JT 06/2015

Jernbane Tidende

NOVEMBER 2015

Bem ærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er m uligtkan det nedereste bruges

04 Letbanerne kommer08 Op ad bakke for jernbanegodset10 Signaltest på S-banen20 Utilfredsstillende sagsbehandling

i Banedanmark

ny kategori i forbundetLetbaneførere bliver

2 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

Banedanmark fejer

Banedanmarks ledelse har sat nye standarder for aftale-brud og ved samme lejlighed fejet alt samarbejde af banen. Som i alle andre kampe, bliver det derfor nødvendigt med flere og flere dommere til at afgøre konflikterne.

Et af de værste eksempler har været sagen om hastig-hedsspærrerne på arbejdskøretøjer. Her har ledelsen lagt køreplaner i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde, der ikke kan holdes, medmindre hastighedsspærrerne afkobles. Dette er sket med ledelsens fulde vidende, alligevel er de ikke parate til at tage ansvaret.

I tjenestemandssager har Banedanmark fjernet sig fra den gamle praksis i Auditørinstitutionen. De ønsker ikke en indstilling fra forhørslederen, og de har ingen intentio-ner om at inddrage de forhold, som forhørslederen finder taler til medarbejderens fordel, i afgørelsen. Det svækker retsstillingen for virksomhedens egne ansatte (læs mere s. 20-21).

Vi oplever ensidige opsigelser af lokalaftaler. Løfter om evaluering af vagtaftalen, hvilket endnu ikke er blevet til noget. Faktisk har Bandanmark lovet at den generelle plan-lægning af vagter mv. ville blive forbedret. Intet er endnu sket.

Den store udfordring ligger hos HR afdelingen. Herfra op-lever vi opsigelser på usagligt og udokumenteret grundlag. Vi oplever også, at fx én jurist alene kan sidde og fortolke på et helt lovkompleks, som efterfølgende administreres på vidt forskellig vis rundt omkring i virksomheden. Hvor er sammenhængen, retssikkerheden og kontinuiteten?

Konsekvensen af alt dette er, at Dansk Jernbaneforbund i meget højere grad kommer til at føre fagretslige sager med inddragelse af advokater, da Banedanmarks sagsbehandling

Banedanmark vil levere en attraktiv jernbane, der skal være

funderet på stabilitet og troværdighed. Men leveringen sker ikke.

samarbejdet af banenfinder sted uden hensyntagen til faktisk omstændigheder og interne udfordringer.

Fravær på direktørgangenDer er et ledelsesmæssigt fravær i Banedanmark. Det har vi vidst længe, men lige inden deadline blev dette tydeligt, da Jesper Hansen meddelte, at han ikke vil forsøge at forlænge sin kontrakt, når den udløber med udgangen af marts 2016. Dermed har Banedanmark inden for kort tid måttet sige farvel til hele tre topdirektører.

Det sker efter et år, hvor vi i Dansk Jernbaneforbund i stigende grad har mærket, at ledelsen ikke har haft greb om egne værdier. Banedanmark vil levere en attraktiv jernbane, der skal være funderet på stabilitet og troværdighed. Men leveringen sker ikke.

Da Banedanmark fjernede fribefordringen fra virksomhe-dens ansatte fremlagde man forkerte beregninger. Bereg-ningerne gav et forvrænget billede af omkostningerne ved fribefordringen og tallene er endnu ikke blevet korrigeret. Den slags gør man ikke, hvis man ønsker et tillidsfuldt sam-arbejde med en modpart.

Vi vil gerne samarbejdet. Derfor vil vi i de kommende måneder sætte fokus på de udfordringer Banedanmark står med, således at den kommende direktør ved, hvilke opgaver der venter.

Alle aktører skal på banen, og jeg vil derfor minde om Banedanmarks motto: Sammen skaber vi fremtidens jern-bane!

side 4 side 10 side 17Side 4: Letbanefører – Ny kategori i forbundetDansk Jernbaneforbund og DB Schenker har via et usæd-vanligt samarbejde oprettet en ny lærlingeuddannelse for stationsbetjente på godsområdet. De første 10 lærlinge er allerede startet på uddannelsen, og om et år forventer par-terne at starte et nyt og formentlig større hold lærlinge.

Side 8: Op ad bakke for jernbanegodsetVi vil gerne have mere gods over på skinner. Sådan lyder det fra både jernbanefolk og politikere, men når det kommer til den praktiske gennemførelse, kniber det mere.

Side 10: Signaltest på S-banenToggangen mellem Hillerød og Jægersborg har de sidste mange måneder været præget af aftener og spredte week-ender med togbusser. Årsagen er, at det nye signalsystem testes intensivt. Jernbane Tidende var med en lørdag i oktober.

Side 14: Med ’Kukusjka’ gennem KaukasusEn tur på den historiske smalsporbane mellem byerne Borjomi og Bakuriani er en god måde at opleve Georgiens overdådige natur. Et lille tog har ført passagerer gennem slugter og over højdedrag siden 1902.

Side 18: Jernbanehistorien visualiseres på internettetEn række hjemmesider med fokus på audio visuelt historisk materiale dukker op i disse år. Har man interesse i jernba-nens historie, er der mange interessante ting imellem, og siderne er derfor et besøg værd.

Side 20: Utilfredsstillende sagsbehandling i Banedanmark

For to år siden nedlagde Transportministeriet auditørfunk-tionen, der ellers var højt respekteret for sin uvildighed og sagkundskab. Efter at auditøren stoppede, er funktionen blevet lagt ud i DSB og Banedanmark, og mens DSB i denne sammenhæng går frem efter den tidligere praksis, har Ba-nedanmark forsøgt at lave sine egne regler for behandling af tjenestemandssager.

Desuden:Side 18: Nordjyske passagerer må klare sig selvSide 19: Områdegrupper afventer ny struktur på LokaltogSide 24: De sociale siderSide 26: PensionistsektionenSide 32: JubilarerSide 34: MeddelelserSide 36: Bagperronen

Jernbane Tidende 117. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: Rosendahls Schultz GrafiskTryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines:4. januar (2016) – 29. februar (2016) – 9. maj (2016) – 25. juli (2016)

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. OlesenFaglig konsulent: Claus Møller FrederiksenSocialrådgiver: Lone KaczmarekArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Den 23. oktober blev der sat endeligt punktum i grænsesagen vedr. Aarhus Letbane. Dansk Jernbaneforbunds overenskomst med DI på området bliver den gældende overenskomst. Dermed bliver Letbaneførere en ny kategori i Dansk Jernbaneforbund. Det kommer vi til at skrive meget mere om i 2016. (Visualisering venligst stillet til rådighed af Aarhus Letbane)

Letbanerne kommer

Tekst: Carsten JokumsenFotos og illustrationer: Aarhus Letbane

Det var et langstrakt forløb der lå forud for afgørelsen, der faldt den 23. oktober 2015. Her blev der sat endeligt punktum i sagen. LO har nu afgjort, at Aarhus Letbane rettelig hører under Dansk Jernbaneforbunds dækningsområde. Hvad angår even-tuelt fremtidige letbaner, vil der blive taget stilling til disse når de er projek-teret, og operatøren er fundet.

Dansk Jernbaneforbund var for-beredt på at retten til at organisere letbaneområdet ville kræve fagpo-litisk benarbejde. Især fordi det fra starten stod klart, at myndigheder og virksomheder på det, der nu kan kaldes Letbaneområdet, frygtede at Dansk Jernbaneforbund ville være en vanskelig modpart begravet i gamle jernbanedogmer.

Forbundsledelsen har siden kon-gressen i 2012 arbejdet strategisk med at oparbejde positive relationer og indgå i konstruktive samarbejder

med såvel myndigheder, arbejdsgi-verorganisationer og virksomheder. Dansk Jernbaneforbund betegner organiseringen af letbaneførere som en succes, men lige så meget som en logisk afgørelse i LOs Grænseudvalg. Dansk Jernbaneforbund havde alle-rede inden afgørelsen skabt samar-bejdsrelationer om bl.a. uddannelsen af letbaneførere.

Udviklingen af letbanen er et sats-ningsområde for forbundet, og et af de steder hvor den offentlige transport-sektor udvikler sig stærkest i disse år.

Øget mobilitet i AarhusMidt- og Østjylland får et transport-mæssigt boost af de helt store, hvis Aarhus Letbane bliver den succes, som alle forventer. Planen er nemlig, at Aarhus Letbane blot er første etape af et net af letbaner, som skal knytte byer og bydele i Midt- og Østjylland tættere sammen.

Den første etape af Aarhus Letbane

Aarhus Letbane er nyeste medlem af jernbanefamilien. Dansk Jernbaneforbunds overenskomst med DI blev i slutningen af oktober godkendt af LOs grænsedragnings-udvalg. Det betyder at letbaneførere ved Aarhus Letbane kan organiseres i Dansk Jernbaneforbund. Det sikrer sammenhæng og fællesskab på tværs af al skinnebåren persontransport i Danmark.


meter nye letbanespor. Grenaabanen, som løber fra Aarhus H, udgør cirka 70 kilometer. Odderbanen udgør knap 30 kilometer.

Den centrale letbanestrækning kommer til at løbe fra Aarhus H via den nye havneplads ud ad Randersvej til erhvervsområdet i Skejby og videre til Lisbjerg og Lystrup.

Strækningen er en af de mest belastede i Aarhus hvad angår trafik,

og letbanen skal være med til at tage presset af netop den trafik og gøre det attraktivt at køre med kollektiv trafik mellem arbejde og hjem.

Efter de ambitiøse planer og visio-ner for den kollektive trafik i Aarhus, skal Aarhus Letbane være rygraden i den kollektive trafik. I områder med letbane, er det planen at busserne tilpasses, så ventetiden bliver så kort som mulig ved skift mellem bus og

Fakta om Aarhus Letbane• Letbanen forbinder Odder- og

Grenaabanen med en ny linje på 12 km gennem Aarhus. I alt 110 km letbane vil forene hele Aarhusområdet.

• Letbanen får i alt 50 stationer. Grenaabanens og Odderbanens nuværende stationer bevares. Hertil kommer 17 stationer på den nye strækning.

• Efter planen skal Letbanen kører i 2017, hvor Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad.

inddrager de to eksisterende jernba-ner – Odderbanen og Grenaabanen – og gør dem til en del af den eldrevne letbane, der skal forbinde banerne med et nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randersvej, de bynære havnearealer frem til Aarhus Hoved-banegård.

I alt bliver letbanen cirka 110 kilometer lang. Den nye strækning fra Aarhus H til Lystrup består af 12 kilo-

Letbaner associeres med byområder, men det særlige ved Aarhus Letbane er tankerne om at inddrage letbanen i hele struktureringen af den midt- og østjyske regions offentlige transport.

NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 5


Aarhus Letbane Drift I/S står for…… driften af Letbanen. Det in-kluderer udbud af kørsel på let-banen, styring af trafikken samt efterfølgende administration af kontrakten med en operatør. Driftsselskabet har indgået aftale om, at Midttrafik udbyder letbanedriften for selskabet.

… administration af vedligehol-delseskontrakt med leverandø-ren af letbanekøretøjerne. Anlægsselskabet indgår vedlige-holdelseskontrakten, og drifts-selskabet overtager kontrakten, når anlæg er færdigt.

Aarhus Letbane Drift I/S er…… infrastrukturforvalter på Aarhus Letbane. Det vil sige, at selskabet har ansvaret for, at letbanens infrastruktur vedli-geholdes efter gældende love og regler, anvisningerne fra leve-randørerne og normer fastsat af Trafikstyrelsen

… ansvarlig for vedligehold af letbanen bortset fra Grenaaba-nen, som Banedanmark fortsat vedligeholder. Det forventes, at vedligehold af skinner, køre-strømsanlæg, sikringsanlæg, perroner m.v. i stort omfang outsourcet til eksterne leveran-dører.

letbane. Kodeordet for de mange pla-ner er mobilitet, og Aarhusområdet vil opleve en markant forøget mobilitet når Letbanen står færdig.

Et regionalt transportinitiativLetbaner associeres med byområder, men det særlige ved Aarhus Letbane er tankerne om at inddrage letbanen i hele struktureringen af den midt- og østjyske regions offentlige trans-port. Der er naturligvis kun tale om visioner indtil videre. Men visionen er der, og sådan startede ideen om en Letbane jo også.

Inde i Aarhus kommer letbanen til at køre i sit eget tracé midt i vejen,

udenfor byen skal den køre på skinner i sit eget spor. Parallelt med anlægs-arbejdet på den første etape under-søges mulighederne for at udvide med yderligere letbanestrækninger til Brabrand og Hinnerup og senere Skanderborg, Randers og Silkeborg.

Allerede nu bevæger Aarhus Letbane sig altså ud af de spor, der drømmer om at skabe en Letbane, der kan være rygraden i hele regionens offentlige transport. Og der er store perspektiver. Især hvis driftsmodellen, der betyder, at der på de mest central strækninger vil være op til 12. afgange i timen, kan bredes ud til hele det net, som Aarhus Letbane drømmer om at dække.

Naturligvis bliver frekvensen lavere uden for de mest centrale knude-punkter, men perspektiverne for hele området er enorme.


