undertiden

tilfoies en Konsonant, f. Ex. <5/^x^05 for

k. Den Doriske Dialekt.

li. Den aldre Dyriske Dialekt (Pindar) slutter sig for

stsrste Delen nsie til det episke Sprog og indblander

kun de Doriskc Former, naar Indholdet fordrer

strangere Alvor og Hoitidelighed. Langt fjernere

186

fra det episke Sprog og mere selvstændigt uddannet er den sencrc Doriske Dialekt (Theokrit og de andre bukoliske Digtere).

2. Charakteristisk for den Doriske Dialekt er den hyp­pige Brug af det lange « istedetfor f. Ex.

saaledes i den 1ste Deklinations Endelser, «?«, «r«5^ r«?, og i nogle En­delser af 3die Deklination, f. Ex. not/««?.

Fremdeles i Augmentum af de Verber, der begynde med f. Ex. «xoua«,

(derimod ?^xov o. s. v.), i Verbalendelserne og (Dual-Endelserne)

f. Ex. —. Ligeledes opsluger « ikke blot et folgende 6, f. Ex. Trvtttvr« for Trvttttvr«, men ogsaa en paafolgende

O-Lyd, f. Ex. i sin^. og zilui'sl. af 1ste De­klination: '^r^t'6« (a»),

i Endelsen »»5 i 2t>en Deklination, f. Ex. '^xea/^a?, ligesom og i Ost. i Endelsen uoiv, «o^ i den Zdie Dekl.,

f. Ex. Anmcrrkn. Oorismen i de dramatiffe Chorsange ind-

flrirnker sig ncesten ene til den hyppige Brug af det

lange «.

Z. Andre Vokalforandringer ere: « for ^ , f. Ex. <z^«-<7/^ xc^, lu for f. Ex. j6wc,', t)c,^o^ saaledes ogsaa i (zenit. sin^. af den 2den Dektin., f. Ex. xc><5^co, og i ̂ ec. k'Iur-, f. Ex. rc,)F

hvor -u ester VersetS Fornodenhed un­dertiden forkortes, f. Ex. rc<5 »^71^05/ 05 for 0^, f. Ex. 7ic>// saaledes iscrr i

187

Verbalendelsen ovat, f.Ex.^^«?<7o^tv, ogPartici-pial-Endelsernei?sem., f. Ex. ^vts«.

4. Af Konsonant-Ombytninger ere iscrr at mcerke: /

for /?,- f. Ex. v for f. Ex. ir for f. Ex. o«) for 5,

f. Ex.

5. S«regne Pronominalformer cre: 1 ?erg. 8inZ. 1^. O. ^6^5 og I) ?!ur.

^ee. «/t/. — 2 ?ei-8. LinA. rki?5 og reoi);-, O. r/t', ^.ee. r«), r/, r/v, ?1ur.

^cc. — 3 ?ers. 8IuA. O. to5?, O. 7v, ^cc.

v/?, I'Iur. ^ce.

6. Såregne Verbalformer ere: 2 ?ers. 8in^. Iri6ic.

S5for6<5,- f. Ex. t ?ers.?1ur.

for /ue?, f. Ex. x«^'«7cn^L. Z I'ers. ?Iur. »r^ med kort Bindevokal for <5t med fore­

gående lang Vokal, f. Ex. t^F^xaz/rt.

I 3 ?ei's. 8!nA. ^et. af Verberne paa ^ut findes Endelsen rt for <7t, f. Ex. I ins. set. 6»> for f. Ex. /?c>c7xkt-,

dersom e er i Stammen, bliver ik forbundet tilf. Ex. xo<7^^, StTrT^.

Som Doriffe Særegenheder cre endnu med Hensyn paa Dannelsen af l^ut. I. ̂ et. og Uetl. ar mcrrke:

a) At alle Verber paa ^ danne t'ut. paa (og tilsvarende ^.orr. paa ^«).

d) At Endelserne i tut. l. ^et. og AIe<Z. cir-kumflekteres og boies, soin om de vare opstaaede ved Kontraktion, f. Ex. 716^^, Sc>xu>?-7i.',

Z88

«1^«<767o. s. v., inf. AIe6./5a»7k5^«,,

o. s. v. Ann:.rrktt. Ogsaa udenfor dm Doriffe Dialekt have ad-

stillige Verber beholdt denne Form i

s. El. ?r, 7rkoov/t«t/ ^

Tr^'n, 7r).k^oot>tt«t/ ?rt-cr-l>oi'//at o. fl.

Andet Ti l lag. Om Endelserne som Udtry? for Vcgrcbcr.

Formloeren har i hele det Foregaaende sysselsat sig

sig »ned Loeren om Endelsernes Forening med Stam­

men og de Forandringer, som derved foregik deels med

Stammen deels med Endelserne. Men foruden at be­

tragtes blot fra Formens Side, kunne Endelserne ogsaa

betragtes som Udtryk for Begreber. Endelserne ere nem­

lig ligesom det Stempel som paatrykkes Stammen, og

een og samme Stamme udprcvges ved Endelserne enten

til Substantiv eller til Adjektiv o. s. v.

Da Sproget udvikler sig

analogt og strcrber efter at betegne lignende Begreber med

lignende Endelser, saa er det vigtigt at mcerke sig i det

Mindste de tndeligste og meest omfattende Analogier,

hvorimod de mindre tydelige og omfattende maae overlades

et fortsat Studium og egen Betragtning.

a) 8u1)sUuitivn.

I. Lulistan'iv., personalia have Endelserne

og for Maskuliner, derimod o?«.

189

t?, tttvtt, og 7^/5 for Famininer; f.

Ez'. Prcrst, /?«vt).6^s Konge,

Herster, Dandser, Lcrrling,

Frelser, ^,/rcu^ Taler, —

«7tt^ 66<77lvrt^ Kunstnerinde (af rtx!t»7>),

ocorStjZtt,

2. Oiminutivs endes paa (^50^),

f. Ex. og Tit (71«?!?

ungt Menneske), og (^7-

?)NgltNg), 7rtl<«Xt0t- og Tlt^ttx/Atvv

Tavle), Fiss), (/t-^05

S a n g ) f r e m d e l e s p a a / n x o ? ( m s s c . ) , / < 7 x » /

(fXiu ), f. Ex. (t/»>c,5

O), (7r/p«^), V6tt^/0X05 (^605 Pngling),

7r«t6/<5XY og 7I0^/^t't0V

By), Slillits).

3. ^lupliticsliva endes paa coi-, f. Ex.

Tykmave, Tykhoved.

4. (^enUliit mitsculin-t endes paa s^?, /r^s, «r>?5,

Tjrizs, cor»z5^ tselnininJ derimod paa «s eller

f. Ex. ^7r«^-rc«r»i?, ^tX6^tc^r»/5—

^tXk^tcortS,

Nnnl^rr'5n» (?entilia paa tve, «7o?^ «voe, z^i vs, ?»<os

0. s. v. ere egentligt Adjektiver af tre Endelser, f. Ek. ^o^t'i'Otos^ ^1^-

5. ?iitron)'iniea masculins endes paa /<5,/'5 (5/^5),

og hos Digterne ogsaa paa f.

Ex. og ^/r^^/0,^5 og

og '/7i7lorc<c),>5,

100

—patron. 5DM. derimod paa k'?,«5^

«'»/>/, f. Ex. O6<7rt«5,

L. Lukstantivs veroalia, der udtrykke en Handlen, Virb'en, endes iscer paa ^5, hvorimod de, der ud­trykke det Iværksatte, Bevirkede, endes paa /u«

f. Ex. Handlen, 7ro/^?ts Digten, Esterlignen; Handling, Begivenhed, Tic?/-»?/v« Digt, et Vcrrk, som er gjort i Ester-

ligning af et andet.

7« Ludswntiva, der udtrykke en lLgenskab, endes

iscer paa Aen. /«, -t«, f. Ex. /»7or>?s Lighed, Hurtighed, Feighed,

Sandhed, Retfcrrdighed.

8. Om Lubst. numeralia er talt ovf. 31, 3.

I?) ^cl^'ectiva.

1. ^jectiva, som betegne den eller det, som stam­mer fra, hsrer til 0. s. v., endes paa to?, 6tvs, oto?^ oios, f. Ex. «/o^«7o5, O^Trttv?, «/e)o7n?,

Anmcrrkn. De Adjektiver af denne Art, som dannes af

Nomilla izropl'ia, have oftest Endelserne ttoc,

f. Ex. '^?rtxo^ktos o» s. v.

2. ^.6ject., som betegne Materien, hvoraf Noget er, endes gjerne paa 505 contr. 0^5 og f. Ex. ^^^<7^05,

Z. ^cljeet., som betegne, at Noget er fuldt af, har Rigdom paa, endes sædvanligt paa ^05,

6^5 (vkt5) og f. Ex. o/xr^05.

191

^01-^05, 77^0^?,

«^t«rc.''^5/ dog udtrykke de paa 0)F,/S (egentligt af vktS,^ e/^o? Skikkelse), at Noget har Skikkelse af. Lighed med; f. Ex. og ,/Skcut5,/5,

4. ^cZjeet., som betegne, at Noget er slikket eller beqvemt, brugbart til, faavel aetivo som passive, endes gjerne paa txo? og f. Ex. ck^ccx?^,'5

som godt kan undervise, ttt^rtxo? let bevccgelig, spiselig, 7it>rt^05 drikkelig,

dedelig.

5. Om verd. paa og r^o? s. ovf. Pag.

90. Om .^6jeet. numerslia er talt i H. 31, 4.

e) Vei'kn.

1« De afledede Verber endes soedvanligt paa sw,

<>ai, vpui. Af disse udtrykke de paa -vi og sædvanligst en Tilstand eller en -Handling af den, som Stamordet betegner, f. Ex. xo^«„-co er Herre (xo/pa-,05), hersker, Lov-

er Slave (Fo^c,?)/ desuden Udsvelse af det, Stamordet betegner, f. Ex. Tro^^^c,. forer Krig (7rc>/5,t05), fatter Beslutning De

fleste af disse Verber ere intransitive, men nogle ogsaa transitive, f. Ex. taller,

drcrber. — De paa ^ udtrykke at have en Ting eller Egenskab, at udsve en Handling, og ere deels transitive deels intransitive, f. Ex. xo^uttai har lange Haar er feed ^/?ro5 Fedt), har Dristighed , vover. — De paa vm betegne at gjsre til det, Stamordet udtrykker, eller at behandle, bearbcide det, der

Z92

ligger i Stamordet, eller at forsyne med det, Stam-

ordet betegner; f. Ex. gjor til Slave,

gjor bekjendt (<)'5^); forgylder

Guld), Til^ua) lcrgger i Zlden (n^)/

forsyner med Krands (vr^cxvo?). — De paa

og betegne scrdvanligst at gjsre til Noget, f.

Ex. gjor hvid gjor

huul gjor tung

gjor sod (»^5)/ dog er af dem paa mange in-

transitive, f. Ex. er bange, er vred, er haard. —- De paa c^sw og

/5„) kunne ikke henfores under bestemte Betydninger,

f. Ex. dommer (e)7x»^ Net), ud-

scetter for Kulde (^-7^« Vinter), -S^,'5«i hoster

Sommer), sparker med

Hcelen); adskillige paa <5" betegne at gjsre til

Noget, f. Ex. gjor ny (xo-5^5),

gjor rig (Tr^vilros Rigdom).

Anm.rrkn. Naar de paa »5^ og t'5«, ere dannede af

I^omina I>ros)ria, saa betegne de en Helden ril, Holden med, s. Ex. cll.

i^g kr Grce^/ Dorij?, Medi^? Er.

i Sprog, Tcenkcmaade 0. s. v., ^t7r7rt'5^ jeg holder

med Philip.

Desiderativa endes scrdvanligen paa c7L/co^ f. Ex.

/-/la<5F/ai vil gjerne lee, gjerne fore

Krig; eller paa t«co, f. Ex. lcenges

rfter Doden, vil vcere Feldtherre,

vil groede.

kVeiuentstivs endes paa ^co, f. Ex.

193

sukker ideligt, forlanger ofte, tryg­ler, /(iTr^ci kryber ideligen, frem og tilbage.

4. Inekoativa endes paa oxcu, faavel intran8itive,

f. Ex« ^/?t«7xw bliver voxen, ^kv5t««7xw faaer Skjcrg, som tremzitlve, f. Ex. /l«6S^?xa, gjor at Een bliver beruset.

cl) ^dvelkiu.

De ^6verlzig^ der udtrykke en Beskaffenhed, endes, foruden paa m?, fornemmeligt paa r/,

f. Ex. med egen Haand, uden Kamp, ved Navn, uden at lee,

i Hob, hemmeligt, <77io^F??v adspredt, aabenbart, ^«x^o^ sce.skilt.

?lnmcrrkn. De ^clvei-liis, der betegne Beffaffenheden ved

en Sammenligning, endes gjerne paa Fo,-/ s. Ex. ^o-drueviis, i Klasser ligesom Druer, xl^Fov

paa Hundcviis, i Hjorder, hobeviis.

2. Om Steds-Adverb. med Endelserne <76 o. s. v. er talt ovf. H. 44, Z. Om a^verliiJ nu-weralia see 31, 5.

Tredie Ti l lcrg. Om Sammensætningen af <Vrd.

Med en scerdeles Lethed kan det Grceske Sprog ud­

trykke sammensatte Begreber ved Sammensætning

af flere Ord til eet. Dets Fortrin for andre

Sprog i denne Henseende er iscer ioinefaldende ved Langes gr«sse Grammarit, Zdic Udgave. 1 Z

194

Sammenfatninger med Propositioner, f. Ex« jeg stygter hemmeligt (^7ro) ud (/x)

og iler bsrt Vablen havede sig op («»/«) ud fra Ryggen (/x) under Slaget ») 7r^vx«rc<^^^ts tidligere (n^u)

Tagen i Veslddelsc (x«rc!). Andre Ord sammen­sattes fadvanligviis kun to og to, undtagen i Dig-tersproget, ifar det komiske, s. Ex. ^t^/o7rv^-/,'x?/? Muur- og By-Betvinger, Fro-

ernes og Musenes Kamp.

2» I mange Tilfalde er denne Sammenfatning ikke mere end en blot Sammenstilling hvor begge de sammenstillede Dele beholde deres oprindelige Former, saaledes i Sammenfatning med Prapofitioner (og undertiden Adverbier) og Verber;

s. Ex. og disse Sam­

menfatninger findes derfor i det aldre Sprog hyp­

pigt oploste ved tmesis (s. ndf. i Syntaxen). Men ofte lide begge de sammensatte Ord en For­andring, hvorved et tredie fremkommer, der om­

fatter begges Begreber — Den sidste Deel af Sammenfatningen er egentligt at betragte som den forste DeelS Endelse. — Den forste Deel af Sammenfatningen lider fornemmelig folgende

Forandringer:

a) naar den er et Nomen, da lider dette i det Hele samme Forandringer som foran Flck-tions-Endelferne; f. Ex. 7r<^/-7io^?os

Trvct^oc,')) (^<6-

195

(v«5s), 7r««F-a/ai),os (ir«7s), (xce-

xos),- eller det foier et -o- til sin Stamme, iscer naar den folgende Deel begynder med en Kon­sonant, sjeldnere naar den begynder med en Vo­kal, der da undertiden kontraheres med o,- f» Ex. Ao/-o-?iotos (^0/05),

Tic-i^s

b) naar den er er Verbum, da loegger dette gjerne 5, o, t eller <rt til den uforandrede Stamme, f.

l<(^6-xaxos ^ttx-k-^1^^05 (F«xvv),

it5«xov), «^«^r-o-k7r^5 («^«^ra,/lu^

rs^7r-t-xt'^«^^o5 (rt'^Trco), ^-«7t-/uk^5

7r«^-t7-c<^s^os (71«^).

e) naar den er et inflexibelt Ord, da bliver dette uforandret, med Undtagelse af de Forandringer, hvorved en mulig Mislyd ved de sammenfto-dende Konsonanter eller Vokaler hceves (H. 13, 14); f. Ex. »/At'-v-^vs, 7ra^«t-/k»/^s, /Att/t'l«) (ev)^ (^/«).

3. Af Ord, der blot forekomme i Sammenfatning med andre (uadskillelige Partikler), ere iscer mcerkelige:

s) der udtrykker en Vanskelighed, Be­sværlighed, UlyLke; f. Ex. 6^<7/?«ros vanffelig (farlig) at betrade, jeg er ulykkelig; og altsaa, eftersom den anden Deel af Sam­menfatningen har en god eller ond Betydning, enten ophaver hiin eller bekroefter denne; f. Ex. Z^t7«^<7?o5 miSfornoiet, fortvivlet,

hoist ulykkelig, Sv«77rov»^ meget moi-sommelig.

13^

190

b) , der igjen efter sin tredobbelte Oprindelse,

enten af uden, eller af «/«„ meget, eller

af tillige, er enten:

« ^rivgtivuw, der ligefrem bencegter det Begreb,

som den anden Deel af Sammensætningen udtrykker;

f. Ex. «/5«?os utilgængelig, barnlos,

usynlig; foran en Vokal tager det gjerne et v til sig,

s. Ex. uskyldig.

« intenslvum, der forstcerker det Begreb, foran

hvilket det ftaaer; f. Ex. meget anfpcendt,

meget haardt.

« co^ulztlvum, der udtrykker en Forbindelse; f.

Ex. som deler Leie med xv/?,/

Leie), som cr af samme Moderlio

Anmcrrkn. Desuden kan cndnu mærkes, is-rr med Hen­

syn til det Homeriske Sprog, ^7- der har benægtende

Krast, f. Ex. vy'Trotl'oc ustraffet, vc<)vi^os navnlos

(o?o//«),- og ^ S« og 5«, som alle forstærke, f. Ex. «Lt?rL67r^s meget udmTrket, k^l'^FovTros hoit

larmende, Sa'oxtvx meget skyggefuld, vel

nirret.

S y n t a x i 6.

-

S y n t n x i s .

yntaxis er La'ren om Taledelenes Forbindelse

indbyrdes. Da denne afhcrnger deels af de enkelte

Taledeles Natur, deels af de Forhold, hvori disse

ftaae til hverandre, saa maa altsaa Syntaxen

Z) udvikle de enkelte Taledeles Natur dg Vcrsen,

2) opstille de forstjellige Forhold, hvori de kunne

staae til hverandre, 3) give Regler for deres For­

bindelse i de forstjellige Forhold.

Saavel de enkelte Taledeles Natur som de For­

hold, hvori de kunne staae til hverandre, ere i alle

Sprog nasten de samme, og den udforligere Ud­

vikling af disse to Punkter horer altsaa hjemme i

den almindelige Grammatik. Derimod er Forbin-

delsesmaaden forskjellig i de forstjellige Sprog. Det

er altsaa den, der bliver den ncermeste Gjen-

stand for den specielle Grammatik, og af den al­

mindelige Grammatik optages kun saa meget, som

paa ethvert Sted synes nodvendigt for Tydeligheds

Skyld, men alt det Ovrige forudsattes som bekjendt.

Anm^rkn. Som bekjendt forudsattes i det folgende

vgsaa Lcercn om Scrtningcr og deres Dele, Sub­

jekt, Pr«dicat o. s. v.

200

I det Fslgende vil det fsrste Kapitel fremsatte Bem«rkninger over de enkelte Taledeles Natur og

Brug. Det andet og tredie Kapitel ville indeholde den egentlige Syntaxis, nemlig det andet Kapitel Loeren om Ordenes Forbindelse til enb'elte Sæt­ninger, det tredie Kapitel L«ren om Sætnin­

gernes Forbindelse. Det fjerde vil afhandle de syntaktiske Anomalier.

F o r s t c K a p i t e l .

Om de enkelte Taledeles ^atur og Srug.

§. Z.

Dm Adjektiverne.

1. Neutrum af Adjektiverne, faavel i Singularis som

Pluralis, staaer ofte som Substantiv. Iscer ftaaer neutrum 8ln»ulsrv for at udtrykke det abstrakte Begreb, f. Ex« roxoc^ov^ re) ro

Skjonhed, Besindighed, Sundhed, i og for sig be­tragtet; ro ^7ov den guddommelige Natur, Gud­dommen ; ro rHs Ao^oi^ Xttt

Qvindcns slaviske og underdanige Natur.

2. Ofte bruges Adjektiver til at udtrykke saadanne Forhold, som ellers pleie at udtrykkes ved Adverbier eller dlazus vlilic^ui; f. Ex. ro« «/^t<7r7^oe ^TrtTirvi-Z: ^/ureot 9:

is«r Adjektiver, der udtrykke en

201

Tidsbestemmelse, f. Ex. ^^^5 -/L-? »: St^ov 7I«l>VU)<t05 s: PKX?/. ^l^r6^«7(>5 «PtX6ro

s: r?/ Hos Digterne staae Adjektiver, der cre dannede af IVomina proxi-ici, hvor den prosaiske Stil bruger Genitiven af disse Nomina; f. Ex. 77o5«^op

s: ^V(k«7?o^k?^ 71«^« s:

t7?0^Z0?.

§. 2.

Om Pronominerne. Den tredie Persons Pronomen o5, t er i det episke Sprog hyppigst et reent 6em0N8trat!vum. I den Attiske Prosa er det et i'eklexivum, men bru­ges ikke saa hyppigt som com^ositum

Ailma?rktt. Den tredie Persons Reflexiver referere sig

undertiden ogsaa til 1ste og 2den Person, saa at altsaa ikke blot tavrov staaer for Lavrov og

o«vror-, f. Ex. tavrove ov^tara'vetv

(anbefale os selv). «^rtrtt>erL ki^a^ov/4k»'o«,

o?rws ^ ecevroV re x«! v//«? e^«-

7rar?)oae (mig selv). oo! e'cuvr^ (dig selv); men

ogsaa ov og os eller tos staae med det almindelige

reflexive Begreb "egen, eger" til alle Personer,

s. Ex. «-t y^-o!v (i mit Sind). a^«o<iots (i dit egetHnus).

/Sov^ei>0t?c ^tkr« oPl'otp (hos Eder selv).

I^ron. possessivum bruges i det Grcrsse Sprog langt sjeldnere end hos os, nemlig kun da, naar det staaer i Modsætning eller paa anden Maade har ct scrrdelcs Eftertryk; f. Ex. ^u>) <7c)v

202

?vt< ro«) Aivi) x. r. /. Derfor staaer

ved Begreber sonl Fader, Son, Ven, Herre, Haand, Fod o« m. fl. ikke xron. po88. men blot Artiklen, naar deres possessive Forhold ere tydelige, f. Ex. c, 7i«r^ 7tvt67^ (min Fader).

rvi)? (deres Venner). Anmcerkn. Jstedetfor pi-on. ^osz. staaer hyppigt ge-

nitivu8 af pron. pel-sonsle^ f. Ex. o v/o? /tvv.

o «70V Aov^os. vt ?r«t^LS og i den 3die

Person genitivus af «^ros eller, hvor Sammen­

hængen fordrer det, det reflexive s. Ex. ?«

(hans, deres Formue); o

3. Om Saregenheder i Brugen af pr-on. i-elaUvum

see nedenfor Kap. 3 ^ Anmcrrkn. Hos Homer staaer i-elaUvum oc o. s. v.

ofte som 6erll(ivstrativum; f. Ex. os r«ros Ogsaa hos senere Skribenter er

dette Tilflrldet, isirr i Talemaaderne: x«l

x«t 7/, ?/ A' o?.

4. ?ion. tleinvnstrativL og staae ofte — henpegende — hvor vi i Dansken bruge Steds-Ad-

verbier, f. Cx. der kommer han bagefter; 6?) her ere to Fremmede; o<56 som her er den mcrgtige; og saaledes isoer ^ med xron. xersongls^ o!'A6 jeg, vi her.— ^ 0^6 7r«vr« (s/^t/)^ jeg er l)cr

for at bringe.

§. 3. Om Artiklen.

j. Den bestemte Artikel er oprindeligt et demonstrativt

Pronomen, og som saadant forekommer det hos

203

aldre Skribenter, isår hos Homer, hvor den i de fleste Tilfalde er et reent Pronomen.

Anmcrrkn. i. I saadanne Homerifle Konstruktioner

som: ^ //ev (!^x kt7roi-o' «7re/?^ ?roF«s t/^xe«

, eller rov F' «vrorl xol'^ok /'c^^tos

e?r7ror« ^V^aro^ , ^^e'^s^ov, er ^ rov ikke

Artikel, men Pronomen, hvortil de fslgende Pro­

prier staae i Apposition (hun... den

hurtige Iris, ham... Telemachos). Oog er under­

tiden Tilnærmelsen til den Attiffe Brug af Ar­tiklen isinefaldende.

Anmcrrkn. 2. Ogsaa i den Attiske Prosa Naaer Ar­

tiklen som demonstrativt Pronomen, iscer hvor en Inddeling udtrykkes ved o ^v^o Fe, s. Er. rov

/ULV ert'/t«, rov Fe 0'^: eller-adverbialiter-ved ro

/ttt'v-ro Fe', r« /te'v-r« Fe, deels-deelsj ligeledes

i den fortællende Stil, f. Ex. o Fe -77?-. r-Fv Fe

Anmcrrkn. i. Hos irldre is«r Joniffe Skribenter og

Homer staaer Artiklen oste som xroo. relstivuni, f. Er. r« /te'v Tro^t'cov e^kTr^ai/vttep, r« Ft'F«-

or«t ?: a <uev-ra?r«. Derimod staaet is<rr hos senere Skribenter oste ved Inddelinger oc ^e'v-os

Fe, a ^e'v-tt Fe for o /^e'o- o Fe 0. s. v.

2. Den bestemte Artikel staaer foran sit Nomen. Hvis der til dette komme Tillægsord, faa sattes disse mellem Artiklen og Nomen, eller Tillægsordet sat­tes bag efter med gjentaget Artikel, naar Eftertryk eller Tydelighed fordrer det; f. Ex. ^05

ro o

o r«? 6t'«7X0^t'5<^U.

