Cardiologisk Forum

Cardiologisk ForumMedlemsblad for Dansk Cardiologisk Selskab • www.cardio.dk • 17. årgang • Februar 2012 • Nr. 1

Svend Wiig Hansen »Moder Jord« 1954. Værket tilhører HEART, Herning Museum of Contemporary Art.

Kære DCS · Generalforsamling med lovændringerIndkaldelser til mange møder

Portræt af kardiologisk afdeling HerningPh.D. i DCS regi · Godkendte ESC vejledninger

FOREBYGGELSE AF APOPLEKSI OG SYSTEMISK EMBOLI HOS VOKSNE PATIENTER MED NONVALVULÆR ATRIEFLIMREN

MED EN ELLER FLERE RISIKOFAKTORER*

APOPLEKSI FOREBYGGELSE

Pradaxa® (dabigatran)

150 mg, 2 gange dagligt

*) Tidligere apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi eller systemisk emboli; Venstre ventrikel uddrivningsfraktion < 40 %; Symptomatisk hjertesvigt, ≥ New York Heart Association (NYHA) klasse 2; Alder ≥ 75 år; Alder ≥ 65 år samt med en af følgende: diabetes mellitus, koronararteriesygdom eller hypertension.

Anbefalet dosis er Pradaxa® 150 mg, 2 gange dagligt. Pradaxa® 110 mg, 2 gange dagligt anbefales til patienter ≥ 80 år og patienter i samtidig verapamil behandling. For yderligere information se det forkortede produktresumé på side XXX

• Reducerer risikoen for apopleksi og systemisk emboli med 35%1

• Ingen forskel i alvorlige blødninger1

• Reducerer risikoen for intrakranielle blødninger med 59% i forhold til warfarin (INR 2,0–3,0)1

18012708_Pradaxa_Cardiologisk_A4ann.indd 1 13/01/12 14.38

Pradaxa® (dabigatranetexilat)Forkortet produktresuméDette produktresumé omhandler udelukkende indikationen forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos patienter med atrieflimren.Indikation*: Forebyggelse af apopleksi og systemisk emboli hos voksne patienter med nonvalvulær atrieflimren med en eller flere af følgende risikofaktorer: tidligere apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi eller systemisk emboli; Venstre ventrikel uddrivningsfraktion < 40 %; Symptomatisk hjertesvigt, ≥ New York Heart Association (NYHA) klasse 2; Alder ≥ 75 år; Alder ≥ 65 år samt med en af følgende: diabetes mellitus, koronararteriesygdom, eller hypertension. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for aktiv stof eller for ét eller flere af hjælpestofferne. Patienter med svært nedsat nyrefunktion (CrCL < 30 ml/min). Aktiv klinisk signifikant blødning. Organskade med risiko for blødning. Spontan eller farmakologisk nedsat hæmostase. Nedsat leverfunktion eller leversygdom, som forventes at påvirke overlevelsen. Samtidig behandling med systemisk ketoconazol, cyclosporin, itraconazol og tacrolimus. Bivirkninger*: Meget almindelige (over 10%): Blødninger fra forskellige foci. Almindelige (1-10%): Gastrointestinal blødning, mavesmerter, diarré, dyspepsi og kvalme. Ikke almindelige (0,1-1%): Trombocytpeni, lægemiddeloverfølsomhed, udslæt, pruritus, intrakraniel blødning, mavesår, gastrooesophagitis, gastroesofagael reflukssygdom, opkastning, dysfagi, unormale leverfunktionstest. Sjældne (mindre end 0,1%) bivirkninger samt bivirkninger med ukendt hyppighed er anført i det fulde produktresumé. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen*: Nedsat leverfunktion: Der er ingen erfaringer med behandling af ptt med forhøjede levertal, defineret som > 2 gange øvre normalgrænse (ULN), hvorfor Pradaxa ikke kan anbefales. Risiko for blødning: Pradaxa bør, som alle antikoagulanter, anvendes med forsigtighed ved tilstande med en øget risiko for blødning. Kirurgi og indgreb: Pradaxa kan eventuelt pauseres hos patienter, der skal opereres eller undergå invasive procedurer eftersom der er en øget risiko for blødning. Der henvises til det fulde produktresumé for yderligere information. Interaktioner*: Grundet øget risiko for blødning bør der udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af NSAID (T½ >12 timer), ASA, clopidogrel samt P-glycoprotein (P-gp) induktorer og -inhibitorer. Samtidig behandling med andre antikoagulantia kan ikke anbefales. Graviditet og amning: Pradaxa bør ikke anvendes. Dosering: 150 mg to gange dagligt. Patienter ≥ 80 år samt ptt i samtidig verapamil behandling anbefales 110 mg to gange dagligt. I denne situation bør Pradaxa og verapamil tages samtidigt. Patienter kan behandles med Pradaxa i forbindelse med kardiovertering. Kapslerne skal altid indtages uåbnede. Pakninger og priser (uge 2/3 2012): 110 mg: 60 kapsler, kr. 750,00; 150 mg: 60 kapsler, kr. 750,00; 3*60 kapsler, kr. 2.205,40 (Priserne er inkl. recepturgebyr). Dagsaktuel pris findes på www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskudsberettiget. Registreringsindehaver: Boehringer Ingelheim International GmbH.

De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé af 1. august 2011. Information om øvrige indikationer kan findes i produktresumeet, som vederlagsfrit kan rekvireres fra den danske repræsentant Boehringer Ingelheim Danmark A/S, Strødamvej 52, 2100 København Ø, tlf.: 39 15 88 88, Medicinsk Information eller via [email protected]

Reference: 1. Connolly SJ, et al. Dabigatran versus warfarin in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2009;361:1139-51. & Connolly SJ, et al. Newly identified events in the RE-LY trial. N Engl J Med 2010;363:1875-6.

Marevan® (warfarin), tabletter 2,5 mg.Forkortet produktresuméIndikationer: Forebyggelse og behandling af dyb tromboflebit og tromboemboliske komplikationer. Dosering: Administreres en gang dagligt. Varigheden er afhængig af indikationen. Voksne: Patienter, der ikke tidligere har været i warfarin behandling: Anbefalet startdosis er 5 mg en gang daglig i 4 dage. På dag 5 måles INR, og der doseres herefter individuelt. Vedligeholdesdosis: 2,5-7,5 mg dagligt. Patienter, der tidligere har været i warfarin behandling: Indledningsvis anbefales det at give dobbelt dosis af tidligere vedligeholdelsesdosis i 2 dage, hvorefter der fortsættes med den tidligere vedligeholdelsesdosis indtil første INR måling på dag 5. Loading-doser højere end de angivne kan ikke anbefales. Høje loading-doser medfører ikke, at der hurtigere opnås antikoagulations-effekt, men derimod en forhøjet blødningsrisiko. Koagulationstest bør foretages inden behandlingsstart. Smalt terapeutisk indeks. Følsomheden kan variere mellem patienter og for samme patient. Monitorér behandlingen. En dosering, der sikrer en INR på mellem 2 og 3, anbefales til behandling eller forebyggelse af venøs trombose, lungeemboli, atrieflimren (ikke klapfejlbetinget), svær dilateret kardiomyopati, kompliceret hjerteklaplidelse og biologisk hjerteklapprotese. En højere INR mellem 2,5 og 3,5 bør tilstræbes ved mekanisk hjerteklapprotese og kompliceret akut myokardieinfarkt. Børn: Begrænset data. Initialdosis er normalt 0,2 mg/kg en gang dagligt og 0,1 mg/kg en gang dagligt til børn med nedsat leverfunktion. Dosering til børn bør tilstræbe samme INR som for voksne. Behandling med warfarin til børn bør foretages af specialister. Ældre: Bør monitoreres for blødningskomplikationer idet de har en forhøjet risiko for bivirkninger. Nedsat leverfunktion: Fører formentlig til en øget effekt. INR bør monitoreres tæt. Svær leverinsufficiens: Kontraindiceret. Kontraindikationer: Overfølsomhed overfor warfarin eller et eller flere af hjælpestofferne. Gravide i første trimester og under de fire sidste uger. Svær leverinsufficiens. Forhøjet blødningsrisiko (hæmoragisk diastese, øsophagus varicer, arteriel aneurisme, spinal punktur, mavesår, alvorlige sår, cerebrovaskulære lidelser, bakteriel endocarditis og malign hypertension). Samtidig administration af prikbladet perikum. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Fordelen ved tromboembolisk profylakse mod risikoen for hæmoragi vurderes. Patientens evne til at følge behandlingen vurderes nøje. Monitoreringen bør intensiveres ved behandlingsstart, seponering eller ændring i behandling med andre lægemidler. Påvirkning af den antikoagulerende effekt, f.eks. akut sygdom, hyper- /hypothyreodisme, opkastninger, diarré og hjerteinsufficiens med leverstase. Forhøjet blødningsrisiko, især fra mave-tarm kanalen, ved samtidig behandling med NSAID’er og acetylsalicylsyre. Større diætændringer. Mutationer i genet for CYP2C9 enzymet. Disse patienter bør holdes på lav vedligeholdesdosis, og de har forhøjet blødningsrisiko, hvis høje startdoser anvendes. Det bør overvejes om behandlingen skal stoppes nogle dage før operation. INR kontrolleres og justeres inden operation (inkl. tandlægeoperation). Interaktioner: Egen læge kontaktes før opstart, dosisændring eller seponering af anden medicin (incl. håndkøbslægemidler, naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer, der indtages udover den anbefalede dosis). Intervallerne mellem behandlingskontrol kan øges gradvist. De bør dog intensiveres omkring opstart og seponering af anden medicin. Lægemidler, der nedsætter effekten (nedsætter INR): Cholestyramin, bosentan, aprepitant, griseofulvin, dicloxacilin, rifampicin, ritonavir, barbiturater, antiepileptika, aminoglutethimid, azathioprin, nevirapin, hypericum perforatum, ginseng, coenzym Q10, avokado, vitamin K holdig føde. Lægemidler, der øger effekten (øger INR): Abciximab, tirofiban, eptifibatid, clopidogrel, heparin, cimitedin, amiodaron, ethacrynsyre, fluvastatin, gemfibrozil, propafenon, quinidin, rosuvastatin, simvastatin, micronazol, danazol, testosteron, thyroideahormoner, penicilliner, quinoloner, makrolider, antimycotika, chloramphenikol, sulfamethoxazol, ASA, NSAID, leflunomid, paracetamol, phenylbutazon, antiepileptika, tramadol, amitriptylin, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin, flourouracil, capecitabin, ifosfamid, tamoxifen, disulfiram, vitamin A, E., tranebær. Midler, der kan øge/nedsætte INR: Alkohol. Graviditet og amning: Graviditet: Warfarin passerer hurtigt placenta. Kontraindikeret i første trimester og under de sidste fire uger af graviditeten. Kan forårsage misdannelser og blødninger i fosteret. Fosterdød kan forekomme. Brug af warfarin under graviditet kan medføre føtalt warfarin syndrom, et chondrodysplasia punctata lignende syndrom. Amning: Kan anvendes i ammeperioden. Bivirkninger: Meget almindelige: Blødning fra forskellige organer. Almindelige: Øget følsomhed efter langvarig behandling. Ikke almindelige: Anæmi. Opkastning. Abdominal smerter. Kvalme. Diarré. Sjældne: Eosinofili. Nefrit. Tubulær nekrose. Nyre-og urinvejssten. Eksem. Vaskulit. Nekrose. Alopeci. Udslæt. Nældefeber. Kløe. Overfølsomhedsreaktioner. Stigning i leverenzymtal. Overdosering: Symptomer: Forhøjet INR og øget risiko for blødningskomplikationer. Starten af stigningen af INR er korreleret med halveringstiden af faktor VII. Forhøjet INR manifesteres oftest indenfor 24 timer efter indtagelse og når et maksimum mellem 36 til 72 timer. Kliniske manifestationer ses få dage eller uger efter indtagelse og karakteriseres ved næseblod, tandkødsblødning, bleghed, hæmatomer omkring led og balder, samt blod i urin og fæces. Andre symptomer kan være rygsmerter, blødende læber, slimhindeblødning, abdominal smerter, opkastning og udslæt med små hudblødninger. Senere i forløbet kan paralyse pga. cerebralblødning, blødningsshock og død ses. Behandling: Symptomatisk og understøttende. Antidoten phytomenadion administreres primært og hvis nødvendigt gives intravenøs infusion af koncentrat indeholdende koagulationsfaktorer, frisk frosset plasma samt blodtransfusioner. Da halveringstiden af warfarin er 20-60 timer, bør patienten observeres over en længere periode. Priser og pakninger (uge 2/3 2012): 2, 5 mg; 100 tabletter, kr. 140,00. Udlevering: B. Tilskud: tilskudsberettiget Produktinformationen er omskrevet og forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 29. juli 2011. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Nycomed Danmark ApS. Nycomed Danmark ApS, Langebjerg 1, 4000 Roskilde. Tlf.: 46 77 11 11. Fax: 46 75 48 42. www.nycomed.dk

Endepunkt Pradaxa® 150 mg, 2 gange dagligt (N=6076)

Pradaxa® 110 mg, 2 gange dagligt (N=6015) Warfarin (N=6022) Pradaxa® 150 mg, 2 gange dagligt

vs. warfarinPradaxa® 110 mg, 2 gange dagligt

vs. warfarin

%/100 personår %/100 personår %/100 personår Relativ risiko P-værdi Relativ risiko P-værdi

Apopleksi eller systemisk emboli

1,11 1,54 1,71 0,65 <0,001 0,90 0,29

Alvorlige blødninger 3,32 2,87 3,57 0,93 0,31 0,80 0,003

Intrakranielle blødninger 0,32 0,23 0,76 0,41 <0,001 0,30 <0,001

Livstruende blødninger 1,49 1,24 1,85 0,80 0,03 0,67 <0,001

Gastrointestinale blødninger

1,56 1,15 1,07 1,48 0,001 1,08 0,52

Alle blødninger 16,56 14,74 18,37 0,91 0,002 0,78 <0,001

Kardiovaskulær død 2,28 2,43 2,69 0,85 0,04 0,90 0,21

’Net clinical benefit’ 7,11 7,34 7,91 0,90 0,02 0,92 0,09

Myokardieinfarkt 0,81 0,82 0,64 1,27 0,12 1,29 0,09

Bivirkninger: % i RE-LY % i RE-LY % i RE-LY P-værdi P-værdi

Dyspepsi 11,3 11,8 5,8 <0,001 <0,001

Øvrige relevante resultater fra RE-LY studiet1:

18012708_Pradaxa_Cardiologisk_A4ann_PLIGT.indd 1 13/01/12 14.40

FOREBYGGELSE AF APOPLEKSI OG SYSTEMISK EMBOLI HOS VOKSNE PATIENTER MED NONVALVULÆR ATRIEFLIMREN

MED EN ELLER FLERE RISIKOFAKTORER*

APOPLEKSI FOREBYGGELSE

Pradaxa® (dabigatran)

150 mg, 2 gange dagligt

*) Tidligere apopleksi, transitorisk cerebral iskæmi eller systemisk emboli; Venstre ventrikel uddrivningsfraktion < 40 %; Symptomatisk hjertesvigt, ≥ New York Heart Association (NYHA) klasse 2; Alder ≥ 75 år; Alder ≥ 65 år samt med en af følgende: diabetes mellitus, koronararteriesygdom eller hypertension.

Anbefalet dosis er Pradaxa® 150 mg, 2 gange dagligt. Pradaxa® 110 mg, 2 gange dagligt anbefales til patienter ≥ 80 år og patienter i samtidig verapamil behandling. For yderligere information se det forkortede produktresumé på side XXX

• Reducerer risikoen for apopleksi og systemisk emboli med 35%1

• Ingen forskel i alvorlige blødninger1

• Reducerer risikoen for intrakranielle blødninger med 59% i forhold til warfarin (INR 2,0–3,0)1

18012708_Pradaxa_Cardiologisk_A4ann.indd 1 13/01/12 14.38

Se produktresumé på side 74

Cardiologisk Forum • 4 • Februar 2012

Kære læsereRedaktøren vil starte med at sige godt nytår til jer alle sammen, selvom det er lidt sent. Hå-ber at I kan finde godt læsestof i de forskellige sektioner af Cardiologisk Forum. Først er der jo alt om DCS, fra vor formands »Kære DCS«, over indkaldelse til general-forsamling med forslag modernisering af vores love, til første indkaldelse til vort årsmøde i dagene 6-8. maj 2012. Der er flere nyskabelser ved årsmødet, således er der, udover fore-dragskonkurence blandt yngre kardiologer, også en gylden mulighed til at vise abstrakts fra Ph. D’er eller disputatser forsvaret i 2011. Det ligger formanden meget på sinde at fremhæve det forskningsmæssige aspekt af vort videnskabelige selskab. Dette er således også kommet til udtryk gennem etableringen af den Ph.D. ordning der introduceres med dette nummer af Cardiologisk Forum. De der ønsker at offentliggøre deres Ph.D. gennem selskabet har fået en gylden mulighed for ved et moderat arbejde selv at få hjælp til publikationen. Der er allerede to der har udnyttet denne mulighed – Mette Lykke Norgaard og Morten Petersen – hvis Ph. D’er ledsager dette blad. Det er et fromt ønske fra redaktøren at dette vil skabe tradition.

Herning kardiologisk afdeling er portrætteret i det nummers tema. Det er noget af en opgave både for en afdeling og i al beskedenhed også for redaktøren at lave disse portræt-ter. Håbet er at yngre som ældre får et indblik i hvilke problemer en given afdeling har lige i tiden, noget er succes andet er man mindre glad for. Herning er en fantastisk kulturby, med kunst, musik, teater og ballet, hvortil kommer at fluefiskeriet er ganske godt på de kanter.

Den gamle redacteur – altså den rigtigt gamle – John Godtfredsen, vil igen gerne fortælle CF læsere om oplevelser han har haft der nede i Frankrig. Det skal der ikke tænkes ilde om, thi det er en fortælling om Ignis Sacer, og behandlingen af denne grufulde tilstand. Ved du ikke hvad Ignis Sacer er så læs artiklen, den fortæller om stor kunst.

Den ligeledes gamle, men nuværende redaktør, føler sig ind i mellem som en kardiolog på gyngende grund. Dette er blad nummer 25 som jeg har været redaktør af. En slags jubilæ-um måske. Dette giver under alle omstændigheder rum for tanker om, hvor længe DCS kan holde til en redaktør, der trods god vilje til at forny sig, er i stand til at fange den tone og de emner der interesserer en moderne dansk kardiolog i 2012.

Der ønskes god læselyst, og fortæl når det er på tide at gå.Redaktøren

Dansk Cardiologisk Selskab Danish Society of Cardiology

Sekretariat/Secretariat:Postadresse/mailing address:Hauser Plads 10DK-1127 København KDenmarkTelefon/telephone +45 33 91 79 60Fax +45 35450969E-mail: [email protected]

Formand/President:Christian HassagerRigshospitaletTelefon +45 3545 0572E-mail: [email protected]

Lægelig sekretær/ Secretary:Jesper KjærgaardRigshospitaletTelefon +45 3545 0969E-mail: [email protected]

Medlemmer/Members:

Jens AarøeAalborg Sygehus

Mogens Lytken LarsenOdense Universitets Hospital

Rasmus MøgelvangHolbæk Sygehus

Olav Wendelboe NielsenBispebjerg Hospital

Cardiologisk ForumFebruar 2012

Cardiologisk Forum udgives afDansk Cardiologisk Selskab

Udkommer 4 gange årligt iFebruar, April, August, Oktober

Redaktionskomité erSelskabets medieudvalg:Jesper KjærgaardJørgen VidebækDan Høfsten

Ansvarshavende redaktør:Jørgen VidebækSlotsgade 5 Vallø4600 Køge

Indlæg til CF sendes til [email protected] som E-mail og billeder i JPEG.Deadline for stof til Cardiologisk Forum April 2012Tirsdag den 10. april 2012 kl. 12.00

Layout: Birger Gregers mDD

Tryk: AKA-PRINT A/S

AnnonceekspeditionDCS s sekretariatHauser Plads 101127 København Ktelefon 33 91 79 60fax 33 91 79 64E-mail: [email protected]

ISSN: 1397-7385

Axel DiederichsenOdense Universitets Hospital

Ole Gøtzsche Aarhus Sygehus

Hanne ElmingRoskilde Sygehus

Lone AndersenVejle Sygehus

I dette nummer annoncerer i alfabetisk rækkefølge:

AstraZeneca • Boehringer Ingelheim • Biotronic • Eli Lilly • Leo Pharma • Medtronic • MSD • Roche Diagnostic • Sanofi-avansis • St. Jude Medical

Annoncering i CF giver DCS økonomisk mulighed for at formidle væsentlige kardiologiske informationer, både gennem bladet men ikke mindst til kursus- og mødeaktiviteter. Annoncørerne takkes for dette samarbejde, der til gavn for begge parter følger Læge-foreningens principper for uafhængighed.


Kære DCS

På trods af den globale krise og hvad dermed følger af finansielle vanskeligheder er vores selskab stadigt stærkt. Jeg vil gerne benytte årsskiftet til endnu engang at takke alle de mange der har arbejdet hårdt for DCSs inte-resser i 2011. Her tænker jeg specielt på vores mange aktive medlemmer af arbejdsgrupper-ne, udvalgene og bestyrelsen samt de mange der har bidraget med indlæg ved vores møder. Det er med fortrøstning vi går ind i 2012 og tager imod de udfordringer der må komme.

Bestyrelsen har igennem længere tid ønsket at skabe mere opmærksomhed på kardiovaskulær forskning i Danmark. Ved årsmødet sidste år fik alle der havde for-svaret en afhandling året før mulighed for at komme gratis med og fremvise deres forskningsresultater på en poster ved mø-det. Dette vil vi gentage i år. Herudover vil årsmødet blive udvidet til – ud over den traditionsbundne foredragskonkurrence – også at have en traditionel abstract session. Jeg vil derfor gerne opfordre specielt yngre forskere til at sende et abstract til vores års-møde. Yngre forskere får hermed en chance for at vise deres resultater og DCS belønner kontant ved at fritage medlemmer der præ-senterer deres forskning for deltagergebyret ved årsmødet.

Med dette nummer af CF skydes endnu et stort projekt i gang, der også skal øge vo-res fokus på dansk kardiovaskulær forskning – nemlig publicering af danske videnska-belige afhandlinger inden for det kardiova-skulære område som særtryk til CF, samt oprettelse af et bibliotek med disse afhand-linger på vores hjemmeside. De første to PhD-afhandlinger er allerede vedlagt dette nummer af CF: Morten Petersen med en afhandling om farmakogenetik af betablok-kere ved hjertesvigt og Mette Lykke Norga-ard med en afhandling om sammenhængen mellem diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Vores medlemsblad Cardiologisk Forum er ikke, og skal ikke være et klassisk videnska-beligt tidsskrift, men med denne ordning vil DCS alligevel sikre, at masser af original dansk kardiologisk forskning bliver bragt

ud til alle vore medlemmer. Her er virkelig tale om en win-win situation: Forfatteren af afhandlingen opnår fordelen af at alle med kardiologisk interesse i Danmark får kend-skab til vedkommendes ph.d. eller disputats, samtidigt med DCS styrkes som videnska-beligt selskab. Jeg håber meget, at mange vil gøre brug af dette enestående tilbud.

Når dette CF er på gaden skulle endnu en efterspurgt opdatering af vores kommunika-tionsmuligheder være klar: NBV til Android telefoner. NBV’en blev lanceret som app til Iphone ved sidste årsmøde som en kæmpe succes – over 1000 hentede NBV til deres Iphone i løbet af den første måned – men mange har spurgt efter en Android version. Den var ikke helt klar ved redaktionens slut-ning, men burde være klar nu.

Bestyrelsen har fundet det nødvendigt at give vores vedtægter et eftersyn. Der er flere grunde til dette. Sidste opdatering er snart 5 år gammel, og der er sket strukturelle ændringer hos vores samarbejdspartnere der nødvendiggør overvejende sproglige opdateringer flere steder. Elektronisk kom-munikation bør tilføjes som en mulighed ved f.eks. indkaldelse til generalforsamling. NBV’en er blevet så betydningsfuld for os, at NBV udvalget bør nævnes i vores vedtægter på lige fod med andre udvalg. Endelig er der kommet tiltagende bevågenhed på viden-skabelige selskabers relationer til lægemid-del- og deviceindustrien. Dette sidste punkt er meget vanskeligt at afgrænse, og det har været intens diskuteret både i bestyrelsen og i dagspressen de seneste måneder. Åben selvdeklarering er et ufravigeligt krav i dag – men nok ikke længere tilstrækkeligt. Det er naturligvis nødvendigt, at der er et forsk-ningsmæssigt samarbejde mellem læger og industrien. Samtidigt virker det forkert at udelukke meget forskningsaktive læger fra aktivt at deltage i f.eks. rådgivning af of-fentlige myndigheder og udfærdigelse af kli-niske retningslinjer. Der er altså behov for en opstramning på området der tager hensyn til det nødvendige forskningssamarbejde. Bestyrelsen har derfor foreslået en paragraf

i vores vedtægter, hvor enkeltstående afløn-ning eller studieinvestigator ikke anses for et problem vedr. besættelse af tillidsposter i selskabet, mens fastere tilknytning til f.eks. et lægemiddelfirma gennem advisory boards o.l. midlertidigt udelukker en som bestyrel-sesmedlem samt formand for en arbejds-gruppe eller et udvalg. Det vil sikkert vise sig nødvendigt løbende at justere denne para-graf i årene fremover. Alle disse ændringsfor-slag til vores vedtægter blev diskuteret på en ekstraordinær general forsamling 12. januar 2012 på Hotel Nyborg Strand. Der var ingen indvendinger imod forslagene, men forsam-lingen var ikke beslutningsdygtig ifølge vore vedtægter. De foreslåede ændringer vil der-for – også i henhold til vores vedtægter – på ny blive diskuteret på generalforsamlingen ved vores årsmøde til maj, hvor de nu kan vedtages ved simpelt stemmeflertal.

Siden sidste nummer af CF har der væ-ret afholdt to store møder i DCS: Efterårs-mødet i Odense med knap 200 deltagere samt fællesmødet på Nyborg Strand med over 100 deltagere. Vores mødeansvarlige Hanne Elming havde sammensat meget spændende programmer ved begge disse møder. Thiessens legat blev som vanligt ud-delt ved efterårsmødet, denne gang til Anne Sejr Knudsen for hendes utrættelige arbejde med vores NBV. Ved fællesmødet blev fire nye ESC-guidelines gennemgået, og med få mindre fodnoter blev de alle 4 godkendt af DCS – dette er også beskrevet inde i bladet. Det er glædeligt, at antallet af deltagere til vores tre årlige store møder vokser år for år. Det stiller naturligvis tiltagende krav til logistik. Med vores opdaterede hjemmeside fungerer digital mødetilmelding perfekt og det er nu også muligt at betale for årsmøde-tilmeldingen direkte når man melder sig til. Det sparer DCS for en masse manuel regi-strering, og giver os et meget bedre overblik når vi arrangerer møder. Men det kræver, at alle der ønsker at komme til vores møder har sikret sig personligt login og password. Jeg håber de sidste af jer får dette i orden snarest – gammeldags tilmelding via tele-

INDHOLD

Kære DCS 5Forsidekunst 6-7Generalforsamling 8-13

Årsmøde 14-18Andre møder 19-20FYC 21-25

Tema 28-33DCS og Ph. D'er 36-38ESC guidelines 42-50

Stor sygdom Stor kunst 54-57

Mødereferater 59-69.


Forsidekunst

Svend Wiig Hansen

»Moder Jord« af Svend Wiig Hansen er ét af de mange værker, som skjortefabrikanten Aage Damgaard erhvervede sig i sin tid på fabrikken Angli og senere donerede til Her-ning Kunstmuseum (nu kaldet HEART).

Aage Damgaard var tidligt blevet op-mærksom på kunstneren Svend Wiig Hansen, ikke mindst på grund af den megen omtale, som skulpturen »Moder Jord« forårsagede i forbindelse med udstillingen i oktober 1954 på Århus Rådhus. Svend Wiig Hansen var én af 25 udvalgte kunstnere, der kort forinden havde opnået statsanerkendelse, som den første udstilling uden for København. Borg-mester Svend Unmark-Larsen havde givet sin forhåndsgodkendelse ud fra beskrivelsen af skulpturen som en buddhalignende kvinde, men da han med sine egne øjne så skulptu-ren, forlangte han den fjernet, for befolknin-gen kunne jo »få et forkert indtryk af den kunst, vi synes om«. Takket være hurtig ind-griben fra Aarhus Museernes side, fik Svend Wiig Hansens værker i stedet husly der.

»Moder Jord« var ingen klassisk skøn Ve-nus fra Milo. Er hun overhovedet en Venus? er hun snarere beslægtet med hende fra Willendorf, et frodigt og livskraftigt frugt-barhedssymbol. På udstillingen i 1954 var skulpturens titel i sin fulde ordlyd: »Mo-der Jord«. Et symbol på naturens kraft«. Og det er netop hvad hun er. Denne tonstunge, oprindeligt rødmalede skulptur er ikke en kvindefremstilling, men et symbol på natu-rens kraft og vælde – med Wiig Hansens ord »Jorden er en kvinde, ustandseligt fødende«. Derfor sidder den tunge Moder Jord i føde-stilling med spredte ben, og viser ligeledes livgivende bryster frem.

Den megen omtale havde vakt Damga-ards interesse for såvel kunstner som værk, og sommeren 1956 besøgte han Wiig Han-sen og erhvervede »Moder Jord« til Ang-li-samlingen. Skulpturen holdt sit indtog i Herning siddende på Falcks kranvogn med et reb om halsen, og vakte naturligvis ubehørig opsigt.

»Moder Jord« blev anbragt i fabrikkens firkantede gård, og personalets umiddelbare reaktion var i stum protest at hive rullegardi-

nerne ned for at skærme for det vederstyg-gelige syn. Det varede imidlertid ikke længe, før der atter blev lindet på gardinerne, man så »Moder Jord« an, og endte endda med at blive glad for hende. Man lærte samtidig, at

hvad der ved første blik virker ganske uspi-seligt, kan ende som skattet hverdagskost. »med hende kom der mere demokrati og tolerance ind i fabrikssamfundet«, påpegede Damgaard.

Svend Wiig Hansen, 1954. »Moder Jord«. Kunst fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art

fon, brev eller mail vil snart ikke længere være muligt.

Jeg er sikker på at 2012 også vil blive et aktiv år for vores selskab. Ud over afholdelse af adskillige videnskabelige møder og kurser,

udfærdigelse af flere knivskarpe rapporter og holdningspapirer samt opdatering af vo-res NBV, vil DCS i 2012 fortsat fokusere på den akutte patient og gøre hvad vi kan for at hjertepatienterne triageres og behandles

optimalt i FAM’erne, herunder sikre at de rette patienter hurtigt viderevisiteres til de kardiologiske afdelinger.

Christian Hassager, formand


Forsidekunst

Om HEARTs arkitekturHEART Herning Museum of Contemporary Art er tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Han tilhører den eksklusive gruppe af arkitekter, som har modtaget Al-var Aalto medaljen.

Steven Holls HEART er som alle hans byg-ninger skabt til sit »sted«. Der er ikke tale om et autoritært arkitektursprog, som sæn-kes ned fra det ydre rum med henblik på at skabe et andet sted, hvor økonomi, politik og livsstil er eller bliver de afgørende para-metre. HEARTs formgivning forholder sig til sine nærmeste naboer, Utzons prøvehus og Angli-fabrikken og dermed også til den hi-storie, som har skabt stedet.

Nuværende og kommen-de udstillinger på HEART

Aage Damgaards Skatkammer – En kunstnerisk legeplads 17.09.11 – 30.01.12

OBS: Fra d. 1/1-2012 lukker sal 1 på grund af forberedelser til ny udstilling. I sal 2 vil du stadig kunne se den nyere del af samlingen med kunst fra 1960 og frem til i dag.

Velkommen i Mørket30.08.11 – 29.01.12

Ingvar Cronhammar – Mørkets Hjerte29.01.12 – 19.08.12

Tro, håb og kærlighedJacob Holdts Amerika10.02.12 – 06.05.12

Luftfoto af HEART Herning Museum of Con-temporary Art, samt omliggende kultur- og uddannelsesbygninger. Overfor Heart, lig-ger Angli fabrikken tegnet af C.F Møller, og med Carl-Henning Petersens meget store

HEARTs tema er stofligt. Ydermurene er støbt på stedet i indfarvet hvid beton, og facaderne møder os med en krøllet tekstil-overflade. Den stoflige reference føres vi-dere i taget, som styrer grundplanen. Taget er sammensat af fem skaller, som minder om skjorteærmer skåret igennem på langs. Ærmerne skaber stærke associationer til Paul Gadegaards udsmykninger af Angli-fabrikken og til Utzon husets rejste skal-ler. Som sådan, med de lette krøllede mure og de hængende ærmer, er HEART et telt i beton. I tagets ærmestruktur er der indlagt to sænkede flade tage. Ærme og flade føjes sammen af et lodret bånd af sandslebet ka-nalglas, som forsyner udstillingsrummene med lys. Således er HEARTs arkitektur base-ret på museets historie og arv.

keramiske udsmykning. Bag Angli fabrikken skulpturparken tegnet af landskabsarkitek-ten C. Th. Sørensen. Overfor til venstre lig-ger Carl-Henning Petersens og Else Alfelts museum. På samme side som Heart til højre

Jørn Utsons skolebygning. Øvrige bygninger er uddannelsesinstitutioner. Foto: Iwaan Baan


Møder & kurser

1. Valg af dirigent

2. Forelæggelse af formandens beretning

3. Beretning fra Uddannelsesudvalget

4. Beretning fra Kursus- og CME-udvalget

5. Beretning fra Foreningen af Yngre Cardiologer

6. Forlæggelse af det reviderede regnskab

7. Fastlæggelse af kontingent

8. Ændringer i foreningens love a. Fremlæggelse af bestyrelsens forslag til ændringer b. Afstemning om de enkelte forslag til ændringer

9. Valg af formand. Bestyrelsen indstiller Mogens Lytken Larsen

10. Valg af kommende formand. Bestyrelsen indstiller Christian Gerdes

11. Valg af afgået formand. Bestyrelsen indstiller Christian Hassager

12. Valg af sekretær. Bestyrelsen indstiller Axel Diederichsen

13. Valg af kommende sekretær. Ikke på valg

14. Valg til bestyrelsen. Jesper Kjærgaard udtræder af bestyrelsen. Jens Aarøe er på valg og er villig til genvalg for endnu en periode.

15. Valg til faste udvalg. Kursus og CME udvalget: Niels Holmark Andersen afgår som formand og udtræder sammen med

Steen Carstensen, Thomas Fritz Hansen, Niels Peter Sand, og Søren Hjortshøj af udvalget. Uddannelsesudvalget: Lars Videbæk afgår som formand og udtræder sammen med Tina Svenstrup Poulsen af udvalget. Vibeke Guldbrand Rasmussen er på valg og er villig til genvalg i udvalget

16. Valg af revisorer Bestyrelsen foreslår genvalg af Frode Rømer og Mogens Tangø

17. Evt

Ordinær Generalforsamling i Dansk Cardiologisk Selskab

Fredag, den 11. maj 2012 kl. 17:00-18:00

Dagsorden:


Møder & kurser

Kære DCS medlemDCS vedtægter har ikke været ændret de sidste 5 år. Bestyrelsen vurderer at det nu er på tide med en række mindre og nogle få større ændringer for at sikre at selska-bets love er opdaterede i forhold til vore samarbejdsrelationer og vort samfund. Efter vedtægterne skal medlemmerne orienteres skriftligt om foreslåede vedtægtsændringer, hvorfor bestyrelsen sendte alle medlemmer et brev før jul. Oversigten på de næste sider gennemgår de foreslåede ændringer para-graf for paragraf.

Der er tale om nogle sproglige opstram-

Nuværende formulering Forslag til ny formuleringÆndringer fremhævet med fed

Vedtægter

Love for DANSK CARDIOLOGISK SELSKABVedtaget med ændringer på Selskabets møde 31/10 2007 Med ændringer 26.04.63, 14.09.72, 27.09.84, 17.09.88, 02.11.89, 26.09.91, 07.10.93, 14.05.96, 19.09.97, 27.05.99, 28.09.00, 11.10.01, 08.05.03, 01.11.06 og 31.10.07.

Vedtægter

Love for DANSK CARDIOLOGISK SELSKABVedtaget med ændringer på Selskabets møde 31/10 2007 Med ændringer 26.04.63, 14.09.72, 27.09.84, 17.09.88, 02.11.89, 26.09.91, 07.10.93, 14.05.96, 19.09.97, 27.05.99, 28.09.00, 11.10.01, 08.05.03, 01.11.06 og 31.10.07.

§ 1 Navn og relationStk. 1. Selskabets navn er Dansk Cardiologisk Selskab (DCS), over for udlandet Danish Society of Cardiology. Stk. 2. Selskabet er tilsluttet Dansk Medicinsk Selskab (DMS), European Society of Car-diology (ESC) og World Heart Federation (WHF).

§ 1 Navn og relationStk. 1. Selskabets navn er Dansk Cardiologisk Selskab (DCS), over for udlandet Danish Society of Cardiology. Stk. 2. Selskabet er tilsluttet Organisationen af Lægevidenskabelige Selskab (LVS), European Society of Cardiology (ESC) og World Heart Federation (WHF).

§ 2 FormålStk. 1. Selskabets formål er at befordre øget teoretisk viden og praktiske fremskridt inden for hjerte- og kredsløbssygdomme. Herudover afholde videnskabelige mø-der for medlemmerne samt forestå lægelig efteruddannelse i kardiologi. Stk. 2. Selskabet er rådgivende for Sundhedsmyndighederne vedrørende videreuddan-nelse i kardiologi. Stk. 3. Selskabet repræsenterer det kardiologiske speciale over for danske sundhedsad-ministrative myndigheder samt over for tilsvarende udenlandske selskaber.

§ 2 FormålStk. 1. Selskabets formål er at befordre øget teoretisk viden og praktiske fremskridt inden for hjerte- og kredsløbssygdomme. Herudover at afholde videnskabelige møder for medlemmerne samt forestå lægelig efteruddannelse i kardiologi. Stk. 2. Selskabet er rådgivende for Sundhedsmyndighederne vedrørende videreuddan-nelse i kardiologi. Stk. 3. Selskabet repræsenterer det kardiologiske speciale over for danske sundhedsad-ministrative myndigheder samt over for tilsvarende udenlandske selskaber.

