JT 03/2009

Fotos: Prag

2

Fotos: Sverige, Torseryd

Blokhus2009: 22, 23, 38-41, 43-532010: 1-17

Saltum2009: 21, 40-41, 43-532010:1-12, 14-17

Lønstrup2009: 20, 22-24, 38-532010: 1-17

Løkken2009: 38,40-41, 43-532010: 1-17

Nørlev Strand2009: 21, 40-41, 43-532010: 1-6, 8-13, 15-16

Blåvand2009: 47-532010: 1-6, 8-12, 14-15

Langeland2009: 21-22, 37-38, 40-532010: 1-17

Gilleleje2009: 20, 41, 43-532010: 1-17

Hornbæk2009: 21, 24, 39-40, 42-51, 532010: 1-6, 8-12, 15-17

Marielyst2009: 40-41, 43-532010: 1-14, 16-17

Bornholm, Boderne2009: 41, 43, 45-532010: 1-16

Bornholm, Sømarken2009: 45-532010: 1-17

Torseryd2009: 23, 25, 36-37, 41, 44-532010: 1-2, 4-7, 9-17

Lönåsen2009: 21, 43-532010: 1-6, 8-15

Hafjell2009: 20, 22-24, 32, 36-43, 45-47, 49-502010: 16-17

London, Kensington2009: 522010: 1, 6

DJ Ferie • Søndermarksvej 16, 2500 Valby • Tlf. 36 13 25 10 • hverdage 10-12 • e-mail: [email protected]

DJ Ferie - Ledige ugertil og med uge 17/2010

opdateret pr. 20. april 2009

London, Coral Apartments2009: 20, 24, 43-55, 512010: 1-2, 4-6, 9-11

Prag2009: 47-482010: 1-6, 8-11

Paris2009: 46-49, 52-532010: 1-9, 11

Fréjus2009: 45-532010: 2-11

Sitges2009: 46-532010: 1-5, 9-10, 13

Marbella 12009: 39, 44-532010: 1-6, 8-10

Marbella 22009: 46-532010: 1-4, 6, 9-10

Du kan også tjekke ledige uger på www.djf.dk,hvor de opdateres dagligt efter kl. 12

Fotos: Prag Fotos: Hornbæk

111. årgangUdgives af Dansk JernbaneforbundAnsvh.: Ulrik SalmonsenLayout: Lise MeierE-mail: [email protected] og ekspedition:Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01Tryk: Hafnia Tryk A/SISSN 0902-9710

Deadline for stof til de næste numre er:25. maj 200927. juli 20097. september 2009

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning, med-mindre der er gjort opmærksom på det.

Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01Åbningstid: ma.-fr. kl. 10-12

Jernbane Tidende

Søndermarksvej 162500 ValbyTlf.: 36 13 25 00Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]’s hjemmeside: www.djf.dkFormand: Ulrik SalmonsenNæstformand: Henrik HorupHovedkasserer: Kirsten AndersenForbundssekretær: Niels SørensenSekretariatschef: Claus Møller FrederiksenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Petersen Carsten SauerInformations-medarbejder: Carsten JokumsenSocialrådgiver: Karin AngermannArbejdsskade-sagsbehandlere: Mikael Kristensen Ole Husted AndersenÅbningstid: ma.-to. kl. 9-16 fredag kl. 9-15

Forsidebillede: Københavns HovedbanegårdFoto: Jan Forslund

DanskJernbaneforbund

Leder:

3

Blår i øjnene!

Foto: René S

trandbygaard

Det bliver for tiden i store avisoverskrifter slået fast, at det nu snart vil være slut med slinger på strækningen Ringsted - Næstved (Sydbanen).

Banedanmark har efter afholdt licitation valgt det tyske selskab Spitzke, med et stort antal tyske medarbejdere, til at udføre arbejdet på Sydbanen. Dermed blev Entreprise fravalgt som entreprenør på opgaven.

I Dansk Jernbaneforbund må vi med stor beklagelse konstatere, at der kun vil blive lagt 1,7 km nye skinner på den i alt 27 km lange dobbeltsporede strækning mellem Ringsted og Næstved. Det vil sige, at der stadigvæk vil være 52,3 km skinner, som ikke vil blive udskiftet.

Det er for os ganske uforståeligt, at man ikke har valgt at skifte det hele, så det bliver et komplet nyt spor, der bliver lagt, frem for denne fuldstændig hovedløse lappeløsning. De gamle skinner kunne med fordel være anvendt andre steder, hvor hastigheden ikke er højere end 120 - 160 km/t.

Politikerne er ved at falde over hinanden af bare iver efter at være først med kravet om hurtigere tog. Derfor forekommer det os også at være helt ude i skoven at skulle forestille sig, at togene i fremtiden kører med 180 km/t mellem København og Ring-sted, hvorefter turen mellem Ringsted og Næstved ad de nyrenoverede spor skal foregå med kun 160 km/t (strækningshastigheden er i dag 120 km/t på grund af sporets tilstand).

Det må formodes, at strækningen Næstved - Rødby vil blive opgraderet til minimum 180 km/t, når landanlæggene til den faste forbindelse over Femernbælt ibrugtages. Samtidig skal det bemærkes, at den nye jernbaneforbindelse København - Køge - Ringsted vil få en maksimalhastighed på ikke under 200 km/t.

Det er helt uforståeligt, at Banedanmark har udarbejdet udbudsmaterialet, så stræk-ningen ikke bliver opgraderet til 180 km/t, når nu muligheden var til stede. I stedet skal der senere lægges nye spor i forbindelse med den faste forbindelse over Femernbælt. Det ville naturligvis være betydeligt billigere at lægge nye spor, samtidig med at sveller og ballast bliver udskiftet.

I Dansk Jernbaneforbund finder vi det meget betænkeligt, at Banedanmark herved påfører statskassen (skatteyderne) helt unødige udgifter. Det er simpelthen ikke en fornuftig disposition.

Ganske vist er maksimalhastigheden for DSB’s gamle lokomotiver 160 km/t, men DSB har for længe siden lovet pendlerne på Sydbanen, at så snart IC4 bliver sat i drift, vil IC3-togene indgå i regionaltrafikken både på Sydbanen og Nordvestbanen, og disse togs maksimalhastighed er 180 km/t! Vi ved allerede nu, at Sydbanen skal elektrifi-ceres i forbindelse med den faste forbindelse over Femernbælt, så derfor skaber det undren i Dansk jernbaneforbund, at man ikke allerede nu - i forbindelse med sporom-bygningen - etablerer fundamenter til elmasterne. Derved vil pendlerne kunne undgå på et senere tidspunkt at skulle generes af yderligere forsinkelser og omlægninger af trafikken.

Også under hensyntagen til den stigende arbejdsløshed i Danmark ville en færdig-gørelse nu samtidig være et glimrende beskæftigelsesfremmende projekt - naturligvis skulle Banedanmark så samtidig have fravalgt at benytte udenlandsk arbejdskraft. Valget af ikke-dansk arbejdskraft må stikke vælgerne slemt i øjnene, når landets regering samtidig påberåber sig at kæmpe for at sikre beskæftigelsen på det danske arbejdsmarked.

Konklusion: Den planlagte renovering af strækningen Ringsted - Næstved, kan kun betegnes som lapperier. At strækningen ikke samtidig fremtidssikres er ufornuftig omgang med skattekroner - alt imens man altså stikker blår i øjnene på pendlerne på Sydbanen.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: Martin Stampe

4

Der pifter en iskold frostvind om hjørnet på Hjälmaregatan i Malmø. Selv rygerne er trukket inden for i varmen i opholdsstuen. Her hvor DSBFirst har sin administration og personalefaciliteter, er der varm kaffe på kanden og mulighed for en snak med kollegerne og ikke mindst med chefen.

Ny mand i førerrummet på Øresunds-trafikken er Karsten Røn Andersen. Han overtog den 1. februar det varme sæde efter Jarl Samuelsson, som med øjeblik-keligt varsel forlod stillingen efter en kaotisk start på Kystbanen, som DSBFirst overtog den 11. januar i år.

Ny mand i førerrummetKarsten Røn Andersen er ny administrerende direktør i DSBFirst. Hans opgave har ikke været let, siden han overtog jobbet i den kaotiske tid efter starten på Kystbanen.

Fortidens synderKarsten Røn Andersen har næppe siddet mange afslappede minutter i sin direktørstol endnu. Nødkøreplaner, rasende passagerer og frustreret perso-nalet var blot nogle af de ting, den nye direktør måtte tage sig af med omgå-ende varsel, og han har uden tvivl også måttet tage nogle lussinger for ting, som han ikke har kunnet have nogen indflydelse på.

– Sådan er gamet. Jeg skal rede en masse ud, som skyldes ting, der stammer fra før jeg kom til, men jeg foretrækker nu at se fremad og prøve at skabe en virk-somhed, hvor medarbejderne er glade og vi kan drive en effektiv togdrift. Det skal nok lykkes, siger den optimistiske Karsten Røn Andersen.

Jernbanen i blodetHan er ikke et ubeskrevet blad i jernbane-mæssig sammenhæng. Som dreng ville han egentlig være revisor, men startede med at søge om et sommerferiejob hos DSB i Esbjerg. Her tilbød de i stedet, at han kunne blive stationsbetjent på prøve, og den unge Karsten trivedes og blev der i fem år.

Kærligheden drev ham til Sjælland, hvor han fik arbejde på banen til Fre-derikssund, hvor kæresten boede, og senere blev det til en uddannelse som salgskonsulent i DSB, som blev efterfulgt af lederuddannelse.

– Jeg endte med at blive chef for den gamle godsbanegård, men det var i en periode, hvor godset blev afviklet og privatiseret, idet DSB Gods blev solgt til

Den nye administrerende direktør i DSBFirst, Karsten Røn Andersen, har arbejdet med jernbane næsten hele sit voksne liv.

5

Railion. Det betød, at en af mine vigtige opgaver var at opsige en masse dygtige mennesker, og det var ikke særligt sjovt. Det endte med, at jeg forlod DSB og gik til Arriva BUS, hvor jeg var en tid, inden Arriva fik togdriften i Jylland, fortæller Karsten Røn Andersen.

Frem og tilbage til ArrivaHan søgte selvfølgelig om at få en stil-ling i Arriva Tog, men det lykkedes ikke i første omgang. I frustration over at Arriva ikke kunne bruge den jernbanekyndige leder, søgte han over i Bladkompagniet, men blev dog hentet tilbage til Arriva og selskabets jyske togeventyr. Senere fik han driftsansvaret for Arriva tog i Sverige, hvorefter tilbuddet kom fra det nystiftede DSBFirst.

– Det ville jeg gerne, men da det så viste sig, at jeg skulle starte før planlagt, holdt Arriva mig fast på min konkurrence-klausul. Det var selvfølgelig surt for mig, men jeg havde nok selv gjort det samme, hvis jeg var direktør i Arriva, indrømmer Karsten Røn Andersen.

Det lykkedes dog at få et kompromis på plads, så den nye direktør kunne over-tage efter Jarl Samuelsson den 1. februar - lige midt i ”orkanens øje” på en arbejds-plads med kaos i køreplanen, personale der brød sammen under presset og mas-ser af kritik i pressen.

Bedre dag for dag– Jeg skulle fra dag 1 få maskinen til at køre. Heldigvis har vi ekstremt dygtige medarbejdere, der vil gøre alt for at få det til at fungere, og jeg stoler fuldt og fast på dem. Der er stadig ting, der ikke virker, men det bliver bedre dag for dag. Og jeg har brugt meget tid på at have kontakt med alle medarbejderne på vores centre i Danmark og Sverige, fortæller Karsten Røn Andersen.

Hans problem er, at han overtager en drift og en køreplan, som han ikke selv har haft indflydelse på fra starten. Netop køreplanen er blevet kritiseret for at være umulig at følge på grund af for korte vendetider osv., men sådan er nu engang de betingelser, som kontrakten foreskri-ver, og det er det, den administrerende direktør må arbejde ud fra.

– Kontrakten gælder, og vi kan ikke leve med forsinkelser og underskud på driften. Det er en forretning, og for at en forret-ning er sund, skal vi både være effektive og have et godt arbejdsmiljø, hvor folk har et lavt sygefravær og en høj motivation. Jeg tror på, at det kan lykkes - også når vi fra den 1. maj går over til fuld køreplan. Vi har justeret mellemtider og ændret

skift, så personalet bryder i Helsingør. Det giver en større buffer og dermed bedre muligheder for at holde køreplanen, siger Karsten Røn Andersen.

Kampgejst og viljeHan oplever, at personalet stadig udviser kampgejst og vilje til, at DSBFirst skal blive en succes trods den problematiske start. Og selv glæder han sig - trods de mange øretæver virksomheden stadig står model til - hver dag til at gå på arbej-de. Men han har også, trods de kun knapt to måneder i direktørstolen, nået at sætte et kraftigt fingeraftryk på organisationen.

