Danish litterature

39
!"#$%&#'(%)*+,"+&'+ %.+) &/**+)0)+ *+1'*+) */& 1)%"%&%,/(%)&23+* 4565 !"##$%&"'$( *++$ ,-.//$0'1( 2"(345 67$%8$'9-: ;<=; 640+$%35 >? @$%("00$' -4%8$ ?%1-$('8.(#: ;ABA C$D0$('ED0F3$%5 G$( ?4%0.#8$: ;=HI JD4/.'"($ KL00$/+49%35 >? M38$'8.(#: ;=IN O+'$(5 P##%.3 .?5 *8 G9--$D7$/: ;=AQ P##%.3 .? @4(84RR"#.(5 S4(#$"#L0: ;==A J4/ 2%"'8$('$(5 T.8 " S$%0"(: ;QB; S%4+L U4D.('$(5 S4%#$0R"3$ #%V+$% 9?1#8: ;QBB ,8$RR$90&$($5 O8'" +"8'": ;Q<A W"8. >(#$%'$(5 >?8($%($ &.% (V'8$( #$ &V%'8$: ;QAA 6.('XU1%3$( T"$0'$(5 O--$ +048 D$(#$: ;Q<< T.7. Y.%"$ >"#85 S90+7$%3: BHH<: Z4($ 61%'0$&5 [%$#.3 #$( N: G$E$/+$%: >?5 U$3 &$# "--$ 4/ #$( '0.3' 8.(-$% $% (4%/.0$: ,-"0'/"''$#"38$: BHHQ

Transcript of Danish litterature

!"#$%&#'(%)*+,"+&'+-%.+)-&/**+)0)+-*+1'*+)-*/&-1)%"%&%,/(%)&23+*-4565-

-

!"##$%&"'$()*++$),-.//$0'1()

2"(345)67$%8$'9-:);<=;)

640+$%35)>?)@$%("00$')-4%8$)?%1-$('8.(#:);ABA)

C$D0$('ED0F3$%5)G$()?4%0.#8$:);=HI)

JD4/.'"($)KL00$/+49%35)>?)M38$'8.(#:);=IN)

O+'$(5)P##%.3).?5)*8)G9--$D7$/:);=AQ)

P##%.3).?)@4(84RR"#.(5)S4(#$"#L0:);==A)

J4/)2%"'8$('$(5)T.8)")S$%0"(:);QB;))

S%4+L)U4D.('$(5)S4%#$0R"3$)#%V+$%)9?1#8:);QBB)

,8$RR$90&$($5)O8'")+"8'":);Q<A)

W"8.)>(#$%'$(5)>?8($%($)&.%)(V'8$()#$)&V%'8$:);QAA)

6.('XU1%3$()T"$0'$(5)O--$)+048)D$(#$:);Q<<)

T.7.)Y.%"$)>"#85)S90+7$%3:)BHH<:))

Z4($)61%'0$&5)[%$#.3)#$()N:)G$E$/+$%:)>?5)U$3)&$#)"--$)4/)#$()'0.3')8.(-$%)$%)

(4%/.0$:),-"0'/"''$#"38$:)BHHQ)

)

)

)

)

)

)

6.

1.

6.

8.

Folkevise:Ebbe Skammelson

Skammel bor iTy,bide r ig og overt k id ' ;s i hoviske' haver han s@nner fem,de to for 's i lde ad:.Fordi trader Ebbe Skammels0nsd mangen sti vild+.

Ebbe han t jener i konningens girdbide for guld og fe5;Peder hans broder lader bygge et skib,han rejser op sejletre.

Midt udi den girdender aksler han si t skind6;og s5 gir han i hOjelof tTfor jomfru Lucel i l le ind.

"Hi l s idder l , jomfru Lucel i l le,I syr hr. Ebbe kle ' r8;hr. Ebbe t jener i konningens gird,han spotter eder og hederg."

Det svared jomfru Lucel i l le,og svared hun for s ig:"Han spotter ingen stol t jomfru,end halve s ider mig'o."

"St5r op, jomfru Lucel i l le,I g iver mig eders t ro"!Det v i l jeg for sandingen sige,det Ebbe dOdeif jor ; '

Svared det jomfru Lucel i l le,og svared hun for s ig:"Halve mere' ' skade f i r I deralend jeg venter mig."

"Hpr I det , jomfru Lucel i l le,giver Peder eders t ro!Det v i l jeg for sandingen sige,det Ebbe dOdeif lor ; '

Drukke de det fastensol ' rog end den samme nat;bryl luppet end f t r mSnedsdag,de r idte '+ det is i brat .

ro. Det var Ebbe Skammelson,han vigned om midjenat;og siger han sin neste 's svendaf s in dr@m si brat .

r r . "Mig tot t"6, at min stenstuestod al i lysen lue!der brandt ' inde min kare moderog si min skpnne jomfru."

rz. "Det I tot t ' , eders stenstuestod al i r@den gl6d:det er: Peder, eders broder,har bryl lup med eders fastemo."

r3. Det var Ebbe Skammelson,han ind for kongen gik;beder han sig or lov,s i bradel ig ' r han det f ik .

r4. Det var Ebbe Skammelson,han kom r idendes i by:"Hve'n er dette mOgle folk,her er samlet af nY's7"

r5. Svared det den l i l le m@alt i s in k jor te l r6d:"Det er Peder, eders broder,har bryl lup med eders festem@."

r6. Det var Ebbe Skammelson,han vi l le af g i rden r ide;hans moder og hans soster tode bad ham holde og bie 'e.

i7. "HLr I det, kere moder,I lader mig nu r ide!og bier jeg i af ten,I t reder det, me'n I leve'o."

A

5.

TITTERERE TEK5TER 27

s:- t*\ba

-&2

w

'3on uapro[;r1 ueq'u0slauue)s lapad le^ +ap

:Sorppn pJens ]rs ueq'uOsleuue)S eqql le^ 1a6 '5E

,,iurur uepnrq soq a^os +eleu auuap r 3rp lano; 3af

:utul laporq arel 3o'uOslauuie)S aqql 'np )@H,,'t€.

,,'3a1q 3tp raUe rerq'Suasapnrq ! rapprs uapnrB

los8a; per.u +le rej np'u@slaLUue)S repad 'np )AH'tt

'eBuas 1r1113 uapnrq u,rs'punlsralas ua ]le re ]eC

laBue; ro; ]le ra^ol np 30'uoslauruels raped'np taH,'zt

'pur 'Jeporq uts lepad lojuanlsuels r ueq 1r3 gs

lu.purlsuaBelre)s urs repun lleprens a8rpo;q lap ueq 3o1 95 'r€

'r.3on uapro[;!l uet.|'allrlalnl re^ lep

:Sorppn pr*^s lts ueq'u@sleuue)s aqql re^ 1a6'o€

,.'alsr^) g 13n1 uap;tn Luoslafqr n;as rapa a8l@s I gu.r es

:a+s!ru 3!u I ;e1s uaprs 3o'1a[qr laporq srapa 'repad 1 ry5,,'62

,,1r.3uen1 uap repa lol aprl 3o;afqr 'raporq uruu 'rapa6 g;s lrn 3a1

ipuel je 31Lu pau reurLUol I'alltla)nl nrlLuo['1 el0H'gz

'urur repou ;r1 a1lr 3onllsnq lr] rapa 1a13e apneq 3e1,,

:put) B rg] +pueJ ulauueq'uOslaLuLUe)S eqql pere^s 1a6 'lz

oo5[-008 dsorv'r]oorw Do olrlDNl)lA

,,'lapouJ ro+ ere^ rapa ;rn 3af'e^al gru 3a['aBep ap,le

:laporq slapa lepad ra^eq uap'ne8 rapa 3a['ol1 uap lV,,'92

,,iezoll slaPa Srul ne3 1'apur.u lep lr+ repe sa8elp 36,,

:orqslrto;af@q uap pe llepnrq a8un uep ueq a1pa1'52

'snlq repuaq ro+ l€q ueq'uoslauure)s aqqS r93 s.ro;

:snqapnrq +ls l!+ +lepnrq aSun uep ap alpaf iz

'gB uaBuas lrl alln)s unq'pnlq eSun uap re^ ep 1ap 3o

:g lple+ ueq ueul|lua]+e uep Luo 31p1r5 '€z

,,'uru.l rzua3lil05 ulo pueale+ }e lepue €.1 B+ +lv

iur^ uarel) 3o pOfurre))up 1 3o tape 1,,'zz

,,ia)jua)s ]e gB sapue8rOs Bsu0sleuue)s eqql uotu z.lAH,,

:elu€q alsle^@ ap B +leranrj ap +ap ellew 'lz

'put) g lF+ ueq lpuer epiFs uapnrq lll ueq pll la^q

:ut^ elel) uap gs 3op@[ur aunrq uaP ueq e])u€lS'oz

'a)ue)s 1e gB ueq peq'pugq I apue) ueq )!ilapou sueq

:elueq elsla^0 ap +e eppts'gB ua;es I Lr.tauueq peq rapej sueg '6t

'puel pauuall raluall ueq'1a13e a;1rgarn1 nr;u.roI ueq ep^eq ]ep

:pueq je ua3uup1n3 uapue uep'1sr{rq r ,.aselqp;n3 ueq AeB le}sos uts eua uec '8t

36. Hans fader misted hans venstre fod,hans moder s in hpjre hend;fordi t rader Ebbe SkammelsOnsi v idt i f remmede lano.

I en senere udgave er fAlgende strofer til-faiet,

Ebbe han lod s ig jerneslS; 'b ide om fod og hino,siden trad han si mangen vi ld st is5 v idt i f remmede land.

Det var Ebbe SkammelsOn,gik over Peders grav:al le var de jernebind,de sprang hannem selv af .

Der var Ebbe Skammelson,han rakte op hender s ine:"Lovet vere Cud Fader i h immerig,for ladt er synder mine!"Fordi treder Ebbe Skammels,nsd mangen sti vild.

*$.

1l overt ked: meget l ivsglad. 2) hoyiske; fornemme. 3) deto for's i lde ad: de to gik det darligt. 4\ Fordi trader EbbeSkammelsen se mangen sti vi ld: omkvadet, der gentagesefter hver strote, foregriber handlingsforlobet. Det kanoversattes t i l : DerJor er Ebbe Skammelsen blevet f red-los. 5) fa; kveg som betalingsmiddel.6\ aksler sit skind:gor sig klar. 7\ hoieloft:sal pe den overste etage. 8) , syrhr. Ebbe kla'r: det var skik og brug, at en pige syede enskjorte ti l sin forlovede. 9) han spotter eder og heder: hanhener dig. l0) end halve sider:kan oversates ti l : slet ikke.' l1l I giver mig eders tro.'betyder, at Luceli l le skal love atgifte sig med Peder. '12) halve mere: dobhelt sA meget,' l3l Drukke de det festens@l.'forlovelsen var dengangden jur id isk bindende begivenhed, mens bryl luppet blotvar en stor sl@gtsfest. 141 redte: bestemte. 15) n@steinarmeste. 16) tott ' ; syntes. '17\ bradelig:hurligt, straks.'18\ Hve'n er ,.. af ny?:Hvorlor er der igen samlet sa mangefolk her? - Nar v isen siger "af ny" (pany, igen), hentydesder s ikkert t i l Ebbes egen tor lovelse med Lucel i l le. 19)bie; vente. 20) I trade .-. leyei I vi l {ortryde det, se langeI leveL2'l) guldbrase.'guldsmykke. 221 hvi: hvorlor.23\ Altfd ,. ' snart vil I le.24l sorrigen: sorg. 25) for; forrest. 26)Og drages ... eders tro: Ebbe minder Lucil le om, at hunallerede er Jorlovet med ha m. 27) tvang; ulykke, pine. 28)vog; slog lhiel.29) skarlagenskind: Fadl kappe. 30) Dufar .,. leg: Du sidder og morer dig. 31) jernesrd; legge ilanker ( : som soning {or handl ingen}.

Ridderen og dpden. Kalkmaler i f ra ca. r38o

g!

.iI 'rq#

=. .\i) ""-.$

;rr*"squ!- . 'n t

#'*"*f.rn,r, '"'l.i

€i'"5g{:

'' :z. ' , *

a L.-!

