1

Tibetanske Syner - teoretisk del.

Først skal den udstilling, som her præsenteres, sættes ind i en udstillings-historisk sammenhæng:

Dernæst vil der følge nogle refleksioner og data om udstillingsmålgruppe og udstillings-strategi og -teknik. Herunder vil der blev præsenteret religionsvidenskabelige refleksioner omkring formidling af et videnskabeligt indhold i forhold til den diskurs, der har præget den betydelige interesse for tibetansk buddhisme og den berømte "Tibetanske Dødebog" som udstillingsmateriale er nært knyttet til, i den vestlige verden.

Udstillingens historie

For seksten år siden arrangeredes på Nationalmuseet i København en udstilling med titlen "Tibetansk bogkunst" i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, (DKB). Hovedvægten i udstillingen blev udgjort af DKB's mange smukke historiske manuskripter, ikke mindst mange smukke kostbare dokumenter, med skrift i rent guld på lapis-lazuli-indfarvet baggrund, udstyret med sirlige miniature-billeder at buddhaer og store mestre.

Men med på udstillingen var en serie ganske primitive manuskript-ark med langt mindre omhyggeligt udførte skitser af yoga-stillinger og sære, abstrakte mønstre og figurer, bemalet med lysende, kraftige og løst påførte farver. Manuskriptet var ikke meget gammelt, formentlig fra begyndelsen af det 20. århundrede. Det adskilte sig markant fra de fornemme historiske manuskripter, som var udført på de store klostre i Tibet, ofte på direkte ordrer fra de tibetanske "gudekonger", rækken af Dalai Lama'er, som havde været på verdslige og åndelige ledere i det centrale Tibet.

Manuskriptet var en praksis-manual, en håndbog, anvendt af de mest avancerede yogi'er i Tibet, når de udøvede de mest esoteriske, hemmeligholdte, avancerede øvelser med henblik på at opnå den højeste erkendelse.

Når det primitive manuskript, der blev præsenteret under titlen "Thögal Peuri" (thod rgal dpe'u ris1) - (Herefter TPM), var med på den lille udstilling og optog flere montre, skyldtes det en særlig interesse hos en af udstillingens arrangører, den tibetanske lama og inkarnerede mester Tarab Tulku (kra rab sprul sku, Tulku=genfødt), der med en kort afbrydelse havde boet i Danmark siden 1962 (til sin død i 2004) og som fungerede i en stilling som forskningsassistent på DKB, hvis betydelige samling af tibetanske manuskripter, han var i gang med at katalogisere.

Den "thögal-praksis" (thod rgal), der var instruktivt illustreret i manuskriptet, regnes af mange tibetanske mestre som den højeste, mest effektive metode til at nå buddhismens højeste mål, den højeste erkendelse eller buddha-tilstanden.

Selv om thögal-praksis nød stor anerkendelse, var den også kontroversiel og generelt blev den ikke accepteret af Central-tibets dominerende buddhistiske sekt eller skole, gelugpa (dge lugs pa), som både Tarab Tulku og Dalai Lama'erne tilhørte. Men de allermest berømte og værdsatte af Dalai Lama'erne, den femte Dalai Lama som i 1700-tallet blev Centraltibets både verdslige og spirituelle leder, den 13. Dalai Lama, som stræbte efter Tibets selvstændighed i begyndelsen af det 20. århundrede og den nulevende 14. Dalai Lama har alle praktiseret og respekteret den mystiske, kontroversielle dzogchen-tradition (rdzogs chen), som thögal er indskrevet i.

1 Tibetanske ord og betegnelser vil blive gengivet i den mest anvendte lydskrift men efterfulgt af en præcis gengivelse af de tibetanske ord i det internationalt anerkendte og meget anvendte wylie-transskriptionssystem.

2

I 1984 drog Tarab Tulku til London, hvor Dalai Lama offentligt gav dzogchen-belæringer efter anmodning af den unge tibetanske tulku Sögyal (bsod rgyal) Rinpoche, som senere har samlet mange tusinde vestlige disciple i sit trosfællesskab Rigpa. Sögyal Rinpoche regnedes for en reinkarnation af den 13. Dalai Lamas dzogchen-mester, Lerab Lingpa (las rab gling pa) , og genskabte således en åndelig forbindelse fra forrige generation af tibetanske mestre.

Tarab Tulku blev stærkt inspireret af Dalai Lamas dzogchen-belæringer i London, selv om flere markante gelugpa-mestre udvandrede, da Dalai Lama gav de kontroversielle belæringer. Denne inspiration har formentlig haft betydning for Tarab Tulkus store interesse for det sjældne TPM i DKB's samling.

I 2003 arrangeredes udstillingen Skatte i Det Kongelige Bibliotek, som kunne ses i Den Sorte Diamant fra den 18. september 2003 til den 30. december 2004. Udstilling indeholdt det sjældne TPM, erhvervet af konservator Jesper Trier for DKB i Nepal i begyndelsen af 70'erne. Jesper Trier indkøbte manuskriptet som led i en omfattende indsamling af manuskripter og bloktryk i Nepal med henblik på at indsamle prøver på nepalesisk og tibetansk papir fra forskellige historiske perioder, således at manuskripter og tryk kunne dateres på baggrund af den særlige kvalitet af papir, de var skrevet eller trykt på.

Den tekst, som de illustrerede manuskript knytter an til, er en berømt terma (gter ma) eller "genfunden skat". Omkring slutningen af det 12. århundrede opstod i Tibet en særlig tradidtion for sådanne genfundne tekst-skatte, hvis indhold angiveligt stammede fra den tibetanske kulturhero fra det 8. århundrede Guru Rinpoche eller Padmasambhava (gu ru rin po che/ padma 'byung gnas)2.

I de efterfølgende århundreder er en strøm af genfundne tekster flydt ind i Tibets buddhistiske tradition og litteratur og har for flere af de buddhistiske skoler i Tibet betydet en reelt åben kanon, som kunne tage tekster med kreativ fornyelse eller revitalisering af gamle ideer med ind i religionen med samme status som de klassiske skrifter i kama-teksterne (bka ma: det talte ord, den tradition, der bygger på ubrudt overførsel af (udtalte) tekster fra lærer til elev i princippet helt tilbage fra Buddha selv).

TPM knytter sig til en sådan terma, nemlig den store 1600-tals mester Gyrmed Dorje's "genfunde skat" eller terma, Ati Zabdön Nyingpo (a ti zab don sning po), som er helliget dzogchen-traditionen.

Tertön (gter ston, "skattefinder") Gyurmed Dorje ('gyur med rdo rje) var elev af og lærer for den 5. Dalai Lama. Som det fremgår af det historiske afsnit i udstillingsteksten, er det især Nyingmapa-skolen (rnying ma pa), som har rummet både terma- og dzogchen-traditionen, der er nært knyttet til hinanden3.

I sin præsentation af TPM på den første udstilling i 1996 var 9 enkelte sider af manuskriptet udstillet med meget beskeden tekst, f. eks. følgende forklaring på 3 manus-sider (B6, C4 og B3):

"To forskellige udgaver af to blade, som illustrer diverse kropsholdninger ved udførelsen af visse meditationsformer, samt varianter af meditative oplevelser, som forekommer i den Gamle skoles såkaldte Thögal (thod rgal) praksis. 19-20. århundrede."

På udstillingen i Den Sorte Diamant 2003 og i den efterfølgende web-site-udgave af udstillingen i 2003, blev 6 sider af manuskriptet udstillet med følgende tekst:

2 Se udstillingsmanus side 2

3 Se udstillingsmanus side 5

3

"This small text in eight leaves contains hand painted illustrations showing meditative positions and visions. They are described in Tibetan written in drutsa script, which is a variant of ume script. The depicted techniques date from the 8th century but the manuscript is presumably from the 20th century. It was purchased by the Danish conservator Jesper Trier in Nepal. In translation the title is “Drawings of examples of Thögal”. Thögal (Tibetan thod rgal) means “to pass over” and is the name of a special meditative technique that implies passing over the more conceptually based types of meditation. By means of certain instructions, physical positions, breathing, and especially positions of the eyes special visions and consequent meditative states are achieved. As a technique, Thögal is considered to be quite advanced, but it is said that anybody can practice it effectively. The technique does not require any preliminary intellectual knowledge, but usually some basic experience is needed. In addition, it is necessary that the technique is explained by a master who himself received the orally transmitted instructions, i.e. the master has to belong to an authentic chain of transmitters." The descriptions of the Thögal techniques belong to the so-called Dzog Chen branch of Tibetan Buddhism and are found in the literature of both the Njingma and the Bon schools. Some of these texts have been translated and published in English. This text is found in the museum collection of the Royal Library’s Oriental Collection. It is catalogued under Jt 12, catalogue no. 513a on page 237 in vol. 1 of Buescher, Hartmut and Tarab Tulku: Catalogue of Tibetan Manuscripts and Xylographs, The Royal Library & Curzon, Copenhagen, 2000. 2 vols. (Catalogue of Oriental Manuscripts, Xylographs etc. in Danish Collections [COMDC]. Vol. 6:1-2).

Udstillingen kan også hentes med dansk tekst, men det er indlysende, at den har haft et

internationalt publikum. Oplysningen i ovenstående tekst om, at der er tale om en tekst med otte

blade er forket. Ganske vist består et af de tre manuskripter, der tilsammen udgør TPM af otte

blade, men udstillingen viser seks sider, hentet fra alle tre manuskripter, som tilsammen indeholder

13 blade.

Tarab Tulku udarbejdede som nævnt - i samarbejde med den tyske tibetolog Hartmut Buescher et

omfattende katalog over DKB's tibetanske manuskripter og bloktryk. I kataloget, hvor TPM kaldes

JT12, hedder det:

"Three series of folios containing drawings related to practices pertaining to the spiritual stage designated as Thod rgal within the rDzogs pa chen po system. 1. series: each of the 3 folios has a title on recto and the pertinent drawings of physical positions and practical visualizations on verso. Titles: (a) rDzogs chen a ti zab don snying po'i sngon 'gro thod[d] rgal gyi dpe'u ri[s]. (b) Chos longs sprul gsum 'dug stang. (c) rDzogs chen a ti zab don snying po'i (text: kyis) dpe'u ris. 2. series: 8 fols., foliation on left margin recto - fols. 1-3: drawing of physical positions (partly in connection with those visual experiences), fols. 4-8: drawings of visual experiences in various samadhis. Title (on title-page [=1r]): Thod rgal gyi (text: kyis) dpe'u ris. 3. series: 2 fols., drawing in black ink only. Title (on the first of the two fols.): rDzogs pa chen po chis nyid mngon gsum gyi dpe'u ris. Being identical in contents with the part (b) Chos longs sprul gsum 'dug stang of the 1st series, the second folio contains drawings related to the three kayas.4

Formidlings-strategi

4 I min udstilling er katalogets series 1., 2. og 3. betegnet A, B og C. Der er tale om løse sider, som jeg i biblioteket fandt i en tilfældig orden. Jeg har samlet den i den for mig at se logiske orden med en midre afvigelse fra den orden, kataloget foreslår.

4

Den udstilling jeg nu præsenterer, og som jeg har håb om kan blive en del af DKB's permanente

udstilling, er en radikal udvidelse af de hidtidige præsentationer af TPM. Jeg præsenterer

manuskriptet i sin helhed: 24 sider (to sider) i TPM er blanke. Jeg har tydet og oversat samtlige

billedtekster i TPM, hvor de som nævnt ovenfor er skrevet med den meget vanskeligt læsbare

kursiv-skrift ume (dbu med) eller drutsa ('bru tsha) eller snarere kyugyig ('khyug yig), den hurtige

håndskrift. Den tibetanske tekst har jeg gengivet med tibetansk blokskrift ucan (dbu can), idet ikke

mindre end tre fremragende og lærde tibetanske lama'er5 har hjulpet mig med at tyde manuskriptets

håndskrift. Selv om det oplagt er få af udstillingens "besøgende", der vil have glæde af den

tibetanske skrift, hører denne præsentation med i min formidlingsstrategi og

religionsvidenskabelige indstilling, som jeg skal vende tilbage til.

