JT 01/2016

Jernbane Tidende

JANUAR 2016

Bem ærk:2 ugaver af logo!!Skal helst til beskæringhvis det ej er m uligtkan det nedereste bruges

04 Da grænserne blev løbet over ende10 Udfordringer i Banedanmark14 Spareøvelse i DSB rammer de ansatte18 Store udfordringer for ny LO-formand

stationsbetjent-opgaver Overdragelsen af

til ISS har været etuskønt forløb

2 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

Positive takter

Med oprettelsen af brancheforeningen Dansk Banegods har både godsoperatører, virksomheder og Dansk Industri sendt et klart signal om at gods på banen er et vigtigt og højt prioriteret område.

I Dansk Jernbaneforbund er vi glade for det fokus, der tilsyneladende er på jernbanegods i øjeblikket. Det er opløf-tende at se, hvordan flere af de virksomheder, der beskæf-tiger forbundets medlemmer arbejder proaktivt for at øge forretningsmulighederne på godsområdet. Det er til glæde og gavn for hele sektoren.

Det er også rigtigt set af virksomheder og organisationer tilknyttet Dansk Banegods, at øget samarbejde og koordi-nering er nødvendigt for at få de kommercielle ønsker til at passe sammen med de praktiske muligheder. Ikke mindst politikerne må til at vågne op.

Infrastrukturen til håndtering af øgede godsmænger via jernbane kommer ikke af sig selv, men kræver vilje til at koordinere både nationalt, regionalt og lokalt. Således er havnene i både Esbjerg, Thyborøn og Hirtshals udfordret af nogle infrastrukturmæssige begrænsninger, der læg-ger en betydelig dæmper på de tanker, der i øvrigt er i spil omkring disse havne.

Dansk Jernbaneforbund undersøger i øjeblikket mu-ligheden for medlemskab af Dansk Banegods. Det sker i erkendelse af at de produktionsmæssige udfordringer med at transportere gods over store afstande via jernbanenettet kræver at operatørerne og arbejdsgiverorganisationerne er

Infrastrukturen til håndtering af øgede godsmænger via jernbane

kommer ikke af sig selv, men kræver vilje til at koordinere både nationalt,

regionalt og lokalt.

på godsområdetbevidste om de overenskomster og aftaler, der eksisterer på området, og er villige til at samarbejde omkring fornuftige, realistiske tilpasninger af disse.

Det handler om fortsat at sikre danske arbejdspladser indenfor en sektor, der forhåbentlig vil opleve vækst og øget opblomstring de kommende år.

På godsområdet, som på alle andre områder, findes der også brodne kar, for hvem en overenskomstindgåelse ikke står højt på prioriteringslisten. Den udfordring arbejder vi løbende med. Heldigvis har forbundet et glimrende samarbejde med de andre europæiske fagforbund gennem ETF. Her er man fuldt ud klar over, hvilke virksomheder, der kræver ekstra opmærksomhed, og ETF er i samarbejde med de nationale fagforbund klar til at handle overfor operatø-rer, der forsøger at løbe fra deres ansvar.

Den øgede liberalisering af godsområdet har lagt pres på arbejdsmiljøet i sektoren generelt. Med øget opsplitning opstår også flere muligheder for at springe over hvor gær-det er lavest. Derfor vil vi i Dansk Jernbaneforbund arbejde for, at der konstant er fokus på arbejdsmiljøet – fysisk såvel som psykisk. Godssektoren fungerer på andre præmisser end persontransport sektoren, det skal der tages højde for, men medlemmernes ve og vel er ikke til salg.

side 4 side 10 side 18

Side 4: De dage, da grænserne blev løbet over endeJernbane Tidende har talt med et par af de togførere, som har været med til at gøre en positiv forskel i forbindelse med den seneste flygtningestrøm til Danmark. Siden de kao-tiske dage i efteråret 2014 er der kommet rigtig godt styr på situationen, og togpersonalet er blevet virkelig gode til at håndtere situationen omkring grænsetogene professionelt.

Side 10: Udfordringer i BanedanmarkEn kold januar dag, kort efter nytår havde forbundsforman-den sat de to fællestillidsmænd for hhv. bane- og elektroper-sonalet i Banedanmark stævne til en snak om de udfordrin-ger Banedanmark står overfor. Og der var nok at tale om.

Side 14: Spareøvelse i DSB rammer de ansatteOverdragelsen af stationsbetjent-opgaver til ISS har været et uskønt forløb. Hverken ISS eller DSB har villet forhandle seriøst med Dansk Jernbaneforbund. ISS havde af DSB fået oplyst, at alle funktionstillæg og andre vilkår, som DSBs ansatte tidligere havde haft, kunne opsiges med kort varsel straks ved overtagelsen. DSB havde dermed låst forhandlin-gerne fra starten.

Side 18: Store udfordringer for ny LO-formandLO’s nye formand Lizette Risgaard har allerede markeret sig stærkt. Nu gælder det blandt andet kampen mod social dumping og kampen for at styrke fagbevægelsen især blandt de unge.

Side 21: Jernbanehistorien visualiseres på internettetEn række hjemmesider med fokus på audio visuelt historisk materiale dukker op i disse år. Har man interesse i jernba-nens historie er der mange interessante ting imellem, og siderne er derfor et besøg værd.

Desuden:Side 22: To historiske artiklerSide 24: De sociale siderSide 26: PensionistsektionenSide 33: PensionistkursusSide 34: Jubilarer & MeddelelserSide 36: Bagperronen

Jernbane Tidende 118. årgang Udgives af Dansk. JernbaneforbundAnsvh.: Henrik HorupRedaktør: Carsten Jokumsen E-mail: [email protected] Redaktion og ekspedition: Søndermarksvej 16, 2500 Valby Tlf.: 36 13 25 00, Fax: 3613 25 01Layout: Rosendahls Schultz GrafiskTryk: Rosendahls Schultz Grafisk

ISSN 0902-9710 (Papir)ISSN 2245-8166 (Online)

Artikler mv. udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller forbundets holdning med mindre der er gjort opmærksom på det. Kommende deadlines:29. februar – 9. maj – 25. juli – 11. september

Dansk JernbaneforbundSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 00, Fax: 36 13 25 01E-mail: [email protected]: www.djf.dk Forbundsformand: Henrik HorupForbundsnæstformand: Preben S. PedersenForbundshovedkasserer: Kirsten AndersenFaglige sekretærer: Jan R. Christensen Per Helge Christensen Carsten M. OlesenFaglig konsulent: Claus Møller FrederiksenSocialrådgiver: Lone KaczmarekArbejdsskader: Mikael Kristensen

Åbningstider: Man-tors kl. 9-16 Fredag kl. 9-15

DJ FerieSøndermarksvej 16, 2500 ValbyTlf.: 36 13 25 10, Fax: 36 13 25 01

Åbningstider: Man-fre kl. 10-12

Om forsiden: Efter et uskønt forløb har ISS overtaget visse stationsbetjentop-gaver som en del af et udbud DSB valgte at gennemføre i efteråret 2014. De over-enskomstansatte er blevet virksomheds-overdraget, mens tjenestemænd fik tilbud om at komme over i den nye virksomhed. Medarbejderne er under processen blevet behandlet lige så koldt som vejret var, den dag forsidebilledet blev taget. (Foto: Carsten Jokumsen)


De dage, da grænserne blev løbet over ende

To togførere fortæller her om deres oplevelser på arbejdet, da flygtningestrømmen for alvor nåede Danmark.Det har hjulpet os rigtigt

godt, at vi på forhånd har meldt ud, at der kun er plads

til et vist antal for ikke at ødelægge rejsen for alle

andre. Så både politiet og sikkerhedsvagterne i Tyskland

har været rigtig flinke til at hjælpe os. Uden det kunne

vi ikke operere.

JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 5

Af Gorm GroveFoto: Jørn Bailum & Claus Fisker

Da togfører Christian Schultz en dag i begyndelsen af september var på vej til arbejde, anede han ikke, hvad der ventede ham og hans 28 kolleger i Tinglev-depotet i de kommende dage. Det var dengang flygtningene væltede over grænsen ved Padborg, for de flestes vedkommende for at komme videre til Sverige. Masser af dem var

steget på toget i Flensborg på den banestrækning, folkene fra Tinglev-depotet arbejder på.

- Det var en kaotisk eftermiddag, hvor der var frit lejde, husker Chri-stian Schultz.

Jernbane Tidende har talt med et par af de togførere, som har været med til at gøre en positiv forskel i for-bindelse med den seneste flygtninge-strøm til Danmark. Den anden er Jane Christensen fra depotet i Nykøbing

F. Hun tager til Puttgarten og henter tog via Rødby-Puttgarten færgeover-farten.

Men siden de kaotiske dage er der kommet rigtig godt styr på situatio-nen, og togpersonalet er blevet vir-kelig gode til at håndtere situationen omkring grænsetogene professionelt. Proceduren omkring billettering er blevet ændret, så den nu foregår på perronen, og inden Christian Schultz’s tog nu ankommer til Flensborg har togpersonalet orienteret sig om, hvor mange passagerer, der venter dernede.

Stress i begyndelsen- Det var lidt stressende i begyndel-sen, fordi vi aldrig anede, hvad vi kørte ned til. Vi vidste ikke, om der stod 200 og ventede, eller om der bare stod to. Nu orienterer vi os med hensyn til antallet af reserveringer og hvor mange øvrige passagerer, vi så kan tillade os at have med på vej tilbage uden at ødelægge deres rejse.

Når vi så undervejs underretter enten hjælperne eller politiet i Flens-borg om, hvor mange vi kan have med tilbage til Danmark, så sørger de for, at der ikke kommer flere op til vores tog, end der kan være. Selvfølgelig er der altid nogen, der løber op af sig selv og forsøger at komme med. Det vil der al-tid være. Men det har hjulpet os rigtigt godt, at vi på forhånd har meldt ud, at der kun er plads til et vist antal for ikke at ødelægge rejsen for alle andre. Så både politiet og sikkerhedsvagter-ne i Tyskland har været rigtig flinke til at hjælpe os. Uden det kunne vi ikke operere. En enkelt mand kan ikke stå imod, hvis der er 100 passagerer, der står og trykker. Men når de ser, at der står en betjent med en pistol i bæltet er situationen en anden.

Hvis vi ikke skulle have andre kun-der end flygtninge med, ville der ikke være noget problem. Så kunne vi jo i

Det var lidt stressende i begyndelsen, fordi vi aldrig anede, hvad vi kørte ned til. Vi vidste ikke, om der stod 200 og ventede, eller om der bare stod to, fortæller togfører Christian Schultz. (Foto: Claus Fisker)


princippet bare stille toget i Padborg og køre det til København, hvor de skal hen, siger Christian Schultz.

Imidlertid kører der ikke længere tog direkte fra Padborg til København, og det har vanskeliggjort processen en smule. For nu skal alle de menne-sker, der oven i købet ikke kan dansk, skifte tog undervejs. De direkte tog kørte indtil køreplanen blev lavet om i december, og det var nemmere for flygtningene.

DSB var lydhørChristian Schultz fortæller, at DSB har været meget lydhøre over for togper-sonalets ønsker. Det har resulteret i bedre bemanding på togene og billet-tering på perronen.

- Vi har faktisk selv været med til at bestemme, hvordan vi syntes vi bedst kunne køre dette her. Det er rigtig godt og meget positivt. Jeg synes det kører i en positiv ånd, siger togføreren.Billetteringen foregår nu på den måde, at billetterne kontrolleres ved to døre, hvor der hvert sted står personale. Det fungerer rigtig godt, at passagererne kontrolleres, inden de bliver lukket ind i toget. Det har været mindre rart ind imellem at skulle afvise passage-rer, men de er så blevet transporteret

i busser, fordi der ikke var kapacitet til at have alle med i toget.

- Billettering på perronen har også den store fordel, at vi over for alle andre klart signalerer, at enhver, der lukkes ind i toget, har betalt for at komme med. Det har været vigtigt for os at signalere, at vi behandler folk ens. Det synes jeg, vi har klaret rigtig godt. Der er jo nogle mennesker, der kan nogle grimme ord for, hvad de kan finde på at kalde os. Det ønsker vi for enhver pris ikke at stå model til, fortæller Christian Schultz.

Har set det mesteHan har kørt tog i 35 år, så han har han set det meste, og er ikke let at slå ud. Men han har i den seneste tid set ting, som han ikke bryder sig om at se, og han har sammen med kollegerne været med til nogle ting, som han ikke har brudt sig om at være med til.

- Men det er vores arbejde, så vi er nødt til at være professionelle. Jeg synes, vi tackler det godt. Vi har selv-følgelig en fordel hernede i og med, at de fleste af os kan snakke lige så godt tysk som dansk. Vi har et glimrende samarbejde med det tyske politi og de tyske sikkerhedsvagter. De står os bi i tykt og tyndt, så det er rigtig godt.

I visse situationer har stemningen været meget anspændt. Men i langt de fleste tilfælde er det meget roligt. Også fordi vi på forhånd undersøger og melder ud, hvor mange vi kan have med, siger Christian Schultz.

Sproget er ikke længere det helt store problem. Når han kommer til Padborg kommer også det danske politi. De har tolke med, både til arabisk og til farsi, og de hjælper også gerne togpersonalet. Desuden er der som regel en masse frivillige - ofte landsmænd til flygtningene - der har taget sig af de nyankomne. Nogle få kan engelsk, og hvis der bare er en i flokken, der kan sproget, så gør det hele processen nemmere.

