ISRAELS REGERING BRUDT SAMMEN INGEN UDSIGT TIL ...

12DAGENPolitik

A6MED STATSSTØTTE PÅ HIGH SCHOOLUndervisningsministeren har en plan

Opinion

A9 JAN GUILLOU VRED PÅ MILJØPARTI Partiet vil ødelægge forsvaret

Økonomi

A10VERDENS STØRSTE BANK PÅ ROVCitigroup satser på lån til private

TORSDAG | 31.10.2002

Racisme har tagetsportens dyd

Sport

B11

Sporten er ved at blive ofret på denglobale terrorismes og racismes alter,skriver Rob Hugnes. ChampionsLeague-kamp blev udsat eftergidseldrama

INDEX

Administrerendedirektør søges

Fire teknologier kankickstarte IT-branchen

Stillingsmarked

B1

Har du lyst til at stå i spidsen for Dan-marks førende tv-station? Det kræver,at du kan tolke kulturminister BrianMikkelsens signaler.

Tendens

B8

Verdens 100 største teknologifirmaerhar tabt penge fem kvartaler i træk.Vi peger på de fire nye teknologier,der kan skabe nyt boom

Kanonbådsvej 8 – 1437 København K

Løssalg: DKK 15,00 | € 2,00

1 | DAGEN

www.dagen.dk | Mutari in dies

| No.009 | PRIS 15 KRONER

Integration | Lotte Hansen og Frederik Wiedemann TÆNKETANK

Israel | Gunnar Willum, Jerusalem REGERINGSKRISE

HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

Efter et halvt år på virksomheden Tyrolit A/S med løn fra kommunen har virksomheden nu valgt at ansætte Van Cu Le fra Vietnam i deres pakkeri. ”Han er aldrig syg, og vi er glade for ham,” siger kollegaen Jens Kristian Kraul til Dagbladet DAGEN. Van kom til Tyrolitefter at have henvendt sig til Jobhuset. I stedet for at sende ham på sprogkursus sendte en jobkonsulent ham ud på virksomheden, der sælger slibematerialer. Det er den slags metoder Integrationsministeriets tænketank opfordrer kommunerne til at benytte. På Ty-rolit lærer Van Cu Le den jargon, man bruger på en dansk arbejdsplads. Virksomheden har haft 15 andre udlændinge i jobtræning det seneste år. Over halvdelen af dem har fået arbejde på andre virksomheder i Ishøj.

Foto | Klaus Holsting

Hvis rapporter kunne skaf-fe arbejde, ville der ikkevære problemer med inte-

grationen i Danmark. Alene i den-ne uge føjes endnu tre rapporter tilden lange række af redegørelser, be-tænkninger og forslag om bedre in-tegration på arbejdsmarkedet. Denhøje aktivitet på rapportområdet ståri skærende kontrast til den politiskehandlingslammelse, når de kloge tan-ker skal omsættes til virkelighed.

“For at sige det pænt kan man dagodt blive noget overrasket over, atder ikke er sket mere. Politikernehopper af krogen,” siger Erik Bon-nerup, formand for Integrationsmi-nisteriets tænketank, som i går frem-

lagde en rapport, hvor Tænketankenhar regnet på, hvad en fejlslagen in-tegration af indvandrere på det dan-ske arbejdsmarked koster samfun-det. Tænketanken vurderer, at dendårlige integration af udlændingepå arbejdsmarkedet vil koste det dan-ske samfund 23 milliarder kronerårligt fra 2005. Men i virkelighedenburde det ikke være så svært at fåflere indvandrere i job. Rapporterfra både Det Økonomiske Råd,Rockwoolfonden og nu Tænketan-ken har alle udpeget en række heltkonkrete håndtag, som politikernekan skrue på, hvis de vil forbedre in-tegrationen. Spørgsmålet er blot, omde er villige til at bruge dem.

Håndtagene spænder vidt, frasprogundervisning til øget pres påvirksomhederne, men fire instru-menter går igen i de mange rappor-ter. Og det er vel at mærke instru-menter, som politikerne faktisk harmagt til at skrue på, hvis de vil.- Det er skatten på arbejdsindkomst,især for de lavtlønnede.- Det er ydelsesniveauet for kon-tanthjælp, dagpenge og integra-tionsydelse.- Det er rådighedsreglerne i forholdtil disse ydelser.- Endelig er det mindstelønnen, somdog ikke direkte kan styres politisk.

Også Tænketanken foreslår politisk

handling på de fire områder, men par-tiernes reaktioner på rapporten viser,at der mangler politisk vilje til at føl-ge anbefalingerne.

SKAT. Tænketanken foreslår et be-skæftigelsesfradrag. Det vil skatte-ordfører Anders Samuelsen fra deradikale ikke være med til. De radi-kale foreslår i stedet, at bundskat-ten afskaffes og mellemskatten hal-veres. Det vil i gennemsnit sænkeskatten på arbejdsindkomst med femprocent. Heller ikke beskæftigelses-minister Claus Hjort Frederiksen (V)og socialdemokraternes integra-tionsordfører, Anne-Marie Melgaard,er vilde med ideen om et beskæfti-

gelsesfradrag. De retter i lighed medAnders Samuelsen sigtekornet påbundskatten. Så langt så godt. Menenigheden stopper, så snart penge-ne til skattelettelserne skal findes.Mens de tidligere regeringspartiervil hente pengene fra højere skatterpå ejendomme og forbrug, vil Venstresænke de offentlige udgifter i respektfor skattestoppet.

YDELSER. Tænketanken foreslår og-så et loft over de samlede socialeydelser som enlige og ægtefæller kanmodtage. Rapporten lægger også optil en mere lempelig modregning i desociale ydelser i de tilfælde, hvormodtagerne af socialydelser får ar-

bejdsindkomst ved siden af. Menpartierne mener, at de på det områ-de har gjort tilstrækkeligt, da ar-bejdsmarkedsreformen netop læg-ger loft over sociale ydelser. Spørgs-målet er, om det er tilstrækkeligt.

RÅDIGHEDSREGLER. Det er kom-munerne, der skal sikre, at udlæn-dingene kommer i aktivering og føl-ger danskundervisningen. Derforforeslår Bonnerupudvalget, at kom-munerne får indskærpet pligten til atnedsætte eller stoppe de socialeydelser, når en udlænding forsøm-mer sin pligt til at tage imod arbejde,danskundervisning og aktivering.

Fortsætter | A6

Det ene ord tog det andet indtil be-skyldningerne føg gennem luften igår, da den konservative regerings-leder Ariel Sharon og hans koali-tionspartner Arbejderpartiets Bin-yamin Ben-Eliezer forsøgte at findeet kompromis om finansloven.

Til sidst udviklede samtalen sigtil, hvad israelske medier bagefterbetegnede som en "råbekamp".

Så tog Ben-Eliezer sit gode tøj ogforlod lokalet og Sharons regering.

Inden da havde Binyamin Ben-Eliezer krævet, at en del af de 1.200millioner kroner, som regeringenville give i støtte til bosættelser påVestbredden og Gaza skulle omdi-rigeres til socialt svage grupper i

samfundet som arbejdsløse og æl-dre. Det ville Sharon ikke gå medtil, hvorefter Ben-Eliezer efterfulgtaf de øvrige ministre fra Arbejder-partiet indgav deres opsigelser.

Egentlig havde det ikke behøvet atgå sådan. De 1.200 millioner kronerudgør således kun 0,3 procent afden samlede finanslov. De enormebevillinger til Ben-Eliezers forsvars-ministerium var ikke i fare.

Det var derimod Binyamin Ben-Eliezers egen post som formand forArbejderpartiet.

19. november skal der nemlig væ-re formandsvalg. Ved formandsval-get truer to kandidater fra Arbej-

derpartiets fredsfløj med at fratageBen-Eliezer posten.

"Jeg er lykkelig for, at vi ikke vilvære partnere i en regering, der harfejlet i alle livets aspekter. Vi harbrug for at forlade regeringen ogpræsentere et alternativ" udtalteden ene af udfordrerne parla-mentsmedlem Haim Ramon.

For i modsætning til Ben-Eliezermener Ramon og den anden ud-fordrer Haifas borgmester, AmramMitzna, at det ville være bedre forIsraels sikkerhed at trække sig udaf de besatte områder – også udenen fredsaftale med palæstinenser-ne. For dem er bosættelserne ikkebare en provokation af dimensio-

ner mod palæstinenserne og detinternationale samfund, men en ga-ranti for at Israel aldrig vil få fred.Ben-Eliezer og Sharon har derimodværet enige om de store linjer i deto år, de har siddet sammen i rege-ring. Som leder af landets magtful-de forsvarsministerium har Ben-Eli-ezer bakket op om Sharons jern-hårde linje i konflikten med pa-læstinenserne. Når det gjaldt gen-gældelsen af palæstinensiske terro-raktioner med voldsomme angrebpå palæstinensiske mål, der oftekostede civile liv, støttede Ben-Eli-ezer op om Sharon.

Da den israelske hær efter en ræk-

ke blodige selvmordsbombemas-sakrer i foråret genbesatte det mes-te af Vestbredden og dermed de fac-to afskaffede det PalæstinensiskeSelvstyre udenfor Gaza var detunder Ben-Eliezers ledelse.

Kritikere ser således Ben-Eliezersudtrædelse over støtten til bosæt-terne, som et forsøg på at øge sinechancer for genvalg hos sit partisfredsfløj.

Ifølge kritikerne har Arbejder-partiet under Eliezers ledelse ikkeformået at præsentere et alternativtil Sharons jernnævepolitik, der kanbringe landet ud af den nuværendekrise. En fredelig løsning – onsdag

blev 2 piger og en kvinde dræbt ien bosættelse af en palæstinensiskattentatmand – synes længere vækend nogen sinde.

Sharon sagde sent i går, at han villeregere videre som mindretals regering,med støtte fra det yderste højre.

Med udtrædelsen synes Arbej-derpartiet at give Sharon frie tøjleri et håb om, at israelerne, når par-lamentsvalget skal afholdes til næs-te år, har indset, at Sharons forsøgpå at banke palæstinensernes påplads er håbløst. Og at de derfor vilvære parate til at prøve et fredsal-ternativ.

Men indtil da står udsigten her-fra på mere krig.

ISRAELS REGERING BRUDT SAMMEN INGEN UDSIGT TIL FRED I MELLEMØSTEN

1

HAVES: RAPPORTER – ØNSKES: HANDLING Mindre end halvdelen af de ikke-vestlige indvandrereer i arbejde. Det koster fra 2005 det danske samfund 23 milliarder kroner årligt.

A2| 1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002

[email protected]

GLOBAL

UDGIVER

Dagbladet DAGEN

PETER LINCK | administrerende direktør

Kanonbådsvej 81437 København KTelefon: +45 3296 1396Fax: +45 3296 1374

REDAKTION

Hovednummer: +45 3296 1396Efter 21.00: +45 3263 0245/46Fax: +45 3263 0290

[email protected]

ABONNEMENT OG DISTRIBUTION

DENNIS PEDERSEN | bladsalgsdirektørPETER KLEIST | distributionschef

Servicetelefon: +45 7010 8040Servicefax: +45 3263 0293

[email protected]

ANNONCER

LARS WINTHER | annoncedirektør

TINA FREDGAARD, KENNY JENSEN, NICOLEISRAELSEN & KENNETH DIGET | accountmanagers

Servicetelefon: +45 3263 0222Servicefax: +45 3296 1374

[email protected]

DESIGN OG PRODUKTION

E-TYPES | designMARIE LÜBECKER | layoutchefLISBETH FRELLSEN | layout

KIM LARSEN | IT-chefMETTE TOREKOV | projektleder

TRYK

Dansk avistryk A/SGlostrup

www.dagen.dk

Check-in | Anne-Marie Mohr Nielsen [email protected]

1| EU godkender flyalliancerEU har efter flere års samarbejdemellem SAS, Lufthansa og United Airli-nes i Star Alliance godkendt samarbej-det. Aftalen blev sikret efter at Luft-hansa og United Airlines afgav slots iFrankfurt, Chicago, Washington, LosAngeles og San Francisco. EU har ogsågivet alliancen mellem KLM og North-west det blå stempel.

1| Svigter MetroenØrestadsselskabet har i sine prognoserestimeret med mellem 60.000 og61.000 daglige passagerer. Sådan servirkeligheden imidlertid ikke ud efterden første uge, hvor der i gennemsnitkun har været 50.000 daglige påstig-ninger. De manglende passagerer for-klarer Øresundsselskabet med, at me-troen hidtil kun har kørt på halv kraft.

FDP-politikeren Jürgen Möllemann er centrum for den skandale, der har ramt det tyske parti FDP. Sagen, der begyndte under valgkampen, kan ende medat sende Möllemann i fængsel.

Foto | Scanpix

Amsterdam� 11� -� 6� 15� -� 12�Athen� 21� -� 15� 22� -� 14�Barcelona� 21� -� 13� 21� -� 12�Beograd� 13� -� 9� 15� -� 9�Berlin� 8� -� 2� 8� -� 8�Bruxelles� 14� -� 11� 15� -� 13�Budapest� 8� -� 8� 14� -� 7�Dublin� 13� -� 10� 14� -� 8�Edinburgh� 7� -� 7� 10� -� 10�Eilat� 30� -� 22� 31� -� 22�Frankfurt� 13� -� 9� 14� -� 10�Geneve� 15� -� 7� 14� -� 9�Helsinki� -2� -� -2� 2� -� -6�København � 8� -� 5� 8� -� 3�Lissabon� 19� -� 15� 21� -� 17�London� 13� -� 13� 16� -� 12�Madrid� 16� -� 6� 17� -� 6�Marseille� 18� -� 9� 19� -� 10�Moskva� 3� -� 0� 0� -� -2�München� 12� -� 8� 14� -� 6�Nice� 19� -� 12� 20� -� 10�Oslo� 5� -� -1� 2� -� -3�Palermo� 22� -� 17� 21� -� 16�Paris� 15� -� 12� 16� -� 13�Prag� 6� -� 6� 11� -� 7�

Reykjavik� 1� -� 1� 7� -� 7�Rom� 21� -� 16� 19� -� 14�Skt. Petersborg� 0� -� -2� 1� -� 1�Stockholm� 5� -� -1� 4� -� 0�Thule� -18� -� -18� -13� -� -16�Verona� 15� -� 8� 16� -� 9�Warszawa� 6� -� 0� 6� -� 3�Wien� 8� -� 8� 13� -� 9�Acapulco� 31� -� 26� 32� -� 26�Bangkok� 30� -� 27� 30� -� 27�Beijing� 9� -� 2� 7� -� 0�Cairo� 27� -� 19� 28� -� 18�Calgary� -2� -� -8� 7� -� -6�Chicago� 7� -� -2� 0� -� 0�Hong Kong � 27� -� 23� 27� -� 20�Johannesburg� 20� -� 12� 19� -� 13�Los Angeles� 17� -� 14� 17� -� 14�Nairobi� 24� -� 15� 24� -� 15�New Delhi� 28� -� 17� 28� -� 17�New York� 9� -� 5� 9� -� 3�Sao Paulo� 20� -� 15� 20� -� 15�Sydney� 28� -� 17� 23� -� 16�Tel Aviv� 26� -� 19� 26� -� 19�Tokyo� 17� -� 13� 19� -� 16�Vancouver� 11� -� 4� 11� -� 4�

I dag I morgenByer I dag I morgenByer

9 m/s

9

10 m/s

10

8 m

/s

8 m

/s

6 m

/s

6 m

/s

6 m

/s

7 m

/s

9

9

8

9

9

10

21

2113

8

-2

19

13

-3

16

3

5

15

1

21

8

Kilde: DMI

VERDEN DANMARKEUROPA

VEJR

FDP-politikeren Jürgen Möllemanner faldskærmsudspringer. Det er no-get, han har med sig fra tiden som

jægersoldat og siden har gjort til et pr-stunt.Under valgkampen i sidste måned var

der ingen, der grinede. Heller ikke af slo-ganet: “Uns schickt der Himmel”, “Somsendt fra himlen”. Og hvis der var allige-vel, så grinede de ikke højt. Nu – bagefter– er sagen en anden. Nu forfølger billedetham hele vejen ned og dag for dag, efter-hånden som skandalen om antisemitisme,påstået arabisk valgstøtte og hemmeligebankkonti breder sig: Jürgen Möllemannpolstret som Michelinmanden, klamrendesig til snoreværket og med et sammenbidtudtryk, som om toppolitikeren hang der idet store ingenting og af alle kræfter – ja, bil-ledet siger det jo selv, og på en måde er detrigtig nok.

Det, der på det seneste har inddraget dejuridiske myndigheder, og i sidste ende kansende Möllemann i fængsel, begyndteunder valgkampen og med det såkaldte Pro-jekt 18. Det var Möllemanns idé, siges detnu ligesom om så meget andet. Det skullegive det lille parti – og for øvrigt ikke ethvilket som helst i tysk politik, FDP er tid-ligere udenrigsminister Hans-Dietrich Gens-chers parti, Kohl-regeringens gamle koali-tionspartner – fornyet fremgang og 18 pro-cent af stemmerne ved valget i slutningenaf september. Sådan var der hen over som-meren bare ikke meget, der tydede på, at detville gå. Og så fik Möllemann endnu en

dristig idé: at udsende 8,4 millioner valg-foldere med udfald mod den israelske mi-nisterpræsident Ariel Sharon og vicepræsi-dent i Tysklands jødiske centralråd, MichelFriedman.

Folderen kom på gaden umiddelbart førvalget, og det var ikke, fordi der ikke varnogen, der sagde noget. For eksempel par-tiformand Guido Westerwelle. Han sagdedet bare ikke særlig tydeligt og lod ikke sa-gen få direkte konsekvenser for Möllemannsposition i partiet, så enhver kunne forstå,at det liberale FDP naturligvis ikke var anti-semitisk og heller ikke havde tænkt sig atblive det som et hurtigt valg-stunt. Eftervalget var sagen en anden. Altså da det vis-te sig, at FDP trods faldskærm og dristigeidéer og 8,4 millioner foldere – og den skrig-gule Guidomobil, matchende Möllemannsfaldskærmsdragt, som formand Westerwellehavde turneret rundt i, igen: svarende me-get godt til Möllemanns påfund – ikke op-nåede mere end 7,4 procent af stemmerne.Men så kom det også.

Næste del af historien begyndte for en halvsnes dage siden. Da havde luften alleredeen tid været tyk af rygter om en forbindelsetil arabiske pengemænd eller til det tysk-ara-biske selskab, som Möllemann i en årræk-ke har været formand for. Möllemann selvsagde ingenting. Han var blevet syg, dår-ligt hjerte. Han måtte ifølge råd fra læger-ne slet ikke.

Så fandt avisen Bild imidlertid den hjer-

tesyge Jürgen Möllemann på den spanskeferieø Gran Canaria, flere timers anstreng-ende flyrejse fra hjerteklinikken og på jævn-lige ture rundt på øens snoede veje i sinjeep. Foruden politikeren dukkede også etbilag op fra det tyske postvæsen, af hvilketlæserne og Möllemanns partifæller ende-lig kunne få præcis underretning om, hvil-ke beløbsstørrelser sagen gjaldt. Portoenalene beløb sig til godt 840.000 euro. Her-til skal lægges trykkeomkostninger på cir-ka 136.000 euro. I alt en rund million elleret sted mellem syv og otte millioner danskekroner. Det er mange penge, også i Tysk-land.

Det fik stadig ikke Möllemann til at for-klare sig. Westerwelle har til gengæld talt li-ge siden. Det ene, han har sagt, er, at hanførst blev opmærksom på den omstridtefolder, da den – ja, faldt ned fra himlen. Ogdet andet, at det hele – valgnederlaget ogden kostbare valgkamp og pengene - hand-ler om Möllemann. Og kun om Möllemann.Det har naturligvis de fleste i partiet ger-ne villet tro, ikke mindst Günter Rexrodt,FDPs økonomiansvarlige, der fik til opgaveat udrede sagen og indberette til myndig-hederne, hvad der var at indberette, så ing-en bagefter skulle komme og sige, at FDPbare så til og ingenting gjorde. Mens tidvar.

Det siger man nu alligevel.Det viste sig nemlig snart, at Jürgen Möl-

lemann ikke havde gjort det alt sammenmutters alene, men at i hvert fald Hans-Jo-

achim Kuhl, partiets forretningsfører iNordrhein-Westfalen, hvor Möllemann ind-til for nylig var formand, kendte til sagenog tilmed kontrasignerede bilaget fra dettyske postvæsen. Dernæst afslørede uge-magasinet Der Spiegel, at de knap 840.000euro, som Möllemann betalte det tyske post-væsen via sin officielle valgkonto, kunnespores til en medarbejder i politikerensDüsseldorf-firma, en vis Cordula O. Hunhar angiveligt foretaget ikke mindre end145 indbetalinger – tilsammen lige præcis,hvad Möllemann og Kuhl var kommet i be-kneb for.

Og i går tog sagen så endnu tre ryk. Førstskrev Berliner Zeitung med højtplaceredemedlemmer af partiet i Nordrhein-West-falen som kilde, at den var gal allerede for-ud for valget til Landdagen i 2000. Her skalen række mindre beløb være blevet indbe-talt i flere forskellige banker og derfravideresendt til FDPs officielle kampagne-konto – i alt omkring 1 million euro efternoget, der unægtelig ligner Cordula O.-mo-dellen.

Derefter fulgte om eftermiddagen en ihast indkaldt pressekonference, hvorunderen beklemt Günter Rexrodt føjede mere tilfra Nordrhein-Westfalen, helt nøjagtig113.000 euro, som er blevet indsat på par-tiets konto, men som man ikke kan gørenøjagtig rede for. Og endelig – og på sam-me pressekonference – kom det frem, at enpartifælle allerede 9. september per brev

havde underrettet Guido Westerwelles kon-tor om Möllemanns planlagte folder. Ogsåom dens indhold. Altså det med Friedmanog Sharon. De to medarbejdere, som mod-tog brevet, havde ifølge Westerwelle bareglemt at underrette ham. De er nu beggeto – altså medarbejderne – overført til an-det arbejde.

To af de tre seneste ryk handler om jura.Den sag slutter ikke her, den er først ligebegyndt. Det sidste derimod handler ompolitik. Den slutter heller ikke lige med detsamme, men to ting kan man foreløbig godtkonstatere.

Den ene er, at skræmmende fortilfælde– som for eksempel sagen om hemmeligpartistøtte, der skandaliserede tidligere for-bundskansler Helmut Kohl og hans parti,CDU – ikke forhindrer gentagelser – somfor eksempel de tyske socialdemokraterssag i Köln og nu FDPs i Nordrhein-Westfa-len, eller hvortil det nu lykkes partiet atbegrænse ulykkerne. Og det er det andet: AtFDPs ledelse med Guido Westerwelle i spid-sen af alle kræfter vil holde det juridiskeude fra det politiske, slå syv kors for sig oglade Michelinmanden hænge på det hele.Nu, bagefter.

Foreløbig har flere i partiet erklæret Pro-jekt 18 dødt og borte. Nu skal der snakkesindhold, ikke tal. Projektet hører fortidentil. Det gør formandens kampagnebil, Gui-domobil, øjensynlig også. Nu står den hosbrugtvognsforhandler Karl-Heinz Spoeri.

En ny sag om skjult partistøtte oghemmelige pengekasser har ramttysk politik og det liberale parti FDP – i går nærmede sagen sigpartiformand Westerwelle

1

Tyskland | Thomas Thurah, Berlin SKANDALE

SOM SENDT FRA HIMLEN

Foto | Torben Ibsen/Ørestadsselskabet

1| Bedre MetroserviceMetroservice A/S, der står for driftenaf Københavns Metro, har investeret iet system, som skal forbedre kunde-servicefunktionen. Selskabet har indtilvidere monopol på metrokørslen, menforbereder sig på en fremtidig konkur-rencesituation ved at sætte kunden icentrum.

1| Maersk laver codeshareSidst i november begynder Maersk Airog Iberia codeshare på Maersk Airsnye rute mellem København og Barce-lona. Ruten beflyves dagligt på nærsøndag. Alene fra Barcelona har Iberiaafgange til op mod 20 destinationer iog udenfor Spanien. Det er flyet fraMaersk Airs nedlagte rute til Istanbul,der bruges på ruten til Barcelona.

1| Sterling øger i NorgeSterling vil åbne endnu en rute i Norge– denne gang fra Norge til Spanien.Selskabet, som i årets tredje kvartalhar oplevet en positiv udvikling i pas-sagertallet, vil i slutningen af ugen be-gynde at flyve fra Bergen og Stavangertil henholdsvis Alicante og Malaga.

EXCLUSIVE SHOP / STRØGET / AMAGERTORV 31 / KØBENHAVN

CLIENT LAIN IMPORT SUBJECT ADV INSERTION DATE NOVEMBER PRODUCT MARLBORO CLASSICS SIZE 333X456MM PUBLICATION

Da den tjetjenske vice-ministerpræsident og‘sikkerhedsrådgiver’

Akhmed Zakaev - hvor han endbefandt sig - blev anholdt af detdanske politi klokken 2.17 nattentil i går, må han være blevet tem-melig overrasket.

En halv dag tidligere havde handeltaget i den tjetjenske verdens-kongres. Cirka syv timer senere sadhan i sin habit og grå skæg til grund-lovsforhør i dommervagten i Kø-benhavn med en russisk tolk og sinbeskikkede forsvarer, Ervin Birk Ni-elsen, og så alvorlig, bleg og en ken-de desorienteret ud.

Klokken 09.30 begærede ankla-geren politiadvokat Michael Jørge-sen dørene lukkede i grundlovsfor-høret.

Efter et kort møde valgte byrets-dommer Lisbeth Christensen at va-retægtsfængsle den tjetjenske vice-ministerpræsident for foreløbig 13dage.

