Stednavne, centralpladser og vækstcentre – om tolkningsvalg og betydningsrelationer. I: Eggert,...

På sporet

Professor, dr.phil. Bent Jørgensen har gennem årtier præget dansk navneforskning. Med dette festskrift hædres han af sine kolleger både som forsker og som ven.

Artiklerne i festskriftet afspejler spændvidden inden for navne-forskningen og Bent Jørgensens mange interesser: stednavne, personnavne, sproghistorie, retskrivning, leksikografi , storbyen København samt sporvogne og donaldisme. Bogen indeholder også en samlet oversigt over Bent Jørgensens publikationer.

Museum Tusculanums Forlag

FESTSKRIFT TIL BENT JØRGENSEN PÅ 70-ÅRSDAGEN DEN 12. MARTS 2014

Museum Tusculanums Forlag | København 2014

PåPåsporetsporetFES

TSK

RIFT TIL B

EN

T JØR

GE

NS

EN

P

Å 7

0-Å

RS

DA

GE

N D

EN

12

. MA

RTS

201

4

Navnestudier udgivet af Afdeling for Navneforskning,

Nordisk Forskningsinstitut Nr. 42

På sporet

Festskrift til Bent Jørgensen

på 70-årsdagen den 12. marts 2014

Redigeret af

Birgit Eggert, Peder Gammeltoft og Rikke Steenholt Olesen

Museum Tusculanums Forlag København 2014

Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog

eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov

om ophavsret.

© 2014 Forfatterne og Nordisk Forskningsinstitut,

Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Grafisk tilrettelæggelse: Torben Christiansen

Omslag: Anette Ravn Olesen; forside med maleri af Kai Molter

med motiv fra Allégade på Frederiksberg; bagside med kort fra 1968,

hvor sporvogne er angivet med rødt, busser med blåt;

begge illustrationer ejes af Sporvejsmuseet.

Foto af Bent Jørgensen (s. 8): Suzanne Reitz, Nordisk Forskningsinstitut

Alle bidrag i bogen er fagfællebedømt.

Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri

Printed in Denmark 2014

ISBN: 978-87-635-4206-7

ISSN: 0470-5165

I kommission hos


Birketinget 6

2300 København S

Danmark

[email protected]

+45 3234 1414

www.mtp.dk

For en illustrations vedkommende har det ikke været muligt at finde inde-

haveren af ophavsrettighederne. Hvis Nordisk Forskningsinstitut på denne

måde måtte have krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet.

Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde

instituttet indhentet tilladelse i forvejen.

INDHOLD 5

Indhold Forord 7 Tabula gratulatoria 9 SOFIE LAURINE ALBRIS

Turen går til Gudernes Hjem. Om en køretur med Bent Jørgensen og nogle overvejelser om organiseringen af Gudmes landskab 17

GORDON ALBØGE

Kristendommens spor i Vendsyssels stednavne 33 SEBASTIAN MØLLER BAK

Spottenavne i Danmarks gamle Personnavne 51 KATRINE KEHLET BECHSGAARD

Navnet Bent 63 SIMON SKOVGAARD BOECK

Lidt om Moths stednavneformer 67 LISBETH EILERSGAARD CHRISTENSEN

Stednavne, centralpladser og vækstcentre – om tolkningsvalg og betydningsrelationer 79

TORBEN CHRISTIANSEN

Andebyspor i dansk 91 VIBEKE DALBERG OG ROB RENTENAAR

Marknavn, Flurname, veldnaam, field-name. Nogle afgrænsningsproblemer 105

BIRGIT EGGERT

Rannerød – et rød-navn i Vendsyssel? 117

6 INDHOLD

GILLIAN FELLOWS-JENSEN

On the track of some lost place-names

and early substitutions in England 127

PEDER GAMMELTOFT

Hvad var det Varde var? 143

JOHNNY GRANDJEAN GØGSIG JAKOBSEN

Sporvogne i Andeby 153

MICHAEL LERCHE NIELSEN

”Jona bil, Jona fadøl, Jona crib?” Genitiv og andre

bøjningsendelser i danske fornavne 167

RIKKE STEENHOLT OLESEN

Om tolkningen af glda. skēth, f.,

i betydningen ’skibssætning’ 179

BERIT SANDNES

Navn på -rup i nordøstre Skåne 193

LINE SANDST

Nogle steder, der engang var hjem 205

SUSANNE VOGT

Ravnsholt i Merløse herred – en markskelsforretning

i Ravnholt godsarkiv 219

BENTE HOLMBERG

Publikationer af Bent Jørgensen 231

STEDNAVNE, CENTRALPLADSER OG VÆKSTCENTRE 79

Stednavne, centralpladser og vækstcentre – om tolkningsvalg og betydningsrelationer LISBETH EILERSGAARD CHRISTENSEN