Vi agerer professionelt- Man kan jo mene om flygtningesitua-tionen, hvad man vil. Men det skal vi overhovedet ikke tage stilling til. Vo-res opgave er at sikre, at folk betaler for at komme med toget. Det har vores arbejdsgiver ytret ønske om. Og det er det, vi professionelt agerer ud fra. Vi gør, hvad vi kan for at skabe en god og rolig stemning. Det gælder både for os og for flygtningene plus alle de andre passagerer. Det er balancegangen hele tiden at få det til at gå op med alle

Billettering på perronen har også den store fordel,

at vi over for alle andre klart signalerer, at enhver, der lukkes ind i toget, har betalt for at komme med. Det har været vigtigt for

os at signalere, at vi behandler folk ens.

Her hjælper politiet med situationen i Padborg på en stille dag. (Foto: Jørn Bailum)


Om der så kommer en ny situation i forbindelse med id-kontrol ved vi ikke endnu. Men så må vi tage den derfra, siger Christian Schultz.

Kaos i PuttgartenTogfører Jane Christensen husker også de første dage. Ingen havde adviseret hende om, hvad der ventede af kaos i Puttgarten. Hun blev først ringet op på vej tilbage med et fyldt tog og orienteret om, at der i Danmark ven-tede et kæmpe opbud af journalister, fotografer og politi.

- Det kom helt bag på os. Også at politiet efterfølgende holdt toget tilbage i flere timer. Det endte med, at

for, men DSB ville ikke være med. Så jeg stod egentlig bare dér og måtte vente og se, hvad der ville ske. Det var meget frustrerende, når jeg gerne ville hjælpe passagererne. Flygtningene kunne jeg ikke hverken snakke eller kommunikere med i øvrigt. Det var nok det største problem, fortæller Jane Christensen, som følte sig meget hjælpeløs i den situation.

Jane Christensen oplevede også på en af turene, at færgen blev holdt tilbage af politiet ude på vandet på vej mod Rødby. Her havde hun et problem med at forklare flygtningene om årsagen, mens de øvrige passa-gerer godt vidste, hvad forsinkelsen

handlede om. For at undgå at skabe en dårlig eller aggressiv stemning, ville hun ikke over højttaleren melde ud, at tilbageholdelsen skyldtes politiets forventede kontrol af passagererne. Derfor nøjedes hun med at henvise til, hvad kaptajnen sagde. Men hun kunne godt have ønsket lidt mere meddel-somhed fra politiets side.

Ikke anspændt atmosfære- Atmosfæren i toget var egentlig ikke anspændt. Selvom jeg talte både dansk, engelsk og tysk i højttaleren forstod flygtningene ikke, hvad jeg sagde. Men der var stille og roligt. Folk vidste også godt, hvad det hele hand-lede om. Så alle var rimelig afslappede og tog det stille og roligt, selvom de mistede deres videre rejseforbindel-ser. Jeg sagde, at det måtte vi se på, når vi kom videre. Jeg kunne ikke gøre noget lige nu.

Der var overhovedet ingen pro-blemer med manglende billetter. Alt var som det skulle være. Så ved jeg jo ikke med pas og øvrige papirer. Men alt, hvad der havde med billetter og pladsbilletter at gøre var helt i orden, fortæller Jane Christensen.

Efterfølgende har hun fået mange positive tilkendegivelser fra sin chef og blev takket for indsatsen.

- Det var fint, og jeg var da glad for at få et lille skulderklap, siger Jane Christensen.

Sproget er ikke længere det helt store problem.

Når han kommer til Padborg kommer også det danske

politi. De har tolke med, både til arabisk og til farsi, og de hjælper også gerne

togpersonalet.

Når toget kommer til Padborg kommer også det danske politi. De har tolke med, både til arabisk og til farsi, og de hjælper også gerne togpersonalet. (Foto: Jørn Bailum)

parter. Der har været nogle udfordrin-ger. Det lukker vi ikke øjnene for. Men jeg synes vi har løst udfordringerne godt, selvom der også har været nogle smuttere.

På depotet i Tinglev kender vi hinanden og hinandens stærke og svage sider og bakker også hinanden op, hvis der opstår problemer. Det er primært os, der kører derned. Og det skal vi også gøre alene af hensyn til vores tyskkundskaber og kendskabet til, hvad der foregår dernede. Det gør processen noget nemmere. Det har vi det rigtig godt med.

alle flygtningene løb ud af toget og valgte at gå på motorvejen. Så stod jeg tilbage med et tomt tog, som så blev frigivet af politiet. Vi var slet ikke forberedt på, at politiet gik ind og overtog sty-ringen. I den situation har vi ikke så meget at skulle have sagt. Jeg prøvede at finde frem til nogle transportløsninger for de øvrige passagerer. Det sagde politiet god


John Kildsgaard, Områdegruppe-formand TPO DSB

Det syn vi mødte i Flensborg, var på mange måder en barsk oplevelse og et uhyggeligt vidnesbyrd om mennesker i nød. Mennesker som søger et sted, hvor de kan få mulighed for at leve

sammen med venner og familie i en tryg og rolig hverdag.

Vi fik en helt anden og noget mere glædelig oplevelse ved at se det arbejde, som vores togførerkolleger, i samarbejde med både de tyske og danske myndighedspersoner, udførte.

Det var meget givende at se dét, der

først og fremmest blev gjort, for at de mange mennesker oplevede sikre og trygge rammer omkring sig. Dette på trods af, at der blev udført både pas- og billetkontrol og at politiet samtidig også sikrede, at alle formaliteter i for-hold til lovgivning m.m. var på plads.

Vi kan sagtens forestille os, at dette kunne opleves meget skræmmende og foruroligende for personer som har været på flugt et stykke tid og formentligt været længe undervejs.

Men alt skete denne dag i en stille og rolig atmosfære uden de store problemer. Vi blev dog fortalt, at

Flot håndtering af tog med masser af flygtningeHer holder toget i Flensborg. (Foto: Jørn Bailum)

Torsdag den 19. november besøgte en del af TPOs ledelse Tinglev depot, og vi var med en tur til Flensborg. Her fik vi et godt indblik i, hvad det også er for opgaver, som møder togpersonalet i dagligdagen.


dette ikke altid var tilfældet, og at man indimellem var nødt til at udvise autoritet og holde fast i de trufne beslutninger, som alle rejsende ikke altid var enige i.

Men også disse situationer er hidtil blevet løst ved godt samarbejde mel-lem togpersonalet og myndighederne på stedet.

Det togpersonale vi kørte med, kendte problemstillingerne rigtigt godt og var yderst velforberedte på, hvad der ville møde dem på turen.

På vej til Flensborg blev det blandt andet undersøgt, hvor mange, der

havde reserveret pladser i toget og på denne måde blev der sikret et overblik over, hvor mange man kunne have med i toget, når det knap en time senere skulle returnere mod København. Dette tal blev allerede ved ankomst til stationen overleveret til det tyske politi, som tog imod os.

Kommunikation var i det hele taget i centrum, når togpersonalet håndte-rede de forskellige situationer sam-men med bl.a. politiet. Det var her helt tydeligt, at det er en absolut fordel, at det personale, som kører disse ture, er i stand til at kommunikere tilstræk-keligt på tysk. Dette håndterede vores togpersonale, som var lokale folk fra Tinglev, meget flot.

De gav samstemmende udtryk for, at de var yderst glade for, at DSB havde besluttet at sikre ekstrabe-manding i disse tog. De fortalte, at

det kunne være en yderst utryg opgave, at være alene

i disse tog, hvilket desværre havde

været tilfældet for flere kolleger denne formiddag.

Togpersonalet udviste, via deres optræden, en ro og samtidigt den krævede autoritet til at ingen var i tvivl om, at de var til stede og klar til at hjælpe og agere i alle situationer.

Den positive vinkel, som vi ople-vede hos togpersonalet i forhold til at kunne løse opgaverne på en god måde, gjorde, at vi oplevede en ar-bejdsglæde, som vi tror, gør hverda-gen noget nemmere.

Da vores tog kørte fra Flensborg, var det især en glæde at se den ro og den atmosfære, der var ombord i to-get, selv om der var en del flygtninge med. Flygtninge, som hos de øvrige rejsende, måske kunne være kilde til uro, især ovenpå det seneste terroran-greb i Paris.

Som togpersonale kan vi godt være stolte af den forskel vi gør i dagligda-gen - det har de togpersonaler, som vi kørte med på denne tur, en rigtig god grund til at være.

Det var meget givende at se dét, der

først og fremmest blev gjort, for at de mange mennesker oplevede

sikre og trygge rammer omkring sig.


Tekst: Carsten Jokumsen

Dansk Jernbaneforbund har de senere år oplevet en sti-gende tendens til at staten som arbejdsgiver ikke længere følger sin egen målsætning om god offentlig ledelse. Bane-danmark er ingen undtagelse.

På det seneste er det blevet tydeligt, hvor underdrejet virksomheden i virkeligheden er (og måske har været længe?), da det blev kendt at ikke bare én men hel tre tople-dere forlader virksomheden. Det skal naturligvis føre en del uro med sig, men de primære problemer er ikke nye. De er opstået for længe siden.

Især er Banedanmark efter Dansk Jernbaneforbunds me-ning udfordret på en række konkrete områder. Det drejer sig især om kassetænkning og manglende konsekvensbe-

regninger af ’nye’ tiltag, manglende samarbejde internt i virksomheden, både mellem virksomhed og tillidsmands-systemet, men så sandelig også mellem de forskellige afdelinger – ikke mindst HR. Sidst men ikke mindst handler det om at Bandanmark som virksomheden ikke længere har en social profil, og det kommer direkte til udtryk i medar-bejdertilfredsheden.

Kassetænkning og manglende konsekvensbereg-ningerSnakken falder først på de mange beslutninger, der træffes uden tilsyneladende sammenhæng med den virkelighed, medarbejderne i produktion oplever. Bjarne Pedersen, områdegruppeformand for elektropersonalet er fortørnet over fremgangsmåden:

- Det største problem er at medarbejderne har mistet gni-

UDFORDRINGER i BanedanmarkEn kold januar dag, kort efter nytår havde forbundsformanden sat de to fællestillids - mænd for hhv. bane- og elektropersonalet i Banedanmark stævne til en snak om de udfordringer Banedanmark står overfor. Og der var nok at tale om.

Der var nok at tale om, da forbundsformand Henrik Horup (th) en kold januar dag mødtes med områdegruppeformændene i Banedanmark. Hhv Bjarne Pedersen, Elektropersonalet (tv) og Carl D. Petersen Banepersonalet (midt). (Foto: Carsten Jokumsen)


sten. Det har altid været sådan, at når man indgår aftaler, så skal det være en fordel for begge parter. De store problemer startede, da Banedanmark i 2011 opsagde 15 lokalaftaler vedr. vagt. Alt sammen uden at tænke på konsekvensen af opsigelserne.

- Den seneste aftale der er blevet opsagt er aftalen om møde/fratræde på arbejdsstedet. Den aftale sikrer, at de ansatte i produktion kan møde på arbejdsstedet til arbejds-dagens begyndelse, og dermed få en effektiv arbejdsdag. Med opsigelsen af den aftale, skal mér-rejsetiden ud til arbejdsstedet trækkes fra den samlede normale arbejdstid. Konsekvensen er blevet, at arbejdsdagen er blevet meget mindre effektiv. Det er ikke nogen fordel for hverken os el-ler Banedanmark.

- Vi har ansat en masse økonomer, der regner på de her ting, men en virksomhed som Banedanmark er nødt til at tænke som en håndværker ellers hænger det ikke sammen. De lokale vagtaftaler er gode eksempler på den mekanisme. Man opsagde aftalen, fordi man ikke ville betale de ansatte for at ligge derhjemme og sove, men de glemte konsekven-sen af at opsige aftalen. Det har bevirket at Banedanmark nu betaler fremmede håndværkere, for at få lavet et stykke arbejde, som virksomhedens egne medarbejdere tidligere lavede indenfor rammerne af de aftaler der forelå.

Kort sagt Banedanmark opsiger aftalerne med medarbej-derne uden at lave fyldestgørende konsekvensberegninger i forhold til alternative løsninger. Som en yderligere kon-sekvens af virksomhedens politik, er medarbejdere i stor stil begyndt at søge væk fra Produktion og over til private

entreprenører. Den tendens har forbundsformand Henrik Horup også bemærket. Han supplerer:

- Man ansætter næsten udelukkende teoretikere frem for praktikere i ledelsesfunktioner i virksomheden, og det skaber altså nogle uheldige sammenstød. Især fordi ingen ønsker at inddrage de medarbejdererfaringer der findes i virksomheden.

Ingen tillid til medarbejderneDen manglende tillid til at medarbejdernes erfaring kan komme virksomheden til slår Carl D. Petersen øjeblikkeligt ned på, han oplever dagligt, hvordan kollegerne føler, at firmaet har mindre tillid til dem:

- Det påvirker dem i dagligdagen. I gamle dage var et ord et ord, men sådan er det ikke længere. Det går dem på.