Den russiske regering har sidenfredag i sidste uge forlangt Zakaevudleveret med to begrundelser:

Dels at Sakajev er mistænkt foren række terrorhandlinger i årene1996-1999, og dels at han skal havedeltaget i planlægningen af gidsel-tagningen i Moskva i den forgangneuge.

At Rusland kræver Zakaev udle-veret nu, kommer som en overras-kelse. Så sent som 18. november sid-ste år forhandlede han med den rus-siske regering i Kreml på vegne af

Tjetjeniens præsident, Aslam Mask-hadov. Han har længe bevæget sigfrit i Europa og har besøgt Europa-rådet og Den Internationale Krigs-forbryder Domstol i Haag. For-mentlig skyldes anholdelsen, at derer fremkommet nye beviser i sagen,og at der efter terrorhandlingen iMoskva er større sympati for Rus-land, vurderer Olga Oliker, Ruslands-ekspert i den amerikanske tænke-tank RAND.

Mens grundlovsforhøret stod på,var der dramatik i den afspær-rede gade. Klokken 10.05 kom enhøj mørk mand med moustache gå-ende med lange skridt i retning afretsbygningens indgang. I hælenehavde han formanden for Støtteko-miteen for Tjetjenien, Thomas Bin-desbøll Larsen.

Manden var elegant klædt: nå-lestribet jakkesæt, slips, en lang sortfrakke og sorte lædersko – og doghavde han ikke nået at barbere sigtil morgen.

Mens det internationale presse-opbud klumpede sammen om ham,forklarede han med undertrykt op-hidselse sit ærinde. Da en journa-list fra det britiske nyhedsbureauReuters spurgte, om den høje mandrepræsenterede “den tjetjenske re-belregering”, fik han svaret, at hanselv kunne være en rebelregering.

Manden var Ousmann Ferzaou-li, den tjetjenske præsidents repræ-sentant i Danmark. Ferzaouli øn-skede at komme i kontakt med Akh-

med Zakaev for at skaffe ham entjetjensk advokat.

Han var – i modsætning til pres-sen – ikke blevet orienteret af poli-tiet om, at Zakaev var blevet an-holdt. En stoisk, ansvarshavende be-tjent, der kaldte sig Kim, sagde, at“De bliver nødt til at henvende Demtil justitsministeren” – en påmin-delse om den verserende sags ni-veau.

Den 43-årige Zakaev blev kendt i1997, da han blev nummer tre efterMaskhadov og krigsherren SjamilBasajev ved præsidentvalget i Tje-tjenien, som fik OSCEs grønne stem-pel.

Zakaevs rolle har i den seneste tidværet at dyrke kontakter til de vest-lige regeringer. Forleden bedyredehan over for den tyske tv-station De-utsche Welle, at han havde haft kon-takt med gidseltagerne i Moskva,men kun for at finde en fredelig løs-ning.

Hvordan Zakaev overhovedet erkommet ind i Danmark, er en gåde.Direktøren for Udlændingestyrelsen,Grethe Løgstrup, siger, at det ikkeer foregået gennem de danske myn-digheder. “Han må have et Scheng-en-visum, der er blevet udstedt afet andet europæisk land,” siger hun.

Olga Oliker fra tænketankenRAND, der rådgiver det ameri-kanske forsvarsministerium, an-slår risikoen for at Zakaev var ind-blandet i gidseldramaet i Moskvatil fifty-fifty. Ifølge hende er det tvivl-

somt om, Zakaevs handlinger underkrigen i 1996-1999, hvor han varkommandør, kan betragtes som ter-rorisme.

“Det var en borgerkrig, hvor nog-le af taktikkerne kan betragtes somterrorhandlinger. Men hvad er ter-ror? Et angreb på en politistationanses som terrorisme, men et an-greb på en militærpost er det ikke”.

Hun anser det ikke for usand-synligt, at nogle af den tjetjenske re-gerings medlemmer har tilknytningtil terrorhandlinger.

“Indtil videre har den tjetjenske re-gering haft kontrol over flere ter-rorgrupper, der kæmper i Tjetjeni-en,” siger hun.

Justitsminister Lene Espersen (K)gjorde det i går klart, at hun står bagKøbenhavns Politis håndtering afsagen.

“Nu er det op til de russiske myn-digheder at bevise, at de hårde ordholder vand,” sagde hun.

Espersen skal nu sammen medpolitiet træffe en afgørelse om even-tuel udlevering af Zakaev på bag-grund af de beviser, som den rus-siske regering kan fremskaffe. Akh-med Zakaev kan anke den beslut-ning til de danske domstole.

Hvis Tjetjeniens vicepremiermi-nister bliver udleveret til Rusland,kan det blive en rettergang med storoffentlig bevågenhed, mener OlgaOliker. “Der vil være al mulig grundtil at betvivle, hvad der bliver sagti sagen, for alle vil have incitamenttil at lyve en lille smule,” siger hun.

Udlevering | Oliver Stilling og Malene Haakansson TJETJENIEN

I går tjetjensk vicepremierminister i dag bag tremmer som formodet terrorist

1


[email protected]

POLITIK

Østrig | Stine Carsten Kendal, Wien VALG

FPÖ-chef Mathias Reichhold havdei forvejen ikke meget spillerum.

Og hjerterytmeforstyrrelser hjæl-per ikke ligefrem en mand, hvis høj-repopulistiske Frihedsparti, FPÖ, imeningsmålingerne står til halve-ring ved valget i Østrig 24. novem-ber.

Reichhold sagde ved sin udnæv-nelse for få uger siden, at han sommarathonløber er ekstremt udhol-dende. Men åbenbart var det ikkenok til at klare det pres, der liggerpå partiet.

Et stressrelateret hjerteproblemhar siden søndag bundet ham tilsengen, hvor han skal blive i hvertfald den næste uge, og partiet søgerdesperat efter nogen, der kan reddestumperne. Jörg Haider, partiets tid-ligere leder, er det oplagte valg.

Tidligere gik man i Østrig ud fra, atJörg Haider ville genindtage ledel-sen af Frihedspartiet efter et tabtvalg. Han kaldte i september sig selvfor FPÖs Sisyfos. Altid beredt til atrulle den store sten op ad bjergetefter nedturen.

Mathias Reichhold var dermedmanden, der kunne ofres på valg-nederlagets alter. Nu siger rygter-ne, at partitoppen forsøger at pres-se Jörg Haider til at føre partietsvalgkamp de sidste fire uger fremtil valget. Og i FPÖ regner man med,at Haider ville kunne hive mindsttre til fem procent stemmer ekstratil partiet.

Men Haiders troværdighed er al-lerede beskadiget af hans konstan-te oppositionspolitik, ført fra del-staten Kärnten, som han leder, ogrettet mod hans eget partis rege-

ringsmedlemmer i Wien. Det brag-te i september regeringen til fald.Forskellige tvivlsomme initiativer,for eksempel et besøg hos SaddamHussein i februar og et møde medbelgiske højreekstremister i Kärn-ten i sommer, har yderligere skadettroværdigheden.

Derfor kan et comeback efter hansfornærmede trækken sig tilbage iseptember måske også skade parti-et og Haiders popularitet yderlige-re.

Haider afviser også selv en leder-rolle på nuværende tidspunkt. Hanser “ingen anledning” til at kandide-re, men vil gerne hjælpe, hvor Reich-hold “finder det nødvendigt.” Frasin hospitalsseng i Kärnten har Ma-thias Reichhold formentlig ende-gyldigt mistet muligheden for atvende sit partis nedtur.

Den økologiske kyllingeavler bli-ver nu afløst af sine stedfortræden-de partiformænd. Der er fire af slag-sen for at komme alle fløje i detsplittede parti i møde. “Alvorligthandicappet” kalder socialministerog stedfortræder Herbert Haupt sinformand og tager hans plads i tors-dagens tv-duel mod Socialdemokra-tiets spidskandidat, Alfred Gusen-bauer.

Også partiets generalsekretær,Karl Schweitzer, siger, at det erusandsynligt, at Reichhold vil værestærk nok på kort sigt, selvom hanformentlig kommer til at deltage ivalgkampen igen. Dette nærer ryg-terne om, at partitoppen i det heletaget helst ser Reichhold trække siglængere tilbage, så mere gennem-slagskraftige figurer kan komme påbanen.

Sygeramtparti savnerJörg Haider

My foot! Der mangleren millionkinesere

Q&A | Anders Klinkby Madsen KALININGRAD

Forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen er formand forBaltic Development Forum.DAGEN har stillet ham fire skarpe om Kaliningrad, der er et af de ømmepunkter i EUs optagelsesforhandlinger med de baltiske lande.

? | Russerne benytter enhver lejlighed til at meddele, at de står fast i Kal-iningrad-spørgsmålet. Hvordan vurderer du udsigten, hvis de bliver ved med det?

1 | Russerne står fast, indtil de får en deal. Russerne er aldrig til at hug-ge eller stikke i, før man får en deal.Tænk et år tilbage, da man talte om ABM-traktat, missilskjold og udvi-delse af NATO. Da var der de vilde skrig. I dag er holdningen, at, nå ja, det finder vi udaf. Videre.

? | Hvilken deal kan det tænkes at være?

1 | Russerne tænker traditionelt i nulsumsspil: Hvis jeg giver noget, såkoster det mig noget. Men EU-udvidelsen er et plusspil for alle deltagere. Efter udvidelsen afEU med polakkerne og de baltiske lande og udvidelsen af WTO med Rus-land har man et stort frihandelsområde omkring Østersøen. Det er den vision, man skal holde fast i.

? | Engang havde man en vision om Kaliningrad som Østersøens nyeHong Kong…

1 | My foot! Der mangler en million kinesere. Man må begynde med det funda-mentale: Problemerne med kriminalitet og sundhed, men også økono-misk bistand til at skabe en fungerende markedsøkonomi.

? | Det forudsætter, at EU viser sig fra den generøse side over for Kalin-ingrad.

1 | Ja. En af de store risici i forbindelse med udvidelsen er, at EU er forfedtet. Hvis man sammenligner med, hvad amerikanerne i sin tid gav i procentaf deres nationalprodukt i hjælp til Europa, er der himmelvid forskel iforhold til, hvad udvidelsen kommer til at koste. Det er nogle promiller af EUs nationalprodukt. Det er virkelig peanuts,hvis du sammenligner med de sikkerhedspolitiske fordele ved at fåstabiliseret den del af Europa.

Rusland | Jørgen Staun, Moskva GIDSELDRAMA

Moskva begraver sine døde, mens rygterne florerer

Messe for de døde. Røgelsen liggeri et tykt lag mellem de sortklædte,sørgende i Kristi Genopstandelse-kirken i det vestlige Moskva, hvor tomoskovitiske familier siger et sid-ste farvel til deres børn, der blevdræbt ved weekendens gidseltag-ning i Moskva.

Tårerne triller ned af kindernepå en tæt, lille, beskægget mand islutningen af fyrrerne, alt som hangør korsets tegn frem for sig, fra høj-re mod venstre, højre mod venstre,højre mod venstre. Præsten svingerrytmisk sin velsignelse ud over de toåbne kister, der står midt mellemde ikonbeklædte, hvælvede vægge,mens korets messen skifter tonelejeførst op og siden ned igen. Drengenog pigen, Arsenij Kurilenko og Kris-

tina Kurbatova, ligger fredfyldt sideom side i hver sin kiste, blomster-dækkede med hvidt, broderet pan-debånd hen over hovedet og medet lille frelser-billede på brystet. Deer helt hvide i huden.

Olga på 14 fra skole nummer 1942fortæller, at hende og Kristina varbedste veninder, og at Kristina plej-ede at læse meget, var vild medEminem og Britney Spears og el-skede teater.

De sås sidste gang onsdag mor-gen i skolen. Mikhail Mingalejev,der er skolelærer på skole nummer1349, fortæller at hans gamle yng-lingselev deltog i alle skolekoncer-terne, og at han var en meget livligog venlig dreng, der elskede at op-

træde og danse og synge. En af skue-spillerne, Aleksej, der formåede atundslippe ad bagindgangen menikke selv vil interviewes, fortæller,at Kristina og Arsenij begge var medi teaterstykket Nord Ost i Kultur-huset i Melnikova-gaden. Egentligplejede de at gå efter første akt, nårderes roller som helten og heltindensom unge var færdige, men i ons-dags var de gået ovenpå op på tred-je sal for at øve et stykke til en sær-koncert og blev derfor taget somgidsler sammen med de andre.

Imens fortsætter terror-affæren.Kilder i Moskvas politi fortæller DA-GEN, at den russiske sikkerhedstje-neste FSB har briefet dem om, atmellem 80 og 100 tjetjenske terro-

rister kom til Moskva allerede den2. oktober, hvor de indlogerede sigi en tidligere kommunistisk pioner-lejr.

Herefter blev de delt i tre grup-per. En gruppe stod bag bombe-sprængningen forrige lørdag moden McDonald’s restaurant i det syd-vestlige Moskva, hvor én blev dræbtog syv såret alvorligt. En gruppe stodbag gidseldramaet i Melnikova-ga-den, og en gruppe opholder sig iføl-ge FSB i området omkring Sankt Pe-tersburg, hvor de planlægger end-nu et anslag. Oplysningerne har ik-ke kunnet bekræftes af andre kil-der.

Den tyske avis, Frankfurter All-gemeine Zeitung, meddelte onsdag,at vestlige efterretningskilder hæv-

der, at årsagen til, at de 75 vestligestatsborgere blandt gidslerne ikkeblev frigivet var, at den russiske le-delse fik det forhindret. Uden devestlige gidsler i teatret ville gid-seltagningen udvikle sig til en rus-sisk-tjetjensk affære, og det ønske-de russerne ikke, da det ville sættefor meget fokus på den russisk-tje-tjenske konflikt. Gidseltagerne vil-le med frigivelsen af de udenland-ske gidsler vise, at de kun havde etudestående med russerne, ikke medVesten, skiver avisen. Disse oplys-ninger har heller ikke kunnet be-kræftes andetsteds.

Pludselig ringer kirkeklokkerne. Ce-remonien er forbi, og folk begyn-der lige så stille at sive ud af den

tætpakkede kirke og stille sig op iprocession.

Forrest to drenge med billeder afde to døde børn. Dernæst to mændmed mandshøje, ortodokse trækors.Så folk med kranse og blomster. Såpræsterne og det stadigt messendekor. Så kisterne og familie og pårø-rende tæt bagved, holdende hin-anden om armene. Dernæst venner,bekendte. Og følget bevæger siglangsomt og adstadigt ned i endenaf kirkegården, hvor kremeringenskal finde sted. Her stilles drengenog pigen en sidste gang side om si-de, får de sidste ord, de sidste for-sigtige berøringer og kys med sig påvejen. Arsenij Kurilenko og Kristi-na Kurbatova blev henholdsvis 13 og14 år.

Tirsdag formiddag fik Københavns Politi de afgørende oplysninger fra Rusland til at an-holde den tjetjenske vicepremierminister Akhmed Zakaev.

Foto | Scanpix

Foto | Scanpix

POLITIK

[email protected]

1 |a | TORSDAG 31. OKTOBER | 2002 | A5

Briefing | Andreas Fugl Thøgersen

Sidste danske pige fundet på BaliDen sidste af de tre danske kvinder, som harværet savnet siden bombeangrebet på Bali,er nu blevet identificeret som et af terroris-ternes ofre. Kvinden var 21 år og fra Esbjerg.Hun var, som de to andre danske dødsofre,på Bali i forbindelse med et studieophold påDansk Studiecenter. Statsminister AndersFogh Rasmussen fordømte i går igen terror-handlingen og sagde, at Danmark og EU vilgøre alt for at bekæmpe terrorisme. Stats-ministeren oplyste, at EU i næste uge vil sen-de en delegation til Indonesien for at vise, atEU støtter den indonesiske regering i kampenmod terrorisme.

Muslim dømt for racismeTalsmanden for det lille yderliggående mus-limske parti Hizb-ut-Tahrir i Danmark harfået 60 dages betinget fængsel for over-trædelse af racismeparagraffen. Talsmandenvar tiltalt for at have oversat og videresendten løbeseddel, der indeholdt trusler, groveforhånelser og opfordring på drab på jøder,hvilket domsmandsretten i Københavns Byretfandt ham skyldig i. Den dømte ankede dom-men på stedet. Hizb-ut-Tahrir stod i april i årbag en løbeseddel, som kritiserede den isra-elske regering for at udøve massakrer på civi-le palæstinensere. Løbeseddelen blev ind-ledt med et citat fra Koranen rettet mod detjødiske folk. “Dræb dem, hvor end I finderdem og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer.”Talsmanden for Hizb-ut-Tahrir har tidligereafvist, at brugen af citatet var en opfordringtil at slå jøder ihjel. Citatet handlede om si-tuationen i Israel, hvor jødiske ledere gen-nemførte massakrer mod civile i palæstinen-siske byer, sagde han. Løbeseddelen er blevetkritiseret hårdt af andre muslimske organisa-tioner i Danmark.

Fortsat kamp om sygehuseDe tre lukningstruede sygehuse i Odder,Grenaa og på Samsø ser efter massive folkeli-ge protester ser ud til at blive bevaret. Dogmed ændrede funktioner i forhold til politi-

kernes oprindelige plan. Men flere sønderjys-ke sygehuse, der i første omgang var blevetreddet fra lukning, kan nu blive ramt af spa-rekniven. I dag offentliggører et konsulent-firma en rapport med forslag til, hvordan derkan spares 90 millioner kroner på fire sønder-jyske sygehuse næste år.

Chesnut-sagen for rettenSiden Kirsten Chesnuts nu 12-årige drengblev bortført på åben gade af sin amerikan-ske far, har drengen boet i USA. Kirsten Ches-nut er i mellemtiden blevet en kendt figur iKøbenhavn, idet hun i månedsvis har sulte-strejket foran Christiansborg for at få dedanske myndigheder til at gribe ind. I dagbehandler retten i Hjørring spørgsmålet omforældremyndighed over drengen. VestreLandsret har afgjort, at Kirsten Chesnutsamerikanske eksmand, Ronald Chesnut, skalmøde i retten. Derimod har domstolene ikkeimødekommet Kirsten Chesnuts krav om, atden nu 12-årige søn skal høres ved retten.

Nyt parti i GrønlandEt nyt parti blev tirsdag stiftet i Grønland.Det hedder “Demokraterne” og ligger i mid-ten af det politiske spektrum. Partiets stifterer Per Berthelsen, som opstillede for Siu-mut ved valget i 1999, men som blev eksklu-deret af partiet i år 2000. Per Berthelsen øns-ker at skabe “politik i menneskehøjde.” Derafholdes landstingsvalg i Grønland 3. decem-ber.

Opbakning til europæisk forfatningDa Det Europæiske Konvents delegeredemødtes i går, var der bred, generel opbak-ning til det forslag om en fremtidig forfat-ning for EU, som konventets formand, ValéryGiscard d’Estaing, præsenterede i man-dags. Kun Storbritannien er umiddelbartskeptisk overfor idéen om, at EUs næste trak-tat skal skrives som en egentlig europæiskforfatning. Men selvom tonen var overvejen-de positiv, stod det i løbet af den timelangedebat også klart, at de delegerede var uenige

om mange detaljer. Skridtet fra Valéry Gis-card d’Estaings hensigtserklæringer og visio-ner til et konkret, brugbart stykke papir, erstort. Opgaven er nu at “få kød på de herben,” som flere talere udtrykte det. Frankrigog Tyskland, der på EU-topmødet i Bruxel-les i sidste uge, fandt sammen om en - mid-lertidig - løsning på de økonomiske rammerfor EUs udvidelse, vil senest i januar give kon-ventet et fælles udspil om Europas fremtid.Det endelige forfatningsforslag offentliggø-res af konventet næste år.

EU vil bekæmpe illegal indvandringEn række lande på Balkan og i Østeuropa harpå en konference i Slovenien besluttet atsamarbejde i kampen mod illegal indvan-dring og anden grænseoverskridende krimi-nalitet. Indenrigsministre fra Østrig, Albani-en, Bulgarien, Bosnien og Herzegovina, Kroa-tien, Jugoslavien, Ungarn, Makedonien, Ru-mænien og Slovenien mødtes med repræsen-tanter fra det danske EU-formandskab og Eu-ropakommissionen. På konferencen vedtoglandene en fælles erklæring, der forpligterlandene til i fællesskab at øge både forebyg-gelsen og bekæmpelsen af eksempelvis men-neskesmugling, handel med kvinder og nar-kotikahandel. Det skal gøres ved at indføreens lovgivning på de relevante områder, vedat indføre skrappere grænsekontrol og vi-sumpligt og ved at lade politiet arbejde sam-men på tværs af grænser. Det er også håbet,at et tættere samarbejde med EU - og even-tuelt senere medlemskab - kan hjælpe medat øge befolkningernes levestandard og der-med fjerne en del af grundlaget for kriminali-teten.

Sverige tættere på euroafstemning Sverige skal sandsynligvis stemme om euroennæste år, men statsminister Göran Persson vilikke sige noget om, hvornår i 2003 afstem-ningen lægges. Perssons udtalelser kommerefter, at de svenske socialdemokraters ho-vedbestyrelse mandag fastslog, at Sverigesøkonomi er god nok til at gå med i euroen og

derfor anbefales medlemskab. Den svenskestatsminister står fast på, at en afstemningtidsmæssigt bør gennemføres en gang i løbetaf 2003, så Sverige kan gå med i euroen i 2005og lade sedler og mønter komme i omløb fra1. januar 2006. I de seneste måneder har derværet et stabilt flertal blandt de svenskevælgere for et svensk medlemskab af euroen,men Persson forudser en hård debat op til af-stemningen.

Attac vokser i TysklandMens der herhjemme har været stille omkringAttacbevægelsen, rundede gruppen i Tysk-land i går sit medlem nummer 10.000, hvilketblev fejret i Berlin. 135 nye folk meldersig, ifølge Attac selv, under de globalise-ringskritiske faner hver uge.

Fredsmøde i ElfenbenskystenElfenbenskystens regering mødtes for førstegang i går ansigt til ansigt med repræsentan-ter for de rebeller, der for seks uger siden be-gyndte et oprør. Rebellerne forlanger præsi-dent Laurent Gbagbos afgang og efterfølgen-de et valg. Præsidenten har indtil nu nægtetat tale med rebellerne. Elfenbenskysten harlænge haft problemer med overtrædelseraf menneskerettighederne samt spændin-ger og sammenstød imellem det primærtmuslimske nord og det kristne syd. Flerehundrede mennesker er blevet dræbt og tu-sinder fordrevet fra deres hjem i de seksuger, konflikten har stået på. Mødet i hoved-staden Togo kommer i forlængelse af 12 da-ges våbenhvile mellem de stridende parter.

Helge Sander vil i FolketingetVidenskabsminister Helge Sander (V) søgernu opstilling til Folketinget. Det sker i Aal-borg-kredsen, som dog aldrig tidligere hargivet valg til Venstre. Helge Sander har sam-tidig droppet alle ideer om et borgmesterco-meback i hjembyen Herning. Her var HelgeSander borgmester, da Anders Fogh Rasmus-sen hentede ham ind i regeringen som viden-skabsminister.

POLITIK | døgnets nyheder

1

Den sidste af de tre danske piger, der forsvandtunder terrorangrebet på Bali, er identificeret.

Foto | Scanpix

Demonstranterne kan formodentligt ånde lettetop. Tre lukningstruede sygehuse ser ud til at blivereddet fra politikernes spareplan.

Foto | Scanpix

01256 00332 09511

02050 02507 02058

Anviser nærmeste forhandler på 7022 4545 · ahler-shoes.com


[email protected]

POLITIK

Internationalisering | Jonas Kuld Rathje UDDANNELSE

Der er længe blevet uddeltstatsstøtte med rund håndtil unge, der tager på efter-

skole et sted i Danmark, mens de,der gerne vil på et udvekslingsop-hold på high school i udlandet, in-tet har fået.

Men det skal der laves om på nu.Det danske uddannelsessystem skalinternationaliseres, mener under-visningsminister Ulla Tørnæs (V).

Hun har et forslag med til deigangværende finanslovsforhand-linger, der går ud på at give elever10.000 offentlige kroner med i lom-men, hvis de gerne vil læse et år iudlandet, inden de bliver 18 år. Etbeløb, der svarer til omkring en fjer-dedel af prisen for et år på highschool, og som helst skulle kunneudbetales allerede fra næste skole-år.

“Ved at give et offentligt tilskudanerkender man, at de unge gen-nem et udvekslingsophold tilegnersig nogle kvaliteter, både personli-ge og faglige, som i høj grad bliverefterspurgt på fremtidens arbejds-marked,” siger Ulla Tørnæs.

Blandt kvaliteterne nævner hunmodenhed, kulturforståelse og fag-lige kompetencer.

Hun understreger videre, at derer tale om forhandlinger, og at denendelige størrelse på det offentlige

støttebeløb derfor ikke ligger fast.Forslaget er et led i en større

handlingsplan, der generelt skal gi-ve de danske uddannelser et løft iretning af at blive mere internatio-nalt orienterede.

Blandt forslagene i handlings-

planen er engelskundervisning al-lerede fra tredje klasse, andet frem-medsprog i sjette klasse og mulig-hed for, at eleverne på især han-delsskolerne kan tage en del af de-res uddannelse på skoler i udlan-det.

Baggrunden for handlingsplanenog forslaget om offentlig støtte tiludlandsophold er den kedelige, atDanmark faktisk sakker bagud i for-hold til de andre nordiske lande,når det gælder internationale ele-menter i uddannelserne.

Den årlige statusrapport for 2002fra den selvstændig statsinstitutionCirius, der er tilknyttet Undervis-ningsministeriet og arbejder for atfremme internationaliseringen afuddannelserne i Danmark, kon-kluderer netop, at vi herhjemme ertemmelig langt bagud i forhold tilSverige, Norge, Finland og Islandmed hensyn til studentermobilitet.