§ 3 MedlemsforholdStk. 1. Som medlemmer kan optages læger og andre, der ved deres virke bidrager til Selskabets formål. Stk. 2 Anmodning om optagelse sendes til selskabets sekretær. Hvert år publiceres i januar måned en revideret medlemsfortegnelse på selskabets hjemmeside. Evt. indsigelse mod nytilkomne medlemmer skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 1. april. Fremkommer rettidig indsigelse, skal spørgsmålet om optagelse drøftes ved næste ordinære generalforsamling. Er mindst 2/3 af de afgivne stem-mer for optagelse, er ansøgeren medlem.

§ 3 MedlemsforholdStk. 1. Som medlemmer kan optages læger og andre, der ved deres virke bidrager til Selskabets formål. Stk. 2 Anmodning om optagelse sendes til selskabets sekretær. Hvert år publiceres i januar måned en revideret medlemsfortegnelse på selskabets hjemmeside. Evt. indsigelse mod nytilkomne medlemmer skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 1. april. Fremkommer rettidig indsigelse, skal spørgsmålet om optagelse drøftes ved næste ordinære generalforsamling. Er mindst 2/3 af de afgivne stem-mer for optagelse, er ansøgeren medlem.

ninger og præciseringer. Paragraffen om reg-ler for bestyrelsesmedlemmers og arbejds-gruppeformænds relation til lægemiddel- og device-industrien er en reaktion på den øgede opmærksomhed der er på disse rela-tioner, der efterhånden nødvendiggør regler på området. Strukturelle ændringer i forhold til universitetsregionerne efter oprettelse af lægeuddannelse på Ålborg Universitet nødvendiggør præcisering af DCS reglerne omkring rotation af formandskabet mellem landsdelene. Og sidst, men ikke mindst, er NBV’en vokset sig til at være et af selskabet flagskibe, og bestyrelsen finder det naturligt

at NBV udvalget gøres permanent og der-med en del af selskabet love.

Ændringsforslagene fremlægges, disku-teres og tages til afstemning ved general-forsamlingen den 11. maj 2012 efter at den ekstraordinære generalforsamling den 12. januar 2012 ifølge vore vedtægter ikke var beslutningsdygtig på grund af for lille frem-møde.

På bestyrelsens vegne

Christian Hassager og Jesper KjærgaardFormand Lægelig sekretær


Møder & kurserStk. 3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til sekretæren. Ved kontingentre-stance ud over et år sker udmeldelse automatisk. Stk. 4. Bestyrelsen kan udpege nye æresmedlemmer i Selskabet. Stk. 5. Kun lægelige medlemmer har stemmeret ved generalforsamlinger. Personer med hovedbeskæftigelse i medicinalindustrien har ikke stemmeret og kan ikke vare-tage tillidsposter i selskabet.

Stk. 3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til selskabets sekretær. Ved kon-tingentrestance ud over et år sker udmeldelse automatisk. Stk. 4. Bestyrelsen kan udpege nye æresmedlemmer i Selskabet. Stk. 5. Kun lægelige medlemmer har stemmeret ved generalforsamlinger. Personer med hovedbeskæftigelse i medicinalindustrien har ikke stemmeret og kan ikke vare-tage tillidsposter i selskabet.

Stk. 6Medlemmer med fast tilknytning til medicinalindustrien kan ikke varetage tillidsposter i selskabet. Ved fast tilknytning forstås f.eks. medlem af ad-visory boards eller lignende hverv med fast aflønning. Enkeltstående fore-dragshonorering, mødeplanlægning eller mødeledelse samt investigator i sponsorerede studier regnes ikke for fast tilknytning. Ved tillidsposter for-stås i denne sammenhæng bestyrelsesposter samt formandspost i udvalg og arbejdsgrupper.

§ 4 BestyrelsesforholdStk. 1. Selskabets virksomhed ledes af en bestyrelse bestående af en formand, otte an-dre lægelige medlemmer som vælges på en generalforsamling og formanden for Yngre Cardiologer. Stk. 2. Formandens funktionstid er to år, sædvanligvis forudgået af to år som kom-mende formand og sædvanligvis efterfulgt af 1 år som afgået formand, i alt maksimalt fem års medlemskab af bestyrelsen. Valget som kommende formand, formand og afgået formand sker personligt af generalforsamlingen i henhold til dagsordenen. Formanden skal være specialist i kardiologi. Ordentligvis skal formandsskabet rotere mellem de tre universitetsregioner: Den syddanske, østdanske og norddanske. Formanden er født medlem af bestyrelsen for Dansk Cardiologisk Selskabs Jubilæumsfond af 1985. Hvis formanden har forfald, afgør bestyrelsen hvem af dens medlemmer, der skal fungere som formand indtil næstfølgende ordinære generalforsamling. Stk. 3a. Bestyrelsesmedlemmerne tilstræbes valgt således, at der tages hensyn til en passende faglig og regional repræsentation. Alle tre universitetsregioner skal dog være repræsenteret i bestyrelsen. Stk. 3b. Redaktøren af Cardiologisk Forum og selskabets kontorsekretær er observatører til bestyrelsesmøderne.

Stk. 4. Valg til bestyrelsen sker for to år ad gangen med mulighed for genvalg én gang. Undtaget herfra er den til enhver tid siddende formand, som kan genvælges som afgået formand for yderligere 1 år, jf. § 4, stk. 2. Undtaget er endv. den kom-mende sekretær, som indvælges som sådan 1 år før planlagt genvalg til sekretær for en 2-årig periode, med en samlet funktionstid på tre år.

Et medlem, der har siddet i bestyrelsen i fire år, kan almindeligvis kun nyvælges til bestyrelsen, når der er gået mindst to år siden sidste funktionsperiode. Ligele-des kan den afgåede formand og sekretær først genvælges til bestyrelsen efter to års karenstid. En evt. vakance i bestyrelsen kan bestå indtil førstkommende generalforsamling.

Stk. 5 Opnår den kommende formand ikke valg til formand og/eller den kommende sekretær ikke valg til sekretær ved generalforsamlingen, beslutter generalfor-samlingen hvem der skal varetage disse poster. I en sådan situation kan et med-lem, som har varetaget en bestyrelsespost i op til fire år, vælges til formand eller sekretær med en 2-årig funktionsperiode. Opnår formanden ikke valg til afgået formand, holdes denne bestyrelsesplads vakant i ét år for at sikre plads i bestyrelsen til den kommende sekretær. Stk. 6 Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse udpeger bestyrelsen for »Dansk Cardio-logisk Selskabs Jubilæumsfond af 1985«. Stk. 7 Bestyrelsen vælger Selskabets repræsentant(er) i DMS og delegater til ESC’s år-lige møder samt WHF’s møder.

§ 4 BestyrelsesforholdStk. 1. Selskabets virksomhed ledes af en bestyrelse bestående af en formand, otte an-dre lægelige medlemmer som vælges på en generalforsamling og formanden for Yngre Cardiologer. Stk. 2. Formandens funktionstid er to år, sædvanligvis forudgået af to år som kom-mende formand og sædvanligvis efterfulgt af 1 år som afgået formand, i alt maksimalt fem års medlemskab af bestyrelsen. Valget som kommende formand, formand og afgået formand sker personligt af generalforsamlingen i henhold til dagsordenen. Formanden skal være specialist i kardiologi. Ordentligvis skal formandsskabet rotere mellem de tre uddannelsesregioner: Den syddanske, østdanske og norddanske. Formanden er født medlem af besty-relsen for Dansk Cardiologisk Selskabs Jubilæumsfond af 1985. Hvis formanden har forfald, afgør bestyrelsen hvem af dens medlemmer, der skal fungere som formand indtil næstfølgende ordinære generalforsamling. Stk. 3a. Bestyrelsesmedlemmerne tilstræbes valgt således, at der tages hensyn til en passende faglig og regional repræsentation. Alle tre uddannelsesregioner skal dog være repræsenteret i bestyrelsen. Stk. 3b. Redaktøren af Cardiologisk Forum, webmaster for selskabets hjemmeside www.cardio.dk samt selskabets kontorsekretær er observatører til bestyrelses-møderne. Stk. 4. Valg til bestyrelsen sker for to år ad gangen med mulighed for genvalg én gang. Undtaget herfra er den til enhver tid siddende formand, som kan genvælges som afgået formand for yderligere 1 år, jf. § 4, stk. 2. Undtaget er endvidere den kommende lægelige sekretær, som indvælges som sådan 1 år før planlagt genvalg til lægelig sekretær for en 2-årig periode, med en samlet funktionstid på tre år. Et medlem, der har siddet i bestyrelsen i fire år, kan almindeligvis kun nyvælges til bestyrelsen, når der er gået mindst to år siden sidste funktionsperiode. Ligele-des kan den afgåede formand og lægelig sekretær først genvælges til bestyrelsen efter to års karenstid. En evt. vakance i bestyrelsen kan bestå indtil førstkommende generalforsamling. Stk. 5 Opnår den kommende formand ikke valg til formand og/eller den kommende lægelig sekretær ikke valg til lægelig sekretær ved generalforsamlingen, beslut-ter generalforsamlingen hvem der skal varetage disse poster. I en sådan situation kan et medlem, som har varetaget en bestyrelsespost i op til fire år, vælges til formand eller lægelig sekretær med en 2-årig funktionsperiode. Opnår formanden ikke valg til afgået formand, holdes denne bestyrelsesplads vakant i ét år for at sikre plads i bestyrelsen til den kommende lægelig sekretær. Stk. 6 Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse udpeger bestyrelsen for »Dansk Cardio-logisk Selskabs Jubilæumsfond af 1985«. Stk. 7 Bestyrelsen vælger Selskabets repræsentant(er) i LVS og delegater til ESC’s årlige møder samt WHF’s møder.


Møder & kurser§ 5 Uddannelsesudvalg

Stk. 1. Uddannelsesudvalget varetager rådgivning vedrørende speciallægeuddannelsen i kardiologi. Efter indstilling fra udvalget udpeger Sundhedsstyrelsen i henhold til Lægeloven §4, stk. 2, to repræsentanter (speciallæger) som Specialistnævnets tilforordnede i kardiologi. Generalforsamlingen vælger udvalgets formand og dernæst 6 andre lægelige medlemmer 3 år ad gangen med mulighed for genvalg én gang. Fire af udvalgets medlemmer skal være kardiologiske speciallæger, heraf én postgraduat klinisk lektor fra et af de tre regionale videreuddannelsesudvalg. To medlemmer skal være yngre læger, og desuden er formanden for Forenin-gen af Yngre Cardiologer født medlem af uddannelsesudvalget. Hvis et medlem af udvalget, der repræsenterer yngre læger, under sin 3-årige periode bliver overlæge, skal der på førstkommende generalforsamling vælges en ny yngre læge repræsentant. Der skal i udvalget være en repræsentant fra hvert af de 3 regionale uddannel-sesråd/følgegrupper. Hvis dette ikke er tilfældet, skal udvalget suppleres med yderligere et medlem ud over de 7 faste medlemmer. Stk. 2. Kursus- og CME-udvalget varetager Selskabets efteruddannelse. Generalforsam-lingen vælger udvalgets formand og dernæst 6 andre lægelige medlemmer for 3 år ad gangen med mulighed for genvalg 1 gang. Mindst 2 af udvalgets medlem-mer skal være yngre læger.

§ 5 Uddannelsesudvalg, Kursus og CME udvalg samt Nationale Behandlingsvej-ledningsudvalgs (NBV)-udvalgStk. 1. Uddannelsesudvalget varetager rådgivning vedrørende speciallægeuddannelsen i kardiologi. Efter indstilling fra udvalget udpeger Sundhedsstyrelsen i henhold tilLægeloven §4, stk. 2, to repræsentanter (speciallæger) som Specialistnævnets tilforordnede i kardiologi. Generalforsamlingen vælger udvalgets formand og dernæst 6 andre lægelige medlemmer 3 år ad gangen med mulighed for genvalg én gang. Fire af udvalgets medlemmer skal være kardiologiske speciallæger, heraf én postgraduat klinisk lektor fra et af de tre regionale videreuddannelsesudvalg. To medlemmer skal være yngre læger, og desuden er formanden for Forenin-gen af Yngre Cardiologer født medlem af uddannelsesudvalget. Hvis et medlem af udvalget, der repræsenterer yngre læger, under sin 3-årige periode bliver overlæge, skal der på førstkommende generalforsamling vælges en ny yngre læge repræsentant. Der skal i udvalget være en repræsentant fra hvert af de 3 regionale uddannel-sesråd/følgegrupper. Hvis dette ikke er tilfældet, skal udvalget suppleres med yderligere et medlem ud over de 7 faste medlemmer.

Stk. 2. Kursus- og CME-udvalget varetager Selskabets efteruddannelse. Generalforsam-lingen vælger udvalgets formand og dernæst 6 andre lægelige medlemmer for 3 år ad gangen med mulighed for genvalg 1 gang. Mindst 2 af udvalgets medlem-mer skal være yngre læger.

Stk. 3NBV udvalget varetager koordineringen af de enkelte kapitler i selskabets Nationale Behandlingsvejledning, herunder den årlige opdatering, der præ-senteres ved selskabets årsmøde. Generalforsamlingen vælger udvalgets formand og de 10 lægelige medlemmer for 3 år af gangen med mulighed for genvalg 1 gang. Formanden for NBV udvalget skal samtidig være med-lem af selskabets bestyrelse. Webmaster for selskabets hjemmeside www.cardio.dk er født medlem af NBV udvalget.

§ 6 Udvalg og arbejdsgrupperStk. 1. Bestyrelsen kan efter eget skøn nedsætte udvalg og videnskabelige arbejdsgrup-per til behandling af sager af særlig interesse for medlemmerne. Stk. 2a. Alle arbejdsgrupper og udvalg er ansvarlige over for bestyrelsen, som skal orien-teres om og godkende større aktiviteter i de enkelte arbejdsgrupper og udvalg. Stk. 2b. Alle medlemmer af DCS kan være menige medlemmer af selskabets arbejds-grupper. Kun lægelige medlemmer kan vælges til nukleus. Stk. 3. Arbejdsgrupperne organiseres, så de i videst muligt omfang matcher tilsvarende Working Groups under European Society of Cardiology. En arbejdsgruppe vælger en nukleus på almindeligvis 4-7 personer, herunder en formand og en næstformand. Medlemmer som varetager eller har varetaget formandshvervet har en funkti-onsperiode i nukleus på maksimalt 6 år. Alle øvrige nukleus-medlemmer har en funktionsperiode på maksimalt 4 år, og således at halvdelen af nukleusmedlemmerne udskiftes hvert andet år. Formands- og næstformandsposten besættes for 2 år ad gangen uden mulighed for genvalg til samme post inden for en funktionsperiode i nukleus. Genvalg til nukleus og evt. formands- og næstformandsposten kan finde sted efter en karenstid på 4 år. Økonomien i arbejdsgrupper og udvalg er underlagt Dansk Cardiologisk Selskabs økonomi på en sådan måde, at der ikke kan opbygges en selvstændig formue inden for det enkelte udvalg eller arbejdsgruppe. En vis, mindre formue til ad-ministration af udvalget eller arbejdsgruppen tillades med budgetansvar over for bestyrelsen. Hvis det enkelte udvalg eller arbejdsgruppe har indtægter, skal regnskab fremsendes til sekretæren i Dansk Cardiologisk Selskab en gang årligt inden udgangen af januar i det år, der følger efter regnskabsåret. Det fremsendte regnskab revideres af Dansk Cardiologisk Selskabs revisorer. Stk. 4. I det omfang Dansk Cardiologisk Selskabs økonomi tillader det, kan bestyrelsen bevilge penge til diverse aktiviteter i det enkelte udvalg eller arbejdsgruppe – herunder nødvendig rejserefusion. Stk. 5. Bestyrelsen har ret til at ophæve nedsatte udvalg eller arbejdsgrupper, hvis disses kommissorium er opfyldt eller hvis andre forhold begrunder det. Evt. uoverens-stemmelser vedrørende ophævelse af et udvalg eller arbejdsgruppe afgøres ved simpelt flertal på den nærmest efterfølgende generalforsamling.

§ 6 Øvrige udvalg og arbejdsgrupperStk. 1. Bestyrelsen kan efter eget skøn nedsætte udvalg og videnskabelige arbejdsgrup-per til behandling af sager af særlig interesse for medlemmerne. Stk. 2a. Alle arbejdsgrupper og udvalg er ansvarlige over for bestyrelsen, som skal orien-teres om og godkende større aktiviteter i de enkelte arbejdsgrupper og udvalg. Stk. 2b. Alle medlemmer af DCS kan være menige medlemmer af selskabets arbejds-grupper. Kun lægelige medlemmer kan vælges til nukleus. Stk. 3. Arbejdsgrupperne organiseres, så de i videst muligt omfang matcher tilsvarende Working Groups under European Society of Cardiology. En arbejdsgruppe vælger en nukleus på ikke mere end 7 personer, herunder en formand og en næstformand. Medlemmer som varetager eller har varetaget formandshvervet har en funkti-onsperiode i nukleus på maksimalt 6 år. Alle øvrige nukleus-medlemmer har en funktionsperiode på maksimalt 4 år, og således at halvdelen af nukleusmedlemmerne udskiftes hvert andet år. Formands- og næstformandsposten besættes for 2 år ad gangen uden mulighed for genvalg til samme post inden for en funktionsperiode i nukleus. Genvalg til nukleus og evt. formands- og næstformandsposten kan finde sted efter en karenstid på 2 år. Økonomien i arbejdsgrupper og udvalg er underlagt Dansk Cardiologisk Selskabs økonomi på en sådan måde, at der ikke kan opbygges en selvstændig formue inden for det enkelte udvalg eller arbejdsgruppe. En vis, mindre formue til ad-ministration af udvalget eller arbejdsgruppen tillades med budgetansvar over for bestyrelsen. Hvis det enkelte udvalg eller arbejdsgruppe har indtægter, skal regnskab fremsendes til sekretæren i Dansk Cardiologisk Selskab en gang årligt inden udgangen af januar i det år, der følger efter regnskabsåret. Det fremsendte regnskab revideres af Dansk Cardiologisk Selskabs revisorer. Stk. 4. I det omfang Dansk Cardiologisk Selskabs økonomi tillader det, kan bestyrelsen bevilge penge til diverse aktiviteter i det enkelte udvalg eller arbejdsgruppe – herunder nødvendig rejserefusion. Stk. 5. Bestyrelsen har ret til at ophæve nedsatte udvalg eller arbejdsgrupper, hvis disses kommissorium er opfyldt eller hvis andre forhold begrunder det. Evt. uoverens-stemmelser vedrørende ophævelse af et udvalg eller arbejdsgruppe afgøres ved simpelt flertal på den nærmest efterfølgende generalforsamling.


Møder & kurser§ 7. Yngre CardiologerForeningen af Yngre Cardiologer er en fraktion under Dansk Cardiologisk Selskab. Denne har egne love og selvstændigt valg af formand og bestyrelse. Yngre Car-diologer er ansvarlig over for såvel Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse som generalforsamling.

§ 7. Yngre CardiologerForeningen af Yngre Cardiologer er en fraktion under Dansk Cardiologisk Selskab. Denne har egne love og selvstændigt valg af formand og bestyrelse. Yngre Car-diologer er ansvarlig over for såvel Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse som generalforsamling.

§ 8. GeneralforsamlingStk. 1. En generalforsamling er beslutningsdygtig, når den er lovlig indvarslet. Alle spørgsmål afgøres ved simpelt stemmeflertal, undtagen de i § 3, 9 og 10 nævnte forhold. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis halv-delen af forsamlingens stemmeberettigede deltagere kræver det, skal afstemnin-gen foregå skriftligt blandt de fremmødte medlemmer. Ikke-fremmødte med-lemmer kan stemme ved fuldmagt i sager optaget på dagsordenen, dog undtaget afstemninger i henhold til § 9 og 10. Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert forår og indvarsles skriftligt af bestyrelsen mindst 14 dage forud for den fastsatte dato ved udsendelse af en dagsorden med følgende punkter:

Valg af dirigentForelæggelse af formandens beretning. Herunder beretning fra udvalg og ar-bejdsgrupper nedsat i henhold til § 6.Beretning fra Uddannelsesudvalget. Herunder beretning fra Specialistnævnets tilforordnede og Sundhedsstyrelsens kontaktperson.Beretning fra Kursus- og CME-udvalget.Beretning fra Yngre Cardiologer.Forelæggelse af det reviderede regnskab.Fastlæggelse af kontingentÆndringer i foreningens love.Valg af formand.Valg af kommende formand.Valg af afgået formand.Valg af sekretær.Valg af kommende sekretær.Valg til bestyrelsen.Valg til faste udvalg.Valg af revisorer.Evt.

Stk. 3. Revisorerne vælges blandt Selskabets lægelige medlemmer for 2 år ad gangen. Stk. 4. En ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkal-des inden 14 dages forløb, når 10 procent af Selskabets medlemmer skriftligt forlanger det og samtidig meddeler forhandlingsemnet. En ekstraordinær gene-ralforsamling skal indvarsles med mindst 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse, der indeholder dagsorden.

§ 8. GeneralforsamlingStk. 1. En generalforsamling er beslutningsdygtig, når den er lovlig indvarslet. Alle spørgsmål afgøres ved simpelt stemmeflertal, undtagen de i § 3, 9 og 10 nævnte forhold. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis halv-delen af forsamlingens stemmeberettigede deltagere kræver det, skal afstemnin-gen foregå skriftligt blandt de fremmødte medlemmer. Ikke-fremmødte med-lemmer kan stemme ved fuldmagt i sager optaget på dagsordenen, dog undtaget afstemninger i henhold til § 9 og 10. Stk. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert forår og indvarsles skriftligt af bestyrelsen på foreningens hjemmeside www.cardio.dk samt ved e-mail til medlemmerne (medlemmerne er selv ansvarlig for at registrere en funge-rende e-mailadresse på selskabets hjemmeside) mindst 14 dage forud for den fastsatte dato ved udsendelse af en dagsorden med følgende punkter:

Valg af dirigentForelæggelse af formandens beretning. Herunder beretning fra udvalg og ar-bejdsgrupper nedsat i henhold til § 6.Beretning fra Uddannelsesudvalget. Herunder beretning fra Specialistnævnets tilforordnede og Sundhedsstyrelsens kontaktperson.Beretning fra Kursus- og CME-udvalget.Beretning fra NBV udvalgetBeretning fra Foreningen af Yngre Cardiologer.Forelæggelse af det reviderede regnskab.Fastlæggelse af kontingentÆndringer i foreningens love.Valg af formand.Valg af kommende formand.Valg af afgået formand.Valg af lægelig sekretærValg af kommende lægelig sekretær.Valg til bestyrelsen.Valg til faste udvalg.Valg af revisorer.Evt.

Stk. 3. Revisorerne vælges blandt Selskabets lægelige medlemmer for 2 år ad gangen. Stk. 4. En ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkal-des inden 14 dages forløb, når 10 procent af Selskabets medlemmer skriftligt forlanger det og samtidig meddeler forhandlingsemnet. En ekstraordinær gene-ralforsamling skal indvarsles med mindst 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse, der indeholder dagsorden.

§ 9Stk. 1. Ændringer i lovene kan foretages ved de ordinære eller ekstraordinære general-forsamlinger, efter at forslag til lovændring skriftligt er tilstillet medlemmerne ved generalforsamlingens indvarsling.

Vedtagelse af lovændringer forudsætter, at mere end halvdelen af Selskabets stemmeberettigede medlemmer er til stede ved generalforsamlingen, samt at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for forslaget. Såfremt mindre end halvdelen af medlemmerne er til stede, skal forslaget forelægges ved en efterfølgende generalforsamling, hvor det afgøres ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 9Stk. 1. Ændringer i lovene kan foretages ved de ordinære eller ekstraordinære general-forsamlinger, efter at forslag til lovændring er tilstillet medlemmerne på for-eningens hjemmeside www.cardio.dk samt ved e-mail til medlemmerne ved generalforsamlingens indvarsling. Vedtagelse af lovændringer forudsætter, at mere end halvdelen af Selskabets stemmeberettigede medlemmer er til stede ved generalforsamlingen, samt at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for forslaget. Såfremt mindre end halvdelen af medlemmerne er til stede, skal forslaget forelægges ved en efterfølgende generalforsamling, hvor det afgøres ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 10Stk. 1. Beslutning om Selskabets ophævelse kan ske på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Et forslag herom skal være angivet på den udsendte dagsor-den. Til forslagets vedtagelse kræves, at over halvdelen af Selskabets stemme-berettigede medlemmer er for forslaget. Er denne betingelse ikke opfyldt, skal forslaget afgøres ved skriftlig urafstemning, hvortil der kræves, at over halvdelen af de afgivne stemmer er for en ophævelse. Den ophævende generalforsamling træffer tillige beslutning om anvendelse af Selskabets formue.

§ 10Stk. 1. Beslutning om Selskabets ophævelse kan ske på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Et forslag herom skal være angivet på den udsendte dagsor-den. Til forslagets vedtagelse kræves, at over halvdelen af Selskabets stemme-berettigede medlemmer er for forslaget. Er denne betingelse ikke opfyldt, skal forslaget afgøres ved skriftlig urafstemning, hvortil der kræves, at over halvdelen af de afgivne stemmer er for en ophævelse. Den ophævende generalforsamling træffer tillige beslutning om anvendelse af Selskabets formue.

Bemærkning:§3, stk.6 træder i kraft ved generalforsamlingen 2013


Møder & kurser

Den ekstraordinære generalforsamling var indkaldt med henblik på vedtagelse af ved-tægtsændringer som foreslået af bestyrel-sen. Indkaldelsen til generalforsamlingen er sammen med de foreslåede ændringer sendt ud til alle medlemmer af DCS i uge 50 2011.

Efter vedtægterne skal vedtægtsændrin-ger vedtages af et flertal på mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer, som skal udgøre over halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer af selskabet. Fremmødet ved den ekstraordinære generalforsamling var for lavt til at vedtægtsændringerne kunne vedtages, men formanden Christian Has-sager gennemgik på vegne af bestyrelsen de foreslåede ændringer alligevel.

Generalforsamlingen gennemførtes efter dagsordenen

1. Bestyrelsen foreslog Lia Bang som diri-gent som blev valgt uden modkandida-ter. Lia Bang kunne konstatere at generalfor-samlingen var lovligt indvarslet og gav ordet til Christian Hassager.

2. Formanden gennemgik herefter de en-kelte ændringsforslag. Der var ikke kom-mentarer til forslag om sproglige op-stramning og klarificering af titlerne ’læ-gelig sekretær’ og ’selskabets sekretær’ Forslaget om at ændre termen ’Univer-sitetsregioner’ til ’uddannelsesregioner’ i anledning af at Ålborg har fået eget uni-versitet gav ikke anledning til kommen-tarer fra kredsen. Forslaget om at medlemmer af DCS bestyrelsen, samt formand for arbejds-grupper og nuclei ikke må have fast rela-tion til medicinalindustri blev diskuteret.

Referat fra Ekstraordinær generalforsamling i Dansk Cardiologisk Selskab 12. januar 2012 Hotel Nyborg Strand

Der var blandt de fremmødte fuld op-bakning til forslaget. Christian Hassager berettede dog at der har været enkelte henvendelser til bestyrelsen fra med-lemmer, der mener at forslaget ikke er vidtgående nok, og fra et enkelt medlem som ikke mener DCS skal ændre vedtæg-terne på dette område.

3. Formel afstemning udgik da forsamlin-gen ikke var beslutningsdygtig. Men alle fremmødte tilsluttede sig samtlige æn-dringsforslag.

4. Der var intet under eventuelt.

Vedtægtsændringerne vil således blive fremlagt på den ordinære generalforsamling den 11. maj 2012. Her vil simpelt stemme-flertal blandt de fremmødte være afgørende.

Referat Jesper Kjærgaard

Der er endnu nogle eksemplarer tilbage i sekretariatet af denne bog.

Sendes – 10 ad gangen – til afdelinger der ønsker dette. Skriv eller ring til Hanne, der gerne vil

ekspedere ordrene. DCS betaler porto.

Gør det før der er udsolgt.

NB! det er for dyrt at sende bøger individuelt,

så slå jer sammen afdelingsvis.

Hånden på hjertet

Hån

den

på hjertet

Dansk kardiologi gennem 50 år

Kristian Thygesen og Henrik Steen Hansen (red.)

ISBN 978-87-993696-0-7

Kristian Thygesen

Henrik Steen H

ansen

Smudsomslag-final.indd 1

13-08-2010 09:40:39


Møder & kurser

DCS’s årsmøde 2012

10. maj – 12. maj 2012 på Hotel Nyborg Strand, Nyborg

Sæt x i kalenderen

Torsdag den 10. maj 201215:00-15:10 Velkomst med DCS formand Christian Hassager15:10-16:00 Opening lecture (Annonceres på cardio.dk snarest)

16.00-16.30 Kaffe ved standene

16:30-18:15 Dansk Kardiologisk Forskning samt Imaging og GUCH. To parallelle sessioner

Auditoriet Frie foredrag. Unge danske forskere præsenterer Udvælges blandt abstracts indsendt til DCS

Sal A guch: Registre, central eller decentral organisering?16:30-16:50 GUCH-registret: hvad ved vi?16:50-17:10 GUCH håndtering på center i 201217:10-17:30 GUCH håndetering udenfor center i 2012 GUCH valg af imagning

18:15-19:00 Stående buffet

19:00-20:30 Sponsorerede symposier (ikke en del af DCSs årsmøde)

Sal A Bayer Healthcare. Program annonceres senere

Auditoriet St. Jude Medical. Program annonceres senere

Foreløbigt program

Bemærk at mødet starter torsdag


Møder & kurser

Lørdag den 12. maj 2012 Sal A

08:30-09:30 Arbejdsgruppemøder (se opslag om lokale)

09:30-11:20 Hjertestop Hvad ved vi om hjertestop på hospital? 09:30-10:05 International foredragsholder

Akut KAG ved genoplivet hjertestop uden ST-segment elevation: Pro/contra.

10:05-10:15 Pro: KAG skal udføres akut. 10:15-10:25 Contra: KAG skal ikke udføres akut. 10:25-10:35 Diskussion Skal alle hjertestopoverlevere have ICD:

Pro/contra 10:35-10:45 Pro: Alle skal have ICD inden udskrivelse. 10:45-10:55 Contra: ICD gives kun til pt. uden AMI. 10:55-11:01 Diskussion

11:05-11:40 Kaffe ved standene

11:40-13:10 NBV, Databaser og PCI af kronisk lukkede kar 11:40-11:50 NBV 2012 11:50-12:30 Hvad kan man få ud af databaser? Erfaringer

fra SCAAR/SWEDEHEART

12:30-12:45 DCSs visioner om databaser i dansk kar-diologi.

PCI: kronisk okkluderede koronarkar? Pro/contra.

12:45-12:55 Pro: Kronisk lukkede kar skal altid åbnes. 12:55-13:05 Contra: Man åbner kun kronisk lukkede kar,

hvis patienten har dokumenteret iskæmi. 13.05-13.15 Diskussion

13:15-13:20 Farvel og tak ved Mogens Lytken Larsen

Sandwich to go

Fredag den 11. maj 2012 Sal A

08:30-10:30 Høring om 4 nye DCS rapporter / holdningspapirer

08:30-08:55 Udredning af kronisk iskæmi – holdnings papir

08.55-09.20 Holdingspapir om Familiær Hyperkolesterolæmi

09:20-09:55 Rapporten om Kørekort og hjertesygdom 09:55-10:30 Trombokardiologi rapporten


11:15-12:30 Kvalitet i sundhedsvæsenet 11:00-11:20 Vision for fremtidens sundhedsvæsen 11:20-11:40 Kvalitet som økonomisk gulerod –

virker det? 11:40-12:00 Hvordan skal kvalitet monitoreres i

kardiologien? 12:00-12:15 Diskussion

12:30-13:30 Frokost

13:30-15:20 Forskerprisen og foredragskonkurrencen 13:30-14:05 DCS Forskerpris 2012. Prisforelæsning 14:05-15:20 DCS Foredragskonkurrence (5 foredrag)


15:50-17:00 FYC & Kardiogent Shock 15:50-16:05 FYC & Uddeling af FYC og

DCS uddannelses pris. 16:05-16.45 Cardiogenic shock – state of the art 16.45-17.00 Dansk Cardiogent Shock Trial

17:00-18:00 Generalforsamling og vedtægtsændringer

18.00-18.15 Pause

18:15-19:00 Aftenforedrag

19:30- Velkomstdrink og middag


Bestyrelsen har ønsket at sætte yderligere fokus på original dansk forskning ved årsmø-det i 2012. Alle ved, at den videnskabelige aktivitet er meget stor på de enkelte steder, men ved at øge kendskabet til ’hvad vi går og laver’, vil der kunne hentes erfaringer og måske etableres samarbejder på tværs af hospitaler og regioner, som vil styrke dansk kardiologisk forskning yderligere. I tråd med dette har bestyrelsen også lanceret tilbud om tryk og distribution af danske kardiolo-giske afhandlinger. Som tidligere vil vi også give plads til, at ph.d.- eller doktorafhand-linger forsvaret i 2011 kan præsenteres på postere, som vil kunne ses i pauserne.

Foredragskonkurrencen 2012

Igen I år vil vi afholde den traditionsbundne foredragskonkurrence i forbindelse med vores årsmøde, og igen i år er vi stand til at udloddet flotte kontakte præmier til rejse- eller forskningsaktivitet på henholdsvis 25.000, 15.000 og 10.000 kr. for 1., 2. og 3.

prisen. Konkurrencen sponsoreres igen i år af Boehringer Ingelheim. Regler kan findes andet steds i dette nummer af Cardiologisk Forum (næste side). Abstrakt indsendt til konkurrencen udvælges anonymt til konkur-rencen af arbejdsgruppeformændene.

Ny session: Yngre forskere præsenterer deres origina-le danske forskning

Som noget nyt bliver dette årsmøde pre-mieren på endnu et tiltag der skal synlig-gøre dansk kardiovaskulær forskning: Frie ’Rapid fire’ foredrag med præsentation af dansk forskning. Vi har reserveret 2 timer på mødets første dag til dette. Vi vil derfor opfordre alle yngre forskere til, inden for det kardiovaskulære felt at indsende abstrakt til vurdering. Foredragene bliver korte, koncen-trerede indlæg på 7 minutter med 3 minut-ters diskussion.

Også abstracts vurderet i forhold til fore-dragskonkurrencen, men som ikke udvæl-

Øget fokus på dansk forskning ved Årsmødet 2012

ges hertil, vil kunne komme i betragtning til denne session, og tidligere vindere i konkur-rencen vil også kunne stille op her. Send dit abstract, der skal struktureres som til fore-dragskonkurrencen, via formularen på car-dio.dk under ’forskning’. Vi modtager gerne oplæg som har været holdt på udenlandske kongresser, blot ikke resultaterne har været publiceret i artikelform ved indsendelse af abstraktet. Abstracts, der ikke bliver plads til ved hverken foredragskonkurrencen eller »rapid fire sessionen« vil stadig kunne blive udvalgt til posterpræsentation i forbindelse med årsmødet.

Alle der fremlægger ved årsmødet – en-ten foredrag eller poster – fritages for års-mødegebyret.

Vi glæder os til at høre ’hvad I går og laver’.

På bestyrelsens vegne

Hanne Elming, Jesper Kjærgaard og Christian Hassager

Indlæg til CF sendes til [email protected] som E-mail og billeder i JPEG.

Deadline for stof til Cardiologisk Forum april 2012

Tirsdag den 10. april 2012 kl. 12.00

Husk deadlinen for April-nummeret 2012

Møder & kurser


Regler for konkurrencen:

1. Navn: DCS Foredragskonkurrence for Yngre kardiologer.

2. Konkurrencen annonceres på Dansk Cardiologisk Selskabs hjemmeside, i Cardiologisk Forum,i Foreningen af Yngre Car-diologers Nyhedsbrev samt lokalt på afdelingerne.

3. Deltagelse i konkurrencen kræver medlemskab af Forenin-gen af Yngre Cardiologer (FYC) og Dansk Cardiologisk Sel-skab (DCS). Hvert medlem må kun indsende et abstrakt til konkurrencen, og tidligere præmiemodtagere kan ikke del-tage.

4. Abstract udfærdiges på dansk, må højst indeholde 200 ord, højst 1 tabel eller 1 figur og kun 1 forfatter. Deadline er den 1. april 2012 kl. 12:00. Formular, der findes på www.cardio.dk under ’forskning’, skal anvendes.

5. Hovedresultaterne i abstract må ikke have været publiceret i artikelform.

6. En bedømmelseskomite bestående af formændene fra DCS’s arbejdsgrupper bedømmer abstrakts anonymt og de fem højst ratede abstracts udvælges til præsentation. Ved den mundtlige præsentation, som finder sted ved DCS’s års-møde den 11. maj 2012 nedsættes et bedømmelsesudvalg

bestående af landets professorer indenfor det kardiovasku-lære område.

7. Foreningen af Yngre Cardiologers repræsentant i DCS’s be-styrelse er DCS’s repræsentant i foredragskonkurrencen og vil normalt fungere som mødeleder.

8. Foredragene, som afholdes på dansk, er af 10 minutters va-righed med 5 minutters diskussion. Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på såvel det indsendte abstrakt som på den mundtlige præsentation.

9. De 3 bedste foredrag præmieres. 1., 2. og 3. præmien er på henholdsvis 25.000, 15.000 og 10.000 kr. Pengene bånd-lægges til forskning/forskningsrejse. Vinderne skal efter modtagelsen fremsende bilag til dokumentation for anven-delsen til sekretæren i DCS, samt berette om hvad præmien er brugt til i et kommende nummer af Cardiologisk Forum.

Abstract indsendes vedhæftet e-mail senest d. 1. april 2012 kl. 12:00 til:

Dansk Cardiologisk Selskabs sekretariatAtt. Hanne KiesowHauser Plads 101127 København Ke-mail: [email protected]

DCS Foredragskonkurrencefor yngre kardiologer 2012

Til dig der har forsvaret din ph.d. eller disputats i 2011:

Vis din afhandling på DCS årsmøde 2012– og kom gratis med!