Bjarne Pedersen nikker samstemmende:- Tilliden er væk. Det føles som en stor belastning.Snakken går om bordet mellem forbundsformanden

og de to områdegruppeformænd. Det kommer frem, at medarbejderne i ramme alvor har en talemåde, der hedder: ”Der er ikke noget der hedder personalepolitik, det hedder jurapolitik”. Årsagen er, at hvert eneste lille forhold ender i den juridiske afdeling. De fleste medarbejdere er efter sigende enige om, at hvis der stilles spørgsmålstegn ved no-get, så får man jura, love og paragraffer hældt i hovedet. Det påvirker medarbejderne, for juristerne forholder sig ikke til de konkrete problemstillinger og eventuelle årsagssam-menhænge. Carl D Petersen fortæller:

- Tidligere havde vi et system, hvor tillid og aftaler var

Banedanmark er udfordret af manglende samarbejde internt

i virksomheden, både mellem virksomhed og tillidsmands

systemet, men så sandelig også mellem de forskellige afdelinger

– ikke mindst HR.

Man ansætter næsten udelukkende teoretikere frem for praktikere i ledelsesfunktioner i virksomheden. Ingen ønsker at inddrage de medarbejdererfaringer der findes.


afgørende. De lokale ledere kunne honorere på en anden måde end de kan i dag. De kan ikke længere belønne en ekstra indsats. De er pressede, men har kun begrænsede muligheder for at trække på medarbejdernes fleksibilitet.

Bjarne Pedersen supplerer:- Vi kan ikke lave lokalaftaler, som vi kunne før. Alt skal

ind over produktionsdirektørens bord og godkendes af HR. Det er virkelig en udfordring. Centraliseringen af beføjel-serne er et problem. Der har da på det seneste været en dialog lokalt om de udfordringer vi står overfor med at få vagtordningen til at hænge sammen, men der er ikke lavet underskrevne aftaler. Man har kigget på vagtpla-nerne lokalt. Det er lavet mellem de lokale teamledere og tillidsmændene, og det er derfor vi har peget på at det er nødvendigt med en tillidsmand pr. team for at få det til at hænge sammen.

- Der er det at Banedanmark skyder sig selv i foden. Virksomheden tænker på økonomien, men hvis man tænker på økonomien, så hjælper det ikke noget, at man bare opsiger aftalerne overfor de ansatte, uden at tænke over konsekvenserne. Det kan godt ske, de sparer 5 kroner med højre hånd, men de må bruge 10 med venstre.

Manglende in-ternt samarbejdeAt de praktiske udfordringer i dagligdagen stikker dybere end blot sam-arbejde mellem den enkelte medarbejder og dennes leder er tydeligt for enhver. Faktisk gør de daglige ledere en stor indsats for at få tingene til at fungere. De er blot låst af beslutninger højere oppe i HR.

Carl D. Pedersen, områdegruppeformand for baneperso-nalet formulerer det således:

- Vores planlægning og vore arbejdstid hænger ikke sam-men. Man kan ikke på forhånd sige, hvordan ugen vil blive, for Banedanmarks planlægning ændres flere gange om måneden. Det er det jeg hører gang på gang fra kollegerne. De sendes hjem på afspadsering eller kaldes på arbejde med meget kort varsel. Det betyder, at de ikke kan lave aftaler med familie og venner, for de ved aldrig, hvornår de er på arbejde.

- De udfordringer skyldes ikke opsigelser af aftaler. De bunder i manglende samarbejde mellem Teknisk Drift og Produktion. De to afdelinger kan ikke tale ordentligt sam-men og medarbejderne bøder for det.

Her skal det understreges, at medarbejderne tidligere har opfordret direktørerne for de to områder til at prioritere samarbejdet, men det har der ikke været lydhørhed overfor. Teknisk Drift er i princippet kunden, og Produktion er leve-randøren. Det er heri gnidningerne opstår.

Uheldigvis er det ikke kun samarbejdet mellem interne afdelinger, der er udfordret. Havde det bare været det, kunne man have taget drøftelsen på et møde i Hovedsam-arbejdsudvalget (HSU). Desværre er vi fremme ved kernen i den samarbejdsudfordring Banedanmark står med. Efter Dansk Jernbaneforbunds mening anerkender Banedanmark ikke SU systemet som et debat- og samarbejdsforum. Hvis virksomheden selv mener, at det skulle være tilfældet, så viser Banedanmarks handlinger og anvendelse af HSU møderne noget andet.

Carl D. Petersen er meget direkte i sin kritik:- Det virker mest af alt som om Banedanmark alene afhol-

der HSU møderne, fordi de af lovgivningen er pålagt, at de skal afholdes. Mere værdi er der ikke i dem.

- SU systemet er til for at drøft personalepolitikker og problemstillinger mellem to parter, men SU systemet er ikke et aftaleforum, dertil har man tillidsrepræsentantor-ganisationen. Hele politikspørgsmålet og virksomhedens politikområder, det ligger i SU systemet, men det anerken-der Banedanmark ikke. Vi bliver bare orienteret. Og når le-

delsen har orienteret HSU, så betragter de det som afsluttet. Vi bliver ikke inddraget, HSU møderne bruges ikke til drøftelser.

Henrik Horup tilføjer:

- Hvis man ser på historikken i fx sagen om opsigelse af fribe-fordringen, og man sammenholder det

med de indberetninger, der er kommet fra medarbejderne i virksomheden, så kan vi konstatere, at Banedanmark har brugt HSU alene som et orienteringsforum – ikke til drøf-telse, herunder fornuft og konsekvenser. På den bagrund må man nødvendigvis spørge, hvilket samarbejdssystem det egentlig er virksomheden har?

- Hvis virksomheden benytter SU systemet som rent orienteringsorgan, så kan de undskylde enhver beslutning med, at det har været præsenteret i samarbejdsudvalget, men hvis ikke tingene er blevet drøftet, så har der stadig ikke været et samarbejde omkring beslutningerne. Vi sav-ner simpelthen et bedre samarbejde på medarbejderniveau.

Et af de konkrete eksempler, som Henrik Horup nævner i forhold til manglende respekt for samarbejde handler om uddannelse. Nærmere bestemt uddannelse af Dansk

Udfordringerne skyldes ikke opsigelser af aftaler. De bunder i manglende samarbejde mellem Teknisk Drift

og Produktion. De to afdelinger kan ikke tale ordentligt sammen og med

arbejderne bøder for det.

Hvis virksomheden benytter SU systemet som rent orienteringsorgan, så kan de

undskylde enhver beslutning med, at det har været præsenteret i samarbejds

udvalget, men hvis ikke tingene er blevet drøftet, så har der stadig ikke været et samarbejde omkring beslutningerne.


Jernbaneforbunds medlemmer. Banedanmarks medarbej-dere i produktion. Med nyt signalsystem og andre store forandringer i horisonten, er uddannelse noget Dansk Jernbaneforbund mener at virksomheden bør tag alvorligt. Derfor har forbundet sendt en opfordring til Banedanmark om at indkalde til et møde, hvor fremadrettet håndtering af uddannelse kunne drøftes.

Den umiddelbare reaktion fra Banedanmark på henven-delse var et stort spørgsmålstegn. De kunne simpelthen ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt. Dansk Jern-baneforbund har dog valgt fortsat at insistere på, nødven-digheden af at drøfte uddannelse, og derfor fastholdes mødeanmodningen. Henrik Horup konkluderer:

- Der er noget galt med samarbejdet, når virksomheden kan melde sådan ud. Så er det fordi de ikke ser tillidsrepræ-sentanterne og de faglige organisationer som samarbejds-partnere, men alene som et værktøj eller sågar nogle gange som et problem.

Virksomhed uden lydhørhedHvis man ser på medarbejdertilfredsheden, er det tydeligt at høre på de beretninger Dank Jernbaneforbund får ind, at medarbejdertilfredsheden er lav. Hvordan det reelle billede ser ud, vil vise sig når den trivselsundersøgelse, der netop er igangsat i virksomheden er afsluttet.

Dansk Jernbaneforbund kan konstatere, at Banedanmark har udviklet sig til en virksomhed uden social profil. Bane-danmark har udviklet sig til en virksomhed som ikke ønsker at samarbejde med de faglige organisationer. Banedanmark lover forbedringer, men leverer ikke.

Helt konkret er Dansk Jernbaneforbund tidligere blevet lovet, at planlægningen ville blive forbedret, og at vagtafta-len ville blive evalueret med henblik på tilretning. Ingen af disse løfter er endnu blevet efterlevet.

Vigtigst af alt har Banedanmark lovet at tage en overord-net drøftelse mellem tillidsrepræsentanter, forbund og le-delse om sikkerhedskulturen og sikkerhedsorganisationen i virksomheden. En sådan drøftelse skal handle om, hvordan vi får sikkerhedskulturen bragt op på et højt niveau i Bane-danmark. Henrik Horup uddyber:

- Vi har været ude og indrømme, at vores medlemmer godt kan komme til at overtræde sikkerhedsreglerne. Vi påtager os vores del af ansvaret, men vi har også påpeget, at vi mener at ledelsen har problemer. Da ledelsen blev nævnt ønskede Banedamark ikke længere at deltage. Virksomhe-den har fralagt sig ethvert ansvar. Jeg vil påstå, at de stadig har en problematisk sikkerhedskultur – alene fordi virk-somheden ikke ønsker at drøfte problemstillingerne.

- Udfordringen for os er jo, at det i sidste ende bliver de menige medarbejdere, der kommer til at bære det fulde ansvar for de sikkerhedsmæssige mangler i Banedanmark. Det er simpelthen ikke rimeligt.

- Jeg savner et reelt ønske fra virksomheden om et sam-arbejde. Det virker mest af alt som et skalkeskjul at holde kvartalsmøder. Så kan de sige, at de jo har drøftet tingene med forbundet. Problemet er, at uanset hvad vi drøfter på de møder, så sker der ikke noget efterfølgende. Uanset

hvilke drøftelser vi har på de møder, så skal vi efterfølgende side og mundhugges med den juridiske afdeling. Der mang-ler i den grad samarbejdsvilje.

- Og så savner vi lydhørhed i forhold til praktikken. Man beslutter noget inden det er vendt med folkene i marken uden hensyntagen til praktisk omstændigheder. Banedan-mark har fravalgt Dansk Jernbaneforbund som samar-bejdspartner de har valgt helt bevidst ikke at inddrag den ekspertise der ligger hos forbundet og forbundets medlem-mer. Den nye direktør må trække i arbejdstøjet, og kæmpe for at samle virksomheden igen.

Banedanmarks HR direktør Charlotte Smidt er blevet foreholdt nogle af de kritikpunkter, som er fremkommet i artiklen på de foregående sider. Dette er hendes kommentarer:

Om sygefravær og social profil- Vi behandler aldrig sygesager uden at vi involverer den lokale ledelse. Det er ikke HR, der på den måde fører sagen. Vi har to slag sygefravær. Vi har medarbejdere, der er kritisk syge af den ene eller den anden årsag. Vi tager os godt af dem, og vi stiller alt til rådighed for at hjælp dem og deres familier. De folk der, selv om de er ansat som døgnarbejdere, melder sig syge, fordi de nægter at arbejde om natten behandler vi anderledes. Vi opsiger ikke nogen, der har det svært. Men vi vil ikke acceptere, at folk melder sig syge, fordi de ikke vil arbejde på den måde, de faktisk er ansat til.

Om planlægning og internt samarbejde- Vi medgiver, at det er ønskværdigt - både for os som virksomhed og for den enkelte medarbejder, at vi bliver bedre til at planlægge længere frem i tiden. Det vil være at foretrække, at man med en meget længere horisont vidste præcist, hvornår man skal arbejde, og hvornår man ikke skal arbejde.

Om fremtidenHvad skal der til nu, for at rette op på situationen?

- Jeg ser meget gerne at Henrik Horup og jeg får nogle faste møder i kalenderen, hvor vi kan snakke om de her udfordringer, frem for som her at gøre det via fagbladet. Jeg stiller gerne op til fx månedlige møder, hvor vi får drøftet situationen, så vi kan finde nogle holdbare løsninger. Og jeg havde også rigtig gerne deltaget i et møde, hvor vi havde haft mulighed for at tale om den kritik, I rejser her i bladet.

Noget af kritikken går på, at der ikke handles på de ting, der er aftalt på møder i Banedanmark. Hvis en løsning indeholder flere møder, hvordan sikres det, at der handles på de ting der er aftalt?- Jeg tror bestemt, at en løbende dialog mellem Henrik Horup og jeg vil være positiv også i forhold til at finde løsninger i det daglige samarbejde.


Af Gunnar LomborgFoto: Carsten Jokumsen

Det multinationale rengøringsfirma ISS har overtaget en del af stations-betjentenes opgaver – primært i København men også andre steder i landet. Det drejer sig om opgaver som rengøring i tog, servicering af billetautomater, ejendomsforvaltning

og dele af intern service (receptions-service). Samtidig med overtagelsen af opgaverne skal ISS overtage en række medarbejdere, både udlånte tjeneste-mænd og virksomhedsoverdragede overenskomstansatte. Hele øvelsen, mener DSB, kan give en besparelse på 250 mio. kr. over fem år.

Men forløbet har langt fra været kønt. ISS havde af DSB fået oplyst, at

alle funktionstillæg og andre vilkår, som DSBs ansatte tidligere havde haft, kunne opsiges med kort varsel straks ved overtagelsen. Hvilket betød, at de der kom over i ISS, ville få en bety-deligt lavere løn. Og da en del af de berørte er medlemmer af Dansk Jern-baneforbund, har forbundet kæmpet for at sikre dem de bedste vilkår. I alt blandt HK, FO og Dansk Jernbanefor-

Spareøvelse i DSB rammer de ansatteOverdragelsen af stationsbetjent-opgaver til ISS har været et uskønt forløb. Hverken ISS eller DSB har villet forhandle seriøst med Dansk Jernbaneforbund.


bund drejer det sig om ca. 170 stil-linger, hvoraf 45 overenskomstansatte og 37 tjenestemænd er medlemmer af Dansk Jernbaneforbund.