To an archaeologist, working with central-place indicative place-name environments seems to be full of interesting perspectives. However, this approach also contains a number of methodological difficulties, not least in connection with the actual interpretation of the place-name material. This article illustrates how a small number of place-names in Åsum parish in Funen may – or may not – contain central-place rele-vant elements. By focusing solely on the central-place relevant inter-pretation possibilities, the place-name material may be presented as being indicative of pre-Christian religious practice, the presence of elites and the existence of a suitable niche. On the other hand, by ex-clusively focusing on non-central-place relevant interpretation possi-bilities, the very same place-names may be presented as reflecting the local topography and earlier farming practices, settlement history and transportation routes. The archaeological material, however, shows that the parish has had significant central functions in the late Iron Age – but there is a real risk of circular argumentation if this knowledge is allowed to dictate the choice of interpretation possibili-ties. There are, nonetheless, groupings of central-place indicative place-names in Denmark but they are of a completely different and looser structure than the Central Swedish name environments. This ar-ticle suggests that a Growth Pole Theory may add a greater level of understanding to the dynamics of central places as well as to central-place structures. The theory focuses on e.g. catalysing effects for growth which open up for a less close-knit structure between localities within geographical central-place concentrations. Groupings of central-place indicative place-names may thus be seen as being single markers in areas characterised by growth and centrality rather than demonstrating that related place-names reflect a coherent and organ-ised structure.

I artiklen Betydningsrelationer mellem stednavne i begrænsede områder diskuterer Bent Jørgensen metodiske problemstillinger ved tolkningen af særlige stednavnemiljøer som udtryk for yngre jernalders central-

80 LISBETH EILERSGAARD CHRISTENSEN

pladsstrukturer (Jørgensen 2005). Og emnet er værd at diskutere – på grund af de metodiske problemstillinger såvel som de perspektiver, tilgangen byder for beskrivelsen af samfundets struktur og organisering i yngre jernalder og vikingetid (ca. 200–1050 e.Kr.). Et par af de emner, som Bent Jørgensen tager op i sin artikel, skal berøres i det nedenståen-de.

Betydningsafgrænsning og tolkningsstrategi

Spørgsmålet om betydningsafgrænsning og tolkningsstrategi er et væ-sentligt element i Jørgensens problematiserende indlæg til teorien om centralpladsindicerende stednavnemiljøer. Mange stednavneled inde-holder da også et så tilstrækkelig bredt eller værdineutralt betydnings-indhold, at det giver rum for en delvis subjektiv betydningsfastlæggelse inden for den givne ramme. Når dertil lægges, at holdningen til, hvilke sproglige og ikke-sproglige fænomener der har tolkningsmæssig værdi, kan variere betragteligt, kan tolkninger af stednavne bestående af de samme navneled falde temmelig forskelligt ud. At resultatet af en stednavneanalyse i vid udstrækning afhænger af forskerens valg og teoretiske tilgang, er ikke en ny erkendelse (jf. Brink 1997 s. 61–62; Jørgensen 2005 s. 187–188). Det kan imidlertid give udslag i så forskellige analyseresultater, at det også kan forstærke ind-trykket af en betragtelig variation i stednavnematerialets udsagnsværdi for forhistoriske forhold i forskellige geografiske områder. Sættes tingene på spidsen, kan stednavnematerialet i et enkelt fynsk sogn tjene som et illustrativt eksempel herpå, idet det kan præsenteres som henholdsvis et centralpladsindicerende navnemiljø og et alminde-ligt gennemsnitsdansk stednavneinventar (jf. fig. 1). Lundsgård i Åsum Sogn ca. 4 km øst for Odense på Fyn har været velkendt inden for arkæologiske kredse siden 1940’erne, hvor der blev udgravet et bopladsområde med tykke kulturlag og adskillige fund af metalgenstande med periodemæssig tyngde i yngre romersk og ældre germansk jernalder (ca. 200–550 e.Kr.). Lokaliteten knytter sig til et større bopladsområde fra perioden, og genstandsmaterialet tæller blandt andet adskillige fund af håndværksmæssig karakter som brudmetaller, støbekegler, sølv- og bronzebarrer, vægtlodder mv. Der er også flere genstande af særlig fin karakter, bl.a. en lille tyrefigur af bronze, der har sine nærmeste paralleller i Gudme (fig. 2). Fundmaterialet afspejler metalhåndværk, og det samme gør sig gældende i et fundområde ca. 400 m mod sydøst, hvor der også er spor efter forarbejdning af ben og