3. Naar den bestemte Artikel staaer ved Nomina xr-o-xlia, udh«ver den Gjenstanden, enten som almin­

204

deligt bekjendt eller som den, der i det Foregaaende

er onitalt; f. Ex. «l

^<7«^ ,) x«k «l (de velbekjendte Byer S. og A.). o ^^05 710^^« x«re<5r^t'-^/«ro (den beromte K.). Men hvis der til Propriet foies et andet Substantiv med Artiklen, da udelades Ariiklen foran Propriet, f. Ex. ^^05, o rco»,

4. Den bestemte Artikel sattes til Adjektiver, Participier, Infinitiver og hele Scetninger, naar de staae som Substantiver; f. Ex. ol Ol^ro/. ol ^t^o?oy)0t)v»

re?, rv xoexc!)? ro rH x«x/«

Ligeledes scrttes Artiklen til Adverbier, der da staae som Adjektiver; s. Ex. ol n^o/op (de

ncrrboende...). o ^05 (det mellemliggende Sted).

Anmcerkn. I. Idet Artiklen l-rgges til Adjektiver,

forandrer den undertiden ved sin demonstrative

Betydning disses Bemærkelse, s. Ex. «^ot andre,

slii, men vt de andre eller de ovrige,

cetei-i; Tro^^o«! mange, men 0/ Tro^vt Hoben,

de Fleste; o^t'/vt faa, men 0/ o^/^ot det mindre

Partie ?: de Fornemmere, Oligarcherne.

Annmrkn. 2. Artiklen i Neutro sammensmelter oste

med Adverbier og Propositioner, selv naar disse

have en Kasus Ho5 sig, til et eneste Adverbial-

Udtryk, f. Ex.ro 7r«'^oe, ro Tr^t'^ forhen; ro ?r«^at fordum; ro «7ro ro^Fc derpaa; ro Tr^o

ro^rov fordum; ro Tr^c^rov ell. r« ̂ c^r« forst.

5. llden tilsoiet Substantiv staaer Artiklen, naar Substantivet lettelig kan undersorstaaes fra dct Foregaaende og derfor udelades, f. Ex. o

xa? o ?o5 ^t'^.ou: eller naar Substantivet

205

vel ikke staaer i det Foregaaende, men Sammen­

hængen dog tydeligt viser, hvilket Substantiv der maa tamkes til, s. Ex. o ^t>l/7r7rl?v (se. ^5). r>)v

rvv (otxo!,). c?l /«/

(vcv^mTrot). r,'/ (,/^6^)c<). Saa-

ledes ogsaa ved Adverbier, der da selv paa en Maade staae som Substantiver, f. Ex. ^ vt (tt^A^lUTio^).

Amn^rkn. Saaledes uden tilfoiet Substantiv tjener

Artiklen ofte til cn Omskrivning, isoer hvor Begre­

berne af en Tings eller Persons B-rsen og Natur

eller Forhold f?ulle udtrykkes, r«

r,/s (Forholder til Een).

?« ?t^oe (Efterretninger, Befalinger, Ga­ver fra Een).

5. Undertiden udelades Artikleii, hvor s. Ex. et almin­deligt Begreb udtrykkes, 710^

(LEren er dog vel et guddommeligt Gode); ligeledes i det sædvanlige Sprog meget ofte foran Ordene ell.

(Perserkongen).

4.

Om Verberne.

Verbum udtrykker, at en vis Beskaffenhed eller Egenskab er hos Subjektet. Det indeholder altsaa et dob­belt Begreb: Begrebet asVcssaffcnhcd eller lLgenssab, og Begrebet af Vsrcn. Beskaffenhedens eller Egenska­bens forskjellige Arter bestemmes ved Verbers evneia; Tiden, i hvilken, og Maaden, paa hvilken disse ere

206

forbundne med Subjektet, bestemmes ved l'emxors og

Alotli.

§. 5.

Veida mecli.i og reci^ioca.

i. Ale6ium er Udtrykket for den reflcxive Handling

den Handling, hvori Subjektets Virksomhed gaaer

ud paa det selv enten i engere eller videre Forstand.

Necliuln udtrykker altsaa:

s) enten, at den Handling, som Subjektet foreta­

ger, gaaer ud paa Subjektet selv, f. Ex.

jeg vender mig jeg ba­

der mig jeg afholder mig

Anm^rkn. Dette i strengeste Forstano reflexive Me­

dium forekommer kun af et lidet Antal Berber,

is«r saadanne, der udtrykke en Handling, som man

hyppigt foretager paa sit eget Legeme, f. Ex. at

klcrde, bade, torre sig o. desl. I andre Tilfirlde

udtrykkes det reflexive Begreb ved vei-Kum scti-

vnm med tilseiet pr»n. reLexivum; s. Ex.

ttTroxrkt'^ktv at drcrbe sig selv.

b) eller, at den Handling, som Subjektet foretager,

har Hensyn til Subjektet; f. Ex. ^

forlanger Noget for mig

^0//, afvcrrger Fordcervelsen, holder den borte fra M!g o i7r«t<7«ro

slog sig paa Laaret; 7r«o«v

underkastede sig hele Asien;

at give sig selv Love, give Love, som man

selv underkaster sig at give Andre

Love).

207

Anmcrrkn. Undertiden forstærkes i dette Tilfalde Me­diets reflexive Begreb ved et tilfoiet pron. re-

tlexivum; f. Ex. ra?ra, jeg har optegnet mig dette.

e) eller, at Subjektet ikke selv foretager sig en re-

flexiv Handling, men lader en Anden foretage

Noget for sig, med Hensyn paa sig; f. Ex.

7r«^6r/Fero> lod fcrtte for sig;

rvi)? 7r«7Stt?, lade deres Bom undervise.

2. I mange verdz mecZia er det reflexive Forhold saa fjernt og svagt, at det er vanskeligt at opfatte og udtrykke; i nogle er det endogsaa ganske forsvundet: saaledes er f. Ex. og det episke ganske det Samme, ligesom oft< i Prosa og

vise, og

rakke, o. st. a. staae synonymt. Ofte er det Til­

faldet, at Noclium hyppigst bruges med visse spe­

cielle Betydninger af Verbet, f. Ex. at tage, at vKlge.

Fremdeles maa man erindre, at AIe<1ium ingen­

lunde virkeligt forekommer af alle de Verber, af

hvilke man kan tanke sig det. Sprogbrugen er her den eneste Regel.

3. Forfkjellige fra verlia meclia ere de Verba, der udtrykke en reciprok (gjensidig) Handling, f. Ex.

at raadslaae med hinanden

raade, beslutte); samtale med

hinanden sondre, adskille);

208

forsone sig med hinanden udsone Andre); o. fl. a.

§. 6.

passtv- og Medial-Former. vexonentia.

Prcrsens, Imperfectum, Perfectum og Plusquam-perfectum have ?38sivum og Nerium tilfcelleds; i begge Aoristerne derimod og i Futurum have de forskjellige Former.

Af disse sidste er igjen ^oristu8 1. Ne6i! det eneste, som aldrig forekommer undtagen med Mcdial- Be­tydning, medens derimod saavel 2. Ne<^.

som I-'ut. NecZ. forekomme med reen passivisk Be­tydning; hiint sjeldnere og ncrsten kun i det episke Sprog; k'ut. Uecl. derimod ofte, iscrr af de Ver­ber, i hvilke det passiviske Futurums Form vilde blive langtrukken og tung, f. Ex. af

men ogsaa f. Ex. af i hvilke Sprog­brugen enten ganske foretrækker de mediale Former, eller dog bruger dem ved Siden af de passiviske.

Paa den anden Side staaer ^.vr. ?a88. ofte som NecZium^ og i nogle Verber skeer dette regelmæssigt; f. Ex. jeg gik bort; jeg lod mig overtale; /^o/?^^i/jeg blev bange; jeg sov ind.

Fra Verba Neclia maae vel adskilles Ueponeutia s: saadanne Verber, der have passivisk Form men reen aktivist (ikke reftexiv) Betydning; f. Ex.

jeg fornemmer, jeg modtager.

209

kan, arbeider, kæm­per, o. n?. a.

Anm^rkn. Af mange verba aetiva, transitive saa-

velfom intransitive, er 5'nt. ^Vct. siet ikke bruge­

ligt, men i dets Sted ?ut. IVIe6., med reen ak­

tivist Betydning, altsaa som citronens; firdvan-

ligen forekomme da af disse Berber ikke de evrige

mediale Former med deres reflexive Betydning.

Saadanne Verber ere f. Ex. «'xovw ?. «xo^-

fremdeles

e,^t, o. m. a.

§. 7.

Transitiv og Intransitiv 25cma:rb'else. En stor Momgde verba transitivs setiva staaer

tilsyneladende som Jntransitiver, idet Objektet er blevet udeladt: saaledes s. Er. i

Opmuntringer, hvorved kan suppleres xron. rellex.

fremdeles Verber, der udtrykke en Til­

stand eller Sindsbeskaffenhed, som 6^

7r^o<7t'^6t^, seil. eller eller

saadanne, der udtrykke en Bevcegelse, som

vstv, o. sl« a.; f. Ex. STit se. <7r^«rt«p. ^

Trora^ut)? 0«X«(7<7ttv se. /ttvroi/ eller ro

Anm^rkn. 1. Undertiden have enkelte Former, nemlig ?ers., plusc^pk. og ^or. 2., udelukkende den

intransitive Betydning, medens derimod alle de

Fvrige as Verbets Former have transitive Betyd­

ning. Dette er is«r Tilfaldet med Verberne

stiller, og Pr'tv avler, frembringer, der i Langes graste Grammatik, Zdie Udgave. 24

.

210

dc ovennævnte tempora have Betydningen staaer, stod, er, var ril.

Anmcrrkn. 2. Men iscrr er m-rrkeligt ?ers. 2., der i

en stor Mlkngde vei-ka trsnsitiva har intransitiv

Betydning, f. Ex. bryder, er brudt;

aabner, staaer aaben;

brcxnder, staaer i Brand;

vlrkker, vaagner; giver

Haab, haaber; odelcrg-

ger, er edelagt; o^i^t opvirkker,

er opvakt; Trk-.'^^ 7rt'?rktx« overtaler, Tr^TrotA«

scrtter Lid til; firster, 71^7?^/« hcrnger

fast i; bryder, er brudt; o»/7rc<,

gjor raadden, 0^77« forraadner; smelter,

rt'r^xa smelter hen, oploses; viser,

er tilsyne; og fremdeles og af

(fordcrrver) og (slaaer), der have begge Betydninger ved Siden af hinanden.

2. Ofte lader Nerium med sin reflexive Betydning sig opfatte som ct iiM-ansitivum, medenS Aktivet

er transitivum^ f. Ex. sender, reiser; 7i«^co bringer til at hore op, 7ra^c«t horer op; not/<«co dysser i Sovn, inelZ. sover; Trel'^m overtaler, me6. adlyder; beverter, ine6. holder Maaltid; broender, antcender, me6. cr i Brand; 7r^«5c» gjor vildfarende, mel!, farer vild; ^?rco giver Haab, me6. haaber; viser, me^. kommer til Syne; odelcrgger, me6. gaaer til Grunde; 0. fl. a.

Anmcrrkn. Da ?erf. 2. i Bemærkelsen flutter sig til

medium (s. ovf.), saa har man ogsaa kaldet det perk. me6ium; men upassende, da det aldrig

har reen refiexiv Betydning.

211

Z« Undertiden staae verba intransMva som srsnsitivs

og tage en Objekts-Aceusativ til sig, som oftest af samme Stamme eller Betydning; f. Ex. roorov rov x/v^ovov. ^^op

r«or^„ r?)v vosov. ^cirov.

4. Nogle illtransilivs setivs^ der udtrykke et passi­

visk Begreb, ?: betegne, at Subjektet lider Noget, konstrueres ligesom Passiver. Saadanne ere iscer

/xTr/Tir^tv ^ f. Ex. "Zxrcn^ ^710 roo ol 0t

x«r« r/^ <7r«ocv ^,710 roo Tr^^Ooo? ^X7lt<7o»rk?,

A«ri^Sot- 6/5 r,)i/ Tr^tv. "^?xrooo?

og ved i Betydningen at vcerc anklaget, er dette den regelmcessige Konstruktion.

§. 8. Aktiviske og passivissc Scetningcr.

1. Det Nomen, som i den aktiviske Scrtning var Subjci't, scrttes i den passiviske Scrtning i (6enitiv med Proportionen r-Tio (sjeldnere 71^05, som den Person eller Ting, hvorfra Subjektets Liden udgaaer; f. Ex. ^xra)^) xr6tl/6r«5 ^710 roo

o xr6lV6t rov'^xro-

0t rc?i>

Anmaerkn. Oste s-rttes ogsaa Aktivets Subjekt i den

passivifle Sætning i Dariv udcn Prcrposition, is<rr

ved xei-fecwm xass.^ f. Ex. t'x-7vos

)/v»'atxoL^ rav?« ̂ ^^6xr«t^7v^7rt7r^axr«t ^o«.

Det Nomen, som i den aktiviske Scrtning var (!)bjckt, bliver i den passiviske Soetning Subjekt. Og det cr ikke blot, saaledes som i det Latinske Sprog, Objektets Accusativ, der i de passiviske

14^

212

Scrtninger bliver Subjektets-Nominativ (see Ex. un­der 1.); men ogsaa af saadanne Verber, deri Aktiv tage Objektet til sig i Genitiv eller Dativ, danne Gråkerne et Passiv, ved hvilket hiint Objekts-Geni-

tiv eller Dativ scettes i Noniinativ; f. Ex.

Aumcrrkn. 1. De Berber, som i Aktiv tage en dobbelt

Accusativ til sig, Personens og Tingens, scrtte i

Passiv Personens Objekt i Nominativ, men lade

Tingens Accusativ uforandret; f. Ex. 6 7r«?s F-F«'-oz«k?«t !7r6t's^v ^«vr« v?ro

ovi/. o ^o?«7o?»

Amnsrkn. 2. Ogsaa da, naar de tvende Objekterikke

begge ere Accusativer, men Personens Objekt Dativ

Tingens Accusativ, bliver Personens Dativ i Passiv

forandret til Nominativ, og Tingens Accusativ

uforandret; f. Ex. o,' «7rt'xrkt^«»^ roi)s

(tTrtr^kTrkt^ r»'t r«). o/

§. 9.

1. Enhver Handling eller Tilstand, som Verbet ud­

siger om Subjektet maae tcrnkes at foregaae eller

finde Sted i cn vis Tid. Tiden er enten ncer-

vKrcnde, tempus pisesens, hvori cn Handling

eller Tilstand fremstilles som tilstcedevoerende for eller

samtidig med det talende Subjekt, f. Ex.

han skriver, o: han er nu, da jeg siger dette, den,

som skriver, skrivende; eller ikke NKrvcerende, og

da igjen enten forudgaaende for hun, t. xrNteritum,

7 57 -1 ^ "^7

213

dm forbigangne Tid, eller folgende i Nakken efter hiin, t. futurum, den tilkommende Tid. Enhver

Handling eller Tilsiand siges nu med Hensyn paa den Tid, hvori den foregaaer, at vcrre enten ncrr-

vcrrende, forbigangen eller tilkommende.

2. Men den forbigangne og tilkommende Handling eller

Tilstand kan fremstilles paa tvende Maader, og

det enten saaledes

s) at den Talende bliver staaende i den ncrrv«-rende Tid, og fra delte sit Standpunkt af frem­stiller Handlingen eller Tilstanden som forudgan­gen eller efterfolgende, f. Ex. s: han er nu, da jeg siger dette, den, som har skrevet;

s: han er nu o. s. v. den, som

vil skrive. Begge disse tempora ere, ligesaa-fuldt, som det prss8en8, hvortil de slutte sig,

prcrsentiske tempora, det forste et præteritum in præsente, det andet et futurum in pr«:-

sente, ligesom hiint prWsen8 -et prse-8ens in prsesente. Eller saaledes

K) at den Talende forlader sin egen Tid, den ncervccrende, henscetter sig i den forbigangne eller tilkommende Tid, og nu fra dette sit Standpunkt af fremstiller noget som samtidigt med sig, andet som forbigangent eller tilkommende. Herved frem­

komme da 3 prcrteritiske og 3 futuriske l'empors,

nemlig «) et ?rD8en8 in prWterito, f. Ex.

o: han var den, som skrev; /S) et prD-

terituin in prseterito, f. Ex. a:

han var den, som havde skrevet; z/) et futurum

214

in xrssterito, s: han var den, der vilde skrive; og «) ct lassens in 5uturci,

s: han skal eller vil vcere den, som skriver, /?) ct ?i-Dteriturn in Lnturo,

han ffal eller vil vcere den, som har skrevet; 7) et futurum in iuturo, s: han

skal eller vil vcere den, som ffal eller vil skrive.

3. Af disse l'empora opstiller Forinlccren kun dem, for hvilke Sproget har uddannet sceregne Former, men derimod ikke de periphrastiske, hvis Dannelsesmaade

cr indlysende i og for sig. Det folgende Schema indeholder en Sammenstilling af alle l'empora

med Tilfsielse af de Bencevnelser, under hvilke de scerskilt forenede l'empoi-A scrdvanligviis forekomine.

?rzeteriturn in (^lusc^uamperf.)

in pra-s. (^erkectuin)

pra-ter. in tut. (sut. exactuin)

?rXS. in pi-Z°tei'. (irn^ierlectum)

pl-X5eN5 IN ^1X8. (prDsens.)

?rses. in tut. (kut. simjz!.)

?ut. in Pruitei'.

?ut. in ^>ra:s.

?ut. in tul.

AnmcrrLn. Naar Formlcrren af adskillige l'empol-a^ nemlig ^»ristus^ pei-fectum, ?utui-urn, op­

stiller dobbelte Former, saa maa man vel erindre,

at de forfljellige Former i det Hele taget ikke ud­

trykke noget forffjelligt Tidsforhold (om ?erf. 2. see nedenfor Z. 10, 3.), men kun grunde sig paa en

Forffjellighed i Formations-Maaden (oprindelige og

udvidede Stammer). I de fcrrreste Berber sindes

begge Formerne ved Siden af hinanden; i de flests

kun den ene (s. i Formlcrren Bemærkningerne under

de forffjellige l'emsioi g). Med Hensyn paa ^0-

215

rislus 1 og 2 og futurum 1 og 2 i Passiv kan

her endnu bemirrkes, at Jonerne og de celdre Atti-

k e r e g j e r n e b r u g e o g k ' u t . I , m e d e n s d e

yngre Attikere foretrække de blodere ^oi-. og?ut.2.

4. Endstjont nu altsaa al Tidsbestemmelse skeer ved en Relation til den Talendes egen Tid, og enhver Tidsangivelse eller ethvert l'ein^uz altsaa indeholder en Relation til sit?rDsen8, hvad enten dette er

et præsentisk, et prcrteritisk ell. et futurisk, saa kan dog denne Relation saa ganske trcrde tilbage og i den Grad lades unndset af den Talende, at Tids­angivelsen optrcrder ganske relationslss. For denne Art af Tidsbestemmelse har det gråske Sprog ud­dannet et eget prcrteritisk "I'emxuz, nemlig

den ubestemte Tidsangivelse), der altsaa henscrtter en Handling i den forbigangne Tid, uden at bestemme, i hvad Forhold denne Handling, da den foregik, stod til andre Handlinger, eller om den enten selv eller i sine Folger vedvarer eller ikke vedvarer, 3: staaer i Forhold til den ncervcerende Tid. F. Ex.

s: jeg skrev engang; forskjelligt fra <xo? o: jeg skrev dengang eller da, og fra Z: jeg er nu den som har skrevet. Andre Sprog, der ikke have uddannet såregne 'I'enaxora for denne Art af Tids­angivelse , benytte derfor enten Imperfektet eller Perfek­tet, og overlade det enten til Sammenhængen selv, at gjore det tydeligt, hvorvidt den Relation, som ligger L det enkelte i ethvert Tilfalde skal gjsres gjal­dende eller ikke, eller ogsaa de antyde den aoristiske Brug ved Hjelp af tilfoiede Adverbier, som f. Ex. vi ved Adverbiet engang.

216

Anmcrrkn. 1. Ligesom lmperlecwm ifolge sin Natur

som pi-a-sens in pl-Xtei-ito letteligcn bruges til at

betegne en i den forbigangne Tid vedvarende eller ufuld­

endt Handling, saaledes bruges Aoristet, ifolge sin

Natur som relationslost tempus, netop i Modscrtning

hertil, saa ofte som en Handling i den forbigangne Tid

flal betegnes som momentan, f.Ex.?r^>-«.?)

7r«l?o«ro 7-^0^ hendoede lidt efter lidt, og

gik derpaa pludfeligen ud. Herved kommer det natur-

ligviis ikke saa meget an paa, hvad der i og for sig selv

cr momentane eller vedvarende, som paa den Ta­

lendes eller Skrivendes Forestilling derom eller Frem­

stilling deraf; og saaledes kan da en Handling, der i og

for sig ikke cr momentan, dog fremstilles som

saadan, idet Forestillingen ikke dvcrler ved den, men

strax forlader den, for at gaae over til noget Andet;

f. Ex. «7ro

?o7s

Saaledes staaer Aoristet ofte for Perfektet, naar f. Ex.

den forbigangne Handlings Forhold til den narv-rrende

Tid allerede er tydeligt, eller den Talende ikke finder det

fornodent just at udhlrve det; f. Ex. ro.)?

Aninarkn. 2. I det episke Sprog og overhovedet hos

aldre Skribenter cr Brugen af Aoristet ingenlunde

uddannet i sin hele Bestemthed; iscrr cr det ofte vanske­

ligt at fljelne Zmperfektet og Aoristet fra hinanden, s.

f. Ex. 0.1. «. 437. 415-18. 425-26. 7. 340 41.

Overhovedet er Aoristet i mange Verber flet ikke tllstede.

Saaledes staae da selv i Attisk Prosa Jmperfekter, som

ogsaa som Aorister; ligesom ogsaa paa den

anden Side Aorister som ogsaa staae

som Jmperfekter, idet den egentlige Jmperfekt-Form

enten flet ikke eller kun meget sjeldent forekommer.

217

4. I mo^i udenfor Indikativen gaaer Aoristet med

sin momentane Tidsbestemmelse ofte over i de an­

dre Tider. Saaledes staaer:

s) i Konjunktiv, Vptativ, Imperativ og In­

finitiv Aoristet med Pra'senS-Betydning, men

stedse momentan, medens derimod det egentlige

Pråsens betegner en i den ncrrvcrrende Tid ved­

varende Handling; s. Ex.

(momentan Handling) ktt «i)ro^s o^rci) (vedvarende

Stemning). ^o<)<7ov 7ior«^o7v

? 715^)? 6 ^«7<70V.

710^7^, r^> xt^6^c7«t

K) i Infinitiv staaer Aoristet ofte med Futurums-

Betydning; f. Ex. c't>

^ce/^7^ ^V/c7«5«^. vAki- o^x ^?rotrt>

c) i Participiet forlader Aoristet vel aldrig den

forbigangne Tid, men staaer derimod ofte ganske

som et perfektum; f. Ex. som har lcrrt og altsaa veed; som er dod; vt

Tlkocivre? de Faldne, D^de; 0t^x c?i/ ^<7)

Tildeels ligger vel Grun­

den hertil i den aoristiske Forms Blodhed frem­

for Perfektets Form.

§. 10.

Lortsatte Bemærkninger over l'em^oium Vrug. Z. Prcesens staaer i den fortællende Stil ofte istedet-

for et Forbigangenheds 'l'em^us, og hyppigt af-

vexle da PrcesenS Imperfektum, Aoristus, uden

218

nogen Forstjel i Tiden, blot ifolge den Skrivendes forfkjellige subjektive Anskuelse.

Anma?rkn. I. I nogle Verber gaaer Prisens meer

eller mindre over i Perfekts-Betydm'ngen. Saa-

ledes har regclMTssigt Betydningen: jeg er

kommen, er tilstede; jeg er gaaen bort,

er borte; ligeledes jeg har hsrt og hsrer

endnu; og saadanne sindes derfor for­

bundne med Perfekter og Aorister, f. Ex. M«?-

lus ro«!s

-c«! «xovt?L

to^ra, ovx coco^tS

Anmcrrkil. 2. Mcrrkelig er overhovedet den Frihed,

hvormed Gråkerne midt i Forbigangenheds-iem-

l>0i-a, sclv midt i lZl-atitt naar en Andens

Tanker eller Ord anfdres, gaae over til pr-esenZ;

f. Er. L^e

v's et ^

2. lm^erseetum, der, som vi ovenfor have bemcrrket, ofte bruges til at betegne en forbigangen Handling som vedvarende og ufuldendt, bruges undertiden ogsaa til at udtrykke Zorssgct til eller Vcstra!-

dclscn for at udfore en Handling, f. Ex. <?T>0t)ro 0t)xr>)v han

vilde leie, handlede med Eiermanden om at leie sig

o. s. v. —

Tico^t'a)

beleirede Byen.

3. ?ei'sectum^ der forbinder den forbigangne Tid med

den naro^rende, lader ofte den forbigangne Tid

219

ganske af Syne og betegner blot det, der i den ncervcerende bestaaer som Folge eller Virkning af Handlingen i den forbigangne Tid, og (samml. 7 , 1 . A n n i . 2 . ) o f t e g a a e r d a i s a r 2 , over i den intransitive Betydning; f. Ex. xr«'o/,«z erhverver, besidder; kalder ved Navn, hedder; og husker; e/Fai seer, veed; bliver bange,

frygter; 7r6/^<u faaer til at troe, TrknotO«

stoler paa; stiller, staaer, o. fl. a. Plusqvamperfektet af disse Verber faaer da natur-ligviis Jmperfekts-Betydning.

Anmarkn. Af de Berber, der betegne en Tonen, L.?-

den, har Perfektet oste ganfle Prcrsens-Betydning;

f. Ex. raaber, as saaledes ogsaa

o. fl. a. Ogsaa af nogle andre Verber staaer iscrr

hos Digterne Perfektet med samme Betvdning som

Pråsens; f. Ex. og det ligger paa

Hjerte; og jeg seer.

4. For I?utui-um 3, ell. tut. exactum (z?lWter!tuin iu futul-o) har det Graste Sprog kun i passivum en selvstændig dannet Form, I^ut. 3; f. Ex. ?)

x6xoo^?/l?6?«t, tc!v ^ rvt0oro5

i?rt?xo7iH Staten vil vcrre fuld­kommen indrettet, naar en saadan Vogter fore-staaer den. jeg vil have grcedt forgjeves. Det er altsaa det naturlige Fu­turum til de Perfekter, der staae med Prcrsens-Betydning; f. Ex. xLxr,/<7o^«t jeg vit have er­hvervet mig, vil besidde; jeg vil v«re kommen i Tanke om, vil erindre; o. s. v.

