Social practices of café-going in Denmark

Institute of Marketing and Management June 2013 University of Southern Denmark, Odense MSc in Economics and Business Administration Brand Management and Marketing Communication

Academic supervisor: Exam number: 301914 Dorthe Brogaard Kristensen Exam number: 303884 Exam number: 319539

Social Practice of Café-‐Going

Market and Communication Ethnography Exam Report

Declaration of Co-‐Authorship

This paper is written jointly by the group except the following sections:

The sections ”Scientific Frame of Reference”, “Analytical Concepts: Practice Theory”, “Methodology”,

“The Context of Data Collection: Interview 3 – at Baresso” and “The Context of Data Collection:

Interview 4 – at Gertruds” and “Data Analysis: Practice Theory” are written by (303884).

The sections ”Analytical Concepts: Rituals”, ” The Context of Data Collection: Interview 1 – at Olivia

Brasserie”, ”The Context of Data Collection: at Cuckoo’s Nest”, ”Data Analysis: Rituals” and “Critical

Reflections” are written by (301914).

The sections ”Analytical Concepts: Pragmatics and Intentionality”, ”The Context of Data Collection:

Observation Session 1 – at Cuckoo’s Nest”, ” The Context of Data Collection: Observation Session 2 –

at Café Gertruds” and ”Data Analysis: Pragmatics and Intentionality” are written by (319539).

Table of Contents

Introduction .................................................................................................................................... 1

Scientific Frame of Reference .......................................................................................................... 2

Analytical Concepts ......................................................................................................................... 4

Pragmatics and Intentionality ..................................................................................................... 4

Rituals ........................................................................................................................................ 7

Practice Theory ......................................................................................................................... 10

Methodology ................................................................................................................................ 13

The Context of Data Collection ...................................................................................................... 19

Observation Session 1 – at Cuckoo’s Nest ................................................................................. 19

Observation Session 2 – at Gertruds ......................................................................................... 20

Interview 1 – at Olivia Brasserie ................................................................................................ 22

Interview 2 – at Cuckoo’s Nest .................................................................................................. 23

Interview 3 – at Baresso ............................................................................................................ 24

Interview 4 – at Gertruds .......................................................................................................... 25

Data Analysis ................................................................................................................................ 26

Pragmatics and Intentionality ................................................................................................... 26

Rituals ...................................................................................................................................... 30

Practice Theory ......................................................................................................................... 34

Critical Reflections ........................................................................................................................ 39

Concluding Discussion ................................................................................................................... 41

Bibliography ................................................................................................................................. 43

Appendix A – Interview Guide ................................................................................................... 48

Appendix B – Observation Guide ............................................................................................... 52

Appendix C – Instrumental Research Questions ........................................................................ 54

Appendix D – Transcriptions ..................................................................................................... 56

Transcription of Interview 1 (Olivia Brasserie) ............................................................................. 56

Transcription of Interview 2 (Cuckoo’s Nest) ............................................................................... 85

Transcription of Interview 3 (Baresso) ....................................................................................... 107

Transcription of Interview 4 (Gertruds) ..................................................................................... 122

Appendix E – Observation Notes ............................................................................................. 138

Appendix F – Picture ............................................................................................................... 147

1

Introduction

This research paper is an attempt at mapping the social practice of café-‐going of

Danish women in the age of 18-‐26. Specifically ethnographic analyses of the

pragmatic, ritualistic and symbolic relations in going to cafés will make up the parts in

this account of the social practice of female 18-‐26 year old café-‐visitors.

The problem statement above defines the subject of study in this paper, which presents the first

piece of ethnographic work ever conducted by the authors. The paper is thus a result of a process

that has at times been intriguing and frustrating, fascinating and boring, simple and complex, just to

name a few of the emotional states that have affected the authors during the work on this paper.

Practice theory1 acts as the main theoretical framework in this study, whereas the pragmatic,

ritualistic and symbolic relations assists in going deeper into those specific dimensions of the café-‐

going practices of our chosen segment, respectively. The authors are confident that social practice

and pragmatism, which contains some of the same basic elements, are upcoming or recurring

perspectives that will help conceptualize consumption, as something more than merely being in the

heads of consumers, but something that is embodied.

Café-‐culture has in recent years become a more and more mainstream phenomenon among young

people in Denmark and it is a field, which is thus very accessible to and of great interest of the

authors. Consequently, this is a study in which we deductively test a predefined theoretical

framework, rather than the more exploratory approach of inducting a framework from data.

Firstly, the scientific frame of reference is presented, in which the ontological and epistemological

stance taken in this paper is being accounted for. Secondly, the analytical concepts and theoretical

perspectives are elaborated through the theory section, which focuses on the fields of pragmatics,

rituals and practice theory. Thirdly, the methodology of this study is discussed with specific focus on

etic interpretation building, the applied data collection method and evaluation of the empirical

background. Fourthly, the context of data collection is presented in order to give the reader a notion

of the material surroundings and the social context, which is drawn upon during analysis. Fifthly, the

data analyses, which focus on identifying emic meanings and building etic interpretation, are

conducted. The pragmatic and ritualistic findings are treated as avenues of social practice and are

thus relied upon in the analysis section on social practice. Lastly, critical reflections upon the

ethnographic work conducted in this paper are presented and the findings are summarized in a

conclusion. Additionally, a list of instrumental research questions, the interview-‐ and observation

guides, all transcriptions, the observation notes are provided in the appendix.

1 Practice theory and social practice theory are terms, which are used interchangeably in this study.

2

Scientific Frame of Reference

Café-‐going is a reflection of social changes and dynamics of contemporary Danish culture and society.

There are however many possible and ever new observations, conceptualizations and theories, which

can be used to describe and analyse it. The authors have chosen a social and practical constructivist

frame of science and a three-‐structured theoretical framework – pragmatism, rituals and social

practice theory.

Frame of Science -‐ Social and Practical Constructivism

The larger ontological standpoint of this paper is mainly of social constructivist character. This sets

through at two levels. Firstly there is the object of study. The phenomenon studied here is enacted

and practiced by individuals through their social interaction -‐ mainly through the language, but also

other social practices (Hackley, 2003). It therefore seems justified to acknowledge the reality of the

individuals as the reality, which they, in collaboration with another individuals, have agreed on or

constructed, and not a reality, which objectively pre-‐exists (Klausen, 2005). This means that different

social processes or gatherings (such as a (sub)culture) will construct different intersubjective realities

(Nisbet and Perrin, 1977). In this case, café-‐going only exist as part of our reality, and in that specific

manner, through humans, as we experience and construct our reality at the same time. Thus a given

café observed in this study does not exist independently of the human experience of it -‐ i.e. the

experience of a 21-‐year-‐old female “café-‐goer” from Odense – Consequently the definition and

reality of a café can be very different for a 50-‐year-‐old male or an inhabitant of Milan. The definition

and understanding of a café and the practices involved will be different across different social

groupings, as knowledge is to a large extent a result of social processes (in which discourse is a main

driver of these and thus creator and medium of meaning). We do, however, also acknowledge that

knowledge (i.e. our understanding of the world, phenomena or humans) can be embodied through

the interaction with material objects (Truninger, 2011; Dant, 2008; Watson and Shove, 2008; Warde,

2005). This becomes evident when reaching the more empirical level of analysis. Just as social

processes are drivers and negotiators of knowledge, so is an individual’s material interaction with

objects, or alternatively his career, in a specific social practice. We thus take the broader practice

theory view. This opens up for a flatter ontology or practical constructivism with the opportunity to

treat humans and material objects as equally epistemic objects, because different combinations of

these “actors” produce different results and meanings (Finch and Acha, 2008). A café designed with

small two-‐person-‐tables will produce quite a different reality of café-‐going compared to a café in

which there are no tables, but only a few seats along the counter, where most people order and

leave. A constructivist standpoint pertains on a second level in this study. The research and paper

itself conducted here is not an objective and transparent "reproduction" of the reality of the

3

observed and interviewed café-‐goers, but a construction of the researchers’ of a new research-‐

domain, which in varying degrees reflects prior work on this domain, but also the educational,

cultural and ideological understanding of these authors (Hackley, 2003).

An important point to be made is the way that findings of this study are to be generalized. We

emphasize what Kvale and Brinkmann (2009) term as analytical generalization. Here generalization is

understood as the extent to which, the findings can be instructive or guiding for understanding of

another similar cultural context. Generalization in this sense does not refer to prediction.

Consequently this study does not want to derive findings which can be applied to every female in the

age between 18-‐26, but to present knowledge, which could be suggest useful orientations in for

instance other contexts, in which consumption and social interaction are indistinguishable from each

other – as is the case of café-‐going.

4

Analytical Concepts

Pragmatics and Intentionality

One of the theoretical angles we would like to present in relation to our research question, concerns

pragmatism and the intentionality embedded in the design of material objects. The way people use

objects or behave in spaces is strongly influenced by the physical characteristics presented around

them. Most chairs for example, clearly show the user that they are meant to sit on, even if they look

somewhat unconventional. The purpose and intention of the object are embedded in the design. So,

however a chair is just a bunch of steel and/or plastic, we know what to do with it. Sometimes

though, objects or places influence the ‘way of use’ in much more subtle ways. We will take this

theoretical angle into account when we observe consumers in a café, to investigate to what extend

pragmatism and material interaction influences the practice. Our understanding of the café-‐going

practice will be explained in the next section of this paper.

Dant (2008) wrote an article in order to explore the different parameters of the process of material

interaction, as it is undertaken by consumers, when they ‘communicate’ with material objects. He

states that there is a human intentionality embedded within the objects by the designer that is

released as the user interacts with the object. In addition, Dourish (2004) and Robertson (N.D.)

explored the power of phenomenology as a resource for understanding how embodied relationships

with objects operate. They focused on the way that human beings interact meaningfully with objects

directly, not just in the course of their interactions with other human beings. A similar point of view

is more concretely described by Larssen et al (2006), who state “the interaction between a human

being and an object is a language-‐like ‘dialogue’ where movement is the mode of communication”.

One could discuss whether or not people have a choice not to interact with their environment to

such a large extend, and whether or not people are (equally) aware of their material surroundings.

Merleau-‐Ponty (1962), however, states that “being” is synonymous with “being situated” and “being

situated” means interacting with a material environment. Consciously “ignoring” material

surroundings seems impossible, because by trying so, a person by definition confirms the existence

of this environment and is thus interacting with it after all.

Pragmatic Relations of Material Interaction

The “pragmatic relations of material interaction” model by Dant (2008) shows how a person interacts

with an object, influenced by several aspects, such as culture, memories and experiences or advice

from other people. Our interviews and observation will tell us what aspects are most dominant or

influential in the way people see their café visit, and behave in this specific social environment. Dant

mapped the relations between a person and object(s) by pointing out five aspects that produce

5

pragmatic meaning in material interaction: intention, perception, orientation, manipulation and

continuation. “Intention directs the engagement of perception and gesture with an object” (Dant,

2008). However, they don’t have to be a conscious thought – and can simply be part of the “flow of

action”. If we look to our topic of research, café-‐going practices, we see examples of perception and

gesture coming together in habits and routinized behaviour, such as someone stirring his coffee with

a little spoon. All bodily senses combined shape the way an object is perceived. Senses, such as sight,

touch and smell, give a person sensory information that will be processed and interpreted

individually, through ones knowledge and cultural framework. The orientation phase will

subsequently take place when a person prepares to bodily interact with an object. Manipulation is

the step of actually bringing movement in the object through the hands or via an intermediary object

as a tool: drinking from a coffee cup or stirring with a spoon for instance. The more unconscious

material interaction takes place; the lower is the requirement for fresh intention. Taking several sips

from a coffee cup is an example of a bodily gesture towards a material object with a strong

continuation.

The individual nature of perception and human behaviour, as well as the uniqueness of particular

moments or situations, explain the complexity of pragmatics and intentionality, through which a

person perceives and manipulates objects.

The User-‐Interface of a Café

Material objects forming a part of our research locations are for example the entrance of the café,

the table setting, the artwork on the wall and the wardrobe. All material objects combined

determine the “user-‐interface” of – and the experience in – the café, as they for example influence

the walking path after entering the café, the tempo of movement and the perception of comfort.

Pragmatics studies the transmission of meaning as something not only depending on structural and

linguistic knowledge (e.g., grammar, a lexicon, etc.) of the speaker and listener, but also on the

context and any pre-‐existing knowledge about those involved, intent of the speaker and other factors

(Lui, 2013). Dant (2008) states that the pragmatics of material interaction are concerned with those

practices, by which human beings derive cultural meaning and value from things. For some material

objects, this inherent cultural meaning is more comprehensive than for others. An example that is

relevant to our research environment, Danish cafés, is the entrance. Typical café doors that open

both ways and don’t really close, form a fluid boundary between outside and inside – a meaningful

distinction that marks the start of the café.

One last relevant notion regarding material interaction and the focus of our research relates to the

“tool” aspect in Dant’s (2008) model. Sometimes human beings need some help to figure out how to

interact with material objects. For example, to self-‐fabricate a piece of furniture with the help of a

6

manual. However, in the case of our café observations, the way to interact with the available

material objects, such as the door, the chairs or the coffee cups, is very obvious. Those proceedings

are strongly culturally embedded in our brains. That does not mean though, that there cannot be

cultural differences between nations – one of the reasons to focus our research on Danes, thereby

making sure that every person is brought up within a similar cultural frame.

7

Rituals

As mentioned earlier, the phenomenon studied in this paper is enacted and practiced by individuals

through their social interaction using language as the main tool. By this is meant that these

individuals construct their sense of social reality through language in interaction, but also through

other representational and interactional practices. Through the use of various interactional practices,

the individual is able to participate in the collective creation of an event (Laurier, 2008; Garfinkel,

2002). In doing so, the individual engages in numerous practices that utilize the symbolic aspects of

ritual behaviour in order to provide structure and meaning. A ritual can be seen as a practice, but

seeing it as a ritual emphasizes certain aspects, which can be understood as the components of ritual

experience. Among these aspects is the ability of rituals to provide symbolic meaning in a cultural

and thus social context (Rook, 1985).

The term “ritual” has traditionally been studied from a wide range of scientific branches, such as

anthropology, religious history, field sociology, dynamic psychology, and business-‐related research,

which has led to the creation of a even wider range of definitions. Since the authors of this paper

consider individuals’ ritual experiences to be tremendously extensive, varied, complex and

meaningful, definitions that consider rituals as being primitive and regressive behaviour, as only

occurring in large-‐scale public settings or as restricted to religious and mystical contexts, are not

considered sufficiently explanatory. When the term “ritual” is being used throughout this paper it

refers to the following definition by Rook, which interprets ritual behaviour as a meaningful aspect of

both everyday and extraordinary human experience: “The term ritual refers to a type of expressive,

symbolic activity constructed of multiple behaviours that occur in a fixed, episodic sequence, and that

tend to be repeated over time. Ritual behaviour is dramatically scripted and acted out and is

performed with formality, seriousness, and inner intensity”. This definition incorporates both the

structural elements that characterize ritual behaviour and the qualitative components that

distinguish rituals from similar behaviour modes (Rook, 1985). Rituals are thus not to be confused

with behavioural habits, although they share common features with one another and in many cases

represent overlapping sets. Not all habits involve rituals nor do all rituals necessarily represent

habitual activity. It might be a common social ritual among young women to go to a café in order to

celebrate their high school graduation, but it is not a habit. Likewise, it might be a habit to always tap

ones fingers impatiently against the table, while waiting for the waitress, but it is not a ritual.

“Although some habits are complex and highly involving, they are often less personally meaningful

than rituals, and it would depreciate a ritual to describe it as merely habitual” (Erickson, 1977).

Rituals are further differentiated from habits by their dramatic scripting, which typically have

beginnings, middles and ends that are acted out by participants, who assume particular dramatic

identities (Leach, 1958; Bird, 1980).

8

According to Rook (1985), ritual experience relies on the following four tangible components:

1) Ritual artefacts, 2) A ritual script, 3) Ritual performance roles, and 4) A ritual audience. Ritual

artefacts may often take the shape of consumer products that accompany or are consumed in a

ritual setting, in which they often communicate specific symbolic messages that are integral to the

meaning of the general experience. They also serve more generally as ritual symbols in the form of

mythological characters, icons, logos, or significant colours. Ritual scripts guide the use of the various

artefacts and identifies their behavioural sequence and by whom they will be used. A ritual script is

performed by individuals, who occupy various ritual performance roles that may be explicitly or

vaguely scripted. An individuals ritual-‐role enactment can be extensive, limited, or non-‐existent and

either passive or active. A ritual may be aimed at a larger audience beyond those individuals who

have a specified ritual performance role (Rook 1985). It is fairly easy to identify the audience for

many different rituals. For example, the audience for the inauguration of a president are the

inhabitants of the given country. However, it is difficult to identify the audience for the ritual

celebrations of New Year’s Eve, since everybody is either celebrating it, and thereby occupying ritual

performance roles, or not celebrating it, and thereby not a part of the ritual at all. Due to these

contrary examples, the authors of this paper acknowledge the existence of ritual audiences in many

ritual settings, but take a critical stance towards the invariability of an audience as a ritual

component.

It is possible to classify rituals in terms of their behavioural origins and to observe common elements

among very different rituals, as Rook (1985) demonstrate through the use of Levy’s (1978)

multidisciplinary framework for constructing a typology of ritual behaviour by identifying five primary

sources of behaviour and meaning: 1) Human biology, 2) Individual aims and emotions, 3) Group

learning, 4) Cultural values, 5) Cosmological beliefs.

In addition to the abovementioned external forces that give rise to various ritual phenomena, the

human psyche is also a rich source of ritual behaviour. Whether ritual behaviour stems from external

or internal forces, it acts to provide structure and meaning to various situations from mundane

everyday activity to important events in the life of individuals or groups (Rook, 1985). Rituals also act

to overcome various disagreements and disharmony, which threatens social order, in ways that

affirms the possibility of patching the cleavages, if only temporarily (Wallendorf and Arnould, 1991).

An illustrative example of this feature of rituals could be a discussion among family members ahead

of a traditional Christmas dinner. Some family members might prefer a buffet-‐style dinner, whereas

others might prefer a more formal dinner with individual serving by the host or hostess. By following

a ritual tradition of always doing the Christmas dinner in a specific way, the disagreement is solved

and the harmony is restored, at least temporarily.

9

The main focus of ritual theory in this paper is on utilizing rituals’ ability to provide structure and

meaning to the café-‐going practices of our chosen segment through the symbolism of the enactment

of the rituals themselves.

10

Practice Theory

Schatzki (1996) defines a practice as "... a temporally unfolding and spatially dispersed nexus of

doings and sayings". A less abstract definition is that of Reckwitz (2002): "a routinized way in which

bodies are moved, objects are handled, subjects are treated, things are described and the world is

understood”.

More specifically we conceptualize practice through the following anatomy (Schatzki, 1996; Shove et.

al, 2007; Woermann, 2012):

1) Stuff: Nature and material objects

2) Competence: Bodily skills, know-‐how and technique

3) Image: Symbols and meanings

4) Ends and emotions

Practice-‐as-‐entity is held together by these four elements or avenues, which are linked by

practitioners or carriers of practice when performing the practice (Schatzki, 1996). The first two

avenues are to a certain extent treated within the pragmatic perspective described above, whereas

the last two avenues are related to the perspective of rituals. Some have expressed concern with the

fact that practice is still too philosophical a concept, often too idealized, abstract and with

insufficient focus on the social processes behind them. Despite practice theory still being of

metatheoretical nature we follow Warde (2005) in believing in its usefulness for empirical analysis;

“Practice theories comprehend non-‐instrumental notions of conduct, both observing the role of

routine on the one hand, and emotion, embodiment and desire on the other”.

What Makes This Perspective Special?

Miller (1987) characterizes the multiplication and diversification of practices as one of the marvels of

our contemporary world, as this is what have created the never before seen number of enthusiasms

and interests of people today. This highly entangled web of practices in our life world “is part of a

more general intensification of simultaneous and multiple consumption, an inescapably normal

process because people typically engage in several practices at the same time, each with its own

required paraphernalia" (Warde 2005).

Another insightful virtue of this perspective is that it goes beyond individualist realism and the

restraining postmodern relativism. We acknowledge the socially constructed nature of practice and

its representation; however, we stop attributing postmodern fragmentation of self to identity

problems or psychological adaption in a new postmodern reality. Rather the postmodern

fragmentation is an outcome “of the nature of the social organization of practices" and “of multiple

11

social engagements and differential locations in a plurality of practices" (Warde 2005). We may grasp

this insight more easily when considering the following features of practices.

Understanding What Practice Is

An individual in this perspective must be seen as a “carrier” of many different practices – “which

includes not only the bodily behaviour but the individual carries also the routinized ways of

understanding, knowing how and desiring which follows with the practice” (Reckwitz, 2002). The

major implication of this is that today’s conventionalized understandings, know-‐how and desires are

elements of qualities of the practice, which the individual engages in, and not qualities of the

individual itself. In our case this would mean that a lot of the things that a young female may do and

think in a café may have to do more with a practice of café-‐going, which she and her like-‐minded

engage in, than with the qualities and preferences (i.e. personality) of this specific female.

Without adding the following features, practices may be misunderstood as planes upon which

individuals participate in identical ways. Practice careers (i.e. an individual’s engagement in a practice

over time) are social-‐individually differentiated: “Hence we can differentiate on the basis of the

potential contribution of an agent to the reproduction and development of the practice” (Warde,

2005). A practice can thus have its insiders/adepts, regulars, tourists and strangers. This is because it

is not just 1) social differentiation (attitudes, interpretations and motivations of an individual) that

determines performance of a practice but also 2) levels of competence and 3) degrees of

involvement. This feature actually has an important implication for the research, as a regular café-‐

goer has much more transparency and routinization in her bodily and mental activities when

“carrying” the practice than for example one of the researchers, who rarely engages in the practice

of café-‐going (social differentiation and level of practical competence) and will only do so in the

purpose of doing observation and conducting interviews (degree of involvement).

With this it is also not hard to acknowledge that practices thus have the capacity for both

reproducing convention (e.g. you always greet the staff when entering and leaving) but also for

innovation. Because they are in the end made up by humans, practices entail seeds of constant

change: "They are dynamic by virtue of their own internal logic of operation, as people in myriad

situations adapt, improvise and experiment" (Warde, 2005). A group of friends may have made the

tradition of having a late-‐night cup of coffee at a café to end the occasion of having been out

together getting drunk, which is an example of extending the meaning and occasion of café-‐going.

This goes to show another main point: that practices are socially constructed as they constantly have

a history of development – i.e. practices are always conditional upon historical and institutional

characteristics of time, space and social context.

12

An Alternative Perspective on (Consumer) Culture

Warde (2005) argues that consumption is not a practice itself, but rather a moment in almost every

practice – for example consuming gas when driving or reading the newspaper as part of going to a

café. Consumption is thus reduced to one element of a practice, which also means that wants or

needs come as a result of engaging in a practice and not the other way around – i.e. one goes less to

a café to drink coffee than one drinks coffee as a part of going to cafés. We move beyond the critical

view of consumption as an inauthentication of our lifeworld – because consumption does not

precede practices but vice versa. With the practice perspective we thus situate the phenomenon of

consumption as a natural part of the practices of contemporary life -‐ and not as an alienating

commercial force.

Reckwitz (2002) observes: ”As carriers of practice they [agents] are neither autonomous nor the

judgmental dopes who conform to norms [...]. As there are diverse social practices and as every agent

carries out a multitude of different social practices, the individual is the unique crossing point of

practices, of bodily-‐mental routines [“bold typing” added]". This is a major implication of the

practice perspective, which puts cultural and consumption analysis in a new light. Looking back at the

cultural development the last few hundred years, we may say that consumption has had a profound

role in the social construction of practices in Western societies and the fact that “appropriation of

goods and services are integral elements of a practice” may be more true in these societies than

anywhere else (Warde, 2005). Furthermore if an individual is the crossing point of practices, then “an

individual’s pattern of consumption is the sum of the moments of consumption which occur in the

totality of his or her practices”. This is a crucial point regarding the research conducted here, as we

will now acknowledge the consumption activities in the café-‐going of our chosen segment as being

part of a greater pattern of consumption.

We want to stress that the social construction of the consumption moment has fundamentally

changed the nature of practices in the Western civilization within the past few hundred years. In this

sense, the moment of consumption may be very different in (Middle) Eastern cultures that have not

in the same way been affected by the economic and cultural effects of industrialization and

capitalism, which laid the foundations for Western consumer societies/cultures. In other words the

moment of consumption has a different role and meaning in the social construction of practices

according to the historical and cultural factors of a society. The researchers’, for example, believe

that consuming coffee in a café in New York will have more utilitarian ends and emotions than in

Denmark, where sociality and symbolism plays a much greater role in the consumption moment of

café-‐going. In relation to this paper, we will therefore look into the café-‐going practice of the chosen

segment with specific attention on the role of its consumption moment in order to give the research

a marketing-‐ and, by the latter argument, a cultural orientation.

13

Methodology

A dialectic between emic and etic interpretations has been a driving principle throughout the project

and especially in the data analysis. The emic approach investigates how the subjects of study think

(Kottak, 2006). In our case this means how do out chosen segment perceive and categorize the

world, and specifically their café-‐going, their rules for behaviour, what has meaning for them, and

how they imagine and explain things. The etic (scientist-‐oriented) approach concerns the categories,

explanations, and interpretations of the researchers. The etic approach realizes that members of a

culture often are too involved in what they are doing to interpret their cultures impartially. Most

importantly, the etic interpretation utilizes theoretical frameworks, such as pragmatism, rituals or

social practice theory, to gain deeper insights into phenomena, which can never be attained using

only emic perspective. We stress the fact that ethnographic interpretation goes beyond identifying

themes that summarize and catalogue recurrent emic understandings and behaviours. The data must

provide the empirical grounding for an etic representation of cultural patterns -‐ which can be

achieved for instance by interpreting the disjunctures between verbal reports and observed

behaviours – and only through this can one add a critical commentary and build theoretical insights

from emic perspectives (Wallendorf and Arnould, 1994).

Literature-‐“Review”

As a first but fairly minor step in our project a quick literature-‐review has been conducted in order to

identify the existing research and literature on the topic. This review was rather short as the authors

did not succeed in finding any official research that centers around café-‐going in Denmark. However,

the authors did find inspiration for the project and data collection design in a couple of articles

(displayed under “literature review” in the bibliography of this paper): a study by Kozinetz et. al.

(2004) -‐ that focuses on the way physical places convey cultural meaning and an ethnographic study

of breakfast in a café by Laurier (2008). Another reason for the limited review is the intention of

letting the project evolve from the practice theoretical perspective chosen by the authors as well as

its own empirical data (Hackley, 2003).

Data Collection Method

Two methods have been applied for data collection: ethnographic observation and semi-‐structured

interviews. Ethnography is understood here as a methodological orientation that emphasizes

immersion in the social and cultural universe of a group or type of people, interacting with or

observing people in their natural context/setting (Hackley, 2003; Lindlof and Taylor, 2010).

Interviews are very often integrated into an ethnographic method design. The authors like to see all

ethnographic observation as being on a continuum of participant observation and pure/non-‐

14

participant observation. The two observation sessions conducted in this study lean towards pure

observation, but there is some degree of participation since the authors are café-‐goers themselves

during the observation and thus also necessarily take on a public or café-‐specific role by conforming

to the “rules” of the café, both explicitly and implicitly.

Ethnographic observation has been a part of the triangulation (literature-‐review; interview;

observation) performed o increase the validity of the research. Non-‐participant observation

complements verbal reports in a variety of ways. What informants report about their behaviour is

often, for several, not entirely consistent with the researcher’s observations. Instead of regarding

informants as intentionally deceptive – however still a possibility (Dean and Whyte 1958) -‐

ethnographers regard and interpret informants' verbal reports about behaviour as situated,

particularistic, and motivated (Wallendorf and Arnould, 1994). Furthermore, even willing and

articulate informants cannot report on their culturally significant behaviour or the complex

motivational forces of sociocultural action (Wallendorf and Arnould, 1994). Non-‐participant

observation is especially useful for the practice-‐theoretical take on cafés as it records person-‐object

interactions scripted by taken-‐for-‐granted patterns. This is what Langer (1983) terms “mindlessness”

or alternatively captured by Bourdieu (1977) as “embodied” orientation.

We stress the epistemological problem of reporting findings of non-‐participant observation.

Observation is an ultimately subjective experience, which is shaped by the observer’s own cognitive

limitations (i.e. things men just don’t notice about a women’s appearance or behaviour in a café; a

hairstyle or gender-‐specific proxemics, which may carry a meaning of importance for the research),

unacknowledged prejudices and preconceived categorization of reality (i.e. a prejudice or belief that

female café visitors expect to be gazed at by male visitors) (Mariampolski, 2006). Culture plays a

significant role in these “shapers” of experience. In this study the gender-‐cultural differences

between the male observers and female subjects and informants has been a main point of reflection.

Unconsciously, the authors may step into gender-‐specific roles when visiting a café. There are thus

immediate and core limitations to being merely a non-‐participant observation, as ones access to an

emic perspective is virtually non-‐existing and only the etic perspective of researcher serves as basis

for interpretation. Interviews compensate for this limitation of the observation.

Semi-‐Structured Interviews

With semi-‐structured interviews one collects descriptions of the life-‐world of the informant for the

purpose of interpreting the meaning of the described or by the interview guide directed phenomena

(Kvale and Brinkmann, 2009). Besides compensating for limitations of observation, interview as a

methodology also offers more subtle advantages regarding data collection. The informants in this

study have probably already made some reflections about their café-‐behaviour before the interview -‐

15

and might be prepared to talk about specific elements of their behaviour in, and images of, café-‐

going. Furthermore, an interview offers the parallel message of body language, which can potentially

drastically change the interpretation of a verbal account (Heringer, 2007). A precondition for reaping

the effects of interviewing is that the findings are based on spontaneous descriptions of the

informant rather than the researcher’s own speculative explanations. This can only be achieved if the

interviewer gains the trust of the informant and establishes conditions of a comfortable discourse.

The authors argue that the fact that the informants are either relatives or friends has made it easier

for the interview to get near such optimal conditions.

The authors support an understanding of interview knowledge/data as a relative entity as it can be

seen as an intersubjective and social process of realization. Another understanding, however not

embraced in this study, emphasizes interview knowledge/data as existing meaning-‐bits, which

interviewers should have the skills of “digging” clear of the context in which the “bits” appear. The

first emphasizes that there is no such thing as definitive or constant knowledge, but that knowledge

is always contingent on the social interplay between interviewer and informant (i.e. how the two

parties have understood and responded to each other, and importantly, how they place each other

in a cultural category (Kvale and Brinkmann, 2009)).

Empirical Base

The empirical data in this project consists of four semi-‐structured interviews and sessions of non-‐

participant observation in cafés. All four interviews were approximately one hour long sessions

conducted in Danish with female acquaintances of the interviewers, fitting the chosen segment of

the study. Each interview was conducted in a café chosen by the informant beforehand. This did not

just give a convenient avenue for conducting the interview, but also gave the interviewers the

privilege of being participant observers, who obtained and noted impressions of a naturalistic setting

and behaviour in going to the café with the informant. The third author conducted two sessions of

the observing, although accompanied in the second session by another author. Observation took

place after the interviews in two of the cafés where the interviews took place as well. This seemed

convenient, as these were the cafés attended regularly by our informants. Detailed descriptions of

the material and social context of the interview and observation-‐sessions are provided in the section

"The Context of Data Collection”. The section gives the reader an insight into the ethnographic

quality of our approach. More importantly, it is to achieve the effects of Geertz’s (1973) terms thick

transcription and thick inscription. The former refers to detailed and vivid exemplars of the objects

studied, thus making the transcription speak for itself and explicate the field to the reader (whereas

with mere presentation of findings the reader is not allowed to contest the etic interpretation). The

latter refers to acknowledgement of the researcher as an almost naive participant/observer, being

16

immersed in a café setting and “attending to observations of other participants’ actions as well as to

[...] [researcher’s] own embodied subjective experiences” (Wallendorf and Arnould, 1994). Thick

inscription is the main driver of the themes in the critical reflection section as well.

Interview Guide

In order to guide the construct of the interview guide (appendix A), research questions were

designed. These questions served as a breakdown of the problem statement (see introduction), but

also ensured the incorporation of the three theoretical domains fundamental for this study. The

research questions were merely an exploratory guide for the authors. Because of their instrumental

value, they are attached as appendix B. The authors have stressed the briefing and debriefing (also in

appendix B) as they believe that these are influential for the interview knowledge constructed during

and after the interview; in line with the abovementioned perspective on interview knowledge as

being the result of social interplay between interviewer and informant.

Although the guide is built around predefined questions and topics, the interviewers have -‐ in line

with the phenomenological tradition (Hackley, 2003) -‐ tried to emphasize those topics, which

informants find important. The use of “leading” questions by the interviewers is inevitable because

the informants will not conscious of their material interaction and pragmatics of their café-‐going for

instance or willingly express stereotypes about café visitors and non-‐café visitors, for example

without the interviewer “forcing” the conversation in a certain direction. The authors hope that

explicitly acknowledging the use of leading questions (in line with hermeneutic-‐critical thinking) will

increase reliability and validity of the interviews with the female café visitors, rather than decreasing

it (Kvale and Brinkmann, 2009).

Observation Guide

Following Mariampolski (2006) we caption the observation guide as “a map of anticipated behaviours

that will be systematically observed across a range of respondents during the research project”. The

guide (Appendix C) is thus an educated guess at how we expect our target group to behave and think

in the café. The aforementioned research questions have been instrumental in designing this guide

as well. However we stress the fact that improvisation and following the observed subjects natural

flow have been driving principles of the observation rather than being restricted by our guide.

Evaluating Our Methodological Design

An intriguing matter must be attended to here: whether our methodological design is at all sufficient;

i.e. are four interviews and two sessions of non-‐participant observation for accounting for the social

practice of café-‐going. Obviously, it is not. Firstly, all three authors are males. Participant observation

17

by a female co-‐author, for example by scheduling a café-‐visit with a close friend, would have for

certain generated ethnographically much more valuable and diverse insights into the café-‐behaviour

of our female segment. So purely methodologically, this study is limited by the gender of the

researchers. We stated above that the basis of interpretation for pure observation is only the etic

perspective of the authors and that the interviews thus added the lacking emic perspective.

However, a major limitation of this precaution is that the subjects observed are not the ones that we

interview (and vice versa). In this sense we are still to a certain degree susceptible to this specific

flaw of conducting pure observation.

Another issue is the limiting of the number of interviews to four. Interviews cover mostly two of the

avenues of the practice theory – i.e. the images and ends and emotions. The authors do not want to

overemphasize this symbolic dimension of café-‐going practice. This is also a motivation for

employing triangulation of data. A balanced use of -‐ and emphasis on -‐ the methods applied in this

project is therefore needed. However, even if this seems a sound excuse for the number of

interviews, ideally more interviews should have been conducted after the observations. This brings

us to the other consideration regarding this issue; the limited time and scope of this research. The

authors have necessarily compromised the overall time and effort used in collecting data – i.e. hours

of observing, hours of reading and reviewing existing literature and, consequently, the number of

interviews conducted.

Treatment of Data and Data Analysis

As a first and most time-‐consuming step of data analysis was the identification of themes and

patterns, which represented the emic perspective of our informants. Sound files were listened to (as

context of interviews are never fully captured by the transcription-‐context – some potentially

important notions often get lost in the process (Kvale and Brinkmann, 2009), transcriptions were

made (See appendix D), observation notes (See appendix E) were scrutinized. All this was done in

order to identify themes, which were then discussed among the three authors. Related to this crucial

part of this paper is the notion of thick description (Geertz, 1973), which refers to explicating cultural

constructs from the multiple interpretive layers of meaning across the data, or themes as we call

them here. That these are based on rich texture is what the section about context-‐descriptions tries

to prove to the reader. Next the analysis was structured according to our three theoretical domains.

In this way for each section the emic perspectives identified could be elaborated on an etic level

using pragmatist, ritual and practice perspectives, respectively. The role of the third and last section

is to impose the practice framework on all the findings of the study – i.e. the ones from the earlier

pragmatist and ritual sections as well as additional findings regarding symbolic meanings and end-‐

states and emotions, as these dimensions are not sufficiently covered by the first two sections (which

18

is also the reason why interpretation based on observation is more prevalent in the other two

sections). This will have the purpose of wrapping up the paper and laying a basis for the following

discussion and conclusion, where we discuss the implications of having deductively tested this

theoretical framework on our data, which precisely is the thing that this study has been about from

the start.

19

The Context of Data Collection

Observation Session 1 – at Cuckoo’s Nest

When: 2nd of May 2013 from 13.30 till 15.45

Where: Cuckoo’s Nest, Odense

Duration: 2 hours, 15 minutes

Context

Cuckoo’s Nest is situated in one of Odense’s main shopping streets, named Vestergade. Besides a big

terrace, with approximately 30 to 40 chairs, the chique looking café has an inside capacity of around

50 to 60 people. The white painted, decorated stone of the café gives the place a very classy look.

This classy look is also present on the inside, in the form of a wall-‐size classical golden mirror, dark

wooden furniture and comfortable dark leather chairs. The bar is close to the entrance and all

together almost ten meters long. It is not located very centrally in the café, so the waitresses have to

walk around frequently to take orders. There is some colourful artwork presented on the walls, but

all the decorations combined do not clearly point out a certain theme. The interior does not look like

that of a typical trendy café that targets hip, young people, but the café looks spacious and clean.

Cuckoo’s Nest attracts a wide variety of visitors of all ages, maybe because the interior, the menu

and the atmosphere are quite neutral. A Danish radio station delivers the low volume background

music, possibly to create a certain “vibe” at the café without making it harder for people to have a

conversation.

The observer walks into this café on a beautiful sunny afternoon. He is all by himself, a young man

with a student-‐like outlook. He picks a free corner table from where he can easily overlook the café.

The observer writes down notes on paper, and places a book on the table to give the impression that

he is studying for an exam -‐ in order not to attract suspicion as he observes and thus ruins the natural

setting and behaviour. The observer has a clear view on the other visitors in the café, but does not

have the feeling that anyone noticed his attention for their behaviour. Despite the first signs of

spring outside, it feels comfortable inside café Cuckoo’s Nest. The observer is in a good mood and

enjoys his cold soda. He tries to just write down what he is seeing one-‐on-‐one, avoiding to miss

details that might be more relevant than he realizes right now. The observer is not able to hear

conversations between the observants, so everything he writes down, is based on non-‐verbal

expressions.

20

Observation Session 2 – at Gertruds

When: 8th of May 2013 from 12.00 till 14.10

Where: Gertruds, Odense

Duration: 2 hours, 10 minutes

Context

Gertruds is a popular, well-‐known café in the city centre of Odense. It is located at a big square with a

couple of other cafés and people easily know how to find the big terraces outside, especially when

the sun comes out. It is a cosy café with big windows, situated on a corner and big enough to place

approximately fifty people. The café is divided in a few sections with different floor levels: a small

lobby/entrance and three ”table” sections. The first being at the level of the entrance, a second -‐ and

very popular area -‐ is lowered relative to all other sections and is situated in the corner of the café.

The third section is elevated along with the bar section thus giving the staff an overview of the whole

café. This interior design creates a lot of isolated tables with a more private feel. R&B tunes are filling

the room, a little louder than ‘background music’ would usually do. The visitors are very diverse,

varying from mid-‐aged men and women having a breakfast alone or old men reading the newspaper

to young couples having lunch. Four employees are around this afternoon, behind the bar, in the

kitchen and serving people. The interior of Gertruds is classic and chique. The lights are warm, the

furniture is mainly dark wood and there are several aspects with a golden look. The café is clean as

well. The theme is clearly ‘France’, because the walls are decorated with retro French affiches, maps

and posters. The menu is in French as well – they clearly try to create the look and feel of a grand-‐

café in Paris. It works well; the observer can imagine why people value this place.

During this observation, the observer is in the company of one of the other authors on this project. It

feels nice, because they go along well and create an informal setting for their observations. While the

observers both write down notes, they also discuss what they see together. They mostly point out

very similar details of the visitors fitting the target group, but because they can discuss them

together, they automatically try to draw some conclusions from their behaviour. The observers talk

to each other, saying things like ‘she is clearly waiting for someone’ as they both look at their target

of observation in a subtle way. The observers have a central spot in the café with a very good

overview. Other café visitors can see them work – on what might look like an exam preparation or a

paper – but can’t hear them talk about the observations they make. The observers both are in a good

mood and enjoy sitting in the café for their project. During the observations, they also bring up

personal conversation topics, on purpose. They are close friends besides their studies, so they can

easily switch to this more informal role. It might be somewhat distracting from their observation of

the café visitors, but on the other hand it also helps them blend in better. Being 100% attentive, both

21

of them, might cause some suspicion among their observants. The observers consume two drinks

each and spent around two hours inside. Their observation session was fun and useful at the same

time.