Som noget nyt vil alle der har opnået ph.d. eller den medicin-ske doktorgrad i 2011, nu kunne fremvise resultatet af deres forskning som en poster på DCS’s årsmøde 2011. Dette er mu-ligheden for at vise din forskning til et bredt udsnit af dansk kardiologi.

Indsend et abstrakt af din afhandling til [email protected], brug formularen på hjemme siden under ’forskning’. Meld dig til Årsmødet på DCS hjemmeside, registrer at du fremviser en

ph.d. eller disputats poster, og slip for egenbetaling til årsmø-det. Posteren vises under hele årsmødet 10. til 12. maj 2012, og kan have formatet 120 (bredde) *150 (højde) cm. Se detaljer på cardio.dk

Hilsen

DCS bestyrelse

Møder & kurser


DCS arbejdsgruppen: Akut Kardiologi(Parallelt til ESC’s Acute Cardiac Care). En ny arbejdsgruppe i Dansk Cardiologisk Selskab. Jens Flensted Lassen, Mogens Lytken Larsen & Christian Hassager

Indledning

Dansk Cardiologisk Selskabs bestyrelse har vedtaget, at der skal dannes en ny arbejds-gruppe. Ideen til arbejdsgruppen har været undervejs et stykke tid, idet der fagpolitisk længe har været et ønske, at få fokus på den akutte kardiologi. Det er der mange gode grunde til. Blandt andet et ønske om at in-tensivere indsatsen overfor de kardiologiske tilstande, hvor tid til behandling er af afgø-rende betydning og dermed også et ønske om at styrke diskussionerne om den lokale organisering af de kommende akutmodta-gelser. Samarbejdet med Dansk Selskab for Akut Medicin (DASEM) og DCS om hold-ningspapiret »Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesyg-dom i Fælles Akut Modtagelse og på Hjerte-afdeling« har vist, at det er yderst relevant med et tæt samarbejde med fagområdet akut medicin for at tydeliggøre grænsefla-derne mellem akut kardiologi og anden akut medicin. Et samarbejde der fremover med fordel kunne samles i én arbejdsgruppe. En-delig har det også været et stort ønske at harmonisere samarbejdet med ESC arbejds-gruppen Acute Cardiac Care, som i næste periode vil have dansk formandskab (prof. Peter Clemmensen, RH).

Opgaver

Aktuelt varetages emner inden for områ-det akut kardiologi i en række forskellige arbejdsgrupper under Dansk Cardiologisk Selskab (bl.a. AKS-arbejdsgruppen, elektro-fysiologi-arbejdsgruppen, hjerteinsufficiens-arbejdsgruppen og den præhospitale ar-bejdsgruppe). Hovedformålet med den nye arbejdsgruppe bliver, at koordinere denne akutte indsats samt at have fokus på alvor-ligt livstruende kardiologiske tilstande, hvor logistik og tid til behandling er nøgleparame-tre for behandlingssucces (fx akut koronart syndrom, kardiogent shock, hjertestop uden-for eller på hospital, aortadissektion, aorta

aneurisme, stor lungeemboli med kredsløbs-påvirkning samt andre akutte livstruende lidelser inden for det kardiologiske speciale). Behandlingssucces ved disse tilstande af-hænger som oftest af hurtig kommunikation og logistik på tværs af specialer og sektorer, og DCS mangler aktuelt et organ til at initi-ere og koordinere den initiale indsats inden for dette samarbejdende område.

Arbejdsgruppen vil naturligt få berø-ringsflade med det præhospitale system, de præhospitale læger, akutmedicinere, anæ-stesiologer og andre tilgrænsende specialer, ligesom dialogen om en naturlig afgræns-ning mellem fagområdet akut medicin, de fælles akut modtagelser og det kardiolo-giske speciale med fordel kan varetages af denne arbejdsgruppe.

Endelig kan et yderligere mål for gruppen være at udbrede viden om alle aspekter af akut kardiologi, at forbedre patientbehand-lingen inden for akut kardiologi, udfær-dige kliniske retningslinjer inden for dette område, at danne bro mellem specialer og sektorer, at formidle uddannelse og træning, at fremme kvalitetsovervågning samt at fremme forskning inden for området.

Foreløbigt er der ved at blive nedsat en ad hoc arbejdsgruppe med bl.a. medlemmer fra de ovenfornævnte berørte arbejdsgrup-per. DCS s bestyrelse har udpeget Jens Flen-sted Lassen som formand for denne ad hoc gruppe. Han har fået til opgave at konstitu-ere gruppen og indlede arbejdet i den nye arbejdsgruppe frem mod årsmødet i foråret 2012, hvor man vil stile mod at gøre ar-bejdsgruppen permanent. I dette indledende arbejde skal der fokuseres på, at beskrive et kommissorium for denne nye arbejdsgruppe samt fastlægge retningslinjer for samarbej-det med de øvrige arbejdsgrupper og andre relevante interessenter. Når arbejdsgrup-pen til årsmødet gøres permanent forven-tes Jens Flensted Lassen at være formand de første 2 år. Herudover vælges i lighed med andre DCS arbejdsgrupper en næstformand og yderligere fem medlemmer til nucleus.

Samarbejde med andre ar-bejdsgrupper

DCSs bestyrelse har betinget sig, at den nye permanente arbejdsgruppe skal have en arbejdsform som garanterer, at øvrige relevante arbejdsgrupper altid involveres, når sager inden for deres ressortområde berøres.

Det er tanken at det første organisatori-ske arbejde skal fokusere på afgrænsningen mellem kardiologi og akut medicin for at sikre, at kardiologiske patienter får den mest optimale diagnostik, udredning og behand-ling, således at de kardiologiske patienters behandling bevares på højt internationalt niveau. Som første kliniske hovedområder ønskes fokus holdt på de store kardiologi-ske tilstande som hjertestop og kardiogent shock. Behandlingen af STEMI patienter med stabil hæmodynamik er blevet optimeret de sidste dekader med faldende dødelig-hed til følge. Det næste indsatsområde for forbedring af overlevelse ved STEMI er be-handlingen af patienter, der debuterer med hjertestop uden for hospitalet, og patienter der i forbindelse med AMI udvikler kardioge-nt shock. Det er her de fremtidige gevinster skal hentes, hvis overlevelsen for denne pa-tientkategori skal yderligere forbedres. Suc-ces for disse områder er imidlertid meget afhængig af samarbejdet mellem specialer og sektorer og fokus på logistik, triage og initial stabilisering og sikring af patienterne. Her vil nøgleordet være store organisatori-ske udfordringer.

Gruppens organisation

Efter de første konstituerende møder frem mod årsmødet vil gruppen være åben for tilgang af alle interesserede medlemmer af Dansk Cardiologisk Selskab. Derfor opfor-dres alle interesserede medlemmer til alle-rede nu at tilkendegive deres interesse, hvis de ønsker at indtræde i gruppen.

Møder & kurser


Møder & kurser

Tilmedling på hjemmesiden www.nordicci.org er nu åben.Vi håber, at rigtig mange danske kardiologer vil indsende abstracts både til poster konkurrencen og til Oscar di Cardio konkurrencen.

Årsmøde 2012

Netværk for Hjertesvigtklinikker og DCS arbejdsgruppe for hjerteinsufficiens

Dato: 13 marts kl. 10.00-17.05 Sted: Medtronic Auditorium, København, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S

FORMIDDAG:Chairmen: Per R Hildebrandt og Morten Schou

Tema I: Registre og studier09.55-10.00: Velkommen (Per R Hildebrandt)10.00-10.30: Status på DCS fællesdatabase og ESC HF re-

gistry (Olav W Nielsen)10.30-11.00: Update på NorthStar (Morten Schou)11.00-11.20: Status på DANISH (Lars Køber)11.20-11.40: Copeptin og Hyponatremia i HjPlus registret

(Louise Balling)

Tema II: Blandet session 11.40-12.20: Meet the experts (Spørger: Finn Gustafsson

og Panel: Lars Videbæk, Henrik Wiggers og Olav W Nielsen)

12.20 – 12.50: Atrieflimren og hjertesvigt – hvilken AK.behandling ? (ChristianTorp-Pedersen)

12.50 – 13.45: Frokost

EFTERMIDDAG:Chairmen: Lars Videbæk og Olav W Nielsen

13.45 – 14.20: Mitralinsufficiens: betydningen ved hjerte-svigt og beh med mitraclips (Nicolai Ihle-mann)

Tema III: Iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens14.20 – 14.40: Kan CT-angio anvendes til udredning for is-

kæmisk kardiomyopati ? (BjarneNørgaard)14.40 – 15.00: Hvorledes håndteres CHF patienten med

angina optimalt ? (Finn Gustafsson)

15.00-15.30: Kaffe

STICH og HEART (Trials vedr. CABG ved hjerteinsufficiens):15.30 – 15.50: STICH og HEART trials fra en kirurgs syns-

vinkel Daniel Steinbruchel)15.50 – 16.10: STICH og HEART trials fra en kardiologs

synsvinkel (Lars Køber)16.10 – 16.50: Viabilitets testing forud for CABG efter

STICH trial – har det en plads i klinikken ?(Pro: Henrik Wiggers og Contra: Jacob Møller)16.50-17.00: Fællesdiskussion17.00-17.05: Afslutning og på gensyn (Olav W Nielsen og

Per R Hildebrandt)

TILMELDING: Senest 1. marts til Karin Koertz, OUH ([email protected]) eller via DCS hjemmeside – www.cardio.dk (OBS OBS Tilmelding til hele dagen inkl frokost eller kun eftermiddag)Sponsorer: Medtronic, Roche Diagnostics, Abbott og Servier


Møder & kurser

»Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) og Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) har i 2011 udgivet rapporten »Arytmirisiko ved anven-delse af psykofarmaka« (DPS, <http://www.dpsnet.dk> eller DCS, <http://www.cardio.dk> ), heri en algoritme, der kan fungere som et praktisk værktøj i det daglige kliniske arbejde. I rapporten, som findes på DCS’ og DPS’ hjemmesider, er de enkelte psyko-farmakologiske præparater opdelt i A- og B-præparater efter deres arytmirisiko. Ved B-præparater vurderes der at være en øget risiko for arytmi, hvorfor der i algoritmen

Psykofarmakas proarytmiske sikkerhedsprofil

DCS & DPS vejledning 2011 . Nr. 1

Lægemiddel Medicin.dk EMA/DKMA FDA Drugdex Maudley Arizona Rapport- gruppens

anbefalinger

Første generations antipsykotika

Chlorprotixen JA JA NEJ B

Flupenthixol NEJ JA NEJ Lidt B

Haloperidol JA JA JA JA Meget JA B*

Levomepromazin JA JA B

Perphenazin NEJ JA NEJ Lidt A

Pimozide JA JA JA JA Meget JA B*

Sulpirid JA JA NEJ B

Zuclopenthixol JA JA NEJ A

Anden generations antipsykotika

Amisulprid JA JA JA Lidt B

aripiprazol JA NEJ NEJ NEJ NEJ A

Clozapin JA NEJ NEJ NEJ Lidt Mulig B*

Olanzapin NEJ JA NEJ JA Noget A

Palinperidon JA JA JA JA NEJ Mulig B

Quetiapine JA JA NEJ NEJ Noget Mulig B

Risperidon JA JA NEJ JA Lidt Mulig B

Sertindol JA JA JA Meget Mulig B*

Ziprazidon JA JA JA JA Noget Mulig B*

Tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere

Amitriptylin NEJ Blok JA Noget Betinget Risiko B

Clomipramin JA JA NEJ NEJ Noget Betinget Risiko B

Doxepin Blok NEJ NEJ Noget Betinget Risiko B

Imipramin JA JA JA Noget Betinget Risiko B

Isocarboxazid NEJ NEJ NEJ NEJ A

Moclobemid NEJ JA NEJ B

Nortriptylin Blok JA Blok JA Noget Betinget Risiko B

»Uptake-hæmmere«

Citalopram# NEJ JA JA JA Lidt JA B

Escitalopram# NEJ JA JA JA Mulig B

Fluoxetin NEJ NEJ NEJ NEJ Betinget Risiko A

Paroxetin NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ Betinget Risiko A

Sertralin NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ Betinget Risiko A

Duloxetin NEJ NEJ NEJ NEJ A

Reboxetin NEJ NEJ NEJ NEJ A

Venlafaxin NEJ JA NEJ JA Lidt Mulig B

Mianserin NEJ NEJ NEJ A

Mirtazapin NEJ NEJ NEJ Nej NEJ A

Agomelatin NEJ NEJ A

Bupropion NEJ NEJ NEJ NEJ A

Stemningsstabiliserende midler

Lithium NEJ Blok Blok NEJ Lidt Betinget Risiko B*

Carbamazepin NEJ NEJ Blok NEJ NEJ A

Lamotrigen NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ A

Valproat NEJ NEJ NEJ NEJ NEJ A

Angst

Benzodiazepin NEJ NEJ NEJ NEJ A

Gabapentin NEJ NEJ NEJ NEJ A

Pregabalin NEJ NEJ NEJ NEJ A

Medicin mod bivirkninger

Biperiden NEJ NEJ NEJ A

Orphenadin NEJ NEJ NEJ A

Opioid-substitution

Buprenorfin NEJ NEJ NEJ NEJ A

Metadon JA JA JA JA JA B*

# Korrektioner er december 2011 indarbejdet, i henhold til notat nederst på forsiden

Vejledning 1-11-særtryk-januar 2012.indd 4 16-01-2012 16:19:33

Notat om ændring i Dansk Cardiologisk Selskab & Dansk Psykiatrisk Selskabs rapport 2011

er beskrevet, hvilke forholdsregler, der skal tages i forbindelse med ordination af disse præparater: Vurdering af kardial risikopro-fil (kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom eller SCD), anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (pl-K<3.5mM), hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnøe eller brystsmerter). Hvis i.a. kan behandling starte med efterføl-gende hjertekontrol. Ved positive fund over-vej kontakt til kardiolog før behandlingsstart mhp vurdering/optimering af kardial risiko og drøftelse af valg af psykofarmaka.

Det er Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskabs opfattelse, at ci-talopram og escitalopram med de nye oplysninger om QTc forlængelse ændres fra A-præparater til B-præparater med de deraf foreslåede tiltag som beskrevet i algoritmen (»Arytmirisiko ved anvendelse af psykofar-mak««, 2011).

December 2011, på udvalgets vegne

Steen Pehrson


Til alle medlemmer af Foreningen af Yngre Cardiologer

FYC’s årsmøde afholdes i år i weekenden d. 21.-22. april 2012.

Vi arbejder stadig på at sammensætte et spændende program, som vil blive annonceret senere, sammen med mulighed for tilmelding, men sæt allerede NU kryds i kaldenderen, og giv besked til din skemalægger om at du skal fredes i denne weekend.

Mødet vil som altid være et mix af faglige indlæg, uddannelsesrelaterede diskussioner, quiz, og mulighed for hyg-geligt socialt samvær med dine kolleger blandt yngre cardiologer.

I forbindelse med mødet afholdes også ordinær generalforsamling og valg til bestyrelsen. Dagsorden fremsendes senest 4 uger før mødet. Har du en sag som du ønsker optaget som selvstændigt punkt på generalforsamlingen, skal du fremsende forslag herom skriftligt senest 6 uger før generalforsamlingen.

Mødet, inklusiv overnatning, er GRATIS for medlemmer af FYC, og der ydes tilskud til transportudgifter efter gæl-dende regler.

Vi håber at der som altid vil være stor tilslutning til årsmødet, og glæder os til at se dig!

Bestyrelsen, FYC

Coming up i foråret 2012!

To fyraftens symposier for yngre læger afholdt af FYC’s uddannelsesudvalg i øst

1. Hjertestetoskopi og Røntgen af tho-rax

2. Arbejdstest og Holter

Få mere info om tid og sted på FYC’s hjemmeside samt opslag på din afdeling

Af Rasmus Møgelvang

Det er sjældent at man støder på læger der synes at målbeskrivelsen for hoveduddan-nelsen i intern medicin:kardiologi er læser-venlig og overskuelig. Derimod trøster de fleste sig over at de har de 5 år, som special-lægeuddannelsen varer, til at sætte sig ind i hvilke skemaer der skal underskrives, stemp-les og indsendes til Sundhedsstyrelsen for at ansøge om speciallægeanerkendelse. Det forholder sig nemlig således at målbeskri-velsen indeholder en række skemaer hvoraf nogle skal indsendes ved afslutningen af ho-veduddannelsen og nogle blot er hjælpeske-maer (der ikke skal indsendes). Herudover er der attestationer der skal indsendes som ikke er indeholdt i målbeskrivelsen, men som skal hentes særskilt på Sundhedsstyrel-sens hjemmeside.

I håbet om at skabe bedre overblik har DCS’ uddannelsesudvalg og FYC derfor ud-arbejdet en vejledning på 1 A4-side over de elementer i hoveduddannelsen, hvor vejleder(ne) og den uddannelsessøgende skal sikre sig at der foreligger godkendelse med underskrift. Vi har sammen med vej-ledningen samlet de forskellige skemaer i én fil som takket være vores webmaster Dan Høfsten kan findes og udskrives direkte fra hjemmesiderne:

www.cardio.dk (klik på »Vejledninger« un-der menuen »Uddannelse«)

og

www.fyc.dk (klik på »Uddannelse« under menuen »Aktiviteter«).

Godt nyt til vejledere og læger i hoveduddannelse


I samarbejde med Boehringer Ingelheim uddeler FYC i år samlet kr. 50.000,- i uddannelseslegater til FYC medlemmer til deltagelse i arrangementer med et dokumenteret videnskabeligt formål.

Regler

1. Uddannelseslegatet annonceres i Foreningen af Yngre Cardiologers Nyhedsbrev og på www.fyc.dk.

2. Ansøgning om uddannelseslegatet kræver medlemskab af Foreningen af Yngre Cardiologer (FYC) og Dansk Cardiologisk Selskab (DCS).

3. Der kan søges om støtte til studierejser med et veldefineret videnskabeligt formål, samt kursus og kongresrejse. Aktive deltagere vil have præference ved tildeling.

4. Der uddeles i alt kr. 50.000 i sædvanligvis 3-5 portioner.

5. Motiveret ansøgning, budgetoverslag samt curriculum vitae sendes til:

1. reservelæge Ahmed AzizKardiologisk Afdeling B, Odense UniversitetshospitalSdr. Boulevard 29 5000 Odense C

Ansøgningsfrist er den 30. marts 2012

Ansøgningen skal derfor indeholde:1. Navn2. Adresse3. CPR4. Mellemskab af FYC og DCS5. Motiveret ansøgning (max. 1 A4 side)6. Kort CV (max. 2 A4 sider)7. Budgetoverslag

1. Bestyrelsen for Foreningen af Yngre Cardiologer udpeger legatmodtagerne.2. Legatuddeling vil finde sted i forbindelse med foreningens årsmøde den 21.-22.april 2012,

og deltagelse heri er en betingelse for tildeling af legatet.3. Legatmodtagerne vil her blive anmodet om en kort præsentation af projekt og rejseplaner.4. Originale rejsebilag fremsendes snarest (normalt inden for 6 måneder) til Foreningen af

Yngre Cardiologers næstformand.

Boehringer Ingelheims Uddannelseslegat 2012for Yngre Cardiologer


Det er efterhånden blevet en tradition at Foreningen af Yngre Cardiologer (FYC) med jævne mellemrum udsender en rundspør-ge (Enquete) for at danne sig et indtryk af medlemmernes syn på hoveduddannelsen i intern medicin:kardiologi. Da målbeskri-velsen for speciallægeuddannelsen står for revidering, valgte FYC’s bestyrelse at udfærdige en ny enquete sommeren 2011 for at evaluere speciallægeuddannelsen i forhold til den nuværende målbeskrivelse. I stedet for at lave en tværsnitsundersøgelse af de igangværende hoveduddannelsesfor-løb, valgte vi som noget nyt, at fokusere enqueten på de nyuddannede speciallæger i kardiologi som alle blev bedt om at evaluere deres uddannelse.

FYC’s bestyrelse udformede enqueten og bagefter blev indholdet og spørgeteknikken gennemgået af professor, overlæge, dr.med. Kaare Christensen. Dernæst blev den ud-formet som et elektronisk spørgeskema af FYC’s webmaster, Dan Høfsten som alle bestyrelsesmedlemmer i Dansk Cardiolo-gisk Selskab besvarede og kommenterede. Enqueten blev sendt ud elektronisk til de 55 nyuddannede speciallæger fra 2009 til 2011. De der ikke responderede umiddelbart blev kontaktet igen per e-mail, siden per brev og enkelte også telefonisk med opfordring til at deltage. Alt i alt fik vi svar fra 33 (60%).

Resultater

Der var 33 nyuddannede speciallæger som svarede (60%). Der var en jævn kønsforde-ling (48% kvinder), ligesom den nuværende ansættelse var jævnt fordelt mellem funkti-onsbærende enhed (48%) og højt specia-liseret enhed (52%). Ved afslutningen af speciallægeuddannelsen var medianalderen 42 år (interkvartil afstanden(IQR): 40-44 år; spændvidde: 31-47 år) og den mediane lægealder 14 år (IQR: 12-15 år; spændvidde: 8-21 år). Der var 22 (71%) der havde en akademisk grad såsom ph.d. eller dr.med. som nyuddannet speciallæge.

Heldigvis følte de nyuddannede special-læger sig generelt kompetente til at vareta-ge rollen som speciallæge i kardiologi (figur 1). Den øvrige interne medicin gav lidt mere spredte besvarelser, men størstedelen at de nyuddannede følte sig også kompetente til at varetage rollen som speciallæge i intern medicin (ekskl. kardiologi) (figur 1).

FYC spurgte også til de 3 procedurer som nyuddannede speciallæger forventes at kunne på højeste niveau («selvstændigt og med stor rutine«). Det drejer sig om transt-horakal ekkokardiografi (TTE) (figur 2a), transesofageal ekkokardiografi (TEE) (figur 2b) og arbejdstest (figur 2c). Ekkokardiografi vurderes generelt som en kernekompetence og alle følte at de beherskede TTE på det ønskede niveau (figur 2a), hvor 2 (6%) dog ikke følte at de beherskede TEE på det øn-skede niveau og 4 (13%) havde ikke udført mere end 25-50 TEE procedurer (figur 2b). Arbejdstesten angav alle at de beherskede, men dog med et meget varierende erfa-ringsgrundlag vurderet ud fra antal proce-dure (figur 2c) og der var generelt kun fore-taget få superviserede procedurer.

Foreningen af Yngre Cardiologers Enquete 2011

Figur 1. Grafen viser antal besvarelser op af y-aksen og besvarelsernes vægtning af udsagnet på en ska-la fra 1 til 9 ud af x-aksen. Der er med blå bokse il-lustreret en nedre kvartil, median og en øvre kvartil og spændvidden som markeret med en sort vandret streg.

Figur 2a. Den grønne barre viser hvor mange (i %) der angav at de kunne udføre transthorakal ekkokar-diografi (TTE) »selvstændigt og med stor rutine«. Det midterste diagram viser antal udførte TTE’er og det nederste diagram hvor mange af disse som var super-viserede.

digt – det drejer sig om KAG, pacemaker-kontrol, ICD-kontrol, perikardiocentese samt anlæggelse af temporært pace-kateter (fi-gur 3a). Der viste sig nogle forskelle imellem de 3 uddannelsesregioner, således svarede en stor andel fra uddannelsesregion Øst at de som nyuddannede speciallæger ikke følte de selvstændigt kunne foretage pacemaker-kontrol, ICD-kontrol og perikardiocentese (figur 3b-d), hvor en stor andel fra uddan-

Figur 2b. Den røde barre viser hvor mange (i %) der angav at de IKKE kunne udføre transesofageal ekko-kardiografi (TEE) »selvstændigt og med stor rutine«. Det midterste diagram viser antal udførte TEE’er og det nederste diagram hvor mange af disse som var su-perviserede.

Figur 2c. Den grønne barre viser hvor mange (i %) der angav at de kunne udføre arbejdstest »selvstændigt og med stor rutine«. Det midterste diagram viser an-tal udførte arbejdstests og det nederste diagram hvor mange af disse som var superviserede.

Figur 3a. De røde barrer illustrerer hvor mange (i %) der angav at de IKKE beherskede proceduren selv-stændigt.

I henhold til målbeskrivelsen 2008 er der en række procedurer som man som nyuddan-net speciallæge skal kunne udføre selvstæn-


nelsesregion Syd og Nord svarede at de som nyuddannede speciallæger ikke selvstæn-digt kunne anlægge temporært pace-kate-ter (figur 3e). Disse resultater er i tråd med de tidligere tværsnitsundersøgelser der er fortaget i FYC og medfører et behov for stil-lingtagen til hvordan uddannelsen i disse procedurer på nationalt plan generelt bør være. Ved præsentationen af FYC’s enque-te 2011 på DCS’ efterårsmøde 2011 blev forsamlingen på baggrund af disse resulta-ter spurgt om uddannelse i disse procedure overhovedet behøves, siden uddannelsen i dem ikke prioriteres lige højt i de forskellige regioner. Det blev fra salen klart tilkendegi-vet (og uden indsigelser fra andre), at man i Region Øst mener at pacemaker- og ICD- kontrol er vigtige kompetencer som en kar-diologisk speciallæge bør uddannes i.

Men en ting er at have opnået et vist ni-veau indenfor en procedure, en anden ting er om de nye speciallæger oplevede at de i deres arbejde manglede at kunne beherske procedurer på et højere niveau – svarene på dette kan ses i figur 4. Det ser ud som om, at færre oplever deres manglende kompe-tencer (figur 3a-e) som et problem i deres efterfølgende arbejde som speciallæge, når det drejer sig om perikardiocentese, tem-porær pace-kateter og pacemaker- og ICD-kontrol.

Med hensyn til klinisk kardiologisk erfa-ring var der en stor andel af de adspurgte der i deres arbejde som speciallæge havde et behov for større erfaring med voksne med medfødt hjerte sygdom (24%) samt pulmonal hypertension (9%).

De nye speciallæger blev også bedt om i fri tekst at skrive, hvad de fandt vigtigst at ændre for et forbedre speciallægeuddan-nelsen i intern medicin:kardiologi (figur 5). Der var et meget stort ønske om mere tid til uddannelse og mere supervision (figur 5). En del (14 %) savnede mere uddannelse i intern medicin i tråd med resultaterne i figur 1 og så er det bemærkelsesværdigt at 10% på-pegede at der skal foregå mindre forskelsbe-handling i hoveduddannelsen.

De nyuddannede speciallæger blev også spurgt om tilrettelæggelsen af kurserne i hoveduddannelsen, samt om indførelsen af tests. Her angav hovedparten at en ek-samen i forbindelse med de specialespeci-fikke kurser ville være gavnlig for udbyttet (figur 6) og at sådanne tests skulle have en

Figur 3b. Den øverste barre viser med rødt hvor man-ge (i %) der angav at de IKKE beherskede pacemaker-kontrol selvstændigt som nyuddannet speciallæge. Nederst er resultatet opdelt på uddannelsesregio-ner: Øst, Syd og Nord.

Figur 3c. Den øverste barre viser med rødt hvor man-ge (i %) der angav at de IKKE beherskede ICD-kontrol selvstændigt som nyuddannet speciallæge. Nederst er resultatet opdelt på uddannelsesregioner: Øst, Syd og Nord.

Figur 3d. Den øverste barre viser med rødt hvor man-ge (i %) der angav at de IKKE beherskede perikardio-centese selvstændigt som nyuddannet speciallæge. Nederst er resultatet opdelt på uddannelsesregio-ner: Øst, Syd og Nord.

Figur 3e. Den øverste barre viser med rødt hvor man-ge (i %) der angav at de IKKE beherskede selvstændig anlæggelse af temporært pace-kateter som nyud-dannet speciallæge. Nederst er resultatet opdelt på uddannelsesregioner: Øst, Syd og Nord.

Figur 4. Det er angivet med sort (i %) hvor stor en an-del af de nyuddannede speciallæger som angav et behov for at beherske procedurerne på et højere ni-veau. De røde tal i parentes angiver andelen som ikke opfyldte den nuværende målbeskrivelses fastsatte niveauer.

Figur 5.

konsekvens i form af kursusgentagelse eller re-eksamen.

FYC’s enquete 2011 fastslår at de nyligt uddannede speciallæger i intern medicin:kardiologi overordnet set føler sig kompetente til at varetage deres speciale. Der er generelt få regionale forskelle, men enkelte procedurer træder tydeligt ud med regionale forskelle og plads til forbedring. Der er blandt de nye speciallæger et ønske om mere tid til uddannelse og supervision

Figur 6. De blå bokse illustreret den nedre kvartil, median og den øvre kvartil. Spændvidden er marke-ret med en sort vandret streg.

i hoveduddannelsen og der er i flere sam-menhænge udtrykt ønske om mere bred intern medicin, hvilket måske også får en større og større relevans med fremtidens jobsituation og indførelsen af fælles medi-cinske akutmodtagelser. FYC har tidligere vist at læger under hoveduddannelse er pro indførelses af tests og resultaterne af denne enquete viser at det generelt også er opfat-telsen blandt de nyuddannede speciallæger at indførelsen af eksaminer i forbindelse med de specialespecifikke kurser ville have været gavnligt for udbyttet.

Vi skylder en stor tak til alle dem der har medvirket til udfærdigelsen af FYC’s Enquete 2011 samt ikke mindst til alle de gode kollegaer der har taget sig tid til at be-svare den. FYC’s enquete 2011 har allerede nu dannet grundlag for det revisionsforslag


af målbeskrivelse som DCS’ uddannelses-udvalg har indsendt til Sundhedsstyrelsen, ligesom den har foranlediget til at det er blevet indskærpet at de specialespecifikke kurser skal afsluttes med tests. FYC’s uddan-nelsesudvalg er ligeledes påbegyndt et stort

arbejde med at beskrive en model til hvor-ledes den kardiologiske kernekompetence ekkokardiografi skal opnås under hovedud-dannelsen. Vi håber at resultaterne af FYC’s enquete 2011 vil give anledning til debat om uddannelse på de kardiologiske afdelinger,

de kommende kardiologiske møder samt på www.fyc.dk.

På bestyrelsens vegneFormand Rasmus Møgelvang og Næstformand Linnea Hornbech Larsen

Sædvanen tro stiller alle til kamp når specia-lerne skal oplyse om deres fortræffeligheder. Dette år var ingen undtagelse ved karriere-dag 2011 på Panum Instituttet. Kardiologien var repræsenteret ved FYC’s Uddannelses-udvalg Øst. På forhånd havde vi bestilt eks-tra plads, borde og opslagstavler i troen på at kardiologien favner bredt og at det ikke kunne klares med en standardopsætning. Med hjælp fra Rigshospitalet, havde vi trillet et ekko-apparat og en ekko-briks over fra Blegdammen. Derudover havde vi lavet en EKG quiz samt store posters med vores for-eningslogoer påtrykt.

I samme område som os havde thoraxki-rurgerne taget opstilling med operationstøj, grisehjerter (formoder vi?!), endoskopisimu-lator og rigeligt med instrumenter. Overfor stod neurologerne med projektor, stort lær-red og quiz i sjældne neurologiske manife-stationer. Mange specialer havde endvidere investeret i større mængder godter, hvilket vi af etiske grunde afstod fra! Imponerende engagement fra flere specialer, og et klart

signal om at karrieredag er et satsnings-område – det gælder jo ens fremtidige kol-legaer!

Med hjælp fra en sjældent akustisk be-gunstiget brystkasse fra en medicinstude-rende, blev der fremstillet flotte ekkokar-diografiske billeder. Udvalgets medlemmer fremviste og fortalte, men vigtigere, så fik mange af deltagerne også lov at prøve kræfter med ekkokardiografien. Bestemt et trækplaster til standen.

Derudover var EKG quizzen et godt ind-slag. Fem arytmier fremstillet pædagogisk (inklusiv den simple, men drilske sinus aryt-mi), skulle udskille den medicinstuderende der vandt et års medlemskab til DCS og FYC. Det viste sig at mængden af korrekte svarangivelser var stor, og der derfor skulle lodtrækning til for at kåre vinderen. Stud. med. Signe Winther løb med sejren, og vi ønsker tillykke med medlemskaberne.

Vigtigst var dog kontakten til alle de stu-derende der gik med tanker om kardiologi. Der var god spørgelyst og mange spørgsmål

Karrieredag København 2011

gik især på kardiologisk forskning præ- og post-graduat, samt spørgsmål til hverdagen for en læge i kardiologien. Der var konstant interesserede ved standen og efter ca. 5 ti-mer blev specialernes kamp afsluttet med fornemmelsen af at vi havde repræsenteret kardiologien godt, men også at mange af vores kollegaers specialer har utroligt meget at byde på.

Vi glæder os til endnu en runde næste år specialerne imellem, og kan konstatere at den præ-graduate interesse for kardiologien virker ganske stor, hvilket vel er forståeligt nok!

FYC’s Uddannelsesudvalg Øst; Emil Wolsk, Anna Axelsson, Nick Mattsson, Reza Jab-bari, Maria Sejersten Ripa og Carolina Malta Hansen.

SJMprofessional.com

1. Percutaneous occlusion of the left atrial appendage in non-valvular atrial fibrillation for the prevention of thromboembolism. National Institute for Health and Clinical Excellence. http://www.nice.org.uk/nicemedia/live/11216/49407/49407.pdf. Published June 2010. Accessed April 2011.

Product referenced is approved for CE Mark. AMPLATZER, ST. JUDE MEDICAL, the nine-squares symbol and MORE CONTROL. LESS RISK. are trademarks and service marks of St. Jude Medical, Inc. and its related companies. ©2011 St. Jude Medical. All Rights Reserved.MM00680 (03) Intl 07/11

An Alternative Therapy for Reducing the Risk of Stroke in Patients with Atrial Fibrillation1

AMPLATZER™ Cardiac PlugStructural Heart Therapy

Current evidence suggests that percutaneous occlusion of the left atrial appendage (LAA) is efficacious in reducing the risk of thromboembolic complications associated with non-valvular atrial fibrillation.1 The AMPLATZER Cardiac Plug offers secure placement in a shallow landing zone and positional forgiveness with a self-orienting disc. It is designed for a complete seal of the LAA.

Amplatzer Cardiac Plug Ad A4.indd 1 21/11/11 15:44

SJMprofessional.com

1. Percutaneous occlusion of the left atrial appendage in non-valvular atrial fibrillation for the prevention of thromboembolism. National Institute for Health and Clinical Excellence. http://www.nice.org.uk/nicemedia/live/11216/49407/49407.pdf. Published June 2010. Accessed April 2011.

Product referenced is approved for CE Mark. AMPLATZER, ST. JUDE MEDICAL, the nine-squares symbol and MORE CONTROL. LESS RISK. are trademarks and service marks of St. Jude Medical, Inc. and its related companies. ©2011 St. Jude Medical. All Rights Reserved.MM00680 (03) Intl 07/11

An Alternative Therapy for Reducing the Risk of Stroke in Patients with Atrial Fibrillation1

AMPLATZER™ Cardiac PlugStructural Heart Therapy

Current evidence suggests that percutaneous occlusion of the left atrial appendage (LAA) is efficacious in reducing the risk of thromboembolic complications associated with non-valvular atrial fibrillation.1 The AMPLATZER Cardiac Plug offers secure placement in a shallow landing zone and positional forgiveness with a self-orienting disc. It is designed for a complete seal of the LAA.

Amplatzer Cardiac Plug Ad A4.indd 1 21/11/11 15:44

Du kæmper med canceren – bliv ikke fældet af lungeemboli

Omkring 1/3 af alle cancerpatienter har nedsat nyrefunktion1

innohep® tinzaparin må anvendes i fuld behandlingsdosis 175 IE/kg helt ned til en kreatininclearance på 20 ml/min

Tilskuds- berettiget

LE

O® 1

0115

6 ©

LE

O P

ha

rm

a a

/S J

UL

2011

. DIX

CV

r. N

O. 5

6759

514.

aL

LE

LE

O V

ar

Em

ær

kE

r S

Om

Er

Næ

VN

t, E

r E

JEt

af

LE

O G

rO

UP.

101156.indd 1 27/06/11 16.28



Tema

Portræt af kardiologisk afdeling Herning el-ler som afdelingen administrativt kaldes: Hospitalsenheden Vest, medicinsk afdeling, kardiologisk sektion, med den tilføjelse at Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest er fordelt på 3 matrikler – Herning, Hol-stebro og Ringkøbing og yderligere skal det tilføjes det, at alle kardiologiske patienter fra Hospitalsenheden Vest indlægges på matriklen i Herning. Således efter mange administrative knæbøjninger »Kardiologisk afdeling Herning«.

Indledning

Cardiologisk forum har fået mange positive tilkendegivelser efter portrættet af kardiolo-gisk afd. Roskilde, så derfor fortsætter serien med yderligere et portræt, denne gang af kardiologisk afdeling Herning.

Det skal igen for klarhedens skyld slås fast, at det er redaktøren der er pennefører, men venligt støttet af Troels Niemann, der som specialeansvarlig overlæge på afdelin-gen, der på afgørende vis har hjulpet med oplysninger om faktuelle forhold.

Vi mødtes en kold og blæsende decem-bermorgen kl. 7.45 i den gamle hospitals-

indgang, der ligger få hundrede meter fra byens kirke midt på torvet i Herning. På vej til mødet troede redaktøren et kort øjeblik at nu havde aftenen før alligevel været for vild, nord og syd lå ifølge kirken helt forkert, spatiel disorientation? eller blot tømmer-mænd? Men nej, det er kirken der er spatielt disorienteret – har man hørt magen, tårnet vender ikke mod vest, men mod syd og det endda knap og nap.

Den nære geografiske relation mellem kirke og hospital, der er bygget i 1910, fik redaktøren til at tænke på de forhold vore kolleger i 1910’erne havde at arbejde under. Bakterier var kendt, men ingen kur mod dem eksisterede, ætherbedøvelse til større ope-rationer var kendt, men de postoperative komplikationer kunne man ikke gøre meget ved. Så den tunge vej fra hospitalet til kirken var hyppig, men fysisk gjort kort.