“De andre nordiske lande priorite-rer udveksling højere, end vi gør idet danske uddannelsessystem. Deter en meget uheldig udvikling, somjeg gerne vil gøre bedre,” siger UllaTørnæs.

Som det ser ud nu, får alle elevermindst en uddannelsesrelevant rej-se i løbet af deres grundskoleforløb.

De elever, der efterfølgende væl-

ger en gymnasial uddannelse, fårmindst en rejse mere.

Undervisningsministeriet oply-ser, at omkring 750 elever under 18i år har valgt et ophold på highschool i udlandet. Det betyder, aten støtteordning på 10.000 kronerper elev årligt vil koste staten om-kring 7,5 millioner kroner. Et be-løb, der givet vil stige, hvis Ulla Tør-næs’ planer bliver til virkelighed,fordi flere vil føle sig fristet af mu-ligheden.

Til sammenligning udløser et op-hold på en efterskole 18.000 stats-lige støttekroner. Med et rekordop-tag på landets efterskoler i år på23.000 elever koster det staten i om-egnen af 415 millioner kroner.

Ministerens samlede handlings-plan for internationalisering af detdanske uddannelsessystem ventesfærdig til foråret.

Af handlingsplanen vil også frem-gå forslag til en kontrolordning, derhar til opgave at sikre, at de orga-nisationer, der arrangerer udlands-ophold for danske elever, holder etniveau, så statspengene kun blivergivet til rejser og ophold, der har ettilstrækkeligt fagligt indhold.

En sådan godkendelsesordninghar man blandt andet i Norge, ogden ordning vil Ulla Tørnæs henteinspiration fra.

Ved at give et offentligt

tilskud anerkender man,

at de unge gennem et

udvekslingsophold tilegner

sig nogle kvaliteter, både

personlige og faglige

DANSKE ELEVERSKAL HAVEPENGE FOR AT TAGE TILUDLANDET

1

Ulla Tørnæs vil ligestilleefterskole og highschool

Før udredningsarbejdet med at gø-re TV 2 salgsmodent er overstået,har kulturminister Brian Mikkelsenfået nok af TV 2-direktør CristinaLages skepsis over for en kommen-de privatisering.

Kulturministeren er træt af, atCristina Lage offentligt udtrykkerbekymring over, at en privatiseringvil ramme TV 2s økonomi og svæk-ke kvaliteten af især nyhedspro-grammerne.

Til Berlingske Tidende langedeministeren i går ud efter såvel Crist-ina Lag som resten af TV 2-toppen.

“Man må honorere de krav, somdet politiske system stiller. Og det sy-nes jeg ikke, at dele af TV 2s ledelsegør i dag. Og hvis man ikke føler,man kan honorere de krav, må mansige op. Så enkelt er det,” sagde BrianMikkelsen, der kaldte Cristina La-ges holdning for “bedrevidende so-cialdemokratisk”.

Kulturministeren efterlyser en me-re markedsorienteret bestyrelse, derer parat til at forfølge regeringens ogDansk Folkepartis privatiserings-planer.

I en kommentar til Brian Mikel-sens udtalelser siger Cristina Lage,at hun er dybt forbløffet. Hun hav-de indtil i går indtryk af, at samar-bejdet omkring udredningen gikgodt.

“Men nu kan jeg læse i pressen, atsådan forholder det sig ikke”.

Cristina Lage erkender, at hun harudtrykt bekymring for, at TV 2 i for-bindelse med en privatisering fra-tages 200 millioner kroner i licen-smidler. Men hun understreger, attv-stationen har taget udred-ningsarbejdet i en positiv ånd.

“Det ville da være langt mere kri-tisabelt, hvis jeg undlod at frem-lægge TV 2s synspunkter,” siger hun.

Også Dansk Folkepartis medi-epolitiske ordfører Poul Nødgaardstiller sig uforstående over for BrianMikkelsens udtalelser.

“Før vi gik i gang med medieaf-talen, vidste vi godt, at TV 2 var ke-de af oplægget. Men siden har manset skriften på væggen, og der har ik-ke været nogle negative vibrationerfra direktøren eller bestyrelesfor-mand Jens Bilgrav-Nielsen,” sigerPoul Nødgaard.

Til nytår omdannes TV 2 til etstatsligt aktieselskab, og derefterskal mulighederne for at finde enkøber undersøges.

Læs mere | B1

FORTSAT FRA FORSIDEN

Hvor svært kan det være ...

Igen mener partierne, at de har gjort nok,men anerkender, at kommunerne ikke i til-strækkelig grad håndhæver sanktionerne,hvis en udlænding udebliver fra undervis-ning og aktivering uden god grund.

LØN. Tænketanken peger på, at mindsteløn-nen er for høj i forhold til niveauet for de so-ciale ydelser.

Det er langt fra første gang, at eksperterpeger på, at det ikke i tilstrækkelig grad kanbetale sig for lavtlønnede at arbejde frem forat være på passiv forsørgelse.

Mindstelønnen er selvfølgelig et anliggendemellem arbejdsmarkedets parter, men det erskattepolitikken og de sociale ydelser, derlægger en bund under mindstelønnen.

Men hvis politikerne ikke vil give skatte-lettelser eller røre ved ydelserne, kan der lap-pes på en for høj mindsteløn ved at give løn-tilskud. Også her mener partierne, at de hargjort tilstrækkeligt, og at mulighederne forløntilskud er fuldt til stede. De bliver bareikke brugt nok.

Alt i alt vurderer politikerne altså, at de erpå rette spor. Men Bonnerup er langfra im-

poneret. Han synes, politikerne ‘lægger låg’ påde store problemer ved blot at henvise til ar-bejdsmarkedsreformen og anklager dem forat være alt for tålmodige.

“Hvis politikerne gik foran på disse områ-der, så ville det være nemmere at få mangeaf de andre ligeså vigtige tiltag gennemført,”siger Erik Bonnerup.

Her peger han blandt andet på behovet for,at virksomhederne i samspil med kommu-nerne går meget mere aktivt ind for hurtigtat få indvandrere ud på virksomhederne. Ek-sempelvis ved at belønne de kommuner, derfår flest i job.

Erik Bonnerup peger blandt andet på Is-høj som et mønstereksempel.

I Ishøj har tre jobkonsulenter brudt med

vanlig praksis og tager i dag indvandrernedirekte med ud på arbejdspladserne, i stedetfor at sende dem på et langt sprogskolefor-løb.

En metode, som alene i år har sendt 225sociale klienter ud i private virksomheder.

Finn Larsen fra Jobhuset i Ishøj er ikke itvivl om, hvorfor modellen har givet succes.

“Vi fokuserer på, at de kan komme ud ogtjene nogle penge og få sig en udannelse. Ogdet er netop det signal, vi skal sende dem.

Det er vigtigt, at de ikke rammer kontant-hjælpssystemet, for det kan de hverken leveeller dø af,” siger Finn Larsen.Og Tænketankens hovedbudskab er netop,at Danmark skal blive væsentligt bedre til atudnytte det potentiale, som allerede findes igruppen af udlændinge, hvis samfundet skalundgå udgiften på 23 milliarder kroner omåret.

“Hvis vi er optimister, og der gøres en me-get stor indsats, har indvandrerne samme til-knytning til arbejdsmarkedet som danskerneefter 15 år,” siger

Beregningerne viser, at det offentlige for-brug kun vil blive udvidet med knap fire mil-

liarder om året fra 2005, hvis det scenarie gåri opfyldelse.

Tænketanken har tidligere udgivet to rap-porter om udlændinge på det danske ar-bejdsmarked.

Den første beskrev, hvor dårligt det står tilmed integrationen af landets etniske mino-riteter, som tegner sig for en tårnhøj ar-bejdsløshed. Den anden rapport forudsagde,at antallet af indvandrere og deres efter-kommere i Danmark vil være fordoblet om 20år.

I en fjerde rapport vil Tænketanken ladesig inspirere af, hvordan integrationen fore-går i andre lande.

Den fem mand store tænketank består afformand Erik Bonnerup, professor i økonomiog tidligere overvismand Niels Kærgård, pro-fessor i befolkningsstatistik Poul Chr. Mat-thiessen, socialdirektør i Gladsaxe KommuneJane Torpegaard. Direktør i Børne- og Ung-domsforvaltningen i Helsingør Kommune,Bjarne Pedersen, træder ud af tænketankenefter denne rapport og erstattes af direktør iEsbjerg Kommunes Kulturforvaltning, Ib DamSchultz.

Vi fokuserer på, at de kan komme ud

og tjene nogle penge

46 årige Van fra Vietnam, i midten, er nu ansat i virksomheden Tyrolit A/S i Ishøj . Van tager et truckkursus ved siden af arbejdet, men det er sjovere at være sammen med rigtige arbejdskolleger i stedet for blot at gå påopgraderingskurser.

Foto | Klaus Holsting

TV 2 | Jakob Albrecht

Uprofessionelleeller bareuenigeBrian Mikkelsens kritik afTV 2-chef møder undrenhos forligspartner

POLITIK

[email protected]


USA | Helle Maj MIDTVEJSVALG

Valgkamp mod en møntautomat

Onde tunger siger, at hvis den 59-årige guver-nør Gray Davis brugte lige så meget tid på atskaffe penge til sin stat, som han bruger på atkradse penge ind til sin valgkamp, så ville Cali-fornien svømme i guld i stedet for at drukne iunderskud.

Den 59-årige politiker har på tre et halvt årindsamlet 436 millioner kroner til valgkampen.Pengene går til at tæppebombe vælgerne medperfide TV-reklamer om modkandidaten, repu-blikaneren Bill Simon, som har svaret igen medat beskylde Davis for at være den første møn-tautomat-drevne guvernør i USA.

For guvernør Gray Davis er der altid en godlejlighed til at bede om penge til valgkampen. Ud-regninger foretaget af avisen San Francisco Chro-nicle viser, at han har skaffet kampagnemidlersvarende til 14.000 kroner i timen, 24 timer idøgnet i de seneste fem år.

Formanden for de californiske læreres fag-forening, CTA, har fortalt pressen, at han harsiddet i møde med guvernøren og diskuteret etlovforslag, da Davis fik indskudt, at han mang-lede én million dollars til valgkampen.

I de seneste tre uger har Gray Davis brugt 10gange så mange penge på valgkampen som mod-standeren Bill Simon. Og mens Davis stadig har12 millioner dollars tilbage til de sidste hektis-ke dage, så står Simon – som selv har skudt 10millioner dollars af sine egne penge i valgkam-pen – kun med halvanden million dollars.

Taler penge? Den seneste meningsmåling sigerja. Den giver guvernøren 45 procent af stem-merne mod 36 procent til Bill Simon, der kaste-de sig ind i guvernørvalget uden en tøddel po-litisk erfaring og med langt færre kampagne-midler end Davis.

At Simon så også hører til på højrefløjen blandtrepublikanerne – han er imod abort og våben-kontrol og var ikke den kandidat, præsident Bushi første omgang støttede – gør det ikke nemme-re for en forretningsmand at vinde et valg i enstat, som godt kan lide at kalde sig selv alterna-tiv. Intet er dog sikkert endnu i verdens 7. stør-

ste økonomi. Valgkampen er først overstået, nårvalgstederne åbner dørene på tirsdag og megetkan nå at ændre sig.

For Gray Davis er problemet, at hans fun-draising er gået hen og blevet en politisk varmkartoffel, som åbenlyst ikke vil kølne af. Mandagfaldt endnu en lille bombe, da en federal dom-mer lod en række hidtil forseglede, gamle breveoffentliggøre.

I brevene beskylder en tidligere kollega GrayDavis for at have været med i et plot om at skaf-fe fundraising ved at nægte byggetilladelser tilde forretningsfolk, som ikke støttede hans poli-tiske karriere. Angiveligt er det sket i midten af1980erne.

Beskyldningerne er ikke bevist og Gray Davisnægter alt. Men Bill Simon har lagt dem somendnu et par appelsiner i sin turban. For jo fle-re historier af den slags, jo mere begynder væl-gerne at hælde til teorien om, at Gray Davis nokikke kan finde ud af at skille fundraising fra po-litik. Var det for eksempel blot et tilfælde, at gu-vernøren gav lønforhøjelse til fængselsvagterneog to måneder senere fik 251.000 dollars i støt-te til valgkampen fra vagternes fagforening?

Og hvorfor gav en lobbyist fra Oracle en kam-pagnedonation på 25.000 dollars bare få par da-ge efter Oracle havde indgået en softwarekon-trakt med staten på 95 millioner dollars.

En kontrakt som viste sig både at være unød-vendig for Californien, som slet ikke havde brugfor så mange licenser, som de bestilte, men somogså betød, at staten købte software til overpris,helt præcist 41 millioner dollars, fordi der varfejl i udregningerne i kontrakten.

Staten forhandler nu med Oracle om en løs-ning og Oracle har trukket sin donation til Davistilbage i håb om, at få problemet til at gå væk forbegge parter. Guvernørens uheld er, at folk ikkebryder sig om ham som person. Hans held er, atde heller ikke bryder sig om Bill Simon, der el-lers på det seneste har fået stor opbakning fraGeorge Bush. Præsidenten er yderst interesseret

i at vinde staten til republikanerne efter hantabte den til Al Gore med 12 procent point underpræsidentvalget i 2000.

Vælgernes uheld er, at ingen at de to kandi-dater virker oprindeligt interesserede i andet,end at sidde i guvernørstolen de næste fire år.

Davis og Simon har brugt mere tid på at svi-ne hinanden til end at fortælle vælgerne, hvadde for eksempel vil gøre for at gøre undervis-ningen bedre. Og mudderkastning er de hellerikke specielt gode til. Gray Davis er så farveløs,at de skriver om det i aviserne, hvis han gør no-get overraskende.

“Jeg har aldrig lovet at være en rockstjerne”, sva-rer guvernøren nu, når journalister spørger hamom hans grå image. Den 51-årige Bill Simon komgodt fra start ved at udnytte guvernørens trangtil penge optimalt. Og da han i starten af okto-ber kom med bevis for, at Gray Davis havde ta-get imod penge til sin valgkamp på guvernør-kontoret - en ulovlig handling i følge statens lo-ve – steg opinionsmålinger til hans fordel.

Men lykken er lunefuld, når researchen ikkeer i orden. Simons bevis – et billede – var ikke ta-get på guvenørens kontor og Bill Simon mistedepå sekunder respekt fra de, der måtte have no-get af den tilbage.

Gray Davis reagerede ved at stikke en hånd ilommen og hive penge op til endnu en TV-re-klame mod Simon. Manglen på indhold og ka-rismatisk lederskab har fået en avis i staten tilat spørge, om Gud er ude på at straffe folk i Ca-lifornien.

Vælgerne ser ud til at være af samme mening.Over 60 procent svarer i meningsmålinger, at deer negativt stemt overfor de to kandidater.

Uden vælgernes gunst er der kun håb tilbagefor Davis og Simon. Håbet om at blive den mindsthadede blandt vælgerne på tirsdag.

Davis eller Simon? Pest eller kolera? I år 2006truer The Terminator - skuespilleren ArnoldSchwarzenegger -med at stille op til guvernør-posten i Californien.

De californiske vælgere skal vælge mellem to kedelige kandidater. Begge kandidater mener, at den anden har en flosset fortid

Gray Davis og hans kone Sharon samler penge ind.

Foto | Scanpix

Kjell Magne Bondevik er smigret over at Norge bliver kaldt en stærk partner.

Foto | Scanpix

EU | Steen Ulrik Johannessen/ Ritzau NORDEN

Danmark vil have Norge med i EUFor Norge står et medlemskab afEU ikke højt på den indenrigspoli-tiske dagsorden, og det vil ikke væ-re aktuelt med en folkeafstemningi den nærmeste fremtid.

Det sagde Norges statsministerKjell Magne Bondevik under gene-raldebatten på Nordisk Råds ses-sion i den finske hovedstad Hel-singfors.

Hans udtalelse var et svar på etspørgsmål fra Ole Stavad, der ud-fordrede Bondevik ved at spørge,om tiden - på trods af Bondeviksmodstand mod EU ved de to tidli-gere folkeafstemninger - nærmersig, så det vil fremme både det nor-diske og det europæiske samarbej-de, hvis en stærk partner som Nor-ge sidder med omkring bordet.

Bondevik var klart smigret over,at Stavad kaldte Norge en stærk part-ner. “Det er noget nordmænd kanlide at høre, og det er også sådan vikan lide at opfatte os selv”, sagdehan. Men de smigrende ord var ik-ke tilstrækkeligt til, at den norske

statsminister ændrede standpunkt.“Jeg har altid været en af dem i

Norge, der både i 1972 og 1994 haranbefalet et norsk nej til EU-med-lemskab, men jeg har også set, atder både er fordele og ulemper vedet norsk medlemskab af EU,” sag-de Kjell Magne Bondevik.

Han er på det rene med, at med-lemskab er ensbetydende med øgetindflydelse. Samtidig, siger han, skaldet opvejes mod de ulemper, somet norsk medlemskab vil afsted-komme. Bondevik frygter den dy-be integration og begrænsede hand-lefrihed i forhold til vigtige regio-nalpolitiske spørgsmål som land-brug og ikke mindst fiskeri.

“Sådan som jeg ser det, så har dentilknytningsform, som Norge harvalgt, været god og tilfredsstillendefor vort land. EØS-aftalen, Schengen-aftalen og andre samarbejdsaftaler,Norge har med EU, har tjent voresinteresser på en god måde,” sagdeden norske statsminister.

Fra norsk side er der samtidig en

vis utryghed ved, hvad den kom-mende udvidelse af EU vil betyde ogpolitisk frygt for nordmændenesholdning til EU.

“Vi er nødt til at skaffe os erfa-ring med, hvordan EU kommer tilat fungere efter udvidelsen, og deter nødvendigt med en klar ændringaf den norske opinion, inden med-lemskabsdebatten vil blive aktuel,”sagde Bondevik.

Stavad sagde i sit indlæg, at de trenordiske EU-lande har brug for enstærk partner, når det ny EU skaludformes. Det er vigtigt at stå sam-men om fremtidens EU, så det bli-ver, som Norden gerne vil have det.

Bondevik ville gerne have et kla-rere billede af, hvordan EU udvik-ler sig med udvidelsen, med kon-ventet, med regeringskonferencenog med 10 ny medlemsstater, indendet norske folk endnu en gang.

Han regner med, at der først vilvære basis for en ny EU-debat påden anden side af det norske valg i2005.

CARPE DIEM...

JACOB JENSEN

TIMER CLOCK

Det nye ur med en anderledes måde at visetiden på.

- ændrer vore forestillinger om, hvordan ting, viomgiver os med, skal se ud.

www.jacob-jensen.com

Fåes hos stormagasiner, førende isenkræmmere, gavebutikker samt urmagere og guldsmede.Registreret design. Product by Bell Xpress A/S.


[email protected]

OPINION

KRESTEN SCHULTZ JØRGENSEN | ansvarshavende chefredaktørHENRIK KEITH HANSEN | journalistisk chefredaktør

CLAUS DITHMER | nyhedsredaktørJAKOB ELKJÆR | nyhedsredaktørKLAUS DALGAS | nyhedsredaktørHENRIK KJERRUMGAARD | nyhedsredaktør

STIG ØRSKOV | økonomi- og erhvervsredaktørTROELS MYLENBERG | politisk redaktørCHRISTIAN BUNDEGAARD | kulturredaktørLARS TRIER MOGENSEN | opinionsredaktørCHRISTIAN W. LARSEN | sportsredaktør

METTE HØJBJERG | redaktionschef, økonomi- og erhvervSØREN FUNCH | redaktionschef, økonomi- og erhvervJENS LANGERGAARD | redaktionschef, politikMARIA MACKINNEY | redaktionschef, kultur

ANETTE KOKHOLM | sekretariatsleder

12DAGEN

LEDER

AGENDA

INFORMATION om Nordisk Råd: “Det nor-diske samarbejdes ambition sigtede langthøjere end uddeling af kulturpriser og hyg-gelig fætter-kusinefest mellem de nordiskepolitikere, som det desværre er endt med.Enhver observerede medierepræsentantkan bevidne, at stemningen ofte er kamme-ratlig mellem de mange parlamentarikere,debatterne er fyldige, maden også rigtigudmærket og i det hele taget er mødernevældig civiliserede. Men politisk potentekan de ikke – selv ikke med den bedste vilje– kaldes. For at sige det som det er: Det nor-diske samarbejde mangler komplet politiskgennemslagskraft. Den fra de danske pro-europæiske kredse så ofte fremhævede‘nordiske dimension’ i EU-samarbejdetglimrer f.eks. med sit absolutte fravær. I Ny-rup-regeringernes periode fremgik detlangt nærmere, som om den danske og densvenske statsminister afskyede hinanden.Forskellige ‘klassiske nordiske mærkesager’som f.eks. EUs mere aktive arbejdsmarkeds-politik, der for alvor kom på banen medAmsterdamtraktaten, blev i pressen til enkamp om, hvorvidt det nu var Poul Nyrupeller Göran Persson, der havde æren af ‘dennordiske sejr’. Fælles morgenmadsmøder førEU-topmøderne var da også efter sigendeen noget kølig affære, og nordiske EU-for-slag kom der aldrig ud af dem.” (30.10.02)

BERLINGSKE TIDENDE om EU: “Frem-læggelsen af skitsen til en EU-forfatning harendnu engang sat fokus på de fire danskeforbehold som dybt skadelige for en me-ningsfyldt debat om Danmarks placering idet europæiske fællesskab. Forbeholdenekan kun gøre det sværere at opnå dansk til-slutning til en kommende traktatændring,og derfor bør regeringen aktualisere over-vejelserne om en folkeafstemning alleredetil foråret for at få forbeholdene fjernet.Skitsen fra lederen af Konventet om EUsfremtid, den tidligere franske præsident Va-léry Giscard d’Estaing, er så foreløbig, at detvanskeliggør en diskussion om substansen.

Og det er nok heller ikke meningen. Der skalførst sættes kød og blod på skelettet. Alli-gevel får oplægget en særdeles hård med-fart blandt EU-modstanderne herhjemme.Skitsen vejes op imod, om dens enkelte delestøder imod forbeholdene eller ikke. Hvor-vidt de enkelte forslag er i Europas ellerDanmarks interesse har åbenbart mindrebetydning.” (30.10.02)

BØRSEN om revisionsregler: “ Erhvervsmi-nister Bendt Bendtsen (K) er på vej medsunde stramninger af den gældende revi-sorlovgivning i kølvandet på Enron-skanda-len i USA. Men stramningen ledsages af enliberalisering af revisorernes forret-ningsområder, så de i højere grad kan sælgedet, de mener, er deres fremtidige kerney-delse – viden. Forudsat det ikke kompromit-terer deres revisions- og erklæringsvirk-somhed. Danmark har, som det meste afverden uden for USA, været forskånet for enskandale a la Enron-skandalen, hvor detkostede revisionsvirksomheden Arthur An-dersen livet, at den fungerede som en del afEnrons interne revision og samarbejdede påkriminel vis med en række af Enrons ledereom at skjule fup-transaktioner. Vi skal tilba-ge til Nordisk Fjer for i Danmark at kunnefinde revisorer med et medansvar som kunblev en mindre flig af Arthur Andersens, ogdet var ikke en af Danmarks store revisorer,der fik klippet fjerene. (…) Samtidig med atkontrollen skærpes, så bliver også sanktio-nerne skrappere. Retssikkerheden styrkesved at det nu bliver muligt at klage over etrevisionsfirma som helhed, uden som i dagat behøve at kunne dokumentere, at en be-stemt medarbejder har overtrådt lovgiv-ningen, en bestemmelse som i praksis harværet unødigt beskyttende. Højere bøde-grænser, 500.000 kr. til firmaer og 200.000kr. til medarbejdere, vil ganske vist ikke im-ponere dem, der attesterer revisorregningeri større danske virksomheder, men der erdog et politisk signal om, at det skal væredyrere at træde ved siden af.” (30.10.02)

ALMANAK | 31. oktober

1| 1517: Martin Luther slår sine 57 teserfast på kirkedøren i Wittenberg1| 1864: Nevada bliver USAs 36. stat.1| 1887: Den kinesiske nationalistlederChiang Kai-shek bliver født.1| 1888: John Boyd Dunlop får patent påat lave gummidæk med luft i.1| 1926: Den verdenskendte udbryder-konge Harry Houdini dør i Detroit.1| 1954: Uafhængighedskrigen i Algerietindledes med angreb på de franske styrker.1| 1956: Britiske og franske kamptropperindtager Suez-kanalen i Ægypten.1| 1961: Efter ordre fra Nikita Khrushchevfjernes Josef Stalins balsamerede lig fra Le-nin-mausolæet i Moskva.1| 1984: Indiens premierminister IndiraGhandi bliver myrdet i New Delhi af to afhendes egne livvagter.

DAGEN I DAG | 31. oktober

1| Sattahip: Anden runde af fredsfor-handlingerne mellem parterne i konfliktenpå Sri Lanka finder sted i Thailand.1| Rom: Pave Johannes Paul II gøres tilæresborger i Rom.1| Helsingfors: Danmarks udenrigsminis-ter, Per Stig Møller, mødes med sine nordis-ke kolleger i anledning af Nordisk Råds jubi-læumssession.1| London: Ministre fra Commonwealth-landene mødes på dagsordenen er blandtandet valg i Pakistan, samt situationen iZimbabwe.1| Ankara: EU-trojkaen mødes med re-præsentanter for Tyrkiet. Trojkaen udgøresaf politiske direktører.1| København: Borgerrepræsentationen iKøbenhavns Kommune holder møde. Detventes, at forslaget om, at den såkaldteHjerteplads på det indre Østerbro for frem-tiden skal hedde Victor Borges Plads, blivervedtaget.