22

Interview 1 – at Olivia Brasserie

When: 29th of April 2013, 12:21

Where: Olivia Brasserie, Odense

Who: Julie, 21, hairdresser

How: Cousin of the author

Duration: 1 hour, 12 minutes, 39 seconds

Context

Interviewer waits in front of the café, Gertruds, as initially agreed-‐upon after the informant was

asked to choose a café beforehand. The interviewer receives a text message from the informant

stating that she will be 5-‐10 minutes late, since she is having trouble finding a parking space. When

the informant arrives, the interview greets her and leads her into the café, Gertruds, which is filled to

the brim. All tables and chairs are occupied and standing guests are filling the area around the bar.

After a quick look around, the informant concludes that it is too crowded and suggests doing the

interview in another café instead. The informant is asked to choose another location. She chooses

Olivia Brasserie (commonly known as Olivias) with only little consideration. The informant and the

interviewer small talk as they walk the 100 meters to the other café. They both enter Olivia Brasserie

through the white sash bar door and wait in the entrance in front of a French inspired bar with build-‐

in refrigerated display cases filled with pies and cakes, as the informant addresses a waiter and asks

for a table for two. The informant and the interviewer is led to a table right next to end of the bar,

where the espresso machine, liquor bottles, cutlery, etc. are filling up most of the counter. The

informant sits down on a padded bench with her back against the wall and the interviewer sits in

front of her in a red padded armchair. The interior is French inspired and dominated by small tables

made from oak tree, red padded armchairs and slender aluminium chairs. On the with walls hangs

decorative bookshelves, birdcages, watches and photographs – all aesthetically based in the early

20th century. The café is about half full of guests in all ages from young adults over middle-‐aged

couples to small groups of pensioners in their late sixties. A subtle buzz of voices engaged in relaxed

conversation and an informal, but professionally concentrated, appearance of the waiters help

create a “feel good” atmosphere, which lets the interviewer and the informant fit in casually as the

interviews starts by a introductory briefing by the interviewer. Throughout the entire process the

informant is relaxed and openhearted, which fits the mood and atmosphere of the café brilliantly.

23

Interview 2 – at Cuckoo’s Nest


Where: Cuckoo’s Nest, Odense

Who: Majura, 21, student

How: Informant and interview has done volunteer work together

Duration: 0 hour, 47 minutes, 22 seconds

Context

Interviewer sends a text message to the informant stating that he will be late, since he forgot his bag

at home and went back after it. The informant texts back that she will go inside the café, Cuckoo’s

Nest, and get a table in the meantime. When the interviewer arrives, he walks through the entrance

and finds the informant sitting at a small table for two next to a window, overlooking the busy main

street of the pedestrian zone. The informant smiles as she sees the interviewer entering and gets up

in order to greet him. The interviewer sits down in front of the informant and small talk instantly

begins among the two, as they casually flip through the menu. The café is not even half full and the

usual vibrant buzz of a busy café is missing, but is replaced by a peaceful and calm atmosphere that

seems to suit the relaxed guests at the few occupied tables, as they sip coffee and talks in low voices.

The calm morning atmosphere seems to fit the waiters as well, as they glide around the café in a

laidback manner. The peaceful atmosphere is enhanced by the interior of the café. Large windows let

beams of sunlight illuminate the room, which is filled with large leather couches and armchairs, small

tables with white cloths and chairs in dark wood. Colourful paintings on the white walls and green

plants in pots create a lively expression, which is toned down by the cupboards in dark wood on the

massive cobber bar. The informant seems relaxed during the introductory briefing by the

interviewer, but becomes increasingly anxious as the questions become difficult, which results in

much hesitation throughout the answers. However, the anxiety and tendency to hesitation decreases

as the interview evolves and themes are covered from different angles.

24

Interview 3 – at Baresso


Where: Baresso, Central Odense

Who: Pernille, 24, studies law and works part-‐time in Bilka

How: Interviewer went to high-‐school (HHX) with the informant and interview got

established through Facebook

Duration: 0 hours, 55 minutes, 38 seconds

It is at noon on a grey and dull Monday, with local showers here and there. Informant and

interviewer meet as planned at the informant’s apartment, which is not far from the café. They greet

each other with a hug and some “long time, no see!”-‐like comments. They small talk as the informant

leads the way on bike through the city centre, until they park their bikes and walk the rest of the way

on the pedestrian street. The entrance is a mere escalator, which leads up to the café. There is noisy

in the café, as people all around speak loudly. Background music during the whole session consisted

of blues, R&B and jazz. The café has two sections. As you come up the escalator you arrive in the

“center” of the café, an approximately thirty square meter section with the bar, four-‐man table-‐

constellations, in the middle sofas along the wall and a desk with barstools with a view of the

pedestrian street below. The informant leads the way up the second section of the café – an oblong

corridor with more of the wooden table-‐constellation and some sofas and an “staff only” door in the

end -‐ and sat in a black three-‐person couch. Interviewer seated himself in the other side on a

cylinder-‐shaped leather chair. Interviewer and informant have an americano and a variation of an

iceblend, respectively. As they wait for the drinks at the counter, interviewer already starts the part

of the briefing, which is about the background and motivation of this research. After settling down

again and a little small-‐talk the informant seems perfectly warmed up for the interview and

interviewer finishes his briefing, which comes off as a bit awkward as it marks a sudden shift of being

the informal friend to professional stranger through the interviewer-‐role. During the interview the

informant remains in a curled up position but leaning towards interviewer, looking up in the air when

pondering over some of the questions. The drinks were pushed aside during the interview.

25

Interview 4 – at Gertruds


Where: Gertruds, Odense

Who: Nathalie, 24, studies a Bachelor in Business, Language and Culture and works part-‐

time as instructor at SDU in a couple of BA-‐courses

How: Interviewer is co-‐instructor with the informant and established interview through

Facebook

Duration: 0 hours, 57 minutes, 4 seconds

Interviewer stayed in the café of the first interview writing his field notes and walked to Café

Gertruds, where he met the informant in front of the café at four o’clock. The café is filled to the rim

and you can barely hear yourself talk. The clientele is almost exclusively female and also in a higher

age interval (25+) than the café, which interviewer just left [see earlier section for description of

interior of Gertruds]. The two haven’t other than greeted each other (without any body contact) and

only exchanged little sentences as “what about here?” or “you think this is available?”. which made

the interviewer a bit uncomfortable considering the open and relaxed interaction from the first

second with the earlier informant. The informant leads the way down to her preferred section, which

is the lowered and slightly more isolated from the rest of the café. They find a table with room for

four and informant relieves the tension a bit, starting to ask about the study and interviewer

“unofficially” begins the briefing. They look through the menu and go up to the bar to order a can of

vanilla tea for the informant and freshly squeezed orange juice. The briefing was finished although it

had the same awkwardness over it as in the first interview if not more, as the informant herself have

had good experiences of being an interviewer. After some initial tension the informant seems to get

more relaxed through mainly her body-‐language (taking off cardigan, leaning towards interviewer)

throughout the interview, which is also evidenced by the fact that the two of them stayed in the café

for some time after the interview talking about, among other things, the research topic.

26

Data Analysis

Pragmatics and Intentionality

The findings that can be drawn from the observation and interviews -‐ that are related to pragmatism

and material interaction -‐ have been divided in three categories.

Intention Embedded in the Café Interior

Most of the observants clearly consider a café visit to be a social act. Whether or not that is a direct

result from intentionality in the café interior or not, fact is -‐ that the majority of cafés is internally

arranged in a way that is most suiting for visitors coming in couples. Our observations confirm that

most seats at a café are part of a two-‐person “island”, on which two people face each other, both

sitting at another side of the table, experiencing a rather intimate sphere. In a way, this creates

certain standards for café visitors to come together. This resonates with several quotes from the

interview with Pernille, who – among other things – stated:

“No, no no, I never want to go to a café alone […] Sometimes you see somebody sit alone. I don’t know if they

are working or something, but to me it looks a little sad […] I think that person might be a little lonely – and it’s

sad that they don’t have someone to take with them.”, “It is a little bit more intimate with two people, instead

of – for instance – being with five people […] I like that intimacy […] Catching up with someone, having

conversations about how we are doing, I prefer to be just the two of us.”

A material object that embodies this feel of intimacy is the room separation in the middle of café

Cuckoo’s Nest. This shoulder height decoration wall splits the space in half, thereby giving several

seats and tables a much more isolated feel. Besides blocking the view on other café visitors from

both ways, this separation also makes more wall spots available: usually favourable café spots that

will be elaborated on later in this analysis.

Another example of intention embedded in the café interior, is the location of the bar. The bar is

usually located at a place with a clear sight on the entrance, also at the cafés of our observation.

Incoming café visitors are thus immediately noticed by the employee(s) behind the bar. This

increases a sense of “welcomeness” among customers and – from a practical viewpoint – makes it

easier for employees to be at people’s service right away. Similar interaction between a café visitor

and the employees takes place at the moment of leaving. Almost all of the observed women are

clearly witnessed in their interaction with the people working at the café, as a direct result of the

walking path and the location of the bar. However, the intentions embedded in interior design only

influence people’s behaviour or interaction to some extend. The observed individuals rather put their

jackets on the empty chair next to them than making use of the wardrobe or pegs, even when they

are located right besides their table.

27

Roles That Are Changing With the Material Environment

It is arguable, whether or not café visitors are fully aware of it, but during the observation we can

clearly distinguish certain “roles” that are at play. Without consciously realizing it, people attach

behavioural norms to a certain material environment, such as when they just entered the café and

look around for a table. Our interviews and observation show, that nobody really feels comfortable

walking around in the search for a spot. Café visitors rather look around the room, while they are still

standing close to the entrance. From an etic perspective, we argue that people do not feel part of the

café yet. They have some reservations blending in, as long as they are not yet in the role of paying

customers themselves.

Another situation that occurred during our observation at Gertruds, was a women who left her table

and walked to the little lobby to pick up a phone call. Even though there were many people talking

inside the café – and the phone call would not really have disturbed the conversations of others –

this women did not feel comfortable talking on the phone in her “café-‐role”. The tables around her

were empty, which makes it unlikely that she walked out of the café with a privacy motive: no one

would have heard her conversation inside anyway. This awareness of what is “(in)appropriate” in the

“role” of a café visitor in a specific context is also reflected in the interview with Nathalie at Gertruds:

“A café like Baresso, for me, is something where you can just go in and out quickly, even taking your drink

outside […] where for example in Gertruds, you sit a little longer -‐ spending time talking and so on.”

Another example of interaction with a material object that relates to certain roles and

appropriateness has to do with the habit of placing your phone at the table in a café. During the

observation, we have seen how many women prefer to have their phone in sight as they talk to each

other. In relation to this, we noticed a very clear pattern: every time one of the observants is left

alone at the table – for instance when the other person leaves to the bathroom – she “kills the time”

by checking her phone. On an etic level this may be linked to the social stigma -‐ at least for the target

group of this study -‐ of sitting in a café alone, which was expressed as kind of sad and uncomfortable,

by Pernille above. That roles at a café are also influenced by other factors – but still relate to

interaction with a material object, a phone in this case – is illustrated by a quote from the interview

with Julie, who states:

“If I would be with my mother and my grandmother, I would never look at my phone or send a text, because I

think that is a very rude thing to do […] But of course that is different when I am with a girlfriend. Lately I was at

a café with Kristina […] and we both put our phones on the table right away -‐ they are in front of us all the

time.”

A final clear illustration of peoples “role-‐awareness” at a café in relation to materiality, concerns, on

an emic level, a slight sense of obligations towards the café and its employees. Nathalie expresses:

28

“[…] You can’t sit for three hours at the café and just having purchased a single cup of coffee. There is not some

sort of rule for it, but nevertheless I feel that I should buy… ehm, another cup of coffee or something.”

From the etic point of view this can be interpreted as an illustration, that with the “role” of the café

visitor follows material objects, such as cup of coffee or a meal. Without it you cannot legitimize your

presence in the café or alternatively, your “role” as a café visitor.

The examples above confirm how people are consciously and unconsciously aware of the “role” they

play in a certain material or social context and the standard of conduct that comes with it. More

generally it illustrates the pragmatic dimension of the café-‐going practice. The findings suggest that

roles are tied to specific material contexts. As the material surroundings change (i.e. another café, a

smartphone that begins to ring, your interaction partner goes to the bathroom), the roles change

along with it.

Position Preferences in the Café

One of the most obviously observed variables is people’s table pick and their position in the room.

Several very clear patterns emerged in the observations and interviews. One of the clearest insights

is people’s preference for a table in the corner, at the window or at the wall. Both of the cafés that

we observed have several tables in the middle of the room – and those were not the first choice of

the people we observed. A possible reason for this is the aforementioned preference for intimacy of

our target group. From our pragmatic viewpoint this explains why café owners have created a lot of

“isolated” spaces using different floor levels or room separations.

Our observations showed, that even people sitting at a window spot do not pay much attention to

what is going on outside. Nathalie’s statement elaborates on this:

“I always go for a corner or something like that […] so that we are not constantly disturbed while we talk. […]

And Gertruds is so ‘hyggeligt’ inside that I usually face the inside of the café […] and I do not care so much about

what is going on outside.”

Although Nathalie does appreciate and witnesses the atmosphere inside Gertruds, café visitors do

not seem to pay much attention to other people than their own company. Surely, this can be a result

of the interior design of cafés, but this is also a result of cultural norms of politeness towards your

company. In accordance with our observations, Pernille makes the following statement in the

interview:

“I never really look around to see if there are other people I know [… ]Because you are at the café with someone

and often just pay attention to the person I am with.”

The obvious preference for intimacy and not too much distraction in a café setting is interesting,

when you realize that the “home” is usually people’s ultimate comfort-‐zone, where it is unlikely to be

distracted by other people. However, café visitors describe a whole different meaning towards time

29

spend “out of the home”. Theoretically, some material and pragmatic aspects of the café setting can

be copied outside of the café, but according to Nathalie it is the experience that rather makes it

special: ”I can also drink a cup of tea at home… that can be nice sometimes […] But it is just not the same […]

This little teapot [See appendix F for picture] for instance, I would never have that at home. So I also enjoy the

experience and new impressions of being at the café.”

The quote above shows that a seemingly small material detail in the café plays a much bigger role

than just pouring tea. It is the unique combination of the material surroundings -‐ and other people

attracted by it -‐ that makes café-‐going worthwhile for a lot of people.

30

Rituals

This part of the analysis focuses on the findings and interpretations in connection with the ritual

aspects of café-‐going. This section follows the structure presented in the theory section on rituals

and thus focuses on the four tangible components of ritual behaviour: 1) Ritual artefacts, 2) A ritual

script, 3) Ritual performance roles, and 4) A ritual audience. As mentioned, the main focus of ritual

theory in this paper is on utilizing rituals’ ability to provide structure and meaning to the café-‐going

practices of our chosen segment through the symbolism of the enactment of the rituals themselves.

Therefore, the themes and interpretations presented in this part of the analysis will focus on the

symbolic meanings attached to the enactment of ritual behaviours regarding the practices of café-‐

going.

The first theme identified is related to ritual artefacts and considers the café as an artefact in itself. It

can be described in the following manner: Going to a café to have a conversation, is different than

meeting at home in order to have a conversation. An illustrative example of this finding is found in

the observations of person 1 and 2 during “consuming/social interaction”: “Even though they are

talking all the time, no pauses, they don’t laugh a lot. Maybe the conversation is pretty serious … while they sit,

eat and talk; they pay not much attention to their surroundings. Behind their table (in line of sight for girl nr. 2)

there is a pretty colourful painting on the wall. It doesn’t seem to get any attention”.

From an emic perspective, one possible reason for this theme could be that a café, as a public place,

acts as a neutral ground for conflict resolution, which is empirically illustrated by the following

excerpts from the interview with Julie, when asked for reasons to go to a café: “… The situation might

be that one has had a disagreement with someone and then go (to a café) and talk it over” elaborated on

request in the following: “I also just think that it perhaps is better than just sitting two persons at home

trying to talk something over. Then I definitely believe that it is better to be in a public place”.

Another possible reason from an emic perspective is that the atmosphere or mood of a café-‐setting

is difficult to recreate at home, which is illustrated by the following excerpt from the interview with

Julie, when asked why she rather sit at a café instead of at home: “It is just “hyggeligt” to be out among

other people I think. There just is such a good mood and it is delicious to have something that you can’t just

make at home (laughing)… Well, I don’t do a lot of cooking anyway (laughing)”.

A third possible reason for this theme from an emic perspective also focuses on the atmosphere of

the café, which is linked to being serviced and not having to do any chores. This reason is illustrated

in the following comment by Majura, when asked if it is nice to have things done by others:

“Yes, every once in a while. I think it is really “hyggeligt” to cook together and such, and I don’t mind cleaning

up, it’s not because I’m lazy. But, it is just the entire atmosphere that I think is “hyggelig””.

It is evident that resonance exists between observations and verbal reports regarding the fact that

different meanings are ascribed to having a conversation in a café compared to having a

31

conversation at home. However, glosses occur as the informants describe the meaning of their

behaviour, rather what actually happens. The frequent use of the Danish concept of “hygge”

illustrate that the informants take the meaning for granted. For instance, Majura use “hyggeligt” to

describe the two opposing sides of her argument, as she state that it is “hyggeligt” to stay at home,

but that the reason a café is preferable is that it just has such a “hyggelig” atmosphere. This of course

raises the question of how both staying at home and going to a café can be the same thing at once

and yet different. The situation here is that meaning is so taking for granted that its behavioural

referents remain unarticulated (Arnould and Wallendorf, 1994).

From an etic perspective, a café’s role as a ritual artefact of conflict resolution can be interpreted as a

mean to overcome various disagreements and disharmony that threatens social order (Wallendorf

and Arnould, 1991). Furthermore, rituals’ ability to help overcoming social disagreements and

disharmony may also guide the etic interpretation of why cafés are preferred to the home in

situations of social interaction that does not include conflict. This relates to the findings regarding

ritual scripts of café-‐going and will be elaborated below.

The second theme identified is related to ritual scripts and thus guide the use of the café as a ritual

artefact. The theme can be described in the following manner: There is a “natural” flow of sequences

build into a café visit from entering to leaving. By this is meant that things are expected to go as

supposed during a café visit. This is illustrated in the observations, as all observed persons go

through the same sequences of “entering”, “positioning”, “ordering”, “consuming/social interaction”

and “paying/leaving”. This “natural flow” of sequences is further illustrated in the following excerpts

from the interview with Julie and Nathalie: “I think the sequence of considering, ordering and when to leave

is the same, because it is very normal to most people that this is how the sequence is” and “I think… for me, it is

often the same [course of events]”.

From an emic perspective, clear unwritten and implicit rules exist regarding how to act during a café

visit. One is for instance expected to find a place to sit before ordering and consuming before paying.

These rules might seem obvious, but if a visit to McDonalds is considered, it becomes clear that the

exact opposite is expected (ordering before finding a place to sit and paying before consuming).

In connection with this theme, another theme regarding ritual scripts is identified, which focuses on

the fact that unwritten rules also exist for the use of phones, engagement in conversation, how to

pay and who should do it, as well as what to do before and after a café visit. The rules for the use of

phone and engagement in conversation are illustrated by the following observation of person nr. 7

during “positioning/settle down” and excerpts from Majura and Julie: “She places her bag next to her on

the couch, gets her phone out and puts it on the table”, ”Well, something like sitting and texting – I never do

that. I think it is a little bummer, when you finally are here. Unless it’s something really important or if it is a

really good friend, who doesn’t mind that I’m texting. But if it is a friend that I haven’t seen in a long time, then

32

it might be a bit rude sitting and texting. I can always do that at another time”, “… I would never, if I for

instance was here with my mother and grandmother, sit with my phone and text, because I find it really rude

when people do that. But of course, if I was here with a friend, for instance, I was with Kristina (friend) at a café

two weeks and then we both put our phones at table in front of us at the beginning”.

Since these rules of expected behaviour are unwritten, they constitute a vaguely defined ritual script.

From an emic perspective, these unwritten rules for the use of phones and engagement in

conversation, as well as the “natural” flow of sequences, express a request for polite behaviour that

bring about quality time together and play a part in the creation of a “hyggelig” atmosphere, which is

such a crucial component of a café-‐visit.

From an etic perspective, all abovementioned emic positions can be interpreted through the use of

rituals’ role as a mean of overcoming social disagreements and disharmony, by creating a neutral

venue for social interaction away from home, the café ensures that no individual dictates the

physical frames and thus implicitly the mood and atmosphere (psychological frame) of the social

interaction, through the use of one’s own home. The “natural” flow of sequences and the unwritten

rules of behavioural conduct during a café visit, which comprise the ritual script, ensures that the

social interaction and thus the ritual of café-‐going proceed as desired, thereby overcoming social

disagreements and disharmony before they arise.

The ritual script is performed by individuals, occupying different ritual performance roles, which are

all necessary for the enactment of the ritual behaviour. As illustrated by the excerpts above, a café-‐

goer’s occupied role is dependent on the role enactment of the companion. If the companion is a

good friend with whom an informal relationship is shared, the individual café-‐goer occupies a more

relaxed role compared to a companion with whom a more formal relationship is shared, like a

grandmother for instance.

Another identified theme regarding ritual performance roles is focusing on waiters, who occupy

ritual performance roles that are crucial to the enactment of the ritual. This is illustrated by the

following observations of person nr. 3 and 4 during “paying/leaving” and excerpt from the interview

with Majura, when asked if she prefers to pay at the counter or at the table: “After standing next to the

table and taking their belongings, they walk the shortest way to the bar and pay”, ”They get their bags (put the

phone in), etc. while the waitress approaches them. The older women seems to pay cash for their drinks” and

“… It doesn’t really matter. I can get up and walk to the counter if it is – it’s alright, I don’t mind (pause)… but if

they aren’t in a rush, then they might come down so I don’t have to get up”.

From an emic perspective it becomes clear that different meanings are ascribed to the ritual

performance roles occupied by the individual café-‐goers, companions and waiters, and that the ritual

performance roles and the ritual script are interdepended.

33

Rituals’ ability to help overcome social disagreements and disharmony can also here guide etic

interpretation. The occupants of different ritual performance roles ensure the social harmony in the

underlying relationships through the interplay and enactment of those very roles and thus utilize the

café as a neutral venue of social interaction. When café-‐goers get up and pay individually at the

counter, their specific role enactment, and thus enactment of the ritual script, ensures that no social

disagreement arises regarding who of the individual café-‐goers should pay the bill. Similarly, when

café-‐goers cue the waiter to bring the bill to the table, one café-‐goer has the possibility of subtly

treating the others lunch/drinks by asking for and paying the bill. By enacting their ritual roles

according to the ritual script, the café-‐goers help guide the role enactment of waiters in the desired

manner.

Yet another theme identified with regard to ritual performance role focuses on the behaviour of

individual café-‐goers in situations of isolation during a café visit, which typically happens when a

companion leaves for the bathroom or have not arrived yet. In these situations, the main pastime

seems to be checking ones phone, which is illustrated by the following observation of person nr. 7

during “positioning/settle down” and excerpt of the interview with Julie, when asked what she does

if a companion leaves for the bathroom: “She places her bag next to her on the couch, gets her phone out

and puts it on the table. For several minutes she looks a little restless, playing with her phone, looking at the

door several times” and “Then I look at my phone, I think… I don’t have the need to sit with my phone now. If I

was sitting alone I probably just look at my phone and maybe check Facebook or such”.

From an emic perspective, this behaviour is not loaded with meaning and the use of ones phone

during situations of isolation is described as a mere habitual pastime that satisfies one’s curiosity

about Facebook and text messages. From an etic perspective however, this behaviour is interpreted

as highly ritual, as the use of a phone signals to the surroundings that the individual is not left alone,

but in contact with other people, thus engaging in social interaction, through the phone. Loneliness

is, at least in a western cultural sphere, highly stigmatised, which becomes evident via the

disjuncture between the observation and the verbal reports. The observed informant looks restless

and uses her phone as a remedy, whereas the interview informants dismiss this behaviour as merely

habitual. Despite that rituals and habits represent overlapping sets in some instances, ritual

behaviour is both meaningful and symbolic, just as the use of phone during times of isolation in the

café. This finding also illustrates the existence and significance of a ritual audience beyond those

individuals, who have specified ritual performance roles. The social and symbolic behaviour of café-‐

goers described above necessitates an audience that are able of reading and understanding the

symbolic messages conveyed, thus implying significance of a ritual audience.

34

Practice Theory

This section will try to take all of the research findings on the café-‐going of our female segment and

take them up to the level of an overall etic interpretation. This will be done by looking at each

avenue (which at some points though are highly interlinked) of a practice -‐ as conceptualized by

Schatzki (1996) with some modifications – combining them with our findings and thus discussing

these within the practice framework. The section will extend to be a part of the discussion part of the

study as mentioned earlier.

Stuff: The Physics and Material Objects of Café-‐Going Practice

It is outright impossible to map the whole of the stuff, physics and material objects of visiting cafés,

as this is a boundless dimension, both in amount and variety. With the pragmatist perspective,

however, and following analysis (see above section) we got – as hoped -‐ just enough insight into this

avenue to show how materiality works as a dimension of café-‐visiting practice. We have discussed

how table setting, walls, different vertical levels of the café creates a lot of “two-‐man-‐islands or

spheres” and how this is linked with specific symbolic meanings of café-‐visiting, which we will return

to. We also show how the café is given meaning through its different sections – an example being the

woman who went to the lobby/entrance to take her phone-‐call. The lobby is very unlikely designed

for this specific purpose. It however became a “place” for being out of the café-‐role. That this space

is related to not being in the café role is also evident from the fact that all informants observed and

interviewed remain close to the lobby/entrance when looking for tables. Other stuff comprises the

position of the bar, the chairs as alternatives for pegs (which may thus only have aesthetic value).

Material objects such as a cup of coffee or a meal maybe the most important stuff of the café as

evidenced by the informant who cannot legitimize her present in the café for very long without

ordering additional drinks or food – even though café policy allows for this.

In the pragmatism section we often coined all this as “roles” being tied to materiality – in this section

we say it is materiality, which is tied to a certain practice (of café-‐going). Interestingly we have found

that what counts as the stuff of the practice is not determined by the café alone. The carriers of the

practice contribute to what goes as “natural” artefacts in the café-‐context – for example one’s

smartphone, which is now mentioned several times. We also showed that this physical artefact might

be excluded from the practice altogether depending on whether you are there with a close friend or

your mother.

35

Competence: Bodily Skills, Know-‐How and Technique in Café-‐Going Practice

The bodily skills, know-‐how and technique is a far from a distinguished dimension, because it so

closely related to interaction with the stuff of the café (the first avenue) and also rests upon the

images (third avenue). We can however still prove the argument that there are definitely some

competences with regard to moving bodies and of knowing how, which are an indispensable part of

visiting cafés. One example, very distinguishable for our young female segment is dressing up for a

café-‐session with another female friend. Consider following observation: “Girl number 7 has a bit of an

African look. She has tied her dark brown hair in a knob, wears a dark thick cotton sweater, little if none make-‐

up, and black skin tight leggings which gives a look of a classy, self-‐conscious young women”.

Our interview informants and other observed subjects fit this notion of a “classy” casual outfit. It is

not altogether relaxed as you would be if staying home the whole Sunday in front of your TV, but still

more relaxed than when going to class at the university. Details such as the conspicuous and publicly

self-‐conscious skin tight leggings or alternatively a highly visible necklace or golden bracelet seem to

suggest that the elements are just as much symbolic completers of conveying relaxedness as it is

about actually being relaxed (Wicklund & Gollwitzer, 1981). We see this “feeling” of getting right the

appearance in the café as an important know how and bodily skill of café-‐going among our segment.

Another finding, which also stresses the embodiment of the competences involved in café-‐going

(Bourdieu, 1977) is that two female friends always know and agree on when to leave without actually

talking about. Majura on the subject: ”(hesitates)… I don’t know. When both have finished eating and we

have like been sitting [for a while] and things like that. I don’t know actually but it seems so natural “well-‐now-‐

it’s-‐time-‐to-‐move-‐on-‐ish” […] It usually just comes a little naturally. I have certainly never said: “Shall we go?”

Pernille also stated that the prospect of leaving “kind of hangs in the air” between her and her friend.

As a more obvious, but not to be overlooked, part of this avenue is the ability and willingness to

spend money in going to cafés. Almost all informants stressed this point: Julie show that you must be

able to accept a monetary sacrifice: “I just think that there are many, who may think it’s wrong to spend

that much money on such things, instead of getting something else, which they prefer. [So] I just think that it’s

very connected to what one wants to spend one’s money on. Here I think there are just some, who cannot grasp

the fun of it. […] [My boyfriend] knows every time I’ve been to a café and he is a bit like “Why don’t you guys

just sit at home [and save the money]?””.

Nathalie stereotyping the typical café-‐goer: “I would say it’s a person, who prioritize… ehm… like time

together… with others and… eh, prioritizes that it’s something you want to spend money on”. Among the ones

introduced there are endless of other competences and understandings involved in the practice of

café-‐going, for instance, shopping is very often tied with café-‐going-‐sessions as declared by every

single informant and confirmed by observations in the field or different scripted behaviours in

different cafés. But as with the first avenue (and the rest for that sake) we stress the fact that we are

36

not giving a comprehensive overview of all the competences related to café-‐going practice, but only

presenting ample empirically based patterns to argue the role of the dimension in the broader

practice theoretical framework.

Image: Symbols and Meanings Attached to Café-‐Going Practice

In pragmatism we focused on the importance of the material surroundings for individuals to get

drawn to cafés and the spending and consuming which it entails. It is, nevertheless, only through

examining the symbolic dimension of practice that we can for instance make sense of the

fundamental understanding of why the stuff-‐dimension cannot just be copied at home and thus

supersede the café. In the pragmatist section we introduced the idea of cafés being designed for

couples interaction (A girl and her friend, her mother or her boyfriend). We find that the underlying

reason for this is highly symbolic; a primary meaning attached to café-‐going is personalized

interaction with a close friends. This sets through in all avenues of the practice. We saw in the first

section Pernille praising the intimacy between two people or as Nathalie frames it: “I feel that when

you are at a café [as opposed to at home], then you just sit… both of you. And then it’s just that […] I feel that in

a café you face each other to a much greater extent”. This is brilliantly supported by a second theme

already introduced in the rituals section, which is nevertheless a highly symbolic element of this

practice; we saw how cafés outperform homes as a place for “couples-‐practice”, because it provides

the “conveniences” of ritual artefacts, scripts, performance roles and audience and thus – from an

etic viewpoint -‐ avoiding potential social disagreements and disharmony. Consequently, café-‐visiting

practice is engaged in by our chosen segment, not merely for its pragmatic exclusivities, but also for

its symbolically neutralizing ritual sphere. A third exemplary theme in this driving avenue of café-‐

visiting practice concerns our target group’s ascribing café-‐going, as a way of showing that you care

about the world and not being socially isolated. This meaning got explicit, when entering some

stereotypical images of Nathalie and Julie: “I think you have a very different view on […] being with other

people […] The person, which visits cafés [as opposed to the one who never does], I think, prioritizes his/her

friendships higher than the person, who does not go […] sitting in front of the computer all day […] playing

Counter-‐Strike”, “A guy who is a little ’nerdy’ […] who just rather order a pizza because he is [busy]

watching twenty serials. Maybe the type, who doesn’t care about how he looks”.

37

Ends and Emotions Attached to Café-‐Going Practice

As this avenue concerns end-‐states and emotions it is obviously very interlinked with what café-‐going

symbolizes. From the above we can identify the emotional state of being intimately engaged in

conversation with one you care about or the end in nurturing one’s personal relationships in general.

An end-‐state of café-‐going practice, which is more distinguishable from the symbolic meanings it

relates to, is that of having had an “experience” of going out and been susceptible to new perceptual

impressions. This was the interpretation of Nathalie herself: “It’s also this thing about, when you go to a

café, that you get like some new impressions and you get some new experiences […] I had probably never

thought of buying this pitcher (same as mentioned in pragmatist section) myself […] Yes that is it. It is precisely

it, because alternatively a tea bag does not really cost you that much… at home. So yeah when going to a café,

there has to be a little more experience to it.” What constitutes experience here is varied. In this case it

was an interesting object in the serving, but it can also be a social experience as is the case when

Majura tells of the little flirt with the waiter at Cuckoo’s Nest or as Julie’s account of having lunch at a

very classy café/restaurant in Copenhagen as part of an exclusive shopping trip for a wedding gown:

“In that place it was definitely very distinguished and the waiters knew a lot about what was on the menu and

so. It was a real “place”, you know (laughs) […] [what made it special] was among other things that we were

there for [the sister’s name]’s gown and we were in Copenhagen. Well, I think it is just something that you

would remember”. This appreciation of new impressions and experiences may also explain why café-‐

going practice is also associated so much with being situated in a public place, as the following

comments by Nathalie, Julie and Pernille: “It is just nice this thing with, you feel, that there is some spirit

and around you”, “So I think this is about, when I finally have this day off, then I simply need to go out” and “[..]

To be, ehm… among people, and such things […] You get to go out and… such things”.

We can relate this craving for being out “among people” in the light of Laurier (2008), who linked the

crowd of the café to feeling cosmopolitan and as a way of being part of the daily urban rhythms of

and sharing these with others in your daily life. This also explains the contradiction between the

informants’ emphasis of two persons being intimately immersed in each other’s company without

regard to the surrounding world and at the same time express dislike of the notion of being in a café,

which has only a few customers, as is the case of Pernille and Nathalie. A final important end-‐state

and emotion of café-‐visiting practice is treating/spoiling yourself in going out with a girlfriend,

typically, as Julie and Nathalie exemplify: ”I just think it’s great to go out a little, when you finally have a

day off[/get off from work] […] rather than sitting at home and be eating some kind of dark bread (traditional

Danish lunch food] or something, then I would rather pay some money to sit in here on some café and “hygge”

with me and my girlfriends”, “So for me it is just as much about being able to… you know, putting all that is at

home behind me, when I go to a café […] Then it is a new “surrounding” I am in […] a new place”.

With this the opportunity thus arises to conceptualize the café-‐going practice of our young female

segment in the self-‐gift perspective as a form of symbolic self-‐communication (Mick and Demoss,

38

1990). The main point about this dimension is that it emphasizes the possibility that some end-‐states

and emotions are simply effects of being engaged in a practice; Many consumer researchers have

very often taken the point of departure with the end-‐states and emotions and treated these as

motivational drivers of all the consumption activities. Had we done the same in this paper, we may

then have concluded that our chosen segment consciously seek out new impressions when going to

cafés, although it – considering our analysis – seems more plausible that this is something which the

informant is only conscious of in retrospective; as when being interviewed about what they would be

missing if cafés were not in their lives.

39

Critical Reflections

This section presents a few additional critical reflections upon the ethnographic work presented in

this paper. Many of the methodological reflections are implicitly presented in the method section,

wherefore this section focuses on critical reflections of a more retrospective and overall character.

This paper has attempted to map the social practice of café-‐going of young Danish women in the

approximate age of 18-‐26, through the use of ethnographic methodology within a social

constructivist scientific theoretical frame. The pragmatic, ritualistic and symbolic relations in café-‐

going have acted as a theoretical base of the mapping of the social practices, which has resulted in an

extensive theoretical plurality.

This theoretical plurality has led to the identification of a vast amount of interesting and relevant

themes and insights during the analysis of empirical data, each so complex in nature that it alone

could have been the focus of an entire ethnographic study. As a direct result of this situation, the

elaboration of findings is limited and the interpretation process of each specific theme has thus not

been clearly accounted for in the analysis section. In addition, several themes, such as the

relationship between café-‐going and shopping as well as the ambiguous concept of “hygge”, have

been considered so extensive in nature that comprehensive elaboration of these has not been

possible, primarily due to the limited scope of this paper. It should however be noted that these

elements are considered to constitute significant elements of the social practice of café-‐going.

From the findings of this study, there seems to exist an overall café-‐going practice, since many of our

findings do not restrict themselves to the chosen segment of study, but relate to almost every café-‐

goer independent of age and gender. This is especially the case regarding the pragmatic dimensions

of the café-‐going, whereas the ritualistic and symbolic dimensions seem more dispersed among and

dependent on the segment of study. This finding obviously raises the question: Did it even make any

sense to define a specific segment for this study or would it have been sufficient, and maybe even

more relevant, to study the social practice of café-‐going in general? In retrospect, it seems tempting

to simply answer “yes” to this question and then attempt to start mapping the social practice of café-‐

going. However, the finding has not been elaborated nor investigated in this paper or any other piece

of scientific work for that matter (at least to our knowledge). It should also be acknowledged that

this finding restricts itself to the dimensions of pragmatics only, which is considered as just a part of

the social practice framework applied in this paper. Furthermore, one should remember that

whereas academic credibility can be achieved through narrative virtuosity alone (Crapanzano 1992),

ethnographic credibility with the people studied is most likely to be achieved by pluralistic

interpretations that embrace and explain cultural variation (Joy 1991; Tedlock 1983 in Wallendorf

and Arnould, 1994). Due to the necessity of embracing and explaining cultural variation in order to

achieve ethnographic credibility, it makes sense to study a specific segment, when trying to map the

40

social practice of café-‐going.

The limited scope of this paper and the authors’ inadequate knowledge of and experience with

ethnographic work has undoubtedly led to naïve assumptions being drawn, especially regarding etic

interpretation building. When considering the following quote by Arnould and Wallendorf, the work

conducted in this paper is more in danger of falling in the latter category than in the prior: “We do

not urge the universal application of context-‐independent rules to the conduct of ethnography, but

neither do we support an “anything goes” approach”. An example of these problems regarding

somewhat far-‐fetched etic interpretation building is found in the analysis section on social practice,

where the “classy” casual outfits of the young women are considered to be symbolic completers of

conveying relaxedness. Contrary to the problems with etic interpretation building, the authors did

not find the process of data collection troublesome. It would however be naïve to assume that

mistakes were not made during this process as well. The authors of this paper have become brutally

aware of the vast complexity of ethnography, but embrace it as a fantastically insightful method of

studying human behaviour.

41

Concluding Discussion

This section will discuss implications of having applied the practice theoretical framework on our

ethnographic data. It will also work as a concluding comment of the paper.

We will discuss how our findings and etic interpretation of these have given the authors insight into

the business of cafés, but also an understanding of the academic value of the practice theoretical

framework. Taking the former, we start to acknowledge the fundamental and inextricable link

between café interiors, sectioning of cafés, designs and material artefacts, such as service or pegs on

the wall, bar position, etc. and social interaction between café-‐goers and how they evaluate this

social interaction with each other. Using this line of thought, a café-‐owner may make changes in the

materiality of the café, so that it has built-‐in sensitivity for the cultural uses of it, i.e. individuals

wanting to be deeply immersed in each other’s company. Secondly, we may appreciate the highly

ritualized sphere that the café provides its visitors. A café may develop more ideas from the

knowledge that cafés offer a great convenience to its visitors in providing a place, in which behaviour

and process is predictable and meanings and emotions are stable because of the ritualized artefacts,

scripts, roles and audience involved. This gives a neutral and socially symmetrical sphere for

interaction for its visitors. Lastly we may appreciate the value that female informants from our

chosen segment evaluate the quality of the café, according to the extent to which they have had new

experiences and stimulated their senses with new impressions. We do have examples of cafés in

Odense, who did not appreciate this symbolic aspect of café-‐going – some of which are now out of

business. These cafés may have merely provided hot water and a teabag, instead of the much more

interesting pitcher in which Nathalie’s vanilla tea came in at Gertruds. Yes, we may be making a

dangerous and not well enough grounded assumption here, but we nevertheless open up the

opportunity for cafés to consider and conduct their own research on these dimensions.

The implication from an academic point of view of our findings, is that we can now provide empirical

grounding for the alternative view on social reality, which Reckwitz’s notion of practice (see theory

section) introduces; we do not only have routinized ways of moving our body (first and second

avenue) but to a very large extent routinized ways of knowing how (second avenue) understanding

(third avenue) and desiring (fourth avenue), because these follow with or resides in the respective

practice, which we engage in. In a civilization praising the autonomy and individualism of its

members, it may come off as a disturbing idea that we simply have routinized ways of thinking,

understanding and desiring as part of a “package solution”, when engaging in certain practices. A 25-‐

year-‐old female, for instance, may feel that the way she perceives, appreciates and attach meaning

to the café is unique for her, where in the line of thought introduced here, she most likely have

embodied these emotions and representational images in exactly the same way as many other

female café-‐goers have, as a result of having engaged in the same practice. We may be painting a too

42

dark picture of reality, as practices -‐ as mentioned in the theory section -‐ after all are upheld and

constructed through social interaction by humans. Each practice has its strangers, tourists, regulars

and insiders/adepts – We thus move toward the question of, whom determines/influences which

understandings, know-‐how and desires are to be routinized, when engaging in café-‐visiting practice

for instance. It could be the most frequent café-‐goers or the French – the ones who inspire the café-‐

businesses in this study -‐, who thus directly and indirectly determine and socially construct, what is

embodied by the strangers – such as the interviewers during interviews and observation sessions –,

the tourists/irregulars and regulars. A café-‐owner may determine to run the café in

“unconventionalized” ways, for example installing computers for Internet surfing at the tables, which

hypothetically becomes popular. Then the unconventionalized ways of café-‐going, introduced by the

alternative and innovative-‐thinking café, seed into the routinized ways of understandings, know-‐how

and desires, i.e. seed into the practice of café-‐going and thus into the individuals’ visits in other cafés

as well.