Det var nu i 2011 varme, venlighed og effektivitet, der modtog redaktøren i mod-sætning til tidligere tiders alvor. Vi startede dagen ved den fælles medicinske mor-genkonference. Turen dertil var præget af megen op og ned ad trapper og gange. Ho-spitalet er bygget ud fra knopskydningsprin-cippet, med et utal af nye tilbygninger, stort set én fra hvert årti. Alle har de tiårets frem-

herskende arkitektur – så en brun 1970’byg-ning, en »midlertidig« bygning i 1980’ernes ånd, og et nyt hus i glas og stål fra omkring årtusindskiftet. Nu talte alle om, at hele ho-spitalet er midlertidigt, idet modellen af det nye hospital i Gødstrup var udstillet.

Morgenkonference

Morgenkonferencen i den medicinske blok var fælles for infektionsmedicin, lungemedi-cin, gastroenterologi, geriatri samt kardiolo-gi. Det forløbne døgns problemer blev gen-nemgået, det var tre kardiologiske patienter ud af de 4 der var problempatienter, den ene med gentagne VT episoder. Med et hørligt suk, måtte forsamlingen konstatere, at der var ventetid på en ICD implantation an-det sted i regionen. Det var ofte, som også denne dag, de kardiologiske problemer der dominerede denne fælles konference, men der blev også denne morgen knyttet en hur-tig kontakt mellem to specialer vedrørende en patient, der havde lidt af det hele. Denne nære kontakt til andre medicinske specialer gav et godt eksempel på, hvordan det umu-lige begreb »intern medicin« alligevel kan fungere i praksis.

Portræt af kardiologisk afdeling Herning


Tema

Kardiologisk afdeling Herning

Afdelingen er, som det er beskrevet ovenfor, en del af den medicinske blok, som man også deler vagthold med. Dog er der egen kardiologisk beredskabsvagt.

Alle akutte hjertepatienter i hele Region Midtjylland – Vest indlægges på afdelin-gen. Der er i 2011 etableret helikoptertje-neste til patienter længst borte, ofte med en kombination af ambulance og helikopter, så flyet møder ambulancen på en relevant plads med muligheder for landing. Der er en meget veludviklet tjeneste der håndterer præhospitale problemer. Enheden styrer alle de kardiologiske indlæggelser gennem bla. telemedicinsk visitation med præhospitale ekg’er, samt oplysninger om symptomer og almentilstand fra ambulanceredere, præho-spitale narkosesygeplejersker/speciallæger.

FAM eller hjerteafdeling

Hjertepatienterne indlægges ikke på nogen FAM, men modtages direkte i det akutte afsnit af kardiologisk sengeafdeling. Dette gælder også de patienter, der bor i selve Herning. Selve visitationen, styret af kardio-logiske sygeplejersker med læge backup, har kontor midt i det akutte kardiologiske afsnit. Troels Niemann fremhævede at systemet er meget velfungerende, med meget få fejl-visiteringer, og samtidigt en meget kort vej direkte til behandling for alle de akutte hjer-tepatienter.

Som et dagsaktuelt eksempel en 73 årig patient i Thyborøn, der pludselig får ondt i brystet og problemer med vejrtræknin-gen, kalder 112 og efter 15 min ankommer Falck og narkosesygeplejerske til bopælen. Efter 25 min afgår ambulancen fra hjemmet mod Herning. Patienten får i ambulancen ilt,

IV-adgang, medicin efter gældende regler, konstant hjerterytme-overvågning og tele-medicinsk EKG til Kardiologisk afdeling Her-ning. EKG ses af kardiologisk læge Herning, der ringer tilbage: »her er der ikke behov for akut PCI på Skejby, kør til hjertemedicinsk sengeafsnit Herning«.

Havde der været behov for pPCI var der arrangeret et rendez-vous med en helikop-ter, der havde bragt patienten til Skejby. Ved andre problemer som eks. vis BT fald, kan der arrangeres rendez-vous med lægebiler fra Holstebro eller Herning. Det er ved ca. halvdelen af alle transporter, hvor der konfe-reres om patienttilstand og behandling. Der kan ligeledes konfereres med kardiologisk afd. Skejby om deres vurdering af patientens rette behandling. Ved ca. 5 -7 % af de 2.500 årlige telemedicinske opkald, går transpor-ten direkte til KAG/PCI på Skejby.

Ovennævnte patient fra Thyborøn kom

Mediciner morgenkonference


Tema

efter godt 1 times transport til det kardio-logiske modtageafsnit, der har 6 senge der fysisk er placeret midt i afdeling. På den ene side har modtageafsnittet 16 koronare senge, på den anden side 20 senge til øvrige hjertepatienter som arytmi-, hjertesvigt- og klappatienter.

Afdelingen modtager 4.600 patienter årligt, svarende til ca. 13 patienter pr døgn, med en variation på 5 – 30 patienter. Op-tageområdet har en befolkning på omkring 300.000 personer. Der er nok i hele områ-det en vis »gammeldags« opfattelse af, at det først er ved svær sygdom at man kalder læge og kommer på hospital, så meget få af de daglige indlæggelser kan betegnes som »lette« tilfælde.

Troels Niemann er som specialeansvarlig overlæge ansvarlig for det faglige og for den daglige drift. Økonomi og personale ansvar påhviler den ledende overlæge for den fæl-les medicinske afdeling, Steen Elkjær Husted. I afdelingen er der 13 kardiologiske special-læger fastansat, heraf 10 overlæger. Der er 5 kardiologiske HU-læger, hvoraf 3 dog aktuelt er på barsel, hertil kommer 7 HU-læger fra andre specialer. Herudover er der 5 introlæger i intern medicin og 3 bloklæger. I hospitalets FAM arbejder alene basislæger (der kommer ingen kardiologiske patienter

i FAM). Mellemvagten har tilstedeværel-sevagt, ligesom bagvagten, der består af HU- og afdelingslæger. Der er kardiolog i tilstedeværelsesvagt på hverdage til kl. 18, og i weekenden til kl. 15.30. Der er kardiolo-gisk overlæge i tilkaldevagt, der ganske ofte bliver benyttet, således med opkald en til to gange per vagt, og med fremmøde en til to gange per uge.

Udetjeneste

Der er på hverdage en kardiolog fra Herning på dagtjeneste i Holstebro, for at varetage kardiologisk tilsyn og tilse patienter som er indlagt på Regionshospitalet Holstebro. I Holstebro er der kirurgiske afdelinger og en stor nefrologiske afdeling samt neurologisk afdeling. Nogle hjertepatienter fra området bliver efterbehandlet der tillige. Tilsvarende var der dagligt speciallæger fra Holstebro i Herning, med opgaver indenfor deres spe-cialer hos alle patienter på Herning sygehus.

Non-invasive procedurer

Det er overlæge Jens Uffe Brorholt-Petersen som har ansvaret for de ambulante funk-

tioner i afdelingen. I ambulatoriet var der i 2011 i alt 16.200 kontakter, til sammenlig-ning var der i 2010 i alt 14.600 eller en godt 10 % stigning. I afdelingen blev der i 2011 foretaget 5.926 ekkokardiografier, hvoraf 338 var TEE og 52 stress-ekkokardiografier.

Der er nu i efteråret 2011 en ventetid på en ambulant førstekonsultation med ekko på op til 21 måneder for en prioritet 2 pa-tient udenfor pakkeforløb. I pakkeforløbene er ventetiden ca 4 uger. Afdelingen har fem ekkoapparater, tre i ambulatoriet, et i hjer-temedicinsk daghospital og et på koronaraf-snittet. Ekko ansvarlig overlæge er Ole May.

Der blev i 2010 udført 247 Hjerte-CT, et lille fald i forhold til 2010. Ventetiden på en HjerteCT er 2 uger.

Der var ca. 500 kontroller af BIV/ICD pacemakere i 2011, et stort set uændret an-tal i forhold til 2010.

Invasive undersøgelser/ behandlinger

Afdelingen påbegyndte implantation af brady-pacemakere i 1988, og startede med KAG som satellit funktion i 2001. Der er 8 kardiologer (Dorthe Dalsgaard, Willemijn Comuth, Jerzy Malczynski, Jens Uffe Bror-holt-Petersen, Lars Lyhne Knudsen, Willem Gielen, Hans Vejby og Troels Niemann) der på skift arbejder i laboratoriet.

KAG

I 2011 gennemførte afdelingen 1.230 KAG’er, det var et lille fald i forhold til 2010. Der anvendes både femoral og radial (bra-chial) adgang, med hovedvægt på femoral adgang. Der har over årene været komplika-tioner til KAG, således 3 dødsfald pr. 10.000 procedurer. Det største problem i dagligda-gen er hæmatomer. Med ny teknik er dette dog aftagende, men ikke helt forsvundet som komplikation. Der gennemføres i øje-blikket en undersøgelse af kontrastens nyre-påvirkning ved KAG.

Der er i afdelingen en efterhånden vel-udviklet rutine med »straks« overflytning af en patient til kardiologisk afdeling i Skej-by, hvis der per-KAG findes behov for akut PCI. KAG-videoen overføres elektronisk til Skejby, hvor PCI-kollegerne med det samme

Troels Niemann


Tema

kan se med på filmen og aftale evt. overflyt-ning. Sheaten i lysken hepariniseres og lades in-situ. Afdelingen overflytter op til 50 pt. årligt på denne måde, og har aldrig oplevet komplikationer til denne procedure. Alle for-løb med overflytning med sheat registreres detaljeret mhp. kvalitetskontrol.

Pacemaker

Der blev i 2011 implanteret 212 pacema-kere (164 nyimplantationer og 48 skift) og 23 reveal-enheder. Der er 4 overlæger ( Jerzy Malczynski, Dorthe Dalsgaard, Jens Uffe Brorholt-Petersen og Willem Gielen) der på skift foretager dette, hvoraf 2 har den ame-rikanske HRS eksamen. Der lægges ganske mange temporære pacesystemer. Afdelin-gen finder det ikke anstændigt at bruge Zoll pacing til syge patienter, så 24/7 kommer overlægerne ind for at lægge en akut elek-trode/permanent pacemaker. Pace ansvarlig overlæge er Jerzy Malczynski.

Kvalitetskontrol i afdelingen

Afdelingen havde foråret 2011 auditbesøg af repræsentanter fra »Den Danske Kvalitets Model«. Afdelingen fandt at det havde væ-ret et stort arbejde at få alle ting på plads i forbindelse med audit, men glæden var stor da resultatet forelå, at afdelingen var god-kendt uden bemærkninger.

Det havde som anført været ressource-krævende for afdelingen, at indarbejde »Den Danske Kvalitets Model« med henblik på ak-kreditering. Processen havde medført at der blev indarbejdet en kvalitetstænkning i form

af mere detaljeret beskrivelse af arbejdspro-cesser som patientforløb mv. i instrukser, fokus på efterlevelse af instrukserne, evalu-ering af arbejdet i form af diverse kvalitets-målinger og planer for forbedring af kvalite-ten når målingerne foreligger.

Det afgørende var at få lægerne dedike-ret til at deltage i dette arbejde, for at akkre-diteringen kan få en høj grad af lægefagligt kvalitetsmæssigt indhold. Troels Niemann anførte at vi må, som faggruppe, erkende at mange organisatoriske forhold har ind-flydelse på den samlede kvalitet, herunder det som patienterne opfatter som kvali-tet. Samtidigt har vi som faggruppe andre parametre at måle kvalitet på, som ikke er med i »Den Danske Kvalitets Model« Men den organisatoriske del er vigtig og skal ikke overlades til andre faggrupper at styre.

Uddannelse

Med 5 (2) HU-læger i kardiologi og 5 in-troduktionslæger i medicinsk afdeling, er undervisningsforpligtigelsen betydelig. Det påhviler alle speciallæger i afdelingen at undervise, men selve organisationen af undervisning og kontrolfunktionerne der er indbygget hviler på de to uddannelses-ansvarlige overlæger i afdelingen, Jens Juel Christiansen og Jens Herman Jensen. En af de tidskrævende hurdler er oplæring i EKKO specielt af de yngste af lægerne. Der er 3 ekko teknikere i afdelingen, men der skal også være plads til at introduktionslægerne får en bred erfaring i ekko, under supervi-sion.

Der er i den medicinske blok skemalagt en undervisnings session på 1 time hver fre-dag. Denne forpligtigelse deles mellem alle

medicinske specialer. Herudover er der kar-diologisk staff meeting og intern hjerteklap-konference hver uge, og som et nyt tiltag 4 gange årligt en lidt større aftenundervisning i kardiologiske emner, ofte med en blanding af egne og udenbys/udenlandske foredrags-holdere.

Videnskabeligt arbejde

Afdelingen har et Kardiologisk Forsknings-afsnit, som ledes af Ole May, der har fået bevilget 50% af sin arbejdstid til forskning. I forskningsafsnittet er der tre Ph. D skriven-de læger. Det er Lars Jakobsen der snart er færdig med: »Behandling og prognose ved ST-elevations myokardieinfarkt efter ind-førelsen af DANAMI-2 kriterierne« Den an-den er June A. Ejlersen der skriver om: »The diagnostic value of 2D-strain stress echo-cardiography in chest pain patients with suspected coronary artery disease« samt Karl Erik Tilly der skriver om: »Diagnostic value of Adenosine contrast stress echo-cardiography in patients with chest pain of unknown cause«

Kardiologisk Forskningsafsnit har ud-mærkede faciliteter til de Ph.D. skrivende læger, samt et større kontor, hvor tre pro-jektsygeplejersker arbejder med kontrakt-forskning og de projekter afsnittet selv har initieret.

Afdelingen har derudover en hovedinte-resse i EECP der står for »Enhanced Exter-nal Counterpulsation«. Det er en forbedret udgave af princippet om eksternt rytmisk tryk på store kar-gebeter – her UE og nedre abdomen. EECP har samme hæmodynami-ske virkningsprincip, som aorta-ballonpum-pen og har i mange studier vist sig at have

Dorthe Dalsgaard aftaler en patientoverflytning. Det var Jerzy Malczynski og Lars Lyhne Knudsen der var i laboratoriet denne dag.


Tema

en god smertestillende effekt ved refraktær angina pectoris. Behandlingen gives en time af gangen 5 dage om ugen i syv uger. Der arbejdes på at validere metoden, der ifølge den patient Cardiologisk Forum så blive behandlet havde en rimelig smertestillende effekt på en ellers intraktabel angina pecto-ris. Projektet kaldes »Projekt EECP-Herning« med start juni 2006, og planlagt med 45 ptt. Den sidste pt. er netop inkluderet og ak-tuelle projekt forventes afsluttet i 2012. In-dikation for behandlingen er: angina pectoris (CCS-klasse 2-4), abnorm KAG uden mulig-hed for PCI/CABG, stressudløst iltmangel på myocardiescintigrafi, sinusrytme og stabil fase i 3 mdr. Patienter med refraktær angina modtages gerne til vurdering mhp EECP.

NONCAD (NONinvasive examination of Coronary Artery Disease) er også et projekt der er startet i afdelingen. Hovedtanken er en bedømmelse af ikke invasive diagnosti-ske tests og procedurer, hvor gode er positiv og negativ prædiktive værdier? Delprojekt NITRO: Vurdere den diagnostiske værdi af Nitroglycerins effekt. Delprojekt SCORE: Tester en række algoritmer til beregning af sandsynligheden for kransåresygdom. Del-projekt KONTRAST: Undersøge den diagno-stiske værdi af den myokardielle blood flow reserve under adenosin stress vurderet ved hjælp af ekko-kontrast.

Afdelingen er endvidere centralt placeret i en RCT om læring-mestrings metodens ef-fekt ved hjerterehabilitering, der gennemfø-res i Hospitalsenheden Vest.

Samarbejdsrelationer

At være en del af en meget stor medicinsk afdeling giver for det kardiologiske område

både fordele og udfordringer. Det er en for-del at arbejde tæt sammen med de øvrige specialer. Konferencerne er så mere tvær-faglige og dermed er der kortere vej til løs-ning af komplicerede tværfaglige problem-stillinger. Man kender også hinanden, både på tværs af specialer og matrikler, og det er en fordel både i relation til overflytning af patienter, tilsyn hos hinanden og i forhold til at stimulere til tværfaglighed i udviklings-arbejde og forskningsprojekter. Men det giver også udfordringer at være så mange, at deles om et stort budget, yngre læger og lo-kaler, og at få sammenhængskraften og ud-viklingen til at pege i samme fælles retning. Troels Niemann pointerer at her er det klart nemmest, hvis man »besøger« hinanden på matriklerne, f.eks. i forbindelse med ude-tjeneste. Afdelingen benytter sig i udstrakt grad af videobaserede møder mellem ma-triklerne, så der ikke bruges for meget tid på transport og så transporttiden ikke er nogen hindring for at »mødes«.

Karl Erik Tilly arbejder på sin PhD.

Lokale og regionale administrationer

Afdelingens relation til den lokale admini-stration virker direkte og god. Man lægger i Hospitalsenheden Vest generelt vægt på en flad organisationsstruktur med kort vej fra ledelse til medarbejdere. Hospitalsledelsen afholder minumum 2 gange årligt ledelses-konferencer hvor alle overlæger er inviteret. Og nu hvor der skal bygges nyt sygehus i Gødstrup er mødeaktiviteten yderligere in-tensiveret.

Regionens øvrige kardiologiske afdelinger

Der er et ganske tæt samarbejde med de øvrige kardiologiske afdelinger i regionen. Afdelingen er repræsenteret i div. regionale kardiologiske fora, både på det faglige og det administrative niveau. Den væsentligste samarbejdspartner er dog hjertecenteret i Skejby. Der er dagligt transport af patienter til behandling, og retur efter endt behand-ling, samt daglig tæt kontakt omkring reva-skularisering af patienter som har fået lavet KAG. Der er ugentlig videobaseret klapkon-ference hvor patienter som er færdigudredt mhp. operation diskuteres.

Udfordringer og ønsker for fremtiden

Med de seneste års omlægninger af kapaci-tet og lukning af senge, er det samlede antal senge til kardiologiske patienter i Hospitals-enheden Vest reduceret fra over 50 fordelt på 5 sygehuse, nu 36 i Herning. Antallet af

Ole May instruerer redaktøren i EECP

Else Alfelt


Tema

akutte patienter er uændret, så den gen-nemsnitlige indlæggelsestid er bragt ned fra over 5 til omkring 2.9 dage. Så afdelingen har haft og har stadig som en af hovedud-fordringerne at omlægge fra stationære senge til ambulante konsultationer. Det er bla. gjort ved at forkorte en række forløb, oprette dagafsnit, arbejde tværfagligt med udskrivelser og intensivere kardiolog-til-stedeværelsen i weekenderne. Men med så relativt få senge mærkes udsving i de akutte indlæggelser tydeligere, og afdelingen ople-ver indimellem det de kalder en »Tsunami« af patienter på enkelte dage, der kan vælte mange dages planlægning og målsætning.

Afdelingen nævner den lange ventetid i ambulatoriet som en kæmpe udfordring, som man på ingen måde er tilfredse med. Troels Niemann anfører at omlægning fra stationær til ambulant aktivitet kræver flere kardiologer, og i samme periode er hjerte-pakkerne kommet. Endvidere er der ikke mere økonomisk mulighed for at foretage mer-aktivitet til afvikling af ventelister. Så selvom afdelingens ambulante aktivitet er steget er det slet ikke nok til at imødekom-me de nye udfordringer og nedbringe de lange ventelister.

En anden opgave er at få de hyppigt op-dukkende administrative ændringer imple-menteret, uden at det går ud over kvalitet og ønsket om effektiv drift. Regionale for-løbsprogrammer er et eksempel på sådan-ne ændringer. Afdelingen kan se frem til at den i de kommende 10 år skal arbejde med overflytning til det nye hospital i Gødstrup, samtidigt med at alle funktioner i nuværen-de lokaler skal bibeholdes på højeste niveau. Afdelingen må også i planlægning tænke på geografiske afstande og dermed knyttet patienttransport. Dette vil for nogle patien-ters vedkommende tale for korte intensive indlæggelsesforløb frem for ambulante funktioner. Et endnu mere udviklet samar-bejde med primær sektor er en vigtig del af ønskerne for fremtiden.

Herning Sygehus og omegn

Som omtalt ovenfor er sygehuset fra 1910, men med talrige til- og ombygninger i åre-nes løb. En af de ting der slog redaktøren ved besøget var den næsten ekstravagante kunstneriske udsmykning i alle bygninger

og områder. Der var en klar relation til det meget blomstrende kunstneriske liv der er og har været i Herning siden 1950’erne og frem. Det er i særlig grad fabrikant Aage Damgaard (1917-1991), der med sin store interesse for dansk nutidskunst har været med til at skabe det fantastiske miljø i Her-ning. Med opførelsen af den runde fabrik i Birk udenfor Herning, med Carl-Henning Pedersens monumentale udsmykning bestå-ende mere end 1000 stentøjs kakler, skabtes et fantastisk værk. Den tidligere tekstilfabrik er nu museum for Carl Henning Pedersen og hustru Else Alfelt værker. Nabobygningen er det nye kunstmuseum i Herning med det angliserede navn »Heart«, som i det kom-mende år vil hjælpe CF med kunstneriske forsider. Kontakten til Heart blev etableret under redaktørens besøg i byen, med stor

hjælp fra Troels Niemann, der tog sig tid til at vise redaktøren museer og kæmpestore udendørs skulpturer som Ingvar Cronham-mars »Elia« syd for byen, der viser »Elias himmelfart« som en ildsøjle der udløses med uregelmæssige mellemrum. Endvidere den »liggende Stalin« der hviler sig udenfor Aage Damgaards hjem.

I selve hospitalet er der en række ud-smykninger, bl.a. en ca. 3 x 9 m væg med 6 Carl-Henning Pedersen oliemalerier. En anden indgang er prydet af det lige så store basrelief af Sven Wiig Hansen kaldet »Pieta«. Rundt omkring på gange hænger »cobra« kunst, som originalværker. Redaktøren lærte at finde rundt på hospitalet, idet et meget flot Else Alfelt billede hang lige der hvor gan-gen førte ned til kardiologisk afdeling.

Sven Wiig Hansen

MULTAQ® (DRONEDARON)Reducerer signifikant risikoen for kardio-

vaskulær indlæggelse eller død3.

MULTAQ® er indiceret til opretholdelse af sinusrytme hos voksne, klinisk stabile patienter med paroksystisk eller persisterende atrieflimren (AF) efter vellykket kardiovertering1.

MULTAQ® regulerer hjerterytmen1,2.

MULTAQ® er kontraindiceret og må ikke bruges hos patienter med tidligere eller nuværende hjerteinsufficiens eller systolisk dysfunktion af venstre ventrikel, samt patienter i permanent AF med en varighed af AF på > 6 måneder eller ukendt varighed og hvor forsøg på at genetablere sinusrytmen ikke længere overvejes af lægen1.

Referencer:1. Multaq® SmPC2. Singh BN et al. NEJM 2007;357:987-993. Hohnloser SH et al. NEJM 2009;360:668-78

DK.

DRO

.11.

11.1

0


THiNKDXUNIQUE PROTECTION. REALIZED.

Lumax 540 VR-T DX – the world’s only single-chamber ICD system with advanced AF diagnostics.

At BIOTRONIK we think different.

BIOTRONIK ApSLyngsø Alle 3DK-2970 HørsholmTlf.: +45 45 86 08 86Fax: +45 45 86 08 85www.biotronik.dk


Fra videnskabens verden

Dansk Cardiologisk Selskab vil gerne med-virke til, at kendskabet dansk kardiovaskulær forskning øges. Derfor har vi et nyt og godt medlemstilbud til dig, som skal til at trykke en videnskabelig afhandling:

DCS vil tilbyde at trykke din afhand-ling for dig, og distribuere den til alle vores mange medlemmer

Du får leveret 150 eksemplarer af selve af-handlingen inklusiv alle særtryk af artik-lerne. Disse eksemplarer kan du på tradi-tionel vis selv udlevere til dem, du ønsker. Derudover trykkes ca. 1500 særtryk af selve afhandlingen (sammenskrivningen), samt abstrakts af de inkluderede artikler/manu-

Som de første to, der har fået trykt vore PhD-afhandlinger gennem DCS’ nye tilbud, vil vi gerne fortælle lidt om vore erfaringer med forløbet.

Først og fremmest er vi meget taknem-melige over, at DCS støtter udbredelsen af den kardiovaskulære forskning på PhD ni-veau. Formidlingen af forskningsresultater er som bekendt en hjørnesten i denne lange proces, og DCS’ medlemmer er den helt ret-te målgruppe for vores forskning. Derfor er tilbuddet om at sende afhandlinger ud sam-men med en udgave af Cardiologisk Forum intet mindre end fantastisk.

Der bliver trykt 150 eksemplarer til fri disposition samt 1500 særtryk, som følger med CF. Egenbetalingen på Kr. 10.000,- plus moms må derfor betragtes som yderst rimelig. Processen fra at have en færdig PhD-afhandling i word-format til at den foreligger som trykbar PDF-version er også meget lige til. Den PhD-studerende skal selv overføre word-versionen til en to-kolonners skabelon udarbejdet af DCS. Denne skabe-lon fungerer godt, og konverterer automa-tisk skriften om til rette størrelse og typo-grafi. Det som kan koste lidt arbejde, er at få lavet sine måske meget store tabeller om til skabelonen. DCS anbefaler, at der bruges en meget ensartet tabelform, hvilket gør hel-hedsindtrykket simpelt og overskueligt. Har man nogle meget udførlige tabeller, anbefa-

les det at redigere i dem, så de kan passe ind i to-kolonners formatet. Lader det sig ikke gøre, kan man midlertidigt ophæve skabe-lonen, så også store tabeller kan sættes ind. Der følger en meget letforståelig og udførlig vejledning med opsætningen til masterska-belonen.

Processen med korrekturlæsning af det endelige produkt, afhænger naturligvis af PhD-afhandlingens oprindelige opbyg-ning og udseende, men det kan gøres på tre arbejdsdage. Slutproduktet er en meget professionelt udseende og ensartet PhD-afhandling med et pænt og nøgternt layout. Samabejdet med CF’s redaktør, Jørgen Vi-debæk, har fungeret upåklageligt, som har været effektiv til at få løst de små proble-mer der opstod undervejs. Derudover har formand, Christian Hassager, og webmaster, Dan Høfsten, været dygtige til at få finpud-set opslaget om tilbuddet på DCS’ hjemme-side med tilhørende links.

Vi kan på det varmeste anbefale at tage imod dette tilbud fra DCS og glæder os til, at I modtager vore afhandlinger. Forhåbent-ligt giver de anledning til frugtbare diskus-sioner om fremtidige og spændende forsk-ningsprojekter.

Med venlig hilsen

Mette Lykke Norgaard og Morten Petersen

DCS og videnskabelige afhandlinger

skripter. Disse særtryk distribueres til alle DCS medlemmer med det nummer af Car-diologisk Forum som udkommer umiddel-bart efter forsvaret af afhandlingen, typisk inden for maksimalt 3 måneder. Herudover vil din afhandling indgå i et nyoprettet kar-totek over danske kardiologiske afhandlinger her på hjemmesiden (kun tilgængeligt for medlemmer). Du kan finde yderligere oplys-ning og materiale på www.cardio.dk under fanebladet Forskning. Her er der dels et af-talepapir, hvor du indtaster de nødvendige oplysninger om afhandling og dig selv, dels en relativ bred vejledning, der er knyttet til de skabeloner der også står på siden.

Prisen er i hele 2012 kun 10.000 kr. + moms, hvis du selv sætter afhandlingen op

i en simpel skabelon. De reelle trykke- og forsendelsesudgifter er på ca. det dobbelte – DCS finansierer den anden halvdel.

Vores medlemsblad Cardiologisk Forum skal ikke være et klassisk videnskabeligt tidsskrift, men med denne ordning vil DCS alligevel sikre, at masser af original dansk kardiologisk forskning bliver bragt ud til alle vore medlemmer. Her er virkelig tale om en win-win situation: Du opnår fordelen af, at alle med kardiologisk interesse i Danmark får kendskab til din ph.d. eller disputats, og DCS styrkes som videnskabeligt selskab. Jeg håber meget, at du vil gøre brug af dette enestående tilbud.

Christian Hassager

Indlæg til Cardiologisk Forum om trykning af PhD-afhandling

Udgivet i samarbejde med

Dansk Cardiologisk Selskab

www.cardio.dk

Dansk Cardiologisk Selskab

Hauser Plads 10

1127 København K

[email protected]

Copyright © Mette Lykke Norgaard

Tryk: AKA-PRINT A/S

Januar 2012

ISBN: 978-87-92010-18-6

Ph.D. thesis

The Relationship between

Ischemic Heart Disease and Diabetes

- A population-based approach

Mette Lykke Norgaard

Ph.D. thesis ● Mett

e Lykke Norgaard

Faculty of Health Sciences,

University of Copenhagen

Gentofte University Hospital,

Department of Cardiology

omslag-tryk.indd 1

16-01-2012 08:55:23

Udgivet i samarbejde medDansk Cardiologisk Selskabwww.cardio.dk

Dansk Cardiologisk SelskabHauser Plads 101127 København [email protected]

Copyright © Morten PetersenTryk: AKA-PRINT A/SJanuar 2012

ISBN: 978-87-92010-20-9

Ph.D. thesisPharmacogenetics in the Treatment of Heart Failure with Beta-Blockers

Morten Petersen

Ph.D. thesis ● Morten Petersen

Faculty of Health Sciences,University of Copenhagen

Laboratory of Clinical Phamacology,Bispebjerg HospitalOmslag-TRYK.indd 1

16-01-2012 11:57:43


Fra videnskabens verden . Ny Ph.D afhandling

Mette Gitz Charlot

The widespread use of antithrombotic tre-atment makes it a cornerstone in modern cardiology and in depth knowledge about the precise effects and side effects of the antithrombotic drugs is essential.

This thesis was conceived to exa-mine specific effects and side effects of antithrombotic treatment, through three observational pharmaco-epidemiological studies using data from Danish nationwide registries containing information on hospi-talizations, prescription claims, causes of death, and socioeconomic data. Informa-tion was linked through Statistics Denmark and differences in cardiovascular risk were analyzed for patients treated with different combinations of drugs as well as for pa-tients that discontinued treatment.

1: There has been and still is an intense de-bate internationally about whether there is an increased cardiovascular risk associated with concomitant treatment with clopi-dogrel and proton pump inhibitors (PPIs). Analyzing data on 56406 patients with first-time myocardial infarction 2000-2006, demonstrated that PPI use appeared as-sociated with increased cardiovascular risk regardless of clopidogrel use. Treatment with concomitant PPI and clopidogrel was not associated with any additional increase in cardiovascular risk, adjusted hazard ratio 1.29 (1.21-1.37) than the risk observed for patients prescribed PPI alone, adjusted ha-zard ratio 1.29 (1.17-1.42). There was no in-

teraction between the two drugs (p=0.72).The increased cardiovascular risk associated with PPI use may be caused by differences in unmeasured confounders. The results ap-pear to refute the concern about increased cardiovascular risk during concomitant tre-atment with PPIs and clopidogrel.

2: The main focus has been on the possible interaction between clopidogrel and PPIs, but an interaction between aspirin and PPIs has also been proposed. Several ex vivo stu-dies have demonstrated that concomitant treatment with aspirin and PPIs is associated with significantly reduced antiplatelet ef-fect of aspirin and thus a potential incre-ase in risk of adverse cardiovascular effects. Investigating the clinical significance of the proposed interaction in a cohort of 19925

patients with first-time myocardial infarc-tion between 1997 and 2006 showed an in-creased cardiovascular risk associated with combination therapy with aspirin and PPIs, adjusted hazard ratio 1.46 (1.33 to 1.61; p<.001). It is possible, but unlikely that the observed cardiovascular risk is caused by differences in unmeasured confounders.

3: There is internationally disagreement about the optimal duration of clopidog-rel therapy following myocardial infarction as well as whether there is an increased cardiovascular risk after discontinuation of clopidogrel, even after the guideline re-commended 12 months of treatment. Our results, based on a cohort of 29268 clopi-dogrel treated patients from 2004-2009, demonstrate an increased cardiovascular risk in the first 90 day period of clopidogrel discontinuation 12 month after myocardial infarction for patients who had undergone percutaneous coronary intervention (PCI), adjusted incidence rate ratio 1.59 (1.11-2.30; p=0.013) compared to the next 90 day pe-riod of discontinuation. There was no risk associated with discontinuation for patients that had not undergone PCI, adjusted inci-dence rate ratio 1.07 (0.65-1.76; p=0.79). This adds to the evidence of a benefit bey-ond 12 months of clopidogrel treatment for patients who have undergone PCI.

Address for further information:Mette Gitz Charlot Department of Cardiology, Gentofte University Hospital.

Antithrombotic drugs and interactions in ischemic heart disease – a pharmaco-epidemiological study

Vil du dele din viden og kunnen med Cardiologisk Forums læsere?

Cardiologisk Forum inviterer til publikation af sekundær publikationer, abstracts, kasuistikker eller anden faglig kommunikation.

Cardiologisk Forum vil gerne opbygge den tradition, at vi på dansk kan publicere væsentlige danske bidrag til kardiologisk forskning.

Det er klart, at disse bidrag skal præsenteres senere end de meritgivende internationale publikationer.

Med publikation i Cardiologisk Forum får du chancen for at få din viden ud til dine nære kolleger, og det er ik’ så ringe enda’. Fat pennen og send artikler til redaktøren.


Summary

Surgical repair of aortic coarctation (CoA) was previously consid-ered curative. Howe-ver, recent studies have shown notably in-creased cardiovascular mortality and morbidity in the long term despite good surgical results. The mechanisms behind the late morbidity are still speculative. For this reason, we invited all long-term survivors after CoA repair in Aarhus between 1965 and 1985 for a systematic examination with the purposes of: I) determining the true pre-valence of cardiovascular morbidity in the whole co-hort; II) clarifying the pathophy-siologic mechanisms behind the increased late cardiovascular morbidity, in particular arterial hy-pertension; III) assessing pa-tients’ functional health status.

Study I:

Among 156 survivors, 133 (84 men) ac-cepted study participation. Median age (range) at repair was 10 (0.1—40) years and 44 (26—74) years at follow-up. We assessed prevalence of previous cardio-va-scular reinterventions, current cardiac and valvular function, exercise capacity, blood pressure levels at rest and during exer-cise, and presence of ReCoA and/or aortic aneurysms. We found a high prevalence of hypertension (44% of the cohort had ele-vated blood pressures, half of these despite medication). Reinterventions were common (26%), mostly due to aortic valve dysfunc-tion and ReCoA. Nearly half of patients had a bicuspid aortic valve, which was strongly associated with ascending aortic ectasia and valve regurgi-tation. Forty-eight percent of patients had mild-to-moderate ReCoA, which was associated with elevated blood pressures and use of antihypertensive me-dication, but not with hypertension in un-medicated patients or with echocardiogra-phic or exercise pa-rameters. We concluded that CoA is associated with heart diseas-es, aortopathy, and hypertension in the long-

term. Mild-to-moderate recoarctation was only weakly associated with parame-ters for late morbidity.

Study II:

Left ventricular and renal functions as well as vasoactive hormones were studied in 68 unmedicated patients (43 males) with no asso-ciated cardiovascular morbiditiy. Me-dian age (range) at surgery was 9 (0.1—34) years, and 40 (26—71) years at the time of the study. Echocardiography (including tissue Doppler), exercise test-ing, measu-rements of renal function and vasoactive hormones, 24-hour blood pressure monito-ring (ABPM), and magnetic resonance ima-ging of the thoracic aorta were performed. We related study findings to the presence of hypertension and ReCoA. Findings in the patients were furthermore compared with those from 20 healthy volunteers [11 ma-les, median age 38 (25—64) years]. Of 64 patients completing a 24-hour ABPM, 40 were normotensive and 24 hypertensive. Despite normal ejection fractions, patients had higher mass left ventricular mass (207 ± 68 versus 154 ± 55 g, p < 0.05), lower systolic mitral annular velocities (7.2 ± 1.4 versus 8.5 ± 1.4 cm/s, p < 0.05), as well as reduced diastolic function (E/E’ 9.8 ± 3.2 versus 7.1 ± 2.2, p < 0.05) compared with healthy subjects. The differences were more pronounced in hypertensive patients. Na-triuretic hormone levels were slightly in-creased in normotensive patients, whereas renin-angiotensin-aldosterone and renal func-tion parameters were overall similar in all subgroups at rest and during exercise. Mild ReCoA had no significant influence on the measured parameters. Patients with re-paired CoA had both systol-ic and diastolic dysfunction and increased left ventricular mass in the long-term even in the absence of hypertension and ReCoA.

Study III:

Self-reported functional health status was studied in 119 patients (74 males) using the SF-36 health survey. The association between exercise capacity / use of daily medication and functional health status was assessed. Median age (range) at repair was 11 (0.1—40) years and 44 (26-72) years at follow-up. Patients were compared with 36 healthy subjects (20 males) with a median age of 45 (25-65) years. The original yielded scores were transformed into norm-based scores, and summary scale scores were cal-culated. Exercise capacity was measured by symptom-limited bicycle ergometer testing. We found in general very small differences between scores from patients and healthy subjects. Specifically, only physical func-tioning scores were statistically significantly lower among patients compared with con-trols (51.8 ± 7.1 versus 54.3 ± 4.7, p < 0.05). In the patient subgroup, those using anti-hypertensive medication scored significan-tly lower in all physical categories (physical com-ponent summary = 48.9 ± 10.4 versus 54.9 ± 4.9, p < 0.05) as well as in vitality (46.4 ± 10.5 versus 51.4 ± 10.4, p < 0.05) compared with those not taking medication. Patients with reduced exercise capacity sco-red significantly lower in several mental and physical categories compared with patients with normal exercise capacity (physical component summary = 49.7 ± 10.7 versus 54.0 ± 6.2, p < 0.05; mental component summary = 44.9 ± 14.6 versus 50.1 ± 10.0, p < 0.05). We conclude that functional he-alth status in patients late after CoA repair is only slightly impaired compared with that of healthy subjects. However, the subgroup with associated morbidity leading to redu-ced exercise capacity and need for cardiova-scular medications had significant impair-ment in both physical and men-tal aspects of functional health.