.N1I^IV

'a)Haq-aPoog slu.{@ I

3oP SIru Pel /ns3[ aPss /eO

'aos ua I sIT!Ab 3e{ 1a1s uaYq

:e{{ars paqurnr3 3o p1o6 Pa61

^r1 lrur IE)ls a)Hl la^!H lv

nr8 lns1f g :3a[ ra41ns eq

I apl ra8erus puep roaq 39

'raeq 3o rnns rolq 'ra puap lles ro^H

'req Suudspn uts ]sr{.tg lIuI I luos

'aPlry PueP 3nu astt,r lY/pue{ apFl laf6 uauuarSl

pue^-areeI arles 3a[ raas BC

iratlaus ualsau lalralH III/pueeH ulru p3A ra1>1d uas1n6 ro."g

oButST satuotll

'puEV unu trro rallnl roPol8 ro^H

':al1an 3nu lpn r3[r1 rong

'eerr1 3rtuol sJal!V aulru I

aeeB aurolg sSur.rrur(1ag u!Pro^H

'repuerq aparn 3o tureH JVruren 3a[ reeu 'ralqad ]ap uEPro^H

'rlIJeB ultu I raruln l3P UEPJo^H

'rapuaDl a{il 3oP ta^I{ eES

'les ra;o1 rap Suerg ua 3oPu3

're1q 8o 3e6 pan ruo rapunr 86

srPuIl aullols a{rars lo^H

,re-r8-al:alH aq-{p utur Pa^ IPU

^eH ra ra rap

^las 3ru r rY

'erpuue 8ru 3a{ PUE{ eO

'rer>isuauuatS ua83^,fu -a31o g 36

re laA!H eed pg3 g '3a[:ee51

89r

,nq-auatLl

iuro-raq lsaBurlle aroDl IE{s ualurH

'uol 8oP:ant1g

urog srurrp[I

I pdg rrs a^ITPPInI uaPra1 3o un4 pe1i aPie) uls asoPn PUI^V UDPII Pe'I

'lI^ pueq arr3H ulru 3o Pn3 unu uEProAH

app] uq a41.{1 uru 8o Po1 utru eP Pe1

iPeturoj a]laP rlB auf Pue{ usltulH

'a!Ern t Pals8ualEEls IE{s PUI^V

i uaag arsepuns eed srsfar p1s paq3en5

apepl arsaS[r r srp.'(rd le{s Poturv

iueal JBpn iloI uls aPuI^ I!{s aPI^o

^ 'eP!lD ePu3re^ ue alnE le{s lsrduv

1 as spaq3rrcsr1,{tffi ,i1!"rt'*"t

n

'aoP 1e1s 3rrro5

I r8esrol aualH llur arorS 1e4s ralul

'ar(oq Srtu aPun>l IP{s 3urru,$1ag ua8ul

i r8y urur ratla ree8 uaPre1 a)PIl tuo

ar(otuaq 8rrp1u 3ru 3af 1n ues i BP IaA

bruger
tindre=rase
bruger
tunder om=farer omkring
bruger
Stang = til dørlukke, jf Jobs bog 38.8-11
bruger
kiender=mærker, bemærker
bruger
rutter om = tumler med
bruger
baêr = ubehagelig, flov
bruger
stekke = forkorte

rz. Ludvig Holberg: A/Pernil leskortelrOkenstand, r7z7

Hovedpersonerne i komedien: JERONIMUS' en

gammel enkemand'tFANDER' hans stedsan',tNftf,

Leanders tiener' 6OTTHARD' Jeronimi

nabo. LEONARD, en fornem borger' MAG-

DALONE, hans kone' LEONORE' deres datter'

seksten dr gammel. PERNILLE, Kammerprgen

af samme alder som Leonore

Akt t - Scene' t

JERONIMUS (alene).Det er den f0rste Cang'

jeg har varet i saadan Forretning' Det er vel

meget vanskel igt at tage sig paa; men Jeg

, g;oi aet dog med god Vi l l ie i Haab at b l ive

af med min Steds@n; th i den Slyngel gaaer

dog al t id og seer skjavt paa mig i Huset og

lader s ig marke med, at jeg f ik a l le Midlerne

med hans Moer, og at han f ik ikke den tredie

, . Del af den Arv, som ham kunde vare lovl ig

t i l fa lden ef ter hendes DOd' hvor i han ikke

tar meget fe i l . Men den gode Kar l b0r ikke

fortenke en ar l ig Mand, at han er Tyv i s in

Nering' Lad ham trekke saa mange Rynker

,s paa Nasen, som han vi l ' jegf ik dog Pengene'

Men det er Tid, at jeg ta ler med Hr ' Leonard

og forretter mit Arende' (Han lister sig ti l

DOren og kiger ind')

Anden i det Hus, medmindre I v i l have En

35 afTjenestePlgerne'JERONIMUS' Nei , min Tro v i l jeg ei ' Det

er ef ter den unge Jomfru, jeg gaaer og kryd-

ser.COTTHARD. Betank Jer vel ' hvad I g j@r'

o" Hr. Jeronimus!JERONIMUS. Det er saamend meget vel

betankt, Hr. Cotthard; th i det er ikke for mig

selv, jeg f r ier , men for min Stedson'COTTHARD. Ja, det er noget Andet ' Men

qs €r hBn ikke saa stor, at han kan fr ie selv?

JERONIMUS. Jeg troer nok' at han al lerede

har f r iet , og at han al lerede er temmel ig

kjendt med Pigen; men han har skikket mig

t i l at begjere Foraldernes Samtykke'

r" COTTHARD. Faaer han den Jomfru' saa

er han, min Tro, lYkkel ig 'JERONIMUS. Nei saamend' det kan ikke

vEre saa stor Lykke; th i hendes Foraldre

holdes ikke for bemidlede Folk '

Portrat af Holberg med nogle af typerne fra komedierne'

@verst de kvikke t jenestefolk ' Henr ik og Perni l le ' og de

unge elskende, Leander og Leonora' Tegning fra r884'

Scene z

COTTHARD. Hvad Pokker! Er det ikke Hr '

Jeronimus, jeg seer? Hvad mon han vi l der i

Huset? - Codmorgen, Nabol Jeg troer ikke"

at I gaaer Paa Fr ier i?JERONIMUS. Det er noget nar derved'

Hr. Cotthard.COTTHARD. Og det her i Huset?

JERONIMUS. Ja, saa ungefer ' 'COTTHARD. Saa kloer ' min Tro' Jer Pan-

lo de3.

JERONIMUS. Hvi saa?COTTHARD. Hvad Pokker v i l I med en

Jomfru paa sexten Aar? Thi her er ingen

LITTERERE TEKSTER 51

3r1es alsprs ulLu 'asla^olpeB alols uap l!+

apuaesueH r '3aI pua rleeuiaulg eed elpulul

l)u€]' a^eq epun) puew ua3u1 'auepeylralllln sualu.rlH ],ep la lsr^ e['snwlNod]t

'3urlel3ag sueH eeels]e alll l^

uel ees 'alll!n sualulH ta 1ap 3o '1aLuue3

raSauu ees al)l le snLuluolef 1H lprel+l -

'a1e1 3ru.r pel :leplO al@+ pllle ll^ np :pueW

altalq uruu'uapunw ploH']NollcDVW'apueq

OS11-OOSt :lol:vl:lNl to Notrvwuolau'l)NvssvNluzs

'a1332 1t1 la11e6

ale[>1 sala6 are[3aq ]e 'nH peelaqlan r 3o

paLl)sl^oH le I raLutuo) 3a1'paLu StlaLuuuos

-13nr11aee8 leq lev a13ou r 3af Luos '3ur1 ua

.r, otuofl elequeqPe ]e loj'epuerV13r13rn1aB tu

-eu le I req ueuu'lol ra 3af 'snwlNoulr

isnH +lul I ueH aas

1e arf,l uap teq 3a[ 1e 'el] ]ep laululo) lo^H

,,, trnt,rortl'rp 'laua[1 * toto]o"tt"r,

",

ro; 1au'ru-re3 ro; 30p ra ueH Oto*ol]., (.)(ood ta4uoq uog)'panog Iu

paqBlln uaBur taq 3aIraas ees'a11ue1 3a[ ]e uep eee] ]el ees al)l ue>1 3a1 ilaleps8r6

uos laplv uep leq e)lr ueH 1e laloq 3a[ ooo'oz asslp I ele] uepuel ee5'3t1te aleen

ruos 'uaru :puew lawu*i i""t ua leA otL $gpg auuap p@Nle eeur 3a1'ue la^ler al)l s8

snuruoraf )H 'a11ue13aJ'3NolloDVW .lo"'lJp ',|t"3 1a6 'ra1eps31x ooo'oz al'{p Sruu

ilSrpuelsuen a^llq apll^ ]ep 1e 3o 'Luopeeds spleqlloD 'lH

la8au"r ees al€^ apunl lued lap +e 'ep apueH raga 31iu aee8 aplrn 1ap 1e 'a13{111e Sestev

sau,{5 'aBua6 epal I }lV 'ef 'SnWlNOdll' e^eq apun) 3aI ees'3un la8ar-u ees re uenl]

ia8ua4 apel I lap 3o'lruorlocvw k' -urof3o'lauuueB ta 3a[1e'ra all{l1a}saue 08

'taleps8rl ooo'o9 'e['SnWlNod]f uao isnurluolal apo8 uru'r'3uru1u*1ag r a8el

i.ueH +e 1a3o1 ra +oc 'raelf eed a1>1t lexo^ lelep

laSrs talepsSrd ooo.og .lNo-llcDVW -s3r; ooo'oz rq1 :pueyy 3r1re ua ro+ aslelslrl

" ees'aBua6 apal r ""f ",

ua lap la alsa8u1r1ap1 ilalepsSlx

llaleps8rl ooo'o9 3r1r-uau 'ralplw apo8 paur o'L 6e6's7 ro+ el)! ueru r@[3 pe^q uaw 'renorap sr

BrLu la,re'eq leq uelurH ulosral+a le ,lluel au8anagle epll al@q }e lll euLuol 3af 1tn'n1as

8af req lapuv lap .ro1 't,r*n *' sau'is ue1 3al' Sruu to; rarll 30 spnd +ap u@s ulu rallrds 3a[

r-uos.laulueSeese)I|3a[la}sl@lrq1:aSrlnLuouew.talepsSrxooo.og||}a^||qepun)la'au_r ees ellr la larued .snwlNodlt 'ooo'oz ap 111 a13e1 a^alq ep leeu a)l!^q

'a311n ro;11e ra r" 1aleps311 ooo'o? ̂las leq 3af rq1 :sed1t1ap1t *

1ar1le6rq11uapral>1{luespueWu.|LUla1la3a[nlasSrLuauulo)allIapunlaSuaduln5uepuelle^H'ra'rs a11tll^]ec'lNollcDVw -ee5 '1a8u'{15 uep lo} a1>1'{15 1pa} lo}}le la

'nrlulot 3un ue 1a6 lraleps8rX ooo'oz '(aua1o) SnWlNOult

par,u 8rs lagr8 pue'/ri lauurue8 ue 1e'13r1uen € auars ',

-oesn ees a1>il 30p ra lao 'snWlNOdll- orr

'lev ualxas eed a8rd 3un ua unq 3o'puey11 iuesradlauue8 ua la ueH '1€slol lulosl€s +a le

lac isnulruoraIrH,pu€uralllH.odvNo]l eed all,{1 3o ioqeS '1antej 'laBuel ueg

'^las aploqdo a>111 11n 3a[uay1 '1pua[aq le pueul

Sruu ro; apuaq atel3aq ]e rauuol 3aJ'1a1 so! -la^H r'uos '1a3og of re ]aC 'C1VHIIOD oe

-ul salaple 3at paanlelec'SnWlNOdlf ,,.h,ro I rp, ilsl^]apra

'erof.3 3ls epel ,311epua ue1 uaw iralleq uapuel ieq unH tn*'*::iJ.,

a

ilhFl

I

F,

Luos'snurluolel'r g'1a305 1a lao'ra110C ulur

lt+ laluel a^eq aplnls u@spels apo8 suep -elsal la

te 'uo alunur u@q leq 3a|cuvruoll ool unq ueulpan talePs8rl ooo'oz laee+ req

l)ou ]PuEs le lao 'cdVHIIoD ss

,qs Kones D6dforaarsagede mig; thi vi levede ,g"l igesom BOrn med hinanden, og jeg kan sige,at i de t i Aa r , v i vare i ,4gteskab sammen, al-drig ... (Han tager sit Torklede op og greder.)Ja, jeg kan sige, der blev aldr ig seet en sur

,so Mine mel lem os. ,e5MACDELONE. Ak, den Kone vi l b l ive lyk-

kel ig, der faaer saadan Mand.JERONIMUS. Da min k jere sal ig Kone

nu laa paa si t Yderste, bad hun mig komme,55 t i l s ig, t rykkede min Haand og sagde: 'Min ,oo

Hjerte! g iv dig t i l f reds; du skal faae en ungdydig Kone ig jen, som skal vare dig t i l Tr6sti d in Alderdom.u Hvorpaa jeg fa ldt i Craadog sagde: ,Tank aldr ig, min Hjerte! at jeg

,e" gi f ter mig ig jen; th i hvor v i l jeg nogent id ,"sfaae saadan Kone ig jen?" Jeg har og Aarsagat s ige det, Madame; th i hun var imod migsaadan Kone, som . . . Ak, jeg kan ikke tenkederpaa uden ... (Han greder igjen.)

i6s MAGDELONE. Ak, den stakkels Mand kan ,oikke tenke paa sin Kone, uden han ud@serCraad.