Forbundshuset mener DSB udviser manglende respekt for de overens-komster og lønaftaler, de selv har indgået med Dansk Jernbaneforbund – og også overfor Dansk Jernbanefor-bund som part i aftalerne, idet DSB har fortolket aftalerne uden involve-ring af Dansk Jernbaneforbund. Dansk Jernbaneforbund har bedt om møder med DSB, men det har været yderst vanskeligt at få DSB i tale.

- Vi føler det hele er aftalt på forhånd, og at der ikke er noget at forhandle om. Men det skal siges, at i de forhandlinger, det er lykkedes os at få, har vi opnået at få flyttet enkelte urimeligheder til vores medlemmers fordel, siger Preben Steenholdt Peder-sen, forbundsnæstformand.

Ikke samme valgfrihedMens de tjenestemandsansatte sta-tionsbetjente kan vælge ikke at lade sig overflytte til ISS, har de overens-komstansatte ikke samme valgfrihed.

De bliver virksomhedsoverdraget, men får de individuelle vilkår med, som deres overenskomst indeholder. Dog kun til overenskomstens udløb, hvorefter deres vilkår bliver ændret radikalt.

Dansk Jernbane-forbund har lige fra projektets start forsøgt at komme med til forhand-lingsbordet, så udlåns- og overdragel-sesvilkår kun-ne drøftes med såvel DSB som ISS inden overdragelsen. Men forhandlingsviljen hos de to selskaber har været til at overse, påpeger, Preben Steenholdt Pedersen.

- ISS ville ikke tale med os om de overenskomstansatte, før udlånsvil-kårene omkring tjenestemænd var på plads, og i det hele taget ville de have, at alt først var afklaret med DSB. Men DSB har trukket det i langdrag. Det

har betydet, at vores tjenestemands-ansatte kolleger skulle tage beslutning om overflytning inden der var et fuldt oplyst grundlag at tage stilling til, og det ville de selvfølgelig helst ikke.

Hverken DSB eller ISS har kunnet belyse, præcist

hvilke opgaver med-arbejderne skulle

påtage sig, hvilke tillæg de ville få osv. Det er meget utilfreds-stillende, siger

Preben Steen-holdt Pedersen.

Ikke tillæg for kompetencer

ISS har været interesseret i at overtage medarbejdere, som havde bestemte kompetencer. Men ISS’ ge-nerelle holdning har været, at ISS ikke vil fastholde de tillæg for de særlige kvalifikationer, som den enkelte ellers fik hos DSB, heller ikke til overens-komstens udløb.

- Samtidig har vi ikke kunnet få besked om, hvad de ville bruge den

DSB udviser manglende respekt

for de overenskomster og lønaftaler, de selv har

indgået med Dansk Jernbaneforbund, idet DSB

har fortolket aftalerne uden involvering af Dansk Jernbaneforbund.


enkelte til. ISS oplyste i starten, at de ikke brugte underleverandører på opgaverne, men har stillet med en lang række af underleverandører, som de samarbejder med om opgaverne, og som vores medlemmer kan risikere at skulle arbejde for. Det vil sige, at ek-sempelvis vores overenskomstansatte medlemmer kan opleve at blive sat til opgaver helt udenfor DSBs område, og her mener vi, DSB som køber af ydelsen har et stort kædeansvar for, hvordan disse underleverandører behandler de ansatte – såvel tjene-stemænd som overenskomstansatte. Det er her vigtigt at påpege, at det kun er de udbudte opgaver, som tjene-stemænd kan arbejde med, så det vil vi følge tæt siger Kirsten Andersen, forbundshovedkasserer.

Tjenestemænd kan takke nejDansk Jernbaneforbunds jurist Else Mathisen og faglig sekretær Jan R. Christensen har begge arbejdet for at sikre de medlemmer af Dansk Jernba-neforbund, som oplever at deres job bliver overflyttet til ISS.

- En del af de tjenestemænd, hvis jobs er berørt, har valgt at takke nej. Så her skal DSB finde andet arbejde til dem. Men problemet er, at deres

oprindelige arbejde jo overgår til ISS, hvorfor de risikerer at blive sat til et helt andet arbejde – et andet passende arbejde, som tjenestemandsloven udtrykker. Kan DSB ikke finde andet passende arbejde kan det få den be-tydning, at DSB må sige tjenesteman-den op med rådighedsløn, siger Else Mathisen.

Der er fundet nyt job til de fleste af de tjenestemænd, der har valgt at blive i DSB. Forbundet er med i denne proces, som fortsætter i det nye år.

Mange dagligdags problemerSåvel Jan R. Christensen som Else Mathisen får dagligt henvendelser

fra især de overenskomstansatte medlemmer, der er kommet over til ISS. Det drejer sig både om dagligdags problemer som manglende unifor-mer, PC’er og mobiltelefoner, men også større problemstillinger som en hårdere omgangstone, benhård ledel-sesstil og tvivl om, hvordan de står overenskomst- og lønmæssigt, når de nuværende vilkår udløber.

- Der er allerede en enkelt der har sagt op, og vi ved at enkelte tjeneste-mænd ønsker at komme tilbage til DSB, fordi de ikke ønsker at arbejde under de vilkår. De oplever, at de slet ikke kan nå at levere den samme kvalitet i arbejdet, som de er vant til for DSB – tidspresset er simpelthen for hårdt, og bemandingen er skåret ind til benet. Men det er jo klart, at når DSB udliciterer opgaverne, så skal det jo være billigere end de selv kunne gøre det. De forventer at spare 50 mio. kr. pr år i de fem år, kontrak-ten løber, men de kan ikke få samme kvalitet for færre penge, og jeg er sikker på, at også passagererne vil opleve en forringet service, siger Jan R. Christensen, som også er overbevist om, at besparelsen vil blive mindre end ventet i takt med, at der kommer ”tilkøbsydelser” til fra ISS.

ISS har været interesseret i at

overtage medarbejdere, som havde bestemte

kompetencer. Men ISS’ generelle holdning har været,

at ISS ikke vil fastholde de tillæg for de særlige

kvalifikationer, som den enkelte ellers fik hos

DSB.


SELV OM VI ER SMÅ, KAN VI SAGTENS LEGE

MED DE STORESiden 1936 har vi arbejdet på at være det bedste

forsikringsselskab for vores kunder. Et lille selskab med gode forsikringer til gode priser og god service. Derfor er vi også

glade for, at vi år efter år har Danmarks mest tilfredse kunder.

Vi glæder os til de næste 80 år sammen med jer – Sammenhold betaler sig!

BonusFra 2016 får

alle vores kunder

mulighed for

medlemsbonus


Af Gunnar LomborgFoto: Claus Fisker

LO har fået ny formand. 55-årige Lizette Risgaard blev ved LOs kongres i oktober 2015 valgt med stort flertal af stem-merne over modkandidaten, Flemming Vinther fra Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Lizette Risgaard har været næstformand i LO siden 2007, og har helt siden sin ungdom arbejdet i fagbevægelsen –

først som kontorfunktionær i det daværende Husligt Arbej-der Forbund. Hun har foruden sin kontoruddannelse taget en stribe uddannelser, blandt andet lederuddannelser.

Som en af sine første handlinger fyrede formanden hele topledelsen i LO og satte sit eget hold. Nu ser hun fremad, og Jernbane Tidende har bedt den nye formand om at sætte ord på sine ambitioner for LOs fremtid og blandt andet spurgt hende om de små LO-forbunds fremtid og beret-tigelse.

Hvordan ser du på LOs fremtid? - Jeg ser optimistisk omkring LOs fremtid. Ellers sad jeg ikke, hvor jeg sidder i dag. Vi ved at 8 ud af 10 lønmodta-gere (78 pct., APL-undersøgelse fra Carma, red) mener, at fagforeningerne er nødvendige for at sikre lønmodtagernes

Store udfordringer for ny LO-formandLO’s nye formand Lizette Risgaard har allerede markeret sig stærkt. Nu gælder det blandt andet kampen mod social dumping og kampen for at styrke fag bevægelsen især blandt de unge.

Jeg har et stærkt ønske om, at fag bevægelsen også i fremtiden vil være

dét fællesskab, lønmodtagerne vælger.


dagsorden. De véd godt, at det er overordentlig svært som ene mand/kvinde, at sikre sig ordentlige vilkår på et globa-liseret arbejdsmarked, hvor mange bliver presset af social dumping. Fællesskabet er altså vigtigt for langt de fleste lønmodtagere, understreger Lizette Risgaard.

Hvad er LOs rolle fremover? - Jeg har et stærkt ønske om, at fagbevægelsen også i frem-tiden vil være dét fællesskab, lønmodtagerne vælger, fra de som helt unge starter på deres uddannelse, når de får deres første job og helt til de går på pension. Det er dét fælles-skab, der via overenskomsterne skal sikre dem ordentlig løn, ferie, efteruddannelse, barsel og i sidste ende en god og tryg tilværelse som pensionist, siger hun.

Hvordan kan man styrke LO i en tid, hvor en del vælger fagforeninger fra eller vælger ”de gule”?- En del vælger desværre de gule forretninger, fordi de tror, at de er fagforeninger – bare til en lavere pris. Men det er ”falsk varebetegnelse”. De gule er ikke fagforeninger. De har stort set ingen overenskomster, men lukrerer på de goder medlemmerne af den rigtige fagbevægelse i solidaritet har knoklet for.

- Her har vi et kæmpe oplysningsarbejde foran os, alle sammen, du og jeg. Vi gør det bl.a. via vores store OK-ind-sats overfor især de 20-40-årige. I den gruppe er der ofte en manglende viden om fagbevægelsen og den danske model. OK-indsatsen oplyser om værdien af de faglige fællesskaber og overenskomster, siger Lizette Risgaard, som mener at skolen kan gøre mere for at bevidstgøre de unge:

- Vi kan ikke løfte opgaven alene. Fx skal lærerne i folke-skolen bidrage mere end i dag. Når unge forlader folkesko-len, skal de have tjek på, hvordan det danske arbejdsmarked i store træk fungerer. Derfor bør ’Den Danske Model’ være fast pensum for alle folkeskoleelever. Det er jo helt grotesk, at unge forlader skolen uden at vide, hvordan det arbejds-marked, de skal ud på, fungerer. De skal vide, at overens-komster sikrer dem ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det kan de gule, billige forretninger ikke levere. De skal vide, at det er fagforeningen og arbejdsgiveren, der aftaler løn- og arbejdsforhold, ikke Folketinget, fremhæver formanden.

Hvordan vil de små LO forbunds forhold blive håndteret? - LO er et fællesskab af forbund, store som små. Husk; de store har også været små engang. Vi skal være der for alle forbund, og det er også værd at huske, at vi altså er en demokratisk forening, med et kontingent som er ens for alle, store som små forbund. Og forskelligheden skaber ofte

en rigtig god dynamik i samarbejdet. Igennem mange år har vi oplevet, at mindre forbund er blevet en del af fx 3F, Metal eller HK. Forinden er ofte gået en lang proces, hvor man har sat fordele/ulemper op, og nogle gange bliver man enige om at fusionere. Andre gange udvikler samarbejdet sig uden en egentlig fusion, hvor man beholder sin selvstændighed, men udvikler samarbejdet og høster stordriftsfordele, så det er der nok ikke noget endeligt svar på. Det er jo medlemmerne og de valgte ledelser, i forbundet og fagforeningen, som skal beslutte det, siger Lizette Risgaard.

Hvilken rolle kan de små forbund spille – eller er deres tid ved at løbe ud?- Jeg mener ikke, at tiden er ved at løbe ud for de små forbund. De er også vigtige for LO, og jeg vil sikre, at alle stemmer bliver hørt, understreger hun.

- Derudover ser vi også en anden udvikling; små grup-per af lønmodtagere, som i de senere år har meldt sig ind i LO-familien. Fodboldspillerne har meldt Spillerforeningen ind i LO, håndboldspillerne er kommet til og nu senest elitesportsudøverne i DEF-Sport. Det glæder mig virkelig, at også de professionelle sportsfolk ser en fordel i at være medlem i hovedorganisationen LO. De er jo lønmodtagere med behov for ordentlige forhold som alle andre.

Det er jo helt grotesk, at unge forlader skolen uden at vide, hvordan det

arbejdsmarked, de skal ud på, fungerer. De skal vide, at overenskomster sikrer

dem ordentlige løn og arbejdsvilkår.

LOs allervigtigste opgave er at sørge for, at vores medlemmer er i job. En af forudsætningerne for at få et job, er, at du har de rette kvalifikationer. Derfor er muligheder for uddannelse til alle helt afgørende.


Hvilke mærkesager vil LO satse på fremover? - Jeg vil fremhæve tre ting, som altid ligger helt fremme i vores prioriteringer. LOs allervigtigste opgave er at sørge for, at vores medlemmer er i job. En af forudsætningerne for at få et job, er, at du har de rette kvalifikationer. Derfor er muligheder for uddannelse til alle helt afgørende. Vi ved, at der bliver stor mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden, så det kan kun gå for langsomt med at få uddannet flere fag-lærte. Samtidig skal faglærte have mulighed for at komme videre ved at efteruddanne sig.