Det er sket væsentlige ændringer i or-ganisationen, og mellemlederne har fået større ansvar for såvel personale som økonomi. Problemerne skal løses lokalt, og det bliver muligt at belønne medarbej-dere i enkelte afdelinger, hvor effektivitet og kvalitet er i top. Organisationen måles på emner som regularitet og sygefravær,

og de enkelte afdelinger skal sammen-ligne sig med og lære af hinanden. Og så skal chefen have fingeren på pulsen helt ud i det enkelte tog.

Tæt dialog med alle– Jeg vil gerne have en tæt dialog med alle medarbejdere - både i administratio-nen og blandt trainmanagers og lokomo-tivførere. Jeg har været rundt til informati-onsmøder på alle depoter, men ser også gerne, at de ”stikker hovedet ind” her i mit kontor. Faktisk er det lidt et problem, at jeg sidder lidt i det ene hjørne, smiler Karsten Røn Andersen, hvis lille direktør-kontor ligger for enden af en gang.

Til gengæld går han tit ud i personale-stuen, ligesom han gerne tager en snak med personalet i opholdsstuen i Køben-havn, når han er der. Og så er der jo gode muligheder for en uforpligtende snak med chefen, når han må stå udenfor i kulden og ryge.

– Jeg vil gerne have en tæt dialog med alle medarbejdere, understreger Karsten Røn Andersen.

6

Tryghed for passagerer og ansatte, en udstrakt service og en robust køreplan. Det er målet for DSBFirst efter den kao-tiske start i januar og for alle fremtidige udbud, hvis det står til Dansk Jernbane-forbund.

– Det er reelt et kæmpe problem, at operatørerne under udbud presser hinanden helt vildt, så det bliver rene discountløsninger til sidst. Det er min frygt for fremtiden. Og jeg er bange for, at det ender rivende galt, hvis man bliver ved med at presse priserne helt i bund

det yderligere uro. Så togpersonalet er nødt til at være to og to sammen i modsætning til nu, hvor trainmanageren på Kystbanen er alene. Der er jo også en grænse for, hvor mange gange man rent psykisk kan holde til at få tæsk og blive spyttet i hovedet og svinet til. Samtidig står han fuldstændig magtesløs i situatio-nen. Det gør også, at lokomotivførerne belastes. For når en togfører går alene, kalder han hjælp hos lokomotivføreren. Så er der kun ét at gøre, og det er at stoppe trafikken, hvis der sker noget. For når lokomotivføreren forlader pladsen, så kører toget altså ikke. Man bliver nødt til at justere de fremtidige udbud, så vi får skabt den tryghed, der er nødvendig for at passagererne ikke bliver skræmt væk, siger Ulrik Salmonsen.

Udbud giver rene discountløsninger

Dansk Jernbaneforbunds formand, Ulrik Salmonsen, frygter at det ender rivende galt, hvis operatørerne bliver ved med at presse hinanden under udbud.

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Carsten Jokumsen

på kørslen. Der er kun to steder at hente pengene, og det er enten på materiel eller på personale, siger formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen.

Det betyder, at der bliver mindre og mindre personale i togene. Og den ud-vikling er omvendt proportional med den stigende vold og uro i togene og utryghe-den i samfundet generelt.

Skal gå to og to– Det er vores helt klare holdning i Dansk Jernbaneforbund, at togperso-nalet skal gå to og to sammen, uanset hvilket tidspunkt på døgnet det er. Der er vold og uro på Kystbanen. Bander huserer, og vi skulle jo gerne undgå, at passagererne flygter fra togene. Nu, da både Bakken og Tivoli har åbent, giver

77

DSBFirsts kaotiske startPå Kystbanen kommer enmandsbetjenin-gen så oven i DSBFirsts katastrofale start i januar.

Når det gik så gruelig galt, var det ifølge Ulrik Salmonsen, fordi selskabet ikke havde sat de nødvendige ledelsesmæssi-ge ressourcer af, så man var ude af stand til at samle op på situationen på den danske side af Øresund. Den daværende ledelse i DSBFirsts hovedsæde i Malmö var meget fokuseret på den svenske del og glemte tilsyneladende fuldstændig at forberede sig i Danmark. Og da det i december begyndte at gå op for ledel-sen i Malmö, at der var noget galt med planlægningen, var det for sent. Løbet var kørt, og det kunne ikke lade sig gøre at rette op på situationen inden starten i januar.

– Og det er ikke fordi vi fra forbundet ikke undervejs har gjort opmærksom på, at vi ikke syntes, at planerne hang sammen. Men når vi hele tiden fik tudet

ørerne fulde af den svenske ledelse om, at de havde fuldt styr på situationen, så må vi jo tro på det. Vi kan ikke gøre an-det. Som faglig organisation for arbejdsta-gerne må vi jo stole på, at de har fuldt styr på situationen. Og det havde man jo ikke. Det sejlede på dansk side, hvorimod det fungerede perfekt på den svenske side. På dansk side rekrutterede man persona-le nærmest som hovsa-løsninger. Der var ingen erkendelse af, at man ikke havde personale nok. Ledelsen undervurderede fuldstændig situationen. Man havde ikke fået lavet en ordentlig planlægning, en ordentlig turplan og køreplaner, der ikke kunne hænge sammen, konstaterer Ulrik Salmonsen.

Det værsteHan mener, at det værste imidlertid er, at DJs medlemmer kommer til at betale en utrolig høj pris for det kaos, som DSBFirst har skabt på Kystbanen. Det er medlem-merne, der bliver skældt ud, og de er

meget frustrerede over, at de ikke anede noget om, hvornår de overhovedet skulle starte, hvad de skulle lave og hvordan de-res dagligdag ville komme til at se ud, otte dage inden de skulle begynde at køre. Det betyder også, at DSB stadig kører en del for den nye operatør, og det er en uholdbar situation.

– Men heldigvis går det fremad dag for dag. Jeg tror dog først, at der er rettet op på situationen på den anden side af som-merferien. Vi har jo været utrolig glade for, at Karsten Røn Andersen er indtrådt som administrerende direktør. Men han kan jo ikke udrette mirakler fra den ene dag til den anden. Vi er nødt til at give ham en rimelig tid til at få rettet tingene op. Og det er ikke bare noget, man gør. Man knipser ikke bare med fingrene, og så kører det i morgen, pointerer DJs formand.

Ulrik Salmonsen påpeger imidlertid samtidig, at det er uholdbart, at DSBFirst har valgt at lægge administrationskontoret i Sverige, når man herfra skal styre en dansk togafvikling.

– DSBFirst er nødt til at erkende, at der må laves et dansk kontor. Man kan ikke lægge kontoret i Malmö og så tro, at man kan styre personalet i Danmark. Man skal huske, at det ikke er 25 mennesker, man skal styre, men omkring 250, siger han.

ForventningerneUlrik Salmonsen har en forventning om, at DSBFirst bliver en god arbejdsplads og en forventning om, at der kommer en forsvarlig bemanding i togene, men at det handler om en politisk afgørelse i Trafik-styrelsen. Så både DJs medlemmer i før-ste omgang kan føle sig trygge ved at gå på arbejde, men så også passagererne kan føle sig trygge ved at benytte toget. Således at vi ikke skal høre i radioen om forsinkede eller aflyste tog Kystbanen.

– Tog til tiden, tryghed for vores perso-nale og en service overfor passagererne, så de føler sig trygge. Det skal der til, hvis vi skal trække folk over i den kollektive trafik. Det er ikke for vore medlemmers skyld alene, men også for passagerernes. Vi vil jo meget gerne have nogle gode arbejdsforhold, og vi vil også meget gerne have flyttet så meget af privatbilismen over i tog, som det nu er fornuftigt. Det kan vi kun, hvis vi skaber tryghed, siger Ulrik Salmonsen.

Han retter endelig et angreb mod den måde DSBFirsts kontrakt er skruet sam-men på. Selskabet får ingen gevinst ved at skaffe flere kunder.

– Det betyder, at der ikke er ikke noget incitament til at skaffe flere kunder ved at skabe yderligere tryghed i togene.

Udbud giver rene discountløsninger

8

Der er ved at komme styr på den faglige organisation i DSBFirst. Således er to nyvalgte områdegruppeformænd for per-sonalegrupperne nu på plads.

Lokomotivfører Jens Kvist Christensen er blevet valgt for lokomotivpersonalet og Hans H. Hvestendahl er valgt for stations-personalet. Nu mangler togpersonalet at vælge en områdegruppeformand, efter at den hidtidige formand, trainmanager Henrik Madsen, har valgt at trække sig.

Hos lokoførerne blev lokomotivfører Jens Kvist Christensen ved den første ordinære generalforsamling genvalgt som områdegruppeformand for LPO-Kystbanen. Næsten 60 ud af 118 lokomo-tivførere deltog i generalforsamlingen, og det er Jens Kvist Christensen meget stolt af. Det viser nemlig, at lokomotivførerne i DSBFirst engagerer sig meget i deres arbejde, ikke kun fordi der er problemer, men også fordi de føler, at de virkelig kan få indflydelse på deres arbejdsplads.

Jens Kvist Christensen siger, at det at tage ansættelse i et nyoprettet jernba-neselskab, der ikke skal være en kopi af andre jernbaneselskaber, i sig selv er en udfordring.

Brud på fornuften– Vi oplever, at almindelig sund fornuft og arbejdstidsregler bliver brudt. Det vil vi gerne til livs. Så her i starten er selv de mest banale områder blevet til mærkesa-ger. Bare det at sørge for, at kollegaerne kender deres arbejdstider bedst mulig og det at arbejde for at de får den korrekte løn til den rigtige tid, fortæller Jens Kvist Christensen.

Familiemønstrene i dag er meget forskellige fra familie til familie, og det be-tyder, at den enkelte medarbejders ønske om arbejdstider varierer livet igennem. Det har også betydning for mange, hvornår på ugen de vil arbejde, så deres tilværelse kommer til at hænge sammen. De belaste-de perioder er altid sommerferieperioden, jul, påske, efterårsferie og vinterferie. Jens Kvist Christensen nævner muligheden for, at man måske kunne belønne dem, der vælger at arbejde på de upopulære tidspunkter på året og døgnet.

Vælg selv vagter– Mit mål er, at den enkelte medarbejder får så stor indflydelse på sin hverdag som muligt. I LPO-Kystbanen har vi tænkt meget på et bidding-system, hvor medarbejderne selv vælger de vagter, der passer bedst for dem. Dog ikke et system, som arbejdsgiveren eller fagfor-eningen kan ændre. Skal vi acceptere et sådant fleksibelt system, skal alle arbejdstidsregler være forprogrammerede

og umulige at bryde. Ændringer af kolle-gaernes vagter skal kun være mulige med kollegaens accept. Der kan virksomheden så, i samarbejde med LPO-Kystbanen, gå ind og give gulerødder for de vagter, der er svære at få afsat. Det kunne være, at medarbejderen på den måde kunne se sin slutløn for perioden, allerede på det tidspunkt., siger Jens Kvist Christensen.

Han nævner, at også lønudbetalin-gerne halter bagefter, men at et fornuftigt samarbejde betyder, at DSBFirst er ved at nedsætte en ”task force”, der tilbyder medarbejderen betydelig indflydelse på løsningen af problemerne med lønnen.

– Dette fratager ikke virksomheden an-svaret, men giver den enkelte maksimal indflydelse på sin situation og genopretter tilliden til lønafdelingen. I LPO-Kystbanen er vi sikre på, at DSBFirst vil fortsætte linjen med at medarbejderen får maksi-mal indflydelse på sin situation. Skulle det smutte, står vi selvfølgelig klar til at vejlede, fremhæver han.

Jens Kvist Christensen nævner også

Nye områdegruppeformænd på arbejde i DSBFirstDagligdagen i DSBFirst by-der på mangel på sund for-nuft og brudte arbejdstids-regler, siger lokomotivfører Jens Kvist Christensen, der er den ene af to nye område-gruppeformænd.

Af Gorm Grove, ÆgirFoto: Privat

Lokomotivfører Jens Kvist Christensen er blevet valgt som områdegruppeformand for lokomotivpersonalet i DSBFirst: Vi har jo mange fælles interesser, og vi er ved at tage det første skridt til et fællesmøde mellem de faglige organisationer i hele DSBFirst.

9

vigtigheden af samarbejdet.– Vi i LPO-Kystbanen ved hvor vigtig et

godt samarbejde i fagkategorien er. Igen-nem det sidste kaotiske år har tingene ikke set ens ud fra alles side. Jeg ved, at vores tætte samarbejde fremover vil sikre, at der ikke opstår flere misforståelser. Vi ønsker ikke kun et godt samarbejde med de andre LPO, men også tværfagligt i virksomheden med både Helgoland og med trainmanagers. Vi har allerede holdt møde med Helgoland og glæder os til at holde møde med det nyoprettede TPO. Vi har jo mange fælles interesser, og vi er ved at tage det første skridt til et fælles-møde mellem de faglige organisationer i hele DSBFirst, siger han.