Det er min hensigt at manuskriptet skal præsenteres på "sine egne betingelser", og at andre

beskueres mulighed for egenhændigt at kunne trænge ind i manuskriptets svært tilgængelige

betydning maksimeres. Det er især vigtigt, fordi oversættelsen af manuskript-tekstens meget

tekniske begreber og betegnelser nødvendigvis vil være meget usikker og umuligt kan viderebringe

hele den betydningsdybde, som den originale tekst har - i relation til mere eller mindre farvelagte

tegninger.

Manuskriptet med de oversatte tekster er udstillingens helt centrale objekt, den eller de udstillede

genstande. Jeg har under mit samarbejde med DKB om opgaven fået løfte om, at DKB vil sørge for

en fremtidig digital præsentation af hele manuskriptet, så den besøgende på web-siden kan bladre

igennem samtlige sider.

Men dertil føjer jeg en række web-opslag med billeder og tekst.

Teksten er i to eller tre lag. Der er overskrifter og sidekolonner med kortere tekster. Der er en kort

hovedtekst, hvor der gives mulighed for udvidelse med en længere baggrundstekst (i den færdige

web-præsentation med et klik).

Web-udstillinger er som medie unikt egnede til at tilbyde en fordybelse i baggrundsoplysninger om

den udstillede genstand.

Samtidig er denne web-præsentation i god overensstemmelse med en gennem mange år

fremherskende tendens i museums-udstillinger generelt (det moderne formidlingsbegreb).6 Det er

blevet den helt dominerende udstillings-form, at lade forholdsvis få, markante genstande fra fortid

og nutid fremstå som unika, isoleret i montre - til forskel fra fortidens overfyldte udstillingsmontre

med mange hylder og et stort antal genstande, der konkurrerede om gæsternes opmærksomhed.

Den moderne (museums)udstilling har ledsagende tekst-materiale, ofte på plancher, og her

anbefales og anvendes ofte en flerleddet præsentation med etiket, introduktionstekster og

faktablade7, hvor etiketten er for alle, undertekst er for "studerende" og baggrundsteksten for

specialisten.

5 Khenpo Punthsog Tashi, Bhutan, Kilung Rinpoche, Tibet, og Lama Yontan, Tibet.

6 "Museumsbogen" 2010, kap. 10,11 og 12, specielt side 214 og 213.

7 ibid.: s. 299

5

En sådan flerledet præsentation er helt oplagt anvendelig på en web-udstilling, hvor "dybere" lag af

information og forklaring kan udløses med klik i html-formatet.

Målgruppen

Web-udstillingens publikum er potentielt umådeligt stort. Det vil være indlysende, at den fremtidige web-udstilling også indeholder en engelsk-sproget version, som DKB's eksisterende web-præsentation gør som eksemplificeret ovenfor. Men det er faldet udenfor denne opgave at levere en sådan.

Målgruppen er umiddelbart alle, som har en interesse for buddhisme, specielt i dens mere esoteriske former.

At skønne over antallet af buddhister er ikke nogen let opgave. Herhjemme har religionsforskeren Jørn Borup, Aarhus Universitet, ment at kunne opgøre antallet af buddhister til 20.000, hvoraf 80 procent er såkaldt "etniske buddhister", immigranter fra Asien, mens 20 procent er såkaldt

"konverterede buddhister8. "Though comprising less than 0.5% of the population, Buddhism being an inspiration for sympathizers and post-modern individualistic spirituality, a trendy brand for commercials, the object of good storytelling in the media, and the body and mind sections in the bookstores signify its growing popularity", skriver Borup.

Borups analyse kan sammenholdes med og suppleres af analyser af James William Coleman, en sociolog-professor ved California Polytechnic State University i San Luis Obispo.

"If we use measures based on people’s actual involvement with Buddhism, and not just self-identification, the estimates are much higher. The 2009 Purdue Social Research Institute Survey found that 2.2 percent of Americans said that Buddhism had “a great deal of influence on their life,” and that same percentage said they met with a Buddhist monk or teacher at least a few times a year. As well, 2.7 percent said they practiced Buddhist meditation at least once a month, and 3.1 percent said they read Buddhist literature at least monthly. Multiplying these percentages by the adult population produces estimates of the number of American Buddhists of from five to seven million."

Og videre:

"One of the best indicators of how strong Buddhist influence has become in the United States comes from the 2003 Religion and Diversity Survey. In this survey, 12.5 percent of Americans said Buddhist teachings had “an important influence on their thinking about religion or spirituality.”"

På baggrund af disse estimater må jeg mene af den potentielle målgruppe for denne web-udstilling på dansk/engelsk er ganske betydelig. Det er indlysende af antallet af vestlige buddhister og vesterlændinge med buddhistiske interesser er særdeles sammensat, men en ikke ubetydelig andel må formodes at være særligt interesserede i tibetansk buddhisme, Borup skønner, at det gælder 12 procent af de danske buddhister. Dalai Lamas umådelige popularitet kan antyde, at netop denne buddhisme-form er stærkt repræsenteret blandt de generelt buddhisme-interesserede i vesten. Religionsvidenskabelige overvejelser og metoder

8 Borup, Jørn. 2005. Immigrants and converts, intellectuals and practitioners. Buddhists and Buddhisms in Denmark. 2005. Denne artikel findes kun på nettet, men en dansk udagve kan findes i (Chaos 2009, 51: 105-121.)

6

Det er indlysende at kun et begrænset antal af den meget brede målgruppe vil være interesseret i at gå i dybden med udstillingens tekst og nærmere studere manuskriptets enkeltheder. Men de angivne tal for den brede målgruppe antyder alligevel at det meget vel kan dreje sig om tusinder. Den religionsvidenskabelige strategi for udstillingen er et opgør med den forfladigelse og fordrejning, der har været en uundgåelig følge af den meget brede vestlige interesse for den tibetanske buddhisme. Den amerikanske professor Donald S. Lopez Jr., har skarpt kritiseret denne forvridning i sit værk "Prisoners of Shangri-La. I et efterskrift til et genoptryk af "The Tibetan Book of the Death", skriver Lopez:

"With the Tibetan diaspora, that began in 1959, Tibetan Buddhist culture has been portrayed as if it were itself another artifact og Shangri La, as an entity existing outside of time and history, set in its own eternal classical age in a lofty Himalayan keep."

Man kan næsten tale om en "omvendt orientalisme", hvor den tibetanske buddhisme er idealiseret og psykologiseret, som en overlegen forståelse af eksistensen i forhold til vestens materialisme og rationalitet. Den danske forsker Poul Pedersen, Afdelingen for Etnografi og Social-antropologi ved Aarhus Universitet har på samme måde beskrevet fordrejningen i "Tibet, die Theosophie und die Psychologiseringung der Buddhismus". Både Lopez og Pedersen er stærkt optaget af den theosophiske retning, hvis tilhængere stod for de første vestlige oversættelser af tibetansk buddhistisk litteratur (bl. a. Dødebogen i 1927) og som med deres samlede eternalistiske og mystificerende tankesæt har bidraget meget til den såkaldte "New Age-kultur".

I min udstilling er der lagt stor vægt på historisk sammenhæng og en nægter nærlæsning af den tibetanske tekst. I et forsøg på afmystificering udforsker udstillingen og dens tekster muligheden for at forstå den tibetanske tradition i sin egenartethed, men også udfra moderne vestlig cognitions-forskning og filosofi. Hertil bidrager i sær to forskere og oversættere af buddhistisk litteratur, den tyskfødte Herberth V. Guenther, Ph.D., D Litt., (1917-2006), Professor og Head of the Department of Far Eastern Studies at the University of Saskatchewan, Saskatoon, Canada, samt den unge forsker Wiulliam S. Waldron, Ph.D. fra University of Wisconsin og professor ved Middlebury College, Vermont.

Guenther, som har oversat nøgletekster om dzogchen og thögal-praksis9, har anvendt en meget kreativ og krævende oversættelsesform, hvor han har brugt begreber fra vestlig fænomenologisk filosofisk tradition.

Waldron10 har studeret klassisk mahayana-buddhisme blandt andet i Japan og har gjort en forbilledlig indsats for at formidle forståelser mellem klassisk buddhisme og moderne vestlig filosofi og cognitive science.

Hvor en del af den moderne cognitive science på religionsområdet har bidraget til stærkt reduktionistisk forklaring af religionens udvikling og indhold, er der en anden strømning af cognitive science, som Waldron relaterer sig til, der forsøger at formidle forståelse af religion, herunder buddhisme, udfra en antagelse om, at fremmede og tidligere kulturer og religionsformer ikke nødvendigvis udspringer af mere begrænsede former for indsigt og livs-tolkning, men

9 Guenther, Herbert. (1992): Meditation Differently: Phenomenological-psychological Aspects of Tibetan Buddhist (Mahāmudrā and sNying-thig) Practices from Original Tibetan Sources. Matilal Banarsidass

10 Waldron, William S.. (2003) "The Buddhist Unconsious. The alaya-vijnana in the context of Indian Bhuddist thought". RoutledgeCurzon Critical Studies in Buddhism.

7

unægtelig bruger helt andre sprogformer og metoder end dem, der kendetegner moderne vestlig kultur og videnskab.

Især Guenther har - selv om hans meget selvstændige valg af engelske termer i sine oversættelser fra tibetansk for mange har gjort hans oversættelser svære at læse og få af hans termer er blevet direkte brugt af andre - haft en meget stor indflydelse på mange senere oversættere. I modsætning til mange af fortidens oversættere af buddhistiske tekster, har langt den største andel af moderne oversættere arbejdet i tæt kontakt med nulevende mestre indenfor den tibetanske buddhisme, mestre som efter den tibetanske diaspora i 1959 blev meget mere tilgængelige for vesterlændinge.

1

Tibetanske Syner Et sjældent manuskript fra Tibets mest hemmelighedsfulde tradition Udstillingen her præsenterer et sjældent tibetansk manuskript, der anviser metoder og resultater af den mest hemmelighedsfulde buddhistiske praksis: Thögal eller "At Springe Hinsides". Gennem thögal-praksis opløses omverdensbilledet i mere basale mønstre, som for den praktiserende kommer til syne som lysende visioner af regnbuer, mandalaer og buddha-legemer. Denne praksis er nært knyttet til den berømte "Tibetanske Dødebog".

Buddhismen har udviklet sig i utallige former siden Buddha Sakyamuni nåede "fuld oplysning" i Indien for 2.500 år siden. I de følgende århundreder, hvor denne verdensreligion udbredtes over det meste af Asien sugede den til sig af de forestillinger og metoder, der var udbredt i de samfund, som tog imod den nye lære. i sær Indiens hinduisme og Kinas taoisme satte sit præg på den buddhisme som voksede frem og nåede det isolerede Tibet, beskyttet af verdens højeste bjergkæde Himalaya. Tibets buddhisme rummede hemmelige metoder, der kunne stimulere en udfrielse fra vores fastspændthed i egoismens lyst og rædsel og åbne for en oprindelig "klar" og "lysende væren", der ikke er opdelt i "jeg" og "andre".