Fakta om Keolis:• Keolis er en verdensomspændende transportkoncern med hovedkontor i

Paris.• Selskabet opererer i 15 lande over hele verden, blandt andet i Danmark.• I Danmark kører Keolis i øjeblikket på vegne af de offentlige trafikselska-

ber Movia, Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab.• Virksomheden driver letbanedrift I Nottingham i England, Queensland i

Australien og Waterloo-regionen i Canada.• Selskabets største forretningsområde er togdrift i Storbritannien, Holland,

USA, Tyskland og Frankrig.

Keolis – Danmarks første letbaneoperatørTransportkoncernen Keolis A/S skal stå for driften af Aarhus Letbane. Det blev fastslået i maj i år, da virksom-heden vandt udbuddet. Keolis driver mange letbaner rundt omkring i verden, men i Danmark har virksomhe-den indtil videre kun kørt bus.

Tekst: Carsten Jokumsen Fotos og illustrationer: Aarhus Letbane

I forbindelse med at Keolis vandt udbuddet sagde Ole Sørensen, projektleder i Aarhus Letbane Drift I/S dengang følgende: ”Tilbuddet fra Keolis stod i sidste ende stærkest på de afgørende parametre. Det handler blandt andet om en samlet vurdering af pris og kvalitet, men det er bestemt også et stort plus, at Keolis har bred erfaring med letbanedrift og ikke mindst indfasning af nye letbanesy-stemer. Koncernen har gennemført samme opgave, som vi står over for i Aarhus, i byer som Bergen i Norge og Dijon i Frankrig.”

Forventningen er, at 80-100 nye letbane-førere skal ansættes fra august 2016 frem til fuld drift i anden halvdel af 2017.Blandt de første udfordringer, som den nye operatør kommer til at arbejde med, bliver tilrettelæggelse af uddannelsen til letbanefører.

Arbejdet tager udgangspunkt i rammer fastlagt af Trafikstyrelsen, som også efterfølgende skal godkende uddannelsesforløbet. Et adgangskrav bliver, at de kommende letbanefø-rere kan sætte flueben ved en række helbredsoplysninger. Det kræver et almindeligt kørekort (B) at få adgang

til førerrummet. Forventningen er, at 80-100 nye letbaneførere skal ansæt-tes fra august 2016 frem til fuld drift i anden halvdel af 2017. De skal uddan-nes i flere hold og de første skal være klar til, at letbanen kommer i drift fra maj 2017.

Blandt operatørens øvrige opgaver er styring af trafikken fra depotet på Aarhus H, klargøring og rengøring af togene samt diverse administrations-opgaver.

Keolis SA er allerede etableret i Danmark ved datterselskabet Keolis Danmark, men til udførelse af driften af Aarhus Letbane vil der blive etable-ret et nyt datterselskab under navnet Keolis Aarhus Letbane.

En del af de kommende medarbej-dere vil kunne forvente at komme på skole i udlandet under uddannelsen. Forklaringen er enkel, for Aarhus Letbane bliver denførste letbane i Danmark Derfor kan de først letbanefø-rere i Keolis af gode grunde ikke få den praktiske del af uddannelsen inden for landets grænser.

Virksomheden forventer at sende flere af de kommende letbaneførere til Tyskland, hvor Keolis’ samarbejds-partner Stadler har en afdeling med faciliteterne til det. Desuden planlæg-ger Keolis også at sende letbanefører-ne til Bergen i Norge, hvor virksomhe-den også er operatør på letbanen.

På sigt skal letbaneførerne uddan-nes i Aarhus, og Keolis forventer at kunne trække på erfaringerne fra Ber-gen, hvor man kører med de samme tog, som man har valgt i Aarhus. Desuden er Bergen geografisk tæt på, så det er nemt at sende de kommende medarbejdere derop, hvor de kan se et letbanetog i drift. At sproget ikke er en barriere tæller med som endnu en fordel.


Af Gunnar LomborgFotos: Brian Milner Ellekvist

I Hirtshals Havn ligger en spritny godsterminal til mere end 33 mio. kr. Den rummer 675 meter jernbanespor og har 24.000 kvadratmeter plads til oplagring af gods. Problemet er bare, at den ligger ganske øde hen. Trods for-handlinger er det ikke lykkedes at finde en godsoperatør, der vil køre gods fra terminalen, og det kan også blive svært, for som det ser ud nu, er godskørsel med tog fra Hirtshals ikke konkurren-cedygtig i forhold til lastbiltrafikken. Hvis godset kommer på jernbanevogne, ville det ellers betyde op til 240 lastbi-ler færre på vejene om ugen.

- Problemet er at man har byg-

get terminalen uden at snakke med operatørerne først. Der er masser af god vilje, blandt andet fra Hjørring Kommune, som har skudt penge i projektet, men det er altså markedet der bestemmer. Og som det ser ud nu, vil vi få en transporttid på 11 timer fra Hirtshals til grænsen, hvor lastbilerne kan klare det på fem timer. Det er ikke konkurrencedygtigt, for i godsverde-nen er tid lig med penge, siger pres-sechef i DB Schenker Rail, Jan Wildau.

Køreplanen spænder benEn af de store knaster på strækningen er, at der også kører passagertog. Og de har førsteprioritet. Det kræver køreplansændringer, hvis gods-transporten skal kunne konkurrere

med lastbilerne, og DB Schenker har endnu ikke kunnet forhandle sig til en løsning.

- Jeg synes at de forskellige aktører – både DSB, de lokale baner, Bane-danmark og godsoperatørerne fra tog og vejtransporten – skulle have sat sig sammen på forhånd for at afklare, hvilke løsninger der skal til. Vi forhandler løbende med parterne omkring Hirtshals og håber da på en løsning, der betyder at vi kan få godset på skinner, men det er lidt op ad bakke, siger Jan Wildau, som håber på at man for 2016 kan få en ændret køreplan, som betyder plads til godset fra Hirtshals.

DB Schenker Rail har planer om at køre tre godstog pr. uge mellem Hirts-

Op ad bakke for jernbanegodsetVi vil gerne have mere gods over på skinner. Sådan lyder det fra både jernbanefolk og politikere, men når det kommer til den praktiske gennemførelse, kniber det mere.


hals og grænsen, hvis forhandlingerne ender med at falde på plads.

Har ansat lokomotivførereDB Schenker er en af Danmarks stør-ste godsoperatører på banen, og har omkring 200 ansatte. Og nu ansætter selskabet otte nye lokomotivførere, erfarer Jernbane Tidende.

- Men det skyldes ikke, at vi har lan-det nye kontrakter. Det er nødvendigt for at få den daglige drift til at hænge sammen, men vi håber da at vi på sigt får nye aftaler, siger Jan Wildau.

DB Schenker forhandler også om andre strækninger, men også her foreløbig uden resultater. Thyborøn er et eksempel. Her er forhandlingerne stadig i gang, forklarer Jan Wildau, men også her er det en nødvendighed, at skinnegodset kan være tilstræk-keligt konkurrencedygtigt i forhold til lastbiler.

Terminal for lille og forkert placeretEsbjerg er en af Danmarks største havne, og her ville det være helt opti-malt at få en del af godset på skinner. Men også her er der store proble-mer. En ny godsterminal skulle sikre bedre vilkår for jernbanegodset, men terminalen er både for lille og ligger forkert. Det skyldes at det oprindelige projekt, som aktørerne ønskede sig, ikke kunne gennemføres for det bud-get, der var til rådighed, og så byggede Esbjerg havn og Transportministeriet den nuværende i stedet. Med det resultat, at den ligger lige så øde hen som i Hirtshals.

Terminalen kan tage et godstog på op til 450 meter, men det kræver to rangerlokomotiver at få vognene frem til stationen, da terminalen ligger for langt fra selve havnen.

- Havde man nu ført sporene helt ned til havnen, og givet plads til længere lokomotiver, så kunne det fungere, men ingen ville lytte til, hvad vi og andre operatører sagde – også Trafikstyrelsen var betænkelig ved projektet. Man byggede det der var muligt, og resultatet er at man har kastet 100 mio. skattekroner i et stort set ubrugeligt projekt. Vi er stadig interesserede, men det bliver meget

svært at få en fornuftig forretning ud af at køre gods fra Esbjerg, siger Jan Wildau.

Det muliges kunst”Terminalen er et udtryk for det, der var muligt at gennemføre inden for budgettet og under hensyntagen til de fysiske begrænsninger på Esbjerg Havn. Det har været det muliges kunst. Det var mere optimalt at an-lægge nogle 800 meter lange skinner, der gjorde terminalen mere effek-tiv. Men det lod sig nu engang ikke indpasse i Esbjerg Havns planer for havnens udvikling,” sagde områdechef for anlægsudvikling i Banedanmark, Martin Munk Hansen, til dagbladet Børsen, lige inden terminalen blev åbnet i foråret 2015.

Esbjerg er en af Dan-marks største havne, og her ville det være helt optimalt at få en del af godset på skin-ner. Men også her er der store problemer.

Meget tyder altså på, at den ene hånd ikke ved hvad den anden gør. Godsop-eratørerne vil gerne køre med gods på de danske baner, og lokale kræfter vil sammen med instanser som Banedan-mark og Transportministeriet gerne skabe faciliteterne. Men når aktører som vognmandsfirmaer, godsoperatø-rer, havne, Banedanmark og togope-ratører ikke taler sammen inden anlæggene, kommer der ikke noget fornuftigt ud af det. Selv dyre termina-ler er ubrugelige, hvis ikke de øvrige interessenter vil samarbejde om at skabe de vilkår, der gør banegodset konkurrencedygtigt og meningsfuldt for de konkrete destinationer.

Håber på mere velvilje- Vi vil gerne køre mere gods – det er jo det vi er sat i verden for – men det kræver at vi kan få en forretning ud af det, og at det giver mening for kun-derne, altså de firmaer som skal have transporteret gods. Det giver ikke mening for dem, hvis vores transport tager længere tid, er mere ufleksibel og dyrere end lastbiltrafikken. Så væl-ger de selvfølgelig den løsning, som de får mest ud af, siger Jan Wildau, som håber at politikerne vil få øjnene op for problemerne for de danske jernbanegods-operatører.

Også på de lokale baner som Lemvigbanen og Nordjyske Jernba-ner ser man gerne at der kommer en afklaring. Tillidsrepræsentanterne her er ikke orienteret om forhandlin-gerne, men håber at der kommer en løsning, som måske også kan betyde arbejdsopgaver for deres medlemmer – eksempelvis ved rangering osv.

I Hirtshals Havn ligger en spritny godsterminal til mere end 33 mio. kr. Den rummer 675 meter jernbanespor og har 24.000 kvadrat-meter plads til oplagring af gods. Problemet er bare, at den ligger ganske øde hen.

Tekst & fotos: Carsten Jokumsen

Ud over den åbenlyse mangel på passagerer på perronen var alt tilsyneladende normalt. Togene kom og gik, men vognene var aflåste med undtagelse af forreste dør, som til gengæld var spærret af med advar-selstape. Skulle dette ikke afskrække de allermest ihærdige passagerer, så sørgede den venlige stemme i højtaleren for med jævne mellemrum at minde passagererne om at s-togene ikke medtog passagerer, men at tog-busserne gjorde.

Der er i testperioden blevet kørt flere testkørsler i weekender og rigtig mange aftener. Strækningen skal testes for alle mulige eventualiteter og samtidig er der rigtig mange lokomo-

tivførere på S-banen, der skal have prøvet systemet.

På dagens tur deltog ud over Jernbane Tidende også Thorkil Sode, medlem af signalkommissionen, hans opgave var at ledsage undertegnede, desuden John Hirsborg, Banedan-mark, som observatør på testkørslen samt lokomotivfører (K) Jan Aasberg.

Softwaren tager overNår der køres testkørsel får togene lagt CBTC-software ind inden teststart og softwaren fjernes igen når stræk-ningen overgår til normal drift efter testens afslutning. Pt. må togene ikke køre med den nye software på resten af s-banen. Det er stadig kun tilladt mellem Hillerød og Jægersborg og kun under test.

Der er ikke materiel nok, til at tage permanent ud af drift alene til testfor-mål. Praksis er, af hensyn til driften, at Siemens som udgangspunkt har adgang til op til fire togsæt ad gangen, til ombygning og test. Kun i særlige tilfælde, som denne weekend, giver DSB tilladelse til at have mere end fire togsæt ude af drift bl.a. fordi Siemens har fået fire togsæt, som de i øjeblik-ket er ved at bygge om til brug i den permanente drift. Efter den revide-rede plan skal der skiftes til perma-nent drift med det nye signalsystem mellem Hillerød og Jægersborg efter årsskiftet 15/16.

Der er naturligvis en række tjek, der skal foretages inden afgang fra Hillerød. Når det er overstået og toget har fået signal til at køre, ser det

Signaltest på S-banenToggangen mellem Hillerød og Jægersborg har de sidste mange måneder været præget af aftener og spredte weekender med togbusser. Årsagen er, at det nye signalsystem testes intensivt. Jernbane Tidende var med en lørdag i oktober.


umiddelbart ud til at gå glat. Meget passende var en af de første beske-der, der dukkede op på DMI (Driver Machine Interface) systemets display i førerkabinen en besked om at der er melding om glat føre.

Jan Aasberg og John Hirsborg drøf-ter, hvorvidt det er en del af testen el-ler et udslag af, at der faktisk er blevet rapporteret glatte skinner denne dag. De enes om det sidste. Det er trods alt efterår, og bladene er begyndt at falde af bevoksningen langs banen.

