Psykoterapi og socialpolitik En kritisk analyse Finn Jarrgensen

))Psykoterapi(( er ikke alene en behandlingsmetode og et teoretisk system, men ogsA en social institution, overvejende af laegelig karakter. ))Psyko- terapk udarves af flere forskellige faggrupper, medens det teoretiske grund- lag er laegeligt orienteret, hvilket primsert viser sig ved, at man beskaeftiger sig med sygdomme. De etiske og professionelle normer, der gaelder for udarvelsen af de psykoterapeutiske metoder, er ogsi vaesentligst hentet fra laegevidenskaben, hvilket haenger sammen med, at denne er en alment accepteret normativ videnskab, som har ti1 opgave at realisere visse hel- bredsidealer.

I min analyse vil jeg gA ud fra, at de psykoterapeutiske teorier bnrr be- dnrmmes p i samme made som andre laegevidenskabelige teorier, dvs. om de er i overensstemmelse med de alment anerkendte kriterier for teoridannelse- og afprnrvning (Popper 1963). Den psykoterapeutiske praksis barr vurderes udfra, om den hviler p i et teoretisk grundlag af den foran naevnte art, samt om dens normer er i overensstemmelse med de normer, der gaelder for laege-patient-forholdet og de almene normer og vaerdier, der rider i samfundet.

))Psykoterapi(( kan sociologisk set betragtes som en social institution, dvs. et socialt system, der har fAet visse rettigheder og fhet palagt visse forpligtelser af samfundet. Den udarver som andre behandlingssystemer, de vaere sig af legelig, psykologisk eller paedagogisk karakter en bade regu- lerende og kontrollerende funktion. Rettighederne og forpligtelserne er af- haengige af politiske, sociale og arkonomiske forhold, og det samme gaelder for den mAde, den regulerende virksomhed udarver.

I de nordiske lander er ))psykoterapeuter(< overvejende ansat af stat og kommune og udarver derfor deres virksomhed i offentlige institutioner som f.eks.: Hospitaler, sociale centre, rAdgivningsklinikker, behandlingshjem for unge, saerfaengsler osv. ))Psykoterapien(( som social institution varetager ogsi psykoterapeuternes professionelle interesser. For at eksistere i tid og rum for at udvikle sig, m i den ved en stadig forhandling sage at formidle og forene de forskellige former for interesse, nemlig 1) patienternes, 2) Sam- fundets og 3) den psykoterapeutiske professions.

Teori og praksis vil altid vaere intimt forbundet, medens disses art og omfang kun forstis fuldt ud, hvis man ogsi betragter )>psykoterapiena som

80

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y M

cMas

ter

Uni

vers

ity o

n 11

/10/

14Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.

Psykoterapi og Socialpolitik

en social institution, der skal tilgodese de forskellige interesser (Habermus 1968).

Set fra et sociologisk synspunkt har )>psykoterapia ikke alene manifeste, men ogsb latente funktioner (Merton 1957, Waitzkin 1971). De manifeste funktioner er at behandle patienter med bestemte psykiske lidelser, hoved- sageligt psykoneuroser. ))Psykoterapien<< opfylder latente funktioner, n i r den samtidigt fremmer personlighedsmressige, samfundsmiessige og profes- sionelle interesser, der ikke direkte har forbindelse med sygdomme og disses behandling (Waitzkin 1971). Det forhold, at ))psykoterapi(( og andre be- handlingsformer har latente funktioner betyder ikke, at der er tale om misbrug af disse behandlinger, idet de latente funktioner er knyttet ti1 sociale institutioners regelrette og optimale funktion (Merton 1957).