Personalets styrkeOm den 11. januar, da DSBFirst begyndte at køre på Kystbanen og ragnarok brød løs, siger Jens Kvist Christensen, at front-personalet denne dag og i særdeleshed de efterfølgende dage viste sin styrke. Det, at så mange tog faktisk kørte, var

således ene og alene frontpersonalets fortjeneste.

– Det kan på sin vis undre, at vi ikke kom bedre fra start, og hvorfor DSB ikke brugte flere ressourcer før starten. Det er kun gætterier, men måske gik alvoren først op for de rette i sidste sekund. 92% af den danske del af vores virksomhed, er jo ejet af DSB - det må vi ikke glemme. Der er ingen tvivl om, at denne turbu-lente start har overbebyrdet nogen med opgaver, hvilket har haft mange menne-skelige omkostninger og givet dyrekøbte erfaringer.

Jeg håber og tror, at vi lærer at stå mere og mere på egne ben. Det går absolut fremad. Den nye ledelse er i gang med at få mere struktur på både virksomhed og samarbejde. Det går ikke så hurtigt, som man kunne ønske, men jeg er sikker på, at resultaterne vil vise sig i løbet af efteråret. Mit indtryk er, at den nye ledelse er lydhør over for nytænkning og sætter pris på nye initiativer. Målet må være at skabe de bedste arbejdsvilkår for

den enkelte medarbejder og en vinderkul-tur i virksomheden. Det er det, der danner grundlaget for størst tilfredshed hos kun-derne, siger Jens Kvist Christensen.

Svenske rødderHan er 45 år og født i Århus, men vok-sede op og gik i skole i Sverige. Så gik turen tilbage til Århus, hvor han læste datalogi og fysik på universitetet. Han fuldførte ikke uddannelsen, men mødte til gengæld sin islandske kone, som han er gift med på 23. år. Parret flyttede til København, og han læste næsten færdig til ingeniør på teknikum i Helsingør. Det blev på det tidspunkt vigtigere at tjene til livets ophold.

– Så i dag kan jeg med sindsro sige, at jeg er næsten dansker, næsten svensker, og næsten ingeniør. Men jeg er lokomotiv-fører, understreger han med et bredt smil.

Den 1. maj 2001 begyndte han i DSB S-tog som lokomotivfører, og han har nydt sine aftentjenester i fred og ro i alle år. Det faldt ham naturligt at søge til DSBFirst, da DSB og First Group vandt kystbanen og strækningerne i Sverige. Jens Kvist Chri-stensens tilknytning til begge lande gjorde, at han syntes det var meget spændende at være med til at skabe en virksomhed, der er pulsåren mellem de to lande.

Hans V. HvestendahlDen sidste, nyvalgte områdegruppe-formand i DSBFirst er 54-årige Hans V. Hvestendahl fra stationspersonalet, Helsingør. Han har endnu ikke de store programerklæringer klar, for han afventer en sammenlægning med stationsperso-nalet på Helgoland inden for de næste par måneder. En sammenlægning af Helsingørs 13 mand store gruppe og Helgolands omkring 40 mand vil skabe en mere slagkraftig områdegruppe. Men det kræver også en stiftende generalforsam-ling og nyvalg igen.

Hans V. Hvestendahl har været med i forbundsarbejde siden midten af 1980’erne, så han har stor erfaring. Han startede som tillidsmand på Helgoland og kom siden til Helsingør, hvor han stillede op og blev valgt til områdegruppeformand.

– Starten på DSBFirst var meget kaotisk. Det går fremad, men med meget små skridt. Så jeg tror vejen bliver lang og grumset, inden det begynder at køre rimeligt, siger Hans H. Hvestendahl.

Nye områdegruppeformænd på arbejde i DSBFirst

Lokomotivfører Jens Kvist Christensen er blevet valgt som områdegruppeformand for lokomotivpersonalet i DSBFirst: Vi har jo mange fælles interesser, og vi er ved at tage det første skridt til et fællesmøde mellem de faglige organisationer i hele DSBFirst.

10

LO-skolen overtagergrundkurserneGrundkurser for nye tillidsfolk skal fremover holdes på LO-skolen ved Helsingør. Dermed brydes en mangeårig tradition for at holde kurserne i Dansk Jernbane Forbunds eget regi på Laugesens Have i Videbæk.

Fremover bliver det disse omgivelser, deltagerne på grundkurserne for tillidsrepræsentanter skal vænne sig til.

11

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFotos: LO-skolen

Selv om Dansk Jernbane Forbund har en høj organisationsprocent og solide ressourcer, så er forbundet alt andet lige en lille ”spiller” på det faglige mar-ked, hvor forbund som HK, 3F, Metal og andre tæller deres medlemmer i mange tusinde. Det betyder også, at forbundet, som lægger vægt på en god uddannelse af tillidsfolkene, må ofre store ressourcer på uddannelsen, ligesom der ofte vil være ventetid, når et hold af nye tillidsfolk til grundkurserne skal fyldes op.

Derfor har DJ nu valgt at lade LO-sko-len stå for grundkurserne G1-4, som hver varer fem dage, fortæller næstformand Henrik Horup, som sammen med LO-skolen har sammensat programmet for de kommende grundkurser.

Stordriftsfordelepå LO-skolen– Det er ikke fordi vores undervisere er dårlige - tværtimod. De har gennem årene ydet en kæmpe indsats. Men man må indse, at dels bliver arbejdsmarke-det mere og mere kompliceret, dels kan en stor undervisningsinstitution opnå stordriftsfordele. Vore undervisere har jo et fuldtidsarbejde ved siden af, og der er derfor svært at nå at blive opdateret med den nyeste faglige og pædagogiske udvikling, og desuden kan kursisterne i et miljø som LO-skolen også få fagligt input fra tillidsfolk fra andre brancher. Og det er vigtigt i dagens arbejdsmarked, under-streger Henrik Horup.

LO-skolen kører i forvejen grundforløb for en lang række andre forbund og har derfor kompetente undervisere på mange faglige områder.

Fagligt kompliceret stof– Vi må erkende, at det faglige område er blevet meget kompliceret med arbejdsret og overenskomster foruden tjeneste-mandsretten, EU-direktiver, grænseover-skridende kørsel mm, så det er ikke opti-malt, hvis nye tillidsfolk skal vente i alt for lang tid med at komme på grundkursus, fordi vi skal have fyldt et hold op. Des-uden har LO-skolen ressourcer til både at tage sig af administrationen af kurser

- som er en stor post for et lille forbund som os - og til at tage individuelle hensyn ud fra hver enkelt kursists kompetencer, siger Henrik Horup.

Han peger på, at nyvalgte tillidsfolk har meget forskellig baggrund. Nogle er nye i faget og er unge, andre har måske været i andre brancher i en længere år-række. Der er også stor forskel på den skolemæssige baggrund, og ved som det første at afklare hvor hver enkelt står, kan underviserne på LO-skolen give den bedst mulige ballast til de nye tillidsfolk.

Hurtigere på kursus– Ved at lægge grundkurserne G1-4 over til LO-skolen kan vi nu hurtigt få tillidsfol-kene på kursus. Vores tidligere uddan-nelse var baseret på virksomhedsspil, der krævede et vist antal deltagere, og derfor kunne det tage lang tid, før et hold var fyldt op. Nu kan vi sende dem hurtigere af sted, og det er vigtigt, for at de nye tillidsfolk hurtigt får en faglig, kommu-nikationsmæssig og forhandlingsmæssig ballast, siger Henrik Horup.

(fortsættes næste side)

Han har selv samarbejdet med vice-direktør Leif Andersen fra LO-skolen om oplægget til de nye grundkurser for jernbanernes tillidsfolk. Grundkur-serne indeholder både generelle faglige kompetencer og en række ting, der tager udgangspunkt i det daglige arbejde, så underviserne på LO-skolen skal have et grundigt indblik i hverdagen og forhol-dene hos jernbaneselskaberne og i DJ.

– Vores tillidsfolk skal kunne rigtigt meget, og derfor skal de klædes bedst muligt på til at varetage kollegernes interesser. De skal kunne det fagretlige, så de kan deltage i tjenstlige samta-ler og forhandlinger, og de skal kunne kommunikere med både kolleger og ledelse på en måde, som tjener vores medlemmer bedst. På de nye grundkur-ser får tillidsrepræsentanterne foruden de faglige kompetencer også individuel coaching og mulighed for refleksion over jobbet som tillidsrepræsentant, og de får tilbagemeldinger på deres indsats,

fortæller Henrik Horup, som mener, at de nye grundkurser udgør den helt perfekte uddannelse til nye tillidsfolk.

58 på ventelisteDa DJ i en tid ikke selv har kørt grund-kurser, fordi man har ventet på at den nye uddannelse skulle komme på skinner, er der mange på venteliste til grundkurserne. I alt 58 står på venteli-ste, hvoraf de 30 starter på LO-skolen i foråret.

Uddannelsen er - foruden en faglig bal-last - også et rygstød til de nye tillidsfolk. De skal hurtigt have opbakning i, at de gør et godt stykke arbejde, og kurserne giver dem et skulderklap og selvtillid til at tage med hjem på arbejdspladsen. Samtidig får de på LO-skolen mulighed for at møde tillidsfolk og fagligt aktive fra mange andre brancher, fortæller vicedi-rektør Leif Andersen fra LO-skolen.

Faglig sparring medandre brancher– Da vi jo netop laver grundkurser og andre kurser for en lang række forbund, har DJ’s tillidsfolk mulighed for faglig

erfaringsudveksling og socialt samvær med folk fra andre fag. Det er meget givende. På grund af at vi ligger nær København, får vi også mulighed for at inddrage forbundet i grundkurserne, idet kursisterne får en dag i forbundshuset og middag med forbundsledelsen som led i kurset, fortæller han.

LO-skolen har arbejdet intenst sam-men med DJ på at stykke et kursusforløb sammen, der passer til netop jernbanens tillidsfolk. Materialerne fra de hidtidige grundkurser er blevet inddraget, og næstformand Henrik Horup har budt ind med ideer og virksomhedscases, som kan bruges som udgangspunkt i spil om forhandlingstaktik mv.

På LO-skolen er underviserne ansat på fuld tid, og det betyder at de som en del af deres arbejde løbende selv er på kurser, så de er opdateret på de nyeste faglige og pædagogiske områder. Eksempelvis tager de i grundkurserne for DJ’s tillidsfolk udgangspunkt i de fire læringsstile, som kendes fra programmer om folkeskolen i TV2.

Vi lærerforskelligt– Det handler om, at vi lærer forskel-ligt. Nogle ved at høre efter, andre ved at læse, Atter andre skal bevæge sig imens, høre musik samtidig eller lig-nende. Det gælder også voksne, og de teknikker bruger vi for at sikre, at alle får mest muligt ud af undervisningen. Derfor starter vi også med at afklare, hvilket udgangspunkt den enkelte tillidsrepræ-sentant har, når han eller hun starter på kurset, fortæller Leif Andersen.

Han understreger, at LO-skolen vil gøre meget ud af at evaluere forlø-bene af de første kurser, så der kan rettes til hele tiden, efterhånden som man får flere erfaringer. Uddannelse er dynamisk, og derfor kan man ikke bare køre det samme kursus af gang efter gang. Hvert kursus vil blive forskelligt - på samme måde som tillidsrepræ-sentanterne på kurserne er forskellige mennesker.

– Vi skal selvfølgelig nok få fyldt det faglige stof på deltagerne, men hvis vi så oveni i kan give dem en oplevelse af, at det er sjovt at uddanne sig - måske tage en af akademiuddannelserne for fagligt aktive - så er vi da glade for det, siger Leif Andersen.

LO-skolen overtagergrundkurserne (fortsat)

12

De nye grundkurser på LO-skolen er skræddersyet til Dansk Jernbaneforbund, men der bliver også rig mulighed for at udveksle synspunkter med fagligt aktive fra andre brancher.

VIGTIGTPå grund af stigende administrative problemer med håndtering af kontingentindbetalinger via løntræk er det besluttet, at kontingent-

håndteringen for alle medlemmer skal overgå fra løntræksordning til PBS.

Tidspunkter for overgang:Alle medlemmer med undtagelse af medlemmer ansat ved Banedanmark og DSB samt datterselskaber (DSB S-tog og DSBFirst) vil overgå fra løntræk til PBS i juni/juli måned. Alle vil uanset ansættelsesstatus overgå til bagudbetalt kontingent. Det

betyder, at løntræk ikke længere vil blive foretaget fra og med 1. juni. Bagudlønnede medlemmer vil derfor skulle betale kontingent

via PBS fra og med juni måned, mens forudlønnede medlemmer allerede vil være blevet trukket for juni måned og derfor først vil

blive opkrævet igen i juli måned.