Figur 1. Åsum Sogn med udvalgte stednavne og arkæologiske fund af central-pladsindicerende karakter. Fundnumrene markerer: 1. Lundsgård Nord, bo-pladsområde med kulturlag og et stort antal metalgenstande, der bl.a. afspejler håndværk. Dateringsmæssigt tyngdepunkt i yngre romersk og ældre germansk jernalder. 2. Lundsgård Sydøst, kulturlag med håndværksindicerende metal-genstande og spor efter bl.a. kamproduktion. Yngre romersk og ældre ger-mansk jernalder. 3. Guldtråd, overfladefund. Yngre jernalder. 4. Næb- og fug-lefibula, detektorfund. Yngre germansk jernalder. 5. Hængesmykke, overflade-fund. Sen vikingetid-tidlig middelalder. 6. Næbfibula og ringspænde, overfla-defund. Yngre germansk jernalder. 7. S-formet pladefibula, detektorfund. Yngre germansk jernalder.


Figur 2. Tyrefigur af bronze fra Lundsgård Nord-lokaliteten. Yngre romersk eller ældre germansk jernalder. Foto: Jørgen Nielsen, Odense Bys Museer. tak til blandt andet kamproduktion. Tenvægte afspejler tekstilfremstil-ling, og vægtlodder samt et sjældent fund af dele fra en vægt har relati-on til håndværksproduktion såvel som handel. Ved de handels- og håndværksrelaterede funktioner kan Lundsgård karakteriseres som en centralplads (Henriksen 2000 s. 22–28; Hansen 2005, 2009 s. 113). Der er i øvrigt flere metalfund fra området, blandt andet umiddelbart om-kring landsbyen Åsum ca. 1½ km mod syd. Der optræder stednavne i sognet, som måske kan tillægges central-pladsrelevans. Sogne- og herredsnavnet Åsum (Vjb 1231 Aasumheret) tolkes generelt som dativ pluralis af subst. glda. *ās ’ås’, sigtende til lokalitetens beliggenhed på en langstrakt højderyg. Navnet kan imidler-tid også være en sammensætning med -hēm som efterled, og det er da en formel mulighed, at forleddet er et til oldn. áss svarende subst. *as med betydningen ’hedensk gud’. Det er ved den tolkning foreslået, at navnet kan afspejle et oprindeligt appellativ *ashem, der i så fald er en semantisk parallel til det norrøne goðheimr (DS 14 s. 99; Holmberg 1992 s. 243–244; Kousgård Sørensen 1992 s. 233–234; Jørgensen 2008 s. 357). Umiddelbart øst for Åsum by optræder navnet Hjerlev (MB 1682 Hierlef; U 1792 Hierreløvs Agre). Navnet er kun overleveret som marknavn, men det er sandsynligvis oprindeligt bebyggelsesbetegnen-de, idet efterleddet snarest er -lev. Forleddet kan være et personnavn Hiarri, men det kan måske også være personbetegnelsen jarl, såfremt forleddets h ikke er oprindeligt (DS 14 s. 98). Navnet vil i så fald kunne tilskrives en lille gruppe nordiske stednavne bestående af personbeteg-