JERONIMUS. Da sagde hun t i l mig: rDuskal faae en ung Jomfru her i Nabolavet,

,zo ved Navn< ... Hvad er det, Deres kiare Dot- .ster hedder?

MACDELONE. Hun hedder Leonore.JERONIMUS. Ja, det var saa hun sagde:

,En ungJomfru ved Navn Leonore, som skalr75 V€f€ d ig en Tr@st i d in Alderdom.< Hvor-

paa den sal ig Kone opgav sin k jere Sjelog d@de. (Han grader igjen h,it tilligemedMagdelone.)

Dette Raad ref lecteredejeg aldeles ikke$o paa, saasom mit fu lde Forset var at leve

ydermere i enl ig Stand for at begrede minKones DOd. Men for en Maaneds Tid s iden,da jeg saae Deres kjare Dotter paa Caden,var det l igesom En stak en Kniv i mit Hjerte,

,85 og l igesom jeg hprte min sal ig Kones R@st:Her er den Jomfru, som skal vare din Trosti d in Alderdom.

MACDELONE. Ak, er det mul igt? Man kanjo tydel ig see, at det er Himlens Vi l l ie.

JERONIMUS. Jeg gik derpaa ganske forvir -ret h jem og sogte at s laae det af mine Tanker.Men hvad jeg tog mig for , saa stod denneJomfru mig stedse for @iene, og disse Ordsyntes at b l ive repeteret for mig: Den Jomfruskal vare dig t i l Tr@st i d in Alderdom.

MACDELONE. Ak, Hr. Jeronimus! v i syn-dede jo mod Himlen, om vi tog i Betankningat give Ham vor Dotter.

LEONARD. Var ikke saa hast ig, min k jereKone. Det er en vigt ig Sag, som man noiemaa betenke sig paa.

MACDELONE. Ei , hvi lken under l ig Mand!Horer du ikke, at det er Himlens faste ogbeslut tede Raad, at vor Dotter skal haveen Mand paa 6o,ooo Rigsdaler? Baade duog jeg ere for r inge t i l at set te os op modHimlens Vi l l ie.

LEONARD. Men vi kan ikke bort love vorDotter, fOrend vi horer hendes Mening.

MACDELONE. Du est en Kjel l ing, minHjerte! lad mig ta le. - 5e der, Hr. Jeronimus!der har Han min Haand paa, at Han skal havemin Dotter.

JERONIMUS. Jeg takker k jer l igst , Ma-dame.

"MAGDELONE: Ach . . .den kone vi l b l ive lykkel ig der faaer

saadan en Mand". l l lustrat ion af Hans Tegner, t884.

53TITTERARE TEKSTER

oSrt-oost :l(r1:v^:lN1 Do Nolrvwdollu'1)NVSs:vNluns

'3u1ula[9 Srprensud uepees to; sa8 st'

-ueq ap1n1s 3at 1e pu'(5 le^ lac ')ldNlH'13ueq uleDlS

auuap eesSopua uau 'po[31a1ut1t1 ue]lel]

-uo) e^eq auale allr ll^ 3a['SnwlNOd]f'z!re+lv anbllqnd t'

DeLu ees a1lr "ta11rds uew'snldvloN

uafBr ua11er1uo) Pn lels

'snue1o5't;1 (snrre1o5 lll) SnwlNodlt'laa)s lle la laP Iql 1aa)s

lels allt1ap 1e'ees39 ral44rsto'tBal )ldNlH se'

lrr1r.11, paq8rnl I le)s lac's0wlNodlt'uaBrdalsau

-a[1 pau 1a1;r8 la snuluolaf 'rg 3o 'ta11o6

,p*ro"1 'lH +aee+ leq rapueal lnelsuow

'ia13rpdo uallolslH ra lsl^ et ')ldNf H.-^. "e't+d+

-31pdo uatrolstll l3ipe^H'snwlNOdlf(")

I aua:5 - rlv'€

'pd PPun{

, ;f'

.l

..i

il

)ot4 4r,tuaH pSou ta w@q apaprQlo{ ap paul ..-- ̂^^, ,o,,rlnru ,Duerlsrew u1aq1rtr}e SuluBar

iiA:i;,::;::;,Ii!f :f:{,i!#_ifi",.*,,,","'"i,i;xfu fu ""1'l;t',l,-;l;;*1il*i 6o ,rpurrl apua4sla abt t .. r . ̂ ,J;o ,ge *"p ep a8r1a14[1n ra^1q etouoal 3o tapuea'l

4ao'ilouoa1 6o snturuotar wailaw anllNq

'*:'::l:;':,:::'r,'::,'"',!"::":":;;";::i ]e ']o, uauues purlpl| eees so pel i snu,u

pa^ lapars pd |ts ta1!5 ag 'o[ nbrs awu)os -

-o"i"t'uro) - iuaw'uew']NolloDvw otz

pp paur wos alluad "l'-"{'o-'"o'oal

rc-[ " utyl tro[33rs ape1 ue1 ua8utl

pparstlt+snwtuualsr',t''il'*o'talopsbtt }e'pua lepuv lelur ra8rs 3aJ'cdvNoll

ooo'oz ap ylSurrtto o'nt"*''o'""op abtlSrt ipuew 'np taars pe^H 'lNollcDVw

sauolapboyyboptouoal'tauapaqbtla4trar'"'*out'o'lapaloleeLupuewslallelsBaJallwad 10 L'uo allo

"'n""no'uot4 tp{ utaq, gut"X'

"ti Ja }sl^ tl.t::t?f"T}::;t"t-

:,,',,xi::l:,,:l::+:,::,:;t:;l:;!":t!:' ,eq,ap 3 1a11'{1']e puew uap so eLuepew

-alsauaf1rrr,,n4 urr ro'r:1r[uiar11:11rr1n1'apa '"i.,"[n ]lapp ]a req unH 'snwlNodll'

-4r\n unq tarttlq'paw sa4!6 llls unq taputal ,ra'ls rapeew ap r

'af pt

'}se+ eeels eeu

apa4slasapuaL'la44tDo-snwluuaf]a]ap+D.taSrsrapee6laprSa[pe,rq1eees.la,rol3a[o..o t o u o al t o[ d o' p a " ""' p' a 6 1@{ a p t 1a p" - t"'iirlilllff ;: ffi :' i':i :iilili ;:;

'1rod3eg ron urauua[3r snH ret ll] len 'tuo' "p

a>11r la 3aI le^lo^t] lq] 1au0l ]!ur

arauleu 3op req | 'uto'lap unlul I alepl^ elel eed 3r5 apepo; uel ueH 'lNolloDVW

,

FFrhI

F,

I

,{

JERONIMUS. Ak, jeg gaaer f ra min For- r 'ostand over dette. - Hang ham, Hr ' Nota-r i us!

NOTARIUS. I maa henge ham selv; jeg

,8o er ingen BOddel.JERONIMUS. Ingen Love kan forbinde ; 's

mig at holde 6n Kontrakt , naar der er saadanSvig under.

HENRIK. Ingen har bedraget Hr ' Jeroni-za5 h'lus, uden han selv' Han tog sig paa at frie for

sin SOn, men friede for sig selv, og foregav,at han havde Himlens Indskydelse t i l saadanFalskhed. Han sagde, at han elskede alenehendes Person og ei saae ef ter hendes Stand

,e" og Vi lkaar; men da han horte, at en Andenskulde arve, vendte han strax skammel igKaaben om, hvorfor han har faaet den L@n,som han harforskYldt .

JERONIMUS. Ak, Hr. Notar ius! skaf mig

,rt Ret!NOTARIUS. Mit Raad er, at I gaaer hjem

med Jer unge Brud og mager det saa, atdenne Histor ie ikke bl iver bekjendt; th ikommer det for Retten, bl iver I ikke alene

.. domt t i l hende, men taber ogsaa Jer Navnog RYgte.

PERNILLE. Civ dig t i l f reds, min Engel ! oglad Os gaae hjem.

JERONIMUS' Cak Pokker iVold! Jeg har

ros fi l€d Jer ikke at besti l le.HENRIK. I faaer vel at tage hende hjem'JERONIMUS. Ak, din Forrader!HENRIK. HOr, Hr. Jeronimus! | maa takke

mig t i l , fordi jeg har skaffet Jer saadan en

rro srhUk Pige. I var hende, min Tro, ikke verd'NOTARIUS. Jeg raader Hr ' Jeronimus, at

Han tager s in unge Brud med Sig; th i g j@rHan noget Vasen af denne Sag, kan Handerover geraade i stor UlYkke'

r15 MACDELONE' Paa det at Hr ' Jeronimusskal intet have at k lage, saa giver v i Pigenzooo Rigsdaler t i l Medgi f t .

JERONIMUS. Jeg maa skikke mig her i (Ti l

Pernitle) Kom, lar os gaae hjem

HENRIK. En god rol ig Nat, Hr ' Jeronimus(Tit Spectatores) Dette er et af mine Mester-stykker. Jeg har her ved eet Creb befordrettvende for l ibte Personers Kjer l ighed, gjorten fat t ig Tjenestepige t i l en r ig Madame,og straf fet en gammel Skalk, som er fa ldenselv i den Crav, han har gravet for Andre,saa at jeg v i l g ive Enhver Lov t i l at t rykkeden hele Histor ie og at saette derunder:Henr icus feci t ' r

1l Jeg troer ikkeiieg heber ikke 2\ ungefert omtrent 3)

Saa kloer.,Jer Pander Hvis han gifter sig med en s6 ung

pige, r is ikerer han at ta horn i panden, dvs' b l ive bedraget '

4) Dem: Han henvender s ig bade t i l Leonard og hans kone

Magdelone. 5) endeli$ ner man endelig vil ' 6) Det vil ikke

sige: det betyder ikke noget' 7) 60'0OO Rigsdaleri Jeronr

mus har al lerede indregnet de 20'000' han regner med at

fe, nerhan gi f ters ig med Leonore Sl p iqueren roser '9 l

heroriskt adel, tapper. ' lol ibtandti en gang imellem' 11)

spil ler: leger. 12\ publique Acter: otlentl ige dokumenter'

dvs. vielsespapire fie' 13\ Henricus fecit: Det er en slags

signatur, Henr ik har udfort det te!

55TITTERARE TEKSTER

'6ues 'alllrl:6PtS (0f 'lsuolq Plqlauurq allrl ua ra

spurure) iautapuw)aly (6'6ue euuorO uop la^o :6uei

auugtb pe (B ua^ols ! 6utus^liJauuey auusJo (Z apulu

solpouoros lep itapuluspouaa (9 JaJpue^ iJa4ue^ (9

'6urJlsuolq 6o paqJeql6nlJ'paq6llrel roJ 9s6o uau 'lals

-uolq rol apurpn6 elsrauol uap Je eroll (t 6lploq ia uap

:uappraH (e (suuaq)rep;lslt, (Z elle)6)elqiperetualg (l

iu^el slepl r 3a[la1u{s peu5

ireLulnp a+laur5 ull.!l '+ap lalo+ 3aIieroqle+surolS eulunlspau eeLus I

'elQ ]!r.u I ueleells ralullS +ewiu^eN sapueq pa^ +)lels ees laau la

rauln allalH +lur '}ep lelo] 33r

'3ue5 se;1a15 potu o,3els suaryel 30rapu!) sellals poLu ia uesol pe^Hiaro sellals pou ap re pe^q ueu'a1oq 3rs +plnq ees 6aulepultu.lel)'r3ue1 auuolS pe uatq ra;1en 3a[rapuu ualeel'uapul) lessnlq ec

ipgp la np leeu 'leen els€u I'rauuue15 e+)sla'ala!) asslp tuo

'epel) ep!^q l!p ! +euplw pe^aper+ np 1rn rag :3ai.ra>1ue+ eP

'por31po1q ra++tl uaueeur PlnJl.roLUUe) auuotB alltl I eP leeN

13rp ra1s1a ella+S :+alee)s laauerD | 3o rauur-ue15 | leP lonq

'a3eq 111 eeels eleputttlspoueen pola8e6 aupunns ap ronq '+esserD I

SrLu ra1se1 3o pur uano>15 toue 5lo)tueA 3o 3a[ra11ns ee5

olSt-08tt rrvd)owlq llr 3ol:vn3N1 rs^ldO vul

laeelsa8eqpl 3ru ape; 3o'aBetp ra11e6

'seloll epun) ptP

'aBeen ta1se1 tonq 'raop plr{>1s1-1 lonq'a3ee1 r 3;s ra11,iq uapol lo^q'eeelqleuulH 1aP r a1Plr{31o1aBer eureel algq ap ro^q +slH