Sidste år blev 15.980 mennesker myrdet i USA – ifølge nye tal fra FBI. En stigning på 2,5 procent i forhold til 2000Illustration | Jenz Koudahl

Tid til professionalismeUDEN AT VILLE DADLE navngivne personer offentligt – et løfteder næppe lever denne tekst ud – kan man i al stilfærdighed spørgeden samlede mængde af danske folkevalgte, om ikke skyttegravs-krigen om det danske sundhedsvæsen har varet rigeligt længe? Omikke de nemme løsningers tid nu endegyldigt kan siges at være for-bi, og om ikke den seneste sag med sygehusene i Frederiksborg Amter et malende eksempel på samme?

Frederiksborg Amt vender vi tilbage til. Sektorens problemer ernemlig både generelle og almindeligt kendte. Der er først og frem-mest sundhedsproblemerne, som borgerne mærker: At danskerneeksempelvis har en markant overdødelighed i forhold til resten afVesteuropa, og at udviklingen i almindelighed går i den forkerteretning. Danskerne var i slutningen af 1960erne på niveau medresten af Skandinavien. Det er vi ikke i dag.

Læg dertil sektorens mere strukturelle problemer. Den nærmesteksplosive udvikling i behandlingsmulighederne og de stigende for-ventninger fra borgerne. Teknologien og medicinen kan mere ogmere – og vi gør krav på mulighederne, alle sammen. De to udfor-dringer viser sig i mediernes daglige overskrifter om skuffende for-ventninger og kravene om nye, mere eller mindre eksotiske be-handlinger, og de lægger allerede nu et voldsomt ressourcepres pådet danske sundhedsvæsen. Et pres, der har én logisk konsekvens:At plejer er død. At noget må ske af den enkle årsag, at der er græn-ser for, hvor mange penge, det danske sundhedsvæsen kan opkræveover skattebilletten. Ikke bare er systemet dårligt, det er også dyrt.

Og så tilbage til Frederiksborg Amt, hvor regeringens sundheds-minister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke skal høre ét ondt ord om, athan som amtsborgmester har afprøvet en række af den nuværenderegerings ideologiske slagnumre direkte på virkeligheden i for ek-sempel Hørsholm. Opgaver er blevet lagt ud til private, sygehusetfået lov til at organisere sig som en slags privat virksomhed medegen bestyrelse og en hel del mere af samme, liberalistiske skuffe.

Alt sammen godt nok, fordi den samlede sektor, i FrederiksborgAmt og alle andre steder, har behov for nytænkning. Vi ved i dengrad, hvad der ikke virker, og nogen er nødt til at finde nye veje. Tilgengæld bør konklusionen ovenpå eksperimenterne være lige såklar: At ideologiske skoleridt ikke er løsningen, hverken når vi kal-der dem liberalistiske eller socialdemokratiske. Sektoren behøveroverblik og professionel ledelse, ikke politik og overfladisk makeup.

I FREDERIKSBORG AMT har et eksternt konsulentfirma evalueretde seneste års reformer. Konklusionerne stod at læse i gårsdagensDAGEN, og de pegede tilsammen på én tendens: At sundhedsvæse-net var blevet brugt som en “politisk kampplads,” hvor forandring-erne “har ført til forandringstræthed og større mistillid mellem fag-kultur og politisk system.”

Hørsholm ligner dermed, hvis det kan være en trøst i det nord-sjællandske, resten af den vestlige verden. Reformer har de senesteår skyllet hen over land efter land i en art styringsmæssig reformi-tis, hvor ikke én hospitalsseng er efterladt uberørt. I England førteThatcher-regeringen an fra 1991, da de enkelte sygehuse blev tilselvejende institutioner. Siden mente Tony Blair i 1997, at tingenevar gået fra det slemme til det værre, og at man nu havde 24 timertil at redde nationens tidligere perle, National Health.

To ting står i dag klart. For det første, at det perfekte sygehusvæ-sen ikke findes. Heller ikke i Frankrig for den sags skyld, hvor mas-sive strejker og løbske sundhedsgifter nu presser Chirac til at – ja,reformere forfra eller bagfra eller noget midt imellem. Og for detandet, at løsningen ikke ligger i ideologi, men i klare og tydeligeprioriteringer. I ledelse af det samlede sundhedsvæsen, om man vil,snarere i ledelsen af enkelte sygehuse.

Hørsholm sygehus er dermed ganske rigtigt et mønstereksempel.Ikke på, at markedsøkonomiske modeller altid er rigtige i sund-hedssektoren. Men på, at det danske sygehusvæsen er for vigtigt tilat overlade til politikere – herunder de lokalpolitikere, der i kortereeller længere perioder har et behov for ideologisk højprofilering.

ENGANG VAR VERDEN mere enkel. På sygehuset bestemte over-lægen. I dag er både sygehuse og sundhedssektor centrum i et til ti-der kafkask krydspres af modsatrettede forventninger fra bruger ogborgere, medarbejdere og politikere. Gode råd er dyre – og det sam-me formentlig de lærepenge, der skal gives ud, før vi er igennemrækken af nødvendige hospitalsforsøg og forvaltningsreformer.

Forargelse er der altså ikke behov for i tilfældet FrederiksborgAmt. Snarere en konstatering af, at man dér trods alt har forsøgt atfinde nye veje. Tilbage står imidlertid også konklusionen: At refor-merne åbenlyst har haft en del mindre effekt, end både regeringenog lokalpolitikerne så vidt har villet fortælle. Der er altså en reg-ning at betale og en lektie at lære – for os alle: At også det danskesundhedsvæsen fremover skal styres rationelt snarere end ideolo-gisk. Om det rationelle kan meget som bekendt siges. Målsætningenkræver under alle omstændigheder en ambitiøs evaluering af, hvil-ke erfaringer der igennem de seneste ti år er gjort globalt – i zigzag-kursen mellem offentlig og privat ledelse. I Danmark må vi dereftertage vores egne slagsmål. Om for eksempel arbejdsdelingen mellemamter og kommuner, der næppe kan forklares til bunds for andreend de direkte involverede, er den allermest betimelige. Og om vifortsat skal lade folkesundheden være en politisk slagmark. KSJ

Sundhedssektoren behøver overblik og professionelledelse, ikke mere politik og overfladisk makeup

OPINION

[email protected]


DAGBOG

TYSK TERROR

1| Det var på tv og navnet er væk,men hun medvirker i en ny film omde tyske terrorister i 70erne, Baader-Meinhof-gruppen, der senere blev tilRote Armee Fraktions såkaldte “an-den generation”, der senere igenbortførte arbejdsgiverformandenHans Martin Schleyer og til sidst hen-rettede ham. Kvinden på tv skulle an-tagelig spille Ulrike Meinhof ellerGudrun Ensslin. Én ting fra indslaget:Jo, hun kunne godt leve sig ind i ter-roristerne, og nej, hun mente ikke, atde i virkeligheden – altså for alvor –ønskede at slå nogen ihjel.

1| Man må have sine tilgange tilstoffet. Hun er kunstner, hendes erindlevelsen, og måske findes der ikkeandre. Man kunne også kalde det etberedskab. For det kan ikke nytte no-get, at man bliver løbet over ende,man må tværtimod kunne sine re-plikker, have sprog for tingene. Ogsåom terrorismen og også om aktionenmod de tjetjenske terrorister i Mo-skva, som tidligt søndag morgen kos-tede over hundrede mennesker livet.Som nu Alan Posener, kommentator iBerliner Morgenpost med dette an-slag: “Det må være en meget ensombeslutning: at give befaling om engidselbefrielse.”

1| Gad vide om det er, gad videom det var for Ruslands præsidentVladimir Putin. Det kræver indlevelseat kende svaret. Alan Posener pointeer vist, at man – altså Putin – er aleneom ansvaret, hvis det går galt. Sålangt har han ret, og galt gik det iføl-ge Stuttgarter Zeitung og Adrian Zi-elcke: “Befrielsesaktionen var måskegodt udtænkt – men den blev tyde-ligvis dilettantisk udført.” Selvfølge-lig må en stat gøre noget, når “terro-risterne begynder at skyde gidslerneog smide ligene foran døren til teate-ret”, fortsætter Adrian Zielcke, mendet er helt “afgørende, hvad mangør.”

1| Og det er jo heller ikke forkert.I Der Tagesspiegel hedder kommen-tatoren Claudia von Salzen. Hendessynspunkt ligger hverken hos terro-risterne eller hos antiterrorkorpsetog slet ikke hos Putin, men derimodhos ofrene. Og så hos dem, som Putinumiddelbart efter befrielsesaktioneni et tv-indslag bad om tilgivelse for,at det ikke var lykkedes at redde alle.“I en situation, hvor det gælder liv el-ler død, er det ikke nok at bede tilhø-rerne om tilgivelse. Putin skal ogsåfortælle dem, hvad der rent faktisk ersket i teatret. Dét – og ikke bare enbevægende tv-henvendelse – skylderpræsidenten ofrene.”

1| Også sandt nok. Og det er detalt sammen. Eller i hvert fald langtdet meste af det, der rutinemæssigt,men også indsigtsfuldt er skrevet ogsagt om det undertrykke tjetjenskefolk og befrielsesaktionen og be-handlingen af ofrene og informa-tionspolitikken og fortilfældene –München i 1972, Mogadischu i 1977,New York og Washington i 2001 – ogom fremtiden og behovet for og fa-ren ved og i det hele taget. Man måhave sit beredskab, og det kan ikkenytte noget, at man bliver situatio-nen svar skyldig. Alligevel.

1| Alligevel var der noget særligtover øjeblikket, da Tysklands ambas-sadør i Moskva i et kort tv-indslagumiddelbart efter befrielsesaktionen,hvorunder to tyske gidsler blev red-det, sagde alt, hvad man kan forven-te af en dygtig diplomat – for så i sid-ste sætning og efter ordene, “menman må huske på”, at tøve et øjeblik,rådvild, løbet tør. Endelig. Det helevarede under et sekund, men mannåede at føle hele sagens groteskemeningsløshed – næsten tusind men-nesker spærret inde i et teater, til-dækkede kvinder omviklet medsprængstoffer, en hær af journalisterog tilskuere og pårørende ståendeudenfor, over hundrede menneskerdræbt af gas – det himmelråbendesindssyge ved den historie, som enhel verden havde fulgt i tre koncen-trerede døgn, og alverdens kommen-tatorer forstået ud over al rimelig-hed. “Men man må huske på,” sagdeambassadøren – og så var øjeblikketforbi – “at gidselaktioner er farlige.”Rigtigt igen.

Thomas Thurah, Berlin

Alberto Alesina & Francesco Giavazzi | økonomiprofessorer EUROPA

Europas økonomier destabiliseres

Stabilitetspagten får flere af EU-landene til at lave Enron-agtig regnskabsføringEUROPAS VÆKST-og stabilitetspagt svæ-ver i en større fare end nogensinde før.Selv Europakommissionens formand, Ro-mano Prodi, kalder den i dag for “idiotisk”.Der er meget, der tyder på, at han kan ha-ve ret. Sidste sommer, da det kom frem, atTysklands voksende underskud på stats-budgettet måske ville overskride Stabili-tetspagtens loft, udsatte forbundskanslerSchröder en skattelettelse, som han allere-de havde bebudet, i stedet for at skære idet offentlige forbrug. Den franske rege-ring, der ikke kunne opbyde den store vil-je til at skære i den offentlige sektor, ryn-ker nu på næsen ad Stabilitetspagten ogdens håndhævere i Europakommissionen.

Franskmændene siger, at de har ‘andreprioriteter’ end dem, som pagten kræver.Spørgsmålet er nu, hvor længe Stabilitets-pagten kan bestå med en så negativ ind-stilling hos to af EUs største økonomier.

Stabilitetspagten opstod efter en langperiode (en del af 1970erne, op gennemhele 1980erne og en god portion af 1990er-ne), hvor mange europæiske lande mistedekontrollen med statsfinanserne. Indled-ningsvist forsøgte Stabilitetspagten attvinge de lande, der ønskede at tilslutte sigDen Økonomiske og Monetære Union forat skabe noget, der ligner balance i bud-gettet og skære voldsomt ned på gælden.Nu bliver dens indbyggede mangler imid-lertid afsløret.

Det største problem vedrører den om-stændighed, at Stabilitetspagten fokusererpå et lands budgetunderskud frem for påde enkelte dele af regeringens budget:skatterne og det offentlige forbrug.

Europas finansproblemer har sine rød-

der i alt for store statsapparater, der pågrund af sin opblæste størrelse kræver etskatteniveau, der overhovedet ikke stem-mer overens med incitamenterne til, atfolk skal arbejde hårdere, investere mereog tage flere risici som selvstændige. Enøvre grænse for et lands samlede budget-underskud – som Stabilitetspagten inde-holder – kan ikke rette op på den skæv-hed. Mellem 1995 og 2002 var det samledeoffentlige forbrug – uanset Stabilitetspag-ten – i eurolandene (nettorente og netto-kapitalforbruget) stort set uændret: detbeløb sig til 41 procent af euroregionensBNP i 1995. I år vil det nå op på 40,7 pro-cent af BNP. Samtidig er regeringernesbruttoinvesteringer, som i forvejen ikke erfor omfattende, blevet beskåret yderlige-re: fra 2,7 til 2,4 procent af BNP.

EN KONSEKVENS af Stabilitetspagten er,at ubetydelige budgetforskelle får enfremtrædende position i Europas økono-mipolitiske debat, der ikke alene er latter-lig, men også afleder opmærksomhedenfra Europas virkelige budgetproblemer.Kun få mennesker er tilsyneladende be-vidste om den fejlmargen, der eksistererved behandlingen af så høje tal.

Det er ikke ualmindeligt i for eksempelparlamentsdebatter vedrørende statsbud-gettet at komme ind på spørgsmålet om,hvorvidt en given handling vil give et un-derskud på 0,8 eller på 1,1 procent i lykke-lig forvisning om, at forskellene mellem denævnte tal ligger et godt stykke under denstatistiske fejlmargen. Frugtesløse debat-ter af den type er for et land en bekvemundskyldning for at undgå at se de sande

udfordringer for finanspolitikken: uhold-bare pensioner, arbejdsløshedsstøtte, derfratager folk lysten til at søge efter arbej-de, lønninger i den offentlige sektor, derikke svarer til produktiviteten.

UDOVER AT AFLEDE opmærksomhedenfor Europas sande budgetproblemer erStabilitetspagten ude af stand til at skelne,det vil sige, den behandler landene ens,hvadenten de har en stor eller en lillegæld. Grækenland og Italien, hvis offentli-ge gæld overstiger 100 procent af det årli-ge BNP, behandles på lige fod med Portu-gal, hvor forholdet mellem gæld og BNP er45 procent. Den lighed tilsidesætter denoprindelige årsag til Stabilitetspagten – attvinge de mest forgældede regeringer til atskabe orden i egne finanser.

Den tredje indbyggede destabiliserings-faktor i Stabilitetspagten er den omstæn-dighed, at den i praksis lokker regeringer-ne til at gå i lag med kreativ, Enron-agtigregnskabsføring. Den opfordrer med an-dre ord regeringerne til at snyde. Ændrerman på sammensætningen af den offentli-ge gæld, for eksempel ved at udstedestatsobligationer med fast rate i stedet forobligationer, der betales efter en årlig no-minel rentesats, er det ofte tilstrækkeligttil at mindske statsunderskuddet med fådecimalpoint, og det er kun et eksempelpå en finansministers mange fiduser.

Europa har desperat brug for at mind-ske sit forbrug, især på pensioner og løn-ninger, og indføre skattelettelser. Stabili-tetspagten udgør tydeligvis ikke det nød-vendige incitament til at opnå de mål.Faktisk kan den stå i vejen for den eneste

realistiske måde til at reducere størrelsenaf statsapparatet: først skal skatterne ned;skatteyderne skal vænnes til lavere skat-tebyrde, så skal der skabes politiske inci-tamenter til at reducere forbruget.

VED AT INSISTERE PÅ sin besættelse afdet første decimalpoint i statsunderskud-det, selv i en tid med længerevarendestagnation, går Ecofin (Rådet for økonomi-og finansministre) både glip af formåletmed sin mission, at holde de mest ødsleregeringer i kort snor, og det store over-ordnede mål at skabe vækst i Europa. Hviset europæisk land, især en af EUs fire gi-ganter, Tyskland, Frankrig, Italien og Stor-britannien, vil køre med et underskud, deroverskrider Stabilitetspagtens grænser,kommer de til at gøre det ganske ustraffet,som Frankrig gør det for tiden.

To år efter euroens lancering tjener Sta-bilitetspagten, som skal afstive fællesmøn-ten, kun det ene formål at banke de smålande i hovederne (husk på, hvad der sketei Irland, som har lige så lydefri en budget-balance som noget andet europæisk land,men som vovede at sænke skatterne trodsStabilitetsbpagtens bestemmelser). Det ertid til en mentalitetsændring i Europa-kommissionen til fordel for mindre besæt-telse af underskud og større opmærksom-hed på det offentlige forbrug.

Alberto Alesina & Francesco Giavazzi |professorer i økonomi på Harvard Universi-ty og Bocconis Universitet i Milano. Kom-mentaren bringes i samarbejde med ProjectSyndicate. Oversættelse | Karen Petersen.

Jan Guillou | forfatter FORSVAR

Svensk forsvar på slankekur

Sverige har desværre fået en totalt inkompetent minister i spidsen for forsvaretDET HAR BEHAGET Göran Persson atudnævne en utroligt inkompetent for-svarsminister ved navn Leni Björklund.Om hende hører vi nu, at hun oppebæreren månedlig pension på godt 40.000 kro-ner (32.700 danske kroner) efter, at hunhar arbejdet ti år på en statsejet virksom-hed, der bliver lukket. Men hun har sørgetfor at få en god aftale, hun nægter at beta-le for håndværkere, er generalsekretær iDen Svenske Folkekirke, siges at værekristen og ved ikke en snus om forsvars-spørgsmål.

Det første, man kan undre sig over er,hvorfor hun tog imod et arbejde, hun sletikke har forstand på. Selv forklarer hundet med sin “kærlighed til politikken ogpartiet”. Denne forklaring bliver man ikkemeget klogere af. Jeg har ganske vist dedi-keret mit liv til studiet af romanske sprogsgenitivformer, men hvis partiet forlangerdet, stiller jeg naturligvis op som chef forden svenske kernekraftindustri.

Hendes andre udtalelser er heller ikkesærligt krystalklare. Hun mener, at hunkan se ligheder mellem sine nuværendearbejdspladser, kirken og forsvaret i, “atde begge drejer sig om internationalt ar-

bejde, fred og forsoning”. Og den undren-de forsamling trøster hun med, at hun vilbruge “de kommende uger til at sætte sigind i de komplicerede spørgsmål”.

Det kunne måske nok få generalerne tilat måbe. Enhver partisoldat kan på få ugersætte sig ind i det job, som de har brugthele livet på. Men Leni Björklunds ud-nævnelse til minister står ikke alene og erikke sket med henblik på at håne forsva-rets personale. Det handler om politik.

Da Miljøpartiet truede med at forlangeAlf Svensson og Lars Leijonborg som mini-stre i en regering, skabte de sig en gunstigforhandlingsposition. Endvidere krævedede af socialdemokraterne – ud over tors-keforbud – en yderlige mindskelse af for-svarudgifterne med 6 milliarder kroner(4,9 milliarder danske kroner). Miljøpartietønsker ikke, at Sverige – eller for den sagsskyld EU – skal have et forsvar. Deri stem-mer de overens med Venstrepartiet og deleaf Socialdemokratiet. Således mente GöranPersson, at magten var prisen værd foryderligere reduktioner i forsvaret.

AT DEN SVENSKE OFFENTLIGHED op-røres så meget over udnævnelsen af en to-

talt uvidende forsvarsminister, hænger ik-ke så meget sammen med, at hun er kvin-de og derfor svær at kritisere i offentlig-heden. De borgerlige ser store fordele i atnedlægge det svenske forsvar. Så vil detvære uligt nemmere at få Sverige ind iNATO og dermed blive underlagt USAsforsvarsledelse. Et af deres store mål vilhermed være nået. Så set fra De Moderatessynsvinkel er Miljøpartiet og Venstreparti-et blot ‘nyttige idioter’. Vi er altså kommetet stort skridt nærmere en nedlæggelse afforsvaret. For budskabet til forsvaretspersonale er ikke til at misforstå: læg jer ihængekøjen, der er ikke længere brug forjer, søg et arbejde som lærervikar eller no-get andet, mens tid er. Uddan ikke merepersonale, lad være med at rekruttere tek-nisk dygtige unge mennesker, indse, at je-res tid er ovre. Jeres arbejde kan et parti-medlem lære sig på få uger.

De, der nu – fra Miljøpartiet til Venstre-partiet og såmænd også Göran Persson –er drivkraft i nedlæggelsen af det svenskeforsvar, vil ikke være i politik om 25 år,når der ikke længere er noget forsvar. Mendet, de fortæller os, er også, at de véd,hvordan verden ser ud om 25 år og at der

til den tid ikke længere er brug for det.Men de ved det ikke. De spiller hasard.

Det er den samme logik som når man vilundvære brandforsikringen for at spare påpræmien. Måske verden er et helvede om25 år. Det ved jeg lige så lidt om som Gö-ran Persson. Men i givet fald er det forsent at genopbygge et svensk forsvar.

Med Göran Perssons ord om, at “den,som har gæld, er ikke fri”, så kan man velsige, at den, der er forsvarsløs i en ondverden, aldrig kan være selvstændig og fø-re sin egen politik. Men den nye forsvars-minister siger jo, at hun tror på den godekristne Gud. Man må så håbe på, at hunbeder til Ham om, at verden snart vil op-føre sig ordentligt.

P.S. Jeg ser, at såvel de raske svende, Gö-ran Persson og Pär Nuder, ligesom denstore pige, Mona Sahlin, alle sammen for-tæller, at de beundrer Bruce Springsteenså meget, at de ligefrem hævder, at han ersocialdemokrat. Man må håbe, at hanspublikum i USA ikke får det at vide.

Jan Guillou | svensk forfatter. Han skriverjævnligt i DAGEN om blandt andet svenskeforhold. Oversættelse | Søren Lund

Lars Qvortrup | professor INNOVATION

Viden kræver kreativitet

Ud over kærlighed er viden det eneste, der kan deles, uden at man mister noget

DANMARK ER MIDT i en omstillingspro-ces. Det er ikke længere et industrisam-fund. Det er på vej til at blive et viden-samfund. I dette samfund er viden sam-fundets vigtigste ressource. Det er viden,som er forudsætningen for, at medicinal-industrien får overskud. Viden i form afforskningsviden. Laboratoriearbejde, ud-viklingsarbejde, testning, medicinske litte-raturstudier er alt sammen vidensarbejde.Viden i form af ledelse, det vil sige for atfå det hele til at hænge sammen: “Ledel-sesopgaven er i dag blevet kompliceret,fordi der sker så uendeligt mange ting iverden omkring en”, har bestyrelsesfor-manden for Novo Nordisk, Mads Øvlissen,for nylig skrevet.

Det er viden, der er forudsætningen for,at store organisationer og komplekse so-ciale systemer fungerer. At sejle en super-tanker handler mere om at modtage, af-sende og behandle information end omfysisk arbejde. Man skal modtage og bear-bejde information om vejr, vind og strøm.

Om havneforhold. Om ens egen og andreskibes positioner. Om gunstige og ugunsti-ge ruter. Om transportlogistik og brænd-selspriser. Og alle disse inputs skal omsæt-tes til valg af sejlrute og hastighed. Dataskal oversættes til viden, og viden skal gø-res til beslutninger.

VIDEN ER OGSÅ et nøgleord i små ogmellemstore virksomheder. En møbelfor-retning er ikke et sted med stole, borde ogreoler. En møbelforretning er et knude-punkt i et informations- og vidensnetværkmellem leverandører, forretning, bank ogkunder. Når man i dag som kunde i mø-belforretningen kan sætte sig bag en com-puter og via en digital forbindelse til fa-brikken designe lige netop den reolvæg,man har brug for, og derefter få at vide,hvornår den kan produceres og leveres oghvad den i netop dette design koster, sam-tidig med at man kan checke, at man hardet tilstrækkelige overskud på bankkon-toen, så er pointen, at man ikke bare kø-

ber en reol, men køber adgang til velfun-gerende informations- og vidensystemer.

Viden er blevet et nøgleord for samfun-det. Men det er også et nøgleord for detenkelte menneske. Viden er forudsætnin-gen for, at vi kan fungere som samfunds-borgere, som lønmodtagere og som for-brugere. Et af de krav der stilles er, at viskal vide mere om, hvad viden er, hvordanden bruges og hvordan man tilegner sigden. Vi skal vide, hvilke typer viden men-nesker har brug for. For at fungere somborgere i et samfund, der bliver mere ogmere komplekst. For at klare sig på et ar-bejdsmarked, der kræver mere og mere vi-densarbejde. For at være, som det heddermed et begreb, der igen er kommet til æreog værdighed: Livsduelig.

PARATVIDEN ER NØDVENDIG, men dener langt fra tilstrækkelig. Man skal ogsåhave refleksiv viden, det vil sige viden tilat vurdere om det man ved, passer til densituation man befinder sig i: Evnen til im-

provisation, evnen til at løse opgaver sam-men med andre, er langt vigtigere end athave bunker af paratviden. På den andenside: Man kan ikke improvisere, hvis ikkeman har et repertoire af muligheder, detvil sige et velbesat videnslager. Man skalvære kreativ, det vil sige kunne ændrepræmisserne for det, man ved: Omlæringer en vigtig egenskab i et samfund, der he-le tiden forandrer sig. Og så skal man vide,at uanset hvor meget man ved, er der me-re man ikke ved. Ja, evnen til at håndterespørgsmål, som man ikke kender svaretpå, er vigtigere end evnen til at håndtererutinesituationer.