nelsen jarl+lev, der af nogle er foreslået som et muligt appellativ *jarlelev med betydningen ’til et jarledømme hørende gods’ (jf. f.eks. Hald 1965 s. 76; DS 14 s. 98). Øst for Hjerlev optræder marknavnet Brydeland (MB 1682 Bryde Land; U 1792, I 1916 Brydelands Agre). Forleddet kan være vb. bryde, glda. bryta, i betydningen ’bryde jord, tage jord ind til dyrkning’, men det kan formelt set også være subst. bryde, glda. brythi, i betydningen ’godsbestyrer, (gods)forvalter’ (jf. f.eks. ODS, DS 15 s. 239, Christensen 2010 s. 52). De to ord er vanske-lige at adskille, når de optræder som navneled, men tolkningen kan muligvis afklares ved en analyse af, hvilke og hvor mange gårde der har haft part i det pågældende jordstykke (jf. DS 25 s. 273). Åsum ejerlavs vestlige grænse følger Odense Å, der formodes at have været en væ-sentlig samfærdselslinje ind mod området ved Odense i både forhisto-risk og tidlig historisk tid. I et engområde ned mod åen i ejerlavets nordvestligste hjørne optræder navnet Skibmade (MB 1682 Ved Skif Mae; I 1922, 1950 Skemaen, Skibsmaen [samme lokalitet U 1792 Skiv Engene]). Forleddet kan være subst. skib, og i en kommentar til indbe-retningen fra 1922 hedder det da også, at stedet ”[…] i gamle Dage [var] Havn for mindre Skibe”. Det er usikkert, hvor gammelt navnet er, men det er selvfølgelig fristende at betragte det som afspejlende en anløbs- eller ladeplads med relation til ældre tider. I den sammenhæng ville placeringen af handels- og håndværksfunktioner netop i dette om-råde nær Odense Å give særdeles god mening. Af navnets betydnings-indhold kan der dog ikke sluttes andet, end at det sandsynligvis afspej-ler en relation til aktiviteter med skibe og sejlads på et ikke nærmere defineret tidspunkt. Et sidste navn, der skal nævnes i denne sammen-hæng, er Lunden, der har betegnet et skovområde i den nordlige del af ejerlavet, hvor bebyggelserne Lundsgård og Toruplund blev opført omkring år 1800. Skoven forsvandt midt i 1800-tallet, men navnet går i hvert fald tilbage til 1600-tallet, hvor det optræder i Åsum Herreds Tingbog d. 28/4 1642 (DS 14 s. 98). Skovområdet afspejles desuden i MB 1682 Lundtzmarcken. Er navnets bestemte form oprindelig, rækker navnet ikke tilbage til den relevante periode, men der er dokumenterede eksempler på Lund-navne, som først i yngre kilder antager bestemt form (jf. f.eks. Lunden i DS 5 s. 256, DS 15 s. 253 og DS 20 s. 62), og samme udvikling kan foreslås som en mulighed her. Har der været tale om et oprindelig usammensat Lund, skal det naturligvis inddrages på grund af forskellige traditioner, hvad angår sakrale tolkninger af usam-mensatte Lund-navne (jf. f.eks. Dalberg og Kousgård Sørensen 1979 s. 10–11).