Den manifeste funktion er naert forbundet med antagelsen af, a t ))psyko- terapicc anvendes overfor psykiske sygdomme, som opfattes analogt med somatiske, p i samme mide som psykiske symptomer er analoge med somatiske. Disse antagelser har karakter af et paradigme (Kuhn 1970), dvs. et system af alment accepterede synspunkter, der phvirker vor teori- og modeldannelse og som ikke anfaegtes eller diskuteres. En del analytisk orienterede psykoterapeuter vil formentlig indvende, at de ikke benytter den klassiske sygdomsmodel, men en mere differentieret diagnostik, hvor der ogsi laegges vaegt p i sociale og kulturelle forhold. Dette er korrekt, men jeg vil blot fremhaeve, at det ikke alene er terapeuternes opfattelse, der bestemmer synet p i de tilstande, der behandles ved psykoterapi. Samfundet og hovedparten af patienterne opfatter disse tilstande som ))sygdommec<, der er placeret inde i den enkelte person. ))Psykoterapien<< arbejder derfor udfra den antagelse, at de problemer, den enkelte patient frembyder, overvejende har rod i intrapsykiske konflikter, dens menneske- og samfundsopfattelse bliver derfor overvejende ))psykologistisk(c.

Socialpolitiken i sin nuvaerende udformning tilstraeber at sikre det enkelte menneskes tryghed fra fsdsel ti1 dsd, samt at udrydde og hindre nsd og lidelse. Det er imidlertid i stigende grad (Swedner 1970, Socialvird i fram- tiden, 1970) blevet gjort galdende, at socialpolitikken i dag vasentligt ssger a t mindske skadevirkningerne forirsaget af det nuvierende socialt-skono- miske system, og man har i stedet efterlyst en offensiv, dvs. en virkelig fore- byggende socialpolitik (Socialvird i Framtiden 1970).

Jeg vil her kun beskaftige mig med anvendelsen af den dynamiske psyko- terapis teori og praksis indenfor socialpolitik. Den psykoterapeutiske be- handling betragtes her som en overvejende sproglig interaktion mellem to mennesker med det formil at forandre det ene menneskes adfmd. Inter- aktionen, der bide foregir p i det emotionelle og intellektuelle plan, skal

81

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y M

cMas

ter

Uni

vers

ity o

n 11

/10/

14Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.

Psykoterapi og Socialpolitik

vrere i overensstemmelse med visse teoretiske, dvs. videnskabelige prin- cipper. Den psykoterapeutiske behandling er shledes en dialog, der har ti1 opgave at 0ge patientens selvforstlelse og derigennem muligheder for ))dialog(( med andre mennesker (Radnitzky 1970).

Denne opfattelse af psykoterapeutisk behandling gadder ogsh for gruppe- terapeutisk og socioterapeutisk behandling, idet disse ogsl tager sigte p l at sendre det enkelte menneskes adfserd og ikke de sociale systemer, som individet er medlemmer af. Disse behandlingsformers teori er derfor ogsh overvejende ))psykologistiskcc prsegede.

Sproget er bade et system af adfzrd og potentiel adfserd, samt en adfserds- form ved hjrelp af hvilken, man kan phvirke andre menneskers adfserd (Terwilliger 1968). Terapeutens indflydelse p l patienten af hsenger af hans anvendelse af sproget, idet han ved hjrelp af dette kan phvirke og forandre patientens opfattelse af sig selv og virkeligheden (Terwilliger 1968), end- videre m l vi hele tiden huske p ly at terapeuterne af samfundet har fAet mandat pA at definere patienternes adfserd og hele virkelighed med det formll at sendre deres adfserd.

Habermas (1970) har fremhrevet, at ved fortolkningen af patientens hele adfrerd anvendes den hermeneutiske metode, idet formhlet er, at de ufor- stlelige neurotiske symptomer skal blive meningsfulde, dvs. indgh som en del af en social situation eller scene. Terapeuten benytter overfarelses- situationen ti1 dette formhl, idet der under denne optrseder situationer og scener, der er analoge med de oprindelige, hvor de neurotiske symptomer og adfserdsformer opstod. I den psykoterapeutiske behandling benyttes sbledes en forklarende forsthelse, idet materialet fortolkes ud fra en bestemt teori, som terapeuten bringer ind i den terapeutiske situation.