Den mest radikale ændring fra det gamle signalsystem til det nye, er den måde hvorpå softwaren fuldstændig overtager kontrollen med alle dele af s-togs driften. Signalsystemet – på både s-banen og fjernbanen er tit eksemplificeret med billeder af baliser osv. (se bare denne artikel), for de fysiske beviser på at der er et teknisk system er betryggende. Det viser at

der findes hardware, der kan repare-res. Anderledes forholder det sig med softwaren, den er ikke sådan at tage og føle på. Der skal man stole på, at det virker – tandhjulene er så at sige immaterielle. Faktum er, at hardwaren på det nye signalsystem er øjne og ører for et system, hvis hjerne og

hjerte er softwaren.Det er ikke meget forkert at be-

tegne det nye signalsystem som et af Danmarkshistoriens største og mest omfattende IT projekter.

Den menneskelige faktorDa toget får grønt signal sætter Jan Aasberg toget i gang, og derefter skal han primært holde øje med signalerne på DMI skærmen samt holde døde-mandsknappen aktiv. Togets software og signalsystemet sørger derefter for acceleration hastighedskontrol og nedbremsning ved næste station.

Lørdag den 3. oktober 2015 var der fra morgenen af linet op til en travl test-dag. Selv Lokaltog A/S’ MX lokomotiv skulle i aktion i løbet af dagen.


Jan Aasberg gør klar til testkørsel.

Når der køres testkørsel får togene lagt CBTC-software ind inden teststart og softwaren fjernes igen når strækningen overgår til normal drift efter testens afslutning.

12 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2015

Lokomotivføreren skal til enhver tid være klar til at overtage styringen af toget, da der kan være situationer på strækningen, som ikke opdages af sig-nalsystem som fx fremmedelementer i sporet mv. Jan Aasberg skal sådan set bare vippe en smule med styrepinden, og vupti, så har han fuld kontrol over toget. Dermed anerkender systemet, at den menneskelige faktor er vigtig. Der er grænser for, hvilke eventualite-ter systemet kan tage højde for. Men styre hastighed og position på ruten i forhold til de andre tog på skinnerne, det kan systemet klare til UG – også meget mere effektivt end det hidtil har været muligt.

En god testkørselDenne dag i oktober forløb testkørslen uden problemer. Også lokomotivfører Jan Aasberg var tilfreds med turens forløb: ”Det gik godt. Rigtigt godt endda. Under helt almindelig kørsel tester vi sådan set bare, at systemet virker, og så får lokomotivføreren noget øvelse i systemet.”

”Da vi startede i dag var der en in-dikation af at der var glat føre. Derfor var det også noget vi testede. Trafikle-deren sætter det på, og derefter tester vi, at toget reagerer som det skal når den besked dukker op.

Det var nu ikke så glat i dag, så det var primært systemfunktionaliteten vi fik testet, men der vil være masser af testaftener henover efteråret, hvor der vil være glat føre, og hvor det derfor bliver testet mere intensivt.”

Netop DMI skærmen er vigtig under testen – og naturligvis når systemet går i drift. Alle de oplysninger man har

Lokomotivføreren skal til enhver tid være klar til at overtage styringen af toget, da der kan være situatio-ner på strækningen, som ikke opdages af signalsystem som fx fremmedelementer i sporet.

Denne dag var der også arbejds-køretøjer på strækningen.


brug for skal kunne ses på hovedskær-men uden at man skal ind og kigge på én af fanerne. Hvis toget fx er gen-nemkørende, vil det fremgå direkte af skærmen, man skal ikke ind og kigge i den fulde køreplan, som fremgår af én af fanerne.

Som Jan Aasberg udtrykker det, så er der tale om ”Need-to-know” information og ”Nice-to-know”. Der må ikke være den mindste risiko for at overse vigtig information, og den slags brugergrænseflade design er også en del af testen. Derfor er tilbagemeldin-gerne fra lokomotivførerne vigtig, når dagens testkørsel er overstået.

Lokomotivførerne de-briefesJohn Hirsborg fra Banedanmark for-tæller, hvordan testkørslen forløber, og hvordan lokomotivførernes obser-vationer indsamles.

”Det forløber således, at lokomotiv-førerne bliver briefet fra morgenen af. Der vil også ligge en briefing seddel til dem der møder ind senere. Den for-tæller, hvad det er vi skal gennemgå den pågældende dag, og hvad der læg-ges vægt på under dagens testkørsel.

Lokomotivføreren har også fået udleveret et skema, der skal udfyldes, hvis der sker nogle ting eller loko-motivføreren oplever noget, hvor vedkommende tænker, at ’det var i grunden underligt’. Efter turen vil der

Køreplanen for testkørslen fremgår af CBTC displayet.

så sidde en repræsentant fra Signal-programmet. Det kunne være mig, hvis ikke det var fordi jeg i dag har rollen som observatør, eller en af mine kolleger, der foretager det vi kalder en de-briefing af lokomotivføreren, hvor vi ser på de ting, der måtte være opstået på den pågældende tur.”

Det er ikke kun envejskommunika-tion. John Hirsborg fortæller, hvorle-des det også er vigtigt, at lokomotivfø-reren får feedback på testkørslen:

”Lokomotivføreren får også en til-bagemelding på, hvordan situationen så ud – set udefra. Testen skal jo netop også bruges til at sikre, at lokomotiv-førerne bliver fortrolige med det nye system. De har jo alle sammen prøvet det i simulatoren, men det er noget andet at prøve det i virkeligheden.

Observatørens opgave er i virkelig-heden bare at være med som et ekstra par øjne, hvis der opstår en uforudset

situation, eller hvis der er tvivl om, hvordan en given situation skal tack-les, så kan vi drøfte den.”

Mange elementer skal testesFørerrumsbetjeningen og lokomotiv-førerens situation i forhold til det nye signalsystem er ikke det eneste der foregår på sådan en testdag. Betje-ningen i førerrummet på s-togene er naturligvis vigtig, men også samspillet mellem forskellige elementer i driften testes. Fx når der er arbejdskøretøjer på strækningen, når der er en spor-spærring osv. Alt dette skal fungere, når systemet sættes i drift.

Faktisk mødte vi et arbejdskøretøj på strækningen, fordi der denne lør-dag i oktober også blev udført test af etablering og ophævning af sporspær-ringer, kørsel med ICI-køretøjer og kørsel ind og ud af sporspærringer.

Jan Aasberg fortæller at der senere på dagen skal testes til- og afkob-lingsprocedure. Den test foregår ved Hillerød station.

Lokaltog A/S’ MX lokomotiv bringes også i spil denne weekend, da man skal teste hvordan den arbejder sam-men med systemet. Den får installeret samme udstyr som arbejdskøretø-jerne, og skal kunne køre efter samme regler.

Der er mange elementer der skal i spil sådan en testweekend. Imidlertid er det kun en fattig erstatning for daglig drift. Man kan jo håbe, at drifts-situationen lever op til det indtryk denne testlørdag i begyndelsen af oktober gav.

Efter at have vendt toget ved Jægers-borg, venter Jan Aasberg på signal til at forlade Gentofte Station. Testen er

forløbet uden problemer indtil nu.

Der var flere testtog på strækningen.

Tekst og fotos: Jens Malling

Børn vinker begejstret. Vejarbejdere vender sig om og smiler. Mændene i de orange veste løfter hånden som hilsen til de rejsende inde bag ruden. Af og til bliver bevoksningen særlig tæt, og træernes grene kærtegner det

Med ’Kukusjka’ gennem KaukasusEn tur på den historiske smalsporbane mellem byerne Borjomi og Bakuriani er en god måde at opleve Georgiens overdådige natur. Et lille tog har ført passagerer gennem slugter og over højdedrag siden 1902.

lille tog ned lang siderne. Lokomotivet med de to vogne er så populært, at de lokale har givet det et kælenavn: Kukusjka. Smalsporbanen mellem by-erne Borjomi og Bakuriani er en yndet attraktion. Turister tager på udflugt. Egnens indbyggere stiger ud og ind på de undselige stationer undervejs.

Skinnerne bugter sig rundt om bjerge, ind i skove og over slugter. Georgien – et lille land nede i Europas sydøst-ligste hjørne – har noget af verdens smukkeste natur, og der er fint udsyn gennem vognens panoramavinduer.

Denne formiddag er en lille gruppe mountainbikere ombord med deres

Lokomotivet er fra 1966 og blev bygget i Tjekkoslovakiet.



nerne i små glimt. Sporet forsvinder i skoven agterude. Ovre på den mod-satte side af dalen får vegetationen bjergene til at ligne bløde puder. Af og til trænger rå klipper gennem alt det grønne. En ørn svæver højt over land-skabet. Sommerfugle flakser forbi. I mellemtiden har konduktøren fået solgt de sidste billetter. Han sætter sin kasket ned i panden og tager en lur på et af sæderne mellem passagererne.

Kvæg på skinnerneHelt fremme i toget sidder hans kol-lega Nugsari Tjadyneli, der arbejder som lokofører. Iført blå skjorte og et imødekommende smil står han omgi-vet af knapper, håndtag og måleinstru-menter. Lokomotivet giver indtryk af at være af ældre dato.

”Lokomotivet er fra 1966 og blev

cykler. De udnytter banens 1.200 meter stigning til at få en let ned-kørsel. Desuden har et israelsk par på individuelrejse taget plads. Nede bagerst i vognen sidder 69-årige Gulnara Gelasjvili. Hun er iført en sort kjole og har sit hvide hår sat op i nakken. Om halsen hænger et lille krucifiks af træ. Den ældre kvinde har været i hovedstaden Tbilisi og besøge slægtninge. Nu er hun på vej tilbage til sin mand, som venter hjemme i landsbyen Tsagveri – en af stationerne på smalsporbanen.

”Jeg foretrækker at rejse med toget her, fordi der er masser af plads til at strække benene. Marsjrutka’er (mi-nibusser til persontransport, der er meget udbredte i Georgien og andre tidligere sovjetrepublikker, red.) er for det meste overfyldte og trange. De er slet ikke ligeså komfortable. Desuden koster de fem gange så meget som

toget,” siger Gelasjvili, der kører med Kukusjka cirka en gang om måneden.

Eiffel-broenSmalsporbanen mellem Borjomi og Bakuriani lå færdig i 1902. Den blev bygget på ordre af Romanov’erne. Dynastiet herskede over det Russiske Kejserrige, som Georgien dengang var en del af. Den kejserlige familie nød at tage på ferie i kurbyen Borjomi, hvor de drak stedets berømte kildevand, der er kendt for sin helbredende virkning.Udover togstrækningen opførte rigets herskere paladser og sanatorier i området. En af bidragyderne til den 37 kilometer lange bane var Gustave Eiffel. Efter han havde fuldført tårnet i Paris, gav Romanov-familien den franske ingeniør til opgave at udfær-dige en af broerne på ruten. Kon-duktøren er flink til at hjælpe et par turister. Han udpeger Eiffels værk kort før Kukusjka begiver sig ud på broen. Konstruktionen leder toget sikkert over en dyb bjergkløft.

Lokomotivet med de to vogne er så popu-lært, at de lokale har givet det et kælenavn: Kukusjka.

Fra en lille platform bag på den sidste vogn kan man kaste et blik ned i afgrunden. Vinden blæser mod huden. Blade er drysset ned mellem svellerne og solstråler trænger ind mellem gra-

Nugsari Tjadyneli (til højre i blå skjorte) er lokomotivfører. Han fortæller, at Kukusjka skyder en topfart på 25 kilometer i timen. Sporvidden er 912 millimeter.

Gulnara Gelasjvili har været i hovedsta-den Tbilisi og besøge slægtninge.

16 • JERNBANE TIDENDE • OKTOBER 2015

Al godstrafik på smalsporbanen mellem Borjomi og Bakuriani blev indstillet i 1991. Mange efterladenskaber vidner endnu om den glorværdige fortid.

Meget af banens materiel ser ikke ud til at have været sat i stand eller skiftet ud siden Sovjetunionen, hvoraf Georgien var en del, ophørte med at eksistere i 1991.


Fakta om Borjomi-Bakuriani-banen:• Afgangstider fra Borjomi: hver dag klokken 7.15 og 10.55• Afgangstider fra Bakuriani: hver dag klokken 10.00 og 14.15• Billetpris:

Første klasse 2 lari (5,60 kroner), anden klasse 1 lari (2,80 kroner). • Højdestigning fra Borjomi til Bakuriani: 1.200 meter• Elektrisk spænding: 1.500 volt jævnstrøm • Mere info (på engelsk):

Wikipedia – http://bit.ly/1PFvm98 Georgian Railways – http://bit.ly/1PFvtBF

bygget i Tjekkoslovakiet. Da banen blev elektrificeret i 1968, blev det sat ind her. Tidligere kørte der damplo-komotiver på strækningen,” siger den 57-årige lokofører.

Mellem et par stationer giver han gerne nysgerrige rejsende lov til at køre med i førerhuset. Tjadyneli nævner, at Kukusjka skyder en topfart på 25 kilometer i timen. Sporvid-den er 912 millimeter, fortæller han. Smalsporbanen mellem Borjomi og Bakuriani blev tidligere brugt til at transportere tømmer. Al godstrafik blev dog indstillet i 1991. Nu bliver strækningen snarere benyttet til rekreative formål.