Ph.D. thesis

Late Morbidity after Repair of Aortic Coarctation – Significance of Residual or Recurrent Aortic Arch ObstructionThais A. Pedersen

Fra videnskabens verden . Ny Ph.D afhandling


*

UC201201948EE_Discovery Advert Applications Ad_A4_vector.indd 1 06/10/11 16:57

Brilique™* har vist konsistente signifikante resultater hos patienter med AKS (STEMI, NSTEMI eller UA), uanset genotype.2 Brilique™ er hurtigtvirkende og giver en signifikant trombocythæmning over tid (12 måneder).2,3

Studiedata og mere detaljeret information findes på www.brilique.dk

AstraZeneca A/S Arne Jacobsens Allé 13 2300 København S Tlf 43 66 64 62 www.brilique.dk

Brilique, ticagrelor, tabletter. Indikationer: Brilique, der administreres sammen med acetylsalicylsyre (ASA), er indiceret til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos voksne patienter med akut koronart syndrom (ustabil angina, non-ST-elevationsmyokardieinfarkt [NSTEMI] eller ST-elevationsmyokardieinfarkt [STEMI]), herunder medicinsk behandlede patienter og patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI) eller koronar bypassoperation (CABG). Dosering ≥ 18 år: Behandlingen indledes med en enkelt 180 mg mætningsdosis og derefter fortsættes med 90 mg to gange dagligt. Patienter, der tager Brilique, skal også tage ASA 75 -150 mg ASA dagligt, medmindre det udtrykkeligt er kontraindiceret. Det anbefales at behandle i op til 12 måneder. Hos patienter med akut koronart syndrom (AKS) kan præmatur seponering af en antitrombotisk behandling resultere i øget risiko for kardiovaskulært dødsfald eller myokardieinfarkt. Afbrydelser af behandlingen skal undgås. En patient, der springer en dosis Brilique over, må kun tage én 90 mg tablet (næste dosis) på næste planlagte doseringstidspunkt. Patienter, der behandles med clopidogrel, kan om nødvendigt skifte direkte over til Brilique. Skift fra prasugrel til Brilique er ikke undersøgt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne, aktiv patologisk blødning, intrakraniel blødning i anamnesen, moderat til svært nedsat leverfunktion, stærke CYP3A4-hæmmere. Advarsler og forsigtighedsregler: Fuldstændigt produktresume bør konsulteres inden behandling, specielt i følgende tilfælde: Blødningsrisiko: Hos patienter med kendt øget risiko for blødning afvejes dette mod fordelene ved forebyggelse af aterotrombotiske hændelser. Hvis Brilique er klinisk indiceret, skal det bruges med forsigtighed hos patienter med blødningstendens og patienter med samtidig administration af lægemidler, der kan øge blødningsrisikoen. Operation: Patienterne skal rådes til at oplyse læger og tandlæger om, at de tager Brilique, før planlægning af kirurgi, og før de begynder at anvende ny medicin. Brilique skal seponeres syv dage før operation. Desuden:Patienter med risiko for bradykardi-hændelser, dyspnø, kreatininforhøjelser, forhøjet urinsyre, vedligeholdelsesdoser af ASA (>300 mg), risiko for interaktioner, nøje klinisk observation og kontrol af labroatorieværdier anbefales ved samtidig anvendelse af digoxin Interaktion: Ticagrelor er primært et CYP3A4-substrat og en mild hæmmer af CYP3A4. Ticagrelor er desuden et P-gpsubstrat og en svag P-gp-hæmmer, som kan øge eksponeringen af P-gp-substrater. Andre lægemidlers indvirkning på Brilique: stærke CYP3A4-hæmmere, moderate CYP3A4-hæmmere, CYP3A4-induktorer, lægemidler, der ændrer hæmostasen. Indvirkning af Brilique på andre lægemidler: Simvastatin og lovastatin i doser over 40mg dagligt, lægemidler der metaboliseres af CYP3A4, CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks, såsom digoxin eller cyclosporin. Anden samtidig behandling: På grund af potentiel farmakodynamiske interaktioner tilrådes dog forsigtighed under samtidig administration med lægemidler, der vides at ændre hæmostasen. SSRI’er Fertilitet, graviditet og amning: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception. Graviditet. Må ikke anvendes Amning: Bør ikke anvendes Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er dyspnø, kutane blødninger og næseblod. Øvrige almindelige bivirkninger er , gastrointestinal blødning, subkutan eller dermal .blødning, blå mærker, blødning fra indstikssted ved injektioner. Desuden ses andre typer af blødninger, omend mindre ofte. Pakninger og priser (ESP 01.01.2012) 90 mg 56 stk.: 659,45 kr.(401801); 90 mg 100 stk.: 1.149,30 kr.(056183); 90 mg 168 stk.: 1.915,65 kr (376246). Med hensyn til dagsaktuelle priser henvises til medicinpriser.dk. Udl.: B Generelt tilskud. Dansk repræsentant: AstraZeneca A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 2300 København S. Tlf. 43666462. Forkortet produktinformation. Det fuldstændige produktresumé bør konsulteres inden anvendelsen. Det kan rekvireres hos AstraZeneca eller ses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.laegemiddelstyrelsen.dk

Næste skridt i behandlingen afAkut Koronart Syndrom (AKS)1

CV

_AC

S_L

OC

AL

_67073

Brilique™ Ticagrelor har generelt tilskud til

behandling af AKS patienter i op til 12 måneder.

Indikationer: Brilique, der administreres sammen med acetyl-salicylsyre (ASA), er indiceret til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos voksne patienter med akut koronart syndrom (ustabil angina, non-ST-elevationsmyokardieinfarkt [NSTEMI] eller ST elevationsmyokardieinfarkt [STEMI]), herunder medicinsk behandlede patienter og patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI) eller koronar bypassoperation (CABG).

* i kombination med ASA1. Brilique SmPC 2. Wallentin J et al. The Lancet 2010;376:1320–1328 3. Gurbel PA et al. Circulation 2009;120:2577–2585

18012301_CardiologiskForum_AZ_Brilique_210x297_m-pligt.indd 1 19/01/12 12.27

Brilique™* har vist konsistente signifikante resultater hos patienter med AKS (STEMI, NSTEMI eller UA), uanset genotype.2 Brilique™ er hurtigtvirkende og giver en signifikant trombocythæmning over tid (12 måneder).2,3

Studiedata og mere detaljeret information findes på www.brilique.dk

AstraZeneca A/S Arne Jacobsens Allé 13 2300 København S Tlf 43 66 64 62 www.brilique.dk

Brilique, ticagrelor, tabletter. Indikationer: Brilique, der administreres sammen med acetylsalicylsyre (ASA), er indiceret til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos voksne patienter med akut koronart syndrom (ustabil angina, non-ST-elevationsmyokardieinfarkt [NSTEMI] eller ST-elevationsmyokardieinfarkt [STEMI]), herunder medicinsk behandlede patienter og patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI) eller koronar bypassoperation (CABG). Dosering ≥ 18 år: Behandlingen indledes med en enkelt 180 mg mætningsdosis og derefter fortsættes med 90 mg to gange dagligt. Patienter, der tager Brilique, skal også tage ASA 75 -150 mg ASA dagligt, medmindre det udtrykkeligt er kontraindiceret. Det anbefales at behandle i op til 12 måneder. Hos patienter med akut koronart syndrom (AKS) kan præmatur seponering af en antitrombotisk behandling resultere i øget risiko for kardiovaskulært dødsfald eller myokardieinfarkt. Afbrydelser af behandlingen skal undgås. En patient, der springer en dosis Brilique over, må kun tage én 90 mg tablet (næste dosis) på næste planlagte doseringstidspunkt. Patienter, der behandles med clopidogrel, kan om nødvendigt skifte direkte over til Brilique. Skift fra prasugrel til Brilique er ikke undersøgt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne, aktiv patologisk blødning, intrakraniel blødning i anamnesen, moderat til svært nedsat leverfunktion, stærke CYP3A4-hæmmere. Advarsler og forsigtighedsregler: Fuldstændigt produktresume bør konsulteres inden behandling, specielt i følgende tilfælde: Blødningsrisiko: Hos patienter med kendt øget risiko for blødning afvejes dette mod fordelene ved forebyggelse af aterotrombotiske hændelser. Hvis Brilique er klinisk indiceret, skal det bruges med forsigtighed hos patienter med blødningstendens og patienter med samtidig administration af lægemidler, der kan øge blødningsrisikoen. Operation: Patienterne skal rådes til at oplyse læger og tandlæger om, at de tager Brilique, før planlægning af kirurgi, og før de begynder at anvende ny medicin. Brilique skal seponeres syv dage før operation. Desuden:Patienter med risiko for bradykardi-hændelser, dyspnø, kreatininforhøjelser, forhøjet urinsyre, vedligeholdelsesdoser af ASA (>300 mg), risiko for interaktioner, nøje klinisk observation og kontrol af labroatorieværdier anbefales ved samtidig anvendelse af digoxin Interaktion: Ticagrelor er primært et CYP3A4-substrat og en mild hæmmer af CYP3A4. Ticagrelor er desuden et P-gpsubstrat og en svag P-gp-hæmmer, som kan øge eksponeringen af P-gp-substrater. Andre lægemidlers indvirkning på Brilique: stærke CYP3A4-hæmmere, moderate CYP3A4-hæmmere, CYP3A4-induktorer, lægemidler, der ændrer hæmostasen. Indvirkning af Brilique på andre lægemidler: Simvastatin og lovastatin i doser over 40mg dagligt, lægemidler der metaboliseres af CYP3A4, CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks, såsom digoxin eller cyclosporin. Anden samtidig behandling: På grund af potentiel farmakodynamiske interaktioner tilrådes dog forsigtighed under samtidig administration med lægemidler, der vides at ændre hæmostasen. SSRI’er Fertilitet, graviditet og amning: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception. Graviditet. Må ikke anvendes Amning: Bør ikke anvendes Bivirkninger: De mest almindelige bivirkninger er dyspnø, kutane blødninger og næseblod. Øvrige almindelige bivirkninger er , gastrointestinal blødning, subkutan eller dermal .blødning, blå mærker, blødning fra indstikssted ved injektioner. Desuden ses andre typer af blødninger, omend mindre ofte. Pakninger og priser (ESP 01.01.2012) 90 mg 56 stk.: 659,45 kr.(401801); 90 mg 100 stk.: 1.149,30 kr.(056183); 90 mg 168 stk.: 1.915,65 kr (376246). Med hensyn til dagsaktuelle priser henvises til medicinpriser.dk. Udl.: B Generelt tilskud. Dansk repræsentant: AstraZeneca A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 2300 København S. Tlf. 43666462. Forkortet produktinformation. Det fuldstændige produktresumé bør konsulteres inden anvendelsen. Det kan rekvireres hos AstraZeneca eller ses på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside www.laegemiddelstyrelsen.dk

Næste skridt i behandlingen afAkut Koronart Syndrom (AKS)1

CV

_AC

S_L

OC

AL

_67073

Brilique™ Ticagrelor har generelt tilskud til

behandling af AKS patienter i op til 12 måneder.

Indikationer: Brilique, der administreres sammen med acetyl-salicylsyre (ASA), er indiceret til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos voksne patienter med akut koronart syndrom (ustabil angina, non-ST-elevationsmyokardieinfarkt [NSTEMI] eller ST elevationsmyokardieinfarkt [STEMI]), herunder medicinsk behandlede patienter og patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI) eller koronar bypassoperation (CABG).

* i kombination med ASA1. Brilique SmPC 2. Wallentin J et al. The Lancet 2010;376:1320–1328 3. Gurbel PA et al. Circulation 2009;120:2577–2585

18012301_CardiologiskForum_AZ_Brilique_210x297_m-pligt.indd 1 19/01/12 12.27

CoaguChek®

XSSelvstyret AK-behandling – For øget frihed og sikkerhed

Bedre resultaterAt måle INR oftere, er den bedste vej til at holde dig i terapeutisk niveau og undgå risikoen for komplikationer

Måling uanset hvor og hvornårCoaguChek®XS sparer tid i det daglige og gør det nemmere at rejse

Indbygget kvalitetskontrolHver enkelt teststrimmel tjekkes automatisk inden måling

Så godt som smertefri målingEt lille stik i fingeren med CoaguChek® Softclix vil give digden rette bloddråbe til målingen

Siden 1994 har flere end 250.000 patienter i livslang AK-behandling verden over haft fordelene ved selvstyret AK-behandling med CoaguChek®.

Hvordan har dine patienters AK-behandling det?

Hvor mange af dine patienter får mulighed for at komme i selvstyret AK-behandling?

Hyppig INR-monitorering kan forbedre TTR (tid i terapeutisk niveau) signifi kant.1)

Patientselvstyring er en effektiv måde at forbedre TTR.2)

Selvstyret AK-behandling giver patienterne øget livskvalitet, større empowerment og længere tid i terapeutisk niveau.3)

Se www.coaguchek.dk for yderligere oplysninger om CoaguChek.

Roche Diagnostics A/SIndustriholmen 592650 HvidovreTlf. 36 39 99 52www.coaguchek.dkwww.roche.com

COAGUCHEK, SOFTCLIX and BECAUSE IT’S MY LIFE are trademarks of Roche. © 2012 Roche

1: Heneghan C et al. Self monitoring of oral anticoagulation: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2006; 367:404-411.

2: Cromheecke ME et al. Oral anticoagulation self-management by a specialist anti-coagulation clinic: a randomized cross-over comparison. Lancet 2000; 356:97-102.

3: J. Ansell et al: Guidelines for implementation of patient self-testing and patient self-management. Int.J.Card.99 (2005) 37-45.


ESC GuidelinesESC GUIDELINES

ESC Guidelines on the management ofcardiovascular diseases during pregnancyThe Task Force on the Management of Cardiovascular Diseasesduring Pregnancy of the European Society of Cardiology (ESC)

Endorsed by the European Society of Gynecology (ESG), the Association forEuropean Paediatric Cardiology (AEPC), and the German Society for GenderMedicine (DGesGM)

Authors/Task Force Members Vera Regitz-Zagrosek (Chairperson) (Germany)*,Carina Blomstrom Lundqvist (Sweden), Claudio Borghi (Italy), Renata Cifkova(Czech Republic), Rafael Ferreira (Portugal), Jean-Michel Foidart† (Belgium),J. Simon R. Gibbs (UK), Christa Gohlke-Baerwolf (Germany), Bulent Gorenek(Turkey), Bernard Iung (France), Mike Kirby (UK), Angela H. E. M. Maas (TheNetherlands), Joao Morais (Portugal), Petros Nihoyannopoulos (UK),Petronella G. Pieper (The Netherlands), Patrizia Presbitero (Italy),Jolien W. Roos-Hesselink (The Netherlands), Maria Schaufelberger (Sweden),Ute Seeland (Germany), Lucia Torracca (Italy).

ESC Committee for Practice Guidelines (CPG): Jeroen Bax (CPG Chairperson) (The Netherlands),Angelo Auricchio (Switzerland), Helmut Baumgartner (Germany), Claudio Ceconi (Italy), Veronica Dean (France),Christi Deaton (UK), Robert Fagard (Belgium), Christian Funck-Brentano (France), David Hasdai (Israel),Arno Hoes (The Netherlands), Juhani Knuuti (Finland), Philippe Kolh (Belgium), Theresa McDonagh (UK),Cyril Moulin (France), Don Poldermans (The Netherlands), Bogdan A. Popescu (Romania), Zeljko Reiner (Croatia),Udo Sechtem (Germany), Per Anton Sirnes (Norway), Adam Torbicki (Poland), Alec Vahanian (France),Stephan Windecker (Switzerland).

† Representing the European Society of Gynecology.‡ Representing the Association for European Paediatric Cardiology.

* Corresponding author. Vera Regitz-Zagrosek, Charite Universitaetsmedizin Berlin, Institute for Gender in Medicine, Hessische Str 3–4, D-10115 Berlin, Germany. Tel: +49 30 450525 288, Fax: +49 30 450 7 525 288, Email: [email protected]

Other ESC entities having participated in the development of this document:Associations: European Association of Percutaneous Cardiovascular Interventions (EAPCI), European Heart Rhythm Association (EHRA), Heart Failure Association (HFA).Working Groups: Thrombosis, Grown-up Congenital Heart Disease, Hypertension and the Heart, Pulmonary Circulation and Right Ventricular Function, Valvular Heart Disease,Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy, Acute Cardiac Care, Cardiovascular Surgery.Councils: Cardiology Practice, Cardiovascular Primary Care, Cardiovascular Imaging. The content of these European Society of Cardiology (ESC) Guidelines has been published forpersonal and educational use only. No commercial use is authorized. No part of the ESC Guidelines may be translated or reproduced in any form without written permission fromthe ESC. Permission can be obtained upon submission of a written request to Oxford University Press, the publisher of the European Heart Journal and the party authorized to handlesuch permissions on behalf of the ESC.Disclaimer. The ESC Guidelines represent the views of the ESC and were arrived at after careful consideration of the available evidence at the time they were written. Healthprofessionals are encouraged to take them fully into account when exercising their clinical judgement. The guidelines do not, however, override the individual responsibility of healthprofessionals to make appropriate decisions in the circumstances of the individual patients, in consultation with that patient, and where appropriate and necessary the patient’sguardian or carer. It is also the health professional’s responsibility to verify the rules and regulations applicable to drugs and devices at the time of prescription.

& The European Society of Cardiology 2011. All rights reserved. For permissions please email: [email protected].

European Heart Journaldoi:10.1093/eurheartj/ehr218

Document Reviewers: Helmut Baumgartner (CPG Review Coordinator) (Germany), Christi Deaton (CPG Review Co-ordinator) (UK), Carlos Aguiar (Portugal), Nawwar Al-Attar (France), Angeles Alonso Garcia (Spain), Anna Antoniou (Greece), Ioan Coman (Romania), Uri Elkayam (USA), Miguel Angel Gomez-Sanchez (Spain), Nina Gotcheva (Bulga-ria), Denise Hilfiker-Kleiner (Germany), Robert Gabor Kiss (Hungary), Anastasia Kitsiou (Greece), Karen T. S. Konings (The Netherlands), Gregory Y. H. Lip (UK), Athanasios Manolis (Greece), Alexandre Mebaaza (France), Iveta Mintale (Latvia), Marie-Claude Morice (France), Barbara J. Mulder (The Netherlands), Agne` s Pasquet (Belgium), Susanna Price (UK), Silvia G. Priori (Italy), Maria J. Salvador (Spain), Avraham Shotan (Israel), Candice K. Silversides (Canada), Sven O. Skouby† (Denmark), Jörg-Ingolf Stein‡ (Austria), Pilar Tornos (Spain), Niels Vejlstrup (Denmark), Fiona Walker (UK), Carole Warnes (USA).

Guidelines er godkendt af DCS 12.1 2012. På næste side ses DCS's kommentarer til guidelines, udarbejdet af DCS arbejdsgrupper. Hvor der er kommentarer, klinisk praksis afvi-gende fra dansk tradition samt forslag til forbedringer, er bemærkningerne knyttet til et nummer og en sidehenvisning. Dette nummer genfindes på relevant plads i den engelsksprogede udgave af guidelines på www.cardio.dk. Bemærkningerne findes ligeledes på nettet samme med guidelines.

Redaktøren


Generel kommentar På vegne af de tre tertiære centre for gravide med hjertesygdom i Danmark (Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Skejby og Odense Universitetshospital) kan vi tilslutte os ESC guidelines vedrø-rende gravide med hjertesygdom. Arbejdsgruppen anbefaler:

Alle kvinder med kendt hjertesygdom bør vurderes i et center med ekspertise i gravide med hjertesygdom, før planlagt graviditet.

Arbejdsgruppen finder overordnet at de nye guidelines reflekterer den praksis, vi allerede har, bortset fra, at ingen af de tertiære centre bruger ufraktioneret heparin til antikoagulationsbehandling.

I ESC guidelines er det løst defineret, hvornår man skal fraråde graviditet. Vi vil her anbefale, at hvis man har en arbejdskapacitet under 6 METS, uanset hjertesygdom, er det en relativ kontraindikation for graviditet (arbejdskapacitet som man ser hos en 80-årig). Betydende klapsygdom, som gør at man vil fraråde graviditet, er symptomgivende klapsygdom, og et aortaklapareal på under 1 cm² og et mitralklapareal under 1.5 m².

1

Side 8Fetal assessment, line 4.

Uge 13 er meget tidligt for foster-hjertediagnosti

2

Side 10Delivery in anticoagulat-ed women with prosthet-ic valves

Vi har i Danmark ikke rutine i at skifte kvinder til UFH, og da der er ikke videnskabelig evidens for, at det er en bedre behandling.

Vi anbefaler, at man springer sidste dosis over af LMWH 12 timer før planlagt fødsel og genoptager behandlingen med LMWH, når der er hæmostase. Ved ukontrolleret blødning hos en gravid, der er i LMWH-behandling, kan der gives protaminsulfat, som dog ikke helt vil kunne ophæve effekten af he-parin. Friskfrossen plasma vil være indiceret, hvis blødning ikke kontrolleres på protaminsulfat. Efter 4 dage uden blødning kan man genoptage warfarin.

3

Side 13 2.12 Methods of contra-ception and termination of pregnancy, and in vitro fertilization, linie 14

Vi mener ikke, at kondom er en sikker form for prævention, hvis graviditet er kontraindiceret.

4

side 13. 2.12.2, linie 13

Vi synes ikke, at man skal foreslå vasektomi hos en mand, som er gift med hjertesyg kvinde, som er konstateret for syg til at kunne tåle en graviditet. Det skal diskuteres med parret, idet kvinden måske dør før manden, og han måske skal stifte ny familie.

5

Side 14, Table 9 Hos kvinder med uforklaret dyspnø, anbefaler vi, at der foretages røntgen af thorax i 3 trimester, ef-ter der er foretaget ekkokardiografi.

6

Side 16 3.1.1 Pulmonary hyper-tension Management

Man bør bruge LMWH og ikke UFH som AK behandling i Danmark.

ESC GuidelinesDanske kommentarer til ESC Guidelines:

ESC Guidelines on the management of cardiovascular diseases during pregnancy

Guidelines er godkendt af DCS ved møde den 12. jan 2012, på baggrund af nedenstående kommentarer udarbejdet af DCS' arbejdsgruppe.

Christian Hassager Niels Vejlstrup DCS formand Formand DCS arbejdsgruppe

Arbejdsgruppen bestod af følgende:Keld Sørensen, Århus Universitetshospital, Skejby

Henrik Nissen, Odense Universitetshospital Niels Vejlstrup, Rigshospitalet.


7

Side 18 3.3.4 Coarctation of the aorta, Management: line 2.

Man skal ikke gå på kompromis med den antihypertensive behandling hos gravide kvinder med hæ-modynamisk betydende coarctatio aortae.

Selv med svær coarctatio får placenta tilstrækkelig blodtilførsel. Skulle der opstå en situation, hvor placenta kun får tilstrækkelig perfusion, når moderen er hypertensiv, skal moderen stadig behandles, så hun ikke risikerer at få et stroke.

8

Side 19 3.3.10 Congenitally cor-rected transposition of the great arteries, Mater-nal risk, linie 11.

EF målt på en systemventrikel med ekkokardiografi er ikke præcist. Skal man vurdere RV-funktion, skal det foretage med MR, og hvis dette ikke er muligt, da evt CT. Ændringer i EF kan kun påvises, hvis man bruger MR, medmindre ændringerne er meget udtalte. Hos patienter med højre ventrikel under aorta, vil vi anbefale, at man støtter sig mere til arbejdskapaciteten end til EF på højre system-ventrikel.

9

Side 193.3.11 Fontan circulation, Management, linie 8.

Vi vil anbefale, at alle gravide med fontan-kredsløb, får profylaktisk LMWH behandling, med mindre der er kontra-indikationer.

10

Side 214.2.4 Turner syndrome

Alle patienter med Turner syndrom bør forud for en graviditet have fortaget en MR-scanning af aorta thoracalis. Man kan dog undlade at foretage MR, hvis en erfaren ekkokardiografør har visualiseret hele torakale aorta med ekkokardiografi.

11

Side24 Vi kan ikke fuldt tilslutte os ESCs rekommendationer for AK-behandling af gravide med hjertesyg-dom. Vi mener godt, at man hos en betydelig del af kvinder med mekaniske hjerteklapper kan vælge LMWH som AK-behandling gennem hele graviditeten. Bruges LMWH hos patienter med mekaniske hjerteklapper, skal dosis gives to gange dagligt med 12 timers interval. Anti-Xa målt 4 timer efter sid-ste indgift skal ligge mellem 0,8-1,2 U/ml. At anti-Xa skal kontrolleres hver uge, kan måske fraviges i perioder, hvor Anti-Xa har været stabil i flere uger på uændret dosis. LMW kan anvendes til både aortaklapper og mitralklapper gennem hele graviditeten. Kontraindikationer for LMWH gennem hele graviditeten, er, at pt. tidligere har haft thromboemboliske komplikationer, således at hjerteklappen vurderes at være mere trombogen.

At vælge kun at give LMWH mellem uge 7 og 12 og dernæst warfarin til uge 36, hvor man igen skif-ter til LMWH, er en anden god behandling, men den er kompliceret og i forbindelse med behand-lingsskift, er der risiko for, at pt. enten får en blødningskomplikation eller en tromboembolisk kom-plikation. Vi mener ikke, at der på noget tidspunkt i graviditeten skal skiftes til UFH, da dette er en behandling, der sjældent anvendes af kardiologiske afdelinger. Er der en høj risiko for tromboemboli-ske komplikationer, kan man også vælge at bruge warfarin gennem hele graviditeten. Denne mulig-hed er dog mere risikabel for fosteret, specielt hvis kvindens warfarindosis er under 5 mg om dagen. Det er ofte nødvendigt at øge dosis af warfarin i løbet af graviditeten grundet øget metabolisme.

12

Side 245.3 Valvular atrial fibril-lation, linie 2.

Man skal initiere behandling med LMWH med to doser dagligt med henblik på at opnå anti-Xa på mellem 0.8-1 U/ml, og det anses ikke for nødvendigt først at give UFH.

ESC Guidelines


ESC GUIDELINES

ESC Guidelines on the diagnosis and treatment ofperipheral artery diseasesDocument covering atherosclerotic disease of extracranial carotidand vertebral, mesenteric, renal, upper and lower extremity arteries

The Task Force on the Diagnosis and Treatment of PeripheralArtery Diseases of the European Society of Cardiology (ESC)

Endorsed by: the European Stroke Organisation (ESO)

Authors/Task Force Members: Michal Tendera (Chairperson)* (Poland),Victor Aboyans (Co-Chairperson)* (France), Marie-Louise Bartelink (TheNetherlands), Iris Baumgartner (Switzerland), Denis Clement (Belgium),Jean-Philippe Collet (France), Alberto Cremonesi (Italy), Marco De Carlo (Italy),Raimund Erbel (Germany), F. Gerry R. Fowkes (UK), Magda Heras (Spain),Serge Kownator (France), Erich Minar (Austria), Jan Ostergren (Sweden),Don Poldermans (The Netherlands), Vincent Riambau (Spain), Marco Roffi(Switzerland), Joachim Rother† (Germany), Horst Sievert (Germany),Marc van Sambeek (The Netherlands), Thomas Zeller (Germany).

ESC Committee for Practice Guidelines (CPG): Jeroen Bax (CPG Chairperson) (The Netherlands),AngeloAuricchio (Switzerland), HelmutBaumgartner (Germany), ClaudioCeconi (Italy), VeronicaDean (France),Christi Deaton (UK), Robert Fagard (Belgium), Christian Funck-Brentano (France), David Hasdai (Israel),Arno Hoes (The Netherlands), Juhani Knuuti (Finland), Philippe Kolh (Belgium), Theresa McDonagh (UK),Cyril Moulin (France), Don Poldermans (The Netherlands), Bogdan Popescu (Romania), Zeljko Reiner (Croatia),Udo Sechtem (Germany), Per Anton Sirnes (Norway), Adam Torbicki (Poland), Alec Vahanian (France),StephanWindecker (Switzerland).

† Representing the European Stroke Organisation (ESO).

* Corresponding authors. Michal Tendera, 3rd Division of Cardiology, Medical University of Silesia, Ziolowa 47, 40-635 Katowice, Poland. Tel: +48 32 252 3930, Fax: +48 32 2523930, Email: [email protected]. Victor Aboyans, Department of Cardiology, Dupuytren University Hospital, 2 Martin Luther King ave., Limoges 87042, France. Tel: +33 555056 310, Fax: +33 555 056 384, Email: [email protected].

ESC entities having participated in the development of this document:Associations: European Association for Cardiovascular Prevention and Rehabilitation (EACPR), European Association of Percutaneous Cardiovascular Interventions (EAPCI), HeartFailure Association (HFA).Working Groups: Atherosclerosis and Vascular Biology, Thrombosis, Hypertension and the Heart, Peripheral Circulation, Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy, AcuteCardiac Care, Cardiovascular Surgery.Councils: Cardiology Practice, Cardiovascular Imaging, Cardiovascular Nursing and Allied Professions, Cardiovascular Primary Care.The content of these European Society of Cardiology (ESC) Guidelines has been published for personal and educational use only. No commercial use is authorized. No part of theESC Guidelines may be translated or reproduced in any form without written permission from the ESC. Permission can be obtained upon submission of a written request to OxfordUniversity Press, the publisher of the European Heart Journal and the party authorized to handle such permissions on behalf of the ESC.Disclaimer. The ESC Guidelines represent the views of the ESC and were arrived at after careful consideration of the available evidence at the time they were written. Healthprofessionals are encouraged to take them fully into account when exercising their clinical judgement. The guidelines do not, however, override the individual responsibility of healthprofessionals to make appropriate decisions in the circumstances of the individual patients, in consultation with that patient, and, where appropriate and necessary the patient’sguardian or carer. It is also the health professional’s responsibility to verify the rules and regulations applicable to drugs and devices at the time of prescription.

& The European Society of Cardiology 2011. All rights reserved. For permissions please email: [email protected]

European Heart Journaldoi:10.1093/eurheartj/ehr211

ESC Guidelines

Document Reviewers: Philippe Kolh (CPG Review Coordinator) (Belgium), Adam Torbicki (CPG Review Coordinator) (Poland), Stefan Agewall (Norway), Ales Blinc (Slovenia), Miroslav Bulvas (Czech Republic), Francesco Cosentino (Italy), Tine De Backer (Belgium), Anders Gottsa¨ter (Sweden), Dietrich Gulba (Germany), Tomasz J. Guzik (Poland), Bjo¨ rn Jo¨ nsson (Sweden), Ga´bor Ke´sma´rky (Hungary), Anastasia Kitsiou (Greece), Waclaw Kuczmik (Poland), Mogens Lyt-ken Larsen (Denmark), Juraj Madaric (Slovakia), Jean-Louis Mas†(France) John J. V.McMurray (UK), Antonio Micari (Ita-ly), MorisMosseri (Israel), ChristianMu¨ ller (Switzerland), Ross Naylor (UK), Bo Norrving (Sweden), Oztekin Oto (Tur-key), Tomasz Pasierski (Poland), Pierre-Francois Plouin (France), Flavio Ribichini (Italy), Jean-Baptiste Ricco (France), Luis Ruilope (Spain), Jean-Paul Schmid (Switzerland), Udo Schwehr (Germany), Berna G. M. Sol (The Netherlands), Mu-riel Sprynger (Belgium), Christiane Tiefenbacher (Germany), Costas Tsioufis (Greece), Hendrik Van Damme (Belgium).

Guidelines er godkendt af DCS 12.1 2012. På næste side ses DCS's kommentarer til guidelines, udarbejdet af DCS arbejdsgrupper. Hvor der er kommentarer, afvigende dansk tradition samt forslag til forbedringer, er bemærkningerne knyttet til et nummer og en sidehenvisning. Dette nummer genfindes på relevant plads i den engelsksprogede udgave af guidelines på www.cardio.dk. Bemærkningerne findes ligeledes på nettet samme med guidelines.

Redaktøren


Generelle kommentarer: Arbejdsgruppen anbefaler at guidelines godkendes med nedenstående kommentarer

Generelt er arbejdsgruppen enig med anbefalingerne, men finder det dog væsentligt, at fremhæve følgende forhold:

Asymptomatisk carotissygdom er forbundet med en lav spontan eventrate < 1,0 % pr år(1). Derfor anbefaler arbejdsgruppen ligesom de nationale retningslinjer fra Dansk Karkirurgisk Selskab at asym-tomatisk carotisstenose behandles konservativt, i modsætning til guidelines, hvor revaskularisering anbefales overvejet, ved favorabel anatomi og lang livsudsigt.

Guidelines rekommanderer generelt endovaskulær behandling af infraligamentære underekstremi-tetslæsioner i forhold til åben operation ved ikke-akut sygdom. Arbejdsgruppen finder at evidens-grundlaget, for at anbefale dette som førstevalgsbehandling, ikke er tilstrækkeligt og bør individuali-seres ud fra den enkelte patient.

Indikationerne for intervention er lavere og mindre evidensbaserede en vanligt i Danmark.

Specifikke kommentarer:

1Side 8 afsnit 3.3.2 Auskultation af arterien i abdomen og lyske findes ikke nødvendigt, som en del af den objektive un-

dersøgelse.

2Side 9-10 afsnit 3.4: &skema side 10

HbA1c niveauer ikke konsistent i tekst og tabel. Det anbefales, at anbefalingerne fra NBV følges: HbA1c under 6,5% hos nydiagnosticerede patienter med type 2 DM skal tilstræbes, og HbA1c under 7,0% tilstræbes hos patienter med mangeårig type 2 DM.

3Side 10 Afsnit 4.4.4 β-blokkere anbefales anvendt præoperativt i overensstemmelse med anbefalingerne i NBV til pa-

tienter som er i behandling hermed eller har iskæmisk hjertesygdom og kan opstarts heri under lang-som optitrering.

4Side 10skema

Livstilsændringer såsom kostvejledning og motion institueres.

5Side 13figur 1&side 16skema 1

Asymptomatisk carotissygdom er forbundet med en lav spontan eventrate < 1,0 % pr år 1. Der-for anbefaler arbejdsgruppen ligesom Landsdækkende retningslinjer for karkirurgisk behandling af patienter med carotis stenose (2009), at asymtomatisk carotisstenose behandles konservativt, i modsætning til guidelines, hvor revaskularisering anbefales overvejet, ved favorabel anatomi og lang livsudsigt.

6Side 14afsnit 4.1.1.4.2&side 16 skema 2, pkt 5

Symptomatisk carotisstenose anbefales i Danmark opereret indenfor 48 timer efter symptom de-but jvnf. Landsdækkende retningslinjer for karkirurgisk behandling af patienter med carotis stenose (2009).

Danske kommentarer til ESC Guidelines:

ESC Guidelines on the diagnosis and treatment of peripheral artery diseases

Guidelines er godkendt af DCS ved møde den 12. jan 2012.på baggrund af nedenstående kommentarer udarbejdet af DCS' arbejdsgruppe i samarbejde med Dansk Karkirurgisk Selskab.

Christian Hassager Nikolaj Eldrup Hans-Henrik Tilsted DCS formand Dansk Karkirurgisk Selskab Formand DCS arbejdsgruppe

Arbejdsgruppe:Hans-Henrik Tilsted, Aarhus Universitetshospital, Aalborg

Nikolaj Eldrup, karkirurg, Aarhus Universitetshospital, SkejbyKristian Korsgaard Thomsen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg.

ESC Guidelines


7Side 14afsnit 4.1.1.4.2&side 16 skema 2, pkt 7

Endvidere anbefales der kun CAS i særlige tilfælde (Hostile Neck) eller under protokolleret forhold i forbindelse med anden endovasculær rescue procedure cerebralt.

8Side 18afsnit 4.2.5:

Arbejdsgruppen understreger, at den i guidelines anbefalede overvejelse af revaskularisering ved bi-lateral asymptomatisk subclavia-stenose, alene med det formål at kunne foretage blodtryksmåling, skal forudgås af grundig risiko-benefit analyse, og at dette ikke er standard i Danmark.

9Side 20afsnit 4.4.3:

Den diagnostiske præcision af ultralyds verificeret nyrearterie stenose er fortsat lav. Derfor foreslås alle med mistanke om nyre arterie stenose fortsat udredt med CT/MR angiografi og Captopril reno-grafi forud for invasiv arteriografi.

10Side 21afsnit 4.4.5&side 23 tabel

Den forelagte evidens for effekt af endovaskulær behandling tolkes i Danmark mere konservativt og hver patient bør som foreskrevet vurderes individuelt.

11Side 27afsnit 2

Siden guidelines udformning er der lavet metaanalyse som viser at al form for kardiovaskulær træ-ning bedre patienternes gangdistance.2

12Side 28afsnit 4.5.3.2

Arbejdsgruppen mener, at patienter med claudicatio intermittens og aorto-ilikale læsioner bør for-søge fysisk træning/ konservativ behandling først, idet studier har vist ligeså god effekt heraf som af PTA3. Dette er i modsætning til guidelines der anbefaler primær PTA/stentning.

13Side 27afsnit 4.5.3.1.2.1&side 34 skema

Medicinsk behandling af underekstremitetsarteriosklerose, bortset fra lipid-sænkende behandling og trombocyt-hæmmende behandling, anbefales generelt ikke i Danmark, pga. den meget lille (om end statisk signifikant) effekt det er vist at have.

14Side 30skema 1

Endovaskulær behandling af femoropopliteale læsioner rekommanderes som første behandling. Ar-bejdsgruppen mener ikke der er belæg for at fremhæve denne strategi, som første valg.

15 Side 33figur 3&side 34figur 4

Arbejdsgruppen mener ikke, der er belæg for at tilråde endovaskulær behandling som primær stra-tegi, når dette er muligt. Valget må bero på patientens samlede risiko samt præference.

16Side 34afsnit 4.5.5.2

Der foreligger studier som indikerer at endovaskulær behandling frem for kirurgi kan være forbundet med øget dødelighed og øget amputations risiko hos patienter med kritisk iskæmi4, 5. Det må derfor individuelt vurderes hver gang, hvilken form for revaskularisering den enkelte patient skal tilbydes ud fra den samlede risiko.