Samtidig med at xymptomer(( og ))handlinger(( af patienten opleves som meningsfulde, ages dennes selvforstlelse og autonomi. Oplevelsen af me- ningsfuldhed er en fralge af, at patienten har fAet en ny opfattelse af sig selv og virkeligheden, en opfattelse som terapeuten har formidlet ti1 ham. Denne nye virkelighedsopfattelse vil plvirkes af teorien bagved behandling, og det vil i de fleste tilfselde sige de psykoanalytiske teorier. Disse fremtrse- der i kvasi-naturalistisk form, hvilket har haft ti1 fralge, at de benyttes ti1 at kausalforklare patienternes adfrerd, ikke alene under en terapi, men ogsl nlr adfserd i det hele taget vurderes udfra et socialpolitisk synspunkt. De psykoanalytiske teorier har slledes store praktiske konsekvenser ti1 trods for, at kun ganske f l patienter fhr en regelret psykoanalytisk behandling. Det er derfor vigtigt at fremhseve, som Popper (1963) har gjort det, at disse teorier ikke er formuleret pb en sldan mbde, at de kan gendrives, man

82

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y M

cMas

ter

Uni

vers

ity o

n 11

/10/

14Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.

Psykoterapi og Socialpolitik

kan derfor ikke adskille dem fra f.eks. metafysiske teorier. De udgor si- ledes et lukket system, og de fremtrzeder tit som dogmer, hvilket ti1 dels skyldes, at der gennem irene er sket en vidtgiende hypostasering af Freuds metaforer, analogier og modeller. Opfattelsen af menneskene og deres vilkir samt af samspillet mellem disse bliver statisk og ahistorisk (Rud- nitzky 1970). Betydningen af sociale, kulturelle og okonomiske forholds indflytelse p i menneskelig adfzerd undervurderes (Socialvird i Framtiden 1970).

Den psykoterapeutiske teori og praksis bliver shledes udtryk for en be- stemt virkelighedsopfattelse, der er fremgiet af visse samfundsgruppers erfaringer og interesser (Huberrnus 1968). Psykoanalytisk behandling er bedst egnet overfor patienter, som har den samme sociale og okonomiske baggrund som terapeuten. Problemet er imidlertid, at det overvejende er underprivilegerede grupper, som socialpolitikken beskaeftiger sig med (Swedner 1970).

Det har imidlertid vist sig vanskeligt at behandle disse grupper med psykoanalytisk orienteret psykoterapi, hvilket b1.a. skyldes de vzesentlige forskelle mellem patienternes og terapeutens sprog og begreber (Bernstein 1964, Huberrnus 1970). Indenfor socialpolitikken anvender man som regel modificerede former for >)psykoterapic( som f.eks. >)case workcc, ))rhdgiv- ningcc, ~stotteterapicc osv. Disse behandlingsformer har bredt sig, siledes at socialpolitikken i stigende grad er blevet gennemsyret af behandlingstan- ken. Nzert knyttet ti1 denne er forestillingen om, at det er ))sygdomme<c som behandles, hvorfor stadig flere afvigende adfzerdsformer bliver kaldt sygdom, man kan navne forskellige former for kriminalitet, alkoholisme, stofbrug osv. (Socialvhrd i Framtiden 1970).

Det saglige og logiske grundlag for en sidan udvidelse af sygdomsbe- grebet er spinkelt. De praktiske resultater af at anvende psykoterapeutisk behandling indenfor socialpolitikken har varet beskedne. Hvis vi derfor udelukkende ser pA resultaterne af psykoterapiens manifeste funktion (Merton 1957, Waitzkin 1971) i det moderne samfund, er det vanskeligt at forklare dens stadige vzekst og udbredelse, ikke alene som selvstaendig social institution, men ogsi i beslagtede institutioner som >>Mentalhygiejne- bevagelsencc og ))Community Psychiatry-bevagelsencc. For mig at se kan dette kun forklares ved en betragtning af psykoterapiens latente funktion.