Smalsporbanen mellem Borjomi og Bakuriani lå færdig i 1902. Den blev bygget på ordre af Romanov’erne. Dynas-tiet herskede over det Russiske Kejserrige, som Georgien dengang var en del af.

”Om sommeren, når det bliver for varmt i Tbilisi, rejser byboerne gerne med Kukusjka for at komme op i den kølige bjergluft. Om vinteren tager de vores tog for at komme op til ski-sportsstedet i Bakuriani. Derudover er udenlandske turister begyndt at få øj-nene op for banen som seværdighed, så dem har vi også en del af blandt passagererne,” siger Tjadyneli, idet han udløser en mekanisme, der for lo-komotivet til at tude højt. Et par køer forude svinger med halen og fjerner sig dovent fra banelegemet. Lokoføre-ren arbejder fire dage og holder fri to. På en arbejdsdag kører han én gang frem og tilbage. Turen fra Borjomi til Bakuriani tager cirka 2,5 time.

”Månedslønnen er på 470 lari (1.314 kroner). Det er for lidt, synes jeg.”

Det som togselskabet sparer ved ikke at betale Nugsari Tjadyneli en ordentlig løn, bruger det øjensynligt ikke på at holde banen ved lige. Flere stationsbygninger er i meget dårlig

forfatning. Rustne master holder kablerne på plads over togstammen. Ukrudt skyder op på perronerne. Lo-komotivet synes næsten værdigt til at komme på museum, men tuder trofast videre efter næsten 50 år. Meget af banens materiel ser ikke ud til at have været sat i stand eller skiftet ud siden Sovjetunionen, hvoraf Georgien var en del, ophørte med at eksistere i 1991.

På trods af at Borjomi-Bakuriani-banen godt kunne bruge en nænsom restaurering, er systemet dog stadig fuldt funktionelt. Dermed giver en tur med Kukusjka indblik i, hvordan det originale historiske materiel fungerer i sine oprindelige omgivelser og i et land med helt andre natur- og sam-fundsforhold.

Omsidder når den lille togstamme frem til endestationen i Bakuriani. Vognenen frakobles og Nugsari Tjady-neli rangerer lokomotivet. Efter et kort ophold går turen tilbage mod Borjomi, hvor der er mulighed for omstigning til Georgiens standard jernbanenet med 1.520 millimeter sporvidde.

Omsidder når den lille togstamme frem til endestationen i Bakuriani.

Nugsari Tjadyneli rangerer lokomoti-vet inden turen tilbage mod Borjomi.


Nordjyske passagerer må klare sig selv

Vi føler at vi har gjort en stor forskel for både DSB og kunderne i Nordjylland igennem mange år. Pludselig er det som om den indsats intet betyder.

Af Carsten JokumsenFoto: Jørn Bailum

Skuffelsen hos togpersonalet i Aalborg er stor. De føler sig svigtet og kasseret af DSB. Fra 13. december er det slut med togpersonale i Nordjylland. Der vil ikke længere være togpersonale tilstede i DSBs tog nord for Aalborg. Hverken i regionaltogene eller IC trafikken.

Der er stor skuffelse og frustration hos togpersonalet i Aalborg. Tillids-mand Jørgen Maach fortæller, at hans kolleger både er frustrerede, kede af det og direkte skuffede over den ligegyldighed, hvormed de føler at DSB har behandlet dem og togfører-funktionen.

”Vi føler at vi har gjort en stor forskel for DSB og kunderne i Nordjyl-land igennem mange år. Pludselig er det som om den indsats intet betyder. Det er som om den værdi vi tilfører DSBs produkt ikke regnes for noget.” Sådan opsumerer Jørgen Maach fru-strationen.

Men det er ikke kun frustration over at opgaven nu forsvinder, der nager togførerne, også bekymringer omkring passagerernes sikkerhed fremover fylder meget.

”Perronerne i Nordjylland er meget gamle og er bestemt ikke ens. Det sker ofte, at vi har ældre og gangbesværede passagerer, der kommer i problemer, når de skal stige op i toget. Hvem skal hjælpe dem? Og i weekenderne går vi to og to sammen i togene, det er der en grund til. Folks opførsel er ikke bedre i Nordjylland end andre steder. Vi oplever et stigende antal udfordringer med passagerer, der ikke kan opføre sig ordentligt. Nu vil deres medpassagerer fremover være overladt til at passe på sig selv.”

”Heldigvis har vi lavet en aftale med DSB, som vi har fået håndslag

på. Den betyder, at vi ikke vil opleve afskedigelser fra nu og frem til som-meren 2017, hvor trafikken overgår til Nordjyske Jernbaner. Der vil så blive åbnet op for forskellige muligheder for frivillig aftrædelse.”

Lokomotivførerne oplever også et stigende pres og en stigende bekym-ring i forbindelse med overgangen til enmandsbetjening. Søren Max Kristensen, områdegruppeformand for lokomotivpersonalet har følgende at sige om overgangen til enmandsbe-tjening i Nordjylland:

”Noget af materiellet er jo ikke lavet til at køre enmandsbetjent. Det giver anledning til en del bekymringer hos lokomotivpersonalet. Der er også lavet en standard for enmandsbetje-ning, som ligger til grund for Trafik-styrelsens godkendelse af ordningen. Hvis de standarder svigter, hvis udstyret på en station er i stykker, så

skal lokomotivføreren benytte sig af nødprocedurerne før toget kan køre fra perronen. Den slags tager tid, så enmandsbetjening øger også sandsyn-ligheden for forsinkelser.”

”Samtidig ved vi, at når togperso-nalet forsvinder fra togene, så stiger presset på lokomotivførerne fra pas-sagerernes side, for der er ikke andet personale de kan henvende sig til. Det er kort sagt en svær situation både for personalet og passagererne.”

Beslutningen er truffet og Trafiksty-relsen har godkendt ordningen, men kampen mod enmandsbetjening er langtfra slut. Forbundsformand Hen-rik Horup roser sammenholdet: ”Det er stærkt at se, hvordan personaleka-tegorierne i forbundets står sammen i kampen mod enmandsbetjening. Pres-set er stort, men vi kæmper videre!”

Af Gunnar Lomborg

Sammenlægningen af Regionstog og Lokalbanen trådte i kraft 1. juli 2015, og siden har ledelsen med direktør Rösli Gisselmann i spidsen arbejdet på at samkøre funktionerne. Blandt andet skulle organisationen afgøre, hvem der skulle lede de enkelte områder. Det arbejde er endnu ikke helt afslut-tet, men medarbejderne er allerede begyndt at samarbejde på tværs af de to baner.

SU-seminar om værdier og personalepolitik

Således afholdt Lokaltog et SU-seminar 23-24. oktober, hvor man dels drøftede det fremtidige samarbejde, dels arbejdede på en fælles vision. Desuden skulle de to tidligere selskabers personalepoli-tikker harmoniseres.

Medarbejderne på semina-ret gennemgik de to selskabers værdisæt, hvor der var fokus på troværdighed, ansvarlighed og gensidig respekt.

Når det gælder personalepolitikken, så er det vigtigt at Lokaltog hurtigt får en fælles personalepolitik op at stå. Det er ikke holdbart, hvis der i samme selskab gælder forskellige politikker, alt efter hvilken bane man kommer fra. Derfor blev der på seminaret ned-sat en arbejdsgruppe, som arbejder med forslag til en fælles personalepo-litik – blandt andet drøftede SU-medlemmerne emner som ”markering af arbejdsmæssige mærkedage” og ”alkohol og rusmidler”, som er to at de emner, en fælles personalepolitik skal indeholde.

To grupper skal sammenlæggesDansk Jernbaneforbunds med-

lemmer i Lokaltog har hidtil tilhørt to forskellige områdegrupper. Og sådan bliver det også frem til forårets generalforsamlinger, fortæller René Refsgaard, tillidsrepræsentant for lokomotivførerne ved Regionstog.

- Vi afventer blandt andet hvem der bliver chefer på de forskellige områ-der, ligesom vi gerne skal have det nye selskabs struktur helt på plads, før vi ved hvordan vi skal organisere

os fremover. Vi havde håbet at vi fik endelig besked på et ekstraor-dinært SU-møde i november, men chefkabalen var ikke faldet på plads endnu. Jeg og mine kolleger på Lokalbanen er blevet enige om, at vi arbejder på et sæt nye vedtægter frem til generalforsam-lingerne, hvor vi så vil danne en ny områdegruppe, vælge tillidsfolk osv.

Nye grupper efter general-forsamlinger

Det betyder altså, at tillidsfol-kene i Lokaltog stadig kører efter den gamle struktur, indtil foråret. Til den tid skulle hele det nye sel-skab også være på plads, og ledere på de forskellige områder skulle være valgt.

I alt har det nye, fusionerede selskab omkring 450 medarbejde-re over hele Sjælland og Lolland-Falster.

Områdegrupper afventer ny struktur på Lokaltog A/SLokaltog A/S er nu en realitet, men medarbejderne har endnu ikke sammenlagt områdegrupperne. Det arbejde afventer den ny struktur i virksomheden.

Når det gælder personalepolitikken, så er det vigtigt at Lokaltog hurtigt får en fælles personalepolitik op at stå. Det er ikke holdbart, hvis der i samme selskab gælder forskellige politikker


Utilfredsstillende sagsbehandling i Banedanmark

Dansk Jernbaneforbund forfølger Banedanmarks sagsbehandling i tjenestemandssager.

Af Gorm Grove. Illustration: Kresten Ivar

Besparelser sendte auditørordningen ud på et sidespor. Nu kæmper Dansk Jernbaneforbund for at bevare tjeneste-mænds retssikkerhed.

Det er nu ved at være to år siden, at Transportministeriet nedlagde auditørfunktionen. Auditøren be-handlede tjenestemandssager og var højt respekteret for sin uvildighed og sagkundskab, når en tjenestemand havde begået en forseelse, og det skulle afgøres, om forseelsen skulle sanktioneres og hvordan det i givet fald skulle ske. Efter at auditøren

stoppede, er funktionen blevet lagt ud i DSB og Banedanmark, og det fik dengang Dansk Jernbaneforbund til at råbe vagt i gevær, for herved risike-rede man at sætte uvildigheden og retssikkerheden over styr.

Forbundet besluttede samtidig at følge den bekymrende udvikling tæt for at se, om bekymringen var velbe-grundet. Og mens DSB i denne sam-

menhæng går frem efter den tidligere praksis, har Banedanmark forsøgt at lave sine egne regler for behandling af tjenestemandssager.

Helt tryg ved DSBDer har været små startproblemer med nogle sager i DSB, men DSB har været meget lydhøre og har rettet ind, så her er behandlingen af tjenestemandssager


kommet ind i en rigtig god gænge. Dansk Jernbaneforbund føler sig fuld-stændig tryg ved sagsbehandlingen i DSB, som også nøje følger den praksis, som auditøren grundlagde.

Forbundets eneste betænkelighed er dog stadig, at auditøren er blevet udskiftet med en intern forhørsleder fra virksomheden, hvad enten det er Banedanmark eller DSB. Selvom forhørslederen ikke kommer fra selve personaleafdelingen, kan det give problemer med habiliteten, fordi han/hun jo stadig kommer fra virksom-heden. Dansk Jernbaneforbund, vil derfor stadig foretrække en ekstern forhørsleder, da det vil kunne fjerne enhver tvivl om habiliteten.

Mens DSB i denne sammenhæng går frem efter den tidlige-re praksis, har Bane-danmark forsøgt at lave sine egne regler for behandling af tjenestemandssager.

Banedanmark laver egne reglerFor Banedanmarks vedkommende har Dansk Jernbaneforbund konstateret, at Banedanmark har benyttet ophæ-velsen af auditørfunktionen til at ind-føre nye regler, og forbundet kan kun se, at Banedanmark prøver at komme så meget som muligt uden om de gode retssikkerhedsmæssige principper, som auditøren har arbejdet efter.

Det ses mest tydeligt i, at Banedan-mark - i modsætning til tidligere un-der auditøren - ikke længere vil bede forhørslederen om at give en indstil-ling til sanktionen. Banedanmark vil kun have en beretning om, hvad der er sket og en udtalelse fra forhørs-lederen om, hvorvidt der er begået en tjenesteforseelse. Altså udelader Banedanmark indstillingen fra den

uvildige instans om sanktion. Det be-tyder, at Banedanmark er den eneste, der forholder sig til hvilken sanktion tjenesteforseelsen kan bære – modsat før, hvor også den uvildige forhørsle-der udtalte sig om sanktionen.

Banedanmark prøver at komme så meget som muligt uden om de gode retssikker-hedsmæssige princip-per, som auditøren har arbejdet efter.

Har gjort indsigelseDansk Jernbaneforbund har gjort indsigelse over, at forhørslederen ikke længere skal komme med en indstil-ling, men Banedanmark fastholder, at forhørslederen ikke vil blive bedt om en indstilling om sanktion som hidtil. Banedanmark giver ikke en nærmere begrundelse for dette skift.

Forbundet har også oplevet, at formildende omstændigheder, som forhørslederen har fundet frem til, fejes af bordet af Banedanmark som ”ikke relevante for sagens afgørelse”. Forhørslederens beretning får dermed nærmest ingen betydning for Bane-danmarks vurdering af sagen.