Fem stednavne er omtalt, som hver især er præsenteret med forskel-lige tolkningsmuligheder. Ved en entydig fokus på de centralpladsrela-terede tolkningsmuligheder kan stednavnematerialet – dog med flere usikkerhedsmomenter – fremhæves som indicium på førkristen religi-on, elitær tilstedeværelse og anløbs- eller ladepladsfunktion i området. Ved et entydigt fravalg af de centralpladsrelaterede tolkningsmulighe-der vil de selv samme stednavne fremstå som afspejlende topografiske og jordbrugsrelaterede forhold krydret med et navn på en nedlagt eller flyttet bebyggelse og et navn, der kan afspejle færdsel med skibe ad Odense Å på et ikke nærmere defineret tidspunkt. Eksemplet illustrerer tolkningsproblematikken. Den ene version fokuserer alene på de centralpladsrelaterede tolkningsmuligheder, mens den anden fokuserer på andre og mere brede tolkningsmuligheder. Ek-semplet er karikeret, og enhver stednavneanalyse er naturligvis ander-ledes balanceret i valg og vægtning af tolkninger. Alligevel illustrerer det, hvori en del af diskussionerne om centralpladsindicerende navne-miljøer kan bunde: i stednavnenes tolkningsbredde og forskerens til-gang. I Åsum ejerlav vidner det arkæologiske materiale om stedets cen-tralpladsrelevante funktioner, og der knytter sig adskillige interessante spørgsmål til området, ikke mindst hvad angår relationen til Odense, der i hvert fald fra vikingetid – men måske også tidligere – har haft central betydning. Uagtet navnenes betydningsindhold er forholdet mellem Åsum og Hjerlev interessant ud fra et bebyggelseshistorisk synspunkt. Fundet af en S-formet pladefibula fra 700-tallet på Hjerlev Agre indicerer aktiviteter på stedet i denne periode, og genstandens høje kvalitet kan også indicere elitært relateret bebyggelse (jf. fig. 3). I det store hele forekommer det arkæologiske fundmateriale og de cen-tralpladsrelaterede tolkninger af stednavnene at supplere hinanden på bedste vis, men der er en oplagt risiko for cirkelslutninger ved at lade det arkæologiske materiale styre tolkningsvalget i de tilfælde, hvor de sproglige argumenter er svage. I de fleste tilfælde formodes det sproglige indhold i stednavne at beskrive karakteristiske forhold ved de lokaliteter, de oprindeligt har betegnet. Det er derfor heller ikke urimeligt, at ekstralingvistiske sag-forhold tillægges en vægt i valget mellem flere mulige tolkninger (jf. Christensen og Kousgård Sørensen 1972 s. 119, 146–162). Problemet er, at tolkningsbredden i nogle tilfælde gør det muligt at relatere en tolkning til karakteristika, man selv betragter som væsentlige, hvilket eksemplet ved Åsum også illustrerer. Arkæologisk set afspejler området


Figur 3. S-formet pladefibula fra yngre germansk jernalder (700-tal) fundet på Hjerlev Agre. Foto: Asger Kjærgaard, Odense Bys Museer. omkring Åsum væsentlig betydning i yngre jernalder, og da sakrale funktioner flere steder er iagttaget nær periodens handels- og hånd-værkspladser, giver en sakral tolkning af navnet Åsum eksempelvis god mening i den henseende. Men da lokaliteten ligger på et mindre ås-lignende højdedrag, kan sagforholdene også støtte en topografisk tolk-ning. I tilfældet Åsum er en topografisk tolkning traditionelt blevet foretrukket, men af årsager, der ikke altid fremlægges eksplicit (jf. f.eks. DS 14 s. 99). Det ville her være hensigtsmæssigt med en mere gennemsigtlig tolkningsargumentation, ligesom det generelt ville være nyttigt med en debat om tolkningsstrategier, og herunder såvel de eks-tralingvistiske og kontekstuelle som de navnetypologiske argumenters vægt i tolkningssituationen.

Centralpladser, vækstcentre og betydningsrelationer mellem stednavne

Til trods for den vanskelige balance i tolkningssituationen er det åben-lyst, at der i nogle områder optræder flere centralpladsrelaterede sted-navne end i andre. Selvom forskellen mellem det mellemsvenske og eksempelvis det danske område er slående på det punkt (f.eks. Hellberg 1979 s. 128; Brink 1998 s. 301), kan centralpladsrelaterede stednavne