iueq +uros8uel '1tuos3ue; 3a[raop n5'a1Lua;3 uosnlS unq pal auuol)s ulS

'uepgc 1r13rLu a1s;a +e lo^s unqiuaporua8ro6l uros uot)s ees reA unH

iuen urur ]rp tuos '3ts altat;1 ltuuelue+s enl s^o)sll je +l9q ieI

're^ra+sulolS sla^ll pe leeeS ueLl'aBrns a111 ue) pnlg sr^q 'uap €PlaH

lrap,{g aleel ulLu ep o'pnl8 ulsrap,{q SrLu ol;3ur13u1 ua leeu 3o

tre raspuep 3af rnq ra8rods 3ruaBr6 ar11en uepunl | ]stq leeN

'pu!) ultll eed uasorlaqel u]os'apur^sro+ leiq ees rap 'lesod ap

'aporuel+v apopuaq+pos uepapour epueutens tattrls 3aI

'pu!1 slgq uep I esnsueqapuln ele^s Jeeu 'zlslq u3)u€8 eed 'z

'Pe13 al>11ra ueH:la3ls 30rale+ elo llLu I ualeel ep

'ra;rrus all,{g a1;r1s uls ;r13orall ue)leW etSpefi uapuog.,eeu

',pera8tatg sualuozrlog 3eqralep uosSue; 3o pol ualos reeN 't

€ogt'elPelIol uaO:tetelq)suelqao uePV'9t

x3r5x3, 3X3f X3r:11

'5

.D

'8

I*r

i

Iit

17. Thomasine Gyllembourg:Af Egtestand, 1835

Agtestand handler om forholdet mellemmajor Lindal og dennes unge kone Sophie. Iromanens begyndelse taler Sophie med sinyngre s4ster Anette der i et drstid har boet ideres hus, om forholdet mellem agtefallerne.Anette mener Lindal behandler Sophie ddrligt,men denne tager ham i forsvar.

"Ser du! Lindal er mi ldere og virkel ig bedre,end han selv v i l vere bekendt. Han er enelskverdig, en fornuft ig, en kek Mand,al le arer hans Klogskab og Retskaffenhed;

s skulde hans Kone da beklage sig? Skulde hunikke vare stol t af ham, og agte s ig lykkel igfrem fortusinde andre i hendes St i l l ing? Duveed selv, Annette, at jeg aldr ig t i l forn harindladt mig med dig i denne Sag. Hvad der

,o er Mand og Hustru imel lem, bor vere enHemmel ighed mel lem Cud og dem. Men davi nu er kommet paa dette Kapi te l ' , og jegogsaa fra min Side har berOrt d i t int imesteForhold, saa lad mig ved denne Lej l ighed

,s bede dig, ikke of tere i min Nervarelse atlade Lindal hOre, at du t ror at bemarke, athan ikke elsker mig lengere. Det er noget,du ikke kan bedomme, og det smerter migat h@re udtal t med rene Ord, hvad der eng-

, . ster mig blot at tenke.. - , rMen,. svaredeAn nette, rmig engster det at tenke, at ha nikke elsker dig, og h@rer ham selv saa godtsom udtale det med rene Ord. En Kone paa z3Aar, smuk, god og from, med et saa elskende

,5 Hjerte som di t , skal hun saa l idt paaskon-nes? 5kal hun henleve sine skOnneste Aar,uden den Ker l ighed, som alene" --- Sophieafbrod hende: "O Annette, t i ! Du ved ikke,hvor du bedrover migl Saaledes maa man

r" ikketalet i l mig! Deterogsaa usandt. Har jegikke nydt Ker l ighedens Lykke? Hvor hOjt narikke Lindalelsket mig, og jeg ham?" - ,Har lusvarede Annette: ,Et saadant Preteritum'idet beromte Verbum: at elske! Det skal vel

rs hjalpelu - >Hvem siger,u udbrod Sophie, >atvi ikke endnu elsker hinanden? Jeg elskerham uforandret . Og han?" ----Taarerne komhende i @jnene: >Ak, om han ikke elskermig saa hpj t , som i fordums Dage, saa er

+" han dog t i l f reds med mig, og det er al leredemeget. At han skulde vere lykkel ig, var jodog mit h@jeste 0nske. Desuden, jeg er ogsaafornuft ig nok t i l at indse, at jeg - skont jegikke har Crund t i l at foragte mig selv - dog

+s €r €r ' r ubetydel ig Person, som man kan kedesig med, et af de Fruent immer, som vel kanerhverve sig Venskab og Ti l l id, men ikke kanbl ive Censtand for en Mands bestandigeKerl ighed, el ler for nogen Lidenskab. Sandt

5" at s ige, saa g@r det mig undert iden bi t ter l igondt at tenke dette; men jeg f6 ler, at deter saa, og derfor maa jeg bef l i t te mig paaResignat ion."

Trods beslutningen om at resignere kan So-phie ikkeforhindre at hun ubevidsttiltrakkesaf den unge, Iidenskablige Sardes der forel-sker sig i hende. I romanens slutning afviserSophie imidlertid Sardes med henvisning tilat ,,der gives Baand som intet i Verden kanIAse." Da hun foilader Sardes, er hun ved atdrive til havs i en lille bdd, men reddes i sidste0jeblik.

Paa Havslunde var imidlert id Sophie under55 Regn og Storm i let gennem Haven. Uvej-

ret og Nattens dunkle Skygger, som underandre Omstandigheder v i lde have opvakthendes natur l ige Frygtsomhed, bemerkedehun neppe. Clad og let som en Fugl i lede

e" hun afsted. Paa hi in Side H6js6+ m@dte hunLindals gamle Tjener, der med en Lygte og enKappevar gaaetforat soge hende. I Forsalenventede hendes Pige med Angstelse, ogmodtog jublende sin Frue, der, udmattet og

6i gennemblOdt af Regnen, smi lende takkede

TITTERERE TEKSTER

'slueAle jalqao

-do (9 'olsprs iat'I^le (g'le oprs uepue uap :apls ullq

ppd (t 'auqels ulu pau 6lu apullle iuo4eu6lsaA eed

6tu an4laq (e'prlep:@nuat€ld (Z ploqrol laltdey (l

D'l[aS ulP lo] le)suc) aLUlen st'

suen lpue)n ua paur 'la3!llaq 3ur;;e1to1a;duts auuap al€n resl 3lc 'nlas 3rp eels;11

rol add€u np Luos 'la)ueI el,t 8rp apaldspe 1ero+'uapueeH r 3og auuap 1a3e1leq a)seeur

uros'nc iepulrasel aBun 'aBrpren)sle ulW 't'

>asAl u04 ua?taA I lalul uros'puoog sant8 la6 :lad ep^eLl arqdo5 e;"

(') Dlpua) req urojlr+

3rrp1e 3at'paL13r1es1,{1 ua ;r1 Sruu }e^€q req szL

nc :lepull ep8es "iatqdo5 ulw" lepa^oHsarep ra^o 13ueq apneq pl€^S sueuqelsreeH ]alll^q | 'ele+le 1e pan a33aq a1s'{33o'uapueurq lo,t la)ueI salap alle elsopnec 'wep 3urr1r'uo Luos 'Alas Luap ! lanees ozr

'laee8ato; len rap pe^q lle laplS a33aq eed

uapueurq epeollaq ao'pro a1s311re1 ep poLu

ureq aBrlolaq 1e a13os 3o'teteel auls peur

ueq apape^'pueW uls apau^eluo a1qdo5 -D'ele^ uel uapue uaSou lalla ueq pua'plen s"

a[oq 11p ;e uaslel@l ]e lSuetlu.rauuaB arau

13ue1 3o lalslelo' eesa311 ta 3aI uau 'sapresuros 31pre,r1sla ees le a1lr 3af +e ')ou p?^

3a1 lranorap a111 3l@s 13rur patu 3rp leuato;a^eq ]e a1lr p{r1lo1 i?p ets a>11r 31u p@}S ""'3rp 1r13ruu eulleu apln] 1e uapn '31p ]paqll+Saf req prl 3ue1 M1 'uep lo1 1at;el1s ra 3aI

'pa^ uelrulH ilv (apln) apuapelau'{s1t1 utLu

te 'lern uruu 1e 31u.t anrS;r1 np ue) 'lapp@l

aurp lo;31u a1se1 3o 3rp lll allle to,t'ua3e6

nerqaddo allr apun) 3a1 i31p ra11e1 3a1 '11e

gaan 3e1." :3r1apua ueq alqeel Dielqdos ull'u

O( 'ele] addeu apunl 3o 'awlv euls pau

apuaq apa8u,ilsuo 'epuaq lort epeleul u eH

orSt-o8rt lrvd)owlc 'llr 1o'l:I/AlNl rs^ldo vul

'epueLl lll uauo)leB eed pn q@1 3o'pul LUo>1 oot

Srlaspn;d lepurl ep 'par;a1e[5 aupunnuaSurs ,re as1ap,{N elll}s I nupua pes unH

D'atuLuo) sueq 1r1 3ru

ape13 3o lEpull lal+a saSue; uaBr 3aI ue1

nJ1 i3r1a11,(q ra 3aI long 'ale3 uaBauu ees ]e s6

Sruu leppar req ulos'ua;uut11 ll+ reuol suappau.r 3rs laneq uoB uru 3o'1autee1a1tty et,t

lsn.l ua)lolIUa8ro61 3aI ral0q nu 'lelswolBaurp laetl aurp 3a[tas nu :paq8rllag utp tolpur;q aBuel len 3af 'apunls^eH auu0ls +lu 06

'3rp as ta11e 3aI ue1 nN" :^las 3rs pan unq

apBes uilanol ale^ pnD( 'pnqepuas suap llllualsaq Je^rap'3og uap pau punB sla^eH

lrl +e)unspau uos'uaulo15 | ]selquoq uos

le^ seples 1r1 paq8rlre; sapuaH '3r1or sapal ss

-a311 nu ten 3o'l[an1 ]a +eeelsra^o eesSo 1e[5sapueq ap^eq 'uap ruosaSll 'uarnleN paLu

arastledur{s 1e salur{s alqdo5'uauBaX ta1;a

]IrPls apa]+np ua^eH I epau aule+suol8'aua8u3 re^o apa^e^s aBeet 1a; ul 'l0rclo "8sleN salSrnle uap uo uapueulq pau elel ]euarpl^) salap peu sa1u,{s 3o addol saulaell

131s apa;Lues aua13n1 'al1r1s a>1sueB 3o lesualreA ual+n1 'lqlo+ le^ lalfanl 'ueuolle6 eedpn 1rB 3o do unq pols 'sa8ep 1e alpu'{3aq "lep ec ';terls8ulup;tqpul sepuaq rqlo, la^

-rel apue^al lo+]le peu Sorp rapaqua'rr3ags8eq a3rtlo; uep :a^os a))l unq apunl 3o6'ueq uos 1p@s apell^q 3o 'ox 1t1 ^las

unqs"' 113 'aLutV suau^@S I all^q le la))o1 ep0lq ot

3o rapur;1 aporuesol paLu ueq 1as 3o'3ua5allrl suoluv 3ts lauuteu a^eq ]e ra1,t1 'afa16