Af nye regler fandt Banedanmark også på, at bisidderen ikke skulle være med til vidneafhøringer, og at nye dokumenter kunne indbrin-ges i sagen efter overdragelsen til forhørslederen. Vel at mærke uden at medlemmet eller bisidderen blev gjort bekendt hermed og fik mulighed for at komme med en udtalelse inden forhørslederen behandlede sagen og skrev sin beretning. Efter indsigelse fra Dansk Jernbaneforbund måtte Banedanmark erkende, at tjeneste-mandsloven giver ret til en sådan udtalelse, så det bliver der rettet op på nu. Banedanmark har også givet sig på punktet om vidneafhøringer,

så bisidderen for fremtiden kommer med til vidneafhøringer.

Retssikkerheden svækketSom det ses har Banedanmark ændret nogle ting, som er væsentlige i proces-sen, og som den gamle auditør fandt helt naturligt at gøre. Dansk Jernba-neforbund mener, at det svækker rets-sikkerheden, når afgørelsesmyndighe-den - i dette tilfælde arbejdsgiveren, Banedanmark selv - alene vurderer sanktionen.

Dansk Jernbaneforbund har noteret sig, at Banedanmark ikke fremadret-tet vil anmode forhørslederen om at komme med en indstilling, hvilket som nævnt er en fravigelse af Bane-danmarks hidtidige praksis. Det bety-der, at kun Banedanmarks konklusion om en sanktion indgår i sagen modsat tidligere, hvor den uvildige forhørs-leders konklusion og en indstilling til sanktion også indgik i sagen.

Dansk Jernbanefor-bund mener, at det svækker retssikker-heden, når afgørelses-myndigheden - i dette tilfælde arbejdsgive-ren, Banedanmark selv - alene vurderer sanktionen.

Samlet er det forbundets opfattelse, at den fremgangsmåde, Banedanmark har anlagt under den nye ordning for forhør af tjenestemænd, svækker rets-sikkerheden for tjenestemænd i for-hold til den tidligere praksis, hvilket Dansk Jernbaneforbund mener ikke har været hensigten med ophævelsen af auditørembedet

Derfor forfølger Dansk Jernbanefor-bunds Banedanmarks sagsbehandling af tjenestemandsager tæt.

Tekst og fotos: Ole Kræmmer

Ved en festlig indvielse den 9. oktober 2015 kom der igen liv i ”Struer g”, der i mange år har huset de mange jernbane-

Fra faldefærdig godsekspedition til ”Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum”

effekter indsamlet fra nedlagte stationer i den del af Jylland, der var 8. Trafiksektions område.

Effekterne er indsamlet af de frivillige medarbejdere i ”Støtteforeningen for Jernbanemuseet i Struer”.

Der blev etableret et samarbejde med Struer Museum, der gav plads til en del af de indsamlede effekter. Blandt andet et stationskontor i kælderen under det moderne mu-seum,. Struer Museum rummer også hele B&O’s historie, og det er muligt at følge denne lokale virksomheds udvikling.

Samlingen på den gamle godsekspedition, hvor under-tegnede tilbragte 6 måneder af elevtiden i 1952-53, er nu en del af Struer Museum. Stadig med de frivillige i Støtte-foreningen i fuld aktivitet. Der er lagt vægt på at belyse alle tjenester, der var med til at holde togdriften i gang.

Der er planer på bordet om et projekt, der vil betyde overdækning af hele pakhusbygningen, sporet langs bygnin-gen samt pladsen foran de gamle ekspeditionsluger. Det vil give mulighed for at museets fuldt udstyrede postvogn og hjælpevogn kan komme under tag.

Der holdes åbent onsdag formiddage 9-12, hvor der arbejdes i samlingerne.

Christina

Daniel

Martin

SandraVivi

Stinne

Få 200,- kr. ekstra rabat når du køber fyringsolie hos Uno-X

Christina

køber fyringsolie hos Uno-X

Som medlem får du 200,- kr. ekstra rabat resten af året.Du skal bare skrive kampagnekoden Tog2015, når du bestiller fyringsolie på www.fyringsolie.dk

Du kan selvfølgelig også ringe til os!

Ring 70 15 99 99 Tilbuddet er pr. 1.000 liter fyringsolie og gælder til og med 31. december 2015.

Læs mere om Uno-X Fyringsolie på www.fyringsolie.dk eller ring på 70 15 99 99 hele døgnet – året rundt.

Min økonomi bliver taget alvorligt. Treenighed: Mig, mit forbund og en bank. Kort og præcistMin økonomi bliver taget alvorligt. Treenighed: Mig, mit forbund og en bank. Kort og præcist

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

. Fo

rbeh

old

fo

r tr

ykfe

jl.

Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Som medlem af Dansk Jernbaneforbund kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge.

LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at have

en lønkonto i Lån & Spar.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente

Du skal være medlem af Dansk Jernbaneforbund – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal for-midles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Ring til Lån & Spar: 3378 1960eller book møde på: lsb.dk/djf

Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1960 – eller gå på lsb.dk/djf og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Fokus på det, der er vigtigt for dig

DJF_1501102_5%-C_210x297.indd 1 12/11/15 11.41

w

§24 • JERNBANE TIDENDE • NOVEMBER 2015

Spørg socialrådgiveren

Fra og med 1. september vil det igen være muligt at kon-

takte forbundets socialrådgiver. Se nye kontaktoplysninger

på hjemmesiden eller i næste nummer af Jernbane Tidende.

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Lone Kaczmarek

Tlf.: 3613 2513

E-mail: [email protected]

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Tlf.: 3613 2514

E-mail: [email protected]

@

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

Fra første dag har min telefon ringet og der har været mail i min indbakke fra jer medlemmer. Og spørgsmålene har været mange - og alsidige, lige fra barselsdagpenge til begravelseshjælp - og alt der imellem.

Men især regler om overgange fylder. Det kan være overgang fra arbejdsliv til pension, fra løn til syge-dagpenge eller anden offentlig ydelse, arbejdsløshedsdagpenge osv. Nogle spørgsmål kan jeg svare på og andre må jeg henvises til de personer der sidder med området.

Forberedelse – og deltagelse som bisidder i møder med sagsbehandler i kommunernes Jobcenter er også ble-vet en del af min arbejdsdag. Mange bliver usikre på om de får givet de rigtige oplysninger og om de forstår hvad der bliver sagt. Flere og flere oplever, at de stramninger der er sket inden for det sociale område gør, at de på trods af lægers erklæringer om va-rige og kroniske lidelser, bliver sendt fra det ene arbejdsprøvningsforløb til det andet, fra praktik til praktik uden at der sker ændringer eller at det føre til arbejde.

Jeg har også haft den fornøjelse at

været sammen med den gruppe af pensionistsektionens medlemmer som deltog på pensionistkurset i Svendborg i oktober måned. Det var en god oplevelse og for hver gang jeg er i kontakt med et medlem, lærer

jeg noget nyt om de arbejdsområder Dansk Jernbaneforbund dækker – og bliver på den måde, bedre til at forstå hvilke problemstillinger der er særlig for jer og jeres arbejde.

Mine første 2 måneder

Lægehenvist psykologhjælpHvis du er ude for en svær begivenhed i dit liv – og du ikke har mulighed for psy-kologhjælp via din arbejdsplads eller forsikring, kan du snakke med din læge om en henvisning til en psykolog der har overenskomst med Regionerne.

Hvem kan få hjælp:Hvis du har været udsat for en af nedenstående hændelser, vil du formentlig kunne blive henvist• Røveri-, volds- og voldtægtsofre• Trafik- og ulykkesofre• Pårørende til alvorligt psykisk syge personer• Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom• Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom• Pårørende ved dødsfald• Personer, der har forsøgt selvmord

Pris: Der kan, almindeligvis, ydes tilskud til 12 konsultationer og der er en egen-betaling på ca. 1/3 af honoraret. Både prisen for en psykologtime og hvor lang tid ” 1 timer” er, kan variere fra den ene psykolog til den anden.

Du kan læse mere om psykologbehandling på: www.sundhed.dkHvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, er det også i nogle tilfælde

muligt at søge tilskud til psykolog behandling.

w

§§NOVEMBER 2015 • JERNBANE TIDENDE • 25

Pensionist-sektionenKære PensionisterTak for nogle gode timer i Svendborg. Som lovet, får I kontakt informatio-nerne til Faglige Seniorer, hvor I enten kan rekvirere Seniorhåndborgen for 2016 eller downloade den. Jeg kan anbefale at kigge på deres hjem-meside, hvor de bandt meget andet, skriver om aktuelle, relevante emner for seniorer.

Adressen er:Faglige Seniorer Islands Brygge 32D2300 København STelefon 35 24 64 [email protected] www.fagligsenior.dk

ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeer-

statninger for et samlet beløb på 4.634.386,- Desuden blev der opnået

løbende ydelser for 40.586,- pr. måned.

Her ses en oversigt over opnåede arbejdsskadeerstatninger i Dansk

Jernbaneforbund i perioden 1. januar til 11. november 2015:

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

2 Tilkendt tilskadekomst-pension

0,00

8 Erhvervsevnetab (kapital)

2.034.503,00

3 Erhvervsevnetab (løbende)

10.700,00

0 Behandlinger 0,00

19 Varigt mén 1.878.001,98

0 Privat forsikring 0,00

8 Via advokat 2.756.129,90

4 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

68.190,00

2 Anden erstatning/godtgørelse

324.884,00

2 Asbest aftale 1,611.480,00

49 8.673.188,88 10.700,00

8.673.189,00 kr.

2015

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

4.634.385,83 kr.

2014

Formentlig nye regler for arbejdsløsheds-dagpenge

Regeringen har lagt op til ændringer i reglerne for Arbejdsløshedsdagpenge. Jeg vil, formentlig i næste nummer af Jernbane Tidende, når finanslovens for 2016 er vedtaget og ændringerne er en realitet, skrive, hvad ændrin-gerne kommer til at betyde, hvis man bliver arbejdsløs og er berettiget til dagpenge.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.Deadline for næste nummer: Mandag 28. december 2015..

VIGTIGE DATOER• Onsdag 18. maj 2016: Sekti-

onsmøde i Messe C, Fredericia. Indkaldelse samt tilmeldings-blanket i blad nr. 2/2016 samt på hjemmesiden.

• Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere.

Nyt fra bestyrelsen

JulehilsenDJ Pensionistsektion ønsker alle medlem-mer samt deres familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Venlig hilsenBestyrelsen

Af Uffe Skov Pedersen

Banedanmark har endegyldigt opsagt fribefordringsordningen for virksom-hedens ansatte.

Udover de åbenlyse konsekvenser for de ansatte, har der været bekym-ring for, hvilke afledte konsekvenser dette eventuelt vil få for kommende pensionister. De nuværende pensio-nister beholder deres frikort, men hvilken betydning får opsigelsen af fribefordringsordningen for de med-arbejdere, der har 25 års anciennitet i DSB, men i dag arbejder i Banedan-mark, når de skal pensioneres?

Dette og andre spørgsmål i for-bindelse med ovenstående opsigelse afventer DJ Pensionistsektion svar på. Der er endnu ikke nogen afklaring af forholdet, heller ikke forbundet kender svaret.

Fribefordring igenDet generelt voldsomme røre omkring frikort og personalebilletter kaster lange skygger over alt. På stormødet i Odense blev fribefordring det alt overskyggende debatemne.

Etableringen af Stormødet er netop en konsekvens af den igangværende afskaffelse af personalebilletter. Også 100 års jubilæet i 2017 vil måske blive ramt. Den manglende fribefordring kan komme til at fremstå som en dyr post på festens regnskab.

StormødeSom en konsekvens af de indskrænke-de fribefordringsmuligheder gennem-førte sektionen det første Stormøde 27. oktober, hvor alle deltagere fra hele landet var indbudt. Sektionen havde på forhånd kalkuleret med 250 deltagere, men ”kun” knap 200 delta-gere tilmeldte sig.

Stormødet er for alle og vil blive afviklet en gang om året på skift i Odense, Nyborg og Korsør.

Stormødet suppleres med to ”lukkede møder” om året. De luk-kede møder kræver en invitation fra Sektionen, og vil gå på skift i hele landet. I år er værtsbyerne Struer og Næstved. I 2016 bliver det Horsens og København.


Af Uffe Skov Pedersen

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 5 blev Niels Henrik Lund, Thisted. Fotokonkurrencen i forbindelse med Vust station blev utilsigtet ekstra vanskelig. Niels Henrik Lund skriver: Selvom I serverer fejlagtige oplysninger omkring den nedlagte bane, er der alligevel ingen tvivl om, at det drejer sig om ’Vust Station’. Stationen lå på den nedlagte Thisted-Fjerritslev Jernbane forkortet TFJ og ikke FTJ som I skriver i bladet.

Vi beklager fejlen og haster videre til den næste opgave:

Fotokonkurrence

Pensionister hjalp med kampagneTorsdag den 29. oktober hjalp DJ Pensionistsektion Dansk Jernbaneforbund i en kampagne for at bevare mest mulig togpersonale i togene. I den forbindelse uddelte pensioni-ster brochurer på eksempelvis følgende stationer: Randers, Horsens, Fredericia, Vejle, Odense, Nyborg og København.