ESC Guidelines


ESC Guidelines

ESC/EAS GUIDELINES

ESC/EAS Guidelines for the managementof dyslipidaemiasThe Task Force for the management of dyslipidaemias of theEuropean Society of Cardiology (ESC) and the EuropeanAtherosclerosis Society (EAS)

Developed with the special contribution of: European Association for CardiovascularPrevention & Rehabilitation†

Authors/Task Force Members: Zeljko Reiner* (ESC Chairperson) (Croatia)Alberico L. Catapano* (EAS Chairperson)* (Italy), Guy De Backer (Belgium),Ian Graham (Ireland), Marja-Riitta Taskinen (Finland), Olov Wiklund (Sweden),Stefan Agewall (Norway), Eduardo Alegria (Spain), M. John Chapman (France),Paul Durrington (UK), Serap Erdine (Turkey), Julian Halcox (UK), Richard Hobbs(UK), John Kjekshus (Norway), Pasquale Perrone Filardi (Italy), Gabriele Riccardi(Italy), Robert F. Storey (UK), David Wood (UK).ESC Committee for Practice Guidelines (CPG) 2008–2010 and 2010–2012 Committees: Jeroen Bax (CPG Chairperson2010–2012), (The Netherlands), Alec Vahanian (CPG Chairperson 2008–2010) (France), Angelo Auricchio (Switzerland),Helmut Baumgartner (Germany), Claudio Ceconi (Italy), Veronica Dean (France), Christi Deaton (UK), Robert Fagard(Belgium), Gerasimos Filippatos (Greece), Christian Funck-Brentano (France), David Hasdai (Israel), Richard Hobbs (UK),Arno Hoes (The Netherlands), Peter Kearney (Ireland), Juhani Knuuti (Finland), Philippe Kolh (Belgium),Theresa McDonagh (UK), Cyril Moulin (France), Don Poldermans (The Netherlands), Bogdan A. Popescu (Romania),Zeljko Reiner (Croatia), Udo Sechtem (Germany), Per Anton Sirnes (Norway), Michal Tendera (Poland), Adam Torbicki(Poland), Panos Vardas (Greece), Petr Widimsky (Czech Republic), Stephan Windecker (Switzerland)

Document Reviewers:, Christian Funck-Brentano (CPG Review Coordinator) (France), Don Poldermans (Co-ReviewCoordinator) (The Netherlands), Guy Berkenboom (Belgium), Jacqueline De Graaf (The Netherlands), Olivier Descamps(Belgium), Nina Gotcheva (Bulgaria), Kathryn Griffith (UK), Guido Francesco Guida (Italy), Sadi Gulec (Turkey),Yaakov Henkin (Israel), Kurt Huber (Austria), Y. Antero Kesaniemi (Finland), John Lekakis (Greece), Athanasios J. Manolis(Greece), Pedro Marques-Vidal (Switzerland), Luis Masana (Spain), John McMurray (UK), Miguel Mendes (Portugal),Zurab Pagava (Georgia), Terje Pedersen (Norway), Eva Prescott (Denmark), Quiteria Rato (Portugal), Giuseppe Rosano(Italy), Susana Sans (Spain), Anton Stalenhoef (The Netherlands), Lale Tokgozoglu (Turkey), Margus Viigimaa (Estonia),M. E. Wittekoek (The Netherlands), Jose Luis Zamorano (Spain).

* Corresponding authors: Zeljko Reiner (ESC Chairperson), University Hospital Center Zagreb, School of Medicine, University of Zagreb, Salata 2, 10 000 Zagreb, Croatia. Tel:+385 1 492 0019, Fax: +385 1 481 8457, Email: [email protected]; Alberico L. Catapano (EAS Chairperson), Department of Pharmacological Science, University of Milan,Via Balzaretti, 9, 20133 Milano, Italy. Tel: +39 02 5031 8302, Fax: +39 02 5031 8386, Email: [email protected]†Other ESC entities having participated in the development of this document:Associations: Heart Failure Association.Working Groups: Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy, Hypertension and the Heart, Thrombosis.Councils: Cardiology Practice, Primary Cardiovascular Care, Cardiovascular Imaging.The content of these European Society of Cardiology (ESC) and the European Atherosclerosis Society (EAS) Guidelines has been published for personal and educational use only. Nocommercial use is authorized. No part of the ESC Guidelines may be translated or reproduced in any form without written permission from the ESC. Permission can be obtained uponsubmission of a written request to Oxford University Press, the publisher of the European Heart Journal and the party authorized to handle such permissions on behalf of the ESC.

Disclaimer. The ESC Guidelines represent the views of the ESC and the EAS, were arrived at after careful consideration of the available evidence at the time they were written.Health professionals are encouraged to take them fully into account when exercising their clinical judgement. The guidelines do not, however, override the individual responsibility ofhealth professionals to make appropriate decisions in the circumstances of the individual patients, in consultation with that patient, and where appropriate and necessary the patient’sguardian or carer. It is also the health professional’s responsibility to verify the rules and regulations applicable to drugs and devices at the time of prescription.

&2011 The European Society of Cardiology and the European Atherosclerosis Association. All rights reserved. For permissions please email: [email protected].

European Heart Journal (2011) 32, 1769–1818doi:10.1093/eurheartj/ehr158

Guidelines er godkendt af DCS 12.1 2012. På næste side ses DCS's kommentarer til guidelines, udarbejdet af DCS arbejdsgrupper. Hvor der er kommentarer, afvigende dansk tradition samt forslag til forbedringer, er bemærkningerne knyttet til et nummer og en sidehenvisning. Dette nummer genfindes på relevant plads i den engelsksprogede udgave af guidelines på www.cardio.dk. Bemærkningerne findes ligeledes på nettet samme med guidelines.

Redaktøren


ESC Guidelines

Generelt En vel gennemarbejdet guideline som vi anbefaler at DCS godkende. Gruppen har enkelte kommen-tarer:

1Side 16tabel 8

Arb. gruppen er enig i det nye behandlingsmål på 1,8 mmol/l og ellers en mindst 50% reduktion i LDL-kolesterol ved meget høj risiko.

2Side 16 tabel 8& side 39tabel 28

Der anbefales LDL-kolesterol behandlingsmål < 1,8 mmol/l ved kronisk nyresygdom. Dette er kon-troversielt og afventer en rapport fra en gruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab og DCS

3Side 21tabel 12

Svarer til den danske sundhedsstyrelses anbefalinger vedr. maksimale anbefalede indtag af alkohol (140 gram/uge for kvinder og 210 gram/uge for mænd svarende til 14/21 genstande/uge)

4 Side 25tabel 14

Ved statin intolerance anvendes i Danmark kolesterol absorbtionshæmmer og/eller nikotinsyre. Ved fortsat utilfredsstillende værdier kan overvejes galdesyrebindere (BAS)

5Siden 25 – 26afsnit 8.1 og 8.2

Behandlingsindikation ved triglycerid over 2,3 mmol/l er svagt dokumenteret. Der henvises i stedet til teksten i NBV vedr. triglycerider. Fenofibrat markedsføres ikke i Danmark. Alternativet Gemfibrozil kan kun kombineres med statin med stor forsigtighed og er en specialist opgave.

6Side 32pkt. 10.3.1

ApoE genotypning er ikke tilgængelig i Danmark

7 Side 34pkt. 10.3

Udsagnet om kontraindikation mod p-piller ved LDL>4 er bombastisk og anbefales modificeret til kun at gælde ved trombosetendens i familien eller samlet høj risiko for iskæmisk hjertesygdom.

8 Side 30pkt. 10.1.2

Arbejdsgruppen vil i DCS regi udgive et holdningspapir vedr. FH primo 2012. Der henvises til dette, der på en række områder vil være mere uddybende omkring danske forhold.

Danske kommentarer til ESC Guidelines:

ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias

Guidelines er godkendt af DCS ved møde den 12.1 2012 på baggrund af nedenstående kommentarer udarbejdet af DCS's arbejdsgrupper.

Christian Hassager Kristian Korsgaard Thomsen Formand for DCS Formand for arbejdsgruppen.

I arbejdsgruppen har følgende deltaget, hvoraf flere også er medlemmer af arbejdsgruppen for arvelige hjertesygdomme:Henrik Kjærulf Jensen; Mogens Lytken Larsen; 'Ib Christian Klausen'; Kristian Korsgaard Thomsen; 'Erik Berg Schmidt; Bent Raungaard; Finn Lund Henriksen; Henrik Kjærulf Jensen; Ib Christian Klausen; Lia Evi Bang; Henning Bundgaard


ESC Guidelines

ESC GUIDELINES

ESC Guidelines for the management of acutecoronary syndromes in patients presentingwithout persistent ST-segment elevationThe Task Force for the management of acute coronary syndromes(ACS) in patients presenting without persistent ST-segmentelevation of the European Society of Cardiology (ESC)

Authors/Task Force Members: Christian W. Hamm (Chairperson) (Germany)*,Jean-Pierre Bassand (Co-Chairperson)*, (France), Stefan Agewall (Norway),Jeroen Bax (The Netherlands), Eric Boersma (The Netherlands), Hector Bueno(Spain), Pio Caso (Italy), Dariusz Dudek (Poland), Stephan Gielen (Germany),Kurt Huber (Austria), Magnus Ohman (USA), Mark C. Petrie (UK), Frank Sonntag(Germany), Miguel Sousa Uva (Portugal), Robert F. Storey (UK), William Wijns(Belgium), Doron Zahger (Israel).

ESC Committee for Practice Guidelines: Jeroen J. Bax (Chairperson) (The Netherlands), Angelo Auricchio(Switzerland), Helmut Baumgartner (Germany), Claudio Ceconi (Italy), Veronica Dean (France), Christi Deaton(UK), Robert Fagard (Belgium), Christian Funck-Brentano (France), David Hasdai (Israel), Arno Hoes (TheNetherlands), Juhani Knuuti (Finland), Philippe Kolh (Belgium), Theresa McDonagh (UK), Cyril Moulin (France),Don Poldermans (The Netherlands), Bogdan A. Popescu (Romania), Zeljko Reiner (Croatia), Udo Sechtem(Germany), Per Anton Sirnes (Norway), Adam Torbicki (Poland), Alec Vahanian (France), Stephan Windecker(Switzerland).

Document Reviewers: Stephan Windecker (CPG Review Coordinator) (Switzerland), Stephan Achenbach(Germany), Lina Badimon (Spain), Michel Bertrand (France), Hans Erik Bøtker (Denmark), Jean-Philippe Collet(France), Filippo Crea, (Italy), Nicolas Danchin (France), Erling Falk (Denmark), John Goudevenos (Greece),Dietrich Gulba (Germany), Rainer Hambrecht (Germany), Joerg Herrmann (USA), Adnan Kastrati (Germany),Keld Kjeldsen (Denmark), Steen Dalby Kristensen (Denmark), Patrizio Lancellotti (Belgium), Julinda Mehilli(Germany), Bela Merkely (Hungary), Gilles Montalescot (France), Franz-Josef Neumann (Germany), Ludwig Neyses(UK), Joep Perk (Sweden), Marco Roffi (Switzerland), Francesco Romeo (Italy), Mikhail Ruda (Russia), Eva Swahn(Sweden), Marco Valgimigli (Italy), Christiaan JM Vrints (Belgium), Petr Widimsky (Czech Republic).

ESC entities having participated in the development of this document:Associations: Heart Failure Association, European Association of Percutaneous Cardiovascular Interventions, European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation.WorkingGroups:WorkingGrouponCardiovascular Pharmacology andDrugTherapy,WorkingGrouponThrombosis,WorkingGrouponCardiovascular Surgery,WorkingGrouponAcute Cardiac Care, Working Group on Atherosclerosis and Vascular Biology, Working Group on Coronary Pathophysiology and Microcirculation.Councils: Council on Cardiovascular Imaging, Council for Cardiology Practice.The content of these European Society of Cardiology (ESC) Guidelines has been published for personal and educational use only. No commercial use is authorized. No part of the ESCGuidelinesmay be translated or reproduced in any formwithoutwritten permission from the ESC. Permission can beobtained upon submissionof awritten request toOxfordUniversityPress, the publisher of the European Heart Journal and the party authorized to handle such permissions on behalf of the ESC.

* Corresponding authors. Christian W. Hamm, Kerckhoff Heart and Thorax Center, Benekestr. 2–8, 61231 Bad Nauheim, Germany. Tel: +49 6032 996 2202, Fax: +49 6032 9962298, E-mail: [email protected]. Jean-Pierre Bassand, Department of Cardiology, University Hospital Jean Minjoz, Boulevard Fleming, 25000 Besancon, France. Tel: +33381 668 539, Fax: +33 381 668 582, E-mail: [email protected]

Disclaimer. The ESC Guidelines represent the views of the ESC and were arrived at after careful consideration of the available evidence at the time they were written. Healthprofessionals are encouraged to take them fully into account when exercising their clinical judgement. The guidelines do not, however, override the individual responsibility of healthprofessionals to make appropriate decisions in the circumstances of the individual patients, in consultation with that patient, and, where appropriate and necessary, the patient’sguardian or carer. It is also the health professional’s responsibility to verify the rules and regulations applicable to drugs and devices at the time of prescription.

& The European Society of Cardiology 2011. All rights reserved. For permissions please email: [email protected]

European Heart Journal (2011) 32, 2999–3054doi:10.1093/eurheartj/ehr236

1

Guidelines er godkendt af DCS 12.1 2012. På næste side ses DCS's kommentarer til guidelines, udarbejdet af DCS arbejdsgrupper.Hvor der er kommentarer, afvigende dansk tradition samt forslag til forbedringer, er bemærkningerne knyttet til et nummer og en sidehenvisning. Dette nummer genfindes på relevant plads i den engelsksprogede udgave af guidelines på www.cardio.dk. Bemærk-ningerne findes ligeledes på nettet samme med guidelines.

Redaktøren


ESC GuidelinesDanske kommentarer til ESC Guidelines:

ESC Guidelines for the management of acutecoronary syndromes in patients presenting without

persistent ST-segment elevationGuidelines er godkendt af DCS ved møde den 12.1 2012 på baggrund af nedenstående kommentarer udarbejdet af DCS's arbejdsgrupper.

Christian Hassager Carsten Toftager Larsen Formand DCS Formand arbejdsgruppe

Arbejdsgruppen bestod af følgende:AKS nucleus arbejdsgruppen: Lia E. Bang, Peer Grande, Erik Lerkevang Grove, Benedikte Haastrup (næstformand),

Carsten Toftager Larsen (formand), Johnny Koertz Madsen, Jan Ravkilde, Rolf Steffensen, Per Thayssen. Repæsentant for interventionelle arbejdsgruppe: Thomas Engstrøm, Repræsentant for trombokardiologi arbejdsgruppe: Steen Husted.

Generel kommentar Arbejdsgrupperne har været enige om at godkende denne guideline med nedenstående kommenta-rer.

Den aktuelle guideline er overvejende baseret på resultater af randomiserede kliniske undersøgelser (RCT) og registerstudier (i alt 320 referencer). Guidelines indeholder dog også udsagn/ rekomman-dationer, som ikke har reference til publicerede data. Arbejdsgrupperne vurderer, at sidstnævnte i hø-jere grad må opfattes som forslag og ikke som egentlige rekommandationer til obligat efterlevelse.

1

Pkt. 4.3side 11

Recommandations for diagnosis and risk strati-ficationSide 13

Fig 5Side 44

»Rapid rule-out protocol (3 hours)« er nævnt som en »fast track rule out protokol«, som er mulig med høj-sensitive troponin analyser – dette i modsætning til idag, hvor det er 6 timer. Rapid rule-out medfører, at diskriminationsgrænsen skal sættes ned i forhold til, hvad der anvendes i dag.

Arbejdsgrupperne afventer næste opdatering fra DCS/DSKB følgegruppen omkring biomarkører ved AKS og henviser i øvrigt til seneste opdatering på www.cardio.dk.

2

Side 14Pkt. 5.1Betablokkere

Ved diskussion af guidelinen ved DCS møde den 12. januar 2012 blev det besluttet, at AKS arbejds-gruppen skulle kommentere anvendelsen af betablokkere ved NSTEMI, idet afsnittet om betablok-kere og tabellerne i ESC guideline kan tolkes således, at der kun skal gives betablokkere til patienter med systolisk hjertesvigt.

AKS arbejdsgruppen er enige om nedenstående. Betablokkere gives per oralt til alle, såfremt der ikke er kontraindikationer, startende i lav dosis. Til patienter uden hjerteinsufficiens er betablokker be-handling veldokumenteret i op til 2 år efter AMI. Patienter med systolisk hjerteinsufficiens behand-les livslangt med betablokkere givet i højst tolererede dosis, som er dokumenteret i randomiserede undersøgelser.

3

Tabel rekommandationsside 20

Tabel 8Side 19

Anbefaling vedrørende pause med ADP-receptor blokkere før operation følger ikke anbefalingen på medicin.dk. I guidelines anbefales pause clopidogrel og ticagrelor 5 dage før CABG og pause prasug-rel 7 dage før CABG, hvis patienten er klinisk stabil. Arbejdsgruppen er enig i anbefalinger fra ESC.

4

Side 28pkt 5.3.4Combination of anticoa-gulation and antiplatelet treatment

Dette komplekse område behandles i den nye tromkardiologi rapport, som kommer primo 2012, og der henvises dertil med hensyn til, hvilke præparater der gives hvor længe, og hvilke der seponeres først ved blødningsepisoder.

5

Side 29pkt 5.4.1Invasiv vs. konservativ strategi

Der er med lang follow-up god evidens for, at invasiv strategi er bedre end konservativ strategi hos patienter med AKS uden STE. Patienter i høj risiko har den største effekt af en invasiv strategi, men også lavrisiko patienter bør tilbydes invasiv udredning. En mindre gruppe af kvinder med biomarkør negativ AKS og lav risiko i øvrigt synes at have højere eventrate ved tidlig invasiv strategi sammen-lignet med konservativ strategi. Hos disse patienter anbefales en mere ekspekterende holdning.


ESC Guidelines

5

forsat

Evidensen for de givne anbefalinger er god og rekommandationerne svarer til aktuelle danske for-hold, fraset gruppen af kvinder med lav risiko og normale biomarkører som i vid udstrækning tilbydes samme revaskulariseringsstrategi som øvrige.

6

Side 29pkt 5.4.2Tidspunkt for invasiv ud-redning

Fig 6

Tidspunktet for invasiv udredning er omfattet af lidt større usikkerhed. Der er ikke tvivl om, at tru-ende koronarokklusion og truende kredsløbskollaps, som klinisk viser sig ved refraktær angina, malign arytmi eller svigtende hæmodynamik indicerer akut KAG. For øvrige patienter anbefales risikosco-ring, idet dynamiske ST-segment/T-taks forandringer (selv asymptomatiske) anses at være primær højrisiko markører. Sekundære højrisiko markører omfatter DM, nyreinsufficiens, reduceret LV-funk-tion, tidlig postinfarkt angina, nylig PCI, tidligere CABG eller intermediær-høj GRACE score. Patien-ter med eet primært højrisiko kriterium eller GRACE score > 140 anbefales KAG indenfor 24 timer. Øvrige anbefales KAG indenfor 72 timer, idet lav risiko patienter anbefales non-invasiv iskæmitest. Nævneværdigt er også, at der er rimelig god dokumentation for, at det er sikkert at foretage tidlig KAG på AKS uden STE. PCI bør foretages ad hoc.

Anbefalingerne svarer ikke helt til danske forhold, hvor KAG på alle AKS uden STE typisk foretages in-denfor 72 timer fraset den specielle gruppe, hvor akut KAG er indiceret.. Evidensen bag anbefalingen om KAG indenfor 24 timer bygger i overvejende grad på post hoc analyser fra studier, som ikke har undersøgt denne problemstilling i randomiseret design. Dog støtter en meta-analyse tidlig KAG. Et randomiseret studie (TIMACS) undersøger < 24 timer vs. > 36 timer og finder ikke signifikant forskel i det primære endepunkt (død, MI, apopleksi), men signifikant forskel i det sekundære endepunkt (død, MI, apopleksi, refraktær angina, gentaget intervention). Patientpopulationen, som i givet fald skal an-befales undersøgt indenfor 24 timer, udgør en meget stor andel af den samlede AKS uden STE popu-lation i DK. Der er god evidens for, at lav risiko patienter kan iskæmitestes før stillingtagen til KAG.

7

Side 30pkt 5.4.3Revaskulariserings-strate-gi og tidspunkt for denne

Der foreligger stort set ingen data, der belyser, om alene culprit læsionen skal revaskulariseres, eller der bør stiles mod fuld revaskularisering af patienter med AKS uden STE. Der er god dokumentation for, at flerkarsygdom ved SYNTAX score > 33 score bør CABG behandles, men kan PCI-behandles. I ESC guideline anbefales, at klinisk status, koronaranatomi, sygdoms sværhedsgrad bør ligge til grund for beslutning om ad hoc PCI/flerkar PCI/CABG i henhold til lokale »Heart Team Protokoller«. Der foreligger ingen stringente anbefalinger. Der er god evidens for, at CABG kan foretages tidligt (< 48 timer) uden øget operationsrisiko. Patienter med iskæmisk-, hæmodynamisk- eller elektrisk ustabilitet bør opereres akut. Hovedstammesygdom og 3VD omfattende proximal LAD stenose bør opereres under fortsat indlæggelse. Patienter, som har fået foretaget culprit PCI, bør vente 48-72 timer med supplerende CABG, hvis omfattende sygdom kræver dette. DAPT anses kun for en relativ kontraindikation ved tidlig CABG.

Anbefalingen af revaskulariserings-strategien træffes efter lokale retningslinier med hjertekonference som omdrejningspunkt, hvilket findes logistisk og fagligt forsvarligt. Dette er formentlig også meget lig danske forhold og indbygger en rimelig og nødvendig fleksibilitet. Mulighed for at foretage CABG indenfor de anførte tidsrammer vanskeliggøres af aktuelle kapacitetsforhold. Dokumentationen her-for er imidlertid til stede.

Patienter med NSTEMI, som skal CABG opereres, bør fortsætte med antikoagulerende behandling indtil CABG. Fondaparinux seponeres 48 timer før CABG. Enoxaparin 24 timer før CABG. Hvis til-standen er stabil holdes pause med acetylsalicylsyre og ADP-receptor blokker 5-7 dage før CABG.Arbejdsgruppen finder det problematisk at udskrive patienter, som afventer CABG, til hjemmet, idet de da skal holde op med DAPT uden klinisk observation. Målsætningen må være CABG inden for 5-7 dage efter KAG. Dette er helt overensstemmende med ordlyden i Sundhedsstyrelsens hjertepakke-forløb for NSTEMI, hvor der står:

Udførelse af invasiv udredning (og »ad-hoc« PCI) bør foregå < 3 kalenderdage efter indlæggelsen jf. internationale re

Ved operativt behandlingstilbud (CABG) er 5-7 kalenderdages pausering med visse antitrombotika oftest nødvendig. Den fagligt begrundede forløbstid fra diagnostisk afklaring og fastlæggelse af be-handlingstilbud til behandlingstidspunkt, bør derfor ikke overstige 7 kalenderdage.

8

Side 41 Behandlingsmålet for LDL kolesterol < 1,8 mmol/l, i fald der ændres i lipid NBV


Af John Godtfredsen

Essay beskriver de sære sammenhænge imellem en middelalderlig farsot, og den katolske kirkes forsøg på helbredelse med påkaldelse af helgener og en heraf følgende verdenskunst i mesterklasse, som man ikke kan dy sig for at viderebringe, den må deles med andre.

For mit vedkommende begyndte det hele med en Nobelprismodtagers selvbio-grafi: Elias Canetti’s »Faklen i øret«, hvori den unge student beskriver sit første møde med Isenheimer alteret i Colmar i Alsace. Han blev helt betaget af det storslåede kunstværk. Mig gik det ligeså.

Ifølge overleveringen blev alteret gjort til klosterkirken i Isenheim, hvor Antonius munkeordenen drev hospital for patienter med meldrøjeforgiftning. Denne middel-alderlige veldædighed kan måske forklare nogle af alterets billedsymboler, men næppe alterets helt unikke plads og ry som kunst-værk. En så eminent dygtig og kreativ maler burde man kende – hans navn og karriere er imidlertid hyldet i det dunkle: Et mysterium.

Meldrøjeforgiftning

Meldrøjesvampen (Claviceps purpurea) angriber kornaks, især rug, og særlig vold-somt i fugtige, varme sensommermåne-der. Denne sortrøde svamp er blevet kaldt en veritabel farmaceutisk fabrik, idet den producerer en plethora af sekale-alkaloider herunder ergotamin, ergonovin, LSD for-uden histamin, acetylcholin og tyramin, (sekale, latin for rug).

forekommet, således i Frankrig i 1951 og i Etiopen i 1971.

Naturligvis har man i oldtid og middelal-der ikke kendt til patogenesen, som vel også har varieret med det relative indhold af hen-holdsvis neuroalkaloider (LSD) og vasoaktive alkaloider, ergotamin, i det inficerede korn. At ergotamin i forgiftningsdosis er en kraftig og vedvarende, perifer vasokonstriktor (alfa-agonist) kunne man heller ikke vide.

Men symptomerne kendte man, de var nemlig aldeles forfærdelige.

Dels de neuropsykiatriske: galskab og demens, dels de perifere gangræner med så voldsomme smerter at det blev kaldt Ignis Sacer, den hellige ild, måske alluderende til at middelalderens altid syndige menneske måtte plages af helvedets ild før den evige frelse i det hinsides, formidlet af den katol-ske kirke, forstås.

De ledsagende smerters andet navn Sankt Antonius’ ild skyldes utvivlsomt denne helgens undergørende effekt på syg-dommen; thi formentlig har nogle lettere kliniske tilfælde kunnet regrediere. God, sund kost (svinekød?) og varme bade, le-veret i klosterhospitalerne, har måske også haft en vis pallierende virkning.

Skulle man i vore dage træffe på svær ergotisme vil man som behandling vælge intravenøs nitroglycerin eller nitroprussid, hvor middelalderens munke måtte nøjes med at udsætte patienterne for troens hel-bredende kraft i Sankt Antonius’ skikkelse. Eller som det blev sagt dengang: Lægevi-denskaben lindrer og plejer, kun Gud hel-breder.

Sankt Antonius

Der er flere helgener på lager i den katol-ske kirke med dette navn, men ham her er den ældste, ja ham med grisen, og yderli-gere kendt som skytspatron for de syge med Ignis Sacer. Han er meget vel biograferet af sin (næsten) samtidige, biskop Athana-sius, som fortæller, at han er født i Ægyp-ten i år 251, som ung en foretagsom eremit i ørkenen, senere en betydende medstifter af klostervæsnet, og død som 105-årig i Lil-leasien. Han optræder også i den berømte Legenda Aurea (fra en senere tid), hvor bl.a. hans fristelser i ørkenen er beskrevet, sam-men med et angiveligt ørken-møde med en

Sankt Paulus (nej, ikke ham med sværdet) omtales; begge scener er vigtige motiver i Isenheimer alteret.

Foruden pattegrisen er hans vigtigste attribut det græske Tau-kors, så han er let genkendelig i de mange kirkekunstværker hvor han i tidens løb er afbildet.

Omkring år 1100 grundlagdes i Frank-rig en munkeorden i Sankt Antonius’ navn, Antonitterne, og deres klosterhospita-ler spredte sig hurtigt over hele Europa, endog til Danmark, antydende at sygdom-men ergotisme også har forekommet her. Øjensynlig havde disse gode brødre den specifikke opgave at tage sig af ergotisme, bydende på både medicinsk og kirurgisk behandling (amputation).

Netop i den lille by Isenheim i Alsace lå der i middelalderen et sådant Antonitter klosterhospital med samtidig status som klosterskole (commanderie), formentlig med uddannelse af læge-klosterbrødre på programmet.

Klosteret i Isenheim

Dette kloster har været et valfartskloster og et hospital, søgt både af pilgrimme og af de syge. Og det er til dette kloster, at Isenheimer-mesteren (kaldet Grünewald) har malt sit mesterværk engang omkring 1510-1516.

Et stort og velhavende foretagende har det været, stiftet i ca. 1270 og i sine vel-magtsdage omkring det sene 1400-tal og et godt stykke ind i 1500-tallet, den såkaldte renæssance, (og begyndende reformation) beriget med fast ejendom i flere områder omkring Rhinens midterste løb fra Basel til Mainz. Også vingårde og minedrift hørte til, foruden rigelige offergaver fra patienter og pårørende.

De syge, som søgte klosterhospitaler fejlede jo andet end ergotisme; syfilis, pest og lepra var på diagnoselisterne, så det terapeutiske armamentarium måtte være mangefoldigt.

En særlig balsam udviklet specielt af An-tonitterne bestod af urtetinkturer baseret på vin hvori helgenens relikvier (nemlig hans knogler) blev badet i en passende tid for at opnå den helbredende virkning. Desværre er den originale magistrielle recept bortkom-met.

Stor sygdom – stor kunstEt essay om Ignis Sacer, ergotisme og Isenheimer alteret

Claviceps purpurea på rugaks

Hvis ikke kornet tørres og renses ordentligt overføres disse kemikalier til melet, føres vi-dere i grød og brød og det kan ved indtagel-se medføre forgiftning hos mennesker.

Den kliniske sygdom ergotisme (af fransk ergot = hanespore, men også meldrøje) har været kendt i årtusinder, undertiden som epidemier hvor store (lokale) befolkninger blev ramt. Endog i nyere tid er ergotisme

Information og debat


På et af Isenheimeralterets store bille-der kan man identificere flere af de benyt-tede planter og urter, herunder opium fra valmuen (papaver somniferum), der for-mentlig har været det eneste, rigtigt virk-somme medikament.

Helbredelse ved ånd og religiøs påvirk-ning havde sin vigtige plads. Dokumentere-de reformer for Antonitterordenen fra 1478 foreskrev, at de syge skulle forsamles foran klosterhospitalets hellige objekter.

Isenheimer alteret

Det er ikke muligt på denne begrænsede plads at gennemgå hele det store alter i al sin gotiske vælde, ej heller at divertere med de utallige religiøse og sækulære kunsthi-storiske tolkninger, som værket har været udsat for. Lad det blive ved et overblik og lidt symboltolkning, samt et fattigt forsøg på at forstå hvad det er, der appellerer så stærkt til en amatørs banale opfattelse af stor kunst.

Første åbning

De fleste altertavler er trefløjede, tripty-kon, mens dette er et polyptykon med hele fem fløje og ni, næsten tre meter høje olie-malede billedpaneler, afsluttet inderst inde med selve skrinet med de forgyldte træ-skulpturer af Sankt Antonius og medhelge-ner, skåret af Nicholas Haguenau.

Ofte var retablet (som det kaldes) luk-ket – almindeligvis i fasteperioden, men på særlige helligdage kunne man opleve en mellemste og en helt åben position af fløje og billeder.

I nutidens museumspræsentation er alle dele skilt ad, men i en opsætning som det oprindeligt har set ud.

Det daglige syn der mødte de syge og brødrene i klosterkirken var forsiden af det lukkede alter:

Selve korsfæstelsen er mesterstykket, flankeret af høje billeder af Sankt Antonius og Sankt Sebastian, nedenunder den s.k. predella med Pieta-situationen – begræ-delsen af den døde Jesus.

Her er med Schopenhauers ord tale om en apoteose af skønhedens metafysik.

Calvariet

Billedet af korsfæstelsen er mageløs, stor kunst: Hele baggrunden hyldet i det bibel-ske mørke, der indtraf kort før Jesu død, kun i forgrunden (som på en moderne tea-terscene) lys. Jesus i sidste fase af agonen, det tornekronede hoved er faldet ned, tyn-get af lidelse og smerte, han kan ikke mere, opgiver ånden med cyanotiske læber, åben mund og næseblod. Hænderne sømmet til korset, fingrene i de sidste krampetræknin-ger. Kroppen er hæsligt skamferet af piske-slag og torne boret ind i det gulblege kød.

Figuren er det evige og universelle billede af et torturoffer.

Til venstre for korset besvimer Maria, Gudsmoderen, planmæssigt i Johannes’ (den elskede apostels) arme, mens Maria Magdalene knælende, grædende og hæn-dervridende i sine ansigtstræk viser den dy-



beste sorg. Bortset fra Johannes Døberens symbolske figur til højre for korset er der folketomt, et træk ganske i modsætning til de fleste Golgata-fremstillinger, hvor det myldrer med mennesker, heste, soldater foruden de medkorsfæstede røvere.

Det umiddelbare æstetiske indtryk af dette billede er stærkt, gribende; dels ved det tekniske mesterskab, dels ved sin en-kelhed, men også farvekompositionen med sort mørke, de to Johannes’ers blodrøde kapper, og Marias liglagenfarvede kjor-tel bidrager til at lamslå beskueren. Man behøver næppe nogen som helst religiøs fortolkning for at forstå, (netop forstå, ikke føle, se nedenfor) at der her ses en begi-venhed af dybt alvorlig betydning. Hvis blot nogle få af de ergotismeramte syge har kunnet opfatte kraften i dette billede, dets grusomme detaljer, ja, måske endog skønheden midt i al lidelsen, er det da ikke umuligt de har kunnet drage en forløsende sammenligning med Frelserens endnu vær-re lidelse, måske til nogen bod for dem selv.

Den smalle tavle til højre for korsfæ-stelsen forestiller selveste Sankt Antonius i stor skikkelse, med et mildt (med)lidende ansigt, obligatorisk (?) langt tveskæg, pur-purkåbe og holdende sin attribut Tau-kor-set i hånden.

Af alle de fire fremstillinger i retablet af Sankt Antonius som en benign gammel

bedstefar er denne den myndigste, på ham kunne de syge trygt stole, han skulle nok formidle en helbredelse, dels hjulpet af Golgatabilledets suggestive kraft, dels af de godgørende klosterbrødres urtemedicin. Begge dele med palliativ effekt og ikke så lidt placebo.

Tredje Åbning

I den mellemste åbningspræsentation af alterfløjene kan man se Jesu opstandelse på den højre fløjtavle. Et fantastisk moder-ne billede, man skulle tro at James Turner kunne have malt det. I et farveorgie med solen som baggrund »opstander« Jesus fra graven, der er omgivet af de lamslåede ro-merske soldater. En sejrrigt smilende Frel-ser ligesom sejler op i universets uendelige, mørke rum omgivet af purpurgevandter og med liglagenet faldende ned i den tomme sarkofag. Af de utallige lignende opstan-delser i kunsten må denne være et af de mest appellerende; og det har utvivlsom været vor kunstners mening: Her kunne de syge umiddelbart se forvandlingen fra den reale, hæsligt syge Jesus-skikklese på korset til den triumferende Kristus på vej til evighedens glade frelse. Sikke en trøst det må have været…måtte det blot gå mig ligeså, kan de have tænkt.

De to sidste fløjtavler på det fuldt åbne retabulum er Sankt Antonius’ møde i ørkenen med en anden eremit Sankt Paulus og Sankt Antonius’ fristelser. Begge er de eminente, farvestrålende kunstværker med tydeligt præg af både middelalder og tidlig renæssance.

Ørkenmødet foregår i et uhyggeligt landskab, der formildes af de to gamlinges kloge åsyn, og i forgrunden ses en afbild-ning af flere af de til klostrets urtemedicin anvendte planter. En lille teknisk detalje er opdraggiverens våbenskjold på en kampe-sten lige under Sankt Antonius; dette angi-ver ret nøjagtigt tidspunktet for altertav-lernes tilblivelse til 1510-1516.

Den skabende kunstner

Grünewald, Mathis der Maler, »MGN« re-præsenterer tre gængse navne (opfat-telser) af mesteren, den første er den almindeligste i daglig kunst-jargon, den anden måske det der kommer sandheden nærmest, og »MGN« hans signatur på an-dre af ham kendte værker, men desværre manglende på Isenheimer tavlerne. Andre navne er Maître Mathis, Maître M og Mathis Gothard Nithard. Den sidstnævnte hævdes af mange nutidige kunsthistorikere at være vor mand. Han kom måske fra Aschaffen-



burg øst for Mainz og døde der i 1528. Og han har haft kontakter til højtstående præ-later i Strasbourg og Alsace højere oppe ad Rhinen, hvilket kan forklare hans tilstede-værelse her på tidspunktet for Isenheime-ralterets oprindelse.

Det er sandsynligt at han har kendt Al-brecht Dürer (måske endda mødt ham) og andre af tidens velkendte kunstnere.

Flere kilder omtaler ham som noget af en altmuligmand, mineingeniør, specialist i fon-tæner (hydraulik) og altså også maler. Men det afgørende dokument til krystalklar iden-tifikation er aldrig fundet. Heller ingen sikre selvportrætter, ingen kontrakter om bestilte arbejder (som ellers var meget almindeligt ved så store projekter). Kun indicier.

Og med det må vi lade os nøje, men, kære læsere: vid forvist, at han var jævning med tidens største: Hans Holbein, Dürer, Cranach og italienerne Leonardo og Miche-langelo.

Afslutning

Isenheimeraltret er kommet til os lige på overgangen imellem sen-middelalder og renæssancen og lige før Luther’s refor-mation af kirken. Som det meste af den europæiske billedkunst på den tid var den religiøs, al den stund at kirken og dens mæ-cener var (næsten) de eneste der havde råd til den slags.

Men de malte altertavler er i deres me-sterkunst helt tidløse. Nogen religiøs hold-ning er ikke nødvendig for oplevelsen af disse gribende, ja i deres barskhed smukke, billeder, men hvis man ved »religiøs« for-står en betingelsesløs »sig overgiven« til et budskab, da kan man nok risikere at blive religiøs ved den gentagne kontemplation af værket. Og denne grebethed bliver ikke mindre af at kende baggrunden, nemlig den alvorlige sygdom ergotisme.

Mathias der Mahler har begået et af verdens største kunstværker, det står der endnu, tag ned til Colmar, og se selv. Isen-heimeralteret kan ses i: Museé Unterlinden, 1, rue d’ Unterlinden Colmar

Ref. Grünewald – le maître d’Issenheim. Eds. P.Béguerie & G.Bischoff. Casterman 1996.

Teksten er forkortet af pladshensyn af re-daktøren.