3o Surulre,rdg sepuaq eed alpuanue nu ap

Luos 'le^t 3o Slosuug uep le loJ )lol euls

Irf

thFI

t

t,

Uddrag af Henrik Pontoppidans novelle Bonde-Idyl. 1887 (…) Ane var en lille Tyksak paa 18 Aar, som Karlene aldrig kunde lade være i Fred, – en Husmandstøs nedefra "Aahusene", der altid saa' saa forkuet, forpjusket og snavset ud, at alle mente at kunne behandle hende, som de helst vilde, og over for hvem egentlig ingen følte Samvittighedsnag, hvor meget hun end værgede sig. Det var saaledes ikke til at tænke paa, at nogen kunde gaa forbi hende uden i det mindste at nappe hende et eller andet Sted, hvor hun var fyldigst; eller at trykke hende ind til sig og spørge om et eller andet, som hun helst ikke maatte høre om. Og selv om denne idelige Medfart endnu ikke havde haft dybere og varigere Følger for hende, saa havde den i alle Fald sat sit Præg i hendes Væsen og navnlig i hendes Øjne, der bestandig saa' sig omkring med et paa én Gang sky og surmulende Blik, ængstligt vogtende paa alle de Mænds Hænder, der kom i Nærheden af hende. Thi selv gamle affældige Bønder, der traf hende i en mørk Lo eller under Stænget, kunde daarlig lade være paa en faderlig Maade at klappe og glatte over hende og deltagende spørge om, hvordan det gik hende; om hun ikke havde det for strængt, og sligt. Olav havde derfor ogsaa lige siden den Dag, hun fæstedes til Gaarden, halvt om halvt betragtet hende som sin lovlige Ejendom, skjønt han godt vidste, at hun var hemmelig forlovet med en vis Mathias – et sølle Skrog af et Mandfolk, som benyttedes af Bønderne til al Slags Slæb og Sjovearbejde nede i de mudrede Mosegrøfter. Det var nu alt sammen ikke, fordi Ane bar paa nogen overvældende Skjønhed; ingenlunde. Hun havde et bredt, tvært Ansigt med tykke, mørkerøde Kinder og en lille Smule Næse, som endda sjælden var rigtig ren. Hovedet bar hun gjærne indbunden i et gammelt graatærnet, uldent Tørklæde, der var knyttet under Hagen i en uformelig stor Knude; og som hun der sad sammenbøjet under Koen lignede hun mere en Trold end et Menneske. Olav var gaaet bort fra Døren, havde lukket den forsigtig efter sig, sat Haspen paa og stillet sig hen ved Siden af hende. Han stod lænet med Ryggen mod Koens Bagpart og saa' ned i Spanden. Der var inderlig lunt herinde under det lave Loft, mellem Rækken af de tretten ophedede Køer, der alle som én stod og daskede i sig over Ryggen med de klistrede Haler, – en Vane fra Sommeren, de endnu ikke havde aflagt. En varm, vammel Os af frisk Gjødningevand gjennemstrømmede nu og da det aflange, halvmørke Rum og blandede sig med den skarpe, gjennemtrængende Lugt af Gulerødder og Roeblade. De var ene i den store Længe; alt Mandskabet var i Pløjemarken, og Stilheden over Gaarden saa dyb, at de begge kun hørte efter Mælkens regelmæssige Strip i Spanden. Men ved hver af Olavs mindste Bevægelser gik der et lille frygtsomt Sæt gjennem Anes Legeme – helt ud i hendes tykke, røde Hænder, saa Koen atter langsomt vendte Hovedet i Baasen og saa' paa hende med sine store, forundrede Øjne. Olav mærkede det og kunde ikke lade være at trække paa Smilebaandet. Men Ane havde ogsaa været ganske mærkværdig besynderlig i den sidste Tid; paa én Gang saa sky og underlig fordægtig, at Olav mente at være kommen under Vejr med, at hun manglede noget paa sin Forstand. Forleden havde de saaledes siddet sammen i Mørke inde i Stuen. Han havde som sædvanlig plaget hende; hun havde bestandig paa en underlig stille Maade rystet paa Hovedet og ført hans Haand væk, indtil han til sidst blev kjed af det og flyttede fra hende. Men da der kom Lys, saa' han, at hun havde grædt. Og da han atter vilde gaa til hende, løb hun ud og viste sig ikke senere.

Nadia
Nadia
Nadia
viser noget om tiden
Nadia
Citat
Nadia
Nadia
PK
Nadia
Nadia
Nadia
Nadia
Nadia
Nadia
Nadia
Miljø
Nadia
Nadia
Nadia
Nadia
Nadia
Nadia
Nadia
PK Olaf

Og som Olav nu stod dér og saa' ned paa hende, kom han pludselig til at tænke paa en anden Gang for længere Tid tilbage – den første Gang, han havde set hende … Det var til en Dans, langt ud paa Natten, da hun var bleven varm og ør af Musiken. De halvdrukne Karle formelig sloges om at faa hende om Livet og snurre hende paa Gulvet; men Ane ligesom mærkede ingen Ting, svævede over det alt sammen med en forunderlig Glans i sine Øjne, som Olav, der stod henne i en Krog, bar med sig hjem og ikke havde glemt siden. Der kunde ikke være Tale om andet; helt ved sine fulde fem var hun i alle Fald næppe. – – "Hun er blødmælkend'," sagde Olav endelig med en Hentydning til Koen. "Ja." Og lidt efter: "Er den sorte ogsaa blødmælkend', Ane?" "Ja." Han saa' nu ufravendt ned paa hende. Lyset fra et lille Staldvindue lige for faldt i en bred Stribe hen over hans eget smukke, gulkrøllede Haar, der i en tyk Tot stak frem foran den tilbage skudte Hue. Han stod med begge Hænderne i Lommen og holdt Fødderne med Trætøflerne tæt sammen og langt fremme, idet han lænede sig tungt tilbage paa Koen. I den ene Mundvig hang en lille Træpibe, som han aldrig tog af Munden, heller ikke naar han talte. Han opdagede nu, at hele Anes Overkrop rystede. Og da han skulde sé nærmere til, trillede tunge Taarer ned ad hendes tykke Kinder. "Men – hvad Fanden! …" begyndte han og tog nu endelig Piben af Munden. Men i det samme slap hun Yveret og kastede Hovedet ned paa Armen. Lidt efter hørte han hende snøfte. "Jeg tror, Gu' straf mig, du er gaaet fra Snøvsen, Ane. Hvad ska'r dig? Er der nogen, der har gjort dig noget?" "Du skal la' mig gaa – du skal la' mig gaa," hulkede hun nede i Forklædet. "Jeg har aldrig fornærmet nogen af jer. I skal la' mig gaa …" "Men Herre Gud, lille Ane – jeg har jo da ingen Fortræd gjort dig. Der er jo ikke 117 noget at ta'e paa Veje for. Vi kan jo være li'e go'e Venner for det, tænker jeg – kan vi ikke?" "Du skal bare la'e mig være i Fred," hulkede hun heftigere og trykkedes nu helt sammen af Graaden. "Ja, ja, Ane – det si'er jeg jo ikke no'et imod; det – det er jo saa rimeligt," stammede han ligesom lidt forlegen og trak paa Piben, idet han saa' op imod det lille Vindue. "For Resten var det bare, at jeg vilde be' dig om en Dans i Morgen til Mikkelsgildet – det var det hele. Men – se – naturligvis – naar du ikke vil, Ane – saa – saa er der jo ikke no'et et si'e til den Ting, og vi kan jo, som sagt, være li'e go'e Venner for det." Han lettede paa Ryggen som for at gaa. Men Ane var pludselig holdt op at græde og havde endogsaa hævet Hovedet lidt op fra Forklædet, som hun nu sad og trillede mellem Fingrene. Olav havde heller næppe sat Foden over Grebningen, før han atter vendte sig om imod hende. "Det er sandt," sagde han og tog en lille hvid Papirspakke frem af Lommen. "For 118 Resten kom jeg da ogsaa for at gi' dig denne hersens lille Tingest – det er bare et Hovedklæde. Jeg hørte, du snakkede om'et til Sidse forleden, at du manglede; og saa tænkte jeg – – – Men kanske du ikke vil ha'e det – og det er jo saa rimelig – Mathis er vel Mand for at gi'e nok af det Slags, kan jeg forstaa – og saa er det jo ikke værd at snakke om – for det er jo li'e meget; men jeg mente bare, at dersom – – – Vil du ha'e det, Ane?"

Nadia
Nadia
Nadia
Nadia

Hun havde et enkelt Øjeblik set op paa ham. Nu laa hendes Hoved atter helt begravet i det tærnede Forklæde, og man kunde se paa hendes brede Ryg, at hun var i et voldsomt Oprør. Men selve Graaden hørtes ikke. Han stod lidt ganske stille ved Siden af hende. Saa satte han sig paa Hug hos hende og lagde sin Haand op paa hendes nærmeste Skulder. "Skal vi være go'e Venner, Ane?" spurgte han sagte. Hun svarede ikke. Kun Graaden vældede nu stærkere frem – ligesom dybt nede fra.

!

Nadia

Nat i Berlin - Tom Kristensen

Hesteklapren! Hesteklapren! Hestesko og hestehov! Denne by er fuld af heste. Jeg skal sove. Hvem der sov! Min fornuft er som et vindue, der i blæst slår op og i. Bare ikke disse heste evig jog og jog forbi Hesteklapren! Hesteklapren! Klang af Jern og klang af Sten! Gennem natten, gennem natten haster tusind hesteben. Endeløse tog af drosker, varskoråb og kvindehvin! Denne by er fuld af kvinder. Hvem kan sove i Berlin? Kvindetrippen, hestetrampen. hestevrinsken, kvindehvin. Kvindelige, rå kentauer hærger hver en nat Berlin. Hør, de braser mod hotellet og forsérer dets entré. Langs terazzogulvet klinger flugten af en skræmt portier. Op ad trappen, op ad trappen bumper, dumper hov og sko. En erotisk hestestønnen har forjaget al min ro. Løberen, den røde, bløde, Langs den mørke korridor suger under hestetravet Som en fugtig mosejord. Hør, da smælder det mod døren Med en kvindes høje hæl,

Så at rædselsstriber rinder Ned af ryggen på min sjæl. Og en hoppe, bred og bulden, Løber mulen dumpt imod, Så et torskesmut af afsky Plumper i mit vågne blod. Hør, da brager det mod døren Med en klodset hestesko, Og mod dørens fylding kysser Kvindelæber sig til ro. Kvindekrop med hestemule Og med brunde næsebor. Intet smil forædler lysten Intet blik forhindrer mord Hestesko med kvindebuste Og en mine, hed af lyst. Den, som hviler ved kentauren, Får ej ro ved hendes bryst. Kvindelæber, hestemuler, Åben mund og krænget grin. Denne by er fuld af syner. Hvem kan sove i Berlin? Tom Kristensen, 1921

CRAM]\4ATIK

MELLEM ORD

OC TEKST'::

',lI

1

I kan ogs8:

- undersuge tekstens brug af sammenligninger og metaforer (grundbogenskap. 6).

- lede efter tekstens temaer og udsagn (grundbogens kap. 4).

Hans Jargen Nielsen: r{lkke blot hende',Fra Skematisk prosa t. Konstdteringer, t966

Ikke blot hende men ogsa den made hun smiler pa og ikke blot den madehun smiler pa men ogsa den mide hun er nerverende pi og ikke blot denmade hun er nerverende pa men ogsa hendes hand og ikke blot hendeshind men ogsi hendes hind i hans h6nd og ikke blot hendes hand i hans

s hand men ogsa hans hand i hendes hand og ikke blot hans hflnd i hendesh&nd men ogsa hans hand alene og ikke blot hans hand alene men ogsaden made han er nerverende pa og ikke brot den made han er nerva-rende pa men ogsa den mf,de han smiler pa og ikke blot den mide hansmiler pA men ogsA ham

BFr

vq

vq

vq

vq

a

t

a

I

a

a

a

i - Forslag t i l arbejde med teksten

Teksten er et langt ubrudt forlab. Hvordan haenger dette forlsb grammatisksammen?

Hvilke satningstyper bestSr teksten af?

Hvad er tekstens udsagn? Kunne det samme siges p6 en grammatisk set an-den mide?

a

I

+*

Steppeulvene - Itsi-bitsi

!

"#$%!&%#$%!#'(!)*+!)%,!#%-!.*/'-!"#$%!&%#$%!#'(!)*+!)%,!#%-!.*/'-!!0*1*2!*3!-'4*#!'5!36,7))%$6-*3!8'(!+%2*!$9:!'5!5:3!'$5'-#*2!#6-*3!;72!+%2*!<'3*!#=*3!;>$!+%2*!$9'3'<=*3!?>#!#%-!$/**+:)*#*3*#!+*3!$#36-*3!!@#!4%!*3!%24%#*3*#!#%-!-')'<'-!A6!"#$%!&%#$%!#'(!)*+!)%,!#%-!.*/'-!!B*#!5->4*2+*!#=//*!,63!9-:99*2!:##*!&:<!B>-'2!C'3!3%2,*#!:,!$',#!4%!9'(!26!+*#!0%!C'3!<3>$#9'3')*--*3!)*+!"!4:3*$!#3D$#EF'3'4*--*3!4*+!.:3+/:-*2!C4:3!%$<1D32*2!<-*4!$97+#!G+*2!'#!2:,*2!94%2+*3!$6!+*#!!0%!$/%$*3!C4'-!:,!+3%99*3!#3'2!%!;27+!H'$)7$$*2$!C'-!A6!"#$%!&%#$%!#'(!)*+!)%,!#%-!.*/'-!!0%!4%-!$%++*!%!$9>,,*2!'5!9D-%,*!<7$9*!:,!?'+*!FC%F9EC1*32*F*--*32*!C7$9*!@#!4:3*$!$/3D+*!$'2,!"!4:3*$!3D+*!$/'2+!A9'-!$#3D$!/6!,7-4*#!#%-!=3*!5:3!+*!,')-*!D-97$9*!!I'!4%!C'3!)*3*!*2+!C72+3*+*!/-'+$*3!#%-!+*)!%!'-!5'-+!JC!A/%*$K!#'(!)*+!:$!#%-!.*/'-!!?'+!)%,!$*1-*!%!+%2*!D12*$!:F*'2*3!?'+!)%,!/-799*!'5!+%2!D($!<'2'2*3!@<*32*!/-799*3!$%,!&D-,*32*!9-799*3!+%,!L,!1*,!*-$9*3!+%,!-'2,#!CD1*3*!*2+!+7!'2*3!!@9!1'K!-'2,#!CD1*3*!#'-!A6!"#$%!&%#$%!#'(!)*+!)%,!#%-!.*/'-!