Den af psykoterapien phvirkede socialpolitik bliver praeget af >)psykolo- gismecc og ))psykiatrismecc, siledes at indsatsen koncentreres ph og omkring den enkelte person, som man snrger at forandre, siledes at han eller hun bedre, kan fungere i samfundet (Socialvird i Framtiden 1970). Derimod sager socialpolitikken ikke at gennemfore andringer i samfundets sociale

83

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y M

cMas

ter

Uni

vers

ity o

n 11

/10/

14Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.

Psykoterapi og Socialpolitik

og okonomiske struktur, ti1 trods for at disse spiller en viesentlig rolle ved problemernes opstien, udvikling og vedligeholdelse.

))Psykoterapienc( har siledes for samfundet og dets institutioner en har- moniserende og bevarende funktion. Denne funktion forstaerkes af, at det enkelte menneske ikke bliver ))autonomtcc og ))myndigtcc ved hjaelp af de former for ))psykoterapicc, som anvendes indenfor socialpolitikken. Han bliver derfor ikke selvreflekterende, dvs. bevids t om de reificerende og hypostaserende krzfter, der virker p& ham i samfundet (Berger & Luck- mann 1966, Holzner 1968).

Det forhold, at de psykoterapeutiske teorier ikke er formulerede siledes at de kan gendrives (Popper 1963), skaber et lukket fagligt system (Popper 1962), dens praksis bliver derfor en formynderagtig praksis, idet den for- klarer patienternes adfierd ud fra en mekanisk og statisk virkelighedsop- fattelse. ))Psykoterapiencc og en socialpolitik, der er praeget af denne, kan derfor ikke vaere med ti1 at udvikle et )&bent samfund(c, idet et sidant bygger p i en stadig foregiende kritik og rationel dialog (Radnitzky 1970). Etableringen af en sidan dialog m i derfor viere en hovedopgave for ))psyko- terapiencc.

Litteratur Bernstein, B.: Social Class, Speech Systems and Psychotherapy. I nr 11. - Berger, P. & T. Luckmann (1966): The Social Construction of Reality. Doubleday and Co., New York. - Dretzel, H. (Ed.) (1970): Recent Sociology, nr 2. Macmillan, New York. - Habermas, J. (1968): Erkenntniss und Interesse. Suhrkamp, Frankfurt. - Habermas, J.: Toward a Theory of Communicative Competence. I nr 3. - Holzner, B. (1968): Reality Construction in Society. Schenkrnann Publishing Co., Cambridge, Mass. - Kuhn, T. (1970): The Structure of Scientific Revolutions. 2nd Ed. University of Chicago Press. - Merton, R. (1957): Social Theory and Social Structure. Rev. Ed. Free Press, New York. - Popper, K. (1962): The Open Society and its Enemiets. 4th Ed. Routledge and Kegan Paul, London, 1-2. - Popper, K. (1963): Conjectures and Refutations. Routledge and Kegan Paul, London. - Radnitzky, G. (1970): Contemporary Schools of Meta- science. Rev. Ed. Akademiforlaget, Goteborg. - Riesman, F., J. Cohen, & A. Pearl (Ed.) (1964): Mental Health of the Poor. Free Press, New York. - Samarbetskommitt~n for Socialvdrdens Mdrfrcneor (1970): Socialvard i Framtiden. Tidens Forlag, Stockholm. - Swedner, H. (Ed.) (1970): Socialvard och Samhallsforandring. Almquist & Wiksell, Stockholm. - Terwilliger, R. (1968): Meaning and Mind. Oxford University Press, New York. - Waitzkin, H. (1971): Latent Functions of the sick Role. SOC. Sci. and Med. 5, 45-75.

Overlaege Finn Jorgensen Sct Hans Hospital, afd. D ROSKILDE, Danmark

84

Nor

d J

Psyc

hiat

ry D

ownl

oade

d fr

om in

form

ahea

lthca

re.c

om b

y M

cMas

ter

Uni

vers

ity o

n 11

/10/

14Fo

r pe

rson

al u

se o

nly.