Viden har overraskende egenskaber. Vi-den er – ud over kærlighed – den enesteressource, der bliver mere af, når man de-ler den. Samtidig er det en kendsgerning,at jo mere man ved, desto mere ved man,at man ikke ved.

Lars Qvortrup | er professor på SyddanskUniversitet og leder af Knowledge Lab.


Ø[email protected]

ØKONOMI

Banker | Michael Bilde OFFENSIV

Verdens største finanskoncern, Citi-group, blander sig nu i kampen omudlån til de hjemlige bankkunder. Ef-

ter udelukkende at have betjent erhverv-skunder siden ankomsten til Danmark i 1919,er bankdivisionen Citibank på vej med ensatsning på det i forvejen barske marked forudlån til private.

“Vi vil først og fremmest koncentrere osom udlån til den brede befolkning, altså tilhr. og fru Danmark. Derimod kommer vi ik-ke foreløbig til at tage kampen op med destore, traditionelle banker med henblik påat lave filialnet, lønkonti og pensioner,” si-ger Tom Rattleff, administrerende direktørfor Citibank i Danmark.

Citibank vil benytte internet, fax, telefonog breve til at komme af med pengene. Deførste ansøgningsskemaer er allerede på vejud. Desuden kan et strategisk samarbejdemed en eksisterende bank med fysiske filia-ler ifølge Tom Rattleff “godt ligge i kortene.”

I Sverige har Citibanks lignende konceptunder navnet ACC Bank siden etableringen i1997 fået omkring 40.000 kunder. De sven-ske forbrugere kan – uden sikkerhed – låneop til 200.000 kroner online og oprette enkassekredit på op til 40.000 kroner. ACC Bankindtog desuden Norge i januar 2000. Ogsåher bliver der lokket med lån op til 200.000kroner, som kunden kan bruge på alt fra enjordomrejse til en pladekontrakt uden at stil-le sikkerhed for hverken pengene eller ta-lentet.

En lang række banker har herhjemme i deseneste år tilbudt online-lån til private. For ek-sempel har Day2Day fra det lille pengeinsti-tut Egnsbank Han Herred slået sig stort opmed lån på op til 50.000 kroner uden sikker-hed. Også den amerikanske mastodont Gen-eral Electric er tilstede med GE Capital Bank,hvor man ifølge hjemmesiden som kundeend ikke skal “hælde vand ud af ørerne” forat hente kronerne hjem. GE ejer desuden Ac-ceptCard, som 150.000 danske kortindehave-re kan bruge som kreditkort og hive kontan-ter ud af.

Samtidig har de to dominerende banker,Nordea og Danske Bank, gjort meget ud af atfå kunderne over på e-banking.

Bankanalytiker Bjarne Jensen fra Bjarne

Jensen Consult tror da også, at Citibank får detsvært på det danske marked.

“Der er ikke ret meget plads til nogen, forinternetmarkedet har aldrig fået sit bebude-de gennembrud,” siger han.

Hvis Citibank skal blive et kendt navn iDanmark, skal det markedsføres massivt, vur-derer han. Under alle omstændigheder bli-ver der netop tale om en niche.

“Der er selvfølgelig nogen kunder til inter-netbanker, ligesom der fortsat er kunder hosMcDonald’s,” siger Bjarne Jensen med hen-visning til den skrantende discountkæde.

Men Citibank tror – ikke overraskende –på en lysende fremtid.

“Vi kommer med en strategi og nogle pro-dukter, som måske ikke er unikke, men somkan positionere os anderledes end konkur-renterne,” siger Tom Rattleff.

Udlånet til privatkunderne er generelt præ-get af, at Danmark er inde i en periode tidmed lav vækst. Hos Danske Bank blev det itredje kvartal “marginalt reduceret”.

Men detailbank-delen er det helt store lys-punkt i Citigroups – i øvrigt overraskende go-de - seneste kvartalsregnskab. Indtjeningenpå området steg med 40 procent i Vesteuropaog 19 procent globalt. Citibank har nu over 20millioner kunder i 42 lande.

Alene i Tyskland håndterer Citibank undersit eget navn omkring tre millioner kunderspengesager, og banken har godt 300 filialer.

ACC Bank (ACC står for Associates CapitalCorporation) er foruden i Norden også til ste-de i Storbritannien, Frankrig og Spanien. Ban-ken tilhørte tidligere det amerikanske firmaThe Associates, men blev i slutningen af 2000købt af Citigroup.

Trods sit moderne-klingende navn har Ci-tigroup en lang historie. Allerede i 1812 blevkimen lagt med etableringen af City Bank ofNew York. I 1992 have banken – nu Citibank– vokset sig til at være USAs største, og året ef-ter kunne koncernen kalde sig verdens stør-ste kreditkortudsteder.

Citicorp fusionerede i 1998 med forsikrings-og pensionsselskabet Travelers Group, og Ci-tigroup blev dermed verdens største finans-koncern. Koncernen bliver ledet af SandyWeill.

Citibank er på vej i Danmark med en satsning på det i forvejen barske marked for udlån til private.

Foto | Scanpix

Medicin | Ida Ebbensgaard SALG

Det bliver ikke i 2003, at Nycomedgør sin entre på Københavns Fonds-børs, som selskabet ellers har meldtud tidligere på året. Tre internatio-nale investorer med Credit SuisseFirst Boston i spidsen har købt me-dicinalselskabet, der er mest kendtfor den omdiskuterede slankepilleLetigen, af investeringsfonden Nord-ic Capital.

Og det har på kort sigt udsat pla-nerne for en børsnotering, forkla-rer Håkon Björklund, administre-rende direktør for Nycomed.

Kombineret med det sløje børs-marked bliver selskabets børsnote-ring udskudt til tidligst 2004 – ogmåske senere endnu. Det afhæng-er blandt andet af, hvordan mar-kederne udvikler sig. Men Nycomedunderstreger, at målet fortsat er atgå på børsen:

“Det er noget, vi sigter efter, nårder kommer en åbning,” siger Hå-kon Björklund.

Normalt er investeringshorison-ten på unoterede selskaber 3-5 år.Til sammenligning nåede NordicCapital at eje Nycomed i tre et halvtår.

Det er ikke offentliggjort, hvormeget Credit Suisse First Boston ogde andre investorer har måtte be-tale for overtagelsen. Men Financi-al Times anslår, at investeringsfon-dene har måtte hoste op med enmilliard euro (7,4 milliarder kroner)for Nycomed.

Det er tre kapitalstærke fonde, derstår bag købet. CSFB Private Equity,Blackstone Capital Partners og NIBCapital Private Equity har alle spe-ciale i unoterede virksomheder og

er blandt de største spillere i ver-den. En rygdækning af den kaliberkan blive en stor fordel for Nyco-med, der har som mål at vokse hur-tigere end konkurrenterne. Det skalblandt andet ske ved at opkøbe an-dre virksomheder, og selskabet le-der også til stadighed efter nye part-nere blandt medicinal- og biotek-selskaberne, som de kan licenserelægemidler fra. Det nyeste mål erat sætte sig kraftigere igennem iCentraleuropa.

“Det er klart, at hvis du har etvækstscenario, du gerne vil læggefor dagen, er det alt andet lige bedreat have en stor investor bag dig,” si-ger Jens Lauritzen, direktør for Cor-porate Finance i Nordea Danmark.Han tilføjer, at Nordic Capital i densammenhæng også er en “stor” in-vestor.

Men mindre når tommestokkener indstillet på de tre andre spille-re.

Samtidig er Nordic Capitals salg tilde tre investorer et eksempel på engenerel tendens til, at fonde, der in-vesterer i unoterede virksomheder,køber selskaber af hinanden.

De indirekte salg er blevet popu-lære i et marked, hvor der ikke ermeget kapital til rådighed.

Umiddelbart får salget ingen kon-sekvenser for de 2600 ansatte, hvor-af mere end halvdelen er beskæfti-get med salg. Nycomed ændrer hel-ler ikke på hverken forventninger-ne til indtjening eller strategi. Kon-kurrencemyndighederne skal god-kende salget, inden det går endeligti orden.

Konkurrenceforvridning | Mikael Baden og Charlotte Harder EU-BØDE

Japanske Nintendos actionhelte kannormalt klare alt, men i kampenmod EUs embedsfolk var det i går‘game over’ for videospilfirmaet.Med en kæmpestor bøde på 167,8millioner euro (omkring 1,2 milli-arder kroner) blev Nintendo straffetaf EU for at hindre reel priskon-kurrence på sine produkter.

Bøden er straf for op igennem1990erne at have forhindret de eur-opæiske forbrugere i at købe vide-ospil til den billigst mulige pris,fastslog EU-Kommissionen. Nin-tendo og syv af virksomhedens of-ficielle distributører i Europa harifølge konkurrencemyndighedernei Bruxelles på ulovlig vis forhin-dret eksport af videospil mellem deeuropæiske lande. Og netop dennehandel på tværs af de europæiskegrænser kunne have været til glædefor de spilleglade, fordi prisen påvideospil varierer med op til 65 pro-cent i de forskellige EU-lande.

“Vi vil ikke acceptere hemmeligeaftaler, der har til formål at holdepriserne på et kunstigt højt ni-veau,”sagde EUs konkurrencekom-missær, Mario Monti, da han of-fentliggjorde beslutningen om atudskrive bøden.

Det er fuldt lovligt at operere medforskellige priser i de forskellige EU-lande, men det er ulovligt at for-hindre, at handlende vælger at kø-be produkter ind i et lavprislandfor at sælge dem i et højprisland.

Nintendo vil ikke uden videre ac-ceptere bøden, som ifølge verdensandenstørste producent af video-spil er overraskende stor, og virk-somheden besluttede allerede i gårat appellere.

Nintendo skal ifølge Kommissio-nens afgørelse betale langt den stør-ste del af bøden - nemlig 149 mil-lioner euro (cirka 1,1 milliard kro-ner). Bruxelles mener, at dette be-løb afspejler virksomhedens stør-relse på det europæiske marked.

Bøden til Nintendo er den fem-testørste bøde nogensinde idømt afKommissionen på grund af brud påkonkurrencereglerne. Sagen blevindledt tilbage i 1995, og hen modslutningen af 1997 valgte Ninten-do at samarbejde med Kommissio-nen. Kontorchef Peter Vesterdorffra Håndværkerrådet, der er eksperti EUs retlige forhold, er ikke over-rasket over bødens størrelse. Han erenig i, at den afspejler Nintendosstørrelse på markedet og vurderer,at bøden vil virke dæmpende på an-dre firmaers lyst til at forsøge atkontrollere det frie marked.

“I USA ville firmaets ledere værerøget i fængsel og være blevet straf-fet med personlige bøder. Men daEU ikke har kompetence på detstrafferetlige område, så må mannøjes med bøder. Jeg har talt medandre eksperter på området, og mankan ikke udelukke, at der engangkommer regler som i USA,” siger Pe-ter Vesterdorf.

Problemet ved at indføre fæng-selsstraf er dog, at denne type sagerangiveligt vil blive sværere at op-klare. Brud på konkurrencelovgiv-ningen opdages ofte ved, at ansattei de involverede firmaer bliver tilsåkaldte whistleblowers – de ‘slad-rer’ til politi og myndigheder. Menudsigten til en tur bag tremmer vilangiveligt afholde mange fra at gåtil myndighederne.

USA-GIGANT VILKAPRE DANSKEBANKKUNDER

Den japanskespilgigantNintendo fårmilliardbøde for at hindrekonkurrence

Nycomedudsætterbørsnoteringmen stærkeinvestorersikreryderligerevækst

Beckham bruges af Nintendo som action-helt. Nu er det ‘game over’ for firmaet

Foto | Scanpix

Nycomed, der er mest kendt for slanke-pillen Letigen, har udskudt børsnotering.

Foto | Scanpix

Citibank vil låne penge ud til kundernevia nettet, fax og breve

1

ØKONOMI

Ø[email protected]


BRIEFING | Mikael Baden

Japan vil ud af gældsspiralDen japanske regering fremlagde onsdag pla-nerne for en økonomisk reform, der med skat-telettelser på en billion yen (62 milliarder kro-ner), skal løfte Japans økonomi op af mudderet.Japan har i et årti været plaget af dårlige lån ogingen eller negativ vækst, hvilket har fået for-brugerne til at gemme penge under hovedpu-den i stedet for at bruge dem og få gang i hju-lene igen. Deflations-spiralen koster samfun-det dyrt, og derfor skal bankerne mange dårli-ge lån ses efter i sømmene. Dog mener økono-mer, at det kan koste en masse jobs at få sparket vækst i virksomhederne igen. Desuden brokkede bankerne sig over, at dentilsyneladende stramme regulering kun gør er-hvervsklimaet værre i verdens næststørste øko-nomi.

EU-plan for billig medicin Når medicinalfirmaer sælger deres produktertil stærkt nedsat pris i udviklingslandene, skalde samtidig have sikkerhed for, at den billigemedicin kommer de fattigste til gode. Derforfremlagde EU-Kommissionen i går et regel-sæt, der skal sikre dette. Metoden er en særligmærkning af medicinalprodukter beregnet forudviklingslande, så toldmyndighederne nemtkan hindre, at disse varer havner på det europ-æiske marked. De nye regler kan kun gennem-føres, hvis EUs medlemslande godkender det,hvilket såvel handelskommissær Pascal Lamyhåber vil ske hurtigt.

Europæere mangler håbEuropas håb for økonomisk bedring er endt ien maveplasker, efter at forbrugertilliden i destore økonomier Tyskland, Frankrig og Englandikke længere er positiv. Dagen efter de grimme forbrugerdata fra USA faldt tilliden også fra defranske forbrugere, og i England er indeksetover befolkningens økonomiske sindelag pådet laveste niveau i et år. I Tyskland er folk hel-ler ikke i jubelhumør, efter at regeringen harluftet sine planer om at hæve skatten. Samti-kom nyheden om, at økonomi- og erhvervsmi-nister Wolfgang Clement nedsatte prognosenfor væksten i 2003 til mellem 1,4 og 1,7procent.

Citigroup deler sig efter kritikVerdens største finansielle virksomhed, Citi-group Inc., forsøger at imødegå kritikken afdens manglende uafhængighed ved at skillesig ad i to dele med investeringsbanken på denene side og analytiker/researchdelen på denanden. Ny chef for analyse og research bliverden 37-årige Sallie Krawcheck, og afdelingensnavn bliver Smith Barney. Citigroup er sam-men med andre finansielle virksomheder ble-vet beskyldt for at have set alt for lyst på aktie-markedernes fremtid med det ene øje, mendet andet øje kunne notere millioner af dollarsi aktiehandler strømme ind i pengekassen. Bå-de statsadvokaten for New York og det ameri-kanske børstilsyn er i færd med at undersøgeCitigroup og andre virksomheder. Beslutningenom at dele forretningen i to er dog stadig bareen udmelding. Om dagligdagen kan forløbeuden kontakt mellem de to fløje, er stadig etåbent spørgsmål.

Aftale om lufthavnssikkerhed Danmarks trafikminister Flemming Hansen (K)kunne i går som EU-formand lukke en intensstrid med Europa-Parlamentet om øget sik-kerhed i EUs lufthavne efter terrorangrebene iUSA 11. september sidste år. De stridende par-ter blev enige om en aftale, der betyder, atlufthavnene skal deles ind i områder med sær-ligt højt sikkerhedsniveau, hvor alt personaleskal gennem sikkerhedstjek. Derudover kom-mer der strammere regler for kontrol og bådefly og passagerer. Det sidste stridspunkt var fi-nansieringen af det øgede sikkerhedsniveau.Parlamentet mente, at det måtte være med-lemsstaternes og ikke lufthavnenes ansvar,men det ville EU-landene ikke være med til. Nubliver det op til EU-Kommissionen at udarbej-de analyser af, hvordan det øgede sikkerheds-niveau kan finansieres. Forslaget skal dog god-kendes endeligt af både EUs trafikministre ogaf Europa-Parlamentet

EU og USA kigger på fusionerEU og USA vil frem over forsøge at holde hin-anden orienteret, når de hver især skal under-søge, om store firmaer skal have lov at fusione-re. Myndighederne i henholdsvis USA og EU

ser forskelligt på store fusioner, og nu skal par-terne i stedet til at snakke sammen. Det skerpå baggrund af flere sager, hvor EU har under-kendt et ja fra USA om en forestående fusion.Blandt andet underkendte EU sidste år denplanlagte fusion mellem General Electric ogHoneywell International, hvilket udløste enstørre erhvervsmæssig krise over Atlanten. Detnye i forslaget er blandt andet, at undersø-gelserne nu skal foregå på samme tid.

Dansk-russisk møde aflysesSom en konsekvens af, at Ruslands præsidentVladimir Putin har aflyst sit statsbesøg i Dan-mark 11. og 12. november, aflyses også enplanlagt erhvervskonference ved navn Dyna-mic Russia 12. november på Axelborg i Køben-havn. Konferencen var arrangeret af Land-brugsraadet, Dansk Industri, Handels- Trans-port- og Serviceerhvervene samt Danmarks Eksportråd.

Nasdaq skal være smidigere Det amerikanske Nasdaq-100 indeks over destørste og mest handlende teknologivirksom-heder i USA skal være smidigere. Derfor skalvirksomheder, der pludselig mister store deleaf deres børsværdi, kunne pilles af indeksetstraks – modsat reglerne i dag, hvor indeksetbliver fornyet en gang om året. Nye reglerindebærer også, at flere ikkeamerikanske akti-er kan komme med i det gode selskab, da enregel om en aktieværdi på mindst 10 milliarderdollar afskaffes. Nasdaq-100 indekset var påalles læber efterhånden som it-boblen vokse-de sig stor og fed indtil marts 2000, hvor bob-len bristede. Siden dengang er værdien afindekset faldet med 79 procent.

Hutchison beder om mere tidDet Hong Kong-baserede teleselskab Hutchi-son Whampoa får problemer med at udbyg-ge 3G-sendenettet med den hastighed, somde svenske myndigheder forlangte, da parter-ne underskrev aftalen. Dengang forpligtedeHutchison sig til at bygge sendemaster nok tilat dække 99,9 procent af den svenske be-folknings behov inden udgangen af 2003. Der-for beder firmaet ifølge Wall Street Journal de

svenske myndigheder om mere tid. Hutchisonlover dog stadig at søsætte sine services i før-ste halvår af 2003.

Sonofon øger indtjeningDanmarks næststørste teleselskab Sonofon hari årets tre første kvartaler forøget sin indtje-ning med 33 procent og sin omsætning med 12procent siden samme periode sidste år. Trodset større fald i antallet af medarbejdere, så erkundebasen hos selskabet med delfin-logoetvokset med 130.000 kunder, så der nu er1.143.000 danskere med et Sonofon-abonne-ment. Sonofon er ejet af selskaberne Bell-South og Telenor. Sidstnævnte er Norges stør-ste teleselskab, og det præsenterede i går etkatastrofalt kvartalsregnskab på en milliardnorske kroner i nettounderskud. Det er pri-mært fyringer, der har tynget regnskabet, ogsalget steg også 22 procent i forhold til i fjor.

Volkswagen i bakgearEuropas største bilproducent, tyske Volkswa-gen, er gået helt i bakgear når det gælder ind-tjening. Salget af bilmærkerne Audi, Volkswa-gen, Skoda og Seat er ellers steget med toprocent, men alligevel er overskuddet faldetmed godt 50 procent i årets tredje kvartal. Bil-fabrikken forklarer sig med, at faldende valuta-kurser og en dyrere produktion er de væsent-ligste årsager til nedgangen i salget. Volkswa-gen anser dog årets sidste kvartal som en mu-lighed for at forbedre overskuddet.

Canada giver vind til Vestas Den danske vindmølleproducent Vestas bliversikkert en interessant aktie på KøbenhavnsFondsbørs her til morgen, da Ringkøbing-virk-somheden efter børsens lukketid onsdag med-delte, at den har fået en ordre på 55 vindmøl-ler i Canadas største vindmøllepark. Oven i or-dren har Vestas fået en option på yderligere 59møller, og hvis den udnyttes, så bliver ordrenssamlede værdi for Vestas omkring 371 millio-ner kroner, oplyser Vestas i en fondsbørsmed-delelse. De fleste af møllerne bliver leveret tilMcBride Lake i det sydlige Alberta inden års-skiftet. Ifølge Vestas påvirker ordren ikke detteårs regnskab.

EU-strid om lufthavnssikkerhed er nu slut

Foto | Scanpix

Sonofon har ingen grund til bekymring

Foto | Scanpix

ERHVERV & ØKONOMI | døgnets nyheder

1

Vindmølleproducenten Vestas har fået stor ordre

Foto | Scanpix

Hvis du er ny investor er vores obligationsafdelinger et godt sted at starte

Få mere at vide i din bank eller besøg os på www.danskeinvest.dk

Investeringsforeningen

Al begyndelse er svær


Ø[email protected]

ØKONOMI

Ledelse | Annemette Schultz Jørgensen HUMAN RESOURCE

HUMAN HVADFOR NOGET

Efter 15 år er Human Resource stadiget stedbarn. Resultatmåling skal gøreHR mere populær hos ledere

Underdirektør i ATP-Huset,Lillian Mogensen, er en sta-tistisk undtagelse på de

danske direktionsgange. Ikke fordihun er kvinde og direktør på en ogsamme tid. Men fordi hun er top-direktør med Human Resource (HR)og personale som eneste an-svarsområde.

“Human Resource er stadig etnærmest ukendt fænomen i alt formange danske virksomheder. Sær-ligt de små og mellemstore, hvordet fortsat er den kortsigtede øko-nomiske budgettænkning, der do-minerer direktionsgangene. For che-fer prioriterer det, de bliver måltpå og belønnet for. Sådan er det. Ogjeg tror ikke, at HR-funktionen bli-ver prioriteret højere på danske ar-bejdspladser, før ledere begynderat blive resultatlønnet direkte forderes evne til at udvikle deres med-arbejdere,” siger Lillian Mogensen.

Meldingen lyder hård, men alli-gevel ikke urimelig. Det er efter-hånden 15 år siden, at Human Re-source begrebet dukkede op i ma-nagementlitteraturen. Og lige sidenhar handelshøjskolerne forsket idet, konsulenterne arbejdet meddet og virksomhederne villet det.Men lige meget er der sket. For selv-om danske ledere i dag åbenlyst er-kender, at fremtidens ubetingedekonkurrenceparameter ligger i de-res egen evne til at motivere og ud-vikle deres medarbejdere, brugerde stadig kun 20 procent af derestid på netop det, og til gengæld langtstørstedelen af arbejdsdagen på ad-ministration og drift.

Mandag Morgens Kompetence-

råd sendte i tirsdags en ny rapportpå gaden. Den fjerde i rækken afkompetencerapporter, der dennegang forsøger at finde ud af, hvadder får danskerne til at lære, og hvor-for det stadigvæk er så svært for de-res ledere at gøre noget ved det.

Rapportens gode nyhed er, at dedanske ledere tilsyneladende harfattet budskabet. De vil gerne ud-vikle deres medarbejdere og harindset, at der også er penge i det.Til gengæld er den dårlige nyhed, atdet stadig er appendiksmetoden,der hersker, når selv de mest udvi-klingsivrige virksomheder for alvorsætter medarbejderne på dagsor-denen.

De etablerer særlige HR-afde-linger, igangsætter nye HR-projekter,udvikler vidensbaserede regn-skabsformer og nedskriver virk-somhedens etiske, værdimæssige el-ler sociale ansvar. Alt sammen i ret-te ånd, men til gengæld fjernt fravirksomhedens hjerte, den dagligeledelse og de strategiske beslut-ninger. Og derfor er resultatet be-grænset.

“Vores rapport viser, at ledere idag gerne vil tænke i hele menne-sker og har en langt mere holistiskindstilling til ledelse end tidligere.Men de har alligevel svært ved atomsætte det til praksis i den dagli-ge ledelse. Blandt andet fordi vi ilang tid har været vant til et ar-bejdsmarked, hvor medarbejderevar lette at udskifte, købe og sælge.Af samme grund får HR stadig enstedmoderlig behandling i alt formange virksomheder. Lederne harkort og godt ikke forstået den be-tydning, medarbejdernes viden ogkompetencer har for virksomhe-dernes resultater,” siger Steen Hil-debrandt, formand for Kompeten-cerådets Vismandskollegium, derhar udarbejdet rapporten.

Rapporten fastslår også, at skalden stedmoderlige behandling læg-ges på hylden, og kompetenceud-viklingen gives den plads den for-tjener, kræver det en gedigen æn-dring af den måde, virksomhederstyres, ledes og udvikles på i dag.Og først og fremmest at den sty-ringslogik, der med industrisam-fundet har fået alle ledere til at suk-ke efter budgetoverholdelse, op-tælling, kontrol, regulering og ef-

fektivisering, viger til fordel for enmere værdiorienteret ledelsesform.

For selvom økonomistyringensmange formler og nøgletal har væ-ret med til at skabe overblik og der-for gjort virksomhedsledelse en heldel mere professionel siden slut-ningen af 1960erne, har det samti-dig gjort den mere enøjet. Den ernemlig kun i stand til at måle ogtælle virksomheders økonomiskeog materielle formåen. Og før øko-nomistyringsparadigmet levnerplads til en ny slags ledelse, der og-så tror på værdien af medarbejderesidérigdom, motivation og evne tilat udvikle sig, bliver danskerneskompetencer aldrig det aktiv for ar-bejdspladsernes vækst, som de bur-de.

“Vi anbefaler ikke, at økonomi-styringens rationale kastes overbord. Det her handler ikke om etenten eller. For økonomiske forholdvil altid veje tungest i en virksom-hed, og det skal det også. Men kon-trolledelse og ensartet reguleringdominerer altså fortsat alt formange lederes måde at tænke på.Og den tankegang spærrer fuld-stændig for udviklingen af vores vi-densamfund. Derfor skal vi havemenneskene ud af tælleapparater-ne og skabelonerne og blive bedretil at understøtte deres engagementog udviklingslyst uden evigt behovfor at sætte det på formel med detsamme,” siger Steen Hildebrandt.