Alle medlemmer ansat ved Banedanmark og DSB samt datterselskaber (DSB S-tog og DSBFirst) vil overgå fra løntræk til PBS i november/december måned. Processen vil være identisk med ovenstående, dog med den forskel at bagudlønnede med-

lemmer vil modtage første opkrævning via PBS i slutningen af november, mens forudlønnede medlemmer først vil modtage opkræv-

ningen sidst i december.

Overgangen:Midt i juni (og november) vil der for første gang blive kørt kontingenttræk via PBS, og alle medlemmer, der er bagudlønnet, vil mod-

tage et girokort fra PBS. Dette girokort bedes indbetalt inden den angivne frist, og samtidig opfordrer Dansk Jernbaneforbund alle

til at tilmelde sig automatisk træk via PBS. I midten af juli måned (og december) vil der igen blive kørt kontingenttræk via PBS, og

denne gang vil også forudlønnede medlemmer være inkluderet.

Er man allerede tilmeldt automatisk træk, vil kontingentet denne gang fremgå af oversigten fra PBS og træk vil ske automatisk.

Melder man sig ikke til automatisk træk, vil man fortsætte med at modtage giroindbetalingskort, indtil tilmelding er foretaget.

Hvorfor skifte?Løntræk er nemt at håndtere, hvis der er tale om få virksomheder med mange medlemmer, men i de senere år er der blevet flere og

flere virksomheder med færre og færre medlemmer. Hver gang en ny løntræksordning skal administreres, stiger den administrative

byrde uforholdsmæssigt meget. Desuden er løntrækssystemet afhængigt af, at Dansk Jernbaneforbund kan få fornuftige data retur

fra arbejdsgiverne. Dette er også et stigende problem.

Derfor er det blevet vurderet, at et skift vil have store gevinster både rent administrativt men også i forhold til den servicekvalitet, vi

gerne vil kunne tilbyde forbundets medlemmer.

Vi beklager de forbigående gener, dette skift eventuelt måtte medføre.

Ulrik Salmonsen Kirsten Andersen

Forbundsformand Hovedkasserer

13

Vigtig meddelelse alle medlemmer:

Kontingentbetaling overgårfra løntræk til PBS

14

Konkurser er ikke hverdagskost i jernba-nebranchen. Ikke desto mindre var det, hvad der skete, da det tyskejede MEV independent Railway Services A/S den 19. januar i år drejede nøglen om, og 17 af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer mistede deres job. Selskabet fungerede som vikarbureau ved at udleje lokomo-tivførere til forskellige operatører efter behov.

Konkursen satte Dansk Jernbane-forbund i en ny og forholdsvis uprøvet situation. Nogle af de spørgsmål, der meldte sig, handlede om medlemmernes rettigheder, og om hvordan de skulle få deres løn i opsigelsesperioden. Sekre-tariatschef Claus Møller Frederiksen, Dansk Jernbaneforbund, fik overdra-get sagen og fik sammen med andre i forbundet og tillidsrepræsentant Bjørn Hansen fra det konkursramte selskab redet trådene ud.

– Lønmodtagernes Garantifond dækker jo lønnen til medarbejderne ved en kon-kurs. Men der er en lang behandlingstid på mange uger. Og i den periode er de tidligere medarbejdere ilde stedt. Vi har bl.a. oplevet, at bankerne har nægtet at give dem lån. Der er vi gået ind og har støttet dem ved at give dem nogle penge, svarende til deres tidligere lønudbetalin-ger, mens de venter på sagens afgørelse. Vi har også taget det administrative arbejde for dem. Så vi har sendt alle papi-rerne til lønmodtagernes garantifond, hvor sagen i øjeblikket behandles, fortæller Claus Møller Frederiksen.

Julefreden ødelagtLokomotivfører og tillidsrepræsentant Bjørn Hansen fortæller, at han den 23. december - lillejuleaften - blev ringet op af MEVs danske direktør, Erik Hansen, som fortalte, at virksomhedens tyske ejer

Konkurs satte forbundetpå prøve

17 af Dansk Jernbane-forbunds medlemmer mistede jobbet, da vikar-bureau drejede nøglen om.

Af Gorm Grove, ÆgirFotos: Privat

Der var fuldt stop for lokomotivfører og tillidsrepræsentant Bjørn Hansen og hans 17 kolleger, da MEV i januar drejede nøglen om og lukkede.

15

havde valgt at lukke selskabet, og at det derfor ville gå konkurs. Erik Hansen, som i dag er blevet ny direktør for Midtjyske Jernbaner A/S, kunne samtidig oplyse, at der ville være penge til lønudbetalingerne i december, men han troede ikke, at selskabet ville kunne udbetale januar-løn-nen. Han var desuden usikker på præcis hvilken dato, MEV ville blive erklæret konkurs.

– Fordi det var den 23. december, aftalte vi så, at kollegerne først skulle orienteres efter jul. Det ville jo hverken gøre fra eller til, og så var det kun mig, der fik juleaften ødelagt. Men jeg oriente-rede straks Dansk Jernbaneforbund om, hvad der var under opsejling, siger Bjørn Hansen.

Den 5. januar blev kollegerne så offi-cielt orienteret om situationen af ledelsen på et personalemøde.

– Det var lidt svært at bruge tiden mel-lem jul og nytår til noget fornuftigt, fordi hele samfundet er på stand by. Så det var svært at blive klog på, hvad vi skulle gøre. På hjemmesider måtte vi så i den mel-lemliggende tid lige finde ud af, hvordan det så ud med Lønmodtagernes Garan-tifond. Hvad må vi, og hvad må vi ikke? Hvad var vores retsstilling? Men jeg fik fat i Claus Møller Frederiksen i forbundet, og vi fik snakket om, hvad vi kunne og ikke kunne. På det tidspunkt blev vi enige om, at vi ikke måtte lade være med at arbejde. Vi kunne i realiteten ikke gøre noget, før vi var blevet snydt. Så vi skulle blive ved med at arbejde, indtil vi kunne sige, at vi ikke havde fået vores penge, forklarer Bjørn Hansen.

Sidste driftsdagI begyndelsen af januar var der således ikke noget at komme efter. Der skulle arbejdes almindeligt, samtidig med at alle medarbejdere af fuld kraft forsøgte at finde andet arbejde. Midt i måneden fik de så endelig besked om, at sidste driftsdag ville være 19. januar. Dagen efter skulle der være møde i Skifteretten.

– Lige indtil da arbejdede vi. Men alle havde også travlt med at finde andet arbejde. Og der var en hel del, som heldigvis kunne komme tilbage til deres gamle arbejdsgivere og som fik sagt op inden MEV lukkede og slukkede. Så var vi nogle stykker, som gik i dialog med en af MEVs store kunder om at skabe en fremtid sammen. Det var vi så seks, der

fik mulighed for, og jeg er i dag leder af Hector Rails danske afdeling.

Så man kan sige, at vi arbejdede som om intet var hændt, men hver især havde vi gang i en masse aktiviteter for at sikre, at regningerne også kunne betales i næ-ste måned, siger Bjørn Hansen.

Dobbeltløn?I forhold til lønnen er det sikkert, at alle 17 medarbejdere er sikret løn i opsigelsespe-rioden fra Lønmodtagernes Garantifond. Men noget af det, der endnu er uafklaret,

er, om man også får løn fra garantifonden i opsigelsesperioden, hvis man får et andet arbejde.

– Hvis man f. eks. er funktionær, kan man risikere at få dobbeltløn, hvis man finder sig et andet arbejde. Og er en lokomotivfører funktionær, eller er han det ikke? Det er stadig ikke afklaret. Men det er også kun interessant, hvis man gerne vil score nogle penge. Hvis man bare vil have en god hverdag, som fungerer, fordi man får sin løn til den første, så er det


Lokomotivfører Anders Hansen, Vejle, har stadig ikke fundet noget job efter at MEV lukkede.

forsvindende ligegyldigt om man er funk-tionær eller ej, siger Bjørn Hansen.

I dag er situationen, at tre af hans kol-leger stadig ikke har fået nyt job. Den ene er ved at blive omskolet til lastbilchauffør, mens de to andre endnu ikke har fået no-get at lave. Og det er Bjørn Hansen rigtig ked af. De to er fra Jylland og kom fra Ar-riva. De blev ansat i MEV sidste sommer, men fortsatte med at køre for Arriva - som vikarer.

– De fik ikke mindre at lave og så oven i købet til en ringere løn, hvis jeg skal sige det lidt firkantet. Det var bestemt ikke det, de drømte om. De havde det jo lige som alle os andre, der søgte ind i MEV. Vi drømte om en afvekslende hverdag. Og det var der da også nogle, der fik i nogle år. Men så gik det over, kan man sige, konstaterer Bjørn Hansen.

Ros til forbundetHan har stor ros til Dansk Jernbanefor-bunds indsats i sagen. Forbundet har valgt at gå meget aktivt ind og har ydet en kæmpe indsats for at få alle tingene på plads omkring Lønmodtagernes Ga-rantifond. Det er en temmelig omfattende sag at skaffe dokumentation for med-arbejdernes lønindtægter. Ikke mindst fordi aflønningen som lokomotivfører er baseret på en række tillæg, som andre mennesker kan have svære ved at for-stå. Det kræver meget papir at dokumen-tere, hvor mange af den type tillæg man har til gode.

– Det var ikke noget, jeg som tillids-mand kunne have gjort uden forbundet. Jeg er sikker på, at hvis forbundet ikke var gået ind i det, ville mange have skullet kæmpe en brav kamp for at få alt det i hus, siger Bjørn Hansen.

Stadig uden jobEn af de medarbejdere, som stadig ikke har fået andet arbejde, er lokomotivfører Anders Hansen, Vejle. Han blev ansat i MEV i juni sidste år. Han ønskede at få

opfyldt drømmen om at prøve at køre med lokomotiver og se noget mere af det danske jernbanenet. I stedet kørte han en stor del af tiden som vikar hos sin tidligere arbejdsgiver, Arriva, men har også kørt med som elev på en hel del tog for Hector Rail og CFL Cargo.

– Der havde ikke været så meget at køre med i de sidste tre måneder. Det havde der heller ikke været i Tyskland og de andre lande, MEV opererede i. Godstrafikken har været for nedadgå-ende, og MEV Danmark havde fået tilskud for at få det til at løbe rundt på det sidste. Men den 23. december sagde tyskerne så stop. Der havde ellers været mange projekter i gang, men de blev hele tiden udskudt, og der var ikke nogen, der rigtig vidste noget. Det var en udmærket arbejdsplads med varierende arbejde og afvekslende opgaver. Det var også derfor jeg søgte derover, siger Anders Hansen.

Han forsøger i øjeblikket at komme i virksomhedspraktik, så han kan få prak-tikdelen til kørsel med MY. Han nåede lige at få teoridelen til kørsel med MX og MY inden konkursen.

Konkurs satteforbundetpå prøve (fortsat)

16

Anders Hansen forsøger i øjeblikket at komme i virksom-hedspraktik, så han kan få praktikdelen til kørsel med MY.

Seks af medarbejderne i MEV fik mulighed for at arbejde i Hector Rail, og Bjørn Hansen er i dag leder af Hector Rails danske afdeling.

Da lokomotivpersonalet ved S-banen holdt generalforsamling i områdegrup-pen, kom det frem, at der er kolleger, der bryder rygepolitikken i DSB S-tog. En havde således oplevet, at førerrummet lugtede af røg, da han overtog det, og det skulle der være flere eksempler på. Det er et problem, men det er næppe noget stort problem, siger områdegrup-peformand Thomas Bryan-Lund.

– Det er lidt svært at pege fingre af nogen bestemt, fordi der er flere end lo-komotivførerne, der bruger førerrummet – eksempelvis togrevisorer der holder pause. Vi har en rygepolitik i DSB, som vi fra personalets side har accepteret, og derfor skal det selvfølgelig ikke finde sted, men den korrekte fremgangsmåde er at melde det til sin leder, hvorefter ledelsen må se på det, mener Thomas Bryan-Lund, der ikke har oplevet mange klager over problemet.

For lidt ”rygetid”Han peger på at nogle - rygende - kol-leger ikke kan nå at ryge på de korte skift mellem to tog, og at der nogle steder ikke findes faciliteter til rygerne, som de kan nå at benytte. På Køben-havns Hovedbanegård er der således rygeforbud overalt, og man skal derfor helt ud på gaden for at ryge, hvilket er svært at nå.

– Her kunne man godt være lidt fleksibel og eksempelvis opsætte en rygekabine eller et læskur, hvor togper-sonalet kunne nå at ryge inden næste afgang, men som sagt er det ikke et massivt problem, og jeg oplever ikke, at det er normen, at der ryges i førerrum-met på S-tog. Det skal heller ikke ske, for selvfølgelig skal vi holde reglerne, siger Thomas Bryan-Lund.