Tekst og foto: Lone Agri

Stedet ”Folkets Hus” var en perfekt ramme til dette arrange-ment. Formanden for lokalforeningen i Struer, Egon Zefting, bød forsamlingen velkommen. Der var dækket op til kaffe og kringle, som vi nød, inden sektionsformand Poul Erik Christensen underholdt os med sidste nyt fra vores tidligere arbejdsplads.

Det var en fornøjelse, at overvære dette lukkede med-lemsmøde. De 85 fremmødte var godt engagerede i alle de informationer, de fik fra sektionsformanden i hans tale omkring ”Rigets tilstand”.

Frokosten blev indtaget i et tilstødende lokale, hvor vi igen kunne blande os. Dette var også positivt, og stemnin-gen steg betragteligt.

Vi vendte tilbage til det første lokale, hvor der nu var paneldiskussion. Der blev blandt andet spurgt til, hvordan man i dag kan blive medlem af Pensionistsektionen. Igen kom fribefordringen op til debat. Og hvornår vil vi få elek-trificering af hele det danske jernbanenet? Desuden kom der en opfordring til at droppe IC4 togene. Denne bemærk-ning fik andre deltagere til at opsummere de mange andre skandaler, der ”lå lige til højrebenet”.

Korpsånden er der stadig hos os pensionister. De forsvarede de truede arbejdspladser hos DSB og omegn, som om det var deres job, der var i fare. Medlemmerne er stadig loyale overfor deres tidligere arbejdsplads og deres kolleger.

Lukket medlemsmøde

i Struer

Endelig en station der har bibeholdt både skinnerne og trafikken, selvom den er knyttet til en sidebane.

Har du et bud på stationens navn, skal svaret sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller på e-mail: [email protected] senest 28. december. Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker god rødvin.

Foto: Peter Mazanti Albertsen


PENSIONISTSEKTIONEN

Foto og tekst Uffe Skov Pedersen

Fra hele landet valfartede medlem-mer af DJ Pensionistsektion til Odense Banegårdscenter, hvor busser sørgede for den videre transport til mødeste-det tæt på Odense havn. Stormødet i Odense var premieren på et nyt tilbud til sektionens medlemmer. Stormødet, der er planlagt til en gang om året, skal være centrum for formidling, spørgsmål og debat og ikke mindst være basis for socialt samvær. Især det sidste sætter mange medlemmer stor pris på. Her kan de mødes med gamle kolleger og glædes over et gen-syn og lydniveauet er højt!

Fra talerstolen glædede sektions-formand Poul Erik Christensen sig over fremmødet. Han fortalte kort om baggrunden for mødet, der blev åbnet med en velkomst af formanden for lokalforeningen i Odense, Else Svoller-Petersen. Efter velkomst, kaffe og brød fortalte Poul Erik Christensen om ”rigets tilstand”. På forhånd havde han givet sig selv mundkurv på og begrænsede sit indlæg til ni emner.

Personalebilletter, Overenskomst, Pensionistkurser, Dieselpartikler, Tryghed i togene, 100 års jubilæum, LO valg og organisationsretten af lokomotivførere på Aarhus Letbane.

Bortset fra de to sidste har em-nerne ofte været behandlet i Jernbane Tidende og har næppe været ukendte for de fleste af deltagerne på mødet.

Poul Erik Christensen glædede sig over slutresultatet af LO-valget, hvor

afgående LO formand Harald Børsting blev erstattet af Lizette Risgaard. Og at to et halvt års tovtrækkeri med 3F endte med en sejr til Dansk Jernba-neforbund om retten til at organisere lokomotivførerne på Århus letbane. Poul Erik Christensen konkluderede, at det nok for langt de fleste var den mest logiske udgang på denne konflikt.

Overenskomsten 2015Poul Erik Christensen fastslog, at den nye overenskomst efter flere års reallønsnedgang på pensionistom-rådet næppe ville få pilen til at pege i en anden retning – i markant grad. Han forudser, at først til 1. december 2017 kunne der måske vente en lille julegave, hvor stigningen bliver på 1.5 %, men han er absolut ikke sikker.

- Vores forhandlere må have sovet i timen, gentog sektionsformanden.

Tryghed i togeneSom led i en international kampagne kæmper DJF for at bevare togperso-nalet i togene. Togpersonalet sørger for sikkerhed i togene og er med sin tilstedeværelse under afgangsproce-duren med til at højne sikkerheden på perronen. Kampagnen løb af stablen 29. oktober med hjælp fra medlem-mer af DJ pensionistsektion i flere byer over hele landet.

- Hvor galt det kan gå, når personelt er pillet ud af togene, fik vi et eksem-pel på en fredag aften på Middelfart station, fortalte Poul Erik Christen-sen. - En mand fik sit ben i klemme i dørene under afgangen på et regional-tog, men da der ikke var en togfører til at gribe ind endte det med, at manden mistede en del af sit ben.

AfslutningSom afslutning på gennemgangen af emnerne konkluderede Poul Erik Christensen, at bortset fra valget af Lizette Risgaard, sejren til DJF om ret-ten til at organisere lokomotivførere på Århus Letbane og 100 års festen har det været en bedrøvelig omgang. - Dansk Jernbaneforbund og dermed også DJ Pensionistsektion er hårdt presset i disse år.

SpørgetimeEfter en let frokost og lidt væde blev der åbnet for muligheden for at stille spørgsmål. Fokus rettede deltagerne på fribefordringen – især persona-lebillerne, der kun gælder til og med 31. januar 2017. Kun dette ene emne brændte igennem. Salen emmede af bitterhed. Ingen kan være i tvivl om, at man føler sig svigtet af DSB. Frikortet og personalebilletterne er en del af den identitet, der knytter sig til at være eller have æret ansat ved DSB.

Flere deltagere understregede, at de ved ansættelsen havde fået at vide, at frirejserne var en livslang gode, de ikke kunne miste.

Poul Erik Christensen svarede: Ret-ten til frikort og frirejser/personale-billetter har kun har været aftalestof, og en aftale kan opsiges med tre måneders varsel, og hvis der findes et stykke papir på en fundamental ret til fribefordring, ville det være fundet. Trods flere gennemsøgninger af Forbundshuset, er der ingen, der har fundet dette papir, beklagede Poul Erik Christensen som afslutning på spørgetiden og inden dagen sluttede med lagkage, kaffe og sangen: ”Skuld gammel venskab rejn forgo”

Stormøde:

Første skud på stammen

Fribefordring var det alt overskyggende emne på mødet

Der var fælles bus-kørsel til mødet.


Stormødet er for medlemmer fra hele landetDe cirka 190 deltagere til mødet fordelte sig nogen-lunde ligeligt med 55 fra Jylland, 60 fra Fyn og 75 fra Sjælland.

Deltagerne kom blandt andet Padborg, Langå, Esbjerg, Viby Jylland, Galten, Humlebæk og Næstved med otte deltagere.

Savner tryghed i togeneInger Tander, Randers, tilsluttede sig fuldt ud kam-pagnen ”tryghed i togene”. En aften under Århus Festuge rejste hun i tog fra Aarhus mod Grenå.

- Der var intet togpersonale i toget. Jeg og en ung pige og et ældre par blev chikaneret på det groveste af en flok unge mænd, der var under påvirkning af både alkohol og stoffer. De cirkulerede rundt i toget og daskede til os og råbte og skreg. Den unge pige satte sig angst hos mig, det ældre par stod af før tid.

- Jeg har sjældent været så bange, og vi turde ikke kontakte lokomotivføreren. Vi var bange for, at de unge mænd ville blive endnu mere ophidsede. Jeg overvejede at stå af på en station og kontakte loko-motivføreren fra perronsiden, men jeg turde alligevel ikke. Det var simpelthen en forfærdelig oplevelse:

- Vi skal have togpersonalet tilbage i togene. Alt an-det er uholdbart slutter Inger Tander, der 29. oktober hjalp med at dele brochurer ud på Randers station. Desuden overvejer hun at skrive et læserbrev eller kontakte en politiker.

Dejligt at komme udInger Søndergaard; Kongens Lyngby, havde lige været på Pensionistkursus i Svendborg, inden hun tog til Stormødet i Odense. Desuden har hun også været i Videbæk og Fredericia.

- Jeg holder meget af at komme ud, det er vigtigt at deltage, at få ny inspiration.

Er det ikke nogenlunde det samme, du hører i Svend-borg og Odense?

- Meget af det er, men der kommer altid nye detal-jer, og samværet er jo meget vigtigt. Og jeg bryder mig ikke om at sidde der hjemme og blomstre.

Vi har det jo godt – opsangEfter at have lyttet til beklagelserne over indskrænk-ningerne af fribefordring og faldet i realløn bad Hans Thomsen om ordet:

- Vi har det jo godt. Selv om vi har mistet lidt her og der, mangler vi jo ikke noget. Se jer omkring i verden, der er der mange mennesker, der mangler meget mere. Se bare på dem, der er faldet ud af dagpengesy-stemet. Vi har ikke noget at klage over. Og der findes jo ikke det stykke papir, hvor der står, at vi har ret til fribefordring i al evighed.

Til dette svarede Poul Erik Christensen:- Hans du har ret. Vi har det stadig godt, men pas-

ser vi ikke på og fortsætter reallønsnedgangen, kan vi også blive fattige en dag.

Hans Thomsen kom med en opsang på mødet, mens be-styrelsesmedlem Poul-Christian Svoller-Petersen lytter.

Inger Søndergaard; Kongens Lyngby, fik

ny inspiration.

Inger Tander, Randers, tilslut-tede sig fuldt ud kampagnen

”tryghed i togene” og hjalp selv med at omdele materiale.


PENSIONISTSEKTIONEN

Ulykken skete mandag den 25. april 1988 (ca. kl. 08.31). (I artiklen står der onsdag 23. april, red.)

Dengang var jeg tillidsmand i Jernbaneforeningen og på vej til tillidsmandsmøde i København. Toget var forsinket fra Slagelse, hvor jeg var stationeret og stod på. Jeg befandt mig i den bagerste vogn og var beskæftiget med at forberede mig til mødet. Jeg havde registreret at vi kørte på venstre spor (forbi sporar-bejdet) men havde ikke tænkt over farten, uagtet jeg som stationsbestyrer godt ved hvor stærkt, vi måtte køre. Artiklen minder om en dag som man selv og ens familie aldrig glemmer. Efter at have været stationsleder i Slagelse og forret-ningsleder i Nykøbing Falster, da vi fik ”Kort og Godt” kom jeg i maj 2005 til Sorø station og tilbragte mine sidste 8 år ved DSB her. Det er denne fantastiske tid jeg vil huske Sorø for.´

Lige nu går mine tanker til lokomotivføreren som kørte toget. En helt almindelig arbejdsdag bliver i et nu et mareridt.

Med venlig hilsenJørgen Jørgensen

Vedrørende Sara Klærkes artikel i blad nr. 5 2015

Stof til eftertankeArtiklen i blad nr. 5 vedrørende passagerers oplevelser i forbindelse med togkatastrofen i 1988 har åbenbart givet stof til eftertanke hos Pensionistsektionens medlemmer, der dengang var i aktiv tjeneste. Det har vi mærket på forskellige måder. Der er skrevet til Uffe, redaktøren af siderne, og jeg har bl.a. fået en opringning fra et medlem, som dengang var tjenestegørende i Korsør og deltog i det omfattende oprydningsarbejde, en meget rystende oplevelse.

For ham og konen var ulykkesdagen særlig ubehagelig, fordi de vidste, at deres søn, der var bankmand, hver dag netop brugte dette tog til arbejde i København, og hans bank begyndte at ringe til dem og spørge om, hvor han blev af.

Så der gik lidt tid, før det blev opklaret, at han slet ikke havde været i toget, for lige den dag havde han nemlig sovet over sig og nåede ikke toget.

Hvor heldig kan man være?Sara Klærke

Forfatter til artiklen om Sorø ulykken

Siden sektionens bog ”Flabobben, Gabanøjsen - og Klokken ti minutter i to” blev præsenteret på sektionens 95 års jubilæumsfest er der solgt rigtig mange. Men du har stadig mulighed for at erhverve dig et eksemplar.

De 1751 navne i bogen er fordelt på 112 sider. De er krydret med et stort antal anekdoter hentet fra livet i togtjenesten, fra rangerpladserne, fra færgerne, fra billetsalgene i et tilbageblik på en tid, der i dag kun er historie. Alt sammen rigt illustreret.

Bogen koster 100 kr. + evt. forsendelse og kan bestilles hos:Kasserer Lone Agri, Turkisvej 61, 5210 Odense NVTlf.: 22 41 89 67E-mail: [email protected]

Det samlede beløb indsættes på foreningens konto i Arbejdernes Lands-bank (Reg.nr.5388 kontonummer 0 000 408 802)Bogen sendes når indbetalingen er registreret.Et eventuelt overskud ved bogsalget vil gå til velgørenhed.

Øgenavne ved banen – Bogen kan stadig købes. Måske årets Julegave eller mandelgave?

Flabobben, Gabanøjsen – og Klokken ti minutter i to

Flabobben, Gabanøjsen – og K

lokken ti minutter i to

Sara Klæ

rke

Øgenavne, kaldenavne, kendenavne

og kælenavne – samt anekdoter og historier fra livet langs de lange skinner og statens søveje

Skelettet – Frisk og rørig skibsfører, der var meget kraftig, ja nærmest overfed.