- Derudover har vi - som alle véd - en kæmpe udfordring i at bekæmpe social dumping, hvor virksomheder hyrer udlændinge til en lav løn og hermed underbyder de danske overenskomster. Vi vil ikke finde os i det. Vores medlem-mer, der knokler hver dag, skal ikke se på, at der hyres lavtlønnede udlændinge ind, og at de selv bliver fyret. Det er samfundsmæssigt og samfundsøkonomisk hul i hovedet og vi vil bekæmpe den slags snyltervirksomheder, indtil den

sidste er gået konkurs. De hører ikke hjemme på det danske arbejdsmarked.

- Som et tredje fokuspunkt vil jeg nævne arbejdsmiljøet. Skrappe reformer betyder, at vi skal arbejde meget længere end førhen. Men det kan vi kun, hvis arbejdsmiljøet bliver bedre. Sosu-assistenter, murere og for den sags skyld togfø-rere kan som hovedregel ikke fortsætte til de er 70 år i det tempo og med de belastninger, de oplever i dag. Så her skal regeringen og arbejdsmarkedets parter sætte sig sammen og lave nogle holdbare aftaler, der sikrer lønmodtagerne et bedre arbejdsmiljø.

- Derudover står vi som bekendt overfor nogle vigtige trepartsforhandlinger, vi har et dagpengesystem, der skal på skinner og vi skal diskutere tættere samarbejde med FTF - så LO har rigtig mange bolde i lufte. Sådan skal det være. Lønmodtagerne skal være med dér, hvor vi kan øve indfly-delse og hvor beslutningerne træffes, slutter LO-formand Lizette Risgaard.

Skrappe reformer betyder, at vi skal arbejde meget længere end førhen. Men det kan vi kun, hvis arbejdsmiljøet bliver bedre.


Af Carsten JokumsenFoto: Dansk Jernbaneforbunds arkiv

En række hjemmesider med fokus på audio visuelt historisk materiale duk-ker op i disse år. Har man interesse i jernbanens historie er der mange interessante ting imellem, og siderne er derfor et besøg værd.

Danmark på filmEt nyt initiativ er ’Filmcentralen’. Filmcentralen er Det Danske Filmin-stituts streamingtjeneste med kort- og dokumentarfilm. Men under samme hat finder man projektet ’Danmark på film’. En samling, der består af en stor mængde film, som man ikke ved ret meget om.

Der er tale om historiske doku-

Jernbanehistorien

visualiseres på internettet

mentarfilm fra perioden 1905-1965. Filmene er digitaliseret fra de bedst mulige originalmaterialer i Filmar-kivet. En del af filmene er ufærdige, dvs. de mangler mellemtekster eller lyd. Nogle af filmene er uredigerede råoptagelser og har ikke titelskilt og sluttekster. Der kan være tale om fragmenter fra en større helhed. Altså en broget samling.

Men for den jernbaneinteresserede, er der mange gyldne klip at finde. Søg fx på ’tog’ og se hvad der kom-mer frem. Find ’Danmark på film’ her: http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film

Samlet indgang til 500 arkiverI Arkiv.dk har man mulighed for at søge i mere end 500 danske arkiver. En del materiale er digitaliseret, så

man umiddelbart kan se det på hjem-mesiden arkiv.dk. Men der er meget materiale, der endnu ikke er digitali-seret – kun katalogiseret. Det betyder, at man i de tilfælde skal henvende dig direkte til det pågældende arkiv, for at se materialet.

Oplysninger på Arkiv.dk er leveret af de deltagende arkiver. Det betyder, at spørgsmål eller yderligere oplys-ninger til materialet ikke kan gives at selve hjemmesiden. Der må man igen henvende sig til det konkrete arkiv, som opbevarer det.

Der findes både billedmateriale og artikler samt arkivalier. Også her ligger der mange guldkorn fra jernbanens fortid – noget skal man lede længere efter end andet. Gå på opdagelse i mere end 500 arkiver her: http://arkiv.dk


Det var dengangTekst og fotos: Viggo Lovdal

Nyborgs tid som en af landets største jernbanestationer hører fortiden til.

Det store rangerareal er for længst ændret, der er ikke flere færger, der ”er i havn om få minutter”.

For en nyansat virkede det store sporareal uoverskueligt, men der var system i tingene. Sporene, der førte til fx 4. færgeleje, havde numre i 40-eme. Spor med 30-numre førte til 3. færgeleje osv.

Begge billeder er taget i 1997

Tekst og fotos: Viggo Lovdal

Papirfabrikken i Silkeborg var for år tilbage en af de store virksomheder, som DSB betjente. Der gik jernbanespor direkte til den nu nedlagte fabrik fra Silkeborg station. Rangermester og rangerpersonale ”besøgte” papirfabrik-ken hver dag. Vogne med råmateriale til forarbejdning blev køn ned til fabrikken. På tilbagevejen var der ofte vogne på krogen læsset med papir til viderebefordring.

For 15 år siden blev jernbanesporene fjernet. En ny bydel er nu skudt op her, bl.a. med et flot hotel ligesom Midtjyl-lands Avis har redaktion her.

Billederne er fra banestrækningens endeligt, taget i maj 2001.

Et veteranbanelokomotiv trak de sidste læs på sporet.

Sporene fjernes.

En epoke er slut

Den store kommandopost, opført sidst i 1950-eme, fik ikke nogen lang funktionsperiode i Nyborg.

Til højre på billedet ses rangerpersonalets opholdsrum, i daglig tale benævnt portørstuen.

Billigt billån- specielt til dig

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU

Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/djf

BILLIGT BILLÅN – RING NU

Ring: Ring 3378 1960 hvis du vil tale

billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/djf og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Er du medlem af Dansk Jernbaneforbund, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitor rente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Lån

& S

par Ban

k A/S

, Hø

jbro P

lads 9-11, 120

0 K

øben

havn

K, C

vr.nr. 13 5

3 85

30. Fo

rbeho

ld for trykfejl.

Kun 2,95% p.a.*

DJF_160104_Bil_210x297.indd 1 04/01/2016 14.48

w

§24 • JERNBANE TIDENDE • JANUAR 2016

Spørg socialrådgiveren

Fra og med 1. september vil det igen være muligt at kon-

takte forbundets socialrådgiver. Se nye kontaktoplysninger

på hjemmesiden eller i næste nummer af Jernbane Tidende.

eller arbejdsskadesagsbehandleren

Har du været ud sat for en arbejdeskade, så ring til dansk

Jernbaneforbunds arbejdsskadesagsbehandler Mikael

Kristensen – hverdage kl 9-16 på tlf.: 3613 2514. Husk at

orientere din sikkerhedsrepræsentant

Socialrådgiveren

Lone Kaczmarek

Tlf.: 3613 2513

E-mail: [email protected]

Arbejdsskadesagsbehandler

Mikael Kristensen

Tlf.: 3613 2514

E-mail: [email protected]

@

Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek

En vintermørk dag bliver straks lidt hyggeligere, når jeg får tændt stea-rinlysene i mit vindue og med kaffen i koppen er jeg parat til de små og store spørgsmål, som der i løbet af dagen dumper ned i min mailboks eller som I ringer om - og ønsker hjælp til.

På mit bord ligger også et par opga-ver fra dagen før – og en af dem hand-ler om manglende dagpenge refusion til arbejdsgiveren under sygdom. Jeg har faktisk haft flere af den slags sa-ger, hvor et sygemeldt medlem af den ene eller anden årsag ikke får svaret på det skema, som kommunen sender, eller får svaret for sent – eller at kom-munen ikke godkender de svar, som er skrevet. Nogen gang lykkedes det at få kommunen til at revurdere afslaget på sygedagpenge til arbejdsgiveren, andre gange accepterer arbejdsgive-ren, at der er sket en fejl og endelig er der situationer, hvor det ikke er muligt at ændre på afgørelsen - og medlem-met efterfølgende skal betale sin løn under sygdom tilbage. For nogen kan det være rigtig mange penge.

Derfor: Husk at tjekke posten i jeres E-Boks eller, hvis I er fritaget for digital post, i jeres almindelige postkasse. Husk at reagere inden for svarfristens udløb, og gem en kopi af

jeres svar, således at I kan dokumen-terer, at I har reageret, hvis der senere skulle opstå problemer.

Tror de ikke på, at jeg er syg?”Tror de ikke på, at jeg er syg?” – er et spørgsmål jeg ofte hører fra frustre-rede og bekymrede medlemmer, som føler at deres sygdom og gener ikke bliver taget alvorligt. Og jeg kan godt forstå, at det er svært at finde rundt i den offentlige jungle, med de mange regler, skemaer, møder, planer og sam-taler med skiftende sagsbehandlere, jobkonsulenter og behandlere.

Jeg møder voksne mennesker, der har været på arbejdsmarkedet hele deres liv, betalt deres skat og været dedikeret til at udføre deres arbejde bedst muligt, som bliver så stressede og triste, fordi det nærmest er umuligt at gennemskue og overskue det for-

løb, de skal igennem og deres kontakt til Jobcenteret.

Ring eller skriv til mig. Så kan vi sammen gennemgå, hvad der skal ske på mødet. I nogle situationer vil jeg gerne deltage sammen med jer i mødet eller til samtalen. Jeg har også mulighed for, sammen med dig, at gen-nemgå og udfylde nogle af de mange skemaer og pairer der findes. Sammen kan vi gennemgå, hvad der skal ske, og hvilke forventninger kommunen har til dig.

Og hvilke forventninger du kan have til kommunen.

Jeg kan ikke ændre reglerne, men jeg kan være med til at skabe et overblik, og vi kan sammen stille spørgsmål til jeres sagsbehandler og følge op på din sag. I sidste ende kan vi også klage over en afgørelse, hvis den ikke giver mening eller ikke er lovmedholdelig.

Når du bliver syg

DagpengeforligetJeg skrev i sidste nummer af Jernbane Tidende, at jeg ville skrive mere om det nye Dagpengeforlig. Jeg har talt med en kollega i Min A-Kasse, som er dem der skal administrere de nye regler, men de har endnu ikke fået nogen vejledning om, hvordan loven skal administreres og ved derfor ikke, hvordan ændringerne kom-mer til at se ud i praksis. Dagpengeforliget skal træde i kraft pr. 1. januar 2017, og jeg følge op, når der er noget nyt på området.

w

§§JANUAR 2016 • JERNBANE TIDENDE • 25

ARBEJDSSKADEBAROMETER

Dansk Jernbaneforbund hjalp i 2014 medlemmer til arbejdsskadeer

statninger for et samlet beløb på 4.634.386, Desuden blev der opnået

løbende ydelser for 40.586, pr. måned.

I 2015 er der totalt set opnået arbejdsskadeerstatninger for et samlet

beløb på 10.014.852, Desuden er der opnået løbende ydelser for

64.203, pr. måned:

Medlemmer Erstatningstype Kapitalerstatning Løbende erstatning

2 Tilkendt tilskadekomst-pension

0,00

10 Erhvervsevnetab (kapital)

2.532.794,00

7 Erhvervsevnetab (løbende)

64.203,00

0 Behandlinger 0,00

22 Varigt mén 2.062.676,98

0 Privat forsikring 0,00

10 Via advokat 3.247.789,90

4 Svie smerte - tabt arbejdsfortjeneste

68.190,00

3 Anden erstatning/godtgørelse

491.921,00

3 Asbest aftale 1,611.480,00

61 10.014.851,88 64.203,00

Da arbejdsskadeerstatninger afgøres på baggrund af meget forskellige sagsbehandlingstider, siger beløbets størrelse i sig selv intet om, hvorvidt selve antallet af arbejdsskader er faldet eller ej.

10.014.852,00 kr.

2015

4.634.385,83 kr.

2014

Oplysnings-pligt og ansvarRigtig mange tror, at kommunen og andre offentlige myndigheder har alle oplysninger om dem, og derfor bare kan bruge de oplysninger, der allerede findes i systemet. Og selv om der allerede findes mange oplysninger om dig i de forskellige ”systemer”, har forvaltningerne tavshedspligt over for hinanden. Personlige oplysninger flyder derfor ikke bare frit rundt i systemet.

Du har derfor som borger pligt til at oplyse om ændringer der har betydning for de ydelser du modtager. Du kender det formentlig allerede fra SKAT, hvor du selv skal forskudsregi-strere din forventede skattepligtige indtægt og mulige fradrag for det kommende år, men det gælder også i forhold til mange offentlige ydelser fx kontanthjælp, sygedagpenge, arbejds-løshedsunderstøttelse, boligydelse og pensioner.

Når du modtager en ydelse, fremgår det gerne af den oversigt du får, hvad du selv er forpligtet til at oplyse i for-bindelse med at du modtager ydelsen. Men er du i tvivl, er du velkommen til at ringe.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tillæg for DJ Pensionisternes Sektion. Se mere på DJ’s hjemme-side: www.djf.dkPensionistsektionen har eget afsnit under sektioner/områder

Formand:Poul Erik ChristensenTurkisvej 61, 5210 Odense NVTelefon 20 95 36 [email protected]

Kasserer:Lone AgriTelefon 22 41 89 [email protected]

Journalist:Uffe Skov PedersenKarlsgårdevej 59, Sig, 6800 VardeTelefon 75 13 16 [email protected]

Alle henvendelser vedr. adresse-ændringer skal rettes til:Dansk Jernbaneforbund,Søndermarksvej 16, 2500 ValbyTelefon 36 13 25 00

Hvis dit blad udebliver, skal duringe til Dansk Jernbaneforbund.

Stof til Pensionistsektionens sider skal sendes til Uffe Skov Pedersen.Deadline for næste nummer: Mandag 22. februar 2016..