220

Anm.rrkn. Undertiden staaer dette Futurum som et lut.

simulex, blot med mere Eftertryk og ligesom frem­

skyndende den tilkommende Handling; s. Ex.

7sk77^«'^er-«t, tal, og det skal sieblikkeligc

flee. (Deraf den ofte forekommende jBenaivnclse l^slillo^ustiutul'uln.) Men hos Attikerne bruges

det af nogle Berber ganfle som lut. simplex, uden

noget saadant Eftertryk, s. Ex. af

5. ^oiistus bruges til at udtrykke, at en Handling

plcier at skee (momentant), at den ofte er skeet

og fremdeles ofte vil skee, f. Ex. 7ir«7<5^«

en lille For>eel>e

l?ar ofte rokket og omstyrtet det Hele og vil frem­

deles ofte gjore det, ?: rokker tidt og ofte.

^71606^ falder tidt ud

imod Forventning.

Amiurrku. En lignende Forestilling synes at ligge til

Grund for Aoristets Brug i Sammenligninger og

Lignelser, s. Er. hos Homer: <5' or- r/s rs

c^a'xo^r« Tra^tvo^vos o^kos

vTro 7ra^kt«'e 0. s. v.;

hvor Homer dog paa andre Steder bruger Prcrsens,

enten udelukkende eller iflcrng med Aoristet, s. Ex. Otl. 3. 335-39. sammenlign O!. F. 791-92. <?.

53. 323-29. 483 L<Z1. II. 320. 06. S. 357.

5. Z1.

^>1 0 cl i.

^lo^l ere de Former af Verbet, der tjene til at

udtrykke dc Vt?aadcr, paa hvilke den Egenskab, som

Verbet angiver, udsiges om Subjektet, eller overhovedet

221

de Maader, paa hvilke Prcrdikatet udsiges om Subjektet.

Disse Maader ere egentligt kun to, eftersom de enten

maae vcrre Udtryk for forestilling eller for villic.

Men da liverken Forestilling eller Villie kan fattes og

udsiges fuldkomment reent og ublandet, men der til

begge hoS det Jndividuum, der fatter og udsiger dem,

knytter sig en mere eller mindre bevidst Folelse af den

frihed eller af den Mangel paa frihed o: Afhæn­

gighed, hvormed han fatter og udsiger dem, faa opstaaer

en dobbelt Nakke af Modi. Udtrykket for den med

Frihed udtalte Forestilling er Indlcativus, for den med

Frihed udtalte Villie Im^er-aiivus. Udtales Forestillingen

med Folelse af Afhængighed, bruges enten Oj?t3tivu8

eller ^on^'unetivus, om hvis Forhold til hinanden strax

nedenfor; naar derimod Villien udtales med Folelse af

Afhængighed, har den ingen egen Aloclus; men da den

netop ved denne Folelse af Afhængighed gaaer over til

en Forestilling, udtrykkes den enten ved Oxwlivus eller

ved Lonjunctivus.

I de Forestillinger, der udsiges med Folelse af Af­

hængighed, dele sig altsaa Oxt. og og det saa-

ledcs, at udtrykker de blot subjektive, der ikke

faktisk existere, men kun ere til for Tanken (absolut af­

hængige Sætninger); derimod de objektive, der

fremstille et Faktum som det hvis Existens er betinget af

og knyttet til noget Andet (relativt afhangige Takninger).

§. 12.

(!)m Vrugen af Imperat., Oxtat., (on^unet. i de

enkelte Sætninger.

Z« Imperative, Villiens Udtryk med Frihed, bruges

i Bon, Befaling og Forbud, f. Ex. x«-

222

si) /V?/ jUvt

?lnmcrrkn. I. Bed Forbud, hvorved altid staaer

bruges kun Imperativens Pråsens (vedvarende Fore­

stilling); men hvis Aoristet udfordres (momentan

Forestilling), da staaer dette i Lonj., f. Ex. o-) /t,) ?r«^r«

Dog findes ogsaa Imp., isoer hos aldre Digtere, f. Ex. 7r«r/^a? ?roA /t?) rt? tT^Lrr'

<?Fvc7>/os «xvl>o«r^ t'o^ros. ^i'XS. Lonj.

derimod kun hos senere Skribenter.

Anmcrrkn. 2. Naar der til Villiens Udtryk knytter sig

en Folelse af Afhængighed, f. Ex. naar Hoflighed

eller Undseelse for den, jeg taler til, eller over­

hovedet Beskedenhed formilder det Bydende i Ud­

trykket, gaaer Billiens Uttring over til Forestilling og bliver enten:

s) Optat., naar Forestillingen fremsattes som

Anske, Anskuelse, f. Ex. ^l,^o7s kioc». ellev:

d) Lonjunct. i Opmuntringer (1 Pers. Plur.)

og Advarsler (2Pers.), f. Ex.

/«?) : thi om Handlingen virkeligt vil ind­

tråde, er uvist og tankes afhcrngigt af dens Billie,

til hvem Opfordringen fleer.

Ofte gaaer endog Billiens Udtryk over til en reen

indikativiff Forestilling, der udsiges med fuldkom­men Overbeviisning om, at den vil finde Sted, f.

Ex. )^<7k«t du vil vist lare ham at kjende> tt^^a

-t-vi?-- (du vil ikke forraade det).

Anma'rkn. 3. Kun tilsyneladende staaer Imperativ

afhangigt af ct foregaaende o, f.

Ex. o o7o^>' c,)x ?ro/^oo^.

223

Ligesom ogsaa vi udtrykke os i fortrolige Opfor­

dringer, f. Ex. veed du hvad? gjor det! o. s. v.

Man gjor sig dette tydeligst ved Omscrtning: ^<7-t?ov, TrvtT/oo^, o/sO' o.

2. Oj?t3tivu5 er Udtrykket for den subjektive An­

skuelse, det rcmt T«n?te, og staaer altsaa for at udtrykke Formodning, Haad, 8rygt, (?nske og

overhovedet det, der synes muligt, sandsynligt, hvor da »i, ofte tilfoics, f. Ex.

(niaaskee Nogen

torde dadle). ro5ro tZt, (ere

de maaskee). ^

<5ttcoi«t (vil let, tcrnker jeg, kunne redde).

<7v?<7^

Ved Onske tilfoies ofte k/, w?, f. Ex. Q,5

«7ic)).vtro x«t ^^05. 5/Ak

« < ^ v ! r o x c e x o p t < ^ ^ ^ l u 7 r c u z > ,

2. conjunctivus, der udtrykker den med Afhængighed

fremsatte Forestilling om det, som indtrcrder kun i

Forbindelse med noget Andet som betinget deraf og

det underordnet, har egentligt hjemme i de sub­

ordinerede Satninger. Z de enkelte Sottninger bru­

ges den kun:

a. I Opmuntring og Advarsel, hvorom er talt ovenfor Nr. 1. Anm. 2, K.

b. I faadanne, blot formelle, Sporgescrtninger, der

udtrykke en Tvivl eller Frygt, f. Ex.

/ sagtens vil nu det Vcrrsre ramme mig. nol? r/s

7r^o<zs^mt> t7r^<7tv 716/O,z?«t/ Ingen vil let kunne

adlyde dig.

224

Anmcrrkn. i. Da ogsaa det Tilkommende kan betragtes

som noget Uvist, Uafgjort, saa staaer t^onjunct.

is-rr hos Digterne, for at udtrykke det-Tilkommende, f. Er. 7rt,^ ?o/o!>s

og det endog midt imellem Futurer, f. Er. 7?«'^?« ovx

oo/^«t oi)H' o^x toZ'' vi-ros vi-A' ok)t

^lnma'rkil. 2. Saaledes bruges ogsaa hos Attikerne

Lonj. om det Tilkommende i negative S-rtninger,

is«r efter ov hvor jeg ikke bestemt ncegter,

men angiver Noget, som sandsynligviis ikke vil

indtræffe, f. Er. ov l70t ak'r^etv

o/ Tro^.^tvt, Trt'^^rat.

§. 13.

Inilnitivus.

1. Naar det Begreb, som Verbet udtrykker, ikke for­

bindes med noget Nomen, men opstilles som selv­

stændigt Begreb, staaer det i moclus inimitivus.

Infinitiv er altsaa egentligt et nomen verbale^

og dens Kasus bestemmes ligesom ethvert Nomens

af Forholdets Natur; f. Ex. /Tr/o^xop

rc! 7r57r^a/^^«

rs xc<t <70^. <7i^

?o vi)x

Anmcrrkn. I det epiffe Sprog bruges Infinitiven

saaledes uden Artiklen; s. Ex.

»vro^ vt Tros«?'). ovrt

^.). I Prosa udelades Artiklen sædvanligt kun

.

225

da, naar Infinitiven er Nominativ cller cn Accu-

sativ uden Pr<rposition.

2« Iniininvus staaer iscrr ved de Verba, der ikke ud­

trykke et fuldstændigt Begreb, men blot Villien

eller Evnen til at gisre Noget, og betegner da —

supplerende — disses Hensigt eller Folge; f. Ex.

2lnm.rrkn. I. Ogsaa da, naar det ufuldstændige Begreb ikke udtrykkes ved Verber, men ved Adjektiver og

Eopula, staaer Int. paa samme Maade; isoer ved

de Adjektiver, der udtrykke cn Dygtighed, Be-gvemhed kil; f. Er. ^kt^os tor«

a^t»'«roe vtve txklvoe

rc tTros rk.

Anmcrrkn. 2. Paa lignende Maade staaer lok. efter

Werder og Adjektiver, der i og for sig udtrykke et

fuldstændigt Begreb, for at betegne det, hvorpå«

der i det enkelte Tilfalde rages Hensyn (som

fjernere Lbjekts-Accusativ; see nds. Kap. 2, tz.6, 4.); f. Ex. txat>i)ro

o tx^xaoro o^r'tAac

v/t0t0t.

3. Som absolut Verdalform staaer Infinitiv ofte

s) i Von og Befaling, ligesom Imperativen, iscrr

hos Digterne; f. Ex. re ol

l7<) t) ^ TioAe'i/

7i«7r7r«,

Anma^rkn. Man har forklaret dette ved at supplere

o. s. v., og oste sindes disse og lignende Ord virkeligt tilsoiede, faaledes

hvppigt hos Homer, f. Ex. ovj

tange« griske Grammatik, Zdie Udgave.

220

i^o7o«>'

7a' </(?o^'5t,'. Men Brugen af Ink. som

snncs saa vel begrundet i Infinitivens Na­

tur som absolut Verbalforin, at man ikke be­

hover at tage fin Tilflugt til nogen Ellipse, for at

forklare den.

l>) I ttdraab iscrr af Forundring og Uvillie, med

eller uden tilfoiet ?lrtikel; f. Ex« <5^c7-

7rttr>67»-

e) I Tidsdeftcniniclser ved 71^05 og s« Ex.

Egentligt er dette at betragte som en

Tidens-Genitiv, hvorved Artiklen er bortfaldet:

tl) Ofte ftaaer Infinitiven med eller uden Ar­

tikel absolut ved Adjektiver og Adverbier, f. Ex.

for sin Deel gjerne. ot / hvad

dig angaaer. for Hieblikket.

<7/'/,7r«t/ i det Hele taget.

§. 14.

oinliouis.

O>n Scrregenheder i Adverbiernes Brug og For­

bindelse fee Kap. 1. §. 1, 2; 3, 4 og Anm. 2;

Kap. 2 §. Z. Anm. 2. Om Pra-positionernc fee

ndf. Kap. 2. II. ff.

§. Z5.

Om Conjunctionerne.

1. Om de Conjunctioner, der tjene til at forbinde de

subordinerede Sætninger, see ndf. Kap. Z 2.

.

227

Af dem, som tjene til at forbinde coordinercde

Sætninger, maae her korteligt omtales de copu-

lativc og adversative, som i Brugen cre de hyp­

pigste og mærkeligste, nemlig re og 6>'.

2. s) (et) og re (hue) ere begge copulative Con-

junctioner, med den Forskjel, at xa/ forbinder Be­

greber, som i og for sig ere forskjellige, rs derimod

bejlcegtede og af Naturen sammenhsrende.

Anm.rrkn. I dct aldre Sprog cr re det hyppigste

Mwrke for enhver naturlig, let forstaaelig For­

bindelse, og hos Homer sindes det derfor forbundet med andre Conjunctioner, s. Ex. re, ^ re,

re for det blotte : iscrr med rela­

tive Pronominer og Partikler, f. Ex. osre, ?/re,

vre^ v<7oe re, oso'x re o. s. v. for det blotte oe,

ooos o. s. v., og fra denne Sprogbrug stammer

endnu i den almindelige Prosa Brugen af re i Tale-

maaderne o7v'ere, e^'-5re, ligesom og i Partik­

lerne tuore og «re. ^ Scrdvanligviis gjentages re

ved ethvert af Drdene, f» Ex. ?r«r^ re -Attov re. aiel rot re 7ro).e^ot'

re //«/«/ re. Undertiden folger paa det flere Gange gjentagne re et x«t': undertiden afvexle

re-x«t'-re. I Prosa findes det sordobblede re

sjeldnere.

I>) re -x«/ forbinder eftertrykkeligere end det en­

kelte x«/, f. Ex. «i)rc>s rs e'/t'^6ro^

ro7? r?> x«rHt7r5 (ikke

blot-men ogsaa). tti.ro/ rs x«t t'/rnot: og det

bruges derfor iscrr da, naar det er hinanden

ganske modsatte Begreber, som forbindes, f. Ex.

Xttt »ittXtt. ^^»^<7ro/ rk Xttl Tiop^^vt.

15^

228

e) forbinder ikke beslægtede, men kun for-

skjellige Begreber, f. Ex. ?la7-

^0-5

x«t xo-xo^. For xv-i-xa/ bruger det

Homeriske Sprog overalt ?e-re.

Z. s) Adversative Conjunctioner ere og <5/. Den

Modsottning, hvori Begreber kunne staae til hin­

anden, er enten en stcrrkere eller en svagere. I

begge Tilfcrlde bruge Groekerne og disse

maae derfor snart oversoettes ved vcl-mcn (stcrr­

kere Modscetning), snart ved dccls-dccls, saa-

vel-soin ogsaa 0. s. v., eller blot enkelte ved

og, men, fremdeles 0. a. fl.

d) Naar i det forste Led af en Scrtning staaer

maa derpaa egentligt stedse folge en Modsætning

med 6^. Men ofte bliver dette e)^ udeladt,

naar det allerede af Stilling og Indhold er ty­

deligt, at der er cn Modscetning, og ^ altsaa

kan undvccres, f. Ex. i faadanne Forbindelser,

som 7r^c?rol/ iTlktr«: ofte staaer ogsna

istedetfor cn anden Conjunction, f. Ex. hos

Homer ai)rc^, i Prosa og iscer

Oste udelades ogsaa den hele Modsæt­

ning og ligger da blot i Tanken; f. Ex.

jeg for min Deel seer det ikke

(men Andre see det maaskee); ra^r«

hernled forholder det sig saaledes

(men med Andet anderledes).

c) betegner vel for det Mcste en Vllodsattning,

og den dertil svarende Forfatning betegnes regel-

229

MKSsigcn, i det Mindste i Prosa, ved Men meget ofte betegner <56 blot SatningenS Hor-

skjellighed fra det Foregaaende, og ^ er der­for i det aldre Sprog ikke blot adversativ Conj., men overhovedet Tegnet for Overgangen fra det Foregaaende til noget Andet, hvor vi enten bruge og eller slet ingen Conjunction; sammen­

lign f. Ex. Oli. Li 1^4. Ofte staaer i det aldre Sprog i saadanne Forbindelser, hvor det uddannede Sprog bruger andre Conjunctioner,

isår 7«^ f. Ex. 06. 369. Exempel paa ^ som adversativ, copulativ og causal Conjunction indeholder Ocl. «. 432-4ZZ.

§. 16. Tillceg til Lo?ren om Partiklerne.

(enklitisk), egentligt i det UAndste, udhaver

stedse det Ord, efter hvilket det folger, og forstar-ker faaledes dets Begreb ved at henlede Tanken til det i Sccrdeleshed (det forstarker altsaa, idet det indskrænker, modsat som forstarker ved at udvide Begrebet; fee ndf.). Det forbindes ikke blot med nomen og pronomen, men ogsaa med andre Partikler, fra hvilke det dog gjerne skilles ved eet eller flere mellemkommende Ord. Det lader sig ofte oversatte ved vistnok, jo, dog, 0. a., men ofte lader dets Eftertryk sig kun gjengive ved at betone det Ord,' hvorefter det staaer. F. Ex.

ro ? ^^05, i det Mindste

saameget som staaer til mig. <5^-, vs/e.

S30

jeg for min Deel, o. s. v. ^5 xa-t>'rts rot«5r« der gjor Saadant. l7i) tZe

rov<5L ^ «6^ov, 0t)?5? ^«t//Xl0V rvt'^6

vcer du trostig, hvad det Kast angaaer, det vil Ingen naae. 7r«^<7«i/ x«t 710^0/ ^5,

ja mange, /k, ganske vist.

2. (enklitisk) har egentligt Begrebet af det Om­

fattende og tjener ligesom til Forstærk­ning. Det forbindes ofte med Relativer og med Tids-, Aarsags- og Betingelses-Partikler, og kan ligesom 7- ofte kun gjengives ved den forstoerkede Betoning. F. Ex. o^c) 0)5

7r5^z^ hvor meget han end onskede det. hvor meget du end lider, t'ne/-

?rk^ skjondt ilende med Reisen. o«57r6^ ^uieunc^ue. om endog« omendskjondt.

3. nu, dog, vel, forstærker og bekrafter ligeledes, f. Ex. Tro^^ttXt? r/<7^ ^ ?ro?e

ved hvilke Grunde de vel, dog have overtalt. 7r6t^t<t7o/<«5 x«e vis-

selig, ogsaa jeg vil sorssge. Saaledes isår ved Im­perativer, <7xc>^kt <5^ betragt dog; 0-/^

A,/, 6,/. Ogsaa forbindes det ofte med Tids-og Steds-Adverbier, f. Ex. 6^) og med Relativer, f. Ex. o<7rts 6,) hvo saa ei^d, <>7iov

^ hvor som helst.

!z) ?artieula; o<) og

Z. Oi) ben«gter ubetinget, odjektivisk, s: bencrgter ligefrem en Tings Tilværelse; derimod benagter

231

betinget, subjektivisk, benægter Forestillin­gen om en Ting, medens det lader dens Tilvæ­relse uafgjort. Anmarkn. 1. Jeg sigcr altsaa: o-5x Tro^xo«-

Fleerherredomme er noget Slet. <--5x X«^k7o^-«t «?rtc?ros, jeg vilde nvdig

kaldes trolos. rt ov 7r«^kvrt,' hvorfor er

han borte? — mcn derimod: ov ov xk^-t'cts, hvis ikke, med mindre (Betingelse). o^FkiS clort? /<») 7r«^t'or«t^

naar, i det Tilfoelde, at han ikke er tilstede (Forud-

scetning). tre« Vi« A?) rtv« ro^tlui/ «»^«^xao^

(Hensigt), /t?) ^t'votro, gid det ikke stee

(Dufte). ^7) ,'o/tl'o.^x (Befaling). /t?) Oi^eootv x«t x-'^tt«

(Frygt, Bekymring); og saaledes: o-, xot'^i/vtv 7r«j>« »/Hvv! Xt^6t'o>, Ligeledes siaaer

overalt ved Infinitiver, f. Ex. »Tra^k-^ TrotLtV txx^a/ttv. rol)ro?rotk7i': og

det selv da, naar det, der fremstilles benægtet, er

et reent Faktum, f. Er. ro Tr-toS^at /uot airtov oot X«X(,^»^, at du ikke har adlydt

mig 0. s. v.

Anmærk«. 2. Hvad der i og for sig er ubetinget

(reelt), kan den Talende eller Skrivende fremsatte

betinget (som Forestilling), og omvendt for Efter­tryks eller Tydeligheds Skyld fremscette det Be­

tingede som ubetinget, f. Ex. ^s»/e rvtovro^ x«?«^t7rk7^, r?/L

Trt'i'^s cart^ da X. (nemlig ved at gjennem-

grave Athos) vilde efterlade sig et Mindesmærke,

«^uot1 noa essets som i hans Tanker overgik o.s.v.

7r^o^^i/oo/^a« vTrk'e 0^ ^ork^oco, jeg stal gjore

mig Umage derfor og nok komme til rette Tid;

232

derimod 7r?oA. o?r. jeg ffal gjore mig

Umage for ikke at komme for sildigt. SaaledeS

er det endogsaa almindeligt i oratio odli^ua,

hvor den nrgtende Sætning staaer som Eens

Mening, Formodning, dog at bruge f. Ex.

0!? x«^ov k/i'at z: han mener: "det er

uskjont." (Derimod xa^«v han me­

ner, at det ikke er stjent-subjektiv Forestilling).

Anm^rkn. 3. Ov og sammensmelte ofte med det

Ord, hos hvilket de staae, til et eneste negativt

Begreb, for hvilket andre Sprog ofte have sårskilte

negative Udtryk, f. Ex. «w 7!«', r,, ingenlunde (og ikke: ei aldeles); ov ov ne^c>^ jeg

n^grer; o^x vetc», jeg forbyder; og i

afhlrngige Scetninger: ^ ut

xi verv ne^averiilt.

Paa samme Maade sammensmelte ov' og med

Substantiver og Adjektiver og danne ligesom ne­gative coin^ttzzits, s. Ex. ?/ vil

Broernes Jkke-Afbryden. o«^x

Mangel paa Erfarenhed, Uerfarenhed; derimod ?/

, det tcrnkte Tilfalde, at Erfarenhed

mangler, o den, som ikke philoso-

pherer; o naar Een ikke philo-sopherer.

Anma'rkn. 4. I Spørgesætninger staaer o-?, naar

Svaret tankes bekrcrftende, derimod naar

Svaret tankes benægtende; f. Ex. x«! x«^oV

ro er ikke det Gode ogsaa ffjont? ^ Foxk? oot k/vat / det synes dig dog vel ikke o. s. v.? ?/ ?rov ?«»»«

I troe dog vel ikke o. s.v.?

Anma'rklu 5. Alle de narmere Bestemmelser, som

foies til Negationen, f. Ex. nogensinde, nogen-

stedS o. fl., maae vare com^osita af den Nega­

233

tion, der negter S-rtningen; f. Ex. ovx

5ovro ovFa/^ov ovFLt'e, det har ikke nogensinde

Nogen gjort; og saaledes ogsaa, naar den i Al­

mindelighed ncegtende Paastand oploses i sine Dele,

(hverken^eller). TrcuTrorc

x^«?otix ov'Fti/ «^ootov ovre

rodros ovre ).t'^ovroe ^xovoe^.

o^>«t //^rc ^«7)re ?rot,^o«t.

2« Noegtelsen forstcerkes ved Forbindelsen af o-' og /«?) til o«) og o<), hvor den samme Forskjel gjel-der, som mellem o«) og f. Ex. ou

du vil visselig ikke. vt/Tror' e's /^uvi? /u,) jUttO,/? r<>e5k, aldrig skal du i Sandhed hore

dette as mig. ^u») ov ?rttt67i/ rvtlro. 6^<7«^?zros ««, ?0t«t/Fk /41) x«rotxr^/^ki»»'

dersom jeg ikke ynkede o. s. v.

Anma'rkn. 1. I det crldre Sprog og hos Digterne

forstærkes Nægtelsen ved Gjentagelsen af ov og , s- Er. ov o-c-> ov k76 ttt'x^rt

o^at. ^ /t?) x«^v7^s: eller ved ov-o,^', /t//-

^ f. Ex. ov vlo/t«e ovAt 7rk7!v<?A«»

«^o re^v^oatro.

Anmcrrkn. 2. Oste bliver til et Verbum, der allerede

i og for sig har et n-rgtende Begreb, f. Ex. at

ncrgte, forbvde, undgaae, endnu feiet en Ncrgtelse,

f. Ex. , c-!e ovx k/a« rotvvro«,

rov x«ra?rLr^coA,/»-at. «7ra^o^tv<^ Trotktv txx^?/al'«r'.

Z. Derimod ophccve tvende Nagtelser hinanden, naar de hore til tvende sorskjellige Verber, selv naar det cne er et Participium, f. Ex« <wx

234

... ewx Scrdvanligs

viis bliver dog i saadanne Tilscrlde, for Tydeligheds

Skyld, den ene Ncvgtelse udtrykt ved det forstærkede

vi^, f. Ex. /uH ^ut(7k7^ vt)x

jeg maa hade ham.

^inma'rd'n. Naar /t?/ staaer ved de Berber, der ud­

trykke en Frygt, Bekymring o. s. v. foran

taber det sin nægtende Kraft, f. Ex.

//,) o-^ x«^op ^ (ne non), jeg er bange for, at

det er ufljent. Q'Fotxa ^ ov , jeg frug­

ter, at han ikke doer (St'F. jeg frvgter,

at han doer). Og saaledeS ogfaa naar ftaaer

ene, med Underforstaaelse af et Frygts-Berbum, f.

Ex. //?/ »'i!- rot 0t^'

(jeg frygter for) at Gudens Stav ikke vil frelse dig,

hvor altfaa et eller o^a (ville) er at

underforstaae.

c) ?Zii.icul3

episk xk, xs,/-giver Verbalformen, hvortil det

foies, noget Betinget og Ubestemt, idet det netop

udhcrver den Folelse af Mangel paa Frihed eller

Afhcengighed (see ovenf. ij), som stedse ledsager

de optativiske og konjunktiviske Forestillinger. Derfor

staaer det sædvanligst til Optativer og Konjunktiver,

og naar det forbindes med Indikativer og Imperativer,

formilder og svcekker det det Bestemte i Udtrykket;

f. Ex. ovx ot<) ttt-, jeg veed ikke ret.

jeg troer ncesten. x^ 6 snart,

tanker jeg, skulle... x«/ xs rt? lo<) og saa-

ledes vil maaskee Een sige. ei) ro5r det

maa du nok troe.

235

Anma'rki!. 1. Naar staaer ved et indikativist Jm-

perfektum, Plusqvamperfektum eller Aoristus, til-

kjendegiver det, at Handlingen ikke virkeligen steete

eller er steet, men at den under visse Betingelser

vilde stee eller v<rre steet; f. Ex. Ti-o^v

dc vilde have udmoerket sig. x/v vt

t7rot'^o«v da flulde de have opkastet ham en Gravhoi.