Har ikkeoplevet klagerProduktionsdirektør i S-tog, Lars Nordahl Lemvigh, har ikke oplevet klager over røg i førerrummet, men han understre-ger, at alle skal følge den vedtagne

Røg i førerrummetNej - det brænder ikke, men enkelte har tilsyneladende ikke forstået, at rygepolitikken i S-tog gælder for alle. Der klages i hvert fald over røg i førerrummet.

Af Gunnar Lomborg, Ægir

rygepolitik, som både personalet og organisationerne har vedtaget. Rygning i førerrummet er forbudt, og han vil selvfølgelig tage det op i ledelsen og i sikkerhedsudvalget, hvis der kommer klager over røg.

– Jeg ser egentlig helst, at man klarer det internt mellem kollegerne, hvis der er et problem. Det tror jeg også sker i det daglige. Det giver et dårligt signal over for kunderne, hvis lokomotivfører eller togrevisor sidder og ryger i de ellers røgfrie tog, så det skal selvfølgelig ikke finde sted. Jeg mener heller ikke, at det er et problem, at man ikke kan nå at ryge mellem afgangene. Det må være muligt at kunne gå ud på gaden eller et andet sted, hvis man skal have en smøg, understreger Lars Nordahl Lemvigh.

Også Dansk Jernbaneforbund op-fordrer til, at reglerne og politikkerne overholdes. Det er personalet selv, der har været med til at vedtage de gælden-de regler, og derfor skal de naturligvis overholdes. Smugrygning i førerrummet er ikke acceptabelt, mener Dansk Jern-baneforbund.

17

Fra 13 til fire lokalbanerLandets mange lokalbaner er nu samlet i fire selskaber. Nogle er helt på plads, mens andre stadig mangler en del arbejde.

18

Nye tog på Skagensbanen er et af resultaterne af sammenslutningen Nordjyske Jernbaner.

Fra 13 til fire lokalbanerLandets mange lokalbaner er nu samlet i fire selskaber. Nogle er helt på plads, mens andre stadig mangler en del arbejde.

Af Gunnar Lomborg, ÆgirFoto: Jørn Bailum

& Ole Johnny Sørensen

Sammenlægningerne af de 13 danske lokale baner til fire regionale selskaber er ved at være på plads - i hvert fald er den faglige organisation i de fire sel-skaber ifølge Dansk Jernbaneforbund ved at have fundet sine ben. Jernbane Tidende har bedt forbundssekretær Niels Sørensen gennemgå processen i de fire selskaber.

Sammenlægning af lokalbaner kan medføre både fordele og ulemper. For at være konkurrencedygtige er det nødven-digt at rationalisere - alternativet for flere baner ville have været lukning. Men det er ikke altid nemt bare at slå tidligere selv-stændige baner sammen. Der er store forskelle på den kultur, man har haft på de enkelte baner, og det skaber gnidnin-ger, når der skal laves nye lokalaftaler, der skal gælde alle i det nye selskab.

– Ofte vil der være nogle, der synes at deres forhold bliver forringet, i forhold til hvordan de havde det tidligere. Andre synes simpelthen, at forandring ikke er ønskeligt, og atter andre oplever, at de bliver en ”minoritetsgruppe” i det nye store trafikselskab. På de små baner har det ofte været sådan, at der har været en stærk og aktiv tillidsrepræsentant i en lang årrække, mens der måske ikke var ret mange andre fagligt aktive. Men set fra vores synspunkt kan det være en for-del med lidt større selskaber - og dermed større områdegrupper - fordi der bliver et større rekrutteringsgrundlag for tillidsre-præsentanter, siger Niels Sørensen.

Godt i gang i NordjyllandNordjyske Jernbaner er en sammenlæg-ning af Hjørring Privatbaner og Skagens-banen. Fusionen har været i gang siden januar 2001, hvor Nordjyllands Amt over-tog statens aktier og dermed ansvaret for drift og infrastrukturen for de to baner.

Senere fusionerede de to banesel-skaber til Nordjyske Jernbaner A/S, og selskabet har i dag hovedsæde i Hjørring. Virksomheden blev 1. januar 2007 et dat-terselskab af Nordjyllands Trafikselskab som ejer 89% af aktierne.

– Som selskab fungerer Nordjyske Jernbaner godt i dag, men det har været

en hård sammenlægning for personalet. Sammenlægninger er ofte lig med bespa-relser, og der er skåret hårdt i togperso-nalet, så vi i dag kun har fire medlemmer i TPO mod 20 medlemmer i LPO. De to forskellige baner havde en meget forskellig kultur, og det har betydet, at det har taget noget tid, inden personalet fik en fælles kultur i det nye selskab. Det er gået hårdest ud over Skagensbanen, der har mistet et værksted i Skagen, men efterhånden har kollegerne accepteret, at de nu er ét selskab og skal fungere som en enhed. Det har også hjulpet, at der er foretaget store investeringer på 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og nye Desiro-tog, fortæller Niels Sørensen.

Det nye materiel betød, at stræknings-hastigheden på Skagensbanen blev øget fra 75 km/t til 100 km/t - og endda op til 120 km/t på strækningen Hulsig-Skagen. Samtidig kunne man øge antallet af togaf-gange mellem Frederikshavn og Skagen, således at der blev op til 21 daglige togaf-gange i hver retning.

Foruden passagertrafik kører banen godstrafik for fremmede operatører ved at udleje lokomotiver og personale. Således kører banen CFL Cargo ApS i et samar-bejde mellem dette selskab og Railion Danmark A/S.

Stor afstand i MidtjyllandMidtjyske Jernbaner består af de tidligere Odder- og Lemvigbaner. De ligger med stor geografisk afstand, og sammenslut-ningen af de to baner er kun lige gået i gang. Her er der store kulturforskelle i forhold til den måde man driver banedrift og løser konflikter på, forklarer Niels Sørensen.

– På Lemvigbanen har personalet måt-tet kæmpe for at bevare banen, og man har måske haft lidt svært ved at gå alt for meget op imod ledelsen i en situation, hvor jobbets fremtid var usikker. Odder-banen ligger nær Århus og er en ”storby-bane” på mange måder, som har haft helt andre problemstillinger end Lemvigbanen. Lemvigbanen har også en del godskørsel fra Cheminova, som har været med til at sikre banen, og i det hele taget er de to baner meget forskellige, fortæller Niels Sørensen.

Alene den geografiske afstand betyder, at sammenlægningen primært er af


19

Nye tog på Skagensbanen er et af resultaterne af sammenslutningen Nordjyske Jernbaner.

administrativ karakter, da banerne ikke ”støder sammen” og man derfor ikke kan dele materiel. Og da der er flere timers kørsel, er det heller ikke aktuelt at flytte rundt på personalet på de to baner. Dog har man på Lemvigbanen benyttet tog-revisorer fra Odderbanen, fortæller Niels Sørensen.

– Her har man enmandsbetjente tog, og når man både skal sælge billetter, fungere som togfører og som lokomotivfører, er der behov for assistance, så der har man brugt revisorer fra Odderbanen som sup-plement. Men det betyder, at de skal køre langt på en arbejdsdag, siger forbunds-sekretæren.

Han peger på, at de store kulturforskel-le - på Lemvig snakker man sig tilrette, på Odder kører man efter reglerne - endnu mangler at blive forenet, men med en ny direktør, der tiltrådte den 1. maj i år, er selskabet Midtjyske Jernbaner tættere på en enhed. Også organisatorisk er tingene ved at falde på plads. Der er oprettet to lokalgrupper på de to baner, og mens Dansk Jernbaneforbund har 12 medlem-mer blandt TPO-personalet, er der 26 medlemmer blandt Lokomotivpersonalet.

Regionstog skal finde sine benRegionstog er det nyeste af de fire regio-nale selskaber. Det består af tre baner, nemlig Odsherredsbanen (Vestsjællands Lokalbaner), Lollandsbanen og Østbanen, som tidligere hørte under Lokalbanen i Hillerød. Selskabet har eksisteret siden 1. januar i år, og ligesom Midtjyske Jern-baner er der store geografiske afstande mellem de enkelte baner. Faktisk helt fra Nakskov i syd til Nykøbing Sjælland i nord, Køge i øst og Slagelse i vest. Des-uden kører der forskellige typer tog på de enkelte baner.

– Virksomheden skal lige finde sine ben i den nye struktur. De har en omfattende organisationsplan, men den er ikke helt på plads endnu. For personalets vedkom-mende er strukturen dog på plads, og der er et godt samarbejde mellem tillidsre-præsentanterne på banerne. De tre lokal-grupper er i fuldt arbejde, og det næste store punkt er at få valgt medarbejderre-præsentanter ind i banens bestyrelse. Det

er vigtigt at få gode medarbejdere ind, så de kan være med til at styrke sammenhol-det på de sammenbragte baner, under-streger Niels Sørensen.

Ligesom de øvrige baner slås Regi-onstog med kulturforskelle mellem de forskellige baner. Især Lollandsbane har en stærk kultur fra den selvstændige bane, som i sin storhedstid transporte-rede passagerer og masser af gods til og fra industribyen Nakskov med værft, suk-kerfabrik, Ota-fabrikken og mange andre store virksomheder. Ligeledes kører Lol-landsbanen gennem en række købstæder som Maribo, Sakskøbing og Nykøbing med mange indbyggere og erhverv

Også Østbanen har haft sin egen kultur og følte sig derfor lidt ”stedmoderligt” behandlet i sammenslutningen med de nordsjællandske baner i Lokalbanen. Nu skal der gøres et stykke arbejde for at integrere de forskellige kulturer i det nye selskab.

Godt integreret i LokalbanenLokalbanen med hovedsæde i Hillerød driver nu fem lokalbaner: Frederiksværk-banen, Nærumbanen, Hornbækbanen, Gribskovbanen og Lille Nord. Tidligere var som nævnt også Østbanen med i det gode selskab, men er nu kommet under vingerne hos Regionstog.

Lokalbanen har efterhånden eksisteret i en årrække, og banerne er i dag godt inte-greret under den nuværende direktør Rösli Gisselmann. Tidligere havde mange tje-nestemænd fra de før selvstændige baner deres egen kultur med ”hjemmefra”, men i dag er mange overenskomstansatte ansat efter den nye struktur og har ikke specielle bindinger til de enkelte baner. På Lokalba-nen skifter personalet mellem de enkelte baner, og sammenlægningen har gjort det muligt at køre helt nye strækninger. Admi-nistration, værksted og strækningsledelse er placeret i Hillerød, og banerne har for nyligt fået helt nye Lint 41-tog.

Fra 13 til firelokalbaner (fortsat)

20

Det har ikke været lige let alle steder at lægge banerne sammen. Der er store kultur-forskelle mellem de enkelte baner, understreger forbundssekretær Niels Sørensen.

21

Det er snart 30 år siden, de forsvandt, de gamle Mo-vogne, der blev brugt til mange forskellige tog. Små lokaltog, fx - og det lille godsrum gjorde dem velegnede også til godstransport.

I påsken kørte Danmarks Jernbane-museum med Mo-tog mellem Odense og Tommerup.

Jernbane Tidendes medarbejder har ran-geret med Mo-materiel netop på Fyn, men også på togstationer i Midtjylland. Og et gensyn med en Mo-er fandt sted i Tyskland. Byen Kappeln, der for år tilbage havde færgeforbindelse til Fåborg, havde i hvert fald dengang en Mo-er blandt veterantogs-materiellet på banearealerne i byen.

Mo 1835 ses her ved en rampe, fotogra-feret en efterårsdag i 1992.

Toget kører ikke videreTekst og foto:Viggo Lovdal

22

NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP NYHEDSKLIP




DSB er på dybt vand, hvis IC4 ikke kom-mer på skinner. I slutningen af maj ud-løber DSB's ultimatum til AnsaldoBreda. Står der til den tid ikke 14 enkeltkørende tog på skinnerne og 2 der kan sammen-kobles, river DSB kontrakten over, har Søren Eriksen tidligere sagt.

Men det kan blive svært, spår eksper-ter.

DSB har 3 milliarder kroner ude at svømme hos AnsaldoBreda. DSB's direk-tør Søren Eriksen har tidligere sagt, at han uden problemer kan hæve pengene i banken, hvis togene ikke står klar senest 31. maj. Men så let går det ikke, vurderer

Karsten Naundrup Olesen.– Det virker usandsynligt. 3 milliarder

kroner er mange penge, siger han til DR Nyheder.

Det årelange komplicerede tovtræk-keri med AnsaldoBreda betyder, at italienerne ikke bare betaler milliarderne tilbage, lyder Karsten Naundrup Olesens vurdering.