Klik her for at se manuskriptet i

sin helhed

Buddhas lære:

"Ikke-jeg": anatman og "betinget tilsynekomst", pratityasamutpata: at alt er relation og proces - er nøglepunkterne i Buddhas lære, som kaldes dharma. Dalai Lama har defineret dharma som: "At fjerne lidelsen, vi oplever som et resultat af den ukontrollable, ubarmhjertige aktivitet i vore sind." I historiens løb har buddhister udviklet utallige metoder, så den praktiserende gennem træning kan overvinde jeg-illusion og tingsliggørelse af omverdenen, dobbeltfejlen som tvinger sindet rundt i begærets og vredens kredsløb. Målet er den fulde, ubegrænsede vågenhed, den begrebsfri, ikke-dualistiske tilstand, som er identisk med "medfølelse med alt levende", - som bliver virkelig, når jeg'ets indskrænkede verdensbillede opgives.

2

Dzogchen - Den Store Fylde Den mest hemmelighedsfulde og af mange højest agtede form for praksis hedder på tibetansk dzogchen eller "Den Store Fylde". Den tibetanske tradition siger, at dzogchen kom fra det mytiske land Oddiyana, men meget tyder på, at det var tibetanerne selv, der - udfra den indiske og kinesiske buddhisme - for tusind år siden udviklede denne særprægede religionsform, præget af mystik. Den vigtigste, mest avancerede metode til at nå målet i Dzogchen er den praksis, der kaldes "Thögal" eller "At Springe Hinsides". I den opløses den praktiserendes sædvanlige virkelighedsbillede i sine mest enkle bestanddele, der viser sig som syner og visioner. I Det Kongelige Bibliotek i København er der fundet et usædvanligt og sjældent tibetansk manuskript, der består af farvelagte tegninger, som skal gengive de sære syner, den praktiserende oplever under sin thögal-praksis. Denne udstilling vil vise og forklare lidt om dette sjældne manuskript. Flere detaljer om Buddhismens forskellige former: 1 B: (denne teksdel fremkommer ved klik)

Buddhismen inddeles ofte i tre forskellige hovedformer: Theravada eller hinayana-buddhismen, som til dels svarer til den lære, som fremstår af de tidligst nedskrevne buddhistiske tekster på den indiske dialekt pali. Vestlige forskere har været tilbøjelige til at se denne form for buddhisme som "den oprindelige". Theravada betyder "de ældstes lære", hinayana betyder "det lille fartøj" eller "den lille vej". De to navne henviser til en "oprindelig" og enkel buddhisme, hvor den enkelte praktiserende, typisk en munk eller nonne, træner for at befri sit sind for "jeg-illusionen", der i buddhismen opfattes som "roden til alt ondt", årsagen til den uvidenhed, der får levende væsner til bestandigt at trampe rundt i en trædemølle (samsara) eller "ond cirkel". Ligeså vigtig er indsigten i "betinget tilsynekomst", at i omverdenen, væsner og ting, som vi opfatter som substantielle, afgrænsede enheder er i virkeligheden kun et netværk af processer, der bringer fænomener til syne kun for at lade dem forgå. De vigtigste praksis-former er shamatha, "samling af sindet" og vipasshana, "direkte indsigt". Ved shamatha søger den praktiserende at berolige og samle sindet ved at samle opmærksomheden om helt enkle forestillinger som åndedrættet eller forestillingen om buddha-figuren. Vipashana er at åbne sindet så fænomenerne "efterlades som de er" uden at den praktiserende føler "tilknytning" i form af begær eller vrede.

Guru Rinpoche - den dyrebare guru Ifølge legenden blev den tantriske buddhisme bragt til Tibet af Guru Rinpoche fra det mystiske land Oddiyana. Han blev inviteret af den tibetanske stor-konge Tritson Detsen og grundlagde Tibets første tempel Samye. Guru Rinpoche regnes også blandt tre hovedskikkelser, der i det 8. århundrede bragte de mystiske dzogchen-belæringer til Tibet. Disse henføres ikke direkte til den historiske buddha Sakyamuni, men til den legendariske mester Garab Dorje, som gav dem til den indiske mester Manjushrimitra, der igen videregav dem til den kinesiske mester Shri Singha. som belærte Guru Rinpoche. Den mest esoteriske form for dzogchen kaldes nyingtig eller -"Essens-Sfæren". Traditionen mener disse belæringer i deres urform findes i sytten ældgamle værker, kaldet tantra'er. Her man finder de thögal-belæringer, manuskriptet præsenterer

3

Omkring vor tidsregnings begyndelse udvikledes en ny tradition indenfor buddhismen mahayana det store fartøj eller den store vej. Her understreges medfølelse med alt levende i særlig grad under navnet bodhicitta eller "erkendelsessindet". Erkendelsen og medfølelsen ses som to sider af samme sag. Erkendelsen forfølges gennem omfattende erkendelsesteoretiske studier og analyser af menneskesindet og de "mentale begivenheder", der fylder det. Jeg-illusionen og eksistensen karakter af betinget tilsynekomst betegnes som "tomhed" sunyata, uden substans. Medfølelsen får den nye retnings ideal-praktiserende, bodhisattva'en, til at udsætte egen udfrielse for at udfri alle levende væsner af lidelsen i samsara. I 600-tallet udvikler buddhismen i Indien sig til vajrayana, "diamantvejen", ved at indoptage yoga-traditioner fra ældre indiske religionsformer (hinduisme). Yoga betyder "forening" og har i sin klassiske form ikke meget at gøre med de gymnastiske yoga-former, der er blevet populære i Vesten1. Yoga-praksis er beskrevet i værker kaldet tantra. De består blandt andet i manipulation med det såkaldte "subtile legeme" et system af chakra'er (kropscentre) kanaler (subtile passager for kroppens energi), prana (den subtile energi) og bindu (koncentrationer af energi) som er ulegemligt, ikke-materielt til stede i legemet. En anden metode er mantra, hellige ord med en subtil energi-ladning, der virker i kraft af stadig gentagelse, som helt besætter opmærksomheden. Metoderne har særlige relationer til seksualitet og død, og efterligner ofte seksual-agten og dødsprocessen. I buddhismen er målet med yoga at "forenes" med tilstanden hinsides dualitet og vor illusoriske oplevelse af et jeg adskilt fra andre og omverden. Den vigtigste metode i buddhistisk tantra eller vajrayana er "guddoms-yoga", hvor den praktiserende søger at opnå identitet som en buddha's "rene legeme", en krop af lys. Talen identificeres med guddomens tale gennem stadig mantra-recitation og sindet identificeres med buddha-sindet ved at lade det indgå i begrebsfri åbenhed. I tantra tales om to hoved-metoder: "udviklingsfasen" (bskyed rim) hvor forestillingen om guddommen opbygges og visuliseres, og fuldendelsesfasen (rdzogs rim) hvor guddommens "sind", den begrebsfri åbenhed, virkeliggøres. Vajrayana-buddhismen blev i Indien integreret med den klassiske buddhistiske filosofi, som den i århundreder var udviklet og udbredt i meget store klostre i Nordindien. Yoga blev forstået som effektive midler til at udvikle direkte erfaringer af "ikke-dualitet" eller fænomenernes "tomhed", sunyata.

1 Se f. eks." Yoga Body. The Origins of Modern Posture Practice", Mark Singleton, Oxford

University Press, 2010

4

I Tibet udvikledes en form for indforstået modstykke til tantra: dzogchen, "den store fylde". Traditionen voksede frem under en politisk krise i Tibet i det 9. og 10. århundrede. I de forudgående to århundreder havde Tibet under Yarlung-dynastiet vundet herredømme over et enormt geografisk område, der omfattede handelsruten "Silkevejen" nord for Tibet, på et tidspunkt nåede Kinas daværende hovedstad og rakte ind i riger på sydsiden af Himalaya. Men stor-riget brød sammen og de buddhistiske klostre, som var skabt oppe-fra-og-ned og finansieret ved erobringer gik til grunde. I den efterfølgende periode var buddhismen i hænderne på lægfolk, som blev inspireret af den kinesiske chan-buddhisme, forstadiet til vore dages zen-buddhisme, der lagde vægt på en ritual-fri, udogmatisk og meget enkel praksis i form af sindstræning. Den tidlige dzogchen var præget af formuleringer som vendte sig mod tantra-buddhismens brogede ritualer og forestillinger. I stedet anvendtes blandt andet et mystisk, apophatisk sprog, der søgte at pege på det, som ikke kan siges, som det kendes fra mystiske traditioner i flere andre religioner. I dzogchen udvikledes to kardinale teknikker: thregchö, At Skære Igennem, og thögal "At Springe Hinsides". Thregchö var teknikker til at udfri sindets essens fra de mangfoldige former for egocentrisk tilknytning (begær og vrede) for at lade sindsessensen komme til stedet i en direkte begrebsfri åbenhed. Thögal var en serie mere specifikke teknikker til at "opløse" menneskets indøvede opfattelse af den duale verden og dens mangfoldige fænomener og lade opmærksomhedens - eller bedre Årvågenheden (rig pa) - komme til syne som dens mest fundamentale former: lyd, lys og stråler, for ultimativt at lade alle forestillinger opløses i Det Klare lys (od gsal), den begrebsfri åbenhed.

5

Mingling Terchen Gyrmed Dorje (1646-1714)

Manuskriptets historie

Mens Tibet i det 8. og 9. århundrede var en asiatisk stormagt, faldt storriget sammen og i den efterfølgende "mørke periode" udvikledes dzogchen i et politisk vakuum, men med en dynamisk og kreativ religiøs praksis, der ofte var kritisk overfor institutioner, dogmer og ritualer. Medvirkende hertil var fænomenet "terma" eller skjulte skatte, hvor "skjulte" skrifter af fortidens legendariske stormestre blev fundet og gjort til grundlag for religiøse sekter, som i første fase var tæt knyttet til familier. Da den 5. Dalai Lama, kaldt "den store", samlede det centrale Tibet under sit styre, blev der givet ny tyngde til dzogchen og terma-traditionen. Den "Store Femte" var ud af familie, der havde dyrket dzogchen og terma-tradition. Han blev selv en terma-mester, som fandt skjulte skatte, og han havde flere nære dzogchen-mestre og terma-mestre som lærere og elever, blandt dem den berømte Gyurmed Dorje, der "fandt" den skjulte tekst "Ati Zabdön Nyingpo", som danner grundlag for dette manuskript, der er en serie illustrationer med billedtekster, der fremstiller syner eller visioner, som kan udvikles ved at praktisere den hemmelighedsfulde metode thögal. Flere detaljer om Manuskriptets historie: 2B: (denne tekstdel

fremkommer ved klik)

Den 5. Dalai Lama (1617-1682),

Den Store Femte

Da den femte Dalai Lama i 1642 blev hersker over et samlet Tibet blev der for første gang i århundreder etableret et samlet styre, som skulle holde indtil moderne tid. Forud for den 5. Dalai lama havde Tibet været domineret af først den buddhistiske sakyapa-skole, som både var en familie og en kloster-stat. Dernæst vandt kagyudpa-sekten dominans. Tibets fjerde store skole var nyingmapa, "de gamle", som førte sin oprindelse tilbage til Guru Rinpoche, men aldrig har haft verdslig magt af betydning. Den 5. Dalai Lama var ud af en nyingmapa-familie og dyrkede denne skoles tradition for dzogchen og terma. Som alle Dalai Lama'erne tilhørte den Store Femte den yngste, reformerte skole gelugpa. I en vis forstand var gelugpa's asketiske, monastiske tradition i modfase til nyingmapa, men netop evnen til at forene modsætning gjorde den 5. stor