Anmcrrkn. 2. I Forbindelse med ethvert indikativist

Iclnzniz, iscrr med Imperfektet, udtrykker oste,

at en Handling ikke tildrog sig en enkelt Gang,

men saa oste, som Omstændighederne medfsrte det i s. Ex. o At 1 te

»Trv rcevri^?^

A' « V t e , blev han hvergang bort­jaget og gik hvergang til et nyt HuuS.

Anm.rrkn. 3. Forbundet med Infinitiver og Participier

giver disse Berbalformer noget Betinget og

Ubestemt, saa at de altsaa have samme Betydning,

som Indikativ, Konjunktiv, Optativ med vilde

have, naar den infinite S<rtning forandredes til

finit, f. Ex. ovx t'artv 51-07- «7r«,'r« det er ikke muligt,

at een Mand stulde kunne udfore Alt dette (sinite

Ot? han vil ikke kunne, kan neppe). vt

, xa! a»a^tcDt7xo^t6^ot ^

oso/ r' og som igjen gjerne vilde bringe til Live (linite «^). ?o«)s ' //^vat'otie ions

(fin. t7rkI6').^otki/ «»-).

«?ro-^n. arr?/ a7rorj>o7r?/)»

230

§. 17.

Om Jnterjektionerne.

1. Interaktionerne ere ikke som de ovrige Ordklasser

Ildtryk for klare og tydelige Forestillinger, men

kun for Hslelscr. De ere derfor egentligt at be­

tragte som Lyd, der undslippe Felelsen, naar den

bevcrges af Gloede, Smerte, Forundring, Uvillie o.

s. v., og kunne ikke optages under nogen af de fore-

gaaende Ordklasser, men danne ligesom et eget

Sprog for sig selv.

Anmaerkn. Paa det allerlaveste Trkn af Udvikling vilde

Sproget ikkun vsre en Rcekke af Jnterjektioner; i

den Dannedes Sprog, hvor Forestillingerne meer

eller mindre have Overvagten over Folelferne, frem-

tr-rnge Jnterjektionerne sig kun i enkelte, meer eller

mindre hyppige, lidenffabelige Udbrud, der indflud-

viis afbryde de klare Forestillingers Rcrkke. Deraf

deres BenTvnelse (intei-jicere).

2. Da Jnterjektionerne ikke udtrykke nogen Forestilling,

kunne de hverken styre Kasus, eller selv styres.

Imidlertid findes de dog ofte forbundne med easus

odliczui. Om denne Forbindelses Natur see neden­

for Kap. 4. 2 under Ellipse.

2Z7

Andet Kapi te l .

Om Ordenes Forbindelse i de enb'elte

Sætninger.

De Forhold, under hvilke Ordene forbindes med

hinanden, ere af et dobbelt Slags, idet Ordene enten

coordinereS eller subordineres hinanden. Tvende

Ord coordinereS hinanden, naar deres Begreber

Me staae i et 2lfl)KNgigl)cdS-8orhold til hinan­

den, men derimod stemme overeens og ligesom falde

sammen til eet, f. Ex.'^^«z^»s 5

derimod bliver det ene Ord subordine­

ret det andet (Hovedordet), naar hiints Begreb

fremstilles i et Afhængigheds - Horhold til dettes

Begreb og altsaa ikke stemmer overeens med dette,

men bestemmes og styres af dette, f. Ex.

ro«)?

Paa dette dobbelte Forhold grunder sig en dobbelt

Forbindelsesmaade. De koordinerede Ord udtrykke

deres Overensstemmelse i Begreberne ved den storst

mulige Overensstemmelse i Formerne (concoi--

clAn tis verdorum). Herunder horer Lcrren om Appo­

sition, o>n Hovedordets Overensstemmelse med Til­

lægsord og Prcrdikat i <^enu8, i^umerus o. s. v.

De subordinerede Ord udtrykke de forskjellige V»aa-

der, hvorpaa det ene Ord er afhængigt af det andet,

ved de afhcengige Former (regimen veiborum).

Reglerne herfor indeholdes i Loeren om cssus oblici'ii.

i.

Om Apposition.

Naar ??omen staaer i Opposition til et pronomen

fosses«!vuin^ da sattes det i Genitiv, eftersom Pos-

sessivet udtrykker Genitivforholdet; f. Ex.

?lnmcrrkn. ?tf samme Natur ere saadanne Homeriffe Appositioner, som: Akoro^'?? 7?«^«

I't'os ^tti^o7o Trt^ou^ol).

I det aldre Sprog scrttes ofte saadanne Begreber

som g^o8ita ved Siden af hinanden, som det

uddannede Sprog med strengere Noiagtighed under­

ordner hinanden, enten som Deel under sit Hclc,

eller som Fslge undcr Hensigten; f. Ex.

t) /Xtti-ll- 7ro^^-7r/<5ax«,

hvor er en enkelt Deel af det hele Bjerg.

Tr^oiro^ <7r,^os (ham..... i

Brystet). ^t^7«

^:«<7ro^ (enhver af Troernes Lemmer); i hvilke

Exempler ki^p08it3 cir^os, ind-

sircenkende bestemme den Deel af det forst angivne

Hele, hvorpaa Handlingen ncrrmest gaaer ud. —

(jeg sluttede For­

bund til din Dsd), hvor Fvi,. er det, som blev Virk­

ningen af — Undertiden staaer et Substan-

tivum i Apposition til et enkelt (!)rd i en Scrtning,

uagtet det indeholder en Ildvikling ikke af dette Ord

^»lene, men af det Begreb, som hele Sætningen

230

lidtrykkcr; f. Er.

^, 7r»^ o: u (se. ^,',71?/ ?r.

. or«t. ?/ ^,'1^5 (se. «7it>

<v^6i>oo^ ?: c> (se. rc» cc^lo/)

^6r>^)05

?lnm.rrb'n. 1. Dgsaa i dm Attiske Prosa sindes Apposi­

tioner af samme Natur, f. Ex. x«t r« Ft'o for /sk^o-

x«! for

Isccr ved o - o F/, f. Er. o/ ^l'-<!»'?kS r?/ vi' vi^Lt'vs, o/ c^c

Tro^.^o! Tro^^.c^^ xaxc?^ «^t0t k<vt.

?lnnurrkn. 2. Som en lignende Apposition maa det

betragtes, naar i Prosa et Adjektiv ncntriu«

nci-is med sin Artikel indskydes i en Scrtning

saaledes: o/7rco')ovot^ ?o z-tt?ro ?o^s X«/,

rv Tra'^rc-,^ xt^«).«tv^^ ox<?7rkt.

2.

Om Numerus.

Z. V^'!' neutriim ^»lurale staaer, isccr hos Attikcrn<',

Prcrdikcits-Verdct i Singularis, f. Ex. r« 5c?«

Tittir« o- vi)

?lnm.rrkn. Afvigelser herfra cre hyppige hos Digterne

og forekomme ogsaa i Prosa, is<rr da, naar Begrebet

indeholder en Samling af Enkeltheder, der tydeligen

bestaae hver for sig, s. Er. x«! t?r7r^>-X«! 7ro^.tt: eller naar det plurale

Nentrum betegner Personer, f. Er. ros«'^-5t?i^«rkl)0»'. ?« (nlJ^istratuz) rc?^

vTrt'o^ovro «l'ro7s.

240

2. Ved cvllectivs i Singularis staae Tillægsord og

Prcrdikat ofte i Pluralis; f. Er.

o?'x

Tr^/cw? x«t «/tkt'i'0v5. r<) <7?^ttrc>7rkAov

oi? ?) 7i/.?/A^s.

3. Vuctlis-Formerne ere kun almindelige hos Attikerne,

men udenfor denne Dialekt mindre hyppige og af

mange Ord slet ikke i Brug. Derfor finder man

til Substantiver i Dualis undertiden Tillægsord og

Prcrdikat i Pluralis, ligesom ogsaa til Substantiver

i Pluralis Tillægsord og Prccdikat i Dualis, naar

Pluralet kun betegner tvende Personer eller Ting, f.

Ex. ro) <5^ rco H ecrrttv....

Saaledes ogsaa:

Ztttt «7N Xttl

„Zv... ttTror/i-^rvt': hvor Hektor synes at tiltale

Hestene to og to. — Derimod findes yderst sjeldent

Tillcrgsord eller Prcrdikat i Dualis til Subjekter,

som ere bestemte Pluraler; f. Ex. II. s. 487 s^.

t. 182 5^.

4. Naar flere Subjekter forbindes, staae Tillcrgsord og

Prcrdikat i Pluralis. Men ofte rette de sig, iscrr

naar de staae foran, efter det ncrrmeste Substantiv

og blive derved Singularis; f. Ex.

/x il^tTiaoVo^ o o

241

5. Undertiden retter Numerus sig ikke efter Subjektet,

men efter del Substantiv, der staaer som Prædi­

kat; f. Ex.

ti. Ofte staaer neutium xlurslo af Adjektiverne, hvor

vi stvtte Singularis; f. Ex.

i'srt Xttl o^x

,?t' Jscrr er dctte Til­

faldet »ned Verbalierne, f. Ex.

c > i , t < ^ . u

5. s.

Om Genus. 1. Adjektivet som Prædikat (ikke som Tillægsord) staaer

undertiden i Neutrum Singulare uden Hensyn paa

Subjektets lzenus; f. Ex. 0i.'x Tro^vxot-

/?o^ac

Ailin^rkn. 1. Z disse Tilfcrlde er Subjektet altsaa

betragtet i Almindelighed som cn Ting; og cnd-

skjondt i flige Forbindelser oste er tilfeiet s. Er.

som »)

oo«/?oi' ???>"' tt^^Tros^. saa folger dog ikke

deraf, at disse Ord maae suppleres der, hvor de

ikke findes.

Anma'rkn. 2. Paa samme Maade staaer undertiden 5>l'on. l'el^tivum og llvinonsU ativum ikke i det

Substantivs xeriuz, hvorpaa de vise tilbage, men i ueutl'um ; f. Ex. ri^oevz'/F« o

O' n'^l'oxLrat. — 7rt,"x ovi/ tTre 7700^«^ a,5roi? or^6v^«t

Sanzcs griflc c^rammarik, Zdic Udgave.

242

?. Prædikatet retter sig ofte i Aenus efter Subjektets

Begreb, og ikke efter dets Form, f. Ex.

Det Samme er ofte Til-

fcrldet med Tillægsord og Relativer, f. Ex.

7/5 v rtXi^ov. /x<-

3. Ved Substantiver krmiuinl ^enel'18 i Dualis staae

Tillægsordene ofte i mgzeullno, f. Ex.

?6 x«l //^?/... roeren

rm rai ^67^)6.

Anmarkn. Naar i det crldre Sprog og hos Digterne

^tjjectivs masc. generis forbindes med Substan­

tiver 5-LM. Aenei'is, f. Ex. s F?/^as

tTrTroe c. ?/^e 7/'ut'l?koe o^o^rtt^os

«^ox 7ro^co7o» ^e6e^o^cor«ros

^/ox^t'c: da synes dette at maatte forklares

deraf, at disse Adjektiver, som i dct senere Sprog

stedse have 3 Endelser, i hine Tilfalde erc brugte

som comlnuni».

4. I>ron. relativum retter sig undertiden i Zenus ikke

efter dct Ord, hvorpaa det viser tilbage, men efter

det folgende Prcedikats-Nomen; f. Ex.

6/710^6^.

L. IleZimen vei'1>0i'um.

§. 4.

Om dasuz v^Iil^ui i Almindelighed.

1. Lasus okliczui ere de Former af I^ciminz, som

betegne de subordinerede Horhold, under hvilke

disse forbindes indbyrdes.

243

Disse Forhold ere, med Hensyn paa dc! Ting, mellem hvilke de finde Sted, af et dobbelt Slags j

materielle, som finde Sted imellem Legemer i

Rummet, og immaterielle, der finde Sted imellem

saadanne Ting, som vi ikke kunne opfatte gjenneM

den ydre Sands, f. Ex. mellem Forestillinger, Be­

greber, Ideer.

De materielle Forhold ere alle rumlige. Vi see

Tingene for os i Rummet/ den ene i , paa, hos/

ved, over, under o. s« v. den anden. Alle disse

Rumsforhold lade sig hensore til 3 Klasser: 1) en

Samvåren —a er i , paa, Led, med, hos o. s. v«

l i, enten i Bevægelse eller i Hvile, thi dette foran­

drer ikke Forholdets Natur; 2) en Hcngaaen til

—z gaaer til, hentil, mod, henimod o. s. v. Ii—j 3) en Udgaaeu fra —a gaaer fra, af, udaf o. s.

v. ti—. For enhver af disse 3 Klasser har det

gråske Sprog en egen casus nemlig vstivus for

en Samvcrren, ^.eeuzatlvus for en Hengaaen til>

(Jenitivuz for en Udgaaen fra. Paa hvad Maade

det betegnede Forhold i ethvert enkelt Tilfalde stal

forstaaes, hvornaar f. Ex. en I)3tivu8 skcil for-

staaes som i , hvor naar som paa, eller ved o«

s. v«, det sees enten af det hele Sammenhoeng,

eller bestemmes ncrrmere ved Hjelp af Propositio­

nerne, hvorom vi nedenfor komme til at tale.

Anmcrrkn. I Adverbialendelserne O«, og A- eller

o-, ved Hjelp af hvilke det crldste Sprog dannede Ka­

sus, ere disse 3 Klasser af Forhold tydeligt betegnede) f. Ex. xkTrat

244

Z. Men ogsaa de immaterielle Forhold udtrykkes alle

paa samme Maade. Vore innnateriellc Forestillin­

gen, vore Begreber og Ideer tråde idet vi benccvne

dem med Ord ligesom udenfor os, vi see dem i

Rummet, og forbinde dem nu med hverandre i

Analogie med den Maade, hvorpaa vi forbinde

det Immaterielle. Saaledes see vi f. Ex. i Ligheds

og GverccnsstcmmclseS-Forholdet en Staaen ved

Siden af, eller cn Samvåren; i (Ddjeb'ts-For-

holdet cn Hengaaen til; i AarsagS-Forholdet cn

Udgaaen fra. Paa denne Maade faaer enhver af

de ncrvnte 3 Kasus en dobbelt Sphcrre, den ene

cn egentlig, for de materielle Forhold, den anden

cn uegentlig, overfort, for de immaterielle. Baandet

mellem begge er Analogien.

An»l.rrkn. Til ligcsom at forvandle dct Immaterielle

til Materielt, cllcr mcd andre Ord til at give dct

Nlcgcmlige og Usandselige cn Plads i Rummet

tjene Propositionerne, der alle udtrykke Rumsfor-

hold, f. Er. Fred i Sindet, Tanken om Doden,

Lyst ril Arbeide, Strcebcn efter Fuldkommenhed,

Overmod as Dumhed; ligcsom i Sammensætninger

f. Er. Forsvn, Eftersyn, Tilsnn, over­

modig, underdanig, afskyelig, paastaaclig, sra^

raade, gjennemtamke, modbevise o. s. v.

§. 5.

Om Dat!vu8.

Dutivuz er Udtrykket for tvende Personers eller

Tings Samvcrrcn, i Rummet, hvad enten nu denne

er cn egentlig, eller cn uegentlig og overfort. I Du-

ln us sattes den Person eller Ting, som i Forholdet er

den underordnede, Z: den Person eller Ting Hc-S, ved, med hvem en anden er, eller overhovedet det, med hvil­ket noget andet tcmkes i Berormg, for hvilket noget andet tcmkes at vare eller virke. Altsaa

g. Den Person eller Ting, hos hvem en anden staaer, sidder, ligger eller overhovedet er, f. Ex. som Eiendom, Beskaffenhed o. s. v.; f. Ex. «/,?/-

O/k r^Tltru ttxr,) Xk7i>

k<'c7t ^>tv^ i'TITIVt. 6/ /l05 AtXU

Anma'rkn. Den samme Forestilling ligger til Grund

red Angivelse af Sreder, paa hvilket, og Tiden,

i hvilken Noget foregaaer; f. Ex. or,/ ^ 0!?X

r« r^vTrat« rc x«!

x«t /^).arat«7e. r?/ a^r?/ ^

xa!

^l'xr/. Dog sindes i Prosa sæd­

vanligst Prcrp. tilfeiet.

Ii. Hvem en anden staaer di, hjælper, eller over­hovedet cr til Nytte, Skade, Vehag etter Mis­hag (Dat. Oommocl!), og overhovedet den, i Ve-tragtning af hvem en anden gjsr Noget; f. Ex.

7r«^e>7rtt/le!/«5 x«t

x«? 7i«/5c»t> x«? <77ro^«5wv ^d><7trt-

ro?s ^6o5? r6 xc<t

7I0t? tt^6<7X65 Xtt^o? Xtt/ttAv?.

<70l ?) /^Uv/.

?lnmaerkn. Som cn saadan Ost. Lum. er det lige­

ledes at betragte, naar vat. af dct personlige

246

Pron. indffydes i Scrtningen for at betegne den

Person, som tager Andeel i eller er interesserer ved den Handling, sov Verbet udtrykker; f. Ex.

7ro^' o/^o«'^ «?r'

ex^t'^ov cwt, <? /?oo6t^o»'.

c. Hvem en anden staaer ved Siden af, med hvem

den er lig eller osjor lig, stemmer overeens,

for hvem den passer sig, stikker sig, og det

Modsatte; f« Ex. 6vi^> ^"05x0-5. v 0/^,^05 /io7

?0^5 ?o7? /<7^^o75. t<70»^

Tktttitv «7i?/^A6ro <705

, (>rt 7ro).^o<)?

/7ro/^<itt5. r/ttt? 7r^«r?6?6

o ^>^ro75 71^/71^5.

Anmcrrkn. Paa samme Maadc staaer Dativ ved 6 ai'ro'e, da det udtrykker den fuldkomne Overensstem­melse; f. Ex. ovros o a-'ro? exkt'^.

rov r,/ a^Tra^^. »z. Hvem en anden fslger med, konnner samnien

med, msder, trasser paa, omgaaes med,

bruger; f. Ex, ^l6<7

rw t) t7l(^tw<76

7r^05tv^r«5. o^t^7sc ?o7?

c?i>

70?5 7r^0?^0t5

hc^6<7t

p. Hvem en anden fordmher, sammenfsier Noget med, blander Noget med, giver, skjenker Noget, eller det Modsatte; f. Ex. s7?c>^ vt ocr,/.

247

Ti«??« o? ^t)c,' xoe)t>i,' te)m»

xki-. «t X6V /Uvt X0?^^„ Xttl ^6^.

/r,/<7^kt> x«xor»zrt xo-t «^/60t.

f. Hvem en anden taler til, beder til, dyder, befaler, dadler, bebreidcr, vredes paa, mis­under; f. Ex. ro7?

?rcc<7t

ro7? /Jov^o^^OtS. r/

7r«/^kt? rc^l <>6^«7r0i-r»/ vi) ^Oop-7rs ro^rw

x. Med hvem en anden strider, lamper; f. Ex. ro7s /0t^6^<75. 7rv^6/«0i)ot,

ro7? 0i)x

2. I alle de hidtil anfsrte Tilfoelde blev Forholdets Beskaffenhed udtrykkeligt angiven ved Verber eller Adjektiver med Copula. Men ofte findes og Dat!-vus der, hvor Forholdets Beskaffenhed ikke ved noget eget Ord udtrykkeligt er angiven, eftersom den af Sammenhomgen er klar og ikke let kan mistydes. Saaledes staaer vst. til at udtrykke:

s. Vnrktsi, Redskab, Middel; f. Ex. ?r^x-ro7v v^O«^o7p ol

7I0^^«t0t /'7I«t0V

1). Art, Maade, beskaffenhed, Anledning; f. Ex. rcc^r« rl!i r^)<>7rci). t)^o^c>»

c> roi)ro

ttTi^.Oov, oi'x r,^

,,/x^: og saaledes iscrr Sindsstemningens Ud­tryk; f. Ex. roi)ro

2^8

Anm.rrktt. I. Saavel ved Redssab og Middel som

ved Art, Maade o. s. v. ftaaer undertiden Parti^-

cipium af Berbum til at betegne Forhol­

dets Beskaffenhed i f. Ex.

/?c'« )^c-^L,'os

7ro/t7r^ 7ra^t'o^«?-ttt //Lttit-

«zl?0t hpOol'k? x«t

?lnma.'rkn. 2. Ogfaa i andre Tilfcelde end de ooemm«

forte findes i det aldre Sprog Dativer, uden at

Forholdets Beskaffenhed er udtrykt ved noget eget

Ord, iscrr hvor et Fslgeffab udtrykkes; f. Ex. ^e,> '/TrTro^e «i?ro?<7tv o/k<7^tv (5c.

(sc. t'/t«?) re <><?//

(Eder tilligemed Jorden 0. s. v.). ^ ^

2» I det crldre Sprog og isa-r hoS Digterne smdeS ofte Dativer der, hvor det senere, uddannede Sprog

og Prosaen bruger Genitiver; f. Ex.

7ri^ ^tt«7r5rocu^r5 s: i><7?k 6/,^-

6^/7r7rvt? l>i>' 7r<)c?5c,!/

r t x k , / T r / v d ' ^ o ^ S : ? r c i -

^66(7t7 i):

6^' F/xro 6t7r«5 ?: ^6^tk7ro5. ^/o^-

7rc<5F5s ^5^/^o^rv s:

/?i?^605. I disse og lignende Tilfcclde har alt-

saa det crldre og poetiske Sprog blot seet et Sani-

vcerens-Forhold, medens det senere Sprog og Pro­

saen med stor re Strccnghed i Tanken deri seer en

Ildgaaen fra. Qm Levninger af denne gamle Kon-

struktionsmaade i den senere Prosa sec ovs. Kap. 1.

H. S. 1 Anm.

249

5. 6. O m ^ c e u 8 A t i v u s .

^ccu5alivu8 er Udtrykket for cn Persons eller TingK

^engaaen til en anden, enten i egentlig Forstand,

naar et Legeme igjennem Rummet bevcrger sig hen til

ct andet, eller i uegentlig Forstand, hvor dette Udtryk

betegner, at en Persons eller Tings Virksomhed gaaer

ud paa, over paa cn anden. Z Accusativ scrttes den,

som i Forholdet er den underordnede, s: den, som er

Bevægelsens Maal eller Virksomhedens Gjenstand. Aecu-

sativ er altsaa (Ddjeb'tets KasuS. I Aceusativ staaer

derfor:

!l. Den Person eller det Sted, til hvem eller hvorhen

en and n Person eller Ting gaaer, kommer, fores,

bringes o. s« v.; f. Ex. e),)

c<^/x6rc). e)' /xk. c)'

<) 7r«^' (Oste

foies hertil en Prccposition, og i Prosa er dette

det Sædvanligste.)

2. Objektet ved verda trsnsltlvs, hvilket ikke behover

videre Udvikling.

Z. Objektet ved verlis intranzitivs, naar de staae

som transit!va,' f. Ex. jeg er Spyd­

drager, men l)>« ?//!>'

M. beskyttede ham; tTitr^o-

jeg er Formynder, men ?r«-

t7rk?^<>7re^l7«s, du har bestyret; /I^tTrvi, jeg

seer, men » /?^L7rc>^, Blikket bebuder

Mord o. s. v. Iscer er dette Tilfoeldet:

250

s. ved de Vcrba, der betegne en Bevægelse, hvor­ved Stedet eller Rummet, henover eller gjennem hvilket Bevægelsen finder Sted — Udstrækning i Runnnct —, sattes som Objekt i Aceusativ; f. Ex. Tik^ttV Trortt^o^.

b. ved de Vcrba, som betegne en Dvalen, Tsven, og overhovedet cn Vedvarcn i Tiden, ved hvilke da Tiden, i hvilken eller gjennem hvilken Hand­lingen vedvarer — Udstrækning i Tiden —, scrttes som Objekt; f. Ex.

«7roF^6s.

» o. s. v. Amn.rrk!!. I Analogie hermed Naaer ogsaa Afstan-

dcn —. ligeledes cn Udstr>rkning i Nummct — i

^.ccus.; f. Ex. >) Tro'^tS oxrc<)

-t. Selv med virkelige intransitive Verber forbinde Grcr-kerne cn Objekts-Accusativ. Nemlig den Ting med Hensyn paa hvilken Subjekrets Tilstand finder Sted, eller til hvilken den ncrrmere kan hen­fores, scrtte Grcrkerne gjerne i Accus., idet de i Hensynet og Hcnfsrclsen gjenfinde Objektivfor­holdet. (Disse Objekter vcd verka Intrgnsitifs kalder man gjerne til Forskjel fra de andre de fjernere (Dbjcktcr.) F. Ex.

jeg lider Smerte (Angivelse af Subjektets Tilstand i Almindelighed), og denne yttrer sig paq min Finger (ncrrmere Henfsren af den almindelige Angivelse). ro«)? 0«^<7^e

/' oisO/ov, vcer ved godt Mod med Hensyn

251

paa dette Kast, hvad dette Kast angaaer. o?

?re^l 6 /c?r6 /u«^6-

?5 xc<t x«^«

evtx«5. ?o 7i^t/r?/xot'rtt Tro^v ^rt

ro <7c?^ltt 7ro»^L7^ r«5^'

Neutl-a af Adjektiver og Pronominer staae da ofte

ligesom g^verdialiter; f. Ex. 7r«^r«

(?: stedse). ?/ (o: hvortil?) ?o ^<o/ /o?t (?: derfor).

Anmcrrkn. 1. Ogsaa vcd Adjektiver staacr dcnne Accu-satlv; f» Ex. Tro^a? c,^x<)s

«5//^ae, o^-r'?5 t'^«.

?lmncrrkn. 2. Undertiden staaer vcd denne Accusativ en

Prcrposltlcn, f. Er. a/^cus «^ai-«'r^o5 s,'s

l^?r« totXLv. k7r! ^ra ^a^vti os: men deraf

folger ingenlunde, at cn saadan stal underforstaaeS der, hvor den ikke staacr.