In line with the analytical generalization, we believe that applying the practice theoretical framework

on café-‐going has proved the potential for understanding other contexts, in which material

interaction and rituals and other cultural constructs play a major role – for example going to the

football-‐stadium, bowling or even watching a movie at home. The strength of the variation of

practice-‐theory applied here also lies in the effective way it has moved towards what Bourdieu

(1977) laid the ground for – an empirically and theoretically based “middle position” in the difficult

structure-‐agency feud.

43

Bibliography

Scientific Frame:

Dant, Tim (2008), “The ‘Pragmatics’ of Material Interaction”, Journal of Consumer Culture, vol 8 (1),

11-‐33.

Finch, J. H., & Acha, V. L. (2008),“Making and Exchanging a Second-‐Hand Oil Field, Considered in an

Industrial Marketing Setting”. Marketing Theory, 8(1), 45–66.

Hackley, C. (2003), “Doing Research Projects in Marketing Management and Consumer Research”,

Routledge, London.

Klausen, S. H. (2005) ”Hvad er videnskabsteori”, Akademisk Forlag, Copenhagen.

Nisbet, R. & Perrin, R. (1977), “The Social Bond”, McGraw-‐Hill, New York.

Truninger, M. (2011), “Cooking with Bimby in a moment of recruitment: Exploring conventions and

practice perspectives”, Journal of Consumer Culture, 11(1), 37 –59.

Warde, Alan (2005), ”Consumption and Theory of Practice”, Journal of Consumer Culture, vol. 5(2),

131-‐153.

Watson, M., & Shove, E. (2008),“Product, Competence, Project and Practice. DIY and the dynamics of

craft consumption”, Journal of Consumer Culture, 8(1), 69–89.

Analytical Concepts – Pragmatics and Intentionality:

Dant, Tim. "The Pragmatics of Material Interaction" Journal of Consumer Culture 8.1 (2008): 11-‐33.

Dourish, Paul (2004) Where the Action Is: Foundations of Embodied Interaction, Cambridge, MA: MIT

Press.

Larssen, Astrid Twenebowa, Robertson, Toni and Edwards, Jenny (2006) “How it Feels, Not Just How

it Looks: When Bodies Interact with Technology”, in Computer-‐Human Interaction Special Interest

Group (eds) Proceedings of Australian Computer Human Interaction Conference (OzCHI) 2006.

Sydney: Computer Interaction Special Interest Group.

44

Lui, Shaozhong. (Accessed 5 April 2013) “What is pragmatics?” -‐ Retrieved from

http://www.gxnu.edu.cn/Personal/szliu/definition.html

Merleau-‐Ponty, Maurice (1962) “Phenomenology of Perception”, London: Routledge.

Robertson, Toni (n.d.) “The Stamp of Movement on Human Action”, working article, Interaction

Design and Work Practice Laboratory, University of Technology, Sydney. URL (accessed 5 April 2013):

-‐ http://research.it.uts.edu.au/idwop/downloads/RobertsonMovement.pdf

Analytical Concepts – Rituals:

Laurier, E. (2008) “How Breakfast Happens in the Café”, Time & Society, vol. 17 (1), p. 119-‐134.

Garfinkel, H, (2002) “Studies in Ethnomethodology’s Program: Working out Durkheim’s Aphorism”,

Rowma n& Littlefield, New York.

Rook, D. (1985) “The Ritual Dimension of Consumer Behaviour”, Journal of Consumer Research, vol.

12 (3), p. 251-‐264.

Ericson, E. (1977), “Toys and Reasons: Stages in the Ritualization of Experience”, W.W. Norton, New

York.

Leach, E. (1958),“Two Essays Concerning the Symbolic Representation of Time”, Reader in

Comparative Religion, Harper & Row, New York.

Bird, F. (1980) “The Contemporary Ritual Milieu”, Rituals and Ceremonies in Popular, OH: Bowling

Green University Popular Press, p.19-‐35.

Levy, S. (1978), “Marketplace Behaviour – Its Meaning for Management”, AMACOM, Chicago.

Wallendorf, M. and Arnould, E. (1991),“”We Gather Together”: Consumption Rituals of Thanksgiving

Day”, Journal of Consumer Research, Vol. 18 (1), p. 13-‐31.

45

Analytical Concepts – Practice Theory:

Schatzki, T. (1996) “Social Practices: A Wittgensteinian Approach to Human Activity and the Social”.

Cambridge: Cambridge University Press.

Reckwitz, A. (2002) “Toward a Theory of Social Practice: A Development in Culturalist Theorizing”,

European Journal of Social Theory 5(2): 243-‐63

Shove E, M Watson, M Hand and J Ingram (2007), “Design of Everyday Life”. Oxford: Berg

Woermann, Niklas (2012), ”Seeing Style: Intelligibility, Visual Order, and Social Practices”. His

dissertation (Organisation and Culture) at University of St. Gallen – Available at:

http://verdi.unisg.ch/www/edis.nsf/SysLkpByIdentifier/4056?OpenDocument&lang=en

Warde, Alan (2005) “Consumption and Theory of Practice”, Journal of Consumer Culture, vol. 5(2),

131-‐153

Miller, D (1987) “Material Culture and Mass Consumption”, Oxford: Blackwell.

Methodology:

Kozinetz, Robert, John F. Sherry Jr., Diana Storm, Adam Duhachek, Krittinee Nuttavuthisit, Benét

Deberry-‐Spence (2004), “Ludic Agency and Retail Spectacle”, Journal of Consumer Research, 31

(December), p. 658-‐672

Laurier, Eric (2008), “How Breakfast Happens in the Café”, Time & Society, VOL. 17 No. 1

Kottak, Conrad (2006), “Mirror for Humanity”, New York, NY: McGraw Hill,

Hackley, Chris: “Doing Research Projects in Marketing Management and Consumer Research”,

Routledge, London, 2003

Lindlof, Thomas R. & Bryan C. Taylor: “Producing Data I: Participating, Recording and Observing Social

Action” in Qualitative Communication Research Methods. Sage 133-‐169, 2010

46

Wallendorf, Melanie & Eric Arnould (1994),“Marked-‐oriented Ethnography. Interpretation building &

Marketing Strategy Formulation”, Journal of Marketing Research, vol. 4: 484-‐504

Dean, John P and William Foote Whyte (1958), "How Do You Know if the Informant is Telling the

Truth?" Human Organization 17 (2), 34-‐38.

Bourdieu, Pierre (1977), “The objective limits of objectivism” in Outline of a Theory of Practice,

Cambridge University Press. p. 1-‐30.

Mariampolski, H Y (2005), “Ethnography for Marketers: A Guide to Consumer Immersion”, Sage

Publication.

Kvale, Steinar & Svend Brinkmann (2009), ”InterView – Introduktion til et håndværk”, Hans Reitzels

Forlag, København 2009

Heringer, Jürgen Hans: ”Interkulturelle Kommunikation – Grundlagen und Konzepte”, Narr Francke

AttemptoVerlag GmbH + Co. KG, 2007

Geertz, Clifford (1973), “The Interpretation of Cultures”, New York: Basic Books

Data Analysis – Rituals:

Arnould, E. and Wallendorf, M. (1994) “Market Oriented Ethnography: Interpretation Building and

Marketing Strategy Formulation”, Journal of Marketing Research, Vol. 31, p. 484-‐504.

Wallendorf, M. and Arnould, E. (1991) ”We Gather Together”: Consumption Rituals of Thanksgiving

Day”, Journal of Consumer Research, Vol. 18 (1), p. 13-‐31.

Data Analysis – Practice Theory:

Schatzki, T. (1996) “Social Practices: A Wittgensteinian Approach to Human Activity and the Social”.

Cambridge: Cambridge University Press.

Wicklund, A Robert & Peter M. Gollwitzer (1981), “Symbolic Self-‐Completion, Attempted Influence,

and Self-‐Deprecation”, Basic and Applied Social Psychology, 2 (2), 89-‐114

47

Bourdieu, Pierre (1977), “The objective limits of objectivism” in Outline of a Theory of Practice,

Cambridge University Press, 1-‐30.

Laurier, Eric (2008), “How Breakfast Happens in the Café”, Time & Society, VOL. 17 No. 1

Mick, David Glenn and Michelle Demoss (1990), ”Self-‐gifts: Phenomenological Insights from Four

Contexts,” Journal of Consumer Research, vol. 17 (3), 322-‐332.

Critical Reflections:

Crapanzano, Vincent (1992), “Hermes' Dilemma and Hamlet's Desire: On the Epistemology of

Interpretation”. Cambridge, MA: Harvard University Press.

Joy, Annamma (1991), "Beyond the Odyssey: Interpretations of Ethnographic Writing in Consumer

Behavior" in Highways and Buyways: Naturalistic Research from the Consumer Behavior Odyssey.

Provo, UT: Association for Consumer Research, 216-‐33.

Tedlock, Dennis (1983), “The Spoken Word and the Work of Interpretation”, Philadelphia: University

of Pennsylvania Press.

Arnould, E. and Wallendorf, M. (1994) “Market Oriented Ethnography: Interpretation Building and

Marketing Strategy Formulation”, Journal of Marketing Research, Vol. 31, p. 484-‐504.Appendix

48

Appendix A – Interview Guide

Interview Guide

In italics denote the research questions preceding the interview guide questions

1 Briefing

1. Tak for at få lov til at interviewe og ca. længde…

2. Fortæller om vores forskningsprojekt – baggrund emnevalg, relevant ift. uddannelsen

3. Forklar at det generelt bare kommer til at handle om hvordan de går på café og hvilke tanker

og følelser de har omkring dét at gå på café.

4. Forklar at de har fuld kontrol, bestemmer selv hvornår interviewet stopper og de kan hele

tiden stoppe op og spørge, hvis der er noget. Det er mig, der får en tjeneste af dem.

5. Forklar med optagelse og noter

o Interviewguide og at vi muligvis tager en lille pause for at få overblik.

o Informanten må meget gerne tage sig tid til at tænke over eller formulere nogle af

spørgsmålene eller komme med svaret selvom vi er gået videre til næste emne

6. Nogle spørgsmål?

2 ”Loosening” up

1. Alder?

2. Beskæftigelse?

3. By?

3 So… Cafés huh?

Research questions:

-‐ How immersed is this person in the practice? Is she a stranger, tourist, regular or insider/expert? -‐ Where does the practice of café-‐going begin? – Interview

o What initiates the practice of this female? Is there a typical reason/occasion or is it completely random what can initiate going to a café?

o What do the informants do before they enter the café? o Is this a part of the practice?

-‐ Is the consumption moment in café-‐going practices tied to a greater pattern of practices (and their consumption moments)? – Interview

4. Ja så vi lod dig om at vælge en café til at foretage dette interview: Hvorfor sidder vi på denne

her? (Brug lidt tid på dette spørgsmål – uddybende og verificerende spørgsmål?)

49

o Hvis svar er ”Jamen det ved jeg ikke. Det var bare det første, jeg kom i tanke om”: Kunne

det ligeså godt have været en anden café da? Er dette bare en café ligesom alle andre?

Er det generelt, at du ikke skelner så meget mellem forskellige caféer? Hvorfor tror du, at

du kom i tanke om denne først (Er det eksempelvis, fordi du går forbi den tit? Dens

navn? Hvad som helst?)?

o Er der noget særligt, du kan lide ved denne café?

5. Kan du huske, hvornår du sidst var på café? Kan du prøve at beskrive det for mig? Start helt

derfra, hvor café først kommer på tale eller i dine tanker og indtil du er i caféen? (Husk at få

uddybende spørgsmål på tidspunkter, der er relevante ift. ovenstående research questions)

o Vil du karakterisere denne gang, som et typisk tilfælde af at gå på café?

§ Ja: Hvad er der typisk ved det?

§ Nej: Hvorfor ikke?

6. Hvor ofte vil du sige, at du tager du på café?

7. Hvem tager du med? (Kommer muligvis ind på motivationen for café-‐going)

8. Bekræft/verificer/spørg ind til informantens motivation og incitamenter til at gå på café?

4 Rituals of café-‐going

What is the degree of ritualization in the practice of café-‐going? To what extend can we identify ritualized behavior in cafés? That is behavior that “is dramatically scripted and acted out and is performed with formality, seriousness, and inner intensity” Can we identify the role of rituals in overcoming disagreements and disharmonies in the social order and interaction of café-‐going?

9. Forestil dig, at vi netop er gået ind i en anden café, som du ikke har været på før? Hvad er det

første du tænker eller gør? (husk uddybende spørgsmål)

10. Hvad plejer du at købe i caféen?

o Hvis svar: ”Jamen det meget forskelligt” -‐ Hvorfor har du købt det, du har gjort i dag?

Kan du komme i tanke om en situation, hvor du ikke ville gøre det? (og så ”grav

videre” i emnet herfra evt.)

11. Hvordan foregår det typisk, når du bestiller noget?

o Hvis forskelligt afhængigt af café (eksempelvis hvis man går op til baren og henter

selv eller tjener kommer og tager imod ordre) – Hvad foretrækker du?

12. Lad os vende tilbage til dit sidste cafébesøg. Tror du, at du kan fortælle mig, hvordan det

foregik, da i skulle til at forlade caféen – lige fra det, hvor den første tanke eller tegn på, at i

skal forberede jer på at gå til caféen er ude af jeres tanker?

50

o Hvis ikke kan huske: Forestil dig, at du er ude med veninderne. Hvornår er det ved at

være tid til at gå? Er det når samtalen er slut? Indtil, at i bliver ”nødt” til at gå pga.

andre planer? Er det efter i har drukket jeres kaffe/spist jeres mad? Hvornår rejser I

jer op? Orienterer du dig rundt om i caféen før du går eller er det bare med at

komme ud?

5 Café-‐competence and images

Do you require some specific knowledge or tools in order to be able to go, order something and/or sit at a café?

13. Vil du mene, at der er personer, som ikke kan gå på café af en eller anden grund? Det behøver ikke være økonomiske eller fysiske grunde…

o Hvis de har svært ved at svare: En grund kunne jo eksempelvis være, at de ikke passer ind i caféens miljø? Hvad synes du?

14. Her er en af de lidt mere svære/irriterende spørgsmål – Er der noget, som du altid gør, når du tager på café? Det kunne være en vane eller blot nødvendighed?

o Hvis de har svært ved at svare: Jeg leder ikke efter noget særligt – Det kunne være noget så banalt, som at man altid bruger sit kreditkort eller, at man altid leder efter et isoleret bord/sofa.

Which images in the practice of café-‐going are prevalent?

-‐ What symbolic meanings are attached to cafés and café-‐going?

15. På stående fod, hvad vil være din karakterisering af en person, som du altid ser på en café overfor for en person, som aldrig har været eller hader at tage på en café?

16. Ud fra dit eget konstruerede billede, vil du så sige, at de to personer mangler noget i deres liv hver især? Har de noget, som er prisværdigt, som den anden ikke har?

17. Hvad ville du mangle I dit liv eller din hverdag, hvis du aldrig kunne gå på café? (Eksempelvis hvis alle caféer lukkede ned?

18. Ville du gøre noget for at kompensere for det? Gøre noget andet i stedet? Ville du gøre noget overhovedet? Ændre dit liv eller din hverdag?

19. Hvad er en god cafédag?

6 Café – Ends and emotions

What ends and emotions are attached to cafés and café-‐going?

What cultural ideals or phenomena are driving this café-‐going? (This may be best answered, not by primary empirical knowledge, but the

Laurier article(s))

20. Kan du huske den bedste eller en særligt god café-‐tur, som du har haft? Kan du fortælle mig

om den tror du?

ELLER

51

21. Hvad er det, der gør en café-‐tur særligt god? Altså hvad er det, der giver en følelse af: ”Jeg er så glad for, at jeg har været der i dag!”?

22. Nu sidder vi her om dagen på en café? Hvad betyder det? Ville det have været anderledes, hvis det var et andet tidspunkt?

7 Debriefing

Turn off recorder

Har du noget du gerne vil sige eller spørge om, før vi afslutter interviewet? Noget til nogle af

de spørgsmål jeg stillede? Eller måske nogle forslag til, hvad der kunne have gjort det her

interview bedre? Noget du rigtig godt kunne lide eller noget som du synes var lidt mærkeligt

eller ubehageligt?

På stående fod, så har jeg fået følgende ud af interviewet med dig: [Present for the informant

the themes that interviewer found interesting during the interview à This is a good idea,

because it give the informants a much better feeling of, what exactly they have been helping

the interviewer with. Besides is gives the opportunity for informant-‐verification and

validation, just as Kozinetz (2002) advocates – It could be that the informant confirms or

rejects and nuances our interpretation. The informant may also want to elaborate on some

of the themes which interviewer tells regarding what he got out of the interview]

Du skal vide, at du kan kontakte mig når som helst efter interviewet, hvis du har nogle

spørgsmål eller kommentarer.

Mange tak for din hjælp!

52

Appendix B – Observation Guide

Person nr:

Café + time:

Estimated age:

Alone/in company:

Additional information:

Phase Observation

Entrance

Positioning/settle

down

Ordering

53

Consuming/social

interaction

Paying/leaving

54

Appendix C – Instrumental Research Questions

Research Questions Instrumental in Interview and Observation Guide Design

1. Where does the practice of café-‐going begin? Method of inquiry: interview

2. How immersed is this person in the practice? Is she a stranger, tourist, regular or insider/expert?

a. What is her level of social differentiation? Levels of competence? Degrees of involvement in going to cafés?

Method of inquiry: interview (observation)

3. What it the “stuff” (nature and object) of the practice of café-‐going for the young females –

The first avenue of practice theory – and which role does it play? This is primarily delved into through the pragmatist perspective Method of inquiry: Observation (interview)

4. Which competences are, i.e. bodily skills, know-‐how and technique, come into play when these females go to cafés? This is also partly covered by the pragmatist perspective Method of inquiry: interview (observation)

5. Do you require some specific knowledge or tools in order to be able to go, order something and/or sit at a café? Method of inquiry: interview (observation)

6. Which images in the practice of café-‐going are prevalent? Method of inquiry: interview

7. What ends and emotions are attached to cafés and café-‐going? a. What cultural ideals or phenomenon are driving this cafégoing?

Method of inquiry: interview

8. Is the consumption moment in café-‐going practices tied to a greater pattern of

consumption? Method of inquiry: interview

9. For each of the following five anticipated sequences of behavior: entrance, positioning/settling down, ordering, consuming/social interaction, paying/leaving the following questions are asked: What objects and materials are interacted with? What meaning are invested in these? Are some more significant than other?

55

Method of inquiry: observation

10. To what extend can we identify ritualized behavior in cafés? I.e. behavior that “is dramatically scripted and acted out and is performed with formality, seriousness, and inner intensity” Method of inquiry: observation + interview

11. What are the ritual artefacts of the practice of going to cafés for this segment? Method of inquiry: observation + interview

12. What is the degree of ritualization in the practice of café-‐going? Method of inquiry: observation + interview

13. Can we identify some general characteristics of the ritual role enactments in café going practice – I.e. “extensive, limited, or non-‐existent and either passive or active.” Method of inquiry: observation

14. Can we identify the role of rituals in overcoming disagreements and and disharmonies in the social order and interaction of café-‐going? Method of inquiry: observation + interview

56

Appendix D – Transcriptions

Transcription of Interview 1 (Olivia Brasserie)

Informant: Julie (21)

Beskæftigelse: Frisørelev

Tidspunkt: 29/04/13 kl. 12:21

Interviewer: Rasmus Limkilde Markussen

Sted: Olivias, Odense

1 = interviewer

2 = informant

Kursiv angiver ”emphasis”

Bindestreg ”-‐” angiver indskudte sætninger i tilfælde hvor kommateringen kan være

meningsforstyrrende.

(Indledende spørgsmål og forklaring af interviewets forløb, studiets formål, vilkår for deltagelse, etc.

jf. interviewguiden).

1: Hvor tit går du på café?

2: 2 gange om ugen, tror jeg. I hvert fald 1 gang om ugen og så bliver det tit til 2. Når jeg har fridag, så

er jeg næsten altid på café.

1: Er det faste aftaler, så du for eksempel har én du skal på café med hver tirsdag?

2: Nej, det er det ikke. Det er tilfældige aftaler, men stort set altid på mine fridage. Så man kan sige at

det er lidt fast, at det er på mine fridage, for jeg arbejder jo fra 9 til 18 i hverdagene og lørdag fra 8 til

14 og derfor har jeg ikke rigtigt mulighed for det.

1: Og du har en fast ugentlig fridag?

2: Ja, mandag.

1: Og så vil du gerne ud?

2: Så vil jeg gerne kigge på butikker og på café (griner)..

57

1: Hvorfor?

2: Jeg synes bare det er dejligt at komme lidt ud, når man endelig har fri. Så synes jeg bare, at i stedet

for at sidde derhjemme og spise en eller anden rugbrødsmad eller sådan noget, så vil jeg godt give

nogle penge for at sidde herinde eller på en anden café og hygge mig med mine veninder eller nogle

gange har jeg min mor med også.

1: Er du nogensinde afsted alene?

2: Nej, så skal det lige være sådan tilfældigt, hvis jeg lige hurtigt er et smut inde i byen, så kan jeg

godt lige finde på at tage på Baresso (kaffebar) og lige hurtigt tage en kaffe eller på Joe and the Juice

(juicebar) eller et eller andet.

1: Så er det mere bare for at få nogen end det er for at sidde ned?

2: Ja, ikke for at sidde der i lang tid og læse en avis eller sådan. Det gør jeg ikke sådan noget.

1: Hvorfor vil du hellere sidde her end derhjemme?

2: Det er bare hyggeligt at komme ud blandt andre synes jeg. Det er bare sådan en god stemning og

det er lækkert at få noget andet, end det man selv lige kan lave derhjemme (griner).. Nu laver jeg

heller ikke så meget mad (griner)..

1: Så det hænger også sammen med det?

2: Ja, det tror jeg da. Det må det næsten gøre.

1: Jeg bad dig vælge en café og så startede vi med at gå et andet sted hen end her, men opgav.

Hvorfor gjorde vi egentligt det?

2: Altså, der er mange forskellige jeg synes er rigtigt gode og jeg kan godt lide Gertruds (det

oprindelige valg), jeg synes det er et pænt sted og de har noget, altså der er bare altid hyggeligt. Også

om aftenen, når jeg nogle gange er der. Så det er min førsteprioritet tror jeg.

1: Er det så dit stamsted eller det er det ikke?

2: Nej, det er det ikke, men hvis man sådan lige tænker ”hvor skal vi nu gå hen”, så er det nogle

gange jeg lige siger der, fordi man ved det er et godt sted.

1: Og vi gik fordi der var for mange mennesker?

2: Ja, fordi der var for mange mennesker.

58

1: Hvorfor valgte du så det her sted (Olivias)?

2: Jamen det er fordi det også er meget hyggeligt synes jeg. Det er sådan lidt mere, altså der er sådan

lidt flere ældre herinde, end der er på Gertruds. Jeg ved ikke helt, men Gertruds er sådan et meget

tjekket sted, synes jeg i hvert fald, men jeg synes også det her er rigtigt hyggeligt, men det er sådan

bare mere på en anden måde.

1: Så Olivias, som vi er på nu, det er sådan mere hvad? Det er ikke tjekket eller hvad?

2: Jo, det er, men det er lidt på en anden måde end Gertruds for eksempel, hvis jeg skal sige det.

1: Hvis du skulle prøve at forklare hvordan det er anderledes, for én der ikke kender stederne, hvad

så?

2: Ja, musikken, hvis man lægger mærke til det. Den er meget højere på Gertruds og her meget mere,

jeg tror det er sådan lidt fransk, ej det er ikke altid det er det, nu er det noget dansk, men der er bare

meget mere gang i den på Gertruds.

1: Men det er jo ikke et diskotek det andet vel?

2: Nej, det er det ikke, men man kan jo godt gå derind om aftenen, hvor der er livemusik og drinks og

sådan noget.

1: Så det her er mere afslappet på en måde?

2: Ja, det synes jeg.

1: Så det her kunne ikke ligeså godt have været en anden café? Det er ikke sådan, at du bare synes

caféer er caféer?

2: Nej, altså der er nogle jeg synes er bedre end andre. Jeg tror bare meget det er sådan (tøver).. Ja

hvordan der ser ud og sådan. Det er sådan noget jeg også tænker på i hvert fald. Om det er et pænt

sted og om man har været der mange gange. Man kunne også have gået ned på Mammas (italiensk

deli) og have fået en kaffe, men det er bare ikke sådan et sted jeg ville vælge.

1: Så er det en følelse eller er det fordi det skal se ud på en bestemt måde?

2: Nej, ikke sådan. Jeg tror bare det er hele pakken: stemning og hvordan det ser ud og på den måde.

Men også det med, at det ikke er første gang jeg er her, så jeg ved jo også, at det er hvor man godt vil

sætte sine ben her, fordi man ved det er et godt sted.

1: Så det handler også om, at man har været her før og så vil man godt tilbage fordi det var godt?

59

2: Ja.

1: Ja, det giver jo meget god mening, men hvorfor er det du føler det? Er det fordi du gerne vil støtte

dem eller fordi det er et sikkert valg?

2: Ja, jeg tror bare det er fordi det er et sikkert valg. Sådan fordi så ved man, at det er som det har

været de andre gange.

1: Vi snakkede om, at du gik på café ret ofte. Hvornår var du afsted sidst?

2: Det var da du skrev til mig.

1: Da jeg skrev og spurgte om jeg ville være med til det her interview?

2: Ja, der var jeg på café i Svendborg.

1: Hvornår var det?

2: Det var i onsdags.

1: Så cirka en uge, 5 dage. Der var du på café i Svendborg? Med hvem?

2: Det var med min mor, fordi vi var nede og shoppe. Vi skulle se hvad de havde nede i deres butikker

dernede og så var vi på, jeg tror den hed Under Uret. Vi vidste ikke sådan hvor vi skulle gå hen, fordi

vi er ikke så tit i Svendborg.

1: Jeg kender faktisk ikke caféerne i Svendborg. Kan du prøve at beskrive hvordan det var, altså fra I

går på gaden eller da I kommer ind af døren?

2: Det starter du med at vi var nede i en butik og så blev vi sultne og skulle bare have et eller andet

hurtigt og nemt, men vi vidste ikke rigtigt hvad der var godt. Altså, jeg har jo været der nogle gange

med Simon (kæresten), fordi han kommer derfra. Så er der det der Børsen og noget der hedder Café

Kok og så Under Uret. Jeg har bare hørt at det der Børsen, det skulle være noget hvor man går i byen

om aftenen, altså sådan et meget gå i byen sted i hvert fald. Så har jeg bare hørt meget godt om det

der Under Uret, jeg har aldrig været der før, så vi tog det faktisk bare fordi, igen, først og fremmest

fordi det så pænt ud udenfor og der var mange andre mennesker og det betyder jo også tit, at det

ikke er noget dårligt sted. Så kom vi bare ind og så bestilte vi nogle salater.

1: Da I kom ind, står I så og venter eller hvordan?

2: Vi kiggede bare lidt rundt og det var rigtigt godt vejr, så vi kunne godt sidde udenfor, men vi syntes

det var lidt for koldt, så vi sad indenfor. Altså, vi gik ind og tog et bord og så bestilte vi i baren.

60

1: Så I gik op i baren og bestilte?

2: Ja. Jeg tror ikke man skulle bestille i baren, men fordi vi havde lidt travlt, så gad vi ikke sidde og

vente.

1: Og så sad I?

2: Ja, så sad vi og ventede og bare snakkede lidt og sådan. Så kom maden så og det var rigtigt god

mad – det var som det skulle være. Så fik vi kaffe bagefter – caffelatte, næ en choko-‐mint et eller

andet og så var det bare det.

1: Hvordan fandt i ud af, at det var ved at være slut med at være på café og at I skulle videre?

2: Det var fordi, jeg tror klokken var 15 på det tidspunkt og tit når jeg har en fridag, så vil jeg også

gerne lige kunne nå andre ting også. Jeg skal altid kunne nå så meget som muligt når jeg har fri. Så vi

blev bare enige om at vi skulle hjem, for vi havde været nede i Svendborg siden kl. 11 eller sådan

noget.

1: Så du holdt øje med uret eller kunne du bare mærke at nu var det tiden?

2: Nej, jeg kunne bare mærke at nu har vi spist og fået kaffe, i stedet for eksempel kage eller sådan

noget, så vil jeg hellere bare have en kaffe. Så var der bare ikke så meget andet vi skulle.

1: Hvad med betalingen? Hvordan foregik det?

2: Der kom de ned til bordet. Vi sagde til en tjener, at vi gerne ville betale og så kom de ned til os.

1: Hvordan betalte I?

2: Min mor betalte med dankort.

1: Hvordan plejer det at være når du sådan er på café?

2: Hvis jeg er på café med min mor, så plejer hun at betale, altid (griner).. Og hvis jeg er på café med

mine veninder, så plejer vi bare at dele regningen – så betaler vi bare for hvad vi hver især har fået.

1: Hvordan kan det være?

2: Ja, det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Med hensyn til min mor, så tror jeg bare det er fordi hun godt vil

give.

1: Jeg tillader mig at antage, at hun nok også har lidt flere penge til sådan noget?

61

2: Ja lige præcis. Jeg ville nok ikke gå på café så, eller jo det kommer an på om man bestiller mad –

nogle gange bestiller jeg kun kaffe, så det kommer også an på, hvor mange penge man bruger. Men

selvfølgelig, hvis jeg gik på café så tit som jeg gør og jeg altid selv betalte, så ville jeg nok ikke have

råd til det i forhold til at jeg er på elevløn og får ikke vildt meget. Så hun betaler altid når vi er

sammen, stort set.

1: Det med at komme ind og bestille og sådan, det har man en ret klar idé om, hvordan det foregår,

men selve det med at sidde på café, som jo er helheden i det, hvordan foregår det? Eksempelvis som

sidst med din mor?

2: Jamen, så sidder vi bare og snakker. Jeg tror jeg skulle finde en bluse jeg havde set i et blad, som

jeg helt vildtgerne ville have og som jeg sad og undersøgte. Den havde jeg så fundet ud af, at de

havde nede i Svenborg i en butik, hvor jeg sad og ringede til forhandlerne. Så havde jeg så fået den

og så tror jeg bare vi sad og snakkede om, at det var ret heldigt at jeg kunne få den i Svendborg, når

man ikke kunne få den her. Så på et tidspunkt ringede vi til Camilla (storesøster), fordi hun ønskede

sig en dynejakke som vi også havde fundet dernede og havde købt den til hende. Ja, så ventede vi på

maden og da vi så havde fået vores mad kan jeg huske, at vi ikke havde fået noget brød, så det skulle

vi også lige sige, fordi det stod på den der (peger mod menukortet).. ikke fordi det måske var så

vigtigt, men når man betaler for det, så kan man ligeså godt få det.

1: Ja, det er da klart. Hvordan har du det så med at skulle bede om brødet? Synes du det er pinligt?

2: Nej, overhovedet ikke. Altså, jeg har det sådan, at når det er at der står man skal have det, så har

jeg det lidt sådan ”man skal have de ting man har bestilt”. Så det synes jeg ikke er pinligt, slet ikke.

1: Så den tur du lige har haft med din mor på café sidste gang, var det en typisk cafétur? Er det sådan

en cafétur normalt forløber for dig?

2: Ja, det passer nok meget godt.

1: Så der er forskellige elementer og det følger nogenlunde den samme gang? Der er vel ikke regler

for hvordan det skal foregå, men det forløber vel på sådan samme måde?

2: Ja, sådan nogenlunde. Dét der med at bestille én ret og så måske kaffe eller the – hvad man nu har

lyst til, kakao eller et eller andet.

1: Er der ellers sådan nogle uskrevne regler for, hvordan det skal forløbe? Er der noget man gør/ikke

gør, noget man taler om/ikke taler om?

2: Nej, det synes jeg ikke. Tænker du på hvad man bestiller og sådan?

62

1: For eksempel, ja.

2: Nej, det er meget forskelligt. Det kommer an på hvad man lige har lyst til. Nu er det ikke så tit vi er

i Svendborg for eksempel, så det var jo lidt tilfældigt. Nej, jeg synes at det bare plejer at være sådan,

at vi bestiller, og så snakker vi, og så får vi kaffe og betaler, så der er jo lidt en rytme vil jeg sige.

1: Så der lidt én måde man gør tingene på?

2: Det er der jo lidt. Det bliver en vane og man har jo sine vaner med hvordan man, altså rækkefølge

og hvordan man gør tingene.

1: Så det med at betale til sidst, foretrækker du det frem for at betale når du bestiller?

2: Det er lidt forskelligt, afhængigt af om der er mange mennesker. For eksempel, hvis jeg havde

været på Gertruds nu, så ville jeg gerne have betalt med det samme, fordi jeg ved at der godt kan gå

lang tid når jeg skal betale, fordi der tit er travlt. Så skal jeg sidde og vente og det hader jeg, hvis man

gerne vil videre. Her (Olivias) er det ikke så stort og man kan bare lige hurtigt række en hånd i vejret

og så. Det kan man til gengæld ikke lige derinde (Gertruds) og så vil jeg hellere bare betale når jeg

bestiller.

1: Så det forløb kommer lidt an på hvor man er henne og hele situationen?

2: Ja, og om man har travlt eller bare skal sidde og slappe af. Altså, på denne måde, ikke?

1: Er det også afhængigt af hvem man er afsted med?

2: Ja, det tror jeg egentligt også det er. Hvis jeg er sammen med en veninde, så er det tit at vi bare

betaler med det samme, fordi så skal vi ikke sidde og tænke på det, hvor jeg tror mere, at hvis jeg er

sammen med min mor -‐ hun tager det meget stille og roligt, hun skal nemlig ikke nå så meget.

1: Hun går hjemme og har ikke så travlt?

2: Nej, det er dét. Så gør det ikke så meget (griner)..

1: Men der er heller ikke sådan en uskreven regel om, at du skal sige ”Ej mor, denne gang betaler jeg”

og så skal hun sige ”Nej nej, det gør jeg”?

2: Nej, der er også lidt sådan, det lyder måske ikke så sødt, men sådan er det bare. Hun betaler bare

og så siger jeg selvfølgelig ”tak for mad”, men så ved hun også, at det ikke er sådan at jeg siger ”du

skal bare betale”. Det er ikke sådan, at jeg siger på forhånd ”vi tager på café, hvis du betaler” og hvis

hun havde sagt ”vil du betale?”, så havde jeg også betalt, det er slet ikke på den måde.

63

1: Så jeg kan godt tillade mig at antage, at du tager det lidt givet at hun betaler?

2: Ja, jeg tager lidt for givet at hun betaler, men så tror jeg omvendt også, at så passer jeg tit deres

hund, så jeg tror i sidste ende, ikke at det måske går lige op, men hun ved hvor meget det betyder for

mig at komme ind på en café og sidde og slappe af og snakke med min mor. Det ville jeg ikke have

råd til så tit, hvis ikke hun kunne betale, så jeg tror mere det er på den måde, så kan hun ligeså godt

gøre det.

1: Så det er lidt noget for noget, uden man egentligt tænker over det?

2: Ja, uden at man tænker over det. Men jeg kan da godt nogle gange tænke, at nogle gange hvor

Camilla (storesøster) også er med -‐ nu har hun ikke noget arbejde, så nu er hun lidt oftere med -‐ så er

det tit vi også har sagt ”ej, nu giver vi lige” og så lægger jeg og Camilla lige sammen om min mors

ting. Det gør vi også en gang imellem, for selvfølgelig skal hun ikke betale hver gang, men selvfølgelig

er det jo noget andet. Det er jo ligesom hvis man nogle gange er hjemme ved hende, så siger hun jo

ikke ”kan du lige give mig noget for det dér”. Hvor det er nogle gange sådan, at nogle veninder kan

godt være sådan lidt ”skal vi spise sammen og så deler vi?”, hvilket også er fint nok i forhold til, at

man ikke har så mange penge. Det er der forskellen ligger tror jeg. Eller hvis man er med sin farmor,

hvilket jeg ikke er særligt tit, hun inviterer måske sådan engang hvert halve år og så betaler hun også.

Det er jo ikke sådan noget hvor jeg tænker ”betaler hun eller betaler hun ikke?”, det er jo hende der

inviterer mig. Så jeg tror bare det er om, hvordan man ligesom bliver spurgt.

1: Hvad med motivationen for at gå på café, udover at du synes det er hyggeligere end at være

hjemme, er der så andet? Er det smart eller vil man gerne ses eller er det fordi det hører med til

noget andet, som man ikke kan gøre uden at gøre det her?

2: Jeg tror at tit så hører det sammen med hvis jeg er inde i byen med nogle. Jeg tror bare tit at det er

sådan, at man slutter lidt af med det. Eller også er det midt på, hvis jeg for eksempel er i København

– jeg kan godt finde på at tage en tur til København, sådan en hel dag, så kører jeg klokken 8 om

morgenen eller sådan noget – så er man jo inde på en café for at sidde og hygge og sådan, men det

er alligevel noget man skynder sig lidt med, for man skal jo nå ud og se alle de her butikker. Jeg tror

bare det handler om at det er hyggeligt, men også at man nu er inde i byen, så kan man jo godt lige

tage et smut forbi en café. Men jeg tror ikke, at jeg tænker at det er sådan smart. Ikke sådan om

dagen, så er det måske sådan mere når man går i byen om aftenen. Der tror jeg måske mere at man

sådan tænker, at man gerne vil hen ”det rigtige sted”.

1: Okay, men sådan er det ikke når man er på café i løbet af dagen?

64

2: Nej, det synes jeg ikke så meget. Jeg tænker ikke så meget over det.

1: Så det vil sige, at du tænker over det når du går i byen, der skal det være det rigtige sted, men her

nu er det mere sådan?

2: Her er det mere sådan, at jeg har ikke et behov for at møde nogen og det er heller ikke altid, at

man måske orker at møde nogen, som man måske kun ellers møder når man er ude. Nogle gange er

det måske bare ret bare at være sådan alene. Men selvfølgelig ved jeg godt, at hvis man går ind på en

café, så sidder der tit mange man kender og det kan også egentligt være hyggeligt nok, men jeg tror

bare at det er sådan lidt, at det ikke er bevidst jeg vælger det, fordi det er et smartere sted, det er

mere pga. maden og sådan. Men selvfølgelig, i sidste ende hænger det nok en lille smule sammen.

Man vælger lidt der, hvor man selv synes det er smart at være.

1: Så det du siger er, at det er ubevidst. Du tænker ikke direkte over det?

2: Ej, jeg tror ikke jeg direkte står og tænker ”nu går jeg herind, for jeg vil gerne ses”.

1: Men du tror der er en grund alligevel?

2: Jeg tror at i sidste ende, så tænker man jo sådan lidt inderst inde, at jeg vil gerne derhen det er

sådan.

1: Vi skal også snakke lidt om de ritualer, der kan være forbundet med det her. Kunne du prøve at

forestille dig, at vi var gået ind på en anden café, hvor ikke har været før. Lidt ligesom da du var i

Svendborg sidst. Hvad er det første man tænker og gør, når man kommer ind?

2: Det første man vel gør, er at få et overblik over hvor mange mennesker der er og om der er en

plads, kan man sidde uden det er mega proppet.

1: Hvordan danner man sig det overblik?

2: Jamen, ved sådan lige at kigge rundt og sådan lige.

1: Hvor kigger du rundt fra? Går man rundt og kigger eller?

2: Man går ind oppe ved døren og så kigger man med det samme rundt. I dét man sådan går ind, der

får man allerede et overblik

1: Så man går ikke en runde?

2: Nej, det plejer jeg ikke, nej. Altså jeg kigger, for eksempel nu hvor vi kom på Gertruds, så kunne jeg

se ”hold da op, der er mange mennesker her”. Så kiggede jeg sådan bagefter om der var en plads og

65

så tænker man ”det er der ikke” eller ”det er der, det ser hyggeligt ud derovre”. Det tror jeg sådan er

det første man lige tænker eller lige sådan skal se, altså om man overhovedet kan være der og få et

bord.

1: Og hvad så undervejs, hvis man skal på toiletter eller den man er afsted med skal på toilettet. Er

der så noget bestemt man gør? Hvad ville du gør, hvis nu jeg rejste mig og kig på toilettet nu?