I hans øjne bliver den største ud-fordring for ledere i fremtiden der-for at frigøre sig fra nøgletallenestrygge favn og ikke kun belønne

medarbejdere ud fra, om de scorerhøjt på en række standardparame-tre som projektledelse, målopføl-gelse og samarbejdsevne efter etkursus.

I sidste uge præsenterede Radio-meter, Carl Bro og Dansk Industri isamarbejde et værktøj, der som detførste af sin slags skal dokumente-re effekten af virksomheders HR-indsats i kroner og øre.

Værktøjet hedder “Mere end entrossag” og skal blandt andet måle,hvor produktiv en HR-afdeling er,når den efteruddanner de ansattepå en arbejdsplads, og når den re-krutterer nye medarbejdere.

“Hvis vi inden for Human Re-sourceområdet vil tages alvorligt,er vi kort og godt nødt til at kunnedokumentere effekten af vores ar-bejde ud fra præcise tal og bereg-ninger. Ellers bliver HR ved med atvære det konjunkturbarometer, der– som i dag – altid beskæres i ned-gangstider, fordi man ikke er heltsikker på, hvad man egentlig får forpengene,” siger Per Krogager, HR-direktør i Radiometer Medical A/Sog initiativtager til det nye måle-redskab.

Lillian Mogensen er enig i, at ef-fekten af investeringen i medar-bejderne skal kunne dokumenteresfor at blive hørt på det strategiskeniveau. Til gengæld mener hun ik-ke, at værktøjer som “Mere end entrossag” giver den dokumentation,der skal til.

“Jeg er enig i, at det er vigtigt, atvi får udviklet de rette værktøjer.Men advarer virkelig imod, at vi

sætter al vores lid til simple nøgle-tal, der måske ikke er relevante ogderfor risikerer at være helt misvi-sende,” siger hun.

For at tvinge medarbejderudvik-lingen højere op på dagsordenenblandt ATPs ledere er hun begyndtat bonushonorere lederne lige såmeget efter, hvor tit de sender deresmedarbejdere på efteruddannelseog gennemfører udviklingssamta-ler som efter deres evne til at nå de-res driftsresultater.

Men selvom det har givet kom-petenceudvikling en helt ny statusi organisationen, er hun ikke helttilfreds med den metode.

“Det kan godt være, at vi nu må-ler den tid og de penge, de enkelteledere bruger på at udvikle deresmedarbejdere. Men vi ved jo stadigintet om, hvilken effekt det har forATPs resultater. Og det er det stør-ste problem i dag og faren ved dether redskab. Man kan ikke auto-matisk gå ud fra, at efteruddannelsetilfører en arbejdsplads merværdi,”siger Lillian Mogensen, som derformener, at der lang vej igen.

For en ting er, om medarbejde-re selv føler, at de reelt er blevetklogere efter en uges kursus. Enanden er, om de kan bruge det, dehar lært i deres daglige arbejde. Ogendnu vigtigere, om de formår atdele og forankre deres viden i restenaf organisationen.

Før den effekt kan ses og målespå bundlinien, mener Lillian Mo-gensen ikke, at værdien af indsat-sen med Human Resource har vistsit sande ansigt.

Knowledge Management | Mette Mønsted KOMMENTAR

Nye vidensintensive krav til ledelse

Profitcentre og intern konkurrence rejser barrierer for vidensdelingER EN GOD LEDER en stærk leder, som kan skæreigennem, eller er god ledelse mere værdibaseret?Meningerne er mange. Ikke mindst fordi forskelligeorganisationer, medarbejdere og situationer harforskellige behov for ledelse.

Men de mange meninger afspejler også, at der er‘grus i maskineriet’ og mangel på god ledelse.

Inden for vidensintensive virksomheder er dersærlige nye krav til ledelse – her handler det om atskabe ledelse gennem kommunikation og handling.

I vidensintensive virksomheder som sygehuse,forskningsvirksomheder og rådgivningsvirksomhe-der er det meste arbejde hjernearbejde. Det er virk-somheder, hvor der er mange veluddannede ogmange eksperter.

I den type virksomheder er det helt afgørende atfå den enkelte medarbejders ekspertise sat i spil iforhold til andre. Hvis ekspertisen ikke kan formid-les og dermed bruges til at løse organisationens op-gaver, er den ligegyldig. Vidensdeling er derfor etsærligt problem i øjeblikket. Hvordan undgår vi atgenopfinde den dybe tallerken, og hvordan får vibragt én medarbejders erfaring videre til en andenmedarbejder? Hvordan effektiviseres udvekslingenaf viden?

Her ligger en klar ledelsesopgave, som ikke hånd-

teres alt for godt i virksomhederne. Ofte er signa-lerne i organisationerne meget uklare, fordi der erfokus på individuel præstation, og ‘det med videns-deling’ må ikke tage tid. Vidensdeling bliver lige-frem kategoriseret som ‘ikke-produktiv tid’ i stivetidsregistreringssystemer og dermed også i organi-sationens selvopfattelse. Når medarbejdersamtaler,sanktions- og målesystemer i organisationen ikkebakker op om vigtigheden af vidensdeling, er detvel ikke så overraskende, at medarbejdere ikkeprioriterer det højt.

DET ER PÅFALDENDE, at mange vidensmedarbej-dere udtaler, at ledelsen ofte siger ét, men gør nogetandet i forhold til vidensstrategier i organisationer-ne.

Dyre IT-løsninger med intranet og databaser lø-ser ikke problemerne med vidensdeling. Det drejersig om at skabe mere kommunikation i organisatio-nen, at lederne ved, hvad der foregår rundt om-kring, kan lytte og skabe dialog mellem enheder.

Tendensen med ‘profitcentre’ og intern konkur-rence kan være vigtige for andre mål, men rejserklare barrierer for vidensdeling. Hvis man ikke kantrække på ekspertise fra en anden afdeling, fordidet afregnes næsten, som hvis man købte ydelsen i

byen, lægger man restriktioner på at udnytte orga-nisationens samlede videnspotentiale.

Således består de nye krav til ledere i høj grad i atkunne kommunikere og facilitere dialog mellemmedarbejderne. Det er slut med at være den kloges-te, altid have ret og altid have den nødvendige vi-den, der skal til for at træffe en beslutning. Pointener hørt før, og som sådan er der ikke længere nogetodiøst i det.

DET NYE ER, at viden i større vidensintensive or-ganisationer er meget kompleks. Den er svær atoverskue for både medarbejdere og ledere, og vi-densmedarbejdere træffer reelt mange ledelsesbe-slutninger i praksis i deres daglige arbejde. Det be-tyder, at vidensmedarbejdere stiller krav til ledereom at få at vide, hvad der foregår.

Omvendt er det svært for ledelsen at træffe bæ-redygtige beslutninger, når det er medarbejderne,der ved mest. Derfor er det lige så vigtigt for med-arbejderen at informere sin leder om, hvad der sker,og hvad der er i støbeskeen, så lederen kan få detnødvendige grundlag for at træffe beslutninger.

Ledelse i dag foregår altså mange steder i virk-somheden og på mange niveauer, og derfor må denofficielle ledelse gøre sig synlig og troværdig som

ledelse. Ledelse er blevet til ‘forhandlet ledelse’, ogkravet om, at lederen ikke blot udnytter positio-nen, men skaber personlig legitimitet og troværdig-hed som leder, bliver stadig vigtigere. Man går ikkegennem ‘ild og vand’ for en leder, som ikke går for-rest, og som ikke er villig til at bakke op om de van-skelige problemstillinger.

LEDELSE BLIVER PERSONLIG. Den personligetroværdighed og evne til at kommunikere, inspirereog motivere bliver helt afgørende for, at den viden,der er inde i eksperternes hoved, også kommer udog bliver brugt i organisationen.

Kravene til ledelse bliver markant ændret i vi-densintensive virksomheder, og det handler vel atmærke ikke om administrative evner, men om ev-nen til at sætte medarbejdere i spil i forhold til hin-anden. Lederne skal samtidig være nærværende ogfølge spillets regler selv.

Mette Mønsted | er professor i Knowledge Manage-ment ved Handelshøjskolen i København og studiele-der for den nye executive uddannelse, Master ofKnowledge Management. Hun vil jævnligt kommen-tere Knowledge Management i DAGEN.

Lederne har kort og godt

ikke forstået den betydning,

medarbejdernes viden og

kompetencer har for

virksomhedernes resultater

1

Der bliver taget hånd om medarbejderne på ATP. Virksomheden har ansat en underdirektør, der skal hive de bedste kompetencerfrem hos alle ansatte.

Foto | Scanpix

ØKONOMI

Ø[email protected]


Økonomi | Charlotte Harder

Schweiz erstopklods forbeskatningaf EU-borgere

Selv et besøg af finansminister ThorPedersen (V) i Bern hos finansmi-nister og forbundspræsident, Kas-per Villiger, har ikke blødt op pådet anspændte forhold mellem EUog Schweiz. Tværtimod kan ThorPedersen se frem til at bruge restenaf det danske formandskab på atlægge maksimalt politisk pres påSchweiz for at hindre en fiasko forEUs skattepakke.

Både Schweiz og EU har meget påspil i slagsmålet om skattepakken.For EU-landene handler det om atsikre, at Unionens borgere på kor-rekt vis kommer til at betale skat afderes renteindtægter, uanset hvorpengene er placeret. Og her er enaftale med Schweiz helt afgørende.For hvis ikke schweizerne vil udle-vere oplysninger om deres bank-kunder, vil EU-lande som Luxem-bourg og Østrig heller ikke gøre det– og dermed vil den skattepakke,som EUs politikere selv har udråbttil at have topprioritet, reelt værepolitisk død og begravet.

Foreløbig går det rigtig skidt medat nå et resultat. FinansministerThor Pedersen har netop været iBern. Men der kom ikke noget re-sultat ud af mødet med Kasper Vil-liger, og derfor er det højst usikkert,om der kan indgås en aftale inden1. januar, da Schweiz frygter, at enaftale om at give informationer vi-dere til EU-landenes myndighedervil undergrave landets bankhem-melighed. Spørgsmålet er nu, hvorhårdt EU kan og vil presse Schweizfor at nå et resultat.

På tirsdag mødes EUs økonomi-og finansministre i Bruxelles, og hervil Thor Pedersen orientere om demislykkede forhandlinger i Bern.Flere af Unionens finansministrehar tidligere talt for, at et schwei-zisk nej til samarbejde på dette om-råde skal have konsekvenser på an-dre felter og truer altså med at gen-nemføre sanktioner. Der har gen-nem de seneste ti år været et tætsamarbejde mellem EU og Schweiz,men vurderingen er, at en schwei-zisk afvisning af at medvirke til skat-tepakkens succes kan ødelægge detgode forhold.

Hidtil har det danske formand-skab talt imod trusler og for for-handling. Men spørgsmålet er, hvorlænge Thor Pedersen tør holde fasti den strategi, for i princippet hardet danske EU-formandskab kun ti-den frem til nytår til at få en afta-le på plads. Det er nemlig sat som enbetingelse for skattepakkens gen-nemførelse, at der inden udgangenaf december er en aftale om at ud-veksle oplysninger med vigtige lan-de uden for EU – og her er Schweizhelt afgørende.

Tele | Sune Aagaard MONOPOL

Telia levede i går op tilangstfyldte forventningerog bekendtgjorde, at sel-

skabets bredbåndsforretning forprivate kunder i Danmark stilles ibero. Eller som den norske besty-relsesformand Terje Christoffersenpå klingende norsk formulerededet:

“Bredbånd til private lægges tilfrys.”

Terje Christoffersen mener, at kon-kurrencesituationen på ADSL-mar-kedet for private kunder efter Teli-as beslutning på norsk ville beskri-ves som “så nært et monopol, somman kan komme.”

“Jeg ved ikke, om det hedder no-get andet på dansk,” sagde TerjeChristoffersen.

Han udpegede de danske forbru-gere som ofre for nogle betingelser,der gør det umuligt at tjene pengepå bredbånd til danskerne.

“Prisen på det rå kobber skal ned.Den pris, som vi betaler til TDC foradgang til det sidste stykke kabelud til forbrugerne, er alt for høj,”sagde Terje Christoffersen. Han på-pegede derudover, at konkurrence-

betingelserne forværres af, at TDCskonkurrenter kommer bag i køen,når de – hos TDC – bestiller opret-telsen af et ADSL-abonnement tilen kunde. Telia ved imidlertid godt,at det er en anklage, som TDC blevfrifundet for, da revisionsfirmaetKPMG, på Telestyrelsens initiativ,grundigt undersøgte området fornogle måneder siden. Men Telesty-relsen bærer altså, ifølge Telia, enstor del af ansvaret for monopoletsrenæssance på det danske ADSL-marked. Lars Sten Jørgensen, Tele-styrelsens kontorchef, afviser imid-lertid anklagerne.

“Jeg har svært ved at se, hvad kri-tikken bunder i. Telestyrelsen har

stærkt fokus på ADSL-markedet,men hvis selskaberne ligger indemed viden om yderligere områder,hvor vi kan sætte ind, skal jeg kraf-tigt opfordre til, at de hurtigt retterhenvendelse til os, som de i øvrigtløbende er blevet opfordret til,” si-ger Lars Sten Jørgensen.

Den øverste politiske ansvarligepå området, videnskabsministerHelge Sander (V), beklager Telias be-slutning, men bakker Telestyrelsenop.

“Vi tilstræber reel konkurrence,og Telias beslutning er ikke befor-drende. Derfor opfordrer jeg bran-chen til at fortælle os, hvad vi yder-ligere kan gøre, men jeg vil ikke af-vise, at forklaringen handler om, atTDC er dygtigere end konkurren-terne,” siger Helge Sander.

De danske regler på området tilsi-ger, at prisen for det rå kobber skalvære omkostningsbestemt. Det harført til, at prisen er blandt de la-veste i Europa, og det medvirker til,at den pris, forbrugeren betaler forbredbånd, er blandt verdens aller-laveste. Men de lave priser er sna-

rere et problem for konkurrenter-ne end for TDC. Konkurrenternesforretning er nemlig langt spinkle-re og kan vanskeligere tåle at pri-serne bliver sat ned. Det er i hvertfald den officielle forklaring. Sene-re på året kommer så, måske, en an-den forklaring. For Tiscali og Cy-berCity, de to tilbageværende kon-kurrenter på markedet, har for etår siden klaget til Konkurrencesty-relsen over TDC. Specifikt handlerklagen om, at TDC dumper priser-ne. Robert Young, talsmand for Tis-cali i Danmark, vil ikke kommen-tere Telias beslutning men under-streger, at konkurrenceforholdenepå det danske marked er unfair.

“At vi beslutter os for at klage ta-ler for sig selv,” siger en særdeles få-mælt Robert Young. Han vil hellerikke kommentere Tiscalis forvent-ninger til det danske bredbånds-marked, men siger, at Tiscali i allelande, ikke kun i Danmark, arbejderaktivt for at bekæmpe den unfairkonkurrence, som de gamle natio-nale monopoler udsætter konkur-renterne for.

“Forbrugerne får ikke den bedst

mulige behandling. Det arbejder vifor at ændre,” siger Robert Young.

Tiscali besluttede i september athalvere den danske medarbejder-stab, og det er derfor tvivlsomt, omTiscali fortsat formår at udfordreTDC.

Den anden konkurrent til TDC, Cy-berCity, er også stærkt utilfreds medkonkurrencevilkårene. CyberCitysadministrerende direktør, HenrikClausen, er ligeglad med, hvilketprisskilt der hænger på det rå kob-ber i andre lande, siger han. Det af-gørende er, at prisen i Danmark errigtig, altså i overensstemmelse medomkostningerne, og det er han ikkesikker på, at de er.

“Der er brug for en langt mere ak-tiv vagthund på området. TDC gørjo bare, hvad de kan komme afstedmed,” siger Henrik Clausen.

Tilbage står spørgsmålet om, hvor-vidt TDC bare er dygtigere end kon-kurrenterne. Senere på året afslø-res det, om det gamle monopoldumper priserne. For nu kan detkonstateres, at de hastigt er i færdmed at generobre monopolet.

TDC bliver mere og mere dominerende på markedet for bredbånd. Konkurrenten Telia mener, at det er til skade for de danske forbrugere, der reelt ikke har noget alternativ til bredbånd fra TDC.

Foto | Scanpix

Måske er TDC bare for dygtige i hvert faldvender monopolet tilbageKonkurrenterne anklager TDC for at dumpe priserne på bredbånd

Vi tilstræber reel

konkurrence, og

Telias beslutning

er ikke befordrende

1

PRADA · YVES SAINT LAURENT · DOLCE & GABBANA · ARMANI COLLEZIONI · YOHJI YAMAMOTO · HELMUT LANG · STELLA MCCARTNEY · VIKTOR & ROLF · TOD'S · CHANEL · HERMÈS

ØSTERGADE 38 · 1100 KØBENHAVN K · TLF. 33 11 55 55 · WWW.BIRGER-CHRISTENSEN.COM

PRADA STILETTER FRA 2.195,-


[email protected]

KURSER

AKTIER

INVESTERINGSFORENINGER

MaterialerNovozymes 137,63 -1,23 -18,45

IndustriNEG Micon 165,77 -0,87 -25,07Vestas Wind Systems 102,61 -3,10 -55,26Group 4 Falck 176,93 -0,56 -24,43ISS 227,08 -3,30 -44,40D/S 1912 A 40040,00 -950,24 -20,54D/S 1912 B 44196,95 -667,61 -21,51D/S Svendborg A 53066,67 -1344,68 -22,99D/S Svendborg B 57563,77 -818,79 -23,42DSV 170,79 -0,03 -15,52

KonsumentvarerCarlsberg A 303,17 -1,96 -2,31Carlsberg B 334,18 -2,93 -3,92Danisco 238,62 -3,90 -19,83

SundhedsplejeColoplast 547,28 3,23 -0,24William Demant Hld. 142,21 0,65 -34,07H. Lundbeck 204,38 4,77 -2,98Novo Nordisk 209,03 -8,92 -38,32

FinansDanske Bank 117,33 0,44 -13,13Jyske Bank 174,76 -1,65 -1,07Nordea 29,35 -0,28 -33,31Topdanmark 171,54 -7,96 -11,90

InformationsteknologiGN Store Nord 19,88 -0,31 -59,98

Telekommunikation serviceTDC 161,91 -3,10 -45,09

KVX-SELSKABER

Kurs +/- 1 dag +/-ult.01SundhedsplejeBavarian Nord. 69,62 0,91 -17,97Genmab 29,26 -0,52 -82,78NeuroSearch 52,21 -0,29 -58,98Pharmexa 44,14 -0,22 -59,64

InformationsteknologiDanware 137,67 0,00 -19,77Maconomy 4,85 -0,11 -62,98SimCorp 125,00 1,82 -43,64Danionics 21,20 -0,08 -72,28RTX Telecom 83,95 3,98 -5,95Thrane 105,00 0,00 40,71

MaterialerAuriga Ind. B 59,50 -0,33 4,48Brdr.Hartmann B 124,00 0,00 -0,54F.Junckers Ind. 73,85 0,00 14,05H+H International B 715,00 0,00 11,29Nation.Indust.B 87,00 0,00 -18,36SPG 150,00 0,00 15,38

IndustriBrd. Klee B. 590,00 0,00 -16,19Brdr. A&O Johan 375,00 0,00 7,14Consenta Hold. 68,00 0,00 -21,84Danske Trælast 115,42 -0,58 25,83DanTruck-Heden 91,61 0,00 -32,14DLH B 152,52 0,00 -9,42Expedit B. 119,00 0,00 -40,20FLS Industri B 79,84 -0,13 11,56FLS Industries A 80,00 0,00 33,33Flügger B 174,00 0,00 21,68Funki 10,00 0,00 -69,86Glunz & Jensen 90,00 0,00 0,86GPV Industri A 180,00 0,00 0,00GPV Industri B 99,00 0,00 -1,00Højgaard Hold.A 198,00 0,00 18,99Højgaard Hold.B 198,41 0,00 21,20Incentive 10,00 0,00 -2,72Migatronic B 100,00 0,00 0,00Monberg & Thor.B 360,00 0,00 7,46NKT Holding 59,08 0,99 -43,68Nord. Solar.ord 140,00 0,00 -8,87Nordisk Solar B 135,00 0,00 -3,57NTR Holding B 28,50 0,00 -45,03O. Arkil Hold B 525,00 0,00 -2,23Per Aarsleff B 195,00 0,00 16,89Potagua B 84,00 0,00 -3,30Randers Reb. H 55,00 0,00 -15,38Randers Reb.ord 140,00 0,00 0,00Randers Reb.præ 53,00 0,00 -24,29Rias B. 230,00 0,00 0,00Roblon B 520,00 0,00 -38,28Rockwool Int.A 105,00 -2,00 -13,93Rockwool Int.B 95,53 0,00 -19,96Samson Group 340,00 0,00 13,33Sanistål B 225,00 0,00 -2,17Satair 133,79 0,00 -4,44Satair, nye ex.udb 0,00Schouw & Co. 132,00 1,00 1,83Skako 55,00 0,00 -0,29Solar Hold.B 140,00 0,00 -12,50Spæncom A 400,00 0,00 -5,88Spæncom B 405,00 0,00 3,85Vejen Trælast 590,00 0,00 0,00VT Holding 225,00 0,00 44,95Wewers Teglværk 820,00 0,00 16,31Bioscan 3,38 -0,05 -32,40Color Print 148,00 0,00 -7,50F.E.Bording B 164,64 0,00 -34,14Realinvest.dk B 6,75 0,00 -17,68

SIS internation 239,79 0,00 6,57D/S Norden 388,92 0,00 47,25D/S Orion 7,50 0,00 -25,00D/S Torm 53,31 -1,12 15,97DFDS 134,58 -0,37 10,40Københavns Lufthavne 471,45 -3,47 -12,95Mols-Linien 105,61 1,35 -3,99SAS 45,00 -1,09 -15,43

ForbrugsgoderOBTEC 240,00 0,00 -9,43Bang&Olufsen B 150,10 -2,42 -23,93Bodilsen Hold. 52,00 0,00 -8,55Dantax B 100,00 0,00 25,00Denka Holding B 505,00 0,00 -23,48Egetæpper B 570,00 0,00 3,64G Falbe-HansenB 130,00 0,00 4,00G.Falbe-HansenC 130,00 0,00 30,00Gabriel Holding 230,00 0,00 -8,00IC Companys 28,50 0,00 -26,49ITH 70,74 0,00 51,41Julius Koch A. 0,00Julius Koch B. 200,00 0,00 0,00Kompan B 445,00 0,00 77,60AB B 6,50 0,00 -41,44AGF Kontraktfod 16,00 0,00 -20,40Brøndby IF B. 42,00 0,00 -31,51PARKEN 220,00 0,00 -2,48SIF Fodbold B. 20,00 0,00 -26,77Tivoli 1140,98 -36,10 -15,36Viborg Hånd..B 150,00 0,00 15,83AaB B 47,00 -2,00 -7,52Gyldendal A 185,00 0,00 -7,50Gyldendal B 170,00 0,00 -20,93Nørhaven B. 300,00 0,00 -0,99SDC DanDisc 17,90 0,00 -47,35Søndagsavisen 18,00 0,50 -41,80Andersen&Mart.B 22,00 0,00 17,65Andersen & Martini, nye 0,00Lastas 19,00 0,00 -19,93Wessel & Vett 215,00 0,00 -43,03

KonsumentvarerNowaco 305,00 0,00 20,41BHJ 124,46 0,00 9,33Bryggerigruppen 207,00 -1,45 4,47Harboes Bryg. B 475,00 0,00 14,46Hedegaard 305,00 0,00 6,64Korn- og Foder. 158,33 0,00 9,24U.I.E. 126,00 0,00 46,17U.P. 6,22 0,00 3,67UPAL 0,70 0,00 -11,39Ø.K. 141,05 -1,05 -24,50Aarhus Oliefabrik 308,11 -3,30 24,87

SundhedsplejeAmbu Internatio 356,32 0,00 -2,19Inv.sel30.4.92B 275,00 0,00 0,00

Radiometer B 290,11 0,28 11,28Torsana B 140,00 0,00 -50,00Chr.HansenHol.B 245,07 -2,63 19,86