Skipper – Ja, nogen kaptajn var han ikke, men han lignede Skipper Skræk.

Georg Skinneskubber – Efter eget udsagn har han foretaget så kraftig en opbremsning, at skinnerne krøllede foran lokomotivet.

Af Sara Klærke

DJ Pensionistsektionen


Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal-forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bla-det. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeninger-nes seneste ændringer.

EsbjergTirsdag 19. januar 2016 kl. 14.30: Kirkegade 51, Esbjerg. Vi får besøg af en naver, som vil fortælle om livet på landevejen. En naver er en håndvær-ker, som har været på valsen. Det er en ordning, som stammer fra middel-alderen og har sine rødder i Tyskland. Der vil i pausen blive serveret Kaffe/Te med brød. Drikkevarer er for egen regning. Arrangementet koster for medlemmer kr. 50,- for gæster kr. 60,-. Bindende tilmelding og betaling den 5. januar 2016. Til konto: 5385-0243918 eller Hans Jørgen Nielsen, Søndermar-ken 10, 6700 Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06, e-mail: [email protected] 16. februar kl. 14.30: Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. Banko. Vi spiller om gode sager. Pris 60,00 kr. for 3 plader. Efterfølgende plader 10,- pr. stk. Der vil blive en pause, hvor der serveres Kaffe/Te med brød. Drik-kevarer er for egen regning. Tilmel-ding mandag 1. februar 2016 til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 e-mail: [email protected]

Mandag 11. april til fredag 15. april: Tur til Holland! Da der ikke er nok tilmeldte aflyses turen og erstat-tes ikke af andet. Eventuelt indbetalt depositum vil blive tilbageført.

FredericiaTorsdag 10. december kl. 13.00: Ju-lefrokost. Bemærk adressen: Beboer-huset Lumbyesvej 2, Fredericia. Vi har lokket vores egen kok til i år at lave og serverer en herlig julefrokost inklu-sive 1 øl/vand + 1 snaps. Pris 200 kr. pr. person. Bindende tilmelding senest 3. december til Bodil eller Gurli.Torsdag 14. januar 2016 kl. 13.30: Banko!Torsdag 28. januar kl. 13.30: Fore-drag ved Gitte Nørrevang. Hverdagen på et krisecenter: Kolding Krisecen-ter for kvinder. Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig med, at det voldelige forhold udvikles typisk over tid: Volden tilta-ger ofte i grovhed og hyppighed.Torsdag 11. februar kl. 13.30: Gun-nar Jensens rejseberetning: ”Jylland mellem tvende have.”Gunnar Jensen og hans kone cykler i de hjemlige omgivelser. De ville følge Jyllands yderkant hele vejen rundt for at opleve nogle af de mange forskellige naturscenarier, vort land er så rig på.

HelsingørFredag 8. januar 2016 kl. 14.00: Hyggemøde, hvor vi vil snakke om den overståede Jul og Nytåret. Der er som altid mulighed for et slag billard eller et spil bordcurling. Vi drikker kaffe med hjemmebag til. Gratis for medlemmer.

Onsdag 27. januar kl. 14.00: Gene-ralforsamlingen. Menu: Gule ærter med diverse tilbehør, som det nu skal være. Gratis for medlemmer.Fredag 12. februar kl. 14.00: Faste-lavnsfest med tøndeslagning og lækre fastelavnsboller til kaffen. Præmier til Kattekongen og Kattedronningen. Hvem ved måske også til bedste ud-klædning. Gratis for medlemmer.Onsdag 24. februar kl. 14.00: Bingo med de sædvanlige brugbare præmier i form af gavechecks til et supermar-ked. Vi drikker kaffe med hjemmebag. Store Bingoplader á kr. 50 kr. Ved alle møder sælger vi lotterier á kr. 10,- pr. lod. Samme præmier som til Bingo altså gavechecks af forskellige værdier.

HorsensTorsdag 3. december kl. 12.00: Julefrokost i HBs klubhus. Gaver til amerikansk lotteri er velkomne. Til-melding nødvendig. Torsdag 7. januar 2016: Ordinært møde og udlevering af årsprogram-met.

KorsørTorsdag 3. december: Julebanko!

Tirsdag 29. september fejrede Kir-sten og Egon Olesen 70 års bryllups-dag - jernbryllupDe har begge været medlem af lo-kalforeningen næsten siden starten i 1981, og det er første og måske også sidste gang i foreningens historie, at det sker. Måske står de distancen med et atombryllup om fem år?Tillykke til Jernbrudeparret!

Det sker�


KøbenhavnOnsdag 6. januar 2016 kl. 11.30: Nytårskoncert i Frederiksberg Hal-lens Restaurant. Servering: Dagens ret hertil 1 øl/vand/vin, samt kaffe og kage. Kl. 13.00 til 15.00 spiller Salonorkesteret. Pris pr deltager 200 kr. Tilmelding senest 30. december til Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: [email protected] eller tlf. 22 59 31 13. PS. Husk der 2 timers parkering ved Frederiksberg Hallerne.Februar: Der kommer en ny tur til Naverne på et andet tidspunkt.Hver tirsdag kl. 10.00: Kort og billard på Gl. Ellebjerg station.

Lolland-FalsterTirsdag 15. december kl. 13.00: Juleafslutning i Kikko Lindholm.

NordvestsjællandVi mødes den 2. tirsdag i måneden til forskellige arrangementer.Vore møder afholdes i Mårsø Områ-decenter, Gl. Tuse Næs Vej 15 A, 4300 HolbækNye medlemmer er meget velkomne. For yderligere oplysninger, kontakt venligst formand Leif Finne Ipsen på tlf. 59 52 33 80.Tirsdag 8. december kl. 12.00: Mårsø Områdecenter. Julefrokost og minibanko.Tirsdag 12. januar 2016 kl. 14.00-17.00: Morsø Områdecenter. Fælles-sang.Tirsdag 9. februar kl. 14.00-17.00: Mårsø Områdecenter. Foredrag ved Jørn Nielsen.

NyborgTirsdag 8. december kl. 12.00: Julefrokost! Sted og endelig pris på frokosten annonceres senere.Tirsdag 12. januar 2016 kl. 14.00: Generalforsamling! Forslag til be-handling skal være indsendt 14 dage i forvejen. Mød nu op, så vi kan få ris eller ros fra jer, da det er medlem-merne, der bestemmer, hvad der skal

ske i foreningen, Der serveres kaffe og brød denne dag. N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

NæstvedI december måned holder vi juleferie.Fredag 29. januar 2016: Foredrag om turene med Kongeskibet af Hans Jacobsen.Fredag 26. februar: Generalforsam-ling. Til alle møderne vil der blive sendt indbydelser ud til vores medlemmer.

OdenseMandag 14. december kl. 13.00: Af-slutning med medbragt mad, vi synger julesange og får en svingom.Mandag 11. januar 2016 kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteriMandag 25. januar kl. 11.00: Ge-neralforsamling Bemærk nyt tids-punkt. Dagsorden iflg. vedtægterne. Tilmelding nødvendig senest 15. januar til Lone Agri 22 41 89 67 eller [email protected] Der udsendes indbydelse til alle medlemmer om-kring arrangementet. Mandag 8. februar kl. 14.00: Fore-drag med tidligere folketingsmedlem Kaj Stillinger. Tilmelding nødvendig senest 1. februar til Lone Agri 22 41 89 67 eller [email protected] Mandag 22. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.

RingstedMandag 14. december kl. 14.00: An-lægspavillonen, Havesalen. Vi mødes til julehygge. Foreningen giver kaffe og kager.Mandag 11. januar 2016 kl. 14.00: Anlægspavillonen, Havesalen. Banko. Husk at medbringe en gave til ca. 25 kr.

Struer Mandag 30. november: Juleafslut-ning. Spisning kl. 13.00.Mandag 4. januar 2016 14.00-17.00: Pladespil, amerikansk lotteri, kaffe og socialt lotteri.

Mandag 18. januar 14.00-17.00: Foredrag ved Helle Lyng. Fra barn i en jernbaneby til byrådsmedlem. Kaf-febord og socialt samvær.Mandag 1. februar 13.00-17.00: Generalforsamling. Husk tilmelding til spisning kl. 13.00. Pris? Se de frem-lagte lister.Mandag 15. februar 14.00-17.00: Foredrag ved Johan Jensen, Hjerm. Tur til Thailand samt kaffebord.Arrangementerne foregår i Aktivi-tetscentret i Skolegade 5, indgang fra skolegården.

AalborgTirsdag 1. december kl.12.30: Julefrokost på Skalborg Kro. Nordjysk julebuffet og inkl. 2 øl eller vand samt 2 snapse. Ris à la mande, med hele mandler, vi har mandelgaver klar. Til sidst kaffe med småkager. Pris pr. person 250,- kr. Tilmelding senest 23. november til 98 52 38 71 eller 40 75 84 76.Tirsdag 19. januar 2016 kl. 13.30: Vesterkærets Kirkecenter. Niels Aage Fladkjær fortæller om en rejse til New Zealand. Husk brød, vi har kop og kaffe klar.Tirsdag 16. februar: Næste møde, hvor der er sang og musik.

PENSIONISTSEKTIONEN


JUBILARER

Jubilarer40 år

1. februar 2016Stationsbetjent Hans-Jørgen Hansen, DSB Vedligehold15. februar 2016Lokomotivfører Jørgen Borch Nielsen, DSB Fredericia23. februar 2016Lokomotivfører Leif Panduro, DSB København1. marts 2016Sikringsmester Erik Torbenfeldt Bengtsson,

Stationsbetjent Ole Michael Thygesen, DB Schenker Fredericia / Taulov

8. marts 2016Lokomotivfører Elo Møller, DSB Fredericia9. marts 2016Togfører Hans-Henrik Lindskov Hansen, DSB Odense27. marts 2016Lokomotivinstruktør Niels Aaberg, Arriva Tog Skjern25 år

1. februar 2016Togfører Kim Sloth Thomsen, DSB StruerLokomotivfører Erik Windfeld-Hansen, DSB Fredericia15. februar 2016Togfører Hanne J. Jensen, Arriva Tog21. februar 2016Togfører Jan Jørgensen, DSBKøbenhavn10. marts 2016Lokomotivfører Tommy Østergaard Møller, DSB Århus

Hjælp!Forbundet modtager ikke auto-

matisk besked om flytning og

pensionering. Derfor er din hjælp

uvurderlig, hvis vi skal sikre at

bladet og anden post når frem.

Husk derfor at give os besked,

hvis du flytter.

…og sig til i god tid inden du skal

pensioneres, så har Pensionist-

sektionen et tilbud til dig.

Fra den 1. november 2015 overgår Min A-kasse-kasse til udelukkende at benytte digital kommunikation til vores medlemmer. Vi har hidtil eftersendt informationer pr. papirpost, hvis de ikke blev læst på selvbetjeningen. Dem sløjfer vi nu, primært fordi portoen snart stiger fra 9-19 kroner, og vi vil hellere bruge de penge på at holde vores service oppe og kontingent nede.

Vi sender stadig SMS’er og mails for at minde om, at der ligger ny information i selvbetjeningen, så man ikke skal tjekke den konstant.

Når vi går over til at være fuldstændig digitale, bety-der det dog ikke, at vi glemmer de medlemmer, der af en særlig grund er forhindret i at tjekke den elektroniske selvbetjening. (Der er specifikke regler på dette område, som du kan læse mere om på www.min-a-kasse.dk.)

Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information – også hvis du har brug for hjælp til at gen-nemskue, hvordan du bruger selvbetjeningen.

Lønforsikring – nu i samarbejde med AlkaMin A-kasse har pr 1. november 2015 skiftet samar-bejdspartner, når det gælder den tillægsforsikring, der hedder ’lønforsikring.’ Med den kan du sikre op til 80 pct. af din løn, hvis du skulle være så uheldig at blive ledig.

Du kan læse mere om forsikringen på Min A-kasses hjemmeside:

https://www.min-a-kasse.dk/min-a-kasse-lonforsik-ring

Information fra Min A-kasse:

Endegyldigt farvel til papirpost


Meddelelser

MEDDELELSER

Elektropersonalets Område-gruppe BanedanmarkGeneralforsamling 2016

Lørdag, den 23. januar 2016 kl. 12.30 præcis.

Generalforsamlingen afholdes på First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C, med følgende dags-orden:1. Generalforsamlingen åbnes.2. Godkendelse af forretningsorden.3. Valg af dirigent, sekretær og stem-

meudvalg.4. Beretning ved Områdegruppefor-

manden.5. Information om DJ, herunder fri-

befordring, ved Forbundsformand Henrik Horup

6. Regnskab7. Indkomne forslag.8. Fastsættelse af honorarer.9. Lovændringer.10. Valg ifølge lovene.

Valg af områdeformand. På valg er Bjarne Pedersen.

Valg til bestyrelsen. a. Bestyrelsesmedlem (vest) På

valg er Henning Rasmussen b. Bestyrelsesmedlem (øst) På

valg er Søren Bo Kruse Valg af suppleanter for bestyrel-

sesmedlemmer. Valget gælder for en 2 års periode.

c. Valg af 1. Suppleant (vest) Jan H Bøgely

d. Valg af 2. Suppleant (vest) Waldermar Rahbæk

e. Valg af 1. Suppleant (øst) Ingen på valg

f. Valg af 2. Suppleant (øst) Jens Bak Larsen

Valg af revisor. g. Revisor (øst) På valg er Jens

Bak Larsen h. Valg af 1. Suppleant (øst) Niels

M. Josefsen i. Valg af 2. Suppleant (øst) På

valg er Niels Ebbe Holm11. Afslutning.