2: Så kigger man på sin telefon tror jeg. Men det er mere bare sådan fordi, at lige nu vil jeg jo ikke

sidde med min telefon, for det ville være uhøfligt. Jeg har ikke behov for at sidde med min telefon

lige nu. Tit hvis man sidder alene, så ville man nok bare sidde og kigge rundt og så måske lige tjekke

Facebook eller sådan noget.

1: Hvad er grunden til det, tror du?

2: Det ved jeg ikke. Det er bare en vane, tror jeg. Jeg tror også det har noget at gøre med, at man

sidder jo ikke bare og kigger på folk.

1: Bliver man usikker eller er det flovt eller kedeligt?

2: Nej, jeg synes ikke det er flovt. Jeg tror bare det er en samling af at det er kedeligt og at man også

lige kigge om der sker noget spændende, så man kan ligeså godt tjekke.

1: Så man slår tiden lidt ihjel?

2: Ja, jeg tror måske nok det er dét det handler om.

1: Hvad med når du bestiller? Nogle gange foregår det i baren og nogle gange kommer de ned.

Hvordan finder du ud af hvad du vil have og hvordan foregår det indtil du får bestilt?

2: Oftest er det bare sådan, at der kommer et menukort, som der kom her og så kigger man bare, og

så plejer de som regel at komme hen efter 10 minutter og spørge om, hvad man kunne tænke sig.

1: Og har du så altid besluttet dig når de kommer?

2: Ikke altid.

1: Hvad gør man så?

2: Så siger man bare, at man gerne vil have 2 eller 5 minutter mere og så plejer man som regel at

finde ud af hvad man gerne vil have.

1: Har du tit svært ved at beslutte dig eller er der nogle faste ting du altid skal have?

66

2: Nogle gange er det lidt svært, men det er sådan mere, som vi var inde på før, at man vælger et

sted, som har noget mad man godt kunne tænke sig. Så kan det godt tit være svært, for så har man

to ting man helt vildt godt kunne tænke sig og så kan det godt være lidt svært at finde ud af.

1: Spøger du nogensinde personalet til råds inden du bestiller?

2: Nej. Jeg kan finde på, hvis det er sådan noget som ”dagens suppe” eller sådan et eller andet, så at

spørge hvad det er eller hvad der er i -‐ men ellers nej. Men jeg kan tit godt finde på at sige, at der er

noget jeg ikke vil have. Altså, jeg kan for eksempel ikke lide nødder og solsikkekerne og alle de der

pinjekerne. Så hvi jeg kan se de er i, så spørger jeg altid pænt om jeg må lade være med at få det i.

Det ødelægger ligesom rimeligt meget en ret, hvis det er, at det er der. Så det kan jeg godt finde på

at spørge pænt om, når jeg bestiller.

1: Hvis så der bare står ”blandet salat” eller ”kage”, spørger du så hvad der er i?

2: Så kan jeg godt finde på at spørge om der er pinjekerner i for eksempel. For jeg ved bare at jeg ikke

kan lide det og så ville jeg ikke, hvis nu jeg ikke havde spurgt på forhånd, så ville jeg aldrig sige ”ej, jeg

kunne ikke spise den fordi der er pinjekerner i”.

1: Så du ville ikke sende den ud igen?

2: Nej, for det er jo ikke fordi jeg er allergisk og jeg kunne jo bare have spurgt, så jeg føler lidt det er

min opgave at sige ”jeg kan ikke lide det her, kan jeg få det uden?”.

1: Hvorfor føler du det?

2: Det ved jeg ikke. Det føler jeg bare fordi, der er jo ingen grund til at blive sur på tjeneren eller

personalet, for det er jo ligesom ikke deres skyld, at jeg ikke kan lide det, vel? Og så kan jeg bare godt

lide at sikre mig.

1: Det kan jeg da godt forstå.

2: Ja, og det føler jeg ikke er pinligt at spørge om.

1: For lige at gøre det helt klart. Det der med om du går op og bestiller eller om tjeneren kommer ned

– det er du helt ligeglad med hvad du foretrækker?

2: Jeg tror mest at jeg foretrække de kommer herned, for når man er på en restaurant, så betaler

man jo lidt for servicen og at man ligesom bliver betjent i stedet for at gøre tingene selv. Så det har

man ligesom valgt ud fra hvor man går hen – jeg kan enten gå på McDonalds og hente en bakke og

selv smide den ud bagefter, eller sidde et sted og få tingene serveret og bragt. Men omvendt vil jeg

67

sige sådan, at det gør mig ikke så meget, at jeg lige skal rejse mig op og gå hen og sige ”jeg vil gerne

have det og dét” og så betale med det samme. Men selvfølgelig er der mere service i at blive betjent

på sin plads.

1: Så det med at blive betjent, serviceret, at man ikke selv skal noget, det er en del af oplevelsen eller

hvad?

2: Ja, det synes jeg da.

1: Og hvad betyder det for oplevelsen?

2: Det er meget rart på en eller anden måde. Netop fordi man går ind og siger ”nu vil jeg gerne sidde

her og spise”. Jeg føler lidt, at det også ligesom er det man betaler for og det er dét de har det her

job for, at servicere deres kunder. Jeg tror mere det er dét.

1: For at vende lidt tilbage til dit seneste cafébesøg med din mor. Da I skulle til og afsted – du sagde

at du kiggede på dit ur, men sagde du til din mor, at nu skulle I gå eller hvordan foregik det?

2: Jeg kan bare huske at vi havde drukket vores kaffe færdigt og ja, så skulle man jo ikke rigtigt mere

og så tror jeg bare jeg sagde ”nå, vi skal vel også til og afsted”, for min mor skulle også ud og handle.

Så tror jeg, at jeg gik på toilettet og i mellemtiden havde min mor fået fat i tjeneren og sagt, at vi

gerne ville betale. Så må den måde.

1: Og så, da i havde betalt, hvad så?

2: Så tog vi vores jakker og så gik vi ud, og så skulle vi lige nå én butik mere inden vi skulle hjem.

1: Og når I så rejser jer og tager jeres jakker, går I så direkte mod døren eller er der noget andet?

2: Ja, så går man til døren, men jeg siger altid lige farvel, hvis man altså lige får øjenkontakt. Men hvis

der er travlt, jeg mener hvis der lige står en tjener i baren og man får øjenkontakt, så plejer de jo

også lige at sige ”tak for i dag” eller ”hav en god dag” og så siger jeg da ”hav en god dag” igen.

1: Synes du at der er personer der ikke kan gå på café af en eller anden grund? Altså at de ikke kan

eller ikke bør?

2: Nej, jeg synes selvfølgelig at alle skal have lov til at gå på café. Men selvfølgelig igen, hvis man ikke

har penge til det, så ville jeg måske hellere synes, at man skulle bruge sine penge på noget andet end

at gå ind og bruge 300 her.

1: Hvorfor synes du folk skal bruge deres penge på noget andet, hvis ikke man har så mange?

68

2: Fordi det er jo billigere at gå ned i Fakta og købe en pakke rugbrød og leverpostej eller et eller

andet. Det kan du jo få mange flere gange for, end du kan ved at gå ind her og købe en eller anden

ret.

1: Så er det en luksusting det her?

2: Ja, det er det lidt. Det må det jo være, for det er ligesom penge du bruger på du selv kunne gøre

meget billigere, hvis man kan sige det sådan.

1: Så du mener at man godt kunne lave kaffe derhjemme og så sidde og snakke?

2: Ja ja, det er jo det samme, men jeg tror bare igen det er lidt det der med, at man er ude og

stemningen og på den måde. Så man vil gerne ofre det, for det er hyggeligt at være et andet sted.

Men selvfølgelig synes jeg da at alle skal have ret til det. Men jeg tror da tit at der er nogle, for

eksempel min far, hvis vi har været på café mange af os og vi sidder udenfor, og der så sidder én og

ryger, så bliver min far sådan mega irriteret og mega sådan nærmest sur. Der har jeg det sådan lidt

”så kan du bare lade være med at gå ind et sted, hvor man – altså jeg ved godt han har sat sig

udenfor, men der må man jo også godt ryge”. Sådan nogle ting, der synes jeg bare at alle skal have

lov til at være der. Også hvis Simon (kæreste) og jeg går ud og spiser og der så er små børn – han kan

slet ikke have det. Han bliver vildt irriteret hvis det larmer. Jeg tror bare jeg er meget sådan ”hvad nu

hvis det var én selv?”, sådan er børn jo. Jeg synes da at alle burde gå på café, lige meget hvordan og

hvorledes. Så må man jo tage det med og hvis man ikke kan holde det ud, så må man jo bare lade

være.

1: Så dem der ikke kan gå på café, det er dem der ikke kan accepterer, at der er andre mennesker?

2: Ja, man kan jo godt gå på café så, men det er da bare ærgerligt at sidde og blive sur over, at der for

eksempel sidder én bagved og ryger. Det ødelægger jo lidt oplevelsen, hvis man skal sidde og være

sur.

1: Så det er ikke en del af oplevelse af være sur?

2: (griner).. Nej, det synes jeg da ikke skal være en del af oplevelsen.

1: Så for dig er det at gå på café altid en gennemgående positiv oplevelse?

2: Ja, det synes jeg. Jeg ville da ikke sidde på en café og være sur. Det ville da være dumt, for så kan

jeg da ligeså godt bare sidde derhjemme hvis det var sådan.

69

1: Kunne der være grunde til at gå på café, som ikke er positive? Nu siger du at man jo bare kunne

blive hjemme, men nogle gange gør man jo ting selvom de ikke er sjove. Altså at gå til begravelse

eller til lægen – det er jo ikke sjovt?

2: Ja det kunne der selvfølgeligt godt. Det kunne være man har haft en eller anden ven som man er

blevet uvenner med, så kan man gå og snakke ud om det.

1: Så kunne man godt bruge en café til det?

2: Ja

1: Hvorfor?

2: Jeg tror også bare det der med, at det måske er lidt bedre end at man bare sidder to personer

derhjemme og sådan skal have snakket ud om nogle ting. Så tror jeg helt sikkert det er bedre at være

et offentligt sted.

1: Hvorfor?

2: Jamen jeg ved det ikke. Jeg tror bare det gør, at man måske bliver i lidt bedre humør at man

kommer lidt ud. Hvis man har haft en dårlig oplevelse, så tror jeg bare det kan redde nogle ting lidt

bedre ud, at man er ude blandt andre mennesker. Så kan man måske heller ikke sidde og skabe sig på

samme måde som hvis man var derhjemme.

1: Så det lægger måske en dæmper på ens opførsel?

2: Ja, det tror jeg måske det har lidt med at gøre.

1: Så det vil sige at du har oplevet situationer, hvor dét at tage på café ikke nødvendigvis var noget

positivt?

2: Ja, men så blev det måske til noget positivt. Det kan også være at det ikke gjorde, men jeg tror

bare jeg ville foretrække at sige ”jamen så mødes vi bare et sted og snakker ud om det” frem for

hjemme ved én selv privat. Jeg tror bare jeg ville have en bedre mavefornemmelse med at gøre det

på den måde.

1: Så du ville ikke have det godt med, hvis én du var uvenner med skulle hjem til dig eller du skulle

hjem til den person?

2: Det kommer selvfølgelig an på hvad det er for en person og hvor godt man kender personen. Men

jeg tror bare i sidste ende, at jeg altid vil foretrække at tage på café og snakke ud med en eller anden.

70

1. Lad os vende lidt tilbage til det med, om alle kan gå på café. Nu snakkede vi meget caféer generelt

og det med din far og folk der ryger på fortorvscaféer. Hvad hvis nu vi snakker om en specifik café?

Den her, Olivias? Er der nogle der måske ikke passer ind her?

2: Det ved jeg ikke, det er svært at sige. Sådan typemæssigt eller hvad?

1: Ja, det kunne det da for eksempel godt være.

2: Jeg synes det er sådan alle slags der kommer her. Aldersmæssigt og typer og sådan. Men altså, det

er jo et pænt sted, vil jeg sige, så det er jo ikke et sted man kommer hvis man er (tøver).. sjusket

(griner)..

1: Hvis man er sjusket?

2: (griner).. ej jeg ved det ikke, for alle har jo ret til at komme ind og bestille. Men, jeg tror også bare

det har lidt at gøre med hvem man er.

1: Hvis nu vi tager alle i din familie og alle dine venner, er der så en person du ville blive meget

overrasket over at se herinde nu?

2: Jeg tror at Kasper, min storebror, han ville nok ikke sidde her inde alene. Han er nok aldrig herinde,

medmindre han er blevet inviteret af én som har sagt ”du skal være herinde, fordi det har de andre

valgt”. Han ville aldrig gå her ind med en kammerat.

1: Hvorfor ville du bliver overrasket over at se ham herinde?

2: Han er ikke typen på at sidde herinde sådan med en kammerat.

1: Hvad er det ved ham, der gør at han ikke er typen på at sidde her?

2: Han vil bare synes det er irriterende tror jeg. Det er bare ikke ham.

1: Hvad tror du han ville foretrække i stedet for?

2: Hvis det var en lørdag eftermiddag, så ville han nok hellere sidde nede på Grøntorvet (Klassisk

dansk frokostrestaurant og værtshus).

1: Hvorfor ville det passe bedre?

2: Jeg tror bare hellere han vil have noget god gammeldags mad og have en stor fadøl – ikke fordi, for

det kan man også få her, men jeg tror bare det er en anden stemning og det er sådan lidt mere ham,

end at skulle sidde stille herinde. Typemæssigt, der ville han bare overhovedet ikke passe ind her.

71

1: Så den stemning der er i en given café skal helst afspejle den person man selv er? Eller handler det

om de ting man synes er fede?

2: Ja, både og. Altså, jeg tror at han hellere vil ud et sted, hvor der er sådan lidt mere sådan nogle

andre typer end dem der sidder herinde. Hvis det gav mening? (griner..)

1: Jamen det giver mening. Men det vil sige, at det er ikke fordi han ikke kan gå på café, det skal bare

være en café, der skal svarer til den type han er?

2: Ja.

1: Og der er caféer til alle slags mennesker?

2: Ja, det tror jeg der er til alle typer. Du kan jo godt se, at hvis han sad herinde med 10 af hans

venner og de skulle sidde her før de skulle i byen. Eller hvis vi nu siger de skulle et eller andet sted

hen klokken 16 og de tog herind først – de ville jo aldrig sætte sig herind. Jeg tror måske også de ville

føle, at folk ville blive sådan lidt fornærmede over at de var her.

1: Så hvis der sad 10 unge mænd?

2: På Kaspers størrelse og med tatoveringer, så tror jeg måske folk ville synes ”det var da et sjovt sted

de er”. Det tror jeg faktisk de ville. Jeg tror ikke jeg ville synes det – jo det ville jeg nok. Måske sådan

inde bag ved tænke.

1: Hvad ville du så tænke?

2: Altså hvis jeg så sådan 10 af Kaspers slags, det er jo ikke pænt at sige, men du ved hvad jeg mener

– det udtryk de har. De har jo det der udtryk, når de ser sådan ud. Det var ikke lige sådan et sted her

jeg ville tænke de ville sidde. Jeg tror måske folk ville blive lidt overraskede og der ville sidde mange

og sådan snakke.

1: Ville det ødelægge din oplevelse her?

2: Nej, det ville det ikke.

1: Ville det ødelægge nogle af de andres oplevelse tror du?

2: Ja, det tror jeg.

1: Nu snakkede vi om før, at der var en fast måde at gøre tingene på, når man går på café. Tror du de

gør det på en anden måde?

72

2: Nej, jeg tror egentligt det er meget det samme, men på en anden måde. Måske er det ikke lige

med at bestille en kaffe til sidst, men nogle andre ting. Men jeg tror der er faste ting de også gør i

forhold til når de bestiller og rækkefølge og sådan. Afhængigt af hvor de er.

1: Så det med at gå på café som sådan er det samme og måden man gør det på er det samme, men

det er alligevel forskelligt?

2: Jeg tror rækkefølgen med at bestille og finde ud af hvad man vil have og hvornår man rejser sig er

det samme, for det er meget normalt for de fleste mennesker, at det er sådan rækkefølgen hænger

sammen. Men hvad man bestiller og sådan, det er forskelligt afhængigt af hvem man er.

1: Og hvordan man opfører sig, tror du også det er forskelligt?

2: Ja altså, man burde jo sige, at de fleste burde opfører sig pænt når man er ude, men jeg tror da, at

nogle af dem er mere højtråbende end andre, hvor jeg jo tænker, at man skal jo lige tænke lidt over

at der også er andre mennesker. Man sidder måske ikke lige og råber helt vildt højt op. Men igen, det

er jo forskelligt hvad man synes man kan tillade sig.

1: Så du kan godt forestille dig at der var nogle caféer, hvor det var okay at man sad og råbte lidt op?

2: Ja, det tror jeg. Men måske gør man det ikke rigtigt her, vel? Men hvis de sad nede på Lørups

(værtshus), så kunne de bare råbe alt det de vil.

1: Men Lørups er det en café eller et værtshus?

2: Nej, det er er nok mere et værtshus, men Grøntorvet er café/restaurant om dagen og de lukker

først klokken 4 om natten.

1: Så i løbet af dagen er det en café?

2: Ja, men jeg tror alligevel du kan få lov til at være sådan lidt mere (tøver).. end her.

1: Lidt mere vild?

2: Ja, lidt mere vild. Jeg tror ikke man sidder på samme måde som man gør herinde. Men uden at

vide sådan helt med sikkerhed hvad man gør dernede, for jeg har kun været der om natten

1: Er der noget du kan komme i tanke om du altid gør når du er på café? En eller anden lille ting?

2: Ja, altså jeg bestiller altid kaffe eller varm kakao når jeg har spist, for jeg har altid lyst til noget sødt

og så i stedet for at købe en kage, så vil jeg hellere bare have en kaffe.

73

1: Men du tager altid noget sødt når du er færdig med at spise?

2: Ja, jeg kan også finde på at gå ned på Baresso (kaffebar) bagefter og købe en kaffe. Stort set altid.

Jeg kan ikke huske sidst hvor jeg ikke har fået noget kaffe eller sådan.

1: Er der andet du har lagt mærke til du altid gør? Går på toilettet, kigger på din telefon, piller i

servietterne, er der et eller andet?

2: Jeg går ikke altid på toilettet. Min telefon har jeg nok altid oppe af tasken på et eller andet

tidspunkt og jeg tror bare at jeg bare lige skal se på den.

1: Er det nødvendigt eller er det en vane?

2: Det er ikke nødvendigt, det er bare en vane lige at tjekke.

1: Hvis nu du ikke gør det, hvad så? Bliver du urolig?

2: Jeg kan da godt sidde og tænke på om der er nogen der har skrevet til mig. Det er ikke fordi det er

sådan helt vildt vigtigt, men det er bare meget rart sådan lige at vide om der er nogen der har prøvet

at få fat i mig.

1: Er det forstyrrende for dig? Kommer du til at sidde og tænke på det hele tiden, indtil du får det

tjekket?

2: Nej, det gør jeg ikke, men det popper måske lige op engang imellem hvor jeg tænker, at jeg kunne

da også lige se om nogen havde skrevet. Men jeg ville aldrig sådan, hvis jeg for eksempel var sammen

med min mor og min farmor, sidde med min telefon og kigge og skrive sms’er, for det synes jeg er

vildt uhøfligt når man gør sådan noget. Men selvfølgelig, var jeg sammen med min veninde. For

eksempel var jeg med Kristina (veninde) på café for en to ugers tid siden og der lægger vi begge to

vores telefoner op til at starte med – de ligger her foran os hele tiden.

1: På bordet?

2: Ja. Hvis jeg er sammen med min mor, så ligger den i tasken.

1: Hvorfor er der forskel på det?

2: Jeg tror bare min mor ville blive vildt irriteret, hvis jeg sad med min telefon og skrev sms’er hele

tiden og bare var sådan lidt fraværende. Det synes jeg ikke man gør på den måde.

1: Og din veninde Kristina hun bliver ikke irriteret?

74

2: Næ, det tror jeg ikke. Det er bare sådan, hun gør det jo selv. Jeg tror bare det er en ting man sådan

gør nu, fordi ens telefon kan alting og nærmest er ens computer. Jeg tror bare det er en vane, at så

ligger den bare der. Det er ikke nødvendigvis fordi vi bruger den, jo nogle gange.

1: Hvad kigger man så?

2: Så kigger man Facebook og om der er nogle der har skrevet. Mest Facebook tror jeg.

1: Så det er mest kontakten udefra?

2: Ja, det er det nok. Det kunne også være, hvis man havde købt noget på ASOS (online tøjbutik) og

skulle vise hvad det var. Så det kunne også være hvis man sad og snakkede og man sagde ”ej, jeg

fandt lige det her”.

1: Så det med at tage telefonen frem når man går på café, det kan også være i forbindelse med at

man viser hinanden noget på den.

2: Ja, det er ikke nødvendigvis fordi man er asocial og bare sidder med sit eget liv.

1: Så det kan godt være et element af dét at sidde og snakke sammen?

2: Ja, det vil jeg mene. Men selvfølgelig, hvis man bare sidder med den og sidder og kigger. Camilla,

hende jeg boede sammen med før, hun er meget sådan at hvis vi sidder sammen, om vi så er

hjemme eller ude, så sidder hun altid med sin telefon, sådan generelt altid. Det synes jeg, og det har

jeg sagt til hende, at jeg synes det er sådan fraværende. Det kan godt være man bare sidder og ser en

film, men det er stadigt bare sådan ”er det her så kedeligt, at du behøver at sidde med din telefon

konstant?”. Eller hvis man er til for-‐fest eller andet sted og der er en der sidder ovre i hjørnet med sin

telefon, det er ikke særligt festligt. Det er sgu sådan lidt asocialt, så jeg synes det skal være lidt med

måde. Men igen, det kommer rigtigt meget an på hvem det er. Jeg tror bare, at mig og Kristina vi ved

bare at det er okay. Vi lægger den bare der, jeg tror ikke det er fordi det gør så meget, uden at man

selvfølgelig spørger ”er det okay at jeg lægger min telefon her på bordet”, for det gør man jo

selvfølgelig heller ikke.

1: Så det spørger man ikke om?

2: Nej, ikke lige i den forbindelse i hvert fald. Så jeg tror det er dét der gør forskellen.

1: Hvis vi tager en person som altid går på café og en som aldrig går på café, kunne du så beskrive

dem for mig? Hvis vi starter med den person som altid går på café.

2: Skal det være én jeg kender?

75

1: Det kan også bare være én du finder på.

2: Jeg kan måske bruge min mor, hun går meget tit på café. Altså hun går mere på café end jeg gør.

Hun er, hvis jeg skal beskrive hende kort, en pæn dame på 49 og jeg synes ikke hun ligner en på 49,

hun ligner heller ikke en på 30 vel, men altså, hun holder sig godt. Hvis jeg skal sige det, så er hun ret

sådan smart og ved der er fremme og hvad der er det rigtige at gå i. Hun går selv meget op i hvad

hun udstråler. Jeg tror ikke det handler om hun lige har fået det sidste nye, men sådan på sin egen

måde. Nu hvor hun ikke har noget arbejde og aldrig har haft et arbejde og vi børn er flyttet

hjemmefra, så har hun måske ikke så meget mere at tage sig til end hendes hund og hus og have. Det

går hun også meget op i, men når det så er gjort, så tror jeg det betyder meget for hende at komme

ud, fordi hun jo kun er derhjemme og kommer ikke ud blandt andre folk end hendes veninder, min

far og os børn. Så jeg tror, at for hende betyder det meget, hvis jeg ringer og siger ”skal vi gå på café i

dag”, for så kommer hun også lidt ud, så hun ikke bare er der hjemme. Det ved jeg at hun også gør en

del med hendes veninder, at de sådan tager ud på café, men det kan også være at de bare tager en

kaffe. Det behøver ikke altid at være sådan, at man sidder herinde i længere tid. Jeg tror det betyder

meget for hende og hun går i hvert fald de rigtige steder her og hvis hun er i København, så går hun

også de rigtige steder der. Min mor kunne aldrig drømme om at sætte sine ben på Jensens Bøfhus,

fordi det ville hun simpelthen synes var pinligt.

1: Tror du det er fordi hun er bange for at blive set af andre?

2: Nej, det tror jeg ikke. Det handler det måske også lidt om, men jeg tror bare at hun også går op i

kvalitet og hun vil hellere give 70 kr. herinde for en lille ting end at give 49 kr. for en hel frokostbøf

nede på Jensens Bøfhus. Det sætter hun meget mere pris på. Men selvfølgelig, da jeg var yngre var vi

altid på Jensens Bøfhus og vi var altid inde på Mammas (italiensk familierestaurant) og alle sådan

nogle steder, og jeg ved at mine forældre har i hvert fald ikke været der de sidste 10 år.

1: Så hvorfor tror du I gjorde det dengang?

2: Fordi vi var små og gerne ville derhen og jeg tror ikke mine forældre havde nær så mange penge

dengang. Jeg tror de er på deres højeste nu og det gør jo også at man får nogle andre vaner og andre

værdier man har lyst til at udstråle.

1: Så hvis vi tager din mor som typisk cafébesøgene, så handler det om at komme ud? Det med at

komme ud, hvad betyder det?

2: Jeg tror bare at det med at komme ud blandt andre – jeg tror ikke det er fordi man vil ud og blive

set, men min mor hun er sådan, at hun skal vide hvad der er kommet af tøj i butikkerne. Når hun går

76

rundt i butikkerne her i byen, så ved folk hvem hun er. Altså, hvis hun går ind nede i Happel

(dametøjsforretning), hvor hun tit køber tøj, så får hun også en betjening fordi hun tit er der. Så på

den måde med at komme ud.

1: Og det med at gå på café hænger bare sammen med det?

2: Ja, det tror jeg. Det har bare en sammenhæng, at når man går rundt og kigger på butikker, så bliver

man jo sulten på et eller andet tidspunkt og så skal man ind et sted. Hun ville aldrig gå ned til

Gågadens Pølsevogn og købe en hotdog.

1: Det ville hun ikke?

2: Nej, det ville hun aldrig nogensinde gøre (griner).. eller gå ind på McDonalds og købe en

cheeseburger. Det ville hun aldrig gøre. Det er jeg aldrig nogensinde set hende gøre i hvert fald. Så

jeg tror ikke hun gør det.

1: Hvis så vi tager en person som aldrig går på café, hvad er det så for en type?

2: (tøver).. jeg tror ikke lige at jeg har nogle veninder det kunne være, for alle mine veninder er nogle

der går på café.

1: Hvis du bare kan gætte på nogen så? Det behøver ikke være nogen du kender.

2: Det kunne for eksempel være en fyr som er lidt nørdet, ej ikke nørdet, men sådan én som bare

hellere vil bestille en pizza hjem til fordi han er ved at se 20 serier. Måske lidt sådan en type, der er

ligeglad med hvordan han ser ud. Jeg tror ikke sådan en person ville have behov for at gå ind på en

café og sidde. Jeg tror bare hellere de vil sidde derhjemme med benene oppe. Men det er svært,

fordi jeg ikke kender så mange sådan, men jeg tror bare der er mange, som ikke gider bruge penge på

det.

1: Du siger du har svært ved at komme på nogen. Betyder det at alle i din omgangskreds bruger dét

at gå på café aktivt?

2: Ja, det vil jeg sige både af drenge-‐venner og veninder – i hvert fald hvad jeg ved af og hvad jeg tror.

Jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen der ikke gør. Men jeg ved for eksempel at min mormor og

morfar, de ville aldrig gå på café, men de er så også meget gamle.

1: Men hvis de var yngre, så ville de måske heller ikke?

77

2: Jeg tror ikke man gjorde det så meget dengang. Men nu ville de i hvert fald aldrig gå ind og bruge

at sætte sig herind og købe en ret. Det tror jeg ikke. Men jeg tror da, at der er rigtigt mange unge

som ikke går på café.

1: Hvorfor tror du at de ikke gør det?

2: Jeg ved det ikke. Jeg tror bare at der er mange, der måske synes det er forkert at bruge så mange

penge på så noget, fremfor at få et eller andet som de ønsker sig. Jeg tror bare det hænger meget

sammen med, hvad man har lyst til at bruge sine penge på. Der tror jeg bare at der er nogle, der ikke

kan se det sjove i det. Simon (kæreste) er heller ikke sådan én, der går særligt meget på café. Han vil

hellere ned på et eller andet værtshus og drikke nogle øl. Han siger tit til mig ”har du nu været på

café igen?”, fordi han ved det hver gang jeg har været på café, hvor han er sådan lidt ”ej, hvorfor

sidder I bare derhjemme?”. Jeg kan ikke rigtigt forklarer hvorfor.

1: Nu er vi to jo på café mandag klokken 13:15, hvis Simon satte sig ned på værtshus og drak øl nu,

hvad ville du så synes?

2: Ej, det ville jeg nok ikke synes var så godt. Men så er han måske også mere sådan én, der går ned

til slagteren og køber smørrebrød og så sidder han derhjemme eller tager det med ind på arbejde.

Det ville jo være det samme, hvis han satte sig herind og brugte en halv time eller tre kvarter i

princippet, men det gør han ikke. Så vil han hellere sidde derhjemme. Han kan ikke forstå, at jeg er

på café rimeligt tit. Han synes det er noget pjat, at jeg ikke laver andre spændende ting, end at gå

rundt inde i byen og købe ting og gå på café. Det siger ham ikke så meget, tror jeg (griner)..

1: Hvis vi så sammenligner de to typer, dem der aldrig går på café og dem der går meget på café, tror

du så de mangler noget i deres liv? Tror at dem der aldrig går på café mangler noget fordi de ikke gør

det?

2: Nej, de har bare noget andet. For eksempel det med at komme ud bland andre mennesker, så gør

de det jo bare hjemme hos hinanden.

1: Så det at se sine venner, hvilket du gør på en café, det løser de bare på en anden måde?

2: Ja, det er jo bare hvad man sådan har lyst til.

1: Så de går ikke glip af noget?

2: Nej, det tror jeg ikke. Det kommer jo bare an på hvad man selv føler inden i at man lige har lyst til.

Altså, jeg synes det er 100 gange mere værd at sidde her end hvis vi havde siddet hjemme i min

lejlighed.

78

1: Så hvis der er tale om en pige på din alder, der har det ligesom Simon og hellere vil være hjemme,

så synes du heller ikke hun mangler noget?

2: Nej, det tror jeg ikke. Ikke hvis hun ellers kom ud og i byen. Men selvfølgelig, hvis man aldrig

kommer ud, så ville jeg nok synes det var lidt mærkeligt.

1: Din mor og dig, som går meget på café, kommer I til at mangle noget i jeres liv, fordi I ikke gør det

de andre gør derhjemme i stedet for?

2: Næ, det synes jeg ikke. Jeg synes det ville være underligt hvis jeg ikke kunne komme på café. Jeg

kan godt synes sådan, at hvis jeg har haft en fridag hvor jeg har været hjemme og gjort rent hele

dagen eller at der var en masse ting jeg skulle ordne, så ville jeg bare synes det var mærkeligt. Når jeg

så kom på arbejde igen og skulle arbejde de der 4 dage i træk uden at have fri uden om aftenen, så

kunne jeg godt føle mig sådan ”åh, jeg kunne godt lige have brug for at komme ud lige sådan”.

1: Så hvis der er en fridag, hvor du ikke kommer på café, så er du sådan lidt?

2: Det er jo ikke verdens undergang, men jeg vil helst lige ud og sådan. Jeg tror det handler meget

om, at jeg netop først har fri ved 18-‐tiden om aftenen og så skulle jeg jo gå på restaurant om aftenen

og der er jeg træt og gider ikke. Så jeg tror det handler lidt om, at når jeg endelig har den her fridag,

så skal jeg bare lidt ud.

1: Så det at være på café i løbet af dagen er også noget andet end at komme ud i løbet aftenen?

2: Ja, helt sikkert. Hvis jeg er ude om aftenen, så er det mest hvis jeg er i byen i weekenden eller hvis

jeg er på restaurant, men det er jeg ikke så tit om aftenen. Jeg er meget mere ude om dagen på café

end om aftenen.

1: Så det jeg hører dig sige er, at det man får ud af at gå på café kan man også få på andre måder, så

det at gå på café er afhængig af den type man er?

2: Ja, hvad man gerne vil, hvad det er for en betjening og hvad man gerne vil opleve.

1: Lige for at være sikker, hvis nu alle caféer i Danmark lukkede, så ville der mangle noget i din

hverdag?

2: Ja, i hvert fald på mine fridage (griner).. ej det er jo ikke sådan at jeg ikke ville kunne leve videre

eller sådan, men det ville da være ærgerligt, fordi jeg synes bare generelt at caféer har en stemning

og jeg tror bare mange ville blive kede af det, hvis der ikke fandtes en café. Det tror jeg helt sikkert.

1: Hvordan tror du at du ville løse det problem?

79

2: Altså, hvis man ikke kunne åbne nogle caféer? (griner)..

1: Ja, lad os sige du ikke må åbne nogle caféer for at løse problemet, hvad så?

2: Så tror jeg bare man ville være meget mere derhjemme.

1: Så ville man flytte de der ting hjem?

2: Ja, så tror jeg at man bare ville mødes derhjemme, for hvor skulle man ellers være, hvis man ikke

kunne komme et eller andet sted hen og sidde. Gå på McDonalds? Ej!

1: Jeg kan godt mærke på dig, at du ville være ked af det, hvis de lukkede.

2: Ja, det ville være rigtigt ærgerligt.

1: Nu så du selv McDonalds. Du tror ikke du ville gå derover i stedet for?

2: Nej, for det er slet ikke det samme.

1: Så det at komme ud, handler ikke bare om at være ude? Det skal også være det rigtige sted?

2: Nej, for hvis jeg skulle sidde på McDonalds i 2 timer – det vil man jo slet ikke kunne, for det tager

jo slet ikke så lang tid at spise der. Det er jo alt for hurtigt, hvis man kan sige det sådan. Så hvis jeg går

på McDonalds, så er det mere om natten, hvis jeg har været i byen eller hvis man lige hurtigt er

sulten, så går man bare lige ind og køber en cheeseburger. Det ville slet ikke være på samme måde,

slet ikke den samme stemning, så jeg tror ikke man ville vælge det i stedet for.

1: Så caféstemningen ville være nemmere at lave derhjemme?

2: Ja end på McDonalds. Men altså, nu er det også lige McDonalds, det er lidt svært at sammenligne

med en café.

1: Hvad med en park eller noget så?

2: Jo en park, så kunne man jo have en picknick eller et eller andet. Men alligevel, jeg tror det vil blive

for besværligt. Så skal man igen selv stå med alle de ting og man skal ud og have alle tingene med.

Det ville bare være nemmere bare at være derhjemme.

1: Går der så for meget fokus fra?

2: Ja, så tror jeg måske det bliver lidt for stressende, eller måske ikke stressende, men der er mange

ting at tænke på, i stedet for at man bare sætter sig herind, sætter tasken, bare sidder og slapper af

og vente på at nogen gør noget for én. Så jeg tror lidt, at det er der det sådan hænger sammen.

80

1: Hvad er en rigtigt god cafédag? Den rigtige cafédag.

2: (tøver).. det er hvis jeg har været inde i byen for at se på butikker og at man så sætter sig ind på en

café og bestiller mad, det kan også være noget andet, men højst sandsynligt, så bestiller man én ret.

Man får kaffe bagefter og man sidder her sådan halvanden time i hvert fald.

1: I hvert fald halvanden time?

2: Ja. Fordi man tager det sådan stille og roligt. Man vil også gerne lige nyde sin mad, når man nu har

bestilt og betalt for det.

1: På en god cafédag, skal man da have shoppet og kigget på butikker først?

2: Ikke nødvendigvis, men tit så synes jeg det hænger lidt sammen. Typisk, så ville jeg have gået rundt

og kigget på butikker først, så ville jeg gå ind og spise og så ville jeg kigge på butikker bagefter også.

1: Så det skal helst være i midten af shoppingdagen?

2: Ja, fordi hvis det bliver senere, så er det bare sådan lidt et dårligt tidspunkt at spise i forhold til at

man skal spise senere.

1: Så det skal helst være omkring frokost?

2: Ja, til frokost synes jeg. For tit hvis man for eksempel er i København eller en anden by, så er det tit

man lige har brug for at komme ind og få en pause og lige sidde ned, når nu man går rundt og skal se

alle de butikker. Så tit hænger det sammen med frokost for mit vedkomne i hvert fald.

1: Kan du fortælle mig om din bedste cafétur eller en helt særlig tur, som du kan huske af en eller

anden grund? Kan du fortælle mig hvorfor den var speciel?

2: (tøver)..

1: Eller flyder alle caféture sammen?

2: Ja, nogle gør, fordi det bare er det samme (griner).. Tit er det jo bare de samme steder og det

samme man ofte bestiller, så det er svært at sige synes jeg (tøver)..

1: Er der en særligt du kan komme i tanke om?

2: Der var én i forbindelse med at Camilla (storesøster) skulle giftes. Der var vi i København og vi

skulle have hendes brudekjole. Så det har været i november eller december. Der havde vi været i

København nogle gange for at blive målt op, for hun skulle have lavet den der brudekjole ved Stasia.

81

1: Er det et særligt sted?

2: Det er et ret kendt sted. Hun laver kjoler til ”Vild med Dans” og mange kendte.

1: Så det er en designer, som kun laver kjoler?

2: Ja, det er en designer, der laver kjoler og festtøj, og det er nogle dyre kjoler, så du går ikke lige ind

og siger ”nu skal jeg lige have lavet en kjole som jeg skal bruge hver dag”.

1: Så I skulle over og have lavet den kjole?

2: Ja, vi havde været derovre nogle gange, så det var den sidste dag.

1: Så hvem var afsted?

2: Min mor og jeg og Camilla (storesøster). Stasia ligger sådan, at hvis du står på Kongens Nytorv ved

d’Angleterre (berømt hotel), så kan du se skråt over til den. Det ligger for enden ved sådan en flot

gammel port, lidt en dårlig beliggenhed, men de har kunder der kommer fordi de ved at den ligger

der. Du kommer ikke bare ind og køber en kjole der. Det er noget man får målt op. Inden for enden

af gården ligger der også en restaurant der hedder Fiat, som har åbent til frokost og sådan.

1: Altså FIAT, ligesom bilen?

2: Ja, ligesom bilen. Det er en italiensk restaurant, det er jeg ret sikker på. Der kan man også sidde i

gården, men der sad vi ikke fordi det var koldt.

1: Er det både café og restaurant?

2: Ja, men nok mest restaurant. Det er lidt dyrere end en almindelig café og jeg tror du kan få deres

aftenretter om dagen også. Det er sådan et sted, hvor man oftest også bestiller noget vin når man

kommer ind, hvor her (Olivias) ville jeg nok bestille vand til maden. Så det er lidt finere, men der var

vi så inde og spise, og det er et rigtigt lækkert sted. Grunden til at jeg lige kan huske den dag er jo

også fordi, at ”ej, nu skal Camilla have sin kjole med hjem” og vi havde været derovre nogle gange, så

det var ret spændende. Vi sad faktisk lidt sådan -‐ for hun var jo blevet målt op, men så var der lige

nogle småting, for det er der næsten altid – og så var det vi gik ind, for det var nemlig smart, at vi

kunne sidde derinde og vente imens de lige skulle gøre det færdigt.

1: Så I sad og ventede imens hun var inde og gøre det færdigt?

2: Altså, hun havde været inde og prøve kjolen og så skulle designeren lige lave de sidste ting, og så

gik vi ind og spiste frokost.

82

1: Nu sagde du at det nok mere var en restaurant, men hvad er forskellen på en café og en restaurant

i dagtimerne?

2: Jeg tror restaurant er lidt finere og maden er lidt finere fordi det er en restaurant hele dagen

igennem. Her (Olivias) har de jo også åbent om aftenen, men der er nogle steder hvor det kun er en

café. Det er kun de her retter og så er det dét.

1: Måden en frokost forløber på i en restaurant, er den anderledes?

2: Man bestiller mere end én ret. Så bestiller vi også lige forretter og vin og sådan noget.

1: Men udover det man køber, forløber det så på samme måde eller er der også forskel på det?

2: (tøver).. nej ellers er det sådan nogenlunde det samme. Igen, det kommer rigtigt meget an på hvor

man er. Inde på det der sted var det i hvert fald meget fint og tjenerne vidste meget om hvad der var

på menukortet og sådan. Det var et rigtigt sted eller hvad man kan sige (griner)..

1: Hvorfor var det her særligt? Hvilke følelser har du knyttet til den her oplevelse?

2: Det var jo blandt andet fordi vi skulle have Camillas kjole og vi var i København. Ja, jeg tror bare

det er noget man kan huske.

1: Hvordan føles det?