6

Dzogchen-traditionen i Tibet var kontroversiel af flere grunde. Én af dem var den tydelige inspiration fra Kina. Da Tibet omkring begyndelsen af det andet årtusinde etablerede sig med en ny bølge af buddhistiske tekster, klostre og nye religiøse ledere i sekterne kagyupa, sakyapa og kadampa (som senere blev til gelugpa), blev det en målestok for al accepteret buddhisme, at den tydeligt skulle være indført direkte fra Indien. Men den "overlevende buddhisme" fra hvad tibetanerne kalder "den første udbredelse af Dharma(Buddhas lære)" under den tibetanske storhedstid 700-900, antog sine egne former, inspireret af tekster fra Kashmir, Kina og Korea. To hovedstrømninger flød sammen i "mørketiden", uden klostre og politiske magtcentre, nemlig for det første de tantriske metoder, hvor især såkaldt "vrede guddomme" i dæmoniske former blev populære i exorcistiske ritualer til kontrol af de natur-guddomme, som blev oplevet af den brede befolkning. Og i tilknytning hertil dødsritualer, hvor den afdøde blev vejledt gennem "bardo'ens (mellemtilstandens) snævre passage, og præsenteret for visioner af guddomme. Exorcisme og dødsritualer, forvaltet af lægmandsbuddhistiske familier, vandt stor udbredelse i klostrenes fravær. For det andet opstod en retning, der især var inspireret af den kinesiske buddhismes fokus på mystik. Mystik er bestemt ikke fremmed for buddhismen, idet idealet om at overvinde jeg-illusionen og dualisme uvægerligt retter sig mod en ikke-dual åbenhed, hinsides tanker og begreber, den tilstand som mystikere i alle generationer søger. Men i Kina fik denne buddhistiske mystik et stærkt præg af den ældgamle kinesiske taoisme, hvis begreber blev brugt, da kineserne oversatte buddhistiske tekster fra Indien, en proces, der begyndte allerede i de første århundreder af vor tidsregning. Efterhånden fusionerede de gamle tantiske ritualer for exorcisme og død med den mystiske, kinesisk inspirerede strømning og blev til dzogchen-traditionen, der eksisterede uden klostre og politiske magtcentre.2 Da den tibetanske økonomi forbedrede sig omkring årtusindskiftet etablerede en ny gruppe magthavere især fra de gamle adelsslægter sig som en ny tids buddhistiske mestre og drog til Indien for at hente nye, især tantriske tekster, som blev disse mestres specialitet og som var med til at lægge grund til nye politiske magtcentre og klostre. Den "gamle skole", nyingmapa, (rnying ma pa)og dens dzogchen-tradition blev kritiseret for at være "kinesisk" og uægte. Men den 5. Dalai Lamas engagement i den gamle tradition ændrede dette billede midt i 1600-tallet3.

2 Germano, David. 2005: "The Funeral Transformation of the Great Perfection (rdzogs

chen)" i Journal of the International Association of Tibetan Studies. N. 1 (October 2005) p. 19.

7

Mindroling og Nepal

Gyurmed Dorje, Dalai Lamas elev og lærer, skabte midt i 1600-tallet et nyt mønster-kloster, Mindroling, i nyingma-traditionen, som ellers næsten ikke havde haft klostre. Gyurmed Dorjes initiativ og den 5. Dalai Lamas opmuntring var baggrunden form at der også i Østtibet blev bygget 3 nye store klostre, mens et gammel og forfaldent blev restaureret. Med klostrene fik den hidtil så kontroversielle dzogchen tradition ny status og muligheder. Gyurmed Dorje var selv tertön og "fandt" terma-teksten Ati Zabdön Nyingpo, som denne udstillings manuskript illustrerer. Han var stærkt inspireret af Longchenpa og bidrog som ham til at holde forskellige retninger indenfor nyingma-skolen sammen. Denne udstillings manuskript er hentet i Nepal, i sidste halvdel af det 20. århundrede og stammer formentlig fra årundredets begyndelse eller slutningen af det 19. århundrede. I Nepal vand Gyrmed Dorjes terma'er og Mondroling-traditionen særlig udbredelse, da en tibetansk lama fra Mindroling byggede et kloster lige nord for Mount Everest, fik disciple blandt den tibetanske sherpa-stamme i Nepal, syd for bjerget og inspirerede til bygning af klostret Tengboche, som han indviede i 1919. Formentlig var manuskriptet en del af hans arv til sherpaerne. Læs mere om dzogchen-traditionens udvikling Klik her

3 Stein, Rolf Alfred. 1972. Tibetan Civilisation. Faber and Faber.

Longchenpa (1308–1364). Tibetansk thanka

Altvidende

Longchenpa

I begyndelsen af 1300-tallet fik dzogchen-traditionen sit første samlede udtryk, da en af Tibets allerstørste og mest begavede mestre, Kunkhyen Longchenpa, samlede traditionens tekster, redigerede og kommenterede dem i sit enormt værk. Longchenpa kombinerede den oprindelige dzogchen-tradition, som ifølge overleveringen var indledt af den buddhistiske helgen Vimalamitra og kombinerede den med den dzogchen-tradition, der var udviklet med terma-traditionen, de skjulte skatte. Han redigerede to tekstsamlinger fra de to traditioner og skrev selv to sæt kommentarer i flere bind, tilsammen udgør de Nyingtig Yabzhi, som rummer anvisninger på alle dzogchen-traditionens metoder kaldet nyingtig.

8

I 1901 byggede lamaen, Ngawang Tenzin Norbu, der var uddannet på Mindroling-klostret et nyt kloster, Rogphu ved kanten af Himalayas bjerge lige nord for Nepal, Han blev opsøgt af lægmands-lamaer fra sherpa-stammen syd for bjergene der bad om hans belæringer. Sherpa-stammen i Nepal bestod af tibetanere fra nyingmapa-traditionen, udvandret fra Østtibet, da gelugpa'erne forfulgte dem sidst i 1700-tallet. Mens den 5. Dalai Lama havde været nyingmapa'ernes allierede, var de efterfølgende Dalai Lama'er under indflydelse af langt mere sekteriske holdninger. Gelugpa-skolen skabte en særlig magtstruktur med kæmpeklostre med tusinde af munke, der dog i høj grad blot var en slags livegne bønder, der i munkedragt dyrkede klostrenes store jordbesiddelser.På klostrene udførte en elite af uddannede munke komplicerede ritualer, der krævede kostbart udstyr, store ofringer og mange reciterende munke, sponsoreret af den tibetanske central-regeringen eller af adlen. Nyingmapa-skolen var med sine direkte belæringer og meget mere simple ritualer langt mere folkelig. Ngawang Tenzin Norbu opfordrede sine sherpa-elever til at bygge et kloster i deres hjemegn. Solu-Khumbur, som havde været uden klostre i mere end hundrede år. Klostret Thengboche blev indviet i efteråret 1919. Derefter indviedes klostret Chiwoche. Ngawang Tenzin Norbu havde modtaget et profetisk syn om, at han skulle udbrede Gyurmed Dorjes tantraer mod syd. En af Ngawang Tenzin Norbu's vigtigste elever i Rokphu-klostret i Tibet var en ung lama, der fik navnet Trulshig Rinpoche. Han studerede med Ngawang Tenzin Norbu indtil dennes død i 1942, da Trulshig Rinpoche var19 år. Trulshig Rinpoche fungerede som Khenpo, lærer ved kloster-universitetet indtil han i 1959 flygtede over bjergene og slog sig ned i Nepal i et af de klostre, hans lærer havde indviet her, Chiwoche. Trulshig Rinpoche blev en meget berømt og værdsat mester, som gav undervisning også til Dalai Lama, som i 2010 udnævnte ham til leder af nyingmapa-skolen i eksilet, kun et år før hans død. Tilstedeværelsen af Mindroling-traditionen og Gyurme Dorje's terma'er i Nepal gennem knap 100 år er meget sandsynligt årsagen til, at en dansk konservator kunne få fat det sjældne manuskript i Nepal i 60'erne eller 70'erne. Manuskriptet bærer præg af at være brugt af en praktiserende yogi og det er næppe direkte fra ham eller hende, den danske konservator har fået det, men manuskriptet kan være efterladt ved yogiens død, og kommet i hænderne på folk, der ikke fuldt værdsatte dets indhold eller

9

accepterede det hemmelighedens segl, som traditionen har sat på den slags manuskripter.

10

Kropsstillinger, hvor den praktiserende efterligner adfærd og tale hos helvedsvæsner, sultne ånder og dyr.

Krop og sind forenet Alle tre del-manuskripter har samme tema: En serie kropsstillinger og et sæt af mere eller mindre abstrakte mønstre og symboler, som skal repræsentere de syner, man kan opnå med thögal-praksis. Hovedparten af de illustrerede kropstillinger tilhører en "forberedende praksis" til den egentlige thögal praksis. I den tibetanske buddhisme opstod for et par hundrede år siden en stærk tradition for at alle, der ville praktisere tantra først skulle forberede sige med "fire gange 100.000", 100.000 bønner om tilflugt i Buddha og udvikling af medfølelse, ledsaget af "glidefald", hvor den praktiserende ydmygt ligger udstrakt på jorden, 100.000 renselses-yoga øvelser, hvor den hvide buddha Vajrasatvas 100-stavelses-mantra reciteres for at fjerne alle spor af dårlige handlinger, 100.000 mandala-ofringer, hvor hele universet rituelt ofres til lama'en og buddhaerne, og 100.000 guru-yoga-øvelser, hvor den praktiserende meditativt forenes med lama'en og "de to sind blandes". Nyingmapa'ernes dzogchen tradition integrerede sig med årene mere og mere med de mest udbredte tantra-former og anvendte også de "fire gange 100.000" som den "almindelige forberedelse", men fastholdt dog den ældgamle, for dzogchen "specielle forberdelse", som kaldes khordä rushän, "at skille samsara og nirvana". Læs mere om den forberedende praksis mange elementer, klik her

Vajra-stillingen

Dette udsnit af manus, (C4), viser en af de vigtigste positioner i den forberedende praksis, Vajra-positionen. Den praktiserende samler fødderne på jorden og hænderne over hovedet, så hans krop ligner en vajra, det særlige scepter i tantrisk buddhisme. Han fastholder stillingen indtil han af udmattelse falder sammen. I en af de ældste tekster hedder det: "Eftersom kroppens forberedelse blokerer for den vigtigste årsag der driver almindelig aktivitet så vil det at indtage vajra-stillingen og således rense kroppen gavne sindet". Ved at udmatte normale tanke-processor, åbnes for sindets usammensatte naturlighed, thögals forudsætning.

11

Manuskiptet i Det Kongelige Biblioteks samling består i realiteten af tre selvstændige manuskripter, et mini-manuskript på tre sider uden farver (A), et større manuskript på seks sider med tre titler og tre sider med farvelagte tegninger (C), og så det største manuskript med et titelblad og femten sider med farvelagte illustrationer (B). Alle tre manuskripter har fælles tema og er alle illustrationer til en praksis, som er nærmere beskrevet i den skjulte skat, tekst-samlingen Ati Zabdön Nyingpo. Alle tre manuskripter har i princippet samme indhold: De viser eksempler på de forberedende kropsstillinger og de viser de tre særlige kropsstillinger fra den egentlige thögal-praksis, samt de visioner, som opstår for dne praktiserende. Kun detaljeringsgraden og den kunstneriske udformning er forskellig. Systematikken eller taksiomonien i serien af thögal-praksis stammer fra de oprindelige 17 tantra'er i cyklus'en af esoteriske instruktioner , (man ngag sde'i rgyud bcu bdun) fra det 11. århundrede. Taksiomonien her genfindes i Longchenpas store værk fra 1300-tallet, hvor han overordentligt hyppigt citerer de 17 tantraer, ja man kan sige at Longchenpas to store hoved-værker om dzogchen praksis reelt er kommentarer til de 17 tantra'er. Også den berømte Tibetanske Dødebog, der tilskrives terma-mesteren Karma Lingpa, også fra 1300-tallet, bygger også i høj grad på de 17 tantraer og rummer også tekster, der citerer disse udførligt. Det samme gør et stort antal andre terma-cyklus'er. Taksiomonien kan variere en anelse, men følger stort set samme mønster: Taksiomonien består i hovedtræk i: Adskillelse af samsara og nirvana (khordä rushän)('khor das ru shan) Renselse af de tre porte (gosum djang) (sgo gsum sbyang) Det må også nævnes, at dybe erfaringer med den tidligere omtalte tregchö-praksis, den anden af de to former for hoved-praksis i dzogchen, overalt fremhæves som en afgørende forudsætning for meningsfuldt at praktisere thögal. I manuskriptet er khordä rushän illustreret A1, B4 og C4. Gosum djang er illustreret i B2, B3 og C4.