også optræde i grupperinger i Danmark – dog af en anderledes løs og uensartet karakter end de mellemsvenske (Christensen 2010 s. 249–251). Tendensen til grupperinger forekommer også i det arkæologiske materiale, hvor centralpladsindicier og herunder metal- og prestigegen-stande hyppigt optræder i større eller mindre geografiske tyngdepunk-ter. Med bl.a. Gudme-området som model betegnes tyngdepunkter af centralitet inden for begrænsede områder generelt som centralplads-komplekser, og betragtes som samlede strukturer med centrale funktio-ner spredt på forskellige pladser inden for kerneområdet af en bygd (jf. f.eks. Näsman 1991 s. 171; Brink 1999 s. 434; Fabech 1999 s. 469). Teorien om centralpladskomplekser forklarer i vid udstrækning mindre geografiske koncentrationer af centrale pladser. Men den forkla-rer ikke større geografiske tyngdepunkter af centralitet, svarende til f.eks. centrale dele af det nordlige Midtfyn, hvorfra der er flere central-pladsindicier fra perioden romersk jernalder til vikingetid, eller store dele af Bornholm, der markerer sig gennem meget store fundmængder af centralpladsindicerende karakter i bl.a. germansk jernalder. Dette fænomen – hvad enten der er tale om koncentrationer af arkæologiske eller onomastiske centralpladsindicier – kræver et særskilt forklarings-forsøg. En teori om vækstcentre kan måske fungere som forklaringsmodel herpå. I korte træk fokuseres der i vækstcenterteorien på, at økonomisk udvikling eller vækst ikke foregår ensartet inden for en hel region, men i stedet foregår omkring bestemte poler eller centre, der fungerer som katalysatorer for udvikling. Væksten kan være baseret på elementer, der er direkte relateret til centret, men den kan også være mere indirekte relateret hertil som følge af centrets generelle stimulering af den regio-nale økonomi (f.eks. Perroux 1950). Vækstcenterteoriens grundlæggen-de fokus på økonomisk vækst, dynamik og forskellige former for inter-aktioner og relationer mellem lokaliteter vil med stor fordel kunne kob-les med elementer fra den økonomiske centralpladsteori, eksempelvis Walter Christallers klassiske teori om centrale steder (jf. Parr 1981). Introduktionen af vækstcenterteori til arkæologisk centralpladsteori vil give et teoretisk grundlag for forståelsen af centralpladsernes effekt på deres omgivende område, og ikke mindst deres muligt stimulerende effekt på vækst og udvikling. For hvordan forstås en lokalitet med cen-tralpladskarakteristika i et område med generelt mange og relativt tæt-liggende indikatorer på centralitet eller materiel velstand? Med en vækstcenterteoretisk tilgang kan geografiske koncentratio-ner af centralitet betragtes som vækstområder, hvor et eller flere primæ-


re centre gennem bl.a. en økonomisk gunstig udvikling eller spredning af nye innovative tiltag kan have katalyseret generel vækst og udvik-ling. Alene det primære centers tiltrækning af et stort befolkningstal i forbindelse med bestemte aktiviteter som eksempelvis produktion eller afsætning af varer på markedspladser eller særlige religiøse begivenhe-der kan have stimuleret økonomisk vækst og en gradvis udvikling af lignende eller relaterede funktioner i nærområdet. Udviklingen af nye centralpladser eller lokaliteter, der afspejler økonomisk velstand, kan ved denne tanke opstå som følge af gunstige sideeffekter fra tilstedevæ-relsen af det primære center uden nødvendigvis at være baseret på faste netværkssystemer og relationer af strukturel eller organisatorisk karak-ter mellem lokaliteterne. Det giver god mening at betragte det ovenfor omtalte Lundsgård-område i det lys. Området i og omkring Odense afspejler flere enkelt-fund af centralpladsindicerende karakter fra samme tidsperiode, og beliggenheden ved sejlruten ind mod Odense forekommer at være en sandsynlig årsag til Lundsgård og Åsums betydning og funktioner. Odense Å har netop ved Åsum været vanskelig at passere med andet end småskibe (jf. Harnow 2005 s. 26–27), og det forekommer derfor ikke usandsynligt, at der har været en form for omladeplads i området. Løftes blikket fra Lundsgård og Åsum, er der både i det arkæologiske og det onomastiske materiale adskillige centralpladsindicier i et større område omkring Odense (jf. Henriksen 2009 bd. 1 s. 346–347; Chri-stensen 2010 s. 250). En nyfundet detektorplads ved Vester Kærby blot 4 km nordøst for Lundsgård og omtrent midt mellem Odense og Ladby afspejler talrige spor efter handel og håndværk og er blot den senest tilkomne lokalitet, der bekræfter indtrykket af et markant vækstområde i yngre jernalder og vikingetid (Henriksen 2013 s. 72–76). Et kommen-de forskningsprojekt om centralitet og vækst på Fyn kan forhåbentlig bidrage med et detaljeret indblik i den dynamiske tilvækst af lokaliteter i bl.a. dette område som basis for en integreret applicering af vækstcen-terteori i den arkæologiske centralpladsteori. At betragte koncentrationer af centralpladser som vækstområder føjer et mere dynamisk perspektiv til centralpladsforskningen. Det giver imidlertid også grobund for en teoretisk forklaring på fænomenet, der ikke nødvendigvis er baseret på interne relationer, netværkssystemer og en fast organisatorisk struktur. En forklaringsramme, der indebærer, at strukturelle relationer mellem centralpladser kan have været væsentlig løsere, end bl.a. den klassiske centralpladsteori lægger op til, kan også bidrage til et bredere syn på geografiske koncentrationer af central-