To WdjektS-Accusativer ved eet og samme Ver­

bum, hvoraf den ene betegner personen, den an­

den Tingen, hvorpaa Subjektets Virksomhed gaaec

ud, forekomme ikke sjeldent i det aldre Sprog og

hos Digterne; f. Ex. x«^ ?o^5

xc-t x«x«

/u-^Trkt' x^ark^<^t>v/«L ! 71710^5. X6-,

710^« x«x^

^75 ^c^«s. Den dannede Prosa har vedlige­

holdt denne Konstrukrionsmaade som regelmæssig

ved mange af de Verber, som bemcrrke at skjule,

dslge, lasre, undervise, sige, spsrge, forlange,

tilssie, sratage, lssre, asssre, nemlig: x^t)7r?6t^

252

()?5o^«5, c^Troar^^klt'^ l^l^lk»'t^ttt,

^'xAt!eti/. F. Ex. 0t) i7k r?)v

<Z0l7l,^. 77tt/A6l''0l'<75 ro^s 7r«,'6tt?

? o ^ 5 r / / v r «

^<7^«?« c<7r«^r«5 ^ o!x<^»

k/^?o 7r«c^«. /^«^<5! c7^c? «/r6k

?/ 7ro5//<7co <7^ r^^6« <7^7^l7co.

7r«/e5« «<^5/^kro 7rvc/5

^trc^cc^ 7ic«/6«

«7«s rc>t/ /l^'t/ tavrl,^

^X6ttdt< r»i^ 6^ t/tt/poi) vc^ro? tt'tt)^.

Dog findes selv de fleste af disse Verber hyppigt

konstruerede paa anden Maade i Analogie ined andre

Verber af samme Betydning, f. Ex.

«7ioc7t6-

6. Oste forbindes enten eet og samme Verbum eller

forskjellige Verba af samme Betydning snart med

Dativ snart med Accusativ. Grunden hertil lig­

ger i det forste Tilfalde i den forskjellige Maade,

hvorpaa det enkelte Verbum bruges ifolge den for­

skjellige subjektive Forestilling, som den Talende

cller Skrivende forbinder dermed paa ethvert <Vted.

Saaledes siger jeg f. Ex. ^7r^?/«5o" intr.

de kom os i Mode, men derimod o/

^7ri^r/«56^ ^«^5/'ov <7r^«rt»zv irsnsit. mods

satte sig, hindrede den fra at rykke frem;

?o/5 c^xo^ovatv intr. falde til Bcsv«r, men der­

imod tran8it.

hcrrjede Byerne; ^05 rc) 7^«? ^7ic>6/^

iiNr. er inig til Hinder, men derimod ?'x6?vo ^ ti^nsit. afholder inig;

at tilrande Een, opmuntre ham ved Tiltale,

men derimod at scrtte Een i Beri­

gelse, tilstunde Een til Noget. — I det andet

Tilfcvlte er Overensstemmelsen i Betydningen af

de paa forskjellig Maade konstruerede Verba kun

tilsyneladende, og Konstruktionsmåden retter sig ogsaa her efter de forskjellige Forestillinger, som opnndeligviis sordindes med Verbet. Saaledes be­

tyde f. E,r. Verberne

7ijio?^7r6<70c^ allesanrmen

ar byde, befale, og Verberne

allesammen at nytte, gavne; men de kon­

strueres forskjelligt, eft.'rsom de oprindelige Fore­

stillinger i dem ere forskjellige; saaledes siger jeg

f.Er. 7i^>o^rc<?r6t^ reit,

hvor Forestillingen egentligt cr at stille, holde Een

Noget for Oie, med Opfordring til at gjore det,

inen 7r(in/^'7rl5iklat, hvor Fore­

stillingen egentligt cr at scrtte Een i Bevcegelse hen

til Noget; at vccre nyttig for Een,

men c''i<xk^7i/ rtl« virke paa Een til hans

Fordeel. Dog siger man ogsaa, skjondt sjeldent,

hvor da den oprindelige Forestilling

cr tabt af Syne.

254

5. 7.

Om (^enitivus^

(^enklvu8 er Udtrykket for en Persons eller TingS

lldgaaen fra en anden enten i egentlig Forstand, eller

uegentlige« og overfort. I (^enitivus sccttes den, som i

Forholdet er den underordnede, altsaa 1) den, fra hvem

en anden i egentlig eller uegentlig Forstand gaaer ud,

fores eller fsrcr en anden ud, dorts^enit. 8uli)'eetivi>8);

men ogsaa 2) den, af hvem en anden er en Deel, eller i

hvem den har, fsger, giver Deel eller Dcelagtighed

^Ai-titivug); thi hvor Talen er om Deel og Deel-

agtighed, der ligger stedse Forestillingen om en Udgaaen

fra til Grund for Udtrykket, eftersom en Deel stedse er

Noget fra sit Hele lssrevet. I alle disse Tilfcelde er

(^eniti vu8 altsaa Udtrykket for det Hele, hvorfra en Deel/

losrives.

Z (?LnitIvli8 staaer altsas

li) den Person eller Ting, hvorfra nogen i egentlig eller

uegentlig Forstand gaaer ud, fores, eller forer en

anden ud, dort; 8uIijLetivus); altsaa!

s) Stedet/ hvorfra Noget gaaer ud, bringes, dra­

ges ud (i Prosa langt oftere med tilfsiet Propo­

sition); f.

7I^t76V. ^0-"

Ii) Den Person, fra hvem Een bortfjerner, afson­

drer, borttager Noget, fra hvem Een afstaaer,

med hvem Een horer op, fra hvem Een afviger,

er forskjellig; eller fra hvem Een tager, mod­

255

tager Noget, af hvem Een fordrer, forlanger Noget, hvem Een spsrger, udforsker om Noget; s . E r « ? 0 i ) ? 6 ^ 5 « ^ r / / 5

7r«7t5o? t0l?.

tt 7^5

<7r^^/<7«5 r,^s ^»Mo? ?/^6^k 7rc/<7^?.

7r«t"vc<v

^Tia^Lro ^6t'e)o^«t ro^ <5t«-

l/V05eV 5^lU!/. X^7I6).).0^ ^^«?o

r/ rt^o?. <70i/.

ro/s ^7r6^6?o.

c) Den Person eller Ting, fra hvem Noget udsprin­

ger, oprinder, nedstammer; f. Ex.

^ttvro. /x/k) no^t)^ l) v^)^-

Xtt^' X6^«/l«t

/t«5 ^

<)s' x).a^/,) /Lj ̂ r

/?/oso. rc?t/ or^o? t<^tx»/5.

?u 6^vF(>op r^t,^xot/r« (et Produkt af 30 Aar).

<l) Aarsagen, hvorfor Noget er, f. Ex. med Be­

grederne at beundre, prise lykkelig, misunde,

vredes paa; f. Ex. »t) /,6/a/^l., ro^k <7vt

^^x^coTro? X5^^w?«l.

ve ro^ ir^o^rod'. Saaledes ogsaa ved Jnterjektioner, der udtrykke Forundring, Smerte, Afskye; f. Ex. ?-<) ro5 o<^v5 rt?v

xttxc-^l

e) Værdien eller prisen, hvorfor Noget erhverves, kjobeZ, scelges, da denne er at betragte som det,

250

hvorfra Erhvervelsen o. s. v. gaaer ud; f. Ex.

tti'x

7rvi^o5<7ti/ 0/ ^60,'.

7I<)I70V 7rt7I^tt<5X67«//

2lnm.rrkn. Dgsaa ved Begreberne omrnsse, oiit-dyrre, udvexle for, sarre iftederfor, ftaaer af

samme Grund Genitiv; f. Ex.

^l)s t^«ro (tog Guld for sin Mand,

solgte ham for Guld).

2. Den Person eller Ting, a) hvoraf en anden cr cil

Deel, eller l») hvori en anden har, ssger, gi­

ver Tccl eller Dcclagtighcd, (x?en. ^liititivus);

altsaa:

v/.tt) ^Itatcricn og Stoffet, hvoraf Noget cr; f. Ex.

<7r^tti>05

0<<5^0v

/?) De Personer eller Ting, af hvilke ct Avtal, cn

Deel udhaves, f. Ex. ved ^cljeetiva ^aititiva

og ^umer.ilin; f. Ex. o-^/?

?c?,- 7rv^«/l-ii> 0/ ///'^ 0,' f).''

70^. /TsTr^tD^

7) De Personer eller Ting, imellem, iblandt hvilke

en anden Person eller Ting befinder sig; f. Ex.

T't? 6?. .hvilken Pliids eller ?uing den enkelte

indtager iblandt de ovrige, betegnes ved Super­

lativer, og kun for saavidt kan man sige, at

Superlativer tage (^enilivu5 til sig; s. Ex.

Anma^rkn. I. I Analogie hermed staaer Genitiv ved

de Berber og Talemaader, der bemærke ar vcrre

den ssrste, ftaae i Spidsen for, anfsre, be­

herske, overgaae, eller de modsatte Begreber

ftaae under, adlyde o. s. v., saasnart en Enkelt

udhirves imellem Flere; f. Ex. '^'xro^os //A-ve «^tore/t<7XL Trc^t'eoat

'^/orv«^^s o-."

7/rr«-

o^«t. Hvor derimod en saadan partitivifl Udhcrven

ikke finder Sted, men Forholdet er en blot Sam-

roeren, staaer Dativ ved disse Berber; f. Ex.

oet»^, 7r«<?t At (vcere den forste iblandt

Alle — befale, byde over Alle); s. ovs. Z. 5.1. t.

Anm.rrktt. 2. I Analogie med disse Genitiver maae

ligeledes forklares de Genitiver, som staae ved kom­

parativerne, da ogsaa her en partitiviff Udhceven

finder Sted; f. Ex. 6 7r«r,)^ oo-x^rc^os tort TroetF^^. tort. —

ol!Ak^»x

Dg saaledes ogsaa selv da, naar to Gjenstande

ikke umiddelbart sammenlignes med hinanden, men

kun en Egenstab eller Beskaffenhed hos begge,

hvor Gr<rkerne foretrække Brugen af Genitiv for

Konstruktionen med (l^u2io); f. Ex.

A//S t7reA-t'I«ro rc>? ^^Xt-

Tr^kt'cuv tort op' Akt ^/»^'oxktv

?o7e

Den Person eller Ting, hvis Andeel, Lod,

Eicndom, eller hvis Sag, Pligt, Vane 0.

s. v. Noget er; f. Er» 7r«vr«

tanges gr-ssc Grammarik, Zdic Udgave. ^7

258

l<t/o/ttS

/<7?? Xttl X6»/tt.

?tnm.rrkn. Saasnart disse Begreber ikke fremstilles i

en partitivist Forbindelse, men f. Ex. Andeel,

Ejendom opfattes som Noget, der er hos eller

for Een, til Eens Bedste, Brug o. s. v., eller

Sag, pligr som Noget, der stikker, passer sig

for Een, altsaa i en ydre Samv-rrens Forhold,

bruges Dativ (s. ovf. tz. 5. 1. c.)

e) Steds- og Tidsbestemmelser paa Spergsmaalene

livor? naar? thi da Sted, Rum og Tid ere

ligesom de Grundlag, i og paa hvilke Noget

er eller fkeer, saa kan ogsaa det, som er eller

skeer i eller paa dem, tomkes som en Deel af

dem; f. Ex. o!'?? x«r

roi? ^0-^)05, ?/vFs o. s. v. (Om Tids- og Stedsbestemmelser i Dativ s. ovs. tz. 5. Z. s. Anm.)

Anmcrrkn. 1. Ogsaa paa Sporgsmaalene for hvor

lang Tid siden? inden hvilken Tid? staaer

Tidsbestemmelsen i Genitiv; f. Ex. r«? ^>oc < 7 i l / t i

«7ro r?/S «5rt'rv>.

Anmcrrkn. 2. Hvor Genitiv staaer ved Tids- og Steds-Adverbier, der udpege netop Adverbierne det

enkelte Punkt af det Hele; f. Ex. r,"e 7/^'^a?. Tro^l,/

«^>Lrz/s tti'HXttv.

«) Den Person eller Ting, til hvilken cn anden gramdscr, stsder op, med hvilken den cr i

259

^ersring; f. Ex. <7^««ro?

^i9^l/c!)t/ /^/^5 Xk7r«t. Tro).-

^c<X/5 0« 7I^o/oi/ o/x0^r6S 6^5

/?) Den Ting, hvori Een har Andeel, hvoraf Een har (Dvcrflod, hvorpaa han har Mangel, som han savner, trænger til, overhoveds er udeelagtig i, altsaa ogsaa som han forfejler, gaaer glip af; f. Ex. c)

^ t^«76v)5. ^<trkl7r/

7re>/6w5 6/^,^,^ 7r«t>?« 7r).t«

«7io^?r6. Trors-

/7rt<7r,^t?/ ?) ?) c<^o7o^ ^7rt-

rti-o? 6ox65?6^

vr^os ^6 ^x^os ).6tos 7rer^«c>^.

r^s ^71/605.

<7xo7rvt), ^^01^7/5

Amiuvrkn. Som saadanne Deelagtigheds Genitiver

maae betragtes de Genitiver, svm staae ved

og »)xc,> med bestemmende Adverbier; f. Ex. t,5s

i/'x-tp ^->0^ ooy?t'ac.

7) Dcn Ting, hvori Een har Indsigt, Rundstav,

iLrfaring, eller som Een faaer Rnndstab em,

horer, MKrd'er, eller som Een bekymrer sig

om, har Omsorg for, psnser, tamb'er paa,

og saaledes ogsaa erindrer eller forglemmer;

f. Ex. 7ia^ rc,^

^tv^aiv ?o!) Titt^rcov

?)<5^<7rou «xo^l5/«ttro?, ^7rce/i/0!)

X005 6t, x«t roi? 7r«t/rc>)l/ ?/A/^roli Hk«^««rv5

17«

200

^7Itr?/A6/t0^

?o^5 vr^vir/kir««?. /?«<7^6<)5

<7rk«/«^tc?^ ?l?», x«t xc-^0i) vi)-

xoct vt^ ttxo^vi.

rst^t^o^rcot'. vt Tr^o^oo^c-t rc?^ 71«/-

Fcov. o^x

5655. iui"/<5ce<795 ^ -^o^tc5o5

H 0i^

S) Dcn Ting, hvortil Em er skikket ellcr uskikket,

værdig cllcr uværdig ril at dccltage i; f. Ex.

Dcn Ting, hvorfor man anklager, srikjender hvorom man overbeviser, hvori man dommer

skyldig (cftcrsom hcr stcdsc cr Forestillingen om Declagtightd, nemlig i Brede eller Straf); f. Ex. <75 <> FttZ'ttrov

tt <5^' rb"t/ ^x^i/^«rc»,k-.

K/^ttvS i)7r«/v^tk^os

r«t ^05 ^ T/«^ttror'.

5) Den Person eller Ting hvori cn andcn ssger Deel, ?lndeel, som den gaaer efter, striber, tragter, higer efter, attraaer, begjc>ercr; f. Ex. 710^505. ?/ r,/? z<«Xt-

«7r»/5 , 7r«t/

/<6ro7rt<7A6

l'/iTrcu^. ?c?»- vi ̂

7<7^StV 7io^6/<ov

c/<5o7o. /<>)

261

rc?^ Stklov,

Trocw^, rvtl /7r«/i-o^.

Anma°rkn. Paa Grund af samme Forestilling staacr

ogsaa en t^enitivus olijectivus ved de Verber

sigre, kaste, ffyde efter eller paa; f. Er. vtorc^oo^ Xi^«^/^uoto. ro^> A' t^i^e

«xo'vrtoc ?iF^'os t-/vL. tx ^ (/o?o«?)

?rt'^kt«v Fz/o-v Tro^os^ «V(,^kt

77^t,>?0»ai/ro^ ^^t7r?0V.

»/) eller hvori cn anden griber, tager fat; f. E^'. ^tt<7»7NU ^

^7r6yt7^t6V05 770-

S) eller som nogen spiser af, drikker af, cller overhovedet nyder af; s. Ex. inA/vd-it t>7rrl?^ 7r/^oi)0tt- «7ro).a^-tt Twt'

Ailincrrkn. 1. Saasnart Forestillingen ikke er cn

partitivift, staacr vcd alle disse Berber ikke cn t^enitivus, men ^ccusstivu« olijecti. Saaledes

siger man s. Er. 7rl>ktv, naar det

ikke betyder at drikke, spise af Noget, men at

have Noget til Næringsmiddel, sædvanligt at spise

Noget, eller ogsaa at spise, drikke op, fortoere det

hele tilstedeværende Forraad, f. Ex. x^'«

at ncere sig af Kjodspiser, ro xc,^k«op Trtttj, at

temme Gistb-rgeret. -Paa samme Maade konstrueres

de Berber gribe, rage, naar Forestillingen ikke er

at gribe og tage sat i cn Deel af det Hele, saa­

ledes som i dc ovenfor anforte Erempler, men i

Almindelighed at tage, bemcrgtige sig, f. Ex. x-k>"

7ro/>tv, o. s. v.

262

Anmcrrkil. 2. Man har stundom segt at forklare

denne Genitiv elliptist ved at underforstaae

eller ^os. Men om endogsaa denne Underfor-

staaelse maassee kan tjene til at anflueliggjore

denne Genitivs Natur, saa vilde det dog vcere

ganfle urigtigt at troe, at Gr«kerne virkeligen

havde underforstaaet et saadant Ord.

Propositionerne ere Partikler, som betegne et For­hold i Rummet. De slutte sig derfor ganske natur-ligen til O38U8 okll^ui og tjene da enten til noer-mere at bestemme eller til at udmale og anskuelig­gjort? det Forholds Natur, som hine antyde i Almin­delighed og derfor ofte mindre noiagtigt eller anskueligt.

Da nemlig dåsus oblic^ui ikke betegne enkelte

bestemte Forhold, men hele Klasser af Hsrhold, der, som vi i det Foregaaende have seet, liver for sig indbefatte en stor Mcengde speeielle Tilfa-lde,

saa bliver det ofte vanskeligt at bestemme, paa hvilken Maade Forholdet skal opsattes. Saaledes f. Ex. naar jeg siger; o/xc.i, da udtrykker Dativformen vel tydeligt nok, at et Samvårens-

forhold finder Sted mellem Subjektet og men ikke, hvorledes dette Forhold ncermere er at opfatte, og om jeg skal tanke mig Tingen liggende i, ved, paa 0. s. v., hvilket kun kan betegnes ved de tilkommende Propositioner 71«^ ̂ tn/ 0.

s. v. Saaledes kan i Ex. Genitiven enten udtrykke Personen,

hvis Guldet er, eller af hvem jeg modtager det.

263

eller for hvem jeg faaer det; og hvor altsaa Sam­menhængen ikke noksom viser, hvilket af disse Ge-nitivforholde finder Sted, der bliver det nodvendigt noiere at bestemme det ved cn tilfoiet Prcepofition,

f. Ex. i de to sidste Tilfcrldc og I saadanne Tilfcelde ere altsaa Prcepositt. nsdven-dige, for at kunne betegne Forholdenes Art med

Bestemthed.

Men ogsaa da, naar Forholdets Art enten i og for sig selv eller af Sammenhængen er let at op­fatte, blive dog Prcepositt. ofte tilfoiede, og der tjene de da kun til at udmale og anskueliggjore.

Naar man f. Ex. siger: er Forholdets Art tydelig nok, og de tilfoiede Prcepositt. / o. s. v. forandre ikke Betydningen, men udmale kun enten Retningen hentil (^'5), eller

Bevægelsen fremad I ?/„« 71^«? er Genitiven ikke at misforstaae; men tilfoier man

^ da udmale de enten i Almindelighed Bevoegelsen dortfra («7ro), eller fraovcn nedad

eller ligesom Stodet udfra I saa­danne Tilfalde kunne altsaa Prcepositt. udeblive. Meningen uskadt, men ikke uden Skaar i Frem­stillingens Livlighed og Anskuelighed.

Amnarkn. Ved at forbinde Propositioner, som betegne

en Voren paa Stedet, med Kasus, som betegne en

Bevogelse (fra eller til Stedet), eller omvendt Pro­

positioner, som betegne en Bevcegelse, med den Kasus,

der betegner cn Voren paa Stedet, udtrykker det

Grcrfte Sprog med den sterste Lethed og Tydelighed

saadanne Nuancer i Forholdene, som hverken Propost-

264

tion eller Kasus hver for sig var Mand til at udtrykke;

f. Ex. Tra?« (hos) (henover Stranden) z:

langs med Strandbredden, (ved)

^toi'ovs x«! «««?«?/ (hentil, efter) z; ved Siden

af. /?,/ (hos) (til Skaren) ?: ind

imellem. ^os (fremad) «'^oe (ved Havet)

?: mare vei-sus. Denne sammentrængte Korthed,

hvormed Sproget kan udtrykke en Fylde af Fore­

stillinger, kunne andre Sprog sTdvanligen kun gjen-

give ved lange Omskrivninger; f. Ex. Tva^)« hvor Forestillingen egent­

ligt cr: fra Loenden (Stedets Genitiv- hvorfra?) at

drage Sv«rdet, som h-rnger ved Lcenden (?ra^a).

?r^os at kaste Een til Jorden, laa

at han bliver liggende der. tx

at boere Noget i Boeltet, saaledes at det

hamger ud, ned derfra.

4, Hvor Prcrpositt. skulle tages til Hjcrlp, og hvor ikke, beroer allsaa paa den storre eller mindre Grad af Bestemthed eller Anskuelighed, hvormed den Talende eller Skrivende kan eller vil udtrykke

sig; Brugen af Prcrpositt. er derfor forskjellig i Sprogets forskjellige Tidsaldre og hos de forffjellige Skribenter. Z det episke Sprog og overhovedet hos Digterne staae Prcrpositt« ofte i saadanne For­bindelser, hvor Prosaen udelader dem, f. Ex.

eller 715^/)

/S/«. I den prosaiffe Stil uddannede Bru­

gen af Prcrpositt. sig snart til storre Bestemthed, og i visse Forbindelser bleve Prcrpositt. i Reglen stedse tilfoiede. Jscrr dannede sig en overordentlig stor Mcengde Sammensætninger af Prcrpositt. og andre Ordklasser, fornemmelig Verber.

Anm^rkn. 1. Naar i det aldre Sprog og overhovedet

hos Digterne saadanne Sammenfatninger af Propo­

sitioner og Verber, der i Prosa ere regelmæssige,

findes oploste, og Propositionen stilt fra sit Verbum

ved eet eller flere mellemkommende Ord: kaldes det en

Imesiz; f. Er. xa?« s: xa?-t'xr«z'e

«7rc! tAavk o oT'^ar^^o?. ti' rot

^5<7l7t LV,/K«. X«?-«

^o^.t^vt7xtov kS : X«?/-

«?io Trar^t

T^tF« Men man maa vel vogte sig for, i

det Mindste hos aldre Skribenter, at ansee dette for

nogen kunstig Figur i Talen; tvertimcd er dette den

oprindelige og simple Brug af Propositionerne, for

Sammenfatninger havde uddannet sig. Hos senere

Digtere er det derimod for en Deel Efterligning; i den

dannede Prosa forekomme saadanne l'mesez yderst

fjeldent.

Amna?rkn. 2. Naar Propositioner flulle gjentages,

sattes de ofte blot paa det forste Sted og undersorstaaes ved det andet; f. Ex. Htart'OkoAk t's 7-o-s x«xo»> r«

?r^os 7-oi'e o. s. v»; og det

endogfaa da, naar det Nomen, der staaer serst, ikke er

Hoved-Nominet, men et gj»posiluin til det; f. Er.

cu? ?r^os t? ^0t-s ti a^r/vt-s ?ra^«-

oxkvK^o'^kA« Trpoe rvlS t,x 77^0?

Hos Digterne udelades Prapofitionen undertiden paa det forste Sted, f. Ex. ?/ «').os ^

Aiuncrrkn 3. I det aldre Sprog findes Prapofitionen undertiden dobbelt, baade i Sammenfatning med Ver­

bet og enkeltviis foran Kasus; f. Er. vTrvoe k/ittpototp tp A' vTrt'^ae rc xa/ors re

7ro'^«e r' tv

260

§. 12.

som staac ved I)ai.!vu8 itlcne.

i, paa, staaer i) vcd Stedsbestemmelser: ) t. tV '/Traves, ^o^ot?.

2) ved Tidsbestemmelser: t. rov'rv,

^0^,.-. 3) om Tilstand, Stilling, 2lrr, Maade, Om­

stændighed, Deffaffenhed, udvortes saavelsom indvortes: t.

o»'7-ks. c. ork</?«','0ts, t. r^ots (bekrandset, rustet med

Bue). Js<rr til at udtrykke, hvad der er i Ecns Vcrrge, i.1?agr: TrLl'^ar' tz<ovr«t t. ^eo7at. t. ovt tor«.

4) Ofte, og iscrr hos Digterne, ved Berber, der udtrrckke en

2)cv.rgelse ril Sreder, hvor da Dativen betegner Steder,

hvorhen en Person eller Ting er kommen, og hvor den altsaa

nu befinder sig: ^ xoi^vt (eg. kaste Een til Jor­

den, saa at han ligger i Stovet). e.

ti'iTrkoo?/.

med. 1) ved Overeensstemmelse, Forening, Folgestab: <7. ^ke,^ o. ?o7? v. o,' <7. 7-tl-t Eens Venner, Stalbrodrc. 2) ved ledsagende

?lrt og ^llaade: «?. xoo^» og saaledes ogsaa: o. o. '/7r7rot«7t Xttt 3) ved

Middel og V.rrkroi (hos Digterne): o. /?/«, o.

13.

?iD^c>sitt., som staae vcd ^ccusativus alene.

opad, henad. 1) ved Udstr-rkning i Rnnimet, hvor­

med da gjerne forbinder sig Forestillingen om en Beva'gelse til

flere Sider, frem og tilbage: «'. overalt i Huset. «. «. oro//« have, fore I

Munden. 2) ved Udstrækning i Tiden: «. Dag for Dag. «. hele Natten. 3) adverbialicer:

«. x(>«roe cg. ad Magtens Bei, med Magt. «. ^'^ox deels-

viis, afvcxlendc.

207

Annurrkn. Hos Homer staaer undertiden med Dariv ved Stedsbestemmelser: «. ox?/7r?-^, paa, «.

ril. 1) ved Lande, Steder, Personer, Ting, mod hvilke en

Bevægelse eller Virksomhed er rettet: t.