MNOPQR!

60oz-096t NlodlA | )uvwNvo

l..uop3un

)U urop8un ueSul unq le 13es rou sepuaq ap^eq

elsr0j uap e^eq elln)s unq ep

rg ! +ep pe^ +a3ou aloS au?Lu unq

aluels a8un ep leua eu[@ a8uel slnod ]po8 9s unq

!ul)lq I pn +po3 Srlr!s a)ll 9s unLl uau

ua8ulu^elPeu lo} 3s3o eP dels unq

Pals +3ll[aP ]a le^ +eP sa]u{s Inod

l9 I uaSl ellollew ll+ a3e1 ellnls ep uoul

aue+'Sepslasp0J

rapeqBtlfel allalleds Pe^ un)

ll+ +slaq gsSo le^ unq

31tp;e ualseu ap aplof8 uapueulq pauu Suas r 1rB

le^ll le^ apullap

^l alpu!+ 1ap I pre;ua8 uuos 3ts epallads,Le talSrsue satep

uaue laua ua+Je

unq 3o lnod Pes laP

lauuuueB eren oI unq alll^ Es uaLu

1an 8rs apalle 'do aPaslon aP 1e

lpo8 euaut@q 1r3 1aP 1e

of o'

1r1 3rs ape13 1e ]alul

elrpar+ un1 o[len unq

ua3; 3o ua8r

^ll sapueq Je^ lap

alsl!^ ]ap le^ lep ueuaue uau

peuuua8touu slnod lt+ apue)oula+ le))edpeLu

raBun Per.u addel1 1e ll+ +aP E+

8rs aPu{1s eleq unq alln)s eP

+Luels Bs 31rp1e a;aq lep le^ uaua8lotu uuo

ru ^leq

ual)ol1 Suas 1 EB a)lt lellaq ep euun) ueu oL

apuaq 3o Inod aueuloq lpo8 1ap ap^eq ep ap uo^les

spar]l!+n

s@llsel

o^os +e ll+ )ou lell a1lr ;ane8r11e uau

lel+ le^ unq s

lap as e))! PeB unq

n1 es 3o Pes lnod

Suas r ur@q ue33e1 3o sers8eppru, lerya +el+ pes unq leu

alsraA ap ua+seu leA eul0u+,|.e

llSt'alslel eP uelseu ,eA aureullv:uesrepuv elln'52

I

Pludselig befandt vi os midt i et overraskende land-skab: lysende, hvide sandbakker til alle sider, vind-blreste, smi treer der stod og vred sig under denstore, 6bne himmel. Vi hev frydefuldt efter vejret,som om vi dykkede op efter luft efter alt for lang tidunder vandet. Vi standsede og sA os omkring, vi mis-sede med ajnene efter at have holdt blikket fast vedgrusvejen og plantagens morke si lange. Selv duftenher var anderledes, salt og frisk, havet mdtte vreremeget tet pA nu. Men vi havde for lrengst mistet ori-enteringen. Vi ksrte i ring. Det var varmt. Vi havdeen seksirig dreng og en gravhund med os. Cyklernevar gamle og rustne, faren for punktering overhan-gende. Vi stod helt stille og lyttede. Vinden gik gen-nem lgvet med en svag raslen, fuglene sang, en en-kelt skreg, hrest og desperat, som for sit liv. Sebastiankiggede engsteligt pA mig. ,,Det er bare musvAgen.Der er ikke noget at vrere bange for."

,,I(om herover, Seba. Vil du ikke ha en kiks?" Dukaldte drengen til dig med overdreven blidhed, ogjeg tog mig i at rykke hovedet bagover med alt forstore og frygtsomme bevregelser, for at se mig tilbage.Der 16 skoven vi kom fra, sA sort og stille som endyb so. Foran os strakte stien sig gennem noget derkunne ligne en lille birkelund og sA igen den tette

bruger
bruger
Naja Marie Aidt: Bulbjerg

: .lo Suarp au7au' . r110us 'Jepo}s eJ

-i1a;rds u€H'>l€Ar,ot tlE e3e1 lu Irl

: .rJ[,\es 3o rallfds' . .tJurALI U€H '3e[:';'\H" 'punu sueqr .;' tsEQsS pe do Jelr .jntsar] ua gd 11

.':t .raBE] 3o ralarn- .irlqalo repfrpoJ'.:'.rli Ir]pur '1n ueq: '.rrPq e4 rA JeJO>lr .:r '.req-eJ 3e[ sueiu:-- .,rp peiu 3e['epos

:.reB le^q so Jege.': H a8u>ls 3o eldqr ,irptus uErlseqes

. ., i.r pS ,,'leqelsep

.-: ir[ 'req arfoq p1.. -.,: r taSou .ra8rs np.-:.io.reH lpua>lpels.-. rcl apuaS;ods np.;'r .tJ.\H 'paqs^el r; : l,rspn1d Jes (uetu

:' :r tlols PS JeA ueq:- :.rnB relq Jelruel>l

r:l.ir urs peddel

Jes[eJ uer]s€qos 'ua;a;eqa8e8eq gd uesse>1ded r douep Je]l€s nq 'uepunu Je pn ue8un] peu ;edst8 uap-unH 'ruol Je ua>lunppuen 'uaddor>l eloq r paq8errs

Je esleloJ epueple^ralo ue 3o eure addels lleH 're8at ierl rolq re>lreu 3o do 8ru re11es 3a{ 'np ;e8ts,,aeJeprl eruruo>l3o es a>1>1t IA elln>ls(' 'Jellnulru eJelJr u€pBs le.is np rer{ e>lsBIN '8ltu gd peu lplnJepeq res3o 8nu relo rgls np 'euaufo reuqg 3e{'>1er1e>1>1eu 3oa1[oq pau lep ]le ueuue8t t,r Ie>ls ES 'plqre^o

-eJ ]e IIlpn Jes ueH 'eueufrq ruallau a>1uf.r ellll uep 'eultueparu.{4aq }el eruru€S 'peds rel ueq ep e4 'AIes8rs 8rs .ro; 3o t reu8rl ue11 '1sn8n€ IIl essel>l elsroJ Iauels le>ls ueH 'a8ep uepoft ruo.,r,,{s replfl u€I}s€qes

'lepe^oq repun euerur€ paru peu 8ru ep8el Sa{

,,elep pe,r aro' 'et1e>1s

pe^H .;iiXffi:g,,'Jerul] ueJ-eJrJ ruo l>lJotu JoAIIq ]ep" 'lepe^oq

;arro ue8uerp 3o.r1s 3o np opeJels ,,'1e3ou e1>11" '3e[ep8es ,,ip€AH" 'a8eq1lt eperrlls ?al'auta ape;uf>1-eq orols peu 3ru .ed gs nq 'pe.r8 ueq sueu 'a8eq-ll] 3o rue4 ru€q ape88n.t np 3o 'lasset8 I nu pes I

']epo>ls gd ueq 8oi nq'epe1sf.t euerpln>ls

'1e13rsue e11n[>1s Jepueq epesleus sueq iuaruues ueqporq BS 'uerls€qes epa8el>1 ,,'eueueq I ]€r] rc Eaf"

'a33rd uos 8ts e4 epuolll;1s auer8 epe>l>leu>l patu3o agosg"r8 'tatutuels epell€A 3o 3uf1 'sotu 'zro>1se1€u

!.rasorte ogrr.n pigge.rn. Sa brodlrc ansigtet,

,: r irelr og til-t : - ra l store be-I i ' . rc1?" sagde. -: r.angen over: ' . i t . Ier ."

: i . , . ) . '' ,^ - .u1.

: t oVedet.

tappert sin cykel og korer i forvejen' Hans klokke

klemter hver gang der er et hul i veien, og den vimpel

han var s6 stolt af, da jeg monterede den pA bagsker-men, ser pludselig billig og solle ud' Vi korer videre

i tavshed. Hver gang vi kommer til en korsvej' ser

du sporgende pfl mig, men det er jo ikke mig, der er

stedkendt heroppe, og det ender hver gang med at

du siger noget i retning af-: ,,legtror altsA, at vi skal

til hojre her. feg mener at kunne huske den bran-

destabel." 56 cykler vi til hojre uden et ord, indtil

Sebastian smider sig ned pi iorden og giver sig til at

hyle og skrige. Han er komplet hysterisk' Han sl6r ud

efter os hver gang vi nrermer os. Du pt@vet med det

sode, ieg med det sure. Til sidst rusker jeg ham hirdt'

mens jeg riber, at sA slapper han af, og hvis ikke' sA

l<arer vi fra ham, og sA kan han ligge og brole alt det

han vil, indtil musvflgen kommer og tager ham' Jegfortryder ojeblikkeligt og sretter ham fra mig' Han

vraler og tager fat i mine ben' Du sidder med ryggentil pA en trestub. feg opdager at en flok myrer krav-

ler op ad Sebastians hals, de nrermer sig faretruende

hans mund. ,,Hvad fanden laver du, dreng?" riberjeg. Han hviner skingert og kaster sig tilbage' Han

spytter og savler og slir sig selv i ansigtet' Jeg er nodt

til at tage alt toiet af ham for at fA myrerne bsrstet

vrek. Han sprreller og sparker. Han er blevet bidt fle-

re steder. Snottet laber fra hans nrese' Jeg lofter den

nogne dreng op og stir sidan lidt' Nu hikster han

.l

\

l I -::r sl<al starte: ior sig sig

,: bekymrede: ' , f {ar-r ser ud: . . : t n led boj le

. ' . , ' ' r rVCf r f f ig Og,. - . i i . lct sadan i

' - - : :a v idere?"

- ' , or t raet jeg

-. , - : : fo le lse afj - ' :o l . l l . HUn-' . l - . >r t t ter den

:- - :>: i t t t . t re jser

: n t Ir1 eqer ]e reJpels.-.:'t I tBrluap"ro Je JapI,-:rllalleJ>1 re laq"- .lt.lope Je uerlseqes;-.: lS Ja unq IpJoJ Je-.'.u taSou Je lep ruo

- ....,18.t1s ue Jer{ Je}sos-.'.-: tr petrr 8rtu.ed ps. - :' E.lI S,{l eurJ€A }ep

-: )lsrtselu€J gs unq.1 8ef 'ueuag€ tuo

: \i ie.\ lep '.loJgJe$e..:- -r.roB te apafe1d rr1-- .:.1 a.ioq 3a[ euun>l-- . -.isu Jp^eq uepunq\ ,-')ls eg 'ta;n1aq 8ru''- rpr.\q ap Bd ]prgq

j : .u ed epe33r>13o 91: . -r.sue pau 'o1 e33eq', .ri r apauSga 3e[ eq

-:'rrq ruo >1eus po8 ue.' . ...-rp uerlseqes esr^I : v 1rlLUS lep eS }e JOJ

i . lJsnqJeuuos e4' : .n>lS Jeo'sa8Jolu r':.-: in lPq so;e ueSut: ) te 'gd la11e8 3e[

'Uetutunl re ]ep 'eturl ue pe^ueq r u€pgs re1>1fc rn'JeJeueS'elos 1e>1s 3o

re33r1 ueru rgu '1e>poru I pels ]o 8rs ]es Jeq rap ,Bfuue ruos epgru atutues pd 3nu reraua8 ,lelnfq ] pul poJue eJ le{s ueq }e;o; uef.{.r;3o ,re13urp ueq sueq ,ue8-ou 8rpe1s '3f; unu luo eueruJe peru re8ueq Bo rapprsueH'luo ueliseqes 3a[.rer>Isro;,,'8ep uapue ue 1a>1fcurp Jelueq IA" 'lelql uaSueJp ieFls req rep so re ]ep ]e'o;1a>1seru lt,r u€IN 'eurp gsSo e{sBI I .1erd1s pd suerls-eqes Eo ua8uels gd >1f"rge"re8ur; eunu epurJ Ir^ ueIAJ'8ep ue uep relo epleJ II^ uepue relle ug .aslepf-rq.ro;tuosper ue;e ua8ur"rel4do r rods 1a reu8rl Eo .rap uapre33r1 nu le 'gd .ra>1ue1 3e{ '1espe>1snq r pur 1e>1dce8-uerp aln8 uep re1f1 3o leureq ;e rr; Bru wB Be['epuaser 3o {aq?af "re8rs ,,'8ru gd 3eq "rapprs eqes,,

'JelJor1 ounu tuo euetuJe.ra88e1 ueg'uep"ro[ gd pau apr13 rueq .rape1 3e[ tfrlap"re;"roJ ]leqrepll>l lep ]e 'et@ luss pe^ }€tr gs repug uerlseqas

'np re>lshq ,,'8ra[q1ng pezrua1p.rg" 'leJelrJJr 3a[ "ra8rods ,,alllr8 ue JoJ peAH,,

'gs np ro8rs ,,'ue11r3;eq Jep tueq Japue>l Be{,, .u;eq

le tuos aufo.rapru8 nq '18rsue ]eurr]s 3o lgr8 ]a paruaueuaq ed lauruo>1 Jeprstuo Ja nC '3e[ ;aqgr ,,1euuy,,'3a[ rase'rq ,,'Ao>lsegol ellrl Jeq uep r 13r1nurn le 1ep,,'3e[ ;a8rs ,,'Jeq SurJ r aJo>l 1e 13r1nun ep n8s Je ]eO'Dlundspri ]epue rolle 1e gd fuatqlng Irl re^o eruruo>luepu€J roJ ep I^ pru '8urr r rera4l^ e>l>ll slAH,,

'ls&q ]lru poru pul le]8rsue ;e33e13o e-req

: :- : : l rVSt.