pladsindicerende stednavne. I så fald ikke som nødvendigt betydnings-relaterede stednavne, der afspejler samlede organisatoriske strukturer, men lige så vel uafhængige normalnedslag i regioner præget af centrali-tet og vækst. ”Det er lettere at rive ned end at bygge op […]” skriver Bent Jør-gensen i sin artikel om betydningsrelationer mellem stednavne (Jørgen-sen 2005 s. 193). Forhåbentlig kan inddragelsen af vækstcenterteori i den centralpladsteoretiske forskning bidrage med nye byggesten i ar-bejdet med centralpladsindicerende stednavne og arkæologiske central-pladser.

Litteratur og kilder

Brink, Stefan, 1997: Västsvenska namnmiljöanalyser. I: Svante Strandberg (red.), Ortnamn i språk och samhälle. Hyllningsskrift till Lars Hellberg. Uppsala, s. 61–84.

Brink, Stefan, 1998: Land, bygd, distrikt och centralort i Sydsverige. Några bebyggelsehistoriska nedslag. I: L. Larsson og B. Hårdh (red.), Centrala Platser – Centrala Frågor. Samhällsstrukturen under Järnåldern. En Vän-bok till Berta Stjernquist. Uppåkrastudier 1. Lund, s. 297–326.

Brink, Stefan, 1999: Social order in the early Scandinavian landscape. I: C. Fabech og J. Ringtved (eds.), Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May 4–7 1998. Højbjerg, s. 423–439.

Christaller, Walter, 1968: Die Zentralen Orte in Süddeutschland. Eine ökono-misch-geografische Untersuchung über die Gesetzmäßigkeit der Verbrei-tung und Entwicklung der Siedlungen mit städtischen Funktionen. Repro-graphischer Nachdruck der 1. Auflage, Jena 1933. Darmstadt.

Christensen, Lisbeth Eilersgaard, 2010: Stednavne som kilde til yngre jernal-ders centralpladser. Ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet.

Christensen, Vibeke og John Kousgård Sørensen 1972: Stednavneforskning 1. Afgrænsning. Terminologi. Datering. København.

DS = Danmarks Stednavne 1–. København 1922–. Dalberg, Vibeke og John Kousgård Sørensen, 1979: Stednavneforskning 2.

Udnyttelsesmuligheder. København. Fabech, Charlotte, 1999: Centrality in sites and landscapes. I: C. Fabech og J.

Ringtved (eds.), Settlement and Landscape. Proceedings of a conference in Århus, Denmark, May 4–7 1998. Højbjerg, s. 455–474.

Fabech, Charlotte og Jytte Ringtved 1995: Magtens geografi i Sydskandinavi-en. Om kulturlandskab, produktion og bebyggelsesmønster. I: H.G. Resi og P. Rolfsen (red.), Produksjon og Samfunn. Beretning fra 2. nordiske jernalderssymposium på Granavolden. Oslo, s. 11–37.

Hald, Kristian, 1965: Vore stednavne. 2. reviderede og forøgede udgave. Kø-benhavn.


Hansen, Jesper, 2005: Åsum – en bebyggelse viet til Guderne? I: Aktuel Ar-kæologi 2005, nr. 7, s. 26–29.

Hansen, Jesper, 2009: Til døden os skiller – om udgravningen af en gravplads ved Lundsgaardkomplekset. Fynske Minder 2009, s. 112–131.