Nye tog i stedet for IC4 kan tidligst være klar i 2020. Det skyldes, at hvis IC4 alligevel skal opgive, vil alternativet være elektriske tog, for der er stort set ingen fabrikanter, der laver dieseltog længere.

Flere gange har voldelige fodboldbøller smadret togvogne og gjort togpersonalet særdeles nervøse for at blive mål for fodboldtilhængernes vrede. Eksempelvis smadrede en gruppe fodboldfans fra Brøndby tre togvogne på vej hjem fra en superligakamp i Århus pinsedag sidste år.

Derfor sender DSB nu 28 medarbejdere på skolebænken for at lære at håndtere de store grupper af fodboldtilhængere i toget, fortæller leder af togpersonalet i

DSB’s årsregnskab viser en stigning i passagertallet på 4,7 millioner passage-rer, hvilket svarer til tre procent. Til sam-menligning viser tal for Vejdirektoratet, at biltrafikken i 2008 blot steg med 0,3 procent.

DSB tror, at både tog til tiden, krisetid og mere klimabevidste danskere spiller ind på det ændrede magtforhold mellem bil og tog.

– Det skyldes, at togene er blevet mere rettidige, vores trafikinformation

Togpersonale skal lære at håndtere fodboldfans

IC4-skandalen nærmer sig

Flere tager toget under krisener blevet bedre - men også finanskri-sen spiller ind. Vi tror, at mange vælger toget frem for at have en ekstra bil, siger Søren Eriksen, adm. direktør hos DSB, til Ritzau.

I København er tendensen endnu mere udtalt. DSB noterer sig en stigning i passagerer i S-togene på to procent, mens Vejdirektoratet måler sig frem til, at der i 2008 var 1,6 procent færre biler på de storkøbenhavnske veje set i forhold til året før.

Århus, Malene Friis til DR P4 Østjylland:– Det er en stor overbygning på det

almindelige konflikthåndteringskursus, vi har. Vi snakker blandt andet med en psy-kolog om, hvad der sker med folk i store grupper, siger Malene Friis.

DSB skønner, at fodboldhærværk i togene alene sidste år kostede omkring to millioner kroner i reparationer. Samtidig kunne omkring 40 sygedage fra perso-nalet henføres til problemer i forbindelse med fodboldkampe.

Foto: Jens Hasse, Chili Foto

Foto: Ole Husted Andersen

23





Det kan være direkte sundhedsskadeligt at vente på et forsinket tog på Nørreport Station, hvor luften er propfyldt med par-tikler, som både kan give kræftlidelser og hjerte-karsygdomme.

En væsentlig årsag til sundhedsfaren er dieseltogene, som flittigt udstøder partik-ler, fordi de endnu ikke har fået miljøfiltre, der ellers er indført for både busser, last-biler og sågar flere skraldevogne, skriver gratisavisen 24 timer.

– Hidtil har vi ikke kunnet finde leveran-

Metroselskabet har begået en så stor procedurefejl i udbuddet om at drive metroen, at konkurrencen nu skal gå om. Nu skal seks og ikke fem operatører have lov at byde på kontrakten til op imod to milliarder kroner.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten skyldes miseren, at Metroselskabet ved en fejl ikke havde udvalgt DSB Metro som et af de fem selskaber, der var prækvalifi-ceret til at byde på driften af Metro.

Sagen skaber stor irritation hos flere af

Nu skal der faste vagter på udvalgte S-sta-tioner. Det skal være slut med ildspåsæt-telser og hærværk samt røverier, tyverier og chikane mod ansatte i DSB-butikker, understreger transportminister Lars Bar-foed, som lancerer en tryghedspakke.

Den indeholder blandt andet faste vagtkorps, øget videoovervågning og mere politi-patruljering.

– Det skal være trygt for alle at færdes med den kollektive trafik. Jeg har derfor taget initiativ til en tryghedspakke, som skal sikre en tryg hverdag for passagerer og ansatte på de berørte stationer og den hertil knyttede kollektive trafik uden frygt

Dieseltog uden filtredører, som har været i stand til at levere brugbare miljøfiltre til vores tog. Men vi eksperimenterer med det i øjeblikket, og vi er optimistiske. Men vi har ikke filtre endnu, siger Ove Dahl Kristensen, under-direktør i DSB.

Det Økologiske Råd kræver, at EU skal stramme kravene til togene for derved at tvinge filtrene igennem. På samme måde som strikse krav til lastbilers udstødning har tvunget fabrikanterne til at forsyne bilerne med mere effektive filtre.

Metro-udbud skal begynde forfrabyderne, blandt andet Arriva Skandinavien:

– Det vil forsinke processen i adskillige måneder, og det vil koste penge for de selskaber, der byder. Samtidig skaber det en vis utryghed, og vi må da håbe, at der ikke også sker fejl i de kommende vigtige faser, når vinderen skal findes, siger adm. direktør Johnny Hansen til avisen.

Metroselskabet forventer, at udbud-det kan være afklaret før udgangen af 2009, så vinderen kan overtage driften fra efteråret 2010.

Vagtkorps skal hindre vold og hærværkfor at blive udsat for chikane eller lignende, siger Lars Barfoed.

Der ansættes fast vagtpersonale på de fem mest belastede stationer, og det vurderes løbende, hvilke fem stationer der skal udstyres med fast vagt. Foreløbig er Hundige, Avedøre, Brøndby Strand og Ishøj Station udpeget. Vagtpersona-let færdes på stationerne fra kl. 15 til kl. 01. Personalet holder opsyn og tilkalder forstærkning, hvis der er behov. Personalet i Kort&Godt butikkerne på strækningen får en direkte forbindelse til vagtpersonalet på stationerne, som kan sikre hurtig forstærk-ning, hvis der er optræk til uro. Foto: Carsten Jokumsen

Foto: Carsten Jokumsen

Foto: Jørn Bailum

ARBEJDSSKADER

Har du været udsat for en arbejdsskade, så ring til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehand-ler Mikael Kristensen - hverdage kl. 9 til 16 - på tlf. 3613 2514, eller til arbejdsskadesagsbehandler Ole Husted Andersen på tlf. 8694 6459. Husk at orientere din sikkerhedsrepræsentant.

24

Kort fra hverdagenJeg er i den forløbne tid stødt på en del medlemmer, som er blevet opsagt f.eks. på grund af sygdom eller har søgt nye ud-fordringer i en anden stilling. Jeg er blevet klar over, at mange medlemmer glemmer betydningen af deres pensionsordning og de forsikringer, der hører til. Jeg tror man-ge af os ikke tænker meget over spørgs-målet omkring pensionsopsparing, da det ofte betragtes som en del af lønnen. MEN det er jo en personlig opsparing, som skal efterses og tilpasses jævnligt.

Jeg har derfor bedt PensionDanmark om at komme med et lille kortfattet indlæg omkring det at skifte job, set i forhold til pensionsopsparingen.

PensionDanmark har i forbindelse med min henvendelse oplyst, at de gerne stiller sig til rådighed for informa-tionsmøder rundt omkring i landet. Jeg stiller mig gerne til rådighed i forhold til at formidle en eventuel kontakt til Pensi-onDanmark.

Hvad sker der med pensionen,hvis du bliver ledig?Ledigheden er på vej op i mange bran-cher. Men hvad sker der egentligt med din pensionsopsparing, hvis du bliver ledig, og er der noget, du skal gøre?

Det korte svar er, at din pensionsopspa-ring passer sig selv. Pensionsopsparingen vil fortsat trække renter, selv om indbeta-lingerne stopper. Er du via din overens-

komst omfattet af en pensionsordning i PensionDanmark, vil du i en periode også fortsat være dækket af de forsikringer, som hører til pensionsordningen.

Forsikringerne fortsætter i 12 måneder Det betyder, at du i den første ledig-

hedsperiode er forsikret ved førtidspen-sion, visse kritiske sygdomme og død. Perioden er typisk 12 måneder efter, at indbetalingerne er stoppet. Du kan dog også vælge at forlænge perioden, så for-sikringerne fortsætter i op til 36 måneder. Herefter bliver du hvilende medlem. Det betyder, at dine forsikringer stopper, men du får fortsat forrentet din pensionsopspa-ring.

Du kan selv fortsætte indbetalingerne Du kan undgå at blive hvilende medlem og miste dine forsikringer. Det kræver, at du - mens du er ledig - selv indbetaler til din pensionsordning. Beløbet skal være på minimum 500 kr. om måneden. Hvis du ønsker at indbetale til pensionsord-ningen for egen regning, så skal Pensi-onDanmark have besked, inden du bliver hvilende medlem.

Få mere at videHvis du har spørgsmål, kan du læse mere på pension.dk/medlemmer. Du er også al-tid velkommen til at ringe til PensionDan-mark på telefon 7012 1330. Telefonerne er åbne alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

Når indbetalingerne stopper:Hvad gør PensionDanmark, og hvad skal du selv gøre?

PensionDanmark sender dig et brev efter fire måneder. Her bliver du informe-• ret om, at indbetalingerne er stoppet, men at dine forsikringer fortsætter i en periode. Ca. en måned før dine forsikringer ophører, får du et nyt brev, der fortæller dig • om mulighederne for at forlænge forsikringerne i op til 36 måneder. Betalingen for forsikringerne bliver trukket fra din opsparing. Senest 36 måneder efter at indbetalingerne er stoppet, bliver du hvilende • medlem. Det betyder, at du ikke længere er forsikret ved førtidspension, visse kritiske sygdomme og dødsfald. Din opsparing vil stadig blive forrentet.

Du kan undgå at blive hvilende medlem og miste dine forsikringer, hvis du selv ind-betaler til din pensionsordning. Beløbet skal være på minimum 500 kr. om måneden. PensionDanmark skal have besked, inden du bliver hvilende medlem.

DelpensionEt medlem har spurgt til reglerne omkring delpension. Det er en kommunal ordning, hvor der er mulighed for en økonomisk delvis dækning ved nedgang i arbejdstid fra 60 til 65 år. Ordningen er udelukkende aktuel for lønmodtagere og selvstændige, der ikke er dækket via efterlønsordnin-gen.

Ordningen er under udfasning. For at kunne blive omfattet af ordningen skal man være født før d. 1. januar 1959.

Der skal have været en længere til-knytning til arbejdsmarkedet og man skal have arbejdet 2340 timer i Danmark inden for de sidste 24 måneder.

Ordningen bliver, så vidt jeg ved, ikke brugt så meget. Kommunen kan være behjælpelig med flere detaljer og udreg-ninger. Jeg vil anbefale, at der bestilles en tid for samtale i kommunen omkring denne ordning, da det er mit indtryk at viden på dette område i kommunerne er begrænset hos få personer.

BarselJeg får mange spørgsmål omkring de vanskelige barselsregler. Det er vigtigt at skelne imellem de generelle regler for barselsdagpenge fra kommunen og de regler, der gælder for de forskellige overenskomstområder. Det er generelt således, at de uger, hvor arbejdsgiver dækker den fulde løn, SKAL dette kombi-neres med refusion fra kommunen. Det vil sige, at de barselsdagpenge, medlemmet er berettiget til fra kommunen, går ind som en del af lønnen. Det er især vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med forældrenes fælles forældreorlov. Hvis en far for eksempel tager 6 ugers orlov med fuld løn, går dette fra den fælles pulje på 32 uger. Moderen vil således kun kunne få barselsdagpenge i forældreorlovsperio-den i 26 uger.

DJ har udfærdiget en pjece, der kortfat-tet giver en indgang til området. Pjecen er udsendt til tillidsrepræsentanterne.

Pensionist-sektionen

Tillæg for DJ Pensionisternes sektion

Se mere på DJ’s hjemmeside: djf.dk. Pensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 615210 Odense NVTelefon 66 16 31 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Ekspeditør:Ole DanshøjgaardSvanevej 154970 RødbyTelefon 54 60 53 [email protected]

Stof til Pensionistsektionen skalsendes til Uffe Skov Pedersensenest den 20. maj 2009

Alt vedrørende adresseændringer mv. skal sendes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16,2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbundpå telefon 36 13 25 00

Pensionistsektionen

26

86 år, 80 år, 78 år og 65 år! Det giver en gennemsnitsalder på over 77 år for de fire bestyrelsesmedlemmer, som formanden for lokalforeningen Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn, Gunnar Langelykke, har i sin bestyrelse. Selv er han 71 år og har været formand for lokalforeningen siden oprettel-sen i1996. Endnu fungerer arbejdet i besty-

relsen ok! Men den mangler alligevel akut to nye medlemmer og yngre kræfter. Derfor har Gunnar Langelykke da også spurgt flere egnede emner:

– Men svaret er nej! Nogen er involveret i andre bestyrelser, andre føler, at de har lavet nok i deres tid som aktiv på arbejds-markedet, og nu vil de slappe af og nyde livet, fortæller Gunnar Langelykke.