Forslag der ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen skal være formanden i hænde senest den 14. januar 2016.

Områdegruppen vil inden general-forsamlingen være vært ved et måltid varmt mad.

Spisningen foregår kl. 11:30. For dem der ønsker at deltage i spisnin-gen, skal der ske tilmelding på de udsendte lister.

Tilmeldingslisterne indsendes af gruppeformanden, så de er områ-degruppens næstformand i hænde senest fredag den 14. januar 2016.

Pensionister er velkomne. Tilmel-ding bedes foretaget gennem næstfor-mand Søren Bo Kruse tlf: 26 88 72 14 eller mail: [email protected]

P.g.v.Bjarne Pedersen

Områdegruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe Aalborg / FrederikshavnAfholder ordinær generalforsamling onsdag den 20. januar 2016 kl. 13:00 i Håndværkernes Hus, Kattesundet Aal-borg. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Pensionister er velkomne til at del-tage i den efterfølgende spisning og bedes tilmelde sig hos kassereren.

På bestyrelsens vegneLars Rolving Jensen

LPO DSB Lokalgruppe AarhusAfholder ordinær generalforsamling torsdag den 21. januar 2016 klokken 13:30 i DSB kantinen Sonnesgade 21.

Efter generalforsamlingen, vil der være spisning, som er planlagt til kl. 18:00

Til spisning: Husk at tilmelde jer på stuen.

Pensionister er meget velkomne på denne dag og kan tilmeldes på telefon: 24 68 77 51

På bestyrelsens vegneHenrik Schøtt

LPO DSB Lokalgruppe EsbjergAfholder ordinær generalforsamling tirsdag den 26. januar 2016 kl. 14:00 på adressen:Søndre Skadsvej 76705 Esbjerg Ø

Dagsorden ifølge gruppens ved-tægter.

Forslag vedrørende vedtægter skal være bestyrelsen i hænde senest lørdag den 12. december 2015. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest tirsdag den 12. januar 2016.

Efter generalforsamlingen er der fælles spisning.

Lokomotivfører-pensionister er vanen tro meget velkommen til at deltage, også i den efterfølgende spisning.

Tilmeldingsliste vedrørende spis-ning bliver fremlagt i briefing rummet, Jernbanegade 37 i Esbjerg.

Sidste tilmelding til fællesspisnin-gen er torsdag den 21. januar 2016.

Menuen bliver offentliggjort i løbet af december 2015.

OBS: Alt materiale i forbindelse med generalforsamlingen, dagsorden, vedtægter osv. Vil blive udsendt på jeres DSB mail.

Dette gøres for at reducerer papir forbruget, da erfaringen fra andre år viser, at en stor del af det omdelte materiale alligevel ender i affalds-spanden inden generalforsamlingen finder sted.

På lokalgruppens vegnePer Bjarne Baden

LPO DSB lokalgruppe FredericiaAfholder i henhold til vedtægterne ordinær Generalforsamling tirsdag den 19. januar 2016 kl. 13:00.

Vi holder vores Generalforsamling samme sted som sidste år, i mødeloka-lerne hos 3F, Venusvej 32 i Fredericia.

Dagsorden for Generalforsamlingen vil blive hængt op lokalt, og da LPO er vært med lidt godt til ganen, vil der også blive hængt en tilmeldingsliste op. Tilmelding til selve Generalfor-samlingen og til spisningen bagefter er derfor nødvendig.

P.B.V.Palle Dahl,

Lokalkasserer


LPO DSB Lokalgruppe HelsingørAfholder ordinær generalforsamling tirsdag den 2. februar 2016 i Helsing-ørs kongelig privilegerede Skydesel-skabs Selskabslokaler, Stengade 46 3000 Helsingør.

Med venlig hilsenHans-Morten Andersen

LPO DSB Lokalgruppe KalundborgAfholder ordinær generalforsamling den 27. januar 2016.

Efter generalforsamlingen vil der være spisning. Pensionerede medlem-mer er velkomne til at deltage.

Indkaldelse med dagsorden, tids-punkt og sted vil blive offentliggjort på tjenestestedet, samt på mail.

På bestyrelsens vegne, Maiken Tomlinson

LPO DSB Lokalgruppe KøbenhavnAfholder ordinær generalforsamling torsdag den 28. januar 2016 kl. 15:00 i Valby Kulturhus (indgang fra Tofte-gårds Plads).

Tilmelding til spisning efter gene-ralforsamlingen via liste på depotet eller på mail: [email protected]

Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. januar 2016. Øvrige forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 18. januar 2016 kl. 09:00.

På bestyrelsens vegneEbbe Drögemüller

LPO DSB Lokalgruppe Nykøbing FAfholder ordinær generalforsamling lørdag den 23. januar 2016 kl. 9.30 i Jernbanehjemmeværnets lokaler v. FC Nykøbing F.

Dagsorden og tilmeldingslister bliver sat op på depotet.

Pensionerede medlemmer er velkomne til at deltage. Efter general-forsamlingen vil Lokalgruppen være vært for en middag.

På Lokalgruppens vegneFinn Rasmussen

LPO DSB Lokalgruppe NæstvedAfholder ordinær generalforsam-ling fredag den 22. januar 2016 kl.

14.00 i Metalhuset på Åderupvej 12 i Næstved.

Dagsorden ifølge vedtægterne.Tilmeldingsliste til spisningen bag-

efter, ophænges på tavlen ved siden af kontoret.

På bestyrelsens vegneLars Hansen, Sekretær

LPO DSB Lokalgruppe OdenseAfholder ordinær generalforsamling fredag den 29. januar 2016 i Hjallese Forsamlingshus, Hjallesegade 31, 5260 Odense S.

Tidspunkt følger på opslag på tjenestestedet senest d. 22. december 2015.

Pensionister er meget velkomne (tilmelding på tlf.: 24 68 73 27)

Dagsorden og tilmeldingsliste til spisning ophænges på tjenestestedet senest d. 22. december 2015.

På lokalgruppebestyrelsens vegnePeter Kanstrup,

Lokalgruppeformand

LPO DSB Lokalgruppe StruerAfholder ordinær generalforsamling fredag den 15. januar 2016 kl. 13:30 i KFUM/KFUK’s lokaler Ringgade 68, Struer

Dagsorden ifølge vedtægterne.Efterfølgende spisning kl. 18. Pris

100 kr. Tilmeldingslisten til spisning ophænges på tjenestestedet.

Pensionister er velkomne, tilmel-ding på 24 68 76 04 eller 24 68 76 6.

På bestyrelsens vegne Niels Haunstrup Christensen

LPO DSB Lokalgruppe TinglevAfholder ordinær generalforsamling den 4. februar 2016 kl. 14.00 i loka-lerne i Tinglevhus.

Med venlig hilsenJesper Rodkjær Pedersen,

Lokalgruppeformand

Lki-gruppen DSBHolder ordinær generalforsamling man-dag den 25. januar 2016 kl. 15.45 på:Hotel PlazaØster Stationsvej 245000 OdenseDagsorden ifølge vedtægterne.

På bestyrelsens vegne Formand Jørn E. Weiss

TPO DSB Lokalgruppe ÅrhusIndkalder hermed til Togpersonalet Århus’ ordinære Lokalgruppemøde torsdag den 11. februar 2016 kl. 12:00 på Ny Banegårdsgade 42 (lokalet ved siden af Motionscenteret).

Tilmeldingsliste til efterfølgende spisning er ophængt på tjenesteste-det.

Pensionister er velkomne til den efterfølgende spisning kl. 19:00 mod en egenbetaling på kr. 50,-

Tilmelding skal ske senest den 4. februar 2016 til kasserer Tina Bryder på tlf: 24 68 90 06

MvhBo K. Willestofte, Konst.

Lokalgruppeformand

TPO DSB Lokalgruppe EsbjergAfholder lokalgruppemøde torsdag den 21. januar 2016 kl. 13:00-18:00 på Jerne Kro.

Derefter spisning kl. 18:30. Pensio-nister kan tilmelde sig dette på 24 68 68 18

På gruppens vegneSusanne B. Jensen

TPO DSB Lokalgruppe StruerLokalgruppe Struer afholder ordi-nært Lokalgruppemøde onsdag den 3. februar 2016 kl. 13.00 til 18.00 på restaurant Fjorden.

Pensionister er velkomne til at del-tage i spisning efter mødet kl. 18.00. Pris kr. 50,-

Tilmelding, som er bindende, senest den 13. januar 2016 til tgf Knud Lar-sen på tlf. 24 68 66 12.

På Lokalgruppens vegneKnud Larsen, Lokalgruppeformand

TPO DSB Lokalgruppe KøbenhavnAfholder ordinært Lokalgruppemøde mandag den 1. Februar 2016. klokken 11:00. Sted oplyses med opslag på stuen.

På bestyrelsens vegneDennis Desezar,

Kons. Lokalgruppeformand

PÅ BAGPERRONEN

Tekst og foto: Jan Forslund

Jo, du ser rigtigt. Bagperronen har netop erhvervet sig den landsdækken-de køreplan, ”Tog i Danmark”, trykt på ægte papir og med kartonomslag i far-ver. Hele herligheden på 355 sider ko-ster såmænd kun 25 kr. Hvor i landet får man så billig og god en bog, med et tillokkende, præcist og eksemplarisk indhold? Med den landsdækkende køreplan i hånden kan man trygt begive sig ud i landet, når som helst og hvor som helst. Vel at mærke uden at have en computer, en smartphone eller lignende it-værktøj i hånden. Alt man behøver er gode læsebriller, en rejserygsæk, en madpakke og så lidt kaffe på thermoen. Desværre kan man ikke længere få kaffen i toget af tjenestegørende personale.

Dette billede er snart historie …… for hvor længe kan man endnu blive betjent af en DSB-medarbejder i et billetsalg, og er det sidste udkald for den store landsdækkende køreplan?

Da jeg købte ”Tog i Danmark” i december 2014, var budskabet fra DSB, at det nok var den sidste årgang af den store køreplan. Men samme service kan man få i år ved købet af årgang 2016.

Ægte DSB-personaleDen billige bog fås kun ganske få steder i Danmark, hvis man vil have den i hånden her og nu. For billet-salgssteder med ægte DSB-personale kan snart tælles på én hånd. Billedet er fra Københavns Hovedbanegård, hvor landets største billetsalg og servicecenter findes. Der er endnu billetsalg i DSB-regi i Aarhus, Køben-havns Lufthavn, Odense og Odder, mens man i Aalborg og Fredericia kun kan få kundebaseret it-vejledning, om hvordan man kan købe billet med mobiltelefon m.m.

Med it-teknologi kan man nemlig en hel del. Via computer kan man hjem-mefra lave sin egen rejseplan som pdf-fil og få den sendt som mail. Har man lært systemerne at kende, kan mobiltelefon, iPad e.l. hurtigt skaffe

både billet og overblik over kørepla-nen.

Den sidste køreplan?Da jeg købte ”Tog i Danmark” i decem-ber 2014 (billedet), var budskabet fra DSB, at det nok var den sidste årgang af den store køreplan. Men samme service kan man få i år ved købet af årgang 2016, som udgives umiddel-bart efter køreplansændringen den 13. december. Bemærk den udstrakte nærmest historisk betingede service ved købet: En kvittering! Billetsalget på Hovedbanegården skal i øvrigt in-den nytår flyttes til de mere beskedne rammer i den tidligere Post Danmark butik i den vestlige side af banegården.

”Tog i Danmark” er selv sagt ikke længere den bestseller, den var for år-tier siden. Konkurrencen fra compute-ren og mobiltelefonen er efterhånden meget stor. Det tager kun fem-otte sekunder og ganske få klik, inden herlighederne står klare på skærmen. Mange – især ældre rejsende, samt turister - er dog ikke vokset op med den slags rejseplanlægning. Derfor har den landsdækkende køreplan i bogform, og andre trykte køreplaner over enkeltstrækninger, stadig en mission. Rejsekortet kan jo ikke plan-lægge en rejse.

Danmark er et af meget få lande, der udgiver en samlet trykt køreplan over alle (!) tog i landet. Schweiz og enkelte østeuropæiske lande, herun-der Rumænien og Bulgarien, gjorde det endnu i 2015. Det er ikke lykkedes at opklare, om det samme er tilfældet i år.

Billetsalg hos Arriva og lokalbanerne På lokalbanerne er næsten alle eksi-sterende stationer solgt til beboelse og andre private gøremål. Antallet af bemandede billetsalg kan derfor også her snart tælles på én hånd. Bemandet service kan i dag kun opleves i Lem-vig, Gilleleje, Frederiksværk, Nærum, Fredensborg, (Odder) og Helsinge. Arriva slår rekorden med hele otte bemandede billetsalg. Her kan den ultimative personlige vejledning fås i Ringkøbing, Silkeborg, Skive, Skjern, Thisted, Tønder, Varde og Viborg.

JT 06/2015

Documents

Transcript of JT 06/2015