Z^ttL, L. k. ?«'« komme

ydmygbedende til Een. Tr^Tr^ttox^ re'^« /. T-vTrov bortsTlge

til et Sted. t. 7ro).k^ov og saaledes k,'7re?v

L / S a'^aF« om <Zenslgr og For-maal. 2) ved bliden: L. t. 7^'^to^ x«?a<)V^ra. t.

rt/ paa hvor lang Tid? L. paa et Aar. L. «Lt

for bestandigt. 3) ved fjernere Objekts Aceusativer: t. ravr« hvad dette angaaer. L. ?ru»'r« Tr^c-zrov i Ult

at vcere den forste. 4) ved Verber, der udtrykke en Vcrren,

Opholden paa Stedet, hvor altsaa Forestillingerne om en for-

udgaaende Bevcxgelse hen til og en Ankomst paa Stedet ere

sammensmeltede (sammenlign ovf. Brugen af ved Werber,

der udtrykke en Bevoegelse): ^o'^o/s de sade paa

Stole. ^7s t. o^o'^ viste sig paa Weien.

Annicrrkn. I saadanne Konstruktioner som: L. '^/'S«o,

o/xov at underforstaae.

'.<?c ril, sirdvanligt kun ved Personer: ^s c.'x

§. 14.

s!?m sta^e vcd Oenitivuz alcnc.

for. 1) ved Sreder, foran, ligeoverfor: «. «. ?t^os 2) istederfor, ved Begreberne

Omdyrinng, Vurdering, Erstarning: o-

«. (fra Konge stal han gjore dig til Tral 5 Konge— Trcel, modsatte Aderligheder). ^?«l7t^.Li)s «.

'^/7ro fra. 1) ved Stedsbestemmelser paa Sporgsmaalet

hvorfra? «. tTrTrcov «^.ro Z5«^u«5c. a. x^«rt!s

208

xo^A«. «. ^xri/Tre : og faaledes: «.

^tv7o (ved Skudct fra, med Buen). 2) ved Be­

greberne afsondre, bortfjerne, afholde fra: x-x^/t-

«. vec/7^ «. Xttt x^tvt«^^ afsides fra. «.

fremmed, forhadt. «. ud af Sigte. 3) ved Begreberne oprinde, udspringe, nedstamme: o^x

«. c?^>!oe 0l)F' «?ro Tr/^^-s tort. x«^/.os «. t,

«. Tro^.k^t'^i^ s/:o/5o?. o/ a. «.

//t'«s^ «. Platons, Akademiets o. s. v. Disciple. 4)

ved Aarsag, Anledning: «.

«. ^.Trt'^o? tilstyndet as Haabet. 5) ved Materien, Stoffer:

«. 6) ved den parririve Udh^even af en Deel af et

Hele: o/ «. ved Tidsbestemmelser: «.

^'x udfra, udaf. I) ved Stedsbestemmelser: k.

1 o. s. v. i og faaledes med

malerist Livlighed 7Z-«o<7tt^oV/,t x^t'/t«ocv paa

Knagen, faa at den hang ned derfra. ?/-<» or«o' t. <>>i,'^^7rc»/o. t. 2)

ved Tiden: t. t. 77« fra Begyndelsen, fra Barn

as. t. roi)^ roi!rl^v. 3) ved As-

sondring, Dortsjernen: t. udenfor Pilene,

ude af Skudvide. t. x«7riov x«rt'^xe. 4) ved Oprin­

delse, Udspring: 5. to«7,'. /. >xt).k7^.

?« t. 5) ved Aarsagen: 6.

tx x«t'/t«ros. 6) ved Vllarerien, Stoffer: 5-^.t-

Trot,/I7»t oxt^oi!. 7) ved parririv Udha^ven: t.

foran. 1) ved Sred og Tid: ?r. ?r.

og faaledes ogsaa 75. Trec/FU^ til Forsvar for.

?r. Tro^^o? i Kamp for Byen. 2) ved Aarsagen:

^vjSoto af Frygt. I) ved Begreb af Ombytning, Er­

statning: Fo-^ox ?r. FcvTrorov. ?rpo t'wvrol,. 4) ved par­

ririv Udhceven: ?r. Tro^vv 7rotet<7^at agte fremfor.

269

§. 15.

som ftaae baadc vcd l^enkn us eg

^eeu5ativu8.

igjennem. ved Geniriver. 1)vedSredsbestemmelser:

?ov ^t<^«xos^ A. «<777t'^os^ xv^^e. A.

v,/os z: iblandt Forkæmperne, gjennem dem,

paa Skibet, gjennem det, altsaa henigjennem Forkæmperne,

henad Skibet. A. i lcrngere Tid at have Noget i

Hinder, at sysle med Noget. holde i Wre. 2) ved Tidsbestemmelser: F. v^xro's om Natten, igjennem

den, ?: hele Natten. 3) ved

Tingen, hvorfra en Virksomhed udgaaer, naar den betragtes soM Middel? a/ 7^o»«! ron

vl.^aros: eller som Arr ogMaade: 3. oro^aro?,

l77r«,t)F^e t7ro-'^l?k roilro. T)fte danner Prirpos. da med

-7?al ogen Omstrivning: S. o?)?/?, k,V«,

virre vred, bange. 4) ved Mårenen, Stoffer: S. t^'?>a,>-

L) ved Accusariver. 1) ved Stedsbestemmelser kun hos Digterne, ligesom ellers med Genitiv. 2) ved personer og Ting, igjennem hvilke z: ved hvilke Noget fleer: ,tx?/o«^

S. /Sov/.aL. I) ved Aarsag: A. «rao^«^t'as, t7r«^oz> xaxo»/ (eg. igjennem o: ved deres Daarslab). A. ro?ro. og Atv.

nedad. ved Genitiver. 1) ved Stedsbestemmelser, saavel paa Spergsmaalet hvorfra? om en Udgaaen: ^ At X . 0^l ' / t7roto (nedad). F«xpi-a X .

^t'c: som ved Spergsmaalet hvorpaa? om en Samvåren: x. (nedpaa): og ved Spergsmaalet hvorhen? om en Hengaaen: x. oxvTrov ncd mod, hen mod; og saaledes overhovedet om Retning mod en Gjenstand, is«r i fjendtlig Betydning: x. r^ok. 2) ved Anledningen, hvorfra Noget gaaer ud:

x. r/,'o'c tale om, med Hensnn paa Nogen. 3) I For­

270

bindelse med Adjektiver danner den en Omskrivning af Adverbiet

X. X. Travros z: 7r«^rco?»

L) ved Accusariver. 1) ved Udstrækning i Rummer, nedad, henover: X. 7r^k7»- X. 7ro?ro»'.

x . o r ^ « r o ^ 7 r o ^ L ^ e o A « t : o g o v e r ­

hovedet ved den ubestemte Angivelse af en Udstrakning, hvor

intet enkelt Punkt bestemmes, og derfor ogsaa da, naar man

samler en Moengde Afdelinger under eet Overblik: x. >/^a,

X. Hertil horer da ogsaa X.

2) ved Udstrækning i Tiden: X .

X. /^o7oov. ot X. I^«x vore Zevnaldrende. 3) red Ret­

ning henimod, om Hensigt, Maal: ?r^-7v x. 7r^?^tv.

?r).«56o^at x. Forestilling om Rerning henimod

ligger ligeledes til Grund i saadanne Homeriske Konstruktioner som: X. or^Oo?, ^«or^a ^ eller «o?rt'Aa^

o. s. v. 4) ved Hensyners Accusativ, hvor xar«

da betegner en Folgen nedad, hen med, og altsaa og en

Overeensstemmelse: x. efter Kunstens Regler, x. hvad mig angaaer. x. «^^?ro^, menneffelig-

viis, naturligviis. x. «7i7«^, xos/^ov efter Skjeb-

nens Billie, efter hvad der er sommeligt. 5) ved Talangivel­

ser, henimod: x. k^xo^r« er-«.

'2°7r^ over. ved Geniriver. 1) ved Sreder: c?r^i'«t' o ?/^tos Tro^kii'krat og saaledes isirr

ved Begreberne at va°rne, beffyrre: rk7^o? t?rot/)-o«^ro til Bcrrn om Skibene, v- ?r«r^o? 2) ved Aarsag: -5. af Smerte. -roxt'c^ z/ooo//«^

for dine ForTldres Skyld, ,5. ?ro/ecos.

L) ved ?lccusariver. 1) ved Udstrækning i Rummer, enten i egenrlig Forstand: ^tTrrt'ovokv v. Fo'^o^.

'^^7/<77ror-rov o-xo^<?t ovenfor, langs med Hellesponten.

o^Aov steeg over Tlrrfllen: eller i uegentlig For­

stand, til at betegne en Overdrivelse, Overssriden, hvilken

sidste Forestilling vi sædvanligt gjengive ved imod, stridende med: v. meer end hans Ungdom lod formode. v»

271

over Evne. imod Skjebnens

Billie, imod Forbundet. 2) ved Udstrækning i Tiden: ,'. r« rLl7vL^z?^xo^r« trc«.

§. 16

s'rN^xzsilt. ved (^enitivus, Datlvus, ^Vceu8atlvu8.

om, omkring (flgn. nds. ^9!). /V) ved Genitiver. ved Steder: «. r«^?/s o<xt'oi«7t ?,/? Tro'^L^?. 2) ved?larsag

og?lnledning: «. ^^!os (Sangeren

begejstres af Kjcrrligheden, og hans Sang dvæler om, ved denne). «. Tronens

L) ved Dativer. 1) ved Steder: «. <7r,)SLc7?t»', Remmen, som omgiver Brystet. «. ?r^ or,>«^

?L>t'7roF«. «. ^t?rk ved Siden af ham. 2) ved Anled­ning (oftere Genitiv): «. ^c^ea^a,. «'. af Frygt.

t^) ved ?lccu>ariver. 1) ved Stedsbestemmelser (Ud­

strækning i Rummet) enten i egentlig Forstand: «. r- »arv

-S--o7<7ti- omkring i Byen, i hele Byen. «.

ved Flooen: eller i uegentlig Forstand, f. Ex. i Talemaaderne:

«. ^ at vcrre sysselsat om, med Noget. Talemaaden 0/ betegner egentligt

Eens Omgivelse, Felge, Venner, men oftere den imvnte Person tilligemed hans Omgivelse: 0^ «. «»'«xr« O. og

hans Folge. Hos Attikerne betegner Talemaaden ofte den

ncrvnte Perfon alene, dog faaledes, at der ikke saamegct be­

tegnes hans Personlighed, som snarere hans Egenskaber, som

han tankes at have tilfælleds med Flere, faa at f. Ex. 0/ «.

0/«. betyder E., Th. og Saa-danne, som ligne dem, tcrnke som de, 0. s. v. 2) ved Ud­strækning i Tiden: «. ved Aftentide,

henimod. 3) ved Talbestemmelser, henimod, omrrenr: «. ras

'L?rt paa. I) ved Dativer. 1) ved Stedsbestemmelser: «^os L. s. 2) ved

272

Tidsbestemmelser: t. 2) ved For­

bindelse og Folge: staaer til os. «^.os t. t. ^ /<>/). o,- <)' t. Wble

paa, ester A?ble» t. ?r«o^ rovrot? Tr^^^as ^uot til

alt dette, desuden. t'oxe ^'k»' ?^<5e foruden

Skjonhed besad han ogsaa Hurtighed. Saaledes is«r ved mange

underordnede Forbindelser, f. Ex. Hensigt: rt>« t. t. rotird,, t. t^: Veringel>e,

^?il?aar: ro^rvtS t7rot^l7«^ro. 7? Ft'^tuxas t. ooi/:/« for at llvre dig Biisdom:

jZ.on, Deraling: k. Anledning: oo!

7r<!^.' tTra^o?'. t. t. :

ledsagende Omstændigheder: 5//"^ vive^e lide-

» os i^Jlzenteni. t. ^ox^Ll'« med slet Rygte.

L) ved Genitiver. 1) ved Stedsbestemmelser saavel i

egentlig som uegentlig Forstand: ?/7r6t'(>ov, 7r^c,>^ o/ t. summiL rerum

Lecti. t. for sig selv, Eder selv z: sTli?iIt

(^Afsondring). t. 7ro^^c!>^, cor^lu. 2) ved Tids-

bestemmelser: t. t. Tro^./^o^^ 7r<,^. 3) ved Tilgr.rndsen, Srodenoptil: t. ?ror«tto^

t. SL>«xi??. 4) Raar t?rt med Genitiv forbindes med Verber,

som betegne en Bevægelse, en Retning henril, udtrykker det

altsaa den virkelige Ankomst til, Opnaaelse as det Maal, hvor-

paa Bevcxgelsen gik ud: 6. komme til "skibs til

Samos (?r. seile til Samos). 7-7^-7^ t. ^a^os at raabe henimod Teltet, saa at man bliver he-rt der.

<I!) ved Accusariver, hvor altsaa Begreberne af Bevcegelse

henover, henril, Udstrirkning i Rum og Tid, forbindes med

Begrebet af No, Bcrren paa et vist Punkt i Rum og Tid. 1)

ved Stedsbestemmelser: ?r^k7^ o?vo?r« Tro^ro^ henover, paa. t. xkl^o vrL^k^« var udstrakt henover og laa

paa. x^t'os 7?«v?«k «»^^c,>7rovs cxct naaer til og er ud­

bredt hos Alle. 2) ved Tidsbestemmelser: (t. en Tid lang» ^0 i to hele Dage. 3) ved ^ILaal og

Hensigr: t. t'^at hente Band. k. r«'/ til hvad Ende ^

273

sende Een for at bringe eller faae Bud­

stab. 4) ved fjernere Objekter: ?o t. hvad mig an-

gaaer. t. o?«li6 smussim. 5) ved Adjektiver »ljvei'Izialltk!!': /o« I: <<7t'>s. Tro^k'.

imellem, med. ved Genitiver. 1) ved Personer

og Ting, imellem, iblandt hvilke Een befinder sig: /t.

- og derfor ogsaa ved Forestillingerne om Be-

rsring, Deelagrighed, Forbindelse: /^. at

vcrre paa Eens Partic. t^u«/ovro i Forbund

med. //. , i Medhold as Lovene: om «5jcrlp, Bistand: vov ved din Hj<rlp. 2) ved Aarsag:

I!) ved Dativer kun hos Digtere om Forbindelse i Tid

og Rum: blandt. x-'/tsot,

/t. o^ttrv, i. 7r^«).to^ imellem.

(!) ved Accnsariver. 1) red Vevcrgelse henril, iscer Middelpunktet af Noget, derfor fornemmelig ved Pluraler og

Kollektiver: //. «/<«-

/.o^ midt ind imellem: ogsaa om enkelte Personer: /?,/

^'oro^a for at besege eller for at angribe. 2) ved Maal kg hensigt: Trar^oe for at hente, hcre. Z) ved »Lsrerfslgen i Rnm og Tid:

eller i Rang og V>rrd: x«).).tsro? /t.

i Skjenhed var han den ncrste efter,

kom hamncrrmest: eller i Tanker og Villie ?: ved LvereenS-

stemmelse med: vol'

nat

/7a^a hos, ved. ved Dativer ved Begrebet af en

umiddelbar Ncrrhed: ?r. ?r.

(Zens Formue, Dmstoendigheder, Stilling, n-. <70/ /vrt det

er i din Magt. Bed Berba, der udtrykke en Bevcrgelse, be­

tegner Dativ med na?« den rolige Tilstand, som maa tan­

kes at folge ovenpaa Bevirgelfen hentil (smlign. ovs. -,'c,

tTri): ?r. gaae til T. for at blive hos ham. Lange« gras?c Grammarik, Zdik Udgave. z g

274

k) vcd Genitiver, som betegne den Person eller Ting,

fra hvis umiddelbare Ncerhed Noget gaaer ud: 75.

sin egen Formue, ogsaa af egen Drist, r« 75. Mrinde,

Befaling, Beslutning, Lofte, Gave fra eller as Een. 75. : og saaledes isi?r ved Be­

greberne lcrre, hore, erfare; 75.

rt^os.

<I) ved Accusariver. 1) ved Udstrækning i Rummet, om Personer og Ting, rii hvis Ncrrhed en Bevægelse er

rettet: 75. kom til M. og stod

hos ham. 75. gik langs med Stranden. 75tt(>«

rovro 7^o^L, dertil, saavidt er det kommet. Hermed hcrnger

noie sammen Proepositionens Brug ved Begreberne: gaae ved Siden as, gaae forbi, forfeile (om Pilen, som

er rettet mod Maalet, men gaaer forbi): tj,-75. (om Drømmebilledet Ocl.

8l)2). 75. 75«^tt>at. 75. ^0^«^ ^raztei'

c»^)iniunem. 75. Forestillingen om

en Udstrækning i Rummet ligger ligeledes til Grund ved Bru­

gen af Pr«p. ved Sammenligninger, hvor det Ene stilles ved Siden af det Andet: 75. r« 5<"» i Sammenlig­

ning med de andre Skabninger. «i5r»s 75. sammen­

lignet med sig selv. 750^^ nirsten, neppe 0. s. v.: eller forerrcrkkes for det Andet: 75. ro«)? a^ovs 7ro^k?v fremfor alle Andre. 2) vcd Udstrækning i t^iden: 75. 0^0^ ^5tov. ?r. 0/^0^ inter Iiibelilluln.

3) ved de fjernere (Objekter: 75. vcrre mod­

falden med Hensyn paa, over Een. 75. r«',- hvorfor? 75.

ror^ro derfor.

/?«?!, om, uden om, staaer i det Hele taget i samme For­bindelser som og desuden endnu vcd Genitiver til at

betegne en parririv Udhcrven: 75.75«^^ over-

gaae alle Andre: eller en Vurderen: 75.750^0^ tor«,'. 75.

Trolov, 75. ovAk»oc 750te7<7<>at.

fremad. ved Geniriver. 1) ved Steder, hvor­fra Noget gaaer ud: ^ ?r^os

7/ ^Tre^t'wv fra Ssten eller Vesten. Forestil­

lingen om fra en Side af, og ril, mod den samme smelte

ofte sammen (a-versus): ?r. «/os a ruari eller msre

versus, 7r. ^So^«o, ?r. 2) ved personen, fra hvem en Handling gaaer ud: ro Troeer'/tLvov 75. ^/axk-

eller paa hvis Bud, Befaling Noget skeer: n. ^/to's.

Saaledes ogsaa ved Begreberne have, faae, hore, erfare Noget fra, af Een:

?r. T-t^os. I) ved Forestillingen om Sted eller Srandpunkr, hvorfra Nogec berragres, bedsmmes: ?r.

x«t ?r. for Guder og Mennesker, hvad enten

man betragter det fra et guddommeligt eller menneskeligt

Standpunkt. Saaledes ogsaa ved Begreberne vcrre ssmmeligr passende sor: ?r. ^<^oe oo^oi, ?r.

vov: og isoer ved Bsnner, Eder: ^o«7o^«l ?r. ?«'>lo/ov

x«t Trarpo'?. ?r. <7- a-Vc,^ hvor Tingen ligesom hen­

sattes under et vist Synspunkt: for Gudernes Skyld, saa

sandt som Guderne see det, ere Vidner dertil. 4) ved under­ordnet Forbindelse: TI^VS ^/tv? etvt Aktivt re 7rrcu/ot re under Beskyttelse. ?r. rt^os stat« ab slil^uo.

L) ved 2lccnfariver. i) ved Sred, person eller Ting mod hvilke en Bevægelse eller virksomhed er rettet:

?r. ̂r' r- (ligesom ellers ved Genitiv). 77-.

?r. 7?. rt gaae lss paa Noget. 7r. ?r.

2) ved Tiden: ?r. eo7rt'^«^, (hen-

imod). 3) ved Hensyners Aceusativer (de fjernere Objek­ter): r« Ti'. ro-)e 7r. rot? Pligterne imod

Guderne 0. s. v. n-. ro ?r«^o^ med Hensyn paa Omstæn­dighederne.. ?r. r-',- 7?-. ra^r«. Saaledes ved Sammen­stilling, Sammenligning: 0/x«xoi ?r. «>ai!>ov'e. 4) til Omssrivninger af Adverbier: ?r.

v. s. v. 18"

276

t') ved Dativer, i) ved personer og Ting, hos, ved,

for hvem Noget er: 75.?o7? x(,tra7e for Dommerne. 77.

2) med hvem Noget forbinder sig, hvortil det slutter sig: 77. rvt'rvtS til dette, desuden. 77. ro7k xaxo7?

ril, foruden. 3) med hvem Een er sysselsat: -s.

o^os tt'///. 77. vxo?7e7,'. 4) Naar 77(i<)? staaer

med Dativer ved Begreberne af en Veva-gelse hen ril, saa

udtrvkker altsaa Dativen den derpaa folgende Vcrren paa

Stedet: 77. 77-. 77^7^. 77. 0/ trak til

sig, greb. ssign. ovf. 5-?).

1^770 under. ved Dativer. 1) ved Stedsbestemmelser

shV0r ?): 77c)00/ <77S^«Xl'^kro ) «7«. V. Z<k^l7^ <)<?, (N

2) ved Personer eller Ting, hvem Nogen er under

ordnet, afhamgig af v.

t'. efter Heroldens Bud. I) ved

ledsagende (Omstændigheder: «i>^^ efter Aloiten. /.

^ttu77«tZt under Fakkelffin.

k) ved Geniriver. 1) ved Steder, hvorfra Noget gaaer

ud: v. nedenfra ud, op. /77770!>'

v. fra Aaget i men ogsaa ganske almindeligt ved Stedet

hvorunder, ligesom ved Dativ: under Jorden. 2>

ved Personen, hvorfra Noget gaaer ud, ifcrr ved Begrebet af et

lidende spasfivifl), underordner Forhold: 77«<7^»',

3) ved Aarsagen: ^'o-^

^) ̂s> 4) ved ledsagende Omstændigheder, under

hvilke Noget skeer (ligesom ved Dativ): ^»^ouk-

(!) ved Accusariver. 1) ved Udstrækning i Rummer, indunder, hen under: -5. /^o»^ -7-7^0? ^«?«^. 2) ved Udstrækning r Tiden: «!. , ̂ x?«. ,'.??)»>

henimod, imedens. 3) sjeldent om underordner For

hold og ledsagende Omstændigheder: ,'77' ?<.

277

T r e d i e K a p i t e l .

Gin Satniiiqcrneg Forbindelse indbyrdrs.

Ligesonl de enkelte Ord, saaledes ere ogsaa de en­kelte Satninger enten coordinercdc hinanden s: staae i et Uafhamgighedsforhold til hinanden, f. Ex. de eopulative, adversative, disjunktive Sætnin­ger, hvis Forbindelse ikke have noget Sceregent, eller subordinerede s: staae i et Afh«ngigheds, forhold.

De forskjellige Arter af Afhængighedsforhold, under hvilke de subordinerede Scrtninger forbindes med

Hovedsa-tningen, kunne ligesom de forskjellige Af­hængighedsforhold, under hvilke Ngnnna forbindes med Hovedordet, henforeS til Z Klasser: cn Ud-gaaen fra, cn Hengaaen til, cn Samvc?rcn. Til den fsrste af disse Klasser henhore: Tids-, Aarsags- og BctingclscS-Sa'tningcr; thi fra Tid, Aaisag og Betingelse udgaaer Hovedsætningen og udvikler sig ligesom af dem; til den anden Klasse henhsre Objekts-, Hensigts- og Fslge-Scrt­

ninger, eftersom Objekt, Henslgt og Folge ere det, hvorpaa Hovedscrtningen gaaer ud eller hvortil den gaaer over; den tredie Klasse endelige,, udgjore de Omstændigheds-SKtningcr, der, son, ncrr-mere bestemmende og forklarende Tillcrg, slutte sig til Hovedscetningen og danne cn SamvcerenS For­hold med denne.

278

3. Men til at betegne disse tre Klasser af subordinerede Forhold have de subordinerede Scetninger ikke saa-ledes som Nomins, scrregne Former. Sproget kan kun ved Hjcelp af de to subordinerede ino6i, con-l'unetivus og oxwtlvus, i Almindelighed betegne

Forestillingens Afhængighed, og det ved conjune-tivus som objektiv, ved oxtativus som subjektiv.

Til hvilken Klasse af afhcrngige Scetninger den enkelte Soetning henhorer, maae da enten fees af Talens Sammenhceng, eller antydes som oftest ved Conjunctionernc— Sætningernes Forholdsord—, ihvorvel mangelfuldt, eftersom flere Conjunktioner

cre fcrlleds for flere Arter af subordinerede Scet­ninger, f. Ex. w? for Tids-, Aarsags-, Objekts-,

Hensigts- og Folge-Scrtninger.

Anmcrrkn. Naar afh«rngige S-tninger staae i in-Z-'ca-tivus, som vi i det Folgende ville see ofte at virre

Tilfceldet, naar de nemlig fremsattes med fuldkommen

Bished og Bestemthed, saa har altsaa Scrtningens

egen indre Krast ligesom modsat sig den grammatiske

(formelle) Afhcengighed, ag overvundet den, fljondt

kun tildeels, eftersom Conjunctionerne dog ogsaa i

saadanne Tilfcrlde antyde Afhængigheds-Forholdet.

4. Paa den anden Side bestaaer derimod ved Siden

af denne losere Forbindelsesmaade en synlig Strå­ben i Sproget efter at forbinde den subordinerede Satning ret noie med Hovedsætningen. Hertil tjene saavel andre Midler (see ndf. §» 3, g. Anm. 2, ^.4, 6.), som is^r Brugen af Infinitiver og Participier, ved Hjcelp af hvilke de subordinerede Scetninger indlemmes i Hovedsætningen som Dele

279

af denne og altsaa give Slip paa al Selvstændig­hed som egne Sætninger. Naar dette skeer og hvorledes, see derom nedf. 5.

« ^ ^

5. Ligesom i enkelte Sætninger saadanne Begreber, som egentligen skulde subordineres hinanden, ofte i det aldre Sprog, med mindre Bestemthed i Tan­ken, eoordineres hinanden (see Kap. 2. §. 1. 2), saaledes blive ofte, f. Ex. hos Homer, flere Sæt­ninger loseligen opstillede ved Siden af hinanden som coordinerede, uden Hensyn til det indre For­hold, i hvilket de staae til hinanden, og som det uddannede Sprog, med storre Noiagtighed, vilde tydeliggjort ved at subordinere Sætningerne hinan­den; f. Ex. r«

At' H 6'

S7rt///t,er«t og Foraarets Tid ncrrmer sig o: naar den noermer sig. «t6t Tik^t

s: eftersom Hunger nagede Bugen; sammenlign 06. «. 319-331. 416 5l^.

vV. Om de selvstcendige subordinerede Scetninger.

§. 2.

s) Tids- og Aarsags-Satninger.