- , . : da for fanden. . : : r r let t idspunkt.: : : . her." s iger jeg,. : : rL) \ ' . " hvreSer jeg,. :rnret pA benene

. - . lcr ojne som et- - :r. ' siger du s6.: - : ' r ' i teret. , ,Gri l len

: : , \ :c. at det ki lder. . i , ned pA jorden.: : - : '- - :rojt og rasende.

. . . : . len gule dren--..-: ' D3. at nu l igger

: r - 'Jir af en redsom, - ' , . i) \ 'ct ' den en dag.t . : - . - t l rHeIt og Seba-: \ l r r r r i l m6ske tro,

: : l . . \ ' i henter din. : . : l r " tst ian om. Han::' ' ' ir ryg. stadig no-: ' : ' -rt han skal fA en:-: I i l lc- made SOm en

'r .- ' . . r-r i tr man l igger

r ' : . let cr lummert,

jeg gretter p6, at klokken er ved at vere seks, meningen af os har ur med. Vi tog hjemmefra klokken nii morges. Der skulle vrere omkring femten kilometerfra sommerhuset til Bulbjerg. Vi havde besluttet osfor at se det smukke istidslandskab d6r. Jeg ville ogsivise Sebastian den tyske bunker. Vi skulle have haften god snak om besettelsestiden.

Da jeg vAgnede i morges, si du pi mig. Vi 16 pfl sidenbegge to, med ansigterne vendt mod hinanden, og duli og kiggede pi mig. Du smilede. Lyset faldt skrAt oghArdt pA de hvide dyner fra vinduet i taget. Jegfaltemig beluret. Si stod Sebastian i doren. Han sagde, athunden havde tisset pA gulvtreppet i stuen. Lidt efterkunne jeghore ier grine og sm6snakke i kokkenet.Vi plejede at garc det pi d6t teppe. Vi var her omefter6ret, det var koldt, vi trendte op i kakkelovnenom aftenen. feg pillede langsomttajet af hende, oghun sA fantastisk ud pA det rode, persiske teppe, idet varme lys fra ilden. Hun spredte sine ben. HunsA pi mig med et morkt, nasten sorgfuldt blik. Dinsoster har en strammere kusse end din. Jeg gad vide,om det er noget man er fodt med, eller om det bareer fordi hun er sA ung. Tine er kun din halvsoster.Sebastian er adoPteret.

,,Der er kraftedeme ikke nogen i denne her familie,der er ordenligt i familie med hinanden," pleier dinstedfar at ribe til jul og piske, nAr han rejser sig for at

. . -)qra.\o Jols pelu 30: '. .Ilap unq epro[3Bs' ' .rllJLupoJ unH 'pau, -. rrsJ?N 'u^€u lfs aSrs

-:' ii rc8aru re>1snq 3a[

. . .,iiQ te p0^ re uep ]e' .'Ll i 3o ueqrd r JeAo

: .'-.-, ;lcl 't3el sueq Jep- :' u.rla>1>1ueq;a8e1

t .-r.t;P[nIS JoAO UJeq:' 1-; ellie^ ]e JopufSeq

-" .r 111 uapunq repurq.. . :r lJLrA€u 3ef 1e 19p

.'.1ir r)[>ll epe^leq JoJ:.,: punr8 uepue Jallo

, . ri:\ LIJO ']epueqsleq

.. ,' -,LrLrol8 'esdl le8eru. :rrrr ]ci^eJ>l Je nc

.. .iPI re ]ecl auerls' .rrilni t8rla>Feu 'e;;

, - 1, -ta)lst^I{ ,,'?QeS"'repolq

-. .rLiqe Jeq JepueuoJ..'. Lr€H 'sollspheq re

.'- ':; 30 larlarr rege .rad

. '- :rqqn>lsBe['ra>1u[11

ttL

Eo raple>1 np 'rueq relo eperelle re nC 'pop J0 ueqrorl 3e[ luasleq I reit re 3e[ 'dor4 ulru eleq 9d uepnq tepueJq }e IIl lep rBJ 'uels sueles roq euuep relutuerueq ep uepfl So 'ua1s Jols ue potu lepe^ol{ JBIS uel}s-eqes 'ua11at? r o1 a33aq repuel ep :uepls IIl pn sals-e>l punq 3o 8ua.rp apgq 3o ';e11en eu;a1>1dc '1n[q8eq11p I do e8r1.re.ro4 3e[ 3o ']eln[q I d€>l uo rPJ np uetu'uo Sur.rpurra rel>l ue8ut 3a[.req 'll1 rg8 8r1]ua8e ]aPu€pro^q 3o 'ye; po8 paru uel>leq p€ pau Jero>l IA

'uerulu€s

uJeq 1o lle spoJl Jeq IA 'addo;aq eue; sre8n ;ed 1aerel>l euun>1 suelSes 3a[ te '1aot1 ep^eq 3a{ '1euuo4

]ep ra lpl^ gS ']el^I^uoJ 3o Srpaprl ra 3a{ 'epueq re}-8e.r1aq 3o 1a>1.rou,tleq I JBls 3e[ 1e uo epuaplln '.pul>leue uep repun uepugq p3lu re^€ls I ]epleJ re unq r9uy;o.rd sopuaq 's1eq aure^ uop 'rgq eun;q 'a8un1 sep-ueq reules 3a['apuaq raules 3e{'a1>1[lslsun>l allll

lleq }e ill ]op to8 '8ts rareluecuo>l unr{ 3o 'p'rgq 3oruJel re aueE sapueH ']po8 re4>llls unH 'alnus ellllue .resfr; unH '^nl epolq sladdel Se 1e11lt>1seq lena8tl-l€ Bs 3o 'n1n8 eplo>l ]ep Fd tallllspn 3o reqrgs pt1erurues Ed 'rgp re33r1 unq rgu 'apueq gd as 1e epII ue>l3a[ 'renos ueq rFN 'u€Ilseqes ;essed eur;3o 'epn tenp r-eN '8ru re>1s1e unr{ lV 'apueq re>lsle 3e[ 1e 'eu-uetqrep addel la8a se;o.t gd la8a; tuos ]ep re nN

'pn tueq arsq Bru erl*J eulp 9s 'papue;q UIS I uetu-ues JelJeols 3o e;eues ueq JeqEJ ,,iJellnqnog" 'elg>ls

a

il>

- ) , i lat tef Sam-

.,-:-, ham ud.r-: ' : 'c derhjem-i : r : ig, . Nir du: ' -1 l l SOVer. Jeg.. - t' pa samme

-. . r . og s6 al-i{utt iryser en

': - - l l le eI Vafm

: .:cr til et heltI - -savnerhen-. :r cndes Profi l- - . t ' ,der den ene, : rdt of betrag-. >:r i ' idt er det

., -: iiunne klare* .:: ait et barn

i-: - ' , o$ hvordan-, . ' t ' i trdring om,. . , : ' l ige oP i d i t- - ' - ( )g hund ka-

-: 'oiten. Seba-- .r. clett da han

..- : r l at brrende- ' .: :c't-] i jeg tror

.1u l ialder og

blsder...Seba," hvisker jeg' Min stemme

fra, mrerkeligt rungende' ,,I(an du

klynker, jeg skubber dig til side med stor kraft' du gis-

p.t.ft., uJlret og falder baglens og vek' Sebastian

erbevidst ios.Haner l igbleg,ogdenye' f int takkedefortender har 6bnet hans underiabe i faldet' Han

kalder langt vrekhore mig, Seba-

stian? Det er far."Du er kravlet ind i tykningen' Du ser pi mig med

meget lyse, gronn e aine, mens du holder hunden i

natiuarraet. Den viser trender og snerrer, og er af en

eller anden grund begyndt at go voldsomt' "Han er

for helvede ikke dsd! Anne!" Og det er som om at

d6t at jeg nevner dit navn' fir dig til at handle' Du

binder hunden til et trre' Du lofter Sebastian op og

begynder at vakle ned ad stien med det store' slappe

barn over skulderen' Jeg ved ikke hvorfor' men ieg

tager ham ikke fra dig, selvom du er ved at segne un-

der hans vegt. Jeg gflr bare efter dig og holder de her

cirka fem meter *tltt* os' mens hundens goen sl6r

over i piben og ynkelig tuden' da det gflr op for den'

at den er ved at blive forladt'

|eg husker meget tydeligt fsrste gang ieg horte Anne

sige sit navn. Nresten som en hvisken' mens hun sA

,,Jd. Flrrn rsdmede og trak genert pi smiiebindet' Og

sA giorde hun dette fuldkommen uventede: pludseligt

og med stor overbevisning' lrenede hun sig frem og

r\.tJ?N 'Je>l>lnuel'.. irlSud JAp 'UepIJi:'.lel apueJeulcseJ: .' rs 'SuruloqJoJ ue: -: r3 le{s 3J€q IA }e::' :m letuulo>l IA Je]',::-l np uetu 'oJ}33[" .. rpnl rg8 nq 'paur1 ;3i: uru gd 11fq.-,rQrS n4a13e[. '.'uqrpe>ls

-ed uol-. -:0u aJeA uepu€J' ,:r 'tJP reu€ np JoJ

' -'. Brs IIl Jeruruo>l

--i .rapu€q a33eq. rq Sttu rasfer 3e(

. :--::s Luos leJpepu9. .-t ip Srru "rafoq 3e{' :'g sotu auuor8a>1r i ,r?.lt le rapun 8tp: '-. nd peu Jeruuo>l-: - ..s le pal Je 3o ;a1

'.: io uells erJ >l€A. : ) 3r1lu 3o s4dreq:'-. :o ]ia>lunp 'nu 1e=-:.. .ipelg '1a30u e4>1tr,.,'; l;liepitl ue>1 8el-. -. :rJls je Jeqels nc

9L

'13113>l

->lllqefo epolqroJ 3eI prr 'pn ruap re>l>lerl u€lu sIAH

:ergslndsleq ultu r alds ol ruos leppls eul€u saJeq

,,'e>l>ll 8nu ra,rt8 3e[3o 'uellseqos sppeq

1e>1s ue11" :8r1aspn1d unq ap8es 'do else>1]€ petu pe^

3o perr Aelq u€q 3o 'so ruellerul ru€q peru 'toue11 t

]ellaloq gd Sueslleqqop srols uep J€ epls UIS rolq

gd pes 3o uerlseqes epelueq tzr ep 'a;eues 1e8a141'p1 1e"red unq JeA ]ep ]e 'etutues lep paru

epeJeAS euuv 'ueJalpu€qeqsBes ap8es ','a;aldope 1e

Irl Jel>l 1 ;a '1ep II] Jel>l Ja I sIAH 'ugru e>lsl>lfsd ere'rs

3o.rg>lsereq peru 8u-earl ue rPJ I ]e 'raf ellllseroJ le>ls

I '/tqeq ellll pos ue rBJ 1 1e 'ro; lluere8 ue8ut re reg"'[e .ra11a Joru or€A 1e p1 leu8a JeA unq ]pplo^t{ 'JoJ

apua.ro?;e JeA ul€u sepuer{ ruo luos 'fr1apr1[oq 3o

u€s epe{rl^ ieq 'uleu sepueq 'raga 18rnds ap'req ua8

-uI 'roluo>l eperunl>loq 'ellll ]ep I peu 8rs e11es 3t1ep

-ue unq rc1'ual1frie1o1s gd repu€q a33aq eparaceld

3o 'fr1epf13o ltoq unq ep8es ,,'auuy reppaq 3a{"'uorldoPe ruo el€1lu€s

elsroJ elsJoJ saro^ III lple>lpul IA JeA reua J9 luec'8r1"rds lseruJ€u 'epue8uerlrueuua8 3t1or1n Ju^ pnq

sepueq eJJ uegnq '8at epa>1srll{ "aeuuv" 'pe81nn

uals€u 'lperq epellrus 3o auau[o epe>l4nl ung 'a8eq

-ll] esleue ua 1a3unrr1^elq po^oq sapueq es '1ap t 1e1

a4sue8 >1e.r13o rgq sapueq ueuua8 eqol uepugq pol

3a{ 'tes BS r€A unq selur{s 3e['yatgs ^elq 3a[ '8t1a>pt't

Stru epa;euodur ung 'a8ue1 3o frgaq Srru apessfl

: :ponerede mig:- , . : r var s i sej . Jeg,,:. ,r9 trak gansker -- i Cr anelse t i l-

- , . : brcdt . n&sten)-.: :ct-t fra hendes

'.,Lrmest syrl ig.. -:: lorste forste

-., : ()s tYdeligt, og'. --:-t l . for hun en-.- : ' : ' :c ie kontor. In-

l)tt virkede srert.: . 'r \ or afgorende

.i-: 'c mor el ler ej., : ' >ocl l i l le babY. I

- :-.ccl hareskAr og,. : i let. er I klar t i l

- :'., :-. .'\nne svarede

-, ' . - , i t i l ., . - : - - r>t ian og sad pe

- l . i ' r rS Pa hotel let

- : ' , l r t t blev ved og- - t .c l ig: . .Han skal

- . ,1- .