Information og debatForkortede produktresuméer, de fuldstændige produktresuméer (10.000 anti-Xa IE/ml 24. april 2007 og 20.000 anti-Xa IE/ml 25. januar 2010) kan rekvireres hos LEO Pharma Nordic.innohep® tinzaparin, injektionsvæske. Indikationer: forebyggelse af dyb tromboflebit og tromboemboliske kom plikationer. forebyggelse af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation og hæmodialyse. Behandling af venøs trombose og tromboembolisk sygdom incl. dyb venøs trombose og lungeemboli. Bemærk: innohep® er ikke indiceret til behandling af alvorlig lungeemboli, dvs. til patienter med høj risiko for hæmodynamisk instabilitet. Dosering: Voksne: innohep® 10.000 anti-Xa IE/ml: Tromboseprofylakse hos patienter med moderat risiko for trombose (almen kirurgi): På operationsdagen 3.500 antiXa IE s.c. 2 timer før operationen og derefter 3.500 antiXa IE én gang daglig i 710 dage. Tromboseprofylakse hos patienter med høj risiko for trombose (fx total hofteallo plas tik): På operationsdagen 4.500 antiXa IE s.c. 12 timer før operationen og derefter 4.500 antiXa IE én gang daglig i 710 dage. hæmodialyse (under 4 timers varighed): Bolusinjektion 2.0002.500 antiXa IE ved dialysens start. Hæmodia lyse (over 4 timers varighed): Bolusinjektion 2.500 antiXa IE ved dialysens start efterfulgt af 750 antiXa IE/time som kontinuerlig infusion. Dosistilpasning: Om nødvendig kan bolus øges eller mindskes trinvis. Kontrol af dosis: Bestem melse af plasma antiXa aktiviteten kan anvendes ved hæmodialyse. Plasma antiXa bør ligge omkring 0,5 antiXa 1 time efter indgift. De forskellige lavmolekylære hepariner er ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke doseringer og instruktioner for hvert enkelt produkt følges. Nedsat leverfunktion: Ved udtalt nedsat leverfunktion bør en reduktion af dosis overvejes. innohep® 20.000 anti-Xa IE/ml: Behandling af venøs trombose og tromboembolisk sygdom incl. dyb venøs trombose og lungeemboli: 175 antiXa IE/kg legemsvægt s.c. én gang daglig. Peroral antikoagulation bør være påbegyndt på behandlingens 2. dag. 175 antiXa IE/kg legemsvægt 1 gang daglig i mindst 6 dage og indtil til strækkelig per oral antikoagulation er igangsat. De forskellige lavmolekylære hepariner er ikke nødvendigvis ens. Derfor skal de specifikke doseringer og instruktioner for hvert enkelt produkt følges. Børn: Ingen erfaring. Ældre: Nyrefunktion bør estimeres med fx CockcroftGault formlen for at bestemme kreatininclearance. Der er ikke behov for dosisjustering hos ældre patienter med normal nyrefunktion. Nyreinsufficiens: Der er ikke behov for dosisjustering hos patienter med kreatininclearanceniveau ned til 20 ml/min. forsigtighed bør dog udvises ved behandling af patienter med svær nyre insufficiens (kreatininclearance <30 ml/min). Kontraindikationer: innohep® 10.000 anti-Xa IE/ml og 20.000 anti-Xa IE/ml: Overfølsomhed over for tinzaparin, heparin eller andre innohep® indholdsstoffer. aktuel eller tidligere trombo cytopeni (type II) i forbindelse med heparin. Blødningstendens. Ukontrolleret svær hypertension. Septisk endo karditis. Intra kraniel eller intraokulær blødning eller anden aktiv blødning. hæmoragisk diatese, mangel på koagulationsfaktorer, alvorlig trombocytopeni. Svær nedsat funktion af lever eller bug spytkirtel. aktiv gastroduodenal ulcussygdom. hjerne, rygmarvs eller øjenkirurgi. Lumbalpunktur, spinal eller epiduralanæstesi. hæmoragisk apopleksi, cere bral aneurisme. retinopati, blødning i glaslegemet. truende abort. Uræmi med und tagelse af patienter i hæmodialyse. innohep® 10.000 anti-Xa IE/ml og 20.000 anti-Xa IE/ml i hætteglas: kontraindiceret til nyfødte, da de indeholder benzylalkohol. Sær li ge advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Bør gives med forsigtighed til patienter med lever og nyreinsufficiens, ukon trolleret arteriel hypertension, gastrointestinal ulceration, mistanke om malign tumor med blødnings tendens, tidligere tilfælde af gastroduodenalt ulcus, nyre og/eller urinledersten, samtidig brug af læge midler, der øger serumkaliumniveauet, perorale antikoagulantia, trombocythæmmere (fx aSa). forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance < 30 ml/min). forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre og af ældre patienter med nyreinsufficiens. Nyrefunktion bør måles, og hos patienter med svær nyreinsufficiens (kreatininclearance <30 ml/min), bør monitorering af anti Xa overvejes. trombocyttal anbefales før indgift af tinzaparin, på behandlingens 1. dag og derefter regelmæssigt hver 3. eller 4. dag samt ved behandlingens afslutning. må ikke gives som i.m. eller i.v. injektion. På grund af risiko for hæmatom under behandling med innohep® bør i.m. injektion af andre midler undgås. innohep® 20.000 anti-Xa IE/ml: Indeholder natriummetabisulfit, bør derfor ikke benyttes til patienter med astma eller med overfølsomhed over for sulfitter. Interaktioner: Samtidig indgift af lægemidler med virkning på hæmostasen. Interaktion mellem heparin og intravenøs nitroglycerin. Lægemidler, der øger serumkaliumkoncentrationen, bør kun indtages samtidig under særlig omhyggelig lægelig overvågning. Gravi ditet og amning: Ingen erfaring med brug af LmWheparin i første trimester. Epiduralanæstesi under fødslen er kon traindiceret. Der findes ingen data vedrørende amning. Bivirkninger: Hyppigt: Blødningskomplikationer, øgning af aminotransferaser, gammaGt, LDh og lipase. hæmatom og smerter på injektionsstedet. forhøjet serumkaliumkon centration. Lejlighedsvis: Let forbigående trombocytopeni (type I). Sjældent: hudnekrose. antistoffremkaldt alvorlig trombocytopeni (type II). Denne alvorlige type trombocytopeni kan ses sammen med arterielle og venøse tromboser /tromboembolismer, trombocytforbrugende koagulopatier, muligvis hudnekroser på injektionsstedet, petecchier, purpura og melaena. anafylaksilignende reaktioner, i sjældne tilfælde anafylaktisk shock, allergiske reaktioner med symptomer som fx kvalme, opkastning, feber, hovedpine, urticaria, pruritus, dyspnø, bronchospasme, hypotension. heparintolerance. Ved heparintolerance og antistoffremkaldt alvorlig trombocytopeni skal brugen af innohep® straks afbrydes. Patienten skal oplyses om, at han/hun også i fremtiden skal undgå at tage lægemidler, der indeholder hepa rin. forbigående hårtab. alvorlige bivirkninger i form af subdural eller epidural hæmatom, intrakraniel blødning, retro peritoneal blødning, metrorrhagia, angioødem, epidermal nekrolyse, StevensJohnsons syndrom og priapisme er rap porteret i sjældne tilfælde. Meget sjældent: hypoaldosteronisme, forbundet med hyperkaliæmi og metabolisk acidose (især hos patienter med nyresvækkelse og diabetes mellitus). innohep® 20.000 anti-Xa IE/ml: NB: På grund af ind holdet af natriummetabisulfit ses overfølsomhedsreaktioner i enkelte tilfælde, især hos patienter, der lider af bronkial astma. Disse reaktioner kan ytre sig ved opkastning, diaré, dyspnø, akut astmaanfald, bevidsthedsforstyrrelse eller shock. Overdosering: Blødning er det vigtigste tegn og symptom på overdosering og tinzaparin kan neutraliseres med protaminsulfat. Pakninger og priser pr. 20. maj 2011: 10.000 anti-Xa IE/ml: 10 htgl. x 2 ml: 1.985,90 kr. Engangssprøjter m. sikkerhedsanordning: 10 x 0,25 ml: 297,40 kr.; 10 x 0,35 ml: 415,60 kr.; 10 x 0,45 ml: 611,80 kr. 20.000 anti-Xa IE/ml: 10 htgl. x 2 ml: 4.182,80 kr. Engangssprøjter m. sikkerhedsanordning: 6 x 0,5 ml: 777,80 kr., 30 x 0,5 ml: 3.754,40 kr., 6 x 0,7 ml: 1.085,30 kr., 30 x 0,7 ml: 5.182,30 kr., 6 x 0,9 ml: 1.392,80 kr., 30 x 0,9 ml: 6.668,60 kr. Tilskudsbe rettiget - Udl. B.Dagsaktuelle priser: se www.medicinpriser.dk

Ref. 1. LaunayVacher V et al med Sci monit 2004;10(5) Cr 20912

101156.indd 2 27/06/11 16.28

Se annonce side 27


Se annonce side 27

Maria Sejersten Ripa

Jeg havde fornøjelse af at deltage i »the 44th Annual New York Cardiovascular Sym-posium (ACC update)« i december måned. Der er nok ikke sagt for meget, når man siger, at dette er New York’er kardiologen Valentin Fuster’s møde. Han er hovedman-den bag mødet og holder selv flere af fore-dragne, men han gør det nu godt. Med 2 ½ dag pakket med 49 præsentationer fordelt på 11 sessioner bidrager ACC update ikke med banebrydende nyheder, men giver et rigtig godt overblik over diagnostik og be-handlingsmuligheder indenfor kardiologien anno 2011. Alle sessionerne afsluttes med ca. 30 minutters paneldiskussion, så der er rig lejlighed til at spørge eksperterne.

Første session startede på det cellulære plan med at give et indblik i endotel dys-funktion og inflammation som baggrund for udvikling af koronar sygdom. Der var stor fokus på HDL som en af de faktorer, som har en gavnlig effekt og således reducerer endo-tel dysfunktion og inflammation. Patofysio-logien bag udviklingen af koronare plaques og plaque ruptur blev gennemgået i detaljer, og der blev lagt vægt på resultater, der har vist at makrofag subtyper spiller ind på sta-biliteten af et plaque.

Næste session gik hurtigt videre til hvordan dødeligheden efter AMI er faldet dramatisk de sidste 30 år, som følge af den stadige udvikling indenfor farmakologisk og

mekanisk reperfusion. Desuden blev vigtig-heden af tid til behandling understreget og metoder til hvordan tiden kan nedsættes, fx ved direkte transport til et primær PCI cen-ter og brugen af telemedicin, diskuteret. De forskellige antitrombotiske stoffer på mar-kedet blev gennemgået og effekt og bivirk-ninger sammenlignet. Endelig luftede man ideen om skræddersyet medicin til den en-kelte på basis af bærertilstand af forskellige gener. Særligt gik man ind i problematikken omkring CYP2C19 og nedsat effekt af clo-pidogrel, CYP2C9 og VKORC1 ved dose-ring af warfarin og risikoen for myopati ved en særlig genvariant og statin behandling. Genanalyse forud for medicinordinering sy-nes dog næppe klinisk praktisk i den brede befolkning.

En session var helliget udfordringerne ved forebyggelse og behandling af hyper-kolesterolæmi, hypertension og diabetes. Igen ingen store nyheder men en grundig opsummering af hvordan både penge og menneskeliv kan spares ved tidlig opsporing, ændring i livstil og iværksættelse af relevant behandling. Mikrovaskular og makrovaskular sygdom blev omtalt, og mobile MR enheder samt 3D ultralyd blev nævnt som mulighed ved identifikation af høj risiko patienter.

Fordelen ved at kombinere klinik og biomarkører ved behandlingen af hjerte-svigtspatienter blev illustreret, men også den stadig større brug af assist devises som alternativ til transplantation blev omtalt.


Møde deltagelse – rejsebeskrivelse

Endelig blev udfordringerne ved behand-ling af hjertesvigt hos ældre herunder ICD implementering diskuteret, mens et andet foredrag fokuserede på at genindlæggelse ved hjertesvigt kunne reduceres betydeligt ved grundig information af patienten herun-der daglig vejning.

Rytmekontrol versus frekvenskontrol ved atrieflimmer blev diskuteret, og risikoen for tromboemboli ved ablation nævnt. Med hensyn til antitrombotisk behandling blev den gunstige effekt af dabigatran fremhæ-vet. Klapsygdom og den optimale behand-lingsstrategi blev diskuteret ud fra både et kirurgisk og interventionelt perspektiv. Der synes endnu at være et stykke vej inden der er fuld klarhed over hvad der er den bedste strategi for den enkelte patient.

En af de nok mest futuristiske sessio-ner var om stamceller og baggrunden for hvordan stamceller potentielt kan bruges. Det var imponerende hvordan en forsker-gruppe havde haft succes med at regenerere et hjerte med stamceller efter at alle celler initial var fjernet.

Foruden at blive beriget på det faglige plan gav aftenerne også mulighed for at blive stimuleret på det gastronomiske og kulturelle plan i det væld af muligheder New York i december byder på. Alt i alt et godt møde at tage til, hvis man ønsker et godt overblik over hvad der sker indenfor »bread-and-butter« kardiologien.

Abonner på e-nyhedsbrev

Det er vigtigt for at du kan følge med i alt det der foregår i DCS. Det er ikke mindst vigtigt da en stor del af de faglige diskussioner om ESC guidelines vil foregå på nettet.

Så vil du have lejlighed til at blive hørt, er det over nettet.

Få det gjort i dag – Den Røde Baron er efter dig!

Tilmeld dig på: http://www.cardio.dk/, under rubrikken

»Abonner på e-nyhedsbrev«


Der var knapt 50 deltagere til ovennævn-te møde, der den 23 november fandt sted i konferencelokalet på børneafdelingen i Odense, der har det poetiske navn »H.C. Andersens Børnehospital«. Mødedeltagelse var så stor, at der måtte skaffes lidt eks-tra stole for at alle kunne få plads, således en stor succes. Mødet var arrangeret af de to DCS arbejdsgrupper for hhv. arytmi og GUCH, ved formændene Lars Søndergaard og Sam Riahi.

Første indlæg var af Keld Sørensen der, i et inspirerende sprog, fortalte om proble-merne med arytmi i denne patientgruppe – »den nye dreng i klassen«. Problemerne her er, at arytmierne afspejler sig bl.a. i mang-lende eller forkert placerede ledningssyste-mer, endvidere ændrede hæmodynamiske forhold / hypoxi, eller der kan være gene-tiske årsager, samt arytmien kan kobles til tidligere operationer.

Patientspektret strækker sig fra fostre med erkendte arytmier, til 80-årige med overset medfødt hjertesygdom, der nu har fået atrieflimren. Problemet her ligger ikke alene i korrekt behandling af atrieflimren, men i lige så høj grad om man skal lukke ASD’en på dette sene tidspunkt i livet.

Keld slog fast, at der er et stort spektrum af veluddannede og meget vidende kollega-er der skal mødes, for at finde den korrekte behandling af en give patient.

Der er først og fremmest den klinisk orienterede pædiater, der ofte har mange års (evt. international) uddannelse indenfor kardiologi, der skal i kontakt med voksende kardiologer, der jo kan forekomme i gan-ske mange varianter. Det kan dreje sig om arytmo-loger, billede-loger, (visio-loger), deviceio-loger, genetiko-loger, hjertesvigto-loger hvortil kommer anæstesio-loger og børnene hjertekirurger. Det er, når voksen-kardiologen møder disse patienter, vig-tigt at huske at børn IKKE er små voksne understregede Keld. Børn er fysiologisk og psykologisk meget forskellige fra voksne. Problemerne ved behandlingen af patien-terne knytter sig ofte til spørgsmålet om, hvem skal have en ICD og hvornår? og skal der samtidig laves biventrikulær pacing? og/eller skal børnene eller de voksne have an-tiarytmica og i givet fald hvilke.

Kelds sidste råd til auditoriet var: »Tage intet for givet«, »Tænkt på alt og alle mu-ligheder«. (For) lille fantasi hos dig, kan begrænse din opfattelse af, hvad der er mu-

ligt. Endvidere »Kend patientens sygdom/behandling i detaljer«. Det er ofte 20-30 år gamle operationsbeskrives der er nødven-dige at fremskaffe.

Børnehjertekirurgen Morten Helvind for-talte at kirurgi både kan være helbredende ved svære arytmier, men også kan inducere arytmi hos patienter med medfødt hjer-tesygdom. Det er specielt ardannelse ved iscisionerne i atriet og ventrikler der kan give anledning til arytmier mange år senere. Morten kom derfor ind på nyere operations-metoder og teknikker, hvor man bestræbel-ser sig på at gøre insicionerne i myokardiet så beskeden som muligt.

Alternativet til dette var en diskussion om, at man mere rutinemæssigt hos patien-ter med stor risiko for senere arytmi skulle gennemføre profylaktisk MAZE operatio-ner i forbindelse med den initiale operation. Resultaterne af Cox – Maze operationen er indtil videre baseret på ganske små materia-ler, men der synes at været en vis, om end ikke signifikant effekt, af denne behand-lingsmodus. Den forebyggende arytmibe-handling i forbindelse med operation er således et felt der vil udvikle sig, men sikre konklusioner er alt for tidlig.

Den nye dreng i klassenArytmi ved medfødt hjertesygdom

Mødereferat

Keld Sørensen's billede


Mødereferat

I det efterfølgende foredrag af Jens Co-sedis Nielsen, blev behandling af arytmier med medfødt hjertesygdom omtalt og den multidisciplinære tilgang understreget. Vedrørende den farmakologiske behand-ling af arytmi hos GUCH patienterne stod det hurtigt klart, at amiodaron, β blokkeren og digoxin er de eneste antiarytmica der holder til en nærmere vurdering. Flecainide, propafenon, sotalol, donadron og Ca++ kanal blokkeren blev udelukket som ikke relevante i denne patient population.

Efterfølgende blev pacemaker- og de-vicebehandling gennemgået afsluttende med radiofrekvens ablation ved GUCH pa-tienterne.

Pacemakerbehandling forekommer mel-lem 15 op 20 gange hos børn under 15 år i Danmark. Det er ofte helt små børn med medfødt A-V blok der har behov for pacemakere, dette specielt samtidig med anden CHD sygdom. Pacemakerbehand-lingen med endokardielle systemer er alm. første muligt når patienten er omkring 15 kg stor, behandlinger med flere elektro-der som DDD systemer eller CRT systemer skal patienten været en 20-25 kg stor. Man skal, ved indikationen overveje at patienter i livsforløbet skal gennemgå mindst 9 og formentligt 10-12 elektrodeskift og 17-20 pacemakerskift.

Regitze Videbæk orienterede i det efter-følgende foredrag indledningsvis om hjerte-frekvens normalværdier hos børn og voksne. Det nyfødte barn har en hjertefrekvens mellem 120-160 / min., barnet på 6-12 må-neder har en hjertefrekvens på 115/ min. og først når man runder de 16 år er man nået til 60-70 /min.

Regitze orienteret om fordele og spe-cielt også om ulemperne ved de tilgænge-lige epikardielle og intravenøs elektroder. Det er specielt størrelsesforholdene, der er problemet. Der findes bipolære epikardielle elektroder, men de er konstrueret til voksne og derfor ikke egnet til det lille nyfødte hjer-tebarn. Fra flere afdelinger side, er der rette henvendelse til fabrikanter af elektroder om dette problem, men der synes ikke at være noget gennembrud umiddelbart. Disse elek-trodeproblemer, koblet med en diskussion af, om at det »er farligt« at pace et barne-hjertet gør, at det placere elektroden på det optimale sted ved apex af venstre ventrikel, er en teknisk vanskeligt opgave.

Forholdene for barnepacemaker-patien-ten med mindst ni elektrode skift og 15-20 pacemaker skift livet igennem, bliver genta-get og understregede, idet også den stigen-de grad af vanskeligheder ved at finde en ve-neadgange blev understreget. Slutteligt blev ny teknik med automatisk tærskelmålinger og hjemmemonitorering understreget. Det er teknikker, der kan spare elektrode- el-ler pacemakerskift ved straks at afsløre når skaden sker. Problemet med elektroderne på det lille barn, der ikke kan »trækkes« ud af en forud lagt slynge betyder, at elektroden bliver for kort, når patienten vokser i læng-den. Derfor rtg. kontrol ved en længdevækst på 10 cm. Gerne hyppige ekkokardiografi-ske kontroller og altid før et planlagt skift af elektrode eller pacemaker.

Jens Brock Johansen viste resultater fra Dansk Pacemaker Register og ICD registret, specielt for børn og unge. Hyppigheden af børn med pacemaker synes at være ret sta-bil over årene med 15-20 børn / år, hvori-mod ICD behandling af børn og unge med medfødt hjertesygdom var klart i stigning. Pacemakere og ICD registret var afgørende for, at vi kunne følge disse patienter og der-med kvaliteten af vores arbejde, hvorfor der blev kraftigt opfordret til at alle patienter der fik alle typer behandling blevet opta-get i registret. Tilsvarende var det vigtigt at fortsætte også i det nystartede ablation registret.

Jens Cosedis og Anders Kirstein Petersen sluttede dagen med omtale af ablationstek-nikker hos denne patientgruppe.

Jens indledte med en omtale af de re-sultater, som Peter Lukac havde opnået ved sit Ph.d. arbejde fra Skejby. Blandt i alt 119 patienter havde 66 en isthmus afhængige atrieflagren der for langt de flestes vedkom-mende blev ablateret med succes. Der var 30 % der havde ar-betinget atrieflagren/flimren. En anden undersøgelse af Peter Lu-kac blev omtalt, kan man med peroperativ cryoablation, mindske frekvensen af atriale tachycardier. Opgørelsen viste negative re-sultater, idet denne teknik desværre kunne resultere i proarytmisk effekt. Ablationen af WPW var effektiv, med første ablation på 80 %, men flere måtte igennem både anden og tredje ablationsprocedure før effekten var opnået.

Anders Kirstein øste efterfølgende af sin store erfaring med ablationteknik hos ikke

mindst de ventrikulære arytmier. Gennem 114 billeder førte Anders os til konklusionen, at det at lave effektive ablation hos GUCH patienter er, som andre også havde påpeget, både »team« og operatør afhængigt. Anders fandt at Danmark er lidt for lille til ét center, og man derfor bør overveje et samarbejde med sydskandinaviske centre. Samtidigt faldt Anders, at man burde overveje en kla-ringsrapport på området for at motivere både det faglige miljø og administratorer.

Den afsluttende diskussion der næsten varede en time, centrerede sig om to hoved-punkter.

1. Alle var enige om at behandlingen af børn og voksne med kombinationen af arytmi og medfødt hjertesygdom var en multidisciplinære funktion, der krævede et betydeligt samarbejde mellem mange fagområder. Derfor var denne behandling bedst gennemført på de afdelinger, der rådede over de nødvendige specialer. Der var enighed om, at udover samarbejde, skulle man satse på effektive teknologi-ske forbedringer såsom hjemmemonito-rering, hyppige ekkokardiografi og god klinisk observation af patienterne.

2. Det andet hovedpunkt var centralise-ring contra den nuværende organisation. Flertallet af de tilstedeværende fandt ikke, at der er behov for en yderligere centralisering end den i findes i øjeblik-ket. Der var således ikke opbakning til synspunktet om, at lave en fælles syd-svenske-dansk enhed til behandling er disse sygdomme.

3. Der var enighed om at en klaringsrapport på området var et godt initiativ og et vigtigt arbejdsområde.

Redaktøren


Endnu engang lykkedes det at få over 200 medlemmer til efterårsmødet, hvor to in-ternationale foredragsholdere på brillant vis orienterede os om »state of the art« på meget væsentlige områder af vort fag. Disse foredrag blev parret med flotte foredrag fra vore egne rækker, hvorefter det hele mun-dede ud i interaktive spørgsmål til salen, der så kunne sætte tal på hvor meget af foredragene, der nåede ind til det store pub-likum. Det var et meget flot møde der slut-ter sig til række af møder i DCS, hvor man kunne gå hjem med en følelse af, at i dag har jeg lært noget.

Første session

A-K behandling anno 2011

Til at indlede denne essentielle session havde DCS fået Birmingham professoren Gregory Lip til at indlede med et »state of the art in the new therapies« foredrag. Flot og meget internationalt var det.

Gregory Lip er – udover »Professor of Cardiovascular Medicine« ved Birminghams Universitet – også »visiting professor ved Thrombosis Research Unit, Aalborg Uni-versity«. Endvidere har Lip været med til at skrive UK NICE guidelines om AF manage-ment, og med i ESC Task Force 2010 guide-lines om AF.

Foredraget indledtes med et oversigtsbil-lede af de 11 nye antikoagulations farmaka, der kan bruges hos patienter med atrieflim-ren (fig 2 næste side). Mange af disse nye stoffer er endnu ikke gennemprøvede og det er for tidligt at sige noget om effekt, men andre er jo klare kandidater til at indgå i vort apoteksskab, som dagligdags præparater.

For at være et alternativ til warfarin, skal de nye stoffer vises at have mindst samme

Mødereferat

DCS efterårsmødeOdense 25.10 2011

Fig. 1. Gregory Lip

antitrombotiske effekt som warfarin, have en lavere blødningsrisiko – særligt intrakra-nielle blødninger. Endv. have få bivirkninger, både på kort og langt sigt. Være anvende-


ligt oralt, helst blot en gang dagligt og uden fødeinteraktion. Endvidere skal de nye stof-fer ikke som warfarin være afhængige af hyppige laboratoriekontroller.

Blandt de stoffer der er igennem de før-ste undersøgelser er Dabigatran med RE-LY studiet (NEJM 2010:1875), der jo viste en 35 % nedsat relativ risiko for første cerebrale stroke af Dabigatran 150 mg overfor war-farin, samt en nedsat dødelighed. Der var ingen forskel i blødningsrisiko for den høje dosis dabigatran overfor warfarin. I RE-LY studiet var der små 2.000 patienter der fik foretaget kardioversion, langt de fleste med DC stød. Der var ingen signifikante forskelle eller trends i antal embolier indenfor de føl-gende 30 dage efter DC, mellem patienter-ne der fik dabigatran eller warfarin. Opdeles patienterne i RE-LY studiet efter CHA

2DS

2-

VASc score var der lavere event-rate hos patienterne i dabigatran, dog ikke signifikant for alle niveauer af score.

En samlet bedømmelse af dabigatran – som det farmaka der er længst i testnin-gen – konkluderede Lip som det ses af figur 3, at der var klare fordele ved anvendelse af dabigatran til forebyggelse af stroke, og ligeledes signifikant bedre overlevelse, hvis man beregnede sig til en overlevelse overfor placebo. Overfor VKA behandling var der ca. 10 % mortalitetsreduktion, er resultat der var grænsesignifikant.

I Rocket-AF studiet der tester rivaroxa-ban overfor warfarin var der ligeledes en sig-nifikant effekt i et »non-inferiority« studie, med 21 % RRR. I det overordnede sikkerheds endepunkt var der ingen forskel mellem ri-varoxaban eller warfarin, men der synes dog at være lidt færre større blødninger, omend transfusionsbehov var større.

Fra Aristotle studiet der nu er publiceret (N Engl J Med 2011;364:806-17) vistes en effekt af apixaban i tre af de 4 kvartiler som studiet blev opdelt i, afhængigt af effek-ten af warfarin behandling, målt som tiden i niveau. Kurverne viser således at jo flere problemer der er med AK behandlingen, jo større effekt af apixaban i studiet.

Med et studie af Eckman vist i fig.4 illu-strerede Lip, at selv om der er meget at lære endnu om de nye stoffer så synes det en-tydigt, at der er en behandlingseffekt i ba-lancen mellem risiko for apopleksier contra risiko for betydende blødning, og her særligt intrakranielle blødninger.

Fig 2

Fig 3

Fig 4

Mødereferat


Gregory Lip fandt at der forude var en række udfordringer, der skulle overvindes før endelige konklusioner kunne træffes. Dette var bl.a. at med de nye farmaka var der ingen etableret biokemisk målemetode til at kontrollere behandling, ligesom der ikke er defineret noget terapeutisk område. Der ikke er nogen kendt antidot, og modsat er der ikke nogen måde at måle non-com-pliance. Langtidseffekter er ikke kendte, og studier af dette vil kræve meget store pa-tientmængder. Som en konsekvens af dette bruges non-inferiority studier, men er de så valide? Til sidst er der også spørgsmålet om pris og effekt, er der balance her.

Konklusionen blev:New anticoagulation drugs – state of

the art … in atrial fibrillation• Impressive results for dabigatran, rivaro-

xaban and apixaban• These new drugs offer efficacy, safety and

convenience … and cost effectiveness.• The focus of new guidelines has been di-

rected towards identifying ‘truly low risk’ patients with AF, so that those with ≥1 stroke risk factors can be considered for OAC with new agents.

Andet foredrag, session 1

Lars Hvilsted Rasmussen fortsatte sessionen med en diskussion af en række praktiske ele-menter i antikoagulations behandling i lyset af dabigatran. Det blev vist at arbejdsgrup-pen for koagulation og hæmostase, efter-året 2011 havde lavet en tilføjelse til NBV’en der indeholdt praktisk vejledning i forbindel-se med dabigatran behandling. Initialt gen-nemgik Lars, de forskellige risikoscore syste-mer vi bruger. Specielt de nye systemer, der tager sigte på at finde de patienter der har en meget lav risiko for cerebrale embolier/blødninger. Det var særligt CHA

2DS

2-VASc

score og HAS-BLED score der var i fokus. Redaktøren vil til dette føje et meget stort ønske om, at vi i DCS snart får en App’s der kan give resultatet, hurtigt og uden papir. Det bør være dagligdags beregninger så be-hovet er stort.

Praktisk vejledning ved brug af dabigatran er nu på www.cardio.dk svarende til fig. 5

Danske indikationer for brug af dabi-gatran er fastlagt som følger:

Indikationer:Non-valvulær atrieflimren med en eller

flere af følgende risikofaktorer:• Tidligere apopleksi, transitorisk cerebral

iskæmi (TCI) eller systemisk emboli• Venstre ventrikel uddrivningsfraktion <

40%• Symptomatisk hjerteinsufficiens (NYHA

II-IV)• Alder ≥ 75 år• Alder ≥ 65 år, diabetes mellitus, vaskulær

sygdom (iskæmisk hjertesygdom eller perifer arteriosklerose) eller hyperten-sion.

Kontraindikationer• Graviditet. • GFR < 30 ml/min. • Nedsat leverfunktion

Før kirurgiske indgreb pauseres med da-bigatran 1-2 dage før indgreb ved normal nyrefunktion og 3-5 dage før ved GFR < 50 ml/min. Skift fra marevan eller marcou-mar til dabigatran kan gennemføres når INR er faldet til 2, hvor dabigatran behandling kan påbegyndes. Før DC-konvertering bør dabigatran påbegyndes mindst 3 uger før planlagte DC konvertering og efterfølgende fortsættes behandling i mindst 4 uger. TEE er ikke rutinemæssigt nødvendigt før kon-vertering. Hvad gør man hos patienten der skal radiofrekvensablateres for atrieflimren? Der foreligger ingen data omhandlende da-bigatran. Patienter som henvises til radiofre-kvens ablation af atrieflimren skal være i AK behandling forud for indgrebet (minimum 3 uger med INR ≥2) og 3 måneder efter. Her-efter tages der stilling til, om der fortsat er

Fig 5

Fig 6

Mødereferat

indikation for AK-behandling og evt. skift til dabigatran.

Som afslutning af denne session var der afstemning i salen om nogle spørgsmål, der skulle sikre at vi alle sammen havde hørt godt efter. Resultatet af en af disse afstem-ninger ses i fig. 6. Vi hørte efter, og heldigvis var der også tvivlere.


Nyt fra ESC

Det blev Jesper Kjærgaard der orienterede om nyt fra ESC, som er et af efterårsmødets faste punkter. Jesper orienterede, med hjælp fra sygemeldte Mogens Lytken Larsen, om nedenstående 10 studier fra ESC, som de fandt værdige til en omtale. Hovedparten var samstemmende med referatet af ESC mødet i Paris (CF 2011 okt. p. 39), hvor-til der henvises. Jesper Kjærsgaard fandt at følgende studier skulle omtales: ARISTOT-LE, ASCOT-LLA, dal-VESSEL, PURE, SHIFT, CREAM AND SUGAR, CORP, PRODIGY samt EXAMINATION.

Her skal kort næves nogle studier, der er med på Jespers liste. Det ene er CREAM AND SUGAR studiet: Studiet søger at be-dømme værdien af »triglyceride levels in CV patients.« Resultatet er at »metabolic status plus postprandial triglycerides do not predict CV events«. Det andet studie er PRODIGY, der undersøger »Two years of dual anti-platelet therapy after coronary stenting« og resultatet var at »that treatment during two years was no more effective than six months at reducing ischemic events, but doubled the rate of major bleeding« Et tredie studie var EXAMINATION der så på effekten af »Drug-eluting stents are not superior to bare-metal stents in acute STEMI«

Nye Guidelines

Jesper & Mogens bragte nye ting ind i de-batten i DCS. Det var de 4 nye guidelines der blev præsenteret på kongressen. Det er de guidelines vi skal diskutere på det kommende vintermøde i DCS den 12.1 2012.

Jesper omtalte kort de vigtigste ændrin-ger i de enkelte fagområder, men fokuse-rede på den debat der kom i DCS om disse nye retningslinjer. Der havde sidste år været lidt kritik af muligheden for debat på nettet, men nu er der etableret et debatforum ef-ter de nyeste og smarteste retningslinjer så facebook og twitter slet ikke kan følge med.

Billedet viser de nye guidelines fra 2011, og hovedpunkterne er:

»Management of acute coronary syn-dromes«: Hurtig rule-out med højsensitive troponiner (mindre end tre timer). Anven-delsen af Hjerte-CT ved intermediær risiko

Mødereferat

før udskrivelsen samt nye anbefalinger for antitrombotisk behandling.

»Dyslipidaemias«: LDL kolesterol nu det primære behandlingsmål, med LDL < 1,8 mmol/l ved meget høj risiko (eller 50% reduktion), LDL < 2,5 mmmol/l ved høj ri-siko & LDL < 3,0 mmol/l ved moderat risiko. Endv. nye avancerede SCORE skemaer.

»Peripheral Artery Disease«: Screening og behandling af carotis stenose hos patien-ter til planlagt CABG, samt behandling af patienter med perifer karsygdom og samti-dig koronarsygdom.

»Cardiovascular Diseases during Preg-nancy«: Det er første gang, der laves guide-

Fig. 7

lines for dette område i ESC. Det vedrører 0.2-4.0% af alle graviditeter der kompliceres af CVD. Maternel kardiovaskulær sygdom CVD er den væsentligste årsag til død under svangerskabet.

Fremtidens Speciallæger

Formanden for FYC Rasmus Møgelvang for-talte forsamlingen om FYC enqueten om uddannelsessituationen for vore kommende speciallæger. Hele enqueten er gennemgået på siderne 23ff. i dette CF og der henvises hertil.

Anden session


Kanalopatierne

Kanalopatier eller de elektriske cardiomyo-patier er en undergruppe med flere syndro-mer bl.a. kort og langt QT syndrom, Brugada syndromet og polymorf katekolaminerg VT.

Et samlebillede af de forskellige skift i io-nerne ses i fig 10.

Først omtalte Brugada det lange QT syndrom, både den arvelige variant og det der skyldes eksterne faktorer, overvejende medicin. Ændringen i aktionspotientialet kan skylde to forhold dels øget influx af Na+

dels langsom exflux af K+. Det findes vigtigt at gengive hvad Brugada sagde om norma-litetsbegreber vedrørende udmåling af QT i EKG’et. Der er en betydelig variation, spe-cielt hos børn og kvinde. Voksne mænd har en grænse på > 450 msec., børns grænse er > 460 msec. og voksne kvinder grænse er > 470 msec. Men for alle tre grupper er der en betydelig gråzone men syge patienter, hvor Q-T er kortere end det angivne. Det er al-

mindeligvis EKG maskinen der udmåler Q-T interval og hvis den er fodret med korrekte oplysninger kan den også finde de korrekte normalitetsområder. Men spørgsmålet »er der ikke noget galt her?« forekommer også.

Omtalen af det korte Q-T syndrom var ligeledes ledsaget af forklaringer ud fra ak-tionspotentialet, nu med øget K+ exflux, resulterende i et kort aktionspotientiale. På behørig vis viste Brugada at det var vor dan-ske kollega Preben Bjerregaard i St. Louis US, der var den første der beskrev sammenhæn-gen mellem arytmier og kort Q-T interval. Der er nu beskrevet fire genvariationer knyt-tet til dette syndrom.

Brugada syndromet fik naturligt nok en bred og udførlig omtale da det først blev beskrevet af Pedro og Josep Brugada, store-brødre til Ramon. Det er en mindsket influx af Na+ i aktionspotentialet, hvorved en RBBB lignende konfiguration opstår. Det er specielt mutationer i SCN5A genet der kan give de ændringer i EKG’et der karakteriserer

Anne Sejr Knudsen tildeles Thiessens legat af advokat (H) Bertil Jacobi, medens formanden venter med blomster.

Thiessens Legat

Dette års prisuddeling fra legatet tilfaldt Anne Sejr Knudsen. I begrundelsen for at til-dele Anne prisen omtalte Christian Hassager bl.a. den store indsats Anne havde udført for DCS ved i 4 år at være tovholder og ind-pisker i NBV udvalget. Herved sikrede Anne den årlige opdatering af NBV’en, der igen sikrede en bedre patientbehandling, som nok er drivkraften bag Annes store indsats for DCS. Tillykke til Anne fra Cardiologisk Forum.

Arvelige Arytmier

Det andet store internationale foredrag ved dette møde blev fornemt fremført af Prof. Ramon Brugada.

Ramon Brugada er professor ved univer-sitetet i Girona, Spanien, og hvor er det nu lige at Girona ligger? Et opslag viser at det er hovedbyen i et mindre tidligere hertug-dømme der ligger godt 100 km. nord for Barcelona, men syd for den franske grænse ved Pyrenæerne. Det er i udpræget grad Ca-talunya, denne fantastiske del af Spanien.

Brugada indledte med en gennemgang af epidemiologiske oplysninger om »pludse-lig hjertedød« der generelt er defineret som »Hjertedød af naturlige årsager indenfor en time efter første symptom« og Brugada angav hyppigheden til 1 pr. 1.000 dødsfald pr år. I Danmark vil dette betyde omkring 55-60 dødsfald, hvoraf 45-50 er af koronar hjertesygdom, medens 10-15 kan være po-tentielt på genetisk baggrund. Autopsigrad blev nævnt som en vigtig faktor til erken-delse af disse sygdomme. Et af de vigtige områder er pludselig død på idrætsbanen, hvor dataserier har vist at cardiomyopa-tier som HCM/DCM og ARVC er hyppige og stort set altid kan erkendes ved autopsi. Den hypertrofiske venstre ventrikel er ind-til nu knyttet til 8 forskellige genfejl der er knyttet til dels myosin og dels troponin. Den arytmogene højre ventrikel er knyt-tet til 5 genfejl, enten ved desmoplakin eller ved plakoglobin. Men der er dog omkring en 20 % af patienter med pludselig hjerte-død, hvor en almindelig makro-patologisk undersøgelse ikke kan vise sikre tegn om dødsårsag.