12

At adskille Samsara og Nirvana Khordä Rushän praksis opdeles i "ydre khordä rushän" og "indre khordä rushän". Under den ydre praksis gennemspiller den praktiserende så at sige alle tænkelige former for adfærd, tale og tænkning som man kan forestille sig, specielt hos de væsner, der bebor den buddhistiske kosmologis seks verdner: helvedsverdenen, de sulte ånders verden, dyrenes verden, menneskenes verden, asuraernes eller halvgudernes verden og gudernes verden. På manuskriptets side A1 og B4 er denne øvelse illustreret. Eksemplet herover viser asura-position, gude-position og menenske-position. De seks verdners væsners ytringer kan læses i manuskriptet. Halvguderne, der er stridslystne taler herom, Guderne der oplever glæde og lykke, taler om det, og mennesket siger: "Jeg sådan her, andre sådan her" og illustrer dermed den dualisme og egocentrisme, der er roden til al lidelse. I en af de klassiske tekster hedder det: "Vedholdende at udføre denne praksis i en halv måned, 11 eller syv dage vil frembringe en omvending af fiksering gennem de tre porte og kontinuiteten af cyklisk gensidig afhængighed vil ophøre". Formålet er en udtømmelse og total relativering af al den tilknytning, baseret på jeg-identifikation og tingsliggørelse af omverdenen, der driver os rundt i samsaras kredsløb. Læs mere om khordä rushän, klik her

At rense de seks verdner

I den indre khordä rushän forestiller eller visualiserer den praktiserende "frøene" til eksistensformer i de seks verdner, omtalt her på siden.

Frøene har form af "sædstavelser",

A, SU, NRI, TRE, PRE DU: A-?-y A- QJ-TJ-.- Stavelserne visualiseres i henholdsvis hoved-chakra, hals-chakra, hjerte-chakra, navle-chakra, køns-chakra og anus-chakra, der kendes fra de hinduistiske og buddhistiske forklaringer på det "subtile legeme", strukturen og det psyko-somatiske energi-system. Den praktiserende visualiserer nu, hvordan lyset fra tre "rene"

stavelser, OM AH HUM, <-A->

renser disse frø.

13

Tregchö praksis'en, som er den anden hovedpraksis i dzogchen, er uden symboler og visualiseringer og afspejler det "oprør" mod de dengang udbredte former for tantra, hvis hovedpraksis var visualisering af buddha-legemer som guddomme, midt i deres kostbare paladser, symboliseret ved den omgivende mandala. I tregchö er der ingen symboler, kun en fritstående kontemplation, der understreger det naturlige udsyn og åndedraget i et sindsligt landskab, skabt blandt andet gennem chokerende direkte poesi. I skrifterne hedder det, at tregchö er fuldt ud tilstrækkeligt til at opnå målet, udfrielsen eller buddha-tilstanden, men at thögal kan afkorte og intensivere processen. Men uden at have opnået fortrolighed med tregchö er thögal forgæves. Samtidig er det vigtigt at understrege, at thögal visionerne ikke er resultatet af visualisering eller nogen anden bevidst anstrengelse. Thögal-visionerne vil opstå spontant hos den, der efter forberedelserne og med stor tålmodighed ser ind i den lysende himmel, ind i månelyset om natten, ind i smørlampens skær eller ind i mørket under en såkaldt mørke retreat (mun tsham) hvor den praktiserende isoleret sig i fuldkomment mørke i dage, uger, måneder eller år. De forberedende praksis'er til thögal er mere håndfast, egnet til at præparere sindet for den senere hoved-praksis, løsne bindingerne til den normale, bundethed til kæden af ustandseligt strømmende, sammenlænkede tanker. Metoden er, som det fremgår af ovenstående, at udmatte og trætte sindet ved at anstrenge krop og tale med den form for adfærd, som man søger udfrielse fra. Efter anstrengelserne opstår en spontan åben tankeløshed, der kan inspirere til den åbne og klare Årvågenhed, som kaldes rigpa (rig pa). (Årvågenhed er i denne udstillings tekster skrevet med stor, når ordet oversætter det centrale tibetanske begreb rigpa.) I dzogchen-traditionen hoved-tantra Dra Thalgyur (sgra thal 'gyur), beskrives den ydre khordä rushän således: "For at eliminere nødvendigheden af respons til hvad end, der siges, udtryk de forskellige behagelige og ubehagelige ytringer af guder, naga'er, yaksha'er, ghandarva'er, kumbhanda'er og rahula'er (guder og dæmoner, emc). Kort sagt, tænk på og give udtryk for dialekterne i de seks verdner"4. Om den indre khordä rushän hedder det i en anden klassisk tekst, Testamentet (das rje)5:

4 Citeret i YLa, p. 25. 5 ibid. p. 29

14

"Fordi kroppen er opstået af årsagen til uvidenhed, er de seks stavelser vedvarende tilstede. Fordi Årvågenheden i virkeligheden er de tre kaya'er, opstår de tre kaya'er som de tre stavelser. At træne med stavelserne er adskillesen"6. Kaya er sanskritordet for "legeme", en ophøjet form for "krop", de tre kaya'er er udfrielsens rene legeme, tale og sind, fri for dualisme og begreber. Forfatteren til teksten Yeshe Lama (YL), hvorfra disse citater er hentet, Jigmed Lingpa ('jigs med gling pa) (1730-1798), skriver sammenfattende: "Dette vil frembringe tegn på udrenselse af negativitet og ordinær fikseret tilknytning vil blive udrenset af sig selv".7

6 ibid. p. 29. 7 ibid. p. 29.

15

Udsnit af manus side C4, "ydre forsegling"

At rense de tre porte Den anden del af den forberedende praksis er Gosum djang, at rense de tre porte, krop, tale og sind.

Kroppens praksis er Vajra-positionen, omtalt på side 10. Talens praksis

er delt op i fire øvelser, hvor talen erstattes af stavelse Hum (>).

I rodtantraen hedder det: "Talen er tilstede som stavelsen Hum - ved "at forsegle", "udøve kreativitet" , "søgende føjelighed" og "træde ind på vejen" - trænes….". Den sidste øvelse er ikke vist i manus.

"At forsegle" vil sige at forestille sig at alle fænomener forvandles til Hum, (ydre forsegling) og en selv og ens krop fyldes med Hum (indre forsegling). Øvelsen skal skabe en oplevelse af fænomenernes mangel på substans. Og en indre forsegling, hvor Hum-stavelsen fylder kroppen, og tømmer den for indhold, idet den skaber oplevelsen af jeg-illusionens tomhed, eller mangel på essens

"At udøve kreativitet" består i en "ydre kreativitet", hvor man forestiller sig Hum-stavelsen trænge voldsomt ind i alle omgivelser, bjerge, søer, ild og luft (som vist ovenfor) og opløser dem. Den "ydre kreativitet" består i at forestille sig et sort Hum med stor voldsomhed gennemtrænge alle kropsåbninger, så kroppen er fyldt med Hum. Formålet som ved første øvelse, men rummer en beskyttelse mod dæmoner og fremmede kræfters besættelse af det åbne rum, man efterlader, når vaneforestillinger nedbrydes.

"At søge fleksibilitet" består i, at forestille sig et Hum og lade andre Hum'er opstå af det. (Se boksen til højre).

Læs mere om disse øvelser, klik her

Søgende føjelighed

Øvelsen består i at lade et Hum vokse ud af et andet Hum, nogle tekster foreslår, at synge Hum og forestille sig en stav, som Hum'erne snor sig opad i en lang kæde, når man bliver træt, kan man lade Hum'erne synke tilbage i hinanden. Jigmed Lingpa skriver om resultatet: "Ved gentagen praksis vil alle ydre og indre forestillinger blive til vejen og kvaliteterne af fuldkommen føjelighed i sindet vil blive opnået, idet man kan bemestre og omforme ethvert objekt."

16

Den sidste, fjerde praksis i kategorien "renselse af talen" er ikke illustreret i dette manus, men udførligt beskrevet i teksterne. I den identificerer den praktiserende sig med et et sort-blå Hum, en halv armlængde i størrelse, og mens den praktiserende synger en serie lange, harmoniske Hum'er, begynder stavelsen at rejse til kendte og ukendte steder. Først forestiller man sig stavelsen besøge kendte steder, hvor man hyppigt færdes eller har færdedes, byer, skove, kløfter eller vandfald. Dernæst rejses til fantasiens verdner og ukendte dimensioner udforskes. Når rejsen har udtrættet den praktiserende råber han skarpt sædstavelsen Phæ! Og lader sig falde sammen i udmattelse, lader forestillingerne forsvinde og hviler i en rolig krop. Endelig er den tredje Gosum djang "renselse af sindet", og her udføres en øvelse, som er beslægtet med meget tidlige buddhistiske former for meditation og fordybelse, og som fører direkte ind i den tregchö-praksis, som er så vigtig en forudsætning for thögal. Grundlæggende består den i at opsøge sindets "oprindelse, værested og forsvinding" ('byung gnas 'gro). Denne proces er slående sammenfaldende med den analyse, den skotske filosof David Hume, foretog i 1700-tallet. I Humes værk "Of Understanding", skriver han i Section VI: Of Personal Identity: "Jeg for min del, når jeg på det mest intime går op i det, jeg kalder mig selv, snubler altid over en eller anden særlig perception af hede eller kulde, lys eller skygge, kærlighed eller had, smerte eller ubehag. Jeg kan ikke på noget tidspunkt gribe mig selv uden en perception, og kan aldrig iagttage andet end perceptionen". Humes skarpe analyse er helt tæt på buddhismens, både når han som ovenfor taler om jegløshed, og når han taler om fænomenernes mangel på substans og entitet, det som er relationer mellem objekter i stadig forandring bliver af os set som substantielle genstande med varig selvstændig eksistens: "Således forfalsker vi den kontiuerlige eksistens af perceptioner for vore sanser for at fjerne afbrydelserne; og løber ind i antagelsen af en sjæl. et selv og substans for at tilsløre variationen." At afsløre denne forfalskning er formålet med "renselsen af sindet" i forberedelsen til thögal. En moderne forsker i dzogchen, professor David Germano, Virginia University, skriver om denne øvelses mål: "Gennem udspørgen og efterfølgende erkendelse af, at der ikke er nogen konkrete svar på spørgsmålene (om sindets kommen, forbliven og gåen, emc.) at gribe til, opstår et gab, en følelse af åbenhed, der forbereder den praktiserende til Årvågenhedens himmel-agtige natur. Han eller hun ser fraværet af

17

nogen præcis kilde, værested og bestemmelses-sted; i stedet opstår alt, eksisterer og forgår i gensidig betingethed."