2: Det er en god følelse synes jeg. Men det er ikke noget sådan videre, men jeg kan huske jeg har

tænkt at det var ærgerligt, at nu skulle vi ikke sådan derover på den måde mere, når nu det var at

hendes kjole var blevet færdig.

1: Så de gode oplevelser i den forbindelse stoppede?

2: Ja, det gjorde de jo i forbindelse med, at vi havde haft nogle gode ture til København og det er jo

noget helt andet bare at være derovre i forhold til at man kommer derover og skal have en kjole med

hjem. Det er jo sådan en pigeting, at så har vi gået og ventet på at den blev færdig og alle de der ting.

1: Så det handler også om at I havde dét sammen?

2: Ja, vi havde det sammen. Alle de gange Camilla var derovre og skulle have taget mål til sin kjole,

der var vi alle 3 afsted sammen. Så det var ligesom noget vi havde sammen. Jeg vidste jo hvordan

den så ud inden nogen andre vidste det. Du ved, det er bare sådan, det er måske røvkedeligt for

nogen, men.

1: Så du følte dig særlig på en eller anden måde?

83

2: Ja ja, også fordi jeg er hendes søster, så jeg ville måske synes det var mærkeligt, hvis jeg ikke skulle

med. Det var jo ligesom det jeg forventede, men det var da særligt at være med. Så tog vi derover og

på café og det der kjolested.

1: Det var en god dag?

2: (griner).. Ja, det var en god dag.

1: Nu er vi jo på café midt på dagen, en lidt sen frokost. Ville vores oplevelse have været anderledes,

hvis vi havde været her på et andet tidspunkt?

2: Hvis det var tidligt i morges ville der nok slet ikke være åbent.

1: Men hvis nu der havde været åbent?

2: Så tror jeg ikke der ville være særligt mange mennesker herinde og så ville man højst sandsynligt

ikke bestille en ret. Så ville det nok bare være kaffe eller et eller andet.

1: Ville det så være en anderledes oplevelse vi ville have?

2: Jeg tror måske personalet ville være sådan lidt ”vi har ikke så travlt, så vi kan tage den lidt mere

med ro”. Så det ville være lidt mere stille og roligt. Jeg kunne i hvert fald ikke forestille mig at der ville

være særligt mange mennesker herinde.

1: Så ville det være mere afslappet eller mere kedeligt eller hvordan?

2: Det ville være mere kedeligt. Jeg synes det er ret kedeligt når man kommer ind et sted, hvor der

nærmest ikke er andre. Jeg kan nemlig godt lide når der er mange, så der ikke bare sidder tre fyldte

borde. Det synes jeg er sådan lidt kedeligt. Så på den måde ville jeg ikke foretrække at tage på café

om morgenen.

1: Men vi gik jo fra Gertruds fordi der var mange, så det kan også blive for meget af det gode eller

hvad?

2: Der kan godt blive for mange. Der var jo nok lidt for mange derinde. Men omvendt, havde der

været et bord, så ville jeg gerne have været der.

1: Så hvis bare der havde været et ledigt bord, så er et fint nok at der var mange?

2: Ja, så er det fint nok. Så ville det ikke gøre så meget.

1: Hvad hvis vi var her om aftenen? Ville vores oplevelse så også være anderledes?

84

2: Så ville det uden tvivl være mere som en restaurant. Jeg tror ikke der ville være så meget ”ud-‐og-‐

ind”. Folk ville sidde her i længere tid og døren bliver ikke åbnet hele tiden som nu.

1: Og det giver en anden stemning herinde?

2: Ja, det gør det da helt sikket. Men jeg synes både det kan være godt og skidt. Men hvis man er på

en restaurant og gerne vil sidde her i mange time og få vin og sådan, så er det jo også meget rart, at

det ikke er sådan noget ”ind-‐og-‐ud”. Der er lidt mere en stille stemning.

(Afrunding og debriefing af interviewer, samt tak til informanten).

85

Transcription of Interview 2 (Cuckoo’s Nest)

Informant: Majura (21)

Beskæftigelse: Studerende

Tidspunkt: 30/04/13 kl. 10:18

Interviewer: Rasmus Limkilde Markussen

Sted: Cuckoo’s Nest, Odense

1 = interviewer

2 = informant

Kursiv angiver ”emphasis”

Bindestreg ”-‐” angiver indskudte sætninger i tilfælde hvor kommateringen kan være

meningsforstyrrende.

(Indledende spørgsmål og forklaring af interviewets forløb, studiets formål, vilkår for deltagelse, etc.

jf. interviewguiden).

1: Da jeg spurgte dig om du ville deltage i et interview sagde jeg, at du meget gerne måtte vælge et

sted (en café), og nu er vi så på Cuckoo’s Nest. Hvorfor?

2: Det er fordi jeg kommer her tit og jeg synes bare de er så søde herinde, og så har jeg også en

tjener herinde som altid er mega sød og altid giver mig rabat og altid smiler og altid kommer med

chokolade og sådan noget, men han er her ikke i dag, så.

1: Så det er fordi personalet er søde?

2: Ja, de er alle sammen mega søde. Altså de kunne kende mig ligeså snart jeg kom ind og de sagde

”hej”, så jeg synes bare de er søde. Og så laver de god mad og sådan noget, så det er fint nok.

1: Så det er din stamcafé?

2: Ja.

1: Hvor tit er du her?

2: (tøver).. Jeg er her nok sådan (tøver igen).. Jeg fristes til at sige en gang om måneden, men det er

ikke hver måned. Men altså, når jeg endelig er på café, så er det næsten altid her.

86

1: Så cirka engang om måneden, okay. Hvem er du så afsted med? Er det alene?

2: Nej.

1: Er det nogensinde alene?

2: (griner).. Nej, jeg har aldrig været her alene. Det er bare sådan med veninder og venner og sådan

noget. Også hvis man har været inde og shoppe og man lige skal mødes med en eller anden.

1: Men det er ikke nogle faste aftaler med nogen?

2: Nej.

1: Er det sådan noget der altid er forudbestemt. Nu sagde du jo, at det var når du var inde og shoppe

og så havner I bare her eller hvad? Det er ikke noget i har aftalt på forhånd.

2: Nej, det er bare sådan at når vi går et eller andet sted hen, så havner vi altid her.

1: Er det så dig der bestemmer at I går herhen?

2: Ja, medmindre de andre har et andet sted de meget gerne vil hen. Altså det er ikke sådan at vi skal

herhen, men hvis de andre ikke ved hvor vi skal hen, så siger jeg bare at så går vi herhen.

1: Okay. Nu sagde du, at de bare er søde herinde. Er de ikke det på andre caféer?

2: Jo, men det ved jeg ikke. Det er nok fordi jeg har haft sådan nogle gode oplevelser herinde, så jeg

synes bare det er sjovt at være her.

1: Jeg ved godt det er et lidt svært spørgsmål, men hvorfor vender du så tilbage til det? Altså, har du

haft gode oplevelser andre steder eller har du kun haft dårlige oplevelser andre steder?

2: Nej, jeg har også haft gode oplevelser andre steder. Jeg har også været på Kræz (anden

odenseansk café) og sådan nogle steder, men det er bare sådan mere, jeg ved det ikke, jeg kan bare

godt lige at være her.

1: Så du kan godt lide at være her og det er bare fordi de er søde?

2: Ja (griner nervøst).

1: Skelner du generelt meget caféerne imellem eller er det den her café over for alle andre?

2: Hmm, det er nok den her café over for alle andre tror jeg. Jeg har sat den her sådan lidt (tøver)..

1: Ja, og er det så over for alle caféer i verden eller bare her i byen?

87

2: Det er bare her i byen.

1: Men er caféer meget forskellige?

2: Jaaa, det ved jeg ikke. Jeg skelner meget på det madmæssige, når jeg er inde og spise nogle

steder, sådan hvor god maden er og sådan. Det er lidt ligemeget, hvis det bare er kaffe, men jeg

skelner meget på maden.

1: Så det er kvaliteten i køkkenet, der er?

2: (afbryder) Ja, meget.

1: Men selve den der oplevelse at gå på café, hvordan det foregår, synes du den er forskellig fra sted

til sted?

2: Nej, det ved jeg ikke. Det er egentligt meget ens tror jeg. Det har jeg ikke lige tænkt over.

1: Hvorfor kom du i tanke om den her café, da du skulle vælge? Det gør du bare altid eller hvad?

2: Ja, men det er fordi jeg synes det er, jeg ved det ikke. Det er bare den første der kommer op hver

gang vi skal på café, så skal vi herind.

1: Kan du huske hvornår du var her første gang?

2: (tøver længe).. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror det var sammen med nogle veninder for nogle år

siden.

1: Men kan du så huske hvornår du var på café sidst, altså ikke i dag?

2: Det er faktisk en måned siden også. Faktisk næsten præcis en måned siden tror jeg.

1: Og var det her?

2: (griner).. Ja, det var det.

1: Kan du prøve at beskrive for mig hvordan det var, altså fra I går ude på gaden til I kommer herind

og hvordan det hele så forløber?

2: Altså vi går jo bare ind og så hilser vi og så siger de bare, at man skal finde en plads.

1: Så I går bare ind af døren og det første I gør, er at I hilser på personalet og hvad så?

2: Ja, så siger de bare at vi skal finde en plads og så kommer de ned bagefter.

88

1: Hvordan finder I så den plads?

2: Vi kigger bare rundt og ser hvor der er en plads.

1: Og hvor står I henne, når I kigger rundt?

2: (peger).. Der hvor vi kommer ind.

1: Så det er nærmest ved indgangen? Står I så der og spejder rundt?

2: Ja.

1: I går ikke rundt og ser efter en plads?

2: Nej, altså vi kigger lige hurtigt og hvis vi kan se der er fyldt hernede, så går vi den anden vej.

1: Det var dig og en veninde, hvordan finder I ud af hvor I vil sidde henne?

2: Det ved jeg ikke. Altså vi står lige og ser, og der var rimeligt mange herinde faktisk, hele vejen

herop (peger).. Så spotter vi lige to pladser og så gik vi bare derop.

1: Så det var bare det eneste sted der var plads?

2: Jaaa, eller jeg ved ikke, jeg kiggede ikke den vej (peger).. Så jeg ved ikke om der var nogle pladser.

1: Og så kommer I jo ned at sidde. Er der regler for hvordan man skal sidde?

2: Nej.

1: Hvordan skulle I bestille? Du sagde at de kom ned?

2: Ja.

1: Kan du huske hvad du fik? Var det til frokost?

2: Ja, jeg det var det. Jeg kan ikke huske hvad jeg spiste. En Club Sandwich eller sådan noget, jeg kan

ikke huske det.

1: Er det dét samme du bestiller altid?

2: Nej.

1: Er det svært at vælge?

2: Jeg valgte noget jeg ikke har prøvet før den her gang, faktisk. For at prøve noget nyt.

89

1: Så antager jeg at I ventede lidt på maden. Hvad skete der så der?

2: Vi sad bare og snakkede. Det var en gymnasie-‐veninde, som jeg ikke havde set i et stykke tid

faktisk, så der var masser at snakke om.

1: Og der I så var færdige med at spise, hvad så?

2: Så betalte vi og så gik vi, og så gik vi og shoppede lidt.

1: Havde I også shoppet først?

2: Nej, det havde vi ikke.

1: Betalingen, hvordan foregik det?

2: Vi gik op.

1: Hvorfor?

2: Det var fordi der var lidt mange mennesker og normalt plejer de at være rimeligt mange tjenere

herinde, men det så ikke ud som om der var så mange tjenere den dag og der var rigtigt mange

mennesker. Og så tænkte vi ”okay, vi gider ikke sidde og vente”, så vi gik bare derop og betalte og

der stod én deroppe.

1: Synes du det er rarere at betale, når de kommer ned til bordet?

2: Tja, det ved jeg ikke. Det er faktisk lidt lige meget. Jeg kan godt rejse mig og gå op og betale hvis

det er dét. Det er fint, det gør mig ikke noget. (pause).. men hvis de nu ikke har travlt, så må de da

gerne komme ned, så jeg ikke behøver at rejse mig op, men hvis de har travlt, så har jeg ikke noget

imod at gå op og betale.

1: Men hvis du helt selv kunne vælge, så er det rarest at de kommer ned?

2: Ja, måske ja. Det er det nok.

1: Når I så sidder og snakker, sidder I så bare og kigger på hinanden? Der er ikke nogen der foregår,

som at I kigger rundt eller bladre i noget?

2: Ej, jeg kan godt lige finde på at kigge rundt og se om der er nogle jeg kender, hvis der er mange

mennesker. Det gjorde jeg faktisk også den dag og der var også nogle jeg kendte, som jeg lige hilste

på.

1: Så du sidder tit og spejder rundt i hele caféen?

90

2: Ja ej, jeg kiggede bare lige sådan rundt og så spottede jeg én der sad dernede og så da vi kig ud og

skulle betale, så hilste jeg lige på hende.

1: Okay, er der så nogle regler for hvordan man skal gøre, når man er på café?

2: Altså, sådan noget med at sidde og sms’e og sådan noget, det gør jeg aldrig. Det synes jeg er sådan

lidt nederen, når man endelig er her. Medmindre end det er et eller andet mega vigtigt eller hvis det

er sådan en mega god veninde, hvor det ikke gør noget, altså hvor de også sidder og sms’er. Men en

veninde jeg ikke har set i lang tid, så synes jeg måske det er lidt flabet bare at sidde og gøre det,

sms’e kan jeg altid gøre på et andet tidspunkt.

1: Hvorfor er det dét?

2: Jeg synes bare, at når jeg har taget tid til at tage herind for at snakke med hende og lige hører

hvordan hun har det, så skal jeg ikke sidde og sms’e. Det kan jeg gøre på et andet tidspunkt.

1: Hvordan ved du så om den sms du har fået er mega vigtig?

2: Ja, det ved jeg så heller ikke, men jeg tjekker aldrig min telefon når jeg er herinde, medmindre

personen lige går på toilettet eller sådan noget. Så tjekker jeg lige min telefon og så kan jeg lige se

om der er noget.

1: Så hvis den anden person går på toilettet, så plejer du at tjekke din telefon. Er det noget du altid

gør?

2: Ja, det er det nok. Jeg tager den altid lige om og kigger om der er et eller andet.

1: Er der andet du gør, hvis den anden person går på toilettet?

2: Nej.

1: Sidder du så bare og stirrer tomt ud i luften?

2: Ej jeg sidder jo nok lige lidt med min telefon og tjekker hvad der sker og sådan. Men eller så sidder

jeg bare og venter.

1: Og så da det var slut, så betalte I bare og gik direkte ud eller du hilste lige på en veninde på vejen?

Var det en typisk cafétur for dig? Er det sådan det normalt forløber?

2: Ja, altså ikke at jeg altid lige møder nogen, men ellers.

91

1: Er det også typisk det der med at man går herind fordi man har en aftale sammen? Var det en

aftale at I skulle herind?

2: Det var bare en aftale om at vi skulle ses og så, ja så ville vi lige tage på café og snakke lidt og så

shoppe lidt, så ja, det var det nok.

1: Er det også typisk det der med at man lige shopper bagefter?

2: Ja, det er det (griner).

1: Gør man som regel det bagefter?

2: Nej det er tit før også. Det her var også lidt tidligt på dagen, så det var rimeligt naturligt, at vi først

shoppede bagefter.

1: Så det var ikke til frokost herinde?

2: Jo, det var det.

1: Så I shoppede bare om eftermiddagen, okay. Hvem er det typisk du tager afsted med? Du sagde

det var veninder?

2: Ja eller venner eller nogen jeg ikke har set i lang tid. Det er sådan lidt forskelligt.

1: Men generelt folk du ikke har set i lang tid?

2: Nej det kan også være folk som jeg sådan ser hele tiden, hvis det nu er folk jeg er inde og shoppe

med for eksempel. Niki (god veninde) for eksempel, vi går også tit på café, når vi har shoppet. Men

det er sådan lidt mere, der sidder vi også og sms’er og sådan.

1: Så der er caféoplevelsen lidt en anden, når det er en rigtigt god veninde?

2: Ja, for det er lidt mere sådan, man kan ikke kalde det afslappet, for det er altid afslappet at gå på

café, men det er sådan lidt mere (tøver).. Ja, jeg ved ikke. Jeg snakker jo hele tiden med Niki, så.

1: Så det er mere uformelt på en måde?

2: Ja, det kan man godt kalde det.

1: Så de der regler, eller det er jo ikke rigtigt regler, men de der uskrevne regler om at man ikke lige

kigger på sin telefon og at man også tager sig tid til at snakke og sådan, de gælder ikke når det er en

god veninde eller hvad?

92

2: Nej ikke ligeså meget, for jeg snakker jo med hende hele tiden, så jeg kan godt lige sende en sms

og hun kan også godt lige sende en sms, det gør ikke noget.

1: Hvorfor er det du godt kan lide at gå på café?

2: Det er mega hyggeligt (griner)..

1: Hvordan føles det hyggeligt?

2: Jamen jeg synes bare det er det er dejligt afslappende, når man sådan har været ude og shoppe. Så

går man lige ind og så sidder man lige lidt ned og lige slapper af og lige snakker lidt. Det er sådan en

god afslutning, når man har været ude og shoppe. Så tager man lige på cafe.

1: Hvorfor er det sådan en afslutning på det?

2: Fordi det er sådan dejligt afslappende lige at få lov til at sidde ned og sådan lige.

1:Okay, ville det så være det samme hvis man satte sig på en bænk udenfor?

2: Nej.

1: Hvorfor ikke?

2: Det er ikke ligeså hyggeligt. Der er også sådan et eller andet over den atmosfære der er herinde.

1: Så det føles på en eller anden måde anderledes herinde?

2: Ja end hvis jeg satte mig ude på bænken?

1: Lad os også lige snakke lidt om de ritualer, der er tilknyttet det at gå på café. Hvis nu du forestiller

dig at du går ind på en café, som du aldrig har været på før, hvad er så det første du tænker eller gør?

2: Altså, jeg lægger altid meget mærke til indretningen og jeg ved ikke helt hvorfor, men det første

jeg lægger mærke indretningen. Om det er en fed indretning og om det er hyggeligt og sådan noget.

1: Hvordan gør du så det? Går du rundt og kigger eller hvordan?

2: Nårh, nej nej. Jeg kigger bare sådan lige hurtigt rundt.

1: Gør du det fra døren af eller fra baren eller hvor?

2: Det er nok sådan cirka fra døren af, når jeg lige kommer ind.

1: Og hvis der så ikke er hyggeligt, vil du så gå igen? Hvad er kravet til indretningen?

93

2: Nej, men altså, jeg kigger bare sådan om det ser fedt ud, men jeg vil da sige, at hvis det nu ikke ser

fedt ud og sådan er mega hyggeligt, men bare sådan lidt lavsigt (fordanskning af ”lousy”), så er det

nok ikke et sted jeg gad komme igen. Men jeg ville nok ikke gå, hvis jeg var der sammen med en

anden.

1: Hvad så efterfølgende? Er det så bare som det forløber her, som du fortalte om før? Fuldstændigt

på samme måde?

2: Ja, det tror jeg.

1: Når du er på café, er der så noget du altid plejer at købe?

2: Ikke altid, nej. Det kommer an på hvad tid på dagen det er jo.

1: Okay, hvis så det er formiddag, er der så noget du som regel køber?

2: Kaffe.

1: Og hvis det er omkring frokost?

2: Så er det nok noget mad.

1: Er det noget bestemt slags?

2: Nej, det kommer lige an på hvad de har og hvad jeg har lyst til.

1: Hvorfor købte du så lige kaffe i dag?

2: Det er fordi det er så tidligt på morgenen.

1: Og så bliver man frisk af kaffe?

2: Ja.

1: Nu snakkede vi om før, at når man skulle betale, så var det nogle gange nede ved bordet og andre

gange oppe ved baren. Hvad så når du bestiller? Er det også nogle gange det ene eller det andet sted.

2: Nej, der kommer de altid ned. Jeg har ikke oplevet at jeg skulle gå op i hvert fald.

1: Synes du det er dejligt, at der kommer en tjener ned?

2: Ja.

1: Hvorfor?

94

2: Fordi sådan skal det bare være, at de kommer ned og spørger hvad man skal have. Jeg synes det

ville være lidt lavsigt (fordanskning af ”lousy”), hvis man skulle gå op og bestille.

1: Hvorfor er det sådan lidt lavsigt?

2: Fordi sådan skal det bare være på en café, altså at de kommer ned. Det er okay når man skal

betale (at gå op til baren), for så skal man alligevel gå jo, men når du sådan kommer og skal ind, så

nej, det synes jeg bare at sådan er det bare.

1: Og sådan skal det være?

2: Ja.

1: Der sidst du var på café og I skulle til at gå, hvordan finder I så ud af at cafébesøget er slut?

2: (tøver).. Det ved jeg ikke. Når vi begge to er færdige med at spise og vi har siddet ned og sådan. Jeg

ved det faktisk ikke, men det virker så naturligt ”nå-‐nu-‐skal-‐vi-‐videre-‐agtigt”.

1: Så der er ikke én der siger ”skal vi gå?”?

2: Nej, det ved jeg ikke (tøver).. Det plejer bare at komme lidt naturligt. Jeg har i hvert fald aldrig sagt

”skal vi gå?”.

(hesitates)… I don’t know. When both have finished eating and we have like been sitting [for a while]

and things like that. I don’t know actually but it seems so natural “well-‐now-‐it’s-‐time-‐to-‐move-‐on-‐

ish”. […]It usually just comes a little naturally. I have certainly never said “Shall we go?”

1: Hvorfor ikke?

2: Jeg tror aldrig jeg har haft behøv for det. Det er bare kommet så naturligt, så ”nå okay, vi er

færdige”.

1: Og betaler så tit på vej ud?

2: Ja, jeg har i hvert fald gjort det én gang her på vej ud.

1: Når I så har betalt, så går I bare direkte mod døren?

2: Ja.

1: Føler du at der er klare regler for, hvordan et cafébesøg det skal foregå? Altså, så gør man det og

så gør man det og sådan.

95

2: Nej, ikke ud over det jeg sagde med hvordan man lige opfører sig.

1: Ja og man skal selvfølgelig bestille noget før man kan spise det, men betaler du nogensinde når du

bestiller? Har du prøvet det?

2: Nej det tror jeg ikke, nej.

1: Så det er altid til sidst?

2: Ja.

1: Hvordan ville du have det med, hvis nu de kom med kaffen her og de så sagde ”I skal lige betale

nu”?

2: (tøver).. Det ved jeg ikke.

1: Tror du, at du ville synes det var mærkeligt?

2: Måske (tøver.. Ja, jeg ville jo ikke have noget imod at betale, det er jo ikke det, men ej, det ved jeg

ikke, det gør nok ikke noget.

1: Er der nogle slags mennesker, der ikke rigtigt kan gå på café? Det giver jo sig selv, at hvis man ikke

har nogle penge så kan man ikke købe noget, men ellers?

2: Næ, det ved jeg ikke lige.

1: Så café det er for alle?

2: Altså jeg har aldrig kigget rundt og tænkt ”her hører I ikke til”.

1: Hvis så du tænker på alle i din familie og dine venner, er der så nogle du ville blive overrasket over

at se herinde?

2: Nej.

1: Kan du så prøve at forestille dig en person, der altid går på café. Det må godt være lidt stereotypt,

hvis vi skulle lave sådan en person, der altid går på café, hvad er det så for én?

2: Automatisk tænker jeg en kvinde. (griner).. Det ved jeg ikke lige hvorfor, men jeg tænker en kvinde

med lidt mange penge, som godt kan lide at shoppe og med masser af tid og sådan noget. Jeg ved

ikke lide hvorfor jeg tænker en kvinde, det var faktisk ret mærkeligt.

1: Er det mærkeligt synes du?

96

2: Ja, for det kunne jo ligeså godt være en mand.

1: Så når du går ud, ser du så ligeså mange mænd som kvinder?

2: Det har jeg faktisk ikke tænkt over.

1: Men du siger én som har mange penge og som godt kan lide at shoppe?

2: Ja, men det er fordi jeg forbinder café med det at shoppe.

1: Så det hænger på en eller anden måde sammen, det med at gå på café og det at shoppe?

2: Ja.

1: Så kan man gå på café uden at shoppe og kan man shoppe uden at gå på café?

2: Ja, det kan man godt. Det har jeg også gjort, men altså, det er tit for mig at det hænger sammen.

1: Det kunne jo sagtens være at man ikke kunne det ene uden det andet.

2: Ej, det har jeg da gjort før, men det sker ikke tit. Det er tit de hænger sammen i hvert fald.

1: Hvis du så skulle lave en person som aldrig går på café, det behøver ikke at være en du kender, du

kan bare lave en person i dit hoved. Hvad er det så for en person?

2: (tøver).. Jeg så engang en hjemløsinde på en café faktisk.

1: Undrede det dig?

2: Ja, men det var ikke her, det var i udlandet. Det var vildt mærkeligt, fordi han passede faktisk ikke

ind og folk sad meget og kiggede på ham. Det var bare mærkeligt.

1: Tror du det ville være det samme her i Danmark, hvis det skete?

2: Det ved jeg ikke (tøver).. Det er også fordi det ikke er så tydeligt igen, at en hjemløs er en hjemløs

her. Altså sådan, jeg tror det var i Frankrig, der er det altså meget tydeligt med deres tøj og sådan.

Jeg tror måske det var lidt derfor. Det var meget tydeligt, at han hørte slet ikke til.

1: Men der er ikke nogen, der af egen fri vilje bare ikke går på café af en eller anden årsag?

2: Nej.

97

1: Vi snakkede om det før, men jeg vil gerne lige omkring det igen. Er der noget du altid gør når du

går på café? Det kan være en vane eller en nødvendighed. Betaler du på en bestemt måde, sidder du

på en bestemt måde, piller du ved noget, siger du noget et eller andet, som du altid gør?

2: Næ, det tror jeg ikke. Jeg hilser altid på personalet, når jeg kommer ind og jeg skal altid sige

”farvel” igen.

1: Hvorfor?

2: Det synes jeg bare, at det gør man bare. Det gør jeg altid. De arbejder her, så det gør man bare.

1: Hilser du på personalet alle steder du køber noget?

2: Ja, det gør jeg også.

1: Gør du også det bussen? Hilser du altid på buschaufføren?

2: Ja, det gør jeg. Det er faktisk én af de ting jeg altid gør. Jeg hilser altid på chaufføren.

1: Du læser på universitetet, hilser du altid på personalet derude?

2: Ej, det er lidt svært.

1: Men dem du møder?

2: Nej, det gør jeg ikke?

1: Hvorfor er det så du føler det hører sig til her?

2: Det ved jeg ikke.

1: Men du ville synes det var mærkeligt, hvis ikke du gjorde det?

2: Ja, det ville jeg. Jeg ville også synes det var mærkeligt, hvis jeg gik ned og hilste på forelæseren på

universitetet. Det kunne jeg ikke finde på. Det ville måske være lidt underligt.

1: Så der er forskel, men du kan ikke forklarer mig hvorfor?

2: Nej.

1: Hvis nu jeg bad dig om at gøre det ude på universitetet, det ville du ikke synes var rart?

2: Jeg ville synes det var mærkeligt.

1: Når du betaler, er det så på samme måde altid? Du siger du går derop, hvad betaler du med?

98

2: Mit kort for det meste.

1: Kreditkort? Hvorfor?

2: Det er ikke så tit jeg har kontanter, så.

1: Er der et særligt sted du altid gerne vil sidde? Du sagde at du kiggede rundt. Er der så et bestemt

sted? Vil du helst sidde ved et åbent bord eller en sofa eller et hjørne. Er der noget du altid kigger

efter og håber du kan få?

2: Næ (tøver).. Nej.

1: Men du kigger altid rundt også selvom der er helt tomt? Så tager du ikke bare det første bord?

2: Der var ikke særligt mange, der jeg kom (informant ankom før interviewer), og så gik jeg bare

herned, fordi jeg vidste at der ikke var så mange tomandsborde dernede (peger).. Men jeg kiggede

ikke derned.

1: Men selvom der var helt tomt, så kiggede du alligevel rundt?

2: Jeg kiggede bare herned og så kunne jeg se der var masser af plads og så gik jeg herned og satte

mig.

1: Og hvorfor valgte du den her plads?

2: Jeg ved det ikke, det var tilfældigt.

1: Det faldt dig bare ind?

2: Ja.

1: Hvis vi vender lidt tilbage. Før snakkede vi om én som altid var på café, sådan en typisk person,

som altid går på café. Du sagde at det var en kvinde som shoppede meget og som måske havde lidt

mange penge. Går hun glip af andre ting i og med at hun går så meget på café? Er der andre ting hun

så mangler i sit liv?

2: Øh nej, det ved jeg ikke. Altså, jeg tænker at café, det er sådan noget man gør fordi man har tid til

det. Hvis man ikke har tid til det, altså hvis der var nogle andre ting man skulle nå, så ville man, eller

det gør jeg i hvert fald ikke. Jeg gør det kun fordi jeg har tid til det. Hvis jeg har en masse andre ting

jeg skal nå, så jeg ikke har tid til det, så tager jeg heller ikke på café.

1: Så det er noget man gør, når man har tid tilovers?

99

2: Ja.

1: Er det for at slå tid ihjel så?

2: Ej, jeg vil ikke sige det er for at slå tiden ihjel. Det er jo mega hyggeligt synes jeg, men altså, hvis jeg

har travlt, så gør jeg det ikke. Hvis jeg ikke har meget tid, så når jeg det ikke.

1: Så du synes det er privilegeret at have tid til at gå på café?

2: Ja, lidt måske, det synes jeg.

1: Jeg fornemmer at du synes det er en positiv ting at gå på café og at det er rart at have mulighed

for. Så hvis nu vi forestillede os, at alle caféer i Danmark lukkede?

2: Så ville jeg blive ked af det.

1: Ville du det?

2: Ja, det ville jeg. Dét ville jeg.

1: Ville du føle at der manglede noget i dit liv så?

2: Jeg ved ikke om der manglede noget i mit liv så, men jeg ville da nok blive ked af det, det er da

pisse hyggeligt.

1: Den der hygge du så oplever her, ville du så prøve at få den ind i dit liv på en anden måde?

2: Ja, det ville jeg nok.

1: Hvordan tror du, at du ville gøre det?

2: Så i stedet for at mødes med mine veninder herinde, så ville man da bare mødes med nogle

veninder et andet sted, derhjemme eller sådan noget. Men jeg ville da blive ked af det, hvis det hele

lukkede.

1: Så det ville ikke være de samme at mødes derhjemme? Den mulighed har du jo nu også.

2: Ja, men det ville selvfølgelig ikke være helt det samme. Men hvis nu der ikke var noget andet

alternativ. Men der er vel også noget ekstra hyggeligt over sådan at tage ud sammen tænker jeg.

1: Det der med at tage ud sammen, hvorfor betyder det noget?

2: Også bare det der med at tage ud og spise sammen, hvis det nu er hjemme ved én, så skal vi stå at

lave mad og vaske op og rydde op bagefter. Det behøver vi ikke her. Det er sådan lidt mere afslappet.

100

1: Så det er bare rarere at være her?

2: Ja (griner).. Ej, det er også rart nok at lave mad selv og sådan engang imellem, men jeg synes det er

dejligt afslappende at komme her.

1: Er det fordi du er doven?

2: Nej! Jeg er ikke doven.

1: Det er bare rarere, at der er nogen der gør det for én?

2: Ja, engang imellem. Altså jeg synes det er pisse hyggeligt at lave mad sammen og sådan noget og

jeg har ikke noget imod at rydde op, det er ikke det at jeg er doven. Men altså, det er bare hele

atmosfæren, jeg synes bare det er hyggeligt.

1: Okay. Sådan en rigtigt god cafédag, hvad er det?

2: Det er sådan, at når man kommer ind så er der god service og der er ikke alt for mange

mennesker. Det kan godt blive sådan lidt, hvis der er alt for mange mennesker, så de bare løber

rundt, de der tjenere, så kan det godt blive lidt træls.

1: Hvorfor det?

2: Fordi det der hygge og den der atmosfære, den går sådan lidt væk fordi der er så mange

mennesker, synes jeg. Jeg synes ikke der skal være for mange mennesker.

1: Og hvad så udover det, hvad er så en god cafédag?

2: At man får noget god mad eller noget godt at drikke, bare sådan stille og roligt. Og at man ikke skal

vente for længe på tingene, det kan altså også være vigtigt synes jeg.

1: Hvorfor?

2: Fordi det synes jeg bare. Jeg gider ikke bruge alt for lang tid på at sidde og vente på det jeg har

bestilt. Altså, det er fair nok, hvis de har travlt, men det skal også være inden for en rimelige … -‐ jeg

skal ikke sidde og vente en time på at få et eller andet.

1: Så det med at sidde herinde, det er ikke det samme, hvis man ikke får noget at spise og drikke?

2: Nej, det er det ikke.

1: Hvor lang tid vare sådan et godt cafébesøg?

101

2: Det er forskelligt, men der går i hvert fald minimum en time. Det går der altid.

1: Så minimum en time og helst?

2: Det er forskelligt. Engang sad vi herinde i, det var sammen med mine veninder, der sad vi her i 4

timer.

1: I 4 timer? Og det var ikke for længe?

2: Jeg tænkte godt nok til sidst, for der begyndte de sådan, før vi gik, at have rimeligt travlt. Der kom

flere og flere ind og vi var sådan lidt ”ja, måske skulle vi gå”, for vi havde siddet her rimeligt længe.

1: Og I købte ikke mere end I ville have gjort ved et kort besøg?

2: Jo, vi købte faktisk noget kaffe bagefter, for vi kom først ind og så spiste vi og så sad vi der lige to

timer, og så skulle vi også have kaffe, så det gjorde vi faktisk.

1: Ved sådan en rigtigt god cafédag, skal der så ske noget særligt når man er på caféen?

2: Altså den dag, der var der faktisk en helt vildt sød tjener her og han blev ved med at komme ned

med chokolade til os, fordi han var sådan ”ej, det ser helt vildt hyggeligt ud, piger”. Så han kom 3

gange med chokolade eller sådan. Det var pisse hyggeligt.

1: Hvorfor var det hyggeligt?

2: Jeg ved det ikke, jeg synes bare det var helt vildt sødt gjort af ham, at han blev ved med at komme

ned med chokolade.

1: Er der så noget før og efter cafébesøget, der er vigtigt for, om det er en god cafédag?

2: Det ved jeg ikke, nej.

1: Der behøver ikke at være noget særligt? Man kan have lavet hvad som helst?

2: Ja, altså udover det der med, at det tit hænger sammen med shopping, men det behøver det ikke.

Vi havde heller ikke shoppet den dag, det gjorde vi først bagefter.

1: Men I shoppede bagefter?

2: (griner).. Ja det gjorde vi.

1: Og det hører med til oplevelsen?

2: Ja, ej jeg har været café uden at shoppe, men det sker ikke særligt tit.

102

1: Nej, men jeg kan godt fornemme lidt, at du synes det hænger sammen.

2: Ja, og jeg ved ikke helt hvorfor, men det gør det bare. Jeg ved ikke om det er fordi ligger inde i

byen, så det er helt naturligt, at når man så går tilbage så lige at gå ind og kigge, og så ender jeg altid

med at finde noget.

1: Nu siger du, at det ligger inde i byen. Du bor i en mindre by, ikke?

2: Jo (Morud, landsby nordvest for Odense).

1: Hvor stor er den?

2: Det ved jeg ikke, men den er ikke særligt stor.

1: Men det er ikke 10.000 mennesker, vel?

2: Ej, det tror jeg ikke.

1: Det tror jeg heller ikke. Men er der ikke caféer der?

2: Jo, det er der faktisk.

1: Kommer du der?

2: Nej (griner).. Jeg har aldrig været der.

1: Hvorfor ikke det?

2: Eller det er sådan et spisested lidt al’a en restaurant og jeg har faktisk aldrig været der.

1: Men kan en café ligge et hvilket som helst sted?

2: Det ved jeg ikke, men når vi tager på café, så er det automatisk inde i byen.

1: Så det skal helst være inde i bymidterne?

2: Ja

1: Men det kan godt være andre byer end den her?

2: Ja, ja.

1: Men det skal helst være større byer? Er det en by-‐ting?

2. Ja, jeg har i hvert fald kun prøvet det i byen.

103

1: Så caféer ude på landet, det passer ikke rigtigt ind?

2: Jeg har i hvert fald ikke prøvet det.

1: Ville du synes det var mærkeligt, hvis du skulle prøve det eller hvis du så en café ude på landet?

2: Ja, også fordi hvad skulle jeg lave bagefter? Det er naturligt for mig at gå hen og shoppe bagefter.

Jeg ved ikke hvad jeg skulle lave bagefter.

1: Nu har vi snakket lidt om sidst du var på café og du har fortalt om den dag, hvor I sad på café så

længe. Hvad er den bedste cafétur du nogensinde har haft?

2: Det var den dag der, hvor vi var afsted 4 piger. Det var mega hyggeligt.

1: Hvorfor var det så særligt?

2: Jeg tror ham tjeneren gjorde det lidt, for han var altså så mega sød.

1: Så I fik lidt særbehandling, føler du?

2: Ja det gjorde vi, for han kom ned og blev ved med at spørge om alt muligt og gik sådan lidt og

smilte frem og tilbage. Da vi så kom op og skulle betale, så fik vi også rabat, så det var lidt sødt.

1: Så hvorfor gjorde den særbehandling, at det blev en god oplevelse?

2: Man kan vel altid godt lide at blive særbehandlet.

1: Det kan man vel kun, hvis det er til den gode side?

2: Ja, hvis det er til den gode side. Jeg ved ikke, jeg synes bare det var mega sødt og det var også lidt

charmerende. Vi synes bare det var mega sjovt og det var mega hyggeligt.

1: I var 4 afsted? Tror du I alle sammen havde den samme oplevelse af, at det var sådan en helt

særlig cafétur?

2: Altså, de andre synes det var pisse sjovt.

1: Det gjorde du ikke eller hvad?

2: Jo, jeg synes også det var sjovt. Men altså, han havde gået sådan lidt frem og tilbage og havde

smilt og jeg havde bare smilt lidt igen, og så var de andre sådan ”ej, vi skal have dig med næste gang

igen, fordi vi får rabat”. Det blev bare sådan meget hyggeligt, for så sad vi alle sammen og grinte og

så var det lidt sjovt.

104

1: Så det havde indflydelse på stemningen jer iblandt?

2: Ja.

1: Hvordan det?

2: Det var sådan lige pige-‐agtigt. Så sad vi sådan lidt og grinte af det og holdt lidt øje med, da han

begyndte at gå frem og tilbage igen. Det er sådan en pige-‐ting.

1: Det med at gå på café sådan i det hele taget, er det ikke rigtigt en pige-‐ting også?

2: Jamen, det ved jeg ikke. Altså, jeg vil nok sige at det gør alle, men da jeg automatisk kom til at

tænke på en pige, da jeg skulle lave den der stereotyp, så ved jeg ikke. Jeg vil nok normalt sige, at det

gør alle.

1: Er det som regel med veninder du er afsted?

2: Nej, jeg gør det også ofte med mine venner faktisk. Men jeg vil sige, at det er mere med mine

veninder, end med mine venner.

1: Er det så en anden oplevelse, når du gør det med dine venner fremfor dine veninder?

2: Det synes jeg ikke. Det er det samme. Det kan godt være det er nogle andre ting man snakker om,

men jeg synes det er det samme.

1: Tror du også dine venner gør det med deres venner, så det kun er drenge/mænd?

2: Det ved jeg faktisk ikke. Det er faktisk ikke så tit jeg ser..

1: Det er ikke så tit du ser?

2: To mænd være på café sammen, som man ser en mand og en pige være på café sammen.

1: Så der skal helst være en kvinde med?

2: Det ved jeg ikke, det har jeg ikke noget imod.

1: Men det er der tit, har du lagt mærke til?

2: Ja, det synes jeg. Jeg har ikke rigtigt set andet.

1: Nu er vi jo på café om formiddagen. Det at gå på café, betyder det noget andet på det her

tidspunkt af dagen i forhold til et andet tidspunkt på dagen?

105

2: Ja, hvis det sådan er om aftenen.

1: Hvad så?

2: Det er tit, hvis man lige skal ind og have en drink inden byen. Der er jo nogle caféer, der har åbent

længe og om natten også. Det er lidt noget andet synes jeg.

1: Hvorfor det?

2: Det er stadigt hyggeligt, vi gør det jo fordi vi lige skal ind, inden vi skal i byen, så skal man lige sidde

og have en drink inden man skal videre. Det er sådan lidt noget andet, sådan opstart på den ”så skal

man i byen”. Det er ikke det samme, som når man sådan kommer ind efter man har shoppet for

eksempel og lige skal slutte det af. Det er nærmest en start på noget andet, når man kommer før

man skal i byen.

1: Og normalt ser du det mere som en afslutning?