Harnow, Henrik, 2005: Odense havn og kanal gennem 200 år. Odense. Helgesson, Bertil, 2002: Järnålderns Skåne. Samhälle, centra och regioner.

Uppåkrastudier 5. Lund. Hellberg, Lars, 1979: Forn-Kalmar. Ortnamnen och stadens förhistoria. I: I.

Hammarström (red.), Kalmar stads historia 1. Kalmar, s. 119–166. Henriksen, Mogens Bo, 2000: Lundsgård, Seden Syd og Hjulby – tre fynske

bopladsområder med detektorfund. I: M.B. Henriksen (red.), Detektorfund – hvad skal vi med dem? Dokumentation og registrering af bopladser med detektorfund fra jernalder og middelalder. Rapport fra bebyggelseshisto-risk seminar på Hollufgård den 26. oktober 1998. Odense, s. 17–60.

Henriksen, Mogens Bo, 2009: Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Bind 1 og 2. Odense.

Henriksen, Mogens Bo, 2013: Odenses forgænger – eller: én af mange? I: Beretning fra 32. Tværfaglige Vikingesymposium. Højbjerg, s. 68–83.

Holmberg, Bente, 1992: Asbjørn, Astrid og Åsum. Om den hedenske as som navneled. I: G. Fellows-Jensen og B. Holmberg (red.), Sakrale navne. NORNA-rapporter 48. Uppsala, s. 235–248.

I = Indberetning til Stednavneudvalget (Institut (nu Afdeling) for Navneforsk-ning).

Jørgensen, Bent, 2005: Betydningsrelationer mellem stednavne i begrænsede områder. I: Staffan Nyström (red.), Namnens dynamik. Utvecklingsten-denser och drivkrafter inom nodiskt namnskick. NORNA-rapporter 80. Uppsala, s. 183–194.

Jørgensen, Bent, 2008: Danske stednavne. Gyldendal. Kousgård Sørensen, John, 1992: Haupttypen sakraler Ortsnamen Südskandi-

naviens. I: K. Hauck (ed.), Der historische Horizont der Götterbild-Amulette aus der Übergangsepoche von der Spätantike zum Frühmittelal-ter. Göttingen, s. 228–241.

MB = Markbog. Forarbejder til Christian V’s matrikel 1688. Näsman, Ulf, 1991: Det syvende århundrede – et mørkt tidsrum i ny belysning.

I: P. Mortensen og B.M. Rasmussen (red.), Fra Stamme til Stat i Danmark 2. Høvdingesamfund og Kongemagt. Århus, s. 165–178.

Parr, John B., 1981: The Distribution of Economic Opportunity in a Central Place System: Dynamic Aspects and Growth Poles. I: A. Kuklinski (ed.), Polarized Development and Regional Policies. Tribute to Jacques Bourde-ville. Hague, s. 59–69.

Perroux, François, 1950: Economic space: theory and applications. Quarterly Journal of Economics, vol. 64, s. 89–104.

U = Udskiftningsprotokol. Vjb = Kong Valdemars Jordebog I–III, udg. af Sv. Aakjær. København 1926–

45.

På sporet

Professor, dr.phil. Bent Jørgensen har gennem årtier præget dansk navneforskning. Med dette festskrift hædres han af sine kolleger både som forsker og som ven.

Artiklerne i festskriftet afspejler spændvidden inden for navne-forskningen og Bent Jørgensens mange interesser: stednavne, personnavne, sproghistorie, retskrivning, leksikografi , storbyen København samt sporvogne og donaldisme. Bogen indeholder også en samlet oversigt over Bent Jørgensens publikationer.


FESTSKRIFT TIL BENT JØRGENSEN PÅ 70-ÅRSDAGEN DEN 12. MARTS 2014

Museum Tusculanums Forlag | København 2014

PåPåsporetsporetFE

STS

KR

IFT TIL BE

NT JØ

RG

EN

SE

N

PÅ

70

-ÅR

SD

AG

EN

DE

N 1

2. M

AR

TS 2

01

4

Stednavne, centralpladser og vækstcentre – om tolkningsvalg og betydningsrelationer. I: Eggert,...

Documents

Transcript of Stednavne, centralpladser og vækstcentre – om tolkningsvalg og betydningsrelationer. I: Eggert,...