VIGTIGE DATOER• Onsdag 18. maj 2016: Sekti-

onsmøde i Messe C, Fredericia. Indkaldelse samt tilmeldings-blanket i blad nr. 2/2016 samt på hjemmesiden.

• Onsdag 29. marts 2017: Sektionen fejrer sin 100 års fødselsdag i Fredericia. Mere om annoncering senere.

Årsskiftet til 2016 nærmer sig i skri-vende stund med raske skridt, og det er tiden at se tilbage på året 2015.

Det var mit 13. år som formand for pensionistsektionen og samtidig det mest travle år med mange udfordrin-ger. Om de ting hænger sammen ved jeg ikke, jeg er ikke overtroisk, men…

Året startede med indgåelse af en ny overenskomst. Det var den første efter at krisen var på retur. Vi kunne igen skimte lidt lys for enden af tun-nelen.

Hvordan er det så gået de første 9 måneder af over-enskomsten? Vi fik per 1. april en stigning i pensio-nen på 0,27 %.

Prisstigningerne har indtil nu i 2015 været på 0,3 %. At de generelle prisstigninger ikke er steget mere, skyldes de stærkt faldende benzin priser. Men ser vi kun på fødevareprodukterne, altså dem vi har mest brug for i dagligdagen, er de steget med 0,8 %, altså er vores købe-kraft forringet igennem 2015.

En anden opgave, der har fyldt meget, er de mange ting der har været omkring fribefordring.

Ser vi på personalebilletterne, kører de på sidste år. Det er slut den 31. januar 2017. Det har givet anledning til mange forståelige henvendelser, og jeg spørger nok engang, hvorfor skulle de inddrages?

Det var ikke den sidste sag. Bane-danmark meddelte, at de ikke ville ”betale” frikort til deres personale. På nuværende tidspunkt skulle det ikke

Spidsen:

Overenskomst og fribefordring

have nogen betydning for pensioni-ster, og heller ikke for kommende pen-sionister, der opfylder betingelserne for at få frikort.

Oveni kom Scandlines opsigelse af fribefordring ”over land” på de tre ruter Helsingør-Helsingborg, Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden.

De mange ændringer af fribefordrin-gen har også givet anledning til udmel-

delser, hvor vi er blevet beskyldt for mange ting, saglige som usaglige. Det ærgrer mig meget, for vi har arbejdet og gør det stadig for at få tingene ændret. Desværre er der stadig uaf-klarede ting, som måske bliver løst? Vi arbejder i hvert fald videre, men husk: ”Slid men vid, ting tager tid”.

Når der er sket så store ændringer på fribefordringen,

er der selvfølgelig medlemmer, der vil være utilfredse. Hvad skal man gøre? Det letteste er at melde sig ud, men det løser ikke problemerne. Det kan kun gøres ved at blive og forsøge at ændre de trufne beslutninger.

2015 var også året, hvor vi ændrede medlemsmøderne således, at det er os, der kommer ud til jer, og ikke omvendt.

Når jeg ser fremad, vil 2016 også blive et år med mange opgaver. Først og fremmest med tilrettelæggelsen af sektionens 100 års jubilæum, som markeres med en stor fest den 29. marts 2017, i Messe C, Fredericia.

Til slut vil jeg ønske alle et godt år 2016. Husk! Sammen er vi stærkest.

De mange ændringer af fribefordringen

har også givet anledning til

udmeldelser, hvor vi er blevet beskyldt for mange ting, saglige som usaglige. Det

ærgrer mig meget, for vi har arbejdet

og gør det stadig for at få tingene ændret.

Af Poul Erik Christensen, Sektionsformand


Af Uffe Skov PedersenFoto: Jørn Bailum

Efter 70 år er det slut

Mangel på medlemmer lukkede Århus lokalforeningen i Danmarks næststørste by

Lukningen kom ikke uventet for lokalformand Peer Ebling. Medlemstallet har været støt faldende gennem mange år. Til den afsluttende ekstraordinære generalforsamling mødte kun 5-6 medlemmer op.

Det var dog ikke en slutning, han ville have forudset, da han for 16 år siden blev valgt ind i bestyrelsen, som det yngste medlem af lokalforeningen.

- Lige siden har jeg været det yngste medlem af vores forening. Det er ikke fordi, at vi ikke har gjort noget for at få nye medlemmer. Vi har også forsøgt at få et samarbejde de andre jernbanerelaterede foreninger i Aarhus. Men det har været lukket land for os. Begge køn kan være medlem af vores forening. På en forespørgsel til en anden forening i Aarhus lød svaret, at de ikke vil have konerne siddende på skødet. Det hjalp ikke, at jeg svarede, at min kone som medlem bestemt ikke sad på skødet af mig. Der er på det nærmeste tale om et kultursammenstød, fortæller Peer Ebling på 74 år.

Utrolig spændende årNår Peer ser tilbage på de mange år som formand er det trods alt med glæde:

- Det har været utrolig spændende år. Vi har holdt mange fester, vi har været på mange gode rejser, og vi har også, da vi var mange nok, taget toget til Flensborg med morgenmad undervejs.

På trods af lukningen vil den lille flok tilbageblevne med-lemmer alligevel mødes når lejlighed byder sig. Eksempel-vis til årets sektionsmøde.

Glæde over samarbejdeSelv om Peer ikke længere er formand, er han stadig aktiv foreningsmand. I Hasle hvor han bor, er han medlem af Brugerrådet og lægger en del af sine kræfter der:

- Det er stor fornøjelse at være en del af et fællesskab, hvor man kan samarbejde på tværs, som vi gør det med Senior og OK Klubben.

Sidste nyt omkring fribefordringAf Poul Erik Christensen.

Torsdag den 13. januar 2016 kom der meddelelse om nye tiltag på området.De nye tiltag gælder for pensionister og kommende pensio-nister fra Banedanmark og Scandlines.1. Der udsendes ikke frikort til kommende pensionister.2. Pensionister hvis frikort udløber den 31. januar 2016

fornyes ikke.3. Kort fra de to selskaber der ikke udløber den 31. januar

2016, forbliver indtil videre hos disse pensionister.4. Kort der bortkommer fornyes ikke.

Sektionen beklager meget de fornyede tiltag, og det sene tidspunkt det er meddelt på, hvilket har givet anledning til at jeg har givet oplysninger der ikke passer, men det var de oplysninger vi havde på det tidspunkt.Vi har rejst sagen overfor forbundet.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tekst og foto Uffe Skov Pedersen

Da jeg var helt lille, 7-8 år gammel, kan jeg huske, at jeg, når jeg var på besøg hos min farfar og farmor på Ellemosevej ved Dyssegårdsvej Station på strækningen Nørrebro-Slan-gerup, så lå jeg i deres baghave sammen med min bror på skråningen lige op til jernbanen og så toget køre forbi.

Pensioneret lokomotivfører Claus Brinch, 71 år, fik allere-de som dreng smag for jernbanen. Han boede på Strandbou-levarden over for Øster gasværk og ikke langt fra Helgoland remise, hvorfra de små lokomotiver til kultoget kørte ned i frihavnen og læssede kul og så gik turen til gasværket. Det skete af og til, at Claus og hans bror fik lov til at køre turen med til gasværket og retur. Bagefter var de helt sorte.

Interessen for jernbanen fik i 1955 endnu en spand kul. Han fik en ven, hvis far var værkmester på maskindepot Helgoland, og han kom tit for at se de store lokomotiver på tæt hold. Det var altid spænende og stort.

I 1964 blev han forlovet med en pige og gift ind i familien Henningsen.

- Den vej rundt kom jeg til at kende Helmer Henningsen og hans svoger, som sad i sporsektionen ved Nørreport. Så hver gang jeg var med til familiekomsammen var de over mig: Du skal ind og være lokomotivfører, Claus.

Først i 1980 indgav Claus Brinch en ansøgning til DSB. Samme år blev han ansat på prøve 1. december.

Teknik og mekanikI de mellemliggende år ind til 1980 blev den potentielle jernbanekarriere afsporet af en uddannelse som finmekani-ker hos Det Store Nordiske Telegraf-Selskab (i dag GN Store Nord, Red.), og siden maskinarbejder. Mekanik og teknik har altid haft Claus Brinchs interesse, og det var en inte-resse og kunnen, der var god brug for som lokomotivfører på de gamle MO regionaltog.

Sideløbende MO kørslen kørte han som Lods for Veteran-tog vest.

- Vi kørte mange steder og fik også lavet nogle ”private” udflugter der ikke fulgte den gængse køreplan. Der var flere muligheder for at slå sig løs dengang. I dag er det blevet så svært!

Ord om DSB i dagJernbanen interesserer stadig Claus Brinch, der aldrig har lagt skjul på sin mening. På stormødet i Odense, oktober 2015, tog han ordet:

- Jeg er lidt skuffet over DSBs ledere. Vi har at gøre med en virksomhed, der arbejder med transport og mennesker. Og et personale med et uhyggeligt stort ansvar. Ledelsen må ikke gå på kompromis med sikkerheden, som vi ser i dag. De må ikke fortsat jagte personalet: Ledelsen risikerer at få mange utilfredse medarbejdere.

Fik som dreng smag for

jernbanenPensioneret lokomotivfører fortæller om sin tid hos DSB og sin tid som pensionist

Tekst: Uffe Skov PedersenFoto: Peter Mazanti Albertsen

Vinderen af fotokonkurrencen i blad nr. 6 2015 blev Jens Tang Schmidt, Lyngby.

Opgaven har sandsynligvis været for let. For en sjælden gangs skyld var alle besvarelser korrekte.

Det må vi så ændre på med dette billede: Stationen lå på en nu nedlagt jernbanestrækning. Byggestilen, som præger denne station, kendetegner mange af stationerne på strækningen. Skal du have mere hjælp? Jo, stationen lå på strækningen HLA.

Fotokonkurrence

Svaret skal sendes til Uffe Skov Pedersen, Karlsgårdevej 59, 6800, Varde eller via e-mail til [email protected] senest 15. februar. Blandt de rigtige besvarelser trækkes der lod om to flasker rødvin af god kvalitet.


Husk SektionsmødetSektionsmødet 2016 afholdes 18. maj i messe C, Fredericia.

Dagsorden bekendtgøres ifølge vedtægterne i næste nummer af Jernbane Tidende senest 28. marts samt på vores hjemmeside www.djf.dk – klik ind på pensionistsektionen.

Forslag der ønskes behandlet på mødet skal være formanden Poul Erik Christensen i hænde senest 30 dage før. Adressen er Poul Erik Christensen, Turkisvej 61, Odense NV eller på e-mail [email protected]

- Tjenestemænd har ingen strejkeret, men det har de overenskomstansatte, og vi er ved at nå et punkt, hvor de overenskomstansatte er ved at være i overtal.

Hvordan har det været at arbejde i DSB- Jeg har haft en god tid med mange dygtige og god kolleger. Og når jeg siger kolleger, mener jeg alle ansatte. Jernbane-drift er som et ur, hvor alle tandhjul/kategorier er lige vigtige. Mangler der blot ét hjul, kan uret ikke gå.

På årets sektionsmøde i maj måned i Fredericia havde Jernbane Tidende også en snak med Claus Brinch. Han talte den gang om sammenhold og samvær, det gode i at møde og gense kolleger.

- Det sociale element og gensynets glæde har altid bety-det meget for mig, og derfor nød jeg også pensionistkurset i Svendborg.

Glæden over den sociale kontakt gjaldt også for Claus Brinch som aktiv. Han forlod ofte førerrummet under ophold på stationerne og talte meget med passagererne og kollegerne og hjalp, hvor han kunne, hvilket denne artikels skribent som togfører ofte har overværet.

Fra Esbjerg til OdenseClaus Brinch startede i Esbjerg og sluttede karrieren i Oden-se, men inden skiftet til Odense var han på arbejde 4. decem-ber 1999. Dagen efter århundredets orkan. Træer lå væltet flere steder over sporet på strækningen Esbjerg-Fredericia. Al kørsel var indstillet, da Claus Brinch mødte på arbejde.

- Jeg kontaktede fjernstyringen, nu skulle vi ud at køre tog. Jeg fik tillyst et MR-tog som arbejdskøretøj og med ba-nemester Peter Due og to mand høvlede vi mod Fredericia og fik fjernet træerne undervejs. Tæt på Kolding spærrede et delvist væltet godstog for viderekørsel. Bagenden af godstoget var dog ikke væltet, men generede oprydnings-mandskabet i arbejdet. Med en vejre på krogen af MR’eren fik vi trukket bagenden af godstoget væk, så oprydningen kunne fortsætte.

På hjemturen til Esbjerg samlede vi 73 strandede pas-sager op på de forskellige stationer.

PensionstidI dag er Claus Brinch medlem af Odense lokalforening og

deltager så tit, som det er muligt til sektionsmøder, med-lemsmøder og pensionistmøder:

- Det er vigtigt at holde kontakten til sine kolleger ved lige og være opdateret på udviklingen, understreger Claus Brinch, der vedligeholder sine håndværksmæssige færdig-heder ved at hjælpe sine naboer som tømrer, blikkenslager og murer. Der er også blevet tid til at bygge en pavillon. Og den tid, der ellers er i overskud, bliver brugt på slægtsforsk-ning.

Jernbanedrift er som et ur, hvor alle tandhjul/kategorier er lige vigtige. Mangler der blot ét hjul, kan uret ikke gå.


PENSIONISTSEKTIONEN

Tekst Uffe Skov PedersenFoto: Hans Petersen

Årets andet lukkede medlemsmøde blev afholdt 24. november i Holmega-ard Hallen i Fensmark ved Næstved.