Mødereferat

Fig. 10 Fig 11

Tredje session


syndromet, men der er også en række andre gener (mindst 5) der kan resulterer i syndro-met. Der er mindst 160 mutationer i SCN5A genet. Derfor er der undertyper af Brugada syndromet med tre forskellige EKG former, også indenfor samme familie kan syndro-met udtrykkes forskelligt. Herhjemme er syndromet set mange gange, sv. til det øvri-ge Nordeuropa. I Sydøstasien er syndromet den hyppigste årsag ved pludselig død hos unge. Som afslutning pointerede Brugada :Do not ignore the ecg., • ECG pattern under an acute inducer is a

medical emergency. • Investigate the family members.• Consider inducibility at EPS

Danske foredrag om kanalopatierne

Henrik Kjærulf Jensen fortsatte sessionen med en omtale af den danske organisation til håndtering af de arvelige hjertelidelser, specielt i lyset af, hvordan man takler de pårørende. Henrik gennemgik de rappor-ter der er udsendt gennem DCS, og fortalte om det vanskelige område mellem medicin og jura. Hvad er beskyttelsen af det enkelte familiemedlem, hvor meget skal der siges og hvor meget bør lægen holde for sig selv,

samt ikke mindst hvad ønsker den principielt raske person at vide.

Henrik orienterede om databasepro-grammet »Progeny« der nu anvendes på 9 afdelinger over landet, det var et meget fint arbejdsredskab, der med tid ville blive rettet for nogle skavanker. Henrik fortsatte med at orientere om en patient fra 2007 med kort Q-T syndrom og spurgte forsamlingen om »man« skulle gå videre ja / nej / måske. Sva-ret fra forsamlingen var se Fig 12Det var tæt på 60 % der ikke ville gå videre, men sygehistorien fortsatte, og i 2009 var der en fætter til indekspatienten der fik problemer også med et kort Q-T syndrom. Denne familierelation blev opdaget gennem Progeny programmet. Henrik sluttede med

Fig 9. Ramon Brugada omgivet af Henrik Kjærulf Jensen & Henning Bundgaard. »Gad vide hvad Kjærulf fortæller Brugada – skal de mon på værtshus efter sessionen?«

Fig 12

Mødereferat

at sige, at der er i gennemsnit for hver pro-band, tre syge slægtninge.

Henning Bundgaard fortsatte nu med en række cases, hvor han udfordrede forsam-lingen med flere varianter af spørgsmålet Hvor langt skal man gå i udredning af denne type patienter. Efterhånden som foredrage-ne udviklede sig var stedse flere og flere for aktiv udredning af familierne, når man fandt en patient med en af de arvelige hjertesyg-domme. Henning Bundgaard startede med en klassiker – den unge kvinde der i mange år har gået under diagnosen »epilepsi«, men som tydeligvis havde langt Q-T syndrom. Familieudredning viste, at indekspatients bror havde genfejl og broderens to børn. Fa-deren til indekspatienten og dennes søster havde også genfejl. Så fra at være en patient der i mange år gik med en forkert diagnose, var der nu pludseligt en 5-6 personer der skulle orienteres om genfejlens potentielle betydning. I case no. 6 var der et særligt le-galt problem hos en familie med langt Q-T syndrom, hvor en broder havde tjent til li-vets ophold under studiet ved at være sæd-donor, men mange børn i det jyske. Det var vanskelig viden at få – for hvordan gør man efterfølgende – ikke noget let svar. Som af-slutning slog Henning Bundgaard et slag for »den gode henvisning«.


Mødereferat


Primær udredning ved angina pectoris

Sessionen var tilrettelagt som en gennem-gang af 4 måder at undersøge en ny patient med angina pectoris.

HjerteCT med fremstilling af kar, samtidigt med nuklear fremstilling af viabilitet.

Bjarne Nørgaard fortsatte med en om-tale af hjerteCT og de muligheder der ligger her. Bjarne sluttede med følgende sætning: »Der findes i 2011 ingen bedre metode til detektion og eksklusion af obstruktiv koro-nar arterie sygdom end hjerteCT« Så er det jo på plads, men Janushovedet kom igen når talen var om »måske« positive resul-tater. Der var enighed om tæt på 100 % negativ prædikativ værdi, men den positive test havde en specificitet mellem 83 – 94 % Også Bjarne kom ind på hybridmetoder, der kombinerer anatomi og fysiologi, som en vej til at forbedre resultatet. Den spatiale opløsning på 4-5 mm ved HjerteCT er ikke tilstrækkeligt til at kunne bedømme om en patient skal behandles med PCI eller CABG.

Lars Køller-Hansen indledte sin omtale af KAG med en erkendelse af at »øjemålet« ikke altid passede, så det var ikke altid at en 90 % stenose var så betydende som »øjet« fandt. Fraktionel flow reserve (FFR) burde undersøges som rutine hos alle patienter. Lars kom også ind på kompleksiteten af syg-domme i koronartræet, en trekar sygdom var ikke altid en alvorlig tilstand, til andre tider kunne en enkelt høj LAD stenose have en meget alvorlig prognose. Lars sluttede

dog med: »KAG er sagen idet; Pt ender al-ligevel til KAG, uden unødig forsinkelse ved non-invasive test paret med forsinkelse på svar ved disse test. Høj kompetence hos personalet ved KAG sikre umiddelbart svar (fleste tilfælde). Det er specialister i IHD og revaskularisering der sikre umiddelbar be-handling/ revaskularisering.

Kenneth Egstrup omkransede denne ses-sion med dels en indledning om angina pec-toris svarende til billedet på næste side (fig 15). Dels med en af de sygehistorier, vi alle kan lære af.

Det drejede sig om en 48 årig mand henvises pgr af brystsmerter. Patienten har gennem flere år haft anfaldsvise kraftige smerter i bryst/ryg uden udløsende faktorer. Patienten er mangeårig ryger tidl. 100/d nu 30-40/d, er adipøs med abdominal fedme. BT er normalt. Cholesterol 6,3; LDL 5,1; HDL 0,7; triglycerider 1,2. Patienten er langtids-sygemeldt sømand på grund af led/rygpro-blemer. Af medicin får patienten smertestil-lende (Ibrufen og pamol), EKG og ekko: ia. Hvad vil du gøre for at komme diagnosen nærmere?

Salen svarede Kenneth som vist i fig. 16: Lille overvægt til HjerteCT, men der var mange bud på alle hylder. Patienten fik lavet

Fig 13 Hans Mickley ser en smule bekymret ud.

Fig 14

Hans Mickley lagde for med en diskussion af værdien af arbejdsekg. Til at erkende signifi-kante CAD har arbejdstesten en sensitivitet: middel 68% (range 23-100%) og en spe-cificitet på middel 77% (range 17-100%). Der er en række forhold der talte mod en arbejdstest, såsom grenblok, pacerytme, WPW, LVH i ekget, elektrolytballance, kvin-der, digoxin mm. Men der var også forhold der talte for, som lav omkostning og let adgang, ingen stråling og man opnår an-dre parametre som METS, udover ekg’et. Så konklusionen var arbejds- EKG er stadig værdifuld – hos få udvalgte patienter.

Phillip Hasbak var næste med en diskus-sion af de nukearmedicinske undersøgel-ser. Phillip kom ind på forholdet mellem anatomi overfor funktion, Janushovedet – der symboliserer ambivalens – der i årtier har svævet over denne diskussion. Ud fra en metaanalyse var sensitiviteten 88 % og specificiteten 74 %, klart over arbejdstesten. Men når vi så de meget flotte og farverige billeder og det kæmpe apparatur der skal til for at lave sådanne billeder, melder Janusho-vedet sig. Som noget nyt og som yderligere en teknologisk udvikling var der billeder fra hybridscannere – der både kunne lave en

Mødereferat

Fjerde session


en HjerteCT der viste to bløde plaque på LAD og RCA. Hvad gør man så nu?

Nu ville knapt 60 % gennemfører en KAG, men igen var der langt fra enighed om be-handlingen. KAG viser svær stenose midt RCA, stenose på distale RCA og 60 % steno-se midt LAD. Der udføres ad hoc PCI med 3 DES stents og patienten er velvaskulariseret.

Kendte billeder til et kendt problem.

Fig 16

Fig 17

Sidste oplysning i denne sygehistorie af-slørede Kenneth efter en diskussion af hvad NBV’en siger om behandling af en sådan patient. Sidste oplysning var: ved kontrol uændrede anfaldsvise brystsmerter.

AfslutningDet var et meget flot efterårsmøde, med mange vigtige diskussioner Der var interna-tionale foredragsholdere parret med gode danske indlæg om vores egen praksis. Som et nyt element var afstemningssystemet og et sidste spørgsmål her var, om salen fandt at dette system var en mulighed ved DCS møder. Svaret var at 80 % fandt det var en god idé, 5 % fandt at det var spild af penge, resten fandt at det skulle bruges ved særlige arrangementer.

DCS mødet blev afsluttet af formanden med rosende ord til de der havde slidt i det, for at arrangere dette møde. Formanden orienterede samtidigt om at umiddelbar efter dette møde, havde Servier et minisym-posium »Is heart rate a new target in the treatment of cardiac diseases?« Også dette møde havde stor tilslutning.

Redaktøren

Produktinformation MULTAQ® (DRONEDARON). De med * mar-kerede afsnit er omskrevet/forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. Det godkendte produktresumé kan vederlagsfrit rekvireres fra sanofi-aventis Denmark A/S.Multaq® (dronedaron) filmovertrukne tabletter 400 mg. Indikatio-ner: Multaq er indiceret til opretholdelse af sinusrytme hos voksne, klinisk sta-bile patienter med paroksystisk eller persisterende atrieflimren (AF) efter vellyk-ket kardiovertering. På grund af sikkerhedsprofilen bør Multaq kun ordineres, når alternative behandlingsmuligheder er overvejet. Multaq bør ikke gives til patienter med systolisk dysfunktion af venstre ventrikel eller til patienter med eksisterende eller tidligere episoder af hjerteinsufficiens. Dosering og indgi-velsesmåde*: Behandlingen bør kun initieres og monitoreres under supervi-sion af en specialist. Voksne og ældre: 400 mg to gange daglig, taget som en tablet i forbindelse med et morgenmåltid og en tablet i forbindelse med et af-tensmåltid. Bør ikke tages sammen med grapefrugtjuice. Behandling med an-tiarytmika klasse I eller III skal ophøre inden behandling med Multaq påbegyn-des. Pædiatrisk population: Sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er end-nu ikke klarlagt. Multaq kan derfor ikke anbefales til denne patientgruppe. Æl-dre: Effekt og sikkerhed var sammenlignelige hos ældre patienter, der ikke led af andre kardiovaskulære sygdomme, og hos yngre patienter. Forsigtighed er på-krævet hos patienter ≥ 75 år, hvis der foreligger komorbiditeter (se SPC). Do-sisjustering anses ikke som nødvendig til ældre patienter. Nedsat leverfunktion: Multaq er kontraindiceret hos patienter med alvorlig leverinsufficiens på grund af mangel på data. Ingen dosisjustering nødvendig hos patienter med mild eller moderat nedsat leverfunktion. Nedsat nyrefunktion: Multaq er kontraindiceret hos patienter med alvorlig nyreinsufficiens, kreatininclearance < 30 ml/min). Ingen dosisjustering nødvendig hos andre patienter med nedsat nyrefunktion. Behandling kan påbegyndes hos ambulante patienter. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestof-ferne, 2. eller 3. grads AV-blok, komplet grenblok, distalt blok, sinusknudedys-funktion, ledningsdefekt i atrier eller syg sinusknude-syndrom (gælder ikke ved brug i forbindelse med fungerende pacemaker), bradykardi, permanent AF med en varighed af AF på ≥ 6 mdr., (eller ukendt varighed) og forsøg på at genetab-lere sinusrytmen ikke længere overvejes af lægen, ustabil hæmodynamisk til-stand, anamnese med hjerteinsufficiens eller systolisk dysfunktion af venstre ventrikel, patienter med lever- og lungetoksicitet relateret til tidligere anvendelse af amiodaron, co-administration med potente CYP3A4-inhibitorer, lægemidler der inducerer torsades de pointes, QTc-interval (Bazett-korrigeret) ≥ 500 msek., alvorligt nedsat leverfunktion, alvorligt nedsat nyrefunktion. Særlige advars-ler*: Omhyggelig monitorering under dronedaron-behandling anbefales med jævnlig vurdering af hjerte-, lever- og lungefunktion. Dersom AF opstår igen, bør seponering af dronedaron overvejes. Dronedaron bør seponeres, hvis patienten udvikler nogle af de kontraindicerede tilstande. Monitorering af samtidigt admi-nistrerede lægemidler såsom digoxin og antikoagulantia er påkrævet. Patienter, der udvikler permanent AF under behandlingen: Et klinisk studie med patienter med permanent AF (AF-varighed mindst 6 måneder) og kardiovaskulære risiko-faktorer blev stoppet før tid på grund af øget forekomst af kardiovaskulær død, apopleksi og hjerteinsufficiens hos de patienter, der fik Multaq. Det anbefales af tage ekg løbende, mindst hver 6. måned. Hvis patienter, der behandles med Multaq, udvikler permanent AF, skal Multaq seponeres. Patienter med en anamnese med hjerteinsufficiens eller systolisk dysfunktion af venstre ventrikel: Multaq er kontraindiceret hos patienter i ustabil hæmodynamisk tilstand og med en anamnese med hjerteinsufficiens eller systolisk dysfunktion af venstre ventrikel. Patienterne bør nøje evalueres for symptomer på kongestiv hjertein-sufficiens. Der er spontant indrapporteret tilfælde af nyopstået eller forværret hjerteinsufficiens under behandling med Multaq. Patienterne skal informeres om at kontakte en læge, hvis de udvikler eller oplever tegn eller symptomer på hjerteinsufficiens, såsom vægttab, behandlingsrelateret ødem eller forværret dyspnø. Hvis hjerteinsufficiens udvikles, skal Multaq seponeres. Patienterne skal følges for udvikling af systolisk dysfunktion af venstre ventrikel under behandlin-gen. Hvis der udvikles systolisk dysfunktion af venstre ventrikel, skal Multaq se-poneres. Patienter med koronararteriesygdom: Der skal udvises forsigtighed hos patienter med koronararteriesygdom. Leverskader: Der bør udføres lever-funktionstest før behandling med dronedaron påbegyndes, en uge og en må-ned efter initiering af behandlingen og derefter hver måned i 6 måneder, i må-ned 9. og 12. og periodisk derefter. Hvis ALAT-niveauet stiger til ≥3 × den øvre grænse af referenceintervallet (ULN), skal ALAT-niveauet måles på ny inden for 48 til 72 timer. Hvis det bekræftes, at ALAT-niveauet er ≥3 × ULN, skal behand-lingen med dronedaron seponeres. Der skal udføres relevante undersøgelser og tæt observation af patienten, indtil ALAT er normaliseret. Patienterne skal infor-meres om omgående at rapportere alle symptomer på potentielle leverskader. Stigning i plasmakreatinin: Stigning i plasmakreatinin er blevet observeret ved anvendelse af dronedaron 400 mg to gange daglig. Denne stigning forekommer hos de fleste patienter tidligt efter opstart af behandlingen og når et plateau efter 7 dage. Plasmakreatininværdierne bør måles før og 7 dage efter initiering af dronedaron, samt efter yderligere 7 dage, hvis der observeres en stigning i kreatinin. Hvis der ikke observeres yderligere stigning i kreatinin, skal denne værdi bruges som ny baseline (reference), idet dette kan forventes ved behand-ling med dronedaron. Seponering bør overvejes, hvis serumkreatinin fortsætter med at stige. Elektrolytforstyrrelser: Kalium- eller magnesiummangel korrigeres inden påbegyndelse og under behandling med dronedaron. Forlænget QT-in-terval: Dronedaron kan inducere en moderat forlængelse (ca. 10 millisekunder) af QTc Bazett interval, relateret til den forlængede repolarisering. Disse ændrin-ger er forbundet med dronedarons terapeutiske effekt og afspejler ikke toksici-tet. Opfølgning, inklusive ekg anbefales under behandling. Hvis QTc Bazett in-tervallet er ≥ 500 msek., bør dronedaron seponeres. Dog kan proarytmiske ef-fekter forekomme i særlige tilfælde, såsom ved samtidig behandling med læge-midler der begunstiger arytmi og/eller elektrolyt forstyrrelser. Respiratoriske, torakale og mediastinale sygdomme: Tilfælde af institiel lungesygdom, herun-der pneumonitis og lungefibrose, er rapporteret efter markedsføring. Nyopstået dyspnø eller uproduktiv hoste kan være relateret til pulmonal toksicitet, og pa-tienterne bør nøje evalueres klinisk. Dersom lungetoksicitet bekræftes, bør be-handlingen seponeres. Antikoagulation: Patienterne skal antikoagulansbe-handles relevant i henhold til kliniske retningslinjer for AF. INR skal nøje monito-reres efter initiering af dronedaron hos patienter, der får K-vitamin-antagonister. Dronedaron øger eksponeringen for dabigatran. Patienter med galactoseintole-rans: Multaq indeholder lactose. Interaktioner*: Dronedaron metaboliseres primært af CYP3A4. Derfor kan CYP3A4-inhibitorer og -induktorer interagere med dronedaron. Dronedaron er en moderat inhibitor af CYP3A4, en svag inhi-bitor af CYP2D6, samt en potent inhibitor af P-glycoproteiner (P-gp). Derfor kan dronedaron potentielt interagere med lægemidler der er substrater af P-glyco-proteiner, CYP3A4 eller CYP2D6. Potentiel farmakodynamisk interaktion kan også forventes med betablokkere, calciumantagonister og digitalis, og der bør foretages ekg og dosisjusteres om nødvendigt.Graviditet og amning*: Dro-nedaron bør ikke anvendes under graviditet. Kvinder i den fødedygtige alder bør anvende effektive præventionsmetoder under behandling med Multaq. Beslut-ning om hvorvidt amning fortsættes/afbrydes eller behandlingen med Multaq skal fortsættes/seponeres bør træffes på baggrund af en vurdering af fordelene ved amningen for barnet overfor fordelene ved behandlingen med Multaq for kvinden. Trafikfarlighed*: Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøjer eller betjene maskiner. Bivirkninger*: Meget almindelige: Kongestiv hjerteinsufficiens, stigning i plasmakreatinin, forlænget QTc (Bazett-korr.).Almindelige: Bradykardi, diarré, opkastning, kval-me, abdominalsmerter, dyspepsi, abnorme leverfunktionstests, udslæt (inklu-sive generaliseret makuløst, makulopapuløst), pruritus, træthed, asteni. Ikke almindelige: Dysgeusi, Interstitiel lungesygdom, herunder pneumonitis og lun-gefibrose, erytem (inklusive erytema og erytematøst udslæt), eksem, lysfølsom-hedsreaktioner, dermatitis, allergisk dermatitis. Sjælden: Ageusi, hepatocellulær leverskade, inklusive livstruende akut leverinsufficiens. Overdosering*: Det er ukendt hvorvidt dronedaron og/eller dets metabolitter kan fjernes ved dialyse (hæmodialyse, peritonealdialyse eller hæmofiltrering). Der findes er ingen spe-cifik antidot. I tilfælde af overdosering skal behandlingen være støttende, og rettet mod at lindre symptomer. Pakning og priser pr. 12-12-2011 (AUP (registerpris)): Multaq 400 mg 20 stk. (vnr. 03 96 31) kr. 293,85. Multaq 400 mg 100x1 stk. (vnr. 03 96 43) kr. 1339,15. Se dagsaktuel pris på www.medicin-priser.dk. Tilskud: Individuelt tilskud. Udlevering: NB-S kardiologi. Dansk repræsentant: sanofi-aventis Denmark A/S – Slotsmarken 13 – 2970 Hørs-holm - Tlf. 45 16 70 00. Indehaver af markedsføringstilladelsen: sanofi-aventis, 174 avenue de France, F-75013 Paris, Frankrig.

MødereferatSe annonce side 34


Igen i år lagde Odense Universitetshospital lokaler til vores efterårsmøde, hvor 75 yngre cardiologer havde afsat en onsdag aften til faglig opdatering, og hyggeligt samvær med kolleger fra hele landet.

Årets tema var: »Den kardiologiske højrisikopatient« med fokus på kardielle risikofaktorer, akut hypertension og akut hjertesvigt.

Professor, dr.med. Eva Prescott fra Bispe-bjerg Hospital lagde ud med at fortælle om kardielle risikofaktorer. Dødeligheden som følge af hjertekarsygdom er faldet ganske betydeligt i de senere år. Selvom primær PCI ofte bliver fremhævet som en af hovedår-sagerne hertil, kunne Eva Prescott frem-vise data der viste at det i langt højere grad skyldes en forbedring af danskernes gene-relle kardielle risikoprofil med blandt andet en lavere forekomst af rygning, hyppigere motion samt bedre kontrol af kolesterol og hypertension. Det understreger vigtighe-den af primær prævention. At det ikke er så let endda blev demonstreret ud fra en case med spørgsmålet: »bør denne patient sættes i forebyggende medicinsk behandling?«. Der var stor uenighed blandt tilhørerne, og dette gav anledning til diskussion omkring vægt-ning af forskellige risikofaktorer. HeartScore blev gennemgået som et rationelt og evi-densbaseret værktøj til beslutningstagen i sådanne situationer. Derefter diskuteredes problemet med de utallige tilgængelige ri-sikomarkører, der efterhånden er foreslået til opsporing af patienter med risiko for ud-vikling af iskæmisk hjertesygdom. En række forskellige modaliteter blev gennemgået og diskuteret ud fra et klinisk, videnskabeligt og samfundsøkonomisk perspektiv. Mange af disse virker lovende, især ved anvendelse hos patienter i intermediær risiko, men er fortsat ikke implementeret i internationale guidelines.

I aftenens andet foredrag fortalte afde-lingslæge, dr. med. Niels Holmark Andersen fra Aarhus Universitetshospital, Skejby med sin vanlige humoristiske stil, om patienten med akut svær hypertension. Inspirationen blev hentet fra den (nu knap så) »hemmeli-ge« rapport med navnet »akut svær hyper-tension« udgivet af Dansk Hypertensions-selskab i 2008, som Niels Holmark Andersen selv er medforfatter til. Der blev lagt stor vægt på at skelne mellem de hurtigtvirken-de og langsommere virkende antihyperten-

siva. Brug af især labetalol i den akutte fase blev fremhævet som »det sikre valg« hos patienten med behov for akut blodtryks-reduktion. Vigtigheden i hurtig diagnostik og behandling af en aortadissektion blev understreget, og derefter blev behandlings-strategien ved præeklampsi/eklampsi, fæo-kromacytom og cerebrovaskulære årsager til svær akut hypertension gennemgået. Med hentydning til foredragets aldersmæs-sige målgruppe havde Niels Holmark Ander-sen ikke glemt den tiltagende popularitet af rusmidlet kokain med risiko for udvikling af livstruende hypertensiv tilstand ved kokai-noverdosis og behandlingen med benzodia-zepiner blev fremhævet til denne tilstand. Slutteligt blev behandling af patienten med lungeødem, herunder vigtigheden af kend-skabet til forekomsten af nyrearteriestenose ved »flash lungeødem« gennemgået. Fore-draget sluttede med en opsummering af de forskellige årsager til akut svær hyperten-sion og den anbefalede behandlingsstrategi ved de enkelte tilstande, men ikke mindst, hvilke præparater man bør undgå.

Dansk Cardiologisk Selskabs formand, overlæge, dr. med. Christian Hassager fra Rigshospitalet holdt et inspirerende indlæg om inotropi-behandling ved akut hjerte-svigt. Foredraget blev indledt med opsum-

mering af de hyppigste årsager til akut hjer-tesvigt. Herefter blev fysiologien repeteret og tilhørerne mindet om forskellene i fyld-ningstryk i det raske og syge hjerte og mu-lighederne for inotropi-behandling blev gen-nemgået systematisk. Derefter gennemgik Christian Hassager potentielle behandlinger af de patienter, hvor man står med ryggen mod muren, og inotropi ikke er tilstrækkelig. Fordele og ulemper ved henholdsvis aorta-ballon-pumpe og Impella blev gennemgået. Det spændende og lærerige foredrag blev rundet af med præsentation af en pragma-tisk tilgang til håndteringen af patienten med akut hjertesvigt, herunder forslag til valg af inodilatator. Der var efterfølgende en livlig spørgelyst fra tilhørerne, og Christian Hassager understregede, at man altid er vel-kommen til at konferere patienter med akut hjertesvigt med et hjertecenter med henblik på drøftelse af reversibilitet, behandlingstil-bud og evt. overflytning.

Foreningen af Yngre Cardiologer takker de 3 foredragsholdere for deres inspirerende foredrag, og takker desuden MSD/Shering-Plough, AstraZeneca og Boehringer Ingel-heim for økonomisk støtte til afholdelse af mødet.

FYC referenten

Mødereferat

Mødereferat fra FYC’s efterårsmøde 201130. november 2012

FYC medlemmer kandownloade alle slides fra mødet

på: www.fyc.dk


Baseret på Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé for de nævnte produkter. Der henvises til dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk

Præparat/ normal startdosis

Atorvastatin10 mg

Ezetrol 10 mg

Indikation Bivirkninger Væsentligste forskel

Hæmmer selektivt den intestinale absorptionaf kolesterol og lignende plantesteroleri tarmen.

Almindelige bivirkninger: Nasopharyngitis, allergiske reaktioner, hyperglykæmi, hovedpine, faryngolaryngeale smerter, epistaxis, obstipation, flatulens, dyspepsi, kvalme, diarré, myalgi, artralgi, ekstre-mitetssmerter, muskelspasmer, hævede led, rygsmerter, unormale leverfunktionsårøver, forhøjet kreatinkinase i blodet.

Pædiatrisk population: Hovedpine, abdominalsmerter, forhøjet alaninaminotransferase, forhøjet serum-kreatinfosfokinase.

Almindelige bivirkninger: Mavesmerter, diarré, flatulens, træthed, øget ALAT og/eller ASAT, hovedpine, myalgi.

Hyperkolesterolæmi: Som supplement til diæt ved forhøjet total-kolesterol, LDL- kolesterol, apolipoprotein B og triglycerider hos patienter med primær hyperkolesterolæmi inklusiv familiær hyperkoleste-rolæmi eller kombineret hyper- lipidæmi. Som supplement til anden lipidsænkende behandling.

Forbyggelse af kardiovaskulær sygdom: Hos patienter som har en høj risiko for debut af en kardio-vaskulær hændelse, som supplement til afhjælpning af andre risikofaktorer.

Hyperkolesterolæmi: Som tillægsbehandling til diæt til patienter med primær (heterozygot familiær og non- familiær) hyperkolesterolæmi, som ikke behandles tilstrække- ligt med et statin alene. Ved monoterapi som tillægs- behandling til diæt til patienter med primær (heterozygot familiær og non-familiær) hyperkolesterolæmi, hvor behandling med HMG-CoA reduktase hæmmer (statin) er utilstrækkeligt eller ikke tåles. Som tillægsbehandling til diæt til patienter med homozygot familiær hyperkolesterolæmi (HoFH) administreret samtidig med et statin.

Homozygot sitosterolæmi (fytosterolæmi):Som tillægsbehandling til diæt til patienter med homozygot familiær sitosterolæmi.

Lautrupbjerg 4 2750 Ballerup Telefon 44 82 40 00Januar 2012 CARD-1017189-0000

EZETROL® (EZETIMIBE, MSD-SP)(t) INDIKATIONER: Primær hyperkolesterolæmi: EZETROL administreret samtidig med et statin er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med primær (heterozygot familiær og non-familiær) hyperkolesterolæmi, som ikke behandles tilstrækkeligt med et statin alene. EZETROL monoterapi er indiceret som tillægsbehandling til diæt til patienter med primær (heterozygot familiær og non-familiær) hyperkolesterolæmi, hvor behandling med et statin er utilstrækkelig eller ikke tåles. Homozygot familiær hyperkolesterolæmi: EZETROL administreret samtidig med et statin er indiceret som tillægsbehandling til diæt. Homozygot sitosterolæmi: EZETROL er indiceret som tillægsbehandling til diæt. (t) LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Tabletter, 10 mg, 1 tablet dagligt. Anvendelse til børn: Initiering af behandling skal foretages af specialist. Børn og unge ≥ 10 år (pubertetsstadie: drenge: Tanner Stage II og derover; piger: mindst ét år efter menarche): Dosisjustering ikke nødvendig. Begrænset klinisk erfaring med børn og unge (10-17 år). Ved administration sammen med simvastatin bør der tages hensyn til dosisinstruktionen for simvastatin til børn og unge. Børn <10 år bør ikke anvende EZETROL. (t) KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne. Aktiv leversygdom ved samtidig ad-ministration af et statin. (t) INTERAKTION: Cholestyramin, fenofibrat, ciclosporin, warfarin eller øvrige antikoagulantia eller fluindion. (t)GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. (t) BIVIRKNINGER OG RISICI: EZETROL monoterapi: Almindelig (≥1/100 til <1/10): Mavesmerter, diarré, flatulens, træthed. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Øget ALAT og/eller ASAT; øget CPK, stigning i gammaglutamyltransferase, unormal leverfunktionstest, hoste, dyspepsi, gastroøsofageal refluks, kvalme, artralgi, muskelkramper, nakkesmerter, nedsat appetit, hedeture, hypertension, brystsmerter, smerter. EZETROL sammen med et statin: Almindelig (≥1/100 til <1/10): Øget ALAT og/eller ASAT, hovedpine, myalgi. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Paræstesi, tør mund, gastritis, pruritus, udslæt, urticaria, rygsmerter, muskelsvaghed, smerter i ekstremiteterne, asteni, perifert ødem. EZETROL sammen med fenofibrat: Almindelig (≥1/100 til <1/10): Mavesmerter. Børn (10-17 år): I undersøgelse set øget ALAT og/eller ASAT. Efter markedsføring: Hyppighed ukendt: Trombocytopeni, svimmelhed, paræstesi, dyspnø, pancreatitis, obstipation, erythema multiforme, myalgi, myopati/ rhabdomyolyse, asteni, hypersensitivitet herunder udslæt, urticaria, anafylaksi, angioødem, hepatitis, cholelithiasis, cholecystitis, depression. Risici: Bør ikke anvendes til patienter med moderat eller svær leverinsufficiens eller ved mistanke om myopati. PAKNINGER OG PRISER: Der henvises til dagsaktuelle priser på medicinpriser.dk (januar 2012 inkl. recepturgebyr): Vnr. 013386, 28 stk., kr. 361,70; Vnr. 013485, 98 stk., kr. 1203,35 UDLEVERING: B. TILSKUD: Generelt klausuleret tilskud. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: MSD-SP, [email protected]

Baseret på produktresumé dateret: 19.09.2011 © Copyright 2011 Merck Sharp & Dohme

(t) Afsnit omskrevne og/eller forkortede i forhold til Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé, som vederlagsfrit kan rekvireres fra MSD Danmark ApS.

Se venligst Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé inden receptudskrivelse

Pris pr. tablet (AUP DKK januar 2012) 10 mg: 11,31 - 15,91

20 mg: 12,97 - 17,33

40 mg: 14,73 - 15,91

80 mg: 12,64 - 15,91

10 mg: 12,28 - 12,92

Se annonce på bagsiden

Efi ent® 5 mg og 10 mg fi lmovertrukne tabletter (prasugrel)

Indikationsområde: EFIENT er i kombination med acetylsalicylsyre (ASA) indiceret til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser hos patienter med akut koronarsyndrom (dvs. ustabil angina, myokardieinfarkt uden elevation af ST-segment [UA/NSTEMI] eller myokardieinfarkt [STEMI] med ST-segment eleva-tion, som gennemgår primær eller forsinket perkutan koronarintervention (PCI).

Dosering: Behandling med EFIENT bør initieres med en enkelt 60 mg loading dosis og derpå fortsættes med 10 mg én gang daglig. De patienter, som tager EFIENT, bør også tage ASA daglig (75 mg til 325 mg). Hos patienter med akut koronarsyndrom (AKS), som gennemgår PCI, kan for tidlig seponering af enhver trombocytfunktionshæmmer inklusive EFIENT, resultere i en øget risiko for trombose, myokardieinfarkt eller død som følge af patientens til-grundliggende sygdom. En behandling i op til 12 måneder tilrådes, medmindre seponering af EFIENT er klinisk indiceret. EFIENT bør normalt ikke anvendes til patienter ≥ 75 år. Til patienter med vægt < 60 kg bør EFIENT gives som en enkelt 60 mg loading dosis og derpå fortsættes med en dosis på 5 mg én gang daglig. 10 mg som vedligeholdelsesdosis bør ikke anvendes. Der er begrænset terapeutisk erfaring hos patienter med nedsat nyrefunktion.

EFIENT bør ikke anvendes til børn under 18 år p.g.a. manglende data for sik-kerhed og virkning.

Bivirkninger: Almindelig (≥1/100 til <1/10): Anæmi, blodansamling, næse-blod og gastrointestinal blødning. Udslæt og ekkymose. Blod i urin, blødning i kar ved injektionssted, blødning ved injektionssted og kontusion.

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Overfølsomhed, herunder angioødem. Øjenblødning, pulmonal blødning, retroperitoneal blødning, rektalblødning, frisk blod i a� øring, tandkødsblødning og blødning efter behandling.

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Trombocytopeni, subkutant hæmatom.

Kontraindikationer: Aktiv patologisk blødning. Tidligere tilfælde af slagtil-fælde eller transitorisk iskæmisk attak (TIA). Svært nedsat leverfunktion (Child Pugh-klasse C).

Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Blødningsrisiko:Brugen af EFIENT til patienter med øget risiko for blødning bør kun overvejes, når for-delene i form af forebyggelse af iskæmiske tilfælde vurderes at opveje risikoen for alvorlige blødninger. Denne overvejelse vedrører især følgende patienter: ≥ 75 år; med en tendens til at bløde; med legemsvægt < 60 kg og ved samtidig administration af lægemidler, som kan øge blødningsrisikoen, herunder orale antikoagulantia, clopidogrel, non-steroide antiinfl ammatoriske lægemidler (NSAIDs) og fi brinolytika.

Brugen af EFIENT til patienter ≥ 75 år frarådes i almindelighed og bør kun foretages med forsigtighed, efter at en omhyggelig individuel fordel/risiko-vurdering af den ordinerende læge indikerer, at fordelene ved forebyggelse af iskæmiske tilfælde opvejer risikoen for alvorlige blødninger. Hvis det ordineres, bør der anvendes en mindre vedligeholdelsesdosis på 5 mg. Den terapeutiske erfaring med prasugrel til patienter med nedsat nyrefunktion og til patienter med moderat nedsat leverfunktion er begrænset. Risici ved EFIENT bør over-vejes omhyggeligt for de patienter, hvor den koronare anatomi ikke er defi neret, og akut CABG er en mulighed. Kirurgi: Hvis en patient skal have foretaget elektiv kirurgi, og antitrombotisk virkning ikke er ønskelig, bør Efi ent seponeres mindst 7 dage forud for indgrebet. Overfølsomhed: Der er indberettet over-følsomhedsreaktioner, herunder angioødem, hos patienter i behandling med prasugrel, inklusive patienter med overfølsomhedsreaktioner over for clopi-dogrel i anamnesen. Det anbefales at monitorere for tegn på overfølsomhed hos patienter med allergi over for thienopyridiner

Interaktioner: Administration af EFIENT samtidig med andre kumarinderi-vater end warfarin er ikke blevet undersøgt. På grund af muligheden for øget blødningsrisiko bør kombinationen warfarin (eller andre kumarinderivater) og prasugrel administreres med forsigtighed.

Administration af EFIENT samtidig med vedvarende behandling med NSAIDs er ikke undersøgt. På grund af muligheden for øget blødningsrisiko bør kom-binationen af vedvarende behandling med NSAIDs (inklusive COX-2 hæm-mere) og EFIENT administreres med forsigtighed. EFIENT kan administreres samtidigt med lægemidler, som metaboliseres af cytokrom P450-enzymer

(inklusive statiner), eller lægemidler, som inducerer eller inhiberer cytokrom P450-enzymer.

Fertilitet, graviditet og amning: Der er ikke udført kliniske forsøg med gravide eller ammende kvinder. Bør ikke anvendes til kvinder, der ammer.

Overdosering: Overdosering af EFIENT kan medføre forlænget blødnings-tid og efterfølgende blødningskomplikationer. Hvis der er behov for hurtig korrektion af forlænget blødningstid, kan transfusion med blodplader og/eller andre blodprodukter dog overvejes.

Lægemiddelformer: Filmovertrukne tabletter.

Pakningsstørrelser og priser pr.21.12.2011:

Styrke Pakning Pris pr pakke

5 mg 28 stk 636,45

10 mg 28 stk 636,45

For dagsaktuel pris henvises til medicinpriser.dk.

Udleveringsgruppe: B

Tilskudsstatus: Generelt

Indehaver af markedsføringstilladelsen: Eli Lilly Nederland B.V. Groot-slag 1-5, NL-3991 RA Houten, Holland.

Produktresumeet er omskrevet og forkortet i henhold til det produktresume, som er godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur. Det fuldstændige produktresumé kan vederlagsfrit rekvireres hos Eli Lilly Danmark A/S, Lyskær 3E, 2. tv., 2730 Herlev. Telefon: 45 26 60 00.

Eli Lilly Danmark A/S Lyskær 3E, 2. tv., 2730 Herlev. Telefon: 45 26 60 00.

BESKYTTER DIN PATIENT Trombocythæmning i kombination med acetylsalicylsyre ved perkutankoronar intervention hos patienter med akut koronarsyndrom

DKE

FF0

007

8

prasugrel

LDL-C BEHANDLING FORSTÆRKET VIA VIRKNING I BÅDE LEVER OG TARM

TIL PATIENTER MED HYPERKOLESTEROLÆMI SOMIKKE NÅR DERES LDL-C MÅL PÅ STATIN I MONOTERAPI


Cardiologisk Forum

Documents

Transcript of Cardiologisk Forum