(Fcelleds for Tids- og Aarsags-Soetninger cre Con-

junctionerne -Tre/, lo?, ore: blot Tids-Conjunc«

260

tioner cre <>7ror^ tc.15: blot Aarsags-Conjunctioncr ort,

«) ??aar Tid og Aarsag fremsattes med Bestemthed som noget virkeligt E,risterende, staae Scetningerne i Indikativ; f. Ex. vt e) oi?

^Trai'rk?. ^

vt!j'6Xtt ort) vt?r^or^,/ «)c5x5

(70^. 0l1 t?0X5, l70t 71^nvo/tt5 i'vtX^'«,,

r<), t7l6t 7) ttt-

/?) Naar Tid og Aarsag fremsattes med Ubestemt­hed som Tilfalde, Mulighed, staae Satningern.: i (Lonjunctiv, og Conjunetionerne forbinde sig da gjerne med c'<^/ f. Ex. eTiz/v c5>) 7r^l?r«

x«<"

xl<^ro? ?5

?/«7/', /xu?«,«-

/?«?. ^7ik<7^6rs

^Xv)i7t.

Naar Tid og Aarsag fremstilles blot som Tanke og Forestilling, staae Soetningerne i Gptativ; f. Ex. r«^r« Ot) ro<)5 <7l)p<>^r«5 /t5vX5t v7!t>r6 ^7ru

7 r m „ ^ t - ? p r o , « 7 r ^ 6 < 7 ^ « / x « t

U7r<>?5 ^ .^716/71^^

Tiore^ c>>v ^vi's

Anma>rkn. Derfor bruges Optativ ogsaa da, naar man

vil udtrykke, at cn Ting tildrog sig, ikke en enkelt

Gang, men flere, forfljellige Gange, hvilke man da i

sin Forestilling ligesom samler under Eet og fremstiller

som d^t blot Tcrnkte; f. Er. ur' tL »>//«'? re

-Fo» x«t o. s. v. saa ofre han saae; sammenlign Ocl. ). 233. 191.

Ii) Betingelses-Sætninger.

(Betingelses-Satningcr forbiildes med Hovcdsat-ningcn med

«) Naar Betingelsen fremsattes med Bestemthed enten som vis og almcengjeldende eller som den, der ikke finder Sted, staaer Betingelses-Satningen i Indika­tiv, Hovedsætningen i det forste Tilfalde i Indikativ cller Imperativ, i det andet Tilfalde i Indikativ med

>' f. Er. (dersom, saasandt som). 6/ k)'c>c-. ^7

.''eMoi, t'<v (men han havde Intet). 6715/5.1^ o^x (men jeg adlod ikke).

/?) Naar Betingelsen fremsattes med Ubestemthed som mulig eller tilfaldig, staaer Betingelses-Satningen i Conjunctiv, sadvanligt med men Hovedsat-ningen i Indikativ cller Imperativ; f. Ex. ?s

(i det Tilfalde), 6w«7o^tS!/. ^ X«t TlvOt

(hvis maaskee). .'«v rtv« rc!5t-

^lt,) (sat at Nogen mener),

7) Naar Betingelsen blot fremstilles som Tanke cller Forestilling, staaer Betingelses-Satningen i Optativ, og Hovedsatningen i Optativ med «»>,- f. Ex. <5,) <)'

x«t ^ rtltt ?ro^

tA-Zt? 710^^^050.

vi) 7ro^^,) c?v

6/ ^o/5o5ro rov o ;

282

§. Z.

s) (!)djeklS-S«tninger.

(Objckts-Scetningcn forbindes med Hovcdscetningen ved Conjunctionerne og w^.)

«) Naar den objektive Scetning fremsattes med

Bestemthed som faktisk existerende, staaer den i In­dikativ; f. Ex. c»/k0^o/v^<7t, cos

r«?5 rcoi/

^c»^u«t5. oi6« orrt A«xm «7io/»

7rv^^^t0t0.

/?) Naar den objektive Scetning fremstilles som Mening eller Forestilling, staaer den i Optativ;

r6T?v?^xo?o? vt <7r^«r7//ol 0t)?6

Anm^rrkn. 1. I c>ratic» oliliczua staacr altsaa regel­

mæssigt Optativ efter ort og cv?: f. Er. 0/ ort 7rt'^i/<kt5 oi^tts 6 ^?avt).k^e

x«! xk).kd<?ktkv vro^- o Tro^k^o? ei»/

^Fot?: men ogsaa Indikativ, naar noget Faktisk

eller ubetinget Vist fremstilles, eller man t-rnker sig

Personen, om hvem der handles, selv talende; f.

Er. vt<50t ort (faktisk), 7rkk/!^c,)s t!'?/ (subjektiv Fore­

stilling). ro7e vce/oe? tus /j)?) 7ret'Ako^«t ^/axeF«t^uo-

, og ort staaer oste, naar den Talendes egne

Ord anfores, ligesom for at betegne, hvor disse be­gynde; f. Ex. -Fc,)? ro,' -tir-,

Anm^cr^n. 2. Undertiden bliver Subjektet i den objek­

tive Scetning trukket ind i Hovedsætningen som

283

dennes Objekt; f. Ex. o^«? ro 7r«^r«s

xcei'kt o^?. ro ?r^ xa/et. o^<5« o?roo^

tor/, ^t'^o^ot A' 7/^«s, c,'s «Xt'^Av^o»- /?t'ov

5^kv« Uagtet den subordinerede Scrtning her

endnu stedse bestaaer som selvst-rndig, er den dog

kommen i en engere Forbindelse med Hovedsætningen

end sorhen (see ovs. Z. 1. Nr. 4).

k) ^cnsigtS-Scetninger.

(Hensigtssoetningerne forbindes med Hovedsætningen

ved Conjunctionerne c^Tiais, ^ tcos og

«) Enhver Hensigtsscetning er egentligt ifolge sin Na­

tur conjunctivisk; thi Hensigtens Opnaaelse er af­

hængig af Handlingen, kan ikke indtråde, med mindre

Handlingen skeer; f. Ex. 7rc<^k^tt, 76a,.

/S) Men naar den Handling, hvortil Hensigten er knyt­

tet, allerede cr skeet, saa bestaaer Hensigten ikke

mere, men ec kun tilstede i min Forestilling, og

Hcnsigtsscrtningen bliver altsaa udtrykt ved Optativ;

f. Ex. tV

Anm^rkn. I. Da det i denne Klasse af subordinerede

Sletninger mere end i nogen as de andre Klasser cr

ieinesaldende, at Conjunctiv nærmest har hjemme i

den ncervcrrende og tilkommende Tid, medens Op­

tativ derimod sornemmeligt strirkker sig over den

forbigangne Tid, saa udtrykker man ogsaa ofte

Reglen for disse Sletningers Forbindelse med Hoved­

sætningen saaledes: «5ensigrssa'mlngen scrrres i

Loujuncriv, naar Hovedscrmingens verbum

encen cr ec prisens eller Fumrmn, i C>p-

284

rativ derimod, naar Hovedscrrnittgens Ver­

bum er er pr.rrerirum (smln. de ovenfor under

« og anferte Erempler). Men herfra sinder, i det Mindste tilsyneladende, en stor Mcrngde Und­

tagelser Sted. Saasnart nemlig Hovedsætningens

Prcrteritum blot i Formen er et Præteritum, men

dets Betydning er prcrscntist eller futurist, saa

staaer naturligviis HensigtSs-rtningen i Conjunctiv; f. Er. <70? (vi

have fulgt dig, ere hoS dig). xt'xr7^r«t (^besidde) a/

(du er her) 7v'

— Paa den anden Side fe-lger ogsaa

Optativ efter et Pr-rsens eller Futurum i Hoved-

s<rtningen, naar ProesenS (Iiiztni icum^ staaer som

Aoristus, f. Er, 7^0^.1 ^

: eller naar det ikke saa meget er den enkelte

Hensigt, der betegnes, som snarere i Almindelighed en Forestilling om det, som kunde indtræffe; f. Er.

Sammenlign Otl. e.

16, 17.

?lniiurrkn. 2. I den fortcellende Stiil bliver med den

det Grusse Sprog scrregne Livlighed det, der egent­ligt er forbigangent, trukket frem i den nirrvlrrende

Tid som noget endnu Bestaaende, og Eonjunctiven

kommer altsaa ogsaa her til at staae ester et Pr>r-

teritum i Hoveds-rtningen; f. Ex.

Dette sinder naturligviis kun da Sted,

naar Talen er om det reent Faktiske; hvorimod

det, der i og for sig selv er Forestilling, Anskuelse,

staaer i Optativ; f. Er.

285

vt ^-7/ «ol'? (Hensigten, der fv<rvede den Handlende sor T?ie).

?lnmarkn. 3. Kun i saadanne enkelte Tilfcrldc, hvor

Hensigten frems<rttes med en fuldkommen subjektiv

Overbeviisning om, at den vil blive opnaaet, s-rtteS

Hensigtsscetningen i Indikativ, sædvanligst med Con> junetionerne /»>« (iscrr ved ^>i'oLtt.'l'it»)

og (isrr ved I'utuia), der da egentligt

staae mere som rene relativiste Adverbier end som Hensigtsconjunctioneri s. Ex. t)/vt ?7L xax«

/,« o<ot >^0«^ x«t

r« (thi da vilde de ogsaa vcrre istand til). oti'x

«7ro Troi c^i

, hvorved jeg da vilde virre bleven befriet, //V7rl->s t</«/i'vv

, hvorved du vilde have saaet et mere tragii? Udseende. oxo7rk!> vt x«,

(hvorlunde) oe

(—o7rc-^? hvor da)

c) 8olgcsa.'tni!'.Zcr. Da disse hyppigst udtrykkes ved Infinitiver, afhand­

les de nedenf« (i. I). 5- 4.

^Dmsta-ndighcds Sætninger. Attracrion.

(Omstændigheds Sætningerne forbindes med Hored-s«tningen ved Hja'lp af relative Pronominer og Adverbier. De kaldes derfor i Almindelighed, og saaledes ofte i det Fslgende, relative Scrtninger.)

«) Naar Relationen fremsa-tteS mcd Bestemthed iom faktisk eller vis, staacr den relative Sætning i In-

286

di?ativ; f. Er. m? ?^.r)o^ ol x/^/O/t-rkS /Tit ro ^771^0^, 0i)^ 07I0V 6?o/5»>,

^xttdrou ^x«^tl76^ op 6?/^«, 71«^«

??/V ^ i!^oo ^k7^«.

d) I Conjunctiv derimod, og da scedvanligst med naar Relationen frenifcrttes som tilfældig eller mu­lig^ f. Ex. 6^' x //<>)», c<7rttt6^k ^^.ot>r« vo»/olu 7i«^« v?^0t xo^c^i-

0i" 0t 57l6trtt ^^X50V /o0^7?ttt

?)<) o/t»poos. ^/oo<75 <77rv!/6c<?, 0^ o," ^

L^7^u/«v ^^0t? 7r^v?t0t>r6S, 0t /lt») /5o>/--^oti^rSK' 0/^ tt'p ^vo^c<7c'i<75.

e) I (Dptativ, naar Relationen er en blot tamkt, altsaa, og det i Særdeleshed, naar den betegner et oftere intrcedende Tilfcrlde, der da i Tanken samles og opfattes under eet Overblik; f. Ex. oprt?«

x«c ^o/vt- rop 6 tt/tt-

^o5s t7rt6<7vtp ^0^?V<7«0X5 7r«^tt<7r«5. rlijp

07ic»s «7io/?»i0atro,

e?ik^7rk^ 6/ 7r0t7zr6«.

N -» ^ ^ ^ » K

6) Ved de relative Scrtninger viser sig mere end ved nogen anden Art af subordinerede Sætninger Spro­gets Stråben efter at knytte den subordinerede Scetning paa det Noieste sammen med Hovedsæt­ningen, uden at den derfor opgiver sin Selvstæn­

dighed som Scetning (see ovenf. 3 Kap. H. 4. 4.):

«) Naar det relative Pronomen eller Adjektiv af sit

Verbum ffulde styres i Accusativ, og det Nomen

287

i Hovedsætningen, hvorpaa det viser tilbage, staaec i Genitiv eller Dativ og ikke har noget demonstra­tivt Pronomen hos sig, saa scettes Relativet i den Kasus, i hvilken Nomen i Hovedsætningen ftaaer. Denne tiltroekkende Kraft, som Nomen i Hovedsætningen over over Relativet, kaldes '^ttvH^tlSN i f»

x«^^tc7ro?

6t) ro?^ o/?

r0t0t)?0t?

?lnm.rrkn. i. Oste udelades uagtet Attraktionen det

Nomen i Hovedsætningen, hvorpaa Relativet gaaer tilbage; s. Ex. c/)»-

: og , hvis der ved

det udeladte Nomen stod en Proposition, da drages denne hen til Relativet; f. Ex. tX7r«et>

o/s y?t^k7x. oroil' ra a^^«7« ^oxaTlo^.^c^otv ?r^os oce tx??/'oav?o:

og det endogsaa da, naar Relativet fordrede en egen,

ganske forfljellig Prceposition; f. Ex. r«5ra

Anma'rkn. 2. Paa den anden Side finder denne At­traktion undertiden ogsaa Sted, uagtet der ved No­

men i Hovedsætningen staaer et pi-on. llervcznzt.,-f. Ex. xax«,^, c?i)

Anmcrrkn. 3. Ogsaa ved Adverbier sinder Attraktionen

Sted; s. Ex. on-y ^

te Tr^^av, »Troi ^xtor« ro-)s Trapoi rae Atixo^t^o^ro

»Asv i^TrL^t'^e^ro^ 7r««Fax vi/).

/?) Omvendt sver undertiden Relativet en tiltrækkende

Kraft over det Nomen, hvorpaa det viser tilbage,

288

saa at dette altsaa antager Relativets Kasus (st-ti aetio aiZversa); f. Er. l) «<<?«,

(3: oi) l^'t/ rL^soe t)/c». t/6t5

^,'715?^ tx^.0t^ 7r<Z«//t«ros, vt y«-

ixot-rs^ t)/e)c<csxc<).0t o^x

/7k/<?r«t7^c<t ?0> ?r^t<^^c-,- Sa'dvanligviis bliver

da Hovedsætningens ?iomen trukket ind i den relative Scetning; f. Ex. vl'x ?rt-<7ret?<7tt5 txp <jc/).c-i. vi^rv?

!>t, : og den relative Svelning ofte

sat foran, s. Ex. ^ 2lnm.rrkn. En lignende omvendt Attraktion sindes

ogsaa ved Adverbier i f. Ex. no^.«/ov x«t v?rot «)«7r^<70i.ot

c)?rot eller ti?rot tt/./.ooe. xktAtp

o9^ 7r5^? ?^XLt Z! XL?(7L oAkl'.

Forbundet nied Relativer, saavel singularis soin ^luialis nulneri, staaer meget sjeldent ogsaa?>. og betyder: Nogen, Negle; f. Ex. t>t"x t^5 «7'^' ^ t^7ru^c<).xc)5

cu'x ^5...)/ ikke vil Nogen bort­

jage Hundene fra dit Hoved. o«)/ 0t>'r0^ (Z: e/<7t o/s 0t>x...).

Nogle syntes det ikke saaledes. riOtt^tttX«? ^7r< rc^t- Trtt-

c<7r^t)<7tt/>. Dog

findes ogsaa, skjondt meget sjeldent, ved Relativerne i Pluralis; f. Ex. e/it <)

7ior«^k-)t') o^>' o< ^ 7r«/rtt7l«</t <)/«-

o / « o ! '

289

x«?« r,)p zxc>^«p e?r/lttv»/-

2lnmcrrkn. Paa samme Maade staaer ved rela­

tive Adverbier; f. Ex. to?t^ 7^« est udi, tvrtv

or- est <zu3n6c>^ undertiden. ovx t'a^' o?rc»s

paa ingen Maade. t'artv ^ paa nogle Steder.

L. Om de subordinerede Scetningers

Indlemmelse i Hovedscetningen.

§. 5.

1. Naar det Nomen, fom er Subjekt i den subordi­

nerede Scetning, allerede forekommer i Hovedsæt­

ningen enten som dennes Subjekt eller som en

Deel af dens Proedikat, saa bliver det gjerne ude­

ladt, og dets verlium linitum forandres enten til

Infinitiv eller til Participium, hvorved da, som

allerede ovf. h. 1.4. er bemcrrket, den subordinerede

Scrtning ophorer at voere til som selvstændig Scet-

ning og indlemmes i Hovedsætningen som en Deel

af denne.

2. Til Infinitiv forvandles Verbum i den subordi­

nerede Satning i saadanne Tilfcrlde, naar dets

Begreb kan opfattes som et Supplement til Ho­

vedsætningens Verbum (see ovf. 1 Kap. 13. 2.):

til Participium forvandles det derimod da, naar

dets Begreb kan opfattes soin Egenstab eller Be­

skaffenhed hos Nomen i Hovedsætningen. Infini­

tivens Gebeet stroekker sig altsaa over Objekts-,

Hensigts- og Folge-Scctningerne, Participiets der-kanges gråske Grammatik, Zdie Udgave. j g

290

imod over Tids-, Aarsags-, Betingelses- og rela­

tive Savninger, men tillige ogsaa over Objekts- og

Hensigts-Scrtningerne, eftersom disse ogsaa kunne

opfattes som Egenstab eller Beskaffenhed vcd Hoved­

sætningens Nomen.

Anmccrkn. 1. Om Inknitivi og participii Brug end­

også« i saadanne subordinerede Scetninger, som have

et eget sra Hovedsætningens Subjekts- eller Prcrdi-

kats-Nomen sorfljelligt Subiekt, see nds. §§. 7 og 9 under ^Vccusstivus cum Ililinitivo og sli^

soluti med Participier.

Anmcrrkn. 2. Det er is<er ved Brugen af Participierne,

. at det Gr-effe Sprog paa een og samme Tid opnaaer

den storste Korthed og den stsrste Klarhed ag An­

skuelighed i sine Forbindelser, og det har derfor mere end noget andet Sprog uddannet disse Taledele til

en saadan Rigdom i Former, at n-rsten ethvert

Tempus har en egen participialsk Form.

3. Idet den subordinerede S«tning opgiver sin Selv­

stændighed som Scrtning, slutte alle de Ord, der

som Prcrdikater rettede sig efter dens Subjekt, vcd

en Attrai'tisn lig den, vi have omtalt under de

relative Sætninger (H. 6.), sig til det Ord i

Hovedsætningen, under hvilket dens Subjekt ind­

befattes. Den fuldkomne Overensstemmelse, der

ved Attraktion tilveiebringes mellem de enkelte Dele,

fuldender Sætningernes Sammensmelten til et Hele

og udsletter ligesom Sporene af de enkelte Slet­

ningers forrige Grcrndser.

291

5- e.

Exempler paa Brugen af Infinitiver i de

subordinerede Sætninger. Attraktion

ved Infinitiver,

s) i HenslgtS-Soetninger, iscer efter de Verber give,

sende, gaae; f. Ex.

for at fore hende hjem.

zc«?ttc7xv7rov rt e/cs5....^ for at

see. ot Tr^Zv? ro«)? «v^a»7ro^5

7ro7>ro for at dråbe dem.

Ii) i Fslge-Scetninger, hvor Infinitiven da gjerne

har cli'ark, sjcldnere hos sig; f. Ex. ?)v 7iS7r«tFL^kvc?? ovrai?, 6!<7re 7r«vu ^«6/c»s

«^xo5vr«. V6core^o/ k/<7tv ») o-)<7re

o!c^v Trttri^mv /<7?t^vrcxt.

Anmccrkn. 1. Hvor Talen er om en reel, faktisk Fel-

ge, staaer dog c^r- med Indikativ; 'f. Ex. ^xsv k/^'aA' 05

^ov: og Infinitiv staaer sirdvanligviis kun da, naar Folgen er en saadan, som man blot t«nker

sig eller uddrager som Slutning as det Fore-

gaaende, faaledes som i de ovenfor anfvrte Exem-

pler. — Er Felgen fremsat som sandsynlig, for­

modet, staaer Folge-Scetningen i Optativ; f. Ex. tort,', c^or' oz?x av xar«)'kt'^, saa at

det ikke let, eller vist ikke fenderbrydes.

?tmncrrkil. 2. Saadanne Hensigts- og Fslge-Jnsini-

tiver staae ofte i korte Mellemscrtninger; f. Ex.

«7r^c/"s -tTr-tv, for at tale ligefremt. lue ^?roc

-tTr-tv, for saa at sige eller for at tale kort, be­

stemt. l^e tv St^rktv. l<!s x/x«'o«t. Derimod maae saadanne In-

2Y2

sinitiver, som: ^o! Foxk<>, som mig synes, l^c?o,^

/ c-'F/vttt, saa vidt jcg veed, o. fl. desl.,

forklares som Hensyns-Akkusativerne (Kap. 2.

§. 6. 4.).

c) i objcctive Satninger efter vcrka Zentlendi og

6ec1arsn6i/ f. Ex. o^uo^o/c? jeg tilstaaer,

at jeg gjor Uret. e"??/ <77ro^F«5^t^ han sagde, at

han havde travlt; og med Attraktion af Objekts-

Soetningens Prcedikat: o

s7v«5 ^/to? r»t0?. /<)t'ovro «uroo

Anmcerkn. Undertiden gjentages Subjektet, uagtet

Attraktion sinder Sted, for Eftertryks Skyld, f.

Ex. i Modsletninger, som: -7?rk «^ro?

Om ^eeusstivuz cum inilnitlvo.

Men selv i saadanne Tilfalde, hvor den objektive

S«tning efter verka sentiencli og <ZeeIsrandi har et

fra Nomen i Hovedsætningen ganske forstjelligt Subjekt,

gaaer den ofte over til Inlinitivus. Her bliver nemlig,

i Overeensstemmelse med hvad vi have seet ovenfor 3. a. Anm. 2, Subjektet i den objektive Scrtning trukket

ind i Hovedsætningen som dennes Objekt, og, efterat

saaledes den forrige Hindring er ryddet af Veien, og den

objektive Satnings Subjekt ikke langer er forskjelligt

fra Nomen i Hovedscetningen, gaaer dens verdum lin!-

tam over til Iniinitivus, saaledes bliver altsaa f. Ex.

oi? ro 7r«t-r«? til ro ^5 0g o^?. rv 71^ ^5/0k<5tV lU?

«Xt'^v!>o^ /?/ov til ^5 ttX. /5t0t'

293

og /?. 5^. Disse sidste Con-structionsmaader kaldes gjerne Akkusativer med In­

finitiver og ere isvrigt langt hyppigere, end de §. 3.

o. Anm. 2. anforte, der ligesom danne en Overgang

til dem.

Anmcrrkn. 1. Ester mange verd. sent. og 6ec1. fol-

ger uden Forfljel snart en selvstændig Scetning med

t/rt eller snart sccus. c. inlin./ efter andre

staaer den ene as disse Constructioner oftere end den

anden, og faaledes staaer f. Ex. efter de Verber ville, begjcrre, stedse Objektsfatningen i Inlinitivo. Under­

tiden afvexle begge Constructioner, naar flere Objekts-

s«rtninger stsde sammen; f. Ex. t'ort St ^o'^os c,Zs

^7ro).a/Se7v x«t F,)

eller den objektive Soetning, begynder vel

endogsaa med »rt eller c,5s, men ender i en acc. c.

inl>nit.,' f. Er. Tr^kt'o^L

^«7«v kL ro «o?i^ O«rrov rcuv tokv^at.

Anm^rkn. 2. Ogsaa ester vei-da z»sssiv», f. Ex.

o. desl., solger oste en scc. c. intin.; f» Ex. «xoi^o«r-r« kt-

?rat ^d» s. s. «xo^o«e).

o-'^top e/e r?, v (d. s. s. o . . . .

Zlmn^rkn. 3. Undertiden findes en scc.c.intin. der, hvor

man efter den foregaaende §. 6 kunde vente den enkelte

Infinitiv med Attraktion; f. Ex. ^o7«?oe

7?a'»-rc,^ vt'A'

rvvro 7rvt0iivr« «7»»at. A^'o^at r« <5t'x«t« ort...

294

§. 8.

Exempler paa Brugen af Participier i de

subordinerede Sætninger. Attraktion

ved Participier.

2) i Tids- og Aarsags-Satninger; f. Ex. /lts'v ?) TioXtS -^60^5, oi?

vo^tl'5cu^. rc,5ro Tro^o^rt c<^« (705

/<7rz ?r^os /oc«7r^«, m?«

vi)x ^0v<7«v.

Il) i Betingelses-Scetninger; f. Ex. ou vt

^?05r0 715^ ^«?60d't7«^ Z:

e) i -AensigtS-Scrtninger (futur-um xartic.); f. Ex.

t) 7/«SV ^TI^tTrk

ti) i Relativsætninger; f. Ex. c<^«rov Titter« X«^W5 7rvtk?>. tt-

6s^)«7rv7/ Tio^kt.

e) i (l)dje?tivsKtningcr; f. Ex. r«5r« Tiotcov. /uk^v>^o tt^^cuTios wt-. ^^^7ior6 ^6?k^«6-

Naar Objektssoetningen har et fra Nomen i Hoved­

sætningen forstjelligt Subjekt, da trcekkes dette ind

i Hovedsætningen som dennes Objekt, og den ob­

jektive Scetnings verbum iinilum slutter sig som

Participium til dette (sammenl. ovens. §. 7); f. Ex. /5/ov 5<^vr«5. »^xov»

<5« rov 0. s. v.

Anmcrrkn. i. Undertiden finder Attraktionen ikke Sted;

f. Er. U Tre^tkt^ov a^oi)s

Anmærk«. 2. Naar ved HovevscrtningenS Verbum

staaer et ^r«»n. rellexivum, saa kan Participiet

enten rette sig efter dette eller efter Subjektet; f.

Er. oo</:os eller

t«!>ro»> c>t!^Les x«xov^i^os eller

x«xov^)'vv ovr«.