2: Ja.

1: Hvad hvis man shopper efter man har været på café om dagen?

2: Men så er det stadigt sådan lidt afslappende. Det er ikke det samme, som når man skal i byen

bagefter.

1: Det der med at gå på café, betyder det noget særligt?

2: (tøver).. Det ved jeg ikke, det er bare hyggeligt.

1: Så det at sidde og drikke kaffe og snakke herinde, betyder det noget andet end hvis man drikker

kaffe og snakker derhjemme?

2: Jaaa, i princippet kan du jo snakke om de samme ting altså, men det er bare lidt mere hyggeligt,

når man tager ud sammen.

1: Tænker du over at andre mennesker ser at du er her i forhold til når du er derhjemme?

2: Nej.

1: Så du tænker ikke over, at det at gå på café skulle betyde noget andet end ikke at gøre det?

2: Nej.

1: Så du gør det bare fordi du synes det er rart?

106

2: Ja.

(Afrunding og debriefing af interviewer, samt tak til informanten).

107

Transcription of Interview 3 (Baresso)

Numrene helt til venstre repræsenterer passager af interviewet.

Forfatteren har fravalgt at lave citationstegn, da der jo ikke hele tiden bør gøres opmærksom på, at det er et citat. Det er jo en transskription.

1 -‐ henviser til informant 2 -‐ henviser til interviewer

”[…]” er et hop frem til et andet citat, som bliver sagt i denne sammenhæng eller det kan også betyde et hop indenfor et citat.

Kursiv markerer, at der lægges tryk på ordet Bindestreg betyder, at der har været et pludseligt stop. ”[tekst]” er vigtige tilføjelser (eks. et andet citat) inde i et citat eller henvisning til respondentens

navn. ”(tekst)” er vigtige bemærkninger og beskrivelser af kontekst, som skal give citatet og/eller generelt

samtalen mening.

Flere steder vil der stå (direkte fortsat fra sidste passage). Dette betyder, blot at der ikke har været noget hop i transskriptionen af lydklippet lige mellem de to passager. De er kun delt op i forskellige passager, da forfatter har vurderet, at det kunne være to forskellige emner eller temaer.

1. (til spørgsmålet om, hvad informant laver i fritid) 1: … Så træner jeg (fitness), så jeg sammen med min familie (opremsende) og såå…. Og øh, ja, jeg kan godt lide sådan at være alene derhjemme også. Altså nu bor jeg så også alene, men altså…

2. 2: Hvorfor sidder vi på Baresso? 1: Jamen det fordi, jeg kan gode lide deres koncept. Det der med, at man får tingene hurtigt og man ikke skal sidde og-‐, nede på Froggys, og bestille. Og så skal man vente en halv time på, at det kommer, og så skal de lige varme kaffen, og de skal lige frem og tilbage […] Jeg kan godt lide det der med, at man går op og bestiller, og så får man det næsten samtidig.

3. (Direkte fortsat fra sidste passage) 1: … Det er også tit det der med, at hvis man bare lige skal herop […] det der med, at man sidder, så kan det hurtigt tage… en time, halvanden time at være her. Men så hvis man så får det hurtigt og man kan… gå rundt også samtidig med. Altså man kan tit tage meget af det med (når man er på Baresso) […] På andre caféer skal man tit sidde sådan, og sidde. Men på Baresso kan man tage det med og... i en kaffekop eller…

4. (Samme emne som sidste passage) 2: Så der er ikke så meget, du skal indpasse dig under [1: Nej nemlig!]… under caféens ”regler”, hvis man kan sige det sådan. 1: Nej (som ”ja, jeg er enig”). Jeg kan gode lide det der med, at man får det hurtigt, og man egentlig kan gøre-‐, altså selvfølgelig er der plads til at sidde og… det okay faciliteter, hehe, og sådan nogle ting, men-‐, men-‐, jeg kan godt lide, at det går hurtigt. Og så kan man gøre, hvad man vil, hvis man lige finder ud af: ”Jamen jeg skal lige ned og købe en trøje eller. Så kan man tage det med.

108

5. … Og den inde på banegården (Baresso-‐caféen) det er sådan lidt for de rejsende. Der siddder man-‐, der sidder næsten aldrig nogen. Herinde (den inde i centrum) kan jeg gode lige, at man sidder og hygger, snakker, hvis det er det man vil.

6. 2: Så det du særligt kan lide ved denne café, det er , at du får dine ting hurtigt. 1: Ja… 2: Det er ikke så meget indretningen, og øh, det (afbrudt) 1: Neej, fordi det ser lidt slidt ud, og du ved (gestikulerer mod sofaen med en ansigtsgrimasse)

7. (direkte fortsat fra sidste passage) 1: … Og så kan jeg godt lide at sidde nede ved vinduerne (i den anden ende af caféen ud til gågaden) og kigge ud på folk. Det kan jeg godt lide, hihihi.

8. (til spørgsmålet om, at man kun kan kigge ud af vinduerne på denne café) 1: Jeg har ikke været andre sidde, man sådan kan sidd-‐, altså jo, selvfølgelig kan man sidde ned på Froggy’s og gøre det og sådan noget. Men så det, det der med, at man så man skal sætte lidt mere tid af til det, fordi man ikke kan tage det med (henviser til tidligere, hvor hun taler om, at man ikke kan tage sine produkter med videre)

9. 2: Hvorfor er det egentlig interessant at sidde og kigge ned på folk? 1: Fordi der er så mange forskellige folk-‐, jeg kan godt lide at kig’. [2: Ja]… Altså uden de ved det, hihihi [2: Jaja (smiler stort)] Hahahaha. […] Det bar sådan, så nogen gange kan man sidde og snakke om dem. Og der var lige en man kendte og… Så sidder man sådan lidt og… snakker om folk. Det synes jeg er meget sjovt.

10. 2: Sidder du alene også nogen gange og kigger på folk så. 1: Ej nej. Nej nej nej. Jeg er ikke til det der med at tage på café alene […] det altid en veninde. Ja. Jeg har altid en veninde med. […] 2: Nu siger du det her med at sidde på café alene […] Er der nogen, der er til det, at gå på café alene. 1: Ja, nogen gange så synes jeg da, at man ser folk sidde-‐, og så tager de deres computer frem. Jeg ved så ikke om de arbejder, eller-‐, i hvert fald sådan til, at de sidder alene. [2: Ja]. Det synes jeg måske bar er sådan lidt… Nederen… Hehehe. […] 2: Kan du prøve at uddybe, hvad du mener med nederen. 1: Altså det ved jeg ikke. Jeg synes måske bare, at det sådan lidt ensomt. At det er synd, at man ikke har sådan, at man kan tage med […] Men det kan også sagtens være fordi, man lige vil ind og have en kop kaffe eller sådan noget, altså… Men så vil jeg hellere bare lave en kop kaffe derhjemme, altså. [2: Præcis, så-‐ (afbrudt)] Det er også billigere

11. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Præcis. Så det, at gå på café er meget med, hvem man er sammen med, at man er sammen med nogle og, noget social interaktion, og sådan nogle ting. 1: Ja, ja. Det er det bestemt…

12. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Okay… 1: … Det godt du sådan lige kan uddybe mine svar… Hihihi 2: Ja. Jamen, jeg hjælper dig her med at forstå dig selv også her jo! 1: Ja, hihihi…. …. …

109

2: Jeg prøver at overbevise dig om, at du er faktisk er lidt filosofisk indeni (henvisning til briefingen, hvor informant nævnte, at hun ikke var så filosofisk omkring hendes café-‐adfærd) 1: Hihihi ja. Jeg kan bare ikke finde ordene til det.

13. (til spørgsmålet om, hvornår informant sidst var på café) 1: Det er […] et par uger siden. Jeg kan ikke huske hvornår. Det er nok to-‐enhalv uge siden.

14. (svar på interviewers anmodning om at beskrive dette cafébesøg fra idéens undfangelse til, at informanten var i caféen) 1: Jamen jeg skrev sammen med en veninde, og vi havde ikke set hinanden et stykke tid. Og så blev vi enige om, at vi skulle mødes og så eventuelt få noget at drikke og så… Det er altid her (i denne Baresso) vi mødes […] Ja, og så havde vi aftalt det, hihihi, og så hi-‐. Så mødte vi lige nede, nede ved, du ved her nede ved krydset [2: Ja], og så øh, så gik vi herop og så, øh, bestilte vi og så satte vi os. Og snakkede, hihihi (griner fordi det er så banalt for hende, at hun skal beskrive det), og så, øh, hihi, jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare. Det var sådan…

15. (interviewer spørger om veninden er fra en anden by) 1: Nej nej, hun er fra byen af. Hun er bare, -‐, vi studerer ikke sammen, vi arbejdede ude i Bilka sammen. Hun studerer ikke mere, hun er blevet færdig. Og hun arbejder heller ikke i Bilka mere. Du ved sådan, det er længe siden, jeg overhovedet har set hende (på det tidspunkt, hvor hendes historie foregår)

16. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Og så er caféen sådan en rigtig god måde at ”catch up” på hinanden? 1: Ja… … Fordi det der med, at man så kommer, og så kan man sidde over en kop te, eller, hvad man har lyst til. Og det bliver sådan lidt mere hyggeligt end bare, hvis man sidder hjemme hos en. Man kommer ud og… sådan nogle ting.

17. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvad, hvad så bagefter? Efter i tog væk? 1: Så skulle jeg hjem og læse. Hahaha. […] 2: Det var bare det? At ”Vi skal på café sammen”. Der var ikke sådan mere på agendaen? 1: Ja. Jeg tror vi gik i H&M lige bagefter, og så øh, jeg skulle bytte en trøje, og hun skulle bytte noget andet. Og så tror jeg, at vi tog hver for sig [2: Nå ok…], det var et eller andet sådan. Eller vi gik rundt i et par butikker, det var det. Ikke mere. Det var hurtigt.

18. (til spørgsmålet om, hvor lang tid de var sammen i alt) 1: Det har nok taget, øh, to timer eller sådan noget… Vi sad herinde længe…

19. 2: Hvordan aftale i det? Var det over Facebook eller på SMS 1: Nej det var på SMS. Det nemmest […] Fordi det er ikke altid, at man lige når at tjekke Facebook.

20. (til spørgsmålet, om hendes sidste besøg, som hun fortalte om, er et typisk tilfælde af at gå på café) 1: … (tænker sig om). Ja. Ja, det det egentlig… Det der med, at man bruger lidt tid herinde og… Man sidder og snakker… og vi fik lidt at spise og… [2: Herinde?]. Ja. Øhm… Så det, det, det synes jeg virker meget typisk. […] Det er oftest, at hvis jeg sidder herinde, altså – i stedet for at tage det med rundt -‐ … Så, ja det vil jeg (karakterisere som et typisk tilfælde)…

21. 2: Er det også typisk, at det bare er to personer? […] 1: Ja. Ja oftest, ja. Altså jeg har været herinde med flere, men, men det tit bare to.

110

2: Hvorfor tror du, at det er sådan? 1: … (kigger filosoferende ud i luften) … Hmm… Jeg ved ikke om det er fordi at, hvis man sidder en gruppe, så det tit sådan svært at snakke sammen-‐sammen [2: Ja…]. Og så hvis man bare sidder to, så, så har man ligesom bare én at snakke med. [2: Ja…] Og hele tiden skal forholde sig til og […] Og så er der bare meget larm herinde, synes jeg. Så der er jo altid, der er altid mange mennesker, der sidder her. Så hvis man sidder fire og snakker sammen, så bliver det hurtigt, det der med, at man sådan snakker med den man sidder ved siden af for eksempel. Altså, man snakker måske ikke så meget sammen alle sammen.

22. 2: Så når du tænker ”café”, så tænker du meget sådan ”to personer, som [1: Ja!] interagerer med hinanden? 1: Ja. Det er sådan lidt mere intimt. Med to personer. Ift. hvis man kommer med fem eller flere. […] 2: Så du kan godt lide, at det skal være sådan intimt-‐agtigt? 1: Ja. Det kan jeg godt lide.

23. 2: Hvor ofte vil du sige, at du tager på café? 1: Det sådan et par gange om måneden. Det kommer også sådan lidt an på. Altså i sommerhalvåret, altså i foråret og sommeren, der går jeg mere på café, end jeg gør for eksempel i vinterhalvåret. Det bare fordi, så er man mere ude. Man gider ikke gå ud, når det er så koldt.

24. Når det så er vinter, så kan man sidde hjem, og så kan man tænde et stearinlys og sidde og hygge med en veninde der i stedet for.

25. (direkte fortsat fra sidste passage) 1: … Om sommeren, så er man måske alligevel heroppe i byen og kigge og… 2: Også selvom man ikke har planlagt det, så går man sådan lidt mere spontant ind i caféen? 1: Ja. Det kommer sådan lidt mere spontant om sommeren, fordi der sidder man måske alligevel udenfor derhjemme, så sidder man og tager sol, og det bar sådan… Det bar hurtigere (at få arrangeret noget café-‐besøg om sommeren) […] Sådan har det været de andre år i hvert fald.

26. (Interviewer spørger om, der er andre ting, som påvirker frekvensen af cafébesøg, eksempelvis mængden af læsning fra studiet) 1: Ja så kommer jeg aldrig ud. I Januar og Juni, der øh, der kommer jeg stor t set aldrig herned, hihihi.

27. Øhm… Og så påvirker det selvfølgelig også, om jeg har penge til det. [2: Okay…] Altså det jo… at give 45 kroner for en, et eller andet, herinde ikk’. Hvis man ikke lige synes, at jeg har penge til det, så har jeg heller ikke lyst til at tage herop altså.

28. (Interviewer verificerer, at café er en foretrukket måde for informant at bruge sin fritid på) 1: Ja. Ja det synes jeg. Det der, med, at man sådan også kommer ud blandt folk, uden at man, øh, behøver, snakke med folk. […] Det der med, at, så, man bare går en tur heroppe i byen i eller sådan… Altså kommer ud blandt folk, så man ikke bare… Sidder derhjemme altid. Det kan jeg godt lide.

29. 2: Er der nogen, du tager på café med mere end andre? 1: Ja ( bestemt). Jeg har min veninde [venindens navn] (som også er veninden fra hendes sidste café-‐besøg), som jeg tager rigtig meget på café med. […] Det er i hvert fald oftest

111

hende. Det er fordi mine andre veninder er ikke sådan… sådan rigtige café-‐typer, hehehe. [2: Nå!]. Jeg ved ikke, jeg tror ikke, de gider bruge pengene på det.

30. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvad, hvad er cafétype? 1: Det er nogen der gider og, øh, at give penge for, at man sidder, altså, og hygger-‐. Jeg har en anden veninde, hvor vi tit så-‐, hun bor ikke så langt fra mig, øhm, så spørg-‐, så skriver jeg til hende, altså, om hun giver en kop te.

31. (direkte fortsat fra sidste passage) Så sidder vi ude på terassen og får en kop te i stedet for. Altså sådan i stedet for at tage herned. Fordi-‐, det billigere og det nemmere (afbrudt) 2: Det har den samme effekt eller hvad? 1: Det-‐, ja! Det synes jeg (tone: ”Der ramte du helt rigtigt”) 2: Så det direkte ”erstatter” caféen. 1: Ja. Det gør det… Men det er også fordi, at vi har en terasse. Jeg har en terasse med havemøbler og det hele, så det er nemt bare lige at sætte os ud. Så laver jeg lige en kop kaffe, eller en kop te… […] og så sidder vi og snakker ude på-‐, det gjorde jeg så sent som i […] onsdags eller sådan noget. Så sad vi sådan på terassen i solskinnet og drak te.

32. 2: Så det vil sige, at når du laver de her ”terassemøder” eller uformelle café-‐aftaler derhjemme, så behøver du ikke tage på café? 1: Nej det behøver jeg ikke.

33. (Interviewer forsøger at få verificeret, at den største motivation til at tage på café er at ”catche up”, men spørger også ind til om, der er andre grunde til at tage på café) Jamen det kommer an på, hvad for en café det er. For eksempel, hvis det er den her, så er det tit for at mødes med en veninde… Men hvis det for eksempel. Nogen gange kan jeg også se Froggy’s og… De der andre lidt mere ”restaurant”… -‐agtige steder, som caféer. For der kan du også bare komme ind og få, øh, en kop kaffe.

34. (senere i samme citat som ovenfor) 1: … Men hvis man er nogle stykker, der skal i byen og det sådan et eller andet, så kan vi godt mødes på Froggy’s og få nogle drinks inden og -‐ [2: Og varme op?], ja, sådan nogle ting… Eller Gertruds eller på Kræz eller. Altså alle sådan nogle andre steder, hvor det også godt kan symbolisere, du ved, sådan café, hvor man også bare kan komme ind for en kop kaffe, hvis det er det, man vil.

35. 2: Men når man tager på café om eftermiddagen, så det typisk sådan to veninder [1: Ja], som tager ud sammen [1: Ja] og være lidt sammen [1: Ja] og sådan nogle ting. 1: Jo, det synes jeg.

36. (Interviewer spørger til om informant tager på café med medstuderende eksempelvis efter en dag, hvor man har læst sammen) 1: Nej ikke rigtigt, nej ikke rigtigt. Der er det hellere, at så tager vi en kop te hjemme ved en af os […] Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare ikke sådan… 2: De er heller ikke cafétyper? 1: Nej det er de ikke. Og jeg kan ikke sige, hvorfor.

37. (Interviewer spørger til, om hendes medstuderende ikke er cafétyper, fordi de er fattige studerende) 1: Nej fordi de har også begge to (hun har åbenbart to specifikke personer i tankerne) kærester […] Så de er ikke så økonomisk presset, som jeg er for eksempel.

112

38. (direkte fortsat fra sidste passage) Men jeg laver det tit som en prioritering, altså, det med at jeg sådan kan komme ud, eller gå i byen eller. Så det sådan nogle ting, så man kan lave de der prioriteringer, så man kan lave noget. I stedet for bare altid at sidde hjemme. Og drikke te. […] 2: Prioritere? Øh…? 1: Altså prioritere, at jeg kan komme ud og drikke en kop kaffe med en veninde. [2: Nåå, på den måde…] Eller at jeg kan tage i byen.

39. 2: Så dét at bo alene og være single, det gør, at du prioriterer café-‐livet… (afbrudt) 1: Ja! Ja, det gør det. I forhold til, hvis jeg havde en kæreste. Det er jeg sikker på.

40. (Interviewer får bekræftet, at den hyppigste grund til at informanten går på café er at være sammen med en veninde)

41. (Interviewer får bekræftet, at café får en helt anden betydning, når man tager på café om aften og når man tager på café om dagen) 1: Det er sådan lidt hurtigere… at gå på café der formiddagen og eftermiddagen. I forhold til om aften. Så skal man have aftensmad og så skal man tit spise et eller andet.

42. (Interviewer spørger om hendes sidste café-‐besøg blev aftalt på dagen, hvor de tog af sted) 1: Det kan jeg faktisk ikke huske. Det har nok været tidligst dagen før. Eller så har det været på dagen […] Det sådan noget: ”Hvad laver du? … Okay. Okay, jamen så kan vi godt mødes.” Det sådan noget. ”Okay, jeg laver ikke noget, du laver ikke noget, så kan vi lige så godt mødes” eller et eller andet. Det er tit sådan noget spontant noget.

43. (Til spørgsmålet om, hvor lang tid siden, hun havde set sin veninde) 1: […] Det har nok været sådan 2-‐3 uger. Vi snakkes sammen over telefonen og sådan, men vi havde ikke set hinanden.

44. 2: Når du ikke tager på café med hende (veninden fra sidste café-‐besøg) 1: … Hmm heh … … Så har jeg været det med min søster (et par yngre søster) nogle gange. Eller med min mor, hvis vi har været ude og handle eller.. Og så har vi tit været inde i den i Rosengårdscentret for eksempel (fordi det er åbenbart der, hun handler med sin mor)… Øhm… Eller ja, så andre, jeg sådan lige er oppe i byen med. Så kan vi godt lige gå herind eller gå ind på Froggy’s eller nogle af de andre steder, som også bare kan servere, og hvor man kan sådan sidde lidt… måske slappe lidt af.

45. (Interviewer spørger til, hvornår informant vil vælge Froggy’s før Baresso) 1: … Hvis man vil have noget at spise for eksempel … [2: Nå okay] her kan man kun få sådan nogle snacks eller mellemmåltid, lidt kage og sådan lidt forskelligt. Inde på Froggy’s kan man få sandwich og…-‐, som både kan være aftensmad og frokost og… Det her inde er sådan lidt mere små måltider… sådan lidt hurtigere

46. 2: Okay, så lige et lille tankeeksperiment. Forestil dig, at du går ind på en café, som du ikke har været på før. Hvad er det første du ville gøre? 1: … … Øhm, det er nok at finde en plads, og sidde.Ehm… … Ja, så vil jeg nok bestille et eller andet… (interviewer afventer for mere eller uddybning)… Ja. Hihihi.

47. (Interviewer spørger om, hvorfor hun ikke bestiller først – da hun bestilte først på denne café) 1: Hvis man for eksempel ikke har været der før, så ved man heller ikke hvordan den ligesom er indrettet øhm… og hvordan, at man kan sidde-‐ og du ved alle sådan nogle og så-‐. Hvis man nu skal sidde ned, med en veninder, eller hvem man nu har med, så jeg bare det fint det der

113

med, at så inden at man bestiller, så kan man nå at gå et andet sted hen, hvis der eksempelvis er noget sted, hvor man kan sidde ned.

48. (Interviewer spørger, hvorfor hun altid bestiller først, når hun er på Baresso?) 1: (Meget hurtigt svar) Det ved jeg ikke, sådan er det bare. (Interviewer foreslår, at det er fordi risikoen for ikke at få plads er til stede) 1: […] Og der ved jeg, at der er alle de der skamler. Tit er der fyldt her, men så alligevel, så kan jeg godt finde et sted og sidde. Altså så, så kan man sidde ved de der borde, og kigge op på alle menneskerne helt derop-‐ helt oppe ved vinduerne deroppe eller noget. Så her synes jeg ikke, det de nødvendigt at finde en plads, fordi her ved man, at der altid er noget-‐, og så kan man tage med rundt. Gå ned i butikker og kigge for eksempel, hvis det er det, man vil.

49. (Interviewer spørger, om hun også vil bestille først på andre caféer, eksempelvis Froggy’s) 1: Nej der vil jeg finde en plads først. Men det er også, fordi det er sådan lidt mere… sådan lidt mere restaurantagtigt… Så… 2: Okay. Hvad vil det sige? Restaurantagtigt? 1: (Hurtigt svar) Det-‐, det ved jeg ikke. Hihihi. 2: Er det fordi man spiser? 1: Ja! Tit. Og det er jo tit derfor jeg tit går på Froggy’s. […] 2: Og så det meget mere vigtigt, hvor man sidder? 1: Ja. Nemlig, nemlig.

50. (Til spørgsmålet om, hvad informant plejer at købe i caféen) 1: Jamen, oftest så er det sådan en Gelatte her (En kold drik, som består af is, mælk og vanilje. Gelato = italiensk for is, mens latte = italiensk for mælk) og ellers så er det en kop te … [2: Okay]. En helt almindelig kop te. Jeg ikke så meget til kaffe, det har jeg ikke lært endnu. Så jeg-‐, jeg tager kun de der lettere tetyper og de her (gestikulerer til sin Gelatte) med uden kaffe. 2: Hvorfor køber du det-‐, for eksempel, hvorfor har du købt den der? (peger på hendes Gelatte) 1: Det fordi, den er-‐, den er sådan frisk og så det længe siden, jeg har fået den. Jeg har fået te de sidste par gange, jeg har været her, så nu tænkte jeg ”nu skulle det være”.

51. (Interviewer spørger, om informant foretrækker selv at gå op i baren (som på Baresso) eller at en tjener tager imod bestilling) 1: Jamen jeg synes faktisk, det er fint nok det der med, at man går derop, for det gør også, at-‐, at det går lidt hurtigere. For ellers skal man tit sidde og vente på en… på en tjener eller sådan et eller andet. Og hvis så-‐, hvis de har lidt travlt, så det ikke altid, at de lige kommer med det samme […] Så jeg synes faktisk, at det er fint det der med, at man kan gå op og bestille.

52. (Interviewer spørger om det er det samme på Froggy’s eller en anden café) 1: […] Det er mere når man gerne vil spise, så foretrækker jeg lidt, at der kommer en hen. Og så kan man sidde og tænke over, hvad man gerne vil have og… hvis man bare skal have noget at drikke eller… 2: Så der handler det meget mere om, at du sidder stille og roligt [1: Ja!] og meget mere [1: Ja] … inaktiv, hvis man kan sige det sådan (afbrudt) 1: Ja, ja, hvor det her er lidt mere aktivt og man-‐, det lidt hurtigere og… det sådan-‐, det sådan lidt svært at forklare, hihihi.

114

53. (Interviewer spørger, hvad der afgør, om hun vælger inaktiv eller aktiv café) 1: Ehmmm, det ved jeg faktisk ikke. Altså det kommer an på, hvem man er sammen med… (tøver) 2: Også, hvor meget tid i har måske? 1: Ja, også det, ja. Ja. Øhm, så det igen det der med, om at det skal være hurtigt eller, om man har tid til at sidde i et par timer og snakke

54. 2: Det optimale er det ikk-‐, øh, vil du sige, at det er, når man har tid til at snakke og få en øh (afbrudt) 1: Jo, jojo klart. Det er det (afbrudt) 2: Det er mere behageligt end det her for eksempel [henviser til Baresso-‐caféen]? 1: Jaja. Helt klart. Helt klart.

55. (Interviewer spørger undrende, om hvem egentlig valgte, at de skulle sidde i sofaen) 1: Det var nok mig […] Jeg gik bare her opad, fordi jeg så der varledigt.

56. (Til spørgsmålet om, hvordan det foregik, da informanten og hendes veninde fra sidste gik fra caféen og, hvordan de vidste, hvornår?) 1: Det var sådan: Jeg skulle hjem og læse, og det vidste hun godt. Og så havde vi siddet i sådan et stykke tid og hun havde… Hun havde lige søgt nogle jobs. Og så fik hun så tilbagesvar fra det ene der. Og hun havde så fået det […] Hun ventede det opkald fra hende, hun havde været til samtale med. Og så havde hun så fået det, og så skulle hun til at ringe til vores arbejdsgiver ude i Bilka, for at sige, og hun skulle ringe til sin mor, sin kæreste, du ved, sådan nogle ting. Så-‐, så lå det ligesom i luften, at ”okay, jamen kunne det også være, at vi bare skulle gå hver til sit. […] Så det lå sådan lidt i luften…

57. 2: Så hvis det ikke var sket (venindens opkald), ville i så ikke have snakket videre, tror du? 1: Ja lidt. Ikk-‐, ikke øh-‐, måske en halv time til eller sådan noget. Øhm og jeg skulle alligevel hjem og læse og skulle træne, så der var sådan nogle forskellige ting, så jeg havde ikke så meget tid.

58. 2: Er det typisk at cafébesøget slutter på den måde? At nu kommer der nogle tegn på, at ”nu bliver det for meget”? 1: Jaa, hvis men sidder og kigger på telefonen eller man skal mødes med en veninde eller. Du ved sådan nogle ting, så er det sådan lidt. ”Okay, så kan det godt være, at jeg bare skulle tage hjemad så.” Eller sådan. Der er typiske tegn tit. […] Det er der, hvor samtalen er ved at dø sådan lidt ud eller nu har man nået at (afbrudt) […] at nu har man snakket om det hele og man bliver ved med at snakke om det samme for eksempel eller ”Ej jeg har ogs lige-‐, jeg skal også lige” sådan noget ”inden, at jeg skal hjem”. Der er tit tegn.

59. 2:Så det er ikke sådan, at nu kigger på uret og ”nu er klokken fem, så må vi hellere komme af sted”? 1: Ej! Nej nej…

60. (Til spørgsmålet om der ikke er noget, informanten gør før hun forlader en café) 1: Vi tager vores det der, vi har brugt op i øh, kurven deroppe, eller smider det ud og så-‐. Rydder lige op efter os… Ellers så er der ikke så meget [andet vi gør]

61. (Til spørgsmålet om informant orienterer sig, hvem der er i caféen, når hun træder ind eller hvor meget tid hun bruger på lige at orientere sig i caféen?) 1: Det bruger jeg egentlig ikke så meget tid på, fordi… … fordi alligevel, når du står og bestiller og sådan noget, så får man alligevel, så kan man lige-‐, der er altid lidt ventetid, og så sidder man lidt i kø eller, du ved, man står og venter på sine ting og sådan noget. Så der kan

115

man altid lige stå og kigge rundt, hvis det er det man vil. Men jeg synes aldrig, jeg sådan kigger rundt og se, om der er nogen, jeg kender [2: Nej]. Fordi man er her altid med en og-‐, og… Det handler tit om den, man er sammen med. Så… 2: Så fokuserer man ikke så meget på (afbrudt) 1: Nej… Egentlig ikke… [2:… om der er andre i caféen (afbrudt)] Nej, nej det synes jeg ikke… Så det… Nej det gør jeg egentlig aldrig. Det kun, hvis der er nogen, der råber… ”Hej Hej!”. […] Det er kun, hvis man sådan kigger ned, henne ved vinduerne. Men så er det på menneskerne nede på gaden jo.

62. 2: Så det er ikke så vigtigt, hvem du er omgivet af? Det handler mere om den person, som du er af sted med? 1: Ja… 2: Er det det samme, når du tager på ”inaktive” caféer? 1: Ja. Det synes jeg faktisk også. For så det altid det der med, at så finder man et bord. Kun for to for eksempel […] Og så sidder man kun med dem [som man er sammen med]

63. (direkte fortsat fra sidste passage) 1: … Jeg har nogen gange, når jeg kommet derind med en veninde, og så var nogle andre, jeg kendte og så har vi så slået bordene sådan sammen… Sådan lidt øh… påtaget, og sådan lidt ”okay, hvad skal vi snakke om?” og folk skal gerne kunne være med på det, man snakker om og sådan noget. Det bliver tit sådan lidt opstillet og sådan lidt akavet […] hvis man sådan sætter sig sammen. Og alle måske ikke kender alle. […] 2: Du sagde opstillet? Opstillet, hvad mener du med det? 1: Jamen fordi, så skal man finde på et eller andet at snakke om […] Man kan jo ikke bare sidde og snakke om øh, om veninden, som øh, er slået op med kæresten, som-‐, som de andre ikke kender, altså. 2: Så du forbinder det der med at gå på café med det her ”intime”? 1: Ja… Ja.

64. (til spørgsmålet om, der er nogen folk, der ikke kan gå på café) 1: (hun nævner, at folk i rullestol tydeligvis ikke kan komme på denne Baresso). Men ellers så synes jeg da, at alle-‐, alle skal da… (afbrudt) 2: Alle passer ind i Baressos koncept eller hvad? (afbrudt) 1: Ja det synes jeg. Ja. Altså jeg har da tit set ældre mennesker, der også sidder herinde og får en kop kaffe og sådan noget. Og det-‐, det synes jeg er helt fint… Altså jeg synes ikke, at man skal begrænse det på nogen måde, fordi… alle er jo mennesker og, alle har sikkert lyst til, at man får en kop kaffe og sidder og snakker med nogen, som har man har lyst-‐… Det synes jeg er helt fint.

65. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Den eneste grund til, at du kan finde for at folk ikke kan gå på café, er det så økonomiske grunde egentlig? […] Altså den hyppigste grund til, at folk ikke går på café? (interviewer foreslår dette baseret på, hvad informant tidligere har sagt i interviewet omkring økonomi og café-‐tur) 1: Ja… Det vil jeg sige er økonomis-‐, fordi der er jo ikk-‐, det-‐, det koster lidt ekstra. Og hvis er på SU, og bor i en dyr lejlighed, så er det typisk sådan noget her [dvs. caféture], som man vil prioritere væk. Eller i hvert fald vil nedprioritere.

116

66. (direkte fortsat fra sidste passage) (snakker om, at cafétur typisk er noget, som nedprioriteres, når man er økonomisk presset) 1: … Fordi… Det er egentlig på en eller anden måde unødig-‐… Unødvendigt… Ja, man kan jo ligeså godt sidde hjemme og få en kop te, altså… 2: Så det er en luksus? 1: Det er meget luksus. Det er det.

67. 2: Så hvis jeg har forstået det rigtigt […] Så alle har et behov for at tage på café? Men den største grund til, at de gør det er, at det ikke har nogle penge? 1: Jeg ved ikke, om de har et behov… Fordi der er jo nogle, som synes, at det er-‐, at sidde hjemme og få en kop kaffe, er ligeså godt som at gå på café. 2: Så det er udover de økonomiske grunde? De synes bare, at det er hyggeligere? 1: Ja. Altså nogen-‐, nogen kan jo bare godt lide at være derhjemme altid. Altså min mor er der ikke sådan en, der typisk går på café. Og hun vil da også hellere sidde hjemme i stedet, og invitere min moster over til en kop kaffe, i stedet for at tage ind til byen for en kop kaffe […] Og jeg synes heller ikke, hun har behovet for det [at gå på café].

68. Så jeg synes ikke, at alle har et behov, men jeg synes da, at de har da ret til at være her, altså…

69. (til spørgsmålet om, der er noget informant altid gør, når hun tager på café) 1: Jeg bestiller altid noget… Hihi… […] For så kan man alligevel bare sidde ude på gaden, hvis man bare skal sidde… Men, eh, jeg tror ikke, at der sådan, nogen ting, jeg gør [altid]. (interviewer foreslår, at det kan være, at man bruger sit kreditkort altid eller, at man altid vælger sofaen frem for stolen) 1: Nej… Jeg tror, at jeg nogenlunde har siddet alle steder herinde. Så der er ikke sådan nogen-‐, har ikke sådan nogen præferencer for noget herinde, synes jeg. Overhovedet. Jeg kan sidde, der hvor jeg vil, og drikke, hvad jeg vil og… Der er ikke noget, som jeg sådan vælger fra eller vælger til på en måde.

70. (direkte fortsat fra sidste passage) (interviewer foreslår, at det ikke behøver være præferencer, men noget ligesom dét, at informant altid bestiller før hun sætter sig i Baresso) 1: Neej, det tror jeg ikke. Andet end at jeg går op og bestiller først. Ellers så tror jeg ikke, at der er andet, fordi der er ikke så mange ting, man kan herinde, sådan…

71. (direkte fortsat fra sidste passage) Jeg bestiller tit et eller andet at spise til, men det-‐, det jo-‐, fordi det er tit lige det tidsrum, hvor man (afbrudt) 2: Om eftermiddagen? 1: Ja. Det der snacktidspunkt, hvor man lige er sådan lidt, eh, lækkersulten eller frokosten er spist tidligt, eller sådan et eller andet.

72. (stadig samme emne – interviewer prøver at hjælpe informant om at komme i tanke om andre ting, som hun altid gør på café) 2: Er der nogensinde nogen gange, hvor du ikke vil sidde ved vinduerne for eksempel? 1: Neej, nej, det synes jeg ikke. 2: Det er altid dejligt at kigge på folk? 1: Ja. Det kan godt jeg lide… (interviewer kigger på sine noter) … Nu lyder det som, om jeg er en eller anden stalker. Hahahaha

117

(Interviewer beroliger hende med, at han faktisk ikke ser det på den måde, men at det er en karakteriserende del af dét at gå på café – at man ude blandt folk og får set, hvordan byliv er. Derfor er det naturligt at ville kigge på mennesker på gågaden.

73. (Interviewer spørger, om informant også vil sidde ved vinduet på Baresso i Rosengårdscentret eller på Froggy’s) 1: Det kommer sådan lidt an på-‐, for eksempel-‐, altså nede på Froggy’s; der om sommeren så sidder jeg altid udenfor. Der kan også altid kigge på folk. Folk der cykler forbi og sådan noget.

74. (direkte fortsat fra sidste passage) Inde på Baresso i Rosengårdscentret, der kan jeg godt lide at sidde sådan inde bagved […] Jeg ved ikke hvorfor, men det-‐ (afbrudt) 2: Rosengårdscentret er ikke så interessant som byen eller hvad? Det ikke så interessant at kigge på folk i Rosengårdscentret som det er i-‐ (afbrudt) 1: Ej. Nej fordi-‐, fordi der kommer folk tit flere gange forbi, så går man flere gange forbi den samme. Så har man set-‐, det er sådan lidt svært at forklare, hihi, men du ved sådan nogle ting. Så der-‐, der synes jeg ikke, at det er så interssant at kigge på folk. Ja, jeg ved ikke hvorfor…

75. (til spørgsmålet, om informant tror, at der er andre folk, der har på samme måde og gerne vil kigge ud af vinduerne og se på folk) 1: Ja, det tror jeg der er, for ellers ville de ikke have lavet-‐, hvad hedder det, borde oppe ved vinduerne. Der sidder altid nogle ved vinduerne. Der er-‐, man kan næsten aldrig få en vinduesplads, hvis det er det, man vil, fordi det… De er i høj kurs.

76. 2: Tror du, at når man tager på café, så det er sådan rimelig godt, at man kan kigge ud? 1: Ja fordi jeg synes sådan her (henviser til, der hvor interviewer og informant sidder), hvor man ikke kan se ud; Det bliver sådan lidt indelukket. 2: Bliver det ikke også mere intimt sådan? 1: Jo det gør det, men det der med ,at hvis-‐, hvis-‐, hvis man sidder to og snakker sammen, og der lige kommer sådan en pinlig tavshed eller du ved, et eller andet øhm… Så kigger man lige ud og så siger man: ”Ej prøv at se hende ders hår!” (interviewer griner) Sådan et eller andet, så kan man lige hele tiden-‐, hele tiden få det ført videre [samtalen]. Sådan til, at det ikke kun er, at nu skal man høre om hendes problemer, og hendes kæreste, du ved sådan nogle ting. Men sådan, at man sådan… Ja snakker om lidt andet også. Lidt sjovt… 2: Ja præcis… Okay. Så det er ligesom, at det er god ”olie” til samtalen 1: (hurtigt svar) Ja! Ja. Nemlig…

77. (Interviewer spørger om karakteriseringen af person, man altid ser på en café overfor en, som man aldrig ser på en café) 1: Altså hende som altid går på café er en, som altid er pænt klædt. Altså sådan har øh, næsten-‐, næsten det nyeste nye tøj og, øhm, har måske lidt ekstra penge, enten fra forældre, eller en rig kæreste […] Som har mange veninder og, øh, for eksempel går meget i byen og, … sådan er meget ude blandt folk. Det sådan en type, som altid går på café synes jeg.

78. (Interviewer spørger om karakteriseringen af person, man altid ser på en café overfor en, som man aldrig ser på en café) 1: Så sådan en som typisk aldrig går på café, det er sådan en som min mor. Som har børn og mand og bil og hus og, øhm… Som bare synes, at det er hyggeligere at sidde hjemme og få en kop kaffe med svigerforældrene eller med… øhm… min moster eller hend-‐, med min-‐, med min hvad hedder det, stedfars søskende eller sådan nogle ting. Og så inviter-‐, ”Nå. Hej [en af

118

morens veninder’s navn], kommer du ikke lige over til en kop kaffe?” du ved ikk’. Det er sådan en typisk en, der aldrig går på café. Jeg tror aldrig, jeg har været ude på café med hende. Jeg har været ude og spise med hende og sådan, men så det typisk på en restaurant […] Så det er sådan en, der har mand og børn og synes hun har nok i-‐, har nok i det. Hun behøver ikke det der med, at man sådan er ude blandt folk. […] 2: Ville hun også være sådan, hvis hun ikke havde mand og børn? 1: Det tror jeg sagtens… for eksempel, hvis man er sådan meget-‐, meget karriereminded eller sådan, at man ikke føler, at man har tid til det. Eller at man ikke har veninder, som går på café. Du ved så [også] det der med, at hvis man gider sidde alene på caféen, så tager man nok ikke på café [i det hele taget] … altså… Så jeg tror, at der er nogle forskellige typer, som ikke tager på café.

79. 1: Jeg tror også tit, at det er pga. alderen… Øhm, også tit hvilket job, man har. Fordi det tit hører det sammen med, at hvis man er sådan lidt trendy og… man går i noget nyt tøj og… du ved har et fedt job og… måske arbejder herinde i byen. Men så er det også, eh, sådan, nemmere at være en del af det her byliv. For eksempel så min mor, hun arbejder i Tommerrup og kører frem og tilbage og bor ude på landet, Så det måske ikke så tæt, at man sådan tager på-‐, på café, fordi det ikke en del… af ens liv, eller at det er sådan [noget man] behøver i sit liv.