18

At springe hinsides Thögal er særlige, strengt hemmeligholdte teknikker, til gennem arbejdet med visioner af lys (og mørke) at nå til den nøgne erfaring af "bevidsthedens viden om sig selv". Gennem denne praksis opløses det "normale" syns-billede af omverdenen i ustruktureret lys, eller lys, i basale "primær-strukturer". Denne praksis siges at være en hurtig vej, et "spring hinsides" (betydningen af det tibetanske ord: thögal) ind i den frie jeg-løshed og begrebsfrihed, den direkte erfaring af bevidsthedens kognitive kapacitet, som også tregchö søger.

I manuskriptet er afbildet grundstrukturen i thögal-praksis'en: De tre kaya'ers positoner De fire lamper De fire visioner Øverst ses den mest anvendte position, "sammenkrøbet som en rishi (gammel vismand)". Dette kaldes også "nirmanakaya-positionen. Nirmanakaya er den dimension, hvor buddha-naturen gennemtrænger samsara, hvor buddha bliver synlig for almindelige mennesker som for eksempel i Buddha eller i lama'en. For yogien i denne position udfolder visionerne sig i regnbue-kransede sfærer, såkaldte thigle'er (thig le). På billedet ses sfærene udvikle sig fra blomstermønstre og kropsdele (ansigter) til mandala'er med de centrale fem guddomme i den tantriske tradition, "de fem sejrrige familier" (rgyal ba rigs lnga). Læs mere om thögal, klik her

Lukhang-templet Bagved det berømte Potala-palads i Lhasa ligger et "hemmeligt" tempel, bygget af den 6. eller 7. Dalai Lama og i 2-3 århundreder holdt fuldstændig lukket for andre end få udvalgte besøgende. Efter at Tibet i 1959 blev en del af Kina, åbnedes templet for turister. Templets vægmalerier afbilder - som vort manuskript - thögal-visioner og kropsstillinger. Sådanne fremstillinger har været uhyre sjældne og utilgængelige for mennesker uden forberedende træning. På billedet herover ses en yogi med tre synlige kanaler gennem kroppen. På toppen af hans hoved flammer ild, og herfra strømmer regnbuefarvet lys der ender i visioner, indeholdt i sfærer med regnbuekant. Til venstre ses et palads, i midten en buddha og til højre dæmonlignende gudinder..

19

På de to mest komplekse og nok også mest dramatiske sider i manuskriptet side B6 og C6 er grundstrukturen i thögal-praksis illustreret. Her ses en yogi, som på skift indtager de tre positioner: Dharmakaya-position, Sambhogakaya-position og Nirmanakaya-position. Positionerne har dertil tre navne: Position som en løse, position som en elefant og sammenkrøben position som en rishi. De tre positioner skal som mange andre sådanne bidrage til at kontrollere og balancere kroppens indre energistrømme, så dte bliver yogi'en muligt at betragte rummet i en rolig, afslappet stilling. Hver position kan have sin specifikke anvendelse, men her er ingen faste regler. I manuskriptet knyttes de tre positioner til de tre første af de "fire visioner" (snang ba bzhi), som thögal-praksis'en inddeles i. Den første vision hedder "At erfare dharmatha direkte" (chos nyid mngon [g]sum). Dharmatha er "virkelighedens grundstof", eller "the raw texture of reality", som den amerikaniserede tibetanske lama Chögyam Trungpa udtrykte det i 1970'erne. Måske Kants "das Ding an sich" - uafhængig af vores perceptionsapparats begreber og indbyggede og indøvede mønstre og modeller. I stedet for at møde virkeligheden i form af de velkendte, genkendte fænomener, åbner thögal-praksis for helt nye, spontane indtryk, som tibetanerne ser som et direkte udtryk for vor basale værens tilsynekomst "ud af væren". (gzhi las gzhi snang du shar ba). De tre øvrige visioner udfolder sig nu ved samspillet mellem de fire "lamper" eller knudepunkter i processen: Den første af disse er "Langtrækkende vand-lampe" (rgyang zhags chu'i sgron ma) en symbolsk betegnelse for øjnenes sanseevne. Den næste er "Det rene rums lampe", som er det tomme rum, oplyst af sol eller måne eller fyld med mørke, hvor visionerne opstår. Den tredje er "De tomme sfæres lampe", som henfører til de lyskugler, sfærer eller "cirkler", som opstår i yogiens visioner og som indeholder andre visioner. Den fjerde er "Den selveksisterende højeste indsigts lampe" , som henfører til "[vajra-]kæden af sfærer", som er en manifestation af selve sammenhængskraften, eller rækkefølgen i både tanker og visioner. De tre øvrige visioner, der med den første til en vis grad er fire stadier på vejen til fuldførelsen af thögal, er. "Visionen af øget erfaring" (nyams gong 'phel gyi snang ba) som Herbet Guenther

20

oversætter til "the lightening-up that is (the sensuously felt) progressive self-intensification of vibrations". Visionerne produceres af vort eget sanseapparat og intensiveres, når vi lader dem opstå uden at tilknytte os tilsynekomsterne. De kan skræmme os eller lokke os, men så taber vi den iboende mulighed for stadig intensivering. Ifølge en højt værdsat thögal-tekst fra 1699-tallet af mesteren Tsele Natsog Rangdrol (rtse le sna tshogs rang grol) hedder det om denne anden visions syner: "De viser sig i form af lysende, strålende og rene fem-farvede horisontale og vertikale strømme af lys; i form af skakternede mønstre, kupler, stupa'er og tusind-bladede lotus-blomster; som håndtegn som hjul, vajra'er, juveler - og utallige andre former, som de kongelige emblemer og de lykkebringende symboler et cetera"8. Den tredje vision hedder "Årvågenhed når sin fylde" og opstår, "når visionerne fylder rummet, og sfærerne opstår som klynger af fem eller ni, på størrelse med et skjold eller en tempeltromme"9. "I hver sfære, inde i en fire-bladet lotus, opstår den øvre del af fredelige kroppe, og enkelte, usmykkede kropsformer, Efterhånden viser de sig i grupper af fem og i forening med deres partnere". Tsele Natsog Rangdrol fortsætter: "På denne tid vil du se hundrede tusinde, ja utallige tilsynekomster af buddha-lande i hver af din krops porer. De ydre, materielle tilsynekomster af jord, sten, bjerge og klipper vil ophøre. Og selv om de ikke gør det, vil utallige scenerier af buddha-lande komme tilsyne i hvert græsstrå, hvert blad på træerne og hvert støvkorn." Den sidste vision er "Dharmathas udtømmelse" (chos zad pa'i snang ba). Guenther oversætter: "the lightening-up that is ('felt' to be) the end of Beings - trods deres karakter af tilsynekomster af meget basale strukturer, været oplevelser i en dualistiske verden, hvor der er subjekt og objekt. I den sidste vision udtømmes alle duale forestillinger og begreber og "den spotane tilstedeværelse opløser sig tilbage i den oprindelige renheds Væren". 10

8 CSb, p. 54-55. 9 ibid. p. 56 10 ibid. p. 58.

21

Selvskabte billeder Visionerne, som opstår under udøvelsen af thögal, er ikke kun kendt i den tibetanske dzogchen-tradition. Tværtimod kan de genkendes i mange kulturer og i resultaterne fra eksperimenter i videnskabelige laboratorier. Forskere har arbejdet med sådanne visioner eller hallucinationer i de sidste 200 år og definerer dem som "phosphener" eller "entoptiske fænomener". I forskningen er nogle bemærkelsesværdigt gentagne mønstre og figurer blevet identificeret. Ud over dem, som ses i boksen her på siden, har man defineret en 1) form-dimension (som indeholder kategorier som linie, kurve, knipling, tunnel, spiral; 2) en farve-dimension, som indeholder sort, violet, blå, grøn, gul, orange, rødt, brunt og hvidt; 3) en bevægelses-dimension, som indeholder horisontale, skæve, eksplosive, concentriske, roterende og pulserende; og 4) en dimension af handle-mønstre som fuldstændig billed-forandring, forandring af et enkelt billede, gentagelse af billeder, overlagte billeder. Den mest enkle måde at frembringe phosphener er at trykke på øjeæblerne, og det er faktisk en praksis, der anvendes både i thögal-traditionen og i instruktioner for døende i Tibet. Læs mere herom: Klik!

Fra Lewis-Williams og Dowson, 1988

Mønstre I årtier har der været forsket i karakteristiske mønstre som optræder i visuelle hallucinationer eller "entoptic phenomenons". I 1970'erne etablerede de amerikanske psykofarmakologer Ronald K. Siegel og Murray E. Jarvik en klassifikation af karakteristiske mønstre, opstået hos forsøgs-personer under påvirkning af hallocinogener som canabis og psilocybin. De sydafrikanske antropologer Lewis-Williams og Dowson identificerede tilsvarende mønstre i 1980'erne og fandt dem gentaget i hule-malerier og -ætsninger i deres hjemland. De fandt på grundlag af en neuropsyko-logisk model seks geometriske grundformer: Net, linier, prikker eller cirkler, jævne kurver og filigran eller blonder, og de beskrev en udvikling under trance fra abstrakte former til ikoniske billeder fra hverdag eller mytologi. De mente at de samme mønstre kunne opleves i dag som for 40.000 år siden.

22

I en praksis-anvisning af den tibetanske mester Karma Chagmed (Karma chags med; 1613-1678), skrevet som kommentar til en tekst i KarmaLingpas terma-cyklus, (rdzogs rim khrid yig drug), som direkte kombinerer erfaringerne med chönyid bardo (chos nyid bar do) og thögal11. Heri hedder det: "Ifølge Yab zhi khro'i ngo-sprod, (Punkt) Femogtyve: Hvad angår introduktionen til integration med havet (hav eller rgya mtsho er esoterisk benævnelse for øjnene), eftersom man presser med to pegefingre mod øjenæblerne, fremkommer lysende pletter. Nu bør man se, at dette er tegn [rtags] på at de guddommelige former af de fredelige guddomme eksisterer i midten af det fysiske hjerte i et indelukke af regnbuelys . Gørende sådan, presser man hårdere: Seksogtyve: Hvad angår introduktionen til havets bølger, eftersom man trykker med pegefingrene mod de to øreåbninger. Fra dybet fremkommer lyden af klingren eller mumlen. Og dette er tegn [rtags] på den kraftfulde opståen af den iboende lyd i virkeligheden (dharmatha), som opstår i chönyid bardo, som brølet fra tusinde drager. Og man presser med pegefingrene. Syvogtyve: Hvad angår introduktionen til dharmathas stråler , eftersom man presser mod øjenæblerne i lang tid med pegefingrene, udstråler lys tilfældigt og flimrende, sitrende og vibrererende som kæder af bittesmå sfærer og stråler . Og eftersom der også opstår stråler i chönyid bardo, bør man genkende dem som tegn på dette. Man fuldender på denne måde (ved at presse øjeæblerne) (sin praksis)." Denne tekst beskriver thögal-visionerne (lyd, lys og stråler) på samme måde som Dødebogens hovedtekst og utallige andre instruktions-tekster, men udmærker sig ved den særlige teknik med at presse på øjeæblerne.

Lyset er en stærk metafor for oplevelsen af "den rene bevidsthed", og en særligt niveau af lysoplevelser og hallucinationer, phosphener, synes at kunne befordre en oplevelse af relativiteten i den normale omverdensbevidsthed og jeg-bevidsthed. Det synes indlysende at forudsætningen for, at sådanne oplevelser bliver til religiøse eller mystiske oplevelser er, at der er fortolkninger til rådighed, der kan indsætte oplevelsen i en kontekst af religiøs mening og livstydning. Muligvis sådan, at disse forestillinger i sidste ende slippes igen, for at bbevidsthedens viden af sig selv kan udfolde sig hinsides sprog og begreber. Samtidig synes det indlysende, at disse "mystiske oplevelser" ikke kan "dekonstrueres" som rene sociale eller kulturelle konstruktioner. De synes at have et indhold af kropslighed og

11 Chos nyid bar do khrid yig, indeholdt i vol. 4 af Rinchen Terdzö (rin chen gter mdzod),

en stor samling terma-tekster (63 vol. ) indsamlet og redigeret af Jamgon Kongtrul Rinpoche (byams mgon kong sprul rin po che) (1813-1899)

23

materialitet og en forbundethed med fundamentale strukturer og kapaciteter, som synes knyttet til fællesmenneskelige biologiske og bevidsthedsmæssige betingelser, der rækker tværs gennem kulturelle og historiske afstande. Det biologiske eller naturvidenskabelige grundlag for sådanne erfaringer komplementerer de kulturelle og psykologiske tolkninger på en måde, som kan minde om den moderne naturvidenskabs erkendelse af netop lysets komplementære karakter af partikler og vibrationer.