Formanden for Næstved lokalfor-ening, Anni Knudsen var på forhånd usikker på stedet, som de ingen erfaring havde med: - Men det var uden grund. Det viste sige at være et fantastisk hyggeligt sted. Der var dæk-ket op med hvide duge, røde stole, røde blomster og røde lys. Og værtinden stod i døren og tog i mod os, da vi kom, fortæller Anni Knudsen, der også var tilfreds med deltager antallet.

Der var sendt invitationer ud til 160

medlemmer. 93 medlemmer meldte sig til arrangementet, men aftenen før og på selve dagen indløb nogle få afbud.

- Vi havde håbet på at runde de 100 deltagere, men set i lyset af de geografiske afstande, de kollektive forbindelse i vores område, var både jeg og sektionens kasserer Lone Agri tilfredse, konstaterer lokalformanden.

Det normale konceptMedlemsmødet blev afviklet efter det normale koncept: Kaffe ved ankomst, en let frokost undervejs og mødet blev afsluttet med lagkage. Efter velkomst og kaffe orienterede Sektionsformand Poul Erik Christensen om ”rigets tilstand.”

Emnerne var blandt andre overens-komsten 2015, som Poul Erik Chri-stensen klart gav udtryk for ikke var endt tilfredsstillende samt de ultrafine og sundhedsfarlige partikler, som især

det kørende personale har været udsat for. Et andet punkt var 100 års festen i 2017. Her lovede sektionsformanden, at sektionen om nødvendigt vil sikre alle deltagere til 100 års festen uden frikort fri befordring til Fredericia.

Orienteringen blev efterfulgt af en runde, hvor deltagerne fik lejlighed til at spørge ind til nogle af de emner, der rører sig i tiden.

Debat minus fribefordringAnni Knudsen, der havde været med til Stormødet i Odense, kunne fortælle - i modsætning til debatten i Odense - fyldte emnet fribefordring næsten intet i Næstved.

- Det var en lettelse. Der er jo ingen, der nu kan have et ansvar for at en administrerende direktør beslutter sig for at reducere adgangen til fribefor-dring. Beslutningen er jo truffet, og der er tilsyneladende ikke overtrådt nogen regler.

Et emne, der var oppe at vende, og som også har noget med fribefordring at gøre, er at frikort og personalebil-letter ikke længere giver adgang for gående til færgeoverfarterne Helsin-gør-Helsingborg, Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden.

- Ordningen har ellers gennem man-ge år været flittigt benyttet til udflugter af medlemmer i DJ Pensionistsektion, runder Anni Knudsen samtalen af om medlemsmødet i Næstved.

Medlemsmøde i NæstvedVelbesøgt og hyggeligt møde med stor lokal opbakning.

3 medlemsmøder om åretDJ Pensionist Sektion afholder 3 medlemsmøder om året.

Et åbent - såkaldt - stormøde, hvor alle er velkommen. I 2015 blev det afviklet i Odense. Stormøderne bliver holdt på skift i Odense, Korsør og Nyborg. I 2016 holdes stormødet i Korsør.

Desuden afholdes der hvert år to såkaldte ”lukkede” møder i afgrænsede lokaliteter, hvor der sendes en invitation til de berørte medlemmer. Det første møde i 2015 var i Struer, det næste var i Næstved. I 2016 placeres de to ”lukkede” i Horsens og København.

Hygge til medlemsmødet i Næstved.

Der var plads til god debat…


Har du adgang til Internet, kan du på vores hjemmeside (www.djf.dk) se, om din lokal-forening har flere arrangementer klar, end der er plads til her i bla-det. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med lokalforeninger-nes seneste ændringer.

EsbjergTirsdag 16. februar kl. 14.30: Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. Banko. Vi spiller om gode sager. Pris 60,00 kr. for 3 plader. Efterfølgende plader 10,00 pr. stk. Der vil blive en pause, hvor der serveres kaffe/te med brød. Drikkevarer er for egen regning. Tilmelding mandag 1. februar 2016 til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 e-mail: [email protected] 8. marts kl. 11.00: Vi mødes på kajen ved Fanø færgen. Der stiger vi ombord på Sønderho til en rundtur. På turen serveres en sandwich med 1 øl eller vand. Efterfølgende drikkeva-rer er for egen regning. Morten Hahn Pedersen fortæller om, hvordan Es-bjerg fik en havn. Efter sejlturen, går vi i land til en ventende bus til en gui-det tur rundt på havnen i cirka 1-1½ time. For at arrangementet kan køres kræver det 30 tilmeldinger. Pris for medlemmer 200 kr. For gæster 300 kr. Bindende tilmelding og betaling 16. februar til konto: 5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Sønder-marken 10, Esbjerg. Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 eller e-mail: [email protected] 11. april til fredag 15. april: Tur til Holland! Da der ikke er nok tilmeldte aflyses turen og erstattes ikke af andet. Eventuelt indbetalt depositum vil blive tilbageført.Tirsdag 24. maj kl. 17.00: Bus fra Museumspladsen til TVS i Kolding.

Der vil blive serveret en sandwich og 1 øl/vand undervejs. Besøgstiden er fra kl. 18:45-21:15. Der vil være rundvisning med guide, og derefter kaffe/te med kage. Efterfølgende drik-kevarer på turen er for egen regning. Turen vil blive kørt ved 30 tilmeldte. Pris for medlemmer 300 kr. For gæster 400 kr. Bindende tilmelding og betaling senest mandag 11. april på konto: 5385-0243918 eller til Hans Jørgen Nielsen, Søndermarken 10, 6700 Esbjerg Tlf. 40 36 79 05 / 40 36 79 06 eller e-mail: [email protected]

FredericiaTorsdag 28. januar kl. 13.30: Fore-drag ved Gitte Nørrevang. Hverdagen på et krisecenter: Kolding Krisecen-ter for kvinder. Mange voldsudsatte bliver udsat for flere former for vold samtidig med, at det voldelige forhold udvikles typisk over tid: Volden tilta-ger ofte i grovhed og hyppighed.Torsdag 11. februar kl. 13.30: Gun-nar Jensens rejseberetning: ”Jylland mellem tvende have.” Gunnar Jensen og hans kone cykler i de hjemlige omgivelser. De ville følge Jyllands yderkant hele vejen rundt for at opleve nogle af de mange forskellige naturscenarier vort land er så rig på.Torsdag 25. februar kl. 13.30: Banko!Torsdag 10. marts kl. 13.00: General-forsamling. Servering: Gule ærter eller klar suppe inklusive en øl/vand og en snaps derefter kaffe med småkager. Pris 150 kr. Bindende tilmelding til spisning senest 3. marts til Bodil eller Gurli. kl. 14.30: Generalforsamling. Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 8 dage før.Torsdag 7. april kl. 13.30: ”Bjerg-banken” syngepigerne underholder med en Kabaret: ”Minderne har vi da lov at ha”. Torsdag den 21. april kl. 13.00: Sæsonafslutning. Der serveres smør-rebrød med 1 øl/vand efterfulgt af kaffe med småkager. Pris 125 kr. Med-bring 1 pakke pr. person til pakkespil. Bindende tilmelding senest 14. april til Bodil eller Gurli.

HelsingørOnsdag 24. februar kl. 14.00: Bingo med de sædvanlige brugbare præmier i form af gavechecks til et supermarked. Vi drikker kaffe med hjemmebag. Store Bingoplader á kr. 50 kr.Lotteri: Ved alle møder sælger vi lot-terier á kr. 10,- pr. lod. Samme præ-mier som til Bingo altså gavechecks af forskellige værdier.Sang: Vi synger skam også. Ved hvert arrangement indleder vi altid med en sang eller to valgt efter årstid og vejret fra forskellige sangbøger og -hæfter.

HorsensTirsdag 2. februar: Dansk Jernbane-forbund Pensionistsektionen afholder landsdelsmøde på Jørgensens Hotel Horsens. Vi mødes kl. 11.00. Torsdag 4. februar: Ordinært møde. Torsdag 3. marts kl. 9.30: Ordinært møde. Kl. 10.30 kommer pensioneret politibetjent Flemming Hansen og fortæller om sit liv og virke indenfor politiet. Ledsagere er velkomne. Torsdag 7. april kl. 9.30: General-forsamling. Tilmelding nødvendig af hensyn til smørrebrødsbestilling.

KorsørTorsdag 4. februar: Fastelavnsfest med fastelavnsboller. Der kåres en ”prin-sesse karneval” eller ”prins karneval”. Vi slår ”katten af tønden” efterfulgt af afstemning om bedst udklædte M/K. Vi slutter af med tre stk. smørrebrød. Tilmelding 21. januar. Pris: 100 kr. Torsdag 11. februar: Banko! Husk tilmelding.Onsdag 24. februar: Bowling, Slagel-se. Efter spillet eftermiddagskaffe og hjemmebagt kringle. Præmie til bedste M/K efter første runde. Afgang fra Caspar Brandts Plads med bus nr. 201 kl. 13.45 eller transport i egne biler. Tilmelding 18. februar. Pris 100 kr.Torsdag 3. marts: Banko i cafeen. Det sidste banko i første halvdel af 2016. Husk tilmelding.Torsdag 17. marts: Generalforsamling. Kom og gør din indflydelse gældende og dermed styrke vor forening frem-over. Foreningen giver som vanlig kaffe

Det sker�


PENSIONISTSEKTIONEN

og brød. Tilmelding 3. marts. pris 0 kr.Onsdag 30. marts kl. 14.00: Vi mødes på Korsør Station. Vi skal besøge Sla-gelses modeljernbaneklub, første sal på Slagelse station. Modeljernbanen stækker sig over flere rum med land-skaber, mange kilometer spor og med selvbyggede vogne og lokomotiver. Efter det spændende besøg er der kaffe i stationscafeen. Tilmelding 17. marts. pris 20 kr.Torsdag 7. april kl. 13.00: 35 års stif-telses- og forårsfest. Vi mødes i Aulaen til velkomstdrik, efterfulgt af et festligt dækket bord, tre retters menu, vin, kaffe, cognac og likør og endelig dans inden natmaden kl. 20.00. Tilmelding 17. marts. Pris 200 kr.Foreningen er stiftet 9. pril 1980. Stiftelsen markeres som vanligt hvert femte år med en kanon fest tilrettelagt i et festligt program. En sådan fest hvert femte år er livsbekræftende, og vi vil fortsætte således så længe vores økonomi tillader det. Bestyrelsen.Torsdag 1. september: Et nyt spæn-dende program venter på jer. Vi starter med Banko.

KøbenhavnFebruar: Der kommer en ny tur til Naverne på et andet tidspunkt.Mandag 7. marts kl. 11.00: Gene-ralforsamling i Frederiksberg Hallens Restaurant, Jens Jessens Vej 20. Vi serverer forloren skildpadde hertil 1 øl/vand/vin. Pris: 100 kr. pr deltager. Hvis du/I ønsker at spise med. Forenin-gen giver kaffe og kage. Sidste frist for tilmelding er 1. marts til Ellinor 44 94 96 15 eller til Alf e-mail: [email protected] eller tlf. 22 59 31 13.PS. Husk der 2 timers parkering ved Frederiksberg Hallerne.Mandag 11. april: Den årlige sejltur Helsingør-Helsingborg. Vi mødes på Helsingør St. kl. 11.15. Aurora sejler kl. 11.43. Buffeten åbner når vi sejler fra Helsingborg. Vi har 3 timer at spise i. Pris pr deltager 200 kr. Tilmel-ding til Ellinor på tlf 44 94 96 15. Vær opmærksom på at beløbet indbetales på bankkonto: Reg. nr. 1551 konto 0 004 189 930 sidste frist for tilmel-ding og indbetaling er den 4. april.

Hver tirsdag kl. 10.00: Kort og bil-lard på Gl. Ellebjerg station.

Lolland-FalsterTirsdag 23. februar kl. 14.00: Generalforsamling: Se nærmere i det udsendte program.Tirsdag 15. marts: Tur til Slagelse med et besøg hos Gardehusar regi-mentet. Samkørsel. Tilmelding lister eller til formand.Tirsdag 5. april kl. 14.00: Bankospil.

NordvestsjællandTirsdag den 9. februar: Mårsø Om-rådecenter kl. 14.00-17.00. Foredrag ved Jørn Nielsen. Tirsdag den 8. marts: Mårsø Områ-decenter kl. 14.00-17.00. Generalfor-samling. Kaffe og kage.Tirsdag den 12. april: Bowling i Holbæk kl. 13.45-15.00. Derefter kaffe og kage i Mårsø Områdecenter. For dem der ikke vil bowle, er der hygge i Områdecentret.

NyborgTirsdag 9. februar kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin.Tirsdag 23. februar kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin.Tirsdag 8. marts kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort vin.Tirsdag 22. marts kl. 14.00: Banko, præmier: Gavekort og vin. Husk til-melding til forårsfestenTirsdag 5. april kl. 13.00: Forårsfest der startes med 3 stk. smørebrød 1 vand eller øl derefter et lille banko med fine gevinster: Chokolade, rødvin og snaps. Efter spillet er der kaffe. Samlet pris for arrangementet er 80 kr.