– Medlemmerne virker glade for vores arrangementer og er flinke til at møde op, men det er den samme lille menighed, der altid tager det store slæb. Bestyrelsen møder en time før et arrangement starter og står efterfølgende alene med arbejdet. Der er ingen, der bliver og giver en hånd med oprydningen og opvasken. Et generelt problemDet er Gunnar Langelykkes opfattelse, at den manglende lyst til at deltage i bestyrel-sesarbejdet ikke kun er et lokalt fænomen, men landsdækkende. Historien rummer eksempler på, at en lokalforening lukkede, fordi ingen ønskede at tage ansvar i forhold til bestyrelsesarbejdet.

– Selvfølgelig koster det nogle arbejdsti-mer, når man involverer sig, men det opve-jes af det gode kammeratskab, der er i en bestyrelse og af glæden ved at give andre

Af Uffe Skov Pedersen

TILMELDINGtil det lette traktement i forbindelse med sektionsmødet den 27. maj 2009

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Antal:

Kuponen sendes pr. post eller du kan sende en mail til: Poul Erik Christensen,Turkisvej 61, 5210 Odense NV, [email protected]

(afskrivning må benyttes)Sidste tilmeldingsfrist er den 15. maj 2009

&

Husk medlemskortet til sektionsmødet i Fredericia 27. maj!

Husk sektionsmødet i Fredericia- du kan endnu nå at tilmelde dig spisningen!

Sektionsmødet onsdag 27. maj starter kl. 12.45. Ønsker du at deltage i det lette trakte-ment kl. 11.45, skal du tilmelde dig senest 15. maj enten via tilmeldingskuponen herunder eller på e-mail.

Der afgår busser fra Banegårdspladsen kl. 11,15.

Gunnar Langelykke mangler hjælp til bestyrelsesarbejdet!

Lokalformand mangler hjælp til bestyrelsesarbejdet

Pensionistsektionen

27

Deltag i debattenInterviewet med Gunnar Langelykke er startskuddet til en artikelserie, hvor Jernbane Tidende retter fokus mod den tilsyneladende stigende ulyst til at deltage i bestyrelses-arbejdet. Kort og godt: Uden en velfungerende bestyrelse, ingen lokalforening.

Hvad mener du, har det enkelte medlem et ansvar for at holde en lokalforening i gang? Har du lyst til at fortælle om, hvorfor du er medlem i en bestyrelse. Eller lidt om hvorfor du ikke er det?

Så kontakt Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800 Varde eller e-mail [email protected]

Lokalformand mangler hjælp til bestyrelsesarbejdeten oplevelse, pointerer Gunnar Langelykke, der også understreger, at problemerne næppe er større i Høje Tåstrup end andre steder i landet.

– Vi afspejler blot den virkelighed, der gælder for de fleste lokalforeninger. Blevet vanskeligere med åreneDa Gunnar Langelykke i 1996 var med til at oprette sin lokalforening, var der mange, der gerne ville deltage i bestyrelsesarbejdet:

– Men i dag er det blevet vanskeligere at engagere folk. Det var nok sjovere den gang, det hele var nyt. Det er som om, at folk før hen følte et større personligt ansvar for at få tingene til at køre, at man nu hellere vil nyde end at yde.

Det er Gunnar Langelykkes håb, at flere fremover vil engagere sig i bestyrelsesar-bejdet. Han er ikke i tvivl om, at lokalfor-eningerne dækker et stort behov for mange medlemmer i DJ Pensionistsektion. Han understreger, at det ikke kræver et særligt talent at deltage som menigt medlem i en bestyrelse. Med vilje, lyst og knofedt kom-mer man langt.

Ud over at være formand for lokalforenin-gen Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn, er Gunnar Langelykke også næstformand for DJ Pensionistsektion.

DJ PensionistsektionResultatopgørelse 01.01.2008 - 31.12.2008

Budget i hele tusind 2008INDTÆGTER:Kontingenter 555 566.877,00Renter 35 52.234,62Samlet 590 619.111,62

UDGIFTER:Blad 50 44.635,63Medlemsmøder 200 195.191,95Øvrige møder 90 53.086,50Administration 100 77.283,28Tilskud 45 39.450,00Gaver 17 16.453,65Rejser 4 867,35Medlemskort 0 5.677,75Jubilæumskonto 75 75.000,00Gebyrer 0 1.778,94Samlet 581 509.425,05

Resultat 9 109.686,57

AKTIVER: PASSIVER:Højrentekonto 485.752,16 Kapitalkonto 736.402,37Jubilæumskonto 153.877,78 Resultat 109.686,57Bankbog 205.377,00Kontant 1.082,00 _________ BALANCE 846.088,94 846.088,94

Regnskabet udarbejdet af: _________________________

Undertegnede bilagskontrollanter har i dag gennemgået oven-stående regnskab, der er i overensstemmelse med de os fore-viste bilag og bøger.Odense, den ________________________ 2009 Orla Pedersen Anders Rasmussen Bilagskontrollant Bilagskontrollant

DJ Pensionistsektion Budgetforslag for 2010

2010 2009 2008 Forslag Budget RegnskabIndtægterKontingenter 677.000 705.000 566.877,00Renter 25.000 40.000 52.234,62

I alt 702.000 745.000 619.111,62

UdgifterBlad 57.000 55.000 44.635,63Medlemsmøder 324.000 220.000 195.191,95Øvrige møder 79.000 95.000 53.086,50Administration 84.000 110.000 77.283,28Tilskud 45.000 45.000 39.450,00Gaver 25.000 18.000 16.453,65Rejser 0 3.000 867,35Medlemskort 0 0 5.677,75Jubilæumskonto 75.000 75.000 75.000,00Diverse 5.000 0 1.778,94

I alt 694.000 621.000 509.425,05

Resultat 8.000 124.000 109.686,57

Pensionistsektionen

28

Medlemmernes manglende oplysning om adresseændringer til Dansk Jern-baneforbund i forbindelse med flytning eller navneændring er stadig et problem ved eksempelvis udsendelse af Jern-bane Tidende, om end problemet er vigende. Tallet af registrerede fejladres-seringer er faldet fra cirka 300 i 2008 til 51 i år.

Konsekvensen for de 51 medlemmer er, at Jernbane Tidende bliver returneret med adressaten ukendt til afsenderen. Først når adresseændringen er meldt til Dansk Jernbaneforbund, vil udsendel-sen af bladet blive genoptaget.

Faldet i manglende adresseændringer skyldes sandsynligvis hyppige omtaler her i bladet og til medlemsmøder og det årlige sektionsmøde. MedlemsmøderMedlemsmøderne efteråret 2009 er nu dateret. Møderne i København bliver den 17. og 18. september, Århus 16. november og annonceres henholdsvis i blad i nr. fem og seks. MedlemstalAntallet af medlemmer i DJ Pensionist-sektion følger prognosen, faldende med cirka 150 pr. år. I 2003 var vi 5649, pr. 31.12 2008 5068. Forklaringen er den gammelkendte, antallet af ansatte i DSB bliver stadigt færre.

Statistikken over aldersfordelingen er nogenlunde konstant, bortset fra de to ældste grupper, som følger tenden-sen i samfundet, hvor den gennem-snitlige levealder er stigende. I 2005 udgjorde aldersgruppen i DJ Pen-sionistsektion for de 90 til 99 år 2% procent af det samlede medlemstal, i 2008 steg tallet til 3,9%. For gruppen 80 år - 89 år ser tallene således ud: 30,3% til 32%.

Et af sektionens medlemmer er bosat i England, to i Spanien og syv i Sverige. Endelig er der et medlem, der har run-det de 100 år, nemlig 103.

Nyt frabestyrelsen


Jeg frygter, at 2009 bliver et svært år for de ældre borger i Danmark. Hvorfor?

I TV2 Nyhederne hører vi, at Kommu-nernes Landsforening vil afskaffe gratis hjemmehjælp til blandt andet rengø-ring, tøjvask og indkøb til pensionister. Kommunerne har ikke råd til at levere hjælpen, og derved kaster de bolden vi-dere til familie og netværk. De, som ikke har familie eller netværk, må så betale sig fra det. Hvad så med de ældre, der kun har den nøgne pension og ingen formue?

I Ringsted kommune kan ældre fremover kun forvente at få 20 minutters rengøring om ugen, hvor de før fik en time, fremgår det af dagspressen. Jeg kan nemt forstille mig, at den private bolig

Ældrerådsrepræsentanten skriver:

Nedskæringerrammerældreområdet

vil fremkomme væsentlig mindre ren end tidligere, at der bliver et særligt problem i forhold til toilet og badeværelse.

Skanderborg kommune har regnet forkert for budget 2009. Nu mangler der 65 millioner kroner, som ifølge kommunen kan hentes via besparelser på blandt andet ældreområdet.

Sådan kan vi se og høre, at det skrider overalt: Folketingspolitikerne påstår, at ældreområdet er tilført flere penge, men hvor er de så brugt?

Vi bliver flere ældre, levealderen stiger, og det gør, at der bliver flere plejetunge ældre på vores plejehjem. Det kræver flere ressourcer, men her i Århus siger Rådmanden for sundhed og omsorg, at budgettet skal holdes også i næste budgetår.

2009 er et valgår til regioner og kom-muner, men det kan måske også ende med et Folketingsvalg, og så kan det hele måske se lidt lysere ud.

Af Bjarne Frederiksen

Pensionistsektionen

29

DET SKER I LOKALFORENINGERNE

Esbjerg: Mandag 25. Maj: Udflugt til Kolt Ældrehøjskole ved Hasselager, afgang fra Museumspladsen i Esbjerg kl. 9.00. Undervejs kaffe og rundstykker. Kl. 12.00 frokost på højskolen og herefter fortæl-les om højskolen for seniorer baseret på livserfaring ledsaget af lysbilleder. Klok-ken 15.30 går turen videre til Gl. Rye Kro, hvor vi får middag. Forventet ankomst Esbjerg kl. 20.00 Tilmelding: Simon Ras-mussen, 75 13 96 37, mail [email protected]. Turen gennemføres ved minimum 30 deltagere. Pris: 200,00 kr.

Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se om din lokalforening har flere arrangemen-ter klar, end der er plads til her i bladet. Hjemmesiden bliver opdateret med lokalforeningernes seneste ændringer.

Fredericia: Torsdag 14. maj: Kl. 10.00 kører vi med bus fra P-pladsen, hvor loko-motivet stod til Gl. Rye Kro, hvor vi spiser en to retters menu. Derefter veterantog Bryrup - Vrads. På Vrads station serveres kaffe med lagkage. Efter kaffe returneres til Bryrup. Forventet hjemkomst kl. 18.00. Pris 250,- kr. Tilmelding senest 4. maj, 75 92 57 83.

Helsingør: 8. maj St. Bededag: Aflyst!Onsdag 27. maj: Skovtur - Vi mødes i Huset kl. 9,00, derfra kører vi traditionen tro til Sørup Havn, hvor vi skal have kaffe samt brød og en lille en til halsen. Derfra til Tegners Museum, hvor vi er cirka kl. 10,30. Klokken 12,00 kører vi til Esrum Kloster, hvor vi spiser frokost i Rus Kæl-der kl. 13,30. Efter frokosten bliver der tid til at gå rundt og se på Esrum Kloster. Klokken 16,30 kører vi hjem med forven-

tet ankomst kl. 17,00. Tilmelding: Karen, 49 21 28 68, eller Ulla, 49 21 47 73, senest 15. maj. Pris: 275,- kr.

Vi starter igen onsdag 26. august til høstfest.

Horsens Skanderborg: Torsdag 7. maj: Ordinært møde.

Torsdag 4. juni: Ordinært møde, tilmel-ding og betaling til tur Rømø - Sild.

Onsdag 17. juni: Udflugt Rømø - Sild.Juli og august: Ferie.Torsdag 3. september: ordinært møde,

tilmelding/betaling til 20 års jubilæums-fest, Oasen Dagmar Sognegård.

Høje Tåstrup, Roskilde og Omegn:Tirsdag 19. maj: Vi mødes ved Vikinge-museet kl. 10.00. Bus 607 kører til museet. Klokken 12.30 mødes vi ved


Denne omgangs fotokonkurrence er en dobbeltop-gave. Jeg skal have navnet på disse to jyske nabostationer, før konkurrencen er korrekt løst. Bemærk at der på den store station er en storkerede, og undertegnede har såmænd også taget et billede af stationen med storke i reden. Ja, det var dengang, storken var en dansk fugl, nu har vi kun minderne.

Svaret skal sen-des til Uffe Skov Pedersen, Karls-gårdevej 59, 6800 Varde eller på mail [email protected] senest 22. Maj: Så deltager du i konkurrencen om to flasker rødvin af god kvalitet.