FinansAmagerbanken 518,99 2,40 12,39Amtssparekassen 494,00 -1,88 23,64Bonusbanken 420,00 0,00 18,31DiskontoBanken 655,00 0,00 31,00Djurslands Bank 790,00 0,00 19,39Egnsbank Han He 225,00 0,00 2,27Forstædernes Bk 187,33 -0,45 12,98GrønlandsBANKEN 314,00 0,00 -1,44Hadsten Bank 455,00 0,00 10,61Hvidbjerg Bank 230,00 0,00 -8,00Haandværkerbank 510,00 0,00 2,00Kreditbanken 842,92 0,00 14,68Lokbk.Nsjælland 700,00 0,00 9,38Lollands Bank 500,00 0,00 4,17Lån & Spar Bank 220,00 0,00 2,33Morsø Bank 575,00 0,00 0,00Møns Bank 365,00 0,00 8,96Nat.Bk.Greece 0,00Nordfyns Bank 400,00 0,00 6,59Nordfyns Bank, nye 390,72 0,00Nordjyske Bank 580,00 0,00 9,56Nordvestbank 844,55 0,00 18,95Nørresundby Bk. 1140,98 0,98 20,10Ringkjøbing Bk. 922,58 0,00 16,62Ringkjøbing Landbo 719,92 0,00 19,82Roskilde Bank 820,00 0,00 8,80Salling Bank 312,00 0,00 13,45Skjern Bank 975,00 0,00 56,50Skælskør Bank 500,00 0,00 14,94Sparbank Vest 556,00 1,00 22,20Sparekas.Fåborg 800,00 0,00 7,18SparNordBank 321,16 1,15 -0,88Svendborg Sparekasse 554,00 0,00 8,63Sydbank 468,40 -0,92 9,02Totalbanken 465,00 0,00 7,87Tønder Bank 575,00 0,00 12,75Vestfyns Bank 368,00 0,00 9,04Vestjysk Bank 480,00 0,13 5,49Vinderup Bank 435,00 0,00 10,48Vordingborg Bk. 440,00 0,00 14,29Østjydsk Bank 300,00 0,00 -2,60Alm.Br.Ptb.B. 128,00 0,00 1,59Capinordic 2,51 0,06 -80,83Credit Innovati 3,40 0,00 -5,56Dantherm Holding 62,00 0,00 106,67Dk Kapitalanlæg 300,00 6,90 -30,31First Investm. 95,00 0,00 -3,52Greentech E.Sys 6,00 0,00 30,43Hellebæk F.stam 5600,00 0,00 -1,75Hellebæk Fabr.B 5500,00 0,00 -8,33Luxor B 312,00 0,00 9,47Olicom 5,30 -0,04 -38,87Regionalinv.Fyn 224,00 0,00 1,48

Small Cap Danmark 89,40 0,00 1,59Alm. Brand Skade. 73,50 0,00 -17,04Codan 121,75 -1,62 -0,64Skandia 15,69 0,64 -73,76Asgaard Devel. 14,00 0,00 -36,36Dan-EjendomHold 155,06 0,00 63,22FORAS Holding 44,94 0,00 28,00Jensen&MølI Inv 4500,00 0,00 21,62Jeudan 214,00 0,00 22,29Keops 3,25 0,00 -32,43Keop, nye x.udb 3,00 0,00Land & LeisureB 1,54 0,00 -24,88Land&Leisure A 1,50 0,00 -18,92Nordicom 143,83 1,83 -2,16Sjælsø Gruppen 235,00 0,00 -9,21Theod.Ejend.B 310,00 0,00 3,33TK Development 52,85 -0,70 -70,68Victor Int. 40,00 0,00 33,33

InformationsteknologiColumbus IT Partner 16,10 -0,13 -45,16EDB Gruppen 99,00 0,00 -8,81Chemitalic B 18,60 0,00 -31,11EuroCom Indust. 4,40 0,00 -25,17Topsil Semi. 0,75 0,00 -53,99

ForsyningHafslund A 34,40 0,00 24,32Hafslund B 18,00 0,00 -25,00NESA 2982,00 -9,00 77,72

Alfred BergDanmark 119,60 -2,55 -17,08Europa 73,00 0,00 -30,21Global 87,30 0,00 -33,10Norden 51,80 0,00 -26,63Rusland 81,95 -0,20 -2,30

Alm. Brand InvestGlob. Akt. 55,10 0,00 -28,92DK-Akt. 70,50 -0,52 -26,72Akt. Norden 57,30 0,00 -31,79IT 27,80 0,00 -48,21Eu. Akt 57,17 0,00 -28,37Miljø/Tek. 60,30 0,00 -46,35

BancoNordiske Aktier 5,63 0,00 -25,92Verden 8,15 0,00

BankinvestAltern. Energi 47,48 -0,22 -53,82Pens.Alt. Energi 49,94 -0,75 -52,68Biotekn. 45,85 0,02 -51,22Pens. Biotek. 48,36 0,07 -48,90Dk. Akt. 163,40 -4,21 -29,02Pens. DK Akt. 170,04 -3,18 -26,61DK. Small C.Ak. 55,63 0,00 -14,94Pens. Dk Small Cap 52,95 0,00 -18,54Europ.Akt. 102,51 -2,25 -33,35Pens. Europ. Akt. 104,82 -2,90 -32,84Fjernøsten 164,20 -2,88 -20,25Pens. Fjernøsten 179,50 0,00 -14,77Fri.&Underh. 84,70 0,00 -22,55Pens. Fri&Undeh. 87,18 0,00 -21,77Health Care 122,60 -2,34 -31,66Pens. Health Care 130,80 0,00 -27,33IT Aktier 20,00 -0,40 -51,28Pens. IT Aktier 22,59 0,00 -45,04Jap. Akt. 58,15 -0,07 -22,51Pens. Jap. Akt. 61,40 0,00 -21,05KFX Akt. 95,51 -1,63 -25,18Pens. KFX Akt. 97,10 0,00 -25,13kort.Obl. 161,82 0,72 2,87L.amerika 56,45 -0,15 -34,60Telemedia Akt. 22,21 -0,53 -46,38Thailand 68,50 0,05 14,57Pens.Thailand 68,75 0,00 10,62Udenl.akt. 77,34 -2,37 -41,55Pens. Udenl. Akt. 82,52 -1,88 -37,86Østeuropa 118,09 -2,21 0,22Pens.Telemedia Akt 86,17 0,00Pens. Latinamerika 79,15 0,00Pens. Østeuropa 91,40 -0,55

BG InvestAkkumuler 107,63 0,00 -12,32Aktier 47,07 -0,34 -30,65Bæredygtig Europa 108,04 -1,95Danmark 76,23 -1,95 -21,12Europa 57,00 -0,40 -30,22Health Care 66,30 0,00 -29,17IT 26,45 0,03 -46,46Norden 50,01 -0,56 -36,87Fjernøsten 79,00 0,00 -15,24Verden 60,00 -0,53 -27,56

Carnegie WorldwideEmergingGrow 36,94 -0,91 -39,44

Glo.Akt. 297,60 -0,80 -25,39Dk. Akt. 91,90 -0,91 -24,22

Danske InvestDanmark 91,24 -1,84 -24,93Biotek. 40,35 0,04 -52,61Classic 60,55 -0,60 -29,07Europa 70,55 -1,57 -30,25Fjernøsten 62,00 -0,71 -15,54Internet 18,19 -0,50 -37,83IT-Infrastruk. 9,13 -0,16 -60,56Japan 75,87 0,00 -21,17Eu.Stock50 71,59 -1,25 -35,62Latinamerika 71,54 -0,53 -36,97Nye Marke. 103,60 -1,40 -15,64Stabil 480,76 0,69 3,84Stockpick. 46,49 -0,09 -30,50Sundhed 81,00 0,00Teknologi 32,76 -0,16 -49,53USA 63,53 -0,66 -32,41Verden 83,97 -0,99 -30,11Vision 45,73 -0,87 -34,67ØstEuropa 124,74 -1,42 5,42

Egns-InvestAkk. 258,70 0,00 4,95Danmark 100,70 0,00 -25,30Norden 61,10 -1,20 -31,66Europa 128,95 -2,45 -36,35Østen 112,20 0,00 -16,64USA 56,40 0,00 -34,57Pension K.Obl PAL 105,70 0,00 4,86Pension L.Obl PAL 105,90 0,00 6,54

Gudme RaaschouHealthCare 103,39 0,00 -35,79Technology 20,50 -0,20 -57,13Selection 44,90 0,00 -37,40

Jyske InvestUSA Akt. 65,45 0,00 -34,06Bio.Medici. 56,45 0,00 -37,85Favorit Akt. 50,00 0,00 -34,37Latinamer. 75,35 0,00 -39,18Østeuropa 76,14 -0,01 -1,65IT Aktier 26,68 -0,05 -47,07Danske Akt. 71,25 0,00 -26,69Nord. Akt. 53,90 0,00 -36,43Eu.Akt 63,35 -1,20 -34,89Glo.Akt. 53,21 -0,41 -33,74Højvækst. 112,09 -0,56 -24,78Jap.Akt. 58,00 0,00 -20,38Fjernøst 101,70 -1,50 -18,38Obl.,Akk. 189,00 0,00 3,62Akt. Pens(PAL) 53,75 -0,59 -32,09

Lån&Spar RationelDanmark 158,23 1,23 -25,78Europa 144,40 0,00 -32,11Teknologi 25,20 0,00 -48,25Verden 200,50 0,00 -35,93Akkumul. 283,62 0,00 3,44

MidtinvestAfd. II 171,71 -3,49 -30,29Afd. 7 97,40 0,00 -23,25

NielsenGlobal Value 90,35 0,00

Nordea InvestAktier 82,87 -1,23 -33,66Akku. 302,65 -1,37 -3,38Danmark 94,96 -2,61 -27,33Europa 70,53 -1,78 -33,97e-Business 17,68 0,02 -47,24Fjernøsten 64,94 -1,00 -21,61Futura 47,00 -0,66 -41,01Health Care 57,78 -0,44 -30,88Japan 56,80 0,70 -21,41USA 76,92 -0,49 -34,53Verden 72,45 -0,84 -33,02World 240,90 -2,15 -32,79

Nykredit Invest3 Glo. Akt. 51,40 0,00 -33,594, Vækstakt. 28,63 0,00 -47,66

SEBinvest1,Eur. Akt. 74,20 0,00 -32,553, He. Hv. Fa.v. 63,11 0,00 -32,144,Em. Ma. ØstE. 74,10 0,00 -1,335,EUR. S. C. 36,01 0,01 -43,736,Nord. S. C. 35,40 0,00 -36,567,Danske A. 78,50 0,00 -19,409,Internet 10,11 -0,17 -49,9010,Vækst 27,50 0,00 -46,7111,Pension2010 79,60 0,00 -19,6912,Pension2020 76,00 0,00 -21,8113,Pension2030 66,40 0,00 -27,27

SparinvestCum..akk 115,00 0,00 0,67KFX akt. 127,03 -3,17 -27,28Dk.P.Bank 275,40 0,60 12,28Fjernøsten 125,00 0,00 -20,18Value akt. 207,40 -0,67 -13,21Glo.Vækstm.(PAL) 67,80 0,00 -19,19S&P 50 67,70 0,00 -32,10Eurostoxx 50 140,62 0,00 -34,77

SydinvestIT 8,97 -0,30 -51,57e-Business 11,80 -0,10 -52,23Verden 63,65 -0,59 -32,65Danmark 93,70 0,00 -26,10Euroland 70,75 0,00 -32,81Europa 47,38 -0,97 -35,10Latinamerika 85,25 -2,25 -33,24Fjernøsten 111,00 0,00 -8,19Mega Trends 60,94 -0,31 -33,51

ValueinvestBlue Chip Value 93,15 0,00 -18,29Global 103,30 -0,20 -14,13Japan 98,55 0,00 -6,56

XtraMarked

BankinvestAlm. Bolig 104,60 0,00Lange Danske Obl 109,73 0,16Udenlandske Obl. 125,75 0,40Indeks Obl. 113,15 -0,11Korte Danske Obl. 103,74 0,09Korte Dk Ob.P&E 104,52 0,02Lange Dk Ob.P&E 105,88 0,24Højrentelande 99,13 0,55

Dexia P-HDk.Obl.3-4 år 102,31 0,51Dk.Obl.6-7 år 102,20 0,00

Egns-InvestGlobal IT 31,10 0,00Global Bio. & Medicin 47,40 0,00Afd. Børn & Unge 96,70 0,00Højrente Korte Obl. 105,36 0,23Pension 63,50 -0,80Indeksobligationer 110,30 0,10Lange Obligationer 105,52 0,57

MidtinvestObligationer 112,00 0,04Europa 178,38 -3,32Korte Danske Obl. 105,80 0,10Fjernøsten 119,00 -1,30Lange Danske Obl. 102,98 0,08Teknologi 23,73 0,00

Nykredit InvestKorte Obligationer 105,40 0,00Lange Obligationer 107,77 -0,03

SparinvestPantebreve udbytte 200,80 0,00Europæiske Obl. 101,40 0,00Korte Obligationer 118,77 0,27Lange Obligationer 113,56 0,26Danske Obligationer 112,90 0,10Nye Obligationsmark. 102,90 0,00Sirius - Focus, USD 0,00Sirius - Focus, EUR 88,30 0,00F-o-F Securus EUR 98,30 0,00F-o-F Procedo EUR 0,00

Unoterede

Alfred BergDanske Obligationer 106,00 0,11 -0,09High Yield Obligationer 98,69 0,25 -5,11

Alm. Brand InvestDanske obligationer 105,90 0,10 -0,94Pantebreve 103,60 0,00 -1,61Senior 102,30 0,10 -0,58StockPicking -1,30Obl. PAL 107,40 0,20Mix PAL 88,70 -1,20Gl.Ak.Pens.PAL 54,90 -0,90IT PAL 28,20 -0,80

BancoHuman, Dk. Obl. 10,53 0,01 -0,38

BG InvestKorte Obligationer 108,08 -0,02 -0,96Almene Boligorg. 100,35 0,10 -0,88Danske Obl. 104,65 0,10 0,26Globale Aktier 52,25 -0,40 -30,30Fonde 102,45 0,00 -0,05Internationale Obl. 98,15 0,00 -3,77Indeks Obligationer 106,90 -0,10 1,57Obl. -4 Udb. 108,00 -0,20 0,11Pensionsobligationer 109,40 0,10 -0,55Erhv. Danske Aktier 88,55 -2,10 -22,99Erhv. IT 26,05 -0,30 -46,47Erhv. Danske Obl. 106,75 0,00 -0,26

Erhv. Euro. Aktier 58,60 -1,00 -27,80Erhv. Kommuner 4 103,50 0,25 0,71Erhv. Kommuner 5 105,75 0,00 -0,11Int. Erhvervsobl. 102,65 -0,25 2,39

Carnegie WorldwideDanske Obligationer 105,41 0,00 0,72

Danske InvestAlm.bolig korte Obl. 102,15 0,00 -0,34Alm.bolig mellem Obl. 103,25 0,10 0,00Korte Danske Obl. 102,98 0,10 -0,50Dannebrog 99,53 0,05 -0,85Lange Danske Obl. 101,95 0,00 -0,29Højrente 105,65 0,00 -0,33International 93,75 0,15 -6,02Euro-obligationer 105,35 0,25 -1,08Indeksobligationer 55,50 -55,50 -49,77Europaindeks 200,55 -3,30 -30,30Verdensindeks 172,95 -1,40 -30,12Pens. lange obl. 108,05 -0,15 3,65Engr. Eu. Kre.obl. 10675,00 15,00 0,71Engr. Eu. S/M Cap 6767,30 -82,20 -23,75Engr. DK Small Cap 7653,40 -48,00 -8,34Engr. Eu.Glo. Emer. 9430,20 -121,20 -18,35Engr. Global Bonds 10035,00 27,00 -5,77Engr. Inter. Bonds 9955,00 31,10 -1,19Engr. Latinamerika 6501,90 -73,10 -37,78Engr. Tech-Gazeller 1307,00 -40,00 -61,27Erh. Danske Aktier 88,55 -2,10Erh. Euro Kred. Obl. 10683,50 -36,50Erh. Europ. Aktier 58,60 -1,00Erh. Globale Aktier 52,25 -0,40Erh. Kommuner 4 103,25 0,00Erh. Kommuner 5 105,75 0,00Erh. Mellemlange Obl. 10682,00 3,00 3,71

Dexia P-HDk.S.Cap Akt. 112,80 0,20 -9,48Teknologi 14,34 -0,32 -58,89

Gudme RaaschouEu. Bonds 109,90 0,00 1,71High Yield 97,10 0,10

Jyske InvestKorte Obligationer 102,90 0,20 0,44Lange Obligationer 109,05 -0,20 1,25Obligationer og Aktier 103,30 -0,60 -22,80Indeksobligationer 109,90 -0,30 2,42Nye Obl.mark. 129,90 -0,20 -6,38Obligationer Erhverv 109,40 -0,20 1,06Obligationer Pension 109,70 -0,20 0,87Int. Obl. 0,00Virksomhedsobl. 100,50 -0,15 0,10

Kaupthing InvestNordiske aktier 0,98Islandske Obl. -0,53

Lån&Spar RationelMixinvest 78,42 0,00 -14,88Korte Obligationer 103,88 0,06 4,04Obligat. 94,07 0,13 0,25Nordamerika 85,88 0,00Dk Aktier 78,38 0,00

Merchant InvestFokus Eur. Obl. 1082,50 1,00 1,31Nordiske Aktier 8025,00 -160,00 -34,22

Fokus Danske Aktier 8375,00 -100,00 -9,70Danske Aktier 9450,00 -275,00 -23,17Europæiske Aktier 6675,00 -125,00 -28,80Globale Aktier 6900,00 -75,00 -30,13Global Bonds 9925,00 437,50 -6,81Int. Bonds 9887,50 45,00 -2,35DK Small Cap 7550,00 -50,00 -9,58Euro. Ejend. 9475,00 -75,00 1,34Euro. S/M Cap 6675,00 -50,00 -24,79Mellemlange Obl. 10657,00 6,00 3,47

Nordea InvestDanBonds 104,90 0,00 -0,85Direct 103,90 0,20 0,10Lange Obligationer 106,50 0,00 -1,30InterBonds 112,70 0,20 -2,84EuroBonds 105,60 0,00 -1,31High Yield Bonds 90,70 0,20 -6,40Balance 160,40 0,00 -20,75Indeksobligationer 119,80 0,10 2,66Østeuropa 180,30 1,10 -0,72Europa Small Cap 64,40 -0,20 -43,71Nordic Small Cap 80,70 -0,30 -25,48IT 17,70 -0,30 -49,72Sp. Internationale akt. 152,92 0,78 -33,65Sp. Europæiske akt. 181,05 0,28 -32,49Sp. Amerikanske akt. 108,23 0,37 -35,65Sp. Japanske akt. 89,16 1,06 -21,31Sp. Investment Grade 104,83 0,21 0,54Sp.Corporate Bonds 104,46 0,20 4,46Engr. Fjernøsten 92,69 -1,15 -21,13Engr. Europa 156,12 0,01 -32,70Engr. Europa Sm. Cap 77,40 0,09 -42,08Engr. Danmark 115,32 0,45 -26,11Bolig I 100,62 0,06 -1,63Bolig II 102,59 0,07 0,26Kommune I 102,52 0,06 -1,50Kommune II 103,04 0,12 -1,32

Nykredit InvestAlmene Bolig Inv. A 100,77 -9,48 -0,93Almene Bolig Inv. B 101,63 0,37 -1,01Engr. EuroKredit 101,64 0,21 -7,06

SEBinvestLange Danske Obl. 97,40 -0,34 0,05Korte Danske Obl. 102,80 0,03 -1,67Inst. Verden 6599,00 -153,00 -28,80Inst. Alpha 7285,00 -227,00 -32,34Inst. Eur. Small Cap 6922,00 -77,00 -42,23Inst. Japan 5877,00 -39,00 -17,35Inst. Kredit 10121,00 16,00 -5,39Inst. Amt. & Kom. 10054,00 9,00 -1,49Inst. Europe 1043,00 -42,00 -30,56Inst. High-Yield 9650,00 -50,00Inst. US Small Cap 4271,00 -46,00 -38,21Inst. US Large Cap 4254,00 -73,00 -30,22

SparinvestBolig 0,12Indeksobligationer 144,00 -0,10 2,93

SydinvestDannebrog 109,90 0,10 -1,04Danrente 104,40 0,00 -0,19International 111,90 -0,10 -3,12Højrentelande 103,00 -0,10 -5,03Erhvervsobl. 79,25 0,00 -14,65Dannebrog Pens. 107,70 0,30 2,23Dannebrog Erhv. 107,65 0,15 2,04

DAGENS STØRSTE STIGNINGER

Kurs +/- pct. +/-ult.01

DAGES STØRSTE FALD


DAGENS MEST OMSATTE


FORKLARINGER

Aktier / InvesteringsforeningerKurs: Kurs alle handler kl. 17. +/-1 dag: Ændring iforhold til sidste børsdag; skal være handlet 2 påhinanden følgende dage.. +/-Ult.: Procentvis ændringsiden årsskiftet.Dagens største stigninger / FaldUdvalgt blandt papirer, der er handlet to på hinandenfølgende børsdag. ObligationerRente: Effektiv rente efter 45 pct. skat.

185

190

195

200

205

210KFX-index

Seneste 30 børsdage640

660

680

700

720

740Aktiemarkedets værdi


160

180

200

220

240KVX-index


160

165

170

175Total-index

Seneste 30 børsdage

ØVRIGE SELSKABER

Kurs +/-1 dag +/-ult.01

Kurs +/- 1 dag +/-ult.01 Kurs +/- 1 dag +/-ult.01 Kurs +/- 1 dag +/-ult.01 Kurs +/- 1 dag +/-ult.01 Kurs +/- 1 dag +/-ult.01

KFX-AKTIER

Kurs +/-1 dag +/-ult.01 Kurs +/-1 dag +/-ult.01

TEKNISK PRODUKTION:

INVESTERINGFORENINGER

Kurs +/- 1 dag +/-ult.01

Kurs +/-1 dag +/-ult.01 Kurs +/-1 dag +/-ult.01RTX Telecom 83,95 4,98 -5,95Skandia 15,69 4,25 -73,76Søndagsavisen 18,00 2,86 -41,80Capinordic 2,51 2,45 -80,83H. Lundbeck 204,38 2,39 -2,98Dk Kapitalanlæg 300,00 2,35 -30,31NKT Holding 59,08 1,70 -43,68SimCorp 125,00 1,48 -43,64Bavarian Nord. 69,62 1,32 -17,97Mols-Linien 105,61 1,29 -3,99

Topdanmark 171,54 -4,43 -11,90Novo Nordisk 209,03 -4,09 -38,32AaB B 47,00 -4,08 -7,52Tivoli 1140,98 -3,07 -15,36Vestas Wind Systems 102,61 -2,93 -55,26D/S Svendborg A 53066,67 -2,47 -22,99SAS 45,00 -2,36 -15,43D/S 1912 A 40040,00 -2,32 -20,54Maconomy 4,85 -2,22 -62,98D/S Torm 53,31 -2,06 15,97

Novo Nordisk 209,03 -4,09 -38,32Danske Bank 117,33 0,38 -13,13Carlsberg B 334,18 -0,87 -3,92TDC 161,91 -1,88 -45,09ISS 227,08 -1,43 -44,40Danisco 238,62 -1,61 -19,83Vestas Wind Systems 102,61 -2,93 -55,26Nordea 29,35 -0,94 -33,31H. Lundbeck 204,38 2,39 -2,98Group 4 Falck 176,93 -0,32 -24,43

Tlf.: 33 41 11 11 www.bonnierfinans.dk

KURSER

[email protected]


3,3

3,4

3,5

3,6

3,7

3,8Et-årig flexrente


26

27

28

29

30Nordsøolie


101

102

103

1045 pct. statslån 2013

Seneste 30 børsdage0,970

0,975

0,980

0,985

0,990Dollar pr. Euro


Euro 743,23 0,02 743,57US-dollar 756,47 -0,36 840,95Pund 1176,56 -1,83 1218,57Svenske kr. 81,82 0,20 79,89Norske kr. 100,57 0,01 93,24Island kr. 8,61 0,04 8,17Schweiz fr. 507,36 0,29 501,63Can. dollar 483,72 -1,12 528,67Yen 6,1600 0,0290 6,4084Aus. dollar 418,93 -3,85 429,56N.Z. dollar 365,94 -3,36 349,42Estl. kroon 47,50 0,00Letl. lats 1248,08 0,25Lita. litas 215,27 -0,01Pol. zloty 186,80 -0,18Cze.koruna 24,05 0,01Ung. forint 3,08 0,00 3,03H.K. dollar 96,99 -0,05 108,10Sing.Dollar 427,64 0,19 455,62SDR 998,24 0,22 1053,44

NEW YORK

7000

7500

8000

8500

9000Dow Jones


NASDAQ

1100

1200

1300

1400Nasdaq Composite


3Com 4,10 2,50 -35,74Adaptec 5,75 5,31 -60,34Adobe Systems 23,49 3,53 -24,35Amazon.com 18,95 2,05 75,14Apple Computer 16,07 4,08 -26,62Applied Material 15,23 6,13 -62,02Biogen 35,94 0,98 -37,33Biomet 30,37 2,26 -1,72Broadcom 12,19 3,92 -70,17Cisco Systems 10,93 3,21 -39,65Citrix Systems 7,59 2,59 -66,50Cnet Networks 1,65 13,01 -81,61Commerce One 3,06 -0,33 -14,29Compuware 4,48 6,87 -62,00Comverse Tech 7,55 2,46 -66,24Concord EFS 13,98 0,22 -57,35Dell Computer 29,19 1,85 7,40DoubleClick 6,70 5,15 -40,92Earthlink 5,52 2,22 -54,64Ebay 62,41 2,01 -6,71Electronic Arts 64,53 1,70 7,64Foundry Networks 7,15 4,52 -12,28Imagex.com 0,00 -100,00 -100,00Infospace.com 7,04 4,61 243,41Inktomi Corp. 0,42 5,00 -93,74Intel Corp. 17,07 4,09 -45,72JDS Uniphase 2,25 9,22 -74,08Microship Tech 24,51 8,17 -36,73Microsoft Corp 52,91 1,61 -20,14Millennium Pharma 7,59 0,94 -69,03Network Appliance 9,24 3,59 -57,75Northwest Airlines 6,93 1,02 -55,86Novell Inc. 2,36 3,51 -48,58Nvidia 11,35 6,27 -83,03Oracle Corp. 10,02 0,60 -27,44PACCAR Inc. 43,21 0,93 -34,15PanAmSat Corp. 19,91 2,63 -9,00Peoplesoft 17,63 3,52 -56,14Priceline.com 2,27 6,07 -61,00QLogic Corp. 34,35 3,09 -22,83Qualcomm. 34,01 0,95 -32,65Razorfish 1,43 2,14 -78,33Realnetworks 3,80 5,56 -36,03Red Hat 4,66 4,48 -34,37Redback Networks 0,51 2,00 -87,09RSA Security 4,40 11,39 -74,80Sportsline.com 1,27 1,60 -56,51Starbucks Corp. 23,76 1,11 24,72Sun Microsystems 2,76 2,60 -77,56Sycamore Networks 2,56 1,59 -52,24Symantec 39,57 1,38 -40,34Synopsys, Inc. 37,91 3,16 -35,82Tellabs, Inc. 7,50 7,30 -49,87USA Networks, Inc. 26,07 4,41 -4,54Veritas Software 15,42 3,14 -65,60Verisign 8,09 1,77 -78,73Vignette Corp. 0,94 13,12 -82,50Western Wireless 3,05 7,02 -89,20Yahoo.com 14,88 4,06 -16,12