1: M=-2:A-:.$-!%?- 2: A-(-(-A-5-5-&J?-? R%-.%-&J?-2eR.- 3: ;A-?$-IA-:.$-!%?- 4: !R%-?-=: -|R3-0 -=:-&J?- 2eR. - 5: ..-:PR:A-:.$-!% ?- 6: A-:-@-@-&J?-2eR.- 7: z-=-3A/-IA-:.$-

!%?- 8: ,=-3 R-2!2-.%-0-4$-$;? -$;R/-! J2-3R:C-L ?-o R2-L?-?- ?R%-L? -?-A-4 -4-&J?-2eR.- 9: z:A-:.$-!%?- 10: .$:-2-=-*A.-?-=-&J?-2eR.- 11: 3A:A-:.$-!%- 12: 2.$-& J?- L:R-$8/-

&J?-L:R-& J?- 2eR.-

1: Helvedsvæsners position, 2: Udbryd: "Åh, hvor varmt, åh, hvor koldt", 3: Pretaernes position, 4: Udbryd: "Sult og tørst", 5: Dyre-position, 6: Udbryd: "Meningsløst, respekt!", 7: Asura-position, 8: Råk hånden frem, kast til højre og venstre, gå , udbryd "Åh, nej!", 9: Gude-position, 10: Udbryd: "Hvilken glæde, hvilken lykke!", 11: Menneske-position, 12: "Jeg sådan her, andre sådan her",

Fra ydre khordä rushän: De seks verdners kropspositioner og deres tale. Bemærk mennesket, kendetegnet ved dualistisk anskuelse. A 1

1: mR$?-0-( J/-0R-( R?-* A.-3%R/- $?3-IA-.0J: -< A?- 2: ( R?-* A.- 3%R/-$?3-, R%- 2-=$? -{:A-28%-!%-? J%-$J-!%-L<-

1: Værkets titel: "At erfare dharmatha direkte heri illustreret" 2: Måden at se dharmtha direkte i løvens krops-position i forkortet form.

Titelblad og den centrale instruktion på et blad - i forkortet form A 2

1: *3?-$R%-1J= -GA-$%- 2:A-, R% -=$ -= R%-{:A-v-!%-\%- ( J-*=- 2 -{:A-=$ -;A/ - 2: < A$-0-5.-1J2-GA-$%- 2-, R%-2-3= -{:A-28$-v-<%-& $-2:R- 3: ( R?-* A.-9.-0:A-$%-2:A-.?-=$-2:A-0R< - 3R-=-:R.-

9J<-v-KR- 2-4%-3-

1: Seende visionen af" øget erfaring" i sambhogakaya-agtig stilling som et sovende legeme, 2: Seende visionen af "Årvågenhedens forøgelse i fuldt mål" i nirmanakaya-position som vores, 3: Seende visionen af "dharmatha udtømmes"

De sidste tre af de klassiske fire visioner i thögal, i den sidste vision smelter den praktiserende og hans udtømte vision sammen. A 3

!,, ,,R.-c= -GA?-.0J:-<A?-28$?- ?R, ;

Titel: Illustrationer af "At Springe Hinsides" heri indeholdt B 1

1: H%-$A?- :.$-!% ?- 2: !$-$A- :.$-!%- 3: *J?-2:A-:.$ -!%- 4: 7:A-:.$ -!%- 5: L-|R. -:.$ -!% - 6: I.-IA- :.$-!% - 7: (-YA/-:.$-!%- 8: /%-:#R< -.?-<->/- 9: A-?-5A- QA- TJ-.-,

1: Garuda-positionen, 2: Tiger-positionen, 3: Menenske-positionen, 4) Ræve-positionen, 5) Gribbe-positionen, 6) Stærk mand-positionen 7: Makara-positionen, 9: A SU NRI PRE DU

De syv positioner er knyttet til khordä rushän-praksis, men nærmere beskrivelse er ikke fundet hverken i tekster eller hos informanter. 8-9 viser den indre khordä rushän, omtalt i udstillingsteksten, og de seks mantriske stavelser, som er "rødderne" til de seks verdner, som præger næste serie B 2

1: KA-$% -2-=- l=-.% -2- 2: hR-e J- :.$-!%? - 3: /%-1% -0R-=-o? -: . J2?-0- 4: $*/-24=-2 - 5: :LR <-fJ.-.!: A-:.$-!%-

1: At arbejde med energien i de ydre tilsynekomster. 2: Vajra-positionen 3: At nedbryde det indre ved at forsegle, 4: At søge føjelighed 5: Stillingen af "fortvivlelse" (Opnåelse svær at finde)

Serien af positioner viser de såkaldte khordä rushän ('khor das ru shan), især "træningen af de tre porte" (sgo gsum sbyang): Træningen af kroppen er illustreret i 2) som viser "vajrastillingen", træningen af

stemmen er vist i 1) 3) og 4) hvor både den ydre og indre verden opløses af den mantriske stavelse HUM (>). Den sidste stilling viser inderlig længsel efter udfrielsen. B 3

1: A-(-(-A-5- 5-&J? -2e R.- 2: M =-2- 3: vR$?-? -=-20R3- ?-=-& J?-2e R.- 4: ;A-?$ - 5: :..- :P R- 6: A-:-S-S-&J?-2e R.- 7: ,=-3R-!2-=-.%-1-4%-$ ;?- $;R/- <J-3R- L?-= - 8: z-3A/- 9: .$:-2-= -*A.-1-= -&J?-

2e R.- 10: z- 11: 3A- 12:2.$-&J?-L :R-$ 8/-&J?- L:R- 13: .3-2-;J- > J?-=-$/? -0 -

1: Udbryd: "Åh, hvor varmt, åh, hvor koldt" 2: Helvedsvæsner 3: Udbryd: "Sult og tørst" 4: Preta (sultne ånder) 5: Dyr 6: Udbryd: "Meningsløst, respekt" 7: Ræk hånden ud, knæl, skift mellem højre og venstre 8: Asura: 9: Udbryd: "Oh, hvilken glæde, oh hvilken lykke!" 10: Gud, 11: Menenske, 12: Udbryd: "Jeg, sådan her, andre, sådan her", 13: Vælg Den prindelige Vågenheds punkter!

Positioner fra den ydre Khordä Rushän: At opføre sig, tale og tænke som de seks verdners væsner. Til slut på praksis-måtten: Chansen for udfrielse! B 4

1: ?J<-OR.-?< -;:A-o=-0R-=-3* 3-0<-2 8$- 0:R, 2: W-OA. -?J% - <?-i=- :LR< -=-3*3 -0< -28$ -0 :R, 3: 3/-OA.-i-2-3. -1-i=- :LR<- 4: :. A-;/-(. -,R.-c= -! R/-: P R:A-:.$ -!%- GA-i=- :LR<-*3? -;A/,

1; At hvile i balance ved den gule cirkel, Kong Surya (solen). 2: Indre forklaring: At hvile i balance med et semi-gennemsigtig gaze for yogien(s øjne) 3; Forklaring på mørke-retreat: Lydens yoga ved at holde sig for ørerne. 4: At hvile i kommen-og-gåen yoga for væsner, demonstreret som øvre thögal.

Fire positioner, der viser metoder ved udøvelsen af thögal ved at iagttage solen, ved at se lys gennem vævet stof, ved at presse mod øjne og øren og ved at åbne sig for visionernes kommen og gåen. B 5

1: .LA%?-i3-.$-1R/ -3- 2; <J-w J-. %-2.. -lA 3: (R?-{:A- :.$-!% ?- ?J%-$J-v -2- 4: lA2-><-IJ/ -aJ% - 5: *-3A$-3- 6: =R%?-{-:.$ -\ %-(J/-v-2- 7:$?3 -w/-:R.-s :A-&-12 - 8: hR-e J-=-$-o.- 9: :R.-$ ?=-I A-@-2-

10: 3=-{:A-:.$-!%? -S% -YR%-4S$-0- 11: 5.-1J2?-(%-2 -{- KJ.- 8 =- 12: :R.-$?= -0E-: S-2- 13: *3?-$% -$R% -: 1J=- 14: hR-e J-?J3 ?-.0:R- 15: 0E-! R%-w/ - 16: 5.-1J2?-:VA %- 0R-s-w/- 17: 3A$-3%-<A?-

18: 3A$-5$?- 19: (R?-*A.-i3 -.$-.0J:-<A? - 20: hR-e J-3J-<A- 21: 3#<-,2? -*A-^-< %-P R=-

1: Det rene rums lampe, 2: Bast og nektar: Dharmakaya-position, der er som en løves, 4: Oprejste stave og vandrette 5: Den ene dyrebare dråbe 6: Sambhogakaya-position, der er som en elefant, 7: Den tredelte - Det hemmelige skjold af 5 lys, 8: vajra-kæden, 9: Netværk af Klart Lys, 10: Nirmanakaya-position, der er som en rishi, sammenkrøbet 11: "At nå fuldt mål" i mindre grad: Adskilte hoveder. 12: Lotus-netværk af Klart Lys, 13: Værdien af den visionære erfaring øges. 14: Vajrasattva, 15: Lotus som besidder tomhed, 16: "At nå fuldt mål" i middel grad, 17: Ternet, 18: Tern som si, 19: Illustration af det helt rene dharmatha, 20: Brændende

vajra, 21: Slot, sol og måne selv-befriende

De tre positioner og de fire visioner (se udstillingsteksten) B6

1: .!<-0R-$%-2:A-?-3 -+ A- 2: ?J<- 0R-$%-2:A-?-3 -+ A- 3: .3<- 0R-$%- 2:A-?-3 -+ A- 4) }R/-0R-$% -2:A - ?-3- + A- 5: u%-#-$% -2:A- ?-3-+ A- 6: .-2-v-2:A- ?-3-+ A- 7: 3J-HJ<-v -2:A-? -3-+ A- 8: 3 A$-o.-v -2:A-? -3-+ A- 9: 3A$-3<-3J-v-

2:A- ?-3-+ A- 10: 3 J<-2-v-2:A- ?-3- + A- 11: \R$-H$-v-2:A- ?-3-+ A- 12: 3A$-5$- v-2:A-?-3 -+ A- 13: :2<- 2-v-2:A- ?-3-+ A-

1: Hvide tilsynekomsters samadhi 2: Gule tilsynekomsters samadhi 3: Røde tilsynekomsters samadhi 4: Blå tilsynekomsters samadhi 5: Grønne tilsynekomsters samadhi 6: Røg-lignende samadhi 7: Ildflue-oplysnings samadhi 8: Flydende-visions-lignende samadhi 9: Smørlampe-visions-lignende samadhi 10: Udvidelses-lignende samadhi 11: Hvirvel-lyn-lignende samadhi 12: Sammenknebne øjne-lignende samadhi, 13: Flammende lignende samdhi Syner under samadhi - tilstand af fordybelse B7

1: 1-&/-v-2:A-?-3-+A- 2: 35 S/-(-.%-K$-35/-v-2:A-?-3- +A- 3: :.A-;/ -(%-( R?-* A.-3%R /-$?3-GA? -$%- 2:R- 4: $.%- lJ-3.:-:1%-.<-( J/-3#:-=-K<-2:A-?-3-+A- 5: h R-e J-v-2:A- ?-3-+A-

6: <=-PA-v-2: A-?-3-+A- 7: .L$-0-v-2:A-?-3-+A- 8: 3( R.-gJ/-v-2:A- ?-3-+A- 9: 3A$- $?3- v-2:A-?-3-+A- 10::.$-HA =-2- v-2:A-?-3-+A- 11: o=-35/-v-2:A-?-3-+A- 12: hR- eJ-:2<-2- ?-3-+A-

13: :#R<-= R-:2<-2-v-2:A- ?- 3-+A- 14: /R<-2-:2<-2-?-3-+ A- 15: 0E-:2<-2-? -3-+A-

1: Opgående og nedgående måneknude-lignende samadhi 2: Våben og hånd-tegns-lignende samadhi 3:Tilsynekomsten af den særlige øvre manifestation af dharmatha 4: Samadhien ved tilsynekomst af sværd, pil, ten og bedeflag, 5: Vajra-lignende samadhi, 6: Sværd-lignende samadhi, 7: Ceremonistav-lignende samadhi 8: Stupa-lignende samadhi 9: Tre juvel-lignende samadhi, 10: Skinnende top-lignende samadhi, 11: Sejrsbanner-lignende samadhi, 12: Flammaende Vahra samadhi, 13: Flammende hjul-lignende samadhi, 14: Flammende juvel-lignende samadhi, 15: Flammende lotus samadhi.