A « AN S- A A

Annia'rktt. Hensigts- og Objekts-Soetninger kunne

altsaa indlemmes i Hovedsætningen paa en dobbelt

Maade, enten ved Hi«lp af Infinitiver eller af

Participier. I Hensigtsslrtningerne er det lige-

gjeldende, om man opfatter den Virksomhed eller

Tilstand, som deres PrTdikatSverbum udtrykker,

enten som Egenskab og Beskaffenhed ved Hoved­sætningens Nomen eller som et Supplement til

den Virksomhed o. s. v., som Hovedsætningens

Verbum betegner, og Meningen er da den samme, enten jeg siger: eller ?r«^<—

r«vr« o^/o^k^os, jeg er her for at see, eller som den, der vil see. Men i Objektssirt-

ningerne medforer den forfljellige Forestilling, som

ligger til Grund for Infinitiver og Participier,

s-rdvanligviis en noget forfljellig Mening. Saa-ledes betyder a<o)xt!vo/tat Trotlo^ jeg, som

gjor dette, eller idet jeg gjor det, flammer jeg mig

derover; jeg gjor det og soler med Skamfuldhed,

at jeg gjor Uret deri; derimod ?«??« 7roc-«v

jeg flammer mig for at gjore det, betragter en saa-

dan Adfirrd med Undseelse og gjor det derfor ikke; «^^m7rox du er et Menneske, erin­

d r e d i g d e t ! d e r i m o d e < v « « >

296

glem ikke at vcrre brav; han begyndte

med at sige, sagde i Begyndelsen (af sin Tale),

derimod han begyndte paa at tale;

7/xot-o« rov D» har sagt,

hvilket jeg har virret Vidne til, jeg har hort ham

sige; derimod ,/x. r. jeg har hert, man

har sagt mig, at D. har sagt; og saaledes ogsaa

ved vei'ba passivs: 7ro^to^xot^5>7/ P. beleiredes, og der kom Ester­

retning derom; derimod an-. 71. 7ro4to^-7oSnt

Rygtet sagde, man berettede, at Potidoea beleiredes.

Dog salder ogsaa her Meningen ofte sammen, og

5er er f. Ex. ingen Forssjel, enten jeg siger

vtv 5^ eller 7^«s

«x. /?.

§. 9. (Din (!38U8 slisoluti med Participier

Absolute Participier.

Selv da, naar Tids- og Aarsags-Scetningerne

have et fra Nomen i Hovedsætningen forskjelligt Sub­

jekt, opgive de dog ofte deres Selvstændighed, idet deres

Subjekt scrttes i Genitiv, fjeldnere i Dativ, som de

Kasus, der tjene til at udtrykke Tid og Aarsag, men

deres Prcrdikatsverbum forandres til Participium, der

da som Prcedikatsbestemmelse retter sig efter sit Nomen

((Genitiv! og Dativ! alisoluti eller conseczuentislz);

s. Ex. exL/vou

r?/5

x«r«

207

Anma'rkil. 1. Undertiden gaaer Tids- og AarsagS-Scrt.

ningen over til en t^euitivus sbsolutus med Par­

ticipium, uagtet den ikke har et eget fra Nomen i Hoved-

sletningen sorffjelligt Subjekt; f. Ex. o'?-/^«x

n^o?rot?/oai>ros /^>^or« /s ^^oro7vt

a^kt^toS-at: og med Undersorstaaelse af Genitiven:

?///7v A'«?re xarLx^.«c>^ i^/Xo^ ?/ro^)^ Aktoavroiv

(sc. ?/^»-) re «vrov rs Tr^o^ov.

oe, ttt'xo^ro? (sc. oov), «7r^v^« /tk'^cetvcev.

x«! l'/t7toi-ot «7rLt'^otc?e 7ro/^.?) ex

///kv t^^vero t^rat^kovro,^ (sc.

Anma'rkn. 2. Uden Nomen staaer Participiet i Genitiv:

I) naar Subjektet er ubestemt eller dog ikke t<rnkt tyde­

ligt som Jndividuum, f. Er. oa^^okrox, da Trom­

peteren blcrste Signalda man gav, eller da der blev

givet Signal. i!o»'ro? ?ro^^ (sc. da det

regneve meget (o ^evs v«t): 2) eller naar Subjektet

kan underforstaaes fra det Foregaaende, f. Ex. ovrc-,?

^/o^roe sc. rovrov da det forholder sig faa. ovrn

sc. r«5»/ 7r^«^«rttv, naar det gPler

saaledes til.

Derimod staae de i indflranket Forstand saakaldte

im^ei-sonslia, ligesom ogsaa scljectiva neutr. gener,

med tort, naar de staae impcrsonalt, i accuzativo

(al>8oluto); f. Ex. t^ov > 7r«pov^ da det er tilladt;

da det trcrffer fig; At'ov, da det er Pligt;

//e?a//k^ov «i/ro?e^ da det fortryder dem; «tox^o^

vtv^ «F-!v«ro^ da det er stjendigt, muligt, umu­

ligt; og i Analogie dermed neuti-um af pers. psrtc.

xssz.^ f. Ex. k<'?^t>oi,.

vov, AtAo^k>o^ da det er sagt, skrevet o. s. v.

Selv da, naar de velbs, der sædvanligt staae impcr­

sonalt, faac et Subjekt til fig, findes ey scc. absol.;

f. Ex. /t.'^ov avro7c «^).o «5o^av ,)/t7v

ravr« (Foxc7).

298

Anmærk!!. 3. Ved dc relative Partikler og

staae Participier i genitivus eller accu5ativus a1>-

solut., naar en Bevæggrund anfores, som man tirn-

ker sig at v«re hos en Anden; f. Ex. ^»>',7?«, c-^s Tra'vr^v eller 7r«?ras -tFor«s, han taug

i den Tanke ar eller fordi dog Alle vidste. c^oTrk^ tx rovrv,v

ov rer tige^oin oin (sordi de

troe) o. s. v.

§. Z0.

fortsatte Vem^r?ninger over Participiernes Vrug.

4. Jo storre Sprogets Forkjcrrlighed er for Partici­

pierne, og jo hyppigere altsaa de participialfke Con-

structioner ere, desto stere Særegenheder maae nod-

vendigviis findes ved disse. Vi ville her anfore de

vigtigste.

2. Ofte staaer i Gråsken det Verbum, som ester vor

Forestilling er udtrykt som Hovedbegreb, i Parti­

cipium, og derimod det, der hos os betegner Om-

stcendigheden, i mod. iinitus. Dette er fornem­

melig! Tilfcrldet ved de verka

f. Ex. egentl. han undgik Opmcerksomheden, idet han

sneg sig bort, 9: sneg sig ubemcrrkt boet. ^o^'«

?o«? egentl. skuffede sig

selv, meerkede ikke selv, at han noerede, s: ncrrede

sig selv uafvidende. 7r«olo^ det var et

Tilfcelde, at han var tilstede, s: han var just til­

stede. han kom de Andre i For-

kjobet med at kaste o: han kastede forst.

han vedbliver at v«rs der o: er der be­

299

standigt. Dog finder man ogsaa f. Ex.

/U6v ri)v /xk/t/cul/

Ofte staaer et Participium ligesom blot for at ud­

male og anskueliggjore Hovedhandlingen, iscrr hos

Digterne, hvor derimod hos os saavel Hovedhand­

lingen som den ledsagende Omstændighed udtrykkes

ved verliurn inutum; f. Ex. <5^ han

lob hen og stillede sig.

tog og satte den op til. o!x«<)

gaae hjein og hersk, x«? /cc

han forer mig hen og scrtter mig.

Participierne forbindes ofre med verlia llnita og

danne Omskrivninger. Saaledes staae de f. Ex.

ofte:

s) med 5-',«/, ^er) i samme Be­

tydning. som tempus linltnm af Verbet selv; f.

Ex. r5r^or^5 d. s. s. rer^tt^usv. ^kv^tki/05 ttirtv d. s. s. ^ttc7o5!^rL

d. s. s. /Utl70t)<7t. r« r,"L 7r^6c»s

?^ovr« d. s. s« 6-^k.

b) med ^ hvor dog Omskrivningen gjerne ud­

trykker en Varighed eller fortsat Tilværelse af

Handlingen, som det enkelte Verbum ikke vilde

have udtrykt; f. Ex. rot«5r« ^«<?t

har ladet udgaae dette Bud,

som endnu bestaaer, hvilket ikke vilde

have udtrykt. ro5ro jeg har

beundret og beundrer endnu.

^655, du har udstedt dem, og de

ere endnu stedse udelukkede.

300

e) med de vel da, som bemcrrke gaac, komme o.

desl., iscer og f« Ex. ^5/ «7ro7rr«^e^o?^ ^s»-ro ttTro^i'vvre?^ /)/)

/?/) 0. s« v.

§. Z t.

Sammentrukne og forkortede Sætninger.

Endnu staacr tilbage at afhandle adskillige Til­

falde, hvori tvende Scetninger — en Hovedsætning og

en subordineret Scrtning — uden Hjalp af Infinitiver

eller Participier sammentrænges og forkortes til en eneste

Soetning. Dette finder fornemmeligt Sted ved de re­

lative subordinerede Scrtninger, og det paa en dobbelt

Maade, saaledes at enten den relative Scetning opgiver

sin Selvstændighed og slutter sig som en Apposition

til det Nomen i Hovedscrtmngen, hvorpaa Relativet

viser tilbage, eller omveM Hovedsætningen opgiver sin

Selvstændighed og slutter sig som Apposition til Relativet.

1. Den relative Scrtning gaaer over i Hovedsætningen

som Apposition til dennes Nomen; f. Ex. istedetfor

<70<^c)5

kan man sige 0. s. v.; istf.

kan man sige

rov o« s. v.

Anma?rkn. De relative Scrtninger, som forbindes ved

oios og ooos, gaae paa samme Maade over til en

Apposition; men da osos og oaot ikke kunne bort­

falde uden at flade Meningen, saa blive de staaende

og forandres ved en Art af Attraktion til samme

Kasus, som Nomen i den relative Scrtning. f. Ex.

Tru'l^ o/v, 00! 2 : rvtv^

301

o/oe ov ?7. ?o7s o'/ot? 7)^7^

?r??v Tro^ere/av ?: roto/rvt?, o/ot »)^/c7e

?7/v Fe ^t)^«7x« L^ov ooi^v r' o^kvs

xo^/z^v ?: roo^v, 007/ eor!^ o^eos xo^P^.

Paa samme Maade: txt7»>o Feev<!»- ro7o«»/ 7)^/-

X0t0t^ z: r^^txovrotS^ 7^tX0t 7'k! t0//6V.

Omvendt opgiver Hovedscetningen sin Selvstændig­

hed, og dens Nomen gaaer over i Relativets Ka­

sus; f. Er. rvt)ro /lti'i/ Z:

esrt rvtlro, <7 r/^«

7^ ^6^55/ r/i^« roi?rov

/x Tro^^ttZto/ S: ?/? o^rtt?^ (7t> ce/kt.

?lnmcrrkn. 1. I Analogie hermed maae forklares

endeel Talemaader, hvor voos staaer ligesom et

forstcrrkende Tillcrg til andre Adjektiver; f. Ex. O«l^aorov 000^ tA«7XLV

?r^k7or« ooa. A«^«ora 00«.

7ra^t'o/k os«. ro«a!!r«

A?) 7r^oyz«ot'^^«t, «)»).« 00«. Thl disse og

lignende Talemaader maa man tcenke sig oploste saaledes: ooov Tr^ol-^cu^^o-v, A«t^aorov t'ort.

00« a^rc^ tF^xtv, 7r^k7or« tort. vo« )x^?)^arw ^«r^t«or« tor«.

Anmcrrkn. 2. I Talemaaden o-Ve/c tortv, vor«s

eller oe ov over Relativet paa lignende Maade en

tiltrækkende Kraft over Nomen i Hovedsætningen; f. Ex. ovFt^oe orov ov Trce^rcoi/ «V x«^'

^'^tXt'«^ ?r«r^ L«?/v Z! o^Attj,' tor«v Tia^rcov

orov 0. s. v» or«, oilx a^t'oxLt.

x^a-c/7^ x«! tt^tt^axro"^ o»'Fe'^a oVrt^« ov xare^ x^aos rc,7? Tra^o^rcuv.

Anmcrrkn. 3. Det relative Adverbium ox drager end­

også« Hovedsætningens Adjektiv over i Adverbial­

302

formen i f. Ex. lus z: iTrk?--c-!? /?. ^a^avt'^s lu? «A^toe

^ » A- K ^ ^ »

De impersonale Saltninger, f. Ex. det er billigt,

aabcndart, langt fra og flere deslige, sammen­

trykkes scedvanligviis med den subordinerede Sæt­

ning saaledes, at der af begge dannes en eneste

personal Sottning; f. Ex. 0-^0/ «7lv^a5i«/ rt S; /<7r^ ?)^«5 «?ro^. ^/x«tOL

roi^ro Ti^ttrrstv ?r^.

?)i^ S: FAov c>rt. ^Tittt'tiros

ro^ro s: e7r«lvrov

Lrt. 7rv).^0l1, o^//ov ?i0ts7v?vt>ro !>: 710^-

^//ov t)^7 ?rots7^. Til Grund for denne

Constructionsmaade synes at ligge samme An­

skuelse, som ligger til Grund for de participialske

Constructioner; thi ligesom i disse sidste, saaledes

bliver ogsaa her det Begreb, som udtrykkes ved en

egen Satning, opfattet som Egenstab eller Be­

skaffenhed ved Nomen i den anden Scrtning.

303

F j e r d e K a p i t e l .

Saregenbeder i Forbindelsen af Grd

og Satninger.

5. i-

Anal'oluthie.

Z. Cfterat vi i det Foregaaende have opstillet de Negler,

som Sproget folger i Forbindelsen af Ord og Sæt­

ninger, og i tilfsiede Anmoerkninger have bemcrrket,

hvorledes disse Regler i dette eller hiint specielle

Tilfalde ere at forstaae og anvende: saa staaer

endnu tilbage at omtale en Nakke af Constructio-

ner, i hvilke Sproget, for at undgaae enten en

Vidtlsftighed, der ikke vilde bidrage Noget til

Tydeligheden, eller en ^ensformighed, der let

vilde udbrede sig over det Hele, hvis man med alt

for stor Wngstcligbed vilde forbinde en stsrre Rcekke

af Enkeltheder, og der snarere skader end befordrer

Forstaaeligheden, forbinder Ord og Scrtninger paa

en friere og mindre regelmæssig Maade, hvorved

da Foredraget vinder i Korthed, Livfuldhed og Klar­

hed. Alle disse Constructioner, hvor forskjellige de

end cre indbyrdes, kunne dog henfores til eet og

samme Begreb, nemlig Anakolmhie Mangel

paa Overensstemmelse i Forbindelsen (« og

«xv4ol^w, folger), og enhver af de enkelte Con­

structioner, som indbefattes under dette Begreb,

kaldes et Anakoluthon. De vigtigste af disse

ville vi i det Fslgende anfsre.

304

a) Ofte forbindes et Verbum, der udtrykker en Be­

vægelse, med en Kasus, der betegner en rolig

Tilstand, eller omvendt; f. Ex. xo-s: han faldt (til Jorden, og laae) i

Gtsvet (/t, xo^.), hvor altsaa Skribenten fra

Forestillingen om en Bevcrgelse hcntil ligesom

er sprunget over til Forestillingen om den detpaa

folgende rolige Tilstand og med udtryksfuld Kort­

hed har sammentrængt begge Forestillinger i

en eneste Construetion; faaledes

/«/»?, og omvendt Fs 6/5

o: der er en Klippe (som lober ud) i Ha­

vet. 716^6^« !): han var ud­

strakt (henover og laae) paa.

e/5 —

Denne Art af Anakoluthie belcrgges sårskilt med

Navnet Vrachylogie.

Anmcrrkn. Paa lignende Maade forbindes Berber,

der betegne en Bevcegelfe, med Adverbier, der

betegne en rolig Tilstand; s. Ex.

d) Til Anakoluther kunne ogfaa henregnes faadanne

Construetionor, hvori mere er taget Hensyn til

Ordenes Mening end til deres Form (Construe-

tioner xa?« eftersom Foredraget, om

endogsaa Tydeligheden ikke derved befordres, dog

vinder i Tvangloshed og Liv; f. Ex. ^t6i/ rk Xttt ^6x«r,/

A ... (se. foni ligger i Ad­

verbiet

305

7r^F?<7r« 56l'^k)^o5

(Wgypterinden, der hvor... o: i

LEgypten, hvor); og saaledes med Hensyn paa

Genus og NumeruS; f. Ex. x«r«

^er««, r« (nemlig

«t /Utt- r /?r

(hvor det synonyme ^65 har svcrvet Digteren for

Tanken), sammenlign 2 Kap. §. 2 og 3.

e) I Sætningernes Forbindelse opstaae Anakolu-

ther isoer ved Mellemscetninger, naar Skribenten

ligesom falder ud af den begyndte Construction

og gaaer over i en anden; f. Ex. o i « l' or«v x^k/r-

ro!!!ro ve^roi)? or««/

ro5r «i)roi^? (for

ro^rv» «^c?t/r«t).

71^5 ro^roi' ro^ <7?o^o^

/ueA«, 7r«/x«^05 (for «7io-/Ut'v...

<7xl'^vtt<7^tx^ ^ t! 0t Ou/lt05

/Pv^«r«5 trci /?

(for /kvttt). Af samme Natur cre

saadanne Anakoluther, hvor den objektive S«t-

ning begynder med 0^? eller vr», men, efter en

Mellemsatning, gaaer over i en ^.ee. euin iniln.

(s. 3 Kap. tz. 7. Anm. 1.) Anmcrrkn. Bcd saadanne Anakoluther fremkomme

NtZminstivi og ^ccusativi alzsvluti (0/

?«t- «7ro/S^'^ax- MM man maa vel l-rgge Mcrrke til, hvor forfljellige disse i dereS

Oprindelse og Natur ere fra de Lssus »dsoluti,

om hvilke er talt ovenfor 3 Kap. §« 9. Langes grccssc Grammarik, Zdic Udgave. 20

306

d) Ofte bestemmer den indskudte Mellemscetning

Constructionen af den folgende Deel af Hoved­

sætningen; f. Ex. 06 , li)? VU ^o7^«v for »>6^67. c-^s

Pk^r«rov tt7r«^ra)v

ro <7^6?6^o^ for ^<7?/.

e) Ofte gaae de relative Sætninger over i demon­

strative Sætninger, hvorved da en trcrttendc

Eensformighed undgaaes; f. Ex. ^00 Tiv^vr^vTioi^ v? Tro^tt

71^«/^?? — 7ro^« ^ 0/ Tro^rc-i ?r«A5v

Lv x«r« -S^tvv. /t^/«

x«/ vt 7rkt'Ao»roct

/7o/^?^wv, vvl, x^uro? i'ort 7i««5ti>

^uxXm7r6<7<75. <9vs"^oc /»v r^xk

§. 2. Lllipsis.

1. Ordene i deres Forbindelse danne en fortlobende,

sammenhangende R«kke, hvori det ene bestemmes

(concordantia verb.) og styres (regimen verd.)

af det andet, f. Ex. Adjektivet bestemmes af Sub­

stantivet, Pradikatet af Subjektet, det underord­

nede Begreb i csss. vbli^ui styres af det overord­

nede Hovedbegreb. Af denne Ncrkke bliver ofte det

bestemmende og styrende Ord udeladt, saasnar«

det af Sammenhoengen er tydeligt nok, hvilket det

er og hvad Indflydelse det har paa det Folgende;

isoer skeer dette naturligviis da, naar Talen iler

frem med en hsiere Grad af Livlighed, f. Ex. i

des affektfulde Foredrag og i Dialogen. En saadan

307

Udeladelse af det bestemmende og styrende Ord kaldes

Ellipsis, og elliptisk staaer ethvert Ord eller

Stttning, som bestemmes eller styres af ct udeladt

Ord eller Satning. — Imidlertid maa man ikke

tamke sig Ellipserne som vilkaarlige, saa at det

skulde voere den Enkelte tilladt efter eget Tykke at

udelade dette eller hiint, som kunde synes ham und­

værligt. Tvertimod ere Ellipserne indskrænkede til

ct vist ikke synderligt stort Antal as Tilfalde, som

have faast Fasthed ved Sprogbrugen.

Anm.rrkn. Af saadanne Ord, som udtrMe ct tilfæl­

digt Bcgreb, det cr ct saadant, hvortil man ikke

kan flutte sig af Sammenhængen, kan altsaa ingen

Ellipse sinde Sted; altsaa ikke af Adjektiver, Ad­

verbier, Propositioner. Ikke heller af konjunktioner

og Interjektiouer kan nogen Ellipse sinde Sted,

eftersom disse Ordklasser aldrig bestemme eller styre andre Ord.

Exempler paa Ellipsis i Forbindelsen af de enkelte Taledele ere folgende:

s) Det bestemmende Substantiv udelades ved Ad­

jektiver, naar enten disse udelukkende tilkomme

visse Gjenstande, saa at Substantivets Begreb

er gaaet over i dem, s. Ex. (710?«^

(8e. : eller naar de vel kunne til-

la'gges flere Gjenstande, men det i den enkelte

Forbindelse er tydeligt, hvilket Substantivs Be­

greb de have optaget i sig; f. Ex.

Z08

7rpv5»?l^tt (ze. Saaledes staae iscer Ad­

jektiver elliptiss til at betegne Festers Navne,

f. Ex. 77^5«, 80.

tkp«): og Tidsbestemmelser, som: »)

S^x«r^, 6? (se. H7aal

og VKgt, f. Ex. 7rt^l!)t, (se. (se.

Legemsdele: ^o-/?cov e^/<7-

<7kro (se. ^ «/<PorL-

o. s. v. Anmcrrkn. Om Ellipse af Substantivet yed Artiklen

er talt ovenfor 1 Kap. §. 3. s.

d) Subjektet udelades; f. Ex.^>ol)0l (o!

e) Det styrende Nomen udelades; f. Ex. 7r«r?^,

^6«<7x«^o?^ fremdeles /t«vr?7o^

o. fl. deslige udelades efter Artiklen og en Ge­

nitiv, som H"»^'/U«^05 o OAvoy/vl?.

^ i/s ^Mao. ^ ̂ 05.

6) Det styrende Verbum udelades iscrr i Eder og

Bonner; f. Ex. rov^//«. /u« ro^s

Tr^vs -A6c?v (se. eller Tk^v?

<75 ^ovcerwv i Ordsprog, s. Ex. ^

og overhovedet i affektfulde

Udraab, hvor da sadvanligt en Interjektion slut­

ter sig til den elliptiske Kasus, f. Ex.

o/'/uvt rv)t/ x«xcoi/! (vFi^o^<«t). bi

(o'^«)>

309

Anmcrrkn. At det ikke er Jnterjektionerne, der styre

Kasus, er ovenfor 1 Kap. Z. 17. 2 bemcerket.

Men Jnterjektionen antyder dunkelt den samme

Forestilling, som, naar Ellipsen ikke fandt Sted,

vilde udtrykkes klart ved Verbet.

Ogsaa hele Sottninger staae elliptisk; f. Ex.

s) sccus. c. intimt, i Udraab, om: naSe/v

li) Sætninger med ^7/ til at udtrykke Frygt og Be­

kymring: /uH :

eller Advarsel: xo/^,M»< t/lo 7r«^«

eller Bon: 71^05 se

c) I den dialogiske Stiil udelades ofte saadanne

smaae liekrcrftende eller benægtende Scrtninger,

som det af hele Sammenhængen er let at sup­

plere, og som af det hvormed den folgende

S«tning liegynder, tydeligt sees at ligge i den

Talendes Tanker; f. Ex. x«l 9,^5

o<75«/ Xttl (ja vist siger jeg

det,) thi der er meget andet Fromt?: ja vist

cr der 0. s. v. w r/? r«t^r^v o«5ov

(derhen kan jeg ikke gaae,) thi

hvo skal vise mig Veien?

Zlnmcrrkn. Z Opfordringer eller Opmuntringer

med -t, som kl A' kt A' «^krk^ er Betin-

gclfcs-Slrtningens Verbum udeladt (kSk'/l-«?)/ f.

Ex. kt A', «^k, ?vFe kt?rk' (hvis du vil).

A', Tro^tv rkv^kSt Trkt^Hk,^

/ukv. Sjeldnere i andre Forbindelser, f. Ex. k» o«) /Ut'v //ev axovovt'.

310

4. En Ellipse er det ligeledeZ, skjondt af noget for-

skjellig Natur, naar det bestemmende og styrende

Ord v^l er udeladt, men staaer i det ncermest Foran-

gaaende og derfra letteligt kan suppleres; f. Ex.

u <705 6^' r«

Ti^o ro^ro^ «7iu ro^rov se. t"Se^ro.

Anma'rkil. Ofte maa fra det ncrrmest Foregaaende

ikke suppleres det samme Ord, men et andet i

Begreb dermed beflTgtet; f. Ex. ?) (S^«e)

^Tikt?'« e/s «^ro «7r' V)).t'u7r0I> ^ ^ ^os Al-^«

Ligeledes bliver ofte efter et foregaaende negalivc

Begreb ikke dette, men det modsatte affirmative

at supplere; f. Ex. o ^'^os o^'x

^50.

5. Forskjellig fra Ellipsis er ^osio^esis (^710- <7tw7tl<l.^

tier), hvorved Talen, idet den rask iler til det

Folgende, afbrydes og lades ufuldendt i saadanne

Sammenhcrng, hvor det er let at slutte sig til

hvad der er udeladt. Saaledes isar ved dobbelte

Betingelses-Sceminger, f. Er. e/ S^<7v^c7s

fornemmeligt hvor et Vnske udtrykkes, f.

Ex. /5t/ozro egentligt: dersom det skeete

(faa vilde jeg vcere lykkelig,

gid det skee l

6. Til Ellipsis maae heller ikke henregnes alle flige

Constructioner, hvor et eller andet Ord er udeladt.

311

som kunde vcere tilfoict og vel ogsaa paa andre

Steder i lignende Sammenhang er tilfoict. Man

siger saaledes:

og UdeN

?«cuv. o^x ^'//^^kro /6^c< og uden

vi)x /»/ ?6 Zitt^TIUZ,

og uden Xtt^7ro»/: ?) /?/ Men

i disse og lignende Tilfalde finder ingen Ellipse

Sted, men blot en storre eller mindre Ildforlighed

eller Fylde i Talen. Da disse Udeladelser altsaa

cre rhetoriske og ikke grammatikalske, kunne de

ikke her udforligere afhandles, ligesaalidt som paa

den anden Side alle de Tilfalde, hvor et Ord

staaer i grammatikalsk Henseende overflodigt, pleo­

nastisk, f. Ex. FtXtt«??«,'. «v^a>7ro?

: thi pleonasmus er egentligt stedse rheto-

riff, og aldrig grammatikalsk.