I blad nr. 1 2009 fortalte vi om en tur, som næstformand for DJ Pensionistsek-tion Gunnar Langelykke og hans hustru, Bente, havde sidste år til Antarktis. I år er rejsen forlænget til lokalforeningerne i Padborg, Holbæk, Ringsted og Kor-sør, hvor Gunnar Langelykke har holdt foredrag om den meget kolde og på alle mulige måder ekstreme verdensdel.

Foredragsturneen fortsætter i løbet af foråret til Århus, Helsingør, Odense og nu også en pensionistforening i Løgumkloster.

Men Gunnar Langelykke stopper nød-vendigvis ikke her. Han besøger gerne flere lokalforeninger og kan kontaktes på telefon 43 45 21 49.

Sydpolenpå rundtur


FOTOKONKURRENCE

30

Pensionistsektionen

arbejderboliger fra 1941 og 1947 og købmandsforretning fra 1941. Søby er et fantastisk naturområde på cirka 3000 tønder land. Området er i dag fredet. Efter oplevelserne i Søby kører vi til Brande Camping, hvor der er bestilt kyllingbryst og is med frugter. På hjemturen raster vi i en have tæt på Rugårdsskoven, hvor vi får sandwich og øl/vand. Vi er hjemme cirka kl. 18.00. Pris inklusive det meste kun 250,- kr., dog 350,- for ikke medlem-mer. Bindende tilmelding senest 18. maj: Minna S. Jensen, Charles Roos Vænget 13, 5270 Odense N, 66 18 94 37. [email protected]. Der kan betales via netbank til konto 5388 0604598, senest 18. maj. An-tallet af pladser er begrænset, så princip-pet “Først til mølle” vil være gældende. Ringsted: Mandag 11. maj: Fakse Kalk-brud i egne biler. Tilmelding: Tove, 57 61 51 75 senest 4. maj. Se blad 2.

Juni og juli holder vi ferie.Næste aktivitet er busudflugt i august.

Alle får personlig invitation. Svendborg: Mandag 18. maj: Udflugt til Danfoss på Als. Vi sejler fra Bøjden kl. 09.00. Pris: 175,- kr. + sejltur. Vi skal være mindst 20 deltagere, ellers bliver turen aflyst.

Mandag 21. september: Næste møde. Struer: Sommertur: Erling Pedersen ar-rangerer en tur. Herom senere. Sønderjylland: Det har desværre ikke været muligt at få et endeligt program for vores møder i maj og juni. Vi må derfor henvise til at søge oplysning hos forman-den.

Foreningens årlige sommertur afvikles i dagene 14. - 18. september og går til Nordhausen i Harzen. I skrivende stund er det endelige program ikke fastlagt, men oplysninger herom kan indhentes hos formanden. Tilmelding til turen til for-manden. Tilmeldingen begynder 16. Maj kl. 08.00 og slutter 26. juni.

Aalborg: Tirsdag 26. maj kl. 14.00 ved Sallings indgang Algade: Rundvisning med guide i Gråbrødre Kloster. Herefter får vi kaffe med kage i Sallings Bistro. Pris 50,- kr. pr. person inklusive guide og kaffe med brød. NB! Af hensyn til brandmyn-dighederne er deltagerantallet i klostret begrænset til 28 personer. Derfor er tilmelding nødvendig efter ”først til mølle” princippet senest 20. Maj, 98 17 88 20 eller 98 17 41 16.

Sommerudflugt tirsdag 18. august. Invitation i næste blad cirka 27. juni.

Tur 2: Låsby Kro: På opfordring går turen til Låsby kro med blandt andet udflugt til Givskud. Perioden: 24. august til og med 26. august. Pris inkluder blandt andet sejltur, to gange morgenkaffe, to gange frokost og to gange middag. Drik-kevarer for egen regning. Pris pr. person: Dobbeltværelse 2.000 kr. Enkeltværelse 2.300 kr. Turen er bindende og gennem-føres kun ved 30 tilmeldte. Tilmelding: Baadsgaard, 35 26 10 44, fra 11. maj kl. 8.00. ”Efter først til mølle.” Girokort tilsendes og skal være indbetalt senest 30. juni.

Næstved: Fredag 15. maj: Skovtur! Nærmer om arrangementet følger direkte til medlemmerne.

Nyborg: Tirsdag 12.maj kl. 12.30: 60 års jubilæumsfest.

Tirsdag 26. maj kl. 14.00: Banko, sidste spil i dette halvår.

Tirsdag 9. juni: Udflugt, afgang havne-pladsen i Nyborg kl. 07.30 til Jesperhus Blomsterpark. Efter Lillebæltsbroen finder vi et dejligt sted, hvor vi nyder den med-bragte kaffe. Der køres forbi Kongenshus Mindepark til Jesperhus. Vi starter med at besøge Junglecafeen hvor vi får rig lejlighed til at stille sulten. Sidst på efter-middagen forlader vi blomsterparken og får den medbragte eftermiddagskaffe med kringle. Pris: 495,- kr. Odense: Mandag 11. maj kl. 14.00: Banko, kaffe og amerikansk lotteri.

Torsdag 28. maj afgang Dannebrogsga-de kl. 9.00: Udflugt til Søby brunkulslejre, guidet rundvisning. Der er to autentiske

inkluderer blandt andet sejltur, busture, og ophold med pension fra mandag aften til torsdags madpakke i toget. Samt forplej-ning på turene. Drikkevarer til aftensmål-tider er for egen regning. Pris pr. person: Dobbeltværelse 2.200 kr. Enkeltværelse 2.350 kr. Turen er bindende og gennem-føres kun ved over 30 tilmeldte. Tilmel-ding til Baadsgaard tlf. 35 26 10 44 fra mandag 18. maj kl. 8.00. ”Efter først til mølle.” Girokort tilsendes og skal være betalt senest 30. juni.

Tur 1: Hotel Aulum: Igen to ture til Aulum, hvor en naturvejleder vil føre os ad den jyske hærvej og en fårehyrde vi-ser, hvordan man samler får. Perioderne: 7. september til og med 10. september og 21. september til 24. september. Pris

kajen ved museumssøen, hvor restau-rantskibet Sagafjord ligger. Vi spiser en god frokost ombord og nyder den smukke sejltur på Roskilde Fjord. Pris: 275,- kr., som dækker entre til museet, frokost med en genstand, kaffe og sejltur. Bindende tilmelding til formanden på 43 45 21 49 senest 11. maj.

Lolland-Falster: Onsdag 13. maj. Bustur til Stevns og besøg på Koldkrigs-museet. Rødby Havn (kirken) afgang: 08.00. Rødby 08.05. Nykøbing F. (cemen-ten): 08.45. Nørre Alslev (kirken): 09.00. Stensved (p-pladsen): 09.15. Frokost, traktørstedet Højeruplund. Pris: 250,- kr. Kaffe, øl og vand kan købes i bussen under opholdene ud og hjem. Turen gen-nemføres ved 35 tilmeldte. Tilmelding på fremlagte liste, eller A. T. Nielsen senest 4. maj eller tlf. 54 85 66 86.

Den årlige afslutning er flyttet til onsdag 20. maj og stedet bliver nu

Sejlklubbens Vikings lokale på Codans plads (ved bådehavnen) kl. 13.00. Tilmel-ding til formanden.

Nordvestsjælland: Tirsdag 12. maj: Vi mødes ved Maglesø Restaurant kl. 12.00.

Tirsdag 9. juni: Vi mødes kl. 12.00 hos Leif Ipsen til frokost.

København: Onsdag 27. maj, sektions-møde i Fredericia. Gratis forplejning, men med gebyr for pladsbillet.

Vi reserverer plads ud og hjem. Tilmel-ding senest tre uger før, Baadsgaard, 35 26 10 44.

Torsdag 28. maj Klampenborg station kl. 11.30: Gåtur til Bakken til ”Madam Blaa” hvor vi nyder flæskesteg med en øl. Derefter dans til kl. 17.00 I pausen serveres kaffe og kringle. Pris: 150,- kr. Tilmelding Baadsgaard, 35 26 10 44, senest 20. maj.

(fortsat)

JUBILARERFoto: O

le Johnny Sørensen

31

ÅRSRAPPORT 2008

Udlånsrenten var fra årets start 6,75% men steg til 7,0% og senere til 8,0%. Renten er dog efterfølgende nedsat i begyndelse af 2009 og udgør pr. 01.04.2009 nu 6,0% p.a.Der er fortsat ingen gebyrer eller stiftelsesomkostninger. Lånet kan altid indfries uden omkostninger.

Årsrapporten blev godkendt på repræsentantskabsmødet d. 30. marts 2009.

Der har været en stor stigning i antallet af etablerede lån der er steget fra 3.952 til 4.826 lån og det samlede udlån er steget med over 107 mill.kr. til 835,7 mil. kr. hvilket er rekord for låneforeningen.

Gennemsnitslånet udgør ca. kr. 100.000.-

Låneforeningen har haft et urealiseret tab på værdipapirer 8,4 mill.kr. og det med-fører et fald i de samlede rente- og udbytteindtægter på ca. 7,5 mill.kr. Resultatet er derfor ganske tæt på 0 - idet overskuddet udgør kr. 80.000.-

Tjenestemændenes Låneforening er fortsat et meget attraktivt tilbud til alle, der har behov for et billigt og hurtigt forbrugslån, og der er i realiteten ingen begrænsninger på lånets anvendelse.

Låneforeningen vil benytte lejligheden til at takke organisationer og låntagere for et godt samarbejde i 2008, og vi håber organisationerne fortsat vil medvirke positivt til at oplyse medlemmerne om de fordele, der kan være ved muligheden for et lån gennem Tjenestemændenes Låneforening.

H.C. Andersens Boulevard 38 • 1553 København • Tlf. 3312 3228 • Fax 3347 8619 • [email protected]

Yderligere information: www.tjlaan.dk

Hovedtal 2008 2007

Antal lån 4826 3952

mill. kr. mill. kr.

Udlånssum 481,1 364,1

Samlet udlån 835,7 728,2

Omkostninger 7,7 7,9

Tab og hensættelser 1,1 3,8

ÅRETS RESULTAT 0,08 4,7

Egenkapital 195,4 195,4

40 år1. juni 2009Lokomotivfører Jens Torben Nielsen

18. juli 2009Skibsassistent Svend Dyring Olsen

28. juli 2009Banebetjent Finn Nielsen

25 år6. juni 2009Lokomotivfører Ole Thestrup Mortensen

8. juni 2009Lokomotivfører (Ks) Wolfgang Edvard Lützhøft

20. juni 2009Stationsbetjent Per Ole Kern Hansen

27. juni 2009Togfører Knud Erik Hansen

1. juli 2009Togfører Søren Ole Nielsen

3. juli 2009Banemester Palle S. Laustsen

6. juli 2009Stationsbetjent Leif True Jensen

31. juli 2009Stationsbetjent Connie Jepsen

Foto: Ole Husted Andersen

Magasinpost UMMID-nr. 42242

Adresse-ændring?

Husk, du skal altid

melde flytning

direkte til forbundet.

Nu kan du også

logge ind på

www.djf.dk

og selv rette dine

kontaktoplysninger.

Arriva overtog i 2003 den midt- og vestjyske togdrift efter at have vundet det første udbud fra DSB. Arriva bliver på sporet og skal fortsat køre i lands-delen i perioden 2010 - 2018, med mulighed for to års forlængelse af kon-trakten frem til 2020. Det er konklusionen på en udbudsrunde om driften i Midt- og Vestjylland.

Arriva har forpligtiget sig til at indsætte flere nye tog samt foretage en række andre forbedringer. MR-togenes tid er forbi, 11 helt nye Lint-tog kom-mer på skinner. Stræknin-gen Herning - Silkeborg, Århus får lyntog, der kom-mer flere afgange mellem Esbjerg og Varde.

Togdriften i landsdelen er efter begyndervan-skeligheder blevet en god forretning for Arriva, der forventer, at der vil komme mange flere tog-passagerer på stræknin-gerne.

Jernbane Tidende var med, da DSB lørdag den 4. januar 2003 sagde farvel og tak. 1450 pas-sagerer havde tilmeldt sig særtogsarrangemen-ter den 3. og 4. januar på strækningen Århus - Skjern. Vi har kigget i arkivet og fundet billeder frem fra dagen, da Arriva kom "på banen" i det midt- og vestjyske.

Arriva-toget kører videreTekst og fotos:Viggo Lovdal

Jernbane Tidendes medarbejder stod af afskedstoget ved tilbagekomst til Silkeborg og ”snuppede” lige et billede af MR-tog nr. 4250, som vi krydsede med.

Skjern station klædt i vinterdragt lørdag den 4. januar 2003, da afskedstogets gæster steg ud.

Daværende driftsdirektør Johannes Pedersen ”fanget” under sin runde i afskedstoget.

Togførerne Poul Jensen (tv) og Kim Thomsen, begge Struer, servicerer gæsterne.

JT 03/2009

Documents

Transcript of JT 03/2009