. : r halsPuls&re:" ludc ojebl ik-

Du sleber af sted med Sebastian' mindst 500 meter'

jeg kan tydeligt hore, hvor forpustet du er' Du siger

it .-t

. ,tog.t. Bladhanget over os er teet' det er oversky-

et nu, dunkelt og fugtigt her hvor vi gflr' ieg kan iugte

harpiks og mug og uaat gres' Si pludselig drejer du

vrek fra stien og ind i skoven' Du vakler nogle fA me-

ter og er ved at snuble over en tyk' knudret gren' du

kommer ned pA hug og legger forsigtigt drengen fra

dig under et tr€' Sebastian er kridhvid p6 det mor-

k.gro.rrre mos. Du vifter en flue vrek fra hans ansigt'

piAoi"rmig dybt over barnet og mrerker hans svage

indedrat som smi stod af varm luft op i mit ansigt'

feg reiser mig helt op og tager fat i dine skuldre med

begge hander' ,'si se dog pfl ham"' siger ieg' "hanko-*., til sig selv igen' Nu gir vi' Vi gAr' Anne' og

for du aner det, e"'i ued Buibjerg' og sfl mi der for

fanden vere nogen der har en bil' sA vi kan fi ham

kort Pi skadestuen'"1eg taft"er Sebastian op og placerer ham som en

bylt pi min ryg. ,,I(om," siger ieg' Du folger velvilligt

*.d. Ou gir ludende ved siden ad mig' udmattet' vil

jeg tro, men du greder ikke' Da ieg siger det tii dig'

erv ikommetudafskoven,ogiegerhel ts ikkerpA,at vi bare skal gennem endnu et hybenhegn og over

en forhojning, sA vil vi kunne se Bulbjerg og hele det

fascinerendelandskab,deromgiverkl inten.Deterriden, der yngler herude' Men der er vist ogsi mal-

iemukker. Merkeligt navn til sidan en havfugl'

: -\ LtEru ]e 'a>lsnq uE>l,..: . del 'rg8 8ot suau r;.. ;:;'lO leJ€q UetU IUOS

-:r1rLr ueH,,eerule^>l:'-. :llIS eUJOSgT 'U€llS.. :r.i arutuo>l ue>l rA FS- -. )t I ]eqol re rol I"- ;r'rs Jeluruo 'eueufJq-.:,1Tr1 SuBH 'Ueqel 9d

- . :J,ror 3o do uopupq'.:-,,.rrS.il tep eJJ Je>lss^: -.. r\s e8ueg qfp ua 3o

. r1ng Srru II] pur tueq..,'.. .rel 3a{ 'epd1 epue>l: . .i,r rrB uerlseqes ueIN

,- -. :1saa.r8 'euJerqelunq. . ,Lros 'epdl epuelsnq'.. ' 'r)[.r&tu un>l ']ep JoJ

. ..-)ilJ a,tr8 30 peu 8nu.. :'-ir \ e.reu Je "raq 'ua8t

-r1 .J{lr}s Ueq ue}seu. . -.tiJ \ apll^ (eJols lep-. r! PS '3uru>laJlsls/bl

-' :.roJ as[eu>1 Sratqlng- - r 'opuoq gd euel€q. . 'r LI 'teqol ereq 3o 8rs:.- r. aSllepfqporu 'utns

8r

epeJ 'Jeqel sepueq JeAo Jeruruo>l Jep 'elseue ]ep Jelap 'unq roqgr ,,;NIAS a8rlepfqporu 'epeJ lyp" 'apes-poH'e>1srue>1eru ;esla8erraq sepueq'le8ue.rruo; Eourr8 ;a unq 'lep 8ru a111seJoJ ]euun>l "ruq Ee[ pue]plnJep€q a;aru 'unq JeqpJ ,,iNIAS f,(IgC" ';e8ugArls ue pau re8ed unq '8nu u€roJ suelEeq Jeqol unq'8ru gd re8ed 3o unq JeqFJ ,,l8dsspurs ;a nq" :.ra8-ur>1s 3o foq 18rpnq re^rlq aruruo]s sepueq ueIN

'gs unq Je>lshq ,,'8ds o[ JO nC" _ 'eul@

apa.r.redsdo sopuaq er; rasfl p1f>1sn >1srp;o[rarro uels-su ua 3o ffrg 'lepe^oq gd relsd"r unH 'ererqrn roq-eseu sepueq es ue>l 8ef 3o '8nu gd e8uel res unH'e8eqllt 3o uar; elnus ellrl ue .ra[e.ts unq 'uesleq p1Ets la8el req unH 'opueq pd ras 3o 8nu "rapuerr Ea{'unq;a8rs ,,euostunu I" 'unq ra8rs ,,63ues seJon 1"'do respuels unH 'epues€̂q 3o lprgq ropup 3a[ uep-JoAq 8r1espn1d Je>lJ€ru 3a[ ,,"' Sues se;on r 'ueslunur do 'er;8eq epueq .ra8e1 3e[ 'le]lelro] gd 'leproque>1->lo>l pe do epueq ra8el Saf 'euruafq;ap laddeprln8pd epueq "ra8e13a[ '>lou -eJ e>l>lr ue>l 3e[ '1ap roJ ]l€laqAelq unq ruo tuos >1d urru Je>l>lrls unq 'apuaq Je >lou

-€j eIT ue>1 3a[ 'aur; paru repleu>l 3a[" 'do uepeJ Je]-1es nC ,,alep np rglsroC 'relsos urp;addaul 3a{"

'epue9]sJoJn'ualulues oueu-d;q ra>1>1erl nC '3e[ "re8rs ,,'epuue>1s1e ue ;eq 3e{"

'8nu pd lerpunroJ res3o laparroq "ra[a.rp nq '8at reErs ,,'a.re;;e ua ;eq 3e{"

-:r": icr hovedet og

. L)Lr trakkerbry-

: -. , . clet?" Du set-. ' , ,e g kan ikke fA:. : ,tlt om hun blev

- - iag€r hende pA'- : r i le op ad kok-

: ' r : ' . i€ bagfra, op i: , - l ludsel ighvor-

i { - in standser op.. ' r : .Jn?" s iger hun., l I un har taget sig-. , r'em og tilbage.r- >c hendes nrese-: , . Fn'gt og en nre-: : : ' . . ic 'S opSprerrede

-::-".gt hoj og skin-:r r peger pA mig,: : ' .Jger med en stiv.. nere hadefuldt- , : .-t . hun er grim

J- -rL- l ianiske, k lod-i \ raber hun, det' : r . lcs leber, fede

svin, modbydelige, fede, ekle svin. Og hun vender

sig og bare lober, hun spurter' som om fanden var i

hrelene pA hende, og ieg kommer endelig op og serBulbjerg knejse forude' Mit oje falger forst den blsdekyststrakning, si jeg ser ud over havet, langt nede,

det store, vilde Vesterhav, som er gregrofit i dag og

nresten helt stille. Jeg lukker ojnene og 6bner dem

igen. Der er mere vind herude. jeg har lyst til at laggemig ned og give efter for det hvide lys, lukke alnenefor det, kun merke vinden i gresset, de helt sarligehvislende lyde, som sommervind i gras udloser, og

humlebierne, grreshopperne, helt, helt tet pA'

Men Sebastian giver sig i det samme med smfi' klyn-kende lyde. |eg fAr ham ned i min favn og knugerham ind til mig. Bulen i hans pande er stor og blArod'og en dyb flrenge skerer den igennem pA midten' Det

vesker fra det lyserode, blottede kod' Han rrekkerhinden op og rorer forsigtigt ved lidt stsrknet blodpA lreben. Hans tunge glider over siret, han rynkerbrynene, ommer sig og kalder pi sin mor'

,,Mor er lsbet i forvejen. Vi skal have fat i en bil'

sA vi kan komme pA hospitalet. Du er faldet, Seba-

stian. Lregerne skal bare lige se pi dit hoved' Har du

kvalme?" Han nikker spagferdigt. leg brerer ham,

som man berer et ganske lille barn. Hans ojne glider

i mens jeg gAr. )eg forsoger at holde ham vigen' jeg

kan huske, at man ikke mA sove, nir man har slAet

ag l$ gI l atg

g g +t t tg

gaIt iE Ita

lt{!*

11!I1

{!{1!

aE[1

![g{a

: lta

lIti

gHt iter*

; ieiu

*; giat

1l?E

l

tgltE

tiE

HFI

EFng

*q

g1*g

11

1 ***

aqg qfig

E 1

i =ci

$*F lE

: $ l [ 1*

' * ua F

EilE

iiiF1

gggg

9gIE

EgFg

e +i

31E

3 r11g

!!.

3 Et ii1

*FIE

EEiIa

aE;e

EEifi

giIE

1[ig

gcie

ilei:t

*eI

?1gE

F+;;i

:Filt

gg*il

E+i=

iie

:Bg;

rilF

*3E

: 3 i

E *s

93i 5

; s=.

i:i#F

, =A

sE?+

i€:g

ef

aE F

ril

iBiE

sA= E

? i =

*ie3

!i=E

ig f

.g3

H aA

3"r:

g;i:

g*

ig H

*xnr

rs

d6n

.H s;

iA

A iF

= i€

iS

ig=r

P

=; il

a F

== r

i F 1

q d 3

-= F.

+ E

{ + : a

= gt

g

* A =

a iie

-a i F

ig qi

l.F: i.1

-*T;

mqs

E

e g;F

a q€i

:rF9

Siia

3i;E

Eg;

E

ii+E

t53"

== ?

T R

IoF6

aE

.; ̂ i

R=

+:3

- A

E E

"nils

E E

i*

i';6-

5'**

53

q E

; =

= ?;

3fi

;f; F

eEe

=i a

t E

F;.;

; ==

-pe'

E==

g i;;

?iqF

aeE

e st

:iaai

ii*g

q*rs

rqna

;s?*

= E

F:P

:: =

sI

FaF,

$ *E

g H

-*.-

E 3e

e i G

Fredag d. 5. december

I dag har jeg haft besog af en journalist fra Ksbenhavn, han troede

vist mit hjem var et digt. Hvad betyder Babyliss, sagde han og

pegede pi et garantibevis for en hirtsrrer. Man skal ikke blese

ingenting op til noget stort. Man skal ikke grade for meget, det

nytter ikke. Men gred lidt og tank ikke for meget over afslag. Svigt.

Sne. Lys. Klokker og pynt og julekomsammen i kirken, sshhhh,

bgrnene synger, de gir med lys i henderne, men hvad er det de

synger, de synger om stjerner og dod.

Journalisten si pi mig og sagde, der er tre ting der ikke kan

skjules: Utykkelig kerlighed. Rog. Og en mand der rider pd en

kamel, og si grinede han si hojt at jeg kunne se alt hans mundsolv,

der glimtede og blinkede til mig, som kuglerne pi treet, som en

hilsen fra en enklere verden hvor ethvert hul er fyldt ud med

betydning.

?

I.-

31

bruger
bruger
bruger
bruger
bruger
Lone Hørslev: Af
bruger
bruger
bruger
bruger
bruger
bruger
Jeg ved ikke om den slags tanker er normale. Skilsmissedigte. 2009
bruger