Som ovenfor B8

1: >A%-{3-v-2: A-?-3-+A- 2:< R- w/-v-2:A- ?-3-+A- 3: uR%- >A%- v-2:A-?-3-+A- 4: p-L:A - v-2:A- ?-3-+A- 5: < J-3A$- v-2:A-?-3-+ A- 6: 3A$-3%-v-2:A- ?-3-+A- 7: #<-,2-v-2:A-?-3-+A-

8: : VJ-1=-:UJ%-2-v-2:A-?-3- +A- 9: 3J-+R$-:UJ% -2- v-2:A-? - 3-+A- 10: \J$-23-v-2:A-?-3- +A- 11: 3A/-.%-0->J.-v-2:A-?- 3-+A-

1: Tørt træ-lignende samadhi, 2: Gravplads-lignende samdhi, 3: Grønt træ-lignende samadhi, 4: Påfuglelignende samadhi, 5: Hvert felt-lignende samadhi, 6: Ternet-lignende samadhi, 7:, Palads-lignende samadhi, 8: Lodder-på-snor-lignende samadhi, 9: Blomsterkæde-lignende samadhi, 10: Glitrende forfald-lignende samadhi, 11: Skyer-og-hår-lignende samdhi

Som det forudgående B 9

1: IJ/-:PJ%-v-2:A-?-3-+A- 2: 4B$-><-v-2:A-?-3-+A- 3: *%- :V-o-3-v-2:A-? -3-+A- 4: , A$-U/-v-2:A-?-3-+A- 5: t$?-, $?-v-2:A-?-3-+A- 6: S-KJ.-v -2:A-?-3-+A- 7: 1<-wA%-( J-2:A-? -3-+A-

8: =-$-o.-v-2:A-? -3-+A-

1: Stejlt-opstående-lignende samadhi, 2: Linier-opstående-direkte-lignende samadhi, 3: Krydsende små gryn-lignende samadhi, 4: Små sfærer-lignende samadhi, 5: Jernkæde-lignende samadhi 6: Netværk-af-slør-lignende samadhi, 7: Flagrende-flydende-lignende samadhi, 8: Kæde-af-lys-lignende samdhi

Som ovenstående B 10

1: o-P3-:2<-2:A-?-3-+ A 2: 0E-28A-w/-? -3-+A 3: 0E-s-w /-?-3-+A 4: 0E-S$-w/-? -3- +A 5: 3( R$-0E-?-3-+A- 6: 0E- :.2-2o.-w/ -v-2:A- ?-3-+A 7: 0E-2o-w /-?-3-+A- 8: 0E-!R%-w/- ?-3-

+A-

1: Flammende vishvavajra-lignende samadhi, 2: Fire lotus samdhi, 3: Fem lotus samadhi, 4: Seks lotus samadhi, 5: Fremragende lotus samdhi, 6: Otte-bladet lotus samadhi, 7: 100 lotus samadhi, 8: 1000 lotus samadhi

Som ovenstående B 11

1: {-(.-:R.-$% -?-3-+A- 2: 5.-0-3-(A/- 3: {-(.-$% -2- #3-2<-$%- 2- 4: :.A-;/-(.-< A$-0-l=-;R% ?-?-3*3?-0- ;A/- 5: :(-0-3 -(A/ -0:A-?-3- +A- 6: {-.%-8A%-#3-l=-e R$- - 7: {-.%-

8A%-#3?-l=-m R$?-0:A-?-3- +A- 8. {-8=-$%- 2:A-?-3-+A- 9: 3-mR$-0:A-?-3-+A-

1: Underkrop med lys-vision samadhi, 2: Fuldt men ungt, umodent 3 Vision af underkrop delvis vision 4: Den øvre del er Årvågenheds skaberkraft fuldendt oplevet, 5: Forvredet, ung, umoden samadhi. 6: Legeme og rene lande, fuldendt skaberkrLegemets hoved i en visions samdhi, 9: Ufuldendt samadhi

Visionerne begynder nu at antage skikkelse af (buddha)legemer, men mange er ufuldendte og umodne visioner. B 12

1: .GA=-:#R<-;R%?-mR$?-IA? - ?-3-+A- 2: :R-s-:2<- 2:A-?-3- +A- 3: !/-+-:R.- 9J<-:2<-2:A- ?-3-+A- 4: OA.-g$-l J$?-0:A-? -3-+A- 5: hR- eJ-*A=-N%-$%- 2:A- ?-3-+A- 6: {-!R.-$% -2:A-? -3- +A-

7: .2?-2..-lA-:2<-2:A- ?-3- +A-

1; Den fuldkomne mandalas samadhi, 2: Den flammende fem lys' samadhi, 3: Den totale mængde af lys og strålers-samadhi, 4: Den evige trones mange lag, 5: "Vajra-stillingen"s visions samadhi, 6. Den øvre krops visions samadhi, 7: Den flammende nekstar-vases samadhi.

Fuldkommen mandala og rene lys-versioner, mens visioner af buddha'er fortsat er ufuldkomne B 13

1: < A$-0-{<-(A/-0- 2: < A$-0- 8A-2<-$%- 2:R- 3: < A$-0-< A$ - s: A-{<-(A/-0:R- 4: < A$-0-9.-.-KJ.-0- 5: < A$-0-9.-?<-HR= -2:A-?-3-+A-

1: Modenhed nået ved Årvågenheds-kroppe, 2: Vision ved Åvågenheds fredelige, 3: Modenhed nået ved de fem familiers Årvågenhed, 4: Årvågenhed udtømt i åbenhed, 5: Den hvirvlende samadhi fra Årvågenheds udtømtheds sted.

Nu fuldkommengøres buddha-legemerne i mandala'erne og endelig udtømmes visionerne i femfarvet lys B 14

1:5 S3-2-!R%-w/- 2: < A$-0-5.-(A/-3: hR-e J-=$-$-o.- 4: , A$-= J-?J-1$-:#3-1R<-v-2- 5: 3=-{-OR-2R<-$%- 2:A-?-3-+A- 6: OR-2R:C-{<-(A/-0:R-

1: Klase som indeholder 1000, 2: Årvågenhed, fuldt modnet, 4: Samadhi af sfærer som hule skåle, 5: Den vrede nirmanakayas visions samadhi B 15

Titel: mR$?-( J/-A-+A-92-.R/- ~A%-0R?-; /-=$-:.$-!%-28$?-?R- Titel: Dzogchen A ti Zabdön Nyingpo's syv positioner heri indeholdt

I dette manus C har hver illustreret side på den modsatte side et titelblad C 1

1: H%- 2: !$- 3: *J?-2- 4: 7- 5: L-|R.- 6: I.- 7: (-YA/-:.$-!%-

1: Garuda, (mytologisk ørn) 2: Tiger, 3: Menneske, 4: Ræv, 5: Grib, 6: Stærk mand, 7: Makara (sø-monster)

De syv stillinger kendes kun fra teksten A ti Zab Dön Nyingpo og ikke fra de mere end ti tekster, jeg ellers har studeret om thögal. De optræder også i manus B side 9. C 2

Titel: mR$?-( J/-A-+A-92-.R/-~A%-0R:C-}R/-:PR-, R.- c=-IA-.0J:- < A- Titel: "Illustrationer af de forberedende øvelser til "At Springe Hinsides" fra A ti Zab Dön Nyingpo"

C 3

1: /%-:#R<-:.?-<->/, 2: hR-eJ-:.$ -!%?, 3: KA-$% -2-= -l= -.%-2, 4: .%-1%-0-=-l =-.%-2, 5: 3* J/-l= -2,

1: Den indre khordä rushän, 2: Vajra-positionen, 3: At rense ydre tilsynekomster med kreativitet, 4: Og at rense krop og sind med kreativitet, 5: At søge føjelighed ved kreativitet

Her er tale om de klassiske forberedende øvelser til den egentlige thögal-praksis, khordä rushän, ordret at skille samsara og nirvana. De samme stillinger findes i manus B side 2 og 3. C 4

Titel: ( R?-= R%?-3=-$?3-:.$-!%- 28$- ?R, Titel: Dharmakaya, sambhogakaya, nirmanakaya, det tre position heri indeholdt C 5

1: ( R?-{:A-:.$-!%?-?J; J-v-2- 2: .LA%?-i3-.$-$A-1R/-3- 3: lA2?-><-.%-IJ/-1J% ?- 4: < J-wJ-.%-2..- lA- 5: = R%?-{:A-:.$-!%? -\%-( J/-v-2- 6: *-3A$-3- 7: $?3-w/- 8: :R.-s-&-1$-

9: hR-eJ-=-$-o.- 10: 3=-{:A-S%-YR%-4S$-0- 11: 5.-1J2?-(%- 2- 12: *3?-$R%-1J=- 13: :R.- $?=-0E-:S-2- 14: :R.-$?=-IA-@-2- 15: 0E-! R%-w/- 16: 5.-1J2?-:VA%- 2-s-w/- 17: ( R?-* A.-i3-

.$-.0J:-< A?- 18: 3A$-5$ ?- 19: 3#<-,2?- * A-^-<%-PR=- hReJ-3J-< A - 20: 3A$-3<-< A?-

1: Dharmakaya-position, der er som en løve, 2: Det rene rums lampe, 3: Egre/stave opstår og rejses opad, 4: Filt og nektar, 5: Sambhogakaya-positionen, der er som en elefant, 6: Brokade, 7: Indeholder tre, 8: Fem lys i den hemmelige hule, 9: Vajra-kæden af lys, 10: Nirmanakaya siddende som en rishi (gammel vismand), 11: Den lille "opnåelse af fylde", 12: Værdien af erfaringer øges. 13: Lotus-fletværk af klart lys, 14: Fletværk af klart lys, 15: Indeholder 1000 lotus'er, 16: Den middel "opnåelse af fylde", 17: Illustration af den rene erfaring af dharmatha, 18: Ternet filter, 19: Slot med sol og måne der selv-udfries, 20: Ternet mønster

De tre positioner og fire visioner og tre af de fire visioner i thögal (Se udstillingsteksten) - næsten identisk med side 6 i manus B, C 6