NæstvedFredag 29. januar: Foredrag om ture-ne med Kongeskibet af Hans Jacobsen.Fredag 26. februar: Generalforsam-ling.Fredag 1. april: Her afholder vi vores bankospil.Til arrangementerne vil der blive til-sendt yderligere information til vores medlemmer. N.B. Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

OdenseVi afholder vores arrangementer i LO seniorernes lokale, Seniorhuset Told-bodgade 5, 5000 Odense C.Mandag 8. februar kl. 14.00: Fore-drag med tidligere folketingsmedlem Kaj Stillinger. Tilmelding nødvendig senest 1. februar til Lone Agri 22 41 89 67 eller [email protected] 22. februar kl. 14.00: Banko, kaffe og lotteri.Mandag 14.marts kl. 13.00: Påske-frokost.Mandag 28. marts: 2. påskedag. Ingen arrangementer.Ret til ændringer forbeholdes - se evt. på hjemmesiden.

RingstedMandag 8. februar kl. 14: Møde i Havesalen, Pavillonen. Vi får besøg af Jens Thøsing Andersen. Emnet er velfærdstiden 1950-1970.Mandag 14 marts: Ingen aktivitet. Tirsdag 15 marts kl. 13: Vi kører til klosterkirken og Akademiet i Sorø, hvor vi får rundvisning kl. 13:30. Til-melding til Tove tlf. 57 61 51 75.

StruerMandag 15. februar 14.00-17.00: Foredrag ved Johan Jensen, Hjerm. Tur til Thailand samt kaffebord.Mandag 29. februar 14.00-17.00: Pladespil, amerikansk lotteri og kaffe-bord.Mandag 14. marts 14.00-17.00: Foredrag eller film og kaffe.Mandag 4. april 14.00-17.00: Fore-drag ved Per Mikkelsen. Præst på Venø og i Struer. Kaffe og socialt samvær.Mandag 18. april 14.00-17.00: Pladespil og amerikansk lotteri samt kaffe.

AalborgTirsdag 16. februar kl. 13.30: Logen, Rørdal Kirke. Vi får besøg af Edith Vin-delev og Palle Fogh. Vi vælger sange fra Pensionist- og Højskolesangbogen. Vi har kaffen klar. Husk brød.Tirsdag 15. marts kl. 13.30: Vester-kærets Kirkecenter. Generalforsamling. Foreningen er vært ved kaffe og brød.Næste møde tirsdag19. april.


Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensio-nister. Ønsker du en interessant og levende orientering om-kring forbundets arbejde og ikke mindst de sociale forhold, herunder pension, der jo har en meget stor indvirkning på pensionisternes tilværelse, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Du vil blive orienteret om de sociale pensio-ner. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet.

Alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbunds pensio-nistsektion kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget har fortrinsret.

Deltagerne vil modtage besked direkte for forbundet senest den 26. februar 2016, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil blive fremsendt til de heldige deltagere.

Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet.

Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt.

Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet.

Man skal selv sørge for pladsbillet til og fra Odense.

Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset.

Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til:Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside www.djf.dk

Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 11.–13. april 2016

Fornavn: Efternavn:

CPR nr.:

Medlemsnummer (se bagsiden af bladet):

Postadresse:

Postnummer: By: Telefon:

Har du tidligere deltaget i pensionistkursus Ja Nej

Fremsendes til forbundet senest den 12. februar 2016 (OBS, kort frist!).

Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg

Kurset starter mandag den

11. april 2016 og slutter onsdag den

13. april 2016.

Sidste frist for tilmelding: 12. februar 2016.

Pensionistkursus:


Meddelelser

MEDDELELSER

BekendtgørelseDansk Jernbaneforbund indkalder hermed til 54. ordinære kongres i dagene 4.-5. oktober 2016 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S.

Dagsorden ifølge lovene:1. Kongressen åbnes2. Fastsættelse af kongressens forretningsorden3. Valg af kongressens tillidsmænd4. Beretning5. Årsregnskaberne6. Behandling af forslag til lovændringer7. Behandling af andre forslag8. Fastsættelse af lønninger9. Valg:10. forbundsformand11. forbundsnæstformand12. forbundshovedkasserer13. revisor og revisorsuppleant14. revisionsselskab15. Fastsættelse af næste ordinære kongres16. Afslutning

Tilhørere til kongressenDen 4.-5. oktober 2016

I henhold til Forbundslovens § 5 stk. 1.2 har ethvert med-lem ret til for egen regning at overvære såvel ordinære som ekstraordinære kongresser efter forudgående tilmelding til forbundskontoret senest 4 uger før kongressens afholdelse.

Kongressen starter tirsdag den 4. oktober kl. 10:30. Hvis du ønsker at overvære kongressen, kan du tilmelde dig via nedenstående kupon.

Banepersonalets Områdegruppe Banedanmark Afholder ordinær generalforsamling den 12. marts 2016 kl. 10.30 på Hotel Plaza, Øster Stationsvej 24, 5000 Odense C. Med følgende dagsorden:1. Velkomst2. Godkendelse af dagsorden3. Valg af 1 dirigenter4. Godkendelse af forretningsorden5. Valg af sekretær og 3 stemmetællere6. Beretning ved Områdegruppeformand7. Valg. Da strukturdialog ikke er afsluttet, vil der ligge en

revideret dagsorden8. Behandling af områdegrupper regnskab 2014 og 20159. Behandling af indkommet forslag10. Orientering ved Henrik Horup Dansk Jernbaneforbund11. Eventuelt12. Afslutning

Af hensyn til bestilling af mad vil vi gerne vide, om du kun deltager i generalforsamlingen, eller om du også deltager i spisningen. Tilmelding skal ske på mail adresse [email protected]. senest den 26. februar 2016.

Der er også mulighed for at tilmelde sig igennem sin til-lidsmand senest den 25. februar 2016.

P. O. V., Carl D. Petersen. / Ole T. Eriksen

Lokalgruppe TPO AalborgAfholder lokalgruppemøde tirsdag den 16. februar 2016 kl. 13:30 i mødelokalet på Aalborg Station.

Mødet afsluttes med fælles spisning. Pensionister er velkomne til at deltage i spisningen. Tilmelding til spisning til Mette Andersen på tlf. 24 68 69 63

Med venlig hilsen, TPO lokalgruppe Aalborg,

Jørgen Maach

Togpersonalets RepræsentationsforeningAfholder generalforsamling tirsdag den 12. april kl. 14:30 i lokalerne på gammel Ellebjerg Station.

Bemærk tidspunktet er 14:30.Togpersonalets Repræsentationsforening afholder vores

årlige sommer-tur torsdag den 26. maj. Mødested Valby Sta-tion kl. 08:45, og vi vil være retur i Valby omkring kl. 17:00. Turen går i år til Holbæk, hvor vi skal besøge andelslands-byen Nyvang

Med venlig hilsenCarl Christensen,

Kasserer

JUBILARER

TilmeldingUndertegnede ønsker at overvære Dansk Jernbaneforbunds 54. kon-gres den 4.-5. oktober 2016.

Navn:

Medlemsnr:

Adresse:

Postnr.: By:

Tlf.nr.:

E-mail:

Kuponen sendes til:Dansk Jernbaneforbund, Søndermarksvej 16, 2500 Valby – eller via mail til [email protected] (husk alle ovenstående oplysninger).Kuponen skal være forbundskontoret i hænde senest mandag den 5. september 2016 med morgenposten eller via mail inden kl. 12:00.

✁


Jubilarer40 år

1. marts 2016

Sikringsmester Erik Torbenfeldt Bengtsson,

Stationsbetjent Ole Michael Thygesen, DB Schenker Fredericia / Taulov

8. marts 2016

Lokomotivfører Elo Møller, DSB Fredericia

9. marts 2016

Togfører Hans-Henrik Lindskov Hansen, DSB Odense

27. marts 2016

Lokomotivinstruktør Niels Aaberg, Arriva Tog Skjern

Lokomotivfører Jørn Børge Bagge, DSB S-Tog25 år

10. marts 2016

Lokomotivfører Tommy Østergaard Møller, DSB Århus

1. april 2016

Lokomotivfører (K) Thomas Nielsen, DSB København

Lokomotivfører Johnny Hjelm Jensen, DSB S-tog

Lokomotivfører Lars Olsen, DSB S-tog

Lokomotivfører (Ks) Bjarne Olsen, DSB S-tog

Lokomotivfører Jesper Thor Eieroff, DSB Helsingør

Lokomotivfører (K) Lars Maymann Johansen, DSB Helsingør

2. april 2016

Stationsbetjent Ellen-Charlotte Bang, DSB Vedligehold

23. april 2016

Banemester Mikael Hjort Sørensen, Lokaltog Holbæk

Hjælp!Forbundet modtager ikke auto

matisk besked om flytning og

pensionering. Derfor er din hjælp

uvurderlig, hvis vi skal sikre at

bladet og anden post når frem.

Husk derfor at give os besked,

hvis du flytter.

…og sig til i god tid inden du skal

pensioneres, så har Pensionist

sektionen et tilbud til dig.

Efterløn er en frivillig, forsikringsbaseret ordning, der gør, at du kan trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet og samtidig få ydelser fra a-kassen.

Spørg Min A-kasseReglerne for efterløn er komplekse, men er fastsat af staten og ens for alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge Min A-kasses medar-bejdere.

Du skal være opmærksom på, at du skal udfylde en ansøgning senest dagen før overgangen til efterløn. (Gerne i god tid.)

Du kan finde de blanketter, du skal bruge på vores selvbetjening.

Betingelser for at kunne gå på efterløn:• Du kan gå på efterløn fra både beskæftigelse, ledighed

og delpension, hvis du iøvrigt opfylder betingelserne.

• Du skal være nået din efterlønsalder (Se mere på vores hjemmeside)

• Du skal opfylde to anciennitetskrav: 30 års medlem-skab af en a-kasse og et tilsvarende antal års indbeta-ling af efterlønsbidrag. (Se mere på vores hjemmeside om overgangsregler)

• Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Min A-kasse skal derfor vurdere, om du er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du f.eks. har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

• Du skal være dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset udstedes.

• Du skal være medlem af en dansk a-kasse og have bopæl i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.

• Husk, at du skal søge om tilladelse til at drive selv-stændig virksomhed, mens du er på efterløn. Det gør du gennem Min A-kasse

Overvejer du at gå på efterløn?

Dans

k Je

rnba

nefo

rbun

d, S

ønde

rmar

ksve

j 16,

250

0 Va

lby

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

4224

2

PÅ BAGPERRONEN

Tekst og foto: Jan Forslund

I dag styres store dele af det danske jernbanenet af tre store fjernstyringscentraler i Fredericia, København og Roskilde. Dertil kommer en række mindre fjernstyringscentraler og lokale kom-mandoposter, fx i Hjørring, Langaa, Hillerød, Silkeborg, Odense, Randers og Struer. Endnu er det altså muligt at opleve den helt særegne stemning – og tyste koncentration – i en lokal komman-dopost. Men ikke længe.

I forbindelse med udrulningen af det nye signalsystem er det besluttet, at de eksisterende 13 styringsenheder reduceres til kun to centraler, én i Fredericia og én i København. De to tårne, som bliver den nye fysiske arbejdsplads for medarbejdere i Banedanmark, er døbt henholdsvis Trafiktårn Øst og Trafiktårn Vest. Det er præcise og velvalgte navne, når man tænker på, hvad tårnene skal rumme, når de om få år erstatter al anden trafikstyring i Danmark.

Trafikstyring af hele DanmarkTrafiktårnet i København (foto) er allerede taget i brug af Banedanmak og Vejdirektoratet. Det skete i oktober 2015, da de første 200 medarbejdere flyttede ind. Banedanmark ejer alle otte etager, bortset fra anden og tredje etage, hvor Vejdirektoratet har etableret sig i et helt nyt trafik-center, som primært skal overvåge vejtrafikken i Danmark. Trafiktårn Vest i Fredericia, der kun er på fem etager, ejes udelukkende af Banedanmark.

Østtårnet er beliggende på det gamle godsterræn mellem Hovedbanegården og Depotværkste-det for lokomotiver og vogne. Med sin højde og omfang og meget stilrene arkitektur er det lidt af en perle i et ellers intetsigende område. Og udsigten fra øverste etage må være imponerende. Om nogle år vil tårnet få det nye vedligeholdelsescenter for Ringmetroen som nabo mod syd, og et nyt IKEA-møbelcenter mod nord.

Indvendigt byder de to nye trafiktårne på funktionel nytænkning og æstetik, hvilket i høj grad skyldes, at medarbejderne er taget med på råd. Inderst i tårnene findes en stor vindeltrappe, som forbinder alle etager. Den bliver der sikkert god brug for, når landet rammes af store eller små alvorlige hændelser … en storm, et snefald, en afsporing, et skybrud, eller når der blot er brug for, at forskellige styringsgrupper skal koordinere og samarbejde om trafikken.

De to nye trafiktårne er ikke sådan lige at betræde for menigmand, og det forstår man godt. Alle medarbejdere og gæster i tårnene skal have særlige adgangskort, som udstyres med foto, og som skal bæres synligt. Ellers går alarmen i gang, og man bliver venligt, men bestemt bedt om at forlade bygningen. Det manglede også bare …

To smukke runde tårneAlle kender Rundetårn, Christian IV’s imponerende observatorium fra 1642. Nu har landet fået to nye runde tårne, med et næsten tilsvarende formål, nemlig at overvåge og styre al trafik på vej og bane.

Inderst i tårnene findes en stor vindeltrappe, som forbinder alle etager. Den bliver der sikkert god brug for, når landet rammes af store eller små alvorlige hændelser … en storm, et snefald, en afsporing, et skybrud, eller når der blot er brug for, at koordinere og samarbejde om trafikken.

JT 01/2016

Documents

Transcript of JT 01/2016