LONDON

3600

3800

4000

4200FTSE 100


Allied Domecq 376,64 1,79 -9,04Abbey National 637,80 3,96 -35,05Amersham 569,37 1,67 -14,27Arriva 305,25 1,50Astra Zeneca 2311,17 0,49 -25,45BAA 570,50 2,79 3,15Barclays 429,35 -0,21 -81,12British Airways 127,00 0,79 -35,45BP Amoco 400,04 1,92 -25,00British Energy Plc 10,50 15,38 -95,44British Land company 452,98 0,00B Sky 591,06 0,18 -21,62BT Group 178,64 -1,85 -29,41Cadbury Schweppes 424,00 2,11 -3,52Cable & Wireless 143,26 0,18 -56,65Capita Group 225,00 1,35 -53,95Compass Group 287,00 2,41 -44,21Daily Mail 542,50 0,46Emap 716,00 -1,24 -1,92EMI Group 190,25 2,70 -47,01Eurotunnel 46,65 0,32 -32,59Exel Plc. 654,88 1,30 -16,51Granada 73,00 1,74 -49,09Glaxo SmithKline 1213,57 -0,77 -29,56Hilton Group 173,00 1,47 -18,57HSBC Holding 704,00 1,08 -12,67ICI 225,96 4,13 -40,273i Group 500,50 2,14 -41,70Invensys 62,91 2,71 -47,38Kingfisher 214,60 -1,45 -46,16Land Securities 767,47 1,05 -1,80LLoyds 551,87 1,54 -26,10Manchester United 105,00 2,94 -27,59Marks & Spencer 351,23 0,57 -2,97National Power 100,00 0,00 -50,46Old Mutual 78,48 0,94P & O 183,00 0,00 -22,69Psion 45,00 2,27 -46,43Pearson 662,00 2,64 -16,46QXL.COM 0,54 8,00 -78,40Rank Org 287,00 1,77 24,65Royal Bank of Scotland 1462,40 -0,04 -12,61Rolls Royce 100,25 0,50 -39,79Royal & Sun Alliance 108,00 4,35 -72,74Rentokil Initial 219,69 -0,59 -20,24Reuters Group 183,50 3,09 -73,10SA Breweries 435,75 0,87 -6,89Safeway 213,90 -1,54 -33,16Sainsbury 274,50 -0,90 -25,31Scottish Power 348,17 -1,09Shell 393,01 3,15 -16,89Smith & Nephew Plc 390,75 -0,32 -5,79Std. Chartered Bank 720,00 0,42 -12,37Tate & Lyle 333,69 -0,39Tesco 197,12 -2,90 -20,69Telewest Comm. 1,34 3,88 -97,84Unilever 611,30 5,76 8,44Vodafone Group 102,55 2,04 -42,95Whitbread 539,00 -0,19 -1,82

STOCKHOLM

420

440

460

480

500

520OMX


ABB 11,50 7,48 -88,61Active Biotech 30,00 0,00Akzo Nobel 245,00 -6,49 -47,87Allgon 13,60 4,62 -76,95Assa Abloy 87,50 3,55 -42,05AstraZeneca 336,00 0,90 -30,15Atlas Copco A 184,00 0,00 -21,54Autoliv 176,00 2,03 -16,19Carnegie & Co. 52,00 -4,59 -60,31Cell Network 0,52 4,00 -84,00Cloetta Frazer A 172,00 1,18 -0,58Custos A 137,50 1,10 -31,76Electrolux 140,00 4,87 -10,54Ericsson 7,35 7,30 -87,11Europolitan Hold. 42,50 6,25 -39,29Föreningssparbanken 98,00 0,51 -24,62Gambro 43,00 7,50 -34,35Hennes & Mauritz 171,50 1,18 -20,97Hexagon 131,50 6,48 -0,38Höganas 139,50 1,82 -14,68Holmen 223,50 3,47 -6,29Hufvudstaden A 25,50 2,00 -3,04Industrivarden A 94,00 4,44 -42,86Intentia Int. 18,00 2,27 -71,88Investor B 51,00 3,24 -55,46Invik & Co. 230,00 1,55 -60,28Kinnevik 88,50 6,63 -46,69Lundbergforetag. 172,00 2,08 8,86Lundin Petroleum B 6,10 0,00Maxim Pharma. 25,30 5,42 -65,10Modern Times Group 91,50 3,39 -60,39Nokia 154,00 3,70 -42,32Nordea 36,10 3,14 -34,95Observer 38,00 1,33 -44,93OM Gruppen 48,20 2,77 -65,07Oresund Invest. 290,00 -1,02 -7,94PerBio Science 104,50 -0,48 -38,71Pharmacia Corp. 396,50 2,45 -13,05Proffice 21,00 5,00 -45,45Saab 85,00 0,00 -14,57Sandvik 213,00 1,43 -5,12SAPA 159,50 0,63 10,76SAS Sverige 54,50 2,83 -19,85Scania B 142,00 5,19 -26,04S-E Banken A 79,00 3,27 -17,28Securitas 121,00 1,26 -39,20Skandia Forsakring 20,50 21,30 -73,03Skanska 45,40 4,85 -33,72SKF B 226,00 1,57 9,71Song Networks 0,67 4,69 -92,51Svenska Handelsbanken 113,00 1,80 -26,62Swedish Match 69,00 2,22 24,32SwitchCore 4,89 5,16 -61,19Tele2 211,50 7,63 -44,05Telelogic 5,85 7,34 -28,66Telia 29,80 0,00 -36,19Trelleborg B 72,50 2,84 -9,94Volvo B 137,00 3,01 -22,16Wihlborg B 72,00 1,41WM-data 9,65 4,89 -63,31

FRANKFURT

2600

2800

3000

3200

3400DAX


Aach. Münch. Beteilig. 62,30 0,48Adidas Ag 77,12 -0,08 -8,52AGIV 3,80 -0,78 -57,54Allianz-Hold. 104,30 2,76 -60,79Babcock Börsig 0,39 0,00Bankges. Berlin 1,66 -1,19BASF 37,11 2,51 -11,11Bayer 19,20 4,12 -46,37Beiersdorf 108,65 1,52 -14,78Bilfinger & Berger 17,25 2,68 -31,00BMW 34,45 -1,01 -12,01Cinemaxx 1,66 -14,87 -62,70Commerzbank 7,00 2,94 -59,93Continental 13,87 1,24Daimler-Chrysler 34,45 -0,14 -28,75Degussa-Huels 26,30 -0,75Deutsche Bank 43,60 6,99 -45,09Deutsche Post 9,75 -0,51Deutsche Telekom 11,67 5,90 -39,53DLW 4,80 0,00Dyckerhoff 11,50 9,52 -52,08E.ON 46,48 2,72 -20,11FAG Kugelfischer 12,50 0,16 4,25Gerresheimer Glas 0,00 -100,00 -100,00Goldschmidt Th. 26,45 0,57Hannover Rückvers. 22,40 -0,44Heidelberg Druck. 25,10 0,88 -40,87Heidelberg Zement 36,79 1,55 -31,87Henkel 62,80 2,10 -0,32Hoechst 41,00 -3,94 -18,49Hugo Boss 9,20 0,00Hypovereinsbank 12,89 -1,00 -62,44IG Farbenindustrie 0,25 0,00 -59,68IKB Deutsche Ind. 12,75 0,39Infineon 9,55 1,60Intershop 0,72 -1,37 -48,20IWKA 10,80 1,03 -19,28Karstadt 18,80 6,21 -57,66Klöckner 8,00 -0,62 -55,08Klöckner Humboldt-Deutz 1,75 -5,91Küehne & Nagel 57,00 -2,06 4,59Kugelfischer 12,50 0,16 4,25Linde 37,15 -0,48 -18,35Lufthansa 11,42 1,96 -22,99M.A.N. 11,38 -0,78 -52,08Metallgeselschaft 6,32 -1,10 -32,41Metro 23,13 -0,56 -41,96Mobilcom 5,15 4,04 -78,82Phil.Holzmann 0,00 -100,00 -100,00Phoenix 6,50 2,36Porsche 470,00 0,43Puma Sport 65,05 2,93Rheinmet Berlin 16,28 3,50 -21,20SAP AG 78,00 6,70Siemens 45,49 7,09 -38,82Südzucker 13,71 0,22 -13,50Thyssen Krupp 10,55 -1,31 -35,63Varta 18,35 0,00 26,55Volkswagen 36,45 0,69 -30,57Wella 52,00 1,72 -4,06

VALUTAKURSER

Kurs +/- 1 dag +/-ult.01

Danske Stat6 INK St.lån 02 100,04 4,518 INK St.lån 03 102,34 -0,06 3,375 INK Stgb 03 101,70 3,294 INK Stgb 04 100,89 0,05 3,547 INK St.lån 04 106,89 0,04 3,555 INK St.lån 05 103,36 0,03 3,708 INK St.lån 06 112,79 0,05 3,867 INK St.lån 07 112,73 0,13 4,144 INK St.lån 08 98,42 0,09 4,316 INK St.lån 09 108,90 0,11 4,496 INK St.lån 11 109,09 0,04 4,745 INK St.lån 13 101,38 0,14 4,847 INK St.lån 24 123,60 0,01 5,18BRFkredit6 111.s. 19 101,89 5,845 111.s. 19 98,50 5,32Realkredit Danmark6 23C s. 26 101,50 0,05 5,957 23C s. 26 104,35 6,66DLR Kredit6 43.s.A 29 100,28 6,115 43.s.A 29 96,50 5,46Nykredit7 03A. 32æ 32 102,59 0,01 6,916 03A . 32 99,69 0,02 6,17Kommunekredit4 67s St.lINK 05 99,68 -0,01 4,114 68s.Stl. INK 05 100,00 3,994 63s.St. INK 04 100,50 0,09 3,574 303sSt.l.INK 03 100,07 3,49

OBLIGATIONER

Kurs +/- 1 dag rente

US Treasury10-årig 103,22 -0,27 3,9730-årig 105,14 -0,28 5,03

Tyskland10-årig 103,44 -0,37 4,55

Frankrig10-årig 100,79 -0,37 4,65

Holland10-årig 102,77 -0,40 4,63

Japan10-årig 100,63 0,04 1,03

Sverige10-årig 102,77 0,00 5,14

Norge10-årig 98,55 0,00 6,22

Finland10-årig 105,25 -0,10 4,73

UDENLANDSKE

Kurs Eff. rente

Guld (USD/troy ounze)New York 317,74 -0,60London 316,15 -1,45

Sølv (USD/troy ounze)New York 5,15 0,00London 4,51 0,01

Råolie (USD/tønde)Brent 25,22 -0,04West Texas 26,61 -0,17Dubai 24,40 -0,28

KaffeNew York (cent/pund) 62,40 -0,50London (dollar/ton) 674,00 4,00

KakaoNew York (dollar/ton) 1922,00 29,00London (pund/ton) 1312,00 8,00

SukkerNew York (cent/pund) 7,45 -0,09London (dollar/ton) 202,50 -0,50

RÅVARER

Kurs +/- 1 dag

TEKNISK PRODUKTION:

3M 127,21 1,16 7,61Advanced Micro Devices 6,19 6,17 -60,97AOL TimeWarner 14,34 -0,62 -55,33American Express 35,91 2,81 0,62American International 64,93 0,78 -18,22Analog Devices 27,82 8,63 -37,33Astra Zeneca 36,54 0,38 -21,59AT & T 13,18 1,62 -27,34Bank of America 70,36 1,32 11,77Bank One Corp. 39,40 0,48 0,90Boeing Co 29,97 0,91 -22,72BP Amoco 37,67 2,42 -19,01Coca Cola Co 46,75 0,80 -0,85Colgate Palmolive 55,87 0,32 -3,26Computer Associates 15,10 4,28 -56,22DaimlerChrysler 33,92 -1,62 -18,60Dow Chemical Co 25,77 -0,43 -23,71Dow Jones & Co. 34,96 -0,79 -36,12Dun & Bradstreet 36,10 0,81 2,27Eastman Kodak 33,25 -2,75 12,98Eli Lilly & Co 56,55 0,30 -28,00Ford Motor Co 8,50 1,80 -45,93General Dynamics 79,23 0,96 -0,51General Electric 25,52 -1,28 -36,33General Motors 32,96 -2,28 -32,18Gillette Co 30,10 4,59 -9,88Goldmann Sachs 71,94 -0,59 -22,44Goodyear Tire 8,42 -4,54 -64,64Harley-Davidson 53,04 0,53 -2,34Hewlett-Packard 15,45 3,00 -24,78Hilton Hotels 12,18 -0,90 11,54Honeywell Int. 24,05 0,29 -28,89IBM 78,37 2,12 -35,21Johnson&Johnson 57,30 1,87 -3,05JP Morgan Chase 21,00 2,64 -42,23Kellogg Co 32,93 -0,21 9,40KMart 0,65 -5,80 -88,10Lexmark Int. 59,42 2,43 0,71McDonald’s Corp 18,10 -1,74 -31,62Motorola Inc 8,90 0,23 -40,75Natl. Semiconduct 13,61 4,77 -55,80Nike Inc. 47,01 1,60 -16,41Nokia 16,78 2,63 -31,59Novo-Nordisk A/S 28,15 -0,53 -29,80Pepsico Inc. 43,93 0,62 -9,78Pfizer Inc. 31,64 1,25 -20,60Pharmacia Corp. 42,95 1,25 0,70Philip Morris 41,75 -0,71 -8,94Rockwell Intl 16,81 1,57 -5,88Tele Danmark A/S 10,78 2,28 -38,75Texas Instruments 15,56 3,39 -44,43Toys R Us Corp 10,00 -0,10 -51,78Union Pacific 60,72 1,52 6,53Unisys Corp 8,54 1,67 -31,90US Bankcorp 21,13 1,20 0,96Viacom 45,23 2,77 2,45Wal-Mart Stores 54,53 -3,44 -5,25Walt Disney Co 16,96 1,25 -18,15Wells Fargo & Co. 50,81 1,32 16,94Xerox Corp 6,12 1,66 -41,27

(USD/tønde)

OBL.

Kurser kl. 18. Kurs +/-1 dag +/-ult.01 Kurser kl. 18. Kurs +/-1 dag +/-ult.01 Kurs +/-1 dag +/-ult.01 Kurs +/-1 dag +/-ult.01 Kurser kl. 18. Kurs +/-1 dag +/-ult.01

DE EUROPÆISKE AKTIEMARKEDERsteg, og også i Danmark vendte optimis-men tilbage efter en tirsdag, hvor det to-neangivende danske KFX-indeks oplevedesit syvendestørste fald nogensinde.

Onsdag vandt indekset, der inkludererde 20 mest omsatte hjemlige aktier, 2,1procent på en dag, hvor Danske Bank ogNovo Nordisk fortsat tiltrak sig opmærk-somhed efter regnskaberne – med hver sitresultat.

I Europa vandt de 300 største virksom-heder 2,5 procent på gode nyheder fra bå-de fødevarekoncernen Unilever og Alca-tel, der producerer teleudstyr. Begge sel-skaber har haft held med at begrænse de-res omkostninger.

Med den amerikanske regnskabssæsontæt på overstået har markedet ifølge ak-tiestrateger kraftig fokus på de officiellerentesatser i USA og Euroland efter de se-neste signaler om svagere aktivitet.

“Uden rentenedsættelser kan markeder-ne teste de lavpunkter, der blev ramt fornylig, men hvis centralbankerne reagerer,og sænker renterne kan optimismenblomstre,” siger Khuram Chaudhry, eu-ropæisk aktiestrateg i Merrill Lynch.

Både den amerikanske og europæiskecentralbank skal have møder næste week-end, hvor mulige rentenedsættelser vil

blive overvejet. Et stigende antal økono-mer regner med, at amerikanerne vil sæn-ke renten næste onsdag, mens både ECBog Bank of England forventes at udskydeen beslutning til december.

DANMARKDANSKE BANK HENTEDE lidt tilbage afdet tabte efter tirsdagens regnskab, dersendte aktien over seks procent ned. Detvar særligt et manglende tilbagekøb af eg-ne aktier, der skuffede markedet, menonsdag vandt bank-papiret det hele tilba-ge med et plus på 6,6 procent.

TDCs køb af Cesky Telekom sammenmed en gruppe med blandt andre Deut-sche Bank rykker nærmere, efter at dettjekkiske privatiseringsråd onsdag med-delte, at en kontrakt er klar til godken-delse af regeringen.

Den danske tele-aktie endte 2,2 procenthøjere, mens Dow Jones’ europæiske tele-indeks steg tre procent.

Novo Nordisk fortsatte derimod sit faldefter nimånedersregnskabet og mistedetre pct. Det internationale finanshus Mor-gan Stanley sænkede sin anbefaling til in-vestorerne om kun at vægte aktien gen-nemsnitligt i porteføljerne fra før over-vægt.

Vestas, der steg 2,5 procent, fik sidst udpå eftermiddagen en ordre på 55 vindmøl-ler i Canada, med mulighed for yderligereat skulle opstille 59 møller. Hvis optionenudnyttes fuldt ud, har aftalen en værdi påca. 370 millioner kroner.

EUROPATEKNOLOGIAKTIER ANFØRTE en posi-tiv stemning skabt af, at kurserne i USArettede sig efter at have ligget til betydeli-ge tab tirsdag eftermiddag.

Franske Alcatel trodsede et underskudpå omkring otte milliarder kroner og lå tilat stige næsten 40 procent.

Med til at løfte stemningen om denpressede producent af udstyr til teleindus-trien var, at gælden faldt med mere end2,2 milliarder kroner.

Unilever, der lige som Procter & Gamb-le markedsfører en lang række mærkeva-rer inden for blandt andet fødevarer ogpersonlig pleje, steg fem procent på signa-ler om, at besparelser i organisationen erbegyndt at virke.

“Omkostningsbeskæringer er positivt påkort sigt, da det forbedrer bundlinjen ivirksomhederne, men vi oplever ikke me-get vækst i salget fordi økonomien fortsatstagnerer,” siger Corne Biermans, global

porteføljemanager i Fortis Obram til Reuters.

USADe amerikanske markeder begyndte høje-re. Investorerne var dog forsigtige forudfor en række afgørende nøgletal sidst påugen, blandt andet for bruttonationalpro-duktet og arbejdsløsheden. Samtidig tilta-ger forventninger om, at den amerikanskecentralbank vil sænke renten for at hjælpeden lidende økonomi.

Nasdaq-indekset, der overvejende be-står af teknologipapirer, åbnede to pro-cent højere, mens de 30 største selskaber iDow Jones-indekset steg 0,7 procent. Et afDow Jones-selskaberne, supermarkedskæ-den Wal-Mart, der er verdens tredjemestværdifulde virksomhed, åbnede 3,5 pro-cent nede, efter investeringsbanken Gold-man Sachs sænkede forventningerne tilaktien.

Citigroup, der steg 0,2 procent, oplysteonsdag, at banken vil udskille det meste afsit børsmægleserselskab, blandt andet dendel, der analyserer aktiemarkedet. Detsker efter hård kritik på grund af mang-lende uafhængighed i forhold til de sel-skaber, bankens analytikere beskæftigersig med.

Globale aktier | Lasse Friis, Reuters Finans for dagbladet DAGEN

Novo Nordisk tiltrak sig opmærksomhed og faldt tre procent

Aktiemarkederne genvandt formen efter dyster tirsdag


[email protected]

ETCETERA

“Yoko Ono er den mest berømteukendte kunstner,” sagde hendesafdøde mand, John Lennon. Wie-nerne har netop haft lejlighed tilat møde hende og se hendeskunst på Galerie Klaus Engelhorn,samt gense den delvist selvbiogra-fiske dokumentarfilm Rape påden netop overståede Viennalefilmfestival. “Filmen handler,”forklarede Yoko Ono de østrigskejournalister, “om mediernes jagtpå de kendte.”

Jörg Haider iagttager i forbløffen-de stilhed den østrigske valg-kamp, der truer med at halverehans parti. Imens gør mediernesig lystige over, at Haider forment-lig slet ikke mødte superskurkenSaddam Hussein, da han til storærgrelse for den østrigske rege-ring var på besøg i Irak i februar.En tysk retsmediciner har påvist,at det er en af Saddams tre dob-beltgængere, der optræder på detofficielle Haider-Hussein-drikker-te-billede. Tyskeren mener dog, atHaider fik den bedste dobbelt-gænger.

Michael Jackson kommer i wee-kenden til Men’s World Day, enevent, der under Mikhail Gorbat-jovs ledelse deler priser ud - tilmænd. Jackson skal, ifølge italien-ske aviser, synge duet med italie-neren Albano Carrisi. Carrisi hevfor år tilbage Jackson for retten oganklagede ham for at kopiere hit-tet “Will you be there” fra en Car-risi-sang, som Jackson nægtede

nogensinde at have hørt. En itali-ensk domstol idømte Jackson enstraf på 2000 euro, som han nu vilbetale.

Arnold Schwarzenegger er altidgod for en overskrift i sit hjem-land. Den indfødte steirer, altsåfra den østrigske delstat Steirer-mark, har senest fået sindene ikog på sin hjemegn, da han vistesig i en forkert lodenjakke. ByenSchladminger havde foræretSchwarzenegger den såkaldteSchladmingerjakke. Nu vil ogsålandsbyen Hirschegger være med.“Vores jakke er en kulturarv, dereskun et stykke tøj,” siger borgmes-teren.

Instruktør, forfatter med mereAndré Heller overrakte forledenårets Nestroypris, en slags teatretsOscar, til den tyske teaterlederClaus Peymann, tidligere Burgthe-aterchef og intimfjende, som dekalder det her, af den østrigske eli-te. Heller benyttede anledningentil at fortælle et lille eventyr omen kansler, der for enhver pris vil-le beholde magten. I bundeskans-ler Wolfgang Schüssels partilogevar der skumlen, på gulvet klap-pede de forsamlede kunstnere.Peymann sendte prisen tilbage ogsagde, at han aldrig ville modtagenoget “i denne by” igen.

SKAK | Bjarke Kristensen

Den storeforskelKønnenes kamp på skakbrættet erhelt ude af balance. Forudsætning-en for ligestilling er ellers tilstedemed fælles regler og få fysiske kravtil udøverne. Alligevel er der en ver-den til forskel mellem kvinder ogmænd i skak.

Tankesporten fænger og fængs-ler helt enkelt ikke modernekvinder, og blandt aktive spillere ermisforholdet ofte 25:1 til 50:1 i mæn-denes farvør. Men glæden over atspille og vinde er lykkeligviskønsuafhængig, og Danmarks OL-kvinder må have jublet, da de i tred-je runde slog Colombia 2-1.

Dagens heltinde var Louise Fre-dericia (Hvid) med denne fine fæl-de. Hun har netop flyttet Sf3-d4 ogkrydsede nok fingre og tæer for, atOrtiz (Sort) ville spille: 31...exd4??Bedre Dc5-a7 og Sort fører med toofficerer! 32.cxd4 Da7 33.Dxd6!, ogSort opgav, da hun ikke både kandække på f6 og b8!

Sort trækker – og taber!

VANDRET 1 rum 6 indstuderes12 fyren14 norsk by15 retning16 travede18 flink19 dronning20 fransk maler22 engelsk tal23 transport- middel

25 ledig- gængeren27 residere28 holder29 penge30 thors kone31 paradis33 lille solosang35 blomst37 busser38 grådig39 fordragsholder

LODRET 1 stilling 2 pigenavn 3 klingede 4 stedord 5 nægtet 7 vækst 8 bindemiddel 9 fugl10 tempo11 møbler13 stat17 sportsfolk

20 upåvirkelig21 goldt23 ringen24 knap26 boliger27 ramme30 stativ32 drengenavn34 bibelnavn36 koreograf

KRYDSORD

1 2 4 5 6 7 9 118

12

15

14

17

13

18

19 21 22

24

27

20

25

35

28

31 32 34

23

3736

38 39

3

30

33

29

10

16

26

Løsning på gårsdagens opgave: VANDRET 1 tael 5 vrisset 12 Agger 14 ydelse 15 munter 17 okapi 18 tretten 20 Sven 21 ak 22 runesten 24 nordboen 26 bie 27 telt 28 ty 29 trend 31 Luther 33 Jordan 35 revir 36 ureelle 37 rose LODRET 1 tamtam 2 agurk 3 egne 4 lettroende 6 ry 7 ido 8 sekstetter 9 slaven 10 espen 11 tein13 retur 16 rendt 19 Nebel 23 solur 24 niere 25 fyrre 26 bror 28 Teis 29 tju 30 dal 32 hvo 34 nl

FOLK I BYEN | Stine Carsten Kendal

WIEN

1

Yoko Onos film Rape handler om medi-ernes jagt på de kendte.

Foto | Scanpix

Haider mødte ifølge en tysk retsmedici-ner den bedste af Saddams dobbelt-gængere.

Foto | Scanpix

Gorbatjov deler priser ud til mænd.

Foto | Scanpix

Tegneserie | Chris Ware JIMMY CORRIGAN

ISRAELS REGERING BRUDT SAMMEN INGEN UDSIGT TIL ...

Documents

Transcript of ISRAELS REGERING BRUDT SAMMEN INGEN UDSIGT TIL ...