80. 2: Hvor tror du hende, som går rigtig meget på café bor henne? 1: Hun bor inde i byen. 2: Inde i byen, i en lejlighed? 1: Ja. Typisk lige omkring Baresso, eller inde-‐, helt inde i Kongensgade eller et eller andet. 2: Og hende der ikke går så meget? 1: Hun bor i hvert fald på landet […] Selvfølgelig kan hun også godt bo i byen, men…

81. (Til spørgsmålet om disse to personer mangler noget eller har noget prisværdigt i forhold til den anden person) 1: Mmmmm… … Jeg vil ikke sige, at man måske mangler dét at gå på café, fordi det jo altid en prioritering og det jo altid, hvordan man-‐, hvordan ens liv er indrettet og sådan noget. Øhm… og hende, som måske ikke går på café og ikke får det der sociale, som man får ud af at gå på café og sådan noget, hun får det højst sandsynligt et andet sted fra. Fra familien derhjemme eller… Fordi man ikke lige har tid til at tage på café og man øh, lave mad til børnene og manden og vaske tøj og… du ved sådan nogle ting. Så jeg vil ikke sige, at den anden har noget, som den ene ikke får… på en eller anden måde 2: Fordi du skal nok få effekten af caféen [1: Ja!] fra andetsteds? 1: Ja! Det er jeg sikker på. Enten at du så får den der interaktion mellem -‐, at man så inviterer naboen over på en kop kaffe eller… Altså man-‐, man kan stadig ligeså godt være social. Det behøver bare ikke altid foregå på en café .

82. (interviewer verficerer, at informanten mener, at den ikke-‐café-‐gående person ikke mangler noget ift. den anden person) 1: Nej. Det synes jeg ikke hun gør. Fordi hun får de der ting, man får på en café, andre steder fra, tror jeg […] hun opsøger det på andre tidspunkter, formentlig. Altså i stedet for, at man for eksempel går på-‐, går på café en onsdag eftermiddag eller torsdag eftermiddag, så kan det være hun får det søndag eftermiddag hjemme ved svigerforældrene eller. Du ved sådan et eller andet i stedet for… Jeg tror i hvert fald ikke hun går glip af noget…

119

83. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Og det gør hende den anden heller ikke? Hende der går meget på café? 1: Nej. Fordi hun for det jo her [i caféen]. Og-‐, og det kan da godt være hun måske går glip af de andre tider. Hun går måske ikke så meget på café i, øh, søndag eftermiddag. Som for eksempel [men i højere grad] i løbet af ugen eller en lørdag formiddag eller. Du ved ud og spiser brunch eller et andet. Men jeg tror umiddelbart, at de sådan får det samme ud af det.

84. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Og hvad er ”det samme”? Sådan lige for at opsummere. Hvad er det, de får ud af det med café? 1: Det jo det sociale og… at man kan sidde og-‐,… at snakke med dem, man har med og… være, øhm… … ude blandt folk. Og sådan nogle ting. Jeg ved ikke helt, hvad jeg mere skal… …

85. (direkte fortsat fra sidste passage) ( Spørgsmålet om, hvad det helt præcis er, at man opnår ved at tage på café) 1: Man får brugt nogle penge og… hihihi. 2: Men det er meget det der sociale [1: Ja], og have interaktion med andre mennesker og…

86. (Interviewer spørger, hvad informant ville mangle, hvis man ikke kunne gå på café – eksempelvis hvis alle caféer lukkede) 1: Så ville jeg mangle sådan et sted, hvor man sådan kunne si-‐,… altså, kunne sidde stille og roligt, som ikke var hjemme ved en, altså hjemme privat. […] Altså i stedet, at man sad nede i parken og tog sol eller et eller andet. Hvor man sådan kan sidde lidt indenfor, hvis det er lidt dårligt vejr og… øhm, hvis man har brug for-‐, for varmen. Du ved sådan nogle ting.

87. (direkte fortsat fra sidste passage) (som omhandler informantens svar på, hvad hun vil mangle, hvis hun ikke kunne gå på café) 1: … Og så det der med hygge. Og det jo så stadig en luksus, at man kan tage på en café. Men stadig det der med at hygge. Altså… hvor man sidder og hygger med en veninde og snakker over en kop te, eller… hvad man har lyst til.

88. 2: Du nævnte, at man ”har stedet”. Mens når man ikke går på café, så skal skabe ”stedet” selv? [1: Ja]. Så det er meget belejligt, at stedet er der allerede for dig? 1: Ja! Ja, det er det faktisk. Så det jo bare en ekstra luksus, at man så enten kan få noget at spise, eller kan få noget at drikke og sådan nogle ting. 2: Og at man ikke skal lave det selv også? 1: Ja også det. Også det.

89. (informant bekræfter, at hun laver sin egen ”café” derhjemme, hvor hun inviterer en veninde over til en kop te. Især når der er godt vejr, så sidder hun ude på terrassen) 1: Jeg kan da også tit godt tænde nogle stearinlys hjemme, når jeg sidder en søndag aften og så lave lidt te og så sidde for mig selv og hygge. Hahaha. 2: Men hvad foretrækker du? 1: Jeg foretrækker da helt sikkert at være her. Men det-‐, når man er på SU, så bliver man også bare nødt til at prioritere nogen gange. [2: Ja…]. Så man bliver også nødt til at tænke på, hvad man bruger pengene til. Man kan jo ikke altid gå på café og bruge alle penge. Så… har man ikke mad, til resten af ugen, altså…

90. (Interviewer får verificeret, at informant vil kompensere for manglende caféer ved at holde flere café-‐lignende sessioner derhjemme)

91. Hvad er en god cafédag? Altså en god dag at tage på café på? 1: Jamen det er så en solskinsdag. Hvor det er godt vejr og…

120

2: Man kan sidde udenfor eller hvad? 1: Man kan sidde uden for og… Man kan tage det med rundt, hvis det er det, man vil. Og hvis man skal ned i lige i Matas og… nogle andre ting. Eller tage det med ned i parken eller ned i eventyrhaven eller sådan et eller andet. Sådan så man, om man-‐, at man ikke nødvendigvis behøver sidde og hyg-‐, altså sidde indenfor. For det gør man tit, når det er sådan lidt lortevejr og regner lidt. Det er lidt gråt og sådan noget. Ellers så kan jeg godt lide at tage det med. Ud. Hvor man så drikker det nede ved åen. Eller, du ved et eller andet sted. Og så går man en tur også samtidig med.

92. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Skal jeg så forstå det sådan, at når det er godt, så tager du ikke så meget på de der inaktive caféer? 1: Nej. Så vil jeg hellere sidde […] uden for på Froggy’s. […] Det der med, at man så sidder inden under en parasol og, nede på Kræz eller. Det kan jeg godt lide.

93. (Interviewer beder hende beskrive den bedste eller særligt god cafétur, hun har haft) 1: Ha! Det ligner jo alle sammen meget hinanden [2: Ja…] … En særligt god… … Hmm … … Jeg synes ikke, at der nogen, der er sådan særligt gode, fordi det… Jo der har været en gang, hvor jeg har siddet med… ja var vi nok en fire stykker. Sad dernede i sofaerne (Peger på sofaerne i hjørnet nede i den første sektion af caféen – lige bag der hvor du kommer op med rulletrappen). Dernede. Og der sad vi og snakkede i… to-‐tre timer eller sådan noget. Så det-‐, det v-‐, det var afslappet og, vi bestilte lidt og drikke og… Der var ikke noget sådan specielt ved det. Men det var bare det der med, at man sådan var sammen og man fik lært hinanden lidt bedre at kende. Og det var i starten, da vi startede på universitetet, tror jeg 2: Det var så dine nye [medstuderende på universitetet]… (afbrudt)? 1: Ja. Ja.. Det var det der med, at man sådan fik lært hinanden at kende, og… øhm. De fik at høre, hvad der var af specielt. Du ved sådan nogle ting. Det var-‐, altså-‐, der var ikke sådan noget meget specielt over det. Bare sådan meget hyggeligt.

94. (Taler stadig om hendes eksempel på et særligt godt café-‐besøg, hun har haft.) 2: Men det var så fire personer? Du havde ikke den der følelse af, at det hele var sat op og det var ikke intimt nok for eksempel? (baseret på, hvad hun har sagt om at tage på café mere end 2 sammen) 1: Neej (lidt overvejende – eller som i ”Ja jeg ved godt, jeg sagde det før men…”), men det var også fordi det var s-‐, man havde sat sig lidt op selv til, at man nu skulle man lære de piger at kende og… Nu måtte man heller ikke sige noget, der var forkert, du ved altså (smiler), det var sådan lidt, øh… Hvad man også selv sætter sig lidt op til. Hvis man regner med, at nu skal det bare være stille og roligt og nu skal vi snakke om, hvad der sker i hinandens liv og… 2: Så der-‐, der var en helt anden agenda [1: Ja!] end typisk cafétur? 1: Ja! Ja det var der! Helt klart.

95. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Så det der gjorde det særligt godt var, at du kom tættere på de her personer, du var af sted med? 1: Ja. Det var det. Vi fik snakket om, hvad der skete i, eh, nogen af de andre pigers liv og, i mit liv og… hvordan det hele hang sammen og sådan noget.

96. (direkte fortsat fra sidste passage)

121

2: Så det blev alligevel godt (selvom mere end to personer oftest ikke er så godt/hyggeligt), fordi øh i ikke kendte hinanden? Alle fire personer var på lige [1: Ja] … social fod, hvis man kan sige det sådan? 1: Ja 2: Det var det, som gjorde det godt? 1: Ja

97. 2: […] Hvad er det, der gør en cafétur ekstraordinær? Er det bedre, hvis der er mange mennesker eller få mennesker, eller hvordan lyset er, eller hvilke pladser du fik, ja selvfølgelig det betyder noget som vi snakkede om. Nogen andre ting, øh, hvis din kaffe var-‐, hvis din produkt var ekstra særligt godt eller noget? 1: Hmm… Jamen jeg synes (afbrudt) 2: Hvad er det, der giver en følelse af, at ”Jeg er så glad for, at jeg tog af sted i dag”? 1: … [Jamen] Det er det der med, at når man altså, man-‐, at man får noget godt at drikke, at man får et godt stykke kage eller, med et godt-‐, en god sandwich eller, og man-‐, man finder et godt sted at sidde og, at der måske ikke er for mange mennesker. For der kan tit blive for meget larm herinde, når der også er musik og, mange mennesker, der går frem og tilbage og […] Tit er det ektraordinært, når der ikke er så mange mennesker og, man får det, man gerne vi-‐, altså… At man får det, man bestiller og man er glad for det dem, man er sammen med… Så det bare sådan… Det meget sådan nogle små ting. 2: Ja præcis, det netop det der med, at de små ting… Det betyder meget eller hvad? 1: Ja det synes jeg. Når for eksempel, at ens, øh, Gelatte ikke er sådan helt vandet og. Det betyder meget, hihihi.

98. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Det betyder-‐, det er det, som gør forskellen på [1: Ja det betyder (afbrudt)], at man bliver rigtig glad for den cafétur og så det betyder vel også noget at, øh, den interaktion med, som du har med 1: Jaja 2: De ting, som du har snakket om [1: Jaja]. I sidste ende, så er det det, som er vigtigt, når man tager på café, er det ikke? Altså sådan forstået i forhold til, hvad vi har snakket om? 1: Jame-‐, jaja, det er det også. Fordi alle de der ting, som kan købe og opleve og sådan noget, det er tit sådan noget-‐, sådan nogle små irrelevante ting, som egentlig ikke gør noget for helheden. Men egentlig bare… (afbrudt) 2: Ja det ligesom sådan prikket over i’et? 1: Ja, som egentlig bare gør det sådan ekstra.

99. (til spørgsmålet om informant tager på café andre tidspunkter end for-‐ eller eftermiddag. Eksempelvis om morgen) 1: […] Om morgen så træner jeg, eller også har jeg timer på universitet, og så det… Så-‐, så har jeg tit sådan tid om eftermiddagen. Altså mellem-‐, mellem sådan, at man lige har været på universitetet eller, man har været på arbejde og så mellem aftenstiden, du ved sådan nogle ting. Hele tiden det der med, fra to til seks, eller… Sådan tit der, at jeg har tid. Nu laver jeg alligevel ikke andet end…

122

Transcription of Interview 4 (Gertruds)

Numrene helt til venstre repræsenterer passager af interviewet.

Forfatteren har fravalgt at lave citationstegn, da der jo ikke hele tiden bør gøres opmærksom på, at det er et citat. Det er jo en transskription.

1 -‐ henviser til informant 2 -‐ henviser til interviewer

”[…]” er et hop frem til et andet citat, som bliver sagt i denne sammenhæng eller det kan også betyde et hop indenfor et citat.

Kursiv markerer, at der lægges tryk på ordet Bindestreg betyder, at der har været et pludseligt stop. ”[tekst]” er vigtige tilføjelser (eks. et andet citat) inde i et citat eller henvisning til respondentens

navn. ”(tekst)” er vigtige bemærkninger og beskrivelser af kontekst, som skal give citatet og/eller generelt

samtalen mening.

Flere steder vil der stå (direkte fortsat fra sidste passage). Dette betyder, blot at der ikke har været noget hop i transskriptionen af lydklippet lige mellem de to passager. De er kun delt op i forskellige passager, da forfatter har vurderet, at det kunne være to forskellige emner eller temaer.

1. 1: Gertruds det vel et af de steder, jeg kommer mere ofte end i de andre. Det er sådan et af de steder, jeg kan vende tilbage til uden at blive skuffet. Så det synes jeg bare var oplagt [til dette interview]

2. 2: Ser du Nelle’s som en café eller mere som en kaffebar? 1: Ej det ser jeg som kaffebar. Man kan-‐, jo man kan godt købe noget at spise. Men så det bare mere sådan kage og… ja jeg tror også, de har noget morgenmad måske. Men ellers så er det jo primært kaffe og vin, er det… at, øh, at man kan købe der. Så det har de så bare gjort meget ud af, øhm, og at det ligesom er det, som de fokuserer på. I stedet for at gøre så [meget ud] af mad.

3. (Interviewer spørger om forskellen mellem kaffebar og café er, at man kan få noget at spise) 1: Ja, det er dét. Jeg ser forskellen på at-‐, at på Nelle’s, der er det udelukkende, at man-‐. For mit vedkommende, så er det et sted, jeg tager hen for at få kaffe og måske et lille stykke kage. Hvor at på Gertruds, det et sted, jeg-‐. Det er jeg vælger, at-‐. Det står øverst på min liste, hvis det er, at jeg vil ud og spise noget godt. Øhm, så det er nok det, som jeg ser som forskellen.

4. (Informant fortæller, at andre caféer som hun også vælger er Kræz og Froggy’s – men at hun foretrækker Gertruds)

5. (Interviewer spørger, hvorfor hun foretrækker Gertruds) 1: Øhh… Altså… Jeg kan godt lide atmosfæren her og … så øh… føler jeg måske også, at jeg får lidt mere kvalitet for pengene… [2: Okay] Øhm… i forhold til de andre steder. Øh… så ja: Atmosfæren og kvalitet.

6. (Interviewer spørger, hvad informant særligt godt kan lide ved Gertruds)

123

1: Øhm… Altså for eksempel, så kan jeg godt lide det her område, de har hernede. Så jeg forsøger faktisk altid, at sidde her, hvor jeg føler, at det er sådan lidt mere privat-‐agtigt. Hvor man bare sidder og hygger sig sammen med den, man er her med

7. (Informant fortæller, at hun tager på café med veninder) 1: Det sådan tit der-‐, det altid nemmere lige at mødes ude i byen end det er hjemme ved mig selv og det er også nogen gange mere hyggeligt, synes jeg. Og så man også bare, derhjemme, så tænker man tit ”årh, så skal jeg lave alle mulige andre ting” […]Så når man tager på en café, så føler jeg, så kan man lige lægge lidt af hverdagen bag sig på en eller anden måde.

8. (Interviewer spørger om hendes veninder også foretrækker Gertruds) 1: Der er nok flere af mine veninder, som vil foretrække Kræz måske. Jeg ved også, at der er nogle af mine veninder, der vil foretrække Gertruds, men… ikke nødvendigvis

9. (Interviewer beder informant at beskrive hendes sidste cafébesøg lige fra caféen kom i hendes tanker) 1: Ja… Det har nok været… Det starter med, at vi skriver. At ”nu skal vi til at finde ud af noget” og at ”vi skal se hinanden” om lidt. Eller sådan inden for, for ikke så lang tid. Så vi har måske aftalt, at ”okay, lørdag der mødes vi” […] Så har vi bare lavet en aftale, at ”lørdag formiddag… der skal vi mødes”. Og så lørdag formiddag, der øh, skriver vi så sammen, ”okay, hvor mødes vi henne?” og så aftal (afbrudt)

10. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvem var det med? 1: Det var, øh, en af mine gode veninder, som hedder [Venindes navn] [2: Ja] … En jeg har kendt i mange år. 2: Okay. Fra? 1: Fra… Ja hvor kender jeg hende fra? Vi har fået i folkeskole sammen. Og så bor vi bare begge to i Odense nu […] Hun læser bare i Kolding, men bor i Odense.

11. 2: Hende ser du ikke så tit eller hvad? 1: Øhh jow… Vi ses nok en gang om ugen eller hver anden uge eller noget. Og det er så på café, at vi ses.

12. 2: […] Hvad sker der så? 1: Øhm… Så mødes vi bare altid. Vi har et sted, hvor vi mødes. Der ved-‐, egentlig bare hvor Kongensgade krydser med Vestergade, der mødes vi udenfor. Og så snakker vi om ”Hvor skal vi hen?” 2: Og øh, så tror jeg, at det var mig, der foreslog Nelle’s. Kaffebar. Øhm. Der havde hun ikke været, så tænkte jeg, at så kan vi også prøve noget nyt. Og… Derfra så går vi så derhen.

13. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Øh, hvor lang tid før var det i… i snakkede sammen om, at i skulle lave en aftale lørdag? 1: Det har nok været… øh, ugen før, måske tirsdag, onsdag eller sådan noget. Hvor jeg lige ser, hvornår passer det ind, i vores begge tos kalender. 2: Var det over sms eller… over Face? 1: Ja det var sms […]ja vi plejer bare at sige, ”ja, det er er der, vi begge to har tid og så snakkes vi bare ved, sådan lidt inden, vi skal mødes. Så ”hvor vi mødes vi henne?” […]Altså [vi aftaler bare] lørdag formiddag ”Der finder ud af noget”. Og så sms’er vi så, der lørdag formiddag ”så hvor mødes vi henne?”

14. 2: Gik i-‐, gik i så direkte over på caféen?

124

1: Ja. Det gjorde vi… 15. Vil du karatere-‐, eller karakteriserer, dette som et typisk tilfælde på at gå på café?

[…] 1: Jaja det typisk. Så det-‐, det måske typisk for… for hende og mig, at det er på den måde, at vi gør det. Hvor med andre veninder, der kan vi måske godt aftale, lidt mere specifikt, hvad er det vi… ja så kunne det for eksempel være, at vi skal spise frokost inde i byen, og så kan vi allerede sms’e frem og tilbage der, altså ”hvor skal vi… spise henne?”. Men øh-‐, men øh med den veninde [fra sidste cafébesøg], der er det noget, vi bare hurtigt tager nogle beslutninger om, når vi mødes.

16. 2: Du tager mest på caféen om dagen ikke også? 1: Øh jo. Det er det. Altså primært, så-‐, altså jeg vil aldrig tage på café bare for at spise morgenmad. Så tidligt om morgen, så kan det godt være… brunch. Det ville måske være ved elleve-‐tiden. Altså jeg tager ikke på café tidligere end kl. 11.

17. (Informant fortæller, at når hun tager på café om aftenen, så er det som et sted at spise aftensmad og få drinks før de tager videre i byen) 2: Varmer op? 1: Ja det kan man godt sige – sådan får lidt hygge ind der.

18. (Informant fortæller, at hun tager med sin veninde (fra sidste cafébesøg) på café en gang hver anden uge ca. Og at det lige så godt kunne have været en hverdag i stedet for lørdag sidst, de var af sted.)

19. (Informant fortæller, at hun i gennemsnit tager på café to gange om ugen – og at det er med de samme 3-‐5 personer, hun gør det)

20. (Interviewer spørger om det er typisk, at hun tager på café med én veninde kun – hvilket hun siger ja til og at flere end to kun forekommer, hvis det er aften-‐café-‐tur) 1: […] om dagen, der er det sådan, lige får at catche op, hvordan det går med hinanden, og så vil jeg hellere, at det bare er-‐, er to. 2: Så det er ikke så ofte, om dagen, at du tager af sted mere end to personer? 1: Nej. Det sker næsten aldrig (et lille fnis). Det sker måske et par gange om året eller sådan noget. Det er primært bare øh…

21. (direkte fortsat fra sidste passage) 1: Men det er så måske også, fordi mange af veninder, det er sådan… at dem kender jeg fra forskeli-‐, forskellige steder fra, og så og kender de så heller ikke hinanden, hvor at det måske… er sådan lidt mere… at hvis man mødes med nogle af sine gamle veninder… sådan hvor man har været en gruppe på nogle stykker [om aften] … Altså om dagen, det er mere for at høre, hvordan den enkelte person har det og sådan lidt.

22. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Så du bruger café om dagen, som ligesom og… det handler om jer to? Øh så… (afbrudt) 1: Ja. Jamen det har du helt ret i. Det sådan, det jo heller ikke de samme ting, man sådan snakker med sine veninder om […] Også når du kender dem fra forskellige steder fra, så du måske også bare lidt nemmere at have den enkelte person der, sådan så man ved, hvad det er man plejer at snakke med den om, i stedet for man ligesom skal indvie alle de andre i, ”hvordan er det?” altså øh… Så det har jeg det nok bare bedre med om dagen. For at høre, hvordan den enkelte har det og… for at vi kan snakke om de ting, som vi har til fælles.

23. 2: Så den hyppigste grund til, at du tager på café om dagen, er ligesom for at ”catche op”, med dem som du ikke normalt møder i hverdagen?

125

1: Ja-‐, nej, jo, jeg møder dem i hverdagen. Men så-‐, det kan jeg sagtens gøre. Det er mere for at så ”okay, nu er det tid til os to”. Det er mere så har man tid til, at det bare er os to. I stedet for, at man hurtigt mødes ude på uni eller et eller andet, og har en time sammen, så kan man heller ikke nå at snakke om de samme ting, som… (Interviewer spørger til, hvad der er forskellen på at møde sine veninder i hverdagen, for eksempel på uni, og så at tage på café med dem) 1: Øøhm… Altså det er nok omgivelserne. På en eller anden måde. Fordi på uni, så er det altid, fordi, at man er derude for en grund. At man har timer eller skal skrive bachelor-‐projekt eller et eller andet. Så man er derude for en grund, så det-‐, altså så kan jeg også mødes med nogle veninder og sige ”okay, så spiser vi lige hurtigt frokost sammen”. Men det er hele tiden det med, at jeg ved, at jeg skal af sted igen om et kvarter-‐tyve minutter. Så man når ikke at få tid til hinanden, som man gør, når man tager på café. 2: Når man tager på café, så tager man tid til at involvere sig i hinanden [1: Ja]. Det er det, det handler om, jer to, jeres interaktion med hinanden? 1: Ja lige præcis. Ja.

24. (Interviewer spørger, hvad det første informant vil gøre, hvis hun forestiller sig lige at være gået ind på en ny café) 1: Øhm… Så tror jeg… altså man danner sig lige hurtigt et indtryk af, hvordan øh… Hvordan det foregår. Og også bare sådan, hvordan den er, eh, indrettet, før jeg tænker-‐, før jeg skal finde et sted at sidde selvfølgelig. Så jeg tror primært, jeg tænker ”hvor skal vi sidde henne”. Sådan se, hvordan det fungerer. 2: Okay. Når du siger ”hvordan det fungerer”, hvad tænker du så på? 1: Arh men det er også bare sådan ”skal man bestille i baren, skal man bestille her ved bordet og sådan nogle ting. Og også bare gerne ville, hvad kan man få her og så videre. 2: Men det finder ud vel ud af, når du sætter dig ikke også? 1: Jaja, det finder jeg ud af der.

25. 2: Sætter du dig altid ned før du bestiller? 1: Ja det gør jeg altid […]Fordi jeg ved aldrig hundrede procent, hvad jeg vil have, øh, når-‐, når jeg går på café. Det sådan, så kan man lige se, ”nå hvad har jeg lyst til i dag” og hvad er der af udvalg og så videre. Så derfor så… vil jeg altid gerne tage mig tid til at sætte mig ned, og så se, hvad kan jeg vælge imellem, før jeg bestiller.

26. (Interviewer spørger, om hun har mange forskellige caféer eller et udvalg af nogle særlige caféer, som hun tager på) 1: Ej der har jeg nok et udvalg af caféer … som jeg tager på. 2: Der er Gertruds og så er der Nelles…? 1: Og så er der Kræz. Øhm… Og Froggys en gang imellem. Og øh… Baresso. Den er også.

27. 2: Er der forskellige grunde til, at du vælger forskellige caféer? […] 1: Altså øh, det kommer man på, hvad man vil. Altså hvad er formålet med det. Fordi nogen gange… Så Baresso, der er det mere sådan-‐, for mig der er noget med, at man hurtigt går ind og får noget at drikke og så går man ud igen og tit også bare tager det med. Hvor, for eksempel på Gertruds, der føler jeg-‐, det måske også derfor jeg valgte den i dag [til dette interview], så sidder man i lidt længere tid og-‐, og snakker og så videre

28. (direkte fortsat fra sidste passage)

126

1: Øhm… og ja… Så Kræz det vælger jeg mere om aftenen, øhm, hvis der i weekenden […] Der kan jeg så lide Kræz mere til den atmosfære.

29. 2: Er det meget varieret, hvad du plejer at bestille på en café? 1: … Øh… Arh, varieret og varieret… Altså, tit så er det, te eller kaffe, hvis man bare skal ud og drikke lidt. Altså hvis man bare vil have en kop et-‐eller-‐andet. Og… Altså hvis det er for at spise, så-‐, til frokost eller-‐, hen om eftermiddagen, så øh… Så er det meget forskelligt. Men hvis det jeg er her bare for at få en kop et-‐eller-‐andet, så vælger jeg tit en kop te eller en… kop kaffe.

30. 2: Når du skal spise, er der så nogle caféer, du vælger først? 1: (hurtigt svar)Så vælger jeg Gertruds først. Det kommer måske også lidt an på. Det kommer måske også lidt an på, hvad jeg vil spise, hehe. Men pointen (lidt uklart hvad hun siger ved ”pointen”) er Gertruds.

31. (Interviewer spørger, hvornår det er, at man tager ud at spise i caféen – og spørger om det er når man har lidt ekstra tid) 1: Ja det er det. Ja. Altså det-‐, det sker lidt mere i weekenden. Øhh, at det er der, jeg føler, at jeg har lidt mere tid til dét. Øhm… hvor i hverdagen… der er det tid, hvor man bare lige har et par timer, hvor man har tid til at lave noget. Bare i én time, så er det nemmere bare at mødes til en kop et-‐eller-‐andet.

32. (Interviewer spørger, hvorfor hun har valgt te i dag) 1: Øh i dag, der var det fordi, jeg havde ondt i halsen, så jeg tænkte, at det vil være godt med noget varmt. 2: Okay, så det var rimelig meget praktisk øh…? 1: Ja lige i dag var det nok lidt praktisk.

33. (Interviewer spørger, om informant foretrækker at hente sine ting selv eller, at en tjener tager imod bestilling) 1: Øhm… Jeg foretrækker faktisk, at man går op. For så styrer selv lidt... både hvornår at… ja altså man styrer, hvornår man vil gå igen også. Fordi tit, så det der med, at man kan sidde og vente på at de… kommer ned med regningen og man skal betale og så videre. Så der foretrækker jeg lidt bare, at man går op og bestiller. Så har man ligesom hele det praktiske overstået, så kan man tage… det lidt, som det kommer. 2: Så du foretrækker også at betale først [1: Ja] i stedet… Sådan få det overstået? 1: Ja lige præcis. Så behøver man ikke tænke på det. Ehm. Ja. Fordi hvis man så skal videre lige pludselig, så ved man, at man har betalt og så videre. Og så… kan man bare gøre, som det passer en. 2: Det er egentlig bare mere sådan en… en barriere for den egentlig formål at tage på café? Det er at slappe af og (afbrudt) 1: Ja det er jo alt det praktiske. Ja så jeg vil bare gerne have overstået… alt det der praktiske med at betale og så man ligesom… nyde det, man har købt. 2: Det ideelle var, at man bare kom ind og det var klar det hele, og i kunne bare sætte jer ned, og der var betalt for regningen og sådan noget. 1: Jaja det ville da vær-‐, det ville være nemt. Men… Så det ikke sikkert, man fik lov til at vælge, hvad man ville have. […]Det er ikke det, som jeg går på café for: at vente på en tjener.

34. (Interviewer spørger til, hvordan det foregik med at komme ud af caféen. Lige fra den første tanke om at forlade caféen)

127

1: Øhm … Hvordan har det været … … Der havde vi jo bare, drukket ud og så videre. Og så der betaler man også inden, at man går -‐, eller inden at-‐, der betaler man inden man køber noget at drikke. Så man har også alt det der overstået. Øhh… Så det sådan… Når man har drukket ud og har siddet der længe nok, så er det bare, at ehm… ”Så kunne det være, at vi skulle videre”.

35. (direkte fortsat fra sidste passage) 1: Og så tror jeg på det tidspunkt, da … havde vi nok snakket om, at vi lige skulle ned og kigge på sko. Hi [2: Ja]. Og så ”Nå men skal vi gå ned og kigge på det?” 2: Er det meget typisk? At man, øh, at man lige kigger på sko-‐, eller ikke kigger på sko, men altså går ud og laver noget andet også? [1: Ja]. Det er ikke bare sådan [1: Ja] at så er man på café, og så smutter man? 1: Ja, altså sådan… Det er ikke lige sådan, at… at det er ikke lige det, at vi mødes for. Men det er mere sådan. ”Nå men jeg skal egentlig også lige ned og kigge på de her sko” eller ”jeg skal lige hurtigt i Matas. Vil du med?” […] 2: Det er meget typisk eller hvad? 1: Ja det er det. Det synes jeg også. ”Nå det skal for resten også have. Vil du med eller…?”

36. 2: Hvor plejer du sådan at sidde i en café? For eksempel her, det vælger du fordi, det er sådan mere, … isoleret og det får det til at handle mere end jer to eksempel. 1: Ja lige præcis. Og det-‐, det egentlig bevist, som jeg… altid går efter. Sådan altid i hjørnerne eller sådan-‐, sådan-‐. Så man ikke hele tiden bliver forstyrret og…

37. 2: Plejer du sådan, at, når du træder ind i caféen, orientere dig og ”Hvem er i caféen?” og ”Hvor mange er der, hvad sker der her?” og sådan nogle ting? [1: Hmm] Eller handler det bare om at få en plads, som…? 1: Det handler egentlig-‐, for mig der handler det mere om at få en plads. Som netop i hjørnerne og sådan med, hvor man er sådan lidt væk fra de andre sådan [2: Ja], hovedsageligt. Det er det, som det handler om for mig.

38. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Foretrækker du så-‐, øh, jeg kan forestiller mig, at du foretrækker, at caféen ikke er så crowded og sådan noget? Det er mere sådan stille og roligt øh… (afbrudt) 1: Ja sådan lidt mere afslappet, øh… (afbrudt) 2: Er det her [i dag, hvor vi sidder nu?] for meget for eksempel? (meget larmende, og næsten fyldt café) 1: Altså lige nu i dag mås-‐, der er for ma-‐, hehe, der er måske lidt meget her. Men det er så det, som jeg godt kan lide ved Nelles. Det er det der med, at sådan, det er lidt mere afslappet stemning og… s-‐, så køber man noget at drikke og… så finder sådan et sted for sig selv. Og det er nemlig også delt op med, meget i hjørner og sådan noget. Så der-‐, der kan det virke lidt mere… at man sidder bare selv.

39. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Ja. Er det-‐, når du sætter dig, plejer du sådan at vælge et sted, som er…, hvor-‐, hvor-‐, hvor du-‐, hvor du får overblik over caféen? Eller er det vigtigste bare, at… [1: Hmm], at du bliver isoleret så meget som muligt? 1: Ej, det er da altid godt lige at have lidt overblik men-‐. Lige for eksempel her, der gør det mig ikke så meget, at man ikke kan se, hvad der foregår der. Fordi så er der ikke hele tiden de der forstyrrelser, til at, eh, ”Nå hvad sker der der?”… Så det kan jeg egentlig godt lide. Men

128

nogen gange så er det da også lidt rart lige at følge med. Det er måske også det der, altså, godt ved Baresso: det er så, at man kan sidde og holde øje med, hihi, med folk nede på gaden [2: Hehe], agtigt, hihihi… Men ellers så, øh,… (afbrudt)

40. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Sidder du så ved vinduet på Baresso? 1: Ja på Baresso, der sidder vi ved vinduet, hi. [2: Okay] Men der sidder man jo så også lidt for sig selv stadigvæk. Der er så nogen i siderne, men man sidder med caféen i ryggen, på en eller anden måde, så det er egentlig ikke det, som det handler om, når man sidder ved […] Øhm, så der er det lidt mere, at man sidder ved siden af hinanden, men så, at man også kan kigge ud.

41. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Okay, men eh-‐. Det søger du ikke her? For eksempel her vil du ikke sidde ved vinduet, så du lige kan kigge ud på noget? 1: Neej ikke her, der plejer-‐. Men det er nok også fordi, at øh, at jeg bedre kan lide selve stemningen, øh, på Gertruds. At de har en helt anden stemning end Baresso. Øh der føler jeg også sådan mere, at på Baresso: Man går ind, køber noget, drikker det hurtigt, og så går man ud igen. Der synes jeg ikke øh… at det er lige så hyggeligt at sidde på Baresso, som det er på Gertruds. Så her, der vender jeg nok sådan lidt mere indad mod caféen, fordi jeg synes, at det er en hyggeligere atmosfære, der er her (afbrudt) 2: Indad mod hvad, undskyld? 1: Mod caféen. Altså sådan så jeg kan se lidt mere, hvad der sker herinde. Hvor jeg så ikke går så meget op i, hvad der sker udenfor.

42. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Okay… Men ville det være ideelt, hvis der kun var én… Hvis det kun var dig og din veninde, der havde et bord inde på caféen? Så det-‐, så det kun handlede om jer? Eller vil-‐, ville der mangle noget der? 1: Alts-‐, så ville jeg føle, der manglede noget, fordi en del af det er også, at man kommer ud, og at man mærker, at der er lidt liv, og så videre, og… Nej, det ville også være kedeligt

43. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Præcis. Så-‐, hvis det er rigtigt forstået… Når du er på Gertruds eller … en anden café en Baresso. Så… så ville du faktisk undgå at sidde ved vinduet og blive distraheret af andre ting? Der skal det handle meget mere om jer? […] På Baresso, der-‐, der-‐, der har-‐, der er det mere offentligt og-‐, en gang i mellem lige kigge ud af vinduet og sådan nogle ting? 1: Ja men-‐, men alligevel så er man, øh… Det kan godt være, at man kan kigge ud vinduet, så jeg kan se, hvad der foregår der nede, på gaden, men de kan ikke se, hvad der foregår, oppe ved mig. Så jeg føler, at det stadigvæk er-‐, er meget personligt… med den person, som jeg er der med. Øhm, og det-‐, jeg går ikke så meget op i, hvad der sker derude. Fordi det er bare noget, at man kan iagttage… oppefra… ja øhm… 2: Ja. Men hvorfor, er det sjovt at kigge ud på Baresso, sådan at sidde der ved vinduet? 1: Øhm… Ja, jeg tror måske, at det er der med-‐, jeg tror også bare, at det er det der med, at jeg ikke synes, at stemningen på Baresso er sådan helt vildt hyggelig. Så, øh, det er ikke helt det, som jeg går op i så meget. Altså hvor, her [på Gertruds], der er det en mere hyggelig atmosfære, så der vil jeg gerne være en del af den, på en eller anden måde. Men på Baresso, der-‐, der er det måske noget, jeg måske ligger lidt bag mig. Og så kan vi så kigge, hvad der sker udenfor i stedet for.

129

2: Mens i drikker jeres kaffe? Eller hvad det nu er? 1: Ja…

44. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Men du foretrækker helt klart Gertuds-‐stilen? 1: Ja det gør jeg. Det synes jeg, er lidt mere hyggeligt, passer lidt mere til mig.

45. 2: Er det sådan, at når i har […] drukket færdig, eller spist færdig, at i så forbereder jer på at gå ud? Eller er det ikke det, som er afgørende? Er det med hensyn til samtalen-‐, som samtalens… punkt… at i gør det? 1: Nej, det er nok lidt mere, så har man drukket ud og så sidder man så stadigvæk og snakker efterfølgende. Og så når man nok til at punkt, hvor man-‐ ”Okay enten, så skal vi nok købe noget mere at drikke eller så er det på tide at gå videre”

46. 2: Hvorfor skal man skulle købe noget mere for at kunne blive siddende? 1: Ej men det er lidt mere sådan… hvad kan man… Det er nok også bare fordi en del af at gå på café, det er nok også, at man har den der kop kaffe, eller et andet, men-‐, samtidig så føler jeg også, at… man kan måske heller ikke sidde i tre timer og bare have købt en enkelt kop kaffe. Der er ikke nogen regler for det, men der vil jeg da alligevel føle, at jeg skulle købe… eh, en kop kaffe mere, eller et eller andet… Øhm, så det har nok både noget at gøre med samtalen, men også bare, for eksempel det der med, at man ikke længere har den der kop kaffe.

47. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Okay. Så når i så er færdige med at drikke jeres kaffe eller spise jeres mad… det er det første tegn på, at ”så er vi ved at være… tid til at gå” eller hvad? 1: Nej ikke lige med det samme altså… Så kan man sagtens., altså vi bliver siddende lidt endnu, altså vi kunne sagtens sidde her i en halv time stadigvæk [2: Okay]. Men så er det sådan, at øh ”Det kunne godt være, at nu skulle vi komme videre” […] 2: Er der ikke sådan nogle tegn på, hvornår man ved det? […] 1: Altså det første tegn, det er jo… at der ikke er mere kaffe, kan man sige [2: Ja]. Og så fortsætter man med at snakke stadigvæk. Øhm, og så er det jo så, at for eksempel i det tilfælde, hvor sidst jeg var på café, at ”Nårh ja for resten, så skal lige ned og se på de sko” og så kan måske snakke om det. Og så snakker man måske lige tilbage om noget andet… igen, og når man så kommer tilbage: ”Nå men…”, det er sådan en følelse, ”skal vi gå ned og kigge på det?” 2: Ja, det er når-‐, når-‐, når tankerne kommer på andre ting, man skal den dag, så ved man, at man skal…? 1: Ja. Ja lige præcis.

48. 2: Vil du mene, at der er personer, som ikke kan gå på café af en eller anden grund. Hvilken som helst grund? 1: Øh… … … Altså jeg vil jo mene, at alle kan gå på café. Det kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne. 2: Øhm… … Det ku-‐, altså et eksempel kunne være, at de ikke passer ind caféens miljø eller at de ikke har nok penge eller sådan noget? Eller … at de simpelthen ikke kan af fysiske grunde? Hvad tror du, at er den mere hyppige grund til, at de ikke tager på café?

130

1: Hmmm… Altså jeg tror for mange, så er det jo måske også, at det er-‐, er lidt dyrt at købe en kop kaffe til 40-‐50 kroner. Når man kan lave en kop kaffe derhjemme for et par kroner. Øh, så det tror jeg, at det er da nok mange, der vælger… fra, fordi de ikke vil betale for det. Og hvis man er handicappet […] Men ellers så vil jeg sige, at alle-‐ alle kan, hvis de virkelig vil, ehm… 2: Er der nogen, som ikke vil? 1: Ja, ja jeg tror, at der er nogen, som ikke vil. Der er-‐, de kan ikke se idéen, i at man skulle bruge 40 kr. på en kop kaffe, når, øh, når de kan lave det selv. Så-‐, så det tror jeg, at det kan sagtens være en grund til, at man ikke går på café.

49. (Interviewer spørger ind til, om der er noget informant altid gør, når hun tager på café) (Informant har svært ved at forholde sig til spørgsmålet, så interviewer kommer med nogle eksempler i håb om, at informant ved, hvor interviewer vil hen med spørgsmålet – eksempelvis, at man altid bruger kreditkort eller, at hun, som hun har nævnt tidligere, altid leder efter et isoleret spot at sidde) 1: Nåå. Ja altså jeg tro-‐, min vane den er jo nok at finde et sted, at jeg har lyst til at sidde. Øhm. Altså for eksempel så ville jeg aldrig sætte mig lige ved indgangen, hvor at der ville jeg føle, at det var stressende, at folk gik frem og tilbage hele tiden. Og ved toilettet gad jeg heller ikke at sidde, fordi der går folk også [2: Ja] frem og tilbage konstant. Øh, så altså, min vane er jo nok at finde et sted, som jeg har lyst til at sidde. Der tror jeg-‐, der er ikke noget, jeg foretrækker med-‐, øh altså kontanter eller kreditkort. Det vil sige, jeg bruger stort set altid kreditkort til alting, hvad jeg betaler. Øhm… Så det ikke, øh… Det er nok bare en vane for mig at bruge kreditkort til det.

50. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvor foretrækker du at sidde? På sådan sofaer sådan, langs væggen eller sådan borde og stole? 1: Hmmm… Det er overhovedet ikke noget, der er afgørende for mig. Hvis der havde været sofaer ledige havde jeg nok valgt det, men det er ikke noget, jeg tænker over som sådan. 2: Det er mere vigtigt, hvor du er henne i caféen? 1: Ja det er det! 2: Ja, så jeg vil sige, hvis sofaerne var ledige, var det dét, at jeg havde valgt. Men det er ikke noget, jeg tænker over nu, at jeg fravalgte sofaen. Altså, øh, det er ikke noget, der ærgrer mig. […] 2: Ja og så en anden vane det er: at du sætter dig altid, før at du bestiller? (i et forsøg på at få informant til at forstå, at der er alle mulige vaner, som hun muligvis ikke selv lige umiddelbart er klar over – og som hun muligvis kommer i tanke om ved at tænke lidt mere over det) 1: Ja det er rigtigt… … (Forsøget fejlede!)

51. 2: På stående fod, hvad vil din karakterisering være af en person, som man altid ser på café, altid er på café, og så på en person, som aldrig er på café, og som faktisk hader at gå på café? 1: Hmm… Altså, jeg vil sige, en person, som prioriterer … øhm sådan samvær… med andre og… øh prioriterer, at det er noget man godt kan bruge penge på… Øhmmm, og også, at man kommer ud blandt mennesker på en eller anden måde. Ikke at-‐, altså dét at gå på café handler om at møde nye mennesker… ikke for mig i hvert fald, altså-‐, jeg har svært ved at se, at det er dét, det handler om. Men jeg tror også bare, at det er sådan… Den måde, at man

131

sådan føler, at der er noget liv og… (afbrudt)(Interviewer afbryder, mens hun faktisk er ved at sige noget helt essentielt om café-‐kultur – kun fordi interviewer er så opsat på, at hun skal give sin stereotyp på en café-‐gående person)

52. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Okay. Hvor gammel er den person? 1: Det vil jeg nok, øhh, mellem tyve og tredive år […] Det er på det tidspunkt, at de fleste nok har et job eller er på SU og måske et job ved siden af. Så det er en person, som der… i hvert fald har råd til, at-‐, at gå ud og betale fyrre kroner for et par kopper kaffe om ugen. Øhm… Og… Hvad var det overhovedet, at jeg skulle svare på?

53. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvad er din stereotype på en person, der altid går på café (Interview ved godt, at han bruger et fagudtryk til at stille spørgsmålet – men eftersom informant har lavet interview selv før, har meget af den samme teoretiske baggrund som interviewer, og at interviewer følte, at hun havde svært ved at forholde sig til spørgsmålet, så valgte han at bruge ordet ”stereotyp” for at hjælpe informant med et mere præcist svar) 1: Ja okay… Sådan lidt mere overordnet… 2: Sådan, ”hvor bor personen?” for eksempel ”hvad laver de? Øøh, hvilke fritidsinteresser har de og…? 1: Det-‐, altså-‐, der bor de i byen, vil jeg mene. Sådan, i hvert fald tæt på centrum. Sådan så, at-‐, jeg tror ikke, at-‐, det er nok de færreste, som vil køre tyve-‐tredive kilometer… eller ti-‐femten […] Så det er jo nok en person, der bor inde i byen… Og som har en eller anden indtægt… Deres egen indtægt i hvert fald… Og har råd til at betale…

54. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvad laver personen? […] 1: Ja altså, det er nok en person, der har en uddannelse eller som har et fast job. Ehh, hvis man har et fast job, så er det måske ikke så meget-‐. Nu siger du, at du fokuserer lidt på café-‐kultur om dagen, så er det måske ikke dét, man gør [dvs. tager på café]. Så er det mere i weekenden øøh, at man gør det-‐, men det er jo også om dagen [for man kan jo sagtens tage af sted i weekenden om dagen]. Men så er det måske knap så ofte, hv-‐, om dagen. At-‐. Fordi så man måske mere tid i weekenden. Hvor for eksempel, nu hvor jeg er studerende, så har jeg også tid til at kunne gøre det på en mandag eller på en onsdag, midt på dagen, så… så det tror jeg også, at der er forskel med.

55. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvilke fritidsinteresser tror du… at den person har udover at tage på café? 1: … øhm… Det kan jo være mange ting… Det jo nok en person, der måske også … Der også dyrker en eller anden form for holdsport måske at-‐, fordi det har også noget at gøre med-‐, det der med at man ligesom er vant til, at der er mennesker… omkring en. Så det er nok en person… der ikke har noget imod, at der andre mennesker … omkring sig. 2: Okay. Skal jeg forstå det sådan, at en person, som går meget på café, det er meget karakteriserende, de er meget sociale og godt kan lide at være blandt andre mennesker og sådan nogle ting? 1: Ja det er sådan, jeg ser det.

56. 2:Så omvendt den person, som ikke går så meget på café? Hvad laver de, og hvilke fritidsinteresser […]

132

1: Altså jeg vil sige, at en person, som ikke går på café, kan også sagtens bo i byen, øh, ligesom en person, der går på café kan. Men at det bare ikke er noget, som interesserer en. Men jeg har, øh… (afbrudt af den bumsede interviewer – igen alt for ivrig efter nogle stereotyper)

57. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvis vi nu siger, at den person hader at gå på café? 1: Ja?... Altså så har jeg jo sådan et eller andet billede af (informant virker lidt selvfordømmende idét hun siger det – måske fordi hun føler, at hun allerede indirekte har afsløret denne fordom), at de sidder foran computeren og nørder et eller andet Counter-‐Strike, hehe… heh…

58. (direkte fortsat fra sidste passage) Så altså… Øhm… Men det kan jo sagtens… Altså, at man ikke har den interesse at gå på café, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at man er en modsætning… Sådan, eh, rent demografisk (Herved afsløres informants villighed til at stereotypisere, hvilket interviewer så ihærdigt presser hende til) [2: Nej]… I forhold til den person, som gerne vil gå på café. Altså det kan sagtens, øh-‐, de kan sagtens begge to være studerende og have et job ved siden af. Men det er bare ikke den personens interesse.

59. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Okay. Jeg prøver sådan at få fat i, ehm-‐, Hvad er det første, du tænker om en person-‐, altså sådan ligesom… (afbrudt) 1: Jamen så tænker jeg, at det er sådan en, der hellere vil sidde hjemme foran computeren… 2: Hvad laver de ellers sådan i deres fritid? 1: Hvad de ellers gør-‐, altså de spiller computer, hihihi! 2: […] Altså sådan isoleret fra andre mennesker? 1: Ja det-‐, altså, hvis man hader at gå på café, så er man vel lidt isoleret. Altså så sidder man hjemme på sådan et mørkt værelse for sig selv. Jeg har svært ved se, hvorfor man ikke vil gå på café i hvert fald, hihihi.

60. 2: Okay… … Er det også, øh… din motivation til at gå på café? At være omkring mennesker og…? 1: Altså det ha-‐, det handler jo først og fremmest om den person, som jeg er på café med. Ehm… Men… Det er bare rart det der med, at man også mærker, at der er noget liv og-‐, omkring en og så videre. Øhm… Men… Så for mig, der handler det også lige så meget om, ligesom at kunne… altså ligge det, som jeg har derhjemme; det kan jeg sådan lægge bag mig, når jeg går på café, fordi det så… Så er det en ny omgivelse, at jeg er i. Og så behøver jeg-‐. Derhjemme der kommer man altid til at tænke på… på et eller andet, jeg skal eller det er derhjemme, jeg sidder og laver lektier nogen gange [2: Ja] og så videre. Så synes jeg bare, at det er rart og så at kunne lægge det bag mig og så komme ud et nyt sted.

61. (Interviewer spørger, om der er noget, som de to personer mangler hver især eller har prisværdigt i deres liv, som den anden ikke har) 1: Øhm… Altså… Jeg tror, at man har et meget forskelligt syn på… sådan, det der med at være sammen med andre mennesker, øhm… så at… Den person, der går på café, tror jeg, prioriterer sine venskaber højere end den person, som ikke går på café, øhm. Ja.

62. (Interviewer spørger om den person, som går meget på café, mangler noget i forhold til den, som ikke går på café?)

133

1: Øh … … … (har formodentlig ret svært ved at se, hvad en café-‐gående person mangler, som den anden har) 2: Kunne der være noget, som den person havde? 1: Øhm… Altså man kan sige, hvis man-‐. Der er nok også en anden grup-‐, nu snakkede jeg om ham der sidder hjemme, foran computeren hele dagen. Øhm, men der kan også være andre grunde til, at man ikke går på café. Jeg tror for eksempel, at der nok er flere familier… som der, ligesom laver ting i hjemmet, med deres børn og sådan, end der er… for dem som går på café… Så, der kan man sige, at så mangler der måske en familie eller et eller andet, hvis ikke-‐, det kan jo være-‐… at…

63. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Som opvejer, at, øh… deres sociale… forhold til andre mennesker? 1: Ja. Det kan være… 2: Så for eksempel dem som tager på café, søger social interaktion med deres venner på det område, fordi det [caféen] giver gode omgivelser, for at være sammen med dem? Mens dem som ikke tager på café, de får det igennem andre steder, for eksempel gennem familien, som du nævner? 1: For eksempel ja [2: Okay]… Eller dem som de sidder og snakker med, når de sidder og spiller Counter-‐Strike…

64. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Ja lige præcis. Så der er et eller andet-‐, så du mener altså, at der er et eller andet, som opvejer det-‐, café-‐kul-‐, effekten af caféen, selvom man ikke tager på café? 1: Altså, ja-‐, altså-‐, nu kan jeg gode lide at gå på café, i den her alder, som jeg er i lige nu. Men jeg tror da, at når jeg får en familie en gang, så er der andre ting, som jeg hellere vil lave med dem end at gå på café. 2: Så-‐, så-‐, så-‐, så… Mindskes behovet for at gå på café, ligesom-‐. Mindskes det, eller er det fordi, at du ikke kan? 1: Hmm, ej så tror jeg, at det er, fordi mit behov mindskes. At, eh, så er der nok bare andre ting, på det tidspunkt, som jeg vil prioritere højere end at gå på café med mine veninder. Øhm… Så jeg tror, at det er dét, som der kommer til at gøre forskellen.... For mig, når jeg ikke går på café længere. Så det-‐, så det nok fordi, jeg vil have en familie i stedet. Og så at skulle lave ting med dem…

65. (direkte fortsat fra sidste passage) 1: … Men stadigvæk så tror jeg altid, at jeg vil gå på café. Sådan et par gange om måneden. Det er-‐, jeg kan godt lide den atmosfære, der er, når man kommer ud og, at man-‐… Det er en god måde at ligesom, få en pause… fra det , som sker derhjemme… Når man så kommer på café…

66. (Interviewer spørger informant, hvad hun ville mangle, hvis hun ikke kunne gå på café? Eksempelvis, hvis alle caféer lukkede ned) 1: Hvis alle caféer lukkede ned…? Ehm… Så… Så ville jeg mangle den der… følelse, man kan have ved at tage på café og glemme alt det, der er derhjemme for lige at bare mødes med en veninde og snakke. Og så også, at der sker noget. Fordi, man kan også være andre steder, men jeg tror, at det er sådan hele oplevelsen, hele atmosfæren af at-‐, at være på café og-‐. Altså også, det er jo ikke alle, der lige har sådan en kande her (løfter den sorte kande, som hendes te kom i)

134

2: Nej lige præcis. Du kan ikk-‐ du kan ikke genskabe de omgivelser, som en café giver… andre steder? 1: Nej det føler jeg ikke, at jeg kan. Altså det kan man godt lidt derhjemme. Man kan jo sagtens købe sådan en kande her. For eksempel derhjemme. Men det vil bare ikke være… helt det samme. Det er også det der med, at når man kommer på café, at så man ligesom får nogle nye indtryk og man får, nogle nye oplevelser. Hvor at da-‐, jeg havde nok aldrig tænkt på, at jeg skulle købe den her kande selv, men det er sådan, så er det en ny oplevelse, jeg har fået, fra det. 2: Så-‐, så det-‐, sådan en lille detalje eller charmen ved tage på café [1: Ja det synes jeg], sådan nogle små ting her (peger på kanden) [1: Ja] og billedet, der hænger på væggen (peger på et maleri, som hænger lige ved siden af) og sådan nogle ting? 1: Ja. Lige præcis.

67. (Interviewer spøger, hvad informant ville gøre for at kompensere, hvis hun ikke kunne tage på café. Ville hun omlægge sin hverdag eller sit liv) 1: […] Altså jeg tror jo, at mit liv skulle nok foresætte alligevel. Så ville jeg måske, øh… Så ville jeg nok bare gå lidt mere op i og-‐, og lave en god kaffe derhjemme. Få en eller anden bedre kaffemaskine, heh. Så man, sådan kunne skabe nogle nye oplevelser derhjemme. Øhm… 2: Så du prøver at genskabe omgivelserne-‐, eller de ting, som der er på caféen? 1: Ja… Eller-‐, omgivelserne kan man ikke rigtig genskabe. Det er de små ting, som man kan genskabe. Man kan mærke, at de har gjort noget ud af en kop kaffe eller gjort noget ud af en kop te. Øh, hvor derhjemme, der smider man bare et tebrev… i øh… i koppen og hælder kogende vand på. Det er ikke den største oplevelse, at man har ved det…

68. (Interviewer spørger, hvad der er vigtigst: Oplevelsen eller interaktionen med den, man er af sted med) 1: Hmm… Altså det primære, det er interaktionen med den, som jeg er af sted med. Men det-‐… Men… Altså oplevelsen, føler jeg også er vigtigt. For ellers kunne vi også lige så godt have mødtes et andet sted. Så det er jo, at man også ligesom får en oplevelse sammen. Øh som man, så kan man jo snakke lidt om det også og…

69. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Så i stedet for at gå på café et par gange om ugen, så vil du lave de her sessioner derhjemme i stedet for? 1: Jaja, altså jeg kan også sagtens… mødes med nogle veninder derhjemme til en kop te, så øhm… 2: Gør du det? 1: Ja. Det gør jeg også [2: Ah okay]… Øhm, men det sådan-‐, der er nok også nogle forskellige veninder, jeg gør forskellige ting med. 2: Så de veninder du sidder hjemme og får en kop te med, det er ikke er de samme, som du tager på café med? 1: Altså det kan det godt være. Men der er nogen veninder, hvor jeg mere mødes hjemme også. Det måske nogengange… nogle af de bedre veninder, som jeg ikke har noget imod at vise, at ”lige nu… der… har jeg lidt eksamenskaos” og så videre og… At øh, de ved godt, at tingene sejler, hi, derhjemme. Dem kan jeg måske godt vise det fre-‐, vise det frem til. Hvor andre veninder, der vil jeg hellere bare ligge det jeg har derhjemme bag mig, og så ligesom komme væk.

135

70. (Interviewer spørger om en kaffe-‐/tesession derhjemme erstatter en café-‐tur. Dvs. at hvis man har holdt session derhjemme, så behøver man ikke tage på café) 1: Jov… Det-‐. Jeg vil så hellere ikke sige, at det er et behov, jeg har for at gå på café, men det er der… 2: Men det er ikke sådan, du tænker ”Jeg har drukket te med min veninde i dag, så behøver jeg ikke tage på café i dag” 1: Altså jo, det kan det godt erstatte. Fordi det er stadigvæk også, at jeg-‐, jeg går primært på café for at se mine veninder. Så hvis jeg så har set dem til en kop te derhjemme, så behøver jeg måske ikke lige dagen efter og-‐, og skulle… 2: Så det er ikke sådan:” Ej jeg skal også lige have den oplevelse” 1: Ej… Det er ikke lige det, som er det vigtigst. Det er bare det, som også bare nogen gange gør det lidt sjovere. 2: Ja… Det er det som ”distinguisher” fra at have det derhjemme? 1: Ja det er det. Det er det jo netop, fordi ellers så koster et tebrev altså ikke ret meget… derhjemme. Ja så jeg tager på café, når der gern-‐, når der skal være lidt mere oplevelse i det.

71. (Interviewer spørger om ”oplevelsen” også påvirker, hvordan man interagerer med veninden, man tager med – om omgivelserne gør hele samtalen mere behagelig – om det påvirker, hvad de snakker om) (Iinterviewer var for dum til bare at spørge: ”Snakker i om det samme, som i gør på caféen, som i gør derhjemme) 1: Det gør det måske… Altså, ja… Hvis det er derhjemme, så tror jeg nogen gange, at det godt kan være sådan lidt mere personlige ting, jeg snakker om. Det er ikke alt, som jeg tager ud på en café og snakker om eller-‐. […] Jeg tror aldrig egentlig, jeg har tænkt over, hvad man snakker om [i forhold til, hvor man er]

72. (Interviewer spørger, om hun med sin veninde [venindens navn], ville snakke på samme måde, hvis de ikke tog på café, men blot snakkede derhjemme] 1: SÅ tror jeg, at vi ville finde et lidt mere afslappet mode. Sådan smide os i sofaen og… Så problemet måske bare, at så kommer man til at tænde for fjernsynet eller et eller andet. Så er der andre forstyrrelser, end der er på en café, hvor, at, jeg føler, at når man er på en café, så sidder man bare… begge to. Og så er det det. […] Derhjemme[…]… ens små vaner… […] hvor at, jeg føler, så sidder man mere over for hinanden på en café. 2: Så caféen den er designet til at […] Altså det handler om jer to? At det er intimt mellem jer to? 1: Ja det føler jeg […] Man kan jo sige, at der jo er også forstyrrelser her. Men det er bare ikke samme måde. Forstyrrelserne er ikke noget, som påvirker os. Hvor der hjemme, det jo forstyrrelser i ens liv ligesom.

73. (Interviewer spørger, om hvad der er en god café-‐dag for informant) 1: Årh der har jeg ikke, rigtig, nogen café-‐dag… der er altså-‐ (afbrudt) 2: Det er ligegyldigt, om det sner eller? (afbrudt) 1: Nårh! Nej okay, dét er ikke lige meget, hihi. […] Jeg vil sige, når det er regnvejr, så foretrækker jeg bare at blive derhjemme. 2: På grund af transporten derud eller hvad? 1: Ja på grund af transporten…

74. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Er det også ligegyldigt, om det er weekend eller hverdag?

136

1: … Ja altså, der er fordele og ulempe ved begge dele […]I weekenden […]kan der godt være lidt for crowded… Mmm, og måske svære at få og… få et godt sted at sidde, hi. Hvor i hverdagen, der er det sådan… lidt mere stille og roligt. Men så kan der nogen gange ogs-‐, så er der måske næsten ikke nogen mennesker. Og det er også kedeligt at komme ind på en fuldstændigt tom café. Det syn-‐, det synes jeg … (afbrudt)

75. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Hvorfor det egentlig? 1: Jeg tror bare, at… Så… Jo flere mennesker der er, jo mere tror jeg måske, jeg føler, at man kan lukke det ude. Eller at det er sådan, at folk ikke tænker på en. Og sådan, jo flere mennesker, der er, jo mere passer de sig selv, så er det… hvordan kan jeg forklare det… At man bliver sådan mindre i-‐, i crowden… øh (afbrudt) 2: At man er mindre opmærksom på de andre i caféen eller hvad? 1: Nej, at de så er mindre opmærksomme på… på mig… 2: Hvis der er mange? 1: Hvis der er mange ja. Hvis der er få […] Så ligger man måske mere mærke til hinanden. (Men informant svarer, at hun dog aldrig har gået ud af en café, fordi der er for få mennesker)

76. 2: Så en god café-‐dag er en shiny dag, hvor du har tid? 1: Ja. Lige præcis. 2: Og det er ligegyldigt om det er weekend eller om det er hverdag? 1: Ja.

77. (Interviewer spørger, om det påvirker, hvad informant synes er en god café-‐dag ift. hvilken person, man tager af sted med – eksempelvis ift. hvor lang tid siden, man har set personen)´ 1: Hmm… Ej egentlig ikke. Fordi det er jo-‐. Altså jeg tager på café med folk, som jeg har lyst til… at tage på café med. Så det er folk, jeg har lyst til at snakke med… 2: (Interviewer mærker, at hun muligvis har misforstået spørgsmålet) Men jeg tænkte sådan lidt mere på, øhm… Hvis du nu ikke har set personen i lang tid, så er det mere oplag1t, at det her er en dag, som man skal tage på café. 1: Jo dét kan det godt være (som i: ”Hvis det er på den måde, du mente det”), såå jo. Nogen af de veninder, som jeg måske også ses med oftere derhjemme, det er jo også dem, jeg ses med … Det er jo så dem, jeg ses med oftere. Så kan vi godt lave noget mere derhjemme, hvor at det er rart, hvis at man ikke har set hinanden i lang tid. Så bliver det sådan lidt mere specielt, ved at man tager på café 2: Præcis… Det er nemlig bygget til, at det skal være mere intimt om jer, hvor i kan catche up og sådan nogle ting? 1: Ja.

78. (Interviewer spørger om den bedste eller en særligt god cafétur, som informant har haft og så om hun kan fortælle ham om den) 1: … … … … Narj, det kan jeg faktisk ikke lige komme i tanke om. Hehe. Jeg synes… for mig, der er det tit det samme… Øhm… 2: Det er tit det samme forløb eller hvad? 1: Ja… Det synes jeg […] Jeg tror for mig, der er det også bare sådan en vane at tage på café jo […] For mig, der er det de små ting, som gør, at det, en café-‐tur bliver god. Altså jeg synes ikke, at der er-‐. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget, hvor det er en stor ting, der gør en café… tur god. Så det er mere de her små ting, øh, at i dag, der har de gjort det og det,

137

altså-‐, med serveringen og så videre. Men det er ikke, eh… Jeg kan ikke lige komme i tanke om…

79. (direkte fortsat fra sidste passage) 2: Kan du prøve at uddybe, øh, hvad mener du med, når du siger små ting? 1: Altså der er det jo det her med, at det er anderledes end, hvordan man ville have gjort det derhjemme… Øhh… Altså den måde, at man får serveret en kop kaffe på eller den måde, man får serveret en kop te på. 2: Hvad vil det sige? Den måde, de kommer ned på eller? 1: Nå nej, øhm, sådan-‐, ligesom der er den her kande for eksempel (peger på kanden), at det er jo ikke noget, jeg ville gøre derhjemme. Altså jeg har ikke lige sådan en lille tekande. Så når jeg skal have en kop te, så har jeg bare et tebrev, som jeg skal smide ned… i et krus og så med kogende vand på. 2: Det er sådan nogle små ting som servicen og bordet og… hvor du sidder henne måske? 1: Ja. Ja… 2: Som gør café-‐turen god? 1: Ja. Det er det.

80. (Interviewer spørger, hvad der giver følelsen af ”Jeg er så glad for, at jeg tog på café i dag”, når man er kommet hjem) 1: Altså dét er det der med, at jeg har set mine veninder og ogs-‐, hvis det ikke er en veninde, som jeg ikke har set i lang tid. At man så virkelig har haft tid til at snakke om alle de ting, man ikke har nået at snakke om de sidste, øh, mange uger, man ikke har set hinanden.

81. (Interviewer spørger, om informant har forventninger til de små ting, eller er det overraskelsen over at se dem, som gør det godt) 1: Altså øh, jeg vil sige, at jeg har nok en ubevidst en forventning… at når jeg betaler 40 kroner for en kop te, så må det gerne være ekstra. Men det er ikke sådan, så jeg-‐, at jeg glæder mig til at se, hvordan det bliver serveret. Sådan er det heller ikke. Jeg tror mere, at-‐. Så tænker jeg ”Nå det var sødt med den her kande (som hendes tekande i dag som eksempel)… Men […] Så tænker jeg heller ikke over-‐, over det. Men hvor, at hvis jeg har købt en kop te til 40 kroner og får et tebrev, såå… og med kogende vand. Og jeg så selv skal pille det der tebrev op, heh, af mit krus, så… (afbrudt) 2: […] du betaler for oplevelsen, ligesom vi snakkede om før? 1: Ja, fordi så bliver jeg altså skuffet, hvis jeg bare skal pille sådan et tebrev op…

82. 2: Du nævnte noget med store ting lige før? Hvad mente du med det egentlig? Store ting over for små ting? 1: Nå det-‐ det var så fordi, at du spurgte om […] jeg kunne finde en oplevelse, der har været specielt god […] Altså jeg kan ikke så nogle større ting. Så-‐, Altså jeg kan ikke komme i tanke om noget (afbrudt) 2: Nårh okay… Sådan nogle generelle ting [som i mønstre], som altid gør en café-‐tur bedre? 1: Ja det er det de små ting…

138

Appendix E – Observation Notes

In order to have a clear overview of all the material interaction, we split up the practice of café going in 5 steps.

Entrance

What objects and materials are interacted with? What meaning are invested in these? Are some more significant than others?

For example, the ‘door’, outside > inside

Positioning/settle down


For example, the table/chair/view/position in café.

Ordering


For example, the menu cart, position of the bar, waiter appearance.

Consuming/social interaction


For example, table-‐size, talking setting, comfort, non-‐human actors like (loud) music.

Paying/leaving


For example, the paying machine, their own wallet, counter, wardrobe etc.

139

Café Cuckoo’s Nest – Vestergade, Odense

This grand café is situated in one of Odense’s main shopping streets, Vestergade. Besides a big terrace (30-‐40 chairs), the chique looking café has an inside capacity of around 50/60 people. The white painted, decorated stone of the café gives the place a classy look. This classy look is also present on the inside, in the form of a wall-‐size classical golden mirror, dark wooden furniture and comfortable dark leather chairs. The bar is close to the entrance and pretty big. It is not located very central in the café, so the waitresses should really walk around frequently to take orders. There is some colourful artwork in the café, but all the decorations combined do not clearly point out a certain theme. The interior does not look like that of a typical café that targets hip and trendy young people. But the café looks spacious and clean and it attracts a wide variety of visitors. A Danish radio station delivers the low volume background music, possibly to create a certain “vibe” at the café without making it harder for people to have a conversation.

Details about the observation session

I’m a young man, sitting in the corner of the café by myself. I write down notes on paper, and placed a book on the table to give the impression that I’m studying for an examine order not to attract suspicion as I observe and thus ruin the natural setting and behaviour. I had a clear view on the other visitors in the restaurant, but don’t have the feeling that anyone noticed my attention towards their behaviour. It was warm outside; I was in a good mood and enjoyed my cold soda. I tried to just write down what I saw one-‐on-‐one, avoiding to miss details that might be more relevant than I thought. I was not able to hear conversations that the café visitors were having – so my mood observations are based on non-‐verbal expressions.

Person nr: 1 (left) + 2 (right)

Café + time: Café Cuckoo’s Nest 13.30 – 14.25 on Thursday 2nd of May

Estimated age: Both between 26 and 29

Alone/in company: Two female friends together

Additional information: The two women are similar types. To me they are not really trendy looking, they wear simple outfits. Both of them are wearing a knitted sweater, jeans and some sort of vest. I can’t see their shoes from were I sit. Person 2 holds a little black purse, that she places at the chair next to her. Both women have their hair in asimilar pony tail. Person 1 is blonde, person 2 is a brunette. Person 2 wears small silver earrings. There is nothing in their appearance that would make them stand out in a crowded street. They wear mostly black/grey and earth colors.

Phase Observation Entrance

Person 1 + 2 are already sitting at the café before I start my observation. Most likely they arrived shortly before because they are now ordering lunch + drinks. They look at the menu, talk to each other and make their order at the waitress standing next to their table.

140


It is not crowded in the café. They have plenty of free spots to choose from. They pick a place in the back of the café. There are no windows near their table. They sit at the table facing each other. The chairs are comfortable (but all the same in the café, so no specific choice). In the middle of the café, there is a wall that breaks the room in half. Therefor, their position does not really invite to interact with – or even spot – other people. It is likely that only the waitresses walk the path next to their table, since it’s not the shortest route to the bathroom or bar for other guests.

Ordering

I can’t hear what they are saying, but they don’t take much time to pick a meal from the menu card (less than a minute). The waitress seems to have walked to their table without them asking or making eye contact. At least it looks like they order something to eat as well, since they both hold a lunch card and seem to be reading the meal to the waitress.


Even though they are talking all the time, no pauses, they don’t laugh a lot. Maybe the conversation is pretty serious. The food they ordered is Pasta (1) and a sandwich (2). They drink white whine (1) and some sort of fruit juice (2). While they sit, eat and talk; they pay not much attention to their surroundings. Behind their table (in line of sight for girl nr. 2) there is a pretty colourful painting on the wall. It doesn’t seem to get any attention. Besides the waitress who came by to take orders, the girls don’t interact with any other person in the room. Their place at the café kind of isolates them anyway.

Paying/leaving

45 minutes after starting my observation, they both walk to the bar. They leave their personal belongings on the chair. It looks like they are not asking to pay yet. They spend several minutes in front of the vitrine closet and pick 1 piece of pie. It looks beautiful, decorated with lots of fruit. They share it together, by placing it at the middle of their table and they both use their own fork. They really seem to enjoy it and look in a very good mood. When they finish the cake, they also don’t have drinks anymore. Person 2 makes eye contact with the waitress and pays in cash for both of them. They take their bag and vests, greet the employees on their way out and walk into the sun. The door is already open.

141

Person nr: 3

Café + time: Café Cuckoo’s Nest 14.03 – 15.15 on Thursday 2nd of may

Estimated age: 20 -‐ 22

Alone/in company: In company of what seems to be her boyfriend

Additional information: A blonde young girl, with half-‐long hair, earrings and a trendy clothing style. She holds two bags. One of those is a plastic shopping bag from Vera Moda. The other one looks like some sort of 80’s vintage bag. She wears heels and colourful dress. Her boyfriend has his hands in his pockets and looks a bit more casual.


The girl walks in the front. Her boyfriend walks 2 meters behind her. They both nod ‘hallo’ to the girl behind the bar, look around and walk to the back of the café. They pass several empty tables before they arrive at their table of choice. It looks like they already mentioned this table to each other when they looked around, because they walk to it without paying attention for the other free tables on their way.


Just like the couple I described above, they pick a table in the corner of the café. So far all of the observed informants have preferred a spot close to the wall over a table in the middle of a room. This couple settles down in front of a huge mirror, covering the whole wall. They clearly share a few words about it after he points to it. They sit down at the little table, facing each other. She places her bags on the empty chair on the side. Even though they don’t kiss or hold hands, it really looks like they are a couple in love; staring at each other, smiling…

Ordering

While they both read the menu card, the waitress already approaches them. I assume they only order drinks now, because they keep on reading the menu to pick a lunch. They talk about it, but I can’t hear what they are saying. She points at something on his card, they talk, they laugh – they clearly look relaxed. It is a weekend day and the weather outside is great. After a few minutes, the waitress brings their drinks. They both drink a coffee. They now tell the waitress what they would like to have for lunch. The waitress smiles friendly as she types their order in the little machine she’s holding.


About 15 minutes after their coffee got served, they receive their lunch. She has some sort of Salad. He has a burger and starts by eating one French fry with his hands. From their position, the guy has a better view on the rest of the café than she has. But even though he sometimes looks into the café, they mainly pay attention to each other. She takes her new bought shirt out of the Vera Moda bag, holds and talks about it. After +/-‐ 20 minutes of eating, they both finish their meal. The girl walks to the bathroom. He checks his smartphone until she comes back. Both their phones are on the table. When she comes back, she doesn’t take place at the chair again. Instead, she grabs her bags and asks him to go. They both don’t wear a jacket. Just some vest.

142

Paying/leaving

After standing next to the table and taking their belongings, they walk the shortest way to the bar and pay. I can’t see if they pay by card or cash, but they great the employees friendly. Because of the nice weather, the door is already open. She walks out first and I see her putting on her sunglasses.

Person nr: 4 (later +5)

Café + time: Café Cuckoo’s Nest 14.10 – 15.00 on Thursday 2nd of May

Estimated age: 24-‐26

Alone/in company: In company of – most likely – her 50+ mother and a 24-‐26 year old (girl)friend who joins later. I don’t get the feeling they are all family: the girl who joins later behaves more reserved towards the older women then towards the younger girl.

Additional information: A blonde, slightly overweight, mid-‐twenties women (person 4). She wears a striped grey shirt with long sleeves, dark blue jeans and low, white Converse shoes. The older woman is dressed a little more classical. She looks elegant and wears – in contrast to the younger women – lipstick and jewellery. They both hold a jacket in their hands, but it looks like they didn’t wear it outside. It is warm and sunny. They both have a similar leather (brown and black) shoulder bag. About 20 minutes later, they get the company of person 5: a girl who looks the same age and was most likely contacted to join the others in this café.


A young woman who fits our target group walks in with an older woman behind her. The older woman is probably her mother. They show some hesitation when they look around for a spot. The young girl points towards an empty table. I can’t hear what they are saying, but they walk to that table through the small walking path.


There are several different empty tables and they pick the table near the window. They greet the waitress who – at this moment – is serving at another table, but noticed them. There are 3 chairs at their table and they use the one in the middle to put their bags and jackets on. They face each other.

Ordering

As soon as the waitress walks to their table, they order drinks. They didn’t really seem to need the menu card to make their choice. A few minutes later, the waitress returns with two glasses of white wine. I don’t think they ordered lunch… instead of checking the menu, they say cheers, take a sip from their glasses and talk.


They talk a lot and clearly amuse themselves. Not much attention is given to the view outside the window or the interior of the café. The young women has her phone on the table when – around 14.30 – another girl walks in and greets them at the table. They remove the bags from the 3th chair and she joins the

143

conversation. The waitress saw her coming in and walks to the table to take another order. She orders the same glass of white wine. Once more they share a ‘skål’. Maybe they have something to celebrate. Their table at the window is surrounded by a few empty tables. Interaction with other café visitors is not so easy because of that. It is also not really crowded inside. Some people chose to sit outside on the terrace instead. They drink slowly and take approx. 40 minutes to finish their glass of wine. No new drinks are ordered after they all finished their wine within a few minutes from one another.

Paying/leaving

Around 45/50 minutes after the first two women walked in, they plan to leave. They get their bags (put the phone in) etc. while the waitress approaches them. The older woman seems to pay cash for their drinks. They stand up, share a few words with the waitress and walk to the door.

Café Gertruds – Jernbanegade, Odense

Gertruds is a popular, well-‐known café in the city centre of Odense. It’s located at a square with several other cafés and people easily know how to find the big terraces outside. The capacity on the inside is approx. 45/55 persons. The café is divided in a few sections with different floor levels: a small lobby/entrance, three ”sitting” sections. The first being at the level of the entrance, a second and very popular is lowered relative to all other sections and lies in the corner of the café. The third sitting section is elevated along with the bar section thus giving the staff an overview of the whole café. This interior design creates a lot of isolated tables with a more private feel. At the moment of our observation, the café is filled for about 30 to 40 per cent. R&B music is played inside, a little louder than ‘background music’ would usually be. The visitors are very diverse: a varying from mid-‐aged men and women having a breakfast alone or old men reading the newspaper to young couples having lunch. There seem to be 2 to 4 employees around, behind the bar, in the kitchen and serving people. The interior of Gertruds is classic and chique. The lights are warm, the furniture is mainly dark wood and there are several aspects with a golden look. The café is clean as well. The theme is clearly ‘France’, because the walls are decorated with retro French affiches, maps and posters. The menu is in French as well – they clearly tried to create the look and feel of a grand-‐café in Paris.

Details about the observation session

During this observation, I’m in the company of my group member and friend Arish. While we both write down notes, we also discuss what we see together. We mostly point out very similar details of the visitors fitting our target group, but because we can discuss them together, we automatically try to draw some conclusions from their behaviour. We share sentences like ‘she is clearly waiting for someone’ as we both look at our target of observation in a subtitle way. We have a central spot in the café with a very good overview. Other café visitors can see us work – on what might look like an exam preparation or a paper – but can’t hear us talk about the observations we make. We both are in a good mood and enjoy sitting in the café for our project. We consume two drinks each and spent

144

around two hours inside. Besides talking I will make an overview of my notes, hereafter Arish will see if he has something to add from his own notes.

Person nr: 6

Café + time: Café Gertruds 12.00 – 13.00 on Wednesday 8th of May


Alone/in company: In company of her boyfriend

Additional information: This girl having lunch with her boyfriend is already in the café at our moment of arrival. They picked a table at the lower part of the café where you can sit pretty isolated. They sit closely next to each other on the couch, clearly being a couple. They are casually/typically dressed.

Phase Observation Consuming/social interaction

Both the girl and her boyfriend are eating a burger with French fries. At the moment of our entrance, they are about halfway of finishing their meal. He drinks a beer, she drinks some kind of fruit juice. They talk a lot and look like they are having a fun time. They sitting close to each other and – even though they are not kissing – they look quite intimate together. Both their smartphones are on the table, as well as what seems to be his wallet. She has a vest and a little handbag on the side of her, on the couch. Even though they both look at the window, they don’t really seem to pay much attention for anything else than each other. The fact that the big dark sunscreen of the café is fully down might also be of influence: the sight on the street and the people walking by is somewhat blocked. At some point, the girl stops eating, even though there is still some food on her plate. Her boyfriend eats the rest of it.

Paying/leaving

From the moment they both also finished their drinks, they look ready to leave. The waitress is next to their table to serve someone else and when she is done she turns around for them to pay. The guy pays in cash while the girl is already standing and buttoning up her jacket. They share a few words with the waitress, smile friendly and walk of. She walks out first and holds the door for him.

Person nr: 7 + 8

Café + time: Café Gertruds 12.50 – 14.00 on Wednesday 8th of May

145


Alone/in company: Two girls together. One of them arrives a few minutes earlier.

Additional information: Girl number 7 has a bit of an African look. She has tied her dark brown hair in a knob, wears a dark thick cotton sweater, little if none make-‐up, and black skin tight leggings which gives a look of a classy, self-‐conscious young women. She has dark brown hair. Girl number 8 looks more typically Danish look with grey/brown hair. Her (hair)style is similar to girl number 7. They seem to know each other well and behave informal and relaxed.


The first girl walked into the café by herself. She walked to the centre of the café until she spot a table with a comfortable leather seat that is located in the section close to the entrance. Selecting a table took her about 30 seconds. She is alone, but already gives the impression that she is ‘not complete’.


She walks back and takes place, facing the window. She places her bag next to her on the couch, gets her phone out and puts it on the table. For several minutes she looks a little restless, playing with her phone, looking at the door several times. She doesn’t order something yet, but the waitresses did also not come to her table yet. Then, as she looks at the entrance again, her blonde friend comes in. They spot each other on first sight. She stands up and hugs her friend when she is at her table. They share a few words and sit down, facing each other. For the girl who arrived a few minutes earlier, some sort of ‘tension’ seems to be out of the air. They immediately talk a lot and both open their menu card.

Ordering

After reading the menu card for several minutes (probably takes some time because it is in French), girl number 7 walks to the bar to order some drinks. Out of nowhere comes her boyfriend (?), who kisses her and leaves as quickly as he came in. Apparently he is in a rush and/or doesn’t want to interrupt ‘girl-‐time’. She takes a glass of water and some special beer of Lambrusco kind of drink to the table. The other girl went to the bathroom, reason for her to check her phone. This seems to be the most ‘comfortable’ way to deal with the conversation-‐break and sitting alone. On her way back from the bathroom, the blonde girl takes another glass with a similar kind of drink from the bar. It looks a bit like champagne, maybe they have something to celebrate. A few minutes later their lunch arrives. Burgers for both. As soon as the meals arrive, girl number 7 takes a French fry and eats it with her hand, before she starts eating with her cutlery.


After the blonde girl walks to the bar for an extra fork and knife, they finally sit down – all settled. They show the intention to act slowly today and really take it easy. Both girls have their phones on the table, screen side up. But they don’t use their phone while they talk. The pillows on the couch site of the table create a pretty “hyggeligt” environment. They eat slowly, sip from their drinks and talk without a break for almost 40 minutes.

146

Paying/leaving

Around 14.00, they both have finished their meals and drinks. Apparently they chose the same pace of consuming their lunch and drinks. They keep on talking until the waitress comes to their table for their plates. Instead of ordering something else, they pay immediately. It looks like they both pay separately in cash. This long relaxing lunch conversation was their meeting point. After walking out they walk in the direction of the main shopping streets of Odense. A few minutes later, Arish and I spot them at a clothes store. For a lot of girls café visiting seems to go hand in hand with shopping.

147

Appendix F – Picture

Social practices of café-going in Denmark

Documents

Transcript of Social practices of café-going in Denmark